Skip to main content

Full text of "Magazin for naturvidenskaberne"

See other formats


o .■ I iiHf ^j» "fct. y ^ ^ ' \ ' ' " 



JjtTVi-^d ty S a 


" 




^xbrarn of i\z Blusmm 


1 




OF 






COMPAHATIYE ZOOLOGY, 






AT HAUYARB COLLEGE, CAMBRIDGE, MASS. 






jFounlie^r fig pribate sufiscrfptfon, in 1861. 






3^j (^ 






No. 7^3-^ 











M a g a z i ii 



for 



Natur videiiskaberiie. 



Udgives af 

Den physiographiske Forening 

ChrH'lt)?t-niigi., , 

Anden Rcekkes 
Iste Bind 



(M den hele Række, Ilte Bind). 



Tavle 1 — 7 folffer. 



Jl/VVVVVl/VI/VVVIJVVVl/VI/VUVl/VI/VVVU/l/VVVU/l/t/^^ 

Christiania. 
August 1832. December 1833. 



-a 



■ / TfS, V dr. ^\ 



Trykt lios Johan Krohn i Chriatiania. 



-^a 






m a g a z in 



^/ti 



for 



Natnrvidenskaberne. 



%h i 



Udgives af 



Den physiographiske Forening 

i 

Christiania. 

Anden Rækkes 
Iste Binds Iste Hefte. 



(Af den hele Række, Ilte Binds Iste Hefte). 



Tavle 1 — 4 folder. 



m 



v 



m 



>«jvi/t/vvvvvvvtvvvvi/vvyyt/vvvvv%/vv 

Christiania. 
Utlgivet i August 1833. 



m 



"^(^(^(ÆC^^ÆJi - — — — — — — — —- 



■ iiii—— ■Miiiiliii I iwi» I ifinnniwnrrinnif ml in m—l m. 



I n d h o Id. 

I. Om Jordens magnetiske Itenaiteti - System ^ af 

Chr. Hansteen Sids 1. 

II. Reise i Jemtland og Nordre - Trondhjema Amt 

i Sommeren 1831 , af B. M. Keilhau ... —18. 



Magazin 

for Naturvidenskaberne. 

Anden Rækkes 
Iste Binds Iste Hefte. 



I. 

Om Jordens 

Magnetiske Intensitets-System, 

af 
Chr, Hansteen. 



-■- dette Tidsskrifts forste Bind sogte jeg at frem- 
stille Hovedsummen af hvad man til den Tid vidste om 
Jordklodens magnetiske Tilstand. De to Særsyn, paa hvilke 
man indtil den Tid havde henvendt den meste Opmærk- 
somhed, nemlig Misvisningen (Declinationen) og Hældin- 
gen (Inclinationen), ledede os til den Slutning, at der saa- 
vel i den nordlige som i den sydlige Halvkugle gives to 

■ A 



2 Hansteen 

Punkter, fra hvilke den magnetiske Kraft fornemmelig sy- 
nes at have sit Udspring. Vil man kalde disse Punkter 
TnagJiettske Poler, saa har Jorden altsaa fire magnetiske 
Poler. Er man nemlig i den nordlige Halvkugle vestenfor 
et af disse Punkter, saa viser Magnetnaalens nordlige Ende 
mod Osten (Misvisningen er iistlig); kommer man osten- 
for Punktet viser Naalens nordlige Ende mod Vesten (Mis- 
visningen er vestlig); omvendt forholder det sig i Nær- 
heden af de to Magnetpoler i den sydlige Kugle. Un- 
dersoger man ligeledes Hældingens Storrelse i en og sam- 
me Parallel rundt om Jordens Poler, saa findpr man, at 
denne hestandig tiltager indtil man kommer i den Meri- 
dian, hvor een af de ovennævnte Poler ligger, og hvor 
denne Hælding har naaet sit Maximum. Længer hen af- 
tager Hældingen igjen indtil et vist Punkt, hvorpaa den 
atter begynder at tiltage efterhaanden som man nærmer 
sig den Meridian, i hvilken den anden Magnetpol ligger, 
og hvor det andet Maximum indtræffer. 

Det tredie Phænomen, som herved fortrinlig fortjener 
at komme i Betragtning , er den magnetiske Krafts Stor- 
relse eller Intensiteten. Indtil det sidste Decennium af 
det forlohne Aarhundrede var man i Uvished om denne 
Kraft var af samme Storrelse over hele Jordens Overflade 
eller forskjellig paa forskjellige Punkter; nogle Lærde for- 
svarede den forste af disse Meninger andre hældede till 
at antage den sidste. Hr. Mallet, som i Aaret 1769 var' 
sendt til Ponoi i Russisk Lapland, for at observere Ve- 
nus's Gjennemgang, fortæller (Nov. Comm. Petrop. Tom.. 
XIV), at han der lod en 6 Tommer lang horizontal Mag- 
netnaal svinge 10 til 12 Grader paa hver Side af den mag-- 
netiske Meridian, og at denae til de 4 forste Svingningerr 



Om Jordens magnetiske Intensitetssystem. 3 

bnigte 14 Sekunder, noiagtig som i Petersburg. Men Sving- 
ningernes Aiital var her for lidet til at Forskjellen kunde 
vise sig. For at afgjore dette Sporgsmaal paalagde det 
Franske Academie de Lærde, som ledsagede La Peroiisey 
paa haus Opdagelses-Reise, (1785 — 1788) at anstille jevn- 
lige lagttagelser over Magnetnaalen» Svingningstider i for- 
skjellige Breder saa vel nær Æquator, som nær Polerne. 
Astronomen Lamanon^ berettede ogsaa i et Brev fra Oen 
St. Catharine, at hau havde udfort en heel Række af saa- 
danne lagttagelser; men lagttagelserne selv gik forloren til- 
Ugemed de ovrige Result-ater af denue vidtloftige Reise ved 
La Perouses ulykkelige Skibbrud. Den Franske Regjering 
besluttede ved Revolutionens Begyndelse (1791 — 1793) at 
Tidsende en Expedition under Admiral Detitrecasteaus's 
Commando for at opsoge La Perouse^ fra hvilken jnan i 
flere Aar ingen Efterretning havde havt, og for tilligeiat 
forjtsætte de af ham begyndte videnskabelige Undersogel- 
ser. Paa denne Reise anstillede Capitain (siden Admiral) 
De Rossel Svingnings-Iagttagelser med en Inclinationsnaal 
i Brest, paa Teneriffa, Amboina, Java og Van Diemens Land. 
Ved at sammenligne disse 5 lagttagelser viser det sig, at 
naar man antager Kraften paa /^mbotna, som ligger nær 
ved Æquator, som Eenhed, saa var Kraften paa Teneriffa 
= 1. 3, i Brest == 1.4 og paa Van Diémeiis Land = 
1. 6. Det var altsaa afgjort, at den magnetiske ^Kraft er 
mindre ved Æquator og tiltager mod Polerne. Men da 
Breden af Brest er 48^ og af Iagttagel«esstedet paa Van 
Diemens Land kun 43^ og desuagtet Intensiteten paa det 
sidste Sted stiirre end paa det forste , saa seer man , at 
Kraftens Storrelse ei alene retter sig efter Breden, men 

A 2 



4 Hansteen 

maa under samme Brede være storre i een Meridian end 
i en anden. 

I Aaret 1799 tiltraadte Hr. v. Humboldt sin store 
Reise til Amerika, og udforte paa denne den forste sam- 
menhængende Række af Intensitets-Iagttagelser fra Paris 
over det Atlantiske Hav indtil Peru. Han fandt, at Naa- 
lens Svingninger bestandig bleve langsommere imod Syden 
indtil et Punkt omtrent 7^ sondenfor Æquator i Peru, 
hvor Hældingsnaalen var uden Hældning, altsaa den mag- 
netiske Krafts Retning horizontal. Sondenfor dette Punkt 
begyndte den igjen at tiltage efterhaanden som man nær- 
mede sig den sydlige Pol. Han antog denne mindste 
Kraft som Eenhed ; de stiirste Intensiteter han fandt vare 
i Mexico = 1. 32 og i Paris = 1. 35 af denne Eenhed, 
Senere forogede Hr. v. Humholdt disse vigtige lagttagel- 
ser med en nye Række paa en Reise fra Paris igjennem 
Schweitz til Italien i 1805. 

De Engelskes Forsog at omseile Nordamerika gav et 
nyt Stod til Udvidelsen af vore Kundskaber om Jordens 
magnetiske Forhold. Paa Captain Rosses Reise i Baifins, 
Bay i 1818 udfiirtes en Række af Intensitets-Iagttagelser . 
af Capltain Sabine fra London til det nordligste af Baffins^ 
Bugt. Har man paa forskjellige Steder iagttaget Tideit 
af et vist Antal Svingninger af een og samme Magnet- 
naal, hvis Kraft har været aldeles uforanderlig, saa for- 
holder Intensiteten paa disse Steder sig omvendt som Qua- 
draterne af Svingnindstiderne. Men har man gjort Ob- 
servationer med forshjellige Naale, som have forskjellige 
Dimensioner og Kraft, saa kan man af disse lagttagelser 
ei uddrage noget Resultat, med mindre man paa eet og^ 
samme Sted har sararaenliguet de forskjellige Naales Sving- 



Om Jordens magnetiske Itttensitetss^stem. 5 

ningstid. Saaledes kunde Capitaiu Sabines Observations- 
Række i JBafHiis Bay ikke sammenlignes med Humboldts 
i Amerika; den forste lærte os Forholdet af Intensiteten 
i Baffins Bay til den i London ; den sidste Forholdet imel- 
lem Intensiteterne i Peru og Paris. Af denne Aarsag fo- 
retog jeg i Aaret 1819 en Reise til London og Paris for 
at sammenligne' disse to Hovedstæders Intensitetsforhold, 
hvorved jeg blev sat istand til at forbinde Sabines med 
Humboldts llække. Ved Hjaelp af denne Undersogelse 
leverede jeg i Magazinets Ste Bind Side 67 — 71 en sara- 
menhængende Række af Intensitetsbestemmelser fra Lima 
(10*^ sydlig Brede) til det nordligste Punkt afBafFinsBay 
(77^ Brede). Paa Capt. Parrys senere Reise i Polarha- 
vet og paa Capt. Franklins moisommelige og farefulde 
Landexpedition i Nordamerikas Polarorkener udfortes vel 
ogsaa lignende Observationer ; men da man havde forsomt 
for og efter Reisen at iagttage Naalenes Svinguingstid i 
London, og det desuden af lagttagelserne selv viser sig, 
at disse Naale under Reisen betydelig have forandret de- 
res magnetiske Tilstand, saa ere Frugterne af disse moi- 
sommelige lagttagelser aldeles tabte for Videnskaben. 

Imidlertid viste flere af mine literaire Bekjendtere sig 
villige til paa forskjellige Reiser at medtage Intensitets- 
apparater og med samme at anstille lagttagelser i forskjel- - 
lige Egne af Europa. Disse lagttagelser af Etatsraad Or- 
sted og Capitain-Lieutenant Eriksen i Tydskland, Frank- 
rik og England, af Lectorerne Keilhau, Boeck og Abel 
igjennem Tydskland, Tyrol og Schweitz, af Keilhau paa 
en Reise til Spitsbergen og af mig selv paa forskjellige 
Reiser i Norge, Sverig, Danmark og Finland ere meddelte 
i forskjellige Bind af nærv«reiide Magazin. Men det vig- 



6 Hansteen 

ste Bidrag til Intensitetssystemets Undersbgelse leverede 
Capitain Sabine paa sin bekjendte Pendei-Expedilion i Aa- 
rene 1821 — 1823, hvorved man erholdt en nye Række af 
Intensiteter i det Atlantiske Hav fra 12^ sydlig Brede til 
den nordligste Kyst af Spitsbergen. 

Resultatet af alle disse lagttagelser sogte jeg at gjore 
anskueligt ved en graphisk Fremstilling, d. e. ved paa et 
Kart at forbinde alle de Punkter paa Jordens Overflade, 
hvor Intensiteten har samme Storrelse, med et Slags krum- 
me Linier, som jeg kaldte isodynamiske Linier (Magaz. 
Tde Bind S. 76). Af dette Kart viser det sig, at under 
samme Brede er Intensiteten langt stiirre i Amerika end 
i Europa, og at de isodynamiske Linier i Amerika ere om- 
trent parallele med Æquator, i det Atlantiske Hav derimod 
Stige betydelig mod Nordost, endelig i Europa igjen nær- 
me sig til Parallelisrae med Æquator. Saaledes gaaer en 
Linie, som udtrykker Intensiteten 1. 5 lidt nordenfor Ha- 
vanna paa Oen Cuba, stiger derpaa mod Nordost til Island^ 
hvorpaa den dreier Sig mod Ost imellem Spitsbergen og 
Nordcap. Det var altsaa at formode, at disse Intensitets- 
linier længer mod Ost i det Russiske Rige atter vilde ned- 
stige mod Syd og omslyuge den anden magnetiske Nord- 
pol i Sibirien. Denne Formodning har fuldkoramen be- 
kræftet sig ved de paa Reisen i Sibirien anstillede lagt- 
tagelser, hvorved altsaa det anskueligste Bevis paa en Si- 
birisk Magnetpols Tilværelse er tiiveiebragt. 

Et Par Aar for min Afreise til Sibirien havde Capt, 
King, som af det Engelske Admiralitet var udsendt med 
Skibet Adventure for at undersoge Kysterne af Sydame- 
rika fra Rio Janeiro til Valparaiso i Sydhavet, modtaget 
et af mine Intensitets- Apparater og igjennem Admiralite- 



Om Jordens magnetiske Infensitetssystem. 7 

tet forskjellige Gange sendt mig Resultater af lagttagel- 
serne. Efter min Hjemkomst har jeg erholdt den hele 
iidforlige Række af 4 Aars lagttagelser i Aarene 1826 til 
1830. Ved min Tilbagekomst til St. Petersburg i 1830 
var jeg saa hældig at gjbre Bekjendtskab med den Rus- 
siske Jordomseiler Capt. Liitlce, og erholdt af ham en sær- 
deles interesant Række af Intensitets-Iagttagelser udfort i 
Aarene 1826 — 1829 fra Beringsstræde og Kamtschatka 
igjennem hele Sydhavet til Phillippinerne og Ildlandet. 

Hr. Dr. Erman fra Berlin, som ledsagede mig fra 
Petersburg til Ii'kutzk, foretog en Reise paa Floden Ob 
fra Tobolsk til Obdorsk, og fortsatte, efterat have forladt 
os i Irkutzk, Reisen mod Ost til Ochotzk og Kamtschatka; 
her indskibede han sig paa det keiserlige Skib Krotkoi, 
fort af Capt. Hagemeister, og gik igjennem Sydhavet om- 
kring Cap Horn tilbage til Europa. Paa denne Overreise 
gjordes dagligen magnetiske lagttagelser ombord. Inten- 
sitets-Iagttagelserne udfortes ved Hjelp af Inclinations-In- 
strumentet; men synes alle at give Intensiteten for liden. 
Aarsagen hertil maa enten ligge deri, at denne Naal ef- 
terhaanden har tabt sin Kraft, eller i Indflydelse af Ski- 
bets Jernredskaber paa Naalen eller i Umueligheden af 
paa et bevægeligt Skib at holde Instrumentet noiagtig i 
den magnetiske Meridian. Jeg har derfor paa medfolgen- 
de Kart alene troet at burde benytte de af Hr. Doctorens 
lagttagelser, som ere gjorte paa Land med det sædvanlige 
Intensitets- Apparat med horizontalt svingende Naal; nem- 
lig lagttagelserue fra Tobolsk til Obdorsk, fra Jakutzk til 
Kamtschatka og tre isolerede lagttagelser i Sydhavet i 
Sitka (det Russiske Etablissement paa Nordvestkysten af 



B Hansteen 

Amerika), i San Francisco (Nye Califormien) og paa Oen 
Otalieiti. 

I 1829 udsendte Keiseren af Rusland fire Lærde fra 
Petersburg for under Beskyttelse af General Emmanuel at 
ttndersoge Egnene ved Caucasus *). Professor og Acade- 
miker A. T. Kupffer, som var Expeditionens Formand, 
medbragte to af mine magnetiske Cylindere og et Hæl- 
dings-Instrument. Med disse anstilledes Observationer i 
Petersburg, Moscou, Nikolajef, Taganrog og Stavropol. Hr, 
Professor Kupffer har havt den Godhed, at meddele mig 
disse lagttagelser, af hvilke de tre sidste findes anforte 
paa medfolgende Kart. 

Det forestaaende indeholder kortelig en Opregnelse af 
Alt hvad der hidindtil er gjort for at undersiige Jordens 
magnetiske Intensitet. Vel skal Hr. Gapt. Freycinet, som 
iAarene VSYi- — 1820 påa Corvetterne 1' Uranie og laPhy- 
fiicienne foretog en videnskabelig Jordomseiling, have ud- 
fort en betydelig Række af Intensitets- og andre magne- 
tiske lagttagelser ; men den Deel, som indeholder de mag- 
netiske lagttagelser er i det mindste endnn ei ankommen 
her til Christiania. 

Paa det medfolgende Kart findes, saavidt Pladsen til- 
lod, anfort de vigtigste af de forhen opregnede lagttagel- 
ser; dog ere deriblandt udeladte Capit. Sahines lagttagel- 



•) En foreloLig Beretning om dette videnskabelige Foretagende * 
er udgivet af Acadeniiet i PetersLorg under Titel: Rapport 
fait a 1' Academie dca sciences sur un voy.age dans les en- 
Tirong du mont Elbroutz dans le Cauoase, entrepvis par ordre ^j 
de sa Majesté 1' Empereiir par M. Kupffer. "| 



Om Jordens magnetiske Intensitetsgystem. 

ser paa Parrys anden Reise i 1819—1820 i Ishavet ve- 
stenfor BafFins-Bay, fordi de, som ovenfor er bemærket, ei 
harmonere med Ermans og Liitkes lagttageiser i Sitka, 
hvilke give en langt stærkere Intensitet. Disse lagttagel* 
ser ere allerede i Magazinets 7de Bind anmærkede som 
mistænkelige, fordi Naalens Svingninger ei vare observe- 
rede i London for og efter Reisen; den Form som jeg, 
forledet af disse lagttageiser, paa det ældre Intensitets- 
kart paa anforte Sted har givet Intensitetslinierne i Nord- 
amerika, kan paa ingen Maade bestaae med Liitkes og Er- 
mans lagttageiser fra Kamtschatka og Behrings-Stræde til 
Nordvestkysten af Amerika, og disse lagttageiser maae alt- 
saa forkastes som urigtige. 

Da det er ligegyldigt, hvilken Kraft man antager som 
Grund-Éenhed eller Maalestok for de ovrige Intensiteter, 
saaharjeg, for at undgaae Forvirring, fremdeles bibeholdt 
den af Humboldt antagne Eenhed , nemlig den mindste 
paa hans Reise observerede Intensitet i 1^ sydlig Brede 
og omtrent 300^ ostlig Længde Ferro, omendskjondt denne 
Intensitet, som sildigere lagttageiser have viist, langt fra 
ikke er det absolute Minimum^ hvilket synes at falde et- 
steds i det sydlige Afrika. 

Af Kartet vil man see, at den storste hidindtil obser- 
verede Intensitet er den i New York, som er omtrent 
s= 1. 8 af Humboldts Eenhed. Dog er denne neppe det 
absolute Maximum; thi Liniernes Form synes at vise, at 
Kraften ved Vestkysten af Hudsons Bugt endnu maa være 
noget storre og sandsynligviis stiger til 1. 9 eller dero- 
ver. Forfolger man nu den 60de Parallel fra Hudsons 
Bugt imod Ost til Christiania, saa seer man, at denne Pa- 
rallel efterhaanden overskjærer forskjellige krumme Linierj 



10 Hansteen 

som ere betegnede med Iiitensitets-Tallene 1. 8, 1.7, 1.6, 
1. 5, 1. 4. Den isodjnamiske Linie, som er betegnet med 
1. 4 og som gaaer fra Jamaica foi-bi de Azoriske Oer igjen- 
nem England til Christiania, vender sig derpaa mod Ost 
og gjennemskjærer den 60de Parallel ved Petersburg. I 
denne Parallel indtræfFer altsaa et Minimum af Intensitet 
imellera Christiania og Petersburg omtrent i Meridianen 
af Åbo. Forfolger man denne Parallel videre mod Ost, 
saa seer man, at Intensiteten igjen begynder at tiltage, 
saaledes at den ved Bogoslovski (Længde 78^) allerede er 
over 1. 5, ved 90*^ Længde er 1. 6 og ved Meridianen 
1200 = 1. 7. Imellem Meridianerne 120« og 130» har 
den naaet sit andet Maximum omtrent = 1. 72. Længer 
mod Ost aftager Intensiteten igjen, saaledes at den 1 Me- 
ridianen 1430 omtrent er = 1.7, i Meridianen 168 == 
1. 6. . Ved Bugten Olutorskoi (Længde 187^) har Intensi- 
teten naaet sit andet Minimum omtrent = 1. 56, hvorpaa 
den længer mod ost atter tiltager indtil den nær Vestkysten 
af Hudsons Bugt naaer sit storste Maximum = 1. 9 fra 
hvilken vi gik ud. Den storste Intensitet, som er bleven 
iagttaget i Sibirien fandt Lieutenant Z^e/e i Viluisk = 1.76; 
storre lindes den neppe paa noget Punkt i Sibirien, og 
selv denne forekommer mig noget for stor. Saaledes be- 
kræftes altsaa paa den klareste og mest tilfredsstillende 
Maade, bvad jeg af de to andre magnetiske Phænomener 
forhen havde sluttet, at der i den nordlige Hahlcugle gi- 
ves to magnetiske Middelpunkter eller Poler, og at det 
vestlige i Nordamerika har en mærkelig storre Intensitet, 
end det bstlige i Sibirien. 

Da dette Karts Projectionsmaade ei tillader en Frem- 
stilling af Intensitetsliniernes Gang rundt om Polen, saa 



Om Jordens magnetiske Intensitetssystem. 11 

Iiar jeg tilfoiet det mindre Polarkart, hvoraf man seer, at 
disse Linier danne en egen Slags sammenhængende krum- 
me Linier, som omslynge Intensitetens to Maximumspunk- 
ter i Nordamerika og i Sibirien. Paa samme har jeg til- 
lige afsat nogle Pile, som udvise Misvisningens Storrelse 
paa forskjellige Steder. Da Magnetnaalen paa ethvert Sted 
er udsat for Virkningen af begge Poler, saa er det letbe- 
gribeligt, at de Punkter, mod hvilke Naalen convergerer, 
maa være mærkelig forskjellige fra de egentlige Poler, 
hvilket ogsaa Erfaringen udviser. 

I den sydlige Kugle have vi kuns meget faae Inten- 
sitets-Iagttagelser; imidlertid ere Kings og Liltkes lagtta- 
gelser langs Sydamerikas Kyster tilstrækkelige til at give 
os fuldkommen sikkert Begreb om Intensitetssystemets Form 
ved Sydamerika. I det hele sydlige Atlantiske og Indiske 
Ocean iraellem Sydamerika og Nyeholland findes ikke en 
eneste lagttagelse. Forst paa Oen Van Diemens Land un- 
der Nyeholland træfFe vi en lagttadelse af de Bosset^ som 
viser os, at Intensiteten her er== 1.6. De ovrige punc- 
terede Linier i denne Egn ere blot optrukne efter Gis- 
ning. Forfolge vi nu den 50de Parallel i den sydlige 
Kugle fra Sydamerika mod Ost til Nyeholland, saa see vi, 
at Intensiteten i Meridianen 290*^ ost Ferro maae være 
noget storre end 1. 5, og at den mod Ost i samme Paral- 
lel tager meget stæi-kt af saaledes at den i Meridianen af 
det gode Haabs Forbjerg synes at nærme sig til 0. 9, d. 
e. at være mindre end den af Humboldt som Minimum an- 
tagne Storrelse. Ved Meridianen 170o ostlig Ferro un- 
der Van Diemens Land synes den at være henved 1. 7. 
Saaledes træfFe vi ogsaa her i den sydlige Kugle toMax- 
ima af Intensitet netop paa de samme to Steder, hvor 



12 Hansteen 

Misvisningen og Heddingen have antydet Tilværelsen af 
magnetiske Foler, Alle tre magnetiske Phænomener stem- 
me altsaa paa det fiildkomueste overens i at henvise oa 
til 4 magnetiske Flovedpunkter paa Jordkloden. 

Betragte vi Intensiteten nær Æquator, saa see vi, at 
i Rio Janeiro, Bahia, paa Uerne Ascension og S. Thomas 
er den omtrent = 0. 9. Nær disse Punkter maa man 
altsaa kunne trække en krum Linie, som betegner Inten- 
siteten 0. 9. Denne Linie gjennemskjærer Æquator ved 
Afrikas Vestkyst ved Meridianen 30^ ost, og maa efter 
de ovrige Liniers Gang at domrae gjenneraskjære Afrika 
og det Indiske Hav nær Æquator. Ved Sunda Uerne maa 
den vende tilbage mod Vesten; thi verl Uerne Guahan, 
Ulejai, Lugunor, o. s. v. er Intensiteten allerede storre og 
nærmer sig til 1. Denne Linie maa gaae igjennera Java; 
thi i Surabaya fandtes efter De Rossets lagttagelse Inten- 
sitet." = 0, 917. Sandsynligviis stiger den derpaa dybt 
ned i det sydlige Atlantiske Hav og vender atter tilbage 
til Rio Janeiro. Denne Linie maa altsaa være en i sig 
selv tilbagevendende krum Linie, som indslutter et Flade- 
rum af Jordens Uverflade, i hvilket det absolute Minimum_^ 
af Intensitet findes. Forfolger man nemlig en hvilken- 
somhelst Meridian fra Nord til Syd, saa seer man, at In- 
tensiteten bestandig aftager indtil man har naaet en vis 
Brede, hvorpaa den længer imod Syd igjen begynder at 
tiitage. Men dette Minimum gjælder kuns for denne Me- 
ridian og er meget forskjelligt i forskjellige Meridianer. 
Der maa altsaa findes et vist saadant Minimum, som er det 
mindste af alle (Minimum Minimorum), og et andet som 
er det storste af alle (Maximum Minimorum}. Saaledea 
aftager f. Ex. Intensiteten i Meridianen SOO^ fra 1. 8 ved 



Om Jordens magnetiske Intensiietssystem. 13 

Nye York (n. Br. 40») til 1. i 7» sydlig Brede i Peru, 
og tiltager derpaa længer mod Syd indtii henimod 1. 6 
nær lidlandet. I Meridianen 40^ derimod aftager Inten- 
siteten fra Størrelsen 1. 55 ved Spitsbergens Nordligste 
Kyster til ^0 eller 30 Graders sydlig Brede, hvor den 
neppe er stbrre end 0,8; længer mod Syd maa den igjen 
begynde at tiltage. Dette synes at være det mindste Mi- 
nimum. Derimod maa det Minimum, som træfFes nær Æqua- 
tor i Meridianen 280^ være noget storre end 1 og her 
synes tillige det største Minimum at tinde Sted. Da den 
mindste Intensitet i Afrika neppe kan være stbrre end 0.8, 
og den storste i Nordamerika neppe mindre end 1. 9, saa 
bliver altsaa Follioldet imellem de yderste Grændser om- 
trent === 8 : 19 eller =: 1 : 2, 4. 

Endelig maa jeg eudnu gjbre opmærksom paa den 
mærkværdige Omstændighed, at Intensiteten i det Hele er 
storre i den nordlige end i den sydlige Kugle. Saaledes 
er i den 40de Bredegrad i den nordlige Kugle den stor- 
ste Intensitet ved Nye-York = 1. 8; i den samme Bre- 
degrad i den sydlige Kugle indtræfFer den storste Inten- 
sitet under Nye-HoUand, men denne synes ei at være stbrre 
end omtrent 1, 57. Det samme gjælder om de to svagere 
Magnetpoler i Sibirien og ved Sydamerika. Nær den Chi- 
nesiske Grændse sbnden for Baikal Sben ved den 50de 
Grad nordlig Brede tindes den sbrste Intensitet i denne 
Parallel noget over 1.6; under Sydamerika i samme syd- 
lige Brede er dette Maximum kuns lidet over 1. 5. 

I Fortalen til mine Undersbgelser over Jordmagnetis- 
men har jeg gjort opmærksom paa, at Polarlyset (Nord- 
og Sydlyset) har sit Udspring fra de fire ovenfor omtalte 
punkter paa Jordens Overflade, hvor den magnetiske Kraft 



14 Hansteen 

har sit Maximum, og at Magrietnaalens heftige og uordent- 
lige Bevægelser tinder Nordlyset vise hen paa den noie- 
ste Forbindelse imellem Magnetismen og Nordlyset. Disse 
Uordener indtræfFe i samme OiebUk paa de længst fra hin- 
anden bortliggende Steder. Saaledes observerede jeg den 
26de August 1825 i Torneå en pludselig Formindskelse i 
den magnetiske Intensitet netop i samme Oieblik da Hri 
Arago i Paris bemærkede en stor Uroe ved Magnetnaalen 
sammesteds og Nordlys blev iagttaget i Christiania af Hr. 
Lector Holmboe o^ i Hardanger af Hr. Provst Hertzberg 
(Magaz. 7de Bind S. 119 — 120). Senere har man, efter 
Hr. v. Htimboldts Forslag, anlagt egne magnetiske Obser- 
vatorier i Berlin, Freyberg, Petersburg og Kasan, (i Ir- 
kutzk er man i dette Oieblik beskjæftiget med at grund- 
lægge et lignende), hvor paa en forud bestemt Dag hver 
Maaned den horizontale Magnetnaals Vandringer antegnes 
fra Time til Time i et heelt Dogn. Ved disse lagttagel- 
ser har denne Samtidighed bekraeftet sig for endnu storre 
Afstande. 

Paa det ovenfor anforte Sted gjorde jeg fremdeles 
opmærksom paa den Forbindelse, der synes at være imel- 
lem et Steds midlere Temperatur og dets Beliggenhed 
imod de magnetiske Poler. Det erbekjendt, at i Hudsons 
Bugt fi'yser Qviksolvet selv i 55^ Brede, hvilket i Europa 
aldrig er Tilfældet. Paa vor Sibiriske Reise fandt vi flere 
Dage i Rad i de sidste Dage af Januar 1829 imellem Kras- 
nojarsk og Nischne-Udinsk Qviksolvet i vore Thermome- 
tre frossent. Den 30te Januar paa Stationen Bagranowskaia 
(Brede 55|- Grad, Længde 115^) gjod jeg om Aftenen 
3 til 4 Pund Qviksolv i en Spylkumme og udsatte det paa 
en aaben Gang for Luftens Paavirkning. Den folgende 



Om Jordens magnetiske Intensitetssystem. 15 

Morgen Kl. 7i rar det frossent til en haard Masse, som 
kuude skjæres med en Kniv ligesoni Blye, men havde fæ- 
stet sig saa stærkt ved Spylkommens Buad, at man med 
Kniven ei kunde skille det fra samme uden at sonderbry- 
de den. I Irkutzk, som ligger paa 52^ 17' Brede er ef- 
ter 10 Aars daglige lagttagelser fra 1820 til 1830 af Hr. 
Simon Schtschukin, Lærer ved det derværende Gymnasi- 
um, den midlere Temperatur kuns = -j- 0**, 286 Reau- 
mur; istedetfor at den her i Christiania paa 60*^ Brede 
er henimod ~\- 5^ Reaumur. I lakutzk (Brede 62^) toer 
Jorden aldrig op det hele Aar omkring. Imedens Lieute- 
nant Due og Dr. Erman opholdt sig der i 1829 beskjæf- 
tigedé en Kjobmand sig med at lade grave en Brond; 
men uagtet denne allerede havde naaet en Dybde af (ora 
jeg erindrer ret) 30 Fod, saa var Jorden endnu frossen 
i denne Dybde *}, og nedsænkede Thermometre angave 



•) Erman anraærkede, at denne Kjobmand drev dette Arbeide 
mere af Torst efter Kundskab end efter Vand; thi han for- 
udsaae med alle Andre i Jakutzk, at det sidsfe paa denne 
Maade ing-enlunde vilde erholdes. G m e 1 i n f ortæller, at han 
i Archivet i Jakutzk havde fundet en Efterretning om, at 
en derværende Indbygger ved Begyndelsen af det forlobne 
Aarhiindrede havde indgaaet en Contract med nogle Jaku^ 
ter om at grave enBriind; og at disse, efter at have naaet 
en Dybde af 90 Fod, hvor de endnu fandt Jorden frossen, 
vægrede sig ved at opfylde Contracten. Denne Beretnings 
som altid har forekommet mig noget mistænkelig, maa dog 
vel altsaa være sand. Hvorledes man vil forene disse Facta 
med den nu temmelig almindelig hærskende Hypothese, at 
Jordens indre Kjerne skal være i en smeltet og altsaa gle- 
dende Tilstand, indaeer jeg ei ret. 



16 Hansteen 

for det dybeste Punkt en Temperatur, som tar flere 
Grader under Frysepunktet, uagtet Luftens Temperatur 
(det var i Juni Maaned) var betydelig hoi. I Turuchansk 
(65<* Brede) fandt jeg Jorden i Juni Maaned endnu fros- 
sen en Arschin under Overfladen, uagtet Luftens Tempe- 
ratur paa den Tid om Dagen steg til 25*^ R., og om Mid- 
nat sjelden var under IS^. Dybere, sagde man, skal Jor- 
den her aldrig optbe. Paa Ildlaudet er som bekjendt Kli- 
matet yderst strængt uagtet denne Oe kuns strækker sig 
fra 53 til 55*^ sydlig Brede, og tillige er omgivet af det 
store Ocean, som ellers pleier at formilde Climatet. Saa- 
ledes er det afgjort, at i Nærheden af de tre Magnetpo- 
ler er Temperaturen langt lavere, end paa andre Steder af 
Jorden i samme Brede. Ved den fjerde Magnetpol i det 
Indiske Hav savner man lagttagelser, da der i Nærheden 
af samme intet Land gives i storre sydlig Brede end no- 
get over 30*^. Denne Idee om en aarsagelig Forbindelse 
imellem Jordmagnetismen og Temperaturen har Dr. Brew- 
ster i Edinburg opfattet, og paa en Copie af mine magne- 
tiske Karter i hans Journal anfort to saakaldede Kulde- 
poler i den nordlige Kugle, den ene i Nordamerika den 
anden i det nordlige Sibirien. Nogle Naturforskere ere 
tilbbielige til at ville udlede Magnetpolernes Tilværelse 
af den omkring samme hærskende lavere Temperatur. Men 
herved opstaaer billigen det Spbrgsmaal: hvad er igjen 
Aarsagen til den saa betydeligen lavere Temperatur paa 
disse Punkter? og hvorfor forandre disse Magnetpoler de- 
res Beliggenhed? Mig synes, at det er rimeligere at slut- 
te, at disse tre Særsyn, den hbiere magnetiske Intensitet, 
den lavere Temperatur og Polarlyset have en fælleds dy- 
namisk Aarsag i Jordens Indre, men som endnu er os 



Om Jordens magnetiske Intensitetssystem. 17 

«bekjendt. Vare vi i Besiddelse af et Par Hundrede Aar 
gamle noiagtige Bestemmelser af den aarlige Middeltem- 
peratur paa forskjellige Punkter af Jordens Overflade, især 
i storre geographiske Breder, saa vilde vi allerede være 
istand til at afgjore, hvorvidt de magnetiske Polers foran- 
drede Beliggenhed har frembragt nogen Forandring i Kli- 
matet og altsaa hvorvidt en saadan Forbindelse imellem 
disse Phænomener finder Sted eller ei. Sagen er ligesaa 
mærkværdig som gaadefuld; og denne Gaades jLosning vil 
sandsynligvis udbrede et Lys over Jordens indre Virksom- 
hed, som vi endnu neppe ahne. 

Ved at fremlægge nærværende Kort for Magazinets 
Læsere i Fædrenelandet vil jeg til Slutning bemærke, at 
i 1825 vare vi blot i Besiddelse af nogle enkelte lagtta- 
gelses-Rækker over Intensiteten, men havde endnu ingea 
Idee om det hele Systems Udseende; vor hele Kundskab 
om samme indskrænkede sig til den Kjendsgjerning at In- 
tensiteten er storre nær Polerne end ved Æquatpr. I' 
1826 vovede jeg det forste Forsog at fremstille Systemet 
paa en lidén Deel af Jordens Overflade, og i 1830 fuld- 
endtes allerede nærværende Kort, som omendskjont det 
paa mange Steder, hvor lagttagelser mangle, endnu træii- 
ger til betydelige Berigtigelser, dog giver os et alminde- 
ligt Begreb om Intensitetssystemets Form over den hele 
Jord. Saa meget kan i kort Tid udrettes , naar den 
Privates Bestræbelser understottes af det Offentlige, og 
Videnskabernes Freraskridt ei overlades til Tilfældet. 



B 



18 ' Keillian 

II. 
Reise 

i Jemtland og Nordre -Trondhjems Amt 
i Sommeren 1831, 

af 
B. M. Keilhau. 



D, 



Forerindring. 

en geogiiostiske Undersogelse af de tvende Prae- 
etegjelde S n a a s e u og G r o n g, et Areal af 100 — ^^50 geogr. 
U Mile, om hvis Mineral -Bygning man hidtil saagodtsom 
slet Intet vidste, Tar Hovedformaalet for denne Reise. 
Dernæst havde jeg haabet at kunne bestemme den nord- 
lige og nordostlige Grændse af den store Strækning af 
meer eller mindre charakteristiske Overgangs -Formatio- 
ner, som indtager Midten af vor Halvoe, og som -.derfor 
beqvemt kan kaldes Norges og Sveriges centrale Ovérgangs- 
Territorium. Overhoved var en udvidet Kundskab om den 
nordlige Deel af dette Territorium, som indbefatter det 
Meste af Jemtland, og hvortil jeg formodede, at Snaasen 
og Grong ogsaa, idetmindste for nogen Deel, maatte hen- 
hore. Reisens fortrinligste Hensigt. Af Risingers Beskri- 
velse maatte det sluttes, at Profilet fra Storsben i Jemt- 
land til og over Fjeldpasset i Værdalen, i sine Hovedtræk 
ganske ligner det merkværdige Gjennemsnidt fra Mjoseii 
til Dovre; det lod sig derfor vente, at hiint kunde tjene 
til at opklare hvad der er dunkelt i dette, saasom naynli^ 



Reise i Jemtland etc. 19 

gen hvorledes man skal betragte den ofte omtalte con- 
glomeratformige Bjergart i Rusten, og hvad Betydning man 
skal tillægge Skikt^rnes Fald i Guldbrandsdalen, hvilket 
stadigen er nordligt, uagtet Orthoceratitkalken ligger ved 
Mjosen — i Syd, og Glimmerskifer og Gneis ved og paa Dov- 
re — i Nord. Virkelig erholdt jeg med Hensyn til disse Op- 
gaver meget tilfredsstillende Oplysninger, hvilke, i For-u 
bindelse med Facta, samlede af Dr. Naumann i Bergens 
Stift og Tellemarken, Og af mig paa sidstnævnte Sted og 
i Finmarken, synes mig at være afgjorende ved Sporgs- 
maalet om en Mængde tilsyneladende Conglomeraters Dan- 
nelse, ved det endnu vigtigere om Faldets Betydning, og 
endeligen at være skikkede til at indlede ganske væsent- 
lige Forandringer i Anskuelsen af vore Formåtions-Ræk- 
kers Udvikling. I nærværende Reiseberetning kan imid- 
lertid Discussionen herover ikke finde Sted, da denne for- 
udsætter en fuldstændig Beskrivelse over hine analoge 
Egne. Her maa jeg indskrænke mig til en vistnok saare 
tor Optegnelse af de blotte lagttagelser. Jeg finder det 
nbdvendigt strax at gjore opmerksom herpaa, for at man 
ikke skal fordomme som ganske ufrugtbart, hvad forst i 
tilborlig Sammenstilling kan vise sig som egentligen viden- 
skabeligt Bidrag. 

Denne Bemerkning gjælder endnu mere eii anden 
Klasse af lagttagelser, som jeg med Interesse forfulgte paa 
Reisen, men som nogent optegnede ikke ville kunne andet 
end trætte mangen Læser ; de angaae de i enhver Egn lost 
omkring liggende Sterie. Det er ved deres Betragtning, 
at man ledes til at kjende Gangen i en stor Natur -Om- 
væltning, efter hvilken vi linde Klippeblokke fra vor Halvoe 
flyttede over til Nordtydskland, fra Finland til det Indre 

B2 



m Keilhau 

af Rusland, fra Landet sydenfor Varanger-Fjorden til Trak- 
ten nordenfor Samme o. s. v., og om hvilken jeg havde 
nogen Grund til at formode, at dens Udgangs-Punkt maa- 
skee just kunde ligge i eller i Nærheden af den Egn, som 
jeg dennegang besiigte. Uagtet min Reise i Henseende 
til^ det Sidste ikke forte til noget afgjorende Resultat, saa 
har jeg dog ikke kunnet undlade at antegne de didhenho- 
rende lagttagelser, i Haab om at en fortsat Undersogelse 
dog engang vil lade os skue den store Begivenhed i et 
klarere Lys. 

I de indre, hidtil lidet eller intet bereiste Egne af 
Trondhjems Stift bleve Hoidemaalinger med Barometeret 
foretagne og nogle plantegeographiske Bemerkninger sam- 
lede; saavel disse som hine skyldes især Hr. Studiosus 
medic. Schjott, der, i Selskab med DHrr. Studenter Ryn- 
ning og Lund, mine Medhjælpei-e i det Geognostiske, havde 
lagt Veien fra Christiania over Ti*ondhjem, medens jeg 
var reist over Stockholm og Upsala, indtil vi samledes 
paa Steenkjær, ved Indgangen til den Trakt, som var vort 
Hovedformaal. I Jemtland og Værdalen manglede ikke 
Hoidemaalinger, og navnligen vare de physikalske Regioner 
paa Fjeldene ved Rigsgrændsen af Hisinger bestemte ind- 
til imellem den 63de og C4de Bredegrad. Hertil slutter 
sig da naturligen Stykket mellem den 64de og 65de Grad, 
hvori vi have forsbgt at fortsætte disse Bestemmelser. 

Min sidste forelobige Anmerkning betræffer de tven- 
de hermed folgende Karter. Jeg skylder nemlig at om- 
tale, at forsaavidt som de i det Topographiske afvige fra 
Pontoppidans og Forsells, grunder Saadant sig ikkun paa 
Peilinger med simpelt Bergkompas, tildeels ogsaa blot paa 
omtrentligt Skjon og paa Underretninger af Personer, hvis 



Reise i Jemtland etc. ^1 

Local-Kiindskab maatte ansees som paalidelig. Hvor For- 
audringerne ere meget betydelige, ville de vigtigste Pei- 
linger, hvorpaa de stotte sig, findes anforte i Texten. 



Storsoen i Jemtland. 
Den sydøstlige Deel af Jemtland, hvoi man forst ind- 
træder paa Veien fra Stockholm, har i sit ydre Physio- 
gnomie intet Særegent, som udmerker Landskabet fra stiir- 
ste Delen af de ovrige paa denne Vei gjenuemreiste Stræk- 
ninger. Men henimod Storsoen merker man en væsentlig 
Forandring, og betragter man Egnen fra Iloiderne af 
Frosoen, saa er Omskiftningen hoist paafaldende. Hvad 
som hidtil en og anden Gang bragte nogen Afvexling i 
den bestandige Naaleskov med dens Sandmoer og Myre, 
var ikkxm hist og her en smal Dalgang med magre Gaar- 
de, eller smaa Vandpartier, som med deres mange Ind- 
skjæringer mellem det skovbevoxede Land vel i Forstnin- 
gen ere tiltrækkende nok, men snart blive trættende ved 
deres indbyrdes Lighed. Storsoen med dens Omgivelser 
har Intet af denne Smaahed og Monotonie; den udvikler 
store, frie Vandflader, og rundt omkring den, og paa Oerne 
i den har Dyrkningen kunnet trænge Skoven tilbage paa 
vide Strækninger, i hvis Midte skjoime Kirker lyse frem, 
angivende de mange Sogne, man her overseer i den usæd- 
vanlig tæt befolkede Egn. Hertil kommer Synet af sne- 
bedækte Hoifjelde, hvilket man ellers saa sjelden har i 
Sverige. Det er især Åreskutan og Oviks-Fjeldene, som 
fremtræde i Panoramet fra Frosoen, og som gjore dette 
til et af de herligste og meest gi*andiose i hele Norden. — 
Sneefjeldene hidrore fra Norges Nærhed, men den ovrige 
Forandring i Landskahets Physiognomie og den storre 



22 Keilhau 

Dyrkbarhed har sin Grund deri, at ikke længer den store 
nordiske Gneis -Formation, men milde Bjergarter af den 
egentlige Overgangs -Formation constituere Fjeldgrunden. 
Det er netop de samme, som frembringe den store Frugt- 
barhed omkring Mjosen, nemlig Orthoceratit-Kalk og Leer- 
skifer-Bildninger. Men Jemtlands Storsbe er omtrent 1000 
Fod*) hoiere end Havet, medens Mjosens Niveau ikke 
naaer det Halve af denne Hoide; og hiin ligger 2 Brede- 
grader længere mod Nord end Mjosen. Disse tvende Om- 
stændigheder frembringe naturligviis et meget koldere Kli- 
ma for den forstnævnte Lokalitet; Korndyrkningen finder 
her intet Punkt, som ligger meget lavere end 1500 Fod 
linder Birkens Yæxtgrændse, eller SOOO' under den be- 
standige Snelinie, medens de Ågre, som beskylles af Mjo- 
sen med runde Tal kunne antages at ligge 3000' under 
den forste og 5000' under den sidste. 

Lose, flyttede Stene paa Urterritoriet ostenfor Storsoe?i, 

De fdrste Tegn til Overgangs -Formationen fandt jeg 
vedStationen Bracke sydostlig ved Rafsunds-Soen ; det var 
lose Stene af den graa Kalksteen, som vel neppe findes i 
fast Fjeld nærmere end to til tre Mile herfra; efter Hi- 
singer gaaer nemlig dens nærmeste Grændse over Soen 
Nåkten, over Båt-Soen og Lockne-Soen til Gårde ved Brnn- 
floviken, og derfra til Skårhållsfoss^n i Ragunda-Elv, li 
Miil ostlig fra Lits Kirke, og herfra bstlig op om Hammer- 
dals Kirke. Ifolge en Underretning, som jeg erholdt un- 
der mit Ophold paa Kungsgårdeu, skal samme Kalksteen 



,') Fodmaalet er her oreralt det norske ~ det rhiiilandskc. 



Reise i Jemtland etc. £5 

ogsaa fiudes staaende paa flere Steder i Ragunda Pastorat, 
saasom ved Slriimsnæs, ved Långsjonæs *) og Eorsemoen. 
Er dette rigtigt, saa kunne de flyttede Stene ligesaavel 
være komne fra N. 0. som fra N. \. I begge Tilfælde 
synes Jemtskovens hvorvel kun lidet over Plateauet ophoi- 
ede Bjergstrækning , dog at have bestemt Grændsen for 
disse Flytstenes videre Udbredelse til denne Side. 

Paa Veien til Fanbyn bleve Kalksteens-Stykkerne hyp- 
pigere, og Sandstene indfandt sig. Blandt de fremmede 
Blokke fandtes ogsaa Stykker af Glimmerskifer ved Fan- 
byn og Garde; at disse ere komne fra Nord, kan vel an- 
sees som vist, men om fra N. V. eller N. 0. lader sig nep- 
pe bestemme. 

lagttagelser over Fjetdgrundens Bygning fra Trakten osten^ 
for Storsoen til Værdalen. 

Gneis -Territoriet, hvorpaa man reiser til henimod 
Garde, er fordetraeste granitagtigt og uden Parallelstruk- 
tur; idetmindste med Hensyn til Overgangs-Formationens 
her begyndende Skiktsystem, kau det betragtes som et 
blot massivt Grundlag; thi om der end skulde findes no- 
gen Overeenssteramelse i Strog og Fald indbyrdes mellem 
de i Graniten indsnoede Gneis - Partier (Hisinger angiver 
Strog i N. 0. og S. V., under stærkt Fald, som alminde- 
ligst), saa vilde man dog derved ikke spore nogen Lige- 
formighed i Hensende til Skiktuing med Parallelstrukturen 
i Overgangs-Territoriet. 



*) Långsjonæs ligger eftcr Forsells Karl omtrent S Mile i S, O. 
fra Soen Gesund. 



24 Keilhau 

Det af Gneis-Forinatioiien dannede Landskab har ved 
Grændsen af Territorierne en jævn og svag Hældning mod 
Vesten, og de forste Lag af Overgangs-Formationen, som 
mode ved Garde, ere næsten horizontale eller af svagt 
vestligt Fald, ganske som de maae være, naar man tænker 
sig dem henlagte over den paa samme Maade imder dem 
som i Dagen formede Gneis-Overflade. Her skulde da vel 
altsaa Forholdet mellem begge Formationer være ganske 
saaledes, som man efter de sædvanlige Anskuelser fordrer 
det, og Intet være iveien for Antagelsen af Overgangs- 
bjergårternes Dannelse i et ganske andet Tidsrum, end 
Gneisens og Granitens, og ved en Proces, som var fuld- 
kommen uafhængig af den, der frembragte disse. Det er 
dette, som jeg saa sjelden eller, sti-ængt tåget, vel egent- 
lig endnu ingensinde har fundet, hvor der var Anledning 
til at iagttage Formationernes umiddelbare Sammentræfs- 
Punkter. Men just et saadant Punkt fik jeg her, forme- 
delst Bedækninger af Fjeldgrunden paa Grændse-Linien, 
ikke at see; Risinger fandt et blottet Sted, hvor en for- 
vitrende Gneis stak frem under Kalklagene. Altsaa for- 
modentlig dog nogen Contact- Virkning; thi det er et of- 
tere iagttaget Phænomen, at feldspathi-ige Bjergarter op- 
lose sig i Berorings -Regionen med visse andre fra dem 
heterogene Bildninger; paa flere saadanne Steder forekom- 
me tildeels anselige Nedlag af Porcellain-Jord. 

Det er kun de tre Led; Kalksteen med faa Forste- 
ninger (blandt disse ere Orthoceratiterne de meest beteg- 
nende), Leer- og Alunskifer^ samt Sandsteen, hvilke ud- 
gjore Jemtlands egentlig saakaldede og fuldkommen cha- 
rakteristiske Overgangs-Formation, som man betræder ved 
Gårde, og hvis Grændse i N. V. paa den Vei, jeg reiste, 



Reise i Jemtland etc. 25 



af Hisiiiger sættes ved Fax-Aaen, Soen Naldens UdJob, 
Kalkstenen synes vel at kunne ligge umiddelbar paa Gnei- 
sen; dog danne sikkert Sandsteens-Bildningerne, saaledes 
som Hisinger mener, det underste Lag der, hvor de fore- 
komme, da Qvarts eller overhoved Kiselmasser, efter hvad 
rjeg paa flere Steder har seet i Norge, helst ville folge 
umiddelbar paa Grundfjeldet. At Leerskiferen her, som i 
andre Overgangs -Districter i Sverige, skulde have nogen 
bestemt Plads i Lagfiilgen, synes mig mindre rimeligt, end 
at den ligesomiNorge vexler med eller er indskiktet i Kalken. 

Til Risingers Angivelser af Striig og Fald i dette 
Distrikt af egentlig (med Forsteninger udraerket) Over- 
gangs-Formation kan jeg ingen tilfoie, da jeg kun sjelden 
fandt blottet Fjeld. Vestligt og nordvestligt Fald er Re- 
gel; men Faldvinkelen er underkastet mange Local-Foran- 
dringer ; man seer, som anf ort, horizontale Skikter, og Hi- 
singer angiver seigre. 

Det synes , at Kalkstenen , f oruden hvad deraf fore- 
V kommer ved den bstlige Grændse, indtager et bredt Belte, 
som liiber over den vestlige Deel af Frosoen og derfra 
iiordostlig til nordom Lit Kirke. Paa den anden Side af 
Rodoe-Sundet moder Leerskifer, som formodentlig dannei* 
en anden ligesaa mægtig Zone, nogenlunde ligelobende 
med Kalkens, og, ifolge de faa mulige Fald-Iagttagelser i 
denne, udgjorende Kalk-Zonens Hængende. Fjeldgrunden 
er deels saa lidet synlig i Rodoe og Næskott, deels er 
Skiferen saa sonderfalden , at det intetsteds lykkedes at 
bestemme Indskydningen paa Veien gjennera disse Sogne 
til Stationeu Faielfven. 

Her var Bjergartén vel endnu at nævne Leerskifer, 
men den var meget qvartsagtig og tykskifrig, samt meget 



26 ^Keilhau 

nær beslægtet med den morke, blaaliggraa, meer eller min- 
dre fuldkommen kornig afsondrede Qvarts, som i Valders 
og nedre Guldbrandsdalen forekommer som en særegen 
Graavakkebildning , og som efter Rullestenene at domme 
ogsaa maa fiiides her, ganske saaledes som paa hine Ste- 
der i Agershuus Stift. Da denne Bjergart, som ved Fax- 
elfven og ovenfor, foruden Qvartsen tillige optog Hornblen- 
de-Substants, gjerne er hbist ufuldkommen skiktet, ja ofte 
ganske massiv, saa erholdt jeg heller ikke her nogen Op- 
lysniug om Strog og Fald, en Mangel, som er væsentlig, 
fordi man just ved Fax-Elven er ved det af Hisinger au- 
angivne Grændsepunkt. 

Da Hr. Hisinger bestemt siger, at den Leerskifer, som 
moder en halv Miil fra Faxån paa Veien til Alsen, udgjbr 
den foregaaende Skifers Underlag, og man saavel af Ud- 
trykkene i Texten som af Profilet paa den dertil horende 
Tavle *) seer, at Forf. her antager Sammenstodet af tven- 
de af hinanden ganske uafhængige Formationer, endog med 
indbyrdes afvigende Leining, saa var dette Stykke Vei mig 
af særdeles Vigtighed. Men forst omtrent halvveis til 
Åberg kunde det faste Fjeld sees og Faldet iagttages, og 
her var det 15 — 20<* nordvestligt, dog ustadigt; derefter 
nordligt fra — 70^, saa igjen nordvestligt, og endelig 
etsteds nordostligt. Bjergarten henhorte overalt tilLeer- 
skiferens Bildnings-Række, og syntes mig deels at være 
meer eller mindre væsentlige Modificationer af Faxelfvens 
Bildning, deels en mere egentlig Leerskifer, som ikknn 
ved en noget lysere Farve og maaskee lidt mere Glands 
adskildte sig fra Leerskiferen i Rodoe. Skifer-Lamellerue 



*) Antecim. I. 85. Tab. IV. 



Reise i Jemtland eie. ' 27 

vare ofte bolgeformige i det Smaae, saa at Ustadiglieden 
i Strog i Fald er naturlig. Risinger traf "en sortegraa, 
tyndskifrig Hvæsseskifer uden Glands og synlig Glimmer 
med Lag af hvid, splintrig Qvarts," og ved Glosa Qværne 
eu svagtglindsende Leerskifer, som faldt 40^ mod N. V. 

Forsaavidt tydede altsaa lagttagelserne ikke paa no- 
gen skarp Formations-Grændse, hvilken her, ifolge Petri- 
fikaternes Forsvinden, vistnok theoretisk kunde postuleres, 
men som de folgende Resultater af Reisen dog ingenlunde 
tillode mig at antage. 

Ved Alsen Kirke fremstikker en som Skalbjerg son- 
derfaldende sort Leerskifer, dog haardere og lidt tykskif- 
rigere end den sædvanlige Overgangs - Leerskifer ; Faldet 
var 30 — 50<* mod V. 6. *). Derpaa fulgte en mork Kalk- 
steen ganske som i den egentlige Overgangs -Formation, 
men her, saavidt vides, uden Petrifikater. Derimod skal 
en ligedan Kalksteen ved OflFerdals Kirke være fuld afFor- 
steninger (Anteckn. I. 84) ; da nu Stroget uagtet alle Ure- 
gelmæssigheder dog sees at folge en Almeen-Retning om- 
trent mellem N. 0. og S. V., saa lader det sig formode, 
at Offerdal og Alsen-Soens ostlige Ende ligge paa samme 
Zone, og at det fremdeles er denne, der gaaer igjennem 
Matmar som Overgangs -Formation i dette Ords sædvanli- 
ge Betydning (1. c. 80), hvoraf skulde folge , at Forste- 
ninger endnu meget vel maatte. kunne lindes i Alsen. Paa 
den anden Side er det muligt, at bemeldte Zone her er 



•} Kompas -Angivelseme ere ikke corrigerede for Misviisnin- 
gen, hvor det ei udtrykkeligen ved et tilfoiet r. (d, e. retvi- 
sende) findes anmerket. Misviisningen er i disse Trakter 
omtrent li Time vestlig. 



£S Keilhau 

saaledes sammeiitrængt mellem Skiferne, at en saadan Ud- 
vikling som i Offerdal og Matmar ikke har kunnet finde 
Sted. 

Paa den rene Kalksteen fulgte igjen Leerskifer blan- 
det til een Bildning med Kalken, og derefter renere Leer- 
skifer, der snart antog den samme Habitus som ostenfor 
Åberg. Faldet varierer meget: mellem Alsen og Morsill 
20 — 60° nordvestligt; engang saaes det og sydostligt; mel- 
lem Morsill og Upland seigre Skikter strygende omtrent 
i N. N. V. og S. S. 0. "I Semle-Aaen er Skiferen mere 
los, og i visse Lag anvendelig til gode Bryner; den falder 
der 50» til 0. S. O." (1. c. 86). Tæt ved Upland frem- 
stak en Hvæsseskifer, der faldt 80° mod 0. 7. Mellem 
Upland og Hjerpe, griin, baandtegnet Hvæsseskifer, 60 — 
80° V. 6i; nærmere Hjerpe Skandse, 60<^ modsat Fald. 
Vestenfor Skandsen, paa den anden Side af Sundet, sam- 
me Bildning, 30° S. 4^, og derefter tætved, 20° S. 4. Ved 
Hjerpe Saug fandt H. Faldet omtrent 20» mod N. V. Ski- 
feren er saavel i det Store som i det Smaae fuld afBug- 
ter og Vridninger. Mellem Undersaker og Stamgiirde syn- 
tes vestsydvestlig Indskydning at herske, saaledes som 
denne, efter det Anforte, nok ogsaa er raadende omkring 
Hjerpe. 

Allerede for Stamgarde fremstikker et Slags Gneis, 
smulrende og ureen, men meget tydeligen skiktet, med 30 — • 
400 vestligt Fald. Jeg havde her ventet at see charakte- 
ristiske Glimmerskifere at fremtræde efter Hvæsseskiferne; 
men overalt hvor det faste Fjeld var blottet paa Veien til 
Åre, var Steengrunden mere gneisagtig, end lig et Glirii- 
merskifer-Feldt. Qvarts og Hornblende ere de raadende 
Bestanddele i disse Skikter; Qyartsen danner med meget 



Reise i Jemtland etc. 29 

lidt Glimmer og maaskee eiidnu sparsommere Feldspath eii 
fiingrynig Gneis, og med fiinstraalig Horiiblende og lidt 
Glimmer en Bildning, som synes at være en krystallinisk 
Udvikling af Hvæsseskiferen nedenfor. I Gneisen kjendes 
Feldspathen som oftest kun som Kaolinpunkter; men der 
forekomme Leier, som bestaae næsten blot af grovkornig 
Feldspath. De ertsforende Leier paa Areskutan ere hvid 
Feldspath og Qvarts med adspredte smaa Glimmerskjæl, 
siger Hisinger (1. c. 90). Henimod Are Kirke fandtes en 
baandforraig Vexling af qvartsrig, yderst fiinkoring, hvid 
Gneis med en gronligsort, ligesaa fiinkornig Hornblende- 
skifer, begge Bildninger forende smaa Granater. Dette er 
en fuldkommen Efterligning af hvad vi ere vante til at see 
i Grundgneis-Formationen ; ikkun Fiinkornigheden udgjordc 
en Forskjel, og at disse Skikter kun vedvarede kort; thi 
ganske tæt ved forekom en massiv, tæt Hornblende-Bild- 
ning, som erindrede om mange Skikter i Leerskifer-Feld- 
tet nedenfor Undersaker. Faldet var imellem Stamgårde 
og Åre i Almindelighed 10 — 20^ vestligt; henimod Kirken 
30*^ 0. 6, desuden som Afvigelse her ogsaa nordlig Ind- 
skydning. Et hoit Fjeld i Syd kunde i det Fjerne tyde- 
ligen sees at bestaae af Skikter, som falde regelmæssigen 
omtrent 40° vestlig eller sydvestlig. Paa hele Areskutan er, 
efter Hisinger (1. c. 89), 20—30» nordvestligt Fald almin- 
deligt. 

Forend ved forrige Dufve Skandse saaes nu igjen ikke 
Noget af Fjeldgi-unden; men her var det Leerskifer, tynd- 
bladig, tildeels bolgeformig, og charakteristisk saakaldet 
Urleerskifer ; den indskjod 60 — 80» mod V. 8. Henved 
en heel Miil fra dette Punkt vedvarede atter Grundbe- 
dækningen uafbrudt, iadtil eu qvartsrig, tykbladig Leer- 



so Keilhau 

skifer fremstak, 40^ V. 7. Dette Fald vedbliver meget 
constant til Tanii-Soeii, hvor det fandtes 30 — 50<^ V. 6i. 
Bjergarten maa nu kaldes Glimmerskifer, fordi den bestaaer 
af Qvarts og Glimmer, og fordi Feldtet videre mod Vest 
fremstiller fuldkommencharakteristisk Glimmerskifer; men 
hvad man seer paa Veien til Stallkjærnstugan, har kun li- 
det af den rene Glimerskifer-Typus ; den raadende Bild- 
ning bestaaer af en mork, graa, qvartsagtig Masse, blan- 
det med Glimmersubstants, og hvori de sparsomt udskildte 
Glimmerblade sidde paa tværs mod Skiktnings- eller Ski- 
ferstruktur-Fladerne. Mellem tykke Lag af denne egne, 
men i disse Trakter ikke sjelden forekoinmende Bjergart 
(1. c. 92), ligge tynde, til sædvanlig Glimmerskifer til- 
nærmede Skikter. Disse ere ved Stallkjærnstugan fulde 
af sorte, hinanden krydsende Hornblende-Krystaller og af 
et forvitret, granatagtigt Mineral (1. c. 92). Her seer man 
i den tykskifrige Bildning Qvartsen og Glimmeren at træ- 
de bestemt ud fra hinanden, den forste hvid og fiinkorn- 
nig, overveiende i Blandingen, den anden som tombakbrune 
Smaaskjæl. Faldet var 20—30» V. 8i og 7i. 

Ved Medstugan er den DiflFerents mellem de tvende 
Glimmerskifer -Bildninger, som endnu kunde merkes ved 
Stallkjærnstugan, næsten ganske ophort. Man seer over- 
alt store Hornblendestraaler i Mængde at gjennemkrydse 
Glimmermassen, som er skifrig og glindsende — en af de 
skjonneste Bjergarter, Nordens Fjelde have at opvise. Fald 
ved Medstugan 10— 30» V. 10. 

Fjeldgrunden er nu paa lange Strækninger bedækket 
af Myre og Sand, hvorved fortsatte lagttagelser over dens 
Bygning blive umulige. Imidlertid er det neppe Andet, 
end det eeusformige og simpelt construerede Glimmerski- 



Reise i Jemtland etc. Sl 

fer-Feldt med nordvestligt faldende Skikter, som saaledes 
skjules. En halv Miil forbi Skalstugan talkagtig Glimmer- 
skifer, 40<* V. 7i. Tæt bstlig under Rigsgrændsen gjen- 
tager den samme utydelige Glimmerskifer - Bildning sig, 
som ved Tann-Soen, og falder 40 — 50<^ mod V. 8. Strax 
over Grændsen leerskiferagtig Glimmerskifer, næsten som 
Skiferen ved Dufve, 60» V. 71. Paa det Hoieste af Pas- 
set chloritagtig Leerskifer, 50 — 90® V. 8. Denne Bild- 
ning vedvarer derefter, med ganske ringe Modificatioher, 
og fri for fremmede Indblandinger — det skulde da være 
enkelte Skikter af renere Leerskifer eller leerskiferagtig 
Glimmerskifer og Talkskifer — ned til Suul, faldende 20 
— 50« mod V. 9. 

Ved Suul tyndskifrig, blaaligsort Leerglimmerskifer, 
60 — ^70^ V. 8. Derpaa folger strax igjen den chloritiske 
Skiferbildning, som nu taber det Leerskiferagtige. Deri- 
mod stræber Feldspath at udvikle sig deri; den gronne, 
ofte kun lidet skifrige Bjergart sees paa Dagfladerne til- 
deels meget hyppigen besprængt med Kaoljupletter , og 
smaa Masser, der paa sine Steder danne fuldkoramen re- 
gelmæssige Leier, men paa andre drage sig flammeformi- 
gen gjennem Skiferbjerget, eller ligge klumpviis deri, be- 
staae af droi, meer eller mindre qvartsblandet Feldspath- 
Substants — et Slags Eurit^ hvori hist og her krystallini- 
ske Feldspath -Dele forekomme porphyragtigen , og hvori 
ligeledes Glimmerblade ere sparsomt udstroede. Disse 
Masser ere paa Dagfladen lysende hvide af det Overdrag 
af Kaolin, som Forvitningen danner, en Forvandling, som 
dog ikke alene er indskrænket til den blottede Overflade, 
men ofte findes at være indtrængt flere Linier i det In- 
dre. Etsteds, henved en halv Miil nedenfor Suul, er denne 



52 Keilhau 

Feldspath-Evolution særdeles stærk; den fremkalder da 
et Slags Gneis, som strax er ledsaget af saadaune Hom- 
blende-Bildninger, der hos os næsten bestandig folge Gneis- 
Dannelsen. Men Chlorit-Bildningerne ere derhos altid 
tilstede mellem disse Skikter, og Aarer af en tæt Epi- 
dot-Masse sværrae omkring deri; uden dette skulde man 
her troe sig paa et Urgneis-Feldt. Lidt ostenfor dette Sted 
var Faldet 60— 70« V. 8^; her 80» V. 9i. 

Det kan ikke synes paafaldende, omEuphotid-Bildninger, 
NoritEsra., forekomme i etFeldt som dette; Feldspath-Mas- 
serne, som paa nærværende Sted tendere til Gneis -Dan- 
nelse, og hvoraf vi i det Fiilgende flere Gange skulle see 
fuldkommen Gneis, ligesaavel som ogsaa Granit *) at f rem- 
gaae, kunne paa andre Punkter, hvor Talken var forhaan- 
den i storre Mængde, og hvor Qvarts og Hornblende ei 
have kunnet danne sig, letteligen tænkes at fremstille et 
eller andet Slags Gabbro-Bildning, der ogsaa virkelig sy- 
nes at udgjore det hoie Fjeld Hermansnasen, paa Sydsiden 
af Veien mellem Suul og Indal. 

Chloritskifer-Bildningen vedvarer til Kliivdalen, om- 
trent een Miil fra Suul. Nu folger en langt mere udvik- 
let Gneis-Zone, end den nysomtalte, der kun som en For- 
lober for Klovdalens kan fortjene dette Navn. Efterat 
Chlorit-Bildningen med sine Kaolin-Flekker i en Række 
af Skikter har vexlet med temmelig tynde Parallelmasser 
af en meer og mindre charakteristisk Gneis, trækker den 
sig lidt efter lidt ganske tilbage, og Gneisskikterne, hvori 



*) Es mark fandt ogsaa i denne Egn virkelige Granit-L^ier i 
de herværende milde Skifere. Reise, 53. 



Reise i Jemtland etc. 33 

en fra Chlorit-FeMtet arvet eiendommelig Habitus længe 
spores, vexle nu længe nedefter Dalen med hinanden, ef- 
terhaanden meer og meer fattige paa Feldspath, indtil en- 
delig henimod Indal alt Gneisagtigt er forsvundet, og Bjerg- 
arten bliver en tiinskifrig Glimmerskifer med Granater. 
Strog af tildeels stærk Faldbaand-Art, formodentlig dog 
blot formedelst Svovlkiis, ere hyppige i Gneis-Zonen. Overst 
iKiovdalen, ved denne Zones Begyndelse, fandtes ludskyd^ 
ningen nær ved 90° V. 10; ved Bunden af samme Dal, 80<* 
V. 9; derpaa vertikale Skikter, hvorefter Faldet snart, 
dog ganske skridtviis, gaaer over til ostligt; lidt nedenfor 
den store Broe, 70 — 80^ 0. 7^; siden paa Veien til Indal 
er Faldet stadigen ostsydostligt, 70 — 80^. 

Lidt nedenfor Indal, chloritisk Glimmerskifer, 70<* 0. 
9^. Ved Nedgangen i Værdalen, ikke langt fra Vuku, 
Leergliraraejskifer og Hvæsseskifer, 60^ O. lli. Ved Sun- 
det nedenfor Vuku, chloritisk Glimmerskifer, 40<* S. I. 
Ved Holme, tæt ved Trondhjems-Fjorden, chloritisk Leer- 
Glimmerskifer, 45*^ S. 2i. Om Værdalen siger Esmark 
(Reise, 51), at Fjeldene der bestaae af Chioritskifer og 
Graavakkeskifer ("Leerskifer," iHisingers og nærværende 
Beskrivelse), hvori der paa flere Steder findes Leier af 
hvidgraa, kornig Kalksteen; ved Gaarden Stene er Fal- 
det mod O. 9; mellem Stene og Ostnæs-Sund indskyder 
Kalkstenen 50— 600 mod Syd. 

Efterat vi nu med disse ti! Trondhjems-Fjorden ud- 
gaaende Skikter have naaet en naturlig Grændse for vort 
store Profil, skal jeg forsoge at gjore de anforte derhen- 
horende lagttagelser noget mere overskuelige, og fremsæt- 
te min til Slutning resulterede Forestilling om Fjeldbyg- 
ningen fra Garde til Værdalen, saadau nemlig, som den ikke 

C 



34 Keilhau 

blot grunder sig paa foranstaaende Material og nogle an- 
dre hidtil ikke berorte Data betræfFende samme Ega, men 
som den for en stor Deel ogsaa er fremgaaet af de siden 
paa Reisen foretagne Undersogelser af andre Protiler i 
Territoriet. 

GJennemsmt af det store Overgangs -Territorium fra 
Garde til Værdalen. 

Allerforst erindre vi os, at ved den bstlige Side 
af Storsiien tvende, idetmindste her af hverandre uafhæn- 
gige Formationer stode sammen, Urgneis- Formationen i 
Ofet, og Orthoceratit-Kiilkens eller den fortrinligviis saakald- 
te Overgangs-Formation i Vest, af hvilke hiin sænker sig 
iud under denne med svag vestlig Hældning. 

Denne Grundbjergets Hældning mod Vest kan antages 
at give den forste Anledning til det vestlige Fald, sora 
siden saa længe er det herskende i vor ProfiUinie. End- 
skjont Afvigelserne ikke ere faa, og uagtet Fjeldgrunden 
paa heelt lange Strækninger under forskjellige Bedæknin- 
gerunddrager sig lagttagelsen, saa er nemlig en Regel i Fal- 
det umiskjejadelig, ifolgen hvilken det er vestligt og navnligen 
nordvestligt^ lige indtii i Klovdalen mellem Suul og Indal, 
hvor Skiktningen er vertikal, hvorefter da et stadigen sydost^ 
ligt Fald indtræder. Heraf fiilger, at d€t hele fra Garde 
tilVærdalen overfarede Stykke er at betragte som et eneste vif- 
/e/brwiig^^Skiktsystem. Heller ikke Jindes deri nogen tilfor- 
ladeligFormations-Grændse, men man seer, i Retningen fra 
S. 0. til N. V., Charaktererne af den egentlig saakaldte Over- 
gangs-Formation aldeles gradviis at blive borte, Alt under Ud- 
viklingen af en eller flere Sambildniitger , hvilke af Hi- 
kinger ansees spra Urforraationer, men af Esmark som æl- 



Reise i Jemtland etc. S5 

dre Overgangs-Formationer, og som heller ikke jeg kan andet 
end henfore til et eget Slags Overgan gs-Forraationer. Den- 
ne gradvise Forandring, som ikke kan yttre sig i Leiiiin^ 
gen, merkes ikkun i Bjergarternes krystalliniske Beskaffen- 
hed, og paa de Organiske Levninger, der forsvinde i Ret- 
ningen fra S. 0. mod N. V. Forholdet er da i alle Styfc* 
ker ganske analogt med det, som iagttag43s igjennem Guld-o 
brandsdalen fra Mjosen til Dovre. 

Vi see saaledes for det Forste, ostligst i dette vifte- 
formige Skiktsystem, en Zone af Orthoceratit-Kalk med 
dens Leerskifer og Saudsteen. Dernæst, i dennes Hæn^ 
gende, en Zone af haardere og mere glindsende Leerski- 
fer-Bildninger, Hvæsseskifer og en Qvarts, som sjnes at 
repræsentere Graavakken; denne Zone ligger melleraFax- 
elven og Åberg. (Den synes at udkile sig i JÆatmar, da 
Orthoceratit- Kalken her skal folge Strorsoen). Derpas 
folger, fremdeles i det Hængende, Leerskiferen ogKalkstenen 
ved Alsen , som i alle Tilfælde er et Recidiv af Forma- 
tionen i den for^e Zone, om end ingen Forstenlnger deri 
forekomme *), me» som rjmeligviis tilhiirer en til Offerdal 
og Matraar udstrakt Zone, der idetmindste paa disse Stev^ 
der tindes identisk med det store Petrifykat-Belt©. 

DereftfiiT gjentagjer Beltet mellem Faxelven og Åberg 
sig i det Hængende af Alsens Kalfc og Leerskifer; men 
nn ere de Cliarakterer, søm eadmi nærmede Mint til den 
forsteningsfrøende Formation, langt mere tilbagetrængte; 
HovedMldningen er Hvæsseskifer, idetmindste i den Trakt, 
som Veien gjeimemskj ærer, men Navnet '^Hallberget*' yesten- 



*) I Profilet gjenn.em Giildli$ran4»<lalea svai'er Kalkstencsii veå 
Fodvong n.oia.^tigea til den ved y^l^e.a i Jemtlairi^^-Pjrofilet. 

C2 



36 ' Keilhaw 

for Oiferdal paa Forsells Kart, og de store Plader af en 
iiinskjællet og tildeels med fine Granater indsprængt Glim- 
merskifer, som jeg saae benyttede i Alsen og Næskott, 
samt hvad Hisinger (1. c. 91, Anm.) anforer om Glimmer- 
skiferne iAIsen o. fl. St., beviser, at ogsaa sidstuævnteBjerg- 
art tilhorer samme Zone. Videre er det til denne Zone, at 
den morkegraa, tætte Kalksteen horer, som Hisinger anmer- 
ker som forekommende i. Undersaker, Kall o, fl. St. (87), og 
som endnu altid erindrer om Formations-Forbindelsen med 
Petrifikat-Zonen. Endelig er det sandsynligviis her, at et 
Conglomeraf af jaspisagtige Qvartsnbdder, sammenbundne 
ved en fiinkornig, glimmerblandet Sandsteensmasse, er at 
soge, hvoraf et Stykke, der angives fra Kall, findes i Bergcol- 
legiets petrographiske Samling i Stockholm. Er denne An- 
givelse rigtig, hvorom jeg ikke tvivler, og Stykket virkelig 
. er af det faste Fjeld, saa ligger 1 et saadant Forekommende 
endnu en staerk Grund til at antage en nbie Formations- 
Forbindelse mellem denne Zone og den petrifikatforende 
ved Storsben. «^f 

Den fblgende Zone begynder ovenfor Undersaker, og 
indbefatter Åreskutaus Fjeldklump; Qvarts, ikke som i 
Sandstene eller som Qvartsskifer, men saaledes som i Gneis 
og Granit, er her Bjergarternes ganske forherskende Be- 
standdeel; dertil kommer Hornblende og Glimmer, samt 
en svag Feldspath-Evolution. Hvor ringe denne er, saa 
er den dog tilstrækkelig til at fremkalde gneisagtige Bild- 
ninger, hvilke, efter hvad vi i det Fblgende skulle see, 
just bbr ansees som de for denne Zoiie charakterise- 
rende. Hisinger nævner her kun Glimmerskifer og Horn- 
blendeskifer, maaskee fordi han heller giver' den kor- 
ftige, af Qvarts fordetmeste bestaaende og kun med Kao- 



Reise i Jemtland etc. 37 

Hnpuiikter indsprængte Blanding Navn af Glimmerskifer 
end af Gneis ( — uagtet Glimmerbladene langtfra ere fort- 
satte mellem Qvartsen). 

Ved samme Zone ere ogsaa dens Ertser at merke. 
Paa Åreskutan gives flere Leier, som fore Kobbermalm» 
Bjelkegrubens Malmlag er, efter Hisinger (90), guul Kob- 
berkiis blandet med Svovlkiis og Magnetkiis; desuden fo- 
rekommer sammesteds ogsaa Blyglands og Zinkblende ; Lei- 
et er 4—5 Fod mægtigt, og falder 40—600 mod S. V. 
Ifolge nogle Papirer, som jeg læste paa Kungsgården (paa 
Frosoen), findes paa Griitoms-Skoven, ikke langt fraHuuså 
Hytte ved Åreskutan, i "vresig Glimmerskifer" en "Gang 
(formodentlig et Leie) af Qvarts, Talkglimmer og retrac- 
torisk Jernmalm." Gangen angives at stryge i N. N. V. 
og S. S. 0. [med 30—500 Fald. I samme Trakt, heder 
det videre, findes endnu 8 — 10 andre Jernmalm-Anviisnin- 
ger af lignende Art, men i en tættere Glimmerskifer, og 
Jernertsen sparsommere indsprængt. Fremdeles berettes 
i de samme Papirer: i Nærheden af Ytterålderen og ved 
det vestre Vasdrag kaldet Storån, som gaaer ned i Soen 
Ytterålderen, findes flere Bly glands-Anviisninger; disse ere 
Qvartsgange, hvori Blyglands, Kobberkiis, Magnetkiis og 
Blende ere kirtelviis indsprængte, og hvoraf en er 6 — 7 
Qvarteer mægtig, men de ovrige blot een til to Tommer. 
Ogsaa Flusspath forekommer paa disse Gange. En feld- 
spathagtig Masse med Talkdele udgjor det "ofyndige Ber- 
get," hvilket formodentlig vil sige Bjergarten, der saaledes 
kan synes at være et Slags Protogine, en Bildning, som 
horer til Terrainets Gneis-Gruppe (Esmarks Reise P. 48), 
og som passer vel med Beliggenheden paa Åreskutans Pa- 
rellele, hvis deune virkelig skulde være udstrakt til Ytter- 



3S Keilhau 

alderen; dette Sidste er nemlig ikkun en ganske los Gis- 
ning, Hvad ellers de omtalte Metal-Nedlag angaaer, da 
synes intet af dem at være af nogen stor oekonomisk Vig- 
tighed, men i geognostisk Henseende fortjene de at læg- 
ges Merke tii^ just fordi Territoriet i denne Trakt er saa 
fattigt paa Ertser, da det dog i andre Egne er et af vore 
rigesté^ navnligen paa Kobberraalra, 

Paa Areskutens Zone folger, fra Dufve til det Iioie- 
gte Punkt afJemtlands- Veien, Glimmerskifere, som enkelte 
Gange nærme sig til Leerskifere, eller fremstille den saa- 
kaldté Urleerskifer, men >som aldrig have den Storbladig- 
hed som Urgneis-Formationens GJimmerskifer. Talkleierne 
vedHandol, som Risinger omtaler (1. c. 92), hore til denne 
Zone; endvidere er ogsaa det merkværdige Conglomerat^ 
som Risinger fandt mellem Kjolhougene (1. c. 102) upaa- 
tvivleligen et Leie i samme Parallele, hvis det nemlig 
ikke udgjor en Deel af den folgende. Dette er et Fo- 
rekommende, som paa det nbieste stemmer med det ved 
Kall formodede, og som strængt paaminder os om, at Ter- 
ritoriet overalt er Overgangs-Formation. Hr. Risinger, der 
ikke har været af denne Mening, var derfor tilboielig til 
at ansee hiint Conglomerat som en Gangfyldning, nagtet 
dets Strog er parallelt med Glimmerskiferne , hvori det 
forekommer. 

j Fra det Holeste af Passet til Værdalen kommer der- 
efter en Chlorit-Zoney fremstillende chloritiske Skifere, 
med mellemliggende, til renere Leerskifer og Glimmerski- 
fer tilnærmede Skikter. En eiendommelig Feldspath-Evo- 
lution viser sig i disse Chlorit-Bildninger, indtil en fuld- 
kommen Gneis- Dannelse indtræder, hvilket linder Sted i 
Klovdalefi. 



Reise i Jemtland etc. 39 

Saa langt var det, at de forskjellige Zoner fulgte hin- 
anden bestandigen fra det Liggende til det Hængende; 
her bliver nu Forholdet det omvendte. Under Elovdalens 
Gneis-Parallele, hvis ostlige Skikter ere staaende, folger 
en fiinbladig Glimmerskifer med Granater, og derunder 
det af Værdalen longitudinelt gjenneraskaarne Belte af Ski- 
fere, som vakle mellem Leerskifer, Chloritskifer og Glim- 
merskifer, og indslutte Kalkleier. 

Flyttede Stene paa Overgangs -Territoriet i Jemtland o^ 
Værdalen. 

Paa et hoitliggende Sted paa Frosoen overraskedes 
jeg ved Synet af en stor Porphyr-Blok, hvis Bjergart lig- 
nede meget visse Hornsteens-Porphyrer af Overgangs-For- 
mationen ved Christiania. I Sorlie og i den i Syd dertil 
stiidende Deel af Folinge Pastorat fandt vi siden i fast 
Fjeld en Porphyr, som ogsaa havde megen Overeensstem- 
melse med den, hvoraf denne Blok bestod, og hvis Lig- 
hed dermed gjerne kan være endnu storre paa andre Punk- 
ter end de vi saae, saaledes at hiin Flytsteen maaskeq 
derfra har sin Oprindelse; dog er jeg heller tilboielig til 
at troe, at den tyder hen paa Tilværelsen af flere Led i 
den herværende egentlige Overgangs-Formation, end man 
hidtil kjender. Thi denne kan vist ligesaa gjerne i dette 
Distrikt, som ved Christiania og i Dalerne, have sine 
Porphyrer, ja maaskee ogsaa sine Syenit- og Granit-Bild- 
ninger. 

Nedenfor Kungsgården forekom Flytstene af Glimmer- 
skifer ; men særdeles merkværdig var her en stor Blok af 
Congloraerat, der ganske lignede det ovenfor omtalte, 



40 Keilhau 

hvoraf^Bergcollegiets Samling opbevarer det red Kall-Soen 
hentede Stykke. 

Blokke af den porphyragtige Grariit- Gneis, som i 
Jemtland begrændser Overgangs-Formationen i Ost, findea 
hist og her paa det petrificatforende Feldt, og endnu me- 
get længer Testenfor. 

I Rodoe bestode de lose Stene, som ei vare af Eg- 
nens egen Formation, af Gneis, Granit og forskjellige, for- 
modentlig til en eller anden Gneis-Formation henhbrende 
Hornblende-Bildninger;. fremdeles af Bjergarter fra en 
chloritisk Glimmerskifer, af tætte Qvarts-Sandstene og af 
den ovenfor omtalte til Graavakken henhorende mbrke, 
hlaaliggraa Qvarts. En Rullesteen af en Syenit-Granit med 
raegen Melkeqvarts saae ikke ud til at hidrbre fra noget 
Slags Gneis-Feldt, men bragte mig paa den samme For- 
modning om endnu ubekjendte Led af den egentlige Over- 
gangs -Formation, som Porphyrblokken paa Frbsben, en 
Gisning, som dog med Hensyn til Syenit - Graniten siden 
gvækkedes uoget, da jeg erholdt et Stykke af en i Trak- 
ten ovenfor Strbm forekommende, og med sidstnævnte 
Bjergart meget overeenssemmende Granit, som ikke hbrer 
til den ved Forsteninger betegnede Formation, men til den 
anden Gruppe af Overgangs-Classen, hvis Opstillig her bli- 
ver nbdvendig. 

Paa Veien til Åberg blive Gneis-Blokkene sjeldnere; 
den hele Mængde Fly tstene stamme-her næsten udenUnd- 
tagelse fra de Qvartsbildninger, om hvilke det blev yttret, 
at de kunne antages at repræsentere Graavakken. 

Ved Veien til Upland sees fremdeles Blokke af Gneis 
og Granit j^ den sidste formodentlig tilhørende en Gneis- 
Formation. Lige ved Upland laae nagle meget store Styk- 



Reise i Jemtland etc. 41 

ker af en eller flere sprawigte Blokke, hvis Bjergart paa 
det Noieste lignede en i Lofoden (navnligen paa Bålstad- 
Fjeldet) forekommende porphyragtig Granit, hvilken maa- 
skee ogsaa er udviklet i dette Territorium. Overeensstem- 
melsen var meget mindre, men dog altid kjendelig, med 
Graniten paa Fångsjoberget ved Strom, hvoraf mine Reise- 
feller medbragte Prover fra deres Excursion til dette 
Sted. 

Forbi Upland vedblive Gneis-BIokkene at være hyp- 
pige, men de ere fordetmeste af den fiinkornige Gneis, 
som tilhorer selve Territoriet, hvorpaa de findes. — Ved 
Forssa, Blokke af Gneis-Formation, samt forskjellige Qvart- 
se, især af de blaagraa, og ikke faa med Hornblende. — 
Ved Stallkjærnstugan ogsaa meest gneisagtige Flytstene; 
blandt disse en af porphyragtig Granit-Gneis, som dog ikke 
ganske lignede Bjergarten ostenfor Storsben. Jeg havde 
anseet Blokkene af dette Slags for meget gode Ledere 
under Eftersporingen af RuUesteens - Fly tningens Retning; 
men det viste sig i det Folgende, at ogsaa Overgangs-Ter* 
ritoriet huser en porphyragtig Granit-Gneis, som i lose 
Stykker ingenlunde med Sikkerhed kan adskilles fra Ur- 
gneis-Territoriets. Ved Stallkjærnstugan bemerkedes end- 
videre en Blok af mdrk^ teet Kalksteen; ellers bestode de 
fleste Rullestene her af saadanne Qvartse, som syntes at 
hore hjemme i en Glimmerskifer-Formation. 

Paa Passet mellem Skalstugan og Suul saaes ingen 
Flytstene, der kunde antages at være fremmede for Ste- 
dets egen Formation. Men paa Veien ned til Suul mbdte 
endnu et Par Blokke af den samme porphyragtige Granit- 
Gneis, som ved Stallkjærnstugan; de vare meget afrun- 
dede til Tegn paa en lang Vandring. De mange med en 



42 Keilhau 

livid Skorpe overtrukne, eller paa Dagfladen dog usædvan- 
lig lyse Blokke i denne Egn ere fra dens egen Gneis og 
Granit. (Den sidste har, som anfort, Esmark fundet staa- 
ende). 

Derefter bemerkedes ingen fremmed Flytsteen, for- 
end, ved Indtrædelsen i den egentlige Værdal i Nærheden 
af Vuku, atter et Stykke af den nysnævnte porphyragtige 
Granit-Gneis viste sig; det laae paa en af disse mægtige, 
af Leer og Sand opdyngede Mæler, som indtage Værda- 
lens Bund, og ere paafaldende for enhver Reisende ved 
deres vilde Indfuringer efter en stor Vand-Revolution. 
Det er muligt, at det netop har været denne vældige Flom, 
som flyttede den omtalte Blok hid; thi at dens Flytning 
er foregaaet senere end den store Deposition af Leret og 
Sandet, er sandsynligt ifolge flere Data paa lignende Ste- 
der, og kan allerede her sluttes af dens Beliggenhed paa 
og ikke i Mælen. 

lagttagelser over Fjeld^rundens Bygning i en Deel af 
Sparhoen, Inderoen, Egge og Bedstaden. 

Fra Værdalen reiste jeg paa den sædvanlige Vei over 
Holme og Berg til Steenkjær. Paa denne Vei, ligesora 
ogsaa.paa en Ud vandring fra Steenkjær til Mære og Fjor- 
den Borgen, samt under Bestigelsen af Fjeldet Oftenaa- 
sen, samledes nogle Bidrag til Eundskab om Fjeldgnmden 
i en Deel af Sparboens og Inderoens Præstegjelde. 

Landet er paa denne Strækning et Glimmer skifer^ 
Feldt, hvori HornblendesMfer, svage Gneis -Bildninger og 
Kalksteen forekomme underordnede. Glimmerskiferen fand- 
tes paa mange Steder fuldkommen charakteristisk, men da 
gjerne bolgebladig og temmelig smaaskjællet. Dog er den 



Reise i Jemtland etc. 43 

tsom oftest meget qvartsrig, og Glimmerskjællene da for- 
stukne i den tætte eller fiinkornige Masse, som desiiden 
gjerne er blandet med Hornblende. Herhos fortjener det 
at bemerkes, at Granater, disse Urglimmerskiferens troe 
Ledsagere, intetsteds fandtes i dette Glimmerskifer-Feldt, 
hverken i selve Glimmerskiferen eller i Hornblendeskife- 
reu. Denne er gjerne af en meget tæt og fast Struktur, 
og afsondret i klingende Plader. Ogsaa Glimmerskiferen, 
nemlig den hyppigen forekommende qvartsrige, i enkelte 
Baand næsten til Qvartsskifer overgaaende, er ofte paa 
samme Maade pladedannet, — en Formation, som man 
finder gjentaget ganske saaledes paa Oerne i Stavanger- 
Fjorden. 

Enkelte Baand eller Rande mellem disse Glimmer-, Qvarts- 
og Hornblendeskikter liavde Udseende af at være feld- 
spathblandede (helleflintagtige), og som en Sjeldenhed var 
tydelig Feldspath at erkjende deri. Lose Stykker af dette 
Feldts Bjergarter indeholdt tynde Skikter af virkelig men 
meget fiinkornig Gneis, som ved sin blegrode Farve stak 
stærkt af mod de graa og sorte Baand af Gliramerskifer 
og Hornblendeskifer, hvorimellem de laae. Jeg fandt ikke 
denne Combination i fast Fjeld. 

Oftenaasen*) bagenfor Gaarden Trana ikke langt fra 
Steenkjær, bestaaer fra det nederste Punkt, hvor man seer 
den faste Klippe blottet, til den overste Top, aldeles eens- 
formigen af en meget fiinkornig Gneis; thi saaledes maa 
man vel kalde Bjergarten, uagtet den, især paa frisk Brud, 



•) Ifolge Maaling af Hr. Directeur Schult, 1200 (norske?) 
Fod hoi. 



44 Keilhau 

er vanskelig at kjende som Gneis; de fine Feldspathkorn 
ere nemlig saaledes forstukne mellem Qvartsen, som er 
raadende i Blandingen, at de for det ubevæbnede Oie kun 
ere at erkjende i deres forvitrede Tilstand paaDagflader- 
ne. Heller ikke, eller idetmindste yderst sjelden, sees, 
som ellers sædvanlig i Gneisen, gangagtige eller leiefor- 
mige Partier af storkornigere udviklet Feldspath. Den 
eneste Afvexling i Skikternes BeskaiFenhed fremkommer 
ved Blandings-Forholdet mellem Qvartsen og Glimmeren, 
i det nogle yderst tynde Lag, saasom af een Linies Mæg- 
tighed, ere reen Qvarts, medens paa den anden Side en- 
kelte Strogpartier ere mere glimmerrige end det Hele ; men 
Glimmeren er da næsten endnu finere og mere intimt blan- 
det med de bvrige Bestanddele end ellers, saaledes at 
Massen for det blotte Oie synes homogen. Hornblende vi- 
ste sig aldeles ikke. . 

Ved Borgen-Fjord ligger graalighvid og sortegraa, mar- 
moreret, smaakornig, men ganske salinisk Kalksteen i Glim- 
merskiferen. Ned efter Vestsiden af Fjorden er der flere 
Kalkbrænderier, hvortil Kalken brydes paa Stedet, og et 
findes ogsaa paa Ostsiden, nemlig paa det vestlig fremsprin- 
gende Næs ved Fjordmuudingen ; heref ter er det rimeligt, 
at en heel Kalkzone er forhaanden, paa hvilken Borgen er 
indvasket. — I den sydlige Deel af Sparboen angaves Talk- 
skifer (Vegsteen) at forekomme; jeg saae Gravstene deraf 
paa Mære. 

Skiktningen i dette Feldt er i det Hele mere nær- 
met til det Horizontale end til detSeigre; derfor træffer 
man aldrig noget ganske constant Strog og Fald, men be- 
standige Variationer heri. Imidlertid syntes det, at disse 
Variationer gjerne holdt sig indenfor et vist Maximura; 



Reise i Jemtland etc. 45 

thi hvor hyppige Strog- og Fald-Forandringerne end vare, 
saa fandtes dog Skikterne, med Undtagelse af de nedjer- 
ste og overste paa Oftenaasen, altid sænkede vestlig eller 
nordlig; i modsat Tilfælde var det ikkun ganske lokale Ure- 
gelmæssigheder af flade Skiktbolger eller af andre stærkere 
Boininger af Parallelmasserne. Herhos skeer det da og- 
saa, at nogengang en Faldvinkel af 90^ kan fremkomme; 
men i Almindelighed er et Fald af 50^ det stærkeste ; sæd- 
vanligst er det kun 10 — 30^. 

I Bjerget, sona man passerer mellem Holme og Salberg 
(Voelhougeh?), er Skiktningen paa den sydlige Side me- 
get uregelmæssig ; dog syntes en gradviis Overgang at finde 
Sted fra det i Skiferen ved Holme iagttagne Strog og Fald 
til den Indskydning mod V. 6 — 7^, som man antræfFer 
paa Hoiden. Hid varierede Faldet fra — 80^. Bjergar- 
ten er Hornblendeskifer. — Henimod Såiberg, Glimmer- 
skifer, 60—70» S. ^. — Ved Berg, horizontal Skiktning.— 
Ved Sparboe Præstegaard (Tuv), Glimmerskifer, 20 — 40** 
S. 5i. — VedMære, 0— 80» V. 7i— 9. — Ved Gildberg, 
10—300 V. 8f . •— Ved Borgen, paa Ostsiden, 40» V. 6, 
og strax ved, 10» N. 12i. — • Kalken paa Vestsiden af Bor- 
gen, horizontal. (Dette giver for Trakten om Maere, som 
midlere Faldretning, omtrent V. 7 r.). 

En fjerdedeel Miil nordenfor Tuv var Faldet paa et 
temmelig langt Stykke 10—200 V. 8|— 7| (d. e. omtrent 
V. 7 r.). 

Vestenfor, paa Veien fra Indéroen, fandtes 40 — 50» 
V. 9—10, 20—800 V. 8i, 20—400 V. 6 (d. e. ligeledes 
omtrent V. 7 r.). 

Paa samme Vei, ikke langt fra dens Sammenstod med 
Veien fra Tuv, 20—800 N. 2, og hvor begge Veie kom- 



46 Keilhau 

me sammen, 40« N. 12 1 og 30» V. 11^; lidt nordenfor tem- 
melig vedholdende 30 — 400 N. 1^, og endau nordligere 
20» N. li og 30« V. 11. (For en Strækning nogenlunde 
midt iraeliem Bunden af Borgen og Steenkjær altsaa om- 
trentlig midlere Indskydning : V. 11^ r.). 

Ved Figga-Elv, SQo V. 11^, 10—120 N. 1^ og 40» 
V. 9 (d. e. omtrent V. 10 r.). 

Paa Oftenaasen: paa de forste Afsatser i Nordvest 
10—300^ S.2; hoiere, 30» V. 11— 11|, 60« S. 12, 50» S. 
12, og paa det Overste, 70—80» S. 1 og S. 12| (d. e. om- 
trent O. 11 r.). — 

Over det i Nordvest for Steenkjær tilbagestaaende 
Stykke af vort Overgangs-Territorium havdes allerede Un- 
derretning af Hr. Bergmester H. C. Strora (Magz. f. Nv. 
IX. 104), hvad den sædvanlige Vei over Bedstaden an- 
gaaer. Jeg valgte derfor at reise til Vands til Bedstad- 
Sund, den iuderste Arm af Trondhjemsfjorden, hvor Ur- 
gneis - Grændsen ikke kunde være langt borte. Overalt 
hvor jeg steg i Land paa Halvoen mellem Steenkjær og 
Bedstad-Sund, kom jeg, ligesom Strom, til det Resultat, 
at denne Halvoe er et chloritisk Glimmerskifer-Feldt. Reen 
Glimmerskifer og Chloritskifer synes dog ikke ofte at fo- 
rekomme; den raadende Bjergart er en med Chlorit-Sub- 
stants intimt blandet Qvarts, snart nf ul dkommen kornig, 
snart næsteu tæt og splintrig, men altid compact og me- 
get fast, af en smudsig grbnliggraa Farve, og indsprængt 
med enkelte solvhvide eller-blygraa, stærktglindsende, smaa 
men tykke Glimraer-Paiyetter. Denne Bildning, som imid- 
lertid maa henfores til Glimmerskiferen, er sjelden tydeligeii 
skifrig, men oftest massiv paa XJrkalkens Maade, hvis runde 
og ved de raeteoriske Vniide a^lattede Klipper de» (©gsaa 



Reise i ,^emtland etc. 47. 

noiagtigeu efterligner. Den gjennemsværmes af hvide Qvarts- 
aarer, hvilke foroge den udvortes Lighed med Marmoren. 
Tyn de Zoner, hvori Chioriten er mere udviklet, og som 
fremstille en hestemt Skifer, ligge, eller rettere sagt, staae 
hist og her mellem disse næsten uskiktede Masser, hvori 
Parallelstukturen, der vistnok er given i de sammensæt- 
tende Deles Anordning og navnligen i Glimmerbladenes 
Beliggenhed, dog ikkun har Udseende af en senere frem- 
kommen Klyftning. 

Paa Sundets Nordside, lidt iistlig fra Malmoe, er Bjerg- 
arten ligeledes chloritagtig eller dog altid saadan, at den^ 
Forvandtskab med Chlorit-Bildningerne endrni er tydelig; 
nemlig, nederst ved Fjorden, var den en tæt, fast, for- 
detmeste qvartsagtig, men i de forskjellige med hinandeii 
vexlende Baand meer og mindre af Chlorit- og Glimmer- 
Substants gronlig farvet Skiferbildning. I nogle Baand var 
denne vel ogsaa feldspathblandet , og saaledes helleflint- 
agtig eller lig Jade. Hoiere oppe fra Fjorden var 
Bjergarten en gneisagtig Bildning, bestaaende af fuld- 
kommen uddannet Feldspath, der i Form af noget afrun- 
dede Korn laae imellein omviklende Lameller af en talk- 
agtig, smudsiggron , mat Chlorit-Glimmer. Disse Skikter 
indskjode 80— 90» mod S. 1^- og S. 1| (d. e. omtrent S. 
12^ r.), hvilket synes at v^ere et.;Constant Fald paa Sun^ 
dets Nordside, og at virke paa Fjordens Retning, som paa 
dette Sted er mere ostvestlig end paa Pontoppidans Kart, 
idet den nemlig, tilligemed Dalen ovenfor Malmoe, er lon- 
gitudinel iåetmindste en ^«d fjerdedeel Miil indefter fra 
Knæet ved Bartnæis. ' ' f^ml . 

■j' ■ Sammenbinde vi hermed f olgende Bemerkninger af 
Strom^(l..cil95): at Glimrafirskiferen nordenfor Hjelde deels 



48 Reilhaa 

er vertikal, deels falder 60— 70» mod S. 0.; atFeldspath 
begynder at vise sig i Nord herfra; at Chlorit - Glimmer- 
skiferen nordenfor Eilden optager Feldspath og danner en 
talkagtig, mindre krystallinisk Gneis ; endelig at denne deref- 
ter skridtviis gaaer over til den mere krystalliniske, tyk- 
skifrige — det vil sige tilErgneisen, som er Hoved-Bjerg- 
arten i de vestlige Egne — : saa kunne vi let forestille 
os, hvorledes Territoriernes Grændse paa denne Side maa 
være beskaffen. Jeg trængte derfor ikke videre ind i det 
vilde Landskab bagenfor Bedstad-Sundet, da jeg her alene 
kunde vente at finde et af folgende Tilfælde : enten gaaer 
den Gneis, jeg allerede havde stodt paa, efterhaanden over 
til charakteristisk Urgneis, eller der er forst Skikter eller 
Zoner af Overgangs-Territoriets Skiferbildninger forhaan- 
den, efter hvilke hiin Gneis atter optræder, og saa ende- 
lig Overgangen til Urgneisen finder Sted. 

Ved Bartnæs var Faldet omtrent 60^ mod N. 1^ (d. 
e. 12 r.). Ved Indlobet til Sundet stadigeu 70» N. 12 
(d. e. V. 10| r.). Herfra til Steenkjær lober Landet over- 
alt ud i Næs og Spidser, af hvilke de vestligere vende mod V. 
og V. S. V., de ostligere næsten mod S. V.; dette er nemlig 
Skikternes Strog-Retning. Faldet sees her overalt at være 
nordligt, 60 — 70^, undtagen paa Næsset, som lober ud 
fra Egge, hvor Skikterne ere stærkt hoiede i Faldretnia- 
gen, med Bibehold af det sædvanlige Strog. 

Fortsættelse af Gjennemsnidtet fra Garde, 

For at gjore Gjennemsniditet JFra Gårde til et fuld- 
stændigt gjennem det hele Territorium, som indsluttes af 
Urgneisen , seer man, at • vi nu blot behove at fortsætte 
det nogle Mile mod JXordvest, ind i Bedstaden, hvortil 



Heise i Jemtland etc. 49 

de i det foregaaende Stykke optegnede Data ville afgive 
et iiogenlunde tilstrækkeligt Material. 

Herefter kau det da for det Forste antages, at Vær- 
dalens chioritiske Leer-Glitnmerskifer-Zone har i sit Lig- 
gende — det erindres nemlig, at vi fra Klovdalen skride 
frem fra det Hængende til* det Liggende — det i Nord 
over Sparboen udbredte Glimmerskifer-Feldt med Horn- 
blendeskifer og Gneis -Bildninger som væsentlige under- 
ordende Bjergarter. Dette Feldt er saaledes skiktet, at 
vi, idetmindste i det ideale Billede, som resulterer af de 
enkelte lagttagelsers Sammenstilling, see dets Parallelmas- 
ser i Form af en meget flad Bue at gaae over fra den 
sydlige Indskydning forst til Horizontalitet, og derefter til 
nordvestlig Sænkning. 

Dernæst viste lagttagelserne, at der paa disse nord- 
vestligt faldende Skikter, ligeformigen med dem, folger en 
Zone af Chlorit-Glimmerskifer, som indtager Egges og 
Bedstadens Halvoe. Paa denne Strækuing bliver den nord- 
vestlige Indskydning steilere og steilere, jo længer man 
kommer i det Hængende — thi fra Egges Parallele skri- 
der man igjen frem mod dette — ■, ihdtil Skikterne blive 
ganske vertikale, hvilket indtræffer ved det iistlig og nord- 
ostlig lobende, sidste Stykke af Bedstad-Sundet. 

Endelig, i Nord og Nordvest herfra, mode Territoriets 
sidste Skikter, som, ved at falde steilt mod Syd og Sydost, 
i Profilet tilligemed de næstforegaaende fremstille en liden 
Vifte, og som ved deres gneisagtige Natur lidt efter lidt 
assimilere sig med Urgneis - Territoriets her tilstodende 
Parallelmasser, saaledes at man ved denne Grændse lige- 
saalidt i Bjergarternes Beskaffenhed merker nogen skarp 
Demarkation, sora nogea saadan synes at være forhaaiidea 

* D 



50 Keilhaa 

i Skiktnings-Forholdene ; thi, ganske i Modsætniiig af åen 
«overeensstemmeade Leining ved Giirde, give lagttagel- 
serne her ikke Gruiid til at betragte begge Forinationers 
Skikter auderledes, end som iiidbyrdes parallele. Saale- 
des har jeg, paa en anden Reise, mellem Aafjorden og 
Bjorniier fundet Urgneisen faldende stadigen mod Sydost, 
hvorefter den maa formodes at danne en Zone, som, for- 
længet mod Eilden, netop vilde blive det Liggende for 
de sidste Skikter af vort Territorium i den her forfulgte 
Gjennemsnidts-Liiiie. (En billedlig Fremstilling af Skikt- 
nings-Ideen i denne Linie er Fig. 1. Tab. IV). 

lagttagelser angaaende Diluvtal- og Alluvial-Formationeme 
ved det Indre af Trondhjems-Fjorden. 

Paa Mære Kirkegaard havde man til Gravminde an- 
vendt en i Nærheden fundet RuUesteen af mbrkegraa, tæt 
Kalk af samme let gjenkjendelige Art, som forekommer 
staaende f. Ex. i Alsen, og som uden selv at fore Petri- 
likater dog er ganske nær forvandt med Orthoceratit-Kal- 
ken; noiagtig af samme Slags var Kalkblokken ved Stall- 
kjærnstugan. 

Flytstenene i Sparboen vare ellers fordetmeste blot 
fiinkornige Gneise samt forskjellige Hornblendestene. Om- 
kring Steenkjær desuden Granit-Blokke og nogle faa Styk- 
ker af den morke blaaliggraa Qvarts med kornig Afson- 
dring, der tilhorer Graavakken. Paa Toppen af Oftenaa- 
sen laae iblandt de ovrige Flytstene et Stykke leerskifer- 
agtig Glimmerskifer og et af den blaa Graavakke-Qvarts. 
En uhyre Mængde af ganske rundslebne Gneisblokke be- 
dækkedé Strandkanterne paa Halvoen, som tilhorer Egge 



Reise i Jemtland etc. 51 

og Bartnæs Sogne ; idetmindste de fleste heriblandt syntes 
at hidrore fra Urgneis-Forraationen, 

Blandt Egnens Alluvial-Bildninger kan anfores Bruun- 
rodty som graves i temmelig Mængde etsteds ved Bor- 
gen-Fjord, i Sparboen; det skal ogsaa forekomme iOugn- 
dalen. 

Men af hoi geologisk Interesse ere de herværende 
Alluvial-Bildninger af Sand og Leer, som bære Vidnesbyrd 
om andre Niveau-Forholde mellem Hav og Land i Forti- 
den, end de nuværende. En Miil forend man naaer Steen- 
kjær, siger Hr. v. Buch (Reise I. 250), gaaer Veien fra 
Hoiden ned i en dyb Dal, i hvilken Figga-Elvén lober ud 
til Fjorden. Pad Siderne af Dalen, forend man naaer deng 
Bund, lindes mægtige Lag af blaa Mergelleer, hvori en 
Mængde Muslingskaller (af Saltvands-Species) ligger over- 
alt omstroet. De fleste ere blot Stykker; nogle toskalle- 
de, faa tydelige at erkjende. Det er ikke Aftryk i Le- 
ret, men de naturlige kalkagtige Skaller. — Dalen træk- 
ker sig sammen i Nærheden af Fjorden, der hvor Veien 
kommer ganske ned i dens Bund ; her ophorer dette Leer, 
gaaledes at den lille Formations Udstrækning er meget ind- 
skrænket. Men den stiger 4 — 500 Fod over Fjordspei- 
let. — I Anledning af den samme Formations Forekomst 
paa Eger ved Drammen anforer Forfatteren, at Prpfes- 
sor Strom der noie har undersogt Muslingerne, og er- 
kjendt dem for at være ganske de samme Arter, som han 
saa ofte havde iagttaget paa de nordenfjeldske Sokyster. 

Dette AUuvium med Levninger af Havsdyr modte jeg 
paa flere Steder i Trakten. Men just ved Figga-Elvea 
fandt jeg ingen Muslingskaller i Leret; heller ikke lykke- 
des dette Directeur Sehult, som derimod fandtdem iLeer- 

D2 



52 Keilhau 

fcakketne op efter Ougna-Elven. Jeg anforer dette, fordi 
man med Foie kunde fordre en virkelig Maaling af den 
Hoide, som Hr. v. Buch synes ikkun loseligen at have an- 
slaaet. 

Det forste Sted, hvor jeg saae det skalforende AUuvium, 
var ved Mære. Ostlig og nordlig omkring den klippige Land- 
hoide, hvorpaa Mære Kirke ligger, udbredersig en meget stor 
Myr, som Enhver strax vil erkjende for at have været Havs- 
hund; thi 2 Fod under dens Overflade træffes overalt 
Leer blandet med Soskjæl, ganske saadant som man seer 
det nuværende Fjære-Leer. Hr. Lieutenant Ross, som 
boer paa Stedet, har efter min Anmodning foretaget etNivel- 
lement af Mæres-Myren, og fundet dens nordostlige (overste) 
Hjorne 32 Fod hiiiere end Steenkjær-Fjordens sædvanlige 
Flodmaal *), en Bestemmelse, som er af fortrmlig Interes- 
se, da der hvad dette Sted betræfFer, er Anledning idet- 
mindste til Gisninger om Tiden, i hvilken den foregaae- 
de Forandring er skeet. Navnet Mære, som i det gamle 
Sprog betyder Havet, hidrorer nemlig sikkert fra nogen 
Omstændighed, som hænger sammen med det geologiske 
Phænomen. Man kunde antage, at ogsaa Stedets Urbe- 
hoere have været overraskede ved Synet af Havets her 
efterladte Mindesmerker , og at de maaskee deraf have 
tåget Anledning til det givne Navn. Men jeg tænker hel- 
ler paa de gamle Mærer, nu Nordmor og Sondmor, som 
upaatvivleligen kaldtes saaledes af deres Beliggenhed ved 



*•) Efter Hr. Ro8s'8 Opgaver er Afi^tanden fra denne Myrens nord- 
ostlige Ende til Steenkjær-Fjorden omtrent 1200 Alen; Myrens 
Længde lian anslaaes til ^ Miil, og dena Brede til 1 Miil. 



Reise i Jemtland etc. 53 

Hawit, og fordi de indbefattede en Mængde Oer. Thi det 
er klart, at da Myren stod under Vand, har Hoiden, livor- 
paa Kirken nu ligger, været en Oe. Men bar dette end- 
nu havt Sted, efterat Landet var blevet beboet af den 
gothiske Folkestamme — saaledes som vel Tilfældet maatte 
være, dersom den tilsigtede Oprindelse af Navnet er rig- 
tig — , saa har man deri et Datum til at bestemme den 
foregaaede Omvexlings Epoche. Dersom Landets Ind- 
byggere have været Vidner til denne Forandring — lad 
den have været langsom som de lignende, endnu foregaa- 
ende ved den BothniskeBugt, eller, som jeg snarere for- 
moder, mere pludselig — , saa maa naturligviis Stedet, som 
forvandledes fra en Oe til Fastland, være blevet dem sær- 
deles merkverdigt. Hermed passer det da meget vel, at 
den Plads, hvorpaa Kirken nu staaer, virkelig i Oldtiden var 
et beromt Offersted, ja vel det fornemste i al Trondela- 
gen. 

I Egnen selv horte jeg en anden Mening om Oprin- 
delsen til Navnet Mære, hvorefter Tidspunktet for For- 
andringen maatte rykkes os endnu nærmere. Mære, sagde 
man, skulde egentlig være Mær-Oe d. e. Heste-Oen; der 
skal nemlig være et Sagn, som beretter, ikke alene at Ste^ 
det har været en Oe, men og at den er bleven benyttet 
til Havnegang for Heste. En saadan Tradition klinger 
dog altfor ny *), og forekommer mig aldeles mistænkelig. 



•) Hr. Lieutenant Ross har i denne Anledning gjort mig op- 
mérksom paa et Oltidsminde under Gaarden Hegge ganske 
tæt ved Steenkjær-Fjorden , hvilket neppe ligger meer end 
10 Fod hoiere end dennes sædvanlige Flodmaal. Det er en 
med Dommeretene besat Flads^fom har tjrnt tilThingstcd 



54 Keilhau 

Der har heller ikke i gamle Dage manglet "Opfindere og 
Elskere af Gisninger, og det har Tel ikke sjelden været 
Tilfældet, at disse meer eller mindre grundede Menin- 
ger siden have antaget Formen af Sagn, for hvilke da den 
Reisende, Naturforskeren saavelsom Historikeren, har at 
vogte sig. Nogen Opmerksomhed fortjener imidlertid den 
omtalte Ailedning, forsaavidt som den viser, hvor tydeli- 
gen Phænomenet her taler. 

Jeg ytrede ovenfor, at Forandringen af Niveau-For- 
holdet mellem Hav og Land her ikke forekommer mig at 
have været saa jævnt successiv, som man i nyere Tider 
har iagttaget den i Sverrig. Et Factura til at bestyrke 
denne Mening, hvilken jeg allerforst blev foranlediget til 
at antage paa min Reise i Finmarken og Nordlandene, 
troer jeg man kan see ved Steenkjær. Den derværende 
store Flads, som benyttes ved Troppe-()\ eiser, er en lav 
Sandterrasse , som paa den ene Side grændser til Fjor- 
den, og paa den anden til en omtrent 100 Fod hoi Bak- 
ke af Sand og Gruus. Hvor Sletten stoder til denne Bak- 
ke, er der fra den sidste ned paa den forste en steil Af- 
eats, som har det ubedragéligste Udseende af at være den 
gamle Havsbred; den er fortsat i fuldkommen lige Niveau 
langs med hele Bakkefoden, i hvilken Biilgeslaget har ud- 
vasket den gom en liden Sandmæle, og den lober temme- 
lig nbie parallel med den nuværende Fjordbred, som frem- 
viser en ligedan, kun mindre steil Afsats, hvilken er ud- 



\ht allerede længe for Christendommenslndforelse. Selv den 
gamle Stad Steenkjaer taiaa antages at vidne mod nog-en 
merkelig Forandring i Havets og Landetø indbyrdea Hoide- 
forhold i de sidste 9—10 Secler. 



Reise i Jeititland etc. 65 

vasket af det nuværende Bolgeslag i selve Terrassens Sand, 
og som danner dennes Fod, ligesora den forste Afsats ud- 
gjor den hoie Bakkes, samt udenfor hvilken en ny, flad, 
i Ebbetiden tor Sandbund udbreder sig. Under Lyngdæk- 
ket, hvormed den ovre Sandmæle er belagt, findes nogle 
faa Smaastykkér af Soskjæl , som Fjorden har opkastet, 
dengang den beskyllede Bakkefoden. At den gamle Strand- 
bred dannedes steilere , end den nuværende , havde sin 
Grund deri, at den hoie Bakke steg steilt op bagved Sam- 
me, medens det kun var en Slette, som deii nye arbeide- 
de sig ind paa. Breden af denne Slette mellera den nye 
og den gamle Strandkant er omtrent 300 Alen; den lod- 
rette Hoide af den Afsats, hvormed den falder j Fjorden 
og græudser til den i Fjæretiden torre Sandbund, kan 
anslaaes til 10 Fod; fra denne sin Rand ved Stranden 
stiger Sletten med jævn Skraaning 10 — 15 Fod hen til den 
anden Afsats, som atter er omtrent 10 Fod hoi. Heref- 
ter bliver Forskjellen mellem det gamle og nye Havs-Ni- 
veau, eller maaskee rettere, mellem de Punkter paa Lan- 
det, som da have berort Havspeilet, og dem som nU berore 
det, paa dette Sted omtrent 20 Fod lodret, en Bestem- 
melse, som ved en noiagtigere Maaling end den, jeg fore- 
tog ved Hjælp af nogle ved den yderste Rand af Sletten 
staaende Træer, idetraindste ikke med meer end Fjerde- 
parten vil befiades afvigeude fra det sande Tal, hvis ellers 
dette lader sig noiagtigen udregne. 

Der er nu tvende Slutninger, som lade sig uddrage 
af de anf orte Omstændigheder : forst, at det ikke var mo- 
mentant, men under et længere eller kortere, roligen for- 
lobende Tidsrum, at enten Havet her stod 20 Fod holere, 
eller Landet var 20 Fod lavere, end nu. Pemæst, at Over- 



56 Keilhau 

gangen fra det daværende Forhold til det nuværende var 
pludselig eller idetmindste skede i en eneste, om end 
langsom Bevægelse. Thi Dannelsen af en Strandbred som 
den beskrevne forudsætter, at Soen ved den i nogen Tid 
var stationnair, hvorimod Slettens jævne Skraahed mellem 
de tvende Afsatser viser, at ingen saadan Stilstand fandt 
Sted, medens Fjordranden flyttedes fra den ovre til den 
nedre Afsats. 

Disse Kjendsgjeminger faae imidlertid forst deres fulde 
Vægt ved Siden af lignende, men end nu langt vigtigere 
Mindesmerker, ved Norges nordligste Kyster, om et sta- 
digt Ophold af Havbrynet paa Steder, hvortil det nu ikke 
naaer. Her saae jeg, ikke alene i begge egentlig saakaldte 
Finmarker, men ogsaa i Tromsen og Senjen, de gamle 
Havsrande endog indgravede i den faste Klippe. Især naar 
man reiser om Foraaret, forend Sneen er ganske bort- 
gaaet, vil, paa mangfoldige Steder i disse Egne, en stærk, 
da gjerne med Snee fyldt Fure, som i en vis Iloide paa 
Bjergfodderne lober noiagtigen parallel med Havkanten 
nedenunder, falde i Oinene paa Enhver, som med nok saa 
liden Opmerksomhed betragter de store Gjenstande, som 
her omgive ham. Hvorledes Havfladen kan have virket 
saa kraftigen i sin Berorelse med Klippen, om den har 
havt en overordentlig lang Tig til sit Arbeide, om de» 
— hvad nu ikke er Tilfældet — dengang har kunnet fry- 
se eller har fort Driviis mod Kysterne, kan jeg ikke af- 
gjore; men at det er den, som har indgravet disse Fu- 
rer, er uimodsigeligt. Deres nuværende Hoide over Ha- 
vet kan ikkun angives omtrentligen til imeliem 50 og 100 
Fod. Noiagtige Maalinger havde været at onske, og det 
paa flere Steder; thi jeg seer nu, at det er et vigtigt 



Reise i Jemtland etc. 57 

Sporgsmaal, om Hoiden overalt er sig lige eller ikke. Un- 
der Reisen i hine Egne antog jeg det Fiirste, men ind- 
rommer nu gjerne Muligheden af det Sidste. Som det 
endelige Resultat af alle didhenhorende lagttagelser synes 
det nemlig at maatte antages, at storre eller viindre StræJc- 
ninger i Vest og Nord af den Scandinaviske Halvoe have 
hævet sig stodmis til deres nuværende Niveau, mede?is de 
ost lige Dele, idetmindste i den nyere Tid, reise sig med en 
jævnt fortskridende Stigning. 

Jeg kommer endnu engang tilbage til den ovenfor om- 
talte Sand- og Gruus-Bakke ved Steenkjær. Denne er 
en Vold, som opdæmmedes tværs for den Dal, hvori Oug- 
na og det snaasenske Vasdrag flyde sammen; den gjen- 
nembrodes siden af disse Vande, som strax nedenfor Gjcn- 
nembrudet falde i Fjorden. Den maa naturligviis være 
ældre end den gamle Fjordbred, da denne er indgravet i 
hiin. Den Katastrophe, hvorunder Volden frembragtes, 
maa ogsaa være gaaet forud for den store Flytning af 
Rullestene, fordi man seer disse at ligge ovenpaa Gruus- 
bakken. Vi have altsaa her Anledning til idetmindste for en 
Deel at ordne chronologisk tre store Omvæltninger. Den 
forste opdæmmede Volden i Dalmundingen. Efter den 
fulgte tvende, hvis indbyrdesEpocher ikke kunne bestemmes, 
af hvilke den ene forandrede Niveau -Forholdet mellem 
Hav og Land, og den anden udspredte Flytstenene. Det 
synes imidlertid ikke umuligt, at begge de Sidste vare Virk- 
ninger af samme Aarsag, og saaledes indtraf eenétidigen. 
(See Tab. IV, Fig. 2 og 3, hvor a er den af Gruus og Sand 
bestaaende Vold, bedækket med flyttede Blokke; b den 
gamle Fjordbred, og c den nuværende, d er det faste 
Fjeld, som i Sydost stoder op under Sandbakken). 



58 Keilhau 

Det ved Levninger af Skaldyr af Saltvands-Arter be- 
tegnede AUuvium forefandtes især i Stod, Paa Veien her- 
igjennem til Snaasen modte det forste Gang ved Gaarden 
Fossum, i en lav Bakke mellera Reins- Våndet ogFossum- 
Vandet. Skallerne laae her ikke i Leer, men i Sand, der 
dannede en Banke umiddelbar under Muldskorpen. Dette 
Steds Elevation over Havet fandtes ved Barometer -Maa- 
ling 74. 5 Fod, en Bestemmelse, som, hvis den er feilag- 
tig, rimeligviis er for ringe *). Stods Hovedbygd omkring 
Fossum-Vandet og raellem Forra-Elv og Snaase-Vandet 
hestaaer af frugtbare Bakker og smaa Skovbjerge; i 
hele dette Landskab antræffer man meget ofte den skal- 
forende Alluvial -Formation, som her udmerker sig ikke 
alene ved den store Masse af Skjæl, Snekker og Koral- 
Brokker, den indeholder, men især ved disses paafaldende 
Friskhed. Paa flere Steder i Sandbankerne, hvor man 
har hentet Veifyld, er der hele Gruber af 1 til 2 Favnes 
Dyb, hvori Skallerne lindes fra overst under Mulddækket lige 
til Bunden, og det ofte saa tæt, at de kunne antages at 



•) Ved Steenkjær, Stationen ved Saltsoen, iagttoges Barome- 
ter og Thermometer KL 8 Eind. ; halvanden Time senere 
foretoges Observationen ved Fossum med de samme Instru- 
menter, og endnu en Time senere forsogte vi at maale et 
hoiere beliggende Punkt ved Stods Hovedkirke, hvor Skal- 
Sandet ligeledes fandtes. Den sidste Observation viste, at 
Barometeret var i Stigende ; har nu Stigningen fundet Sted 
lige fra Kl. 8, saa vil den fundne Hciide af Stedet ved Fos- 
sum være for ringe. Maalingen ved Stod er ganske vist 
feilagtig, hvorfor den ikke anfores. Elementerne til disse 
og de folgende Barometer-Maalinger ere nedlagte i den phy- 
siograpluske Forenings Archiv. 



Reise i Jemtland etc. 59 

udg^jore indtil en Trediedeel af hele Sandmassen. Skal- 
ieriie af Mytilus edulis have tildeels endiiu deres blaa 
Farve, og paa dem af en Ostrea sidde endiiu Partier af 
den tykke, brune Hud. Ganske hele Exemplarer ere hyp- 
pige, og mange ere endnu saa faste, at Bomene samle 
disse Skjæl til Legetoi, ganske som de friske ved Hav- 
kanten; paa Skydsstationerne Berg og Klingen- saae vi Tor- 
vetagene musivisk belagte dermed ! Foruden Sandbakkerne 
af denne Formation gives der ogsaa derhenhorende Leer, 
her som i Mæres-Myren. Men i Leret ere Skallerne mere 
calcinerede. 

Formationens Forekomst ved den ydre Ende afSnaa- 
86- Våndet lod formode, at den maaskee ogsaa kunde være 
tilstede ved den indre. Dette er virkeligen Tilfældet. Det 
blev mig berettet, at Skjæl skulde forefindes i nogle Leer- 
bakker paa Gaarden Dales Grund i S. O. fra Suaasen Kir- 
ke; efter nogen Sogning erholdt jeg ogsaa nogle af disse 
Skjæl, som atter vare af Saltvands- Muslinger. De fore- 
komme meget sparsomt, som om Våndet her, i Bunden 
af en saa langt fra Havet indgaaet Fjord, har været næ- 
sten ferskt. Arterne vare tildeels andre, end de ellers 
sædvanlige i denne Formation, hvilket ligeledes tyder hen 
paa et særegent Forhold. — Det overste Sted, hvor Skal- 
lerne her forekom, fandteg med Barometeret 74, 6 Fod 
lavere end Snaasen Præstegaard, og herefter 230 Fod over 
Havet. I Smaalehnene har Pastor Aschehoug maalt Hol- 
den af dette samme skalforende Alluvium ved Gaarden 
Killeboe, og har bestemt dets Niveau over Havet til 560 
Fod. Ved Uddevalla og i Dalsland (His. Anteckn. IV, 81 
og 03) er det fundet tii en Holde af omtrent 200 Fod. 



60 Keilhau 

FraHiiiden af den Leerbakke, som maaltes ved Dale, 
overseer man en viid Strækning af opsvommet Leer- og 
Sandland, der med vandret Flade og i samme Niveau som 
denne Bakke, udbreder sig lige hen til den lille Forhoi- 
ning af Steengrunden, hvorpaa Snaasen Kirke og Præste- 
gaard ligge. Det er da et Stykke af den gamle Havsbund, 
man her dybt inde i Indlandet har for sig; den er gjen- 
nemskaaret af Raviner og især af Andra-Elven, som blot- 
ter den faste Klippe under AUuvial-Lagene. Etsteds paa 
en hertil horende viid Sandmoe vare Sporene tydeligen at 
see af en maaskee af det aflobende Havvand efterladt Il- 
den Indsoe eller Dam, der forst senere, efterat have dan- 
net sig den ordentlige Mæle, som omgav den, og som 
endnu staaer tilbage, brod ud og fulgte de ovrige Vande. 
Dette i sig selv ubetydelige Forhold anfores med Hen- 
syn paa det Tilfælde, om man her skulde finde Levninger 
af Ferskvands-Muslinger mellem dem fra Saltsoen. 

lagttagelser betræffende Fjeldgrunden i Ougndalen 
og Stod. 

,, Da Ougndalens geognostiske BeskafFenhed allerede var 
imdersogt af DHrr. Striim og Schult, gjorde jeg ingen 
Excursion derhen. Men til bedre Oversigt anforer jeg her 
det Vigtigste af deres lagttagelser*). 

Meget qvartsrig Glimmerskifer, som tildeels kan for- 
tjene Navn af Qvartsskifer, er Hovedbjergarten i den ne- 



•) See Bemerkninger af H. C. Strom i Magz. f. N. 1823 II. 
189—194; og Bemerkninger paa en Reise i Sommeren 1825. 
af P. A. Schult, Mscr i den phys. Forenings Archiv. 



Reise 1 Jemtland etc. 61 

dre Deel af Dalen og opad forbi Skjellegrind ; i den ne- 
dre Deel synes desuden Oftenaasens Gneis-Bildninger at 
stikke frem, og maaskee at blande sig med Qvartsskiferen. 
I Trakten ved Guldstad er Bjergarten en chloritblandet 
Glimmerskifer, som paa nogle Punkter nærmer sig Leer- 
skifer; saaledes navnligen paa Duurmaalskletten, hvor smale 
Leier af hvid , fiinkornig Kalksteen skulle forekomme i 
Skiferen. Ogsaa her synes det samme gneisagtige For- 
raations-Led at være tilstede, som vi traf nede i Sparbo- 
en; thi som henhorende dertil betragter jeg den "porphyr- 
artede Hvidsteenskifer med smaa indvoxne Krystaller af 
Adular og Qvarts," som Strom angiver i Grubefjeldet. Det 
er upaatvivleligen den samme interessante Pophyrbildning, 
som paa nærværende Reise fandtes i Sorlie, og i det Fol- 
geude oftere kommer til at omtales. 

Ved Foden af Skjækerfjeldene fremtræder en Gneis, 
som formodentlig er analog med Oftenaasens; paa Top- 
pen af Skjækerhatten *) er den tyndskifrig, fuld af smaa 
Granater, og indslutter enkelte alentykke Leier af Qvarts, 

Disse Bjergarter ere ligeformigen leiede med og rael- 
lem hinanden. Paa Skjækerhatten falde Skikterne 70^ mod 
0.8.; i selve Ougndalen, som ophorer ved Duurmaalsklet- 
ten, er Faldet gjerne svagt, og Faldretningen derfor let- 
teligen underkastet Forandringer. Nedenfor Skjellegrind 
omtrent 20^ nordvestligt Fald; ved denne Gaard næsten 
ganske horizontale Skikter, og ovenfor, opad forbi Roktue, 
5 — 10^ ostlig Sænkning; saaledes ogsaa ved Guldstad, et- 



*) Efter Scbults Maaling naaer dette Fjeld en Hoide af 3693 
Fod over Havet. 



62 Keilhaa 

steds hvor Ougna paa en kort Strækniiig har et under- 
jordisk Lob. I Duurmaalskletten 10<^ Fald mod N. O. 

Det er dette Fjeld, som iiideholder de Erts-Nedlag, 
hvorpaa de tveiide kortvarige Kobberverker Gtddstad og 
Mok engang have bygget. Ertserne vare Svovlkiis og Kob- 
berkiis; Kobbergront, Glaserts og gedigent Kobber skal 
ogsaa have forekommet. Saavidt man kan skjonne, har 
det været Nyrer og smaa, meer og mindre regelmæssige 
Leier, som de metalliske Mineralier have dannet formo- 
dentlig med Qvarts. I Gruben No. 8 skal et af disse 
Nedlag have været ^^tj Lager mægtigt; i de ovrige Gruber 
vare de meget svagere. Omkring Erts-Ansamlingerne er 
Bjergarten gjerne tæt, og uregelmæssigen skiktet. Paa et 
Sted kaldet Vitringshalden, en halv Miil herfra, skal fin- 
des et Leie af Svovlkiis, uden Spor af Kobberkiis. — Saa- 
vidt af Beretningerne om Ongna-Dalen. 

De paa denne Reise gjorte lagttagelser i Trakten 
raellem Steenkjær og Snaasens Grændse ere folgende. 
Den Bjergryg, der lober fra Egge ostnordostlig op til det 
indre Land i Stod, bestaaer af Chloritskifer og leerski- 
feragtig Glimmerskifer, hvori Kalkleier ikke ganske sav- 
nes. Skikterne ere meget vredne, og Skiferne tildeels 
biilgede i det Smaae. Derfor træffer man især i Hen- 
seende til Faldet de forskjelligste Variationer. Stroget 
synes i det Hele tåget at være nogenlunde parallelt med 
Bjergstrækningens Liib (h. 5J). Paa forskjellige Steder 
iagttoges Faldet: 50—70» O. Hi — S. 12|; 60— OO» V. 
9|— 11; 0—80» V. 10— 11 (d. e. omtrent V. 9| r.). 

Ovenfor Gaarden Bye var Bjergarten, i det «stlige 
Affald af den samme Bjergstrækning , en stærkglindsende 
Leerskifer, 10— 20» V. 10|. Endnu hoiere oppe, ved den 



Reise i Jemtland etc. 63 

vestre Side af Fossum- Våndet, ligger mellem disse Skifere 
et stort Skikt eller maaskee en liden Zone af en iidmer- 
ket Conglomerat-Bildning ; i en Skifermasse, gom er gan- 
ske lig de sædvanlige chloritiske Leer - Glimmerskifere, 
ligge deels vel afsondrede Brokker, deels i Hovedmassen 
meer og mindre iidflydende, i Længden skiktformigen iid- 
trukneUdsondringer, begge Slags bestaaende snart af Qvarts, 
snart af en forskjelligen sammensat talkagtig Skiferbildning, 
snart endog af gneisagtige Concretiooer. Fald 5C V. lli 
^ N. 12 (d. e. V. 10^ r.). 

Ostenfor Fossum- Våndet fandtes, tæt ved TJdlobet i 
Reins- Våndet, en hornblendeblandet, chloritisk Skifer, hvori 
et af Skikterne indeholdt pletviis fordeelt Feldspath, 
30^350 V. 9i. Ved Berg og ved Forr (Stod) Kirke, 
Leerskifer med Leier af hvid og graa, salinisk Kalksteen, 
40 — 50° N. 12. Ved Forr, lidt nordligere, chloritiske 
Skifere, tildeels meget milde, 70—90» N. 121. Videre 
paa Veien til Klingen hersker Leerskifer, 60 — 70*^ N. 11, 
20» V. 11. (Altsaa- mellem Fossum og Forr, 30— 50» V. 
9f r.; mellem Forr og Klingen, 20 — 90» omtrent V. 
lir.). 

Snaase- Våndet ligger i sin hele Udstrækning paa en 
stor Kalkzone, hvis Lob efter Stroget og hvis Grændse 
mod det Liggende ogHængende det ogsaa temmelig niiie 
betegner. — Ved den sydvestlige Ende af denne store 
Soe saaes næsten overalt den blaaliggraae, fiinkornige Kalk- 
steen, som er den sædvanligste af Kalksteens-Afændrin- 
gerne i Zonen, og det er sandsynligt, at disse Skikter 
fortsætte et godt Stykke videre mod Sydvest ind igjen- 
nemFollinge Sogn. I Egge skal der, som det synes end- 
liu paa samme Farallele, bryde Kalksteen paa Glaarden Gjer- 



64 Keilhau 

vans Grund. — Henved en halv Miil ostenfor Qram Kirke, 
graa Kalksteen, 50^* V. 11^; mellera Klovgaard og Ham- 
mer, samme Bjergart, 80" N. 2. Hist og her forekomme 
de cliloritiske Leer-Glimmerskifere underordnet i Kalkzo- 
nen. 

Reise gjennem Snadsens Hovedsogn og Sorlie. 

Snaase-Vandets Hoide over Havet have vi fundet at 
være 64 Fod. Dets Omgivelser ere langt fra saa vilde, 
som man kunde være tilboielig til at tænke sig dem; paa 
mange Steder har Landet en mild Charakteer, og er frugt- 
hart. Især er Trakten ved den indre Ende af Våndet, 
hvilken udgjor Snaasens egentlige Hovedbygd, at ansee 
som skjon. Men nogen foi'trinlig Rigdom paa sjeldne Plan- 
ter, som man her maatte vente efter de mange Citater i 
det Hornemannske Verk, syntes ikke at være forhaanden. 
Af Væxter, som for denne Egn kunne betragtes som ty» 
dende hen paa et gunstigt Vegetations-Forhold, fandtes ved 
Præstegaarden : Serapias latifolia, Mespilus cotoneaster, 
Ophrys ovata og cordata, Corylus avellana. — 

Snaasen Præstegaard eller Vinje, som den kaldes, lig- 
ger, efter et Middeltal af tre Observationer, 304 Fod over 
Havet. Dette stemmer vistnok meget ilde med en Angi- 
velse af 433 Fod for Hoiden af samme Sted, hvilken an- 
fores i Magz. f. Nv. Ode Bind S. 246; men uagtet vore 
Maalinger vistnok ikke kunne gjore Paastand paa nogen 
fuldendt Noiagtighed, saa synes dog hiint Tal, der næ- 
sten maa antages at være en Trykfeil, ei at kunne svække 
Tilliden til det af os erholdte Resultat. 

Under Reisen i Snaasen og Grong blev paa Vinje 
daglig tre Gange Barometer- og Thermometer- Standene 



Reise i Jemtland etc. 65 

aflæste paa Instrumenter, som der ved Afreisen bleve depo- 
nerede, og det er ved Hjælp af disse corresponderende 
lagttagelser, at de i det Folgende forekommende Angivel- 
ser ere beregnede *). 

Den 28de Juni, om Aftenen, brode vi op fra Snaa- 
sens gjæstfrie Præstegaard, og toge Veien sydefter til 
Goundalen. Kort for man naaer den ovenfor omtalte Gaard 
Dale, kommer man forbi et Sted mellem sraaa Sand- og 
Leerbakker, hvor en hepatisk Kilde opvælder. I Egnen 
ved Kall- Soen i Jemtland, syv eller otte Mile herfra, 
skal der være en stærkere Kilde af samme Art, hvorhen 
Flere af Snaasens Almue have sogt i forskjellige Sygdoms 
Tilfælde. 

En halv Miils Vei i Syd for Præstegaarden, kora vi 
op paa den Bjergstrækning, som adskiller Imsdalen fra 
Hovedbygden ; lier stod paa nogle Myre i Naaleskoven den 
skjbnne Splachnum luteum, et Fund, som ikke lidet glæ- 
dede vor Botaniker, og som vi antoge som et godt Varsel 
med Hensyn til det botaniske Udbytte. — Vort Ilaab gifc 
imidlertid ikke i Opfyldelse; Hr. Schjott medbringer fra 
den hele Reise i disse ubekjendte Trakter intet i Skandi- 
naviens Flora Nyt eller særdeles Sjeldent; Resultatet er 
altsaa for saavidt ikkun et negativt. 

Fra Imsdals-Fj eldet — saaledes kaldte man den nys- 
nævnte Bjergstrækning — saaes allerede en Maéngde af 
de mere udmerkede Hoifjelde og Grupper af Hoifjelde, 



t"*) En Kritik over disse, saavelsom samtlige ovrige i Norge fo- 

retagne Barometermaaling» vil maaskee blive givet i et af 

Magazinets folgende Hefter. 

E 



66 Keilhau 

hroraf vi siden lærte de fleste noiere at kjende. De vik- 
tigste ere Skjækerfjeldene i Syd, Gnippen ostenfor Jæv- 
sben i S. 0., Luru-Sneisens Gruppe i Ost, Audor-Fjeldet 
og formodentlig ogsaa Heiradalhougen i N. 0. og N. N. 0. 

Omtrent ved Midnat kom vi til den sydlige Rand af Aa- 
sen, og saae nu Imsdalen dybt under os. Tykke Taage- 
masser laae over de mange Myre i Dalbunden, og det Hele 
havde et siirgeligt Udseende af Raahed og Kulde. Vir- 
kelig €r ogsaa Kornavlingen her saare mislig; derimod ere 
Græsgangene og Slaatterne fortrinlige. 

Ved at stige op paa Aasen, som adskiller Imsdaleii 
fra Goundalen, fandt vi Grangrændsen 1700 F. o. Havet* 
Birkegrændsen syntes her neppe at kunne sættes meer end 
150 Fod hoiere. 

Vi reiste nn omtrent en Miil paa den skovbare Fjeld- 
mark, ert ujævrt Hoislette, som stiger nogle hundrede Fod 
op over Birkegrændsen, men paa hvilken dog smaa Birkebu- 
ske, ja endog en og anden alenhoi Granbusk holder sig lige 
til op paa de holeste Steder, — Begyndelsen af Goundalen i 
er meget svagt indsænket i dette Plateau, og Elven flyder 
i store Krumninger mellem brede Græsvolde/ 

Vi kom forbi et saakaldet Heinbjerg (d. e^* Bryne- 
Steensbrud), og lidt nedenfor var et Sted i Elven, hvor 
man havde opsamlet lose Stene, der afgive meget gode 
Bryner. Forarbeidelsen af Bryner eller Heine, hvoraf en- 
deel laae færdige ved Elven, er en liden Industrie i Eg- 
nen* 

Goundalen beboes af to eller tre Bonder, hvis Gaarde 
ligge sammen paa een Plads, og ere omgivne af skjonne 
Græsvolde. Korn dyrkes ikke. Hoiden af den overstå 
Gaard over Havet fandtes 1546 Fod. 



Reise i Jemtland etc. 67 

Fra Golindaleil reiste vi til Holdeii-Soe orer et an- 
Seligt Fjeld, som paa Pontoppidaiis Kart kaldes Goundals- 
Fjeld. Paa den vestlige Side heraf, temmeligen i Lye for 
Nordenvinden, fandtes Grangrændsen i en Hoide af 1943 
F. d. H., paa den iistlige Side derimod ved ikke meer eud 
1543 Fods Hoide. 

Ved Holden-Soen, 1 en Fjeldkrog lige under Holden- 
Hatten, hvorpaa Rigsmierket staaer, ligger en af de meest 
eenslige Gaarde, man kan tænke sig. Uagtet den har en 
lavere Beliggenhed end Gcundålen^ saa seer man heller 
ikke der nogen Ager. •^— Grangrændsen paa Holden-Hat- 
tens Nordvestside^ 1626 F. o. H. 

Vi passerede tæt hordenom Rigsmerket, og oversaae 
fra Hoiden, som kun Stiger lidet ud over Skovgrændsen, 
det vllde dg raa Landskab omkring os. De lave Steder 
fere fulde af Soer og Myre^ eller bedækkede med aaben 
Furreskov; de hoiere Partier ere haardt og tort Barfjeld. 
Ostenfor Jævsiiens meget vide Bassin fremtræder i den 
derværende store Fjeldgruppe isærdeleshed Jævsoe- Hat- 
ten som en imponerende Skikkelse, men den er graa og 
skaldet^ Og af et Physiognomie , som jeg ikke ellers har 
truifet i Norge, men som erindrede om Kiingsteenskup- 
perne i Bohmen. 

Reisen gjennem det lave Myrlænde, som udbreder sig 
over en vidloftig Strækning vestlig ved Jævsoen, var me- 
get besværlig, og kun med Nod kom Pakhestene fremj 
i andre Sommere end denne, som udmerkede sig ved 
overordentlig Torhed, vil dette Laudskab neppe kunne 
passeres anderledes end til Fods. 

• E2 



6j8 Keilhau 

Ved den nordre Side af Jævsoen viste sig endelig io 
sraaa Gaarde. Her avler man dogKartofler; Stedet faiid- 
tes 1482 F. o. H. 

Mine geognostiske lleisefæller anvendte Natten mel- 
lem Iste og 2den Juli til at bestige Birkvats- Hatten, en 
af de meest fremragende Kupper i Jævsoe-Gruppen. Den 
der aflæste Barometer-Stand angiver 4152 F. o. H. , en 
Iloide, soraJævsohatten og Elaafjeld i samme Gruppe maa- 
skee overstige lidet, saa at den storste Hoide i Jævsoe- 
Fjeldene med et rundt Tal kan ansættes til 4200 F. o.H. 
'' Vor næsté Station var Inderdalen i Sorlie. Efterat 
have passeret den aabne Skovtrajct, som omgiver Jæv-So- 
en, kom vi, ved den nordvestlige Fod af Jævsoe-Fjeldene, 
ind i en liden Dal med en yderst frodig subalpinsk Vegeta- 
tion, hvorfra vi traadte indpaa en yiid Hoislette, tier frem- 
stillede et meget fladt Bassin, og næsten berorte Birke- 
grændsjen. Istedetfor de sædvanlige Myre iidbredede sig 
her et Slags tor Sandmoe med et svagt Græsdækkc og 
tyndtspredt, lijx Birkeskov. Dette Landskab, hvori man 
reiser let og behageligen, har ganske Charakteren af mange 
Strøekninger i det Indre af Finmarken. Tæt ved os, paa 
Hoire, havde vi Blaafjeld og andre Tinde og Kupper af 
denne Hoifjeld-Klynge. — Passet over til Indola hæver sig 
herfra jævnt og ikke betydeligen over Birkegrændsen, hvil- 
ken paa Passets Vestside hæver sig til omtrent 2000 F. 
6. H. For at bestemme dens Hoide maaltes et Punkt, der 
blev fundet 1787 F. o. H. ; men siden saae vi Birkene her 
at stTge éndnu omtrent 200 Fod hoiere. 

Vi kom ikke ned til Indola forend ved Berglien, den 
overste Gaard i dette Dalfore. Myrene ere uendelige i 
Dalbunden, der er meget flad. Da vi som sædvanligt rei- 



Reise i Jemtland éte. 69 

ste om Natten, havde vi Anledning til at erfare, hvor 
koldt dette Landskab er endog i en saa Iieed Sommer som 
denne og paa den bedste Aarstid; det svampige Dække 
af Spliagnum, som kjæmper med Carices om Herredom- 
met i Myrene, var nemlig merk eligen stivnet, ogidetmind- 
ste paa Veien til at fryse. Man paastaaer, at det er ved 
den her saa hyppige Taage, der i saadanne klare Nætter altiA 
ligger i Dalen, at Sæden reddes paa de smaa Ågre, hvil- 
ket da ogsaa efter Theorien om Varmens Udstraaling er 
ganske rigtigt. Men den Reisende, som drager frem i 
denne tykke, qvælende Skaadde, foler, indhylletderi, gjen- 
nemvædet som han er, kun en meget ubehagelig Forme- 
relse af Kwlden. 

Nordenom den Trakt, hvori Indiila udspringer, ligger 
en Gruppe af Iloifjelde, hvoriblandt Luru- Sneisen tr det 
sydvestligste og meest spidse; Fosdals-Fjeidene og Ur- 
clals-Fjeldet ere storre og maaskee hoiere Masser i samme 
Gruppe, hvilken er et Sidestykke til Jævsoé-Gruppen. Nav- 
net Luru-Sneisen var mig paafaldende ; jeg overtydede mig 
siden om, at den sidste Deel deraf er et Fællesord, og 
tvivler ikke paa, at Oprindelsen til Navnet Snaasen, som 
fordum skreves Snaus eller Sneis, deri er at soge. 

Bergliens Ågre, hvorpaa man dyrker Byg og Kartof- 
ler, ligge omtrent 300 Fad under Grangrændsen. Man 
erholder paa denne Gaard ikke sjelden godt Korn, endog 
tjenligt til Sædefroe. Man sagde, at Sædekorn fra Siiaa- 
sen her aldrig tor anvendes; det fryser næsten uden Und- 
tagelse, hvorimod det i Egnen saakaldte JamtkorH, som 
langt haardforere, er det, man soger at skaflFe sig til Udsæd. 

Forudén Berglien er der kun tvende andre Gaarde 
i denne Dal, nemlig Nedre -Ijiderdal, umiddelbar ved El- 



70 Keilhau 

Ten^ og Ovre-Inderdal, et Stykke oppe paa Dalsiden. Paa 
hiin er Kornavlingen saa mislig» at man Aar efter andet 
læggerAgerne igjen; ikke engang Kartofier ville trives ret 
her, og dog fandtes Hbiden over Havet ikke meer end 
1158 Fod. 

Hidtil havde vi for det Meste reist i den aldeles vil- 
de Mark, uden mindste. Spor af Vei. Fra Inderdal be- 
gyridte endelig en Gangstig, som imidlertid ikke var stær- 
kere, end at vi maatte have en Veiviser fra Stedet for 
ei at talje den. Vi kom gjennera tyk Granskov, forbi en 
Sæter, ned til Soen Ulen i den egentlige Sorlie-DaU Den- 
ne viste sig,, ved det forste Syn fra Bakkerne ovenfor nys- 
nævnte Sæter, temmelig trang og dyb, og ganske hyllet i 
mork Granjskov.. Hvor noget anselige Udvidelser forekom- 
me, ere disse altid fyldte med Soer, hvoraf en stor Mængde 
folge hinanden nedefter hele Vasdraget. Paa begge Sider 
af Dalens, Indsiijdt udbreder sig skovbar Fjeldmark, paa 
hvilken HestJcjolen, der ligger i N^ O., er den anseligste 
Forhoining, og saa at sige et Fjeld paaFjeldet. — Hoidea 
af Soen Ulen fandtes 1085 F. o. H. 

Medens Hr. Schjott og jeg gjorde os nærmere be- 
kjendte; med Trakten omkring Gaarden Skaal, hvor vi fandt 
et taaleligt Qvarteer, detacheredes Selskabets andlet Par- 
tie til Baads ned efter Ulen og Rengen til Hval-Soen I 
Jemtland.. Vi erholdt paa begge Sider endeel interessante 
geognostiske Data.. 

Fra Skaal gik derefter Reisen nordigjennem Bygden, 
hvis fleste Gaarde ligge paa Ostsiden af Soen Langlingen. 
Hoiden af denne Soe fandtes 1114 F. o. H» Blandt Gaar- 
dene udmerker sig Grænden ved Ostnor, som har en hel- 
dig Beliggenhed paa i^t Sted, hvor Dalen udvider sig moÆ 



Reise i Jemtland etc. 71 

Ost, og hvor let oploselige Bjergarter have begunstiget Dan- 
nelsen af et frugtbart Jordsmon. 

Gjennera et uveisomt Landskab komn^er man fra denne 
Gaardkreds til Sorlie Kirke, en liden rodmalet Træbyg- 
ning ved en let indskaaret, ganske venlig Bugt af Lang- 
lingen. Herfra er en halv Miils Vei, forbi Gaardene Tot- 
land og Ulland, til den lille Gaard Botn, ved Enden af 
Soen. Mellem Botn og Aune, den nordligste Gaard i Sor- 
lie, har man meget steile og hoie Fjelde paa venstre Side, 
hvilke kunne ansees som en ostlig Afdeling af den samme 
Gruppe, der i Vest ender med Luru-Sneisen. 

Paa Aune delede vi os igjen i de sædvanlige to Par- 
tier. Vore Geognoster toge over Hestkjolen til Vassda- 
len og Striims Pastorat i Jemtland for at undersoge Over- 
gangs-Territoriet i denne Retning og bestemme dets Grænd- 
sepunkt i Sydost, medens vi Andre valgte at reise gjen- 
nem Nordlie til Frostvigen, som bestemtes til Samlingsplads 
for begge Partier. 

Fra Aune seer man i S. 0. Chislie-Piggen^ der hol- 
des for det holeste Punkt i Omegnen. Den horer til den 
omtalte Gruppe ved Botn. Vi gjorde en Excursion der- 
hen for Afreisen til Nordlie, og erholdt som Bestemmelse 
for Birkegrændsens Hoide paa denne Gruppes Nordside 
2133 F. o. H., og for selve Spidsens Elevation 3210 Fod. 
Et Par Toppe paa Fosdals-Fjeldet, hvilke vare de meest 
fremragende i Gruppen, syntes at være saa meget hoiere 
end Guslie-Piggen, at denne Samling af Hbifjelde kan an- 
tages med et rundt Tal, at reise sig indtil 3500 F. o. H. 
— Hoiden af Gaarden Aune, hvor man dyrker Byg og 
Kartofler^ faudtes 1432 F. o. H. 



72 Keilhau 

lagttagelser aver Fjeldgrunden paa Reisen gjennem Snaa- 
sen og Sorlie. 

Ved Hammer, tæt ved den vestlige Grændse af Præ- 
stegjeldet, fremstak en seladongron, tæt, qvartsrig Chlo- 
ritskifer, 70^ V. 11^. Sammesteds, ved Randen af Snaa- 
se- Våndet, graa Kalksteen, 40—700 N. 12. Paa en Oe 
lidt bstligere faldt Kalkstenen omtrent lige mod sande 
Nord, 30^. (Heraf midlere Indskydnings-Retning, V. 11 r., 
og midlere Faldvinkel, omtrent 50"). 

Omkring Snaasen Præstegaard er Bjergarten overalt 
en hvid og graa, saliaisk Kalksteen. Iler synes den store 
Kalkzone at være bredest og renest. Men de Forvent- 
ninger, man har gjort sig om den herværende Marmor, vare 
imidlertid overdrevne. De hvide Lag ere ingenhmde af no- 
geii anselig Mægtighed og Vedholdenhed melf?m de graa, 
sraudsigfarvede, og desuden ere selv de smukkeste af hine 
langtfra at kunne sammenlignes med de rene Marmor-Arter, 
som vi have i Urgneis og Urglimmerskif er ; deii snaasenske 
Kalkzone erindrer dog al tid om et nærmere Formations- 
Forvandtskab med Orthoceratit-Kalken end med Urterri- 
toriets Kalkstene. Heller ikke bemerkede jeg nogetsteds 
Qrammatit eller andre krystalliserede Mineralier, som 
pleie at ledsage de sidste. 

Omkring Præstegaarden er Faldet 30^ V. 101— 11 1, 
og Faldretningen fandtes efter et Middeltal af mange Af- 
læsninger V. 111 (d. e. V. 10 r.). 

Et Par sraaa Huler ere at see her i Kalkgrunden, 
saaledes som Tilfældet er paa saa mange Steder, hvor denne 
Bjergart forekommer. 

Ved Andra, Kalksteen, 60« N. 1 og 12 (d. e. V. 11^ 
r.). Det Liggende under Kalkzoneii, hvis sidste ParalleJmas- 



Reise i Jemtland etc. 73 

ser gaae herfra ud til Oldernæs, blev allerforst antruffet 
mellem den omtalte Kilde og Gaarden Dale, hvor en chlo- 
ritisk Leer-Glimmerskifer fremstak, 40—60» N. 12, 12|. 
Den horer til en Leerskiferzone, der vedvarer til den for- 
ste Hoide paa Fjeldstrækningen mellem Snaasen og Ims- 
dalen. Etsteds i Bakkerne ovenfor Dale var Bjergarten 
ganske sonderfalden til et fedt, grbnligt Leer, hvori fine 
Glimnierpartikler endnu kunde opdages. Tæt ved dette 
Sted var Faldet 40— 60« M. 11|. (Leerskifer-Zonens mid- 
lere Indskydning, 50» V. 10| r.). 

Paa den nysnævnte Hoide mbdte Glimmerskifer, 30» 
V. 101; længere hen, indgkiktet deri et alenmægtigt, reent 
Qvartsleie, 30 — 50» N. 12. I dettes Liggende bliver Bjergar- 
ten igjen mere leerskiferagtig, hvoraf en Folge er, atBjerg- 
strækningen her har en longitudinal Fordybning. (Mid- 
lere Indskydning for denne Glimmerskifer - Zone , 40» 
V. 10). 

Nu begynder selve Imsdals-Fjeldet, som bestaaer af 
hornblendeforende, fordetmeste grbnne og faste Skifere af 
yaklende Charaktecr, snart lige Ilvæsseskifer, snart Horn- 
blendeskifer, snart chloritiske. De sidste op tåge Feld- 
-spath-Dele, hvilket man især seer af et iiint Kaolin-Beslag 
paa Dagfladerne. Paa det nordlige Affald, 30 — 40^ V. 
101; paa Toppen, 30» N. 12. (Middel V. 10 r.). Paa 
Bjergsletten og ved dens Rand over Imsdalen forekom ho- 
rizontale Skikter, samt Fald af faa Grader mod N. 5 og 
O. 7, videre 10—20» N. 51, og paa AflFaldet til Dalen 10 
— 20 Graders Sænkning i meget variable Retninger mod 
den ostlige og sydostlige Himmelegn. 

Imsdalens Bund og den nedre Deel af begge Dalsider 
dannes af milde, sorte, meer og mindre glindscnde Leer- 



74 Keilhau 

skifere. I det en Dal her skulde dannes, var det na- 
turligt, at den indgroves i denne lidet faste Leerskifer- 
Zone, hvori den er longitudinal. Faldet fandtes : ved Fo- 
den af Irasdals-Fjeldet, 50*' O. 10^; omtrent midt i Dalen, 
40_70«S. 12^; vedFoden afFjeldet paa den anden Side, 
30—400 0. 11|; ovenfor, 10— 30» O. 11|. (Midlere Ind- 
skydning, 40» O. lOf r.). 

Derefter folger holere oppe paa Fjeldsiden, ved Bir- 
kegrændsen omtrent, Skikter, hvori Leersklferen bliver 
haardere, tildeels mere tykskifrig og af lysere Farve, og 
hvori rauslig Qvarts deels danner smaa Mellemlag, deels 
Nyrer, Kirtler ogAarer; herhos bliver Skiferstrukturen ure- 
gelmæssigere og bolgeformig. En saadan Sammensætning 
af Bjergmassen vedvarer over en viid Strækning; man seer 
den samme BeskafFenhed paa hele Fjeldryggen indtil midt- 
veis fra Imsdalen til Goundalen. Paa hele dette Stykke 
var Faldvinkelen omtrent 30^, og Sænkningens Retning 
mod S. ]|- — O, 9i, nordligst, efter et Middeltal, mod S. 
12, sydligere, mod 0.9i (30» O, lOf r. og 30» 0. 8i r.); 
ved det Punkt, hvor man kan sætte Grændsen af denne 
Zone, fandtes Faldet 70—80» mod O, 10. 

Her gaaer Leerskiferen over til en fiinskjællet Glim- 
raerskifer, og der folger en Zone af sidstnævnte Bjergart, 
som kan antages at vedvare til henimod Heinbjerget; den 
udmerker sig derved fra den folgende, som ogsaa er Glim- 
merskifer, at mange Skikter optage megen fiintfordeelt 
Hornblende, hvorved tildeels en ufuldkommen Hornblen- 
deskifer fremstilles, samt derved at man i enkelte Skikter 
ogsaa finderSpor afFeldspath, hvilket, i Forbindelse med 
Strogretningen, lader formode, at man maaskee her befin- 
der sig paa Skjækerhattens Parallele» Nordligst, i Nær- 



Reise i Jemtland etc. 75 

heden af Leerskiferen, var Faldet som det sidstantegnede 
i denne j videre optegnedes 60<^ 0. 10, og 80° O. 10. 
(Middel for denne Gliramerskifer og den foregaaende, 
nærmest tilgrændsendeLeerskifer: 0.9^ r., omtrent 70^). 

Den folgende Glimmerskifer bestaaer, i nogle Skikter, 
af yderst fine og temmelig sparsomme Glimraerpartikler og 
endnu finere, graa Qvartskorn, hvilke gjore denne, en 
Sandsteen tiideels lignende Bjergart tjenlig til Bi-yner. 
VedHeinbjerget, 85» O. lOi (O. 9i r.); nedenfor, 80« V. 
111 og V. 10 (V. 9^ r.), hvorefter Faldvinkelen aftager 
noget paa Veien ned til Gaardeue i Goundalen. 

Saaledes som Retningen er fra Snaasen til Goundalen, 
have vi da her næsten retvinkligen overfaret folgende Zo- 
ner: 1) Kalky faldende nordlig (h. Fig. 4). Derunder 
2) Leerskifer (i), ligeledes faldende nordlig. Derunder 3) 
Leer-Glimmersktfer,^ fremdeles med nordlig Indskydniug» 
Derunder 4) Imsdalsfjeldets Gronskifere (k), som vi med 
eet Ord kunne kalde dem, forst med svag nordlig Sænk- 
ning, længere hen horizontale og med et gjennem ostligt 
til sydligt overgaaende Fald. 5) Imsdalens mod Syd fal- 
dende Leerskifer (1). Derovenpaa 6) haardere, qvartsrig, 
bolgeformig Leerskifer (m) med sydlig Sænkning. Paa 
denne 7) en mere steilt mod samme Kant faldende Glimmer- 
skifer (n), der indeholdt Hornblende og Antydninger til 
Gneis-Dannelse. Og til Slutning 8) en gjennem vertikal 
Stilling til nordlig Indskydning overgaaende Glimmerskifer 
(o), hvori en Evolution af Qvarts forefindes istedetforHorn- 
blendens og Feldspathens i hiiu. — At det Hele,, uag- 
tet de mod satte Faldretninger og Uregelmæssighederne 
paa den sydlige Deel af Imsdalsfjeldet, — ifolge hvilke 
Grbnskifernes Leinings - Forhold til Imsdalens Leerski-- 



76 Keilhau 

fer i foregaaende Sammenstilling ikke kunde fastsættes, — • 
horer til eet og samme System af Parallelmasser, derom 
kan der vel neppe i noget Oieblik være Tvivl. 

Fra Goundalen blev vor Retning forandret fra trans- 
versal paa Skiktningen til i det Hele tåget at være longi- 
tudinal, saaledes at vi nu ofte kom til at reise længe hen- 
over den samme Parallele, da vi deriraod for uafladélig 
betraadte nye Skikter, enten paaliggende eller underlig- 
gende. 

Fra Stationen i Goundalen til Passet herimellem og 
Holden- Soe iagttoges ef ierhaanden : fiinkornig Skifer af 
Hornblende og temmelig megen Qvarts, 90^ N. 1; Glim- 
raerskifer bestaaende næsten alene af blygraa, stærkglind- 
sende, bolgebladig Glimmer, 80^ V. 11; fremdeles Glim- 
raerskifer, 60— 70« V. 11^, 10|, 10^, 8|. (Middel, V. 9| 
r., omtrent 70"). 

Paa Veien over selve Passet: storbladig, meget glimmer- 
rig Glimmerskifer, 60" V. 11 ; samme med Granater og store 
Korn af muslig Qvarts, 70<^ V. lli; Skifer af Hornblen- 
de og Qvarts, 70» V. 10. (Middel, V. 9», omtrent 70"). 

Paa Affaldet mod Holden-Soe: fiin Skifer af langkor- 
nig eller rettere langbladig Hornblende og Feldspath-Punk- 
ter, 60—70" V. 9| og 10; yderst fiinkornig Gneis, 60" 
V. 10^; Vexling af tynde Qvarts-, Glimmerskifer- ogHorn- 
blendeskifer-Skikter, 60" N. 12; Glimmerskifer og Horn- 
blendebaand, 50" N. 12; Skifer af sort, næsten tæt Horn- 
blende, og Glimmerskifer, 60" V. 11^. (Middel, V. 9A r., 
omtrent 60"). 

Blandt disse Bjergarter behover Gneisen lidt nærmere 
at omtales. Feldspathen er deri saa miskroskopisk blan- 
det med Qvartsén, at neppe Nogen, 8om ikke kjender dette 



" 



Reise i Jemtland etc. 77 

Formations - Led i dets fuldkomne Udvikling, her skulde 
erkjende Gaeis-Naturen. Nærmest er det den samme Bihl- 
iiing som paa Oftenaasen, hvor den dog er langt selvstæn- 
digere udviklet. Her ligger den kun som ganske tynde 
Lag raellem tildeels mægtigere Skikter, der bestaae af 
blot Qvarts og Glimmer, og som saaledes egentligen ere 
en glimmerforende Qvartsskifer. Naar da . disse Skikter 
tilsamraentagne betragtes som et Gneisfeldt — saaledes 
som her er skeet — , saa er dertil vistnok den mineralo- 
giske Grund saare ringe ; men geognostisk synes dette rig- 
tigst, for ikke at tabe dét rette Sammenhæng afsigte. -— 
Det Samme gjælder allerede for Sparboens og Åreskutans 
Gneisarter, og vil blive at anvende paa flere, fra den nor- 
male Gneistypus endnu mere afvigende Bildninger, som 
skulle omhandles i det Folgende. 

Ved Holden-Soens ovre Ende, Hornblenskifer med tyn- 
de, men her vel udviltlede Gneis-Baand, 70*^ N. 12, og N, 
121 (V. 11 r.). 

Paa Holden-Hattens AfFald mod Gaarden Holden, Horn- 
blendeskifer med tynde Baand af muslig Qvarts, 70'^ N. 
li; hoiere oppe, Hornblendeskifer, 40^ N. 3. (N. 1 r.). 

Oppe paa Holdenhatten saaes ingen anden Bjei-gart 
end den samme Hornblendeskifer, som muligviis consti- 
tuerer hele Bjerget, eller ogsaa maaskee blot danner en 
mægtig Zone, paa hvilken vi passerede longitudinalt. Ert 
langkornig, miirkegron Hornblende med Qvarts sammen- 
sætter Bjergarten væsentligen ; men Feldspath savnes heller 
ikke ganske deri, saa at Bildningen bliver meget lig Ur- 
formationens Hornblendegneis. Parallelstrukturen var me- 
get fuldkommen, og Stroget paa lange Strækninger snor- 



78 Keilhau 

lige. Som constant Regel for Faldet: 60—700 N. 1^ 
(N. 12 r.). ,nnU'y 

Paa det lave Myrlænde ved Jævsoert saaes ikke det 
faste Fjeld paa lange Mellertirum; men overalt hvor det 
var syiiligt, bestod det af Formationens eiendommelige 
Gneis-Led, som paa mange Steder var udviklet til en fiin- 
kornig, skifrig, ikke flasrig Blanding af overveiende, bleg 
og tildeels smudsig kjodrod Feldspath, fiintfordeelt Qvarts 
og sparsom, næsteil blot til Skiferfladerne indskrænket, 
dog paa dem Ikke fortsat, fordetmeste solvhvid Glimmer; 
paa andre Steder igjen var Massen næsten tæt, og ganske 
lig Gneis-Bildningen paa Goundals-Fjeldet, og ikke sjel- 
den laae der i denne tætte Masse porphyragtigen indvoxede 
Feldspathkrystaller, en Modifications-Retning, som vi i det 
Folgende skulle see fuldkomnere udviklet paa andre Punk- 
ter, og hvortil dei* allerede ovenfor sigtedes i Anledning 
af den paa Frbsoen forefundne Porphyr-Blok. — Frem- 
mede Indleininger saaes intetsteds^ ikkun gangagtige eller 
kirtelformlge Partier af Qvarts eller Feldspath forekomme 
meget sjelden i denne Bjergarté Faldet optegnedes: 40^ 
V. 101, 300 V. 11, 20— 10« V. lli. (Midlere Indskyd- 
nings-Retning, V. 9|^ r.. Vinkelen skridtviis aftagende fra 
40 til 10^, linder Fjernelsen fra Holden -Hattens Horn- 
blendeskifer). 

Efter de iagttagede Stillinger af Skikterne at domme, 
er det ikke usandsynligt, at Gneis -Parallelen paa Goun- 
dals-Fjeldet horer til dette Feldt ved Jævsiien, og da er 
samme$ sydvestlige, kileformige Ende. At Holdenhattens 
Hornblende-Zoue er dette Gneis-Feldts Liggende, synes 
utvivlsomt. I sit Hængende har det Goundalens Glimraer- 
skifer-Zone, idetmindste med Hensyn til Goundals-Fjeldets 



Reise i Jemtland etc. 79 

lille Giieis-Bildning. At GUmmerskiferen paa nysnævnte 
Fjeld er meer feiid sædvanlig storbladig, og forer Grana- 
ter, samt at saå raegén Horublende optræder 1 Trakten 
Ved Holden, ere Omstændigheder, som maaskee staae i 
Forbindelse med Gneis-Feldtets Nærhed: — i Nærheden 
af dette, som halv krystallinisk, steg ogsaa Krystaliiniteten 
i de andre Bjergarter, og istedetfor Formationens sædvan- 
lige Leerskifer- og Gronskifer-Bildninger see vi Bjergar- 
ter, som mere ligne Urformationens, end dem i Overgangs- 
Érriippen. 

Omtrent midtveis mellem jævsoen og Birkvats-Hatten^ 
Granit og vertikal Gneis, strygende i h. 6 (4|r.). Top- 
pen af Birkvands- Hatten bestaaer af granitagtig Gneis, 
hvori Faldet ikke lod sig bestemme formedelst Paraliel- 
strukturens Ufuldkommenhed. Lidt nedenfor det holeste 
Punkt udtræder et Leie af fiinstraalig Hornblendeskifer, 
som indskjod 80^ mod V» 10; Granit-Gneisen selv, neden- 
for Toppen, faldt næsten 90^, og striig constant i den 6te 
Time. Meget steilt nordnordvestligt Fald synes da at være 
Regel i dette Feldt, ganske i Harmonie med den almin-^ 
delige Stilling af Parallelmasserne i Egnens store Skikt- 
system. > — At Granit-Gneisen paa denne bstlige Side af 
Jævsoen hænger sammen med Gneis^Bildningerne paa dens 
Nordvest-^Side, og at idetmindste den nordligste Deel af 
Soen ligger paa begge Siders combinerede Feldt, kan neppe 
hetvivles. 

Bet meer eller mindre umiddelbare Hængende af dette 
Feldt faiidtes forstégang ved en Elv tæt ostenfor Jævsoe- 
Gaardene; det var her en glimmerblandet, graa, salinisk 
Kalksteen, som etsteds faldt 10« mod V. 8| (7i r.), og 
paa et andet Sted i det Hele tåget laae horizontal, meii 



80 Keilhau 

var temmelig uregelmæssigen skiktet. Det er sandsjnilgt, 
at denne Kalk, enten alene eller tilligemed andre svæven- 
de Skikter, udbreder sig herfra over en anselig Stræk- 
ning mod Nord eller Nordvest, da Egnen i denne Retning 
er lav og kun lidet couperet. 

En fjerdedeel Miil fra Jævsoen modte, paa den Vei 
vi fulgte, fremdeles Kalksteen af samme glimmerblandede 
Art som nedenfor (Kalkskifer), og formodentlig henhiirende 
til samme Feldt. Over den laae sort, ufuldkommen skif- 
rig Leerskifer, 30 — 40^ V. 9^. Tætved fi-emstak ogsaa 
Glimmerskifer, 60^ V. 11. I den omtalte lille Dal med 
usædvanlig fi'odig Vegetation, som begynder her, fandtes 
ikke andet end den glimmerblandede Kalksteen med Mel- 
lemlag af leerskiferagtig Glimmerskifer, 20 — 60" V. 8^, 
lOi lli. (Midlere Fald: nederst i Dalen, V. 9 r., om- 
trent 500; holere, V. 8| r., 40»). 

Hvor denne Dal har sit ovre Udgaaende ved Bjergslet- 
ten, forekommer Glimmerskifer, hvis næsten vertikale Skikter 
indskyde mod V. 11, men tildeels og mod O. 11. Denne 
Glimmerskifer staaer lige paa Grændsen mellem Kalkfeld- 
tet og det Granit-Gneis-Feldt, som forfulgtes fra Jævsoen 
til Birkvandshatten, og som vi nu skulle see i en langt stiirre 
Udbredelse. Jeg gjorde kun faa Skridt fra Glimmerski- 
feren, for jeg stod paa fuldkommen charakteristisk Gra- 
nit. I denne var intet Spor at opdage af Konflikten med 
hiin, men i Glimmerskiferen saaes en feldspathrig, men 
meget fiinkornig Gneis-Flamme indsnoet mellem Skikter- 
ne, som et Tegn paa Granit-Gneis-Feldtets Nærhed. Dette 
Grændsepunkt ligger omtrent en halv Miil fra Jævsoen. 

Paa hele den herfra folgende Hoislette ligesaavelsom 
paa Passet til Inderdalen og endnu længe hiinsides dette 



Reise i Jemtland etc. 81 

rar nu Bjergarten, uafbrudt og med den storste Eensfor- 
mighed, en temmelig grovkornig Granit-Gneis, uden Skikt- 
ning, men hvori Glimmerbladene under seiger Stilling 
nogenlunde noie bevare indbyrdes Parallelisme. Af- 
delingen i horizontale Bænke, som saa ofte er Graniten 
egen, og hvoraf, ved en tilkommen vertikal Spring-Retning, 
parallelepipedale Brudstykker ere Folgen, var ogsaa her 
at bemerke. Ikke et eneste fremmed Leie og heller ikke 
nogen Gang modte paa den hele Vei over dette Feldt, som 
ikke alene er saa vidloftigen udbredt i Ost (efter Striiget), 
røen i Syd indbefatter hele Jævsoe-Gruppen, og mod Nord 
eaaes at strække sig idetmindste saa langt, at Kalkfeldtet 
i hiin lille Dal ikkun maa betragtes som en deri indsæt- 
tende Kile. 

En fjerdedeel Miil sydvestlig fra Berglien modte en- 
delig igjen en skiktet Bjérgart, nemlig et Slags Porphyr- 
skifer, 30« N. 4 og N. 3i, og nedenfor 10—200 N. 2. 
(Middel, omtrent N. 2 r., 20"). Dette er den samme til 
Gneis-Leddet horende Bildning, som vi allerede ofte have 
antruflFet, men som forst i denne Trakt udvikler sin rette 
Charakteer. ' Paa dette Sted var det endnu tydeligt, at dens 
Hovedmasse er den til Tæthed sammensunkne Granit-Gneis, 
hvori smaa Feldspath-Stykker, af en Qvadratlinies Brud- 
flader, have vedligeholdt sig for at fremstille det Porphyr- 
agtige, som ogsaa ofte er kjendeligt i Granit-Gneisen ved 
visse Feldspath-Krystallers i Henseende til Storrelsen for- 
trinlige Udvikling. I meget friske Stykker af denne Por- 
phyr- Skifer sees yderst tynde, sorte Flammer at drage 
sig igjennem den rodlige Hovedmasse, som er ganske eu- 
ritagtig; disse Flammer bestaae af den til Bjergarten ho- 
rende Glimmer, og det synes at være dem, der give Au- 

F 



82 Keilhau 

ledning til Skifer-Strukturen, hvor denne findes. Men i 
den Decompositions- Tilstand, hvori man sora oftest seer 
Bjergarten, og hvori den oftere bemerkede Disposition 
hos disse Egnes Feldspath-Evolutioner til at blive Kaolin 
synes at have den storste Deel, ere de sorte Flammer for- 
svundne og hele Massen har faaet et raorkt, smudsiggraat 
Udseende. Hvor Glimmer har været tilstede i ringe Mæng- 
de, er den forvitrede Bjergart lysere af Farve, ja vi fandt 
lose Blokke henhørende til den samme Bildning, som paa 
Overfladen vare ganske snehvide, og som endnu een til to 
Linier indenfor denne i Henseende til Farve og Consistents 
næsten lignede Kridt. Det blev ovenfor anmerket, at 
JævsohattensForm erindrede omKlingstenen; visse 31odifi- 
cationer af den Porphyr-Bildning, som her omtales, havde 
ogsaa virkelig nogen Lighed med Klingsteens - Porphyren. 

Ufuldkommen skifrig og morkegraa stak den frem 
ved Berglien, paa Elvens Sydside; den havde her tydelig 
«g meget regelmæssig Skiktning, og faldt paa et Sted 40^ 
mod N. 21, paa et andet 30» mod N. 4i. (Middel, N. 
21 r.). 

Ikke langt herfra modte en Gliramerskifer, hvis Glim- 
mer i Førstningen lignede ganske de sorte Flammer i 
Porphyr-Skiferen, og det er sandsynligt, at begge Bjerg- 
arter her gaae over i hverandre ; at den tætte Gneisbildning 
kau udvikle sig af en qvartsrig Glimmerskifer synes alle- 
rede naturligt af lagttagelsen paa Goundals-Fjeldet. Glim- 
merskiferen faldt CO» modN.3, ^, 2^, 2^, (Middel, N. 
2f r.), og ligger saaledes, at den maa være Porphyr-Ski- 
ferens Hængende. Den fortsætter nedefter i Elven, og 
stikker ogsaa frem umiddelbar ved Inderdal, men her med 
8vagt, uregelmæssigt Fald. 



Reise i Jemtland etc. 83 

Lidt forbi Inderdal frerastak Hornblendeskifer, deels 
meget tæt eller fiinstraalig, deels med fuldkomnere udvik- 
let, ioggron Hornbleiide; den danner med hinanden afvex- 
lende, skarp tbegrændsede qvartsrigere og hornblenderigere 
Baand, saaledes som paa Holdenhatten. Etsteds havde 
man gjort sig Haab om Erts deri; jeg fandt dog kun lidt 
indsprængt Svovlkiis. Denne Bjergart fulgte os en halv 
Fjerdings- Vei, og iagttoges faldende 80— 90» V. 101, "70 
—80 > O. 91, 20» V. 9i, 40» N. 12». (Middel, omtrent 
60^ V. 9 r.). Vor Vei laae omtrent diagonalt mellera 
Strbg- og Fald-Retningen. 

Nedenfor kom Porphyr - Skiferen frem, paa hvilken 
Veien lob mer 3 transversalt; Faldet var 10 — 15^ V. 9^, 
10^ og 10, og 300 v. 101. (Middel, omtrent 20» V. 9 
r.). Det er meget sandsynligt, at dette er den samme 
Parallele som ved Berglien, hvilken i saa Tilfælde gjor 
en mod Nord aaben Bue, hvori Glimmerskiferen ogHorn- 
blendeskiferen, ligeledes i Form af Buer, folge i detHæn- 
gen de. 

Som Porphyrskiferens Liggende raodte ved Soen Ulen 
Glimmerskifer med Skikter af en mager og tæt Chloritski- 
fer, som er fuld af Svovlkiis-Kuber; Faldet svagt og me- 
get ubestemt, dog syntes Regelen at være nordostlig Sænk- 
ning. 

Fra Skaal seer man Blaafjeld som en temmelig lang- 
strakt Masse, hvorimod det fra Passet mellem Jævsoen og 
Inderdal havde viist sig som en skarp Pyramide. Det sam- 
me Forhold finder Sted ved Sadelfjeldet, der ligger lidt 
sydlig fra Blaafjeld. Herefter synes denne Granit-Gneis 
at forme sine Fjelde paa samme merkværdige Maade som 
en hermed ganske analog Bjergart i Nordlandene, der e» 

F2 



84 Keilhau 

vidloftigen udbredt i Salten, Lofoden og Senjen, nemlig 
at danne korte, meget hvasse Rygge, som stryge næsten 
retvinklig mod den i Egnen, ja i selve Fjeldet herskende 
Skiktning. 

Omkring Skaal er Faldet meget stadigt 5 — 30" mod 
N. S^ (2| r.). Bjergarterne ere Glimraerskifer, Gneis og 
Hornblendeskifer. Den forste, som er Ilovedbjergarten, 
er tildeels en Fortsættelse af de ved Soen Ulen forst an- 
trufne Skikter, der ledsagedes af Chloritskifer, men ud- 
gjor her en langt mægtigere Folge af Lagmasser, som bedst 
sees ved Skaals Saug, hvis Vand falder ned over de mang- 
foldige vertikale Afsatser, som de afbrudte Udgaaender 
af disse svagt sænkende Skikter danne. 

Gneisen iidgjbr ikke andet end en stor Indleining i 
denne Glimraerskifer; den er maaskee noget over hun- 
drede Fod tyk, og træder ud i de næst overste Afsatser. 
Den ligner ikke de Gneis-Bildninger, som hidtil bleve an- 
trufne i disse Trakter, men horer til en anden. Gneis- 
Typus, som, iblandt andre Punkter i vort Territorium, 
især Dovre fremviser. Man tænke sig en sædvanlig Glim- 
merskifer fuld af kjbdrbd, frisk Feldspath, der danner 
lindseformige Kirtler, forestillende smaa, nemlig nogle Li- 
nier til et Par Tommer lange og omtrent halv saa tykke, 
stokformige, skarpkantet udkilede Leier, efter hvis Over- 
flader den omgivende Skiferraasses Glimmer er bbiet saa- 
ledes, at Profilet af en saadan Feldspath-Kirtel med dens 
Skifer -Omgivelse efterligner Oielaagenes sammenlobehde 
Linier omkring et aabent Oie, — og man skal nogenlunde 
have den rette Forestilling ora denne Gneis. Paa dette 
Sted vare Feldspath-Nodderne smaa, og temraelig raorke 
Og smudsige af Farveg men i Bygningerne og Gjærderne 



Reise i Jemtland etc. 85 

ved Skaal havde man anvendt Stykker af den samme Gneis- 
Art, hvori Kirtlerne, som sådde meget tæt, naaede en 
Tommes Længde, og vare smukt rode og friske. Fine 
Gangrevuer, fyldte med Chlorit, gjeauernsætte hist og her 
denne Gneis, hvilket er en Omstaendighed , der ei bor 
oversees; den minder om Forraations- Forbindelsen med 
Chloritskiferen. — Den bverste Afsats ved Saugbækkens 
Kaskader var den samme Glimmerskifer som under Gnei- 
sen. — 

Fra dette Sted begynder en flad Skov- ogMyr-Stræk- 
ning at udbrede sig mod Osten, paa hvilken Bjergarten, 
overalt hvor den var synlig, er den anfiirte Hornblende- 
skifer, der saaledes saaatsige udgjor Tåget over Glimmer- 
skifer- og Giieis- Bygningen. Den er deels fiinstraalig 
indtil tæt, deels bestaaer den ogsaa af langbladig Horn- 
blende. 

Ul-Strommen forbinder Soerne Ulen og Rengen ; ved 
Begyndelsen af denne Strbm fandt mine Medreisende, paa 
' Excursionen til Hvalsoen, en Glimmerskifer med smaa Gra- 
nater, der var horizontalt skiktet. Den nordligste Deel af 
Rengen kaldes Sunnan; her ere to smaa Oer, hvor en lig- 
nende Glimmerskifer forekom; Skikterne vare tildeels me- 
get uregelmæssige, og svævende; dog iagttoges ogsaa paa 
et Par Steder et Fald af 80» mod S. 4. Paa en tætved 
fremspringende Landtunge, den samme Glimmerskifer, 60® 
S. 4^. (Middel, 70» S. 3 r.). Denne Landtunge tilhorer 
en liden Halvoe, paa hvis modsatte Ende, i Sydost, en 
fiinkornig, glimmerrig Gneis forefandtes, af en Habitus, 
hvorefter den maa henfores til Jævsoe- Gruppens Granit- 
Gneis. Deri forekom som Leie en chloritagtig Glimmer- 
skifer, med saadanne paa tværs siddende Glimmerlame|~ 



86 Keilhau 

leir, som udmerke hiin egne Glimmerskifer-Bildniiig i Trak- 
ten ved Stallkjærnstugan. Faldet var her 80^ mod N. 5. 
Nogle Skridt videre mod Sydost modte en Gliminerskifer 
som Ulstrommens, indskydende 60^ mod N. 4|, og med 
dette Fald fortsættende til Halvoens yderste Spidse paa 
denne Kant. (Midlere Indskyduing, omtrent 70^ N. 3^ r.). 
Lige overfor Gaarden Rengen, fiinstraalig Hornblendeski- 
fer, 10» S. 31-, og 15» N. 4|. (Midlere Strog omtrent i 
h. 8^ r.). En halv Fjerding ovenfor Rigsgrændsen, ved 
Soens Vestside, Hornblendeskifer, 50^ V. llf , og tætved, 
300 v. 11. (400 V. lOi r.). Ved Rengens sydlige Ende, 
«amme Hornblendeskifer, 45^ V. llf. (V. 10^ r.). Paa 
den ostlige Side af Hval-Soen, et lidet Stykke nedenfor 
Gaarden Hvalsoe, modte en Gneis af samme Slags som 
Jævsoe-Gruppens, men fiinkornig og usædvanlig glimmer- 
rig, og uagtet det Sidste dog granitagtig. Paa den anden 
Side af Soen, næsten lige i Syd for det forrige Punkt, 
optræder det samme Formationsled , men her som en 
fuldkommen Hornsteensporphyr- Skifer y 20® N. 2; (N. 12^ 
r.); i dens Liggende, Gneis som ved Gaarden Hvalsoe. Syd- 
ligere kom Porphyr-Skiferen igjen frem, og saaes nedef- 
ter til Strommen, der forbinder Hvalsoen med Hotagen; 
dens Fald antegnedes: 10-— 15» N. 3|, 10» N. 2, N. 2^ 
og N. 3. (Middel, N. li r.). — ■ Intetsteds paa hele Rei- 
sen fandtes den til Porphyr-Dannelse tenderende Retning i 
Formationens Feldspath-Led saaledes fremskredet til Fuld- 
endthed, som i Egnen ved Hvalsoen. Det Gneisagtige, 
som endnu altid var at bemerke i Bergliens Porphyrskifer, 
lod sig her i de reneste Stykker slet ikke mere opdage. 
Saaledes udvikles Helleflint-Porphyren af Urgneisen. 



Reise i Jemtland etc. §7 

Sydostlig fra Skaal er et Sted i Udiiiarken, som kal» 
des Guldbjerget, hvor man har skjærpet. En fiinkornig 
Qvarts forekommer her med sparsomt indsprængt Svovl- 
kiis, lidt Kobberkiis og grbn Blende. Formodentlig dan- 
ner dette Nedlag et Leie eller Nyre i Hornblendeskiferj 
Myrlænde bedækker Fjeldgrunden rundtomkring. 

Ved Ulen, nordenfor Gaarden, qvartsrig Glimmerski- 
fer, 40» N. li (N. 12i). Omtrent en ottendedeel Miil 
videre mod Nord modte Porphyr-Skifer , 10^ N. 4 (N. 
2^). Den syntes at udgjore en smal Zone, der rimelig- 
viis er er Fortsættelse af den mellem Inderdal og Soen 
Ulen. Nu var Landet paa en lang Strækning lavt og be- 
dækket med Skov og Myr, saa at fast Fjeld ikke kom 
tilsyne for ved Ostnor, hvor Bjergarten er Glimmerskifer 
med tynde Leier af graahvid, fiinkornig Kalksteen, og med 
Skikter, som nærme sig Honiblendeskifer. Fald, 10 — 20^ 
N. ^. Ovenfor Ostnor, Glimmerskifer, 30» N. 3; deref- 
ter Qvartsskifer, 60^ N. 3; videre, fiinskjællet, qvartsran- 
det, bolget Glimmerskifer, 10» N. 3i. (Middel-Fald om- 
kring Ostnor, omtrent 30^ N. 2 r.). 

Ved Sorlie Kirke, Glimmerskifer medHornblende-Skik-' 
ter, 300 N. 4. (N. 2| r.). 

Ved Totland, en fiinkornig, dog meget tydelig og paa 
rod Feldspath ikke fattig Gneis af sainme Art som den i 
Kaskaderne ved.Skaals Saug, og upaatvivlelig ligesom denne 
indleiet i Glimmerskifer. Allerede Glimmerskiferen ved 
Sorlie syntes i enkelte Skikter ved nogen Indblanding af 
Feldspath at antyde Nærheden af Gneis-Bildninger. 

Paa et langt Stykke var nu Fjeldgrunden ikke syn- 
lig; men Veien til Ulland var saa fuld af skarpkantede 
Stykker af disse Egnes Porphyr-Skifer, at en Zone af 



8B Keilhau 

(lenne Bjergart her sikkerligen er tilstede. I Elven strax 
ovenfor Ulland viste sig ogsaa et Slags Hornsteenbildning, 
som ikkun kan henfores til Porphyr-Skiferen ; den var deels 
aldeles horizontalt skiktet, deels faldt den indtil 10" mod 
N. 3^ (N. 21 r.). 

Ved Botn, Porphyr-Skifer, 20» V. 7 (S. 5| r.). Oven- 
for Botn, paa Veien til Aune, tætte, hornsteensagtige Bild- 
ninger, som involvere uregelmæssigen saramensnoede Stri- 
ber og svagt fremtrædende Flammer, hvori man hist og 
her endnu erkjender en undertrykt Glimmerskifer- og Chlo- 
ritskifer-Dannelse. Skiktningen i disse charakteerloseBjerg- 
masser er naturligviis hoist ufuldkommen; fra Botn til om- 
trent halvveis til Aune iagttoges: 40» S. 2|, 50« S. ^, 
60» S. 1. (Middel, omtrent S. 1 r.). 

Den i Vest umiddelbar ved denne Vei opstigende 
Fjeldgruppe, hvortil Guslie-Piggen horer, bestaaer, lige- 
som Jævsoe - Gruppen, af den Territoriet underordnede 
Gneis-Formation ; men denne er her ikke granitagtig som 
i det store Feldt ostenfor Jævsoen; til min store Overra- 
skelse fandt jeg, at dette nordligere, vel næsten ligesaa 
vidliiftige Feldt fremstillede en porphyragtig Gneis med 
store Dohbeltkry staller af Feldspath, aldeles lig den ud- 
merkede Bildning, hvoraf jeg havde seet Flytstene næsten 
paa hele Veien fra overst i Åre-Sogn, og som jeg havde 
antaget som hjemraehorende i Urterritoriet. Denne Bjerg- 
art er, idetmidste saaledes som den viser sig paa det vid- 
loftige Fjeld, hvorpaa Guslie-Piggen fremrager, selv egent- 
lig ikke skiktet; dog er Gneis-Strukturen overalt tydelig, 
og paa enkelte Steder forekomme underordnede Striber 
af en yderst fiinskjællet, talkagtig Skifer, saaledes at Strog 
og Fald med Bestemthed kan augives: nordøstligst, hvor 



Reise i Jemtland etc. 69 

det faste Fjeld forst blev synligt ovenfor Skovbeltet, QO^ 
N. 3, 60» N. ^; holere oppe, 40" N. 2^, og næsten overst, 
omtrent denne samme Indskydning, thi her kunde Kom- 
passet ikke brages, da selve Spidsen er en stærkt jernblan- 
det Trap, som dreiede Naalen 4 — 5 Timer mod Vest, og som 
endnu i lang Afstand (ostlig) fra Toppen frembragte vest- 
lig Afvigelse. (Midlere Indskydning paa dette Fjeld, om- 
trent 50" N. 1| r.). — Glimmeren i denne Gneis er ofte 
chloritagtig, og boier sig, hvor Feldspatkrystallerne ikke 
ere des fuldkomnere udviklede, omkring eller ellipsoidisk 
efter disse, saaledes at man erindres om den omtalte Gneis- 
art med oinelignende Feldspath-Lindser ved Skaal og paa 
Dovre. Jeg tvivler ikke paa, at dersom Landskabet havde 
tilladt at forfolge Bjergarten uafbrudt ned til Botn, saa 
skulde den sikkerligen have viist sig i skridtviis Overgang 
til den tætte, gronlige, hornsteensagtige Bildning, som 
fandtes mellem Botn og Aune. Tegn til en saadan Over- 
gang vare allerede at bemerke paa selve Hoifjeldet, hvor 
dog Bjergarten er i yderste Grad krystallinisk ; det Chlo- 
ritagtige tilkjendegiver tydeligst Slægtskabet mellem begge 
Bildninger, af hvilke den tætte har denne Form, fordi den 
ligger i Feldtets Udkant, derimod den krystalliniske frem- 
træder som saadan, fordi den har en uforstyrret Piads i 
Feldtets Midte. 

-' Den omtalte Trapmasse paa Spidsen er tæt og ser- 
pentinagtig ; men foruden den fandtes en analog Masse lidt 
nedenfor, der ligeledes danner en af Fjeldets hoieste 
Fremragninger, hvilken er mere udkrystalliseret, og kan 
benævnes Diorit ; heri var Hornblenden aldeles tydelig og 
overvægtig i Blandingen; Feldspath, Magnetjernsteen og 
lidt Qvarts udgjorde i fiin Fordeling de ovrige Bestand- 



90 Keilhan 

åele..' Begge Masser ere uregelraæssige Indleininger i 
(Gneisen, som, hvis den havde været Urgneis, formodent- 
lig istedetfor dem vikle have optaget regelraæssige Skik- 
ter elley jA^hf sf tJofiiblendegfteis eUer flortthlendejski- 
fer. -, o .if^Y h'}"- 'y^tiv.T •^; - k r.';'*.r-'^: •**»•)?"•'!*) i;'.<*:5> .'vy-'^^ t- ■ 

Ved Aune, Glimmerskifer med smaa Granater, 60^ N. 
1^ (N. 12i). — I det Fjerne, mod Vest, kan man her- 
fra see tydeligen skiktede Fjelde, hvori Faldet er det 
samme som ved Aune; de bestaae upaatvivleligen af den 
samme Glimmerskifer, som danner en raægtig Zone i 4et 
Hængende af Guslie-Fj eldets Gneis-Feldt. 

For ikke paa een Gang at opdynge for mange en- 
kelte lagttagelser, uden Oversigt, kunde det her være pas- 
sende, ligesom fra Goundalen til Snaasen, at kaste et Biik 
tilbage paa de siden Goundalen overfarede Feldt og Zo- 
ner. Men man seer, at Fjeldgrundens Bygning i Sorlie 
ikke er saa aldeles ligefrem at udfinde som i det nys til- 
sigtede Profil, og at den foretagne Gjennemreise ikke kan 
vaeré* tilstrækkelig til at foranledige andet end rimelige 
Formodninger, og i det Holeste, ved at tåge andre Er- 
faringer til Hjælp^ et idealt Billede af den herværende 
Bjergstruktur. Hovedtrækkene i dette Billede, saaledes 
som dét er fremgaaet for min Anskuelse, ere folgende: 

1) Fjeldgrunden i Sorlie er at ansee som en Fortsættelse af 
det imellem Snaasen og Goundalen overfarede Skiktsystem. 

2) To store Indleininger af Gneis ere i Soi-lie indlemmede 
i dette System, hvilke danne de -o Hiiifjeld-Grupper nor- 
dett og sydenfor ladola. 3) De udkile sig, hver med een 
eller flere tilspidsede Ender i. Ost og Vest, saaledes at 
de slet ikke naae Linien mellem Snaasen og Goundalen, 
og kun med Spidserue sætte over paa Qstsiden af Hoved- 



Reise i Jemtland etc. 91 

Vasdraget i Sbrlie. 4) De ere at betragte som to store 
Lindser, ganske i Harmonie med Feldspath-Nodderues 
Forekommende i Glimmerskifermasse i den Gneis -Afæn- 
dring, vi i denne Egn have fundet; til Dannelsen af re- 
gulaire Parallelmasser finder man i Regelen alle Feldspath- 
Evolutioner uvillige, naar de ikke ere des fuldkomnere 
charakteristisk Gneis ; og her have vi i den nordlige Lindse 
en porphyragtig G^ieis, og i den sydlige en granitagtig. 
5) I begge Gneis-Indleiningers Yderdele er Bjergarten sæd- 
vanligviis mindre krystallinisk end i Midten, og den Form, 
hvorunder den der gjerne fremstiller sig, er denne egne Por- 
phyr-Skifer, som vi have antrufFet vedGrændserne af de tven- 
de store Gneisfeldt, enten ligesom udgjorende et Slags Skal 
om disse, eller som deres Udlobere i de tilgrændsende Skife- 
re, eller som isolerede, dog til dem henhorende, og i deres 
Nærhed liggende Filial-Masser. 6) En Glimmerskifer, ikke 
sjelden med Granater, og med Gneis-Indleininger, dernæst 
Hornblendeskifer og Chloritskifer, samt lidt salinisk Kalk- 
steen ere de ovrige Bjergarter i Sorlie, samtlige faldende, 
i Regelen, nordostlig, en Modification i Skiktstillingen, som 
maa an tåges athavesinGrundi de tvende fra Vesten indkilede 
store Gneis-Masser. 7) Inderdalens Glimmerskifer og Horn- 
blendeskifer ere rimeligviis en Fortsættelse af Imsdalens Leer- 
skifer-Zone; dog er.maaskee denne Parallele paa et kortere 
eller længere Stykke afbrudt, hvis de tvende Gneis-Feldt 
nærme sig hverandre til Berorelse, og paa denne Linie, 
som let kan være muligt, fly de sammen. Leerskifer-Zo- 
nen blev synlig krystallinisk, det vil sige, den udviklede 
sin mikroskopiske Glimmer og Hornblende, (hvoraf man 
maa antage, at Leerskifer altid hovedsageligen bestaaer, 
nemlig snart af den ene eller den anden af disse Mine- 



£2 Keilhau 

ral-Species, snart af begge blandede), da den kom ind i 
en Region, der kunde frembringe Bjergarter som Guslie- 
Fjeldets og Indbla-Passets. I samme Region saae vi, som 
anfort, GJimmerskiferen granatforende og med underord- 
nede Gneis-Bildninger. 

Seise gjennem Nordlie til Qværnberg - Soen i Jemtland; 
Escursion til Jorm-Soen. 

Den 7de Juli fra Aune til Gaarden Næsset ved Lak- 
Soen. Man kommer paa den Vei ikke ud af Granskoven, 
og dog passerer man her Vanddeleren raellem Ostersoen 
og Vesterhavet. Omtrent midtveis maalte vi Hoiden af 
Teis-Soen, et lidetVand med mange Indvige, som vi tro- 
ede at have Udlob til begge Sider, og som altsaa skulde 
være det laveste Sted paa Vanddeleren. Men man sagde 
os siden, at den intet Aflob har til Sorlie-Vasdraget, d. e. 
til Ostersoen. Imidlertid er dens Bassin, i Form af en 
med Kjærn og Myre opfyidt flad Dalgang, fortsat til denne 
Side, saaledes at dens Niveau, der fandtes 1595 F. o. II., 
kun kan være meget lidet lavere end det laveste Punkt 
paa Vanddeleren, hvilken folgelig her kan antages at sænke 
sig til omtrent 1600 F. o. H. Bjergkullerne rundt om- 
kring, og de nærmeste Aase, som her lobe fordetmeste i 
N. V. og S. 0. mellem de i disse Retninger udgaaende 
Elve, stige næsten slet ikke ud over Skovregionen , og 
forst i nogen Afstand reise sig hoiere Bjergmasser, saa- 
som Hestkjolen i S. 0. og 0. (4000' ?), Guslipiggens og 
Luru-Sneisens Gruppe i Syd og Brandsfjeldet i N. V. 
Disse Masser staae aldeles ikke i nogen orographisk Forbin- 
delse med hinanden, men fremvise den fuldkomneste Regel- 
loshed i deres Fordeling j tilfældigviis indhegne de det 



Reise i Jemtland etc. 93 

Sted, der som Vanddeler burde være det holeste, saale- 
des at man her heller linder en Fordybning end en For- 
hoining. Intetsteds bedre end i denne Trakt kau man da 
overtyde sig ora det Falske i Forestillingen om det ind- 
bildte Grændsefjeld Kjolen. 

Iloiden af Lak-Soen fandtes 1224 Fod. Den 8de om 
Morgenen tidlig roede vi tværs over Våndet fra Næsset 
til Sandvigen, den Gaard ved hvilken Nordlie Kirke staaer ; 
Skaadde laae overalt over Indvigene og Bugterne; Kl. 3 
a. m., efterat Solen allerede i nogen Tid havde beskin- 
net de sydlige Bjerge, men medens den nordlige Strand 
endnu laae i Skygge, viste Therraometeret her -f- Q^, 
IR. 

Fra Nordlie Kirke eller Sandvigen er omtrent |^Miii 
til Qvedlie. Da Lak-Siien gaaer til Vesterhavet og Qved- , 
lie- Våndet flyder til Ostersoeii, saa skulde man ogsaa her 
passere Vanddeleren. Men Forholdet raellem Laksoens og 
Qvedlie-Vandets Vasdrage er det mellem tvende parallele 
Elve, der lobe paa hver sin Side af en med Hensyn til 
dem longitudinal Bjergryg, og ikke som det mellem di- 
vergerende Vande, der udspringe paa hver sin Side af en 
mod dem meer eller mindre retvinklig Kjede ; thi her maa 
man, saaledes som nys blev paapeget, ganske opgive Fo- 
restillingen om et fortsat Grændsefjeld, der i en idetmind- 
ste nogenlunde sikkert angivelig Linie skulde dele mellem 
begge Haves Vande, og, som den holeste Strækning, Inde- 
holde disses Kilder. Her er Forholdet gjerne saaledes, 
at de vestlig lobende Vande have deres Udspring langt 
østenfor dem, der fly de til den modsatte Kant, og om- 
vendt, og 1 disse Tilfælde finder den rette Idee om en 
Vanddeler ikke nogen Anvendelse. Passet mellem Lak- 



94 Keilhau 

Soen og Qvedlie laae omtrent i Grangrændsen, og de hol- 
ere Punkter, som omgave det, stak vist ikke 300 Fod op 
over Birkegrændsen. 

Her begynder et Slags Fjeldmark, som vi siden ikke 
sjelden i disse Egne lagde Merke til. Den er af den 
skjonneste Beskaffenhed for Havnegang og Fjeldslaat, som 
man kan tænke sig; uden at nogensomhelst Op rydning 
har fundet Sted, seer man store, jævne Strækninger eller 
svagthældende Lier at være et ganske reent, tildeels yderst 
frodigt Græsland, uden Tuer og Stene, kun meget ad- 
spredt besat med Træer og Buske. De bedste Sætere i 
Hallingdal, Valders og Guldbrandsdalen staae sikkert langt 
tilbage for disse Strækninger i naturlig god Beskaffenhed. 
Laae de saa meget lavere, at en aarvis Kornavling der kun- 
de drives, saa vilde de kunne blivo af Landets rigeste 
Egne; nu burde de, frugtbarere og mangefold vidloftigere 
end Alperne (Havnegangene) paa Schweitser-Fjeldene, som 
ernære et talrigt Hyrdefolk, dog idetmindste give Anled- 
ning til en mod den nuværende femdobbelt Population af 
disse Trakter, som ikkun ere beboede, hvor man har troet 
det muligt at fremtvinge en Ager. 

Qvedlie- Våndets Hoide o. H. er omtrent 1000 Fod; 
et Sted, hvor vi kom over Elven nedenfor Qvedlie-Gaar- 
dene, fandtes nemlig 1054 F. o. H. 

Ora Natten til 9de Juli foretoges en Excursion til 
nedre Rymmar- Våndet og Stor-Fjeld, der reiser sig paa 
Rymmar- Våndenes Sydside, til en i disse Trakter ansee- 
lig Hoide, nemlig maaskee til henimod 2500 F. o. H. Nedre 
Rymmar- Våndet fandtes 1471 F. o. H., og Grangrændsen 
paa Storfjeldet 1978 F. o. H. — Herfra seer man det be- 
kjendte Rigspunkt Portfjeld for sig omtrent lige i Nord. 



Reise i Jemtland etc. Q5 

Dette Fjeld har fra denne Side Formen af en hoi, smæk- 
ker Klokke, og bestyrkede mig derved i den, som man 
vil see i det Folgende, falske Formodning om, at det, som 
man maatte slutte efter Tilas's Beskrivelse, vilde beiindes 
bestaaende af virkelige Conglomerater eller Sandstene. 

Samme Dags Aften begave vi os paa Veien fra Qved- 
lie til Gaarden Skogen ved Frostvigen, som egentlig er 
den nordligste Deel af Qværnbergsben, men hvorved Fol- 
kene paa Stedet almindeligviis forstaae hele denne Sbe. 
Vi kom atter i Nærheden af nedre Rymmar- Våndet, hvor- 
fra vi stege op paa en endnu i Birkeregionen liggende, 
temmelig viid og aaben samt med flere Kjaern eller smaa 
Soer forsynet Fjeldmark, som er Portfjeldets Basis. De 
naturlige Enge og Græsvolde ere her af udmerket Skjon- 
hed; intetsteds seer man Melica coerulea i saadan Mæng- 
de, ja dette smukke Græs kan maaskee antages paa mange 
Steder at udgjiire en Femtedeel af hele Eng -Vege tatio- 
nens Masse. Den alpinske Flora, som man her kunde vente 
meget rig, er dog tværtimod meget fattig paa Arter, i 
Sammenligning med de i denne Henseende beromte Steder 
i Guldbrandsdalen og Valders. 

Portfjeldets Hoide o. H. fandtes 2400 Fod. Uagtet 
denne uventet ringe Elevation behersker det dog formo- 
dentlig en temmelig viid Omkreds; men den natlige Dun- 
kelhed og en Rogtaage, som nu begyndte og i de folgen- 
de Dage overordentlig tiltog, tilslorede for os de fjerne Gjen- 
stande. Nordlig under Fjeldet saaes Rigsgrændsen paa en 
lang Strækning at lobe snorlige gjennem Granskoven; vi 
opsogte den siden i det uveisomme Landskab paa Veien 
til Skogen, og fulgte den til Bredderne af Qværnbergso- 



96 Keilhaa 

en, som ved nysnævnte Gaard saagodtsom blot berorer 
norsk Grund. 

Fra Skogen satte vi over til den jemtlandske Gaard 
Brenn, hvor vi boede bedre. Efter fire lagttagelser 
fandtes her Qværnbergsiiens Hoide o. H. 995 Fod *), et 
Resultat, som synes at stemme meget vel med en Angi- 
velse paa Forsells Kart af 802 Sv. Fod for Begyndelsen 
af Vengel-Elv, d. v. s. for den store Siie i Striims Pasto- 
rat, til hvilken Qværnbergsoens Vande flyde ned gjennem 
to eller tre stærke Stromdrag, medens de forovrigt paa den 
hele lange Vei ere næsten ganske uden raerkeligt Fald. 

Landet mellem de tvende store Soer Qværnbergsoen 
og Jorm stiger ikke op over Skovregionen. Veien fra 
Brenn til den nordvestlige Vig af Jorm berorte Grangrænd- 
sen paa det holeste Pas. Her kommer man atter igjen- 
nem det samme Slags frugtbare og ligesom af sig selv op- 
ryddede Fjeldmark, som i Qvedlie-Trakten. Gaardene Jorm- 
lien, ved Soens nordlige Ende, hvor vi ankom om Natten 
til Ilte, ere opryddede for et halvt Snees Aar siden; 
Beboernes Velstand viste, at dette Landskab fuldkommen 
vel kan ernære sine Nybyggere. Jorra-Gaardene ved den 
nordostlige Side af Soen ere meget tidligere Kolonier i 
Trakten, som dog for mindre end hundrede Aar siden 
kun var beboet af Lapper. Af disse gives der endnu 
Nogle, men man kan forudsee, at de herfra ville blive al- 
deles fortrængte; Nybyggerne have allerede nedsat sig 
langt ovenfor Jorm, og der var Tale om at bygge en Kirke 
ved Blaa-Soen. 



•) d. 10de 979', d. 13de 983', d. 14de 1011' og d. 16de 1010'. 



Reise i Jemtland elc. 97 

Ved den «stlige Side af Jorra reiser endnn Vægter- 
Fjeldets Gruppe sig saa hoit, at flere af dets Toppe ere 
skovbare; ellers er det neppe andet end granbeyoxet 
Fjeld- og Sumpterrain, som udbreder sig herfra mod Ost 
og Syd. Taagerogen, som tildeels var virkelig Rog af 
store Skovbrande, hindrede Udsigten over Landskabet, og 
formørkede tiisidst Solen aldeles. 

Vi roede omtrent | Miii sydostlig nedad Siieii, og 
traf allerede her, ved en Sammentrækning af Bredder- 
ne, som adskiller den saakaldte Store-Jorm fra den nord- 
vestlige Deel, og i Nærheden af hvilken Blaasii-Elven fal- 
der ud, et ostligt Grændse^unkt for Overgangs-Territori- 
et, hvilket jeg paa denne Kant ikke havde formodet fiir- 
end henimod Grændserne af Åsele. Vi vendte saaledes 
tilfredse tilbage til Brenn, hvor vi ankom den 13de. 
Et Par Dage senere indtraf ogsaa vore lleisefæller, fra 
Strbm. 

lågttagelser over Fjeldgrunden i Nordlie samt ved Qvæm- 
herg-Soen og Jorm. 

Den forste Bjergart, som modte i fast Fjeld ovenfor Aune 
(| Miil), var en Gneis aldeles lig den mellem Drivstueu 
og Rise paa Dovre-Veien, og den samme Bildning som ved 
Skaal og Totland. De lose Stykker af Stedets Bjergart, 
som laae i Veien ovenfor Aune, for jeg fandt den staaen- 
de, viste tydeligen, hvorledes denne Gneis fremgaaer af 
. Glimmerskiferen ; nogle af Glimmerskifer- Hellerne vare 
, nemlig indsprængte med ganske enkelte Feldspath- Flek- 
ker, men som vare anselig store, indtil af en Qvadrat-Tommes 
Gjennemsnidt, og frisk krystalliniske ; andre vare tættere 
spækkede med saadanne Flekker, og endelig var der nog- 

G 



98 Keilhau 

le, som lignede den kort efter i fast Fjeld fremstikkende 
Bjergart, hvori Feldspathen, fra at være et fremmed ind- 
raænget Mineral i Giimraerskiferen , bliver en væsentlig 
Blandings-Deel og forvandler Bjergarten til Gneis. I denne 
var den mere regelmæssigen ordnet, og dens Korn min- 
dre; disse fremstillede nu de omtalte Oienprofiler, medens 
de store, men meget adspredt forekommende Feldspath- 
Nodder i Giimraerskiferen i Henseende til Beliggenhed og' 
Omrids slet ikke rettede sig efter Bjergartens Skiferstruk- 
tur. Fald paa dette Sted, 50» N. 12| (V. Ill r.). 

Strax efter fulgte Glimmerskifer, iiregelmæssigen skik- 
tet, 10 — 50*^ 0.6. Denne gik snart over til den massive, 
saa at sige formedelst Levninger af vreden Skiktning mar- 
morerede Bildning, der forekom ovenfor Botn. Dernæst 
fremstak Porphyrskifer-Bildningen, dog her ikke porphyr- 
agtig, men bestaaende af en homogen, fiinkornig, temmelig 
ublandet Feldspathmasse — et Slags grovEurit; Fald, 10* 
N. 12, men Skikterne bugtede og uregelmæssige. Saa indfandt I 
sig atter den massive Glimmerskifer-Bildning, der snart be- 
gyndte at optage meget store Feldspath-Krystaller af de 
békjéndte dobbelte som paa Guslie-Fjeldet, saaledes at I 
sidstnævnte Lokalitets Gneis-Bildning, dog med ufuidkora- 
iiere, «dviklet og mere chloritisk Glimmer, her tydeligeni 
kunde sees at fremgaae af den tætte Bjergart. Til denne 
skede derefter strax igjen en Tilbagegang, men Euritbild- 
ningen var nu meget qvartsrig, og i nogle Partier, som flod I 
uraerkeligen sammen med de andre, var Bjergarten enrod- 
lig, med Feldspath-Substants næsten ublandet Qvarts; dens- 
Skikter vare hoiede, dog syntes Hovedfaldet at være 60' 
—70» mod N. Z^. (Midlere Indskydnings-Retning ^—^ 
Miil ovenfor Aune, omtrent N. 2 r.). 



Reise i Jemtland etc. 99 

Meer og mindre gneisagtig, samt ofte horizontal skifc- 
tet, vedvarer denne ubestemte euritiske Bjergart, henho- 
rende til vor saakaldte Porphyrskifer, til henimod Teis- 
Soen. Paa enkelte Steder afvexler den med tynde horn- 
blendeskiferagtige Baand, og er imellem disse endnutyde- 
ligen at erkjende i Skikter af mindre end en halv Tom- 
mes Tykkelse. 

Ostligst ved Teis-Soen, Chlorit-Glimmerskifer, 60» N. 
3. Derefter grovskifrig, af sparsom, solvhvid Glimmer og 
megen Qvarts bestaaende Glimmerskifer, gjennemdragen af 
. af tynde, rene Qvarts- Rande eller linietykke Skikter, 
Jivori ufuldkoramen krystalliserede Granater, som store 
blodrode Pletter; i den glimmerblandede Qvartsmasse er 
lidt fiintfordeelt Feldspath indmænget, som forraader sig 
paa Forvitrings-FIaderne som et Kaolin-Beslag, men som 
ved Soens Nordside tager til, saaledes at Bjergarteri i visse 
Skikter og Musser bliver gneisagtig, ja endog granitisk. 
Ved Teis r Soen: 0—20» O. 6, N. 12, N. 2| og N. 
5. Indskydnings -.Retnipgens Regel turde Værn) omtrent 
N. 0. r. ■ ,,v : ■ . V::-r, .: 

De gneisagtigeModificationer af Glimmerskifereii, skifri- 
giB Hornblende-Bildninger samt meer og mindre bestemt 
. Glimmerskifer vedvare fra Teis-Soen til henimod Lak-Soen; 
omtrent i Miil i S. S. 0. fraNæsset, fiinskifrig Hornblen- 
deskifer, 20« N. 3^ og O. 6. i Miil fra Næsset, Glimmer- 
skifer, 40^N.;2, hvorpaaVridninger indtrædeiSkiktningeh, 
, og Faldet gaaer over til 40^S. 2i. (Hertil fraTeis-Soen mid- 
.lere Indskydnings Retning altsaa omtrent N. 2ir.). Stran- 
den i Bugten sydlig indenfor Næsset var bedækket af Smaa- 
_ stykker af en sort, glindsende Glimmer-Leerskifer og Leer- 
Gliramerskifer, til Tegn paa, at disse milde Bjergarter danne 

F2 



100 - ^KeilUau 

den her igjen med frugtbar Vegetations-Jord belagte Fjeld- 
grund. Udenfor Næsset fremstak der Klipper i Lak-Soen,^ 
hvilke virkelig bestode af en leerskiferagtig Glimraerski- 
fer-Bildning, men denne dannede haarde, uregebnæssigeii 
sammenviklede Masser, uden bestemt Skiktning. 

Ved Nordlie, en pladeformig Skifer, som hverken kan 
kaldes Gliramerskifer, Ilornblendeskifer eller Gneis, men 
som er lidt af hver af disse tilsammen ; Glimmeren er deri ty- 
deligst, dernæst Ilornblende, som er smaakorning; Qvarts 
og Feldspath vise sig med Nod og Neppe for det ube- 
væbnede Oie. Fald: 60» N. 12 1. Et lidet Stykke her- 
fra, paa Veien til Qvedlie, et Slags Gneis og Granit som 
ved Teis-Vandet; den forste faldt 40« N. 12, men Skik- 
terne ere bolgede. (Altsaa i Nærheden af Nordlie: 40 — > 
600 V. 11 r.). 

At den omtalte frugtbareFjeld-Trakt over til Qvedlie maa 
bestaae af milde Skifere eller Kalksteen, vil man allerede 
forud formode. De ferste fandtes virkelig, og den sid- 
ste savnes rimeligviis heller ikke, men Jotdbedækningen i 
lod kun paa meget faa Punkter Fjeldgrunden komme til- 
syne, saa at Kalksteen intetsteds virkeligen iagttoges. Om- 
trent ^ Miil fra Nordlie Kirke, blaaligsort, glindsende, 
mild Glimmer-Leerskifer, 10" V. 10. Henover det lave 
Pas, hist og her fremstikkende Glimmerskifere og Groii- 
skifere med bolgede Skikter, deels horizohtale, deels fal- 
dende indtil 10» mod V. 10, V. 8. Paa det ostlige Af- 
hæng, mild Gliramerskifer, 10—20» V. 10|. (Altsaa paa 
den midlere Strækning racllem Nordlie og Qvedlie: 10 — 
20« V. 81). 

Ved Elven nedenfor Qvedlie, fiinskjællet Glimmerski- 
fer med Hornblendestraaler, afvexlénde med Skikter, livori 



Reise i Jemtland etc. 101 

Btorre, kornformig Hornblende og småa Feldspath-Dele, 
40^ V. 10,1* Umiddelbar ved Qvedlie, leerskiferagtig 
Glimmerskifer, 60 "^ V. 9, og lidt ovenfor Gaardene, almin- 
delig Glimmerskifer, 40<> V. 9. Midt imeliem disse tvende 
Punkter faudt jeg, ved Tilbagekomsten fra Rymmar- Vån- 
det, de forste Spor af eri merkværdig Tendens i Glimmer- 
skifer-Feldtet, hvoraf hiin besynderlige Bildning resulte- 
rer, som i disse Egne har været Tilas saa paafaldende. 
Det var Glimmerskifer, som her stak frem, med de samme 
Bestanddele som den nysomtalte ved Elven nedenfor Qved- 
lie, men i Henseende til disse Bestanddeles Sammensætnings- 
maade derfra tildeels meget forskjellig, idetnemligHorublen- 
den og Feldspathpartiklerne ikke som i hine Skikter vare 
jævnt fordeelteiGliramerskifer-Massen, men her tilligemed 
dennes Qvarts mere samlede for sig i meer og mindre fra 
Skiferen udsondrede, dog nmdt ora med den endnu gan- 
ske -samraenflydende Concretioner, hvis Former og Belig- 
genhed nogenhinde skikke sig efter det Heles Skifer-Struk- 
tur. Men denne Udsondring er i disse Skikter saa lidet 
f uldkommen, at man ved blot at see dem ingenlunde kom- 
mer til at tænke paa nogen Conglomerat-Bildning, saame- 
get mindre som Skiktningen er aldeles conform med den 
rene Glimmerskifers over og under; Faldet nemlig 40^ V. 9. 
I det steile Fjeld nogie hundrede Alen ovenfor Gaardeii 
skulde man derimod i mange Skikter troe at see et vir- 
keligt Conglomerat, hvis man ikke skridtviis kunde for- 
folge Bildningens Fremgang af Glimmerskifer-Formation, 
ved storre og storre Skarphéd i hiin Udsondring- Istedet- 
for de med Glimmerskifer-Massen intimt forbundne Con- 
cretioner af Qvarts, Hornblende og. Feldspath, er der» 
hvor Adskillelseii er skarpest, Knoller, Nodder eg Mandler 



102 Keilhau 

af splintrig Qvarts, som ved at falde ud formedelst For- 
vitringen, efterlade Huller i Hovedmassen som i virkelige 
Conglomeraters Kit. I andre Skikter, der saa at sige kun halv- 
veis fremstille denne Typus, ere Qvarts-Masserne kageformi- 
ge, lindseforraige, skiveformige og overhoved saaledes udtruk- 
ne, at man tydeligen seer, at de skulle forestille Leier. De 
ere da gjerne 1 — 2 Tommer tykke, og fra en halv til et 
Par Fod lange. Dette er Bildningens sædvanlige Form, 
og den som Tilas har beskrevet; saaledes saae jeg den 
strax ved Ankomsten til Qvedlie, hvor Huusmnrene ere 
opforte af dette dertil vel skikkede Pseudo-Conglomerat. 
De skiveformige Qvarts-P årtier ere meget ofte stærkt hoi- 
ede efter Bolgerne i Skikterne. Qvartskagerne holde ikke 
sjelden Feldspath og lidt Glimmer, saa at de ere gneis- 
agtige; i nogle sees ogsaa Hornblende, men jo fuldkom- 
nere Conglomerat- Formen er, des mere ublandet synes 
Qvartsen at være. I den mellemliggende Glimmerskifer- 
Masse er gjerne Glimmeren fiinskjællet, matglindsende og 
kun meget lidet elastisk, 

Pseudo-Conglomeratet er paa det Tydeligste en stor 
Indleining i Glimmerskiferen, som i det Hængende gaaer 
over til Leerskifer (see Fig. 5). Det synes ikke at være 
langt fortsat i Strogretningen, men er rimeligviis i det 
Hele en stor Lindse, ganske efter den 3Iodel, som Qvart- 
sen deri fremstiller i det Smaae. Mægtigheden kan an- 
slaaes til 100 Favne. Som fastere end de indsluttende Ski- 
fere har det modstaaet Tidens Virkninger bedre end disse, 
og rager nu stærkt frem i Skiferfeldtet, hvorved det steile 
Fjeld umiddelbar over Qvedlie bliver en i denne Egn min- 
dre sædvanlig Form. Paa den lille Excursion til Ryra- 
raar- Våndet og Storfjeld, kom vi forst over ^pidsen af 



Reise i Jemtland etc. 105 

Pseudo-Conglomeratets Udkiling mod N. 0.; Faldet var 

lier 60® V. 9. Efterat have, i Faldretuingen, passeret en 

temmelig lang Myrstrækning, saae jeg dernæst igjen det 

faste Fjeld i Elven, der lober ud af Rymraar- Våndene ; det 

var en smaabolget glimmerskiferagtig Leerskifer, 10® N. 

12|. Ikke langt i N. V. herfra ved Udiobet af Rymmar- 

Vandet fandtes, paa Reisen til Portfjeld, Leerskifer, 40® 

V. 10. Storfjeldet, ligeledes i Pseudo - Conglomeratets 

Hængende, men nærmere ved Samme end de sidstomtalte 

Punkter, fandtes blot bestaaende af Leerskifere, snart glim- 

merskiferagtige, snart endog glindsende som Alunskifer, 

og alle dunkle, blaaligsorte; 40® V. 81, 60® V. 7, ellers 

bolgede Skikter og variabelt Fald. Ved at gaae herfra, 

mod Ost, lige tilbage til Qvedlie, kom vi over Conglome- 

rat-Feldtets sydvestlige Spidse, og omgik saaledes hele 

dets midlere og bredeste Deel, som danner Qvedlie-Bjer- 

get. Paa denne Vel fandtes dets Skikter faldende 40® 

V. 9^, 30® V. 10, 30® V, 10. Vi have altsaa folgende 

midlere Indskydninger: Skifernes i det Liggende, 50® V. 

8^ r.; i Pseudo-Congloraeratets nordostlige Kile, 60® V. 

71 r.; i den sydvestlige Kile, 30® V. 8| r.; (det hele, 

45® V. 8i r.); Skifernes i det Hængende, 40® V- S^ r., 

hvoraf den conforme Skiktning klarligen fremlyser. (I 

Qvedlie-Trakten, stadigen V» 8i r., omkring 50®). 

Paa Plateau'et sydlig under Portfjeld, mild, blaalig, 
glindsende Leerskifer, 10® V. 8^ (a, Fig. 6); lidt nærme- 
re Fjeldfoden, og sandsynligviis hvilende paa denne Leer- 
skifer, den samme conglomeratlignende Bildning s m ved 
Qvedlie, 10® V. 10 (b), men faa Skidt derfra mod N. V., 
10® O. 7 og 8| (c), nemlig fordi disse svagt faldende 
Skikter er cylindrisk bolede og synes at danne en Conca- 



104 KeilKau 

vitet under Portfjeldet. Ogsaa deres Skifer -Basis synes 
at være conform med dem i denne Henseende; thi som 
Conglomerat-Skiltternes Liggende i N. V. fandtes en leer- 
skiferagtig, ureen Glimmerskifer, der faldt 40" O. 8i (d). 

I Portfjeldets forste Afsatser, gneisagtig Glimmerski- 
fer med Hornblende, indskydende mod N. 4|- (e); strax 
derover, Glimraerleerskifer, 0. 6, og en haardere, stængei- 
formig Afændring af samme Biidning, N. 5^ (f); paa de 
Sidste ligger Pseudo-Conglomeratet, 0.7i, 7|, 7A (g), hvil- 
ket herfra danner det hele ovrige og egentlige, saakaldte 
Portfjeld. Paa det Overste, der er at betragte som et 
smalt, men, efter de staaende Skikters Strog, forholdsviis 
temmelig langt fortsat Plateau, er Indskydningen yderst 
constant 80 — 90*^ mod O. 7^; til denne Stilling synes det, 
at de imderliggende Skikter efterhaanden reise sig j Fald- 
vinkelen var, især ved den omtalte stængelformige Biid- 
ning, vanskelig at bestemme. Den conglomeratformige 
Bjergart er her aldeles lig den ved Qvedlie, og især de Skik- 
ter i denne, i hvilke Qvartsen i Profilerne viser sig udtruk- 
ken i lange, men tynde, spidst tillobende Skiver. Det 
Hele er en uendelig Mængde af ganske smaa 
Qvartsleier,vexlende med ligesaamange og smaa 
Glimmerskifer-Skikter. (Cfr. Fig. 7, som er et 
idealt jOprids af Portfjelds Bygning). 

De vertikale Parallelmasser, som danne Portfjeldet, og 
efter hvis Strog det er udtrukket omtrent imellem N. N. 
O. og S. S. V., gjennemsættes af nogle seigre Klofter, som 
stryge ostlig og vestlig. Især paa et Sted er Bjergmassen 
falden ud imellem tvende saadanne Klofter, og derved har 
der dannet sig et stort Skar tværa over Fjeldet; det er' 



Reise i Jemtland etc. 105 

formodentlig denne Orastændighed, der har givet Anled- 
åing til dets Navn. 

Vestlig under Portfjeld, Glimmerskifer, 50" 0. 8. Sam- 
me Bjergart med samme Fald syntes ogsaa at danne liele 
Fjeldet paa Vestsiden af den Dal, hvorigjennem vi her kom. 
Lidt længere hen i denne Dal, som lober nedad lige mod 
Nord, og som vi fulgte, indtii Portfjeldet ganske var blevet 
tilbage paa Hoire, var Glimraerskiferen deels horizontal, 
deels faldt den uregelmæssigen til forskjellige Sider. Vi 
hoiede nu lidt ostlig, saaledes, at vi fik Portfjeldet lige i 
Syd; her modte Pseudo-Conglomeratet og vedvarede paa 
Rigsgrændsen indtii ganske nær ved Skogen; 20<* V. 10; 
20" N. li; 20« N. 3|; 60" 0. 81. Disse Indskydninger, som 
antegnedes i saadanne indbyrdes Afstande, at de delede Vei- 
en over Conglomeratfeldtet i omtrent lige Stykker, vise, at der 
her neppe hersker nogen bestemt Faldregel ; paa Portfjeldet 
selv samt i Vest og Sydvest for Samme kan derimod som 
Norm for Indskydnings-Retningen antages Middelet O. 6| r. 

Paa det sidste Stykke af Rigsgrændsen, i Nærheden 
af Skogen, stak forst en Gronskifer eller fiinkornig Horn- 
blendeskifer frem, faldende 40" N. 1^1, hvilken ifolge dette 
Fald skulde være Portfjeld-Feldtets Hængende, dersom 
ikke det sidste er blot superficialt, saaledes som den forst 
. iagttagne Leining paa eller i Skifernes Concavitet, og som 
de nu sidst anforte ringe Faldvinkler kunne at lade for- 
mode. Nogle Skridt videre mod Nord, ved Stranden af 
Frostvigen, Griinskifere, 50" V. lli og N. 121. (Middel: 
45" V. 10^ r.). 

De inderste Vige af Qværnbergsoen, nordlig ved Sko- 
gen, ere indskaarne longitudinalt mellem Skikter af chlorit- 
agtige , ofte hornblenderige Glimmerskifere, hvori Port- 



106 Keilhau 

^eldets Bjergart danner flere meerog mindre mægtigelnd- 
leininger. En af disse stryger hen til Brenn, hvor den 
pptræder som en heel Zone. Grændseroset No. 196 staaer 
Qgsaa paa en saadan Indleining. Faldet er 1 denne Trakt 
constant 60—70» mod V. 11| til N. 1 (d. e. V. 11 r.). 

Mellem Brenn og den nordlige Ende af Jorm consti- 
tueres Fjeldgrunden ikkun af milde Skifere, nemlig glim- 
merskiferagtige Leerskifere, og hvad jeg korteligen har 
kaldet Grbnskifere, d. e. sædvanligviis seladongrbnne, ofte 
ufuldkommen skifrige Leerskifere, der ere nær forvandte 
med visse i denne Formation hist og her krystallinisk frem- 
trædende Hornblendebildninger. (Lose Stykker af disse, 
hvoraf nogle ganske vel kunde kaldes Diorit, men hvoraf 
andre vare mere vakkeartede, og viste en mindre fuldendt 
Hornblende-Udvikling, laae ved Gaarden Jormvigen, hvor- 
hen de sandsynligviis vare komne fra de flere hoie og 
steile Bjergtoppe nordenfor dette Sted). Endelig faudtes 
ogsaa fuldkommen charakteristisk, blaaligsort, silkeglindsen- 
de Leerskifer blandt de milde Skifere paa Strækningen 
mellem Brenn og Jormvigen. Faldvinkelen var meget con- 
stant mellem 60 og 80» ; Indskydnings-Retningen aflséstes: 
V. 10, 91, 9^, 101, 91 91 (d. e. 8^ r.). 

Den sydostlige Deel af en stor Oe i Ovre -Jorm be- 
staaer endnu af de milde Skifere, som dog her ere min- 
dre leerskiferagtige, og tildeels ere bestemte, hvorvel fiin- 
skjællede Glimmerskifere, i enkelte Skikter endog forende 
smaa Granater og Hornblende-Naale. Faldet er 40 — 60» 
V. 11. Disse Glimmerskifere ere de sidste, eller rettere 
sagt de forste i Overgangs-Territoriet, om man ikke alle- 
rede vil herfore dem til Urterritoriet. Paa Næsset, i S. 0. 



Reise i Jemtland etc, 107 

fra Oen, hvilket danner den vestre Side af den Sammen- 
trækning af Soen, nedenfor hvilken Stor- Jo rm begynder, 
var Bjergarten en ganske anden Glimmerskifer; denne var 
nemlig grovflasrig, storskjællet og fuld af grovkornig Glas- 
qvarts, altsaa Urgneis-Formationens Glimmerskifer, det vil 
sige en Gneis uden Feldspath. Men ogsaa Feldspathen 
forekommer i nogle tykke Skikter, altsaa virkelig Urgnei- 
sen selv. Derhos tillige Hornblende-Skikter, saa at Ur- 
formationen her er fuldstændig nok til ei at kunne mis> 
kjendes. Men dette er dens yderste Lag, hvori Glimmer- 
skiferen allerede har faaet Overhaand over Gneisen, og. i 
hvilke den her upaatvivleligen stedfindende aldeles succes- 
sive Overgang mellem begge Territorier allerede har be- 
gyndt. Fald paa Næsset: 50» N. 2, N. 2j 30— 40» N. 4, 
N. 5, N. 3^ (d. e. omtrent N. 2 r.). 

Ved Blaasoe-Elven, den samme Glimmerskifer som paa 
det omtalte Næs, 0--300 V. 6|, N. 2, V. 10, V. lli V. 
10, V. 10, V. 8 (d. e. omtrent Y. 8| r.). Temmelig store, men 
i Qvartsen ligesom sonderdeelte Granater ere hyppige i 
denne Glimmerskifer; paa den sandige Strandbred sydost- 
lig nedenfor Elvens Munding liib en langt fortsat, rod Rand 
af Granat-Sand, som Soen havde opskyllet. 

Endnu lidt ostenfor Blaasoe-Elvens Munding er Lan- 
det ikke saa sonderskaaret, som Tilfældet pleier at være 
i Gneis-Territoriet, — ■ fordi Glimmerskifer endnu er her- 
skende. Men Vægterfjeldets couperede Masser synes at 
antyde, at Gneisen der begynder at raade. 



lOa Keilhau 

Geoghostisk Excursion til Stroms Pastorat i Jemtland qf 
O. Rynning og O. M.N. Lund. — Hovedtrækkene af Mine- 
ral- Bygningen i Nordlie og den tilgrændsende Deel af 
Sverrig. 

Torkjiinskliimpeii , fra Aune i O. 6|, var det forste 
Stetf, hvor fast Fjeld iagttoges; nedenfor Toppen var det 
Porphyrskiferen, som stak frem, henved 10" 0. 7|; paa 
Toppen, Hornblendeskifer, 45" V. 11^. Fra Torkjons- 
klumpen gik Veien nedad, dog ikke under Grangrændsen, 
men over en moradsig Slette, bevoxet med Birk, paa hvil- 
ken fast Fjeld ikke saaes; men skarpkantede Stykker af 
disse Trakters Gneis-Arter laae her omstroede. Ved En- 
den aif denne Slette begynder Gronliklumpen at reise sig, 
©g der fremtræder en qvartsrig, smaaskjællet Glimmerski- 
fer, neppe 10" mod N. 3^. Paa Gronliklurapens sydost- 
iige, lavere Deél er Bjergarten en fiinstraalig, qvartsrig 
Hornblendeskifer med faa Granater, faldende ?" mod N. 
3|^. Videre ostlig, lige hen tilFodenaf Hestkjolen, modte 
ikkun store Blokke af Glimmerskifer, hvilke lode formode, 
at dette er Bjergarten paa Stedet. 

Paa det nu folgende Fjeld, hvormed det antages, at 
Hestkjolen begynder, Glimmerskifer, 10" N. 5. Ved at 
stige hoiere, finder man, at denne Bjergart bliver mere og 
mere fiinkornig, fattigere paa Glimmer og rigere paa Qvarts, 
taber sin Skiferstruktur, og antager dette sandsteensagtige 
Cdseende, som vi kjende fra Heinbjerget i Goundalen; 
dog sees endnu smaa Granater i Blandingen; 45" N. 2, 
N. 2i. Veien gik derefter op paa en hoiere Afsats af 
Fjeldet, hvor Bjergarten fremdeles var Glimmerskifer, nem- 
lig den sidstomtalte sandsteensagtige Varietet som tykke Lag 
i Vexling med en glimmerrigere og fuldkommen grovskjællet. 



Reise i Jemtland etc. lOD 

-Granat forekommer i begge ModiiScationer , tildeels som 
vfuidkomtie Krystaller eller Klumper af meer end Hiinse- 
aegs Storrelse. I gjennemsættende Qvartsaarer fandtes! og- 
saa Disthen og Titanjern, det Sidste deels kornig ind- 
sjirængt, deels samlet til smaa Nyrer. Fald: 20<^ N. 4* og 
41. Bjergarten blev den samme lige til Fjeldets lioieste 
-Punkt, som ligger fra Torkjonsklumpen i 0. 1^. Fra deii 
. omtalte anden Afsats til dette Punkt antegnedes Faldet: 
«vagt N. 4, 600 N. 5, ?» N. 4, ?<> N. 3i hvilken sidste 
Aflæsning gjældér for Hestkjolens holeste (bestegne) Spid- 
se. — Ved Nedstigningen paa Ostsiden fandtes store Glim- 
flierkrystaller i nogle lose, skarpkantede Blokke af Glim- 
merskifer, hvilken ogsaa her var Bjergarten, SO** N. 3 og 
3|. (Midlere Fald paa Gronliklumpens og Hestkjolens ^ 
«verfarede Strækning, omtrent 30^ N. 2^ r.). 

Fast Fjeld iagttoges derefter forst omtrent ved Rigs- 
gi*ændsen, hvor det bestod af den samme Giimmerskifer 
«bm oppe paa Hestkjolén; efter de lose Blokke at domme 
danner denne Bjergart ogsaa det mellemliggende Stykke. 
^Skiktérné styntes at være horizontale. Lidt ostligere faldt 
Gliramerskiferen 15^ mod O. 11. 

Ved en Aae, Avelsbækken kaldet, omtrent midtveis 
Tinellem Rigsgrændsen og det store Vasdrag, som gaaer fra 
Qværnbergsoen til Strom, og som vi for Kortheds Skyld 
.( Tille kalde Batledet, saaledes som det heder paa Forsells 
Kart, Giimmerskifer, bestaaende af en yderst fiinkornig 
Qvarts og mellem denne indsnoede Glimmerflammer, 60<* 
S. 3». ■ ^-i*i«'> .t-r'^f-,v;..:.. ^.,, ^,., ;.> - • 

Avelsbækken lober ud i Batledet omtrent lige overfor 
Gaarden Hakkefod. Ved denne Gaard, iiinkornig Glini- 
merskifer, 30» S. 4|. 



110 Keilhau 

Lidt nedenfor Hakkefod har Båtledet Navn af Fugel- 
Soen, paa hvis nordre Side ligge de tvende Bjerge Karls- 
berget og Fugelberget. VedFuglsoens vestlige Ende, paa 
Sydsiden, fiinkornig Glimraerskifer, 50<* O. 11. Ved Fo- 
den af Fuglberget, en skifrig, hvid Bjergart, som er en 
intim Blanding af Feldspath og Qvarts med mellemliggende 
Flammer af gronliggraa Hornblende, en Bildning, som kan 
siges at forholde sig til Hornblendegneis som den tilPor- 
phyr-Skifer overgaaende gneisagtige Bjergart i Sorlie o. fl. 
Steder i denne Trakt, til Glimmergneis; Faldet var 20^ 
V. 11. Lidt ostligere forekom atter Avelsbækkens qvarts- 
rige Glimmerskifer, med granatforende Homblendeskikter, 
10** V. 10. Ikke langt derfra, en Glimraerskifer bestaaende 
af tæt- og fiiuskjællet, sort Glimmer med Granater, 10* 
V. 11. Lige i Syd for Fugelberget, paa Soens Sydside, 
fiinkornig granatforende Honiblendeskifer , 20** N. 12i. 
Ved den midlere Deel af Fugelsoen synes altsaa Faldet 
at være nogenlunde stadigt, nemlig omtrent 15^ motl.,y. 
10 r. efter et Middeltal. 

Ikke langt mod Ost fra forrige Sted, samme Bjergart, 
men mere qvartsrig og med flere Granater, 5^—10**; S. 2i. 
Ostligere paa en liden Oe, samme Bjergart nden Grana- 
ter, 5<^ S. 3. Ligeoverfor, paa Nordsiden af Soen^ frem- 
deles samme Bjergart, 40^ S. 3. Her ender Fugelsoen 
og der folger en Strom^ som forbinder samme med. Fu- 
gel-Lokan. (Ved den iistlige Ende afFugelsoen, 5— 40** 
mod S. 1| r.). 

Ved Fugel-Lokan, paa Nordsiden, en smaabladig Horn- 
blendeskifer, hvori lidt Feldspath opdages i Blanding med 
Qvartsen, 30^ V. 9i. Lidt nedenfor, Glimmerskifer med 
Granater, omtrent 20» V. 9 og V. 8|. Et kort Stykke 



Reise i Jemtland etc. 111 

herfra ligger Gaarden Sjulsaasen , hvor der fremstikkeir 
Glirnmerskifer med Granater, faldende svagt mod V. 10. 
En ottendedeel Mill nedenfor denne Gaard, Glirnmerski- 
fer, ?o V. 6^. Ved Fugel-Lokan og omkring Sjulsaasen 
synes da ogsaa nogen Stadighed i Faldet at spores, saa- 
ledes at en midlere Angivelse bliver mulig, nemlig omtrent 
20» V. 71 r. 

Omtrent en halvMiil nedenfor SjulsaaiSen udvider det 
"store Vasdrag sig atter til en Soe, som kaldes Svaningen. 
Ved den ovre Ende af denne Soe ei*e Bjergarterne gneis- 
agtige, og Hovedbildningen er ganske analog med den oven- 
for beskrevne med Feldspath-Oine. Her ere Feldspath- 
Nodderne kjodrode og ligge i en næsten tæt, flammet Ski- 
fer af chloritagtig Glimmer, Qvarts og Feldspath saa in- 
timt forenede, at Massen næsten ligner en ureen Helle- 
flint; en anden Varietet er endnu tættere og fastere, og 
synes at danne et Overgangsled til Porphyr-Skiferen. Vi- 
dere fandtes en hidhenhorende Bildning, som blot bestaaer 
af Feldspath, og deels er fiinkornig, deels tæt; den fore- 
kommer rimeligviis blot som ganske underordnet Leie i 
den herskende Gneisbildning. Endelig sees denne lidt 
efter lidt at modificere sig til at blive Granit, hvilken be- 
staaer af kjodrod Feldspath, fedtglindsende, blaaliggraa 
Qvarts og, som Repræsentant for Glimmeren, et utydeli- 
gen bladigt, chloritagtigt Mineral. Tynde Aarer af tæt 
Epidot gjennemsætte denne Granit, som i alle Henseender 
svarer til Granitbildningerne i Sorlie-Trakten. 

Den herskende Gneisbildning falder ved Begyndelsen 
af Svaningen henved 90" mod N. 2, (a, paa det iraaginaire 
Profil Fig. 8); lidt nedenfor, den til Porphyrskifer over- 
gaaende Modification, 10^ V. llf (b), hvbrefter Hovedbild- 



112 ,, Keilhau 

•liingen igjen fremkom: ?o V. 9, V. 81, V. 8, V- 8, V.6| 

^ (d.. e. V. 6| r.) (c). — Derefter ophorer Skiktning^n lidt 

efter lidt, idet Skiferstrukturen nu gaaer over til den grauit- 

. agtige. Graniten fortsætter i det Liggende af Gneisen 

mindst i Miil (d). 

Den næste Bjergart, som kom tilsyne efter Graniten i 
Retningen mod det Liggende, var en fiinkornig Blanding af 
Ilornblende og^ Feldspatli, hvori ogsaa Qvarts og Magnet- 
jern synes at være yderst fiint fordeelt, (e). 

Under denne Trap-Bildning, hvortil rimeligviis Gra- 
niten efterhaanden gaaer over, fandtes forst en gronliggraa, 
tyk- og ufuldkommen skifrig og meget fast Bjergart, 40 
— 50*^ N. 1 (f), som forer successive fra Trap-Charakte- 
ren til en fuldkommen Leerskifers ; tlii det næste Under- 
liggende var en mild, sort og fuldkommen Skifer, som i 
Egnen bruges til Skrivertavler (g). 

Det ganske umiddelbare Liggende under disse Leer-- 
skifer-Skikter saaes ikke; dog var det ikke langt neden- 
for, at en kornig afsondret Qvarts (h) mbdte, 50" V. 11 
og V. 9i (d. e. V. 9 r.), hvilken henhorer til den allerede ; 
tidlig i nærværende Beskrivelse omtalte, i Valders og ne- 
dre Guldbrandsdalen saa udmerket forekommende Graa- 
vakkebildning, der er en særegen, næsten ublandet Qvarts. 
Paa dette Sted er lidt Feldspath indblandet i Qvartseu, 
hvis Korn ere tæt sammenvoxede og, som altid i denne 
særegne Bjergart, ganske uden Bindemiddel. Til Beviis 
paa at den repræsenterer Sandsteen eller Graavakke i dette 
Feldt, indeslutter den smaa Brokker af Leerskifer. Det 
kan ikke betvivles, at den er hiin sorte Leerskifers meer 
eller mindre umiddelbare Liggende, og at den dermed er 
- ligeforraigen leiet. 



Reise i Jemtland etc. 113 

Tæt herved kommer raa» til Ogelstromraen, hvor Leer- 
skifer (i) atter staaer frem, og navnligen endnu sortere 
og fuldkomnere skifrig end ovenfor; 80'' V. 9, 9i, 8|, 
9 (d. e. V. 7^ r.). Nederst i Ogelstroramen vare Leer- 
skifer-Skikterne Faa stærkt hoiede, at al Regel gik tabt i 
Strog og Fald. 

Herfra til Jerdnæs (see Kartet) kunde alene af de 
lose Stene sluttes, at Leerskiferen sandsynligviis fortsæt- 
ter til nysnævnte Gaard. Heller ikke mellem Jerdnæs og 
Hillsand saaes fast Fjeld. Men lidt sydenfor Ilillsand fo- 
rekommer igjen den kornigafsondrede Qvartsbildning, som 
her er fiinkornigere end ovenfor, og uden Feldspath, men 
derimod impregneret med Okker, — en fast Qvarts-Sand- 
steen, SO^ O. 8. 

Kort efter raodte en til Leerskiferens Formationsled 
henhorende Bildning, bestaaende af en tæt, gronliggraa, 
ved Paaaanding stærkt af Leer lugtende Masse, der er 
blandet med fine, solvhvide Glimmer-Pailletter, og er ufuld- 
kommen- og tyk-skifrig, 30 — 40*^ N. 1^. 

Et ganske kort Stykke nedenfor kommer Qvarts-Sand- 
stenen atter frem; dens Farve falder her lidt i det Blaa- 
lige, saaledes som denne Qvarts pleier, medens den oven- 
for var graa eller i det Iloieste lidt melkefarvet. Den 
syntes at være uskiktet. — Noget sydligere, samme Bjerg- 
art, hvori Faldet kunde antages at være 20 — 30*^ N. 1. 
En fjerdedeel Miil nedenfor endnu samme Bjergart, 6C 
V. 10. Klipperne paa den ostlige Side ligeoverfor dette 
Sted, hvilke danne en abrupt Fjordside, Touskjærringa 
kaldet, bestode ligeledes af den fiinkornige Qvarts-Sand- 
steen. Ogsaa ved Bunæs er det denne, som danner begge 

H 



114 Wi Keilhati 

Fjordens Sider; den er her deels hvid, deels blaali^ med 
hvide Qvartsaarer; Skiktning viser den ikke. 

Nedenfor Bunæs er Landet i det Hele tåget fladt, og 
det faste Fjeld saaes ikke for paa On (see Kartet). De 
lose Stene vare paa denne Strækning af Qvarts-Sandste- 
nen. Paa den nordlige Deel af On fremstikker Kalksteen, 
som er roggraa, tæt, og blandet med meer og mindre 
iidsondret Leerskifer- Masse; den er afdeelt i alentykke 
Lag, som faldt 20—30» mod N. 1% V. 11| (d. e. om- 
trent V. 11 r.). 

Fra On har man ikke langt til Stroras Kirke. I Trak- 
ten omkring denne ere Bjergarterne kun lidet blottede; 
men Kalkstenen er her formodentlig meget udbredt. Deu 
fandtes, af samme Art som paa On, paa Hoiden af en lav 
Aas omtrent en fjerdedeel Miil ostlig fra Kirken, og faldt 
her 20— 30« mod V. 11, N. 12, 121, 123, 12^ y. 101 
(d. e. V. 10| r.). Fladt Land udbreder sig fra denne 
Aas henimod Flå-Soen, og maaskee gaaer Kalken lige hen 
til denne Soe. Forsteninger vare ikke at finde, og rime- 
ligvis ere de her slet ikke tilstede, uagtet man ikke kan 
ihiskjende denne Kalksteen som staaende meget nær ved 
den med organiske Levninger betegnede og fortrinligen 
gaakaldte Overgangs-Formation. 

Nedenfor Stroms Kirke var Fångsjoberget, omtrent 
en halv Miil derfra mod Sydost, det forste Sted, hvor det 
faste Bjerg igjen blev seet. Her har man allerede over- 
skredet Overgangs-Territoriets Grændse ; Bjergarten er eh 
Granit af meget storkornig Feldspath, sort Glimmer og 
ganske lidet Qvarts, en Granit, som i sin hele Habitus er 
yderst forskjellig fra alle de Bildninger af dette Navn, 
hvilke vi have truffet i Overgangs -Territoriet, men som 






Reise i Jemtland etc. 115 

derimod ganske ligner den ostenfor Storsoen saa almin- 
delig forekommende porphyragtige Bjergart, hvortil Ur- 
gneisen i hiin Trakt modificeres. At dennes Territorium 
maatte antrælFes her, syntes ogsaa allerede de af Hisinger 
angivne Grændser fra Storsoe- Trakten til Hammerdal at 
antyde. 

I N. 0. fra Fångsj5berget og lidt nedenfor den Li- 
nie, i hvilken Kalkstenen formodentlig gaaer fra Strbm 
henover til Flå-Soen, udhæver sig et Bjerg, hvis couperede 
Form lader gjætte, at heller ikke det kan være andet end 
Granit eller Gneis. 

Ved Vågdalen i Syd for Fångsjoberget erBjergarten 
den samme Granit, hvoraf lose Stykker allerede ved Strom 
bedække Strandbredden. 

Disse vare lagttagelserne i Strom. Ovenfor Hakke- 
fod, paa Veien til Qværnbergsoen antegnedes endnu fol- 
gende : ^ Miil ovenfor nysnævnte Gaard, fiinkornig Skifer 
foestaaende af Hornblende og Qvarts, neppe 10^ V. 8|, 8|, 
6 (d. e. V. 6^ r.); disse Skikter blive snart herefter gan- 
ske horizontale, men ere bolgede, saa at de forskjelligste 
Faldretninger antræjfifes i det Smaa' og under ringe Sænk- 
nings- Vinkler. Omtrent ^ Miil fra Hakkefod, fuldkommen 
ud viklet Hornblendeskif er, 5« N. 2^, 2|, 2 (d.e.N. 1^ r.}. 
Herfra til omtrent midtveis til Gaddedet (see Kartet), Glim- 
nierskifer, fordetmeste fiinskjællet, glimmerrig og med smaa 
Granater, hist og her afvexlende med Hornblendeskif er: 
200 S. % 41, 4| (S. 21 r.); 20—30» S. 3, Sf, 2i, 3i, 
51, 4i (S. 2^ r.). — Endnu i Miil nedenfor Gaddedet 
forekom de samme Bjergarter, lO** V. 8^, V. 10 (d. e. 
omtrent V. 8 r.). — Omtrent i Miil nedenfor denne Gaard 
imodte en, formodentlig til Formationen» Gneis-Led hen- 

H2 



116 Keilhau 

horende, næsten tæt, tildeels hornblenderig Bildnin^, der 

især udmerker sig ved en Mængde Aflosninger med Spek- 

steens-Overdrag, og som desuden gjennemsværmes af Qvarts- 

aarer, hvori Idare Glimmerblade ere indvoxede ; Skikterne 

ere ufuldkomne, Faldet steilt, omtrent mod N. 12. Ovenfor, 

Giimmerskifer, henved 10*^ V. C. Ganske tæt ved Gadd- 

edet, Hornblendeskifer, 10 — 20^ S. 3|, og Giimmerskifer, 

300 s. 2|, 1|. (VedGadd-Edet, 10— 30», henved S. lir.). 

Samtlige i nærværende og foregaaende Stykke anforte 

Data vise os altsaa, betræiFende den her omhandlede Dcel 

af Jemtland og angaaende Nordlie, at Overgangs-Territo- 

riet i disse Trakter hovedsageligen stemmer ganske over- 

eens med sin Maade at være paa i de sydligere Egne, 

hvormed vi forst gjorde os bekjendte. Nærmest Urterri- 

toriets Grændse i Strom findes de Bjergarter, som, ora i 

man ikke vil tilstaae dem Plads i den egentlige Overgangs- 

Klasse, dog ligne denne meest — : raorkfarvet, tæt Kalk- 

steen, sandsteensagtige Bildninger og sortLeerskifer. Hvor-- 

vel mangen Gang heel uregelmæssige i Henseende til Strog ; 

og Fald, sænke de sig dog i Almindelighed directe fra» 

hiin Grændse, omtrent imod Nordvest. Til denne Side,, 

altsaa i Retningen mod det Hængende, forsvinder forst det I 

Formationsled, som allermeest synes at være en egentlig; 

Overgangs-Bjergart, nemlig den dunkle Kalksteen, derefter 

Leerskiferen og Qvartsen (Gi-aavakkens Repræsentant). 

Efter dette Stykke, som svarer til Formationen i Næs- 
kott og Alsen i vort forste Jemtlands-Profil, folger under 
Fjernelsen fra Urterritoriets Grændse: Trap, Granit, 
Gneis og Giimmerskifer, samtlige udentvivl liggende med 
eensforraig Leining i de foregaaende Bjergarters Hængen- 
de. Til at begrunde denne Anskuelse skulde vistnok lagt- 



Reise i Jemtlanil eie. 117 

tagéfserne paa Stedet for sig aleire ikke være fuldkommen 
tilstrækkelige ; men de blive det i Sammenstillingen med 
de flere analoge Tilfælde, som vi nu kjende, og ^om ere 
ganske skikkede til tilfredsstillende at oplyse hinanden 
indbyrdes. 

Vi komme her i et forholdsviis kort Profil til Gnei- 
'sen som det Ilængende i en Folgerække, der i det Lig- 
gende hænger sammen med den morke og tætte Kalksteen. 
Dette anmerkes , fordi Gneisen, efter de hidtil gjængse 
Meninger, allermindst synes at hiire hjemme paa en saa- 
ilan Plads, og vistnok af Mange nodigen vil anerkjendes 
som Constituent af et Overgangs-Territorium. 

Med Gneisen ved Svaningen, hvormed den nogenlunde 
regulaire Paahinandenfiilge fra Grændsen ved Strom gaaer til- 
ende, ophorer det nordvestlige Fald ganske som Norm paa en 
stor Strækjiing, hvor det deels synes at være ganske uregel- 
mæssigt formedelst svagFaldvinkel og bolgedeSkikter, nem- 
lig fra Svaningen til Gaddedet, deels er nordostligt, nemlig i 
den sydlige Deel af Nordlie. Men derefter bliver det nord- 
vestlige Fald atter herskende og det med langt mere Fast- 
hed end for, navnligen i Qvedlie- Trakten, ved Frostvigen 
og Jorm. Portfjeldcts Feldt gjor heri en Undtagelse, 
maaskee fordi det, som det synes, er temmeligen snper- 
ficialt, og saaledes ikke griber ind i den indre store Byg- 
ning. 

Strækningen fra Svaningen til Gaddedet og fra Båtledet 
til Hestkjolen lærte vi at kjende som et stort Gliramer- 
skifer-Feldt med nogle underordnede Hornblendebildninger. 
Dersom Skiktningen deri havde været regelmæssigere, vilde 
vi bedre have seet, hvorledes det indordner sig i Territo- 
riet. Faldet paa og ved Hestkjolen gjor det imidlertid nogen- 



113 -• : Keilhau - f>'Hlt 

lunde indlysende, at' d^tte Feldt er en Fortsættel^ af 
den tilgrændsende Glimmerskifer- Trakt i Sorlie, hvori 
Indskydningen ligeledes er nordøstlig. 

Mellem Aune og Lak-Soen viser Faldet, at vi her frem- 
deles have med det samme System af Skikter at gjorej 
men Feldtet bestaaer paa denne Strækning næsten ligesaa 
meget af alle disse variable Bildningerhenhorende tilFor- 
mationens Gneis-Led, der vare saa hyppige i Sorlie, som 
af Glimmerskifer. Mellem' Aune og Lak-Siien naae de 
intetsteds den Mægtighed og fuldkomne Udvikling, som i 
Sorlie, men de vexle flere Gange end der medGlimmerskife- 
ren og dens Hornblende-Bildninger. Feldtet af denne Be- 
skaffenhed naaer ogsaa et Stykke over paa Nordsiden af 
Lak-Soen, hvor nemlig en Strækning nærmest ved Kirken 
maa henregnes dertil. 

Trækker man en Linie fra Næsset ved Lak-Soen til 
den ovre Ende af Jorm, saa vil den omtrent danne den 
sydostlige Grændse for et Feldt, hvori Leerskifer er den 
betegnende Bjergart; Gneis-Bildningerne ere fortrængte 
derfra, og Glimmerskifer-Dannelsen efterligner ofte enTy- 
pus, som tilhorer virkelig secondaire Formationer. Sam- 
mentræffet af disse tre Orastændigheder bor ikke oversees. 
Det er i dette Feldt, at den nordvestlige Indskydning er den 
strænge Norm for Skiktningen. Der gives imidlertid in- 
gen Grund til at antage nogen afvigende Leining mellem 
dette og den næst foran omtalte Af deling af Territoriet; 
tværtimod tyde allé lagttagelser hen paa, at der imellem i 
begge Feldt ingen naturlig Grændse gives, ligesaalidt i i 
Leinings-Forholdene som i Bjergarternes Beskaffenhed. Hvor 
Indskydnings - Regelen forandrer sig, skeer dette vistnok 
ligesaa successive — eller dog ved Beininger, hvori begge 



Reise i Jemtland etc. 119 

Feldts Skikter tåge Deel — som Forandringen i Charakteren af 
Bjergarterne kun indtræder lidt efter lidt, og med Reci- 
diver paa begge Sider. Det behover ikke at anfdres, at 
hiin Inddeling i forskjellige Feldt er aldeles kunstig, og 
kun har til Hensigt at lette Overblikket. 

Hvad den ved Jorm fundne Grændse mellem Terri- 
torierne aiigaaer, da er vel ogsaa den forsaavidt kunstig, 
at hverken en bestemt afvigende Leining, eller et pludse- 
ligtOphor af Urbjergarter ogBegyudelse af Overgangsbjerg- 
arter lader sig paavise, men meget mere ogsaa her en jævn 
Overgang i sidste Henseende, og formodentlig ligeformig Lei- 
ning finder Sted, — at altsaa intet vist Punkt er forhaanden^ 
hvori en virkelig Demarkation forefiudes. Men efterat Over- 
gangen er foregaaet, seer man dog her den væsentlige 
Forandring paa begge Sider, og det er kun i det Rum, 
hvori Forandringen successive skeer, at Grændsens Fast- 
sættelse bliver meer eller mindre vilkaarlig. 

Reise fra Qværnberg-Soen til Jadnems-Roset^ 

16de Juli, fra Brenn til Liming -Gaardene ved Soen 
Limingen. Soen Limingen ligger efter vor Maaling 1202 
F. o. H., altsaa omtrent 200 Fod hoiere end Qværn- 
bergsoen, i hvilken den gjennem en kort Elv udgyder sig. 
Vi maatte dog stige betydeligen i Veiret, for at komme 
over fra den ene Soe til den anden. Veien fulgte ikke 
Elven, som lober i en trang og dyb Dal, men gik over Bjer- 
gene, som ligge paa dennes Ostside. Efterat være stegne 
op igjennem Granskoven, kom vi til en Sæter, hvorfra 
man har et fortræfFeligt Tilbageblik til Portfjeld. Bagen- 
for denne Sæter begynder en vidloftig Strækning, som 
holder sig nogenlunde jævnt i Birkeregionen , og er af 



$3Q .';)'x Keilhau 

samme frugtbare Beskaffenhed, som Stykket mellem Frost- 
vigen og Jorra; herfra er den ogsaa blot adskilt ved en 
kort, over det Hele kun lidet opstikkende Række afFjeld- 
hoider. 

Fra Plateau'et kom vi ned til Limingen gjennera et 
meget couperet Landskab, gjennera hvilket Rigsgrændsen 
liiber. Limingen indfattes paa den sydvestlige Side af 
hoie og meget steile Fjelde, bagenfor hvilke Tun-Socn lig- 
ger saa nær ved Limingen, at disse Fjelde ikktin danne 
én smal Muur mellera begge Soer. Sydligst er Passet la- 
vest, og naaer neppe ud over Grangrændsen. I Vest for 
Liming -Gaardene er Kjeden hoiest; her er den fuld af 
Skar, og fremstiller derved usædvanlige Klippeformer. Ind- 
skjæringerne erindre tildeels om Portfjeld, hvorfor man 
ogsaa her liar anvendt dette Navn. 

Om Natten til 17de bestege mine Reisefæller dette 
Portfjeld ved Limingen, som kaldtes det lille eller eg. 
Smaa-Portfjeld, til Forskjel fra det andet ved Rigsgrænd- 
sen. Iloiden fandtes 2358 F. o. H^; for et Punkt i Bir- 
kegrændsen, som formedelst Fjeldets Steilhed var meget 
uregelmæssig, erholdtes en Hoide af 1897 F. o. IL; for 
Grangrændsen, 1749 Fod. 

Denne smale Bjergkjede mellem Limingen og Tun-Soen 
er et udmerket Exempel paa det Forhold i Henseende til 
Vanddeleren, som blev omtalt i Anledning af Passet mel- 
lem Lak-Soen og Qvedlie; som Kartet viser, lober nemlig 
Tun-Soen ud i Namsen, hvilken Elv falder i Nordhavet. Ved 
Spiirgsmaalet om Kjolen som almindeligt Grændsefjeld bor 
disse store Soer med en paa den indbildte Kjedes Ret- 
ning næsten retvinklig Udstrækning just paa det Sted, 



Reise i Jemtland etc. 121 

hvor Vanddeleren er at sætte, komme i fortrinligBetragt- 
ning. 

En meget flad, bred Dal ligger nordvestlig op fra 
Limiug-Gaardene ; den indsluttes paa den ostlige Side af 
de Fjcldhoider, over hvilke Rigsgrændsen lober; i Vest 
og Nord ligger en mere samracnhængende Fjeldstrækning, 
som Finnerne (Lapperne) kalde Jaaman-Varre, men ellers 
er bekjendt under Navnet Joraa-Fjeld. — Den 17de toge 
vi Veien op igjennera denne Dal, som paa en lang Stræk- 
liing er bevoxet med Granskov, siden med Birk. Endnu 
i Granskoven ligger en til Liming - Gaardene horende 
Sæter; ovenfor denne er det Finner, som benytte Lan- 
det, der er skjont græsrigt. Ved de sidste Graner maal- 
tes den ganske umerkeligen stigende Dalflade, og fandtes 
her 1723 F. o. H. Ved de sidste Birke, hvilket kunde 
være omtrent 1 Miil fra Limingen, fandtes Hoiden over 
Havet 2115 Fod. 

Her ender den flade Dal, og vi maatte stige over en 
liden Fjeldsadel, paa hvis anden Side Jaaman-Varres Vande 
lobe til Blaa-Soen. Nu naaede vi snart en Finkoie, hvis 
Eierinde havde ledsaget os fra Limingen, og nu gjæstfrit 
beværtede og husede os, indtil et paakommet frygteligt 
Tordenveir lidt efter lidt gik over. 

Herfra er det meget let at bestige den holeste Kup- 
pel paa Joma-Fjeld. Vi tiltraadte denne Vandring noget 
efter Midaat, og ankom paa Spidsen næsten lige i det 
Solen stod op. Vi befandt os næsten paa det nordostlig- 
ste Hjorne af Joma-Fjeldstrækningen, som danner en Tre- 
kant, hvis ene Side lober fra Ost til Vest med Hudning- 
Vandets Vasdrag i Nord nedenunder sig, medens den an- 
den Side bestemmes af Limingen, og den tredie af den 



122 Keilhau 

flade Dalgan^, som skiller Joma fra Rigsgrændse-Fjeldene. 
Det Hele er en Platform, som udmerker sig mere ved sin 
Vidde end ved sin Hoide; den hoieste Deei er trængt ud 
mod den i Sydvest lobende Side, og udgjor en Ryg for 
sig , som lober med aftagende Niveau fra det hoieste 
Punkt i Nordost ud til Limingen, i hvilken paa dette Sted 
ligger en Oe, og paa hvis anden Side lille Portfjelds Gruppe 
reiser sig lige midt for Jomas hoie Forbjerg, et Forhold, 
hvis Aarsag vi Tille linde givet i Bjergarternes Beskaffen^ 
hed og Strog. 

Vi have erholdt 3661 F. o. H. som den storste Hoi- 
de, Joma-Fjeldet naaer. Denne for en saa betydelig Fjeld- 
knude vistnok temmelig ringe Elevation, er dog tilstræk- 
kelig til at gjbre Jomas Hoipynt til et udmerket Centrura 
for en viid Omkreds. De Punkter, hvorhen vi herfra peile- 
de for at berigtige Kartet, vare folgende: Hudning Gaard, 
V.llf; — Ostre Nams-Vands vestlige Ende*), V. 11|; — 
Steenfjeld, V. 10^;— Jersvigén vesligst i Limingen (reg- 
nes for een Miil fra Rorvigen), V. 7^; — Gudfjeldet i 
Tunsoen (fordum dyrket af Finnerne), S. 5^; — Lille- 
Portfjeld, S. 3^; — Jorra-Gaardene, 0. 11; — (til denne 
Side saaes store Partier af Jorm-Soen og Qværnberg-S6- 
en); — Brakovel- Fjeld paa Rigsgrændsen (meget lavere 
end Joraa-Fjeld), 0. 9i; — Blaasoens Midte, omtrent O. 
8|; — Sibmek-Fjeld, Sibmeken-Chjack, N. 4i; — Nams- 
Vandenes iistligste Ende, som dog ei var at see, angaves 
i N. 1^; — Wouenjala - Olki (eller Wouenjar-OIki d. e. 
den i det andet Aar indtraadte Simles Skulder), N. 1^. 



") Dett» maa dog være en feilagtig Angivelse af Vappuscn. 



Reise i JeipfllaQd etc. lt$ 

Til Steenfjeldet, som reiser sig paa Vestsida af ve- 
stre Nåms- Vand, og tvinger Namsen-Elv ved dens Udlob 
af denne Soe til at gjore en stor Bue mod Nord, seer man 
fra Joma skråas over en meget viid, fladbundet Dalstræk- 
ning, som trækker sig over fra Nåms- Våndenes Bassin til 
Limingen, og i hvis Midte en meget tynd Granskov er 
fortsat fra sidstnævnte Soe til Mint Bassin ; ellers er denne 
Dal fuld af et stort Antal Vande, blandt hvilke Vægter- 
Vandet, med mangfoldige Bugter og Indskjæringer, er det 
storste. 

Fjeldet Sibmek, der er et Rigsgrændsepunkt, udmer- 
ker sig meest mellem det Chaos af Hoifjelde, som paa 
denne Kant opfylde Landet, over hvis Passe og gjennem 
hvis dybt indskaarne, hinanden mangefold krydsendé Dale 
vor Vei skulde gaae til det herfra ikke synlige Jadnems- 
Fjeld. 

Wouenjala-Olki er den meest fremragende Top paa 
det saakaldte Store-Biirge-Fjeld, der danner Grændsen mel- 
lem Nummedalen og Helgeland. Ikkun paa denne hoie 
Fjeldstrækning, der laae midt for os i sit ostvestlige Lob, 
og paa Steenfjeld saaes nogen Mængde af Snepletter og 
Fonde; men store Snefeldt vare intetsteds at opdage. 

Vi stege ned paa den samme Side af Fjeldet, ad hvil- 
ken vi vare komne op, og befandt os snart ved den iist- 
ligeFod af Styrtningerne. Man seer her, at den holeste Kup- 
pel har en anden noget lavere staaende foran sig i Nordost 
som Jomas alleryderste Hjornepiller. Paa Ostsiden af denne 
komme Birketræerne op fra et Bassin, som udgyder sine 
Vande i Hudning-Javre. Her fandtes Birkegrændsen 2132 
F. 0. H. Yed Mundingen af dette Bassin ud imod Hud- 
iiing- Våndet begynder ogsaa Grantræet at voxe, hvilket 



1£4 Keilhau 

ifolge Maalingen paa dette Sted, skeer fved en Hoide af 
1788 F. o. IL ' r Jar- 

Hudniiig- Våndet har sit fornemste Tillob gjennem 
Virum- Dalen fra Ransel -Våndet. Virnm- Dalen er dyb, 
bred og for sin Beliggenhed frugtbar, men synes at Tære 
saagodtsora ganske nbctyttet. Birketræet raader deri, dog 
staae endnn nogle Graner ligeover forMundingen af Ran- 
sel- Våndets Sidedal. Virum -Dalen har den Særegenhed, 
at dens Bund er deelt i flere parallele Render, hvori to 
storre og idetmindste et mindre Vandafliib længe gaae gan- 
ske tæt ved Siden af hinanden, hvilket Særsyn har sin 
Grund i Skikternes BeskaflFenhed og Stilling i Dalbundcn; 
Dalen er nemlig longitudinal paa dem, og nogle deraf be- 
staae af let oploselige Bjergarter; idet nu Våndene ind- 
vaskede sig paa disse, opstode de parallele Render. Ho- 
vedelven lober nogen Tid paa en liden Zone af Kalksteen, 
og etsteds har den brudt sig midt igjennem den faste 
Kalkklippe; denne hvælver sig malerisk over det klare 
Vand, hvis underjordiske Lob varer omtrent 20 Skridt. 
Vor Vappus kaldte dette Sted Jelemes- eller Land-Broen. 

Herfra toge vi op til Ransel-Vandet, som næsten gan- 
ske udfylder Bunden af den Dal eller rettere sagt Fjeld- 
kjedel, hvori det ligger. Det er imidlertid rundtom ind- 
fattet af Birkeskov, gjennem hvilken vi vanskeligen arbei- 
dede os frem opad de steile Lier paa Våndets Ost-Si- 
de. Her stod desuden Sonchus alpinus saa hoi og tæt, 
at ogsaa denne dog saa skjore Plante betydeligen forogede 
Besværligheden. Flere hoie og usædvanlig spidse Fjeld- 
toppe reise sig især paa Vestsiden af Ransel-Vandet. De 
fleste af dem ligge paa en Bjergstrækning, hvilken — ^ paa 
samme Maade som Jomafjeld udgjor et for sig afsondret 



Reise i Jemtland etc. 125 

Heelt paa Sydsiden af Hudning- Våndet og den derfra ud- 
lobende Elv — arronderer sig paa Nordsiden af dette Vand 
og Virum-Dalen, begrændset i N. 0. af Randsel -Våndet, 
og i Nord og Vest faldende af mod Nåms -Våndene og 
Dalen herfra til Vægter- Våndet. Saavidt jeg har kunnet 
erfare, er det denne naturlige Af deling af den herværen- 
de, saa raangcfold gjenneraskaarne Fjeldegn, som under 
Eet kaldes Derge-Fjeld; ellers blev dette Navn i Særde- 
leshed tillagt en udmerket hoi, og maaskee den hiiieste 
Pynt der af, beliggende nordligst og umiddelbar domine- 
rende Nams-Vandenes Bassin. 

Den næste Afdeling i Fjeld-Reliefet, som fiilger mod 
Nordost, er Nursvel eller Nurs-Fjeld, hvilket Navn ogsaa 
i Særdeleshed anvendes paa det holeste enkelte Fjeld i 
denne Gruppe. Vi saae Nursvel tæt foran os, i Nord, da 
vi vare komne op paa det nogne Hoifjeld, som danner 
Ostsiden af Ransel- Våndets Indfatning. Veien gik tæt forbi 
tvende Fjeldvande, som vist ligge meer end halvtredie tu- 
sinde F. o. H., af hvilke det ene udgyder sig gjennem et 
ganske kort, men stærkt faldende Lob i Ransel- Våndet, me- 
dens det andet og meget storre, hvis ostlige Ende fjernede 
sig længere end vi kunde see ind mellem Fjeldene, lober til 
Anker- Våndet, hvilket igjen forener sig med Blaasoen. Et 
Par store, hvide Ugler af udmerket Skjiinhed havde de- 
res Tilhold ved det storste af disse Fjeldvande; de fulgte 
os længe, i det vi stege op til et hoit Pas, som umiddel- 
bar under Nursvels Hoitind forer over til Ur- Våndet. Vi 
saae siden flere Par af disse Fugle, som altsaa ikke synes 
at være sjeldne 1 Trakten. 

Ur- Våndet er nærmest omgivet af Myre og ussel Birke- 
skov j ellers reise hoie Fjelde sig omkring det paa alle Sider. 



126 Keilhau 

I Ost ligger Rigs-Graéndse-FjeldetGnigst; iNord kommer 
en af disse Afdelinger i Reliefet, af hvilke Jomas og Derge- 
Fjelds nys ere omtalte, og som Finnerne sjelden mangle 
at have egne Navne for, — ned til Ur- Våndet, nemlig 
Lille-Borgé-Fjeld, i Sydvest ligger Nursvel, og imellera 
begge Urfjeld. • 

Ved Strandbredden stodte vi paa en Hytte eller maa- 
skee egentlig et Nost, hvori Finnerne have deres Til- 
hold, naar de ligge ved Ur-Vandet for at fiske. 

Den 19de toge vi forst Veien nordom Ur-Vandet op 
paa den sydlige Deel af Lille-Borge-Fjeld. Ur-Vandet er 
Begyndelsen til Namsens Vasdrag; vi satte over den Elv, 
som flyder ud derfra, lige i Våndets Munding, og saae 
under Opstigningen paa Borge-Fjeldet temmelig langt mod 
Nordvest ud igjennem den anselige, med tynd Birkeskov 
bevoxede Dal, hvorigjennem denne Elv Hyder til Nams- 
Vandene. 

Passet over Borge -Fjeld, som vi her overstege, er 
ganske kort; saasnart man er kommen op paa den Sadel, 
Bjergryggen danner paa dette Sted, seer man paa den 
anden Side en Dal for sig, i hvilken Baimon-Jokk flyder, 
fra N. 0. til S. V. Denne Dal ligger over Trægrændsen, 
men er tildeels belagt med gode Græsvolde ; , vi droge 
tværs over den, og kom paa en fritliggende Brink paa dens 
Nordostside op til tvende Finne-Telte. Herfra gik Reisen 
over en anden Fjeldsadel, paa hvis Hoide man staaer lige 
midt for Sibmek, og seer de tvende Sibmek-Soer i Dybet 
for sig. Dette er unegteligen et stort, men ogsaa et saare 
vildt Orken-Skue; foran det egentlige Sibmek, men noie 
sammenvoxet dermed, staaer et noget lavere, ganske spidst 
Keglefjeld af en fortrælFelig Effect i Maleriet, en Virk- 



Reise i JeMtlancl etc. 1£7 

ning, som nu eud mere forogedes ved Hederogen, der omgav 
alle Fjeldene med en blaalig Taage. Vi kom ned i Dalen 
lidt ovenfor Nedre-Sibmeken-Javre. Skjonne Græsvolde 
udbrede sig ved Elven, som forener begge Sbernej men 
Træer lindes ikke, kun Vidier paa Bakkerne under Sib- 
mek. — Det var mig paafaldende i denne Dal, saa dybt 
inde i Fjeldtrakten, at antræffe den fra Nordlands-Oerne 
mrg saa vel bekjendte Lestris parasitica, eller den saakaldte 
Ty vejo ; den har sit Tilhold ved Elven, paa Græstuerne, 
hvor den formodentlig ruger. 

Et hoit Pas paa Sibmek, paa Nordvestsiden af de 
Spidser af dette store Fjeld, over hvilke Rigsgrændsen lig- 
ger, forer over til Jadnems-Elven. En af dennes Kilder 
kommer fra en liden Jokel, Sibmeken - Soupts , som laae 
nordlig op fra Sibmek-Passet, og hvis nederste Rand var 
omtrent i Niveau med dette. Herved bestemtes Hoiden 
over Havet af denne Jøkelens nederste Rand til 3345 F. 
Paa disse Fjelde gives der dog Snemarker af en anselig 
Udstrækning, men de ere saa hoist ubestemt fordeelte, 
at nogen virkelig Maaling af Snegrændsen ei syntes mu- 
lig. De holeste Spidser paa Sibmek turde være omkring 
4500 Fod, og Sibmek er vist ikke meget lavere end selve 
Wouenjarolki. 

Paa de fdrste Græsvolde i den aabne Dal hiinsides 
Passet, og faa hundrede Fod lavere end dette, stod et 
Finnetelt, hvis Eier lodsede os til Jadnems- Roset. Nu 
forst kom vi til den egentlige Jadnems-Elv, der, ligesom 
alle disse mod Osten flydende Vasdrag, strax den kom- 
mer over Rigsgrændsen, finder en meget viid, fladbundet 
Dalgang for sig, aldeles i Modsætning af de til den nor- 
ske Side flydende Kive. 



128 Keilhau 

Jadnems-Fjeldet danner en Bue, som er aaben mod 
Sydost; efterat have passeret Elven, stege vi op overFjel- 
dets sydligste Deel, og kom ind paa en vidloftig Slette, 
som iudsluttes af det bueformige Iloifjeld. Paa det nord- 
ostlige Been af denne Bue staaer Roset, hvortil der var 
meget steilt at komme op fra Sletten. — Jadnems- Roset 
er ikke alene et Rigsgræudsepunkt; det deler ogsaa mel- 
lem Nordre - Trondhjeras - og Nordlands- Amt, samt imel- 
lem Jemtland og Åsele Lapmark. Efter vor Maaling staaer 
det 3822 F. o. II. At Jadnemsfjeldet paa andre Punkter 
er noget hoiere, og at en dyb Dal ligger umiddelbar un- 
der Rosets Pynt i Nord, var let Eneste, Landfigurationeii 
vedkommende, som Taagen og det optrækkende Regnvelr 
tillod at see. 

I IVJorke og Storm, hvorunder et koldt Regn nedpid- 
skede, naaedé vi om Natten endelig tilbage til Teltene paa 
Hoiden over Baimon-Jokk. Uveieret vedvarede endnu om 
Morgenen den 20de, da vi toge. ud for at erholde et be- 
dre Tilflugtssted i Hytten ved Ur- Våndet. Planen at tåge 
over til Gaarden Namsvand ad en nordligere Vei, end forbi 
Ur- Våndet, havde maattet opgives, fordi de mange Elve 
paa hiin Kant vare altfor meget opsvulmede af Regnet.— 
Henved Middag opklaredes Himmelen, og Reisen blev nu 
fortsat opad den Dal, hvortil man kommer ned fra Passet 
over Nursvel. Vi droge lige op under den nordlige Fod 
af dette Fjeld, og saae nu det vide Bassin aabne sig for- 
an os, hvori Nåms- Våndene og en Mængde andre storre og 
mindre Soer ere fordeeltc. Vi befandt os endnu henved 
en Miil fra det bstre Nams-Vand, som var os nærmest, 
og dog var hele Mellemstykket saagodtsom blot en eneste 



Reise i Jemtland etc. 129 

Skraåflade ned til Våndet; saadan er denne brede Fordyb- 
ning i Land-Reliefet næsten paa alle Sider. 

Vi vedbleve længe at holde os paa den hoie Rand af 
den store Dossering mod Naras-Vandene ; Skraaningen paa 
den modsatte Side, opstigende fra Ostre- og Midlere-Nams- 
Vand og endende med Ryggen af Store-Borge-Fjeld, kunde 
herfra oversees paa det Tydeligste; bagenfor Wouenjal'- 
Olki oinedes Fjelde belagte med store Snemarker, som 
sikkert frembringe anselige Jokler. Vi kom paa denne Vei 
atter i Nærheden af Ransel- Våndet, som nu laae for os i 
Syd, hvorefter ri droge frem under den nordlige Fod af Der- 
ge-Fjeld. Vi gik herfra bestandig nedad i nordvestlig Ret- 
ning, indtil vi naaede Naaleskoven; her mbdte allerforst 
Furretræer, dog fik Granen siden Overhaand. Men hver- 
ken den ene eller den anden af disse Træarter kommer 
paa disse Steder til nogen Fuldkommenhed, og Skoven 
er overalt meget aaben. Det midlere Niveau over Havet 
af det lave, med Naaleskov bevoxede Land i Nåms -Vån- 
denes Bassin, kan neppe sættes hoiere end 1400 Fod, ifol- 
ge den foretagne Maaling af Vestre Nams-Vand, hvoref- 
ter dette fandtes 1305 F. o. H. Dette Lavland bestaaer 
deels af Myre, deels af sraaa Bjergkuller ; Bassinets ovrige 
Areal indtages af de mangfoldige Soer. 

Gjennem Myrene, forbi Soerne og over BjergkuUerne 
kom vi endelig frem til Gaarden Namsvand, et Nybygge 
anlagt for omtrent ti Aar siden og hidtil den eneste fa- 
ste Bopæl i den vide Strækning. Finnerne benytte end- 
nu Alt det Ovrige*); men det lader til, at de snart ville 



*) Den. Fin, som var vor Vappus til Namsvand, havde for sin 
Part en Strækning af 1 til 2 □ Mile mellom Ostre-Naras- 

I 



130 Keilhau 

blive trængte raeve tilbage af flere Nybyggere. Ved vor 
Nærværelse vare nogle Dalkarle fra Idre netop ankomne 
hertil for at opsoge sig skikkede Steder til Oprydning. 
Bonderne paa Gaarden Namsvand vare tvende Brodre fra 
Sorlie; i den Tid, de havde boet her, var Kornet (Byg- 
get) ikkun een Gang lykkedes nogenlunde, dog heller ikke 
da saaledes, at det blev dueligt til Sædefriie. Kartoflerne 
havde slaaet til hvert Aar. Nu tegnede Agrene bedre end 
nogensinde. Men det er ikke af Kornavlen, disse Folk 
skulle leve ; Græsgangene og Myrslaatterne maae her blive 
Indbyggernes vigtigste Nærings-Basis. 

Den 22de foretog mit Reiseselskab enExcursion opad 
Nåms- Våndene. En kort Strom, ad hvilken man uden Van- 
skelighed kan komme op med Baad, fly der fra det ostre 
Vand, som ogsaa kaldes Store-Nams-Vand (Naamesen-Javre 
fortrinligviis saa kaldet) , ned i det midlere, hvilket blot 
ved en Sammentrækning af Strandbredderne er skildt fra i 
det vestre. Det ostre Vand er meget bredt, og modta-- 
ger mange store Elve, især fra Ost og Nord. Fra Wou-- 
enjal'-01ki kommer Goutajenem-Jokk, der forst fylder den i 
anselige Soe Goutajenem-Javre, derpaa danner Vandfaldet t 
Goutajenem-Gerdsche, hvorefter den forener sig med Veer- 
rao-Jokk, som kommer fra en mere ostlig Trakt, og fal- 
der i det nordostlige Hjorne af Nams-Vaudet. Et Forsogi 



Våndet og Ur- Våndet; herfor havde han givet 3 Sp. i Bygsel, 
og aarlig svarer han 2 — 3 Mark deraf til Fogden- Hans 
Hjord kan anslaaes til imellem 500 og 1000 Reen ; det er en 
af de meest formuende Finner i denne Egn. Om Vinteren 
sidder han vestlig ud imod Havet i Overhalden eller i Kol- 
vereid-Præstegjeld. Om Borge-Fjelds Lapper see Hammonds 
Missionshistorie. 



Reise i Jemtland etc. 131 

paa herfra at bestige Wouenjar-Olki mislykkedes; enMiils 
Vei nordlig op fra Mnndingeu af Veermo-Jokk tvang Vei- 
ret og de apsvulmende Elve til Tilbagetog, Birkegrænd- 
sen blev imidlertid maalt, og funden 1789 F. o^ H. 

Afstanden fra Mundingen af Veermo-Jokk til Gaar- 
den Namsvand kan anslaaes til henimod halvanden Miil. 
Fra denne Gaard til Rorvigen, hvor Kirken staaer, regnes 
ikke meer end een Miil, hvorimod Længden af Soen Li- 
mingen blev angivet til fire Mile. Man seer af alt dette, 
hvor aldeles feilagtigt Pontoppidans Kart er, hvad disse 
Trakter betræfFer. 

Den 23de Juli reiste vi fra Namsvand over Steenfjeld 
til Finvoldene, en ussel Gaard i Nærheden af Namsen- 
EIv. Vestre-Nams- Vands Sydende deler sig i tvende Ar- 
ine; fra den ostligere ligger den modsatte Ende af Vån- 
det, ved hvilken Namsen fly der ud deraf, i N. 12i; fra 
den vestligere samme Ende i N. 1^, hvoraf man seer, at 
dette Vand stryger omtrent i Nord og Syd. 

Da de røeest udmerkede Punkter paa eller nærmest 
ved Rigsgrændsen maae antages at være noiagtigst ansatte 
jpaa Karterne, saa har jeg lagt Sibmek og Joma, saaledes 
som disse Fjeldes Midtpunkters Beliggenhed findes paa 
'Pontoppidans Kart, til Grund for min Skizze over Egnen. 
Jeg har saaledes erholdt Beliggenheden af et Punkt ostlig 
Ipaa Steenfjeld, hvorfra fiilgende Viseer-Linier bleve tagne 
imedBerg-Kompasset: Wouenjal'-01ki, N.3, rigeligt; — Nam- 
eens Udlob af Vestre- Vand, N. 3|; — Sund raellem Ve- 
stre- og Midlere -Vand, N. 41; — den nordostlige Ende 
af Ostre-Vand, N.5^; > — Gaarden Namsvand, N.5i; — Ostre- 
iVands Oos, N. 5|-;. — sydostlig Ende af Ostre-Vand, 0. 
1^; — Sibmek, 0. 6i, skarpt; — Krog- Vand (Kolmi-Javre? 

12 



13^ Keilhau 

o: Tre-Vand), næst Nams-Vandene en af de storste Soer 
i Bassinet, 0. 6|; — Nursvels Hoipynt, 0.7^ sk.; — Pigg 
ostenfor Hiiipynten paa Derge-Fjeld, hvilken vi havde havt 
paa Hoire i det vi paa Veien til Nams-Vand havde Derge- 
Fjeld paa Venstre, 0. 7i rig. ; hoieste Pigg paa Derge-Fjeld, 
O. K^; — tvende andre Spidser i denne Gruppe, 0. 8^ og 
8| ; — nordlig Ende af Vægtervandet, 0. 9i ; — Hudning- 
Vandets vestlige Ende, O. 9i; — det bestegne Punkt paa 
Joma, 0. 9^ (omtrent i samme Linie ligger Vægterens ost- 
ligste Vig); — Vægterens Oos, 0. 10|; — Rbrvigen, som 
ikke var synlig, angaves i O. 11|- sk.; meget langt ud 
efter Limingen, O. llf ; — Mundingen af den Arm af 
Limingen, der lober ind til Rorvigen, S. 12^ (i samme 
Linie en vestlig Vig af Vægteren). — Et kort Stykke videre 
vestlig ind paa Steenfjeldet troede jeg at kjende det storr© i 
Portfjeld i S. 12^. Var det virkeligen dette Rigspunkt^ 
jeg saae i denne Linie, saa bestyrkes derved Rigtighedeni 
af den fundne Beliggenhed for Steenfjeld. i 

Alle vore Barometre vare nu beskadigede, saa at in- 
gen flere Hoidemaalinger kunde foretages. Den Deel af f 
Steenfjeldet, hvorover vi passerede, steg paa nogle Steder i 
lidt op over Birkeregionen, men den nordlige Deel afl 
dette brede Fjeld er meget hoiere, og naaer maaskee 40001 
Fod over Havet. Henimod et Skar paa Vestsiden, hvil'- 
ket er det Hoieste af Passet, er dette Fjeld i yderste Gradi 
haardt og nogent; lange Stykker vare ikke andet end deni 
ganske afdækkede Steenhelle. Fra det nysnævnte Skari 
faaer man i Dybet see Namsens Hoveddal med enMængde» 
ligesaa dybe Sidedale. Det Hele er et saare ryt og af-^ 
skrækkénde Vildnis. I samme Grad som Landskabet her 
er langt mere gjennemskaaret og de lavere Steder me- 



Reise i Jemtland etc. ^ 133 

get mere sammenpressede mellem Fjeldene end ostenfor, 
er ogsaa Jordbunden slettere, hvilket alt har sin Grund 
deri, at alle de milde Skifere og Kalkstenen herfra ere 
ganske fortrængte. 

Umiddelbar fra Hoifjeldet kom vi ned i en Sidedal, 
hvori Storsand-Aaen lober j Furretræer vare almindeligst i 
den ovre Rand af Naaleskoven, siden blev Grantræet al- 
. mindeligere. Store Myrstrækninger, hvoraf nogle vare 
ganske gule af den just nu blomstrende, her fortrinligviis 
hjemraehorende Anthericum Ossifragum, vare de eneste 
aabne Pladse i denne 6de Skovtrakt. 

Fra Finvoldene gik Reisen den folgende Dag til Tro- 
næs, hvor en Kirke nylig er bleven opsat. Man kommer 
forst til Yttre- eller Vestre -Finvoldene, og har til Hoire 
en liden Bjergryg mellem den Dal, hvori man reiser, og 
Hoveddalen, hvori Namsen flyder. Disse tvende saaledes 
parallele Dale ere et usædvanligt Forhold. Kjeden, som 
adskiller dem, er tvende Gange gjennembrudt : forst af 
Storsand-Aaen, thi den parallele Bidal er allerede begyndt 
endog ovenfor denne Elv, dernæst en halv Miils Vei ne- 
denfor Finvoldene af en Elv, som har sit storste Tillob 
fra Brek- Våndene, der ligge i den sydligste Ende af Pa- 
rallel-Dalen. Denne lukkes nemlig derved, at den adskil- 
lende Kjede her voxer sammen med Troms-Fjeldet, et af 
de holeste Punkter paa Namsens Ostside. Der dannes her- 
ved et Pas over det saakaldte Brek -Fjeld, som man paa 
denne Vei har at overstige for at komme til Tronæs. Fra 
Hoiden af Brek-Fjeldet, hvilket stiger ganske lidet op over 
Skovregionen , har man en god Oversigt over Omegnen: 
den holeste Deel af Steenfjeldet saaes i N. 3f ; Vestre- 
Findvoldene viste sig som liden lysegron Plet i den dunkle 



134 Keilhau 

Skovmark i N. 3i; Troitæs Kirke i S. 5; i S. 3^, Heim* 
dalhougeu, efter Steenfjeld og TromsJQeld det tredie af 
de meest udmerkede Fjelde paa Namseus Ostside. Heim- 
dalliougen havde herfra nogen Lighed med Gousta, men ^ 
er meget lavere. Mod Syd saaes ellers ingen hoie Fjel- 
de ; heller ikke mod Vest, da Namsen, nedenfor Brek -Vands^ 
Elvens Udlob deri, er omgivet af et meget lavere og min- 
dre couperet Landskab end ovenfor. — Ganske i Nærhe- 
den, mod O. 8|^, reiste Tromsfjeldet sig, graat og euduu 
mere nogent end Steenfjeld. 

Forend vi den 25de forlode Tronæs, besogte vi Trang- 
fossen, hvor Namsen gjbr et Fald, der ikke giver Fi- 
skum-Fossen meget efter. Nedenfor Tronæs sætter man 
forst over Troras-Elven, dernæst over Tunsoe-EIven, som 
er en af Namsens vigtigste Bielve, Vi kom forbi Gaarden 
Aasmulan og naaede om Aftenen Fjæringen ved Foden af 
Heimdalhougen. Lidt nedenfor Fjæringen begynder en 
Vei, som paa de fleste Steder kan passeres med Kjærre.^ 
Saaledes vare vi da komne ud af Vildmarken og Afda- 
lene. 

Fiskura - Fossen, som Veien berorer lidt nedenfor^ 
Fiskum-Gaardene, fortjener ikke ganske det store Udraab, 
hvori den er kommen; dog er den unægtelig en af Norges* 
vældigste Vandfald. Mellem Grong og Snaasen var det 
sidste Fjeld at overstige; men en god Vei forbinder her 
disse Bygder, og Fjeldpasset ligger ikke over Grangrænd-' 
sen. — 



Reise i Jemtland etc. 135 

Iakttagelser over Fjeldgrundens Beshaffenhed paa Reisen 

fra Brenn til Jadnems-Roset , samt herfra tilbage til 

JSnaasen. 

1 det Hæiigende af Pseudocongloraeratet ved Brenn 
"jiites at folge Leerskifer eller reen Glimmerskif er ; meu 
det faste Fjeld viste sig ikke forend lidt forbi Sæteren 
paa Hoiden ovenfor Brenn. Her erBjergarten en i Over- 
gang til Leerskifer, Chloritskifer eller Glimmerskifer væ- 
rende, temmelig tæt Hornblendebildning med Qvarts, hvori 
dog Horhblenden er ganske vanskelig at kjeude; det er 
en ufuldkommen Skifer, som ofte er stængelformig afson- 
dret, og ligner Heinstenen. Uagtet den er meget fast, 
eller snarere seig, synes den dog at ligne de ovrige her- 
værende Skifere i at danne et lidet couperet, saare frugt- 
hart Land. — Den vedvarede til Limingen, overalt med 
mieget biilgede og vredne Skikter. Ved Sæteren, 40*^ O, 
61; længerehen, 500 0.71, og videre, 70—80» 0.7|, O. 
10, 8|, 10, 9| (d. e. 40— 80« 7* r.). Mellem Rigsgrænd- 
sen og Limingens Udliib, 70» V. 10|, 11^; derefter ver- 
tikale Skikter, og strax igjen ostligt Fald; derpaa 80» V, 
111. (70— 90<^ V, 10 r.). 

Den omtalte Oe i Limingen bestaaer af en Hræsse^ 
skifer, i hvis gronlige Hovedmasse enkelte iine Glimmer- 
blade endnu ere kjendelige, og som er en til Glimmerski- 
fer tilnærmet Modification af Bjergarten mellem Sæteren 
ovenfor Brenn og Limingen. Men hvad som meget ud- 
merker denne Skifer, er hist og her indvoxede lindsefor- 
raige Stykker af en gneisagtig Concretion, hvilke ere vel 
afsondrede fra Skifermassen, og mangengang hykle Udse- 
endet af indkittede Brudstykker. Her have vi altsaa atter 



136 Keilhau 

et Pseudoconglomerat, hvilket allermeest ligner liiiat paa 
den vestre Side af Fossum- Våndet i Stod. Fald paaOen: 
40— 50» O. 101, 9, 9|, 101 (d. e. omt. O. 8f r.). 

Paa Lille-Poitfjeld blev Bjergarten forst synlig ved 
Grangrændsen, og var den samme som paa Oen; 40 — 50^ 
O. lOi lOf, lOf (d. e. O. 9 r.). Lidt hoiere blev Ski- 
fermassen mere lig Chloritskifer , hvorhos de indvoxede 
Stykker autoge uregelmæssigere Former og bleve mere 
skarpkantede; 30» O. 11, 10| (omtrent 0. 9f r.). Paa 
og ved Toppen fremdeles den samme Bjergart, men de 
isiddende gneisagtige Stykker vare her endnu mere lige 
Brudstykker, og gik med deres længste Dimension ofte 
paa Tværs igjennem Skiferen; de indeholde, som det sy- 
nes ikke sjelden, smaa indvoxede Ansamlinger eller Aarer 
af graalighvid, smaakornig Kalk, samt tæt Epidot. En 
Mængde af dem findes udfaldne af den forvitrede Skifer- 
masse, og lost liggende paa Fjeldets Overflade ; deres Storrel- 
se varierer fra Gaaseægs til Mandlers; i de mindste er Mas- 
sen tæt, fiinsplintrig, og synes hovedsagelig at bestaae af 
en med Epidot blandet Qvarts. I de storste Concretioner, 
som ere gneisagtige, udvitre Feldspathpartiklerne paa Dag- 
fladerne, hvorved disse lostliggende Stykker ved fiirste 
Oiekast komme til at ligne Pimpsteen. Paa Toppen, con- 
stant 20^ O. 11 (d. e. 9|- r.). Fjeldets særegne Form har 
unægtelig sin Grund i Bjergartens Beskaffenhed; det er 
mere indskaaret end det fortrinligviis saakaldte Portfjeld, 
fordi Bjergarten er mere conglomeratagtig end paa dette. 

Ved den nordvestlige Deel af Limingen forekommer 
en gron fiinskjællet Glimmerskifer, som bry der i store, 
tynde Heller; uogle saadanne vare forte til den Gaard, hvor 
vi logerede. 



Reise i Jemtland etc. 137 

Mellem denne Gaard og Sæteren paa Veien tiJ Joma 
betræder man et Leerskifer-Feldt, som er en Fortsættelse 
af Skifer-Strækningen mellem Brenn -Sæteren og Limin- 
gen. Ogsaa Bjergarten nedenfor Liming-Sæteren er stæng- 
lig afsondret og formedelst Hornblendemasse fastere end 
sædvanlig Leerskifer^ den faldt 40» mod V. 10|, 60— 70« 
mod O. lOi, lli (d. e. omtrent O. 9| r.). Ovenfor Sæ- 
teren, en fast Leerskiferbildning med enkelte indvoxede 
Brokker af samme Art som paa Lille-Portfjeld, 40^ O. 9i. 
Tæt herved, sort, dog altid meget fast Leerskifer, 60^ 0. 
9^, 9|. Ved Grangrændsen fremdeles Leerskifer, 70^ 0. 
91 (d. e. 40— 70« O. 8i r.). Den samme Bjergart, for- 
detmeste qvartsrig og glimmerskiferagtig , og i enkelte 
Skikter indsluttende de omtalte Concretioner, danner og- 
saa hele den ovrigeDeel af Dalen ostlig under Joma, samt 
Passet over til Finnestationen : 40— 60» O. 9, 91 8^, 10, 
8| (omtrent 0. 8 r.); ved Birkegrændsen: 40» O. 9, 50 
—600 O. 91 (omtrent O. 8 r.); sydlig under Passet: 60 
—70» O. 9, O. 10, og paa selve Passet: 80» V. 10 og 
70» O. 9| (omtrent O. 8| r.). 

Ved Opstigningen paa selve Joraa-Fjeldet raodte strax 
den samme Bjergart, som danner Oen i Limingen og Lille- 
Portfjeld. Forskjellen er kun, at de indvoxede Concretio- 
ner ligge mere adspredte i Skifermassen, ere mindre ud- 
skildte derfra, og saaledes det Conglomeratagtige kun Il- 
det ioinefaldende. I mange Skikter mangle Brokkerne al- 
deles, og i andre repræsenteres de af Qvartsudsondringer, 
som ere ganske analoge med dem i Bildningen mellem 
Qvedlie og Brenn. Ogsaa de gneisagtige Udsondringer 
Tare sædvanligviis kageforraige. Saadan er Bjergarten lige 
'til det Overste. 



138 Keilhau 

Hvad Strog og Fald paa Joma-Fjeldet angaaer, da er 
det vanskeligt at komme efter, om deri hersker nogeii be- 
stemt Regel. Bjergarteii har vel, hvad dens Hovedmasse 
betræflFer, en skifrig Struktur; men den afloser sig saa 
vanskelig efter denne, og er saa kruset skifrig, at den i 
det Store fremstiller sig hellere som massiv end som skik- 
tet. Imidlertid syntes det at kunne antages, at Struktur- 
fladerne, uagtet deres mangfoldige Beininger, tilsidst dog 
lystre næsten den samme Strog-Lov, som fandtes paaVeien fra 
Limingen, nemlig en stadig Retning af Skikterne omtrent 
mellem N. 0. og S. V.; thi paa de Steder, hvor den krusede 
Struktur veg noget for en mere planparallel , var Faldet 
fordetraeste indskrænket mellem Retningen mod V. 7^ og 
V. 10; Vinkelen varierede derhos mellem 40 og 60°; (alt- 
såa 50*^ V. 7^ r.). Lægge vi nu Merke til, at det un- 
dersogte Sted paa Joma-Fjeld ligger i een Linie med Oen , 
i Limingen og Lille-Portfjeld, og at denne Linie svarer til 
Strog-Regelen, samt derhos at Fjeld strækningen just paa 
denne Strækning er hoiest, saa kunne vi slutte, atPseudo- 
Conglomeratet^ der er en yderst seig og Forvitringen trod- 
sende Bjergart, danner hele denne hoie Ryg paaJomafjel- 
det, og er derfra fortsat tværs over Limingen. 

Ostlig under Jomas Hiiifjeld fremstikker snart en sort, 
glindsende, krumbladigLeerskifer, snarten kornig Qvartsski- 
fer, hvis Skiferflader have et Ovevtræk af den sorte Leerski- 
fer, 40 — 60*^ V. &|; men Skikterne vare ogsaa her meget 
hoiede. Ved Birkegrændsen, Gliramerskifer og chloiitag- 
tig Leerskifer, begge fiinbladige , af lysegron Farve, 60® 
V. 8i. Nogle Skridt derfra, glimmerskiferagtig Leerski- 
fer, 50® V. 8^, og tæt ved, den Samme horizontalt skik- 



Reise i JBniHautl etc. 139 

tet. (Midlere Indskjdiiings-Retning nordostlig under Joma, 
omtrent V. !{ r.). 

Ved det Sted hvor Grangrændsen maaltes, en som 
Trækul sort og glindsende, mager Leerskifer, fuld af hvid 
Qvarts i Aarer og Nyrer, og derved saa forstyrret i sin 
Skiferstruktur, at intet regelmæssigt Strog og Fald bliver 
muligt. 

I den sydlige Deel af Virumdalen hersker den samme 
formedelst Hornblende faste Leerskifer-Bildning, som flere 
Gange viser sig i disse Egne; den er her som paa andre 
Steder i Trakten, under et temmelig constant Strbg, me- 
get variabel i Faldet, i det Skikterne bolge sig i Faldret- 
ningen. 20— 40^^ N. 12i (V. 11 r.) syntes at være Regel 
i denne Deel af Dalen. 

Kalkstenen ved Landbroen, som i Almindelighed er 
morkegraa og fiinkornig, men hvoraf nogle tynde Skikter 
ere snehvide og af et grovere Korn, falder 70 — 80^ mod 
N. 12. 

Ved Ransel- Våndets Munding, meget snoet Glimmer- 
skifer og Leerskifer, 30^ N. 2|; ved Strandbredden tæt 
ved Oset, Leerskifer med hvid Qvarts, nemlig ganske den 
samme egneBildning som ved Grangrændsen ovenfor Hud- 
ning-Javre, 20^ N. S^, men uregelmæssigen skiktet. (N. 
2 r.). 

Nedenfor Birkegrændsen uordostlig ved Ransel- Vån- 
det, en i Faldretningen bolget Glimmerskifer-Bildning, S. 
og N. 12|, O. og V. 11 (O. og V. lOf r.). Hoiere oppe, 
glimmerskiferagtig Leerskifer med vredne Skikter, 60^ O. 
11 1, 40» 0.8| (0.8f r.). — Som detHængende af denne 
Sidste modte derefter en tykskifrig, splintrig Qvarts , 20 



140 Keilhau 

— 30^ 0. 6|^, hTilket Fald paa en ganske kort Strækning 
heiede om til N. 3| (N. 3| r.). 

Liggende ovenpaa Qvartsen fulgte en kornig Qvartsskifer, 
fuld af talkagtig Glimmer, 10— 30» O. 8, N. 3. Derpaa 
den samme mere leerskiferagtig, 40*^ N. 4, hvilket sidste 
Fald nu blev temmelig constant paa Veien forbi de tvende 
Soer tu Nurvel-Passet (N. 2| r.). 

Bjergarten i Nursvels Hoifjeld er sammensat af Gnei- 
sens Bestanddele, og har et Slags Parallelstrukturj dog 
kalder man den kun nbdig Gneis, naar man seer, hvorle- 
des Bestanddelene tildeels ere ligesom indsunkne i hinan- 
den, og ingen egentlig Skifrighed eller Flasrighed frem- 
kommer ved den forviklede Parallelstruktur. Denne Fjeld- 
kolos syntes at være aldeles uskiktet. Paa Nedveien til Ur- 
Vandet saaes ikknu ubestemt skiktede, meget faste Masser 
af en kruset, qvartsrig, snart mere til Leerskifer, snart mere 
til Glimmerskifer tilnærmet Bjergart. 

Ved Hytten, graa, glindsende, feed, deels glimmerski- 
feragtig, deels talkskif eragtig , qvartsrig Leerskifer, der 
formedelst den indsuoede Qvarts er forstyrret i sin regel- 
mæssige Skiferbygning og især i Faldretningen er bugtet, 
10—600 0. 9, V. 10 (0. og V. 8i r.). 

Ved Opstigningen fra Ur- Våndet til Passet paaLille- 
Biirge-Fjeld bemerkedes forst, at Dalbundens Leerskifer 
lidt efter lidt bliver mere fast og gaaer over til at maatte 
kaldes Glimmerskifer, uagtet Bjergarten ikke meget ligner 
Charakteer-Typen af dette Navn; Glimmeren er som me- 
get smaa Skjæl uordentlig omstriiet mellem Qvartsen, der 
er blandet med yderst fine Feldspathpartikler; derhos er 
Skiktningen hoist ufuldkommen og forvirret. Henimod 
Birkegrændsen gaaer denne Bjergart over til Gneis, hvil- 



Reise i Jemtland etc. 141 

ken vedvarer til det O verste. Ogsaa i denne Gneis dan- 
ner Feldspathen, som er frisk kjodriid og tildeels stor- 
koruing, lindseformige Kirtler, der ere omviklede af chlorit- 
agtig Glimmer. — 'Nedenfra opefter antegnedes for Gnei- 
sen: 10—200 mod V. 10, 9|, 300 V. 9| (omtrent V. 8| 
r.), hvorefter en Éoining indtraadte til 10 — 30^ S. 4i, 
3|, 121 (omtrent S. 1| r.). 

Paa Skarets Nordside finder en lignende Overgang 
Sted mellem Gneis og Glimraerskifer som paa Sydsiden; 
10 O. 6|. Lidt nedenfor Skaret, paa Veien til Baimon- ^ 
Jokk, saaes en leerskiferagtig Qvartsbildning at skyde ind 
under Glimmerskiferen, SO» S. 51, V. 71 (S. 5 r.). 

Baimon-Jokk lober over det samme Slags Gneis som 
den, der forekommer i Skaret, SO^' V. 91. Ifolge disse 
lagttagelser er Fjeldet mellem Ur- Våndet og Baimon-Jokk 
bygget saaledes som Fig. 9 billedlig fremstiller: a, Gnei- 
sen i Baimon-Jokk; b, Glimmerskiferen med den leerski- 
feragtige Qvartsbildning; c. Gneisen paa det Overste af 
Fjeldet, overgaaende til d, Gliramerskifer, og denne til e, 
Leerskifer ved Ur-Vandet. 

Ved de tvende Telte, kruset Leerglimmerskifer, 70^ 
V.9|. Paa Skaret ligeoverfor Sibmek, en qvartsrig Glimmer- 
skifer-Bildning, 40« O. 101 og 60« V. 81 (V. 8 r.). Hoi- 
fjeldet, som reiser sig paa Skarets Vestside, syntes at være 
bygget ganske paa samme Maade som Ryggen mellem Ur- 
Vandet og Baimon-Jokk, nemlig at bestaae af en paa Pas- 
sets Skifere liggende Gneis. 

Det foran Sibmek staaende Keglefjeld og Hovedfjel- 
det selv, idetmindste nærmest Keglen, ere udentvivl heelt 
igjennem ikke andet end Gneisen med lindseformige Feld- 
spath-Kirtler, hvilken Bjergart ogsaa syntes at danne Dal- 



142 Keilhau . 

bunden. Feldspathen, tildeels meget grovkornig og ofte i 
Tvillingkrystaller, er aldeles raadende deri ; Glimmeren dra- 
ger sig kun som tynde Flammer frem imellem Liudserne, 
og Qvarts sees næsten slet ikke. 

Den anden Bjergart, som sammensætter Sibmek, maa 
henfores til Glimmerskiferen, hvis man ikke vil regne ogsaa 
den til Gneisen. Hovedmassen bestaaer af Glimmer og 
Qvarts^ men disse Bestanddele ere sjelden til Fuldkom- 
menhed udviklede deri, saaledes at man forsaavidt kan 
sige, at en Tendents til Leerskifer- Dannelse er udtalt i 
denne ubestemte Bildning. I denne Hovedmasse er hvid 
Feldspath udstriiet, deels meget sparsomt, saa at man kan 
erholde hele Haandstykker , hvori intet Feldspathkorn er 
at finde, deels saa hyppigen, at Skifermassen ligner blot 
et Bindemiddel mellemFeldspathkornenej disse give Bjerg- 
arten altid et flekket Udseende, og kunne end ikke hvor 
de ere meest sammentrængte, frembringe Granit-Struktur. 
Endnu fjernere er Bjergarten fra Gneis-Struktur ved Feld- 
spathens aldeles uregelmæssige Indblanding, hvorved eu 
porphyragtig Sammensætning fremkommer, naar Feldspath- 
Flekkerne ere sparsomme, og Skifrigheden forvirres og 
ophorer, naar de ere nærmere samlede. Disse Modifica- 
tioner i Bildningen ere fordetmeste skiktviis deelte fra 
hinanden, men man seer ogsaa ofte det samme Skikt til 
een Side at være aldeles fattigt paa Feldspath, medens det 
til den anden indeholder den i stor Mængde. Ingen anden 
Bjergart end denne fandtes paa den hele Vei fra Sibmek 
til Jadnems-Roset, dog er det, efter nogle lose Stykker at 
domme, rimeligt, at Hornblendebildninger af samme Art som 
de omtalte ved Jormlien, forekomme underordnet i dette 
ellers saa monotone Feldt. Ved Jadaems-Roset fremstil- 



Reise i Jemtland etc. .143 

lede det paa det Nærmeste Gneis-Bildningeii paa Nnrsvel, 
likesom det Hele kan betragtes som et af de flere Forsiig 
til Gneis-Frembringelse, hvo raf saa forskjelligartede, og ofte 
saaatsige mislykkede, antræfFes i dette Territorium. 

Fald- Antegnelser: paa Sibraek-Passet, 80» O. 9, 80» 
0. og V. 9^ (omtrent O. 8 r.); under et mod Nord her- 
fra beliggende Fjeld, 50 — 60*^ V. 8; ved Jadnems-EIven, 
60« V. 10|; midtveis herfra til Roset, 60» V. 11 og N. 
2|; i de steile Afsatser nedenfor Roset, 70» V. 10, 70^ 
N. 4i. Ved Roset var Skiktningen saa utydelig, at Be- 
stemmelsen 60^ V. 11 er tvivlsora. 

I denne Egn at finde et Grændsepunkt mellem Ur- 
og Overgangs-Territoi'iet lykkedes altsaa ikke ; heller ikke 
var der Flytstene eller nogen anden Orastændighed , som 
kunde lede til nogen Formodning om Grændsens Afstand 
fra Jadnems-Roset. 

I Dalen vestlig op fra Ur- Våndet, Leer-Glimmerski- 
fer, 40» V. 9|, 10, 60» V. lOi (d. e. V. 9i r.); Gneis- 
Bildningen paa Nursvel falder ind under disse Skikter. 
Hoiere oppe, de samme Skifere, 40 — 60^ V. 9^^, 9, 8| (d. 
e. V. 7| r.). Derefter en gneisagtig Indleining, 70<> V. lOi. 
Paa den storste Hoide nordlig imder Nursvel, talkagtig 
Qvarts-Glimmerskifer, 40^ O. 8|; 70» V. 91. Herfra til 
det Punkt af Veien, hvilket ligger i Nord for Ransel-Vandet, 
fuldkommen charakteristisk, dog sædvanligviis tiinskjællet 
Glimmerskifer, ofte med smaa Granater og i nogle Skikter 
med indvoxede Hornblendestraaler, 80 — 90*^ V. 11|^, lOi 
(V. 9| r.); 80» V. lOi, 60« O. 7|, 40« V. 9 (omtrent 
V. 7| r.); 800 V. Ill (lol r.). " 

Videre vestlig, idet Veien gik ind imellera Der- 
ge-Fjeldets Hoitind og den tæt ved i Ost beliggende 



144 Keilhau 

Spidse, fremdeles Gliramerskifer, 40» N. 12|, 1 », 121 (d. e. 
V. 11| ^•)- Men strax efter kommer man paa en gneisag- 
tig Parallele, som ligger paa sidstnævnte Glimmerskifer, 
og som danner de tvende til Hoire og Venstre opstigende 
Fjeldpigge. I disse er Parallelen formodentlig mægtigst, 
og Bjergarten er, efter de nedfaldne Blokke at domme, fuld- 
kommen udviklet Gneis af samme Art som paa Lille-Bor- 
gefjeld. Man seer tydeligen, hvorledes det ovenfor an- 
gi vne Strbg og Fald er constant rundtomkring og til det Hol- 
este af Fjeldspidserne ; derhos er det merkværdigt, at 
disse, især Derge- Fjelds holeste Tind, ere saaledes til- 
skaarne, at de ere tyndest efter en Retning, som paa det 
Nærmeste er retvinklig med Stroget, et Phænomen, der 
ogsaa var at see etsteds i Jævsoe-Gruppen. 

Paa Gneis-Parallelen folger, strax man er kommen ud 
af den af de hoie Spidser dannede Port, Glimmerskifer 
og Leerskifer, hvilken sidste er stærkt glindsendé og feed 
for Fblelsen, 70 — SO** N. 12|. Lidt længere hen, qvarts- 
rig Glimmerskifer 80—90» N. 12| (omtrent V. 11^ r.). 
AUersidst, forend vi kom ned i Bassinet, viste sig paa 
den nordlige Fod af Derge qvartsrig Glimmerskifer, 80<* 
S.li. 

Paa en Oe i det midlere Nams-Vand, leerskiferagtig 
Glimmerskifer, 60» 0. 91. I Strommen, der gaaer ud af 
det ostre Vand, bblget-skifrig Glimmerskifer, 20» N. 2. 
En fjerdedeel Miil vestenfor Mundingen af Veermo-Jokk, 
ved Stranden af Ostre-Vand, Gneis med sammenhængende 
fortsatte Glimmerskjæl, nær forvandt, som det synes, med 
den foregaaende Glimmerskifer, 20 — 30» V. 9|. Ved Mun- 
dingen af Veermo-Jokk, samme Gneis, men med mere stor- 
kornig Feldspath, der er samlet i de sædvanlige lindsefor- 



Reise i Jemtland etc. 145 

mige Partier, 20^ V. 8| ; tynde Gangklofter med sortegron 
Chlorit gjennemsætte denne Gneis. Ved Foreningen af 
Goutajenemen-Jokk med Veermo-Jokk, samme Bjergart fat- 
tig paa Feldspath, men rig paa sraaaskjællet Glimmer, 30^ 
V. 9^. (Midlere Indskydning nordøstlig ved Våndet, 25*^ 
V. 8 r.). Ganske som ved Mundingen af Veermo-Jokk, 
fortsatte Gneisen mod Nord derfra, saa langt som Touren 
gik, og fandtes faldende 30» mod V. 8i og 9i, 30» mod 
V. 81, 20—300 V. 7|, 400 V. gi, 60» V. lOf (d. e. om- 
trent V. 7^ r.). — Ogsaa alle liise Blokke syntes at be- 
staae af denne Gneis, saa at det sandsynligviis er den, 
der danner det Meste af Store-Borgefjeld. 

I en Bæk, som falder i den ostlige Arra af Vestre- 
Nams- Vands Sydende, leerskiferagtig Glimmerskifer, 40® 
V.7i. Ved Bunden af den vestre Arm, talkagtige og chlori- 
tiske Glimmerskifere, 70^ V. 8| og 9i. (Ved Sydenden 
af Vestre- Vand, V.7i r.). Ved Grangrændsen paa Steen- 
fjeld (a. Fig. 10), leerskiferagtig Glimmerskifer med Leier 
af splintrig Qvarts fuld af Okker, 20—400 V. 8f og 7f 
(V. 7 r.). 

Videre opad Ostsiden af Steenfjeld (b. Fig. 10) fort- 
sætte Glimmerskifer-Bildningerne, men de blive haardere 
end nedenfor, fattigere paa Glimmer, hvilken derhos er me- 
get fiinskjællet, og rigere paa Qvarts, som er kornig og ofte 
blandet medFéldspath-Partikler; saadan erBjergarten deels 
forvirret skiktet, deels næsten ganske uskiktet. Hoiere 
oppe (c) kommer Skiktningen igjen frem i sin Regelmæs- 
sighed, og man seer en storre eller mindre Forskjellighed 
at indtræde iBeskafFenlieden af Skikterne; i nogle blander 
Hornblende-Substants sig med Qvartsen, i andre erFeld- 
spathen fortrinligviis ansamlet, medens de fleste ere no- 

K 



146 Keilhan 

genlunde charakteristisk Glimmerskifer, — en Glimraerski- 
fer-Formation , som antyder Nærmelsen til Urterritoriet 
med dets Gneis, Hornblende - Gneis og Hornblendeskifer. 
Omkring det Punkt paa Fjeldet, hvor Viseer-Linierne 
toges, falde disse Skikter 60— 80» mod V. 8|, 9, 71, 10, 
91, 10 (d. e. omtrent V. 8 r.). 

Lidt længere ind paa Steenfjeldet (d) modte enlnd- 
leining af tæt, fast, graa Kalksteen, 70^ V. 10^, 10^ (om- 
trent V. 9i r.). Veien gik nu næsten lige retvinklig 
over Striiget, og her endnu altid, som nedenfor, fra det 
Liggende til det Hængende. Hiinsides den smale Kalkzo-> 
ne blev Glimmerskifer-Feldtet alt mere og mere gneisag» 
tigt; uskiktede Masser af en meget fiinkornig, eller til- 
deels endog helleflintagtig Granit-Gneis (e) vexle som meer 
eller mindre mægtige, skarpt afsondrede, fuldkoramen leie- 
f ormige Mellemlag medGlimmerskiferen, medens — hvad der 
er særdeles merkværdigt — andre Masser ganske af samme 
Bjergart, dog da udeu noget Spor af Gneis struktur, ere gang- 
formigen indlemmede i Feldtet; favnemægtige drage de 
sig under meget skjæve Vinkler med Skikterne gjen- 
nem Gliramerskiferen, som, i det den er meget qvartsrig og 
har lidet og kun fiinskjællet Glimmer, ikke synes meget 
forskjellig fra de gjennemsættende Masser, hvilke ogsaa 
ere meget noie sammenvoxede med Skiferen. Dette er 
Omstændigheder, som synes mig at have megen geologisk 
Betydning, og hvortil jeg paa sit Sted skal komme tilba- 
ge. Nogle Skridt videre mod det Hængende folge endeel 
Skikter af Qvartsskifer med Partikler af Glimmer og Feld- 
spath. Glimmerskiferen, 70 — 80^ V. 9, Qvartsskiferen, 
70—800 V. 8| (d. e. V. 7^ r.). 



Reise i Jemtland etc. 147 

Enten umiddelbar paa Qvartsskifereii eller paa Skik- 
ter, der ere en Gjentagelse af Glimmerskiferen og den 
fiinkornige Granit-Gneis, ligger en krystallinisk grovkornig 
Granit-Gneis (f), hvis Glimmer paa nogle Steder og navn- 
ligen nærmest det Liggende repræsenteres af tykbladig^ 
mork olivengren Chlorit. Denne skjonne Bjergart er uskik- 
tet, og danner, i Form af et eneste mægtigt Leie, den brede 
Midte af Fjeldet langs efter dets Ryg. 

K Forst henimod Ostsiden af Fjeldet og ved det Hoieste 
af Passet kommer Glimmerskiferen atter tilsyne (g), nemlig 
som tynde Skikter i den granitagtige Bjergart, hvilken nu 
paa det overste Pas vexler hurtigen og fuldkommen leie- 
formigen med Skiferen, og desuden gjennemsætter denne 
i Form af Aarer og Gange, samt opfylder den med iso- 
lerede Nyrer og Kirtler. Successive Fald-Iagttagelser un- 

I, der Fremskridningen fra Ost mod Vest over disse Skikter: 
80» 0.7|, 71, 70» 0.7|. (0. 6i r. ; midlere Strog paa hele 
Fjeldet, h. 11 r.). Skiktningen paa Steenfjeld er altsaa vifte- 
formig ; den store Granis-Gneis-Masse er vertikal i Midten. 
Denne faste Bjergart og det constante Strog omtrent i 
N. N. V. og S. S. 0. forklarer saavel Namsens store Sving 
mod Nord som Vestre-Naras- Vands nordsydlige Retning. 

1 det man betræder Passets ostlige Rand og begyn- 
i| der Nedstigningen paa denne Side, moder en anden og 
^endnu mægtigere Granit- Gneis -Zone end den paa Mid- 
iten af Fjeldet. I denne Zone er Bjergarten fuld af store 
(iFeldspath-Lindser, og forsaavidt ligner den endnu hiin 
iiGneis-Art, som disse Trakter nu saa ofte have viist os; dog 
lier Urgneisens Habitus her umiskj en delig, og Chloriten er 
flijganske forsTundet. Faldet var som for 80^ mod 0. 7^. 

K 2 



I 



148 Keilhau 

Hvor bred denne Granit-Gneis-Zone paa SteenQeldets 
Ostside er, kunde formedelst de uafbrudte Bedækninger af 
Fjeldgrunden, der begyndte med Skovregionen, ikke be- 
stemmes; men formodentlig begrændses den i Vest af en 
Glimmerskifer-Zone, der idetmindste nedenfor Finvoldene 
sees at danne Bunden i den omtalte Parallel-Dal ostenfor 
selve Nams-Elv-Dalen. Denne Glimmerskifer falder meliem i 
Finvoldene og Brek-Vands-Elven constant 80 — 90*^ modi 
O. 9| (0. 8 r.). 

Ved sidstnævnte Elv, en Qvartsskifer, gronfarvet af 
indblandet Hornblendesubstants, og aldeles lig de omtalte 
Skikter i Glimmerskiferen ostlig paa Steenfjeld; den er 
seiger og stryger i h. 2^. Henimod Brek-Fjeld, enHorn- 
bLendeskifer, som iidentvivl er en krystallinisk Udvikling: 
af foregaaende Bjergart, 80« O. 10| (90—80» O. 8| r.). 

Paa Brekfjeldets Nordside, hvid, fiinkornig Gneis, me- 
get fattig paa Feldspath, 70*^ V. 9 ; paa Toppen, den sam- 
me Bjergart næsten uskifrig, 70 » V. 8i, 8|; nogle Skridtt 
herfra mod Syd derimod temmelig grovflasrig Gneis medl 
Ilornblendeskifer, 80— 90» ,0. og V. 91. (Paa Brekfjeld^ , 
70—800 V. 7| r.). 

Paa Sydsiden af Brek-Fjeldet, fiinkornig, uudviklett 
Gneis med en tilsvarende Hornblendeskifer, 80» V. 11, 
lOf, 9| (d. e. V. 91 r.). 

Henimod Tronæs, Glimmerskifer med meer og min- 
dre fuldkommen udviklet Hornblendeskifer, 80» 0. 10^, 
10^, 10 (d. e. O. 9 r.). 

Omkring Tronæs og ved Trangfossen er Hovedbjerg- 
arten Glimmerskifer; nogle Skikter ere faldbaandagtige, 
og underordnet forekommer den samme Qvartsskifer med 
Hornblendemasse, som vi nti oftere have antruffet i denne 



Reise i Jemtland etc. 149 

Egn, og som repræsenterer Horiiblendeskifer; ved Trang- 
fossen er Hornblenden temmelig vel udviklet deri. Faldet 
er her 80» mod O. 9— 101 (O. 9f r.). Nærmere Tronæs, 
uregelmæssig Skiktning. 

Ved Tunsoe-Elven, temmelig charakteristisk Hornblen- 
deskifer, 70*^ 0. 10^. Halvveis herfra til AasmuJan, Gneis 
med hyppige Baand og Flammer pf sort Hornbleiide, 80 
—900 v. 101, N. 12, V. lli (d. e. omtrent V. 9| r.). 

Ved den nordlige Fod af Heimdalhougen, Gneis og 
Ilornblendeskifer, 80» O. 10^, lOf (d. e. O. 9f r.). 

Hvor Bjergarten dernæst igjen kommer tilsyne nedenfor 
Fjæi-ingen, er det en tæt, gronlig, af Qvarts og Hornblen- 
de-Substants blandet Masse, med Feldspath-Flekker; men 
snart udvikles en krystallinisk Kornighed, saaledes at Horn- 
blenden bliver fuldkommen tydelig; denne Blandings-Deel 
tiltager ogsaa i Freqvents, Qvartsen derimod trækker sig 
tilbage, og man seer en ufuldkommen skifrig Bildning, der 
staaer omtrent midt imellem Diorit og Hornblende^Gneis, 
80« V. 10, 0.9|, V. 10 (d. e. omtrent V. 8f r.). Endnu 
for man er forbi Heimdalhougen, komme hyppige Gneis-Aa- 
irer, det er at sige sraaa og meget vredne Leier, tilsyne i 
denne Bjergart, som formodentlig tilligemed Gneis consti- 
tuerer hele det nysnævnte colossale Fjeld *). 

Forend ved Fiskum-Gaardene var nu ikke fast Steen 
at see. Her sammensættes Fjeldgrunden af Feldspath, 
Qvarts, Hornblende og chloritagtig , utydelig Glimmer, 
hvilke Bestanddele danne gneisagtige Bildninger, i meget 



*) Alle Rullestene i en Elv, som kommer ned fra Heimdals-^ 
Våndet til Fjæringcn, ere Gneise. 



150 Keilhau 

faste, kun sva<;t fra liinanden afsondrede Skikter, hvori, , 
stribe- og baandviis, snart Hornblenden og Qvartseii (gron- 
ligsorte Skikter), snart Feldspathen og Qvartsen (gronlig- 
hvide og graa Skikter) have Overhaand. Saaledes er Bjer^- 
arten nedefter til og i Fiskura-Fossen. Faldet er temme- 
lig constant 80—900 mod 0. 91 (0. 8i r.) *). 

Paa Veien til Glashoug kommer man fra Fossens Gneis- 
hildninger pludseligen paa glindsende, graasort, bolgebla- 
dig Leerskifer, som i Begyndelsen er næsten horizontal, 
men siden falder indtil 40^ mod N. 1, derefter mod N. 21 
(N. 121 r.). 

Nedenfor Gatland falder Formationen igjen tilbage til 
gneisagtige Dannelser. Dog bliver den hele Strækning. 
herfra til nedimod Sundstedet ved Midio at ansee som et 
Gliramerskifer-Feldt. Bjergene ligne Leerskiferens , til 
hvilken Bjergart ogsaa den Glimmerskifer nærmer sig, somi 
er Hovedbildningen. Underordnet forekommer, forudem 
de gneisagtige Skikter, helleflintagtig og hornblendeblan- 
det Qvarts. Skiktningen er ofte forvirret og utydelig. 
Fald: nedenfor Gatland, 30— 40^ N. 3, N. 4 (N. 21 r.); 
midtveis til Sundet, hiiist ubestemt i Qvartsmasser, 0.6^? 
(N.51 r.); ved Fosland, 40—90» N. 2, N. 12, N. 3|; i 
en hoi Kiev tæt ovenfor Sundet, 40» N. 2^, N. li. (Vedl 
Fosland og til Sundet omtrent N. 12| r.). 



•) Fra det Overste af Fossen gaaer Dalen udefter i Syd 3|; 
omtrent ligedan er ogsaa Fossens Retning ; den er altsaa ikle 
transversal paa Skikternes Strog, hvilket jeg havde formo- 
det ifolge det Rygte, hvori den stod som et af Norges storste 
Vandfald. Klippen er da heller ikke hrudt anderledes end ' 
frappeformigen, hvorved intet reent Fald fcan fremkomme. 



Reise i Jemtland etc. 151 

Ved Midio begynder en Gneis -Zoue, som man paa 
Veien til Snaasen ikke forlader, forend man er kommen 
forbi Rohylsbakke; det synes at være den, som danner 
det Hoieste af Gjed-Fjeldet mellem Namsens Dal Ted 
Grong og l^naase- Våndet, og som tvinger Namsen til at 
gjore den skarpe Vinkel ved Grong*). Bjergarten er den 
mellem disse Trakters Skifere saa ofte forekommende Gneis 
med lindseformigen samlet, kjodrod Feldspath.^ Nogle 
Skikter holde sort Hornblende, og paa nogle Steder nær- 
mer Gneisen sig til Diorit og Granit. Ved Zonens syd- 
lige Grændse bestaae Skikterne naésten blot af Qvarts. 
Ved Midio, 20» N. 3^, SO» N. 3|; henimod Ekker, 20» 
N. ^. (Mellem Sundet og Ekker altsaa omtrent N. 2| 
r.). Mellem Sanddola og Rohylsbakke, 70— 80» N. S», 70» 
N. 2|, S| (omtrent N. 2 r.); ovenfor Rohylsbakke, 70» N. 
li, og paa samme Sted, 70*^ O. 11 j ved Zonens sydlige 
Crrændse, 40^ O. 11|-. Henimod dette Punkt indtræder 
nemlig en Forandring, hvorefter vi see en omvendt vifte- 
formig Skiktning i Gneis-Zonen. (Sydligst i denne, 70-* 
400 O. 101 r.). 

Som Qvartsens og med den Gneis-Zonens Hængende 
paa Gjed-Fjeldet folger, nærmest, Hornblendeskifer med 
Granater, CO» S, 12; deretter gneisagtige Skikter, 60» O. 
91, og ved Græudsen mellem Præstegjeldene Grong og 
Snaasen, Hornblendeskifer, 70° O. 11, og Glimmerskifer, 



•} Dalens transversale Kloft ovenfor Grong er dog vel her for en 
liden Deel ogsaa brudt i denne Gneis-Zone ; til denne horer 
sikkert den tværs imod Dal -Retningen, saadan som den er 
mellem Gatland og Midio, lohende lUle Bjergkjede, under hvia 
sydøstlige Fod Grongs Kirke ligger. 



15^ Keilhan 

40^ 0. 11. (Mellcm denne Grændse og Gueis-Zonen, 0. 

9|r.). 

En fiinskjællet Glimmerskifer fortsætter herfra til hen- 
imod Gaarden Kinderaasen, 30— 40» O. 8|, 40» O. 11 
(0. 8^ r.). — I dens Hængende folger ved Kinderaasen 
en Ilden Zone af hvidgraa og blaaliggraa, fiinkornlg Kalk- 
steen, 20—40» 0. lO^, 80—90» S. 12|, 60« S. 12| (om- 
trent O. 10| r.). 

Videre nedad paa Gjedfjeldets sydlige Afhæng, Leer- 
glimmerskifer, 50—70» O. 11|, og Gronskifer, 70» S. 2 
(0. 11| r.). Overalt hvor Bjergarlen viser sig paa det 
sidste Stykke af Veien ned til Snaase-Vandet, er den denne 
iiysnævnte seladongronne Skiferart, hvilken horer til Leer- 
skiferens Formations-Led, men som forbinder dette med 
Chloritskiferen og Hornblendeskiferen. Her danner deu 
en anselig Zone paa Snaase- Våndets Nordside; vi erin- 
dre, at den allerede viste sig ved Hammer. I Klevene paa 
Veien fra Grong, 40 — 60» N. 12|, 1^, og nedenfor nær- 
mest Våndet, 30—40» N. 1. (Omtrent N. 12 r.) — Gron- 
skifercns Liggende er Snaasens store Kalk-Zone. — Veien 
fra Grong til Snaasen giver os altsaa et Profil, der er den 
anden Halvpart af det store Snidt, vi nu besidde igjennera 
Territoriet fra Goundalen til Namsen. Gaae vi som i den for- 
ste Halvdeel atter ud fra Snaasens Kalkzone, saa see vi 
1) i dens Hængende en Gronskifer-Zone (g. Fig. 4); 2) 
at, efterat Skikterne have rettet sig op i denne. Faldet 
gaaer om til sydligt, hvorhos Leerglimmerskifer f olger (f) ; 
3) derunder Kalksteen (e); 4) derunder en Glimmerski- 
fer-Zone med Hornblendeskifer (d); 5) derunder en stor 
Gneis-Zone, hvori Faldet igjen gaaer over til nordligt(c); 
«adelig 6) at Gneisen, har Glimmerskifer (b) og Leerski- 



Reise i Jemtland etc. 153 

fer (a) over sig. Med Leerskiferen mellem Gatland og 
Fiskum-Fossen slutter idetmindste det Regelmæssige i dette 
store System af Parallel - Zoner , og vi skulde her ikkun 
gisningsviis kunne fore Snidtet ud til Territoriets Grænd- 
se, ved hvilken Forholdet just paa dette Sted synes pro- 
blematisk. Hvad ellers denne Grændse angaaer paa den 
hele Strækning herfra nordefter, da er den neppe anderledes 
end Steenfjeldet har viist os den, det er at sige, at en suc- 
cessiv Assimilation finderSted mellem begge Territorier, me- 
dens Skikterne paa Grændsen i Almindelighed ere vertikale. 
Forholdet er ganske saaledes, som det antoges at være 
i Bedstaden. 

Oversigten over den nordligste befarede Deel af 
Territoriet viser os: 1) at begge Urfjeldgrændser nærme 
sig hverandre stærkt paa Strækningen omtrent ved Jorm 
paa den ene og Tronæs paa den anden Side; 2) at Stro- 
get her er temmelig noie parallelt med Grændserne, saa at 
de forskjellige Zoner i Overgangs-Territoriet liibe longi- 
tudinalt efter den Dal, rian kan tænke sig, at de udfyide 
i Urfjeld- Massivet. ?.) at de conglomeratagtige Bildniu- 
ger og milde Skifere trække sig tilbage, men derimod 
Gneis-Bildninger blive hyppigere, jo længere vi komme mod 
N. og N. 0., saa at det er rimeligt, at Overgangs-Terri- 
toriets Charakteer som saadant her efterhaan- 
den taber sig. I denne Henseende vise de tre Grændse- 
punkter ved Garde, Strom og Jorm en merkværdig Gradation 
deri, atFormations-Differentsen paa det forsteSted er stær- 
kest, ved Strom mindre, og ved Jorm saa ringe, at den ikke 
umiddelbar bliver tydelig. Imidlertid gjælder ved alle tre 
Punkter den Regel, at Orergangs-Territoriets Skikter falde 
med meget ringe Skraaning fra Gneisgrændsen. 



154 Keilhau 

Antegnelser hetræffende de lose Stene i Snaasen og 
Crrong, 

Ved Snaasen Præstegaard viste Hr. Pastor Rynning mig en 
stor Blok af et polygenisk Conglomerat, som man Tanskeligen 
skal kunne ansee for andet end en virkelig secondair BiId-> 
Iling. — Iden sydvestlige Deel af Snaasen Præstegjeld bemer- 
kedes ellers ingen Blokke eller Rullestene, som kunde for- 
modes at være forte meget langveis fra, eller som tilhbrte an- 
dre Bjergarter, end de bekjendte i Territoriet. Almindelige 
ere granit- og gneisagtige Flytstene, lige Bjergarten i det 
store Feldt ved Jævsoen ; de kjendes især ved Feldspathens 
særdeles Tilboielighed til at oplose sig til Kaolin *). 

Paa Passet mellem Jævsoen og Inderdal modte ingen 
andre Blokke end af Feldtets egen Granit -Gneis. Men 
nedenfor Inderdal viste sig forskjelligartede fremmede 
Flytstene; ikke faa af Blokkene lignede ganske Guslie- 
Fjeldets Bjergart, og ved Skaal laae Rullestene af et Con- 
gloraerat med rod Qvarts-Jaspis, andre af den blaa Graa- 
vakke-Qvarts, og endnu andre af en fremmed Granitart 
med næsten| f erskenblomsterrod Feldspath. — Derimod 
bemerkedes næsten slet ikke i Trakten ostenfor Inderdals- 
Passet de vestenfor dette saa hyppige Granit- og Gneis- 
Blokke, som ere overtrukne med en Kaolinskorpe. 



*) Allerede i Bakkerne sydenfor Dale paa Snaasen saaes tynde 
Lag af denne Jord, som formodentlig var freinkommen 
ved Blokkenes Forvitring paa Stedet. Vestenfor Jævsoen, 
paa selve Gneis-Feldtet er den meget almindelig, og ligger 
gjerne umiddelbar under Yegetations-Bedækningen ; man seer 
meget ofte de af Stormen omkastede Træers Rodder hænge 
fulde deraf. 



Reise i Jemtland etc. 155 

Paa Veien til Aune, Blokke af en skjon, qvartsrig 
Granit, af Sandstene og Conglomerat; ved Botn, et Stykke 
gronstribet, bruunrod Leersteen og smaa Stykker af en 
sort, glindsende Leerskifer. Paa Guslie-Fjeldet laae, lidt 
ovenfor Grangrændsen, en stor Rullesteen af Conglomerat 
med rode Jaspis-Brokker. Ovenpaa Guslie-Piggens Trap- 
tnasser hvilede uhyre Heller af Fjeldets egen porphyrag- 
tige Gneis; deres Helleform og temmelig skarpe Kanter 
vidne om, at de ikke have været flyttede noget langt Styk- 
ke; imidlertid er allerede en kort Flytning af saa store 
Masser paa den holeste Spidse af Fjeldet merkværdig nok. 

Saavel paa det vestlige som især paa det ostlige Åf-> 
fald af Hestkjolen ligge hist og her Rullestene af de sam- 
me Conglomerater, som bemerkedes nedenfor i Sorlie. 

Paa Ostsiden af Passet mellem Nordlie og Qvedlie 
ere atter Sandsteens-Blokke udstroede, endog i nogen Fre- 
qvents. 

Strandstenene ved Rymmar- Våndet ere især kornige 
Hornblendebildninger, hvoraf nogle temmelig charakteri- 
stisk Diorit, andre euphotidagtige ; dernæst faa sandsteens- 
agtige Qvartse. 

Ved Blaasoe-Elven og paa Jorm-Soens Strand neden- 
for denne Elv fandtes Stykker af en meget fast og haard 
Serpentin; en Blok var der, som syntes at bestaae afSand- 
steen. Ellers hidrorer den heleMængde afFlytstene paa 
disse Steder fra Urterritoriet, og Bjérgarten i de fleste 
Blokke ligner Gneisen paa Egeberg ved Christiania. 

Ogsaa paa Stranden af Limingen laae Flytstene, som 
syntes at være af Urgneis. 

Af de i Liebygderne — som vi altsaa see— saa ofte fore- 
kommende Sandsteensblokke bemerkedes atter nogle iin- 



156 Keilhau 

der Opstigningen paa Joma. Gneis - Stykker af uvis Her- 
komst, dog meest lignende Urgneisen, fandtes ogsaa paa 
. dette Fjeld. 

Ved Ransel- Våndet og paa Nursvel, Flytstene af en 
ligedan Gneis; desuden paa sidstnævute Sted Blokke af 
Serpentin og Sandsteen. 

Ved Baimon-Jokk og i Dalen under Sibmek ligesom 
ogsaa paa Sibraek-Passet og paa Jadnems-Fjeldet fandtes 
smaa Flytstene af en rod, og nogle Gange gronstribet, grov 
Skifer, som upaatvivleligen horer til den Sandsteens-For- 
mation, som har afgivet de mange Sandsteens- og Con- 
glomerat-Blokke i disse Trakter. Paa Jadnems-Fjeldet fand- 
tes ogsaa Stykker af en fremmed Glimmerskif er , af eu 
sort Leerskifer, samt temmelig store Blokke af den blaa 
Qvarts. 

Ved Nams-Vandene og paa Steenfjeld bemerkedes in- 
gen fremmede Flytstene, som maatte antages at være forte 
fra fjerne Steder. Ved Vestre -Finvoldene fandtes deri- 
mod Stykker af Jomas Bjergart; idetmindste lignede de 
denne paa det Noiagtigste. Her forekom ogsaa Blokke af 
den samme Sandsteen som i de ostligere Trakter. 

Alle Rullestene ved Trangfossen syntes at henhore 
til Bjergarter af Gneis -Formationen, saadan som vi have 
fundet den fra Steenfjeld til dette Sted. Her vare ingen 
Sandstene. 

Enkelte Blokke af den Sandsteens -Formation, hvis 
Tilværelse Flytstenene lærer os at kjende, viste sig igjen 
mellem Tunsoe -Elven og Aasmulan. — Af samme Slags 
Sandsteen fandtes ogsaa en Mængde smaa Rullestene i 
Namsen ved Færgestedet Næs. Iblandt disse var der en, 
som lignede Leersteens-Stykket ved Botn; alle de ovrige 



Reise i Jemtland etc. 157 

bestode enten af sammenkittede Korn og meer og mindre 
skarjjkantede Smaastykker af blaalig Melkeqvarts og rod 
Jaspis, eller af en jævn, megen liinkornig bruumod Sand- 
steensmasse. — Paa den ovrige Deel af Veien bemerkedes 
ingen Flytstene, hvoraf nogen Oplysning angaaende den 
stedfundne Bevægelse af Blokkene kunde hentes. 

Tvende oplysende Forholde til at kunne formode, 
hvor den Sandsteens- Formation er beliggende, som har 
afgivet de antrufne Blokke og mindre Flytstene af Con- 
gloraerat, SandsteenogLeersteen, synes at have Sted, 1) deri, 
at de herhenhorende Flytstene i Sorlie og ved Namsen ere 
af det haardeste og fasteste Slags, hvorimod der paaJadnems- 
Fjeldet fandtes mange, som bestode af en endog temme- 
lig friabel Skifer; og 2) deri, at disse Flytstene oftest 
fandtes paa de mod Osten vendte Sider af Fjeldene. Ere 
disse Forholde virkeligen rigtige, saa indseer man let, at 
Flytningens Udgangs-Punkt maa antages at ligge ostlig, og 
kanskee nordostlig fra den Strækning, hvorover Blokkene 
ere iidspredte *). Naar hertil lægges, at man paa norsk 
Grund ikke kjender noget Sandsteens-Feldt af saadan Art 
i hele Trondhjems-Stift og Nordlandene — Egne, som dog 
nu ere forsaavidt nogenlunde tilstrækkeligen undersogte — 
at der deriraod i Ost ligge store, hidtil geognostisk alde- 
les ubefarede Stræknihger, saa maa man vel der med 
nogen Sikkerhed kunne antage den Sandsteens-Formations 
Tilværelse, hvorfra Blokkene ere udgangne. 

Flytningen fra Ost mod Vest bekræftes ogsaavedUd- 
gprednings-Forholdet af de Blokke, som ligne Jævsoe-Feld- 



*) Et Sandsteens-Stykke af hidhenhorende Slags har jeg paa 
en anden Reise fuadet paa Appelvær i Næriie Fræstegjeld. 



158 Keilhau 

tets Bjergarter, og ved de Flytstene^ed Finvoldeiie, der 
ganske saae ud som Stykker af Jomas eiendommelige 
Bildning. 

Sammenstilling af Maalingerne af Trægrændserne. 

Furregrændsen : 

paa Inderdals- Passet . ..... 1738 F. o.H. 

Grangrændsen: 

J) Paa Imsdalens Sydside .... 1700 — • 

2) Fjeld mellem Gomidalen og Holden- 

Soe, nordlig Side 1943 — 

3) Paa samme Fjelds sydlige Side . 1543 — • 

4) Paa Holdenhattens nordlige Side 1626 — 

5) Paa Nordsiden af Guslie-Fjeldet . 1727 — 

6) - — afStorfjeldvedQvedliel978 — 

7) - — af Lille -Portfjeld . 1749 — 

8) Mellem Limingen og Jomafjeld . 1723 — 

9) Nordostlig under Jomafjeld . . . 1788 — 

Sætter man af disse Maalinger No. 3 og 4 ud af Be- 
tragtning, fordi lokale Aarsager paa hine Steder synes at 
have nedsat Vegetations-Linierne under det Almindelige, 
saa erholdes som Middeltal for Grangrændsens. Hoide i 
disse Egne næsten noie 1800 F. o. H. 

Birkegrændsen: 

1) Mellem Jævsoen og Inderdal . . 1787 F. o.H, 



2) Paa Guslie-Fjeldets Nordside 

3) Paa Lille-Portfjelds Nordside 

4) Ostlig under Joma-Fjeld . , 

5) Nordostlig under Joma-Fjeld 

6) Sydlig under Borge -Fjeld . 



2133 — 

1897 — 

2115 — 

2132 — 

1789 — 



Reise i Jemtland etc. 159 

. Angaaende No. 1 er det anfort, at denne Maaling fo- 
retoges paa et lavere Sted, end Grændsen siden virkelig fand- 
tes. BetræfFende No. 3 er det at merke, at Lokaliteten 
paa det maalte Sted ligesaavelsom paa den hele Fjeldside 
var yderst ugunstig, især formedelst en overordentlig 
Steilhed; denne Maaling bor derfor ogsaa sættes ud af 
Betragtning. Maalingen sydlig under Borgefjeld er maaskee 
heller ikke meget paalidelig, da Veiret var meget uheldigt, 
og Afstanden fra den corresponderende Station var bety- 
delig. Det bliver saaledes No. 2, 4 og 5, som i Særde- 
leshed fortjene at komme i Betragtning, og disse Maalin- 
ger stemme da ogsiEia fortræfFelig overeens med hinanden 
indbyrdes. Deres Middeltal giver for Birkegrændsen 2126 
F. 0. H. 

Altsaa paa 64i Grad Br., tæt ved Rigsgræiidsen og paa 
gammes Vestside, ophorer 

Grantræet at voxe paa en Hoide af 1800 N. F. ell. 1739 P. F. 
Birketræet 2126 — - 2055 — 



Nota. Paa det herraecf folgende Kart, Tab. III, ere f Si- 
gende Tegn anvendte til at angive Strog og Fald: en enkelt 
Miinie betyder seigre Skikter, og viser ved sig Beliggenhed Strog- 
retningen ; en Linie med en derpaa fældet kortere Normal beteg- 
ner Skikter, der falde 90 — 45" mod den Himmelegn, hvorhen 
Normalen peger; en kortere Linie med en længere Normal an- 
giver paa samme Maade ethvert Fald, der er under 45°; ende- 
lig er et Kora Tegnet for horizontale Skikter. 



160 Keilhau Reise i Jemtlaiid etc. 

Blandt disse Tegn have tvende væsentligen feilagtlge ind- 
sneget sig; det ene, mellem Finvoldene og Brek- V. angiver 
nordvestligt Fald istedetfor sydostligt; det andet, ved S vånin- 
gens Udlob i Ogelstrommen, viser sydostlig Indskydning istedet- 
for nordvestlig. 



De Rossd 179<HTS3 j Humboldt 1759-1502 1505 o Salinc lUS-Uls • Sabine 1S« » Hansteen ISIO 1 ■» Keilhau «Boeck issd ? Kcilhauiia?) I.iilkc isib 1S2S > Kino; 1651-1853 u Due 1S2S -isao ♦ Erman isis nso x Knuffer iva ^ 







lab M. 



Fi.£l. 




¥ip . \ 




Sia;,/./.,;- ^ - 



Y\S 1 






ZTZ^- 



Fitf b. 



\p.y^^^ 



,d 






ii£3 



WV 






■Éim 





m-: 






-X7' 



Fi«iMo. 






G lyFelir 






Rettelse til det magnetiske Kart Tavle I. 

Narnet Syd-Cap ^aa Spidsliergen horer til det Sted, Itvor 
paa Kartet er sat Navnet Whales Head, hvilket derimod skuld* 
Tcre aiibra^ ire^d den eydvestlig^e ^pidse af dett 0«i <ltYcaited 
VaTnct SydrCap er anfurt. 



,*%nnivy\MSwn/\MitMiiiwvwi\nnvvm\MVV\wniww>n»nnin^^ 




J dette Tidsskrift udkommer 2 til 4 Hefter aarlig. 

Prisen er for Subsribenter 1 Spd. pr. Hefte, og blive 

Hefterne ved Posterne tilstillede de indenlandske og uden- 

for Christiania boende Subiscribenter udeii Forhoielse i 

Betalingen. Subscription modtages .paa Postcoutoirene 

og hos Bogtrykker Krohn i Christiania. 

Angaaende Sager, der vedkomme Magazineta Udgi- 

Telse, vil man henvende sig til 

Chr. Boeck 
f. t. Redactur. 



^\[Vt/VVVVVVVb^^aVVV\I«IVl^/VVVVVirVVVlA'H/lil/VVV%^VVVVV\^fVirt;VVVVVV««V«^%^ 

Trykt hos Johan Krohn i Christiania. 



rA ifVvv\i\v\/vt\/vv\n/v%fv%niv\/v%/\nj\f\i%/v\/vk/\/v%/v%/^^ 



'A : v 



titi\utnn/vwvvvvvyv^flv*'in,\VMnivvKnivvvm%i*nyvtiwnw^ 



' •■>;/ 



M a g a z i n 



for 



Il Natur videnskaberne. 



^ i 



UdgiTCi af 
\)eh physiographiske Forening 



Christiania. 



Anden Rækkes 
f ste Bijids 2det Hefte. 



(Af den hele Kække, Ilte Binds 2det Ileftt), 



Tavle 5 — 7 folger. 



■ \ 



Christiania. 

Udgivet i Dccember 183S. 



*«A;M;%v%.xh'Vtv%v\.vvji«MA/vv\M^'Vvi;vvvvvvvifVvvvia'Vvvvvw(wv^a^w\'% i;vvwwvvwvvviA/V^VWk/ww«^ 



i|ii I lii 



Magazin 

for Naturvidenskaberne. 

Anden Rækkes 
Iste Binds 2det Hefte. 



in. 

Om Altent eller Kaafjordens Kobberværk 

i 

Finmarken. 

af 

H. C. Strom. 



1. Om de I Egnen forhen anstiUede Undersogelser , og 
Vcerhets Opkomst. 

lo om forste Anledning til dette saa langt fra anden 
9aadan Rorelse fjærnede nordligste Bergværk maae, skjondt 
pa en meget tilfældig Maade, de for længere Tid tilbage 
foretagne Undersogelser ansees. 



162 H. C. Strom 

Den gamle Skjærpning, hvorom man ene havde nogcn 
offentlig Kundskab, findes i en liden Berghamraer i Nær- 
heden af Værket tæt nede ved Fjorden *). Paa et ure- 
gelmæssigt Lag af Svovl- og Kobberkies, indsprængt og i 
smaae Nyrer, er her skjærpet paa tvende Steder nær ved 
hmanden, paa det ene Sted med en liden Sænkning, som 
staaer under Vand. De lidet betydende og usikkre Erts- 
spor forekomme vel i |^ å 1 Alens Mægtighed, men kun 
i faae Favnes Udstrækning, uden den her sædvanlig be- 
stemte Afsondring af Lagstenen , i en tæt Chloritqvarts i 
med enkelte vredne og uregelmæssige Skikter af Chlorit- 
skifer. Anviisningen er rimelig ikke af nogen technisk 
Betydning, uden som Tegn til Kobbererts, og en Anled- 
ning til videre Undersogelse i Egnen ^ da den ialtfald 
efter faae Favnes Drift vilde gaae under Speilet af den 
nære Fjord. 

Mærkeligere ved dens Hold var en Skjærpning i 
Qvænvigen. Her fandtes nemlig fra ældre Tider uddre- 
vet nogle Tbnder riig Malm af et Nyre, hvorpaa Arbei- 
det nogen Tid efter Væi-kets Opkomst fortsattes, og fand- 
tes Stykker af reen Kobberkies til en Kubikfods Storrelse og 
derover. Men dette Nyre, hvoraf udbragtes en Deel me- 
get riig Malm, udkiledes snart, saa at man nu neppe seer ■ 
Spor af Erts i Bergarten -— en kornig Diallagesteen med 
Chloritnyrer — og ingen rimelig Anledning til videre For- i 

80g. 

Endelig skal man og have fundet Spor af Skjærpning ' 
i et Bei'gskaar ved' de nærmest ovenfor Værket drevne, 



•) For at betegne Sttuationen fnrstaaee ved Værket Eiernes 
Boelig. 



Om Altens Kobberværk. 163 

men snart igjen forladte Anviisninger, ligesom Spor af 
Kobbererts vare fund ne i Reipas -Vare f Miil i Syd fra 
Alten. 

Det synes vel saaledes, at Egnen, da Erts paa flere 
Steder var opdaget, kunde fortjene en noiere Undersogel- 
se, og at man derved rimeligen vilde have fundet flere af 
de nu opdagede Ertslag. Men baade viste ingen af de 
ovennævnte sig som horende til et mere fortsættende og 
regelmæssigt Leie, og ellers saaes de geognostiske Forhol- 
de at være meget forskjellige fra de ovrige nordenfjeld- 
ske Kobberværker; Mangel af de fornodne Skovmateria- 
lier, og den betydelige Afstand fra disse, samt de ovrige 
locale Forholde, Ertsens Tilgodegjorelse , som indtil de 
sidste 1 å 2 Decennier kan regnes ^ Deel bekosteligere 
end den nuværende, vare Grunde nok til at fjærne Tan- 
ken om stadigere Arbeide fra endog mere varigt lovende 
Anvisninger. 

Hvad derom var ofl^entlig bekjendt, kunde i den sil- 
digere Tid ikke anspore til nogen gjentagen Undersogelse 
paa et saa langt fraliggende, sparsomt befolket og til 
Bergværksdrift i det Hele saa lidet opfordrende Sted; 
thi i de af Biscop Gunnerus meddeelte Efterretnin- 
ger nævnes kun det ene Skjærp tæt ved Kaafjorden '^). 



•) Throndhjemske Videnskabs-Selskabs Skrifter Iste Bind. I 
Beretningen fra Amtmand Hammer siges Undersugelsen at 
være foretnget ved en Bergmand fra Konsberg, som, efterat 
have mistet et Oie, reiste tilbage. I Selskabets Exemplar, 
som nok har hort til Schdnnings Bibliothek, staaer in mar- 
gine: "Sal. Assessor Qvale her fra Trondhjem." Skulde dette 
hentyde til, at Qvale har forestaaet Undersogelsen? altsaa 

L 2 



164 H. C. Strom 

Skjærpet ved Qvæuvigen er saaledes enten forst drevet 
efter Gunneri Tid, eller var da gaaet i Forglemmelse, 
ikke omnævnt, og saaledes var i en storre Strækning kun 
det enkelte Ertsspor, som oftere findes uden videre An- 
ledning, bekjendt. 

Imidlertid havde jeg dog, især for at undersoge de 
Ertsanviisninger i disse Egne, hvorom nogen sikkrere, skjopdt 
ufuldstændig Kundskab havdes, samt for at lægge en Grund- 
vold til en geognostisk topografisk Samling for Norge, 
under Ste Juli 1818 ansogt om og erholdt anvist af ved- 
kommende Departement 200 Spd. til en Reise til Nord- 
land og Finmarken. Men jeg saae mig, skjondt ugjerne, 
nbdt til at opgive denne Reise, for at modtage en Medan- 
sættelse ved de temporaire Guardeinforretninger ved Ban- 
ken i Throndhjera, og da efter denne Forretning, der med- 
tog et Aars uafbrudt Arbeide, ved min Udnævnelse til 
Bergmester, Gesvornerembedet tillige blev mig paalagt, 
var min Tid i de folgende Aar, især om Sommeren, da 
denne Reise ene kunde foretages, aldeles optaget ved 
de aarlige Inspectionsreiser, foiniden ved vigtige Forsog 
ved Roros, Undersogelsen af Aardals Værk, og de ovrige 
Værkers Reorganisation efter Krigen. 

De i den imidlertid udkomne Grev Vargas's mere tech- 
niske Reise meddelte lagttagelser om de forhen bekjendte 



om 1740 — 50? Skulde Forseget Tære fra samme Tid, som 
det i Ofoden — Christian den 4dea? — Bimeligt er det, at 
ved denne Konges Foranstaltninger mange ErtsanTiisninger 
ere blevne mere almindelig bekjendte , som Opfindelsen af 
de storste Værker — Kongsberg — Qrikne — Rdros horer 
til hans Regjeringstid. 



Om Altens Kobberværk. 165 

og deriblandt det forommeldte Ertsspor i disse Egne lev- 
nede, som forhen bemærket ♦), ikkun Jernmalmen i Rå- 
nen, som den eneste mere betydende techuiske Gjenstand 
for en Uudersogelse i Nordland og Finmarken, i en Tid, 
hvori jeg ellers var saa sjsselsat. 

Uagtet saaledes Ertsspor i denne Egn fra længere 
Tid tilbage vare almindelig bekjendte, skylder dog den her 
i de sidste Aar fremstaaede Bergværksdrift, ligesom saa- 
mange andre vigtige, i en sjelden Grad Tilfældet sin 
Oprindelse. 

Saavidt jeg af de mig meddeelte Efterretninger har 
kunnet erfare, grunder den sig paa den tilfældige Omstæu- 
dighed, at engelsk Vice-Consul Crowe, der mider denne 
Tid havde et Etablissement paa Fuglenæs ved Hammer- 
fest, under en Reise til England i Vinteren 1826, i Thrond- 
hjem blev forevist en liden KobberkiesstufFe fra KaaiQorden, 
som en Curiositet fra Egnen om hans Opholdssted, hvil- 
ken han lod probere i England, hvor just i denne Tid 
herskede en saa særdeles Tilboielighed til at anbringe be- 
tydelige Capitaler til Optagelse af ældre, især amerikan- 
ske Bergværker, at de selv siden have givet den Navn af 
en Manie **), Da denne StufTe befandtes at indeholde 



*) Bemærkninger under Reiser til Nordland, i Magasinets 9de 
Bind. 

•*) Den Opofrelse af saa betydelige Sommer, som for en stor 
Deel maae have sin Åarsag i feilagtige Ånlægsoperationer, 
synes ikke at bestyrke den Mening, som saa mange hos 09 
maaskee endnu torde nære, at en mere omfattende Kund- 
skab i Bergværkstecliniken i det i saa mange Henseender 
lowærdige England eknlde hidtil have været mere alminde- 



166 H. C. Strom 

god Kobbererts (Kobberkies), besluttedes paa dette Spor^ 
da man der maaskee med Rimelighed af et saadant kan 
slutte sig til en mere udstrakt Gang, at bekoste en Berg- 
mand fra Cornwall til at undersoge Egnen, og under Til- 
bagereisen erhvervedes Tilladelse til et Værks Anlæg*). 

Da man nu ved en noiere Undersogelse af Egnen om 
det gamle Skjærp ved Kaafjorden fandt flere, skjondt ofte 
lidet betydende og ustadige, men og stundom med rigere 
Nyrer opmuntrende Anviisninger, saa accorderedes Arbei- 
dere især fra Foldalen, hvor Driften dengang nys for Vær- 
kets Salg var meget usikker, fra Roros, og fra Fahlun, 
og man begyndte Arbeidet paa forskjellige Ertsanvisnin-, 
ger, hvoraf flere snart forlodes, andre, efter tildeels for- 
holdsmæssig liinnende Drift, snart bleve udtomte, hvorved 
man erhvervede sig nogen noiere Kundskab om Ertsens 
geognostiske Forhold, og derved afholdtes fra betydeli- 
gere dermed ikke stemmende Anlæg. Imidlertid blev og- 



lig-, naar undtages i dens mechaniske Deel. Ligeledes taler det 
ikke heller derfor, at flere af Bestyrerne ere tydske Berg- 
mænd. Det nye Phænomen af et Tidsskrift for Bergværks- 
technik — Mining Rewieu — i den engelske Litteratur gi- 
ver ogsaa tilkjende, at de, i saa mange Fag Europas For- 
gjængere, nu ogsaa stræbe at afhjælpe det hidtilværende 
Savn i et Fag, som vel hidindtil næsten ganske har været 
overladt til dets merkantile Skjæbne. 

*) Under denne Tid var og Omdals Værk solgt til et engelsk 
Interessentskab , men som, efter en kort Tids Rumstering, 
thi andet kan det vel ikke kaldes , igjen forlod samme. 
Med Regjeringens Tilladelse var jeg under denne Tid — fra* 
November 1825 til Sommeren 1826 fraværende paa en Reise 
til nogle Bergvæcker i Frankrige og det vestlige Tydskland. 



Om Altens Kobberværk. 167 

saa det, skjondt mindre rige, men betydelig udstrakte og 
langt mere regelmæssige Storgrubens Ertslag opdaget *), 
hvorved egentlig forst Værkets Drift kan ansees at være 
noget mere sikkret for den næste Fremtid, da man ved de 6v- 
rige Anvisninger, saavidt endnu kan skjonnes, dog ikke 
med nogen Sikkerhed kunde regne paa en mere varig Til- 
gang. 

Ligesom Vaerket saaledes meget har et Tilfælde at 
takke for sin Tilbliven, saa maae man beromme den Ud- 
holdenhed, de Erhvervende have viist i at fortsætte For- 
sogene uuder usikre Anledninger og saa vanskelige For- 
holde, hvorved dog hiin Handelsspeculationens i nogen Tid 
vedvarende Retning i England formodentlig var af en væ- 
sentlig Indflydelse. 

2. Egnens udvortes Form. 

Jeg har forhen sogt noget noiere at fremstille den 
mere og mindre regelmæssig udtrykte Dichotomie, som 
dannes af Fjeldkjædernes især ved de indgaaende Hoved- 
og Tverfjorde adskilte storre og mindre Forgreninger, — 
^^ sogt at bringe dette Forhold, der ingensteds med den 
dog altid tydelige Bestemthed synes at være at iagttage, 
som ved hele JN orges Vestkyst, — i en almindeligere geo- 
logisk Forbindelse. Skulde ikke deres oprindelige Form, 



•) Hr. Kystværiisbefalingsmand Klerck skal dertil have givet 
den forste Anledning. 

Hr. Kjobmand Stuhr havde ogsaa omtrent under samme 
Tid anstillet Skjærpningsforsog, men uden derfor åt have 
erholdt den lovmaessige Adkomst og Rettighed. 



168 H. C. Strom 

forend de ved sildigere især ud vortes Forandringer blevef 
mere og mere afrundede, og Fordybuingerne udfyldte, 
meest have nærmet sig Aggregatet af de galvanisk-chemi- 
ske Metalpræcipitater? I alle, især storre Fjeldkjæder, 
gjenfinder man mere og mindre af denne Form, skjondt 
den, hvor Fordybningerne ikke, som her af Havet, ere 
udfyldte til et bestemt Niveau, er mindre tydeligt frem- 
etillet og let at opfatte. 

Ved ikke at fordre en strængere Noiagtighed synes 
mig, at man, ved at betragte en enkelt Sidearm, som her 
Kaafjorden, finder en Liighed med Contouren af den en- 
kelte Aabning i et Egeblad, i det den hele Fjeldarm mel- 
lem Qvænanger og Altens Fjord fra dens Rod til dens 
Spidse mod Havet giver et, skjondt vist ufuldkomment 
Billede af det hele Blads Omrids*). 

Fjeldene om Værket frembyde ingen særdeles udmær- 
kede Former. I langstrakte sammenhængende afrundede 
Aase med oftest temmelig bratte Afhæng til Fjorden hæve 
de sig snart til en Hoide af 1000 til 1500, og længere 
ind til mod 3000 Fod. Akko-Uollki, i Sydvest fra Kaa- 



*} Faa et noiagtigere Kart vil man finde dette naturlige For- 
hold i Fjordene og Forgren In gerne af Fjeldene samt Oerne 
ved Norges Vest- og Nordkyster langt mere tydeligt, end 
paa det ogsaa i disse Egne, uagtet sin Roesværdighed saa 
aldeles ufuldkorane Pontoppidans Kart, hvor af de — ofte 
charakteristiske — Forholde i Landets Omrids i det Enkelte 
findes ingen eller svage Spor; maaskee fordi man tildeels 
ikke har anseet nogen eaadan storre Regelmæasighed at stem- 
me med Naturen. 



Om Altens Kobberværk. 169 

iQorden, troer v. Buch efter barometrisk Maallng af en 
nærliggende Hoide at kunne ansætte til 3500 Fod*). 

Fjeldnæsset mellem Qvænvigen og Kaafjorden udmær- 
ker sig især ved sit bratte Afhæng, bror Steenraset mel- 
lem de stundom lodrette Styrtninger neppe tillader Krat- 
skov paa nogle Steder at fæste Rodder. 

Nordostlig fra Værket gaaer i nogen Afstand op fra 
Soen en Række af koldedannede Forboininger, bvilke baade 
ved denne Form udmærke sig fra de andre og boiere 
Bergaase, og bvori ogsaa næsten alle bidtil drevne Erts- 
anviisninger lindes. 

Tverelve og Bække danne ber i Leerskiferen, som 
sædvanlig, trange og skarpe Skaar, som ved Molleelven. 

Ved de store Elves Udlob JSndes de sædvanlige ter- 
rassedannede Sletter af liden Udstrækning; noget jord- 
fyldt Terrain tindes ellers isæri de smaae Fordybninger 
mellem de ommeldte Kolder, ogsaa noget opad de mere 
skraae Afhænge, samt mindre Torvemyrer, indtil ende- 
lig det nogne Fjeld træder frem i længere Aase med en- 
kelte, dog ikke skarpe Tinde, og smaae perenne Sneflek- 
Iker. 

Det vil rimeligviis ikke vare længe, forend det indre 
laf de tvende Bassins, bvoraf Jndseilingen til det ydre end- 
inu er dyb nok for Skibe til den gode Havn, omdannes til 
len Soe af fersk Vand. De ere sædvanlige langs hele 



*) Saaledes udtaltes Navnet af de bedste Finner i Egnen, — 
og er let at forvexle med v. Buch'» Akka-Solki. Lector 
Keilhau anforer Betydningen — Fruentimmerskulder — i 
isin Reise, men skriver det noget anderledes. 



170 H. C. Strom 

Vestkysten ved storre Elves Udlob, og hvor Elvene til- 
deels allerede ved Flomme, samt Ebbe og Flod have op- 
oret sig til Volde for storre og mindre Ferskvands-Soer? 
inden for Udlobet i Fjorden. Saaledes i Lyster-Botten i 
Sognefjorden, Aardals- Våndet, Graven-Soe i Hardanger- 
fjorden o. m. fl. 

3. De geognostiske Forholde. 

Formedelst Bergartens Forskjellighed i det Enkelte 
er det ikke saa let at bestemme dens almindelige geogno- 
stiske Standpunkt. Den maae dog vel i det Hele regnes- 
til den Gliramerskifer, der ofte nærmer sig noget og gaaer 
over i Leerskifer. De hbiere Fjelde dannes især af Glim- 
mer- og Qvartsskifer, hvilken sidste, ligesom hiin er for- 
herskende i en storre Hoide ovenfor Værket, samt overr 
Talvig til Langfjorden, indtager storre Strækninger mel 
lem Qvænvig og Bosecap, om det sidste Sted, og op adl 
Altens Elv. Kongshavnfjeldet bestaaer af den, hvor deii 
især er gjennemsat af smalere og bredere aabne Klof-'- 
ter*). ~ 

I den lavere Egn ved Fjorden og indtil Talvig er em 
vel i Almindelighed skiktet, men ofte tyk- og mindre ty 



•) v. Buch anseer dem som aabne og ikke udfyldte Gangrev- 
ner. Skulde de tildeels have sin Oprin deise i afvexlende 
Contraktion og Expansion ved Kulde og Varme, samt Isena 
Virkning paa den sprodere Bergart, ved Bergets mere iso- 
lerede Beliggenhed? De ere ellers charakteristiske for Qvarts- 
ekiferen i Almindelighed, og naae neppe, uden blot som Af- 
losninger, tU et etorre Dyb. 



Om Altens Kobbcrværk. 171 

delig skifret meest tæt Masse Hovedbergarten, hvilken be- 
dtaaer af en af Chlorit gjennemtrængt og gronligfarvet 
Qvarts, sjelden som tydeligere Chloritskifer, ligesom jeg 
og ikke har fundet den nærbeslægtede Hornblendeskifer, 
der da sjelden savnes. Den gaaer derimod gjennera Chlo- 
ritleerskifer over i- Leer- og Allunskifer , som Vestenfor 
Værket om de saakaldte ovre Skjærper, i Aasen ovenfor 
Storgruben, ved Molleelven, og Skjærpet i Kaafjordbun- 
den. 

I denne findes flere Steder Leier af tæt Kalksteen 
af gule, gronlige og rodliggraae tildeels baandformig med 
hinanden afvexlende Former. Disse Leier lindes som en- 
kelte Skikter og indtil en Mægtighed af 1 til 3, — paa et 
Sted indtil over 20 Favne, som nær inden for Osekarnæs, 
og her med Lag af Qvarts og Spor af Kobbererts. 

■ Omgivet af og maaskee gjennemsættende Skiferen fin- 
des langs Fjorden den ovennævnte ved sin Koldeform mere 
udmærkede Bergart. Uagtet den vel maa ansees at hore 
til Diallagestenen, saa er dens Charakter dog i det En- 
kelte meget udtydelig, da Diallagen ikke findes ret kry- 
stallinisk uddannet med Feldspathen, men oftest mere og 
mindre chloritagtig. Med Feldspathen findes stundom 
Qvarts at danne en tæt kun noget gronligfarvet Masse med 
Spor af Skiktning, som i den ved Værket nærmeste Kol- 
de. Denne Bergart er ellers aldeles uskiktet, og Feld- 
spathen, som altid kun er smaakornet, udtræder ganske 
for sig i mægtigere Lag, og danner saaledes (somAlbit?) 
baade det Hængende og Liggende af Storgnibens Ertslag, 
uden noget andet Fossil, end smaae Oktoedre af Magnet- 
jernsteen. 



172 H. C. Strom 

Den er den egentlige ertsforende Bergart, da alle 
hidindtil med nogen Bestandighed drevne Anvisninger fo- 
rekomme i den. Dens Structur er vel kornig og uskiktet; 
men, som meldt, i Almindelighed hverken saa krystalliniskt 
uddannet, eller saa bestemt og oftest gangartig afskaaret 
fra den omgivende skifrige Bergart, som Graniten og; 
Syeniten i Almindelighed. Den danner formodentlig storre 
nyreformige Masser, og er her ikke leiet over Skiferen,, 
som tydelig giver sig tilkjende ved Skiktningens Retning; 
ved flere af de ovre Skjærper, og kan saaledes her ik- 
ke af denne Aarsag ansees yngre, som v. Buch mener 
om den paa Mageroe og i Fjeldene ovenfor Talvig ♦). 
Skulde den derimod, som synes rimeligt, være afvigende 
og gjennemsættende indleiet, da skulde der mulig af den- 
ne Leiningsform kunne udledes nogen Slutning for en sil- 
digere Oprindelse. 

Da et noiagtigere Situationskart er en saa nødvendig 
Betingelse for et speciellere geognostisk, saa tillod Om- 
stændighederne og Mangel af det Fiirste, for ikke at op- 
ofre Reisens Hovedoiemed— Værkets Undersogelse — , mig 
kun at angive Situationen og de geognostiske Forholde 
noget noiere nær om Værket **). Skiktningen er ogsaa 
antydet; langs Fjorden fra Storvig til Talvig er den næ- 
8ten horizontal, ligesom ogsaa om Bosecap og i Kongshavn- 
iQeld, med kun faae Graders Fald mod N. og N. N. V. 



♦) 2den Deel Pag. 87 og 135. 

**) Thi Ved kun en Formation behoves intet Kart, og paa et 
aldeles nrigtigt Kart er det umuligt at bringe de forskjel- 
lige Formationer i det mere Enkelte i den naturlige For- 
bindelse med hinanden. 



Om Altens Kobberyærk. 173 

4. Ertsbildningeme, 

De ere i Almindelighed i det Enkelte lidet regelmæs- 
sige, og synes deri at folge Charakteren af den Bergart, 
ihvori de forekomme, at deres Længde-Udstrækning vel 
aioget stemmer med dennes storste Dimension, men i det 
lEnkelte ere de igjen meget afvigende, og antage mellem 
sig i deres Forgreninger stundom en modsat og aldeles 
jgangformig Charakter. 

Man har nemlig ved Åfbygningen fundet Lag med 
jåroi og indsprængt Erts i 1 å 3 Fods Mægtighed efter 
H h Z Favnes Udiænkning at aftage og forsvinde baade i 
Strog og Fald= Nogle synes vel at ligge i en Hovedret- 
ning, men de gjore dog betydelige Spring fra denne, og 
da Sporet mellem de Enkelte forsvinder, vilde det, som 
og Lector Keilhau bemaerker*), være et blot Lykketræf 
igjen at gjenfinde Fortsættelsen af et udkilet Nyre, hvor 
det ikke sætter ud til Dagen. Det rigeste i Forhold til 
sin Udstrækning har nok det i Qvænvigen været, som og- 
saa det mærkværdigste ved dets mere isolerede Forekom- 
mende. 

Det af alle hidtil bearbeidede nogetmere fortsættende 
pg meest leieformige Ertslag er, foruden Storgrubens, det 
i Mitchell's Grube. Det er 1 til 3 Fod mægtigt, og hid- 
fcil blottet i en Udstrækning af om 10 Favne efter Stro- 
jet. Ved en i Sommeren 1831 efter mit Forslag inddre- 
ren Ort for at lændse Dagvandet fra de ovre Orter og 
Dverskjære Ertslaget, var manogsaa hældig at antræffe et 



*) Bergstatistisk Beretning om Finmarkens og Nordlanda Am- 
ter i 1829 afgivet til Finantadepartementct. 



i 



f74 H. C. Sti^Sm 

Lag af indtil S^Fodg Maegtighed, og med temmelig store 
Masser af reen Kobberkies. Men som dette ved min Af- 
reise viste sig, synes samme og det ovenfor bearbeidede fort- 
sættende at maatte overskjære hinanden, i langt storre 
Analogie med Gange end Leier. Ogsaa har dette Lag sit 
Fald mod Syd, i det Storgrubens Ertslag falder mod 
Nordvest. Lignende Forholde sees ved de ovre Skjær- 
per, hvor de Nyrer, hvorpaa begge Afsynkninger ere drevne, 
gangformig udgrené sig i flere Retninger. Dog ere alle 
disse Arbeider saa nye, at deres geognostiske Forholde 
forst ved en fortsat Drift noiere kan opklares. 

Forskjelligt fra alle de ovrige viser sig StorgrubenS' 
Ertslag ved en meget potentseret Udstrækning. Det er 
nu allerede opskjærpet efter Strbget i over 100 Favne, 
og har i hele denne Udstrækning enMægtighed af 1^ til 
2, og skjondt kun paa enkelte Steder, indtil 3 Favne. 
Denne Mægtighed har fortsat til den nuværende dybeste 
Drift, mod 30 Favne fra Dagen. 

De Fossilier, som constituere Ertslagene, ere meget: 
faae, og overalt under meget lige Forholde. Qvartsen, 
musklig og graaelighvid , indtager den forste qvantitative 
Rang. Næst denne er en storkornet Kalkspath, guulgraae, , 
melke- og rodlighvid — Brunspath især i Storgruben — 
overveiende, og med disse, samt Kobberkies og lidet. 
Svovelkies i dodekaedriske Afændringer, et enkelt sjeldent 
Spor af Blyeglands og Jernglimmer er ogsaa alle de hid- 
til fundne til Lagene vel opriudelig horende Fossiliers^ 
Kreds sluttet. De ere bestemt begrændsede mod Bergar- 
ten, og optage neppe noget tydeligt Spor af denne inden- 
for deres Grændser. 



Om Altens Kobberværk. t75 

Kalkspathen og Qvartsen afvexle i storre og mindre 
aldeles ubestemt og uden nogen paralel Structur forekom- 
mende Masser, og den forste forekommer ikke sjelden 
krystalliseret i Druser og altid i de metastatiske Former, 
som og, men meget sjeldent, ved de bvrige nordenfjeld- 
ske Kobberværker. Kobberkiesen tindes i aldeles ubestemte 
storre og mindre Nyrer og Aarer og indsprængt indtil 
mindste Korn. I Storgrubens Ertslag synes den at fore- 
komme nogét mere ved det Hængende og Liggende. Men 
ellers gjennemsætter den Ertslaget i alle Retninger, sjel- 
den af over faae Tommers Storrelse, saavel i Kalkspathen 
som i Qvartsen, ofte med storre Mellemrum af Lagstenen, 
hvori ingen Erts findes, og aldrig saa droi, som ved de 
mindre Ertslag, hvor den stundom danner den overveieud& 
Blandingsdeel. 

Ved Storgruben, Hovedfonden for Værkets Drift, reg- 
nes ef ter Grubeinspectorens Opgift af hver Qvadratfavn 
og Hoiden af Ertslaget at erholdes om 5 Tons Malm. Da 
det kan regnes af 10 Fods Mægtighed i Medium, vil dette 
nærmest udgjiire 1^ Kubikfavn for hver 5 Tons, og 100 
Tons Malm vil altsaa udfordre .317^ Kubikfavne. Antages 
*7 pCto., som Medium af dens hidtil betalte Hold, ubereg- 
net den rigere Malm fra de mindre Arbeider, saa udkom- 
merTTons eller omt. 44| Sk"^ af 37^ Kubikfavne. Dette 
vilde altsaa give et Product af 1 Sk®* 60 ®^ Kobber pr. 
Kubikfavn, i Stedet for meget over det Dobbelte, som man 
for har antaget. Men under dette Ertsleies gunstige tech- 
niske Forholde maae dette Product ved en kunstmæssig 
Afbygning i det Hele være ganske lonnende, og et Hold 
af 3 Sk'B pr. Kubikfavn kunde endog under en desorga- 
niseret Oeconomie give et stort Udbytte. 



176 H. C. Strom 

Kobbergrout, jordagtig og fast Malachit og noget Eob- 
berlazur, samt Spor af Teglsteenserst og Jernoxydhydrat 
lindes kun i mindre Qvantiteter i den nær ved Dagen 
decomponerede Lagsteen, men ikke paa et storre Dyb i 
den fastere Steen. Det synes besynderligt, at man af alle 
disse, vel secundære Kobberertse, neppe finder Spor ved 
de ovrige nordenfjeldske Kobberværker. Men ved nær- 
mere Betragtning finder man og snart, at deres Dannelse 
grunder sig paa Kalkspathens Rolle, som ved de ovrige 
Yærker kun findes i enkelte Gangdrummer, og hvis Kul- 
gyre ved Svovlets Decomposition, og Jernets Oxydation, 
gaaer i Forbindelse med det ogsaa oxjderede Kobber*). 

I et i denne Sommer nær sondenfor Storgruben op- 
skjærpet mægtigt Lag fandtes med Kalkspaten Brunspath 
(og Jernspath?) nær ved Dagen forvandlet til Jernoxyd- 
hydrat med Jernglimmer, men med ubetydelige Spor af 
Kobberkies, hvorfor ogsaa Arbeidet snart blev indstillet. 
Flere saadanne Lag af mindre Mægtighed findes nedenfor 
WoodfalPs Skjærper, og i Aasen vesten for samme, men 
med sjeldne Spor af Erts, saa at det synes, som Qvart- 
sen dog skulde have nogen Indflydelse paa Lagenes Erts- 
hold. Difi^rentsen mellem de herværende og de ovrige 
nordenfjeldske Ertslags geognostiske Forholde giver sig 
af det Ovenanførte lettelig i flere Henseender tilkjende. 



*) Som et Beviis for Malachitens sildige Dannelse anfdrer Be- 
cker i hans lærerige Reise gjennem Ungarn at have erholdt 
et Stykke voxet til en Dorstok i Gruten Mariana yed Mol- 
dawa i Bannatet. Ztes Band Fag. 186. See herom ogsaa 
Schneider's Brev til Noggerath. Leonhards Taschenhuch 
1814, Iste Ahtheil. Pag. 309. 



Om Altens Kobberværk. 177 

Mangelen af Svovlkies, disse Ertsleiers Grundfossil, og 
den langt mindre ubestemte Leiningsform ere væsentlige 
almindelige Forskjelligheder, ligesom Kalkspathen der kun 
sjelden findes i de oversættende Gangklyfter. For Aar- 
dals er, som for Altens Ertslag Mangelen af Svovlkies fæl- 
les, men, foruden i Gangformationen i Frinds Frederiks 
Grube, findes Ertsen her temmelig skarp begrændset af 
Diallage- og Hornblendeleierne i Gneisen. 

Efter denne almindelige Charakteristik gaaer jeg over 
til en kort Beskrivelse af de enkelte Arbeider af nogen 
Betydenhed. 

De nærmeste, faae 100 Favne norden forVærket, ere: 

*) 1. Nogle af de ældste, benævnte Carl Jo- 
hans Skjerper. 

Her vare 2de Orter inddrevne, af omt. 10 Favners 
Længde. De i den vestligere Ort noget ovenfor ogsaa ved 
2de ubetydelige Forsog opskjærpede smale lidet ertshol- 
dige Lag have ikke givet nogen rimelig Forhaabning. I 
den ostligere ved Foden af en liden Berghoide inddrevne 
Ort sees enduu i Skrammen et Lag mod ^ Alens Mægtig- 
hed med droi og indsprængt Kobberkies, hvilket, dersom 
det skulde fortsætte i nogen Udstrækning, vel kunde for- 
aene en noiere Undersbgelse. Disse Anviisninger have et 
temmelig paralelt Strbg, ligesom Bergarten tildeels er ty- 
delig skiktet Chloritskifer, med et Fald af 30— 40» mod 
N. V. 

Flere Spor af Ertslag findes i den lille Berghoide 
ovenfor Orten, og i Sommeren 1831 opdagedes i den nær 



*) Nnmmeme svare til Tallene paa Kartet. 

M 



178 H. C. Str5iii 

ved Værket et nyredannet Ertslag, paa et Sted i | Alens 
Mægtighed med noget droi og temmelig tæt indsprængt 
Kobberkies, men som endnu ikke var videre forsogt. 

2. MitchelTs Skjærp. 

Dette ligger mod ^ Miil i N. 0. fra Værket ved Bæk- 
ken Bullan^jok. 

Det er i Almindelighed i det Foregaaende beskrevet j 
viser næst Storgruben de meest regelmæssige Forholde, 
og efter Relation til den mindre Udstrækiiing, hvori det 
er aabnet, taaler det vel at sammenlignes med Muggrn- 
bens Ertsleie paa Roros paa de middels rige Steder. Det 
falder omt. 15^ mod Ostsydost, og var afdrevet med 2de 
nærliggende Orter, mellem hvilke skulde sættes et Berg- 
fæste. Dets gjensidige Sammenhæng med det i Stollor- 
ten fundne Ertslag maae man nu have erfaret. Under en 
vedvarende lønnende Drift var der god Anledning til med' 
en Stoll af 30 å 40 Lagters Længde fra det nær mod Ost 
værende bratte Afhæng mod Fjorden, hvorhen Ertslaget 
falder, at lette Fordring af Vand og Berg. 

8. Colletfs Skjærper. 

Mod ^ Miil i N. 0. fra sidstnævnte Skjærp ere tven- 
de Sænkninger nogle Favne fra hinanden «eddrevne 5 til 
7 Favne. I begge Skjærper stod Vand; saavidt kunde 
skjonnes, stode de nyreforraige Ertslag krydsende hinan- 
den, eller udgrenende sig fra Midten , næsten lodret, og 
Ertsen fandtes i en Qvadratalen som den storste Mægtig- 
hed, mellem overveiende Qvarts og Kalkspath heelt ube- 
tydelig, paa andre Steder i en Fods Mægtighed som det 
overveiende Fossil. Under samme Forholde skulde Ert- 



Om Altens Kobberværk. 179 

sen forekomme i det dybere Skjærp, som i storre Hoide 
stod under Yand, mén hvor Ertsen i Sænkningen skulde 
være udgaaet. Til det forste var god Anledning til en 
Dagstoll af faae Favnes Længde. 

Deres gjensidige mulige Forbindelse og geognostiske 
Forholde kunne ikkun oplyses ved en fortsat Drift, men 
de syntes at vise mere Ånalogie med Gange, ogsaa efter 
Stroget af den nær forekommende Hvædse- og Chlorit- 
leerskifer, der havde et tydeligt Fald 10 å 15<> mod N. V. 
De vare, som det næstommeldte, drevne i den fiinkornige 
Diallagesteen. 

Den i Lector Eeilhau's Beretning ommeldte Udstræk- 
ning af dette og formodentlig det næstbeskrevne Erts- 
lag indtil 100 Favne, som sammenhængende mere regel- 
mæssig fortsættende Leier, som man ogsaa af det i Eng- 
land tegnede Kart over Værkets Situation skulde formo- 
de, grunder sig nok paa en alt for sangvinisk Forhaabning 
om de forskjellige isolerede Ertspunkters Sammenhæng i 
Værkets forste Driftsperiode , hvilket vel ogsaa har givet 
Anledning til det noget ovenfor Fjorden i det bratte Af- 
hæng dengang begyndte, men efter nogén Drift i det fa- 
gte Berg igjen forladte StoUanlæg — Deep Adit. Men 
efter den Kundskab, man siden har erhvervet sig, maae 
man nu desværre ausee det ganske uvist, om disse her 
opskjærpede Ertslag findes at fortsætte faae Alen , end 
sige 100 Favne fra de Sænkninger, hvorved de fra Dagen 
ere opskjærpede. 

4. Ovre Skjærper. 

Dette Arbeide er benævnt efter dets Situation ,^ som 
Hoist beliggende af de hidindtil 1 nogen stadigere Drift 

M 2 



180 H. C. Strom 

Tærende Arbeider i nogen Åfstand fra de sidstnævnte mody 
N. 0. paa Hoiden af Berget Gaskevora. 

Her var nylig opskjærpet et Lag af | Favns Mægtig- 
hed, og af samme BeskafFenhed, som de ovenmeldte. Kob- 
berkieseu kunde vel omtrent regnes at udgjbre ^ Deel af 
Ertslaget. Kort derfra med Ost viste sig ogsaa 2de smaae 
Nyrer, noget i samme Retning, men mellem hinanden igjen 
i ingen udvortes Forbindelse. Længst ostlig var et for- 
ladt Skjærp, kaldet Rypeskjærpet, hvor man ved en Sænk- 
ning af 4 Favnes Længde og 2 Favnes Dyb af et udgaaet 
Nyre sagde at have vundet en Deel god Malm. 

5. Storgruben, eller Ward's Grube. 

Den er den ostligste af de nærmere ved Fjorden be- 
liggende Arbeider. Den er, analog sit Navn, den betyde- 
ligste, af en regelmæssigere Udstrækning og lovende en 
storre Varighed, skjondt mindre rige Grube ved Værket. 
Dens geognostiske Forholde ere ovenfor beskrevne. 

6. WoodfalPs Skjærper. 

Ved en brat Fjeldklyft, hvori Bækken ved MitchelPg : 
Skjærp har sit Udlob til Fjorden , har, formedelst Situa- 
tionen og den lose klyftede Bergart, ved Dagbrud været 
uddrevet en Deel Malm af et uregelmæssigt Lag, som stry-, 
ger i Nord og Syd, og falder mod Vest 70 å SO*^. I eii 
nogle Favne neddrevet og gjenfaldet Ort skulde Ertslaget 
være udgaaet, og der stod kun igjen i Bergvæggen nogle 
Favne ovenfor Orten et Nyre af kort Udstrækning med 
indsprængt Malm i omt. | Alens Mægtighed. Hoiere op 
vare ogsaa Spor af Laget opskjærpede; men, foruden åei> 



Om Altens Kobberværk. 181 

nævute Nyre, syntes her at være liden Forhaabning for 
en videre Drift. 

Den vestligste Skjærpning findes i et Allunskiferlag 
ved et Bækskaar inde i Fjordbunden, vel med noget Kob- 
berkies, men af ubetydelig Mægtighed og Udstrækning, og 
SAf ingen rimelig Forhaabniug. 

Om det ældre Skjærp ved Fjorden, og det i Qvæn- 
vigen er meldt i den historiske Indledning. 

Som en Mærkværdighed maae naévnes Fundet af et 
Stykke gediegent Kobber paa Hoiden af Fjeldet mellem 
Altens- og Qvænangerfjorden. Det skal være fundet næ- 
sten lost i Qvartsgliramerskiferen, og kun faae Spor deraf 
i den under værende Bergart. Det storste Stykke deraf 
}~ omt. 20 S^ — er sendt til England, men fortjente vel, 
som andre Sjeldenheder, der ofte kun eengang forekomme, 
at anskaffes for Universitetets Museum. Jeg erholdt et 
lidet Stykke, som i de enkelte Tagger viser Lighed 
med et Stykke af Fallas's gediegne Jern, hvoraf Olivi- 
nen er udfaldet. Bundtkobbererts findes i Reipasvara, og 
smaat indsprængt fandt jeg den i den skivrede Chlorit- 
qvarts paa den nordre Side af Storvigen, som anmærket 
paa Kartet. Lensmanden fra Hvalsund ved Hammerfest 
forte mig og Hr. Woodfail til et saadant Forekommende 
af samme Erts i et mægtigt Kalksteen- og Qvartslag ved 
Neverfjorden li Miil osten for Hammerfest, som altid var 
mærkværdigt nok, men formedelst dens aldeles adspredte 
nyre- og gangformige Forekommende af hoist 2 Toms Mæg- 
tighed ikke rimelig kan vorde Gjenstand for nogen tech- 
nisk Anvendelse. Hvor denn Erts findes, er Overgangen 
til gediegen Kobber hverken saa fjærn, eller saa sjelden, 
gom Forholdene ved de nedlagte Værker i Nummedal og 



182 H. C. Strom 

Aardal vise, hvor begge Steder gediegeut Kobber har væ- 
ret fundet. 

5. Om Gnibedriften. 

Afbygningsmaaden maae naturligviis ved de enkelte 
Icortvarende nyreformige Lag rette sig ef ter Ertseus locale 
Forekommende, uden nogen bestemtere RegeL 

Ved Storgruben derimod, hvor Ertslagets betydelige 
Udstrækning giver fuldkommen Anledning til en kimst- 
^mæssig Drift, har man ogsaa dermed gjort en god Begyn- 
delse. Efter Ertslagets Fald er nemlig i forskjellig Af- 
fitand paralelle Orter inddrevne, og mellem disse igjen un- 
der rette Vinkler gjort Gjeimemslag. 

Paa de saaledes omfarne Midler havde hidtil derimod 
intet egentligt Strassearbeide været anvendt, hvortil La- 
get formedelst dets Mægtighed er saa vel skikket. En 
væsentlig Aarsag til denne Mangel har dog været Savnet 
af flere ovede og stadige Arbeidere, saa at Arbeidsrum- 
mene ikke har kunnet opbydes til Licitation, ligesom hel- 
ler ikke hidindtil Betaling af Materialierne har fundet Sted. 
Udenfor Orterne har altsaa Af bygningen kmi skeet ved af 
Stigeren anviste Miner. 

De storste Stykker af det uholdige Gods udsoges og 
gjensættes i Gruben, deels blot som Muur, deels med no- 
gen Korsbygning af enkelte Træer imelleni. Det ovrige 
Toi udfordres den korte Vei ud af Gruben med Bære- 
bore, da endnu ingen Fordringsvei er bragt 1 Stand. 

Udiænkningsorterne have for det meste været drevne 
paa Accord pr. Favn. Den sædvanlige Friis for en Favns 
Inddrivning^ i f bred og 1 Favn hoi Ort har været 40 å 



Om Altens Kobberværk. 188 

45 Spd. uden Materialier, eller over det Dobbelte for 1 

Itubicfavn ved Roros. 

Ved Skiktmiiiering maae hvert Par i Skiktet bore ^^ 

4IeH) naar de selv skyde, ellers 3 Alen, og er det Torhul 
■n^ Alen. Paa Roros borer hvert Par kun 2 Alen i Skik- 
\tet^ men saa ere de for storte Deel ældre, og tjene ikke 

den halve Lon maanedlig mod her, hvor en rask ognoget 
ovet Arbeider kunde naae en Lon af 10 d 12 Spd. og 
derover maanedlig. 

Skilningen foregaaer om Sommeren paa aaben Mark, 
og om Vinteren i de overste Arbeider inden i Gruben. 
Efterat det groveste Toi er udledt og gjensat i Gruben, 
slaaes det ertsholdige i Stykker afmod2Tom, unden hvil- 
ken Operation ogsaa vel noget uholdigt Gods afsondres, 
hvilket dog hidindtil, formedelst Mangel af Ovelse, har 
skeet temmelig ufuldkomment. Noget af den rigeste Malm 
wdlægges vel ogsaa under denne Operation, men en egent- 
lig niiiere Skilning af det Uholdige, og det som ikke mere 
ved den folgende Behandling kan concentreres, havde dog 
hidindtil, tildeels af ovenmeldte Aarsag, ikke fundet Sted. 
Det udfordrede mindre Toi — det egentlige Vask- 
gods — kastes gjennem en grov Sigte, hvorefter de storre 
Stykker underkastes den ovenmeldte Operation, de mid- 
dels Stykker gaae til Knusemaskinen, og det finere renses 
ved Soldsætning. 

Derefter fores al Erts ved en Maskine, omtrent som de 
ved Slotsbyguingen i Christiania anvendte, men forsynet med 
Bremse formedelst det bratte Terrain, fra Skillepladsen paa 
en med BaandjernbelagtTræevei, i store Vegne med Jernhjul, 
nedad mod Soen til Knusemaskinen, som nu er flyttet her- 
hen i Hosten 1831, hvorved en betydelig forhenværende 



184 H. C. Strom 

Ud^t ved Kjorsel af Malmen ^ Fjerding Vei, da Maski-'|[ 
nen stod ved Værket, er besparet. 

Ved Maskinen, som drives af et 15 Fods Overfalda 
Vandhjul med 4 Fods brede og 10 Toms dybe Skovler, 
og paa en fordeelagtig varig Maade er sammensat af Jern 
og Træe, knuses den bankede Malm mellem Valtser af 
stobt Jern af ^ Alens Tykkelse og Længde ♦) ; hvoref ter 
Godset efterat være gaaet gjennem en Sigte soldsættes i af- 
lange firkantede Kasser med Messingtraadsigter i Bunden 
for det grovere, og fiint gjennemborede Kobberplader for 
det finere' Gods. Det grovere undergaaer en gjentagen 
Knusning. Slammen har man paa en temmelig ufuldkom- 
men Maade, vadsket paa meget smaae Bænke og Herde, 
der kun have været leerslagne i Bunden. Et lidet Puk- 
værk med 1 Sæt Stempler havde været lidet brugt. 

Efter disse Operationsmaader har man blandet den 
forskjellige Malm saa meget vel muligt i runde afstumpe- 
de koniske Hobe, og transporteret den til Svansea i Wa- 
les, hvor, som bekjendt, Kobberertsen fra Cornwall for- 
smeltes, — ved i Skibene at lægge tomme Foustager mel- 
lem Malmen. 

Enhver norsk Tonde eller Kubicalen kostede i 1830 
over 3 Spd. i Soetransport m. m., og man erholdt omtrent 
67 Spd. for hvert SkST udbragt Gahrkobber, 

I en Betænkning og et Forslag til Værkets Eiere har 
jeg sogt at angive de vigtigere Forbedringer, som ret ud- 
forte, haabes at ville være af en betydelig oeconomisk 



*) Man sagde, at der akal knuses indtil 100 Tdr. Gods i 24 
Timer. 



Om Altens Kobberværk. 185 

Indflydelse ved Værkets Drift i det Hele. Uden at be- 
svære med noget Abc for at give Volum til f olgende korte 
Notitser, som for storste Deel ere en Extract af ovenmeldte 
Betænkning, haaber jeg, at de for noget mere Kyndige dog 
ikke ville være uden Interesse. 

Med Hensyn til en oeconomisk Afbygning af det mæg- 
tige derfor saa vel skikkede Ertslag er det forste Frincip, 
at indskrænke Orternes Antal til det mindst nødvendige. 
Midlernes Afbygning skeer ved Side- og formedelst Erts- 
lagets Mægtighed, ved Tagstrosser, ef ter f olgende Schema: 

Lad a. b. c. d. (Fig. 1, Tavle V) være et saadant 
Middel. Begynder man nu fra b mod a, og fra c mod a 
at drive Strosser, saa ville de ved e mode hinanden og 
man har da i a, e et Bergfæste af 1 □ Favn. Er et 
storre nbdvendigt, da drives endnu et Strossearbeide, som 
ved d, f fra den ene Side, og man har et Bergfæste 2 
Favne i en og 1 Favn i en anden Kaut, og ved flere Stros- 
searbeider kan man da erholde Bergfæster paa hvilketsom- 
helst Sted uden særdeles Ortdrift. Saa simpelt og alde- 
les uden nogen almindelig Hindring dette er at realisere, 
saa er dog ved Afbygningen af de mere horizontale Erts- 
lag ved Roros betydelige Summer opofrede ved Ortdrift 
paa saadanne Steder, og som uden mindste Vanskelighed 
i nogen Henseende kunde være besparede. Thi da ved 
Strosse mod Ort mindst ^Deel raaae bespares, saa falder 
den storre unodvendige Udgift strax i Oinene, der ved 
Storvarts Grube let kan gaae til nogle 100 Spd. for Aaret*). 



') Fremsat til Overdirectionen for Roros Værk under 26de No- 
vember 1829, ved en generellere Betragtning af Af bygnings- 
maaden ieær i Storvarte Grnbe. 



rt$6 H. iC. Stroni 

Man seer strax, at ved Ertsleg med et storre Fald 
indtil det lodrette, Forholdet og Anvendelsen bliver den 
samme ved Forbindelse af Fod- og Tagstrosser, som den 
ved disse ogsaa i Ålmindelighed er anvendelig til Bespar 
reise af de kostbare Sænkninger i dette Fald. 

Faa denne Maade Til ogsaa næsten alt Arbeide kunne 
erholdes paa Accord pr. Kubikfavn, som af alle den for- 
delagtigste Methode, med Betaling af Materialforbrug. Ved 
at opbyde de enkelte Arbeider ved Licitation, hvorved 
«ættes et Maximum i Ålmindelighed, saa at ved forsvar- 
ligt Arbeide kan fortjenes, hvad man under de locale For- 
holde kalder en nogenledes god Lou ♦). Denne Arbeids- 
methode er ikke alene fra det oeconomiske, men ogsaa 
især fra j^et moralske Hensyn at anbefale; thi det ellera 



*) Den etorste Vanskelighed ved denne Arbeidsmethodes al- 
mindeligere Anvendelse er de ældre Arbeideres Indvendinger 
og xetfærdige Krav paa den samme, om ikke holere Lon, 
men hvilken de over en vis Alder ikke formaae at opnaae. 
Denne Vanskelighed har hidindtil modsat sig Accordarheides 
almindeligere Anvendelse paa Roros og mange andre Steder, 
og overalt er den en særdeles Hindring derfor , der ikke, 
uden ved en vist noget ubillig Tvang, naar ingen Modifica- 
tion efter Alderen jQnder Sted, mere eller mindre kan op- 
hæves. Thi Arbeideren har i sin hoiere Alder storre Krav 
og storre Behov, men hans Kræfter aftage. Efter mange 
og lange fortsatte Discusstoner om denne især ved de locale 
Forholde der saa vigtige Gjenstand, har jeg for Roros Værk 
foreslaaet: ved en fastsat Grændse for de ældre Arbeidere 
— 45 Aar at forhoieLicitationsprisen, som 4 til 5, eller: ILi- 
citationsprisen betyder hver 4 — for enhver Arbeider over 
45 Aar — og betales med 5, eller hver 28 med 35 Spd. 



Om Alteng Kobberværk. IST 

mere eller blot mechaniske Arbeide forædles derved til et fri- 
ere, mere kimstmæssigt, og enhvers Væsen dog noget mere 
proportionelt belønnende, og hvilket aldrig uden skadelig 
Virkning kan tilsidesættes, hvor ikke alene den blot le- 
gemlige Kraft, men ogKundskab og Erfaring giver en af- 
gjort Fordeel. 

Ved Skilningen maae en noiere Opsigt og^ en bedre 
Åfsondring af den rigere Malm og det uholdige Gods finde 
Sted. 

Et Yaskv^rk maae bygges, som et nbdvendigt Reqvi- 
sit for en bedre Rensning af Smaamalmen, hvoraf her en 
Mængde falder, og Opsamlingen af det fineste Gods. 

Til Slammens Rensning maae en godt indrettet Stod^ 
herd med Roreværk bygges. Ertsen er fortrinlig skikket 
til en fuldkommen Separation; thi den indeholder ingen 
seige og skjællige Fossillier, og med Hensyn til den for- 
skjellige Tyngde næsten ene tvende Substantser, nemlig 
Kobberkies, og Kalkspath samt Qvarts. 

Efter Forsog vedVærket veiede en norsk Tonde el- 
ler Kubikalen vel blandet Malm i tor Tilstand, 731| S^, 
og 1 Ton er saaledes nærmest 2^ Tonde. 

For 200 Tons belob Transport-, og Salgets Omkost" 
ninger i 1830, sig til omtrent ...... 350 L. 

pg å 6 Spd. udgjor dette for 1 norsk Tonde 3 Spd. 36|^ §. 
og altsaa for 100 Tonder 330 Spd. 66 g. 

Paa et Qvantum af 210 *) Tons ndgjorde Productet 



*) Da jeg forst siden erfarede, at 1 Ton Malm regnes til 21 
Ctr. , (eller kun 20), saa fremkommer nogen Differents i 
denne Beregning, men som er tåget i Betragtning ved det 
endelige Resultat, og altsaa for samme ilke er af nogen 
væsentlig Indflydelse. 



188 H. C. Strom 

for 100 Tonder h 731| S' — 16 Sk^ 164 ^, som, eftet 
Prisen i 1830 beregnes til 80 Spd. altsaa er 1278Spd.l3g. 
Derimod erholdtes i England kun 67 Spd. 

pr. SkSr 1062 — 48- 



Aitsaa Tab for Smeltning af 100 Tonder 

i England 205 — 95- 

Hertil ovenmeldte Transport m. m. . . 330 — 66- 



Udkommer en Sum af . . 536 — - - 
for hvert 100 norske Tonder = 731| Cent. = 228 SkS^ 
215 ^ i Omkostninger allene for Transport og Smeltning. 
Et Indhold af 6^ Sk^ Kobber å 80 Spd. gaaer altsaa 
for hvert 100 Tonder bort alene i disse Omkostninger, 
eller omtrent det dobbelte mod Kjorsel og Smeltning ved 
vore ovrige Kobberværker. 

Naar denne Methode fremdeles skulde anvendes, sees 
gaaledes snart, at det forste Princip, hvorefter man her- 
ved maatte indrette Operationerne, bor være den mulige 
Concentration af Malmen. Thi sammenlignes 2de Qvanta 
Malm af 7 og 14 pCt., da synes nu vel ved forste Be- 
tragtning, mellem den forste og sidste kun at være en 
ubetydelig Forskjel i Transport af 7 pCt. mere Gods, eller 
Tonden å 3 Spd. 36|^ ^. — i Transportomkostninger — 
22 Spd. 66 g. i forste Fald fra den halve, i andet Fald 
fra den dobbelte Værdi af Malmen, og Concentrationen 
vilde altsaa lonne sig indtil 14pCt., naar Tabet derunder 
ikke gik over den sidste Sum eller omt. 4 Sk'^ Kobber 
for hvert 100 Tonder, foruden Besparelsen ved Smeltniu- 
gen af rigere Malm. 

Dog sees snart ved en Betragtning af noget noiere 
bestemte Data, at denne hele Methode, som aldeles dis- 



Om Altens Kobberværk. 189 

oeconomisk, maae være at forkaste, og at, saasnart Værket 
kun har Sikkerhed for blot 250 Tons eller 6 k 700 Tdr. 
Malm, den burde være forandret til Smeltning ved Vær- 
ket selv. 

Antages til Smeltning af 1 Tonde Malm at medgaae 
If Tonde Steenkul, og Tonden, som man meente, at kunne 
haves ved Værket for ^ Spd., vil altsaa til hver Tonde 
Malms Smeltning medgaae for Steenkul . . 1 Spd. 48§. 
De ovrige Smeltningsomkostninger kunne vel 
ikke i det Hele regnes hoiere pr. Tonde 
end til 1 — - - 



Bliver altsaa Smeltningsomkostninger, og, da 
Transportudgifter indtil en Ubetydelig- 
hed ganske fragaaer, eftersom Hytten kan 
anlægges ganske nær ved Knusemaskinen, 
alle Omkostninger pr. Tonde ved Malmens 
Tilgodegjørelse fra Opberedningen . . 2 — 48 - 

Efter det Ovenanforte maae disse nn deri- 

mod regnes at være 5 — 36 - 

og altsaa vildé for hver Tonde Malms Til- 

godegjiirelse ved Værket selv vindes . . 2 — 108 - 



*) Efter Karsten (Eisenhuttenl^unde) er 100 Knbikfod Trækul 
— formodentlig Furu — ZZ 23 Kubikfod Steenkul^ ogÆqvi- 
valentet med en Læst nz 62^ Kubikfod, altsaa nærmest 13 
Kubikfod eller IJi^ Tonde Steenkul for Smeltning. Ved 
Smidning regnes 1 Tonde sædvanlig lige med 1 Læst halv 
Furu- og Grankul. Efter Director Schult's Beretning om 
Bergværksdriften i Cornwall regnes der det 2i dobbelte i 
Vægt mod Malmen at medgaae til Smeltningen. 



19a H. C. Strom 

eller over det Halve af de hidtil medgaaede Omkostnio*' 
ger. 

Med Hensyn til det Enkelte ved et saadant Hytte- 
anlæg maae jeg forst fremstille den Formening, at Kob- 
bersmeltningen i England, skjondt saa beqvem, da en Re-' 
verberovn kan bygges hvorsomhelst uden Hensyn tilVaud- 
fald, med Fordeel maatte kunne remplaceres ved Skakt- 
ovne. 

Folgende vigtige Indvendinger mod denne Smeltnings- 
maade synes mig nemlig ved nærværende Betragtning at 
mode. 

1. Er Smeltuingen langt mere intermittent, da ved 
enhver n^e Indsætning ogUdslag en storre Afkjbling maae 
finde Sted. 

2. Den langt mere ufuldkomne Contakt og Virkning 
af Brændematerialet, eftersom dette kun ved en Deel af 
Flanunen kan virke paa Overflacten af Godset. 

3. Den langt storre Overflade af Slagg mod Steen 
eller Kobberet og Vanskeligheden ved den forstes Afskiv- 
ning, da det synes ikke vel at undgaae, at den tildeels 
maae blandes med Produktet. Den maae og derfor skil- 
les, og en Deel igjen opsættes , og sandsynlig mere end 
ved Malmsmeltning i Skaktovne gjores Behov. 

De tvende forste Aarsager synes at maatte forvolde 
en rdativ storre Brændetilgang, men den anden et maaskee 
vigtigere Tab ved en mindre reen Smeltning. 

Efter den hidtil bekjendte fuldstændigste Beretning 
om Kobberværksdriften i Cornwall i Annales des mines og 
Karstens Archiv gav Malmsmeltningsslaggeu ved en Ana- 
lyse 1 pCt. Kobberoxyd, eller mindst |pCt. Kobber. Man 
maae mindst antage, at der i Wales forsmeltes 100,000 



Om Alténåf Kobber^rærk. iM 

Tons Kobberraalm aarlig, da Productionen af Kobber er 
over 10,000 Tons, og Middelholdet ikke 10 pCt. Under 
de sidste Forsog paa Roros i 1829 og 1830 gav 2000 
Centner raae Malm 1300 Centner Malmsmeltningsslagg, der 
ei mere opsættes, og hvis Hold altsaa gaaer tabt. Ved 
den mindre Indhold af Kies og rigere Skjærsteen maae 
man i England sikkert regne de 100,000 Tons Malm ef- 
ter samme Forhold at give 65,000 Tons Slagg, hvis Hold 
af Kobber gandske tabes. åC^Sk^, da det her ikke kom- 
mer an paa nogen nftiere Beregning*), udgjor dette saa- 
ledes 422,000 Sk®^; å | pCt. udkommer altsaa et Qvan- 
tum af 3376 SkS^, eller langt over vores nuværende hele 
Kcbberproduction, som skulde gaae tabt i Slaggen ved 
Malmsmeltningen i Wales. Antage denne paa hiint isolé* 
redeForsog grundede Beregning som sikker kan man ikke, 
da et saadant Resultat med nogen Sikkerhed forst af en 
med Omsigt af et storre Qvantum tåget Prove uoiere kan 
erfares. Men det er efter det i Director Schulfs Beret- 
ning Anforte: "at Slaggen flyder meget tyk, og ofte ind- 
slutter Puncter og svovlbundet Metal"**), og efter hvad 
siden skal anfores, ikke urimeligt, og det Udskillede vil 
rimelig betyde lidet mod hvad der gaaer tabt. 

De andensteds bekjendte Analyser af Slag ere hoisf 
forskjellige, og give for en almindelig Slutning i denne 
Henseende intet sikkert Resultat, da de, saavidt vides, 
kun ere anstillede med enkelte Stykker. 



•) En Ton er ellers = 2240 engelske, rz: 2031,060 norsk-dan- 
ske Pund. 

••) Iforske TWenskabs-SerskaLa Skrifter. 



192 H. C. Strom 






Ved de under Provesmeltningen paa Roros i 1819 af f 
mig, saavidt Redskaberne tillode , anstillede Forsog med, , 
af et storre Qvantum udtaget, smaaeslagen og diminuereti 
Slagg fandtes den ved Præcipitation paa Jern*) at give 
efter 2de stemmende Prover j^, og ved en tredie ^, 
hvilket man udeu væsentlig Feil kan antage til ^pCt. re- 
gulinisk Kobber. Slaggen efter Verk- eller Sortkobber- 
smeltningen ved samme Prove holdt i Medium af 2de ^, 
Deel differerende Prover 1^^ pCt., eller nærmest 1 pCt. 
regulinisk Kobber, da ved saa ringe Prover altid udkom- 
mer en proportionel storre Deel Oxyd. 

Ved de i 1829 og 80 udforte Forsog holdt derimodl 
Malmslaggen efter en noiere Beskikning og Tilsætning af f 
Sand til de kiesholdige Malme, — ikke ^ pCt. regulinisk i 
Kobber, og Sortkobbersmeltningen især ved en regelmæs- 
sig og storre Tilsætning af Kieselsand — kun ^ pCt. , 

Efter hvad man bor antage som Maximum for Malm-' 
slaggens Hold ved Roros, og ved at lægge den forst an«r 
forte Analyse til Grund for en Sammenligning med Malm- 
slaggen i Wales, skulde altsaa komme Smeltningsmethodeni 
ved Roros Værk tilgode f — ^ Deel == |^ eller mindstjt 
I pCt., eller 3376 : | == 1925 Sk^, altsaa Roros Værks> 
nuværende hele Production, i Værdie omtrent 150,000) 
Spd., som aarlig blot i Tabet ved Malmsmeltningsslaggen 
vilde vindes ved Anvendelsen af den ved Roros under godt i 
Tilsyn brngelige Smeltningsmethode. 

Saa usikkert som dette Resultat, efter hvad ovenfor r 
er meldt, maae ansees at være, saa vist kan det derimod I 



*) Ved gjentagen Oplosning af det forste Præcipitat er denne 
Prove nok sikkrere, end ved Svovlvandstof , paa fattigt Gods. ' 



Om Altens Kobberværk. 193 

aiitages, at enhver Differents af ^ pCt. i Slaggeiis HoJd 
ved den forste Smeltning af Malmen fra Cornwall maae 
udgjore et -^el.— af 675 SkS^ Kobber eller over 50,000 
Spd. aarlig. Ogmatihar, idetmindste hos os, ikke forhen 
noiere vidst, og neppe paa langt nær tænkt sig, forme- 
delst Mangel af Data og Slaggens lidet Volum mod dens 
Vægty at saa betydelige Qvanta deraf produceres, og alt- 
8aa heller ikke det betydelige Tab, som en liden Forskjel 
i Slaggens Hold ved en storre Smeltning kan foraarsa- 

Da man ikke har offentlig bekjendte Data for nogen 
noiere Sammenligning af Smeltningsomkostningcrne i Skakt- 
og Reverberovne, saa kan her heller ingen noiere Ballance 
derover fremstilles; men det synes ef ter ovenanforte Grua ~ 
de rimeligt, at de forste ogsaa i denne Henseende maatte 
^ive en afgjort Fordeel, hvorfra dog Omkostningerne for 
Dampmaskine til Blæsten vilde afgaae, hvor intet Vandfald 
maatte være forhaanden. 

Dersom man har over 1500 Tonder Malm at forsmel- 
te, og kun Vand for 6 Maaneder, vil 2de Ovne ved Vær- 
ket være nødvendige. Til Besparelse og storre Fasthed, 
Ibygges de sammen med 1 Skorsteen, og Udmurene sæt- 
<tes af stor Steen aabne og uden Gement, men i Aabnin- 
Ugerne fyldes kun meget grov Sand, eller noget smaaslagen 



1 •} Kunde Udstiknlng af Skjærstencn fra Reverberovnen fiirst 
forelages, og Slaggen siden efter en roelig Afkjoling udta- 
ges, vilde rimelig en storre Mængde renere Slag erholdes, 
, men dette lader sig neppe forene med Operationen, der vel 
næsten niidvendig forudsætter Slaggens Afdragning, og<den 
deraf folgende storre eller mindre Blanding med Productet. 

N 



194 H. G. 8tr«in 

Slagg. Fiben eller Foderet adskilles ved en Aabning af 
2 til 3 Tommer fyldt med Sand, kan indvendig være af 
7 til 8 Alens Hoide, 3 Alens Brede oventil og 3^ Alen no- 
get over Formerne, 1 Alen lang i Opsætningen og 1^ til 2 
Alen noget over Formerne, hvoraf 8de anvendes i Bag- 
muren ♦). 

Malmen maae her ikke rostes, og det er især vig- 
tigt, at det rette Forhold af Kiesel og Kalk erfares, og 
noie iagttages; Smeltningen vil da her, formedelst den 
ubetydelige Mængde Svovlkies, kunne drives langt længere 
i hver Blæsning, end ved de ovrige nordenQeldske Kob- 
berværker. Formodentlig vil man og kunne erholde gode 
Slagsteen, hvilket her er af nogen Vigtighed. 

Til Blæsten anskaffes en dobbeltvirkende Cylinder- 
maskine, som godt kan give omtrent 900Kubikfod Luft i 
Minutet. 

Hele Hyttens Anlæg regnes hoist at koste 1500 Spd., 
og formedelst Ertsens Reenhed skulde man her haabe at 
erholde et saa godt Froduct, som nogensinde af svovlbundne 
Ertse kan produceres. 

Endelig tillades mig at fremsætte den Formening, at 
den i Cornwal brugelige Methode, at betale Arbeiderne 
efter Ertsens Hold, aldeles heroer paa et ensidigt, for den 
merkantile Sikkerhed og Savnet af den fornødne kyndige 
Opsigt eller for at lette den, fattet Synspunct, men ikke 
stemmer med rette techniske Principer, ligesom den ud- 
sætter Arbeiderens Kaar for en Usikkerhed og en Lok- 



*) De speciellere Forholde, som ere angivne i den med Be- 
tænkningen afgivne Udkasttegning, som det noiere Overslag, 
forbigaaes her. 



Om Altens Kobberværk. 195 

ken ind i merkantile Spekulationer, som man bor soge saa 
meget rauligt at undgaae. Saavidt jeg veed, anvendes den 
i hele Tydskland, undtagen i enkelte Tilfælde, kun ved 
nogle Gruber i Ungarn, men hvor en kyndig Bergmand 
har bedbmt den ingenlunde at være, uagtet Skinnet, af no- 
geil oeconomisk og endnu mindre af uogen god moralsk 
Indflydelse. 

ff. Arbeidernes Lønning og Forsorgning. 

Arbeiderne lonnes maanedlig med rede Penge og Varer 
efter deres frieVillie og Behov. Enhver havde sin Con- 
trabog, og deres Afregning syntes at skee med al Orden. 
Formedelst Vanskeligheden af at erholde Skillemynt og 
mindre Repræsentativer, havde man været nodt til at ud- 
stæde smaae Anviisuinger '*'). 

Af Proviant gives dem Rugmeel, Malt, Salt, Flesk, 
Sondmors Kjod og Smor. Det forste har i de forrige 
Aar, noget renset, som det giver godtBrod, været bereg- 
net til 3^ Ort pr. Vog, men maatte i Hosten 1831 for- 
hoies til 4^ Ort. De fleste Varer komme fra Finmar- 
kens almindelige Forsorgelsessted — Archangel. En Vog 
torret Storsei, som paa Roros koster over 96 §. faaes for 
60 §. 

Det storste Savn er Mangel paa Melk og Ost, Fjeld- 
bygdernes væsentlige Næringsmidler, og som den dertil 
vante Organisation vistnok ikke let kan vænne sig til at 
undvære eller savne i en hoi Grad« 



*) Den almindelige Lon for Skiktarbeiderne var 86 og 40 f., 
med den Betingelse, at Varerne ei skulde overstige Provi- 

anttaxten ved Roroi. 

N2 



196 H. C. Strom 

Nær om Værket er der nogle Steder ved Soen og i 
nogen Hoide op ad Fjeldet i de Tverlier, som gaae op mod 
samme, god dyrkbar Jord af Leersaud og Mosebund, men 
hvoraf endnu kun ubetydeligt er opdyrket. I Sommeren 
1831 erholdt en Deel af Arbeiderne paa den til Værket 
udlagte Grund Udviisning af smaae Jordstykker til Dyrk- 
ning, og flere ville vel efterhaanden tåge fast Bopæl. Saavel 
ved Udlobet af Elven lige over for Værket, som ved Kaa- 
fjordelven ere ikke ubetydelige Strækniuger, som ere tjen- 
lige til Dyrkning. Potatos og de almindelige Havefrugter 
trives ganske godt, og fortræffelige Ribs voxe ikke sjelr- 
dent i Kaafjorddalen. Ved Opdyrkning af de i Nærheden , 
af Værket dertil tjenlige Strækninger, vil saaledes snart 
den ovenmeldte Mangel for Arbeiderne kunne afhjælpeÉ. 

De fleste af disse ere Norske, fra Foldalen, Tonsæt, 
Reendalen, Roros o. fl. St. Undertiden kommer der Ar- 
beidere indtil fra Trakten om Haparanda, der, ligesom 
en Deel norske Finner, reise hjem om Hosten, efterat 
have fortjent sig en liden Capital. 

I 1831 var ved Værket; 4 Betjente, nemlig 1 Grube- 
inspector, 1 Regnskabsforer, 1 Berglæge og 1 Maskinme- 
ster, som alle ere Englændere. Forresten var der 1 Stin- 
ger, 7 Smede, Tommermænd og Snedkere, 30 faste Mi^ 
nerere og 70 Skiktarbeidere ved Gruberne og Maskinen. 
Desudeu er der sædvanlig 20 til 30 usikkre Arbeidere odB'^ 
Sommeren, hvoribiandt en Deel Fruentimmer. Af Drenge 
vare 26 norske og 19 engelske, hvoraf 14 Prentices fra» 
Poor and Charety Scools. 

En Skole var i sin Opkomst, og under en varigere 
Drift vil formodentlig snart en liden Annexkirke bygges, 
da den ene Miils Frastand her ofte er til megen Hinder 



Om Altens Kobberværk. 197 

for Arbeidernes Kirkegang, som deres Arbeide ved Vær- 
tet. 

7. Om Skovene. 

Alten er, som bekjendt afv. Buch, Grændsen for Fu- 
ruens Væxt, og da Kysten næsten overalt har en bergig 
Charakter, og Fjeldene bratte Afhænge mod Fjorden, saa 
skjonnes let, at Furuskoven kun maa være indskrænket 
til mindre Strækninger i nogle enkelte Hoveddale og Tver- 
lier, som have en for Yegetationen mere gunstig Belig- 
genhed. 

Om Bosecap hen til Altengaard bestaaer Terrainet 
meest af en grov Kieselsand med Furuskov, som er taa- 
lelig conserveret og renset, men ofte mangler Underskov, 
og hvis kortere Væxt giver Havets Indflydelse tilkjende. 
Med nogen Fjernelse fra Soen og Lye mod Havvindene 
faae de strax en noget rankere Væxt, og paa enkelte Ste- 
der op ad Alten Elv, hvor den, skjont ofte sparsomt, 
vedholder 3 til 4 Mile fra Soen , saae jeg hoie Træer 
baade af Furu og Bjerk, som viste, at de her vel kunde 
trives, men tildeels vare meget hindrede i Væxten ved 
yngre og ældre Nedfald, og ved at kjæmpe om deres Næ- 
ring i den aldeles vilde naturlige Tilstand. 

I Fjordens sondre mod Nord vendte Dale og Afhænge 
gaaer Furuskoven ikke ud en for de inderste Tverarme — 
Kaafjorden og Qvænvigen, og uagtet den her gaaer en Miil 
op ad Dalen, og om Værket til en Hoide af 3 til 400 Fod, 
saa er den allerede 1 Miil nordligere i Talvig forsvundet, 
og over det tildeels græsrige og saa godt dyrkbare Alteid, 
er, skjoudt i kun 2de Miles lige Afstand, intet Spor af 
Furuskov mere. Paa den nordre Side af Fjorden vedholder 



198 H. C. Slrdm 

den noget længere, men formedelst de brattere Afhæn- 
ge, kun paa enkelte Steder og af ingen Betydenhed. 

Skovmaterialier til Yærkets Bygninger erholdes ved 
Udviisning, og man har i denne Henseende indskrænket 
sig til det nodvendige, men med Hensyn til Clima og 
Tilgang hensigtsmæssigere Locale, end i de med disse og 
andre Forholde mindre passende store Bygninger, som 
saa mange Steder hos os — men oftest med lidet Tillok- 
kende baade udvendig og indvendig — moder Oiet. Bord 
over de hos os sædvanlige Dimensioner og meget vel skaarne 
erholdes for en taalelig Friis fra Archangel. 

Til Brænde har man hidindtil især benyttet torre 
Træer og Yindfald, hvoraf endnu en Mængde haves i \ 
til ^ Miils Afstand. For Conservationen af Bjerkeskoveii 
om Værket synes der at tiltrænges noget strængere 0*p- 
syn. Man havde bestemt sig til at mærke alt detudviste 
Skovvirke, og alt dette burde vel her sauges af. OmBo- 
secop indtil Altengaard kunde af Fururodderne en ikke 
ubetydelig Qvantitet Tjære erholdes, naar Mangelen paa 
Arbeidere tillod det. 

Ikke ubetydelige Torvemyrer haves nær Værket, og 
især en fortrinlig ovenfor Talvig af 4 til 5 Fods Dybde 
og Stil 400 Favne i Firkant, som ogsaa Kjobmand Stuhr, 
en af de faae Jorddyrkere her i noget stbrre Scala, har 
begyndt at benytte. 

8. Værkets Ballance. 

Efter den meddeelte Opgift er fra Værket til Wales 
udfort folgende Qvanta af Malm og af det anforte Hold 
«fter Provning ved Salget. ' 



Om Altens Kobberværk. 



199 



Aar. 


Malmens 
Vægt i Tons. Hold i pCt. 


Omtrentl. 
NettoVær- 
die. Spd. 


Summa. 
Spd. 


1827 


32 


17 




2100. 


1828 


179 
117 


% 


5500 
2000 




1829 


296 
104 


71 




7500. 




54 
158 


154 


3300 






104 


•?! 








46 


15| 








37 


Ȍ 








187 




5600 






136 


8i 


3900 






61 


8| 


1800 






197. 










542 






16600. 


1830 


99-17-1 
47-17-2 


"! 


4400. 






18-20- s! 


101 


700. 






166-12-3 






145- 5-4 
43- i -2. 


81) 


4500. 






188- 5-2. 






77-15-^ 
67- 1-2 


6| S 


2800. 






144-16-2 






147-14-3 
19- 8-1-666 




3900. 


16300 









200 H. C. Stram 

Værkets Udgifter have derimod været: 

Aar. Arbcidgbekostning. Materialbek. *). Summa. 

1829 . . 12159 Sp. 93 §. 1276 Sp. 18 §. 13436 Sp. 01 §. 

1830 .. 14927—10- 1489 — 54- 16416— 64- 
1831,for8te 

Ilalvaar 7852 — 33 - 1389 — 73 - 9248 — 106 - 

I de tvende forste Aar har vel Prbductet ingenlunde 
JoiHiet Udgifterne; i 1829 derimod skulde Værket, med 
Tillæg af Betjentes Lønninger, som ikke indbefattet i 
Ovenstaaende, og andre særdeles Udgifter, nogenledes have 
betalt sig, men i 1830 vil, formedelst de storre Qvanta 
Malm af mindre Hold, et ikke ubetydeligt Tab opstaae. 

I det forgangne Aar 1831 vil de ovenanfiirte Udgif- 
ter gaae til omtrent . 20000 Spd. 

Hertil kommer, naar de 5 udskibede Ladnin- 
ger regnes til 800 Tona å 9 Spd. i Fragt 

ra. M 7200 — 

De ikke anfarte særdeles Udgifter, og Betjen- 
tes Lon raaae vel regnes til 2000 — 

Summa 29200 Spd. 

Erholdes nu som ovenmeldt 67 Spd. for hvert Sk^ 
Kobber i Malmen i England, vil der altsaa et Product af 
nær 436 SkST blot til at dække Udgifterne for 1831. 

Regnes nu de antagne 800 Tons, da Vægten og 
dens Hold ei vides, for efter erholdt Regning fra Eng- 
land, — til 2250 Tonder eller Kubikalen Malm, vilde, ef- 



*) Krndtet kostede i England omtrent 15 Spd. pr. Ctr., og Jern, 
men tildecls af meget alet Qvalitet, fra 5 til 7 L. Sterl. pr. 



Ton. 



Om Altens Kobberværk. 201 

ter den ovenfor fremsatte Beregning, ved Smeltning paa 
Stedet for dette Aar været besparet pr. Tonde — 2 Spd. 
108 g., eller en Capital af over 6500 Spd. Naar Hytten 
var bygget, vilde den altsaa, efterat have betalt dens med 
en god Omsigt rimelige Bekostning, for dette ene Aar have 
besparet en Sum af 5000 Spd., og ved dette Værks korte 
Drift, efter hvad der kan skjonnes, allerede en betydelig Ca- 
pital, om og Steenkullene skulle vorde en god Deel kost- 
barere, end ovenfor beregnet. Ved Retour med de vel 
ofte kun baglastede nær forbigaaende store Skibe fra 
Archangel gives en fortrinlig Leilighed for deres Anskaf- 
felse *). 

Naar Tiden for de nu tilstaaede Friheder er exspi- 
reret, bor vel ingen Tilladelse til Malmens lldforsel mere 
bevilges, om ogsaa Bygningen af en Hytte ved Værket 
endnu skulde udsættes. 

9. Værlcets Udsigt i Fremtiden. 

Efter det Ovenanforte grunder Værkets Forhaabnin- 
ger for Fremtiden sig, foruden paa den mulige Opdagelse af 
nye Ertslag, især paa Mitcheirs og Storgruben, og fornem- 
melig paa den sidste. 

Det forste Princip for ethvert Værks Drift bliver al- 
tid at have udlænket saameget forud iFeldt, at man har 
Vished om en Beholdning for Fremtiden, og Visheden heraf 



*) Den mindre Qvantitet og va^nskelige Adkomst vil neppe gjore 
SteenkuUen fjfa Beeren - Eiliind anvendelige uagtet den be- 
leilige SituatioD for dette Værk, — som Keilhau anforer i 
isin Reise. 



202 H. C. Striim 

staaer altid, foruden mange andre Omstændigheder, der 
ere at betragte, i Forhold til Værkets Malmtilgange. Jo 
storre Sikkerhed man har erhvervet sig i denne Henseen- 
de, des kunstmæssigere kan hele Driften indrettes, bespa- 
rende Anlæg, men hvilke oftest kun i Tidens Længde 
kunne betale sig, fuldfores, efter en over den oiebliklige 
Fordeel og det blot merkantile Oiemed ophbiet Plan, hvor- 
til der da vil komme an paadeiiforhaanden værende Kund- 
skab og Evne ♦). 

For det andet er ved ethvert saadant Anlæg en af 
Naturen bestemt Grændse for Froductionens Udvidelse, 
som ikke ustraifet kan overskrides. Endsjont Soen her 
giver frie Adgang til en Erhvervskilde, som ved de fleste ■ 
andre Yærker savnes, saa fordrer denne dog baade en læn- 
gere Ovelse og flere særdeles Redskaber, og de ovrige 
climatiske Forholde ere tillige af den Beskaffenhed, at et 
storre Antal Mennesker, som i kort Tid sattes ud af de- 
res Næringsvei, her dog vilde være udsat for en storre 
Nod, end paa de fleste andre Steder i Landet. 

De ommeldte Fræcautionsforholde mod saadanne Uheld 
bor derfor, som ved ethvert Bergværk, især her haves for 
Oine, for at bortfjærne Fristelsen fra mere Hensyn til 
det nærværende Oieblik, og ved den Sikkerhed for Frem- 
tiden, som saa let i hoi Grad ved Storgrubens naturlige 



*) Et idinefaldende Exempel viser allerede dette Værks korte 
Historie, i det samme, uden Tilgange til et storre Forslcud, 
under en dannet Bestyrelse, allerede nodvendig havde maat- 
tet nedlægges, medens det , paa en anden Maade , allerede 
i 2de Aar maatte have givet et, og efter al Rimelighed, gand- 
ske betydeligt Udbytte. 



Om Altens Kobberværk. 208 

Forholde kan erhverves, at afværge eller betydelig for- 
mindske Iiidflydelsen af et modende Uhefd. Man bor 
derfor, om og en storre sikker Tilgang er aabnet for den 
næste Tid, dog vist ikke antage et storre Personale, men 
især soge at fæste Arbeiderne til Værket, ved, som be- 
gyndt, at tildele dem passende Stykker af den dyrkbare 
Jord i Nærheden, og hvoraf der, ved en fornuftig Skjøt- 
sel, vil være nok til inden ^ Miils Åfstand at forsorge 
dem med det, som enten ikke er at faae, eller vel lader sig 
kjobe i nogen Afstand, samt give dem en gavnlig og for- 
friskende Sysselsættelse uden for deres Arbeide ved Vær- 
ket. De vilde da og rimelig finde sig tjente med en no- 
get mindre end den nuværende Betaling, hvorved kun et 
rigt Værk i Længden kan bestaae, skjont det Frincip, at 
de bor have deres gode tarvelige Udkomme, især for en 
noiere Erfaring tydeligere erkjendes. Thi hvorledes man 
bær sig ad, vil dog Forholdet ellers i Længden vorde: 
Slet Lon, slet Arbeide. 

Under Værkets forhaabentlige Vedvarenhed kunde 
det vel fortjene Overveielse, om ikke en kongelig Embeds- 
mand i Faget her burde ansættes, der tillige kunde have 
Opsyn med de herværende for Finmarken saa vigtige Sko- 
ve, og som i andre Henseender, der ligge udenfor den 
geistlige og civile Kreds, med nogen Sagkundskab kunde 
være et Middel til noiere Oplysning om Egnens og Næ- 
ringsveienes Tilstand, deres Vedligeholdelse og Fremskri- 
den. Udgifterne vilde vel ved heldige Valg, under en 
over en borneret Handelsberegning ophoiet Anskuelse, ikke 
komme i Betragtning. 

Værkets Indvirknitig , foruden raiddelbar paa andre 
fattige Egne, hvorfra Arbeidere deels ere flyttede derhen, 



204 H» C. St r om Om Altens Kobberværk. 

deels tilbage efter nogen Brhverv, vil let kunne skjbnnés 
deraf, at en Omsætning af 20000 Spd., hvoraf dog en stor 
Deel for Varer retournerer i Værkets Casse, finder Sted 
i en Egn, hvor der forhen mellem Alrauen næsten ingen 
Pengeomsætning har existeret. Åt flere Levnetsmidler for 
Enkelte ere blevne dyrere, er vist, men en gavnlig Ind- 
flydelse paa Jordbruget og Qvægavlen, der hidtU neppe 
som en nødvendig Betingelse for Livets Ophold har væ- 
ret skjøttet, vil være en rimelig og velgjorende Folge for 
en Egn, deraf Naturen dertil er noget mere gunstig, men 
hidindtil næsten ene har sogt sin dog altid usikkre, og 
for sig mindre gavnlige Næring fra Havet. 

Kongsberg i Juni 1832. 



IV. 

Om den vulcanske Oe, Isola Ferdinandea, 
der i 1831 fremkom i Nærheden af Sicilien. 



Jblere Tidender fra 1831 omtalte da den i Mid- 
delhavet pludselige opstaaede Oe. Nogle nærmere Efter- 
retninger om dette interessante Phenomen tindes i Pog- 
gendorlfs Annalen 1832, hvoraf i detFoIgende er gjort et 
Uddrag, tillagt en Beretning af Soelieutenant Valeur, for- 
tiden i fransk Tjeneste, meddelt i Skrivelse til Soeetatens 



Om Isola Ferdinandea. 



205 



Commando, dateret Fregatten Armide, til Ankers ved Tou- 
lon den 26 Octbr. 1831. 

Angaaende det Sted, hvor bemeldte 5e fremstod, da 
var dette omtrent i lige Linie mellem Byen Sciacca paa 
Sicilien og den i Sydost for samme liggende Oe Pantel- 
laria, noget nærmere hiint Sted end denne. — See Kar- 
tet Tabel VI, hvilket er copieret efter Pog. Ann. og hvor 
Oen er anlagt efter Senhouses lagttagelser. Vulcanens ge- 
ographiske Beliggenhed er forovrigt, som vil sees af ne- 
denstaaende Tabel, af forskjellige lagttagere noget for- 
skjelligt angiven, formeentlig tildeels en Folge af, at de 
gjorte Observationer ei ere reducerede noiagtigt til Oens 
virkelige Beliggenhed, men kun anforte saaledes, som Be- 
liggenheden af de Skibe, hvorpaa Observationerne gjordes, 
forte det med sig. 



En Goeletta bombardirra fra Ne- 

apel . 

Capitaine Senhouse. Admiralski- 

bet St. Vincent .... 
Capitaine Corrao. Brig There- 

sine . ' 

Capitaine Swinburne. Engelsk 

Sloopd Rapid 

Capitaine Smith. Brig Philomel 
Capitaine Ballingal efter Skrivelse 

til Prof. Daubeny i Oxford dat. 

St. Vincent ved Malta . . 
Lieutenant Valeur i ovennævnte 

Skrivelse 



Nordlig 
Bredde. 


3-70 


2' 


370 


11' 


370 


6' 


370 


7' 30' 


370 


7' 30" 


370 


10' 


370 11' 8" 



Ld. 0. for 
Ferro. 


300 


16' 


30» 


23' 45" 


30» 


26' 


30« 


21' 


300 


24' 


300 


24' 



300 24' 5" 



206 Om Isola 

For man bemærkede iioget til det egentlige Udbnid 
afVulcanen fiiltes fornemlig i den sydvestlige Deel af Si- 
eilien flere Jordskjælv, saaledes i Palermo den 30te Juni 
og 2den Juli, hvilke havde en Retning roellem Sydost og 
Nordost, altsaa omtrent i Linien mellem dette Sted og 
den senere udbrudte Vulcan. Allerede fra den 28de Juni 
foltes ligeledes flere Stod i Sciacca, og da Capitain Swin- 
burne med sit Skib Rapid tilligemed Brittauia den 28de 
Juni om Aftenen Kl. 9^ seilede over den Egn, hvor Oen 
senere opstod, foltes paa begge Skibe flere Jordrystelser. 

Den 8de Juli strax efter Middag bemærkede Skippe- 
ren Francesco Trefiletti forende Brigantinen il Gustavo 
paa en Reise fra Malta til Sicilien, at der paa en Afstand 
fra ham af omtrent halvtredie Mill, og paa det Sted, hvor 
den omhandlede Oe senere fremkom, blev en betydelig 
Vandmasse hævet iveiret. Ved at styre nærmere indtil | 
Miils Afstand, horte han tordenlignende Dron, hvorpaa en 
sortfarvet Vandcolonne med en Bredde anseeligere end et 
Linieskib og en Holde af indtil 80 Fod steg over Hav- 
brynet. Efterat Våndet saaledes i omtrent 10 Minutters 
Tid var drevet frem, udbrod en tyk Rogskye, der ind- 
hyllede Horizonten. De samme Fhænomener indstillede 
sig hrer 15 til 30 Minutter. Havets Bevægelse var endnu 
i Skibets Afstand fra Eruptionsstedet meget tydelig, og 
paa Havfladen flod omkring en stor Mængde dode og halv- 
døde Fiske, hvoraf endnu i næsten 2 Miles Afstand en 
Deel bemærkedes. Ud paa Natten og i 4 Miles Afstand 
saae man fremdeles de beskrevne Udbrud uden at noget 
Slags Ildphænomen opdagedes. Om Morgenen Klokken 5 
og i 5 Miles Afstand hortes endnu de med Udbruddene 
folgende Dron. 



Ferdinandea. 2&t 

Den 10de Juli blev af Capitaine Corrao Skib There- 
sine paa samme Sted seet en Rogsoile, og 

Den Ilte Juli bemerkedes en saadan fra den ueapoli- 
tanske Skonert Phyche. 

Den 12te Juli saae man i Sciacca, at der ved en rask 
Sondenvind drev tillands en Mængde smaae Slagstykker. 
Fiskere, der forlode Kysten, modte udenfor samme en saa 
stor Mængde deraf, saa at de maatte bane sig Vei mellem 
dem ved Hjælp af Åarene, og endnu længere ude fandt 
de en stor Mængde dode men aldeles friske Fiske at flyde 
omkring. 

Den 15de Juli ved Dagbrækningen saae man fra Sciacca 
ved Havhorizonten en hoi Rogstotte, og om Aftenen blev 
man deri våer Lynglimt. 

Den 25de Juli seent om Aftenen afgik fra Sciacca 
DHrr Professor Hoffmann fra Halle , DDr. Philippi og 
Schultz fra Berlin samt Lecher fra Schweitz paa et Kyst- 
fartoi for i Nærheden at besee Stedet for den vulcanske 
Eruption, og kom da næste Dags Eftermiddag til den nye- 
dannede Oe paa ^ Miils Afstand nær. Havet var da ro- 
ligt og dets Temperatur ikke over 21^ R. De Reisende 
vare derfor betænkte paa at bestige Oen, hvorfra dog hef- 
tigere Udbrud af Vulcanen afholdt dem. De maatte der- 
for lade sig noie med at seile omkring Oen og gjore sine 
lagttagelser i Afstand. 

Craterets Rand fandtes hiiiest mod Ost, hvorhen den 
herskende Yind fornemligen drev det Udkastede. Den 
havde vel her en Hoide af omtrent 60 Fod over Havfla- 
den. Mod Vest var Randen lavere og mod Syd var den 
kun lidet hævet over Havbrynet. Den hele Oe ansaaes at 



£08 Om Isola 

have ^t Gjennemsnit af 800 Fod, Crateret af 600 Fod. 
Oens Omkreds ansaes omtrent at være .3000 Fod., 

Udaf Crateret steg uophorlig og med stor Heftighed 
dog uden Bulder en hvid Damprog indtil en Holde af 
2000 Fod. Gjennem den foer i Mellemrum af 2 tli 3 
Mimitter sorte Slagmasser. I ulige Tidsrum skeede vold- 
somme Udbrud, i det at der uafbrudt i længere Tid ud- 
kastedes sort Slag og Sand, saa at deraf dannedes en mork 
Siiile af indtil 600 Fods Holde. Igjennem denne kryd- 
sede sig idelige Lyn, fulgte af Torden, og fra dens Øver- 
ste hævede sig den omtalte hvide Rog til sædvanlig Hoi- 
de. Af de udkastede Masser var ingen synlig glodende, 
men de maatte dog være temmelig hede, da der udvikle- 
des Dampe, naar de kastedes ud i Havvandet. 

Den 2den August blev Oen tågen i Besiddelse for 
den engelske Krone, da Capitaine Sanhouse, Admiralskibet 
St. Wincent, der opplantede det engelske Flag og gav 
Hoitideligheden tilkjende ved Kanonsalver, der hortes paa 
den sicilianske Kyst, uden at man der begreb, hvad de 
skulde betyde. 

Den 4de August besogtes 5en af Don Carlo Gemel- 
laro fra Catania, dier' fandt, at det overste Punct af Cra- 
terranden havde naaet en Hoide af 100 Fod, men at den 
tillige ei var aldeles sluttet, i det at der nemlig var mod 
Nordost en Aabning, hvilken kun var besat med nogle ube- 
tydelige Oer, og hvorigjennem Havvandet kunde trænge 
ned i Crateret. Her kunde Don Carlo tydelig see, hvor- 
ledes Våndet mod begyndende Udbrud strommede ud i hoit 
taarnede og skummende, l^olger, hvorpaa Udka^tolng af Slag 
og Aske paafulgt^f j,^(5 . ;^-5«l )'? 



F«rdinandea. 209 

Den 12te August skulde man ei længere have kunnet 
see fra Siciliea den fornævnte Rog eller Darapstotte. 

Den 25de August besogtes den af nogle Sicilianere 
fra Sciacca, tilligemed en Engelæuder John Wrigt. De 
landede paa Nordostsiden, hvorfra de stege saa hoit, at 
de kunde see ned i Crateret. Dette beskreve de som en 
skrækkelig forreven ujevn Flade, paa hvilken fandtes tvende 
ved en liden Canal forbundne Sinaaesoer, den ene af 100 
den anden af 80 Skridt i Omkreds, hvilke vare omtrent i 
lige Niveau med Havfladen. Vandmassen i disse var af 
en smudsig guulrod Farve og i bestandig Kog. Der 
udviklcdé sig af Soerne en stærk Damp, der hindrede de 
Reisende fra at nærme sig samme. Paa Oens Sydvest- 
side tæt ved Havfladen var en betydelig Sprække, hvoraf 
der trængte frem en sort Rog, som lugtede af Svovel, og 
tæt derved sproitede frem til en Hiiide af 6 Fod en stor 
Mængde hedt Vand. Oen syntes at bestaae af tvende for- 
bundne Hbider, hvoraf den ene laae mod Ost, den anden 
mod Vest; dens hele Omkreds ansaaes omtrent af 14,000 
Palmer *). 

Fra Sciacca kunde man paa denne Tid see Oens tvende 
Spidser og imellem disse nogen Rog. 

Den 26de August gjorde tvende Engelændere fra Si- 
cilien et Besog paa Oen, og i Begyndelsen af September 
landede der tvende Gange neapolitanske SoeofFicerer; men 
I om disses lagttagelser haves ingen noiere Efterretning. 

Den 20de September blev Oen undersbgt af en Olfi- 
iéeer og Overlægen paa den franske Fregat Armide. Re- 



,,*) En Palme ZZ 116 Fariserlinier. 

O 



210 Om Isoia 

sultatet af deres Bemærkninger har Lieutenant Valeur i 
anforte Skrivelse meddelt saaledes : 

Landingen skeede paa den nordlige Side af Oen, som 
havde en aflang Form og var omtrent ^ Miil i Omkreds. 
Paa begge Ender mod Nord og Syd var den hoiest, nord- 
li£jst95Fod. Paa Havsiden vare Hoiderne betydelig brat- 
te, men indad dannede de en jevnt nedgaaende Skraaning 
af en tragtdannet Fordybning, der i Niveau med Havfla- 
den var fyldt med Vand. Den saaledes dannede lille Soe 
var næsten rund, havde dog en liden Bugt paa Sydsiden. 
Diameteren fandtes at være 145 Fod, og ved Hjælp af en 
over Soen spendt Snor og en derpaa fæstet Blok samt 
Lod fandtes Dybden 2i Favn. Saavel ud af Soen som af 
Revner omkring den udstroraraede en af Svovel lugtende 
Damp, der endog kjendtes ^ Miil i Læe af Oen. Spræk- 
kene havde en Længde af 5 til 6 Fod, og Bredden var fra 
1 til 2 Fod. Den storste Mængde af disse Sprækker fand- 
tes paa Sydvestsiden af Oén paa begge Sider af den der 
mod Havet værende Craterrand og lige iid i Stranden, saa 
at Bolgerne skyllede over dem. Jorden var over hele Oen 
varm; dog kunde Folkene langs Stranden gaae nden Skoe, 
men nærmere mod Crateret kjendtes Heden endog gjen- 
nem tykke Saaler. Man fandt ingensteds Bergbund, og 
faste Stene vare sjeldne. Man saae især knn en sort Steen- 
jord afUdseende som porose Steenkul. Med Undtagelse 
af nogle kalkagtige (?) Stene vare alle (ivrige morke, blan- 
dede med jernagtige Dele, Antimonium (?) o. s. v. Om- 
kring Oen var en lav Strandbred, der gjorde det let at 
lande overalt undtagen i Sydvest. Fra Oens nordostlige 
Side henad mod Sicilien syntes at iidgaae en Grund om- 
trent ^ Miil lang; imidlertid uagtet temmelig Soegang 



Ferdinandea. ^1% 

brode do^ ikke BiiJgerne derpaa, og ei heller fandt man 
2 Kabbellængder fra Oen Biiiid paa 50 Favne. Ifolge man- 
ge Ledninger niaae antages, at enhvert Skib kunde nær- 
me sig Oen paa et Par Kabbeilængder nær. Paa Stran- 
den laae nogle dode Fiske og i Cratersoen fliid en dod 
Fugl — rcUe. 

Valeur anfiirer tillige, at han paa Malta talte meden 
svensk Soelieutenant Zederstrom, der havde været med 
det engelske Skib St. Vincent, da Oen blev af de Engel- 
ske tågen i Besiddelse, og som fortalte, at Oen paa den 
Tid var meget hoiere, og at dengang udkastedes Ild- 
flammer af Kra,terct. 

Tavle V Fig. 2 viser Grundtegning af Oen. Fig 4 
Gjennerasnidt efter Linie A. B og Fig. 5 efter Linie C. D. 
Fig. 6 er en Fortoning peilet i Syd 27" Vest. Afstaiid ^ 
Miil, og Fig. 7 i Syd 22« Ost, Afstand f Miil. 

Den 25 September udgik DHrr. Hoffmann, Escher og 
Pbilippi i en Fiskerbaad fra Mazzara for igjen at besoge 
Vulcaniien, hvorhen de kom den 26de om Morgenen. En 
heftig Vind hindrede dem fra at lande ved det da ene 
bestigelige Punct paa Nordostsiden. Her var det Gemel- 
iaro liavde bemærket den ovenomtalte Aabning ,i Crater- 
randen, men denne var nu, skjondt lavere end paa de ov- 
rige Sider, dog fuldkommen sluttet. De Reisende ansa^e 
Craterranden at være hiiiest mod Nord omtrent 70 til 80 
Fod, noget lavere mod Syd. Oen havde hoist en Længde 
af 600 Fod og en Omkreds af 2000 Fod, Man ansaae, at 
den nu var mindre end ved forste Besog, og viste Kystens 
afrevne Form, at Oen siden den Tid maatte have aftaget. 
De Reisende saae, hvorledes Bolgerne bestandig nedrev store 
Stykker af Craterranden, saaledes at Hoffmann antog, at 

O 2 



212 Om Isola 

skulde Nedstyrtningen paa samme Maade gaae frem, Tilde 
hele Oen i den paafolgende Vinter blive aldeles bortskyl- 
let. Kystens skarpe Brud gav Anledning til nærmere Be- 
tragtning af Oens Material og Bygning. Man fandt den 
overalt at bestaae af en lagviis opkastet sort Sand med 
iblandede Slagstykker. Lagene bleve især synlige ved det 
mellem dem iid blomstrede hvide Havsalt, og saae man ty- 
deligen, at de heldede eller faldt saavel indad mod Crate- 
ret som udåd mod Kysten. 

Paa Sydvestsiden bemærkedes en maadelig Svovelvand- 
stoflugt, deriraod paa Nordvestsiden en paafaldende Lugti 
af Naphta eller Bitumen. 

Den 29de September besogtes Oen af et Skib , der 
foranlediget af Pariseracademiet fra Toulon var udsendt 
til dens Undersogelse. Prevost, der var Expeditionens 
Geognost, har gi vet Beretning over Undersogelsernes Re- 
sultat. 

Man fandt Oen paa 1 Miils Afstand omgiven af em 
Zone guulagtigt Vand ; dens Orakreds 700 Meter, Hoiden i 
lo Meter. Ingensteds viste sig fast Berg, men ikkun en ; 
los Sand med iblandede Slagstykker. Lagenes Fald an- 
fores som ovenfor. Våndet i Cratersoen var orangeguult 
bedækket med Skum, af + 95» til 98» C, tilsyneladende 
i Kog formedelst opstigende hvide Dampe, der ogsaa trængte 
frem af utallige Revner, som især fandtes paa Sydsiden, 
og som der strakte sig ud i selve Havet, saa at ogsaa fra 
dette fremkom en Damprog. Den af Revnerne og af selve 
Jordbunden paa utallige Steder udstroramende Gas var ei 
antændelig men ofte brændende heed. Paa et Sted nær 
Cratersoen trængte der frem Damp, som afsatte Svovel 
og Salt. 



Ferdinandea. 213 

Den 27de October afgik fra Neapel til Oen iiogle 
Engelændere med Dampskibet Francesco 1. Disse fandt den 
da at udgjore en sandig Slette af 3 Palmers Hoide over 
Havet og omtrent af 200 Palmers Omkreds. Paa Midten 
af denne hævede sig en Ryg af 500 Palmers Længde, 200 
Falmers Bredde og 180 (?) Palmers Hoide. Paa Vestsi- 
den af denne Hoide var en liden Soe af 160 Palmers Om- 
fang og 15 til 16 Palmers Dybde. Tavl. V Fig. 3 er en 
Grundtegning af Oen, saaledes som den paa den Tid vi- 
ste sig. 

Våndet, som lugtede af Svovel, havde en skarp Smag, 
og syntes at koge. Omendskjont ingensteds paa Oen 
saaes nogen mærkelig Damp eller Rog, saa sporede man 
dog overalt, hvor man gik i Sanden, en stæi*k Hede, idet 
der trængte sig frem en let Damp. Paa et Sted tet ved 
Oens Ostside var paa Havfladen udbredt en olieagtig Sub- 
stants. 

Mod Slutningen af December — efter nogle den 28de — 
var intet mere at see af den beskrevne Oe, og havde den 
kun efterladt sig en Grund, hvorfra der har viist sig en 
Fontaine med Vandcolonner af 30 Palmers Gjennemsnit og 
og 15 til 20 Palmers Hoide. 

Med Hensyn til de Substantser Vulcanen haver iid- 
kastet, ogsomudvikledesig paa Oen, da sees af det fore- 
gaaende, at Hovedmassen var en vulcansk Aske iblandet 
maadelige store Lavastykker. Hoffmann siger om de La- 
vastykker der dreve i Land ved Sciacca, at de vare ikke 
af samme Udseende som de, der fandtes paa Oen, men be- 
stod af en lysgraae liinblandet Masse, der ved at overbry- 
des udduustede en tydelig Svovelvandstoflugt , hvorimod 
de fra Oen vare dunkelsorte og storblærede, samt viste i 



iv,i- 



214 Om Isola 

friske Brud en Mængde iiulsluttede glindsende Clirystal- 
brudstykker, hvori man troede at kunne erkjende Augit- 
soilen. Enkelte Stykker af denne Slagmasse vare stærkt 
magnetiske og ei kun attractorisk men ogsaarepulsiv. Mag- 
netjernsteen var dog ikke deri at opdage. Af Trachyt, 
Obsidian og Bimsteen fandtes ikke Spor. I den sorte 
Sand, soni syntes i Hovedsagen at bestaae af sraaa dun- 
kelsorte, stampkantede, ofte stærkglindsende, og oftest no- 
get smeltede eller anædteKrystalbrudstjkker, hvilke sand- 
synligst vare af Augit, saae man meget sjeldent fuldkoin- 
men farvelose, gnulagtige eller gronlighvide Korn, livor- 
af eh Deel tydelig erkjendtes at være enbladig og glas- 
agtig Feldspatli. 

Provost angiver, at hlandt de Steenstykker, der sam- 
ledes paa Oen, vare nogle hvide og gule, og at nogle 
havde Udseende af Dolomit. Et Par Exemplarer af de 
paa Oen tagne Stykker, som Dr, Philippi havde faaet af 
Prevost, og som denne havde anseet at være Kalk, befand- 
tes siden, efter Hoffmanns Efterretning, at være en leer- 
steenlignende Masse. Foruden Augit og glasagtig Feld- 
spath fandt Prevost ogsaa uregelmæssige Olivinkorn *). 

Saa kort Tid den omhandlede Vnlcanoe existerede, 
saa fik den dog flere forskjellige Navne. 

I Formening at den var fremkommen paa Granden 
Banco Nerita, blev den givet Navnet Nerita; men de se- 
nere noiagtigere lagttagelser viste, at den laae nordligere 



•) Nogle Prover af de paa Oen foreiomne Steenarter samt af 
det i Cratersoen værende Vand er hjemsendt af Lieutenant 
Valeur» Det Nærmere om disse Snbstantscr skal længeve 
hen blive meddeelt. 



Ferdinandea. 215 

og vestligere. Da man ansaae Capitaiiie Corrao for den 
forste, der havde opdaget den, blev den nævnet efter ham. 
Senhouse kaldte den Graham Island og Capit. Swinburne 
Hotham Island. Prevost foreslog Navnet Julie eller Isola 
Giulia, med Hensyn til, at det var i Juli Maaned den frems 
kom. Don Carlo Geraeliaro, som efterat have besogt Oen, 
holdt i Catania en offentlig Forelæsning, hvori han med- 
deelte sine lagttagelser, benævnte den Isola vulcanica di 
Ferdinando II. I et Verk over den, som Benedetto Marr- 
zollo udgav i Neapel bliver den kaldet Isola Ferdinandea. 



V. 

Bemærkning angaaende Desmidinm 
Swartzii - Agardh Syst: alg. 

af 
Chr i st. Boeck. 



(Læst i Den physiographiske Forenings Aprilmode 1831). 

Jjaade Agardh *) og Lyngbye **) beskrive denne 
Plante som bestaaende af flade Traade, der efterat have 
indgaaet Copulation falde fra hinanden og danne i Hjor- 

•) Synopsis algar. Pag. XXXV og 118 ; Systema alg. Pag. 

XV og 9. 
••) Hydrophytologia danica Pag. 177. 



216 C. Boeck 

nerne satnmenhængende Ledstykker. Lyngbye 1. c. anfo- 
rer eudim som et særdeles Phænoraen hos den, at Led- 
dene i Traadene ved at trykkes springe pludseligen fra 
hiinanden, og antage da en triangulær Form. 

Hvad Copiilationen hos den saaledes beskrevne Plante 
angaaer, da Kar jeg ikke kunnet opdage noget Spor til 
saadan, eller seet Traade af den , der liavde en saa for- 
skjellig Form og Diameter, som sandsynligen vilde finde 
Sted, naar nogle vare copulerede, andre enkelte *). 

Alligevel har jeg fundet i Dannelsen af de Traade af 
omhandlede Desmidium Svs^artzii, som jeg har havt An- 
ledning til at undersiige, og som jeg absolut maa ansee 
for enkelte, en fuldkommenLighed eller Overeensstemmel- 
se med de af Lyngbye givne Afbildninger i H. d. Tab. 
61, A. Jeg kan saaledes ikke betvivle, at jeg jo ei allene 
har havt for mig den samme Planteart som han, men at 
vi og begge have undersogt den i samme Tilstand. 



•) Jeg er endnu ik|ie ved nogen lagtfagelse bragt til grnndet 
Formodning om, at der hos Diatoraenie ligesaalidet som hos 
Zygnematerne nogensinde linder Sted en Forening af tvende 
forhen adskilte Planter eller tvende forskjellige Individuer, 
hvorefter en Generationsproces skal foregaae. Jeg har sna- 
rere fundet mig overtydet om, at hvor man linder Lignelse 
til en Sammenforening, er saadan Form opstaaet i et enkelt 
Individ, ved at dette har tiltaget i Volumen, og derpaa saa- 
ledes udviklet sig, at en mere eller mindre tydelig Deling 
er opstaaet. Det være dog langt fra, jeg skulde ville alde-. 
les fornægte Virkeligheden af saadan paastaaet Copulation, 
for hvilken saa vigtlge Auctoriteter taler ; men jeg va.a,a, 
saalænge jeg ikke ved bestemt lagttagelse er overbevist, saa- 
meget hellere hælde til Antagelsen af Deling , som denne 
finder meest Analogie blandt de lavere Planter og Dyr. 



om Desmidium Swartzii. 217 

Det egne Phænomen, som Lyngbye omtaler, nemlig, 
at de ved Trykning paa Traadene pludselig fraskilte Led 
antage en triangulær Form, grunder sig deri, et Plantens 
Traade ikke ere, som af anforte Forfattere findes be- 
skrevet — nemlig flade — , men derimod fuldkomment 
tresidede eller trekantede. Af denne Traadenes Dan- 
nelse vil da let indsees , hvorfor de afrevne Led kunne 
autage det triangulære Omrids, som Lyngbye meget godt 
afbilder ved Tab. 61, A. 4 de to Figurer til hoire. 

Saalænge Traadene ere hele, blive de liggende paa 
den ene af de tre Flader med den ene Kant opad, og da 
hender det vel undertiden, at nogle af de yderste Ende- 
led kunne paa den Maade losne, at de vexelviis til begge 
Sider ikkim holdes sammen ved Hjornerne , saaledes sorti 
Fig. 4 hos Lyngbye viser. Et enkelt adskilt Led kan 
da ogsaa blive staaende paa Kant, som Tilfældet er i den 
sammenhængende Traad, og som er afbildet 1. c. ved 4, 
Figuren til Venstre. Men da de enkelte Led ere meget 
korte og deres Sideflader altsaa meget smale, saa ville de 
letteligen falde om , og i det de da vende op og ned de 
Flader, der vare forbundne i den hele Traad, vise de den- 
nes transversale Gjennemsnit. 

Naar man nærmere betragter Lyngbyes — med Und- 
tagelse af nogle Ebetydeligheder — naturtroe Af bild ninger, 
og antage, som virkeligt i Naturen er Tilfælde, at Plan- 
tens enkelte Traade ere tresidede, vil man let see, hvor- 
ledes de forskjellige Former kunne fremkomme, uden at 
man behover at tye til nogen Hypothese om en Copula- 
tion, eller til at antage, at der skeer med de afrevne Led 
nogen pludgelig Forandring i deres Begrændsning. 



£18 C.Boeck om Desmidinm Swartzii. 

Charakteren for Desmidiumslægten bor altsaa efter 
det Anforte forandres, og kuade deu maaske aiitages saa- 
ledes : 

Desmidium. Fila flexilia triqvetra, densissime arti- 
culata, articulis f adle secedentibus. 

Herved vilde den være tilstrækkelig adskilt fra alle 
andre beskrevne Slægter af Algerne. 



VI. 

Bestanddelene af Steatoid: 



jL^et af mig i Magazinets 8de Bind 2det Hefte be- 
skrevne Fossil Steatoid, hvoraf jeg havde sendt Exempla- 
rer til Hr. Professor Berzelius , er i dennes Laborato- 
rium analyseret af Candidat Hartvall fra Åbo, og efter Hr. 
Professorens mig meddelte Beretning befundet at inde- 

holde: 

Kiseljord — 42,97 

Talkjord — 41,66 

Jernoxyd — 2,48 

Leerjord — 0,87 

^'"•^ "^ \ 12,02 
lidt Kulsyre ) 

100,00. 

N. B. Moller. 



219 



VII. 

Geognostiske Reminiscentser, 

især om G raniten. 
Af 

H. C. St r om. 



(Læst i Den physiograpliiske Forenings Octoberraode 1833). 



F 



"Nie geschlossen, oft gerundet," 

Morphologie v. Gothe 1 Bd. 1 Hft. 

orfatterea af nedeiistaaeiide Linier liar visselig al- 
tid iiæret en -varni Erkjendelse af Weriiers Combinationer 
og Bestemmelser til en forhen ukjendt eller dog rigtigere 
Anskuelse af saa mange uoplyste og uordnede Forholde i 
Geognosien, — en Videnskah, hvortil for ham ikkun de 
alleralmindeligste , men i det Enkelte utydelige Træk 
vare givne. Men da han fandt forst paa en bestemtere 
Maade at raaatte vove at fremstille en i et enkelt Fald 
saa forskiellig, ja ganske modsat Anskuelse, synes det vel 
og at være hans Pligt, i fremdeles Overbeviisning om dens 
mere objective Realitet og Harmonie med Naturens For- 
holde , at hævde dens Ret i Videnskabens Udvikling. 
Uden Frygt for at sigtes for Forfængelighed eller Ube- 
skedenhed vover jeg derfor herved at fremkalde Erin- 
dringen om denne vel mindre betydende, men dog al- 
tid en vigtigere Gjenstands Forhold oplysende Under- 
sogelSe. 

Ogsaa leder mig hertil den Troe, at det, ligesom for mig, 
saa og for den yngre Videnskabsdyrker kunde være en Op- 
muntring mod Tidens nok saa overveiende Anskuelse at ud- 
tale sin Overbeviisning, natir den, efter en besindig i Erf a- 



220 H. C. Strom 

ringen noie begnindet Undersogelse tydelig fremstiller sig 
for ham, saasnart han erfarer, at ogsaa det Mindre ende- 
lig gives sin Ret og Stadfæstelse i Videnskabens Ud- 
vikling, og at Naturens fortsatte Betragtning for eller 
senere maae fremkalde Erkjendelsen af den saaledes frem- 
satte Anskuelse. Under ellers erkjendte Forholde , vil 
det være ham til en sand foroget Tilfredsstillelse, og i 
modsat Fald vil det virke til at holde hans Mod opreist 
til at gaae frem paa den erkjendte Vei, i den Forvisning, 
at den af andre Forholde endnu fængslede Modstrid mere 
og mere maae forsvinde, og at han til dette Videnskabens 
som Samfundets almindelige Maal har aagret med sit 
Pund, og givet sin Skjærv efter Evne. 



I en Undersogelse, hvortil Betragtningen af nogle mindre 
Granitbildninger paa Hvaloerne under en Reise med Prof. 
Ridd. Hornemann, Smith, Wormskjold, Bayer, i Foraaret 
1807 gav mig den fiirste Tanke, og hvortil Data især sam- 
ledes under mit Ophold i Freyberg i 1811 og 12, og iindes 
optaget i Prof. Ridd. Leonhard's bekjendte Tidsskrift for 
Mineralogie *), harjegfor 18 Aar tilbage sogt at bevise 
den afvigende, og som jeg syntes rigtigt at kunne kalde 
den , gjennemgribende **) Lejningsform af Graniten og 



*) 1814. erste Abtlieil. 

•*) Nemlig for at beholde den samme Udtryksmaade, hvorved 
Werner charakteriserede Flotsformationens Leiningsmaade 
— ahweichend uhergreifend. Men ikke i fjerneste Maa- 
de har jeg dermed forbundet Forestillingen om nogen ud- 
vortes Flytning af Massen andensteda fra. 



om Geognostiske Reminisenf ser. £21 

især af Porphyr i Urskiferen. Efter de ved geognostiske 
Undersogelser fra 1815 især i Egnen om de riu i Drift 
værende nordenfjeldske Værker iagttagne aldeles analoge 
Forholde har jeg siden noget noiere sogt at udvikle den- 
ne Anskuelse *). 

Ikke uden efter længere fortsat noiere Betragtning, 
og med Moie samlede specielle Data af Leinings- og Skikt- 
nings-Forholde, saavel om de mindre Formationer af Gra- 
nit og Porphyr om Freyberg, som af de storre af den for- 
ste om Schneeberg, og derfra til Carlsbad og Schlacken- 
wald i Bobmen, vovede jeg at fremstille en Anskuelse, der 
var saa modsat den da almindelige, og af en Mand med 
Werners Indsigt og mere ufængslede Overblik vel mindre 
bestemt, men ellers i Geognosien almindelig fixerede Grund- 
anskuelse for disse Bildningers gjensidige relative Alder 
og Leiningsforholde. 
': Men paa ikke faae længere og kortere Vandringer 
^fandt jeg de Data, som vare angivne for denne Hypo- 
these, — thi saa raaatte jeg nu kalde den i dette Ords 
sædvanlige Betydning, — at stride lige derimod. Det 
blev mig da klart, at man havde ladet sig forlede, deels 



Maaskee man dog bedre kunde bruge fiilgende Udtryk 
for disse Forholde : 

1) Ligeformig, 

2) Afvigende, og den sidste igjen 

1) overdannet, (ubergebildet) 

2) gjenneradannet, (durchgebildet) 

3) begge tillige ; — hvorved da al Mistydning til 
nogen udvortes Action er mere fraledet. 

(* See dette Skrift 1825, 2det og folg. Hefter. 



222 H. C. Strom 

• af cii vag og ubestemt Anskuelse fra ældre Tider , for- 
eiul de forskjellige Bergarter bleve noiere charakteriserc- 
de , og da Beiiævaelsen Granit tildeels tillige betegnede 
den storste Deel af hele Urforraationens siden videnska- 
belig afsondrede Bildninger, — deels formedelst Naturvi- 
denskabens daværende mere udvortes og mechaniske Stand- 
punct i det Hele, — deels af den lette 3Iaade, hvorpaa 
Skiktningsforholdene saaledes syntes at lade sig forklare, 
— deels endelig af en overveiende Auctoritets Mening i 
on Videnskabs forste Dannelse, da Methoden for en noie- 
re Undersogelse lidet var kjendt, ligesora den endnu alt 
for sjelden anvendes, — til at see Naturen anderledes, og saa 
forskjellig fra dens sanrfe Forhold. Saaledes ophoiede 
man denne fra Forstningen af Werner, hvis betydelige 

. Virkekreds og andre Omstændigheder ikke tillod ham selv 
at anstille mange speciellere og mere omfattende geogno- 
stiske Undersogelser, maaskee mere hypothetisk fremsatte 
Anskuelse, ved at bestyrke den med vist for en stor Deel 
af en fængslet Betragtning anstillede, ensidig opfattede og 
angivne Data , til et videnskabeligt Axiom. 

Endskjondt Flere , og især den fortjente Charpen- 
tier *) vel ingenlunde syntes at raedgive det ovennævnte 
Forhold ved Gi-anitens Forekommende i Almindelighed, 
saa siigte jeg dog forgjæves saavel nogen mere i det En- 
kelte udfort Undersogelse af bestemtere Data, som tyde- 
ligere fremsatte Slutninger ora denne Gjenstand, og en 
samme noiere opklarende Anskuelse. Men hvorledes skul- 
de vel en ganske ubekjendt ung Mand med en Betragt- 



*) Mineral. Bcschr. d. chursacha. Lande. 



om Geognostiske Reminiscentser ^2S 

ningsmaade , der raodstred en med Rette såa hoiagtet Auc- 
toritet , vente strax at finde Tiltroe ved Litteraturens 
Domstol i et fremmed Land og Sprog? 

Siden denne Tid har jeg ogsaa forgjæves sogt nogen 
saadan i de forhen udkorane Arbeider, hvor jeg har troet, 
den muligens kunde lindes ; thi Erkjendelsen af For- 
gjængere, saavidt de kunne komme til vor Kundskab, er 
vist en saa nodvendig moralsk som historisk Basis for 
enhver noget mere betydende videnskabelig Undersogelse. 

Efter Resultatet af de i ovennævnte Afhandling an- 
givne Data, troer jeg at have fremstillet en naturlig Ho- 
vedcharakter for Granitens og især for Porphyrens Lei- 
ningsforhold, og derved givet en Ledetraad gjennem den 
Labyrinth , som raaa fremkomme , naar de skulle tvinges 
til en leieformet Dannelse, der hos den bestemt uddanne- 
de, kornede (ikke skifrede Granit, thi den horer da strax 
til Gneisen ,) kun som mere sjelden og partiel Undtagel- 
se og Approximation forekommer, og ved Porphyren i Ur- 
skiferen ved en ufængslet og noie Undersogelse af Skikt- 
ningen neppe vil være at finde. 

Uagtet der paa det Afhandlingen medfiilgende Chart 
over Omegnen om Freyberg for enhver fordomsfrie Be- 
tragtning i de fremsatte Data af Gneisens Skiktning ved 
forste Oversigt raaa være klart, at her aldeles intet Leje, 
men ganske modsatte og tydelige Gangforholde finde Sted, 
gaa er dog paa det i andre Fald saa specielt og vel udar- 
beidede geognostiske Chart over Egnen om Freyberg af 
Schippan *) denne Porphyr endnu betegnet som et Leje, 
tvertimod de naturlige Forholde. Thi hvorledes skal dens 



*) Dresden 1823. 



224 H. C. Strom 

Forhold efter Gneissens Skiktning over Neubau og den 
hele Tract derfra mod Freyberg kunne rime sig med et 
Lejes, uden engang at tåge de bestemte Facta, hvor begge 
Gange i Gruber ere overfarne, og hvor den saa tydelig 
gjennemsætter Gneisens Skikter, som i Gruben Elende See- 
len, og i Stollen til Isak Grube, men hvilke ikke paa Chartet 
vel kunde aufores. Ligesaa ere, — thi jeg kan ikke troe, 
at Gneisen siden 1812 skulde have forandret sin Skikt- 
ning, — med nogle, skjont faae andre, det for Granitens 
Lejning vigtigste Punct nær ved Chausseen vedNauendorf 
ikke ganske stemmende med Naturen; thi Gneisens Strog 
afveg her næsten en ret Vinkel fra Retningen af den 
opskjærpede Overskjæringslinie , (men som vel siden er til- 
dækket af Jord), ligesom jeg endnu har en StufFe fra dette 
Sted, hvor man enten maae tilstaae at Graniten gjennem- 
sætter Gneissen som Gang eller ogsaa dette Begreb ikke 
kan finde Sted i den geognostiske Terminologie. 

Saavidt min lagttagelse har kunnet naae, har jeg over- 
alt ved egen Erfaring fundet den af mig udtalte Betragt- 
ningsmaade i Naturen stadfæstet. De forste med storre 
Bestemthed udtalte a^ialoge lagttagelser om denne Forma- 
tions Lejningsforholde fandt jeg i Mac Culloch's saa man- 
ge andre Gjenstande omfattende Beskrivelse af det vest- 
lige Skotland. 

Dog har jeg, ved ikke uden Opmærksomhed siden at 
folge den geognostiske Litteratur i Almindelighed, ikke 
fundet andet, end at Geognosterne endnu for en stor Deel 
have afviist disse tydelige Facta. Saaledes vedblev man 
længe endnu at hylde Hypothesen om en forste Grund- 
granit som betingende Urskiferens Leining og Alder, og 
statuerede derpaa en saa vilkaarlig antagen, som videnska- 



gcognostiske Remmiscentser. 225 

belig forvirrende Række af ældre og yngre Graniter, Gnei- 
se, Glimra erskifere o. s. v., i det Andre igjen ophævede 
al Aldersforskjel; og endelig tyede man, da dog de afvi- 
gende Leiningsforholde mangesteds ikke kunde nægtes,til 
en nye deus e machina — kan den i dette Fald nævnes 
anderledes? — Gjennembrydningshypothesen, hvormedman 
her vistnok ligesaa let loser Knuden, som (salv. ver.) i de fa- 
brikerede Draraer ved en himmelfalden Arv eller Gave, men 
som ved Naturens umiddelbare, ufængslede og ovede Be- 
tragtniug snart synes mig i dette Fald ikke at kunne afgive 
noget mere almindeligt Stottepunct for en besindigere vi- 
denskabelig geogenisk Anskuelse. 

I de næst forgangne Aar have udmærkede Geogno- 
ster ved en af de vigtigste, meest udstrakte og ved Berg- 
bygning raeest undersbgte Granitformationer i Cornwall 
fundet hiin Uafhængighed i Granitens Leiningsforholde til 
den omgivende Skifer i Almindelighed bekræftet *). 

Ligeledes har man i den for disse Forholde lærerige, 
ogsaa ved Stoller og Gruber mere opladte Egn ora Schnee- 
berg i Sachsen fundet den i ovennævnte Af handling om 
denne Egn ud talte lagttagelse om Granitens Leiningsfor- 



•) v. Oyenhausen og v. Dechen i Karstens Archiv fur Bergbau 
und Huttenwesen 17de Bd. pag. 4, — hvor de som Resultat 
af deres Uudersogelser anfiire, "lin Allgemeinen diirfte da- 
her der Killas dem Granit abweichend aufgelagert seyn". 
Ligeledes anfore de flere Exerapler paa Gange af Granit i 
Killas, som umiddelbar udgrene sig fra de storre Granitfor- 
mationer, som ved Freybcrg paa den opskjærpedé Grændse 

, og ellers almindelig paa Grændsen af Granitefl og Ur- 

v. skiferen, — foruden yed Ti:ansitformationen i det sytllige 

Norge ef ter flere Bemærkninger af P. Strom og M.Keilhau, 



226 H. C. Str6m 

holde til Skiferen overeeussteramende med Naturen *) — 
Data, som paa begge Steder ere iiforeenbare med Anta- 
gelsen af noget Skiferens Skiktning betingende Grundfor- 
hold ved nogen anden hypostaseret Grundbergart og eu 
kaabeforraig Omleining. 

Vil man nn i Cornwall og om Schneeberg statuere 
en egen Granitformation i sit Væsen adskilt fra de stor- 
re og mindre Formationer i Sachsen og Bohmen , i Ries 
sengebirge og ellers overalt, da ovennævnte Forholde vel 
ikke mere lade sig fornægte? 

Paa Gnind af de forstnævnte Data, som saaledes 
cfter længere Tids Forlob ved flere Natnrforskeres lagt- 
tagelser ere befundne overeensstemmeiide med Naturen, 
og især de siden saa mange Steder iagttagne aldeles tydeligfe 
Granitganges Conformation med storre Granitbildninger i 
Nærheden og umiddelbar med samme, har jeg derfor i 
ovennævnte Afhandlinger maattet antage Graniten som yngre 
end Urskiferen. Thi hvad bliver ellers af Gangenes rela- 
tive Aldersforhold? At antage dem ældre end Bergarten i 
kan man vel aldeles ikke. Antages de som ligetidige, sy- - 



") Mine Ord derom ere: "Bey Schneeberg und Aue behauptet 
der Schiefer, ohngeachtet der so verschieden hervorsprin- 
genden Form des Granits, — ziemlich constant ein Fallen » 
nach Norden, nur wenig, meist gegen Abend, sich neigend." 
— Saa skrev jeg i 1812. 

len Skrivelse til Karsten — nævnte Skrift 19de Bd» 2det Hef- 
te — ere Hr. Martini's Udtryk om disse Forholde fiilgende : 
"6 isolirte Granitkuppen von Glimmerschiefer umfluthet, des- 
sen Schichten nordfl^estlich einsenken, und hierbey die ih- 
nen entgegenstehendeh Granitkuppen grosten- theils unbe- 
achfcf laiisea." Alte>aa aldeles det gamme Resultat. 



Geognostiske Reminiscentser. 227 

nes igjen Regelen at forsvinde for det gjensidige ^Alders 
forhold hos de hinanden gjennemsaettende Gange , dette 
vigtige Datum for deres og de som Gange forekommende 
Bergarters relative Alder , en af den Wernerske Geogno- 



Efterat disse Blade allerede vare skrevne, linder jeg-, at 
ogsaaHug-i, som et Resultat af sine mærkværdige Uiiderso- 
geiser i Hoialperne, — (Naturhist. Alpenreise — 1830, pag, 
266 o. fl. St.) anfcirer , at hau maae ansee de der ofte 
forekommende Granitgange at have uddannet sig af Urski- 
feren , og at de , skjondt ofte udvortes isolerede , dog slaae 
i en genetisk Forbindelse med de stiirre Granitstokke og 
Masser. 

Kunde ikke den problematiske Indleining af Muskelkalk i 
Urskiferen maaskee ogsaa have en saadan Omdannelse ved 
en indvirkende yngre Function til Aarsag? Dens anomale 
Leiningsform kunde da blot være mere skinbar og udvorte», 
og dens ellers vel uimodsigelige yngre Dannelse vilde saale- 
des fremdeles vorde staaende ved Magt. Den vilde være anleiet, 
ikke egentlig indleiet? — (angelagert, nicht eingelagert?) 
Man vilde tilgive en med disse Formationer mindre Kjendt 
det Onske : at denne Anskuelse maatte værdiges en noiere 
Opmærksomhed af med Gjenstanden mere fortrolige Geo- 
gnoster. 

Skulde man ikke i den nyere Tid have ladet sig forlede til i 
Indbildningen alt for let at flytte Berge — endog Mahomed 
maatte jo selv gaae til dem, som Pfeffel har fortalt os, — 
istedetfor en roligere Betragtning af IVaturens Operatio- 
ner i denne Kreds i Almindelighed, iidenfor de egentlige 
Vulcaner, som dog vel have deres tydelige Kriteria, skjondt 
en Overgang fra dem til den roligere Action finder Sted? 
Hvilken Bemærkning jeg ikkun maae anmode betragtet som 
en Note til en Andend fuldstændigere Fremstilling i denne 
.: Henseende. 

P 2 



228 H. C. Strom 

sies Tigtigste Gruiidsætninger, som for den faste Jordg 
Uddannelsdstheorie *). Thi der vil vel ingen modsige 
at den maae være uddannet til sin nærværende Tilstand 



•) Fire Trie og relative Aldersleed synes i denne Henseeude i 
de eachsiske Ertsgebirge deela umiddelbar deela i Gruber 
at være at iagttage. 

1) Granit ligesora saa mange Steder ved de sondenfjeldske 
Gruber) vedFreyberg, Schneeberg og Johann Georgenstadt, 
tydeligen gjennemsættende Urskiferen. 

2) Porphyr om Freyberg og ved Marienberg gjennemsættende 
Urskiferen og Graniten. 

8) De ertsforende Gange gjennemsættende de foregaaende og 
hinanden, og mellem hvilke saaledes igjen er forskjelli- 
ge Gradationer. (Werner antoge 8 om Freyberg. Neue^ 
Theorie der Gange.) 
4) Basalten i Ertsgebirge, og ved Joachimsthal, som her 
gjennemsættende Ertsgangene, der især bestaae af Qvartst 
og fore Kobolt m. m., men hvis Forholde til den storsted 
Deel af de næstforegaaende er ubekjendt. 
Naar Gangene, som man vel niidés til at antage, ogf 
hvorved forst en naturlig Rasis for Anskuelsen af disse mærk 
værdige Bildninger synes at ville kunne gives, maae betragtes 
som i Alraindelighed fremstaaede ved Omdannelse og Trans- 
formation af allerede præexisterende Masser, saa bliver og- 
saa forst deres relative Gjennemsætning et veiledende Phæ- 
nomen for deres forskjellige Dannelsesperioder: — thi dem 
ældre Dannelse kan umuelig forandre og med sig assimilere 
den yngre , saasom denne cndnu ikke var til» Med ligetidlge 
Dannelser synes det heller ikke at være overeensstemmende 
med Naturens Gang, thi de synes da begge at maatte gri- 
be inxl og gaae over i hinanden ; — men det er aldeles harmo- 
nisk med Begrebet af den yngre og tlilige hoiere Dannelse, 
at kunne forandre og i sin Individualitet nptage en ældre 



1 

D 

£ 
h 



, 



Geognostiske ileminiscentser 229 

gjeiiaeiu et langt Tidsrura , og ikke blevet som den er i 
det forste Moment. Ilvad synes da at blive tilovei's andet 
end med Gangene at antage Graniten og Porphyren som 
i det Hele yngre, end den omgivende Skiver, og idefmindste 
yngre end den Function i den faste Jordklodes Liv, hvorved 
Skiktningen hos Urskiferen forst blev bestemt? 

Og nodes man nu til at raedgive med Steffens og v. 
Raumer, og Iivilket jeg efter mine lagttagelser ogsaa synes 
at maatte erkjende som et bestemt Factum, at mindre og 
storre Masser, ja hele Berge i Tidens Lob ere gjennera- 
gaaede og endnit gjennemgaae en indvortes, tilligemed den 
udvortes Omdannelse af deres Form, uden at forandre sit 
rSted *), saa turde det vel være lidet nodvendigt, videre 



Bildning og Masse. Indvendingerne herlmod i Werners 
ellers saa fortræflFelige Slirift grunde sig paa Præcipitations- 
hypothesen, og den eherniske Materies Uforanderlighed , men 
seer ikke hen til den umiddelbare Oprindelse, som det for- 
ete Glvne, men hvis Oprindelse igjen intet Sporgsmaal taaler. 

"•) Et af de herfor tydeligst talende Forhold synes mig Porphyr- 
skiferen og en Deel af Porphyren at fremvise. Er den ikke 
ofte en lydelig til Porphyr mere og mindre omdannet, især 
Urleerskifer ? Hvorfra alle de Spor af den med Skiveren 
paralelle Skiktning hos nogle Porphyrbildninger, i det dis- 
ses Grændser dog ingenlmide ere paralelle dermed? Den 
umiddelbare Betragtning siger tydelig, at det er Levninger 
af den oprindelige skifrige Structur, som i den fuldkomment 
uddannede Bergart er forsvundet. Data for denne Anskuelse 
findes især om Tharandt og Reinhartsgrimme , samt om Leu- 
kersdorf og Pfaffenhayn ved Chemnitz i Sachsen. Begge 
Bergarter vise de samme Skiktningsforholdc , og Porphyr- 
bildningen ved Grendserne indslutter ofte mere og miadrs 



230 H. C. Strom 

at grunde over, livorfra de som blot Masser ere komne i 
Skiferen , (thi de vare der da for som saadanne), men 
Spihgsraaalet om deres relative geologiske Betydning som 
bestemte Bergarter og deres Udviklingsmomenter staaer 
vel eudnu for storste Deel tilbage noire at udforske og 
betegne. 

Og hvordan endog Videuskaben vil finde det rigtigst 
at bringe den ovenmeldte Leiningsform i Forbindelse med 
andre Formationers relative Aldersforholde, saa synes mig: 



dre omdannede Stykker af Skiferne i sig. Porphyrens Ud- 
dannelse af Granitsyeniten er især om Meissen tydelig at iagt- 
tage. Porphyren paa Gieldreaasen, osten for Christiania, 
viser sig ogsaa som en tydelig Gang, er tildeels aldeles lig 
den under aldeles analoge Forholde ved Freyberg, og dan- 
ner nok Bunden i det Skaar, hvorigjennem Veien gaaer. 

En speciel Monographie af de mærkværdige Grtinsteen- 
gange i det sydlige Norge vilde være af særdeles Interes- 
se. Især tilh»irende Transitforniationen tindes de ogsaa man- 
ge Steder i Urskifcren, men mon ikke deres Forekommende 
her skulde være indskrænket til den ftirstes Nærhed, — og; 
livorpaa skulde dette tyde lien? Den mærkværdigste , som i i 
Urskiferen er forekommet mig, fandt jeg i 1814 ved Smeds- 
liammer i Land tildeels meget krystallinisk uddannet. En, 
skjiindt lidet udstrakt , mærkværdig Gang saae jeg paa en 
Excursion med Prof, Smith og Hr. vonLinstov i Aasen oven- 
forStrom ved Drammen, En Gang af kun i til J Alens Mæg- 
tighed gjennemsætter verticalt Kalkstenen; men er dog af- 
eondret i meget regelmæssige 6sidige S«)iler i en horizon- 
tal Retning, og under en ret Vinkel liggende mellem Gan- 
gens Sider. Samme Phænomen har man fundet ved Basalt- 
gange i Irland o. fl. St. Ved Ravnsborg er en Gronsteengang 
>nfd smaae Ku gler af Kalkspath. 



Geognostiske Reminiscentser. 231 

dog «n alrnindelig feilagtig Anskuelse af flere Forjnationers 
Leiniiigs- og Aldersforholde for deii nærmere Betragtning 
af Naturen derved at være Lerigtigel, og paa noiere TJn- 
dersbgelser grundede Facta frenistiliede, saa at Vulenska- 
ben, istedetfor ubestemte Meninger og saa let forvirren- 
de Tlypotheser, derved har erholdt sikkrere Mærkepuncter 
for en naturligere Betragtning af dette, og til at lette og 
fremme den noiere Grandskning af de endnu mere ube- 
kjeudte Forholde. 



Skulde det ikke med Hensyn til Spurgsmaalet ora en saa- 
dan Transformation af Masser, som vistnok i mange Tilfæl- 
de ikke vil linde nogen Begrundelse i Chemiens Operatio- 
ner, men dog ogsaa af den ikke tan forkastes . især være at 
tåge Hensyn til Bergarternes Hoide over Havet ? Vi vide 
vel i det Almindelige, at i Erfaringen, som i Werners Geog- 
nosie, Nivauet er et tydellgt Criterion for Formationernes 
Alder, men bestemtere Data i denne Henseende , som for 
Plantergeographien, mangle vi endnu. 

Skulde nogen Opliævningsliypothese udenfor de vulcanske 
Regioner tydeligen kunne bevises af Naturen , da vilde vel 
intet synderligt Resultat deraf være at forvente. Men hvor- 
ledes skal en saadan lOphævning, idetmindste af det skandi- 
naviske Hiiiland, siden de nuværende geognostiske Forholde 
dannedes, kunne tænkes, da man, ved at drive en Stoll fra 
Stavanger til Altens Fjord, og fra Bergen til henimod Gefle 
— neppe vil ttode paa nogen mærkværdig AfbrydeUe i Skik- 
terne ? 



232 Sommerfelt om 

Vill. 

Bidrag til Spitsbergens og Beeren- 

Eilands Fl o ra, e f te r H erbar i er, 

medbragte af M. Keilhau, 

ved 
Chr i st. Sommerfelt. 



S, 



Fungi. 

iphæria herbarum Fr., paa Bladene af Ceras- 
tium alpinmn og Stellaria Edwarsii. Gregaria minuta, te- 
sta dein nuda, globosa, lævis^ ostiolo conico punctiformi. 
Agaricus 2 sp., fra Stans-Forland. 
Aga rie us sp., fra Beeren-Eiland. 

Cantharellus lobatus Fr., ^usl Hypnum cuspidatum fr^ 
Beeren-Eiland. 

Algæ. 
Fucus vesiculosus, 
Ul v a pal mata; begge fra Stans-Forland. 
U. intestinalis s. E. Lactuca?, fra Stans-Forland. 
U. terrestris, fra Beeren-Eiland. 
Laminaria digitata, fra Stans-Forland. 
Scytosiplion eompressus y confervoideus Lb., 
fra Stans-Forland. 

Lichenes. 

Cornicularia lanata, 

C. ochroleuca, fra Stans-Forland. 

Cetraria aculeata, fra Sydcap. 



Spitsbergens Flora. 233 

C. islandica, 

C. nivalis; fra Sydcap og Beeren-Eiland. 

Peltigera aphthosa, fra Spitsbergen, især paa itframm 

turgidum. 
P. leucorhiza Fl., fra Vest-Spitsbergeri. 
Farmelia fahlunensis, 
P. elegans, 

P. vitellina; alle fra Stans-Forland. 
P. Hypnoruni, fra Stans-Forland, Sydcap og Beeren- 
Eiland. 
P. tar tare a y. og 8. Ach., fra Beeren-Eiland. 
P. cervina, 
P. subfusca. 

P. (Lecanora) leucococca Somf. , 
P. Sommerf eltiana Fl., 

Siereocaulon paschale Fl., 

S. denudatum Fl., 

S. alpinura Fr.; alle fra Stans-Forland, 

Cladonia neglecta Fl., 

C. gracilis, 
-C. coccifera; fra alle Steder. 

C. rangiferina s sylvatica, fra Spitsbergen. 

C. rangiferina s sylvatica c sphagni Fl., fra Bee- 
ren-Eiland. 
; C. furcata, fra Stans-Forland og Vest-Spitsbergen. 

Sphærophoron coralloides, fra Stans-Forland og 
Beeren-Eiland. 

Lecidea geophila Fl., 

L. contiguæ v. Fr., 

L. albocærulescens Fr., 

Umbilicaria vellea, 



2d4 Saramerfelt om 

U. er osa; alle fra Stans-Forland. 

U. proboscidea y. arctic a, ira Stans-Forland og Bee- 

ren-Eiland. 
U. hy per bo re a, fra Beeren-Eiland. 

Musci hepatici. 

Marchantia polyraorpha fra Vest-Spitsbergen. 

M. hy ali n a Somf. (M. cruciata Somf. siipl.) fra Beeren- 
Eiland; nu afgjort at den er forskjellig fra den syd- 
eiiropæiske M, cruciata. 

Jun german nia ciliaris, fra Stans-Forland, Sydcap og 
Vest-Spitsbergen. 

Musci frondosi. 
Hypnum parietiniim L., 

H. straniineum; fra Stans-Forland og Vest-Spitsbergen. 
H. sarmentosura Whb., fra Stans-Forland og Sydcap. 
H. cordif oliura, 
H. c u s p i d a t u m, 

H. cupressif onne; fra alle Steder. 
H. rugosum?, fra Beeren-Eiland. 
H. nit ens, fra Vést-Spitsbergen og Stans-Forland. 
II. aduncuin, fra Stans-Foreland og Beeren-Eiland. 
Climacium deudroides, fra Vestspitsbergen. 
Pterogonium filiforme, fra Stans-Forland, saa og 
Trichostomum lanuginosum, 
Bryum palustre , 
B. turgidum; fra hele Spitsbergen. 
B. cuspidatum, 
B. marginatum, 

B. cæspiticium; alle fra Beeren-Eiland og Vest-Spits- 
bergen. 



Spitsbergens Flora. 235 

B. bi mura, fra Spitsbergen. 

B. nu tans, fra Beeren-Eiland. 

Dicranum scoparium, fra hele Spitsbergen. 

D. virens, fra Vest-Spitsbergen. 

Syntrichia ruralis, fra Sydcap og Vest-Spitsbergen. 

Polytrichum alpinum, fra Stans -Forland. Særdeles 
forknyttet — dog med Frugt *) — , saa at den ved korte, 
næsten oprette Blade noget nærmer sig P. septentri- 
onale, men folia evidenter serrata vise at den horer 
hid. 

P. lævigatum, fra Vest-Spitsbergen, udmærket ved sur- 
culis elongatis 1 — 2 poUicartbus. 

Splachnumvasculosura, 

S. urceolatum; fra Stans-Forland. 

Filices. 
Lycopodium Selago, 1 — 2 Tom. hoi, fra Stans-Forland. 
Eqvisetum arvens e — var. Fl. dan. 1. 1742, ufrugtbar, 
fra Beeren-Eiland. 

Gramineæ. 
Alopecurus ovatus /?, muticus; Calyces villosæ, ova- 
tæ, subacutæ, eorollam ejusdem formæ æqvantes. Co- 
rolla trinervia, pilts rariorihus villosa, in dorso inf ra 
medium aristæ rudimento munita. Meget raærkeligt, 
da dette er constant paa de mange Exemplarer, som 
ere medbragte; men da den ellers, saavel i det Hele, 
som i enkelte Dele , ganske er lig den gronlandske 



*) Som Beviis paa Climatets Haardhed kan vist og anmærkes, 
at blandt Mosserne kun denne samt B. cæspiticium og Splach- 
num urceolatum fandtea med Frugt.' 



236 Sommerfelt om 

Plante med sin lange Snerp (arista), troer jeg ei for 
det forste specifisk at burde adskilie dem. 

Agrostis algida, fraSpitsbergenOgBeeren-Eiland,fuIdaf 
modent Froe, semina ovato oblonga, acuta, nigrescentia. 
IStorrelse giver den ikke den norske Plante noget efter, 
men mærkeligt er det, at der ogsaa gives Exeraplarer, 
der have carinam corollæ pubescentem, hvilket jeg al- 
drig har seet paa nogen norsk — dog ogsaa iblandt 
hine nogle aldeles glatte som de sædvanlige. Dens 
Overeensstemmelse med Mollinia aqvatica er saa stor, 
at der efter min Formening er raegen Tvivl om den 
ikke er at betrégte som ikkun en Afart af denne. 

Arundo stricta, fra Beeren-Eiland, synes her at være 
ganske steril. 

HoIgus arcticus, fra Sydcap. Denne Græsart, som jeg 
i Begyndelsen ansaae for en forknyttet H. horealis, 
maa jeg dog antage for en nye Art, adskilt fra hiin 
ved den smale Rispe, Mangel paa Snerp og Klappernes 
Form. Diagn. ; panicula coarctata valvulis calycinis 
lanceolatisy acuminatis, SJIoris, corolla mutica; foliis li- 
nearibus, lævibus. — Radio; repens. Planta subspitha- 
tnea lævis, corolla modo subpubescens. Folia 1-1 ^ 
pollicem longa. Flores toti scariosi fulvescente,s. Den 
voxer paa vaade Steder iblandt Mos. 

Ai r a alpin a, fra Beeren-Eiland og Sydcap. 

Poa alp in a, fra Sydcap, liden som P.lasa, men udmær- 
ker sig dog fra denne : foliis radicalibus stipatis, calyce 
acutissimo carina aspera. 

P. pratensis, fra Sydcap, neppe af en Ilaandbreds Holde, 
men ellers Hig den almindelige. Derimod fra Stans- 



Spitsbetgens Flora. 237 

Forland paa m^'get raade Steder indtil af en Fods 
Hoide, med aldeles glatte Bægere. Den nærmer sig 
i det Hele meget til P. flestwsa. 

Festuca rubra, fra Beeren-Eiland; ligeledes, kun mindre, 
fra Sydcap. Tota planta lævissima, corolla pubescentff 
hreviter arisfata. 

Cyperacaæ*). 
Eriophornm capitatum, fra Stans-Forland. 

Juncineæ. 

luncus biglumis, fra Stans-Forland og Sydcap. Der- 
imod savnes I. triglumis , som en mere infraalpinsk 
Plante. 

Luzula a re nata, fra Beei-en-Eiland-Wahlenbergs Form a^ 
fra Stans-Forland Formen /S - FL dan. 1. 1386 - saa 
aldeles lig Exeraplarer fra de hoieste Urlands Fjelde, 
som om de skulde have voxet tllsammen; fra Sydcap 
og det vestlige Spitsbergen den samme Form, me- 
get nærmende sig L. campestris i CJdseende , men 
bractece fimbriatæ og vaginæ radicales, stolonesque 
riifo-fuscæ fore den dog hid. 

Fra Stans-Forland findes imidlertid en Luzula, som 
radice fibrosa culmo stricto basi foliis plants brevibus 
erectiuscidis dehse obsito, capitulo 1-2 globoso termi- 
nato raaa henfores til. 

L. 'a mp es tris var. ni va lis. Somf. supl. {L. hyper- 
borea Brown sec. Hartm. secund. ed. 2p. 96), skjondt 



*) Særdeles besynderligt, at af den i de nordlige Egne saa al- 
mindellge og rige Slegt Carex, ingen ekal findea her. 



238 Sommerfelt om 

bracteæ hyalinæ subfimbriatæ vise tilbage til denfo- 
regaaende. Ellers er dens Habitus ganske den lap- 
landske Plantes. 

Polyg-oneæ. 
Polygon um viviparura, fra alle Steder. Exemplareraf 
denne fra Spitsbergen vise frem for Andre, at Veges 
tationen her er over Sneelinien, i det den afblomstre- 
de Plante ikke har naaet over en Tommes Hoide. 

Rheum digynnra, lader ligeledes til at være af de al- 
raindeligste Planter der. Froerne smalere formedelst 
de kortere Vinger. 

Rhinanthaceæ. 
Pedicularis hirsuta fra Stans-Forland. 

Ranunculaceæ *). 

Ranunculus glacialis, fra Sydcap. 

R. hyperboreus fra BeerenEiland. 

R. pygmæus, fra alle Steder. 

R. su lp hur e us, fra alle Steder. Spitsbergens Pragt- 
plante. Jeg kan aldeles ikke bifalde Wahlenbergs Me- 
ning, idet han forener denne med R. nwalis. Planten er 
i det Hele tåget meget storre. Folium caulinum in- 
Jimum bast cuneato vis ultra medium palmatisecto 
(in R. nivali: ad basin renif orme fere Jissum); ra- 
dicalia suborbiculata, crenato-multi-lobata, lobis integer- 
rimis (non dentatis ut habet DC.)^ basi rotundato s. cu- 
neato (in R. nivali: reniformia infra medium 5 — '7 



*) Mærkeligt, at slet ingen Syngeitesiat her trives. 



spitsbergens Floi-a, '249 

partita), carpella in cuspidem erectum åpice suhmci- 
nato attennata (in R. nivali: rostro tcnui uncinato 
horizontali munita). lovrigt ere Planterne herfra al- 
deles lige de finmarkiske fra Mageroe, hieniiTjragte af 
samme Samler. De Candolles Beskrivelse {syst. veget. 1 
p. 274) er forfattet efter slet torrede Exertiplarer, og 
sammenblander han med den en, som det forekommer 
mig, ganske forskjellig Art, af Provst Deinboll fiindet 
i Finmarken ved Nordcap, ndmærket: caule unifolio, 
folio profunde palmatisecto , laciniis linearihus ; fol. 
radicalibus cuneatis 5-7 Jidis, laciniis lineari-lanceola- 
tis acutis; Calyce velutino-villoso , saa og ved den hele 
Habitns som kos de 2 fornævnte. Blomst og Froer- 
ne har jeg ei seet. Jeg vilde kalde denne: 
R. cnneatus. Blade, som ligne dennes meget, findes i 
Samlingen fra Vest-Spitsbergen. 

Papaveraccæ. 

Papaver nudicaule, fra alle Steder. 

Cruciferæ. 
Disse Polaroers Vegetations storste Prydelse er nnæg- 
telig Drabaslægten, saavel med Hensyn paa Årtsmes 
Mængde som disses Sjeldenhed og smukke Blomster. 

Ved sin Skjonhed udmærker sig især: 
D. glacialis DC, fra Vest-Spitsbergen, som danne temme- 
lig store Cespites og ved sin de andre langt overgaa- 
ende Iloide {scapi florentes 4pollicares) og sine man- 
ge svovlgule Blomster meget maa oplive disse fra al 
Naturskjonhed blottede Egne. Den synes meget at 
nærme sig D. repens DC; men udmærker sig fra den- 
ne ved sine svovlgule — ikke guldgule — Blomster, 



240 Sommerfelt om 

^ og^ ikke krybeiide, skjondt under de annuelle Blade 
lange fremliggende tynde Stengler. Fra D. alpina ved 
de længere smalere Blade, storre Skulper; thijegan- 
seer de smaac Skulper som noget charakteristisk ved 
D. alpina. Den er af de mindre haarede Arter, fo- 
lia ciliata, ciliis simpUcibuSyparenohymate suhnudo, pi- 
lts stellatis. 

D. alpina synes ikke at være sjelden paa Vest-Spitsber- 
gen. 

Nær denne staaer: 

D. al gi da fra Sydcap, der ligesom 

D. glacialis kun for er fundet ved Bredderne af Isha- 
vet i Siberien hcnimod Lena Floden. Den adskilles 
imidlertid letteligen ved de overalt udeelte Haar. De 
for mig liggende Exemplarer ere De Candolles y hra- 
chycar pa med kun tommelange Blomsterstengler. Fro- 
erne morkbrune, aflangrunde, langstilkede (funiculo 
longo). 

En anden Art fra Stans-Forland, forhen funden af 
Lector Blytt paa Dovre i Nærheden af Kongsvold og 
paa Hordenfjeld i Opdal, men desværre overalt kun 
med Frugt. Den horer til den samme Gruppe , og 
staaer endog D. alpina saa nær, at svenske Botani- 
kere have anseet den af Blytt fundne Plante for en 
Afart af den. Mig forekommer den dog derfra gan- 
ske forskjellig ved sine store næsten tilspidsede Skul- 
per — 3 Linier lange, ved Grunden 2 Linier brede 
— og ved sine stærktnervede, efter Nerven stivhaa- 
rede Blade; thi skjondt D. alpina ikke som DC. an- 
forer har Folia enervia, saa er dog Nerven hos denne 



spitsbergens Flora. 241 

9Tag og uden Haar. Den omhandlede Art, som kan 

kaldes : 
D. oxycarpa kan charakteriseres saaledes: scapis nudis 

pubescentibus, foliis oblongis basi attenuatis stellato- 

pilosis nervo valido margineque pilis simplicibus rigidis 

ciliatiSy pedicellis pilosis, siliculis ovatis subacuminatia 

glabris. 
D. c r y m b o s a, fra Beeren-Eiland. Naar D. muricella skai 

regnes til Ckrysodrabæ, da fortjener denne det end- 

nu mere; thi de torrede Blomster ere næsten svovlgule. 

Siliculæ margine pilts rigidis brevibus simplicibus ob- 

sitæ, pagina subnuda. 
D. oblongata, fra Beeren-Elland og Stans-Forland *), 
Gochlearia o f f i ei n a 1 i s, fra Beeren-Eiland ogYest-Spits- 

bergen. 
C. anglica, fra Stans-Forland og Sydcap. 
Cardamine bellidifolia, fra Sydcap og Vest-Spitsber- 

gen. 
C. pr a ten sis, fra Sydcap, og Beeren-Eiland. Denne bærer 

ogsaa ret Mærke af sin hyperboreiske Oprindelse, 

ikke alene ved ein Lidenhed, men ogsaa ved den 



*) Her bor ogsaa ømtalea en Draba, medbragt fra Mehavn 
imellem Nordkyn og Sletnæa i Finmarken, som næsten sy- 
nes at være forskjellig fra de andre bekjendte nordiske Dra- 
bæ: Folia radicalia conferte lanceolato-oblonga, basi attenaa- 
ta ciliata pilis simplicibus, pagina tum nuda, turn pilis stel- 
latis pubescens. Scapi nudi s. 1 — 3 foliis lanceolato-linearibua 
dente uno alterove, pilis simplicibus velutinis instructi, una- 
cum ped. brevissimis pube alba simplici velutini, qvare im- 
primis a D. hirt a differt. Siliculæ oblongæ (?) calycesque 
pilotius culæ. Stigma øubsessile. 

Q 



242 Sommerfelt om 

Mæiigde Stolones, hvortil de nederste i Mosset skjul- 
te Blade synes forvandlede. 

Caryophylleæ. 

Alsinelia stricta?, fra Sydcap. 

A. are tic a Stev., fra Stans-Forland. Bægerbladene spid- 
se. Foruden ved sit hele Udseende og de korte Blom- 
sterstilke udmærker den sig fra A. GieseMi ved Froe- 
huset, som er kortere end Bægeret. 

StellariaEdwarsiiBrown et Richardson, fra Stans- 
Forland. Jeg har af denne var, y. fra Gronland, 
som af de danske Batanikere formodentlig henfores 
til S. glauca. 

Cerastium alpinuni a, almindelig fra alle Steder. 

C. vulgatum var. synes ved forste Betragtning radice 
multicaule, caulihus cæspitosis ramostssimis foliis bre- 
viortbus glabris torskiellig ^ men saasnart den sky der i 
Blomster, viser den sin sande Natur, bliver haaret og 
aldeles liig den alniiindelige Plante ; fra Beeren-Eiland 
og Sydcap. 

Silene acaulis, fra Stans-Forland og Beeren-Eiland ♦). 



•) Ved denne Leilighed kan jeg ikke undlade at omtale den 
sjeldne sibiriske Plante Arenaria lateriflora L. fun- 
det af Tor Reisende ved Klosterelv i Ostfinmarken. Gau- 
lle digitalis filiformis simplicissimus , pubescens, pube bre- 
vi alba refiexa» Folia ovata obtusa subpetiolata glabra 
trinervia opposita , Infra florem minora omnino glabra, su- 
pra florem ciliata, s. raargine carinaqve pubescente, Pe- 
dunculus singulus tenuis 2-3 florus pubescens ex axilla egre- 
diens, caulem superans, qvare terminalis videtur, etsi vere 
lateralis; sub divisioné bracteolis connatis lineari-oblongls 
obtusis hilcratus. Sepala lato-ovata obtusa subenervia, mar- 
ginibus albis, petalts albis obtusis dimidio breviora. Styli 4. 



Spitsbergens Flora. 145 

Crassuloceæ. 

Rhodiola ro sea, fra Beeren-Eiland/ 
Saxifrageæ. 

Chrysosplenium alternifolium, fra Beeren-Eiland ; 
tenuis et pellucidms. Meget mærkeligt i geographisk 
Henseende at gjenfinde denne Plante her saavelsom 
i Varangerfjorden i Ostfinmarken , da den savnes i 
hele Nordland og Lapland. 

Saxifraga oppositifolia , 

S. nivalis, 

S. cæspitosa /?, grænlandica Whlbg., 

S. Hirculus; fra alle Steder. Den sidste fra Stans-For- 
land saa nedtrykt , at den blomstrende ikke er over 
een Tomme hoi. Fra Vest-Spitsbergen gaaer den rael- 
lera Hypnum nitens og stramineum ligesaa dybt ned 
mellem dem, som hoit over dem. 

S. hieracifolia (stricta Horn.), fra Vest-Spitsbergen. 

S, stellaris /?, coraosa, fra alle Steder paa Spitsbergen» 
næsten uden Grene, hvorved den faaer et fremmed 
Udseende. 

S. cernua, fra Beeren-Eiland, skjon og stor; fra Sydcap 
meget mere forknyttet; fra Stans-Forland: var. yS (S* 
bulbifera Fl. dan. Tab. 390, og Whlbg) aldeles liig 
Figuren iFlora danica, kun med en Mængde Stæng- 
ler fra samme Rod. Wahlenbergs Beskrivelse passer 
i det Hele fortræiFellgt, men den bor dog neppe specifisk 
adskilles fra S. cernua. Derimod lindes i Samlingen 
fra Vest - Spitsbergen en anden lignende, men dog 
vist forskjellig Art. 
S. siberica?; Plantæ plures subcæspitose seu dense ag- 
gregatæ crescunt. Folia radicalia longe petiolata re- 



244 Sommerfelt om 

niformiab — 7 loha , m S, cernuæ sat similia, pilts 
rarioribus adspersa, Caules Jiliformes gracillimi stib- 
divisi 2 — 3 floris, floribus breviter pedicellatis bulbi- 
fero - abortientibus. Det lidet, som ikke passer til 
Beskrivelsen af S. sibirica Lin. sp. pl. p. 577, synes 
godt at kunne forklares af det end mere hyperborei- 
ske Voxested. 

S' rivulariSf fra Sydcap og Beeren-Eiland. 
Rosaceæ. 

Dryas octopetala, fra Stans-Forland ogVest-Spitsbergen. 

Potentilla emarginata Spr., fra Stans-Forland. Skjondt 
mit Exemplar er af blomstret, saa Blomsterbladene ere 
borte, tvivler jeg dog neppe paa, at denne labrador- 
ske Plante er gjenfundet her. Sepala obtusiuscula , 
carpella ovata arcuato-carinata lævia, ved hvilken sid- 
steGharakter den ellers ligesom -veåpedunculis uniJlO' ^ 
ris især adskiller sig fra P. grandijlora^ som den dog 
synes nær staaende. Ogsaa nær P. hirsuta Vahl. 

P. Keilhaui, fra Vest-Spitsbergen. Villosa, caule pro- 
cumbente cæspitoso; foliis breviter petiolatis quinatis 
lobis pinnatijidis , laciniis linearibus obtusis subtus 
incanis , caulinis pinnatifidis , pedunculis brevibus uni 
s, bifloris; sepalis ovatis acutis, bracteolis minoribus 
obtusis; petalis subobovatis leviter emarginatis caly- 
eem exserentibus. 

Descriptio: Radix crassiuscula. Tota planta pilis 
longis albis villosa. Caulis radiciformis procumbenstotus 
a stipulis imbricatis foliorum præteritorum annorum tec- 
tus, ccBspites densos efformans r amis^apice foliis pedun- 
culisque densa obsitis. Folia petiolata, petiolo 'trilineari, 
quinato-palmata lobis pinnatijidis, media masima laciniis 



spitsbergens Flora. !245 

tinearihtts 'ohtusis^ supra virtdia, suhtus incana villosis- 
sima, stipulis memhranaceis lanceolatis. Pedunculi 
plures ex eodem caudice pollicares villosi, imo sub flore 
lamtginosi tenues 2-3 foliis ornati, supremis pinnatifi- 
dis lohis sub 5 lanceolatis stipulis ovatis viridibus. 
Sepala ovata acutiuscula. Bracteolæ oblongæ obtusæ 
sepalis duplo fere minores. Fetala flaoa obovata api- 
ce retusa calycem parum excedunt. Receptaculum 
villosum. Flores magnitudine florum P. norvegicæ. 

Amentaceæ. 

Salix herbacea, fra Beeren-Eiland. 

S. polaris, fra hele Spitsbergen. Den nordlandske Plan- 
te er saa forskjellig fra S. herbacea, at den synes al- 
drig at kunne forvexles eller lade sig forene med den. 
Dette er derimod ikke Tilfældet med den spitsber- 
genske, som staaer S. herbacea saa nær, at jeg læn- 
ge var tvivlsom, til hvilken af begge den skulde hen- 
regnes: dog de aabenbart lodne Capsler ^g de spids- 
agtige Blade forer den hid, uagtet Capslerne ere saa 
korte, at de end ikke naae deres Længde hos S. her- 
bacea. lovrigt varierer ogsaa den spitsbergenske Plante 
meget , germina albo-tomentosa, sed etjam pilis raris 
pubescentia^ og de med mere nogne Capsler og stum- 
pere Blade ere aldeles lige Specimina fra Dovre, 
hvilke jeg forhen utvivlsom ansaae for S. herbacea, 
uagtet de enkelte Haar paa Capslerne. 



Redactionei» har troet, at folgende Steder af Hr. Lec- 
tor Keilhau*», hrorvel overhoved i en populair Tendenti «f- 



246 Keilhau om 

fattede Reisebeskrivelse (Christiania 1831) ville udgjore et 
passende Supplement til ovenstaaende Stykke. 
Beeren-Eiland. 

Pag. 122: Saavidt vi kunde oversee Platformen, der 
dannede den storste og nordlige Deel af Oen og strakte 
sig hen til Foden af Bjergene i Syd, bestod dens Over- 
flade kun af det overste Bjerglags graa og nbgne Brud- 
stykker; paa store Straekninger var den aldeles horizon- 
tal, og var fuld af Vandpytter, Damme og Smaasber, men 
ellers aldeles tor og meget lig Fladen paa Nordkap, der 
dog er endnu torrere , af en fastere stampet Grund og 
ligesom mere reenfeiet af Storm og Veir. Ved Randen 
af Yandbeholdningerne fandtes kun hist og her lidt Mos 
og Gronske mellem de ganske skarpe og lost over hinan- 
den liggende Stene. Hvor Bjergarten var noget mere 
oplbst, og en Bund af Gruus havde dannet sig, fandtes 
der ved noiere Eftersyn dog ogsaa en Vegetation af fuld- 
komnere Planter, som var bedre, end man kunde vente sig. 
Paa disse torre Pladse samlede jeg nemlig foruden Kryp- 
togamerne syv eller otte forskjellige Græsarter og egentligen 
saakaldte Urter, hvoraf nogle stode sammen og dannede 
smaae Oaser, andre voxede eensligen paa Gruusbunden 
eller frempippede mellem Stenene. 

Uagtet de mange Smaavande, moder man sjelden no- 
gen Bæk, thi deels har Landtavlen ingen Hældning, saa 
at Våndet kan aflbbe, deels silrer det ned imellem Stenene, 
deels optages det ogsaa af enkelte med Slam og Myrjord 
belagte Skraaninger, som hist og her danne smaae Morad- 
ser ; paa disse voxe to eller tre Mosarter, men for en stor 
Deel ere de blot overtrukne med Gronske, eller bestaae 
af ^jfanske no";nc Jordtueiv — ~~ 



Spitsbergens Flora. 247 

Pag. 124 : Foden af denne Klippe og en Vinkel mellem 
Bjergvæggene indenfor vare rigere bedækkede med Gront, 
end jeg hidtil havde seet noget Sted paaOen. For var jeg 
flere Gange bleven skuffet af en eller anden gron Skrænt 
mellem de nogne, sorte eller af Fugleskarn hvidtdede 
Klipper, som i Afstand syntes at love en livlig Vegetation, 
men hvis Farve ved noiere Undersogelse ikkun fandtes at 
hidrore af et tyndt, raat Mosbeslag og et Slags gron Mug- 
genhed. Men her voxede den frodigste Cochleare 1 saa- 
dan Overflod, som jeg tilforn kun havde seet paa Kongs- 
oerne i Ostfinmarken. — 

Pag. 125 : Henimod Bjergfoden sænker Platformen sig 
betydeligen , og jeg kom til en bred Fordybning eller flad 
Dal, som var rigeligen våndet og stykkeviis belagt med 
skjont Gronsvær. Der fandtes en stor Græs-Oase, som i 
flere hundrede Fods Længde og omtrent i eet hundrede 
Fods Brede ganske skjulede Steengrunden, hvilket ikke 
er et ringe Særsyn her, hvor saa at sige Jordkadavret næ- 
gten overalt ligger afdækket indtil fuldkommen Nogenhed. 
Det egentlige tætte Gronsvær bestod vel ikkun af en ene- 
ste Græsart {Poa pratensis) ^ men denne voxede tykt og 
frodigt; i de rigeste Tuer ved Bækken naaede Halmene 
en halv Alens Hoide og derover. Af Blomster i dette 
Ords almindelige Bemerkelse forekom paa selve Græstep- 
pet den blaaviolette Cardamine pratensis og Polygonum 
viviparum med sine smukke hvide Ax; i de dybe Render, 
som Bækken havde gravet mellem Tuerne, fremskjod Sa- 
xifraga cernua med store hvide Blomster til en Hoide 
af 6— 10 Tommer. — 

Pag. 133: Under mit Ophold paa Beeren-Eiland variere- 
de Lufttemperaturen mellem -f- 2,5<* og -f- ^^^^ K* Vesten- 



248 M. Keilhau om 

for Nordhavn fandt jeg et Lag af gruusblandede Stene og 
Myrjord af omtrent 10 Fods Tykkelse, hvoraf tvende Kil- 
der tidvældede; den enes Temperatur var -f- 0,6° den 
andens -f~ ^^^^^ saa at Jordskorpen i Sommermaaneder- 
ne synes at blive op varmet til -j-2o eller 3<* R., hvormed 
da Oens Flora maa lade sig noie. Antallet af de phane- 
rogame Plantearter, som jeg samlede, var 28; Samlingen 
af Kryptogamer, som er mindre fuldstændig, indeholder 
23 Arter. — 

Spitibergen. 

Fag. 139. (Om en Oe ved Sydkap, som besogtes den 
3 Sept.): En Tomme Nysnee bedækkede Marken, paa 
hvilken ikkedestomindre en Saxifraga (S. cæspitosa) blom- 
strede hyppigen. — 

Vi opholdt os ikke længe paa denne lille Oe , men 
satte over til en stor, flad Strækning, der syntes at til- 
høre Fastlandet. Det var et Slags Or, bestaaende af 
fastpakkede Smaastene og leeragtigt Gruus, hist og her 
belagt med smaa Oaser af islandsk Mos og et Far Arter 
^ ^Xdi^ien Saxifraga ; ellers var dette Landskab fuldt af 
Damme og Smaasoer, hvorfra en og anden Bæk udlob, der 
fremkaldte de bedste Fladse for Vegetationen. Saadanne 
Steder vare endog bedækkede af et sammenhængende 
Gronsvær af kort Græs og endeel blomstrende Urter. — 

Pag. 140: Efter tolvaarige lagttagelser af W. Seo- 
resby beregner von Buch Temperaturen ved Spitsbergen 
(under 78°) saaledes: 



Spitsbergens Flora. 249 

Janiar — 13, 0» R. Juli + 2,22» 

Februar— 11,75 August -\- 1,75 

Marts — 9,6 Septbr. — 0,5 

April — 7,9 Octbr. — 4,5 

Mai — 4,2 Novbr. — 7,25 

Juni — 0,28 Decbr. — 9,75 



Medium — 5,4» R. 
Scoresby selv antager Temperatureu endnu lavere, og 
ansætter Mediet til — 6, 7» R* I ethvert Tilfælde er 
det vist, at Sommeren ikke skulde være istaud til at af- 
toe Sneen paa nogen Plet af Landet, dersom denne kun> 
de lægge sig med en saa jævn Dybde som i mange Egne 
af Norge. Man vilde da sige, at hele Landet laae oven- 
for den bestandige Snegrændse, og egentlig er dette og- 
saa Tilfældet. Men de Forholde, som her finde Sted, gjore 
det rette Begreb om Snelinien kun lidet anvendeligt 
paa Spitsbergen. At uogle Strækninger af Landet ere 
blottede for en bestandig Snebedækning, er saa lidet Fol- 
gen af et vist Temperaturforhold, at en anselig Formind- 
skelse af Varmen heri neppe vilde frembringe nogen vae- 
sentlig Forandring ; thi det indtræffer, at smaae Stræknin- 
ger lindes snebare ligesaavel om Vinteren som om Som- 
meren ♦). Alene ved denne Omstændighed bliver det 
muligt, at Spitsbergen kan frembringe Væxter, som ellers 
ophore at voxe nedenfor Snelinien ; der spildes nemlig in- 
gen Varme paa at optbe Sneen, og de forste Solstraaler 
kunne strax begynde at virke umiddelbar for Planterne. 



*) Vinden og localc Orastændighedcr ved Landformen ere i 
det Foregaacnde angirne «om Aareager til Landets Blottelfie 
for Snce» 



250 M. Keilhau om 

Pag. 142: Det lave Land (ved Sydkap) dannede ik- 
kun en smal Strandbred ved Bjergfoden. Det bestod at- 
ter fordetmeste af en tor og haardpakket Steen- og Gruus- 
bund, hvorpaa den svage Vegetatlon dog mod Sædvane 
var temmelig jævnt udspredt. Ellers forekom der ogsaa 
side, af smaae standsede Bække dannede Myrsteder, som 
vare bedækkede med Lovmosser og yderst sparsomt Græs; 
hist og her fandtes en fugtig og aldeles nogen Leer- 
grund. — — ' 

Hvad iovrigt Væxterne angaaer, da vare de omtrent 
4e samme som de paa Beeren-Eiland ; faa af disse savne- 
des, og et Par nye fandtes. Disse hoie Breders Floraer 
i Almindelighed mere bruun og rodlig, end gron ; her hav- 
de den hine Farver i en paafaldende Grad , hvortil dog 
vel ogsaa Aarstiden bidrog noget. Salis polaris lod al- 
lerede sit gule Lov falde. — 

Pag. 164 : Vegetationen var langt rigere, end det paa 
denne hoie Brede var at vente. Jeg samlede paa Stans- 
Forland 26 phanerogame Plantearter; af uf uldkomnere Plan- 
ter fandtes 34 Arter, og de sidstes Antal skulde sikkert 
være blevet meget storre, dersom Adgangen til Havets 
Væxter havde været heldigere. Overalt, hvor jeg havde 
Anledning til at soge i Soen, var Vegetationen enten gan- 
ske tilintetgjort eller idetmindste for en Deel hindret af 
Drivisen, som idelig gnider og skaver paa Kysterne ; jeg 
fandt derfor i det Hele ikkun tre Tangarter ved Stans- 
Forland ; ved Sydkap erholdt jeg slet ingen, hvilket lige- 
ledes havde været Tilfældet paa Beeren-Eiland. 

Pladsen udenfor Husene paa Stans-Forland var saa 
frugtbar, at en Græsart {Alopecurus ovatus), somereien- 



Spitsbergens Flora. 2di 

dommeJig for disse Breder, her iiaaede meer end en Alens 
Hoide. De bedste Localiteter for Vegetationen vare ellers 
ved Foden af Lavlandets KlippekuUer, hvor der af den 
nedskyllede Jord havde dannet sig smaae Bakker, som 
gjerne holdtes jævnt fugtige af en eller anden ovenfor 
liggende Sneplet. Disse gunstige Steder havde dog kun faa 
Væxter, som for dem vare eiendommelige ; næsten alle de 
samme Arter voxede ellers ogsaa i Steenrifterne og paa 
det finere eller grovere, haardt pakkede Gruus, som til- 
deels udjævner den torre Klippegrund: men her vare de 
naturligviis meget mere adspredte og af et uslere Udseen- 
de. Dette sterile Jordsmon havde derimod flere Urter for 
sig selv, og iblandt disse var netop den smukkeste eller 
dog idetmindste den interessanteste af alle ; som saadan 
kunde jeg nemlig ikke andet end betragte den guul- 
blomstrede Valmue {Papaver nudicaulé)^ som jeg 
fandt ved Foden af Hollandet lige ved Kanten af en hæs- 
lig, brat nedhængende Jokel, med halvtoet Snee paa det 
dukkende Hoved og imeliem de fine Blomsterblade. 

Store Strækninger af Slettens fugtige Landskab, der 
bestode deels af et leeragtigt Jordsmon blandet med Sand 
og Gruus, deels af en torvagtig Plantejord, vare overgroe- 
de med et tæt og bliidt, svulmende Mosdække, hvis Tyk- 
kelse paa mange Steder naaede 6 til 8 Tommer. Saa an- 
selig var nemlig Hoiden af et her isærdeleshed hjemme- 
horende Bladmos {Hypnnm cuspidaturn)^ der tilligemed et 
andet {Mnium turgidum) saagodtsom ganske udelukkende 
constituerede den hele, i Henseende til Masse, ikke ube- 
tydelige Vegetation paa saadanne Steder, hvor Våndet 
slet intet Aflob havde. Disse Væsters Farve havde ihiii 
Grad hiint guulagtigc og rodlige Skjær, der meddeler 



252 M. Keilhau om Spitsbergens Flora, 

Mose-Strækningerne paa Spitsbergen og Beeren-Eiland det 
ubehagelige gule Lys, som jeg for har omtalt. — Hvor 
Fogtigheden formaaer at sie noget af fra disse Sletter, 
er der strax lidt mere Afvexling i Vegetationen; her seer 
man endog en og anden fuldkomnere Plante at stikke op 
imellem Mossene. Samler endelig Våndet sig til ordent- 
lige Bække og Aaer, saa træde Mossene endnu mere til- 
bage, og Græsarterne, Halvgræssene og Saxifragerne blive 
de raadende. 

Som et eget Slags Væxtlænde kan endnu visse flade 
Jordmarker anfores, hvis sorte, smaaklumpede Overflade 
ikkun hist og her frembringer et Par Lavarter (navnligen 
den læderagtige Peltidea aphtosa\ men forovrigt alene 
beslaaer sig med en raa Muggenhed. Formodentlig ere 
disse Strækninger kun sjelden og meget kort blottede for 
Snee, og faae ikke Tid til at bedække sig med fuldkom- 
nere Planter. 



Det anmærkes, at de fra Vest-Spitsbergen angivne 
Planter paa Hr. Lector Keilhaus Anmodning ere samlede 
af Hr. Skibscapitain Petersen i Tromsoe. 

Originalexemplarerne af Planterne fra Spitsbergen og 
Beeren-Eiland, hvorefter ovenstaaende Fortegnelse er for- 
fattet, ere af Lector Keilhau givne til Universitetets Plan- 
tesamling. 



««MI««MA«IUn/M/VU 



C. Boeck om en misbildet Kat. 253 

VIII. 

Beskrivelse over en misbildet Kat. 

Af 

Chr i st. Boeck. 



Læst i den physiographiske Forenings Martsmode 1832» 



JTaa Tavle VI gives ved Figur 1. Conturen af en 
fuldbaareu , iiyfiid og nogle Minuter efter Fiidselen dod 
misbildet Huiikat, i den Stilling , som den lettest antog, 
naar man lagde den paa Bugsiden. Fordelen er normal, 
men Bagdelen dobbelt. Begge de enkelte Bagdele fand- 
tes fuldkomment udviklede, og lige stærkt byggede. Baa- 
ledes som Dyret vises ved Fig. 1. kunde man vel antage, 
at den venstre Bagdeel , hvilken for Korthed Skyld i 
det Folgende bliver betegnet med -B.- var den egent- 
lige Fortsættelse af Fordelen , og at den hoiere - A.- 
var accessorisk , hvilket ogsaa , som nedenfor vil sees, 
for en Deel bekræftiges ved Tarmcanalens Leie ra. m. 
Men ifolge Bygningen af de ovrige Dele, og da fornem- 
ligen af Rygraden og Rygmarven, hvilke fra ilere Sider 
maae ansees at være Grundorganer, kunne begge Bagdele 
betragtes i lige Grad at henhore til den enkelte Fordeel, 
og at altsaa en lige Deling har fundet Sted. 

Fig. 2 viser Dyret fra Bugsiden. Paa denne fandtes 
i Navleregionen trende senede Strenge, hvoraf de tvende 
ydre og tykkere -hh- sad noget hoiere op end den tredie 
tyndere - a -, der var til heftet mellem dem. Disse Legemer 
var sandsynlig Levninger af de tre til Navlestrengen hiiren- 



254 C. Boeck 

de Aarer, hvilke altsaa synes ikke at have været forenede i 
det ringeste nær mod Underlivet. Den puncterede Linie -c- 
antyder Legemets Midtlinie, saaledes som den viste sig ved 
Convergentsen af Haarene fra begge Sider. De smaae, 
men tydelige Pattevorter bemærkes ved -dd-. Paa 
^-Siden fandtes trende, paa J?-Siden kun to, derimod var 
jB-Siden haarrigere end den anden. Anus betegnes ved 
-e-, Vulva ved -/-. 

Efterat Huden paa Underlivet var lagt tilside , blev 
der forsogt paa, at adskille Underlivsmusklerne, men saa- 
vel disse, som de ovrige Muskler, vare for storste Delen 
af en begyndende Forraadnelse saa lose , at de enkelte 
Strata ei lode sig med Sikkerhed adskille. I Nervernes 
Forgrening og Forbindelse var det ei heller muiigt at lin- 
de Rede. 

Underlivet blev derpaa aabnet. I Bughulheden fand- 
tes kun een Lever, der dannede tvende Lapper, en storre 
mod y^-Siden og en mindre ved5-Siden. Paa dens forre- 
ste eller nedre Flade og fra Foreningen af begge Lapper op 
mod Mellemgulvet fandtes en temmelig dyb Rende, hvori 
vena umhilicales laa, og gav Grene til Leverens Substants. 
Fra Leveren har vel denne Aare , som sædvanligt, gaaet i en 
Duplicatur af Bughinden langs Bugbedækningen hen til Nav- 
leregionen ; og da de tvende ydre Strenge , som bleve be- 
mærkede udenpaa Bugen have udgjort begge Navlepulsaarer- 
ne, saa har den midtre rimeligen udgjort Venen; men en 
Fortsættelse af vena umbilicalis herhen var ei at finde, da 
Bughinden og Bugmusklerne i en længere Strækning vare 
betydeligen forstyrrede. 

Paa Leverens bagre eller ovre Flade og nær mod 
dens Befæstning til Mellemgulvet fandtes tvende mindre 



om en misbildet Kat. 255 

næsten kuglige Lapper, og foran den hoire af disse fand- 
tes en vel udviklet Galdeblære , hvorfra ganske tversover 
Leveren og fæstet til denne gik en temmelig vid Galde- 
gang, der paa Veien optog flere Grene fra Leverens Sub- 
stants, og fortsattes som sædvanligt til Duodenum. 

Fra Mavens store Bue ligeop mod Mellemgulvet, fra 
dette og noget nedad paa den venstre Side, samt fra Le- 
verens ovre og bågere Flade , men ikke fra nogen Deel 
af de tykke Tarme udgik et stort Net - omentum -, der be- 
dækkede f uidkomment den hele Tyndtarms Beininger med 
Undtagelse af hvad der laae i Bækkenet af B, men naae- 
de dog ikke længere til hoiere Side end til begge Bag- 
deles Midtlinie, saa at det syntes ikkun at tilhiire B. 
Ved Nettets venstre Kant, omtrent i Hoide ef Tolvfinger- 
tarmens Begyndelse, var paa et Sted, hvor flere storre Blod- 
kar udbredte sig, tilhæf tet et glandulost og ærtestort Legeme 
af en noget elastisk, blod, ikke stærk Textur og en blegrod 
Farve. Et andet Legeme, overeensstemmende med dette, 
men noget storre og langagtigt, fandtes paa venstre Side af 
Maven, og udgjorde saaledes Milten ; dog uden at der mellem 
denne og Maven gik nogen tydeligere eller storre Aare, og 
uden at den havde nogen andenBefæstning til hiin end ved en 
flere Liniers bred Fortsættelse af Nettet. Milten, eller begge 
de formodentlig vel egentlig tilsaramenhorende Stykker af den, 
havde i sine Forholde megen Analogie med dette Organ hos 
Fiskene. Nettet, der under eller bagenfor Maven stod i 
noie Forbindelse med Kry dset , fik sine Aarer fra dette — 
arteria og vena meseraica — , og afgav igjen Grene til Ma- 
vens store Bue, samt til Leveren, ligesom og til de i Net- 
tet indesluttede tvende Miltstykker. 



^56 C. Boeck 

Efterat Net og Lever vare borttagne, saaes Tarmcanalen 
med Undtagelse af Spiseroret^ saaledes som ved Fig. 3 
Tavle VI vises. Den nederste Deel af Brystbenet - m - » 
Mellemgulvets Plads - h-; Milten - g-; Nyrene - ee-; Ma- 
ven - i - ; Tjndtarmen - aa-; Tyktarmene -cc -; Moder- 
horn med Ægstokke -ff-- Ved Tegningen maa dog be- 
mærkes , at ved Bagens Aabning vare de af den tynde 
Tarms Beininger, der ere mærkede med -"^ -^ beliggende 
ned i Bækkenhuulheden af B, og Boiningerne -*^*- laae 
mere over til 5-Siden, end Figuren udviser. 

Fig.. 4 viser Maven med en Deel af Spiseroret og Tolv- 
fingertarmen stærkt opblæst, hvorved dens Stilling — næ- 
sten langs efter Legemet, saaledes som hos mange lavere 
Dyr f. Ex. Amphibier — blev end mere tydelig. Stillin- 
gen af Mavemunden, saa at sige i Mavens overste Ende og 
deraf folgende Mangel af en egentlig Bug -a- , er derved 
tillige mærkelig. Det Sted hvor Spiseroret omfattedes 
af Mellemgulvet -b- var betydelig videre end den ovenfor 
liggende Deel. 

Omtrent | Tomme fra det Sted, hvor Tyndtarmen 
forener sig med Tyktarmen, delte hiin sig i tvende Gre- 
ne, der gik hen til hver sin Tyktarm -Fig. 5 fl-, og i den- 
ne Bifurcatur, dog udspringende fra ^ Siden, fandtes en 
liden Diverticul, hvorfra en tynd senet Traad strakte sig 
hen til Navlen -b-. Ved Tyndtarmgrenenes Overgang i 
Tyktarmene -dd- fandtes normaldannedeBlindtarme -ee-. 

Rygraden deelte sig ved den forste Ryghvirvel saa- 
ledes, at der paa den noget mere end sædvanlig store sid- 
ste Halshvirvel tilhæftedes tvende Ryghvirvler. Delingen 
af Rygmarven var her fuldkommen regdmæssig t saa at 



om en misbildet Kat. 257 

Ilegge Grene vare i lige Grad udgaaende fra Midtlinieu, 
og tillige af lige Tykkelse. — Fig. 6. 

Det mellcm begge Bagdele værende Brystbeen paa 
Bugsiden , der havde 13 Ribbeen, var normalt bygget. 
Deriraod fandtes mellem begge Rygrade paa Dyrets Ryg- 
side et Brystbeen med sine Bruske og Ribber, der var 
meget uregelmessigt. Dette er ved Fig. 7 af bildet i dob- 
belt Storrelse, hvorved de normale Bruske og Ribber ere 
udeladte. Naar man vil antage, at de uregelmessige Bruske 
og Ribber ere samraenvoxede af flere, saa vil man efter de 
forskjellige antydede Adskillelser kunne antage, at der 
egentlig skulde være 12, saaledes som Tallene ved Tegnin- 
.gen angive. Da de overste Ribber vare ved deres Le- 
dender fæstede til de fiirste Ryghvirvler af den delte 
Rygrad og dette i Bifurcaturen af samme, saa folger, at 
de i sin naturlige Stilling vare indknebne mod hinanden 
til Tegnet -{■ i Afbildningen, men ere blevne i denne for 
Tydeiigheds Skyld satte ud fra hinanden. 

Blodkarene tilligemed de indre Fiidselsdele og Urin- 
veiene havde betydelige Afvigelser fra Normaldannelsen. 
Disse Dele ere i dobbelt Storrelse forestillede i Contur- 
tegning paa Tavle VII Fig. 1. Nogle smaae Afvigelser i 
det naturlige Leie ere ved Tegningen gjorte, for ty- 
deligere at kunne vise enkelte Deles Sammenhæng. 

Hjertet -a- havde kun eet Kammer og eet Forkammer. 
Der fandtes vel paa Midten af Forkammeret en Indsno- 
ring, saa at der udvendig syntes at være tvende Forkammere, 
men mellem disse var ingen ordentlig Væg eller et bestemt 
foramen ovale med sin Klap, derimod en fuldkommen 
og vid Overgang mellem begge Sidedele -cc-. 

R 



258 C. Boeck 

Til dette Forkammer kom paa begge Sider en ovre -mm- 
og en nedre -nn- Ilulblodaare , og til den venstre Side gik 
Navleblodaaren ved -s-. Hjerteorerne vises ved -bb-. Hjer- 
tekammeret var overalt gjennemkrydset af trabeculæ car- 
neæ , men der fandtes dog ingen bestemt Klap mod 
Forkammeret. Den fra Hjertets Kammer udgaaende Aare 
-d- ugjorde saavel arteria imlmonalis gom ductus Botalli 
og aorta adcendens: og manglede paa en liden ubetydelig 
Fold nær de sædvanlige Klappei'. Aaren -/-, der ifolge 
sin Plads egentlig skulde være aorta adcendens, var ikkun 
af en yderst ringe Aabning, og gik ikke over i Kammeret, 
men syntes allene at udbrede sig i Hjertets Substants, og 
derved spille Rolle som en arteria coronaria cordis. Paa 
den bågere eller ovre Væg af Aaren -d- udsprang og gik 
til hver sin Side arteriæ piilmonales -ee- begge af en 
ringe Diameter. Som den egentlige Fortsættelse af -d- 
var en arcus aortæ -g- , der efterat have afgiveta caro- 
tides -ii- art. vertebrales -hk- og art. axillares -hh- dan- 
nede til hver Side en aorta descendens -II-, 

Den hoiere af disse eller den til A horende, afgav 
ingen betydelig Green forend til Nyrene -r-. Den fort- 
sattes derpaa ned mod As Bækken, bolede sig omtrent ved 
den sidste Lændehvirvel indad til Siden mod Venstre. I 
Beiningen afgav den arteriæ crurales -uu-, hvilke vare 
særdeles tynde; og af den hoiere af disse samt af Hoved- 
stammen, tæt ved den venstre af dem afgik tvende næsten 
ligesaa store Grene til det Dybe af Bækkenet, arte- 
riæ hypogastricæ -w-. Efterat have afgivet disse Grene, 
fortsatte Hovedstammen af aorta descendens sit Lob uden- 
for Bnghinden som en arteria umbilicalis hen til Navle- 
regionen, gjenneraborpde her Bugbedækningen og dannede 



om en misbildet Kat. 259 

den libire af de ovenfor onatalte Strænge -Tab. VI Fig. 
2-. Aorta descendens paa den venstre Side -B~ afgav no- 
get neden for dens Indtrædelse i Underlivet en Arterie, 
der strax delte sig i flere Gi'ene, der gik hovedsageligen 
til JKrydset, og afgav derpaa flere Grene til Nettet, hvor- 
fra der igjen udbredte sig mindre Grene til Leveren, Ma- 
ven og Milten. 

Efterat den derpaa havde afgivet arteriæ renates -r- 
og var kommen ned mod Bækkenet af B; udsprang fra 
den arteriæ crurales -uu- og hypogastricæ -wy-, og fortsat- 
tes den derpaa ligesom paa den anden Side hen til Navlen. 

Venerne, der forenede sig i vence cavæ superioies 
~m- og v. c. inferiores -n- ud grenede sig som Arterierne 
og fulgte dem, med Undtagelse af den Deel af aorta de- 
scendens, der fra Bækkenet gik hen til Navlen. 

Nyrerne -qq- vare normale, derimod fandtes i Urin- 
gangene adskillige Afvigelser. Paa A Siden fandtes ikke 
nogen egentlig Urinblære. Til den Deel, der maa ansees 
at være vagina, var ikkun forenet et Urinror -uretkra-^, 
der derfra gik hedad til Navleregionen, lagde sig tæt paa 
Bugbedækningen og optog de tv ende ur eter es. Disse tre 
Canaler dahnede derpaa umiddelbart fæstet tilBugmusklerne 
en noget udvidet Sæk, der i en fiin Spids -7- endte sig 
ved art. umhilie.^ og som vel i visse Maader er at ansee 
som Urinblære, men som dog aldeles fladtrykket og inde- 
klemt mellem Bugmusklerne og Bughinden, allene var istand 
til at fungei-e som en uracnus. Ureter -4- fra B Sidens 
hoire Nyre -q- gik , uden at forene sig med nogen anden 
Canal, lige hen til Navlepulsaaren paa sin Side, og danne- 
de her som paa den anden en ligeledes fladtrykket Ud- 
vidning -6'-, som ogsaa endte sig i en Spid- -7'-. Ureter 

R 2 



260 C. Boeck om en misbildet Kat, 

-4'- fra det venstre Nyre -q- gik lige ned mod Bækkenet 
ifolge med aorta descendens y og forenede sig med denne 
Arterie ovenfor dens Boining, strax efter at den havde afgi- 
vet art. cruralis sin. 

Denne Forbindelse fandtes at være mere end en ud- 
veudig Tiihæftning, i det at en fiin Sonde med Lethed kun- 
de bringes fra Arterien op i Ureteren, og har der altsaa væ- 
ret tilstede en fuldkoraraen Overgang meliem disse saa for- 
skjelligartede Canaler, Meliem Urinveiene og Skeden var 
paa denne Side ingen Forbindelse. 

De indre Fodselsdele fandtes som folger: Paa de 
ydre Nyrer -qq- laae Æggestokkene - ææ - med de falo- 
piske Ror - 22 -, der gik over i Moderen, eller rettere i et 
Moderhorn -yy-^ som nedad udvidede sig noget, uden at der 
i det Indre dannedes nogen bestemt Grændse mod Mo- 
derskeden. Fra omtrent Midten af disse Modeihorn ud- 
gik hen til Bugringen de runde Baaud- 00-, hvilke dog 
vare ganske flade, kun bestaaende af fine senede Fibre i 
en Duplicatur af Bughinden. 

Paa eller ved de indre Nyrer - q'q' - fandtes en for- 
kroplet Æggestok - 11 -, fra hvilken gik nedad til og befæste- 
de sig i de for beskrevne Moderhorn en ubetydelig senet 
Traad - 22 -, der vel skulde forestille det tilsvarende Mo- 
derhorn, men som ikke havde det ringeste Spor til nogen 
Iluulhed. Ogsaa fra disse rndimentariske Moderhorn ud- 
gik de til ligamenta rotunda svarende senede Baand -33-. 
Den nederste Deel af Tyktarmen er mærket ved - xx ~. 



Borkenstein, om Borehuller. 261 
IX. 
General v. Helvigs Methode, at lade 
Borehuller. 



Af 

B r k e n s t e i 11. 



M. 



Lagazinets 9de Bind, Aargang 1828, forste Hefte 
iudeholder Pag. 169 Beskrivelsen over den Skotske Maa- 
de, at lade Borehuller paa. Denne Meddelelse giver mig 
Anledning til at fremsætte endnu en anden Fremgangs- 
maade, som er bleven mig meddeelt af General v. Helvig, 

Man tager en Træcylinder: CED Figur 2 (Tab. VII) 
af Borehullets Diameter, men dog oventil noget conisk, for 
at den kan drives fast nok ind i Hullet. Omtrent i en 
Længde GM er en Deel af denne Cylinder horttaget, saa- 
ledes at Gjennemsnidtet AB seer ud som Fig, 3. I den- 
ne Figur forestiller den mindre Cirkel b Gjennemsnidtet 
af en Papirhylse eller Patron, hvori Krudtet befinder sig, 
og som er bundet fast med Traad paa den hule Halvcy- 
linder GM Fig. 2, maaskee paa 3 Steder a, b og c. Ef- 
terat denne med Patronen saaledes forsynede Cylinder 
er slaaet fast i Hullet, anbringes det sædvanlige Fængror, 
eller maaskee blot Svovltraaden nme igjennem Hullet mn, 
nedtil Patronen GFNM, som er aaben oventil ved n. 

Fordelen af denne Ladningsmaade bestaaer deri, at 
Krudtgasen, som udover sit Tryk imod den hele Fla- 
de GMy klemmer Halvcylinderen imod Siden af Borehul- 
let , og forbyder Halveylindercu a< «Irive? ud af Hullet. 



262 Borkenstein, 

forinden Krudtel tilstrækkeligen er decoraponeret, for at 
kunne anvende sin hele Kraft til Sprængningen. 

Jeg troer, at denne Methode kunde erholde folgende 
Modificationer, hvorved den vilde blive yderst simpel, og 
af samme Virkning. Man har borttaget den hele Halvcy- 
linder GFMN, saaledes at et Gjennemsnidt i Linien AB, 
seer ud som Fig. 4. Efter at denne Cylinder, hvis bver- 
ste Deel CF Fig 2, er noget conisk, er slaaet ned i Hul- 
let, bores FænghuUet mn igjennera CFG , og nu fjldes 
Krudtladningen ved Hjelp af en liden Tragt igjennem Fæng- 
huUet mn. hvis Diameter vist ikke behover at være storre 
end ^^ af en Tomme. Man behover altsaa ingen Papir- 
hylse, eller Patron, som indeslutter KriHitet, og Krudtga- 
sen udover sin Virkning imod GM^ Fig. 2, paa den for- 
hen beskrevne Maade. 

For at holde Proppen fast i Hullet, virker Krudtga- 
sen imod den hele Flade GM, Fig. 2, men for at drive 
Proppen udaf Hullet, kun imod Fladen ABC Fig. 4, og 
holdes altsaa Proppen med Halvcyliuderen GM Fig. 2, saa 
længe fast i Hullet, indtil Krudtet er decomponeret og ud- 
over sin Explosion i alle Retninger. Naar ikke, som ved 
de sædvanlige Sprængninger, den halve Cjlinder var med 
i Hullet, saa kunde endog ringe Ladninger drive Proppen 
CF udaf Hullet, uden at nogen Sprængning skede, saale- 
des som en meget ringe Sprængladning i en Bomb&, blot 
driver Brandroret ud, uden at sprænge Bomben. 

Denne sidste Methode kan altid anvendes, naar Bore- 
hullet enten er verticalt, eller dog har nogen Heldning 
nedad, men den oprindelige Helvigske Methode med 
Papirhylsen , bor altid anvendes, naar Borehullet er an- 
Inoirt horizoutal, eller i nogensomhelst Retning opad. 



om at lade Borehnller. 265 

Jeg troer , at det vilde være af Nytte og Interesse, 
at anstille sammenlignende Forsog med den Skotske , og 
den her angivne Helvigske Sprængningsmaade. 



X. 

Om Merkurs Gang foran Solens Skiye. 



Ved 
Chr. Hansteen. 



D. 



'ette Phænomeu, som blandt andre Hiniraelbegi- 
venheder i indeværende Aars AJmanak var angivet at 
ville indtræffe den 5te Mai, og ved en næsten ubegri- 
belig Misforstaaelse foraarsagede en saa stor Ængstelse 
blandt Alrauen i forskjellige Egne af Norge, blev her i 
Christiania iagttaget af Lector Holmboe og mig. Da saa- 
danne Forbigange af de to nederste Planeter sjeldent ind- 
træffe, og en noiagtig lagttagelse af samme har nogcn In- 
teresse for Astronomerne, saasom disse Planeters Storrel- 
se. Figur, Atmosphære, og deres Baners Beliggcnhed der- 
ved noiere kan bestemmes, saa vil maaskee folgende lagt- 
tagelse af denne Begivenhed fortjene en Plads i nærvæ- 
rende Hefte. 

I de forste 4 Dage af Mai var Himmelen bestandig 
overtrukken, saaledes, at jeg aldeles havde opgivet Haa- 
bet om, at denne Forbigang her skulde kunne iagttages. 
Imidlertid indtraadte den 5te Mai en heftig Vind eller 
Storm, som uventet rensede Himlen saaledes, at correspon- 
derende Soihbider kunde observeres ora Formiddagen Kl. 



264 Chr. Hansteen, 

9 og om Efterraiddagen Kl. 3 til Uhrenes Berigtigelse. 
Men denne Storm formindskede meget lagttagelsens Noi- 
agtighed; thi Solens Rand erholdt derved en undulerende 
Bevægelse og Kikkerterne en stærk Zittring, som gjorde 
det yderst vanskeligt at bemærke de sande Oieblikke, da 
Planetens Rand berorte Solranden, saavel ved Indgangeu 
som ved Udgangen. Jeg observerede med en to Fods 
Fraunhofers achromatisk Kikkert, Lector Holmboe med et 
to Fods Reflections-Teleskop af Short med ringere For- 
sto rring. For ei at forstyrre hinanden havde begge lagt- 
tagere opstlUet hver sit Teleskop paa et eget Bord i en 
betydelig Afstand fra hinanden, og hver noterede Tids- 
momenterne efter et eget Chronometer, hvilke for og ef- 
ter Observationerne flere Gange bleve sammenlignede, for 
at man derved kunde reducere alle de antegnede Tids- 
momenter til det Uhr, som ved correspondereude Solhoi- J 
der var berigtiget. Observationsstedet var i Haven til min " 
daværende Bopæl, i Breden 59^ 54' 55". 

De af mig observerede urettede Tidsmomenter vare : 
Indgang af fiirste Merkurs Rand . . 9t 5' 27" Form. 

— — anden — — . . — 8 — 
Udgang af fiirste Merkurs Rand . . 3 51 22 Eft. , 

— — Merkurs Middelpunkt '. . — 52 58 — 

— — anden Rand ...-.— 54 25 — 
Indgangen af forste Rand er sandsynligviis bemærket 

en halv Snees Secunder eller mere for seent, deels fordi ^ 
Kikkerten zittrede og Solranden undulerede; deels fordi 
man ei kan see Indsnittet i Solens Skive, forend det alle- 
rede har en mærkelig Storrelse , altsaa sædvanlig bliver 
det for seent våer. Endelig benyttede jeg ved Indgangen 
('( fliinkelnidt Bleiid^las, som maaskce var lidt for dua- 



om Merkurs Gang foran Solens 8kive. £65 

keit til en saa fiin lagttagelse. De ovrige Momenter ere 
vel noget silcrere; men dog kan jeg ei andet end erklære 
hver af samme for usiklcer paa flere Secuuder. Planetens 
relative Bevægelse imod Solen var nemlig saa langsom, at 
den til at gjennemlobe en Bue af en Secund brugtehen- 
imod 16 Tidssecunder. Nu er i Kikkerter af ikke stær- 
kere Forstorring end de her anvendte en Secund en net- 
op synlig Punkt, og det er altsaa begribeligt, at naar man 
ikke kunde see indtil en Sextendedeel af en Secund, saa 
kunde man el heller iagttage Beroringsoieblikkene til Noi- 
agtigheden af en Tidssecund. Herved kan man forklare 
sig Forskjellene naellem ovenstaaende af mig, og fblgende 
af Hr. Lector Holmboe observerede Momenter, hvilke ere 
reducerede til samme Uhr, hvormed jeg observerede, ved 
at subtrahere den bekjendte Forskjel imellcm begge Uhre. 

Indgang af anden Rand . . 9t 8' 29",7 Form. 

Udgang — forste Rand . . 3 51 27,6 Eft. 
— — anden Rand . . — 54 2,6 — 
Ved Solhiiiderne og Uhrets bekjendte Gang fandtes 
Uhrets Reduction til Christianias Middeltid for Indgangs- 
Momenterue om Formiddagen = -f- 37' 29"8, for Ud- 
gangs-Momenterue om Eftermiddagen = -f" 37' 31 "4; 
altsaa blive de rettede Uhrtider i Christianias Middeltid fol- 



gende : 








Hansteen. 


Holmboe. 


Indgang forste Rand 


9t 42' 56",8 


9t — — 


— anden Rand 


— 45 29,8 


— 45' 59",5 


Udgang forste Rand 


4t 28' 53"j4 


4t 28' 59",0 


Middelpunkt 


— 30 29, 4 


— — — 


anden Rand 


— 31 56, 4 


— 3X .34,0. 



266 C. Hansteen, 

De i Almanakken forud beregnede Momenter vare for 
Indgangen 9t 43' 45" og 9t 46' 51"; og for Udgangen 
4t 32' 41" og 4t 35' 47"; altsaa indtraf Indgangen om- 
trent 1 Minut og Udgangen omtrent Sf Minut tidligere 
end efter Beregningen. 

Planeten viste sig som en lid en fuldkommen rund, 
aldeles sort og skarptbegrændset Skive eller Kugle af om- 
trent 12 Secunders tilsyneladende Diameter ; intet Spoer 
var at see til nogen den omgivende Dunstkreds eller At- 
mosphære. En temmelig stor Solplet saaes ved den vest- 
lige Solrand, hvor Planeten gik ud, men flere Minuter 
sondenfor Planeten. Den var let at adskille fra Planeten 
ved dens uregelmæssige Figur. Merkur kunde ganske godt 
sees endog i Sextantens 6 Tommer lange Kikkert, som 
forstorrer omtrent 12 Gange. 

Denne Merkurs Forbigang er bleven observeret paa 
flere Observatorier med forskjelligt Held. Den fortrinlig- 
ste af aire disse lagttagelser er udfort af Directeuren for 
det Kiinigsbergske Observatorium, Hr. Geheimeraad Bes- 
sel. Med det store og i sit Slags eneste Heliometer af 
den afdode Fraunhofer maalte han under Planetens For- 
bigang, saavel dens som Solens Diameter i forskillige Ret- 
ninger og fandt alle Merkurs Diametre yders nær lige 
store, nemlig nær = 12", saaledes at denne Planets 
Fladtrykning maa være umærkelig. Ved at reducere Mer- 
kurs tilsyneladende Diameter til den Storrelse, som den 
vilde have, naar Planeten var i sin Middelafstand fra Jor- 
den, d. e. saalangt borte som Solens midtere Afstand fra 
Jorden, linder han denne == 6"6974; altsaa betydelig 
ston-e end efter ældre Bestemmelser, som angive den == 
6",01. Men betragtet i denne Afstand vilde vor Jord have 



om Merkurs Gang foran Solens Skive. £67 

611 tilsyneladende Diameter = IflSS; altsaa forholde 
sig disse to Kloders virkelige Diametre som disse to Tal; 
d. e. naar Jordens Diameter antages som Eenhed, bliver 
Merkurs Diameter 0,3904, altsaa lidt storre end i. Sæt- 
tes Jordens Radius = 859,4 geographiske Mile, saa bli- 
ver Merkurs Radius = 385,5 g. M. Da to Kuglers ku- 
biske Indhold forholder sig som de tredie . Potentser af 
deres Diameter, saa bliver altsaa Merkurs kubiske Indhold 
=^ 0,0595 eller lidt over Jy af Jordens. 

Hr. Etatsraad Schumacher i Åltona saavelsom haus 
Observator Petersen troede at see en Ring rundt om Pla- 
neten , hvilken ved en blaaelig Farve udmærkede sig fra Sol- 
legemet. Begge betragtede undertiden Solen uden Blænd- 
glas igjenuem Skyer, og saae da en graalig Ring om Merkur. 
Schumacher troer dog, at dette maa have været et op- 
tiskt Bedragerie ; thi henimod Udgangen saae begge midt 
paa Merkurs Kugle snart et lyst, snart et dunklere Punkt, 
end den tivrige miirke Skive af Planeten, hvilket ei kan 
have anden Grund, end Oiets Anstrængelse. Dr. Olbers 
i Bremen saae ved Gjenneragangen i 1799 en lignende 
Ring om Planeten, dog kuns om Eftermiddagen, da Oine- 
ne vare trætte. Kan holder ligesom Schumacher Phæno- 
menetsAarsag for mere subjectiv end objectiv; thi som en 
Atmosphære om Merkur var Ringen alt for stor. Her i 
Christiania saae hverken jeg eller Holmboe noget Spoer 
til en saadan Ring, uagtetjeg betragtede Solen baadeigjen- 
nem forskjelligt farvede Blændglas og uden Blændglas 
igjennem tynde Skyer. 

En Kjobraand Schenck fra Glatz, som paa denne Dag 
opholdt sig i Neisse, hvor han med en 3^ Fods Frauen- 
hofers Kikkert iagttog Planetens Gjennemgang, saae en 



268 M. E s m a r k om nogle 

halv Time for Udgaugen i en Afstand af | Merkurs Dia- 
meter fra samme en liden sort Flet, som han antog for 
at have været en Drabant eller Merkurs Maane. Men da 
ingen anden lagttager selv med stærkere Kikkerter har 
bemærket denne formeentlige Drabant, saa er det troligt, 
at det har været en liden Solplet. 



XI. 

Om nogle nye ArterafTrilobiter. 

Af 
M. T. Esmark. 



Y ed efter Wahlenbergs, Brongniarts og Dalmans 
Arbeider at gjennemgaae Trilobiterne i min Samling, har 
jeg fundet nogle, der ei svare til de af anforte Forfattere 
beskrevne Arter. Jeg har sogt at charakterisere dem som 
f olger : 

1. Trilobites Ase Hus — capite semicirculari, mar- 
ginato: glabella elevatiuscula, antice rotundata, late- 
ribus parallells; oculis ad glabellam sitis; angulis ca- 
pitis acutis;- segmentis trunci decem;- pygidio sulets 
tribus vel qvatuor ad marginem ovanescentibus. 

Efter et ufuldstændigt Exemplar, fundet i sort Ki- 
selkalk ved Trosvigen i Nærheden af Brevig, er Be- 
skrivelsen og Afbildningeu -Tavl. VII Fig. .5 i dobbelt 
Storrelse- siveu. 



. nye Arter af Traobiter. 269 

2. Trilobites elliptifrous — capite semictrculart: gla- 
iella convesa, eliptica ypostice cottrctata,utrinquenodulo 
parvo aucta; oculis tuberculatis, granuloso reticulatis; 
sulco verticali ad angulos capitis continuato; — segmen- 
tis trunci duodecim; — sulets pygidii simplicibuSf ad 
tnarginem evanesceiitibus. 

Forekommer paa Malmoekalven i Overgangskalk. 
Fig. 6, Tav. VII forestiller Hovedskjoldet fraoven, 
Fig. 7 et fuldstændigt Exempler fra Siden: Begge 
Figurer noget forstorrede. 

S, Trilobites sphæricus — capite suhtriangulari : 
glahella globulari, porrigente, ad basin utrinque tu- 
ber culo instructo; genis triangularibusy elevatis; sulco 
verticali profundo. 

Hidtil har jeg af denne Art kun fundet ufuldstæn- 
dige HovedskjoJde i Overgangsleerskifer paa det nye 
Slots Tomt ved Christiania. Fig. 8 forestiller et saa- 
dant i naturlig Storrelse, seet fra Bagsiden. 

4. Trilobites semiiunaris — capite marginato, an- 
gulis mucronatis semilunari: glabella antice latiore^ 
transversim sulcata; oculis ad latera glabellce sitis. 

Paa Exemplaret hvorefter Beskrivelsen og Afbild- 
ningen — Fig. 9 i naturlig Storrelse — er tågen, er 
Panden og Oiene utydelige , og den bågere Deei af 
Legemet skjult i Stenen. Den er fra Langoen ved 
Holmestrand i Overgangskalk. 

5, Trilobites dentatus — 

EtHaleskjold mærkeligt ved tandformige Spidser paa 
den bagerste Rand er fremstillet ved Fig. 10 i dob- 
belt Storrelse. Som tydeligt adskildt fra Haleskjoldet 
bos andre hidtil beskrevne Arter af Trilobiter, bor det- 



270 H. Urdahl, electrisk Phænomen. 

te blive opfort som tilhørende et eget Species, hvilket 
kunde indtil videre charakteriseres : pygidii rhackide 
caudali distincta, dense an7iulata, costis deorsum ver- 
gentibus in spinas ocutass abientihus. 



XII. Om et electrisk Phænomen. 

Meddeelt af 
H. Urdahl. 



J^en Iste August 1828 besteg jeg Sneehætten ifol- 

ge med DHrr. J. Berg, Paul Tofte og John Jerkind. Vi 
naaede Toppen omtrent Klokken 2 Eftermiddag. Himlen 
var da klar , men kort Tid derefter indhylledes vi i en 
tyk Taage, og efter en halv Time overfaldtes vi af et stærkt 
Snee- og Haggelveir. 

Under dette bleve vi opmærksomme paa, at nJiar vi 
udstrakte Armene eller op og ilukkede Hænderne, saa op- 
stod ved Haggelkornenes Anslag paa disse en Lyd, der var 
aldeles overeenssteramende med den, som hores ved Ild- 
ladningen af en maadelig stor Leidener-Flaske. Den samme 
Lyd hortes ogsaa , naar Haggelen traf et Reensdyrhorn, 
jeg havde fundet ved Toppen, og som jeg havde i Haan- 
den. Omendskjodt jeg ei var forsynet med noget Instru- 
ment, hvorved Electricitetens Udvikling kunde iagttages, 
saa overtydedes jeg dog om, at tillige med den opkomne 
Taage og Haggelbyge var opstaaet en stærk electrisk Spæn- 
ding mellem Fjeld toppen, hvorpaa vi opholdt os, og den 
om samme værende Luft. 



H. Maschmann, om Glaskars Sprængning. 271 

XIII. Om at forebygge Glaskars Sprængning 

under pludselig Temperaturvexel. 

Af 

H. Maschmann. 



G< 



riaskar, der Jet ere udsatte for at springe ved plud- 
selig at fyldes med hedt Vaud, kunne, som bekjendt, be- 
dre udhoide saadan Temperaturvexel efter at være ophe- 
dede en Tid med kogende Vand eller Olie. Man har an- 
taget, at derved bevirkes samme Forhold i Glassets Masse 
som en ved dets Fabrication foretagen forsigtig Afkjo- 
ling, hvorved de enkelte Glasparticler ordne sig i en Stil- 
ling, saa at der mellem dem opstaaer en mindre Grad af 
Spænding. 

> I mange Tilfaelde kunne Glaskar ogsaa hindres fra at 
springe under Iheldningen af hedt Vand eller under en i dem 
hurtig foretagen Saniraenblaading af concentreret Svovelsyre 
og Vand, naar man forud nedsætter i dem enMetalstangf. 
Ex. af Blye. Med Kar af Hvidtglas og Kronglas lykkes dette 
Forsog meget godt, meu ikke saa vel med dem af det mere 
haarde Bouteilleglas, især naar de have en kantet Form. 

Hvad Virkning Metallet har i dette Tilfælde, er van- 
skeligt at forklare; thi vel kunde antages, at det som en 
god Varmeleder optager og igjen fordeler til Luften en 
Deei af Fluidums Varme, og derved forringer dets Tem- 
J)eratur, men dog synes dette hverken at kunne skee i 
tilstrækkelig Mængde eller saa hurtigt, at jo ikke Varmen 
i de laengere fra Metallet værende Partier af Våndet skul- 



272 C. Boeck om et 

de have tilstrækkelig Tid til at virke paa Glasmassen, og 
foraarsage dens Sprængning. 



XIV. Ora et electrisk Phænomen, iag^ttaget 

j^aa Dovrefjeld. 

Af 
Chr i st. Boeck. 



Læst i den physiographiske Forenings Aprilinode 1831» 



▼ i have forhen hort Beretning om et electrisk Phae- 
nomen, som i 1828 blev bemærket paa Sneehætten, jeg vii 
her berette om et jeg iagttog i Sommeren 1829. 

Ifolge med DHrr. Studenterne T. Schiott, og C. Ege- 
berg besteg jeg det i Nærheden af og i Sydvest for Jer- 
kind paa Dovre liggende Jeitberg (Gjedberg?). Horizon- 
ten i Nord var da mork , og paa den Kant herskede et 
stætkt Tordenveir. Da vi nærmede os den vestlige Top 
af Jeitberget blev Himlen over os ogsaa overtrukken med 
tunge Skyer, og en fiin Haggel begyndte at falde, dog i 
ringe Mængde. I den Hensigt fra Holden at tåge et Cro- 
qvi af Egnen, og frygtende for, at vi skulde faae Regn, 
for jeg fik dette udfort, skyndte jeg mig foran mine Led- 
sagere for at naae den foran os liggende Top. 

Da jeg en kort Tid havde staaet her med et i Mes- 
sing indfattet Compas i den ene Haand , og en i begge 
Ender tilspidset Blyant i den anden , begyndte jeg nu og 
da, snart paa een Side, snart paa en anden at hore en su- 



electrisk Phænomen &c, £7S 

sende, næsten gnistrende Lyd , uden at kunne opdage hvor- 
fra den egentlig kora, eller livori den bestod. Da jeg tilli- 
ge undertiden folte en egen Bevægelse i Haaret paaBaghove- 
det, troede jeg flere Gange at et af Kulde halvdodt storre 
Insect havde sat sig deri, og som ved at slaae med Tin- 
gerne frembragte den oftere gjenkommende besynderlige 
Folelse. Jeg sogte dog et saadant forgjæves. 

Mine Ledsagere vare imidlertid komne nærmere. Jeg 
vilde vise for dem paa en Gjenstand, i det jeg udstrakteHaan- 
den, hvori jeg havde Blyanten, men i samme Oieblik op- 
stod den forhen horte Susen meget stærkt. Det var mig nu 
tydeligt, at den kom fra Blyantsspidsen, og at den saaledes 
havde sin Aarsag i en electrisk Udstromning, hvilket blev 
saameget sandsynligere, da Egeberg havde hort en lignen- 
de Susen fra sin Hue, hvori var fæstet en med fiin Me- 
ialtraad gjenneravævet Dusk og Schot havde folt et Ryk i 
sin Arm, maaskee ved en Ildladning af den Blikkasse han 
bar. Kort efter, medens vi talede om det Indtrufne, lod 
den electriske Udstromning sig igjen hore meget stær- 
kere end forhen , og i flere afbrudte , tet paa hinanden 
fiilgende Satser, deels fra Blyantsspidsen deels fra de 
fremstaaende skarpe Hjiirner af Compasset. 

Jeg vilde just gjiire mine Ledsagere opmærksoro her- 
paa, da en stærk Rystelse gjennemfoer mig. For Oiene 
viste sig et rbdligguult Lys , dog ikke af nogen synderlig 
Styrke, og jeg horte en Lyd, som jeg nærmest kan sammen- 
ligne med den, man har for Orene i det Oieblik man kom- 
mer under Våndets Overflade, naar man fra nogen Hoide 
styrter sig ud paa Hovedet. Noget klart Begreb om hvad 
jeg saaledes paa forskjellig Maade bemærkede, har jeg dog 
ikke. Jeg var formodentlig i nogle Oieblikke aldeles be- 

■ • S • - 



274 C. B oe c k , om et 

dovetjthi jeg samlede mig forst igjen i Folelseii af at 
være iraaV«ie til at falde omkuld. I flere Secunder kun- 
de jeg ikte sée. Det var som ved en begyndende Besvi- 
melse aldeles miirkt for Oiene. Jeg folte en besværlig 
Beængstelse; der forst forsvandt efterat jeg havde gaaet 
flere Skridt, og- s»m^^jeg< troer opstod^ ved hindret; Aande- 
dræt. 

Mine Ledsagere som stode et Par Skridt fra mig og 
nogle Fod lavere, havde ei bemærket nogen Lysning, men 
med Folelsen af en Rystelse gjennem Legemet horte de et 
kort og ei meget stærkt Tordenskrald. Umiddelbar 
ovenpaa Explosionen fulgte en Pladskregn, saa voldsom 
at vi strax bleve aldeles gjennemblodede. 

VOrt paa Jerkind tilbageværende Folge havde bemærket 
Over^ Jeitberget et klart Lyn, der fulgtes af et raskt Tordenslag» 
Om dette Lyn var det samme, inden for hvis Sphære vi vare, 
er vel; uvist^ men dog sandsynligt, da der ikke af os lige- 
saalidt som fra Jerkind var fra denne Kant bemærket no- 
gen anden saadan Explosion. Hvad der meest skulde tale 
mod Identiteten af begge , er den Omstændighed at man 
fra Jerkind havde hort et stærkt Tordenskrald, medens 
vi horte et ubetydeligt. Men her var vel muligt, at den 
gjennem os virkende electriske Strom havde depriraeret Ho- 
renervernes Virksomhed. At jeg forholdsviis til mine Led- 
sagere kun horte en svag Lyd, forsaavidt saadant kan be- 
stemmes efter Beskrivelse, taler herfor, og at jeg en kort 
Tid efter Explosionen ei kunde see ligesom ei heller 
ordentlig drage Aande, synes ogsaa at bekræfte den electri- 
ske Stroms deprimerende Virksomhed paa Nervesystemet, 
hvilket da ogsaa overeenstemmer med Erfaring. 



electriskr Phæiiomen. %7é 

Forovrigt vare vi neppe de nærin^^ Ledere v^å, 
denne electriske Udladvfiilg^ d^ vi da, £Drino4entIig ikke 
Tare slupne saavel derfra. Den egentlige Explosion er vel 
skeet i et Luftlag over os, og have vi kun deeltaget i den 
omværende Atmosphæres Ildladning. 



XV. 

Formen af den Function, som fyldestg-Jor 

Ligningen F(x-f- z) + F(x— z) = aF(x) , F(z}. 

. M • 
B. Holmboe- 



-■- Aaret 1828 blev af det kongelige danske Viden- 
skabers Selskab i Kjobejih^vja foldende Priisopgave fremsat: 

"At bestemme Formen af den Function, som fyldest- 
gjor Ugningei^ F(3^,+ z) -|-. F(x— 5(^ == af (x) . F(z).» 

Bniger man Lagranges Betegnelsesmaade y' for ^ y// f^j, 

dx' ^ 

d^y 

— -, o. s. v., saa faaer man ved at dijfferentiere den giv- 
dx2' ' ^ 

ne Ligning forst med HeAsyn til x og. dp^rpaa mod Hensyn 
til z. 

F'(x+z) 4- F'(x— z) = a. F'(x) . ¥{z) 
F'(x4-z) — F'(x~z) = a. F (x) . F'(z) 

S2 



276 B. Holmboe 

Heraf faaer man ved Addition^ 

2 . F'(x-f-2) == a(F'(x) . F(z)-f-F(x) . F'(z)) 

Diiferentieres nu denne Ligning særskilt med Hensyn til 
x og z, faaer man efterhaanden : 

2F"(x+z) = a.(F"(x).F(2) + F'(x).F'(z)) 

2 F"(x-f z) = a . (F'(x) . F'(z) + F(x) . F"(z)) 
og heraf ved Subtraction og Reduction, 

F"(x) F^^(z) 

Da x og z ere uafhængige af hinanden, saa maa altsaa 

F"(z) 

— — - være en constant Stbrrelse = c*. Den sogte 

F(z) 

Function skal altsaa fyldestgjore Ligningen, 

F^^(x) ^ 2 
F(x) 

Integreres denne Ligning efter de sædvanlige Regler, saai 
finder man, 

hvor e er Grundtallet i det naturlige Logarithmestystem,; 

og b og k de to Constante, som den dobbelte Integratiom 

udfordrer. Disse maae nu bestemmes saaledes, atLignin-i 

gen, F(x+z) + F(x— z) = a.F(x) .F(z), fyldestgjo^ 

cx cz ck 

res. Sættes for Kortheds Skyld e == p, e = q, e = 1,1 

saa faaer man ved at indsætte den fundne Form af F(x) i 

den nysanfiirte Ligning, og ordne Leddene efter Potenl» 

serne af p og q. 



F(x-l-z) + F(x-z) = a . Fx . Fz. 277 

\ 20"^ ^ 20^^ ^ 2c'' 

Følgende Ligninger maae altsaa finde Sted: 

4 

1 — ■ — = 0, altsaa 1 == 

2c 2c 

s af,j ab 

I + = 0, altsaa I == — r- 

2c 2c 

bl — fL = 0, altsaa 1 = i 
2c 2c 

a 
bl-f. !l = 0, altsaa 1 = — !5 
2c 2c 

Da den forste af disse Ligninger er identisk med den 
tredie ligesom den anden med den fjerde, saa ere kun 
to af dem uafhængige af hinanden, ved Hjælp af hvilke 

man kan bestemme 1 og b. Den forste giver 1 == _ 

a 
4c2 
og den anden b = — —r-. Indsættes disse Værdier i 
a^ 

det fundne Udtryk for F(x), saa faaer man: 






hvor c er hvilkensomhelst constant Størrelse. Bemærker 
man, at Functionen F(x) ogsaa bliver reel, naar c er ima- 
ginær af Formen va]/ — 1, saa seer man, at man, for at 
faae den almindeligste Form for F(x), maa sætte g = 
s. 4" ^V^ — 1» 0» iMan faaer da, 



^7^ B. Holmboe 

m = iCCZ+r")»»' hx+ V-l sm h. (/i 7^0 ) 

g og h ere her hvilkesomhelst reelle Storrelser. Skal 
Functionen være reel, saa maa enten g være = o eller 
h = o. 

Sættes h = o, faaer man F(x)= — C g _Le ) 

2 

g = o giver deriniod F(z) = — cos Ira. 

a 

Den beromte Poisson har forst beviist, at haar to li- 
gestore Kræfter, hver lig P, virke paa et Punkt under en 
Vinkel med hinanden = 2x, saa er disse Kræfters Re- 
sultant, naar den betegnes med R, = P . F(x), hvor F(x) 
ér en Function af x, der er uafhængig af R og P, og skal 
fyldestgjore Ligningen, F(x^'z) + F(x— z)='F(x).F(z). 
Sættes altsaa i ovenstaaende Opgave a == 1, saa maa i 
Lignftigén R iiii: P . F(x), 

„^ ^ Z^. "^8^\ . , ^ ^/gx— gx\ 

F(x) være==l^e-}- e y.coshx-J-y — 1 Ve — e /sinhx, 

i hvilken Ligning det staaer tilbage at bestemme Constan- 

sn 
terne g og h. Dette kan skee ved at sætte x = — 

naar n er den halve Peripherie af én Cirkel, hvis ftådins 
er = 1 ; thi da ere begge de ligestore Kræfter P hinan- 
den directe raodsatte, og Resultanten R altsaa = o; altsaa 



Le -|- e Jcosh.^^ + \/-lLe — e J8inh.2^=o 

Denne Ligning indbefatter følgende to : 

Pi ^^-ri . 

Le -^ e ■J.cos'h.% = o 



F(x+z)+ F(x-z) = a . Fx . Fz. 279 

Off P''" '^'^1 . ,^^ 

"o Le — e -I . sm h . ^ = o 

Disse to Ligninger give g = o og h = 2ii -f- 1, 

livor n kan betegne hvilketsomhelst heelt Tal; men ved 

at bemærke, at R ikke kan være = o, naar x <C 2^, 

seer man, at h maa være = 1. Man faaer altsaa F(x) 
= 2 CO8X, og R == 2P . cos x. 

r bx'^ 

Poisson faaer «d, , at; F(x). er== 2 11 --f- — + 



2 



b X , b x 



b x 1 

•4- — -4- o. s. v. I hvor b er en Constant, 

2.3.4 2.3.4.5.6 J' 

hvilken han sætter = — a^, og faaer saaledes F(x) = 

2cos.ax. Han siger, at Substitutionen af — a^ for b er 

tilladt, men viser ikke Nødvendigheden af, at a i dette 

Tilfælde maa være reel. Hans Beviis for, at F(x) = 

2 cos x synes derfor i denne Deel ikke at have al den 

Strenghed, som det kan modtage. 

Anm. Denne Opiosning er, som skreven sildigere end 
det for Concurrenterne om Prisen fastsatte 
Tidspimkt, ikke bleven. indsendi til SeJskabet. 



^80 Hansteen 

XVI. 

Ora det rette Aar og Dagen, da Slaget ved 
Stikklestad blev holdt, 



af 
Chr. Han st e en. 



F, 



orfædrene havde ikke som vi Tidender, hvori fore- 
faldende vigtige Begivenheder strax af Oienvidner blive 
berettede imedens de endnu ere i friskt Minde, og saa- 
lede» om fornodent gjores af andre Oienvidner kunne be- 
rigtiges. Begivenhederne bleve betroede til Hukommelsen, 
og forplantede ved mundtlig Tradition fra den ene Slægt 
til den anden, indtil de endelig, ei sjelden efter et Aar- 
hundredes Forlob, af en skrivekyndig Historiegi-andsker 
bleve samlede og optegnede. Ei Under altsaa, om de ofte 
ere lidt udzirede med poetiske Tilsætninger, og vanskelig 
kunne gjengives med den Reenhed som Nutidens Tildra- 
gelser. Men endnu storre Vanskeligheder stoder Histo- 
riegrandskeren paa, naar han vil forsoge at bestemme Aa- 
ret eller Dagen, da en eller anden mærkelig Begivenhed 
tildrog sig. En noiagtig Tidsregning forudsætter en til- 
8trækkelig Kundskab om Aarets rette Længde og dernæst 
et fast Tidspunkt fra hvilket Aarene tælles. Romerne 
tællede deres Aar fra Roras Anlæggelse ; men deres store 
Ukyndighed i Mathematik, Astronomie og Naturvidenska- 
berne, deres Uvidenhed om Aarets rette Længde, og den 
deraf folgende store Forvirring i deres Kalender for Ju- 
lius Cæsars Tid, er noksom bekjendt. Efterhaanden som 
deu christelige Religion udbredte sig over Europa, ind- 
forte den katholske Geistlighed den christelige Æra og 
den lulianske Calender, hvor 3 Aar paa 365 Dage afvexle 



om Stikklestadslaget. £81 

med et paa 866. Vore Hedenske Forfædre havde neppe 
nogen Tidsregning d. e. Epoche, fra hvilken de tællede 
Aarene, ei heller Kundskab om Aarets sande Længde ; men 
at de 100 Aar efter Christendommeus Indforelse vare ^ 
fuldkommen bekjendte med den lulianske Calender, sees 
af Kongespeilet S. 56. Tiden af Begivenheder, som ere 
indtrufne hos et Folk forend en saadan sikker Tidsreg- 
ning er indfort, maa derfor af sildigere Historiegrandskere 
udfindes ved Combinationer af forskjellige Begivenheder, 
altsaa paa forskjellige Omveie formedelst mere eller min- 
dre usikkre Gisninger. Naar saaledes Tiden af en Begi- 
venhed fra den hedenske Old hos Historieskriverne angi- 
ves efter den Romerske Calender, saa er det hbist sand- 
synligt, at denne Tidsbestemmelse ved en senere Gisning 
er bleven tilfoiet. 

Men ligesom denne Forfædrenes Ukyjidighed, har lagt 
Historieskriverne store Vanskeligheder i Veien, saa har den 
tildeels erstattet denne Ufuldkommenhed paa en anden 
Maade. Saasnart en mærkelig historisk Begivenhed ind- 
traf samtidig med et eller andet Phænomen paa Himme- 
len, saasom Sol- og Maaneformorkelser, Planeternes nære 
Sammenkomster (Conjunctioner), Cometer, stærke Nordlys, 
saa troede man at disse Phænomener paa Himmelen nod- 
vendig raaatte staae i Forbindelse med hine Tildragelser 
paa lorden, og Mindet om begge blev derved opbevaret. 
Saaledes skylde vi denne Vankundighed Opbevarelsen af 
mange mærkelige Tildragelser paa Himmelen, som sand- 
gynligviis ellers skulde være bleven forglemte, og forsaa- 
vidt disse Himmelbegivenheder vare Formork^Iser eller 
Planetconjunctioner, som ifolge Astronomiens nærværende 
Fuldkommenhed med IVoiagtighed kunne beregnes for Aar- 



282 Hansteen 

tusinder saavel i den forbigangne som tilkommende Tid, 
saa har denne Sammenbindeise af astronomiske og jordiske 
Begivenheder betydelig bidraget lil at berigtige Tidsreg- 
ningen i den morke Tidsalder. Ligeledes kan den van- 
skelige Theorie af Maanens Bevægelse ved saadanne gamle 
Fornjorkelser berigtiges. Saaledes har, for at anfore et 
Par Exempler, en Maaneformorkelse, som indtraf iHero- 
des's sidste Sygdom kort for Paaske, saavelsom en Con- 
junction åf lupiter og Saturn (den Stjerne som bragte Ma- 
gieiine vtil lerusalem) fastsat Christi Fodsels Aar til det 
'747de efter Roms Grnndlæggélse *). Herodot beretter, 
åt omtrent 600 Aar f. Chr. indtråf der midt under et 
Slag imellem Medierne og Lydierne ved Floden- Halys 
en total Solformorkelse, som forvandlede Dagen til Nat, 
og indjagede de stridende Partier en saadan Skræk, at de 
hedlagde Vaabnene og deres Fyrster sluttede Forbund, 
som besegledes ved gjensidige Ægteforbindelser meliem 
deres Bom. Oltmanns har fundet, . at alle Omstændighe- 
der ved denne Solformorkelse alene passe paa den , som 
indtråf 609 Aar f. Chr. den 3©te Sept. 4 Timer efter 
Solens Opgang. Fra denne Epoche daterer sig Cyrus's 
Fodsels Aar, og dermed tillige Begrundelsen af hans store 
PérsiskeMonarohie **). Da Agathøkles fattede den dristige 
Tanke åt overfore^ Krigen fra^icilien til Afrika , blev hans 
Flååde Morgenen efter Af seilingen fra Syrakusa forskræk- 
fcet^ ved en ■ total Solf«»*naøi?kelse. ^ Hr. Oitmaiius finder her- 



♦) Idelei'8 Handbttch der ChrOnologie , og ^Innteis Ski-ift : der 

Ste«n der Weiseii. Copenhagen 1827. S. il6. 
') »odi!g a»tron- JftKrbuOli. 1823. S.1&7— 208. 



om Stikkelstadslaget. £86 

af Epochen for denne Flugt at være Aaret 309 f. Chr. 
og udleder tillige, at en liden Berigtigelse er nodvendig i 
den i vore nyeste Maanetavler antagne hundredeaarige Be- 
v^e^ge]se af Maanebanens Knuder *). 

I vort Fædreilelands Historie er Slaget ved Stikkle- 
stad, htor Kong Oluf den Digrey senere hen kaldet den 
hellige, faldt som Offer for sin Iver for Christendommens 
Indforelse, en hoist mærkværdig Begivenhed, fordi dette 
Slag var den sidste Kamp mod Hedenskabet, og Olafs Dod 
snart gav Anledning til Christendommens almindelige Ind- 
f orelse i Norge. Tiden, da dette Slag blev holdt, angives 
ikke af Snorro Sturleson ; meH han anmærker kun, at det 
var en Onsdag den 29de Juli. Imidlertid beskriver han 
klarligen, at midt under Slaget \nAttaS en 'total Solfor- 
Tnorkelse, som forvandlede Df^en til rmfic Nat, og forsin- 
kede Slagets Udfald, i det de stridende Parter toge Feil 
af hinanden. Denne Omstændighed kan lede os til Bestem- 
melsen af Dagen og Aaret. Snorros Beskrivelse over denne 
Omstændigheld ér omtrent f olgende: 

Kongens Stridsmænd gjorde Anfald paa den oprorske 
Bondehær med folgende Anskrig: "frem, frem! Christne 
Mænd, Korsmænd, Kongens Mænd !" Endeel af Bonderne 
gjentoge dette Udraab ; og da andre af Bondehæren hiirte 
dette, anfaldt de dem i den Tanke, at de horte til Kon- 
gens Hær; og de sloges saaledes med hinanden indbyrdes 
en rum Tid, hvorved mange ' faldt, inden^^e opdagede 
Vildfarelsen. Thi, heder %ét, "beitet vaifsiÉukt og Solen 
skinnede paa klar Himmel; tiS)én'^ld^'*StHiiéti^feegyndte tog 



Bodet aitron. Jahrb. 1824, S. 137. 



284 Hansteen 

Solen og Himmelen Hl at rodme, saa at det omsider blev 
Tiiorkt som om Natten" *). 

Efter at Kongen har fældet sin oprorske Lehnsmand 
Thorgeir af Kviststad, og hans egen Bannerforer Thord 
Foldson var falden heder det videre*^*): 

*'Da skede, hvad forhen sagt er, at skjont Himmelen 
rar reen og klar, blev Solen usynlig, og der blev mbrkt. 
Derom taler Sighvat Skiald saaledes: 

Det holdes for ej ringe 

Under, at uden Sky 

Solen ikke kunde 

Stridsmændene beskinne. 

Et stort Tegn da for Kongen skede t 

Dagen fik ei sin fagre Farve, 

Den Hændelse under Striden 

Ostenfra jeg spurgte. 



t) Heimsliringla, Saga Olufs Konungs hin helga. Kap. 238^ 
Vedr var fagurt og skein sol i heidi; enn er orrosta hofz, 
pd laust roda a himin, oe sva a edlina, oe adr enn letti 
gerdi myrckt eem um nott. 

") L. c. Kap. 239. Pa vard pat er fyrr var sagt, at himinn 
var heidr, en sol horfin at syn, oe gerdi myrct. Pes^geter 
Sighvatr skalld: 

Undr lata Pat y tar 

eigi smatt er mattit 

skein i ordugom skordoin 

skylaus rodull hlyia. 

Driug vard a Pul dægri 

dagr nadit lit fogrom 

orrosta fra er austan 

Htbiirds konungs ferda. 



om Stikklestadslaget. 285 

I det eamme kom Dag Ringsson med det Folk, han 
havde med sig, og begyndte han da at slaae sin Krigsor- 
den, og stak sin Fane op. Men saasom der var et start 
MSrJcey da skede Ægrebet ej saa hurtigty fordi de ej med 
Sikkerhed kunde skjelne, hvem de havde for sig." 

Til Slutning heder det: "Kong Olaf faldt Onsdagen 
den 4de Kalend. Augusti. Det var nær Middag da de 
stodte sammen, og for Midmunda (Tiden imellem Middag 
og Non) begyndte Striden; men Kongen faldt for Non 
(Kl. 3 Efterm.); og Morket vårede, fra Midmunda indtil 
Non (altsaa fra 1^ til 3) ♦). 

Angaaende Olafs Dodsaar, da antagerAre Frode, som 
omtrent ved Aaret 1100 skrev sin Schedæ, Aaret 1030, 
men om Dagen melder han intet. Adamus Bremensis 



I Penna tima kom Dagr Hringsson medlr Ilt Pat er hann 
hafdi haft, oe tok hann pa at fjiki lidi sino, oe setti upp 
merki sitt ; en fyrir pul at myrkr var mikit, pa vard ei sva 
■kidtt um atgaunguna, puiat peir visso eigi vist huat fyrir 
var. etc. 

*) Kap. 248. Olafr Konungr fell midvikodag FV Kalendat Au- 
' gttsti manader; Pat var nær midiom degi er Peir fundoz, 
enn fyrir midmunda hof z orrostan ; enn hann fell fyrir ndn; 
enn myrkrit hellzt fra midmunda til nons. 

I den storre Olafs Helges Saga (Fornmanna Sogur 5 Bd. 
S. 77, 81, 92-94) findes disse Begivenheder næsten ordly- 
dende paa samme Maade fortalt; i det mindste er alt hvad 
Formorkelsen og dens Indflydelse paa Slaget angaaer noj- 
agtig berettet som ovenfor. Disse og de fiilgende literai- 
re Notizer og Oplysninger skylder jeg Hr. Professor 
Lnndh og fornemmelige Hr. Capit. Munthe. 



2816 BT ans te en 

(som skMV omtrent 1075) anforer, at Kong Olafs Fest 
helligholdtes W Calénd. Augusti. Torfæug siger i hans 
Historia Norveg. (Pi Hi. p. 198)» Turn primum sereno 
cælo sol conspectai se subdiixisse dlcitur. Ecclipsin qui- 
dem nullam: ephemeridiira conditores itt hunc annjim prox- 
imosve referunt; nee peritissimus Mathematicus Regius, 
Nobiliss* ©laus Roemerus exstitisse asseverat, qui in mei 
gratiam Sfæc exqmsi^it; corum tamen temporum poeta, far 
miliaris Sigvatiis, versn superstite ejas haud- obscure me-^ 
mini%, descr^i1;que, -quod sine nuMbHS sol^ disparuerit> 
Bellum IV. Cal. Augusti, seu 29 Juli feria quarka gestum 
esse, rei festum Olafi solenniter eelebratum abunde pro- 
bat; idque anno Ghristi tricesimo supra millesimum: ne? 
que enim quarta hebdomadis feria in illum raensis diem 
anno, quem Pontanus adducit, XXVIII ejusdem seculi, 
vel eorum qui eum proxime præcedunt, quadrat. Simon 
Bunelmensfs et^ Radulphus de Diceto, ut Ss Arildus Huit- 
feldius obitum ejus in Annum MXXX referunt. 

Blandt nyere Historieskrivere antager Schonning i Ha- 
rald Haardraades Historie Olafs Dodsaar for 1030. I "For- 
sog til Forbedringer i den gamle Danske og Norske Hi- 
storie veé Suhm og S«honning''^ lieder det i Suhms Knud 
den Stores Historie S. 89. "Kong Olaf blev ihjelslaget 
med alle sine Folk den 29de Juli i det Aar 1033 efter 
min Re^nipg, men 1030 efter Torfæi. Han havde kun 
værqt dfidu^li kort Tid, fiirend det- allerede begyndte at 
a^gre de Npr^k!^, at; de havde ihjelslaget ham, og detsaa- 
i»eget mere, ^om de bleve strax efter misforniiiede med 
det Danske Regimente; derfor blev og strax Jertegn ud- 
spredede om ham, og blev han faae Aar efter sat af Pa- 
ven iblandt Helgenes Tal." I håns Historie af Danmark 



om Stikklestadslaget. £87. 

3'Bd. S. 672 har Suhm i denne Sag. fattet, en anden Mcr 
uing i det han siger: "Da det leed noget ud paa Dagen 
blev Solen saa mork som Nat. Aar 1033 har den 29de 
Juni været en Solformbrkelse, og Aar 1030 den 16de *^ 
og 31te Augusti ligeledes, men ingen træffe ind^ saasom 
Striden stod den 29de Juli, hvorfor vel deres Mening bli- 
ver rettest, der ej antage nogen Forniorkelse i Solen 
at være skeet, men at Veiret ellers er bleven usædvanlig 
tykt, og at Munkene af Overtroe have siden gjort mere 
heraf,- end virkelig er skeet, paa det at Kong Oluf skulr 

de ligne Ghristus." "Saaledes faldt Kong Oluf den 

29de Juli 1030 henved Kl. 3 om Eftermiddagen, efter: at 
han havde levet i 35 og regjeret i 15 Aar.'' 

Falsen (Norges Historie 1. D. S. 384—389) slaaer 
sig til denne sidste Mening af Suhm, og vil forklare Mbr- 
ket af et pludseligt Uveir eller Taage, men hvilket Over- 
troen udlagde som. etUnderværk. lovrigt sætter- han Sla- 
get paa den 29de Juli 1031. 

Paa et Kart over Situationen ved Stikklestad til Op- 
Jysning om Slaget, forfattet i 1794 af 0. Lyng; findes Slår 
gets Datum anfort til den 4de August 1030i Dette maae 
være en Misforstaaelse af 4 Calend. Aug. som vil sige.: 
die 4to ante Calendas Augusti, d. e. den 4de Dag forend 
den Iste August, hvilket bliver den 29de Juli. Paa samr 
me Kart findes anfort Inscriptionen paa St. Olafs Stotte, 
som endnu staaer i Værdalen, saa lydende : "Anno Ghristi 
1025 paa en Fredag iidi August Maaned, haver her. ved 



•) Dette er fejlagtigt ; paa denne Dag var ved MIdnat en total 
Maaneformorkelse, 2 Formorkelser af eet Slags kun- 
ne umuelig folge paa hinanden i et Mellemrura af 14 Dage. 



Hansteen 

Stikklestad Sancte Olaf Konge til Norge, fældet af Thore 
Hund, lidet den Marter og Pine for den christelige Troej 

og er nu Dato I Juli Anno dette Kors her bleven 

fornyet af den Velædelbaarne Herre Hr. Johan von Lem- 
fort, Kongel. M. — til Danmark og Norge bestalter 0- 

berster over det" 

Disse forskjellige Hypotheser indslutte altsaa Kong 
Olafs Do^aar imellem Grændserne 1025 og 1033. Men 
disse Hypotheser ere efter min Formening af meget for- 
skjellig Værd. Are Frodes Vidnesbyrd er det ældste, 
formodentlig ej mere end 70 Aar yngre end Begivenhe- 
denj og fortjener saaledes fortrinlig Opmærksomhed, han 
sætter Aaret til 1030. Da Adam fra Bremen beretter, at 
i hans Tid helligholdtes St. Olafs Fest paa den 29de Juli, 
saa er det hoist sandsynligt, at Snorro, i det han fandt, 
at den 29de Juli i Aaret 1030 var en Onsdag, har slut- 
tet, at Slaget ogsaa maatte være holdt paa denne Dag. 
Denne Slutning gjor udtrykkelig Torfæus. Men denne 
Identitet af Slagets og Festens Dag er efter min Forme- 
ning aldeles ubevislig. Antager man endog, at flere Aarv 
efter Olafs Fald, da man begyndte at udsprede Rygter' 
om lertegn ved hans Lig, hans Diidsdag endnu var ber 
kjendt, saa kan denne Dag let have været helliget en an- 
den ældre Helgen, som ifolge sin Anciennetet ei kunde 
fortrænges fra sin Dag ved en Yngre mindre beromt (thi 
en Helgens Anseelse stiger med Ælden) ; Olafs Fest maat- 
te altsaa forlægges til den nærmeste ledige Dag. Hvorle- 
des skulde man ellers faaet Kalenderen besat med 365 
Helgene, med mindre en saadan Lempning havde været 
tilladt? Mangen Helgen maatte være bleven udelukket for- 
medelst Dagens tidligere Besættelse. En saadan Friehed har 



om Stikklestadslaget. ^89 

den Moskauske Synode, saavidt jeg veed, i den eidste 
Halvdeel af det forlobne Aarhundrede benyttet ved at 
canonicere den hellige undergjorende Innokent, hvis Lev- 
ninger i fuld Bispeornat opbevares i en Solvkiste i et Klo- 
ster nær Irkutzk, og hvis Haand jeg har havt den Ære 
at kysse. Den 31te August 1030 var, som siden skal vi- 
ses, Olafs Dodsdag, og denne var efter Capt. Munthes Med^^ 
delelse helliget Paulus Episcopus et Confessor. Man har 
altsaa forlagt Olafs Fest til den næstsidste Dag i Juli iste- 
denfor at holde den paa den sidste Dag i August. De ov- 
rige yngre Historieskrivere henholde sig alle til Festda- 
gen den 29de Juli, og om deres Hypotheser behover jeg 
altsaa intet videre at bemærke. 

At der under Slaget er iudtrulfen en total Solformor- 
kelse er alt for klart og omsiændelig beskrevet af Snorro 
til at det kan benægtes, naar man ei vil gjore Vold paa 
en historisk Beretning ; den omtales paa 4 Steder, den har 
en mærkelig Indfly deise paa Slagets Gang; uden den kunne 
forskjellige Orastændigheder i samme ei forklares. Vilde 
man end tillade sig den ugrundede Hypothese, at antage 
at den hele Formorkelse senere var digtet for at forhoie 
Ideen om Olafs Ilellighed, saa gaaer dette aldeles ikke an 
med den samtidige skjiint fraværende Sighvat Skjalds Digt, 
hvilket efter hans egne Ord grunder sig paa en fra Oi- 
eiividner meddelt Fortælling. Overalt er denne Formor- 
kelse saa charakteristisk besk reven, at enhver, som er be- 
kjendt med alle de Phænomener, som ledsage en total el- 
ler næsten total Solformiirkelse, strax gjenkjender den. 
Iblandt andet fortjener den Riidhed, som viste sig paa 
Himmelen nærmest om Maanen (roda å himin oe sva a so- 
lina), som bedækkede Solen, især at bemærkes. Dette 

T 



290 Hansteen 

rode Skin er intet andet end den inderste tættere Deel 
af Zodiacallyset, som omgiver Solen, og hvoraf man ellers 
formedelst Solens eget stærkere Lys aldrig kan see andet 
end den yderste Spids efter Solens Nedgang iMarts Maaned* 
I totale Solformorkelser derimod, hvor Solen bedækkes 
af Maanen, seer man den nederste og stærkere lysende 
Deel af samme omringe Maanen, som en rod skinnende 
Glorie. Det lindes saaledes afbildet i Mairan's Traité snif 
r aurore boreale. 

Til end ydermere Bekrafeftelse vil jeg anfore fblgendé 
Beskrivelse over en anden Solformorkelse observeret i 
Clugny i Aaret 1033, hvor det samme Phænomen viste sige 

Glabri Rodulphi, monachi Clnniacensis , historiarum 
8ui temporis libri quinque< Lib. 4. c. 9 (Duchesne, Tom. 
IV S. 49). "Anno 1033 III Cal. Jul. sexta feria (29 Juni, 
Fredag), luna vicesima octava, facta est eclipsis Solis ab 
hora ejusdem diei sexta tisque in octavam (fra Middagen 
Kl. 12 til 2 Eft.) nimium terribilis. Nam Sol ipse factus 
est saphyrini coloris, gerens in superiore parte speciem 
lunæ a sua reilluminatione quartæ. Intuitus hominum in 
alterutrum velut mortuorum pallor conspiciebatur; resvéro 
quæcunque sub aere crocei coloris esse cernebantur." Li- 
geledes fortæller Riccioli (Almag. nov. Lib. 5. c. 20) om 
Solformorkelsén 12te October (Nye Stil) 160å, som blev 
observeret i Marseille og Neapel, at der viste sig en rod 
Shye gWgv Flamme om ^oXen. Det er saaledes enpaatJbe- 
kjendtskab med Phænomenet grtindet falsk Berigtigelse, 
naar Grundtvig *) oversætter Stedet hos Snorro "Solen og 



•) Hellig Olafs Saga S. 338. 



om Stikklestadslaget. 291: 

Himmelen sortnede." Da det pludselige Morke, som ved, 
en total Solformiirkelse midt om Dagen opstaaer, og det 
besynderlige Farveskjær, som Reilexen fra den ovrige fjer- 
nere udenfor Maaneskyggen liggende og af Solen endnu 
beskinnede Deel af Atmosphæren henkaster paa alle Gjen- 
stande, virkelig har noget imposant og selv for den i vore 
Tider om Aarsagen fuldkommen Underrettede, næsten be- 
ængstigende *) ; saa er det begribeligt, at dette Phænomen 
har under Slaget gjort Indtryk paa den raae hedenske Bon- 
dehær, som kæmpede mod en nye Religion, mod en nkjendt 
og usynlig Guddom, efterat de for storstedelen allerede 
havde tabt Tiltroen til deres egne synlige. Jeg vilde der- 
for hellere omvende Suhms Slutninger, og antage, at den- 
ne Formiirkelse, som indtraf i det Olaf blev ihjelslaget, 
har beængstet Gemytterne og er bleven anseet som et 
tydeligt Tegn paa den nye mægtige Guddoms Vrede, og 
saaledes ei ubetydelig har bidraget til at Olafs Fiender 
betragtede ham som en Helgen og gik over til Christen- 
dommen. At fingere et pludseligt Uveir eller med Falsen 
en tyk Taage, strider aldeles mod Snorros Beretning, som 
«iger "Vedr var fagurt oe skein sol i heidi" og senere "hi- 
minn var heidr ;" mod Sighvat Skjalds Digt, som siger at 
Himmelen var "skylaus;" mod den storre Olafs Saga, som 
siger ligeledes, "Vedr var biart oe skein sol i heidi."' 

Efter alt det Foregaaende bliver altsaa vores Opgave 
Tolgende : at udfiade a) en Nyraaane imellem 1025 og 1033 



*) Dette kan jeg selv Levidne om den totale Solformorkelse 
den 19de November 1816, som jeg i Holmestrand V(b1 ikke 
kunde observere formedelst overtråkken Himmel ; men sorø 
tlog medforte det pludselige dybe Morke. 

T2 



I- 



292 Hansteen 

som indtraf i Sommermaanederne Juni, Juli eller August, 
og var forbunden med en Solformbrkelse. b) Formorkel- 
sen maae være total, c) Maae være total for Stikklestad; 
d) Maae ved Stikklestad vare omtrent fra Kl. 1 til 3 Ef- 
termiddag efter Stikklestads Tid. Enhver Formorkelse, 
som ikke forener disse 4 Omstændigheder maa forkastes. 
Jeg har undersogt alle Nyemaaner fra 1025 til 1030 
og tinder ingen, som har de forlangte Egenskaber; thi i 
1025 falde Solformorkelserne i Mai og November og for- 
medelst Maanebanens Bevægelse komme disse i de folgende 
Aar tidligere, saaledes at de i Aaret 1029 forst indtræife 
i Marts og September. Disse kunne altsaa ikke komme i 
Betragtning. Nyemaanen i August 1025 indtræflFer f. Ex. 
den 25de Kl. 10 W Eft. efter Stikklestads Tid. Denne 
25de August var i dette Aar en Onsdag og Maanen var 
omtrent 90<* fra Knuden, altsaa kunde ingen Formørkelse 
linde Sted og Inscriptionen paa St. Olafs Stotte, som an- 
giver en Fredag i August 1025, som Slagets Dag er altsaa 
urigtig. Folgende Fortegnelse viser de Nyemaaner, som 
ere ledsagede med Formørkelser imellem 1029 og 1034 
i Stikklestads Tid. 



om Stikklestadslaget. 



293 



«> s 


(9 

hl 




1 


1 


1 


1 


I 


ee 

ce 
ca 

ee 

fi 


hl 

V 

bO 

o 


1 

fi 
V 

»3 


V 




-1« 




e 


i 


§ 


>» 


»H 


a 
v 

fi 
v 


ce 

o; 
ce 

ca 

00 


"bb 


















0) 


















»« 


o 




.bC 


00 

e 




£) 


_M) 


bp 


•SP 


.£P 


.SP 




s 


00 


^ 


0) . 

09 V 




■§'2 


'O 


-5 


5 
(4 


^ 

IM 


«w 


s 


hl 

O 


-3^ 

il 


"2 


■3 


2 


OD 


00 


O 

s 


O 
fi 




Te 
ta 


fi 


•** 
a 


bo 










-TS 


be 

•FN 


CC 


fi 


« ns 


"2 


1 


1 


hl 


1 


(0 




bb 


n3 


O 




o 


fi 


fi 


fi> 




fi 






fi 


33 


^ 




fi 


u 


V 


<D 


V 


« 


^ 




1 
be 










u 


u 


U 


tt 


ca 


o 
la 


-£3 


1 
















fi 


o 












bo 

cd 




be 

o 


^fi 




0) 


s 


d 




t 


i 


t 




-Id» 


pH 


-* 


pq 


hl 


2 *: 
ce v 


u 

^ 




1 

Oi 


o 


1 


§ 

e 


Ct-I 




be 

o 

SO 


Oi 


bc 

o 


«.:<: 




"* 


rH 






eo 


"S 


• 


•f"* 


hl 


s 

2 


^ 




M 


r* 


CC 


o 


fH 


ce 


å 


ee 

eo 

00 


1° 


"3 


tH 












«H 


fi 


.«« 


00 


(Z4 
















ee 

s 


-«A 

s 
o 


"éo 


be 

te 


















'C 




es 
TS 




CO 

a 


fcJD 
2 


te 

ce 

ns 

fi 


bD 

ta 

•a 


be 

CS 
TS. 

2 


95 


.a 

o 


s 
s 

O 


1 

n3 


tb 






ea 


o 


cS 


fc4 




hl 
OS 






eo 


6 




s 


H 


S 


^ 


? 


-a 


TS 


Oi 

> 


bc 


»i 
















.2 

00 


i2 


å 


o 


« 














hl 


_« 


% 


a 


1 




go 
9 
WD 


•1-5 


• -H 


*c 


'e 


:0 

s 

hl 

o 


13 


bc 


1 

13 

•S 


es 






fi 


"fl 


■fi 


fi 


fi 


Eb 

Q 


I/} 


^bp 




ce 




•«3 


«-9 


►-9 


»-9 


1-9 


h< 


oo 




-a 
o 




-** 


«1 




IS 


'TS 


co 


2 
fi 


co 


co 






eo 


«4 


I-l 


94 


!-l 


QQ 




• «^ 




r^ 














'3 


^ 

t» 


fi 


0» 
bC 
ce 




















rs 




OJ 




^ 


I-l 


M 


80 


•* 




a 


•F* 




is 

-«5 


C4 




CO 


eo 


99 


00 


eo 


CC 

50 


3J 

.£P 

"fl 

00 




iH 




e 






f-l 


e 
1-i 


s 


6 




















00 


be 


o 


•H 




«^ 


M 


^ 


«fl 


» 




fi 


e 
fi 


c 


^ 


















^n 


.:^ 


n 



294 Hansteen 

For at beregne den sidste antog jeg efter Rosens 
Kort Stikklestads Brede = 63» 48', og Tidsforskjellen 
fra Paris -j- 37' 0" ostHg. Efter Burckhardts Maanetav- 
ler og Cariinis Soltavler beregnede jeg nu for Pariserti- 
den 1033 Juni 29 Ilt 23' -|- t (hvor Timerne ere reg- 
nede fra den foregaaende midlere Midnat). 
MaanensLængde= 3s 12>14'56",5+32'20",02t— 0",81t2 
Brede = 20 5, 3+ 2 58,85t— 0,051* 
Parallaxe= 56 28, 4— l",4t 

Halvdiam.= 15 23,34— 0",38t 
Solens Længde = 3a 12» 28' 42", 9 + 2' 23",17t 
Parallaxe = 8", 56 

Halvdiam.== 15' 45", 8 

Ekliptikskraaeh, =; 23^ 34' 32", 3 

Stjernetiden i Stikklestads Middelmiddag == 6t 52' 
8", 83. Heraf findes Nyeraaane-Olehlikket at indtræfFe i 
Stikklestads Middeltid Ot 27' 35", 7; Forraorkelsens Be- 
gyndelse Ilt 11' 22", 4 Form,; dens Ende It 37' 32", 2 
Efter.; den storste Formorkelse Ot 30' 54", 7 = 5,94 
Tommer ; altsaa var ikke engang den halve Soel bedækket 
af Maanen i Stikklestad. 

Denne Solformørkelse maa altsaa ogsaa forkastes, o^ 
dermed bortfalder Suhms Hyi)Othese om dette Aar. Dette 
er den samme Formorkelse, som af Benedictinermunken 
Glaber Rodolphus blev observeret i Clugny af Storrelse 
som Maanen 4 Dage fra Nyet og med saffrangul Farve. 

Endelig staaer Aaret 1030 alene tilbage. I dette Aar 
indtræffe i Maanederne Juli og August folgénde Maane- 
skif ter ; 

Juli 3. Fredag Nye Maane 2t 19' Eft. 
— 10. Fredag Iste Q vart. 11 19 Eft. 



om Stikklestadslaget. 295 

Juli 17. Fredag Fuld Maane 3 11 Eft. 
— 25. Loverd. Sdie Qvart. 3 45 Fortn. 
Aug. 2. Sondag Ny Maane 3 6 Form. 
9. Sondag Iste Qvart. 4 19 Form. 
16. Sondag Fuld Maane 1 34 Form. TotalMaanef, 
23. Sondag Sdie Qvart. 9 37 Eft. 
31. Mandag Ny Maane 2 49 Eft. Central Solfm. 
Heraf sees altsaa at Onsdagen den 29de Juli 1030, 
som af Snorro og næsten alle efter ham antages for at 
være Olafs Dodsdag, ikke engang er Maaneskifte, endnu 
mindre uogen Solformorkelse. Den nærmeste Nye Maane 
derefter træfFer ind den 2den August; men da Maanen 
ved denne næsten er 19^ fra Knuden, saa kan den ingen 
SolformbAelse fora^rsage. Sondagen den 16de har deri- 
mod en total Maaneformorkelse, hvilken er den Suhm har 
tåget for en Solformorkelse. Endelig indtra&ffer den 31te 
2t 49' Eft. Nye Maane med en Central Solformorkelse. 

For noiere at bestemme Omstændighederne ved denne 
har jeg efter de ovenfor anforte Sol- og Maanetavler be- 
regnet folgende Elementer for 1030 den 31 August Kl. 2-|-t 
Eftermiddag Pariser Middeltid. 

Maanens Læugde =58 12» 53' 28",6+34' 24",67t4-0",92t2 
Brede ^= 00 50'34",54- 3' 8",07t— 0",157t2 
Parallaxe== 58'20",1+ l",5t 
Halvdiam.s=s 15'53",78 + 0",4t 
Solens Længde = Ss 13» 3' 46", 7 -f 26", 8 1 
Parallaxe === 8", 63 

Halvdiam. = 15' 58", 

Ekliptiksk. = 230 34' 27", 4 
Stjernetiden i Stikkiestads Middelmiddag = 10^ 59' 
27", 29. Heraf findes den geocentriske Conjunction eller 



296 Hansteen 

det sande Nyemaane - Oieblik i Stikklestads Middeltid at 
være 2t 48' 55", 4. Af disse Elementer lindes, at den 
centrale Formorkelse begyndte Kl. 1 18' 24" Pariser M. T. 
paa et Punkt, hvis Brede er 77^ nordlig og 120** vestlig 
for Ferro Meridian, altsaa i Ishavet nordenfor Amerika, 
og endte Kl. 3 1' 16" paa et Sted, hvis Brede er 44| Grad 
nordlig og livis Længde er 71i Grad osten for Ferro, alt- 
saa ved den nordlige Kyst af det Caspiske Hav. 

Axen af Maanens Skyggekegle bevægede sig derpaa 
saaledes at den berorte Jordens Overflade i en krum Li- 
nie, som gaaer fra det oven omtalte Punkt i Ishavet, igjen- 
nem det nordlige Gronland, gjennemskjærer Norges Kyster 
i Nærheden af Throndhjem og lober derpaa mod sydost 
igjennem det sydlige Sverige, Ostersoen og det sydlige 
Rusland til det Caspiske Hav. 

Ved Begyndelsen og Enden af denne Formorkelse, 
d. e. i det nordlige Ishav og i Rusland var Solens synlige 
Plalvdiameter 4", 2 storre end Maanens ; i disse Egne var 
Formørkelsen altsaa ringformig'-, men igjennem hele Norge 
var Maanens synlige Halvdiameter henved 3" storre end 
Solens, og her har den altsaa paa den forhen omtalte Li- 
nie, som betegnedes af Maanens Skyggekegles Axe, været 
totaly og Solen kan i omtrent en 6 Secunders Tid have 
været aldeles usynlig. 

De specielle Omstændigheder ved denne Formorkelse 
for Stikklestads Horizont ere folgende: 

Begyndelsen It 31' 16", 4 Eft. i Stikklestads M. T. 
Enden 3 58 10, 7 — — — 

Den storste Formorkelse indtraf 2t 51' 13", 1, i hvil- 
ket Oieblik deu tilsyueladende Afstand imellem Solens og 
Maanens Middclpunktcr var V 10", 3, saaledes at |^ af So- 



I 



om Stikklestadslaget. 297 

lens Skive var skjult og kuns en smal Meniscus af Solens 
nordlige Rand af omtrent ^ af Solens hele synlige Flade 
paa Stikklestad var synlig. 

Herved er følgende at mærke: Maanens Bane gjor 
som bekjendt en Vinkel af omtrent 5^ med Jordens Bane, 
og den Linie, hvori disse Flader skjære hinanden (Knu- 
delinien) dreier sig i 18f Aar een Gang rundt om Him- 
melen, mod Tegnenes Orden, gjor altsaa i 100 Aar 5 Om- 
dreininger og desuden 4 Tegn og noget over 14 Grader. 
I de ældste af den Wienske Astronom Burg forfattede og 
af det Franske Institut med Fræmie belønnede Maanetav- 
ler, havde Forfatteren antaget denne Knudernes Secular- 
bevægelse i 100 Julianske Aar (36525 Dage) at være = 
4s 140 11' 42" ; men han havde nogen Tvivl om den ikke 
var for stor. Den Franske Astronom Bouvard fandt ved 
en vidtloftig Undersogelse i 1807 at den maatte formind- 
skes 2 Minuter. Burckhard formindskede den imidlertid 
i de af mig benyttede Tavler (af hvad Grund siger han 
ei) kuns 1^ Minut, d. e. antog Secularbevægelsen = 4» 
140 10' 12". Efter La Places Undersogelse i Connais- 
sance de Tems VIII Pag. StS maae den endog formind- 
skes 3' 17". Endelig har Hr. Wurm i Zeitschrift fiir 
Astronomie von Lindenau und Bohneuberger 3 Th. S. 29 
— 41, sogt at finde Correctionen for denne Knudernes Be- 
vægelse ved at beregne 12 ældre Maaneformorkelser (blandt 
hvilke den ældste er 719 Aar f. Chr. observeret i Baby- 
lon) og 8 Solformørkelser (blandt hvilke den ældste 189 
Aar f. Chr. lindes antegnet hos Livius). Alle disse 20 
Formorkelser vise uden Undtagelse, at den af Biirg an- 
tagne Secularbevægelse er for stor. Middelet af de 10 
ældste Maaneformorkelser giver Correctionen for Biirgs 



£98 Hansteen 

Tavler '=: — 3' 18", 2, af de 8 Solformorkelser = — 
S' 16", 4. Da nu Hr. Burckhardt i hans Maanetavler kuns 
har formindsket Knudernes Secularbevægelse i Biirgs Tav- 
ler 1^ Minut, istedenfor 3^ Minnt, saa er det klart, at 
man ved at beregne et Maanested efter hans Tavler maa 
finde Maanebanens opstigende Knudes Længde 1^. Minut 
for stor for hvert Seculum man gaaer tilbage fra Aaret 
1800; folgelig maae i det af mig beregnede Maanested 
for Aaret 1030 Knudens Længde være omtrent 14 Minu- 
ter for stor. Skulde Solforraorkelsen paa Stikklestad den 
31 August 1030 være central og total, hvilket Snorros 
Beretning nodvendig udfordrer, saa maatte Knudens Læng- 
de formindskes 13' 17"; og divideres dette med Antallet 
af de imellem 1030 og 1800 forlobne Secler (7,7) saa er- 
holder man Correctionen for Secularbevægelsen i Burck- 
hardts Tavler = — V 43", 5, altsaa for Burgs Tavler 
= — V 43", 5 — V 30" = — 3' 13", 5. Sammenstille 
vi nu disse forskjellige Resultater for Maaneknudens Se- 
cularbevægelse, saa erholde vi 

Biirgs Tavler As 14« 11' 42" 

Bouvard. Formorkelser . 9 42 

Burckhards Tavler . . . 10 12 

Laplace . 8 25 

Wurm 10 Maaneform. . . -^ — 8 25,6 
Wurm 8 Solform. . . . _^^— 8 23,8 

Stikklestad-Slagét . . . 8 28,5 

Det er altsaa klart, at Formorkelsen paa Skikklestad 
fuldkommen hekræfter den af Laplace og af Wxifm fundne 
Rettelse ved Maanetavlerne , saaledes at denne Formiir- 
kelse ogsaa i astronomisk Henseende er af megen Inte- 
resse. 



om Stikklestadslaget. £99 

Vi see af det Ovenstaaende atter qt behageligt Bevis 
paa den store Noiagtighed, hvormed vor fortræffelige Hi- 
storiesltriver har antegnet alle endog de mindste Omstæn- 
digheder ved de Begivenheder han beskrev, og hvor let 
senere Gisninger og saakahlte kritiske Forbedringer kunne 
forvandske det klareste Factum, istedenfor at berigtige det. 
Da denne Formorkelse efter Beregningen har begyndt Kl. 
1 31' og varet til Kl. 3 58' efter Stikklestads Tid, altsaa 
saa noiagtig efter Snorros Opgivelse, som de ubestemte Ter- 
miner Midraunda og Non kunne betegne vore nu bruge- 
lige Klokkeslet, da den efter La Places og Wurms Berig- 
tigelser af Maanetavlernes Feil netop vilde været total og 
central ved Stikklestad Kirke, men hverken et Par Mile 
norden eller sondenfor denne, saa kan der ikke være den 
ringeste Tvivl om, at den af Snorro beskrevne Formor- 
kelse netop er den, som indtraf den 31te August 1030. 
Der vil neppe i hele 1000 Aar to Gange paa et og samme 
Sted indtræffe en total Solforraorkelse paa samme Aars og 
Dagstid, Men da denne Formorkelse ikke indtræffer paa 
Onsdagen den 29de Juli, saa maae man enten med mig 
antage, at her Snorro Itgesom Torfæus har urigtigen slut- 
tet, at Olafs Fest helligholdtes paa Aarsdagen af hans 
Fald *); eller og a.t Beretningen om Slagets Gang, i hvilken 
det ved Solformorkelsen foraarsagede Morke spiller en saa 
betydelig Rolle, saavelsom Sighvat Skjalds Qvad ere alde- 
les forvandskede og opdigtede i det Mellemrura af henved 



*) Denne Formodning er saa meget sandsynligere, som Are 
Frode, der levede Begivenheden nærmere end Snorro, ei 
melder noget om Dodsdagen. 



300 Hansteen om Stikklestadslaget. 

200 Aar fra Slaget til Snorros Tid. Thi med Suhm og 
Falsen, tvertimod Snorros ogSighvat Skjalds og den vidt- 
loftigere Sagas udtrykkelige og flere Steder gjentagne Be- 
retning om klart Yeir, skyelos Himmel, klart Solskin, at 
antage et pludseligt Uveir eller Taage gaaer ei an, da en- 
hver veed, at saadanne Omstændigheder ei kunne frem- 
bringe et saadant Morke, at Folk, som ved Middagstider 
i August Maaned ei staae længere fra hinanden end et 
Sværds Længde, ei skulde gjenkjende hinanden. Den to- 
tale Formørkelse, netop saadan som Snorro beskriver den, 
har desuden efter ovenstaaeude Beregning fundet Sted 
paa Stikklestad-Sletten i det Aar, som af Are Frode an- 
gives som Olafs Dodsaar. Denne Begivenhed vilde vel 
neppe have bundet sig saa noiagtig til Hukommelsen og 
være bleven saa omstændelig berettet mere end andre lig- 
nende Begivenheder, hvis den ei ved dens nbie Forbindelse 
med oglndflydelse paa den vigtige historiske Begivenhed hav- 
de erholdt en holere Betydning. Saaledes antager jeg som 
afgjort, at Kong Olaf faldt Mandagen den 31 august 1030; 
overladende til Historie - Grandskerne at bestemme sig, 
om de paa nogen bedre Maade kunne rede sig ud af oven- 
staaende Dilemma. 



Den physiographiske Forening i Christiania. 



•■- il Oprettelse af den physiographiske Forening blev i 1824 
udstedt en almindelig Indbjdelse, hvori angaves Foreningens 
Hensigt og den for kammes Virlcsomhed lagte Plan, hvilken blev 
iudfort i Rigstidenden og Budstikken for bemeldte Aar*). 

IBegyndelsen af 1828 traadte Foreningen iVirksomhed med 
en noget fra den forste Plan afvigende Indretning. 

De for Foreningens Organitation nu gjældende Bestemmel- 
ser ere : 

Deeltagere i Foreningen optages ved skriftlig fra Fore- 
ningen udstedt Indby deise og ere enten Medlemmer eller Cor- 
respondentere. 

Sledlemmerne deeltage og have Stemme i alle Forenin- 
gen vedkommende Forhandlinger, Correspondentere deeltage 
i de videnskabelige Moder. 

Til at sammenkalde Moder, bestyre Forhandlingerne i 
disse og derover holde Bog, til at fore Foreningens Correspon- 
dence o. s. v. vælgea blandt de i Christiania boende Medlem- 
mer en Secretair. 

Til at bestyre Foreningens Casse og fore Regnskab der- 
over vælges en Casserer; og 

Til at besorge Udgivelsen af Magazin for Naturvidenska- 
berne vælges en Redactor. 

Secretair, Casserer og Redacteur tilligemed 2de endnu 
dertil udvalgte Medlemmer udgjore eu Committee, der i Al- 
mindelighed afgjore Alt, som skal bestemmes med Hensyn til 
Foreningens Tarv. Denne Bestyrelsescommittee har ogsaa at 
foreslaae nye Deeltagere, hvilke da indbydes efter at Plura- 
liteten af de i et Mode nærværende Medlemmer have ved skrift- 
lig Votering stemt derfor. 

Moderne holdes i Almindelighed tU bestemte Tider, ind- 
til videre een Gang maanedlig med Undtagelse af Maane- 



■) Mag. for Naturv. forste Rækkes 8 Bind Fag. 352. 



302 Den physio^aphiske 

derne JuH og August, tne& forovrigt naar Secretalren niaatte 
finde en Sammenkomst nodvendig. 

Den ill Besttidelse <if Foreningens Udgivter fornodne Sum 
gamles ved Subscription af Deeltagerne. 

forandringer Og Tillaeg til disse Bestemmelser kunne, naar 
Omstændighederne fordre det, gjores efter Overcenskomst af 
de i et paa sædvanlig Maade sammenkaldt Mude iiærværende 
Medlemmer» 



Deeltagerne i den physiographiske Forening, indtraadte in- 
den Udgangen af Aaret 1832. 

Forenibgena Stiftere» 

Hr. ChristopherHansteenjProfessor iden anvendte Matheitta» 
tik ved Universitetet i Christiania, Ridder af Nordstjernordeneh ; 
Medlem af Det Kongelige Norske Vidénskabernes-Selskal) i 
Throndhjem, Det Kongelige Svenske Vid enskabemeé-Academie i 
Stockbolm, bet Vernerske naturhistoriske Selskab i Edinburgh, 
Det Kbhgelige Videnskabernes-Selskab i Kjobenhavn; Det Kon- 
geligeKrigsvidenskabs-Acadeinie iStockholm; Corresponderehde 
Medlem af Det Kongelige Preussiske Vidénskabemes-Acade- 
mie i Berlin; Medlem af Det Kongelige Videnskabernes-Sel- 
skab i Upsala; Ordentlig Medlem af Det Keiserlige naturvi- 
denskabelige Selskab i MoScau; Æresmedlem af Det Keiser- 
lige VidenslicAerties-Academie i Petersburg; Correspohderende 
Medlem af Det Kongelige Svehske Landbrugs-Academie iStock- 
holm; Medlem af Bet geographiske Selskab i London, Det 
Kongelige Videftskabs-Selskab i Gotheborg, Corresponderendé 
Medlem af Det Kongelige Videnskaba-Academie i Parii. 

Hr. Gregers Fougner Lundh, Professor i Oeconomie ved Uni- 
versitetet i Christiania ; Medlem af Det Skandinaviske Litteratur- 
Selskab i Kjobenhavn, Det Kongelige norske Videnskabernes- 
Selskab i Throndhjem, JDet nordiske Oldskrlft- Selskab og Det 
Islandske lærde Selskab i Kjobenhavn ; Corresponderendé Med- 
lem af Det Kprgellge Samifiind fQr Sk^ndinaviens Ifii^torie, 



^ Forening. 303 

og Det Kongelige Aeademie for Litteratur, Historie og Anti- 
qviteter i Stockholm. 

Hr.Hans Henrich Maschmann, Professor honor., Apotheker 
i Christiania, Ridder af Vaaaordenen; Medlem af Det Kon- 
gelige Norske Videnskahemés^Selskah i Throndhjem. 

Hr. Baltazar Mathias Keilhau^ Lector i Bergværkvidenska- 
hen red Universitetet i Christiania; Medlem af Det Kongelige 
Norske Videhskabernes^Selskab i Throndhjem, Det geologiske 
Selskah i Paris. 

Hr. Ulrich Moller, Overlærer ved Krigsskolen i Christiania. 

Hr. GerhardMunthe, Capitain, Ordonnance^Oificeer hos Hans 
Majestæt Kongen, Lærer ved Krigsskolen i Christiania, Medlem 
af Det Kongelige Norske Videnskabernes-Selskah i Throndhjem, 
Det nordiske Oldskrifts-Selskab i Kjobenhavn^ og Selskabet 
for almindelig Statistik i Paris. 

Hr. Christian P. B.Boeck, Lector i Vetertnærvidenskaben i 
Christiania. 

Ifolge den i 18S4 udstedte almindelige Lidbydelse indmeld- 
te sig i Aarene 1828 og 1829 

soiuMedlemmer: 

Hr. Niels Henrich Abelj Candidatus philosophiæ, consti- 
tueretDocent i Mathematik ved Universitetet i Christiania. 

Hr. Mathias NumSéii Blytt, Lector i Botanik ved Universi- 
tetet i Christiania. 

Hr. Theodor Broch, Capitain ved Ingenieur^Brigadeii, i Chri- 
stiania. 

Hr. Morten Thrane Esmark, residerende Capellan i Brevig. 

Hr. Jens Johan Hjortj Dr. medicinæ, Brigadelæge^ Reserve-* 
læge ved Rigshospitalet i Christiania. 

Hr. Ole Rein Holm, ' Candidatus philosophiæ, Grosserer i 
Christiania. 

Hr. Bernt Holmboe, Lector i Matematik ved Universitetet i 
Christiania; Medlem af Det Kongelige Krigsvidenskabs-Aca- 
demie i Stoctholni. 



304 Den physiographiske ^ 

Hr. Amund Lammers, Candidat i Bergrærkavidenskaben. 

Hr. Jacob GerhardMeidell, OberstlieatenantiArtillerie-Bri- 
gaden, Lærer ved den Kongelige Norske militaire Hoiskole, 
Ridder af Sværdordenen ; Medlem af Det Kongelige Norske 
Videnskabernes - Selskab i Throndhjem og Det Kongelige 
Krigsvidenskabs-Academie i Stockholm. 

Hr. Georg H. Monrad, Apotheker i Bergen. 

Hr. Nicolai Benjamin Moller, Candidat i Bergværksviden- 
skaben, i Porsgrnnd. 

Hr. Peter Moller, Apotheker i Christiania. 

Hr. Michael Sårs, Sognepræst til Kind Præstegjeld i Ber* 
gens Stift. 

Som Corre sponde n ter e: 

Hr. Johan Jacob B. Galschjot, Sognepræst til Vestre Toten. 
Hr. Nicolai Hersleb Ramm, Lieutenant, Forstinspector ved 
Roros. 

I 1830, 1831 og 1832 have efter Indbydelse indtraad 

som Medlemmer; 

Hr. Got fr ed Bohr, Overlærer ved Cathedralskolen i Bergen, 
Medlem af Det Kongelige Videnskabs-Academie i Stockholm. 

Hr. CarlFrederikBorkenstein, Oberstlieutenantilngenieur- 
Brigaden, anden Officeer i Generalstaben, Lærer ved den Kon^ 
gelige Norske militaire Holskole, Ridder af Sverdordenen ; 
Medlem af Det Kongelige Videnskabernes-Selskab i Thrond- 
hjem og Det Kongelige KrigsvidenBkabs-Academle i Stock- 
holm. 

Hr. Christian Due, Premierlieutenant i Marinen; Ordon an ts- 
officeer hos Hans Majestæt Kongen. 

Hr. JensEsmark, Professor i Bergværkvidenskaben ved Universi- 
tetet i Christiania, Ridder afVasaordenen; Corresponderende 
Medlem af Det mineralogiske Societet i Jena, Medlem afDet 
Kongelige Videnskabernes-Selskab i Kjobenhavn, Det Kon- 
gelige Norske Videnskabernes-Selskab i Throndhjem, Det 
Vernerske naturhistoriske Selskab i Edinburg, Det pbysio- 



Forening. 305 

g;raphi8]{e Selskab i Lund; Udenlandsk Medlem .af Det geo- 
logiske Seltkab i London; Ordentligt Medlem af Det naturvi- 
denskabelige SelskaTi iMai-burg; Virkeligt Medlem af Selska- 
bet for Mineraiogie i Dresden; Æresmedlem af Det philoso- 
phiske Selskab i Cambridge, Medlem af Det Kongelige Sven- 
ske Videnskåbs-Academle i Stockholnlk 
Hr. Niels Hertzberg Provst, ^ognepræst til Kinddervig i Ber- 
gens Stift; Riddei^ af Dannebrogordenen. 
Hr. Hjeronymiis Heyerdahl, iSognepræst til Stordalen i 
Throiidhjems Stift ^ Ridder af Dannebrogordenen og Medlem 
åf Nordstjernordetien>, 
Hr. Jacob Keyser, ProfessoSr i Physic Og Chemie ved Uni- 
versitetet i Christiania, Riddter af Vasaordenen; Medlem af 
iOet Kongelige Norske Videhskaberiiet-Selskab i Throndhjem, 
Det Vernerské naturhistoriske Selskab i Edinburgh, Det Kon- 
gelige Vidénskabernes-Selskab i Neapel og Agerdyrkninga- 
Selskabet paa iSardinien. 
Hr. Jéhø R ai ilke, iProfessor i Naturhistorie ved Universitetet i 
Christiania-, JElidder aJF Nordstjernordenen ; Medlem af Det 
Kongelige Norske Videhskabernes-Selskab i Throndhjem ; Det 
Kongelige Videhskabernes-Selskab, Det Kongelige mbdictnske 
Selskab, og Det Skandinaviske LitteratUr-Selskab i Kjoben- 
havn; Det physiographiske iSelskab i Lund; Diet Kongelige 
Svenske Videhskabs-Åcademie i^toiikholm, og Det Vernerské 
naturhistoriske Selskab i JEdinburgh. 
Hr. Christian Soreh Sommerfelt, iSoghepræst til Rin- 
géboe i Ag^^ershuus Stift; Medlem aif Det Kongfelige Norske 
Videhskabernes-Selskab i Throndhjem, Det Kohgelige Sven- 
ske Vidéhskabs-Academie i Stockholm, Dtt medicinsk-bota- 
niske Selskab i London og Det physiographiske Selskab i Lund. 
Hr. Christiah Strom, Districtsberginester i det Nordenfjeld- 
ske Bergdistrict , Medlem af Det Kohgelige Vidénskabernes- 
Selskab i Thinondhjcm. 

Som Coi-respondentcre: 
Hr. lena Aas, Apotheker i Molde. 



306 Den physiographiske ' ' 

Hr. Paul Hansen Birch, Generalmajor, Generalkrigscommis- 
eair for Land- ogSoeetaten, Forste Adjutant hos Hs. Majestet 
Kongen, Ridder af Dannehrogordenen, Commandor af Sværd- 
ordenen ; Medlem af det Kongelige Norske Videnskahemes-Sel- 
ekah i Throndhjem, Det Kongelige Svenske Krigsvidenskabs- 
Academie i Stockholm og Det Kongelige nordiske Oldskrift- 
Selskab i Kjubenhavn. 
Hr. Carl Wilhelm Boeck, Corpslæge. 

Hr. Laurits Esmark, Candidatus philosophiae, i Christiania. 
Hr. lohan Heiberg, Candidatus medicinæ, Prosector ved Uni- 
versitetet i Christiania. 
Hr. Georg D. B. Johnsen, Lieutenant i Ingenieurbrigaden, i 

Christian sand. 
Hr. Carl Maschmann, Candidatus philosophiæ & pharmaciæ, 

i Christiania. 
Hr. Halvor Rasch, Candidatus philosophiæ, i Christiania. 
Hr. Jens Rynning Sognepræst til Snaasen i Throndhjema 

Stift. 
Hr. Thorvald Schjott, Candidatus philosophiæ, i Christiania. 
Hr. Peter Ascanius Schult, Director ved Roros Kobber- 

værk. 
Hr. Michael Smith, Major, Land- og Soekrigscommissair, 
Ridder af Sværdordenen, i Stavanger. 

Af Deeltageme ere ved Doden afgangne : 
Hr. N. H. Abel. 
Hr. G. Bohr. 
Hr. O. R. Holm. 
Hr. G. H. Monrad. 
Hr. N. H. Ramm. 
Bestyrelsescommitteen bestod ved Udgangen af 1832 af : 
Hr. L Esmark. 
Hr. C. Hansteen. 
Hr. G. Munthe, Secretai r. 
Hr. P. Moller, Cassere r. 
Hr. C. Boeck, Redactiir. 



Forening. 307 

Videnskabelige Forhandlinger 

i Den physiographiske Forenings 
Moder. 



1828. 

— Februarmo det. 

Hr. C. Boeck meddelte Bemærkninger angaaende nogle lokler 
i Schweitz, hvilke for en Tid tilbage have bedækket ikke 
ubetydelige Strækninger, men som under en periodisk Tihagen 
dog ef terhaanden ere blevne mindre, og ere tildeele endog næs- 
ten foravundne, hvorved udvigea for hine Egne en betydelig 
Forbedring i Climatet. 

Forevistes nogle Karter, der oplyste den ifiilge Gonvention 
af 1826 mellem Norge og Rualand bestemte Grændse. 

— Martsmodet. 

Indleveredes og oplæstes Beskrivelse orvet nogle nye i Norge 
forekommende Trilobiter af M. Eemark. 

Hr. C. Boeck foreviste nogle heddelige Nyrestene fundne hoa 
en Koe. 

Hr. I. Hjort forelæste en Afhandling om de i Oiet opstaaende 
Modsætninger af Farverne. 

Hr. C. Boeck omtalte Fordelen af en fra de sædvanlige af- 
vigende Talbetegnelse af Termometerscalernes Grader, og ansaa 
det beqvemmest, om man betegnede Våndets Kogepunct ved 
200", Isens Optoeningspunct ved 100°, og derpaa de lavere Var- 
megrader videre nedad med de nedgaaende Tal. Nulpunctet 
vilde derved komme saa langt ned, at man neppe vilde komme 
til at iagttage saa ringe Varmegrad, som derved antydedes, 
og opnaaede man da eaaledes den Beqvemmelighed, at man 
altid aflæste paa Scalen mod samme Kant, hvorved for Be- 
gyndere og mindre Ovede der var ringere Anledning til Feil- 
tagelse, ligtisom man ogsaa ved Beregningen af storre Ræk- 
ker af Temperaturiagttagelser fik at arbeide med eensbenævnte 
Tal, hvilket vilde lette Operationerne. 



308 Den physlographiske 

— Aprilmddet. 

Hr. M. Blytt forelæste en geographisk-statistisic Beskrivelse 

over Namsalmindingen i Naumdalen» 
Hr. C. Hansteen meddelte Bemærkninger angaaende nogle 

paa Modum forekommende Ruggestene — Rokkestene. 
Hr. 6. Munthe forelæste en Afhandling om det nordlige Norges 

Grændser fra de ældste bekjendte Tider indtil den endelige 

Grændseopgjorelse med Rusland. 

— Maimiidet. 

Hr. 6. Lundh indleverede et Udtog af meteorologiske lagttagel- 
eer foretagne i Gronland af daværende Inspector senere Foged 
Schultz. 
Hr, C, Boeck oplæste Bemærkninger over og foreviste Teg- 
ninger af flere til Slægten Sphærella eller Protococcus hen- 
horende Alger, hvoraf nogle ansaaes nye, 
— ' lunimodet 

Indleveredes og udtogsviis oplæstes: 

Beretning om geognostiske lagttagelser gjorte paa en Reise 
til og i Bergens Stift, af A. Lammers. 

Beretning om en Reise til og i Thelemarken, af H. Rasch. 
Beretning om en Reise til og i Thelemarken, af M. Esmark. 

Indleveredes og oplæstes en Notits angaaende Kjernerost- 
ning ved Agordo Kobberværk, af N, Mfiller, 

Indleveredes og udtogsviis oplæstes nogle Bemærkninger an- 
gaaende Nordlys og daglige Forandringer i Magnetnaaleni 
Declination, af Galschjot. 

Indleveredes og oplæstes en Afhandling angaaende Comvalls 
Ertslag, af P, Schult, 
■— lulimSdet. 

Fremlagdes et Kart over en Deel af Oddesogn i Bergens 
Stift, hvor et hetydcligt Anta! lettegryder findes, af N. Hertz- 
berg. 
Hr. C. Boeck meddelte nogle lagttagelser angaaende Strych- 
ninena Indflydelse paa forskjellige Dyr, ligeledes over Ind- 
virkningen af en af de unge Bladc paa Prunus Padus til- 



Forening 309 

beredt Blaasyre holdende Ætherolie. Iffilge dennes Indflydelse 
paa den dyriske Organisme og den Mængde, der lod sig over 
destillere af en via Qvantitet Blade, ansaa han at Aqva fol. Prani 
Fadi, tilberedt paa samme Maade som det sædvanlige i Medici- 
nen anvendte Aq. fol. Pruni Laurocerasi, aldeles maatte Icunne 
erstatte dette, som hos os paa mange Stoder ikke kan erholdes 
friskt tilberedt. Benyttes mere udviklede Hapggeblade maatte 
eandsynligviis en storre Qvantitet af disse anvendes, 

■ — Augustmodet. 

Indleveredes Fortegnelse over Holderne af en Beel Fjelde I 
Bergens Stift, raaalte af A. Lammers. 

Hr. T. Broch gav Efterretning om en Deel i 1826 foretagne 
Hiiidemaalinger især i (Østerdalen, og meddelte Bemærkninger 
angaaende Skovgrændsen i disse Egne. 

' — Septembermodet, 

Indleveredes og opiæstes "Geognostiske Betragtninger over 
en Deel af det nordlige Norge, af C Strom." 
— • Octobermodet. 

Indleveredes og opiæstes noglé Bemærkninger angaaende 
Nordlys, af Galschjot. 

Indleveredes og opiæstes en Notits angaaende et electrisk Phat- 
Domen iagttaget paa Snehætten, af Urdahl. 

Indleveredes og opiæstes en Skrivelse om nogle ved Brevig 
forekommende Mineralier, af M. Esmark. 

— Novembermodet. 

Indleveredes og opiæstes en Skrivelse angaaende meteoro- 
logiske lagttagelser, foretagne af N. Hertzberg. 

— Decembermodet. 

Hr. C. Boeck læste en Beskrivelse pplyst med Tegninger 
over de af Hr. Hansteen i et foregaaende Mode omtalte 
Buggestené paa Hovlandsfjeldet i Nærheden af Modums Ho- 
vedkirke, hvilke han i den afvigte Sommer havde undersogt i 
Forening med Hr. F. Moller. 



310 Den physiographiske 

Hr. 6. Munthe fore lagde Tegning af en Ruggesteen paa Stor- 
oen i Bergens Stift. 

1829. « 

* 

— lanuarmodet. 

Indleveredes og opléstea en Skrivelse angaaende Bestandde- 
lene af Steatoid, fra N. Moller. 

Indleveredes og oplæstes en Skrivelse angaaende et ved Bre- 
vig forekommende og som nyt anseet Mineral, fra M. Esmark. 
Hr. T. Brock fremlagde et Kart over Egnen meUem Dalene: 
Lom, Vaage, Aardal og Lyster, og gav en Oversigt over de 
betydeligste Hoider blandt lotunfjeldene og de mærkeligste 
Vanddeler mellem samme. 

— Februarmodet. 

Indleveredes timevise lagttagelser af Lufttemperaturen og 
Veierlig foretagne i Aaret 1828 af DHr. vagthavende Officerer og 
Underofficerer i Vagterne paa Agershuus Fæstning, i Christiania 
og Throndhjem samt paa Munkholmen under Overbestyrele af 
DHr. Generalmajor Baron Wedel-Iarlsberg og Generalmajor 
Birck. 

Indleveredes og oplæstes Beskrivelse over nogle ved Bergen 
forekommende Soedyr, af M. Sårs. 
Hr. C. Boeck oplæste en med AfbUdinger ledsaget Afhandling 
"Om de i Norge forekommende Trilobiter, af M» Sårs og C 
Boeck." 

— Martsmodet. 

Indleveredes og oplæstes Breve fra Hr. C. Hansteen eg Hr. C. 
Due daterede Tobolsk og Ekatarinenburg og indeholdende Be- 
retning om Fremgangen af deres Reise og de gjorte lagttagelser. 

Indleveredes og oplæstes Eftcrretning om i Eidsvold forekom- 
mende forskjelligformede Leerconcretioner, af H> Wergeland. 

— Aprilmodet. 

Hr. M. Blytt oplæste Beskrivelse ledsaget af Tegning over 

en nye Ferskvanda-Alge, der nærmer sig til Arterne af Chæ- 
tophora- og Mesogloia-Slægterne. 
Indleveredes Afbilding Bf Ilelhomet i Binddalen, af C. Strom. 



Forening. 311 

— Maimddet. 

Indleveredes et geognostisk Kart over Helgelands Fogderie, 
af C. Strom. 

Indleveredes og opiæstes en Afhandling ora Achmitens Kry- 
stallisation, af C. Strom. 

Indleveredes og opiæstes en Notits ora en paa Tonset iagt- 
taget Solring, af N. Ramm. 

— Novembermodet *). 

Hr. H. Maschmann meddelte nogle Bemærkninger angaaen> 
de, hvorledes man kan bringe Glas til at udholde storre 
Temperaturafvexlinger. 

Hr. B. Holmboe meddelte nogle Bemærkninger angaaende en 
Deel af Bergens Stift, som han havde gjennemreist. 

Hr. C. Boeck foreviste Tegninger af nogle microskopiske Vand- 
planter og Vanddyr, og sogte at paavise, at den materielle 
Form af en Organisme i mange Tilfælder ikkun afgiver ube- 
stemte Adskillelsesmærker mellem Planter og Dyr. 

— Decembermodet. 

Indleveredes og opiæstes Bemærkninger angaaende Fin- 
markens Fjeldbygning ledsaget af et geognostisk }Lsat, af 
M. Keilhau. 
1830> 

— lanuarmodet : 

Indleveredes og opiæstes nogle naturhistoriske lagttagelser, 
af N. Ramm. 
• — Februarmodet. 

Indleveredes meteorologiske lagttagelser, af N. Hertzberg. 
Hr. C. Boeck foreviste Afbilding af et Solbillede iagttaget 
i den foregaaende Decembermaaned. 

Hr. C- Boeck forelagde et Kart over en Deel af DovrefjeW, 
og meddelte Bemærkninger angaaende nogle omkring Sne- 



♦) Formedelst de fleste Medlemmers Bortreise holdtes i Sora- 
mermaanederne intet Mode. 



Sit JDen jphysiogråphiske 

hætten forekommende lokler, og om i Nærheden af samme 
jforé f linden saakaldt rod Snee; 

«^ Martsmodet. 

Indleveredésliitiéviselagttagélseraf Lufttemperaturen og Veir- 
lig foretaghe i det afvigte Aar ved Vagterne i Throndhjem og 
paå Miinkhbinieh under Bestyrelse bf Hr. Generalmajor Birchi 

lir; B. Holmboe meddelte nærmei*e Opiyshihger angadetade Hoi- 
derné af nogle Fjelde i Bergens Stift, og indlevérede Forteg- 
nelse paa de der foretagne trigononletrlske og barometriske 
iagttagelser. 

«— Septembermodet. 

Hr. C. Due foreviste nogle frå JSibirieh medbragte Tønder af 
Mamotithj og omtalte, hvordah dette Dyrs Seielet der almin- 
deligviis forekommer. 

tir. C. Boeck meddelte Bemærkninger angaaende Bygningen 
af Tændérhé hos forskjellige Dyr, bg angaåehde Maaden hvor- 
paa de udviklé sig. Han sogte deraf at vise JR,igtig;héden af 
den Anskuelse j at Tænderne ikke egentligen kuhiié ansees at 
iilhoré Sceletet, men maåtte anséés at være en af de mangci 
Modificatioiier i Udviklingen af Haar. 

Hr. C. Haiisieen meddelte adskillige Efterretninger om Si- 
birien i og fornemlig om Nomaderne nordostltg for det Cåspiské 
Hav. 

'•^ Octobermodet. 

Hr. C. Hansteen meddelte 6A Oversigt over Resultaterné af 
de magnetiske lagttageléerj de^ eré foretagne paa hans Rei- 
se til og i Siliirien. 

= — Novérabérihodet. 

Hr. Borkéhétein meddelte Beskrivelse bve^ en af General Hel- 

vig åhgiven Methode åt lade Borehuller j iilligemed Forslag 

til en Forandring deraf. 
Hr. C. Hansteen gjorde opmærksom paa^ åt Frof. Éncke havdc 

seet sig nodt til at åntagé et yderst lint expånsibelt Fluidiinl 

hærmcst om vor Sol for at forklare en Forkortelse af nogle 



Forening 813 

Timer i den efter ham opkaldte Comets OmlobstiH. Den* 
ne Ilypotheses Rigtighed er betydelig bleven bekræftet 
ved Sfruwea lagftagelser af denne Comet i 1828, hvorafsaaes, 
at den samme omgivende lysende Atmosphæres Gjennemsnit 
betydelig aftog efterhaandcn som Cometen nærmede sig So- 
len og folgelig, ved at komme ind i tættere Lag &f Ætheren, 
blev udsat for et stærkere Tryk. 

Hr. M. Keilhaa meddelte en Fremstilling af Beaumonfd nye 
Ideer om Bei-gkjedernes relative Alder. 

Hr. C. Dne meddelte nogle Bemærkninger angaaende, at man 
har iagttaget at det Caspiske Hav i en Række af Aar har 
eynket i Norden og steget i Syden, eller egentlig at dets 
Bredder have forholdt sig omvendt. 

Hr C. Boeck sogte ved Præparater at vise Rigtigheden af den 
af Oken fremsatte og senere almindelig antagne, men ogsaa 
af den bekjendteste Anatom bestridte Mening, at hos Hvii-rel- 
dyrene Hjerneskallens Been maatte ansees at danne flere Hvirv- 
ler, der vare ligefrem Fortsættelse afRygradens. 

Hr. C. Due foreviste et Slags Byg, hvis oprin delige Hjem ekal 
være Himalaia-Fjeldkjedcn, og som der skal kunne trives ind- 
til en Hoide af 7000 Fod. 

1831. 

— lanuarmddet. 

Hr. C. Boeck meddelte «om Fortsættelse af det i forrige Mode 
holdte Foredrag Bemærkninger angaaende Betydningen afGjel- 
lebuerne hos Fiskene, hvilke han antog ene kunde betragtee 
som analoge med Luftroret hos Dyr med egentlige Lunger, 
men ikke kunde sammenlignes med Ribber og Brystbeen, eller 
kunde ansees som et sammensat Tungebeen. 

Hr. C. Due foreviste et Concrement fundet i Tarmcanalen paa ' 
en Stor fra AVolga. 

Hr. C. Hansteen og Hr. C. Due meddelte nogle lagttagelser 
angaaende lordtempcraturen j en Deel af Sibirien, hvoraf viste 



314 Den pliysiographiske 

sig at lordbnnden der er frossen til et hidtil ubekjendt Dyb, 
og at den om Sommeren optoer ikknn nogle Fod under Over- 
iladen. 
Hr. C. Boeck foreviste, hvordan man kan frembringe ieetOie 
tvende eller flere Billeder af den samme Gjenstand, naar man 
nær foran Oiet og mellem dette og Gjenstanden — f. Ex. en Lys- 
flamme — holder et ngjennemsigtigt Legeme, der er saa smalt 
at Skyggen deraf kun bedækker den mellemste Deel af Pu- 
pilaabningen. 

— Februarmodet. 

Hr. C. Boeck yttrede eig angaaende den Lysud vikling, man 
har kaldt Phosphorescens , og som viser sig hos Naturlege- 
mieme under forskjellige Omstændigheder. Hos Planter og 
Dyr synes i mange Tilfælder dette Phænomen især at være 
forbundet med Generationsprocessen eller især at fremtræde 

under en temporær forhoiet Virksomhed af Livskraften saa-, 

ledes aldeles og ene afhængig af denne og som et mærke- 

ligt Tilfælde af saadan Lysudvikling raaatte betragtes den, 
''der fremstaaer under en organisk Materies Dannelse eller 
Sammenhobning i Atmosphæren ved en vis Art af saakaldte 
Stjerneskud. Hos mineralske Substantser forekomme lignende 
Lysudviklinger, hvilke ikke vel kunne altid ansees afhængigc 
af en electrisk Spending eller fordget Temperatur, skjdndt 
vistnok undertiden og ofte dermed eentidig, men af en for- 
oget Intensitet af de i Legemet forenede Kræfters Samvirkcn. 
Maae man antage at Lysudvikling betegner en forhoiet Virk- 
somhed, og man sammenstiller de bekjendte Omstændigheder, 
under hvilke Lysphænomen opstaaer, og erindrer Lysets i mange 
Dele noie Forhold til Udviklingen af de saaknldte organiske Le- 
gemer, i det at samme enten betinger denne eller fremstaaer ved 
den, da maae man vel være tilbuiclig til at antage Lyset som 
et almindeligt organisk PLænomen, eller ogsaa at en saa fuld- 
etændig Overgang og noie Sammenhæng mellem de organiske 
og uorganiske Legemer finder Sted, at en Classification i tvende 
hinanden virkelig modstaaende Hobe er aldeles naturstridig. 



Forening. 315 

Den DilTerents, der viser sig f. Ex. mellem et Dyr og en Kry- 
etal eller en Plantefamilie og en vis Bergbildning er kon frem- 
stikkende ved Betragtningen af disse Extremer, men vil alisolut 
udjevne sig, naar man med mere end et overfladisk Blik be- 
tragter de melle mliggende Led, og med Strænghed under- 
soger Gyldighedcn af de Afgrændsninger, man i Systemerne 
har umaget sig med at fastsætte. 

— Martsmodet. 

Hr. M. Keilhau læste en Afhandling betitlet. ''Om longitu- 
dinelle og transverselle Dale.'' 

Hr. C. Hansteen forcdrog en Udsigt over, hvad man især ved 
de nyeste lagttagelscr af Herschel jun., South og Struwe samt 
deres Beregning af Encke har lært at kjende om Dobbelt- 
stjernerne , deres Mængde, Bevægelse m. m* 

— Aprilmodet. 

Indleveredes og opiæstes Beskrivelse over tvende nye ved 
Brevig forekommende Mineralier: Frasiolith og Thorit, af 
M. Esmark. 

Hr. I. Hjort udviklede i Korthed de forskjellige Arter afDob- 
beltseen i Anledning af det af Hr. C. Boeck i et foregaaende 
Miide paaviste Phænomen angaaende Dannelsen af tvende Bil- 
leder af en Lysflamme i eet Oie, ved foran dette at sætte en 
smal mdrk Gjenstand. Han autog at denne Dobbelthed ikke 
var virkelig men kun tilsyneladende. Ethvert lysende Lege- 
me synes storre og mere afrundet, end det virkelig er, forme- 
delst at det Indtryk, som et saadant lysende Billede gjor paa 
Nethinden, forplantes til Dele af samme, som nærmest omgi- 
ve de Functer, der directe afficeres af den lysende Gjenstand. 
Det halve Billede af en Lysflamme vil saaledes nogenlunde 
faae Formen af et heelt. 

Indleveredes og opiæstes Beskrivelse ledsaget af Afbil- 
ding over en Ringorm fanget i Bundefjorden, af L. Esmark. 

Hr, C. Boeck oplæste nogle Bemærkninger angaaende Bygfnin- 
gen af Desmidium Swartzii Ag. 

Hr. H. Maschmann foreviste en egen Vægt med en letTræe- 



316 Deu physiographiske 

balance, saakaldt Stikkevægt, og viste med hvilken Noiagtighed 
man kunde anvende den ved Scilvprobering. 
Hr. C. Boeck berettede om et' electrisk Phænomen, han til- 
ligemed DHrr. Studios, medicinæ C. Egeberg og T. Schiott 
havde iagttaget paa Dovre. 

— Maimodet, 

H. C. Boeck bemærkede angaaende den afHr. L. Esmark beskrev- 
ne Ringorm at den i indre Bygning havde en f uldkoramenOver- 
eenstemmelse med et af Husche i Ok ens Isia beskrevet Djr 
fra Middelhavet, benævnt Notospermus Drcpanensis, og kunde 
eaaledes begge sammenstilles i en Slægt. 

Hr. M. Keilhau gav en Udsigt over Brongniarts Afhandling 
om Rullestene i og fra Sverrige, og filfoiede nogle egne lagt- 
tagelser vedrorende den samme Gjenstand. 

— lunimiidet. 

Hr. C. Boeck oplæste Beskrivelse over nogle microscopisko 
Vandplanter, som han henforte til en nye Flanteslægt — Dis- 
cella. 

Hr. C. Boeck bragte £ Erindring en Notits, han havde med- 
delt i Magazin for Naturvidenskaberne for 1821 2det B. Iste 
Hefte, hvori han havde omtalt en egen paa Våndet udvisende 
Tiltræknings- og Frastiidnings-Evne, der ytfrer sig hos Gjel- 
lerne af Frosklar^erne. Han bemærkede at han ved senere 
og sidst i det afvigte Foraar anstillede Undersogelser havde 
fundet, at Dyrets hele Hudorgan selv paa Halen havde samme 
Egenskab eller Virksomhed, saalængc indtil at Gjellerne vare 
fuldkommcnt udviklede, men at den efter den Tid forsvandt 
hurtigen. I fuldkommen Overeensstemmelse hermed staaer 
den af Husche angivne lagttagelse af Stromning i Våndet 
omkring Gjellerne af Salamanderlarverne og Mya pictorum — 
vid. Ok. I. 1826 p. 633 — ; og med dette Phænomen maa ogsaa 
forbindes den af Carus paaviste Rotation af Snegleembryo. 
Sandsynlig vil den samme Virksomhed opdages hos alle Vand- 
dyr med Gjeller, eller et aandedragende Hudorgan, hvilke 
ikke tillige ere forsyncde med Redskaber til paa en me- 



Forening. 317 

chanisk Maade at bringe Våndet til at bevæge sig forbi 
Aandercdslnaberne , og skulde det vel ikke være ganske para» 
doK at antage, at den Naturvirksomhed, der frembringer hiin 
anførte af Dyrets Villie uafhængige Tiltrækning og Frastod- 
ning ogsaa ligger til Grund for Uvilkaarligheden i den Mu- 
skelbevægelse, der betinger Mueliglieden af Aandedraget hos 
forskjellige Dyr, og at den endnu nærmere aarsager alt Blod- 
omliib, hvilket sikkerligen mindst afhænger af de mechaniske 
Indvirkninger paa Blodmassen, man oftere finder udhævede 
som Grund til Circulationen. 

— Octobermodet. 

Hr. M. Keilhau oplæste endeel lagttagelser angaaende nogle 
Alluvial-Bildninger i Nordre Throndhjems Amt, og om Mær- 
kerne efter Forandringer i Forholdet mellem Landets og Ha- 
vets IViveau i ældre og nyere Tider. 

Hr. C. Hansteen meddelte nogle nærmere Oplysninger angaa- 
ende Gesultaterne af de i Sibirien foretagne magnetiske lagt- 
tagelser. 

Hr. C. Boeck forelagde Afbildinger af en Deel Alger, og paa- 
viste hvordan man i de mere sammensatte fandt som Genera- 
tionsprocessens Udviklinger de samme Former, der charakte- 
riserer de mere enkle, hvorved han tillige sogte at oplyse, 
hvorracget der endnu staaer tilbage at undersoge med Hensyn 
til Dannelsen af en saavidt mulig naturmæssig Classification 
af Algerne. 

— Novembermodet. 

Hr. C. Boeck gjorde nogle Indvendingcr mod den af Hr. I. 
Hjort givne Forklaring over Aarsagen til det i foregaaende 
Moder omtalte Phænomen ved Dannelsen af flere Billeder af 
een Gjenstand i cet Oie. Skjiindt at vistnok den af Hjort om- 
talte Indvirkning af et stærkt Lys paa de Dele af Oiets Ner- 
vehinde, der ligge nærmest til dem, der umiddelbart alFiceres 
af det paa samme dannede egentlige Billede, maatte antages 
at finde Sted, saa var i omtalte Tilfælde ikke at tale om en 
Tilrunding af ufuldstændige Billeder, men ora tvende eller 



318 Den physiographiske 

flere fuldstændige og fuldkomment adskildte. Ved nærmere 
at undersoge Sagen bcmærkedes at eaadanne flere Billeder 
allene kunde opstaae især hos Nærsynte, hvor en feilagtig Byg- 
ning af diets Dele eller en ujevn Brydningsevne i Oiets Vædsker 
foraarsagede at de indfaldende Lysstraaler samledes paa Ner- 
vehinden i forskjellige og udenom hinanden liggende Foci, 
og saaledes gave et ubestemt Antal i hinanden lobende Bil- 
leder, der foraarsagede Utydeligheden i Begrændsningen af 
de betragtede Gjenstande. Hindrede man Dannelse af en Deel 
af de indre af disse Foci paa Nervehinden, maatte de ovrige 
ydre fremstaaende Billeder blive bestemtere og adskildte. 
Det samme er ligefrem ogsaa Åarsagen til at Nærsynte sec 
klarere gjennem en meget liden Aabning, eller naar de sam- 
mentrykke Oielaagene. 

— Decembermodet. 

Indlevcredes og opiæstes Beskrivelse over den i Middel- 
havet opstaaede og igjen undergaaede vnlcanske Oe, Isola 
Ferdinandea, af Soelieutenant Valeur. 
1833. 

— lanuarmodet. 

Hr. P Moller viste ved Experimenter flere af Egenskabeme 
hos Kalium og Natrium, deres indbyrdes Forbindelse og For- 
ening med Qviksolv, samt dette Amalgams Tilhæftning paa 
lern, hvorved det viste sig at visse blodere Sorter af dette 
syntes at indgaae dermed en fastere Forbindelse. 

— Februarmodet, 

Hr. I. Esmark udviklede sin Anskuelse af Åarsagen til Fjeld- 
lagenes forskjellige mere eller mindre skraae eller lodrette 
Stilling. 

— Martsmodet. 

Hr. C. Hansteen, berettede, at ban i forgangne Sommer fore- 
lobig havde undersogt, hvorvidt Den af ham i hans "Unter- 
suchungcn iiber den Magnetismus der Erde" opstillede Hypo- 
these om Åarsagen til lordens magnetiske Fhænomener, var 
istand til f ulkommcn at fremstille de nyeste , deels af ham 



Forening. 319 

selv i Sibirien, deels af Engelænderne og andre Nationer paa 
en stor Deel af lordens Overflade gjorte Observationer over 
Misvisningen , Inclinationen og Intensiteten. Som bekjendt 
havde han antaget, at Jorden var en anomal Magnet med to 
Axer eller fire Poler. Hans senere Calculer udviste, at den 
paa denne Hypothese byggede Theorie yderst nær fremstil- 
lede alle de magnetiske Fhænomener over hele Jordens Over- 
flade i Overeensstemmelse med lagttagelserne ; men at der dog 
gaves Afvigelser, som indgav ham nogen Tvivl om denne Hy- 
potheses Rigtighed saa meget mere som de betydelige Foran- 
dringer, som disse Fhænomener i det sidste Aarhundrede have 
nndergaaet, tydelig vise, at den os ubekjendte Aarsag maa 
Være en bestandig virkende og foranderlig Kraft. 
Orsteds Opdagelse om Sammenhængen mcUem Magnetismen 
og Electriciteten gave vel Anledning til forskjellige Gisninger; 
men ingen havde endna opfattet en tydelig Idee, om hvorledes 
de bekjendte magnetiske Fhænomener heraf kunde forklares end 
sige beregnes. Jordklodens dobbelte Polaritet eller de fire 
Poler, om hvis Tilværelse efter de Sibiriske lagttagelsers Ud- 
forelse enhver Tvivl maa være forsvunden, synes ogsaa van- 
skelig at kunne forklares af electromagnetiske Virkninger; 
hvorfor ogsaa denne Me'nings Tilhængere (somBarlow) gjore 
sig en forgjeves Umage for at nægte de fire Polers Tilværelse, 
ved at ansee de to blot som en Anomalie. Han anmeldte tillige.at 
Hofraad Gauss i Gottingen havde anmodet ham om, at meddele 
sig Storrelsen af de tre Partial-Intensiteter paa forskjellige Ste- 
der af Jorden, nemlig den ene lodret paa Horizonten, d n anden 
horizontal og paralel mrdMiddagslinien, den tredie horizontalog 
lodret paa den forrige, og havde tilbudet sig at forsdge, af 
disse Data at fremstille Jordens magnetiske System ved ana- 
lytiske Formler uden at lægge nogen Hypothese over den in- 
dre Aarsag til Grund. Saaledes er der grundet Haab til, at 
under denne beromte dybsindige Mathematikers Hænder, den- 
ne Tvivl snart vil blive hævet. 

Dernæst fremsatte han Forslag til en Methode til at bestemme 
Styrken af Jordens magnetiske Intensitet uafhængig 



320 Den physiographiske 

af den Naala Styrke og Dimmens ioner, hvormed man experimen- 
terer; nemlig en Methode, hvorved Jordmagnetismens Styrke 
sammenlignes med Tyngden, Denne ahsolute Bestemmelse er 
af Vigtighed, saasom den tjener vore Efterkommere til med 
Sikkerhed at afgjore det Sporgsmaal, om Intensiteten paa det 
samme Sted forandrer sig eller ei, saaledes som lagttagelser 
i 10 Aar i Christiania have viist, da den aftager aarlig om- 
trent 1-07 af sin hele Storrelse. 

Endelig foredrog han en Methode til at bestemme denlnd- 
flydelse, som Torsionskraften af det Filament, hvori den ho- 
risontale Naal i Intensitets-Apparatet ophænger, har paa Naa- 
lens Svingningstid. 
Hr. C Boeck meddelte Beskrivelse og Af hilding af en misbil- 
det Kat med dobbelt Bagdeel. 

— Aprilmiidet. 

Hr. I. Hjort udviklede, hvordan Synet viste sig afhængigafNer- 
vehindens Form og Structur, hvorved han blandt andet fæstede 
Opmærksomheden paa den Deel af samme, hvor Syngnerven træ- 
der ind i Oiet, da han ved at lade anstille det af Mariotte angivne 
Forsog viste at denne Deel afNervehinden ikke modtoglndtryk 
af Lysstraalerne. 

Hr. C. Boeck foreviste Exemplarer og Tegninger afDicheles- 
tium Sturionis under tvende forskjellige Former, hvilke han 
ansaa at være af Hanner og Hunner, hvoraf de sidste allene sy- 
nes forhen at være observerede, at slutte af de af Dyret givne 
Beskrivelser og Tegninger. 

— Maimodet. 

Hr. M. Keilhau fremsatte det Vigtigste om den herværende 
Overgangsformation og opholdt sig især ved endeel særegne 
Forholde, hvilke han antog som uforklarlige efter de hidtil 
gangbare Theorier, og som forekom ham skikkede til at ind- 
lede en ganske nye Retning i den geologiske Forskning. 

— Augustmiidet. 

Indleveredes og udtogviis oplæstcs en Beskrivelse over Al- 
ten Kobberværk, af C. Strtim. 



Forening 321 

Hr. C. Hansteen meddelte nogle Bemærkninger qngaaende 
Ufuldstændigheden af Karterne over Sibirien, hvilket ogsaa 
var paavist af Dr. Ermann ved en i 1831 udgiven Notits an- 
gaaende Lobet af Floden Obi. 

Hr. C.Boeck foreviste Prove af et gunltFarvestof uddragetafBIom- 
sterne af Chærophyllum sylvestre. Dette i dem forekommende 
Farvestof lindes i temmelig rigelig Mængde, lader sig iidtrække 
ved Kogning med Vand, bundfældes ved Bljsalte, fæster sig 
godt baade paa Liin, Bomuld og UId, og viser sig i Sollyset me- 
get bestandigt. 

— Septembermodet. 

Hr. M. Blytt oplæste en botan isk-geograpliisk Sammenligning 

mellem Dovre-Fjeld og Eynes-Dalen Valle'e d'Eyne8 i Ost- 

pyrenæerne. 

— Octobermodet. 

Forevistes Kart og Fortoninger af Isola Ferdinandea, samt 
Vand af den paa samme forefundne Cratersoe og nogle Pro- 
ver af de af Crateret udkastede Lavastykker, sendte fra Lieu- 
tenant Valeur. 

Hr. C.Boeck foreviste Lava fra Otteroen i Naumdalen, hvilken der 
forekom paa Kysten i Lag omtrent 30 til 40 Fod over nærværende 
Havbryn, og som formodentlig var indskyllet eftcr en lignende 
vulcansk Eruption som den, der havde dannet Isola Ferdinandea. 

Hr. C. Strom oplæste en Afhandling betitlet "Geognostiske Re- 
miniscentser især om Graniten''. 

Hr. C. Boeck sogte at udvikle, hvad man kunde vide om Le- 
gememes mindste Dele, deres Storrelse og Form. Hos de or- 
ganiske Legemer og da fornemligen Dyrene har nogle For- 
fattere paastaaet, at alle Organer bestaae af Kugler af en be 
stemt lige Storrelse men ordnede paa forskjellig Maade. Dette 
er modsagt af andre Naturforskere som noget, der ved noiag- 
tige Undersogelser og ved Brugen af fuldkomnere Instrumen- 
ter ei lod sig paavise. Boeck ansaae ogsaa denne Paastand som 
aldeles «rigtig og ugrundct, og henviste til en Bemærkning 
derover, som han havde meddeelt i Magazin for IVaturviden-r 



3£2 Den physiographiske 

skaberne. Med Hensyn til Leg-einerne i Alralndeligbed da 
havde vel Brovn villet antage, at han havde udfundet Størrel- 
sen af deres mindste saakaldte Elementar-Dele , men som 
allerede af Ehrenberg tydeligen erpaavist, maa saadanne have 
et langt ringere Omfang, end af Brovn er angivet, og ere de 
i alle Tilfælde sandsynligen saa smaae, at der endnu ikke 
er Udsigt til at bekomme Instrumenter, hvorved de kunne 
iågltages og maales. 

Hr. C. St rom foreviste Prove af Staal tilberedt af Myrmalm 
ved et lidet Værk i Østerdalen ; ligeledes af en fiin , hvid og 
ildfast Leerart, som forekommer i en Myr i samme Egn. 

-^- Novembermodet. 

Hr. G. Munthe oplæste en Deel Optegnelser angaaende mærke- 
lige Naturbegivenheder uddragne af flere gamle Værker. 

Hr. C. Boeck angav Resultatet af en afHr. t*. Moller og ham 
foretagen Analyse af tvende Sorter ,MedicJn , som vare hid- 
bragte fra London, og der anbefalede mod Cholera. 1 den ene 
havde de fundet a. en Hydende Deel, bestaaende af Pebermyn- 
teolie - eller en anden lignende Ætherolie - forbunden med 
Vetnd, der havde en rodlig Farve, og b. et stærl^t Bundfald, 
bestaaende af et rodligt tildecls tydelig chrystallinsk Pulver, 
hvori f andtes i Hovedsagen kulsuur Magnesia samt noget!Leer- 
jord med ringe Spor af Kalkjord, lernoxyd samtdet samme 
rode Parvestof som i Fluidum, hvilket meget overeensstemmede 
med Kraprodt. Den anden Sort indeholdt Vand, Alcohol, Cam - 
pher, caustisk Ammoniac, og en bruunlig Masse, hvori tydeligen 
kunde paavises Meconsyre, ttien hvori kun usikkert vistes Spor 
af Nar cotin og aldeles ikke af Moi-phin. 

Hr. Boeck angav tillige at Hr. P. Moller havdé fundet at en 
Prove af Wetterstedts Patent Marine Metal bestod i Hoved 
sag^rt af Blye med noget tilsat AHtimott og et sfuidsynlig 
tilfældigt Spor af lern. 

Indleveredes ogudtogviis oplæstes en beskrivende Fortegnelse 
over de af Hr. M. Keilhau fra Beei«n-Ei)aii4' »g Sp-itsbexgen 
medlk^agte Planter. »f C. SoramerfBlt. 



Forening'. 323 

— Deceiubermodet. 

Hr. C. Strom opiæste en Afhandling med Titel "Forsog til at 
fremstille nogle Træk af Fossiliernes climatiske Forekommen- 
de." 

Hr. C. Boeck foreviste det bekjendte af Davy angivne Experi- 
ment: at vedligeholde en Spiral af Platinatraad i Gledning over 
en let fordampelig og letforbrændelig Substants, saasom Æther 
Alcohol, Campher o. s. v., hvorved han ogsaa paaviste, hvad 
han ikke havde fundet anfiirt, at, naar man uden om den glø- 
dende Spiral sætter en anden storre, da danner sig om begge 
en meget tydelig bla^lig Lue , uden at den ydre Spiral der- 
ved naaer Glodhede. 

Hr. I. Esmark, foreviste en Feldspath fra Modum, der megef 
lignede Petalith. 



324 Den physiographiske 

Anmærkninger og Rettelser. 

Pag. 4 Lin. 37 læs: Svingning. — 10 — 18 læs: dst. — 
11 — 18 læs: lagttagelse. — 13 — 13 læs: Forholdet. — 17 

— 12 læs: Kart. 

Paa det magnetiske Kart Tavle 1 horer Navnet Sydcap 
paa Spitsbergen til det Sted, hvor paa Kartet er sat Whales- 
Head, hvilket derimod skulde være anbragt ved den sydvestlige 
Spidse af den Oe, hvorved Navnet Sydcap er anfort. 

Pag. 20, nederst paa Siden, omtales tvende Karter, da man 
dog ikkun vil finde eet; Aarsagen hertil er, at Magazinets Fond 
ikke tiilod Udgivelsen af det andet her tilsigtede Kart, som ind- 
hefattede Snaasens og Grongs Præstegjælde i en storre Skåle 
end paa den leverede geognostiske Skisse, og var illumineret 
efter de forskjellige Vegetations-Regioner. Istedetfor *'de tvende 
Karter" læse man altsaa "det ... Kart", og istedetfor "de af- 
vige" — "det afviger." — 21 — 5 læs: hvori. —31 — 28 læs: 
Forvitringen. — 34 — 21 læs: ifolge. — 35 — 10 læs: Stor- 
siien. — 51 — 28 læs: Havdyr. — 56 — 24 læs: Tid. — 62 

— 11 læs: Lagter. — 77 — 16 læs: Hornhlendeskifer. — 103 

— 2a læs: Skridt. — 105 — 25 læs: kunne lade. —106 — 30 
læs: henfcire. — 124 — 6 læs: ubenyttet. — 163 — 2 o. f. læs: 
Reipasvare. — 165 -^ 5 Sidste Comma forandres: der ellers 
var optaget for andre Arbeider. — 166- — 5 læs: "saa" udgaaer. 

— 166 — 9 læs: accorderedes. — 167 — 11 læs: under. — 168 
sidste Linie læs: Akka-UoUki. — 170 — 6 o. f. læs: Bosekop. 

— 176 —20 o. f. læs: Erts. — 77 — 119 læs: endnu. 

— 177 Anmærkningen oraNummernf: berigtiges saaledes No, 
1 (nu den ubetydelige vestlige Skjærpning) betyder No. 2 paa 
Kartet, o. s. v. til No. 7; No. 8 er en forladt Skjærpning; No. 
9 Knusemaskinen og Smeltehytten, naar den bygges; No. 10 
Eiernes Vaaningshuus ; No. Ildet gamle Skjærp; No. 12Spjærp 
i Qvænvigen. 

— 180 — 2 o. f. læs: Goskevare. —181 — 21 og 22 "som 
anmærket paa Kartet" udgaaer, da denne Deel af Kartet ei kunde 
optages i Magazinet. — 181 — 20 læs : skifrede. — 183 — 13 
læs: under. — 188 — 24 forandres saaledes: 22 Spd. 66 Sk. 
Men i forste Fald gaae disse Omkostninger fra den halve, i det 
andet derimod fra den dobbelte o. s. v. 



Forening. 325 



Pag. 195 Til Opiysning om det her anforte Tab, som ikke stem- 
mende med den foranforte Beregning, tilf oies f olgende 
Bemærkning efter Mining RevieuNo. 6, Januar 1832, 
da den i det Hele er af Interesse for en sikker An- 
skuelse og Sammenligning af den betydelige Kobber- 
værksrorelse i Cornvall og Wales. 

Efter de i dette Skrift anforte Data udbragtes nem- 
lig 11831 (ved de enkelte Gruber fra 14873 til 27 
Tons) det uhyre Qvantum af 141102 Tons Kobber- 
aalm, med et Hold af 8^ pCto. i Medium, og et Fro- 
duct af 12043 Tons 19 Cnt. 1—6 Pd. Gahrkobber. 
Ikkun den umiddelbare Produktion regnedes at be- 
skjæftige 60000 Arbeidere. I norsk Vægt udgjor dette 
Product omtrent 76440 Skp., og a 80 Spd» pr. Skp. 
en Værdie af 6,115,200 Spd. Regnes 2^ norsk Tonde 
eller Gubikalen pr. Ton , udkommer 361005 Tonder 
forsmeltet Malm. Heraf sees altsaa, at Beregningen 
Pag. 191 o. v. endnu er meget for lav, og at Tabet 
efter de supponerede Bata maa ansættes langt hoiere. 
— 207 rr- 16 — Senhouse. — 214 — 12 — bladig, —215 

— 9 Værk. — 228 — 82 — tUlige. — 229 — 22 — 
, Skiferen. — 229 — 24 — parallele. — 230 — 5 — 

noiere. — 231 — 18 — Plantegeographien. — 236 

— 12 — betragte., ^-^ 240 — 12 — brachycarpa. 

• — 231 Jeg kan ikke nægte mig den Tilfredsstillelse, som et 
merkværdigt viden skabeligt Phænomen, og et vigtigt 
faotisk Beviis . fra den sidste Tid for den udtalte An- 
skuelsesmaade, at anfore Dr. og Lærer ved Bergaea- 
demiet i Freyberg Naumann's, Fremstilling af Gra- 
nitens og Skiferens Grændseforholde paa den venstre 
Elbbredde ovenfor Dresden, indfort i Karstens Archiv 
- 4 Bd. 1882, Ikke uden Forundring erfarer man, at 
den har af flere udmærkede og vist ikke blot efterta- 
lende Naturforskere bestemt angivne Parallelisme af 
Skiferens Skiktning ved hiin Grændse efter Naumann's 
utyivlsomt noiere Undersogelse forandres til det mod- 
satte Resultat, nemlig: "atStroget af Skiferens Skik- 
ter skjære Granitgrændsens Linie næsten udelukkende 
under en Vinkel af 45"." Efter hans ogsaa hos os 
kjendte og her fremsatte noie Undersogelsesmethode 



326 Den physiographiske 

i/åfi ingen Tvivl opstaae om Rigtigheden af hans An- 
skuelse; — men ogsaa d« forrige, skjundt langt min- 
dre Htiie Unders6gelser tilhi)r« i Faget ndmærkede 
Naturforskere. Skulde man fast ikke troe, hvis det 
kunde tænkes mueligt, at Skiferen eller Granitens 
Grændse i kun 20 Aar skulde have forandret sin Ret- 
ning? Men heraf fremlyser baade Nodvendigheden for 
Geognosten, med det omfattende ufængslede Overblik 
at foreJne en noie Opmærksomhed paa det Enkelte i 
den Synskreds, han har fdr^ie, og undear ^al Erkjen- 
délse dog ogsaa stedse at hetænke Gothe» : 

"Weiss hatA^ewton gemacht aus allen Farben; gar 
Manches hat er euch weiss gemacht, das ihr ein 
Sekulum glaubte," 

Med Hensyn til Anmærkningen Pag. 231, findes en 
vigitig Række af Hoidebesteramelser for de forskjel- 
lige Bergarters Niveau over Havet i de schlesiske 
Fjelde i Karsten's Archiv 4 Bd. 1832. 

Lig^lBdes finder jeg nu i Leonhard's Jahrbuch 1832. 
2det Heftfe: At Studer, ved at omtale Hugi's Reise, 
i det han tilstaaer ham i Almindelighed at have seet 
*igtlgt, dog ikke kan medgive nogen Vexelléining melr 
l«m Graniten og Muskelkalken , men at begge Berg- 
arter paa Grændserne gribe inJ i hinanden, samt at 
H»gi's Hoi- eller Halvgranit er eens med den lavere 
forekommende ^— isn granitisk Gneis. 

Idet isaaledés det angivne mærkyærdige Datum for- 
andres til et af en ganske anden Natur, taber saale- 
des den htele 'uhyre Ophævnings- og 'Omskastnings- 
Hypothesé for Alperne, forsaavidt den derpaa er byg- 
get, sin Grund, og sfalder sammen. 
253 — 12 — Saa. — 253 — 15 --houe. —253—27 — vare. 
— 254 — 21— ntmbiilicatis. — '2^ — 1 — kugellige. — 
255— 12 — hoire, — 255 — 28, 26'0g29Netet. —256 
— <4 — Nyrerne. —258 —'8, 10 adscendens. — 258 — 
20— fepire, V-^69 — 5 Ne1;et. — 259 — 27*-urachus. 
— ;260 — 12--faHb-. — 26»— 2 — ©Hiptiwa. —270 — 
8 — actrtas. — 1270— Bl^BMntfskje»dt. — 373 — 16 — 
»cbiott. — 273 — 24. ^71— ^ — Oinene. —301—25 
— fftea«tftl)r. 



Forening". 327 

Indhold. 

1. Om Jordens magnetiske Intensitets-System af C. 
Hansteen % Side 1. 

2. Reise i Jemtland og Nordre-Throndhjems Amt i Som- 
meren 1831, af M. Keilhau. 18. 

3. Om Altens eller Kaafjordens Kobberværk i Finmar- 
ken af C. Strom 161. 

,4. Om den vulcanske de, Isola Ferdinandea, der i 1831 

fremkom i Nærheden af Sicilien 204. 

Lieutenant Valeurs Beretning om samme Pag. 209. 

5. Bemærkning angaaehde Desmidium Swartzii Agardh 

Syst. alg., af C. Boeck. 215. 

fi. Bestanddelene af Steatoid, meddelt af N. B. Moller. 218. 

7. Geognostiske Reminiscentser især omGraniten, afC. 
Strom 219. 

8. Bidrag til Spitsbergens og Beeren-Eilands Flora, ef- 

ter Herbarier medbragte af M. Keilhau, ved C. Som- 
merfelt. , 232. 

Tillæg 245. 

9. Beskrivelse over en misbildet Kat, af C. Boeck. . 253. 
10. General v. Helvigs Methode, at lade Borehuller, af 

F. Borkenstein , . . 261. 

Merkurs Gang foran Solens Skive, ved C. Hansteen. 263. 

Om nogie nye Arter Trilobiter, af M. Esmark. . 268. 

Om et electrisk Phænomen, meddelt af H. Urdahl. 270. 

Om at forebygge Glaskars Sprængning under plud- 

selig Temperaturvexel, af H. Maschmartn . . . 271. 

Om et electrisk Phænomen iagttaget paa Dovrefjeld, 

af C. Boeck. . 272. 

Formen af den Function, som fyldestgjor Ligningen 

F(x+z)+F(x— z)=aF(x).F(z)., af B. Holmboe. 275. 

Om det rette Aar og Dagen, da Slaget ved Stikkel'- 

stad blev holdt, af C. Hansteen 280. 

Den physiographiske Forening , 301. 

Om dens Organisation .... 301 

Medlemmerne 302 

Videnskabelige Forhandlinger i Aarene 
1828—1832 . . . . . . . , 307 

Tillæg og Rettelser , 324. 



!la.i.Fr 




Tad.yj 




Tab.W. 




3q,6: jP^Z Æ^,Z Fi^.9. 



I/^jn 




* VVVVVV«VI'VVW'VVVVtKVVVVVVV«A«VVVVVVtVVVUrVVM<l<M«W««IIV«VVVM/V«ft/V«VV^ 



I XjLt' «lette Tidsskrift udkomnier iiultii 4* Hefter aarlig. f 
I Prisen er for Siibsribeiiter 1 Spd. pr. Hefte, og blive I 
I Hefteine ved Posterne tilstilledc de indenlandske og iideii- | 
I for Christiania boende Subscribenter uden Forhorelsc i ' 
i Betalingen. Subscriptiou modtages paa Postcontoirene | 
og hos Bogtrykker Krohn i Christiania. I 




I Trykt ho^ Johan Krohn i Christiania. I 

|vMJVVVVVV«IVVW»*Vl'«*»»»«>*M««««»%VWl*VV«*VW«VIAM,VVVVIi»U**VVV»I.V^ 



Date Due 



f.' 1^