(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Lys over land"

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at |http : //books . google . com/ 




* i ^> 



< .''\^ 




f^H 




^r 





^^ 




w 







m 






A^^ 







BEQIXST 
1LNI\T£RSITV' «r MICHIGAN 
L taiVEKVL LIBRARY _i 



1^ 




/^. 



Y-f 




/y. 



::lo 







fnTAFWRieHT buNNlNG l1 



BEQUEST 
lUNlMiRSLTY «F MICHIGAN 
\^ CtENERAL LIBRARY . „^ 



i 



J 



FROM THE LIBRAKT OF 

CHRISTIAN JENSEN 



bfiM 



»-'^tV--. - '• ■ t-*ai-^ 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



. LYS OVER LAND 



Digitized by 



Google 



LYS OVER LAND 

VIDENSKAB FOR ALLE 
I FORTÆLLINGER OG SKILDRINGER 

UDGIVET VED 

Dr. N. H. bang, Dr. FRIDTJUV BERG, 

Folkeskoleinspektør INGVOR BONDESEN 

OG NORDAHL ROLFSEN 

REDAKTIONSRAAD : 

Dr. GUNNAR ANDERSSON, Cand. mao. og thbol. VILHELM BALSLEV, LIrovIbkirId Dr. 
B. J. BERGQVIST, Prop. Dr. W. C. BROGGER, Prop. Dr. ALEXANDER BUGGE, Poulbskolb- 
iNSPBKTøR J. PRANZÉN, Prop. Dr. G. J. db GEER, Prop. Dr. HANS LARSSON, Polkb- 
««m«t^R«i» NILS LUNDAHL, Prop. MOLTKE MOE, Prop. Dr. OSCAR MONTELIUS, Ovbr- 
LJ»BR H. RAABE, OvBRLÆRBR FRANTS RASMUSSEN, Prop. Folbbsbolbihspbbtøb FRANS 
VON SCHÉELE, Prop. Dr. H. SGHOGK, Dr. J. VAHL, Dr. VALDEMAR VEDEL, Prop. Dr. 

J. N. WILLE 

HOVEDREDAKTØR: 

NORDAHL ROLFSEN 




KØBENHAVN 
GYLDENDALSKE BOGHANDEL - NORDISK FORLAG 

MCMX 



Digitized by 



Google 



LANDE OG FOLK 



GEOGRAFIEN 

I 

SKILDRINGER OG LIVSRILLEDER 

ILLUSTRERET 



FØRSTE RIND 



UNDER MEDVIRKNING AF : 
Friherre ERIK ÅKERHJELM, JEPPE AAKJÆR, Dr. GUNNAR ANDERSSON, JOHAN 
ROJER, Mag. BØVING-PETERSEN, Mag. H. V. CLAUSEN, JONAS DAHL, Lektor ISAK 
FEHR, GUSTAF AF GEIJERSTAM, Adjunkt EINAR HAFFNER, Professor AMUND HEL- 
LAND, DiRBKTøR JOH. L. HIRSCH, Dr. JAKOB JAKOBSEN, VILHELM KRAG, Professor 
ARNOLD KROG, Dr. VICTOR MADSEN, Professor Dr. YNGVAR NIELSEN, Redaktør 
CARL RAMBBRG, KNUD RASMUSSEN, Dr. PAUL ROSBNIUS. Professor Dr. TH. THOR- 
ODDSBN, Raadhusarkiyar Dr. VILLADS CHRISTENSEN, PisKBRiiMSPEKTaR 
F. M. WALLEM, Professor Dr. H. B. WIKLUND 




KØBENHAVN 
GYLDENDALSKE BOGHANDEL - NORDISK FORLAG 

MCMX 



Digitized by 



Google 



TRYKT HOS NIELSKN * LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR) 



Digitized by 



Google 



tHJHNtNa 
HILL 
12-14.39 
39883 



SVERRIGS ØSTKYST. 

AF GUSTAF af GEIJERSTAM. 



SVERRIGS Østkyst er lang. Egentlig naar den lige fra Skaane til Hapa- 
randa. Jeg har rejst langs det meste af denne Strækning, det er 
sandt. Men egentlig betyder Sverrigs Østkyst for mig Strækningen fra 
Ølands Sydspids til den nordligste Del af Stockholms Skærgaard. For den 
Vej kender jeg, vel ikke fra Barneaarene, men i det mindste fra den 
T^^^f jeg bar den hvide Hue. 

En smuk Rejse er det ogsaa i Sommervejr, naar man drager fra Øland 
til Stockholm. Standser man her for at se sig om, faar man Minder for 
Livet. 

Er der nogen af eder, som har været paa Øland? Før i Verden hørte 
det til Sjældenhederne, at nogen kendte denne 0. Men nu er der skrevet 
om den; Malere har målet Billeder derfra. Uden for Borgholm ligger 
Dronning Victorias Sommervilla. Ogsaa det har bidraget til at gøre Øen 
bekendt. Der er ogsaa meget andet, som er blevet anderledes. Før kunde 
det hænde, naar man talte med nogen om Øland, at man fik til Svar: Ja, 
Borgholm er smuk, og Ottenby. Men alt det andet I Paa lange Stræknin- 
ger vokser jo kun kort, magert Græs, og intet Træ kan ses, saa langt Øjet 
kan naa. 

Paa en stor Del af Øland passer nemlig denne Beskrivelse. Og det 
er Ølands »AUvar«, som svarer til den. Der ser man virkelig sjældent et Træ. 



Digitized by 



Google 



6 



LANDE OG FOLK 



Der vokser Græsset kort og afsvedet af Solen. Der er Sletten vidtstrakt og 
ganske flad. I Timevis kan man gaa der og ikke se andet end de lave 
Landsbyer eller de ensomme Gaarde, som er omgivet af Kornmarker, nogle 
sprængt ind i »Allvarensc ufrugtbare Mark, andre saa ganske uden Spor af 
dyrket Jord, at man forbavset maa spørge sig selv, hvad Menneskene her 
lever af. 

Mod Horisonten tegner sig Rækken af Vindmøller, og fra Træklynger 
skyder her og der en Kirkes Tagspir op. Her lever altsaa Mennesker. Og 
Korn maa de have, hvorfra de saa faar det, ellers vilde Vindmøllerne ikke 




Fig. 2. Fra Øland I: Landevej. Efter Fotografi af J. E. Thorén. 

forekomme saa ofte. Vindmøllerne er det, som giver dette Billede Liv. 
Dem ser man overalt, undertiden flere i Rad. De staar der og svinger med 
deres lange Vinger, som uafbrudt gaar rundt. Og da Sletten er saa stor, 
og ingen Træer skygger, ser man ofte ikke blot eet Kirketaarn, men flere, som 
giver Billedet Liv. Men mest lægger man dog Mærke til denne ejendom- 
melige Slette. Den er ulig alle andre Sletter, jeg har set, og undertiden 
tror jeg, det ganske naturligt kommer deraf, at den er saa fattig. Den giver 
Indtryk af streng, trist Fattigdom. Og dog er den ikke grim. Se ud over 
denne Slette. Gennemskaaret af Stengærdernes krydsende Linier strækker 
den sig Mil efter Mil. Blomsterne i det korte Græs er smaa. Men de 



Digitized by 



Google 



SVERRIGS ØSTKYST 



lyser i sjældne Farver. Græsset er kort, men det er usædvanlig kraftigt. 
Kunde Faar og Køer tale, vilde de berette om, hvor sjælden nærende 
dette Græs er. Gæssene, som i store Flokke græsser paa »All varen«, kunde 
ogsaa have et og andet at fortælle derom. Grunden, som dette Græs vok- 
ser i, er nemlig kalkholdig. Støder man en Stok ned igennem Jordskor- 
pen, kommer man ikke videre dybt. Tværtimod støder man straks paa 
den haarde Sten. Derfor vokser h^r intet, som behøver dybe Rødder, 
derfor er her ingen Træer; derfor bliver Blomsterne lavstammede. Og selve 
Græsset bliver kort og brunet af Solen. Men Blomsterne bliver rigere i 
Far\'e end andre Steder, og Græsset bliver kraftigere. Det kommer, som 
allerede nævnt, af Kalkstenen, der danner Jordsmonnet. 

Naar man staar og ser ud over denne Slette, faar man en underlig 
Følelse af, hvor tynd Jordskorpen er, og hvor stærk Vækstrigdommen er. 
Man synes, Jorden er saa god, at man bliver ganske vemodig, fordi den 
ikke er dybere. Man ser Faarene og de tamme Gæs, her og der en Ko eller 
en Hest. Solen lyser over det hele. Og staar man paa Østkysten, glider 
Sletten næsten umærkeligt over i det blaa Vand. Saa flad er den ; og naar 
man ser ud over den samme Slette, da tager det sig ud, som højnede 
Østersøens Vand sig derude i en rund Kreds op imod Horisonten. Og j^^ 
længer man ser, desto mere fængsles man af Billedet. Strengt, ensartet, 
vidunderlig lyst er det. Noget mere straaleglitrende end Sollyset over denne 
Slette, som bliver eet med de blaa Bølger, har jeg aldrig set. 

Da lærer man at forstaa, at dette, som regnes for Ølands mindst lok- 
kende Del, er det smukkeste paa hele Øland. De store Liniers Poesi taler 
sit mægtige, vidunderlige Sprog, som trænger til Hjertet og giver Fanta- 
sien Vinger. 

Det er med Natur som med saa meget andet. Der er Natur, som er 
saa let at fatte, at ethvert Menneske straks fængles af den. Nu ved vi, at 
der er store Mænd, som hele deres Liv har været uforstaaede, og som det 
har været en sen Efterverden forbeholdt at opdage og skatte. Det samme 
er Tilfældet med Bøger og Kunstværker ligesom med videnskabelige Opfin- 
delser. Man behøver Tid til at fatte dem. Og der trænges ogsaa til, at 



Digitized by 



Google 



8 



LANDE OO FOLR 



der kommer et eller andet Menneske, som indser, hvad Værd saadanne 
Ting har, og bibringer Samtiden deres Opfattelse. Da faar Menneskene 
Øjnene op og undrer sig over, at de saa længe har været blinde. Naar noget 
saadant kan ske med Menneskenes Værk, skulde det da ikke ogsaa kunde 
ske med Naturens? I Virkeligheden er dette i de sidste Tiaar hændt 
netop med Ølands »All var«. Det er, som om paa een Gang den Opfattelse 




Fig. 2. Øland II. Interiør. Efter Fotografi af J. E. Thorén. 

fra flere Sider er kommet til Orde, at denne Slette, som før kaldtes øde 
og fattig, ja stumdom endogsaa grim, pludselig er blevet noget af det smuk- 
keste, Sverrig ejer. Mange Aarsager har som sagt været medvirkende 
hertil. Men en af Aarsagerne er nok den, at Øland i Slutningen af 1870- 
eme fik sin Maler. Han hedder Per Ekstr5m, og han er født paa den 
fattige Østkyst. Det kan man næsten se paa hans Billeder. For ingen 
elsker Øland som han. Man kan næsten se paa hans Billeder, at fra den 



Digitized by 



Google 



SVERRIGS ØSTKYST 



9 



Tid, han var en lille Dreng, har han kigget ud over Havet og Sletten, og 
da han trængte til Skønheden for at kunne leve, søgte han den frem, hvor 
den fandtes, og gengav den med en Kærlighed og Glæde uden Lige. Han for- 
stod sig paa den fattige Slette. Han forstod sig paa de indbyggede Gaarde 
og de lave Byer, som de laa der mod en vid Horisont. Han holdt netop 
af denne Lavlandsstrand, hvor man kan vade langt, langt ud, og Vandet 
endda ikke stiger længere end til Knæet. Han forstod sig paa Solskinnet, som 
laa i lange Strimer over »Allvarensc Græs. Han kunde have Følelse for en 




Fig. 3. Motiv fra »Allvaren« ved Sæby. Østkysten af Øland. Efter Fotografi af J. E. Thorin. 

ensom Pil, som tog mod Blæsten paa den vide Slette. Ja, han var tilfreds med 
Sletten selv uden Træer. Selv naar den laa der dækket af kold, tør Sne, 
og Vandet var islagt langt ud, var han fornøjet med den, saa dens Skøn- 
hed og malede den. 

Per Ekstrom blev Ølands Maler, fordi han var Barn af Landet og 
hørte til dem, som gaar deres egne Veje. Efter ham kom de, som saa, 
hvad han havde lært dem. Se, saadan gaar det altid. Og jeg kan gerne 
lægge til: Alt, hvad vi kalder Naturskønhed, er engang blevet opdaget af 
et skønhedselskende Øje, som har lært os andre at se. 

Men hvordan det nu end gik, sikkert er det, at man nu i Sverrig ved, 
at Ølands > All var« er smuk. Tænker man imidlertid paa Øland i sin Hel- 

Lunde og Folk. I. 1 



Digitized by 



Google 



10 LANDE OG FOLK 



hed, saa tager man fejl^ naar man tror, at der intet andet er end »Ali var c. 
Der findes Mennesker, som mere end andre er udsatte for, at man digter 
Fabler om dem. Saadan er det ogsaa med Øland som Landskab eller 0. 
En af de mange Historier, som gaar om Øland, er den, at Ølands Natur 
skulde være ensformig. Det tror man, naar man gaar et Par Mil til den 
ene eller anden Kant. Men Øland er 18 svenske Mil lang. Jeg har ikke 
opmaalt Landet; men saaledes har man sagt mig. Paa Kortet ser Øland 
ud som en Larve; og det kan vel hænde, at af den Larve udvikler sig 
lidt efter lidt en Sommerfugl. Jeg tror ikke netop, at Øland flyver sin 
Vej, men den har mange forskellig Slags Skønhed, og de skinner smuk- 
kest i Sommersolen. 

I Syd og Nord ligger paa hvert af de yderste Odder et vældigt Sten- 
fyr med Gustaf IIFs Navn som Tegn paa dets Alder. Begge to ser de 
ud, som laa de skudt helt ud i Havet, og begge er de Kolosser af den 
gamle Stentype. Ejendommeligt nok er Øland baade i Nærheden af den 
sydlige og den nordlige Odde rigest bevokset med Skov. Mod Syd er der 
Løvskov. Ottenby Statspark er vidt berømt. Det er en vældig Egeskov, 
hvor Daadyrene springer paa lette Hove aldeles som ved Kullen i Skaane. 
Men mod Nord er Naaleskoven bleven dominerende. Denne Skov, som 
strækker sig to Mil lang, er en af Sverrigs allersmukkeste, og stateligere 
Graner finder man ikke mange Steder. Usædvanlig tæt og jævn er denne 
Skov. Paa Østkysten har den ogsaa sin særegne Historie. Denne Historie 
er et Sandsagn saa godt som noget andet. Den er et Led i Menneskenes 
Kamp mod Naturen og giver Fantasien meget at sysle med. 

I fordums Tid stod der nemlig en haard Kamp mellem Skoven og 
Flyvesandet For Flyvesandet har hærget en lang Strækning af Ølands 
Nordøstkyst, og man kan endnu se, hvor den har grasseret. Naar Nord- 
osten kom, samlede det sig som Driver i Snestorm og lagde sig tungt 
over Græsset og de mindre Træer. Det truede med helt at skulle faa 
Herredømmet og til sidst helt begrave den smukke Skov. 

Menneskene kæmpede imidlertid med Flyvesandet. For det er een Gang 
for alle Menneskenes Opgave at bekæmpe Døden og holde Livet ved Magt. 



Digitized by 



Google 



SVERRIGS ØSTKYST 11 



Og Menneskene vilde beholde Skoven og værne den mod Flyvesandet. 
For at opnaa det, tilsaaede man det løse Sand med Marehalm og andre 
passende Græsarter. Passende Græsarter var saadanne, som voksede hur- 
tigt og havde grenede, stærke Rødder. Disse Rødder bandt Sandet og 
dannede en Græsvold over det. Da man vel havde faaet Sandet bundet, 
plantede man Skov i det. De smaa Træer blev store; nærmere og nær- 
mere Strandlinien trængte de frem. Og saa hændte det mærkelige, at Flyve- 
sandet, som engang var ved at begrave Skoven, nu paa sin Side ligger 
bandet af Granerne og giver Næring til deres Rødder. 

Her har altsaa Livet med Menneskets Bistand vundet en smuk Sejr. 
Gaar man fremad Vejen, som fører gennem Skoven til Nordspidsen, faar 
man baade Skovinspektørens Bolig og Planteskolen at se, som dette sejr- 
rige Arbejde er udgaaet fra. 

Om denne Skov er der ogsaa udkæmpet en Strid af helt anden Art. 
Skoven tilhører nemlig Staten ; og i gamle Dage tog man det ikke saa nøje 
med Ejendomsretten. Bønderne, som boede her, havde vænnet sig til at 
betragte Skoven som deres. Og endnu i Midten af forrige Aarhundrede 
vægrede de sig ved at efterkomme Fogdens Forbud. De havde Savbukke 
ode i Skoven og huserede, som om de havde været Herrer over alt, hvad 
der voksede og fandtes. Tømmer fældedes, og udenfor laa Skuder, som 
fragtede Tømmeret bort til Salg. 

Fogeden maatte rekvirere Militær fra Kalmar for at faa sat en 
Stopper for Misbruget. De værste Voldsmænd blev sat under Tiltale og 
idømt Straf. Mange flygtede til Amerika. Fra den Dag er Statens Ejen- 
domsret til Skoven sikret. Men dybt inde i Almuens hemmeligste Følelser 
sidder den indgroede Overbevisning, at hvad Gud lader vokse, hører alle 
til. Og den, som bor i Skoven, har Ret til at tage af den, hvad han be- 
høver, men ikke mere. 

Men nu tyndes Skoven, og over Træernes Toppe hæver sig Ølands 
Nord-Fyr. Fyret ser ikke blot ud, som det var skilt fra det faste 
Land. Det er det virkelig ogsaa. Et lille smalt Sund skiller det fra selve 
ØJand. Derfor maa man staa stille, hvor Vejen ender og energisk raabe 



Digitized by 



Google 



12 LANDE OG FOLK 



efter Baad, om man vil over paa selve Fyret. Øde og ensomt ligger det 
paa sin 0, og naar Nordenvinden staar paa, slaar Brændingerne over den 
gro ve. Stenfod. 

Saa ensomt som paa et Fyr lever ikke mange Mennesker* Paa et stort 
Fyr som dette finder man i Almindelighed tre Funktionærer. Det er Fyr- 
forvalteren. Fyrvogteren og hans Assistent. Fyrforvalteren er i Almindelighed 
gift og bor i en hyggelig Lejlighed. — Ensformigt bliver dette Liv. Og disse 
tre er det, som skiftes til at vaage, og som sammen passer Fyret. Aar 
gaar efter Aar. Minderne bliver ikke afvekslende. I Steden for præger 
sig saa meget mere levende og fast i disse Menneskers Minde det, de har 
oplevet og set. Naar de vil, kan de fortælle. Helst fortæller de om Ulyk- 
ker paa Havet eller om vidunderlige Redninger i Havsnød. Gerne fortæller 
de ogsaa om, hvad de har oplevet i lange ensomme Vinternætter. Meget 
mener de at have set, som Nutidens Mennesker ikke vil tro. Deres Liv 
hænger sammen med Havet og de lange mørke Nætter, naar Fyrets væl- 
dige Lampe kaster Lysbølger ud over Vandet for at lede de søfarende. 
Ansvarsfuld er deres Opgave, og aldrig maa Lampens Lys slukkes. Paa 
dem og deres Paapasselighed beror Tusinders Liv og Ejendom. Alvor- 
ligt og vigtigt er deres Hverv, som sidder ene en Stormnat og vogter 
et Fyr. Drager man gennem de blinkende Lysbølger og tænker paa det, 
sender man en taknemmelig Tanke til den usynlige Vogter, som derinde 
vaager over Jættelampen, der lyser over de søfarendes Vej. 

Øland har mange saadanne Fyr. Sverrig endnu flere. Alle gemmer 
de en Saga om tavst og trofast Arbejde, uden hvilket de store Rejser paa 
oprørt Hav vilde koste utallige Menneskeliv. 

Saadan ser da Øland ud i Nord og Syd. Saadan har vi ogsaa set, at 
»Alivaren € er. Men Vestkanten af Øen er frugtbar og lys. Der ligger Gaardene 
tæt. Der er ogsaa mange Landsbyer. Over den saakaldte Landborg rejser 
sig Ruinerne af Borgholms gamle Slot, som Karl X Gustav engang opførte, 
men som siden brændte ned, og som takket være først og fremmest Krone- 
foged Enemans Anstrængelser er en godt vedligeholdt Ruin, som bevarer 
Mindet om gamle Dages Glans og Pragt. Neden for Ruinen ligger Øens 



Digitized by 



Google 



SVERRIGS ØSTKYST 



13 



eneste By, Borgholm, som er et af Sverrigs mest besøgte .Badesteder. Idyl- 
lisk glæder den Øjet med sine Haver. I Vest breder sig Kalmarsundets 
Blaa, og op imod den gamle Ruin slaar Nattergalene deres Triller i Hvid- 
tjørnshækkene. Mildere Klima og herligere Sommer findes ikke i Sverrig. 
Hvor mangen Aften i de Aar, som er gaaet, er jeg ikke steget om 
Bord i Lybækkerdamperen, som anløber Kalmar, og siden set Ølandskysten 




Fig. 4. Landevejsbro ved Hulterstad. Ølands Østkyst. Efter Fotografi af J. E. Thorin. 

forsvinde ved Midnatstid. Paa langt Hold hæver sig »Jungfruen«, den ube- 
beode fortryllede 0, som snart synes at ligge jævnhøjt med Bølgerne og snart 
stiger mod Horisonten om Kap med Mørket. Til venstre glider Smaaland 
forbi, og naar Østergøtland passeres, ligger Passagererne allerede i deres 
Kahytter, paa Dækket eller paa Mellemdækket, som det falder sig, og sover 
trygt En smuk Del af Sverrig er det, som i Skumringen drager forbi. 
Nu og da blinker et Fyr frem af Mørket. Næsten sort fortoner sig Kystens 
Linie. Som Prikker glimter Lysene i Stuernes Vinduer, og bagved stiger 



Digitized by 



Google 



14 LANDE OG FOLK 



SkoTkanteQ sort mod Himmelen. Landskabet veksler. Høje og Bjærge 
brydes mod Sletten. Sletterne forsvinder, og Klynger af Løvtræer skifter 
med mørke Skove. Alt dette lyser frem i Halvmørket, anes mere end ses, 
bliver som et Panorama over Sverrig, det, som er, og det, som engang har 
været, Sverrig, om hvilket saa mange lyse og mørke Drømme er svævet 
ud i Nattens tankefulde Tavshed. 

En saadan natlig Rejse giver mange Billeder; og Folkets Liv er 
det, den rejsende drømmer om fra Damperens Dæk, Folkets Liv, som 
han har lært at kende under mange Aars vaagne Medfølelse, Iagttagelse og — 
hvorfor ikke — ogsaa en Smule Sværmeri. De tunge Tider skifter i Fortiden 
med Mindet om de lyse. Man kan komme til at tænke paa, hvordan den 
store Bygmester, Gustav Vasa, med fast Haand byggede Riget, hvor Riget 
voksede i Mandskraft og overflyttede sin Stordaad paa fremmed Grund, til 
Solen gik ned over Poltava, og Generationer fik Arbejde med at bygge 
op, hvad Storhedsdrømmene havde slaaet i Stykker. Glansen fra denne Tid 
ligger endnu over Landet og giver Skumringsdrømmene Farve. 

Saa kommer Morgenen med sit Lys. Da blegner Drømmene, og man 
ved, at Hverdagen omgiver os, Hverdagen, som er alt, fordi det er om 
Hverdagene, det gælder at bygge videre paa Nutidens Sverrig, som endnu 
ikke paa langt nær er færdigt. 

Men naar Morgensolen kommer, da møder Øjet atter et Fyr. Paa den 
graa Klippe rejser det sig og viser Vej indover. En Vrimmel af Søfugle 
flyver omkring. Solen er oppe. Paa Klippen staar Fyrvogteren og retter sin 
Kikkert mod Kommandobroen, hvor Kaptajnen hilser med Fingrene mod 
Kasketten. Lidt senere glider Damperen ind i smult Vand og lægger 
Fyret bag sig. Lodsen er allerede taget om Bord. 

Men skal vi lære Stockholms Skærgaard at kende, da er det lige saa 
godt, at vi straks gaar fra Borde. For Skærgaarden lærer man ikke at 
kende fra et Dampskibsdæk. Da gaar det bedste tabt. 

Men hvor skal jeg kunne skildre Stockholms Skærgaard. Jeg mindes 
første Gang, da jeg drog herhen for at skaffe mig et Hus at bo i en Som- 
mer. Det var længe, før jeg satte eget Bo. Ensom var jeg og ukyndig 



Digitized by 



Google 



SVERRIGS ØSTKYST 15 



— ikke om Landlivet, men om Skærgaardsfolkenes Liv. Det gik mig, som 
det altid er gaaet mig. Da jeg kom om Bord paa den lille Dampbaad, følte 
jeg mig ganske lykkelig og glad. Vinden legede om mig, hver Krog paa 
Stranden gav mig noget nyt at se paa. Men rigtig fornøjet var jeg først, 
da Stockholm laa en god Time bag mig. Da begyndte Villaerne at ligge 
mindre tæt, da blev Fjordene videre, og alt blev større. Da blev det lysere 
Vand som Dampbaaden skar igennem, — og renere. Da blev Luften skarp 
og lettere at indaande paa samme Tid. Fjern fra Byens Larm, og Gøgen 
kukkede i Vaarsolen. 

For Skærgaarden og Skærgaarden, det er to Ting. Skærgaarden er 
Stockholms Sommerhjem, — jeg mener da for alle dem, som har Lejlig- 
hed eller Raad til i de tre Sommermaaneder at komme uden for Byens 
Enemærker. Derfor ligger Villaerne tæt uden for Hovedstaden , og 
her og der har de trængt sig sammen til hele smaa Byer med Haver 
mellem Bygningerne. Nu kan man drage til Vaxholm eller til Skurusund 
og tro, at Byen er flyttet helt derud. Festligt ser der ud om Sommeren. 
Flag vajer fra Villaer og Havnen, Sejl- og Robaade farer imellem hveran- 
dre. Paa Græsplænerne spiller Ungdommen Tennis, og paa Vejene langs 
Strandbredden skimtes elegante Toiletter, Parasoller og lyse Hatte. Overalt 
lægger de smaa Dampere til, og Broerne ligger saa tæt, at Sommergæsterne 
hvor som helst kan hilse fra Bro til Bro. Overalt leger sorgløse Børn, og 
overalt ser det ud, som om hele Byen er flyttet paa Landet. Det er den 
ogsaa. I har vel hørt den lille Historie om Drengen, som boede i Skær- 
gaarden? Der var en venlig Herre, som mødte ham og spurgte: »Bor 
du her, min Dreng ?c — »Ja,€ svarede Drengen, »Mor og jeg og Smaasø- 
strene bor her hele Sommerenc — »Naa, men Fa'r da?« spurgte den ven- 
lige Herre. — »Han er i Byen og arbejder,« svarede den lille Dreng. Ja, 
saaledes er det. Fa'r bliver i Byen og arbejder. Bor Familien nær ved 
Stockholm, saa rejser han ud og hviler hos sine hver Aften. Bor Fami- 
lien længere borte, da hænder det, at Fa'r maa nøjes med at komme ud 
hver Lørdag og blive Søndagen over. Dette er Friluftsliv sammenlignet 
med at bo i Byen. 



Digitized by 



Google 



16 LANDE OG FOLK 



Men det er dog som sagt, som om Byen havde bredt sig ud og erobret 
en Del af Skærgaarden. Hvad Skærgaarden virkelig er, det ved man først, 
naar man er kommet længere ud. Den indre Skærgaard er ubetydelig, men 
den ydre Skærgaard, som nærmer sig Havet, giver de store Linier baade 
i Naturen og i Menneskenes Liv. 

Her bor nok ogsaa Sommergæster, ja, nu kan man vel sige, at der 
næppe findes en i hele Stockholms vidtstrakte Skærgaard, hvor ikke By- 
folk har opslaaet deres Bopæl for Sommeren. Men i den ydre Skærgaard 
er det dog Folket selv, som behersker Landskabet, ikke Sommergæsterne, 
som giver Naturen dens Karakter. Vi har de tre store Badesteder, Dalarø 
i Syd, Sandhamn omtrent lige Øst for Stockholm og Furusund mod Nord. 
Uden for, mellem og omkring disse Steder er det, Stockholms Skærgaard 
breder sig i sin Herlighed. Her hersker ogsaa den egentlige Befolkning, som 
spiller en saa stor Rolle i ældre og yngre Romaner, Fortællinger og Teater- 
stykker. 

Der er en meget stor Forskel paa den nordlige og den sydlige Skær- 
gaard. I den nordlige hersker den alvorlige Naaleskov i den Grad, at denne 
Skærgaard ikke sjældent minder om den mørke finske paa den anden Side 
af den botniske Bugt. Men i den sydlige Del hersker Løvskoven. Vegetationen 
er utrolig. Det er, som var Østergøtlands rigeste Lunde flyttet ud paa Øer, 
og lige op til disse Øer ligger de nøgne Skær, som Bølgerne skyller over. 
Ja, der er Øer helt ude i. Havbrynet, hvor den fornemme Eg kappes med 
Hasselbusken om at erobre Jorden. Men en Lighed findes. Overalt føler man 
Havbrynets Nærhed. Renere end andetsteds er Vandet, glitrende, skiftende 
grønt. Rolig, stor og ren virker Naturen. Den er befolket med Menne- 
sker, som endnu staar Naturen nær. Alle andre er Gæster, som kommer 
og gaar. Og naar Sommergæsterne er flyttet, begynder Vildmarklivet paa 
ny. Bønder og Fiskere bliver atter Herrer paa egen Mark. Ploven gaar 
over Ageren for Høstsæden, og det store Sildefiskeri begynder med Lang- 
farter, Byrejser og Pengebekymringer. 

Paa en milelang Syd i Skærgaarden bor Eriksson. Hans lille Hus ligger 
et Stykke oppe paa Land, vel beskyttet mod Nordenvinden. Der har han Lo 



Digitized by 



Google 



SVERRIGS ØSTKYST 



17 



Og Stald, Svinebas og Redskabshus. Huset er rødmalet, og engang var 
Listerne hvide. Nu bar Blæsten, Regnen og Sneen bjulpet bverandre med 
at farve dem om igen. Et godt Stykke Vej herfra bar han Baadehavnen. 
Den ligger ogsaa i Læ. Men til Trods for det maa Eriksson passe godt 
paa Baadene, naar Stormen kommer. For er Havet i Oprør, slaar Bølge- 
kammene overalt ind mod Land. Der ligger Garnbaaden, og paa den 







-i^? 



Fig. 5. 1 Skyggen. Motiv fra den sydlige >Allvar<. Efter Fotografi af J. E. Thorin. 

anden Side af den graa, krogede Bro har »Roddsumpen« sin Plads. Gam- 
baaden er et langt, smalt Fartøj med baade Sejl og Aarer. Den bruges 
til de store Fiskefærder, naar »Strømmingen« kommer. »Roddsumpen« ligner 
en almindelig Bobaad, men har agterude et Opbevaringssted for fanget Fisk. 
Ved Siden af Broen ligger Garnskuret. Det er bygget paa Stolper ud i 
Vandet, saa at en Baad kan ro ind under det lave Tag. Derinde hænger 
Redskaberne : Voddet og de mindre Garn og det ganske særlige Slags Net, 
som kaldes for »Skotar«. De sænkes paa meget store Dyb, og de an- 
vendes til at fange »Strømming« (Østersøsild). 



Digitized by 



Google 



18 LANDE OG FOLK 



Alt dette arbejder Eriksson med. Han er altsaa baade Landbruger og 
Fisker, Bonde og Sømand paa een Gang. Han pløjer sin Jord, bøster sin 
Rug og slaar Græsset til Kreaturerne. I Mellemtiden fisker han til Husbe- 
hov, og de bedste Fisk, Gedder, Aborrer og Aal, dem fejer han i det store 
Hyttefad ved Siden af Garnskuret. Der lader han Fisken gaa, til Opkøbe- 
ren kommer. Opkøberen er en Købmand, som bor i Stockholm, og 
saa længe der er aabent Vand, sejler han omkring i Skærgaarden. Det 
Fartøj, han benytter, ser ud som en stor Skude. Det har Storsejl, Fok, 
Klyver, Topsejl og et lille Anker med, om det kniber. Men den sejler 
tungt. For den ligger dybt, som det hedder, og dette kommer af, at hele 
Agterskibet er gennemboret med grove Huller, saa at Vandet rinder ud og 
ind. Paa Dækket er der en Luge, og gennem den slippes Fisken ned i 
det store Hyttefad. Den har Plads til mange Fisk, og med den sejler Op- 
køberen videre. Han kender alle Fangststeder, som er der. Han opkø- 
ber Fisken hos alle Mænd i Skærgaarden, og naar han kommer til 
Eriksson, bliver han budt ind i Stuen. Der kommer Kaffekedlen paa, 
og det kan nok hænde, at der bliver Raad til en Taar Brændevin til Kaffen. 
Saa følges de to Mænd ned til Broen og Garnskuret. Uden for ligger det 
store Hyttefad for Anker, og saa bliver der set efler, hvad Eriksson har i sit 
Hyttefad. Det bliver en langvarig Overlægning. Eriksson ved, hvad han 
vil have for Fisken, og Opkøberen ved, hvad han vil give. Og der er jo 
lidt Forskel. Men naar man saa kommer overens, da pFukkes Fisken over 
fra Erikssons til Fiskehandlerens store Hyttefad. Eriksson faar sin Betaling, 
og Opkøberen hejser Sejl. Langsomt og tungt sejler det store Hyttefad 
bort og forsvinder bag Næsset. 

Eriksson gaar hjem med Pengene, og dem trænger han til, for Penge 
vanker der ikke altfor ofte, og Penge behøves der, skal man kunne holde 
det gaaende. Ellers sælger Eriksson nu og da en Kalv eller en Høne eller 
undertiden en Hest. Men af Korn og Kartofler faar han ikke mere, end 
han trænger til. Og hvordan han klarer sig, er ikke godt at vide. Rigtigt 
klart ved Eriksson det ikke selv. Men en dygtig Karl er han. Han 
kan tømre Hus og bygge Baad, Jordbrug forstaar han til Husbehov. Sø- 



Digitized by 



Google 



SVERRIGS ØSTKYST 19 



mand er han med Liv og Sjæl. Sejle kan han og lodse mellem Skærene 
forstaar han sig ogsaa paa. Han er heller ingen daarlig Skytte, og han 
skyder baade Odder og Sæl, mange Gange flere, end Folk behøver at vide 
noget om. 

Eriksson kom hertil engang og slog sig ned i det lille Hus med den 
Hnstru, han nylig havde faaet. Da var han ung. Og naar han nu ser sig om, 
saa maa han indrømme, at baade Bakken og Huset ser anderledes ud nu 
end dengang. Huset har han bygget til, og Loen byggede han ny. Det 
tog ham tre Vintre, inden han blev færdig. For det er ofte svært at faa 
Bygningshjælp i den ydre Skærgaard, og smaat med Penge er det ogsaa. 
Og har man ingen Penge, maa man hjælpe sig selv. Haven er ogsaa kom- 
met til med Stikkelsbærbuske, Hindbærhæk og Blomsterrabatter. Rundt 
omkring paa de smaa Jorder ligger nybrudte Agre. Eriksson kan godt 
huske, naar hver af dem blev færdig. Han ved præcist, hvor lang Tid 
Sydstykket tog, og hvor længe han maatte blive ved, før Øststykket var 
færdigt. Han ved, hvor mange Gange han maatte bygge Broen om, inden 
den blev tilpas, at ikke Isen tog den bort om Foraaret. Og han kan sige 
paa Prikken, naar Garnskuret blev færdigt, saadan som den nu ligger der. 
— Eriksson er gammel nu, og Børnene er for længe siden voksne. 
En Datter tjener i Byen, en anden er gift med en Bondesøn i Landsbyen, 
en tredie drog til Amerika og lod aldrig siden høre fra sig. To Sønner 
gaar hjemme og hjælper den gamle med Gaarden. 

Den ældste af dem vil gaa til Søs og drive Fragtfart. Han paa- 
staar, at Jorden intet giver. Han og Faderen strides ofte om det. For 
Eriksson kan ikke fatte, at alt, hvad han har arbejdet i sit Liv, skulde 
være forgæves. Han havde ønsket, at Sønnen skulde fortsætte hans egen 
gamle Kamp med Skoven, rydde nye Agerstykker og gøre Pladsen større. 
Nu vil Sønnen i Steden for til Søs, og han ringeagter, hvad han kan 
vinde ved at gaa i Faderens Fodspor. Han ringeagter det, fordi han vil 
have, at Fortjenesten skal komme hurtigt. Penge, intet andet end Penge. 
Det er, hvad Ungdommen attraar. Derved forsømmes Jorden, og intet bli- 
ver tilbage til dem, som kommer efter. Hvad der kommer let, det gaar let. 



Digitized by 



Google 



20 LANDE OG FOLK 



Saaledes tænker ErikssoDy og naar han ser ud over sit endnu en Gang, 
kan han ikke fatte, at alt, hvad han ser omkring sig og kalder sit, skulde 
være ringe. Han ved, at Jorden giver, om man bruger den med Taalmo- 
dighed og lader sig nøje. 

Eriksson sidder paa Bænken under Æbletræet, og som han sidder der, 
kommer hans Kone. Hun er lille og hurtig, har let ved at le og let ved 
at græde. Hjulpet Eriksson i stort og i smaat hele Livet igennem, det 
har hun. Men det snakker Eriksson ikke om. Det er, som det skal være. 
Og Konen venter heller ikke at faa noget at høre om det, det vilde blot 
gøre hende forlegen. 

Derfor tier Eriksson med saadant. Men da Konen ser Mandens An- 
sigtsudtryk, bliver hun bedrøvet. Helt vel forstaar hun, hvad han tænker 
paa, vant som hun altid er til at gætte hans Tanker. For ikke at gøre 
ondt værre, gaar hun tavs forbi ham over mod Leddet, hvor Køerne, som 
gaar paa Græs, brøler efter at blive malket. 

Saadan som vi har malet det, er Erikssons Liv forløbet. Det er gaaet 
med Arbejde og Slid; og mange Ligemænd har han i Skærgaarden. 
Mange har ogsaa haft det bedre end han, men flere har haft det værre. 

Drager vi op i Nordskærgaarden, støder vi paa en Gaard. Det er Per 
Olssons. Anselig og velholdt lyser det store Vaaningshus ud over Fjorden 
mellem Fyrretræer, Birke og Elletræer. Per Olsson er en mægtig, rig Bon- 
de, og hans ældste Søn skal have Gaarden efter ham. 

Per Olsson er en hjertensgod og rar Mand, helt ulig dem, som ud- 
laaner Penge til høje Renter og beriger sig paa de fattiges Bekostning. 
Den ældste Søn sejler med Træskuden, og Per Olsson passer selv Gaard- 
bruget. Han er munter og snaksom, og bliver man kendt med ham, for- 
tæller han gerne sin Historie. Usædvanlig er den og ligner ikke andre 
Menneskers. I Egnen er den kendt af alle, og det er vel derfor, Per Ols- 
son ikke bryder sig om at gøre nogen Hemmelighed af den selv. Per 
Olsson sidder ved Ilden og stryger en Tændstik af for at faa Piben til at 
brænde. 

Se, det var i min Ungdom, siger han, da jeg giftede mig første Gang, 



Digitized by 



Google 



SVERRIGS ØSTKYST 



21 



da var alting lykkeligt og godt, og alting gik som det skulde. Saa kom 
der Sygdom i Huset, og min Kone blev liggende der og kom aldrig op. 
Det er ikke godt her, maa De vide, naar nogen bliver liggende. Naa, 
Hjælp fik hun naturligvis om Sommeren, da Badestedet var aabent, og 
der var Doktor paa nært Hold. Men værre var det om Vinteren, da Ba- 
destedet var lukket, og man ikke kunde faa Doktor paa nærmere Hold 
end fra Norrtelje. Det gaar vel an for mig, som kan betale ham. For 




Fig. 6. Mindesmærker ved Klinta. Ølands Østkyst. Efter Fotografi af J. E. Thorin. 

det er jo en dyr Rejse. Men det værste er, at han ikke altid kan komme. 
Det hænder, at drager han ud om Morgenen,- naar han ikke tilbage til 
Aften. En Doktor er ikke mere end et Menneske. 

Per Olsson stikker Langfingeren i Piben og presser Tobakken sammen. 

Hun døde jo, siger han, min Kone. Det er Inange Aar siden. Og 
min Dumhed var det, at jeg giftede mig igen. Det var en Pokkers Kone, 
jeg da fik, og hun hed Katrina. Hun havde aldeles vendt Synet paa mig. 
Jeg kunde vende mig her eller der, altid var hun i Vejen. Ja, hun var 
vanskelig paa mange Maader. Det kan jeg sige ærligt. Og det var, som om 
ingen kunde stole paa hende. Undertiden vidste hun ikke, hvor godt hun 



Digitized by 



Google 



22 LANDE OG FOLK 



vilde gøre det for mig. Og undertiden var han stik modsat. Hun var 
trættekær og vanskelig at styre. Og der var ikke den Ting, hun ikke 
skulde blande sig i. — Sikker paa hende var man aldrig. 

Per Olsson falder i Tanker og ser tavs ind i Ilden. Saa fortsætter 
han, og et Glimt af et Smil farer over hans Ansigt. 

Hun havde alligevel sine gode Sider, og det havde maaske kunnet gaa, 
om ikke Olof havde været. Olof er min ældste Søn. Og han har altid 
været min Øjesten. I Begyndelsen brød hun sig ikke om Drengen, men 
saa kom hendes egen. Erker kaldte vi ham. Og da blev det anderledes. 
Ja, der kom meget, som var slemt, og meget, som jeg skammer mig over 
nu bagefter. Javist maatte Drengene lide for hendes Skyld. Det er sikkert. 

Per Olsson ler indvendigt og sukker. 

Saa kom Olof paa Søen, og der gik mange Aar. Selv for jeg med 
Skuden paa Rejser. Det var, som om jeg ikke trivedes hjemme, siden 
Drengen kom bort. 

Han gjorde en Pavse igen og saa paa Piben. — Ja, sagde han til 
sidst, saa kom Olof hjem, og hun kom bort. Herren har vel hørt Tale 
om det for Resten. Og nu ved jeg ikke, hvor Katrina er taget hen. Skilt 
er jeg ikke, men Kone har jeg heller ikke. Og lige meget kan det være. 

Piben var udrøget, og Per Olsson lo hemmelighedsfuldt. 

Jaja, jeg kendte nok Historien, og jeg vidste, at netop Per Olssons 
Pavser skjulte det vigtigste. Folk taler ikke gerne om deres værste, og at 
Per Olsson havde sagt saa meget, som han havde, var mærkeligt nok. 

Han vidste jo, som sagt, at Folk kendte hans Historie. Men det vilde 
han alligevel ikke tale om altsammen. Saa meget vidste imidlertid alle, 
at da Olof var Barn, havde han maattet gaa meget igennem. Det blev 
sagt om Katrina, at hun havde hafl i Sinde at ombringe Per Olsson, og at 
hun havde gjort Forsøg paa Stedsønnen ogsaa. Det kom deraf, at hun 
vilde redde Gaarden for sit eget Barn og faa Stedsønnen gjort arveløs. 
Hvordan det slog fejl, og hvorfor hun havde forladt Hjemmet, derom gik 
mange Slags Rygter. Men saa meget vidste Folk, at Olof nu igen var 
hjemme som før, naar han ikke drog paa Fragtfart med Skuden. Per 



Digitized by 



Google 



SVERRIGS ØSTKYST 23 



Olsson passede Gaarden, og tilj næste Jul skulde Olof giftes. Katrina, 
Konen, var forsvundet, ingen vidste hvorhen. Og Folk sagde, som Per 
Olsson selv : Det var maaske meget godt. 

De, som fortalte Historien, lagde gerne til: 

Anderledes var det, da Katrina var hjemme. Da gik Per Olsson paa 
Fragtfart med Skuden, saa snart Isen brød op; og tilbage kom han ikke, 
førend det frøs til, og han ikke længer kunde komme frem. Ikke trængte 
han til at sejle, han, som er en rig Mand. Men han kunde ikke være 
hjemme for Kællingen. 

Saa dan var Historien om Per Olsson. Saa aflukket, ensomt og van- 
skelig tilgængeligt som mange af Øerne ligger, er det ikke til at undres 
over, at ejendommelige Menneskeskæbner vokser frem der, baade paa ondt 
og godt. 

Men mest fortæller de hverdagsagtige Menneskeskæbner os om Livet 
i Skærgaarden. 

Der laa engang en gammel Kone og døde ene i sin Stue, medens 
hendes Mand var ude paa Vandring gennem Sneen for at skaffe Konen 
lidt Mælk, det eneste, hun længtes efter og kunde drikke. Det havde været 
en lang Sne vinter. I Skoven var der ingen Vej. Ensomt og halvt til- 
sneet laa Huset. Folkenes eneste Ko var blevet tør, for der var ikke Hø 
nok, og der var mtet andet Raad for Manden end at gaa fra Konen og 
gaa den lange Vej gennem Skoven til Bonden i Landsbyen, hvor der var 
Mælk at faa. 

Den Vej blev lang for ham; thi Søderberg var gammel selv, og ofte 
maatte han standse i Sneen for at hvile sine gigtsvage Ben. Længe var 
han altsaa borte. Og da han kom tilbage, laa Konen død i Sengen. Han 
svøbte hende selv og lagde hende i en Seng ude i Baadskuret. Der maatte 
hun vente længe, inden Sneen smeltede bort saa vidt, at man kunde føre 
den døde over til Kirkegaarden, hvortil der var mere end en Mil. 

Da saa Ligfærden skulde foregaa, gik den saaledes for sig, at Manden 
førte Kisten gennem Skoven, indtil den kunde sættes i Baaden. Derefter 
gik Rejsen med Kælke, som bar Baaden frem til det Sted, hvor Isranden 



Digitized by 



Google 



24 



LANDE OG FOLK 



slap, saa at Baaden na bar Kælken og Kisten. Derefter roede Manden, til 
Isen atter begyndte. Paa den Maade naaede man endelig Kirkegaarden, 
og den døde fik Fred. Siden levede Søderberg længe i det ensomme Hus, 
og da han blev rigtig gammel, glemte han undertiden, hvor meget tungt han 
havde oplevet. I Steden for huskede han, hvor ung og glad han var en- 
gang, hvorledes han friede en Midsommeraften, og hvor Dansen da gik paa 




Fig. 7. Paa Hjemvejen. Kastlosa. Ølands Vestkyst. Efter Fotografi af J. E. Thorin. 

Loen, da Violinerne spillede Scottish; og sad han i Baaden og det blæste 
stærkt, kunde det endnu hænde, at han prøvede den gamle Leg at sejle 
Øsekaret ind og ud under Fokken. 

Ja, kunde Skærene fortælle, da vilde de have mangen Saga at berette. 
Jeg fortæller kun de hverdagsagtige, som giver en Anelse om, hvorledes 
Menneskene her lever. Jeg kan se dem i Mindet, min Ungdoms og første 
Mandomsalders Vige og Sunde. Jeg kan se Birkene, som luder ud over 
Stenene, Sivet, som bliver højt, naar Høsten kommer. Skoven, som faar en 
saa særegen sort Farve herude, hvor Himlen er saa blaa og Vandet saa 



Digitized by 



Google 



SVERRIGS ØSTKYST 



25 



rent. Overalt ser jeg Hytter, og overalt har jeg noget at mindes. I Ind- 
bildningen sejler man jo raskere frem, end naar man sidder i en Baad. 
Mens jeg skriver dette, har jeg derfor mange Gange faret frem og tilbage 
mellem Dalarø og Sandbamn, Sandhamn og Farasund. Mangen Afstikker 
har jeg gjort til Øerne ude i Havbrynet og de halvt ukendte Fiskerlejer, 
hvor sjældent en Standsperson sætter sin Fod. Mest ser jeg alt dette paa 
Foraars-, Sommer- eller Efteraarsdage. Vinterbesøgene bliver jo altid mere 
sparsomme. Og dog tænker man ofte paa Vinteren derude. For om intet 




Fig. 8. Faarene samles. Skårldf. Ølands Østkyst ERer Fotografi af J. E. Thorin. 

taler Skærgaardsfolkene hellere end om Vinteren. Deraf kan man ogsaa 
forstaa, hvor haardt den trykker dem. 

Der skimtes en Odde frem af Skovbrynet. Der ser koldt og forkom- 
ment ud. En ensom Skorsten stiger lige op af en Grushob imod Skoven. 
— Rundt omkring vokser intet andet end Ugræs. Og nede ved Stranden, 
hvor Broen burde ligge, er der kun en uformelig Stenhøj. 

Der boede fordum Andreas Vik. Ung og lykkelig kom han med sin 
unge Kone og bosatte sig i Faderens gamle Hus. Faderen var nylig død, 
og Andreas havde arvet Huset. Han var lykkelig, fordi han elskede den 
Hustru, som netop var blevet hans, og han var fornøjet med, at han boede 

Lande og Folk. I. 2 



Digitized by 



Google 



26 LANDE OG FOLK 



saa ensomt paa Odden med Skoven bag om sig og intet Menneske, som 
kommanderede ham hid og did. 

Se^ det er Skærgaardsbeboerens Særkende. Smaat har han det, fattigt er 
Hjemmet, ensom og stille, er Vinteren, farlige er Rejserne fra Land til Land. 
Men sin egen er han, og ingen befaler over hans Liv. 

Saadan var det med Andreas. Der var blot én Ting, han havde glemt. Det 
var, at Huset vel var hans, men ikke Jorden. Den havde Faderen før ham 
købt for halvtreds Aar, og det glemte Andreas. Han glemte det, fordi haa 
aldrig kunde tænke sig, at nogen vilde tage hans og hans Faders Jordplet 
fra ham. Saa gikAarene, og til sidst stod han hos Godsejeren, som ejede 
Jorden; i Haanden holdt han et gammelt gulnet Papir, som var Faderens 
Kontrakt. 

Af Ejeren fik Andreas den Besked, at denne ikke vilde lade Jordpletten 
gaa fra sig endnu en Gang. Vilde Andreas flytte Huset, saa var det hans 
Ret; men Jorden var Ejerens, og den som ejer noget, kan gøre med det, 
hvad han vil. 

Dermed er det Slut med Lykken for Andreas. Og da Tiden var inde, 
blev han drevet bort fra Jorden, som hans Fader havde ryddet. 

Da greb Vreden ham. Alt, som kunde ødelægges, blev ødelagt, Byg- 
ningen, Haven, Jordene, Træer og Buske blev rykket op med Rode, og af 
Bygningen blev der ikke Sten paa Sten. Selv Broen blev brudt op med 
Spid og væltet sammen i en Stenhøj. Intet vilde Andreas lade andre 
faa af det, man havde stjaalet fra ham selv. Selv maatte han med Kone 
og Barn søge et nyt Sted til at bygge sit Hjem. 

Derfor staar altsaa Odden øde, som den gør, som et Vidnesbyrd om 
Menneskelykke, der er sænket i Grus, og om en fattig Mands Kamp mod 
Overmagten. 

Længere drager jeg i Indbildningen, meget længere. Da kommer jeg 
ogsaa forbi Baadlandingspladsen, hvor Sammel boede. Sammel, som var 
Lods og havde gjort et godt Parti, men alligevel aldrig kunde føle sig 
hjemme paa Landjorden, fordi Længselen drog ham mod Havet, hvor han 
sejlede som ung. Der findes saadanne Vildfugle baade paa Øst- og Vest- 



Digitized by 



Google 



SVERRIGS ØSTKYST 27 



kysten, ja langt op ad Norges Kyst. Jonas Lie har forsikret mig, at han 
har mødt saadanne langt oppe i det nordligste Norge. 

Sammel kom aldrig løs, Stakkel; og skønt han var den bedste Lods 
paa mange Mil, blev han alligevel aldrig fornøjet. Altid længtes han ud, 
ud mod Havet og de lange Rejser. Og naar Længselen blev ham altfor 
overmægtig, vidste han intet bedre Raad, Stakkel, end at han slog sig paa 
Brændevinen og drak. Naar han da var fuld, sang han og var lykkelig. 
Da sejlede han i Indbildningen Verden rundt, og naar han vaagnede til 
Ædmhed igen, følte han dobbelt, hvor elendigt stærkt han var bundet. Om 
ham gik mange Historier. Men hvor mange Galskaber Sammel end gjorde, 
holdt alligevel alle af ham. For det er i Skærgaarden som andre Steder, 
at Meaneskene holder af dem, som ser ud til at blive Galhanse og Drenge 
lige til deres Dødsdag. Endnu viser man Øen, hvor Sammel byggede sit 
Hus, og hvor han flyttede ud, naar hans onde Aand var faret for slemt frem 
med ham. Huset ligger paa et øde Skær flere Mil ude i Havbrynet. Sag- 
net fortæller, at han der alene en hel Vinter levede af Fiskeri og Jagt, 
og da Folk, efter at Foraarssolen havde smeltet Isen, kom ud for at søge 
efter ham, blev han rasende og lo ad dem. 

1 troede, at jeg var død, kan jeg tænke mig, sagde Sammel. Nej, endnu 
lever jeg. 

Sine egne Sønner behandlede Sammel paa denne Maade. Følge dem 
tilbage vilde han heller ikke, men svarede paastaaeligt: 
Jeg drager, naar jeg vil. 

Til sidst tog Havet ham, da var han ædru, men sprang over Bord for 
at redde en druknende. 

Nu er Sammels Hus forfaldent. Men fra den Tomt, hvor det laa, er Vejen 
ikke lang til Arholma. Vidunderligere har Skærgaarden ikke, vild, ejendom- 
melig, bevokset med Fyrreskov. Endnu for ganske faa Aar siden var denne 
saa godt som ukendt for alle Byfolk, der søger ud i Skærgaarden. Kun en 
Gang om Ugen lander en lille Dampbaad ved en af Broerne. Landings- 
pladsen veksler efter Vind og Vejr. Ensomt, stille og dog afvekslende er 
Livet herude. Mest bekendt er Øen for sin Lodsstation. Denne ligger 



2* 



Digitized by 



Google 



28 LANDE OG FOLK 

imidlertid ikke paa selve Arholma 0, men paa en bøj Klippe et godt 
Stykke ud i Havet. Derved bliver Lodsens Liv et andet end paa almin- 
delige Steder. Det er ikke ber som andre Steder, at man kan sende Bud 
til Naboen for at faa ny Lods, naar den, som bar Tur, er gaaet ud. I 
Steden for maa de Lodser, som er bjemme, stadig se efter Signalerne fra 
selve Stationen. Og lydei Signalet paa, at en ny Lods skal komme, fordi 
en af dem derude er gaaet neden om og bjem, da gælder det at være 
hurtig. Saa pakkes Rejsesækken, Klæder og andet sammen i en Hast. 
Baaden med den rødbrune Stribe i Sejlet stikker ud. Gennem Render 
og forbi de usynlige Skær, som der ber er utallige af, sejler Lodsen ud for 
for at gøre sin Tjeneste. 

I tre Døgn er Lodsen forpligtet til at vente berude, hvis ikke i Mel- 
lemtiden et Fartøj forlanger Lods. Tre Mænd maa samtidig være til Stede 
paa Udkig. Og Ventetiden kan ofte blive lang nok. Paa den lave Klippe 
ligger Lodsstationens rødmalede Bygning, og uden for gaar den aabne 
Østersø. Her lever Lodserne deres Liv for sig selv fra den Dag, Søfarten 
begynder. Ensformigt er Livet herude. Det siger sig selv. Om Sommeren 
bar man jo Fiskeriet, og i godt Vejr kan man drive det Foraar og Efter- 
aar. Jeg mener naturligvis den Slags Smaafiskeri, som kan drives lige i 
Nærbeden. Tbi alt for langt kan ingen være borte fra selve Stationen. 
Ellers er man optaget af at spejde efter Fartøjer og siden gaa ud i Baad 
for at følge med ind til Stockholm eller nordpaa, hvor Fartøjerne skal. 

Et anstrengende Arbejde er dette, og et ansvarsfuldt. Bliver Stormen 
for baard, maa undertiden den store Kutter bemandes, da ingen anden Baad 
kan staa imod Søen. Og staar Lodsen først paa Damperens eller Sejlerens 
Dæk, da er det ham, som bar Ansvaret, om noget skulde ske. Paa Ar- 
holma sidder gamle Mænd, som er pensionerede nu og bar lodset i mange 
Aar. Arholma bar gamle Aner og en hel lille Historie for sig. Paa det 
gamle Udkigsbjærg, som ligger paa selve Øen, er der et vældigt Stentaarn. 
Der holdtes Udkig i gamle Dage, da Stationen ude til Havs endnu ikke 
fandtes. Taarnet staar der nu som et Minde. Men endnu den Dag i Dag 
gaar Lodserne op der, naar de vil overbevise sig om, hvor vidt der er et 



Digitized by 



Google 



SVERRIGS ØSTKYST 



29 



Fartøj i Vente eller ikke. Det staar der som et Tegn paa, at Årholma er 
Lodsernes i Nord, vidtstrakt og frugtbar, som den dog er. Der ligger 
en hel Landsby, og der drives Agerbrug, der bor Bønder og Fiskere. Der 
bygges gode Baade, og der drives Sælfangst 

Ingen er mere typisk for Livet i Stockholms ydre Skærgaard og 
alle de Forestillinger, man forbinder dermed, end Arholma. Længst ude 



1 




Fig. 9. Landevejsparti Syd for Gråsgaards Kirke. Østkysten af Øland. Efter Fotografi 

af J. E. Thorin. 

i Havbrynet ligger den, og Vandet paa Ydersiden er koldt. Vil man bade, 
gør man klogest i at opsøge Vestsiden, som vender ind mod Skærgaarden. 
Let og friskt gaar Livet her, saa længe Sommeren varer; mere stille bliver 
det, naar Søen fryser til. Befolkningen bestaar af Lodser, Fiskere, Bøn- 
der og Skippere. Alle forstaar mere eller mindre at tage deres Næring 
baade af Skoven og af Søen. Sælskydning er ingen ukendt Kunst, og at 
skyde Edderfugle og andre Søfugle hører til de aarlige Fornøjelser. 

Dog er det kun Sommeren, de fleste af os kender. For naar Vinteren 



Digitized by 



Google 



30 LANDE OG FOLK 

kommer, er det ikke let at vove sig ud pa& de afsidesliggende Øer. Der 
er to Ting, som markerer Overgangen. Først kommer den Tid, da Som- 
mergæsterne flytter ind. Hvor langt borte Øerne ligger, nogle Sommer- 
gæster er der alligevel altid. Dette er det første Tegn paa, at Vinteren er 
nær. Livet gaar saa atter i den gamle Gænge. Indbyggerne er igen alene 
Herrer paa deres 0. De besøger hverandre mere aabent end før. Det er, 
som om de med eet begynder at føle sig mere hjemme. Det er da med 
Skærgaardsfolket som i enhver Familie, hvor man bar haft Gæster længe. 
De fremmede er borte. Hverdagslivet begynder igen, og i Begyndelsen er 
det dejligt. 

Det andet Vintertegn kommer den Dag, da Dampbaaden holder op 
med at komme, og Søen fryser til. Da begynder Ensomhedslivet og Tung- 
sindigheden, Bønnemøder og Drikkelag, Danseballer og Afholdsfester imel- 
lem hverandre. Megen Arbejdsomhed og megen Letsindighed ogsaa, naar 
man skal tale sandt. Et Liv i Aflukkethed, saadan som ingen, der ikke 
selv har prøvet det engang, kan forestille sig. For den, som Aar efter 
Aar maa prøve dette, er Tiden lang, og det er karakteristisk, at der er 
mange, som ikke vil besvare Spørgsmaal om den Tid. Da falder Sneen, 
da lægger Isen sig, da slukkes de smaa Fyr, som ikke ligger lige i den 
store Sejlrende, der i Regelen holdes aaben paa denne Tid. Saa stærk er 
Ensomhedsvanens Magt over Menneskene, at der findes Egne, om hvilke 
man paastaar, at de netop af denne Grund har flere sindssyge end andre. 
Hvor der før var Søvej, maa man nu gaa, — om Isen bærer. Bærer den 
ikke, er man helt aflukket fra Omverdenen. Man maa vove Livet for at 
komme frem. 

Der var engang en Flok Ungdom, som skulde gaa fra et Bal. Sne- 
stormen kom over dem, og en Tid var de i Tvivl om, hvorvidt de skulde 
gaa i Land eller vove sig ud paa Isen. Vejen, de skulde tilbagelægge, var 
ikke længere, end at man i værste Fald kunde gaa den paa mindre end 
et Kvarter. Til sidst gik de dog, og for at være sikre gik de efter Vin- 
den, og Vinden havde de paa Siden. Men medens de gik, slog den forræ- 
deriske Vind om. De unge gik stadig som før, med Vinden og Sneen 



Digitized by 



Google 



SVERRIGS ØSTKYST 31 



piskende fra Siden. Lige stik til Havs gik de i Snestorm og Tykning, til 
de segnede af Træthed, og Dagen efter fandtes de døde i Sneen. 

Saadanne Skæbner træffer man ogsaa ude i Skærene. Men naar Vin- 
teren er forbi, da kommer Foraaret. Det kommer med stor Larm og Is- 
opbrud, Storme og Regnbyger og Trækfugle, som drager imod Nord. Da 
letter det i Sindene, og paa Øerne begynder man at grunde paa, naar den 
første Dampbaad kommer. 

Den første Dampbaad, — den er Befrielsen og Glæden. 

Ingen Glæde kan lignes ved den, at den første Dampbaads Røg glider 
over det isfri Vand. Da er Skærgaarden vaagen efter Vintersøvnen. Da 
flokkes Mænd, Kvinder og Børn paa de graa Smaabroer rundt i Vigene. 
Og nu ved alle, at de ikke længere er lukket ude fra andre Mennesker.- 

Dette er en Sag saa stor og vigtig, at man vel maa sige som saa: At 
ingen er nødt til at være lukket ude fra Medmennesker og Liv, det er den 
store Tanke, som i de sidste Tiaar arbejder paa at omdanne Verden. 



Digitized by 



Google 



DET SYDSVENSKE HØJLAND. 

AF ERIK AKERHJELM. 



FORAN mig ligger Sverrigs Kort; det har brun og rød Farve. Alt Land^ 
som ligger højere end 200 m. over Havet, er brunt, medens det Land, 
som ligger lavere, har grøn Farve. Kortet fortæller mig, at hele det nord- 
lige Sverrig, undtagen en ganske smal Kyststrækning inden for den botni- 
ske Bugt, er Højland, og det fortæller ogsaa, at der Syd for dette Højland 
gaar et Lavland fra Skagerak til Østersøen med en omtrentlig Bredde af 
150 km., som udvider sig mod Øst. Syd herfor igen, ligesom fasthæn- 
gende ved den lange Indsø Vetterns Sydende ser jeg et brunt Land, der 
ligger som en skilt fra Nordsverrigs Højlaud. Den brune Plet er 
dog ikke saa lille. Den dækker hele det indre af GStaland, og den har 
saa at sige sit Hovede lidt Øst for Vettern, ikke langt fra det store Jern- 
baneknudepunkt NflssjS. 

Hvis jeg lidt nærmere studerer Formen paa denne lille Plet, saa ser 
jeg, at den danner en retvinklet og ligebenet Trekant. Den rette Vinkel 
er ved Indsøen Sommen paa Grænsen mellem Smaaland og Østergdtland ; 
den ene Katete gaar i sydlig Retning, omtrent paa Grænsen mellem J6n- 
kSping- og Kalmar-Len, og Trekantens Sydspids ligger paa Upvidinges 
Højland. Den anden Katete løber i vestlig Retning over Vetterns Sydende 
hen imod Alingsaas i Vestergotland, og her findes Trekantens Vestspids. 
Hvis jeg sammenknytter Alingsaasegnen med Upvidinge, saa har jeg Tre- 
kantens Hypotenuse. Den ovennævnte Trekant omfatter temmelig nøjagtigt 



Digitized by 



Google 



DET SYDSVENSKE HØJLAND 33 



den Del af det sydsvenske Højland, som naar en Højde af 200 m. over 
Havet Men til Højlandet regnes ogsaa det nærmest liggende grønne Land, 
som er over 100 m. højt. 

Den allerstørste Del af Sydsverrigs Højland rummer Landskabet Smaa- 
land. Men Højlandet gaar et godt Stykke ud over Smaalands nordlige, 
sydlige og vestlige Grænse og dækker mindre Dele af Østergdtland, Vester- 
gotland, Halland, Skaane og Blekinge. Men den Del af Smaaland, som 
grænser til Østersøen og Kalmarsund — med eet Ord Kalmar-Len — er 
et bakket Lavland og regnes ikke med til det sydsvenske Højland. 

Hvad indeholder dette Højland inden for Gdtaland, hvordan ser det 
ud og hvad er det for Folk, som bygger og bor der? 

Det er meget almindeligt at høre af Folk, som har rejst gennem dette 
Land med den saakaldte sydlige og østlige Hovedbane, der gaar tværs 
gennem Smaaland fra Syd mod Nord, at det er et ensomt og uinteressant 
Land. En saadan Dom viser kun, at de aldrig med aabent Blik har ud- 
forsket dette Land, og at de ikke har set noget af det, som ligger uden 
for den moderne Alfarvej af Jern, at de aldrig har brudt sig om at blive 
nærmere kendt med det haardføre, arbejdssomme og vaagne Folk, som 
bor mellem de tusind blaa Søer i Smaalands dybe Skove. Det viser og- 
saa, at de ikke har øst af den rige Kilde af Sagn og Eventyr, som rinder 
levende og klar i mangen smaalandsk Landsby, og at de ikke kender de 
mange stemningsfulde Fortællinger eller synlige Minder fra Aarhundreders 
Strid med Naboerne mod Syd og Vest. 

Den, som vil lære Landet at kende, maa ikke. følge den store Rejse- 
strøm; han maa følge Kulturens gamle Pulsaarer: Landevejene. Han maa 
opsøge Folket i de smaa Huse lige saa vel som Storindustriens Brænd- 
punkter, det store Moseland nede i Sunnerbro saa vel som det lovpriste 
smukke Vårend — Oksernes kendte Hjemland omkring Vermano — og 
de af krigersk Daad minderige Grænseegne ved Halland og Skaane. Han 
maa gaa ind i de smaa Husflidsstuer i Gnosjo; han maa studere Tabergs 
Landsby, engang saa rig paa Bjærgværksdrift. 

Begge Smaalands Len, Jdnkopings og Kronobergs, ligger inden for 



Digitized by 



Google 



34 



LANDE OG FOLK 



det sydsvenske Højland. Men denne Inddeling af Landet er kun ad- 
ministrativ og har kun lidet eller intet at gøre med Natur og Folk. Meget 
naturligere var Smaalands gamle Inddeling i Finveden, Vårend og Nju- 
dung, fremgaaet som den var af Historien og Folkets Indvandring. 

Meningerne om Sverrigs første Bebyggelse, hvorfra Folket er kommet, 
og hvem det var, som først slog sig ned i Landet, er omstridt. 




Fig. 10. Kulmile ved Nissaaaen. Efter Fotografi af Forfatteren. 

Sikkert er det dog, at det sydsvenske Lavland tidlig blev bebygget, og 
at Folkets Indvandring er foregaaet fra Kystlandet op over Floderne. Der- 
ved er Egnene omkring Indsøerne blevet befolket, og først sent er Menne- 
skene trængt frem over de højere liggende Skovegne, som de derefter 
gjorde til deres Hjem. I lang Tid er derfor denne Skovegn blevet gen- 
nemstrejfet paa Kryds og tværs af enkelte Stimænd, som fulgte Dyrenes 
Spor og Bækkene, mens Massen af Folket samlede sig i Flokke omkring 
Søerne og de større Vandløb og dannede Landsbyer eller »Smaalandc, som 



Digitized by 



Google 



DET SYDSVENSKE HØJLAND 



35 



ved Skovene var skilte fra hverandre. — Af den dunkle Sagnverden frem- 
stiger Navnene paa flere Riger og Konger, ja, enkelte Forfattere opregner 
endog hele Kongeregistre og Fortællinger om en Mængde Hændelser fra 
denne længst svundne Tid. Hvor interessante end disse Sagnkonger og 
deres lysende Bedrifter er, bør de dog ganske henvises til det Omraade, 
hvor de rettelig hører hjemme: den forhistoriske Sagnverden. 




Fig. 11. Skovarbejdere ved Nissaaaen. Efter Fotografi af Forfatteren. 

Lidt efter lidt samles, ser det ud til, de smaa Sagnriger til større En- 
heder, og derigennem bliver de belyst af Historiens første svage Straaler. 
Inden for Smaaland kan man saaledes udskille tre eller fire mere eller 
mindre uafhængige Landstrækninger, nemlig de førnævnte: Finveden, Vå- 
rend og Njudung. 

Skønt denne Inddeling af Landet er den historiske, er jeg ikke i Tvivl 
om at bygge en første overskuelig Skildring af det sydsvenske Højland paa 
den, da man derved bedre kan forstaa dette Land og faa Oversigt over 



Digitized by 



Google 



36 LANDE OG FOLK 



Og gruppere dets Ejendommeligheder^ end om jeg vilde gaa ud fra den 
intetsigende, administrative Inddeling. — 

Længst mod Vest, omfattende Egnen omkring Nissaaa- og Lagadalene 
eller de nuværende Herreder Mo, Våstbro, Østbro og Sunnerbro laa det 
gamle Finveden. Det var dengang som nu Smaalands fattigste Distrikt, 
hvis Stengrund næsten overalt blev dækket af et geologisk Morænegrus, 
som ikke egnede sig til Opdyrkning. 

Vidtstrakte Moser dækker store Omraader af dette Land, og ejendom- 
meligt er det gennem hele Egnen gaaende sumpede Strøg, som i sig opta- 
ger de spredte Mosestrækninger i Mo Herred, længer sydpaa den flere Mil 
omfattende »Store Mose« med sin Fortsættelse i Forshede og Torskinge 
Sogn, fremdeles den store Indsø Bolmen, samt længst mod Syd Mosestræk- 
ningen gennem Sognene Annerstad og Hinneryd, som gaar helt ned mod 
Jernbaneknudepunktet Markaryd. 

Men Tiderne skifter, Kulturen kan forvandle Stene til Brød, og før 
dette Aarhundrede stiger ned i sin Grav, vil Menneskene af det vestlige 
Smaalands mange Moser, der hidtil har ligget som værdiløse Pletter paa 
Kortet, hente Lys, Varme og Kraft til Storindustrien. 

Endnu dækker Skoven i Almindelighed Finvedsherrederne, selv om 
ogsaa her er hærget efter Evne. Den sydligste Del, Sunnerbro Herred, er 
opfyldt af store Lyngheder og her og der af lidt Flyvesand, som rimelig- 
vis udgør det sidste Minde fra Krigens Aarhundreder, da Finvedens Græn- 
ser i Vest og Syd ogsaa var Sverrigs Grænser mod Danmark. 

Over denne Landsdel gaar i Retning Nordvest — Sydøst Nordgrænsen 
for Bøgens Udbredelse; dog optræder denne Træsort i mindre Skove læn- 
gere mod Nord. Det er værd at^ lægge Mærke til, at Væksternes Rigdom 
paa Arter stærkt aftager, jo længere vestpaa man kommer inden for det syd- 
svenske Højland og er ganske ubetydelig i Finvedens Herreder, især i 
Laga- og Nissaaadalene. 

Finvedens Midtpunkt var i gamle Tider Egnen omkring Indsøen Bol- 
men, især den store Bolmsø. Meget gamle Navne som f. Eks Hof, Hu- 
såby m. fl. støtter den Formodning, at et ældgammelt Høvdinge- eller 



Digitized by 



Google 



DET SYDSVENSKE HØJLAND 



37 



Kongesæde har ligget her. Det er ogsaa ganske naturligt, at de ældste 
Indvandrere, som kom fra Kysten langs Lagaelven og Bolmselven, har 
fundet gode Boliger ved den store Indsøs Bredder og Øer. 

Hele denne Del af Smaaland, som engang i Tiden var Grænseland 
mod Danmark i de endeløse Krigsaarbundreder, er overordentlig rig paa 
Minder og Fortællinger fra Krigens Tid. En Del af disse Fortællinger er 




Fig. 12. Interiør fra en smaalandsk Landsbykirke. Bolmsø. Efter Fotografi af Forfatteren. 

gennem den mundtlige Tradition blevet saa omformet, at de maa henreg- 
nes til Sagnenes Omraade, medens andre indeholder Enkeltbeder, som 
utvivlsomt afspejler historiske Hændelser. 

Op over de gamle Færdselsveje, Laga- og Nissaaastierne, brød Dan- 
marks Krigs- og Røverbander ind i Landet, og der er talrige Levninger af 
Skanser og Borge eller Fortællinger om de Forskansninger, hvorigennem 
Svenskerne søgte at sætte en Bom for de danskes Indfald. 

Forfatteren af denne Skildring har under sine mange Rejser i Smaa- 



Digitized by 



Google 



38 LANDE OG FOLK 



land gjort den ejendommelige Iagttagelse, at næsten langs hele Smaalands 
Grænse mod Halland, Skaane og Blekinge, d. v. s. Danmarks tidligere Pro- 
vinser, træffes et Bælte, paafaldende lidt bebygget og opdyrket, — uden 
Tvivl et Minde om den Tid, da ingen vovede at slaa sig ned i Grænse- 
egnene, hvor der raadede evig Ufred. 

Der ligger ingen By i det gamle Finveden, men Handel og senere 
Tiders Industri har dog skabt et Samfund, hvor Menneskene bor tæt sam- 
men, og som i nær Fremtid sikkert vil vokse op til Byer. Gislaved ved 
Nissaaaen med sine Gummifabrikker og Spinderier og sin Uldindustri er et 
saadant Sted, og Vernamo, som allerede er kendt for sin Kreaturhandel, er 
et andet Sted, som ligger smukt ved Lagan Nord for Indsøen Vidostern. 
Ljungby og Markaryd, som ligger længere mod Syd ved Lagaaaen, er større 
Samfund, som har den moderne Industri i Forening med Samfærdsels- 
midler at takke for deres Opblomstring. 

Sydøst for Finveden strækker sig det for sin Skønhed, sin Rigdom og 
sine stolte Minder lovpriste Vårendy som omfatter omtrent den østlige Halv- 
del af det nuværende Kronobergs Len. Smuk og afvekslende er denne 
Egn, overalt opfyldt af Vandløb og Indsøer, som danner Vige hist og her. 
Her finder vi mod Syd den langarmede, skærgaardlignende store Indsø 
Aasnen i en gammel Kulturegn, fuld af gamle Sagn. Som en naturlig 
Fortsættelse af Aasnens Vandsystem kommer Indsøerne Salen og Helgasøen 
mod Nord. Længere mod Øst ligger Indsøerne Innaren, Ørken og Mad- 
kroken som et dybtblaat Spejl omgivet af et skovklædt, smukt Bakkeland- 
skab. Fortsætter man videre mod Øst, tager Indsøernes Mængde af; her 
ligger Upvidinges mere ensformige, øde Højland. 

Var Finveden Mosernes og de stenede Indhegningers Hjem, saa er det 
gamle Vårend den blide, smilende Naturs, de smukke Udsigtspunkters og 
de hundrede blaa Indsøers fagre Landskab. Olof Hylten-Cavallius, en 
ægte Vårendpatriot, har i et stort Arbejde om »Vårend og Virdarnec skil- 
dret og lovprist sin Hjemegn. 

Hovedpunktet i denne Landsdel er Kronoberg Lens eneste By, den 
gamle Bispe- og Residensby Våxjø, kendt for sin gamle Domkirke, om 



Digitized by 



Google 



DET SYDSVENSKE HØJLAND 39 



hvilken Sagnet fortæller, at den blev grundlagt af Smaalands Apostel, den 
hellige Sigfrid. 

Fra denne Egn stammer Smaalands stolteste Sagn, det almindelig 
kendte Sagn om Blenda, som med sin Hær af Kvinder reddede Landet 
fra de indbrydende Danskere. Dette Sagn fortjener i Korthed at nævnes. Det 
lyder saaledes: Medens alle vaabenføre Mænd var borte fra deres Hjemegn, 
Vårend, for at hjælpe Kongen i Vestergotland i hans Kamp mod Norges 
Konge, faldt en dansk Hær ind i Vårend. Da kaldte Blenda sit Lands 
Kvinder til Værn for Fædrenebyen. Da en stor Hær af Kvinder var blevet 
samlet, raadslog de om, hvorledes de skulde fordrive Fjenden, og de blev 
enige om, at da de ikke saa sig stærke nok til at møde Fjenden med 
Magt, maatte de prøve med List — Et stort Gæstebud blev gjort i Stand, 
og de forbavsede Danskere blev indbudt til Festen. Den begyndte, og 
man forsynede sine Gæster rigeligt med Mad og stærkt 01, saa at de blev 
drukne. Derefter blev, paa et givet Tegn, Fjenderne overfaldet og dræbt. 
Som Løn for, at Vårends Kvinder havde reddet deres Land fra en over- 
hængende Fare, fik de Ret til at arve lige med Mændene og til evig Tid 
at føje det saakaldte Felttegn til deres smukke Folkedragt og til at lade 
Trommen lyde ved Brudefølge. 

Dette er Sagnet. Fra de ældste Tider har Vårends Kvinder arvet lige 
med Mændene, og denne Ret er bekræftet og stadfæstet af flere svenske 
Konger, længe før den var erkendt i det øvrige Sverrig. Mange kulturhi- 
storiske Forfattere mener af denne og andre Aarsager, at den Hændelse, 
som Blendasagnet afspejler, er en virkelig indtruffen historisk Begivenhed, 
og man har søgt at sætte den i Forbindelse med Blådinge Sogn i Vårend 
og med Åarhundredet 1000 efter Kristus, men derom kan jo intet med 
Vished siges. 

Nu er der intet af det, som fortjener Navn af Nationaldragt eller Folke- 
dragt, mere i Brug i denne Del af Sverrig. Den almindelige Brug af disse 
Dragter i Smaaland ophørte i Slutningen af det 17. eller 18. Aarhundrede, 
men langt senere, ja endog lige indtil for en knap Menneskealder siden 
kunde man se en gammel Mand eller Kvinde bruge disse smukke Klæder, 



Digitized by 



Google 



40 



LANDE OG FOLK 



SvrnsioL Tiiri*tforFnin|CTi 1907 




Mpllrrstu dele ru af 

SMÅLAND 



Fig. 13. Den midterste Del af Smaaland. 



e«'-. 6tab. Ut Anat.SiocSch. 



Digitized by 



Google 



DET SYDSVENSKE HØJLAND 



41 



som giver Landsbyen Farve og Liv, og som fremmer Samfølelsen og 
Landsbypatriotismen. Ja, endnu den Dag i Dag kan man paa Lofter og 
i Fadebure finde et og andet gammelt Klædningsstykke af denne Slags. 

Enkelte Dele af Smaaland har haft helt gennemførte Dragter, hvori 
ingen væsentlige Ændringer blev taalt ; medens atter andre Egne, som det 




Fig. 14. Baadeskure ved Vettem paa Visingsd. Efter Fotografi af Forfatteren. 

synes, har givet større Spillerum for den enkeltes Smag og Fantasi. Mest 
kendt for sin Skønhed og Kostbarhed var uden Tvivl netop den Dragt, 
som blev baaret i Vårend, og som blev navnkundig ved det ovenfor 
nævnte Felttegn. 

Linné, den store Blomsterkonge, fremstiller Vårenddragten i Bogen om 
sin Rejse gennem Smaaland og Skaane; men det vilde blive for vidtløftigt 
her nærmere at gøre Rede for denne Dragt. 

Andre Folkedragter fra det sydsvenske Højland var Unnarydsdragten, 

Unde og Kolk. I. 3 



Digitized by 



Google 



42 LANDE OG FOLK 



som blev brugt i søndre Unnaryd og tilgrænsende Sogn Vest for Indsøen 
Bolmen; Sunnerbodragten, som blev brugt i Sunnerbo Herred i det syd- 
vestlige Smaaland; Vestbodragten fra Herredet med samme Navn i Jon- 
kopings Len, samt Østreherredsdragten fra det gamle Distrikt Njudung. 

Nord for Vårend, omfattende det sydsvenske Højlands højestliggende 
Dele, laa Njudung eller Landet omkring Almesaakras Højland og Emm- 
aaens øvre Løb. Langs denne Elv gik i gammel Tid, som den Dag i Dag, 
den store Landevej fra Kystlandet mod Øst op til det store Højland, 
men Jernveje og Landeveje fra den nyere Tid har gjort, at den gamle 
Færdselsvej har tabt sin Betydning. Smaalands Kystland blev ikke før og 
bliver heller ikke nu i den almindelige Bevidstbed regnet til det egentlige 
Smaaland, ligner heller ikke dette Landskab hverken i Natur eller Folke- 
karakter. 

Njudung udmærker sig ved store Terrænformer og stærk Højlandska- 
rakter, baade i Natur, Klima og Vækstliv. Ogsaa denne Del af det syd- 
svenske Højland, der kan betragtes som dets Hoved, er overordentlig smuk 
og rummer en Mængde Indsøer. Som Hovedpunkt i denne Landsdel kan 
nævnes Hvetlanda Samfund. 

Af det sydsvenske Højland er Egnen omkring Vetterns Sydende samt 
de til dette Højland hørende Dele af Vestergdtland ikke blevet omtalt. 
Disse Egne er i Aarhundredernes Løb blevet regnet snart til det ene, snart 
til det andet Landskab og har ikke udgjort selvstændige Lokaliteter. — 
Hvert Stykke har sin Karakter, de, som bor der, deres Kendemærker, og 
hver Landsby sin Lokalfarve, og det er Landsbyforskningens smukke Op- 
gave at studere og iagttage disse forskellige Afskygninger af den menneske- 
lige Kultur. 

Det sydsvenske Højland vil jeg kalde et lille Norrland midt inde i 
Gotaland. Smaalandsbonden ser ikke Livet paa samme Maade som Kyst- 
beboerne i Halland; for ham, som bygger og bor mellem de skovklædte 
Bakker oppe i Højlandet, er Arbejdet ikke saadan som for den, der dyrker 
den frugtbare skaanske Jord. Dage og Aarstider veksler; Vinter følger 
Sommer, Søndag efter Hverdag, Hvile efler Arbejde, men Søndagen er ikke 



Digitized by 



Google 



DET SYDSVENSKE HØJLAND 



43 



den samme, Hvilen ikke lige for de stenbundne Agres Sønner og for 
Slettebeboerens Barn i Østergdtland. Begge har deres særskilte Maade at 
leve paa. 

Og nu forestaar Vinteren, og Kulden bider skarpt oppe i Højlandet. 
Det hvide Dække bygger Bro over de stenede Ødemarker, saa at Okse- 




Fig. 15. Tømmerkersel med Okser. Nord-Smaalaod. Efter Fotografi af Forfatteren. 

slæden kan bære Skoven ud til Vejene, hvor den i lange Læs sendes til 
Træmasse- eller Snedkerfabrikkerne eller som Brænde til Byen for at skabe 
Varme og Glæde i tusind Hjem. Nu er det derfor Oksernes Arbejdstid 
og en gylden Tid for dem, som hærger Skoven. 

Men nu skal ogsaa Drengen rustes ud til Amerikarejsen til Foraaret. 
For til Amerika skal han nu lige saa vel som den ældre Broder før ham, 
selv om de haarde Agre raaber efter hans unge Arme, og al Verdens 
Brochurer siger ham, at han ikke faar det bedre derovre. Fader maa ordne 

3* 



Digitized by 



Google 



44 LANDE OG FOLK 



sig saa godt, han kan, med det gamle Hjem. Det er Drengens Drøm endna 
engang at kunne stige ind gennem den lave Stuedør som en fin Herre med 
Stok og Handsker og Signetring paa Fingeren, med halvengelske Ord ind 
imellem det ærlige Modersmaal. Til Amerika maa Drengen, ellers var han 
ingen rigtig Smaalænding. 

Men saa kommer de lyse Aftener. Fader har allerede set Isen blive 
sort paa Søen, og en smuk Dag genspejler den blanke Overflade mørke 
Skyer og mørkegrønne Grantræer. Bakkerne klæder sig i den fineste lyse- 
grønne Bamedragt, og Birkeskovene rødmer blufærdigt over deres nøgne hvi- 
de Stammer. — Himlen blaaner mere og mere, og Moder, som nylig vendte 
tilbage fra Missionsmødet i Fagerhult, fortæller, at hun har hørt den første 
Lærke over Markerne. Nu begynder Foraaret og Arbejdet. Huset staar 
tomt hele Dagen, og hvis Folket er smittet af de nye Tiders Paafund, saa 
aabnes de tilspigrede Vinduer for at slippe forrige Sommer ud. Hvis det 
lader sig gøre, skal Hytten have en ny rød Farve i Aar og nye hvide Hus- 
hjørner. Thi røde skal nu engang alle Hytter i Smaaland være, ellers var 
de ikke ægte. Og smukke er de, disse farverige Smaalandshytter, som de 
ligger medr deres fagre Solskinssmil paa Bakken med mørke Grantræer eller 
mosgroede Skraaninger som Baggrund. 

Men Nætterne bliver lysere som det fagreste Brudelin. Det ved Ung- 
dommen, og derfor samles den paa Dansepladsen ved Vejskellet, der hvor 
Kalle i Elgaryd trakterer Klaveret med Mesterhaand. Kalle frier til den 
smukke Lise i Hogaasen. Og naar Dansen er forbi, gaar Kalle og Lise 
Haand i Haand hjemover paa den mosede Sti, og ingen kan vide, om ikke 
Kalle stjæler et Kys,* der hvor Stien bugter sig frem, og Birkeskoven staar 
tættest. Men inden næste Foraar samler Landsbyens Drenge og Piger til 
Dans ved Vej skellet, er Kalle i Amerika, og den smukke Lise har faaet 
en anden Kæreste. — Nu begynder Skovene at fyldes med Sangfugle, og 
højest oppe i det tynde Blaa ser man store hvide Fugle skære i Vinkel 
gennem Luften og styre mod Nord. 

Tidlig om Morgenen, mens Hanen sover paa sin Pind, gaar gamle Fader 
langsomt ned til Søen. Der tager han Baaden og ror ud til Odden for at 



Digitized by 



Google 



DET SYDSVENSKE HØJLAND 



45 



efterse Fiskegarnene, og da kan det hænde, at Fader, endnu før den blaa 
Røg fra Kaffeilden stiger op af Skorstenen, gaar hen til Stationen for at 
bytte Søens Gaver med klingende Mønt. Det er nu den gamles Drøm, at 
han med disse Fisk skal kunne skaffe et rigtigt Herskabsstakit omkring 
Hytten. Det skal blive hans Testamente til Sønnen, han, som saa længe 




Fig. 16. Den store Sten og den runde forsirede Sten paa Inglingehøjen. Mærkelige For- 
tidsmindesmærker I Ingelstad Sogn. Syd-Smaaland. Efter Fotografi af Forfatteren. 



har levet paa Aftægt. Lykkelige gamle; han ved ikke, at før Højsommerens 
Sol skinner over Haverne, og før han endnu har faaet samlet Halvdelen 
af Summen, bliver han baaret til Sognets Kirkegaard henad den enebær- 
bestrøede Vej og graves ned under et sort Trækors. Den gamle ved ikke, 
at Foraaret skal tage ham, som det har taget saa mange andre gamle. 

Saa bliver det varmere Dage ; der bliver Farve og Liv i Haverne, Sang 
og Fuglekvidder i Skoven, og Svalerne lader deres Unger flyve. Nu gaar 
Bonden til Sognets Skolehus for at drøfte Kommunens Jernbanespørgsmaal. 



Digitized by 



Google 



46 LANDE OG FOLK 



Thi et Jernbanespørgsmaal maa man jo have i hvert Sogn i Smaaland, 
hvis der er noget ved det. 

Oppe i Nøddeskoven staar »Slottergnbberne€ (Leverblomsterne) og nik- 
ker paa deres runde, gale Hoveder og mener, at nu er Tiden kommet til 
at faa Høet ind. Men da maa ingen være i Stuen, da maa alle ud; kun 
een er borte. Kalle iu<^a være borte, han er ude at gøre Soldatertjeneste 
paa Kronobergs Hede. Og paa Mosen vokser »carexc og »scirpus« og vil 
ikke bøje sig for Sommervinden, som stryger forbi paa Vej til Blomster og 
Skove. Og i Granskovlunden gaar »Brokac og »Florac under Bjælde- 
klang mellem Bøllebær, men naar Skyggerne begynder at blive lange, gaar 
de ned imod Hjemmets Led for at malkes og tygge Drøv. 

Men naar »Slottergubberne« bøjer deres Hoveder mod den høje Stængel, 
da er Kornhøsten nær. Da gulnes Rugen paa de smaa Agre, og da gælder 
det at faa Komet ind, thi Skam faa den, som har Kornstakkene ude paa 
Marken, naar Naboens Avling ligger velbjærget og rig i Laden. 

Og saa er endelig Høsten inde. Høsten med sine Farver, sin blaa- 
klare Luft, sit faldende Løv og sin drømmende Ro. Nu lyser Hederne 
i Sunnerbo af Lyngens fagreste Lillafarve, og det begynder at rødme i Sko- 
vene af Tyttebærrenes højrøde Klaser. — Henne ved Gærdet i Rydningen 
sniger Haren sig forsigtigt frem mellem Bøllebærtuer og Stene, og Kragerne 
begynder at flokkes paa Agrene for at tale sammen om deres. En Dag kommer 
de fine Herrer fra Gdteborg, og Hundegøen lyder lystigt mellem Bakkerne. 
I lette, luftige Spring kommer Raabukken ud af Birkeskoven, kløvende Vind 
og Buske, men snart mærker den, at Jagten gælder Haren, som skyder 
Vej gennem T3rttebærlyngen, og saa drager den sig ind igen i Birkeskovens 
venlige Skygger. Længe derefter ser man to milde spørgende Øjne, og et 
Par spændte spidse Ører staar urørlige inde i det tætteste Løvværk og spej- 
der, om Vejen er fri. Jo, nu er den det; Hundeglammet høres som en 
bortdøende Sang længst oppe mod Bjærget ved den lille Plads, hvor Solda- 
ten bor. 

Men Luften, som hidtil har været gennemsigtig som det fineste Krystal, 
bliver mere graa, Qern og utydeligere. Skyerne bliver forrevne og vaade, og 



Digitized by 



Google 



DET SYDSVENSKE HØJLAND 



47 



Vinden rykker de gyldenrøde Blade af Træerne. Læssene slider sig frem 

i Sølet paa de dybe Veje, Fløjen paa Udhusbygningen skriger baade Nat 

og Dag, og Søen staar gulgraa og græmmer sig. — Saa en Dag er det Slut 

med Stilheden. Stormen hæver sin Røst, de hængende, tunge Skybanker 

udlader sig i Styrtregn. Sommeren jordes. Plaskregnen indvier alt, som 




j^ *- m^^ 




Fig. 17. Paa Vej til Kirken ved Vintertid. Flisby, Nord-Smaaland. Efter Fotografi af Forf. 

var fint og smukt, til Dødens graa Hvile, og Stormen holder Ligtalen om 
alle Tings Forgængelighed. 

Men da gaar Bonden i Eigaryd ind i Stalden, tager de unge Okser ud 
og driver dem til Vernamo Marked. Han skal have Penge til Tobak, Kaffe 
og Klæder til Vinteren. 

Det naaa siges, at det Landskab, som udbreder sig over Sydsverrigs 
smaabakkede, snart nogenlunde jævne, snart bratte Bjærgkæder, for aller- 



Digitized by 



Google 



48 



LANDE OG FOLK 



største Delen er et smukt Land, i høj Grad Afvekslende og rigt paa Moti- 
ver. Overalt fra dette Landskab blinker de blaa Søer, og mellem de tusind 
Søer dækkes Landet endnu af store Skove. De opdyrkede Flader er for- 
holdsvis smaa, og de 
danner ingensteds sto- 
re , sammenhængende 
Vidder af den Slags, 
som er saa almindelige 
i Slettelandskaber. Det 
Folk, som bygger og 
bor i denne Landsdel, 
er et godt Folk. Det er 
i høj Grad energisk og 
modtageligt for nye Idé- 
er. Smaalændingen er 
en Bjærgets Søn, livlig 
og meddelsom, ofte hu- 
moristisk, rask i Opfat- 
telsen og i høj Grad 
gæstfri. Hans Evne til 
at finde sig til Rette i 
alle Livets Omskiftelser 
og hans stærke økono- 
miske Sans er blevet til 
Ordsprog. Det er sandt, 
at det »fattige Smaa- 
lands« Sønner maaske 
mere end andre Sven- 




Fig. 18. Rydaholms Kirke. Mellem-Smaaland. 
Fotografi af Forfatteren. 



Efter 



skere holder paa Skillingen, da de godt ved, at den ikke er saa let at 
trække ud af den ofte magre Jord; men den Forestilling er falsk, at Ger- 
righed i Reglen ligger til Grund for deres Paaholdenhed. Et Udslag af 
Folkets Daadstrang og Higen mod det nye og uprøvede, ja, hvorfor ikke 



Digitized by 



Google 



DET SYDSVENSKE HØJLAND 



49 



sige eventyrlige, er vel netop denne stærkt fremtrædende Lyst til at emi- 
grere. 

Jordbrag og Kvægavl, Sverrigs gamle Modernæring, er her fremher- 
skende. Paa flere Steder, især i de vestlige Dele, er dog Skovbruget 
stærkt fremtrædende. Med de stadig voksende Jernbaner har Industrien 
naaet en hidtil uanet Udvikling. Overalt, hvor der findes Samfærdselsmidler, 




Fig. 19. Våstanaa Herresæde ved Vettern. Nord-Smaaland. Efler Fotografi af Forf. 

træffes nu industrielle Bedrifter, paa flere Steder understøttet af Landets 
mange Vandfald. Fremtrædende er Træforædlingsindustri, Glasindustri, 
Papirtilvirkning, Jernindustri og Tændstikindustri. Værd at lægge Mærke 
til er Trævare- og især Glasindustriens Tilbøjelighed til at sætte sig fast 
paa visse Omraader i dette Landskab. 

Højlandets Dyreverden danner ingen Gruppe for sig og frembyder 
ingen særlig Ejendommelighed, sammenlignet med det øvrige Sydsverrig. 
Det kan være omtrent et Aarhundrede siden, Bjørnen blev fældet her, og 



Digitized by 



Google 



50 LANDE OG FOLK 



Ulven er i en Menneskealder kun et Minde. De ret talrige Ulvegarn 
og Regler for Klapjagt og Ulveskydning, som man træffer paa gamle Lofter, 
minder blot om det, som har været. Elsdyret strejfer nu omkring overalt i 
Højlandet; og Ulvens Udryddelse blev straks fulgt af Raadyrets Indflytning, 
og nu er dette smukke Dyr blevet almindeligt. 

Med Hensyn til Floraen er det før blevet nævnt, at Væksternes Rigdom 
paa Arter aftager fra Øst mod Vest og er paafaldende ringe i Laga- og 
Nissaaaens Dale. Det sydsvenske Højlands Flora udgør et naturligt Om- 
raade for sig og er stærkt beslægtet med Norrlands Planteverden. I geo- 
grafisk Henseende er Afvekslingen stor. Man finder vegetationsrige Strøg 
umiddelbart stødende op til yderst golde Egne. Mosefloraen er udmærket 
repræsenteret. 

Grundlaget i dette Højland bestaar for det meste af Urbjærg, som paa 
flere Steder ligger blottet. Hvis man trækker en ret Linie fra Vetterns 
Sydende tværs over Landet ned til Aasnesøens vestlige Del, saa forholder 
det sig saaledes, at mens Landskabet Vest for denne Linie er bygget paa 
»Gneisc,*) dannes Hovedmassen af Bjærggrundene Øst for den af Gra- 
nit med dens Varianter. Indsøen Vettern er en mærkelig geologisk For- 
mation. Dens Bund er engang i længst forsvundne Tider sunket ned i 
Jordoverfladen, og derved har der rundt om dens Strand dannet sig stejle 
Afsatser, som især er fremtrædende langs Indsøens østre Strand i Smaa- 
land. 

Landet er ganske rigt paa Fortidslevninger, som især er talrige omkring 
de større Søer og Floder. Stednavnene i disse Egne, sammenlignet med 
Navnene højere oppe mellem Vandsystemerne, bekræfter afgørende de først- 
nævnte Egnes høje Alder og tidlig udviklede Kultur. Der er mange Ru- 
nestene, og flere af dem omtaler i rosende Ord, at den afdøde har bygget 
Veje eller Broer. 

Og nu vil vi stifte nærmere Bekendtskab med Sydsverrigs Højland; 
vi vil gaa ind i det og se det paa nærmere Hold, og vi vil besøge det 



*) Et krystallisk Skifer. 



Digitized by 



Google 



DET SYDSVENSKE HØJLAND 



51 



Folk, som der lever sit Liv. Vi gør en Rundrejse; vi lader skiftende Land- 
skaber og Billeder af menneskelige Kaar fare forbi os i vekslende Tog, og vi 
standser og studerer det, som er af særlig Interesse og ejendommeligt for 
Landet. — Vi begynder vor Rejse i Landskabets største By og slutter og- 
saa der, i Jonkdping. 

Faa svenske Byer — maaske ingen — ligger saa smukt som Jonkoping. 




Fig. 20. Jdnkdpings Tændstikfabrik. Rystemaskiner, hvori Tændstikkerne ordnes. 
Efter Fotografi af Forfatteren. 



Den ligger paa Landstrimlerne mellem Vettern, Munksøen og Rock- 
seen, og er paa tre Sider omgivet af de brudte Aases grønne Højder. Navn- 
kundigt er ogsaa Landskabet omkring Vetterns Sydende for de ejendomme- 
lige Lnflfænomener, som viser sig over den nordiske Alpesøs Overflade. 

Selve Byen er Sæde for Rigets anden Hofret og ellers en fremtrædende 

Industriby. Jdnkopings Tændstikfabrikation er verdenskendt, og Huskvarna 

Vaabenfabrik kendt i det mindste i Norden. Ingen svensk Industri, ja 

ingen i Norden, har faaet saadant Verdensry som Tændstikindustrien, tak- 



Digitized by 



Google 



52 LANDE OG FOLK 



ket være de over hele Verden spredte Fabrikater af Jonkdpings Tændstik- 
fabrik. Det vil da ved en Stedsskildring som denne være urigtigt at for- 
bigaa en saa mærkelig Virksomhed og dens Historie. 

Det var i Aar 1845, at Johan Edvard Lundstrom, den geniale indu- 
strielle Foregangsmand, satte Fabrikation af Fosfortændstikker i Gang i 
et ganske beskedent Lokale i Jonkoping. Allerede efter to Aar havde Til- 
virkningen forøget sig saa stærkt, at Driften maatte udvides, og der blev 
opført den endnu staaende ældste Fabriksbygning ved Vetterns Strand. — 
Snart indførtes Tilvirkningen af saakaldt Sikkerhedstændstikker, af hvis 
Opfindelse Lundstr5m har den største Fortjeneste, og efter at han til Fabrik- 
ken havde knyttet sin Broder Carl Frans, tog denne et stort Opsving. Den 
sidste faar Æren for at have grundlagt den store Eksport. Siden den Tid 
er den mægtige Fabrikation vokset jævnt, hvad der anskueliggøres ved 
nogle Tal. I 1853 tilvirkedes omkring 39,000 fyldte Tændstikæsker om 
Dagen; nu gaar Tallet op til omkring 1,500,000. Da hver Æske indehol- 
der ca. 60 Tændstikker, betyder dette Tal, at der fremstilles 90 Millioner 
Tændstikker om Dagen eller omkring 32,400 Millioner om Aaret. Disse 
Tal siger mere end lange Beskrivelser af denne Industris uhørte Udvikling. 
I Aar 1858 blev Foretagendet omdannet til et Aktieselskab, og i 1903 optoges 
Jonkdpings Tændstikfabrik tilligemed fem andre i det nydannede Jonkd- 
pings og Vulcans Aktieselskab med en Kapital af over 10 Millioner Kro- 
ner. 

En Vandring gennem Tændstikfabrikkens rummelige Lokaler byder 
paa særdeles interessante Iagttagelser. Det maa forundre, at der til denne 
tilsyneladende saa enkle Fabrikation kræves en Mængde baade indviklede 
og meget kostbare Maskiner. Men saa drives ogsaa denne Industri, for- 
skellig fra en anden, som er specielt smaalandsk — nemlig Glastilvirknin- 
gen — , overvejende med Maskiner og forholdsvis ringe Arbejdskraft, hvilket 
forklarer den store Masseproduktion. 

Er vi kommet ind paa Fabrikkens Omraade, ser vi først en Mængde Espe- 
stokke, thi Tændstikkerne laves kun af denne Træsort. Stokken bringes 
frem til Saven, som saver dem itu i Blokke, der er afpassede efter Beho- 



Digitized by 



Google 



DET SYDSVENSKE HØJLAND 



53 



vet. Derefter bliver Blokkene berøvet deres Bark i særskilte Maskiner og 
gaar ind i Drejerværkstederne. 1 dette Rum udstykkes Blokkene ved Hjælp 
af Stikdrejerbjul i lange glatte Baand, hvis Tykkelse afpasses, efter som de 
skal bruges til Materiale for Tændstikker eller Æsker. 

Vi følger herefter Tændstikfabrikationen, De glatte Baand lægges op i 




Fig. 21. Jønkøpings Tændstikfabrik. En af Æskemaskinsaleue. Efter Fotografi af Forf. 

Bundter, og i en Maskine bliver de sønderhugget til Tændstikmateriale, som 
falder ned i store Kasser. For hvert Slag, denne Huggemaskine gør, skæ- 
res omtrent 800 Tændstikker. — I det Lokale, som vi derefter kommer til, 
udføres Imprægneringen af Materialet for at hindre Glødningen. Nu skal 
Tændstikkerne tørres, og derfor bliver de transporteret til de store Tørre- 
skabe. Naar Tændstikkerne er tørre og rene, skal de bagefter ordnes. Dette 
sker i saakaldte »Klaremaskiner c, hvorefter Tændstikkerne lægges i »Stablere. 
Derefter gaar de til Sættemaskiner, som fordeler Tændstikkerne i parallelle 



Digitized by 



Google 



54 LANDE OG FOLK 



Rader i Rammer, hvor de klemmes fast. Rammerne transporteres til Af- 
delingerne for Parafinering. — Tændsatsen, hvis Tilberedelse er Fabrikatio- 
nens Finesse, fremstilles i et særskilt Lokale og kræver megen Omhu og 
Nøjagtighed. — Naar Tændstikkerne er blevet »parafinerett og »satsetc — og 
det maa gøres, mens de sidder i deres Rammer — , bliver de anbragt i store 
Tørreskabe, for at Tændsatsen kan tørres. — Derefter gaar de til Udtag- 
ningsmaskinerne. 4 å 5 Rammer samles i en Stabel, som ordnes i Udtag- 
ningsmaskinen, saa at alle >Satsknopper< kommer til den samme Side. 
Stablerne gaar da til de Maskiner, som fylder Æskerne, og deres Tal ud- 
gør mere end 50, som paa en særdeles sindrig Maade automatisk fylder 
Æskerne med et passende Antal Tændstikker. En saadan Maskine kan 
fylde 23,000 Æsker om Dagen og passes af een Person. — Fra de Sale, 
hvor Æskerne fyldes, transporteres Æskerne i saakaldte »Strøgmaal« paa 200 
Stykker til »Syningenc og »Plaaningen«; den sidste Operation udføres i et 
særskilt Lokale med sindrige Specialmaskiner. 

Nu kommer Æskerne til Indpakningsmaskinerne, som udmærker sig 
ved stor Produktionsevne. Samtidig med at Maskinen pakker Æskerne 
ind i Omslag, forsynes disse med Etiketter. En saadan Maskine indpak- 
ker 300,000 Æsker pr. Dag, og det er meget interessant at følge dette Ar- 
bejde. — Herefter er Tændstikkerne færdige til at komme ud paa Mar- 
kederne. 

Vi gaar nu over til Æskefabrikationen. Samtidig med at Materialet drejes 
som før nævnt til Æsker, skæres der Rids for at angive de Pladser, hvor 
Fineringen skal bøjes for at fremstille de ydre og indre Æsker. Derefter 
afhugges Fineren, som ligger sammen i tykke Pakker, i passende Længder, 
og Delene, som er sat op i Stabler, føres ind i de respektive Maskinsale 
og bliver til Æsker, ydre og indre. — Yderæsken laves i Maskiner, som 
•er saadan indrettet, at Spaanen for Æsken samtidig bøjes, omklistres med 
forud tilskaaret Papir og forsynes med Etiketter. — Ikke mindre interes- 
sante er de Maskiner, som laver de indre Æsker; de udfører paa een Gang 
alle Operationer for Sammenfoldning og Sammenklistring med Papir. 

De færdige Produkter af disse Maskiner tørres for siden at »passes c i de 



Digitized by 



Google 



DET SYDSVENSKE HØJLAND 55 



saakaldte »Passemaskinerc, som er kombineret med de Maskiner, der laver 
Yderæskeme. Nu er Æskerne færdige til at føres til de Maskiner, som 
fylder dem. 

Tilbage staar de saakaldte »Kompletmaskinerc, ligesaa interessante at se 
paa under dette Arbejde som genialt konstrueret. De er i Lighed med de 
fleste af Fabrikkens Maskiner opfundet af den fremragende Ingeniør Alex- 
ander Lagerman. Hver saadan Maskine udgør i og for sig nærmest en 
selvstændig Tændstikfabrik og udfører alene alle de andre Apparaters Ar- 
bejde fra det Punkt i Fabrikationen^ da Tændstikmaterialet er færdigt. Ma- 
skinen sorterer saaledes Tændstikkerne, opvarmer dem, dypper dem i Tænd- 
satsen og tørrer dem^ hvorefter Tændstikkerne kommer ud, færdig pakket 
i Æsker. Denne Enhedsmaskine frembringer ikke mindre end 42,000 fyldte 
Tændstikæsker paa 10 Timer. Fabrikken ejer 4 saadanne Maskiner, som 
er de eneste af den Slags i Verden. 

Til Jonkdpings Tændstikfabrik slutter sig ogsaa et stort mekanisk 
Værksted for Tilvirkning og Reparation af Maskinerne; elektrisk Kraftstation 
for Drift og Lys ; Snedkerfabrik, Accidens- og litografisk Trykkeri til Trykning 
af forskellige Slags Etiketter, samt Pakkassefabrik. — Desuden findes der 
fuldstændigt Brandkorps og Varmtvandsbade for Personalet. 

Foruden Tændstikfabrikken kan vi i Jonkoping mærke os Munkso store 
Papirfabrik for Tilvirkning af groft Papir og Pap, samt Sahlstroms Uld- 
fabrik. 



Skønt Jonkoping er en meget gammel By, som regner sine Aner 
tilbage til det 13. Aarh., mangler den alligevel ældre historiske Mindes- 
mærker, og den er ikke godt bygget. Mærkelig er den store Færdselsvej langs 
Vetterns Sydende; den forener Øster- og Vesterg5tland i historisk Hense- 
ende, idet nemlig Kongernes Eriksgata*) udgik her. 

Kun en halv Mil Øst for Byen ligger i en schweizlignende Egn ved 
Vettem Hnskvamas store Købstad med et Indbyggertal, som overstiger 



*) Hyldningsrejser rundt om i Landet. 



Digitized by 



Google 



56 



LANDE OG FOLK 



5,000. Købstaden kan takke den ovennævnte Vaabenfabrik, som desuden 
tilvirker Symaskiner, Velocipeder, Kaminer m. m., for sin Vækst og raske Ud- 
vikling. — Lige ved Byen danner den lille Huskvarna Elv flere overordent- 
lig smukke Fald ved 
Foden af det høje og 
bratte Bjærg. Herfra 
hentes Kraft til Hus- 
kvarnafabrikkerne og til 
Munk so store Papirfa- 
brik i Jonkoping. Den- 
ne Kraft overføres ad 
elektrisk Vej. 

Ude i Vettern og 
synlig fra Jonkdping 
ligger den smukke, hi- 
storiske Visingso. I vo- 
re Dage er den lille 
kendt for sin idylliske 
Natur, og sit milde Vejr- 
lig, sine store Parker 
med Egetræer, som til- 
hører Staten. Men i tid- 
ligere Tid har den spil- 
let en fremtrædende 
Rolle i Sverrigs Histo- 
rie; ja, den har været 




Fig. 22. Et af Faldene ved Huskvarna med Munks6 Pa- 
pirfabriks elektriske Kraftstation. Efter Fotografi af 
E. Bergman. 



kongelig Residens og 
saaledes Rigets Midtpunkt. Længst ude paa den sydlige Del af Øen ses 
endnu de sidste Levninger af Næs Slot, som engang var Sæde for flere 
Konger af Sverkers og Eriks Æt; der drog Magnus Ladelaas sit sidste Suk. 
Midt paa Øens Østkyst ligger den smukke Ruin af Visingborgs Slot, en 
Levning fra den svenske Adels Glanstid og et Minde om en af dens navnkun- 



Digitized by 



Google 



DET SYDSVENSKE HØJLAND 



57 



digste Stormandsætter. I det 16. og 17. Aarh. var Slottet Midtpunkt i det 
til Slanten Brahe hørende Grevskab Visingborg. Et endnu vedligeholdt 
Minde fra hin Tid er den nærliggende Brahekirke, et fuldstændigt Museum 

fira Storhedstidens 

Aartier. 




Vi forlader nu 
Jonképingegnen 
og drager mod 
Nordvest. Snart 
gaar vi over den 
lille Flod Dumme, 
som danner Græn- 
sen mellem Smaa- 
land og Vestergot- 
laod, og er oppe 
paa den lange Ho- 
kensaas, som føl- 
ger Vetterns Strand 
og gaar et Stykke 
ned langs Grænsen 
mellem ovennævn- 
te Landskaber. Det 
er smukke Strøg, 
vi nu rejser i, med 
bølgeformet Ter- 
ræn og herlige Ud- 
sigtspunkter fra 

Højder her og der saa vel over Vettern som over Vestergotlands blaa, di- 
sede Sletter. Paa en af dem, »Dommebergc, aftegner sig mod Himlen 
»Onkel Adams Hus«, den populære Digter Anton Wetterberghs Barndoms- 
hjem. 

Lwode og Folk. I. 4 



Fig. 23. 



Parti fra Statens store Egetræsplantning paa Visingsd. 
Efter Fotografi af Forfatteren. 



Digitized by 



Google 



58 



LANDE OG FOLK 



I Egnen omkring den lange og smalle, særdeles smukke Indsø Straa- 
ken, Tidelvens Kilde, tager vi Kursen mere vestover, for ellers kommer vi 
snart ud paa Vestergotlands flade Egne. Vi følger Vandskellet og drager 
til Ulricehamn. — Hvor vidunderlig smukt ligger ikke det lille Ulricehamn 
nede ved den historiske Indsø Aasunden. Det var her uden for paa Indsøens 




Fig. 24. Visingsborgs Slotsruin set fra Syd. VisingsO. Efter Fotografi af Forfatteren. 

Is, at en af de ædleste Mænd, Historien kender blandt Sverrigs Herskere, 
Sten Sture den Yngre, i Aar 1520 blev dødelig saaret i Kamp med Fjenden. 
Vejen mod Vest over mod Boraas er smuk og gaar over et stærkt ku- 
peret og af Indsøer opfyldt Højland. — Faa svenske Byer, om i det hele 
nogen, har udviklet sig med saadanne Kæmpeskridt som Boraas. Hele den 
Egn, hvor vi nu befinder os, var før kendt for sin Bissekræmmerhandel 
og sin Husflid. Nu er de omliggende Herreder, Åas, Mark og Kind^ Midt- 
punkter for den storartede Uld- og Bomuldsindustri, som er kendt viden om i 



Digitized by 



Google 



DET SYDSVENSKE HØJLAND 



59 



Sverrig. Oprindelig blev denne Tilvirkning drevet med Haandkraft i Lands- 
byerne, men i Aarene 1834 — 35 blev Sverrigs første mekaniske Bomulds- 
spinderi opført i Nærheden af Rydboholm Station ved Jernbanen mellem 
Boraas og Varberg^ og tyve Aar senere blev Viskafors store Væveri opført. 
Lidt efter lidt standsede Bissekræmmerhandelen, og en storartet Industri 
voksede frem. 




Fig. 25. Gravkoret i Brahekirken paa Visings6. Efter Fotografi af Forfatteren. 

Boraas By er ogsaa en fremtrædende Fabrikby med Hundreder af Fa- 
brikker og en aarlig Tilvirkningsværdi af over 5 Millioner Kroner. Byen 
er ganske smukt bygget. 

Men nu fortsætter vi ikke længere mod Vest. Lidt efter lidt sænker 
sig nemlig Egnen paa denne Kant, om ogsaa Bjærgene bliver skarpere og 
stejlere. Distrikterne bliver skovfattigere, og de nøgne Bjærge minder om, 
at man nærmer sig Vestkysten. 

Vi rejser nu med Boraas- Al fuesta Jernbanen mod Sydvest tilbage ind 



Digitized by 



Google 



60 LANDE OG FOLK 



i Smaaland, og vi stiger ikke af, før vi er kommet over Grænsen og be- 
finder os ved Nissaaaen. Intet Sted i hele Højlandet mindes man i den 
Grad om Norrland som i de Landskaber, der omgiver Nissaaaens øvre Løb. 
Her ser vi Tømmerflaader og Savværker, Brændestabler og store, endnu 
urørte Skove. Her har vi ogsaa smaa Skovpladser, som ligger fjernt fra 
Alfarvejen. Her mangler kun Sætere. Nissaaavejen, som følger Floden 
lige fra dens Udløb, er en historisk Vej, og mange danske fjendtlige Skarer 
er draget plyndrende langs den op mod Jonkoping og Østergotlands rigeste 
Distrikter. 

Ikke langt fra Nissafors Station, der, hvor vi er steget ud, ligger Nissa- 
fors Fabrik for Jernværk, nu en Skovejendom af stort Omfang, Fideikommis 
for Ætten Leijonhufvud til Ekeberg. Det en er poetisk Egn, fuld af Stem 
ning fra hedengangne Aarhundreder. Vallonerne smedede Tabergs røde Jern 
i gamle Smedier ved Gnisternes flammende Lys. Da havde Bjærgværks- 
distriktet i Taberg sin Glansperiode, og endnu ejer Fideikommisset en Del 
af det forhen malmproducerende Bjærg, en Mil Syd for Jonkoping. 

Taberg begyndte sin Drift i det 17. Aarhundredes første Halvdel, og 
mange var de Hytter og Fabrikker i det nordlige Smaaland, som hentede 
deres Jern herfra. Men billigere Arbejdsmetoder, synkende Priser og Opda- 
gelsen af rigere Malmlejer i Norrland har aldeles gjort Ende paa Tabergs 
gamle Bjærgværksdrift, og for noget mindre end en Menneskealder siden 
ophørte Brydningen aldeles. Flere forfaldne Gruber og en Mængde snart 
overgroede Høje med Affald er nu de eneste synlige Minder fra Smaalands 
Jemperiode. Som en Fortsættelse af denne Drift kan vi dog regne de 
Jemfabrikker, som findes i denne Del af Smaaland, og som er bygget paa 
andre Grundsætninger. 

Taberg er en stor, i Dalen liggende, linieformet Masse med Jernmalm. 
Skønt det derfor ligger særdeles gunstigt for Brydning, er alligevel Malmen 
paa Grund af sin Titanholdighed uskikket til Drift under de nuværende Kon- 
junkturer og med de nuværende tekniske Hjælpemidler. Men den Dag 
kan komme, og vil ogsaa nok komme, da denne store Jernkilde skal aabne 
sin Overflod for Foretagsomheden. Foruden denne Malm er ogsaa den 



Digitized by 



Google 



DET SYDSVENSKE HØJLAND 



61 



saakaldte Mosemalm, som er hentet fra Bunden af flere smaalandske Ind- 
søer, blevet benyttet til Jernproduktion og anvendes endnu f. Eks. ved 
Aaminne Brug og ved Husaby. 

Men vi vil genoptage vor Undersøgelsesrejse gennem Højlandet. Gan- 
ske nær ved Stationsbuset ved Nissafors ligger Kålleros gamle Herregaards- 




Fig. 26. Istrafik ved J6nk5ping. Efter Fotografi af Foifatteren. 

bygning, Typen paa et svensk Herresæde fra omkring Aar 1600. Her boede 
den navnkundige Karotin Svante Horn. 

Vi rejser videre gennem det stærkt bakkede Land til Gnosjo. Den 
billige Massetilvirkning af alle Slags Artikler har, som bekendt, for længe 
siden, givet Husfliden og den Sn>aaindustri, som blomstrede paa mange Steder 
i Smaaland, et haardt, ja ofte dræbende Stød. Længe holdt dog denne 
Smaaindustri sig her i Gnosjo Sogn og er endnu ikke ganske uddød. Sær- 
lig kendt var Tilvirkningen af Jerntraad, en Fabrikation, som foregik ved 
smaa Vandværk, der blev drevet af de mange Vandfald, som findes her. 



Digitized by 



Google 



62 LANDE OG FOLK 



Endnu findes Levninger af disse smaa mærkelige Fabrikker, som til dette 
Formaal brugte det hertil mere passende Tabergsjern. Et Eksemplar af 
disse smaa Værk er ført til Jonkdpings Bypark. 

Det varer nu ikke længe, før vj er ude paa den »store Mose c. Den er 
som et stivnet Hav, denne vældige Mose, indrammet af en Qern, blaadiset 
Skovrand. Endnu er der ikke nogen stor Værdi i disse vældige Moser, som 
ikke kan opdyrkes, men den Kraft, som ligger skjult i Tørven dybt i dens 
Indre, skal en Gang blive hentet op i Dagslyset og blive disse fattige Eg- 
nes Rigdom. 

Nu er der ikke langt igen til Vernamo. Vernamo er en blomstrende 
Købstad ved Lagaelven med et Indbyggerantal, som næmer sig 2000. I 
lange Tider var den almindelig kendt for sine store Kreaturmarkeder og 
er i de senere Aartier mere og mere blevet et industridrivende Samfund, 
hvor Træforædlingsindustrien er stærkt repræsenteret. — Før var denne 
smaalandske Oksehandel ligesaa bekendt som storartet, og lange Okse- 
drifter gik fra det indre Smaaland langs Landevejen op mod Mellemsverrig, 
især til Stockholm. Efter at Jernbanerne er kommet, er OksedriRen af- 
taget, og nu transporteres Kreaturerne for det meste paa Jernbane. 

Ikke langt fra Vernamo mod Syd udvider Lagaelven sig til en stor og 
smuk Indsø, Vidostern; ved dens østlige Strand ligger det ældgamle Sten- 
bockske Gods Toftaholnij som nu er et Fideikommis i den greveligeÆt Bonde 
til Bjorno. En gammel Ruin vidner om høj Alder. Det var herfra, Kong 
Gustav Vasa hentede sin Brud, Gustav Olofssons smukke Datter, Katarina 
Stenbock. Hele den østlige Bred af Vidostern er smilende klædt med Løv- 
skov. 

Nu fortsætter vi ikke længere i samme Retning, men drager mod Syd 
for at opsøge Lynghedernes og Mosernes Hjem i Sunnarbro. Terrænet 
sænker sig nu noget, og Landet langs Lagaelvens nedre Løb, inden den 
overskrider Hallands Grænser, er meget mindre bakket end Smaaland i Al- 
mindelighed. Midtpunktet i denne Landsdel er Købstaden Ljungbg, Den 
ligger ved Lagaelven og har en betydelig Industri. Her i Egnen var der 
før ret store Flyvesandsstrækninger, men senere Tiders kraftige Plant- 



Digitized by 



Google 



DET SYDSVENSKE HØJLAND 63 



ningsarbejder har i høj Grad indskrænket dem. Det maa beklages, at disse 
Egne, som i tidligere Tider ifølge gammel Tradition var dækket med en 
smuk Skov, er blevet ødelagt af Menneskehænder. For en Del i alt Fald 
skyldes denne Mangel paa Skov Fjendehaand under de lange Grænsestri- 
digheder med Danmark. En vaagnende Forstaaelse af Skovens Betydning 
og Velsignelse er imidlertid gennem vidtstrakte Plantninger begyndt at sone, 
hvad svundne Tider har forbrudt. Hele Sunnerbro Herred, Forpost som 
det var mod Danmark, ejer en Mængde Minder, baade synlige og i Form 
af Beretninger fra Grænsekrigens Aarhundreder. Hvis vi fortsætter langs 
Lagaelven mod Syd, saa vil vi endnu træfife paa to større Industrisamfund 
ved samme Flod, nemlig først Strdmnås og derefter Markargd med det 
nærliggende Thimsfors. 

Men vi drager mod Øst d. v. s. samme Vej, som vi tror de danske 
Krigsskarer tog, der engang fandt Døden ved den heltemodige Biendas 
Optræden. Vi krydser derfor de i Regelen mod Nord og Syd gaaende Lande- 
veje, Jernbaner og Vandløb paa vor Vej mod Vårend. Her passerer vi en 
Sø med mange Bugter, Øer og smaa, bratte, om end stenede Bredder, som 
hedder Mockeln. I Stenbrohult Sogn ved Søen ligger Komministergaarden 
(Præstegaarden) Raashult, hvis Navn paa Rygtets Vinger er gaaet gennem 
Verden tilligemed den Mands, som her for første Gang saa Dagens Lys. 
I en lang og lav, rødmalet større Hytte, som nu ligger lige ved Hovedba- 
nen, blev en af Verdens Store født: Blomsterkongen Carl von Linné, d. 13. 
Maj 1707. I den lille Park neden for Bygningen staar et større Monument. 

Ikke langt herfra, ogsaa ved Mockeln, ser vi Gemlas bekendte Lege- 
tøjsfabrik med storartet Eksport. — Vi maa imidlertid drage videre, og 
over det store Vanddistrikt Aasnen-Skaateløf s fjor den- Salen drager vi ind i 
Vårends Hjerte. Egnen omkring Indsøen Aasnen, især Urshult Sogn, er kendt 
for sin Frugtavl. Stockholm og specielt Norrland henter megen Frugt fra 
disse Egne. — Vi standser ikke, før vi kommer til Våxj'6. Langt ind i 
den hedenske Tid var det Sted, hvor Våxjo nu ligger, et Midtpunkt for 
materiel og aandelig Kullur, og Byens og den gamle Domkirkes Historie 
gaar sikkert tilbage til det 11. Aarh. e. Kr. Nu er Våxjo Stiflsstad og Resi- 



Digitized by 



Google 



64 LANDE OG FOLK 



densstady og den gør Ungt mere Indtryk af at være et Hjem for aandelig 
Kultur end for Industri og Handel. 

Paa Grund af ofte indtrufne Ildebrande er Våxjd en af Sverrigs mest 
regelmæssigt bebyggede Byer. Paa Østrabo Bispesæde lige uden for Byen 
levede og virkede Sverrigs evnerigeste Skjald, Esaias Tegner, som Stiftets 
Biskop. Byens Kirkegaard viser hans enkle, men værdige Grav, prydet 
med et Monument i hvidt Marmor. 

Ikke langt fra Våxjo, Nord for Byen, overordentlig smukt beliggende 
ved Helgaséen^ ligger paa en lille Holme den store Ruin af Kronobergs Slot, 
som engang gav hele Lenet Navn. Dette Slot, ligesom det lige Vest for 
Byen liggende Bergkuaray har spillet en stor Rolle i tidligere af Krig op- 
fyldte Aarhundreder, og begge blev under Gustav Vasas Regering indtaget 
af Oprørshøvdingen Nils Dacke. — Et Slot i moderne Stil er det lige Syd 
for Våxjo romantisk beliggende statelige Teleborgy som tilhører Grev Bonde's 
til Bjornos Enke. 

Hvis vi nu fortsætter i østlig Retning, gør vi den Iagttagelse, at Lan- 
det hæver sig mærkbart, og tillige at Søerne, som er saa talrige i det smukke 
Vårend, bliver færre og færre. Vi er nu oppe paa Uppvidinges Højland, 
den sydligste Spids af den retvinklede Triangel, hvorom der er talt i Be- 
gyndelsen af denne Skildring. Fortsætter vi imidlertig samme Vej endnu 
nogle Mil, ser vi, at Landet atter sænker sig, og efter at Grænsen til Kal- 
mar-Len er passeret, gaar vi over i Lavlandet mod Kalmarsund, men vi 
vil i Steden for vende os mod Nord. 

Det Herred, som optager førnævnte Højdeplateau, eller Uppvidinge 
Herred, er ikke kendt for sin Skønhed; tværtimod er her mange ens- 
formige og øde Egne. Men paa Grund af sit tørre Klima egner Landet 
sig udmærket for brystsyge. Ogsaa i en anden Henseende er dette Distrikt 
imidlertid værd at lægge Mærke til. I usædvanlig høj Grad blomstrer her 
Glasindustrieny og Glasværker er spredt over hele Egnen. Navnkundigst 
er uden Tvivl KostOy hvis smukke Krystalsager er kendt i det mindste i hele 
Skandinavien. — Det kan derfor være af Interesse lidt nærmere at studere 
det velkendte Værk og dets Tilvirkningsmaade. 



Digitized by 



Google 



DET SYDSVENSKE HØJLAND 



65 



Kosta Glasværk ligger ved den gamle Landevej fra Karlskrona til 
Stockholm, samt ved den lille Jernvej mellem Lessebo og Maaleraas. Det blev 
grundlagt allerede i Aarene 1741 — 1743 af Landshøvdingerne KoskuU og 
Staél von Holstein og er saaledes et af Nordens allerældste Glasværker. Sit 
Navn fik Fabrikken af begge Grundlæggernes Navne. Aar 1901 brændte 
Fabriksbygningerne, men er senere blevet genopbygget i tidssvarende Udstyr. 

Vi vil nu foretage en Vandring igennem Fabrikkens forskellige Afde- 




Fig. 27. Taberg set fra Nord. Efter Fotografi af E. Bergman. 

linger og gøre os bekendt med Glastilvirkningen. Den Slags Glas, som 
her produceres, er det saakaldte Husholdningsglas, især de finere Sorter. Det 
finere Glassliberi og den kunstneriske Glasgravering staar overordentlig 
højt her. 

Glaslilvirkningens forskellige Afdelinger er 1) Pulveriseringen af Kalk- 
sten og andre Raamaterialer, 2) Blandingen af Raamaterialerne i ulige be- 
stemte Forhold, 3) Smeltningen, hvorved Glasmassen opstaar, samt Glas- 
blæsningen, 4) Glasvarernes Sortering og Finbehandling, 5) Glasslibning og 
6) Glasgravering. 



Digitized by 



Google 



66 L\NDE OG FOLK 



I det første Rum, vi træ.der ind i, ser vi et Par større Stenkværne, 
som pulveriserer de til Glasmassen hørende Raamaterialer. — Derefter 
vender vi os til det Rum, hvor Raamaterialerne blandes. I store Træbe- 
holdere ser vi her et hvidagtigt Pulver, hvortil hører bl. a. Sand, Soda og 
Antimon, dels et rødt, som bl. a. indeholder Monja, Potaske, Arsenik m. 
m. Det første Pulver er bestemt for de lettere og simplere Glassorter, det 
saakaldte Sodaglas; det andet for Produktion af tungere og finere Glas, Hel- 
krystal og Halvkrystal. Til dette Rum hører et Laboratorium. — Den saa- 
kaldte Glashytte optager Fabrikkens største Bygning. I dens Midte ser vi en 
vældig Ovn, hvori der fyres med Stenkul. Ovnen optager foruden Ildsted 
12 Rum til Smeltning af Glasmassen. Dag og Nat smeltes her Pulveret 
til Glas, og 36 Timer gaar. med til hver Omgang. — I denne Sal findes 
desuden nogle mindre Varmeovne. 

I lange Blæserør af Staal optages Glasstoffet fra Smelteovnen og blæses 
ud til kugleformige Stykker, som dels i Træforme, dels gennem anden Be- 
handling tvinges til at antage den ønskede Form, — hvad enten man vil 
fremstille et Vinglas, en Karaffel, en Glasassiet el. lign. Til Vinglasset 
fæstes Ben og Fod, til Karaflerne Haandtag. — Kunstfærdigheden hos en- 
kelte Arbejdere er her overordentlig udviklet, og der kræves baade natur- 
lige Anlæg og mangeaarig Øvelse for at blive en dygtig Glasblæser. Efter 
at Glassene er blevet fremstillet i Hytten, føres de — endnu varme — ind i de 
saakaldte Afkølingsrør, hvor de lidt efter lidt under nøjagtig Temperatur- 
kontrol blivet afkølet. — Saa kommer de ind i Sorteringsrummet, det saa- 
kaldte Glashus. Her bliver Fabrikaterne sorteret i forskellige Grupper, hvor- 
paa Efterarbejdet gaar for sig. — Dette bestaar i, at saadanne Glas som 
Drikkeglas, Vinglas o. s. v., som endnu har et Dække over Aabningen, bli- 
ver befriet for dette. Desuden skal Glassene aftørres, Kanterne afrundes 
ved Ophedning, Bunden afslibes m. m. 

Særlig interessant er det at se, naar Dækket sprænges bort. Dette 
gaar for sig paa den Maade, at der gøres et Rids med en Diamant i Glas- 
set, hvorefter dette maa passere en horisontal Revne, hvorigennem ophedet 
Luft bliver presset. Ved denne Fremgangsmaade løsnes Dækket og kan 



Digitized by 



Google 



DET SYDSVENSKE HØJLAND 



67 



tages af med Haanden. — Ovennævnte Glas kaldes Sprængglas, medens 
andre Glas, som f. Eks. Karafler, Blomsterglas o. lign., fremstilles uden 
Hætte ved at klippes i blød Tilstand og kaldes Drivglas. — De Fabrikater, 
som hverken skal slibes eller ætses, er færdige til at indpakkes i Glashu- 
set. Skal Varen slibes, føres den ind i Sliberiet, hvoraf Kosta har 2 store. 
Slibningsprocessen gaar for sig i tre Stadier, nemlig Grovslibningen, Fin- 




Fig. 28. Byen Vernamo. Efter Fotografi af Forfatteren. 

slibningen og Poleringen. Først ridses Mønstret antydningsvis paa Glasset. 
Derefter finder Grovslibningen Sted ved Hjælp af roterende Staalskiver, 
som overhældes med Vand og fint Sand. Finslibningen iværksættes paa 
roterende Skiver af Sandsten. Glasfacetterne er efter denne Proces matte, 
men faar deres klare Farve ved at behandles paa roterende Ringe af Kork, 
Træ, samt Filt. — Glas, som skal graveres, føres ind i Graveringsrummet. 
Her overtrækkes de af et vokslignende Stof, som ikke angribes af Syren. 
Derefter ridses med Maskine disse smukke Slyngninger og Bladornamenter, 



Digitized by 



Google 



68 LANDE OG FOLK 



som nu er saa moderne. Derved blottes Glasset langs de Linier, som skal 
være matle. I ^Z^— 1 Time maa Varen derefter ligge i et Bad af »Fluor- 
vædesyre«, som fuldender Ætsningen. Naar Vokset er borttaget, er Varen 
færdig. 

I Kosta bliver ogsaa tilvirket kunstfærdige, haandgjorte Glas med op- 
højede Mønstre i forskellige Farver, og det er et smukt og interessant Syn, 
naar de bliver lavet. Hertil bruges baade Slibning, Ætsning og Farvning. 

Til Glasværket slutter sig foruden ovennævnte Afdelinger ogsaa Kontor, 
Lager og Maleafdelinger, samt en Del Jern- og Træværksteder for Produk- 
tion og Reparation af Forme, Værktøj, Maskindéle m. m. 



Ogsaa Træindustrien er stærkt repræsenteret i Uppvidinge, og Damp- 
save træffer den fremmede overalt. I denne Egn finder vi ogsaa den be- 
kendte store Papirfabrik Lessebo. — Det kan i Forbindelse med Uppvidinge 
nævnes, at hele det sydsvenske Højland er bekendt for sit sundhedsbrin- 
gende Klima for brystsyge. Vi finder ogsaa i dette Højland foruden en 
Mængde mindre Kursteder saadanne navnkundige Brystsygesanatorier som 
Håssleby oppe i nordre Smaaland, der tilhører Kong Oskar II's Jubilæums- 
fond, og Såfsø Sanatorium lige Syd for Højlandets øverste Del: Almesaakra- 
højdeplateau. Længst mod Vest mod Højlandets yderste Spids i Vestergot- 
land er Egnen omkring Alingsaas navnkundig og meget yndet som Opholds- 
sted for tuberkuløse. 

Fra Uppvidinge styrer vi Kursen mod Nord, og snart kommer vi ind 
i Emaaens smukke Dal i den forrige Landsdel Njuding. Skirø Sogn har 
paa Grund af sin Skønhed faaet Navn af »Østre Herreds Have«. — I 
denne Egn findes Træforædlings- og Møbelindustrien. Bekendt er Virserums 
Egetræsmøbelfabrikker. 

Under vor Rekognosceringsfærd i det sydsvenske Højland har vi især 
holdt os til Højlandets ydre Dele, og vi maa derfor nu gennemstrejfe dets 
Indre. Vi vender til en Begyndelse tilbage til det gamle Våxjø. For her- 
fra at trænge ind i Højlandets mellemste Egne følger vi først en noget 
vestligere Retning over Lamhult og Vrigstad og derefter en noget østligere. 



Digitized by 



Google 



DET SYDSVENSKE HØJLAND 



69 



— Langs den første Vej kan vi enten tage med Jernbanen fra Alfvesta mod 
Nord eller følge den store Landevej, som gaar jævnsides med Jernbanen. 
Alfvesta er en stor Kommune med over 1000 Indbyggere og beliggende 
ved Nordenden af 
den lange Indsø 
Salen. Ikke langt 
herfra paa Søens 
østlige Bred har vi 
Engaholms store 
Gods, Fideikom- 
mis i Friherreslæg- 
ten Koskull. Lige 
overfor ligger Blå- 
dinge Sogn, hvor 
ifølge Sagnet Hæn- 
delsen med Blenda 
og Vårends Kvin- 
der fandt Sted. — 
Under Rejsen mod 
Nord passerer vi 
snart Hanasløfs- 
bjærgety ikke langt 
fra Lekargd Kirke. 
Faa Steder har 
Sagnet syslet saa 
stærkt med som 
med dette enlige 
Skovbjærg. Me- 
dens vi vandrer til Bjærget, som ligger ganske nær ved Hovedbanen, turde 
nogle Ord om Smaalands Folkesagn her være paa deres Plads. 

Landet er og fremfor alt har været meget rigt paa Tradition og Sagn. 
Delvis stammer saadanne Sagn fra den Tid, da Hedenskab og Kristendom 




Fig. 29. Raashult Præstegaard i Stenbrohult Sogn, Carl von 

Linnés Fødested, med Monumentet over den navnkundige 

Forsker. Efter Fotografi af Forfatteren. 



Digitized by 



Google 



70 LANDE OG FOLK 



endnu kæmpede om Magten over Menneskene; dels stammer de fra de 
blodige Kriges Åarhundreder. De første Slags Sagn er let genkendelige paa 
Grund af den stærke Overtro, den katolske Farve og den Eventyrlighed, 
som præger dem. Hekse og Trolde er ofte indblandet i disse Sagn som 
Repræsentanter for den gamle Kultur, og sjældent savnes Signen og Manen 
og kirkelige Jærtegn. — De senere Sagn derimod, som fremfor andre for- 
tjener Navnet Tradition, gaar umærkeligt over i historiske Kendsgerninger 
og genfindes, som naturligt er, især i Grænseegnene mod Danmarks tidli- 
gere Besiddelser. Til denne Slags Fortællinger kan Sagnene om Blenda 
og Danskerne regnes. Mange, ja, man kan vel sige de allerfleste, har alle- 
rede ophørt at leve den mundtlige Traditions Liv og vilde sikkert være 
glemt, hvis ikke Forskere og Venner af Hjemegnen havde optegnet dem. 
Andre lever endnu gennem Almuens Traditioner, men er desuden ved 
Optegnelser reddet fra Glemsel. Ganske vist har jeg endnu i smaalandske 
Landsbyer fundet Sagn om Begivenheder, som vitterlig ikke er hændt, men 
ofte er de saa iblandet med Gods, som er læsset paa dem under den lange 
Rejse gennem Tiderne, at de for en stor Del savner Kulturværdi. 

Til Brydningstiden mellem Hedenskab og Kristendom hører Sagnene 
om Hanasløfsbjærget. Af de mange Fortællinger om dette Bjærg skal her 
berettes en. — I Bjærget boede en slem Trold: Hansla Kittan. Engang 
blev en Kvinde bjærgtagen af Trolden, og hendes Mand søgte længe for- 
gæves efter hende i Skovene rundt omkring. Efter seks lange Aar hos 
Trolden lykkedes det imidlertid Hustruen at liste sig ud af Bjærget et Øje- 
blik, og hun traf da sammen med sin Mand i Skoven. De blev enige om 
Maaden, hvorpaa Hustruen skulde blive løst af Forbandelsen. Onsdagen 
før Paaske skulde hun sammen med Trolden ride fra Mulleberg i Hårldf 
til BroakuU i Ør'^), hvor Bjærgfolket lavede til Gæstebud for Naboerne i 
Hanasløfsbjærget. Da skulde Manden tage en Messekaabe med sig og 
passe paa i Skovtykningen paa Ridevejen mellem Gaafvetorp og Hårl5f (den 
nuværende Landevej var dengang ikke bygget). Men først skulde Prsesten 



*) Sogne og Steder paa de Kanter. 



Digitized by 



Google 



DET SYDSVENSKE HØJLAND 



71 



velsigne ham, saa han kunde være tryg for Troldene. Ellers vilde disse 
vejre Lugten af Kristenblod og snart opdage ham. — Nuvel, snart kom 
hele Troldfølget ridende, og den bjærgtagne red sidst i Følget paa en gul- 
lig Hest. Sidst kom Ba- 
gagen paa Vogne, som 
blev trukket af Skader; 
Manden sprang til og 
kastede Messekaaben over 
den bjærgtagne. Dog 
maatte hun godt indsvøbt 
i det hellige Skrud blive 
paa Stedet til Solopgang 
thi først ved den Tid op- 
hørte Troldens Magt. — 
Saa snart Troldene mær- 
kede det, som gik for sig, 
vendte de om og søgte at 
tage Kvinden tilbage, men 
forgæves; mod den helli- 
ge Messekaabe strandede 
alle Mørkets Magter, og 
ved Solopgang flygtede 
alle Troldene til Bjærget. 
For at Kvinden for al Tid 
skulde være fri for Ha- 
nasløfsbjærgets lede Trol- 
de, blev hun for anden 
Gang døbt af Præsten. 

Under vor Rejse mod Nord træfier vi den lille Indsø Straaken, og paa 
dens Strand Anebodas smukt beliggende Kirke og lidt vestligere Indsøen 
Fiolen. Mellem Indsøerne gaar der en Sænkning med den ene Dam efter 
den anden, og hele Omraadet er indkøbt af en Fiskeriforening. Her er 




Fig. 30. Teleborg Slot ved Våxjo. Efter Fotografi 
af Forfatteren. 



Digitized by 



Google 



72 



LANDE OG FOLK 



Fiskedamme under Anlæg i en Længde af en halv Mil og i et Tal af 60. 
20 af Dammene er allerede færdige. Her er i Færd med at udvikle sig 
en Fiskekulturanstalt i stor Stil. — Foruden Kultur af Karper og Suder er 
det Meningen at dyrke Regnbueforeller fra Amerika, Aaleyngel dels fra 
Trollhåttan, dels fra det adriatiske Hav, Helte, Gedde, Brasen m. m. Det er 
Meningen at faa en hel Fiskeriskole i Stand, som skal støttes af en Masse 




Fig. 31. Kosta Glasværk. Den store Glashytte. Efter Fotografi af Forfatteren. 

Husholdningsselskaber, og naar engang denne Kulturanstalt staar færdig, 
bliver det den største i Norden og rimeligvis en af de største i Verden. 

Snart naar vi Algunnens Vandsystem med den smukke Aas Gronskulle, 
som ses vidt omkring, og nordenfor kommer vi til Vrigstaa, — Vrigstad- 
landsbyen er meget gammel og kendt for sin Oksehandel og sine Kreatur- 
markeder. Handelen med Kreaturer var før mere blomstrende i Smaa- 
land end nu; thi foretagsomme Folk rejste omkring i Landsbyerne og 
paa Markederne og opkøbte Okser. Naar Tallet blev stort nok, dannede 



Digitized by 



Google 



DET SYDSVENSKE HØJLAND 



73 



Kreaturerne en større Oksedrifl, som blev drevet mod Nord til Egne, hvor 
Efterspørgslen efter smaalandske Lastdyr var stor, og Hovedstaden var 
ofte de store Oksedrifters Endepunkt. Disse Oksedrifter, som skabte store 
Formaer, er efter de billige Jernbanefragters Indførelse kun et Minde. 

En Mil mod Vest herfra ved den smukke Indsø Rusken eller Roseken 
ligger Ngdala Herregaard med mærkelige historiske Minder. Kong Sverker 




Fig. 32. Kosta Glasværk. Et Drikkeglas og dets forskellige Udviklingsstadier. Fra venstre: 
1) en raa Glasklump, 2) Glas med Hætten paa, 3) Hætten er sprængt bort, 4) det færdig* i 
slebne Glas. Efter Fotografi af Forfatteren., 

den Ældre lod Aar 1144 grundlægge et Bernhardinerkloster her. Omtrent 
150 Aar senere blev Klosteret meget rigt. Det fik Navnet Sta Maria de Nova 
Valle (deraf Navnet Nydala) for at skelne det fra Moderklosteret Clara 
vallis (Clairvaux) i Frankrig. — Munkene gjorde sig snart bekendt ved 
streng Disciplin og Kyndighed i Jordbrug. Af Klosterets Bygninger staar 
endnu Ruiner, og den gamle Klosterkirke af huggede Graasten bruges 
endnu, omend i ombygget Skikkelse, som Sognekirke. I Begyndelsen af 

og Folk. I. 5 



Digitized by 



Google 



74 LANDE OG FOLK 



Aaret 1521 kom den efter UgerniDgen i Stockholm bloddryppende Kristian 
Tyran paa Vejen til Danmark hertil. Han haanede de fromme Brødre, 
krænkede Helligdommen, lod Abbed Arvid dræbe og en Del af Munkene 
drukne i Rusken. 

Hvis vi nu fortsætter Kursen mod Nord, kommet vi snart forbi det 
udmærket smukt liggende Herresæde Hok ved en lille Indsø af samme 
Navn. Paa dette smukke Gods har Dronning Sofie tilbragt nogle Somre i 
det sydsvenske Højlands styrkende Luft. Omtrent en Mil mod Nord ligger 
de i deres Art mærkelige Brunstensgruber ved Hohult og Spexergd. Fort- 
sætter vi videre mod Nord, naar vi snart til Vetterns Sydende og Jon- 
kdping. 

Men vi vil vende tilbage til Våxjo for at tage den ovennævnte noget 
østligere Vej. Vi drager derfor mod Øst forbi Helgasøen. Det er et stor- 
slaaet Landskab, rigt paa Indsøer, som vi nu drager igennem, med smuk 
Udsigt her og der over det smilende Vårend. Et af de smukkeste Ud- 
sigtspunkter i hele Sydsverrigs Højland har vi ikke langt herfra ved Tolg- 
søen. Fra den saakaldte Ngkullahøjde er der en storartet Udsigt. Man ser 
lige under sig den særdeles smukke Vandvej Helgasøen — Tolgsøen — Asa- 
søen og der omkring bølgende Skovvidder. Snart naar de imidlertid 
Klafrestrøms Jernværk i en malerisk Egn. Værket bestaar af Smelteovn, 
Støberi, mekanisk Værksted m. m. Den store Kongevej fra Kalmar gen- 
nem Uppvidinge til Hvetlanda og Eksø gaar her forbi. 

Vi følger denne Vej og gaar over Grænsen mellem Kronobergs og 
Jdnk5pings Len i et af Skove opfyldt, bakket Land, og vi kommer efter 
tre Mils Rejse frem til den gamle Landsby omkring Emmaaen og Hvet- 
landa. Udspringende paa Almesaakras Højland mod Vest flyder den ret 
store Emmaa her igennem. Noget længere mod Øst kommer den ind 
i et storliniet bølgeformet Landskab med ganske maleriske Omgivelser 
for senere at flyde ind i Kystlandet. Langs Floden gaar, som allerede før 
er nævnt, den store Landevej mellem Kysten og det indre Højland. Nylig 
er en Jernvej aabnet i denne Sænkning, et Forbindelsesled mellem Stam- 
banen mod Vest gennem Smaaland og Kalmar-Lens Jernbanenet mod Øst. 



Digitized by 



Google 



DET SYDSVENSKE HØJLAND 75 



Landet omkring Emmaaens øvre Flodomraade er ganske mærkeligt i 
geologisk Henseende derved, at der her forekommer baade Guld, Nikkel 
og Kobber. — Omtrent en Mil Øst for Hvetlanda træffer vi nemlig paa 
Sverrigs eneste Guldgrube Adelfors. Guldet optræder der dels som smaa, 
for det blotte Øje usynlige Kom, dels indesluttet i Svovlkis og træffes i 
begge Tilfælde i Kvartsaarer af nogle Tommers Bredde. Disse Kvartsaarer 
gennemskærer i forskellige Retninger Egnens Flint og Gnejs og andre med 
dem forbundne Bjærgarter. Man har ved Brydningen udvundet et Gram 
Guld paa 150 Kg. Malm. Heraf fremgaar, at Guldindholdet er overordent- 
lig ringe. 

I det 18. Aarhundrede arbejdede man i Gruberne, og man fik Guld for 
et Par Hundrede Tusind Kroner. Senere har Gruberne i lange Tider været 
nedlagt. I Aaret 1896 — 97 produceredes omtrent 30 Kg. Guld, men nu er 
Driften nedlagt igen. Ikke langt herfra ligger Klefva Nikkelgrube. Der 
har Brydningen til Dels været ret stor, og tidligere blev der ogsaa udvun- 
det Kobber af Gruben. Efter at man imidlertid uden for Sverrig, især paa 
Ny-Kaledonien*) har fundet meget rigere og bedre Nikkelmalm, er Bryd- 
ningen i Klefva standset aldeles. 

Hvetlanda er et Sted i rask Fremgang med omkring 2000 Indbyggere. 
Kendt er Petris Fabrik for dampkogte Havregryn. Ogsaa Trævareindu- 
strien og Uldindustrien er repræsenteret. — Vest for Hvetlanda og ikke 
langt herfra ligger de sidste Levninger af Hultaby Slot, hvorom der gaar 
en Del Sagn. Historisk Kundskab om Slottet eller om dem, som boede 
der, har man ikke. — Noget længere mod Vest, nær ved den Tværbane^ 
som danner Stambanen gennem det mellemste Smaaland med Kalmar- 
Lens Jernbaner mod Øst, genfinder vi det gamle velkendte Kursted Lan- 
naskede Brønd. Et andet, om end mindre, Kursted i denne for sin styr- 
kende Luft kendte Egn, er den Øst for Hvetlanda liggende Holsbg Brønd. 
-^ Hvis vi nu fortsætter vor Rejse mod Nord, saa naar vi efter tre Mils 
Rejse gennem et Bakkelandskab den lille By Eksø tæt ved den Jernbane- 



*) En Øgruppe Øst for Aastralien; tilhører Frankrig. 



Digitized by 



Google 



76 LANDE OG FOLK 



Hnie, som binder Nåssøs store Knudepunkt sammen med Oscarshamns By 
paa Østkysten. Naturen er smilende og blid, men selve Byen Eksø er 
en ubetydelig By med næppe 5000 Indbyggere. Smaalands Husarregiment 
er stationeret her, og det har en storartet Kaserne. Endnu et Trænkorps 
ligger her. Kaserner for Kalmars Regiment skal ogsaa opføres tæt ved 
Byen. 

Ikke langt fra Eksø i nordvestlig Retning ligger det' mærkværdige Na- 
turfænomen, som er almindelig kendt under Navnet Skurugaia. Det er en 
dyb Bjærgkløft, 128 M. lang, men kun 9,25 M. bred med Sider, som er 
indtil 60 M. høje. Mange er de Sagn, som gaar om denne ejendommelige 
Naturdannelse. — Men vi maa videre mod Nord, og vi nærmer os med 
raske Skridt det sydsvenske Højlands nordligste Grænseegne. Det er, som 
om dette smukke Højland, før det synker ned i Østergotlands flade og 
frugtbare Sletter, vilde gøre en sidste Kraftanstrengelse for at vise sig i sin 
mest fortryllende Skønhed. Heroppe gaar nemlig et Bælte fra Vettern til 
Østersøen, Vandskellet mellem de Vandaarer, som løber mod Nord og mod 
Syd, og som i tidligere Tider var helt dækket af J/o/ai;^eR5 Skovegne, der 
i afvekslende Skønhed søger deres Lige. Landskabet omkring Vettern mod 
Vest samt Indsøerne fiu/i/i. Øren og Noen er alle kendt for deres Skøn- 
hed ; længere mod Øst er Kisadalen kendt som en af de smukkeste Egne 
i Sydsverrig, og længst mod Øst ved Havet ligger Tjust, det ofte besungne, 
smilende Tjust, Perlen blandt Sydsverrigs Landskaber. Overordentlig rig paa 
Indsøer er ogsaa denne Egn. Foruden de ovenfor nævnte kan nævnes 
Såbysøeiij RalongeUy Sommeiiy Østre- og Vestre-Lågern tillige med Aasundens 
Vandsystem. 

Holaveden, som før altid var dækket af tætte Skove, hvorigennem der 
førte faa Veje, har i tidligere Krige ofte maattet tjene som Forsvarsmur 
for Østergotlands rigere Landsbyer mod en sydfra kommende Fjende. 
Gennem Forhugningerne søgte man her at spærre Vejen for Fjenden, og 
mange er de Kampe, som i denne Egn er blevet udkæmpet mellem Sven- 
skere og Danskere. 

Ikke langt fra Sommen ligger Købstaden Tranaas med sin bekendte 



Digitized by 



Google 



DET SYDSVENSKE HØJLAND 77 



Vandkuranstalt. Nær ved den ligger Gripenbergs Fideikommis med dens 
ejendommelige, vældige Træslot med de fire Taarne. Godset ejes af Fri- 
herreslægten Hermelin. 

Længst mod Vest, romantisk beliggende ved Vetterns Strand, ligger 
den lille idylliske By Grenna. Nord for denne for sin rige Frugtavl kendte 
By ser vi højt oppe paa Klippen med en Beliggenhed, som slaaende min- 
der om de gamle Borge ved Rhinen, den smukke Ruin Si{ BrahehuSy Lyst- 
slottet for Grev Per Brahe paa Visingborg; lige ude i Vettern ligger den 
smukke Visingsd med sine løvrige Egeparker, og mod Syd, ogsaa oppe 
paa en brat Klippe, kan vi mellem det grønne Løvværk se de hvide Mure 
af Våstanaa Slot, som er et Fideikommis i Slægten Gyllensvaan. 

Men Tiden iler. Dagens straalende Lys begynder at sænke sig mod 
de i blaa Dis liggende Højder over Vettern. Bag Vestergotlands smukke 
Aase gaar Solen til Hvile, medens Himlen staar i Flammer af Blod, og 
den blanke Vettern genspejler de sidste døende Straaler. Endnu svømmer 
de hvide Maager paa lydløse Vinger deroppe i den ildrøde Æter langs 
Strandkanten, men de sorte Storfugle flyver skrigende mod Vest mod det 
røde Lufthav og forsvinder i Solen eller gemmer sig i Vesterg5tlands blaa 
Skygger. 

Tiden lider. Vor Rundtur i Sydsverrigs Højland er til Ende. I den 
lille By Grenna tager vi en Baad. Solen er gaaet ned, men kaster sit Gen- 
skær over Bjærge og mørke Skove; over Vetterns blanke Flade føres vi 
tilbage til vor Rejses Udgangspunkt: Jonkdping. -- Det bliver ogsaa dens 
Endepunkt 



Digitized by 



Google 



OM SKAANE. 

AF PAUL ROSENIUS. 



FRA hvert af det langstrakte Sverrigs to Endepunkter er der langt til Sver- 
rigs Hjerte. Hvis vi sona de mest svenske af vore Landskaber regner 
Vermland og Dalarne og saaledes mener, at Sverrigs Hjerte ligger mellem 
Venern og Siljan, kunde det ved et Blik paa Kortet se ud, som Landstræk- 
ningen øverst ved den botniske Bugt var mest fremmed for det svenske 
Landskabs Sjæl. Tiden og Menneskets Arbejde ændrer meget. Hidtil har 
dog dét nordligste Norrland været Sverrigs Fattiggaard, medens Skaane 
har været Forraadskammeret. Nu er det saaledes, at Savn og Fattigdom 
altid har været mere svensk end Velstand. Deraf kommer det, at Skaane, 
Bkønt det ligger hærmere Svea-Modérens Øje, dog viser sig som det mest 
fremmede og særegne af hele Sverrigs Jord. 

Og dog siges denne Landsdel engang at have været Germanernes Vugge, 
Urhjemmet for hele det sunde Folk, som har taget det nordvestlige Europa 
i Arv. Rigt paa alle Naturens gode Gaver strækker dette herlige Land sig 
langs Vejen mellem det nordeuropæiske Indhav og Havet udenfor. Tid- 
lig kendt og tidlig søgt blev Skaane den første Bærer af det Navn, som 
senere blev givet en Gruppe Riger, — Skandinavien. Altid eftertragtet blev 
det ogsaa Slridsæblet mellem Nordens Folk. Sammen med de andre 
»skaanske Landskaber Halland og Blekinge, samt Øen Bornholm«, var det 
engang en vigtig Del af det danske Rige, indtil det omsider blev ero- 
bret af det stærkeste blandt Brødrefolkene. 



Digitized by 



Google 



OM SKAANE 79 



Naar man fra et af Nabolandskaberne kommer ind i Skaane, finder 
man ikke alt ændret med eet Slag. Naturen skyer gerne bratte Ændringer, 
og de Grænser, vi selv trækker mellem vore »Landskaber«, er for det 
meste kunstige. Hvis man saa langt ned som ved Sølvesborg forlader 
Blekinge, vil man vedblivende et Par Mil se sig indesluttet af Skov og Søer 
og Bjærgknolde. Færdes man paa den sydlige Hovedbanes Alfarvej, tror 
man helt ned mod Skaanes Midte endnu at være i Smaaland. Thi saa 
langt følges vi af de mørke Skove med Gran- og Fyrretræer og graa Gærder. 
Bjærggrunden plejer ofte at skyde op af Jorden, og de opdyrkede Jorder 
arbejder sig frem, saa godt de kan, mellem Krat og Græsgange. Smaa- 
pladserne er graa, og Hytterne er røde, og langs med Vejene gaar endnu 
de brede Gærder af runde Sten. Kun paa en Vej over Skaanes Grænser 
møder man et naturligt Grænseskel, sat som for at holde to Landskaber 
af beslægtet Natur fra hinanden ; det er der, hvor Banen paa Vestkysten 
ved Baastad gaar over Hallandsaasen. Thi deroppe i Landskabets nord- 
vestlige Hjørne naar det egentlige Skaane, Sletternes Skaane, lige op til 
Nordgrænsen. 

Ser man bort fra Kristianstadssletten, saa ligger Skaanes Sletteland Syd 
for den Linie, som kan trækkes fra Provinsens nordvestlige til dens sydøst- 
lige Hjørne, eller med andre Ord fra Torekov til Stensbufvud. Nær denne 
Linie gaar de mægtigste af Skaanes Aase: Hallandsaasen, Soderaasen og 
Stensbufvud. Og det er, stort set, denne Kæde af Urbjærge, som udgør 
Grænsen mellem det skaanske og det opsvenske Landskab. Syd for 
denne Skillemur hæver sig et Par mindre Aase: Linderodsaasen og Ro- 
meleklint. De er som ensomme Kæmpebølger paa det store Slettehav, 
der paa visse Kanter kan ligge jævnt og fladt som et Gulv, men ogsaa 
paa andre Steder kan^ hæve og sænke sig. Aasene er derfor næppe frem- 
mede eller uharmoniske Foreteelser i den skaanske Natur. De er kun 
stærkere Bølger i Landskabets Linier. Og de er blide Erindringer. om, at 
det er her, den svenske Jords Uro, som den tegner sig i Bjærge og Dale, 
endelig ophører. 

Staar man ude paa Sletten og ser en af disse Aase langt borte, da ser 



Digitized by 



Google 



80 



LANDE OG FOLK 



det ud, som om den i sig havde samlet og fordybet Fjernsynets blaanende 
Dis. Bugtende sig blidt i sine Linier løfter Aasen sig op af denne 
Dis, mørkeblaa af Farve som Blaabærret og Vildduens Fjer. For Menne- 
skene dernede paa den jævne Jord er disse Aase en Paamindelse om, at 
der findes noget højere at stræbe efter end Kornet paa Ageren. Men staar 
man deroppe paa Aasryggen og ser ud over Landet, saa bliver denne flade 




Fig. 33. Hallandsaas. Efter Fotografi. 

Jord med de tusind Gaarde og Hjem og den rige Vækst noget stort og 
mægtigt og overordentlig smukt. Da ligger den der stor og stille med alle 
Farver flydt sammen og badet af Lyset som et Hav. 

Skaanes Land glider ved Kysterne uden mærkbar Sænkning ud under 
Vandet. Det er, som om Sletten langsomt sænker sig i Havet. Paa den 
Maade faar Landet lavt Vand langt udover, og Skærgaard findes kun mod 
Blekinges Grænse. Der hvor Østersøen skyller sine Bølger ind over Landet, 
dannes Sandhøje og Sandvolde, som dem, vi ser ved Sandhammeren (Lands- 



Digitized by 



Google 



OM SKAANE 81 



delens sydøstlige Hjørne) og ved Falsterbo (dens Sydspids). Langs Syd- 
siden af det smalle Næs, hvor yderst paa Odden Falsterbo og Skanor 
ligger, gaar der en Sandvold, som minder om Jyllands »Klitter c. Ligger 
man en Sommerdag øverst paa Volden, der hvor Kystlandets Straa og 
Buske sagte vugges af Vinden, ser man under sig en Rand af Sand løbe 
mod Øst, saa langt Øjet naar. Blændende gulhvidt bærer den her og der en 
Tangklynge, rød som rindende Blod, naar Sommerlyset skinner gennem 
den. Nærmest Volden vokser Mandstro og maaske en ensom graablaa 
Havtidseplante. Men der hvor de smaa Bølger ruller frem og tilbage, er 
Sandet nøgent og vaadt og fast at træde paa, og langsomt ender det ude under 
Vandet. Langt ud kan man se det lyse gennem det lysegrønne, med purpur- 
brune Pletter her og der af de smaa Skove af Tang. Men længst ude, der 
hvor det glider ned under Dybet, ligger Havspejlet dybtblaat under Som- 
merskyerne. Inden for den lange Vold er der Sandmark med fattig Græs- 
vækst for Gaaseflokkene eller Lyngmark med sin lave Vidje. Men Nord for 
Næsset er der sumpede og saftige grønne Enge langs Stranden af Øresund. 
Kun paa to Steder gaar Aasenes Urbjærg ud i Havet; det er med 
Stenhufvuds Skrænter Nord for Sunbrishamn og med KuUebjærgets bratte 
Styrtning og Brændinger mod Kattegat. 

I KuUaegnen og Kullen fremtræder Skaanes Land i al sin Herlighed. 
Mellem Øresund og Skelderviken ender dette Land, et Hav mellem 
Havene. Det er KuUaegnen, grøn af Enge, gul af Kornmarker og med 
mørkere Streger af Krat og Parker. En Kirkes hvide Mur lyser her og 
der, eller et Tag glitrer i Solen. Men ude mod Odden hæver Landsbyen 
sig, vokser med Bakker og bølgende Sæd, med Gaarde og Krat, Haver 
med Slaaentorn og Kaprifolium og vilde Roser. Højere og højere gaar 
Kullebjærget, efter at det er blevet ensomt og nøgent, altid bølgende i samme 
Liniers Rytme og klædt i den røde Lyng. 

Langt op over Skrænterne har Bjærget taget Bøgeskoven med sig, Skaa- 
nes Skov. Der hvor Byen endnu gaar ind under Bjærgets Sydside, staar 
Træerne med mægtige Stammer og store Kroner i Læ af Bakkerne. Længere 
ude, der hvor Bjærget daler i Havet, er de lavtvoksende og sammenpakkede 



Digitized by 



Google 



82 LANDE OG FOLK 



Og trækker sig som en Pels med stive Haar over Bjærget. Men i Nord- 
øst staar de som en hærget Offerlund med spredte Stammer og smaa, 
flade Kroner. Thi deroppe, hvor Byen slap dem, mødte de Stormen. Paa 
Nordsidens lange Strandlinie kæmper Bjærget sin livslange Kamp med 
Havet. I denne Kamp er Urbjærget blevet blottet og Bjærgets Kød og 
Blod blevet nøgent og forbrændt. Røde og sorte Brændinger og Klipper 
møder Bølgerne fra Kattegat. Gennem Klippeporte og snævre Pas trænger 
Vandet ind i Bjærgets Indre, og i bortgemte Slugter ligger det mørkt og 
»klukker c. 

Skaane er Bøgeskovens svenske Hjemland. Dengang det var dansk, 
var der to Ejendommeligheder, som gjorde Forbindelsen naturlig; det var 
Sletterne og Bøgeskovene. Bøg findes der jo ogsaa i Halland og i det 
sydlige Smaaland, men vil man se den i den højeste Yppighed og med de 
rette Omgivelser, saa skal man se den paa de skaanske Aase eller i Sko- 
vene omkring Skaanes Herregaarde. 

Naar Sneen smelter tidlig om Foraaret, ligger Bøgeskoven som en 
mørkebrun Sky langs med den sorte Jords Baand. Saa tørrer den løse 
Jord, og Skoven bliver tæt og lys. Træernes lyse Knopper bliver fyldigere. 
En af de første Dage i Maj brister det første Knophylster, og et lille 
lysegrønt og uldent Blad titter ud i Verden. Det er blødt som Silke, og 
Solstraalerne skinner igennem det. Saa springer det ene grønne Glimt efter 
det andet frem, og snart staar der som et Stænk omkring Grene og Kviste. 
Det bliver tæt og flyder sammen, og Dagen bliver saa forunderlig dæmpet 
mellem Stammerne. 

Det er Skaanes store Helligdag, naar disse Skove staar med tæt Løv. 
Man bør se dem paa Afstand; Strækning efter Strækning hvælver de deres 
blødt vuggende, smukt sammenflydende Kroner; mere og mere skjules de 
i Fjernsynets Dis; tættere hylles de i Foraarets Lys og i Himmelens blaa, 
fine Flor. Men man bør ogsaa gaa ind i Helligdommen. Dagen er dæmpet 
derinde; thi Sollyset bliver staaende deroppe i de lysegrønne Trækroner. 
Der er saa stille derinde; thi de løsnede Knopskæl falder uden Lyd til 
Jorden, og Suset af Vinden udenfor toner bort mellem de bløde, saftige 



Digitized by 



Google 



OM SKAANE 



83 



Blade. Der er saa svalt derinde, hvor Jorden med de rødbrune Blade fra 
forrige Aar ligger i Halvmørke med et skinnende Spil her og der af stjaalne 
Solpletter. Gaar man frem paa Løvtæppet, knaser det under ens Fødder. 
Man prøver at gaa med lette og sagte Skridt; thi man vil gerne møde 
Raabukken, som vender sine mørke, blanke Øjne mod en mellem de graa 
Stammer. Saa gaar man varsomt frem over Markens Blomster, over Skov- 




Fig. 34. Laudevej i Skaane. 

stjerner og Syreskræpper, over hvide og gule Anemoner, over Gøgeurter 
og himmelblaa Violer. 

Bøgetræerne vokser højt mod Himlen — saa højt, at Hejrene gynger 
deres Ben paa de øverste Kviste — , og hvis de staar tæt sammen, hol- 
der de Sollyset fauget i deres Bladmængder, saa at intet andet vokser 
under dem. 

Men der er ogsaa anden Skov i Skaane. Der er Elletræer omkring 
Søerne, Eg og Lind længere oppe i Landet med Underskov af Hvidtjøm, 



Digitized by 



Google 



84 LANDE OG FOLK 



Slaaentorn og Hassel. Derinde er der dejligt om Foraaret i de hyidblom- 
strende Kratskove, naar Droslen i Aftenstunden fra en Trætop lader sine 
klangfulde Toner høre, og Nattergalen slaar sine stærke Fløjtetoner fra det 
tætteste dunkle. 

Men der findes store Omraader af den skaanske Slette, som mangler 
Skove, ligesom de ogsaa er uden Herregaarde. Her er det den aabne Jord 
og Gaardene, som giver Landskabet dets ejendommelige Karakter. Men 
Jorden paa Skaanes Sletter er ogsaa Guld værd; den er en Gave først og 
fremmest af Havet og Isbræerne. Imellem Aase af Urbjærge og Syd for 
disse Aase er Sletten engang i tidligere Jordperioder blevet dannet ved 
Aflejringer af Kalk fra det Hav, som dækkede Landet. Skaanes Sletter 
har ogsaa Kalk til Underlag, og paa flere Steder i Provinsen drager Indu- 
strien Kalk og Kridt frem af Jorden. Omkring Malmo hentes Kridt ved 
Kvarnby og Kalksten ved Limhamn og Klagshamn. Denne Kalk bruges 
især til at lave Cement, i den senere Tid ogsaa til at fremstille Kalksand- 
sten. Men ogsaa Istidens iskolde Strømme, som engang har flydt over 
Skaane, har med sit Ler gjort Jorden frugtbar. Og Leret, som Skaane er 
saa rigt paa, har skabt en ældgammel skaansk Industri : Teglværker. Man 
behøver ikke at gaa langt, før man opdager Skorstene, som rejser sig 
over Sletten, og kommer man nærmere, ser man i Nærheden af Fabrik- 
bygningerne Lergrave og Slambassiner og Højene af Tegl — baade af den 
raa og af den brændte gule og røde. 

Der findes ogsaa en dybere liggende Skat i den skaanske Jord, som en- 
kelte Steder har været med til at forme Billeder af Landskab og Menne- 
sker: det er Stenkullene. Skal vi til KuUabjærget for at se romantisk Na- 
tur og Mennesker i ren Luft og hvile, maa vi gennem Hoganås, hvor de 
vældige Høje af Fyrretrælevninger giver et dystert og farvefattigt Indtryk, 
hvor de vidtskuende, vældige Skorstene udspreder deres Røg, og hvor 
blege Mennesker paa Dampfløjtens Bud sænker sig dybt ned i Skakten 
eller atter stiger op i Dagens Lys. 

Friere og sundere er Billedet af Skaanes Jord under Plov og i Vækst 

Naar Vinterens Snedække løftes fra Markerne og Tagene, ser man 



Digitized by 



Google 



OM SKAANE 



85 



Plovfarer i det ueudelige gennem sort, fugtig glinsende Jord; man ser 
blege Stubagre og grønne Marker med spirende Vintersæd. Langs Vejene 
og Gaardenes Grænseskel staar Piletræerne og Pilebuskene i Række; til 
bestemte Tider bliver Træerne afkvistet, stubbet; de faar da korte Stam- 
mer og tykke, plumpe Toppe. Da er der ikke megen Skønbed over dem, 
og naar de staar der og luder mod hverandre eller mod Grøfternes Vand 




Fig. 35. Skaansk Bondegaard. 

med Mos i den knortede Bark, ligner de Oldinge med skaldede Hoveder, 
som er beredte til at vende tilbage til Jorden. Men staar Grenene udvok- 
set, og Vaarsolen lyser, da spiller Kvistene i Lyset som kobberrøde Ilds- 
luer, og Spurve og Skovfugle kvidrer muntert i Træet ; for der er god Plads 
i de gamle, sprukne Træer til Reder og Fugleunger. 

Det skinner hvidt fra Gaardene, og der staar rødt mod det hvide fra 
Gavle og Bindingsværk. 

Mosset grønnes paa Taghalmen, og en Skade hopper i lange Spring 
jævnsides op til Tagryggen; der sætter den sig paa Hug i livlige Ryk for 



Digitized by 



Google 



86 LANDE OG FOLK 



Foraar&vindeD, og prægtigt glitrer Halens Fjer i Solskinnet, naar de farer 
op og ned. 

Bag Kostalden graver Svinene i Møddingen, som med Stengærder er 
hegnet mod Vejen. Paa Ladens Ydervæg hænger Harven, og mod den 
store Halmstak staar en Stige lænet; gennem Lugen i Indkørselsporten, 
som naar til Tagskægget, kommer man ind paa den stenlagte Gaardsplads. 
Der staar et stort Trug ved Pumpen, og Gæs og Høns og Ænder blander 
deres Stemmer med Lænkehundens, som rykker vildt i sin Kæde. Træder 
man ind gennem Døren midt paa det lange Vaaningshus, er man inde i 
Forstuen, og. fra denne kommer man gennem Døren til venstre ind i Dag* 
ligstuen, som optager Husets Bredde og har Bjælker i Taget. Inden for 
Døren til venstre staar Gaasebænken, hvor Gæssene ligger paa Æg, og 
i Bordbænken ved Siden af finder man, hvis der holdes Maaltid, og det 
hænder ofte, Bonden øverst og efter ham alle Gaardens Folk. Og er der 
ikke Maaltid, er det almindeligt, at Husbonden ligger og strækker sig i Kak- 
kelovnsbænken. Han lever et mageligt Liv, og den sorte Jord paa Ler- 
grunden giver ham rundelig Løn for lempelig Møje. Og han bryder ikke 
unødigt sine Tanker med Ting, som ikke ligger ham nær. I Hjørneskabet 
henne ved Bordbænken har han sine Dokumenter i Orden; og oppe paa 
Skabet staar Bibelen og Salmebogen, en Andagtsbog, samt Viser og Alma- 
nakker. Alt er saa enkelt og saa velordnet, og Stueuret dikker og tikker 
og forkynder, at ogsaa Tiden gaar ordentligt, som den skal. 

Derude i Haven vokser et Par statelige Æbletræer og maaske lidt La- 
vendel langs med Gangene. 

Saa gammeldags fredeligt var der mange Steder paa Sletten langt ind 
i det svundne Aarhundrede. Nu gaar Bondelivsidyllen al Kødets Gang,, 
og Folket vaagner til nye Sæder og nyt Liv. De gamle Gaarde er for det 
meste blevet erstattet med mere tidssvarende, og i Steden for de gamle, i 
al deres graa Fattigdom saa poetiske smaa Byer, som strækker deres Hus- 
rader langs med Vejen, vokser der nu kedelige, prosaiske Stationer op 
langs de mange Jernbanelinier. Mange af de smaa, hvide Kirker, hvis 
Trappegavle lyste med deres milde Alvor over Landsbyerne, har maattet 



Digitized by 



Google 



OM SKAANE 87 



vige for mere moderne Tempelbygninger, som hører mindre vel hjemme 
i Landskabet. Og der, hvor en »Stubbekværnc endnu rejser sin tunge 
Silhouet mod Sletten, synes den i sin gammelgraa Skikkelse at tale om Ti* 
der, som ikke vender tilbage. 

Men Landet selv er nu om muligt endnu mere skaansk end nogen 
Sinde før, thi Jorden giver rigere og rigere Aaringer, alt efter som 
Dyrkningen bliver ihærdigere og fornuftigere, Samme Sol lyser over 
SIcaanes Land, samme dæmpede Dag og Dis svøber det i sine skære Stem- 
ninger, og Aarstiderne gaar som før over Landet^ hver med sin Dont, hver 
med sin Dejlighed. Den løse Jord tørrer i Marts i Foraaret og ligger 
rødgraa i de lange Aftners Lys. Paa Stengærderne vipper Vipstjærtens hvide 
Hale, Allikerne farer sladrende gennem Kirkernes Taarnluger, og ude paa 
Markerne trækker Kragesværmene sig skrigende sammen mod deres Reder 
i Gaardenes Elmetræer. Grøfterne prikkes gule af Løvetand, og Græsset 
grønnes. 

Gaa saa ud paa Sletten en Dag i Maj. Landevejen ligger lys og tør» 
og dens Støv er fint som Mel nu i Foraarsvarmen. Elmene bliver løvrige, 
og Piletræernes Kviste glitrer med unge, blanke Blade mod den dirrende 
Æter. Og vidt over Landsbyen strømmer Sollys og Lærkesang. Lærke- 
sang skal netop høres paa Skaanes Sletter; thi her, hvor Lærken ofte 
overvintrer, er dens Hjemland mere end andetsteds. Fra Kløverengen 
med dens første, spæde Bladskud ser vi den stige op i Luften. Den stiger 
lodret me<l bævende Vinger og trillende Sang. Højere og højere gaar det, 
indtil vi ti} sidst skimter den som en lille Prik højt oppe i det blaa. Og 
derfra strømmer saa Sangen længe og uafbrudt ud over de vaarfagre 
Landsbyen Over en uendelig Himmel og under en uendelig Jord. Hvilket 
Liv og Glæde der er i Sangen. Somme Tider bliver den vanskeligere at 
høre; da er det, som om Tonerne tages bort i en syngende Hvisken. Men 
saa følger snart en stærkere, lang, uendelig jublende Tone; den lille Prik 
bliver større og større, den skyder i en rask Linie mod Jorden og slaar 
ned i Græsset i en sidste, jublende Akkord. 

Og Vaarsæden sfaar op i Byg^ og Hvedespirer. Som grønne Flam- 



Digitized by 



Google 



88 



LANDE OG FOLK 



mer bølger Engenes Græs i Solglansen. Millioner af vilde Roser strækker 
deres Blomsterkurve mod den lyseblaa Himmel. Det blinker blaat, blaaere 
end Himlens Blaa, fra Mergelgraves og Sumpgraves Vand, rødgule af svøm- 
mende Pileblade, indrammet af blegt, aargammelt Vand og af sumpede 
Enges mørkegrønne Græs. Gaardenes hvide Kalk og røde Gavle ligger 
bortgemt inden for tætte Hække, under blomstrende Ahorn og Poplernes 
glinsende, rødbrune Blade. Og over Gaardene bader Duerne sig i Vaar- 




Fig. 36. Fra den skaanske Slette. Køerae malkes. 

luftens Hav — blændende hvide, rødspættede og skinnende blaa. — I den 
gamle Rede paa en Ladebygnings Tag ligger en Stork og ruger. For det 
meste ligger den stille med Halsen trukket ind. Somme Tider løfter den 
Hovedet og pudser sine BrystQer. En og anden Gang om Dagen kommer 
Hannen til den med en Frø i Næbbet fra Slettens Sumpe eller fra Strand- 
engene ude ved Havet Og medens Storkemoderen ruger, skrider For- 
aaret frem, og Dagene bliver længere. Fra sin Rede kan den se, hvordan 
Livet bliver rigere, og hvor det stunder mod Sommeren. Den ser, hvor- 
ledes Stikkelsbærbuskene i Haverne bliver tættere med fugtige, bløde Blade, 
og hvorledes Blommetræerne staar hvide af Blomster. Plovhestene henne 



Digitized by 



Google 



OM SKAANE 89 



paa Agrene glinser i Solen, og Halerne slaar efter Fluerne. Kløvervoldene 
udstrækker deres rosenrøde Blomster, og hollandsk Kvæg, tøjret i lange 
Rækker, staar og fraadser i Herligheden. Sukkerroernes Bladrosetter staar 
i snorlige Rader, og svovlgule Marker med Sennepsblomster ligger blæn- 
dende i Solskinnet. I Toppen af et Piletræ sidder en Gulspurv og synger 
paa sin korte Vise. Fra Engene kommer Stærene flyvende ilsomt til deres 
Hunner i Kasserne. Deres Fjer skinner, og nu og da faar man en snær- 
pende Lyd at høre. Viber hæver sig skrigende fra de lave Enge, og Sva- 
ler iler ud mod Grøfterne. 

En Aften, naar Agrene ligger rødgule i Soldisen, og Luften hviler 
violet og himmelblaa over de Qerne Skove, rejser Storkehunnen sig og 
bøjer det røde Næb ned mod Redens Dyb. Og saa lægger den sig atter 
oed for at varme sine Unger. Langs Vejkanterne staar Kornblomster og 
Valmuer i Rugageren, og det dufter af Solsikker. Sværdliljerne blomstrer 
ved Dammene, og ved Gaardens Stengærder hvidner det af Hyldetræets 
Blomsterkvaster. 

Sommervinden vifter gennem lysende Sommergrøde og tager dens Duft 
med sig. Den fører med sig al den herlige Aroma af Vejenes vilde Blom- 
ster, af Blaaklinten og Kornnellikerne, som staar og vugger i Hveden. Den 
staar stille i Køkkenhaverne blandt mørkeblaa Stormhatte og gloende røde 
Kejserkroner og mættes med Kryderi af Krusemynte og Lavendel. 

Over hele den vide Slette ligger Højsommerens matte Lys. Der er 
stille og fredeligt, og Varmen virker søvndyssende; kun en ensom Krage 
flyver med hæse Skrig langs Jorden. Og ved Grænsen af Engene, der 
hvor Høstfolkene gaar, flyver en Vibe uden Lyd, nu, da Ungerne kan 
passe sig selv. 

Saa kører Slaamaskinerne frem over Kløvervoldene, og Høstakkene 
rejser sig i Rad og Række for at tørres og køres ind. Og Cikorien tæn- 
der sine lyseblaa Blomsterstjerner langs med Vejkanterne, nu, da Rugen 
ligger med varm Farve, moden til at skæres. I Storkereden er der Liv 
og Røre. Ungerne er flyvedygtige, og deres Næb staar paa Klem i Varmen. 
De unge Fugle folder Vingerne ud og basker med dem og hæver sig et 



Unde oH Folk. I. 



Digitized by 



Google 



90 



LANDE OG FOLK 



Øjeblik over Kanten af Reden. Legen bliver dristigere, og de flyver rundt 
om Reden i lange Sving. Og saa til sidst daler de langsomt og tager Fod- 
fæste nede paa Jorden. 

Saa høstes Rugen, og kun Stubbene af Aksene staar igen og lyser. 
Endnu staar Engene grønne, og Hesteblomsterne lyser endnu gule ved 
Vejkanten, men Tidslernes Blade begynder at hænge. Høsten er kommet 




Fig. 37. Skaansk Bondegaard. I Høsttiden. 

med sit klare, kolde Lys, og Piletræernes fine Løvværk strækker sine Sølv- 
striber over det øde Land. 

Fra Havet kommer Taagen, og Regnen gør Markerne bløde, og paa 
de opkørte Veje trækkes Sukkerroerne paa tunge Læs. Ellers lukker Livet 
sig inde paa de stille Gaarde. Og til sidst kommer Sneen og lægger sig 
paa Tagene og dækker Markerne og alt vissent, som der findes, gemmer 
det og dækker det, stille og blødt, med sit uendelige, hvide Tæppe. 



Digitized by 



Google 



MÅLARLANDSKABERNE 
OG DERES SØ. 

AF ISAK FEHR. 



DEN skandinaviske Halvø naar sin største Bredde omkring den 60. 
Breddegrad. Den vældige Udbugtning mod Vest, som indeholder 
Norges Vestland og Østland, svarer mod Øst til en betydelig mindre, som 
danner en lille afrundet Halvø, der fra Vest til Øst gennemskæres af en 
12 Mil lang Vandsamling, Målaren. Denne har givet de tre Landskaber, 
Uppland, Sodermanland og Våstmanland, som omslutter Indsøen, Navnet 
Målarlandskaberne. Fra de fjerne Tider, da disse Egne langsomt hævede 
sig op af Havet, har de haft noget, som har lokket Mennesker til at op- 
holde sig der. Fiskerigdommen i det allestedsnærværende Hav gav Næring 
i de ældste Tider, Skovenes Rigdom paa Vildt gav senere Slægtled Lejlig- 
hed til Jagt, og endnu yngre Generationer gav det frugtbare Agerland og 
det afbrændte Skovland rig Høst. Lige siden Havet sank langs det opsti- 
gende Land, førte langt hen mod vore Dage Vandveje dybt ind i disse 
Landskaber og gjorde her Samfærdselen let. 

Hvilken Betydning disse Vandveje længe havde, da disse Egne blev 
taget i Besiddelse, kan man let slutte deraf, at paa Målarens Bredder eller 
Øer opstod de ældste Steder, man kender i Sverrig for Byttehandel 
og Menneskers Sammenhold gennem Gudsdyrkelse og Retssædvaner Æld- 
gamle Gudehov, Tingsteder og Markedspladser har man fundet i Birka 



6* 



Digitized by 



Google 



92 



LANDE OG FOLK 



paa Bjdrk5n, i Gamle Uppsala og i Strengnås. I disse Egne og paa mange 
af disse Sæder for den hedenske Gudsdyrkelse er den gamle Kultur fortsat 
af den kristne. Sigtana, Gamle og Nye Uppsala, Våsteraas og Strengnås har i 
Middelalderen i kortere eller længere Tid været Hovedsteder for Kristen- 
dommen, og store Domkirker eller mægtige Kirkeruiner fortæller der om 
Fortidens Storhed. Og i Middelalderen opstod en Mængde nye Befolk- 




Fig. 38. Gamle Uppsalas Kirke og Høje. Efter Fotografi ved Oscar Halldin. 

ningscentrer, som da spillede en stor Rolle, først og fremmest Stockholm, 
den eneste af disse Byer, som — fremfor alt ved sin overordentlig heldige 
Beliggenhed ved Målarens Udløb i Saltsøen — har faaet en for hvert Åar- 
hundrede stadig større Betydning. Men i Middelalderen var ogsaa andre 
Steder af stor Betydning og nævnes ofte i Tidens Skrifter, saaledes Soder- 
tålje, Arboga, Koping og Enkdping. Og endnu i Dag ligger tolv af disse 
tre Provinsers 21 Byer paa Målarens Bredder. Flere af disse tolv er nu 
ganske vist meget uanselige, men fire af dem, Stockholm, Eskilstuna, Upp- 
sala og Våsteraas, er større end de 9 Byer, som ligger uden for Målarens 



Digitized by 



Google 



MALARLANDSKABERNE OG DERES SØ 



Tiltrækningskraft. De fleste af disse 9 Byer er ogsaa meget ubetydelige. 
Allerede af det nævnte kan man slutte sig til, at Målarlandskaberne ikke 
helt tilhører Målaren. Baade i Nordvest, i Nord, Øst og Syd ligger større 
eller mindre Omraader af disse Landskaber uden for Målarens Vandomraade. 
Den vestligste Rand af Våstmanland tilhører Vånerbassinet, det nordlige 
og østlige Uppland og den største Del af Sodermanland hælder mod Øster- 
søen. Derimod hører et stort Stykke af Nårike til Målarbassinet (d. v. s. 
Målarens Nedslagsdistrikt), nemlig alt det Land, som der har Afløb til 
Hjålmaren, der giver sit Overskud af Vand til Målaren. Nårike regnes 
imidlertid ikke til Målarlandskaberne, da det ikke paa noget Punkt naar 
frem til denne Indsø; heller ikke det lille Stykke af Syddalarne, som hører 
til Målarbassinet, regnes hertil. 

Nogen helt naturlig Enhed udgør Målarprovinserne altsaa ikke; de 
falder ikke sammen med Målarens Nedslagsdistrikt, om ogsaa den aller- 
største Del af dette hører til Målarlandskaberne og udgør de mest frugt- 
bare Egne inden for disse; for store Stykker hører direkte til Østersøbas- 
sinet. 

Men gaar man langt tilbage i Tiden for at finde Oprindelsen til den 
rigt skiftende og labyrintiske Natur, man her møder, vil man kunne op- 
spore Aarsagerne til de mange fælles Træk, som giver Målarlandskaberne 
et særegent Præg. Deres mangfoldigt skiftende Natur er dannet af de samme 
Kræfter under en Udviklingshistorie, som er rig paa Afveksling. De store 
og enkle Træk, som præger den norrlandske Landskraaning, slutter i Syd 
ved Dalelven, Upplands Grænse mod Nord. De store norrlandske Elve har 
alle deres Hovedretning mod Sydøst. Målarlandskabernes smaa Elve 
flyder i alle Retninger undtagen imod Vest, skønt vistnok de fleste større 
Vandløb som Fyrisaaen, Sagaaen, Svartaaen, Kolbåcksaaen, Hedstrommen og 
Arboga-aaen, som flyder nordfra til Målaren, nærmer sig eller har den samme 
Hovedretning, som de vældige norrlandske Elve trofast følger. Og betrag- 
ter man nærmere Målarens Omrids med Bugter og Sunde, Halvøer og Øer, 
som ved første Øjekast virker saa forvirret, vil man finde en Hovedretning 
mod Sydøst hos de lange smalle Halvøer og Øer, Sunde og Vige. Og tilmed 



Digitized by 



Google 



94 



LANDE OG FOLK 



Syd for Målaren og den sodermanlandske Landhøjde, hvor Landskabet ved 
første Øjekast viser et lignende Virvar af Land og Indsøer, opdager man 
ved nærmere Bekendtskab den samme sydøstlige Hovedretning. 

Disse store Linier i Målarlandskaberne, som overskæres af Målaren 
og de langstrakte Aasrygge, som stryger frem i Målarens Hovedretning, samt 
af andre, som det synes lunefulde, Terrændannelser, er ganske sikkert meget 
gamle Træk i Målarlandskabernes Fysiognomi. 




Fig. 39. Landskab fra Uppland. Efter Fotografi ved Oscar Halldin. 

Det er Elvedale, som er gravet ud i den store Granit og Gneisgrund 
før Istiden, og som Istidens vældige omskabende Kræfter ikke helt har 
kunnet udslette, heller ikke Havet, som efter at Isen var veget tilbage, over- 
skyllede Landet. 

Et meget godt Eksempel herpaa er den lange Sænkning, som begynder 
ved Dalelvens store Bugt ved Krylbo, følger Sagaaens Løb, mærkes gennem 
en dybere Fure i Målarens Bassin fra Sagaaens Udløb til StrengnåsQorden 
mod Syd, danner Dalstrøget mellem Strengnås og Mariefred (hvor nu en 
Jernbane løber) og fortsættes gennem en Række af de Indsøer, som ligger 



Digitized by 



Google 



MÅLARLANDSKABERNE OG DERES SØ 95 

i en næsten uafbrudt Dalsænkning: Visnaren, Marvikarna, Klemmingen, 
Frosoen og Sillen, ud i Haallsviken paa Sddermanlands sydlige Østersø- 
kyst. Denne sydøstlige Sænkning tværs igennem Uppland og Sdderman- 
land er undersøgt i Enkeltheder og kan let følges, baade ude i Naturen 
og paa Kortet 

Det er meget sandsynligt, at denne udprægede Fure i disse Landskaber 
betegner Dalelvens gamle Løb, som gennem Istidens Omdannelser er bragt 
ud af sin Bane ved Krylbo og der har faaet en Retning mod Nordøst i Steden 
for den Retning mod Sydøst, som den, ligesom alle de store norrlandske 
Elve, har fulgt, men som nu er afbrudt ved den bratte Drejning ved Krylbo. 
Det Stykke af Dalelven, som herfra leder sig Vej til Havet gennem Upp- 
lands nordvestlige Grænserand, har endnu ikke naaet synderlig langt i 
Uddybningen af sin Fure; det ligner snarere en Egn, som er udsat foren 
voldsom Oversvømmelse og danner under sit Løb store Qordagtige Ud- 
videlser og Elvkarlebys mægtige Vandfald, maaske det mest storslaaede norr- 
landske Træk i Målarlandskabemes rigt skiftende, men mildere Natur. 

Det er den store Isperiode, som har udslettet meget af dette Landskabs 
ældre Skulptur og har efterladt sig mange karakteristiske Træk. Moræne- 
jorden er ogsaa her den almindeligste Bund og ogsaa her den egentlige 
Skoyjord. Ogsaa Målarlandskabeme hører til det store Skovland, og 
overalt i disse Landskaber lukkes Udsigten af Naaleskovens bølgende Linier. 
Ganske vist er den gamle, høje Tømmerskov sjælden, men store Egne i 
det nordlige og vestlige Våstmanland, i det nordvestlige Uppland og det 
nordlige Sodermanland er helt og holdent Skovegne, og hvor man færdes 
i disse Egne, er de aabne og dyrkede Sletter smaa og paa alle Sider ind- 
rammet af naaleskovklædte Aase med en Rand af Løvskov, som om For- 
aaret, naar Løvtræernes Blade har deres spæde, lyse, nordiske Farve, eller 
om Efteraaret, naar de pranger i lysegult og rødt, stikker skarpt af mod 
den mørke Naaleskov. Og sit Herredømme viser Skoven ogsaa ved at ud- 
sende Skovnæs og lade smaa Skovholme vokse op paa Sletten. 

Morænejorden er dannet af sammenpakket Grus med Stene, og denne 
Gmnd fordrer meget stræbsomt Arbejde for at brydes til Ager. Hvor den 



Digitized by 



Google 



96 



LANDE OG FOLK 



er kalkholdig, lønner Møjen sig vel, og i saadanne Egne har Dyrkningen 
sin største Udbredelse. Men Morænejorden er vedblivende for den største 
Del Skovland, om ogsaa Skoven paa mange Steder er meget ilde medtaget. 
Kun her og der finder man smaa Menneskeboliger, røde eller graa Hose 
med nogle smaa Haver, omgivet af de Gærder, som er ejendommelige for 




Fig. 40. Ager, Sø og Skov i Uppland. Pløjning. 

Sverrig, og som i den Grad er vokset ind i Landskabet, at deres mosgroede 
ujævne Rækker nødvendigt synes at børe med til disse Egnes Natur. Man 
kan fare Mil efter Mil gennem disse Skovegne uden at se andet end 
Skov, og her og der langt fra hverandre disse smaa enlige Menneskebo- 
liger. Vejen gaar Bakke op og Bakke ned, og i Fordybningerne ligger større 
og mindre Indsøer. Disse Landskaber er næsten overalt rige paa Søer, 
allermest dog i det indre af Sodermanland, som hælder mod Østersøen; 
det udgør et formeligt Arkipelag af Søer. 



Digitized by 



Google 



MALARLANDSKABERN£ OG DERES SØ 97 



Er Morænejorden det mest udbredte Mindesmærke om Landisens 
Fremskriden over Målarlandskaberne, saa har dog ogsaa dens Isfloder 
efterladt sig Spor, som giver sig tydeligt til Kende i disse Landskabers 
Karakter. I Baner, som ser lunefulde ud, men har Hovedretningen fra 
Nord eller Nordvest til Syd eller Sydøst, gaar temmelig høje Aase; ingen 
Steder er disse Rullestensaase saa udprægede som i Målarlandskaberne. 
De gaar deres Vej frem over Morænejorden og de lavere Højdedrag, duk- 
ker op i Målarens Øer, opdæmmer Søerne og har tvunget Floderne til 
at ændre deres Løb. De bidrager mere end noget andet til saa at sige at 
sønderbryde Landskabet, dele det i mange Smaabygder, gøre det bak- 
ket og bygge Ramme om Dalføreme og Fladbygden. Paa Aasryggene, som 
paa lange Stykker er temmelig jævne, eller langs dem gaar Vejene; der er 
der tørt og rig Adgang til Grus, som kan tjene til Vejanlæg. I deres Indre 
siver Vandet frem ligesom i Kanaler mellem Lermarkerne, som, uigen- 
nemtrængelige for Vand, stiger op paa deres Skraaninger; derfor springer 
de mest vandrige Kilder op paa mange Steder ved Aasenes Fod. Bekendt er St. 
Eriks Kilde og Slotskilden i Uppsala. Sandsynligvis er det af disse Grunde, 
at de fleste Byer ligger paa og ved Aasene. Paa Aasene vokser Skov 
ligesom paa Morænejorden. Mange Steder, hvor en saadan Aas bliver smal 
eller brydes, kan man fra Toppen se ret vidt ud over dyrkede Sletter 
med en Samling af Bygninger, her og der omgivet af Løvtræklynger og 
en Have, over større og mindre Vandspejl i en lang Dalsænkning, til Udsigten 
lukkes af mørke Skovhøjder, som blaaner i det Qerne. De længste af 
disse Rullestensaase er: Stockholmsaasen, som gaar gennem Roslagen og 
Sddertom; paa den er store Dele af Stockholm bygget; Uppsalaasen, som gaar 
fra Dalelvens Udløb i Sydøst til Uppsala, videre over Øer i Målaren og gennem 
vestre S5dert5m, hvor den løber ud i den sydligste Spids af Sddertom; 
Enkdpingsaasen, som kommer nordfra og gaar gennem Uppland og Soder- 
manland; Badelnndaasen, som gaar i sydøstlig Retning gennem Våstman- 
land, kommer et lille Stykke Øst for Våsteraas ned til Målaren, træder frem 
paa nogle Målarøer og overskærer hele Sodermanland ; samt Kopingsaasen, 
com gaar frem gennem Våstmanland ved Koping, tangerer Målarens vest- 



Digitized by 



Google 



LANDE OG FOLK 



ligste Hjørne, gaar frem gennem Hjålmaren og naar Østersøen nær Nykd- 
ping. Foruden disse findes mange mindre Aase. Paa, ved eller meget 
nær disse ligger Byerne Sodertålje, Mariefred og Strengnås. 

Endnu et andet 
^- ^- Minde om Istiden giver 

Målarlandskabeme et 
ejendommeligt Prseg. 
Det er de løse Sten- 
blokke, som paa sine 
Steder danner formelige 
Blokhave. De forekom- 
mer talrigst langs Høj- 
dedragenes Skraaninger, 
hvor de mange Steder 
danner fortryllende Par- 
tier i Landskabet — 
klædte med Mose og om- 
givne af Løvtræer, Buske 
og smukt blomstrende 
Planter. Hvor de rigtig 
er hobet sammen, er de 
sifiaa Endemoræner, 
som Landisens Bræm 
har læsset af paa Ste- 
der, hvor den blev staa- 
ende lidt længere, inden 
den stigende Varme tvang den til at trække sig tilbage. Men ogsaa langt 
ude paa de smaa Sletter eller i Dalstrøg har den smeltende Landis paa 
sit Tilbagetog efterladt sig saadanne Bloksamlinger eller vældige Klippe- 
blokke. Disse dyrkede Egne har derfor paa mange Steder den Slags 
mægtige Bloksamlinger, som ligger her og der i Agrene, og som Ploven 
maa gaa udenom. I mange af disse Stenrøser vokser der smukke Træer og 




Fig. 41. MOrby Ruin i Uppland (tæt ved Rimbo). 
Efter Fotografi ved Oscar Hallditi. 



Digitized by 



Google 



MALARLANDSKABERNE OG DERES SØ 



99 



Buske, saa at de ser ud som smaa Holme, der er spredt rundt omkring i 
den store Ager. 

Hvor Landisen under sin Fremgliden mødte en Stigning i Fjeldgrun- 
den, blev alle Fjeldlagets Kanter afslidte til afrundede flade Sten med Stri- 
ber efter de Klippestyk- 
ker, Sten og Grussam- 
linger, Isens Bund slæb- 
te med sig; det er Bjærg- 
knoldenes Støttesider ; 
den modsatte Side, Læ- 
siden, er kantet og usle- 
bet og rig paa Stenblok- 
ke. Overalt hvor Fjeld- 
grunden træder frem 
for Dagen, kan man se 
disse Virkninger af 
Landisen. Smukkest er 
de udviklede paa Øster- 
søkysten og i den vidt- 
strakte Skærgaard, hvor 
Vandet har skyllet det 
Overlag af Grus og Jord 
bort, som dækkede Grun- 
den. Jo højere man 
kommer op i Landet, de- 
sto længere Tid har Lan- 
det ligget hævet over Havet og har gennem Forvitringen faaet et tættere og 
tykkere Dække over Fjeldgrunden. Men ingen Steder er dette Dække over 
store Strækninger saa sammenhængende, at ikke her og der det graa Bjærg 
stikker frem. Hvor forskelligt det i dette Tilfælde ser ud paa forskellige 
Steder, kan man lettest overbevise sig om ved at sammenligne det ge- 
ologiske Kort over Sodertorn lige Syd for Stockholm med Kortene 




Fig. 42. >Den gamle Egs Vej«, Landevej i Uppland (Rim- 
boegnen). Efter Fotografi ved Oscar Halldin. 



Digitized by 



Google 



100 



LANDE OG FOLK 



over Landet Syd for Målarens vestligste Dei. Sodertornkortet viser Stykker 
af den blottede Fjeldgrund, tættere end Pletterne paa en Panterhud; i Ind- 
landet i det vestlige Sodermanland træder Fjeldgrunden ikke meget for 
Dagen. 

For Terrændannelsen i Målarlandskaberne er videre Forskydninger 




Fig. 43. Sølandskab fra Uppland (tæt ved Rimbo). Efter Fotografi ved Oscar Hallditi. 

eller Forkastninger i Fjeldgrunden af iøjnefaldende Betydning. Syd for 
Målaren, ja lige fra Arbogaegnen til Stockholmskærgaardens Havbryn gaar 
i østlig Retning et Højdedrag, som paa lange Strækninger udgør Målarens 
sydlige Strand. Det er sandsynligvis denne Forskydning, som har aflukket 
mange af de gamle Elvedale og ved at dæmme op for Vandet mod Syd 
bar tvunget dem til at søge et Udløb mod Øst, hvor de ved Stockholm er 
brudt igennem RuUestensaasen, som der træder frem. Et Par Mil Syd for 
denne Forkastningslinie gaar en anden, »den sormlåndske Landsbojde«, 



Digitized by 



Google 



MÅLARLANDSKABERNE OG DERES SØ 



101 



parallelt med den. Men ogsaa Forskydningslinier i sydøstlig Retning gen- 
nemskærer Sodermanland. En saadan begrænser den gamle Dalelvs Fure 
i Sddermanland fra Mariefredsegnen til Østersøkysten mod Syd. Dens 
tværbratte Styrtning giver denne Dalsænkning et mere storartet Præg, end 
det er sædvanligt i Målarlandskaberne. Disse bratte Niveauforandringer bi- 
drager i høj Grad til yderligere at sønderdele Landskabet og at føje nye 
Træk til dets Udseende. 




Fig. 44. Herregaard (Thorslunda) i UpplaDd. Efter Fotografi ved Oscar Halldin. 

Nærmest efter den store Nedisningstid bar Målarlandskaberne været 
oversvømmet af Havet med Undtagelse af nogle Omraader i det vestlige 
og nordvestlige Våstmanland, som ligger over det Niveau, hvortil Havet 
steg, da det stod højest (den højeste Marinegrænse). I denne Tid aflejrede 
sig fra Elvene, som flød ud i dette Hav, Sand og Lerslam, der udjævnede 
de Fordybninger i Fjeldgrunden, som Landisen havde blottet ved sin 
Fremadskriden, og som den kun ufuldstændigt havde fyldt med Moræne- 
masser, da den veg tilbage. Da senere denne Havbund lidt efter lidt kom 
over Vandfladen, laa det løse Jordlag igen paa Lavlandet, hvor det havde 



Digitized by 



Google 



102 LANDE OG FOLK 



været beskyttet mod Bølgeslaget. Der har vi nu Målarlandskabemes 
store Agerbrugsegne, som Upplandssletten, EnkSpingssletten, de vestman- 
landske Lermarker, Rekarnesletten i det nordvestlige og Vingaakersbygden 
i det vestlige Sodermanland, samt de smaa Sletter og Dalsænkninger, som 
overalt findes i disse Landskaber. 

Dette nye Land blev først taget i Besiddelse af Planteverdenen. Fra 
de omliggende Egne indvandrede Planter, Buske og Træer. Det var Bir- 
ken, Fyrren og Egen, som var vandret ind i Sverrig fra Syd, og Granen, 
som var kommet fra Nordøst. Med dem fulgte de Buske og Blomster, 
som trives sammen med dem og danner Plantesamfund med dem. I den 
lange Tid, da Målarlandskaberne havde ligget under Vand, havde disse 
Indvandrere søgt sig til Rette i det omgivende Land; mange havde maattet 
give tabt og var forsvundet, andre havde indtaget deres Plads, da de bedre 
passede for de klimatiske Forhold. Den arktiske Flora var i de omlig- 
gende Egne saa godt som udslettet, da Klimaet var blevet mildere. Birken 
og Fyrren havde fundet sig vel til Rette og trivedes. Egen havde først 
senere kunnet udbrede sig, men havde ved denne Tid naaet disse Egne 
og dannet store, sammenhængende Skove. Fra Nord og Øst havde Gra- 
nen sejrrig brudt sig Vej. 

Dyrene havde gjort Planterne Selskab. Bjørnen, Ulven, Lossen og 
Ræven jagede i Skoven de mindre Dyr eller Skovens fredelige Storvildt som 
Elsdyr og Hjort. Fuglene foretog deres aarlige Rejser herhen, baade Land- 
og Søfugle. Der var et rigt Dyreliv i det store Skovland og i Vildmarken. 

Mennesket var ogsaa kommet til vort Land fra Syd; over Danmark 
var det kommet, havde lidt efter lidt langs Elvedalene naaet til det indre 
af Landet, og spredte Grupper havde forvildet sig lige frem til de Egne, 
hvor nu Målarlandskaberne ligger. Man har i de sidste Aar baade i 
Uppland og i Sodermanland fundet Stenalderbosteder, hvor Mennesker har 
levet for mere end 4000 Aar siden. De ligger ret højt over den nuværende 
Vandflade. Men af de Rester fra Maaltider, man han gravet frem paa 
disse Tomter, fremgaar det aldeles tydeligt, at disse Menneskers vigtigste 
og almindeligste Føde har været taget fra Havet. Deres Bosteder maa have 



Digitized by 



Google 



MÅLARLANDSKABERNE OG DERES Sø 103 



ligget ved Havet, som de nu ligger temmelig fjernt fra, da Landet siden 
den Tid har hævet sig en 20—30 Meter. 

I den Tid af over fire Tusind Aar, som er forløbet siden dengang, 
har Naturens omskabende Kræfter udført deres stadige Arbejde Dag efter 
Dag. Målarlandskaberne har fortsat med at stige op af Vandet, og 
denne Hævningsbevægelse foregaar endnu den Dag i Dag; i det sidste Aar- 
hundrede er Landets Stigning i Stockholmsegnen beregnet til en halv Me^ 
ter. Lavere Vige og Søer er blevet fyldt med Bundslam og J)levet tørt 
Land, Forvitringen har søndersmuldret Fjeldenes Overflader, og Regnen 
har ført disse søndersmuldrede Bjærgarter ned til lavere liggende Egne. 
Men saadanne vældige Forandringer, som de umaadelig lange Tidsrum i 
disse Egnes Historie før har bevirket, har dette, efter geologisk Maale- 
stok, korte Tidsrum paa 4000 Aar ikke kunnet foraarsage. De store Linier 
i disse Landskabers Udformning, som er blevet til i disse lange Perioder 
af deres Historie, udgør saa at sige den faste Stamme, og paa den har 
denne korte Tid kun formaaet at gøre meget overfladiske Forandringer. 

Men til disse mærkelige, men stadig paagaaende Forandringer, som 
er Naturens Værk, er i disse 4000 Aar kommet det menneskelige Arbejde, 
som af den store Vildmark har skabt dyrkede Egne. Det Arbejde, som 
Menneskene har udført, er Aartusinde efter Aartusinde, Aarhunc^rede efter 
Aarhundrede, Aarti efter Aarti stadig blevet mere omdannende« Det har været 
en 4000-aarig Strid mellem Menneskene og den mægtige Natur; denne Strid 
har givet Menneskene stadig større og hurtigere Sejre, jo flere og bedre Hjælpe- 
midler og Værktøj de har opfundet og forbedret under denne Konkurrence. 
For Stenalderens faatallige Folk i disse Egne var Striden næsten haabløs van- 
skelig; ganske vist havde de til Forbundsfælle den mægtige Ild, som det 
var lykkedes dem saa nogenlunde at tæmme, og deres kraftigste Redskab, 
Stenøksen, blev med Tiden stadig skarpere og kraftigere. Bekendtskabet 
med Broncen gav Nordboerne endnu bedre Hjælp i Kampen. Men først 
da de var blevet Ejere af Jernredskaber, blev Fremgangen større. Det er 
takket være dette Metal, at man har kunnet opnaa den umaadelige Frem- 
gang, som har omskabt store Egne i Målarlandskaberne, saa at de næsten 



Digitized by 



Google 



104 



LANDE OG FOLK 



ikke er til at kende igen, og som den Dag i Dag med større Fart end 
nogen Sinde før udfører Dyrkningsarbejdet. Og dog gælder det ogsaa om 
disse Landskaber, en lille Brøkdel af vort store Land, at der heldigvis 
endnu staar meget tilbage at gøre. Det er ikke her som i Europas store 
Kulturlande, hvor den utæmmede Natur kun danner mindre Pletter i 
det opdyrkede Landskab; i næsten hele vort Land og ogsaa i Målarland- 




Fig. 45. Landskab i Uppland. Efter Fotografi ved Oscar Halldin. 

skaberne er dog vedblivende, stort set, de dyrkede Egne kun større og 
mindre Pletter i Landskabet, hvor Naturen ganske vist meget sjældent er ube- 
rørt af Menneskene, men hvor den dog temmelig frit faar Lov at udvikle 
sig. Ogsaa i Målarlandskaberne er Skovstrækningen det fremherskende, 
og ogsaa der findes der nok af øde Sletter og Sumpe. Og endnu over- 
svømmer Søerne og Elvene ved Højvande om Foraaret store Strækninger 
og ødelægger meget for Landbrugeren. Dette er f. Eks. Tilfældet med den, 
store Sø Målaren, hvis store Betydning for de Landskaber, som nævnes 
med dens Navn fordrer sit eget Kapitel. 



Digitized by 



Google 



MÅLARLANDSKABERNE OG DERES SØ 



105 



Målaren omslutter en Øverden, som ligger inde i Landet; det er et 
Arkipelag eller en Skærgaard med en Bredde af meget vekslende Størrelse; 
hvor den er størst, naar den op til 5 å 6 Mil. Og mellem disse 1300 
Øer og Holme trænger Vandet sig frem i langstrakte Sunde, bugter sig ind 
i dybe Vige, udbreder sig til nogle større Fjordvidder, strømmer i trange og 




Fig. 46. Dalelvens Fald og Fosser ved Ålvkarleby (ved Upplands Nordgrønse). 
Efter Fotografi ved Oscar Halldin. 



bugtede Passager. Og Bredderne er ligesaa mangeartede ; bratte Klipper styrter 
direkte ned i Vandet, som ved Kungshatt; Bjærgaase, fuldstændig dækkede 
af Naaleskov, spejler sig i lange Strækninger fra den sydlige Målarstrand; 
lave Holme, Strandstrimler og Odder med yppige Løvskovlunde ligesom 
stiger ud i Vandet, saa lave, at Træerne synes at vokse umiddelbart op af 
Målarens Bølger ved Foraarets høje Vandstand. Målaren ligner snart en 
Havbugt, som den engang har været, snart paa de store aabne Vidder en 
stor Indsø, snart en San^ling af mindre Søer, snart, i de trange Sunde, en 

og Folk. I. 7 



Digitized by 



Google 



106 LANDE OG FOLK 



norrlandsk Elv, som roligt vider sig ud nær ved sit Udløb ; ogsaa det er et 
Træk, som er levnet fra en Periode i Målarens Fortidsliv. 

Saa sælsom er denne Sø, som ogsaa er berømt for sin Naturskønbed, 
at de islandske Sagaer greb efter deres Gudesagn for at forklare dens sæl- 
somme og uregelmæssige Form. Et af Gudeverdenens kvindelige Væsener, 
Asynjen Gefion, blev sendt af Odin, som dengang boede paa den danske 
Fyn, Nordøst for Sundet, for at lede efter Land. Da kom bun til Kong 
Gylfe i Sverrig, som lovede bende et Pløjeland. Saa fdr hun til Jætternes 
Land Nord for Sverrig, der fik hun fire Sønner med en Jætte. Dem skabte 
hun om til Okser, spændte dem for Ploven og slæbte siden det Land, 
Ploven havde skaaret ud, ud i Havet og vestover mod Danmark. Det blev 
kaldt Sjælland. Hvor hun havde bortført Landet, er nu et Vand eller en 
Sø, som kaldes Laagen (det gamle Navn paa Målaren); derfor ligger Bug- 
terne i Målaren som Næssene paa Sjælland. Dette beretter Snorre Sturlason 
efter et Kvad af Skjalden Brage den Gamle. 

Der kræves baade en stærk Fantasi og et stort Ukendskab til 
Målarens og Sjællands Konturer og Størrelse for at finde noget træffende i 
dette Digt. Ganske vist er Sjællands Form meget uregelmæssig og har 
mange Indbugtninger og Halvøer, men Øens Udstrækning er omkring 5 
Gange større end Målaren. Fra denne vidunderlige Forklaring af Målarens 
Oprindelse til vore Dages Anskuelser^ som grunder sig paa møjsomme- 
lige Undersøgelser, er Afstanden meget stor. 

Målaren burde være bedre kendt end nogen anden svensk Indsø, da 
Mennesker har haft deres Bosteder paa dens Bredder siden Arilds Tid. 
Derom vidner Minder fra Stenalderens og Broncealderens Dage. Og idet 
i den yngre Jernalder Historiens Gry belyser Sverrig, er det paa Målarens 
Bred, at man finder de hedenske Kulturcentrer, som det gamle Birka, 
hvorhen Ansgar kom, Sigtuna og gamle Uppsala, Svearnes fornemste Offer- 
sted. I den ældre Middelalder gav den lette Samfærdsel langs Målarens 
velkendte Vandvej Stødet til, at den katolske Kristendoms Midtpunkter 
for Målarlandskaberne, de, statelige Domkirker i Uppsala, Våsteraas og 
Strengnås, blev anlagt ved dens Bredder. Ved Målarens Udløb i Østersøen 



Digitized by 



Google 



MALARLANDSKABERNE OG DERES SØ 



107 



anlægges Stockholm. Paa mange Steder ved dens Bredder, som var let 
fremkommelige under disse Tiders Mangel paa Veje til Lands, voksede 
der Klostre op, de middelalderlige Stiftelser, som med god Fremgang spredte 
Kristendom og Opdyrkning over Sverrig. Saaledes laa paa den sydlige 
Bred af Målaren i kort Afstand fra hverandre Mariefreds Kartusianerkloster, 




Fig. 47. Strandparti ved Foraarstid i SOdermatiland. Efter Fotografi ved Oscar Halldin. 

Strengnås' Dominikanerkloster, Vaarfrubergas Nonnekloster paa Fogdon og 
Elskilstunas Johannitterkloster. Under Vasaregenterne blev der bygget konge- 
lige Slotte, som Gripsholm, Uppsala, Svartso, og andre blev sat i Stand til 
at bebos af kongelige Herskaber, som Tynnelso og Eskilstuna. Gamle 
Krøniker fortæller, at det var Gustav Vasas Vane i den smukke Aarstid 
og helst i Maj Maaned hvert Aar paa sine Galejer at sejle om i de smukke 
Målaregne, og endnu i sit sidste Aar fér han omkring der og besøgte sine 

7* 



Digitized by 



Google 



108 LANDE OG FOLK 



gamle kære Pladser. I det 17. Aarhundrede byggede Feltherrerne og Di- 
plomaterne, der kom hjem som Sejrherrer fra Europas Slagmarker, statelige 
Adelsslotte; Karl Gustaf Wrangel saaledes Skokloster, Erik Soop Måls- 
aaker, Axel Oxenstjerna Fiholm og Tido. I Kungsor ved Målarens inderste 
Vig mod Vest trivedes Karl XI fortræffeligt i den uanselige rødmalede 
Træbygning. Om Vinteren, naar man benyttede Isvejen over Målaren, kunde 
han rejse til Stockholm paa mindre end 7 Timer. Det 18. Aarhundrede 
saa en ny Blomstringsperiode for det gamle Engsd og Bergshammar, for 
Gripsholm, Ekolsund og Drottningholm. Med Rette er det blevet sagt, at 
»hvert Tidsalder har i Målarens Spejl villet læse sit eget Billede. Jernalderen 
kantede det med Forsvarsborge, Storhedstiden med glimrende Slotte, vor 
Tid med Sommervillaer. En svensk Historie i smukkere Udstyr end det. 
Målaren byder, har aldrig været«. 

I vore Dage kaldes 12 Byer Målarbyer, og paa Målarens Øer og Bred- 
der ligger omkring 200 Slotte og Herresæder. Mangedoblet i Antal er de 
smaa Selvejergaarde, Pladser og Sommerhuse, ældre og yngre, som med 
deres røde, gule eller hvide smaa Bygninger titter ud fra Bredderne. Nær- 
mest de store Byer, fremfor alt Stockholm, er en næsten uafbrudt Række 
af statelige og fordringsfulde eller smukke og mere enkle Sommeropholds- 
steder for Byfolk, som om Sommeren længes ud til Skov, Eng og Sø. 

I Udstrækning er Målaren den tredie i Rækken af Sverrigs Indsøer. De 
Stykker af Uppland, Sddermanland, Nårike og Våstmanland, som hælder 
mod Målaren, d. v. s. udgør dens Nedslagsdistrikt, har en Udstrækning af 
23,000 Km.' Gennem en Mængde større og mindre Elve optager Målarens 
Bassin fra dette store Omraade alt rindende Vand. Målarens enkelte 
Dele er ligesom en Samling adskilte Søer. Inderst, d. v s. længst mod Vest, 
breder Galten sig ud, den er ganske lav. Den modtager en rigelig 
Vandtilførsel fra mange Elve; de vandrigeste er Arbogaelven og Kolbåcks- 
elven, dernæst Hedstrdmmen og K5pingsaaen. Galten har sin Norrstrøm 
i det korte og smalle Kvicksund, hvor der ofte løber en stærk Strøm. 
Denne Del af Målaren er helt selvstændig i Forholdet til Målaren, ja selvstæn- 
digere end denne til Østersøen, da den vel aldrig faar store Vandmasser øst- 



Digitized by 



Google 



MALARLANDSKABERNE OG DERES SØ 



109 



fra, saaledes som Målaren ved Flod faar fra Havet. Galtens Flade ligger ved 
temmelig høj Vandstand 74 Cm. over Østersøens Flade ved Stockholms Sluse. 
I Gennemsnit ligger Målarens Overflade kun ca. 30 Cm. over Saltsøens, 
d. V. s. den Vig af Østersøen, som gaar ind til Stockholms Sluse. Vand- 
højden veksler imidler- 
tid betydeligt i Målaren. 
Den har aarlig to Perio- 
der med højere og to 
med lavere Vandstand. 
De to høje er om For- 
aaret (højest i Midten 
af Maj) og om Vinteren 
(højest først i Decem- 
ber). Mellem disse ligger 

Lavvandsperioderne 
(lavest i Maris og Sep- 
tember). Målarens Vand- 
flade har i de sidste Aar 
vist en Højdeforskel paa 
op til IVs Meter. I Øje- 
blikket foreligger der et 
Forslag til en Regule- 
ring af Målaren for at 
bringe denne stærke Stig- 
ning af Vandet, som er 
hfljst skadelig for de 

langsomt skraanende, lavt liggende Bredder, ned til højst Vs Mt. — Gennem 
Kvicksund kommer man ud i den anden Del af Målaren: Blacken og 
Våsteraasfjården. Dens Overflade ligger omkring 60 Cm. over Saltsøen. 
To store Elve løber ud her: Eskilstunaelven, som danner Afløbet for 
Hjålmarens Overskud af Vand, sandsynligvis Målarens største Tilførsel, og 
Våstmanlands Svartaa. 




Fig. 48. Landskab fra det indre Sødermanland (Naadhammar). 
Efter Fotografi ved Oscar Halldin. 



Digitized by 



Google 



110 LANDE OG FOLK 



Gennem et indviklet Net af Øer og Holme kommer man] derfra ud i 
den tredie Del af Målaren: Gran- og NorrQårderne med store Forgre- 
ninger mod Nord og Syd; nemlig Oxfjården, S6r- og Strengnåsfjårderne. 
Kun en større Elv, Sagaaen, løber ud her. Her møder vi nogle af Målarens 
største Øer: Toster-Aspoen, Selaoen og de Øer, som nu er blevet en land- 
fast, vidtstrakt Halvø: Vanso, Fogdo, Helgaro. 

Gennem det smalle og flade Kolsund (det sydlige Indsejlingsfarvand) 
og den ret brede og dybe Gronsofjård (det nordlige Indsejlingsfarvand) kom- 
mer man ud i Målarens Qerde Del, den største af dem alle og den eneste, 
som giver Indtryk af en stor Indsø. Hvor Udsigten er videst, blaaner Landet 
i det fjerne. Denne Del dannes af PråstQården med dens Udgrening mod Syd, 
Gripsholmsfjården, af Sodra BjorkQården med dens smalle Kile mod Syd, 
SddertåljeQården og af Norra BjorkQården med dens Ekolsundsvik og dennes 
svaneskinnende Hjålstavik. Her har Målaren sin største Bredde, 5 Mil, og 
sin betydeligste Dybde; paa lange Strækninger gaar Dybden op til 20 Meter, 
og Vest for Adelsøen i Norra BjorkQården er der en Fordybning, som er 
næsten 70 Meter dyb. 

Bockholmsund mod Syd og mod Nord Ormsund med flere mindre 
Sunde og trange Passager leder over til den femte og smalleste Del af 
Målaren, Vandløbene nærmest Stockholm. Et særligt Vandsystem af Må- 
laren danner den lange Række af Bugter og Vige, som fylder den dybe 
Sænkning i Uppland og optager i sig Fyrisaaens og Ørsundsaaens Vand. 
Det er gennem det smalle Sund ved Almareståket forbundet med Syd-Må- 
laren. Hvor dette Sund er smallest, er det kun 28 Meter, hvoraf kun 12 
falder paa selve Sundet; som ved Lavvande kun er omkring 3 Meter 
dybt. Naar Vandet, som om Foraaret, stiger hurtigt i denne saa godt som 
afskaarne Indsø, dannes i dens Norrstrdm, d. v. s. »Ståket«, en stærk Strøm, 
9aa stærk, at Dampbaaden ikke kan presse sig frem der, før Vandet oven 
for »Ståket« atter er sunket. 

Alt det Vand, som rinder fra hele Målaromraadet, har sit Afløb gen- 
nem den toarmede Norrstrdm ; den nordlige Arm er den bredeste, som fører 
ud omkring 60 pCt. Kun ved meget høj Vandstand aabnes Damlugerne 



Digitized by 



Google 



BIALARLANDSKABERNE OG DERES SØ 



111 



ved Soderstrém. Ellers holdes dette Afløb for Målaren tillukket. Den Vand- 
masse, som rinder ud gennem Norrstrdms kanallignende Arme, er natur- 
ligvis i Højvandsperioder meget større end i Lavvandsperioder. Undertiden 
rinder der ikke noget Vand ud; Strømmen staar stille, ja, ved lav Vand- 
stand i Målaren og høj i Salts5en kan den vende sit Løb og føre betyde- 
lige Mængder af Vand fra Saltsden ind i Målaren. Dette kaldes Opsø. Men 




Fig. 49. Sølandskab fra det indre S6dermanland (Naadhammar). Efter Fot. ved Oscar Halldin. 

selv ved høj Vandstand øges ikke den Vandmængde, der løber ud gennem 
Norrstrom, saa meget, som man kunde vente; for Målarens og Hjålmarens 
Bassin gør Tjeneste som kraftige Regulatorer: i disse store Beholdere stiger 
Vandet forholdsvis langsomt. Den største Vandmængde, som rinder ud 
gennem Norrstrom, er beregnet til 600 Kubikmeter i Sekundet. Ved Opsø 
kommer Saltvandet ind i Målaren og danner de dybere Vandlag lige til 
Bockholmsund og de andre smalle Sunde, som forener den østligste Del af 
Målaren med dens nærmeste Nabo mod Vest. Dette Stykke af Målaren kan 



Digitized by 



Google 



112 



LANDE OG FOLK 



derfor ikke anses for at have en udpræget Indsønatur. Det har endnu be- 
holdt noget af Saltvandsvigen. Det tungere Saltvand vilde langs Bunden 
sprede sig længere ind over Målaren, om det ikke blev standset af de høje 
»Bund tærskler €, d. v. s. Højdestrækninger paa Bunden, som afdeler Må- 
laren i en Mængde Bassiner. En saadan høj Bundtærskel findes i Bock- 




F'ig. 50. Indsø i Sddermanland. Efter Fotografi ved Oscar Halldin. 

holmsund. Målarens Bund er meget ujævn, Højder og Dale veksler. Det 
har sin Oprindelse i denne underlige Indsøs Udviklingshistorie. Målarens 
Vand er ikke klart; ved Højvandstider er det endogsaa i høj Grad grum- 
set; det har da gennem sine Tilløb faaet en rigelig Tilførsel af opslainmede 
Partikler fra Våstmanlands, Upplands og ogsaa fra S5dermanlands Ler- 
marker. 

Målarens Trafik er trods Jernbanerne, som lange, Stykker gaar parallelt 
med dens Strandlinie, meget livlig. En hel Flotille af Dampbaade kommer 



Digitized by 



Google 



MALARLANDSKABERNE OG DERES SØ 



113 



til Stockholm fra dens 11 Søslerbyer ved Målaren. Gennem Stockholms Sluse 
og Sodertålje Kanal gaar Fartøjerne ud og ind i Målaren. Gennem Stroms- 
holms Kanal, en vidunderlig smuk Rute, kommer Målarens Fartøjer lige 
til Syd-Dalarne, gennem Hjålmarens Kanal til Hjålmaren og Ørebro, Nårikes 
Hovedstad ved Svartaaen. Da Målaren ligger i den store Sænkning, som 
gaar tværs over Sverrig, har Tanken om en Kanal fra Målaren mod Vest 
til Havet flere Gange været optaget. Denne Sveakanal er i de sidste Aar 




Fig. 51. Færgested ved V§rhulta i Sodermanland (Hjålmarkanalen). Efter Fotografi 

ved Oscar Halldin. 

atter bragt paa Bane. Skulde den blive til Virkelighed — og meget tyder 
paa, at det atter stunder mod en Kanalbygningens Tid — , da vilde Søfar- 
ten paa Målaren blive mange Gange fordoblet. 

Det er Målarlandskabernes Produkter, som over Målaren eller paa de 
mange Jernbaner føres ud og byttes bort mod alle de Varer fra fremmede 
Lande og andre Egne i Sverrig, som i vore Dage næsten er blevet for- 
vandlet fra Overflødighedsartikler til Nødvendighedsartikler. Målardalens 
Produkter er først og fremmest Agerbrugets Overskud, Havre, Rug, Hvede og 
Kartofler, dernæst Kvægavlens: Mælk, Kød og Æg. For hele dette Omraade 



Digitized by 



Google 



114 



LANDE OG FOLK 



udgør en af Sverrigs større Jordbrugsbygder. Ved de større Herregaarde 
er der i de sidste Aartier indført mange store Forbedringer paa Agerbrugets 
og Kvægavlens Omraade. Herfra er Eksemplet givet til de mindre Gaarde, 
som begynder at deltage i Kappestriden om at passe deres Ejendomme paa 
en forstandigere Maade. De nye Meninger om Fordelene ved et intensivt 
Jordbrug har ogsaa her ført til, at mange store Gaarde er blevet udstykket. 




Fig. 52. By ved Målaren (Strenguås). Efter Fotografi ved Alf. Linde, Strengnås. 

De største sammenhængende Jordbrugsomraader er i Uppland Uppsala- 
sletten og Enkopingsletten, i Våstmanland et bredt Bælte Nord for Målar- 
Bredden, i Sodermanland Rekarnesletten og Vingaakersbygden. Skønt ret 
jævne og store er de dog ikke saa fuldkommen flade og vidtstrakte eller 
saa frugtbare som Skaanes Sletter. 

Et mere vekslende Udseende har, som før vist, Målarens Bredder. Flere 
af de gamle Steder der er blevet Industricentrer, naturligvis først og frem- 
mest Stockholm, men ogsaa Eskilstuna, Våsteraas og S5dertålje er bety- 
lige Industrisamfund. 



Digitized by 



Google 



MALARLANDSKABERNE OG DERES SØ 



115 



Rundt om disse centrale Målaromraader breder sig mod Nord, Øst og 
Syd store Omraader, som har et vist Slægtskab med dem, men dog mange 
forskellige Træk. 

Store Stykker af det nordlige Uppland, af det nordlige og vestlige 
Våstmanland tilhører 

»det Bælte af Jern, som |HHK;o|Jh ^^^ ^. 

gaar rundt om Sverrigs 
Midje c. I Uppland lig- 
ger de verdensbekendte 
Dannemorafelter og de 
store Jernfabrikker som 
Østerby, L5fsta og So- 
derfors, i det nordlige 
Våstmanland Salas Sølv- 
grube, som gav rigt Ud- 
bytte i det 16. Aarhun- 
drede, Norbergs Miner, 
samt i det vestlige Våst- 
manland en Mængde sto- 
re Grubeværker og Jern- 
felter. Paa begge Sider 
af Våstmanlands Grænse 
mod Nordvest mod Da- 
laraeliggerGrångesbergs 
Grubefelt, det som i vore 
Dage giver mest Udbytte 

af alle i Midtsverrig. Det nordvestlige Våstmanland, som er den eneste 
Del af Målarlandskaberne, der ligger over den marine Grænse, d. v. s. som 
ikke har været overskyllet af Havet efter Istiden, har de norrlandske Skov- 
egnes Karakter og ligner derfor ikke meget de øvrige Egne i Målarlandska- 
berne. Det er et Omraade, som er helt optaget af Indsøer og høje Aasrygge, 
fossende sorte Elve (Svartelven) og store Naaleskove. Ved Vandene ligger 




Fig. 53. Sø og Skov i S6dermanland. Efter Fotografi ved 
Oscar Halldin. 



Digitized by 



Google 



116 LANDE OG FOLK 



de mange Jernbrug og Trævarefabrikker, og rundt om disse livlige, folke- 
rige Samfund ligger de øde store Vildmarker. Her hersker Naaleskovens Dun- 
kelhed, hvor Kulsvieren vogter Milen, som med sin behagelige vidtspredte 
Røglugt maner frem for den besøgende Skovegnenes betagende Romantik. 
Den dyrkede Jord er her ubetydelig; den beløber sig kun til omkring en 
Tyvendedel af Omraadet. Selv i det nordlige Våstmanland og Uppland 
samt den større Del af Skærgaarden er Agerbruget af mindre Betydning; 
men den dyrkede Jord gaar dog i disse Egne op til 10—20 pCt. Ellers 
udgør Målarlandskabernes dyrkede Jord 20 til 50 pCt., og de flade Jorder 
rundt om Uppsala og Enkoping har 50 til 80 pCt. Ager. 

I Øst mod Havet ligger Sverrigs største Skærgaard og de Kystomraader, 
som i Uppland kaldes Roslagen og i S5dermanland Sodertorn. Denne 
Stockholms Skærgaard bestaar af et utalligt Antal større og mindre Øer, 
Holme og Skær. I Havbrynet dannes den af nøgne, øde Klipper med 
meget ringe Vegetation ; men inden for og i Læ af disse ligger Holme, som 
er bevokset med lidt Skov, og jo længere man kommer i denne vildsomme 
Øverden, des rigere bliver Plantelivet med høj Naaleskov og i Sænkninger 
og paa Læsiden smukke Løvklynger og smaa dyrkede Pletter rundt om 
graa og røde Fiskerhuse. For h^ert Aar breder Stockholmsboernes Som- 
merudflugter sig længere ud i den havomflydte Verden. Og den, som ad Sø- 
vejen begiver sig til Stockholm, møder allerede langt ude i Skærgaarden Som- 
mervillaerne. Nærmere Stockholm er baade Øernes Bred — som Vårmd- 
oens, Ingaroens og Lidingoens — og lange Strækninger af Roslagen og 
Sodertorns Fastlandskyst aldeles kantet med Villaer. Her og der har Vil- 
laerne hobet sig sammen, og der er opstaaet større Badesteder som Dalar5 
og Furusund, og Beboelsessteder baade Vinter og Sommer, som i Villaby- 
erne Djursholm, Saltsjobaden og Nynås. Den indre Skærgaard hører til 
Stockholmsomgivelsernes naturskønne Egne, hvor Målarbreddernes bløde 
og smilende Træk faar mere af Storhed og Alvor over sig. Eksempler paa 
en saadan Egn er den, som omgiver Skurusund og Syd-Ståket, hvor 
en farbar Del for mindre Fartøjer gaar ind til Stockholm sydfra. 

Den større Del af Sodermanland skraaner mod Østersøen i Syd. Det 



Digitized by 



Google 



MALARLANDSKABERNE OG DERES SØ 



117 



er i egentlig Forstand det s5dermanlandske Landskab. Det begrænses 
mod Nord af den sodermanlandske Højderyg. Det er inden for Sverrig de 
»tusind Søers Land«, og det minder tydeligere end noget andet Stykke af 
Målarlandskabeme om, hvorledes disse Landskaber lidt efter lidt har 
hævet sig op af Havet, fra Skærgaard er blevet Fastland. Der findes Ste- 




Fig. 54. Sø og Skov i Sddermanland. Efter Fotografi ved Oscar Halldin. 

der i disse vandrige Egne, hvor Indsøerne blot lader Landet danne smalle 
og dybt indskaame Næs, Odder, Øer, Holme og trange Passager mellem 
Vandene og Elvene. Her er endnu Vandet allestedsnærværende. En saadan 
Egn er den sydvestlige Del af Sddermanland, hvor Baafven, Laanghalsen 
og Yngaren danner et Arkipelag inde i Landet, som hører til Sverrigs 
allersmukkeste, »den skøna Lustgården«. Udløbet for disse og en Mængde 
andre lange, smalle og bugtede Indsøer i det vestlige Sddermanland og 
det sydvestlige Nårike er den vandrige Nykøpingselv, som driver Møller 



Digitized by 



Google 



118 LANDE OG FOLK 



Og Fabrikker i Byen Nykoping, som ligger ved dens Udløb i Østersøen, 
den eneste større By, som ligger paa den sormlåndske Østersøskraaning. 

Gennem dette søglitrende, birkeskovduftende og veldyrkede Landskab 
gaar fra Øst til Vest den vestlige Stambane. Det, som maaske er det 
smukkeste og ejendommeligste for Målarlandskaberne, >Birkehagenc, en 
Blanding af Eng og Skov, findes ber i sine smukkeste Former. Her er 
ogsaa mange af de Egetræsklynger, som mange Steder pryder Målarland- 
skaberne. Smaa hvide, gammeldags Kirker ligger ikke langt fra hverandre 
i disse skønne Egne. Denne Landsby er ogsaa den inden for Målarland- 
skaberne, som Kunsten mest har forædlet. Gamle Alléer fører til velholdte 
Parker og storartede Haveanlæg. Blandt det rigt skiftende Løvværk af 
mange Slags Træer, Birk, Asp, El og Eg, Løn, Lind, Ask og Poppel, 
ligger statelige Slotte og Herresæder og ser deres Skønhed gengivet i Van- 
denes Spejl. En meget stor Del af Ageren, Skoven og Indsøerne hører til 
disse Domæner, som er blevet bevaret paa een Haand ved Fideikommis- 
stiftelser. Saadanne og andre store Herregaarde er Såfstaholm, Eriksberg, 
Stenhammar, Vibyholm, Sparreholm og Tista. Men disse lyse, smilende 
Egne vilde ikke høre til Målarlandskaberne, om ikke ogsaa her Indfat- 
ningen paa nærmere eller fjernere Hold udgjorde naaleskovklædte Højders 
bølgende Linier. Ogsaa her mindes man paa en behagelig Maade om, at 
man færdes i det store Skovland. 

Målarlandskabernes Skovmarker, d. v. s. det naaleskovbe voksede Jord- 
areal, optager omtrent Halvdelen af deres Overflade. Naturligvis er Skov- 
jorden ikke jævnt fordelt; de store flade Agerbrugsegne har meget lidt 
Skov, medens andre Egne næsten helt og holdent er optaget af den udyr- 
kede Skovjord, inden for hvis Grænser paa mange Steder betydelige Sump- 
strækninger hindrer Dyrkningen i at brede sig. I dette Landskab, hvor 
Jordbruget giver de fleste Næring, kan Menneskene ikke bo meget tæt; 
trækker man Byernes Befolkning fra, som er pakket sammen paa en lille 
Plet, naar Middeltallet for Landsbygdens Folketæthed i disse Egne kun 
til omkring 20 pr. Kvadratkilometer; regner man med Byernes Folke- 
mængde, undtagen Stockholms, da stiger Middeltallet til omkring 25. 



Digitized by 



Google 



MALARLANDSKABERNE OG DERES SØ 



119 



Baade det ene og det andet Tal betegner en ret tynd Befolkning. Må- 
larlandskabernes Udstrækning naar op til noget over 30,000 Km.^ og deres 
Indbyggerantal bliver saaledes efter en Beregning af 25 pr. Km.^ omkring 
750,000. Lægger man hertil Stockholms Folkemængde paa en Trediedel 
Million, bliver Antallet af Mennesker i disse Landskaber noget over en 




Fig. 55. En lille Gaard i Stockholms Len. Efter Fotografi ved Oscar Halldin. 

Million, d. v. s. en Femtedel af hele Sverrigs Befolkning. Mens Folketil- 
væksten i disse gamle Kulturegne i de sidste Aartier ikke har været saa 
stærk som i andre Dele af Sverrig, som længst mod Syd og i Norrland, 
har dog disse Egnes Befolkning endnu en stor Betydning for Landet, i 
Særdeleshed da Rigets Hovedstad, som paa mange Omraader har haft en 
saa hastig Vækst, regnes hertil. Desuden maa man ikke glemme, at Upp- 
sala, Sverrigs ældste og største Universitet, ligger her. De Landsmaal, 



Digitized by 



Google 



120 



LANDE OG FOLK 



som tales her, turde være dem, som mest ligner Rigsmaalet. Lige siden Ti- 
den før den svenske Reformation, som udgik fra Målarlandskaberne, bar 
deres Sprog været i væsentlig Grad normgivende for Rigssprogets Ud- 
vikling. 

Norrlandsnaturen omgiver i Nord og Nordvest Målarprovinsernes Om- 




Fig. 56. Vinterbillede fra Omegnen af Stockholm. Sneklædt Naaleskov. 
Efter Fotograf] ved Oscar Halldin. 

raade; Kolmordens bjærgrige Skovegne skiller det mod Syd fra Østergot- 
lands frugtbare Sletter. En saadan Overgangsbeliggenhed mellem det nord- 
lige og det sydlige Sverrig fører Indflydelse med sig til begge Sider. De 
store Skove og Bjærgegne i det vestlige Våstmanland tilhører helt og hol- 
dent en Type af Norrlandsnaturen, som ogsaa udmærker tilstødende Dele 
af Vårmland og Dalarne ; de vidtstrakte Skoyjorder I det nordvestlige Upp- 
land, med deres Moser og Sumpe, en anden. Mindre Skovpartier her og 
der overalt i Målarlandskaberne viser de norrlandske Træk, skønt me- 



Digitized by 



Google 



iMÅLARLANDSKABERNE OG DERES SØ 121 



get mere smaat. Det smaalandske Højlands Natur, som er i nær Slægt 
med Norrlandsnaturen, findes igen paa mange Steder i Målarprovinserne. 
Noget tilsvarende til de brede, frugtbare sydsvenske Sletter har man i de 
store, flade Agerbrugsegne. I de yderste Skær af Upplands og Soderman- 
lands Arkipelag har man noget, som minder om Bohuslens nøgne Klipper. 
Ja, der findes i Sverrig intet Landskab, hvis særlige Skønhedstræk ikke 
bar sit Sidestykke inden for disse Landskaber med Undtagelse af det norr- 
landske Bjærglandskab. 

Netop Formælingen mellem det mere karrige og alvorlige Norrlands 
Natur og det sydlige Sverrigs frugtbarere og lysere Sletter udgør det ejeur 
dommeligste og det egentligste Udtryk i disse Landskabers Fysiognomi. 
Hvor denne Sammensmeltning har fundet Sted, i smaa, vel skærmede Dal- 
sænkninger, paa Bakkeskraaningernes Solside eller over større Omraader, 
som ved Beliggenhed og Jordsmon har faaet en lykkelig Lod, der møder 
vi Målarlandskabernes allersmukkeste og inderligste Træk. 



t vi Folk. f. 



Digitized by 



Google 



BLANDT LAPLANDS FJELDE. 

AF PAUL ROSENIUS. 

DET er en Fryd for Øje og Hjerte, naar man paa Vandring i det store 
Lapland for første Gang i det Qerne skimter Fjeldverdenen. Det er 
et stolt Syn om Vinteren, naar Sneen ligger højt over Landet, og Fjeldene 
rejser deres underlige Bygning af Sne og Solglød og Blaais højt over de 
hvide Vidder. Men ligesaa forunderligt og endnu mere kærkomment tror 
jeg dog, Skuespillet er i Sommertiden. Ensformigt og øde er Laplands 
Lavland i al sin Ejendommelighed. Knugende fattigt er det i sin slø- 
sende Storhed. Moser og Skove i uendelig Skiften. Lange, lange Veje kan 
man vandre uden at møde et Menneske. Der kan være mange Mile mel- 
lem Menneskeboligerne. Og naar man endelig støder paa dem, er det 
smaa fattige, graa Huse, hvor Nybyggerfolket har trukket sig tilbage med 
deres Armod. Man vandrer og gaar i Mose og Skov og føler Foraaret 
aande over Landet. Mosejordens Vidjebuske staar med uldne »Gæslingerc, 
Dværgbirken knoppes, og Multebærret aabner sine hvide Blomster. Men 
tungt er det at færdes i Mosen Dag efter Dag med Byrde paa Ryggen. 
Og naar man' gaar frem gennem Skoven, er der ofte saa trykkende livløst. 
Dag efter Dag det sure Hvidmos, de skægtunge Graner og de raadnende 
Træskeletter. En Skovskade titter maaske frem af Grannaalene og undrer 
sig over de fremmede, som er kommet saa langt ind i Ødemarken, og en 
Rypehan kan fare op, bestyrtet over dette Brud paa Lapskovens Stilhed. 



Digitized by 



Google 



BLANDT LAPLANDS FJELDE 123 



Det er smukt, dette Foraar, som vækker Livet i hver lille Krog af Øde- 
marken, klæder Bøllebærriset grønt og lader Gederamsen spire paa Fyrre- 
sletten, fæster hvide Klokker paa Melbærrets Ranker, svøber Birkens Grene 
og Kviste i et Flor af Knopper og faar de fjerne Skoves Hav til at staa 
dybtblaat gennem det lysegrønne Glitter. Men Vandreren, som længe har 
været træt, føler Luften tung derinde, han er mødig og tørstig. Da løfter 
han sit Blik fra Stien, som let fører vild og er let at miste, — og Fjelde- 
nes Billede hilser ham. Endnu har han lang Vej derhen, men Synet svaler 
ham som et Bad i klare Bølger, det er som en kølig Drik for hans Strube 
og løfter hans Sjæl som paa Vinger. Der er Fjerndisens fine Farver over 
denne Verden, som luftigt og frit har løftet sig over Lavlandet og er rykket 
Himlen nærmere. Der er det skæreste lyse Blaa over Fjeldsiderne, der 
er Sne over alle Tinderne, Sne i blændende, dragende Renhed, og der er 
Glød som Roser højt oppe paa et Punkt, som fanger et Knippe Straaler 
fra Lysriget der ovenfor. 



Der glider en Baad op over det store, lange Vand. Det er saa tyst 
og stille. Og Vandet er som en stor, stor Kilde. Den, der ror, lægger 
Aarerne ind, tager et Bæger frem og drikker af det klare Vand. Det er 
saa rent og saa koldt; det er Fjeldsneen, som er smeltet og er fosset ned 
sammen med Elvene. Og Indsøen er som et vældigt Øje, der ser alt og 
samler alt i sit klare Dyb. Rundt om den stiger de høje Fjelde. De hen- 
bølgende Fjeldsider mod Syd ligger graaviolette og bader sig i Lys. Læn- 
gere ude i det fjerne laaner de Farver fra de blaa Syreners Blomsterklaser 
og mørke Druers blaa og brændende Vinrøde. Der, hvor de oplaarner de- 
res Skraaninger og Skrænter i Nordsidens Skygge, staar de truende sort- 
blaa som Uvejrsskyer. Men overalt paa Aasen er der hvidt af Sne, koldt 
H spøgelseagtigt hvidt, hvor Solen ikke træffer, men skært og rosenrødt 
varmt der, hvor dens Straaler flammer. 

Hvilken blid Højtid er der ikke over denne Laplands lyse Tid. Man 



8* 



Digitized by 



Google 



124 



LANDE OG FOLK 



glider frem langs stensatte Bredder med Skoven indenfor, hvor Birkenes 
lyse, friskgrønne Løv væver sin Farveglæde ind i de dystre Naaletræers 
Mørke. En lang, smal Odde stikker ud i Vandet med sine lavplettede 
Stenblokke og sine Pilebuske. Ubevægelig stille glider det forbi, og Spejl- 
billedet dernede staar lige saa klart og levende som Verden deroppe. Hvil- 




Fig. 57. Fra Lapland. Søer, Elveløb og Fosser 1. Efter Fotografi ved Borg Mesch, Kiruna. 

ken Andagt i denne Stilhed over Vand og Fjeld. Der høres intet andet 
end Aarernes regelmæssige Rykninger i Hamlebaandene og Vandet, som 
drypper, hver Gang Aarebladene løftes. Lapperne klemmer Læberne sam- 
men over deres smaa Kridtpiber, og ingen taler. En Gang imellem kan 
der komme et Skrig, et hvinende Vingeslag fra en Lom, som farer hen over 
Baaden, eller et lille Skvulp og en Plasken, naar Fiskeanden skræmt letter 
henne under Bredden. 

Og Dagen glider ind i Natten, den lyse Norrlandsnat, som intet æn- 



Digitized by 



Google 



BLANDT LAPLANDS FJELDE 125 



drer, førend Solen for en Tid bliver borte bag Fjeldene. Da gløder Fjeld- 
toppenes Sne som Ildsluer, for Verden der bag er stadig straalende lys. 
Laften bliver svalere og Farverne dybere. Henne fra Skovene trænger 
med jævnt afmaalte Mellemrum Rødvinge-Drosselens tretonige Lokken, og 
Rødstjerten kan lade høre sin Fløjten. Saa flammer det op paa den 
silkegrønne Himmel over Fjeldryggen, — det er Solen, som atter stiger. 
Ud over Sydsidens vilde Fjeld verden kastes Rosenskæret. Det glider ned 
over de sneplettede Aase og ud over de nøgne Skraaninger. Snart glider 
det paa de dryppende Aareblade og lyser rødt paa Lappernes gule Ansigter. 
Saa lænkes Dagene i Midnatssolens Rige. Døgnet sover ind et Øjeblik 
og £ftrer op igen af Søvnen. Fyldt med Kraft, som havde den længe 
hvilet, dagfrisk og jublende glad, som havde den aldrig før kendt Fryden 
ved at leve, aabner Fjeldverdenens nye Dag sin Favn mod Solen, 



Der, hvor vi lægger til med Baaden, gaar Bredden ud i Vandet som 
Mosebund med Dværgfyrretræer. Fra en Odde et Stykke fra os letter en 
lille Sneppe: »tjurut! tjurutic toner det skingrende, da Fuglen med spænd- 
stige Vingeslag sætter ud i en Bue over Vandet. Den sumpede Sti bærer 
hen over Mosetuerne og ind i Skoven af Gran og Birk og Fyr. Siden gaar 
man tørt over knitrende Rensdyrmos, og nu stiger det langsomt op over 
Fjeldet Snart lader vi Naaletræerne bag os, og kun Birkene følger. De 
er ikke saa høje, disse Birketræer, men de har smukt, hvidrødt Bark om 
Stammen, og alle Knopperne har aabnet sig for frodige, duftrige Blade. 
Oppe i en Grenkløft ligger en Bjærgfinke i sin Rede. Man ser kun Ho- 
vedet og Halen, som staar i Vejret. Nu letter han; thi han har ingen 
rigtig Tro til de fremmede — og flyver bort til Hunnen, som lokker henne 
i Skoven. Den lille Rede er hvid som Barken, vævet af lyse Straa, af 
Rensdyrhaar og Pilefrøenes Uld. De faar det varmt og fint omkring sig, 
de smaa Bjærgfinkebøm, naar de er krøbet ud af de grønblaa Æg. 

Hvor Fjeldbækken iler ned mellem spredte Birketræer, har Lapperne 
slaaet sig ned for Foraaret. Der stiger Røg op fra flere Jordhytter, 



Digitized by 



Google 



126 



LANDE OG FOLK 



Og et Par Hunde begynder at bjæffe. Og Bjæffet vokser og faar flere 
Stemmer, for der er blevet en hel Flok af disse paapasselige Vægtere, 
sorte, graa og hvide, som er blevet vækkede af deres Slummer og styrter 
ned ad Skraaningen. De farer frem mod de fremmede, som truer ad 
dem; de farer forbi dem for at tage dem bagfra under Bjæffen og vild 




Fig. 58. Fra Lapland. Søer, Elveleb og Fosser 2. Efter Fotografi ved Borg Mesch, Kiruna. 

Knurren. De er ikke til Sinds at lade sig lokke, disse stridhaarede Kra- 
bater med opadkrøUet Hale og spidse, friske Tænder. Nu aabnes Lemmen 
til den nærmeste Hytte, og en Lappepige stiger ud og tysser paa Hundene. 
Det er en stor, prægtig Hytte med Tørv over rejste Træstammer. Her bor 
Skum, Lappen med de mange Rensdyr, og Lappen, som æres mere end 
nogen anden af hans Folk, fordi han har dræbt en Mand. Skum har 
levet mange Aar, og han har en voksen Søn. En Dag mødte Sønnen 
Rensdyrlyven og kastede sig over Niddingen, men Tyven var stærkere 



Digitized by 



Google 



BLANDT LAPLANDS FJELDE 



127 



end han, og Sønnen laa under, og Niddingen drog Kniven mod ham. Da 
skød Skum. 

Vi faar ikke Skum at se; han er langt inde i Fjeldene. Men vi stiger 
ind i hans store Hytte. Trængt sammen nede ved Døren sidder nogle 
Nybyggerbøm fra den anden Side af Vandet. De har Helligdagsklæderne 




Fig. 59. Fra Lapland. Søer, Elveløb og Fosser 3. Efter Fotografi ved Borg Mesch« Kiruna. 

paa, er tavse og højtidsstemte. Henne ved Baalet med den store, sorte 
Kedel over sidder et Par unge Lappekvinder paa Birkeriset. Tæt og fint 
som en Ma^tte ligger Riset rundt omkring, med Rensdyrskind og Pelse 
langt ude i Kanterne. De har blaa Vadmelsskørter og blaa Tophuer paa, 
og Haaret falder i tykke Fletninger ned ad Ryggen. Paa Laaget-af Kisten 
bag ved sig har de Kopper og Sølvskeer og Sukkerskaal og en Form med 
Rensdyrost. »Pnorist, pnoristc, hilste de fremmede. »Pnoristc, kom det lav- 
mælt tilbage. Det var alt. De sidder tavse med ubekymrede Miner, ser 



Digitized by 



Google 



128 



LANDE OG FOLK 



engang imellem paa de fremmede og ler til hverandre. Naar de har kla- 
ret Kaffen i Panden, som varmes i Gløderne, hælder de den i en Kop, 
lægger et Stykke Rensdyrost paa, sætter det paa et Bræt med Sukker- 
stykker og rækker det frem til hver især efter Tur. Det skulde ikke mangle 
paa Gæstfrihed; men man lod sig ikke imponere af de fremmede. Her 
var Fjeldfolkets Jord og Arne, her var Fjeldet, det frie Vandrerfolks æld- 




Fig. 60. Fra Lapland. Søer, Elveløb og Fosser 4. Efter Fotografi ved Borg Mesch, Klmna. 

gamle Herredømme. Og her var højt til Loftet i Skums Hus, under de 
brunrøgede, stærke Bjælker, som spændte over Loftet rundt om den frie 
Aabning deroppe mod Himmelhvælvet. 

Vi siger Farvel til Lapperne og vandrer videre op over Fjeldet Vi 
stiger over lavplettede Stenrøser, over revnende Isbroer, over Bækkene, som 
risler og suser ind under, og lader bag os de sidste krogede Birke- 
buske. Nu har vi hævet os højt over Vandet og de mørke Skove. Naar 
vi vender os om, ser vi dybt neden for os den store, lange Mose og Landet 



Digitized by 



Google 



BLANDT LAPLANDS FJELDE 



129 



omkring den, — Moseskoven, hvor det spæde, lyse, grønne rundt om Bir- 
kene friskt og saftigt stikker af mod de smalle, mørke Granstammer, 
graabrnne Sumpe, hvor Smaagraner i spredt Orden trænger sig frem, saa 
langt de tør, paa den løse Grund, og hvor Dværgbirk og Pors træder frem 
som mørkebrune Streger og Pletter. Snart er det Moseland, som gaar ud 




Pig. 61. Fra Lapland. Søer, Elveløb og Fosser 5. Efter Fotografi ved Borg Mesch, Kiruna. 

mod Vandet, snart er det Skoven, hvis takkede Rand staar prentet imod 
det. Lange, smalle Odder skyder sig ud i Søen, og skovklædte Øer løfter 
sig over Vandspejlet. Og det glitrer, og det brænder af Solblinket derude 
som Milliarder af Sølvstjerner. Men bag den store Mose synker alting i 
Fjerndisens blaa Farve. I en lang fin Buelinie strækker sig den blaabær- 
blaa Skovkæde, og bag hver ny Højdelinie der langt borte lysner Farven 
og bliver stadig mere hyllet i Dis, indtil der endelig staar formet et 
Perlegraat, som Øjet lige formaar at skelne under Synsrandshimmelen, 



Digitized by 



Google 



130 



LANDE OG FOLK 



som viger tilbage, Tinder og Spidser med Sne i rødlig Glans ned gennem 
Kløfterne. 

Vi klatrer op over nogle Klippeblokke med store Snedriver imellem 
og er netop lige oppe paa den nøgne Fjeldvidde, da vi ser en Fjeld- 
rype staa frit mod Himlen paa en Klippepynt. Det graa og sortbrune i 
dens Dragt er som de graa, sortbrune Lavarter paa Klippen, og alle de hvide 




Fig. 62. Fra Lapland. Søer, Elveløb og Fosser. Motiv fra >Stora SjOfalletsc nedre Lab. 
Efter Fotografi ved Borg Mesch, Kiruna. 

Fjer som Snedriverne imellem. Den lægger sig et Øjeblik ned paa Klippen, 
men skønt den er vanskelig at holde fast med Øjet, saadan som den i 
Farver flyder sammen med Omgivelserne, maa den alligevel føle sig utryg 
under vort Blik; for med eet høres, to Gange gentaget, en snorkende Lyd, 
og Fuglen flyver op, flyver med raske Vingeslag lige ud over Fjeldsiden, 
hæver sig sejlende og staar stille med udspilet Bryst ligesom henrykt over 
det herlige ved at leve saa højt over Verden, — for saa atter med raske 
Vingeslag at svinge sig rundt om Fjeldet. 



Digitized by 



Google 



BLANDT LAPLANDS FJELDE 



131 



Det nøgne Fjeld heroppe ligger undertiden jævnt som en Slette, og 
andertiden synker det ned i dybe Dale, hvor Sneen, endnu midt om 
Sommeren, spænder sine hvide Broer, eller det løfter sig til Højdedrag, 
hvor den evige Is i frosne Strømme, Jøklerne, breder sig over store Felter 
mellem nøgne, sorte Spidser. 




Pig. 63. . Fra Lapland. HøjQelde og Gletschere 1. Efter Fotografi ved Borg Mesch, Kiruna. 

Paa den nøgne Fjeldvidde gaar vi hen over Rensdyrmos, som knitrer 
fint under Fødderne, over Kragebær og Blaalyng og smaa, ganske lave 
Tuer af Fjeldets Dværgbirk. Der ind imellem ligger Jorden nøgen, dækket 
af sort og gulgrønt Lav. Lavplettede Stene ligger strøede ud over Marken, 
eller der er en hel Stenrøs, hvor en og anden lille Enebærbusk kryber 
fladt hen ad Jorden. Men her findes ogsaa Blomster, som giver det karrige 
3jærg sin Farve og blide Skønhed. Blandt Rypebærlyngens Ranker, som 
kryber hen over den bare Jord med Qorgamle, lysebrune Blade, sidder 



Digitized by 



Google 



132 



LANDE OG FOLK 



det sorte Bær, som smager læskende bittersyrligt; men der sidder ogsaa 
smaa, nyudsprungne, hvide Blomster med de fineste lyserøde Borter paa 
Bægerrandene. Mod Jordbundens mørke Lavdække bryder sig Ørelyn- 
gens friskgrønne, moslignende Tuer, oversaaede med rosenrøde S^erner, 
og hvide som Elfenben lyser Fjeldprydens smaa Blomsterkalke. 




Fig. 64. Fra Lapland. HøjQelde og Gletschere 2. Efter Fotografi ved Borg Mesch, Kimna. 

Dette Aar er der Liv i Fjeldene. Det er et Aar, da Lemmingen i atal- 
lige Skarer vandrer over Bjærg og Dal, i Mose og Skov. Der ligger ikke 
mange Skridt mellem hver Gang, vi møder de smaa, sorte og gule Gna- 
vere. Det pipper ved Siden af os, og det lille Dyr rykker, skræmt fra 
Sans og Samling, tilbage under en Græstue med Snuden i Vejret, og de 
skarpe smaa Tænder blinker truende imod Fredsforstyrrerne. Og de smaa 
Dyr har al Grund til at være paa Vagt, for de søges af tusind Fjender. 
Den lille blaagraa Fjeldræv, som sover i sin Stenrøs, drømmer ikke om 



Digitized by 



Google 



BLANDT LAPLANDS FJELDE 



133 



andet end de smaa lækre Tingester, og Musvaagen, som sejler i Ringe 
højt under den blaa Himmel, den har Øje paa dem, og dens mjavende, 
fine Lyd, som af og til trænger ned til Jorden, er fuld af Længsel efter 
Lemmingen. Som vi gaar frem, støder vi undertiden paa smaa underlige 
graa Nøgler. Det er Nøgler med Lemminghaar svøbt omkring smaa hvide Ben. 




Fi^ 65. Fra Lapland. HøJQelde og Gletschere. KebnekaiseQeldeDe, set fra den søndre 
Gletscher af Kaskassatjåkka. Efter Fotografi ved Borg Mesch, Kiruna. 

Det er Resterne af den store Fjeldugles Maaltider. Man ser den paa langt 
Hold, naar den i Timevis sidder ubevægelig som en lille Sneklat paa 
Klipperyggen. Fjeldmaagen, som kommer i let, flagrende Flugt frem over 
Fjelddalen med det gulhvide Bryst lysende under sig, ogsaa den finder 
Livet herligt nu, da Fjeldet vrimler af Vildt, der er let at fange. 

Men der er ogsaa mange harmløse levende, som Lemmingen ikke be- 
høver at være bange for. Den lille Piplærke, som flyver op med rykkende 
Vingeslag fra sin Rede under en Sten, den er kun farlig for Fluerne, og 



Digitized by 



Google 



134 



LANDE OG FOLK 



Hjejlen, som ruger sine Æg i Laven, er endnu mere blid og fredsommelig 
end en Due. 

Hvor Fjeldbækken søger sin Vej mellem Højdedragene og breder sit 
Vand ud over mere flad Jord, kan der dannes en Fjeldmose, hvor vældige 
Tuer bærer Krat af Vidje og Bjærgbirk. Der løfter Engblommerne deres 




Fig. 66. Fra I^pland. HøjQelde og Gletschere. Somoslaki, set fra Turisthotellet ved Abiskojokk. 
Efter Fotografi ved Borg Mesch, Kiruna. 

smørgule Blomsterboller. Der synger Blaastrubesangeren, der kvidrer Lap- 
landspurven. Der kan man faa at høre den fine Fløjtetone fra Brokfug- 
len, naar den staar oprejst paa en Sten og vender sit sorte Bryst og sine 
urolige Øjne imod en. 

En Fjelddam breder sit Vandspejl mellem vidjeomkransede Bredder. 
Der flakker en Svømmesneppe om og roder med Næbet i Stærgræsset, 
som stikker op over Vandet, og det fine lille Hoved nikker sirligt frem og 
tilbage. 



Digitized by 



Google 



BLANDT LAPLANDS FJELDE 135 



Helt oppe mod de evige Snefaner trænger sig levende Liv. Ud af 
Klippespr^kken hænger Rosenrodens saftige Stilke og tindrer Bjærgsildrens 
violetrøde Blomsterstjerner, og midt i det kolde Smeltevand, som siver ud 
over Fjeldsiderne, blomstrer Sneranunklen og Isranunklen. Deroppe sidder 
Snespurven paa sin Sten i urent sort og hvidt som Klipperne og Sneen. 

Deroppe fra tegner Verden sig rundt omkring som et Drømmerige. 
Hvad der er smaat forsvinder, og Mennesker og Menneskeværk flyder 
bort. Alt det nærliggendes nøgterne Farver løses op i det fjernes. Endnu 
kan man dybt under sig se Blinket af et Vand, blaat som Turtens Blom- 
ster, og skimte Skov som disede grønne Felter. Endnu kan Bjærgrygge i 
deres Rødmen fremvise den graa Fjeldgrund. Men der udenfor smelter 
alting ind i det drueblaa. Og til sidst toner det drueblaa ud i lilla-rødt 
som Fjeldsmellens Blomsterrabatter og i askeblaat som BøUebærlyngens 
Bær. Alt bliver store Vidder og store Linier og Farver, som gør Himmel 
og Jord til eet. 



Digitized by 



Google 



ISLAND. 

AF TH. THORODDSEN. 

I. NATUR OG FOLKELIV. 

ISLAND kan af maoge Aarsager regaes til de mærkeligste Lande paa Jord- 
kloden, ingen Steder flndes en saadau Sammenblanding og Samvirken 
af underjordiske, vulkanske Kræfter og højnordisk Is og Sne; Frost o^ 
Ild har her i Aartusinder, ligesom i Nutiden, kæmpet om Herredøm- 
met, og denne Kamp har givet Island et Særpræg, saa at det har faaet en 
anden Naturbeskaffenhed end andre nordiske Lande. Den underjordi- 
ske Ild, som har skabt Landet, ytrer sig endnu i vore Dage paa saa 
mange Maader og med en saadan Kraft, at der tit kun findes faa Side- 
stykker paa hele Jorden. Ingen Steder i Europa findes en saadan Mængde 
Vulkaner og Kratere, Lavastrømme og hede Springkilder som paa Island, 
og de umaadelige Snemarker med deres Hundreder af Bræer kan kun 
sammenlignes med Polarlandenes Isdækker. Ofte bryder den vulkanske 
Ild frem under Jøklerne, saa at de sprænges og smelter og oversvømmer 
Lavlande og Dale med vældige Vandstrømme. Af og til bryder Ilden ud 
paa Havets Bund og har flere Gange af Lava og Slagger opbygget smaa 
Øer i Nærheden af Island. Videnskabelige Undersøgelser viser, at Island 
er en Rest af et meget større, vulkansk Land, som i ældgamle Tider 
strakte sig fra Storbritannien over til Grønland, men senere er sunket i 
Havet. Befolkningen er ogsaa en Rest fra svundne Tider, et nordisk For- 



Digitized by 



Google 



ISLAND 



137 



tidsfolk, som gennem tusind Aar i sin Ensomhed har bevaret sit Særpraeg, 
sit gamle Sprog, sin Litteratur og en gammel ejendommelig Kultur, som 
andre Steder forlængst er forsvunden. Nu er dette lille Folk efter en lang 
Dvale atter kommet i nærmere Berøring med Yderverdenen og er i trav\ 
Virksomhed med at bygge sit lille Samfund op i aandelig og materiel Hen- 
seende efter Nutidens Tarv. 

Vi maa dernæst minde om, at Island ligger midt i Atlanterhavet og 
berører med sine nordligste Tanger Polarkredsen. Island er næst efter 
Storbritannien Europas største (c. 1900 Kvadratmil) og ligger Vest for 
Trondhjems Stift 130 Mil ft'a Norge, 119 Mil Nordvest for Skotland og 55 
Hil fra Færøerne. Skønt Island har omtrent samme Flademaal som Tre- 
diedelen af Norge, er Indbyggerantallet kun 80,000. I det 12. Aarh. mener 
man, at der har været næsten 100,000 Indbyggere paa Island og samtidig 
i Norge 200,000, i Sverrig 300,000 og 500,000 i Danmark. H^s Forholdet 
na var som i Oldtiden, skulde Island have godt og vel en Million Ind- 
vaanere, og de kunde ogsaa godt leve der, hvis Landet var tilstrækkelig 
opdyrket, og Havets Skatte benyttedes tilbørlig. Folketallet i Oldtiden 
viser, at Islands Magtstilling i Norden maatte van« anderledes end senere. 

Paa Island er kun en smal Kystbræmme beboet, samt nogle mindre 
Lavlande og Dale. Det beboede Areal er saaledes ikke større end Sjælland 
og Fyn tilsammen, det øvrige bestaar kun af Fjelde og græsløse Ørkener. 
Kysten har paa Grund af de mange Fjorde og Bugter en Længde af 800 
Mil, og derfor er Beboelsen meget spredt. 

Den islandske Bjærgnatur er storslaaet og ejendommelig. I Kystegnene 
er der ofte en stor Afveksling, bratte Fjelde og spidse Toppe med utallige 
Bskke og høje Vandfald, men i de største Højder troner Jøklerne i ensom 
Majestæt med deres glitrende, snehvide Kupler. Bygdens Dale og Lavlande 
med de brede Floder, der snor sig igennem grønne Marker, de lyngbevok- 
sede Fjeldsider med de mange Fosser omgives Qernt og nær af Rækker 
af Bjærgtinder og stejle Klippevægge; det vilde og storslaaede blandes paa 
en behagelig Maade med mere milde Træk, de store Vulkaner og de brede 
iøkelknpler, sælsomt formede Fjeldtoppe, opskruede Lavastrømme og 



Lnde og Folk. I. 



Digitized by 



Google 



138 



LANDE OG FOLK 



græsløse Ørkener afbrydes og afveksler med grønne Enge, rislende Bække, 
mægtige Vandfald, kratbevoksede Fjeldsider og blinkende Søer. I smukt 
Vejr faar Fjeldene et ubeskriveligt mildt og blødt Skær, og Luften er saa 
klar og ren, at de Qerneste Snetinder staar skarpt udmejslede mod 
den dybe, blaa Himmel. Solnedgangene er ofte dejlige, især naar Solen 
staar op eller gaar ned bag ved de snehvide Jøkler. Medens det barske 
og storslaaede er fremherskende i de livløse, indre Ødemarker, har 

Bygderne ofte et smilende og 
venligt Præg, og man glem- 
mer helt, at Skoven mangler. 
Island er dog ikke ganske 
blottet for Skov, Birke- og 
Rønnetræer kan opnaa en 
Højde af 25—30 Fod paa 
nogle Steder, ellers er Krat- 
skovene i Almindelighed me- 
get lave og har ogsaa kun en 
ringe Udbredelse, men de har 
i Landnamstiden været ud 
bredt over en stor Del af det 
beboede Land, og man finder 
en Mængde Birkestammer i 
alle Tørvemoser. Kratskovene 
er tidlig blevne ødelagte af Faarene og ved Menneskenes Uforstand og 
daarlige Behandling. I de senere Aar er man begyndt at gøre forskellige 
Forsøg med Skovplantning, som dog endnu er i sin første Begyndelse. 

Islands Klippekyster har i Frastand ofte et vildt og dystert Præg, lod- 
rette, sorte og truende Klippemure stiger op af Havet, men naar man kom- 
mer nærmere, f. Eks. ind i Mundingen af de store Fjorde, bliver der mere 
Liv i Landskabet, Brændingen brydes mod de yderste Klippepynter, hvor 
ofte Tusinder af Alke, Søpapegøjer og andre Søfugle sidder i Rækker paa 
Klippeafsatserne, medens Skyer af hvide Maager lig hvirvlende Snefnug 




Fig. 67. Aftenstemning i Ønundarfjord. 



Digitized by 



Google 



ISLAND 139 

tumler sig ved Fjeldranden. Selve Fjorden begrænses af stejle Fjelde; en 
Mængde smaa Bække har skaaret sig Render i Fjeldsiderne og hopper og 
boltrer sig i smaa Kaskader fra den ene Afsats til den anden. Fjeldfoden 
og det smalle Kystland er grønt og græsbevokset, medens selve Fjeldet 
som oftest kun bestaar af mørke Klipper og Stengrund med hvide Sne- 
pletter i de højere Regioner. Fra Fjordbunden gaar en Dal ind i Landet 
ofie med en Række Gaarde paa hver Side af Elven ; undertiden forgrener 
Dalene sig ind imellem flere eller færre Bjærggrupper, Kamme og Spidser, 
ofte med ejendommelige Former, medens Bjærgrandene langs Fjordene og 
de længere Dale ligner Mure med Bastioner og Skydeskaar. Ved mange 
af Fjordene findes Handelssteder med hvid- eller rødmalede Træhuse, der 
meget ligner smaa norske Kystbyer. 

Den største Del af den islandske Kyst, Nord-, Øst- og Nordvest-Kysten, 
har dette Udseende, men Sydkysten har andre Former. Naar man paa 
Rejse til Island fra Syd nærmer sig denne Kyst, ser man først en endeløs 
Række af hvide Jøkler og Snefjelde hæve sig fra Havet, her er Islands 
indre Bjærgland højest (5—6000 Fod) og nærmer sig mest til Kysten, det 
dækkes her af den umaadelige store Vatnajøkull (150 Q Mil) samt andre 
store Snedynger og Bræer. Neden for disse Jøkler ligger en flad, sandet 
Kystbræmme, og ned paa denne strækker sig fra hver Kløft store og smaa 
Bræer, der udsender utallige større og mindre Jøkelelve med en stor Vand- 
masse og et meget foranderligt Løb. I Nærheden af Kysten træder Vest- 
mannøerne frem, fantastisk formede, stejle og sønderrevne Toppe af 
bnme og sorte Bjærgarter, omsværmede af Flokke af skrigende Søfugle. 
Paa Vejen til Reykjavik, Islands Hovedstad ved Faxebugten, passeres der- 
paa Halvøen Reykjanes, der næsten helt er dækket af Lavastrømme og 
Kratere: sjældent ses her en grøn Plet, de mørke Farver ere mest frem- 
trædende, kun hist og her hæver sig nogle Dampsøjler fra hede Svovl- 
Xilder, medens Atlanterhavets svære Dønning bryder mod de kulsorte Lava- 
klipper ved Kysten. Inde paa denne brede Halvø ses en uoverskuelig 
Række af kegleformede og savtakkede Fjelde. Uden for Næsset har der 
flere Gange været Udbrud i Havet, Øer er blevne dannet og er igen for- 

9* 



Digitized by 



Google 



140 



LANDE OG FOLK 



svundne, og paa nogle tilbageblevne Klipper havde den nu uddøde Geir- 
fugl, som ikke kunde flyve, sit sidste Tilhold. Efter at man er sejlet uden 
om Halvøens yderste Spids, kommer man ind i den brede Faxebugt, hvor- 
til Indsejlingen i godt 
Vejr er meget smuk og 
ejendommelig. Især 
er den gamle Vulkan 
SnæfellsjøkuU paa 
Bugtens Nordside im- 
ponerende; den en- 
keltstaaende, snehvi- 
de Kegle er helt dæk- 
ket af Isbræer, og om 
Aftenen ved Solned- 
gang gløder den i 
ubeskrivelig Farve- 
pragt. 

Mellem Reykja- 
nes-Halvøen ogde før- 
nævnte Jøkler stræk- 
ker Islands største 
Lavland sig op mod 
det indre, op til Gey- 
sir og Hekla. Det er 
den største Flade af 
frugtbart Land, der 
findes (70 Q Mil), det egner sig godt til Kreaturavl, og her holdes de fleste 
Køer. Her ligger Gaardene i Nærheden af hverandre og samles under- 
tiden i tætte Klynger til smaa Landsbyer. I disse Egne har man i de sidste 
Aar anlagt flere Andelsmejerier, som nu aarlig udfører flere Hundrede Tusind 
Pund meget godt Smør til England. Smaa Centrifuger findes nu næsten 
paa alle Gaarde i de tættere befolkede Egne, de var ukendte for 8 — 10 Aar 




Fig. 68. Hallormstad Skov. 



Digitized by 



Google 



ISLAND 141 



siden. Landbruget har gjort meget betydelige Fremskridt i den senere 
Tid. Fire Landbrugsskoler besørger nu de yngre Landmænds Under- 
visning, der findes mange Landbrugsforeninger, Dyrskuer o. s v., og paå 
Gaardene er mange Jordforbedringer blevet gjort. Aarlig drager nu mange 
islandske Bondesønner ned til Danmark for at faa Undervisning paa Land- 
brugsskoler, Folkehøjskoler o. s. v. Landbruget paa Island lider dog under 
de samme Vanskeligheder, som i andre Lande, Arbejdskraften mangler. 
Arbejdslønnen og Kravene til Levemaaden stiger efter en stor Maalestok, 
Landarbejderne drager til Byerne og Fiskerierne eller til Amerika. Byerne 
tiltager med rivende Fart, Reykjaviks Indbyggerantal er blevet mere end 
fordoblet i de sidste 10 Aar og er nu 10,000. Andre Dele af Landet egner 
sig bedst til Faareavl, især Nord- og Østlandet, og i disse Egne ligger Gaar- 
dene spredte over store Arealer; thi Faarene maa have en meget rigelig Plads. 
Man tror i Almidelighed, at Vejrliget paa Island er meget koldere, end 
det er i Virkeligheden, maaske har Landets gamle Navn nogen Skyld i denne 
Vildfarelse. Island har Øklima og opvarmes af Golfstrømmen, der om- 
kredser hele Landet, men maa dog i Vintermaanederne kæmpe med Polar- 
strømmen, som ofte fører Kulde, Taage og Is til de nordlige og østlige Kyster. 
Klimaet paa Sydlandet er forholdsvis meget mildt. Jorden kan her ofte 
om Vinteren være helt snefri i Maaneder, og Sneen ligger aldrig længe. 
Vintervejret i Reykjavik er mildt, men regnfuldt og stormfuldt. Sommeren 
har derimod en ringe Varme, saa Korn kan kun modnes i enkelte Aar, og 
Agerdyrkning har aldrig kunnet trives, heller ikke de almindelige Træer 
eller Træfrugter kan vokse paa Island, Birk og Røn trives godt, derimod 
ikke Naaletræer, af Bærbuske dyrker man Ribs og Solbær og Kartofler, 
Kaal og Rabarber dyrkes alle Vegne i Lavlande og Dale. Da Island er saa 
stort, er Vejrliget meget forskelligt i de forskellige Landsdele, og paa Nord- 
landet er der mere Fastlandsklima med en koldere Vinter med megen Sne, 
saa at man i enkelte Egne maa færdes paa Skier mellem Gaardene, men 
Skier er ukendte paa Sydlandet; Sommeren er paa Nordlandet ofte i Da- 
lene forholdsvis varmere end paa Sydlandet, og der er ikke saa megen 
Uro i Atmosfæren med skiftende Storm, Blæst og Regn. 



Digitized by 



Google 



142 LANDE OG FOLK 



En stor Plage for Nordlandet er den grønlandske Drivis, som i større 
Masser som oftest kommer hvert 4. eller 5. Aar og fylder hele Danmark- 
strædet mellem Island og Grønland. Mest ubehagelig er denne Gæst, 
naar den enkelte Gange kommer om Foraaret og ligger hele Sommeren 
til Begyndelsen af September, hvad der til al Lykke sjældent sker. Da er 
Sommeren paa Nordlandet meget kold med Regn og Slud og Snebyger; 
Græsvæksten og Havedyrkningen mislykkes, og al Trafik standser, Handels- 
skibene kan ikke komme ind til Havnene, og der bliver en stor Mangel 
paa Nødvendighedsartikler, da tunge Sager ikke kan sendes paa Heste- 
ryg tværs over Landet. Sommeren 1882 var hele Nordlandet og en Del 
af Østlandet blokeret af Drivis, Befolkningen led meget af Kulde, Regn og 
Sne, og Kreaturerne kunde ikke faa tilstrækkeligt Foder, da Græsvæksten 
var meget ringe. Dertil kom, at Folkene paa hver Gaard var syge af 
Mæslinger, som hærgede hele Landet og dræbte 1200 Mennesker. Paa 
Europas Fastland er Mæslingerne endemiske og anses for en forholdsvis 
uskyldig Børnesygdom, men naar de en enkelt Gang føres til afsides 
Egne, hvor de ikke hører hjemme, som f. Eks. Øerne i det stille Hav, Is- 
land eller Færøerne, har de ofte slaaet Befolkningen ned som Pest. Den 
berygtede Koleraepedemi i 1853 dræbte omtr. 4% af Københavns Befolk- 
ning, og en Mæslingeepedemi paa Island 1846 dræbte ogsaa 4^/^ af hele den 
islandske Befolkning. Islands yderste klippefulde Næs ved Polarkredsen 
er mest udsatte for Drivisens daarlige Indflydelse, og i disse Egne lever 
Befolkningen under meget vanskelige Forhold; men Isen bringer dem dog 
nogle Fordele, thi den fører meget ofle Sæler, Hvaler og Drivtømmer til 
Kysten. 

Islands Hovednæringsveje er Faareavl og Fiskeri, den første bliver 
der senere Lejlighed til at skildre. Fiskerierne beskæftiger 12—14,000 Menne- 
sker, og Havet omkring Island er et af de fiskerigeste i Verden. Før drev 
Islænderne en stor Del af Fiskeriet med aabne Baade, men det var en 
meget farlig Levevej i saa stormfulde Farvande; ved Faxebugten, som 
altid har været berømt for sine rige Fiskerier, dreves Fangsten mest om 
Vinteren, da Vejret altid er meget stormfuldt deroppe. I Åarene 1853—75 



Digitized by 



Google 



ISLAND 143 

draknede 2008 Mennesker ved Island, der omkom saaledes i disse Aar 3^/o 
af alle dem, der døde, ved Drukning. 

I de senere Aar fisker man mest med Dæksfartøjer, og den islandske 
Fiskerflaade vokser hvert Aar, man har ogsaa skaffet Damptrawlere, og 
paa Fjordene har man nu mange Motorbaade. Havet ved Island vilde 
være en uudtømmelig Rigdomskilde, hvis Landets Børn havde tilstrækkelig 
Kraft og Mandskab til at udnytte det, men den meste Fisk paa Fiskeban- 
kerne rundt om Island fanges af fremmede Nationer, især Franskmænd, 
Englændere og Tyskere. Man antager, at der aarlig ved Island fiskes for 
omtrent 60 Millioner Kroner. Sildefiskeriet er en betydelig Indtægtskilde 
for nogle Dele af Landet, især Nordlandet. Nordmændene har ogsaa der- 
oppe bygget flere Hvalfangerstationer, som har givet et godt Udbytte. Det 
islandske Fiskeri har gjort betydelige Fremskridt i den sidste Tid; man 
har anskaffet mange Fiskefartøjer, oprettet Assuranceselskaber, Navigations- 
skole o. s. V. Sild bruges meget som Agn, og i de sidste Aar har man 
opført en Mængde Frysehuse efter amerikansk Mønster til Sildens Opbe- 
varing, og dette har faaet stor Betydning for Fiskeribedriften. Island har 
mange Hjælpekilder og kunde føde en meget større Befolkning; nu da 
Næringsvejene er i Opsving, er der stor Mangel paa Arbejdskraft til Trods 
for meget høj Arbejdsløn i Sommertiden. Den islandske Befolkning har 
det ganske godt og kan aldeles ikke kaldes fattig; der er nu for Tiden en 
jævn, om end beskeden Velstand de fleste Steder, men rige Folk i euro- 
pæisk Forstand findes der meget faa af. 

Af de ejendommelige geografiske Forhold paa Island og den spredte 
Befolkning følger, at Samfærdselen i mange Retninger er vanskelig. Over 
Land gaar al Transport paa Hesteryg; Bygningstømmer, Kornvarer o. s. v. 
maa føres paa Heste ind i Landet, ofte mange Dagsrejser over Bjærge og 
Ørkener og mange rivende Elve. For hundrede Aar siden bragtes der kun 
faa Kornvarer til Island, og Handelsforholdene var i det hele meget daar- 
Uge; da brugte hele Landbefolkningen Stokfisk i Steden for Brød, og lange 
Karavaner hentede Fisken fra Syd- og Vestkysten til de fjernere Egne; 
saaledes sendtes der fra Bispesædet Holar paa Nordlandet hvert Foraar en 



Digitized by 



Google 



144 



LANDE OG FO LK 



Karavane paa 100 Heste til Sydlandet for at hente Fisk. Paa Holar var 
der den Gang i Bispegaarden sædvanlig 100—150 Mennesker, som spiste 
meget Fisk og dertil meget Smør, som man dengang opsamlede og gemte 
i mange Aar. Denne Tid er nu »en saga blotte; man spiser nu lige saa 




Fig. 69. Sommernat i Reykjavik. (Efter Fotografi.) 

meget Brød paa Island som i andre Lande, og kun meget lidt Stokfisk og 
næsten aldrig Klipfisk, som udføres til Italien og Spanien. 

For 30 Aar siden fandtes paa Island ikke en eneste Landevej, kun 
Ridestier, optraadte af Hestefødderne; nu er der især i Sydlandet blevet 
anlagt meget gode Køreveje, efter norsk Mønster, over lange Strækninger, 
men det varer længe, inden man faar anlagt Veje over hele det beboede 
Areal, og til Udbygderne anlægger man rimeligvis aldrig Veje. Enhver 



Digitized by 



Google 



ISLAND 



145 



rider paa Island, baade unge og gamle, og man kan næsten sige, at Is- 
lændingen færdes til Hest fra Vuggen til Graven. Nu har man dog skaffet 
sig en Del Køretøjer, som allerede benyttes meget i Sydlandet. I Reykjavik 
benyttes Cykler ogsaa, og andre af Nutidens Bekvemmeligheder, som Te- 
lefoner, elektrisk Lys o. s. v., har nu ogsaa fundet Vej til Island. Island 
har mange store Elve, som fører en meget anselig Vandmasse, da de ud- 




Fig. 70. GuUfoss, (Efter Fotografi.) 

springer fra de uudtømmelige Jøkler, men paa Grund af deres stærke Fald 
er de sjældent farbare for Skibe. For 25 Aar siden fandtes der saa godt 
som ingen Broer paa Island; man blev færget over i smaa Baade, og He- 
stene blev drevet ud i det iskolde Vand, maatte ofte svømme en Fjerding- 
vej og blev ført langt bort af den rivende Strøm, hvorved af og til nogle 
omkom. Under Isgangen om Foraaret kunde Elvene ofte afspærre Sam- 
kvemmet mellem Bygderne i længere Tid. Nu er dette helt forandret. 
Islænderne har, til Dels med stor Bekostning, bygget Broer over næsten 
alle de store Elve, som der kan bygges Broer over; paa Fladlandet^Syd 



Digitized by 



Google 



146 LANDE OG FOLK 



for Vatnajøkull findes, som før nævnt, mange meget forgrenede Jøkelelve, 
men paa Grund af deres store Foranderligbed kan man aldrig vente, at 
man kan bygge Broer over dem. Over en Mængde mindre Bygdeelve 
findes der ogsaa Broer. 

Samfærdselen til Søs var i gamle Dage ikke bedre end til Lands. For 
bundrede Åar siden havde Island kun een Gang om Åaret fast Postforbin- 
delse med Udlandet, ved et Regeringsskib, som kaldtes Falkeskibet, da det 
ogsaa skulde bente islandske Falke, som Kongen bavde Eneret til at lade 
fange. Falken bruges nu (bvid i blaat Felt) som Islands Mærke eller 
Vaaben. Indtil for 30 Aar siden var der ingen Skibsfart rundt om den 
islandske Kyst; naar man vilde rejse Søvejen til Reykjavik fra andre Han- 
delspladser eller sende tunge Sager, maatte man gøre en Omvej over Kø- 
benbavn. Det første Dampskib kom til Island i Aaret 1858, men Damp- 
skibsfarten er dog først rigtig kommet i Gang i de senere Aar, siden Is- 
land fik sine egne Finanser. Nu er der regelmæssig Dampskibsfart fra 
Købenbavn omtrent hver Uge om Sommeren og hver anden eller tredie 
Uge om Vinteren; desuden er der hyppige Dampskibsforbindelser med 
England, Skotland, Norge og Tyskland, og nu gaar om Sommeren gode 
Dampskibe i regelmæssig Fart rundt om den islandske Kyst og anløber 
omtrent alle Havne. 

Handelen paa Island er i den senere Tid blevet meget forandret. I 
Oldtiden drev Islænderne i Forening med Nordmænd Handelen, i det 
15. Aarhundrede var det hovedsagelig Englænderne, som handlede paa 
Island; de kom der op for at hente Stokfisk, som i den katolske Tid var 
en yndet Fastespise over hele Europa. Island var i Middelalderen saa 
berømt for sin Stokfisk, at Øen paa nogle gamle Kort ligefrem kaldes 
»Stokafiscac. I Begyndelsen af det 16. Aarhundrede blev Englænderne 
efter blodige Kampe fordrevet af Tyskerne, og omtrent i 100 Aar var 
Handelen helt tysk. Islænderne havde derfor i Reformationstiden megen 
Forbindelse med Tyskland, og mange studerede ved tyske Universiteter. 
Efter at Hansestædernes Overmagt i Norden blev knækket, indførtes den 
kongelige danske Monopolhandel paa Island, og Tyskerne blev fordrevet 



Digitized by 



Google 



ISLAND 



147 



Og deres Handelshus nedrevet. Monopolhandelen varede i 200 Aar og 
skadede Island meget i økonomisk Henseende. I Slutningen af det 
18. Aarhundrede indsaa man, at det ikke kunde gaa længer; Landet var 
blevet aldeles forarmet, og i 1786 blev Monopolhandelen ophævet paa den 
Haade, at alle danske Undersaatter frit maatte handle paa Island, men 
helt blev Handelen ikke frigivet før 1854. I det 19. Aarhundrede begyndte 
Næringsvejene lidt efter lidt at udvikles, men først efter at Island i 1874 fik 




Fig. 71. Fisken vaskes. Se S. 142—143. 

sin fri Forfatning og Raadighed over sine egne Midler, er der kommet 
riglig Fart i Tingene, og der er siden gjort store Fremskridt. For 50 Aar 
siden var hele Handelsomsætningen kun 3 Mill. Kroner; nu er den over 
20 Mill., skønt Befolkningen kun er tiltaget med 25,000. For 30 Aar siden 
var Handelen næsten helt dansk, nu drives 3 Fjerdedele af den af Islæn- 
dingeme selv, hovedsagelig over England. 

Da Island i 1874 fik sine egne Finanser, var der mange, som spaaede, 
at det vilde gaa galt med Statshusholdningen ; alt skulde bygges op fra 
nyt, der stilledes saaledes store Krav til den spredte og faatallige Befolk- 
ning. Men det er hidtil gaaet over al Forventning godt med Finanserne. 
Man har siden bygget lange Veje, mange kostbare Broer af Jern, samt 



Digitized by 



Google 



i 



148 LANDE OG FOLK 



mange offentlige Bygninger, ordnet Dampskibsfarten, Fiskeriet og Søfarten, 
gjort flere Forbedringer i Kommunalvæsen og Kirkestyrelse, omordnet 
Lægedistrikterne og forøget Distriktslægernes Antal fra 8 til 42, oprettet 
en Lægeskole, to Realskoler, et Seminarium, 4 Landbrugsskoler, en Naviga- 
tionsskole, en Haandværkerskole, flere Kvindeskoler, samt forbedret Al- 
mueundervisningen; man har oprettet en Landsbank, en Aktiebank og 
flere Sparekasser og Forsikringsselskaber, en Alderdomsunderstøttelse for 
Almuefolk o. s. v. Alt dette manglede for 30 Aar siden. Dette blev gjort, 
uden at den islandske Landskasse havde laant noget; der var ingen Stats- 
gæld paa Island, men derimod et opsparet Reservefond paa et Par Millio- 
ner. Nu er man dog begyndt at laane i de sidste Aar. Dog er Skatterne 
meget moderate, og der er kun Told paa Spirituosa, Tobak, Kaffe og Suk- 
ker. Naturligvis er det økonomisk set en stor Fordel for Island, at Landet 
ingen Udgifter har til Hær eller Flaade, ellers vilde man jo heller ikke 
have kunnet komme saa godt ud af det. 

I Oldtiden var Island som bekendt en aristokratisk Republik, men 
efter lange Slægtsfejder i det 13. Aarhundrede, hvorved Samfundet kom 
i en fuldstændig Opløsningstilstand, indgik Island i Aaret 1262 en Perso- 
nalunion med Norge saaledes, at Island skulde betale Skat til den norske 
Konge, uden at der skete nogen Forandring i Landets forfatningsmæssige 
Stilling eller Love. Islændingerne var ogsaa fritaget for al Militærpligt. 
Saa kom Island i 1380 med Norge under den danske Krone og forblev i 
Forbindelse med Danmark efter Kielerfreden 1814. Den gamle lovgivende 
Forsamling, Altinget, som var sygnet hen og ingen Magt havde længer, 
blev ophævet i Aar 1800, men 1843 genoprejst som en raadgi vende For- 
samling. I Aaret 1848 var der Tale om, at Island skulde inkorporeres som 
en Provins af Danmark, der skulde sendes 4 Folketingsmænd og 2 Lands- 
tingsmænd til den danske Rigsdag i København. Dette modsatte Islæn- 
derne sig af al Kraft, da de mente, at deres Interesser umulig kunde vare- 
tages paa den Maade, og de henviste til deres gamle Rettigheder som et 
særligt Land i Monarkiet, hvis Stilling ikke lovlig kunde forandres ved 
den danske Rigsdag eller den danske Grundlov. Fra den Tid begyndte 



Digitized by 



Google 



ISLAND 149 

den islandske Forfatningskamp, som først blev bragt til en foreløbig Af- 
slutning ved den nye Forfatning 1874, som Kong Cristian IX selv bragte 
Islænderne ved Tusindaarsfesten for Landets Bebyggelse samme Aar. 
Føreren i alle disse langvarige politiske Kampe var den islandske Histo- 
riker Jon Sigurdsson (ISll-^lSTQ), en i alle Retninger meget fremragende 
Personlighed. Ved Forfatningsloven fik Islands Alting lovgivende Myndig- 
hed og Bevillingsret og Landet sine egne Finanser. Nylig har Island ogsaa 
faaet sin egen Minister, en indfødt Islænder, som bor i Reykjavik, og 
dermed praktisk set et næsten fuldstændigt Selvstyre, skønt der endnu 
findes forskellige Mellemværender, mest af formel Natur, som man maa 
yente kan blive ordnet i den nærmeste Fremtid. 

II. VULKANER OG JORDSKÆLV, 

Island har længe været berømt for sine ildsprudende Bjærge, kogende 
Springkilder, Dyndvulkaner og Jordskælv. Hele Verden kender Hekla og 
Geysir, og det sidste Navn er blevet en international Betegnelse for hede 
Springkilder og bruges baade i Amerika og New Zealand. Allerede i Mid- 
delalderen var Islands Vulkaner berømte over bele Europa, og i denne 
Overtroens Tidsalder var de gyseligste Historier i Omløb om de rædsels- 
fulde Straffedomme, som fuldbyrdedes paa Island, hvor de ugudelige Sjæle 
ikke blot pintes i den evige Ild, men ogsaa i Havisens knugende Kulde; 
hver Gang Drivisen kom sejlende ind mod Kyslen, kunde man høre de 
fordømtes Jamren og Stønnen. De gamle Munkekrøniker opholder sig med 
synligt Velbehag ved Skildringen af de gruopvækkende overnaturlige Ting, 
som her gik for sig. De ildsprudende Bjærges brændende Lava og kogende 
Svovlpøle var synlige Beviser for de Kvaler, som de ugudelige kunde vente 
sig i Skærsilden. Den italienske Teolog J. C. Recupitius (f 1647) siger, 
idet han omtaler de islandske Vulkaner: »Gud vilde, at saadanne Aab- 
ninger skulde findes paa Jorden, for at Menneskene skulde have Helvedes 
og Skærsildens Kvaler for Øjnene og derved blive mere gydfrygtige.« Af 
de i&Iandske Vulkaner var det egentlig kun Hekla, som man kendte af 



Digitized by 



Google 



150 



LANDE OG FOLK 



Navn, og det blev almindelig antaget, at den var en af Underverdenens 
Porte, og at man her kunde se de fordømtes Sjæle hoppende og fljrvende 
i Helvedesilden. Anledningen til disse Sagn har sikkert været de mange 
Lavastykker, som under Udbruddene slynges op og ned fra Krateret. Op- 
fordringen til »at rejse til HekkenQeld« var ikke noget særlig fromt Ønske; 

Hekla omtales ofte under 
Navnet »HekkenQeldc i dan- 
ske Salmebøger og Postiller 
det 17. Åarhundrede og 
senere. 

I Middelalderen og senere 
gik der Sagn om, at man 
havde set mistænkelige Døds- 
sejlere med sorte Sejl paa 
Rejse til Island; Passagererne 
paa saadanne Skibe var lut- 
ter fordømte Sjæle, som skul- 
de indkvarteres i Hekla. Mun- 
ken Alberich fra Troisfontai- 
nes beskriver paa en drastisk 
Maade, hvorledes islandske 
Hyrder var Vidner til, at de 
faldne Sjæle fra det store Slag ved Fodevig (Aar 1134) i Form af sorte 
Ravne under frygtelige Veraab blev nedstødt i Heklas Flammer af sorte 
Djævle i nogle Gribbes Lignelse. De gamle Skrifter giver haarrejsende 
Skildringer af Heklas Omegn og selve Bjærget, som var udstyret med alle 
Rædsler for at være en passende Bolig for Mørkets Fyrste. Endogsaa 
Caspar Peucerus, Melanchtons Svigersøn, fortæller, at man i en Mils Af- 
stand kan høre, at Heklas Indre genlyder af de fordømtes Jamren, Graad 
og Tænderskæren. Han fortæller ogsaa, at man kan se de store Flokke 
af Ravne og Gribbe tumle sig i Flammerne, |og;naar disse Fugle op- 
løfter høje Skrig, saa sker der ofte Krig eller Drab i Nærheden. Denne 




Fig. 72. En Fiskers Tørringsplads. Se S. 142—143. 



Digitized by 



Google 



ISLAND 151 

Overtro om de islandske Vulkaner holdt sig længe i mange Lande, derimod 
har man aldrig paa selve Island næret nogen særlig overtroiske Forestil- 
linger om Vulkanerne; her havde man dem saa at sige daglig for Øje, saa 
Folk ansaa dem ikke for saa overordentlig mærkelige. 

I den sidste Tid er de fleste islandske Vulkaner blevet undersøgt, og 
det har vist sig, at Island med Hensyn til Vulkaner er et af Verdens mær- 
keligste Lande. Man kender nu 130 Vulkaner paa Island, hvoraf dog kun 
25 bar haft Udbrud i historisk Tid. En Vulkan eller ildsprudende Bjærg 
beskrives i Almindelighed som et kegleformet Fjeld, sammensat af Lava, 
Slagger og Aske, som er opkastet af Jordens Indre; de islandske Vulkaner 
er dog ingenlunde saa regelmæssig bygget; ofte har Udbruddene aldeles ikke 
opbygget Bjærge ; den underjordiske Ild er brudt frem paa det flade Land, 
og store Revner har udgydt umaadelige Lavastrømme, saa her har Udbrud- 
dene ikke været knyttet til Fjelde. Betegnelsen »ildsprudende Bjærg« pas- 
ser ikke paa alle islandske Vulkaner. Der findes paa Island tre Hoved- 
former for Vulkaner: kegleformede Vulkaner, Lavakupler og Kraterrækker. 
De kegleformede store Vulkaner er opbygget af vekslende Lag af Aske, 
Slagger og Lava, de ligner afstumpede Kegler med en brat Skraaning; i 
Toppen findes et stort Krater, en skaalformet Fordybning, hvorfra Lava 
og Aske kastes ud, og desuden findes der ofte flere Sidekratere, som er 
dannet paa Spalter, som gaar straaleformig ud fra Vulkanens Centrum. De 
fleste Vulkaner af denne Form er høje Fjelde, som oftest øverst dækket 
af Sne og Bræer, der smelter under Udbruddene. De største af disse Vul- 
kaner er ØræfajøkuU (6753 Fod), Islands højeste Fjeld, Øijeldjøkelen (5432 
Fod) og Snæfellsjøkelen (4577 Fod). Hekla (4961 Fod) er ikke kegleformet, 
men en aflang Ryg, spaltet efter Længden med en Række Kratere paa 
Spalten. Hekla er saaledes en Mellemform mellem en Keglevulkan og en 
Kraterrække. Lavakupler er som oftest store Vulkaner med ringe Hæld- 
ning og udhæver sig som vældige Skjolde fra Terrainet; thi Højden er 
meget ringe i Forhold til Omkredsen. Vulkaner af denne Form findes 
ellers kun paa Sandwichøerne i det stille Hav. De største af disse 
Lavakupler paa Island har en Højde af 4^5000 Fod og 2 Mils Tværmaal. 



Digitized by 



Google 



152 



LANDE OG FOLK 



Et godt Eksempel paa denne Vulkanform er Skjaldbreid, en smukt fonnet 
Kuppel, der som et bredt Skjold med hvide Snepletter hæver sig til en 
Højde af 3390 Fod bag ved de historiske Egne ved Thingvellir. 

Lange Kraterrækker i lige Linie efter Spalter i Jorden hører ogsaa til 
de almindelige Fremtoninger i Islands vulkanske Egne. Kraterne er byg- 
get op i Række efter hele Spal- 
tens Længde af sorte eller røde 
Slagger og Lava. Kraterne 
ligner ofle i Frastand kæmpe- 
mæssige Muldvarpeskud, men 
ved nærmere Undersøgelse 
ser man, at Højen er et Slagge- 
gærde rundt omkring en skaal- 
eller bægerformet Fordybning, 
og ofte er Sidevæggen blevet 
gennembrudt af den flydende 
Lava. De enkelte Kratere er 
som oftest lave og overstiger 
sjældent en Højde af 4 — 500 
Fod over Omgivelserne; de 
fleste er dog lavere (60—100 
Fod). Saadanne Kraterrækker 
er ofte meget lange; paa Rey- 
kjanes findes flere, som har 
en Længde af 1—1 Va Mil, og 
endnu længere Kraterrækker findes paa Nordlandet i Nærheden af Mjrvatn. 
Den største, som har haft Udbrud i historisk Tid, er dog Kraterrækken 
ved Skaptå, som i 1783 havde skrækkelige Udbrud, der var yderst fordær- 
velige for Island; denne Kraterrække har en Længde af 4 Mil og bestaar 
af omtrent 100 Kratere af forskellig Størrelse. Man finder ogsaa flere Steder 
paa Island Spalter, hvorfra Lavaen er vældet frem i store Strømme uden 
nogen synlig Kraterdannelse; mange af disse Spalter er smaa, men paa 




Fig. 73. Hvitaa neden for Gullfoss. Efter Fotografi. 



Digitized by 



Google 



ISLAND 153 



Syd-Island findes der dog en kolossal aaben Udbrudsspalte, som kaldes 
Eldgjå (Ildspalten); den har en Længde af 4 Mil og har gennemkløvet 
flere høje Fjelde; den har en Dybde af 4 — 500 Fod og begrænses af lod- 
rette Vægge, hvorover høje Vandfald styrter ned til Bunden. Spalten har 
paa tre Steder udgydt vældige Lavamasser, som er flydt ned i Lavlandet 
og danner store Lavasøer med et Areal paa 12—13 Kvadratmil. En lig- 
nende Spalte kendes, saa vidt man ved, ingen andre Steder paa Jorden. 

Alle Islands Vulkaner har i Tidens Løb frembragt en umaadelig Masse 
Lava, og Islands Lavamarker indtager derfor et Areal af mere end 220 
Kvadratmil, og de ligger som spredte store Pletter midt i Landet omkring 
de Vulkaner, hvorfra de stammer. De fleste af disse Lavamarker er frem- 
bragt ved mange Udbrud til forskellige Tider, og den største Lavamængde 
stammer fra forhistoriske Udbrud. Ved de store Udbrud ved Skaptå 1783 
strømmede der ud fra Jorden kolossale Lavamasser; i Løbet af 4— 5 Maane- 
der flød der fra den store Spalte Lavastrømme, som dækker et Fladerum 
af 10 Kvadratmil, Dale fyldtes, mange Aaer og Elve blev opdæmmet 
eller kastet ud af deres Leje, Søer udfyldtes, og andre dannede sig, store 
Herreders Overflade og Udseende blev aldeles forandret. Hvis denne Lava- 
masse, som fremkom ved et enkelt Udbrud, med dertil hørende Aske og 
Slagger, blev jævnt fordelt over Sjælland, vilde denne dækkes af et 6—7 
Fod tykt Lag Lava og Aske. Dette Udbrud var et af de største, som man 
kender paa Jorden, og det havde en skæbnesvanger Indflydelse paa Is- 
lændernes Liv og Næringsveje. Af alle kendte vulkanske Udbrud har 
dette været det mest fordærvelige for Island, og det varede længe, inden 
Befolkningen kunde forvinde Følgerne af de Ulykker og Ødelæggelser, som 
forvoldtes af denne skrækkelige Katastrofe. Ved disse Udbrud blev 8 Gaarde 
fuldstændig ødelagt og afbrændt, 29 mere eller mindre beskadiget, og to 
Kirkesogne var ubeboelige i to Aar. Men dette var ikke det værste; de 
fordærvelige Følger af Udbruddet strakte sig over hele Landet; Askesky- 
erne spredtes over store Dele af Island, og Luften var ofte saa formørket, 
at Skibene paa Havet udenfor ikke kunde se Landet, før de var tæt ved 
Brændingen. Solen kunde i Maaneder kun skimtes som en rød Skive paa 



og Folk. I. 10 



Digitized by 



Google 



154 LANDE OG FOLK 



Himmelen. Røgskyerne og Åskesøjlerae steg saa højt op fra Vulkanerne, at 
de kunde ses i 30 Mils Afstand, og en stor Mængde Aske førtes ned til 
Færøerne og Skotland. I Aarene 1783 og 1784 var Luften paa Island 
underlig uklar og diset paa Grund af det fine vulkanske Støv, som holdt 
sig svævende i Luftkredsen; dette Støv førtes ogsaa over den største Del 
af Europa helt ned til Italien. Den største Skade, som Udbruddene med- 
førte, var den fuldstændige Ødelæggelse af Græsmarkerne over en stor Del 
af Landet og derved af Bøndernes eneste Levevej, Kvægdriften. Da Græs- 
set enten var blevet svedet af Markerne eller overdækket med Aske og 
Dynd, døde Kreaturerne af Sygdomme og Sult. Vinteren efter og om For- 
aaret 1784 fik Kreaturerne alle mulige Sygdomme af den usunde Føde og 
døde i Massevis; paa mange Gaarde uddøde hele Kvægbesætningen, Bløer, 
Faar og Heste. Vinteren 1783—84 døde paa hele Island af Hornkvæg 11,500, 
Heste 28,000, Faar 190,600, det vil sige 50®/o af alt det Hornkvæg, der 
fandtes, 77 ^/o af Hestene og 82 ^/o af Faarene. Da Hestene er det eneste 
Samfærdselsmiddel paa Island, kan man let tænke sig, hvilken Indflydelse 
deres Død havde paa Samkvemmet; Levnedsmidlerne kunde ikke indtræCFe 
fra Købstæderne i rette Tid, og Folk døde af Sult endog der, hvor Hjæl- 
pen var lige ved. Da Vinteren 1784—85 ogsaa var slem, og Kreaturerne 
fremdeles led af de samme Sygdomme, og Luften stadig var fordærvet af 
vulkanske Dampe, saa indtraadte der Mangel og Elendighed hos Befolk- 
ningen, som fulgtes af Tyfus, Blodgang og Skørbug og andre Sygdomme; 
Folk spiste de mest uspiselige Ting, og da Fiskeriet ogsaa slog fejl, døde 
en Mængde Mennesker af Sult. lait døde paa Island i Aarene 1784 — 85 
som Følge af Udbruddets Virkninger omtrent 9500 Mennesker eller en Fem- 
tedel af hele Islands Befolkning. I de tre Kirkesogne, som laa nærmest 
Udbrudsstedet, døde 37% af alle Indbyggere. 

Lavastrømmenes Overflade er forskellig. Ofte er den meget ujævn, og 
Lavaen kaldes da af Islænderne takkede Lavastrømme (apalhraun), men 
undertiden er der store Plader i Overfladen, og da kaldes Lavaen Plade- 
lava (helluhraun). De første har en yderst ru Overflade, som ikke bestaar 
af andet end utallige porøse, skøre og klingende Lava- og Slaggestykker 



Digitized by 



Google 



ISTAND 



155 



med et takket og skrubbet Udseende, og de enkelte Lavablokke er dynget 
sammen paa den mest ubegribelige Maade. Lavaen er hurtigt blevet af- 
kølet paa Overfladen, og den størknede Lavaskorpe springer ved Bevægel- 
sen i utallige Stykker, mens Strømmen ruller frem; der høres derfor fra 
Lavaen, naar den er i Bevægelse, en knitrende og knaldende Lyd. Resul- 
tatet bliver, at Overfladen ser ud som et af Stormen pisket Hav. Saadanne 
Lavastrømme er ofte forholdsvis smalle og med høje Kanter og ligner i 
Frastand vældige Gærder eller Rygge. En Lavastrøm af denne Form er 




Fig 74. Transport af Tømmer. (Efter Fotografi.) 

meget vanskelig at passere ; Lavastykkerne er saa løst sammenføjet, at den 
mindste Berøring bringer dem i Ulave, man vakler og styrter hvert Øjeblik ned 
imellem Lavablokkene, kryber op igen og river sine Hænder til Blods paa 
de utallige Spidser og Takker. De store Lavamarker er især dannet af 
Lavaplader, som vel undertiden er jævne som et Stuegulv, men dog oftere 
brudt og kløvet paa mange Maader. Paa de glatte Overflader ser man 
utallige sammenfiltrede og snoede Lavareb, bøjet i lange Kurver efter den 
sejge Masses Bølgebevægelse. De fleste Steder er den oprindelige jævne 
Overflade ved Afkølingen sunket og brudt og spaltet i store Stykker ; her- 

10* 



Digitized by 



Google 



156 LANDE OG FOLK 



ved er Overfladen bleven meget ujævn med utallige smaa Høje, Rygge, 
Dæmninger og kedelformede Fordybninger; det er, som Isdækket paa en 
Fjord ved en voldsom Søgang var brækket i Stykker, og det hele saa 
pludselig var stivnet. I Pladelavaerne findes en uendelig Mængde Revner 
og Huller; nedenunder er den flydende Lava nemlig strømmet bort, saa 
at Overfladens afkølede Lavaplader dækker store, tomme Rum. Undertiden 
har den flydende Masse i længere Tid fulgt den samme Vej under Lava- 
dækket; efter Udbruddet findes der da paa disse Steder lange, rørformede 
Huler under Skorpen. Paa denne Maade er rimeligvis Islands største Lava- 
hule, Surtshellir, blevet til; den har sikkert i lang Tid tjent som Afløbs- 
rende for den glødende Lava. Denne Hule har en Længde af 839 Favne, 
og i den findes flere Sidehuler, smaa frosne Søer, og Hulen afsluttes af 
en Iskælder, et Kammer af omtrent 30 Fods Højde, opfyldt af meget 
smukke Issøjler og kæmpemæssige Istappe. Ofte findes meget store Rev- 
ner og Spalter i Lavastrømmene; den mest bekendte af disse er Almannagjå 
ved det gamle Tingsted Thingvellir; den har en Længde af P/j Mil og be- 
grænses mod Vest af 100 Fod høje, lodrette Klippemure, medens den øst- 
lige, sænkede Væg kun har en Højde af 30—50 Fod. I Lavaørkenen Oda- 
dahraun i det indre Højland findes endnu større Spalter med en Længde 
af 2—3 Mil. 

Foruden Lava kaster Vulkanerne Masser af løst Materiale ud. Slagger, 
Aske og »Bombere, kugleformede eller afrundede Lavaklatter eller Lava- 
draaber. Den flydende Lava i Krateret sønderdeles, pulveriseres og ad- 
splittes af de stærke Dampstød fra Vulkanens Indre, og samtidig høres der 
i Jorden en stærk Rullen og Torden, Knalden og Bragen. Naar Hekla, 
Katla eller andre større Vulkaner begynder at sprude, høres Knaldene ofte 
i Qerne Egne, og de underjordiske Drøn bebuder Indbyggerne, hvad der 
er paa Færde, længe før man har faaet Underretning om Udbruddet. Fra 
Krateraabningen hæver vældige Damp- og Askesøjler sig, hvis Form meget 
træfiende er blevet sammenlignet med en Pinie. Den 21. April 1766 havde 
Heklas Askesøjle en Højde af 16,000 Fod og den 5. Februar 1846 14,000 
Fods Højde; den er ofte betydelig højere under Udbruddene, men er ikke 



Digitized by 



Google 



ISLAND 



157 



blevet maalt. Paa Grund af Højden ses Vulkanernes Askesøjler i Qernl 
liggende Egne, skønt der ligger mange Bjærge imellem. Lavastykker slyn- 
ges under Udbruddene højt op i Luften og falder ofte ned langt fra Vul- 
kanen; ved Heklas Udbrud i 1510 blev en Mand slaaet ihjel af en vul- 
kansk Bombe i Skalholt, 6 Mil fra Bjærget. Ved Heklas Udbrud i 1766 
blev Lavastykker paa 3—4 Punds Vægt slynget 3 Mil bort, og en Slagge 




Fig. 75. Over Elven. (Efter Fotografi.) 

saa stor som en knyttet Haand faldt ned paa Nordlandet 22 Mil fra Hekla. 
Den finere Aske kastes højt op i Luften og spredes derfra vidt og bredt 
af Vinden over fjerne Lande og Have. Ved Katlas Udbrud førtes Asken 
til Bergen, ved Askjas Udbrud i 1875 helt til Stockholm o. s. v. 

I et saa bjærgfuldt og nordligt Land som Island naar selvfølgelig 
mange Vulkaner op over Sneliuien. Nogle fritstaaende, som f. Eks. Hekla, 
er ikke dækket af sammenhængende Snemasser, men der findes paa dem 
spredte, store Snedynger, som under Udbruddene har en forholdsvis ringe 
Betydning. Anderledes forholder det sig med de Fjeldgrupper, hvor de 



Digitized by 



Google 



158 LANDE OG FOLK 



vulkanske Udbrudssteder dækkes af store Jøkelmarker. Naar vulkanske 
Udbrud finder Sted under Jøklerne, brydes Bræerne i Stykker, smelter og 
oversvømmer de nærmeste Dale og Lavlande; saadanne Begivenheder kal- 
des af Islænderne for Jøkelløb. Under MyrdalsjøkuUs Snemarker ligger 
Vulkanen Katla skjult ; den har i den historiske Tid forvandlet tæt beboede 
og frugtbare Egne til Ørkener med sorte Slagger og Askemasser, som gennem- 
strømmes af smudsige, gulbrune Jøkelelve i utallige Forgreninger. Katlas 
Vulkankløft er mellem Udbruddene altid dækket af Sne og Is, og en stor 
Skredjøkel strækker sig fra Vulkanen ned paa Lavlandet. Under Udbrud- 
dene brydes Jøkelen i Stykker, og de store Landstrækninger oversvømmes 
af vældige Vandflomme med Tusinder af svømmende Isstykker, hvoraf 
mange er saa store som Huse. Paa Grussletten nedenfor, som har en 
Længde af 5 Mil og en Bredde af 4 Mil, kan intet Liv trives; de mange 
Bøndergaarde med vidtstrakte Enge, som fandtes her i Oldtiden, er blevet 
fejede bort, og de nuværende Indbyggere i disse Egne er for det meste 
flyttet 3—400 Fod op i Fjeldene, hvor der findes ganske frodige Græs- 
gange. Katla har haft 12 eller 13 Udbrud i den historiske Tid, hvoraf 
mange har været yderst fordærvelige for de nærmeste Egne. Af andre Jø- 
kelvulkaner er Skeidarårjøkull og ØræfajøkuU de mest kendte. Det største 
Udbrud af ØræfajøkuU fandt Sted i Aaret 1362; den Gang blev 40 Bøn- 
dergaarde og 2 Præstegaarde med Mennesker, Kreaturer og alt bortskyllet 
eller begravet paa en eneste Dag. Sagnet fortæller, at kun en enkelt 
Hyrde og en blisset Hest beholdt Livet; alt andet levende omkom. 

Baade Nord og Syd for Island har Udbrud fundet Sted paa Havbun- 
den, hyppigst dog uden for Reykjanes paa Sydvestkysten. Udbrudsvirk- 
somheden var her stærkest i det 13de Aarhundrede; da nævner Annalerne 
5 eller 6 Udbrud paa dette Sted. Slaggeøer dannede sig flere Gange, men 
forsvandt hurtigt igen. En saadan dannedes ogsaa 1783; paa Øen, som 
fik Navnet Nyø, blev der rejst en Flagstang, men Øen forsvandt kort efter 
med Flagstang og det hele. 

I et saa vulkansk Land som Island er Jordskælv naturligvis meget 
almindelige, især i Midtpartiet af Island, hvor de fleste Vulkaner findes. 



Digitized by 



Google 



ISLAND 159 

Paa den nordvestlige Halvø og paa Østlandet er Jordrystelser derimod 
meget sjældne. Det sydlige Lavland i Nærheden af Hekla og Katla er 
især udsat for stærke Rystelser og ligeledes Egnene ved Husavik og Kel- 
duhverfi paa Nordlandet. Paa begge Steder har stærke Jordskælv i de 
sidste Tider gjort megen Skade og forvoldt store Tab af Menneskeliv og 
Ejendom. Som Eksempler vil jeg kun nævne to Jordskælv, det ene paa 
Nordlandet og det andet paa Sydlandet. Saa stærke Jordskælv er til al 
Lykke temmelig sjældne, men mindre Rystelser, som kan gøre lidt Skade 
paa Bygninger, Gærder o. s. v., er meget hyppige. 

Om Morgenen den 25. Januar 1885 rystedes Bygden Kelduhverfi af 
et heftigt Jordskælv. Rystelsen varede i 2 — 3 Minutter med en saadan 
Styrke, at Folk hverken ude eller inde kunde holde sig oprejste. Nogle 
Huse faldt, andre blev kløvede, og flere gamle Lavarevner blev vekselvis 
trykket sammen og udvidet, og et Sted løsnede sig et Klippestykke af en 
Kubikfavns Størrelse, hvoraf en Trediedel før Jordskælvet laa begravet og 
fastfrosset i Jorden, rullede ned ad en Skrænt og vendte den nederste Side 
opad. Isen paa en nærliggende Sø, som havde en Tykkelse af Vs^V« Alen, 
blev sønderrevet i utallige Stykker, og disse dyngedes op som høje Gærder 
paa Søens vestlige Bred. Store Stykker frossen Jord løsreves fra Under- 
laget og blev staaende paa Kant. Paa de flade Sandstrækninger Vest for 
Søen blev Sandet kastet til Vejrs i 50 — 60 Favne høje Søjler, og næste 
Dag fandt man paa Sandet flere Jordfaldshuller, hvoraf de største havde 
en Omkreds af 60 — 70 Favne. Alle Gaarde i denne Egn blev mere eller 
mindre beskadigede, men intet Menneskeliv gik tabt. 

Jordskælvet i 1896 i Islands sydlige Lavland var endnu heftigere og 
gjorde meget mere Skade; hele det store Lavland rystedes ved flere vold- 
somme Stød (i Dagene fra den 26. August til den 6. September), som var 
meget ødelæggende for disse tæt beboede Egne. Af de derværende 1287 
Gaarde blev 161 fuldstændig ødelagt og 151 meget stærkt beskadiget; næ- 
sten alle de andre blev mere eller mindre beskadiget, skønt Husene ikke 
helt faldt ned. Her kan vi ikke nærmere beskrive denne Naturbegiven- 
hed, men vil kun skildre, hvorledes det gik til i Bygden Ølfus, som 



Digitized by 



Google 



160 LANDE OG FOLK 

blev ramt af Ulykken den 6. September; i andre Egne paa Lavlandet skete 
der noget lignende. 

Hele Natten mellem den 5. og 6. September føltes Jordrystelser over 
hele Lavlandet med enkelte stærkere Stød; Jorden kom ikke i Ro, 
men var i stadig vuggende Bevægelse. Kl. 2 om Natten opskræmtes man 
ved et nyt, uhyre voldsomt Stød, som føltes over hele Lavlandet, men dog 
ingen Steder saa stærkt som i Ølfus, hvor det gjorde flere Ulykker end 
nogen af de foregaaende Rystelser; her faldt 24 Gaarde til Grunden, og 20 
blev stærkt beskadiget. Det var et stort Held for Indbyggerne, at de allerede 
ved Stødet Kl. 11 om Aftenen, som her ikke gjorde videre Skade, var 
flygtet ud i det fri og havde indrettet sig paa at tilbringe Natten under 
aaben Himmel; thi hvis alle havde ligget i deres Senge, vilde sikkert mange 
været omkommet under Stødet Kl. 2, som var saa kort og kraftigt, at 
Husene faldt ned i et Nu. Natten var mørk og taaget. Ølfuså, den store 
Elv, som begrænser Bygden mod Øst, brød frem med voldsom Kraft, 
og der hævede sig paa dens Lagune en Flodbølge af 16 Fods Højde. Man 
var i den dødeligste Angst for, at den lavtliggende Bygd skulde blive 
oversvømmet, hvilket dog ikke skete. Folk stod skrækslagne i Grupper paa 
Marken, der gyngede under dem som i Søgang. Rummelen og Drønene gen- 
lød fra det ene Fjeld til det andet, saa at man ofte ikke kunde høre 
Ørenlyd; der var intet, man heller ønskede, end at det snart maatte 
dages, thi Mørket gjorde Tilstanden uhyggeligere. Kirkeklokkerne 
ringede stadig som til Ligfærd for den dødsdømte Bygd, Kirketaarnene 
af Træ svajede hid og did, men faldt ikke. Man kan tænke sig, hvilket 
Indtryk alle disse Rædsler maa have gjort paa Befolkningen, som skæl- 
vende i den kolde Nat, halvnøgne i ravende Mørke ventede deres Under- 
gang. Lige efter det stærkeste Stød Kl. 2 hørte man over hele Bygden 
omtrent i IV« Time en umaadelig Susen og Brusen som fra et stort Vand- 
fald; nogle troede, ;at det maatte være et vulkansk Udbrud i Nærheden, 
mens andre mente, at Havet var ved at bryde ind over Slettelandet. I 
Begyndelsen lignede Lyden en voldsom Tuden af en Dampfløjte. Larmen 
skyldtes en meget stor Springkilde, som var blevet dannet under Jord- 



Digitized by 



Google 



ISLAND 



161 



skælvet, og da det lysnede om Morgenen, saa man Dampsøjlen hæve sig 
6—700 Fod højt oppe i Luften, og inde i Dampen saas Vand og Damp- 
straaler skydende op, den ene højere end den anden. Disse Dampudbrud 
tabte dog snart deres Styrke, og de første Dage sprudede Kilden kun 10 — 12 
Alen, blev derefter lidt efter lidt mere spagfærdig, indtil Udbruddene stand- 
sede midt i September. Den næste Dag byggede man i Ølfus smaa Hytter 
af Tømmerstykker, sønderbrudt Bohave og Græstørv, og med disse maatte 




Pig. 76. Den nye Jernbro over Tjorsaa. (Efter Fotografi). 

man i nogen Tid lade sig nøje. I de sidste Nætter havde Køerne været ude, 
og derfor blev ingen af dem dræbt; den eneste Næring, de fleste Folk havde 
den første Dag, var Mælken, thi alle Fødevarer var begravet under Rui- 
nerne. Fra Bjærgene styrtede vældige Fjeldskred ned, og i andre Egne 
dannede der sig store Spalter tværs igennem Layland og Fjeld, hvoraf 
enkelte havde en Længde af IV« — 2 Mil; Vandløb og Søer forandredes, nye 
varme Kilder dannedes, mens andre forsvandt o. s. v. 

Varme Kilder^ Kulsyrekilder og Svovlkilder staar i en nær Forbindelse 
med Vulkanerne og er som disse som oftest knyttet til Spalter i Jordbunden. 



Digitized by 



Google 



162 LANDE OG FOLK 

Varme Kilder findes spredt over bele Landet; den mest bekendte af disse 
er den berømte Geysir. Kulsyrekildeme findes især paa Snæfellsnes, men 
Svovlkilderne er hyppigst, hvor Udbrudsvirksomheden i nyere Tid har 
været stærkest. De kogende Svovlkilder har en stor Indflydelse paa Bjærg- 
arterne, idet Stenene opløses, omdannes og forandres af de sure Dampe 
og endogsaa kan blive fuldstændig til Grød, saa at man ved Svovlkilderne 
altid finder en Mængde kogende Dyndpytter med alle mulige Farver; de 
er som oftest yderst uhyggelige og stygge og udsender en kvælende Svovl- 
stank. Disse Kilder afsætter ogsaa Svovl, Gibs og andre Stoffer. De mest 
kendte Svovllejer findes ved Myvatn i Nordlandet og Krisuvik i Sydlandet; 
paa begge Steder bar man i ældre Tider haft en betydelig Svovhninedrift, 
som nu ikke længer kan betale sig. 

Af varme Kilder findes Hundreder eller maaske Tusinder over hele 
Island; nogle er kun lunkne og tjenlige til Bad, andre er kogende og 
boblende, men enkelte springer af og til, kaster Vandstraaler op i Luften, 
af den Slags Kilder er Geysir den største. Geysir ligger ved det sydlige 
Lavland under et lille Bjærg (Laugafell) i en Gruppe af ca. 50 smaa og 
store kogende og boblende Lerpytter. Omkring Aabningen af Geysir 
har der dannet sig en flad Stenkegle (af Kiselsinter), afsat af det mine- 
ralholdige Vand, med en Skaal i Toppen, hvorfra et 70 Pod dybt Rør gaar 
lodret ned i Jorden. Mellem Udbruddene er Skaalen fyldt med varmt 
Vand, som i Overfladen har en Temperatur af 76 — 86^, nede paa Bunden 
af Røret er Varmen derimod meget højere, 120— 130^ Før et Udbrud hører 
man dumpe Drøn nede i Jorden, Dampmasserne forøges, og Vandet koger 
over Skaalens Kanter. Pludselig skyder en Vandstraale lodret op i Luften^ 
derpaa følger den ene efter den anden, højere og højere, 60 — 100 Fod, og 
undertiden højere. Vandstraalerne ses i Dampen som lodrette Søjler, men 
pludselig synker det hele sammen, og Skuespillet er til Ende. Man antager, 
at Damptrykket paa Rørets Bund er Aarsag til Geysirs Udbrud. 1 Dybet 
kommer Temperaturen paa Grund af Vandmassens Tryk betydelig over 
Kogepunktet paa Overfladen, men i det Øjeblik det varme Vand nede i 
Røret har opnaaet en højere Temperatur end den, der svarer til Vandets 



Digitized by 



Google 



ISLAND 163 



Tryk, forvandles det til Damp og slynger Vandsøjlen højt op i Luften; de 
Vandlag, som ligger nedenfor, befries derved fra Trykket og forvandles da 
ogsaa til Damp, og Udbruddet fortsættes, indtil det udslyngede Vand er 
blevet saa afkølet, at det forhindrer en videre Dampudvikling. 

Island skylder udelukkende de vulkanske Kræfter sin Tilblivelse; det 
er helt igennem opbygget af gamle og nye vulkanske Bjærgarter, som i 
Form af flydende Lava eller Aske og Stenbrudstykker er trængt frem paa Over- 
fladen fra Jordens Indre. Den største Del af Landet er dannet af en mørk^ 
vulkansk Bjærgart, der kaldes Basalty som ikke er andet end gammel Lava. 
Naar man sejler langs den islandske Kyst, især Øst- og Vestlandet, er 
Balsaltfjeldenes ejendommelige Former straks paafaldende; de stejle, næsten 
lodrette Fjeldsider viser sig som vældige 2000 Fod høje, sorte Mure, oven- 
til flade eller udtakkede med Bastioner og Skydeskaar. Disse Fjeldmure 
er opført af indtil 100 vandrette eller lidet hældende Klippelag, der under- 
tiden adskilles af tynde, røde Linier, bestaaende af Slagger og Aske. Hvert 
Klippelag har øverst og nederst Slaggeskorper ligesom Nutidens Lava, og 
inde i Stenen findes flere eller færre Blærerum, som viser, at Stenen en- 
gang har været flydende. Enkelte Steder afbrydes Basaltfjeldenes sorte 
Farver af lyse Fjeldskrænter og gullige eller blegrøde Fjeldtoppe; det er, 
som om der stadig laa Solskinspletter paa Fjeldene paa disse Steder. Denne 
lyse Farve skyldes en anden vulkansk Bjærgart, som kaldes Liparit; den 
optræder i mindre Indlejringer mellem Basaltlagene og undertiden i større 
særskilte Masser. Af denne Bjærgart findes der mange, til Dels stærkt far- 
vede Varieteter, og Fjeldsider, hvor denne Bjærgart er fremherskende, har 
ofte de mest skrigende Farver. Naar Lipariten bryder frem af Jorden som 
en glødende Masse og hurtigt afkøles, omdannes den til et kulsort Glas, 
som er kendt under Navnet Obsidian, men undertiden kan den paa Grund 
af Vanddampe blive porøs og svampet og bliver da til en lys, ja næsten 
helt hvid Pimpsten. Lavastrømme af Liparit, Obsidian og Pimpsten findes 
nogle Steder paa Island, saaledes Øst for Hekla ved Torfajøkel. 

Midten af Island optages af løse Bjærgarter, som kaldes Tuf og Breccie^ 



Digitized by 



Google 



164 



LANDE OG FOLK 






7^ 
3 



X 
» 

OB 

73 



w 



s. 




Digitized by 



Google 



ISLAND 165 



Og som bestaar af Aske og Grus, der er udkastet af gamle Vulkaner. 
Disse Bjærgarter kan være af meget forskelligartet Beskaffenhed. Nogle 
Tuffer er fine, andre meget grove, de har i Reglen en rødbrun eller gullig 
brun Farve. Naar Tuffen er opfyldt af en Mængde store, kantede Lava- 
stykker, kaldes den Breccie, men naar Lavastykkerne senere ved Elves eller 
Bræers Hjælp er blevet glattet og afrundet, kaldes Bjærgarten Konglomerat. 
Disse Tuffer danner et bredt Bælte tværs over Island, som paa begge Sider 
mod Øst og Vest begrænses af Basalt. Næsten alle Nutidens Vulkaner 
paa Island findes i Egne, hvor Tuf og Breccie danner Undergrunden. 

Man antager, at Island i Fortiden, i den tertiære Jordperiode, har 
været sammenhængende med Grønland og Skotland, at et vulkansk Land 
i de Tider strakte sig tværs over det nordlige Atlanterhav. Af dette Land 
er Island og Færøerne en Rest, det øvrige er forsvundet i Havet. Man 
har af Piantelevninger fra den Tid kunnet finde ud, at Aarstemperaturen 
paa Island dengang var omtrent den samme som nu i Nord-Italien. I den 
islandske Basaltformation findes hist og her Lag af forskellig farvede Ler- 
arter indeholdende Brunkul og fladtrykte Træstammer, som paa Island 
kaldes »Surtarbrandc I Leret har man flere Steder fundet vel bevarede, 
ældgamle Plantelevninger, som viser, at disse Lag er dannet under et me- 
get varmere Klima end nu. Imellem Udbruddene, som frembragte Basal- 
len og Tuffen, dannedes der Jordbund med yppig Plantevækst. Dengang 
fandtes paa Island udstrakte Skove af Løn, Eg, Hassel, Plataner, Valnød, 
Tulipantræer, vild Vin o. s. v. Skade at der dengang ingen Mennesker fand- 
tes til at fryde sig over al denne Herlighed. 

III. ET BESØG PAA EN ISLANDSK GAARD. 

En islandsk Dal begrænses som oftest paa begge Sider af sorte, stejle 
Basaltfjelde med Snepletter i de højere Regioner. Fjeldene viser sig i Al- 
mindelighed at være nogenlunde flade oventil, naar man bestiger dem; 
deroppe ses kun nøgne Grussletter, Stenblokke og Snedynger, men i det 
Qerne skimtes glitrende, hvide Jøkelkupler og takkede, vulkanske Bjærg- 
toppe, medens enkelte hvide Dampsøjler hæver sig fra varme Kilder eller 



Digitized by 



Google 



166 



LANDE OG FOLK 



vulkanske Kratere i de indre Ødemarker. Dalene er udhulet i den Fjeld- 
masse, vi staar paa, men de forsvinder for Øjet, og Blikket svæver frit 
over de store Vidder, uden at man lægger Mærke til de mange dybe Dal- 
render, som er skaaret ned i Plateauet, før man staar paa Randen af 
dem. Da aabner Dalen sig med et Svælg eller en uhyre Kløft, men naar man 
kigger fremover, bliver Udsigten venligere. Paa Dalbunden slynger Elven 
sig som et Sølvbaand gennem grønne Enge, for derefter langt borte at ud- 
gyde sig i Fjorden, der som en matpoleret Flade forsvinder ved den disede 
Horisont. I begge Dalsider ses ved Fjeldsiden med lange Mellemrum lyse- 
grønne Pletter, som ved nærmere Eftersyn viser sig at være de gødede og 

dyrkede Hjemmemarker 
eller Tun omkring Gaar- 
dene. Midt i disse grøn- 
ne Pletter kastes Sol- 
straalerne hist og her 
tilbage fra Bygninger- 
nes røde og hvide Gavle. 
Vi staar nu ved Dalren- 
den og ser nøjere paa 
vore Omgivelser; Fjeld- 
kanten er gennemgravet 
af Kløfter, Smaadale og Botner og opløses i en Mængde Kamme, Toppe 
og Bastioner, hvorimellem smaa og store Vildbække boltrer sig i Fosser 
og Kaskader; Hundreder af Vandløb fører Grus og Klippestykker ned til 
Fjeldets Fod og Dalen, og neden for hvert Hak i Fjeldet er der derfor en 
flad Gruskegle, som strækker sig ned ad Bjærgsiden til Dalbunden; hver 
lille Top og hvert Hak har ligesom et Timeglas efter Tyngdens Love ud- 
tømt deres Indhold ned paa det flade Land. Fjeldets Fod er plantebevokset, 
men Græsset har sjældent kunnet arbejde sig højere op end til midt paa 
Fjeldet; kun paa Rygge imellem Kløfter og Lavninger, hvor hverken Vand- 
flomme, Fjeldskred eller Laviner kan gøre Fortræd, strækker Plantedækket 
sig i længere Tunger opefter, men den øverste Halvdel af Fjeldsiden bestoar 




Fig. 77. Hekla lige efter Udbruddet i 1845. 



Digitized by 



Google 



ISLAND 167 

sjældent af andet end nøgne Klippeafsatser, Klippevægge eller Stendynger. Ved 
nøjere Eftersyn vil man dog finde enkelte Planteindivider søgende Skjul, 
Læ og Fodfæste mellem Klippeblokke og i Sprækker, og hvor Rækker af 
Kilder pipler frem mellem Klippelagene, er der ofte en frodig Vegetation 
af gulgrønne Mosser, som danner Jordsmon og bereder Vejen for de højere 
Planter. Selv i de stejleste Dalsider ser man Faarene spredt omkring 
for at opsøge de saftige og krydrede Fjeldplanter, som titter frem 
mellem Stenene; deres Hurtighed og Behændighed i at undgaa nedstyr- 
tende Stene og i at hoppe fra den ene Klippeblok til den anden er for- 
bavsende. 

Men vi befinder os endnu oppe paa Fjeldet og skal se at komme ned- 
efter; vi har i nogen Tid ligget i Telt oppe paa Højlandet midt imellem 
Jøklerne og trænger nu 
til at komme til Byg- 
den og faa en ordent- 
lig Seng. Vor Karavane 

bestaar af 8 Heste deraf ^^^ ^^* ^^ stykke af Kraterrækken ved Skaftaa (se 

' Side 151). 

tre med Kufferter, jern- 

beslaaede Kasser, hængt paa Kløvsadler og surret fast; de maa være stærke 
og godt pakket, thi naar Hestene drives i Trav og Galop, tørner Kuffer- 
terne hvert Øjeblik sammen med Brag og Smæld. Den lille islandske 
Hest er et klogt Dyr og utrolig sikker paa Benene, saa Rytteren behøver 
ikke at være bange, selv om det gaar i flyvende Fart gennem nedgravede 
krogede Ridestier, imellem Klippeblokke og over Tuer. I Taage og Sne- 
tykke har de et mærkværdigt Instinkt til at finde Vej. Oppe paa selve 
Højlandet findes der ingen Ridestier og ingen Stenmærker til at vise Vej; 
der maa man selv finde sig til Rette; kun paa tre eller fire Hovedveje over 
Ubygderne har Hestehovene i Aarhundreders Løb skabt nogle nedtraadte, 
bugtede Stier, som dog ofte forsvinder. Vor Vej fører nu ned ad en lille 
Sidedal til Hoveddalen, langs en Elv, som i utallige Fosser styrter af Sted 
over Basaltklippemes høje Terrasser. Først maa vi ride nedad nogle lange 
Snedynger, hvor en af Førerne gaar i Forvejen med en lang Alpestok for 




Digitized by 



Google 



168 LANDE OG FOLK 



at prøve Sikkerheden ; thi ofte er Snedyngeme undermineret af Fjeldbække, 
som man hører risle dybt nede i Kløfterne under Sneen ; at Folk og Heste 
pludselig styrter igennem, kan let ske. Elven maa passeres flere Gange, og 
Hestene er nødt til at balancere paa de glatte Klippeblokke midt i den 
skummende Strøm. Det gaar godt, og vi naar uden Uheld ned til Hoved- 
dalen. 

Nu nærmer vi os til den Gaard, hvor vi venter at kunne faa Natte- 
kvarter. Uden for Hjemmemarken, som omgives af et Gærde af Sten eller 
Græstørv, modtages vi af en Flok gøende Hunde, men Hestene ved af 
gammel Vane, at deres Angreb ikke er saa ilde ment, og tager det med 
forholdsvis Sindsro; vi kommer igennem Leddet og rider ad en indheg- 
net Vej op imod Vaaningshusene, som staar midt paa Tunet i en lang 
Række med Gavlene vendt ud til samme Side. Gavlene er ofte malet 
røde, hvide eller gule, men Husene er ellers grønne, da de er beklædt med 
Græstørv. Husene paa de fleste islandske Gaarde er bygget af Græstørv, 
som oftest med enkelte mellemliggende Lag af utilhuggede Kampesten, og 
indvendigt panelerede med Træ. Gaarden bestaar af en Række tætstiilede 
Smaabygninger med flere Trægavle paa Forsiden, men Kostald og Høla- 
der findes spredt omkring paa Hjemmemarken. De vigtigste af Beboelses- 
husene er: Folkestuen (badstora) med en dobbelt Række Senge, under- 
tiden afdelt i flere mindre Rum ; den findes som oftest bag de andre Huse, 
men er sammenbygget med dem paa tværs, og fra Hovedindgangen fører 
en lang Gang derhen. Her opholder alle Gaardens Folk sig om Natten, 
og naar de er inde om Dagen. Endvidere en Gæstestue, et Køkken (eld- 
hus) og Spisekammer (bur). Kakkelovne har man kun paa faa Steder, 
og Kul bliver meget dyre, naar de skal transporteres langt ind i Landet 
paa Hesteryggen, men Husene er paa Grund af deres Bygningsmaade meget 
lune. Af Udhuse sammenbygget med Vaaningshusene findes et eller flere 
Forraadshuse (skemma), samt ofte en Smedje og et Tremmeskur (hjallur). 
Ved Kostaldene fandtes før overalt aabne Høgaarde, hvor Høet gemtes til- 
dækket med Græstørv; nu har man mange Steder bygget Lader. Købstæder 
og Handelspladser paa Island bestaar næsten udelukkende af Træhuse og 



Digitized by 



Google 



ISLAND 



169 



ligner norske Kystbyer. Uden for Byerne har man ogsaa i senere Aar op- 
ført mange Træhuse, især i Nærheden af Kysten; Transporten af større 
Masser Tømmer paa Hesteryggen langt ind i Landet er baade vanskelig 
og kostbar. 




Fig. 80. Den gamle Vej gennem Almannagjaa ned til Tingsvoldsletten. (Efter Fot.) 



Pladsen foran Husene, mellem disse og Kaalhaverne og Kartoffelmar- 
kerne, er brolagt med flade Sten (stjett), og ved Hjørnet af Gaarden er 
rejst en stor Sten (Hestestenen) med en deri fastloddet Jernring, hvor den 
besøgende kan binde sin Hest; men hvis der er mange Heste, drives de 
ind i en Indhegning, for at de ikke skal løbe ud paa Hjemmemarken, Bon- 



Lande og Folk. 1. 



11 



Digitized by 



Google 



170 LANDE OG FOLK 



dens allerhelligste, hvorfra han faar Vinterfoder til Køerne og enkelte Ride- 
heste, som han særlig holder af. 

Korndyrkning er nu for Tiden ukendt paa Island, og alt Brødkorn 
importeres; i Oldtiden dyrkede man Byg paa enkelte Steder, men det har 
dog aldrig kunnet betale sig; det fugtige Øklima og den lave Sommer- 
varme er store Hindringer for Agerdyrkning og Skovvækst. Hele Landbe- 
folkningens Velfærd er knyttet til Græsvæksten. Bønderne lever derfor 
udelukkende af Husdyravl, væsentlig Faareavl. Kun en lille Brøkdel af 
Islands store Areal er dyrket Land, 3 — 4 Kvadratmil i det hele, men Faa- 
rene lever hovedsagelig af de vidtstrakte Græsgange i de ubeboede Egne, 
og det dyrkede Areal, Hjemmemarken (Tun) og en Del af Engene, er nær- 
mest til for Køernes Skyld. 

Hjemmemarkens Størrelse er meget forskellig, lige fra 3 til 30 Tdr. 
Land, det sædvanlige 8—10 Tdr. Land. Ved Frostens og Grundvandets 
IndQydelse dannes der i Hjemmemarkerne efterhaanden en Mængde 
ca. 2 å 3 Fod høje Tuer, som oftest uregelmæssig aflange Rygge og 
Forhøjninger, adskilt ved smalle Render; derved vanskeliggøres Høsten 
meget, og Jordforbedringen bestaar derfor hovedsagelig i at jævne og lægge 
Tuerne om. Sammenlignet med de tuede Flader giver en jævn Indheg- 
ning en meget større Avling, er lettere at slaa, og Gødningen fordeles og 
spredes bedre. Den største Del af Plantevæksten paa Tunet bestaar af for- 
skellige Græsarter, mens Engene er bevokset med Halvgræs, især Star- 
græsarter. Enghøet (uthey) benyttes som Foder til Heste og Faar, Hjemme- 
markens Hø (la5a) samt noget af det bedste Enghø som Foder til Køer. 
Høhøsten begynder i Slutningen af Juni eller Begyndelsen af Juli og varer 
i 9 — 10 Uger, ind i September; først slaar man Høet i Indhegningerne og 
dernæst af Udmarken. Man maa skynde sig og benytte Tiden, thi Som- 
meren varer i Regelen kun 15 Uger. Før Høsttiden maa Huse og Hegn 
repareres. Tørven skæres og tørres, Jordarbejder og Jordforbedringer ud- 
føres, Faarene røgtes og drives til Fjelds; efter Høsten maa Faarene hentes 
tilbage. Handelsrejser foretages o. s. v. Den egentlige Arbejdstid er saa- 
ledes meget kort. Fra Begyndelsen af Oktober til Slutningen af Maj er 



Digitized by 



Google 



ISLAND 



171 



Jorden som oftest frossen til 2 å 3 Fods Dybde, saa at Jordarbejder kun 
undtagelsesvis kan udføres i dette Tidsrum; dog er der i denne Hense- 
ende meget betydelig Forskel paa de forskellige Egne mod Nord og Syd. 
I særlig kolde Sommere, naar Drivisen blokerer Kysten, bliver Arbejdstiden 
endnu kortere; i de nord- 
lige Egne kan det hænde, 
at Høsten afbrydes af 
Snefald, og Køerne maa 
sættes i Kostalden. Mæn- 
dene slaar Høet, og Kvin- 
derne rager det sammen, 
spreder og vender det, 
naar det skal tørres af 
Solen, og samler det i 
større og mindre Stak- 
ke, naar man venter 
Regn. Naar Høet er 
blevet tørt, bindes det 
med Reb, flettede af He- 
stehaar, i 80—100 Pund 
tunge Bylter eller Knip- 
per, som passer til den 
ene Side af Hesten; to 
saadanne hænges hver 
paa sin Side af Kløv- 
sadlen og fæstes til Træpløkke, som er anbragt ovenpaa denne. En lang 
Række Heste, saaledes belæsset med Hø, den ene bunden til den andens 
Hale ved Tømmerne, trækker hjem til Gaardens Høgaarde eller Hølader. 
Høgaarde er firkantede Pladser med Græstørvshegn bag ved Staldene ; inde 
i disse samles Høet i lange og høje Stakke, som dækkes med Græstørv, 
og ofte lægges store Stene paa, for at Høet ikke skal blæse bort i de vold- 
samroe Vinterstorme. Det er kun meget sjældent, at Terrænforholdene til- 

11* 




Fig. 81. Øxaraas øverste Fos. (Efter Fotografi.) 



Digitized by 



Google 



172 LANDE OG FOLK 



lader, at Høet bringes hjem paa Vogne; paa Nordlandet stakkes Høet fra 
den afsidesliggende Udmark ofte paa Stedet og bringes saa hjem paa Slæ- 
der om Vinteren. 

En mellemstor velpasset islandsk Gaard kan let føde 7 — 8 Køer og 
5—600 Faar; desuden holdes der 8 — 10 Heste, men paa Grund af Landets 
Naturforhold bliver Faareavlen Hovedsagen. Paa Island holdes omtrent 
en Million Faar. Den islandske Faarerace er udmærket passende til den 
Natur, hvori den lever; det islandske Faar er meget nøjsomt og haard- 
ført og har en mærkelig sejg Modstandskraft mod det ublide Vejrlig; det 
hører til en Art, som i Oldtiden har været almindelig i det nordlige Europa; 
det har en meget kort og tyk Hale, ligesom Hoved og Ben og Ører er 
korte. Denne Race er nu de fleste Steder blandet og har kun holdt sig 
paa Øer og i Fjeldlande. Enkelte Væddere har fire Horn, men de er 
sjældne Undtagelser; ellers er de islandske Faar i Almindelighed kullede 
og hornede som i andre Lande. Om Vinteren drives de voksne Faar hver 
Dag ud paa Græsgangene, for at de selv kan søge Føde, og drives sotn 
oftest hjem om Aftenen. Hvor bedre Græsgange ligger langt burte fra 
Gaarden, holdes Udgangsfaarene i særlige Stalde, hvor de vogtes af Hyrden 
1 å 2 Mil fra selve Gaarden. Faarene maa skrabe Snelaget bort fra den 
underliggende Plantevækst, og undertiden maa Hyrden, som følger Flok- 
ken, hjælpe til med en Skovl; dog faar de som oftest noget Hø, naar 
Græsgangen er for daarlig. I meget slemt Vejr maa Faarene holdes inde 
hele Tiden ; under normale Forhold kan man vel regne, at de om Vinteren 
staar to Maaneder inde. Hvis Vejret er saa daarligt, at hele Faarebestanden 
maa staa længere inde, begynder Høforsyningen mange Steder at slippe op, 
og saa kan en større eller mindre Del af Besætningen dø af Fodermangel ; 
nu er man saa forsynlig, at dette meget sjældent sker, men i gamle Dage 
skete det ofte, til stor Skade for hele Landet. En enkelt Gang kan det 
hænde i de forrygende Snestorme, at baade Faareflokken og Hyrden om- 
kommer, fryser ihjel i Snedriverne. Fra Slutningen af April holdes Faarene 
sjældent inde, og i Midten af Maj indtræder Lammetiden. Lammene følger 
Moderen, indtil man begynder at vænne dem fra, naar de er omtrent fire 



Digitized by 



Google 



ISLAND 



173 



Uger gamle, i Midten af Juni; de holdes da borte fra Moderen om Natten 
i særskilte Lammefolde. I Slutningen af Juni eller i Begyndelsen af Juli 
drives Lammene paa Græs længere borte, men Moderfaarcne bevogtes og 
malkes hjemme ved Gaarden hver Morgen og Aften i Malkefolden. Af 
Mælken laves Smør, Ost og »Skyr«, en Slags oplagt Mælk, hvoraf Vallen 
udsies. Skyr er en Nationalret paa Island; den spises om Sommeren over 
bele Landet og opsamles ogsaa i store Kar til Vinteren. Sur Valle (s^ra, 
blanda) er Folkenes almindelige Drik i Høsttiden. Tidligere holdtes Malke- 
dyrene (Faar og Køer) om Sommeren mange Steder i Sætere, ofte højt til 
Fjelds; nu er disse næ- 
sten overalt nedlagt. In- 
den Faarene sendes til 
Fjeldgræsgangene i Slut- 
ningen af Juni, bliver 
Ulden klippet eller af- 
revet, og Lammene mær- 
ket. Enhver Bonde har 
sit Mærke, som skæres 
i Faarenes Ører, under- 
tiden ogsaa et Brænde- 
mærke paa Hornene. De forskellige Mærker, som fremkommer ved utal- 
lige Kombinationer af forskellig formede Hak, Takker, Rifter, Huller og 
Indsnit i Ørene, har særlige Navne og registreres i trykte Mærkebøger; 
uden dem kunde Bønderne ikke bevise deres Ejendomsret til Faarene, naar 
de kommer hjem om Høsten. Paa Fjeldgræsgangene maa Faarene skøtte 
sig selv, indtil de om Høsten, i den sidste Halvdel af September, bliver 
hentet hjem. Paa Fjeldene spreder Faarene sig over store Vidder, og fra 
hvert Bygdelag maa der sendes Mænd forsynet med Telt og Proviant for 
att lede efter Faarene og samle dem sammen, og dette kan nogle Steder 
tage 2 å 3 Uger. Tusinder af Faar drives nu til Bygden, samles i 
store Skillefolde, hvor de sorteres og uddeles til de forskellige Ejere. Fol- 
dene, som ofte kan rumtne mange Tusinde Faar, er enten firkantede eller 




Fig. 82. En Del af en ved Jordskælv beskadiget Gaard. 



Digitized by 



Google 



174 LANDE OG FOLK 



kredsformede ; de har en stor Indhegning i Midten (Almindingen), hvor 
alle Faarene først drives ind for derefter at udskilles til de tilbyggede 
Smaafolde eller Afdelinger for de enkelte Sogne og Gaarde. Ved denne 
Lejlighed samles alle Folk fra Bygden, saa Sorteringen af Faarene giver 
Anledning til en festlig Sammenkomst, hvor unge og gamle morer sig efter 
Evne ved Brydning, Kapridt og paa anden Maade. Paa Grund af Faare- 
avlen holdes et stort Antal Hunde, som er uundværlige for Hyrderne og i 
Almindelighed er kloge og kvikke Dyr. 

Kvægholdet paa Island er gaaet meget tilbage siden Oldtiden; Sagaen 
omtaler endog 100 Køer paa en Gaard; nu findes der meget faa Steder 20 
Køer eller derover. Hornkvægets Antal er dog steget noget i de sidste 
Aar, siden man begyndte at oprette Mejerier og kan faa afsat sit Smør til 
Udlandet (1906 fandtes 25,159 Stykker Hornkvæg). I gamle Dage var Smør- 
produktionen meget større end nu, skønt der var saa godt som ingen Smør- 
eksport; men dengang brugtes der i Hjemmene en Mængde Smør til al 
den Stokfisk, som spistes, og Brød var da en sjælden Vare. Afgiften af 
alle Gaarde betaltes i Smør, og alle Høstarbejdere og Daglejere modtog 
deres Løn i denne Vare. Paa Bispegaardene og Klostrene, hvortil der hørte 
en Mængde Landejendomme, opsamlede man ved Reformationstiden væl- 
dige Forraad af gammelt Smør; efter en Inventarieliste fra 1550 fandtes 
der paa Hélar Bispesæde med tilliggende Gaarde 770 Centner gammelt 
Smør. Siden 1900 er man begyndt at eksportere Smør, idet man i det 
sydlige Lavland har oprettet flere smaa Mejerier, som aarlig udfører 2 — 300 
Tusind Pund Smør til England. De islandske Køer, som er smaa af Vækst, 
malker gennemsnitlig 4 — 5000 Pund om Aaret, mange 6000 Pund og der- 
over, og man har Eksempler paa, at Køer har malket 8 — 9000 Pund uden 
at faa noget andet Foder end Tunhø. 

Af Heste holdes forholdsvis mange, da al Transport maa ske paa 
Hesteryggen (1906 fandtes 48,900 Heste). Den islandske Hesterace er op- 
rindelig som andre Husdyr kommet fra Norge, hvor der endnu findes en 
beslægtet Race (Fjordracen). De islandske Heste er smaa (50—54 Tommer 
høje), tykhaarede og temmelig uanselige, men de er kraftige og sikre paa 



Digitized by 



Google 



ISLAND 175 



Foden og udmærker sig fremfor de fleste Hesteracer ved deres store Ud- 
holdenhed og Nøjsomhed. De egner sig fortrinligt for et Fjeldland som 
Island og har adviklet sig efter den Natur, de lever i, mens Menneskene 
næsten intet har gjort til deres Udvikling og Forædling. Hestene bliver i 
Almindelighed meget lidt passet; de fleste maa selv søge deres Føde paa 
Græsgange baade Vinter og Sommer; i haarde Vintre omkommer derfor 
mange. Rideheste holdes dog paa Stalden de strengeste Vintermaaneder 
og fores med Tunhø eller Enghø, men Arbejdshestene faar, naar de en 
enkelt Gang fodres, kun det daarligste HøafTald. I Oldtiden havde man paa 
Island megen Morskab af Hestekampe, og man drev Hestene frem til at slaas 
og bides; den sidste Hestekamp blev holdt paa Nordlandet i Aaret 1623. 
Af andre Husdyr lindes kun en ringe Mængde; i Oldtiden holdt man Svin, 
som paa større Gaarde fandtes endnu i det 15. Aarhundrede, nu holdes 
de ikke mere. Høns, Ænder og Gæs holdes nogle Steder. 

Kun i Byerne findes Hoteller; i Bygderne maa enhver rejsende, som 
ikke foretrækker at bo i Telt, tage ind paa Bondegaardene, hvor der 
næsten altid er et lille Gæsteværelse. Om Sommeren bliver man ofte be- 
værtet med Laks eller Ørred og »Skyr«, og desuden kan man hos alle de 
mere velstillede Bønder faa mange andre Fødevarer af god Kvalitet, Lam- 
mekød, Fisk, Brød, Ost og forskellige islandske Retter, velsmagende og 
veltillavet. I det hele lever Landbefolkningen paa Island i Almindelighed 
bedre end Folk i tilsvarende Stillinger i mange andre Lande, og Fattig- 
dom er der meget lidt af, men rige Folk er ogsaa sjældne. Kaffe drikkes 
til alle Tider i Massevis; paa Island bruges aarlig 11 — 12 Pund Kaffe for 
hvert Individ, i Danmark kun 7 Pund. Gæstfriheden har før hos Befolk- 
ningen været ubegrænset; ingen betalte noget for sit Ophold, saa at en- 
kelte mere velstaaende Gaarde paa Alfarvej blev til Gæstgiversteder med 
gratis Beværtning. Mens de rejsende var sjældne, kunde dette til Nød 
gaa; men efter at Samfærdselen blev større, og især efter at udenlandske 
Turister i Mængde begyndte at søge til Island, kunde disse Skikke ikke 
holdes, og nu tager man de fleste Steder et lille Vederlag for Kost og Logi 
af dem, som kan betale; men mange indenlandske Folk af de lavere Klasser 



Digitized by 



Google 



17(5 



LANDE OG FOLK 



c/: 

O 



»5 






O & 

* S 

T 3 



P 
A 



o 



3 



II 

S 







Digitized by 



Google 



ISLAND 177 



betaler fremdeles intet. I enkelte mere afsidesliggende Egne tager man 
dog endnu slet ingen Betaling af nogen rejsende, og det kan hænde, at 
Bonden for at hædre sin Gæst desuden følger ham 2 å 3 Mil, naar han 
drager bort. 

Det kan ikke nægtes, at Livet paa en saadan islandsk Bondegaard 
former sig ensformigt, især om Vinteren, naar Samkvemmet med andre 
Egne er afbrudt, og man kun kan komme frem paa Ski eller Snesko og 
ikke kan benytte Heste. Nogle Gaarde ligger ogsaa saa langt til Fjelds, 
at det er en hel Dagsrejse at naa til den næste Nabo. Man prøver dog 
efter Evne at gøre Livet hyggeligt i de lange Vinteraftener. Naar Folkene 
sad i Folkestuen hver med sit Arbejde, Uldarbejde, Træskæring og andet, 
var der som oftest en, som læste højt af Sagabøger eller nyere Litteratur, 
eller man »kvad Rimerc, reciterede rimede Heltesagn, sat i Vers efter æld- 
gamle franske Ridderromaner fra Middelalderen, eller versificerede Eventyr- 
sagaer. Versemaalene var ofte meget kunstige med en Mængde Omskriv- 
ninger og Eddaudtryk, som dog enhver forstod, da han havde faaet dem 
forklaret fra Barndommen af Der findes vist ikke nogen Almue i noget 
Land med en saa udpræget Sans for kunstfærdige Rim og Lejlighedspoesi 
som den islandske, og den daglige Læsning af Sagaerne og den stadige 
Syslen med nationale Kvad og rimede Fortællinger har sikkert mægtig 
bidraget til at bevare det islandske Sprog uforandret gennem Aarhundreder. 
Enhver Almuesmand læser de gamle Sagaer lige saa let som sin Avis, og 
skønt der nu er lavet en Mængde nye Ord for nye Begreber, saa er Sproget 
i det væsentlige det samme som i Oldtiden. Af samme Aarsag findes der 
ingen Dialekter paa Island; selv i meget afsidesliggende Egne, hvis Beboere 
næsten aldrig træffes, er Sprogforskellen saa lille, at kun en øvet Sprogfor- 
sker kan høre og finde nogle smaa Forskelligheder, som ikke har den 
mindste Betydning for den daglige Forstaaelse. Islænderne har gennem 
alle Aarhundreder været et meget litterært Folk, og der udgives vist ingen 
Steder saa mange Bøger og Aviser i Forhold til Befolkningens Størrelse 
som paa Island. 

I ældre Tider stod den islandske Husflid paa et højt Trin. Naar 



Digitized by 



Google 



178 



LANDE OG FOLK 



Sommerarbejdet var ovre, var der rigelig Tid om Vinteren; man havde 
intet andet at gøre end at passe Kreaturerne; nogle af Mændene rejste til 
Kysten for at tage Del i Vinterfiskerierne ; men de Folk, Kvinder og Mænd, 




Fig. 84. En af Geysirkilderne, den evig kogende Tata. (Efter Fotografi.) 

som blev tilbage, beskæftigede sig i de lange Vinteraftener med Indendørs- 
arbejde, især med at tilvirke og forfærdige de for Hjemmene nødvendige 
Klæder og Brugsgenstande. Ofte blev der saa et Overskud af Produktio- 
nen, som man kunde anvende som Byttegenstande mod udenlandske og 
indenlandske Varer. Man vævede Vadmel og Sadeldækkener, strikkede 



Digitized by 



Google 



ISLAND 179 



Strømper, Trøjer og Undertøj o. s. v. Husfliden udviklede sig tidlig til 
KanstQid. De dygtigste Kvinder beskæftigede sig med Broderier og Flos- 
vævning, mens Mændene udførte Kunstskærerier i Træ, Horn og Ben, 
samt Metalarbejder i Guld, Sølv og Bronce, da baade Kvindedragterne og 
Ridetøjet blev smykket paa forskellig Maade. De islandske Kvinders Høj- 
tidsdragt med den hvide frygiske Hue og Sløret og de mange Smykker, 
som ofte gik i Arv fra Slægt til Slægt, er meget smuk; til den bruges en 
Mængde Sølvsmykker, Bælter, Pandebaand, Diademer, Halskæder, Knapper, 
Naale, Spænder og Maller, samt Sølv- og Guldbroderier. Almindelig Hus- 
geraad, Sengeheste, Mangler, Madkar, Skeer, Sadler og Ridepiske, var ofte 
prydet med kunstnerisk snittede Ornamenter og Indskrifter. Denne Hus- 
flid er nu ved at forsvinde, og kunstnerisk udførte Brugsgenstande maa 
vige Pladsen for billige udenlandske Fabriksprodukter, Tilvirkningen af 
Vadmel og Strømper betaler sig ikke mere; en lille Industri efter fremmed 
Mønster er nu ogsaa ved at opstaa i selve Landet. Arbejdskraften paa 
Gaardene er nu meget mindre og dyrere end i gamle Dage, thi en stor 
Mængde unge Folk drager til Byerne, Fiskerierne og til Amerika. Den 
ejendommelige ældgamle Kultur forsvinder for kosmopolitisk Hastværks- 
arbejde og Halvdannelse. 

IV. AFSIDESLIGGENDE BYGDER. 

I. HORNSTRANDENE. 
Paa Islands nordvestlige Halvø, som er gennemskaaret af en Mængde 
Fjorde, strækker de yderste Spidser sig op til Polarkredsen i Danmarks- 
sundet eller Grønlandshavet. Den nordligste Pynt hedder Horn eller Kap 
Nord, og Kyststrækningerne til begge Sider kaldes Hornstrandene. Disse 
Egne hører til de af Naturen mest stedmoderlig behandlede paa Island. 
Fjeldene er dækket af Jøkler og Sne, og Bræer strækker sig ned i de fleste 
Dalfører. Sorte BasaltQelde findes alle Vegne, med skarpe og truende 
Former, Fjeldsiderne falder overalt stejlt af mod Kysten, Lavland eller 
Kystland findes ikke, Beboelsen er knyttet til nogle korte Dale og cirkel- 



Digitized by 



Google 



180 LANDE OG FOLK 



formede Botner, som skærer sig ind i Fjeldmurene. Fjeldene er fuldstæn- 
dig nøgne og golde, Klipper og Ur afvekslende med Snedynger, og selv i 
Dalene varer Plantevæksten kun i 3 Maaneder. Samfærdselen mellem de 
enkelte meget spredte Beboelsessteder er meget vanskelig: ved Kysten Skær 
og Brænding, mellem Dalene skarpe Fjeldkamme, hvor man selv om Som- 
meren har stort Besvær med at bringe Hestene over paa halsbrækkende 
Stier. Klimaet er raakoldt, Drivis en stadig Gæst, om Sommeren tidt Taage 
og Regn, undertiden Snebyger, naar Isen er i Nærheden. Man skulde 
ikke tro, at en saadan Kyststrækning var beboet, men i Oldtiden har den 
udmærkede Flangst af Sælhunde og Hvaler og de store Masser Drivtømmer 
lokket Nybyggere derop, og siden har Beboelsen holdt sig under vekslende 
Kaar. Beboerne har meget lidt Forbindelse med Omverdenen og er selv- 
følgelig meget fattige. En fornem Høvding fra Rogaland i Norge, Ønund 
Ofeigsson Træfod, som flygtede for Kong Harald Haarfagre efter Slaget i 
Hafursfjord, hvor han mistede sit ene Ben, bosatte sig paa de sydlige Horn- 
strande under den stejle Fjeldpynt Kaldbakur, men han beklagede sig dog 
i en Vise, som endnu er bevaret, over, at han havde gjort et daarligt 
Bytte ved at bortbytte sine Agre i Norge for Kaldbakur ; og det kan man 
slet ikke fortænke ham i. Ønunds Søster Gudbjørg blev Kong Olaf den 
Helliges Oldemoder. 

Sommeren 1886 berejste jeg i August og September Maaned den øst- 
lige Kyststrækning op til Horn. Denne Kyst var ikke blevet besøgt af 
nogen fremmed eller islandsk rejsende siden 1754, da Naturforskeren og 
Digteren Eggert Olafsson rejste der, og han naaede dog ikke at se mere 
end Halvdelen. Jeg var meget uheldig med Vejret; thi mens jeg hele 
Juli ved Nordkysten af Bredebugten havde kunnet glæde mig ved det 
smukke Vejr, saa var derimod Vejret i August ligefrem afskyeligt. Drivisen 
var netop ved at forlade Kysten, som var fuldstændig indhyllet i den hvide, 
kolde og klamme Taage, som plejer at være Drivisens stadige Ledsager, 
og hele August regnede det uafbrudt, naar det ikke sneede. Høhøsten 
slog fuldstændig fejl i denne Del af Landet, og da jeg i Begyndelsen af 
September tiltraadte min Tilbagerejse, havde man ikke paa et eneste Sted 



Digitized by 



Google 



ISLAND 



181 



paa hele denne Kyst kunnet faa den mindste Smule Hø tørt; dette er en 
stor Ulykke for Bønderne, da de saa om Efteraaret maa slagte en stor Del 
af Besætningen og derved ødelægger den Kapital, som de i Fremtiden 
skal leve af. 

De egentlige Hornstrande begynder paa Østsiden Nord for Reykjar- 
Qord, hvor der er en lille Handelsplads, den eneste paa denne Kyst. 
Vi besøgte først et lille Fiskeleje, som hedder Gjøgur, hvor Indbyg- 
gerne hovedsagelig lever af Hajfiskefangst om Vinteren. Fra Januar til 
Midten af April ligger 
de med deres smaa aab- 
De Baade flere Mil til 
Søs, ofte i flere Uger; 
der er sædvanlig 9—11 
Fiskere paa hver Baad ; 
de er altid daarlig ud- 
rustet, og i den svære 
Søgang, i Snestorme, i 
10—20« Frost, kan det 
sandelig ikke være noget 
behagelig Liv, de fører. 
I nordlige og østlige 
Storme kan de slet ikke 

lande paa Grund af den stærke Brænding og lider da ofte af Mangel paa 
Vand og Fødevarer. Hele Uger kan de ofte ligge ude paa Havet i Frost 
og Kulde og den længste Tid i Mørke; thi paa den Tid er jo Dagene meget 
korte saa tæt ved Polarkredsen. Naar de skulde sove, maatte de ligge paa 
Tofterne under vaade Sejl; varm Mad fik de aldrig paa disse Togter, og 
ofte var deres Fødevarer haardfrosne eller halvt fordærvet af Søvand. Det 
er mærkeligt, hvad Mennesker kan taale, naar de fra Barndommen er 
vænnet til Strabadser; dette Liv var i disse Egne dengang noget selvfølgeligt, 
som ingen gjorde Ophævelser over; nu er Hajfangst fra Baad begyndt at 
gaa af Brug paa Grund af de lave Tranpriser. Da vi besøgte Fiskerlejet 




Fig. 85. Basaltfjeld ved Isef]ord. 



Digitized by 



Google 



182 LANDE OG FOLK 



Gjøgar, herskede der stor Fattigdom der, og nogle var nylig døde af Skør- 
bug. Intetsteds paa Island spises Hajfiskekød saa meget som i disse 
Egne. Kødet skæres i Strimler, hænges op, tørres og speges, og spises et 
halvt eller helt Aar efter. Strimlerne fra Bugen paa Hajerne anses for det 
lækreste. Tre eller fire Aar gammel Hajfisk anses af mange for det bedste, 
for ikke at tale om, naar den er endnu ældre, men i fersk Tilstand er den 
meget farlig, og det hænder ikke sjældent, at fattige Folk pludselig dør, 
naar de i knappe Aaringer er nødt til at spise Hajfisk, som ikke er til- 
strækkelig gammel. 

Rejsen mod Nord var en af de besværligste af mine mange Rejser paa 
Island. Her kunde man kun med den største Anstrengelse faa Hestene 
frem; Forbindelsen mellem de enkelte Gaarde kan som oftest kun ske ad 
Søvejen eller til Fods, og Indbyggerne er om Vinteren fuldstændig afskaa- 
ret fra Samkvem med Yderverdenen. Ski, som dog bruges saa meget i 
det nordlige Island, anvendes ikke her, men Indbyggerne brager derimod 
nogle ejendommelige Snesko (thrdgur), der ligner de nordamerikanske 
Indianeres Snesko. I et Tøndebaand bliver der vævet et Net af Læder- 
remme, og dette bindes under Fodsaalen. Det er ejendommeligt at se en 
Mand gaa paa disse Snesko; Benene maa holdes langt fra hinanden, for 
at Tøndebaandene ikke skal komme i Kollision, og Benene kastes veks- 
elsvis frem, saa at Legemet kommer i vuggende Bevægelse. 

Fjordene er her sjælden brede, og Fjeldarmene, som adskiller dem, 
høje og smalle og meget bratte; det er derfor yderst anstrengende for 
Heste og Mennesker stadig at klatre op og ned. Ofte maa man med den 
største Varsomhed følge smalle Stier højt oppe i Fjeldskredene eller øverst 
oppe paa smalle Klippeafsatser, hvor Brændingen tordner flere Hundrede 
Fod nedenfor, eller Hestene maa balancere paa glatte Klippeblokke laogs 
Havet lige i Havbrynet, hvor Søvandet ofte sprøjtes over Karavanen. Ofte 
maa Bagagen læsses af eller bæres, mens hver Hest bliver ført for sig i 
Tømmerne over de farlige Steder. I Dalene havde vi stadig Regn, og paa 
Fjeldryggene sneede det jævnlig; vi maatte ofte vade i Sne til Knæene, 
mens vi hvert Øjeblik maatte hjælpe Hestene, som sad fast i Snedyngerne, 



Digitized by 



Google 



ISLAND 183 

Og naar vi saa kom længere ned over Fjeldet, maatte der passes godt paa, 
at Hestene ikke blev siddende fast i de mange Sumpe og Basaltafsatserne, 
som na ofte var dækkede af nyfalden Sne. Det var umuligt at føre tilstræk- 
kelig Proviant med til hele Rejsen; i den stadige Regn og Kulde var det 
os heller ikke muligt at holde ud i Teltet, og jeg maatte derfor fuldstæn- 
dig sige Farvel til Civilisationens sidste Rester og leve aldeles som de fat- 
tige Indbyggere, paa deres Mad og i deres Hytter. Indbyggerne var sær- 
deles tjenstvillige og meget gæstfri, og det var dem en Glæde at yde alt, 
hvad de kunde, men det var desværre ikke meget. 

Fjeldformerne er mange Steder yderst vilde og sønderrevne, og nogle 
Steder spærres Vejen af Basaltmure og Gærder, som gaar tværs ud i Søen, 
og over disse kan det være vanskeligt at komme, naar der ikke, som en- 
kelte Steder, findes Porte og store Aabninger, som man kan ride igennem. 
Ved Drangar er det smalle Fjeld ved Vandets og Frostens Indvirkning 
blevet omdannet til fem mægtige 800 Fod høje Pyramider, som paa Grund 
af deres Størrelse og bekendte Form er kendt af alle søfarende, som 
sejler Nord om Island, Disse Pyramider, som hæver sig saa ensomt i den 
vilde og barske Natur, vil altid minde om en af de mest energiske Mænd, 
som Island har frembragt, nemlig om Erik den Bøde, Grønlands første 
Opdager; thi paa Gaarden Drangar tilbragte han sin Ungdom. Han har 
fra Barndommen øvet sig og staalsat sin§ Nerver og sin Karakter i Kam- 
pen mod Stormen og Isen: hef har han sikkert i sin Ungdom jaget Sæl- 
hande, Hvaler og Hvalrosser og er derved blevet skikket til at trodse Polar- 
havets Farer. Det maa sandelig have været en haardfør og kraftig Natur, 
som første Gang paa egen Haand, med de usle Hjælpemidler, man den- 
gang havde, bare af Lyst til Eventyr og Bedrifter, vovede sig ud paa Op- 
dagelsesrejser til den ubekendte Polarverden, som sikkert dengang ved 
fantastiske og overtroiske Sagn og Fortællinger har været endnu frygteligere 
i Mængdens Øjne. 

Paa hele denne Kyst bliver man forbavset over den meget store Masse 
Drivtømmer, som findes overalt paa Strandkanten, skønt der nu findes 
ineget mindre end tidligere. Da de første Nybyggere nedsatte sig paa 



Digitized by 



Google 



184 



LANDE OG FOLK 



Hornstrandene, bestemte de her, ligesom andre Steder, Grænserne mellem 
deres Ejendomme, men de undlod at tage nogen Bestemmelse om Driv- 
tømmeret, da dette engang fandtes i uudtømmelig Mængde. Nu hører det 

meste af Drivtømmeret under ofte fjernt- 
liggende Kirker, som for billig Pris ud- 
lejer Strandrettighederne til de nærmest 
boende. I den katolske Tid fik Kirkerne 
en Mængde Jordejendomme og andre Her- 
ligheder for Sjælemesser o. s. v. Indbyg- 
gerne klager nu meget over, at Drivtøm- 
meret tager af: dog synes Kysten mange 
Steder helt hvid af gammelt og raaddent 
Drivtømmer, som kun kan bruges til Brænd- 
sel. Ved enhver Vig og Fjord er Jord- 
bunden ofte langt fra Havet opfyldt af Træ- 
stammer, og Hestene snubler ofte, naar de 
stikker Benene ned imellem de gamle Stam- 
mer. Hovedmassen af Drivtømmeret be- 
staar af Naaletræer, som driver dertil med 
Polarslrømmen fra Sibirien; undertiden 
fører dog Golfstrømmen amerikansk Tøm- 
mer derop. Bambusrør, Sukkerrør, vest- 
indiske Nødder o. 1. føres ogsaa op til Ky- 
sten, og i 1883 fandt man en indiansk To- 
bakspibe paa denne Kyst. Indbyggerne 
paa Hornstrandene er flinke Snedkere og 
Tømmermænd, og de ejer en Mængde Baade, Tønder, Kar og andet Hus- 
geraad lavet af Drivtømmer. I det 17. og 18. Aarhundrede havde de ind- 
fødte her en ikke ubetydelig Handel med disse Genstande, som enten blev 
ført paa store Baade til forskellige Bygder paa Nordlandet eller ad Lande- 
vejen med Karavaner til de vestlige Egne. Nu er denne Handel hørt op; 
Transportomkostningerne er for store til, at der kan konkurreres med de 




Fig. 86. Gammel Dragt fra Museet i 
Reykjavik (se Side 179). 



Digitized by 



Google 



ISLAND 



185 



fra Udlandet importerede Fabrikprodukter. Rigdommen paa Drivtømmer 
har haft stor Indflydelse paa Bygningsmaaden paa Hornstrandir; i ældre 
Huse er Væggene byggede af flere Lag opstablede Træstammer med Græs- 
tørv og Jord imellem. 

Nord for Pynten Geirélfsgnupur er Plantevæksten i Dalene meget frodi- 
gere end Syd for denne, og nogle Steder findes smukke Enge, som vilde 
tillade Indbyggerne at holde mange Kreaturer, dersom den stadige Fugtig- 
hed ikke gjorde det saa vanskeligt at faa Høet tørret. Saa snart Sneen 
tør bort, titter det saftige Græs frem 
ved Siden af Snedyngerne. Faarene 
trives udmærket, men Indbyggerne 
holder dog kun faa af dem; disse 
bliver dog alle store og fede. Kysten 
nærmest Syd for Kap Nord bestaar 
af 12—1600 Fod høje, stejle, eller 
næsten lodrette BasaltQelde; hist og 
her i Fjeldrandene findes smaa Bot- 
ner eller Cirkusdale med Aabningerne 
ud mod Havet. De dybeste af disse 
er beboede, og Indbyggerne lever 
hovedsagelig af Fuglefangst fra Om- 
egnens Fuglebjærge. De sydligste af 

disse Smaadale er godt bevoksede med Græs og tillader nogen Kreaturavl, 
de nordligere er mere stedmoderligt behandlede af Naturen. I disse sidste 
er der i Dalmundingen dybt ned til Havet, og enkelte Steder maa man 
benytte lange Stiger for at komme ned til Strandkanten. Man kan ikke 
tænke sig noget mere ensomt end disse Gaarde, der klynger sig som Fugle- 
reder til Klipperne, rundt omkring omgivet af sorte Fjeldmure; nedenfor 
tordner og buldrer Brændingen mod Kysten, og Fuglene kæmper skrigende 
mod Stormen ved Klipperanden; fjernt ude i Horisonten ses en sjælden 
Gang en Sejler, ofte Drivis eller Taage, og Kampen for Livets Ophold er 
meget haard, baade paa Søen og i Fjeldet. 




Fig. 87. Ung islandsk Pige. 



og Folk. f. 



12 



Digitized by 



Google 



186 LANDE OG FOLK 



Ved Grønlands Østkyst, altsaa i Nærheden af Hornstrandir, er der 
altid Drivis, og undertiden fylder Isen hele Havet Nord for Island og trænger 
sig ind i enhver Fjord eller Bugt. Til Smeltningen af Isen forbruges der 
saa megen Varme, at Sommeren bliver raakold; dog er der med Hensyn 
til Vejrliget stor Forskel paa de forskellige Aar efter Isens Mængde. Paa 
Grund af den store Ustadighed i Klimaet har flere Gaarde paa Hornstran- 
dir ofte været ubeboede i Aarrækker, men naar bedre Tider kom, er de 
dog altid blevet taget op igen. Efter de skrækkelige vulkanske Udbrud 
1783 med paafølgende Uaar og Hungersnød skal der kun have været fire 
beboede Gaarde paa Hornstrandir. 

Det eneste, som Indbyggerne har en nogenlunde stadig Indtægt af, er 
Fuglefangsten, Sælhundefangsten og Drivtømmeret, dertil kommer enkelte 
Steder lidt Edderdun. Vanskeligheden ved alt Samkvem med Yderverde- 
nen har haft stor Indflydelse paa disse Kysters Indbyggere; de staar der- 
for i mange Henseender tilbage for Landbefolkningen i andre Dele af Island. 
Her fandtes endnu 1886 enkelte ældre Folk, som ikke kunde læse og skrive, 
hvad man ellers ikke træffer paa Island. Indbyggerne havde ingen Inter- 
esse for Politik, som Islænderne ellers er hengivne til, og en Avis holdtes 
kun paa en enkelt Gaard. Postiller, Salmebøger og andre religiøse Bøger 
fandtes overalt, ligesom paa andre Gaarde paa Island, og bruges ved Hus- 
andagten. Bygden paa denne Kyst hører under tre forskellige Sogne, men 
Indbyggerne kan kun i godt Vejr om Sommeren komme til deres Kirker; 
dette koster dem dog en Rejse paa 3—4 Dage. De største Festligheder er 
Bryllupperne, men det kan hænde, at Brudeparret er 2 å 3 Dage undervejs 
fra Kirken, hvor de vies, til Hjemmet, hvor Gildet holdes, og i disse Dage 
har de nygifte klatret om i Fjeldene og vadet i Sneen, saa de trænger 
haardt til en lille Hjertestyrkning. Naar denne Bryllupsrejse er overstaaet, 
spiser og drikker man af Hjertens Lyst i 2 — 3 Dage, og ved Afskeden be- 
taler hver af Gæsterne, efter Evne og Lejlighed, 2 — 10 Kroner for Fortæ- 
ringen. Hvis nogen dør om Vinteren paa Hornstrandir, har det sine store 
Vanskeligheder at føre Liget til Kirken. Det begraves derfor ofte i Sne 
og venter til næste Foraar; dog føres Ligene undertiden om Vinteren over 



Digitized by 



Google 



ISLAND 



187 



Fjeldene. Sent paa Aaret 1884 døde saaledes en Bonde paa Gaarden Bjar- 
nanes l^a Mil Syd for Kap Nord, og Ligkisten skulde føres til Kirken i 
Grunnaviky omtrent seks Mil mod Vest. Bønderne fra de nærmeste Gaarde 
forsamlede sig for at være behjælpelige med Transporten, men maatte til 
en Begyndelse opholde sig en Uge paa Gaarden paa Grund af heftige Sne- 
storme. Da Vejret var blevet noget bedre, drog de af Sted med Ligkisten, 




Fig. 88. Islandsk Bondegaard (se Side 165 og flg.)- (Efter Fotografi.) 

som skulde bæres over de ca. 2000 Pod høje Fjelde ned til LonaQorden 
paa Vestsiden; men paa Fjeldet blev de atter overfaldet af Snestorme, saa 
at de maatte lade Ligkisten blive staaende i Sneen oppe paa Fjeldet for 
selv at bjærge Livet; her blev Ligkisten staaende i tre Uger, men saa drog 
tre af de raskeste Folk af Sted igen. Efter meget Besvær fandt de Ligkisten, 
som var dækket med et tykt Lag Sne; den blev baaret over Fjeldene og 
derpaa trukket paa en Slæde ud ad Lonafjorden, der var dækket med Is ; 
uden for LonaQorden var der et Stykke aabent Vand, og der gik næsten 
en halv Dag med at hente en Baad fra den nærmeste Gaard. Paa denne 

12* 



Digitized by 



Google 



188 LANDE OG FOLK 



blev saa Ligkisten ført over Aabningerne, men mellem Vaagerne maatte 
baade Ligkisten og Baaden trækkes over Isen. Til sidst lykkedes det at 
faa den gamle Bonde anbragt i Kirkegaarden i Grunnavik. I gamle Dage, 
i den katolske Tid (i det 14. og 15. Aarhundrede), gjorde man ikke saa 
mange Omstændigheder. Gaarden Drangar hører nu under Kirken i Vatns- 
fjord ved Isafjorddybet, men hvorledes det gik til, at denne afsides Kirke 
fik Ejendomsret over Gaarden, berettes af Sagnet paa følgende Maade. 
Bonden paa Drangar havde testamenteret Gaarden til Vatnsi^ord Kirke paa 
den Betingelse, at han blev begravet der. Nu traf det sig saa uheldigt, at 
Manden døde midt om Vinteren ; man drog nu af Sted med Liget og vilde 
føre det den korteste Vej, tværs over Drangajøkeien, men paa Grund af 
Snestorm og daarligt Føre maatte Ligbærerne forlade Liget paa selve Høj- 
jøkelen, og det viste sig ugørligt at føre det videre. Da blev det resol- 
veret, at Testamentets Bestemmelse skete Fyldest, hvis Legemets ædleste 
Del, Hovedet, blev begravet i VatnsQord, hvilket ogsaa skete. Hovedet 
blev afhugget og ført til sit Bestemmelsessted, men Kroppen blev tilbage 
oppe paa Jøkelen. 

I ældre Tider var Indbyggerne paa Hornstrandir meget overtroiske, 
men nu har Overtroen for en stor Del tabt sin Magt, skønt nogle enkelte 
endnu taler om Gengangere og Spøgelser, som især skal vise sig om Vin- 
teren, naar Drivisen blokerer Kysten. Begyndelsen af det 17. Aarhundrede 
var paa Island ligesom i andre Lande Overtroens Blomstringstid. Almuen, 
som havde maattet give Slip paa Helgener og blev berøvet de katolske Kir- 
keskikke m. m., fandt i Troen paa Djævle, Hekseri og Spøgelser et vel- 
komment Surrogat. Mange Troldmænd brændtes dengang paa Island, men 
derimod meget faa Hekse; intet Sted blev dette Uvæsen drevet efter en 
saa stor Maalestok som paa Vestlandet. Det var især Provsten Påll Bjømsson, 
den Tids lærdeste Teolog, som med største Energi forfulgte alt, hvad han 
troede stod i Forbindelse med de onde Trolddomsmagter. Hans Hustru 
var syg i flere Aar og i høj Grad hysterisk; Provsten troede, at hun var 
forgjort, og denne Tro kostede mange Menneskeliv. Hysteri har altid været 
en meget almindelig Sygdom paa Island; i det 17. Aarhundrede var Syg- 



Digitized by 



Google 



ISLAND 



189 



dommen ligefrem epidemisk. Indbildningskraften var saa overspændt og 
Nervesystemet saa sygt af Overtro og Djævlefrygt. I Aaret 1654 fik engang 
flere Kvinder hysteriske Anfald under Gudstjenesten i Kirken i Trjekyllis- 
vik; paa de sydlige Hornstrandir blev i den Anledning tre uskyldige Menne- 
sker arresterede af Lov- 
manden og straks der- 
efter brændt. ArnarQor- 
den var tilligemed denne 
Kyststrækning i det 17. 
Aarhundrede de fanati- 
ske Teologers fornem- 
ste Jagtdistrikt, og der- 
ved kom man i andre 
Dele af Landet paa den 
Tro, at de største Hek- 
semestre havde deres 
Tilhold i Vestlandets 
Fjorde; lige til den sid- 
ste Tid har uoplyste 
Folk anset Hornstran- 
dene for det sidste Til- 
flugtssted for de rigtige, 
gamle, kraftige Hekse- 
mestre. Som et Eksem- 
pel paa, hvorledes Lan- 
dets lærdeste Mænd i 

det 16. og 17. Aarhundrede var hildet i Overtroen, kan jeg anføre en Til- 
dragelse fra Bispesædet H61ar, dengang Hovedsædet for det intellektuelle 
Liv paa Island. I Aaret 1598 døde en Landstryger i SkagaQorden og blev 
begravet i Goddalir; han havde haft en Strid med Forvalteren paa H6lar 
og havde truet denne med, at han skulde gaa igen. Kort efter Vagabondens 
Død blev Forvalterens Datter syg, efter Beskrivelsen af Hysteri eller en anden 




Fig. 89. Gammeldags islandsk Køkken. (Efter Fotografi.) 



Digitized by 



Google 



190 LANDE OG FOLK 



Nervesvækkelse, og man var sikker paa, at det maatte være Gengangeren, 
der plagede hende. Med Biskop Gudbrand Thorlakssons Tilladelse drog 
saa Forvalteren med flere Folk af Sted til Goddalir; Landstrygerens Le- 
geme blev gravet op, Hovedet blev hugget af, den syge Pige maatte gaa 
imellem Hovedet og Kroppen, og derpaa blev Legemet brændt. Denne Frem- 
gangsmaade havde dog ikke den tilsigtede Virkning; thi Pigen døde kort 
efter. Denne Tildragelse gav Anledning til en kongelig Forordning af 25. 
Februar 1609, i hvilken bl. a. følgende Passus findes: »Eftersom vi komme 
udi Forfaring, hvorledes sig stor Uskikkelighed der paa vort Land Island 
tit og ofte skulde tildrage, idet en part letferdige Folk sig skulde understaa, 
af daarlige og ganske utilbørlige Aarsager tilbevegt, de døde Menniskes be- 
gravede Legemer af Gravene at udtage og deris Hovit at afhugge og for* 
brende, eller og paa anden Maade forkomme. Da paa det saadan ugudelig 
Bedrift her efter maa blive afskaffet, ville Vi hermed strengeligen og alvor- 
Ugen alle og hver serdelis have forbudet seg udi saadan letferdige, ugudelige 
Gjerninger at lade findesc o. s. v. 

IL GRIMSØ. 

I Ishavet Nord for Island, lige under Polarkredsen, ligger Øen Grim- 
sey, 6 Mil fra det nærmeste Land. Skønt denne ensomme lille Klippeø 
kun synes egnet til Opholdssted for Søfugle og Sælhunde, har den dog i 
900 Aar været beboet af en lille Flok Mennesker, som under stadig Kamp 
med Ishavets Bølger, Drivis, Taage og Vintermørke har Iristet Livet ved 
Fuglefangst og Fiskeri. 

Da Forfatteren af disse Linier paa en dansk Orlogsmand besøgte Øen, 
havde den kun et Par Gange om Aaret Forbindelse med Island ved aabne 
Smaabaade, naar Indbyggerne skulde have deres faa Livsfomødenheder 
fra Købstæderne paa Islands Nordkyst ; nu anløbes den af og til af Islands 
Kystdampere. Jorden paa Grimsø tilhører den islandske Landskasse, og 
i umindelige Tider havde ingen Embedsmand været deroppe paa Inspek- 
tion. Amtmanden i Nordamtet ønskede at foretage en Embedsrejse til 



Digitized by 



Google 



ISLAND 



191 



Øen tillige med to andre Embedsmænd, og Orlogsskonnerten »Diana es 
Chef indbød mig til at deltage i Turen. 

Om Aftenen den 19. Juni sejlede vi fra Byen Akureyri, som ligger ved 
Bunden af den lange ØQord. Denne Fjord er en af de smukkeste Fjorde 
paa Island, og den tog sig ud til sin Fordel i det dejlige Vejr og den skønne 
Aflenbelysning. Kl. 12 om Natten var vi ved Mundingen af Fjorden, og 
alle var oppe paa Dækket for at se Midnatssolen og det dejlige Panorama, 
som omgav os. Søen var blank som et Spejl med et Purpurskær fra den 
store, røde Solskive, som syntes at svømme paa Havet, og de blaalige For- 
toninger af Fjeldene med deres høje, hvide Spidser og Sneflader og de 
utallige Vandfald ned over de mørkviolette Fjeldsider gav den hele Scene 
et imponerende Præg. Allerede Kl. 3 om Morgenen var vi ude paa Grimsø 
og gik i Land i en Vig tæt ved Præstegaarden. Indbyggerne blev vækket 
af deres søde Slummer ved de usædvanlige Gæsters Komme. Landingen 
var temmelig vanskelig, og skønt det var blikstille, var der en betydelig 
Dønning, Stranden var fuld af store RuUestensblokke, oven for hvilken der 
er en brat Klippeskrænt. Snart var Selskabet spredt til alle Kanter; Em- 
bedsmændene gik til deres Forretninger, som skulde afgøres i en Hast, og 
Skibslægen fik straks nok at bestille med at se til nogle Patienter; han 
var sikkert ikke den mindst velkomne paa denne ensomme 0, hvor der 
aldrig kommer en Læge. Imens strejfede jeg om for at se paa Klipper og 
Planter. Her findes ingen Havn, og et Skib kan kun ligge her i smukt 
Vejr. En vestlig Dønning kan gøre det fuldstændig umuligt at komme i 
Land eller fra Land, og vi maatte derfor være paa vor Post. 

Grimsø er omtrent 5 Km. lang og 2 Km. bred og løber spidst ud til 
begge Ender, især mod NNV. Hele den' østlige Side bestaar af stejle, 
50 — 100 M. høje Fuglebjærge, men alle Gaardene findes paa Vestsiden, 
som er lavere. Plantevæksten paa denne Klippeø er meget fattig og kum- 
merlig, og Jordsmonnet meget tyndt, hvor det findes; de fleste Steder er der 
kun den bare Klippe, Grus eller Sten. Den eneste træagtige Plante er den 
Va— 1 Tomme høje Polarpil, der med sine korte, runde Blade dækker 
Jordbunden paa de mest ufrugtbare Steder. I det hele taget synes Plante- 



Digitized by 



Google 



192 



LANDE OG FOLK 



væksten her at være endnu mere udpræget polar end paa Island. Paa 
Vestsiden af Øen ligner Vegetationen meget den, som findes paa Højsletter 
og i Fjeldegne paa Island 6—800 M. over Havet. Skønt Øens østlige Side 
ligger noget højere, er Plantevæksten dog her mere kraftig og udviklet paa 
Grund af den udmærkede Gødning, som Puglesværmene fra Puglebjærgene 
afgiver. Koklearen, der vokser overalt, i hver Revne i Fjeldet, spises og 
bruges bl. a. som Grønt til Suppe. Indbyggerne var før meget plagede af 
Skørbug, og Børn døde jævnlig af Mundklemme, men disse Sygdomme 
er i den senere Tid ved bedre Ernæring og Renlighed forsvundet, og den 
tiltagende Brug af Koklearen har maaske bidraget sit dertil. 

^ Grimsøs Klima er be- 

B I tydelig mildere, end man 

F skulde vente efter dens 

I Beliggenhed; thi skønt 

Drivisen er en stadig 
Gæst, er Aarets Middel- 
varme + IVi^C. August 
er den varmeste Maaned 
med en Middeltempera- 
tur af 7<^ C. og Marts den 
koldeste med -f- 4^ Havet omkring Grimsø er forholdsvis varmt, da en 
Arm af Golfstrømmen ogsaa beskyller Islands nordlige Kyster og som of- 
test har Overvægt over den østgrønlandske Polarstrøm, men Temperaturen 
varierer dog meget i de forskellige Aar, eftersom Drivisen er mere eller 
mindre nær. 

Foruden Husdyr findes der ingen Landpattedyr paa Grimsø, og i gamle 
Dage troede man, at Jordbunden var dødbringende og giftig for Mus, 
hvorfor disse ikke kunde trives paa Øen; dersom Muld fra Grimsø førtes 
til Island, skulde den være et ufejlbarligt Middel til at fordrive Mus. Af 
Isbjørne og Hvalrosser faar Øen enkelte Gange Besøg, naar Drivisen ligger 
rundt omkring. I Fuglebjærgene paa Østsiden af Grimsø findes en for- 
bavsende Mængde Søfugle. Hver eneste Afsats og hver Klippespids er saa 




Fig. 90. Islandsk Gaard. Porside (se Side 165 og flg.). 



Digitized by 



Google 



ISLAND 



193 



tæt besat med Fugle, al den ene puffer til den anden ; hver Kvadrattomme 
benyttes til Sidde- eller Rugeplads. Fjeldet er hvidt af Fuglenes Ekskre- 
menter, og deres graalighvide Farve afbrydes kun af de saftiggrønne Du- 
ske af Kokleare, som skyder frem af hver Revne i Fjeldet. Det er et 
ejendommeligt Syn, man ser fra Kanten af et saadant Fuglebjærg. Det Liv 
og den Travlhed, som her findes, slikker forunderligt af imod den øvrige 
kolde, barske og alvorlige Polarnatur. Fugleflokkene ser fra Højden ud 
som Myggesværme, og Luften genlyder af deres Skrig. Havet nedenfor er 
ogsaa bedækket med Fugle, som i stadig travl Virksomhed søger deres 
Føde. Baade 



Faglene ogÆg- 
genetages^men 
det er en far- 
lig og hals- 
brækkende 
Haandteringat 
samle dem, thi 
den, der fan- 
ger dem, maa 
ofte fires i et 
Tov 30 — 40 




>^* ^x 




Fig. 91. Islandsk Gaard. Bagside (se Side 165 og Hg.). 



Favne ned ad de lodrette Klippevægge. I nogle Fjeldkløfter gaar øvede 
Fuglefængere ned uden Tov, men de maa føre et kortere Reb med sig for 
at fire sig ned over mindre Klippeflader. Ulykkestilfælde forekommer en- 
kelte Gange, dog sjældnere end man skulde vente. Efter Sagnet skal en 
Trold, som har sit Ophold i Fuglebjærget, være Aarsag til disse Ulykker; 
en graa lodden Haand, med en lang Kniv, kommer pludselig til Syne og 
overskærer Rebet. Mod dette hjælper kun Vievand og Salmesang. En 
behjertet Præst, som var paa Grimsø 1828—34, lod sig engang fire ned paa 
et saadant farligt Sted. Han paalagde sine Sognebørn uden Standsning 
at synge Salmer af al Kraft oppe paa Fjeldet, mens han var nede, rime- 
ligvis for at aflede deres Opmærksomhed fra, hvad han foretog sig; han 



Digitized by 



Google 



194 LANDE OG FOLK 



havde nemlig skjult en Hammer under sin Præstekjole, og med denne af- 
huggede han de skarpeste og farligste Stenspidser, som var den virkelige 
Aarsag til Ulykkerne. Denne praktiske Indvielse hjalp, og Trolden har 
ikke senere vist sig paa dette Sted. De almindeligste Fugle i Fuglebjær- 
gene er Svartfugle, Alker, Søpapegøjer, tretaaede Maager og Stormfugle, 
endvidere Alkekonger, som ikke yngler andre Steder paa Island end paa 
Grimsø. Fuglefangsten har en væsentlig Betydning for Indbyggerne; der 
fanges aarlig 18—20 Tusind Fugle, og de mange Tusind Æg spiller en stor 
Rolle for Beboernes Ernæring. En anden Hovednæringsvej er Fiskeri, som 
drives med smaa aabne Baade, ofte temmelig langt fra Øen, ude i det 
aabne Hav; man har paa Grimsø 11 Baade og fisker 40— 50 Tusind Styk- 
ker Fisk om Aaret. Med Baade har Indbyggerne maattet hente andre af 
deres Livsfornødenheder fra Købstæderne paa Nordlandet, Hiisavik og 
Akureyri, som ligger henholdsvis 8 og 14 Mil fra Grimsø. Landbruget har 
meget lidt Betydning for Indbyggerne. Hjemmemarkerne ved Gaardene 
har en meget tarvelig Plantevækst af lidet udviklede Græsarter iblandet 
med Kokleare og Dværgpil; de kunde muligvis blive bedre, hvis de blev 
ordentlig gødet, men da der i lang Tid ingen Køer holdtes paa Øen, har 
der været stor Mangel paa Gødning, da Faaregødning ogsaa bruges til 
Brændsel. Roer og Kartofler trives ikke. I Begyndelsen af det 18. Aar- 
hundrede skal der have været 24 Køer paa Grimsø, Aaret 1776 var der 
kun tre, siden som oftest 5 å 6, men i den haarde Vinter 1859 — 60 maatte 
de alle slagtes; senere holdt man ikke Køer, indtil man for faa Aar siden 
atter skaffede sig to af disse nyttige Skabninger. Af Faar har de en Del; 
i 1897 var der 217 Stykker, deraf 176 Moderfaar. I 1884 fandtes to Heste 
paa Grimsø, som imidlertid skøttede sig selv og var halvvilde; de brugtes 
næsten aldrig. Der findes endnu to Heste paa Øen, men om det er de 
samme, ved jeg ikke; Heste plejer for Resten at blive gamle paa Grimsø, 
skønt de om Vinteren maa passe sig selv og bjærge Føden, saa godt de 
kan. En Hoppe, som var blevet 36 Aar gammel og meget fed, døde 1882 
i en Storm, idet den blev blæst ud over Kanten af Fuglebjærget. Da der 



Digitized by 



Google 



ISLAND 



195 



ikke findes Tørv paa Griinsø, maa Beboerne bruge Drivtømmer til Brænd- 
sel, endvidere Faaregødning, Tang, Piskeben o. s. v. 

Indbyggerantallet paa Grimsø har i den senere Tid varieret fra 70—90, 
men før den store Koppesygdom 1707 — 1708 siges Indbyggerantallet at 
have naaet 120; siden har det altid været mindre og har været underkastet 
betydelige Forandringer. Man kunde tænke sig, at det var en højst kum- 
merlig og ensom Tilværelse, de faa Beboere maa føre om Vinteren, men 
de er særdeles tilfredse og har intet at klage over. I den lange Polarnat, 
naar de er afskaaret fra alt Samkvem med Yderverdenen, gør de sig det 
saa behageligt som muligt ved at 
besøge hverandre, læse Sagaer 
og andre Bøger, spille Skak o. 
s. v. Grimsøboerne har paa Is- 
land længe været kendt som dyg- 
tige Skakspillere. En amerikansk, 
nylig afdød Rigmand (Willard 
Fiske), som interesserede sig me- 
get for Skakspillets Historie, blev 
saa henrykt over at finde en saa 
stor Interesse for dette ædle Spil 
paa den ensomme i Ishavet, 
at han forærede Beboerne en Bogsamling og stiftede et Legat paa 40 Tusind 
Kroner; Renterne skal anvendes til Skolehold paa Grimsø og til i øvrigt at 
udvikle Beboernes aandelige Interesser. Under mit Besøg 1884 var den 
samvittighedsfulde og dygtige Pjetur Gudmundsson Præst paa Grimsø. Han 
var en af Islands frugtbareste Salmedigtere og gjorde i en lang Aarrække 
meteorologiske Iagttagelser paa Grimsø; han havde i 1884 været 16 Aar 
paa Øen og tænkte endnu ikke paa at forlade sin lille Menighed, skønt 
^')D for længe siden kunde have faaet et langt større og bedre Kald paa 
Isla:! 1. Det har før ofte været vanskeligt at skaffe Præster til dette fattige 
og al idesliggende Sogn, og Indbyggerne har, naar der ingen Præst var, 
selv holdt Gudstjenesten i Kirken med Bibellæsning og Salmesang. Grimsø- 




Fig. 92. En Kløvsadel (se Side 171). 



Digitized by 



Google 



196 LANDE OG FOLK 



præstens Indtægter er ikke store; de vurderes nu til 800 Kr. 76 Øre, hvoraf 
200 Kr. i Tilskud fra Landskassen, det øvrige betales af Beboerne in natura. 
Saaledes skal Præsten have 4 Fugle af hver 120, som fanges fra Tov; hvert 
tyvende Æg; en Fisk for hver Baad i hver Fisketur; en Ottendedel af hvert 
Stykke Drivtømmer, som er over 8 Alen langt, samt fra Landskassens 
Ejendomme ved Øfjord 120 Pund Smør og 60 Par Strømper. Paa Grimsø 
findes hverken Læge eller Apotek. 

Naar Grimsø først er blevet opdaget, vides ikke, og heller ikke, om den 
har været beboet i Landnamstiden. Aar 1024 omtales Øen som en Alminding 
til fælles Brug for forskellige Bønder paa Nordlandet, men beboet har den 
dog rimeligvis allerede dengang været. Kong Olaf den Hellige prøvede 
paa at faa fast Fod paa Island, og en af hans Hirdmænd mødte 1024 paa 
Altinget, hvor han bl. a. søgte at overtale Islænderne til at overlade Kong 
Olaf Grimsø, hvad man dog efter ansete Mænds Raad var klog nok til at 
afslaa; thi Grimsø var, som det blev sagt, et saa udmærket Fangststed og 
saa rig paa Madvarer, at man derved kunde underholde en hel lille Hær, 
som saa derfra paa Langskibe kunde hærge den islandske Kyst. I Stur- 
lunga-Tiden (første Halvdel af det 13. Aarhundrede) spiller Grimsø en 
Rolle i Islands Historie og omtales ofte. Øen er da beboet og har en 
Kirke; den omtales da som en udmærket Fangstplads, som kunde føde 
mange Mennesker, naar der var Mangel andre Steder. Den meget urolige 
Biskop Gudmund Arason blev fordrevet fra sin Bispestol Hélar og søgte 
derefter med sine Folk Tilflugt paa Grimsø; han havde dengang 70 vaa- 
benføre Mænd i sit Følge samt 30 Kvinder og Tiggere, som altid samlede 
sig om ham i store Skarer. Foraaret 1222 samlede Høvdingen Sighvatur 
Sturluson 300 Krigere og drog med 35 Baade til Grimsø ; Biskoppens Folk 
blev slaaet ved Landstigningen, han selv fanget og tvunget til at drage 
fra Landet til Norge; mange blev dræbt og saaret, og et Par af hans 
Præster og nogle af hans Følge blev lemlæstet paa en grusom Maade, som 
det var Skik og Brug i de Tider. Fortællingen om Kampen paa Grimsø 
er fuld af storslaaede dramatiske Scener. 

Allerede tidlig i det 12. Aarhurdrede blev en Kirke bygget paa Grimsey 



Digitized by 



Google 



ISLAND 



197 



Og helliget St. Olaf; af en Inyentarieliste i 1318 ses, at Kirken har hørt til 
de mere velhavende; blandt meget andet ejede den Vægtæpper over hele 
Kirken, to Isbjørneskind, tre Vinduer af Glas (dengang en Sjældenhed i 
islandske Kirker), en Mængde Messeklæder, to Billeder af St. Olaf, for- 
holdsvis mange Bøger o. s. v. Engang i Aarene i 1420—25 blev Kirken 
plyndret af Englændere, som dengang gjorde Strandhug flere Steder i 
Nord- Island og brændte og plyndrede mange Kirker. Øen har sikkert i 
gamle Dage haft meget rigere Erhvervskilder end nu; Fuglefangst og Fiskeri 
har maaske ikke været større, men Drivisen har sikkert dengang bragt 
Tusinder af Sæl- 
hunde til Øen. Nu 
er denne Indtægts- 
kilde for det nord- 
lige Island næsten 
aldeles ødelagt af 
fremmede Sælfan- 
gere. Ligeledes er 
sikkert mange Hva- 
ler blevet fangede i Isen eller er drevet paa Land, og Mængden af Driv- 
tømmer er senere aftaget stærkt. For Fangstens Skyld har sikkert flere 
Hundrede Mennesker fra Nordlandet til Tider søgt derop, og Antallet af 
selve Øens Indbyggere og Gaarde har været betydelig større end i de 
senere Aarhundreder. 

Den faatallige Befolkning paa Grimsø har mange Gange lidt store Tab 
ved smitsomme Sygdomme og Ulykkestilfælde; derpaa har man mange 
Eksempler fra de senere Aarhundreder. I Aaret 1642 fortæller Annalerne, 
at 12 Mennesker paa Grimsø døde pludselig; 1658 døde de fleste af Befolk- 
ningen af Kopper, og 1708 døde 33 Mennesker af samme Sygdom; 1793 
døde 8 Mænd i en Influenzaepidemi af Lungebetændelse, og de 6 Mænd, 
som var tilovers, sejlede til Island for at hente Arbejdshjælp, men druknede 
alle undervejs, saa at Præsten var den eneste voksne Mandsperson, som 
var i Live paa Øen. Den farlige Sejlads i det aabne Polarhav fra Grimsø 




Fig. 93. Høet føres hjem (se Side 171). 



Digitized by 



Google 



198 LANDE OG FOLK 



til den islandske Kyst har krævet en Mængde Ofre. Paa Sighvatur Stur- 
lusons førnævnte Togt til Grimsø mod Biskop Gudmund Arason druknede 
35 Mand. 1330 druknede Præsten fra Grimsey og 12 andre; 1727 gik to 
store Baade fra Grimsey under med 27 Mand, deriblandt Præsten med 
Familie; han havde faaet et andet Kald og vilde flytte til sit nye Hjem. 
1769 gik 3 Baade under, og næsten alle arbejdsføre Mænd paa Grimsø 
omkom; 1803 druknede Præsten med 9 Mand o. s. v. Man maa stadig 
huske paa, at det lille Samfund, som har lidt disse Tab, kun har bestaaet 
af 40 til 90 Individer, Kvinder og Børn indbefattet. Beboerne har altid 
maattes føre en fortvivlet Kamp med Elementerne, del stormfulde Hav, 
Drivisen, Polarnatten og de stejle Fuglebjærge har tilligemed Sygdomme 
decimeret Befolkningen, som dog, trods alt, har været tilfreds og holdt ud 
paa den golde Klippe i Ishavet og er mærkelig hurtigt kommet til Kræfter 
efter de frygteligste Ulykker og Tilskikkelser. 

V. FRA ISLANDS INDRE ØDEMARKER. 

Paa Island er kun Kysterne og Dalene bebyggede; hele det mægtige 
indre Højland, der optager mere end to Trediedele af hele Øens Flade- 
maal, er ubeboet og ubeboeligt; Højden er 2 — 4000 Fod over Havet, og 
midt paa Højfladerne hæver sig atter Jøkelkupler til 4 — 6000 Fod. Klimaet 
heroppe er meget raat og Sommeren meget kort, saa der er daariige Be- 
tingelser for Plantelivet; største Delen af Højlandet er derfor en fuldstæn- 
dig Ørken. Kun paa de lavest liggende Dele af Højlandet findes nogle 
Mosestrækninger og højere oppe med lange Mellemrum smaa bitte Oaser, 
hvor en kummerlig Plantevækst kommer frem i to af de varmeste Som- 
mermaaneder. Dog har forskellige Dele af Højlandet ikke saa lidt Betyd- 
ning som Sommergræsgange for de haardføre og nøjsomme islandske Faar. 
Store Strækninger besøges aldrig af Mennesker og har været aldeles ukendt 
helt ned til den sidste Tid. I Højlandets Ørkener er Jordbunden temme- 
lig forskellig i de forskellige Egne; ofte er Overfladen milevidt bestrøet 
med et Hav af kantede Klippeblokke, som er sprængt i Stykker af Frosten, 



Digitized by 



Google 



ISLAND 199 

andre Steder er store Strækninger dækket af Grus eller Ler, Flyvesand og 
volkansk Aske, ligeledes er vældige Arealer i det indre Højland dækket af 
Lavastrømme, endeløse Lavamarker af smeltet Sten, udflydt fra Vulkanerne. 
Et mere trøstesløst Skue kan man næppe tænke sig; saa vidt Øjet rækker 
er Jorden dækket af en kulsort, stivnet Masse; den ensformige sorte Farve 
afbrydes kun hist og her af graalige Flyvesandspletter, Tuer og Rygge, af 
rødlige Slaggedynger, rygende Kratere og Qerne, glitrende hvide Jøkel- 
kapler; der er ikke Spor af Liv, og en trykkende Stilhed hviler over Na- 
turen. 

Den største Lavamark i det indre Island ligger Nord for Vatnajøkull 
og kaldes Odådahrauiiy fordi man tænkte sig denne ukendte Ørken, hvor 
man i det fjerne saa spredte Røgsøjler hæve sig i Vejret, beboet af Forbrydere 
og lovløse Eksistenser. Imellem de store Elve Jøkulså og Skjålfandafljét 
er Højlandet for største Delen dækket af denne Lavaørken med dens mange 
Valkaner, og hvor der ikke er Lava, findes nøgne Grusstrækninger og 
Flyvesand. I den sydlige Del af disse Ørkener kan man rejse hele Dage 
oden at se et eneste Græsstraa, og mange Steder er der en følelig Mangel 
paa Vand ; Klimaet er meget raat, saa at man selv midt om Sommeren kan 
blive overfaldet af Snestorme; Snestorme er ogsaa hyppige og ikke mindre 
farlige. Den rejsende er henvist til sine egne Hjælpekilder og ikke blot 
nødt til at føre Telt, Proviant og andre Nøvendighedsgenstande med sig, 
men maa ogsaa medføre Hø til Hestene. Denne Lavaørken har altid 
været saa godt som ukendt for de nærmest boende; Almuen troede i gamle 
Dage, at den var befolket af Jætter og Trolde, og indtil vore Dage troede 
mange, at der fandtes græsrige Oaser og skjulte Dale befolket af fredløse 
Udliggere (dtilegumenn), der paa hemmelighedsfulde Græsgange opdrættede 
en Mængde Faar, som baade var større og federe end de, der fandtes i 
Bygden. At saadanne frugtbare Strækninger skulde findes paa Islands 
indre Højland under de allerugunstigste klimatiske Forhold, behøver næppe 
at gendrives, men Troen paa de fredløse var ikke helt greben ud af Luf- 
ten, thi man har flere Eksempler paa, at Folk, som af en eller anden Grund 
▼ar nødt til at flygte fra Bygden, for en Tid har haft Tilhold i de indre 



Digitized by 



Google 



200 



LANDE OG FOLK 



Ødemarker, men de har alle været udsat for store Savn og Lidelser og har 
kun fristet Livet deroppe i kortere Tid. 

I det 19. Aarhundrede har nogle rejsende søgt at udforske denne 
Lavaørkens Hemmeligheder, men det var kun lykkedes dem paa hurtige 
Strejftog at kigge ind i disse Ødemarker uden at kunne undersøge dem i 
deres Helhed eller kortlægge Landet. De blev da alle hindret af Mangel 
paa Foder til Hestene, og nogle maatte kæmpe haardt med Sne- og Sand- 
storme. Sommeren 1884 tilbragte jeg to Maaneder i denne Lavaørken for 
at undersøge den og de vulkanske Fjelde, samt kortlægge Ødemarkerne, 
saa godt det lod sig gøre. Ved at benytte de kendte Græsningspladser 

som Udgangspunkt 
og ved at slaa Hø 
i disse Oaser og 
føre det med som 
Foder til Hestene 
over de helt græs- 
løse Strækninger, 
lykkedes det mig 
at undersøge disse 
vanskelig tilgænge- 
lige Fjeldmarker i deres Helhed. Nogle Skildringer fra enkelte Lokaliteter 
kan give et Indblik i Højlandets Natur. 

To Dagsrejser fra den nærmeste Bygd, i Nærheden af det prægtige 
Fjeld Herdubreid, opslog jeg mit Hovedkvarter for Qorten Dage i Juli 1884 
og undersøgte derfra den østlige Del af Lavaørkenen. Her fandt vi, efter 
to Dages Rejse gennem Flyvesand og Lavaflader, langs Smaaelve og Bække, 
Foder nok til Hestene i længere Tid. Efter at vi saa længe ikke havde 
set andet end den graalige og sorte, ensformige Ørken, var det os en stor 
Øjenlyst at betragte de smalle, grønne Plantebaand paa Elvebreddeme. 
Plantebræmmene langs Vandløbene bestaar hovedsagelig af 1 — 2 Tommer 
høj Smaapil, og har en Bredde af kun 1—2 Fod, men der, hvor Kilderne 
sprudler frem fra Randene af Lavastrømmene, er Plantevæksten noget 




Fig. 94. Høet sættes i Stakke (se Side 171). 



Digitized by 



Google 



ISLAND 



201 



rigere og danner enkelte smaa græsbevoksede Kær. Paa denne Græsnings- 
plads opslog vi vort Telt og gjorde saa Udflugter til Lavaørkenens mange 
vulkanske Fjelde, som for en stor Del aldrig har været besøgt af noget 
Menneske, endsige af Videnskabsmænd. Vejlængderne til de forskellige 
Punkter, som skulde undersøges, var store, men da dette var den eneste 
Græsningsplads i disse Egne, saa var det den nærmeste Station, vi kunde 
have. En Dag var sjælden tilstrækkelig til hver Udflugt, saa at vi som 
oftest maatte tage de lyse Nætter til Hjælp. Et stort Held var det, at vi, 
mens vi opholdt os her, næsten hele Tiden havde godt Vejr, og det kan 
altid betragtes som en sjælden Lykke at have en længere Række gode 
Dage paa Islands indre Høj- 
land. Den store Elv Jøkulså 
flyder paa hele sit Løb fra 
Jøkelen til Havet, ca. 25 Mil, 
gennem en mod Nord svagt 
hældende Slette; det er den 
længste uafbrudte Flade, som 
findes paa Island. Udsigten 
til Fjeldene er baade smuk og 
storslaaet ; nærmest i SSV. har 
man Herdubreld, et af Islands smukkeste og mest imponerende Fjelde; 
det fritstaaendc Bjærg har en Højde af 5290 Fod over Havet og hæver sig 
3790 Fod over Sletten. Øverst omgives Herdubreid af et bredt Bælte af 
lodrette Klipper, som krones af en snehvid Jøkelpyramide. I SØ. 
hæver det spidse Snæfell sig over de lavere Fjeldrækker til en Højde af 
5800 Fod, og mod Syd begrænses Horisonten af Vatnajøkuls endeløse Sne- 
flader, hvorfra Vulkanen KverkQøU, gennemskaaret af en vældig Kløft, 
hæver sig som et uhyre Forbjærg; ned gennem Kløften strækker en lang 
Bræ sig ned paa Fladlandet, og ved Siden af den hæver hvide Dampsøjler 
sig fra en Gruppe Kratere mod den blaa Himmel. Mod Nord strejfer 
Blikket uhindret over de øde Sletter, hvor man om Middagen, naar Solen 
skinner stærkt, kan se de morsomste Luftspejlinger; Sletten syntes da i 




Fig. 95. Kvi (Faarefold). 



LMftde og Folk. I. 



13 



Digitized by 



Google 



202 LANDE OG FOLK 

den disede Luft oversaaet med Søer og Vandløb, og Klippeblokkene blev 
til Byer og lange Karavaner af belæssede Lastdyr. Luften er usædvanlig 
ren og klar, saa at hver Enkelthed i Fjeldformerne træder tydeligt frem. 
Aftenen var ofte i godt Vejr uforlignelig skøn, de takkede Bjærgkæder, 
Bræer og Jøkelflader glødede i en ubeskrivelig Farvepragt, som hverken 
kan gengives med Pen eller Pensel. Mens vi opholdt os heroppe, var 
Vejrforholdene noget anderledes end i Bygden. Natten var som oftest kold, 
saa at det frøs i de senere Nattetimer; Køligheden holdt sig til henimod 
Klokken 10 om Formiddagen, da Solen fik Magt, og om Middagen kunde 
Varmen stige til 12—13^ i Skyggen. Himlen var om Formiddagen som 
oftest helt klar, men mellem Kl. 1 og 3 saas Skyer mod Nord, som bevægede 
sig ind imod Landet og førte Regnbyger ind langs Fjeldkæderne op til os, 
mens det sneede paa de højeste Toppe. Efter 2 å 3 Timer var Regnvejret 
som oftest forbi. Aftenen var smuk og stille med nogle Skybælter i Nord, 
men ellers med klar Himmel. Saadan plejer Vejret at være paa de smukke- 
ste Sommerdage paa Islands Højland, men desværre er de sjældne. Meget 
ofte er den rejsende i Ugevis plaget med kold, klam Taage og Støvregn, 
især naar Drivisen ligger ved Kysten, og Forskeren ser da intet og maa 
ligge uvirksom i sit Telt; til andre Tider kan Snestorme midt om Sommeren 
være højst ubehagelige, især fordi de ødelægger og tildækker de faa Græs- 
ningspladser, som findes ; i mange Egne gør Sandflugten det ubehageligt at 
færdes, saasnart det blæser en Smule. 

Af de forskellige Udflugter, vi gjorde fra vor Teltplads ved Herdubreid, 
skal jeg blot nævne to. Bestigningen af den kuppelformede Vulkan KoUétta 
Dyngja (den kullede Dynge) og Udflugten til Islands største Vulkan4 Krater- 
dalen Askja. 

Den 19. Juli Kl. 10 om Morgenen brød vi op for at undersøge Koll6tta 
Dybgja, paa hvis Top, saavidt bekendt, intet Menneske før havde været 
Vor Vej laa stadig over blaasorte Masser af meget ujævn Pladelava; Over- 
fladen er ved Afkølingen sunket og brækket i utallige Stykker, hvorved 
der er opstaaet et Mylder af Rygge, Høje og Fordybninger og Dale, som 
Bølgerne paa Oceanet, en sand Labyrint at komme igennem for Hestene, 



Digitized by 



Google 



ISLAND 



203 



som hvert Øjeblik maatte omgaa elier springe over dybe Kløfter; om Vej 
eller Sti er der selvfølgelig ikke Tale, hvor Mennesker ikke kommer; 
længere henne var Kløfterne ofte opfyldt af Flyvesand og Lavagrus, saa 
her gik det noget lettere. Efter 4 Timers ihærdige Anstrengelser naaede 
vi til de brune TuflQelde, der strækker sig ud fra Vulkanen mod Nord; 
de er opbygget i de eventyrligste Former, med Taarne og Spidser, Kløfter 




Fig. 96. Fra Reykjavik Museum I. 

og Kupler i en Uendelighed. Her fandt vi ved en Fjeldbæk en lille grøq 
Plet bevokset med forkrøblet Polarpil og Graapil. Der er ganske vist ikke 
nogen Græsning for Hestene, men vi lod dem alligevel blive tilbage der; 
det var i alt Fald bedre for dem end at staa paa den bare Lava. Da vi 
begyndte Bestigningen af Bjærget, var Himmelen overtrukket, og Tempera- 
turen faldt; snart begyndte det ogsaa at sne. Lavaerne og Fjeldsiderne er, 
som de plejer at være paa saadanne Lavavulkaner, knudret Pladelava 
med en vablet og rynket Overflade; der findes under Skorpen en Mængde 
langstrakte Lavakanaler, Rør og Huler med Lavaspidser og Rosetter. Fod- 

13* 



Digitized by 



Google 



204 LANDE OG FOLK 



trinene gav en hul Genlyd alle Vegne, thi alt var undermineret af de lange 
bugtede Kanaler, hvorigennem den tyndtflydende Lava, under Vulkanens 
Udbrud, i utallige Bække er strømmet fra Krateret ned ad Fjeldsiderne. 
Da vi naaede midt i Fjeldet, var alt blevet oversneet; vi fortsatte dog vor 
Gang i Haab om, at Snebygerne snart vilde drive over, og naaede paa to 
Timer til det store Krater paa Fjeldets Top. Her ventede vi IV2 Time 
indtil det lysnede noget, idet Snebygerne trak sydover til Vatnajøkull ; saa 
kunde jeg først opstille mine Instrumenter og begynde mine Maalinger, 
Vejret var meget raat, og skønt det kun var 1 — 2® Frost, frøs vi meget 
mere end ellers i større Kulde, saa det kneb med at manøvrere med Maale- 
instrumenternes Metalskruer. 

Vulkanen, som er en bred Kuppel med 8® Hældning mod Syd og 
6—7^ Hældning mod Nord, er 3854 Fod høj, er opbygget af utallige Lava- 
strømme, som roligt er flydt ud fra Kratersvælget i Toppen. Flere Spalter 
kløver Fjeldet fra Nord til Syd, og baade i Fjeldsiden og de omgivende 
Lavastrømme findes en Mængde Smaakratere med de ejendommeligste 
Former, sammenklæbede af den sejgt flydende Lava, undertiden som glase- 
rede Kedler eller overklistrede med Lavaklatter som Skællene paa en Gran- 
kogle eller overspundet med sammenfiltrede Lavareb. De opstaaende Lava- 
spidser er ofte paa Kryds og tværs gennemboret af glaserede Rør, frem- 
bragt ved de elektriske Udladninger, som altid følger de store Udbrud« 
Vulkanens Top optages af en Lavaslette, omgivet af bratte, cirkelformede 
Fjeldvægge; dette er Bjærgets Hovedkrater; men midt paa denne Krater- 
slette findes der et imponerende Svælg med antagelig 4—500 Fods Tvær- 
maal og 6—700 Fods Dybde, som ved en Rende knyttes sammen med et 
mindre Krater; desuden findes paa Lavasletten to andre smaa Kraterfordyb- 
ninger. Det var højst ejendommeligt at kigge ud over Randen paa det 
store Svælg; der laa Sne i Bunden, og Siderne var dækket med Is og Is- 
tapper, saa det hele lignede et kæmpemæssigt Bæger mejslet i Marmor; 
nede i Dybet saa man nogle smaa Prikker paa hvid Grund, store Lava- 
blokke, som var rullet ned paa Bunden. Fra den yderste Kraterrand havde 
vi, naar Vinden rev Huller i Sneskyerne, saa langt Øjet naaede. Udsigt 



Digitized by 



Google 



ISLAND 



205 



over de uhyggelige livløse Lavaørkener. Da vi om Aftenen kom ned fra 
Vulkanen, var Vejret blevet udmærket; Solnedgangen var prægtig, Fjeldene 
svømmede i et gyldent Skær, og i Baggrunden var den dybt mørkeblaa 
Himmel oversaaet med lette, mælkehvide Fjerskyer. Kl. 2 om Natten 
naaede vi Teltet. 

Efter at vi havde samlet tilstrækkeligt Hø, skoet Hestene og gjort andre 




Fig. 97. Fra Reykjavik Museum II. 

nødvendige Forberedelser, drog vi af Sted den 25. Juli paa en lang og 
besværlig Tur til Vulkanen Askja. De faa, som havde besøgt denne Vulkan, 
var naaet dertil fra Nord. Lavafladerne er her lette at passere, og man 
kan gennem et Pas efter Omstændighederne noksaa bekvemt trænge igen- 
nem Dyngefjeldene til den vulkanske Sænkning Askja. Ingen havde deri- 
mod endnu prøvet at trænge derind fra Øst, da man troede, at Lavastrøm- 
mene her var ufarbare; desuden ligger denne Del af Ørkenen saa langt 
fra Bygden, at der behøves en betydelig Udrustning samt godt Vejr til at 
berejse den. Jeg syntes dog, at det var et Forsøg værd at trænge igennem 



Digitized by 



Google 



206 LANDE 6G folk 



disse Ødemarker; thi hvis vi ikke naaede Maalet, saa vilde vi dog kunne 
samle nogle Kundskaber om disse lidet kendte Egne. Vi var saa heldige 
at have godt Vejr paa hele Turen; ellers kan det ikke nægtes, at det var 
lidt uforsigtigt at begive os ud paa denne Udflugt uden noget Telt og med 
Proviant og Hø kun for en Dag; havde vi faaet en af de Snestorme, som 
her er saa hyppige, havde vi været meget daarlig stillede; vi var kan 
to og havde afbrudt al Forbindelse med Bygden, hvor Folk ikke vidste 
noget om vore Rejseplaner. Den danske Naturforsker J. C. Schythe havde 
paa sin Rejse gennem Odadahraun den 3. til 7. Juli 1840 nær sat Livet 
til i en Snestorm, og Johnstrup blev i Begyndelsen af Juni 1876 indesneet 
i Askja, og den første Undsætningskaravane maatte paa Grund af Uvejr 
vende om med uforrettet Sag. 

Vi drog først fra Teltet mod Syd til Herdubreid og derpaa mod Syd- 
vest, stadig over Lavamarker, som før har været ujævne, men nu de fleste 
Steder var dækket af mægtige Pimpstensmasser fra Askjas Udbrud 1875, 
som udfyldte alle Lavninger og flere Steder havde en Tykkelse af 10—15 
Fod i Fordybningerne. Mange Pimpstensstykker var saa store som et Menne- 
skehoved, og nogle enkelte havde en Størrelse som en mellemstor Rejse- 
kuffert. Efter at vi havde redet 5 Mil gennem det stygge og ensformige 
Landskab, naaede vi til et lille enkelt Fjeld midt i Lavamarken, som fik 
Navnet Vikrafell, og her begyndte Lavastrømmene jævnt at skraane op 
mod Askjas østlige Aabning; den ene Lavaflod er dynget oven paa 
den anden, og Skraaningen hæver sig jævnt med smaa Terrasser og Rygge. 
Alle disse Lavaer, der er flydt ud af Askjas kedelformede Dal, er meget 
sammenskruet med utallige Bølger og Blærer; saalænge Lavningerne var 
opfyldt af Pimpstensgrus kunde vi dog komme frem, men da vi havde 
naaet Askjas Aabning, forsvandt Pimpstenen, og Lavastrømmene var her 
saaledes optaarnet, at de var aldeles ufarbare; men til al Lykke fandtes 
der her meget Sne i Fordybningerne, og ved at følge Snedyngerne og gøre 
mange Omveje lykkedes det os med Taalmodighed at komme frem; dog 
var vi nødt til at passere enkelte Lavarygge, og over disse maatte vi med 
stor Tidsspilde rydde Vej, før Hestene kunde føres over de opstablede 



Digitized by 



Google 



ISLAND 



207 



LaYa- og Slaggestykker. Efter ni Timers haardt Arbejde naaede vi til 
sidst ind i Askjas Dal op til Fjeldhjørnet Øst for Aabningen, og herfra 
kunde vi saa paa haardpakkede, gamle Snedynger ride videre til den store 
Indsænkning med Kraterne. Ved Pimpstenskrateret, som havde Udbrud 
1875, blev Hestene ladet tilbage paa en Snedynge, efter at de havde faaet 
deres Foder, men vi begav os af Sted til Fods for nærmere at undersøge 
de storartede vulkanske Fæno- 
mener. Hermed var vi be- 
skæftigede hele den lyse Nat, 
kravlende op og ned over det 
vanskeligeTerræn ; Tiden maatte 
udnyttes, da vi ikke kunde op- 
holde os her længere end nød- 
vendigt. Hele Landskabet har 
et uhyre vildt og trøstesløst Ud- 
seende; man ser ikke andet end 
Lava og Sne, Kratere og Slagge- 
høje, samt Dampsøjler fra Svovl- 
kilder og Kratere omkring den 
underlige grønne Sø i den dybe 
Indsænkning. Alt er absolut 
livløst og øde. Den næste viden- 
skabelige Ekspedition, som be- 
søgte disse Egne, fik et ulykke- 
ligt Forløb; to tyske Videnskabsmænd fra Berlin omkom 1907 under en 
Baadfart paa denne Kratersø; hvorledes det gik til, ved man ikke; nogle 
antager, at Baaden blev truffen af et Sneskred fra de stejle Fjelde rundt 
om Søen. 

Askja er en kedelformet Dal midt i en Fjeldgruppe, som kaldes Dyng- 
juQøll; disse Bjærge hæver sig i Terrasser op fra Lavaørkenen Odadahraun 
til 4500 Fods Højde; midt paa Sommeren er det Vinter heroppe, i de 
lavere Regioner overalt spredte Snedynger, paa HøjQeldet større Snemasser og 




Fig. 98. Kvinde i Festdragt. 



Digitized by 



Google 



208 LANDE OG FOLK 

Bræer. Dyngefjeldene giver paa en Mængde Steder Vidnesbyrd om voldsomme 
vulkanske Omvæltoinger; der findes rundt omkring i disse Fjelde Kratere 
i Snesevis, der har udgydt mange Lavastrømme, som i høje Fosser stræk- 
ker sig ned igennem Bjærgkløflerne til de nedenfor liggende vidtstrakte 
Lavamarker. Askjas Dal omgives af stejle 7--800 Fod høje Klipperande; 
den har omtrent en Kvadratmils Størrelse og kaldes paa Grund af sin 
Form Askja^ d. v. s. Æsken. Dalen har før været dybere, men er lidt efter 
lidt blevet udfyldt af Lavastrømme; den kan betragtes som et uhyre Krater, 
som i Tidens Løb gennem den østlige Åabning har udgydt kolossale Mas- 
ser af Lava. I Åskjas sydøstlige Hjørne har en betydelig Indsænkning 
fundet Sted, og de nordlige Vægge af denne viser i Tværsnit de Lava- 
strømme, som dækker Dalbunden. Lige efter Udbruddet 1875 yar Ind- 
sænkningen tom, men Aaret efter havde der dannet sig en Indsø med 
varmt Vand, som 1884 var blevet dobbelt saa stor. Indsænkningens Dybde 
ned til Søen var 1876 739 Fod, men 1884 havde Søens Overflade hævet 
sig 260 Fod. I 1876 var Søens Temperatur 22« C, men i 1884 var den 
sunket ned til 14« C. Nu er næsten hele Indsænkningen fyldt med Vand 
og Temperaturen yderligere sunket. Saaledes forandres i vulkanske Egne 
Naturforholdene meget ofte. Syd for Søen fandtes i 1884 i Fjeldsiden mange 
Kratere og Kløfter, hvor Masser af Vanddampe brød frem af utallige Aat>- 
ninger under en susende og tudende Lyd; de er nu komne under Vand. 
Disse Kratere havde et Udbrud 2. — 3. Januar 1875 og udslyngede dengang 
uhyre store Klippeblokke af Tuf og Basalt. Endnu et Krater, som havde 
et meget voldsomt Pimpstensudbrud den 29. Marts 1875, ligger paa Randen 
af Indsænkningens nordøstlige Hjørne i Højde med Lavasletten, og hæver 
sig kun 38 Fod over denne. Dette Krater har 300 Fods Tværmaal og 150 
Fods Dybde. Aaret efter Udbruddet steg der kun Vanddampe op fra dette 
Krater, men i 1884 var Kraterbunden omdannet til en blaalig grøn Ler- 
vælling, som endnu stadig koger og bobler; op fra en Aabning i Kraterbunden 
tæt ved den sydlige Side bryder en tyk Dampsøjle under Tuden og Brølen 
frem af et Hul, og rundt omkring finder flere mindre Dampstraaler Vej 
ud igennem Spalter og Huller i Kratervæggen. I de lodrette Klippevægge 



Digitized by 



Google 



ISLAND 



209 



ved Indsænkningens sydlige Side bryder Vanddampe alle Vegne frem, og 
Fjeldsiden er af svovlsure Dampe blevet oversaaet med grønlige og gullige 
Svovlpletter. I store Spalter i Nærheden af Pimpstenskrateret kan man 
se, at de udkastede Pimpstensmasser har en Tykkelse af 120—200 Fod 
nærmest ved Krateret, og derfra strækker Pimpstenlaget sig i østlig Ret- 
ning over vældige Arealer. Det er et stygt Syn fra DyngeQeldene at se ud 
over de af Pimpsten dækkede graagule Sletter; Landskabet ser ud som 
et af grove Hænder oversmurt og udvisket Maleri. 

Askjas Udbrud 1875 var meget voldsomt og gjorde betydelig Skade i 




Fig. 99. Moderne islandsk Gaard med Træhus. (Efter Fotografi.) 

del østlige Island. Den 2. Januar 1875 føltes stærke Jordrystelser over 
hele det nordøstlige Island, og næste Morgen saa man en Røgsøjle hæve 
sig fra Dyngefjeldene; dengang sprudede de før nævnte sydlige Kratere. 
Dette Udbrud havde ligesom mange andre Udbrud i Islands Ødemarker 
ingen Indflydelse paa de Qerntliggende Bygder, men den første Eksplosion 
maa dog have været meget voldsom, for Klippeblokke paa over tusind 
Kubikfod var blevet slynget 100 Fod i Vejret op fra Kraterne. Den 29. 
Marts begyndte et voldsomt Udbrud, som blev skæbnesvangert for det øst- 
lige Island, men den nærmeste Bygd paa Østlandet, Jøkeldalen, som ligger 
9--10 Mil fra Åskja, led mest. Om Morgenen den 29. Kl. SVa begyndte 



Digitized by 



Google 



210 LANDE OG FOLK 



Askeregnen paa de sydligste Gaarde i Jøkeldalen; dette Askefald, der som 
sædvanlig var ledsaget af Torden og Lynild, varede i en Time. Asken 
var graahvid og meget fin og klæbrig, saa den kunde æltes som Ler; den 
faldt kun paa de sydligste Gaarde i Jøkeldalen. Omtrent KL 6 Fm. be- 
gyndte Udbruddet for Alvor, og nu regnede det paa Jøkeldalen med Pimp- 
stensstykker store som en knyttet Haand; Askefaldet varede i 6 Timer, og 
da havde Pimpstensdækket paa det flade Land naaet en Tykkelse af B'—S 
Tommer. Under Askefaldet var Luften usædvanlig raakold, saa Folk ry- 
stede af Kulde, og dermed fulgte en utaalelig Svovlstank, som holdt sig 
længe efter Udbruddet. Nogle Steder faldt der en Mængde sammenfiltrede, 
mørkebrune Giastraade, som svømmede paa Vand; de havde en Længde 
af indtil en Alen og lignede grove Hestehaar. 

Ogsaa i Qernere liggende Egne paa Østlandet var Askefaldet meget 
stærkt; paa Præstegaarden Thingmiili, som ligger omtrent 15 Mil fra Ud- 
brudsstedet, maatte man tænde Lys midt paa Dagen; man kunde næppe 
se Ting i et Par Tommers Afstand. Vinduerne blev for dem, som var 
inde, som et Spejl, idet Pimpstensstøvet dækkede dem. Luften blev idelig 
gennemkrydset af Lyn, og den var saa stærkt ladet med Elektricitet, at 
Ilden flimrede om Piggene paa opadvendte Alpestokke og endogsaa paa 
opstrakte Fingre. Mere end 100 Kvadratmil Land blev dækkede af Pimp- 
stensaske, og man har regnet ud, at Vulkanen om Morgenen den 29. Marts 
har udkastet i det mindste fire Tusind Millioner Tønder Pimpstensaske 
over Bygderne paa Østlandet. Kreaturerne i de hærgede Egne maatte alle 
holdes i Hus eller drives bort til bedre Egne. I Jøkeldalen blev 17 Gaarde 
lagt øde, men de fleste kunde dog atter efter nogle Aar tages i Brug, kun 
5 er endnu ubeboede. Det finere Pimstensstøv fra dette Udbrud førtes af 
Vinden langt bort; noget faldt i det indre af Norge Natten mellem den 29. 
og 30. Marts og noget i Uppland, Dalarne og Omegnen af Stockholm og 
havde altsaa tilbagelagt en Strækning af 250 Mil i 24 Timer. 

Efter at vi havde taget denne mærkelige vulkanske Egn i Øjesyn, 
drog vi om Morgenen den 26. Juli tilbage ad den samme Vej og naaede i 
god Behold til vort Telt, elter at vi uden Afbrydelse eller Ophold stadig 



Digitized by 



Google 



ISLAND 211 



havde været i Bevægelse i 30 Timer; det var et stort Held, at vi havde 
saa godt Vejr. Trætheden var paa Slatningen nær ved at overmande os; 
paa Lavaen Vest for Herdubreid standsede jeg et Øjeblik for at tegne noget, 
og imens fik Hestene den sidste Smule Hø, vi havde tilbage i Sækkene. 
Efter at min Ledsager havde lagt en Høvisk for hver af Hestene, satte 
han sig ned, faldt om og sov som en Sten paa de bare Lavaklipper. Efter 
ti Minutter vækkede jeg ham igen ; han var synlig forfrisket efter den korte 
Søvn, saa at han, da vi 3 Timer senere naaede Teltet, kunde give sig i 
Færd med at lave Kaffe, men da kom Turen til mig; ikke saa snart havde 
jeg sat mig ned i Teltet, saa sov jeg med det samme. 

Efter mange besværlige Rejser paa Kryds og tværs i Lavaørkenen 
befandt vi os den 15. August oppe i Vonarskard^ midt i Landet ved den 
vestlige Ende af Vatnajøkull, 3000 Fod over Havet, tre Dagsrejser fra de 
nærmeste Menneskeboliger. Nu skulde vi udføre det vanskelige Hverv at 
undersøge den nordlige Rand af Vatnajøkull der, hvor den mødes med 
Odadahraun. Her er der ikke andet end Sne, Is og Lava, samt nøgne^ 
sønderrevne Tuffjelde; Plantevækst er der ikke, og i det hele maa denne 
Strækning regnes for den vildeste paa hele Island. Vi opslog vort Telt 
ved de to smaa Søer, Gæsavøtn, i det nordøstlige Hjørne af Vonarskard. 
Disse Søer dannes af flere smaa Kilder, der udspringer fra Randen af 
en Lavastrøm og fører lunkent Vand; Temperaturen var 5—7®, mens Luft- 
temperaturen kun var O — 1^ Den lille Smule Vegetation, som findes ved 
Søerne, skyldes kun denne ubetydelige Jordvarme; ellers er Omegnen 
fuldstændig bar og blottet for Plantevækst. De faa Planter, som voksede 
her, var yderst forkrøblede og smaa, og skønt Naturen her er storslaaet^ 
er den dog meget kold og trist. Dyrelivet er heroppe næsten forsvundet. 
En forunderlig Stilhed hersker over hele Naturen, Fuglene flyver tavse 
forbi, og Stilheden afbrydes kun af Jøkelelvens Brusen og Vindens Hvinen 
i Iskløfterne ved Jøkelranden. De faa levende Skabninger, vi saa heroppe i 
to Dage, er snart opregnede. Jeg saa to Strandløbere hoppe omkring ved 
Kilderne, tre Rovmaager fløj tavse gennem Luften, og af Insekter saa jeg 
kun en rød Mide og 4 å 5 Fluer, det var det hele. Det var kun med Nød 



Digitized by 



Google 



212 LANDE OG FOLK 



Og næppe, at Hestene her kunde faa Foder de to Dage, vi opholdt os her, de 
var sikkert halvsultne, da vi tog bort herfra. Mine to Ledsagere var stadig 
beskæftigede med at samle Hø og Pileblade, og kunde med stort Besvær kno 
fylde to Sække som Føde til Hestene paa Turen langs Vatnajøkulls Nordrand. 
En Fjeldspids, som fik Navnet Gæsahnuknr, blev besteget, og derfra 
havde vi et udmærket Overblik over Vatnajøkulls vestligste Del og omlig- 
gende Fjelde. I Vonarskard, som adskiller VatnajøkuU fra den mindre 
Tungnafellsjøkull, findes Vandskellet mellem det sydlige og nordlige Island 
omtrent 3200 Fod over Havet. Paa den østlige Side hæver Vatnajøkall 
sig som en uhyre hvid Kuppel til en Højde af 6000 Fod; man ser ingen 
Steder paa den en mørk Plet, alt er en sammenhængende, skinnende Jøkelflade. 
Jøkelens Grundfjelde sænker sig i to Terrasser ned imod Vonarskard, en 
Mængde smaa Lavastrømme, hvis Udbrudssteder til Dels er skjulte under 
Isen, er i brede Kaskader styrtede ned ad Skraaningerne ; nogle af Kraterne 
stikker deres forvredne Former op af Isen, andre er blevet fejede bort af 
Gletscherbevægelsen eller rodede sammen med Morænegrus, Klippestykker 
og Isklumper. Gabende Kløfter, Bræer, Moræner, Kratere og Lavafald 
følger hinanden i broget Forvirring. Det havde været ganske interessant 
at undersøge disse Ting nærmere, men dertil var der ingen Tid, og Græs- 
ningen for Hestene var sluppet op, saa der var ikke andet at gøre end at 
skynde sig bort. 

Den 17. August drog vi af Sted fra Gæsavøtn; den besværligste Del 
af Rejsen laa foran os, men skønt vi var meget daarlig udrustede, stolede 
vi paa vor gode Lykke og var i godt Humør. Vi red først op ad Bjærg- 
terrasserne Nord for Gæsahnukur og over de Lavastrømme, Kløfter og 
Rygge, som findes her. Det var ingen let Sag at faa Hestene frem over 
et saadant Terræn, men med Taalmodighed og stadig Ågtpaagi venhed 
lykkedes det dog at føre Karavanen i god Behold frem langs Jøkelranden. 
En Fjeldryg strækker sig her fra Jøkelen mod Nordøst til Trølladyngja, 
en 4752 Fod høj Vulkan med Kuppelform, der har et Tværmaal af to 
Mil. Selve denne Ryg er ogsaa meget vulkansk; der findes syv lange Krater* 
rækker, og vi kunde kun møjsommeligt bane os Vej mellem de mange 



Digitized by 



Google 



ISLAND 



213 



Kratere, Haler og Kløfter, saa at vi til sidst blev Dødt til at ride oppe paa 
selve JøkeleD, som her er flad ved deo østlige Side af Fjeldryggen. Ofte 
knnde vi dog høre de underminerende Jøkelbækkes Rislen, men den haard- 
pakkede Sne kunde bære Karavanen, saa at Hestene ingen Steder faldt 




Fig. 100. Opbrud. Til højre Professor Thoroddsen. (Efter Fotografi.) 

igennem; af Revner fandtes der kun faa, og Grusryggene var forholdsvis 
flade og lave, saa at et godt Stykke af Jøkelranden kunde passeres uden 
synderligt Besvær. Om Morgenen havde Vejret været godt, men længere 
hen paa Dagen begyndte det at blæse en stærk Storm fra Syd, og da vi 
omtrent Kl. 1 igen maatte søge ned fra Jøkelen til den nedenfor liggende 
Sandslette, idet Bræen nu var bleven mere ujævn, rasede Stormen med 



Digitized by 



Google 



214 LANDE OG FOLK 



fuld Kraft og piskede Sand og Sniaasten i Hovedet paa os, saa vi maatte 
dække os, saa godt vi kunde. Her kunde man overalt se, at de sydlige 
Storme maa have en stor Magt; de haarde Klipper var alle Steder paa 
Sydsiden polerede glatte med dybe Furer, frembragt ved Smaastenenes sta- 
dige Pisken over Klippernes Overflade. Ved Fjeldpynten Kistufell, som 
hæver sig fra Jøkelranden, gjorde vi Holdt for at lade de trætte Heste hvile 
sig lidt, men skønt de var meget sultne, turde vi dog kun give dem en 
lille Smule Hø, da vi maatte være saa sparsommelige som muligt med vort 
lille Forraad, som kun under heldige Omstændigheder kunde række saa 
langt, at vi havde nok til de to Dages Rejse til den nærmeste Græsnings- 
plads Hvannalindir. Hele Vejen fra Gæsavøtn til Jøkulså paa en Stræk- 
ning af mere end ti Mil saa vi ikke en eneste Blomsterplante; ikke et 
Græsstraa, ikke engang en Dværgpil, der dog kan friste Livet under de 
allervanskeligste Forhold. 

Mellem de to smaa Pynter Kistufell og Kverkfjøll er en vældig Bræ 
gledet ned paa Fladlandet. Denne Gletscher kaldes DyngjujøkuU og har 
et Flademaal af over syv Kvadratmil. Et mere vildt og storslaaet Syn 
end det, vi fra Omegnen af Kistufell havde over denne vældige Ismasse, 
kan næppe tænkes. Bræens nederste Del er saaledes dækket af Dynd, 
Sand og store Klippestykker, at den i Frastand aldeles ligner en Grusmark 
eller en Lavastrøm; den underliggende Is ses kun i Kløfterne. Tæt Øst 
for Kistufell har Underlaget været stejlest, og Jøkelen er derfor her gennem- 
kløvet al^et Utal af Revner, der har omdannet dens Overflade til et rent 
. Kaos. Bræen her er besat med grusdækkede Pyramider af indtil 100 Fods 
Højde, med mellemliggende Kløfter, hvorigennem Smeltevandet styrter i 
mange Fbsser. Længere mod Øst er Overfladens Ujævnheder ikke fuldt 
saa store, men her findes dog en Mængde grusdækkede Isrygge med alle 
mulige Former, og det grumsede Jøkelvand, Lervællingen og Gruset samles 
i Lavningerne. Den 4 Mil lange Jøkelrand begrænses af Volde og Banker 
af Grus overstrøede med vældige Klippestykker, er øjensynlig i Tilbage- 
gang, og ved Afsmeltningen er det i Isen indbagte Grus kommet frem paa 
Overfladen. Hvor Elvene strømmer ud fra Jøkelen, findes flere sorte og 



Digitized by 



Google 



ISLAND 215 

smudsige Gletscherporte, og neden for Morænerne udbreder sig en nøgen Ler- 
slette, marmoreret af utallige hvidgule Jøkelbække. Fra Dyngjujøkull har 
Jøkulså sit Udspring; dens Hovedmasse kommer fra den østligste Del af 
Bræen tæt ved Kverkfjøll; omkring Hovedelven er Sletten dækket med groft 
Grås og store Blokke, men vestligere, hvor de mindre Jøkelbække med 
utallige Arme bugter sig over Sletten, bestaar den for største Delen af Ler; 
men ogsaa her ligger store Blokke uregelmæssig strøede omkring. De 
Dordligste Dele af disse Lersletter er i Almindelighed tørre, og Lerstøvet 
sættes i Bevægele ved det mindste Vindpust; nærmest Jøkelen er Leret 
mange Steder saa gennemtrængt af Vand, at det bliver til Dynd, hvori 
Heste og Mennesker let kan blive siddende fast. 

Fra Kistufell fortsatte vi Rejsen langs Jøkelens Rand, thi over den 
kunde der ikke være Tale om at komme paa Grund af de utallige Revner 
og Aj^runde, men Rejsen blev alligevel besværlig nok. Nærmest ved Jøke- 
len var Lerbunden ofte saa gennemtrukket af Vand, at Hestene sank i til 
Bugen; naar nu, som det undertiden var Tilfældet, den dyndede Lergrund 
dækkede Lava, saa blev Hestene revne og saarede i Benene af de opstik- 
kende Lavaspidser, mens de æltede sig frem igennem det sejge Jøkeldynd. 
Som oftest var Jøkelelvenes Bund bestrøet med store Klippestykker, mens 
Mellemrummene var saa bløde og dyndede, at Hestene knapt kunde arbejde 
sig frem, mens det iskolde Vand skyllede over Hest og Rytter. Det gik 
derfor kun meget langsomt fremad, og da vi havde naaet den store Skred- 
jøkels længst fremskudte Dei, var det blevet mørkt, saa vi maatte bestemme 
os til at oyeniatte her, da vi i Mørket ikke turde sætte over den store 
rivende Flod Jøkulså. Vi slog derfor vort Telt op paa selve Jøkelens Rapd 
mellem Ispyramiderne for her at faa lidt Læ for Teltet og Hestene; der 
var en skarp, iskold Blæst ned over Jøkelen, og uden for Jøkelranden 
kunde man ingen Steder være for Dynd og Søle. Det var heller ikke 
nogen let Sag at faa Teltet sat op paa et saadant Sted, men Gruset blev 
lidt fastere, da det om Aftenen begyndte at fryse. I Teltet var det meget 
koldt; vi pakkede os ind i alle de Klæder og Tæpper vi havde, men vi 
kofide dog næsten ikke sove om Natten paa Grund af den isnende Blæst. 



Digitized by 



Google 



216 



LANDE OG FOLK 



Vi prøvede paa at varme os ved nogle Kopper Kaffe, men da vi kun havde 
det grumsede, lerblandede Jøkelvand, var Kaffen ikke videre velsmagende. 
Det gjorde mig især ondt for de stakkels Heste, som stod bundne omkring 
Teltet, rystende af Kulde, uden engang at faa tilstrækkelig Føde; den 
Smule Hø og Majsdejg, som de fik, maatte uddeles særskilt til hver især, 
da de sloges og bedes om hver Mundfuld, som blev lagt for dem. 

Denne Teltplads er den smudsigste og uhyggeligste, jeg nogen Sinde 




Fig. 101. Kap Nord. (Efter Fotografi.) 

har haft paa mine Rejser pa^ Island, og da Solen stod op om Morgenen 
og sendte os en velgørende Varme, blev det rent galt med Teltpladsen, da 
alt kom i Bevægelse, og hele Tilværelsen syntes at skulle forvandles til Grød 
og Mudder. Isen kom her kun til Syne i Spalterne, thi Overfladen var 
dækket af et 2—4 Fod tykt, lerblandet Gruslag; dette var stivfrosset om 
Natten, og ved Solens Indflydelse blev derfor den Jordbund, som Teltet 
stod paa, snart forvandlet til en grødet Masse. Vandet piplede frem over- 
alt, og der dannede sig smaa kaffebrune Bække mellem Isspidserne, som 
lidt efter lidt forvandledes til Mudderstrømme, som væltede frem som Kaffe- 
grums, nogle naaede at strømme ud af Gletscherranden, andre opdæmmedes 



Digitized by 



Google 



ISLAND 



217 



til Mudderpytter og Smaadam- 
me. Jo højere Solen steg, des 
større steg Bevægelsen, og man 
hørte den stadig voksende Raslen 
af Stenene, som løsnedes og rul- 
lede ned fra Iskeglerne. Vi brød 
op saa hurtigt, som vi kunde, men 
fik dog en hel Del af vore Sager 
tilsølede, hvorefter vi fortsatte Rej- 
sen mod Jøkulså. Det blæste tem- 
melig stærkt, og over Flyvesand- 
strækningerne mod Nord stod der 
en Væg af gulbrunt Støv, som 
spærrede al Udsigt i den Retning. 
Vi kom heldigt over den rivende 
Jøkulså; den deler sig her i 8 å 
9 Arme, og her er det eneste Va- 
dested, som findes paa denne Elv; 
den var ikke meget dyb denne 
Gang, fordi det havde frosset de 
foregaaende Nætter, men den var 
alligevel, paa Grund af den stærke 
Strøm og den slemme, stenede 
Bund, temmelig vanskelig at pas- 
sere. Her kunde vi glæde os over 
de første Planter, som vi saa, efter 
at vi forlod Gæsavøtn; paa Grus- 
holmene i Elven voksede der nogle 
Eksemplarer af Gederams, med 
store rosenrøde Blomster. Ved Jø- 
kulsaaens Kilder hæver det mæg- 
tige vulkanske Forbjærg KverkQøll 

og Folk. I. 




s 

2 



CO 

I 



s 
s 

& 
s. 



I 

s 

CO 



I 



a 

JA 

•S? 



•o 



14 



Digitized by 



Google 



218 LANDE OG FOLK 



sig fra Jøkelranden til en Højde af 5000 Fod. Dette Bjærg har flere Gange 
haft voldsomme Udbrud, hvorved de nærmeste Bræer er smeltede, hvad der 
har foraarsaget Flom i Elven og store Oversvømmelser i det beboede Delta- 
land ved AxarQorden. 

Ud fra Kverkijøll strækker sig mod Nord en lang vulkansk Fjeldkæde, 
som kaldes Kverkhnukarani; den bestaar af en utallig Mængde Fjeldtoppe 
med 12 — 1800 Fods Højde over Sletten. Imellem Fjeldspidserne er Lavaen 
vældet frem af en Mængde Kratere og er sammenskruet i de eventyrligste 
Former; Lavafald veksler med rødlige Slaggehøje, Kløfter, Revner, Klippe- 
afsatser, underlig formede Fjeldknuder og Fjeldtoppe i det uendelige. Vi 
maatte gøre mange Omveje for at komme ud af denne Labyrint. Øst for 
denne Bjærgrække findes en Græsningsplads, som blev opdaget 1830 og har 
været besøgt 3 eller 4 Gange siden. Plantevæksten har her dog ingen 
stor Udstrækning, men er indskrænket til Omegnen af en kegleformet Hej; 
omkring denne findes der flere Kilder, og langs disse Græs og Kvanner; de 
sidste vokser her meget frodigt og i stor Mængde og danner flere Steder 
ligefrem Krat ved Bækkenes Bredder. Vi opslog vort Telt ved Enden af 
en Lavastrøm og fandt snart Bevis for, at fredløse engang maa have op- 
holdt sig her. I Randen af Lavastrømmen findes flere Ruiner af Hytter, 
som er blevet byggede af Lavablokke paa en saadan Maade, at de set ude- 
fra fuldstændig smelter sammen med Lavaen og ikke kan opdages før ved 
nærmere Eftersyn. Her findes en Mængde Knokler af Faar og Heste, som 
de fredløse maa have røvet eller stjaalet fra Bygden og drevet herop; 
længere ude i Lavastrømmen findes ogsaa en Faarefold. Føde har de 
haft nok af heroppe; der findes Ørreder i Bækkene og en forbavsende 
Mængde af de spiselige Kvannerødder; men det maa have været et trist 
Liv at leve her om Vinteren tre Dagsrejser fra Bygden, udsat for Højlandets 
frygtelige Sne og Sandstorme uden at have Samkvem med noget Menneske. 
Man ser altsaa, at Troen paa de fredløse i Odédahraun ikke er helt grebet 
ud af Luften; man har ogsaa flere Eksempler paa, at Folk, som maatte 
flygte fra Bygden, for en Tid har haft Tilhold i Islands Indre. Dette 
forekom f. Eks. mange Gange i det 13. Åarhundredes blodige Fejder, men dog 



Digitized by 



Google 



ISLAND 



219 



især i det 17. og i Begyndelsen af det 
18. Aarhundrede, da man med drako- 
nisk Strenghed straffede alle Sædelig- 
hedsforbrydelser eller Forbindelser mel- 
lem nærbeslægtede. De fi-edløse har 
dog kun kunnet opholde sig i disse 
Egne i kort Tid og har ført en højst 
kummerlig Tilværelse, udsat for utallige 
Savn og Farer. Denne Tro paa det 
Indres græsrige Oaser og store Befolk- 
ning af fredløse har i visse Egne indtil 
vore Tider været saa fastgroet i Folkets 
Bevidsthed, at Bjørn Gunnlaugsson, som 
i Aarene 1831—43 opmaalte en stor Del 
af Island, i Midten af det 19. Aarhun- 
drede maatte føre en Avisfejde for at 
bevise dét modsatte; ja, hist og her 
troede man endogsaa, at Gunnlaugsson 
godt kendte disse mystiske Bygder, men 
at han, bundet af Eder og Løfter, ansaa 
sig forpligtiget til ikke at omtale dem. 
Lignende Rygter har Forfatteren enkelte 
Steder hos Almuen hørt om sig selv. 
For nogle faa Aar siden søgte en gam- 
mel Bonde om Understøttelse hos Al- 
tinget til at udruste en væbnet Ekspe- 
dition for at erobre de fredløses for- 
mentlige Kolonier i det indre. I 1830 
blev ogsaa en saadan bevæbnet Ekspe- 
pition sendt fra Myvatn ind i Odéda- 
hraun, men fandt naturligvis ingenting. 
Gammel Overtro udryddes ikke saa let. 



n 




il 



f 



QQ 



c/5 



Cd 



T3 

§ 



S 



> 

-S 
a 



c 

CO 

u 

& 






6 



C 



O 



I 






14'* 



Digitized by 



Google 



220 LA'NOE OG FOLK 



Efter at vi havde gjort forskellige Udflugter i Omegnen af Hvannalin- 
dir, vilde jeg bestige KverkQøll, hvorfra der i godt Vejr sikkert maa være 
en glimrende Udsigt over Vatnajøkul og over Lava- og Sandsletterne mod 
Nord; dette Forsøg mislykkedes dog desværre, og et længere Ophold i 
disse ugæstmilde Egne blev umuliggjort af Vejrforholdene. Vi drog af 
Sted fra Teltet Kl. 4Vs om Morgenen, thi fra Teltpladsen var der en lang 
Vej til KverkQøll. Skønt der i de foregaaende Dage havde været idelige 
Snestorme oppe paa Jøkelen, haabede jeg dog denne Dag at faa taaleligt 
Vejr; men dette Haab gik ikke i Opfyldelse. Vi red stadig mod Syd langs 
de grotesk formede Fjeldrækker i Kverkhntikarani, og efter tre Timers 
skarpt Ridt var vi inde mellem Fjeldpyramiderne neden for KverkQøU. 
Himlen havde i et Par Timer været overtrukket, men nu begyndte det at 
sne, og Snefoget blev snart saa tæt, at vi ingenting kunde se. Vi bandt 
Hestene til hverandre i en Fordybning og besteg en af Fjeldspidserne for 
derfra at have Udsigt, hvis det lysnede noget; men det havde vi maattet 
vente længe paa. Dog opholdt vi os l^s Time paa Fjeldet, og da vi kun 
havde faaet lidt Nattesøvn, sov vi her en Timestid med en Sten til Hoved- 
pude og vore Regnkapper over os. Da det var til ingen Nytte at fortsætte 
Rejsen i et saadant Vejr, vendte vi om, og da vi naaede Teltet, var Sne- 
tykningen blevet til en saa heftig Snestorm, at vi priste vor gode Lykke, 
at vi var vendt om ; havde vi maattet tilbringe Natten oppe paa KverkQøU 
uden Proviant, Telt eller Hø, havde det set meget slemt ud for os og 
Hestene. Barometret var pludselig faldet stærkt. Blæsten blev stærkere og 
stærkere, og Temperaturen faldt ogsaa. Hele Natten rasede Stormen med 
saadan Heftighed, at Teltet til Trods for de store Stene, Teltranden 
var bedækket med, flere Gange var nær ved at blæse om. Tempera- 
turen var sunket til 4 Grader under Frysepunktet. Stormens Tuden og 
Sneens Pisken mod Teltet, som hvert Øjeblik syntes at være nærved at 
blive revet i Stykker, gav os ingen Ro til at sove ; hele Omegnen var dæk- 
ket af et fodtykt Snelag, og de grønne Kvannebuske var det eneste, 
som tittede frem af Sneen. Nogle af vore Heste havde søgt Ly under 
Teltet, hvor de rystende af Kulde prøvede med Forbenene at skrabe det 



Digitized by 



Google 



ISLAND 



221 



Sne- og Islag bort, der dækkede den kummerlige Græsvækst. Næste 
Morgen havde Stormen lagt sig, men den rasede endnu med samme Vold- 
somhed oppe paa Jøkelen. Op ad Dagen tøede en hel Del af Sneen bort, 
men Stillingen var dog uholdbar og et fortsat Ophold paa dette Sted umu- 
liggjort, da det var umuligt at skafle Hestene tilstrækkelig Føde. Om Afte- 
nen skoede vi Hestene og rustede os til at bryde op næste Morgen. 

Den 22. August begav vi os paa Hjemvejen tværs over Lavaørkenen, en 
lang og besværlig Tur, 
som aldrig var blevet 
gjort før. Vi red over 
den nordlige Del af 
Kverkhnukarani, hvor 
Fjeldkæderne er noget la- 
vere og mere spredte og 
adskilles af brede Sand- 
dale. Vejret var denne 
Dag ægte islandsk ; til at 
begynde med havde vi 
Plaskregn, saa Snefog, og 
siden Sandstorm. Vi pas- 
serede Jøkulså paa sam- 
me Sted som før, men 
denne Gang var Elven 
meget dybere; den var 

vokset paa Grund af Snefaldet og Regnen. Vandet slog over min Hest paa 
Strømsiden, og jeg blev vaad til Brystet, men Hesten var meget stærk og 
stod derfor fast som en Klippe. Vest for Jøkulså findes her en 3 Mil lang 
Flade med Flyvesand, og Rejsen over denne var noget af det ubehageligste 
paa hele Turen. Der blæste en stærk Storm, saa stærk, at man den Dag 
ikke i Bygden kunde være ude paa Høstarbejde. Paa Grund af Sandstor- 
men var der i Begyndelsen et saadant Mørke, at vi næppe kunde se et Par 
Favne fra os, og Grus og Smaasten piskede os om Ørene. Vi trak vore 




r 



IiIIiIiIHI 



' ^"a j i j i U ^ 






Fig. 104. Kort over Kraterdalen Askja (Odådahraun). 



Digitized by 



Google 



222 



LANDE OG FOLK 



Hætter for Ansigtet for ikke at blive slaaet fordærvede; til al Lykke havde 
vi Vinden lige i Ryggen, ellers havde der ikke været Tale om at komme 
frem. Hvis vi et Øjeblik prøvede paa at vende Hestene en Haandsbred 
til Siden, stejlede de og var ved at kvæles, men for Vinden jog vi af Sted, 
som vi var gale, paa maa og faa. Efter fire Timers Ridt, som oftest i Trav 
eller Galop, naaede vi til en stor, før ukendt Sø, som fik Navnet Dyngjuvatn; 
Søen synes at være meget lav og foranderlig og dannes rimeligvis af 
de mange Jøkelbække, som i utallige Arme breder sig ud over Sandsletterne 
neden for Dyngjujøkull; flere Rækker af Strandvolde viser, at den om For- 

aaret under Tøbruddet 
af og til udbreder sig 
over store Strækninger, 
men enkelte Gange for- 
svinder den vel næsten 
helt. Efter et besværligt 
Ridt over opskruede La- 
vamasser naaede vi om 
Aftenen op paa den 
Fjeldtange, som fra 
DyngjufjøU strækker sig 
mod Øst Nord for Ask- 
jas Aabning, og opslog 
her sent om Aftenen vort Telt paa Lavasand ved Randen af en Snedynge. 
Hestene blev forsvarlig bundne og fik en Smule Hø, men alligevel sled to 
sig løs om Natten, og næste Morgen tog det os lang Tid og stort Besvær 
at finde dem og fange dem ind igen. Natten var kold og vort Opholds- 
sted uhyggeligt; desuden var der begyndt at blive følelig Mangel paa Pro- 
viant. Vore Klæder, Øjne og Ører var halvfulde af Sand; det fine Flyve- 
sand trænger sig ind overalt, men vi havde ikke Vand at vadske os i og 
maatte ligge, som vi var, om Natten, hvilket var alt andet end behageligt. 
Næste Dag rejste vi langs Dyngefjeldenes nordlige Side; Jorden er her 
i en voldsom Grad omtumlet af den underjordiske Ud, og Fjeldene har 




Fig. 105. Udsigt over Lavasletten i Askjas Kraterdal. 



Digitized by 



Google 



ISLAND 223 

de underligste Former. Hestene havde meget vanskeligt ved at komme 
frem, og i det hele maatte de døje meget paa denne Tur; saadanne An- 
strengelser kan kun islandske Heste udholde. Det hjalp dog noget, at mine 
Heste var vant til Strabadser og daarlige Veje i Ubygderne, og de var 
derfor meget sikrere end dem, jeg lejlighedsvis laante i Bygderne; men 
alligevel var det haardt nok for dem at komme frem over dette ogsaa i 
Forhold til andre Ubygder i Island højst besværlige Terræn. Det værste 
var naturligvis, at de som oftest fik altfor lidt Foder i Forhold til det Ar- 
bejde, de udførte. Naar vi om Aftenen i daarligt Vejr sad inde i vort Telt, 
kogte vor Mad og havde tændt et Lys, saa var det meget ofte, at de stak 
Hovederne ind gennem Teltaabningen, saa med store, forbavsede Øjne 
paa os, og fik da til Belønning for deres Nysgerrighed et Stykke Brød eller 
andet, de kunde æde. I Teltet havde vi det som oftest forholdsvis lunt, 
men udenfor maatte de stakkels Dyr staa og fryse uden at faa tilstrække- 
ligt Foder; som oftest var de taalmodige og hengav sig med stille Resig- 
nation i deres Skæbne. I DyngeQeldene findes der en Mængde smaa og 
store Kratere, hvorfra Lavastrømme er flydt ned igennem hver Kløft, 
over Bjærgterrasserne og ned i den store Lavaørken, som strækker sig som 
et sort Hav til Fjeldene Syd for M^vatn. Over DyngeQeldenes nordlige og 
østlige Skraaninger havde ingen rejst før, men det gik uden Uheld, og til 
sidst naaede vi den store Lavaslette. Herefter gik Rejsen hurtigere over 
Lavapladerne i den store Ørken; Revnerne var som oftest fyldt af Flyve- 
sand, og selve Lavaen var ofte flad som et Stuegulv. Henad Aften 
naaede vi den øverste Græsningsplads, hvor Hestene kunde forfriske sig 
en Times Tid, og sent paa Natten naaede vi en Gaard i Bårdardalen efter 
flere Ugers Ophold i Telt paa Højfjeldet. 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND. 

AP KNUD RASMUSSEN. 



I. NATUREN I GRØNLAND. 
1. INDLANDSISEN. 

GRØNLAND, Jordens største 0, er 2,143,200 Q-Km. eller, om man fore- 
trækker en Sammenligning, lige saa stort som Ungarn, Tyskland, 
Frankrig og Spanien tilsammen og strækker sig fra 60 ^ til 84 ® n. Bredde, 
altsaa over 24 Breddegrader eller 2700 Km., en Kyststrækning, der er noget 
længere end Afstanden fra Kristiania til Tunis. 

Kystlinien er overalt stærkt indskaaren af dybe Fjorde, hvoraf de 
vigtigste er Scoresby-Sund, der i Luftlinie fra Munding til Bund er ca. 300 
Km., Kong Oscars Fjord, Kejser Frantz Josefs Fjord, Danmarks-Fjord, alle 
paa Østkysten, og Tasermut, Igaliko-Fjord, ArsukQord, GodthaabsQord, 
Evighedsfjord, Søndre og Nordre Strømfjord paa Vestkysten. 

Det, som imidlertid i særlig Grad giver Kysten sit Særpræg, er de 
mange større og mindre Isfjorde, der skyder sig ud fra den store Indlandsis, 
producerende Isfjelde, der ofte kan naa forbavsende Dimensioner. Disse 
Isfjelde kan rage 100 M. op over Vandfladen; dét højest maalte er et fra 
Jakobshavn-Fjorden, der var 109 M. højt; og da Volumenet under Vandet 
er 7,5 Gange saa stort som det, der ses oven Vande, kan de største Is- 
fjeldes virkelige Størrelse saaledes blive c. 30,000,000 Kbm. 

Naar man betænker, at Indlandsisen alene opfylder de 1,848,400 n-Kni- 
af hele Grønland, vil man forstaa, at Udforskningen af dette kolossale Is- 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 



225 



dække har hørt til de brændende Spørgsmaal, al den Tid Grønland har 
været kendt. Yderligere skærpedes Interessen og Lysten til Udforskning, 
fordi man oprindelig havde tænkt sig Bæltet langt smallere, egentlig blot 
som en nogle Mile bred Isryg, der for Sydgrønlands Vedkommende førte 
fra den gamle islandsk grønlandske Vestbygd til Østerbygden, som fejlagtigt 
antages at ligge paa Østkysten. Ja, man tænkte sig endog Muligheden af 



« , ' ' ' é ,' é 1 




' ffl ffi ffl f^ ^ 


Mf 



Fig. 1U6. Kolonien Umanak i Nordgrønland. (Efter Fotografi.) 

at der inde i Hjertet af Indlandsisen skulde findes store isfri Oaser med 
Skove og Mængder af Vildt. Sligt gav selvfølgelig Folk, som ikke havde 
Kendskab til de faktiske Forhold, Appetit, men Forsøgene, der blev gjort, 
afslørede desværre ingen synderlig Opdagergraadighed. 

Allerede Hans Egede fik i 1723 fra Handelsdirektørerne for det grøn- 
landske Kompagni i Bergen Ordre til at »udkommandere en 8 Mand til 
at marchere ind over Landetc, en Ordre, som dog var vedføjet en lille 
Paamindelse om Forsigtighed mod de vildes Overfald. Men Egede, som 
gennem sine Kystrejser kendte Vanskelighederne ved en saadan Ekskursion 



Digitized by 



Google 



i 



226 LANDE OG FOLK 



Og navnlig Umuligheden af at sende nogle uøvede og slet udrustede Folk 
op paa Indlandsisen, nægtede at lade Forslaget realisere. 

Som Kuriosum skal her anføres de to første Indlandsis-Ekspeditioner. 
Den første, der foretoges 1728, var under Ledelse af Guvernøren, Ma- 
jor Claus Enevold Paars, der i samme Øjemed fra Danmark havde faaet 
tilsendt 11 Heste, en Kaptajn og en Løjtnant; Opgaven skulde dels være 
en Eftersøgelse af den grønlandske Østerbygd, dels en Opdagelsesrejse til 
det indre for om muligt at finde Skove, Græsgange, Kul, Mineraller eller 
Heste og Kvæg eller andre »til Menneskenes Nytte tjenende Kreaturer«. 
Selvfølgelig døde de 11 Heste inden Starten, der gik for sig i Slut- 
ningen af April 1729. Ekspeditionen talte da, foruden Guvernøren, en 
Assistent, »5 gemene« og 2 Eskimoer, »der skulde tjene som Vejvisere« ! 
Efter en Sejlads gennem Ameralik-Fjorden naaede man omsider ind 
til det »store Isbjærg«, der imidlertid befandtes saa livsfarligt, at man 
nøjedes med at affyre en Geværsalut, hvorefter man i Brændevin drak den 
allernaadigste Konges Skaal, en »Ære, der aldrig tilforn var vist Isfjeldet«. 
Den næste Indlandsisfærd blev mere tilfældigt og uden egentlig Ud- 
rustning foretaget i 1751 af Købmand Dalager, den samme, der er kendt 
for sine ypperligt skrevne »Grønlandske Relationer^, der lyser af sundt 
Humør. 

Dalager var paa en Rensjagt i Slutningen af August, da han pludselig 
»resolverede at gøre en Reyse til Øster- Bøyden over Isfjeldet«. En Grøn- 
lænder, som i Sommerens Løb paa Jagt havde været højt til Fjelds, mente 
nemlig at have set Fjelde inde over Isen, som antagelig hørte Øslerbygden 
til, og dette havde givet Købmanden Blod paa Tanden. 

Ledsaget af vedkommende Jæger og hans unge Datter samt tre andre 
Grønlændere rejste han ind til Indlandsisen, hvis Rand naaedes d. 3. Sep- 
tember. Første Dag vandt man frem til en Nunatak, en Mils Vej fra 
Randen; Bræen her var jævn, men næste Dagsrejse blev strabadserende 
paa Grund af Isens Ujævnhed, og først efter en 7 Timers March naaede 
man ud paa en Nunatak, der kun var en Milsvej fjernet fra Udgangs- 
punktet. Med rørende Naturglæde fører Dalager her sine Ledsagere op 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 



227 



paa den højeste Bjærgtop for at »falde i Forundring« over Kystlandene og 
Isen, der strækker sig ud, saa langt Øjet kan se, kun i Øst skimtes Land, 
som antages for »Nordboemesc. Og til Overflod slutter Dalager Dagen 
med en Tale til Grønlænderne om Østerbygdens Beboere, »deres saa vel 
legemlige som aandelige Velgaaendec. 

Næste Dag tiltrædes Tilbagerejsen, da deres Fodtøj er opslidt paa den 
skarpe Bræis, og deres »medhavende Jomfrue til all Ulykke har tabt sine 
Sye-Naalec Den 8. September er man atter nede ved Fjorden, og her fej- 
rer saa den fortræffelige Købmand Tilbage- 
komsten til Teltpladsen paa en Maade, som 
han med et bredt Smil anfører som følger 
i Dagbogen : »Og kan jeg ikke her forbigaa at 
melde, med hvilken synderlig Appetit jeg den 
Aften udtømmede en hel Bouteille Portugis-Viin, 
hvorpaa jeg sov hen indtil den anden Dag ved 
Middags-Tider €. — Disse første Indlandsiseks- 
peditioner med deres magre Resultater blev i 
lang Tid ikke efterfulgt af andre, og det var 
først, da den paa flere Omraader banebrydende 
Geolog og Etnolog H. Rink tog fat med sine Bræ- 
undersøgelser, at der kom Fart i Ekspeditionerne. 

Med Rinks systematiske Undersøgelser og kloge, videnskabelige Slut- 
ninger fik omsider hele den interesserede Verden Øjnene op for den histo- 
risk-geologiske Sammenhæng, der var mellem Grønland nu og store Dele 
af Europa og Amerika i tidligere Is-Perioder, og da hermed ikke blot 
helt nye Synspunkter for Geologerne stod klare og begrundede, men oven 
i Købet Nøglen til hele den vældige Istids Historie var funden, blev man 
først for Alvor klar over, hvilken ubetalelig videnskabelig Guldgrube man 
havde i Grønland, og en ny og frugtbar Arbejdsperiode stod for. 

Paa Initiativ af Professor i Mineralogi Johnstrup nedsattes i 1878 
Kommissionen for Ledelsen af geologiske og geografiske Undersøgelser i 
Grønland, og fra da af kommer der Fart i Undersøgelserne. 




Fig. 107. H. Rink. 



Digitized by 



Google 



228 LANDE OG FOLK 



Den første videnskabeligt udbytterige Isvandring blev foretaget af 
daværende Premierløjtnant i Marinen I. A. D. Jensen, der paa en 23 
Dages Ekspedition naaede 70 Kilometer ind paa Isen og studerede Moræne- 
dannelserne og Naturforholdene paa forskellige Nunatakker, 1700 Meter 
over Havet. 

Endelig er der Nordenskjold, der i Tilknytning til de gamle Teorier 
om et isfrit Indre i 1883 forsøger en Ekspedition, der dog ikke bringer 
noget nyt. 

Imidlertid skulde det Aarhundreder gamle Indlandsis-Problem ikke 
løses, før Fridljof Nansen med hele sit geniale Forskerinstinkt kastede sig 
ind i Opgaven og gennemvandrede denne Verdens mægtigste Isørken fra 
Øst til Vest og med eet Slag (foruden andre geologiske og meteorologiske 
Resultater) gjorde det af med den gamle Myte om et isfrit Indre. Denne 
Færd, der indledede Nansens Verdensberømmelse, kendes af alle. Hvem 
har ikke beundret det Mandsmod, der gav sig Udslag under Isdriflen, efter 
at tJasonc var forladt, og de 4 Nordmænd og de to Lapper havde givet 
sig den berygtede Drivis i Vold. Og den Energi og Jernvilje, der laa i 
Kampen om at vinde frem 300 Km. til Opstigningsstedet ved Umtvik paa 
647«^ nordlig Bredde, efter at Isen havde sat dem helt ned til 61 Vs ^ nord- 
lig Bredde. 

Brævandringen, der varede i 39 Dage, gennemførtes trods voldsomme 
Storme, løs Sne og tungt Føre. Den største Højde, der naaedes, var 3,300 
Meter; den laveste Temperatur -f- 50® Celsius. 

I Modsætning til alle andre Isvandrere havde Nansen valgt at gaa fra 
Øst mod Vest, idet han med det ham egne Skarpsyn straks fra Begyn- 
delsen havde en sikker Forstaaelse af den Stimulans, det vilde være under 
Strabadserne at gaa fra den mennesketomme, øde Kyst mod de beboede, 
civiliserede Kolonier paa Vestsiden. 

Inden Ekspeditionens Afslutning — efter Ankomsten til Aust-Manna- 
dalen i Ameralik-Bunden — lykkedes det yderligere Nansen ved den geniale 
Konstruktion af en Baad med Materiale af Telt og Skistave at dokumen- 
tere, ikke blot en Snarraadighed og Evne til at klare sig, men ogsaa et 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 



229 



Vovemod, der viste ham som den store Polarfarer, der ved, hvad han gør. 
For Nansens og Sverdrups Rotur, de 15 Mil til Godthaab gennem Fjorden 
med sin stejle Fjeldkyst og de voldsomme Kastevinde, er ikke det mindst 
beundringsværdige ved Færden. 

I Forbindelse med de banebrydende Forskere af Indlandsisen maa 
nævnes den for sin hensynsløse Energi saa berømte amerikanske Polar- 
farer Robert Peary, der sammen med den unge Nordmand Eyvind Astrup 
foretog en Brævandring paa 97 Dage, 
hvor Indlandsisen omtrent oppe under 
82* nordlig Bredde krydsedes fra Vest 
til Øst og tilbage igen. Paa denne Tur, 
hvor man i lige Grad maa beundre den 
barske, sammenbidte Amerikaner som 
den friske, utrættelige Nordmand, blev 
Indlandsisens nordligste Grænse be- 
stemt, ligesom det blev konstateret, at 
Grønland er en 0. 

Skønt selve den store Indlandsis 
saaledes kun er traverseret paa to Steder 
og hele det kolossale mellemliggende 
Stykke ligger ubekendt og uudforsket 
hen, er man dog nu alligevel kommen 
til Resultater, der bestemt afviser Mulig- 
heden af større isfri Omraader i det indre, og al Sandsynlighed taler for, 
at der end ikke findes betydeligere Nunatakker nogetsteds end de allerede 
kendte. 

Efter de Maaiinger, der af de forskellige Ekspeditioner er bleven fore- 
taget, er det godtgjort, at Indlandsisen ligger som et umaadeligt Isskjold 
over Grønlands Indre, dog saaledes, at de største Højder er nærmest Øst- 
kysten. Den højeste Stigning, der er maalt mod Nord, er c. 2500 M. — 
mod Syd noget mere, c. 2800. Som man ser, vilde ikke engang Norges 
højeste Fjeld, Galhøppigen, kunne rage op som en beskeden Nunatak i 




Fig. 108. F. Johnstrup. 



Digitized by 



Google 



230 



LANDE OG FOLK 



disse Omgivelser. Middeltemperaturen paa 2000 Meters Højde angives til 
-f- 25®; for Januar Maaned er Middeltemperaturen -r- 40; det laveste, der 
er aflæst, er r-r- 65. For Juli er Middeltemperaturen derimod -h 10. 

Hele dette kolossale Isdække tænkes opstaaet gennem voldsomme 
Snefald, hvor Driverne, som Følge af en samtidig Nedgang i Temperaturen, 
stadig voksede sig højere og højere. Sneen er begyndt med at fyge sam- 
men i Dale og Kløfter og saaledes efterhaanden vokset Fjeldene over 
Hovedet. Saa uhyre Mængder hobedes sammen, at de overliggende Mas- 




Fig. 109. Indlandsisen naar KystQeldene (Sydgrønland). (Efter Fotografi.) 

sers mægtige Tryk forvandlede Størstedelen til Is. Medens det indre af 
Indlandsisen er jævnt og let farbart, er Randene i Nærheden af Fjordene 
fyldte med store Revner og dybe Kløfter, vældige Partier, hvor det forreste 
Isdække som Følge af Baggrundsmassernes Pres er ligesom krøllet sammen 
og paa Afstand kan ligne et i Oprør pludselig stivnet Hav. 

Med Bevægelsen forholder det sig saaledes, at Bræen gennem de aar- 
lige Snefald stadig vokser og derfor maa afpasse sig med Kystomraadet 
ved en langsom Gliden ned til IsQordene, hvor den sender sin Overflod 
ud i Havet som vældige Isfjelde. Ved disse produktive Bræer kan Isen 
komme glidende i en Tykkelse af 4 — 500 Meter, og selve Randen kan staa 
lodret knejsende i en Højde af 60 Meter. Flere Ekspeditioner har maalt 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 231 



Hastigheden ved forskellige af de største producerende Bræer og ofte kon- 
stateret en Hastiglied af 15—30 Meter i Døgnet, ved Uperniviks-Bræen til 
op mod 38 Meter; selvfølgelig retter Hastigheden sig efter Pressets Stør- 
relse, noget som forstaaeligt igen er afhængigt af de bagved liggende Is- 
massers Udstrækning. Man forstaar saaledes den forbavsende Hastighed, 
der iagttages, naar Hensyn tages til en Indlandsis, der strækker sig fra 
60— 83^^ nordlig Bredde; interessant er det derfor at sammenstille de grøn- 
landske Bræers Hastighed med de norske, der gennemgaaende ikke be- 
væger sig mere end Vio Meter i Døgnet. 

At se en Bræ »kalvec, pludselig kaste en overflødig Stump paa en 
20—30 Millioner Kbm. ud i Havet, er en geologisk Oplevelse, man aldrig 
glemmer; det er, som om alt Kystlandet skælver derved, naar Stykket med 
et Tordenbrag brydes af og sætter en hel Fjord i Oprør med en Orkans 
Brænding i milevid Omkreds. 

Da Nansen i sin Tid udgav Beretningen om sin storstilede Skifærd 
over Grønlands Isørkener, skrev han heri, at dette kun var Begyndelseq, 
andre maatte følge efter, mere var endnu at gøre, om ikke Opdagelser, saa 
dog slige videnskabelige Iagttagelser af største Interesse. 

Og saa længe endnu Hundreder af Mile ligger hen som dragende 
Hemmeligheder fra Istids-Perioden, saa længe vil dette det barskeste og 
utilgængeligste af alle Fortidsminder ligge hen med alle de uløste Mulig- 
heders Tillokkelse for ærgerrige Polarforskere, — Indlandsisen, Grønlande 
stivnede Hjerte. 

2. KYSTLANDETS NATURFORHOLD. 

Som foran bemærket skriver den videnskabelige Erobring af Grønland 
sig fra den Tid, da Kommissionen til Ledelsen af geologiske og geografiske 
Undersøgelser i Grønland blev oprettet i 1877. Kommissionen, som siden 
da hvert Aar har udsendt større og mindre Ekspeditioner, har selv nedlagt 
sine Resultater i et nu over 30 Bind stort Værk, der er ganske enestaaende 
i sin Art. Gennem denne Kommission er hele Kysten nu bleven kortlagt 
og undersøgt geografisk, geologisk, botanisk og zoologisk, og de foran om- 
talte Bræmaalinger og Observationer foretagne. 



Digitized by 



Google 



232 LANDE OG FOLK 



Den første grundige geologiske Undersøgelse blev foretaget af Tyskeren 
Carl Giesecke, der — som Følge af manglende Forbindelse med Danmark, 
i Anledning af Krigen — kom til at opholde sig ikke mindre end 7 Aar 
deroppe, fra 1806—13. Medens denne ifsærlig Grad gjorde sig bemærket 
ved sin forbavsende Samlerevne og sin store Flid, er det dog først Doktor 
Rink, der et halvt Hundrede Aar senere danner de grundlæggende Arbej- 
der for den geologiske Tilegnelse af Landet. Ved Siden af Rink skal i 
denne Forbindelse nævnes Doktor K. I. V. Steenstrup, der ligesom den 
foregaaende har ofret Grønland et helt Livs beundringsværdigt Arbejde. 

Grønland er et oprevet Fjeldland, med et Kystparti, der i mange Hen- 
seender minder slaaende om Lofotens og Finmarkens, for største Delen 
bestaaende af Grundfjeldsarter, Gnejs, Granit o. a., der stammer fra Jordens 
ældste Tid. Disse Klippebarrikader, der paa Vestkysten naar 6000 Fods 
Højde, paa Østkysten enkelte 13,000, staar som det storslaaede Forland 
for de dybe, smilende Fjorde, der skærer sig ind i Kæderne; tavse knejser 
de, uden andre Minder om de Tusinder af Aar, de stod der, end Fa- 
rerne, der fortæller om, at Isen ogsaa engang har malet hen over deres 
Rygge og mærket dem for Evigheden. 

Skal vi derfor søge Nyt om det Grønland, der svandt, da den store 
Is lagde sig over dets Indre, maa vi søge op til Kridtlagene paa Disko og 
Niigssuak, hvor Undersøgelserne har ført til opsigtvækkende Resultater 
for vor Viden om den forhistoriske Tid. 

Geologerne har her gjort en Opdagelse, som gaar ud paa intet mindre, 
end at Grønland engang har haft et Klima, der for en Periodes Ved- 
kommende svarer til Ægyptens, for en andens til Neapels, og saaledes haft 
pragtfulde Palmelunde, store Skove med Vin, Brødfrugttræer og yppige 
tropiske Blomster der, hvor Isen nu har lagt sin døde Haand. 

Det er, som om Landet vokser ved en saadan Opdagelse; man kom- 
mer til at se anderledes paa det, som paa alt levende, der har en Fortid, 
og selve Verdenshusholdningen faar os til at ane Dybder i sit barske Hu- 
mør, der giver os ligesom større Appetit paa den Jord, vi træder paa! 

Gamle Grønland, der stikker op af det kolde arktiske Hav som en 



Digitized by 



Google 



GBØNLAND 233 



knyttet Næve i Synet paa den Haandfuld Mennesker, det har behaget at 
ville friste Livet paa dets smalle Kyster med blot lidt Læ for de barske 
Vinde. 

Gamle Grønland med det ubønhørlige Varsko om det store Intet ru- 
gende ved sit Bryst, — den evige Is, engang en Paradisets Have, hvor 
man kunde nøjes med Figenbladet i Steden for Bjørneskind og aad friske 
Druer i Palmernes Ly i Steden for Sælkød i stinkende Jordhytter, og alt 
det som Følge af en fatal Strømkæntring. 

Efter fossile Samlinger, som hjembragtes af forskellige Forskere, navn- 
lig Rink, Nordenskjéld og Steenstrup, har Professor Heer inddelt Kridt- 
floraen i følgende tre Afdelinger: 

Komdagene paa Nordsiden af Nftgssuak-Halvøen, hvor der er fundet 
88 forskellige Plantearter, særlig Bregner og Naaletræer. 

Atanelagene paa Sydkysten af Ntlgssuak, Diskos Østkyst og Upemiviks- 
Øen ved Umanak, hvor Fundet har været særlig rigt, 177 Arter, deraf bl. 
a. 31 Bregnearter, 8 Keglepalme-, 27 Naaletræ-, 4 Poppel-, 7 Ege-, 7 Figen-, 
1 Valnød- og 4 Laurbærarter, samt Frugt- og Blomsterdele af et Brød- 
fragttræ. 

Patootlagene ved Nftgssuak, over Atanelagene; her er 118 Plantearter 
bestemte, deriblandt 20 Bregnearter, 17 Naaletræer, endvidere Pil, Birk, 
Eg, Valnød, Laurbær, Ask og Ahorn. 

Samme Professor Heer angiver Klimaet, da Komelagene aflejredes, til 
en aarlig Middeltemperatur af -f 21 ®— 22 ^ C; interessant er det at sammen- 
stille dette med vore Dages Middeltemperatur, der ifølge Willaume-Jantzen 
for samme E^nes Vedkommende er c. -r- 6 ^. 

Oven over Kridtlagene finder vi endvidere de saakaldte tertiære Lag 
paa Disko, NAgssuak, Hareøen, Svartenhuk og Ingnerit. Her findes 282 Arter 
bestemte, blandt disse: Naaletræer, Poppel, Pil, El, Birk, Avnbøg, Hassel, 
Bøg, Kastanie, Eg, Elm, Valnød, Laurbær, Ask, Vin, Ahorn m. fl. 

Middeltemperaturen for denne Periode anslaas, ligeledes af Heer, til 
+ 120. 

Underlig grelt falder det at sammenstille vore Dages grønlandske Flora 



UadeogFolk. I. 15 



Digitized by 



Google 



234 LANDE OG FOLK 



med al den omtalte Yppighed. Den er af den store danske Botaniker E. 
Warming, der selv har besøgt Landet, inddelt i forskellige VegetatioDsre^ 
gioner, af hvilke vi nærmere skal omtale følgende: 

1) Birkeregioner, 2) Pilekrat og Urtemarken, 3) Lyngheden, 4) Fjeld- 
marken og Kærene. 

Det er i det sydligste og frodigste Grønland, i Fjordene om Juliane- 
haab, at vi træffer Birken, der her i Almindelighed naar en Højde af 2 
Meter. Kun uegentlig kan man i Grunden tale om de saa berømte syd- 
grønlandske > Skove €, da disse Birkekrat aldrig faar egentlig Træform, men 
beholder de for en Buskvækst typiske Hovedgrene, der folder sig ud fra 
en lav og bred Grundstamme, som aldrig ranker sig op til en Hoved- 
stamme, hvor Grenene ikke er de dominerende. Dog kan Birken naa en 
Højde af 7 Meter, og Stammer paa 52 Cm. er maalte i Tasermiut-Fjorden, 
der anses for den frodigste af alle. Mellem Birkene finder man ogsaa 
spredt Røn, El og Elm. Vegetationen mellem Stammerne, naar disse ikke 
staar for tæt ved hinanden, kan være overordentlig frodig med Græsser 
og Urter; her findes Mælkebøtter, Gulaks, Høgeurter, Bunke, Ulvefod, 
Klokkeblomster, Ærenpris, Timian o. s. v. 

Birkekrattet afgiver ifølge Rink for Julianehaabs Distrikts Vedkom- 
mende aarlig c. 130 Konebaadslaster å ^1^ Favn til Befolkningens Brændsels- 
forbrug og gaar derfor paa sine frodigste Steder sin Undergang i Møde. 

Længere imod Nord og i langt større Udstrækning finder vi den krat- 
dannende Graapil, der i de lune Fjorde, særlig i Godthaabsegnen, vokser 
sig stærk og tæt paa Skraaningerne, men særlig dog inde i Dalbundene, 
hvor Elvemundingerne danner yppige, grønne Oaser med Krat og Under- 
bundsvegetation af stor malerisk Virkning; her breder sig som et rigt, 
broget broderet Tæppe det saftige grønne Græs, overdaadigt isprængt med 
Ranunkler, Løvefod, Dueurter, Hønsetarm, Padderokke o. s. v.; og op ad 
Skraaningerne paa Fjeldet: Ærenpris, Potentil, Blaaklokke og dejligt duf- 
tende Bregner. Men medens baade Birke- »Skovene c og Pilekrattene med 
deres Blomstermylder hører hjemme i de af Naturen særlig begunstigede 
Oaser i Sydgrønlands Fjorde og saaledes i en vis Forstand hører til Landets 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 



235 



»Seværdighederc, noget, hvis Tilstedeværelse her man falder i Forundring 
over, — saa er det dog alligevel, næst Indlandsisen, Fjeldmarken og Lyng- 
heden, der giver det sti)re Grønland den arktiske Sommers Præg. 

Hvor intet andet tør sætte sig fast her i den kolde, grusede Jord, har 
vi oppe i Fjeldene de smaa nøjsomme og ukuelige Urter, der efter Evne 
fejrer Varmen og Solen med deres smaa røde, hvide, gule og blaa Blomster 
den korte Tid, Kulden og Sneen under dem Liv. Mosser og Laver, der 
trives paa de golde Klipper, disse graa- og sortkrusede Vegetationer, der 




Fig. 110. Is i Bugten ved Godthaab. (Efter Fotografi.) 

har sat sig for at klæde det nøgne Fjeld, det er Landets mest trofaste 
Børn; de kravler op, saa langt Bjærgryggene rækker, op i Stormene, op i 
det store Øde, der, hvor alt andet Liv hører op. Ikke for intet tror Eski- 
moerne, at disse Laver er faldne ned fra Stjernerne og Solen. 

Aah, paa en Fjeldvandring oppe i Højderne at løbe paa en lille Klat 
Jord, der har set sit Snit til at bide sig fast i et Hul, rodfæste sig og avle 
Blomster! Det er som at staa Ansigt til Ansigt med den personificerede 
Nøjsomhed, der i en stædig Vilje til at gro en skønne Dag slaar ud i det 
dejligste gule Væld af Valmuer; bare en Haandfuld Jord, lidt Læ og saa 
nogle Døgns Sol! 

Saa er Lynghedens Vegetationer da hele Velhavere i Sammenligning 

15» 



Digitized by 



Google 



236 LANDE 00 FOLK 



hermed. De bor hellere i Afgrunde og Fald og bart Fjeld, men paa smilende, 
jævnt skraanende Hældninger, der danner Fjeldenes Fod. Saa langt Land 
rækker mod Nord, kan der paa disse Skraaninger — og navnlig da i Fjor- 
dene — være en relativt forbavsende Frodighed med et Mylder af Smaa- 
blomster i alle Farver. 

Her henter man sit Brændselsforraad i disse Regioner, særlig Pil og 
Dværgbirk, som kan danne smaa stride, strittende Buske med de forvildede 
Grene, der krummer sig i Spænding som Næver, der vil holde fast. Og 
her skæres ligeledes den brændbare Lyngtørv, der i vore Dage spiller en 
stor Rolle for de indfødte. 

Fremmede vil maaske kalde dette Land fattigt, men vi, som bor der, 
holder af det, saadan som det er; vi ønsker ikke engang den tropiske 
Yppighedsperiode tilbage; vi har lært at gaa klsMit paa en Maade, saa at 
Kulden ikke generer os, og vi foretrækker den Jagt, som følger med det 
arktiske Klima, fremfor de varmere Landes Agerbrug og Vinhaver. 

Og vil vi en Dag i »Skovene« ligge og drive i Solvarme og Velvære, 
saa tager vi ind i Fjordene og »høster« ; store Frugter er der ganske vist 
ikke, men vi har lært at nøjes med de saftige Krækkebær og de søde Blaa- 
bær; aah, læg dig paa Maven og æd, alt er dit I Og i Elvene leger Laksen, 
naar du ikke gider fylde dig længere. — Nej, Grønland som det er, fattigt 
maaske, men stort som en Verden og gribende som et Syn i sin vilde Ur-Pragt! 

Dette Grønland, som tog os, fordi vi gav det vor Barndom t 

Trods talrige Undersøgelser er vort Kendskab til Grønlands Mineralogi 
kun resulteret i 171 forskellige Arter, der foreløbig udelukkende har viden- 
skabelig Interesse. Her maa dog anføres som en Mærkværdighed, at et 
forholdsvis stort Antal af disse Mineraller — ikke mindre end 20 — hidtil 
kun er fundne i Grønland, medens ligeledes 20 andre vel er fundne andre 
Steder, men som store Sjældenheder. Som en mineralogisk Mærkværdig- 
hed anføres Egnen om Igaliko i Julianehaabs Distrikt, idet der her er 
fundet flere sjældne Mineraller end noget andet Sted i Verden; men da 
disse hidtil kun har haft en rent fagmæssig Interesse, skal vi her ilcke 
komme nærmere ind derpaa. 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 



237 



Guld er ikke fundet i Grønland, i all Fald rent ubetydeligt; Sølv synes 
at skulle faa nogen Betydning ved Kobberminen i Alangorssuak ; Jern er 
vel meget udbredt, dog ikke i saa store Mængder, at det synes at have en 
Fremtid; som en videnskabelig Mærkværdighed kan anføres, at der er 
fundet Jernklumper paa indtil 25 Tons, medens det ellers kun forekommer 
som smaa Korn. Marmor findes; dog er det endnu et Spørgsmaal, om 




Fig. 111. Foraar. (Efter Maleri af Carl Rasmussen.) 

Kvaliteten er fin nok til, at Brydning kan betale sig; Grafit findes ved 
Upernivik, men er endnu ikke Genstand for industriel Udvinding. 

For Tiden er kun følgende Genstand for rationel Bjærgværksdrift : 
Kryolit, Kobber og Kul. 

Af Kryolitten, der blev fundet allerede af Giesecke i 1806, udvindes 
Soda, ligesom det anvendes til Fabrikation af Glas, Emaille og Aluminium. 
Dette Brud, der nu beskæftiger 100—150 danske Mænd om Sommeren og 
halvt saa mange om Vinteren og betaler en aarlig Afgift af c. 100,000 Kr. 



Digitized by 



Google 



238 



LANDE OG FOLK 



lil Staten, — blev først realiseret, efter at Professor Julius Thomsen, der 
havde gjort nogle Opfindelser, som muliggjorde hele Udvindingsprocessen, 
i 1853 havde faaet Driftsmonopol. 

Kobberminen har foreløbig kun været drevet i et Par Aar, men synes 
allerede hurtigt at skulle faa Betydning. Driften falder ind under Aktie- 









Ib <s^' > • SIKkS?^ 





Fig. 112. Ivigtut Brud. (Efter Fotografi.) 



selskabet »Grønlandsk Minedrift«, der for et Tidsrum af 20 Aar har Mono- 
pol paa Kobber, Bly, Grafit, Asbest og Glimmer. 

Kul findes mange Steder i Grønland og har allerede længe været Gen- 
stand for Brydning i det smaa. Mest bekendte er Bruddene ved Skandsen 
og Ujarasugssuk paa Disko, Kåerssuarsuk, Kiik og Upernivik i Umanaks- 
fjorden, og Ingnerit ved Søndre-Upernivik. Kullene siges at være omtrent 
som Newcastle-Kul, med ringe Aske. Et rationelt Brud er i de sidste Aar 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 239 



anlagt i Umanaksfjorden og synes, naar det kommer i fuld Gang, at skulle 
kunne kulforsyne i hvert Fald en Del af Kysten. 

Forinden Omtalen af de grønlandske Mineraller afsluttes, skal her 
blot nævnes een : Vægstenen eller Talken, som har haft den største Betyd- 
ning for det eskimoiske Samfund. Af denne bløde og letforarbejdelige 
Sten lavede de gamle hedenske Stammer deres Kogekar og Lamper. Da 
Stenen ikke findes alle Steder, maatte adskillige Stammer foretage lange 
Rejser blot for at skafife sig Forraad af denne for deres Husholdning saa 
ganske uundværlige Vare. 

Hvorvidt Grønlands Mineralverden endnu skulde gemme uopdagede 
Skatte, kan kun Fremtiden give Svar paa; de Undersøgelser, der hidtil er 
foretagne, maa nærmest for mange Steders Vedkommende regnes for en 
Slags Oversigtsekskursion; det er derfor ikke umuligt, at den større Detail- 
lering, der vil blive Følgen dels af de nybegyndte Minedrifter, dels af andre 
projekterede, vil kunne føre til Overraskelser, der vil henvende Verdens 
Opmærksomhed paa det Land, som hidtil nærmest har haft sin Aktualitet 
gennem sine Kuriosa og Fortidsminder. 

Men skulde sligt hænde, og det er der jo i og for sig ikke ringe Sand- 
synlighed for, da vil den nuværende og oprindelige Befolkning, Eskimoerne, 
gaa en farlig og skæbnesvanger Tid i Møde. 

IL OPDAGELSE OG KOLONISATION. 
L DE GAMLE NORDBOERE. 

Grønlands første Opdagelse gaar tilbage til Islands allerældste Bebyg- 
gelse; da hændte det nemlig, at en Mand ved Navn Gunbjørn blev for- 
slaaet af sin Kurs og opdagede nogle Øer og et stort Land langt Vesten 
for Island; dette Land var Grønland, og den første Opdagelse skete saa- 
ledes i Aaret 874. 

Godt et Aarhundrede efter begik en Islænder, Erik den Røde, et Drab, 
og fik i Straf herfor en Landsforvisning paa tre Aar. Denne Erik, som 
nedstammede fra en gammel, hærdet norsk Æt, — hans Fader var, lige- 



Digitized by 



Google 




Fig. 113. Fra den danske Konebaadse 



Digitized by 



Google 




liion. Efter Maleri af Carl Rasmussen. 



Digitized by 



Google 



242 LANDE OG FOLK 



ledes for Mord, forvist fra Jæderen i Norge — var ikke til Sinds at drive 
sin Landflygtighed bort med den blotte Venten paa atter at blive fred- 
lyst Mand, men bestemte sig straks til at benytte Tiden til en Opdagelses 
rejse paa Langfart, og det laa da nær at opsøge Gunbjørns Land, som ikke 
siden var set. 

I Aaret 985 stak Erik vesterud fra Snæfellsjøklen paa Island og naaede 
herfra hurtigt over til Østkysten af Grønland; men da Landet her syntes 
ubeboeligt, stejl og bræsprængt som Kysten var, og da Landgang samtidig 
saa at sige umuliggjordes ved en mægtig Barrikade af Drivis, søgte han 
straks Sønden om Landet om paa Vestkysten, hvor han, særlig i Egnen 
om det nuværende Julianehaab, skulde se sine Forhaabninger om beboe- 
ligt Land gaa i Opfyldelse. — Vel var Kysten for det meste gold og bar, 
men saa snart de blot sejlede, ind i Fjordene, fandt de herinde Opland, 
der tilfredsstillede netop de Krav for Livsophold, som de paa Island var vant 
til at stille. Hertil kom saa desuden Laksene i Elvene, mange Sæler i 
Havet, Bjørne og Fuglevildt langs Kysten og Fisk næsten overalt. Og 
hermed var Eriks Beslutning om at tage Land modnet. 

I de følgende Aar undersøgte nu Erik Landet nøje, gjorde Strejflog 
Nord paa, men søgte altid yderlige Overvintringspladser for ikke at komme 
til at fryse inde med sit Skib i en Fjord. Da saa imidlertid den Tid var 
runden, da Dommen for Drabet havde sal ham i tvunget Fravær, sejlede 
han tilbage til Island, ikke blot som den, der ikke længer behøvede at 
bede om Forlov til at bo dér med ubeskaarne Rettigheder, men langt 
mere som sin Tids største Opdager og Landnamsmand, der stillede et helt 
Land til sine Landsmænds Raadighed. Og Erik, som forstaaeligt ønskede 
Indvandring, havde klogelig givet sin barske Opdagelse det fine Navn: 
Grønland. 

Beretningerne om Grønland slog an, og da Erik i Sommeren 990 atter 
stævnede mod* Nord, var det med en Flaade paa 25 Skibe, fuldt lastede 
med al medførlig Ejendom og Tømmer, Heste, Kvæg, og denne Gang var 
det hele Familier, Kvinder og Børn i Købet. 

Af alle disse Sejlere naaede kun 14 til Grønland, Resten forliste eller 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 



243 



ied Skibbrud i Drivisen og maatte vende om. Men Grønland var nu be- 
folket og Grunden til en af de mærkeligste Udvandrer-Kolonier lagt. 

Med Opdagerens Ret bygger Erik nu sin Gaard Brattahlid i den frugt- 
bareste af alle Fjorde, det nuværende Tunugdliarpik i Julianehaabsdistriktet, 
som efler ham fik Navnet EriksQord; og i den Tid denne sejge gamle Vi- 
king levede, var han selvsagt Høvding over de andre, medens Forfatningen 
i øvrigt, ligesom paa Is- 
land, var republikansk 
med en aarlig Oplæs- 
ning af Lovene paa Ting- 
stedet Gardar, det nu- 
værende Igaliko. 

I Begyndelsen synes 
Trafikken mellem Grøn- 
land og Island at have 
været meget livlig, og 
Rygterne om Grønlæn- 
dernes Glæde over deres 
Land har eflerhaanden 
lokket flere og flere Ny- 
byggere over Havet, saa 
at man til sidst ikke 
læagere rummedes i 
Omegnen af EriksQord, 

men maatte søge længere Nord paa til den nuværende Ameralik - Fjord i 
Godthaab, hvor en hel ny Bygd snart byggedes op; denne, der laa Nordvest 
for den gamle Bygd, kaldte man saa Vesterbggden, medens den anden, der 
laa Sydøst herfor, fik Navnet Øsierbygden. 

I Koloniens Blomstringstid har der været et forbavsende stort Antal 
Nybyggere deroppe, og Kaptajn Daniel Bruun, der særlig har beskæftiget 
sig med Undersøgelser af de gamle Nordboruiner, anslaar Vesterbygdens 
Gaarde til 90 med 4 Kirker og et Indbyggerantal paa 1000, medens der paa 




Fig. 114. Grønlænderhus ved Igaliko. Huset er opføit 
af Sten fra Nordboruinerne. (Efter Fotografi.) 



Digitized by 



Google 



244 



LANDE OG FOLK 



Østerbygden skulde have været 190 Gaarde, 12 Kirker, 2 Klostre og c. 2000 
Mennesker. Endvidere har Kaptajn Bmun i Einar-Fjord fundet Kostalde, 
hvor Baasenes Antal tyder paa et Kohold paa over 100 paa eet Sted, Om- 
stændigheder, der taler for en ikke ubetydelig Frodighed og mulig en 
Vegetation, der stod over den nuværende. 

I vore Dage er det saaledes ikke uden Vanskelighed, at Grønlænderne 
ved Igaliko holder et Kohold paa godt 30 Stykker for hele Pladsen, idet 
det ofte kniber med at bjærge tilstrækkeligt Hø til Vinteren. 

Mest kendt og bedst bevaret af alle Ruiner er Kirken ved Qaqartoq i 
Nærheden af Julianehaab, ligesom man ogsaa ved Igaliko (Gardar) tydeligt 
ser Grunden af Domkirken med dens Korarme, der har været opført af 
smukke røde Sandstensblokke. 

Af Koloniens Historie skal her blot anføres, at Kristendommen blev 
indført allerede Aar 1000, efter at Leif Eriksen under et Ophold i Norge 
havde modtaget Daaben og kom tilbage med en Præst, og efter at hele 
Landet var blevet kristnet, kom det i Aaret 1034 under Adalbert af Bremens 
Bispedømme. Endvidere er der at meddele, at Sigurd Jorsalfar, der inter- 
esserede sig for Grønlænderne, i 1125 lod den norske Klerk, Arnold, bispe- 
vie og sende til Grønland, der hermed blev eget Bispedømme. 

1261 vedtoges en Forfatningsændring, der skulde faa skæbnesvangre 
Følger. De frie Grønlændere lod sig nemlig da overtale til at underkaste 
sig den norske Krones Højhedsret med deraf følgende ødelæggende Mono- 
poler, idet de norske Konger skulde have Eneret til Handel og Skibsfart 
paa Grønland, en Rettighed, der kvalte al fremmed Initiativ, samtidig med 
at den norske Regering kun rent lejlighedsvis opfyldte sine Besejlings-For- 
pligtelser; man har Eksempler allerede fra Begyndelsen af det Qortende 
Aarhundrede paa, at der har været 8 å 9 Aar mellem Besejlingerne, men 
senere blev Forholdene selvfølgelig endnu uheldigere. 

Og Grønlænderne kunde trods deres forbavsende Evne til at klare sig 
med smaa Midler ikke i Længden være uden Forbindelsen. Ganske vist 
var de ypperlige Søfolk, der ikke gik af Vejen for noget, trods deres elen- 
dige Skuder, — Søfolk, der blot med deres Kompasser stævnede lige løs 



Digitized by 



Google 



GRØNLAHD 



245 



paa Norge uden først at tage Land ved Island og lægge Vejen om Fær- 
øerne og Skotland ; — de var Opdagere, der først under Leif, senere under 
Thorfinn Karlsefiie, 600 Aar før Columbus, sejler til Amerika og overvintrer 
der, PolarCarere, der ikke blot sejlede helt op Nord for Upemivik, hvor der 
paa Fjeldet Kingigtoq er fundet en Runesten indlagt i en Varde, antagelig 
1135, — men efter al Sands3mlighed gik endnu længere Nord paa, helt op 
til Smithsound, og der er endogsaa dem, der mener, at nogle i Sagaerne 
skildrede Lokaliteter kunde tyde paa Egnene ovre ved Jones-sound mellem 
Ellesmeres-Land og Baffinsland, Sverdrups- Ekspeditionens Overvintrings- 
territorium. 

Naar derfor den Dag kom, da de ikke selv kunde klare sig, har det 
sikkert været Træman- 
gelen, Skibenes Forfald, 
der har tvunget dem i 
Staa. Endelig manglede 
de Jern, Søm, Nagler 
til Skibene, og en grøn- 
landsk Stranding paa 
lslandsk]rsten bærer til- 
falde Vidne om dette Forhold, idet Skibsplankerne viste sig fastspigrede 
med Nagler af — Ti-æ og fastsurrede med Sener . . . 

Hertil kom saa voldsomme indre Stridigheder, aabne indbyrdes Fejder 
og blodige Sammenstød med et vildt fremtrængende Folk, Eskimoerne. 
Intet Under derfor, at Nordboerne, overladte helt til sig selv under saa- 
danne Forhold, uden Mellemkomst og Paavirkning udefra, maatte gaa 
deres Undergang i Møde. 

1406 blev et Skib, der skulde til Island, forslaaet af sin Kurs og kom 
til Grønland, hvorfra det først igen sejlede i 1410. Dette er den sidst 
absolut sikre Besejling. 

Et Pavebrev, som for faa Aar siden blev fundet og offentliggjort af en 
katolsk Præst, synes ogsaa at godtgøre, at der, saa sent som 1490, har 
været Forbindelse med Grønland. 




Fig. 115. Runesten, fundet paa Kingigtorssuak. 



Digitized by 



Google 



246 LANDE OG FOLK 



Vi véd for øvrigt, at Vesterbygden blev fuldstændig ødelagt af Eskimoerne 
allerede i 1379, og at Ivar Baardsøn, som sendtes den til Undsætning, kuD 
fandt omstrejfende, forvildede Kvæghjorde; endelig haves der ogsaa Beret- 
ning om, at lignende Angreb paa Østerbygden i 1418 mislykkedes. Men 
med disse Begivenheder er vi ogsaa ade i den store Uvished med Hensyn 
til Nybyggernes videre Skæbne. Kun eet er sikkert: at John Davis, der 
paa en af sine Rejser 1585 — 87 anløb Vestkysten og tuskede med de ind- 
fødte^ og de mange Ekspeditioner efter ham lige ned til Egede 1721 intet 
som helst har erfaret, der kunde bringe Lys i Sagen. 

De gamle Nordboeres Saga var ude, og som Minde om et af Histori- 
ens eventyrligste og beundringsværdigste Nybyggerforetagender staar nn 
kun Ruinerne ved de dejlige grønlandske Fjorde. — 

2. HANS EGEDE. 

Den 3. Juli 1721 landede en Mand i Grønland, som skulde faa ind- 
gribende Betydning for de kommende Tiders arktiske Kolonialhistorie. 
Manden var den norske Præst Hans Egede, Nordlænding af Fødsel og 
allerede fra sin tidligste Ungdom Præst paa Lofoten. 

Medens alle Grønlandsfarere, der sejlede Nord paa, efter at Forbindel- 
sen med det fjerne Land atter var genoptaget, udelukkende kom i Handels- 
og Vindings-Øjemed med lønnende Tuskhandel og hurtig Returfart som 
Formaal, adskilte Egede sig fra sine Forgængere ved at komme som den 
maalbevidste, af et stort Kald baarne Mand, der vilde slaa sig ned i Landet 
og vie det sine bedste Kræfter. Hans Maal var Kristendommens Forkyn- 
delse blandt Hedningerne. 

Forstaaeligt tilskyndedes Egede yderligere ved Tanken om muligvis at 
genfinde sine gamle Landsmænd, og denne Formodning har vel ikke mindst 
bidraget til den stejle Urokkelighed i Beslutningen, som han senere paa 
en beundringsværdig Maade fik Lejlighed til at dokumentere over for sine 
norske Embedsfæller. 

Saa meget desto mere afgørende for den unge Præsts usædvanlige 
Personlighed, at Spørgsmaalet om en frivillig Landflygtighed til Fordel for 



Digitized by 



Google 



GHØNLAND 247 



fremmede i et dengang berygtet Land, blev rejst paa en Tid, hvor slige 
uegennyttige Ofre ikke stod højt i Kurs. Under en forberedende Agitation 
for Planens Realisation var derfor Egede saa langt fra at finde Forstaaelse, 
endsige Støtte blandt sine Kolleger, at disse tværtimod paa mange Maader 
gjorde ham til Genstand for Haan og gemen Mistænkeliggørelse ; en Mand 
kunde ikke ville gøre noget saa vanvittigt som at slaa sig ned blandt 
Skrællinger uden at have Forretning og personlig Vinding i Baghaanden. 
At Egede brændte af en glødende Iver efter at komme til at prædike Evan- 
geliet for Hedningerne, trak man paa Skuldrene af. 

Under disse Trængselsaar var den bekendte Lapmissionær v. Westen 
ham til stor Hjælp og Trøst. — Et Besøg i København med Foretræde 
for Kongen bragte, trods Løfter, intet Resultat. Det var først, da Egede 
selv i Bergen anonymt tegnede den første Aktie til Udrustning af to Skibe, 
at Købmændene fulgte efter og fik fuldtegnet det Beløb, der skulde realisere 
den unge norske Teologs Drømme. 

Selvfølgelig var det en stor Skuffelse, at Egede ikke fandt Spor af de 
gamle norsk- islandske Kolonister, som han søgte; m^n som et uomstøde- 
ligt Bevis for den Alvor, der laa i hans Missionskald, slog han sig i Stedet 
med Hustru og Børn ned blandt de Eskimo-Stammer, der nu beboede 
Kysterne. I en halv Menneskealder, fra 1721 — 36, viede han nu sine bed- 
ste Kræfter til det Land, til hvilket hans Navn er uløseligt knyttet, og med 
sin skarpe, strenge Personlighed banede han Udviklingen Veje, som blev 
efterfulgt af adskillige Slægter af Civilisationen. 

Den primitive Religion, som det blev Egedes Opgave at tage Kampen 
op imod og tilintetgøre, skal vi andet Steds nærmere komme ind paa og 
vurdere; her skal blot kortelig, til Belysning af Egedes Personlighed, gøres' 
Rede for, hvorledes og med hvilke Midler den i sit Væsen barske Nordmand 
greb Sagen an. Og ingen vil her kunne undres over, at Egede, trods sit 
i mange Retninger forbavsende moralske Forspring for sin Samtid, allige- 
vel over for Hedningerne gik frem paa en Maade, som vi med vore Dages 
Syn og Erfaring paa det bestemteste maa tage Afstand fra. 

Egede erklærede straks til en Begyndelse alt, hvad Hedningerne i deres 



Digitized by 



Google 



248 



LANDE OG FOLK 




Fig. 116. Grøalændernes Hvalfangst. Efter Hans Egede. 

Forestillinger anser for godt, for Djævelens Værk og fastholder ubøje- 
ligt, at alle Landets egne »Præster«, de saakaldte »Angagkutc, var bevidste 
Bedragere. — Denne Omstændighed beredte ham store Vanskeligheder og 
unødvendige Sammenstød med Befolkningen, der ikke blev medgørligere, 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 249 



naar han yderligere til Tider nedværdigede sig til — efter Datidens Skik 
— at prygle sine Argumenter ind i Modstanderne. 

Endelig var der i Egedes Opfattelse af Eskimoerne, som »barbariske, 
vilde Folke, der først skulde gøres til »fornuftige Menneskerc, før de over- 
hovedet kunde belæres, en Foragt for den primitive Kultur, som under mange 
Forhold gjorde ham Vejen til Maalet unødvendig brydsom, samtidig med 
at det ofte havde skæbnesvangre Forurettelser af den eskimoiske Natur 
til Følge. 

I Forbindelse hermed er det retfærdigt at fremhæve, at Egede til enhver 
Tid efter bedste Evne stod paa Post over for det, som han ansaa for 
Eskimoernes sande Vel, en Omsorg, der var langt forud for Hjemlandets, 
som kun tænkte paa egen Fordel. Da man saaledes engang havde fore- 
slaaet at sende Tøj op til Klæder til Eskimoerne og at søge Spækket i den 
grønlandske Husholdning erstattet af et andet Brændselsmateriale, for at 
Landets Produktion af Skind og Spæk kunde gaa direkte til Handelssel- 
skabet, afviste Egede denne hensynsløse Graadighed med stor Bestemthed. 
I det store hele og kan man, jo mere man ser hen til Samtidens falske 
Raceoverlegenhed og humane Undermaal, kun nære den største Beundring 
for denne Mand, der trods sine Fejl er en af Historiens store Skikkelser. 
Egede, som aldrig helt slog de gamle forsvundne Kolonister ud af 
Hovedet, arbejdede saaledes i den første Tid paa en Erhvervsrevolution, 
der kunde gøre Grønland til et Land for Agerbrug og Kvægavl, ikke mindst 
fordi han med Rette saa, at den første Betingelse for Civilisationen var en 
bosiddende og ikke tilfældigt omstrejfende Befolkning. I den Anledning 
indgav han et Forslag, der gik ud paa, at man skulde søge udvirket en 
Udvandring af nogle Familier, som skulde bosætte sig i Fjordene og i 
Lighed med de gamle Nordboer være et Eksempel til Efterfølgelse for 
Landets egne Børn. Saaledes maatte den korteste Vej til Udviklingen 
være. 

Den danske Regering imødekom Forslaget ved at løslade 10 Mænd og 
Uge saa mange Kvinder, henholdsvis fra Slaveriet og Børnehuset, gifte dem 
ved Lodtrækning og sende dem op for at kunne »populerec Landet. 



og Folk. I. . 16 



Digitized by 



Google 



250 LANDE OG FOLK 



Mod en saadan Vurdering af Civilisation og Kultur maatte jo selv 
Guderne kæmpe forgæves. 

Mærkeligt derfor, at Egede ikke taber Modet, men bliver i sit Arbejde 
i 15 Aar fulde af Savn og Strabadser og mangen Slags Modgang. Det 
lykkedes ham efterbaanden under store Vanskeligheder at lære det svære 
eskimoiske Sprog, der jo overhovedet var Betingelsen for hele hans Virk- 
somhed; han foretog adskillige Rejser, besøgte alle de Stammer, som han 
kunde overkomme, og har i forskellige Skrifter, navnlig i »Det gamle Grøn- 
lands nye Perlustrationc og »Omstændelig Relation angaaende den grønland- 
ske Missions Begyndelse og Fortsættelse c, givet yderst interessante Be- 
retninger om Landets Natur og Befolkningens Sæder og Skikke. Under 
en frygtelig Koppeepidemi, som krævede en Mængde Ofre, viste ikke blot 
Hans Egede, men ogsaa hans Hustru, Gertrud Rask, en saadan Opofrelse 
og Dødsforagt ved Plejen af alle de dødssyge og døende, at der endnu den 
Dag i Dag blandt den grønlandske Befolkning gaar Sagn om »Faders« og 
»Moders« store Menneskekærlighed og urokkelige Tro trods de frygteligste 
Lidelser. Havde Egede nogen Sinde været haard mod Eskimoerne, og 
var der derfor dem iblandt dem, der havde anset ham for brutal, saa 
gav Epidemiens Trængselsaar ham sandelig Lejlighed til at afsløre sit rette 
Sindelag. Og det er saaledes ikke blot en tom, historisk Etikette, naar 
Eftermælet har givet ham Navn af Grønlands Apostel. 

Hans Egede, denne stærke, milde og hidsige Mand, der stod san 
ene blandt sine samtidige, denne sammensatte Karakter med sin ene, store, 
sejrende Vilje, hvis Navn straks rinder os i Sinde, blot Grønland nævnes, 
ogsaa han var, som alle, der overhovedet gør det usædvanlige, noget af en 
mærkelig Fantast. Den Vanskelighed, han havde haft ved at skaffe Penge 
til sine Planers Virkeliggørelse og fortsatte Drift, havde med den Vi^e, han 
havde til at gøre sig uafhængig af lumpne Hindringer, bragt ham paa den 
Tanke at lave Guld ad kemisk Vej. Og han syslede med denne for hele 
hans Væsen saa mærkelige Grille allerede under Pengekampene før Starten 
i Bergen og under hele sit Ophold i Grønland. 

Og dette videnskabelige Fantasteri føjer sig som et psykologisk interes- 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 251 



sant Moment til hans Karakteristik, — denne besynderlige Missionær, 
der for at faa Ro til sit Arbejde og Fred for sine Pengesorger bliver > Guld- 
magere og tilbringer et helt Liv deroppe i det isfyldte Land mellem 
sæljagende Naturmennesker, snart forkyndende det store Evangelium i et 
Sprog, der er saa fjernt fra hans eget, snart hensunken i ørkesløse Eksperi- 
menter for at lave Guld. — 

3. HANDELSSELSKABERNE. 

Før Egedes Tid blev Handelen paa Grønland drevet ret planløst, uden 
fast Organisation, idet Besejlingen nærmest besørgedes gennem tilfældigt 
rejste Midler af dristige Skippere, der paatog sig Anløbet af Vestkysten. 
Tuskhandelen med de indfødte var end ikke baseret paa indsamlede For- 
raad, men udelukkende paa hvad der tilfældigt havdes afhændeligt, naar 
et Skib løb i Havn. Rygter om store Skatte, Guld og andre kostbare Mine- 
raller, førte yderligere til, at Grønlandsrejser i alt for høj Grad blev Even- 
tyrfarter, hvortil der stilledes Fordringer, som i Længden kun kunde hono- 
reres med Skuffelser. 

Men efter at Hans Egede havde forpligtet sig til at tage Overledel- 
sen af Handelen i sin Haand, en Betingelse, som stilledes for hans egen 
Overrejse, og forventede videre Understøttelse af Bergens Købmænd, kom 
Handelen, hvis Fortsættelse Egede rigtigt opfattede som ensbetydende med 
sin egen Forbliven i Arbejdet med Grønlænderne, ind i fastere Former, 
som førte til en — med ganske enkelte Undtagelser — uafbrudt Skibsfor- 
bindelse fra 1721 lige ned til vore Dage. 

Ganske vist skummede H andelsselskaberne ikke Fløde paa deres Grøn- 
landstogter, men Mulighed for Vinding var konstateret, og det var tilstrække- 
'igt. Og i det følgende skal* nu gives en sammentrængt Oversigt over 
Handelens Historie. 

Fra 1721 — 26 driver det bergenske Kompagni Handelen med betydelig 
Understøttelse fra Kongen. — 1726 opløses imidlertid Kompagniet, og For- 
retningerne fortsættes nu af Kongen selv indtil 1736, da det overtages af 
en Privatmand, Jakob Sewerin. Denne giver op i 1750, og nu drives 

16* 



Digitized by 



Google 



252 LANDE OG FOLK 



Handelen af et Handelsselskab indtil 1774, da ogsaa dette opgav Ævred. 
Og siden da har den grønlandske Handel udelukkende været drevet af den 
danske Stat. 

For en Række af Aar er denne Monopol-Handel bleven drevet med 
en betydelig Avance, saaledes i Tiden fra 1829—50, hvor Overskuddet 
langt overgik 1 Million; fra 1850—80 beløber Overskuddet, iberegnet Kryo- 
lit- Brudets Afgift, sig til ca. 170,000 Kr., og man kan her ikke andet end be- 
undre den lille eskimoiske Befolknings forbavsende Produktionsevne, der 
er i Stand til at holde den kostbare Forbindelse oppe med et saa betyde- 
ligt Overskud, et Overskud, der desværre for Grønlænderne ikke havde en 
passende Prisstigning for Producenterne til Følge. 

Men nu kommer efter 1880 det store Fald paa Tranpriserne, der i 
Handelens Omsætning giver en saa betydelig Mindre- Indtægt, at den kgl. 
grønlandske Handel i de sidste Aar udelukkende har kunnet notere Tab. 
Imidlertid synes hele dette monopoliserede Foretagende gennem de 
sidste Aars Begivenheder at gaa en Fremtid i Møde, der i afgørende Hen- 
seende varsler store Forandringer. Tidligere var hele det grønlandske Handels- 
selskab underlagt een Direktør, der, staaende direkte under Indenrigsmini- 
steriet, var den afgørende baade i Handels- og Administrationssager. Nu 
er dette Forhold ændret, idet Handelen for Fremtiden skal være under- 
lagt en særlig handelskyndig Direktør, der udelukkende varetager Hande- 
lens Interesser, samtidig med at et særligt Direktorat for Administrationen 
oprettes. 

I samme Aar som disse Reformer forberedes, er der foretaget forskel- 
lige betydende praktisk-videnskabelige Undersøgelser i Grønland, og i gan- 
ske særlig Grad er Forventningerne spændte over for de Resultater, en to- 
aarig Fiskeriundersøgelses-Ekspedition, der nylig er paabegyndt, vil opnaa. 
Ganske vist bliver der næppe nogen Sinde Muligheder for at etablere et 
Fiskeri, der kan drives — blot tilnærmelsesvis — i saa stor Stil som det 
norske; men meget tyder dog paa Fremtidsudsigter — baserede paa et Kyst- 
Fiskeri — , der kan faa en opblomstrende Handel til Følge, samtidig med 
at der skaffes nyt Erhverv til de mange Grønlændere, der som Følge af 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 253 



Civilisationens Paavirkning ikke længer egner sig til det oprindelige eski- 
moiske Erhverv: Sælfangsten. 

I det hele taget kan det fastslaas, at den Udluftning, de sidste Aars 
Reformer har foretaget, varsler Tider ind for Grønland, hvor der bydes 
den intelligente Befolkning og de bedste unge Kræfter Muligheder som 
aldrig før i dette Lands Historie. 

DEN GRØNLANDSKE BEFOLKNING. 

ESKIMOERNES INDVANDRING. 

Eskimoerne^ hvortil den grønlandske Befolkning hører, er et.af Verdens 
mest udbredte Folk, idet de bebor en Kyststrækning paa c. 800 Mil, der 
strækker sig lige fra Asiens Nordkyst over Nordamerika og til Grønlands 
Østkyst. 

Hvor Eskimoernes Urbjem har været, og hvorledes Vandringen gennem 
Tiderne er gaaet for sig, har alle' Dage været et Problem, der har givet 
Anledning til de mest forskellige Hypoteser. Var de af mongolsk Afstam- 
ning, indvandrede fra Asien, eller var de en arktisk, amerikansk Stamme, 
hvis Kulturs Oprindelse maatte søges i den nye Verden? Da det imidler- 
tid vilde føre til Vidtløftigbeder at gaa dette kildne Spørgsmaal nærmere 
i Detailler, skal vi her indskrænke os til de Resultater, den danske Etno- 
graf, Dr. phil. Steensby, har fastslaaet som det sandsynligste i en Afhand- 
ling, der dels er baseret paa al den foreliggende Eskimolitteratur, dels paa 
meget indgaaende Museumsstudier. 

I Følge Dr. Steensby er Eskimokulturen en oprindelig nordindiansk 
Kulturform, hvis Vinterside har faaet en ualmindelig stærk Udvikling ved 
Tilpasning til Polarhavets Vinteris. Urhjemmet er Oplandet om Macken- 
zie- og Hudsonbugten ; særlig omkring Mackenziefloden er de store Søer, 
hvor de levede af Elsdyr- og Renjagter og Fiskeri. Landet om Coronation- 
Bugten tænktes saa som Stedet, hvor den første Tillempning til en særlig 
Eskimokttltur er foregaaet. Man fulgte Renflokkene, ligesom endnu den 
Dag i Dag, paa deres Vandring Nord paa over Isen, og efter at man saaledes 



Digitized by 



Google 



254 



LANDE OG FOLK 



først er kommen i Forbindelse med Havet og her finder Jagtbytte i Over- 
flod, har man lidt efter lidt belavet sig paa ganske at gøre sig uafhængig 
af Skovene i Indlandet. Og med Sælen fik man i dens Spæk og Skind 
netop det, der var Hovedbetingelsen for al selvstændig Eskimokultur, idet 
det dels repræsenterede Brændsel, dels Baadbetræk i Steden for Træ. Her- 
efter kom gradvis Udviklingen: man har fuldkommengjort Kajakken, hvis 




Fig. 117. To Eskimokvinder. (Efter Fotografi.) 

Forbillede er Kanoen; Umiakken, som er lavet efter de større Baade, der 
brugtes i Skovegnene; Harpunen med den løse, til en Line fæstede, Harpun- 
spids, er en til Sælen lempet Form for det, hvormed de fangede Stør og 
andre større Fisk; — og da de endelig har Slæden med de enkelte Meder 
i Orden, har de al Udrustning klar til de Rejser, der forstaaeligt nok først be- 
gynder som mindre Ture efter Vildtet, indtil det hurtigt opdages, at »Verden 
er store, og at Kysterne overalt vrimler af »Made. Saa begynder Spred- 
ningen, der ganske simpelt faar sin Anledning og Begrundelse i Omstæn- 
digheden; jo færre Jægere, des større Bytte, og vi faar da en Udbredelse 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 



255 



af Eskimoer mod 
Vest over Alaska og 
de mange Økæder 
helt over til Asiens 
Nordkyst ; mod Øst 
derimod over Labra- 
dor, Baffinsland, El- 
lesmere-Land og over 
Smithsound til Grøn- 
land, hvor Invasionen 
antagelig er foregaaet 
Nord om til Østkysten 
og Sønden om over 
den sælrige Melville- 
Bugt til den sydlige 
Vestkyst, hvor vi træf- 
fer dem første Gang 
i deres Sammenstød 
med de gamle Nord- 
boer. 

Det Sprog, som 
tales i Grønland, er 
det samme som det, 
der tales af alle de 
øvrige Eskimostam- 
mer, dels i Amerika, 
dels i Asien, blot med 
større eller mindre 
Dialektforskellighe- 
der. Denne Ulighed 
viser sig dels i afvi- 
gende grammatiske 




Fig. 118. Ung Eskimo. 



Digitized by 



Google 



256 LANDE OG FOLK 



Endelser, dels i en forskellig Betoning af Sproget, der i sig selv meget 
blødt, vokalrigt og klangfuldt egner sig udmærket til f. Eks. sangligt 
Foredrag. Med Hensyn til sin Bygning har Sproget en stor Lighed med 
semitiske Sprog, f. Eks. Hebraisk, idet den forholdsvis store Ordrigdom, 
det er i Besiddelse af, lader sig føre tilbage til enkelte Stammer, der da 
ved visse fastslaaede Endelser udvikles enten til Nominer eller Verber. 
Foruden de her nævnte Stammer gives der saa ogsaa en hel Række af 
Tilhængsstammer, d. v. s. Stammer, som ikke har selvstændig Eksistens, 
men kun benyttes i Sproget ved at føjes til dettes Grundstammer. 

Tages f. Eks. Stammen oqaq, egl. et Redskab til at sige noget med, 
Tungen, faar vi ved en Videredannelse af dette, ved at tilføje Endelsen poq, 
d. e. gør noget, Verbet oqarpoq: siger; ved en anden Forlængelse med 
lugpoq (luk betegner en Gentagelse) dannes Verbet oqalugpoq, d. e. gentager 
at sige noget, d. v. s. taler. 

Som Eksempel paa Nominer, dannede af samme Stamme, kan nævnes 
oqauseq, egl. Sigemaade (afledet af oqarpoq, siger), hvilket i Sproget betyder 
Ord. En anden Dannelse herafer oqåussut: Paamindelse, Formaning o. s v. 
Det er disse forannævnte Tilhængsendelser i Forening med lange gramma- 
tiske Bøjningsendelser, der kan give grønlandske Ord den for fremmede 
paafaldende Længde som f. Eks. aggerumårnertusimavatdiåqautingdq (hvor 
Grundstammen er aggeq, er undervejs) hvilket betyder: man siger, at du 
plejer at være meget længe om at være undervejs, d. v. s. komme. 

Grønlænderne, som elsker deres Sprog, og som desuden har en meget 
udpræget sproglig Blufærdighed, taler nødigt andet Sprog end deres eget 

IV. POLARESKIMOERNE VED SMITHSOUND. 

1. ERHVERVSKULTUREN. 
Norden for alle andre Mennesker paa vor Klode, oppe i Nordgrønlands 
yderste Hjørne imod Vest, som en Forpost mod Polen, bor Polareskimo- 
erne, hvis geniale og simple Erhvervskultur bar gjort deres barske og 
nøgne Land til en af de Verdens-Oaser, hvor Nød og Fattigdom er Sagn 
fra andre Lande, de aldrig saa. 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 



257 



Samtidig med at dette Folk er Verdens nordligste, er det ogsaa Verdens 
mindste Stamme, idet det kun tæller 116 Mænd og 90 Kvinder. Denne 
Mangel paa Kvinder, som i øvrigt er stik imod Regelen andre Steder i Ver- 
den, truer forstaaeligt nok i nogen Grad Stammens Fremtid, hvis der ikke 
sker den Tilførsel af friskt Blod gennem en ny Indvandring. Stammen har 
hidtil levet ganske isoleret, uden nogen fast Forbindelse med Civilisationen. 




Pige. 



Dreng. Ung Mand. 

Fig. 119. Polareskimoisk Ungdom. 



De faste Bopladser strækker sig lige fra Melvillebugten og omtrent helt 
op til Humboldtsbræen, en Kyststrækning paa c. 100 Mil med tilstødende 
Jagtrevir mod Syd, Nord og Vest paa 2—300 danske Mil. Den store Spred- 
ning af Stammen har forstaaeligt nok en overordentlig gunstig Indflydelse 
paa Vildtbestanden, der paa denne Maade faar mange Fristeder paa de 
lange Strækninger, der ikke til Stadighed er Opholdssted for Jægerne, ikke 
mindst naar man tager Hensyn til, at den her omtalte Kyststrækning er en af 
Grønlands vildtrigeste; det vil heraf være indlysende, at Polareskimoerne 
er overordentlig gunstigt stillede i materiel Henseende. Mangel paa Mad 
og Klæder kendes ikke blandt dem. 



Digitized by 



Google 



258 LANDE OG FOLK 



Man maa dog paa den anden Side heller ikke tro, at det at være 
født heroppe samtidig er ensbetydende med at have nok af alt; thi Til- 
værelsen her, paa Grund af de haarde Naturforhold, Vinterens Mørke og 
Kulde, Efteraarsstormenes Voldsomhed og Uberegnelighed, er mere end 
andre Steder en Udfordring, en Kamp paa Livet løs. Polareskimoens Liv, 
der tilsyneladende ser ud som en smilende Jagtspænding, er imidlertid en 
daglig Sætten hele Tilværelsen ind paa Erhvervelsen af Føden, hvor 
Energi, Aandsnærværelse, Mod og utrolig Hærdethed er de selvfølgelige 
Forudsætninger for Velstanden og det hele eskimoiske Velvære, der følger 
med Hvilen efter Fangstrejser. 

Polareskimoen begynder og ender Livet paa Rejser; som nyfødt følger 
han med i Moderens Rygpose, ofte tværs over vanskeligt tilgængelige Bræer 
i Mørke og Kulde, og naar engang han eller hun før Tiden bliver kroget af 
Gigten og ikke kan mere, da er det Mindelser, der melder sig, om alle de Døgn, 
der tilbragtes under pludselig rejste Snestorme i Snedriver, eller Erindringer 
om alle de Gange, da de paa Renjagter eller Fuglefangst, langt fra Lejr- 
pladsen, overraskedes af øsende Regn og maalte nøjes med en fugtig og 
klam Fjeldhule. 

Det Land, de bebor, kræver til enhver Aarstid varme Klæder, men de 
er saa heldigt stillede, at de bar Verdens varmeste Pelsdyr blandt deres 
Vildt. Inderst inde paa Overkroppen bærer de en let og blød Fugleskinds- 
skjorte med Fjer og Dun indad, oven paa denne en Pels af Sælskind med 
Haarene udad Foraar, Sommer og Efteraar, medens den i Vintertiden 
ombyttes med en Pels af de dejlige, bløde Blaaræve, ligeledes med Haarene, 
udad, sikkert den letteste og varmeste Dragt, der overhovedet eksisterer; 
som Benklæder benyttes Bjørneskind med Kødsiden indad; som Støvler 
Sælskind eller Bjørneskind, forede med Hareskind. Saaledes gaar Mændene 
klædt. Kvindernes Dragt afviger ikke meget herfra; Hovedforskellen bestaar 
i, at Kvindernes Benklæder er af Ræveskind, forede med Sælskind, idet 
Benklæderne ikke naar længere end til midt paa Laaret, og Støvlerne 
bliver betydelig længere end Mændenes. Forskellen i Pelsene er kun 
antydet i Variationer i Mønstret eller den Maade, hvorpaa Skind af for- 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 259 



skellig Farve er satte sammen. — Om Vinteren bestaar Boligerne af smaa 
Huse, helt igennem bygget af store, flade Sten, med runde, kuplede Tage, 
der med stor arkitektonisk Snildhed er byggede saaledes ind i hinanden, 
at de bærer sig selv uden Støtter. Husene her, der i Modsætning til Østkysten 
i Regelen kun er beregnet til een Familie, har den lange eskimoiske Husgang, 
hvorigennem man kryber ind til selve Opholdsrummet, som man kommer 
ind i nedefra og gennem en smal Aabning. Disse Huse, der i strengeste 
Forstand udelukkende er byggede som et Ly mod Vejr og Kulde, er trods 
hele deres primitive Anlæg og Pladsmangel ikke uden Hygge, idet Væggene 
er beklædte med lyse Sælskind, og den rummelige Stenbriks, der optager 
største Delen af Pladsen, altid er dækket med et tykt Lag duftende [Hø, 
som atter er dækket med Huder af Bjørn eller Ren. Disse Huse er ikke 
bredere, end at man lige kan sidde 4 Mennesker ved Siden af hinanden 
paa Briksen, og saa lavt er der til Loftet, at man altid maa staa bøjet 
derinde. Lige over Husindgangen flndes altid et Vindue af Tarmskind 
med et lille rundt Hul til Øjet, for at man kan kigge ud; oppe i Loftet 
findes et Hul paa Størrelse med en knyttet Haand, der kaldes Husets Næse, 
hvorigennem al daarlig Luft ventileres ud. Den friske Lufttilførsel faar 
man gennem Indgangshullet, der om Dagen altid staar aabent; da der i 
hvert Hus brænder 2 større Spæklamper og 1 mindre, er der altid en saa< 
dan Varme, at man maa opholde sig der til Dels nøgen. 

Medens det her skildrede er den almindelige Form for Vinterboliger, 
i^ygges der ogsaa Huse op paa tilfældige og lange Fangstrejser, naar hele 
Familien følger med, hvor Byggematerialet er store Sneblokke, medens 
ellers Bohavet, Vægbeklædningen o. s. v. er det samme som i Stenhusene. 
I den korte Sommer bruges de smukke og rummelige Skindtelte, der er i 
Stand til at holde selv en meget vedvarende Regn ud uden Dryp. 

Erhvervet, der i sine Hovedtræk er det samme som i hele det øvrige 
Grønland, skal her skildres mere indgaaende, fordi det i eet og alt hviler 
paa gamle eskimoiske Principper. 

Som Følge af Kystens strengt arktiske Klima er det kun en kort Tid 
af Aaret, at Fangsten fra Kajak kan drives, og Sommeren kan ikke regnes 



Digitized by 



Google 



260 LANDE OG FOLK 



for stort længere end Slutningen af Juli, August og første Halvdel af Sep- 
tember. Som bekendt er Kajakken en lille overdækket Enmandsbaad med 
et spinkelt, tremmet Træskelet, beklædt med Skind, og den ros af en to- 
bladet Aare, saaledes at den Mand, der ror, har Front fremad med Over- 
blik over alt, hvad han bevæger sig frem imod. De Redskaber, der be- 
nyttes fra en saadan Kajak, er lige saa enkle som hensigtsmæssige. Hoved- 
vaabnet er en Harpun, i hvis Spids der er fastgjort en Od, som atter staar 
i Forbindelse med en lang Fangerem, i hvis yderste Ende der er bandet 
en stor, oppustet Sælskindsblære; naar Manden fra Kajakken kaster sin 
Harpun imod et Sødyr, bryder den yderste Od af fra selve Harpunstangen, 
og bliver siddende paa tværs inde i det ramte Dyr, der, idet det saa ved 
at dykke under søger at undslippe, bliver besværet saa stærkt af den store 
Fangeblære, som gennem Fangelinen er fastgjort til Harpunodden, at Ka- 
jakmanden med Lethed kan forfølge det og være ved Siden af det, naar det 
søger op for at drage Aande, — og da anvender han sit andet Kastevaaben : 
Lænseren, der er tungere end Harpunen, og som med sin brede, skarpe Od, der 
sidder fast i Skaftet, bibringer Byttet dybe og dødbringende Saar. Medens 
alle de øvrige Stammer til deres Kastevaaben anvender et Kastetræ, ved Hjælp 
af hvilket der yderligere kan gives Kastevaabnet Kraft i Afstødet, kendes 
dette ikke af Polareskimoerne, der i. Steden for blot har en Benknap 
midt paa Harpunskaftet som Afstødningspunkt for Langfingeren, i det 
Øjeblik der kastes. Fra Kajakken drives Fangst paa almindelige Sæler, 
Hvalros og Narhvaler. I denne Tid skal Fangsten helst være saa rigelig, 
at man foruden at skaffe Mad til selve Dagen ogsaa kan lægge sig et 
Vinterforraad op som en Reserve til den Tid, da det store Polarmørke for 
nogle Maaneder standser alt Erhverv. 

Foruden Fangsten paa Sødyr beskæftiges Eskimoerne ogsaa Sommeren 
igennem af Fuglejagter, der faar deres store Betydning gennem den over- 
vældende Mængde Fuglevildt, Kysten byder; helt inde fra Melvillebugten 
og omtrent op til Humboldtsbræen er hele Kysten næsten uden Afbrydelse 
Rugeplads for Millioner af Søkonger, der fanges med lange Ketsere og 
henlægges som Vinterforraad, saa snart man har faaet, hvad man behøver 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 



261 



af friske Skind til Underdragter. Foruden Søkongefjeldene er der to store 
Alkefjelde med Mængder af Alke, Maager, Tejster og Stormfugle ; endelig 




Fig. 120. Sælen er skudt. 

spiller Edderfuglen for et enkelt Distrikts Vedkommende en stor Rolle, da 
dels Fuglene selv, dels deres Æg giver et betydeligt Bidrag baade til 
Sommerens og Efteraarets Husholdning. 

Den før omtalte Rigdom paa Søkonger kommer ogsaa paa anden 
Maade til at spille en Rolle for Befolkningen, idet de nemlig hidlokker 



Digitized by 



Google 



262 LANDE OG FOLK 



Store Mængder af Blaaræve, der dels som Pelsdyr, dels som Tuskevarer er 
ganske uundværlige for Stammen. 

Saa snart den første Is i Oktober Maaned har lagt sig over Fjorde 
og Sunde, begynder Isfangsten, der navnlig under Glatisperioden kan være 
overordentlig indbringende. Naar Fjordene ligger blanke, uden Sne, spæn- 
der Sælfangerne et Stykke Bjørneskind under Fodsaalen, og idet de saa- 
ledes bevæger sig ganske lydløst hen over Isen, overrasker de Sælerne, 
der kommer hen til AandehuUerne for at drage Aande, og harpunerer 
dem uden større Vanskelighed. Denne Glatisfangst kan drives selv om 
Nætterne, da Eskimoerne nærmer sig og .finder AandehuUerne ved at følge 
den stærke Lyd, som Sælerne giver fra sig, idet de kommer op for at 
blæse. Denne Maade at fange Sæler paa regnes ikke blot for en let Maade 
til hurtigt at skaffe sig et større Forraad af Sæler, men anses ogsaa for 
den morsomste Gren af al Fangstidræt. 

Paa Nyis fanges ligeledes flere Steder Hvalros, og navnlig dette store, 
kødfulde Dyr afgiver de store Køddepoter, som paa mange Maader betinger 
Polareskimoernes lange Bjørnejagter, hvor de ofte i Maaneder lader deres 
Kone og Børn tilbage uden Erhververe. Man betænke ogsaa, at der skal 
betydelige Kødmængder til at klare den 3 — 4 Maaneders lange Polarnat, 
ikke blot for Menneskene, men ogsaa for de graadige Polarhunde, som 
betinger alle Slæderejser^ og af hvilke en enkelt Mand kan have op imod 
en Snes Stykker. 

Saa snart Lyset med den tilbagevendende Sol atter i Marts Maaned giver 
Jægerne Udsyn over Jagtmarkerne, tager Mændene ud paa lange Bjørne- 
jagter, trodsende Kulde og alle det arktiske Vejrligs ublide Tilfældigheder, 
og med Snedriverne som kærkomne Lejrpladser strejfer man i den 30 — 40 
Graders kolde Vinterdag om paa de vældige Ismarker, helt nede fra Kysten 
Sønden for Melvillebugten og op til Humboldtsbræerne og Haye-Sound 
mod Nord, undertiden endog helt op til Jones- Sound mod Vest, overalt 
udfordrende Polarødets hvide Konge, Isbjørnen, til en Dyst paa Harpunen. 
Og man ser her Oldinge med hvide Haar, Mænd, som har smagt Livet 
og oplevet alt, hvad der kunde bydes dem; Jægere, som for længst glemte 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 



263 



at have Tal paa det Storvildt, de i Tidernes Løb nedlagde, — alle dem 
ser man blive gale af den store Jagtfeber, desperate af Iver efter at 
være den, som først løfter Vaabnet mod det Vildt, hvis Nedlæggelse altid 
har Spænding nok i sig til at slette mange resultatløse og onde Strabad- 
sers Virkning ud af Sindet. 

Aa, et Bjørnespor, og saa langt forude, som en lille gul Prik i al den 
hvide Sne, Byttet, man forlod Kone 
og Børn og de rare, lune Hytter 
for, og saa den store Lykke at 
komme først; herom drejer den 
unge Polareskimos Drømme sig, 
og i denne Drøms Virkeliggørelse 
kulminerer hans unge Liv lige 
fuldt og lige hedt, saa ofte han 
oplever det. 

Erhvervet og Fangsten, som 
veksler med Aarstideme, faar for 
Grønlænderen sin sidste og, om 
jeg saa maa sige, hyggeligste Va- 
riation ved Foraarstide fra Maj 
og til Midten af Juli, naar Havisen 
bryder op, i den Tid da Sælerne 
kravler op paa Isen for at sole 
sig og snart falder i Søvn i doven 
Foraarsdøsighed ; da lister Eski- 
moen sig ind paa Livet af dem og skyder dem, inden de faar samlet 
sig sammen til at vaagne og smutte ned under Isen gennem deres Aande- 
hul. Men skulde det ikke desto mindre ske, at Søvnen var for let, og 
Dyret vaagner, da kan enhver Fanger den Kunst at imitere Sælens Lyd 
og alle dens Bevægelser oven paa Isen saa naturtro, at den vækkede, der 
saaledes i Fjenden kun ser en Kammerat, der i Varmevelværet blot ligger 
og pudser sin Pels i Sneen, roligt lægger sig om paa den anden Side 




Fig. 121. Slædehund. 



Digitized by 



Google 



264 LANDE OG FOLR 



for at give sig hen i den Søvn, hvoraf den aldrig mere skal vaagne. Denne 
Fangstniaade kaldes for Utokfangsten — efter Sælen, der ligger paa Isen 
og soler sig. Til denne Fangst, hvortil der hidtil udelukkende brugtes 
Harpun med Fangeline, anvendes nu Rifler af de mest moderne Konstruk- 
tioner. Skydevaabnene, der til Held for Sødyrenes Forekomst endnu saa 
at sige ikke anvendes fra Kajak, spiller ogsaa deres store Rolle paa 
Renjagterne, der drives med stort Udbytte over det meste af det smalle 
Kystland, desværre endog med Udsigt til en fuldstændig Udryddelse af 
dette dejlige Landvildt. Skydevaabnene skaffer de sig gennem Tusk- 
handel med de skotske Hvalfangere, der som Regel anløber de sydlige 
Bopladser en Gang hvert Foraar. 

Af Landvildt spiller foruden Renen ogsaa Haren en betydelig Rolle, da 
den navnlig i Norddistrikterne optræder i store Mængder. Undertiden 
sætter ogsaa en og anden Jæger over Smithsound til Ellesmeresland paa 
Moskusoksejagt; men dette er dog kun sjældent, da Moskusokseskind ikke 
vurderes højt af de forvænte Eskimoer. 

2. GAMLE RELIGIØSE FORESTILLINGER. 

Polareskimoerne tror ligesom de øvrige Grønlændere i Hedningetiden, 
saa vel paa Vest- som paa Østkysten, ikke paa nogen Gud, der tilbedes, 
men de lægger til Grund for deres religiøse Forestillinger en Række for- 
tællende Sagn og traditionsbundne Vedtægter, som anses for Overleveringer 
fra Forfædrene, der har nedlagt al deres Visdom og Livserfaring, paa 
det at de, som kom efter dem, ikke skulde begaa de samme Fejl som de 
selv. 

Deres Sagn er en Slags primitiv »Bibelhistorie c, der mundtligt berettes 
fra Slægt fil Slægt, dels som rent skildrende, f. Eks. Skabelsessagnet, dels 
som Advarsler mod dem, der ikke vil indordne sig under Traditionernes 
Krav, dels som en Slags Heltesagaer om vidunderlige Mænd, der i alle 
mulige Slags Farer altid kunde klare sig som straaiende Eksempler for 
kommende Slægter. 

Vedtægterne derimod maa nærmest sammenlignes med en Samling 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 



265 




Fig. 122. Ældre Eskimo. 



uskrevne Love, der belærer en om, hvad man under visse særlige Forhold 
maa iagttage og holde sig efterrettelig. Disse Vedtægter samler sig for- 
staaeligt nok som hos alle Naturfolk særlig om Fødsel og Død. 



Lande og Folk. I. 



17 



Digitized by 



Google 



266 LANDE OG FOLK 



Som Eksempel paa disse Vedtægters Art skal jeg nævne nogle af de 
vigtigste Forholdsregler, der iagttages, naar en er død: 

Den døde lægges med Hovedet mod Solens Opgang. Han sættes ned i 
en Stendysse, fuldt paaklædt og med alle sine Redskaber. Sjælen, der 
fortsætter Livet, kunde faa Brug for dem. 

Liget indsnøres i Skind og slæbes op til det Sted, hvor Stensætningen 
skal rejses. I fem Dage maa ingen gaa tværs over de Spor, der er traadt 
af de ligslæbende. 

Er den døde en Mand, dræbes hans Hundespand; de døde Hunde 
spændes for hans Slæde, som hensættes ved Graven. Er den døde der- 
imod en Kvinde eller et Barn, dræbes blot et Par enkelte Hunde. Dette 
gøres, for at den døde Sjæl ikke skal være ene i sin Død. 

De Mennesker, der har arbejdet med Lig, maa holde sig fem Dage 
stille i deres Hus eller Telt. I disse Dage maa de ikke selv tilberede de- 
res Mad eller selv partere det kogte Kød. De maa ikke aftage deres Klæ- 
der om Natten eller slaa deres Pelshætter ned. Naar de fem Dage er 
gaaet, maa de vadske Hænder og Krop. 

Naar Solen atter staar i samme Stilling til Jorden som dengang, da 
deres Slægtning døde, skal de bortkaste det Tøj, de dengang bar. 

De skal i fem efter Stensætningen følgende Dage ved Solopgang og 
Solnedgang sammen gaa op til den dødes Grav og gaa en Gang omkring 
den i samme Retning som Solens Bevægelse paa Himlen. 

Der maa i fem Dage ikke køres med Slæde paa Land, hvor nogen 
er død. 

Alle Redskaber, Slæder og Kajakker bæres ned til Iskanten og langes 
saaledes, at de ikke vender mod Land. Ligeledes bringes de Ting, der 
ikke er under Arbejde, ned paa Iskanten. Det maa henstaa der i fem 
Dage, og i disse fem Dage maa ingen drive Fangst fra den Plads, hvor 
nogen er død. — 

En intelligent Eskimo har engang givet mig følgende Forklaring paa 
Aarsagen til deres Vedtægter og disses Overholdelse: 

>Vi overholder vore Vedtægter for at holde hinanden oppe; vi er 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 



267 



bange for det store Onde; Menneskene er saa skrøbelige over for Syg- 
domme. 

Menneskene bør øve Bod, fordi de døde er stærke i deres Safter og 
uden Grænser i deres Magt. 

Hvis vi ikke tog alle disse Hensyn til det, vi selv ikke er Herre over, 
tror vi, at store Snemasser vilde skride ned og knuse os, at Snestorme 




Fig. 123. Polareskimoer synger Aandeviser ved Tarmskindstrommen. 

skulde ødelægge os, at Havet skulde rejse sig i voldsomme Bølger, mens 
vi var ude i Kajak, eller at Stormflod skulde skylle vore Huse ud i Søen. c 

Videre skal vi blot berøre, at Eskimoerne tror, at hvert Menneske be- 
staar af en Sjæl, et Legeme og et Navn. 

Sjæletiy der er udødelig, er uden for Mennesket og følger dette, som 
^^78S^i^ følger os i Solskin. Skønt Sjælen saaledes ikke er i Legemet, er 
dog Legeme og Sjæl uadskillelige, saa længe Mennesket skal leve; thi 
naar Sjælen forlader Legemet, sygner dette hen og dør. Sjælen er en 

17* 



Digitized by 



Google 



268 LANDE OG FOLK 



Aand, der ser ganske ud som et Menneske; efter Legemets Død farer den 
op til Himlen eller ned i Havet, hvor den samles med Forfædrenes Sjæle. 
Begge Steder er der godt at være. 

Legemet er Sjælens Redskab; det er forgængeligt, da al Ulykke og 
Sygdom rammer dette, som Nøden Mennesket. Ved Døden bliver alt det 
onde tilbage i Legemet; man maa derfor iagttage megen Forsigtighed 
med Lig. 

Endelig er der Naunet, der opfattes som en Slags Sjæl, hvortil der 
knytter sig et vist Forraad af Livskraft og Færdighed. Det Menneske, som 
opkaldtes efter en afdød, arvede vedkommende Navnebærers Egenskaber; 
og man sagde desuden, at den døde ikke fik Fred i sin Grav, og at hans 
Sjæl ikke kunde fare til de dødes Jagtmarker, før Opkaldelsen var sket. 
Efter Legemets Død tager Navnet Ophold i en svanger Kvinde og fødes 
saa sammen med Barnet. 

Foruden Vedtægternes Bodbestemmelser som Afbødere mod Livets 
Modgang og Luner, har man ogsaa en anden Form for »Dyrkelse« af 
Magterne i Amuletter og Trylleformularer. 

Amuletten er en Farebeskytter, som forlener sin Ejermand med visse 
Egenskaber, der gør ham mere uangribelig i Farer og dygtig i Erhverv. 
Og med Amuletten kan samtidig følge en Evne til Forvandling, idet Men- 
nesket under visse Forhold kan gøre sig til det samme Dyr som det, 
hvoraf hans Amulet er taget. Som Amuletter bruges et Stykke af en 
Bjørn, som ikke er faldet for Mennesker, noget af en Falk, fordi denne 
er den sikreste Byttedræber, noget af en Ravn, der gør nøjsom, Ræven, 
som gør snild, eller et Stykke af en Ildsledssten, fordi denne er stærkere 
end Ilden, eller Stykker af gamle Folks Dragter, for at Bæreren kan faa 
noget af den gamles deri overførte Livskraft. Med samme Motivering 
plejede man at gnide et Barn om Munden med en Oldings Spyt, eller man 
gav det nogle af hans Lus i Hovedet. 

Trylleformularerne derimod er »gamle Ord, som stammer fra de ældste 
Tider, da Menneskenes Safter var stærkere, og Tungerne havde Magte 
Eskimoerne fortalte mig, at »det er Sammensætningen af Ord, der var 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 



269 




Fig. 124. Eskimoisk Mandstype. 

drømte af gamle Mænd«. De gaar i Arv fra Slægt til Slægt, hvor den 
enkelte betragter dem som store Værdier, man ikke maa give fra sig, men 
beholde for sig selv, indtil man er nær Døden. Fremsigelsen kan trylle 



Digitized by 



Google 



270 LANDE OG FOLK 



Mennesker ud af Sygdom, Farer eller Misfangst. Som Eksempel paa disse 
Trylleformularer, der ofte har deres Kraft gennem Ordenes uforstaaelige 
og gaadefulde Sammensætning og derfor er ret uforstaaelige, skal her blot 
nævnes en enkelt, der blandt andet siges under Fuglefjeld for at vare sig 
mod Stenstyrtning: 

Min Oldemor og Bedstemor 
bad mig komme ind, 
og jeg kom ind! 

Eller følgende, der skal gøre en Jæger usynlig over for den Sæl, han 
lister sig paa: 

Lad mig forsvinde 
mellem Jorden og Bræen! 

Til Slutning skal omtales Angagkut eller »Aandebesværgere«, svarende 
til andre Stammers Medicin-Mænd, som gennem deres Fortrolighed med 
og Kendskab til skjulte Ting kan optræde som Midlerne mellem Mennesket 
og de Kræfter, som griber ind i Skæbnerne. Ikke enhver kan imidlertid 
blive Aandemaner, thi det er ikke alle, Aanderne vil tjene; der skal sær- 
lige Anlæg dertil og en Art Kaldelse ude i Fjeldene, langt fra Menneskene, 
i den store Ensomhed. 

Aandemanernes Betydning kommer særlig til at ligge i selve den pri- 
mitive Religions Mangel paa Tilbedelse og personlig Tilflugt for den svage. 
En Religion, der jo — som i det foregaaende vist — giver sig Udslag i en 
uklar Formodning om Tilstedeværelsen af visse mystiske Kræfter, der let 
stødes og er farlige i deres Vrede. 

Mennesket vilde nu blive ganske overvældet af Forholdsreglerne mod 
Magterne, hvis det ikke var ham givet gennem sin Omtanke at blive den 
overlegne; og det bliver han ved at tage selve det frygtelige i sin Tjeneste 
gennem Aandemanerne. 

Thi disse Aandemanere, der er Folkets Ledere i kritiske Situationer, 
kan ved Snille og Kunst gøre sig de Magter, der raader over Liv og Død, 
underdanige; de underlægger sig dem som »Hjælpeaander«, de kan paa- 
kalde under Iagttagelse af hemmelighedsfulde Ceremonier helst for sluk- 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 



271 




Fig. 125. Eskimokvinde. 

kede Lamper og under en mærkelig sælsom og tillige gribende Aande- 
sang. 

I korte Træk har vi nu gennemgaaet nogle enkelte Sider af Livet 
blandt de hedenske Polareskimoer i det nordligste Nordgrønland. 

De er »vilde« Hedninger, ganske vist, og primitive Folk i deres reli- 
giøse Forestillinger, men de har hævet sig til det geniale i deres Erhverv- 



Digitized by 



Google 



272 LANDE OG FOLK 



kulturs sindrige Afpasning og Tillempning fil det graadige og barske Land, 
de bebor. 

De lever sammen i simpel Kommunisme, i en Slags Mad- og Forsy- 
ningsfællesskab, der er Resultatet af humane Erfaringer, indhøstede i en 
karrig Natur med ubarmhjertig Vinterkulde. Glade er de sammen, smukt 
behandler de deres Kvinder og Børn, og familievis er de knyttede til hin- 
anden gennem Hengivenhedsbaand, der ofte kan give sig gribende Udslag, 
— disse smaa Mennesker af det store Mørke, der kan være saa ganske 
overvældede af den lyseste Ubændighed, disse Jægere fra de mægtige Is- 
ørkener, der kan være saa smilende varme i deres stormende Hjertelighed! 

ØSTGRØNLÆNDERE. 

Foruden Polareskimoerne findes der ogsaa i Grønland en Stamme, 
som endnu delvis lever i ren og upaavirket Naturtilstand, og det er Fol- 
kene ved Angmagsalik paa 64^ n. Br. paa Østkysten, ca. 500 i Tal. I 1894 
oprettedes her en Handels- og Missionsstation, men det er dog foreløbig 
kun faa, der har ladet sig døbe. 

Forholdene ved Angmagsalik kendes videnskabeligt særlig gennem 
Søofficeren og Etnografen G. Holm, som paa sin bekendte Konebaadseks- 
pedition i Aarene 1883 — 85 var den første, der overvintrede hos Stammen 
og gav ypperligt detaillerede Skildringer af Befolkningen og dens Levevis. 
Senere har Botanikeren Kruse og senest Etnografen og Sprogforskeren 
William Thalbitzer overvintret her. 

Naturforholdene synes her gennemgaaende at være barskere og karri- 
gere end omme paa den nordlige Vestkyst, og Erhvervslivet i langt højere 
Grad prisgivet det arktiske Klimas Hasard; allerede forinden Koloniens 
Oprettelse har Misfangst og Vinternød ikke været sjældne. Ja, den første 
Konebaadsekspedition traf endog paa Mennesker, der havde maattet ty til 
at spise Lig. Dette har sin Grund i, at deres Sælfangst, som er stærkt 
afhængig af Isforholdene, naar disse er ugunstige, ganske kan slaa fejl; og 
Bjørnejagten, man under saadanne Forhold har at falde tilbage paa, er 
ikke saa bytterig, at den ene kan ernære Stammen. 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 273 



Disse haarde Livsvilkaar har paa mange Maader mærket Stammen og 
gjort den forskellig fra de øvrige Grønlændere. Den saa berømte eskimoi- 
ske Fredsælhed passer ikke helt paa dem, og Hævndrab og Snigmord har 
ingenlunde hørt til Sjældenhederne iblandt dem. Dog opfattes disse Mord 
i Regelen ikke som Udslag af nogen Ondskab, men snarere som en Slags 
Nødværge, idet de fleste af dem, der myrdedes, anses for at besidde skade- 
lige Trolddomskræfter. 

Som et typisk Eksempel paa en saadan Drabshistorie skal jeg gengive 
følgende, som er bleven mig fortalt af en Østgrønlænder: 

»En Mand ved Navn Oqartaqangitseq havde mistet flere Børn, der 
var døde af Sygdom lige efter hinanden. Da han var en stor Aandema- 
ner, holdt han Besværgelser, og hans Hjælpeaander meddelte ham da, at 
en Mand paa Pladsen, Aviaja, havde røvet hans Børns Sjæle. 

Oqartaqangitseq myrder derpaa Aviaja, sønderskar Liget, puttede Hove- 
det i en Kajakblære og kastede det ud i Søen. Resten af det sønderlem- 
mede Legeme blev dækket til med Sten. Men Øjnene havde de skaaret 
ud af Hovedet og havde dem hele Vinteren i en Vægstenslampe. Det var 
for at blinde Sjælen, hvis den skulde ville hævne sig. 

Aftenen efter Mordet kommer Aviajas Kone fortvivlet og spørger efter 
sin Mand, thi hun vidste intet om det, der var sket. »Han er vist myrdet!« 
raabte hun grædende og løb søgende om. Først ud paa Aftenen kom hun 
jamrende tilbage; nu havde hun fundet ham. Og saa lukkede hun sig 
inde i sit Hus sammen med sine 6 faderløse Børn for at sørge. 

Men hen paa Vinteren udbrød der Hungersnød paa Pladsen, og Aviajas 
Enke kunde ikke klare sig Vinteren over; og da hun saaledes indsaa, at 
de allesammen maatte komme til at dø af Sult, nu da de ingen havde til 
at hjælpe sig, foretrak hun at dræbe sig selv og sine Børn. — De to ældste, 
der næsten var voksne, styrtede sig selv ud i Brændingen, da Moderen 
bad dem om det, og druknede; de yngre maatte hun selv kaste ud. Ja, 
og saa var der den yngste lille Søn, han løb selv ned til Stranden; han 
var den, der var mindst medtaget af Sult, fordi de ældre stadig havde 
givet ham Mad af det, de selv skulde spise. 



Digitized by 



Google 



274 LANDE OG FOLK 



Moderen forklarer barn nu, at han skulde ned til de døde, der levede 
uden Nød og uden Sorger under Havet; der vilde han ogsaa træffe sin 
Fader, han skulde ogsaa blot springe ud i Havet, saa skulde hun nok 
følge efter. Dette gjorde Drengen og druknede. Men Moderen selv gik op 
paa en Klippe, vendte Ryggen mod Havet og kastede sig ud. 

Saaledes døde Aviaja og hele hans Familie. 

De religiøse Traditioner stemmer i alle Hovedsager overens med de 
nylig skildrede Polareskimoers. Kun kunde her være Grund til at komme 




Fig. 126. Fra Østgrønlands Kyst (Efter Fotografi af G. Amdrup.) 

lidt ind paa Angagkokkernes Kunst, der her er langt mere udviklet end 
hos deres nordligere Stammefrænder og i højere Grad end disse forbunden 
med Taskenspillertricks og Bugtalerfif. 

G. Holm giver en klassisk Skildring af en saadan Åandemaner-Aften i 
sin Bog: 

»Endelig kom Aandemaneren Sanimuinaq frem. Han gik som i Drømme 
ligesom en Martyr, uden at se til højre eller til venstre, og satte sig paa 
Gulvskindet. Haaret bindes sammen bag paa, og en Kobberrem trykkes 
ned om Panden. Derpaa bagbindes han, lige fra Hænder og til Albaer, 
og Remmene snøres til, saa Hænderne bliver ganske blaa. Under denne 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 275 



Proces stønner og puster Angagkokken, som om han laa under for en 
svær Magt. 

Mig anvistes der Plads paa et Skind paa Gulvet, hvor der var køligst 
at sidde, medens alle de øvrige efterhaanden krøb op paa Brikserne. Der- 
efter slukkedes Lamperne. 

Straks paakaldtes Aanderne ved Raabene: >Goi— goi—goilc snart af een 
Stemme, snart af flere, snart fra den ene Kant af Huset, snart fra den 
anden. Under dette pustede, stønnede og sukkede Angekokken stærkt. 
Pludselig begyndte Vandskindet ved Døren at rasle, som bevæget af en 
stærk Vind. Trommen begyndte at røres, først langsomt, efterhaanden 
hurtigere. Nu fulgte der Støj og Larm af alle Slags: raslende, susende 
klaprende Lyd, snart som paa Maskinværksteder, snart som af Lokomo- 
tiver, snart som af store flyvende Væsener. Under den forfærdeligste Larni 
rystede undertiden Briks og Vindueskarm. Snart hørte man Angakokken 
liggende under for en svær Overmagt, stønnende, klagende, skrigende, hvi- 
nende, hviskende; snart hørte man Aander, af hvilke nogle havde grove, 
andre spæde, andre læspende eller pibende Stemmer. Ofte hørtes en djæ- 
velsk skrattende og haanende Latter. Stemmerne lød snart ovenfra, snart 
under Jorden, snart i den ene Ende af Huset, snart i den anden, snart 
udenfor eller i Husgangen. Raab af: >høi, høi, høilc tabte sig som i den 
Qerneste Afgrund. Med en umaadelig Færdighed brugfes Trommen. Ofte 
gaaende rundt i Huset og især dvælende over mit Hoved. Til Trommen 
lød ofte Sang, der af og til var dæmpet, som om den kom fra Underver-^ 
denen. Smuk Kvindesang hørtes undertiden fra Baggrunden. Efter en 
øredøvende, klaprende, raslende og susende Larm blev der pludselig gan- 
ske stille, og nu kom det frygtelige Uhyre, Amortotok, ind. Det har, som 
omtalt, sorte Arme, og hvem det kommer til at røre ved, bliver sart og 
maa dø. Det gik med tunge Skridt omkring i Huset og paa Briksen og 
brølede: »a — mol a— mol« Alle flygtede til de Qerneste Kroge paa Briksen 
af Frygt for, at Uhyret skulde komme til at røre ved dem. Det dvælede 
i Særdeleshed hos mig, brølede mig ind i Ørene og søgte at rive Skindet, 
hvorpaa jeg sad, fra mig for at faa mig op i en Krog til de andre Folk, 



Digitized by 



Google 



276 LANDE OG FOLK 



men opnaaede kun at rive Skindet i Stykker. Efter dette Væsen kom et 
andet, der skreg som en Ræv. En af Hjælpeaanderne udtalte, at der lug- 
tede, som om der var »hvide Mændc til Stede og forhørte sig meget om- 
stændeligt om os.€ 

Paa dette Tidspunkt lod en af Hjælpeaanderne forespørge, om »den 
hvide Mandf havde faaet nok, og da dette bejaedes, trak Gejsterne sig 
lidt efter lidt ud af Huset, saa at Lamperne atter kunde tændes. 

En saadan Udfoldelse af Kunster og Besværgelser kendes ikke mere 
blandt Polareskimoerne; det er, som om de rige Jagtmarker har overflø- 
diggjort denne voldsomme Paakaldelse af det overnaturlige og gjort dem 
mere fornuftmæssigt jordbundne. 

Alle, der gennem længere eller kortere Tids Samliv kender Østgrøn- 
lænderne, er begejstrede over de stolte, velvoksne Mandstyper, deres store 
Gæstfrihed over for fremmede og deres Færdighed i Kajak. Sikkert staar 
de i deres Erhvervsidræt paa Højde med de bedste Vestgrønlændere og 
kun deres ublide Land bærer Skylden for den Nød, der desværre altfor 
ofte hersker paa deres Bopladser. 

VI. GAMLE GRØNLANDSKE SAGN OG DIGTNINGE. 

De gamle eskimoiske Sagn, der fortælles af Stammer baade i Grønland 
og i de nordamerikanske Eskimodistrikter, giver os i en Slags primitiv 
Sagastil Naturfolkets Liv og Skæbne gennem Tiderne og beretter om alt 
det, der satte Mærker, stort og skønt, slet og lavt, Bedrifter og For- 
smædeligheder, Storfangsttider med Overflod og Sultedage med Hungers- 
nød. Og Fortællerne har under Traditionernes Hævd ladet sig rive med, 
saaledes at de genoplevede Slægters Skæbne, saa ofte de fremstillede dem 
i malende Ordrigdom. Stolthed, Begejstring og Indignation gav Hændel- 
serne Liv, og Mandsdrømme, Ungdomslængsler, Kærlighed, Had, Spot og 
Humør støbte alt menneskeligt i Eventyrets Form, barskgenialt som det 
fødtes i Naturmenneskets desperate Fantasi. 

Men man kunde tro, at det maatte blive ensformigt, at en ens Natur- 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 277 



tilværelse maatte give det et enkeltstrenget Præg, uden synderlig Afveksling. 
Dette er langtfra Tilfældet. Sagnene rummer Underholdning i Form af 
Indhold og Konflikter, der baade er originale og virkningsfulde; de kan 
være raffinerede og hensynsløse i deres Realisme og bæres helt igennem af 
en Livfuldhed, der er fuld af drastiske Indfald. Højest naar de i deres 
Skildringer af det storslaaede og grufulde. I et Sagndyr som Søbjørnen 
faar det uhyre, det vældige, Jættekraflen følgende mytologiske grænseløse 
Karakteristik : 

»Den er skabt som en Bjørn, men saa stor, at selv om den sætter 
Forpoterne op paa det højeste Bjærgs Tinde, vil den altid staa med Bag- 
kroppen i Havet. Kommer den ind i Fjordene, vader den kun i Vand til 
Haserne, og naar den blot trækker Vejret, hvirvler Isfjelde og Konebaade 
ind i dens Gabi. 

Sjældent har vel Rædselen faaet en mere malende Skildring end i et 
Vestkystsagn, hvor der fortælles om et Hus, hvis Beboere var skræmmet 
ihjel af en sindssyg: »De døde sade med stive, opspilede Øjne, der var 
revnede i Vigene, og Ansigtshuden var sprængt i vanvittige Forvridninger c. 

En saadan Voldsomhed i Skildringen finder man kun hos et Folk, 
der har følt Rædselen til Bunds. Det er ogsaaa under mærkelige Forhold, 
at Eskimoen lever Livet. Han staar der som kastet op paa en vild, Qeld- 
sprængt Kyst med Indlandsisen og Havet om sig. 

Og saa er der jo de lange, uhyggelige Vinternætter. Gang paa Gang 
maa han føle sin Afmagt over for Naturkræfter, som han ikke magter og 
ikke forstaar. Stormen fyger ind over Sindene, og overtroiske Gøglerier 
kraftrøver dem. Alt dette bevægende, overvældende skabte Sagnene og 
Traditionerne og gav dem sit Præg. 

Naar Vinternætterne falder ind, samles man om de lysende Tranlam- 
per og korter Nætterne, der ikke vil gaa. Og man fortæller hinanden de 
gamle Sagn, man fik i Overlevering fra Fædrene, og glemmer Orkanen og 
Kulden der udenfor. Det er som belejrede, der søger at vinde Tid. Og 
for hver Historie, der fortælles til Ende, udbryder Fortælleren lettet og 
gladere: »Saa, nu er den Historie ude og Vinteren saa meget korterec. 



Digitized by 



Google 



278 LANDE OG FOLK 



Man kunde for en Oversigts Skyld inddele Sagnene i Helte- og Aande- 
m anerhistorier, kuriøse Dyre- og Menneskeforbindelser, Sol- og Maane- 
sagn, satiriske Fortællinger, tragiske Fortællinger og endelig Smædeviser 
og Stemningssange. 

Den grønlandske Sagn helt betegnes som »en Mand^ der kan udrette, 
hvad det skal værec. Han maa være en vældig Slagskæmpe og en uover- 
vindelig Improvisator i Smædeviser. Sit Ry skal han øve ved Langfart til 
fremmede Steder, og hans Pligt er det at udæske alle dem, der blandt 
Landsmænd regnes for de stærkeste. Saaledes ser vi Heltene skildrede i 
Sagn som »Kagssagssukc, »Qagssuk«, »Kunuk«, »Aqigssiaq« og mange 
andre. 

Men alle disse herlige Egenskaber kender vi til Dels igen fra andre 
Folkesagn. Uovervindeligheden er international. Forskellen træder først 
frem i Opfattelsen af den Lykke, slige Egenskaber bør bringe en Mand. 

Den kække og stærke Eskimo ender aldrig med Prinsessen og det 
halve Kongerige; Uroen og Udveen bliver ham altid i Blodet, og han kender 
intet Resultat, som er det sidste, og ser ingen Grænser for sin Ærgerrighed. 
Store Evner, Kræfter og Mod er alt, er Magt, der ejer Belønningen i sig 
selv. Intet Gods og Guld, blot alle Landsmænds Beundring og Respekt; 
saaledes tænker Naturbarnet, og saaledes er hans Helt. Da Heltesagnene 
gennemgaaende er alt for lange til en Gengivelse i et Arbejde som dette, 
skal vi, for at give Læserne et Indtryk af Sagnenes Art og Eskimoernes 
Fremstillingsevne, nøjes med nøjagtigt oversat at gengive Polareskimoernes 
Skabelsessagn: »Dengang for længe, længe siden, da Jorden skulde blive 
til, styrtede den ned fra oven; Jord, Fjelde og Stene — oppe fra Himlen: 
saaledes blev Jorden til. 

Da Jorden var bleven til, kom Menneskene. Man fortæller, at Menne* 
sket opstod af Jorden. Smaabørn kom ud af Jorden. De kom frem mel- 
lem Pilebuske, fulde af Pileløv. Og saa laa de der mellem Dværgbuskene 
med lukkede Øjne og sprællede; de kunde ikke engang kravle. Deres 
Mad fik de af Jorden. 

Der fortælles nu om en Mand og en Kone; men hvorledes? det er 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 279 



gaadefuldt. Naar havde de faaet hinaDden, naar var de blevet store? Jeg 
ved det ikke. Men Konen syr da Barnedragter og vandrer ud. Han finder 
Smaabørn, klæder dem paa og vandrer hjem. 

Saaledes blev Menneskene mange. 

Da de nu blev mange, vilde de have Hunde. Og en Mand gaar ud 
med en Hundesele i Haanden og giver sig til at stampe i Jorden under 
Raabet: »Hoc, hoc, hoc!« Saa sprang Hundene frem af Tuer — Smaatuer 
— , og de rystede sig ordentlig, for de var fulde af Sand. Saaledes fik 
Menneskene Hunde. 

Men Mennesket formerede sig, de blev flere og flere. De kendte ikke 
Døden, dengang, for længe, længe siden, og de blev meget gamle; til sidst 
kunde de ikke gaa, de blev blinde og maatte ligge. 

De kendte heller ikke Solen, de levede i Mørke; Dagen gryede aldrig. 
Kun inde i Husene havde de Lys; de brændte Vand i Lamperne. Den- 
gang kunde Vand brænde. 

Men Menneskene, som ikke forstod at dø, blev alt for mange; de 
overfyldte Jorden; og saa kom der en mægtig Stormflod. Mange druknede. 
Menneskene blev færre. Spor af denne Havflod finder vi paa de høje 
Fjeldtoppe, hvor man ofte kan finde Muslinger. 

Da Menneskene nu var blevne færre, gav to gamle Kællinger sig til 
at tale: »Lad os blot være uden Dag, naar vi samtidig er uden Død I« sagde 
den ene; hun var vist bange for Døden. 

»Nej I« sagde den anden, »vi vil have baade Lys og Død.« Og da 
den gamle Kone udtalte disse Ord, blev det saaledes, — Lyset kom og 
Døden. 

Der fortælles, at da det første Menneske døde, dækkede man Liget 
til med Sten. Men Liget vendte tilbage; det forstod vist ikke rigtig at 
dø. Det stak Hovedet frem fra Briksen og vilde op. Men en gammel 
Kone skubbede det tilbage: »Vi har nok at slæbe paa, og vore Slæder er 
smaa«. 

De var nemlig i Færd med at bryde op til Fangstrejse. Og saa maatte 
den døde vende tilbage til sin Stendysse. 



Digitized by 



Google 



280 LANDE OG FOLK 



Da Menneskene nu havde faaet Lyset, kunde de tage paa Fangstrejser 
og behøvede ikke længere at æde af Jorden. Og med Døden kom Solen, 
Maanen og Stjernerne. 

Thi naar Mennesker dør, stiger de op til Himlen og bliver lysende. 

Saaledes plejede vore Forfædre at fortælle, og deres Fortællinger gav 
os Kundskab«. — 

De kuriøse Historier skal her blot næves, fordi de er saa specielt eski- 
moiske i deres Aand og Form. Titlerne alene vil være tilstrækkelig beteg- 
nende; de mest bekendte handler om > Hundens og Kvindens Afkom*, 
»Hunden, der røvede Piger f, »Manden, som fik en Vildand til Kone«, 
»Bjørnen, der tog sig en Menneskekone« og det ejendommelige Sagn om 
»Pigen, der rømte med en Ørn< eller »Pigen, som giftede sig med Gen- 
færdet fra en Grav«. 

Det er betegnende for de fredelskende Grønlændere, at deres skarpeste 
Vaaben i Trætter og Uenighed var Latteren; derfor holdtes de gamles hele 
Justits gennem Trommesange og Smædeviser, og den, som fik væltet 
Forsamlingens Latter over paa sin Modstander, hilstes som den sejrende. 

I nær Slægt med Smædeviserne er de satiriske Fortællinger. Ethvert 
Barn i Grønland kender Historien om »Qasiagssaq, den store Løgner«, 
hvis ubehændige Pralerier altid afsløres. Fortællingen om »Konen, der 
vilde leve som Mandfolk« er overdaadig i sin Ondskabsfuldhed. Der er 
en ganske særlig Type, som Satiren med Forkærlighed har kastet sig over, 
og det er Pebersvenden. Naar man husker paa den Ære, en Grønlænder 
sætter i at være Fader til vordende Storfangere, vil man let kunne forstaa 
Berettigelsen i Haanen mod den af alle Kvinder vragede. 

Tilmed hudfletter og latterliggør Sagnene ham næsten altid som gifte- 
syg, der stadig gækkes af overnaturligt Kogleri. Han ser en Kvinde i en 
Klipperevne, springer ned til hende, men finder kun en Sten; han løber 
efter en Pige, der henter Vand; men da han vil gribe fat i hende, er det 
kun en Havmaage. 

Der gaar gennem Eskimoernes kaade Latter en fuldstændig Mangel 
paa Anstand, der let kan misforstaas^ navnlig da vi her i Civilisationen 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 281 



ikke er videre stive i at benævne Tingene ved deres rette Navn. Over- 
hovedet maa vi misunde Naturmennesket hans ukunstlede Sind, der kan 
give sig de skønneste Udtryk i smaa Stemningsudbrud. Intet kan være 
simplere og naturligere formet; der kan være noget saa aandende varmt 
over dem, der griber os, fordi det er saa hviskende hjerteligt. Husk, at 
følgende Brudstykker, der er tagne fra Rinks Opskrifter, kun er Over- 
sættelser: 

fMed Sang drog jeg ud, 

amaqa— haija— ha, 

lensende for en svag Søndenbrise, 

med Søndenbrisen i Ryggen. 

Da jeg kom paa Højden af min Hjemstavn 

og fik mit Hjem i Sigte, 

søgte jeg at sluge min Graad. 

Jeg kunde kun stamme forvirrede Ord, 

og min Sang blev uden Mening; 

en lille Sang faldt mig i Munden, 

blot en lille Sange. 
Saaledes synger Mennesker, som er gjort i en stor Naturs Billede, 
Mennesker, der voldsomme i Følelser kan være fattige paa Ord og dog 
uden Forbehold over for det overvældende. Hvor fattig maa Kulturmen- 
nesket med sine rige Nuancer for Stemningsudtryk føle sig, naar han staar 
over for den stille, betagede Hulken, den maalløse Hengivelse i Nuet, der 
kan give sig Udtryk i følgende: 

>Inde er Sommer og Sol, 

ikke et Vindpust, amahajl 

og ikke en Sky, amahajl 

Hulkende strækker jeg mig ud paa Jorden U 

DE DANSKE VESTGRØNLÆNDERE. 
• De danske Vestgrønlændere befinder sig i vor Tid i en farlig og skæbne- 
svanger Overgangsperiode, som vi ikke kan undlade at komme ind paa, 

Unde og Folk. I. 18 



Digitized by 



Google 



282 LANDE OG FOLK 



forinden vi gaar over til Skildringen af deres Liv og Sæder. Et Naturfolk 
indpodes ikke fare- og smertefrit Civilisationens Goder, og det nye, der 
gives dem, maa naturnødvendigt paa mange Punkter betyde et saa af- 
gørende Brud med deres Fortid og Vaner, at det ikke kan komme til dem 
uden alvorlige Rystelser. Overalt i Verden, hvor sorgløse og godtroende 
»vilde« er tørnede sammen med Kulturen og dens Pionerer, har Vejen 
været mærket af skræmmende Fodspor, der som Regel førte direkte ind i 
Tilintetgørelsen. Og den samme Fare vilde uden Tvivl have ramt de faa 
Grønlændere paa deres vældige Kyster, hvis ikke netop Forholdet til dem 
fra først af var bleven ordnet under Former, der var betryggende for 
deres Videre-Eksistens. Og som en væsentlig Faktor eller maaske snarere 
som en Forudsætning for al Udvikling i Grønland maa da anføres, at 
Grønland alle Dage har været et lukket Land for tilfældige og ansvarsløse 
Lykkeriddere. En saadan Afspærring af et stort Land vil man selvfølge- 
lig aldrig vedvarende kunne regne med, men om den opretholdtes, blot 
indtil Befolkningen var modnet til en selvstændig og ansvarsbevidst Op- 
træden mod de fremmede, der vilde slaa sig ned i deres Land og tage 
Konkurrencen op med dem, da vilde sikkert en human og kulturel Bedrift 
være gjort. 

Da Hans Egede rejste op til Godthaab og knyttede Folkets Fremtid 
til en overlegen Moderstat, fandt han dem i samme harmoniske, halvt 
nomadiserende Naturtilstand, som vi endnu den Dag i Dag maa beundre 
hos de hedenske Polareskimoer. Men med Civilisationen kom Kirker og 
Skoler, der ofte i Strid med det nationale Erhvervs Principper og Triv- 
sels-Betingelser førte til Anlæg af større, faste Beboelser; og siden vrim- 
lede Butikkerne frem med deres Fristelser, dels til Køb af Sager, der før 
havde været dem ganske unødvendige, dels til Salg af Varer, de ofte daar- 
ligt kunde undvære; og disse nye Forhold fordrede en Produktionsevne, 
deres enkle Fangstmaade i Længden ikke kunde honorere eller deres hele 
sociale Samfundsorden staa uberørt af. Hertil kom saa endvidere, at Be- 
folkningen gennem Aarene blandede sig med de danske Kolonister, hvor- 
ved i mange Maader fremkom en Blandingstype, der slet ikke var i Stand 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 



283 



til at tage det gamle eskimoiske 
Erhverv op. 

Det er derfor ikke til at 
uDdres over, at Civilisatorerne 
i Grønland engang før eller 
senere maatte komme til at staa 
over for den Kalamitet, at de 
forhenværende, nu stærkt for- 
danskede Eskimoer vel alle var 
kristnede og havde faaet en 
Elementarundervisning, der stil- 
lede dem paa Højde med Mid- 
deloplysningen i det højt priste 
Europa, men at samtidig Be- 
folkningen i adskillige Hen- 
seender var materielt truet, 
netop fordi det gamle ikke i 
alle Henseender kunde stemmes 
sammen med det nye. I denne 
Anledning har nu den danske 
Stat taget det grønlandske Er- 
hverv op til saglige og viden- 
skabelige Undersøgelser, som vi senere skal komme tilbage til; af disse 
Undersøgelsers Resultater og selve Grønlændernes Evne til at tage Til- 
værelseskampen op efter mere tidssvarende Erh versformer og en mere 
gennemført Økooomisering og Udbytning af Fangsten afhænger forstaae- 
ligt nok hele Landets Fremtid. 

Endnu følger imidlertid Erhvervslivet i alt væsentligt de samme Hoved- 
linier som ved de Danskes Ankomst til Landet, og vi skal derfor nøjes 
med korteligt at gøre Rede for Tilstanden, saadan som den er den Dag 
i Dag. 

Den vestgrønlandske Befolkning, der under det danske Regimente er 

18* 




Fig. 127. Grønlænderinde. 
(Efter Fotografi af Grønlænderen John Møller.) 



Digitized by 



Google 



284 LANDE OG FOLK 



Steget ret betydeligt i Tal, tæller 11,000 Individer fordelt i et nordligt og 
sydligt Distrikt. 

Nordgrønland er delt i følgende større Handelspladser og Oplagssteder: 
Upernivik, Umanak, Ritenbenk, Godhavn, Jakobshavn og Egedesminde, de 
saakaldte Kolonier, ander hvilken der saa igen er en Mængde Udsteder 
med mindre Butiks-Filialer og Bopladser. Hele Distriktet staar under en 
administrerende Inspektør, der gennem det kgl. Direktorat i København 
staar i Rapport til Indenrigsministeriet, medens hver enkelt Koloni bestyres 
af en Kolonibestyrer, der igen har Tilsyn med Udstedsbestyrerne, som i 
Regelen er Grønlændere. 

De indfødtes Erhverv er udelukkende baseret paa Jagt og Fiskeri. 
Jagten paa Havdyr foregaar om Vinteren i det væsentligste paa samme 
Maade som hos Polareskimoerne. Dog er her endnu en Fangstmaade, der 
navnlig i de to nordligste Kolonier giver et betydeligt Udbytte, og det er 
Garnfangsten. Garnet, der laves af almindeligt Bindegarn, er 15 Alen langt 
og 5 Alen dybt; det udspændes under Isen ved Næs og IsQelde, hvor 
Sælerne kommer for at drage Aande, og har man en 15 — 20 Garn staaende 
ude, kan disse, naar Sæltrækket er livligt, give en let og god Fangst. 
Isbjørnejagterne indskrænker sig nærmest til Uperniviks Distrikt og drives 
her særlig af de nordligstboende i Melvillebugten. 

Ved andre Kolonier, særlig Ritenbenk, Jakobshavn og Egedesminde, 
spiller Fiskeriet en Rolle, og selv om her endnu kun fiskes med primitiv 
Pilk, giver det dog et godt Bidrag til Husholdningen. Fra Umanak, Riten- 
benk og særlig Jakobshavn eksporteres saltede Hellefisk med Sommer- 
skibene. Foruden Hellefisken og Torsken findes ogsaa langs hele Kysten 
Angmagsnetten, en lille Loddeart, der navnlig om Foraaret kommer langs 
Kysterne i saa umaadelige Stimer lige oppe i Vandfiaden, at man kan øse 
dem op i saa store Mængder, som man overhovedet ønsker at skaffe sig; 
den bredes ud paa Klipper og tørres for at anvendes som Vinterforraad 
baade til Mennesker og Hunde, der er Nordgrønlændemes uundværlige 
og eneste Husdyr. 

I Sommermaanedeme, naar Havet er isfrit, drives al Sælfangst fra 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 285 



Kajak, og her staar de danske Grønlændere meget højt over Polareski- 
moerne i Færdighed. Foruden den almindelige Sælfangst, hvor Riflen des- 
værre mange Steder ganske har fortrængt de oprindelige Kastevaaben, 
drives Hvidhval-, Narhval- og Hvalrosfangst under Trækkene Foraar og 
Efteraar. Endelig er der at tilføje, at der hele Aaret igennem paa de 
fleste Steder fiskes Hajer, hvis store tranrige Lever opkøbes i Butikkerne 
og skaffer de indfødte ikke ubetydelige Kontanter. 

Livet i Nordgrønland kan ikke skildres, uden at man kommer nær- 
mere ind paa de dejlige Slædefarter og de prægtige Hunde, som er det, 
der gør, at man gladelig tager Mørke og Kulde med sig ind i en »Sæson c, 
der bliver uforglemmelig for alle, som oplever den, og ny for hver Gang, 
den gentager sig. Aa, bare man kommer til at mindes nogle af de vid- 
underlige Maaneskinsnætter med deres Nordlys- Baal flammende hen over 
den dybe, stjernevrimlende Himmel, — eller dristige Jagter op i Fjeldene 
eller ud over Havisen i de korte Dage, da Mørket aldrig hører op med at 
lure i Horisonten, da er det, som om alle andre Aarstider glider ud af 
Bevidstheden for at give Plads til den store, spændende grønlandske 
Vinter. 

Da er Tiden inde for Slæderejserne, da slaar Selskabeligheden op i 
alle, der har Raad dertil, og man rejser paa Besøg — mange Mile bort, 
med Verdens ejendommeligste og muntreste Forspand. Til et ordentligt 
Hundespand hører 10 eller 12 Hunde, som er spændt for Slæden, alle 
med lige lange Skagler. Man styrer dem uden Tømmer, blot ved at raabe 
og smælde med den lange Hundepisk. »Ej o, ejoc f. Eks. belyder »til ven- 
strec, medens >ele, elec betyder »til højre«. 

Naar Hundene skal slaa over i Galop, har man lært dem at lystre 
forskellige Raab, f. Eks. »ho — ho — ho«, udstødt gennem Næsen i 
hastigt Tempo; nogle korte, rappe Slag med Piskeskaftet over >Kamik- 
kemec har ogsaa samme Virkning. En dygtig Hundekusk har desuden 
altid sin »ilimatåt«, d. v. s. et Signal, som kun anvendes ved højtidelige 
Lejligheder, naar man maa have den store Fart op — tit maaske en Fart 
paa Liv og Død, hvor det gælder om at naa Land, inden en Storm bryder 



Digitized by 



Google 



286 LANDE OG FOLK 



Isen op. — Bliver man overfaldet af en Snestorm, som svøber alt ind i 
hvidt og skjuler Fjeld og Vej i Røg, saa læner man sig blot tilbage paa 
Slæden og overlader alt til Hundenes Instinkt. De klarer sig sikkert og 
finder Vej, selv hvor Kusken maa give tabt. 

De grønlandske Hunde lever et velordnet Samfundsliv, selv om ogsaa 
de forskellige Hundefamilier nu og da kan geraade i forfærdelige Slags- 
maal. Da er det altid den gamle Historie om en efterstræbt Tæve, som 
vækker Blodtørsten. For øvrigt har de som alle velordnede Samfund deres 
selvvalgte Konge og Dronning; »itoqut« hedder Kongen og »negioqut« 
hans Mage. Naar disse ophøjede Væsener blot nærmer sig nogen af de 
gemene, kaster denne sig straks om paa Ryggen, ruller sig underdanigt 
i Sneen og slikker sin Hersker om Munden i undersaatlig Ydmyghed. 
Hvis der opstaar Slagsmaal, og »Basen« blot viser sig, saa skilles Slags- 
brødrene straks ad og lister skamfulde bort med Halen mellem Benene. 
Og skulde Basen i Overmod bide en Hund, saa at Blodet flyder, tør Syn- 
deren dog aldrig kny, men modtager sin Straf med de obligate Sliknin- 
ger. Men hvis Basen misbruger sin Magt, saa kan det ske, at hele Hunde- 
spandet en skønne Dag rotter sig sammen og giver ham en Omgang, saa 
at den hvide Sne brænder af Blod. Fra denne Dag er den forhenvæ- 
rende Bas det mest foragtede og forfulgte Individ i hele Samfundet; en 
anden indtager straks hans Plads, og Hundenes Ejer gør i Regelen bedst i 
at skyde den afsatte og forhaanede Hersker. 

Vinteren er ogsaa Visitternes Tid, sagde jeg, thi naar Isen lægger sig 
paa Hav og Søer, og Sneen fylder Kløfter og jævner Bratninger, kan der 
ofte blive et ganske livligt Samkvem mellem de forskellige Kolonier. Med 
de grønlandske Hunde kan man gøre meget lange Dagrejser, indtil 20 
Mil om Dagen. Men saa gaar det ogsaa i vild Fart, og Hundene maa 
naturligvis være i bedste Stand. Naar man har kørt en Tid og kommer 
inden for Koloniens Omraade, faar man først rigtig Farten op. Hundene 
spidser Øren, og med Tungen ud af Halsen sætter de lidt efter lidt Far- 
ten op til Galop. Et Smæld i Luften med Pisken sætter hele Spandet i 
Humør, og under glad Knurren slikker de nærmeste Sidekammerater hin- 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 287 



anden med Tungen, saa at der snart hersker det mest straalende Humør 
over hele Linien. Sneen piber og skriger under Slædens Meder, Selernes 
Benringe klaprer muntert mod hinanden, og i rygende Fart tager man 
Bakke efter Bakke. Hundenes Aande staar som en hed Em over deres 
Hoveder, og Sneen ryger omkring Slæden. I halsbrækkende Sving styrer 
man Slæden over bratte Bakker, og rundt om sig hører man Susen af 
opskræmte Ryper, som flyver bort. Hundene strækker ud, saa at Bugen 
næsten rører ved Jorden, og Slæden gør saa uventede og umotiverede 
Hop, at en uøvet for længe siden vilde være bleven kastet af. 

Naar man saa omsider naar frem om det Næs, som skjuler den lille 
Boplads, man vil besøge, saa bevirker ens Tilsynekomst en sand Opstan- 
delse. Den første, som faar Øje paa det vilde Forspand, raaber »Qimugsétc 
— Slæde — og styrter ind for at meddele Familien Nyheden. Straks lyder 
Raabet fra Hus til Hus, og naar man vel er kommen over den høje 
Strandkant og ind mellem Husene, staar allerede hele Befolkningen ude i 
det fri for at byde den fremmede velkommen. 

Rigtig i deres Es er Hundene dog først, naar de faar Lov at komme 
paa Bjørnejagt. Bjørnen kan* være vanskelig nok at komme paa nært 
Hold, og derfor tager den kloge Grønlænder sine Hunde til Hjælp. Naar 
han har opdaget et Bjørnespor, spænder han en Hund fra, som straks 
sporer Bjørnen op. Jægeren følger efter med Slæden. Naar den fra- 
spændte Hund har indhentet Bjørnen, begynder den at give Hals af alle 
Kræfter, og de andre Hunde, som straks forstaar, hvad der er Tale om, 
sætter efter i rasende Fart over Isen. Endnu et Par Hunde spændes fra, 
og disse Forløbere omringer Bjørnen under rasende Gøen. Bjørnen maa 
forarget resignere og sætter sig paa Bagbenene. Nu kommer Jægeren til, 
og inden ret længe er Bjørnen bleven det sikre Maal for en dødbringende 
Kugle. 

Den kan synes at være saa lige til, saadan en Bjørnejagt; men der 
fordres dog visse Evner, Taalmodighed og Uforfærdethed for at opdrage 
Hundene til dygtige Bjørnejægere. Er de vel oplærte, saa er de næsten 
ivrigere end deres Herre, og hverken Saar eller Fare er i Stand til at af- 



Digitized by 



Google 



288 LANDE 00 FOLK 



skrække dem. Man har set Eksempler paa, at Hunde er bleven halvt 
ihjelrevne af en Bjørn, saa at de næsten livløse maatte bæres bort, men 
senere hen er kommet sig og derefter er bleven ivrigere og mere ufor- 
færdede paa Bjørnejagter end nogen Sinde før. Men hvis derimod en 
Jæger selv kommer til at slaa en Hund eller paa anden Maade gøre den 
Fortræd under Jagten, saa har han ogsaa for bestandig ødelagt den som 
Bjørnehund. 

De fleste Mennesker hernede gyser ved den blotte Tanke om den 
grænseløst ensformige Tilværelse, man maa føre i Grønland; og dog er 
det et Faktum, at alle, som har tilbragt en Del af deres Liv der, bestan- 
dig længes tilbage dertil. 

Men der er ogsaa noget friskt og frit over Livet deroppe. Vinteren 
med sin berygtede lange »Polarnat« har jo Slæderejsernes og Jagtens Glæ- 
der i sit Følge, og senere hen, efter en stemningsfuld Jul og muntre Nyt* 
aarsdage, slutter »den mørke Tid« af med den store skønne Solfest — den 
Dag, da alle samles paa det højeste Fjeld for at hilse Lyset og Varmen, 
der kommer igen med nye Løfter og friske Længsler. 

Sydøstgrønland, der ligesom Nordgrønland har sit eget Inspektorat, 
er inddelt i følgende Kolonier fra Nord mod Syd: Holstensborg, Sukker- 
toppen, Godthaab, Frederikshaab, Julianehaab. Med Undtagelse af Hol- 
stensborg holdes her ingen Slædehunde, og da ingen fast Is lægger sig 
langs Kysten, er Fangerne Aaret igennem henvist til Kajakken; og i at 
manøvrere med denne har de naaet en Fuldkommenhed, som sikkert ikke 
har noget Sidestykke andetsteds. 

Den er bygget noget anderledes end den polareskimoiske, smallere og 
slankere; medens Mandehullet blandt Hedningerne er aflangt firkantet, er 
det her rundt, og Fangerne er som Regel iklædt en lang vandtæt Sælskinds- 
pels, hvis nederste Kant ganske snøres fast om Hullet, saa at Mand og 
Fartøj er eet. Den fremmede, som prøver en Kajak, vil aldrig til en Be- 
gyndelse kunne holde Balancen, saa smal og rank er den; ja, en alminde- 
lig Europæer vil endog aldrig kunne presse sig ned i en Grønlænders 



Digitized by 



Google 



•V 



GRØNLAND 289 



Kajak, der saa at sige altid er støbt til selve Personen. Allerede som 
Dreng faar den vordende Fanger sin Kajak, undertiden endog i 4- til 8- 
Aars Alderen, og naar Øvelsen begynder i en saa tidlig Alder, vil man 
kanne forstaa, at Resultaterne maa blive glimrende. De begynder med 
smalt Vand langs Fjæren, helst med Faderen ved Siden af, men efter- 
haanden som Ligevægtsbetingelserne aflures, kommer ogsaa Dristigheden; 
en skønne Dag stikker han til Havs. Og naar han saa en Dag har de- 
monstreret sin Færdighed ude i Brændingens hvide Kamme, da er han 
godt paa Vej til at blive hel Mand. 

Der findes vel ikke i Verden noget andet Fartøj, der lader sig manøv- 
rere som Kajakken. Den kan kæntre, men Manden kan med nogle Be- 
vægelser af Aaren, som synes selvfølgelige, men som ikke desto mindre er 
en svær Kunst, atter rejse sig paa ret Køl. Med denne Færdighed i Re- 
serve findes ikke det Vejr, som den dygtige Kajakroer ikke kan klare. 
Han kan lade sig rulle ned i Dønningen og helt blive slugt i Draget, men 
længe varer det ikke, før han atter paa ret Køl dukker op som en Søfugl, 
der blot kærtegner Bølgerne. At se en Kajakmand i Storm er som at 
opleve et Qemt Sagn. Fra tidlig Morgen til sen Aften kan Fangeren 
strejfe om paa Søen, som Regel paa fastende Hjærte, med en Udholden- 
hed, der kun er erhvervet gennem hele Opvækstens Hærdning. 

Sælfangsten i Sydgrønland er væsentlig baseret paa almindelig Fjord- 
sæl og Svartside, og da disse ofte kun forefindes i ringe Mængde, spiller 
Fiskeriet gennemgaaende en afgørende Rolle for Livets Opholdelse. Fang- 
sten paa Hvidhval og Narhval har kun Betydning for ganske enkelte Ste- 
der. Derimod fanges der baade ved Godthaab og Frederikshaab Qepor- 
qakker, som under heldige Sæsoner forsyner hele Kolonien med et godt 
Kødtiiskud for Vinteren. 

For det sydligste Grønlands, navnlig Julianehaabs, Vedkommende be- 
stemmes Fangstmulighederne næsten udelukkende af Drivisen ; med denne 
følger nemlig store Mængder af Sæler, særlig den store Klapmyds, der her 
fanges i betydelig Mængde, og som, foruden at afgive Muligheder for 
en Sommer i Velstand, tillige paa adskillige Steder giver sit gode Bidrag 



Digitized by 



Google 



290 LANDE OG FOLK 



til Vinterforraadet i Form af tørret Kød og Spæk. — De vigtigste Fiske* 
arter er Helleflynderen i Holstensborg- og Godtbaabs-Distrikterne, »Hav- 
kate paa det meste af Kysten, Rødfisken i GodthaabsQordene, Torsk som 
optræder i betydelig Mængde ved Holstensborg, Godthaab og navnlig ved 
Frederikshaab, og Hellefisk ved Julianehaab. Større og mindre Lakseelve 
findes. Fra Holstensborg og Sukkertoppen eksporteres der endog til Dan- 
mark. Endelig spiller den i det foregaaende omtalte Loddeart ogsaa en 
stor Rolle som Reserveproviant for Vinteren. 

Fuglefangsten, der næsten overalt paa Grund af det aabne Hav Vin- 
teren igennem er betydelig, afgiver ikke blot godt med Kød, men Skin- 
dene, særlig af Edderfuglen, der syes til smukke og bernede ret efter- 
spurgte Tæpper, skaffer dem de Kontanter, der er velkomne i enhver 
Husholdning. 

Medens Bjørnejagten er det, som nærmest karakteriserer den nordlig- 
ste danske Kolonis arktiske Fysiognomi, finder vi i Julianehaabs Distrikt 
grønlandske Familier, som lever af Kvægavl og klarer sig vel derved. 
Geder holdes i det meste af det sydlige, Faar ganske enkelte Steder, Køer 
paa flere Steder i Julianehaabs Distrikt. 

Endelig skal vi blot nævne de store Renjagter i nogle af de sydgrøn- 
landske Fjorde, særlig i den dybe Søndre-Strømfjord, hvor en 8— 10 Kone- 
baadslag tager ind og jager hele Sommeren igennem. Udbyttet kan være 
ret betydeligt, for denne ene Fjords Vedkommende indtil 600 Dyr. End- 
videre findes der baade i Frederikshaab, Godthaab, Holstensborg, Egedes- 
minde, Ritenbenk og Upernivik gode Vild-Rensrevir. I tidligere Tider, 
forinden Skydevaabnenes Indførelse, vrimlede det overalt med Rener, og 
der var Aar, hvor der udførtes indtil 60,000 Skind mod O nu, men en hen- 
synsløs Rovdrift havde nær haft en fuldstændig Udryddelse af dette ædle 
Vildt til Følge. Nu er atter Bestanden i stærk Tiltagen over det hele. 

De ægte grønlandske Sælfangeres Hjem ser underlige ud om Somme- 
ren. Husene staar der uden Tag, ligesom gabende og barhovedede; Ind- 
byggerne begiver sig ud paa Rejser og river Taget af for at faa »Vinter- 
lugtene grundigt ud. Og det kan vist ogsaa gøres nødigt, thi hver Hytte 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 291 



eller Lejlighed bestaar af blot et eneste Rum, som paa een Gang maa 
tjene til Spisestue, Dagligstue, Køkken og Soveværelse for flere Familier. 

Sommerrejserne kræver ingen vidtløftige Forberedelser. Teltet, Telt- 
stængerne og lidt Sengklæder stuves i »Konebaaden«, — en Storbaad, 
som er lavet af Kvinder og som oftest roet af Kvinder, — og saa begiver 
hele Familien sig ud og slaar Telt paa Stranden et eller andet Sted, hvor 
man mener, Laksen er størst og Sælerne fedest. Et fremskydende Næs 
eller Bunden af en Fjord bliver Lejrpladsen, og der bliver man, til Efter- 
aarsstormene og Nattefrosten bliver for nærgaaende. 

Paa Teltpladsen leves et sorgløst Naturliv. Halvnøgne Børn og Kvin- 
der danser omkring i Solskinnet; Drengene leger og bader i Smaasøerne 
eller fanger Laks i Elvene. Rundt omkring Teltet ligger tynde Strimler af 
Sæl- og Renkød til Tørring for Vinteren. Klipperne glinser som Sølv af 
de omkringstrøede Lodder, og Hvidfiske — Mattak — ligger og lyser i 
store hvide Skiver. 

Loddefangsten giver altid Anledning til livlige Optrin. Fisken kommer 
ind til Kysten i store Stimer og lægger sig som et bredt Sølvbælte ud fra 
Land; Lodderne staar pakkende tæt lige ned til Bunden. Man vader ud 
i Vandet med store Ketchere og øser Fisken op; man kaster sine Net ud 
fra Baaden, og snart er hele Stranden eet eneste glitrende, sprællende Liv. 
Ketcherne tømmes; det er, som om man hældte Kviksølv ud over Klip- 
perne, — det hopper, det glinser, det plasker og smælder overalt. En, 
som er alt for ivrig i Fiskeriet, faar Overbalance og gaar paa Hovedet ned 
i Stimen; pustende og spyttende dukker han op og hilses af skadefro 
Raab inde paa Land. Hurtigt og bekvemt lader Lodden sig fange og 
kaste op paa Land, og inden der er gaaet et Par Dage, har Grønlænder- 
familien samlet Forraad for en hel Vinter. 

Men det er dog ikke Lodden, som giver Fiskesæsonen i Grønland 
dens egentlige Præg, men derimod Hvidfiskejagten. Hvidfisken er Grøn- 
lændernes Fedekalv. Men det er en vild og stærk Krabat, og det koster 
Kamp og Fare at komme ham til Livs. 

En Harpun hviner gennem Luften; man hører en heftig Prusten; en 



Digitized by 



Google 



292 LANDE OO FOLK 



skinnende hvid Halefinne pisker Havet til Skum, og saa ser man blot, 
hvordan »Fangeblæren«, som er fastgjort til Enden af Harpunremmen, 
hopper hen over Vandfladen. Harpunspidsen sidder godt fast i Hvid- 
fiskens Bug, og Fangeblæren følger med Fiskens Bevægelser. Somme Tider 
trækker Hvalen Blæren med sig ned k Vandet, men det kniber for den, 
og ret længe kan den ikke holde sin Byrde nede i Dybet. Blæren suges 
opad; og saa maa det jagede Dyr op for at give sin Smerte og sit Raseri 
Luft i et langt klagende Suk. 

Men næppe har den løftet sit glinsende Gab over Vandskorpen, før 
en ny Harpun farer igennem Luften, og den arme Hval har nu to store 
Fangeblærer paa Slæbetov. En bred Blodstribe betegner dens Vej. Tiere 
og tiere maa Dyret op, og hver Gang det viser sig, faar det nye Harpun- 
stød. Saa kan det ikke mere, Blodtabet har taget alle dets Kræfter; med 
et sidste Ryk i de vældige Muskler hvirvler det blodige Bølger op, — Hva- 
len lægger sig til at dø. 

Saa bugserer Kajakkerne deres Fangst i Land. 

En fanget Hvidfisk betyder Fest og Glæde paa Land, især hvis det er 
første Gang, en ung Fanger har svunget sin dødbringende Harpun imod 
Dyret. I saa Fald er det hans Mesterstykke, og Kastet gør ham med eet 
til Mand i Samfundet. 

Men den døde Hval tilhører ikke Fangstmanden alene ; — med Fangst- 
mand menes her den, som satte første Harpun i Dyret og kastede den før- 
ste Fangeblære ud. Han faar blot Førsteparten: Hovedet og Halen samt 
nogle af de ædlere Dele. Resten af Dyret tilfalder efter en bestemt Skala 
de forskellige Kajakker, som har været med til at aflive den. Og i den 
Grad har denne Inddeling vundet Hævd, at Dyret under alle Omstændig- 
heder deles, selv om den egentlige Fangstmand har været ganske alene 
om at dræbe det og bugsere det til Land. Den første lille Dreng eller Pige, 
som fra Stranden rammer det døde Dyr med en Sten, faar sin Andel, den 
næste sin o. s. v. 

Men dette er blot Fangstandelene. Hvidfisken tilhører først og frem- 
mest hele Pladsen, hele den lille Boplads. Thi ingen maa mangle fersk 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 293 



Kød Og »Mattakc den Dag, hvor en Hvidfisk bugseres til Land. Der- 
for er der ogsaa endeløs Jubel i alle Telte, naar Kajakflotillen svinger 
om Næsset og ror ind i Fjorden med en blinkende, vuggende Stribe 
efter sig. 

Hele Teltpladsen giver Genlyd af klirrende Knive, der hvæsses mod 
Stenene. Ned imod Stranden strømmer alle de unge Mænd med deres 
lange Knive mellem Tænderne, Kvinderne med skarpe halvmaaneformede 
»Uloerc i Haanden. Hvidfisken trækkes paa Land, og med Naturbarnets 
umiddelbare Heftighed kaster man sig over Dyret, — alle har jo Lov til 
at skære Stykker ud og tage for sig af Retterne. Og i deres blinde Iver 
udsætter de sig for at faa baade Næse, Ører og Fingre skaarne af. Det 
er næsten, som om den døde Hval pludselig var bleven levende igen; alt 
er eet muntert Røre. 

De, som har smølet og er kommet bagefter, stikker Hoved og Arme 
ind imellem dem, der staar nærmest, og gaar løs paa Hvalen med Kni- 
vene, saa det hviner omkring Øjne og Ører. De heldigste skynder sig 
bort op imod Teltene slæbende paa lange Strimler Kød og Mattak, som 
de holder mellem Tænderne. 

Mattak er et mærkeligt Fødemiddel med den mest pikante Smag, som 
minder om Nøddekerner og Kokosnødsaft. Det er Hvidfiskens blændende 
hvide Overhud. Bedst smager Mattaken, naar den er nyafskaaren, men 
den kan ogsaa som før nævnt vindtørres og gemmes for Vinteren. Den 
minder da i Udseende en Del om tyndt Knækbrød; den skæres i tynde 
Strimler og tygges med Henrykkelse sammen med Spækstumper. 

En tredje Maade at tilberede Mattaken paa er mere raffineret. Den 
skæres i tykke Skiver og lægges i stegende Sol eller graves ned i Jorden. 
Naar den er begyndt at raadne, faar den en saa stærk, næsten berusende 
Aroma, at den kun kan spises som Dessert, i smaa Portioner; jeg har 
set Grønlændere sluge disse fede trandryppende >igunnak<-Stykker, dog 
først efter omhyggeligt at have renset det for nogle af de store, fede Lar- 
ver. Os synes dette lovlig raat. Og dog har jeg set fine, dannede Menne- 
sker hernede med største Velbehag spise gammel Ost, som under Mikro- 



Digitized by 



Google 



294 LANDE OO FOLK 



skopet uden Tvivl ser endnu værre ud end disse »igunnakc-Stykker. Og 
hvad gør det egentlig til Sagen, om en Larve er nogle Millimeter større 
eller mindre? 

Der er en Tid paa Sommeren, hvor mange Eskimoer uroligt flakker 
om paa de højeste Udkigspunkter. De samler sig i Flokke og staar der 
og stirrer ud over det glitrende Hav, medens de med Haanden skygger 
for Solen. Saadan kan de staa i Timevis, ubevægelige som Støtter, spej- 
dende ud i det uendelige. Det er Skibet fra Danmark, man venter, og 
den første, som faar Øje paa det, faar for sin gode Nyhed en ordentlig 
Portion Kaffe af Købmanden. Thi Skibet bringer de Danske deroppe 
Åarets eneste Hilsen fra Vennerne og Moderlandet. Det medbringer Breve 
og den sidste Aargang af Aviserne, samt mange andre gode Sager. For 
Grønlænderne er »Skibstiden« Aarets største Festtid. Da handler og køb- 
slaar man, da danser man og fester Dage og Nætter igennem. 

»Umiarssuitic raabes der saa en skønne Dag oppe fra Fjeldet. 

Endelig I Ekkoet bringer det videre; det vokser sig større og større 
til et helt Kor. Det lille Ord bogstavelig talt springer fra Fjeld til Fjeld, 
helt ned til Kolonien. Og hver, som tager det i sin Mund, hopper om- 
kring, springer, danser, halvgale af Glæde. 

»Umiarssu — i — ti« Skib, Skib I lyder det fra alle Struber, i et stær- 
kere og stærkere crescendo. Ud fra Husenes snævre Aabninger strømmer 
Mænd, Kvinder og Børn, — man synes næsten, det ligner et Overflødig- 
hedshorn, der tømmer sit Indhold. Smaabørn bliver revne omkuld i 
Skyndingen og skriger om Kap med Glædesraabene. Alle sætter i Spring 
op imod Fjeldene med samme elektriserende Raab. Bjærget synes næsten 
at dirre af Glæde. »Umiarssuit!« Skib, Skib! 

Helt ude i Horisonten bevæger en lille bitte hvid Prik sig langsomt 
ind imod Land. Den ligner mest et ganske almindeligt Isfjeld, men den 
vokser og vokser, og snart træder Skroget tydeligt frem over Vand- 
skorpen. 

Det er en frisk Brise. Fartøjet ses snart mere tydeligt; man kan se, 
hvordan Boven skummende pløjer sig Vej gennem Bølgerne. De mest 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 



295 



utaalmodige gaar i deres Kajakker og ror ud for at møde Skibet. Kone- 
baadene sættes ud for at bugsere; nu er Skibet allerede ud for Havnen, 
med Kajakkerne myldrende omkring sig. De store Baade, 5—6 Stykker 
ialt, har faaet Bugserlinerne om Bord. Ræerne brases, — det ser ud som 
en Fiskemaage, der basker med Vingerne; Sejlene tages ned, og Baadenes 
Arbejde begynder. De bugserer under muntre Sange, Baad fastbunden 
ved Baad, og snart er man fremme ved Ankerpladsen. Ankerspillet kna- 
ger og vrider sig i Takt til Matrosernes »oho— i— boj«, og Ankeret falder 
med et Plask i Vandet. 

*lnde paa Klipperne sidder Grønlænderinderne i store Skarer og soler 
sig, pyntede som til Fest. Deres Dragter lyser i hvide, røde, grønne og 
gule Farver. De stirrer nysgerrigt ned paa det store Skib, som bringer 
Bud fra en Verden, de aldrig har set, blot anet, — de ved, at nu er Fe- 
sternes Tid inde. Dans og Munterhed i sollyse Nætter. 

KOLONISATIONENS FORELØBIGE RESULTATER OG 
GRØNLÆNDERNES FREMTID. 

Medens Erhvervslivet i dansk Grønland endnu ikke har gennemgaaet 
væsentlige Forandringer, har Befolkningen selv været ude for en kulturel 
Paavirkning, der, som allerede omtalt, har sat sine Spor. Ethvert Barn 
kan læse, skrive og til Dels regne. Landet over findes efter Forholdene vel- 
organiserede Skoler, hvor der undervises af indfødte Lærere, og Grønlæn- 
derne har gennemgaaende dokumenteret en Intelligens og en Lærenemhed, 
som varsler godt for Fremtiden. 

Et af de mest interessante Resultater paa det grønlandske Oplys- 
ningsarbejdes Omraade er Bladet »Atuagagdlintit« (»noget, der er lavet 
til at læsesc), som er udkommet ved Kolonien Godthaab siden 186L Det 
trykkes og illustreres til Dels ogsaa af en indfødt Redaktør. Bladets Ud- 
givelse bekostes af en saakaldet Fælleskasse, som faar sine Bidrag fra alle 
Sælfangere langs Kysten; og det kan saaledes omdeles gratis ved de for- 
skellige Fangstpladser. Tekst- og Illustrationsbidrag leverer Grønlænderne 
selv, og Medarbejdere er alle, som har noget paa Hjerte. Læserne er 



Digitized by 



Google 



296 LANDE OG FOLK 



spredt over en Kyststrækning paa ca. 300 Mil, og den vanskelige Postgang 
har til Følge, at de fleste først faar Bladet som Aarshefte. 

Lige fra det Øjeblik, Skolen oprettedes, og Læse- og Skrivefærdigheden 
tilegnedes, vaagnede blandt Grønlænderne en Videlyst og en Meddelelses- 
trang, der fortjener vor største Beundring. Nidkære Præster udarbejdede 
forsøgsvis Oversættelser af danske Bøger, der gik fra Hus til Hus, til de 
var ulæselige af Slid. Denne Omstændighed maa forbavse, naar man tager 
Oversætternes besynderlige Valg i Betragtning. 

Forfatterinden Fru Rink fortæller, at hun blandt Grønlænderne har 
fundet Oversættelser af Wielands »Oberonc og Ingemanns >En Røst i 
Ørkenen c. Selv ejer jeg en Samling gamle Viser, der er udgivne i Aaret 
1832, hvor der bl. a. findes Sange som: >Min Søn, om du vil i Verden 
frem, saa bukc, eller kaade Drikkeviser i endnu kaadere Omskrivninger 
saaledes som t Druen vokser paa vor Klode«. Der er unægtelig noget 
raffineret ondskabsfuldt i at skrive Drikkeviser til et Folk, man samtidig 
ved Lov forbyder enhver Adgang til Spiritus .... 

Naar alt læseligt tidligere havde været af samme Surdejg som oven- 
nævnte, selvfølgelig undtagen Bibel og Salmer, er det intet Under, at 
»Atuagagdlintitc hilstes med Jubel, da det startedes paa Initiativ af den 
berømte Grønlænderven Dr. Rink. Redaktionen har straks fra Begyndel- 
sen været i Hænderne paa den dygtige og i mange Henseender ejendom- 
meligt begavede grønlandske Bogtrykker Lars Møller, der endnu er 
Redaktør. 

Dette journalistiske Foretagende er sikkert enestaaende i sin Art; 
thi hvilket andet Sted i Verden træffer vi et Jagtfolk, hvor enhver er- 
hvervsdygtig Mand er Aktiehaver i et Blad, der skrives af Lægmænd, ud- 
deles gratis og læses af alle? Hvilket andet Sted træffer vi et upolitisk 
litterært Blad, hvis Udgivelse regnes for en Æressag, og hvis hele Tilbli- 
velse fylder et helt Folk med Stolthed? »Atuagagdlintitc er en grønlandsk 
national Bedrift, der bør kendes ud over Grønlands Grænser. 

Trods de mange intelligente og begavede indfødte er alle Kolonibesty- 
rere endnu danske Embedsmænd, men den Tid synes ikke at være Qern, 



Digitized by 



Google 



GRØNLAND 297 



da en Del af dem vil kunne afløses af Grønlændere, der har faaet en pas- 
sende Uddannelse. Den gejstlige Styrelse har forlængst gjort Springet og 
muliggjort det for de indfødte at indtage de højeste gejstlige Stillinger. 
Allerede nu findes ikke faa ordinerede indfødte Præster. 

Den kommunale Styrelse har tidligere med de respektive Inspektører 
som øverste Instans været i Hænder paa et Forstanderskab, der valgtes 
for hver Koloni og fik sit Kontingent fra Distriktets Fangere. Tidligere 
Tar alle danske Embedsmænd fødte Medlemmer, og Formanden for For- 
standerskabet skulde enten være Præst eller Kolonibestyrer. Man er nu 
imidlertid i Færd med at udarbejde en helt ny grønlandsk Lovgivning, 
hvor det gamle Forstanderskab afløses dels af Kommuneraad, dels af 
Landraad, hvor Medlemmerne næsten udelukkende bliver Grønlændere, 
og med disse kommunalpolitiske Reformer, der medfører en langt større 
Delagtighed i Landets indre Styrelse for de indfødte, vil sikkert følge en 
Modning og en Ansvarsfølelse, som maa være Basis for al videre Ud- 
vikling. 

Endnu er der selvfølgelig en Del igen. Fordøjelsen af det nye staar 
tilbage, og den Selvstændighedsfølelse, der ene kan overflødiggøre det 
danske Herredømme i Landet, er endnu kun at finde som Undtagelse. 

Glemmes maa det heller ikke, at en ikke ubetydelig Del af Befolkningen 
endnu ikke har haft Lejlighed til at udfolde sig og nærmest maa lide 
ander Omstændigheder og Tilfældigheder, ingen var Herre over. Jeg tæn- 
ker her nærmest paa de mange, der ved Blodblanding med de danske 
ikke længer er i Stand til at tage Kampen op paa den gamle Fafon, gan- 
ske simpelt fordi de ikke er Eskimoer, og som derfor maa føre en kum- 
merlig Tilværelse som Pilkefiskere fra Haanden og i Munden Aaret 
mndt. 

Disse ufrivillige Proletarer, som tæller mange intelligente Mennesker, 
varsler de nu paabegyndte Fiskeriundersøgelser en smuk Fremtid, med 
Løfte om en for dem helt ny Erhvervs-Kultur med tidsmæssige Redskaber 
og videnskabelig Kontrol med Fiskens Vandringer og Fremkomst. 

Men de gamle, hærdede Sælfangere, Grønlands Grundpiller i vore 

LMidc o« Folk. I. 19 



Digitized by 



Google 



298 LANDE OO FOLK 



Dage, vil endnu i de nordlige Egne foreløbig have et Fristed for deres 
enestaaende og dristige Nationalsport. Her vil det endnu vare længe, 
før Civilisationen kommer til at reducere de herlige eskimoiske Fangst- 
redskaber til Oldsager, der kun er at finde paa Museer; og Eskimofolket 
vil leve sit glade Naturliv her som en Levning fra de Tider, da 
Menneskene ikke behøvede at slide hinanden op i hensynsløs Kon- 
kurrence. 



Digitized by 



Google 



FÆRØERNE. 

AF Dr. J. JAKOBSEN. 



1. NATUREN OG LIDT OM FOLKET. 

PSRøERNE ligger paa den 62nde Breddegrad, c. 90 Mil (675 Km.) Vest 
for Bergen og c. 50 Mil (375 Km.) NV. for Shetlandsøerne og NNV. 
for Skotland. De tæller 18 Øer, hvoraf 17 beboede, foraden en Del Holme. 
Indbyggernes Antal er 17—18,000 og i stadig Vækst. Hovedstaden er 
Thorshavn med c. 1800 Indbyggere, paa Østsiden af Strømø. De vigtigste 
Handelssteder næst efter Thorshavn er Trangisvaag paa Syderø og Klaksvig 
paa Bordø blandt Norderøerne. 

Øerne er gennemgaaende af lang og smal Form, adskilte for det meste 
ved snævre Sunde med rivende Strømme. Gennem det indre gaar store 
flade Fjeldstrækninger, som danner en Højslette med en Gennemsnitshøjde 
af c. 1000 Fod (315 M.). Højest er Landet mod Nord og Vest, hvor Ky- 
sterne ud imod det aabné Atlanterhav er næsten utilgængelige, med Sænk- 
ning imod Syd og Øst. Op fra Højsletten hæver sig en Mængde Toppe, 
dels de spidse »Tinder«, dels de oventil mere flade »Fjelde«. I den nord- 
lige Del af Landet, særlig paa de høje og klippefulde Norderøer, Øgrup- 
pens nordøstlige Spids, er Tindeformationen fremherskende, paa de lavere 
sydlige Øer derimod Fjeldformationen. Disse Toppe naar, især i den nord- 
lige Del af Landet, en ret anselig Højde; højest er Slættaratindury 2810 
Fod (882 M.), nordlig paa Østerø. Bekendt for sin smukke Udsigt er 
Fjeldet Skælingur 2445 Fod (768 M.), paa VesUiden af Strømø. Fra ad- 



i»* 



Digitized by 



Google 



300 



LANDE OG FOLK 



skillige Højdepunkter paa Færøerne har man den herligste Udsigt over 
Øgruppen med dens mangfoldige Toppe og Pynter og de sig rundt om 
snoende Fjorde og Sunde. 

De Klippedanneiser, hvoraf Øerne bestaar, er vulkanske Bjærgmasser 
fra Tertiærtiden, Basaltmasser, henhørende især til Trapformationen, mæg- 
tige oven paa hverandre lejrede Ba- 
saltbænke. Dog er paa Færøerne saa 
godt som intet tilbage af den efter- 
tertiære vulkanske Virksomhed, som 
er saa karakteristisk for Island. 

Karakteristisk for et færøsk 
Landskab er de saakaldte »Hamrec 
eller Klippeterrasser i Fjeldsiderne, 
den ene »Hammen oven over den 
anden. Disse Afsatser er frem- 
komne ved, at de blødere Lag i 
Trapporfyren, den teglrøde Trap- 
sandsten eller Tuf, i sin Tid er for- 
vitrede eller bortskyllede, hvorefter 
de ovenover liggende Masser, som 
har tabt deres understøttende Grund- 
vold, er styrtede ned. De færøske 
Fjelde har gennemgaaende denne 
terrasseformede Karakter. De ned- 
styrtede Stenmasser ved Bjærgenes 
Fod kaldes som i Norge >Urer<. 
Dalene er gennemgaaende dybe og snævre, indeklemte imellem Fjeldene, 
og kan paa mange Steder, især paa Norderøerne, sammenlignes med Kløf- 
ter eller dybe Furer. En egen, for Færøerne karakteristisk Slags Dale er 
de saakaldte »Bundec, botnar^ smaa halvrunde Dale, aabne ud imod Søen 
og med en Baggrund af terrasseformet opstigende »Hamre«. Nederst ved 
Søen er Dalen nogenlunde halvcirkelformet; men jo højere man kommer 




Fig. 128. Gyde i Thorshavn. 



Digitized by 



Google 



FÆRØERNE 



301 



op gennem de afbrudte Skrænter, som danner Baggrunden ind imod Land, 
og gennem de dem omsluttende »Hamre«, des mere ellipseagtig eller oval 
bliver gerne »Bundens« Form. Ned i Dalene løber saa godt som altid 
Bække eller Aaer, der ofte danner smukke Vandfald, idet de bruser ned 
over »Hamrene«. Af nogenlunde store Indsøer findes kun faa; den største 
af dem er »Sørvaags Vand« (c. 9000 Alen laug og 1500 Alen bred) paa Vaagø. 




Fig. 129. Fuglebjærg i Holmen Troldhoved ved Sandø. 

Et ejendommeligt færøsk »Bund«-Landskab findes nordlig paa Kaisøen, 
en af Norderøeme. Fra Bygden Mygledal paa Østsiden til Bygden Trolde- 
næs nordligst paa Øen gaar der en smal Vej højt oppe i den bratte halv- 
cirkelformede Bjærgside, der ligesom omfavner den lille Vig nedenunder. 
Vejen eller Afsatsen er netop bred nok for en enkelt spadserende. Oven 
over ham hæver sig den bratte Fjeldtop, der, naar han ser opad, synes 
at lude sig ud over ham. Er der Skydrift mod Vest, synes Fjeldets Top 
at bevæge sig mod Øst, og den, der er uvant med saadanne Naturforhold, 
faar i første Øjeblik uvilkaarligt en Fornemmelse, som om Fjeldet vil 



Digitized by 



Google 



302 



LANDE OG FOLK 



Styrte ned over ham. Neden under den vejfarende strækker den helt bratte 
Bjærgside med de smalle »Hamre« sig lige ned til Søen. Vejen synes ikke 
farlig; men ve den, der snubler og falder ud over Vejkanten. Ifald det 
ikke lykkes ham at gribe i denne og holde sig fast, ruller han videre med 
stedse stærkere og stærkere Fart og standser ikke før ved Bjærgtidens 
Fod, — med andre Ord: han er Dødens Bytte. Dog er dette den daglige 
og alfare Bygdevej, og man hører sjælden eller aldrig om noget Ulykkes- 




Fig. 130. Tindholm ved Vaagø. 

tilfælde, skønt Vejen om Vinteren, naar den er isdækket, frembyder gan- 
ske særlig Fare. Men i dette Tilfælde, naar Vejen er isdækket og glat, 
benyttes altid Fjeldstav og Uldsko uden om Skoene eller Brodde (Pigge) 
under disse (Sko af barket Kohud eller Oksehud). 

Den, som kommer til Færøerne paa en klar Dag, vil, alt som han 
nærmer sig Øerne, og de græsklædte Bjærgsider og Fjelde begynder at 
tabe deres blaa Farvetone og at tegne sig i tydeligere Omrids, se lyse- 
grønne Pletter dukke frem hist og her i Strandkanten imellem det om- 
givende mørkere grønne. Det er Bygderne, Bopladserne med de opdyrkede 



Digitized by 



Google 



FÆRØERNE . 303 



Hjemmemarker eller »Bøerc, som alle ligger ved Havet, oftest ved Vige, 
Bagter og Fjorde, af Hensyn til Baadefart og Fiskeri. De omgivende 
Vidder af mørkere Farve er den uopdyrkede, til Græsgange benyttede Ud- 
mark eller »Hage« (Have). Det er endnu kun meget lidt, som er opdyr- 
ket af Øerne — ikke fulde 3 pCt. af Landets hele Areal. Fremmede 
forestiller sig ofte Færøerne som nøgne og golde Klippeøer, Klippeøer i 
bogstavelig Forstand, hvis sparsomme Jord kun kan byde kummerlige 
Livsvilkaar. Dette giver imidlertid et falskt Billede. Øerne er græsklædte 
fra Fjeldtop til Strand, naar undtages nogle af de højeste Punkter, især 
paa Norderøerne, hvis øverste Toppe for en stor Del er klippefulde og 
stenede. Vegetationen er, skønt fattig paa Arter, dog temmelig rig i 
kvantitativ Henseende. Landet gør derfor paa en klar Solskinsdag et 
meget tiltalende frodigt Indtryk. Der er udmærkede Fjeldgræsgange, fro- 
dige grønne Bjærgsider, som det er en Lyst for Øjet at se udover, og 
»Klippehamrene« kan ikke forandre denne Landskabets Hovedkarakter. 
Kun Skovene savnes; men dette er ogsaa et føleligt Savn, og det præger 
Landets Natur. Lyng dækker dog hist og her Strækninger i Udmar- 
kerne. En Del smaa Pilearter findes, især Dværgpil, og smaa Enebær- 
buske; men de er for smaa og faatallige til at give Landskabet Præg. 
Ensformigheden brydes dog paa mange Maader, dels ved de omtalte 
»Hamrec i Bjærgsiderne, dels ved de talrige fossende Vandløb, dels ved 
selve Fjeldenes og Pynternes Mangfoldighed af afvekslende Former. 

At der tidligere har været Skove paa Færøerne tydeliggøres dog af 
den Omstændighed, at der ved Tørveskær i Moserne idelig er blevet 
fundet og endnu findes Rodgrene af Træer, enkelte endog op til en Mands- 
arms Tykkelse. Et gammelt Sagn er bevaret paa Øerne om disse Skove, 
og hvorledes de forsvandt; det har følgende Indhold. Nogle færøske Ud- 
sendinge kom efter Budsending fta Kong Olaf den Hellige til Norge og 
stedtes for Kongen, som udspurgte dem om Øernes Forhold, deres Frugt- 
barhed, om der voksede Skove der og deslige. Det var, i Parentes be- 
mærket, i Kong Olaf den Helliges Tid, at Færøerne blev i egenlig Forstand 
Skatland under den norske Krone. Udsendingene, som frygtede for Skatte- 



Digitized by 



Google 



304 LANDE OO FOLK 



paalæg, ifald de beskrev Øerne som frodige og skovgroede, valgte da at 
skildre dem som golde og fattige, uden Skove. Kongen, som mistænkte 
Mændene for ikke at tale Sandhed, sagde da til den af Udsendingene, 
som førte Ordet: »Saa vorde det, som du siger; det vende op, som nu 
vender ned I« Da sank Skovene ned og forsvandt, og i deres Sted kom 
Stengrund og gruset Jordsmon. Endnu paa vises paa enkelte Steder »for- 
stenede Skove c, det er: Basaltstøtter, som Sagnet lader være forvandlede 
Træer. En saadan »Stenskov« findes i en Klippehammer paa Øen Møge- 
næs, den nordligste af Færøerne. 

Paa mange Steder, især paa Norderøeme, har Bygderne, skønt de 
ligger helt nede ved Stranden, dog oftest saa brat en Beliggenhed, at der 
saa godt som ingen nævneværdige flade Strækninger findes til at opdj^ke. 
Bygden ligger i Regelen umiddelbart ved Fjeldets Fod og ligesom inde- 
klemmes paa den ene Side af Havet, paa den anden af den bratte Fjeld- 
side. Der maa dyrkes, spadegraves og høstes op ad selve Fjeldsiden. Lige 
oven over Bygderne skyder ofte truende Klippehamre. frem; men til Trods 
for at Fjeldskred, Stenskred, er hyppige paa Norderøeme, høres dog 
sjælden om Ulykker ved Skred, som rammer Bopladserne. Farligst er 
den første Del af Foraaret, Tøbrudstiden. De frosne optøende Klipper 
slaar Revner, og store Stene og Klippestykker løsnes. Den smeltende Fjeld- 
sne bringer Aaerne til at svulme op, og deres bratte Løb gør dem under 
saadanne Omstændigheder ofte farlige i Foraarstiden for særlig udsatte 
Bygder og i det hele efter voldsomme Regnskyl; saaledes f. Eks. i Bygden 
Kunø (paa Øen af samme Navn blandt Norderøeme). Elvebroer rives 
idelig bort af de pludselig opsvulmende bratte Aaløb og maa Gang paa 
Gang istandsættes eller bygges paa ny. Færdselsvejen mellem Bygden 
Skard paa Østsiden af Kunø og selve Bygden Kunø paa Vestsiden gaar 
gennem en meget snæver Fjeldkløft med lodrette Klippevægge paa begge 
Sider. Idelig hører den vejfarende her Lyden af nedrullende Stene, under- 
tiden af større Klippestykker; men de i de nævnte Bygder hjemmehørende 
Folk bruger denne Vej saa godt som daglig uden at ænse de lurende 
Farer. Dog skyes den almindeligvis i Tøbrudstiden. 



Digitized by 



Google 



FÆRØERNE 



305 



Enkelte Bygder, som nu har et meget brat Opland, op ad Fjeldsiden, 
har i tidligere Tid haft et større fladt Opland langs med Stranden ; men 
disse smalle og lavtliggende Flader er i Aarhundredernes Løb forsvundne, 
dels ved Bortskylning, dels derved, at de paa Grund af Landets gradvise 
Sænkning er komne til at ligge under Havfladen. Dette gælder f. Eks. 
Kirkebø, Færøernes gamle Bispesæde i den katolske Tid, sydvestlig paa 




Fig. 131. Thorshavn (Nolsø i Baggrunden). 

Strømø og nær ved Øens Sydspids, samt Velbestad lidt Nord for Kirkebø. 
Begge disse Steder er blandt de ældste færøske Bygder. 

Thorshavn og Velbestad ligger omtrent over for hinanden, hver Bygd 
paa sin Side af Øen, Velbestad omtrent tre Fjerdingvej fra Thorshavn i 
sydvestlig Retning, Kirkebø c. 1 Mil Syd for Thorshavn. 

En Tur fra Thorshavn til Kirkebø er den interessanteste blandt de 
kortere Ture, som kan gøres paa Færøerne, baade paa Grund af Egnens 
Naturskønhed, og fordi Kirkebø er den i historisk Henseende mærkeligste 
Bygd paa Øerne. Vejen gaar op over et 1115 Fod (350 M.) højt Højde- 



Digitized by 



Google 



306 LANDE OG FOLK 



drag, kaldet Kirkjubø regn (færøsk regn er oldnordisk hrauny stenet Grund, 
stenet Højdedrag, islandsk hrauny Lavastrækning). En banet Vej — Vel- 
bestadvejen — fører fra Thorshavn til Højdedragets Fod og noget op ad 
dette, men er foreløbig ikke naaet længere; dette er Færdselsvejen baade 
til Velbestad og til Kirkebø. Er man kommen op paa Højdedraget, hvis 
østlige Side er mindre brat end den vestlige, aabner der sig i det Øjeblik, 
hvor man naar dets øverste Ryg, et prægtigt Panorama for ens Øjne, — 
forudsat da, at Vejret er klart. De vestlige og sydlige Færøer ligger ud- 
bredte for ens Fod, og bag dem det uoverskuelige Hav. Umiddelbart 
foran en er den lille Hestur (Hesten), som hæver sig op til en ganske 
smal Højderyg foroven, skraanende brat op lige fra Søen paa Inder- 
siden eller Østsiden (her ligger Bygden op ad Skræntens Fod) og helt 
lodret paa Vestsiden. Denne Øens Form med den smalle Højderyg, som 
er bleven sammenlignet med en Hesteryg, ligger til Grund for Øens Navn. 
Lidt Nord for »Hestene er den endnu mindre Koltur^ »Kolter c, af Form 
som en véeldig KuUe eller Knold, hvis Sydside er en frodig grøn Skrænt, 
der bliver smallere opefter, medens Nordsiden er lodret. Paa en smal Lav- 
ning Syd for denne KuUe er den lille Bygd. Længere imod Nord strækker 
sig den brede Vaagø og Vest for denne igen den lille Møgenæs 
{Mikjunes). Mod Syd ses temmelig nær den smilende Sandø med den 
ejendommelige forbjærglignende store Græsgangsholm »Troldhovedc ud 
for dens nordvestlige Spids. Længst mod Syd øjnes, ifald Horisonten 
ikke er for diset, Syderø eller rettere Sønderø (Sudurog)y den allersydligste 
og mest isolerede blandt Gruppen, skilt fra den tæt Syd for Sandø lig- 
gende lille Skuø ved et meget bredt Sund: Syderøfjorden (hen ved 2 Mil 
bred mellem de nærmeste Landpynter). Oppe paa Højdedraget deler 
Vejen sig til Velbestad og til Kirkebø. Da der ingen banet Vej er, følger 
man »Varderne« : smaa Stendysser, opkastede i passende Afstand for at 
angive Vejretningen. Hvor fredelig end Naturen er heroppe, saa er den 
dog ikke stille. Hedefugle som f. Eks. Spover og Strandskader (»Tjelde«, 
færøsk: tjaldur) omkredser en og opfylder Luften med deres ejendomme- 
lige forskelligartede Skrig — Spoven mere melodiøs, Strandskaden mere 



Digitized by 



Google 



FÆRØERNE 307 



pibende. Er man naaet over Højdedraget, gaar Vejen til Kirkebø sydefter 
gennem den lange Bjærgside. Gennem et Led i »Bøgærdet« (Stengærdet 
omkring Hjemmemarken) kommer man til selve Bopladsen, som nu kun 
tæller ganske faa Huse. Kirkebø ejes af en enkelt Mand, Kongsbonde og 
Lagtingsmand Johannes Patursson, tidligere Folketingsmand for Øerne 
og Fører for det nationale Parti. Denne Bygd, som ved sin Beliggenhed 
mod Sydvest er ganske aaben for Eftermiddagssolen, hører til de frugt- 
bareste paa Færøerne. Tidligere har her ogsaa været en god Havn, som 
nn er borte paa Grund af de Forandringer, der er overgaaet Landet, saa: 
ledes som ovenfor meddelt. Det er derfor forstaaeligt, at Kirkebø allerede 
i den tidlige Middelalder var bleven Øernes Hovedbygd. 

Som Minde om Kirkebøs Betydning i Fortiden staar den mægtige 
Domkirkeruin, almindelig blot kaldet »Kirkebømurenc (Syd for Husene), en 
Stendomkirke, hvis Bygning aldrig blev helt fuldført. Dette Bygningsværk 
skyldes saa godt som helt en enkelt blandt de færøske Biskopper i Katolicis- 
mens Tid, nemlig Erlend omkring Aar 1300. Paa Kirkebø Hovedgaard findes 
den ligeledes fra Bispetiden stammende og i arkitektonisk Henseende mærke- 
lige »Blokstue«, færøsk: stokkastova. — Oppe i en »Hammer« oven over Bo- 
pladsen vises den saakaldte »Sverres Hule«, efter Sagnet det Sted, hvor Kong 
Sverre blev født Dette passer dog ikke med Sverres Saga, efter hvilken 
Sverre først kom til Øerne med sin Moder, da han var fem Aar gammel. 
Her blev han oplært til Præst hos Biskop Roar i Kirkebø. »Sverres Hule« 
er dog nu ret uanselig, da Fjeldskred har mindsket dens Omfang meget 
betydeligt 

Tæt ved Stranden er den for sine Edderfuglevarp bekendte Kirkebø- 
holm. 

Prægtigt er et færøsk Landskab, naar den af Havet opstaaende eller 
i Havet nedgaaende Sol farver Fjeldtoppe, Bjærgsider og Klippevægge med 
sit ejendommelige røde Skær, skiftende fra Nuance til Nuance. Derfor 
hedder det ogsaa ofte i de færøske Kæmpeviser: sålin rodar i fjødl (»Solen 
rødfarver Fjeldene«) som omskrivende Udtryk for: »Solen staar op« eller 
»Solen gaar ned«. 



Digitized by 



Google 



308 



LANDE 06 FOLK 



Af betagende Virkning er det ogsaa paa en stille Midsommemat at 
færdes i de færøske Farvande, over det spejlklare sølvglitrende Vand, om- 
givet til alle Sider af fantastisk formede Fjelde og Klippepartier, der skifte- 
vis dukker frem og forsvinder. Hvor himmelvidt forskelligt og endnu 
mere imponerende er dog ikke det samme Hav paa en Dag med Storm 
og stærk Søgang, især om Vinteren, naar de høje Bølgers voldsomme 




Fig. 132. »Sanggjov« ved Skopen paa Sandø. 
(Øerne Kolter og Hest i Baggrunden). 

Drøn genlyder mod Kysten og overdøver al anden Larm i Naturen. Der- 
for er Færingen ogsaa gennemgaaende højrøstet i sin Tale. 

Især paa Landets Vestkyst, som ligger aaben for Atlanterhavet, mær- 
kes Havets Magt ved,, at det saa at sige undergraver Landet, huler store 
Grotter ind i Bjærgvæggene forneden i Vandspejlet og løsriver store 
Klippestykker. Heri er de bløde Tufstenslag en Hovedaarsag, idet de 
ikke som den haarde Basalt har tilstrækkelig Modstandskraft over for 
Bølgernes Angreb. Og naar »Bølgen bryder fra Grunden«, som det hed- 
der, kan Klippestykker og store Stene fra selve Havbunden findes kastede 



Digitized by 



Google 



FÆRØERNE 309 



op paa Land, undertiden et godt Stykke Vej ind i Landet, paa Steder, 
hvor Kysten er lav. 

Et af de skønneste Steder paa Færøerne er Bygden Sand paa Sandø. 
Her findes de forskellige Sider af den færøske, i alt Fald den sydfærøske 
Natur forenede. Staaende paa Højdedraget Nord for Bygden har man 
Udsigt over den store Indsø, Aaerne, den frodige Indmark, som frembyder 
en paa Færøerne sjælden stor og jævn Flade, op fra denne paa Østsiden 
(til venstre) den terrasseformede grønne Fjeldside med den gennem »Ham- 
renec nedstyrtende Fos, det store hvide Sand, hvorefter Bygden har sit 
Navn, videre sydefter : den brede Sandbugt, ud for denne (noget vestligere) 
den bratte lille Skuø, Oldtidshelten Sigmund Brestessøns Fødeø, kendt 
fra Færingesaga, og noget længere borte, en Smule østligere, den endnu 
mindre, paa alle Sider næsten lodrette og oventil flade Store Dimun, 
hvorpaa der kun findes en eneste Gaard. — Ogsaa Kvalbø, egentlig 
»Hvalbø«, paa Syderø karakteriseres ved en efter færøske Forhold sjælden 
stor og flad Indmark (Bø) og et sjælden stort og smukt Sand. — Af en 
ejendommelig Skønhed er den isolerede Bygd Sunnbø sydvestlig paa Syd- 
spidsen af Syderø og Færøernes sydligste Bygd. Bag den imod Nord og 
Nordøst hæver sig brat en af de mest udstrakte og frodige Bjærgsider paa 
Øerne; foran den imod Sydvest er intet andet end det aabne Hav. 

Meget ejendommelig er den nordfærøske Saksun (Sakshavn) Bygd 
Dordtil paa Vestsiden af Strømø. Karakteristisk for Stedet er et langt og 
snævert, af høje lodrette Klipper paa begge Sider indesluttet Indløb, endende 
inderst inde i en rund lille Bugt, »Pollen c kaldet. Her indenfor er Bo- 
pladsen, omgiven af høje Fjelde. Fra Saksun fører en dyb kløftlignende 
Dal mod Sydøst til Bygden Kvalvig paa Østsiden af Strømø. 

Desværre er den, som vil færdes paa Færøerne for at se naturskønne 
Steder og nyde smukke Udsigter, meget ofte udsat for at blive narret af 
Vejret. Især er Taagen en fortrædelig Gæst og ganske uberegnelig. Bedst 
som den rejsende, der har gjort en lang Tur til et eller andet Udsigts- 
punkt, f. Eks. Skæling Fjeld, tror, at nu er han ved Maalet, — vips er 
Taagen der, sænker sig som en Hætte ned over Fjeldets Top, længere og 



Digitized by 



Google 



310 LANDE OG FOLK 



længere ned, og i et Nu er alt mørkt omkring en. Den rejsende maa da 
opgive Turen for den Dag. ' Og Taagen kan ligge længe, ikke blot i Dage, 
men i en til to Uger. Rejsende, som er komne til Thorshavn i Vejr med 
stærk Taage, har undertiden opholdt sig i adskillige Dage paa Stedet 
uden at kunne faa Overblik over Omgivelserne og er, naar Taagen ende- 
lig er lettet, pludselig saaledes som den er kommen, blevne overraskede 
ved at se, at der uden for Byen, ikke stort mere end en halv Mil borte, 
ligger en langagtig med en vældig Kuppel paa Midten. Det er Nolsø, 
Thorshavns Bolværk imod Øst. 

Dage med klart Vejr og højs^Himmel er afgjort langt færre paa Fær- 
øerne end Dage med Taage, fugtigt Vejr eller Regn. Det færøske Klima er, 
da Øerne ligger i Golfstrømmen, et udpræget Øklima, meget mildt, men 
meget fugtigt og ustadigt. Der er kun ringe Forskel paa Aarstidernes 
Temperatur; Middeltemperaturen, beregnet for Thorshavn, er 6 — 7® C, om 
Sommeren c. 11 ^ om Vinteren 3. Det omgivende Hav fryser aldrig til, 
og Sneen ligger kun ganske kort, naar Fjeldtoppene fraregnes. Paa Grund 
af hyppige Forandringer i Lufttrykket er Vindene meget vekslende og kan 
naa en betydelig Styrke. Storme er hyppige, især om Efteraaret og Vin- 
teren, og paa mange Steder øges deres Styrke betydelig ved, at de presses 
igennem Fjeldskaarene. Fra disse farer da voldsomme Kastevinde ned . 
over Bygderne og ud over Søen. Nedbøren er meget betydelig, især om 
Efteraaret og Vinteren. Taage (/n/ørJri, toka) indtræffer til alle Tider, dog 
mindst om Efteraaret, som er den klareste Aarstid; om Sommeren er den 
temmelig fremherskende. Den nævnes med forskellige Navne, alt efter de 
forskellige Former, hvorunder den optræder. Den kaldes skadda eller 
skodda^ naar den kun hviler over Fjeldtoppene, og ledsages da oftest af 
stærk Blæst. En ejendommelig Form for Taage er den saakaldte pollam- 
jørkiy der ligger langs hen ad Søen ind i Bugterne og gennem Dal- 
strøgene (Bundene) og dækker den nederste Del af Fjeldene, medens 
Luften foroven er klar. Den øverste Del af Fjeldene synes da ligesom 
at svæve løs i Luften. 



Digitized by 



Google 



FÆRØERNE 



311 



Færingen, i alt Fald den mandlige Type, er i sit Ydre en ægte Ætling 
af de gamle Vikinger: høj og rank, blond og blaaøjet. Han er af Karak- 
ter gennemgaaende alvorlig og noget indesluttet. Øernes bjærgfulde Natur 
og hans idelige Færden paa Havet, baade naar det er roligt, og naar det 
er i Oprør, har sat sit Præg paa ham. Men hans Livssyn er ikke mørkt ; 
han savner slet ikke Humor og forstaar at glæde sig ved Livet, hvor 





Fig. 133. Færing. Færøpige: 

(Efter Fot af Maler Johs. Klein). 

sparsomme end de Fornøjelser er, som bydes ham. Ogsaa dette har sin 
Rod i hans Lands Natur, idet Øerne, som alt bemærket, er langt fra at 
være golde, men har meget, som kan oplive baade Øje og Sind. Al Dog- 
matiseren og Filosoferen ligger ham meget Qern; det er kun det praktisk 
haandgribelige, som interesserer ham, -— i den Henseende er han en direkte 
Ætling af Fortidens Nordbo. Hans religiøse Tro er simpel og usammensat 
uden Grubliseren, og Sektvæsen har aldrig kunnet trives synderlig paa 
Færøerne. 

Sydringeme er i Karakter gennemgaaende forskellige fra de øvrige 



Digitized by 



Google 



312 



LANDE OG FOLK 



Færinger. De er livligere og kvikkere, men ogsaa mere hengivne til Rets- 
trætter. Ogsaa i deres Ydre afviger de fra de andre Færinger ; de er mere 
undersætsige af Bygning og gennemgaaende mørkere. Kortskalleformen 
er den fremherskende i Modsætning til Langskalleformen paa de nordligere 
Færøer. Sandsynligvis foreligger der paa Syderø en Raceblanding, snarest 
en Iblanding af keltisk Blod i det gamle norske. 




Fig. 134. Færinger. (Efter Fot. af Johs. Klein.) 



2. NÆRINGSVEJENE. 

Enhver Færing er baade Fisker og Jordbruger paa en Gang. Et en- 
kelt af disse Erhverv, Fiskeri eller Jordbrug, er ikke tilstrækkeligt til at 
brødføde ham, naar man ser bort fra det moderne Skibsfiskeri, som drives 
professionelt af en meget stor Del blandt de yngre. Jordlodderne er gennem- 
gaaende smaa, især for Odelsgodsets Vedkommende. Jordegodset deles i 
Kongsgods, det vil sige: Staten tilhørende Fæstegods, omtrent Halvdelen 
af Færøernes Jord, og Odelsgods eller Selvejendom. Dette sidste er i 



Digitized by 



Google 



FÆRØERNE 313 



Tidernes Løb blevet saa stærkt udstykket ved Arv, at der i Regelen ikke 
kan holdes mere end et Par Køer paa en Odelslod. Flere af Fæsterne 
paa Kongsgodset, de saakaldte Kongsbønder, har derimod slørre Jordbrug, 
hvorpaa der kan holdes indtil en Snes Køer. Langt større Betydning end 
Koholdet har imidlertid Faareavlen, hvorom nærmere i det følgende. 

For det ubetydelige Agerbrugs Vedkommende er det især Høavlen til 
Kreaturfoder, som har en vis Betydning. Med Kornavlen er det for Tiden, 
hvor Skibsfiskeriet er kommet til at spille en saa dominerende Rolle, kun 
meget smaat bevendt. Der dyrkes en Art treradet Byg, »færøsk Kom«, 
som dog paa Grund af det vanskelige Klima langtfra altid naar Modenhed. 
Derimod trives Rodfrugter (Roer og Kartofler) godt. Det almindelig be- 
nyttede Dyrkningsredskab er Spaden; Ploven er sjælden. 

Nu nogle Ord om Øernes Hovednæringsvej: Fiskeriet, og i Forbin- 
delse hermed lidt om Baadfarten i Almindelighed. 

»Hvert færøsk Drengebarn fødes med en Aare, d. v. s. en Baadaare, i 
Haanden«. Dette gamle færøske Ordsprog tydeliggør bedre end alle Eks- 
empler Færingens Afhængighed af Søen, og hvilken Rolle Baadefart og 
Fiskeri spiller paa Øerne. Fra Oldtiden af har Færingen været henvist 
til at søge sin Næring paa Havet ved Fiskeri. I aaben Baad gaar han 
ud til Havs, ofte mange Mil, for at naa Fiskebankerne, og mangen drøj 
Tørn har han maattet udstaa, naar et pludselig opkommende Uvejr tvang 
ham til hurtigst muligt at søge til Land igen. Det var ofte Livet om at 
gøre. Ved Besøg paa de fjernere liggende Fiskebanker, hvor Baadfiskerne 
kan opholde sig i Dagevis, har de ikke alene Mad og Drikke, men ogsaa 
Kogeredskaber med i Baaden. Saadant Baadfiskeri drives i Fællig. 

Den gamle færøske Baad, som minder om den norske Nordlandsbaad, 
er en Modificering af Vikingeskibstypen. Den er bygget som Robaad, 
flyder meget let paa Vandet og lystrer lynsnart Roret. Dette er af største 
Vigtighed i oprørt Sø, hvor alle deres Liv, som er i Baaden, kan afhænge 
af Rorsmanden. Styret af en øvet Rorsmand farer den behændigt op paa 
de bratte Bølgerygge og ned i de dybe Bølgedale, og det synes som en 
Leg for den under saadanne Omstændigheder, hvor en mere tung vindt 

Unde og Potk. I. 20 

Digitized by VjOOQ IC 



3U 



LANDE OG FOLK 



Baad vilde være hjælpeløst fortabt. — En meget stor Del af Færdselen og 
især Transport foregaar til Søs med Baade. Dog har den Omstændighed, 
at et lille Dampskib, tilhørende Købmand Mortensen i Trangisvaag paa 
Syderø, nu besørger baade Person- og Godstrafik imellem Øerne, formind- 
sket den gamle Trafik med Baad en Del. Hesten bruges meget lidt, und- 
tagen til Transport af Tørv og Gødning. Rideheste er i den senere Tid 




Fig. 135. Fangsten deles. Thorshavn. (Efter Fotografi af Johs. Klein.) 

blevne næsten en Sjældenhed, og i det hele danner Færøerne med Hensyn 
til Brugen af Hesten en stor Modsætning til Island. 

Kan Færingen til Tider paa Landjorden synes langsom og sløv i sine 
Bevægelser og i sin Maade at være paa, naar intet vigtigt Arbejde optager 
ham, saa er han et helt andet Menneske fra det Øjeblik, da han kommer 
i Baaden. Da opdager den fremmede, som skal befordres ad Søvejen, at de 
Mænd, som tilsyneladende dovent og ligegyldigt slentrede ned til Stranden, 
er spændstige og elastiske, med lette, lynsnare Bevægelser og med et Øje paa 
hver Finger. Navnlig gælder dette de Folk, som bor paa Brændingssteder, 



Digitized by 



Google 



FÆRØERNE 315 



Og for hvem det ofte er forbundet med stor Møje og Fare at komme fra 
eller til Land; thi selv i middelgod Sø kan Kystbrænding være farlig 
endog for den lokalkendte. 

Øerne Fuglø (den yderste af Norderøerne), Møgenæs (den vestligste af 
Færøerne) og Store Dimun (en af de sydlige Øer) er Steder med særlig 
vanskelige Landingsforhold. Især synes Store Dimun i Frastand helt 
utilgængelig. I Bygden paa Møgenæs maa Mændene ofte, naar de 
skal ud af eller ind i Landingsbugten med Baad, passe nøje med Iagt- 
tagelse af hvert Sekund paa de roligere Mellemrum imellem Brændings- 
bølgerne, og under Ud- eller Indroningen er hver Nerve spændt. Udvises 
der ikke den største Snarhed i Vendingen, kan der være Livsfare paa 
Færde. Da Kystbrænding og dermed tillige Landing og Affart fra Kysten 
er saa afhængig af den herskende Vindretning — ogsaa Strømforholdene 
spiller i mange Tilfælde en stor Rolle — , staar der gerne Baade paa for- 
skellige Steder, Steder, som vender i forskellige Retninger, f. Eks. paa mod- 
satte Sider af et Ejd (en Landhals). Brugen af det ene eller det andet 
Affarts- eller Landingssted afhænger da af, hvor der i det givne Øjeblik er 
mindst Brænding. Ved Bygden Kirke paa Fuglø maa Mændene, naar de 
ikke kan komme ud fra Bygdens egentlige Landingssted, drage Baaden en 
meget lang Vej ad en smal Afsats i en Klippevæg ud imod Havet, en saa 
snæver Afsats, at de, som under en saadan Baaddragning staar paa den 
ydre Side, netop kan naa at faa Fodfæste og ikke mere. Paa Store Dimun 
bliver Baadene ved Hjælp af stærke Kæder hejsede op i Bjærget for at 
være beskyttede imod Brændingen. 

Paa de sidstnævnte tre Øer kan det, især ved Vintertid, hænde, at 
der ikke blot gaar Uger, men mere end en Maaned, ja endog Maaneder, 
hvori man er afskaaren fra Forbindelse med Omverdenen. 

Den tæt ved Kysten almindeligst fangede Fisk er Sej (fanges med 
Haandsnøre eller Medestang), og ind i Bugter og Vige kommer ofte større 
Stimer baade af Sild og især Smaasej, som da fanges med Vod. Sejen 
(Smaasejen) vindtørres i usaltet Tilstand, dels paa Stænger uden paa Husene, 
dels i aabne Tremmehuse, »Hjælde«. 



20* 



Digitized by 



Google 



316 LANDE 06 FOLK 



Skibsfiskeriet, der har taget et mægtigt Opsving siden HalvQerdseme 
i forrige Aarhundrede, beskæftiger nutildags en Mængde Mennesker paa 
Øerne. Færøerne ejer en Flaade paa omkring halvandet Hundrede Dæks- 
fartøjer, hvoraf der falder forholdsvis langt flere paa Syderø end paa de 
andre Øer. Det med disse Skibe drevne Fiskeri er Stortorskfiskeri med 
Langline, især ander Islands Kyster, og det kan give et Par Millioner 
Kroner i aarligt Udbytte. Stortorsken tilberedes almindeligt til Klipfisk, 
saltes og tørres paa Strandklipperne og udføres til Udlandet, især til Spa- 
nien. Den for nylig anlagte Telegraf til Øerne har virket i høj Grad 
fremmende paa denne Erhvervsgren. 

Af Husdyrene spiller Faarene aldeles afgjort den største Rolle. Øerne 
har deres Navn efter dem (oldnordisk fær^ ved Siden af sauår)^ og Ord- 
sproget Seyda udi er Føroga gudl (Faareuld er Færø Guld) viser tilstræk- 
kelig tydeligt Faareavlens Betydning for Øerne fra de ældste Tider. Fra 
Aar 1298 findes et kongeligt »Faarebrev« (saudabréf) for Færøerne, udstedt 
af den norske Hertug Haakon Magnussøn, som havde Øerne i Forlening, 
og indeholdende nærmere Bestemmelser angaaende Faarebruget foruden 
en Del andre Ting. Denne Forordning blev senere bekræftet af Kong 
Christian IV i 1637. Det er dog kun i uegentlig Forstand, at de færøske 
Faar kan kaldes Husdyr; thi de gaar i halvvild Tilstand i den fælles Ud- 
mark hele Aaret rundt, ogsaa om Vinteren. I strenge Vintre med megen Sne 
kunde der tidligere ske meget stor Skade paa dem ; men nu bygges der flere 
og flere Faarehuse i Udmarken, hvor Dyrene kan søge Ly, og hvor der, 
naar fornødent gøres, henlægges Foder. Den udstrakte Udmark eller 
»Have (Hage)c er forbeholdt Faarene til Græsning. Kun den Bygden nær- 
mest liggende Del af Udmarken, den saakaldte »Hushave«, bruges til 
Græsning for Køerne; men ogsaa her findes Faaregræsgange. Fra 70 til 
100 Tusind Faar ernæres i Færøernes Udmark (Antallet kan variere stærkt, 
alt efter som Aarene er gode eller daarlige). Af Færøernes Landareal 
(24 D Mil) er c. 200,000 Tdr. Land (20 Q Mil) græsgroet, deraf 6—7000 
Tdr. Land opdyrket — Resten Udmark. 

De faa og smaa Heste græsser ligesom Faarene hele Aaret rundt i 



Digitized by 



Google 



FÆRØERNE 317 



Udmarken. De anvendes, som nævnt, mest som Pak- eller Kløvheste ved 
Transport af Tørv, Øernes vigtigste Brændselsmateriale, og Gødning. Til 
Kløvsadlen fastgøres paa hver Side af Hesten en Tremmekasse, »Løbe 
kaldet. Dog er Transport i saadanne »Løbe« paa Menneskeryg nok saa 
almindelig. 

I den opdyrkede Indmark eller »Bø« er det gamle Fællesskab ophævet, 
idet enhver nu ejer sine bestemte Stykker*); men endnu er en Bygds Ud- 
mark og Faaregræsgange Fællesejendom. Udmarken deles i Haveparter 
svarende hver til bestemte Arearler i »Bøen«. Med en Mands Ejendoms- 
lod i den opdyrkede >Bø« følger en tilsvarende Andel i Udmarken, i 
Slagtefaar og i Faareuld. En købt Jordejendom anvises i matrikuleret 
>Bø«, men hermed følger saa dels den nysnævnte Andel i Udmarks- 
faarene, dels Ret til Græsning i Udmarken for et vist Antal Køer, saa 
mange som vedkommende kan vinterføde med Hø af sin Ejendom i 
»Bøenc, endvidere Ret til Tørveskær, Andel i Fuglebjærgene og Fangsten 
af Søfugle, Forstrandsrettigheder o. desl. Det maa dog bemærkes, at 
*kenning€ eller saadant Særeje, ifølge hvilket enhver ejer sine bestemte 
Faar i Udmarken, er ved at blive mere og mere almindeligt. »Bøen« er 
fra gammel Tid matrikuleret i »Marker«, og »Marken«, som er en Værdi- 
enhed, kan variere fra 1 Td. Land til adskilligt over 2 Tdr. Land. En 
»Mark« deles i 16 Gylden, en Gylden i 20 Skind. — Senere opdyrkede 
Jordstykker, som er lagte til den gamle »Bø«, kaldes »Trøer«; de savner i 
Almindelighed de til »Bøen« knyttede Rettigheder. 

Faarene tilses jævnlig af dertil udvalgte »Søjdemænd« og drives to 
Gange om Aaret i Fold: sent paa Foraaret eller ved St. Hanstid, naar 
Ulden skal plukkes af dem (den sidder da ganske løs, saa det er ikke 
nødvendigt at klippe den), dernæst om Efteraaret, naar Slagtefaarene skal 
udtages. Kødet bliver ophængt til Tørring usaltet i dertil indrettede aabne 
Tremmehuse, »Hjælde«. Det saaledes vindtørrede Kød kaldes »Skærpe- 



*) Dog bruges >Bøen< paa visse Tider til fælles Græsning for Bygdens Kreaturer, for 
Faarenes Vedkommende i Tiden fra den 25. Oktober til den 14. Maj. 



Digitized by 



Google 



318 



LANDE OG FOLK 



kød c. Ogsaa Fisken, især den mindre Fisk, vindtørres paa lignende 
Maade. Ulden forarbejdes til Beklædningsge^pstande, for en Del til Ud- 
førsel, f. Eks. til Trøjer — de saakald te i /islandske Trøjer«, som udeluk- 
kende er færøsk Fabrikat. Disse har dog ikke nær saa stort et Marked 
nu som tidligere. Fabrikation af Tæpper har i den sidste Tid været i 
Tiltagende. 

Efter Fiskeri og Faareavl bør nævnes Fuglefangsten, Fangsten af 

r^^^^ Bjærg- og Søfugle, som en vigtig Er- 
^^HH hvervsgren. Da denne Fangst er sat i 
J ^^^t^i. t^ys^^i^ P^^ forskellig Maade og dér- 

^^ ^'''^^^^^^k ^^d karakteristisk for Færøerne, for- 

i^^P^,.''^ ^^^^^^^k tjener den lidt nærmere Omtale her. 

Den foregaar om Sommeren (især i 
Juli og August) og sker dels ved Op- 
stigning fra Søen, dels ved Nedstig- 
ning i Fuglebjærgene, det er høje, 
bratte Klippevægge ud imod Havet. 
Paa Afsatserne i disse Klippevægge 
har Søfuglene deres Reder, og de Fug- 
le, som især er Genstand for Fangst, 
er Lunden (Søpapegøjen), Alken og 
Lomvien. Ved Nedstigningen i Bjær- 
get ovenfra bliver Fuglefængeren firet 
ned i en Line, som bindes om Livet paa ham. Linen er forbundet med 
Akselbaand (Skulderbaand) og Laarbaand, som gaar henholdsvis omkring 
Skuldrene og Laarene, saaledes at Manden under Nedfiringen og under 
Arbejdet med at fange Fuglene befinder sig i bekvem siddende Stilling og 
har Armene frie. I Haanden har han sit Fangstredskab, den saakaldte 
»Flejestang«: en c. 12 Fod lang Stang med et poseformet Net paa Enden, 
fastgjort til Stangen ved Hjælp af to tynde buede Arme af Træ, som hol- 
der Netmundingen udspilet. Han søger saa at kaste Nettet over Fuglene, 
inden de flyver ud, eller medens de er i Flugten, og drejer det om for at 




Fig. 13C. Over »Eggen«. Paa Fuglefangst. 
(Et Øjebliksbillede af Johs. Klein.) 



Digitized by 



Google 



FÆRØERNE 



319 



indvikle Fagiene deri. Fuglefængeren gaar langs Afsatserne, hvor Fug- 
lene bygger. Ofte løser han sig ud af Linen for at kunne være friere i 
sine Bevægelser og gaar langs Afsatsen, hvor denne er bred nok til at til- 
lade det. 

Der udkræves mindst fem Mand for at betjene en Fuglefænger i Line; 
en af dem har til Opgave at holde Øje med ham for at opfange hans 
Signaler, om han vil fires længere ned enten hurtigt eller langsomt, om 
han vil holde stille eller trækkes op igen m. m. Er Klippekanten, hvor- 
over Linen løber, skarp, lægges et afrundet Stykke Træ, en »Bergstok«, 
langs Klipperanden og fæstes i begge Ender. Over denne Stok løber saa 
Linen. Dennes øverste Ende bliver snoet om en i Jorden nedrammet 
Pæl, og ved denne anbringes en særlig betroet Mand. Hvor Jordsmonnet 
er grundt og en Pæl vanskelig at nedramme, snor Manden ved Linens 
Ende denne om Lænderne og sætter sig saaledes, at han har Fodfæste 
og i paakommende Tilfælde er i Stand til at standse Linen, ifald f. Eks. 
det Grundlag eller det Klippestykke, som Fuglefængeren staar paa, plud- 
selig skulde glide ud og Manden styrte ned. Den eneste virkelige Fare, 
som Manden i Linen har at frygte for, er de løse Stene i Bjærget, som 
kan falde ned og ramme ham. Ofte har saadanne nedrullende Stene 
voldt Fuglefængeres Død, medens disse har været nede i Bjærget. Den, 
som gaar ned i Bjærgline, søger derfor gerne under langsom Nedfiring at 
Qerne alle løst siddende Stene paa sin Vej. 

Flere mærkelige Eksempler er meddelte paa Fuglefængeres Redning 
under farefulde Nedstigninger eller Ophold i Fuglebjærget. — En i et saa- 
dant Bjærg nedflret Mand havde »taget Loft c, d. v. s. i Linen svunget sig 
ind i en Hulning i Fjeldvæggen under et fremspringende Fjeldparti og 
faaet Fodfæste 'paa en Afsats under dette »Fjeldloft c Saadant tillader 
kun de mest øvede Fuglemænd sig, da det er højst farligt og let kan koste 
den Livet, som forsøger derpaa, hvis han ikke er meget sikker i sine 
Bevægelser. Han maa svinge i snorlige Linje ind imod Klippevæggen; 
kommer kan ud af den lige Kurs, er han dødsens og knuses. Vedkom- 
mende, en øvet Fuglemand, som havde »taget Loftc, løste sig derefter ud 



Digitized by 



Google 



320 



LANDE OG FOLK 



af Linen for bedre at kunne gaa langs Afsatsen, hvor mange Fugle byg- 
gede. Men inden han gav sig paa Vandring, fastgjorde han Linen om en 
Sten for atter at kunne binde sig i den, naar han vendte tilbage. Efler 
endt Fangst kommer han tilbage, men opdager nu til sin Skræk, at Linen 
er borte. Den er gleden løs, og han ser den hænge langt ude i Luften 
lodret ned uden for Fjældloftet. Han er afskaaren fra at signalisere til 




Fig. 137. Paa Fuglefangst. Thorshavn. (Efter Fotografi af Isaksen.) 

Mændene foroven og fatter saa den dristige Beslutning at springe ud i 
Luften lige imod Linen. Lykkes det ham at springe langt nok og at om- 
klamre Linen med Hænderne eller Armene, er han frelst; i modsat Fald 
styrter han i Havet og er fortabt. Han gør Springet, faar fat i Linen og 
er frelst. — Et andet Eksempel (fra Sunnbø paa Syderø) er følgende. En 
Fuglemand, som blev firet ned i Line, kom ved en pludselig Indskydelse 
til at kaste Blikket opad. I samme Øjeblik ser han en stor Sten løsne 
sig i Fjeldvæggen lige over hans Hoved og styrte ned. Med Lynets Hast 
sætter han Fødderne imod Klippevæggen, som paa det Sted, hvor han be- 



Digitized by 



Google 



FÆRØERNE 321 



fandt sig, dannede et ubetydeligt Fremspring, og skyder sig ud fra Bjær- 
get, idet han spiler Benene ud til Siderne, saa godt ban formaar, i det 
svage Haab, at Stenen mulig kan styrte ned i Aabningen mellem hans 
Ben. Det gaar yirkelig saaledes. Stenen eller Klippestykket styrter ned 
imellem hans Ben, men afskærer Kødet paa Indersiden af begge hans Laar. 
Han besvimer; men i Besvimelsesøjeblikket bar han Aandsnærværelse 
nok til at signalisere og bliver saa hejset op. Han laa syg længe efter og 
blev rask igen, skønt han aldrig fik sin tidligere Førlighed tilbage. 

En anden for Færøerne ejendommelig Erhvervsgren er den systema- 
tisk og efter lovordnede Regler drevne Grindehvalfangst. Vel har 
Fangsten af Grindehvaler gennemsnitlig ikke nær den Betydning som Næ- 
ringsvej for Færingerne, som Fiskeri og Faareavl har — der kan gaa Aar 
hen, hvor Grindehvalerne optræder meget sparsomt eller bliver helt borte, 
og om end de kan komme i Mængde paa eet Sted, kan der være store 
Dele af Landet, hvor man ikke ser noget til dem eller faar nogen Andel 
i Fangsten — ; men da denne Fangst ved den Maade, hvorpaa Færiiigeme 
driver den, er saa karakteristisk for Øerne, fortjener den nærmere Om- 
tale her. 

Opdages en Hvalflok fra en Baad ude paa Havet, ror Mandskabet 
øjeblikkelig til Land eller til andre Baade, som mulig er i Nærheden, 
og der hejses et Klædningsstykke, f. Eks. en Trøje, som Signal op i Ma- 
sten. Saa snart som dette Signal øjnes inde paa Land, bliver Ilbud sendt 
omkring fra Bygd til Bygd, dels ved Sendebud til Fods, dels ved Udbre- 
delse af hvide Lagener paa bestemte Steder, dels og almindelig ved An- 
tændelse af Bavner (Røg, som frembringes ved Antændelse af Hø). Saa 
snart som den først antændte Bavn bliver synlig i Omegnen, tændes der 
flere og flere i videre Omkreds og i bestemt Orden og Rækkefølge. Paa 
disse Maader spredes Budskabet rundt omkring i et Nu. Den for nylig 
anlagte Telegraf og Telefon vil for øvrigt ogsaa paa dette Omraade komme 
til stor Nytte og for en væsenlig Del overflødiggøre gamle Ilbudsanstalter. 
Storbaadene, Tolv- og Timandsfarere, gøres klare i Hast, thi der er ingen 



Digitized by 



Google 



322 LA.NDE OG FOLK 



Tid at spilde, hvis Grinden*) er i Fart; det gælder om ikke at miste dens 
Spor. Naar Baadene kommer til Stedet, hyor Grinden er, danner de en 
Halvkreds uden om den og begynder Drivningen. Denne sker ved, at der 
fra Baadene kastes Stene ned i Vandet, thi Hvalerne ængstes for disse 
Stene, især naar de falder ned i Mængde, — de først ankommende Baade 
er altid vel forsynede med dem — , og paa den Maade kan man drive 
Flokken, i hvad Retning man ønsker. Ved jævn og vedholdende Kasten med 
Stene kan man faa en i Fart værende Grind til at vende, ifald den gaar 
i modsat Retning af den, hvori man vil drive den, og sjælden bryder den 
i saadanne Tilfælde igennem Baaderækken. Der er altid en anførende 
Hval, og i den Retning, som den gaar, gaar hele Flokken. Er der for 
stærk Modstrøm ved Drivningen hen mod den bestemte og for Dræbnin- 
gen egnede Vaag eller Bugt, hvor det er magtpaaliggende at drive Grinden 
ind, saa gennes den midlertidig andensteds hen, ind paa en Bugt, hvor den 
kan »gemmesc, det er: holdes i Ro, indtil det gunstige Strømfald indtræ- 
der. Grinden bliver altid dreven ind paa en saakaldt »Hvalvaag«: en 
for Grindedrab egnet Bugt med dyndet eller løs og sandet Bund og med 
jævnt opgaaende Grund. Des hurtigere Bunden mudres op, des bedre for 
Dræbningen, idet Hvalerne blindes derved og forvirres. I Almindelighed 
svømmer Grinden i Vandskorpen; men undertiden dykker den og bliver 
da gerne i nogle (indtil fem) Minutter nede i Vandet. Dog kan man iagt- 
tage, i hvad Retning den gaar, af de Luftblærer, som stiger op paa Vand- 
skorpen. Ved Drivningen har »Findingsbaadenc (den Baad, som først 
har opdaget Flokken) og saa de for Hvalvaagen valgte fire Grindeformænd 
Overbefalingen, og alle Baadene er under Straf forpligtede til at rette sig 
efter deres Bud. 

Til Dræbningen bruges de saakaldte Hvalvaaben. Et Hvalvaaben er 
en c. 12 Tommer lang og 4 Tommer bred Lanse paa et c. 3 Alen langt 
Træskaft, i hvis Ende en tynd Line er fæstet; ved Hjælp af denne Line 
kan et saadant Vaaben slynges langt ud og hales tilbage igen. Harpun 



*) En »Grind c betyder en Flok Grindehvaler. 



Digitized by 



Google 



FÆRØERNE 323 



bruges ikke, førend det bar vist sig umuligt at dræbe Grinden paa almin- 
delig Maade eller ved Fællesfangst; thi ved Harpunering beholder enhver 
det, som han kan fange. -^ 

Naar en Grind skal drives ind paa Hvalvaagen, bliver Baadene ord- 
nede til Drabet, sædvanlig i tre Rækker, med nogen Afstand imellem 
Rækkerne. Dette sker for det Tilfældes Skyld, at Grinden skulde vende 
ud igen — den mærker ofte Uraad ved at føle Vaagens grunde Bund 
under sig — og bryde igennem den forreste Baaderække; den anden 
Række skal da kunne møde den (med Stenkast), og skulde Grinden ogsaa 
bryde igennem denne, træder den tredie Baaderække til. Angrebet sker 
ved, at en Baad i den forreste Række bryder frem og ror ind paa Flok- 
ken, inden den bliver sky for Grunden paa Hvalvaagen og vil vende. 
Manden, som staar i Forstavnen, slynger sit Hvalvaaben ud og saarer en 
Hval i Bagkroppen. Denne Hval styrter forskrækket frem, og Angsten 
breder sig øjeblikkelig til hele Flokken, som skynder sig fremad. Under- 
tiden løber den helt op paa Land, op paa Sandet, tagende en mægtig 
Styrtesø med sig, og naar denne Bølge strømmer tilbage, ligger Flokken 
tør paa Sandet og er fanget. Grinden har da »gjort Landgang«, som det 
hedder. Oftest gaar det dog ikke saa let. Grinden forvirres i det grunde 
opmndrede Vand og standser, inden den kommer op paa Land. Lanse- 
stik bliver da uddelte til alle Sider af Mændene i den forreste Baaderække ; 
først naar Grinden svømmer rundt i Blodet og der ingen Fare er for, at 
den skal bryde ud, lægger den anden og tredie Baaderække ind i Drabet. 
Er Drivningen og Angrebet et interessant Syn, saa er selve Grindedrabet 
et uhyggeligt Skuespil, nærmest et Slagteri i stor Stil, under hvilket de 
ellers fredelige Færinger synes helt forvandlede. Til Trods for, at Baade 
og Hvaler tumler om mellem hverandre, hænder det dog sjælden, at der 
sker nogen Skade paa Menneskeliv. Efter endt Dræbning bliver Hvalerne 
dragne op paa Land ved Hjælp af store Jernkroge, hvorpaa Halsene bli- 
ver overskaarne paa dem med store, saakaldte Grindeknive. Saa bliver 
de numererede og vurderede, og derefter bliver Udskiftningen foretagen 
hurtigst muligt af Stedets Sysselmand (omtrent lig Sognefoged i Danmark); 



Digitized by 



Google 



324 LANDE OG FOLK 



Udskiftningen er intet let Arbejde, da der er meget omstændelige Regler 
at gaa frem efter, og en Grind kan være paa flere Hundrede, indtil Tusinde 
Hvaler. Findingsbaaden fiaar den største eller bedste Hval (den Mand 
paa Baaden, som først bar opdaget Flokken, faar Hovedet (»Kulen«), 
Hvalvaagens Beboere faar en særlig Part, og Resten uddeles, naar Tienden 
er fradragen, til hele det omfattende »Grindedistrikt«, thi Øerne er med 
Hensyn til Uddeling af Grindehvalkød inddelte i store, bestemt afgrænsede 
Distrikter. Spækket og Kødet saltes ned, fraregnet det Spæk, som bruges 
til Udvinding af Tran; en Del af Kødet bliver ogsaa hængt op til Vind- 
tørring (usaltet), men da maa det være aldeles friskt. 

3. LEVEMAADE. AANDSLIV. HISTORISKE 
BEMÆRKNINGER. 

En Bygds Huse staar gerne i Klynge eller gruppevis. En saadan 
Husgruppe i en Bygd kaldes en »Byling«. De fleste Huse opføres nutil- 
dags af Tømmer, indført fra Norge eller Sverige. Øerne ejer jo ikke selv 
Skove; først for nylig er en lille Plantage anlagt ved Thorshavn. I ældre 
Tid var det almindelig Skik at opføre Beboelseshuse saa vel som Udhuse 
af Sten og Jordtørv lagvis; indvendig var da Beboelseshusene panel- 
klædte. Tagene tækkes med Næver (Birkebark) og Grønsvær. Adskillige 
offentlige Bygninger (Skoler, Kirker) er dog i den sidste Tid bleven opCørte 
af Sten. 

Et færøsk Hus bestaar almindeligvis af en »Røgstue«, tjenende til 
Køkken og Dagligstue, og en finere saakaldt »Glasstue«, benjrttet som 
Gæstestue. Gulvet i Røgstuen var tidligere og er til Dels endnu af stam- 
pet Muld eller Ler, i de nyere Huse dog almindelig Fjælegulv. I saa 
godt som alle Røgstuer findes nutildags et opmuret Ildsted; tidligere 
havde man blot »Gruen c, en Stensætning med en flad, vandret liggende 
Sten i Midten og nogle paa Kant stillede Stene udenom. Opholdet i en 
gammeldags færøsk Røgstue staar for den yngre Slægt som lidet tiltalende. 
Ingen Vinduer var der, kun en Aabning, »Ljorec eller »Lyre«, i Tagmøn- 



Digitized by 



Google 



FÆRØERNE 



325 



ningen, hvorigennem Lys og Luft indlodes, og hvorigennem Røgen gik 
ud. Belysningen var meget svag: kun en aaben Tranlampe, kola, som 
hang ned fra en af Tværbjælkerne og brændte ved Hjælp af en Væge af 
Sivmarv. Petroleum var ikke i almindelig Brug tidligere som nu. Men 
Ilden paa Arnen hjalp til med Belysningen, saa det blev muligt at udføre 
de mange forskellige Arbejder, som ved Vintertid skulde gøres i Røgstuen. 



p 




H. 


|f .'|ft|SV 


^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^j^^^^^^^^^^BflK^^k_^^J^^^^^^^^H 



Fig. 138. Hjørne af en Røgstue. 

Blev der for megen Røg, aabnedes Yderdøren. Bord og Stole hørte hjemme 
i Glasstuen, ikke i Røgsluen ; Sæderne i denne var dels Bænke langs med 
Vægge, dels Stabbar eller Stubbe, Blokke. Til »Stabbe« brugtes ofte Ryghvirv- 
ler af store Hvaler, især Rørhvaler. Maden spistes almindelig af et Fælles- 
trug, som blev stillet tværs over Gryden. Kaffe og The var Luksus, som kun 
brugtes ved Højtider og paa Helligdage. Den almindelige Drik var Vand, 
Mælk eller blonda: Valle, blandet med Vand. Brødet bagtes — og bages 
for en meget stor Del endnu — i Emmerne paa Arnen eller Ildstedet i 
cylindriske Stænger, »Dryle«, færøsk drflur. Nu har Røgstuen i mangt 



Digitized by 



Google 



326 LANDE OG FOLK 



skiftet Udseende; den har faaet Vinduer, hvorpaa Glasstuen tidligere 
havde Eneret, opmuret Ildsted og Røgfang eller Skorsten. Sengestederne 
er endnu, saaledes som de før var, Alkover i det brede Mellemrum mel- 
lem Panel og Ydervæg og med Skydedøre for. Men til Trods for den 
tarvelige Bolig og den tarvelige Levemaade var dog de Mennesker, som 
levede under de gamle Forhold, gennemgaaende lykkelige, lykkeligere end 
vor Tids mere rastløse Mennesker, der stiller større Fordringer til Livets 
Bekvemmeligheder. 

Et eget Liv udfoldedes for endnu kun et Slægtled tilbage i Røgstuen 
om Vinteraftenerne, naar Arbejdet med Uldens Tilberedning fandt Sted. 
Under Kårdernes Skratten, Rokkens Snurren og Strikkepindenes Ringlen 
blev her dels fortalt gamle Sagn, især vedrørende Øernes ældre Historie, og 
Eventyr, dels af en og anden ældre foredraget Kvad, gamle Kæmpeviser, 
medens Ungdommen lyttede til. Disse »Kvældsæder« hører nu Fortiden 
til, skønt Sagn og Kvad af og til kan høres fortalt og foredraget i Røg- 
stuen om Vinteren. 

Øerne ejer en Rigdom af gamle Kæmpeviser i færøsk Sprog, der 
endnu til Dels synges ved Dansesammenkomster. Den færøske Dans er 
en Levning af den middelalderlige Kædedans, en Runddans, under hvilken 
alle Deltagerne holder hverandre i Haanden, og som altid ledsages af 
Visesang. Det er saa at sige Færingernes eneste Forlystelse. En Forsan- 
ger begynder hvert Vers, de andre stemmer i med, og alle synger Om- 
kvædet. Endnu mere end de gamle færøske Kvad bruges dog nu til Dans, 
især paa de nordligere Øer, gamle danske Kæmpeviser. En egen Art 
færøsk Digtning, ogsaa almindelig brugt til Dans, er de saakaldte »Taatter« : 
Skæmte- og Spotteviser i Kvadstil og med Omkvæd. Om en Person, som 
lejlighedsvis havde gjort sig uheldigt bemærket og været i en komisk 
Situation, blev der tidligere som Regel digtet »Taat«, og ikke sjælden er 
det hændt, at vedkommende blev draget ind i Dansen for at høre den 
om ham digtede Vise blive sungen. Nu digtes der ikke saa meget som 
før i denne Digtart. 

Den egentlige Dansetid er mellem Jul og Fastelavn. 1 det gamle Om- 



Digitized by 



Google 



FÆRØERNE 327 



kvæd til Oluvakvadet, som tidligere almindelig blev sunget ved den egent- 
lige Dansetids Ophør, hedder det »Gud han raader, naar vi drikker Jul 
igen«, et Omkvæd, som er blevet ændret og benyttet af Carl Ploug i 
Digtet »Slaget ved Slesvig«. 

Aarets Hovedfest med stort Folkestævne i Thorshavn og med Dans 
er élaosøka (ældre 6lavsvaka)y »Olai«- eller Olavsmesse, den 29. Juli — 
Kong Olaf den HeUiges Dødsdag (norsk »Olsok«). 

Nationaldragten er ikke saa udpræget nu paa Færøerne som i tidligere 
Tid. Den mandlige Dagligdragt (stribet Hue af Nathueform, rød og blaa 
eller mørke- og lyseblaa, brun Vadmelskofte, sorte Knæbenklæder) har 
holdt sig adskilligt bedre end den kvindelige Dragt. Den dagligdags Fod- 
beklædning er fra gammel Tid Sko af barket Kohud eller Oksehud til 
udendørs Brug, af barket Lammeskind til indendørs Brug (de er formede 
af eet Stykke, sammensyede paa Vristen og paa Hælen og fastholdes ved 
Tvinger). 

Øerne, som er inddelte i seks Sysler og syv Præstegæld, er et Amt i 
det danske Rige, i gejstlig Henseende et Provsti. De har en politisk Re- 
præsentation i Lagtinget, som er noget mere end et Amtsraad, idet det 
vedtager Forslag til Love for Øerne, og de sender to Repræsentanter til 
den danske Rigsdag, henholdsvis til Folketing og Landsting. Det officielle 
Sprog er dansk, og dette bruges ogsaa ved Skoleundervisningen. Dog har 
Færøsk i den senere Tid vundet mere og mere Fremgang, og der er alle- 
rede en lille Litteratur deri. Øernes nuværende Skriftsprog, som nærmer 
det talte Sprog til Oldnordisk og Islandsk, blev grundet af Provst V. U. 
Hammershaimb ved Midten af forrige Aarhundrede. Ellers indtager fær- 
øsk et Mellemstandpunkt imellem Islandsk og Vestnorsk, skønt Udtalen 
staar Norsk nærmere. 

Øerne, som blev koloniserede fra Norge i det 9. Aarhundrede, blev 
ved at være nær knyttede til dette Land lige til 1814, da de blev tilbage 
i Forbindelsen med Danmark ved Norges Udskillelse. Af deres Historie 
er det nærmest Oldtidshistorien, Færingesaga, og dens to Hovedpersoner^ 



Digitized by 



Google 



328 



LANDE OG FOLK 



den snilde Trond i Gata (det nuværende i Gøtu paa Østerø) og hans Mod- 
stander: Helten, Kristendomsforkynderen Sigmund Brestessøn fra Skuø 
(omkring Aar 1000), som er kendt uden for Øernes Grænser. Af Færinger 
i noget senere Tid er den dristige Søfarer Magnus Heinesen i det 16. Aar- 

hundrede bleven bekendt. 
Ellers er Øernes Hi- 
storie nærmest kun en 
Handelshistorie, en Hi- 
storie om, hvorledes det 
ene trykkende Købmands- 
monopol efter det andet 
har hæmmet al Udvik- 
ling igennem Aarhundre- 
der. I 1709 blev Hande- 
len kongeligt Monopol , 
som varede indtil 1856. 
Flere Gange blev der gjort 
Forsøg paa at faa Frihan- 
del indført, saaledes især 
af den energiske Skibs- 
fører, Færingen Poul 
Nolsøe (i det første Aarti 
af det 19. Aarhundrede). 
Han, der tillige er be- 
kendt som Digter, mødte 
imidlertid meget stærk 
Uvilje og Modstand fra den lokale Øvrigheds Side, og han digtede da 
som Hævn sin Satire »Fuglekvadet«, hvori de lokale Øvrighedspersoner 
(heri medregnet Handelsforvalteren) fremstilles som Rovfugle, der forfølger 
Smaafuglene; Digteren selv er en Strandskade, »Tjeld«, som idelig varer 
Smaafuglene ad imod Rovfuglene. Nolsøes tidlige Død (paa Havet) hindrede 
ham i at se direkte Frugt af sine Bestræbelser. 




Fig. 139. Stykke af Hertug Haakon Magnussøns >Retterbodc 
for Færøerne af 1298, kaldet »Søjdebrevet«. 



Digitized by 



Google 



FÆRØERNE 329 

Ed Del Kullejer, Lejer af Stenkul fra Tertiærtiden, findes især paa 
Sjderø, hvor der er gfort gentagne Forsøg paa Indførelse af rationel Eul- 
drift; men dels vil disse Kuls uheldige Lejringsforhold imellem de haarde 
Basaltbænke altid vanskeliggøre Brydningen, dels er de for største Delen 
ikke af særlig god Kvalitet, saa det er tvivlsomt, om Kuldrift nogen Sinde 
vil komme til at spille nogen Rolle paa Færøerne. Syderø forsyner sig 
selv (til Dels ogsaa Thorshavn) med Kul; men ellers er Tørv Øernes 
BraeDdselsmateriale. 

1 1854 blev det nuværende Lagting oprettet, og to Aar senere, i 1856, 
blev Handelen frigiven. Først da begyndte det store Opsving i Øernes 
økonomiske Liv, et Opsving, som helt skulde forandre Folkets tidligere 
Levemaade. Den økonomiske Fremgang, som især skyldes Skibsfiskeriet, 
har imidlertid medført nye og store Udgiftskrav, hvis Opfyldelse skal mu- 
liggøre videre Udvikling, ikke blot af det dominerende Skibsfiskeri, men 
ogsaa af Landbrug og Opdyrkning. Nævnes skal her Spørgsmaalene om 
Anlæg af Landeveje og af Skibshavne. Samtidig er Spørgsmaalet om større 
Myndighed, specielt større finansiel Selvstændighed, for Lagtinget bragt paa 
Bane. 



Kik. I 21 



Digitized by 



Google 



DE DANSKE KØBSTÆDER. 

AF Dr. VILLADS CHRISTENSEN. 



I. KØBSTÆDERNES GRUNDLÆGGELSE. 

GUD skabte Landet, og Menneskene byggede Byernet, siger en engelsk 
Forfatter. — Længe før nogen af vore Købstæder blev til, var Dan- 
marks Kyster og Øer beboede af Forfædrene til de Mennesker, som lever 
der endnu. Deres klodsede Køretøjer havde trukket Hjulspor hen over 
Sletterne og banet de første Veje, deres simple Baade smuttede hjemme- 
vant ind og ud af Åamundingeme og hen over de blanke Fjorde. 

Folketallet voksede, og Færdselen tog til. Snart fremstod bestemte 
Knudepunkter, hvor mange Veje mødtes, og hvor mange Folk havde 
Ærinde; de første Byer begyndte at dannes. 

Mange Åarhundreder senere — i den kristne Middelalder — skelnede 
man mellem to Slags Købstæder: Akselkøbinger og Strandkøbinger. Disse 
Navne er senere gaaet af Brug igen, men de havde levet længe nok til, 
at de kom ind i skriftlige Optegnelser og derved blev overleverede til os. 
Og de peger ved deres Betydning tilbage paa de ulige Forhold, under 
hvilke Købstæderne opstod i en tidlig Tid. 

Akselkøbingen er den Markedsplads inde i Landet, hvor Bønderne i 
Bygden mødtes for at udveksle deres egne Produkter med andre Egnes. 
Transporten af Varerne foregik langsomt og besværligt paa Vognakslerne, 
og mange Hjulspor viste derfor ind mod en saadan Markedsplads. Torvet, 
som var Købingens Midtpunkt og Betingelsen for dens Liv og Vækst, 



Digitized by 



Google 



DE DANSKE KØBSTÆDER 33 1 



kaldtes Åkseltorvet eller — som man endnu kan træffe det i en gammel 
By som Viborg — Hjultorvet. I Begyndelsen holdtes disse Markeder kun 
en Gang eller to om Aaret; men naar Folketallet og Omsætningen var 
steget saa stærkt, at der kunde holdes aabent Torv paa bestemte Dage 
Aaret rundt, var Markedspladsen godt paa Vej til at blive en Købstad. 

Strandkøbingen derimod skylder Havet sin Tilblivelse. Sejladsen og 
Fiskeriet skabte det samme travle Liv rundt om ved Kysterne, som alle- 
rede længe havde udfoldet sig ved Markedspladserne inde i Landet. Frem- 
mede Købmænd kom over Havet med deres Varer, Færdselsvejene mødtes 
ved de almindeligst benyttede Overfartssteder mellem vore Øer og Kyster, 
Fiskerlejet voksede op til én Købing. 

Men det varede længe, før Menneskene lærte ret at udnytte Havets 
Veje. Derfor er vore Strandkøbinger i Regelen af sen Oprindelse — mange 
af dem opstod først i Valdemarstiden — , og kun langsomt og forsigtigt 
nærmede de sig det aabne Hav. 

Thi Havet skræmmede, lige saa vel som det lokkede. Vikinger og Sø^ 
røvere forstod at haandtere Aarer og Sejl fuldt saa vel som den fredelige 
Købmand. Tiderne var urolige, og Havet bar hyppigt Qendtlige Flaader 
til de danske Kyster. Hundrede Aar igennem var der ikke Sikkerhed 
nogen Dag for Vendernes talløse Skibe. De Byer, som vilde have Døren 
aaben ud mod den vide Verden, maatte derfor samtidig dække sig og 
skjule sig, saa godt de kunde. De lagde sig kun sjældent ved den aabne 
Strand, men næsten altid et Stykke inde i Landet ved en sejlbar Aa eller 
i Bunden af en Fjord. Saaledes ligger næsten alle Byerne paa Jyllands 
Østkyst, Ribe ligger halvanden Mil fra Havet, Roskilde og Nakskov inderst 
inde i langstrakte Fjorde. 

Men de ældste af vore Købstæder ligger inde i Landenes Midte. Det 
er Byer som Viborg, Odense, Ringsted og Lund i Skaane, allesammen 
Byer, hvis Oprindelse gaar tilbage til det Mørke, der ligger forud for al 
Historie. De er alle opstaaede omkring hedenske Offersteder, — thi her, 
hvor saa mange Mennesker søgte hen, og hvor Stedets Hellighed lovede 
Fred og Beskyttelse, var de bedste Betingelser til Stede for Omsætning og 



21* 



Digitized by 



Google 



332 LANDE OG FOLK 



Handel. Navnene Viborg (det hellige Bjærg) og Odense (Odins Hellig- 
dom) har endnu bevaret den gamle nordiske Benævnelse for et Tempel (Vi). 
I Viborg var i den hedenske Tid Hovedofferstedet for Nørrejylland, her 
fik senere Landstinget sit Sæde, og her foregik Kongevalg og Hyldinger. 
Her var allerede en betydelig Stad paa Harald Blaatands Tid, da det 
fortælles, at en Islænder, som opholdt sig her for Handelens Skyld, blev 
omvendt til Kristendommen. Odense havde en lignende Betydning for 
Fyn, og den nævnes allerede Aar 987 i udenlandske Breve. Ringsted om- 
tales i den ældre Edda. I denne By, som laa midt i Sjælland og midt i 
det gamle danske Rige, var i Hedenskabets Tid Sjællands Hovedtingsted 
og Offersted. Her holdtes hvert tredje Aar et Hovedblot (Offer) for Øerne, 
hvert niende Aar et Hovedblot for hele Riget. Som et Minde fra den 
Tid, da Sjællands Landsting holdtes her, ligger endnu tre Tingstene fred- 
lyste paa Byens Torv. 

Ligesom der i disse større Landsdele fremstod en Hovedstad, saaledes 
samlede ogsaa hver af de mindre Bygder sig om et Midtpunkt. Nord for 
LimQorden blev Hjørring den betydeligste By; her holdtes Vendelboernes 
Sysselting, og her var senere Stiftets Hovedstad. Harsyssel i Vestjylland 
fik sit Midtpunkt i Holstebro^ der fremstod paa det Sted, hvor den bekvem- 
meste Overgang over Storaaen var, og hvor den gamle Kvægdriftsvej gik; 
her var den naturlige Plads for Harboerne at samles til Ting og Marked. 
Længere Syd paa havde Vestjyderne et Samlingspunkt i den ældgamle By 
Ribe, der allerede var en betydelig Handelsstad, da Ansgar byggede en 
Kirke her ved Aar 860. 

Paa Sjælland fandtes foruden Ringsted ældgamle Byer som Slagelse^ 
hvor der allerede blev præget Mønter paa Knud den Stores Tid (1018— 
1035) ligesom i Ringsted og Odense. Slangerups der er en af Landets aller- 
ældste Byer, er nu kun en Landsby; og en anden gammel Købstad Høge- 
købing^ der skal være Roskildes Stamby og endnu nævnes som Købstad i 
Kong Valdemars Jordebog fra Midten af det 13. Aarhundrede, er nu ganske 
forsvundet. 

Selv om det muligvis ikke er paalideligt, at Kong Roar flyttede Høge- 



Digitized by 



Google 



DE DANSKE KØBSTÆDER 



333 



købing fra sin gamle Plads inde i Landet ned til IsseQordens Bred og 
knyttede sit eget Navn til den nye By, saa er Fortællingen om denne 
Flytning dog symbolsk. Det var den Vej, Bevægelsen gik. Saa snart der 
blot nogenlunde var bleven Fred paa de danske Strømme, voksede Strand'- 




Fig. 140. Johan Rohde: Vinteraften i Ribe. 

købingerne frem; de blev hurtigt mange i Tal, og i Tidens Løb tog de 
ganske Magten fra de gamle Akselkøbinger. 

I Regelen kan deres Navne endnu fortælle os noget om de Forhold, 
som de skylder deres Tilblivelse. Havets Nærhed har præget mange af 
dem, saaledes som Aarhus (Aa-Munding) og Randers (Rand-Aaens Mun- 
ding) eller Kerteminde (Udløbet af Kertinge Fjord). Navnet Vejle betyder 
Vadested, Sæby er Byen ved Havet, og Lemuig en Vig af LimQorden neden 



Digitized by 



Google 



834 LANDE OG FOLK 



for Landsbyen Nørlem^ ligesom Løgstør er Strandbredden uden for Løg- 
sted. Hobro er opstaaet ved Broen over Ho, og Grenaa^ der i gammel Tid 
skrives Grindhøgh, og som fører en Bro i sit Bysegl, er vel afledet af 
Ordet Grind) der ogsaa betyder Bro. Helsingør er Byen paa den stenede 
Strand ved Øresundets »Hals«, — det samme Ord, der findes som Navn 
paa en Flække ved LimQordens Indløb. Skdskør betyder Skælfisk-Ør 
(Muslinge-Strand), og paa en lignende stenet Strand opstod Korsør og det 
i Middelalderen saa stærkt besøgte Fiskerleje Dragør paa Amager. Middel- 
fart er det midterste af de tre Overfartssteder fra Nørrejylland til Fyn, 
Bogense er det bøgeklædte Næs, og den samme Endelse findes i Navnene 
Horsens og Assens. I andre Bynavne er det ikke Stedets Beliggenhed, men 
dets Betydning som Handelsplads, der har været det afgørende: Byen har 
været en Købing, og som saadan har man betegnet den, saaledes som 
Indbyggerne paa Ærø endnu stadig kalder Øens Købstad for Købing, ikke 
Ærøskøbing. Ringkøbing er Købingen paa Rindom Mark, og hele tre Byer 
i Danmark maa nøjes med Navnet Nykøbing og derved endnu, trods 
mange Aarhundreder paa Bagen, stadig betegne sig selv som nys ankomne 
i de gamle Byers Lag. Af de to Købinger paa Falster er nu Nykøbing 
langt den største; men allerede dens Navn fortæller, at Stubbekøbing er 
den ældste. 

Mange Købstæder er voksede frem af en ældre Landsby, hvis Navn 
de da har taget i Arv. Bogense paa Fyn og Rødbg paa Lolland vides at 
have været Landsbyer, før de blev Købstæder. Holbæk siges at være op- 
staaet af to Landsbyer, af hvilke den ene hed Holbæk. I Kong Valdemars 
Jordebog nævnes Sakstorp paa Lolland; men et andet Sted i Jordebogen 
kaldes den samme By for Sakskøbing. Her er altsaa et Vidnesbyrd om, 
at en Bondeby, en Torp, netop paa den Tid, da Jordebogen blev afifattet, 
isr gaaet over til at blive en Købing. 

Saaledes skabte det voksende Handelsliv og navnlig det rige Silde- 
fiskeri allerede i Middelalderen en Krans af Byer omkring paa de danske 
Kyster. Inde i den sikre LimQord blev Aalborg en vigtig Plads med Han- 
delsforbindelser ud over det aabne. Hav. Fjorden selv var stor nok til at 



Digitized by 



Google 



DE DANSKE KØBSTÆDER 335 



give Vækst til Købstæder omkring sine Bredder: Skive, Lemvig, Thisted 
og Nykøbing paa Mors, foruden Fiskepladser som Nibe og Løgstør, der 
ogsaa engang skulde blive Købstæder, og andre som Hovsør og Hals^ der 
aldrig blev det, men maatte ligge under i Konkurrencen med Thisted og Aal- 
borg. Paa Jyllands alleryderste Sandbanke opstod Fiskerbyen Skageny der 
blev Købstad under Kong Erik af Pommern. Fyn og Bornholm omkran- 
sedes af Kystbyer, og Nakskov og Stabbekøbing drev stor Handel paa 
Østersølandene og videre om. Ribe var længe Danmarks aabne Dør ud 
mod Vesteuropa, og paa begge Bredder af Øresund gav det rige Sildefiskeri 
Liv og Vækst til en Række af Byer. Malmø og Køge^ der tidligere laa 
længere inde i Landet, flyttede ud til Kysten; Falsterbo og Skanør i Skaane 
eller Dragør paa Amager blev Mødested for Tusinder af Mennesker, og paa 
Møen skabte Fiskeriet en nu forsvunden Købstad Borre. 

Det er saaledes Naturforholdene, som skaber de ældste Byer. Hvor 
Betingelserne har været til Stede for livligt Samkvem til Lands eller Vands, 
opstod af sig selv en Købstad, og uden saadanne naturlige Betingelser 
vilde ingen By i Længden kunne vinde frem. Men snart kom dog den 
Tid, da Mennesket begyndte at blive Naturen jævnbyrdig under sin aldrig 
hvilende Kamp for helt at gøre sig den underdanig, og da mærkedes ogsaa 
Menneskenes Indgriben i Købstædernes Skæbne. I Regelen har deres 
Virksomhed fremmet Købstædernes Betydning og øget deres Tal, kun i 
enkelte Tilfælde eller i forbigaaende Perioder har den hæmmet dem. 

Dette gælder begge de to store Organisationer: Kirken og Staten. 

Paa en Maade har jo Kirkens Indflydelse paa Købstædernes Udvikling 
allerede givet sig til Kende i den hedenske Tid, idet de allerældste Byer 
er opstaaet omkring de store hedenske Templer og Offerlunde. Men den 
hedenske Kirkes Magt var dog altid svag, og Befolkningen var endnu i 
Oldtiden saa spredt, at der ikke var Betingelser til Stede for mange eller 
store samlede Bebyggelser. Dette blev anderledes, da Kristendommen var 
bleven Landets Religion. Nu mødte Kirken frem med ganske anderledes 
stærke Magtmidler, end den havde haft i den hedenske Tid: store Rig- 
domme, et talrigt Personale, stærk Magt over Sjælene og en mægtig Støtte 



Digitized by 



Google 



336 



LANDE OG FOLK 



i hele sin internationale Organisation. Denne Stormagt greb nu ind ogsaa 
i de smaa danske Købstæders Liv, dels ved at forøge de ældre Byers Be- 
tydning, dels ved selvstændig at fremkalde nye. 

For de Byer, som fik et talrigt Præsteskab med Kirker og Klostre og 
gejsUige Stiftelser, betød dette ikke blot en Tilvækst i Folketal, i Rigdom, 
i Beskæftigelse for mange Hænder og i Udsigt til øget Omsætning, men 
det betød tillige et helt nyt aandeligt Livy som de gamle Bondebyer og 

Fiskepladser ikke havde kendt til. Hele 

.^ ' ^— - ._- :^^ ^^ ^ Tidens Lærdom og dens mangelfulde Vi- 

^3^"^ 3 2^£^^^S denskabelighed. Skoler, Bøger og aande- 

lige Interesser førte Kirken med sig ind i 
Købstæderne og bidrog derved til, at det 
hele Levesæt i Byerne mere end tidligere 
blev forskelligt fra Landbefolkningens. De 
Byer, som blev Stiftshovedstæder, mærke- 
de Forandringen stærkest; men den spo- 
redes i nogen Grad i næsten alle. 

Hvad betød det f. Eks. ikke for en 
By som Viborg^ at den nu blev Bispesæde 
med Domkirke og Domkapitel, 12 Sogne- 
kirker foruden nogle Kapeller, 3 Klostre, 
et Helligaandshus, et Set. Mikkels Hospi- 
tal, en Set. Jørgensgaard, 5 hellige Kilder, mange gejstlige Gilder og sin egen 
Helgen I Ribej der allerede paa Ansgars Tid havde faaet sin egen Kirke, 
formodentlig en Bygning af Træ, fik nu denne ombyttet med den endna 
staaende mægtige Domkirke, opført af Tufsten fra Rhinegnene, og snart 
talte Byen en halv Snes Kirker og 4 Klostre. Aarhus fik en lignende gejst- 
lig Befolkning, og Odense blev ikke blot Fyns Bispesæde, men ved en en- 
kelt historisk Begivenhed tillige et Midtpunkt for hele Landets kirkelige 
Liv. Aar 1086 blev Kong Knud den Hellige dræbt foran Alteret i Set. Albani 
Kirke i Odense. Hans Lig blev bisat i den nye Stenkirke, der fik Navn 
af Sci. Knuds, og Paven erklærede ham for Helgen. Hans Helgenry gav 




Fig. 141. Kfdlundborg Kirke. 



Digitized by 



Google 



DE DANSKE KØBSTÆDER 337 



Anledning til mange Valfarter til Odense; der stiftedes et Set Knuds Kloster 
og et Sci. Knuds GildCy og Tilstrømningen af de mange fremmede blev en 
stor Indtægtskilde for Byen og Oprindelsen til det store Set. Knuds Marked. 
Med god Grund fører Odense By Knud den Helliges Billede i sit Segl. 

Ogsaa Sjælland fik sin egen Helgen« da Hertug Knud Lavard blev 
dræbt 1131 og senere kanoniseret af Paven. Han blev begravet i Ringsted 
Kirke, og Helgenen Knud Hertug fik snart en lignende Betydning for 
Ringsted, som Knud Konge havde for Odense. Ogsaa her bragte Valfarter 
til Helgenens Grav Byen stor Fordel, og da Knud Lavards Søn Valdemar 
I blev Konge i Danmark, valgte han og hans Efterfølgere indtil Erik Men- 
ved Ringsted Kirke til deres Begravelsesplads, hvor de kunde hvile i Nær- 
heden af deres hellige Stamfader. 

Det blev dog ikke Ringsted, men Roskilde, der blev Sjællands Stifts 
Hovedstad. Her havde allerede Harald Blaatand (f 985) opført den første 
Trækirke, Trefoldighedskirken, i hvilken han selv blev jordet, »den første 
Konge, der blev begravet i indviet Jorde, siger Knytlinge Saga. Under 
Svend Estridsen (1047 — 1076) paabegyndtes Opførelsen af en Domkirke af 
Sten, og foruden den fik Roskilde 12 Kirker og 5 anselige Klostre. Snart 
var der næppe en af de ældre Byer i Danmark, som ikke rummede et 
eller flere Klostre inden for sine Planker og Grave. 

Men ogsaa helt nye Byer opstod omkring de gejstlige Stiftelser. Midt 
i Sjælland grundlagde den mægtige Høvding Asger Ryg og hans Brødre 
Klosteret i Sorø. Det blev yderligere støttet og fremhjulpet af hans Søn 
Biskop Absalon, der opførte den endnu staaende Klosterkirke, og omkring 
denne rige Stiftelse fremstod da Købstaden Sorø. I Sydsjælland voksede 
Landsbyen Store Næstved op til en Købstad, da et Kloster, det senere Her- 
lufsholm, var bleven anlagt her. Paa Lolland har Byen Nysted en lignende 
Oprindelse, og Øens Hovedstad Maribo skylder baade sin Tilblivelse og 
sit Navn til det rige og fornemme Brigittinerkloster, som blev grundlagt 
her under Kong Erik af Pommern. Paa samme Maade og paa samme 
Tid opstod Mariager i Jylland, og lidt senere grundedes Klosteret Mariested 
i Vendsyssel, hvorved den lille Kystflække Sæby blev sat i Stand til at 



Digitized by 



Google 



338 



LANDE OG FOLK 



opnaa Købstadret. For Byen Nykøbing paa Mors havde Anlæget af Klo- 
steret Dueholm en lignende Betydning. 

Men samtidig var ogsaa Statsmagten bleven stærk nok til, at den kunde 
sætte sit Præg paa Landet. Allerede fra Oldtiden af havde det offentlige 
Liv haft nogen Indflydelse paa Købstædernes Udvikling: Kongevalg og Hyl- 
dinger, Landsting og Sysselting havde givet deres Bidrag til de ældste By- 
ers Vækst. Da senere Danehoffer holdtes for hele Riget, blev disse Sam- 




Fig. 142. Parti af Vordingborg Slots Ruiner. 

menkomster af Landets Stormænd til ikke ringe Gavn for Byer som Vor- 
dingborg og Nyborg. Men endnu mere betød det, at Kongerne efterhaan- 
den foretrak bestemte Byer, hvor de paa deres Rejser omkring i Landet 
tog Bopæl for kortere eller længere Tid. Roskilde var Kongernes Hoved- 
sæde i den ældre Middelalder. Valdemarerne opholdt sig hyppigt i Vor- 
dingborg^ hvor derfor Rigsforsamlinger og Danehoffer holdtes, og hvorfra 
Togterne mod Venden udgik. Saa meget betød dette for den lille By, at 
da Slottet i Middelalderens Slutning ikke længer var Kongebolig, gik ogsaa 
Byen tilbage. I Næstved opholdt Kongerne sig ofte, ligeledes i Skelskør, 



Digitized by 



Google 



DE DANSKE KØBSTÆDER 339 



hvor dog ingen Konge skal have været siden Erik Men veds Tid. Paa Fyn 
nød Odense og Ngborg godt af Kongernes hyppige Besøg, og i Jylland 
gælder det samme for Kolding og Ribe. Men ellers blev fra Erik af Pom- 
Daerns Tid Københavns Slot Kongernes sædvanlige Opholdssted og Rege- 
ringens Sæde. 

Men af større Betydning for Købstædernes Udvikling end disse Møder 
og enkelte Kongebesøg blev dog de varige Anlæg, som Regeringen skabte. 
Ligesom Gejstligheden byggede Kirker og Klostre, anlagde Kongen Fæst- 
ninger og Borge, og for Byerne fik disse ganske den samme Betydning: 
de fremhjalp ældre Anlæg og de skabte andre af ny. 

Først i Læ af en befæstet Borg kunde Strandkøbingerne ret vokse sig 
frem, og de mange danske Købstadnavne, som ender paa -borg, vidner 
noksom om, hvor stor Betydning saadanne Anlæg har haft. Mange af dem 
er meget gamle. Vardehus er vistnok ældre end Varde, og Aalborgs Navn 
tyder paa, at Byen er opstaaet omkring en gammel Borg. Ved Vejle laa i 
Middelalderen to Befæstninger, Borgvold og Rosborg, og uden deres Be- 
skyttelse havde Vadestedet vel næppe kunnet afføde den fremvoksende By. 
Grænsebyen Kolding dækkedes af den gamle Befæstning Skindelborg, der 
senere afløstes af Koldinghus, ligesom Riberhus dækkede den store Han- 
delsplads ved den anden Ende af Grænseskellet mellem Nørre- og Sønder- 
jylland. 

Paa Sjællands nordligste Pynt laa i Middelalderen en nu forsvunden 
Købstad Søborg omkring et stærkt befæstet Slot af samme Navn. Denne 
Fæstning var meget gammel, selv om den Indskrift ikke skal tages bog- 
staveligt, der siges at have staaet over Borgens Port : at Alexander og Ari- 
stoteles levede, dengang Søborg Slot blev bygget. I Roskilde skal Harald 
Blaatand have bygget en Kongsgaard, og da den var forsvundet, anlagdes 
ved Aar 1100 Borgen Haraldsborg uden for Byen, paa hvilken Kongerne 
derefter ofte boede. Helsingør er kommen frem i Ly af de vekslende Be- 
festninger ved Øresundets Indløb: Flynderborg, senere Krogen eller Øre- 
krog, til sidst Kronborg. Kallundborg er opstaaet omkring det Slot, som 
Biskop Absalons Tvillingbroder Esbern Snare anlagde her ca. 1170. Vor- 



Digitized by 



Google 



340 



LANDE OG FOLK 



dingborg var et gammelt Overfartssted fra Sjælland til Falster, men fik 
først større Betydning, da Kong Valdemar I (1157—1182) her havde bygget 
en mægtig Borg. Paa Fyn opstod Nyborg og paa Falster Nykøbing lige- 
ledes omkring befæstede Slotte fra Valdemarernes Tid, og det samme gæl- 
der Stege paa Møn. Dette Navn er det samme som det svenske Borgnavn 
Ståke; det afledes af det oldnordiske Ord Stik, en Pæl, der nedrammes i 
Vandet. — Endnu langt op i den nyere Tid kunde et kongeligt Slot kalde 




Fig. 143. Riberhus paa Frederik ITs Tid. 



en Købstad til Live. Skanderborg Slot er ganske vist gammelt, men Køb- 
staden, som bærer dets Navn, fik først sine Privilegier under Frederik II 
1583. Og Hillerød, der opstod omkring Slottet Frederiksborg, blev først 
Købstad ved Tiden omkring 1660. 

Men den navnkundigste af de danske Stæder, hvis Oprindelse kan 
føres tilbage til Anlæget af et befæstet Slot, er dog Landets Hovedstad 
København. Paa dens Grund laa fra gammel Tid en Landsby Havn, der 
første Gang nævnes ved Aar 1043, og paa Stranden neden for den var 
Markedsplads og Anlægssted for Fiskere og Købmænd. Men for at der af 
disse to Bestanddele kunde fremgaa en betydelig By, maatte endnu en 



Digitized by 



Google 



DE DANSKE KØBSTÆDER 341 

tredje komme til: Befæstningen, der gav det voksende Handelsliv Sikker- 
hed og Beskyttelse. 

Saa anlagde Absalon, . Sjællands Biskop, ved Åar 1157 sin befæstede 
Borg i Havn paa en Holm tæt uden for Kysten; og mange Aar var ikke 
gaaet, før en blomstrende Købing stod bag Borgen inde paa Sjællands 
Kyst, og Landsbyen Havn var forvandlet til Købstaden Køpmannahaun. 

Saa mange Købstæder opstod omkring de faste Borge eller nød Be- 
skyttelse under dem, at Borgere efterhaanden blev den almindelige Benæv- 
nelse for de Folk, der boede i Byerne. Forhen kaldtes de endnu under- 
tiden Bønder, senere Bymænd. 

IL MIDDELALDERENS KØBSTÆDER. 

Paa Valdemaremes Tid, omkring Aar 1200, fandtes allerede de fleste 
af vore nuværende Købstæder. De havde faaet deres Omraade udskilt fra 
det omgivende Land og skulde ikke længer svare under det almindelige 
Herredsting. De havde deres eget Tingsted inde i Byen, deres egen Øv- 
righed og deres egen Byrets der gjaldt, saa langt Købstadens Jord naaede. 
Ude hvor Landevejen førte ind over Byens Grænseskel, stod Fredskorset 
oprejst som Tegn paa, at her begyndte den særlige Ret og den særlige 
Beskyttelse. 

Thi Lovene var strengere og Bøderne højere inde i Byen end ude paa 
Landet. Handel og Omsætning kunde ikke trives, hvor Ufred herskede, og 
Voldsomheder kunde befrygtes. Derfor lystes Fred over Torvet, saa længe 
Markedet holdtes, og denne Torvefred blev senere til den almindelige Byfredj 
som der var streng Straf for at bryde. Efterhaanden samledes de Bestem- 
melser, der gjaldt for de enkelte Byer, til særlige Stadsretter, Den ældste 
Stadsret, vi kender fra det gamle danske Landomraade, er Byen Slesvigs 
fra omtrent Aar 1201; senere fulgte Roskilde efter, saa Ribe med den for 
sin Strenghed særlig bekendte »Riberet c og efterhaanden de andre større 
Byer. 

Retsbeskyttelsen var dog trods alle Bestræbelser stadig mangelfuld i 



Digitized by 



Google 



342 LANDE OG FOLK 



Middelalderen, og ved frivillige Sammenslutninger søgte Borgerne at bøde 
derpaa. Saaledes opstod de talrige Gilder, som kan spores her i Landet 
fra Svend Estridsens Tid. Det var halvt gejstlige Fostbroderskaber, hvis 
Medlemmer edelig havde forpligtet sig til at forsvare og beskytte hver- 
andre. Blev en Gildebroder dræbt, skulde de andre hævne hans Død, og 
hvor alvorligt dette blev taget, ses f. Eks. deraf, at Gildebrødrene i Slesvig 
dræbte Kong Niels til Hævn for Knud Lavard, der havde været Medlem 
af Gildet. Hvis omvendt en Gildebroder selv gjorde sig skyldig i Mand- 
drab, skulde de andre hjælpe ham til at flygte eller sammenskyde Penge 
til at udrede Mandeboden. Alle Gilder var indviede til en Helgen, under 
hvis Beskyttelse de stillede sig, og hvem de ved deres Sammenkomster 
viste særlig Ære. I Odense stiftedes et Set. Knuds Gilde allerede faa Aar 
efter Kongens Drab, og det blev snart saå anset, at ingen kunde blive 
Købmand i Odense uden at være Medlem af det. Selskabelige Sammen- 
komster spillede en stor Rolle ved Gildevæsenet, og under denne Form 
lever adskillige af disse middelalderlige Sammenslutninger endnu, saaledes 
det gamle »Guds Legems Lav« eller »Papegøjegildet« i Aalborg. 

Købstadens ældste Ret er Retten til at holde Torv, og fra første Færd 
var saaledes Byernes Næringsliv knjrttet til Handelen. Ved at forskaflRe 
sig kongelige Privilegier og ved en uafladelig Kamp mod »Landprang« c^ 
»ulovlige Havne« forsøgte Købstæderne at afskaffe al anden Omsætning 
end den, der foregik paa Købstadens Torv. Kongerne støttede villigt disse 
Bestræbelser, thi de havde gode Indtægter af Købstæderne; men Klagerne 
over Landprang forstummede dog aldrig. »Ingen have Havn uden ved 
Købstæderne, som de af Arild haver været«, hedder det under Dronning 
Margrete. Hendes Efterfølger Erik af Pommern fastslaar, at Byerne har 
Eneret til al Handel; men Kristian I maa atter til at indskærpe, at »Bøn- 
der skal bjærge sig af Ager og Eng, og Købmænd af Købmandsskab«. 
Siden forsøgte man i stor Udstrækning at anvende Læbælter uden om 
Købstæderne. Under Kong Hans fik saaledes Viborg et Læbælte af fire 
Mils Omkreds. Lige meget hjalp det. 

Ogsaa Haandværkerne søgte man at tvinge inden for Bygrænsen. Her 



Digitized by 



Google 



DE DANSKE KØBSTÆDER 



343 




Fig. 144. Første Side af Kristoffer af Baierns Stadsret for København 1443. 

boede i Regelen hvert Haandværk samlet for sig, saaledes som mange Ga- 
denavne i København endnu minder om: Skoboderne, Saltboderne, Skin- 
dergade, Kødmangergade, Vognmandsgade. Haandværkerne blev dog aldrig 



Digitized by 



Google 



344 



LANDE OG FOLK 



saa ansete som de »fornemme Borgere«, Købmændene, af hvis Kreds de 
styrende i Byen altid udgik. Endnu saa sent som Aar 1800 var det noget 
af en social Begivenhed, da den første Haandværker, en Smed, valgtes ind 

i Københavns kommunale Raad. 

Af indgribende Betydning for 
det danske Købtadsliv blev det nære 
Naboskab med de store tyske Han- 
delsstæder. Naboskabet bragte baa- 
de godt og ondt. Tyskerne var de 
danskes Læremestre; fra Lybæk og 
de andre Hansestæder kom Fore- 
tagsomhed og Kapital til Danmark, 
og mange Tyskere indvandrede til 
de danske Byer. Minder om dem kan 
endnu træffes rundt om i vore Pro- 
vinsbyer, saaledes i Randers med 
de gamle tyske Gadenavne Kehre- 
weder, Trangstræde, der før hed 
Travenstræde, og den nu forsvundne 
Peberslip, der stammer fra »Peber- 
svendenesc Tid. Men vore Køb- 
stæder var endnu for smaa og Bor- 
gerskabet for fattigt til at kunne 
holde Konkurrencen ud, og det 
endte let med, at de fremmede 
helt tog Magten og Fordelen. I Næstved betød de hanseatiåke Købmænd 
saa meget, at deres Fordrivelse svækkede Byen føleligt, og Ribe maatte allerede 
i Middelalderens Slutning træde i Skygge for de tyske Handelsbyer. Men var 
det et tvivlsomt Gode at have Hansestæderne som Venner, blev Ulykken des 
mere aabenbar, naar de kom som Fjender. Talrige Fejder er bleven udkæm- 
pede med dem, og mange danske Byer har de plyndret og brændt. 1368 ind- 
tog de selve København og ødelagde baade Slottet og Byen i Bund og Grund. 




Fig 145. Mølletaarnet i Stege. 



Digitized by 



Google 



DE DANSKE KØBSTÆDER 345 



Det sidste store Opgør med Hansestæderne fandt Sted i Grevens Fejde 
(1534 — 1536), og Sammenstødet blev denne Gang saa voldsomt og øde- 
læggende^ fordi det var tilsat med Klassekampe og Borgerkrig. Næsten 
ingen Købstad gik nskadt ud af Landets Hærgning. I Jylland var det sær- 
lig Byerne i det nordlige og vestlige, som det gik ud over. Varde led 
meget, og Aalborg blev stormet og udplyndret. Alle de fynske Byer blev 
plyndrede eller brændte. Paa Sjælland blev Søborg Slot og By ødelagte^ 
og ingen af dem rejste sig igen. Haraldsborg ved Roskilde forsvandt ved 
samme Lejlighed, og Borgerne i Stege paa Møen nedbrød selv deres Fæst- 
ning Stegeborg. København blev tvungen til Overgivelse efter en haard og 
langvarig Belejring og forvandt først senere det Knæk, den ved denne 
Lejlighed havde faaet. Alle Købstæder var mere eller mindre udsugede 
af Krigsfolkene, og endnu længe efter, at Fejden var endt, vedblev de at 
tynges af svære Indkvarteringer. 

Men Grevefejdens Ulykker var ikke ene om at svække Købstædernes 
Betydning ved Overgangen til den nyere Tid. Kirkereformationen virkede 
i samme Retning. Ligesom den katolske Kirkes mægtige Gejstlighed og 
store Stiftelser i sin Tid havde gavnet Byerne, saaledes kom det nu til 
særlig at gaa ud over dem, da Kirkens Magt blev brudt. Byer som Ribe og 
Roskilde kunde ikke taale det store Tab, da den talrige Gejstlighed for- 
svandt, og alle Klostrene og mange Kirker blev nedlagte. Med Reforma- 
tionen var deres Storhedstid uigenkaldelig forbi. For Ringsted^ Næst- 
vedy Mariager betød Klostrenes Nedlæggelse Tabet af deres vigtigste Støtte. 
Viborg og Odense mistede deres stærkt gejstlige Præg, om de end paa for- 
skellig Vis vedblev at indtage en fremragende Stilling hver i sin Landsdel. 
Hjørring og Aakirkebgy der i Middelalderen havde været Sæde for deres Lands- 
deles kirkelige Styrelse, maatte nu se deres Betydning overflyttet til Aalborg 
og Rønne. I næsten alle Købstæder blev ældre Kirker nedlagte: I Viborg for- 
svandt 12 paa een Gang under Frederik I, og lige saa mange nedlagdes i 
Roskilde. Disse sidste henstod som øde, indtil Kristian IV lod de Fraad- 
sten, hvoraf de var byggede, male til Cement til Brug ved Opførelsen af 
sit nye Tøjhus i København. 

Unde OK Folk. I. 22 



Digitized by 



Google 



346 LANDE OG FOLK 



III. KØBSTÆDERNES BLOMSTRINGSTID. 

Men trods Borgerkrigen og Kirkeforandringen blev det følgende Aar- 
hundrede dog alt i alt en stor Opgangstid for Købstæderne. De bavde i 
Middelalderens Slutning faaet saa kraftig en Vækst^ at forbigaaende Uvejr 
ikke kunde knække dem. I Tidsrummet mellem Grevens Fejde og Krigen 
med Sverrig 1657—60 naaede vore Købstæder den mest blomstrende Tid, de 
endnu bavde kendt. 

Indvandringen af fremmede vedblev, men deres Herredømme var bmdt 
efter Grevefejden, og de kom ikke længer som Udsugere og Herrer, men 
som det friske Blod, der bragte forøget Liv i Danmarks Handel. Det var 
særlig Tyskere og Nederlændere, som søgte hertil, delvis trængte fra deres 
Hjemstavn af Religionskrigenes Ødelæggelser. I Hebingør, København og 
den af Kristian IV grundlagte nye By Kristianshavn var de saa talrige, at 
de bavde deres egne tyske Kirker. Ogsaa i Køge og Ncestved dannedes 
tyske Menigheder. Driftige Købmænd virkede i dette Tidsrum i nsasten 
alle Byer: Jørgen Kock i Malmø, Oluf Bager i Odenscy Jens Bang i Aal- 
borg^ Henrik Rosenvinge og Sander Lejl i Helsingør, Mikkel Vibe, Johan 
Braem, Hans Nansen og Henrik Muller i København, Handelsselskaber 
stiftedes, og danske Handelsskibe viste sig paa alle Have. 

Paa Fyn hævdede Odense sig stadig som den vigtigste By. Sejlad- 
sen gik op ad Odense Aa, men da denne ved Aar 1600 begyndte at 
sande til, brugte de Odense Købmænd Kerteminde som Udskibningssted og 
bragte derved ogsaa denne lille By i Flor. Paa Lolland havde Nakskov en 
udstrakt Handel paa Tyskland, Norge og Vesterlandene; og Nykøbing paa 
Falster fik sin Glansperiode, da Frederik IFs Enke, Dronning Sofie, boede 
paa Slottet i en lang Aarrække og iøvrigt ophjalp Byen, som i denne Pe- 
riode tog Luven fra Stubbekøbing, der tidligere havde været Falsters vig- 
tigste By. I Jylland blev Aarhus og Horsens vigtige Søstæder, og Rcmders 
kom i saadant Ry for sine driftige Købmænd og mange rede Penge, at 
Byen kaldtes »det liden Kiel«. Allerede i Slutningen af Middelalderen 
havde Paaskesønnerne, tre Brødre i Randers, »forbygget alle Borge«, o: 



Digitized by 



Google 



DE DANSKE KØBSTÆDER 



347 



bygget Huse i Byen større end Adelsgaarde ; og det er en Efterklang af 
den Tids Storbed, naar det endnu en halv Snes Aar efter Svenskekrigen 
hedder poetisk om Randers: »Du fede Laksestad, herømte RigdomskisteU 
Den betydeligste af de jydske Byer var dog Aalborg, der laa godt for Silde- 
6skeriet og drev stor udenlandsk Handel. En gammel Indtægtskilde for 
Jylland, nemlig Stndefedning og Studehandel, udvikledes stærkt i det 16. og 




Fig. 146. Louis Jensen: Sønderbro i Randers. 

17. Aarhundrede og bragte Penge til de Byer, som laa ved de store Kvæg- 
driftsveje. Særlig gavnede den Ribe og Kolding, hvor Øksentolden skulde 
betales; men ogsaa en Smaastad som Ringkøbing, der efter Reformationen 
fik Tilladelse til Udførsel af Stude, og som dengang havde bedre Forbin- 
delse med Havet end senere hen, opnaaede herigennem en forholdsvis 
blomstrende Stilling. 

En stedse voksende Indtægtsside for Riget var ogsaa den Told, der 
siden Erik af Pommerns Tid maatte erlægges af alle Skibe, som sejlede 
gennem de danske Sunde. Betydeligst var denne Indtægt i det stærkest 

22* 



Digitized by 



Google 



348 LANDE OG FOLK 



befærdede Øresund, og Opkrævningen af Øresundstolden gav Hebingør et 
overordentligt Opsving. I Begyndelsen var al Sejlads gennem Store- og 
Lillebælt forbudt; men senere oprettedes en Toldstation i Nyborg, hvor 
Strømtolden kunde erlægges, og til sid^t kom en lignende i Fredericia. 

Kongemagten havde hjulpet Købstæderne frem, men til Gengæld be- 
gyndte den at gribe mere ind i deres Styrelse end forhen. Allerede kort 
efter Grevefejden havde Kongerne begyndt at indsætte Borgmestre og By- 
fogder, som tidligere var bleven valgte af Byerne selv. Medens Velstanden 
steg, gik Selvstyret tilbage. 

Og snart var Byernes gode Tid forbi. Kristian IV*s Politik havde alle- 
rede to Gange kaldt fjendtlige Hære op i Jylland, og Wallensteins og Tor- 
stensons Hærgninger blev som et Forvarsel om de svære Tider, der skulde 
komme. Medens Regeringens Politik førte Danmark til Undergangens 
Rand, blev Landets samlede Rigdom spredt for alle Vinde, og den sidste 
Rest af borgerligt Selvstyre forsvandt. 



IV. NEDGANG OG FORFALD. 

Efter de gode Tider kom Faldet pludseligt og dybt ved den ulykkelige 
Krig med Sverrig 1657—60. En Hjemsøgelse som denne havde ikke ramt 
Danmark siden Middelalderens uroligste Tider, — selv Grevens Fejde, der 
ellers minder saa meget om Svenskekrigen, kan ikke sidestilles med denne 
i Henseende til Ulykkernes Omfang og Varighed. Fra først til sidst fiør- 
tes denne Krig inden for Landets egne Grænser, og tre forskellige Hære — 
den danske, den svenske og de allierede Brandenburgere og Polakker — 
skulde i disse Aar leve paa Danmarks Bekostning. Da endelig E[rigen var 
forbi, var Landet udpint til den sidste Skilling; alle Virksomheder var ude 
af Drift, al Handel standset, Byernes Næringsliv lammet for lange Tiden 
Det varede 100 Aar, inden den Tilbagegang, som Krigen havde foraar- 
saget, blot nogenlunde blev oprettet igen, og paa Købstædernes Skatte- 
mandtaller kan det ligefrem maales, hvor stærk og hvor langvarig Tilbage- 
gangen har været. Gennemgaaende formindskedes de skatteydendejBor- 



Digitized by 



Google 



DE DANSKE KØBSTÆDER 



349 



S":^ * 



geres Tal med en Tredjedel, og paa mange Steder gik det endnu værre. 
Odense havde før Krigen c. 5000 Indbyggere, efter Krigen c. 3800, og først 
i 1760 naaede Byen igen sit gamle Indbyggertal. I Tiden fra 1642 til 1735 
er AntaUet af Skatteydere i Helsingør gaaet ned fra 877 til 427, i Næstved fra 
395 Ul 170, i Vordingborg fra 212 til 108, i Ribe fra 591 til 278, gennem- 
snitlig altsaa til under det halve. Ingen Del af Landet gik fri for Ind- 
kvartering, Udplyndring og Brandskatning, og da Freden endelig var slut- 
tet, var en Tredjedel af det gamle 
danske Landomraade givet i 
Fjendernes Haand. 

Nogle Eksempler skal næv- 
nes paa de uhyre Summer, 
som Byerne havde maattet ud- 
^c> og paa de Ødelæggelser, 
som de havde været Genstand 
for. 

Aalborgs Udgifter til Krigs- 
folkene opgøres efter Fredslut- 
ningen til 166,500 Rdlr., foruden 
hvad de private havde maattet 
give de indkvarterede Soldater 
>inden Døre«. Alle Spaniefarere 

og andre store Skiberum var borte og kun nogle faa og smaa Skuder til- 
bage. Før 1657 uddreves fra Byen aarlig 6000 Øksne, efter 1660 næppe 
300. I Vejle var allerede under Wallensteins Indfald omtrent 200 Huse 
bleven ødelagte; efter Svenskekrigen var i det hele kun 29 Bygninger be- 
boede, de øvrige var brændte eller ødelagte og deres Beboere bortflygtede 
eller omkomne. Endnu i 1793 havde Byen ikke naaet den Størrelse igen, 
som den havde paa Wallensteins Tid, idet der da kun fandtes i alt 169 
Gaarde og Huse i Byen. Paa Fyn var Assens bleven udplyndret saa fuld- 
stændigt af Svenskerne, at Indbyggerne endogsaa blev tvungne til at af- 
bre sig de Klæder, de havde paa Kroppen ; og Byens egne Heste og Vogne 




Fig. 147. 



Middelalderligt Hus i Næstved. 
(Raadhuset.) 



Digitized by 



Google 



360 



LANDE OG FOLK 



maatte derefter bortkøre det plyndrede Gods. I Svendborg var af 138 Gaarde 
over 70 helt afbrudte, medens mange var øde og ødelagte, og Byen havde 
til Svenskerne maattet betale 88,177 Rdlr. I Faaborg var der kun 6 eller 
6 Borgere tilbage, som efter Krigen knnde sættes i Skat. I Kerteminde var 
131 Gaarde ødelagte eller helt afbrændte. — Paa Lolland var Nakskov 
aldeles ødelagt, da den efter en haard Belejring og 11 Ugers Bombarde- 
ment maatte overgive sig til de Svenske. Borgerne forlod Byen, og i flere 

Aar derefter stod den næsten øde. 

Korsør havde betalt i Pengeskatter og 
vedUdplyndring81,025 Rdlr., Ifæstved 72,843 
Rdlr., Roskilde 108,796 Rdlr. I Vordingborg 
var over 60 Gaarde og Boliger ganske ned- 
brudte, i Kallundborg 22 nedbrudte og 53 
øde, — saaledes lyder de officielle Indbe- 
retninger fra den ene By efter den anden. 
Landets Genrejsning efter Krigen fore- 
gik overordentlig langsomt; eller rettere: 
Tilbagegangen fortsattes endnu længe efter 
Freden. Endnu i 1717 fandtes i Helsingør 
ikke mindre end 226 forfaldne Huse og 
øde Gaarde. Viborg^ som i 1672 havde haft 
2704 Indbyggere, havde i 1769 kun 1990. 
I mer end 100 Aar laa Virkningerne af denne Krig som et knugende 
Tryk over de danske Købstæder. Fattigdom var til Huse overalt, den sid- 
ste Rest af Selvstyre var forsvundet under det uindskrænkede Enevælde^ 
som indførtes i Staten efter 1660, og al Forbindelse med den store Verden 
var afbrudt. Nu blev der snævert og trangt bag Accisebommene. Al Stands- 
følelse og alt ægte Borgersind veg fra Købstæderne og gav Plads for en 
slavisk Underkastelse under Magten og en krybende Ærefrygt for de for- 
nemme. Alle Horisonter lukkedes, Spidsborgerligheden bredte sig, og den 
Smule Foretagsomhed, der kunde tænke paa at vove sig frem i Provins- 
byerne, blev kvalt af Regeringen, der nu udelukkende samlede sin Inter- 




Fig. 148. Middelalderligt Has i 
Kallundborg. 



Digitized by 



Google 



DE DANSKE KØBSTÆDER 351 



esse om København. Den kongelige Residensstad blev privilegeret paa det 
øvrige Lands Bekostning. Her byggedes Slotte, her anlagdes Fabrikker og 
stiftedes Handelskompagnier, her underholdtes en talrig Garnison, og her 
bortødsledes utrolige Summer til det pragtfulde Hof. Men Hovedstaden 
voksede da ogsaa med forbavsende Fart. Under Belejringen 1658 — 1660 
havde den kun 25 — 30,000 Indbyggere; en Menneskealder senere talte den 
60,000. Men hvilket Spring herfra og ned til Provinsbyerne. Efter Folke- 
tællingen 1672 havde de to største af dem, Aalborg og Helsingør^ lidt over 
4000 Indbyggere, de næste i Rækken, Odense og Aarhus^ 3 — 4000. Af de 
øvrige havde kun 17 over 1000 Indbyggere, 12 havde under 500! Træffende 
er det bleven sagt om vore Provinskøbstæder i det 18. Aarhundrede, at 
de ikke var andet end teglhængte Landsbyer med Ret til at brænde Brænde- 
vin. 

Endda var det knap nok, de kunde kaldes teglhængte. Straatagene 
vedblev at brede sig i Købstæderne langt op i det 19. Aarhundrede, trods den 
uafladelige Kamp, som Regeringen havde ført imod dem lige siden Kong 
Hansis Dage. Endnu i 1811 hedder det om Storehedinge: »De fleste Huse 
ere straatækte og ligne udentil Bønderhuse; man ved en Tid ikke ret, om 
man er i en Landsby eller i en Købstadc. Derfor hærgede ogsaa Ildebrande 
den ene Købstad efter den anden og lagde dem halvt eller helt i Aske. I 
Regelen traadte Regeringen til med Skattelettelser og direkte Hjælp, naar en 
saadan Ulykke var overgaaet en By; men det kunde ogsaa hænde, som i 
Kerteminde 1560, at den afslog en saadan Ansøgning fra de brandlidte Bor- 
gere med den Motivering, at de ikke havde efterkommet den kongelige Be- 
faling om at afbryde deres Straatage. I Hobro brændte 1690 Halvdelen 
af Byen, »alt hvad der var oven for Kirketrappent. Slangerup brændte 
1724. I Skive brændte 1725 »al den Del, som var tilbage og ikke afbrændte 
1715«. 1726 brændte over Halvdelen af Viborg med Domkirken, Sorte- 
brødrekirken, Bispegaarden og Raadhuset, og i 1728 ødelagde en tre Dages 
Ildebrand Halvdelen af København^ hvorved 3700 Familier blev husvilde* 
I alt brændte her 16—1700 Huse med 5 Kirker, Raadhuset, Universitetet og 
mange andre offentlige Bygninger. — Faaborg var saa stærkt hjemsøgt af 



Digitized by 



Google 



352 LANDE OG FOLK 



Ildebrande, at Magistraten i 1750 fandt sig foranlediget til at forbyde 
Tobaksrygning paa Gaderne samt i Baghuse og paa Lofter. Disse ødelæg- 
gende Brande har i de fleste af vore Byer helt udslettet det gammeldags 
Præg og tilintetgjort mange interessante Fortidsminder. Det er hovedsa- 
gelig gennem Ildebrande, at f. Eks. en gammel By som Roskilde har mistet 
ethvert Præg af fordums Storhed. 

Ulykker af mere lokal Natur hærgede andre Byer. Stormfloder an- 
rettede Skade i Byerne ved Jyllands Vestkyst, ved LimQorden og paa Lol- 




Fig. 149. Ruiner af Ringmuren fra det ældste Vordingborg Slot. 

land; og Skagens Marker blev overløbne af Flyvesand, der til sidst tog 
saaledes Overhaand, at endogsaa Byens Kirke føg til i 1775. 

Men fuldstændig ødelæggende for Købstæderne blev det, da deres 
Havne og Udskibningssteder begyndte at sande til. En stor Mængde af 
vore Kystbyer ligger jo ved Udløbet af en Aa, og denne Åas Munding 
dannede oprindelig Byens Havn. Men i det 17. og 18. Aarhundrede høres 
rundt om fra, at nu er Aaen groet efter eller Udløbet sandet til. Saadanne 
Klager lyder fra Aarhus, Horsens^ Varde, Sæby. Køge havde tidligere haft 
en anselig Havn, i hvilken de største Lastdragere kunde flyde; men i 1731 
var der kun 2 — 3 Fod Vand i Havnen. Stubbekøbings Havn tilsandede 



Digitized by 



Google 



DE DANSKE KØBSTÆDER 353 



aldeles, og' Rødbg mistede paa samme Maade sin Udhavn Dragsminde, der 
maatte hedlægges 1749. Ringkøbing blev næsten helt udelukket fra Havet, 
da Sejlløbet gennem Nymindegab blev ødelagt af Sandflugt. Allerede tid- 
ligere var Borre paa Møen paa den Maade bleven helt afskaaret fra Havet. 
— Aarsagen til disse uheldige Forhold var vel den, at Landets oprindelige 
Vandrigdom efterhaanden formindskedes; men den almindelige Fattigdom, 
som forhindrede Befolkningen i at holde de ældre Anlæg vedlige, bidrog 
ogsaa sit dertil. Da der fra Kolding som sædvanlig klages over, at Aaen 
og Havnen gror til, hedder det samtidig, at Byen ikke har Raad til at 
anskaffe en Mudderpram. 

Byerne havde i det hele taget ikke Raad til nogenting. Trods den be- 
standige Rædsel for Ildebrande var der mange Smaakøbstæder, som ikke 
ejede en Sprøjte med Slange. Skolevæsenet var elendigt, Kundskaberne 
faa, selv de tarveligste Bekvemmeligheder maatte man undvære. Fra 
Grenaa berettes 1 1711, at der ikke findes anden Læge i Byen end »en 
gammel Mand, som er over sine 80 Aar, hvilken lidet formaar eller for- 
staar at hjælpe sig selv end sige andre«. Og fra samme By indberettes i 
1720, da der blev lagt en Skat paa Karosser og Chaiser: »Dette Slags bru- 
ges intet her; thi de fleste rejser til Fods; og de bedste, naar de vil op at 
age, bruge Bønder- og Trævogne«. Der var mange Steder i disse Aar, 
hvor Forskellen mellem Land- og Bynæringen var ved at udslettes. Naar 
hverken Handel eller Haandværk længer kunde trives i Købstæderne, 
maatte de leve af, hvad de havde. Slagelse dyrkede sine store Bymarker, 
og Borgerne i Vejle passede deres Humlegaarde. Storehedinge ernærede sig 
af Landbrug og Brændevinsbrænden, og det siges i 1787, at dens Indbyg- 
gere »snarere ere at anse for Agerdyrkere end Borgere«. 

Hvad Regeringen kunde gøre for at ophjælpe det dybt sunkne Næ- 
ringsliv, var kun lidt, og uden for København mærkedes næsten intet der- 
til. Dog anlagde Kristian V et Tapetvæveri i Køge^ fra hvilket de berømte 
Tapeter paa Rosenborg udgik; og fra Frederik Ilfs Tid stammer et Par 
Anlæg, der bærer Navn efter ham. Fæstningen Fredericia var allerede an- 
lagt £ør Krigen 1657—60, men blev i denne erobret af Svenskerne og til 



Digitized by 



Google 



354 



LANDE OG FOLK 



Dels ødelagt. Efter Freden blev den paa ny udstjrret med store Privile- 
gier. Den fik Stapelret, Religionsbihed for alle Sekler og Asyket for alle 
Fallenter samt for udenlandske Manddrabere, der her kande leve i Fred 
i 10 Aar mod at betale 1 Rdlr. om Aaret til Magistraten. . Kat^^kker og 
Jøder havde her deres egen Menighed, og der indkaldtes franske Befor- 




Fig. 150. Hus i Randers (fra det 17. Aarh., dog noget ombygget). (Efter Fotografi.) 

merte, som begyndte at dyrke KartoQer og Tobak. Men Byen trivedes dog 
kun smaat i de daarlige Tider, og den havde ingen Havn. 

Ogsaa Frederikssund er opkaldt efter Frederik III, under hvem Byen 
fik Købstadret. Tidligere var den Udskibningssted for Slangerup og hed 
Sundby Færge. Handelspladsen Frederiksværk har Navn efter Frederik V, 
der her anlagde et Krudtværk, som bestaar endnu. Frederikshavn^ der 
tidligere hed Fladstrand, fik først Købstadret 1818 og er altsaa opkaldt 
efter Frederik VI. 

Op imod Aar 1800 begyndte der at komme Liv igen i den danske 



Digitized by 



Google 



DE DANSKE KØBSTÆDER 355 



Handelsstand, og hele Landet vaagnede af sin lange Dvale. Pe store Land- 
boreformer havde forynget vort Landbrug, en 80-aarig Fredsperiode havde 
atter tilladt Befolkningen at samle lidt Velstand, og de store Krige mellem 
England, Frankrig og Amerika skabte gunstige Betingelser paa Verdens- 
markedet for det neutrale Danmarks Handel. Saaledes oprandt den »glini- 
rende Handelsperiode«, der vel nok paa Overfladen saa ud af mere, end 
den virkelig var, men som i hvert Fald fortjente at kaldes glimrende paa 
Baggrund af den tidligere Tids Elendighed. Det var som sædvanlig Kø- 
benhavn^ der gik i Spidsen, og just ved Åarhundredeskiftet naaede denne 
By det første Hundredetusinde i Indbyggertal. Af Provinsbyerne var Aal- 
borg fremdeles den betydeliitste, og næst den kom Od^nse^ der i det 18. Aar- 
hundrede paa ny fik en Indvandring af driftige tyske Borgere og atter 
blev Samlingsstedet for den fynske Adel. I en Aarrække (1795—1800) 
havde Byen endog sit eget Teater længe før nogen anden Provinsby. Hel- 
singøFy der stadig havde haft et Rygstød i Øresundstolden og i Garnisonen 
paa Kronborg, fik en ny Havn og tog nu et Opsving, der næsten mindede 
om Byens fordums Glanstid. Den havde Skibe, der for i udenrigs Handel, 
og i Slutningen af det 18. Aarhundrede nedsatte ikke faa engelske Handels- 
mænd sig i Byen, saa den endog en Tid havde en særlig engelsk Kirke. 
Ogsaa fra Randers begyndte driftige Købmænd igen efter mere end 100 
Aars Stilstand at sende Skibe til Udlandet. En lille By, der i det 18. Aarhun- 
drede svang sig op ved egne Kræfter, var Handelspladsen Marstal paa 
Ærø. Medens alt andet stod stille eller gik tilbage, gik Marstal frem. 
Den skaffede sig en anselig Handelsflaade og tog Magten fra Nakskov, der 
forhen havde haft en betydelig Fragtfart. I 1784 ansøgte Marstal hos Re- 
germgen om at faa anlagt en Havn ; Ansøgningen blev afslaaet, men Byen 
anlagde da Havnen selv. 

Men disse Tilløb til bedre Tider og nyt Opsving i Næringslivet skulde 
endnu en Gang stækkes af politiske Forviklinger. Den syvaarige Krig 
med England (1807—14) og Norges Adskillelse fra Danmark kastede paa 
ny Landet tilbage i den fordums Fattigdom og de gamle snævre Forhold. 
Alle Købstæder led haardt ved Handelsskibenes Opbringeise af Englænderne 



Digitized by 



Google 



356 LANDE OG FOLK 



Og ved hele Omsætningens Standsning; og for de Byer, der særlig havde 
besørget Kornhandelen paa Norge, saasom Aalborg og Kallundhorg^ betød 
Adskillelsen af de to Riger et længe føleligt Tab. Kun en enkelt By som 
Ringkøbing høstede Fordel af Krigen. Med Smaafartøjer, der kunde gaa 
Kysten saa nær, at Engelskmændene ikke kunde tage dem, førtes Varer 
fra Hamborg og andensteds til Ringkøbing, hvorfra de atter fordeltes over 
hele Jylland. Ringkøbing blev i disse Aar som en Stapelstad for Vestky- 
sten og tjente Penge paa Bekostning af Holstebro og de andre Vestkystbyer. 



V. DET 19. AARHUNDREDE. 

Krigen med England var den sidste alvorlige Krise, som de danske 
Købstæder maatte overvinde; men Virkningerne af den mærkedes ogsaa længe. 
Endnu i 1840 havde ingen af Provinsbyerne naaet et Indbyggerantal af 
10,000, og selv København gik kun meget smaat og langsomt frem. Her 
havde ogsaa Ulykken ramt haardest, — Hovedstaden havde jo foruden 
Tabet af sin store Handelsflaade tillige maattet bære Ødelæggelsen ved 
Englændernes Bombardement. Alene i 1816—20 forefaldt 250 Fallitter i 
København, hvoraf de 100 ramte store Forretningshuse. Det var i de føl- 
gende Aar ikke længer Handelslivet, men, ligesom i fordums fattige Tider, 
alene Hoffet, Militæret og Embedsstanden, der gav Hovedstaden sit Præg. 

Men omtrent fra 1840 var den Forarmelse, som Krigen havde medført, 
endelig overvunden, og paa een Gang begyndte nu en blomstrende Udvik- 
ling i næsten alle Byer. Landets almindelige Velstand steg, og Folketallet 
var i stærk Vækst; og den forholdsvis største Part heraf kom Købstæ- 
derne til Gode ved en almindelig Indvandring fra Landet til Byerne. Kø- 
benhavn blev en Storstad, der nu, efter et Par Slægtleds Forløb, tæller en 
halv Million Indbyggere. Den har ved sin overragende Størrelse holdt de 
sjællandske Købstæder noget tilbage; men i de andre Landsdele, navnlig i 
Jylland, har Fremgangen været stor. Aarhus er Danmarks næststørste By 
og har ca. 60,000 Indbyggere. I Kapløbet mellem de jydske Byer er den 
ved sin fortrinlige Havn og sine gode Jernbaneforbindelser kommen for- 



Digitized by 



Google 



DE DANSKE KØBSTÆDER 



357 



rest. Omkring 1840 gik den forbi Randers og ved 1850 foran Aalborg. 
Som Udførselshavn maa Aarhus dog vige for den nyanlagte Købstad Esbjerg^ 




Fig. 151. Billede fra Københavns Bombardement. 

der har den største Udførsel i Danmark næst efter København. Denne By 
er opstaaet omkring en Havn, hvis Anlæg paabegyndtes i 1868 i en øde 
Hedeegn paa Jyllands Vestkyst. I 1874 var Arbejdet saa vidt fremskredet, 
at en regelmæssig Dampskibsforbindelse kunde aabnes mellem Esbjerg og 



Digitized by 



Google 



358 LANDE OG FOLK 



London, og siden da er Byen vokset med en Hurtighed, der er helt enestaa- 
ende i vort Land. Den tæller nu over 16,000 Indbyggere, og dens gode 
Havn, der aldrig fryser til, er bleven Danmarks altid aabne Port mod Vest. 
Esbjerg er paa Vej til at blive det samme tor Nutidens Danmark, som Ribe 
var i den tidlige Middelalder« — Paa Jyllands Østkyst har FrederUcshaun 
den bedste Havn næst efter Aarhus; men ogsaa alle de andre Kystbyer — 
Randers, Hobro, Horsens, Vejle, Grenaa, Kolding o. s. v. — har i det 19. 
Aarhundrede faaet deres Havneforhold meget forbedrede, selv Skagen har 
i de sidste Aar faaet sin Havn. 

I dette Kapløb har den gamle Stad Aalborg ikke kunnet holde sin 
Plads. Den var i Aarhundreder Jyllands største og Danmarks næststørste 
By; men Udviklingen har ikke været den gunstig. Efler 1814 mistede den 
en stor Del af sin Handel paa Norge, og da Aggerkanalen aabnedes efter et 
Gennembrud af Vesterhavet i 1825, forandredes alle Forhold ved LimQor- 
den, nærmest til Aalborgs Skade. Det forhen saa rige Sildefiskeri ophørte 
næsten helt, hvad der ikke blot svækkede de egentlige Fiskerbyer som Nibe 
og LøgstøFj men ogsaa Aalborg. Derimod gavnede det nye Sejlløb Køb- 
stæderne i de vestlige LimQordsegne: Skive, Lemvigy Thisted og Nykøbing 
paa Mors, og i samme Retning virkede Løgstørkanalen^ der aabnedes i 1861, 
og som befriede Fartøjerne til den vestlige Limfjord for den vanskelige 
Sejlads over Løgstør Grunde. Aalborg mistede saaledes sin Stilling som 
selvskreven Leverandør af Handelsvarer til alle LimQordsegnene, og sam- 
tidig begyndte dens nære Nabo Nørre Sundby at svinge sig op ved at drage 
en Del af Vendsyssels Handel til sig. Alligevel er ogsaa Aalborg gaaet 
godt fremad og befinder sig netop for Øjeblikket i rask Vækst. 

Det var i første Række de forbedrede Besejlingsforholdy der muliggjorde 
Købstædernes stærke Udvikling. Ved København strækker Skibenes Anlægs- 
plads sig over mere end en Mil i Længden fra Nord til Syd; og midt inde 
i Fyn findes en god Havn ved Odense^ der ved en flere Mile lang Kanal 
staar i Forbindelse med Havet. Men i det sidste Slægtled har ogsaa Jern- 
banerne begyndt at faa en lignende Betydning for Købstædernes Opkomst, 
som den, Havnene allerede længe havde haft. 



Digitized by 



Google 



DE DANSKE KØBSTÆDER 



3159 



Jernbanerne danner af sig selv nye Veje for Trafikken og nye Knude- 
punkter for Omsætningen. De kan skabe helt nye Købstæder ude paa 
aabent Land, og de kan bringe forøget Liv og Virksomhed til de gamle. 
Banenettet drager Oplandet efter sig. Men de Byer, som de travle Damp- 
heste knn flygtigt berører eller gaar helt uden om, vil blive trængt tilbage 
af deres heldigere Konkurrenter. De blanke Skinner er Oldtidens Hjulspor 
i moderne Form, og de faar den samme Betydning for Landets Bebyggelse 




Fig. 1S2. Dampskibet >Caledoiiia«. Efter en samtidig, koloreret 
Afbildning. 



nu som dengang. Strandkøbingerne er ikke længer saa ubestridt Herrer 
paa Markedet, som de i Aarhundreder har været. 

Før Jernbanernes Anlæg havde Kallundborg stor Betydning som regel- 
mæssigt Overfartssted mellem Sjælland og Jylland. Jernbanen flyttede 
Forbindelsen tit Linien Korsør- Nyborg, og Kallundborg har ikke siden for- 
vundet Tabet derved. Andre Steder har en enkelt By i en Landsdel været 
i Stand til at suge Oplandet til sig, saa den alene har haft Fordelen af 
Jernbanerne. Dette gælder saaledes København^ der gennem Jernbanerne 
strækker sine Arme ud over hele Sjælland, ja, til Dels over hele Danmark. 
Det gælder Odense, der ved sin centrale Beliggenhed med Baner straalefor- 



Digitized by 



Google 



360 



LANDE OG FOLK 



migt ud til alle Sider har faaet næsten hele Fyn i sin Magt, C^ det gæl- 
der Nykøbing paa Falster^ der til den ene Side har taget Oplandet fra Stubbe- 
købing og til den anden fra Nysted paa Lolland^ efter at de to Øer er 
bleven forbundne ved Jernbanebroen over Guldborgsund. — Paa samme 
Maade har Esbjerg skadet begge sine Nabobyer Ribe og Varde. Men gen- 
nemgaaende har dog de jydske Byer alle haft Fordel af de forbedcede Sam- 




Fig. 153. Østeraa ca. 1870. 

færdselsmidler, og Afstandene har været store nok til, at ikke en enkelt By 
har kunnet bemægtige sig den hele Provins. Selv om Aarhus har taget 
Broderparten, er der dog bleven noget til hver af de andre; og en By som 
Fredericia^ der trods al anvendt Umage aldrig vilde komme rigtig i Flor, 
saa længe den var Fæstning, har i vor Tid hævet sig stærkt som Følge 
af de store Jernbane-, Dampfærge- og Telegrafanlæg. 

Sønderjyllands Afstaaelse i 1864 har øvet nogen Indflydelse paa de 
Byer, som ligger Grænsen nærmest. Ribe mistede en Del af sit Opland, 



Digitized by 



Google 



DE DANSKE KØBSTÆDER 



361 



Og Assens den regelmæssige Dampskibsforbindelse med Hertugdømmet. 
Men Kolding fik sin Kundekreds forøget derved, at syv frugtbare Sogne, 
der før hørte til Sønderjylland og søgte Haderslev som nærmeste Købstad, 




Fig. 164. Hammershøj: Amalienborg Plads. København. 

nu kom til at ligge Nord for Grænsen og derfor søger til Kolding. — 
I det hele blomstrer nu Liv og Virksomhed i vore Købstæder. Deres 
Indbyggerantal er i stadig Stigen, — overalt vokser Bybefolkningen stær- 
kere end Landbefolkningen, og omtrent Halvdelen af alle Danmaiks 
Indbyggere bor i Købstæderne. Byernes Antal er bleven forøget. Esbjerg 



Landm og Folk. I. 



23 



Digitized by 



Google 



362 LANDE OG FOLK 



fik Købstadret fra den 1. Januar 1899, og Aarsdagen derefter, den L Ja- 
nuar 1900, kom tre nye til, nemlig de to Limfjordsbyer Nørre Sundby og 
Løgstør og Industribyen Silkeborgy der havde rejst sig midt inde i Jylland 
omkring et Fabrikanlæg, der dreves af Gudenaaens Vandkraft. Men 
foruden disse er der rundt om ved Jernbanestationerne opstaaet nye køb- 
stadlignende Bebyggelser, der ofte er større end mangen gammel Købstad 
og kun mangler en Lovbestemmele for at kunne indlemmes i disses Tal. 
Midt paa den jydske Hede ligger saaledes Herning med 500 Indbyggere, 
ved LimQorden Struery i Vendsyssel Brønderslev^ i Østjylland Odder, paa 
Sjælland Haslev o. s. v., alle med omkring 3000 Indbyggere, — for ikke at 
tale om alle Kystbyerne langs Øresund, hvis Bred snart er som en sam- 
menhængende Villaby fra København til Helsingør. Alle Byer kappes i 
Omsorg for de kommunale Anliggender og i kommunale Fremskridt. I 
Regelen gaar København med sin store Nabokommune Frederiksberg i Spid- 
sen; men af og til har dog en fremadstræbende Provinsby vundet forrest, 
som da Odense blev den første By i Danmark, der fik anlagt Gas- og 
Vandværk og ligeledes først benyttede det elektriske Lys. 

Byernes Selvstgre^ der helt forsvandt i det 17. Aarhundrede« er i vor 
Tid vundet tilbage paa et nyt og bredere Grundlag. I 1837 udkom en ny 
Kommunallov for Købstæderne, og 1. Januar 1840 fik København sin sær- 
lige Forfatning, mere frisindet end de øvrige Købstæders. Senere er Ud- 
viklingen fortsat i dette Spor ; Borgernes Indflydelse paa deres Bys Styrelse 
er stadig bleven øget og Valgretten til Byraadene udvidet. Den sidste 
Rest af en privilegeret Overklasse er nu endelig faldet, og netop nu, i 
1909, vælger alle vore Købstæder for første Gang deres Raad ved lige og 
almindelig Stemmeret for Kvinder saa vel som for Mænd. 

Vort Land er jo ikke større, end at det let kan overses af de stjrrende. 
Derfor har det ogsaa Krav paa at blive styret godt. 



Digitized by 



Google 



HEDEVANDRINGER, 

AF JEPPE AAKJÆR. 



JEG har altid elsket Viborg. I tusinde Aar har den og Lyngen staaet og 
hvisket sammen om mange forborgne Ting. Dens Gader er krogede 
som Vilddyrs Stier; dens Smaagyders Stenpikning har en knudret Tilfor- 
ladelighed, som dengang Riddere og Munke traadte den med sømslagne 
Sko. 

Er end Lyngen ganske vist forlængst jaget fra Dørene, staar der endnu 
over Byen en Duft af Hede som i ingen anden dansk Købstad. 

Jeg raader da dig, som vil se den jydske Hede, til at pakke din 
Ransel i Viborg; kommer du her paa en almindelig Ugetorvedag eller 
endnu bedre til eet af de meget yndede Fæmarkeder, der afholdes paa de 
Tider, da Udfaldet af Høsten kan blive baade »hvordan og saadan«, vil 
du ved at se dig godt for, mens du vandrer hen over Byens brogede 
Torve, møde talrige Træk af Hedeboernes Liv, som du ellers kunde have 
gemiemstrejfet Kvadratmile for at finde Mage til. 

Jeg besøgte Byen en solfyldt Dag i August. Taagen steg op mellem 
Rørene ude langs den skønne Viborgsø, gyngede en Tid ubeslutsom i Rør- 
skafternes lange, brune Duske, steg til Vejrs i skraa Flugt ind over Byen 
for at danne blaa Spiraler omkring de to Domkirketaarne, der som et 
Par vældige Ryttere i kvadretung Alvor spejder over Sletten. Skønt Solen 
endnu daarligt er kommen fri af Træerne omkring det gamle Asmildklo- 
ster, begynder Byens knudrede Stenbro allerede at gungre under de første 



23» 



Digitized by 



Google 



364 LANDE OG FOLK 



Bøndervogne; det er Folk, der er vant til at staa tidlig op; det er ikke 
ret mange Solopgange Aaret om, der tager dem i Fjerene. 

Her kommer Bønder fra hele det vidtstrakte Opland, der enten er 
Hede eller Nabo til Hede. Paa Kortet minder Viborg om et uhyre Hjal- 
nav, hvorfra Vejene straaler ud som Eger. Trivelige Folk med tange 
Maver og tilfredse Miner kommer mest med Vejene fra Øst og Nord, hvor 
Befolkningen har sit paa det tørre, hvor Lynghederne forlængst er for- 
vandlet til frugtbart Ågerland, og hvor store hvide Malkekøer danner som- 
merlyse Espalierer langs Vejene. Vest fra kommer Bønderne fra Daag- 
bjærg og Mønsted i gammeldags stive Vogne med grønmalede Vognskrin 
og sidmavede Heste. Mændene har ikke sjælden rødrandede Øjne paa 
Grund af den evige Tummel med Kalken, som her har været fortsat gen- 
nem Aarhundreder. Det er benede stærke Mænd af et hærdet Ydre, hvor 
selv de halvQerdsaarige kan sidde paa Vognen milelænge i knagende Vin- 
terkulde uden Overfrakke. Til Gengæld ser man ofte deres Kvinder om- 
vikle Hovedet med de tykkeste »Uldenklæder« selv i bagende Solhede. 

Mest fængsles dog Opmærksomheden af de Befordringer, der kommer 
ind til Byen fra Sydvest, det vil sige fra de rigtig uforfalskede Hedesogne, 
Grønhøj, Havrdal og Frederiks. Naturligvis har den almindelige Kultur- 
stigning ogsaa her gjort sin Virkning og krævet et hurtigere Tempo; men 
for nogle Aar tilbage udviste Hedevejene paa Byens store Dage hele Stude- 
karavaner op gennem Lyngørkenen. Det gjaldt om at komme tidlig 
hjemmefra, saa Byen kunde indhentes, før Solen var bleven for nærgaa- 
ende, og Bisselysten var faret i det træge Forspand. Thi slemt kan det 
være at køre løbsk efter et Par velfodrede Bondeøg, men syvfold værre 
tegner sig Situationen, naar Bestialiteten begynder at snurre bag en Studs 
tykke Pandeskal. Saadan et bremsestukket Studepar, det regner ikke 
Livet ved en Skovisk, og man kan lettere standse en Tordensky end 
bringe et Par »skjennende Stude« en Tomme fra deres Vej mod Helvede. 

Se opmærksomt paa disse Folk, som sidder der paa Agerbrsottet og 
bakker af Stumppiben, mens Sivpuderne knager rytmisk fra Studebringen, 
hver Gang Dyret flytter Klovene frem. Der hører ikke meget til at op- 



Digitized by 



Google 



HEDEVANDRINGER 365 



dage det fremmede Blod, der raller i disse Aarer. Blot et Par Skrab i 
den kobberbrune Hud vilde kalde Tyskeren frem: >Wer da?« Thi Tyskere — 
»Kartoffeltyskere«, det er det netop, de er; Ætlinger af hine Hessere og fattige 
Rhinbønder, som Frederik V lod lokke her til Landet i 1759-60, og 
hvoraf de fleste undløb, mens dog de fattigste forblev. Vi skal senere 
træffe dem, naar vi betræder deres Territorier i Ahlheden. Det er brave 
Folk med reelle Hensigter — og et Par solide Lyngknipper bag i Vognen. 
De har næsten alle et kroget Knæk i Rygpartiet som Minde om deres 
trælse Slid med Sandjorden. 

Men vi skynder os op paa Byens Hovedtorv, der i broget Pragt næsten 
kan maale sig med et Torv i Syden. Her danner de lave Huse Karré om 
et Virvar af Skravvogne og Torvevarer, Grisekasser og Fiskekællinger. 
Hedebønderne er fødte Handelsmænd, de har alle et Glimt af Sølvskillin- 
gen i Øjet. Grisene hyler, og Hestene rimmer, og ind gennem Eder og 
Latter og ivrig Træskotrippen lyder skarpe Haandklask, naar een faar sig 
Varen »slagen til;« det sker med en Appel, saa Duerne, der gaar og pik- 
ker i den spildte Hakkelse under Pindevognene, flyver hovedkulds bort over 
Tagene. 

Mest broget udfolder Livet sig ovre i Torvets Skyggeside, hvor der er 
trukket en respektfuld Lænke omkring Borgmesterens mnnkerøde Renæs- 
sancevaaning; her sidder Byens hvidklædte Ungmøer og gynger allerkærest 
i Jernlænken, mens de beretter Bysladder og spiser Kirsebær og vædder 
med hinanden om, hvem der kan spytte Stenene længst ud mellem Torve- 
sælgerne. 

I umiddelbar Nærhed af de kaade Damer har en Pottesælgerske spredt 
sine Lervarer over Stenbroen. I en afsides Lynghytte har hun formet dem 
alle over sit Knæ. Der er gammeldags Kaffekander med Hængetud, der 
er Urtepotter og Mælkesætter; vindt og skævt er det meste, men Solen 
slaar de fornøjeligste Glimt ud af Glasuren paa' det alt sammen, og den 
gamle rynkede Kunstnerinde, der sidder paa Hug over sit Lyngknippe, 
løfter de mest unævnelige Kar op under Næsen af de forbipasserende og 
spørger indsmigrende: »Aah, ska* du*tt haa*en Pott'?« 



Digitized by 



Google 



366 LANDE OG FOLK 



De drilske Damer paa Borgmesterlænken har udvalgt sig den gamles 
Kar til Skydeskiver for deres Kirsebærstene; naar et særligt velrettet Pro- 
jektil med et Smæld dumper ned paa Bunden af et Lerfad foran den gam- 
les Næse, løfter der sig en skingrende Latter fra de hvidklædte, mens 
Jernlænken gør et stort Udsving. Den gamle finder sig stoisk i de unges 
Spøg, saa længe Handelen gaar godt fra Haanden; men har der i nogen 
Tid ikke været Kunder til Varerne, griber hun Kirsebærstenene og slynger 
dem tilbage mod den hvide Skare, mens hun raaber: »Saadan no' sølle 
fint Skidte. 

Vi gaar et Par Skridt til højre; der staar en tre Ålen lang Mand i 
nystampede Vadmelsklæder ret op og ned i Solheden og knuger en hvid 
Hane ind mod sin toradede Vest. Han har næppe rørt sig af Flækken 
den sidste halve Time. Hans Fedtlæderstøvler er hvide af Vejstøv; han 
har øjensynlig gaaet flere Mil for at afhænde den Kok, og nu staar han 
her paa to solglødede Brosten og lader Solen svide sig Vabler paa Ørene 
bare for at kunne stikke det Par Mark i Lommen. Han bakker ganske 
stille paa Piben, for at Tobakken kan vare længe, mens han ser sig om 
efter Bid. Hohol der kom endelig en solid Kunde. En besnoret Officer 
med sin Frue under Armen har gjort Stands et Par Vognlængder fra Hane- 
manden. Fruen slipper sin Mands Arm, gør et energisk Løft i Kjolen og 
skridter mellem Vognskrin og Muleposer hen mod Bonden. Kritisk lader 
hun sin hvide Haand rende op langs Hanens Brystben, mens hun gør et 
Par korte Spørgsmaal til Ejeren. Han bakker blot lidt heftigere paa Pi- 
ben, men synes ellers at være af den Mening, at Hanen kan svare for sig 
selv. Dyret, der føler de hvide Fingre i sit Kød, reagerer paa Mandfolke- 
vis ved under en kalkunsk Gurglen at spjætte kraftigt ud til Damen med 
sine lange Sporer. Der blev ingen Handel af. Da jeg to Timer efter paa 
ny gik forbi, stod Bonden der endnu uden at have rygget sig en Tomme. 
Det er Folk, som Forholdene har lært Taalmodighed. 

Dér kommer en gammel brunet Morlille med en Solhat over de tjav- 
sede Lokker. Hun skyder sig med Livsfare forbi Hestemulerne for at 
komme midt ind i Folkemængden. Hvad er det, hun gaar omkring og 



Digitized by 



Google 



HEDEVANDRINGER 



367 



frister med? Vi kigger ned i hendes Spaankurv. Midt i Kurven ligger der 

en Klat ravgult Smør, til højre er nogle Blonder, ikke større end en Bame- 

haand, til venstre en Kost tørrede Lavendler. Smørret, forklarer den gamle, 

et af hendes eneste Ko; Blonderne er noget, som hendes Datter »har siddet 

og priklet med for at forslaa æ Tide, og Lavendlerne er saamænd fra 

hendes egen Kaalgaard og har hængt ved Bjælken siden sidste Efteraar. 

»Det er migi godt Kram; der 

er ett no' Fjedteri ved det.t — 

Med Fedteriet er det dog saa som 

saa. Smørret er løbet lidt ud i 

Solvarmen, og baade Blonderne 

og Lavendlerne harfaaet en Smøre 

af det gule. Jeg skiller hende 

af med Lavendlerne. Da jeg 

ikke ønsker at faa tilbage paa 

Femogtyveøren, faar jeg en 

lang Række Lovord i Tilgift 

og en omstændelig Opfordring 

til at se ind ad hendes Dør, hvis 

min Vej nogen Sinde skulde falde 

der forbi. 

Hvor Livet maa leves nøj- 
somt der, hvor man maa regne 
med slige Indtægter! Det er der, 

hvor man gaar til Landhandleren efter Kaffe med en Tiøre paa Fingeren- 
den og beder om at faa tre igen. 

Kommer de til Købstaden som nu i Dag, sidder de paa Købmandens 
Trappe og spiser deres Smørrebrød og faar ved Disken gratis en Snaps til. 
Kvinderne faar simpelthen intet, med mindre de har en Slægtning i en 
Sidegade, som skænker en Kop Kaffe til Vederlag for en medbragt Pa^l 
kogt Fløde. 

Men Dagen gaar paa Held over den gamle ærværdige Stad, og dens 




Fig. 155. Hedebonde. 
(Efter Tegning af Valdemar Neiiendam.) 



Digitized by 



Google 



368 



LANDE OG FOLK 



smukke hvidklædte Døtre bar helt forladt deres Yndlingsssede paa Borg- 
mesterlænken. Solen ses nu mellem de to Domldrketaarne som en gylden 
Dukat mellem to Fingre. Dens fyldige Straaler kæler ømt for det røde 
i de mange smaa lave Tage. 

Støjen fra Torvet er stilnet som et Vand, hvis Stigborde er sænkede. 
De middede Købmandsskuffer er skudt ind i sig selv rundt om i de smaa 

sure Butikker, hvor gamle Skraa og Harke- 
klatter nu er de eneste Minder om Kunderne; 
de sidste Grisehyl er tonet bort gennem de 
lave Porte, Lyngknippeme braser allerede 
under Baggydemes knitrende Aftengryder, 
Torvet er nu taget i Besiddelse af Duerne; 
de drejer sig hid og did efter de spildte 
Kerner fra Muleposerne og gør et forvirret 
Slag op i Gadevinklen mod Borgmesterboli- 
gen, da en susende Stork med en Snog om 
Næbbet tramper Luften med sine Slagtere. 
Men endnu da Maanen staar op over 
de lave Huses trekantede Gavlsilhoaetter, 
staar der en syrlig Duft af Pluklyng og Ræv- 
Fig. 156. En Bissekræmmer. Ungris i den gamle Bys krogede Gader. 

(Tegning af Valdemar Neiiendam). 




Viborg er som en Rude ud mod Heden, 
og naar vi skal nærme os Lyngen, kan det ske ad mange Veje. Vi kunde 
følge i Kartoffeltyskernes Spor og kommer forbi Hald med dens sære for- 
vredne gamle Egeskov, der strækker sine vilde knudrede Arme imod Stor- 
mene for ligesom at bede om Vuggefred for den herlige lille blaa Sø, der 
ligger i middelalderlig Drøm bag dens Løv. Vi kunde lade Studefolket 
knirke videre ad Stanghede og Fallesgaarde til, mens vi svang til venstre 
forbi Schinkels Borg, der ligger i Skovkanten, som en Skaderede paa en 
Gren; saa vilde vi komme om ved det skovindfiltrede Bækkelund^ ved hvis 
Fod Stenørreden gør høje Spring omkring det skummende Vandhjul, og 



i: 

.1 



Digitized by 



Google 



HEDEVANDRINOER 



369 



sluttelig vilde vi føres ind mellem DoUerap Bakker, hvis strenge, alvorligt 
tange Form smelter saa velsignet sammen med Lyngens Brunhed og 
sænker sin storliniede Ro med uudsletteligt Minde i ens Sjæl. 

Men vi vil ikke tage nogen af disse Veje, men uden alle Svinkeærin- 
der drage vestpaa ad Holstebrovejen og ikke standse, før vi naar det sagn- 
rige Daugbjærgdaas — efter Himmelbjærget det berømteste Højdepunkt i 




Fig. 157. Daagbjiergdaas. Set nordfra. (Efter Fotografi.) 

Jylland — Fjends Herreds Mont Blanc, hvis 227 Fod høje Moræneknold 
aabner et mægtigt Panorama mod Heden i Syd og Vest. 

Alt i Verden er jo relativt. Vel er Daugbjærgdaas en Uden, liden Pus- 
ling mellem Europakortets Bjærgmatadorer; men ingen Bjærglandssøn kan 
med større Ærbødigbed pege op mod YmesQeld, mod Rigi eller Ben Nevis 
end vi Slettelandets Faarehyrder mod >æ Dojs«, naar oi viste den til de frem- 
mede og pegede ud mod dens blaanende Banke, der løfter sig mod en flim- 
rende Baggrund af Heden og Eventyret. Dens sidskæggede Bjærgmænd og 
Nisser og Skattegravere besatte vor Fantasi, fra vi var smaa; og dens mærk- 



Digitized by 



Google 



370 LANDE OG FOLK 



værdige Sagnverden havde vi hørt vore første Eventyr i Kakkelovnskrogen, 
mens Karterne skrattede, og Lysene brændte ned i Stagerne. Vi syntes, at 
alle Kæmpehøje rundt om sank sammen som Støvbolder ved Siden af 
den. Og vi bestemte ved Dagens Frembrud Vejr og Vind for hele Døg- 
net efter den Maade, hvorpaa Ⱦ Dojsc bar sin lette blaa Taagekalot. At 
bestige Daugbjærgdaas var en uforglemmelig Begivenhed i et Barns Liv; og 
intet Under, thi selv for den voksne forvænte Turist vilde det repræsentere en 
Stjerne i Baedecker; ja, jeg vover at sige, at den Mand, der kold og lige- 
gyldig kunde betragte dette milespændte Sceneri, der i simpel, men stor- 
slaaet Højhed aabner sig for Beskueren fra denne ærværdige Bankes Top, 
hans Gemyt er lukket for sand og ægte Naturskønhed. 

Lad os være kommen herop en Midsommerdag, naar Rugen drær 
over Fjends Herred ; thi her er netop Stedet til at iagttage dette velsignede, 
skønne Naturfænomen. Uge efter Uge har de groende Rugagre staaet og 
forberedt sig til denne Ting. Straaet har knikset i Knæene i Vindens 
Dans, Aksene har spærret deres Avner fra hverandre mod Sol og Dug og 
staaet stille ligesom lyttende mod noget fjernt, naar Fuldmaanen gik op 
over Hedebakkerne i Øst. Støvet har allerede i nogen Tid forventnings- 
fuldt dinglet mellem Avnelæbeme; nu er Timen der; en rask Brise stryger 
kærtegnende over Lyng og Krat og saa : huj I et nyt elastisk Kniks i Knæ- 
ene, et kælent Kast med den bløde Skaft, — og det gule Støv kaster sig 
ud i Vinden som smaa Alfer og boltrer af Sted som en svagt hensvindende 
Røg. — Hvem udtaler det Trylleord, der en saadan Godtvejrsdag pludselig 
og paa samme Tid bringer en hel Egns Rugmarker til at kaste Støvkor- 
nene? Her oppe fra er Synet især pragtfuldt; det ser ud, som kom den 
blaa Røg fra noget, der brændte under Jorden. Fænomenet springer fra 
Mark til Mark tværs over Moser og Lynghøje; det er Vinden, der giver 
Feltraabet. Mærk, hvor Luften er sød af alt det avlingshigende Støv, der 
hvirvler omkring hinandet med blinde, men hede Instinkter. Der er noget 
af Rugbrødsbagningens Duft og Sødme skjult deri. 

Er denne lille Scene af naturlig Uskyld, hvor Moder Jord et Øjeblik 
aabner Døren ind til sit Lønkammer, forlængst ført bort af de spøgende 



Digitized by 



Google 



HEDEVANDRINGER 



371 



Vinde, vil dit Blik fanges af Alvoren i det Landskab, der spreder sig rundt 
om Daasens Fod. Ligger ikke der op ad Bankens lyngklædte Sider det 
gamle hærdede Daugbjærg med alle sine Gaader i Kalk og Flint. Der 
er noget sært eventyrligt og fossilt ved denne Hedeby. Bag hver Vidje- 
bnsk paa Bakkeskraaningen kan du vente at finde Mundingen af en ned- 
lagt middelalderlig Kalkgrube. Dalen her foran dig ligner et stivnet Kra- 
terlandskab; det ser ud, som om et Kæmpesvin havde gaaet og rodet Jor- 




Fig. 158. Parti fra de gamle Kalkgrave i Daugbjærg. (Efter Fotografi.) 

den op. Kilder springer frem af Kalken, løber et Stød ned i Dalen, gaar 
saa atter i deres Mor igen og kommer nu først frem dybt nede, hvor de 
vider sig ud til en Bæk, ved hvilken de omliggende Gaarde vander deres 
Kvæg. De smaa Gaarde rundt om paa Kalkebakkeme er endnu hyppig 
af en gammeldags Type med krumme Egestolper i Lervæggen. Markerne 
omkring Gaardene er ikke alle i den bedste Drift; Daugbjærgboeme har 
i umindelige Tider været vante til at høste mere under end over Jorden. 
Gennem tusind Aar har de smaa primitive bugede Kalkovne rundt om 



Digitized by 



Google 



372 



LANDE OQ FOLK 



paa Skraaningeme ligget og lyst milevidt gennem Sommernatten med et 
eget eventyrligt Skær paa Hedens Himmel. Om det kunde tale, det gamle 
besynderlige Egekrat der Nord om Byen, hvis mossede Grene krymper sig 
sammen ^om i Krampe. Gennem dets pjaskede Toppe har Røgen fra denne 
Oldtidsindnstris smaa uformelige Ovne søgt mod den evige, uforanderlige blaa 
Himmel maaske lige fra Gorm den Gamles Dage. Mænd og Kvinder er 
krøbet op og ned af disse Gruber med den hvide Sten, Nat og Dag, Som- 
mer og Vinter gennem utalte Aar. Naar den gamle krogede Morlille selv 
er bleven »taget nede, har hun rakt Bærebrættet til Datteren, og hun har 
saa baaret det videre, op og ned ad de næsten lodrette Stiger, til ogsaa hmi 
en Dag grebes af Alderens og Overanstrengelsens Svimmelhed og maatte 
bede om en naadig Afløsning. 

Daugbjærg er nok et Besøg værd. Faa Steder i vort Land yder et 
saadant Perspektiv til Vurdering af Hedebondens trælsomme Liv gennem 
Tiderne. Nu foregaar Kalkbrydningen helt rationelt, især da i Nabobyen 
Mønsted, hvor >De jydske Kalkværkerc beskæftiger ca. 30 Mand og henter 
16000 Td. Kalk op af Jorden om Aaret; men anderledes for en Menneske- 
alder siden, da de smaa Gaarde drev Gruberne for egen Regning og Risi- 
ko. Da var Livet en eneste lang Slavedag. Alt maatte ligge stille for 
Kalken. Kvinden reves fra Hjemmet og Børnene for at trælle i Gruberne; 
Mændene forsømte deres Jorder for at ligge og rakke paa Vejene snart 
efter Brændljrng, som plukkedes oppe i Heden, snart paa milelange Kør- 
sler med den brændte Kalk ad Ensporveje over det halve Jylland; ofte 
kørte Kalkmændene da i Række, hvor kun den forreste vaagede. De ældre 
havde en egen Evne til at holde sig fast paa det hoppende Stenlæs, selv 
om de snorksov; Smaadrengene (»Pøjkeme«) blev gerne bundne fast med 
Reb. Dette evige Landevejsliv gav Anledning til megen Svir og Brænde- 
vinsdrik rundt om i Kroer og Bedesteder. Faa af Kalkkøreme blev vel- 
staaende. Daugbjærg har altid været en fattig By. Ikke for intet hedder 
det om Byen i en Mandtalsliste for 1705: »Her er ingen, som kan væve 
Dynevaar, Linned eller Vadmel, langt mindre det, som mere er. Men de 
Husfolk, som her findes, har intet at nære sig med uden deres Spinderok 



Digitized by 



Google 



HEDEVANDRINGER 273 



om Vinteren og Avlingsarbejde for Bønderne om Sommeren. Inderste er 
en Del Piger, som for Mangel af Brødkorn ej kan faa Tjeneste om Vinte- 
ren, og en stor Del Betlere, som enten gaar eller lader sig føre omkring, 
for deres Ophold at søge, hvilket ikke en ringe Del af Gaardfolkenes egne 
Børn nødes til at gøre for Forældrenes Armods Skyldt. 

Men nu kan vi ikke dvæle længere ved Fjends Herred, dens lange, 
mod Vest faldende Dale med krogede Bække i Bunden, dens tunge, lyng- 
klædte Bakkerygninger, der endnu byder Ploven og Kulturen Trods, dens 
mange kornomkransede Kæmpehøje (Oldforskeren har paa Herredets knap 
8 Kvadratmile talt 1450), ad hvilke de smaa hvide Lammehaler legende 
hopper op og ned i Sommersolen. Vi drejer os nu mod Syd og har da 
foran os den skønneste, den videste, den mest ubrudte Hedestrækning i 
vort Land. Det er den ca. 12 D Mile store Karup-Flade, der fylder Syns- 
feltet for os og staar med disede Rande til alle tre Sider af Horisonten. 
Nu er Solen kommet helt om paa Sydhimlen, og Luften flimrer og sitrer 
over Lavningerne og de smaa spejlende Hededamme. Ahlheden ligger saa 
jævn, som var den tromlet; her er endnu milelangt mellem Byerne, og de, 
der er, tæller kun faa Beboelser. Langt ude mod Fjernet rager Kirkerne 
i Grove og Simmelkjær til Vejrs som Spydstager; ellers har alt andet lagt 
sig fladt ad Jorden. 

Dog ikke saadant, at her er kedeligt eller ensformigt. Hvem har op- 
fundet den dumme Snak om, at Heden er ensformig I Det maa have 
været en eller anden nærsynet Stakkel, der har gaaet og stødt Øjenbrynene 
stumpede i den ovérpakkede Storby, og som har mistet Skelneevnen over- 
for de Fænomener, der ikke er lavede paa Maskine. For øvrigt maa jeg 
spørge, om da ikke de kultioerede Strækninger er ensformige, med deres 
evige Gentagelser af Sædskifterne: En Ager Rug og to Agre Kartofler osv., 
mens hvert Frø, der ikke kan give Mel i Sækken, bliver forfulgt og nedtraadt. 

Herude vokser alt Side om Side. Sædemanden gaar derude over 
Bakkerne i Syd; se, hvor det flimrer og glimter om hans Sædekurv; Da- 
lene fyldes af virrende Dis, Heden løfter sit Skød mod den altfavnende 
Sol, tusind usynlige Lærker spænder et Væv af Toner gennem den soltin- 



Digitized by 



Google 



374 LANDE OG FOLK 



drende Uendelighed. — Det er Gud Pan, der atter er søgt til Jorden for 
at beherske Øderne med sin Fløjte. 

Men lad os en Stund forlade vort herlige Udsigtssted , med mindre 
du har Lyst til at dvæle her, til Maanen staar op hist henne over Tørve- 
skruerne omkring Nygaard; da pibler Dampene frem af Hønemose ved 
Daasens Fod og strækker sig i hvide fantastiske Former op ad dens lyng- 
klædte Sider; og Maanen rører med sin Slev i Sumpen, og Dampene sti- 
ger end højere op ad Bjærget; da kan der ud af Stilheden lyde et Skrald, 
som slog Bjærgmanden sin Stenkiste i Laas mod Natten, og da har mer 
end een Ungersvend taget Flugten i Huj og Hej med Favnespring over de 
lave Flinthøje. 

Aften efter Aften har vi Hyrdedrenge, naar Studene var flyttet til Nat, 
staaet med vort Aasyn vendt mod »Dojsen« — dog altid i smuk Afstand 
— og gyst ved vor egen Dristighed, mens vi raabte op mod vor Barn- 
doms Rædsel: 

»Bjærgmand, Bjærgmand, er du derind', 
kom ud med di' sytten Egepind't. 

Den mindste Lyd, en Vidjes Knirken, en Fugls natlige Flugt, kunde 
da bringe os til at knyge af Sted med Kuldegysninger gennem Rygraden. 
Dette Trylleri over det barnlige Sind har Daugbjærgdaas vel ikke vedbli- 
vende kunnet opretholde; nu ligger den kun som en mægtig rund Høj paa 
Sletten blandt de andre Høje. 

Vi forlader Højen og gaar ned paa Sletten. Vi vil da først passere 
Flintbjærg, et Højdepunkt kun lidet lavere end >æ Dojs«, der ligger lige 
op ad Skive— 'Kolding Landevej. Her kunde man for to Aar siden iagttage 
den vældigste Hedebrand, der i umindelige Tider havde hjemsøgt Ahlheden. 
En Lyngslaaer havde under Middagshvilen bortkastet den Tændstik, hvor- 
med han havde bragt Ild paa sin Pibe; den knastørre Lav havde øjeblik- 
kelig fænget; i mindre end et Par Timer stod 1000 Td. Land af Storlyn- 
gen i lysen Lue. 

Røgen fra en saadan Brand kan fylde hele Herreder. Der er i Almin- 
delighed ikke noget at stille op. Befolkningen bor altfor spredt, Slnknings- 



Digitized by 



Google 



HEDEVANDRINGER 



375 



midlerne — da især Vand — tilbyder sig altfor sparsomt. Det virksomste 
Middel er at pløje for Ilden i Læsiden; men Opgaven er ret umulig, hvor 
Ildlinien kan have op imod en V9 l'ils Spændvidde. Ilden bliver da gerne 
ved at husere 9 til den støder mod dyrkede Marker, og render den for et 
Fald modent Korn, tager den ofte dette med. Det er et højst uhyggeligt 




Pig. 159. Jydsk Landskab. Aften. (Efter Tegning af Valdemar Neiiendam.) 

Syn, saadan en afsveden Rugmark, hvor der kun er levnet en enkelt 
Dusk her og der. 

Det kan ogsaa skabe en uhyggelig Spænding, naar Flammelinien raser 
frem mod et enligt Nybyggerhjem, der ligger med Lyng til alle Sider. I 
et Nu kan Huset være omringet af Røg og Flammer. Hvor skal dets 
ulykkelige Indvaanere ty hen, her hvor Jorden bogstavelig brænder under 
dem. Som oftest slipper de med Angsten, men den kan ogsaa under visse 
Omstændigheder, hvor en Mor er ene hjemme med en Flok skræbende 
Børn, grænse til Vanvid. 



Digitized by 



Google 



376 LANDE OO FOLK 



En saadan Brand fortærer alt Liv paa sin Vej. Ræve, Harer og Græv- 
linger flygter af Sted over Hals og Hoved, men flygter ofte sanseløs ind i 
Ilden. Fnglemødre vil ofte ses i tøvende Flugt og med Pip og Klage over 
Røghavet, paa hvis Bund de har maattet prisgive Ungerne. Hngormen 
slænger sig i rasende Knuder fremefter og tilbage for omsider at skælve 
til Ro i en Askehob. Dog vil de tit i Flokke og med løftede Nakker være 
at træffe rundt om i de tilgrænsende Kartoffelmarker, og den, der vovede 
sig derind , vilde sikkert faa deres blinde opskræmte Raseri at føle. Intet 
kan i Tristhed maale sig med en saadan udstrakt, afbrændt Hedeflade. Ban- 
dens ildbærdede Mørke faar en Tone som blaanet Staal, der næsten føleligt 
skærer een i Sjælen. Ikke en Fugl synger, ikke en Myg summer; Naturen er 
vendt tilbage til det uorganiske, efter at alt Liv er gaaet op i Røg. Gaar 
du ud over en saadan Flade, ser du kun Jordens nubrede Hud; her har 
en lille Mus haft sin Tue; undgik den Døden i Luerne, er den forlængst 
tørstet ihjel af Mangel paa Dug. Hvert Øjeblik støder du paa en lille Ben- 
hob; hver Knokkel saa sprød, at den klinger som Sølv mod Støvlesnuden, 
og der ligger en Kæmpehøj saa skaldet som en gammel Mand, der har 
tabt sin Paryk. 

Men se der de gamle Vej spor, der staar der saa sorte, som var 
de trukne op med Tusch. De har været godt dækket før af den skær- 
mende Lyng; nu løfter de sig op af Asken og vidner, at her gik Old- 
tidsfolkets Vej mod Karup hist ude, der i en Qem Fortid var en stor cen- 
tral Samlingsplads, maaske oprindelig et hedensk Offersted, senere et 
katolsk Valfartssted med store, brogede Kildemarkeder. Hvem der med 
Tryllehætten paa sit Hoved kunde have siddet der paa den terrasseformige 
Brink, der lukker sig om den lille Strøm Sejbæky og set alle de skiftende 
Generationer stage sig over Vadestedet dernede I 

Nu er Sejbæk en liden Puslestrøm, der ligger og føler sig til nogle 
Vanddryp her og der oppe i de mossede Hededale, mens Lammene sprin- 
ger over dens Løb i Foraarstiden ; men den dybtnedskaame, terrassedan- 
nede Seng, hvori den nu gaar mellem hældende Siv, taler højt om, at her 
har været stort Vandpres paa engang, og sikkert mer end een spangebe- 



Digitized by 



Google 



HEDEVANDRINGER 



377 



hængt Oldtidsmø har vredet sine hvide Hænder og raabt til sine vilde 
Guder, naar Stndespandet skulde krydse dette Vadested. 

Jeg maa altid tøve lidt ved en saadan lille Strønoi; det er som en 
klinger Kilde fra Naturens eget Hjerte. — Jeg drejer mit Øre mod dig, 
nyn saa for mig med din sagte bedrøvede Røst. — Alle Hedebække ligner 
hverandre som Søskende; de har alle den samme vemodige Syngen, det 




Pig. 160. Hedebrand. (Efter Tegn. af Vald. Neiiendam.) 

samme stilfærdigt resignerede Løb, som vilde de sige: »Aajaja! her gaar 
jeg saamænd endnu!« 

Jeg har passeret et Utal af dem i min Ungdom, men ingen saa 
smukke som den vesterude, hvor Heden nu er bleven mishandlet af Plan- 
tører og Forstmænd. 

Den rigtige Hedevandrer han gaar altid sni til. Kun da faar du noget 
rigtigt ud af din Gang. Snart storker du hen over en lav Sænkning, hvor 
Storlyngens brune Ris spænder for Foden og svirper om Benene; snart 



og Folk. I. 



24 



Digitized by 



Google 



378 LANDE OG FOLK 



er du atter oppe paa et Bakkehæld, hvor Gyvlen rasler med de homtørre 
Kapsler, og den af de barfodede Hyrder saa frygtede Visse (æ Stikk') kry- 
ber langs Banden med de piggede Stængler. Saa kan der følge en Stræk- 
ning, hvor Heden minder om Huden paa en broget Ko, idet smaa kedel- 
formede Fordybninger i Jordsmonnet har hyllet sig ind i stridt Græs i 
Stedet for den sædvanlige Lyng. Det ser ud, som om den omsorgsfulde 
Moder Natur har villet bøde Hedens brune Kofte og i sin Nød har grebet 
til disse grønne og gule Lapper. Men har du vandret din Pande svedig 
over Storlyngens knudrede Rafter og aandet ind i vellystige Drag den 
matsøde Duft af fugtdrukkent Mos, der kanske for første Gang strejfes af 
en Menneskefod, da gør du et glad Spring ind i den mere fremkommelige 
Faarelyng, hvor hver dværgagtig Blomstergren staar nedpakket i Puder af 
Lav, der skinner som Elfenben og knækker under Støvlerne, som traadte 
du i Dynger af Krebseskaller. 

Jeg var netop hin Dag naaet ind paa saadan en uendelig, haabløs 
Flade af lavstammet Lyng og krybende Rævlingris, da jeg overfaldtes af 
en voldsom Tørst. Længe havde den ligget og spiret under Tungen som 
noget sugende usynligt med et ubestemt Krav om Væde; men efterhaanden 
som den tilbagelagte Vej længedes, og Trætheden tiltog, skød den sig tru- 
ende frem fra Bevidsthedens Baggrund med det ene brutale Raab : Vand ! 
Nu er alle Hedestrækninger langtfra lige vandfattige; somme kan 
tværtimod have et ikke ringe Antal af idylliske Damme, hvor Vandet sam- 
les gennem skjulte Aarer, mystisk som Mælken i Koens Yver. Her vil 
Hyrdepigen, naar hun paa hede Sommerdage affører sig Tøjet for at svale 
de tunge Former i det brune Mosevand, ofte i Breddens Dynd finde Af- 
tryk af Vildandens plumpe Fod eller se Vinden lege med de brogede Fjer 
af Hjejle og Vibe, der her har spulet Næbbet og renset de seglkrumme 
Vinger, før de fortsatte Flugten videre over de solbagede Aaser. 

Men paa den Strækning, hvor jeg i Dag færdedes, var der intet, der 
lignede Damme, og jeg var allerede Selvopgivelse nær, da jeg aldeles uven- 
tet stod foran et Terræn, hvor Moder Jord havde lagt et Læg paa sin 
milevide, ensformige brune Kjole; med andre Ord: en temmelig dyb Dal 



Digitized by 



Google 



HEDEVANDRINGER 



379 



laa for Øjet og sprængte de trange Hedebakker fra hverandre. To fede 
Rødben, der løftede sig i besværlig Flugt over Bakkerne, sagde mig, at 

her maatte være Morads. Og — Thalatta, Thalatta! da jeg naaede 

helt frenoL paa Bakkens Kam, saa jeg, at der gik en lille væver Bæk i be- 
herskede Sl3mg paa Dalkløftens Bund. Jeg styrtede i strakt Løb ned ad 
Lyngskrænten, kløv en Række Sivbuske og en stædig Klynge graa Vidje 
ved Bakkens Fod, men følte i næste Nu noget isende koldt i mine Sko, 




Fig. 161. Stordalen ved Sejbæk. (Efter Fotografi.) 

der ligesom krystede mine Tæer sammen med en Frosthaand og nægtede 
at give Slip igen. 

Kort sagt, jeg stod i Mudder til Anklerne, og foran mig og til Siden 
laa der mellem kiselstride Totter af Kæruld og Skærgræs Pyt ved Pyt med 
Vand af et Udseende som spildt Tjære, der slængte Sollyset tilbage i syv- 
farvet Pragt. Under rundrygget Skuffelse klarede jeg mig til Land. Jeg 
saa ned paa mine dyndklattede Sko: Dér gik den Blanksværtel 

Jeg kunde høre Bækken risle kort fra mig. Det var næsten, som lo 

24* 



Digitized by 



Google 



380 LANDE OG FOLK 



den mig ud, fordi jeg ikke bedre vidste, at det, man stærkest attraar her 
i Livet,' skal man som oRest snige sig til ad snedige Omveje. Da jeg 
havde løbet et Stykke langs Bakkefoden, fandt jeg et Sted i Vanddraget, 
hvor Vilderet trak sig tilbage og gav Plads for et af røde Trønbær gen- 
nemspættet Mostæppe, over hvilket jeg som paa Hynder, der fjedrede ander 

Foden, naaede frem til mine Længslers Maal. Lad ingen 

Mand tale ilde om den svale Vin, der smigrer Ganen en sildig Aften i 
gode Kammeraters Lag; den bragte tit Fart i den Strøm af Blod, der i sin 
Forsumpning var ved at lejre Dynd i Aaren, mens det levredes i Lede og 
klumpedes i Foragt, og dets Løb minkedes i Dagetal under Pligtstræbets 
evige Hindringer og Skuffelser ; den fyldte for en Nat Sindet med søde 
Illusioner, uden hvilke Livet altid tykkes saa fattigt at leve; den tændte 
igen ungdommeligt Mod og Begejstring i vor Hjerne og fik os for en Stund 
til at tro, at vi var Kæmper, der gik med vore Hoveder i Himlens Skyer. 

Men tifold mere elsker jeg den stille Bæk paa Heden, der byder den 
tørstige sin svale, ædruelige Mund, mens den pludrer imod ham med tu- 
sind vemodige Lyd fra Naturens egen gaadefyldte Sjæl. 

Den naive Østerlænding med sit letvakte, poelisk-reiigiøse Gemyt lod 
lyse Himlens Velsignelse over de Kilder og Strømme, han krydsede paa 
sin Ørkenvej ; og den, der paa sin Fod har gennemvandret en rigtig jydsk 
Hedestrækning og fundet en lille sladrende Kedron, da alt Haab var i 
Færd med at forlade ham, han vil forstaa den dugøjede Taknemmelighed, af 
hvilken hin Trang til Forgudelse sprang frem. . . 

Saa snart min første luende Tørst var slukket, begyndte 

jeg at ræsonnere over det næsten mirakuløse i at finde en Bæk paa dette 
Sted. Naturen plejer jo altid at slutte som saa: Hvad der «r spart, er for- 
tjent; og her syntes Bækken ikke at løse nogen anden nævneværdig Op- 
gave end at ligge som et Spejl for de drivende Sommerskyer, men dejlig 
og jomfruelig var den at se ned i, kemisk fri som den var for opkiltrede 
Landsbykællingers Udrensning af Faaretarme eller Fattigvadskens pauvre 
Indigoblaat. 

Det kraftige røde Mos, der kantede dens Bredder, dannede naturlige 



Digitized by 



Google 



HEDEVANDEINGER 



381 



Filtre, hvorigennem Vandet siedes i blanke Dryp, der hang og vaklede lidt 
i de kryssede, bløde Haar, blinkede et Sekund i Solen, rundedes til inde* 
fra og faldt ud i Bækken , hist under en dæmpet Lyd som af ømme, 
hastige Kys, her med et klingert Smæld, som naar en tyndslidt Sølvmønt 
tabes mod en Egekistes Bund. 

Da jeg saaledes i nogen Tid — liggende paa Maven i Mossets bløde 
Puder — havde lyttet til Draabernes melodiske Fald og de bløde Kluk 




Fig. 162. Korshus paa Heden. Set udefra. (Efter Fotografi.) 

fra Vandet, der gnubbede sig frem mellem de svovlede Bredder, gled mit 
Hoved lang-somt, la-ng-somti ned mod Jorden, sløvet af Solen og døvet 
af Bækkenyn. Ved Kindens Berøring med det fugtige Mos vaktes Hjernen 
til et Øjebliks protesterende Bevidsthed. Hovedet rejstes atter en lille 
Kende; men i næste Nu laa Kinden fladt mod Mosset, og da dets Kølig- 
hed nu ikke mere kom som en Overraskelse, men snarere som et nyt Vel- 
behag, lod Hovedet sig modstandsløst drage efter sin egen Tyngde. 

Jeg sov. Og jeg drømte frit og i stærke Billeder, som man kun drøm- 



Digitized by 



Google 



382 



LANDE OG FOLK 



mer under aaben Himmel paa en Pade af Mos, mens sivgærdet Ensomhed 
staar Vagt om Søvnen, og Draabedryppen og Bækkepludren hvisker i Øret 
og nedtysser alle pedantiske Indvendinger. 

Saadan gik det mig den Dag, saadan kunde det gaa mig 

igen, hvis jeg lyttede altfor længe til din ømme Pludren, du lille blank- 
øjede Forførerske. 

Men Dagen er til Daad og ikke til Søvn; det ved han, som vandrer 




Fig. 163. Korshus set fra Gaardsiden. (Efter Fotografi.) 

histude efter Studespandet og > brækker Heden opc i lange kantede Furer. 
Lad os bøje om ad Manden og se lidt paa hans Dagværk; det er nok 
værd at se paa. Ak, hvor de aser, Mand og Dyr I Det ligger nok dybt, det 
Guld, der skal findes her. Se, hvor Ploven slingrer i den øvede Mands 
Hænder. Skæren begraver sig i Gruset, som et rodende Dyr, Langjemet 
skriger op, hver Gang den støder Snuden paa en Sten, og det gør den 
for hvert Skridt, Studene tager. Hver Gang det sker, gaar der et Stød gen- 
nem alle den lille Plovmands Ledemod. Ved disse utallige Plovstød gen- 
nem et langt slidsomt Liv er han bleven stødt helt ud af Fa9onen; hans 



Digitized by 



Google 



HEDEVANDRINGER 383 



Lænd er skæv, hans Skulder hænger, og Gigten vil aldrig ret ud af hans 
Knæ; men han raaber frejdigt op til Studene: Ohej, naar Hammelrebet slap- 
pes en Kende. 

Man ved ikke ret, hvad man mest skal beundre, Dyr eller Mand. Naar 
saa store Strækninger af de jydske Kær og Heder har kunnet forvandles til 
»komrige Vangec, saa skyldtes det i ikke ringe Grad den Fromhed og 
det Taalmod, hvormed disse senede Okser er gaaet i Tøjet. Deres Ud- 
holdenhed er næsten uendelig, naar de kan faa Lov til at »dulre af« uden 
at presses. Render Ploven for en Tue Haardkamper, en Dusk Katskæg, 
eller er der en særlig tyk Porsrod, der skal slides over med det syngende 
Jern, da gør de sig korte i Kroppen, rejser Ryggen i en Bue, saa de kan- 
tede Hvirvler ses under Huden, og saa: ratschi med et Brag slaar den 
sprængte Rod ind over Svingeltræet, og Studen knirker videre under et 
tilfreds Slæng med Haledusken. 

Nu er det Russerhestens Tid paa Heden, mens de fleste Trækstude er 
gaaet gennem Pølsemaskinen; men det bør næppe forglemmes, at uden 
den herlige jydske Stud, uden denne trofaste Forbindelse af Dyr og Mand, 
havde næppe saa mange Lyngtoppe nejet sig for den syngende Plov. 

Her paa Karupfladen især da Øst for Aaen er der meget faa Beboelser. 
Heden ligger her lige saa uberørt som i Stenalderfolkets Dage. Det hænder 
dog hyppigere og hyppigere, at Gaardfolkene lader en fjerntliggende Hede- 
lod opbryde i et Par EFteraarsdage. En Dag ages saa et Læs røde Tegl- 
sten ind paa Pladsen; der skabes et rundt, gabende Hul i Pløjemarken — 
en Brønd, den første Begyndelse til et Hjem. Saa ved man Besked; Gaard- 
manden har solgt sin skabede Udlod til en eller anden krumhalset Dag- 
lejer, der vil giftes til Efteraar og derfor absolut maa skaffe Tag over 
Hovedet. Gaar man over en saadan Jordlod, gribes ens Sind af Medliden- 
hed med den Familie, der vil binde sin Skæbne til saa fattig en Jord. 
Furerne staar paa Højkant; det stride Sand griner op fra Undergrunden, 
Lyngen er knap til at ave. Men den Menuesket iboende Trang til >at have 
noget for sig selv« spotter alle Indvendinger, og en Solskinsdag har Landet 
saa faaet et Hjem mere, der ligger der med sine smaa Ruder ud mod He- 



Digiti-zed by 



Google 



384 



LANDE OG FOLK 



den og Vindene. Og ingen skal kunne nægte, at saadan et lille ensomt 
Hus paa Heden kan se saare idyllisk ud, naar Aftenbrisen bærer dets 
Skorstensrøg langt ind over de tavse Hedelavninger, eller naar Morgensolen 
glimter i den duggede Spergel ved Endegavlen, mens Hanen strammer 
Bentøjet og sender sit Gjald udfordrende ind mod de fjerne Landsbyers 
Haner. Dersom du titter ind, er det muligt, at du vil finde en Række 
røde Blomster i Vindueskarmen. Men jeg ved af mangeaarig Erfaring, at 



i; 


f J*£ ^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^HL 


i 


um^ 

gp 


rt? "^ IKJl^*" 


i- M 









Fig. 164. Hedehjem. (Efter Fotografi.) 

der kan gemmes megen Savn og Lidelse bag saadanne smaa røde Blom- 
ster. Især om Vinteren, naar Frost og Sne udsletter Vej og Sti og stænger 
brutalt for alle Erhvervskilder. 

Jeg mindes saaledes tydelig en Vinterdag for et Par Aar siden; Lægen 
der i Distriktet havde faaet Anmodning om at komme til et sygt Barn, og 
jeg steg op i Fodposen til ham. Vognen gik i Skump og Slyng hen over 
den snefyldte Lyng, snart i Vej, snart uden for Vej. Ikke sjældent maatte 
Hestenes Ben bryde Vej pytternes Is, før Vognen slingrende og knagende 



Digitized by 



Google 



HEDEVANDRINGER 385 



kunde føres gennem Mudderet. Langt ude bag en Række gabende Tørve- 
grave en god Mil fra Bondebyen laa Hytten. Gavlen ludede; Foden af 
Muren var omsat med Hedetørv; en lang Brandhage støttede mod Lyng- 
taget, hvori Vinden havde flænget et Hul, der laa og daskede med Tag- 
totterne. Vi gik ind i Stuen. Konen, en lille pukkelrygget Kvinde med 
et sort Tørklæde om Kinderne, tog Barnet op af Vuggen og blottede dets 
Krop for Lægen. 

»Hvad faar dette Barn at spisei, spurgte Lsegen og løftede medynksomt 
paa dets afpillede Arme og dets Ben, der ikke var tykkere en Lysespiller. 
>Tho det faar da æ Bryst, a gi'r selv Mælklc sagde Konen med selv- 
sikre Hovednik. 

>Ja, det kan ikke forslaa; Barnet maa have en bedre Portion; det er 
det eneste, det fattes. Giver ikke deres Ko Mælk?« 
»Nej, den er godnok sen i Tiden.« 

»Jamen, saa maa der hentes hos Naboerne; Mælk maa Barnet virke- 
lig have.« 

Manden og Konen vekslede et raadvildt Blik. Heroppe paa Lyngen 
var jo Naboerne ligesaa fattige som de selv. 

>Ja, det er endda forfærdelig vanskeligt«, begyndte Konen. »De flestes 
Køer staar jo sene ligesom vor egen ; og har Folk noget, vil de nødigt af 
med det.« 

»Hvad faar I i det hele taget til Føden«, spurgte Lægen, mens han 
lod sine Øjne løbe hen over tre-fire blege Børn, der sad paa en Slagbænk 
under Vinduet. 

Konen saa atter undselig over til Manden; det var øjensynlig ikke det 
letteste Spørgsmaal at svare paa. Da Pausen ikke godt kunde gøres læn- 
gere, svarede Manden, mens han rømmede sig: »Vi faar Suppe«. 

»Suppe?« svarede Lægen vantro. »Hvad har I at lave Suppe paa? Har 
I slagtet noget?« »Ja, vi har endda«. »Hvad har I da slagtet?« »Faar«. 
»Hvormange?« — >Et«, kom det nedstemt. »Et Faar til alle de Menne- 
sker! det har I formodentlig slagtet i November, og nu er vi i Febrnar«. 
Nu forstod Lægen og jeg bedre, hvorfor alle her i Huset saa saa blege ud. 



Digitized by 



Google 



386 



LANDE OG FOLK 



Da vi kort efter steg til Vogns igen, kastede jeg forinden et Blik over 
Kaalgaarddiget; jeg saa da, at alle Kaalene var afskaarne lige til Jorden. 

Nej, Livet paa Heden er ikke altid lige idyllisk; især kan Nøden gaa 
nær nok, naar Børneflokken er stor, naar Koen, Hyttens eneste Trøst, er 
gaaet sen, og Høkeren har nægtet at give mere Kredit denne Gang. Men 
Hedens Børn har en Øvelse i at lempe sig forbi Skæbnens Stød, og de er 




Fig. 165. Doktoren paa Heden. (Efter Fotografi.) 

utrolig nemme at gøre glade; læg en Femogtyveøre i en lille Haand inden 
for en saadan Hyttes Tærskel. Og alle Ansigter, store som smaa, lyser op 
af det; og den lille vil knytte Haanden om sin Skat og glemme mange 
graa Dage for det ene lyksalige Øjeblik. 

Men hvad sidder jeg her og taler om Nød og Vinter, nu da Sol og 
Sommer ødsler deres Guld over Landet og end ikke lader Heden staa i 
Skammekrogen. Tiden gaar mod Aften nu. Kragen flyver hjem mod 
Plantagen med tunge, mætte Vingeslag. Pløjemanden har spændt sine 



Digitized by 



Google 



HEDEVANDRINGER 



387 




Fig. 166. Hus paa Ahlheden. (Efter Fotografi.) 



Stude fra Ploven; 
nu flytter de de til- 
sølede Ben hen 
mod Korshuset hist 
ude; Kusken sidder 
sidelængs paa Bund- 
fjælen og nynner. 
Oppe i Heden kom- 
mer Børneflokken 
ham i Møde for at 
faa en lille Køretur. 
De smaa blonde 
Hørhoveder vugger 
op og ned over Lyngtoppene, — løber og falder, løber og falder, indtil de naar 
Far. Studene standses. Hans store, brune Haand tager dem varsomt om Over- 
armen een for een og haler dem inden Bords. Mundene staar ikke paa dem. 
De rokker omkring paa Vognbunden som Gæslinge i et Sold. Det mindste sid- 
der paa Faderens Laar og truer Studene paa Livet med den løftede Hesselpisk. 
Saa falder Klokken i Slag henne fra Resen Kirke; intetsteds høres 
Kirkeklokken saa festlig som paa Heden, hvor dens runde, favnende Rytme 
faar Lov til at rulle ud 
i hele sin ubrudte Læng- 
de. Hvor falder dens 
Tone dog herligt sam- 
men med Alvoren i dette 
Landskab. Daugbjærg- 
daas løfter sin tunge 
Kegle mod Østens Sky- 
er. Hist og her træder 
en Husgruppe frem mod 
den blege Horisont; det 

er, som de rejste sig paa Fig. le?. Husets Beboere. (Efter Fotografi.) 




Digitized by 



Google 



i 



388 LANDE OG FOLK 



Tæerne for at faa et sidste Blink af den vigende Sol. En lille Mils Vej 
inde paa Lyngen til højre ses de bratte Tagrygninger af Tyskebyen Re- 
senfelde. Det ser ud som en Flok Kameler, der er gaaet i Knæ med 
deres Byrder. 

Men nu slæber Natten som et Vaar hen over Lyngen; Klokken hænger 
alt stille i sit kalkede Taarn; Farverne slukkes. Guldblommen, Hedens 
smukkeste Blomst, har allerede bøjet sin Stængel; Harekillingen har boret 
sit lille bløde Bryst ned i Lejet under Klokkelyngen. Hugormen, der Da- 
gen lang har ligget med virrende Hoved og solet sin klamme Hud ved 
Bredden af den lille Hededam, er nu krøben ind i Knolden, hvor den har 
slaaet en Knude paa Halsen, for at antyde, at nu vil den — saa bandede den 
— have Nattero. Den lille brune Angemus gør Mørkningsjagt mellem Siv og 
Kæruld; den har allerede fundet de første Dugdraaber, hvad der bringer 
den til at udstøde et overgivent Pip. I det samme løfter en Ræv sin fif- 
fige Snude bag en Dusk hældende Kambunker; han rejser Ørene, dukker 
sig igen, rejser sig og dukker sig igen, han skyder sig langs Jorden som 
en Orm, de stride Lyngrafter river ham i Pelsen. Han krummer sig sam- 
men, han er spændt med Springkraft som en Fjeder. Nu, Nu, .... Da 
lyder der nogle hule Bump mod Jordsmonnet. En sildig Lyngplukker 
med Madkassen dinglende over Lyngleens Skaft gaar kroget hjem fra sit 
ensomme Dagværk. Da han nærmer sig den lurende Ræv, rejser en Ur- 
kok sig for hans Fod med lodrette, raslende Vingeslag. Saa, Mikkel, der 
gik denDuesteg! Med et vredt Kast i Lunten genvinder Ræven i nogle 
lange Spring sin vante Fatning. 

Heden er Underet. Heden er Eventyret midt i vort ellers saa borger- 
lige Land. Skøn er den ved Dag, endnu skønnere ved Nat, naar Karlsvog- 
nen spejler sin brækkede Stang i Dammen, hvor Hjejlen ruger, og Tavs- 
heden gaar med tyssende Fjed mellem de Qerne, ensomme Hyttelys. 

Før vi slutter denne Dag, vil vi lægge Vejen om ad Røverdalen her 
Norden for. Navnet er ikke tillidsvækkende; Landskabet endnu mindre. 
Her kunde man sidde og sammenfable Natterædsler, der kunde give den 
mest prøvede Folkeforskrækker af en Romanforfatter Tylvtetal af søvnløse 



Digitized by 



Google 



HEDEVANDRINGKR 



389 




S 

es 
-O 
S 



5C 



S 
-O 



c 



c: 

H 

s 

J/3 

å 



o 



-o 
s 



j4 






Digitized by 



Google 



390 



LANDE OG FOLK 



Timer. Der fattes da heller ikke paa Sagn, som knytter en Række grum- 
me Gerninger til Stedet. >Vi skal leve af de vejfarende«, sagde Røveren 
i Sejbæk til Kromanden i Hagebro. Dette har i umindelige Tider været 
et kendt Ordsprog. Røverdalen, der strækker sig mellem høje, skumle 
Lyngbrinker i Retning fra Syd til Nord, ligger netop midtvejs mellem disse 
topografiske Punkter. Her ved Sejbæk krydsedes den Gang Landevejene 
Viborg— Holstebro og Skive — Kolding; Lyngen bøjer sig den Dag i Dag 
over deres mossede Spor med en egen fordægtig Tysthed, som havde de 

skumle Hemmelig- 
heder sammen, 
som ikke enhver 
maatte vide; de 
Bissekræmmere og 
farende Folk, der 
her forgæves har 
raabt om Hjælp i 
de dybe Efteraars- 
nælter, er næppe 
faa ; deres usonede 
Drab gaar endnu 
igen i Hedens mør- 
ke Sagn. 

Den jydske Rob Roy, Jens Langkniv, der fik Navn efter sit forvovne 
Vaaben, en lang Dolk, som han paa Afstand slængte imod sit Offer og 
atter halede til sig ved en Rem, knyttes af Sagnene til disse Egne. Der 
er vel heller næppe Tvivl om, at han er en historisk Person, selv om han 
endnu ikke har rejst sit forbryderske Hoved fra nogen af de omrodede 
Dokumentpakker. Tiden mellem de fjendtlige Banders grumme Hærgninger 
af den jydske Halvø i 1627 og 1658 var netop særlig gunstig for Trivsel 
af slige lovløse Eksistenser. Folkedommen lader den fangede Hederøver 
efter udstaaet Fængsel og Tortur blive radbrækket ved Horsens. Tids- 
punktet er her som altid i Folketraditionen usikkert. 




Fig. 169. Kampestenshns paa Ahlheden. (Efter Fot.) 



Digitized by 



Google 



HEDEVANDRINGER 



391 



Men Jens Langkniv har ikke været ene om at laane disse Egne ro- 
mantisk Skær og Farve. Her tumlede Karl Gustavs Svenskere og Bran- 
denburgere sig sammen med Ulvene i 1658 og betegnede deres Vej med 
Mord og Brand rundt om i de fattige Hedesogne. Især gik deres Plyn- 
dringslyster ud over Præsterne, da de jo altid har haft lidt mere af den 
jordiske Mammon end andre dødelige. Dokumenterne skriger til Himlen 
om, hvad disse Hedepræster maatte gennemgaa. Baade han i Haderup og 




Fig. 170. Røverdalen. (Efter Fotografi.) 

han i Vridsted blev udplyndrede til Skjorten. Men Svenskernes Raseri gik 
ikke alene ud over Menneskene, men ifølge samtidige Indberetninger 
nedskød de de fleste af Dyrene i den kongelige Vildtbane paa Ahlheden, 
>saa dersom den (o: Vildtbanen) ikke i nogle Aar fik Forskaansel, blev 
den slet ødec 

Vi nævnede foran Ulvene, de spillede tidligere heller ikke nogen ringe 
RoUe i Hedens Liv. I Navnet Ulvedals Plantage her sønderude har man 
endnu bevaret Mindet om deres Eksistens, og ældre Folk kan endnu i 



Digitized by 



Google 



392 



LANDE OG FOLK 



Jordsmonnet paavise Sænkninger, der dækker over tilsandede UlyegraTe, 
hvor man fangede og nedskød dem for mod en Belønning at bringe deres 
afhuggede Poter til nærmeste Herredskontor. 

Ulvene var ikke alene farlige for de vejfarende, men nok saa meget 
for de omboendes Faar og Kvæg. De første overfaldt de, naar Dyrene 
græssede flokkevis ude paa Heden ; de sidste angreb de hyppigst i Baasene 



} 





Fig. 171. Faarehus paa Heden. (Efter Fotografi.) 



i haarde Snevintre, naar Sulten havde givet dem Frækhed nok til ved 
Nattetider trods Bøsser og Lænkehunde at skrabe sig gennem Bindings- 
værkshusenes skrøbelige Lervægge. En Hedeboer skriver i 1759: »Hederne 
er opfyldt med Ulve, som skjuler sig i det høje Lyng og kan ikke fordri- 
ves, men gør stor Skade paa Hjordene. Jeg erindrer, at Ulvene i min 
Barndom gjorde saa stort Nederlag paa Kreaturerne, at man agede de 
ihjelrevne Faar og Lam hjem i Læssetal. Ulvene samler sig undertiden i 
saa store Flokke, at de rejsende maa frygte for dem; de forjager til Hyr- 



Digitized by 



Google 



HEDEVANDRINGER 



393 



derne fra Hjordene og gør stor Skadec Selv efter at Kolonisterne havde 
nedsat sig heroppe, blev Ulvene ved med at husere, saa en tidligere Kolo- 
nisatioDsembedsmand kunde skrive (1764): »Hvad der af alle Ting 
synes at kunne være Schæferierne (d. e. Faareavlen) mest skadelig og 
hinderlig i en lykkelig Fremgang, er de mange Rovdyr og blandt dem 
egentlig Ulvene. Dette Utøj, hvormed de jydske Heder temmelig er be- 
satte, gør stor Skade, og i min Tid (d. e. 1760) besøgte de allerede Foldene 




Fig. 172. Udhus i Tyskebyerne. (Efter Fotografi.) 



midt i Byen Frederikshede«. — Ogsaa inde fra Randbølheden lyder der 
stærke Klager over de vilde Bæster^ saa een foreslaar (1757), at »hver Ind- 
bygger maatte tillades at holde en god, stor og stærk Hund, et godt Skyde- 
gevær og andet skarpt Gevær for Stratenrøven og at hade Ulve og Ræve 
med, hvilke udi disse Udørkener findes i Mangfoldighed«. 

Man har heroppe paa Heden endnu bevaret Ordet en Ulvehest, dermed 
menes Heste, der havde udviklet et særligt Angrebsmod over for disse 
Plageaander. En saadan Hest holdtes altid skarpt skoet. Blev Ulvene 



Lmde o« Folk. I. 



25 



Digitized by 



Google 



394 



LANDE OG FOLK 



særlig nærgaaende, slap man Ulvehesten af Stalden. Den vidste Besked, 
rejste Hovedet og sprang af Gaarde. Naar den atter dansede foran Stald- 
døren, opførte den sig vildt og uregerligt, rejste sig paa Bagbenene og fnøs 
ud af Næseborene. Men oppe paa Heden var Sneen farvet 



fA^ 



af Blod, og mangt et Ulvelig laa paa den frosne Jord med 
sønderslaaet Pandebrask. Ulvene holdt sig paa den jydske 
Hede helt ind i 
vore Bedstefor- 
ældres Tid. Før 
omkring 1830 er 
de allersidste 
næppe forsvund- 
ne, hvad end 
Lærebøgerne be- 
hager at udsige 
om denne Ma- 
terie. 

Hvad der og- ^ 
saa har præget 
Heden i gammel 
Tid, ja, maaske 
endda forlenet 
den med dens 
allerstærkeste 
Romantik , er 

Taterne eller, 
som de kaldtes 

overalt i Jylland, Keltringerne. Ligesom Rævene har dette Folkefærd 
altid fortrinsvis boldt sig til Halvøens Heder og Ødemarker.. Her kunde 
de leve deres eget frie, utvungne Liv uden generende Kontrol eller Politi- 
opsigt og for øvrigt hengive sig til deres Lidenskab, det omvankende Tig- 
gerliv med alle dets tusinde Tilfældigheder. 




Fig. 173. Tateren Abraham i Sparkær. 
(Efter Tegning af Valdemar Neiiendam.) 



Digitized by 



Google 



HEDEVANDRINGER 



395 



En unavngiven skildrer dem i 1841 saaledes: »De bringer Bønderne 
Ferskvandsfisk, Vibeæg og Fuglevildt for mere holdne Varer. Gaar de ud 
paa > Professionen €, anviser Anføreren den enkelte det Distrikt, hvor han 
skal »grylle for Butnec (Keltringelatin for >tigge Føden«), mens Føreren 
selv bliver udenfor. De tager til Takke, selv om Vinteren, med et Leje 
i Laden, i en Møgdynge eller i den bare Hede. De fanger Urhøns og Ryler 
i Rendeløkker af Hestehaar, idet de rykker Lyngen op i en Rende, spreder 
sig med Larm og jager 
Fuglene ind i Renden, for 
Enden af hvilken de har 
tændt et Blus. De trækker 
sig ud i Lyngen og læg- 
ger sig der paa Ryggen 
for at dase, synge deres 
sære Sange eller traktere 
Skalmejen, en Slags Klari- 
net. Disse lykkelige Dages 
Minder varmer dem under 
Vinterens Elendighed, og 
naar de træller i Tugthu- 
set. Undertiden mødes 
flere Bander. Da bliver der 
Liv. Dagene gaar med 
Samtale, Sang og Søvn i 

Solen, Natten forkortes ved Dans. Maaske rejses der en provisorisk Hytte 
af Lyngtørv (ved en saadan paa Ørre Hede menes Blicher at have hentet 
Stof til sin berømte Novelle: »Kjeltringliv«). Faar en Mand Lyst til at gifte 
*% gasir han til sin Fører med Anmodningen. Denne sammenkalder Ban- 
den ; den giftelystne træder ind i Midten af Skaren og kaster en hvid Stok 
til den Kvinde, han attraar. Tager hun den op, er hun hans for Livet. Bliver 
hun ked af Manden, kan hun blive ham kvit gennem en ny Forsamling, 
hvor hun bryder Stokken itu og kaster Stumperne for hans Fødder«. 

25* 




Fig. 174. Taterkvinde. 
(Efter Tegning af Valdemar Neiiendam.) 



Digitized by 



Google 



396 



LANDE OG FOLK 



Den mest udprægede Repræsentant for denne Race af Omstrejfere er 
Lange Margrethe, hvem Blicher har tegnet saa mesterlig i »Fjorten Dage i 
Jylland c, hvor han altid ved at lade hende dukke op af Lyngen i det kriti- 
ske Øjeblik og klare alle Grejer ved en ramjydsk Kraftsætning eller et deter 
mineret Greb om Knivskaftet. Med sine forbryderiske Bander og sine 

fjorten Unger i Hælene paa sig gennemkrydsede 
hun i et halvt Aarhundrede netop Hederne mellem 
Viborg- Herning- Holstebro - Ringkøbing. Hun er 
som Indbegrebet af al den vilde Hedes Gru og Uhyg- 
ge, den beskørtede Røver, der lurer i Dalene og Vej- 
sænkningerne uden Tag eller Hus, og som altid 
er til Rede med sin venlige »lille Put under Ha- 
gen c. Hedebonden har endnu langtfra glemt at 
fortælle om hendes Bedrifter. Haa skaaner hende 
ikke. Den Dag i Dag kan Bedsteforældrenes For- 
tællinger om denne vandrende Megære faa et Bar- 
nehjerte til at hoppe af Rædsel. Kanske har man 
dog tegnet hende lovlig sort og samlet alle de 
Ugerninger ene paa hendes Hoved, som rettelig 
burde fordeles paa hele hendes fredløse Stamme. 
Det eneste, som vistnok kan fastslaas er, at hun — 
der var døbt med det grundskikkelige Navn Anne 
Margrethe SørenÉdatter — i næsten halvfjerdsindstyve 
Aar gennemfægtete det jydske Land i sine »Springtriller« (Keltringudtryk 
for det jydske Shinthose) og sikkert har været en haard Brandskatter af de 
fattige Hedebønder. I 1774 blev baade hun og Manden Chr. Nellik og 
endnu et Par af den haabefulde Familie inddømt i »Viborghus«, d. e. det 
gamle Tugthus, for voldelig Færd mod en Bonde i Sjørup. De slap dog 
atter ud og begyndte det gamle Levned forfra; blev paa ny »fakket«. Det 
var i 1792. Lange Margrethe dømtes nu til at hensidde i Tugthuset paa 
Livstid. Straffen blev dog ikke af særlig lang Varighed. 30. Oktober 1794 
løste Døden op for den 76-aarige Taterkvinde. Mere end een jydsk 




Fig. 175. Tateren Chr. 
Kvembjerg. (Efl. Fot.) 



Digitized by 



Google 



HEDEVANDRINGER 



397 



Bonde har sikkert modtaget Meddelelsen om dette Dødsfald med Til- 
fredshed. 

I denne hæslige aabne Begravelse, Viborg Tugthus, endte de jo næ- 
sten alle. Her fandt St Blicher en Poraarsdag Linka Smælem og Peiter 
Benløs, hvis borgerlige Navne var Birgitte Christensdalter og Mikkel Chri- 
stensen. N. V. Dorph fortæller om dette Møde 
i sit Skrift »De jydske Zigeunere«: »Jeg erindrer 
ikke rettere, end at Pastor Blicher den 27. Maj 
1823 var til Stede med mig i Tugthusgaården i 
Viborg, da et Fruentimmer, velvokset og stærkt 
forbrændt af Solen med et determineret Ansigt 
traadte ind med en Mand paa Ryggen og uden 
at værdige os eller nogen af de flere tilstedevæ- 
rende et Øjekast, spurgte sin Ledsager med be- 
stemt Rolighed: »Hvor skal jeg hen?« og skred 
derpaa mellem os over Gaarden hen til den an- 
viste Opgang. Denne Mand, som hun havde le- 
vet et naturligt Ægteskab og har haft flere Børn 
med, var vanfør baade paa Arme og Ben og 
kunde aldeles ikke gaa. Hun maatte altsaa 
bære ham . . . Den omtalte Kvinde hed Birgitte 
Christensdatter. Hun var født 1790 af vandrende 
Forældre, og hendes Fødested vides ikke, thi 

hendes hele Liv havde været en Vandring uden Hjem eller noget fast Op- 
holdssted«. 

Her i Tugthuset førtes Blicher ogsaa sammen med » Professoren ', hvis 
Døbenavn var Hartvig Andreasen Lundind, ham, som Blicher paa Ørre 
Hede lader danse Reel med Linka Smælem i treQerdedels Takt, og hvem 
Dorph betegner som sin Læremester i det rotvældske eller Keltringsproget. 
For denne sin Villighed til at lære fra sig, fik han i Sandhed en haard 
Løn. Keltringerne harmedes over at se deres Tyvesprog røbet for frem- 
mede og svor Forræderen Hævn. Dorph fortæller med Graad i Stemmen, 




Fig. 176. Tateren Jens 
Faaretyv. (Efter Fotografi.) 



Digitized by 



Google 



398 



LANDE OG FOLK 



hvorledes Lunding kort efter sin Løsladelse omringedes uden for Kolding 
By af en Bande Keltringer og nedhuggedes. Han er da vistnok den ene- 
ste Tater, der har ladt sit Liv for Videnskaben. 

Ogsaa Taternes Konge Johannes Axelsen, i hvis Hus herude yderst 
paa KarupQaden Blicher lader Keltringballet fejres, maatte Gang paa Gang 
afstryge sin majestætiske Værdighed her i det skidne Tugthus og i Stedet 
for anlægge en Slavekøllert. Samme Johannes Axelsen døde for øvrigt paa 
Skjellerup Fattiggaard 19. Maj 1872; en tragisk Lod for alle, mest tragisk 

dog for en Konge. 

Man har jaget Taterne, som man 
jager Ræve; jeg skal blot minde om 
den store Keltringklapjagt over fire 
jydske Amter, som man iværksatte 11. 
Februar 1835 og som indbragte Øvrig- 
heden et Bytte af ca. 200 pjaltede og 
af Kulde og Savn forkomne Individer. 
Hvor maa disse fanatiske Elskere 
Friheden have lidt under denne 
^gentagne Indespærring. Intet skal — 
ifølge en gammel Forhørsdommer — 
kunne sammenlignes med den Lethed 
og Jubel, hvormed en saadan nylig løs- 
ladt Fange bevægede Fødderne hen ad en solbelyst Hedesti. Heden har 
for længst mistet de fleste af disse sine saa trofaste Børn. Alle de Tater- 
hytter, jeg har kendt, er nu jævnede med Jorden; det gælder Johannes 
Axelsens i Ørre (nedrevet 1892), Daniel Axelsens i Resen (ca. 1885), Jørgen 
Axelsens i Vroue (1890), Anders Abrahams i Estvad (Ginning Herred). 
Maaske staar dog endnu Taterhuset i Kisum Kjær (Rønbjærg Station), 
som jeg besøgte i 1899, og som da beboedes bl. a. af Bitte Smuty der er en 
af de rappeste To-Tiggere, Jylland har set. 

Samfundet har strøget Taterslænget af sig, dertil er vel intet at sige; 
de var ikke altid lige hyggelige Naboer. Og dog — den, der nu mindes 




\-:. 



Fig. 177. En Hedeboude. 
(Efter Tegn. af Valdemar Neiiendam.) 



Digitized by 



Google 



HEDEVANDRINGER 399 



disse sære, brune, solfalmede Skikkelser, naar de kom hen over Hedebak- 
kerne med deres Vugger og Tiggerposer og langthenblinkende Bliktøj,- eller 
den, som er gaaet dem nysgerrigt forbi ved Vejkanten, naar de med Ryg- 
gen mod et solbagt Dige laa og sled med Tænderne i et glinsende Stykke 
Spegeflæsk, han lader ikke uden Vemod sit Blik glide hen over Nutidens Hede 
med alle dens overgroede Tatertomter, hvor deres lystige Baal for evigt er 
slukt, og hvor Keltring-Fiolens vilde Skurren forlængst er tystnet over 
den susende Lyng. 

Men jeg dvæler alt for længe her i Røverdalen, nu da Maanen er 
gaaet ned, og Mørket tættes over Rævlingrisene. Hvilken Stilhed heri En 
Ræv skriger inde i Plantagen, en opskræmt Fugl skærer Mørket med sin 
Vinge, saa det piber, ellers intet uden Lyngbundens syrlige Aande. 

Men Kulturmennesket, hvis Øre er saa vant til Larm og Støj, finder 
enhver Stilhed mistænkelig. Hans Fantasi begynder at arbejde med Over- 
fald og Rædsler. Og som tidligere antydet: Røverdalen har sin Fortid 
imod sig, og Heden her omkring har mere end een Ugerning paa Samvit- 
tigheden. Jeg skal blot fortælle om et Par. 

Klode Mølle kaldes en enlig Gaard her sønderude ved Koldingvejen, 
sit Navn bærer den til Minde om de Myremalmsudsmeltninger (»Kloder«), 
som her dreves i gammel Tid som en nu nedlagt Hedeindustri. Til denne 
Gaard kom en Majmaanedsaften 1706 en ukendt Person i en hvid Trøje 
med hvide drejede Benknapper, hvide blaastribede Bukser og en Pisk i 
Haanden med en Fløjte i Enden. Han var træt og bad om at faa Lov 
til at blive Natten over for muligvis at komme med en Vogn til Holsten. 
Den gæstfri Niels Møller lod Stymperen blive, men ud paa Natten, da alle 
laa i dyb Søvn, rejste den fremmede sig og sneg sig ind i Møllerens Sove- 
kammer med en lang Kniv i Haanden; først gik Rovmorderen nu i Lag 
med Manden, hvem han bibragte Qere svære Saar, deraf »to store Knivslag 
under hans venstre Patte«. Saa kastede han sig over Konen, hvis Dyne 
han gennemhullede med vældige Knivstød, til Lagnerne drev af Blod. 

I sine Plyndringer blev han dog forstyrret af de tililende Tjenestefolk, 
saa han skyndsomst maatte tage Flugten; hans Pisk blev liggende i Møllen. 



Digitized by 



Google 



400 LA.NDE OG FOLK 



Konen rejste sig igen, men Mølleren blev i det. Man satte nu efter Mor- 
deren med Hest og Vogn, fangede ham ogsaa helt nede i Husum og førte 
ham lænket tilbage. Siden stejledes han paa Bakkerne neden for Møllen 
efter Tidens Skik med Morderkniven hugget ind i Tværpinden over sit 
Hoved. 

Den, som vil betragte hin Krans af sorte Lyngbakker, der den Dag i 
Dag slynger sig om Gaarden og den tilstødende Mose, maa indrømme, at 
et mere passende Fundament for et Skafot næppe kunde opdrives. 

Mindre blodig i sin Udgang er den næste Historie, som her skal for- 
tælles. Hvem mindes ikke Navnet Bittefandetiy som Blicher har vævet ind 
i en romantisk Novelle af samme Navn. De færreste ved dog, at Navnet 
dækker over Johannes Jensen fra Stenild, en Miniaturkeltring paa 58 Tom- 
mer, hvis latterlige Legemsstørrelse ikke stod i noget rimeligt Forhold til 
alle hans Forbrydelser, der i 1844 gennem en yderst forgrenet Retsforfølg- 
ning konverteredes til livsvarigt Slavearbejde. Hans Force var natlige 
Røverier, hvoraf han praktiserede de fleste paa Himmerland, men engang 
imellem strejfede han ligesom andre Rovdyr videre ud; paa et saadant 
Togt kom han sammen med en ligesindet Kaldsfælle en Augustaften til 
det ensomt beliggende Gedhaset paa Karupfladen, der dengang beboedes af 
Ole Andersen^ en Bonde, som nu og da laante Hus til Bissekræmmere og 
ansaas for ret velstaaende. Da de to Skintinger havde gaaet den ganske 
Dag, følte de sig for matte i Sokkerne til straks at tage fat paa »Arbejdetc, 
de kravlede derfor op paa Høhjaldet i et af Udhusene for at samle Kræfter. 
Her laa de nu og lurede denne Nat og hele den paafølgende Dag, uden at 
det lykkedes dem at faa alle Beboerne til paa een Gang at forlade Huset 
De udspekulerede da en Plan, der skulde lokke Ejeren i Fælden, og ud- 
førte den paa følgende Maade: Da Folkene anden Dags Aften var gaaet 
til Ro, lod Banditterne sig lydløst glide ned fra Høloftet. Paa Toften uden 
for Huset fandt de en Hest tøjret; de aftog dens Tøjr, som de i Mangel af 
Kniv filede i passende Stykker paa en Sten. En svær Egeknippel knappede 
Medhjælperen inden for Vesten, hvorpaa han nærmede sig Ole Andersens 
Sovekammervindue og kaldte med hul, fordrejet Stemme: »WoUel Wollel 



Digitized by VjOOQIC 



HEDEVANDRINGER 



401 



Sover du, WoIle?€ Saa snart han havde faaet Manden vaagen, fortalte 
han en bedrøvelig Historie om, hvorledes han, der nu udgav sig for en 
holstensk Pranger, var væltet med Vognen en Fjerdingvej inde paa Lyngen 
og ikke kunde faa den paa ret Køl igen ved egne Kræfter alene. Den 
tjenstivrige Ole Andersen kom nu halvt paaklædt frem i Døren, parat til 
at yde Skurken en Haandsrækning. De gik saa sammen ind i Mørket 
Den hjælpsomme Ole Andersen trippede ivrigt hen over Lyngen med Træ- 




Fig. 178. Gedhuset. Aften* (Efter Tegn. af Valdemar Neiiendam.) 

skoene under Armen; Skurken holdt sig lurende og langbenet en Kande 
bagefter, stadig nied Egekniplen skjult under Vesten. En halv Fjerdingvej 
fra Huset kastede Røveren Masken og lod Kniplen suse ned over den 
intet anende Oles Arme og Skuldre. Bonden styrtede til Jorden. Bandit- 
terne kastede sig over ham, thi nu var ogsaa Bittefanden dukket frem. 
Ole kom paa Benene og huggede sig fra dem, men blev atter indhentet; 
man søgte at slaa en Løkke om hans Hals, men han frigjorde sig, mens 
han tilbagetvang den susende Knippel. Atter sloges han til Jorden; de 
truede ham med Kniv, hvis han skreg, og da de nu havde pryglet ham 



Digitized by 



Google 



402 LANDE OG FOLK 



til at ligge stille, kom Rebene frem, og man bandt hans Arme paa Ryggen 
og slog hele tre tykke Hampesnore om hans korstvungne Ben; derpaa 
stak man Haanden i hans Lomme og udtog Skatolnøglen, og efter at de 
havde truet med at vende tilbage og slaa ham død paa Stedet eller svide 
Huset af over hans Familie, saa sandt han gav et Kny fra sig, stod de i 
Rend mod Huset. 

Ole Andersen søgte forgæves at frigøre sig fra de smertende Baand; 
men alt, hvad han kunde udrette, var at trimle lidt omkring i Lyngen, og da 
ogsaa dette var forbunden med Smerte, laa han omsider stille hen med 
sine Øjne fæstede paa det prisgivne Hjem. 

Paa een Gang saa han, der blev tændt Lys i Huset; det for frem og til- 
bage i stor Forvirring; han tænkte med Gru paa sine tre smaa Børn, der 
nu sammen med al hans Ejendom var prisgivet Røvernes Luner; og Lyset 
blev ved at hvirvle ud og ind, op og ned i næsten en Time. Da stod det 
med eet ganske stille, og da det havde staaet saadan en Tid, vidste Ole, at nu 
havde Røverne forladt Huset. Han vovede sig til at gøre Anskrig, og hid- 
kaldt af hans Skrigen kom langt om længe hans Tjenestekarl ilende over 
Lyngen og skar hans Baand over. Da havde han ligget snæret i to Timer. 
Ved Karlens Arm stavrede han tilbage til Hjemmet, hvor Røverne havde 
huseret galt nok; de havde ikke tilføjet Børnene noget ondt, men Hus- 
holdersken var bleven truet med Kniplen. Bittefanden havde forgæves op- 
brudt to Skatoller; var saa gaaet ud efter Køkkenøksen og havde ophug- 
get en Række Gemmer. Udbyttet var 27 Rdl., nogle Klædningsstykker og 
en Flaske Brændevin. 

Røverne slap bort uden at blive stoppede; først 1841 da han sad i 
Aalborg Arrest bekendte Bittefanden dette Overfald sammen med et Utal 
af andre Skurkestreger. 

Gedhuset ligger endnu paa den øde Hede med Lyng og Rævling til 
alle Kanter. Nu er det et Sommerasyl for den Straffekoloni af Fanger 
fra Horsens Tugthus, der maa trælle med Lyngpressen eller hugge Plant- 
ningshuUer i den stridige Ahl med de lispundstunge Staalhakker. 

Der kunde fortælles endnu adskillige nervepirrende Historier fra He- 



Digitized by 



Google 



HEDEVANDRINGER 



403 



dens Natside f. Eks. den om Pigen fra Høgild Mølle, der en Foraarsmorgen 
i 1845 blev funden bag om Gaarden, fæstet til MøUedæmningen med en 
lang Kniv stakket gennem de korstvungne Haandled ; Mistanken blev rettet 
mod Tateren Smair Hans, og Forbrydelsen blev sat i Forbindelse med for- 
smaaet Kærlighed; men Øvigheden kom aldrig til noget Resultat; thi Pigen 




Fig. 179. Stakke af Hedetørv Vest for Grønhøj. (Efter Fotografi.) 

Maren Christendatter, der først døde højt oppe i Aarene, gik i sin Grav 
aden at have røbet Gerningsmanden. 

Men lad os nu slippe de uhyggelige Nattanker og fæste vor Opmærk- 
somhed ved Gryet, der begynder at rødne Himlen bag den susende Gran- 
plantage. Skyggerne kryber sammen i Dalbunden ; Lyngsletten emmer fra 
Mos og Lav; Genstandene begynder at springe frem af Mulmet, her en 
enlig Søjhjrtte, hist en Række sorte Hedetørvsskruer. Nu jubler Hjejlen 
Dagen i Møde med et Par langtrukne Løb over sin Fløjte; paa en Knold 
i Mosen, kantet med Kæruld, staar den og strækker Hals. En Faareklokke 



Digitized by 



Google 



404 



LANDE OG FOLK 



skingrer lydt gennem Dugfald og Lærketriller, og to Høge kriges onder 
skarpe Skrig mod en gylden Sky. Vi gaar ned til Karup Aa, der kring- 
ler sig bort gennem Enge og mellem lave Hedebrinker. Saadan en Hedeaa 

er en elskelig Ting. 
Karupaaen hører til 
de allerejendomme- 
ligste. Den giver hele 
dette fattige Land- 
skab Sjæl; den svul- 
mer i Hedens Barm 
som en Puls; den 
gaar og lægger 
smaa Engskifter af 
til begge Sider af 
sine Bredder og 
klukker saa godt 
derved: Naa— naal 
Saa — saa 1 

Ved disse grøn- 
ne Gaver mildnede 
den ofte Hedens 
Jammer. Den gaar 
og betler sig Vandet 
til rundt om hos de 
smaa Hedemoser; 
for Gud skal vide, 
at den høje Hede 
ikke har mere af denne kostelige Vare end til sig selv. Men Moserne 
omkring Paarup og Klode Mølle giver den saa meget, at den lige kan 
komme i Gang; men nede ved Karup Bro er den allerede en imponerende 
Strøm, hvis vældige Isstykker i Tøbrudsnætter springer Buk over de jern- 
beskinnede Ishamre. 




Fig. 180. Gammel Fisker ved Karup Aa. (Efter Fotografi.) 



Digitized by 



Google 



HEDEVANDRINGER 



405 



Her benter mangen en Hedebonde sig en Godbid i den smukke spæt- 
tede Ørred, der med sammenbidt Energi trodser sig gennem Modstrøm og 
Stemmeværker for i Læ af Aaens sandede Brinker at kaste sin Rogn. Ør- 
redfiskeriet drives gerne i de mørke sludfulde Efteraarsnætter ; og ligesom 
Jægerdriften er den ofte knyttet til bestemte Familier. Fiskeredskabet 
kaldes »æ Toggerc, et Vod, der holdes oppe ved en Lægte, som driver paa 
Strømmen og spænder over Aaen i hele dens Bredde. Hver Fisker har 




Fig. 181. Karup Aa. (Efter Fotografi.) 

sit Stykke Strøm, som han afsøger. Er han kommen til Enden af sit 
Stykke, tager han Lægten med Garnet paa Skulderen og gaar atter mod- 
strøms for at begynde et nyt Dræt. 

Kun i dens første Løb skrider Karupaaen igennem særlig ejendomme- 
lige Lyngterritorier; her vrider og bugter den sig, som en Snog under en 
Støvlehæl; men efterhaanden som den nærmer sig Fjorden, breder den sig 
mageligt mellem Bredder af lave, frodige Engdrag. Man skal se den saa- 
dan en skyløs Sommermorgen, da den damper som et Bryggekar, og da 
Svingel og Sødgræs krydser Klinge paa dens hule Bredder, mens midtstrøms 



Digitized by 



Google 



406 LANDE OG FOLK 



de favnelange Traade af Alger og Grødegrønt svajer ned og op som Rende- 
garnet i en Kæmpevæv. 

Fra Karup Bro ser du ud over de mest udstrakte Hedeflader til alle 
Sider. Vest for Aaen strækker sig Gedhusfladen, der mod Syd render helt 
ind under Herning By og mod Vest begrænses af Storaa eller Holstebro Aa, 
imod Nord fortsættes den bag om Haderup i Hjelm Hede med dens saa 
ejendommelige JordfaldshuUer (tre af disse bratte Fordybninger kaldes efter 
Størrelsen: Tønden, Skæppen, Fjerdingkarret) og den pragtfuldeste Sørække, 
som Heden kender, der begynder med Stubbergaards Sø i Syd og slatter 
med den udstrakte og forgrenede Flyndersø i Nord. Ogsaa i Hedens syd- 
ligste Del liver nogle Smaasøer svært op midt i Lyngens Tungsind, saa- 
ledes Sunds Sø, der har Afløb til Storaa og den ganske besynderlige, kreds- 
runde lille Kragsø, der uden noget som helst Afløb ligger blaa som et 
Barneøje og stirrer troskyldigt ind i Himlen. Øst for os har vi saa Ahl- 
heden, der løber ind mod Viborg i Øst og Silkeborg i Syd, og som gennem 
sine Forlængelser Graahede og Hestlund Hede bærer Synet langt sydover 
mod Hederne omkring Brande og Randbøl, der atter gennem talrige Ud 
løbere i vestlig Retning staar i Forbindelse med de sammenhængende 
Hededrag Østen for den vestjydske Længdebane og nordover strækker sig 
hen mod Lemvig i den store nu stærkt tilplantede Klosterhede. 

Mens en hederejsende — Chr. Abraham Willarts — der drog over de 
jydske Lyngørkener i 1722, kunde berette om Egne, hvor han mange Steder 
kunde gaa 3— 4Mil uden at øjne et Hus, er Heden nu de fleste Steder 
gennemspættet af Nybyggere, der vover sig i Kast med Lyngen og lægger 
Fure paa Fure af denne gamle Urtidsgrund ind til Landsbyens øvrige 
Brakjorder. 

I 1866 fandtes der i Jylland ca. 160 D Mil Hede; nu er vi nede paa 
denne Side af de 60. Af den store Lyngflade har Plantagerne taget ca. 20 
D Mile. Resten — altsaa ca. 80 Kvadratmile — er Plovens Part. Godt 
skuldret i knap en Menneskealder! 

Det er nu op imod 200 Aar siden, at Jyllands udstrakte Heder be- 
gyndte at vække Slatsøkonomernes Bekymring. En Regimen tskvarter- 



Digitized by 



Google 



HEDEVANDRINGER 



407 



mester Christoffer Falck indsendte den 15. Marts 1723 til Regeringen et For- 
slag, hvori han gør udførligt Rede for sit Syn paa Hedesagen og fremlægger 
sine Planer til Hedens sukcessive Opdyrkning. Dette Forslag resulterede 
i en kongelig Forordning af 26. Maj 1723, der tilbød eventuelle Hededyr- 
kere en Række Friheder og Skattelettelser; men Planen led en fuldstændig 
Fiasko; kun een Mand meldte sig i hele Bøvling Amt, og han gik endda 
bag af Dansen. Saa laa Sagen brak til op i 50-Aarene; i 1751 nedsattes 




Fig. 182. Ruiner af en Teglovn paa Heden. (Efter Fotografi.) 

en Kommission til Undersøgelse af Hederne. Dens Vandringer indskræn- 
kede sig dog til Ahlheden, og ogsaa dens vise Raad løb ud i en kongelig 
Resolution, der kun var et Opkog af Christoffer Falcks forlængst henvej- 
rede Luftspejlinger. Den bar da ogsaa omtrent de samme Frugter, — det 
vil sige: ingen. 

Men nu dukker en Mand frem og forfægter Hedens Opdyrkning med 
en eksempelløs Energi, og som — da intet andet kan overbevise Samtiden 
— selv tager fat med de bare Næver, og uden Hensyn til Fødsel og Kar- 
riere vier sine Evner til en Hedebryders møjefulde og slidsomme Dont. 



Digitized by 



Google 



408 



LANDE OG FOLK 



Det er den tyskfødte Kaptajn Ludewig von Kahleny som hidtil aldrig er 
bleven nævnt i Hedens Annaler, men som sandelig nok fortjener en Plads 
ikke saa meget for det Resultat, han naaede, som for den Oprigtighed og 
Styrke, hvormed han forfulgte sin Plan. 

Den, der fra Vest nærmer sig Ahlhedekolonien, vil midtvejs mellem 
Sejbæk og Grønhøj se en Klynge Træer, der staar og krykker i Vestenvin- 
den og bøjer deres mossede Grene ud over Skive-Kolding Landevej. Det 




Fig. 183. Tomten af Kongenshus. (Efter Fotografi.) 

er de sidste ynkelige Rester af den Virksomhed, 3om Kaptajn Kahlen be- 
gyndte her i Sommeren 1756, da ban for Regeringens Penge byggede en 
Gaard, som han kaldte Kongenshus og befolkede med sine Landsmænd^ 
de langskæggede Meklenborgere, som han ansaa for de bedste Hededyrkere 
i Europa, og som han personlig havde afhentet i sit Fædreland. Deres 
Samliv blev imidlertid af kort Varigbed ; Meklenborgerne var ikke nær saa 
ivrige for Ahlhedens Kultivering som von Kahlen; der maatte sættes Vagt 
omkring Ejendommen, for at de ikke straks skulde løbe deres Vej og ud 



Digitized by 



Google 



HEDEVANDRINGER 409 



paa Efteraaret maatte man om end halvt nødtvungen lade dem sejle deres 
Kaas. Kahlen yar nu saa godt som ene; i 10 Aar turede han egenhændig 
med den vanskelige Ejendom, forvandlede sig selv til en Bonde, rejste sig 
ved Solens første Straaler og gik efter Ploven bag det knirkende Stude- 
spand. Regeringen hjalp ham lidt i Ny og Næ, men omsider skred det 
sammen om ham; han var nu en gammel udslidt Mand, og kun med 
Møje opnaaede han en lille militær Post i Frederikshavn, hvor han endte 
sine Dage 1774. Han er Ahlhedens første Kolonist, som ved sit haandfaste 
Eksempel sikkert har haft nogen Indflydelse paa Kolonisationens senere 
Udfoldelse. 

I disse Aaringer havde den danske Regering store Planer for med de 
jydske Heder. Tyske Nationaløkonomer — som Joh. Henr. Justi •— , der 
droges ind i Landet og gennemfor Hederne, opildnede Regeringen til saa 
hurtigt som muligt at begynde Opdyrkningen i videste Udstrækning. He- 
den havde Muld nok og Vand nok; kort sagt menneskelige Eksistensbe- 
tingelser i enhver Retning. Heden paa denne Side af LimQorden, hed det, 
udgjorde vel 200 Kvadratmile; at lægge dem under Plov, det var jo saa 
godt som at erobre et helt Hertugdømme. Justi ruller med Millioner af 
Rigsdalere forbi Regeringens Næse. Sæt, at man i Hederne anbragte 10,000 
Familier, det vilde koste hans Majestæt 1 Million Rigsdaler at give disse 
Husly. Lad dem saa have 10 afgiftsfri Aar, og forlang derpaa af hver 
Familie 20 Rigsdaler aarlig, saa vil den udlagte Million være indbetalt i 
Løbet af faa Aar. Var det ikke som Fod i Hose, spurgte den triumferende 
von Justi. 

Jo, det var rigtignok noget andet, end hvad den forsigtige Kahlen 
havde foreslaaet: at begynde paa en eneste Gaard med nogle langskæggede 
Meklenborgere og et Par gode jydske Trækstude og for øvrigt tage Udgif- 
terne i Styrvolt ved Salg af Spillekort. 

Regeringen lod sig imponere af von Justis SufQsance. Den sendte 
sine Agenter til Pfalz og Rhinlandene, og i Løbet af 1759—60 oversvøm- 
medes Fredericia af tyske Smaafolk, der hjulede af Sted gennem Gaderne 
med deres Pikpak og sladrede væk paa deres Tysk til Ven og Fjende om 



Unde og Folk f. 26 



Digitized by 



Google 



410 



LANDE OG FOLK 



det jydske Eldorado, som de skulde erobre paa Jyllands Hede. Danskerne 
trak paa Skuldrene og saa halvt spottende, halvt medynksfuldt efter dem. 
Den 16. Oktober 1759 ankom de første Kolonister til Landet — »9 Mand 
og et Muul-Eselc — hedder det i de samtidige Beretninger. Den 24de i 
samme Maaned præsenterede Regeringens befuldmægtigede Hans de Hoff- 
mann dem for Hedens Herligheder. Man læser deres dybe Skuffelser ud 



^^' 



P 
k 




Fig. 184. Tyskebyen Resenfelde. (Efter Fotografi.) 

af de tørre Indberetninger og Embedsskrivelser. For sent mærkede de, at 
de var lokkede i en Fælde. Men nye Skarer trængte ind og krævede 
Plads, ialt godt 1000. Intet var gjort for at modtage dem, ingen Huse 
byggede, ingen Hede opbrudt; Nøden steg, efterhaanden som de fremmede 
havde opbrugt deres smaa Sparepenge. Regeringen maatte paatage sig 
hele Underholdet af saa vel Folk som Fæ, indtil Jorden i nogen Grad var 
kommen i Kultur. Dette Levnet paa Offentlighedens Pung avlede hos de 
slettere Elementer Smag for Driveri med paafølgende Svir og Udskejelser. 



Digitized by 



Google 



HEDEVANDRINGER 41 1 



De blev opsætsige og fordringsfulde; de onde Gemytter pustede til Flam- 
men ; og det hele syntes at skulle ende i det vildeste Anarki. Gamle Hans 
de Hoffmann, der halvt nødtvungent ledede Foretagendet, klager ynkeligt 
over sin haarde Lod, mens han søger at opretholde Respekten ved at lade 
nogle af de urolige Hoveder danse i Slaveriet. Store Masser flygtede til- 
bage til Tyskland igen, saa snart de saa deres Snit til forinden at sælge 
de Ejendele, som Regeringen havde betroet dem; andre udjoges af selve 
Ordenshaandhæverne som farlige for Koloniens Trivsel, saa at de oprin- 
delig ca. 1000 Individer i 1770 var sunkne ned til 417. Regeringens Ud- 
gifter paa Foretagendet havde været kolossale; indtil 1777 udgjorde de 
alene for Ahlhede og Randbøl- Kolonisationens Vedkommende 329,000 Rdl. 
paa lignende Anlæg i de holstenske Heder var der ofret ca. 709,000 Rdlr. 
Men nu maatte der ogsaa tages en Maske ind, hvis ikke Staten helt skulde 
forløfte sig paa Opgaven. Den 24. September 1765 bliver det sagt til Ko- 
lonisterne, at nu vil der ikke mere vanke nogen Understøttelse fra Rege- 
ringens Side. De stakkels Mennesker giver sig til at græde himmelhøjt. 
Koloniforvalteren Hans Kjærsgaard trøster dem, saa godt han kan; kun 
alt for vel kender han deres elendige Forfatning, især ynkes han over de 
21 Familier, som er flyttede ud paa nye og raa Pladser; de har ikke avlet 
saa meget, at de kan føde Halvparten af Kreaturerne, langt mindre Kone 
og Bern. Ingen vil nu borge Kolonisterne noget. Deres Brønde vil snart 
forfalde, og de har ingen Penge at sætte dem i Stand for. Ingen i Om- 
egnen vil hjælpe dem med et Halmstraa, thi som Hans Kjærsgaard skri- 
ver: »Enhver af Kolonisterne er baade i Almindelighed og i Særdeleshed 
odiense (forhadt), uden i Tilfalde at de (d. e. Bønderne paa Egnen) udi 
Kjøb og Salg kan om ikke aldeles eller altid bedrage dem, saa dog fordrer 
ved alle Lejligheder saa godt som dobbelt Betaling af disse fremmede, for 
hvad de dem maa afkjøbe til Ophold . . . .€ Det eneste Bønderne derom- 
kring er Kolonisterne behjælpelige med, siger Kjærsgaard, er med at flygte; 
>her staar de dem bi af yderste Formue, thi de lurer og længes efter, at 
Kolonisterne vilde kuns blive urolige og gaa bort, alt for tvende Aarsa- 
gen Skyld: 1) de mener derudover at kunne blive fri for videre Konge- 



26* 



Digitized by 



Google 



412 



LANDE OG FOLR 



rejser; 2) de forhaaber — især Prangere — at gjøre gode Profitter og For- 
dele ved disse Uroligheder, der alt sker om Natten; og i Løndom dels at 
kjøbe alting let af Kolonisterne, dels at forbytte Besætninger, Vogne, Plove 
og andre Redskaber«. 

Aarene gik. Og de fattige Nybyggere afpassede sig efter- 

haanden til Forholdene. Men det var næppe sidste Gang, at de græd høj- 




Fig. 185. Moderne Kolonigaard i Grønhøj. (Efter Fotografi.) 

lydt over deres usle Jords alt for karrige Gaver. Slettere Bund end der, 
hvor man havde anvist dem Brødet, fandtes næppe i vort Land. Med en 
utrolig Tankeløshed havde Regeringens Kommissærer udpeget disse Boplad- 
ser paa Steder, hvor der ingen Mulighed var for at bjærge det ringeste Hø. 
Hvad det vil sige, ved en Hededyrker. Han kan finde Næring paa den 
mest skabede Hedebrink, blot hans Jordlod maa dyppe Taaen ved en 
Smule Bæk eller levende Væld ; en lille Strimmel Eng under Bakken, med 
blaa og røde Blomsterstænk, en lille slynget Strøm, der sætter en grøn 
Bort af Skjaller og Trævlekroner omkring Fattigmands Jord, kan kaste et 



Digitized by 



Google 



HEDE VANDRINGER 413 



forsonende Smil over hele Ejendommen. Men her var ikke smilende grønt, 
kun det stride Sand, som alle Vegne viste Tænder. Ved halvandet Aar- 
hundredes eksempelløse Slid og Taalmodighed har man dog nu mange 
Steder i Ahlhedebyeme Grønhøj, Havrdal og Frederikshede naaet smukke 
Resultater; Merglen har her som overalt i Lyngegnene gjort sine vante 
Mirakler. Smaa smalsporede Hedebaner, der stønner hen over Lyngen, 
henter Merglen henne fra mere lykkelige Egne i Øst, læsser den af i 
hvide Dynger ved Stationerne, hvor den hentes af de omboende. Ikke 
den mindste Gnalling af den maa gaa til Spilde. 

Nu ligger disse Hedegaarde i de fleste Tilfælde bag grønne Skan- 
ser af Kløver og Turnipsmarker. Rugen render i Vejret til Mands 
Højde og sænker sig ydmygt under sine Vippers Vægt i de lyse Nætters 
Kommodsblammer. Havren lyser gult som Rav og gynger frejdigt i de 
gennemskinnelige Knæ. Men lad Regnen blive borte nogle Uger, kom her 
efter en langvarig Tørke, naar Himlen har haft »Boniteringsmændenec ude, 
som det hedder i Hedesproget, saa er Jorden heroppe ikke sen til at vise 
sin forræderske Karakter; da faar Rugmarken let altfor store hvide Plet- 
ter, det ene spinkle Havrestraa kryber lavt og bange bag det andet for den 
hærgende Sol; da maa de smaa Gaarde sætte al deres Lid til Sperglen og 
Kartoffelen, Hedebøndernes to trofaste Forbundsfæller gennem Tiderne. 
Som sagt, den almindelige Udvikling af Driftsmaader og Hjælpekilder har 
ogsaa naaet disse Ørkenbøm; men i min Barndom var det anderledes. 
Vipper saa tynde som Barnefingre, og Straa saa spinkle og saftløse, at de 
næppe kunde »staac for Lebladets Hug. Optagersken havde gode Dage i 
de Tiden Herregud, hvor skulde der trimles langt med det, inden der 
blev Neg af det ! Og hvad fyldte det saa under Bjælken, naar det kom i 
Hus! Men Ejeren havde en medfødt Evne til at fordele de fattige Straa 
mellem Kalv og Ko, saa ingen følte sig særlig forurettet, og Barnet send- 
tes i Heden til Faareflokken med en Endskal Brød og en Gnalling hjemme- 
gjort Ost i Knudeklædet; saa fik det selv at søge sig Erstatning rundt om 
i Sortbær- og Tyttebærbuskene. 

Den Dag i Dag maa Hedebondens første og største Bud være Nøjsom- 



Digitized by 



Google 



414 LANDE OO POLK 



hed, om han skal blive gammel i Gaarde herude. Hver Del i hans Hytte 
er mærket deraf. Heroppe paa Ahlheden ligger endnu flere Gaardtyper, 
der er over hundrede Aar gamle. Lad os gaa ind i en af dem, men glem 
ikke at bøje Hovedet, naar du skrider over det høje Dørtrin; det kunde 
ellers let give en Bule i Panden. Stuen er ret rummelig med Bjælker i 
Loftet og ikke sjælden Sten eller endog Ler til Gulv. De faa Møbler er 
gamle og musgnavede. Sengen ofte muret ind i Væggen ligesom den drag- 
kistelignende Bilægger, i hvilken der fyres ude fra Køkkenet. Vindnenie 
er lave, og der hænger ældgammel Luft rundt om i Krogene. Væggene 
er hvidtede, og Skilderierne er ofte kun nogle haandmalede Gravskrifter i 
grelle Indianerkulører. Klæderne er solide, men tarvelige og uden Snit, 
saadan som en eller anden frostfingret Landsbyskrædder, der gaar om 
mellem Gaardene med en Saks, en Knald Voks og et Pressejern, har ris- 
pet det sammen. Madens Hovedbestanddele er Grød og Kartofler; den 
nydes helst i Tavshed. Brødet behandles som Guds særlige Gave med 
dyb Pietet; i mange Hjem slaar Madmoderen med Brødkniven et Kors for 
Endskallen, før hun tager Hul paa Kagen. Falder et Stykke Brød paa 
Gulvet, kan det hænde, at hele Maaltidet afbrydes, indtil det atter er fun* 
det. Der siges ikke Bordbøn uden Jule- og Nytaarsaften; ligesom man 
overhovedet ikke holder af at skilte med sin Religiøsitet. Om Søndagen 
gaar de gamle gerne i Enrum og repeterer deres Konfirmationssalmer. Og 
da maa de jo læse højt, for at Vorherre kan høre, at de har ihukommet 
deres Pligt. 

Ensformige og graa glider Dagene herude uden store Overraskelser, 
et væltet Lynglæs, en Mand med et brækket Vognstjært er vis paa at blive 
Samtaleemne i lange Tider. Hellig og Søgn gaar næsten ens, kanske 
hæger man sig lidt mere paa en Søndag end ellers; Kvinderne pynter sig 
for en Spejlstump ved Køkkenbordet; Mændene skrupper sig ved Kjeldtru- 
get. Hedebeboerne holder gennemgaaende meget af deres Dyr. Madmo- 
deren løber Dagen lang med Skrælling til Grisen; og den lille Russer- 
hest faar sin Husbonds Skraa eller kiler af Sted, saa snart den -har slup- 
pet den svedige Sele, hen imod Stuehuset, hvor Husmoderen gennem den 



Digitized by 



Google 



HEDEVANDRINGER 



415 



aabne Vinduesrude under Klappen og Smaasnakken rækker den Familie- 
maaltidets Brødrester. 

Her er gennemgaaende et godt Forhold mellem Naboerne. Slagter een 
en Gris, gaar der gerne Smaabid omkring til de andre. Hvor der er 
længst mellem Gaardene, er der oftest kortest mellem Hjerterne. Hjælp- 
somhed er Hedebonden i Kødet baaret. Lad der blive Tale om en natlig 
Barselaffære, hvor Læge eller Jordemoder skal hentes med korteste Frist, 
saa er alle paa Tæerne fra smaa til store; Lysene flakker og flimrer uden 
Ophør under Tag- 
skæggene af de 
smaa, lave Hjem og 
fortæller den vej- 
farende, at her er 
noget paa Færde. 
Mændene løber med 
Lygte fra Gaard til 
Gaard for at faa 
Hestespandene ud; 
Sneen bærer Skæret 
milelangt. Det ene 
lille dampende Rus- 
serspand møder det andet, for at Lægen kan naa frem med friske Heste; 
og Mændene er gaaet halve Mile for ved Lygter og Brande at hjælpe Vog- 
nen gennem Pløre og Lavninger og mange andre Farer, som en mørk 
Vinterafien kan lure med i disse dybe Ensporveje. I en saadan Stund lærer 
man at elske Hedens Mand; da svulmer ens Bryst ved Tanken om, at 
Næstekærlighedens Bud og de samfundsopholdende Kræfter blomstrer saa 
skønt i disse primitive Sind, mens det moderne Kulturmenneske saa ofte 
pansrer sit Hjerte med Egoisme og Afstandskulde. 

Men længe vil disse Tilstande næppe vare. Kulturen vil ogsaa erobre 
Heden og alt det, som dens er. Dens Tropper knejser allerede ved Him- 
melranden i Skikkelse af milelange Granplantager, og Hedeboernes Sta- 




Fig. 186. Et smukt Par. (Efter Fotografi.) 



Digitized by 



Google 



416 LANDE OG FOLK 



tionsbyer ligger paa Sletten i Efteraarsnatten med en Straaleglorie af elek- 
trisk Lys helt op i Skyerne. 

I disse Bestræbelser for at kultivere Heden spiller »Det danske Hede- 
selskabc (stiftet den 28. Marts 1866) en alt dominerende Rolle. Sjælen i 
dette Selskab og den, som ledede det med jernfast Haand gennem en 
Menneskealder, yar Enrico Mylius Dalgas (født 1828, død 1894), Den, som 
en Gang har set hans lille, tætte, skulderfaste Skikkelse med det graa, 
kortstudsede Fuldskæg og de tunge, blankkravede Skaftestøvler, glemmer 
ham sent. Han mindede om disse sejge, lavstammede og bredtskyggende 
Træer paa Heden med Jern i Veddet, hvoraf han opelskede saa mangtol- 
dige, og som staar og sveder en ram Lugt af Harpiks og Energi fra sig. 
Jeg saa ham i min Barndom i mit Fødesogns Skole, hvor han skulde 
omvende en Flok trevne Bønder til Plantningssagen. I Begyndelsen sad 
de og spyttede over Kors, tværede Klatten ud med Kæppen, og var hver- 
ken til at hugge eller stikke i. Men som en Fjeder sprang Dalgas ned fra 
Katedret og gik dem enkeltvis paa Huden; han svøbte dem ind i sin mest 
daarende Veltalenhed; han angreb dem forfra og i Flanken; han ærtede 
og stak, han fremdrog hyppigt andre Egnes glorværdige Eksempel; han 
endte med at smigre dem tykt; de tøede op, de gik i Tøjet, de lo af hans 
Friluftsbrandere, saa deres Maver hoppede. Og saa oppe midt i Latteren 
en rask Drejning paa Hælen og nu Front mod den næste Indvending! I 
mindre end en halv Time havde han dem alle. Fly Hedeplantage staar 
den Dag i Dag som et 30-aarigt Minde om hans Veltalenheds Sejr. 

Her er ikke Stedet til at fortælle >Hedeselskabet<s Saga, dets Fortjene- 
ster eller Misgreb, dets uendelig forgrenede Bestræbelser for at udslette 
Heden af Jyllands Kort snart ved Plantning og Opdyrkning, snart ved 
Overrisling eller Afvanding af Moser og Sumpdrag. Et Kæmpeforetagende 
er det, men et Foretagende i den skæreste Nyttes Tegn, hvis kolde rekt- 
angulære Principper gaar som en Jern tromle hen over nok saa skønne og 
særegne landskabelige Ejendommeligheder. Et stort og mærkeligt Fore- 
tagende, der altid har haft en fløjtende Medbør i sine Sejl. Staten har 
siden dets Stiftelse skænket det Millioner af Kroner, og private har 



Digitized by 



Google 



HEDEVANDRINGEH 417 



taget det under Armene. Dalgas gik i sin Grav med en Glorie som en 
Folkehelgen. 

I Sommeren 1906 dannedes et nyt Selskab, det saakaldte »Hedebru- 
get c, der ved nogle vimse Bevægelser hos Regering og Rigsdag har søgt 
at drage Fordel af den alt beherskende Stemning for Lyngens totale Ud- 
slettelse. 

Med Stiftelsen af dette Selskab maa vi haabe, at Lyngraseriet har 
kulmineret i Danmark. Nu lyder det ofte, som var Lyngen og Sandet det 
eneste fuldt anstændige at vie de overskydende Kræfter. Men vi har da i 
vort Fædreland ogsaa andet end Sand; vi har megen Muld i Danmark; 
gammel Muld, gæv Muld, men saare mangelfuldt udnyttet Muld. Jeg tænker 
paa den døde Haands Jord, alle de skarabundne Storjorder: Len, Stam- 
huse, Fideikommisgodser, som Grundlovens § 93 har lovet skulde blive 
almindelig Folkeeje. Hvor er den Dalgas, der med Haandspaden tør pege 
ind over disse Ejendommes vældige Brødmagasiner og kræve dem delt ud 
til det store arbejdende Folk! Her vilde Danmark med Lethed kunne 
nære hele sin overskydende Befolkning, der nu lokkes ud til et forkrøblet 
Liv paa Heden, hvor Sandet og Lyngen talrige Steder ikke har Føde til 
en Regnorm, hvor meget mindre da til sultne Menneskebørn. 

Men der er endnu ingen Ørenlyd for slige Røster i Danmark, og sag- 
tens vil der ingen blive, før det er for sent. Og vi, som har alle vore 
dybeste og inderligste Naturindtryk fra Heden, vi maa se at svælge vor 
Sorg, saa godt vi kan. 

Men den, som har iagttaget Udviklingen i de sidste 30 Aar, maa ind- 
rømme, at her sker en langsom Forbytning, som næppe helt er af det 
gode; i Stedet for vort eget kære Barn har man lagt os en Skifting i 
Vuggen. 

Der, hvor Fata Morgana tegnede sine fantastiske Solslotte i den flim- 
rende Luft over Tørvestakkene, der ligger nu en rødstenet Stationsby med 
hæslige Mønstre i Skifertagene, med Brødhandel og Forbrugsforening og 
hele Pibetøjet. Hyor Loke saaede sin Havre i Milekast over blaanende 
Aaser, mens Bævreaspen skjalv langs Moseranden, og Hjejlen syslede 



Digitized by 



Google 



418 



LANDE OG FOLK 



ensomt med Kuldet under den duftende Pors, der saver Damphesten sig 
nu prustende hen gennem Bankerne, kaster haanende en Glød i Lyngen; 
Heden brænder; Plantningsmændene faar travlt med Projekter; atter nogle 
Hundreder Tønder Hede indvundet til Hedeselskabet; glæd dig, Jylland, 
du tabte en Naturejendommelighed, du mistede dit urgamle Særpræg, og 
fik som Erstatning 100,000 Favne Pindebrænde! 




Fig. 187. Hus paa Hjelmhedc. (Efter Fotografi.) 

Men Dagen er til Ende, og mine Vandringer med den. Jeg sætter mig 
paa en Knold og ser endnu en Gang ud over min Barndoms Hede; vi 
hvisker sammen, det er som at sidde og trøste en dødsdømt Vældige 
Røgneg fra Plantagernes Tjærekogerier stiger op over den sydlige Himmel- 
væg, sænker sig over Landskabet, spreder sig kvælende over Lyng og Lav 
og stikker alle de smaa Fugleunger i Ganen. Stationsklokken falder i Slag, 
et vrinskende Staalhyl skingrer gennem Stilheden; Lokomotivet klaprer 
af Sted gennem Tusmørket med en Ildmanke af flammebelyst Røg bagud 
over Vognrækken. 



Digitized by 



Google 



HEDEVANDRINGER 419 



Klokkelyngen gusser sig saa ræd i sin graa Kjole; Duggen falder; 
Jorden begynder at aande saa tungt. Mørket bliver tættere over den tung- 
sindigt rokkende Lyng. Jeg begynder anspændt at lytte halvt ud ad mod 
Mørket, halvt ind ad mod mig selv. 

Hvad er det, som hvisker skælvende som i Graad? — En Sang .... I 
En Sang I Lyngens Klage: 

Her har jeg staaet i tusinde Aar, 
sust for de Slægter, der svinder og kommer, 
nikket Goddag til den brydende Vaar, 
viftet Farvel til den hastende Sommer. 

Regnen og Haglen har kæmmet min Lok, 
Vindene spredte mit rødlige Bioster. 
medens langs Bakken den stinkende Brok 
luskede hjem til sit blindfødte Foster. 

Jeg var den fredløses Tilflugt og Havn; 
tit har jeg skærmet den saarede Hare, 
Lærkernes spæde laa trygt i min Favn, 
saa imod Himlen med Øjne saa klare. 

Tyttebærkonen sin rødnende Frugt 
krumbøjet sanked trods Lændernes Smerten, 
Hugormen kravled i Vrid og i Bugt, 
spilled med Brodden og svinged med Stjærten. 

Hjejlen sad enligt paa Tuen og sang, 
Loke drog saaende lavt over Sletten, 
opskørtet Tatersken gik her engang, 
med sine ravnsorte Haar under Hætten. 

Har jeg ej skærmet, o Jylland, din Jord, 
lagt mig som Værn om din Flyvesands-Bringe, 
dæmmet for Klitten, hvor Uroen bor, 
hvæsser i Blæsten sin Marehalms Klinge. 

Spørg hver en Spove, der spejder langs Strand, 
spørg hver en Klyde, der løfter sin Klage, 
om jeg bør skygges ihjel paa mit Sand, 
om jeg fortjener i Flammen at sprage. 



Digitized by 



Google 



420 LANDE OG FOLK 



Spørg hver en Mand, i smaarudede Hus, 
der hvor han bred ud af Dørkarmen skuer, 
om han vil miste mit klagende Sus 
eller mit Vidsyns de vældige Buer. 

Spørg om han længes mod Skovene blaa, 
naar — mens i Morg'nen han spreder sin Mergel 
Gederne bræger, og Lærken den graa 
løfter sin Top i den duggede Spergel. 

Vel er min Ranke kun mager og tør, 
lidt jeg kun yder til Fadet og Bøtten, 
ringe jeg skattes af Okser og Køer, 
men saa des mere af Sangeren, Skytten. 

— Sært som min Hede er Menneskets Krav, 
Brød skaber ikke hans Lykke alene, 
mæt ham med Velstand: før nogen ved af, 
skælver hans Hjerte i Suk efter — Stene, 

Und mig da Fred paa min Fædrenegrund, 
lad mig i Sandet dog Rødderne sprede! 
Brød skal du hente fra Muldmarkens Bund, 
Vidsyn og Fred paa min drømmende Hede. 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER. 

AF H. V. CLAUSEN. 



I. VENDSYSSEL. 

VENDSYSSEL er Landet med de store Træk og de store Modsætninger. 
Vide Flader og høje Bakker. De mægtigste Klitter og de bredeste 
Moser. En af Jyllands største Skove og nogle af dets mest træbare Egne. 
De luneste Pletter og de mest vejrbidte Højder. Den tørre Varme i Klit- 
sandet og Havets friske Aande; paa den anden Side Mosedamp og Hav- 
gus. Udmærket frugtbar Jord og det goldeste Sand. En velstaaende Selv- 
ejerbefolkning i de brede Bygder og det forkomneste Proletariat i afsides 
Hytter mellem Bankerne. Jydsk Sindighed og sammen med den en Vild- 
skaby der pludselig kan blusse op. En lærelysten og frihedskær Ungdom 
og sølle Folk, der sukker i mørk Pietisme eller under taabelige Sekters 
Aag. Et Folk, der har boet længst borte fra de Steder i Danmark, hvor 
Livet pulserer og Historien foregaar, men som dog til Tider har talt væg- 
tige Ord med i Laget. 

Paa den anden Side er Vendsyssel dog Ensformighedens Land. Det 
meste af det indtages af næsten plane Sletter og Bakkebølger saa udvi- 
skede og karakterløse, at de trætter Fodgængeren og bedst egner sig til at 
ses paa Gennemfarten med Jernbane eller Ridehjul. Vejene bliver saa lige og 
derved saa endeløse, fordi der ingen naturlige Hindringer er. Baade Jern- 
banen og Landevejen mellem Aalborg og Hjørring er som dragne efter en 



Digitized by 



Google 



422 



LANDE OG FOLK 



Snor, og naar en Smaabane som den fra Aalborg til Sæby slynger sig ad 
og ind, er det, fordi den har Ærinde til Hvermands Gaard. Ogsaa Vend- 
syssels Kyster har Ensformighedens Præg. Havets Strømninger og Brænding 
har fyldt alle Indskæringer og afstumpet alle Fremspring, saa Kysterne 
faar det lige Forløb. Fra Landets Sydvestgrænse op om Hirtshals' stærke 
Skulder og uden om Skagens fremstrakte Arm følger os Klitternes hvide 




Fig. 188. Godfr. Christensen: Blokhus Strand. 

Rader. Fra Frederikshavn til Sæby træder stejle Bakker næsten umiddel- 
bart ud til Havet, men fra Sæby Syd paa til Hals og langs LimQorden er 
Kysten ganske lav med lidt Tilløb til Klitter, men særlig ind mod Fjorden 
med Enge og Kær, der selv næsten vandrette glider ud i ganske jævne 
og langt udgaaende Grunde. Saa naturligt, fordi Engene og Kærene selv 
engang har været Havbund og kun ved, at denne har hævet sig, ikke længer 
er overskyllede. 

Østkystens forskellige Afsnit viser sig tydeligt for den, der sejler fra 
Frederikshavn til København: Skagens Fyr nordligst, det lave Klitland, 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 423 



det brat opskydende Højland, Sletten, der mere og mere sænker sig mod 
Syd. Vi har her ogsaa givet Vendsyssels vigtigste Naturformer. En af disse, 
Skagens Odde med dens Flyvesand, er saa ejendommelig og prajer ogsaa 
saadan Menneskelivet, at et eget Afsnit er forbeholdt den. Men Vendsys- 
sels Bakker og dets hævede Flader vil vi nu se os lidt om paa. 

Vi lader os sejle i Land til den lille By Sæby. Med Byen bliver vi 
snart færdig; det mest imponerende tager lige straks imod os, en kraftig- 
grov hvidkalket Kirke fra den seneste Middelalder; derefter en lang træls 
Gade med smaabitte tarvelige Fiskerhuse paa Siderne; den ender til sidst 
ved et lille Torv, hvor Græsset spirer frodigt mellem Brostenene; et Par 
korte Gader igen med lidt pænere Købmands- og Haandværkerhuse, og vi 
er ved Byende. Hinsides Banegaarden ud ad Aalborgvejen et fladt og flovt 
Land. 

Og dog har Sæby sin Skønhed. Gaa blot fra Banegaarden til højre i 
Steden for til venstre; ned i en Kløft og du er ved en stille Aa; løsn en 
Baad, og du glider snart ind i Skyggen af grønne Bøge, der ikke blot 
hegner Vandet og følger det fra Bugtning til Bugtning, men kælent og 
kærligt strækker deres svaje Grene, til de naar sammen over den fra begge 
Sider. Ikke bare Skoven værner om Aa og By; bag Skoven rejser sig en 
alvorlig Bakke af den rigtig storformede Art, Gedbjærget, fin og kraftig paa 
een Gang i sin svungne Linie og, som sig hør og bør, med en Rad af 
Kæmpehøje paa sin Kam. Det er de Linier, der stadig møder os igen i 
Jylland, saadanne, der falder og stiger uden at knækkes eller briste, og 
som med deres Bredde og Ro maaske giver Landskabet mere Majestæt, end 
højere optaarnede og mere brudte Linier andre Steder evner at give. Nu op 
paa Bakken og deroppe fra et Udsyn, stort i alle Retninger; men skønnest 
ned over Sæby Skov, der strækker sig langt ud mod Havet, helt og holdent 
skjulende den lille By, saa kun den hvide Kirke ses yderst, mellem Skovens 
Grønne og Havets Blaat. Syd paa den store Flade, men i buet Linie fra Sydvest 
gennem Vest og Nord, til sidst nærmende sig Gedbjærget, hvorpaa vi staar, 
den mange Mil lange Bakkerad, omtrent omfattende de tre Fjerdedele af 
en Cirkel. Det er Høj Vendsyssel, det er den jydske Aas. Med Dronning- 



Digitized by 



Google 



424 



LANDE OG FOLK 



luDd Storskov derDede mod Sydvest, hvor Landets højeste Bakke, Knøsen, 
løfter sig, med Pajhedeskov og Stagstedskov, med Bakke over Bakke og 
Bakke ved Siden af Bakke, indgrænsende et indre forholdsvis fladt Om- 
raade, hvortil Bækkene søger ned fra alle Sider for at faa samlet Udløb 
gennem Sæby Aa. Bakker og Flader er alle spættede. Mest i grønt og 




Fig. 189. Th. Niss: Udsigt over Dronninglund Storslcov. 

gult af voksende og af modnende Sæd, men enkelte Steder, særlig paa de 
stejleste Hæld, er det brune Pletter. Det er Lyngen, den Plante, der frem- 
for nogen anden giver Jylland sin Karakter, og som allerede her ved første 
Møde hilser med sin mørke Fane. Ud i Havet Nord for os skyder Bak- 
kerne sig med stejlt Affald og kun en smal Forstrand. Under den sidste 
mod Nordøst, Pikerbakken, ligger Frederikshavn, der med sin lange Hus- 
række, sin Masteskov og sin nye Kirke yderst ude tager sig ud som 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 425 

en Storstad ved Siden af det beskedne Sæby ; bag den igen en anden Pege- 
pind til Vejrs, Skagens Fyrtaarn, Jyllands Nordpynt. Der er meget at se 
heroppe, men det er stort og enkelt, sammenholdt. 

Til Sammenholdet bidrager især Havets lange rolige Kystlinie og dets 
vide Flade. Vi mindes her om, at den norske Digter, Henrik Ibsen, om 
Sæby har udtalt, at han her først havde lært Havet at kende. Det synes 
underligt i Munden paa en Mand, der selv er født i en Søstad og hører tiL 
det Folk paa Jorden, som forholdsvis mest af alle pløjer Søen. Men 
det er vistnok dog til at forstaa. Byfolk er nok dem, der mest trænger 
til Naturen. Men de har i Norge sjælden Lejlighed til at se det aabne 
Hav, thi de allerfleste norske Byer ligger rigtignok ved Kysten, men bag 
en Skærgaard, der spærrer dem Udsynet til Havet. Al Trafik langs Kysten 
gaar saa vidt muligt indenskærs, paa de yderste nøgne Øer bor højst Lod- 
ser og Fiskere. Skal man derimod i Danmark fra den ene Hovedlandsdel 
til den anden, fra Nord- og Østjylland til København, fra Fyn til Sjælland, 
gaar Færden over saa store og vide Vandstrækninger, at Landet svinder bort 
eller bliver lidet væsenligt, og Havet kommer til Folks Bevidsthed. Det bliver 
ogsaa Havets Lyde, der nynnes ind i den Danske fra lille af, mens det i 
Norge er Fosseduren, som lydligt hersker i Naturen. »Kornlærkens Sange 
og Bølgebruset Qernt og nær, de Klange har alle Danske kær.c I det 
meste af Tyskland, som hverken har Hav eller Foss, maa man nøjes med 
den Susen, der vækkes i Skoven. Hvilken Afveksling er der saa ikke i 
Havets Tale, fra den mægtigste Brølen, hvormed Vesterhavsbrændingen 
slaar ind om Revlen, og som høres mange Mil ind i Landet, til det sagte 
Skvulp imod Fjordklinten og Kølvandslyden i ilende strømsnart Sund. 

Med Sæbys lille Skov bliver man snart færdig, med Havet aldrig. 
Det følger os da ogsaa paa vor Vandring Nord ud, hvor Gedbjærget fort- 
sættes i det prægtigste Bakkeland. Stadig den store Udsigt i Øst til Kattegat, 
men ellers ned gennem yndige Dale med Krat og rislende Bække og op 
igen paa Højden ; indtil fra det sidste Bakkehæld, meget højere til Vejrs end 
paa Gedbjærget, Udsynet aabner sig over det nordligste Danmark: Først 
et frugtbart skraanende Land, hvori de stolte Bakker tunger sig ned, saa 

Lande cg Folk. I. 27 



Digitized by 



Google 



426 LANDE OG FOLK 



et stort fladt Land, afvekslende i lange smalle Strimler af Mosejord og lave 
Sandvolde, Rimmer og Dopper, saa den skinnende hvide, aldrig tæmmede 
Raabjærg Mile og yderst Skagens blege Finger. Men bag om Skagen det 
endeløse Hav. Nej, ikke endeløst, bag det igen ligger et Land, som Damp- 
skibet kan bringe os til paa en halv Snes Timer: Norge. Men har man 
en Sejlbaad, kan det vare længere, og sidder man i en Robaad, er det en 
Tur, som kun faa har vovet. Der er et Digt om en saadan Færd, som 
alle Danske og Norske er fælles om som om Andersens Eventyr, og fælles 
Læsning og fælles Impulser giver fælles Følelse og fælles Kultur. »Terje 
Vigen roede for Barn og Viv over Havet i aaben Baad.« »Til Fladstrand kom 
han i god Behold. c Og han fik igen Norge i Sigte. »Tre Nætter og Dage 
til Toften bandt den stærke modige Mand; den fjerde Morgen, da Solen 
randt, han skimted en taaget Rand. Det var ikke flygtende Skyer, han saa, 
det var Fjelde med Tinder og Skar.« Men hurtigst af alt gaar dog Kærlig- 
hedens. Tanke fra Strand til Strand. 

Det Fladstrand, Terje Vigen kom til, ligger lige under os, men nu 
hedder det Frederikshavn. For hundrede Aar siden var det et Fiskerleje, 
ud fra hvilket Tordenskjold har øvet nogle af sine eventyrligste Bedrifter, 
men nu er det en efter danske Forhold ret anselig By. Det er det blevet, 
fordi det har Østjyllands bedste Havn ved Siden af Aarhus. Herfra gaar 
Dampskibe til København, til Sverrig, til Norge og til England. For Norge 
er det den Havn, over hvilken en stor Del af dets Post forsendes Syd paa ; 
til England og Norge udfører det sammen med Aalborg de fleste af Nord- 
jyllands Landbrugsprodukter. Men ved Vintertide er det en Nødhavn, hvor 
Skibe lægger ind for Storm, eller naar der er Is i Kattegat. Ligesom Havnene 
i Aarhus og Esbjerg er det et Kunstanlæg, der stadig er udvidet. Mole føjet 
til Mole, Yderhavn blevet til Inderhavn, Red til Yderhavn. Mandsvilje har 
overvundet Naturhindringerne. Vi er nu meget nærmere Byen, end da vi saa 
den fra Gedbjærget, og Vejen gaar rask nedad, til Dels gennem Bøgelande. 
Byen ser i den sene Eftermiddagssol meget anseligere ud, end den er, thi 
den har sit paa den lange Led, strækker sig med Forstad en halv Mil 
langs Stranden. Det kommer af, det er som Fiskerby, den først er bleven 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 427 

til, Og Fiskere maa jo bo nær Stranden. Men der er ikke meget at se i 
den undtagen Havnen. Hvor er imidlertid ikke ogsaa saadant et Anlæg 
smukt baade for Tanken og for Synet. Man beundrer Ingeniørernes tek- 
niske Kunst, men forbavses over den Mængde Penge og den Sum af Ar- 
bejde, der er gaaet med til Foretagendet, man glæder sig over det fast 
sammenfugede Stenværk, hvis Brystværn man balancerer langsmed, man 
nyder paa een Gang Lugten af Tjære og Tang og køles af Søens Pust, man 
bliver aldrig træt af Havets Sprøjt mod Molen eller af dets vatrede Flade, 
man følger Fiskerbaadene med de røde Sejl eller fantaserer om laerne Lande, 
idet Øjet gaar med Dampskibsrøgen der langt ude. Og vender man fra 
Fantasiens Flugt tilbage til Virkeligheden, faar man nok at gøre med at 
iagttage Skibene i selve Havnen og det travle Liv med Ladning og Losning. 

Da vi ikke vil besøge Skagen, forlader vi Frederikshavn ad Jernbanen ; 
først over lave Sletter, saa op gennem de toppede Bakker en Stund, saa 
ud i det indre Vendsyssels jævne Højflade til dets Hovedstad Hjørring. 
En hyggelig By med lave røde Huse, med trætilplantet Hovedgade, en 
ganske moderne By uden et eneste gammelt Hus, en driftig By med et 
stort og gennemgaaende godt Opland, en stormomsuset By ved Vintertid, 
naar Sneen lægger sig over den i Driver, saa man maa krybe ud gennem 
Skorstenen eller grave sig ud i Tunneler. Her er barskt. Byen har vel 
sine Anlæg, som under omhyggelig Pleje trives vel, men Omegnen er gan- 
ske skovbar til alle Sider. Vi er nemlig her paa den forkerte Side af 
Vendsyssel. Alle de Skove, der langs Østkysten nok saa muntert aflokker 
de alvorlige Bakker et Smil, er kun til af disse Bakkers Naade, i Læ af 
dem. Ved Hjørring falder Landet mod Vindsiden, og Vestenstorm og Hav- 
gas kan øve deres hærgende Indflydelse. Ogsaa Landbruget lider herunder, 
selv hvor Jorden er lige saa god som i sydligere Egne. Nattefrosten hol- 
der her længst ved til Sinkning af Foraarsarbejdet og den unge Vaarsæds 
Vækst, og Storm i Høstens Tid kan piske flere Fold modent Korn af 
Aksene. 

Syd paa gaar saa Vejen gennem Land af samme Beskaffenhed, Marker 
og Enge, ganske lidt Mose, ganske lidt Hede, slet ingen Skov. Bedste 

27* 



Digitized by 



Google 



428 LANDE OG FOLK 



Udsigt over Vest- Vendsyssel har man fra Bakken, hvorpaa det fordums 
Kloster og Bispesæde Børlum troner. Hvidt som det er, ses det selT 
langvejsfra til alle Sider. Naturlig egnet til i Middelalderen af være Vend- 
syssels Midtpunkt, da Øst- Vendsyssel ganske anderledes end nu var dæk- 
ket af Skov, og Befolkningens Tyngdepunkt faldt mod Vest. Fra Børlum 
Bakke kunde Bispen hilse paa 44 af sine Landsbykirker som hvide Plet- 
ter i det grønne. Saa tæt ligger Kirkerne ved hinanden, saa smaa er 
Sognene og selv nutildags med saa lille Folkemængde i hvert. Øst paa 
derimod kun faa Kirker og store Sogne. Det største Landsogn i Danmark, 
Dronninglund, ligger der. Kirken i Dronninglund har ogsaa i Middelalde-. 
ren været Kirke for et Kloster, Hunslund. Det var bestemt for Nonner, 
der skulde leve saa fjernt fra Mennesker som muligt og alene tjene Gud. 
Derfor blev det lagt i den tykke Skov. Munkene i Børlum skulde færdes 
mellem Folk, de dannede Bispedømmets Domkapitel, der sammen med 
Biskoppen skulde varetage Kirkens Tarv i hele Stiflet. Derfor blev de 
anbragte midt i Landets Hovedbygd. 

Børlum Kirke og Gaard skinner hvide, alle Kirker skinner hvide, alle 
Huse og Gaarde ligesaa. Det er karakteristisk for Vendsyssel, mens i 
Himmerland Sønden for Limfjorden Husenes Kalkning er gul, og i Thy, 
Landskabet mod Vest, Bygningerne staar røde. En anden Afvigelse fra 
Himmerland er, at dette Landskab har store samlede Landsbyer, hvorimod i 
Vendsyssel alle Byerne er udskiftede, og hver Mand bor ude i sin Mark; 
det er maaske Vendelboens stride Sind og Selvstændighedstrang, der her 
giver sig Udslag. En Modsætning til Thy haves i de Plantninger, der de 
fleste Steder findes ved Husene, og som vidner om, at Træer og Haver 
ved omhyggelig Røgt ogsaa kan trives i det barske Land. De er allerede 
begyndte i det østlige af Hanherrederne, Overgangslandet mellem de to 
Landsdele, mens ingen Del af Danmark gør saa nøgent et Indtryk som Thy. 
Derfor kan den vide Vendsyssel -Slette tage sig helt hyggelig ud, særlig 
naar den lave Eftermiddagssol giver Liv og Varme, gør det grønne mere 
grønt, det hvide mere hvidt og hist og her i det irerne tegner en Straale- 
refleks i et Vindu, alt mens Toget fører os af Sted imod Syd. 



Digitized by 



Googla 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 429 

Dog ind til Vest synes Landet mere og mere øde. Nær Banen passe- 
rer vi en I^kke Proprietærgaarde med anselige Længer og Lunde til Læ, 
men ind mellem dem ser yi langt ud over en graalig ubeboet Flade. Det 
er omtrent Danmarks største kulturløse Strækning, mer end en Kvadrat- 
mil ubefolket Land, det er Vildmosen, »den store« kaldet i Modsætning til 
den i Himmerland og en Del forskellig fra denne. 

Til det mærkelige ved Vildmosen hører, at den ikke som Moser ellers 
er dannet i Sø eller Lavning, men at den hviler paa en ganske flad Bund 
og er hævet flere Meter over Omegnen. Mens dens højeste Parti ligger 
omtrent 10 Meter over Havet, er der nogle af de omgivende Enge, der kun 
ligger 1 Meter over dette. Altsaa kan Forskellen i Højde mellem Mosen og 
dens Omgivelser stige indtil fem Gange Mandshøjde, og Mosens Midte gror 
stadig til; det ene Lag af Mos lejrer sig der oven paa det andet. Andre 
Steder er dog Mosset døet hen, og det sorte Hængedynd danner Over- 
fladen. Klokkelyng, Pors, Kæruld, Revling og Multer trives ogsaa paa den, 
og nærmere Kanten tager den almindelige Hedelyng Herredømmet med 
spredte Buske af Birk og Pil. Mest ufremkommelig er næsten Yder- 
randen, hvor Kreaturerne fra Omegnens Enge tramper Mosens Plantevækst 
ned for mellem deres Fødder at drive den op i Tuer af flere Fods Højde. 
Mellem Tuerne siver Vandet op, eller Dyndet lader en synke dybt i. Her 
maa det gaa Spring i Spring, om man vil frem. Store Myggesværme ud- 
ruges i Fugtigheden til Gene for Vandreren, mens paa de mere tørre Ste- 
der Hugormen lurer ved hans Fod. Men de smaa Indsøer, der kaldes Lu- 
ner, er et trygt Tilholdssted for de vilde Ænder. Disse Søer findes, hvor 
stærke Væld i Mosens Bund har hindret Tørvedannelsen. Vildmosen er 
geologisk set meget ung, under den findes Rester af Birkeskove og et en- 
kelt Sted Stubbe af Ege. Men mærkeligst er det, at dens ydre Dele først 
har skudt sig frem fra de indre Partier for ikke stort mere end tusind 
Aar siden. Paa Sandfladen under Mosen findes Gn^vpladser fra den yngre 
Jernalder med brændte Ben og romerske Glasperler. 

Ud over Mosen staar paa varme Sommerdage, naar den jævne Flade 
stærkt ophedes af Solen, Fata Morgana med sin Hildring for Synet. Men 



Digitized by 



Google 



430 



LANDE OG FOLK 



de samme tørre Sommerdage kan ogsaa en lille Gnist, der tabes i Lyngen, 
afstedkomme Mosebrande, hvis Røg driver vidt om med sin prikkende 
Lugt og skjuler Solen, og hvis Flammer ved Nattetid lyser over det halve 
Vendsyssel og Himmerland med. Da raaa Menneskene fra alle Sider ud 
og kæmpe mod Flammerne, bogstavelig talt piske Luerne ned med Ris og 
Kæppe for at redde Tørveskæret og somme Tider de omliggende Kornmarker 
og Huse. Selv Aalborg Soldater rykker da ud. Uger igennem giver 




Fig. 190. Milton Jensen: Brand i Vildmosen. 

Aviserne Beretning om, hvor vidt man nu er naaet med Slukningen, eller 
hvordan Ilden paa ny er blusset op. 

Der er større Stævne i Vendsyssel, end naar man samles for Mose- 
brandens Skyld, der er lystigere Stævne og Stævne, hvor det drejer sig 
om større Værdier. Men saa maa vi Øst paa over Jernvejen ud i det store 
England, som ligger Sønden om Vendsyssels Højland. Saa kommer vi med 
paa Hjallerup Marked, der holdes først i Juni, mens Engene blomstrer 
allerkønnest. Hvert Barn i Vendsyssel og vel ogsaa i Himmerland kender 
Hjallerup, men dybt nede i Tyskland er det kendt mellem Hestehandlere; 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE. BILLEDER 431 

thi det er Heste, der her omsættes. Det var Manden, der pralede af, hvor 
vidt han havde været omkring paa Rejser. »Har du ogsaa været paa 
Hjallerup Markedc, spurgte Vendelboen og tabte sin Respekt for ham, da 
den anden tav. Det skal være det største Hestemarked i Verden, hvor 7 
til 10,CibO Heste skifter Ejere, hvoraf over 1000 gaar ned til Mellemtysk- 
land. Det er Heste, der skal trække Ploven i Sukkerroegnene med den 
svære Jord, og dertil egner sig ingen Hest som den jydske, før og stærk, 
føjelig og nøjsom. Dens Farve er oftest rød med lys Manke og Hale. 
Det er selvfølgelig Brugsheste, der kommer paa Markedet. Avlsdyrene, 
Hingstene og de bedste Hopper ser man derimod ved Dyrskuerne, og det 
er Hingste, som der er budt op imod 100,000 Kr. for, uden at Ejeren har 
villet sælge dem. Brugshestene gaar af for 600—1000 Kr. Det er dog 
ikke de allerbedste Heste, som kommer for her i Vendsyssel; de egent- 
lige Hingstematadorer er opstaldede andensteds, og de fleste Hopper af 
første Kvalitet har endnu Randersegnen. 

Der er ikke mange Syn, der er kønnere end disse Dyr, særlig Hing- 
stene. Hvilken Skønhed er der ikke i deres Former med den brede Bringe 
og de stærke Ben» hvor fin en Linie danner ikke deres Ryg, hvilket Ind- 
tryk af fysisk Liv giver ikke deres Fyrighed, deres Øjne og Næsebor, det 
svedige Haarlag, den Em, som omgiver dem. Hvilken Sum af Intelligens 
og hvilket omsigtsfuldt Arbejde har der ikke hørt til for ved Avl og Ud- 
valg at frembringe en saadan Type. 

Men det er paa Markedet ikke blot Hestene, man skal se paa, naar 
de staar med opstemmet Tøjle paa Markedspladsen, vrinskende og utaal- 
modige, naar de enkeltvis bliver travede for at vise Køberen deres Gang, 
eUer naar de i store Kobler efter afsluttet Handel af Hestehandlernes Karle 
bliver redet ind til Aalborg for derfra at sendes med Jernbanen. Du kan 
ogsaa lade det hele Vendelbofolk passere Revu for dig, thi ikke blot Kø- 
bere og Sælgere, men hvert voksent og halvvoksent Menneske over det gan- 
ske Land har den Pligt at tage Markedet med. Blot det at se Hestene, at 
deltage i Bedømmelsen af dem, at overvære Handelens Gaaen frem og til- 
bage, den timelange Prutning og den endelige Slaaen til fra begge Sider, 



Digitized by 



Google 



432 LANDE OG FOLK 



hører for en Jyde til Livets bedste Glæder. Men vi, som maaske ikke er 
Jyder, vi interesserer os ogsaa for at studere Menneskene. Og her gælder 
det for os om, foruden det, der er fælles for alle Jyder, at faa fat paa det, 
som er det egne ved Vendelboen. Man ved jo, at han har sit selvstæn- 
dige Præg, der skiller ham ud fra de andre. Det er ikke de største Folk 
paa Halvøen, Thyboer, Vestjyder og Sønderjyder er afgjort anseligere af 
Vækst, det er dog vist heller ikke de mindste. Det særegne ligger i, hvad 
Ansigtet siger, og det forekommer en, at Mund og Næse og Øjne taler 
deres Sprog for sig. Munden er bred, men ikke stærklæbet og bevæges, 
ja, vrides meget under Talen for at faa de rigtige Vendelbo dobbelte w'er 
frem ; Næsen er lidet skøn, med en spids Tip under en indbøjet Næseryg, 
der antyder noget fripostigt, uregerligt, og Øjnene har af og til et Glimt, 
der er mindre lunt stilfærdigt end andre Jyders, men varsler noget vold- 
somt, der uformodet kan bryde frem. De har ogsaa fra Arilds Tid været 
de stridigste Folk i Danmark, der aldrig var rædde og ofte var rede til at 
tage sig selv til Rette. Naar man nævner Sankelmark og 1864, nævner man 
ogsaa 11. Regiment, der bestod af Vendelboer. Og Vendelboer har omtrent 
været de sidste Danske, der i Ufredstid paa egen Haand har rejst sig mod 
en Fjende. Gaa blot de Par Mil ned til Sundby Bakke lige over for Aal- 
borg. Der samledes de i Tusindvis baade i Torstensonsfejden og i Karl 
Gustafskrigen for at tage mod Svensken, rigtignok uden at have Held med 
sig. Og gaar vi længere tilbage i Danmarks Historie, møder os Oprør paa 
Oprør mod Kongemagt og Adelsvælde. Grevens Fejde, hvor Vendelboen 
Skipper Klement fik sine Landsmænd til at lægge for. Hundrede Aar tid- 
ligere Oprøret mod Kristoffer af Bayern: »Først saa rendte de Morsinger 
og saa de Forrædere af Thy ; efter stod ædle Vendelboer, for de vilde ikke 
flyt. De Begivenheder, der førte til Kongedrabet i Odense 1086, var be- 
gyndt i Vendsyssel, mens Knud den Hellige holdt til paa Børlum. Ogsaa 
Niels Ebbesen var af Vendelboslægt, fribaaren og nakkestiv, om end hans 
Gaard maaske har ligget andensteds. 

Lige ned i det 19. Aarhundrede har Vendelboen øvet Selvtægt. Da ved 
1840 en Tyvebande gjorde Egnen usikker, og Øvrighedeif laa paa den lade 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 433 

Side, slog syy Mand med en Sognefoged i Spidsen Røverne ihjel. Da var 
det Kristian VIII i dydig Harme, men uden Forsiaaelse af Bøndernes Be- 
væggmnde, sagde om Vendsyssel, at det laa Norden for Lands Lov og 
Ret. Det var oppe i Højlandet, som vi ved Hjallerup igen. har ud for os, 
at disse Drab fandt Sted, og derop vil vi nu vandre for efter vor Færd 
gennem Vendsyssel at holde Rundskue over det. Ad Stier, der slynger 
sig frem gennem Lyngbakkekløfter, stiger vi højere og højere til Vejrs, fra 
Heden gaar det ind i Skoven, Dronninglund Storskov, Vendsyssels største, 
forbi Bøgekulle paa BøgekuUe, til vi fra Landets højeste Punkt, Knøsen, 
eller rettere fra et Udsigtsstillads oven paa det, ser ud over alle Skovkup- 
leme, ja, over det hele Land fra Gedbjærget, vor første Bekendt, til den 
grænseløse Flade om Vildmosen. Kun Skagens Flyvesandsodde ligger 
skjult bag Bakkernes lange Række. 

Vi kender det meste af det, vi ser ned paa. 

II. HIMMERLAND. 

Himmerland er Landet Syd for Vendsyssel. Det skilles herfra ved 
LimQorden, som ogsaa begrænser det mod Vest; mod Øst er det aabne 
Kattegat; mod Syd paa den halve Strækning MariagerQord. Det er ikke 
saa stort som Vendsyssel, det rummer knap saa store Modsætninger som 
dette, men det hører dog til de interessanteste Egne af Jylland. Vi faar 
bedst Begreb om det ved at tage det i Afsnit fra Øst til Vest. Tire for- 
skellige Slags Landskaber har vi da. 

Vi husker, hvordan store Dele af Vendsyssel først sent er dukkede op 
af Havet ; det samme gælder den østiige Del af Himmerland, helt fra Lim- 
fjorden til MariagerQord. Derfor er de væsentlige Aflejringer her sket paa 
Havets Bund, og Landet har den samme flade Karakter som Vendsyssels 
hævede Havbundsegn ; Lagene ligger vandret. Kun et Par Bakkeøer ragede 
oprindelig op ude i Havet; støttet til dem dannedes af Strømmen Sand- 
revler i Vandet; de var det første, som naaede Overfladen; Sandet, som 
yderligere skylledes op mod dem af Bølgerne, tørredes og føg sammen til 



Digitized by 



Google 



434 LANDE OG FOLK 



Klitter. Disse spærrede Lagunen bagved ind til den oprindelige Kyst af 
for Havets Paavirkning; Indhavet fik Brakvand; Brakvandet blev til Fersk- 
vand; Ferskvandet aflededes, efterhaanden som Laudet hævedes; Planterne 
indfandt sig; hvor Afvandingen var vanskelig, dækkedes Jorden af Moser, 
i øvrigt med Skov. Men paa den side Bund kom hverken Eg eller Bøg. 
Bestanden er den Dag i Dag i Hovedsagen El og Birk. Denne Landets 
Hævning er foregaaet i en sen Tid, thi endnu da Stenalderfolket vandrede 
herind, havde Landet sin gamle Kyst, hvor nu det høje Land i Vest be- 
gynder. Thi der findes de Affaldsdynger fra Stenalderen, som efter deres 
Indhold af Fiskeknogler og Østersskaller kun kan være ophobede amid* 
delbart ved Havet. 

JDisse tre Ting bliver saa Østhimmerlands Ejendommeligheder: De 
særegne Skove, Vildmosen (den lille) og de mange Køkkenmøddinger fra 
Stenalderen. 

Den lille Vildmose er en aldeles lignende Dannelse som den store Nord 
for LimQorden, men den har dog sin egen Karakter, og den er væsentlig 
medvirkende til at frembringe et af de mest karakteristiske Landskaber, 
der findes i Danmark, næsten det enkleste af alle. Staar man paa den 
højeste Bakke i Klitrækken, Muldbjærgene, ud til Kattegattet, har man den 
videste Udsigt, skønt Bakken kun er 150 Fod høj. Øst paa det umaadelige 
Hav uden nogen Begrænsning. Men Jyllands Kyst kan følges mod Nord 
til, hvor Vendsyssels Højland oppe ved Frederikshavn træder ud til Van- 
det, og Syd paa helt om til Gerrild Klint paa Djurs. Det er en Kystlinie, 
der mod Nord strækker sig syv Mil lang og i sydlig Retning ni Mil, mens 
den lige Afstand over Havet fra Vendsyssel til Djurs er tretten MiL Det 
er et tungsindigt Hav, fordi det er næsten ganske øde, men vender man 
sig til den anden Led, er Landet lige saa øde og lige saa tungsindigt Det 
er Vildmosen, man har for sin Fod, og som strækker sig en Mil lige mod 
Vest ind til det høje Land, men til Nord og Syd endnu længere. Derinde 
tager det gamle Fastland fat, mod hvis Kridtklinter engang Havet brødes; 
de skinner endnu hvide. Himmerlands ældste Dannelse, Kridtet, har 
umiddelbart op ad sig den yngste. Mosen. Det blaa Hav, den brune Mose, 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 435 

de hvide Klinter, andet er der ikke. Det er stort, det er stille, det er høj- 
tidsfuldt. 

Man ser ud over Vildmosens ensformige Flade; man aner ikke paa 
Forhaand, at der er noget, den skjuler for en, som man ikke kan se paa 
Afstand. Kom, der er slaaet en Vej tværs over Mosen, lad os følge den. 
Vejen gaar fra Bakkernes Fod igen ligesom lidt opad. Inderst er nemlig 
Vildmosen højest, fordi den der er vanddrukken som en Svamp og bovner 
mest op; den ligger der hele 25 Fod højere end ved Randen. Men er maq 
forbi dens Hængedynd og Mostuer, uden at lade sig narre af dens Hildrin* 
ger, kommen langt ud i den, opdager man til sin store Forundring, at 
Vejen gaar nedad — og nedad til dyrket Land. Vildmosens Indre gemmer 
paa en Oase, ja, der er egentlig fire af dem. Det er fordums Søer, som 
er blevet afvandede, og hvis Bund derefter er blevet opdyrket; i Dyndet 
trives den frodigste Plantevækst, en Havre, saa kraftig, saa struttende, saa 
blaagrøn som sjælden ellers. Der ligger en hel Herregaard hernede. Men 
ensomt er der at bo her, hvor Udsigten paa faa hundrede Fods Afstand 
er afskaaret af den brune Lyngmose, der staar som en Krave uden om 
.Marken, som Randen af en Tallerken uden om den flade Skive. Mens 
man fra Muldbjærgene saa ud saa vidt og frit som faa Steder, er man her 
til alle Sider ganske indsnævret. Og dog har Søerne oprindelig været Øer, 
der ragede op over Mosen; deres Bund under Dyndet er gamle Holme i 
Indhavet. Først efterhaanden har Mosejorden vokset sig høj, og dens Vand 
er sivet ind over de fordums Holme. Vandet er endelig igen udpumpet 
og afledet gennem Kanaler. I en af Søerne har man fundet en Køkken- 
mødding, der altsaa skriver sig fra en Tid, da Stenaldermennesker 
stagede sig herud inde fra Kridtlandet, fordi her fandtes de Østers, der var 
dem ikke blot en Lækkerbidsken, men en daglig Føde. 

Syd paa i Vildmosen er der en anden Oase, men den er ikke gemt 
som Vildmosegaardens Søer, den hæver sig stolt, naar den da ikke helt 
løftes fra Grundlinion og flimrer i Fata Morgana; det er Tofte-Halvøen 
med dens Bøgeskov — Bøgeskov, ikke El og Birk; thi den staar paa høj 
og fast Bund. Her fredes paa indhegnet Grund en stor Bestand af Kron- 



Digitized by 



Google 



436 



LANDE OG FOLK 



vildt, den største, siger man, som findes i Mellemeuropa. Ejeren af Sko- 
ven ejer ogsaa de omliggende Landsbyer, og han er begyndt at inddrage 
Jorden fra Fæstebønderne for at tage den ind til Brug for KrondyrcDc 
alene, saa de bedre kan finde Føde og friere strejfe omkring. Mens ellers 
i Jylland Hede og Uland maa vige for Kulturen, lægges her gammel Ager 
øde for at overgives til Naturen. Man forstaar godt Harmen hos Bøn- 
derne, der maa rømme de Fæstegaarde, paa hvilke de og deres Fædre 




Fig. 191. Hans Smidth: Lille Vildmose, set fra Tofte Skov. 

har slidt, og hvis Jord de har forbedret. Men man forstaar ogsaa, at der 
i det Danmark, som har mindre af udyrket Jord end de fleste Lande i 
Europa, kan være Brug for saadanne Nationalparker, saaledes som man i 
Tide sikrer sig dem i de nordamerikanske Fristater, hvor Venner af Na- 
turen kan trække sig tilbage, hvor sjældne Plantearter eller Dyreformer, 
der ikke taaler Menneskets Nærhed, kan finde Fristed. Man kan og- 
saa gaa for hensynsløst frem i sin i øvrigt saa berettigede Iver efter at 
dyrke Land op og skafTe flere Mennesker Udkomme. Der er endnu nok 
af Egne i Jylland med smaatskaaret Jordsmon, som Ploven ikke har 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 437 

brudt, som ikke er bedre værd, eller lad os hellere sige, som man kan 
gøre Ære af paa den Maade. Men skaan de største Hedeflader og de 
stolteste Lyngbakker, som den brune, vilde Plante klæder langt bedre end 
de uendelige Rækker smaatakkede Graner og de Kornmarker, der bryder 
de store Former i altfor mange Smaastykker. Disse Flader, disse Bakker 
stemmer til Andagt over for Naturen ved deres Storhed og deres Ro. Der 
bør være Forskel paa det Land, der kan overgives til Hverdagens travle 
Arbejde, og det, der bør fredes til Helligdagens Fest og Hvile. Vildntiosen 
med Tofteskoven er selvskrevne til engang at tælles blandt Danmarks Na- 
tionalparker. Men det bør ikke være Enkeltmands Tykke, der bestemmer, 
hvor de skal. ligge, og særlig ikke den Mands, der vel freder om Vildmo- 
seskoven for sin Jagtfomøjelses Skyld, men samtidig anlægger Fabrikker 
i Vildmosen for at omdanne dens Træstof til Sprit. 

. De særlige Østhimmerlands Skove er betydeligst og smukkest Syd paa 
ned mod Mariagerfjord, og hvad der ikke er Skov hernede, er brede Enge. 
Der bliver her Landskaber, der minder om Parkanlæg, idet Skoven vider 
sig ud og ind uden om Engene bg stundom i sit Indre gemmer saadanne, 
ligesom spredte Træer eller Trægrupper findes ude i det aabne Jordsmon. Det 
er kønt i og for sig, men det er dog mest Skovenes Indre, der fængsler. 
De ligner ikke de Bøgeskove, Danmark ellers er stolt af, med det grønne 
Løvtag foroven, med de ranke Stammer, der staar lidt for meget som 
Søjler i en Kirke, med den bare Jord forneden i den dybe Skygge. De er 
brogede, sammensatte. De bestaar som nævnt mest af El, Ask og Røn, men 
hvor Jorden er for sur, giver de Plads for den nøjsomme Birk, og paa de 
kalkholdige Bakkeholme, der findes omkring i dem, gror Bøgen skinnende 
graa. Og ikke blot er Højskoven mangfoldig i sin Bestand, men paa den 
fugtige Bund, hvortil de tyndtløvede Stortræer giver Solen Adgang, er der 
den frodigste Underskov. Humlen snor sig fra Gren til Gren eller kryber 
langs Gærderne. Dunhammeren staar i vandfyldte Huller, Kaaltidselen strut- 
ter langs Grøfterne; paa lidt tørrere Bund trives Hassel og Tjørn. Om Da- 
gen er Skoven mere fyldt med Solblink fraoven, med Insektsummen og 
Fuglesang end den tavse og mørke Bøgeskov; i Aftenskumringen, naar 



Digitized by 



Google 



438 LANDE OG FOLK 



Uglerne flyver ud, da bliver den mere hemmelighedsfuld end denne. 
— Paa de store Enge udfoldes i Skovenes Ramme i Høslættens Tid et 
eget Liv. Storgaardene herude har meget mere Hø, end de selv kan orke 
at slaa. Men i det magre Land længere oppe mod Nordvest har Folk 
ikke Eng og derfor ikke Hø nok, hvad der hører til, for at Landbruget 
kan begaa sig. Derfor kommer Folk langvejsfra herned for at faa Del 
i Hølandets Rigdom. Ikke bare Smaafolk, men selv Gaardfolk lejer sig 
Eng til Slæt. To Tredjedele af UdbTttet beholder Engens Ejer, men en 
Tredjedel ager de hjem til sig selv. Man ser dem komme kørende med 
tarveligt Forspand, en Tyr og en Stud sammen eller en Stud og en Ko. 
Åd de sandede og bakkede' Veje kan de kun hjemkøre et Læs Hø om 
Dagen, og Dyrene maa hvile en Dag ud hjemme, før de henter næste Læs. 
Om Natten sover Folk paa Marken under Vognen, eller bliver det daarligt 
Vejr, paa Ranen i Høladerne. 

Det næste Skifte i Himmerland regnet fra Øst er den frugtbare Jord, der 
følger Kridtaflejringerne fra Nord til Syd. Mod Syd har dette Land mange 
Smaaskove, Hegn, enkeltstaaende Træer som Rester af tidligere Skovrigdom. 
I Modsætning til Forholdet i Vendsyssel er Gaardene ikke udflyttede, men 
ligger tæt sammen i store Landsbyer, hvis Mure skinner gulkalkede, mens 
de i Vendsyssel var hvide. Om Gaardene er der udstrakte Kirsebærhaver, 
store nok til, at der kan sælges en Del Frugt. Man kunde somme Steder 
tro sig i Fyn, men Kirsebærtræerne med deres mange Smaakviste har dog 
en anden Karakter end de fynske Abilder, og i Hegn og Lunde er Træerne 
tjavsede foroven. Saadan Magt har Vinden selv her, hvor Landet dog 
skraaner mod Sydøst og skærmes bag Skove. Rundt om ligger ogsaa, 
som i saa mange jydske Egne, smaa uudnyttede Pletter, lynggroede, sand- 
føgne, stensaaede. Og det frugtbare Land er kun et smalt Bælte; der er 
ikke langt ind til den tørre Vesteregn. 

Baade Nord paa ved LimQorden og Syd paa ved Mariager Fjord ligger 
Kalken under det frugtbare Ler nær op i Overfladen og nær ud til Van- 
det. Driftige Mænd har indset, hvad der kunde komme ud af denne For- 
bindelse af Ler og Kalk paa Steder, hvortil Skibe kan løbe ind. Leret og 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 439 

Kalken æltes sammen til en udmærket Cement og kan umiddelbart fra Til- 
beredelsesstedet udskibes til de fjerneste Steder. Aalborg Cement gaar lige 
til Amerika og Indien. De store Anlæg, Fabriksbygningerne, Dampskorste- 
nene, Arbejderboligerne, de vældige Udgravninger i Brinkerne, Skibene ved 
Indladningsbroerne virker i Landskabet, alt indhyllet i graasort Røg og gul- 
graat Cementstøv. Allerede i det 16. Aarhundrede dreves Kalkbrændingen 
ved Mariagerfjord i den Grad, at den har voldet Skovenes Ødelæggelse 
langs store Strækninger af Vandet, skønt Bøgen netop trives fortræf- 
feligt paa Kalkbund. Paa samme Maade som Saltsydningen fik gjort 
det af med Fyrreskovene paa Læsø. Man bar ved Aalborg ved Boringer 
søgt at komme ned under Kridtlagene for muUgt der at træffe ældre Dan- 
nelser, som kunde udnyttes økonomisk. Først i en Dybde af 1150 Fod 
under Borehullets øvre Aabning kom man ud af Skrivekridtet og ned i en ler- 
holdig Kalk, men den ligger for dybt til at kunne bruges og har kun Inter- 
esse, fordi det er den ældste Jorddannelse, som man i Danmark uden for 
Bomholm har truffet paa. 

Her hvor det frugtbare Ler støder ud til et sejlbart Farvand, her 
hvor LimQorden er smallest og Forbindelsen mellem begge Fjordbredder 
ogsaa af den Grund lettest, fordi ikke side Kær og Enge, men Bakke- 
højland fra begge Sider træder nær til Vandet, her hvor Oplandet er videst 
til alle Sider, kom naturbestemt den By til at ligge sikkert allerede i Old- 
tiden, der blev Hovedstaden baade for Vendsyssel og Himmerland og for 
de vestligere LimQordsegne, hvis Færdselsvej ud til Havet maatte gaa her 
forbi. Saaledes blev Aalborg til. I ældgamle Dage gik Danmarks uden- 
landske Forbindelser især til England, saadan som Tilfældet nu er igen. 
Men paa en Tid, da der ingen Havn fandtes ved Vesterhavet før helt nede 
ved Ribe, og før Frederikshavn anlagdes, var Aalborg ogsaa den danske 
Havn, der var nærmest ved England. Og lige til Norge 1814 skiltes fra 
Danmark^ var det ogsaa over denne By, at de danske Varer gik derop. 
Paa dette Grundlag yderligere er Aalborg vokset frem. I vore Dage har 
den faaet alle de Jernbaner ud til Siderne, som den kan forlange, og er 
derigennem ogsaa i Fremtiden sikker paa Bevarelsen af sit Opland. 



Digitized by 



Google 



440 LANDE OG FOLK 



En By skal ses baade udefra og indefra. Livet i Gaderne og Hnsene 
skal man studere for at faa et Indtryk af den, men den bør ogsaa have 
et Punkt i Nærheden, hvorfra man i Fugleperspektiv .kan faa et Udsyn 
over den, vurdere dens Beliggenhed, maale dens Udstrækning, se Kvarte- 
rernes Forskellighed. Mange danske Byer har saa flade Omgivelser, at 
man kun kan bruge Kirketaarnene til sligt Studium. Aalborg ligger saa- 
ledes, at man i en samlet Sum kan faa et Overblik over den og ligesom 
læse sig til dens Indhold, ja, endog til dens Historie, dels fra Vandet og 
dels fra Højder. 

Fra LimQordsbroeme har man et ypperligt Syn ind mod Aalborg og 
til Nørre Sundby paa den anden Fjordside. De tre Kirketaarne ved Siden 
af hverandre giver Byen Rejsning; den livlige Havnefærdsel, Togene, der 
buldrer over den ene Bro, og Trafikken til Vogns og til Fods paa den 
anden er med til at give Indtryk af en større Stad, men det er dog op 
paa Møllebakken Sydvest for Byen, man skal gaa for at faa den rette 
Oversigt. Først og fremmest fængsles Opmærksomheden af LimQorden, 
der snor sig stærk og strid mellem de to Byer. Til den kraftige Karakter 
i Fjorden bidrager det Sving,- den har i sine Linier mod Øst, indtil den 
ved en Omdrejning forsvinder bag Himmerlands Bakker, og ved Modsæt- 
ningen det Billede, den frembyder mod Vest. Her bliver Fjorden bred, 
dens Kyster lavere, dens Strøm vegere, de lave Grunde fylder det meste 
af Farvandet, enkelte er højnede til Øer. Kun Ølands Qeme Bakke med 
dens Skov har Retning ogsaa opad. Bagved Limfjorden er Vendsyssels 
uhyre Flader, indtil Blikket længst mod Nordvest øjner Klitrækken og bag 
den Vesterhavet og lige i Nord over Vildmosens Øde faar Hvile paa 
Qeme Kirkebakker. Nørre Sundby alene i Planet læner sig op ad sin 
Skansebakke. Men til dette hævede Havbundsland paa Fjordens nordre 
Side svarer paa den søndre Morænelandet med de kraftigt formede Bakker, 
hvis Omrids alle krones af Kæmpehøje. Op gennem Østeraaens Dal, 
som munder ud i Fjorden inde i Aalborg By, ser man deres Rækker læn- 
gere ind, grønne af Korn og Græs, sorte af Lyng. NordenQords og Sønden- 
Qords Land bindes sammen af LimQordsbroeme, over den ene suser 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 441 



Toget, over den anden ruller Vogn efter Vogn til Bys med Bønder, op fra 
Byen lyder den Larmen, samlet af mange Bestanddele, der altid ligger 
om en større Stad, over Tagene ses Skibsmasterne i Havnen, Dampskibe 
skynder sig Øst paa, Skuder for brede Sejl driver langsomt ind ad Fjorden; 
de store Cementfabrikker Øst for Byen sender deres Skorstene til Vejrs i 
stive Rækker. Natur og Menneskeliv, Fortid og Nutid byder her hinanden 
Haanden. Fra det hvide Kridt, som staar frem i Bakken herhenne, fra 
Istidens Dannelser, som igen dækker det, til de først sent af Havet op- 
dukkede Flader hist ovre og til Klitternes lysende Hvide længst borte, 
som Hav og Vind er med at danne den Dag i Dag. Fra Vildmosens 
af Menneskene altid urørte Tæppe til den af Menneskehænder nylig 
anlagte Plantning, der gror op om den Bakke, paa hvilken man staar. 
Fra Køkkenmøddingen derude ved Signalbakken, der skriver sig fra Menne- 
skets første Kamp for Tilværelsen i disse Egne, og Kæmpehøjene rundt 
om falder Øjet paa den nybyggede Johanneskirkes Spir og Aalborgs store 
Sygehus og dens højere Almenskole lige under Bakkens Fod, Vidnesbyrd 
om Nutidens Kulturarbejde; og Limfjordsvandet, der bærer Englandsdam- 
peren Fjorden ud med Smør og Æg og Flæsk, kan, om det vilde, fortælle 
om den Tid, da her Sven Tveskæg og Knud den Store, Sven Estridsen 
og sidst Knud den Hellige samlede deres Ledingsflaade til Englandsfærder, 
der ikke var af fredelig Art, eller da Sigurd Slembedegns Venner førte 
deres Høvdings Lig til Aalborg og grov det ned ved Frue Kirke der i 
Byen, 

I Syd ser man langs Aaløbet op til Svenstrup. Her huggede Nord- 
jyllands Bønder en skummel Oktoberdag 1534 Adelshæren ned. Men ovre 
i Sydvest hæver sig de lynggroede, kraftig formede Bakker ved Lundby. 
Hinsides dem laa en yndig Julidag 1864 en preussisk Afdeling og skød 
med sine Bagladere et belt dansk Kompagni sønder og sammen, daarlig 
væbnet som det var med Forladebøsser og uden mindste Læ, mens det stor- 
mede ned ad Bakkesiden. Rimeligvis fra Møllebakken, hvor vort Stade er, 
tog Johan Rantzau en maanelys Aften ind under Jul 1534 Udskue over 
Aalborg, — Møllebakken vilde da bedst egne sig dertil. Det gjaldt at hævne 

Lande og Folk. I. 28 



Digitized by 



Google 



442 LANDE 06 FOLK 



Adelens Nederlag fra Oktober. Gennem hans egen Beretning lader sig 
mærke den Hurtighed, der særtegnede ham som de fleste fødte Feltherrer. 
»Drog jeg i tre Dage de tolv Mil fra Viborg til Aalborg og lejrede mig 
den tredje Dag en halv Mils Vej fra Aiilborg, tog de øverstbefalende med 
mig og besaa Aalborg om Natten. Og da jeg havde beset det, blev jeg 
enig med dem om, at vi næste Morgen tidlig vilde spise en Morgensuppe 
med dem, og skikkede vore Sager saaledes, at baade Ryttere og Lands- 
knægte skulde storme; thi vi hørte om Natten tydeligt, at de arbejdede af 
al Magt derinde, mens vi besaa Byen. Altsaa begyndte vi at storme, og 
stormede en god Time eller halvanden; de værgede sig ogsaa mandigt og 
havde besat Brystværnet rundt om med godt Artilleri. Dog gav Gud os 
Lykke, saa vi trængte ind med stormende Haand, og Fjenderne blev alle 
nedhuggede. Med Landsknægte, Fodknægte, Bønder og Borgere var de 
mellem otte og ni Hundrede. Skipper Klement selv undløb af Staden paa 
en Bondehest, men Bønderne leverede ham igen i vore Hænder. Derhos 
bar vi afvundet dem tre gode Skibe.« Johanneskirkens Taarn ligger paa 
Hasseris Grund, i hvis Kær Skipper Klement havde søgt Tilflugt, men ble? 
grebet af Esbern Nielsen. 

Ogsaa Skansebakken, Møllebakkens Genbo hinsides Fjorden, har ad- 
skillige Gange set Krigere paa sin Højde. Her samledes i det 17. Aar 
hundredes Krige Vendelbobøndeme for at afværge Tyskeres og Svenskeres 
Overgang til deres Land, og sidst laa danske Soldater her i Foraaret 1864. 
Som Holstenerne i Ugen før Jul 1534, saaledes var Preusserne Kristi Him- 
melfarladag 1864 rykkede ind i Aalborg. 

Der er en anden dansk By, man mindes, naar man fra Møllebak- 
ken ser ud over Aalborg, det er Svendborg i Sydfyn, som den viser sig fra 
Ovinebøj. Ogsaa forbi Svendborg snor sig i skønne Vindinger et Sund 
med stridt og kraftigt Vand, ogsaa her ser man til den ene Side ud over 
et bredere og mere grundt Indhav med lave Øer, ogsaa her hæver sig 
paa den modsatte Bred en ejendommelig Bakke i et ellers fladt Land. 
Men er Linierne i meget de samme, er Forskellighederne dog store. Svend- 
borgsund indrammes af herlige Bøgeskove, der gaar lige ud til Vandet, 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 443 



imellem dem findes ikke som langs LimQorden side Enge, hvori Mennesker 
ikke kan bygge Huse, men Menneskeboligerne ligger der tættere end anden- 
steds i Danmark undtagen langs Øresunds Kyst, og alle i store Haver 
mellem levende Hegn; Blomsterflor og Fuglesang hører her anderledes med 
til Billedet; ingen Farver er brune eller graa eller sorte, men alt er grønt i 
mange Afskygninger eller gult af modent Korn. Og Aalborg har sine Bak- 
ker mod Syd-Sydøst og ligger blot og bar mod den barskeste og hyppigste 
Vind, vi har herhjemme. Nordvesten; Svendborg ligger lunt gemt, kun 
aabent mod Syd. I Svendborg holder Vaaren tidligst sit Indtog, i Aalborg 
senest. Saa lille Danmark er, saa meget de bløde Bakker og de blanke 
Vande end alle Vegne er med at paatrykke Landet dets Karakter, rum- 
mer det dog store Modsætninger af fredeligt og vildt, af Frodighed og Øde. 
Og som Naturen saa Menneskene. Det er det samme jævne Folk, der 
bor i Nordjylland og i Sydfyn; men heroppe er Folkene tungere og tav- 
sere, og deres Væsen og Opfattelse gemmer sig mere i det lune og iagt- 
tagende Øje; hos Fynboerne er alting livligere. Mund og Smil og Arm og 
Haand skiller med i deres Maade at udtrykke sig paa. Ordene er flere, 
Tungen er rappere, Tonefaldet blødere. 

Kommer man ned i Aalborg, viser Uligheden sig ogsaa. Begge er 
de Byer fra gammel Tid med snævre og krumme Gader, men Svend- 
borg er en skinnende proper By med rene Gader, med pænt malede Huse, 
med Blomster i hvert Vindue bag de hvide Gardiner; i Aalborg stødes 
man af Snavs og daarlig Luft, af Mangel paa Istandsættelse af de gamle 
Huse og glædeløs Plumphed hos de ny. Medens Svendborg er Sømands- 
byen fremfor nogen i Danmark, og Kvinderne hygger om Hus og Hjem, 
naar Mændene er borte, er Aalborg Fabriksbyen, hvor Beboerne i de tri- 
ste Arbejderkaserner i de nye Bydele endnu ikke har Tid og Raad og 
Trang til at sætte synderlig Pris paa Renlighed og Hygge. 

Aalborg var tidligere sammen med Ribe den af de danske Købstæder, 
der havde bevaret mest fra Fortiden af gamle Huse. Nutidens travle Liv 
har ryddet svært op mellem dem. At man har fyldt de Aaer, der tidligere 
slyngede sig gennem Byen og vel var saare maleriske, men ogsaa saare 



28^ 



Digitized by 



Google 



444 LANDE OG FOLK 



uhumske, er der intet at sige til. Renlighedens Krav bør have Fortrin 
for Skønhedens. Men desværre har man ogsaa sløjfet mange af de smukke 
gamle Huse, baade Bindingsværksbygninger med malede Stolper, med de 
øvre Stokværk hængende ud over de nederste, med Karnapper og udvendige 
Svaler, med udskaaret Bjælkeværk og panelede Vægge, og Murstenshuse 
med djærve Fladbuer over Vinduerne, med høje Gavles Kamme og Blin- 
dinger og med Bislagstenene paa hver Side af Indgangen. Paa saadan 
en Sten, der er bevaret fra den sidste katolske Tid, staar der smukt ud- 
hugget: >Du Ærens Drot, Kristus, kom med Fred. 1521. Jesus, Maria, 
Amen«. Naar man ser op fra denne Sten, møder Øjet de grimme Reklame- 
skilte: Petersens Margarine er den bedste — Køb altid hos Olsen o. s. v. 
Men til disse Reklameskilte passer godt de regulerede Gader, de flade 
Fa9ader, de store Butiksruder forneden, med de smalle Jernpiller imellem, 
der ser ud, som om de ikke kunde bære Husenes Overdel, Cementpudsen, 
Skifertagene. Saadan er det for Resten i alle danske Provinsbyer, men 
Aalborg hører til de værste i Arten. 

Endnu staar dog bevaret i Aalborg det smukkeste Privathus fra ældre 
Tid i nogen dansk Købstad, Jens Bangs Stenhus, bygget 1623 — 24, fire 
Stokværk højt, med tre høje Gavle paa det stejle Tag ud mod Gaden og 
to Endegavle, med en morsom lille Indgangsbygning; Gavlene med pynte- 
ligt svungne Linier, baade de og Facaden med rige Prydelser i Sandsten. 
I dette Hus har den danske Borgerstand fra Kristian IV's Tid sat sig sit 
skønneste Minde, som Kongen selv i Frederiksborg og Rosenborg. 

Aalborg, der med Nørre Sundby og andre Forstæder har 40,000 Ind- 
byggere, er en af de største Folkesamlinger i Danmark. Nord og Øst for 
den ligger der i Vildmoserne et stort, aldeles ubeboet Land, Syd for et 
lignende, men af en anden Karakter: Den tredje Landskabsform, der skal 
omhandles inden for Himmerland. Er dette barsk og bart, hvor det som 
ved Aalborg vender sig mod Nord, gemmer det dog i sit Indre lune Stræk- 
ninger, dybe Dale og kratklædte Skrænter, store Skove, ja, Danmarks 
største. Roldskov. Her kan man igen komme ind i den dybeste Ensom- 
hed. 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 445 



Roldskov er ikke en Skov af El og Birk . paa Qad Bund som de 
Øster paa, men den er en udpræget Bøgeskov paa npiegjot; bakket Jordsmon, 
kun i mindre Grad nyplantet Naaleskov. Noget savqes ved den; den har 
langt til Havet, og der er altsaa ikke her den inderlige Forbindelse mel- 
lem Hav og Skov som i Danmarks Kystegne. Der er nok smukke Søer i 
den, men ikke saa store, at de spiller nogen Rolle for Skovéns Karakter i 
sin Helhed. Træerne er heller ikke som Øernes og Østjyllands ranke og 
skinnende graa af Stamme og tæt løvede. De har haft Møje med at kæmpe 
sig frem i den skarpe Jord og i den barske Vind. Hvad der rækker op 
over Bakkelæet bliver forpjusket og toptørt; men Træerne er netop her- 
ved med de forvredne og mosdækkede Stammer og det tynde Bladeværk, 
der tidligt paa Aaret ombytter Bøgens lysegrønne Foraarsfarve med Efter- 
sommerens grønbrune, karakterfuldere end de andre velplejede. Nogle 
Steder midt inde i Skoven, der er højtliggende og udsatte for Vinden, for- 
svinder Skovvæksten helt, og Lyngen klæder Bakkerne. Kommer man op 
paa Højderne, har man den dybe Stilhed, men i denne det Sus, som alene 
de store Skove kan frembringe. Suset skaber den samme Ro for Øret, 
som Skovlinie over Skovlinie gør det for Øjet. Ligesom den lille Vild- 
mose set fra Muldbjærgene er et af de største og enkleste Landskaber i 
Danmark, saaledes har vi et her i samme store Stil. Der var Farverne 
brunt og blaat, her er det grønt. 

Det bedste er dog ikke disse Udsigter over Skovhavet, men det kom- 
mer, naar man gaar mod Nordvest, til hvor Skoven slipper. Da vælter 
Jordsmonnet sig paa een Gang nedad i mægtige Lyngbanker med brat- 
tere Sider end sædvanligt i vort jævne Land og med en mægtig Op- 
stigning til. den anden Side. Det er som et gabende Saar, der med eet 
Snit er flænget gennem Jorden og nu staar med opsvulmede Rande. Bag 
om de vestlige Bakker aabner sig saa en Udsigt over Vesthimmerland, 
Linie over Linie af brune Lynghøjder med Profiler, der er brudt af Kæmpe- 
høje. Et ensomt Land; Bebyggelser ser man ikke ret meget til, thi de 
ligger i Dalbunden, og Gravlev Kirke paa den modsatte Skraaning, fattig, 
uden Træer om, nøgen i et nøgent Land, forstørrer kun Ensomheden og 



Digitized by 



Google 



446 



LANDE 06 FOLK 



Storheden. Det er Ræbild Bakker. Tidligere har de knudrede Skrænter 
været skovklædte, nu er Skoven sygnet hen eller findes kun i Kløflerne, 
men dens tidligere Udstrækning kan endnu ses af Bøgepurrerne og Ørne- 
bregnerne i Lyngen. 

Der er ogsaa en Fylde af Tyttebær og Blaabær i Roldskov. Dem kan 
dé mindste Drenge, der er med paa vor Skovtur, spise sig mæt i og synge: 
»Her er dog en dejlig Skov, her er ingen Røvere«. Men for de store 




Fig. 192. Harald Foss: Fra Ræbild Bakker. 

Drenge er det netop en rigtig Skov til at lege Røvere og Soldater i. Pas 
dog paa, den er stor og vildsom, og selv de, der er Røvere, kender ikke 
alle dens Smuthuller og kan let fare vild i den. Og i gamle Dage var 
der virkelige Røvere i den, om hvilke der endnu gaar Sagn; thi Skoven 
laa, som den ligger endnu, ved den alfare Vej, hvor de rejsende færdedes 
fra de sydligere Dele af Jylland til Aalborg og Vendsyssel. Ogsaa Jern- 
banen gaar nu igennem den, og ingensteds kan man vist paa Jernbane- 
tur i Danmark køre saa længe gennem Skov. Men for de mere stille 
Drenge, for hvem en Skov ikke blot er til at lege i, men til at iagttage 
Dyrenes Færden og Planternes Liv i, er her meget at se efter, selv om ikke 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 447 



alt byder sig frem lige straks; der er nok af Svampe og Bregner; Eneren 
vokser sig høj og stiv til underlige graablaa Spidspyramider eller Ris; kæmpe- 
mæssige Myretuer under Granerne med Myrernes travle Færden tværs over 
Vejen. Over dit Hoved sejler Ørnen, der bedre end du selv fra de højeste 
Bakker har Skoven under sig i Fugleperspektiv, sorte Storke bygger i dens 
Kroner, og ikke blot Raaen, men ogsaa den statelige Kronhjort har her 
sit Tilhold. 

Endnu har vi det halve Himmerland tilbage at skildre. Vi kender 
nu det hævede Havbundsland med Vildmose og Elleskov, vi kender det 
frugtbare Lerjordbælte med Kridtbankerne, vi kender den mægtige Skov i 
Hjertet af Landet. Om det Qerde Afsnit, den vestlige Halvdel kan vi fatte 
os kortere. Det er det Land, vi allerede har set ud over fra Ræbild Bak- 
ker, hvorfra det tegner- sig med mørke Bakkelinier; men Engene i Dal- 
bunden mellem de langstrakte Bakkerækker og de Aaløb, der befrugter 
dem, er skjulte heroppe fra. Tager vi dem m^d, er Landet saa omtrent 
givet. Engenes dybe Grønt staar til de spæde graagrønne Farver i de 
skarpe Sandmarker, og den Iredje Farve er Lyngens sortebrune, kun i Sen- 
sommeren under Blomstringen er den rødlig. Kommer man længere frem 
i Landet mod Nord eller Vest, hører Limfjordens blaa Vand med i Billedet. 
Vest-Himmerland er omtrent Danmarks fattigste, ensomste og mindst be- 
søgte Land, i alt Fald af en større Landstrækning. Turisterne kommer sjæl-t 
den herop, uagtet det har sin Skønhed i de kraftige brune Bakkeformers Veks- 
len med de grønne Enge. Og her sidder en gammeldags Befolkning, der 
ikke er synderlig vakt i moderne Forstand, tilbøjelig til Overtro, ikke vild 
og trodsig som Vendelboerne, ikke lidt larmende selvtillidsfuld, som Folk 
fra det rige Bondeland fra Randers og Syd paa gennem Østjylland, ikke 
saa driftig-dygtig og ikke saa religiøst anlagt som Vestjyden, men i al sin 
stilfærdige Bliven tilbage maaske bevarende mere af den ægte Jydskhed, 
det jævne sindigt-seje, ligefremme. 

De har dog berømte Forfædre, disse Himmerboer, thi stor Sandsynlig- 
hed taler for, at Kimbrerne, de første Germaner, der bankede paa Romer- 
rigets Porte og i lang Tid satte Skræk i de stolte Sydboer, er dragne ud 



Digitized by 



Google 



448 LANDE OG FOLK 



fra Himmerland. Dengang og længer tilbage i Tiden saa Landet ander- 
ledes ud. Hvad der nu er lynggroet, var dengang skovklædt, hvad de Træ- 
levninger, man finder i alle Moser, taler om. Allerede den ældste Sten- 
alders Folk færdedes i disse Skove og ved Aaerne og LimQordens Vige og 
Odder, paa en Tid, da ikke blot Kronhjortens, men ogsaa Uroksens Brøl 
lød ud fra Skoven, da ikke blot Myrerne men ogsaa Bæverne byggede her. 
Og Landet maa i disse fjerne Tider have været forholdsvis tæt befolket. 
Der er her flere Kæmpehøje end andensteds i Danmark; i en enkelt Egn 
153 paa hver Kvadratmil. Var der lige saa mange spredt over hele Dan- 
mark, kunde der tælles mere end 100,000. 



IIL VIBORGEGNEN.. 

Det berømte Midtpunkt for Jylland, Viborg, ligger ikke i en Egn, hvis 
Stednavne gaar tilbage til de ældste Tider. Med meget stor Sandsynlighed 
kan det hævdes, at Stednavne paa -inge eller som det i den jydske Form 
hedder: -ing, er de ældste, der er os levnede fra Fortiden, og at derefter 
kommer Navnene, paa -lev og -sted. Disse sidste skriver sig fra Folke- 
vandringstiden og Aarhundrederne derefter, de paa -inge maa altsaa være 
ældre endnu. Vi skal mod Sydøst over Gudenaaen for at træffe Navne 
paa -lev og paa den modsatte Kant mod Nordvest helt op ad Salling til 
for at træffe Navne af samme Endelse. Og Navne paa -inge gaar kun 
mod. Nordøst forholdsvis nær ind mod Byen. Det kan vel deraf sluttes, 
at Viborg selv ikke hører til den ældste Bebyggelse, men at den først er 
opstaaet, da Befolkningen i den store rlevbygd hinsides Gudenaaen og den 
i -levbygden om den vestlige Limfjord fandt hinanden og følte Nødvendig- 
heden af et fælles Tingsted. Det er maaske gaaet som paa Island, hvor 
kyndige Folk berejste hele Øen for at finde det mest egnede Sted til Af- 
holdelsen af Øens fælles Sammenkomster. Nordvestjyderne og Østjyderne 
valgte til sidst det Sted, der ligger lige langt fra Limfjordens sydligste Vig 
og Gudenaaens inderste Knæ, hvortil Aaen er sejlbar baade oppefra og 
nedefra, saaledes at man fra begge Sider kunde benytte den Samfærdsels- 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 449 



vej, som i ældre Tider var den bekvemmeste, Sejlleden, saa langt som 
maligt. Saaledes kan Viborg været opstaa'et ved en menneskelig Viljeakt, 
thi Stedet frembyder fra Naturens Side ikke brede Enge og frugtbar Muld- 
jord, som af sig selv har indbudt til Bebyggelse. Viborg er saaledes ikke 
Midtpunktet i en Bygd, men Samlingspunktet for flere. Paa samme Maade 
er Fynboernes Tingsted, Odense, beliggende i en Egn med unge Navne, 
men lige langt fra hver ar Fyns to ældgamle Bygder med Stednavne fra 
Folkevandringstiden. 

Nu ligger Viborg ret venligt paa Hældet ned mod sin Sø, i opdyrket 
Land og mod Nord, Vest og Syd skærmet af stærkt tilvoksende Plantager. 
Endnu for 50 Åar siden laa dog Byen med sin Lyngkrave om sig til alle 
Sider; mens nu kun de stejleste Skrænter mod Søen, de dybeste Bækkløf- 
ter og Kæmpehøjene paa Bakketoppene bærer Lyngens brune Dragt som 
Minde om tidligere Tid. I endnu ældre Tider, endnu langt oppe i Middel- 
alderen, var Landet derimod dækket af knudrede Ege, og ogsaa herom 
vidner enkelte Krat og større Skove, som har gennemlevet og overlevet de 
Tider, der for ilde med Skovene og gjorde Vest- og Midtjylland skovbart, 
før nu at afgive Udgangspunkter og Tilslutningspunkter for nye Skove, i 
denne Omgang bestaaende af Naaletræer. Saadan har Naturen haft sin 
skiftende Historie saa godt som Menneskene. 

Viborgegnen midt i Jylland er et Overgangsland mellem de frugtbare 
Egne i Øst og Hedelandet i Vest. Men Overgangen sker saare jævnt, 
Jorden aflager lidt efter lidt i Godhed, der er ingen stejle Bakker, hvor- 
med Østlandet endelig falder af mod Heden. Der er en egen Sagtmodig- 
hed i Landskabet her. Helt anderledes foregaar Overgangen andensteds, 
f. Eks. i Silkeborgegnen. Der er det, som Stævnet mellem Øst og Vest 
afiøder en vældig Kamp. Sø ved Sø hules ud som af Kæmpehestes Hove, 
Bakke ved Bakke taarnes op over hinanden, sammenklemte som mellem 
Jættefødder, der har været plantede stærkt og tungt i Jorden, alt i Virvar 
og Uregelmæssighed, indtil yderst mod Vest de sidste imponerende Højder 
overlegent ser ned mod de ydmyge Flader, der bøjer sig for Sejrherrens 
Vælde. 



Digitized by 



Google 



450 



LANDE OG FOLK 



Dog har Viborgegnen alligevel sine Skønheder og sine overraskende 
Ejendommeligheder. Et af de yndigste og bedst plejede Anlæg ved nogeD 
dansk Købstad er Borrevold mellem Byen og Søen, friske Græsplæner, sir- 
lige Blomsterpartier, lune Trægrupper og nydelige Udkig, alt mærkeligt 
frodigt. Som Modsætning hertil Udsigten fra Vorde Kirkebakke enMil Nord- 
vest for Byen. Man har aset ad sandede Veje i et Landskab uden nogen 
Storhed, lidt Hede, lidt Mose, magre Ruglodder, brungraa Græsmarker, lave 




193. Johan Rohde: Jydsk Landskab. Viborgegnen. 

lyngtækte Huse med uordentlige Diger om fattige Kaalgaarde, ingen Træer, 
intet Vand. Da skuer man fra Kirkevolden LimQordens Flade neden under 
sig, friske Enge ud mod Fjorden og lyngklædte Odder og Næs fra Øst og 
Vest skydende sig frem bag hinanden langt ud. Et fattigt Land, vil man 
sige. Bankerne er ikke mægtige. Fjorden er ikke vid. Jorden er ikke fro- 
dig. Farverne er kun Lyngens Brune, Vandets Blaa, Engens Grønne under 
en bleg Sommerhimmel, men der er en blid Ynde i Sammenspillet af Ele- 
menterne i Landskabet, som indtager mere end en Natur, der strutter af 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 451 



Fedme eller virker ved Liniers og Formers Mangfoldighed. Det er stil- 
færdigt, det er sagtmodigt. 

Egnen Syd for Viborg er mere kendt. Snart kommer man til de før- 
ste Plantager og derefter til Hald Egeskov, den støiste Levning af For- 
tidens Skove. Man maa ikke vente sig mægtige Træer. Stammerne er 
krogede, og Vestenvinden bringer Kronerne til ensidig Udvikling mod Øst. 
Underskoven er ikke Hassel og Tjørn, og der er intet rigt Blomsterflor med 
myldrende Insektliv, men Ener udgør et ensartet tæt Dække af Jorden. Saa 
kommer man forbi Herregaarden Hald, og derefter har man en Udsigt af 
de allerejendommeligste i vort Land. Meget smaat paa en Maade, men meget 
stort virkende. En lille Sø, trindt begrænset af sorte eller violette Lyngskræn- 
ter og ud i Søen et Næs helt tilgroet med en Kappel af friske Bøge. Intet 
Udsyn, intet andet end det skildrede. Men netop det indesluttede giver det 
særegne; og mod den dunkle Hede synes Bøgene dobbelt friske, mod de lys- 
grønne Bøge bliver Lyngen dobbelt mørk og alvorlig. Vejen gaar videre som 
en sandet, gul Slangelinie op gennem Lyngkløfter og op over Lyngbakker, 
den ene over den anden og af den ægteste jydske Art; ser man tilbage, er der 
Nedsynet over den skønne lille Sø, men foran en har Landet brat skiftet 
Udseende. Det danner nu et ganske jævnt bølgende Jordsmon, som mod 
Vest Skovlinien af den store Stendalgaards Plantage spærrer af fra Alheden, 
men som i de andre Retninger breder sig vidt, vagt og blødt i Linierne, 
ikke meget karakterfuldt, næsten sjællandsk, ikke uden Skove, men ikke 
med Skove af videre Størrelse, ikke med hel ringe Jord, men heller ikke 
med Jord* af overvættes Frugtbarhed; ikke med den Fattigdom til Skue i 
Huse og Haver som ude i Heden, men heller ikke med den Ordens- 
sans og Trang til Hygge og den Lyst til at slaa stort paa, som betydeligere 
Velstand skaber. Alting paa det jævne, alting sagtmodigt, stilfærdigt. 

Og dog er dette Land blandt de klassiske i Danmark, det vil sige, det 
kendes af hvert Barn. Naar mau hører Navnene paa Herregaarde og 
Landsbyer, saa nikker man som til gamle Kendinger : Avnsbjærg og Vium, 
Sjørslev og Skræ, Torning og Lysgaard, Ovstrup og Vranum. Og saa Hald, 
vi ser tilbage mod. Lysgaard, det er ham Kræn Koustrup. — I kinne 



Digitized by 



Google 



452 LANDE OG FOLK 



ham wal? Dæ wa nok, dæ kinnt ham, for om e Vinter wa han Skwol- 
mæjster, men om e Sommer wa han Muhrmæjster; aa han wa lih døgte 
te beggi Diel. Skræ, der boede de hæ kon Tøes, Ann; hun passed hin 
Rok aa hin Binnhues aa hehded hin gammel Foræller, men Herremanden 
paa Avnsbjærg taw hin te Kuen i Tugt aa Ehr aa kled hinner op i Silki aa 
Damask. Fra Ovstrup var Rasmus Ovstrup, hos hvem Messingjens »haad 
bejr Daw end A haad sjæle — fordi den havde ført ham hans Kone hjem 
fra den By »dæruhd ved Obbenroe«. Og Mads aa Jens aa Pier — fræ jen 
Bøy aalle trej — Byen det er Vranum — var med degaang te di ve Kjøv- 
venhawn med Amraal Nielsen drowes. Ja, her var det Bindestuen holdtes 
i Lysgaard By og Pinsefesten i Avnsbjærg Hestehave. Og Mesteren for 
Skikkelserne og Handlingerne, Steen Blicher, >du Landmand, Skytte, Lands- 
bypræst, men fremfor alting Sanger«, var selv født i Vium og var i seks 
Aar Præst i Torning. Saa Jyderne i disse Egne kendte han paa en Prik; 
det er ikke de højtalende, selvsikre Folk fra det rige Østland, det er ikke 
Vendelboerne med det vilde Blod og det trodsige Sind, det er ikke den 
rigtige Hedebonde med hans dybe Alvor, som Blicher andensteds har 
skildret, men det er vel Gennemsnitsjyderne, jævnmodige dg sagtmodige, 
ret faamælte, men med Lunets stille Blink, sindige og redelige, bjærg- 
somme. 

Flittig slider Befolkningen endnu med sin Jord, som den afvinder taa- 
leligt Udbytte, men i ældre Tid, naar Landbruget havde det trangt, maatte 
den ty til andre Næringsveje som Bierhverv for at friste Tilværelsen, mens 
nu Driften af Jorden kræver sin Mand helt. Sydligst i Omraadet, hvor 
de store Silkeborgskove begynder, sad Kulbrænderne ved Milerne og Tra^ 
skomagerne snittede i deres Bøgeklodser. Skønt vi er langt fra den egentlige 
jydske Potteegn, dreves ogsaa her denne Industri, saa enkel som i^ Sten- 
alderens Dage. Tørven gravedes i de store Moser og førtes til Vogns til 
Viborg og Aarhus eller paa Kaage ad Gudenaaen ned til Randers. Ved 
den mærkelige, vidtsynlige, stejltformede Bakke i Vest, Davbjærg Doss, gik 
man ned i Jorden og i mørke Kover brødes Kalken til Brænding, men 
kun over Bindestuens Syssel er Poesiens Skær kommet til at hvile. 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 453 



Det er Blichers Digtning, som har givet denne Egn sin Indvielse, men 
fra vort Fædrelands Historie lyser ogsaa Navne i Viborgs Opland. Der er 
Gradehede i Syd, der er Finderup Lade i Vest, Taphede i Øst og den 
gamle Borg Hald midt i Landskabet. Gradehedekampen indleder Valde- 
marernes Storhedstid. Hvor der nu kun er Hede, forvildede Erik Klipping 
sig i den store Vildtbaneskov, og hans Mord i Finderup Lade varslede 
Danmarks Nedgang: >Nu stander Landet i Vaade.c Paa Taphede vandt 
den kullede Greve sin sidste og afgørende Sejr, der beseglede Rigets Op- 
løsning, men paa Hald sad samtidig den mægtige Niels Bugge, hvem Folke- 
visen betegner som Frænde og Ven af Danmarks Frelser i Nøden, Niels 
Ebbesen : »Igaar du holdt i Hr. Bugges Gaard med hundrede Heste i 
Plade, c Der er heller ikke saa langt herfra til Randers, hvor. Niels Ebbe- 
sen vog Greven. 

Faa danske Storgaarde har haft en saa interessant Skæbne som Hald. 
Foruden den nuværende Hovedbygning, der er 120 Aar gammel, kender 
man fire ældre Bopladser. Fra Oldtidens Slutning er der en firkantet 
Forhøjning og Rester af en Grav; i Søen paa en Banke knejsede Folke- 
visernes Hald, som Valdemar Atterdag belejrede 1355, og som Dronning 
Margrethe vilde have nedbrudt, samtidig med at hun skænkede dens Eje 
til Biskoppen i Viborg. Det tredje Hald byggede den sidste katolske Biskop, 
Jørgen Friis, paa et Næs i Søen neden for det ældste Hald, styrket ved 
Volde, der var besat med Kanoner. Her tyede han ud, da han ikke længere 
kunde være i sin protestantiske Bispeby, men 1536, da Kristian HI lod 
Biskopperne fængsle, drog Viborg Borgere herud, Jørgen Friis blev sat i 
sit eget Taarn, og Hald blev Kronens. Fra Staten blev det ved 1660 
lagt for Gæld til de hollandske Jøder, Brødrene Samuel og Josef de Lima, 
om hvem ogsaa en Novelle af Blicher handler. Da denne Borg ikke mere 
passede til Tidens Krav, opførte Gregers Daae en Qerde Bygning, og det 
skraanende Jordsmon ned mod Søen omdannedes til sirlige Haveanlæg 
med Terrasser over hinanden, med geometriske Blomsterpartier og klippede 
Hække i fransk Stil. Det femte stod nybygget sidst i samme Aarhundrede, 
da Blicher som Dreng færdedes her, og noget efter tjente det til Bolig 



Digitized by 



Google 



454 LANDE OG FOLK 



for en falden Storhed, den tidligere almægtige Minister Ove Høegh Gnid- 
berg, i hans halve Forvisning til Jylland. 

Over Hald er vi igen komne tilbage til selve Viborg. Af Oldtidens og 
Middelalderens Tingsted er intet Spor tilbage, af Kongeborgen er kun et 
Voldsted til Rest i et Anlæg, de mange mindre Kirker og Klostre er næ- 
sten alle borte, men endnu lever Fortiden i Domkirken. Man kan ikke 
sige om den, at den behersker Byen og straks paatvinger sig Opmærk- 
somheden. Den ligger nok højt, men ikke paa Byens højeste Punkt, og 
den er ikke særHg stor. Viborg Stift var i Middelalderen omtrent det 
mindste og det fattigste i Landet og havde ikke Raad til et særligt impo- 
nerende Domkirkeanlæg. Ogsaa Domkirken kan siges at have samme 
sagtmodige Præg som Egn og Folk. Den er opført i første Halvdel af 
det 12te Aarhundrede, men fra den sene Middelalder stod den til for 50 
Aar siden med sit oprihdelige Præg aldeles forvansket, fordi hærgende 
Ildebrande flere Gange var gaaet hen over den. Deft var flikket og mis- 
handlet, med Vinduer, Gavle, Tage, Taarnspir og Piller udbødede i forskellige 
Tiders Smag, og Overkalkningen i det indre skjulte baade de oprindelige 
smukke Former og den Skødesløshed og Overfladiskhed, hvormed Ud- 
bedringerne efter Ildebrandene havde fundet Sted. Da saa Hvælvingerne 
begyndte at revne, og der var Fare ved længere at holde Gudstjeneste i 
den, maatte man skride til en Ombygning, Men først bankede man Kal- 
ken af, og det maa paa een Grang have været sørgeligt at se, hvor medta- 
get Kirken var, med Revner fra Isse til Fod, med Kampestenene, hvoraf 
den oprindelig var bygget, skørnede i Flammerne og tarvelige Flikninger 
med Mursten og Brædder, men samtidig højtidsfuldt at se de rene og ædle 
gamle Former komme til Syne. Det var, som Kirken opdagedes paa ny. 
Desværre ansaa man Kirken for saa ødelagt, at man ikke turde nøjes med 
at restaurere den, men brød den ned og igen opførte den som man mente 
den fra først af havde set ud, saaledes at hver Sten, der paa ny kunde 
bruges, blev indsat paa sin gamle Plads. 

Den er bygget af Granit og er maaske den største og smukkeste Gra- 
nitkirke fra Middelalderen. Granitten er et prægtigt, men meget haardt 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 



455 



Raaemne, der er saare vanskeligt at bearbejde, og hvor man har haft et 
lettere handeligt Bygningsstof, har man undgaaet at bruge den. Men 
her i Viborg havde man omtrent intet andet Valg, da man c. 1100 vilde 
afløse den ældre Træbygning med en Stenkirke. Ved de to samtidige og 
samstilede danske 
Hovedkirker i Ri- 
be og Lund var 
man bedre stillet; 
i Skaane kunde 
man anvende den 
smukke Sandsten, 
og til Opførelse af 
Ribe Domkirke 
kunde man over 
Havet hidføre 

udenlandsk Mate- 
riale. Viborg hav- 
de ingen Havn og 
Jylland intet andet 
Emne end de Kam- 
pesten, som Istiden 
havde hidført fra 
SkandinaviensFjel- 
de. At brænde Tegl- 
sten forstod man 
endnu ikke. Hvil- 
ket Besvær har 

man dog ikke haft ikke blot med Tilhugningen, men med Transporten. En 
stor eller et Par mindre Sten paa hver Studekærre, hidbragt Mile borte fra, 
agede frem ad Veje, som kun var Hjulspor, i sejt Lerælte eller tungt 
Sand. Og det er ikke blot Viborg Domkirke, der er opført af Graasten, 
men de allerfleste Landsbykirker i Jylland, og for de flestes Vedkommende 




Fig. 194. Joachim Skovgaard: Den store Nadvere. 
Fresco. Viborg Domkirlce. 



Digitized by 



Google 



456 LANDE OG FOLK 



ikke blot i Opmuring af de raa eller kun kløvede Sten, men med disse Døj. 
agtigt tilhugne i Kvadre, ja, tildannede til trinde Søjleskafter med Hoved 
og Fod paa Alterrunding og i Portalerne, til billedhugget Arbejde i Karme 
og Overliggere i Dørindfatninger. Ingen andre Steder i Verden har man 
i Middelalderen haft en saadan Granitbygningskunst. Hvor klæder ikke 
disse ærværdige Kirker det jydske Landskab; de staar saa fast. Og hvil- 
ket Farvespil, rødligt, graaligt, blaaligt, grønligt, er der ikke i Murene, naar 
man kommer dem nærmere, netop fordi de ikke er dannede af Sten, der 
er brudte ved Siden at hinanden og ganske ligner hinanden, men fordi 
en Sten har sit Hjemsted ved Kristianiafjord, en anden maaske ved Vættem, 
en tredje er kommet helt inde fra Østersøen, saadan som de skiftende 
Isstrømme har bragt dem med. 

Disse jydske Landsbykirker og særlig de omkring Viborg, der har for- 
holdt sig til Domkirken som Døtre til en Moder, maa man have i Erin- 
dring, naar man vil genkalde sig, hvorledes Viborg Domkirke har set ud 
i sine Velmagtsdage. De har den Kraft og Karakter og den historiske 
Duft, som Nutidens Restauration ikke har evnet at meddele den genrejste 
Kirke, der indvendig ogsaa er sørgelig blottet for Inventar fra ældre Tid, 
— alt er brændt. 

Derfor taler Historien ikke saa indtrængende gennem denne Kirke. Kun 
et Sted i den betræder man virkelig historisk Grund. Koret 'ligger ligesom 
i Lunds Domkirke højt hævet over det øvrige, fordi der under det skulde 
være Plads til en egen lille Kirke, en Krypt. Og træder man ned i denne, 
er det altsammen ægte, Piller og Mure, fra Kirkens ældste Dage, og Mu- 
rene staar med det dejlige Farvespil, her forøget i Virkningen, . fordi den 
golde, brune Jernal, som Landmanden forbander, fordi den er til saa 
stor Ulejlighed ved Opdyrkningen af Hederne, er kommet til Ære og Vær- 
dighed og er føjet ind hist og her mellem de fornemme Kvadersten af 
Kamp. Hernede er det derfor lettest at se fremstillet for sig de Begiven- 
heder, hvortil Kirken har været Vidne. Her lød Skrig af flygtende Præster, 
da Erik Emune lod Biskop Eskil myrde for Alteret, her færdedes den 
fromme Domprovst Ketil, der blev gjort til en Helgen, og som endnu 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 457 



mindes rundt om i Viborg og op i Himmerland, hvor hvert andet Menne- 
ske — kan man sige med Overdrivelse. — hedder Keld og Keldsen. Her 
maa Valdemar den Store efter Kampen paa Gradehede hastig været kom- 
met ind for paa viet Gtnnd at takke sin Ond for Sejren; her har der dryp- 
pet Blod langs Kirkegulvet, da efter Kongedrabet i Finderup Lade Erik 
Klippings Lig med dets 56 Saar — intet under Bæltestedet — af hans 
Sinder, der endnu var skælvende efter Udaaden, blev bragt hertil som til 
et fredhelligt Sted, der ogsaa kbm til varigt at gemme det, indtil Branden 
1726 fortderede dets Rester med alt andet i Kirken. Her endelig kom det 
i Reformationstiden til heftige Optrin; Præsterne, der vilde holde den 
katolske Messe, blev jaget ud, Hans Tavsen prædikede derefter ivrig over 
Teksten: Den er falden, Babylon, den store Stad, — og alle de, der mødte 
til katolsk Gudstjeneste, Præster og Lægfolk, blev lyst i Band. 

Andre Begivenheder fra Viborg forestiller man sig derimod mod den 
frie Himmel. Den vennesæle Erik Ejegod, den fagreste af de samtidige 
Konger i Norden, saaledes som Snorre skildrer ham, smuk og stor, af gævt 
Udseende og veltalende, paa Tingstenen, med Jyllands Bønder knælende 
om sig, overraskede af Kongens uventet fremsatte Plan om at drage i 
Jorsalfærd, rædde for Fremtiden, naar Folkets Styrer var borte, med frem- 
strakte Hænder lovende ham en Tredjedel af deres Eje, hvis han vilde op- 
give sit Forehavende. Valdemar I efter Blodgildet i Roskilde paa samme 
Tingsted fremvisende sine Saar under Folkets Medynk og krævende Hævn 
over Sven Grades Svig. Uhyggen, da Kristoffer II her valgtes til Konge. 
Ingen troede ham, og han troede ingen. Hans Tavsen prækende Lu- 
thers Lære fra en endnu bevaret Gravsten paa Graabrødrenes Kirke- 
gaard, fordi de katolske gejstlige formente ham Adgang til Kirkerne. Bi- 
skoppens Svende kommer for at gribe ham, Borgerne slaaer Kreds 
om ham, indtil deres Kvinder iler hid med de Vaaben, de havde skyndt 
sig hjem for at hente til Mændene. Kristian IFs Love højtidelig brændte 
paa Tinge som stridende mod al god Orden og Sædvane, Oprørshøv- 
dingen Skipper Klements Henrettelse paa Viborg Ting, begge Gange 
sørgende Skarer af Borgere og Bønder udenom, thi selv ud i de bredeste 



Lande og Folk. I. 29 



Digitized by 



Google 



458 LANDE OG FOLK 



Lag maa den Følelse være trængt, at hver af disse Handlinger beseglede 
Almuens Undertrykkelse. 

Atter i lukket Rum, men Skuepladsen Domhuset, det gamle Lands- 
tingshus, Nordøst for Domkirken. Tiden 11. April 1836. Da indvarsledes 
for Jyllands Vedkommende paa den lyse Foraarsdag en ny Tid i Dan- 
mark. Den store retslærde, Anders Sandøe Ørsted, mødtes paa Kongens 
Vegne med Jydernes valgte Mænd til Raadslagning om Rigets Anliggender, 
for første Gang siden Enevældens Indførelse. Folk af mange Samfunds- 
klasser, Embedsmænd, Præster, Proprietærer, Købstadmænd og Bønder, 
og mest kendt af dem blev vel Bonden Ole Kirk. — Paa Aarets mørke- 
ste Dag, den 21. Decbr. 1522, var det derimod, at jydske Bisper, hvoriblandt 
Jørgen Friis, og Herremænd sammensvor sig mod Kristian II og i Hemme- 
lighed sendte Brev til Hertug Frederik af Gottorp. I Viborg, midt under 
Landstinget, der ved Aarets Slutning formede sig som et Marked, og hvor 
den jydske Adel afgjorde sine Terminsforretninger, kunde de maaske lettere 
drøfte deres lyssky Forehavende, end naar saa kendte Folk som de red 
sammen hos en enkelt Deltager. Aabenlyst var det derimod, at de om- 
trent Maanedsdagen efter fra Landstinget opsagde Kong Kristian Huld- 
skab og Troskab, og at Bønderne, segnefærdige under tunge Skatter, ret 
taabeligt sluttede sig til dem. 

Men Historie er ikke blot dramatiske Scener, Historie er lige saa 
meget de stille Kræfters Voksen og Virken, Tankers Undfangelse og deres 
Udførelse i jævnt dagligt Arbejde. Det er saaledes, at i nyere Tider mere 
og mere Livet koncentreres i de større Byer, og at særlig fra Hovedstæderne 
de nye Tilskyndelser udgaar. Vi har i Danmark i Højskolebevægelsen eet 
Eksempel paa, at det modsatte dog endnu kan finde Sted, og vi skal nu 
nævne et andet. I Viborg gik for et halvhundrede Aar siden en Ingeniør- 
løjtnant Dalgas, der var med at anlægge de nye Kunstveje gennem Jylland. 
Vi lader ham selv fortælle: »Da jeg i Viborg 1854 gjorde Bekendtskab med 
Prokurator Morville, som ogsaa var en Ynder af Naturen og dens Studium, 
og som tilmed alt i flere Aar havde tumlet med praktiske Plantningsanlæg, 
saa varede det ikke længe, inden vi begyndte at samtale om, hvad der 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 459 



burde og kunde gøres for de jydske Heder; og snart efter foretog vi Van- 
dringer i Omegnen af Viborg med et eller andet Studium af Heden eller Natu- 
ren for Øje. Ingen af os tænkte dengang paa, hvad dette skulde føre til, men 
det er dog saa, at Grunden til Hedeselskabet blev, os selv uafvidende, lagt 
under mit Ophold i Viborg fra 1854 til 1857 ved denne Samarbejden af vore 
Interesser«. En halv Snes Åar senere var Tanken modnet til Handling, 
og de samme to Mænd fik det Selskab dannet, som helt har omskabt 
Vestjylliånds Udseende og uendelig har forbedret og højnet dets Beboeres 
Livsvilkaar. Ud fra den Kendsgerning, at Viborg har været Tankens Føde- 
sted, kan der ikke siges noget til, at for faa Aar siden Hedeselskabets 
Kontorer er flyttede fra Aarhus hertil. 

I de allersidste Aar er der i Viborg udført et andet Storværk. Den 
historiske Stemning, som det skortede Domkirken paa, er bleven erstattet 
af en Stemning af anden Art, idet Kirkens Mure og Hvælv er bleven ud- 
malede af Joachim Skovgaard. Det er det største Arbejde i sin Slags, der er 
udført i Danmark, og det er ikke blot ved sin Størrelse, det overvælder, 
det er ogsaa ved sit Følelsesindhold og sin Skønhed. Det er tilgængeligt 
for det hele Folk ved sin Jævnhed og Ligetilhed, og det glæder de højest 
dannede ved sine kunstneriske Værdier. Ved sin Forening af begge disse 
Egenskaber er det ægte dansk. Det er Grundtvigs Aand, der har været 
over Malerens Pensel: »Saa tal da sandt om smaat og stort, og jævntom 
alt det høje«. 

IV. NØRREJYDSKE FJORDE. 

Saa ensformig Jyllands Vestkyst og Nordvestkyst forløber, saa ind- 
skaaret er Østkysten af Fjord ved Fjord. Den nordligste af dem, Lim- 
Qorden, ligner ikke de andre. Den er ganske anderledes forgrenet, den 
bestaar af et helt System af afvekslende Bredninger og Sunde; der er Øer 
i den, endogsaa Jyllands største. Halvøer skyder sig ud i den. Fjordens 
Vande gør sig Svinkeærinder ind i adskillige SideQorde; endelig overgaar 
den i Størrelse, baade i Længde og Vandareal, langt de andre. Den er 

29* 



Digitized by 



Google 



460 LANDE OG FOLK 

saa betydelig og ejendommelig, at den kræver et eget Afsnit. Alle de andre 
Fjorde fra Mariager Fjord til Kiels Fjord har det tilfælles, atde saa godt som 
ingen Sidearme har, højst Vige, ingen SideQorde. De forløber saa nogen- 
ledes i en lige Linie og saa temmelig i Retningen Øst til Vest, lidt bredere 
ved Mundingen, lidt smallere efterhaanden ind mod Vest. Der ligger heller 
ingen Øer af nævneværdig Størrelse i dem. De skærer sig knn ind gen- 
nem Østjyllands frugtbare Egne; alene den nordligste danner i saa Hen- 
seende en Undtagelse. Deres Bredder er gennemgaaende bakkede, og Kyst- 
bakkerne er ofte klædte med Skov, har tidligere helt været det. De 
fleste af dem har kun een Købstad, der ligger ved den inderste Ende, 
med Opland baade nordenQords og søndenfjords. 

Alligevel har trods alle disse Ligheder hver Fjord sit Særpræg; i alt 
Fald ligner hver enkelt af dem ikke sin Nabo. Det er derfor helt mor- 
somt at skildre hver af dem for sig; selv den mindste iblandt dem kan 
have noget eget, der gør den nævneværdig. De er nemlig med Hensyn 
til Størrelse meget forskellige; mens Flensborg Fjord er seks Mil lang, 
Slien fem en halv og Mariager fem, evner Genner Fjord knn at trænge en 
halv Mil ind i Landet. Der kan være en Grund til at udelade de sydligere 
af dem. Kiels Fjord har aldrig haft dansk Befolkning paa sine Strande, 
Eckernførde kun paa den ene Side, Slien har haft det, men har det ikke 
mere. Til Kiels Fjord har dog Danmarks Rige strakt sig ned, og rent 
geografisk danner Fjordene tilsammen en ejendommelig Kystdannelse, som 
kun findes faa Steder i Verden. Paa den anden Side af Kiels Fjord faar 
de tyske Kyster straks andre Former, og heller ikke de danske Øers Ind- 
skæringer har synderlig Lighed med dem, skønt mange af dem bærer 
Navnet Fjord. 

Vi begynder med den nordligste. Vi er kørt med Jernbanen fra Aal- 
borg gennem Himmerland, Roldskovens Grønne er afløst af tørre, triste 
Egne. Da høres Signalfløjten fra Lokomotivet, Toget kører langsommere, 
vi standser ved en Banegaard. Men det er, ligesom Farten standser, for 
at vi kan faa bedre Lejlighed til at betragte alt det skønne, der udfolder sig 
for os. Landet begynder at bølge, at bevæge sig. Vi ser dybt ned til Øst 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 461 

i en Sænkning, i et Hul med urolige Former; i Bunden af Sænkningen 
glitrer noget blaat, bag det en lille, rødtaget By, der fra en Højde i en 
yndefuld Linie sænker sig ned mod det blaa, bag Byen igen andet blaat, 
længer og længer ud, indfattet af grønt og brunt. Det blaa i Sænkningen 
er Mariagerfjord, den lille By er Hobro, det brune er Lyngbakker, det 
grønne er Skove. Oven paa det tørre Øde virker dette Landskab og frem- 
for alt det blaa, som om man med Læber og Tunge fortørrede af Støv fører 
en Skaal friskt og rent Vand til Læberne. Saa sætter Toget sig i Bevæ- 
gelse, og atter kører man igennem triste Egne. Men man gemmer længe 
det skønne Syn; det var som en Aabenbaring. . 

Saadan som denne Fjord er gaaet ind i Øjet, bevarer den sig paa det 
meste af sit fem Mil lange Løb; kun Flensborg Fjord er længere. Fore- 
kom den ved Hobro som et Hul, vil den synes som en Revne i Jor- 
den, hvad enten man sejler ud ad den eller overskuer den fra Højderne 
paa Bredderne. Ingen Steder er der udstrakte Enge og faa Steder Fjern- 
syn ind over Landet, og dette er da for det meste kedeligt og nøgent. I nogen 
Afstand fra Fjorden aner man ikke dens Tilværelse, saa smal er den. Den 
er umiddelbart indrammet af Bakker, som i bløde Fald med Kløfter mel* 
lem de rundede Høje strækker sig lige ned til Vandet; mod Syd er de 
skovdækkede, mod Nord er de iførte Lyngskrudet. Mariager Fjord er den 
eneste af de jydske Fjorde, som faar sin Karakter ogsaa af Lyngen. Der 
er yndigt alle Vegne, man føler Trang til under Udfarten at stige fra 
Dampbaaden for at vandre under det grønne Løvhang, for at lejre sig i 
den elastiske Lyng. Paa Sydsiden fremfor alt er en af de dejligste Pletter 
i vort Land, hvor Bakkerne har trukket sig lidt tilbage, men heller ikke 
mere, end at den ganske lille Købstad Mariager kan faa Plads i Dalkedlen. 
Her vilde aldrig være kommet nogen Købstad, hvis ikke der først havde 
ligget et Kloster. Det hørte til den fra Sverige udgaaede Birgittinerorden 
og husede Nonner. Fredeligere Sted har ingen, der vilde forsage Verden, 
kunnet faa til Ophold. I det fattige Opland om Fjorden kunde ingen By 
blive stor. Ogsaa den Købstad, der naturbestemt som ved alle jydske 
Fjorde fik sin Plads inderst mod Vest, Hobro, har altid hørt til Landets 



Digitized by 



Google 



462 



LANDE OG FOLK 



mindre. Hvor er der i det hele stille her paa Fjorden. Al Bebyggelse 
ligger oven for Bakkerne og Skovene. I underlig Modsætning til Stilheden 
staar saa det Liv, der frembringes af Arbejdet ved de under Himmerland 
omtalte Cementfabrikker. De frembringer en lignende Virkning, som naar 
man fra Ardennernes eller Westfalens ensomme Skovhøjder kommer til at 
se ned paa det Røre, der skyldes de Miner og de Fabrikker, der ligger i 
Dalene umiddelbart op ad Skoven. 




Fig. 195. Godft*ed Christensen: Jydsk Fjordlandskab. Mariager. 

Først langt ude skifter Fjordens Bredder Karakter. Da trækker Bak- 
kerne sig tilbage og giver Plads for udstrakte Enge og for de Skove paa 
fugtig Bund, der ogsaa tidligere er omtalte ved Himmerland. Prægtigt er 
det fra de sidste Bakker ned gennem Skovkløfterne at se ud over dette 
aabne Land med Havet yderst ude. Men de mægtige Eng- og Kærstræk- 
ninger bliver ved at følge os, hvis vi sejler ud af Fjorden og har til Hen- 
sigt at søge ind ad den næste Fjordmunding, op til Randers. Helst skal 
man dog en tidlig Sommermorgen ved Solopgang komme ind i Fjord- 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 463 

løbet. Da hviler Morgentaagen endnu over Landet; et Skib kan plud- 
selig komme frem af Taagen og forsvinde igen, man hører Vandets 
Skvulpen om Skibets Bov, man hører ogsaa Kvægets Brølen inde paa 
Bredderne, men først lidt efter lidt, som Solen faar Magt, sønderrives 
Taagen. Man ser hist Toppen af en fj«™ Skovbakke, her Taget af 
et Færgehus nær ved sig. Saa efter den sidste Kamp mellem Sol og 
Damp giver den sidste tabt og glider bort. Solen skinner varm over 
Land og Vand, paa Mennesker og Kvæg, der lige gyste af Taagekul- 
den. Nu ser man om sig frit og vidt. Nu forstaar man, hvorledes al den 
Taage er bleven avlet. Den er kommen ved Fordampningen fra de brede 
Enge, som man nu ser indrammer Fjorden og først langt borte begrænses 
af Højdedrag. Fjorden er ikke bredere end Mariager, men den tager sig 
meget anderledes ud; mere imponerende, paa sin Vis meget smuk. Og 
den er fuld af Liv i Modsætning til den Stilhed, som herskede ved den 
anden Fjord. Ikke blot gennem Skibene, der gaar frem og tilbage, men ud 
over Englandet myldrer det med sortbroget Kvæg, der æder sig fedt og stort 
i det frodige Græs, men dog af og til i deres Mæthed faar Tid til at sende 
et Brøl mod Sky. Og saa er der de mange Heste, der ikke er tøjrede, 
men boltrer sig frit med rejst Hals og Hoved, mens de kaade Føl farer 
frem og tilbage. Dette bløde Grønsvær og denne frie Flade er det første 
og det bedste, de lærer at kende i Livet. Siden bliver det mere træls for 
dem, naar de gaar for Ploven i den svære Jord i Tysklands Sukkerroegne, 
eller de trækker Bryggervognen eller Omnibussen paa Storstadens haarde 
Stenbro. Klyder og Spover tripper i Græsset imellem dem. Viben lader 
sit gennemtrængende Skrig høre paa sin hovedkulds Flugt. Og ud fra 
Rederne paa Straatagene af de svære, velhavende Gaarde inde i Landet 
paa Bakkerne kommer Storkene. De er sorthvide ligesom Køerne; de 
spankulerer paa deres røde Ben, og af og til farer det røde Næb ned i 
Græsset efter en stakkels Frø eller Regnorm. Saa gaar det igen med il- 
somme Vingeslag med Frøen i Næbbet hjem til Landsbyen til de morgen- 
sultne Unger, der venter med aabne Gab. Men ud fra Landsbyen kom- 
mer ogsaa Karle og Piger, der skal ned at slaa og rive Hø. De hvide 



Digitized by 



Google 



464 



LANDE OG FOLK 



Skjorteærmer og de brede Sommerhatte liver ogsaa op i Pladerne. Hvinet 
af Leen, Hvæsselyden, naar den slibes, blander sig med Storkenes Knebren, 
med Dampskibets Fløjt under den besværlige Manøvreren for halv Kraft 
og med Sivskovens Sukken inde ved Bredden, naar Kølvandsbølgen naar 
den og trænger op i Engenes Grøfter. Thi efterbaanden er Fjorden snæv- 




Fig. 196. Hingsteskue i Randers: Amtets bedste Hingst. 

ret saaledes ind, at den ikke er stort bredere end en Åa. Dens Vand 
bliver ferskere og ferskere, det er ikke let at sige, hvor Randers Fjorden 
hører op, og Gudenaaen begynder. Havets Ozonpirren og Kystens Tang- 
lugt er hørt op, og Duften af Hø og Dynd er det, som nu krydrer Luften, 
Skibene sejler som paa det faste Land, de ligesom skrider frem over Engene. 
Saa ligger Randers for en, skraanende ned ad Bakken paa den nordre 
Bred. Det er til at forstaa, hvorfor der paa dette Sted er kommet et By- 
anlæg. Længere ude var det umuligt; i den side Engjord kunde ingen 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 465 



By grundes, der var vigende Bund for Husene, der var usunde Dunster 
for Menneskene. Paa dette Sted nærmer Bakkerne fra Nord og fra Syd 
sig for første Gang saa meget til hinanden, og Fjorden bliver samtidig 
saa smal, at der kunde slaas Bro over den, og at Husene kunde ligge fast 
og højt. Der kom altsaa Østjyllands Alfarvej fra Nord til Syd til at gaa, 
herfra kunde man sejle med store Skibe ud i Kattegat, og herfra- kunde 
paa mindre Pramme en Sejlled holdes vedlige op ad Gudenaaen ind i 
Hjertet af Jylland. Den By, der blev grundlagt her, vilde faa et stort Op 
land. Og hvilket Opland: rige Enge og frugtbar Lerjord til alle Sider. 
Kun Odense har af alle danske Byer et lige saa stort og endnu bedre 
Bondeland om sig. Derfor blev Randers en anselig By. Men een Mangel 
klæber ved dens Beliggenhed. Det er et besværligt og tidsspildende 
Farvand, Skibene skal op ad ude fra Kattegat, og Nutidens rigtig store 
Skibe er det ikke dybt nok for. Derfor er Byen nu ogsaa saa langt over- 
fløjet af Aarhus og trykkes mere og mere af denne Stad. I den er mere 
Plads og større Muligheder for driftige Folk. 

Den brede Gudenaa med de brede Enge paa Siderne har alle Dage 
dannet et naturligt Forsvarsvirke, som det var vanskeligt for en angri- 
bende Part at komme over og let at værne for Forsvarerne. Langs denne 
Aa og ved Randersbro tumlede sig Sven Grades og Valdemars Mænd i 
Dagene før det afgørende Slag paa Gradehede. Ingen var kækkere end 
Esbern Snare. Han var Spejder, og han var Udæsker. Da Valdemar fik 
at vide af ham, at Fjenden var ved at rykke frem, lod han Broen ved 
Randers delvis bryde af, for at han uden at behøve at være bekymret for 
et Angreb kunde samle flere Stridskræfter. Da Sven nu ikke kunde 
komme over Aaen, og Valdemar ikke vilde gaa imod ham, besatte de 
raskeste af de unge Mænd paa egen Haand de Dele af Broen, der var 
tilbage paa hver sin Side, og kæmpede i deres ungdommelige Kaad- 
hed med Spyd og Pile tværs over Strømmen. Da Valdemar havde faaet 
Tropper nok, gik han over Aaen et andet Sted, og den mindeværdige 
Kamp kom til at staa. — Fire Aarhundreder senere, i Grevens Fejde, stod 
alt Landet Nord for Gudenaa i Vaaben mod Adelen, men paa Randers 



Digitized by 



Google 



466 



LANDE OG FOLK 



brødes Bøndernes Fremtrængen, og Sydøstjylland blev boldt i Ro. — Det 
var vel ogsaa, fordi Randers var, hvad man kalder et strategisk Punkt, et 
Sted af Betydning for Hærledelsen, og saa fordi dens rige Omegn gav Un- 
derholdning nok for Krigere, at Grev Gert af Holsten slog sig ned her, da 
han vilde tugte de oprørske Nørrejyder. Det blev saaledes Randers, der 
1. April 1340 blev Skuepladsen for en af de mærkværdigste Begivenheder 
i Danmarks Historie, da Niels Ebbesen overfaldt og dræbte Greven midt 
inde i hans store Hær. Hvad havde vi faaet at se og hvad ikke, om vi 
havde været i Randers den Nat, som Kriger i Grevens Hær, i Niels Ebbesens 




Fig. 197. H. Smidth: Randers Fjord og Enge. 

Følge eller som en fredelig Randers Borger? De 47 sammensvorne i den 
mørke Nat — det var Nymaane, derfor sikkert valgt med beraad Hu 
af Niels Ebbesen — dragende over Gudenaa og op gennem Gaden til det 
Stenhus, hvor Greven var taget ind. Ingen bider Mærke i dem; de anta- 
ges for et Vagthold. Inde i Stenhuset er der stille, men der brænder Lys; 
thi Greven er syg, kan ikke sove og lader sin Kapellan læse »Tiderne« for 
sig. Da lyder et Sted ude i Byen Trommehvirvler, det har de sammen- 
svorne udtænkt for at aflede Opmærksomheden, Grevens Vagtposter iler 
derhen; da slaar Flammerne op af et Hus et andet Sted, ligeledes efter 
Aftale med samme Hensigt; andre styrter i den Retning. Imens trænger 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 467 



Niels Ebbesen ind i Grevens Hus, tre af hans Væbnere fældes, Døren spræn- 
ges. Greven raaber i Dødsens Angst højlydt om Hjælp, men hans nærmeste 
Folk er lammede i Rædsel. Maaske en kort Ordveksel, saa hugges han 
ned. Derefter gælder det for Danskerne kun om at komme tilbage, men det 
sker under Kamp, thi nu er Rædslen gaaet af Kroppen, og Grevens Folk 
styrter nu i den rigtige Retning ; en westfalsk Ridder dræbes ; men Tilbage- 
toget lykkedes, man kommer igen over Broen med Tab af kun een Mand, 
og Fjenden maa standse foran Aaen, rasende og afmægtig; thi de i For- 
vejen løsnede Broplanker kastes af efter Niels Ebbesens Folk. Fra Ban- 
kerne paa den søndre Aabred ved Vorup og Kristrup har de kastet et sid- 
ste Blik ned til Byen derovre. Den ligger ikke, som da de kom, slum- 
rende, ét enkelt Vagtblus hist og her, men alt er Lys og Larm, ja Flam- 
mer og vild Hujen. Saa vender de Hestene, de har ladet tilbage Syd 
for Aaen, og rider ud i den mørke Nat, de 3 — 4 Mil Sønder paa til Niels 
Ebbesens Gaard, som et Stedsagn, der ikke helt behøver at betvivles, lader 
ligge ved Norring Ris i Folby Sogn, halvvejs mellem Randers og Skander- 
borg, om end Niels Ebbesen efter al Sandsynlighed har været af en Slægt, 
der hørte hjemme Nord for LimQorden. 

Paa Randers Torv staar en Statue af Niels Ebbesen, flov og indholdsløs, 
en Sukkertop, den ærlige og kedelige Fædrelandsven lægger Haanden paa 
Brystet for at bevidne sin Ædelhed. I Randers Museum er der et Maleri 
ftf Niels Ebbesen til Hest, der er langt interessantere, med poetisk Stem- 
ning. Hesten er en mægtig jydsk Hingst, rød af Lød med gulhvid Manke 
og Hale og med svært Hovskæg. Den krummer Halsen og sænker Hovedet, 
tøjlet under Rytterens Haand. Niels Ebbesen selv ses ligesom Hesten helt 
fra Siden. Han har Ringbrynje paa og ikke en Hjælm men én Kedelhat med 
langt fremspringende Skygge. Over Brynjen en enkel brun Vadmelskappe, 
foret med Lammeskind. Den venstre tæmmer Hesten, i den højre holder 
han en Armbrøst, mens det lange Sværd hænger ved hans Side. Han ser 
aldeles ikke ridderlig eller ædel ud ganske i Almindelighed, men hvad 
bedre er, han ligner en Jyde. Det er Jydens skarpe Øjne og viljestærke 
Mund. Det er en Mand, der har fattet en Beslutning og med jydsk Sejhed 



Digitized by 



Google 



468 



LANDE OG FOLK 



vil gennemføre den, eller det er en Mand, der med Overlæg har gjort en 
halsløs Gerning og med jydsk nøgtern Forstandighed er villig til at bære 
dens Følger. Det er den første April. Mellem de graabrune Lyngtotter lig- 
ger Snedynger og Sneklatter, men det bliver en klar og solstærk Foraars- 
dag; nu lysner det snart i Lande; Mandsdaad har kløvet Vintermørket. 




Fig. 198. Agnes Slott-MøHer : Niels Ebbesen. 

Mens Mariager og Randers Fjorde næsten gaar sammen ved deres 
Mundinger, maa man derefter mange Mil uden om den store østjydske 
Halvø for at naa den næste Fjord. Thi Indskæringerne paa Mols, der 
andensteds er omtalte, har ikke Fjordkarakter. Vi kan nemmere over 
Land naa fra Randers til Horsens. Vi kan følge Vejen hjem med Niels 
Ebbesen til hans Gaard, og vi kan ride videre med ham, som en Folke- 
viseopskrift lader ham gøre, mens han endnu overlagde Drabet, vel for at 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 469 

Søge Raad hos en Frænde: »Niels Ebbesen red til Bygholm, han bød 
Knud Ebbesen ud«. Bygholm er en Borg, som Erik Men ved lod bygge 
samtidig med Kalø lige op ad Horsens By. 

Om Horsens Fjord kan man maaske have Lov til at sige, at den er 
den mindst ejendommelige af de jydske Fjorde. Eget for den er dens 
Indløb; deC spærres af to Øer, saa det bliver tredelt, og ydermere lægger 
sig paa Nordsiden en skærmende Halvø ud for det; ogsaa længere inde 
ligger en lille skovklædt 0, og selve det Næs, Horsens ligger paa , er 
oprindelig en ret høj Holm, siden ved Engdrag forbundet med Fastlandet. 
Grim er Fjorden ikke; der er smukke Skove baade mod Nord og mod Syd, 
men der er meget mere Ågerland; der er ogsaa Bakkedrag: de spidstoppede 
Uldrup Bakker mod Nord og det taffelformede Bjærgelide mod Syd, men de 
tager sig bedst ud sete rigtig langt borte fra Kattegattet uden for Fjord- 
mundingen; da klæder de hinanden, fordi de har saa forskelligt et Om- 
rids; inde i Fjorden skraaner Højderne for jævnt ned til Vandet. Men det 
er nogle af Jyllands frugtbareste Strøg, der grænser ud til »denne Fjord, 
Hadsherred' paa den nordre Bred og Bjærgeherred paa den søndre, og da 
der bagud for Fjorden er et stort Opland til alle Sider, maatte denne By, 
der lagdes inderst ved den, paa naturlig Maade blive en af Jyllands 
største. Men ligesom Randers lider den af daarlige Besejlingsforhold, saa 
den ikke kan staa sig i Kappestriden med Aarhus om Storhandelen, og 
Byens Borgere skal heller ikke have synderlig Driftighed, saa deres Naboby 
mod Syd, Vejle, er ved at tage Luven fra den. 

Meget, meget skønnere end Horsens Fjord virker den næste Havarm, 
den, der gaar ind til Vejle. Den er længere end Horsens Fjord, den er 
ved Indløbet bredere, den smalner mere til mod Vest. Dens Bredder hæver- 
sig højere og brattere; de er kun i mindre Grad omdannet til Pløjeland; 
et enkelt Sted staar de med spidstoppede Lyngbakker, men ellers er den 
hele Fjord baade mod Nord og Syd kranset af herlige Skove. Er Maria- 
ger Fjord Hedejorden, Randers Eng- og Horsens Markfjorden, alt efter Bred- 
dernes Vegetation, er Vejle Fjord Skovfjorden. De Skove springer tidligere 
ud end Nord paa i Jylland, de staar længere i pragtfulde Efleraarsfarver. Af 



Digitized by 



Google 



470 LANDE OG FOLK 



Bøgeskov at være er de ret mangfoldige. Nord for Fjorden tilhører Sko- 
vene Vejle By og Herregaardene Tyrsbæk og Rosenvold; der er de forst- 
mæssig udmærket holdte, høje, ranke, friske, graa Stammer, ingen Under- 
skov, som sig hør og bør mellem Bøge. Søndenfjords er Skovene i Bonde- 
eje, skiftet ud i mange Smaalodder. Ingen Veje fører parallelt med Fjorden 
gennem Skoven ; alle fører de fra hver enkelt Bondes Skovskifte til hans 
Gaard eller Landsby uden for Skoven i Syd. Den, der vil vandre ud langs 
Fjordbakkerne, maa ofte selv bryde sig Vej, men saa meget bedre Lejlig- 
hed har man til at fordybe sig i Skovens Hemmeligheder. Som i de fleste 
Bondeskove er Bøgen ikke udelukkende Hersker, men blandet med andre 
Træer som Eg, Røn, Ask; paa fugtige Steder er der El; af og til er der 
Grantykninger; i Bunden er der Blaabær, Bregner, Mos og Svampe i over- 
daadig Fylde. Kristtjørnen ses hyppig med sine stikkende, mørke Blade, 
den er i det hele almindelig i Sydøstjylland, mens den som vesteuropæisk 
Plante er sjældnere paa Øerne i det noget tørrere Klima. Og i Ankær 
Skov findes Danmarks eneste vildtvoksende Bestand af Taks, der ogsaa er 
en vesteuropæisk Form. 

Det er kønt at sejle ud ad Fjorden med de stolte og meget stejle Skov- 
bakker paa begge Sider. Ved hver ny Omlægning af Roret aabner sig 
nye Udsyn til Skovodder og Skovtoppe; er man halvvejs ude, stiger ogsaa 
Fyns Kyst frem i det fjerne. Men det er ogsaa kønt at staa paa Bakke- 
tinderne, som paa Munkebjærget, og se ud over Skovhavet, Bølge bag 
Bølge, Aas bag Aas i alle Afskygninger af grønt, belyste forskelligt med 
eller mod Solen, og se ud over den blanke Fjord til Bøgehøjdeme paa 
den anden Side, ud i det aabne Hav mod Øst og mod Vest ind over den 
rødtagede Købstad. Det er endelig ogsaa kønt at gøre Turen gennem 
Skovene med Jernbanen. Vejle By ligger omtrent i Højde med Van- 
det, og Kunsten er nu for Banen at komme fra det høje Land omme bag 
ved Bakkerne ned i Dybet. Banen kan ikke gaa bardus ned til Byen, vin- 
kelret ind paa denne; saadan en Stigning vilde være for stejl. Derfor løber 
Banelegemet ud til Fjordbakkerne langt Øst for Byen og sænker sig saa 
gradvis ned mod denne, samtidig med at det kommer den nærmere. Saa- 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 



471 



ledes løber Banen en halv Mil parallelt med Fjordkysten paa den søndre 
Side og lidt kortere ligeledes parallelt paa den nordre Side bort fra Byen, 
saa jo mere man der fjerner sig fra Vejle, des højere stiger man til 
Vejrs. Det er den eneste banede Vej, der paa denne Maade fører fra Øst 
til Vest gennem Skovene, og hurtigt farer man forbi alle Herlighederne. 
Først de nære : gran- og bøgeklædte Høje, Kløfter med Bække og Bregner, 




Fig. 199. Godfr. Christensen: Fra Munkebjærg. 

smaa Ågerplettér med rødmalede stolpesorte Bindingsværkshuse. Saa de 
Qernere: et lille Udkig til blaat Vand, saa et vidt Udsyn over den hele 
Fjord til Bredden hinsides. Saa skyder en Odde sig ud, saa skyder en 
Vig sig ind. Landskabets Linier skifter stadig. Endelig melder sig selve 
Vejle By. Og paa den samme Maade føres man paa den anden Fjord- 
bred atter bort fra Byen. Ogsaa paa anden Vi« har disse Jernvejsgen- 
nemskæringer Interesse. I dem er blottet dybere liggende Jordlag, som de 
findes i det sydlige Jylland skudte ind mellem Istidsdannelseme foroven 



Digitized by 



Google 



472 LANDE OG FOLK 



Og Kridtaflejringerne, saadan som vi kender dem fra nordligere Dele af 
Jylland, forneden. De sidste kan sikkert forudsættes ogsaa her, men er 
ingen Sinde naaede. 

MariagerQord afsluttes i Vest brat ved de stejle Høfder, paa Skraa- 
ningen af hvilke Hobro Banegaard ligger. Den modtager kan et lille Aa- 
løb inderst inde gennem en Dal til Siden, mens Vandet ellers i kort Af- 
stand fra Hobro rinder til LimQorden. Randers Fjord glider næsten umærke- 
ligt over i eller fortsættes af Gudenaaen og dens Dal. Fra Horsens By ved 
Fjordens Ende ser man op i to Dalstrøg med høje Sider, men forholdsvis 
snævre Bunde. Ved Vejle er det derimod, som om Fjorden ligefrem fort- 
sættes hinsides Byen^ som om denne danner en Bro tværs over fra Højde 
til Højde, saaledes at Vesten for Vejle kun den flade grønne Engbund træ- 
der i Steden for det flade blaa Fjordvand, mens de skovklædte Bakkebe- 
grænsninger umiddelbart fortsættes Vester ud. Dette bidrager meget til det 
ejendommelige ved Byens Beliggenhed. Først en lille Mil inde bliver Da- 
len snævrere og drejer til Siden, saa det ser ud, som den store Bandslette 
afsluttes med en Bakkerand ikke blot i Nord og Syd, men nu ogsaa i 
Vest. Oppe bag Bakkerne baade ved Fjord og Engdal ligger det frugt- 
bare, men forholdsvis jævne Land. 

Blandt de nørrejydske Fjorde regnes Vejle Fjord for den skønneste, dens 
Vand er bredere, dens Bakker mægtigere, dens Planteliv frodigere end Maria- 
ger Fjords. Den skærer sig ind i ganske anderledes rige og tætbefolkede Egne; 
den har en større og driftigere Købstad til at udbrede sit Ry, den er derfor ved 
Sommertid et af de mest yndede Maal for lystrejsende fra hele Danmark; de 
kommer enkeltvis eller Ven med Ven for at fordybe sig i Skovene og søge 
Fred og Hvile; men de kan ogsaa komme i store Selskaber paa særlig 
lejede Dampskibe eller med Ekstratog, helt fra Fyn eller Søndeijylland. 
Det er mest om Søndagen, at de store Masser kommer, som Hverdagen 
igennem er optagne af Travlhed og Slid. Slutter de sig sammen, kan 
Turen gøres meget billigere, og det er ikke saa meget Hvile, de trænger til, 
som Munterhed i Kammeraters Lag, en Munterhed, som de skønne Om- 
givelser forøger. Der er dog Steder her ved Fjorden, hvor selv det muntreste 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 473 



Selskab paa Dampskibet for et Ø|eblik i alt Fald bliver alvorligere stemt. 
Syd for Fjorden ved Breining skinner frem de hvide Bygninger af Dan- 
marks største Aandssvageanstalt, der ret tankeløst er bleven lagt her; det 
er ikke skøn Natur, det er frisk Luft, Staklerne behøver, og den havde 
de kunnet faa mange andre Steder. Lidt længere ude paa den modsatte 
Side ligger Danmarks ældste Sanatorium for tuberkuløse, Fakkegrav. At 
denne Helsebodsanstalt ligger her i de skønneste Omgivelser, er derimod 
saare velbetænkt. I en af Landets mildeste Egne, skærmet mod de barske 
Vinde og dog nær ved det aabne Hav med dets friske, bakteriefri Aande- 
drag. Her gives ikke blot direkte Lægedom, men Naturens Skønhed skær- 
per de syges Energi, deres Lyst til at ville leve, hvor de har det bedste af 
Verdens Herlighed, Guds frie Natur, om sig. 

V. DJURS OG MOLS. 

Djurs er Navnet paa de to Herreder, der ligger hver paa sin Side af 
den tidligere* Indsø Kolindsund, nordøstlig paa den store Halvø, som Jyl- 
land sender længst ud i Kattegat. Men da Geograferne savnede et Navn 
paa den hele Halvø, har de overført Navnet Djurs paa den. I videste 
Forstand kan det altsaa siges, at Djursland er alt det af Jylland, der ligger 
Øst for en Linie, draget mellem de to Byer Randers og Aarhus, der hver 
har en Del af deres Opland herude. Uden dette langt fremspringende Afsnit 
vilde Jyllands Kystomrids være meget kedeligere. Det deler sammen med 
Sjællands mod Nordvest udgaaende Odder Kattegat i to Dele. Den større 
nordøstlige Del er ikke udelukkende dansk, men tilhører ogsaa Sverrig; 
den har kun de to Øer Anholt og Læsø. Den mindre sydvestlige Del er 
et udelukkende dansk Indhav, rigere paa Indskæringer, rigere paa Øer; 
midt i ligger Samsø, lige langt fra Jylland, Sjælland og Fyn. I dette Far- ' 
vand mødes de tre Hoveddele af Danmark, her bliver i en vis Forstand 
Danmarks Centrum. 

Ogsaa Djurslands Kyst er mod Inderhavet aabnet ved en i hø] Grad 
indskaaret Kyst; fra den store Halvø gaar en mindre ud mod Syd, Mols, 

Lande og Folk. I. 3Q 



Digitized by 



Google 



474 LANDE OG FOLK 



fra denne igen to mod Syd, Hasnæs og det egentlige Mols, fra dette igen 
Helgenæs mod Syd og Tved Sogns Halvø mod Vest. Mellem disse Halvøer 
skærer sig mange rundede Vige ind ; i Læ af de høje Bakker er der ikke 
faa Havne og Anløbssteder; lige overfor mod Vest ligger Samlingsstedet for 
Skibene, der kommer fra alle disse smaa Skibsbroer, Jyllands Hovedstad, 
Aarhus. Derimod er Djurs' Øst- og Nordstrand ud til det større Kattegat 
rundet og uden Indskæringer, uden en eneste naturlig Havn og staaende 
med stejle ugæstfri Klinter ud mod Havet. Klinter er ligespm Bastioner, 
der skal hindre Landgang. 

Saadan har imidlertid denne Kyst ikke altid set ud. Netop dens Stejl- 
hed vidner om, at den er dannet af Havets Bølgekast, som har ædt sig 
længere og længere ind. Jo mere Landet indad hævede sig, des højere maatte 
Klinterne blive, alt efter som Havet tog til sig. Men ikke nok hermed. 
Somme Steder sænker Klinterne sig ned omtrent i Højde med Havets Over- 
flade, og fra disse jævne Kyster løber store Engdrag ind i Landet. Før 
der blev Eng her, var der langstrakte Søer, før der blev Søer, var der 
Fjorde, før der blev Fjorde, var der lange snævre Sunde, der strakte sig 
paa tværs gennem Halvøen helt over fil Randers Fjord. Ved at Strømmen 
langs Kysten tilsandede Indløbet, skete Forvandlingen fra Sund og Fjord 
til Sø; ved den yderligere Omdannelse fra Sø til Eng har Landets Hæv- 
ning været medvirkende, men i vore Dage ogsaa Menneskets Indgriben, der 
har udpumpet det lange Vand, dér uegentlig bar Navnet Kolindsund, og 
omdannet det til Græsbund. Saaledes er i Tidens Løb et netop overor- 
dentlig sammensat Omraade, dannet af Øer, Halvøer, Fjorde og Sunde 
blevet til en samlet Landmasse, der udadtil viser sig med lige Kyster. 

Vi begynder vor Udflugt til Djurs i Randers og tager ad Jernvejen. 
Vi kører de første Mil langs Gudenaaens og RandersQordens Engdrag med 
' Udsigt til Bakker, Skove og Byer paa den nordre Bred, et Landskab, vi 
kender. Ved Allingaabro bøjer vi ind i Landet. Vi har til højre den stolte 
Herregaard Gammel Estrup i sin Skov ved Foden af sin Bakke, men der- 
med er Herligheden forbi, og det bliver et sært trist Landskab, man der- 
efter kører igenem, smaa Enge, smaa Lyngpletter, magre opdyrkede Jorder; 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 475 

smaa Bakker, smaa Dale, smaa Skove med smaa Naaletræer, øjensynlig 
ikke ret gamle. Stort er kun de mørke Mosedrag, men de gør ikke Ud- 
sigten muntrere. Ved Kolind faar vi et Glimt at se af det friske grønne 
i det fordums Kolindsund og bag det høje, bredt svungne, gode jydske 
Lyngbakker, men dette lille Lyspunkt forøger næsten Tristheden i det 
Landskab, der kommer. Smaat og trist, smaat og trist. Ja, jydsk er det, 
det viser Lyngen, det viser den sandede Jord, det viser det sortbrogede Kvæg, 
det viser Menneskenes Udseende og Sprog. Men hvad for et Jylland. Ikke 
det, som virker saa stort med sin Modsætning af Flader og djærve Bakker. 
Var endda det hele Land lyngklædt, men Heden optræder stadig kun plet- 
vis i Veksel med Agerland. Tro dog blot ikke, at dette Land er enestaaende. 
Der er mange andre Egne i Jylland med lige saa lidt Tiltrækningskraft, 
men Folk kommer bare ikke til dem. Saaledes naar vi til Djurslands Ho- 
vedstad Grenaa, og tager vi med Sidebanen ned til den lille By Æbeltoft 
paa Mols, ser Landet den meste Vej ikke anderledes ud. 

Og dog. har Djurs sine Skønheder. 

Der er Landet Nord for Grenaa langs med Havet. Her kommer vi 
først ind i en overmaade Cragtbar Egn, hvor Landsbynavnene i Modsæt- 
ning til det indre Djurses vidner om ældgammel Opdyrkning, der gaar 
tilbage til Folkevandringens Tid. Bedre Maltbyg gror der ikke i andre 
Egne af Danmark. Langs Stranden gaar saa Klinterne op til Gerild, de 
tunger sig ud og ind i store Sving og veksler somme Steder med Lavnin- 
ger ud mod Havet. De bliver Ifra 30 til 60 Fod høje; Udsigterne fra saa for- 
holdsvis høje Punkter over Havets vide Flade, har altid deres Skønhed, men 
skovløse og ensformige som de er, bliver man nok alligevel ked af dem. 
De bestaar af Saltholmskalk og Blegekridt, og fra gammel Tid er Kalken 
bleven brudt her til Bygningsbrug. Kirkerne i Grenaaegnen er bygget deraf, 
og i den bløde Sten har man evnet at udskære meget pyntelige Prydelser, 
blandt andet Rækker af Rundbuer, der bæres af Smaasøjler, saa Kirkerne 
her hører til vore interessanteste. 

Men hvor Kridtklinterne holder op og afløses af Lerklinter, og hvor 
Kysten nu bøjer om fra at gaa i Nord til at gaa i Vest, begynder en Egn, 

30* 



Digitized by 



Google 



476 LANDE OG FOLK 



hvor smukke Herregaarde ligger i Ly bag Skovene. Mærkeligst tager Sko- 
vene ved Mejlgaard sig ud. Ud mod Stranden staar de til Dels i Flyve- 
sand. Ikke saaledes, at Bøgen selv har saaet sig herude eller er bleven 
saaet, men saaledes at Klitter, der er føgne ind over Landet, har lagt sig 
op ad Bøgenes Stammer, saa det grønne Løv staar til det hvide Sand for- 
neden. Saa hører Skovene op mod Vest, en vældig Storm i det sekstende 
Aarhundrede har paa een Gang fældet dem. Skovbunden dækkedes med 
Lyng, og saadan er det forblevet siden. 

Dette Landskab kan være meget kønt, men dermed er ikke udtømt^ 
hvad der er at se paa den østjydske Halvø. Hidtil er man ikke kommet 
paa Tanker om, at den kunde ramme Partier af en ganske anderledes 
Storhed og Egenhed. Det er maaske for meget sagt, at der nu skal tales 
om Jyllands skønneste og stolteste Egn, men det er ikke for meget at 
hævde, at skønnere og stoltere Land end det, vi nu skal i Lag med, findes 
l^ke i Jylland. 

Den lille By Æbeltoft — Betegnelsen lille falder altid en paa Tangen, 
naar man tænker paa den — blev før nævnt, og det blev sagt, at Vejen 
til den den længste Strækning ikke frembød noget af Interesse, at den var, 
— undtagen for de Naturdyrkere, der altid finder Naturen skøn — jævnt 
kedsommelig, ja ret trist. Men noget før man kommer til Byen, faar man 
Lyst til at kigge ud ad Vinduet. En Sø, der strækker sig langt ud til Vest 
med kønt svungne Linier i Bredderne og de omgivende Bakker er det 
første, der fanger en. En anden mindre Sø i Øst kranset af Skov, med 
et hvidt Kirketaarn og en venlig Landsby, ligger derefter overmaade nyde- 
ligt. Men nu først begynder det underlige. Jorden bliver bølget, den bliver 
toppet. Bare, spidse Banker kommer frem paa begge Sider af Jernvejen i 
Geleder, i broget Vrimmel. Nogle som smaa Bakkehøje, andre som voksne 
Bakker, andre Kæmper, men stadig den samme spidse Form; man bliver 
ved at stirre paa dem, indtil man pludselig standser, naar Toget holder ved 
Æbeltoft Banegaard nede ved Stranden efter at have banet sig Vej gen- 
nem den sære Bakkehær. Æbeltoft Vig ligger for os, og hinsides den ses 
et Land mod Vest, stort, højt, bredt, roligt hvilende. Sydligst som et 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 477 



liggende Skjold i Omrids, men oven paa dette igen en vældig Kæm- 
pehø som Bulen paa Skjoldet. Det er Helgenæs. Saa en Lavning, helt 
ned til i Højde med Havet. Saa tager Landet fat igen, stiger stærkt og uaf- 
brudt til en tretoppet Højde, daler lidt, men holder sig stadig højt, hæver 
sig igen i en kraftig Runding og synker saa til sidst brat ned i et Lavland. 
Har man gode Øjne, og staar Solen saadan, at man kan se, opdager man 
nok, at al den samlede Kraft foroven er stykket sammen af lutter toppede 
Smaahøje, saaledes som dem, man lige er kørt igennem. Det lokker og 
det drager, det Land derovre, skønt lille Æbeltoft selv ligger meget yndigt 
med vide Syn over Hav og Halvø fra de højeste af dens urolige Bakker, 
der fortsætter sig hele Hasnæs igennem, alle ens og alle forskellige, med 
Kløfterne vridende sig mellem deres Sider, med Landsbyerne liggende i Læ 
i Dybden, hvor Kløfterne udvider sig tilstrækkeligt dertil. 

Vi siger alligevel Farvel. Vejen gaar langs Stranden af Vigen, indtil 
en bredere Dal med en stor Engslette nederst aabner ^ig med Adgang til 
Højlandet. En rislende Bæk i Bunden, ved Bækken en Række af Møller, 
Bakker til Siderne med Skov og Krat og Lyng; tror man at være kom- 
met forbi de højeste, møder man ved Vejens Omdrejning andre endnu 
højere. Gennem en Landsby og saa er vi oppe i Mols' Bjærge, det vil 
sige oppe paa en Højflade, hvorfra man kan gøre en Beregning over, hvad 
det vil koste af Besvær at bestige selve Tinderne. Bjærge, Tinder, ja, er 
der nogen Højder i vort Land, som man uden alt for stor Nøjsomhed kan 
anvende saa stolte Navne paa, saa er det disse. At de for det meste er 
nøgne, gør intet, des bedre træder deres Former frem, og deres Linier er 
ikke udsatte for at brydes. Des friere bliver ogsaa Udsigterne fra dem. 
Der er tre Punkter, man maa besøge; har man ikke set dem alle tre, ken- 
der man ikke Mols, saa forskellige er de. Det nordligste hedder Stabelhøj, 
det midterste og højeste A^ri Bavnehøj (438 Fod), det sydligste Trehøje. 

Det mellemste og det sidste af disse tre har vi haft for Øje fra Æbel- 
toft; Stabelhøj er set derfra skjult bag Bavnehøj. Derfor er der fra Sta- 
belhøj ikke Udsigt mod Sydøst over den højere Bavnehøj, men mod Nord- 
vest, Nord og Nordøst. Dybt nede under en — thi Jordsmonnet falder 



Digitized by 



Google 



478 



LANDE OG FOLK 



efter danske Forhold overordentligt brat — ligger det indre af Kaløyig, Kalø 
Ruin paa Baggrund af store Skove, fra Vigen og op imod en et frugtbart 
tætbebygget Land med hvide Kirker; i Nordøst ses neden under de brede 
Bakkebølger det grimme Land op ad Kolindsund til, men herfra kommer 
dette Land til sin Ret, gør det sin Baggrundsvirkning ved sin store Fla- 




Fig. 200. Chr. Zacho: Mols' Bjærge. 

des Modsætning til det mægtige Bakkeland, der ruller ned umiddelbart 
for ens Fod. 

Fra Stabelhøj vandrer vi den korte Vej om til Agri Kirkeby gennem 
frugtbare Marker, men Øst for Kirken og Præstegaarden er man straks 
inde i det ufrugtbare Sand, og fra Bavnehøjens Top ser man ud over det 
hele Bølgehav af stivnede Lynghøjder, et Landskab som det ved Æ beltoft, 
men langt større, ned i dybe Dale, hvor en enkelt Hytte kan ligge i en 
Grønning, og de hvide Sandveje fører hen igennem Lyngen. Saadan en 
Hytte kan ligge dernede som paa Bunden af en Kedel, helt afstængt fra 
Verden, men fra Bavnehøjens Top flyver Blikket vidt ud over Land og 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 479 

Hav. Allerede her spiller det aabne Hav en Rolle i Udsigten, mens det 
fra Stabelhøj set var mere i Baggrunden; kun lige mod Syd er Trehøje i 
Vejen, men til Øst og Vest har man det vide Udsyn, over Æbeltoft Halv- 
øen til det fri Kattegat, kun med Øen Hjælms høje Klint og Fyrtaarn, og 
over den vide Aarhusbugt til Skove, Bakker og Kirketaarne Qernt inde i 
Jylland. Saa gaar Vejen ad de slyngede Stier ind mellem Bankerne forbi 
de smaa Hytter ved Grønningerne til Trehøje, der har sit Navn af mæg- 
tige Kæmpehøje, der kroner Bakkens brede Ryg. Atter en Udsigt af en 
ny Art, den bedste af de tre. Atter det rige Land lige nedenfor og ind 
mod deQ alvorsfulde Hede og Tilbageblik over denne til Agri Bavnehøj, 
men herfra set er Havet størst og friest til det yderste Qerne, og samtidig 
glider det paa den vidunderligste Maade ind mellem alle de fra Mols ud- 
gaaende Halvøer. Land og Hav, Odder og Næs og Vige skyder sig ud 
og ind mellem hinanden, klæder hinanden, kærtegner hinanden. Prægtigt 
er Omridset af Helgenæs hinsides det lave Drag, med den vældige Bakke- 
kalot oven paa det rundede Omrids. 

Der er alligevel ikke skønnere og stoltere Landskab i vort Fædreland. 
Det forener det bedste i den jydske, ja i den fælles danske Natur. Den yppige 
Frodighed og den golde Hede, de djærve Banker og de blide Vige, alt i 
Rammen af det store Hav. Mangfoldigt og dog af den største Enkelhed. 

>Det Navn, jeg elsker over alle Navne, 
Det aabne Danmark i det aabne Hav«. 

Fra Mols' Bjærge kan man saa enten fra en af Dampskibsstationerne 
sejle over til Aarhus, eller man kan foretage en rask March igennem det 
kønne og frugtbare Land paa Bakkernes Vestside om til Kalø. Nydelige 
og afvekslende Udsigter i det smaa, idet man ser fremad, men bagude de 
stolte Højder; saaledes f. Eks. fra Egens Kirkebakke. Dejligt er der ved 
Kalø Slotsruin, hvor endnu den gamle af røde Mursten byggede Donjon 
staar flere Stokværk høj. Slotsgraven er fyldt med Krat, men de fordums 
Volde ligger græsgroede hen. Forude ser man Vigen og de blaanende 
Kyster, bagud — mod Nord — er der Jukket for Øjet af Skove. Nutidsliv 



Digitized by 



Google 



480 



LANDE OO FOLK 



er der intet af; højst græsser nogle Faar paa Volden, nogle Plage og lidt 
Ungkvæg løber kaade om paa Strandsletten, et Par Drenges nøgne Kroppe 
skinner i Solen, før de plasker ud i Stranden. Dejligst er det maaske&a 
Ruinøen at gaa op ad mod Landevejen ved Rønde; store Hvedemarker, 
rødgyldne mens de modnes, indfattede i mægtige levende Hegn, som de 
ellers ikke findes i Nørrejylland, Markernes Helhed igen indfattet i Bøge- 
skovenes Ramme, i Skovbrynet en enlig liggende Kirke, Bregned, Qemt 

fra Livet, hyggende over de dø- 
de paa Kirkegaarden. Bagade 
som altid Vigen. Først ved Røn- 
de har man igen friere Udblik, 
og er man igen blandt Menne- 
sker i et livligt fremblomstrende 
Krydsningspunkt for Landeveje, 
med Haandværkere og handlen- 
de, med unge Folk hurtig fa- 
rende af Sted paa Ridehjul, med 
Fragtvognslæs, med Gæstgiver- 
gaard og Forsamlingshus. 

Det er den Nutid, vi skal leve 
i. Rigtig tiltalende er den ikke 
i et og alt. Der er f. Eks. i 
denne Egn de moderne Bønder- 
gaarde, som ofte er ubeskrive- 
lig hæslige ; Cementpuds og Tagpap synes her mere i Brug end andensteds, 
og dog har der tidligere været kønne Huse af Bindingsværk med hvid Kalk- 
ning og tjærede Stolper. Det lader til, at en særlig foretagsom handlende her 
har forstaaet at snakke Bønderne sine Bygningsmaterialier paa. Vi vil da 
i Steden vende os til Fortiden. Ensomheden derude ved Kalø har gjort 
det lettere for os at mane den frem. Vi dvæler ved de gamle Landsby- 
kirker, mærkeligst er Rundkirken i Torsager, en af de syv af denne Form, 
der findes i Danmark, bygget af Absalons Frænde, Biskop Peder Vagnsen 




Fig. 201. Det indre af Torsager Kirke. 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 



481 



i Aarhus. Men især er vi i de interessante gamle Herregaardes Land. Her 
og i det sydøstlige Fyn findes — vel til Dels ret tilfældigt — tættest sam- 
men Grupper af de kønne røde Bygninger, med Taarne og fladbuede Vin- 
duer, med takkede eller svajfede Gavle paa det stejle Tag, med Grave om, 
selv om de ikke ellers har været beregnede paa Forsvar. Saadan som 
den gamle danske Adel byggede i sine Velmagtsdage i sidste Halvdel af 




Fig. 202. Rosenholm. 

det sekstende og i Begyndelsen af det syttende Aarhundrede. Halvt 
Borge, halvt mere moderne Beboelsesanlæg. Stoltest er dog Gammel 
Estrup, hvis Historie gemmer saa mange Træk af henfarne Slægters Raa- 
tied og Voldsomhed i indbyrdes Fejder, i deres Forhold til Bønderne, i 
Ægteskabshistorier og Hekseprocesser. Finest er Rosenholm, der ogsaa til- 
hørte en noblere Slægt, paa sin Engpude mellem Skovene. Barskest virker 
Katholm i en øde Egn med Lyngmarker ud mod det aabne Hav. Langt 
ældre end disse Slotte er Kalø Borgtaarn, som Erik M enved tvang Jyllands 
Adel og Bønder til at bygge ved Aar 1313, til Sone efter et dæmpet Oprør, 



Digitized by 



Google 



482 LANDE OG FOLK 



til Værn mod et kommende. Borgen var Folket en Tom i Øjet, og i den 
næste Konge, Kristoffer den Andens Haandfæstning krævedes den ned- 
revet, men det er ikke sket, og den vedblev indtil Enevældens Indførelse at 
være Sædet for en kongelig Lensmand. Dens Oprindelse er knyttet til 
onde Tider for Landet, en Tid med alles Krig imod alle; men sin Berømt- 
hed har den faaet som Gustav Vasas Fangebo. I dens lyse Skove har han 
bedet Kronhjort og Vildsvin (endnu o. 1800 fandtes de paa Djurs), vel ogsaa 
en Ulv ved Lejlighed, men Bjørn og Los som hjemme i Barskoven var 
der ingen af. Helst var der dog et andet kronet Vildt, han vilde jage. 
I den skumle Hal har han sørget over sit Fædrelands Skæbne; fra den 
høje Tind har han skuet vidt ud over den sollyse Egn og atter fanget 
Haab om dets Fremtid. Da saa Længslen blev for stærk efter at bytte det 
grønne Land og de bløde Bakker med Sverrigs Graasten og Skær, fulgte 
han de jydske Studedrifter ned til LObeck. 

For Danske er der dog en Djurslandsgaard, som der frem for nogen 
staar Historie og Poesi af Det er Mollerup omme bag Kalø-Skovene og 
ved den nordre Sænkning af Molses Bjærge. Der hørte Marsk Stig hjemme, 
som dræbte Erik Klipping. Folkevisen fortæller om, hvordan han efter 
Drabet i Finderup red til Skanderborg for at forkynde Dronningen sin 
Gerning. Den dræbte Konges Søn byder ham at rømme Landet, men 

»han lod sin Ganger springe; 

han red sig til Mollerup, 

hin skønne Fru Ingeborg at finde. 

Det var unge Hr. Marsk Stig, 

red i sin egen Gaard; 

op stod skønne Fru Ingeborg, 

hun gik hannem imod. 

Det meldte unge Hr. Marsk Stig, 

han tog hende i sin Arm: 

»Nu har jeg vejet Kong Erik, 

som dig har gjort den Harm«. 

Hun vælger at følge sin Mand i hans Fredløshed, og han gør Alvor 
af sin Trusel til den unge Konge: 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 483 



»Skal jeg af Landet rømme i Åar 

og ligge i Skygge og Skjul, 

da skal jeg min Føde af Danmark hente 

baade Vinter, Sommer og Jul. 

Og skal jeg nu af Landet rømme 

og ligge paa Vandet hint kolde, 

da skal jeg saa mange til Enker gøre. 

Marsk Stig han lader virke et Hus, 

det skinner over Mur og Tinde, 

der er ingen i Danmark fød, 

der kan ham det Hus afvindec. 

Det Hus kan ogsaa ses fra Bakkerne paa Mols. Bag om Æbeltoft By 

og Hasnæs rager den stejle lille Hjælm op med sit Fyrtaam øverst oppe, 

der paa Afstand fuldstændig minder om det faste Taam ved en Middelalders 

Borg, dens »Kærne«. 

»Bonden gaar ad Marken ud, 

og skulde han saa sit Kom: 

Hjælp nu, Gud Fader i Himmerig, 

har Hjælm nu faaet Horn«. 

Netop under Fyrtaarnet ligger de svage Rester af Marskens Borg. 
Men Ordspillet i det middelalderlige Udtryk »har Hjælm nu faaet Horn«, 
forstaas ikke, uden man husker paa, at de Hjælme, der sattes oven paa 
Vaabenskjoldene, i sin Tur igen kunde prydes med Bøifelhorn. Selve 
Navnet Hjælm viser, at det stammer fra en Tid, da Fantasien bevægede 
sig om krigerske Emner. Skraas overfor i Nordnordvest ligger paa Kysten 
Klinten Jemhatten, der ind mod Land staar aldeles isoleret, omgivet af 
lave Strækninger. Engang har den vist været en som Hjælm. Dens 
Navn svarer til Hjælms, og Navnene er vel dannet som Paralleller. Som 
Hjælmen var Herremandens Hovedvætn, var Jernhatten Bondens. 

Jernhatten er Djurses smukkeste Klint, højere end de fleste andre, 
kraiklædt og med Udsigt ikke blot over Havet, men over et afveks- 
lende Landskab mod Vest. Ogsaa Hjælm er et Besøg værd. I Afstand 
ses kun de høje Brinker, men nærmere ved opdager man, at Højlandet 



Digitized by 



Google 



484 LANDE OG FOLK 



til alle Sider er omgivet af en lav Rand, der er som Skyggen til Hatten, 
mens Højlandet er Pulden. Landet oven for Klinten er dyrket, mens der 
tidligere gik et Stod af Heste. Stranden, der gaar ud i spidse Horn, er 
pragtfuld med sin Bedækning af Rullesten i mange Farveafskygninger, med 
sine Strandtidsler og sin fredede Fugleby af Rede ved Rede. Jo længere 
man gaar ud paa Strandens Næs, des mere omflagres man af skrigende 
Maagehære, der vil værge for deres Æg og deres dunklædte Unger, som 
kan tages med Hænderne. Et skønnere Syn gives der næppe end de tal- 
løse Fugles skiftende Bevægelser med de udslagne eller sammenslaaede 
Vinger og den Farvevirkning, som skabes af den hvide Fjerdragt med de 
sorte Vingepletter foroven, af de brogede -Strandsten og de struttende 
bleggrønne Tidsler forneden, og som Samling for det altsammen det frisk- 
blaa Hav. 

Længer veg Marsk Stig ikke bort fra sin Gaard, end han vel var nødt til. 
Og ikke blot til Hjælm er hans og de fredløses Navn knyttet. Baade paa 
Helgenæs, Samsø og Sprogø ned gennem det sydlige Kattegat og ind i 
Store Bælt findes der Vold- eller Borganlæg, som tilskrives dem. Det ser 
ud, som om han planmæssig har lagt en Række Fæstninger gennem de 
danske Farvande,- hvorover særlig Færdslen mellem Rigets Hoveddele gik, 
saa det blev muligt at genere Forbindelsen mellem dem, og med god Viod 
kunde man hurtig komme fra det ene Anlæg til det næste. 

Til en hel anden Tid har ogsaa en Fjende søgt at spærre de danske 
Vande. Det var i Krigsaarene 1807—14. »Engelske Krydsere stæoged 
hver Havn«. Dels for at hindre Samfærdslen til Søs, dels for at beskytte 
deres egne Skibe, der gik til og fra Østersøen, laa den engelske Flaade 
her hvert Aar, saalænge Aarstiden tillod det. Naar de besatte Anholt, 
hvis Fyr derude om Natten korresponderer med Hjælms, var det dog 
ikke for at have en Havn og et Tilholdssted. Tværtimod, Anholt var 
havneløs og milevidt ud omgivet af Grunde. De tog Øen for at holde Fyret 
tændt, fordi Danskerne havde slukket det og taget Sømærkerne ind; saa 
kunde Skibene netop tage sig i Agt og holde sig Øen paa Afstand. 

I Mandsminde endnu har vor Halvø spillet en Rolle i Danmarks Krigs- 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 485 



historie, men da var det for Landets Forsvar. Hertil trak Nordmanden 
Olaf Rye sig tilbage under det saa dygtig ledede Felttog op gennem Jyl- 
land i Sommeren 1849. Fra Molses Bakker kan man se det høje Land 
Nord for Aarhus oven over Risskov, hvor hans Dragoner tumlede sig med 
de tyske Ryttere. Den gamle Befæstning paa Helgenæs blev igen styrket, 
og herfra udskibede han sig til sidst. 

»Hvor er han, spurgte Fjenden. 
Men Bølgen sletted ud hans Spor, 
og tavs var Nattevinden.! 

Dog faa Dage efter kom Svaret: Det var til det fælles Stævne af alle 
de danske Tropper ved Fredericia, at han var afgaaet, og paa Valpladsen 
her gav han sit Liv. 

Men ogsaa bagud for Marsk Stigs Tid har disse Kyster været Vidne 
til Begivenheder. I Djursaas Munding ud for Grenaa slog Harald Haarde- 
raade 1060 Sven Estridsen, og omtrent bundrede Aar efter overfaldt Erling 
Skakke her den danske Flaade og plyndrede Grenaa. Da Sven Grade 
efter Blodgildet i Roskilde forfulgte Valdemar til Jylland, landede han her 
og lod sin Flaade blive tilbage. Men Valdemar sendte Saxe og Buris af 
Sted for at fordrive den. Sjællandsfarerne fik de to Høvdinger til at sejle 
hjem, men Fynboerne i Svens Flaade vilde ikke vige før efter en Kamp; 
Historieskriveren Saxe næsten haaner dem, fordi de bagefter maatte gøre 
nødtvungent, hvad de forud kunde have gjort uden at lide nogen Skade. 
Det var i Tider, da Landsdelenes Beboere endnu mere følte sig som Børn 
af disse end som Ledemod i det hele Rige. Ved Helgenæs stod den uaf- 
gørende Kamp mellem Harald Blaatand og Sven Tveskæg, mellem Fader 
og Søn, der dog blev den sidste, fordi det var Aftenen efter, at Kong Harald, 
der var gaaet i Land, fik det dræbende Pileskud fra Palnatoke. Saaledes 
fortæller da Saxe. Paa Aarhusbugten kæmpede Ugedagen før Jul 1043 Mag- 
nus den Gode med den oprørske Sven Estridsen, og Aaret efter stod det 
endelige Slag mellem dem i det samme Farvand. Saaledes kvad Kongens 
Skjald Amor derom: 



Digitized by 



Google 



486 LANDE OO FOLK 



»Vidt har jeg hørt, at det hedder 

Helganæs der, hvor Kongen, 

den vidtkendte Ulvemætter, 

ødede Havheste mange. — 

hele 

Høstnatten Slaget vared.c 
Gaar vi tilbage til Oldtidssagnene, er et af de navnkundigste, som 
kendtes i hele Norden, det om Kampen mellem Hjalmar og Anganty, sted- 
fæstet til disse Egne, til det Samsø, hvis høje Klintekyst ses fra Helge- 
næs i Syd. Og den reelle forhistoriske Tid har sat sig mange Spor her. 
Køkkenmøddinger kranser Kysten og det fordums Kolindsund, Kæmpehøje 
kroner alle Bakkerygge; Stendysser er ikke sjældne. Ved Knebel midt i 
de rige Marker neden under Molsbjærge hæver en kæmpemæssig Jætte- 
stue sig. Den er udgravet, saa hele det indre blottes; de 23 Vægsten, 
indtil syv Fod høje, og en mægtig Overligger paa elleve Fods Længde. 
Har man en Sommerdag set Ungdommen fra en Højskole inde i det gule 
Kom malerisk lejret paa Mindesmærket, da hår man i eet Glimt overskuet 
Danmarks Historie fra den Qemeste Oldtid til den nærmeste Nutid, ja, en 
Menneskealder af dets Fremtid med, paa een Gang Danmarks Minder og dets 
Haab. 

Men det er hverken de stolte Bakker eller Marsk Stig eller Olaf Rye, 
alle Danske og maaske ogsaa Norske tænker paa, naar de hører Navnet 
Mols. Nej, paa Mols, der bor det berømte Folkeslag Molboerne. Mindes 
man dem, kommer Smilet straks frem. Det er imidlertid Synd. Molboerne 
skal være et dygtigt og driftigt Folkefærd — bare de havde lidt bedre Smag 
— , og man ved ikke mere at sige dem paa end andre Folk. Det er vel 
nærmest en eller anden Litterat, der samlede de kostelige Fortællinger og 
saa vilde stedfæste dem — saa var de lettere at huske, saa saa man dem 
bedre for sig i Fantasien — , der har hæftet disse Historier ved dem. 
Rent tilfældig har han vel valgt dem til at staa for Skud; maaske havde 
Navnet Molboer en lidt komisk, en ikke hel alvorlig Klang i hans Øre. 
Men det kan ogsaa være, at det er selve Holberg, der har givet Anled- 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 487 

ningen. I »Jttlestuenc lader han Molses Købstad Æbeltoft være Skuepladsen 
for kostelig Overtro og Dumhed. 

VI. AARHUS. 

Randers og Horsens, Vejle og Kolding, Haderslev, Aabenraa og Flens- 
borg, alle ligger de ensartet ved Enden af Fjorde, og af den Grund med 
Opland til alle Sider. Aarhus omtrent alene af større østjydske Byer har 
ikke en saadan Beliggenhed. Den ligger ved det aabne Hav. Dens Op- 
land kan derfor kun omfatte en Halvcirkel, mens de andre Byer har saa 
omtrent en Helcirkels Omraade at drage Næring fra. Derfor var ogsaa Aar- 
hus i ældre Tid ikke saa vigtig en By som flere af de ovennævnte eller 
som LimQordens Behersker, Aalborg. To Ting havde den af Naturen, den 
laa saa bekvemt for den vigtige Forbindelse med de danske Øer, og det 
Opland, deii havde, var i og for sig fortrinligt. De andre Byer har Dele 
af deres Opland, som ikke er saa frugtbart. Men der maatte dannes en 
ny kunstig Havn, og der maatte Jernveje ud til de forskellige Sider før 
Aarhus blev til det, den nu er. Havnens Sikkerhed og Dybde og rigelige 
Kajplads har gjort, at omfangsrigere Skibe fra Qernere Lande med større og 
kostbarere Ladninger kan søge hertil. Jernvejene kom før til Aarhus end 
til nogen anden jydsk Søby, saa den kunde drage Nytte af dem tidligere 
end de andre, og de har gjort, at Skibenes Ladninger let har kunnet føres 
ud over hele Nørrejylland, længere end Byens selvskrevne Opland strakte 
sig. Begge Dele betingede Dannelsen af en Købmandsstand, hvem den 
større Afsætning gav rigeligere Midler mellem Hænder, og rigelige Penge 
skaber øget Handel. De andre Byer kunde ikke hamle op med den, og 
selv om de skred til at uddybe deres Havne, tog altid Sejladsen ad det 
slyngede Løb i de grunde Fjorde op til dem længere Tid, end Nutidens 
travle Liv med dets Krav til Skibene om saa hurtigt som muligt at komme 
af Sted igen efter nye Ladninger kunde afse. 

Skal man sige, hvad der er det særegne ved Aarhus' Beliggenhed, maa 
det blive det, at ingen større dansk By har stor og herlig Natur saa nær 



Digitized by 



Google 



488 LANDE OG FOLK 



ind paa sig. Som i Stockholm »Kungastaden midt i Skogen år« og Må- 
larbølger og Saitsjøvover bringer Friskhed lige ind i Byens Hjerte, saa- 
ledes gennemstryges Aarhus af Pust baade fra Hav og Skov, thi begge 
grænser umiddelbart ind til Bebyggelsen. Staar man paa de prægtige Yder- 
moler ved Havnen, føler man, at om end de jydske Fjorde kan være nok 
saa kønne, Havet er dog bedre. Ved Østenvind kommer Bølgerne i 
hvide Kamme ind mod Byen, brydes mod Stensætningen og sender Fraade 
og Skum over denne. Og er de lyse Sommernætter skønne med Engenes 
Taagedamp mellem sorte Skovskygger, saa gaar man dog endnu mere i 
eet med Naturen, naar man ser ud over den stille Havflade, hvori det svin- 
dende Sollys tegner sære Farvepletter, der svinger mellem gyldengult og 
sort spillende over i hinanden. Men ikke Havet alene ses fra Aarhus 
Skibsbro. De smukke Promenader, Strandvejen og Kystvejen, der fort- 
sætter Havnekajen mod Syd og Nord, gaar, hvor Bebyggelsen slipper, 
umiddelbart over i Skove, der strækker sig milelangt langs Kysten. Og 
kun mod Sydøst har man Havet helt aabent. Imod Nordøst og Østnord- 
øst har Udsigten til Begrænsning Mols' Bjærge, der virker saa stolte, fordi 
de løfter sig lige op af Vandet og skyder Helgenæs ud foran sig. 

Hvem der nyder godt af alle disse Herligheder, er Drengene i Aarhus 
lærde Skole; thi den ligger umiddelbart ud til Havet, kun skilt fra det 
ved Promenaden. Saaledes har Skolen ligget siden Middelalderen. 

tOg østerpaa udi Landet, 
højt over Bølgernes Sus, 
imellem Kirken og Vandet, 
der staar det latinske Hus.« 
Kan hænde, at Skolens sjældne Beliggenhed har været medvirkende 
til at beaande den gamle Rektor paa Luthers Tid, Morten Børup, da han 
istemte sin frejdige Foraarssang. 

»Han lærer dem ej alene 

udaf den prentede Bog; 

i Mark og blandt løvrige Grene 

han fører den muntre Pog. 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 489 



Der lærer han ham at tyde ^ 

Naturens klassiske Stil 

og Livet at bruge og nyde, 

og glatte dets Rynker med Smile 
Men ikke blot kan Drengene her fylde deres Lunger med den friskeste 
Søluft, der virker gavnligt baade paa Legeme og Aand, men de har 
saa let en Adgang til at faa Impulser fra hele det Liv, der hersker 
ved en større Havn, hvortil Varerne kommer direkte fra Frembringelses- 
landet. . Palmekerner fra Afrika, Majs og Petroleum fra Amerika, finsk 
Tømmer, engelske Kul, spansk Vin og» Appelsiner udlosses her. Der er her 
Lejlighed lil praktisk at lære Geografi. Og saa maa man ikke glemme 
at se paa Toldboden med den .taarnprydede Indgangsside med Kontorerne 
og med de lange Pakhuse ud fra denne. Men fra den modsatte Kant' taler 
Historien til dem. Imellem Kirken og Vandet, der staar det latinske Hus. 
Domkirkens Kor er kun fjernet faa Alen fra Skolen; Kirken er en vældig 
Bygning, den længste i Danmark, men virker udvendig nærmest kun ved 
sin Masse. Den har slet ingen Lighed med de to andre nørrejydske Dom- 
kirker i Ribe og Viborg. Disse var romanske, med svære Mure, byggede 
af fint tilhuggede Kvadersten og smaa rundbuede Aabninger. Aarhuskirken 
er af Tegl, og særlig Koret med de høje slanke, spidsbuede Vinduer viser 
den gotiske Stil fra den sene Middelalder, men uden nogen Finhed. Ind- 
vendig er der et mægtigt Perspektiv op igennem den, men ogsaa her er 
den plump i Pillers Snit og Vinduers Indfatninger og med store tunge 
Murflader over Aabningerne til Sideskibene, hvor Ribe og Viborg Domkirker 
har smukke Galerier med Søjler og Buer. Som udvendig er Koret den mest 
tiltalende Del med slanke Piller og med et rigt Lys, der brydes mod de 
hvide Mure. En saadan ved sine Bygningsformer og Bygningshistorie ene- 
staaende Kirke som Ribe er den ikke, Skueplads for saa mange historiske 
Optrin som Viborg har den heller ikke været, men selvfølgelig er ogsaa 
den god at nemme Historie fra. Altertavlen fra det 15. Aarhundrede, præg- 
tig malet og forgyldt, udført i LQbeck, Gravmæler i skiftende Stilarter over 
gejstlige. Adelsmænd og Aarhusborgere, fra Middelalderen til det 18. Aar- 

Lande og Folk. f. * 31 ' 



Digitized by 



Google 



490 



LANDE OG FOLK 



hundrede, Bispeportræter fra det 19. Aarhundrede hjælper til at stille de 
skiftende Tider frem for en. * 

Sønden om Kirken ser . man fra den lærde Skole en ny Bygning i 
en ejendommelig og smuk Stil, men uden Tilknytning til ældre Tiders 
Stilarter. I den brede trekantede Gavl over Indgangen er der i farvet 
brændt Ler fremstillet en Scene af Holbergs Komedie »Mascarade«. Der 
er alle de agerende Personer: det elskende Par Leander og Leonora, den 




Fig 203. Aarhus Teater. 

gamle Jeronimus, der skælder ud paa de nye Tider og de nye Sæder, 
Magdalene, som trods sin Alder vil agere med de unge, Leonard, der, 
skønt gammel, giver Ungdommen dens Ret, den snilde Pernille, den damme 
Arv og Henrik, der fører hele Komedien an, fordi han er dem alle over- 
legen. Det er Byens nye Teater, som Folk i Aarhus med Rette er stolte 
af. Den By og det Folk, hvor Holberg forstaas, er vel faren. 

Men ens Litteraturkrav kan ogsaa blive tilfredsstillet paa anden Maade. 
Man kan sætte sig ind i Læsesalen i det ligeledes nye Statsbibliotek. Hvor 
der er 200,000 Bøger samlet paa et Sted, skal ens Lærdomshunger nok 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 



491 



blive mættet. Og mer end dette. Af og tii k^n man vel se op fra Bogen 
og tage dét dejlige hvide, fint stemte Rum i Øjesyn. Over Salen hæver 
sig tre skønne Kupler, hvorfra Ovenlyset rigt og roligt strømmer ind. Saa- 
dan skal en Læsesal se ud, stilfærdig og dog festlig indbydende. 

Alle disse Bygninger: Teatret, Biblioteket, Toldboden og ogsaa andre 
skyldes samme Mester, Hak Kampmann. Hans Værker har givet Aarhus 




Fig. 204. Aarhus Toldkammer. 

en ny Tiltrækningskraft, som ingen af dets ældre Bygværker har kunnet 
det. Noget af det morsomste ved dem er, at han iKke som man altid før 
i det 19. Aarhundrede gjorde, har brugt en af de Stilarter, som tidligere 
Tider .har gjort gængse, men at han laaner fra forskellige Tidsaldre og 
føjer til af sit eget. Det alligevel at kunne bringe Harmonien til Veje 
er det værdifulde hos de gode danske Bygmestre i det hele fra den senere 
Tid, efter det Forbillede, Martin Nyrop har givet i Københavns Raad- 
hus. I Enkelthederne griber man ikke til den Skat af Mønstre, som 
Fortiden har overleveret, men tager sine Forbilleder lige ud fra Naturen, 

31» 



Digitized by 



Google 



492 LANDE OG FOLK 



blot omdannede i Fantasien. Saaledes ogsaa i Kampmanns Aarhusbyg- 
ninger. . I Bibliotekssaien skyder mægtige Tidsler op mod Lyset foroven^ 
og øverst sidder flittige Edderkopper ved deres Spind, men deres Spind 
bliver til de lange Traade, hvori Lysekronerne holdes oppe. Disse elektriske 
Kroner er det eneste farverige i Salen, som ellers er helt hvid. D^ er af 
forgyldt Messing, men skinnende Guldsmede og Døgnfluer sværmer om 
dem, og gennem deres store grønne og røde Øjne strøipmer Lyset ud, som 
om de var forstørrede 8t. Hans Orme. Udvendig langs Gesimsen sidder i 
talrig Mængde Lærdomsfuglene, Uglerne. Som Vogtere ved Indgangen min- 
der to assyriske Løver om, at det ældste af al Litteratur, Kong Hammura- 
bis Lovgivning, hørte hjemme ved Babylons Floder. Har de lærde Ugler 
tyet til Bøgernes Nærhed, saa sidder derimod rundt om Teatrets Overmor 
Ørn ved Ørn med udslagne Vinger, thi Ørnen, den skuer mod Himlen 
og egner sig til at være Symbol for Aanden, der vil til Vejrsi. I Teatrets 
Restauration er malet i Legemsstørrelse Vinguden Bakkus^ Dyr, Løver og 
Tigre og Pantere, to og to eller hver for sig, bøjende de tunge Vinranker 
og labende Druerne i sig. Morsomst er maaske de Dykænder, der i Told- 
bodbygningen fra deres Plads oven over Vinduerne i de smaa Kontorkar- 
napper staar paa Springet til at sætte ud i Havnen, og de mægtige Told- 
bodhunde paa Siderne af Indgangen, der kan fare dem i Benene, som i 
Utide vil derind. 

Men en Bygning skal ikkh blot ved Enkelthederne fortælle om sin 
Bestemmelse, den skal ogsaa i sin Helhed vise, hvad den bruges til. Og- 
saa det har Kampmann mesterlig givet. Teatret aabner sig vidt og venligt 
og festligt for at lade mange strømme ind til fapUes Nydelse. Biblioteket 
staar lidt stift og streget ligesom for at angive, at der indenfor er Reol 
ved Reol og Bog ved Bog i lange Rækker. Ved Toldboden fylder de store 
Lagerrum mest, og Kontorerne spiller den mindste Rolle kvantitativt; men 
i dem foregaar det regulerende Arbejde, og dette er udtrykt ved Anbringelsen 
] Grundplanens Vinkel, hvor Hovedindgangen ogsaa er, medens Pakhusene 
strækker sig skraat ud til Siden fra dem. 

Et Held for Aarhus, at denne By, samtidig med at den er bleven et 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 



493 



Handelscentrum, har faaet nye aandelige Kulturværdier, sit Teater, sit 
Bibliotek, ^in Arkitektur. Dertil har den sine store Hospitaler og Stiftelser. 
Endnu savner den det Universitet, som der længe har været Tale om. Et 
Held ikke blot for Aarhus, men for hele Danmark, hvis den faar det. 
Aandslivet i Danmark vil sikkert blive beriget, om det fik to Samlings- 
steder i Steden for eet alt opslugende. Saa Aarhus kom til at forholde sig 




Fig. 206. A. Fritz: Stranden ved Moesgaard. 

til København som Gøteborg og Malmø-Lund til Stockholm-Upsala, som 
Bergen — yden' dog at have et Universitet — til en vis Grad forholder sig 
-til Kristiania. 

Saa er der Aarhus' Omegn. Man kan tage den paa tværs, og man 
kan tage den paa langs, og man bør helst gøre begge Dele. Paa langs, 
idet man følger Kysten helt oppe fra Kaløvig, hvor vi var paa en tid- 
ligere Udflugt, forbi selve Aarhus og videre Syd paa. Landet om Kalø 
sænker sig ind mod Aarhus med vide Engflader, men derefter hæver det 
sig igen til et Højfladeland, der falder stejlt af mod Havet og ud mod dette 
er skovklædt. Atter en ^snæver Indsænkning, hvor Aarhus Aa arbejder 



Digitized by 



Google 



494 LANDE OO FOLK 



sig ud til Mundingen, dog ikke bredere, end at Byen, hvis ældste Del har 
ligget om Aaen, nu kravler op ad de nordlige Højder, og ligeisaa af de syd- 
lige, der atter er fulgte af Skove milevidt mod Syd. Smaa Indbugtninger, 
der er for lidet dybe til endog blot at kaldes Vige; smaa Udspring, der 
er for buttede til at kaldes Odder eller Næs, men fortræffelige til, at man 
i Skygge af Skovkronerne kan kaste Blikket Idngt mod Syd og langt mod 
Nord langs Kysten, mens Havets Brusen høres, skønt dets Skumbræmme 
under den stejle Klint ikke ses. Bækløb med stejlt Fald, der somme Steder 
er opdæmmede til Mølledamme, furer Jordsmonnet med dybe Kløfter, hvor 
Fugtigheden lader Bregner og Padderokker spire frem, men baade højt og 
lavt er dækket af friske graa Bøgestammer, der fra den frugtbare Grund 
stræber højt til Vejrs, saa tæt paa hinanden, at Kronerne først begynder 
højt oppe, og som Bøgeskov uden Underskov, undtagen naar i den tidlige 
Vaar Anemonernes hvide Tæppe forneden kappes med det lysegrønne Løv 
foroven, eller naar noget senere de lige saa smukke hvide Ramsløg fylder 
Skoven med stinkende Lugt. 

Men man kan ogsaa tage Egnen paa tværs. Fra en af Pynterne her- 
ude ved Kysten følger man i hurtig March en eller anden Kløft op 
mod Vest, og fra Skovens Udkant stiger man højere og højere op, 
indtil man fra en Bakkekam ser ud over Landet. Lad os sige, vi fra 
den skønne Pynt, der hedder »Ørnens Rede 4: , gennem Skaade Skov og 
over Skaade Bakker er naaet op paa Aarhus Omegns højeste Punkt, Jels- 
høj, 400 Fod til Vejrs, og saa lader Blikket strejfe omkring. Fyldigst, 
varmest og rigest virker Landskabet henimod Aften, naar Havet i Øst, 
belyst af den nedgaaende Sol, bliver mere blaat, de Qerne Mols* Bakker 
mere tydelige og dets Kirker hvidt skinnende, naar Skyggerne bliver lange, 
naar Kornet bølger i Aftenbrisen, naar Røgen stiger op fra Landsbyerne, 
naar den store Stilhed kommer, kun afbrudt af et Qérnt Hundeglam eller 
Brølen af en Ko, der venter paa Malkeren. To Ting faar man da Ind- 
tryk af, Landets Storhed og Landets Rigdom. Landets Storhed: de brede 
mægtige jævnt rundede Flader, mellem hvilke Aadalene er hulet ind, 
med rolige Linier bag hinanden. Fjernest ude i Vest Himmelbjæigets 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 



495 



mørke Silhouet inde i Midtjyllands store Skovbygd, hvor Naturen igen 
er helt anderledes. Landets Rigdom : kun Korn og Kløver og Roer i yppig 
Fylde, paa Kløveren de sortbrogede jydske Køer og de røde jydske Heste, 
og rundt om velbyggede Gaarde med brede Lader og hyggelige Stuehuse. 
Det er det rette østjydske Bondeland, hvor Jordens Godhed har gjort 
Bonden stræbsom, fordi Fliden her kan lønne sig, og hvor Velstanden 
har givet ham Tid til og Sans for at hæve Blikket fra Mulden, hvor han 
tidligt er bleven interesseret i Økonomi, i Politik og til en vis Grad i aandelig 
Frigørelse og Løftelse. Der ligger en grundtvigsk Valgmenigheds Kirke^ 
her en Højskole, en Land- 
brugsskole, * for ikke at 
tale om Mængden af 
Mejerier og Forsamlings- 
huse. Lidt overfladisk er 
Bonden om Aarhus maa- 
ske af Sind, lidt lar- 
mende af Væsen; det er 
ikke alle Sider af den 
jydske Karakter, han er 
fuldgyldig Repræsentant 
for. 

Aarhus har alligevel 
haft sin Fjord. I en stor Del at den ældre Stenalder laa Nord- og Øst- 
jylland lavere end i Nutiden, og op langs Aarhus Aa fra dens Udløb ved 
Byens Havn gik en lang, smal Havarm ind i Landet; den ældste, laveste 
Del af Aarhus er bygget paa den tidligere Fjords Bund, der nu er hævet 
over Havspejlet. Fjordens Bredder kan følges op til Brabrand Sø, der den- 
gang selv var en Del af Fjorden ; videre endnu gik den, 10 — 12 Km. op i 
Landet. Ved Sydøstenden af Brabrand Sø, paa en Holm i den tidligere 
Fjord, har man gjort et meget interessant Fund fra den ældre Stenalder. 
Det er rigtignok fra en Tid før Andelsmejerier og Forsamlingshuse, ja, fra 
en Tid, før man endnu havde Agerdyrkning og Kvægavl i Danmark. Man 



r/ 




Fig. 206. Hans Nik. Hansen: Kronjyder. 



Digitized by 



Google 



496 LANDE OG FOLK 



har fundet en Del Dyrelevninger, men det er ikke af Kvæg og Heste, men 
det er Jagtdyr som Kronhjort og Vildsvin, Urokse og Elg, Vildkat og 
Bjørn, Tjur og Pelikan,i af hvilke nu kun Krondyret lever i Jyllaqd. Og 
man har jaget dem med Økser af Flint og Hjortetak, med Dolke af 
Krondyrets Albuben, med Knive af Vildsvinets Hugtænder, med Ka$te- 
vaaben af Løn, der ligner Australnegernes Bumeranger, og endelig med 
Asketræsbuer og med Køller af Hassel, og tregrenede Forke af samme 
Træ har man vel brugt til at stange Aal med. Naar Nutidsmennesket 
har set disse Genstande i Aarhus Museum, kan han gaa ud og se paa 
Øvelserne af det Artilleriregiment, der ligger i Garnison i Byen, og sammen- ' 
ligne Fortids og Nutids Vaabenbrug. Eller han kan overvæld en Land- 
boforenings Møde, hvor Diskussionen drejer sig om den og den Kunst- 
gødnings kemiske Sammensætning, eller om hvad man helst skal give sine 
Køer, for at de kan yde mest Smør ved mindst Fodring, og samtidig 
tænke sig, hvorledes Stenalderens Mænd efter den fuldendte Jagt ved Baalet 
drøftede den snildeste Maade at indhente Krondyret paa eller priste den 
Jæger, der dristigst med sin Stenøkse var gaaet Uroksetyren ind paa Livet. 
Han kunde endelig ogsaa paa en af Folkehøjskolerne opbygges af den 
grundtvigske Foredragsholders trygge Hvilen i sin Gud: »Vi har en Herre, 
som alting mægter, han os ej svigted, da vi var smaa, hans Naade rækker 
til tusind Slægter«, eller gaa fra University Extensions Forelæsninger med 
den faste Forestilling om Lovmæssigheden i Naturen. Men her glipper 
maaske Sammenligningen med Stenalderfolkets religiøse Forestillinger, thi 
om dem ved vi saare lidt; vi kan dog formode, at saa sorgløse de til 
Tider »har været, saa grebne er de blevne af Uhyggen i Vinternattens 
Mørke og har følt sig omgivet* ikke blot af vilde Dyr, men ogsaa af onde 
Aander, uden Tillid til en naadig og retfærdig Gud eller uden den overlegne 
Ro og Resignation, som videnskabeligt Studium giver sin Dyrker. 

VIL VED LILLEBÆLT. 

Nord for Kolding Fjord er vi endnu i Nørrejylland, men Syd for den 
er gammel sønderjydsk Grund. Dog er ikke Rigsgrænsen her, thi 1864 



Digitized by 



Google 



*v 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 497 

• 

gav Preusserne os Lov tii at beholde otte Sogne Syd for Kolding, der 
altsaa er det enest^ Stykke af det fordams danske Land, der for Øje- 
blikket er i Statsforbindelse med Danmark. 

Kolding Fjord har som Vejle Fjord sin Aadal som Fortsættelse mod 
Vest, men de to ligner ikke hinanden. Den Dal, der nu skal omtales, 
bestaar ikke af brede Engdrag, een mægtig Flade, men * er snæver med 
kan ringe Plads i Bunden. Den gennemstrømmes af en ilter lille Aa, der 
haster efter at kpmme ned til Fjorden og vist er ret irriteret, naar den 
holdes tilbage af Sluseværker og Pumpeanlæg, som skal have dens Vand 
til at løbe ud over Jordstykker, der ellers ikke kunde omdannes til Eng. 
Eller naar den maa gaa Genveje uden om frækk'e Smaabakker med Skov 
paa, der kommer ud fra Dalsideme og søger at spærre den Vejen fremad. 
Koldingdalen er det sidste kønne Parti, som den østjydske Længdebane 
gennemiler. Banisn løber snart paa den ene, snart paa den anden Side 
af Aaen opad og Vest paa. Ligesom ved Vejle har man ikke turdet lade 
den gaa den lige Vej mod Syd over Bakkerne. Først ved Dalens Ende, 
en halvanden Mil Vest for Byen, er den kommen op paa det flade Land, 
Skønheden hører op og gennem tarvelige Egne haster den mod Syd og 
ser først igen en Fjords blinkende Vand og friske Skovbakker ved Flensborg. 

Kolding Fjord er smuk med alle de sædvanlige Herligheder, jier hører 
disse østjydske Vande til. Byen ligger helt statelig for Enden af den med 
den graa Ruin og det høje søndersprængte Taarn af Koldinghus. Men 
Fjordens Ejendommeligheder er dog ikke saa meget at søge inde ved 
Byen som længere ude. Ved Udsejlingen fra Kolding ser man. som Bag- 
grund endnu alvorlige jydske Bakker, men som man sejler, bliver Landet 
blidere og blidere og paa en Maade sjiønnere og skønnere, for saadan en 
Blidhed og Ynde har man ikke iagttaget ved de nordligere Fjorde. Rige 
Marker, der skilles fra hinanden af levende Hegn, store Skove med dej- 
lige Træer har man paa Sydsiden, over Skovene mod Syd rider en bred 
Aas, og er man kommen forbi dem, ser man langt mod Syd ud i 
aabent Vand, * mens man selv holder mere til Nord. Hinsides næste 
skovklsedte Odde gaar atter et Sund eller hvad det er for et Vand mod 



Digitized by 



Google 



498 LANDE OG FOLK 



Syd ; Kysten viger tilbage og skyder sig ud, Næs følger efter Næs, Vig 
paa Vig; Kursen sættes snart sagt i alle Retninger, Nordøst, Øst, Sydøst, 
Nordøst, Nordvest, Øst, Nordøst, saa man stadig maa ændre Sejlføringen. 
Nye Billeder viser sig, to dejlig Herregaardspark paa højre Haand, en 
lignende paa venstre Haand. En lille Købstad ligger til højre saa lunt 
og saa nydeligt lige op ad den grønne Skov, Sejlerne gaar imod en eller 
i samme Retning som en; de bæres let i samme Retning som vort eget 
Fartøj^ de kæmper stærkt i modsat, for Strømmen er strid ; de glider snart 
for gunstig Bør, men ved næste Omdrejning af Farvandet maa de krydse 
sig frem. Ud fra den lille By kommer Toget brusende, 'det kører langs 
med Stranden, det forsvinder ind i en Granskov, der rask skyder sig ned 
mod Vandet, det kommer igen til Syne, det fløjter; det standser paa en 
Odde, hvor der er Bygninger og et Fyrtaarn. Snart sætter det sig paa ny 
i Bevægelse. Men se, hvorledes: Ikke blot Toget selv, ogsaa dets Under- 
lag er der Røre i, det løsner sig fra Landet, det glider frem, bærende 
Toget, mens den tætte Røg fra to mægtige Skorstene fylder Luften; det 
sejler af Sted over mod en ny Købstad paa den anden Bred. Ingen Kirke- 
taarne rager op over den, derimod flere Fabriksskorstene, men den ser 
dog en Del større ud end den lille nydelige, vi før sejlede forbi. Vi 
opnaar endnu at se, hvorledes den løsnede Togflade støder til Land igen 
ved den sidste By, hvorledes Toget fjerner sig fra sit Underlag, gaar 
videre paa egen Haand, forsvinder bag Byens Huse. Men saa, naar vi 
selv er kommen nær til Byen og ser om bag i- yrtaarnsodden, da har vi 
Havet, det frie Hav i Nordøst. Det maa være Kattegat selv. Til venstre 
skyder et skovklædt Næs sig langt ud i Havet; til højre staar Kysten med 
høje, prægtige, stejle Klinter og en stærk Bakkeryg bagomme; det smule 
Vand, vi hidtil har sejlet paa, har ikke mægtet at skabe saadanne Klinter 
paa de Kyster, langsmed hvilke vi hidtil er gledne; først Havet har det 
stærke Bølgeslag, der evner dette. 

Men er det nu Kolding Fjord, vi hele Tiden har sejlet paa? Vi har ikke 
hørt, at der ligger nogen anden By ved den end den, der har givet Fjor- 
den Navn, og vi har dog passeret to til. Vi tæiiker os om, vi ser paa 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 499 

Kortet, og paa Tilbagefarten til Kolding repeterer .vi efterhaanden alt det, 
vi har set paa Udturen, og giver det Navne. Ja, den sidste By med sine 
Fabrikker, sin Jernbanefærdsel maa være Fredericia; nu ser vi ogsaa den 
grønne Voldkrans, der gaar uden om Byen, for hver Ende af den. Fyr- 
taarnsodden paa den anden Side, hvorfra Toget — ja, nu ved vi bedre : 
Dampfærgen — gled ud, det er Stribodden og den lille søde By, det er 
Middelfart. Men disse Punkter er jo paa Fyn; vi har altsaa sejlet langt 
uden for KoldingQord, hvor vi skulde have haft Jylland til begge Siden 
Jylland paa den ene Side og Fyn paa den anden, det giver derimod Lille- 
bælt imellem 'dem. Men det danner her paa sit snævreste Løb en naturlig 
Fortsættelse af Fjorden, og vi har ikke tænkt over, hvor det ene hørte 
op og det andet begyndte; thi vi har ikke kunnet rive os løs fra at 
betragte de stadig forisatte og stadig vekslende Skønheder paa Land og 
Vand. Nu forstaar vi ogsaa den stride Strøm, der gaar ud ad mod Katte- 
gat, og som vi nu maa kæmpe os tilbage mod. Det er en stor Del af 
selve Østersøens Vande, der her skal forbi i et Farvand, der paa det 
snævreste kun er 800 M*. bredt. De vældige Vandmasser trænger paa; de 
maa skynde sig, for at nye kan komme til, de maa opveje Sejlløbets Snæ- 
verhed ved at gøre det dygtig dybt. Vi prøver med Loddet, de største 
Krigsskibe vil kunne sejle herigennem, men de vil ikke have let for at 
vende. 

Paa vor videre Tilbagerejse kender vi Parken ved Snoghøj paa Jyl- 
landssiden og Parken ved Hinsgavl paa Fyns Kyst; vi ser Voldstedet af 
denne gamle Kongeborg paa en kratgroet Høj midt i en flad Eng. Men 
ellers er det ikke helt let at sige, hvad der ligger i Jylland,« og hvad der 
ligger i Fyn ; thi selv om man regner ud, at den Odde, man ser ud for sig, 
hører Jylland til, er man dog ikke sikker paa, om ikke Skoven der bagved 
er fynsk, saadan bugter Sundet sig ud og ind. Man maa have en fin Sans 
for Luftperspektivet for at afgøre det. Den Odde, , der stikker ud mellem 
de to skovkranste Sunde, der løber inod Syd, maa dog være det venlige 
Fænø, og hu kender vi ogsaa paa Ryggen af den lange Aas bag de store 
Skove i Syd den høje Pegepind lige i Vejret, som fortæller os, at Aasen 



Digitized by 



Google 



500 LANDE OG FOLK 



er SkamliDgsbanken med dens Mindesmærke, der rejser sig over Stende- 
rup-Skovene, og ^endelig dukker en anden Streg op i Vejret længst inde. 

Det er Kæmpetaarnet paa Koldinghus, som viser, at nu har vi kun at 

« 
sejle ret ind for at komme tilbage til vort Udgangspunkt. 

Det er et Bryllup, vi har været med til »af to, som gerne vil sammen 

været. Det er det jydske Fastland og de danske Øer, der her ved den 

skønne Fjord og det endnu skønnere Sund giver sig til hinanden. Det 

er, som om Glæden over Samhøret har udtrykt sig i den yndigste Natur. 

Al Øernes kælneste Ynde udfolder sig her, og ogsåa det mandige Jylland 

nedlader sig til en blidere Tale, end det ellers plejer, for 'at tækkes sin 

væne Brud. 

« 

Men det er dog ogsaa alvorlig Taie, de to har at føre sammen. Kan 
paa denne Strækning af knap tre Mile er de saa nær knyttede til hin- 
anden; længere Nord paa og længere Syd paa skilles de af bredere Vande. 
Og en halv Mil Syd for den brede Banke med den slanke Stejlfinger er 
for Øjeblikket Danmarks Grænse, skønt Land og Folk mange Mil længer 
mod Syd er danske. * 

Vigtigheden af at have Forbindelsen sikret mellem de to Landsdele 
har tidlig været erkendt. Derfor byggedes allerede j Valdemarernes Dage 
Koldinghus, og Hinsgavl blev en Kongeborg ligesom Høneborg overfor 
ved Snoghøj. Derfor anlagde Frederik 3. midt i det 17. AsCrhundrede Frede- 
ricia, der skulde være Rigets Centralfæstning og samtidig blive en stor 
Handelsstad. I den første Egenskab ei den nogle Gange kommet til at 
staa for Skud, i den sidste Egenskab er den aldrig blevet til noget. Ogsaa 
Rigets FjendA* har tidlig forstaaet, at her var en Livsaare for Danmark 
at faa overskaaret. . Aaret efter Kongemordet i Finderup brændte Marsk 
Stig og de fredløse Hinsgavl, og i Middelfartsund laa Haakon 5. med sin 
norske Flaade Aar 1300. Paa Fænøkalv, den lille Holm, der følger det 
større Fænø som Kalve;i sin Moder, sluttede han et foreløbigt Forlig med 
Danekongen. Fxsl Skamlingsbankens Top har sikkert Karl Gustav allerede 
i Efteraaret 1657 spejdet over til det Fyn, fra hvilket det smalle Vand 
skilte ham i Trods mod hans naægtige Vilje, og i Vinterens Hjerte, da 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 



501 



Isen bandt Landene sammen saa inderligt, som ellers saare sjæjdent det 
strømstærke Farvand tillader det, foretog han fra dets Fod Toget over 
Bælt, maaske ikke den største, men vel den eventyrligste Bedrift i Nor- 
dens Krigshistorie. Hvilested havde han midtvejs paa den' næste lille 
skovklædte i Bæltet Syd for Fænø, Brandsø, og hjulpet blev han af det 




Fig. 207. Ved Lillebælt Fotografi. 

fra Fynssiden langt fremspringende Iversnæs. Dette Tog afgjorde Dan- 
marks Skæbne. * 

Fra den klare Vinterdag med skingrende Frost og .islagt Bælt kommer 
vi til en mørk Vinternat med frie Bølger i aabent Farvand, da det var 
den bristende Vilje hos en dansk Konge, der ved disse Strande afgjorde 
hans egen og hans Lands Fremtid. Her løb i Februar 1523 den Færge- 
baad 20 iGange — siges der — frem og tilbage, der bar Kong Kristian 2. 
og hans Skæbne. Han har vel ikke mindedes den lille Baad, der bar 
Cæsar og hans Lykke. Thi hver Gang Fartøjet stødte til Kongebroen, i 



Digitized by 



Google 



502 LANDE OG FOLK 



Hinsgavlskoven, bød han ganske vist Færgefolkene at sejle den tilbage 
over Bæltet; han turde ikke opgive Jylland. M^n hver Gang den saaledes 
paa ny løb ind under Snoghøj, krævede han den atter vendt mod Fyn; 
han turde dog ikke forsvare Jylland. Modstridende Sindsstemninger er 
ofte samtidig gaaet gennem denne Konges Hoved, men aldrig er de vel 
saa bestemt kommet frem i ydre Handling. Ikke har han dog kunnet 
tænke sig, under hvor forandrede Forhold han ni Aar senere skulde sejle 
gennem det samme Farvand. Dengang var det ikke en Vinternat, men 
Sommergry endnu i de lyse Nætters Tid — 9. August 1532 — at han kom 
her forbi. Han har sikkert været dansk nok til ret at kunne nyde den 
ægte danske Skønhed i Landskabet, dobbelt fredeligt oven paa den Torden- 
byge, der lige var gaaet fra Kyst til Kyst, nu især da han gensaa det 
efter et Vinterophold i det fjeldhaarde Norge med dets sorte Graner mod 
den hvide Sne. Men hans Tanker har lige saa sikkert ikke været ved 
Naturen alene, men han har kredset og kredset om det Spørgsmaal: 
Bliver jeg igen Herre i dette skønne Land. Fra Hinsgavls Borg lød 
ganske vist Kongeløsenet, men det var ikke som Danmarks Konge, kan 
som Kong Frederiks Gæst, at han var om Bord paa Skibet, og som So- 
len gik ned bag Sønderjyllands Banker, var han l^ans Fange paa Sønder- 
borg. Denne Gang førte han ikke Danmarks, men vel sin egen Skæbne 
med om Bord; selv kunde han intet beslutte. 

En Morgen tidlig ved Foraarsjævndøgn 1808, før Solen stod op i 
øst over Bæltet, kunde dens Skær ikke maale sig med det FlammehaT, 
der glødede i Vest og fik Huse, Marker, Skove og Vande vidt om til at 
rødme. Det var da Koldinghus gik op i Luer, stukket i Brand ved Ufor- 
sigtighed af de kuldskære Spaniere, der stoppede Kaminen i Vagtstuen 
fuld af Halm. Inden Solnedgang var Slottet en Ruin. Underligt maa det 
have været at se de smaa sortsmudsede Sydlændinges Adfærd ved denne 
Lejlighed; den stak vel svært af mod de koldsindige Nordboers. Det var 
kun i Napoleonstiden, at saadan Nord og Syd blev rystet sammen. 

Endnu en Nat ved disse Vande vil vi mindes — i de lyse Nætters 
Tid. To Maaneder igennem var i 1849 Fredericia bleven belejret. Vidt 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 



503 



Og bredt havde Bredderne givet Genlyd af Kanontordenen. Fra Banker 
ovre i Fyn og langt inde \ Jylland havde man Dag for Dag spejdet efter 
Røgen og gjort sig Slutninger om Belejringens Fremskriden. Mer og mer 
havde Oprørerne Indesluttet Fæstningen, og deres Batterier skød nu ogsaa 

ud over Bæltet. Snart vilde Forbindelsen 

med Fyn være afskaaret; nye Forraad og | 

friske Tropper vilde saa ikke længer 
kunne føres over til Fredericia, og de af 
Kampen udmattede ikke længere faa Hvile 
i Fyn. Da samlede Bulow alle de Trop- 
per, han kunde raade over, Rye kom fra 
Helgenæs, de Meza fra Als og Hovedstyr- 
ken fra selve Fyn. Før Sundet endnu 
var helt lukket, førtes de over, og Natten 
til den 6. Juli gjordes det Udfald, der 
sprængte Belejringsringen og gav Dan- 
skerne deres Mod og Tro tilbage. Nu min- 
der »Den tapre Landsoldat« og flere an- 
dre Monumenter i Fredericias ellers saa 
kedelige Gader herom. — Ogsaa Kolding 
har haft sin Slagdag i 1849: den 23. April. 
I Byens Gader og frem og tilbage over 
Koldingaa bølgede Kampen. Slaget var 
daarligt ledet fra vor Side, og sammen 
med Ulykken i Eckernførde Fjord frem- 
kaldte det den triste Stemning i Folket, 
som først den 6. Juli blev bortvejret. 

Fredeligere, men ikke mindre betydningsfulde Stævner er foregaaet i 
disse Egne. Derom minder Støtten paa Skamlingsbakken. Paa denne, 
det gamle Sønderjyllands højeste Top med den vide Udsigt over de tre 
Landskaber: Nørrejylland, Sønderjylland og Fyn, stævnedes til det første 
Folkemøde, som var set i Danmark, siden de gamle Landsting tabte deres 




Fig. 208. Støtten paa 
Skamlingsbanken. 



Digitized by 



Google 



504 LANDE OG FOLK 



Betydning. Det var i 1843 og i de følgende Aar indtil 1864. Størst var 
Mødet i 1844, da 12,000 Mennesker kom sammen her. Hvad vil det ikke 
sige i en Tid, som endnu ingen Jernbane kendte, og da der i hele Dan- 
mark ikke var mere end en halv Snes smaa Dampskibe. Til Vogns, til 
Fods, til Baads kom de fra alle tre Landsdele; ja, fra den fjerne Hovedstad 
bragte et Dampskib Deltagere. Og hvorfor kom de sammen? Jo, fordi 
Sønderjyderne var bleven sig bevidst som Danske og ikke vilde regnes 
for Tyskere, som deres Embedsmænd vilde gøre dem til, og fordi de Dan- 
ske fra Kongeriget vilde fortælle dem, at dé vilde staa Last og Brast med 
dem i deres Kamp for- Frihed og Ret, for Modérsmaal og Folkefølelse. 
Saa stærke og frie Ord, saa frejdige og forhaabningsfalde var aldrig før 
talte i Danmark. 

Som et Vers af Grundtvig lyder, der staar paa en af Mindestøtteme 

her: 

»Ordet lød som Tordenbrag, 

» 

ruiled over Skoven, 
ramte og som Tordenslag, 
kasted Glans paa Voven, 
tændte Baal i Kæmpefavn, 
tændte Skamlingsbankens Bavn 
med de klare Luer«. 

Lad os høre nogle af Ordene. De har været lette at forstaa, for Ban- 
ken egner sig udmærket til at tale paa. I en lille Dal nær Toppen staar 
Talerne, og Tilskuerne sidder paa den grønne Bakke, der runder sig na- 
turlig som en Cirkus, Række over Række opad. 

Saadan talte den sønderjydske Bonde Laurids Skau fra Sommersted: 
»Om Ære og Frihed kan kun der være Tale, hvor man nyder Borgernes 
almindelige og nødvendige Rettigheder. Den, som i Statens Navn skal tale 
til os, er pligtig at tiltale os i Landets Sprog ... og naar Staten forlanger 
vor Tale, hvor det saa er . . . maa vi have Ret til at bruge vort Modérs- 
maal .... Nordslesvig er ikke en Kirkegaard, hvor den danske Nation vil 
stede sin Nationalære til Jorden«. 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 506 

Der holdt Grundtvig sin berømte Tale, om hvilken han selv har udtalt, 
at aldrig havde han fundet det lydelige, det fnglevingede Ord saa let, 
saa flydende, saa kækt, saa forvovent og saa lykkeligt paa sine Læber: 
>Ja, Nordslesvigeren blev ved at tale Dansk trods alle tyske Forbud. Det 
skal efter Aarhundreders Forløb være det kemefulde Udtog af eders Kæm- 
pehistorie; thi dette lille Ord indeslutter da i sig baade Kampens Stor- 
værk og Sejrskransen. Men skal denne Tungernes Trætte avle saadan en 
glimrende Sejr for den danske Tunge, da er aabenbart en Højskole nød- 
vendig, i mange Aar min sødeste Drøm og mit bitreste Savn. Derfor rej- 
ser en Højskole i eders Midte. Lad det ikke standse eder, at der i hele 
Danmarks Kongerige ej findes Mønster eller Mage, men kommer i Hu, at 
ligesom I fra Hedenold var Danmarks Landevæm, saaledes var I ogsaa 
dets kongelige Mærkesmænd, som gik i Spidsen og gav Løsenet. Hvor 
Danmarks Rige og Danmarks Kirke oprandt, der maa ogsaa Danmarks 
Skole opbygges€. Derefter fortalte han Sagnet om Vermund og Folke, og 
endte: »Nu skal der ikke løbe mere Vand til Strande, før alle Danemænd 
gør det Kæmpeløfte, at før de indrømmer Fjenden et Haarsbred af Mar- 
ken, før skal de gøre som Folke og tømme hver sit Bæger af det varme 
Hjerteblod. Da skal ogsaa denne vor Forsamling paa Skamlingsbanken, 
ogsaa dette vort ærlige Kæmpeløfte mindes efter Aarhundreders Forløb og 
berømmes i langt bedre Tider, end de, der nu lyder i Sky fra det danske 
Fostbroderlag« . 

Danmarks mest veltalende Politiker, Orla Lehmann, udtalte: »Den Er- 
kendelse slaar stedse dybere Rødder, at vort fælles Fædrelands Ve og Vel, 
dets Genfødelse og Forherligelse eller dets Ydmygelse og Undergang beror 
paa den Sag, hvorfor Nordslesvigerne lider og kæmper. De vil sejre, naar 
De kun tilegner Dem den vanskeligste af alle politiske Dyder, en urokkelig 
Udholdenhed, der nok giver Tid, men aldrig giver efterc 

Sønderjyden Chr. Poulsen sagde: »Et Folk er kun fortabt, naar det 
fornægter sig selv^. 

Digteren Goldschmidt forestillede sig selv: »Jeg er Jøde, hvad vil jeg 
imellem jer. Aa jo, det er netop rigtigt, at jeg er imellem jer, thi Jøderne 

Undk og Folk. I. 32 



Digitized by 



Google 



506 LANDE OG FOLK 



bliver kun forhaahede og trykkede i fremmed Land, men I bliver det i 
eders eget. Jeg har en Ret til at være her saa vel som nogen. Min Moder 
talte Dansk til mig; påa Dansk har min Aand indsuget, hvad den ved. 
Naar jeg er glad, glæder min Sjæl sig paa Dansk, og naar jeg er bedrøvet, 
sørger den paa Dansk. Og derfor gjorde det mig ondt lige ind i Sjælen, 
da man her forgreb sig paa det danske Sprog, og derfor er jeg uvilkaarlig 
kommen her tillige med de andre til det Sted, hvorfra Smerten udgik, lige- 
som Katolikken valfarter til det Sted, hvor hans Helgen led«. 

Til Minde om disse vækkende Møder rejstes Støtten kort før Krigen 
1864. Men i 1864 sprængte Preusserne den i Luften og solgte Stenene 
bort ved Auktion; patriotiske Mænd i Omegnen købte dem dog i Haabom 
bedre Tider, og da Bakken, ved Freden kom til at ligge Nord for Grænsen, 
blev Støtten atter rejst med sine åfsprængte Hjørner og Kanter. I senere 
Aar er der atter bleven holdt Møder deroppe. Den svenske Højskolefor- 
stander Holmstrøm indviede Mindestenen for Grundtvig, og Nordmanden 
Bjørnson har heroppe talt til Tusinder fra begge Sider af Grænsen. 

Det er den Dag i Dag ret vanskeligt at komme ud til Skamlingsban- 
ken, naar man da ikke holder af Apostlenes Befordring. En Gang om 
Aaret maaske samles her de mange Tusinder, og fra Bakkens Top ses alle 
Veje mellem Hegnene sorte af de vandrende og kørende Skarer, men til 
daglig ligger den øde hen, og man kan i Fred hengive sig til Skuet af den 
rige Natur og det Danmarkskort, der i samme Størrelse som Originalen, 
fordi det er Originalen selv, udbreder sig for ens Fødder. Der er et andet 
Sted inden for dette Omraade, hvor der Dag efter Dag, ja Natten med, her- 
sker den livligste Færdsel. Det er paa Fredericia Banegaard, hvor Hoved- 
færdselsvejene i Danmark fra alle Verdenshjørner krydses, hvor der Døg- 
net igennem er Uro, fordi hver skal ud af sit Tog eller sin Dampfærge og 
over i andre Tog eller ud paa Dampfærgen, alt efter som han skal Nord 
paa i Jylland eller Vest paa eller ned i Sønderjylland eller til Fyn, 
til Sjælland, til Hovedstaden. Alle danske Dialekter høres, og alle Sam- 
fundsklasser blandes her mellem hinanden. Skoledrenge, der skal hjem 
i Ferien, gamle, der skal se til deres Børn i det fremmede, Soldater, der 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 507 



skal tilbage til Tjenesten, handelsrejsende, syge, hvem et Ophold paa et 
Hovedstadshospital er paabudt, Skuespillere paa Turné, Rigsdagsmænd, 
Folk, der rejser til Møder og Folk, der rejser for at komme i Ensom- 
hed, alle færdes de her. Det hele Danmarks Befolkning i alle dets Af- 
skygninger kan du her studere. Det er en levende Bro, der gaar over Bæl- 
tet. En Bro, der har lige saa stor Betydning for Sammenbindingen af vort 
Folk som de festlige Møder med de stærke Ord og de store Følelser. 

VIII. MARSKEN. 

Et Barn i en stor By har flere og mangfoldigere artede Indtryk 
og Fornøjelser at optage i sig end det Barn, der vokser op i en lille By 
eller paa Landet. Det har Teater og Musik, Soldater og Optog, Gadeliv 
og Butiksudstillinger, Museer og zoologiske Haver, ædlere og grovere Mor- 
skab imellem hinanden; nogle af Fornøjelserne er dog ikke blot til Lyst, 
men ogsaa egnede til at belære og til at opdrage. Barnet i den lille By 
eller ude paa Landet maa savne de fleste af disse Ting, eller har dem kun 
sjældent, eller har dem kun i fattig Form. Kan dog hænde, at de Adgange 
til Glæde og Fornøjelse, der findes uden for Storstaden, besidder Egen- 
skaber, der gør dem mere skikkede til i det lange Løb at virke paa den 
unge, stemme ham inderligere, præge ham dybere, give ham varigere Minder 
for Livet. Der er Samlivet med Naturen, som sporer Iagttagelsesevnen og 
Skønhedssansen, der er Roen, som giver Lejlighed til Eftertanke og gør de 
enkelte store Begivenheder, som afbryder den, saa meget mere indgribende; 
der er selve disse Begivenheder, som, fordi de kun sjældnere forefalder, 
øger Glæden og Spændingen forud for deres Tilbagekomst og bevarer Frisk- 
heden, ogsaa naar de gentages. Der er omvendt de dagligdags Ting og 
Hændelser, som anderledes kan uddybes og optages i Kærlighed og Tak- 
nemmelighed. 

Det kunde tænkes, at den lille By Ribe, der ligger saare afsides og fører 
en meget stilfærdig Tilværelse, netop saa udmærket egnede sig til at være et 
Opdragelsessted. Byen er lille, men dens Minder er store, dens Huse er 

32* 



Digitized by 



Google 



508 LANDE OG FOLK 



lave og ydmyge, men dens Domkirke er stolt og prægtig, dens Beliggenhed 
er paa det jævne og for det overfladiske Blik kedelig, men den rammer en 
Herlighed for den, der har Evne til at dvæle. Livet gaar i den til daglig 
saa slidelig med graat i graat, men der er Dage i Aaret, hvor det blus- 
ser op, og hvor ingen kan unddrage sig dets Kalden. Og det er paa- 
virket af den omgivende Natur i en Grad, som ingen Københavner paa 
Forhaand forstaar. 

Nu hører vi først lidt om Byens Historie, dernæst om dens Omgivelser 
og saa om Nutidslivet i den. 

Fra Skagen indtil Blaavandshuk ejer Jylland ikke en eneste naturlig 
Havn og har en Kyst, som langt mere skræmmer end indbyder: de 
golde Klitter paa Stranden, de farlige Revler, som Brændingen brydes 
mod ude i Havet. Og uheldigvis vender denne Kyst frem netop mod de 
Lande, hvorfra Danmark i første Række skulde hente Paavirkning til Øgelse 
af sin Kultur, fordi det er dem, der fra Middelalderen har været de vig- 
tigste Foregangslande, England, Frankrig, Nederlandene, Rhinlandene. Saa 
meget mere Betydning maatte det da faa, at Kysten fra Blaavandshuk til 
Danmarks Sydgrænse skifter Karakter. Ganske vist fortsættes Klitrækken, 
men nu paa Øer, der skærmer om et roligt Hav, til hvilket der mellem 
Øerne fører dybe Løb ind. Een Ting har Skibene inde bag Ørækken: Læ. 
Men de Steder, hvor Skibe kan lægge til, er alligevel kun faa, fordi Ind- 
havet er fladt og grundt og ved Ebben ligger tørt med Undtagelse af de 
smalle Løb. Disse er udhulede af Aaløbenes Vand inde fra Fastlandet, og 
Aaernes Mundinger bliver derfor de naturlige Anlægssteder. Men alle 
Steder i Aamindeme kan man ikke lægge til, for ogsaa Landet vidt og 
bredt sættes ved stærkere Flod under Vand, saa ingen Varer vilde kunne 
udlosses uden Fare for at skylles bort, ingen Telte, Boder, Huse, Byer 
faa sikkert Fæste og ingen Markeder, Sammenkomster afholdes. Først 
paa de Steder oppe i Aaerne, hvor Bredderne bliver saa høje, at de ikke 
er udsatte for sædvanlig Flod, er Lejlighed til at tage faste Boliger, og 
paa saadant et Sted er netop Ribe blevet til. Der er andre Aaløb baade 
sydligere og nordligere end Ribeaa, som falder ud i Lagunehavet paa Sønder* 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 509 

Jyllands Vestkyst, men Ribeaa har faaet det ældste og største Byanlæg, 
fordi den var den mest sejlbare, og fordi det største Opland kunde samles 
her. Det blev efterhaanden meget stort; thi Jyllands Indførsel og Udførsel 
kom for største Delen til at gaa over denne By, den blev Porten til Vest- 
og Sydeuropa, hvor man forsynede sig med fremmede Varer som Klæde og 
Vin, og hvorfra Landets egne Produkter, Korn, Flæsk, Smør, Fisk og Heste 
udførtes; i senere Tid især Stude. 

Ingen By omtales saa tit i Middelalderens Folkeviser, eller rettere, 
Ribe er i Folkeviserne omtrent det samme, som om der havde staaet By 
alene, »Hr. Esbern drager til Ribe, det Skarlagen ny at købe. 4 De sam- 
mensvorne mod Erik Klipping »red dem til Ribe og lode dem Klæder 
skærec. Valdemar Sejr siger: »Vi ville fare til Ribe i Aar, vi skulle vel 
Smede til Lande faa«. Det er Ribe som det Sted, hvor det største Udvalg 
af Varer og de bedste Haandværkere fandtes. Liden Kirsten, Kong Valde- 
mars Søster, vil Kongen i sin Harme lade alle træde paa, da hun er død: 
»Vi begraver hende paa Riber Gade, hver Dag under vor Hesteplade«. Det 
er Byen med den store Færdsel. I Visen om Karl Algotsen omtales Gan- 
gere, »der i Ribe randene Over Ribe udførtes de gode danske Stridsheste, 
de var berømte vidt om i Europa. I en islandsk Vise bliver en Adelsmand 
dræbt af sin Følgesvend paa Vejen fra Ribe. Det er Ribe, der er kendt over 
hele Norden som det Sted, hvor Folk søgte til og fra. »Det skal hun have 
til Skrædderløn: Ribe og saa alt Riberlen«. Det er Byen, der gav Kongen 
de store Indtægter gennem Tolden. Tovelil siger : »Han gav mig Len, han 
gav mig Gods: Ribe og Ringsted og Lund derhos c. Det er de tre Midt- 
punkter i hver af Rigets Hoveddele. Riber-Ulf er »Kongen tro og huld«. 
Kongens bedste Mand maa have Kongens bedste Len. »Der gaar Dans 

paa Riberbro, Slottet det er vundet for Erik Kongen hin Unge.« Denne 

Fortælling er maaske historisk og at henføre til Erik Plovpenning. Saa 
er der endelig Visen om Dronning Dagmar, der laa udi Ribe syg, og Kong 
Valdemar, der sprængte til hendes Dødsleje saa hurtigt, at der han kom til 
Ribe, da var han Mand alene, mens han fra først af var fulgt af hundrede 
Svende, At Dagmar er død i Ribe, er historisk, men gennem Folkevisens 



Digitized by 



Google 



510 LANDE OG FOLK 



Skildring er Ribe bleven omgivet med det fejreste poetiske Skær fra vor 
Middelalder. 

Med Handelen kom Kulturen. Ogsaa Kristendommens Udbredelse har 
fulgt de givne Handelsveje. I en Handelsby som Ribe samledes baade d^ 
Købmænd, der hørte hjemme i kristne Lande, og de nordiske Købmænd, der 
paa Færd til kristne Lande selv var bleven døbte. Derfor blev det naturligt, 
at Ansgar c. 860 grundede sin anden Kirke i Danmark her. Og ligesom 
Missionærerne i sin Tid over Ribe kom til Danmark, saaledes drog her- 
udfra Pilegrimsfærderne senere, da Landet var bleven kristnet, lige til det 
hellige Land. Paa to Døgn kom man fra Ribe til Mundingen af Maas- 
floden i Holland, paa to Dage og een Nat videre til Cornwall i England, 
derfra paa een Dag til Bretagne i Frankrig, derfra i tre Døgn til det berømte 
Valfartssted St. Jakob i Spanien og saaledes videre. Saadan fortæller en 
gammel Forfatter fra før 1100. Op til omtrent 1300 kan vi følge den 
Strøm af gejstlige og Pilegrimme, der agtede sig til Spanien, til Rom, til 
Jerusalem, og som sejlede ud fra Ribe. Og den Strøm af unge Klerke og 
Adelsmænd, der søgte til Midtpunktet for Datidens Kultur, Paris, har sik- 
kert ogsaa brugt denne Rute, og det samme gælder den danske Kongedatter 
Ingeborg, Valdemar Sejrs og Knud den Sjettes Søster, da hun skulde drage 
til Frankrig for at ægte dets Konge. 

Fra Ribes Middelalder staar den Dag i Dag Domkirken vidtsynlig i 
mange Mils Omkreds og dertil det lave Voldsted af Kongeborgen Riberhus. 

Domkirkens Bygning begyndtes af den Biskop Ture, der sammen med 
fem andre Bisper faldt ved Fodevig 1134 kæmpende for Kong Niels. Den 
hører saaledes det 12. Aarhundrede til og er jævnaldrende med Domkirkerne 
i Viborg og Lund. De ligner ogsaa hinanden som tre Søstre, men dels op- 
rindelige Forhold ved Kirken i Ribe, dels senere Forandringer har gjort, 
at denne synes mægtigere, friere og lysere end dens Slægtning i Viborg. 
Den har ikke et fladt Loft som Viborgs Langskib, men vidtspændte og 
højtliggende Hvælvinger med store Vinduer under. Mærkelig er den ved 
sit Raaemne. Her faar Ribes Beliggenhed sin Betydning paa dobbelt Maade. 
I Ribes Omgivelser, Marsken, flndes der ikke og kan ifølge Betingelserne 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 511 



for Marskens Dannelse ikke findes en Sten saa stor som en Haand, end- 
sige en, der kunde bruges til Byggemateriale, og at faa Istidens Granit- 
blokke hid oppe fra Landet var altfor besværligt. Men Søvejen var glant 
og lige, og ind gennem Maases Munding, som vi nævnede før, er Skib 
paa Skib kommet glidende fra Ribe og er stævnet op ad Rhinen. Højt 
oppe ved denne Flod og umiddelbart ved den fandtes i Stenbrud et i 
mange Maader fortræfieligt Raaemne, let af Vægt og let at bryde og til- 
danne. Det var en størknet og sammenpresset Masse, Tuffen, som tidligere 
Jordperioders Vulkaner havde aflejret. Maaske bar dog Ribeskudeme ikke 
behøvet at hente den her højt oppe ved Brudene, men har kunnet til- 
handle sig Stenene i Holland, hvor der altid var store Oplag af dem til 
Bygningsbrug, Hollands egen Jord er jo ligesom Ribes Omegn Marsk uden 
Bygningssten, og det maa være Hollænderne, der først har lært Ribebis- 
perne at udnytte det Materiale, de selv søgte andensteds. 

Hvilket broget Billede har ikke frembudt sig i Middelalderen paa 
Ribeaaens grønne Bredder, hvor for længst al virkelig Sejlads er ophørt. 
Skib paa Skib er kommet over Havet med sit Kastel for og bag og sin 
Ladning af de gulgraa Tufsten midtskibs. For og agter har der vel under 
Dækket været anbragt en Del Tønder med Vin, der kom fra samme Egn 
som Stenene, og Båller med flamsk Klæde har vel ogsaa været med om 
Bord. Danske Pilegrimme paa Hjemrejse har været glade ved for før- 
ste Gang efter lang Tids Forløb at høre deres Modersmaal fra Søfolkenes 
Mund og frit at kunne lade Tungen løbe om alle udstandne Genvordighe- 
der og de mærkelige Ting, de havde set i de fremmede Lande. Købmænd, 
hvis Modersmaal egentlig var Nedertysk, har vel formaaet at være Tolke 
mellem Skipperen og en fransk Munk, som havde Ærinde til et af sin 
Ordens Klostre i Danmark. Vanskeligt har det været, selv naar Dagstid 
og Tidevande tillod det, at pejle Knudedyb, som mellem de lave Klitøer 
førte op til Ribeaa, omend Domkirkens Taarne allerede herude kunde vise 
Vej. Og Sejladsen op ad Aaen med det slangebugtede og grundede Løb har 
heller ikke været let, særlig naar man skulde forbi et Skib for Udgaaende. 
Fra det lød Brægen af Stude og Vrinsken af Heste, som oven i Købet 



Digitized by 



Google 



512 LANDE OG FOLK 



slog med Hovene i Dækket, og et Vindpust førte maaske en stram Lugt 
over til det Skib, der gik op ad Aaen, en Lugt af Sild og Klipfisk, som 
tilligemed Smør og Flæsk udgjorde den døde Ladning. Maaske har der i For- 
stavnen staaet en ung Klerk og stirret fremad, skønt han godt vidste, der 
var langt til hans Ønskers Maal, det fjerne Paris, hvortil han droges ikke 
blot af sin Lærdomstrang, men ogsaa, fordi hans Fantasi var fyldt med Bille- 
der af alt det Liv og den Skønhed, der ventede ham der. Og ved hans 
Side har en gammel Ridder staaet, der ikke vidste bedre, end mens han 
endnu var vaabenfør at komme til at slaa et Slag blandt de vantro, der 
trængte Jerusalem, ja maaske helst af alt vilde lade sit Liv i den Jord, 
hvor Kristus havde ofret sit. Saa lagde man endelig til ved Bolværket, 
og mens Vintønderne var lette at rulle i Land, og Klædeballeme ogsaa let 
transporteredes bort, mens den fremmede Munk søgte det Kloster, der var 
ham anbefalet, og Købmændene deres Herberge, og Pilegrimmene begyndte 
med i nærmeste Kirke at takke Gud for den lykkelig overstaaede Rejse, 
var det vanskeligere Sten for Sten at losse TufiTen. Bispen selv havde sendt 
nogle af sine Kannikker ned for at undersøge Ladningen, som med Utaal- 
modighed var ventet. Nogle Herremænd, der havde ført de Heste, de 
havde opdrættet, til Ribe til Salg, er drevet herned for at se, hvilken 
Købmand Vinen skulde lagres hos, og de Studedrivere, der var kommet 
Ugers Rejse med deres Flok over de sorte Heder, havde nu gode Stander 
til med Øjne og alle Sanser at sluge de uvante Fremtoninger og til med 
Jydsk langsom Nysgerrighed at fritte de ankomne Skibsfolk, før de vendte 
tilbage til deres afsides Hjembygd. Stude-Karre paa Karre med Tufsten 
skumplede saa langsomt hen paa Domkirkepladsen, hvor Kirken stod halv- 
færdig med Stilladser om, hvor der atter mødte en Liv og Røre, hvor Kra- 
nerne knirkede, og Arbejdsmændene raabte i Takt, naar Stenene blev hej- 
sede til Vejrs, og hvor Hamre og Mejsler sang, idet Stenhuggeren slog dem 
mod Stenene. Saadan er det gaaet Aar for Aar, indtil endelig Kirken har 
kunnet blive viet og Messen sunget i den. Ved denne Lejlighed har sik- 
kert ogsaa Kongen været i Ribe. Da er Stedets Livlighed for en Tidhte- 
ven forøget, idet Folk fra det halve Jylland er søgt did, dels de, ^^^ 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 513 

havde Klage og Kære at fremføre for Koogen og Gunst og Gave at udbede 
sig, dels de, der kunde gøre Forretninger, hvor baade smaa og store kom 
sammen, og endelig de, der kun dreves af Nysgerrighed. 

Noget lignende som den Pebling, der under Domherrernes Tugt og 
Tilsyn i det 12. Aarhundrede opfostredes ved Domskolen i Kirkens Læ, 
daglig paa sin Skolevandring kunde blive Vidne til, har ogsaa Drengene 
i Ribe i vore Dage i et kortere Spænd af Tid kunnet følge. Fra 1883 til 
1904 foretoges en grundig Udbedring af den ærværdige Kirke. Stilladser 
var atter rejst om hele Bygningen til det øverste af Taarnene og indvendig 
til Hvælvingernes Issepunkt. Og kyndig og varsom Haand har rettet, 
hvad der i Løbet af otte Aarhundreder var blevet vrangt, og tilføjet, hvad 
der helt var forsvundet. Ikke blot Mennesker havde været onde ved Byg- 
ningen og Ildsvaade mishandlet den, men ogsaa Naturen selv har handlet 
ilde med den. Stormfloder har sat deres Vand ind over dens Tærskel; 
en Orkan fra Vesten bragte Julemorgen 1283 Kirkens store Taarn til at 
falde ned, saa de nærmeste Hvælvinger knustes, og mange Mennesker om- 
kom. Og mere end af øjeblikkelige Ulykker var Kirken bleven medtaget 
af Vinterstormenes stadige Angreb paa dens Mure. Den oprindelige Tuf- 
beklædning var skallet af, og Kirken gjorde udvendig Indtrykket af at 
være opført af Tegl. Saaledes har Ribes ejendommelige Beliggenhed med 
de stærke Vestenvinde og i den lave Marsk haft Betydning ogsaa for 
Domkirken. Nu ved Udbedringen kom atter Tufstensladning paa Tufstens- 
ladning fra Rhinen, saa den igen fik sit gamle Raaemne. Af Historie har 
Ribedrengene kunnet lære en Del hos Domkirken, og Indtryk af, hvad der 
er skønt, har de modtagelige iblandt dem ogsaa kunnet nemme, alt efter som 
Stilladserne nedtoges, og Kirken viste sig forynget. De runde Buers rolige 
Vægt paa Korslutningen, i Galerier, Vinduer og Blindinger, den store 
Rytme i de vidtspændte Hvælvinger, den rige Lysvirkning og Farvespillet 
i Granitten, Sandstenen og TufiTen, de prægtige søjlebaarne Galerier over 
Sideskibene. Og da Kirken paa ny skulde aabnes, kom Landets æld- 
gamle Konge Kristian 9. til Stede med et Følge af Landets bedste Mænd. 
Den Dreng, der saa Kongen, vil som gammel Mand ved 1960 kunne for* 



Digitized by 



Google 



514 



LANDE OG FOLK 




Fig. 208. Ribe Domkirke. 

tælle om en Fyrste, hvis egne Erindringer gik tilbage til 1830, til Frederik 
6.8 Dage. Og maaske vil ban i et Danmark, som atter er belt og frit, 
kunne huske de Tusinder af Sønderjyder, der den Dag stævnede til Ribe, 
fordi de selv under fremmed Aag følte sig som Led af det danske Folk 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 515 

paa dettes Højtidsdage og vilde hilse den Konge, der kan et Aar havde 
hersket over dem, men som de var knyttede til med Troskabens Baand. 

Riberhus har noget vanskeligere ved at nære Fantasien, eftersom det 
kan er et Voldsted. Over Graven, hvor Sivene rasler, kommer man ind 
paa nogle grønklædte Høje, hvor som ved Lejre Faarene græsser paa 
Vold. Man har vanskeligt ved at genopbygge sig Borgen, som den saa ad, 
dengang Kong Niels 1127 her holdt sin Søn Magnas' Bryllup, thi i Ribe 
kunde alt Bryllnpsudstyret bedst faas. Derfor var det vel, at ogsaa Val- 
demar Sejr 102 Aar efter fejrede sin Søn Valdemar den Unges Bryl- 
lup her. Fire Aar efter 1127 laa Magnus slagen paa Valen ved Fodevig, 
to Aar efter 1229 ramtes Valdemar af Vaadepilen paa Refsnæs. Siden har 
Borgen været underkastet skiftende Skæbner, hvoraf i hurtig Følge enkelte 
skal fremhæves: Her overraskede Hertug Abel Erik Plovpennings Døtre 
og Hof, her'* døde Kristoffer 1. bandlyst; i ti Aar havde Grev Gert af 
Holsten det inde. »Kong Volmer stod i Halle og delte Borg og Land . . . 
Til Kalv jeg giver Ribe, der kan han gaa paa Græs. c Lige ned til Tor- 
stenssonfejden 1644, da Slottet flere Gange belejredes af Fjender og Venner. 
Da havde Danskerne faaet hejst Kanoner op paa det store Domkirketaams 
flade Tag og beskød herfra Svenskerne paa Slottet. 

Riberhus Slotsvold er rigtig et Sted til at lege Krig paa. Kampen gaar 
med Brydning og paa Næverne løs, baade naar det gælder om at forsvare 
den snævre Adgang og om at storme op ad Voldskraaningen. Men naar 
Ven og Fjende forpustede og forkradsede bar sluttet Forlig, og de udmat- 
tede strækker sig ved Siden af hinanden paa Skrænten, kan det være, 
deres Tanker faar Ro sammen med deres Kroppe, og maaske uden at 
gøre sig det selv klart, gribes de af Naturen og Landskabet. Det er ble- 
vet henimod Aften, og Himlen skumrer bag om Ribe By, som Drengene 
har i Ryggen paa sig. Men ligefor dem er Solen gaaet ned, og i Disen 
ade over Havet farves Himlen pragtfuldt rød mellem Skystriberne, og et 
Genskin af det røde falder ogsaa hist og her paa Aaens Vande, der slange- 
bugtet kan følges langt ud. Over den store flade, næsten ubeboede Marsk- 
slette sænker Mørket sig ganske stille og jævnt, mens Solglansen trækker 



Digitized by 



Google 



516 LANDE OO FOLK 



sig længere og længere i nordlig Retning, og mens Dampene stiger op af > 

Engene. Langt ude kan endnu Indhavets Strime skimtes og bag den Øerne, 
hvor Fyrene tændes. Stilheden for Øje og Øre synes dobbelt stor, naar 
den brydes af en Flok Vildænder, der er skræmmede op af Sivene, af en 
forsinket Stork, der paa brede Vinger stiler hjem mod Reden paa Hus- 
taget, af en Hunds fjerne Gøen eller Faarets Brægen lige ved en. Ogsaa 
Barnet kan da gribes af Vemod, af Følelsen af noget, det ved ikke hvad. 
Da bygger maaske Riberhus sig op for ham bedre end før, mens han i 
Leg stormede det, og Fortidens Skikkelser bliver levende. 

Men Sommeraftenen er ogsaa dejlig i Ribe, naar man nede paa Aa- 
bredden, hvor Vandmøllens Brus fornemmes, stille løsner en Baad og 
med dæmpede Aareslag ror sig op ad Aaen, mod Strømmen. Først med 
Haver paa begge Sider, inde i Byen, hvor Vandet er delt i Bere Arme, der 
omslutter Øer, indtil man oven for Byen kommer ud paa den brede sam- 
lede Strøm, der synes mindre anselig paa Steder, hvor Sivene har faaet 
Lov til at fylke sig ud fra Aabrinken. Da faar man Byen mellem sig og den 
sjunkne Sol, og op mod den endnu klare grøngraa Himmel tegner sig 
Domkirkens sorte Skyggemasser med det mægtige Taarn højt til Vejrs. 

Sommerformiddagen derimod skal nydes fra dette Taarns Platform. 
Da skinner det i Solens Straaler lystigt med Farver; Kirkens gule Tufsten 
med det blaagraa Blytag over; Byens røde Hustage mellem Havernes 
mørkegrønne; de lysegrønne Enge baade oven for og neden for Byen, 
hvor de breder sig mere og mere ad Havet til, Havets blaa Stribe og de 
hvide solbelyste Klitter paa Fanø og Røm. Man har ikke Marskens plan- 
rette Flade saa nær ind paa sig som paa Slotsvolden, men man overskuer 
den helt mod Nord, indtil den hører op nær Esbjærgs rygende Fabriks- 
skorstene, og mod Syd indtil langt inde i Sønderjylland Gassehøj med sin 
Kam af Kæmpehøje som et Forbjærg skyder sig fra Geesten frem i den. 
Aaen, som i Aftes afvekslende var skygget og flammerød, iler nu munter 
sølvblaa gennem det grønne. 

Det er Sommerens Stilhed over Ribe, men den har ogsaa sin Uro og 
sin Larm. Det er, naar Høslættens Dage kommer, da mærkes det, at 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 517 

Ribe, hvor der nu er liden Industri og liden Handel^ drager en væsentlig 
Del af sin Næring fra Engene deruden om lige saa godt som Landsbyerne 
langs Marskens Rand. Høslætten er Aarets Festtid her i Vestslesvig. Da 
hentes Leerne frem, og Byerne genlyder ved Middagstid af Æggene, der 
i alle Gaarde bankes, hares. Hen paa Eftermiddagen gaar Folk ud i En- 
gene med Le og Rive, Karle og Piger, og ihærdig arbejdes der med kraf- 
tige Drag i det svære Græs indtil henimod Midnat; saa hviles der indtil 
det første Dagskær, og Arbejdet holder ved indtil hen ad Middag. Efter 
Middagssøvnen begynder man atter ved 4 — 5 Tiden, og saadan kan det 
gaa en Maaned igennem. Da stakkes Høet i Tusinder af Kupler ude i 
Engene, og Læs paa Læs køres hjem i Laden. Da er ogsaa Børnene med 
i Engen og hjælper efter Evne med at rive og stakke. Men tre Søndage 
i Træk er det Holmesøndag. Da drager alle Folk fra Ribe ud i Engene, 
Ribe Holme, som næsten helt omsluttes af en af Aaens Bugtninger. Der 
færges man over Aaen, der er Karruseller og Beværtninger, Dans og Lystig- 
hed til den lyse Morgen, og er man træt, lejrer man sig i den dæmrende 
Nat i det duftende Hø. Og man glemmer aldrig^den Nat. Saadan holder 
Ribefolkene Skovtur, for de har tre Mil til virkelig Skov. 

Saa efter Høslætten bliver Heste, Kvæg og Faar drevet ud over En- 
gene og gaar der til langt ud paa Efteraaret. Da har man det Syn, som 
den gamle Bonde i Nørrejylland, som havde været Studedriver i sin Ung- 
dom, længtes efter endnu en Gang i sit Liv, inden han døde, det skønneste, 
han havde kendt: at staa paa Geestranden og lade Blikket glide hen over 
de Tusinder af broget Kvæg, som fremkalder Afveksling og Liv ude paa 
de store Vidder. Men der kan komme Øjeblikke, da al denne Herlighed 
staar i Fare. Havet kan ved Sommertide gaa ind over Landet og brede 
sig over hele Fladen, og indtræfiTer det i Høslættens Tid, kan det slagne 
eller stakkede Hø bortføres af det, tages med, naar Floden gaar tilbage, 
eller aflejres langt borte i Hundreder af Læs sammendyngede. Det er saa 
forholdsvis ligegyldigt, at man ikke kan skelne, hvad der er mit, og hvad 
der er dit, det meste er saa medtaget, at det er ret værdiløst. Og Dyndet, 
som har lejret sig over Eftergræsningen, gør denne ikke til at æde for Kvæget. 



Digitized by 



Google 



518 LANDE OG FOLK 



Langt værre er dog de Stormfloder, der indtræffer om Efteraaret, mens 
Kvæget endnu gaar derude. Naar Vinden gaar om i Nordvest, og dens uhyg- 
gelige Lyde piber om det høje Domkirketaarn og rusker i de lave Landsby- 
straatage, er der Fare paa Færde. Da er det kun Kvinderne og de mindre 
Børn, der bliver hjemme, da maa ellers alle ud for at bjærge Kreaturerne, 
inden Floden naar sit højeste. De ellers saa sindige Vestjyder bliver da 
fulde af Uro og Fart, højrøstede og kommanderende. Endnu er der Tid, 
for Vandet begynder kun saa sagtelig at stige i Grøfter og Bække. Faa- 
rene er man først ude om, for de er de mindste, de er daarlige Svøm- 
mere og mest forfjamskede, men de maa i Vandet, og er et Faar først 
begyndt, følger de andre efter. De skal reddes op paa de højere liggende 
Værfter, der hist og her er opkastede ude i Fladen. Saa kommer Turen 
til Hornkvæg og Heste ; nu er Vandet steget, og de maa reddes ved Svøm* 
ning, men undertiden kommer man for sent til at løse deres Hilder eller 
Sammenkobling, undertiden er de saa forfrosne, at de ikke magter at svøm- 
me. Derfor er Hurtighed saa nødvendig.- 

>Men ogsaa blandt Menneskene kræver Havet ved saadanne Lejligheder 
sine Ofre. I de fleste Byer ved man at fortælle om Folk, der i en eller 
anden Stormflod har sat Livet til. Eller ogsaa har de med Nød og næppe 
bjærget Livet ved at binde sig fast til en Ledpæl eller en Mi^le.* Her har 
de da, rystende af Kulde, maattet friste Livet, indtil Vandet atter sank, 
og mangen en forvandt aldrig Følgerne af dette Ophold. Adskillige er 
der ogsaa, der har staaet en Flodtid eller en Nat over ude paa Havstokken, 
mens man ikke inde fra Land var i Stand til at komme dem til Hjælp. 
Baade har man i Almindelighed ingen af. For faa Aar tilbage var der 
en modig Mand, der som en anden Søren Kanne red gennem Bølgerne 
langt ud i Engene og reddede to fra at drukne. Ved en Stormflod nogle 
Aar længere tilbage var der en anden, som red ud og bjærgede en Dreng, 
der Natten igennem havde holdt Livet oppe paa nogle sammenbundne 
Kornneg. — Naar Stormen har lagt sig, og Havet atter er veget tilbage 
til sit vante Leje, da sukker Beboerne over de Tab, som det vrede Hav 
har ført over dem. c (M. H. Nielsen). 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 



519 






Saadan lærer Børnene ved Ribe tidlig, at Livet ikke blot er Leg, at 
Værdier kan misles, at Liv kan staa paa Spil. Det maa gøre dem alvor- 
lige, det maa gøre dem eftertænksomme, hvert eneste ved, hvad Vinden 
er, og naar det er Flodtid. Men sunde Børn retter sig let, og naar saa 
Vinteren kommer, og Frosten sætter i, forvandles Engene, der staar helt 
ander Vand, til de 
prægtigste Skøjteba- 
ner, saa man kan løbe, 
om det skal være, tre 
Sogne igennem. Da 
synes de igen, at Li- 
vet er herligt, naar 
de glider hen over de 
spejlblanke Flader . 
Men saa kan IsBoden 
komme, naar Vesten- 
vinden og Havets 
Tryk fører lamasser- 
ne fra Kysten ind i 
Landet. Jo længere 
de gaar ind, des mere 
skrues de sammen, 
saa de kan blive høje 
som Huse, og Iiskod- 

seme virker som Kæmpeplove, der gaar hen over Landet. Jorden hules 
nd. Digerne jævnes, Veje sønderskæres, og Mure væltes, og Sporene er 
ikke udslettede, naar Foraaret igen klæder Landet i grønt. 

Ribe By ligger paa en Holm og dog er den ikke altid gaaet uskadt ud af 
Faren fra Havet. 1 den største StormBod, der kendes, der indtraf Natten 
mellem 11. og 12. Oktober 1634, stod Vandet 5 Fod højt over Domkirkens 
Gulv, som ligger 12—13 Fod over daglig Højvande. Da gik Floden altsaa 
langt op paa Geesten. I Byen selv omkom kun 6 Mennesker, men langs 




Fig. 209. 
Tom Petersen : Vcå 

Blbe Skibsbro 
underen Stormflod. 



Digitized by 



Google 



520 LANDE OO FOLK 



hele Sønderjyllands Vestkyst druknede mindst 11 — 12000, saa der er her 
Tale om en Naturulykke af de største. For Samtiden kom denne »Guds 
forfærdelige Syndflod« til at staa som et Varsel o'm Dommedag. 

Dog selv under saadanne Forhold har ikke den jydske Humor for- 
stukket sig. I Tanderup lige ved Ribe blev kun Gamle Palle i Live ved 
at klynge sig til en Hanebjælke i Laden. Da han bagefter fik at vide, at 
han var den eneste reddede, skal han have udbrudt: >AaI Gid et aller 
v^aer gol< Slet saa rædselsfuldt var det ikke, da Konen vaagnede om Nat- 
ten ved Lyden af Vandet i Stuen og vækkede Manden: »Jøsses, Tappen 
er nok gaaet af Øltønden«. Han op og i Vand til Knæerne: »A tænker 
ellers, te her er mer 01 end vort eget«. 

Men hvorfor søger man ikke at skærme de store frugtbare Arealer ved 
et Havdige, saaledes som Marsken er værnet langs Vesterhavets Kyst fra 
Frankrig og til midt op i Sønderjylland, netop til det Sted, dansk Bosæt- 
telse afløser frisisk. Marskens Værdi forringes ved Oversvømmelserne, 
gode Græsser og Hvidkløver trives ikke saa godt. Kornavl og virkelig Kai- 
tur er umulig. Ja, Aarsagen har været den, at Ribe ikke har evnet at 
gøre sig gældende, fordi den siden 1864 er bleven en fattig By. Mere end 
tre Fjerdedele af dens Opland kom ved Fredslutningen til at ligge Sønden 
for Grænsen, som den kun er 6000 Meter Qemet fra. Alle Varer, der fra 
Ribe skal føres ind over den tyske Grænse, maa svare saa høj en Told, 
at det slet ikke lønner sig for Nordvestslesvigs Befolkning at købe dem 
her. Og hvad den havde af Opland tilbage, gik ogsaa for største Delen 
tabt, da den nye By Esbjærg anlagdes med sin store Havn, og Trafikken 
herpaa efterhaanden tog til. Over den udføres alle Vestjyllands Produkter, 
som i ældre Tid gik over Ribe, og indføres alt, hvad Vestjylland har Brag 
for. Ribes Havn er nemlig for længst ophørt at benyttes. Nutidens Skibe 
er for store, Aaen er sandet til og dens Løb for bugtet og besværligt. 

Men Ribes Fattigdom og Stillestaaen har gjort, at Byen har bevaret 
et gammeldags Præg. Der kommer ingen nye Folk til, som kræver nye 
Huse, og man har ikke Raad til at bygge de gamle om. Derfor er det 
ikke blot Domkirken, der genkalder gamle Tider. Men det er dog ikke 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 



521 



saa Qeme Aarhundreder, som Gaderne bevarer Erindringen om. Det er fra 
Middelalderens Slutningstid, at der endnu staar nogle Storkøbmænds Huse 
af røde Munkesten, og der er Bindingsværkshuse med øverste Stokværk 
ragende frem over det nederste fra Aarhundredet efter Reformationen, som 
endnu adskillige Gader er fulde af. Et af de røde Munkestenshuse er blevet 




F!g. 210. Marsken ved Tønder. 



til RaadhuSy og ogsaa dets Indre er morsomt. Der kan man i et lille Mu- 
seam se Byens gamle Lov paa en lang Pergamentstrimmel, den berømte 
Riberret, og der kan man prøve Æggen paa Byens Skarprettersværd og faa 
Pinselsredskaber fra barbariske Tider spændt om sig. Gaderne er krumme 
og snævre, nogle rene Slipper, men der er rigelig Plads til Haver. Kasta- 
niers hvide Blomsterlys og Lindeblomsters Duft hører med til Byens 
Hygge. Men der er ogsaa andre Lugte, man medtager. Lugt af Ko og 
Møg og Dynd og Hø. Alt det sammenarbejdet, det er Ribe. 



Lmode oK Folk. I. 



33 



Digitized by 



Google 



522 



LANDE OG FOLK 



IX. SØNDERJYDSKE FJORDE. 
Fra Skamlingsbanken ser man flere Mile Syd paa ind i Sønderjylland. 
Næsten lige under ens Fødder ligger det lille aflange Vand Hejlsminde 
med snæver Hals og bredere Flade indenfor, det første Indvand efter Kol- 
ding Fjord. Det skulde egentlig slet ikke nævnes her, saa lille er det, 
hvis det ikke dannede det østligste Stykke af den nuværende Grænse mel- 




Fig. 211. SUrup Kirke ved Haderslev Fjord. 

lem Danmark og Tyskland. Længere oppe er der intet af Naturen givet 
Skel, for KærmøUeaa, der munder ud i Noret og paa en Strækning afmær- 
ker Grænsen, er saare ubetydelig. Grænsen er draget helt vilkaarlig op i 
Landet ; paa den ene Side af en Grøft eller et Hegn er man i Danmark, paa 
den anden Side er man i Tyskland. Land og Folk er det samme Nord 
og Syd for Skellet, det vil sige dansk paa begge Sider. Derfor har vi Lov 
til at inddrage ogsaa de næste Fjorde i en Skildring af Jylland. Jylland 
hører ikke op, hvor Grænsepælene staar. 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 



523 



Ved Haderslev møder vi den første Fjord, der til en vis Grad kan 
sammenlignes med Mariagers. Ikke ved sin Længde, der kun er to Mil 
mod Mariagers fem, men ved sin Smalhed. Længden vil dog blive an- 
seligere, hvis vi har Lov til at regne Haderslev Dam med. Haderslev 
By ligger ganske vist inderst ved sin Fjord, saaledes som f. Eks. Vejle. 
Men i Steden for det flade England, der Vester ind fortsætter VejleQord 
bag om den Holm, hvorpaa Byen ligger mellem Vand og Eng, strækker 
der sig Vest for Haderslev en smal Indsø som Forlængelse af Fjorden 




Fig. 212. Gammel Gaard af Egeplanker ved Haderslev Fjord. 

over en halv Mil længere op i Landet. Ved et smalt og ganske kort Afløb 
staar Søen i Forbindelse med Fjorden, saadan som Mælaren ved Stock- 
holm forener sig med Saltsjøn. Da Søens Overflade ligger to Meter over 
Fjordens, kan Afløbet drive en Vandmølles Hjul. Haderslev selv ligger alt- 
saa ogsaa paa en Holm, men mellem Vand mod Øst og Vand mod Vest, og 
da Dalstrøget ikke som ved Vejle er bredt, men Bakkerne fra Nord og Syd 
nærmer sig Byholmen, har Byen, efterhaanden som den voksede, ikke 
kunnet faa Plads paa denne alene, men har maattet kravle op paa Høj- 
derne baade mod Nord og Syd. Den danner en Bro tværs over det lave 
med en Pille midt i. Holmen, og et Brohoved paa hver Bred. 

33* 



Digitized by 



Google 



524 LANDE OO FOLK 



I een Henseende ligner Haderslev Fjord slet ikke Mariager. Her er 
ikke Lyng og usle Sandmarker og forpjusket Ege- og Bøgekravl, mere 
Krat end Skov. Ganske vist har Istidssmeltevandet vadsket noget Ler ud 
af de nærmeste Skraaninger mod Vandet, men Fjorden snor sig ellers mel- 
lem de frugtbareste Marker med levende Hegn, saadan som de allerede 
mødte os omkring Kolding, og Bøgeskove glider fra Bakkehældene helt ned 
til Fjordspejlet. Hvor Skoven slipper paa den ene Side, tager den fat paa 
den anden, og somme Steder sejler man mellem Skov paa begge Sider. 
Fjorden gaar i mange Krumninger, og for hver ny saadan viser den nye 
Skønheder. Den er den blideste af de østjydske Fjorde, og den ligner 
helt igennem mere en Flod end en Datter af det salte Hav. Et Sted lig- 
ger en venlig Kirke lige i Skovbrynet, længere inde ligger en anden venlig 
Kirke, hvidkalket, spirprydet, ganske ensomt nede ved Fjordens Sivkrans, 
kun med sin hyggelige Præstegaard ved Siden. En tredje Kirke troner 
højere oppe, men skærmet af en Aas, der hæver sig beherskende op over 
alle de andre Bakker. Hveden staar gyldenrød struttende paa Markerne, 
de vilde Roser blusser i Hegnene, Abildgaardene slutter sig kælent om de 
velholdte Huse. Alt tyder paa en Velstand, der ogsaa strækker sig ned til 
Smaakaarsfolk , mens Mariager Fjord gaar gennem Østjyllands magreste 
Strøg. 

De sidste tre Fjerdingvej har man Udsigt til Haderslev, skønt Sejlad- 
sen endnu besværes ved, at man skal sejle uden om fremskydende lave 
Engører. Op over Byen paa Byholmens højeste Del knejser Frue Kirkes 
svære røde Murmasse; paa begge Sider af den sænker Husene sig for igen 
at ride op ad Højder. Men Kirken igen beherskes bagude af Bøghoved, 
en sjældent smukt rundet Kuppel, som synes mægtigere, end den er, fordi 
den ganske for sig selv rager op over Dammen, og fordi den er tilvokset 
med unge Bøge. Som Dammen danner Fjordens Fortsættelse, afløses den 
selv i Vest af frodig Eng mellem dejlige og vidtstrakte Skove. Engen 
snævres ind. Skovene gaar sammen, efterhaanden som man følger op langs 
Aaen i Daldybden. En Vandmølle ligger »dybt nede mellem Banker ret 
som i en Tragt, hvor tykke Bøgestammer er Bankernes Vagtc. En lille 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 525 

Søy eller egentlig kun den opstemmede MøUedam, atter fortsat i en slynget 
Dal, men Dalens Bund bliver snart tør, skønt den i sin Tid er dannet af 
Afsmeltningsvandet fra Bræerne, og der er ingen Bøgeskov længere paa 
Siderne, men somme Steder Granplantninger. Jorden synes daarligere, 
Bakkehældene bliver lavere, til sidst saa lave, at man ligesom dukker op 
af Jorden, og for første Gang siden man sejlede Fjorden ind, har man det 
frie Udsyn. Men se, hvordan er nu Landet, ikke fire Mil fra Fjordmun- 
dingen ; den flade, magre, sandede Hedejord, dog ikke Hede længere, men 
opdyrket og Lyngen kun visende sig i Grøftekanter og Diger og paa de 
mange Kæmpehøje. En Sænkning tager atter fat, saa lav, at den næppe 
fortjener at kaldes Dal, atter en Bæk, men den løber mod Vest, og Lan- 
det falder i den Retning. Vi er i Vestjylland. Vi kan ikke følge videre 
denne Gang, vi maa tilbage til vore Fjorde. Men det, vi skal lægge Mærke 
til, er, at hernede mod Syd er Jylland blevet smalt, og mens de selvsamme 
Jordbnndsdannelser og Landskaber findes i Retning Øst*Vest som læn- 
gere Nord paa, er hver af dem langt smallere, og det bliver lettere at naa 
fra den ene til den anden. Lidt længere Syd paa mødes en Fjord umid- 
delbart med Vestlandet. 

Det er den ganske korte Genner Fjord. Stejlere Skrænter indrammer 
ingensteds en jydsk Havarm. Nordslesvigs største Højde næst efter Skam- 
lingsbanken, Knivsbjærg, styrter sig fra 97 M.s Højde brat ned mod Vandet, 
hvorfra Toppen kun er 800 M. l^ernet. Umiddelbart ved Kysten er der en 
Dybde af 20 M., saa de største Krigsskibe kan lægge ind her i sikker Havn, 
en Kiels Fjord i det mindre. Udenfor skærmes Flaadelejet af Barsø med sin 
lodrette 16 M. høje Klint mod Bæltet. Men naar denne sikre Plads for 
Skibe intet Byanlæg har faaet hverken i gammel eller nyere Tid, skyldes 
det Bristen paa tilstrækkeligt Opland, der kunde skaffe et Handelssted 
Næring, og for tidligere Tiders Vedkommende vel ogsaa det Forhold, at er 
Havnen end sikker for Vind og Bølge, vilde den ikke have været det for 
Sørøveres og Fjenders Overfald saadan som de Nybyer, der opstod i 
Bunden af de lange Fjorde. Inderst danner Gennerbugt ligesom et Amfi- 
teater, hvis Skraaflade indbyder til Sæde og Skue, jo højere oppe, des 



Digitized by 



Google 



526 



LANDE OG FOLK 



videre og bedre. Men ind ad Land til er der ingen Dal, der aabner sig 
mellem Bakker. Først umiddelbart fra det øverste Stade i Cirkusrandin- 
gen ser man Vest paa, og det, man ser, er ensformige HedeBader, indtil 
Horisonten lukkes af fjerne Bakkeøer. Hældet forekommer nu kun som 
en Indstyrtning i Fladen ud mod Vandet, eller som det var udskyllet af 



■I^^^H 




wmit^^^r 


1 ^^^ 


^ ^"4 «.*. ."' 


* 


1 



Fig. 213. Genner Fjord. 

Havet. Her er det eneste Sted paa Jyllands Østkyst, hvor Vestsletten gaar 
umiddelbart ud til Østkysten. 

Genner Fjord vilde ligge i fuldstændig Uberørthed, som den alle Dage 
har gjort, Qernt fra det store Verdensliv, hvis ikke en vældig Stenkolos paa 
Toppen af Knivsbjærg mindede direkte om den Historie, der hver Dag 
er med at skabes i dette Land, og indirekte om de store Begivenheder, 
der for 46 Aar siden for en Tid slog Landets Skæbne fast. Da de tyske 
indvandrede i Nordslesvig, og det Mindretal af den danske Befolkning, der 
følger dem, vilde skabe sig et lignende Mindesmærke og en lignende Fest- 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 527 

plads under aaben Himmel som den, de dansksindede Sønderjyder har 
paa Skamlingsbanken, søgte de først at komme i Besiddelse af det minde- 
rigeste Sted paa Nordslesvigs Jord, Dybbølbjærg med dets Mølle. Men 
da danske Mænd værnede om Jorden her, saa den ikke var til at faa til 
Købs, faldt deres Blik paa Knivsbjærg. Her byggede de et Taarn af Gra- 
nit og prydede det med en Statue af Bismarck, hvis Politik havde ført til, 
at Nordslesvig var bleven preussisk. Vide fra kan Taarnet ses; paa den 
østlige Længdebane gennem Nordslesvig, imens man kører et Par Mil; 
fra Skamlingsbanken og om end ikke fra Dybbølbjærg selv, saa dog fra 
en anden Højde i Sundeved; fra Fyn og fra Grænsen nær Ribe. Fra Ty- 
skernes Side ment som en Opbyggelse for dem selv og som en Advarsel 
til de Danske om at opgive den Kamp, der tilsyneladende er saa ulige. 
Fra Danskernes Side opfattet som en daglig Mindelse om Voldsherredøm- 
met og en Opfordring til aldrig at gaa paa Akkord med Uretten. Ved 
Taarnets Fod er der indrettet Sportspladser og Festplads, og herhen stæv- 
ner aarlig Tyskere fra Nordslesvig og fra sydligere Egne, selv fra det fjerne 
Kiel kommer de til Skibs. Ikke alle møder dog frivilligt, mange er 
tvungne til at møde for at kunne tælles med, naar Tyskerne her holder 
Mandtal over deres Rækker. Det er danske Skolebørn under Kommando 
af deres tyske Lærere, og det er Smaafolk og smaa Embedsmænd, der er 
afhængige. Og underligt er det paa en saadan Festdag fra de begejstrede 
tyske Taler for det store Fædreland, der strækker sig fra >wo am Belt 
die M5we fliegt« og til Alpernes Fod, at komme ned til den stille Landsby 
Genner, paa hvis Grund Taarnet ligger, og i hvilken der ikke findes et 
Menneske, der taler Tysk, ja heller ikke nogen, der føler sig som Tysker. 
Selv om man stiger op i Toppen af det tyske Mindesmærke og er 
højere til Vejrs end noget andet Sted i Nordslesvig, kan man ikke se den 
næste Havarm, Aabenraa Fjord, saa dybt ligger den gemt bag sine Bakker. 
I Geografierne staar der, at Aabenraa kappes i skøn Beliggenhed med 
Vejle, og til en vis Grad er dette rigtigt. I Grundridset er det den lige- 
lige Afstand mellem de to Kyster, der udadtil kun ganske jævnt Qemer sig 
fra hinanden, og den buttede indre Afslutning; i Opbygningen er det de 



Digitized by 



Google 



528 LANDE OG FOLK 



stærkt fra Vandet opstigende Højder, der i højere Grad end de andre 
Fjordes er skovklædte, og selve Fjordbyens Beliggenhed paa sin Byholm 
med Vand for og Eng bag. Men ved Aabenraa lakkes Engdalen dog 
snart af Skovhøjderne, der saaledes omkranser Byen paa de tre Sider, 
mens den flade Vejledal som en Fortsættelse af Fjorden gaar milelangt 
ind i Landet mellem de høje Bakker. Og Vejle Fjord er meget længere, 
mens man ved Aabenraa kun behøver at sejle et lille Stykke ud for at 
faa det aabne Hav i østlig Retning; Bakkerne ved den nørrejydske Fjord 
er højere, Lyngen klæder dem somme Steder. Hele Indtrykket er der 
alvorligere, ved Aabenraa mere smilende. 

Aabenraa By ligger saa indelukket, saa bortgemt som faa danske Byer, 
og Udsigterne ned mod den fra Nord, fra Vest og Syd ligner i Hovedsagen 
hinanden; de dejlige Skove, der i Tunger og bølgede Omrids strækker sig 
mer eller mindre nær ind paa den rødtagede By i Engen og bag denne 
det inderste af Fjorden kun som en lille Vandflade. Men gaar man ad 
paa den Halvø, Løjt, der mod Nord begrænser Fjorden, kommer man til 
Højder, der yder et frit og rigt og mangfoldigt Udsyn over mange Vande 
med mellemliggende Øer og Odder. Der ligger herude en Bakke, Blaa- 
høj, med en Kæmpehøj paa Toppen, som Folkesagnet lader være sidste 
Hvilested for en gammel Søkonge, der skal have heddet Bar. Og man 
kan saa godt tænke sig, at saadan en Vikinghøvding, der i sin Manddom 
havde pløjet Østersø og Nordhav og voldgæstet England og Frankrig, har 
ønsket at faa sit sidste Leje redet heroppe; thi Blikket strejfer vidt og 
uhindret om; Sundeved, Als, Løjt, Haderslevnæs og Fyn ses nærmere eller 
Qernere; den lille Perle Barsø, som skal have faaet Navn efter Høvdingen, 
lægger sig kærligt op ad Løjt; Aissund, Aabenraa Fjord og Lillebælt mødes 
her. Som Ræv og fredløs Mand har flere Udgange fra sin Hule, har han 
haft tre Udløb fra sin Havn, og Bølgerne har fra forskellige Sider kunnet 
bringe ham Bud eller nynne ham i Søvn ved Minder. Men ogsaa Nutidens 
Aabenraaere har Udve. Indeklemtheden nede i Byen skaber Trangen til 
at komme ud »over de høje Fjeldet, og Vidsynet derude fra Bakkerne 
lægger Verden aaben for en. Hver Aabenraadreng drømmer om at blive 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 529 

Sømand, og hveranden bliver det virkeligt. Paa Væggene i Stuerne hænger 
Billeder af de stolte hvide Svaner, Fregatter og Barker, som Bedstefader 
og Oldefader førte ud til Kina og Amerika under Dannebrogs røde Dug, 
og Fader og Onkel og ældre Broder er borte paa Langfart paa de 
store Fragtdampere, der ikke selv kommer hjem, men altid færdes i øst- 
asiatiske Farvande fra Singapore til Vladivostok. Men nu er det det tyske 
sort-hvid-røde Flag, der bliver hejst fra Skibene. Dog er der en Mand, 
som er barnefødt paa Løjt, Admiral Richelieu, der som Styrer af Østasia- 
tisk Kompagni i København hævder ogsaa det danske Flags Ære i Østen. 
Man kan dog ogsaa drømme om Søen paa en anden Maade, men vi 
vil lade en, der selv engang var Dreng ved Aabenraa Fjord, fortælle derom : 
»Fra min tidligste Ungdom har jeg stedse følt en overordentlig Interesse 
for Søen og for Skibe. Blans ligger nær ved Sundet .... hvor der altid 
passerer Smaaskibe. Til denne Strand løb jeg, saa ofte det tillodes mig 
med andre af mine Ungdomskammerater, for om Sommeren at rode i 
Vandet og lade vore Smaaskibe sejle, at bade os eller at fange Rejer. Vi 
opholdt os gerne i Nærheden af Færgebroen, og naar vi saa, at Færgen 
(fra Als) kom enten sejlende eller roende over, var det mig ret morsomt 
at se Passagerer og Dyr komme i Land eller at indskibes for at føres 
over. Min Fader havde selv en Baad, som han selv havde bygget, og det 
var mig da en sand Fornøjelse, naar han roede ud . . . for at mede. Nfiar 
saa de krydsende Jagter og Galeaser kom sejlende, kløvende Bølgerne foran 
Boven, saa at det hvide Skum sprøjtede højt op, og at vende i vor Nær- 
hed for at ligge over en anden Bov, — eller naar vi saa Solen gaa ned, 
og Aftenskæret sildigere paa Aftenen endnu, naar det var stille Vejr, meddele 
Havfladen sin Lysning og Farve, da følte jeg en Slags Vemod i mit Indre, 
dog en inderlig Glæde ved disse Syne. Den Gut, der skrev dette, og hvis 
Barndom faldt i det sidste Tiaar af det 18. Aarhundrede, hed Christoffer 
Vilhelm Eckersberg ; han kom saa fra Blans ind til Aabenraa og blev Maler- 
dreng, men siden kom han til København og blev til sidst Leder af det 
danske Kunstakademis Malerskole. Og mere end det, han blev den dan- 
ske Malerkunstes Skaber, det vil sige, han var den første, der med danske 



Digitized by 



Google 



530 LANDE OG FOLK 



Øjne saa paa danske Mennesker og Landskaber og evnede at gengive dem 
paa Lærredet, saaledes at vi Danske kan se, at det er Kød af vort Kød og 
Aand af vor Aand. Men allermest og til sin sidste Levetid blev han ved 
at elske og skildre de danske Farvande og Skibe. Ogsaa et Par af de 
hvide Skibe under Dannebrog, som hænger i Aabenraastuer, er malede al 
ham. 

Tredive Aar efter var der en tredie Aabenraadreng, der hed Frederik 
Fischer. Ogsaa han drømte om Søen og Sølivet, og hans Fader og bele 
Slægt var Sømænd. Men hans Ben var vanføre, og hans Udve kunde 
ikke tilfredsstilles paa denne Maade. Han blev Urmager, og hans Fritid 
gik med Lsesning. Da han var bleven en moden Mand, gik stærke Døn- 
ninger hen over Landet. Da begyndte Kampen mellem de danske Sles- 
vigere og deres tyske Embedsstand, og da var Frederik Fischer blandt de 
første og de bedste, der var med til at rejse Dæmning mod den Stormflod, 
der væltede ind fra Sønden. Da blev Sømandssønnen og Urmagerdren- 
gen Grundlægger af den danske Avis i Aabenraa, og paa denne udsatte 
Post holdt han mangen Torning ud, skarpøjet og agtpaagivende, som de 
maa være, der pløjer Søen. 

Endnu en Fjord har man Ret til at tage med i en Skildring af Dan- 
mark, Flensborg Fjord. Men mens de i det foregaaende omhandlede 
sønderjydske Fjorde har haft dansk Opland baade mod Nord og Syd, har 
denne sidste Fjord det kun paa sin nordlige Side, den søndre er tysk. 
Landet Nord for Fjorden er Sundeved, hvis Befolkning er rent dansktalende 
og dansksindet. Landet Syd for Fjorden er Angel, hvis Befolkning er 
dansk -af Blod og Oprindelse, men som forlængst er bleven tysksindet og 
med Vilje for over en Menneskealder siden har antaget det tyske Sprog. 
Mands Vilje er Mands Himmerig, og efter Nutidens Tankegang har ingen 
Ret til at tvinge en anden, naar det gælder saa væsentlige Elementer i 
Livets Opbygning som Fædreland og Sprog. Det Spørgsmaal om, hvor 
Angel rettelig hører hen, er afgjort i 1864. Ved Flensborg Fjord er vi alt- 
saa naaet til Sydgrænsen for, hvad der er dansk og i hjertelig Forstand 
interesserer Danske. 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 531 

Flensborg Fjord er ellers den anseligste af alle jydske Østkystvande 
næst efter Limfjorden. Den er mere indviklet i sin Bygning end de andre. 
Den har adskillige Underafdelinger og Sidevande, og den er længere, over 
fem Mil. Først danner den mellem Als og Angel et stort Yderbassin med 
de tre Afvande: Geltingbugt mod Syd ind paa Angel, Høruphav mod Øst 
ind paa Als og Vemmingbund mod Vest ind paa Sundeved og med det 
snævre Aissund, der forbinder Flensborg Fjord med Aabenraa Fjord. Til 
Gengæld skyder Halvøen Gelting ud fra Angel, Kejnæs fra Als og Bro- 
agerland fra Sundeved. Saa smalner Fjorden til mellem Borrishoved, den 
sydligste Pynt af det danske Land, og de høje Lerklinter paa Angels Kyst. 
Derefter maa man uden om Halvøen Holdnæs, som det tyske Angel sender 
mod Nord som sin yderste Forpost. Egentlig er det en høj Klinteø midt 
i Farvandet, men ved en Sandrevle, der lige netop er hævet over Strand- 
linien, er den bleven landfast mod Syd. Imens ændres stadig Udsigten, 
og Bredderne forskydes stadig i Forhold til hinanden. Nu er vi i det 
indre Fjordbassin, der med parallelle Kyster har sin Hovedretning mod 
Sydvest. Længst inde drejer saa Sejlleden lige mod Syd og smalner spidst 
til, idet den inderst inde danner Flensborg Havn. Men hele InderQorden 
udgør i Grunden en stor Vinterhavn af første Klasse, 7 — 11 Favne dyb, 
hvor de største Skibe i talrig Mængde kan ligge beskyttede mod alle Vinde. 
Bredderne er her i Inderfjorden saa nær hinanden, at vi tydelig kan tage 
Overskue af dem. Nordøstligst oven over Holdnæs troner den hvide tvetaar- 
nede højtliggende Broager Kirke, nede i Sydvest skimtes i Dis af Røg fra 
Dampskibe og Fabrikker Flensborgs Kirketaarne. Mellem dem paa begge 
Bredder den for de fleste jydske Fjorde ejendommelige Sammensætning af 
Skove og Agerland, af blidt mod Vandet nedskraanende Marker og stejle Klin- 
ter. Sin egen Nuance faar Flensborg Fjord gennem Teglværkerne; alene paa 
Vestsiden af Broagerland er der over tredive. De høje Skorstene danner 
med deres stive Geledder en stærk Modsætning til Landskabets blide Linier, 
og de røde Tage staar livligt til det grønne, til de gule Klinter og det blaa 
Vand. Teglindustrien skyldes Forekomsten af stenfrit Ler i mægtige Lag 
umiddelbart ved dybt Vand, som tilsteder Indskibning. Da Indlandsisen 



Digitized by 



Google 



532 



LANDE OG FOLK 



sidste Gang smeltede bort, foregik det i østlig Retning. Isen kom herved 
i nogen Tid til at dæmme op for Fjorden og forvandlede denne til en 
Sø, hvori Leret blev afsat. 100 — 150 Millioner Mursten produceres her 
aarligt. 

I Broager prædikes der hver Søndag Dansk, i Flensborg lyder der kun 
Tysk i de fire Sognekirker, og Dansk alene hver anden Søndag i et be- 




Flg. 214. Eckersberg: Teglværket Rendbjærg ved Flensborg Fjord. 

skedent Kirkerum. At vi staar paa Sprogskellet, mindes vi paa forskellig 
Maade om. Er det om Morgenen, vi sejler ind til Flensborg, optager vi 
fra de mange Anløbssteder paa Nordsiden Landboerne, der skal ind til 
deres Købstad. De taler Dansk. Men er det en Eftermiddagstur, vi gør, 
hører vi mest det tyske Sprog. Da er det Folk fra det væsentlig tyskta- 
lende Flensborg, der trækker frisk Luft paa Fjorden, eller det er Bade- 
gæster fra de mange Strandhoteller, og de er næsten alle fra Tyskland. 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 533 



Ikke blot i Sprog er det to Slags Mennesker. De, der taler Dansk, ja, de 
har det samme Præg som i det øvrige Danmark, de har det lidt lang- 
somme, det stilfærdige, og mest er de kendelige paa Øjnene med det halvt 
skælmsk-ironiske, halvt vemodige Blik. Men de, som taler Tysk, de er 
mere stive af Holdning, de træder ligesom fastere paa Jorden, deres Blik er 
energisk- selvtilfreds, deres Bevægelse er bydende, deres Tale højrøstet, deres 
Latter skraldende. De fører sig som Landets Herrer, og ogsaa andre Frem- 
toninger kan overbevise os derom. En eller anden Torpedobaad med det 
tyske Flag agter er allerede undervejs løbet os forbi ; nu nær inde ved Byen 
ser vi mægtige Bygninger og Værksteder med et offentligt Præg, og store 
tyske Orlogsskibe ligger for Anker herinde. Flensborg er i de senere Aar af 
Tyskerne bleven gjort til en Torpedohavn og til Sædet for en Marineskole. 

Tidligere var det de danske Orlogsskibe, der beherskede dette Far- 
vand. Før vi naar Flensborg, glider Dampskibet ind til et Anløbssted paa 
Fjordens nordre Bred, eller rettere, som Fjorden nu har drejet sig, paa 
dens vestre. Mellem Skove, der gaar lige ud til Vandet, aabner sig en 
Dal med en Mølleaa i Bunden, og ogsaa ved Fjordbredden viger her Sko- 
vene lidt til Side. Aabenraa Landevej naar paa dette Sted ned til Fjorden 
og gaar videre parallel med denne ind til Flensborg. Ad denne Vej kom 
den 9. April 1848 de oprørske Tropper stormende paa Tilbagetoget efter 
Kampen ved Bov, forfulgt af de Danske fra Nord og Vest og samtidig 
beskudt af de danske Kanonbaade, da de maatte over det aabne Jords- 
mon nede ved Vandet. Her paa Nordslesvigs Grænse stod det første Slag 
i den første slesvigske Krig. 

Men i Tidernes Løb er adskillig anden Historie foregaaet her. Vi 
minder dog kun om, hvorledes de tre Rigers Dronning Margrete døde paa 
et Skib i Flensborg Havn den 28. Oktbr. 1412, da hun var ilet herover 
for at værne om Nordens sydligste Landskab, og at det var i et lignende 
for Danmark skæbnesvangert Øjeblik, at Frederik 7. ogsaa en Efteraars- 
dag 451 Aar senere udaandede paa Lyksborg Slot paa den søndre Bred. 

En Sønderjyde fra Graasteen her ved Fjorden har skildret »den gribende 
Højtidelighed, da vi fulgte den tilhyllede Kiste gennem Byen (Flensborg) 



Digitized by 



Google 



534 LANDE OG FOLK 



Og til Dampskibet, hvor den blev sat ind under en Baldakin af sorte Tøjer. 
Det var en mørk Aften — 20. Novbr. 1863 — med Regnbyger; Lygter og 
Fakler oplyste kun usikkert den triste Scene, og jeg ser endnu, som om 
det lige var foregaaet. Kongeflaget langsomt hæve sig mod Gaffelen og 
standse paa Halvvejen. Der gik en uvilkaarlig Bevægelse hen over den 
tæt pakkede Folkemængde, som i den dybeste Tavshed iagttog alt, hvad 
der foregik, ligesom lamslaaet af Øjeblikkets Alvor. Tusinder af danske 
Bønder var ilede til for at tage Afsked med den vennesæle Konge«. 

Ikke et Aar efter var Sønderjylland tysk. Men fra den Novemberaften 
havde det gæret i den unge Sønderjyde, og efterhaanden modnedes hans 
Beslutning om at blive sit Fædrelands Historieskriver. Først vilde han holde 
dets Gravtale. Men efterhaanden overvandt han dette Syn, han fik Tillid 
til Folkets Fremtid, men en Fremtid, der skulde bygges paa ædruelig Forstaa- 
else af dets Kaar og en sanddru Opfattelse af dets Fortid. Hans Navn var 
A. D. Jørgensen, og da han døde 1897 som Rigsarkivar, var han kommen 
til at staa i første Række blandt dem, som i den mellemliggende Tid 
havde virket for det danske Folks Oplysning og Højnelse. 

X. ALS. 

Vi har tidligere fulgt Kristian 2. paa hans sidste Rejse som fri Mand 
ind forbi Middelfart og Hinsgavl. »Kong Frederik er ikke i København, da 
maa forhandle med ham i Flensborgc, var den Besked, han havde faaet, 
da han laa paa Københavns Red efter at være kommet ned fra Norge. 
Og Kristian sejlede ad Flensborg til. Videre Syd paa mellem Fyns og 
Sønderjyllands Kyster. Grønne Skove oven paa de gule Klinter, som de 
staar langs Kysterne den Dag i Dag, Sommersolskin. Nu fik man Øen 
Als i Syne, og det gik langs med dens Østkyst, der danner en eneste 
Linie uden Indskæringer, uden Havne; stedse de grønne Skove, de gnle 
Klinter og bagomme de bløde Bakker; indtil Farvandet aabner sig Vester 
ind; det er det yderste af Flensborg Fjord. Alses Sydøstpynt sænker sig 
blidt og sender en Langgrund ud i Vandet, som selv Smaaskibe nu til 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 



535 



Dags maa temmelig langt uden om. Nu kommer det smalle Drag, der 
forbinder Kejnæshalvøen med det øvrige af Øen. Dengang var Kejnæs en 
eneste Skov, hvor 9 — 10,000 Svin aarligaara kunde drives paa Olden, men 
sidst i det 16. Aarhundrede blev den ryddet, og nu er den skovbar; ingen 
Landsbyer, men Smaagaarde ligger spredte langs Kysten og oppe i Landet. 
Mark skilles fra Mark ved underlige mørke Striber, som det fra Søen ikke 
er saa lige at faa Rede paa, hvad er. Bag om Kejnæs ses det høje Als; 




Fig 215. J. E. C. Rasmussen: I Aissund. Til venstre Mindesmærke for Prenssernes Landgang 

paa Als. I Baggranden Dybbøl Mølle. 

men at der mellem Kejnæs og Als ligger en Bugt, Høruphav, saa dyb, at 
de største Krigsskibe kan søge Havn der og ogsaa har gjort det, kan man 
ikke se, før man er kommen til Halvøens Vestende. Nu sejler Dampski- 
bet paa sin regelmæssige Tur fra Fyn til Flensborg først ind til Sønder- 
borg. Men Kristian 2. skulde jo lige ind til Flensborg, og da hans Skib der- 
for bøjede om mod Nord, forstod han først, at han var en Fange. Da rev 
han i Harme Guldkæden af den Adelsmands Hals, som fulgte ham. Med 
Angst og Gru har han stirret ind mod Stranden, sikkert uden at ænse det 



Digitized by 



Google 



536 LANDE OG FOLK 



skønne Landskab, der aabnede sig for ham ; det, han saa, var Sønderborg 
Slot, der nu skulde blive hans Fængsel. 

Men ogsaa hver Dansk, der nu kommer den Vej, faar vemodige og bitre 
Følelser ved Skuet. Over disse runde Høje har Krudtrøgen drevet, i 1848, 
i 1849; sidst og tættest og tiest laa den i 1864; de stille Skove paa Alses 
Kyst til højre og paa Sundeveds Kyst til venstre har givet Genlyd af Ka- 
nontordenen; bag Hegn og Huse deroppe har der ligget Soldater, der har 
plaffet hinanden ned med Geværerne. Bugten ind paa Alses Kyst, Hørup- 
hav, Bugten ind imellem Sundeveds Bakker, Vemmingbund, har baaret 
danske Orlogsskibe, der har bragt Levnedsmidler og Reservemandskab til 
de kæmpende, eller Skibene har gaaet langs Kysten og deltaget i Kampen, 
eller de har — til allersidst — bragt Resterne af den danske Hær bort 
til Fyn. 

Men hvor smukt er der ikke. Man kan ikke overse det, selv om 
man tænker paa alt det Blod, her er udgydt, eller paa, at det Land, man 
stævner mod, vel er dansk, men i Fjendevold. Det røde Slot — Kong 
Kristians Fangebur — nederst ved Stranden, jævnt skraanende Bakker op 
til begge Sider; grønne Skove længer ud; Vande og Vige og Odder og 
Næs til højre og venstre; og saa til sidst, idet man svinger om Slottet, 
noget ganske uventet; nu er man inde i Sønderborg Havn, og her først 
ser man Begyndelsen af det smalle Sund, der skiller Als fra Fastlandet 
Mod Vest har man Dybbøl Banke med Flensborg Landevej højt op, øverst 
en Vejrmølle; mod Øst inde bag Slottet den lille rødtagede Sønderborg 
By med Husrækkerne stejlt op bag hinanden ; et lille Kirkespir og et endnu 
mindre Raadhusspir; men lige for mod Nord er Vandet tilsyneladende 
spærret med en høj Banke, og ser man tilbage, har Slottet lukket for Ud- 
synet til Havet; man er som i en Cirkus, hvor Tilskuerne kan tage Plads 
paa Bakkerne, og Havnen er Arenaen. Det hele er gaaet hurtigt for sig, 
mens Skibet har svajet og lagt til ved Skibsbroen. 

De første Spor af menneskeligt Liv, man har øjnet, har sikkert været 
de Soldater, der ligger paa Sønderborg Slot, der nu bruges som Kaserne. 
De gaar og eksercerer derinde paa Pladsen ved Slottet, eller de sidder 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 637 

Og daser paa den lave Mur, der skærmer Slottets Fod mod Bølgerne. Men 
de ligner ikke vore Soldater. Deres Uniform har et andet Snit; de bærer 
ikke Kasketter, men flade Hner paa Hovedet; de, der eksercerer, har Pik- 
kelhuer. Og deres Væsen ligner ikke de Danskes; de, der hviler, larmer mer; 
de, der eksercerer, sparker mere ud. Det er heller ikke Danske, det er 
Preussere. Det er ikke Landets egne Børn, for de kommer til at ligge 
som Soldater ofte langvejs borte, i Lotringen eller Posen, blandt Fransk- 
mænd eller Polakker, medens de Soldater, du selv ser paa, maaske er 
polske. Og kommer du i Land, skal du først gaa forbi Tolderne for at 
faa dit Gods fortoldet; Uniformer, stiv Holdning, kommanderende Tale. 
Saa kommer du bag Toldhuset ud paa Gaden, og du ser for dig paa Skil- 
tene danske Navne; der staar Petersen og Hansen og Holm og Kjær, 
akkurat som var du i Aarhus eller København. Og nedenunder staar 
der Gæstgiver eller Blikkenslager eller Skrædder, som om du var hjemme. 
Men nogle af Skiltene har dog ogsaa tysk Indskrift, selv om Navnet oven- 
over er dansk, og nogle Navne er ogsaa tyske. For selv om de fleste af 
den indfødte Befolkning taler Dansk og føler sig som Danske, er der dem, 
der er løbet over til Tyskerne og regner sig for Tyskere, og nogle af disse 
søger ogsaa, saa vidt de kan, at tale det tyske Sprog; og der er endehg 
en Del Folk, som er indvandrede fra Tyskland. 

Ved Byen selv vil vi imidlertid ikke opholde os længe; der er intet 
morsomt ved den, ingen gamle Bygninger; thi hele Byen blev bombarderet 
i 1864 af Preusserne og brændte, og der er nu alene nye, kedelige Huse som 
i alle Smaabyer. Kun paa Kirkegaarden vil vi aflsegge et Besøg; alle 
Kirkegaarde her paa Als og Sundeved er smukke med høje Træer, Linde, 
Aske, Ælme og pænt holdte Grave; og paa dem alle ligger der Soldater, 
der er faldne i Krigene. Der er rejst Gravmæler over dem, og Alsingerne 
og Sundevedboeme hæger om de danske Krigeres Grave og smykker dem 
stadig med Kranse og grønt. Paa et af Mindesmærkerne paa Sønderborg 
Kirkegaard staar der bl. a.: 

Den dyre Broderpagt 

er bloddøbt vorden, 

Unde flg Folk. I. 34 



Digitized by. 



.Google 



538 



LANDE OO FOLK 



Og Kærlighedens Magt 
er set i Norden. 
Vi kommer herved i Hu, at mange unge fra Broderlandene Norge og 
Sverrig i Krigens Tid ilede Danskerne til Hjælp. Paa en anden alsisk 
Kirkegaard ligger saaledes jordet Nordmanden Løvenskjold. Om hans 
Hvilested har den norske Digter Andreas Mnnch sunget: 

Her slutter nordisk Grund end om hans Lemmer, 
her hviler han endnu i Moders Favn. 
Vi vil bort fra Byen og bestiger den nærmeste høje Bakke, den, der 





Si 


^ 

§1^-. 



Fig. 216. Sønderjyder. 

nede ved Havnen spærrede mod Nord. Fra dens Top aabner sig den vide- 
ste Udsigt ned over Byen og ud over Havet til det fjerne Angel. Den rande 
Cirkus med Sønderborg Havn i Banden viser sig nu om til Siden forlænget 
til et Sund, der ses i hele sin Længde fra Syd til Nord og skiller Als fra 
Sundeved. Det nordlige Sundeved overses helt, men den svære Bakke, 
Dybbølbjærg, tager Udsigten bort lige mod Vest. Vi følger med Øjnene 
dens Kam, op over hvilken i 1864 de ti danske Skanser laa, hvor i ti 
Uger de Danske holdt Stand, men vi ser ikke ned i Landet bag Bakken, 
hvor Preusserne laa og byggede deres Batterier og skød paa Skanserne, til 
de kun var Grushobe; den 18. April stormede de dem. Efter at Skanserne 
var tagne, førtes Kampen derimod ned ad den østlige Skraaning af Bjærget, 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 



539 



— den, vi ser. Havde vi staaet der den Dag, havde vi kunnet følge Kampen 
lige ned til Sundet, hvor nu kun een Baadebro fører over, men dengang to, 
ad hvilke Danskerne undslap over til Als, men rigtignok med stort Tab 
af faldne og Fanger. Op ad Bakkesiden strækker sig Flensborg Lande- 
vej med de høje Træer; paa begge Sider af den kæmpedes der, og saa 
især om Møllen øverst oppe. I de Kløfter, der gaar ned til Sundet, blev 
særlig mange Danske drevne ned og maatte overgive sig. 

Dette er, hvad man har mod Vest, men vender man sig mod Nord, 
har man en anden Kampplads før sig. Vi ser ud over den spidse Kær- 




Fig. 217. Sønderjyder. 

halvø, der skyder sig ind mellem Aissund og Augustenborg Fjord. Der 
yderst ude paa Spidsen kan vi skimte ligesom et højt Spir. Det er et 
stort preussisk Mindesmærke; for paa det Sted kom Preusserne i Land 
den lyse Sommernat 29. Juni, da de gik over til Als fra Sandbjærg 
Skov overfor i Sundeved. Og op mod den Banke, hvorpaa vi selv staar, 
førtes saa Danskernes vigende Kamp, og derfra videre forbi vort Stade 
over mod Sønderskoven, hvis lange Skovbryn vi har for os i Syd- 
øst. Nede bag den, ved Høruphav, veksledes de sidste Skud; derfra kom 
Danskerne over til Kejnæs og derfra til Fyn. Siden har ingen danske 
Soldater været i Sønderjylland. Om alle Kampenes Enkeltheder kan de 
trofaste Danske i Sønderborg fortælle os, der har fulgt os herop, men nu 

34* 



Digitized by 



Google 



540 LANDE OG FOLK 



vil vi ikke mere tænke herpaa, men se ud over det frodige Land^ der lig- 
ger for os. Aabent Hav til Sønden og bredt Vand til Norden, forbundne 
ved det smalle Aissund. Men ud over Als kan vi ikke se Havet i Øst; 
Øen krummer sit høje Land til den Side og hindrer Synet. Men vi ser 
de lavere Bakker, der fra Højdedraget gaar mod Vest, og de blanke Vige, 
der gaar mod Øst ind mellem dem. 

Samme Udsigter har man fra Bakketoppene, overalt hvor man færdes 
paa Øen, men er man ikke i Højden, lukkes Synet for en af de levende 
Hegn, der følger alle Veje og skiller alle Marker. Dem var det, vi alle- 
rede ude paa Havet blev opmærksomme paa som mørkere Streger i det 
grønne. Dem er det, der frem for alt giver Østslesvig sit ejendommelige 
Landskabspræg. Som de luner for Kvæget, der frit kan færdes inden for 
deres Lukke, men ikke kan bryde igennem det, saaledes er de Skjul og 
Ly for Fugle og Smaavildt, for Snegle og Insekter. Og for Naturelskeren 
er de en Glæde, fra de første gule Gæslinger pipper frem paa de bladløse 
Pile, til Haserne oplader sig med Nødderne ud paa Efteraaret. Er de 
skønnest, naar Roserne blusser, naar Hylden dufter, eller naar Brombær- 
rene staar dunkelblanke, det er ikke let at sige. Men ogsaa for vore Sol- 
dater i Krigens Tid var de Dækning mod Fjenden og Læ mod Vinden. 

Sin bedste Pleje fandt dog Krigerne hos Alsingerne selv. Thi alle 
Folk, du træffer herinde paa Øen, er danske af Sprog, og langt de 
fleste af dem, dem, der har Ære i Livet og Mod i Brystet, er danske 
med Liv og Sjæl trods alle Tyskernes Trusler og Lokkeiser. De 
ældre husker den Tid, da Øen var dansk, da Dannebrog var Landets Flag, 
da man i Skolerne kun lærte dansk. Men ogsaa de yngre er ikke blevne 
tyske, fordi de har haft den tyske Soldateruniform paa, og Børnene heller 
ikke, skønt de i Skolen kun lærer Tysk. Det er Fader og Moder, der maa 
lære dem at læse og skrive deres Modersmaal. I Skolen synger de: tch bin 
ein Preusse, will ein Preusse seiii, men hjemme lærer de: I Danmark er 
jeg født, der har jeg hjemme. Og i Danmark har de ogsaa hjemme, thi 
dansk er Øen, dens Natur og dens Folk. Men du maa ikke tro, at fordi 
Folket lever under fremmed Aag og stadig længes hjem til Moderlandet, 



Digitized by 



Google 



JYLLAND I ENKELTE BILLEDER 



541 



at det saa er blevet dvaskt og trist. Alsingerne er dygtige Folk, som faar 
meget ud af deres rige Jord og gode Kvæg, og det er et muntert Folk, 
som holder meget af at danse og at synge. De er Jyder som alle de Folk, 
vi har baft med at gøre lige fra Vendsyssel, men i deres lyse Sind som i 
deres bløde Sprog nærmer de sig Fynboerne, ligesom Øens Natur er uen- 
delig forskellig fra Nordjyllands. Paa denne Maade bindes over Als Jyder 
og Øboer nærmest sammen uden store Overgange. 




Fig. 218. Fra Aabenraa Fjord. 



Digitized by 



Google 



FYN. 



AF H. V. CLAUSEN. 



FTN ligger paa den store Færdselsvej mellem Danmarks to vigtigste 
Dele: København— Sjælland og Jylland. Mange Mennesker kører 
daglig tværs over Øen fra Bælt til Bælt uden at lære den nærmere at 
kende end ved at kigge ud gennem Kupévinduet for at faa at vide, om 
man efter en trættende Kørsel snart er ved Vejende. Rimeligvis er man 
paa Overfarten mellem Korsør og Nyborg bleven slaaet af Modsætningen 
mellem den sjællandske og den fynske Kyst. Saa bar og kedelig Sjæl- 
land viser sig paa denne Kant, saa indbydende forestiller Fyn sig. Et 
ægte dansk Ølandskab, ikke af de store, men af de indtagende. Mod Syd- 
vest højner Landet sig i svære Drag, ned ad hvilke de levende Hegns Net- 
værk skygger. Hvor Højlandet nordligst sænker sig mod NyborgQord, for- 
mer det sig til en knejsende Bakke, og derfra glider den grønne Skov ned 
mod Havet, indtil den standses af den bratte Klint. En gammel Hen^ 
gaard med Taarn og Tinder, Holckenhavn, afbalancerer ogsaa Bakkebæl- 
det, og med dette først til venstre og senere bag ude glider man ind mod 
det hyggelige Nyborg i dets Krans af Skove, med det høje Kirkespir lige 
i Vejret. Til højre har Strømmen aflejret en lav og sandet Halvø, men 
ogsaa denne bærer sine Smaaskove, og over den ser man fra Dampfærgens 
Promenadedæk det høje Sprogø med Fyret og bagest Sjælland. Sildebaade 
med røde Sejl ligger ude i Bæltet, Maager med hvide Vinger har omflag- 
ret Færgen. 



Digitized by 



Google 



FYN 543 

Rimeligvis har man iagttaget dette, men naar Toget er begyndt at 
køre, og man vel har sat sig til Rette, gaar det igennem et fladt Landskab, 
hvor de evindelige Hegn, der mest bestaar af stævnede Pile, snart virker 
trættende. Rude paa Rude, Felt paa Felt, indrammes af dem og farer 
forbi med Vinkler, der stadig forskydes. Man synker sammen i Døsen og 
vækkes kun, mens man kører forbi Øens Hovedstad, Odense. Grimme 
Baggaarde med Fattigmands Tøj til Tørring, før man kommer til Stationen, 
en lang og kedelig Husrække paa den anden Side af denne, det er det væ- 
sentligste Indtryk. Banegaarden selv er ganske skønhedsforladt. Kun me- 
dens man havde Glimtet af Slotshaven med Alleer af ærværdige Træer, 
kunde man ane, at der maaske gemtes noget af Interesse inde i denne 
By, som man kun fik set paa Vrangen. 

Atter det ensformige Landskab, og man sætter sig igen til Ro. Man 
har syv Mil for sig af de elleve gennem Fyn, og der bliver Tid til at sove 
lidt. Man vaagner af sig selv paa et Tidspunkt, da man har paa Fornem- 
melsen, at Turen snart er slut, man ser atter det flade Land og Pilene, 
her dog andre Arter, mere buskformede, uden Hovedstamme, der er stæv- 
nede paa en anden Maade. Da skinner Vandet til venstre for en: skov- 
kransede Vige og Sunde med Øer viser sig, en lang blaanende Ryg i det 
Qerne troner over hele Landskabet, — det er Skamlingsbanken ovre i Søn- 
derjylland. — Hinsides Middelfart kører man langs med det blinkende 
Bælt forbi Skove, der kommer ned ad Skrænterne, og er man først ude 
paa Færgen, staar Fyns Kyst med mægtige Klinter i den Retning, hvor 
Lille Bælt mødes med Kattegat, og med blidt slyngede Linier indad i Bæltet. 
Den rejsende indrømmer dog, Begyndelsen og Slutningen er der noget ved, 
men Resten, hele Øens Indre, skal man hurtigst muligt bort fra. 

Den rejsende har taget ikke saa lidt fejl. Den, der ser paa Øen med 
Forstaaelsens Blikke, han netop forbereder sig, efter at Toget er kørt forbi 
Odense, paa hvad der skal komme. Han mærker snart, at Lokomotivet 
begynder at pruste, at Farten sagtnes, det gaar op ad Bakke. Han ser og- 
saa, at Pilehegnene forsvinder og afløses af de levende Hegn. Det er ikke 
mere et fladt Land, som de stumpede Pile blot gør endnu mere kedeligt. 



Digitized by 



Google 



544 LANDE OO FOLK 



det er Bakke efter Bakke og Bakke over Bakke, som Hegnenes Rigdom 
netop skaber Afveksling og Mangfoldighed i. Særlig efter at Vandskellet 
mellem de to Bælter er overskredet, og Toget igen for en Stund gaar 
nedad, bliver Højderne mægtigere og hver enkelt mere individuel; det 
spidstoppede Dyred, det kuppelformede Brændholtsbjærg, det skovklædte, 
langstrakte Vissenbjærg, de stejle som Bastioner formede Bred-Bakker og 
saa Førstemand blandt Flokken, Fyns højeste Punkt, Frøbjærg Bavnehøj, 
et helt Plateau med tre Toppe, der stiger til Vejrs om Kap med hinanden. 
Mere end en Mil, forbi flere Stationer, ledsager Frøbjærg en i sydlig Ret- 
ning over Brændeaaens Enge. 

Dette er Fyns nordvestlige Højland, der indtager ikke lidt af Øens 
Fladeindhold og sender Udløbere ud i alle Retninger, næsten som Straa- 
leme i en Stjerne. Karakteristisk er netop det, at hver Bakke saa at sige 
har sit Særpræg; den staar isoleret for sig uden Forbindelse med de andre, 
og det har sit eget Omrids og Form. Et andet fynsk Højland findes 
sydøstlig, det var dettes Fald mod Store Bælt, vi iagttog under Indsejlingen 
til Nyborg, og det breder sig herfra helt ned til Svendborg og gaar dybt 
ind i det indre. Men det samme jævne Forløb, som Fyns Kyst har paa 
denne Strækning, har ogsaa dette Højland, det er som en eneste stor rundet 
Hvælving uden fremtrædende Toppe, der stikker Næsen i Sky. Har det 
da ikke sin Skønhed? Jo, det er furet af Aa ved Aa, som med stejlt Fald 
gaar ud til Bæltet eller til Odense Aa i Øens Indre, og de dybe Kløfter, 
som Aavandet har udgravet siden Istiden, er hyggelige og lune, fyldte med 
Lunde og Krat, med Engstumper i Bunden, med Vandmøllernes Damme, 
med Herregaardenes Borgsøer. Møllehjulenes Duren, Hundenes Glam, de 
røde Køers Brølen i Engen, Fuglesangens Uophørlighed hører med til 
Skønhedsindtrykket. Her er ogsaa Hegnene af den rette Slags, og gennem 
Ledaabningerne følger man Aadalene ud til det blaa Bælt, med Udsigten, 
hvor man end vælger den, afsluttet i Øst af Langeland, hvis opragende 
Skove og Bakker bryder den langstrakte Profil. 

Medens det sydøstlige fynske Højland ud mod Store Bælt vel er kønt, 
men ikke meget afvekslende, hører dets sydlige Skraaning til det aller- 



Digitized by 



Google 



FYN 545 

dejligste af Danmark. Her ligger Svendborg i Læ af stejle skovgroede 
Højder mod Vest og Nord, og ind forbi Byen snor sig det skønne Svend- 
borgsand mellem Fyn og Taasinge. Mod Øst har det to Aabninger Nord 
og Syd om Øen Turø, og ud for Sundets østre Udløb har man de fjernere 
Øer, Langeland og Ærø. Gennem den bredere vestlige Aabning tilsmiler 
en ved 0. Ogsaa paa Taasinge og paa Turø nikker Skovene til en langs 
Stranden, og hvor de aabner sig, bliver der knap Plads til Agerjord, men 
der ligger Hus ved Hus, Bindingsværksbygninger med malede Stolper, i 
udstrakte Frugthaver, hvis hvide eller hvidrøde Blomsterflor gør Landet 
skønnest i den tidlige Sommer. Af og til stikker frem Skroget af et 
Skib, som staar paa Beddingen; paa Vandet er der Liv nok: store Skibe 
med Last fra Udlandet ind til den livlige Handelsby, smaa Dampere, der 
besørger den stedlige Trafik mellem de mange Anløbspladser paa de smaa 
og store Øer, Fiskernes Baade og Lystjagterne med de store fyldte hvide 
Sejl. Thi her er en Egn, som ved Sommertide gæstes af Folk fra hele 
Danmark. Det er ikke den mægtigste Natur, men det er den blideste, 
yndigste. Det er en Egn, hvor Freden daler over en, hvad enten den 
kommer med Æbleblomsterne, der drysser ned, mens man strækker sig 
paa Grønsværen, eller den er i Følge med Bølgens Kluk om Baadens Stævn, 
mens man magelig strækker sig paa Toften, eller man søger den i Bøge- 
skovens Svalhed og Muldjordsduft eller i den krydrede Aande fra Hegnenes 
Syrener og Roser og Hyld og Gedeblad, som af det varme Vindpust føres 
videnom. 

Det er Fyn, som den fremmede forestiller sig det mest ejendommeligt. 
Kvintessensen af den Frodighed og Lunhed, Landets Jord og Luft gemmer 
i sig, men det er ikke det Fyn, som den sætter højest, der kender det ud 
og ind. For ham kommer alle andre Strøg til at staa tilbage for Egnen 
om Faaborg, den sydvestlige. Her er paa en intens Maade baade Kraft 
og Ynde, hver for sig og forenede. Mens Fyn ellers ikke er meget ind- 
skaaret, er Kysten her mod Sydvest det. To Halvøer, Helnæs og Horne- 
land, hver igen uregelmæssig formede, to Fjorde, Hornebugten og Faaborg- 
Qord, og Øvrimlen udenfor er for det første bestemmende for Karakteren 



Digitized by 



Google 



546 



LANDE OG FOLK 



af Egnen. Snart staar Stranden med høje Klinter, snart sænker den sig 
til lave Enge, snart gaar Skoven umiddelbart ud til Vandet. Det næste 
karakteristiske Element er en Bakkeryg, anseligere og højere end nogen 
anden paa de danske Øer, som i en svag krummet Bue strækker sig i Retning 
fra Sydøst til Nordvest, paa en Maade forbindende det sydøstfynske og det 
nordvestfynske Højland, men dog uafhængig af disse og skilt fra hver af 




Fig. 219. Fr. Syberg: Aftenleg i de fynske Bjærge. 

dem ved dybe Aadale. Dens Højdepunkter følger Kysten i omtrent en halv 
Mils Afstand, og da de er saa kort fjernede fra Havet, synes de større end f. 
Eks. Bakkerne i Nordvestfyn, der ikke rejser sig umiddelbart fra Vandets 
Flade, men har om sig et Land, der allerede er en 100 — 150 Fod til Vejrs. 
Dog ogsaa indad mod Øen, paa den hule Side, falder Bakkerne, »de fyn- 
ske Bjærgec, efter danske Forhold stejlt af og gemmer ved deres Fod flere 
Søer, der vel ikke er store, men dog af landskabelig Værdi paa den ellers 



Digitized by 



Google 



FYN 547 

lidet sørige 0. Fra disse Søer maa Vandet den lange Vej, indtil det gen- 
nem Odense Aa udtømmes i Odense Fjord, fordi Bakkerne spærrer det 
Adgangen til det nærliggende Bælt. Paa sine Steder, som i Holstenshus 
Dyrehave, er Vandskelslinien paa Bakkernes Kam ganske smal, andre Steder 
breder den sig mere og giver Plads foroven til lunefulde Dalslyngninger 
eller til Sænkninger uden Afløb, men med en lille Sø i Bunden. Højderne 
heroppe laa tidligere hen i Hede, og der fandtes her Lyngbakker og Lyng- 
kløfter, som ikke gav de jydske noget efter. Nu er de fleste forsvundne, 
og man beder mindelig for dem, der endnu er tilbage, at de maa faa Lov 
at bestaa. I Steden for er der undertiden kommet tørre Græsmarker og 
fattige KartoSelagre, men store Arealer er dog af Omegnens Herremænd 
tilplantede med Naaleskov, og der er gennem dette Arbejde ogsaa skabt 
Naturværdier af en ny Art. Det blidere Klima og den bedre Jord tillader 
et mere afvekslende Udvalg af Træsorter og en langt rigere Vegetation 
end i de jydske Plantager. Man vandrer under de susende Fyrre, der 
giver Lys og Plads mellem sig til pragtfuld Underskov af gulgul Gfyvel, 
medens den solaabne Bund danner et Paradis for summende Insekter, eller 
man vandrer over bløde Mostæpper ved Foden af masteranke Graner, hvis 
affaldne Naale travle Myrer arbejder op i kæmpemæssige Tuer. Men fra 
Skovens Stilh^ed og Skygge træder man brat ud i aaben Natur og har da 
de vidunderligste Udsyn over Hav og Land. Kun eet dansk Landskab 
kan maale sig med dette, den jydske Halvø Mols, som før er skildret. Er 
Udsigterne fra Mols noget slørre og noget enklere i Linierne, baade de, 
som Bakkerne giver, og de, som dannes, hvor Vand og Jord mødes i Slyng- 
ninger, saa er Udsigterne fra de fynske Bakker mangfoldigere. Fra Naale- 
skoveae foroven ned over Bøgeskovene, det lysegrønne Bælte under det 
mørke, som med Tunger og Takker skærer sig ud i Agrenes bovnende 
Vrimmel, videre ned over Landsbyer, som i Forsommeren danner hvide 
Øer af Æbleblomster i det grønne, og ned over Herregaarde med deres 
Parker, ned til den lille By Faaborg, rødtaget med sit særtformede Spir, 
og saa til sidst Skønheden over de andre Skønheder: Havet, glitrende hvidt 
og straalende blaat, med ved Siden af og bag 0, heroppe fra i 



Digitized by 



Google 



548 



LANDE OG FOLK 



Forkortningen at se som en Flaade af Langskibe, bag dem det aabne 
Bælt, mod Syd uden Grænse gaaende over i Østersøen, men mod Øst med 
Alses lange Kyst i Skygge. Horneland og Helnæs, de to Halvøer ad fra 
Fyn, ser her oppe fra ogsaa ud som langstrakte Skibe fortøjede onder 
Land. Men vender man Blikket mod Nord og Øst, da ser man ud over 
det halve Fyns Land, begrænset af een uhyre Linie i Horisonten. Fra de 
Qerne Bakker i det nordvestlige og i det sydøstlige Højland glider Blikket 
tilbage mod vort Standpunkt. Kirketaarne og Herregaarde, Skove og Hegn 
i en Uendelighed bliver tydeligere, jo nærmere de ligger under Bakkernes 
Fod, ved hvilken Smaasøer fremtitter. Saa kravler Blikket tilbage over 
Bøgeskovene op til den Fyrrestub, fra hvilken vi har betragtet Rundskuet, 
som nu helt er optaget i vor Bevidsthed. 

Derefter sætter vi det lange Ben foran og vandrer ned i Lavlandet, 
frem efter St. Knuds Kirkespir i Odense, som vi i Kikkert har kunnet ob- 
servere fra Bakkerne, gennem det lavere Jordsmon mellem Højlandene til 
Øst og Vest, af og til krydsende Odense Aa, der ligesom vi stiler sin Færd 
mod Nord. Enkelte Steder maa Aaen slynge sig uden om Bakkerækker, 
der kan være Aase, Flodsenge fra Istidens Vandløb, som løb vinkelret 
paa Fyns nuværende Hovedaa. Fra deres Kamme har vi Udsigter bagud 
til den Sænkning, der omgives af »de fynske Bjærge<s Kvartcirkel. Ogsaa 
fra Kirkebakkerne ser man mellem de høje Aske og Ælme ud over Lan- 
det. Her er kønt og hyggeligt; ved Solbjærgslag kan der især være meget 
stemningsfuldt, men Havet er stænget ude fra vort Syn, og jo længere vi 
kommer Nord ud, des mere jævnt bliver Landet, des ensformigere Nata- 
ren. Frodige Marker, grønne Enge og Smaaskove beholder vi hele Tiden, 
men Skønhederne skyldes dog især Menneskene og er mest samlet i 
Landsbyerne. Jo mere vi nærmer os Odense, des mere er Landet udlagt 
til Dyrkning af Sukkerroer, des mere myldrer det med Fjerkræ om Husene 
— Fyn har Danmarks største Ægeksport — , og des mere er Tofterne fyldte 
med røde Tyrekalve, der opdrættes for at sælges som Avlsdyr til Sjælland 
og Jylland, ja til det fjerne Rusland. Undertiden kan deres Mængde 
skræmme Købstaddamer bort fra Stierne. Odense har altid været Knltu- 



Digitized by 



Google 



FYN 



549 



rens Midtpunkt paa Øen, og jo nærmere vi er den, des anseligere bliver 
ogsaa Gaardene, helt af Grundmur, des mere >anlagte« viser Haverne sig, 
des mindre kommer Møddinger og Udhuse til Syne ud til Bygaden, men 
io Qernere vi er den, des mere er der bevaret af det hyggelige Bindings- 
værk, hvor Stolperne er malede sorte, brune, blaagraa efter Egnens Vane, 
medens Fladerne mellem Trærammerne er hvidkalkede, des mere indta- 







A få^ 






-^•--. 







Fig. 220. Tom Petersen: Fynsk Boissted. 

gende er Abildgaardene med Blomsternes Hvidhed eller rødmende Frugt 
over urterig Grønsvær, des mere er der bevaret af Hegnene, som man 
ellers slemt begynder at rydde, med Hyldens stærke Lugt og Rosens fine 
Duft, med læskende Brombær og pirrende Nødder, med gule Citronsom- 
merfugle over Vejen og sorte Snegle paa Grøftekanten. I Sydvestfyn Nord 
og Øst for > Bjærgenet er Hegnene ofte alene sammensatte af Syrener, og 
ved Pinsetid spredes deres Aande vidt over Landet, medens Øjet glæder 
sig ved det hvide eller lilla Blomsterflor, der i sammenhængende Rækker 
drager sig over Markerne. 



Digitized by 



Google 



550 LANDE OG FOLK 



Men hvad enten man er i de fine Landsbyer eller i de mere gammel- 
dags, eet er fælles for dem, Renligheden, Netheden, Pynteligheden. Alt er 
paa sin Plads. Møddingen klappet, Hækken om Haven klippet. Gangene 
i den revne og skuffede, det kløvede Brænde sirligt stablet op, Straataget 
som strøget, Ruderne klare, Gardinerne bag dem hvide, og selv Børnene 
ligesom følger ikke Bbrns Vane andetsteds og er mindre tilsølede, det 
vil sige. Mødrene ser dem hyppigere efter, tørrer dem hyppigere om Næse 
og Mund. 

Denne Trang til Nethed og Renlighed, denne Lyst til at pynte og 
pusle, »lempe«, som Fynboen siger om alt Arbejde, er ægte fynsk. Bag 
ved den ligger vist nogen Forfængelighed. Fynboen har ikke megen Ær- 
gerrighed eller megen Herskesyge, det stemmer ikke med hans Hensyns- 
fuldhed og hans milde Sæder, men han vil ikke staa tilbage for sin Nabo, 
i Omhuen for sine Børn, i Oppudsningen af sit Hus, i Dyrkningen af sin 
Mark, i Røgten af sit Kvæg. Derfor er Fynboen ogsaa flittig, han pløjer 
sin Jord vel, han renser flittig sin Ager for Ukrudt, han har ved Tænk- 
somhed og Arbejde forstaaet at skabe en af de bedste Malkekvægsracer, 
der findes. 

Fynboerne vil ogsaa kappes med hinanden i Dannelse. Først maaske 
i dens ydre Former, Høflighed, Belevenhed, Tjenstvillighed, Gæstfrihed. 
Men Fynboen ikke blot skatter og ejer i højere Grad end anden dansk 
Almue disse Egenskaber, han har ogsaa adskillig dybere liggende Kultur. 
Han er ikke saa politisk interesseret som Sjællænderen i visse Egne, han 
har for lidt rethaverisk i sig dertil, og han har ikke Jydens Uafhængig- 
hedsfølelse, han mangler maaske lidt Karakter og af Karakterens ydre 
Mærker Værdigheden. Han virker ikke selv paa æstetisk anlagte Menne- 
sker saa æstetisk som Jyden, han tages ikke saa alvorligt af rigtige Al- 
vorsmænd, han er ikke omskrevet med saa sammenholdte og enkle Linier, 
men han er selv meget mere æstetisk modtagelig. Han synger bag Ploven, 
som den fynske Bondedigter Mads Hansen har udtrykt det, han kan ikke 
have sine Tanker alene ved det muldbaarne. Han dømmer Fænomenerne 
efter deres Skønhedsværdi, men ofte har han tillige en Trang til at søge 



Digitized by 



Google 



FYN 551 

ind til Kernen, til det væsentlige, han har Stof i sig til Videnskabsmand, 
maaske blandt andet fordi der i ham er noget uselvisk, baade i god og i 
daarlig Forstand; han hjælpes endelig dertil af sin stærke Fantasi. 

Naar Talen er om de Fynboer, der har skrevet sig ind i Danmarks 
Saga, har man ikke Lov til at tage de Folk med, der ganske vist er fødte 
paa Øen, men som Børn af tilflyttede maaske ikke har haft en Draabe 
fynsk Blod i sig. Det gælder saaledes Embedsmandsætlingen Paludan- 
Muller. Kernen i hans Væsen og Digtning har intet fynsk ved sig, men 
rimeligvis har Opdragelsen paa Fyn været med til at give ham det galante 
Væsen, som var ham egen, og hans Vers deres slebne Klang. Han har 
glædet sig ved den fynske Elskværdighed, og han har følt sig som Fynbo, 

>thi Politur har Fyn, mit kære Fødeland, 
for mig saa kært som for en J'øde Jødelande 

Omvendt kunde man regne Fyn til gode de betydelige Folk, som af Her- 
komst er Fynboer, men som sikkert kun fordi de opvoksede i Hoved- 
staden, fik deres rige Evner helt udviklede og tagne i Brug. De store 
Skuespillere Emil og Olaf Poulsen er fødte Københavnere, men deres dra- 
matiske Begavelse har de arvet fra Faderen, der var et Landsbybarn fra 
Øen her. 

Typisk fynsk lige ud af Almuen var H. C. Andersen, Skomagersønnen fra 
Odense, sikkert uden et eneste Blodstilskud andensteds fra. Hver Fiber og 
Nerve i ham er fynsk: den levende Fantasi, den lette Stemthed og lige saa let 
derpaa følgende Afstemthed, det rige Lune, der ikke er tørt og koncentreret 
som Jydens, men skælmsk og malende, det skarpe Øje for de smaa Ting, 
den stærke Perfektibilitet, vel ogsaa det spredte og forfængelige, det lidet 
værdige. Og hans Lokaliteter har for Fynboer noget særlig intimt over sig : 
Skræppeskovene, der danner Sneglenes Verden, Hylden og Hegnenes hele 
Blomstermylder, det hule Piletræ ved Vejen, som Soldaten kryber ned i. Hans 
Bysbarn Maleren Julius Paulsen forekommer ogsaa en fynsk, det stem- 
ningsfyldte, det blødt udflydende, det vege i hans Personopfattelse og i 
hans Landskaber. En anden Skomagersøn fra Odense, Sophus Michaélis, 



Digitized by 



Google 



552 LANDE OG FOLK 



er naaet højt som lyrisk Digter, og ingen har vel skildret Fyn i saa 
smukke Strofer som han. 

Her er maaske Stedet til at nævne en tredje Skomagersøn fra Odense, 
Jens Andersen Hansen, der i en udpræget Grad var anlagt til Politiker, og 
som ved sin Skarpsindighed og kritiske Sans naaede saa vidt, at han i 
Tiden mellem de to Krige ved Siden af Monrad og Tscherning stod som 
Leder af vort Folketing. Hans Begavelse var maaske ikke mindre end 
disse to berømte Parlamentarikeres, men fortrykte Kaar i Ungdommen og 
Mangelen af en Dannelse, der svarede til Evnerne, gjorde ofte hans Skarp- 
sindighed til Spidsfindighed, hans Kritik til Mistænksomhed, hans Grun- 
dighed til Smaatskaarenhed, — og typisk fynsk er han ikke, selv om en 
Gang imellem i et løftet Øjeblik Følelse og Lune ogsaa kunde bryde frem 
hos ham. 

Vandrer vi nu ud fra Odense, kan vi næsten gaa fra Sogn til Sogn 
og i hvert finde Fødestedet for Folk ud af Menigmand, som paa een Gang 
har givet deres vægtige Bidrag til den danske Aand og Kultur og samtidig 
været i Besiddelse netop af det fynske Naturel. Vi kan tage et Udsnit af 
Landet, f. Eks. Trekanten Odense — Middelfart — Assens, tre af Fyns tolv 
Herreder, og løselig skitsere dette. Lige uden for Odense ligger Hundemp; 
her fødtes Lægprædikanten Peter Larsen Dons, den første Bonde, for hvem 
de grundtvigske Tanker blev livsfornyende, og hos hvem Takken for den 
glade Kristendom, han havde nemmet, gav sig Udslag blandt andet i en 
storartet Gavmildhed alle Vegne, hvor der udførtes noget, som havde hans 
Sympati. Fra næste Sogn, Sanderum, stammer Sprogforskeren og Histo- 
rikeren Niels Mathias Petersen, Søn af en Skrædder, sikkert den Mand, 
hos hvem de ædleste Elementer i den fynske Karakter var forenede: vi- 
denskabelig Sans og brændende Fædrelandskærlighed, en Aandfuldhed, der 
ofte blev til Dybsind, en let rørt Følsomhed, en smidig Evne til at sætte 
sig ind i andres Tankegang, en Retsindighed, der søgte at trænge ind til 
Kernen af Menneskene og dømme dem derefter, en vemodig Mildhed over 
for Tilværelsen. Næste Sogn, Brændekilde, er Fødested for Skræddersøn- 
nen Rasmus Chr. Rask, en af Grundlæggerne af den moderne Sprogviden- 



Digitized by 



Google 



FYN 553 

skab, og som kom Verden rundt i sin Attraa efter at granske Sprogenes 
Sammenhæng og Oprindelse, som H. C. Andersen førtes Europa over for 
at samle Stof til Bearbejdelse i sin Fantasi, men paa hvis Grav de Ord, 
han selv har udtalt, blev sat: >Sit Fædreland skylder man alt, hvad 
man kan udrette«. Større som Forsker, men mindre som Aand end Ven- 
nen N. M. Petersen. Ikke langt borte ligger Nyrup i Ørsted Sogn, hvorira 
den mangesidede Skribent Gaardmandssønnen Rasmus Nyerup stammer, 
hvis største Fortjeneste er Grundlæggelsen af Nationalmuseet. En ualmin- 
delig fordringsløs, varmhjertet, elskværdig og flittig Mand, der kunde brede 
Lune og Ynde selv over trivielle Emner. Et fynsk Træk er det, naar 
det fortælles om ham, at han endnu som gammel Mand glædede sig som 
et Barn ved om Foraaret at plukke Markblomster paa Grøftekanten. 

Fra Gummerup i Nabosognet Køng kom Skræddersønnen, Vaganten 
Ambrosius Stub, vor ældste Landskabslyriker, hvis Foraarsvise i alt Fald 
endnu er kendt, og hvis Liv ogsaa frembyder Træk, der maa kaldes fyn- 
ske. Fra Nabosognet Kirke- Søby H. N. Rosenkjær, først Hyrdedreng, saa 
Tjenestekarl, Murer og Væver som Faderen, men i Trediveaarsalderen 
satte han sig paa Læsebænken og blev Skolelærer og fra Skolelærer 
Videnskabsmand som Gransker af >det underjordiske København«. 
Kundskabstrangen, Evnen til at se. Lysten til at meddele sig til andre, 
Arbejdsglæden, det er fynske Egenskaber; >over hele hans prunkløse Færd 
hvilede der en Idealitetens Glans. Han arbejdede ikke for ydre Fordel, 
ikke for Ros eller Ære, men for Sagen selv«. Noget til Nord ligger Balslev, 
hvor Maleren Jens Juel saa Lyset i en Degnebolig. Det smagfulde, ynde- 
fulde, lidt bløde, kvikke i hans Kunst, det .flygtige, let. forelskede, elskvær- 
dige, gæstfri ved hans Person, det er F3nD. I samme Herred ligger Rors- 
lev, hvor Filosoffen Rasmus Nielsen fødtes i et Husmandshjem. Atter en 
ægte Fjrnbo. Interesse for alt, hvad der var af Aand, Evnen til at smyge 
sig om andres Læresystemer og nære sit Væsen med dem, sprudlende 
Fantasi, rigt Lune, æggende Veltalenhed. Denne æggende Veltalenhed, men 
i et ganske andet Formaals Tjeneste, med Evnen til afvekslende at hidse 

Lade og Folk. I. 35 



Digitized by 



Google 



554 LANDE OG FOLK 



Og dæmme en FolkeforsamliDg, har Arbejderføreren Jens Jensen, Sød af 
en Væver i Rørup i samme Herred, som fra Malersvend er bleven Borg- 
mester i København. Lad os endnu blot nævne, at en af Professorerne i 
Matematik ved Københavns Universitet er Søn af et Landpostbud i Sognet 
Ørslev der i Nærheden. 

Siden vi er paa Fyns Vesterkant, bør. det nævnes, at her, i As- 
sens, fødtes Willemoes, der sammen med Nordmanden Tordenskjold er 
bleven den ideelle nationale Søhelt ved sin Raskhed, Uforfærdethed og 
ved sin tidlige Død. Ogsaa en anden af vore ypperste Søhelte, Søren 
Norby, var Fynbo; hans Hurtighed, hans Gemyt og hans i en grusom Tid 
milde Væsen er maaske at skrive paa hans Landsmandsskabs Regning. 
Maaske er disse Orlogshelte netop komne til Søs, fordi de hørte hjemme 
paa Fyn, thi her rundt om mellem de mange Øer, i de lune Farvande, 
hvor der dog kan være lunefulde Kastevinde, opfostres forholdsvis flere 
Søfolk end andensteds i Danmark; de er fra ganske smaa Rollinger vante 
til at plaske til Søs, i Vand og i Baad.. Svendborg og Marstal paa Ærø 
er vore største Rederbyer for Sejlskibe. Hvo ved, om ikke det var en 
medvirkende Grund for vor ypperste Admiral, Niels Juel, til at slaa sig 
ned paa Taasinge midt i Øhavet, at han her fandt det sejeste Egetømmer 
til sine Skibe og de raskeste Gutter til at bemande dem. Men den Sø- 
mandsstand, som fostres i alle de hyggelige Huse i de store Frugthaver 
ved Fyns Bælter og Sunde, har et ganske andet og lysere Temperament 
end det tunge og grundalvorlige, som formes med Døden for Øje under 
Redning af skibbrudne paa Jyllands golde og barske Vestkyst. Sømands- 
byen fremfor andre, Svendborg, er Danmarks livligste By. 

Er vi ved de fynske Sømænd, har vi vel Lov at minde om, at den 
Nordbo, der i Vikingtiden naaede de største Resultater, Sven Tveskæg, 
havde til Moder en fynsk Bondedatter. Selv om hans Fosterfader, Paloa- 
toke, der grundlagde Vikingboet Jomsborg, i det væsentlige er en Sagn- 
skikkelse, er det dog ret mærkeligt, at han gøres til Fynbo ligesom Vagn 
Aagesøn, der var blandt de frejdigste Kæmper i Hjørungavaag. Ja, den 
berømteste Høvding fra Nordens Oldtid, Rolf Krake, giver man til Føde- 



Digitized by 



Google 



FYN 



555 



sted en af de smaa Øer under Fyns Kyst, hvor hans Fader Helge elskede 
først Thora og siden Yrsa. 

I Sanderum Fatiiggaard levede endnu for 25 Aar siden en Broder til 
N. M. Petersen, om hvem kyndige Folk mente, at han var ligesaa begavet 
som denne. Saadan >en Byron tit, en Platos Sjæl, i Folkets Sværm for- 
gaarc. Held den, der selv om han vedbliver at tilhøre den Stand, han fød- 
tes i, inden for den snævre Kreds evner at vække og opdrage. Derfor vil 




Fig. 221. Ryslinge Højskole. 

Mindet leve om Mads Hansen i Hunstrup ved Foden af »Bjærgenec, mindre 
vel gennem hans Sange, end paa Grund af det Arbejde, han gjorde for at 
højne den fynske Bondestand. Ganske vist var han ikke den, der først tog 
fat, en Kreds af fortræffelige Præster, fremfor alle den saare veltalende og 
varmtfølende Vilhelm Birkedal i Ryslinge, og en Højskolemand saa ejen- 
dommelig som Kr. Kold i Dalum havde først begyndt det Arbejde for Fol- 
kets Vækkelse til Fædrelandsfølelse og Samfundsinteresse, som i Tidens 
Løb har baaret megen god Frugt. De fandt i den fynske Bondestand en 
modtagelig Jord , en genlydende Sangbund. Som Birkedal har udtrykt det : 

35* 



Digitized by 



Google 



556 



LANDE OG FOLK 



Det forvist jeg tror, skal sig Folket rejse brat, 

maa Heimdalsluren først fra Fyn blæse, 

og derfra skal den høres i Folkelivets Nat, 

den danske klingende Marseillaise. 

Her rinder Blodet livligst blandt Folk paa Danmarks 0, 

og her vil mange leve og her vil mange dø 

med Smil for Danmark dejligst Vang og Vænge. 




Fig; 222. Fynsk Gymnastikhold. 

Saa rejste sig da i Fyn Frimenighedskirker, Friskoler og Forsamlings- 
huse over det hele Land, byggede for Bøndernes Penge, fyldte af Folk, 
der med lysende Øjne fulgte Ordets Forkyndelse, Maneiserne til Fædre- 
landets Genrejsning og Folkets Genfødelse. Og Ungdommens Trang til 
fysisk at røre sig blev imødekommet gennem Sløjd, Gymnastik og Skytte- 
øvelser. De slanke fynske Soldater er de første herhjemme^ naar det gæl- 
der Legemsøvelser eller Skydning. Det ungdommelige. Overskuddet af 
fysisk Kraft, kunde godt passe sammen med de høje aandelige Maal, der 
blev stillet Folket for Øje. Begrebet tdet menneskelige c omfatter begge 



Digitized by 



Google 



FYN 557 

Sider af Livet. >Et jævnt og muntert, virksomt Liv paa Jorde, disse Grundt- 
vigs Ord blev forløsende for Fynboerne. Det hævnede sig ikke, at de fik 
Øjet i Vejret fra Mulden; ogsaa deres praktiske Sans blev skærpet ved 
den aandelige Vækkelse, hvad det fynske Kvægbrug blandt andet vidner 
om. 

For adskillige af de Mænd, der i det 19. Aarhundrede er udgaaet fra 
Fyn eller har virket i Fyn, har Landets Folk rejst Mindesmærker i Stolt- 
hed eller Taknemmelighed. Ved et Tankespring kan man fra dem gaa til- 
bage til Mindesmærkerne fra de Tider, da Øen træder ind i Historien, og 
forestilles for de ældste Fynboer, som vides. 

Det er først dem, vi kender fra de Landsbynavne, som ender paa -lev, 
og som ved at sætte deres Navne foran dette -lev har betegnet sig selv 
som Ejere af vedkommende By. Der er Ting, som tyder paa, at disse 
Mænd — lad os nævne nogle af dem : der er Vigar, som har boet i Vi- 
gerslev, Are, Inge, Roar, Hune o. s. v. — er komne over Havet fra Sjæl- 
land og derfor netop har sat sig fast paa Kysten mod Nord og Øst og 
derfra skudt sig ind i Landet. I disse Egne findes nemlig Navnene paa 
-lev. Deres Landnam har muligvis staaet i Forbindelse med de Kampe 
paa Folkevandringens Tid, hvis Efterladehskaber er dragne frem i store 
Mosefund i Fyn og Østjylland, og som i Fyn med Undtagelse af eet just 
findes i de samme Egne som Bynavnene paa -lev. Berømtest er Fundene fra 
Vimose Nord for Odense, hvorfra mere end 3500 Oldsager er dragne frem. 
Spyd og Sværd, Brynjer og Hjelme, Vognhjul og Bidsler, men ogsaa mang- 
foldige Genstande til fredeligt Brug, der alle efter Kampen som Offer til 
Guderne er bleven nedlagte paa Mosen. 

Derefter haster vi nogle Aarhundreder frem i Tiden og træffer de Fyn- 
boer, som Runestene har foreviget. Af disse gaar tre tilbage til omkring 
Aar 800. Ude paa den lille vestfynske Halvø Helnæs stod den ene med 
Indskrift: tRolf Noregode satte Sten efter Gudmund sin Brodersøn .... 
Aver ristede Runemec. Den anden Sten fra Flemløse i samme Egn melder 
om, at nu er denne Rolf selv død: »Efter Rolf stander denne Sten, som 
var Noregode; Sønnerne satte den til Mindec. Den tredie og mærke- 



Digitized by 



Google 



558 



LANDE OG FOLK 



ligste findes paa den modsatte Kant af Øen; ude paa Sletten Vest for Odense 
Fjord ved Landsbyen Glavendrup. Den staar endnu paa sin oprindelige 
Plad9 og rager omtrent tre Alen frem af Jorden for Enden af en Skibs- 
sætning, det vrl sige en Kreds af Stene, der er stillet sammen, saa de 
danner Omridset af et Skib. Indskriften lyder: > Ragnhild satte denne Sten 
efter Alle Saalvegode, Viernes værdige Tegn. Alles Sønner gjorde dette Grav- 
mæle efter deres Fader og hans Kone efter sin Ægtefælle; men Sote ristede 




Fig 223. Runestenen ved Glavendrup. 

disse Runer efter sin Drot. Thor vie disse Runer. Han skal komme til at 
sone, som vælter denne Sten eller drager den bort for at rejse den efter en 
anden«. Det er den længste Runeindskrift i Danmark; den har 205 Tegn. 
Levende kommer vi igennem disse Stenes Tale ind i den hedenske 
Oldtid. Vi ser Stenene satte over Goder, som vi kender saa godt fra Is- 
land, og vi hører Navnene paa de Egne eller de Stammer, hvis Forhold 
til Guderne de gav Udtryk: Norer og Saalver. Alle er »Viernes Tegne, det 
vil sige den Mand, som vogtede Helligdommene. Fyns Hovedstad bærer 



Digitized by 



Google 



FYN 559 

jo Navn efter sit Vi for Odin. Hustruen nævnes i første Række som den, 
det tilkom at hædre den døde Husbond ; næst hende fremtræder Sønnerne 
med Pligten til at overgive Faderens Navn til Efterslægten. Men ogsaa 
de Tjenere, Huskarle eller Trælle, som stod for selve Indhugningen af 
Runerne, faar deres Navne med paa Stenene. Og Omsorgen for, at Mindes- 
mærket i Fremtiden ikke krænkes, lægges over paa den Gud, med hvis 
Hammertegn Løfter indvies. 

Fra Runestenene er der et langt Spring op i Middelalderen til den 
Tid, da Kirkerne begynder at smykkes med Gravstene og Mindetavler over 
Bisper og adelige og efter Reformationen ogsaa over Præsier og Borgerfolk. 
St. Hans Klosterkirke i Odense er rigest paa interessante Adelsgravmæler fra 
det 15. og 16. Aarhundrede over Medlemmer af Landets anseligste Slægter, 
som Gyldenstjerner, Podebusker, Rosenkranser, Hardenberger, Ruder og 
Biller. Middelalderens Krigeradel følte sig særlig knyttet til dette Kloster, 
hvis Munke af Johannitterordenen ogsaa talte kæmpende Brødre iblandt 
sig. Mangen Ridder indgav sig i Klostret paa sine gamle Dage og testa- 
menterede det sin Stridshest. Og St. Knuds Kirke i Odense blev ikke 
blot Gravkirke for Helgenkongen, men ogsaa Kong Hans og hans fromme 
Dronning Kristine hviler her ved Foden af en mægtig Gravplade, og hans 
Søn Kristian 2., der døde paa Kalundborg, og dennes Hustru, Kejsersøsteren 
Elisabet, der døde i Gent, er i Døden forenede i Kirkens Krypt. 

De mest talende Minder om den gamle danske Adel i dens Blomstrings- 
tid er dog de Herregaarde, den byggede sig, og som i udvalgte Eksemplarer 
findes særlig i det sydøstlige Fyn. Her havde adskillige af Adelens aller- 
bedste Repræsentanter hjemme. Kansleren Johan Friis, Marsken Frans Broc- 
kenhus, Rigshofmesteren Kristoffer Valkendorf, dygtige i Kunsten at styre 
Land og Rige, tapre og snarraadige i Krigen og dertil aandelig interesserede. 
Fynbo var ogsaa den Adelsmand, hvis Skæbne blev den mest afvekslende, 
og som i sin Karakter forenede de største Modsætninger, Rigshofmesteren 
Korfits Ulfeld. — Borgene er opførte i Tiden efter Grevens Fejde, under 
hvilken de ellers saa milde Fynboer havde rejst sig og afbrændt Adelens 
Gaarde. Man ser da ogsaa paa de nye Anlæg, at de har været beregnede 



Digitized by 



Google 



560 



LANDE OG FOLK 



paa Forsvar, men rigtignok kun paa Forsvar mod en uordnet og daarlig 
væbnet Almuehob, som ikke medførte Kanoner, der i en Fart kunde have 
skudt Teglstensmurene ind. Udenom, lige op ad Murene, er der Grave. 




Fig. 224. Hesselagergaard. 

Huset selv bestaar i Reglen kun af en enkelt Længe, men det har to Hjørne- 
taarne paa den ene Langside og et Trappetaarn midt paa den anden. Ved 
denne Fordeling af Taarnene kunde alle Borgens Sider overskues og Fjenden 
modtages med Flankeskud. Paa nogen Afstand beskødes han fra Skyde- 



Digitized by 



Google 



FYN 561 

skaar, der fandtes spredt i Taarnene og Murene og foroTen i Vægtergangen 
nærmest Taget dannede en sammenhængende Række. Men kom Fjenden 
ind under Muren, kunde han fra Skoldehuller i de forskellige Etager over- 
hældes med kogende Vand; for at dette kunde ske, maatte det øvre Stok- 
værk rage ud over det nedre, og Vægtergangen ud over dem begge. 
Borgen havde kun een Indgang, og op til de øvre Stokværk førte kun en 
Vindeltrappe, der gik til højre, saaledes at Forsvarerne, der stod foroven, 
kunde have den højre Haand fri til at føre Værget og dog være dækkede, 
medens Angribernes Stilling var ubekvemmere og mere udsat Det nederste 
Stokværk har sikkert altid været hvælvet, det øverste udgjordes af en 
stor Sal, Dansesalen, med Loft af svære Egebjælker og en Kamin i hver 
Gavl. Prydelser har der hverken udvendig eller indvendig været mange af. 
De nøgne eller med Kalkmalerier forsynede Vægge droges ved højtidelige 
Lejligheder med vævede Tæpper. Smukkest er Gavlene, der sammenholder 
de høje Tage, prydede med gotiske Trappekamme eller Renæssancens buede 
Linier. Alle Herregaardene er ejendommelig danske; kønnest og anseligst 
virker Egeskov, som Frans Brockenhus byggede, og Hesselagergaard, som 
umiddelbart efter Grevens Fejde opførtes af Johan Friis. 

Vi har hidtil kredset om Hovedstaden Odense, vi holdt et Øjeblik ved 
Stationen og saa Byen fra Bagsiden, vi bar for enkelte Formaal været inde i 
den og har siden undertiden set St. Knuds høje Spir hæve sig i det Qerne 
over Sletten, men vi Qernede os atter i Ærinde andensteds. Dog hverken vi 
eller nogen Fynbo kan i Længden komme uden om den, saa centralt ligger 
den, i den Grad er den og har den altid været Midtpunkt for Øens Liv og 
Kultur. Syv Jernbaner fører ind til den og snart kommer den ottende til. 
Skønt den ligger midt i Landet, kan vi ogsaa rejse til den ad Søvejen, og denne 
Tur er den ejendommeligste. Vi stævner ind ad Fjorden gennem det meget 
bugtede Løb, der snart bringer os nær til dens ene, snart til dens anden Side. 
Løbet er i Virkeligheden kun Odense Aas Forlængelse, og i den Periode efter 
Istiden, da Landhævningen var paa det højeste, var intet andet af Fjorden 
til end denne Rende. Den brede Fjord er derfor ogsaa meget grund, og der 
er om den forholdsvis mere inddæmmet Land end ellers ved Danmarks 



Digitized by 



Google 



562 LANDE OG FOLK 

Kyster. Bredderne er mod Vest ganske lave, man ser egentlig kun de 
nærmeste Pilehegn og over dem ingenting, kun mod Sydøst hæver Mun- 
kebo Bakke sig stejlt og isoleret og derfor imponerende. Man kommer 
til Kanalmundingen og sejler op ad Kanalen. Bag dens Dæmninger ser 
man fra Skibet ud over de tørlagte Arealer, Grøfter, Sluser, Pumpemøller, 
græssende Kvæg. Gaar man nede i Græssletten, er det omvendt pud- 
sigt at se Skibene bevæge sig frem for Sejl eller med Damp, som om det 
var paa Landjorden. Det hele er saa hollandsk, kun de hyggelige Skip- 
perbyer, man passerer, er ikke hollandske med mørkerøde Teglhuse, men 
nok saa fynske med deres sortstolpede Bindingsværk, og paa fordums 
Holme i det udtørrede Land — en af dem har baaret Kongeborgen Næs- 
byhoved — , eller hvor Kanalen nærmer sig den tidligere Fastlandskyst, 
hæver sig Lunde af Bøg eller El. Saadan er ogsaa Synet inde i Odense 
Havn, Skibenes Master paa Baggrund af Skov. Det er saa omtrent det 
eneste naturskønne, der er ved Odense, faa danske Byer har i den Hen- 
seende mindre at byde. Denne Kanal, som Odense er meget stolt af, er 
over hundrede Aar gammel, men er Tid efter anden bleven uddybet, saa- 
ledes at den nu er omtrent 21 Fod dyb og tillader Skibe paa flere Tusind 
Tons at gaa op til Byen. Ved disse Forbedringer har Odense blandt andet 
opnaaet at bevare sin Udførsel paa England af de kendte danske Land- 
brugsprodukter og sin Indførsel til Søs af alle grove Varer, trods Konkur- 
rencen med de andre fynske Byer med bedre naturlige Havnebetingelser, 
ja, at være Danmarks vigtigste Provinshavn næst efter Esbjærg, Aalborg 
og Aarhus. 

Det andet Sted, hvor Trafikken midtsamles, er om Banegaardene, og 
herfra strømmer særlig Lørdagene, da Torvehandelen florerer, og Manda- 
gene, da Handelen med det fynske Kvæg foregaar, Befolkningen fra Op- 
landet, det største og rigeste, nogen dansk By har, ind til Butikstrøg, til 
Torv og Markedsplads. Ved Udgangen af Banegaarden modtager Odense 
en paa en langt værdigere Maade, end naar den præsenterer sig under 
Jern vej skørselen; en bred Gade fører ind til Byens Midte mellem den 
smukke Slotshave, af hvis Kæmpekastanier og Linde fra Frederik 4.'s Tid 



Digitized by 



Google 



FYN 



563 



efterhaanden en Del gaar bort af Ælde, paa den ene Side og Provinsarkiv 
og højere Statsskole paa den anden Side. Folk, der haster til deres For- 
retninger, faar Tid til at blive mindede baade om den Vederkvægelse, Na- 
turen giver, og om den Fest, som Skønhed i Linier, Form og Farve er, 
thi Martin Borchs Arkiv er et af Hovedværkerne i vor moderne Bygnings- 
kunst, og baade Arkivet og den lærde Skole og Museet, som man derefter 
passerer, bringer Tanken paa aandelige Værdier frem. Længere inde mø- 
der man paa Gadens ene Side et saa karakteristisk Led i det moderne 
stærkt pulserende Liv som den fynske Centraltelefonstation og lige overfor 
Graabrødre Hospital, et Til- 
flugtssted for de livstrætte 
gamle, der kun har lidet med 
Verden mere at gøre, og selv 
en Bygning, der skriver sig 
fra Erik Klippings Tid. 

Saaledes gaar mange Ste- 
der i Odense gammelt og 
nyt i hinanden, ogsaa naar 
vi nu er kommet ind til By- 
ens Midte, hvor den skønne ^'*« ^25. Martin Borch: Provinsarkivet i Odense. 

gotiske St. Knuds Kirke ses ligefor, medens et nyt Raadhus, ogsaa gotisk, 
men moderne, bygget af Herholdt og ligesom Arkivet et Hovedværk 
i vor Arkitektur, danner Torvets Indramning lil den ene Side, en Bank- 
bygning, den ældste Privatbank i Danmark, til den anden, og Torvets 
fjerde Side udgør en Del af den livlige Vestergade, der er Byens Strøg, 
med Butikker i hvert Hus og travl Færdsel baade af By- og Landboere 
Dagen igennem. Paa de tre store Torve her i Byens Midte foregaar Han- 
delen med Landmandens Produkter til Odenses egen Forsjming. Blom- 
ster, Grøntsager, Frugter, Smør, Æg og Fjerkræ, altsammen Ting, hvori 
Fyn excellerer. Grøntsager, Frugt, Kyllinger og Ænder er altid langt bil- 
ligere end i København og Aarhus. Denne Torvehandel er vel nok den 
mest brogede og morsomste, men langt betydeligere er selvfølgelig Omsæt- 




Digitized by 



Google 



564 LANDE OG FOLK 



ningen paa Kvægmarkederne, de største i Danmark. Andre Steder, hvor 
man skal se Odenses Næringsliv foruden paa Torv og ved Havn, er i den 
store Roesukkerfabrik, hvorfra en Velstandsstrøm gennem snart 40 Aar er 
rislet ud over Fyn, og i de store Slagterier, hvorfra Kødet og Skin- 
kerne gaar til England. Fra Odense er mange driftige Købmænd udgaaet, 
— desværre er de ikke blevet i deres Fødeby. Købmandsnavne som Faber 
og Delcomyn har repræsenteret Danmark som Generalkonsuler hos dets 
vigtigste Kunde, England; Stokkebye, Muus er andre kendte Firmaer. Men 
det berømteste Navn blandt danske Handelsmænd har Odenseboen Tietgen 
vundet. Betegnende for det Omfang, i hvilket Odense har bidraget til 
Danmarks Kultur og Fremskridt, er det, at Byens to Hovedmonumenter 
er Statuerne af en Købmand og af en Eventyrdigter. 

Digteren mindes man baade i hans Fødehus, der nu er fyldt med Er- 
indringer om ham. Møbler, Billeder o. s. v., og uden for det Hus, hvor han 
tilbragte sin Barndom, nær ved den Aa, som hans Digtning ogsaa har 
gjort berømt: »Odense Aa — Hvad er det for en Aa? — Den kender 
hvert Barn i Odense By, den løber neden om Haverne, fra Slusen til 
Vandmøllen hen under Træbroerne. I Aaen vokser gule Aaknapper, brun- 
Qedrede Rør og den sorte, fløjlsagtige Dunhammer, saa høj og saa stor; 
gamle, revnede Piletræer, svajede og drejede, hænger langt ud i Vandet 
paa Munkemose Side og ved Blegmandens Eng, men lige overfor er Have 
ved Have, den ene anderledes end den anden, snart med dejlige Blomster 
og Lysthuse, glatte og pæne, ligesom smaat Dukkestads, snart staar de 
kun med Kaal, eller der er slet ingen Have at se, thi de store Hyldebuske 
breder sig der og hænger langt ud over det rindende Vand, som hist og 
her er dybere, end man kan naa med Aarenc Desværre er denne Idyl 
nu for en stor Del brudt. En af Aaens Arme er tørlagt, Blegepladsen er 
bebygget. Bredderne er paa Steder cementerede. En stor elektrisk Kraft- 
station knejser, hvor Vandmøllen laa. Træbroerne er bleven til Støbe- 
jerns, Vandet er forurenet. Dog har man ogsaa søgt at bøde paa den 
Brutalitet, hvormed de praktiske Krav har grebet ind i det stillestaaende ; 
Munkemose — »der var en Duft, en Romantik, hver Blomst blev til en 



Digitized by 



Google 



FYN 565 

Rose« — er bleven omdannet til et smukt Anlæg, og paa en i Aaen 
ligger Læseforeningens Have, hvor skønne Træer og rige Blomstergrupper 
glæder Øjet, hvorfra Robaade endnu indbyder til drømmerig Gliden ned 
med Strømmen, og hvor man endnu søger at værne om Hyld og Pil og 
Dunhammer. 

Læseforeningen bringer andre Sider af Odenselivet frem for Tanken. 
Det er en Indretning, som man ikke saadan udformet kender i andre Byer. 
Man har kaldt Odense en aristokratisk By, hvor Embedsstanden sammen 
med den fineste Del af Borgerne skal spille eller skulde have spillet en 
uforholdsmæssig stor Rolle, men modsat er Læseforeningen en saa ren 
demokratisk Institution, der omfatter omtrent den halve Bys Befolkning 
og med sin rige Bogsamling tilfredsstiller den Læselyst i alle Retninger, der 
hos Fynboerne vistnok findes længere ud og dybere ned end i det øvrige 
Land. Om Fynboernes Trang til at høre — »med tindrende Øjne de lytter 
til Ordet«, siger Birkedal — vidner det mægtige Forsamlingshus, hvis store 
Sale kan rumme 5600 Tilhørere. 

Som vi kom til Odense ad de vaade Veje, saa lad os ogsaa forlade 
det paa samme Maade. Det er rigtignok en endnu mindre farefuld Sej- 
lads end ind ad Kanalen. Op ad Aaen kan man nemlig sejle i smaa 
Dampbaade, og oven for Byen har Aaen endnu noget af sin idylliske Ka- 
rakter: gennem grønne, blomsterspæltede Enge med duftende Høstakke 
og gumlende Kvæg, med St. Knud i Vejret bagude og Fruens Bøges Skov- 
kroner vinkende som Endemaal forude. Heroppe indrammes Engene paa 
begge Sider af Skov, og Baggrunden dannes, naar Udsigten atter aabner sig, 
af en hyggelig straatækt Præstegaard og en gammel Kirke, som tager sig 
kønnest ud set under en høj Jernbanebro, der er slaaet over Aaen. Lidt 
højere oppe brydes dog Idyllen af en stor Papirfabrik med sin høje Skor- 
sten. Kirken staar vel nu meget vanrøgtet, men det kyndige Øje kan dog 
let læse sig til dens tidligere Skikkelse som Kirke fra Valdemaremes Tid 
for Nonnerne i Dalum Kloster. Paa anden Maade er i Nutiden Navnet 
Dalum bleven bekendt; der er Danmarks største Landbrugsskole, men op- 
rindelig grundlagt af Kr. Kold som en Højskole, der blot skulde vække de 



Digitized by 



Google 



566 



LANDE OG FOLK 



unge. Lad det sidste samlede Billede, vi tager af Fyn, være fra denne 
Egn. Den blide Natur; Engene besatte med det gode røde Kvæg; en lu- 
thersk Præstebolig foran en Kirke fra Danmarks Storhedstid i Middelalderen; 
Nutidens Fabrikdrift nær Mindesmærket for Idealisten Kr. Kold; en Skole, 
der tager Sigte paa det praktiske Liv, men Dygtiggørelsen til dette sker 
dog paa Grundlag af en foregaaende aandelig Vækkelse. Omkring Dalum 
har endelig Nutidens humane Sans skabt flere Rekreationshjem, men fra 
Fruens Bøge høres Tonerne af Dansemusik, — derfra, hvor den livs- 
lystne Odenseungdom, fynsk som den er, hver Sommersøndag giver sig 
hen i Glæden. Skovforeningen er Odenses anden store demokratiske For- 
ening, som omfatter alle Samfundsklasser. I Fyn antager alle Livets Ytrin- 
ger Fordragelighedens Form, ikke ud fra Principper, men fordi det er 
Folkets Væsen. 




Fig. 220. Gammel Friskolelærer med sin 
Hustru. 



Digitized by 



Google 



DANMARK ØST FOR STORE BÆLT. 



AF J. O. BØVING-PETERSEN. 




SJÆLLAND. 
I. VED STORE BÆLT OG SMAALANDSHAVET. 

KORSØR er Sjællands 
Port ud mod den 
store Verden i Vest og 
Syd. Men Korsør er 
samtidig den Syd og 
Vest fra kommendes 
første Hilsen fra Dan- 
marks Hovedstad og fra 
hver femte dansk Ind- 
byggers Hjem. Næppe 
er Færgen fortøjet ved Bolværket og Passagerernes brogede Strøm begyndt 
at glide ind paa Kajen, før den med glubende Appetit kaster sig over 
Avisdrengenes Københavnsblade, — og naar saa Eksprestogets store Boggie- 
vogne farer fjedrende frem gennem Sjællands jævnt bølgende Marker og 
Skove, sidder de fleste med Næsen dybt nede i Avisbunken og skænker 
kun de forbiglidende Landskaber et flygtigt Blik, medens Bladet vendes, 
eller naar Skovens Skygge formørker Papiret. 

Korsør selv kender ingen, — og Sjælland er for de fleste kun Køben- 
havn og Nordsjælland. 



Fig. 227. Stendysse ved Store Bælt 



Digitized by 



Google 



568 LANDE OG FOLK 



Men vi, der ikke haster mod Hovedstaden, lader Ekspressen rulle og 
begiver os paa Kryds og tværs gennem Øens Egne. 

Først maa vi dog se os om i Baggesens By. Ikke den, vi møder ved 
Færgen, — det moderne Korsør, med en stor og god Havns Travlhed, med 
hele Bjærge af Kul og Kulbaner i Luften, som var vi i en engelsk Fabriksby, 
og med blanke Jernbaneskinners Virvar over lange Passagertunneler. Dette 
er det uegentlige Korsør, mere Statens end Borgernes By, mere Allemands 
upersonlige Trafikplads end Fiskernes, Købmændenes og Haandværkernes 
beskedne, men maleriske Købstad. Den møder vi, med krinklede Gader 
og toppede Brosten, Syd for Havnen og ude paa Halvøens Spids, hvor 
»Slottets« eller cFæstningensc gamle, røde Murstenstaarn med de alentykke 
Mure fører Tanken tilbage til Sejlsmakkernes Dage, til de Tider, da Dan- 
marks Konger maatte bie i Korsør, til Vinden blev deres Fyns- eller Jyl- 
landsrejse gunstig. Paa de græsgroede Jordvolde med skyggefulde Spadsere- 
stier, med barkede Fiskegarn langs Stranden, med Maagemes Skrig og 
med den vide Udsigt over Store Bælts brede Vandvej, hvor Sprogø hæver 
sig klippehøjt med Fyr paa Bakketoppens Kuppel, — dér rummes det op- 
rindelige Korsørs Poesi. 

Eller gaa ad Halskov- Vejen til den underlig uddøde Jernbanestation, 
som ligger derude paa Halskov Odde og troligt Aar efter Aar — forhaa- 
bentligt forgæves — venter paa den Vinter, der, paa Trods af alle Isbrydere, 
endnu en Gang skal føre Rejseruten ad den Vej og videre med Isbaade 
til Sprogø og Fyn. Vi møder her en lille Plet Danmark, hvor de rustne 
Skinner taler deres eget Sprog om Tider, da Naturmagterne ikke saadan 
uden videre krummede ærbødig Ryg for enhver rejsende. 

Men et langt ældre Sprog — en Ur-Saga om Istid og Kampe — 

taler den Krans af Kæmpehøje, der kroner Bakkekuplerne omkring Korsør 
Nor og vidner om Egnens ældste og tætte Beboelse. Selv midt inde i noget 
saa jævnt, spidsborgerligt som Byens > Lystskov« dukker Langdysser og Jætte- 
stuer frem, ærværdige Fortidsmonumenter, der »ligger i den smilende dan- 
ske Natur som en Stump nordisk Urlandskab«, >mere værd end Størstedelen 
af vor skrevne Smertenshistorie«, »fordi de er vore Forfædres Grave og 



Digitized by 



Google 



DANMARK ØST FOR STORE BÆLT 569 



tillige Urtypen paa et Hus, og saa fordi de er bygget af Vandreblokke, 
endnu den Dag i Dag furede af Isen, som brød dem fra deres Sted oppe 
pna Dovie og strøede dem hernede paa Sletterne efter Tøbruddet«. »De 
knytter os til Norden.c (Johs. V. Jensen : »Myter«.) 

Dette er ellers Tanker, man mindst af alt venter at finde Bekræftelse 
paa i en lille Provinsbys Lystskov, hvor ,en øldunstende Pavillon med 
Keglebane plejer at være ^Tingsted« ved Borgerklubbens aarlige Fugle- 
skydning. 

Fortsætter vi langs Sjællands Kyst, møder vi i den gamle Middel- 
alderby Skelskør et nyt Eksempel paa Norenes Betydning som Knudepunk- 
ter i Landets tidligere Bebyggelse — naturligt nok for øvrigt, thi disse sø- 
lignende Bassiner med deres snævre Munding var gode og trygge Havne, 
lune Reder, der let lod sig forsvare mod Strandhugst. Ligesom i Korsør 
danner Havnebroen over Udløbet ogsaa her Bindeled mellem en moderne 
og en gammel Bydel; men den første er mindre fremtrædende end i Korsør. 
Trods Baneforbindelsen over Dalmose hører Skelskør til den Type Provins- 
stæder, hvor Græsset faar Lov til at grønnes mellem Brostenene. Og 
Stemning er der over den, naar man fra Broen, hvor Noret og Fjorden 
mødes, ser ud over de blanke Vandflader og de røde Tage, der paa begge 
Sider af Strømmen lejrer sig op ad Bakkeskrænter og leger Skjul bag 
Frugttræernes Kroner. Her ved Broen er Byens Havn, der i Middelalde- 
ren var endnu mere benyttet end Korsør som Overfartssted til Fyn, og 
bedst maales Forskellen i Tvillingebyernes senere Skæbne ved at sammen- 
ligne de to Billeder, deres Havn frembyder: dér dybtgaaende Fragtdampere 
og en broget Rejsestrøm Dag og Nat, Aaret rundt, medens fremmede Sprog 
blander sig med bredt Jydsk, syngende Fynsk, drævende Sjællandsk og 
rapt Københavnsk, — her nogle faa Fiskerfartøjer og nogle enlige Bønder 
fra Smaaøerne derude i Store Bælt — Omø, Agersø og Egholm. En lille 
Dampbaad befordrer dem derud fra deres Besøg i »Staden«, — det er al 
den Færgefart, der nu er paa Skelskør. 

Vi gaar med om Bord og opsøger Ensomheden derude paa Øerne — 
paa den mindste af dem, Egholm. Den huser kun en eneste Familie og 



Lande og Folk f. 35 



Digitized by 



Google 



570 LANDE OG FOLK 



ejes for øvrigt af et Selskab af HovedstadsmeDnesker, der en Gang imellem 
føler ethvert moderne Menneskes spontane Trang til at følge Rousseaus 
Parole, stryge Kulturens og Hovedstadslivets Panser af sig og vende tilbage 
til Naturtilværelsens frie Idyl. 

Af Egholm giver Johs. V. Jensen et Billede, der er gældende for mange 
af det danske Arkipels henrivende, urtidsagtige Smaaøer og Holme — snart 
de eneste Steder, hvor Livet kan rinde som en rolig Strøm, uden hvert 
Øjeblik at kunne forstyrres ved Telefonens Kimen. Billedet gengives her 
som Type for den Slags smaa Fristeder, hvoraf Danmark Øst for Store 
Bælt — og for øvrigt ogsaa Vest derfor — heldigvis endnu har nogle til- 
bage: 

»Ude i Store Bælt ligger en 0, ikke større af Omfang, end at der 
kun lever een Familie paa den, men vidtløftig nok til, at den med sine 
spredte Rester af gammel Skov, sine lerede Brinker i den ene Ende og 
brakke Overdrev i den anden, med sine Rullesten i Stranden og højtlig- 
gende Agerjorder, sin Naaletræsplantage, endogsaa Lyng et Sted, udgør et 
Billede i det smaa af Landskabet, som det med lette Variationer er paa alle 
de danske Øer. Selv om det særlige jydske Landskab minder den ved en 
Stump Egepur, der kryber skraat op fra Kysten som et Halvtag, kuet af de 
salte Vestenvinde, en Skovprofil, der er saa karakteristisk for Egnene om- 
kring LimQorden. Øen har ogsaa nogle ældgamle Tjørne, som ligger og 
vrider sig hen ad Jorden paa aaben Mark ved Stranden og hverken kan 
leve eller dø ... . Inde i Skoven, hvor der er Læ, ranker Bøgene sig lyse 
og velvoksne som i Dyrehaven, her er vilde Æbletræer, og Skovbuaden 
staar om Sommeren saftig med Anemoner og Hanekam. Øen forener den 
sjællandske, frodige Ynde med Jyllands karakterfulde forblæste Aabenhed 
.... Uden om vor lille Verden strækker sig det aabne Bælt, hist og her 
ganske blankt med Spejlinger af Klodeskyerne i sit Dyb, andre Steder, 
milevidt borte, liggende med hvidlige Briser og mod Syd blændet i et med 
Solen. 1 Synskredsen øjnes en diset Stribe, det fjerne Land. Toppen af 
Sprogø med Fyret hænger som en fast Kending af Jorden i alt dette lys- 
blandede, sammenspejlede Himmel og Hav, og langt, langt borte staar 



Digitized by 



Google 



DANMARK ØST FOR STORE BÆLT 571 



en efter en Damper som det lette Spor af en Finger paa Himmel- 
randen. 

Selve Landskabet paa Øen bar en ældre Stemning, end man ellers er 
vant til i Danmark, hvor det intense Landbrug er i Færd med at bortnivel- 
lere alle oprindelige Træk — ikke mindst i Befolkningens Karakter. Her paa 
den afsides har Krattet noget af den vilde Duft, som man kan tænke sig 
engang har hersket i den uberørte Skov, der i Fortiden dækkede det meste 
af Landet, hist og her afbrudt af Heder, Moser og de smaa Lysninger inde 
ved Fjordene og Aaerne, hvor Bebyggelsen begyndte . . . Paa Øen er der nu 
ingen Gravhøje, men der skal have været et Par; ogsaa her er Manden med 
Stenøksen landet og har fundet sig til Rette. Derimod flyder der endnu 
med de store Kampesten, Vandreblokke, baade i Stranden og oppe paa 
Land, der klæder et Terræn saa godt, men som for længst er spaltet ud alle 
andre Steder og nu stikker i Murene paa vore firkantede, solide Gaarde. Og 
det er, som om Øen i selve sin Linie har bevaret Erindringen om Skabel- 
sen, den store Istid, den breder og bakker sig saa frisk op af Havet, som 
var det i Gaar, de Kræfter var i Bevægelse, der med rund Haand har strøet 
de danske Øer i Bølgerne og givet os vore lave Hjem at bo paa og den 
altid vaade Luft at aande i, der gør os lidt klamme, men nu en Gang 
smager bedre end nogen anden Lufte. 

Saaledes bliver da den lille Bæltø et Symbol paa det hele Danmark ; 
— men saa stort ser ogsaa kun den Kunstner paa sit Motiv, hos hvem 
Æstetik har forenet sig med naturvidenskabelig Ballast, Digtning med 
Forstaaelse. — Som i en Nød er her samlet alt det, der er Grundstem- 
ningen i dansk Natur. 

— — Fra Storebæltøerne ud for Skelskør og helt t