Skip to main content

Full text of "Magazin for naturvidenskaberne"

See other formats 


bare 
satte 

gehegel: 
Meek nomer gr 


Ser miarere 
på 


Bi evete 
at martnan 


pet 
here 


pekere die 


Brund 19353 


Mibrarp of the Museum 
COMPARATIVE ZOOLOGY, 
AT HARVARD COLLEGE, CAMBRIDGR, MASS. 


Founven dp pribate subscription, in 1861. 


ISNISNEINTNEIDNINENENERE 


Beng 41 


No. FS 2 


 Naturvidenskaberne. 


I 


Udgives af 
, 
V 


Den physiographiske Forening 


Å 


HR 20610 
 Christhania. 


? 


———===——sv ETTE EEE EG 00 


Anden Rækkes 


Iste Bind 


(Af. den hele Række, Ilte Bind). 


 Tavle 1—7 fölger. 


Christiania. 
August 1882. December 1883. 


AP 


var Aegis Ag 


øp mn hd vg, 


x 


» » 
danses 
, 3 pe ME SAA KS ANN 


p 
EE 
Sea 


JE ET SU 


L FØN 


v= 


L 


ee 


hysiographiske Forening 


I 


hristiania — 


te Binds Iste Hefte. 


Indhold.. 


Om Jordens magnetiske Itensiteta - System; af 
Chr. Hansteen «rs JG DUS SN SØTE. 
. Reise i Jemtland og Nordre - Trondhjems Amt 


i Sommeren 1831, af B. M. Keilhau . . . — 18. 


——-stikr—— an 


Magazin 


++ for Naturvidenskaberne. 


Anden Rækhkes 
Iste Binds Iste Hefte. 


é 


ar VEDEN EG 
Ken 


-Qm Jordens de 
pe - Magnetiske Intensitets- Systi; 
pep goe 

| Chr. Pjurnetbege pe 


Å Tidsskrifts förste Bind sögte jeg at frem- 
lle Hovedsummen af. hvad man til den Tid vidste om 


n indtil den vid. havde petit den meste Opmærk- 
ed, Hemlig Joner (Becniionen) og Hældin- 


I å den nordlige som i den sydlige Ep Ei to 
| å MA 


å | % Hansteen 


Punkter, fra hvilke den magnetiske Kraft fornemmelig sy- 
nes at have sit Udspring. Vil man kalde disse Punkter 
magnetiske Poler, saa har Jorden altsaa fire maznetiske 
Poler. Er man nemlig i den nordlige Halvkugle vestenfor 
et af disse Punkter, saa viser Magnetnaalens nordlige Ende 
mod Östen (Misvisningen er östlig); kommer man östen- 
for Punktet viser Naalens nordlige Ende mod Vesten (Mis- 
visningen er vestlig); omvendt forholder det sig i Nær- 
heden af de to Magnetpoler i den sydlige Kugle. Un- 
dersöger man ligeledes Hældingens Störrelse i en og sam- 
me Parallel rundt om Jordens Poler, saa finder man, at 
denne bestandig tiltager indtil man kommer i den Meri- 


dian, hvor een af de ovennævnte Poler ligger, og hvor 


denne Hælding har naaet sit Maximum. Længer hen af- 
tager Hældingen igjen indtil et vist Punkt, hvorpaa den 
atter begynder at tiltage efterhaanden som man nærmer 
sig den Meridian, i hvilken den anden Magnetpol ligger, 
og hvor det andet Maximum indtræffer. 

Det tredie Phænomen, som herved fortrinlig fortjener 
at komme i Betragtning, er den magnetiske Krafts Stör-. 
relse eller Intensiteten. Indtil det sidste Decennium af 
det forlöbne Aarhundrede var man i Uvished om demne: 
Kraft var af samme Störrelse over hele Jordens Overflade 
eller forskjellig paa forskjellige Punkter; nogle Lærde for- 
svårede den förste af disse Meninger andre hældede til 
at antage den sidste. Hr. Mallet, som i Aaret 1769 var 
sendt til Ponoi i Russisk Lapland, for at observere Ve- 
nus's Gjennemgang, fortæller (Nov. Comm. Petrop. Tom. 
XIV), at han der lod en 6 Tommer lang horizontal Mag- 
: metnåal svinge 10 til 12 Grader paa hver Side af den mag- 
netiske Meridian, og at denne til de 4 förste Svingninger! 


Om Jordens magnetiske Intensitetssystem. 8 


- brugte 14 Sekunder, nöiagtig som i Petersburg. Men Sving- 
ningernes Antal var her for lidet til at F orskjellen kunde 
vise sig. For at afgjöre dette Spörgsmaal paalagde det 
Franske Academie de Lærde, som ledsagede La Perouse, 
paa hans Opdagelses-Reise, (1785—1788) at anstille jevn- 
lige Iagttagelser over Magnetnaalens Svingningstider i for- 
skjellige Breder saa vel nær Ædquator, som nær Polerne. 
Astronomen Lamanon, berettede ogsaa i et Brev fra Öen 
St. Catharine, at han havde udfört en heel Række af saa- 
danne lagttagelser; men lagttagelserne selv gik forloren til- 
ligemed de övrige Resultater af. denne vidtlöftige Reise ved 
La Perouses ulykkelige Skibbrud. Den Franske Regjering 
besluttede ved Revolutionens Begyndelse (1791—1793) at 
 udsende en Expedition under Admiral Dentrecasteauzx'$ 
Commando for at opsöge La Perouse, fra hvilken man i 
flere Aar ingen Efterretning havde havt, og for tillige at 


EE ER tr kn kb oe han 


Prortsætte de af ham begyndte videnskabelige Undersögel- 
k Paa denne Reise anstillede Capitain (siden Admiral) 
å og de Svingnings-lagttagelser med en inclinationsnaal 
) i Brest, paa Teneriffa, Amboina, Java og Van Diemeéns Land. 


Ved at sammenligne disse 5 lagttagelser viser det sig, at 


naar. man antager Kraften paa ÆAmboina, som ligger nær 
ved Æquator, som Fenhed, saa var Kraften paa Teneriffa 
4 == 1. 3, i Brest = 1.4 og paa Vai Diémens Land — 
i 1.6. Det var altsaa afgjort, at den magnetiske Kraft er 
N mindre ved Æquator og tiltager mod Polerne. «Men da 
— Breden af Brest er 489 og af lagttagelsesstedet paa Van 
å Diemens Land kun 430 og desuagtet Intensiteten paa det 


- sidste Sted större end paa det förste, saa seer man, at 


| Kraftens. Störrelse ei alene retter sig efter Breden, men 
-A2 


Å este Hansteen: 


- 


maa under samme Brede være större i een Meridian end 


i en anden. 


I Aaret 1799 tiltraadte Hr. v. Humboldt sin store 


Reise til Amerika, og udförte paa denne den förste sam- 
- menhængende Række af Intensitets-lagttagelser fra Paris 
over det Atlantiske Hav indtil Peru. Han fandt, at Naa- 
lens Svingninger bestandig bleve langsommere imod Syden 
indtil et Punkt omtrent 70 söndenfor Æquator i Peru, 
hvor Hældingsnaalen var uden Hældning, altsaa den mag- 
netiske Krafts Retning horizontal. Söndenfor dette Punkt 
begyndte den igjen at tiltage efterhaanden som man nær- 
mede sig den sydlige Pol. Hanantog denne mindste 
Kraft som Eenhed; de störste Intensiteter han fandt vare 
å Mexico —= 1. 32 og i Paris = 1. 35 af denne Kenhed. 
Senere forögede Hr. v. Humboldt disse vigtige lagttagel- 
ser med en nye Række paa en Reise ae Paris PER 
Schweitz til Italien i 1805. 


De Engelskes Forsög at omseile Nötdaneiilar gav et 


nyt Stöd til Udvidelsen af vore Kundskaber om Jordens 


magnetiske Forhold. Paa Captain Rosses Reise i Baffins 
Bay i 1818 udförtes en Række af Intensitets-Tagttagelser 


af Capitain Sabine fra London til det nordligste af Baffins 
Bugt. Har man paa forskjellige Steder iagttaget Tiden 
af et vist Antal Svingninger af een og samme Magnet- 
naal, hvis Kraft har været aldeles uforanderlig, saa for- 
holder Intensiteten paa disse Steder sig omvendt som Qua- 
draterne af Svingnindstiderne. Men har man gjort Ob- 
servationer med forskjellige Nuale, som have forskjellige 
-Dimensioner og Kraft, saa kan man af disse lagttagelser 
ei uddrage noget Resultat, med mindre man paa eet og 
samme Sted har sammenlignet de forskjellige Naales Sving- 


- Om Jordens magnetiske Intensitetssystem. 5 


ØRE so 
- ape tes 


på p tagutid -Saaledes kunde Capitain Sabines Observations- 
FI Række i Baffins Bay ikke sammenlignes med Humboldts 
k i Amerika; den förste lærte os Forholdet af Intensiteten 
å i Baffins Bay til den i London; ; den sidste Forholdet imel- 
d lem Intensiteterne i Peru og Paris. Af denne Aarsag fo- 


MT 


KE - retog jeg i Aaret 1819 en Reise til London og Paris for 


Gat sammenligne disse to Hovedstæders Intensitetsforhold, 
V - hvorved jeg blev sat istand til at forbinde Sabines med 
å Humboldt's- Række. Ved Hjælp af denne Undersögelse 
Å leverede jeg i Magazinets Ste Bind Side 67—71 en sam- 
P menhængende Raække af Intensitetsbestemmelser fra Lima 
Å (209 sydlig Brede) til det nordligste Punkt af Baffins Bay 
| (G79 Brede). Paa Capt. Parrys senere Reise i Polarha- 

vet og paa Capt. Franklins möisommelige og farefulde 
| Landexpedition i Nordamerikas Polarörkener udförtes vel 
Å ogsaa lignende Observationer; men da man havde forsömt 
i för og efter Reisen at iagttage Naalenes Svingningstid i 
London, og det desuden af lagttagelserne selv viser sig, 


i at disse Naale under Reisen betydelig have forandret de- 
res magnetiske Tilstand, saa ere Frugterne af disse möi- 
— sommelige lagttagelser aldeles tabte for Videnskaben. 

Imidlertid viste flere af. mine literaire Bekjendtere sig 
fvillige til paa forskjellige Reiser at medtage Intensitets- 
å apparater og med samme at anstille fagttagelser i forskjel- - 
3 lige Egne af Europa. Disse lagttagelser af Etatsraad Ör- 
fe sted og Capitain-Lieutenant Eriksen i Tydskland, Frank- 
& rik og England, af Lectorerne Keilhau, Boeck og Abel 
å igjennem Tydskland, Tyrol og Schweitz, af Keilhau paa 
en Reise til Spitsbergen og af mig selv paa forskjellige 
Reiser i Norge, Sverig, Danmark og Finland ere meddelte 


Bå forskjellige Bind af nærværende Magazin. Men det vig- 


6 | BEE Hansteen 


ste Bidrag til Intensitetssystemets Undersögelse leverede 
Capitain Sabine paa sin bekjendte Pendel-Expedition i Aa- 
rene 1821—1823, hvorved man erholdt en nye Række af 
Intensiteter i det Atlantiske Hav fra 120 sydlig Brede til 
den nordligste Kyst af Spitsbergen. 

Resultatet af alle disse Iagttagelser sögte jeg at gjöre 
anskueligt ved en graphisk Fremstilling, d. e. ved paa et 
Kart at forbinde alle de Punkter paa Jordens Overflade, 
hvor Intensiteten har samme Störrelse, med et Slags krum- 
me Linier, som jeg kaldte ”sodynamiske Linter (Magaz. 
Zde Bind S. 76). Af dette Kart viser det sig, at under 
samme Brede er Intensiteten langt större i Amerika end 
i Europa, og at de isodynamiske Linier i Amerika ere om- 
trent parallele med Æquator, i det Atlantiske Hav derimod 
stige betydelig mod Nordost, endelig i Europa igjen nær- 
me sig til Parallelisme med Æquator. Saaledes gaaer en 
Linie, som udtrykker Intensiteten 1. 5 lidt nordenfor Ha- 
vanna paa Öen Cuba, stiger derpaa mod Nordost til Island, 
hvorpaa den dreier sig mod Öst imellem Spitsbergen og 
Nordcap. Det var altsaa at formode, at disse Intensitets- 
linier længer mod Öst i det Russiske Øige atter vilde ned- 
stige mod Syd og omslynge den anden magnetiske Nord- 
pol i Sibirien. Denne Formodning har fuldkommen be- 
kræftet sig ved de paa Reisen i Sibirien anstillede Iagt- 
tagelser, hvorved altsaa det anskueligste Bevis paa en Si- 
birisk Magnetpols Tilværelse er tilveiebragt. 

Et Par Aar för min Afreise til Sibirien havde Capt. 
King, som af det Engelske Admiralitet var udsendt med 
Skibet Adventure for at undersöge Kysterne af Sydame- 
vika fra Rio Janeiro til Valparaiso i Sydhavet, modtaget 
et af mine Intensitets-Apparater og igjennem Admiralite- 


Om Jordens magnetiske Intensitetssystem. 7 
- tet forskjellige Gange sendt mig Resultater af Tagttagel- 
serne. Efter min Hjemkomst har jeg erholdt den hele 
| udförlige Række af 4 Aars lagttagelser i Aarene 1826 til 
| 1830. Ved min Tilbagekomst til St. Petersburg i 1830 
var jeg saa hældig at gjöre Bekjendtskab med den Rus- 
 siske Jordomseiler Capt. Liitke, og erholdt af ham en sær- 
deles interesant Række af Intensitets-lIagttagelser udfört i 
Aarene 1826—1829 fra Beringsstræde og Kamtschatka 
igjennem hele Sydhavet til Phillippinerne og Ildlandet. 


Hr. Dr. Erman fra Berlin, som ledsagede mig fra 
- Petersburg til Irkutzk, foretog en Reise paa Floden Ob 
fra Tobolsk til Obdorsk, og fortsatte, efterat have forladt 
os i Irkutzk, Reisen mod Öst til Ochotzk og Kamtschatka; 
her indskibede han sig paa det keiserlige Skib Krotkoi, 
| fört af Capt. Hagemeister, og gik igjennem Sydhavet om- 
kring Cap Horn tilbage til Europa. Paa denne Overreise 
- gjordes dagligen magnetiske lagttagelser ombord. —Inten- 
sitets-Tagttagelserne udförtes ved Hjelp af Inclinations-In- 
strumentet; men synes alle at give Intensiteten for liden. 
Aarsagen hertil maa enten ligge deri, at denne Naal ef- 
 terhaanden har tabt sin Kraft, eller i Indflydelse af Ski- 
| bets Jernredskaber paa Naalen eller i Umueligheden af 
paa et bevægeligt Skib at holde Instrumentet nöiagtig i 
den magnetiske Meridian. Jeg har derfor paa medfölgen- 
de Kart alene troet at burde benytte de af Hr. Doctorens 
Tagttagelser, som ere gjorte paa Land med det sædvanlige 
- Intensitets-Apparat med horizontalt svingende Naal; nem- 
lig Iagttagelserne fra Tobolsk til Obdorsk, fra Jakutzk til 
Kamtschatka og tre isolerede lagttagelser i Sydhavet i 
Sitka (det Russiske Etablissement paa Nordvestkysten af 


8 3 Å Hansteen 


Amerika), i San Francisco re Califormien) og paa Öen 
Otaheiti. 

I 1829 udsendte Keiseren af er fire Lærde fra 
Petersburg for under Beskyttelse af General Emmanuel at 
undersöge Hgnene ved Caucasus*). Professor og Acade- 

miker Å. T. Kupffer, som var Expeditionens Formand, 


medbragte to af mine magnetiske Cylindere og et Hæl- | 


dings-Instrument. Med disse anstilledes Observationer å 


Petersburg, Moscou, Nikolajef, Taganrog og Stavropol. Hr. 


Professor Kupffer har havt den Godhed, at meddele mig 


disse Iagttagelser, af hvilke de tre sidste findes anförte % 


paa medfölgende Kart. 


Det-forestaaende indeholder kortelig en Opregnelse af i 


Alt hvad der hidindtil er gjort for at undersöge Jordens 
- magnetiske Intensitet. Vel skal Hr. Capt. Freycinet, som 
å Aarene 1817—1820 påa Corvetterne I Uranie og la Phy- 


sicienne foretog en videnskabelig Jordomseiling, have ud- 


fort en betydelig Række af Intensitets- og andre magne- 
tiske Iagttagelser; men den Deel, som indeholder de mag- 


netiske lagttagelser er i det mindste endnu ei ankommen 


her til Christiania. 
Paa det medfölgende Kart findes, saavidt Pladsen til- 


lod, anført de vigtigste af de forhen opregnede fagttagel- 


- ser; dog ere defiblandt udeladte Capit. Sabines Iagttagel- å 


*) En forelöbig Beretning om dette videnskabelige Foretagende i, 


er udgivet af Acadeniiet i Petersborg under Titel: Rapport 


fait å I Academie des sciences sur un voyage dans les en- 
virons du mont Elbroutz dans le Caucase, entrepris par ordre 


de sa Majesté I Empereur par M. Kupffer. 


— Om Jordens magnetiske Intensitetssystem. 9 


ser påå Parrys anden Reise i 1819—1820 i Ishavet ve- 
- stenfor Baffins-Bay, fordi de, som ovenfor er bemærket, ei 


- harmonere med Ermans og Liitkeslagttagelser i Sitka, 


f 


k hvilke give en langt stærkere Intensitet. Disse Iagttagel- 


ØRER 


ser ere allerede i Magazinets 7de Bind anmærkede som - 
 mistænkelige, fordi Naalens Svingninger ei vare observe= 
rede i London för og efter Reisen; den Form som jeg, - 


forledet af. disse lagttagelser, paa det ældre Intensitets- 


kart paa anförte Sted har givet Intensitetslinierne i Nord- 


V amerika, kan paa ingen Maade bestaae med Liitkes og Er- 
mans Tagttagelser fra Kamtschatka og Behrings-Stræde til 


| Nordvestkysten af Amerika, og disse lagttagelser maae alt- 


saa forkastes som urigtige. 


Da det er ligegyldigi, hvilken Kraft man sitet som 
Grund-Eenhed eller Maalestok for de övrige Intensiteter, 


saa har jeg, for at undgaae Forvirring, fremdeles bibeholdt 


den af Humboldt antagne Eenhed, nemlig, den mindste 


- paa hans Reise observerede Intensitet i 79 sydlig Brede 


å og omtrent 8009 östlig Længde Ferro, omendskjöndt denne 


Intensitet, som sildigere lagttagelser have viist, langt fra 


ikke 'er det absolute Minimum, hvilket synes at falde et- i 
steds i det sydlige Afrika. 


Af Kartet vil man see, at den störste hidindtil obser- 
verede Intensitet er den i New York, som er omtrent 


==1. 8 af Humboldts Eenhed. Dog er denne neppe det 


absolute Maximum; thi Liniernes Form synes at vise, at 


Kraften ved Vestkysten af Hudsons Bugt endnu maa være 


noget större og sandsynligviis stiger til 1. 9 eller dero- 


ver. Forfölger man nu den 60de Parallel fra Hudsons 
| Bugt imod Öst til Christiania, saa seer man, at denne Pa-- 
- vallel efterhaanden overskjærer forskjellige krumme Linier, 


10 Hansteen 


som ere betegnede med Intensitets-Tallene 1. 8, 1. 7, 1.6, 
1.5, 1.4. Den isodynamiske Linie, som er betegnet med 
1.4 og som gaaer fra Jamaica forbi de Azoriske Öer igjen- 
nem England til Christiania, vender sig derpaa mod Öst 
og gjennemskjærer den 60de Parallel ved Petersburg. I 
denne Parallel indtræffer altsaa et Minimum af Intensitet 
imellem Christiania og Petersburg omtrent i Meridianen 
af Åbo. Forfölger man denne Parallel videre mod Öst, 
saa seer man, at Intensiteten igjen begynder at tiltage, 
saaledes at den ved Bogoslovski (Længde 789) allerede er 
over 1.9, ved 909 Længde er 1.6 og ved Meridianen 
1200 = 1. 7. Imellem Meridianerne 120" og 1309 har 
den naaet sit andet Maximum omtrent = 1. 0 Længer 
mod Öst aftager Intensiteten igjen, saaledes at den i Me- 
ridianen 1459 omtrent er = 1.7, i Meridianen 168 = > 
1.6.. Ved Bugten Olutorskoi (Længde 1879) har Intensi- 
teten naaet sit andet Minimum omtrent = 1.56, hvorpaa 
den længer mod öst atter tiltager indtil den nær Vestkysten 
af Hudsons Bugt naaer sit störste Maximum — 1.9 fra 
hvilken vi gik ud. Den störste Intensitet, som er bleven 
jagttaget i Sibirien fandt Lieutenant Due i Viluisk=1.76; 
större findes den neppe paa noget Punkt i Sibirien, og 
selv denne forekommer mig noget for stor. Saaledes be- 
kræftes altsaa paa den klareste og mest tilfredsstillende 
Maade, hvad jeg af de to andre magnetiske Phænomener 
forhen havde sluttet, at der den nordlige Halvkugle gi- 
ves to magnetiske Middelpunkter eller Poler, og at det 
vestlige å Nordamerika har en mærkelig större Intensitet, 
end det östlige å Sibirien. Jo 

Da dette Karts Projectionsmaade ei tillader en Frem- 
stilling af Intensitetsliniernes Gang rundt om Polen, saa 


Om Jordens magnetiske Intensitetssystem. 11 


har jeg tilföiet det mindre Polarkart, hvoraf man. seer, at 
disse Linier danne en egen Slags sammenhængende krum- 
me Linier, som omslynge Intensitetens to Maximumspunk- 
) ter i Nordamerika og i Sibirien. Paa samme har jeg til- 
lige afsat nogle Pile, som udvise Misvisningens Störrelse 
p paa forskjellige Steder. Da Magnetnaalen paa ethvert Sted 
å er udsat for Virkningen af begge Poler, saa er det let be- 
gribeligt, at de Punkter, mod hvilke Naalen convergerer, 
maa være mærkelig forskjellige fra de egentlige Poler, 
hvilket ogsaa Erfaringen udviser. 

I den sydlige Kugle have vi kuns meget faae Inten- 
sitets-lagttagelser; imidlertid ere Kings og Liitkes lagtta- 
gelser langs Sydamerikas Kyster tilstrækkelige til at give 
os fuldkommen sikkert Begreb om Intensitetssystemets Form 
ved Sydamerika. I det hele sydlige Atlantiske og Indiske 
Ocean imellem Sydamerika og Nyeholland findes ikke en 
eneste lagttagelse. Först paa Öen Van Diemens Land un- 
der Nyeholland træffe vi en lagttadelse af de Rossel, som 
— viser os, at Intensiteten her er—= 1.6. De övrige punc- 

-terede Linier i denne Egn ere blot optrukne efter Gis- 
ning. Forfölge vi nu den 50de Parallel i den sydlige 
Kugle fra Sydamerika mod Öst til Nyeholland, saa see vi, 
at Intensiteten i Meridianen 2900 öst Ferro maae være 
noget större end 1.5, og at den mod Öst i samme Paral- 
el tager meget stærkt af saaledes at den i Meridianen af 
det gode Haabs Forbjerg synes at nærme sig til 0. 9, d. 
e. at være mindre end den af Humboldt som Minimum an- 
tagne Störrelse. Ved Meridianen 1709 östlig Ferro un- 
der Van Diemens Land synes den at være henved 1. 7. 
Saaledes træffe vi ogsaa her i den sydlige Kugle fo Mazx- 
imø af Intensitet netop paa de samme to Steder, hvor 


12 Hansteen 


Misvisningen og Hældingen have antydet Tilværelsen af 
magnetiske Poler, Alle tre magnetiske Phænomener stem- - 
me altsaa paa det fuldkomneste overens i at henvise os 
til 4 magnetiske Hovedpunkter paa Jordkloden. —- 
Betragte vi Intensiteten nær Æquator, saa see vi, at 
i Rio Janeiro, Bahia, paa Öerne Ascension og S. Thomas 
er den omtrent = 0.9. Nær disse Punkter maa - man 
altsaa kunne trække en krum Linie, som betegner Inten- 
siteten 0.9. Denne Linie gjennemskjærer Æquator ved 
Afrikas Vestkyst ved Meridianen 309 öst, og maa efter — 
de övrige Liniers Gang at dömme gjennemskjære Afrika 
og det Indiske Hav nær Æquator. Ved Sunda Öerne maa 
den vende tilbage mod Vesten; thi veå Öerne Guahan, 
Ulejai, Lugunor, o. s. v. er Intensiteten allerede större og 
nærmer sig til 1. Denne Linie maa gaaé igjennem Java; - 
thi i Surabaya fandtes efter De Rossels Iagttagelse Inten- 
site. > == 0, 917. -Sandsynligviis stiger den derpaa dybt 
ned i det sydlige Atlantiske Hav og vender atter tilbåge 
til Rio Janeiro. Denne Linie maa altsaa være en i sig 
selv tilbagevendende krum Linie, som indslutter et Flade- 
rum af Jordens Overflade, i hvilket det absolute Minimum 
af Intensitet findes. Forfölger man nemlig en hvilken- 
somhelst Meridian fra Nord til Syd, saa seer man, at In- 
tensiteten bestandig aftager indtil man har naaet en vis 
Brede, hvorpaa den længer imod Syd igjen begynder at 
tiltage. Men dette Minimum gjælder kuns for denne Me- 
ridian og er meget forskjelligt i forskjellige Meridianer. 
Der maa altsaa findes et vist saadant Minimum, som er det 
mindste af alle (Minimum Minimorum), og et andet som 
er det störste af alle (Maximum Minimorum). Saaledes 
aftager f. Ex. Intensiteten i Meridianen 3009 fra 1.8 ved 


N 


Om Jordens magnetiske Intensitetssystem. 13 


Nye York (n. Br. 409) til 1.0 i 79 sydlig Brede i Peru, 
og tiltager derpaa længer mod Syd indtil henimod 1.6 
- nær Ildlandet. I Meridianen 409 derimod aftager Inten- 

siteten fra Störrelsen 1. 55 ved Spitsbergens Nordligste 
 Kyster til 20 eller 30 Graders sydlig Brede, hvor den 
d neppe er större end 0,8; længer mod Syd maa den igjen 
 begynde at tiltage. Dette synes at være det mindste Mi- 
- nimum. Derimod maa det Minimum, som træffes nær Æqua- 
for i Meridianen 2809 være noget större end 1 og her 
- synes tillige det störste Minimum at finde Sted. Da den 
— mindste Intensitet i Afrika neppe kan være större end 0.8, 
. og den störste i Nordamerika neppe mindre end 1.9, saa 
bliver altsaa Folholdet imellem de NE Grændser om- 

trent == 8:19 eller = 1: 2,4. 
| Endelig maa jeg erdnu gjöre opmærksom paa den 
 mærkværdige Omstændighed, at Intensiteten å det Hele er 
- större å den mordlige end å den sydlige Kugle.  Saaledes 
er i den 40de Bredegrad i den nordlige Kugle den stör- 
ste Intensitet ved Nye-York —= 1. 8; i den samme Bre- 
degrad i den sydlige Kugle indtræffer den störste Inten- 
å sitet under Nye-Holland, men denne synes ei at være större 
end omtrent 1,57. Det samme gjælder om de to svagere 
Magnetpoler i Sibirien og ved Sydamerika. Nær den Chi- 
- mesiske Grændse sönden for Baikal Söen ved den 50de 
Grad nordlig Brede findes den sörste Intensitet i denne 
- Parallel noget over 1.6; under Sydamerika i samme syd 
lige Brede er dette Maximum kuns lidet over 1.5. 
I Fortalen til mine Undersögelser over Jordmagnetis- 
' men har jeg gjort opmærksom paa, at Polarlyset (Nord- 
og Sydlyset) har sit Udspring fra de fire ovenfor omtalte 
Punkter paa Jordens Overflade, hvor den magnetiske Kraft 


Go) Hå nstéens sm atle «0 


har sit Maximum, og at Magnetnaalens heftige og uordent- 
lige Bevægelser under Nordlyset vise hen paa den nöje- 
ste Forbindelse imellem Magnetismen og Nordlyset. - Disse 
Uordener indtræffe i samme Öieblik paa de længst fra hin» 
anden bortliggende Steder. Saaledes observerede jeg den 
26de August 1825 i Torneå en pludselig Formindskelse å 
den magnetiske Intensitet netop i samme Öieblik da Hri. 
«drago i Paris bemærkede en stor Uroe ved Magnetnaalen 
sammesteds og Nordlys blev iagttaget i Christiania af Hr. 
Lector Holmboe og i Hardanger af Hr. Provst Hertzberg 
(Magaz. 7de Bind S. 119—120). Senere har man, efter 
Hr. v. Humboldts Forslag, anlagt egne magnetiske Obser- 
- vatorier i Berlin, Freyberg, Petersburg og Kasan, (i Ir- 
kutzk er man i dette Öieblik beskjæftiget med at grund- 
lægge et lignende), hvor paa en forud bestemt Dag hver 
Maaned den horizontale Magnetnaals  Vandringer antegnes 
fra Time til Time i et heelt Dögn. Ved disse Tagttagel- 
ser har NE Bert. bekræftet sig for endnu större 
Afstande. 
Paa det ovenfor anförte Sted gjorde. jeg: frendeleg 
opmærksom paa den Forbindelse, der Synes at være imel- 
lem et Steds midlere Temperatur og dets Beliggenhed 
imod de magnetiske Poler. Det er bekjendt,: at i Hudsons 
Bugt fryser Qviksölvet selv i 559 Brede, hvilket i Europa 
aldrig er Tilfældet. - Paa vor Sibiriske Reise fandt vi flere 
Dage i Rad i de sidste Dage af Januar 1829 imellem Kras- 
nojarsk og Nischne-Udinsk Qviksölvet i vore 'Thermome- 
tre frossent. Den 80te Januar paa Stationen Bagranowskaia 
(Brede 552 Grad, Længde 1151) gjöd jeg om Aftenen 
3 til 4 Pund Qviksölv i en Spylkumme og udsatte det paa 
en aaben Gang for Luftens Paavirkning: Den fölgende 


Y 


Om Jordens magnetiske Intensitetssystem. 15 


Morgen Kl. 71 var det frossent til en haard Masse, som 
kunde skjæres med en Kniv ligesom Blye, men havde fæ- 
stet sig saa stærkt ved Spylkommens Bund, at man med 
- Kniven ei kunde skille det fra samme uden at sönderbry- 
 deden. I Irkutzk, som ligger paa 529 17' Brede er ef- 
ter 10 Aars daglige lagttagelser fra 1820 til 1830 af Hr. 
- Simon Schtschukin, Lærer ved det derværende Gymnasi- 
- um, den midlere Temperatur kuns == + 09, 286 Reau- 
mur; istedetfor at den her i Christiania paa 609 Brede. 
er :henimod + 59 Reaumur. I Iakutzk (Brede 629) töer 
- Jorden aldrig op det hele Aar omkring. -Imedens Lieute- 
'nant Due og Dr. Erman opholdt sig der i 1829 beskjæf- 
tigede en Kjöbmand sig med at lade grave en Brönd; 
men uagtet denne allerede havde naaet en Dybde af (om 
jeg erindrer ret) 30 Fod, saa var Jorden endnu frossen 
i denne Dybde *), og nedsænkede Thermometre angave 


t 


- *) Erman anmærkede, at denne Kjöbmand drev dette Arbeide 
re mere af Törst efter Kundskab end efter Vand; thi han for- 
udsaae med alle Andre i Jakutzk, at det sidste paa denne 
Maade ingenlunde vilde erholdes. Gmelinfortæller, at han 
å Archivet i Jakutzk havde fundet en Efterretning om, at 
en derværende Indbygger ved Begyndelsen af det forlöbne 
- Aarhundrede havde -indgaaet en Contract med nogle Jaku+ 
ter om 'at grave en Brönd; og at disse, efter at have naaet 
en Dybde af 90 Fod, hvor de endnu fandt Jorden frossen, 
vægrede sig ved at opfylde Contracten. Denne Beretning, 
som altid har forekommet mig noget enker g, maa dog 
vel altsaa være sand. Hvorledes man vil forene disse Facta 
med den nu temmelig almindelig hærskende Hypothese, at 
Jordens indre Kjerne skal være i en smeltet og altsaa glö- 
dende Tilstand, indseer jeg ei ret. 


16 Å ++ Hansteen 


for det dybeste Punkt en Temperatur, som var flere 
Grader under Frysepunktet, uagtet Luftens-Temperatur 
(det var i Juni Maaned) var betydelig höi. I Turuchansk 
(659 Brede) fandt jeg Jorden i Juni Maaned endnu fros- 
sen en Arschin under Overfladen, uagtet Luftens Tempe- 
ratur paa den Tid om Dagen steg til 25%:R., og om Mid- 
nat sjelden var under 189. Dybere, sagde man, skal Jor- 
den her aldrig optöe. Paa Ildlandet er som bekjendt Kli- 
matet yderst strængt uagtet denne Öe kuns strækker sig 
fra 59 til 559 sydlig Brede, og tillige er omgivet af det 
store Ocean, som ellers pleier at formilde Climatet. Saa- 
ledes er det afgjort, at i Nærheden af de tre Magnetpo- å 
ler er Temperaturen langt lavere, end paa andre Steder af 
Jorden å samme Brede. -Ved den fjerde Magnetpol å det 
Indiske Hav savner man lagttagelser, da der i Nærheden 
af samme intet Land gives i större sydlig Brede end no- 
get over 30%. Denne Idee om en aarsagelig Forbindelse 
imellem Jordmagnetismen og 'Temperaturen har Dr. Brew- 
ster iEdinburg opfattet, og paa en Copie af mine magne- 
tiske Karter i hans Journal anfört to saakaldede Kulde- 
poler å den nordlige Kugle, den ene i Nordamerika den 
anden i det nordlige Sibirien.  Nogle Naturforskere ere 
tilböielige til at ville udlede Magnetpolernes Tilværelse 
af den omkring samme hærskende lavere Temperatur. Men 
herved opstaaer billigen det Spörgsmaal: hvad er igjen 
Aarsagen til den saa betydeligen lavere 'Temperatur paa 
disse Punkter? og hvorfor forandre disse Magnetpoler de- 
res Beliggenhed? Mig synes, at det er rimeligere at slut- 
te, at disse tre Særsyn, den. höiere. magnetiske Intensitet, 
'den lavere Temperatur og Polarlyset have en fælleds dy- 
namisk Aarsag i Jordens Indre, men som endnu er os 


Om Jordens magnetiske Intensitetssystem. 17 


ubekjendt. Vare vi i Besiddelse af et Par Hundrede Aar 
gamle nöiagtige Bestemmelser af den aarlige Middeltem- 
'peratur paa forskjellige Punkter af Jordens Overflade, især 
i större geographiske Breder, saa vilde vi allerede være 
istand til at afgjöre, hvorvidt de magnetiske Polers foran- 
drede Beliggenhed har frembragt nogen Forandring i Kli- 
matet og altsaa hvorvidt en saadan Forbindelse imellem 
disse Phænomener finder Sted eller ei. Sagen er ligesaa 
mærkværdig som gaadefuld; og denne Gaades jLösning vil 
sandsynligvis udbrede et Lys over Jordens indre Virksom- 
hed, som vi endnu neppe ahne. 

Ved at fremlægge nærværende Kort for Magazinets 
Læsere i Fædrenelandet vil jeg til Slutning bemærke, at 
i 1825 vare vi blot i Besiddelse af nogle enkelte lagtta- 
gelses-Rækker over Intensiteten, men havde endnu ingen 
Idee om det hele Systems Udseende; vor hele Kundskab 
om samme indskrænkede sig til den Kjendsgjerning at In- 
tensiteten er större nær Polerne end ved Æquator. I 
1826 vovede jeg det förste Forsög at fremstille Systemet 
paa en liden Deel af Jordens Overflade, og i 1830 fuld- 
endtes allerede nærværende Kort, som omendskjönt det 
paa mange Steder, hvor lagttagelser mangle, endnu træn- 
ger til betydelige Berigtigelser, dog giver os et alminde- 
 ligt Begreb. om Intensitetssystemets Form over den hele > 
Jord. Saa. meget kan i kort Tid udrettes, naar den 
Privates Bestræbelser understöttes af det Offentlige, og 
-Videnskabernes Fremskridt ei overlades til Tilfældet. 


sv hj 
—— il 
i 


18 0 Keilhau 


HL. 


Reise 
i Jemtland og Nordre-Trondhjems Amt 
å Sommeren 1851, 
af 
B. M. Keilhau. Sr 


Forerindring. - 


pi D., geognostiske Undersögelse af de tvende Præ- 
stegjelde Snaasen og Grong, et Areal af 100—150 geogr. 
[1 Mile, om hvis Mineral-Bygning man hidtil saagodtsom 
slet Intet vidste, var Hovedformaalet for denne Reise. 
 Dernæst havde jeg haabet at kunne bestemme. den nord- 
lige og nordostlige Grændse af den store Strækning af 
meer ellér mindre charakteristiske Overgangs-Formatio- 
ner, som indtager Midten af vor Halvöe, og som derfor 
- begvemt kan kaldes Norges og Sveriges centrale Overgangs- 
Territorium. Oyerhoved var en udvidet Kundskab om den 
nordlige Deel af dette Territorium, som indbefatter det 
Meste af Jemtland, og hvortil jeg formodede, at Snaasen 
og Grong ogsaa, idetmindste for nogen Deel, maatte hen-- 
 höre, Reisens fortrinligste Hehsigt. Af Hisingers Beskri- 
velse maatte det sluttes, at Profilet fra Storsöen i Jemt- 
land til-og over Fjeldpasset i Værdalen, i sine Hovedtræk 
ganske ligner det merkværdige Gjennemsnidt fra Mjösen 
til Dovre; det lod sig derfor vente, at hiint kunde tjene 
til at opklare hvad der er dunkelt i dette, saasom navnli- 


| Reise i Jemtland ete. 19 


gen hvorledes man skal betragte den ofte omtalte con- 
glomeratformige Bjergart i Rusten, og hvad Betydning man 
skal tillægge Skikternes Fald i Guldbrandsdalen, hvilket 


- stadigen er nordligt, uagtet Orthoceratitkalken ligger ved 
[ Mjösen — i Syd, og Glimmerskifer og Gneis ved og paa Dov- 
 re—iNord. . Virkelig erholdt jeg med Hensyn til disse Op- 
gaver meget tilfredsstillende Oplysninger, hvilke, i For- 


bindelse med Facta, samlede af Dr. Naumann i Bergens 
Stift og Tellemarken, og af mig paa sidstnævnte Sted og 
i Finmarken, synes mig at være afgjörende ved Spörgs- 


maalet om en Mængde tilsyneladende Conglomeraters Dan- 


melse, ved det endnu vigtigere om Faldets Betydning, og 


> 


endeligen at være skikkede til at indlede ganske væsent- 
lige Forandringer i Anskuelsen af vore Formations-Ræk- 


- kers Udvikling. I nærværende Reiseberetning kan imid- 
Jertid Discussionen herover ikke finde Sted, da denne for- 
udsætter en fuldstændig Beskrivelse over hine analoge 


Egne. Her maa jeg indskrænke mig til en vistnok saare 


- tör Optegnelse af de blotte lagttagelser. - Jeg finder det 


nödvendigt strax at gjöre opmerksom herpaa, for at man 
ikke skal fordömme som ganske ufrugtbart, hvad först i 


-— filbörlig Sammenstilling kan vise sig som egentligen viden- 
skabeligt Bidrag. 


Denne Bemerkning gjælder endnu mere en anden 


. Klasse af lagttagelser, som jeg med Interesse forfulgte paa 


Reisen, men som nögent optegnede ikke ville kunne andet 


- end trætte «mangen Læser; de angaae de i enhver Egn löst 
omkring liggende Stene. Det er ved deres Betragtning, 


at man ledes til at kjende Gangen i en stor Natur-Om- 


-væltning, efter hvilken vi finde Klippeblokke fra vor Halvöe 
 flyttede over til Nordtydskland, fra Finland til det Indre 


E B2. 


20 Keilhau 


af Rusland, fra Landet sydenfor Varanger-Fjorden til Trak- 
ten nordenfor Samme o. s. v., og om hvilken jeg havde 
nogen Grund til at formode, at dens Udgangs-Punkt maa- 
 skee just kunde ligge i eller i Nærheden af den Egn, som 
jeg dennegang besögte.  Uagtet min Reise i Henseende 
til det Sidste ikke förte til noget afgjörende Resultat, saa 
har jeg dog ikke kunnet undlade at antegne de didhenho- . 
rende lagttagelser, i Haab om at en fortsat Undersögelse 
dog engang vil lade os skue den store Begivenhed i et 
klarere Lys. 

I de indre, hidtil lidet eller intet bereiste Egne af 
Trondhjems Stift bleve Höidemaalinger med Barometeret 
foretagne og nogle plantegeographiske Bemerkninger sam- 
lede; saavel disse som hine skyldes især Hr. Studiosus 
medic. Schjött, der, i Selskab med DHrr. Studenter Ryn- — 
ning og Lund, mine Medhjælpere i det Geognostiske, havde 
lagt Veien fra Christiania over Trondhjem, medens jeg 
var reist over Stockholm og Upsala, indtil vi samledes 
paa Steenkjær, ved Indgangen til den Trakt, som var vort 
Hovedformaal. I Jemtland og Værdalen manglede ikke. 
- Höidemaalinger, og navnligen vare de physikalske Regioner 
paa Fjeldene ved Rigsgrændsen af Hisinger bestemte ind- 
til imellem den 68de og G4de Bredegrad. Hertil slutter 
sig da naturligen Stykket mellem den 64de og 65de Grad, 
hvori vi have forsögt at fortsætte disse Bestemmelser. | 

Min sidste forelöbige Anmerkning betræffer de tven- 
de hermed fölgende Karter. Jeg skylder nemlig at om- 
tale, at forsaavidt som de i det Topographiske afvige fra 
Pontoppidans og Forsells, grunder Saadant sig ikkun paa 
Peilinger med simpelt Bergkompas, tildeels ogsaa blot paa 
omtrentligt Skjön og paa Underretninger af Personer, hvis 


Reise i Jemtland etc. AE 


Local-Kundskab maatte ansees som paalidelig. Hvor For: 
 andringerne ere meget betydelige, ville de vigtigste Pei- 
- linger, hvorpaa de stötte sig, findes anförte i Texten. 


Storsöen i Jemtland. 
Den sydostlige Deel af Jemtland, hvoi man först ind- 
- træder paa Veien fra Stockholm, har i sit ydre Physio- 
 gnomie intet Særegent, som udmerker Landskabet fra stör- 
ste Delen af de övrige paa denne Vei gjenremreiste Stræk- 
ninger. Men henimod Storsöen merker man:en væsentlig 
Forandring, og betragter man Esnen fra Höiderne af 
Frösöen, saa er Omskiftningen höist paafaldende. Hvad 
som hidtil en og anden Gang bragte nogen Afvexling i 
den bestandige Naaleskov med dens Sandmoer og Myre, 
var ikkun hist og her en smal Dalgang med magre Gaar- 
| de, eller smaa Vandpartier, som med deres mange Ind- 
skjæringer mellem det skovbevoxede Land vel i Förstnin- 
gen ere tiltrækkende nok, men snart blive trættende ved 
deres indbyrdes Lighed. Storsöen med dens Omgivelser 
har Intet af denne Smaahed og Monotonie; den udvikler. 
store, frie V andflader, og rundt omkring den, og paa Öerne 
å den har Dyrkningen kunnet trænge Skoven tilbage paa 
vide Strækninger, i hvis Midte skjönne Kirker lyse frem, 
angivende de mange Sogne, man her overseer i den usæd- 
vanlig tæt befolkede Egn. Hertil kommer Synet af. sne- 
bedækte Höifjelde, hvilket man ellers saa sjelden har i 
Sverige. Det er især Åreskutan og Oviks-Fjeldene, som 
fremtræde i Panoramet fra Frösöen, og som gjöre dette 
til et af de herligste og meest grandiose i hele Norden. — 
Sneefjeldene hidröre fra Norges Nærhed, men den övrige 
Forandring i Landskabets Physiognomie og den' större 


20 Keilhau 


Dyrkbarhed har sin Grund deri, at ikke længer den store — 
nordiske Gneis-Formation, men milde Bjergarter af den 
: egentlige Overgangs-Formation constituere Fjeldgrunden. 
Det er netop de samme, som frembringe den store Frugt- 
barhed omkring Mjösen, nemlig Orthoceratit-Kalk og Leer- 
skifer-Bildninger. Men Jemtlands Storsöe er omtrent 1000 
Fod*) höiere end Havet, medens Mjösens Niveau ikke — 
naaer det Halve af denne Höide; og hiin ligger 2 Brede- 
- grader længere mod Nord end Mjösen. Disse tvende Om- 
stændigheder frembringe naturligviis et meget koldere Kli- 
ma for den förstnævnte Lokalitet; Korndyrkningen finder 
her intet Punkt, som ligger meget lavere end 1500 Fod 
under Birkens Væxtgrændse, eller 3000' under den be- 
standige Snelinie, medens de Agre, som beskylles af Mjö- 
sen med runde Tal kunne antages at ligge 8000' under 
den förste og 5000' under den sidste. | 


Löse, flyttede Stene paa Urterritoriet östenfor Storsöen. 


| De förste Tegn til Overgangs- Formationen fandt jeg 
ved Stationen Bråcke sydostlig ved Råfsunds-Söen; det var 
-löse Stene af den graa Kalksteen, som vel neppe findes i 
fast Fjeld nærmere end to til tre Mile herfra; efter Hi- 
singer gaaer nemlig dens nærmeste Grændse over Söen 
Niåkten, over Båt-Söen og Lockne-Söen til Gårde ved Brun-- 
floviken, og derfra til Skårhillsfossen i Ragunda-Elv, 11 
Miil östlig fra Lits Kirke, og herfra östlig op om Hammer- 
dals Kirke. Hölge en Underretning, som jeg erholdt un- 
der mit Ophold paa Kungsgården, skal samme Kalksteen 


40) Fodmaalet er her overalt det norske = det rhinlandske. 


' 


Reise i Jemtland etc. 23 


ogsaa findes staaende paa flere Steder i Ragunda Pastorat, 
saasom ved Strömsnæs, ved Långsjönæs*) og Korsemoen. 
Er dette rigtigt; saa kunne de flyttede Stene ligesaavel 
være komne fra N. 0. som fra N. V. I begge Tilfælde 
— synes Jemtskovens hvorvel kun lidet over Plateauet ophöi- 
ede Bjergstrækning, dog at have bestemt Grændsen for 


disse Flytstenes videre Udbredelse til denne Side. 


Paa Veien til Fanbyn bleve Kalksteens-Stykkerne hyp- 
pigere, og Sandstene indfandt sig. Blandt de fremmede 
Blokke fandtes ogsaa Stykker af. Glimmerskifer ved Fan- 
byn og Gårde; at disse ere komne fra Nord, kan vel an- 
sees som vist, men om fra N. V. eller N. 0. lader sig nep- 


pe bestemme. Å 


Iagttagelser over Fjeldgrundens Bygning Jra Trakten östen- 
Jor Storsöen til Værdalen. 


Gneis- Territoriet, hvorpaa man reiser til henimod 
Å Girde, er fordetmeste granitagtigt og uden Parallelstruk- 
tur; idetmindste med Hensyn til Overgangs-Formationens 
her begyndende Skiktsystem, kan det betragtes som et 
Å blot massivt Grundlag; thi om der end skulde findes no- 
gen Overeensstemmelse i Strög og Fald indbyrdes mellem 
de i Graniten indsnoede Gneis - Partier (Hisinger angiver 
Strög i N. 0. og S. V., under stærkt Fald, som alminde- 
ligst), saa vilde man dog derved ikke spore nogen Lige- 
formighed i Hensende til Skiktning med Parallelstrukturen 
i Overgangs-Territoriet. | 


Lingsjönæs ligger efter Forsells Kart omtrent 3 Mile i $,0 
fra Söen Gesung. ; 


24 | Keilhau 


Det af Gneis-Formationen dannede Landskab har ved . 
Grændsen af Territorierne en jævn og svag Hældning mod 
"Vesten, og de förste Lag af Overgangs-Formationen, som 
möde ved Gårde, ere næsten horizontale eller af svagt 
vestligt Fald, ganske som de maae være, naar man tænker 
sig dem henlagte over den paa samme Maade under dem 
som i Dagen formede Gneis-Overflade. Her skulde da vel 
altsaa Forholdet mellem begge Formationer være ganske 
saaledes, som man efter de sædvanlige Anskuelser fordrer 
det, og Intet være iveien for Antagelsen af Overgangs- 
bjergarternes Dannelse i et ganske andet Tidsrum, end 
Gneisens og Granitens, og ved en Proces, som var fuld- 
kommen uafhængig af den, der frembragte disse. Det er 
dette, som jeg saa sjelden eller, strængt taget, vel egent- 
lig endnu ingensinde har fundet, hvor der var Anledning 
til at iagttage Formationernes umiddelbare Sammentræfs- 
Punkter. Men just et saadant Punkt fik jeg her, forme- 
delst Bedækninger af Fjeldgrunden paa Grændse-Linien, 
ikke at see; Hisinger fandt et blottet Sted, hvor en for- 
vitrende Gneis stak frem under Kalklagene. Altsaa for- 
modentlig dog nogen Contact-Virkning; thi det er et of- 
- tere iagttaget Phænomen, at feldspathrige Bjergarter op- 
löse sig i Berörings-Regionen med visse andre fra dem . 
heterogene Bildninger; paa flere saadanne Steder forekom- 
me tildeels anselige Nedlag af Porcellain-Jord. - 

Det er kun de tre Led: XKalksteen med faa Forste- 
ninger (blandt disse ere Orthoceratiterne de meest beteg- 
nende), Leer- og Alunskifer, samt Sandsteen, hvilke ud- 
gjöre Jemtlands egentlig saakaldede og fuldkommen cha- 
rakteristiske Overgangs-Formation, som man betræder ved 
Gårde, og hvis Grændee i N. V. paa den Vei, jeg reiste, 


Å Reise i Jemtland etc. - 25 
af Hisinger sættes ved Fax-Aaen, Söen Nåldens Udlöb. 
Kalkstenen synes vel at kunne ligge umiddelbar paa Gnei- 
sen; dog danne sikkert Sandsteens-Bildningerne, saaledes 
som Hisinger mener, det underste Lag der, hvor de fore- 
komme, da Qvarts eller overhoved Kiselmasser, efter hvad 
Jeg paa flere Steder har seet i Norge, helst ville fölge 
umiddelbar paa Grundfjeldet. At Leerskiferen her, som i. 
andre Overgangs-Districter i Sverige, skulde have nogen 
bestemt Plads i Lagfölgen, synes mig mindre rimeligt, end 
- at den ligesomi Norge vexler med eller er indskiktet i Kalken. 
Til Hisingers Angivelser af Strög og Fald i dette 
Distrikt af egentlig (med Forsteninger udmerket) Over- 
- gangs-Formation kan jeg ingen tilföie, da jeg kun sjelden 
fandt blottet Fjeld. Vestligt og nordvestligt Fald er Re- 
væel; men Faldvinkelen er underkastet mange Local-Foran- 
; dringer; man seer, som anfört, horizontale Skikter, og Hi- 
singer angiver seigre. Å 
- Det synes, at Kalkstenen, foruden hvad deraf. fore- 
= kommer ved den östlige Grændse, indtager et bredt Belte, 
som löber over den vestlige Deel af Frösöen og derfra 
nordostlig til nordom Lit Kirke. Paa den anden Side af 
 Rödöe-Sundet möder Leerskifer, som formodentlig danner 
en anden ligesaa mægtig Zone, nogenlunde ligelöbende 
med Kalkens, og, ifölge de faa mulige Fald-lagttagelser i 
denne, udgjörende Kalk-Zonens Hængende. Fjeldgrunden 
er deels saa lidet synlig i Rödöe og Næskott,  deels er 
 Skiferen saa sönderfalden, at det intetsteds lykkedes at 
bestemme Indskydningen paa Veien gjennem disse Sogne 
til Stationen Faxelfven. ; RANG 
| Her var Bjergarten vel endnu at nævne Leerskifer, 
men den var meget qvartsagtig og tykskifrig, samt meget 


MGE Keilhau 
nær beslægtet med den mörke, blaaliggraa, meer eller min- 
dre fuldkommen kornig afsondrede Qvarts, som i Valders 
og nedre Guldbrandsdalen forekommer som en særegen 
Graavakkebildning, og som efter Rullestenene at dömme 
ogsaa maa findes her, ganske saaledes som paa hine Ste- 
der i Agershuus Stift. Da denne Bjergart, som ved Fas- 
elfven og ovenfor, foruden Qvartsen tillige optog Hornblen- 
de-Substants, gjerne er höist ufuldkommen skiktet, ja ofte 
ganske massiv, saa erholdt jeg heller ikke her nogen Op- 
lysning om Strög og Fald, en Mangel, som er væsentlig, 
fordi man just ved Fax-Elven er ved det af Hisinger an- 
angivne Grændsepunkt. 

Da Hr. Hisinger bestemt siger, at den Lengter som 
möder en halv Miil fra Faxån paa Veien til Alsen, udgjör 
den foregaaende Skifers Underlag, og man saavel af Ud- 
trykkene i Texten som af Profilet paa den dertil hörende 
Tavle *) seer, at Forf. her antager Sammenstödet af tven- 
«de af hinanden ganske uafhængige Formationer, endog med 
indbyrdes afvigende Leining, saa var dette Stykke Vei mig 
af særdeles Vigtighed. Men först omtrent halvveis til 
Åberg kunde det faste Fjeld sees og Faldet iagttages, og 
her var det 15—209 nordvestligt, dog ustadigt; derefier 
nordligt fra O—709, saa igjen nordvestligt, og endelig 
etsteds nordostligt. Bjergarten henhörte overalt til Leer- 
skiferens Bildnings-Række, og syntes mig deels at være 
meer eller mindre væsentlige Modificationer af Faxelfvens 
Bildning, deels en mere egentlig Leerskifer; som ikknn 
ved en noget lysere Farve og maaskee lidt mere Glands 
adskildte sig fra Leerskiferen i Rödöe. - Skifer-Lamellerne 


*) Anteckn. L 95. Tub. UV. 


Reise i Jenitland etc. AR 


vare ofte bölgeformige i det Smaae, saa at Ustadigheden 
i Strög i Fald er naturlig. Hisinger traf ”en sortegraa, 
- tyndskifrig Hvæsseskifer uden Glands og synlig Glimmer 
med Lag af hvid, splintrig Qvarts,” og ved Glösa Qværne 
en svagtglindsende Leerskifer, som faldt 409 mod N. V. 
Forsaavidt tydede altsaa Iagttagelserne ikke paa no- 
gen skarp Formations-Grændse, hvilken her, ifölge Petri- 
- fikaternes Forsvinden, vistnok theoretisk kunde postuleres, 
- men som de fölgende Resultater af Reisen dog ingenlunde 
 tillode mig åt antage. 
Ved Alsen Kirke fremstikker en som Skalbjerg sön- 
- derfaldende sort Leerskifer, dog haardere og lidt tykskif- 
rigere end den sædvanlige Overgangs-Leerskifer; Faldet 
. var 80—509 mod V. 6.*). Derpaa fulgte en mörk Kalk- 
| steen ganske som i den egentlige Overgangs- Formation, 
men her, saavidt vides, uden Petrifikater.  Derimod skal 
en ligedan Kalksteen ved Offerdals Kirke være fuld af For- 
- steninger (Anteckn. I. 84); da nu Ströget uagtet alle Ure- 
- gelmæssigheder dog sees at fölge en Almeen-Retning om- 
trent mellem N. 0. og S. V., saa lader det sig formode, 
at Offerdal og Alsen-Söens östlige Ende ligge paa samme 
Zone, og at det fremdeles er denne, der gaaer igjennem 
Matmar som Overgangs-Formation i dette Ords sædvanli- 
ge Betydning (1. c. 80), hvoraf skulde fölge, at Forste- 
ninger endnu meget vel maatte kunne findes i Alsen. Paa 
den anden Side er det muligt, at bemeldte Zone her er 


”) -Kompas-Angivelserne ere ikke corrigerede for Misviisnin- 
gen, hvor det ei udtrykkeligen ved et tilföiet r. (d. e. retvi- 
sende) findes anmerket. Misviisningen er i disse Trakter 
omtrent 12 Time vestlig. | 


28 Keilhau 


saaledes sammentrængt mellem Skiferne, at en saadan Ud- 
vikling som i Offerdal og Matmar ikke har kunnet finde 
Sted. 
Paa :den rene Kalksteen fulgte igjen Leerskifer blan- 
det til een Bildning med Kalken, og derefter renere Leer- 
skifer, der snart antog den samme Habitus som östenfor 
Åberg. Faldet varierer meget: mellem Alsen og Mörsill 
20—6909 nordvestligt; engang saaes det og sydostligt; mel- 
lem Mörsill og Upland seigre Skikter strygende omtrent 
iNN V.og S.8.0. ” Semle-Aaen er Skiferen mere 
lös, og i visse Lag anvendelig til gode Bryner; den falder 
der 509 til O. 8. 0.” (1. c. 86). Tæt ved Upland frem- 
stak en Hvæsseskifer, der faldt 80% mod Ö. 7. Mellem 
Upland og Hjerpe, grön, baandtegnet Hvæsseskifer, 60— 
809 V. 61; nærmere Hjerpe Skandse, 60% modsat Fald. 
Vestenfor Skandsen, paa den anden Side af Sundet, sam- 
me Bildning, 8009 8.41, og derefter tætved, 209 8.4. Ved 
Hjerpe Saug fandt H. Faldet omtrent 299” mod N.V. Ski- 
feren er saavel i det Store som i det Smaae fuld af Bug- 
ter og Vridninger. Mellem Undersåker og Stamgårde syn- 
tes vestsydvestlig Indskydning at herske, saaledes som 
denne, efter det Anförte, nok ogsaa er raadende omkring 
Hjerpe. er 
Allerede för Stamgårde fremstikker et Slags Gneis, 
smulrende og ureen, men meget tydeligen skiktet, med 80— 
409 vestligt Fald. Jeg havde her ventet at see charakte- 
ristiske Glimmerskifere at fremtræde efter Hvæsseskiferne; 
men overalt hvor det faste Fjeld var blottet paa Veien til 
Åre, var Steengrunden mere gneisagtig, end lig et Glim- 
merskifer-Feldt. Qvarts og Hornblende ere de raadende 
Bestanddele i disse Skikter; Qrartsen danner med meget 


Reise i Jemtland etc. 29 


lidt Glimmer og maaskee endnu sparsommere Feldspath en 
fiingrynig Gneis, og med fiinstraalig Hornblende og lidt 
Glimmer en Bildning, som synes at være en krystallinisk 
- Udvikling af Hvæsseskiferen nedenfor. I Gneisen kjendes 
 Feldspathen som oftest kun som Kaolinpunkter; men der 
forekomme Leier, som bestaae næsten blot aff grovkornig 
Feldspath. De ertsförende Leier paa Åreskutan ere hvid 
 Feldspath og Qvarts med adspredte smaa Glimmerskjæl, 
siger Hisinger (1. c. 90). Henimod Åre Kirke fandtes en 
baandformig Vexling af qvartsrig, yderst fiinkoring, hvid 
Gneis med en grönligsort, ligesaa fiinkornig Hornblende- 
skifer, begge Bildninger förende smaa Granater. Dette er 
en fuldkommen Efterligning af hvad vi ere vante til at see 
i Grundgneis-Formationen; ikkun Fiinkornigheden udgjorde 
en Forskjel, og at disse Skikter kun vedvarede kort; thi 
ganske tæt ved forekom en massiv, tæt Hornblende-Bild- 
ning, som erindrede om mange Skikter i Leerskifer-Feld- 
tet nedenfor Undersåker. Faldet var imellem Stamgårde 
og Åre i Almindelighed 10—209 vestligt; henimod Kirken 
309 Ö. 6, desuden som Afvigelse her ogsaa nordlig Ind- 
skydning. Et höit Fjeld i Syd kunde i det Fjerne tyde- 
ligen sees at bestaae af Skikter, som falde regelmæssigen 
- omtrent 409 vestlig eller sydvestlig. Paa hele Åreskutan er, 
efter Hisinger (1. c. 89), 20—30* nordvestligt Fald almin- 
deligt. 

Förend ved forrige Dufve Skandse saaes nu igjen ikke 
Noget af Fjeldgrunden; men her var det Leerskifer, tynd- 
bladig, tildeels bölgeformig, og charakteristisk saakaldet 
Urleerskifer; den indskjöd 60—809 mod V. 8.  Henved 
en heel Miil fra dette Punkt vedvarede atter Grundbe- 
dækningen uafbrudt, indtil en qvartsrig, tykbladig Leer- 


30 | | Keilhau 


skifer fremstak, 409 V.7. Dette Fald vedbliver meget 
constant til Tånn-Söen, hvor det fandtes 30—509 V. 6L 
Bjergarten maa nu kaldes Glimmerskifer, fordi den bestaaer 
af Qvarts og Glimmer, og fordi Feldtet videre mod Vest 
fremstiller fuldkommen eharakteristisk Glimmerskifer; men 
hvad man seer paa Veien til Stallkjærnstugan, har kun li- 
det af den rene Glimerskifer-Typus; den raadende Bild- 
ning bestaaer af en mörk, graa, qvartsagtig Masse, blan- 
det. med Glinimersubstants, og hvori de sparsomt udskildte 
Glimmerblade sidde paa tværs mod Skiktnings- eller Ski- 
ferstruktur-Fladerne. Mellem tykke Lag aff denne egne, 
men i disse Trakter ikke sjelden forekommende Bjergart 
(1. ce. 92), ligge tynde, til sædvanlig Glimmerskifer til- 
nærmede Skikter. Disse ere ved Stallkjærnstugan fulde 
af sorte, hinanden krydsende Hornblende-Krystaller og af 
et forvitret, granatagtigt Mineral (l.c.92). Her seer man 
i den tykskifrige Bildning Qvartsen og Glimmeren at træ- 
de bestemt ud fra hinanden, den förste hvid og fiinkorn- 
nig, overveiende i Blandingen, den anden som tombakbrune - 
Smaaskjæl. Faldet var 20—30* V. 81 og 71. re 
Ved Medstugan er den Differents mellem de tvende 
Glimmerskifer - Bildninger, som endnu kunde merkes ved 
Stallkjærnstugan, næsten ganske ophört. Man seer over- 
alt store Hornblendestraaler i Mængde at gjennemkrydse 
Glimmermassen, som er skifrig og glindsende — en af de 
skjönneste Bjergarter, Nordens Fjelde have at opvise. Fald 
ved Medstugan 10—309 V. 10. 
Fjeldgrunden er nu paa lange Strækninger bedækket 
af Myre og Sand; hvorved fortsatte lagttagelser over dens 
Bygning blive umulige. Imidlertid er det neppe Andet, 
end det eensformige og simpelt construerede Glimmerski- 


= 


Beise i Jemtland etc. 31 


fer-Feldt med nordvestligt faldende Skikter, som saaledes 
skjules. En halv Miil forbi Skalstugan talkagtig Glimmer- 
skifer, 409 V. 7. Tæt östlig under Rigsgrændsen gjen- 
«tager den samme utydelige Glimmerskifer - Bildning sig, 
som ved Tånn-Söen, og falder 40—509 mod V.8.  Strax - 
over Grændsen leerskiferagtig Glimmerskifer, næsten. som 
Skiferen ved Dufve, 60% V. 71. Paa det Höieste af Pas- 
set chloritagtig Leerskifer, 50—909 V. 8. Denne Bild- 
ning vedvarer derefter, med ganske ringe Modificationer, 
og fri for fremmede Indblandinger — det skulde da være 
| enkelte Skikter af renere Leerskifer eller leerskiferagtig 
Glimmerskifer og Talkskifer — ned til Suul, faldende 20 
—509 mod V. 9. | 
Ved Suul tyndskifrig, blaaligsort Leerglimmerskifer, 
60—709 V. 8. Derpaa fölger strax igjen den chloritiske 
-Skiferbildning, som nu taber det Leerskiferagtige. Deri- 
mod Istræber Feldspath at udvikle sig deri; den grönne, 
ofte kun lidet skifrige Bjergart sees paa Dagfladerne til- 
deels meget hyppigen besprængt med Kaoliupletter, og 
- smaa Masser, der paa sine Steder danne fuldkommen re- 
gelmæssige Leier, men paa andre drage sig flammeformi- 
gen gjennem Skiferbjerget, eller ligge klumpviis deri, be- 
- Staae -af dröi, meer eller mindre qvartsblandet F eldspath- 
- Substants — et Slags Eurit, hvori hist og her krystallini- 
ske Feldspath- Dele forekomme porphyragtigen, og hvori 
ligeledes Glimmerblade ere sparsomt udströede. Disse . 
Masser ere paa Dagfladen lysende hvide af det Overdrag 
af Kaolin, som Forvitningen danner, en Forvandling, som 
dog ikke alene er indskrænket til den blottede Overflade, 
men ofte findes at være indtrængt fleré Linier i det In- 
dre. Etsteds, henved en halv Miil nedenfor Suul, er denne 


32 Keilhau 


Feldspath-Evolution særdeles stærk; den fremkalder da 
et Slags Gneis, som strax er ledsaget aff saadanne Horn- 
blende-Bildninger, der hos os næsten bestandig fölge Gneis- 
Dannelsen. Men Chlorit- Bildningerne ere derhos altid 
tilstede mellem disse Skikter, og Aarer af en tæt Epi- 
dot-Masse sværme omkring deri; uden dette skulde man . 
her troe sig paa et Urgneis-Feldt. Lidt östenfor dette Sted 
var Faldet 60—709 V. 81; her 809 V. 91. 


Det kan ikke synes paafaldende, om Euphotid-Bildninger, 
Norit Esm., forekomme i et Feldt som dette; Feldspath-Mas- | 
. serne, som paa nærværende Sted tendere til Gneis-Dan- 
nelse, og hvoraf vi i det Fölgende flere Gange skulle see 
-fuldkommen Gneis, ligesaavel som ogsaa Granit*) at frem- 
gaae, kunne paa andre Punkter, hvor Talken var forhaan- 
den i större Mængde, og hvor Qvarts og Hornblende ei 
have kunnet danne sig, letteligen tænkes at fremstille et 
eller andet Slags Gabbro-Bildning, der ogsaa virkelig sy- 
nes at udgjöre det höie Fjeld Hermansnasen, - paa pet | 
af Veien mellem Suul og Indal. 

”Chloritskifer - Bildningen vedvarer til Klövdalen, om- 
trent een Miil fra Suul. Nu fölger en langt mere udvik- 
let Gneis-Zone, end den nysomtalte, der kun som en For- 
löber for Klövdalens kan fortjene dette Navn. Efterat 
Chlorit-Bildhingen med sine Kaolin-Flekker i en Række 
af Skikter har vexlet med temmelig tynde Parallelmasser 
af en meer og mindre charakteristisk Gneis, trækker den 
sig lidt efter lidt ganske tilbage, og Gneisskikterne, hvori 


*) Esmark fandt ogsaa i denne Egn virkelige Granii-Léter å å 
de herværende milde Skifere. Reise, 58. 


Reise i Jemtland etc. å 83 


en fra Chlorit-Fetdtet arvet eiendommelig Habitus længe 
spores, vexle nu længe nedefter Dalen med hinanden, ef- 
terhaanden meer og meer fattige paa Feldspath, indtil en- 
delig henimod Indal alt Gneisagtigt er forsvundet, og Bjerg- 
arten bliver en fiinskifrig Glimmerskifer med Granater. 
Strög af tildeels stærk Faldbaand-Art, formodentlig dog 
blot formedelst Svovlkiis, ere hyppige i Gneis-Zonen. Överst 
i Klövdalen, ved denne Zones Begyndelse, fandtes Indskyd- 
ningen nær ved 909 V.10; ved Bunden af samme Dal, 809 
V. 9; derpaa vertikale Skikter, hvorefter Faldet snart, 
dog ganske skridtviis, gaaer over til östligt; lidt nedenfor 
den store Broe, 70—809 0. 71; siden paa Veien til Indal 
er Faldet stadigen ostsydostligt, 70—800. 
Lidt nedenfor Indal, chloritisk Glimsiexskirer;! 700 Ö. 
Ved Nedgangen i Værdalen, ikke langt fra Vuku, 
serte og Hvæsseskifer, 609 Ö. 111. Ved Sun- 
det. nedenfor Vuku, chloritisk Glimmerskifer, 409 S. 1. 
Ved Holme, tæt ved Troudhjems-Fjorden, chloritisk Leer- 
Gilimmerskifer, 459 S. 21. Om Værdalen siger Esmark 
(Reise, 51), at Fjeldene der bestaae af Chioritskifer og 
- Graavakkeskifer (”Leerskifer,” i Hisingers og nærværende 
Beskrivelse), hvori der paa flere Steder findes Leier af 
hvidgraa, kornig Kalksteen; ved Gaarden Stene er Fal- 
det mod Ö. 9; mellem Stene og Östnæs-Sund ee 
- Kalkstenen 50—609 mod Syd. 
Efterat vi nu med disse til Trondhjems-Fjorden ud- 
E gaaende Skikter have naaet en naturlig Grændse for vort 
store Profil, skal jeg forsöge at gjöre de anförte derhen- 
 hörende Tagttagelser noget mere overskuelige, og fremsæt- 
fe min til Slutning resulterede Forestilling om Fjeldbyg- 
mingen fra Gårde til Værdalen, saadan ae. som 1 den ikke 
C 


> 


då Keilhau 
blot grunder sig paa foranstaaende Material og nogle an- 
dre hidtil ikke berörte Data betræffende samme Egn, men 
- som den for en stor Deel ogsaa er fremgaaet af de siden 
paa Reisen foretagne Per er af andre Profiler i 
Territoriet. 


Gjennemsnit af det store Qvergangs-Territorium fra 
Gårde til Værdalen. 


Allerförst erindre vi os, at ved. den östlige Side 
af Storsöen tvende, idetmindste her af hverandre uafhæn- 
gige Formationer stöde sammen, Urgneis-Formationen i 
Öst, og Orthoceratit-Kelkens eller den fortrinligviis saakald- 
te Overgangs-Formation i Vest, af hvilke hiin sænker sig 
ind under denne med svag vestlig Hældning. 

Denne Grundbjergets Hældning mod Vest kan åtage 
at give den förste Anledning til det vestlige Fald, som 
siden saa længe er det herskende i vor Profillinie. End- . 
skjönt Afvigelserne ikke ere faa, og uagtet Fjeldgrunden 
paa heelt lange Strækninger under forskjellige Bedæknin- 
ger unddrager sig lagttagelsen, saa er nemlig en Regel jFal- 
- det umiskjendelig, ifölgenhvilken det er vestligt og navnligen 
nordvestligt, lige indtil i Klövdalen mellem Suul og Indal, 
hvor Skiktningen er vertikal, hvorefter da et stadigen sydost- 
ligt Fald indtræder. Heraf fölger, at det hele fra Gårde 
til Værdalen overfarede Stykke er'at betragte som et eneste vif- 
teformigtSkiktsystem. Heller ikke findes deri nogen tilfor- 
ladelig Formations-Grændse, men man seer, i Retningen fra 
S. 0. tilN. V., Charaktererne af den egentlig saakaldte Over- 

. gangs-Formation aldeles gradviis at blive borte, Alt under Ud- 
viklingen; af sen eller flere Sambildninger, hvilke af Hi- 
singer ansees som Urformationer, men af Esmark som æl- 


Reise i Jemtland etc. | 895 


dre Overgangs-Formationer, og som heller ikke jeg kan andet 
end henföre til et eget Slags Overgangs-Formationer. Den- 
ne gradvise Forandring, som ikke kan yttre sig i Leinin- 
gen, merkes ikkun i Bjergarternes krystalliniske Beskaffen- 
hed, og paa de organiske Levninger, der forsvinde i Ret- 
; ningen fra 8.0. mod N. V. Forholdet er da i alle Styk» 
ker ganske analogt med det, som iagttages igjennem Guld- 
brandsdalen fra Mjösen til Dovre. på 

Vi see saaledes for det Förste, östligst i dette vifte» 
formige Skiktsystem, en Zone af Orthoceratit- Kalk med 
dens Leerskifer og Sandsteen. Dernæst, i dennes Hæn- 
gende, en Zone af haardere og mere glindsende Leerski- 
fer-Bildninger, Hvæsseskifer og en Qvarts, som synes at 
repræsentere Graavakken; denne Zone ligger mellem Fax- 
elven og Åberg. (Den synes at udkile sig i Matmar, da 
Orthoceratit - Kalken her skal fölge Strorsöen). Derpaa 
fölger, fremdelesi det Hængende, Leerskiferen og Kalkstenen 
ved Alsen, som i alle Tilfælde er et Recidiv af. Forma- 
tionen i den förste Zone, om end ingen Forsteninger deri 
forekomme *), men som rimeligviis tilhörer en til Offerdal | 
og Matmar udstrakt Zone, der idetmindste paa disse Ste- 
der findes identisk med det store Petrifikat-Belte. 

Å Derefter gjentager Beltet mellem Faxelven og Åberg 
sig det Hængende af Alsens Kalk og Leerskifer; men 
nu ere de Charakterer, som endnu nærmede hiint til den . 
-forsteningsførende Formation, langt mere tilbagetrængte; 
Hovedbildningen er Hvæsseskifer, idetmindste i den Trakt, 
som Veien EN men Navnet ”Hillberget” vesten- 


ko 1 Prøfilet ; gjennem Guldbrandadalen svarer Kollefapnn ved 
 Fodvong nöiagtigen til den ved Alsen i Jemtlands-Profilet. 
c2 Gå 


36 Keilhau 


» ; 

for Offerdal paa Forsells Kart, og de store Plader af en 
: fiinskjællet og tildeels med fine Granater indsprængt Glim- 
merskifer, som jeg saae benyttede i Alsen og Næskott, 
samt hvad Hisinger (1. c. 91, Anm.) anförer om Glimmer- 
skiferne i Alsen o. fl. St., beviser, at ogsaa sidstnævnte Bjerg- 
art tilhörer samme Zone. Videre er det til denne Zone, at 
den mörkegraa, tætte Kalksteen hörer, som Hisinger anmer- 


ker som forekommende i Undersåker, Kall o. fl. St. (87), og 


som endnu altid erindrer om Formations-Forbindelsen med - 


Petrifikat-Zonen. Endelig er det sandsynligviis her, at et 


Conglomerat af jaspisagtige Qvartsnödder, sammenbundne 
ved en fiinkornig, glimmerblandet Sandsteensmasse, er at 
söge, hvoraf et Stykke, der angives fra Kall, findes i Bergcol- 
legiets petrographiske Samling i Stockholm. Er denne An- 
- givelse rigtig, hvorom jeg ikke tvivler, og Stykket virkelig 


- eraf det faste Fjeld, saa ligger i et saadant Forekommende 


endnu en stærk Grund til at antage en nöie Formations- 


+ Forbindelse mellem denne Zone og den ørn: 


ved Storsöen. 

Den fölgende Zone begynder ovenfor Undersåker, og 
indbefatter Åreskutans Fjeldklump; Qvarts, ikke som i 
Sandstene eller som Qvartsskifer, men saaledes som i Gneis 
og Granit, er her Bjergarternes ganske forherskende Be- 
standdeel; dertil kommer Hornblende og Glimmer, samt 
en svag Feldspath-Evolution. Hvor ringe denne er, saa 
er den dog tilstrækkelig til at fremkalde gneisagtige Bild- 
ninger, hvilke, efter hvad vi i det Fölgende skulle see, 
just bör ansees som de for denne Zone charåkterise- 
rende. Hisinger nævner her kun Glimmerskifer og Horn- 
blendeskifer, maaskee fordi han heller giver den kor- 
hige, af Qvarts fordetmeste bestaaende og kun med Kao- 


— Reise i Jemtland etc. | 37 


linpunkter indsprængte Blanding Navn af Glimmerskifer 


end af Gneis EE uagtet Glimmerbladene langtfra ere fort- 
satte mellem Qvartsen). å 
Ved samme Zone ere - ogsaa dens Ertser at merke. 


N Paa Åreskutan gives flere Leier, som före Kobbermalm. 


/ 


Bjelkegrubens Malmlag er, efter Hisinger (90), guul Kob- 
berkiis blandet med Svovlkiis og Magnetkiis; desuden fo- 


 rekommer sammesteds ogsaa Blyglands og Zinkblende; Lei- 


et er 4—5 Fod mæygtigt, og falder 40—609 mod S. V. 


Ifölge nogle Papirer, som jeg læste paa Kungsgården (paa 


 Frösöen), findes paa Grötoms-Skoven, ikke langt fra Huuså 


Hytte ved Åreskutan, i ”vresig Glimmerskifer” en ”Gang 
(formodentlig et Leie) af Qvarts, Talkglimmer og retrac- 
torisk Jernmalm.” Gangen 'angives at stryge i N.N. V. 


og S. 8. 0. med 30—509 Fald. I samme Trakt, heder 


det videre, findes endnu 8—10 andre Jernmalm-Anviisnin- 


ger af lignende Art, men i en tættere Glimmerskifer, og 


Jernertsen sparsommere indsprængt. Fremdeles berettes 


i de samme Papirer: i Nærheden af Ytterålderen og ved. 


det vestre Vasdrag kaldet Storån, som gaaer ned i Söen 


-Yiterålderen, findes flere Blyglands-Anviisninger; disse ere 


- Qvartsgange, hvori Blyglands, Kobberkiis, Magnetkiis og 


Blende ere kirtelviis indsprængte, og hvoraf en er 6—7 


Qvarteer mægtig, men de övrige blot een til to Tommer. 
Ogsaa Flusspath forekommer paa disse Gange. En feld- 
spathagtig Masse med Talkdele udgjör det ”ofyndige Ber- 
get,” hvilket formodentlig vil sige Bjergarten, der saaledes 


kan synes at være et Slags Protogine, en Bildning, som 


hörer til Terrainets Gneis-Gruppe (Esmarks Reise P. 48), 
Og som passer vel med Beliggenheden paa Åreskutans Pa- 
rellele, hvis denne virkelig skulde være udstrakt til Ytter- 


- HE Keilhau 


ålderen; dette Sidste er nemlig ikkun 'en ganske lös Gis- 
ning. — Hvad ellers de omtalte Metal-Nedlag angaaer, da 
synes intet af dem at være af nogen stor oekonomisk Vig- 
tighed, men i geognostisk Henseende fortjene de at ”læg- 
ges Merke til, just fordi Territoriet i denne Trakt er saa 
fattigt paa Ertser, da det dog i andre Egne er et af vore 
rigesté, navnligen paa Kobbermalm. 

Paa Åreskutens Zone fölger, fra Dufve til det höie- 
ste Punkt af Jemtlands-Veien, Glimmerskifere, som enkelte 
Gange nærme sig til Leerskifere, eller fremstille den saa- 
kaldte Urleerskifer, men som aldrig have den Storbladiz- 
hed som Urgneis-Formationens Glimmerskifer. . Talkleierne 
ved Handöl, som Hisinger omtaler (l1.c. 92), höre til denne 
Zone; endvidere er ogsaa det merkværdige Conglomerat, 
som Hisinger fandt mellem Kjölhougene (1. c. 102) upaa- 
tvivleligen et Leie i samme Parallele, hvis det nemlig 
ikke udgjör en Deel af den fölgende. Dette er et Fo- 
rekommende, som paa det nöieste stemmer med 'det ved 
Kall formodede, og som strængt paaminder os om, at Ter- 
ritoriet overalt er Overgangs-Formation. Hr. Hisinger, der 
ikke har været af denne Mening, var derfor tilboielig til 
at ansee hiint Conglomerat som en Gangfyldning, wagtet 
dets Strög er parallelt med Glimmerskiferne, hvori det 
forekommer. 

+ Fra det Höieste af Passet til Værdalen kommer der- 
efter en Chlorit-Zone, fremstillende chloritiske Skifere, 
med mellemliggende, til renere Leerskifer og Glimmerski- 
fer tilnærmede Skikter. En eiendommelig Feldspath-Evo- 
Iution viser sig i disse Chlorit-Bildninger, indtil en fuld- 
kommen Gneis-- Dannelse indtræder, hvilket finder Sted i | 
. Klövdalen. 


Reise i Jemtland etc. 39 


| Saa langt var det, at de forskjellige Zoner fulgte hin- 
anden bestandigen fra det Liggende til det Hængende; 
her bliver nu Forholdet det omvendte. Under Klövdalens 
Gneis-Parallele, hvis östlige Skikter ere staaende, fölger 
en filnbladig Glimmerskifer med Granater, og derunder 
det af Værdalen longitudinelt gjennemskaarne Belte af Ski- 
fere, som vakle mellem Leerskifer, Chloritskifer og Glim- 
merskifer, og indslutte Kalkleier. 


Plyttede Går paa ks shi Territoriet å Jemtland og 
Værdalen. 


= 


Paa et höitliggende Sted paa Frösöen overraskedes 
jeg ved Synet af en stor Porphyr-Blok, hvis Bjergart lig- 
nede meget visse Hornsteens-Porphyrer af Overgangs-For- 
mationen ved Christiania. I Sörlie og i den i. Syd dertil 
stödende Deel af Fölinge. Pastorat fandt vi siden i fast 
Fjeld en Porphyr, som ogsaa havde megen Overeensstem- 
melse med den, hvoraf denne Blok bestod, og hvis Lig- 
hed dermed gjerne kan være endnu större paa andre Punk- 
ter end de vi saæ, saaledes at hiin Flytsteen maaskee 
derfra har sin Oprindelse; dog er jeg heller tilböielig. til 
at troe; at den tyder hen paa Tilværelsen af flere Led i 
den herværende egentlige Overgangs-Formation, end. man 
hidtil kjender.  'Thi denne kan vist ligesaa gjerne i dette 
Distrikt, som ved Christiania og i Dalerne, have sine 
- Porphyrer, ja maaskee ogsaa sine Syenit- og Granit-Bild- 
ninger. GNØr G 

Nedenfor Kungsgården forekom Flytstene af Glimmer- 
skifer; men særdeles merkværdig var her en stor Blok af 
Conglomerat, der ganske lignede det ovenfor omtalte, 


' 40 Keilhau 
hvoraf Bergcollegiets Samling opening det ved Kall-Söen * 
hentede Stykke. Å 

Blokke af den ete tg Granit - Gneis, som i 
Jemtland begrændser Overgangs-Formationen i Öst, findes 
hist og her paa det petrificatförende Feldt, og endnu me- å 
get længer vestenfor. 

I Rödöe bestode de löse Stane; som ei vare af Eg- 
nens egen Formation, af Gneis, Granit og forskjellige, for-.- 
modentlig til en eller anden Gneis-Formation henhörende 
Hornblende - Bildninger; - fremdeles aff Bjergarter fra en 
chloritisk Glimmerskifer, af tætte Qvarts-Sandstene og af 
den ovenfor omtalte til Graavakken henhörende mörke, 
blaaliggraa Qvarts. En Rullesteen af en Syenit-Granit med 
megen Melkeqvarts saae ikke ud til at hidröre fra noget 
Slags Gneis-Feldt, men bragte mig paa den samme For- 
modning om endnu ubekjendte Led af den egentlige Over- 
. gangs -Formation, som Porphyrblokken paa Frösöen, en 
Gisning, som dog med Hensyn til Syenit-Graniten siden 
svækkedes noget, da jeg erholdt et Stykke af en i Trak- 
ten ovenfor Ström forekommende, og med sidstnævnte 
Bjergart meget overeenssemmende Granit, som ikke hörer 
til den ved Forsteninger betegnede Formation, men til den 
anden Gruppe af Overgangs-Classen, hvis Opstillig her bli- 
- ver nödvendig.: | 

- Paa Veien til Åberg blive Gneis Blokkene sjeldne 
den hele Mængde Flytstene stamme-her næsten uden Und- 
tagelse fra de Qvartsbildninger, om hvilke det blev yttret, 
åt de kunne antages at repræsentere Graavakken. 

Ved Veien til Upland sees fremdeles Blokke af Gneis 
og Granit, den sidste formodentlig tilhörende en Gneis- 
Formation. Lige ved Upland laae nogle meget store Styk- K 


Reise i Jemtland etc. åt 


* 


| kernf en eller flere spræhgte Blokke, hvis Bjergart paa 


det Nöieste lignede en å Lofoden (navnligen paa Balstad- 


Fjeldet) forekommende porphyragtig Granit, hvilken maa- 


skee ogsaa er udviklet i dette Territorium.  Overeensstem- 
melsen var meget mindre, men dog altid kjendelig, med 
Graniten paa Fångsjöberget ved Ström, hvoraf mine Reise- 


 fæller medbragte Pröver fra deres Excursion til dette 


Sted. 
Forbi Upland vedblive Gneis-Blokkene at være hyp- 


pige, men de ere fordetmeste af den fiinkornige Gneis, 
som tilhörer selve Territoriet, hvorpaa de findes. — Ved 


Forssa, Blokke af Gneis-Formation, samt forskjellige Qvart- 
se, især af de blaagraa, og ikke faa med Hornblende. — 
Ved Stallkjærnstugan ogsaa meest gneisagtige Flytstene; 
blandt disse en af porphyragtig Granit-Gneis, som dog ikke 


. ganske lignede Bjergarten östenfor Storsöen. Jeg havde 


anseet Blokkene af dette Slags for meget gode Ledere 
under Eftersporingen af Rullesteens-Flytningens Retning; 


men det viste sig i det Fölgende, at ogsaa Overgangs-Ter» 


- ritoriet huser en porphyragtig Granit-Gneis, som i löse 
Å Stykker ingenlunde med Sikkerhed kan adskilles fra Ur- 
gneis-Territoriets. Ved Stallkjærnstugan bemerkedes end- 


videre en Blok af mörk, tæt Kalksteen; ellers bestode de 


fleste Rullestene her af saadanne Qvartse, som syntes at 


höre hjemme i en Glimmerskifer-Formation. 


Paa Passet mellem Skalstugan og Suul saaes ingen 


Flytstene, der kunde antages at være fremmede for Ste- 


dets egen Formation. Men paa Veien ned til Suul mödte 


- endnu et Par Blokke af den samme porphyragtige Granit- 


Gneis, som ved Stallkjærnstugan; de vare meget afrun- 
 dede til Tegn paa en lang Vandring. De mange med en 


42 Keilh au 


hvid 'Skorpe overtrukne, eller paa Dagfladen dog usædvan- 

lig lyse Blokke i denne Egn ere'fra dens egen Gneis og | 
Granit. (Den sidste har, som anfört, Esmark fundet staa- 
ende). fog | 
Derefter bemerkedes ingen fremmed Flytsteen, för- 
end, ved Indtrædelsen i den egentlige Værdal i Nærheden 
af Vuku, atter et Stykke af den nysnævnte porphyragtige | 
Granit-Gneis viste sig; det laae paa en af disse mægtige, 
af Leer og Sand opdyngede Mæler, som indtage Værda- 
lens Bund, og ere paafaldende for enhver Reisende ved 
deres vilde Indfuringer efter en stor Vand-Revolution. 
Det er muligt, at det netop har været denne vældige Flom, — 
som flyttede den omtalte Blok hid; thi at dens Flytning 
er foregaaet senere end den store Deposition af Leret og 
Sandet, er sandsynligt ifölge flere Data paa lignende Ste- 
der, og kan allerede her sluttes af. dens Beliggenhed paa 


og ikke i Mælen. 


lagttagelser over Fjeldgrundens Bygning å en Deel af 
Sparboen, Inderöen, Egge og Bedstaden. 

Fra Værdalen reiste jeg paa den sædvanlige Vei over 
Holme og Berg til Steenkjær. Paa denne Vei, ligesom 
ogsaa. paa en Udvandring fra Steenkjær til Mære og Fjor- 
den Borgen, samt under Bestigelsen af Fjeldet Oftenaa- 
-sen, samledes nogle Bidrag til Kundskab om Fjeldgrunden 
i en Deel af Sparboens og Inderöens Præstegjelde. 

Landet er paa denne Strækning et Glimmerskifer- 
. Feldt, hvori Hornblendeskifer, svage G'neis- Bildninger og 
Kalksteen forekomme underordnede. Glimmerskiferen fand- 
tes paa mange Steder fuldkommen charakteristisk, men da 
gjerne bölgebladig og temmelig smaaskjællet. Dog er den 


Reise i Jemtland etc. 43 


som oftest meget qvartsrig, og Glimmerskjællene da for- 
stukne i den tætte eller fiinkornige Masse, som desuden 
gjerne er blandet med Hornblende. MHerhos fortjener det 
at bemerkes, at Granater, disse Urglimmerskiferens troe 
Ledsagere, intetsteds fandtes i dette Glimmerskifer-Feldt, 
- hverken i selve Glimmerskiferen eller i Hornblendeskife- 
- ren. Denne er gjerne af en meget tæt og fast Struktur, 
og afsondret i klingende Plader. Ogsaa Glimmerskiferen, 
nemlig den hyppigen forekommende qvartsrige, i enkelte 
Baand næsten til Qvartsskifer overgaaende, er ofte paa 
samme Maade pladedannet, — en Formation, som man 
finder gjentaget ganske saaledes paa Öerne i Stavanger- 
Fjorden. 


Enkelte Baand eller Rande mellem disse Glimmer-, Qvarts- 
og Hornblendeskikter havde Udseende af at være feld- 
- spathblandede (helleflintagtige), og som en Sjeldenhed var 
tydelig Feldspath at erkjende deri. Löse Stykker af dette 
F eldts Bjergarter indeholdt tynde Skikter af virkelig men 
meget fiinkornig Gneis, som ved sin blegröde Farve stak 
stærkt af mod de graa og sorte Baand af Glimmerskifer 
og Hornblendeskifer, hvorimellem de laae. Jeg fandt ikke 
denne Combination i fast Fjeld. | 


— Oftenaasen*) bagenfor Gaarden Trana ikke langt fra 
Steenkjær, bestaaer fra det nederste Punkt, hvor man seer 
den faste Klippe blottet, til den överste Top, aldeles eens- 
- formigen af en meget fiinkornig Gneis; thi saaledes maa 
- man vel kalde Bjergarten, uagtet den, især paa frisk Brud, 


*) Tölge Maaling af Ur. Directeur 1200 (norske?) 
Fod höi. 


44 en Keilhau | p 


er vanskelig at kjende som Gneis; de fine Feldspathkorn 3 


ere nemlig saaledes forstukne mellem Qvartsen, som er 
raadende i Blandingen, at de for det ubevæbnede Öie kun 
ere at erkjende i deres forvitrede Tilstand paa Dagflader- 
ne. Heller ikke, eller idetmindste yderst sjelden, sees, 
som ellers sædvanlig i Gneisen, gangagtige eller leiefor- 


mige Partier af storkornigere udviklet Feldspath. Den 
eneste Afvexling i Skikternes Beskaffenhed fremkommer . 


ved Blandings-Forholdet mellem Qvartsen og Glimmeren, 


i det nogle yderst tynde Lag, saasom af een Linies Mæg- 
tighed, ere reen Qvarts, medens paa den anden Side en- 


-kelte Strögpartier ere mere glimmerrige end det Hele; men 


Glimmeren er da næsten endnu finere og mere intimt blan- 


det med de övrige Bestanddele end ellers, saaledes at 


Massen for det blotte Öie synes homogen. Hornblende vi- 
ste sig aldeles ikke. 

Ved Borgen-Fjord ligger mulieh fl og Gi graa, mar- 
moreret, smaakornig, men ganske salinisk Kalksteen i Glim- 


merskiferen. Ned efter Vestsiden af Fjorden er der flere 


Kalkbrænderier, hvortil Kalken brydes paa Stedet, og et 
findes ogsaa paa Östsiden, nemlig paa det vestlig fremsprin- 


gende Næs ved Fjordmundingen; herefter er det rimeligt, 
at en heel Kalkzone er forkaanden, paa hvilken Borgen er 
indvasket. — I den sydlige Deel af Sparboen angaves Talk- 


skifer (Vegsteen) at forekomme; jeg saae Gravstene deraf 


paa Mære. | | 


 Skiktningen i dette Feldt er i det Hele mere nær- 


met til det Horizontale end til det Seigre; derfor træffer 
man aldrig noget ganske constant Strög og Fald, men be- 
standige Variationer heri. Imidlertid syntes det, at disse 
Variationer gjerne holdt sig indenfor et vist Maximum; 


Å, 


å | ar Reise i Jemtland el, 45 


hi hvor hyppige Strög- og Fald-Forandringerne end vere, 

saa fandtes dog Skikterne, med Undtagelse af de neder- 
- ste og överste paa Oftenaasen, altid sænkede vestlig eller 

nordlig ;s i modsat Tilfælde var det ikkun ganske lokale Ure- 
- gelmæssigheder af flade Skiktbölger eller af andre stærkere 
— Böininger af Parallelmasserne. Herhos skeer det da og- 
'3aa, at nogengang en Faldvinkel af 90% kan fremkomme; 
- meni Almindelighed er et Fald af 500 det stærkeste; sæd- 

vanligst er det kun 10—300. 

- I Bjerget, som 92 passerer mellem Holme og Salberg 

(Voelhougei?), er Skiktningen paa den sydlige Side me- 
get uregelmæssig; dog syntes en gradviis Overgang at finde 
Sted fra det i Skiferen ved Holme iagttagne Strög og Fald 

til den Indskydning mod V. 6—72, som man antræffer 
- paa Höiden. Hid varierede Faldet fra 0—809. Bjergar- 

ten er Hornblendeskifer. — Henimod Sålberg, Glimmer- 
.- skifer, 60—700 S. 52. — Ved Berg, horizontal Skiktning.—; 
Ved Sparboe Præstegaard (Tur), Glimmerskifer, 20—409 

8. 51. — Ved Mære; 0—809 V. 71—9. — Ved Gildberg, 
10—309 V. 82. — Ved Borgen, paa Östsiden, 409 V. 6, 

og strax ved, 109 N. 122. — Kalken paa Vestsiden af Bor- 

gen, horizontal. (Dette: giver for Trakten om Mære, som 
midlere Faldretning, omtrent V. 7 r.). 

En fjerdedeel Miil nordenfor Tuv var Faldet paa et 
temmelig langt kyea 10—200 V. 82—73 (d. €. omtrent 
Re 6 

- Vestenfor, paa Veien fra Indéröen, fandtes 40—509% 

V. 9—10, 20—8009 V. Sy 20—409 V. 6 ska e. e 
- omtrent V. Pep Aes mail 
| Paa. samme Vei, ikke langt fra dens Sammenstöd' med — 

Veien fra Tuv, 20—809 N.'2, og hvor begge Veie kom- 


46 | Keilhau 


me sammen, 409 N. 121 og 309 V. 111; lidt nordenfor tem- 
melig vedholdende 380—409 N. 11, og endnu nordligere 
200 N. 11,03 309 Nok (For en Strækning nogenlunde 
midt imellem Bunden af Borgen og Soenen altsaa om- 
trentlig midlere Indskydning : V. 112 r.). bånd 

Ved Figga-Ely, 80% V. 111, 10—129 N. 11 og: 409 
V. 9 (d.e. omtrent V. 10 r.). 

Paa Oftenaasen: paa de förste Afsatser i Nordyosk 
19—300 8.2; höiere, 80% V. 11—112, 609 S. 12, 509 S. 
12, og paa det Överste, 70—809 S. 1 og S. 123 (d.e. om- 
trent Ö. 11 r.). — 

Over det i Nnsduash for Sjelen RE de 
Stykke af vort Overgangs-Territorium havdes allerede Un- 
derretning af Hr. Bergmester H. C. Ström (Magz. f. Nv. 
IX. 194), hvad den sædvanlige Vei over Bedstaden an- 
gaaer. Jeg valgte derfor at reise til Vands til Bedstad- 
Sund, den inderste Arm af Trondhjemsfjorden, hvor Ur- 
gneis -Grændsen ikke kunde være langt borte.  Oyeralt 
hvor: jeg: steg i Land paa Halvöen, mellem Steenkjær og 
Bedstad-Sund, kom jeg, ligesom Ström, til det Resultat, 
at denne Halvöe er et chloritisk Glimmerskifer-Feldt.- Reen > 
Glimmerskifer og Chloritskifer synes «dog ikke ofte at fo- 
* rekomme; den raadende Bjergart er, en med Chlorit-Sub- 
stants intimt blandet. Qvarts, snart ufuldkommen kornig, k 
snart næsten tæt og splintrig, men «altid compact og me- 
get fast, af en smudsig grönliggraa Farve, og indsprængt 
med enkelte sölvhvide' eller: blygraa, stærktglindsende, smaa | 
men tykke Glimmer-Pailletter. Denne Bildning, som imid- 
Jertid maa henföres til Glimmerskiferen, er sjelden tydeligen 
skifrig, men oftest massiv paa Urkalkens Maade, hvis runde 
og ved de meteoriske Vande: afglattede Klipper den ogsaa 


Reise i Jemtland etc. 47. 


nöiagtigen efterligner. Den gjennemsværmes af hvide Qvarts- 


aarer, hvilke foröge den udvortes Lighed med Marmoren. 
Tynde. Zoner, hvori Chloriten er mere udviklet, og som 
fremstille en bestemt Skifer, ligge, eller rettere sagt, staae 
hist og her mellem disse næsten uskiktede Masser, hvori 
Parallelstukturen, der vistnok er given i de sammensæt- 
tende Deles Anordning og navnligen i Glimmerbladenes 


Beliggenhed, dog ikkun har Udseende af en senere frem- 
kommen Klyftning. 


Paa Sundets Nordside, lidt östlig fra mrs er Bjerg- 


arten ligeledes chloritagtig eller dog altid saadan, at dens 


Forvandtskab med Chlorit-Bildningerne endnu er tydelig; 
nemlig, nederst ved Fjorden, var den en tæt, fast, for- 


 detmeste qvartsagtig, men i de forskjellige med hinanden 


f 


- vexlende Baand meer og mindre af Chlorit- og Glimmer- 


Substants grönlig farvet Skiferbildning. I nogle Baand var 
denne vel ogsaa feldspathblandet, og saaledes helleflint- 
agtig eller lig Jade. Höiere oppe fra Fjorden var 


Bjergarten en gneisagtig Bildning, bestaaende af fuld- 


kommen uddannet Feldspath, der i Form af noget afrun- 
dede Korn laae imellem omviklende Lameller af: en talk- 


agtig, smudsiggrön, mat Chlorit-Glimmer.. Disse. Skikter * 
indskjöde 80—909 mod S.-11 og 8.13 (d. e. omtrent S. 
121 r.), hvilket synes at være et Gonstant Fald paa Sun- 
dets Nordside, og at virke, paa. Fjordens Retning; som paa 

dette Sted er mere östvestlig end paa Pontoppidans Kart, ; 
idet den nemlig, tilligemed Dalen ovenfor Malmoe, er lon- 
gitudinel idetmindste en vem PJeEde Mg indefter fra 


- Knæet ved Bartnæs.: hotiesT olsd 


«Sammenbinde vi hermed fölgonde imod af 


| Strömi(lie: 195): at Glimmerskiferen nordenfor Hjelde deels 


OE Keilhad : 


er vertikal, deels falder 60—709 mod $. 0.; at Feldspath 
begynder at vise sig i Nord herfra; at Chlorit- Glimmer- 
skiferen nordenfor Eilden öptager Feldspåth og danner en 
talkagtig, mindre krystallinisk Gneis; endeligat denne deref- 
ter skridtviis gaaer over til den mere krystalliniske, tyk- 
. skifrige — det vil sige til Urgneisen, som 'er Hoved-Bjerg- 
arten i de vestlige Egne — : saa kunne vi let forestille 
os, hvorledes Territoriernes Grændse paa denne Side maa 
være beskaffen. Jeg trængte derfor ikke videre ind i det 
vilde Landskab bagenfor Bedstad-Sundet, da jeg her alene - 
kunde vente at finde et af fölgende Tilfælde: enten gaaer 
den Gneis, jeg allerede havde stödt paa, efterhaanden over 
- til charakteristisk Urgueis, eller der er först Skikter eller 
Zoner af Overgangs- Territoriets Skiferbildninger forhaan- 
den, efter hvilke hiin Gneis atter optræder, og saa inni: 
lig Overgangen til Urgneisen finder Sted. 

Ved Bartnæs var Faldet omtrent 60% mod N. 12 (d. 
ee. 12r.). Ved Indlöbet til Sundet stadigen 70% N. 12 
(d.e. V. 103 7r.). Herfra til Steenkjær löber Landet over- 
alt udi Næs og Spidser, af hvilke de vestligere vende mod V. 
og V.S. V., de östligere næsten mod S. V.; dette er nemlig 
Skikternes Strög-Retning: Faldet sees her overalt at være 
nordligt, 60—7009, undtagen paa 'Næsset, som Iöber ud 
fra Egge, hvor Skikterne ere stærkt böiede i Faldretnin- 
gen, med Bibehold af det sædvanlige Strög. 


 Fortsættelse af Gjennemsnidtet fra Gårde,. 

For at gjöre Gjerinemsriidtet: fre Gårde til iet fuld- 
stændigt gjennem det hele Territorium, som indsluttes af 
Urgneisen, seer man, at:vi nu blot behöve at fortsætte 
det nogle Mile mod: Nordvest, ind å Bedstaden; hvortil 


rd 


Å 


Reise i Jemtland etc. 49 


de i det foregaaende Stykke optegnede Data ville afgive 
et nogenlunde tilstrækkeligt Material. 

Herefter kan det da for det Förste antages, at Vær- 
dalens chloritiske Leer-Glimmerskifer-Zone har i sit Lig- 
gende — det erindres nemlig, at vi fra Klövdalen skride 

frem fra det Hængende til: det Liggende — det i Nord 
over Sparboen udbredte Glimmerskifer-Feldt med Horn- 
blendeskifer og Gneis-Bildninger som væsentlige under- 
'-ordende Bjergarter. Dette Feldt er saaledes skiktet, at 
vi, idetmindste i det ideale Billede, som resulterer af de 
enkelte lagttagelsers Sammenstilling, see dets Parallelmas- 
ser i Form af en meget flad Bue at gaae over fra den 
sydlige Indskydning först til Horizontalitet, og derefter til 
nordvestlig Sænkning. 
 Dernæst viste. lagttagelserne, at der paa disse nord- 
 vestligt faldende Skikter, ligeformigen med dem, fölger en 
Zone af Chlorit-Glimmerskifer, som indtager Egges og 
Bedstadens Halvöe. Paa denne Strækning bliver den nord- 
vestlige Indskydning steilere og steilere, jo længer man 
kommer i det Hængende — thi fra Egges Parallele skri- 
der man igjen frem mod dette —, indtil Skikterne blive 
ganske vertikale, hvilket indtræffer ved det östlig og nord- 
; ostlig löbende, sidste Stykke af: Bedstad-Sundet. 
Endelig, i Nord og Nordvest herfra, möde Territoriets 
sidste Skikter, som, ved at falde steilt mod Syd og Sydost, 
i Profilet tilligemed de næstforegaaende fremstille en liden 
Vifte, og som ved deres gneisagtige Natur lidt efter lidt 
assimilere sig med Urgneis- Territoriets her tilstödende 
Parallelmasser, saaledes at man ved denne Grændse lige- 
saalidt i Bjergarternes Beskaffenhed merker nogen skarp 
| Demarkation, som nogen saadan synes at-være forhaånden 
*p 


50 - Keilhan — 


i Skiktnings-Forholdene; thi, ganske i Modsætning af den 
uovereensstemmende Leining ved Gårde, give lagttagel- 
serne her ikke Grund til at betragte begge Formationers 
Skikter anderledes, end som indbyrdes parallele. Saale- 
des har jeg, paa en anden Reise, mellem Aafjorden og 
Bjornöer fundet Urgneisen faldende stadigen mod Sydost, 
hvorefter den maa formodes at danne en Zone, som, for- 
længet mod Eilden, netop vilde blive det Liggende for 
de sidste Skikter af vort Territorium i den her forfulgte 
Gjennemsnidts-Linie. (En billedlig Fremstilling af Skikt- 
nings-Ideen i denne Linie er Fig. 1. Tab. IV). 


Tagttagelser angaaende Diluvial- og Alluvial-Formationerne 
ved det Indre af Trondhjems-Fjorden. 


Paa Mære Kirkegaard havde man til Gravminde an- * 
vendt en i Nærheden fundet Rullesteen aff mörkegraa, tæt 
Kalk af samme let gjenkjendelige Art, som forekommer - 
staaende f. Ex. i Alsen, og som uden selv at före Petri- 
-fikater dog er ganske nær forvandt med Orthoceratit-Kal- 
ken; nöiagtig af samme Slags var Kalkblokken ved Stall- 
kjærnstugan. F 
Flytstenene i Sparboen vare ellers fordetmeste blot 
fiinkornige Gneise samt forskjellige Hornblendestene.  Om- 
kring Steenkjær desuden Granit-Blokke og nogle faa Styk- 
ker af den mörke blaaliggraa Qvarts med kornig Afson-- 
dring, der tilhörer Graavakken. Paa Toppen af Oftenaa- 
sen laae iblandt de övrige Flytstene et Stykke leerskifer- 
” .agtig Glimmerskifer og et af den blaa Graavakke-Qvarts. 
En uhyre Mængde af ganske rundslebne Gneisblokke be- 
dækkedeé Strandkanterne paa Halvöen, som tilhörer Egge 


/ 


* 


Reise i Jemtland etc. 51 


og Bartnæs Sogne; idetmindste de fleste heriblandt syntes 
at hidröre fra Urgneis-Formationen. 

Blandt Egnens Alluvial-Bildninger kan anföres Hikas» 
'rödt, som graves i temmelig Mængde etsteds ved Bor- 
gen-Fjord, i Sparboen; det skal ogsaa forekomme i Qugn- 
dalen. 

Men af höi geologisk Interesse ere de herværende 
Alluvial-Bildninger af Sand og Leer, som bære Vidnesbyrd 
om andre Niveau-Forholde mellem Hav og Land i Forti- 
den, end de nuværende. En Miil förend man naaer Steen- 
kjær, siger Hr. v. Buch (Reise I. 250), gaaer Veien fra 
Nöiden ned i en dyb Dal, i hvilken Figga-Elvén löber ud 
til Fjorden. Paå Siderne af Dalen, förend man naaer dens 
Bund, findes mægtige Lag aff blaa Mergelleer, hvori en 
Mængde Muslingskaller (af Saltvands-Species) ligger over- 
alt omströet. De fleste ere blot Stykker; nogle toskalle- 
de, faa tydelige at erkjende. Det er ikke Aftryk i Le- 
ret, men de naturlige kalkagtige Skaller. — Dalen træk- 
ker sig sammen i Nærheden af Fjorden, der hvor Veien 
kommer ganske ned i dens Bund; her ophörer dette Leer, 
saaledes at den lille Formations-Udstrækning er meget ind- 
skrænket. Men den stiger 4—500 Fod over Fjordspei- 
let. kp Anledning af den samme Formations Forekomst 
paa Eger ved Drammen anförer Forfatteren, at Profes- | 
sor Ström der nöie har undersögt Muslingerne, og er- 
kjendt dem for at være ganske de samme Arter, som han 
saa ofte havde iagttaget paa de nordenfjeldske Sökyster. 
— Dette Alluvium med Levninger af Havsdyr mödte jeg 
paa flere Steder i Trakten. Men just ved Figga-Elven 
fandt jeg ingen Muslingskaller i Leret; heller ikke lykke- 
des dette Directeur Sehult, som derimod fandt dem i Leer- 

D2 


| 62 1 Keilhau 


Bakkerne op efter Ougna-Elven. Jeg anförer dette, fordi 
man med Föie kunde fordre en virkelig Maaling af den 
Höide, som Hr. v. Buch synes ikkun löseligen at have: an- 
-slaaet. 


Det förste Sted, hvor jeg saae det skalförende Alluvium, 
var ved Mære. Östlig og nordlig omkring den klippige Land- 
höide, hvorpaa Mære Kirke ligger, udbreder sig en meget stor 
- Myr, som Enhver strax vil erkjende for at have været Havs- 
”bund; thi 2 Fod under dens Overflade træffes overalt 
* Leer blandet med Söskjæl, ganske saadant som man seer 
det nuværende Fjære-Leer. Hr. Lieutenant Ross, som 
” boer paa Stedet, har efter min Anmodning foretaget et Nivel- 

Jementaf Mær es-Myren, og fundet dens nordostlige (överste) 
- Hjörne 82 Fod höiere end Steenkjær-Fjordens sædvanlige 
Flodmaal *), en Bestemmelse, som er af fortrinlig Interes- 
se, da der hvad dette Sted betræffer, er Anledning idet- 
- mindste til Gisninger om Tiden, i hvilken den foregaae- 
de Forandring er skeet. Navnet Mære, som i det gamle 
Sprog betyder Havet, hidrörer nemlig sikkert fra nogen 
Omstændighed, som hænger sammen med det geologiske 
Phænomen. Man kunde antage, at ogsaa Stedets Urbe- 
boere have været overraskede ved Synet af Havets her 
efterladte Mindesmerker, og at de maaskee deraf have 
taget Anledning til det givne Navn. Men jeg tænker hel- 
ler paa de gamle Mærer, nu Nordmör og Söndmör, som 
upaatvivleligen kaldtes saaledes af deres Beliggenhed ved 


y 


*) Efter Hr. Roas'a Opgaver er Afstanden fra denne Myrens nord- 
 ostlige Ende til Steenkjær-Fjorden omtrent 1200 Alen; Myrens 
Længde kan anslaaes til > Miil, og dens Brede til I Miil. 


OA 


Reise i Jemtland etc. 53 


Havet, og fordi de indbefattede en Mængde Öer. Thi det -- 
er klart, at da Myren stod under Vand, har Höiden, hvor- 
paa Kirken nu ligger, været en Öe. Men har dette end-. 
nu havt Sted, efterat Landet var blevet beboet af den 
gothiske Folkestamme — saaledes som vel Tilfældet maatte 
være, dersom den tilsigtede Oprindelse af Navnet er rig- 
tig —, saa har man deri et Datum til at bestemme den. 
foregaaede Omyvexlings Epoche. Dersom Landets Ind- 
byggere have været Vidner til denne Forandring — lad 


den have været langsom som de lignende, endnu foregaa- ..: 


ende ved den Bothniske Bugt, -eller, som jeg snarere for- 
moder, mere pludselig—, saa maa naturligviis Stedet, som 
forvandledes fra en Öe til Fastland, være blevet dem sær- 
deles merkverdigt. Hermed passer det da meget vel, at 
den Plads, hvorpaa Kirken nu staaer, virkelig i Oldtiden var - 
et berömt: Offersted, ja vel det fornemste i al Tröndela- . 
gen: | N 

I Egnen selv hörte jeg en anden Mening om Oprin- 
delsen til Navnet Mære, hvorefter Tidspunktet for For- 
 andringen maatte rykkes os endnu nærmere. Mære, sagde 
man, skulde egentlig være Mær-Öe d. e. Heste-Öen; der 
skal nemlig være et Sagn, som beretter, ikke alene at Ste- 
det har været en Öe, men og at den er bleven. benyttet 
til Havnegang for Heste. En saadan Tradition klinger 
dog altfor ny *), og forekommer mig aldeles mistænkelig. 


— 


*) Hr. Lieutenant Ross har i denne Anledning gjort mig op- 
merksom paa et Oltidsminde under Gaarden Hegge ganske 
tæt ved Steenkjær-Fjorden, hvilket neppe ligger meer end 
10 Fod höiere end dennes sædvanlige Flodmaal. Det er en 
med Dommerstene besat Plads, som har tjent til Thingsted 


54 Keilhau 

Der har heller ikke i gamle Dage manglet Opfindere og 
Elskere af Gisninger, og det har vel ikke sjelden været 
Tilfældet, at disse meer eller mindre grundede Menin- 
ger siden have antaget Formen af Sagn, for hvilke da den 
Reisende, Naturforskeren saavelsom Historikeren, har at 
vogte sig. Nogen Opmerksomhed fortjener imidlertid den 
omtalte Afledning, forsaavidt som den viser, hvor tydeli- 
gen Phænomenet her taler. | 

Jeg ytrede ovenfor, at Forandringen af Niveau-For- 
holdet mellem Hav og Land her ikke forekommer mig at 
have været saa jævnt successiv, som man i nyere Tider 
har iagttaget den i Sverrig. Et Factum til at bestyrke | 
denne Mening, hvilken jeg allerförst blev foranlediget til 
at antage paa min Reise i Finmarken og Nordlandene, 
troer jeg man kan see ved Steenkjær. Den derværende 
store Plads, som benyttes ved Troppe-Övelser, er en lav 
Sandterrasse, som paa den ene Side grændser til Fjor- 
den, ag paa den anden til en omtrent 100 Fod höi Bak- 
ke af Sand og Gruus. Hvor Sletten stöder til denne Bak- + 
ke, er der fra den sidste ned paa den förste en steil Af- 
sats, som har det ubedrageligste Udseende af at være den 
gamle Havsbred; den er fortsat i fuldkommen lige Niveau 
Jangs med hele Bakkefoden, i hvilken Bölgeslaget har ud- 
vasket den som en liden Sandmæle, og den löber temme- | 
lig nöie parallel med den nuværende Fjordbred, som frem- 
viser en ligedan, kun mindre steil Afsats, hvilken er ud- 


4 


vist allerede længe för ChristendommensIndförelse. Selv den 
gamle Stad Steenkjær maa antages at vidne mod nogen 
merkelig Forandring i Havets og Landets indbyrdes- Höide- 
forhold å de sidste 9—10 Secler. 


Reise i Jemtland etc. | 55. 


vasket af det nuværende Bölgeslag i selve Terrassens Sand, 
- og som danner dennes Fod, ligesom den förste Afsats ud- 
 gjör den höie Bakkes, samt udenfor hvilken en ny, flad, 
i Ebbetiden tör Sandbund udbreder sig. Under Lyngdæk- 
Å ket, hvyormed den övre Sandmæle er belagt, findes nogle 
- faa Smaastykker af Söskjæl, som. Fjorden har opkastet, 
dengang den beskyllede Bakkefoden. At den gamle Strand- 
bred dannedes steilere, end den nuværende, havde sin 
Grund deri, at den höie Bakke steg Steilt op bagved Sam- 
me, medens det kun var en Slette, som den nye arbeide- 
de sig ind paa. Breden af denne Slette mellem den nye 
og den gamle Strandkant er omtrent 800 Alen; «den lod- 
rette Höide af den Afsats, hvormed den falder i Fjorden 
og grændser til den i Fjæretiden'  törre Sandbund, kan 
anslaaes til 10 Fod; fra denne sin Rand ved Stranden 
stiger Sletten med jævn Skraaning 10—15 Fod hen til den 
anden Afsats, som atter er omtrent 10 Fod höi. MHeref- 
ter bliver Forskjellen mellem det gamle og nye Havs-Ni- 
veau, éller maaskee rettere, mellem de Punkter paa Lan- . 
det, som da have berört Havspeilet, og dem som mi beröre 
det, paa dette Sted omtrent 20 Fod lodret, en Bestem- 
melse, som ved en nöiagtigere Maaling end den, jeg fore- 
tog ved Hjælp af nogle ved den yderste Rand af Sletten 
staaende Træer, idetmindste ikke med meer end Fjerde- 
parten vil befindes afvigende fra det sande Tal, hvis ellers 
dette lader sig nöiagtigen udregne. 

Der er nu tvende Slutninger, som lade sig uddrage 
af 'de anförte Omstændigheder: först, at det ikke var mo- 
mentant, men under et længere eller kortere, roligen for- 
löbende Tidsrum, at enten Havet her stod 20 Fod höiere, 

eller Landet var 20 Fod lavere, end nu. Dernæst, at Over- 


56 | | | Keilhad | 


gangen fra det daværende Forhold til det nuværende var 
pludselig eller idetmindste skede i en eneste, om end 
langsom Bevægelse. 'Thi Dannelsen af en Strandbred som 
den beskrevne forudsætter, at Söen ved den i nogen Tid 
var stationnair, hvorimod Slettens jævne Skraahed mellem 
de tvende Afsatser viser, at ingen saadan Stilstand fandt 
Sted, medens Fjordranden flyttedes fra den övre til den 
nedre Afsats.: 

Disse Kjendsgjerninger faae imidlertid först deres fulde 
Vægt ved Siden af lignende, men endnu langt vigtigere 
 Mindesmerker, ved Norges nordligste Kyster, om et sta- 
digt Ophold af Havbrynet paa Steder, hvortil det nu ikke 
naaer. Her saae jeg, ikke ælene i begge egentlig saakaldte 
Finmarker, men ogsaa i 'Tromsen og Senjen, de gamle 
Havsrande endog indgravede i den faste Klippe. Især naar 
man reiser om Foraaret, förend Sneen er ganske bort- 
gaaet, vil, paa mangfoldige Steder i disse Egne, en stærk, 
da gjerne med Snee fyldt Fure, som i en vis Höide paa 
Bjergfödderne löber nöiagtigen parallel med Havkanten 
nedenunder, falde i Öinene paaEnhver, som med nok saa 
liden Opmerksomhed betragter de store Gjenstande, som 
her omgive ham. Hvorledes Havfladen kan have virket 
saa kraftigen i sin Berörelse med Klippen, om den har 
havt en overordentlig lang Tig til sit Arbeide, om den 
— hvad nu ikke er Tilfældet — dengang har kunnet fry- 
se eller har fört Driviis mod Kysterne, kan jeg ikke af- 
gjöre; men at det er den, som har indgravet disse Fu- 
rer, er uimodsigeligt. Deres nuværende Höide over Ha- 
vet kan ikkun angives omtrentligen til imellem 50 og 100 
Fod. Nöiagtige Maalinger havde været at önske, og det 
paa flere Steder; thi jeg seer nu, at det er et vigtigt 


Reise i Jemtland etc. 57 


Spörgsmaal, om Höiden overalt er sig lige eller ikke. Un- 
der Reisen i hine Egne antog jeg det Förste, men ind- 
römmer nu gjerne Muligheden af det Sidste. Som det 
endelige Resultat af alle didhenhörende lagttagelser synes 
det nemlig at maatte antages, at större eller mindre Stræk- 
ninger å Vest og Nord af den Scandinaviske Halvöe have 
hævet sig stödviis til deres nuværende Niveau, medens de 
östlige Dele, idetmindste å den nyere Tid, reise sig med en 
 jævnt fortskridende Stigning. 


Jeg kommer endnu engang tilbage til den ovenfor om- 


talte Sand- og Gruus-Bakke ved Steenkjær. Denne er 
en Vold, som opdæmmedes tværs for den Dal, hvori Oug- 
na og det snaasenske Vasdrag flyde sammen; den gjen- 
nembrödes siden af disse Vande, som strax nedenfor Gjen- 
nembrudet falde i Fjorden. Den maa naturligviis være 
ældre end den gamle Fjordbred, da denne er indgravet i 
hiin. Den. Katastrophe, hvorunder Volden frembragtes, 
* maa ogsaa være gaaet forud for den store Flytning af 
- Rullestene, fordi man seer disse at ligge ovenpaa Gruus- 
bakken. Vi have altsaa her Anledning til idetmindste for en 
Deel at ordne chronologisk tre store Omvæltninger. Den 
förste opdæmmede Volden i Dalmundingen. Efter den 
fulgtetvende, hvis indbyrdes Epocher ikke kunne bestemmes, 
af hvilke den ene forandrede Niveau- Forholdet mellem 
Hav og Land, og den anden udspredte Flytstenene. Det 
synes imidlertid ikke umuligt, at begge de Sidste vare Virk- 
ninger af samme Aarsag, og saaledes indtraf eenstidigen. 
(See Tab. IV, Fig. 2 og 8, hvor a er den af Gruus og Sand 
bestaaende Vold, bedækket med flyttede Blokke; b den 
gamle Fjordbred, og c den nuværende. d er det faste 
Fjeld, som i Sydost stöder op under Sandbakken). — 


58 Keilhau - 


Det ved Levninger af Skaldyr af Saltvands-Arter be- 


tegnede Alluvium forefandtes især i Sfod. Paa Veien her- 
jgjennem til Snaasen mödte det förste Gang ved Gaarden 
Fossum, i en lav Bakke mellem Reins-Vandet og Fossum- 


Vandet.  Skallerne laae her ikke i Leer, men i Sand, der 


dannede en Banke umiddelbar under Muldskorpen. Dette 
Steds Elevation over Havet fandtes ved Barometer-Maa- 
ling 74. 5 Fod, en Bestemmelse, som, hvis den er feilag- 


tig, rimeligviis er for ringe*). Stods Hovedbygd omkring 


- Fossum-Vandet og mellem Forra-Elv og Snaase- Vandet 
bestaaer af frugtbare Bakker og smaa Skovbjerge; å 
hele dette Landskab antræffer man meget ofte den skal- 
förende Alluvial-Förmation, som her udmerker, sig ikke 
alene ved den store Masse af Skjæl, Snekker og Koral-- 
Brokker, den indeholder, men især ved disses paafaldende 
Friskhed. Paa flere Steder i Sandbankerne, hvor man 
har hentet Veifyld, er der hele Gruber af 1 til 2 Favnes 
Dyb, hvori Skallerne findes fra överst under Mulddækket lige 
til Bunden, og det ofte saa tæt, at de kunne antages at 


p* 


= 


*) Ved Steenkjær, Stationen ved Saltsöen, iagttoges Barome- F 


ter og 'Thermometer Kl. 8 Emd.; halvanden Time senere 
foretoges Observationen ved Fossum med de samme Instru- 


menter, og endnu en Time senere forsögte vi at maale et 


höiere beliggende Punkt ved Stods Hovedkirke, hvor Skal- > 


Sandet ligeledes fandtes. Den sidste Observation viste, at 


Barometeret var i Stigende; har nu Stigningen fundet Sted 


lige fra Kl. 8, saa vil den fundne Höide af Stedet ved Fos- 


sum være for ringe. Maalingen ved Stod er ganske vist ) 


feilagtig, hvorfor den ikke anföres. Elementerne til disse 


og de fölgende Barometer-Maalinger ere nedlagte i den pby- B 


siographiske Forenings Archiv. 


Reise i Jemtland ete. MT 80 


- udgjöre indtil en Trediedeel af hele Sandmassen. Skal- 
lerne af Mytilus edulis have tildeels endnu deres blaa 
- Farve, og paa dem af en Ostrea sidde endnu Partier af 
- den tykke, brune Hud. Ganske hele Exemplarer ere hyp- 
pige, og mange ere endnu saa faste, at Börnene samle 
disse Skjæl til Legetöi, ganske som de friske ved Hav- 
kanten; paa Skydsstationerne Berg og Klingen" saae vi Tor- 
vetagene musivisk belagte dermed! Foruden Sandbakkerne 
- af denne Formation gives der ogsaa derhenhörende Leer, 
- her som i Mæres-Myren. Men i Leret ere Skallerne mere 
- ealcinerede. 


Formationens Forekomst ved den ydre Ende af Snaa- 
-se-Vandet lod formode, at den maaskee ogsaa kunde være 
- tilstede ved den indre. Dette er virkeligen Tilfældet. Det 

blev mig berettet, at Skjæl skulde forefindes i nogle Leer- 
bakker paa Gaarden Dales Grund i S.0. fra Snaasen Kir- 
ke; efter nogen Sögning erholdt jeg ogsaa nogle af disse 
Skjæl, som atter vare af Saltvands-Muslinger. De fore- 
komme meget sparsomt, som om Vandet her, i. Bunden 
af en saa aug fra Havet indgaaet Fjord, har væretynæ- 
sten ferskt. —Arterne vare tildeels andre, end de ellers 
sædvanlige i denne Formation, hvilket ligeledes tyder hen 
paa et særegent Forhold. — Det överste Sted, hvor Skal- 
-Jerne her forekom, fandtes med Barometeret 74. 6 Fod 
lavere end Snaasen Præstegaard, og herefter 230 Fod over 
Havet. I Smaalehnene har Pastor Aschehoug maalt Höi- 
den af dette samme skalförende Alluvium ved Gaarden 
- Killeboe, og har bestemt dets Niveau over Havet til: 560 
Fod. Ved Uddevalla og i Dalsland (His. Anteckn. IV, 81 
og o er det fundet til en Höide af omtrent 200 Fod. 


ø 


'o Kein: 


Fra Höiden af den Leerbakke, som maaltes ved Dale, 


overseer man en viid Strækning aff opsvömmet Leer- og. 


-Sandland, der med vandret Flade og i samme Niveau som 


denne Bakke, udbreder sig lige hen til den lille Forhöi- 
ning af Steengrunden, hvorpaa Snaasen Kirke og Præste- 
gaard ligge. Det er da et Stykke af den gamle Havsbund, | 
man her dybt inde i Indlandet har for sig; den er gjen- 
nemskaaret af Raviner og især af Andra-Elven, som blot- 
ter den faste Klippe under Alluvial-Lagene. Etsteds paa 
en hertil hörende viid Sandmoe vare Sporene tydeligen at 
see af en maaskee af det aflöbende Havvand efterladt li- 
den Indsöe eller Dam, der först senere, efterat have dan- 
net sig den ordentlige Mæle, som omgav den, og som 
endnu staæer tilbage, bröd ud og fulgte de övrige Vande. 
Dette i sig selv ubetydelige Forhold anföres med Hen- 
syn paa det Tilfælde, om man her skulde finde Levninger 
af Ferskvands-Muslinger mellem dem fra Saltsöen. 


Tagttagelser betræffende Fjeldgrunden å Ougndalen 
og Stod. | 


4 Da Ougndalens geognostiske Beskaffenhed allerede var | 
undersögt af DHrr. Ström og Schult, gjorde jeg ingen 
Excursion derhen. Men til bedre Oversigt anförer jeg her 
det Vigtigste af deres Iagttagelser *). 


Meget qvartsrig Glimmerskifer, som tildeels kan for-. 
tjene Navn af Qvartsskifer, er Hovedbjergarten i den ne- 


-———====> 


*) See Bemerkninger af H. C. Ström i Magz. f. N. 1825 I. 
 189—194; og Bemerkninger paa en Reise i Sommeren 1825 
af P. A. Schult, Mser å den phys. Forenings Archiv. 


Reise i Jemtlånd etc. 61 


| dre Deel af Dalen og opad forbi Skjellegrind; i den ne- 
dre Deel synes desuden Oftenaasens Gneis-Bildninger at 
stikke frem, og maaskee at blande sig med Qvartsskiferen. 

I Trakten ved Guldstad er Bjergarten en chloritblandet 
Glimmerskifer, som paa nogle Punkter nærmer sig Leer- 
skifer; saaledes navnligen paa Duurmaalskletten, hvor smale . 
Leier af hvid, fiinkornig Kalksteen skulle forekomme i 
Skiferen. - Ogsaa her synes det samme gneisagtige For- 
mations-Led at være tilstede, som vi traff nede i Sparbo- 
en; thi som henhörende dertil betragter jeg den ”porphyr- 
artede Hvidsteenskifer med smaa indvoxne Krystaller aff 
' Adular 'og Qvarts,” som Ström angiver i Grubefjeldet. Det 
er upaatvivleligen den samme interessante Pophyrbildning, 
som paa nærværende Reise fandtes i Sörlie, og i det Föl- 
gende oftere kommer til at omtales. 

— Ved Foden af Skjækerfjeldene fremtræder en Gneis, 
som formodentlig er analog med Oftenaasens; paa Top- 
pen af Skjækerhatten *) er den tyndskifrig, fuld af smaa 
Granater, og indslutter enkelte alentykke Leier af Qvarts, 


Disse Bjergarter ere ligeformigen- leiede med og mel- 
lem hinanden. Paa Skjækerhatten falde Skikterne 709 mod 
Ö. 8.5 i selve Ougndalen, som ophörer ved Duurmaalsklet- 

ten, er Faldet gjerne svagt, og Faldretningen derfor let- 
teligen underkastet Forandringer. Nedenfor Skjellegrind 
omtrent 209 nordvestligt Fald; ved denne Gaard næsten 
ganske horizontalé Skikter, og ovenfor, opad forbi Roktue, 
d—109 östlig Sænkning; saaledes ogsaa ved Guldstad, et- 


så Efter Schults Maling naaer dette Fjeld en Höide af 3698 
- Fod over Havet. Fe 


aa EE 


steds livor OQugna paa en kort Strækning har et under- 
jordisk Löb. I Duurmaalskletten 109 Fald mod N. 0. 

Det er dette Fjeld, som indeholder de Erts-Nedlag, . 
hvorpaa de tvende kortvarige Kobberverker Guldstadsog 
Mok engang have bygget. Ertserne vare Svovlkiis og Kob- — 
berkiis; Kobbergröut, Glaserts og gedigent Kobber skal 
ogsaa have forekommet. Saavidt man kan skjönne, har 
det været Nyrer og smaa, meer og mindre regelmæssige 
Leier, som de metalliske Mineralier have dannet formo= 
dentlig med Qvarts. I Gruben No. 8 skal et af disse 
 Nedlag have været 5, Lager mægtigt; i de övrige Gruber 
vare de meget svagere. Omkring Eris-Ansamlingerne er 
Bjergarten gjerne tæt, og uregelmæssigen skiktet. Paa et 
Sted kaldet Vitringshalden, en halv Miil herfra, skal fin- 
des et Leie af Svovlkiis, uden Spor af Kobberkiis. — Saa- 
vidt af Beretningerne om OQugna-Dalen. 

De paa denne Reise gjorte lagttagelser i Trakten 
mellem Steenkjær og Snaasens Grændse ere fölgende. 
Den Bjergryg, der löber fra Egge ostnordostlig op til det 
indre Land i Stod, bestaæer af Chloritskifer og leerski- 
feragtig Glimmerskifer, hvori Kalkleier ikke ganske sav- 
nes. Skikterne ere meget vredne, og Skiferne tildeels 
bölgede i det Smaae. Derfor træffer man jsær i Hen- 
seende til Faldet. de forskjelligste Variationer. Ströget 
synes. i det Hele taget at være nogenlunde parallelt med 
Bjergstrækningens Löb (h. 52). Paa forskjellige Steder * 
jagttoges Faldet: 50—709 Ö. 111 — S. 121; 60—909 V. 
93—11; 0—809 V. 10—11 (4. e. omtrent V. 92 r.). 

Ovenfor Gaarden Bye var Bjergarten, å det östlige 
Affald af den samme. Bjergstrækning, en stærkglindsende 
-Leerskifer, 10—209 V. 102. - Endnu höiere oppe, ved den 


Reise i Jemtland etc. — 63 
vestre Side af Fossum-Vandet, ligger mellem disse Skifere 
et stort Skikt eller maaskee en liden Zone af en udmer- 
ket Conglomerat-Bildning ; s i en Skifermasse, som er gan- 
ske lig de sædvanlige chloritiske Leer-Glimmerskifere, 

«ligge deels vel afsondrede Brokker, deels i Hovedmassen 
meer og mindre udflydende, i Længden skiktformigen ud- 
trukne Udsondringer, begge Slags bestaaende snart af Qvarts, 
snart af en forskjelligen sammensat talkagtig Skiferbildning, 
snart endog af gneisagtige Coneretioner. Fald 509 V.112 
—N. 12 (d. e. V. 101 r.). 
Östenfor Fossum-Vandet fandtes, tæt ved Udlöbet å 
Reins-Vandet, en hornblendeblandet, chloritisk Skifer, hvori 
et aff Skikterne indeholdt pletviis fordeelt Feldspath, 
80—359 V. 91. Ved Berg og ved Forr (Stod) Kirke, 
 Leerskifer med Leier aff hvid og graa, salinisk Kalksteen, 
40—509 N. 12. Ved Forr, lidt nordligere, chloritiske 
-Slåfere, | tildeels meget milde, 70—999 N. 121. Videre 
paa Veien til Klingen hersker Leerskifer, 60—709N. 12, 
200 V. 11. (Altsaa-mellem Fossum og Forr, 80—509 V. 
92 r.; mellem Forr og Klingen, 20— 909 omtrent V. 
Mi rd: 
Snaase-Vandet ligger i sin hele Udstrækning paa en 


* 


stor Kalkzone, hvis Löb efter Ströget og hvis Grændse 
mod det Liggende og Hængende det ogsaa temmelig nöie 
betegner. — Ved den sydvestlige Ende af denne store 
| Söe saaes næsten overalt den blaaliggraae, fiinkornige Kalk- 
steen, som er den sædvanligste af Kalksteens-Afændrin- 
gerne i Zonen, og det er sandsynligt, at disse Skikter 
fortsætte et zodt Stykke videre mod Sydvest ind igjen- 
| nem Föllinge Sogn. IEgge skal der, som det synes end- 
nu paa samme Parallele, bryde Kalksteen paa Gaarden Gjer» 


1 


"264 pa ed 


vans Grund. — Henved en halv Miil östenfor Qram Kirke, 
graa Kalksteen, 909 V. 113; mellem Klövgaard og Ham- 
mer, samme Bjergart, 809 N. 2.  Hist og her forekomme 
de chloritiske Leer-Glimmerskifere underordnet i Kalkzo- 


nen. 


Reise gjennem Snadsens Hovedsogn og Sörlie. 


Snaase-Vandets Höide over Havet have vi fundet at 
være 64 Fod. Dets Omgivelser ere langt fra saa vilde, 
som man kunde være tilböielig til at tænke sig dem; paa 
mange Steder har Landet en mild Charakteer, og er frugt- 
bart. Især er Trakten ved den indre Ende af Vandet, 
hvilken udgjör Snaasens egentlige Hovedbygd, at ansee 
som skjön. Men nogen fortrinlig Rigdom paa sjeldne Plan- 
ter, som man her maatte vente efter de mange Citater i. 
det Hornemannske Verk, syntes ikke at være forhaanden. 
Af Væxter, som for denne Egn kunne betragtes som ty» 
dende hen paa et gunstigt Vegetations-Forhold, fandtes ved 
Præstegaarden: Serapias latifolia, Mespilus cotoneaster, 
Ophrys ovata og cordata, Corylus avellana. — 

Snaasen Præstegaard eller Vinje, som den kaldes, lig- 
ger, efter et Middeltal af. tre Observationer, 804 Fod over. 
Havet. Dette stemmer vistnok meget ilde med en Angi- 
velse af 433 Fod for Höiden af samme Sted, hvilken an- 
föres i Magz. f. Nv. 9de Bind S. 246; men uagtet vore 
Maalinger vistnok ikke kunne gjöre Paastand paa nogen 
fuldendt Nöiagtighed, saa Synes dog hiint Tal, der næ- 
sten maa antages at være en Trykfeil, ei at kunne svække 
Tilliden til det af os erholdte Resultat. 

Under Reisen i Snaåsen og Grong blev paa Vinje 
- daglig tre Gange Barometer- og Thermometer- Standene 


Bike i Jemtland etc. 65 


aflæste paa Instrumenter, som der ved Afreisen bléve depo- 
neréde, og det er ved Hjælp af disse corresponderende 
lagttagelser, at de i det Fölgende forekommende Angivel- 
ser ere beregnede *). | 
Den 28de Juni, om Aftenen, bröde vi op fra Snaa- 
sens gjæstfrie Præstegaard, og toge Veien sydefter til 
Goundalen. Kort för man naaer den ovenfor omtalte Gaard 
«Dale, kommer man forbi et Sted mellem smaa Sand- og 
Leerbakker, hvor en hepatisk Kilde opvælder. I Egnen 
ved Kall-Söen i Jemtland, syv eller otte Mile herfra, 
skal der være en stærkere Kilde af samme Art, hvorhen 
Flere af Snaasens Almue have sögt i forskjellige Sygdoms 
Tilfælde. 
En halv Miils Vei i Syd for pen kom vi 
op påa den Bjergstrækning, som adskiller Imsdalen fra 
 Hovedbygden; her stod paa nogle Myre i Naaleskoven den 


| skjönne Splachnum luteum, et Fund, som ikke lidet glæ- 
 dede vor Botaniker, 'og som vi antoge som et godt Varsel 
med Hensyn til det botaniske Udbytte. — Vort Haab gik 
| imidlertid ikke i Opfyldelse; Hr. Schjött medbringer fra 
| den! hele Reise i disse ubekjendte Trakter intet i Skandi- 
| naviens Flora Nyt eller særdeles Sjeldent;' Resultatet er 


-altsåa for saavidt ikkun ct negativt. * 

| Fra Imsdals-Fjeldet — saaledes kaldte man den nys- 
 nærnte Bjergstrækning — saaes allerede en Mængde af 
de mere udmerkede Höifjelde- og Grupper af Höifjelde, 


t 

Y En Kritik' over disse, saavelsom samtlige övrige i Norge fo- 

« «retagne Barometermaalinger vil maaskee blive givet i et af 
| Magazinets fölgende Hefter. EG 90 


66 6 bb: 


hvoraf vi siden lærte de fleste nöiere at kjende. De vig- 
tigste ere Skjækerfjeldene i Syd, Gruppen östenfor Jæv- 
söen i 8. 0., Luru-Sneisens Gruppe i Öst, Audor-Fjeldet 
og formodentlig ogsaa Heimdalhougen i N. 0. og N.N.O. 

Omtrent ved Midnat kom vi til den sydlige Rand af Aa- 
sen, og saae nu Imsdalen dybt under os. Tykke Taage- 
- masser laae'over de mange Myre i Dalbunden, og det Hele 
havde «et sörgeligt Udseende af Raahed og Kulde. Vir-- 
kelig er ogsaa Kornavlingen her saare mislig; derimod ere 
Græsgangene og Slaatterne fortrinlige. ? 

Ved at stige op paa Aasen, som adskiller Imsdalen 
fra Goundalen, fandt vi Grangrændsen 1700 F. o. Havet. 
Birkegrændsen syntes her neppe at kunne sættes meer end! 
150 Fod höiere. 

Vi reiste nu omtrent en Miil paa den skovbare Fjelde. 
mark, en ujævrn Höislette, som stiger nogle hundrede Fod | 
op over Birkegrændsen, men paa hvilken dog smaa Birkebu-- 
ske; ja endog en og anden alenhöi Granbusk holder sig lige» 
til: op paa de höieste Steder. — Begyndelsen af Goundaleni 
er meget svagt indsænket i dette Plateau, og Elven dd 
i store Krumninger mellem brede Græsvolde. 

«Vi kom forbi et saakaldet Heinbjerg (d.e. Ke 
steensbrud), og lidt nedenfor var et Sted i Elven, hvor: 
man havde  opsamlet löse Stene, der afgive meget gode: 
Bryner.:- Forarbeidelsen af Bryner eller Heine, hvoraf en-- 
deel laae færdige ved Ben er en liden Industrie å: Be 
nen - 

Gaundalen beboes af to eller tre Bönder, hvis Gaarde: 
ligge sammen paa een Plads, og ere 'omgivne af skjönne: 
Græsvolde. + Korn dyrkes ikke. Höiden af den Øverste 
Gaard over Havet fandtes 1546 Fod. pESD. 8 


pa Reise i Jemtland etc. 67 


Fra Goumdalen reiste vi til Holden-Söe over: et an- 
Seligt Fjeld, som paa Pontoppidans Kart kaldes Goundals- 
Fjeld. Paa den vestlige Side heraf, temmeligen i Lye for 
- Nordenvinden, fandtes Grangrændsen i en Höide af 1943 
F. o. H., paa den östlige Side Lee ved ikke meer end 
1543 Fods Höide. 


Ved Holden-Söen, i i en Fjeldkrog lige den Holden- 
Hatten, hvorpaa Rigsmerket staæer, ligger en af de meest 
eenslige Gaarde, man kan tænke sig. Uagtet den har en 
en Beliggenhed end Gcundalen, saa seer man heller 
ikke der nogen Ager. — Grangrændsen paa Holden-Hat- 
tens Nordvestside, 1626 F. o. H. | 


Vi passerede tæt nordenomi Rigsmerket, og oversaae 

fra Höiden, som kun stiger lidet ud over Skovgrændsen, 
det vilde og raa Landskab omkring os. De lave Steder 
ere fulde af Söer og Myre, eller bedækkede med aaben 
Furreskov; de höiere Partier ere haardt og tört Barfjeld. 


| Östenfor Jævsöens meget vide Bassin fremtræder i den 
| derværende store Fjeldgruppe isærdeleshed Jævsöe-Hat- 
| ten som en imponerende Skikkelse, men den er graa og 
| skaldet, og af et Physiognomie, som jeg ikke ellers har 
truffet i Norge, mer som erindrede om Agge OF 
POE i Böhmen. | 


Reisen gjennem det lave Myrlænde; som udbreder sig 
over en vidlöftig Strækning vestlig ved Jævsöen, var me- 
get besværlig, og kun med Nöd kom Pakhestene frem; 
|i andre Sommere end denne, som udmerkede sig ved 
| overordentlig Törhed, vil dette Landskab neppe kunne 
passeres anderledes end til Fods. 

3 E2 


EG . 50 Føllkti 5 


++ (Ved den nordre Side af Jævsöen viste sig endelig tø 
smaa Gaarde. - Her avler man dog Kartofler; Stedet fand- 
- tes 1482 F. oi Ho TN | 
i Mine geognostiske Reisefæller anvendte Natten mel- 
lem Iste og Zden Juli til at bestige Birkvats-Hatten, en 
af de meest fremragende Kupper i Jævysöe-Gruppen. Den 
der aflæste Barometer-Stand angiver 4152 F. o. H., 
Höide, som Jærsöhatten og Blaafjeld i samme Gruppe maa- 
skee overstige lidet, såa at den største Höide i Jærsöe- 
Fjeldené med et rundt Tal kan ansættes til 4200 F. o. T. 
Vor næste Station var Inderdalen i Sörlie. Efterat 
- have passeret den aabne Skovtrakt, som omgiver Jæv-Sö- 
en, kom vi, ved den nordvestlige Fod af Jævsöe- Fjeldene, 
ind i en liden Dal med en yderst frodig subalpinsk Vegeta- 
tion, hvorfra vi traadte ind paa en viid Höislette, der frem- 
*stillede et meget fladt Bassin, og næsten berörte Birke- 
grændsen., Istedetfor de sædvanlige Myre udbredede sig 
her et lås tör Sandmoc med et svagt Græsdække og 
tyndtspredt, lay, Birkeskov. Dette Landskab, hvori. man 
.. reiser let og behageligen, har ganske Charakteren af mange 
Strækninger i det Indre af Finmarken. -Tæt ved os, paa 
Höire, havde vi Blaafjeld og andre Tinde og Kupper af 
| denne Höifjeld-Klynge. — Passet over til Indöla hærer sig 
herfra jævnt og ikke betydeligen over Birkegrændsen, hvil- 
ken 86 Passets Vestside hærer sig til omtrent 2000 F. 
o.H. For at bestemme dens Höide maaltes et Punkt, der: 
blev fundet 1787F. 0. H.; men siden saac vi Birkene her. 
at” stige endnu omtrent 200 Fod höiere. 
— Vi kom ikke ned til Indöla förend ved Berglien, den! ! 
överste Gaard i dette Dalföre. Myrene ere uendelige il 


Dalbunden, der er meget flad. Da vi som sædvanligt rei- 


Reise i Jemtland JR 69 


hk 
- ste om: måtte; havde vi ulédåing til at erfare, hvor 
koldt dette Landskab er endog i en saa heed Sommer som | 
denne og paa den bedste Aarstid; det svampige Dække 
af Sphagnum, som kjæmper med Carices 'om Herredöm- 
met iMyrene, var nemlig merkeligen stivnet, og idetmind- 
ste paa Veien til at fryse. Man paastaaer, at det er ved 
den her saa hyppige Taage, der i saadanne' klare Nætter altid 
ligger i Dalen, at Sæden reddes paa de smaa Agre, hvil- 
ket da ogsaa (efter Theorien om Varmens Udstraaling er 
ganske rigtigt. Men den Reisende, som drager frem i 
denne tykke, gvælende Skaadde, föler, indhyllet deri, gjen- 
-nemvædet som han er, kun en meget ubehagelig Forme- 
relse af Kulden. 

Nordenom den Trakt, hvori Indöla dsprilkger; ligger 
en Gruppe af Höifjelde, hvoriblandt Luru-Sneisen er det 
sydvestligste og meest spidse; Fosdals-Fjeldene og Ur- 
dais-Fjeldet ere större og maaskee höiere Masser i 'samme 
Gruppe, hvilken er et Sidestykke til Jævsöé-Gruppen. Nay- 
net Luru-Sneisen var mig paafaldende; jeg overtydede mig 
siden om, at den sidste Deel deraf er et Fællesord, og 
tvivler ikke paa, at Oprindelsen til Navnet Snaasen, som 
fordum skreves Snaus eller Sneis, deri er at söge. 

Bergliens Agre, hvorpaa man dyrker Byg og Kartof-: 
er, ligge omtrent 300 Fod under Grangrændsen.  Man' 
erholder paa denne Gaard ikke sjelden godt Korn, endog 
tjenligt til Sædefröe. Man sagde, at Sædekorn fra Snaa- 
sen her aldrig tör anvendes; det fryser næsten uden Und- 
tagelse, hvorimod det i Egnen saakaldte Jamtkorn, som 
langt haardförere, er det, man söger at skaffe sig til Udsæd. 
—— Foruden Berglien er der kun tvende andre Gaarde 
i denne Dal, nemlig Nedre-Inderdal, umiddelbar ved El- 


70 - Keilhau 


ven, og Övre-Inderdal, et Stykke oppe paa Dalsiden. Paa 
hiin er Kornåvlingen saa mislig, at man Aar efter andet — 
lægger Agerne igjen; ikke engang Kartofier ville trives ret 
her, og dog fandtes Höiden over Havet ikke meer end 
1158 Fod. e 

Hidtil havde vi for det Meste reist i den aldeles vil» 
de Mark, uden mindste Spor aff Vei. Fra Inderdal be- 
- gylidte endelig en Gangstig, som imidlertid ikke var stær- 
kere, end at vi maatte have en Veiviser fra Stedet for 
ei at tabe den. Vi kom gjennem tyk Granskov, forbi en 
Sæter, ned til Söen Ulen i den egentlige: Sörlie-Dal.. Den- 
ne viste sig, ved det förste Syn fra Bakkerne ovenfor nys- 
nævnte Sæter, temmelig trang og dyb, og gauske hyllet i 
mörk Granskov. Hvor noget. anselige Udvidelser forekom- 
me, ere disse altid fyldte med Söer, hvoraf en stor Mængde 
- fölge hinanden nedefter hele Vasdraget. Paa begge Sider . 
af. Dalens. Indsnidt udbreder sig skovbar Fjeldmark, paa 
hvilken Hesthjölen, der ligger i N. 0., er den anseligste . 
Forhöining, og saa at sige et Fjeld paa F jeldet. — Höiden 
af Söen Ulen fandtes 1085 F. o. H. | 

Medens Hr. Schjött og jeg gjorde os nærmere be- 
kjendte med Trakten omkring Gaarden Skaal, hvor vi fandt. 
et taaleligt Qvarteer, detacheredes Selskabets andet Par- 
tie til Baads ned efter Ulen og Rengen til Hval-Söen i 
Jemtland. Vi erholdt paa begge Sider endeel interessante. 
geognostiske Data. | 

Fra Skaal gik derefter fridebn nordigjennem Bygden, 
hvis fleste Gaarde. ligge paa Östsiden af Söen Langlingen. 
Höiden af denne Söe: fandtes 1114 F. o. H. Blandt Gaar- 
dene udmerker sig Grænden ved Östnor, som har en hel- 


dig Beliggenhed paa et Sted, hvor Dalen udvider sig mod 


7 


Reise 1 Jemtland ete. ER 


Öst, og hvor let oplöselige Bjergarter have begunstiget Dan- 
nelsen af et frugtbart Jordsmon. 

 Gjennem et uveisomt Landskab kommer man frå denne 
Gaardkreds til Sörlie Kirke, en liden rödmalet Træbyg- 
ning ved en let indskaaret, ganske venlig Bugt af Lang- 
lingen. Herfra er en halv Miils Vei, forbi Gaardene Tot- 
land og Ulland, til den lille Gaard Botn, ved Enden af 
Söen. Mellem Botn og Aune, den nordligste Gaard i Sör- 
lie, har man meget steile og höie Fjelde paa venstre Side, 
hvilke kunne ansees som en östlig Afdeling af den samme 
Gruppe, der i Vest ender med Luru-Sneisen. 


Paa Aune delede vi os igjen i de sædvanlige to Par- 
tier. Vore Geognoster toge over Hestkjölen til Vassda- 
len og Ströms Pastorat i Jemtland for at undersöge Over- 
gangs-Territoriet i denne Retning og bestemme dets Grænd- 
sepunkt i Sydost, medens vi Andre valgte at reise gjen- 
 nem Nordlie til Frostvigen, som bestemtes til Samlingsplads 
for begge Partier. 
| Fra Aune seer man i S. 0. Guslie-Piggen, der hol- 
des for det höieste Punkt i Omegnen. Den hörer til den 
omtalte Gruppe ved Botn. Vi gjorde en Excursion der- 
hen för Afreisen til Nordlie, og erholdt som Bestemmelse 
for Birkegrændsens Höide paa denne Gruppes Nordside 
2133 F.o. H., og for selve Spidsens Flevation 8210 Fod. 
Et Par Toppe paa Fosdals-Fjeldet, hvilke vare de meest 
fremragende i Gruppen, syntes at være saa meget höiere 
end Guslie-Piggen, at denne Samling af Höifjelde kan an- 
tages med et rundt Tal, at reise sig indtil 3500 F. o. I. 
— Höiden af Gaarden Aune, hvor man dyrker Byg og 
Kartofler, fandtes 1432 F. o. H. 


72 Keilhau 
Tagttagelser over ogeade paa PE gjennem Snaa- 
sen og Sörlie. 

Ved Hammer, tæt ved den vestlige Grændse af Præ- 
stegjeldet, fremstak en seladongrön, tæt, qvartsrig Chlo- 
ritskifer, 709 V. 111. Sammesteds, ved Randen af Snaa- 
- se>Vandet, graa Kalksteen, 40—709 N. 12. Paa en Öe 
lidt östligere faldt Kalkstenen omtrent lige mod sande 
Nord, 809. (Heraf midlere Indskydnings-Retning, V.IL.xå 
og midlere Faldvinkel, omtrent 509). aa 

Omkring Snaasen Præstegaard er Bjergarten overalt 
en hvid og graa, salinisk Kalksteen. Her synes den store 
Kalkzone at være bredest og renest. Men de F orvent- 
ninger, man har gjort sig om den herværende Marmor, vare 
imidlertid overdrevne. De hvide Lag ere ingenlunde af no- 
gen anselig Mægtighed og Vedholdenhed mell-m de graa, 
smudsigfarvede, og desuden ere selv de smukkeste af hine 
langtfra at kunne sammenlignes med de rene Marmor-Arter, 
som vi have i Urgneis og Urglimmerskifer; den snaasenske 
- Kalkzone erindrer dog altid om et nærmere Formations- 
Forvandtskab med Orthoceratit-Kalken end med Urterri- 
toriets Kalkstene. Heller ikke bemerkede jeg nogetsteds 
Grammatit eller andre krystalliserede Mineralier, som 
pleie at ledsage de sidste. 

Omkring Præstegaarden er Faldet 309 V. 10;—112, 
og Faldretningen fandtes efter et Middeltal af mange AF 
Jæsninger V. 111 (d. e. V. 10 r.). 

Et Par smaa Huler ere at see her i Kalkgrunden, 
saaledes som Tilfældet er paa saa mange Steder, hvor denne 
- Bjergart forekommer. 

Ved Andra, Kalksteen, 509 N. 1 og 12 (d. e. V. 111 
r.). Det Liggende under Kalkzonen, hvis sidste Parallelmas- 


Reise i Jemtland etc. — 73 


ser gane herfra ud til Oldernæs, blev allerförst antruffet 
- mellem den omtalte Kilde og Gaarden Dale, hvor en chlo- 
ritisk Leer-Glimmerskifer fremstak, 40—609 N. 12, 123. 
Den hörer til en Leerskiferzone, der vedvarer til den för- 
ste Höide paa Fjeldstrækningen mellem Snaasen og Ims- Å 
dalen.  Etsteds i Bakkerne ovenfor Dale var Bjergarten 
ganske sönderfalden til et fedt, grönligt Leer, hvori fine 
Glimmerpartikler endnu kunde opdages. 'Tæt ved dette 
Sted var Faldet 40—609 V.112. (Leerskifer-Zonens mid- 
lere Indskydning, 500 V. 103 r.). 
Paa den nysnævnte Höide mödte Glimmerskifer, 309 
- V.101; længere hen, indskiktet deri et alenmægtigt, reent 
Qvartsleie, 80—509 N. 12. Idettes Liggende bliver Bjergar- 
- ten igjen mere leerskiferagtig, hvoraf en Fölge er, at Bjerg- 
strækningen her har en longitudinal Fordybning. (Mid- 
lere Indskydning for denne Glimmerskifer - Zone, 499 
V. 10). Å : 
Nu begynder selve Imsdals-Fjeldet, som bestaaer af 
- hornblendeförende, fordetmeste grönne og faste Skifere af 
vaklende Charakteer, snart lige Hvæsseskifer, snart Horn- 
blendeskifer, snart chloritiske. De sidste optage Feld- 
| -spath-Dele, hvilket man især seer af et fiint Kaolin-Beslag 
| paa Dagfladerne. Paa det nordlige Affald, 30—409 V. | 
102; paa Toppen, 809 N. 12. (Middel V. 10 r.). Paa 
Å Bjergsletten og ved dens Rand over Imsdalen forekom ho- 
-- rizontale Skikter,- samt. Fald af faa Grader mod N. 5 og — 
0: 7, videre 10—2009 N. 52, og paa Affaldet til Dalen 10 
—20 Graders Sænkning i meget variable Retninger mod 
den östlige og sydostlige Himmelegn. 
Imsdalens Bund og den nedre Deel af. begge Dalsider 
dannes af milde, sorte, meer og mindre glindsende Leer- 


74 Keilhau 


skifere.. I det en Dal her skulde dannes, var det na- 
turligt, at den indgroves i denne lidet faste Leerskifer- 
Zone, hvori den er longitudinal. Faldet fandtes: ved Fo-. 
den af Imsdals-Fjeldet, 509 Ö. 103; omtrent midt i Dalen, 
40—70 8. 121; ved Foden af Fjeldet paa den anden Side, 
80—409 0. 113; ovenfor, 10—309 0. 113. (Midlere Ind- 
skydning, 409 Ö. 103 r.). 

Derefter fölger höiere oppe paa Fjeldsiden, ved Bir- 
kegrændsen omtrent, Skikter, hvori Leerskiferen bliver 
haardere, tildeels mere tykskifrig og af lysere Farve, og 
hvori muslig Qvarts deels danner smaa Mellemlag, deels 
Nyrer, Kirtler og Aarer; herhos bliver Skiferstrukturen ure- 
gelmæssigere og bölgeformig. En saadan Sammensætning 
af Bjergmassen vedvarer over en viid Strækning; man seer 
den samme Beskaffenhed paa hele Fjeldryggen indtil midt- 
veis fra Imsdalen til Goundalen. Paa hele dette Stykke 
var Faldvinkelen omtrent 80", og Sænkningens Retning — 
mod S.11—. 91, nordligst, efter et Middeltal, mod S. 
12, sydligere, mod 0.92 (309 0. 102 r. og 3000. 82 r.); 
ved det Punkt, hvor man kan sætte Grændsen af denne 
Zone, fandtes Faldet 70—809 mod Ö. 10. 

Her gaaer Leerskiferen over til en fiinskjællet Glim- 
merskifer, og der fölger en Zone af sidstnævnte Bjergart, 
som kan antages at vedvare til henimod Heinbjerget; den 
udmerker sig derved fra den fölgende, som ogsaa er Glim- 
merskifer, at mange Skikter optage megen fiintfordeelt 
Hornblende, hvorved tildeels en ufuldkommen Hornblen- 
deskifer fremstilles, samt derved at man i enkelte Skikter 
ogsaa finder Spor af Feldspath, hvilket, i Forbindelse med 
Strögretningen, lader formode, at man maaskee her befin- 
der sig paa Skjækerhattens Parallele. Nordligst, i Nær- 


Reise i Jemtland etc. % 


heden af Leerskiferen, var Faldet som det sidstantegnede 
i denne; videre optegnedes 60% Ö. 10, og 809 6. 10. 
(Middel for denne Glimmerskifer og den foregaaende, 
nærmest tilgrændsende Leerskifer: 0.91 r., omtrent 709). 

Den fölgende Glimmerskifer bestaæer, i nogle Skikter, 
af yderst fine og temmelig sparsomme Glimmerpartikler og 
endnu finere, graa Qvartskorn, hvilke gjöre denne, en 
Sandsteen tildeels lignende Bjergart tjenlig til Bryner. 
Ved Heinbjerget, 85% 0.101 (0. 91 r.); nedenfor, 809 V. 
111 og V. 10 (V. 91 r.), hvorefter Faldvinkelen aftager 
noget paa Veien ned til Gaardene i Goundalen. 

Saaledes som Retningen er fra Snaasen til Goundalen, 
have vi da her næsten retvinkligen overfaret fölgende Zo- 
ner: 1) Kalk, faldende nordlig (h, Fig. 4). Derunder 
2) Leerskifer (i), ligeledes faldende nordlig. Derunder 3) 
Leer-Glimmerskifer, fremdeles med nordlig Indskydning. 
Derunder 4) Imsdalsfjeldets Grönskifere (k), som vi med 
eet Ord kunne kalde dem, först med svag nordlig Sænk- 
ning, længere hen horizontale og med et gjennem östligt 
til sydligt overgaaende Fald. 5) Imsdalens mod Syd fal- 
dende Leerskifer (1). Derovenpaa 6) haardere, qvartsrig, 
hölgeformig Leerskifer (m) med sydlig Sænkning. Paa | 
denne 7) en mere steilt mod samme Kant faldende Glimmer- 
skifer (n), der indeholdt Hornblende og Antydninger til 
 Gneis-Dannelse. Og til Slutning 8) en gjennem vertikal 
- Stilling til nordlig Indskydning overgaaende Glimmerskifer 
(0), hvori en Evolution af Gvarts forefindes istedetfor Horn- 
blendens og Feldspathens i hiin. — At det Hele, uag- 
tet de modsatte Faldretninger og Uregelmæssighederne 
paa den sydlige Deel af Imsdalsfjeldet, — ifölge hvilke 
 Grönskifernes Leinings - Forhold til Imsdalens Leerski- 


76 9 Keilhaa * 


fer i foregaaende Sammenstilling ikke kunde fastsættes, — 
hörer til ect og samme System af Parallelmasser, derom 
kan der vel neppe i noget Öieblik være Tvivl. 

Fra Goundalen blev vor Retning forandret fra trans- 
versal paa Skiktningen til i det Hele taget at være longi- 
tudinal, saaledes at vi nu ofte kom til at reise længe hen- 
over den samme Parallele, da vi derimod för uafladelig 
betraadte nye Skikter, enten paaliggende eller underlig- 
gende. 

Fra Stationen i Goundalen til Passet herimellem og 
Holden-Söe iagttoges efierhaanden: filnkornig Skifer af 
Hornblende og temmelig megen Qvarts, 90% N. 1; Glim- 
merskifer bestaaende næsten alene af blygraa, stærkglind- 
sende, bölgebladig Glimmer, 80% V. 11; fremdeles Glim- 
merskifer, 60—709 V. 1112, 104, 101, 81. (Middel, V. 92 
r., omtrent 799). OR 

Paa Veien over selve Passet: storbladig, meget glimmer- 
rig Glimmerskifer, 609 V.11; samme med Granater og store 
Korn af muslig Qvarts, 709 V. 111; Skifer af Hornblen- 
de og Qvarts, 709 V. 10. (Middel, V. 91, omtrent 799). 

Paa Affaldet mod Holden-Söe: fiin Skifer af langkor- 
nig eller rettere langbladig Hornblende og Feldspath-Punk- 
ter, 60—709 V. 91 og 10; yderst- fiinkornig Gneis, 609 
V. 101; Vexling af tynde Qvarts-, Glimmerskifer- og Horn- 
blendeskifer-Skikter, 609 N. 12; Glimmerskifer og Horn- 
blendebaand, 509 N.12; Skifer af sort, næsten tæt Horn- 
blende, og Glimmerskifer, 6009 V. EN (Middel, ai år, 
omtrent 609). 

Blandt disse Bjergarter behöver Gneisen lidt nærmere 
- at omtales. Feldspathen er deri saa miskroskopisk blan- | 
det med Qvartsen, at neppe Nogen, som ikke kjender dette 


Reise i Jemtland etc. 77 


- Formations- Led å dets faldkomne Udvikling, her skulde 
erkjende Gneis-Naturen. Nærmest er det den samme Bild- 
ning som paa Oftenaasen, hvor den dog er langt selvstæn- 

 digere udviklet. "Her ligger den kun som ganske tynde 
Lag mellem tildeels mægtigere Skikter, der bestaae af 
blot Qvarts og Glimmer, og som saaledes egentligen ere 
en glimmerförende' Qvartsskifer. "Naar da disse Skikter 
tilsammentagne betragtes som et Gneisfeldt — saaledes 
som her er'skeet —, 'saa er dertil vistnok den mineralo- 
giske Grund saare' ringe; men geognostisk synes dette rig- 
tigst, for ikke at tabe det rette Sammenhæng afsigte. — 

Det Samme gjælder allerede for Sparboens og Åreskutans 
Gneisarter; og vil blive at anvende paa flere, fra den nor- 
male Gneistypus'endnu mere afvigende Bildninger, som 

ps omhandles i det Eeg 


Ved Huden Söens i Övre Ende, Hornblenskifer med 88 
de, men her vel udviklede Gneis-Baand, 709 N. 12, og N. 
121 (V. 11 El 
Paa Holden- Hattens Affald mod Gaarden Holden, Horn- 
blendeskifer med tynde Baand af muslig Qvarts, 709 N. 
11; Jröjere oppe; Hornblendeskifer, 409 N. 3. Ir.) 


Håpe paa Holdenhatten saaes ingen anden Bjergart 
end den samme Hornblendeskifer, som muligviis consti- 
tuerer héle Bjerget, eller ogsaa maaskee blot danner en 
 mægtig Zone, paa hvilken vi passerede longitudinalt. En 
langkornig , mörkegrön Hornblende med Qvarts sammen 
sætter Bjergarten væsentligen; men Feldspath savnes heller 
. ikke ganske deri, - saa at Bildningen bliver meget lig Ur- 
formationens Horiblendegneis. Parallelstrukturen var me- 


get fuldkommen, og Ströget paa lange Strækninger snor- 


78 -- Keilhau 


lige. - Som constant Regel for Faldet: 60—709 N. 14 
(N. 12 r.). | 9 329: 

Paa det lave Morlande ved Jænskell sa2es ikke det 
faste Fjeld paa lange Mellemrum; men overalt hvor det 
var synligt, bestod det af Formationens eiendommelige 
Gneis-Led, som paa mange Steder var udviklet til en fiin- 
kornig, skifrig, ikke flasrig Blanding af overveiende, bleg 
og tildeels smudsig kjödröd Feldspath, fiintfordeelt Qvarts 
og sparsom, næsten blot til Skiferfladerne; indskrænket, 
dog paa dem ikke fortsat, fordetmeste sölyhvid Glimmer; 
paa andre Steder igjen var Massen næsten tæt, og ganske 
lig Gneis-Bildningen paa Goundals-Fjeldet, og ikke sjel- 
den laae der i denne tætte Masse porphyragtigen indyoxede 
Feldspathkrystaller, en Modifications-Retning, som vi i det 
Fölgende skulle see fuldkomnere udviklet paa andre Punk- 
ter, og hvortil der allerede ovenfor sigtedes i Anledning 
af den paa Frösöen forefundne Porphyr-Blok. — Frem- 
mede Indleininger saaes intetsteds; ikkun gangagtige eller 
kirtelformige Partier af Qvarts eller Feldspath forekomme 
meget sjelden å denne Bjergart. Faldet optegnedes: 400 
V. 104, 300 V. 11, 20—100 V. 113: (Midlere Indskyd- 
nings-Retning, V. 92 r., Vinkelen skridtviis aftagende fra 
40 til 10%, under Fjernelsen fra Holden- Hattens Horn- 
blendeskifer). 

Efter de re Stillinger af Skikterne at Aas 
er det ikke usandsynligt, at Gneis-Parallelen paa Goun- 
dals-Fjeldet hörer til dette Feldt ved Jævsöen, og da er 
sammes. sydvestlige, kileformige Ende. At Holdenhattens 
Hornblende-Zone er dette Gneis-Feldts Liggende, synes 
utvivlsomt. I sit Hængende har det Goundalens Glimmer- 
skifer-Zone, idetmindste med Hensyn til Goundals-Fjeldets 


Reise å Jemtland etc. 79 


lille Gueis-Bildning. At Glimmerskiferen paa nysnævnte 
Fjeld er meer end sædvanlig storbladig, og förer Grana- 
ter, samt at saa megen Hornblende optræder i Trakten 
ved Holden, ere OQmstændigheder, som maaskee staæe i 
Forbindelse med Gneis-Feldtets Nærhed: — i Nærheden 
af dette, som halv krystallinisk, steg ogsaa Krystalliniteten 
i de andre Bjergarter, og istedetfor Formationens sædvan- 
lige Leerskifer- og Grönskifer-Bildninger see vi Bjergar- 
| ter, som mere ligne Urformationens, end dem i Overgangs- 
Gruppen. 

- Omtrent midtveis elle Jærsöen og Birkvats-Hatten, 

Granit og vertikal Gneis, strygende i h. 6 (42 r.). Top- 
pen af Birkvands-Hatten bestaær af granitagtig Gneis, 
hvori Faldet ikke lod sig bestemme formedelst Parallel- 
strukturens. Ufuldkommenhed. Lidt nedenfor det höieste 
Punkt udtræder et Leie af fiinstraalig Hornblendeskifer, 
som indskjöd 80% mod V. 10; Granit-Gueisen selv, neden- 
for Toppen, faldt næsten 909, og strög constant i den 6te 
-— Time. Meget steilt nordnordvestligt Fald. synes da at være 
Regel i dette Feldt, ganske i Harmonie med den almin> 
delige Stilling af Parallelmasserne i Egnens store Skikt- 
system. — At Granit-Gneisen paa denne östlige Side af 
Jævsöen hænger sammen med Gneis-Bildningerne paa dens 
Nordvest-Side, og at idetmindste den nordligste Deel af 
Söen ligger paa begge Siders combinerede ken kan neppe 
betvivles. 

Det meer eller mindre umiddelbare Hængende af dette 
Feldt fandtes förstegang ved en Elv tæt östenfor Jævsöe- 
Gaardene; det var her en glimmerblandet, graa, salinisk 
- Kalksteen, som etsteds faldt 10% mod V. 81 (71-r.), og 
paa et andet Sted i det Hele taget laae horizontal, men 


80 0 Keilhau 


- var temmelig uregelmæssigen skiktet. Det er sandsynligt, 
at denne Kalk, enten alene eller tilligemed andre svæven- 
de Skikter, udbreder sig herfra over en anselig Stræk- 
ning mod Nord eller Nordvest, da Egnen i denne Retning 
er lav og kun lidet couperet. 

En fjerdedeel Miil fra Jærsöen mödte, paa den Vei 
vi fulgte, fremdeles Kalksteen af samme glimmerblandede 
Art som nedenfor (Kalkskifer), og formodentlig henhörende 
til samme Feldt. Over den laae sort, ufuldkommen skif- 
rig Leerskifer, 30—400 V. 91. Tætved fremstak ogsaa 
Glimmerskifer, 60% V. 11. I den omtalte lille Dal med 
usædvanlig frodig Vegetation, som begynder her, fandtes 
ikke andet end den glimmerblandede Kalksteen med Mel- 
lemlag af leerskiferagtig Glimmerskifer, 20—669 V. Så, 
191, 111. (Midlere Fald: nederst i Dalen, V.9r:, om- 
trent 509; höiere, V. 82 r., 499). : 

Hvor denne Dal har sit övre Udgaaende ved Bjergslet- 
ten, forekommer Glimmerskifer, hvis næsten vertikale Skikter 
indskyde mod V. 11, men tildeels og mod Ö. 11. Denne 
Glimmerskifer staaer lige paa Grændsen mellem Kalkfeld- 
tet og det Granit-Gneis-Feldt, som forfulgtes fra Jævsöen 
til Birkvandshatten,'og som vi nu skulle see i en langt större 
Udbredelse:: Jeg gjorde kun faa Skridt fra Glimmerski- 
feren, för jeg stod paa fuldkommen charakteristisk Gra-- 
mit. I denne var intet Spor at opdage af Konflikten med 
hiin, men i Glimmerskiferen saaes en feldspathrig, men 
meget filnkornig Gneis-Flamme indsnoet mellem Skikter- 
ne, som et Tegn paa Granit-Gneis-Feldtets Nærhed. Dette 
Grændsepunkt ligger omtrent en halv Miil fra Jævsöen. 

Paa hele den herfra fölgende Höislette ligesaavelsom 
paa Passet til Inderdalen og endnu længe hiinsides dette. 


6 o 
å Reise i Jemtland etc. 81 


var nu Bjergarten, uafbrudt og med den störste Eensfor- 
mighed, en temmelig grovkornig Granit-Gneis, uden Skikt- 
ning, men hvori Glimmerbladene under seiger Stilling 
nogenlunde nöie bevare indbyrdes Parallelisme. Af- 
delingen i horizontale Bænke, som saa ofte er Graniten 
egen, og hvoraf, ved en tilkommen vertikal Spring-Retning, 
parallelepipedale Brudstykker ere Fölgen, var ogsaa her 
at bemerke. Ikke et eneste fremmed Leie og heller ikke 
nogen Gang mödte paa den hele Vei over dette Feldt, som 
ikke alene er saa vidlöftigen udbredt i Öst (efter Ströget), 
men i Syd indbefatter hele Jævsöe-Gruppen, og mod Nord 
saaes at strække sig idetmindste saa langt, at Kalkfeldtet 
i hiin lille Dal ikkun maa betragtes som en deri indsæt- 
tende Kile. 

- En fjerdedeel Miil sydvestlig fra Berglien mödte en- 
delig igjen en skiktet Bjergart, nemlig et Slags Porphyr- 
skifer, 300 N. 4 og N. 31, og nedenfor 10—200 N. 2. 
(Middel, omtrent N. 2 r., 209). Dette er den samme til 
- Gneis-Leddet hörende Bildning, som vi allerede ofte have 
-antruffet, men som först i denne Trakt udvikler sin rette 
| Charakteer.* Paa dette Sted var det endnu tydeligt, at dens 
- Hovedmasse er den til Tæthed sammensuukne Granit-Gneis, 
hvori smaa Feldspath-Stykker, af en Qvadratlinies Brud- 
| flader, have vedligeholdt sig for at fremstille det Porphyr- 
| agtige, som ogsaa ofte er kjendeligt i Granit-Gneisen ved 
visse Feldspath-Krystallers i Henseende til Störrelsen for- 
trinlige Udvikling. I meget friske Stykker af denne Por- 
 phyr-Skifer sees yderst tynde, sorte Flammer at drage 
sig igjennem den rödlige Hovedmasse, som er ganske eu- 
ritagtig; disse Flamrder bestaae af den til Bjergarten hö- 
| rende Glimmer, og det synes at være dem, der give An- 
| F 


82 | | Keilhau 


Jedning til Skifer-Strukturen, hvor denne findes. Meni 
den Decompositions- Tilstand, hvori man som oftest seer 
Bjergarten, og hvori den oftere bemerkede Disposition 
hos disse Egnes Feldspath-Evolutioner til at blive Kaolin 
synes at have den störste Deel, ere de sorte Flammer for- 
svundne og hele Massen har faaet et mörkt, smudsiggraat 
Udseende. Hvor Glimmer har været tilstede i ringe Mæng- 
de, er den forvitrede Bjergart lysere af Farve, ja vi fandt 


löse Blokke henhörende til den samme Bildning, som paa 


Overfladen vare ganske snehvide, og som endnu een til to 
Linier indenfor denne i Henseende til Farve og Consistents 


næsten lignede Kridt. Det blev ovenfor anmerket, at 


Jævsöhattens Form erindrede om Klingstenen; visse Modifi- 
cationer af den Porphyr-Bildning, som her omtales, havde 
ogsaa virkelig nogen Lighed med Klingsteens-Porphyren. 


- Ufuldkommen skifrig og mörkegraa stak den frem 


ved Berglien, paa Elvens Sydside; den havde her tydelig 
og meget regelmæssig Skiktning, og faldt paa et Sted 409 
mod N. 21, paa et andet 80% mod N. 41. AS N. 
21 r.). H 
Ikke langt herfra mödte en Glimmerskifer, hvis Glim- 
mer i Förstningen lignede ganske de sorte Flammer i 


Porphyr-Skiferen, og det er sandsynligt, at begge Bjerg- 


arter her gaae over i hverandre; at den tætte Gneisbildning 
kan udvikle sig af en qvartsrig Glimmerskifer synes alle- 
rede naturligt af Iagttagelsen paa Goundals-Fjeldet. Glim- 
merskiferen faldt 609 mod N.3, 31, 21, 21, (Middel, N. 
25 r.), og ligger saaledes, at den maa være Porphyr-Ski- 
ferens Hængende. Den fortsætter nedefter i Elven, og 


stikker ogsaa frem umiddelbar ved Inderdal, men her medi 


Husk uregelmæssigt Fald. 


Reise i Jemtland etc. 88 


- Lidt forbi Inderdal fremstak Hornblendeskifer, deels 
meget tæt eller fiinstraalig, deels med fuldkomnere udvik- 
let, öggrön Hornblende; den danner med hinanden afvex- 
lende, skarptbegrændsede qrartsrigere og hornblenderigere 
Baand, saaledes som paa Holdenhatten. Etsteds havde 
man gjort sig Haab om Erts deri; jeg fandt dog kun lidt 

« indsprængt Svovlkiis. Denne Bjergart fulgte os en halv 
 Fjerdings-Vei, og iagttoges faldende 80—9009 V. 101, 70 
—809 Ö. 91, 209 V. 92, 409 N. 123. (Middel, omtrent 
609 V. 9 r.). Vor Vei laae omtrent diagonalt mellem 
Strög- og Fald-Retningen. 

Nedenfor kom Porphyr-Skiferen frem, paa hvilken 
Veien löb mer> transversalt; Faldet var 10—15" V. 91, 
102 og 10, og 309 V. 104. (Middel, omtrent 209 V. 9 
r.). Det er meget sandsynligt, at dette er den samme 
Parallele som ved Berglien, hvilken i saa Tilfælde gjör 
en mod Nord aaben Bue, hvori Glimmerskiferen og Horn- 
blendeskiferen, ligeledes i Form af Buer, fölge i det Hæn- 
gende. 

Som Porphyrskiferens Liggende mödte ved Söen Ulen 
Glimmerskifer med Skikter af en mager og tæt Chloritski- 
fer, som er fuld af Svovlkiis-Kuber; Faldet svagt og me- 
get ubestemt, dog syntes Regelen at være nordostlig Sænk- 
| ning. 

-— Fra Skaal seer man Blaafjeld som en temmelig lang- 
strakt Masse, hvorimod det fra Passet mellem Jævsöen og 
 Inderdal havde viist sig som en skarp Pyramide. Det sam- 
me Forhold finder Sted ved Sadelfjeldet, der ligger lidt 
sydlig fra Blaafjeld. MHerefter synes denne Granit-Gneis 
at forme sine Fjelde paa samme merkværdige Maade som 


en hermed ganske analog Bjergart i Nordlandene, der ex 
F2 


B4. Keilhau 


vidlöftigen udbredt i Salten, Lofoden og Senjen, nemlig 
- at danne korte, meget hvasse Rygge, som stryge næsten 
retvinklig mod den i Egnen, ja i selve Fjeldet herskende - 
Skiktning. 

Omkring Skaal er Faldet meget stadigt 5—309 mod 
N. 82 (21 r.).  Bjergarterne ere Glimmerskifer, Gneis og 
Hornblendeskifer. Den förste, som er Hovedbjergarten, 
er tildeels en Fortsættelse af de ved Söen Ulen först an- 
trufne Skikter, der ledsagedes af Chloritskifer, men ud- 
gjör her en langt mægtigere Fölge af Lagmasser, som bedst 
sees ved Skaals Saug, hvis Vand falder ned over de mång- 
foldige vertikale Afsatser, som de afbrudte Udgaaender 
af disse svagt sænkende Skikter danne. 

Gneisen udgjör ikke andet end en stor Indleining i 
denne Glimmerskifer; den er maaskee noget over hun- 
drede Fod tyk, og træder ud i de næst överste Afsatser. 
Den ligner ikke de Gneis-Bildninger, som hidtil bleve an- 
trufne i disse Trakter, men hörer til en anden Gneis- 
'Typus, som, iblandt andre Punkter i vort Territorium, 
især Dovre fremviser. Man tænke sig en sædvanlig Glim- 
merskifer fuld af kjödröd, frisk Feldspath, der danner 
lindseformige Kirtler, forestillende smaa, nemlig nogle Li- 
nier til et Par Tommer lange og omtrent halv saa tykke, 
stokformige, skarpkantet udkilede Leier, efter hvis Over- 
flader den omgivende Skifermasses Glimmer er böiet saa- 
ledes, at Profilet af en saadan Feldspath-Kirtel med dens 
Skifer-Omgivelse efterligner Öielaagenes sammenlöbende 
Linier omkring et aabent Öie, — og man skal nogenlunde 
have den rette Forestilling om denne Gneis. Paa dette 
Sted vare Feldspath-Nödderne smaa, og temmelig mörke 
og smudsige af Farve; men i Bygningerne og Gjærderne å 


Kl 
; 


Reise i Jemtland etc. 85 


— ved Skaal havde man anvendt Stykker aff den samme Gneis- 
Art, hvori Kirtlerne, som sadde meget tæt, naaede en 
Tommes Længde, og vare smukt röde og friske. Fine 
Gangrevner, fyldte med Chlorit, jennemsætte hist og her 
denne Gneis, hvilket er en Omstændighed, der ei bör 
oversees; den minder. om Formations- Forbindelsen med 
Chloritskiferen. — Den överste Afsats ved Sausbækkens 
Kaskader var den samme Glimmerskifer som under Gnei- 
Ke Faabirnnasil F 

Fra dette Sted begynder en flad Skov- og Myr-Stræk- 
ning at udbrede sig mod Östen, paa hvilken Bjergarten, 
overalt hvor den var synlig, er den anförte Hornblende- 
skifer, der saaledes saaatsige udgjör Taget over Glimmer- 
skifer- og Gneis- Bygningen. Den er deels. fiinstraalig 
indtil tæt, deels bestaaer den ogsaa af langbladig Horn- 
blende. 

UL-Strömmen forbinder Söerne Ulen og Rengen; ved 
Begyndelsen af denne Ström fandt mine Medreisende, paa 

s Excursionen til Hvalsöen, en Glimmerskifer med smaa Gra- 
nater, der var horizontalt skiktet. Den nordligste Deel af 
Rengen kaldes Sunnan; her ere to smaa Öer, hvor en lig- 
nende Glimmerskifer forekom; Skikterne vare tildeels me- 
get uregelmæssige, og svævende; dog iagttoges ogsaa paa 
et Par Steder et Fald af 80% mod S. 4. Paa en tætved 
fremspringende Landtunge, den samme Glimmerskifer, 609 
$. 41. (Middel, 709 S. 8 r.). Denne Landtunge tilhörer 
en liden Halvöe, paa hvis modsatte Ende, i Sydost, en 
fiinkornig, glimmerrig Gneis forefandtes, af en Habitus, 
hvorefter den maa henföres til Jævsöe- Gruppens Granit- 
Gneis.  Deri forekom som Leie en chloritagtig Glimmer- 
skifer, med saadanne paa tværs siddende Glimmerlamel- 


86 Keilhau 


ler, som udmerke hiin egne Glimmerskifer-Bildning i Trak- 
ten ved Stallkjærnstugan. Faldet var her 80% mod N.35. 
Nogle Skridt videre -mod Sydost mödte en Glimmerskifer 
som Ulströmmens, indskydende 60% mod N. 42, og med 
dette Fald fortsættende til Halvöens yderste Spidse paa 
denne Kant. (Midlere Indskydning, omtrent 709 N. 32 r.). 
Lige overfor Gaarden Rengen, fiinstraalig Hornblendeski- 
fer, 109 8. 82, og 159 N. 41. (Midlere Strög omtrent i 
h. Så r.). En halv Fjerding ovenfor Rigsgrændsen, ved 
Söens Vestside, Hornblendeskifer, 509 V. 113, og tætved, 
80% V. 11. (409 V. 102 r.). Ved Rengens sydlige Ende, 
samme Hornblendeskifer, 459 V. 113. (V. 102 r.). Paa 
den östlige Side af Hval-Söen, et lidet Stykke nedenfor 
Gaarden Hvalsöe, mödte en Gneis af samme Slags som 
Jævsöe-Gruppens, men fiinkornig og usædvanlig glimmer- 
rig, og uagtet det Sidste dog granitagtig. Paa den anden 
Side af Söen, næsten lige i Syd for det forrige Punkt, 
optræder det samme Formationsled, men her som en 
fuldkommen Hornsteensporphyr-Skifer, 20% N. 2; (N. 1223 
r.); i dens Liggende, Gneis som ved Gaarden Hvalsöe. Syd- 
ligere kom Porphyr-Skiferen igjen frem, og saaes nedef- 
ter til Strömmen, der forbinder Hvalsöen med Hotagen; 
dens Fald antegnedes: 10—159 N. 83, 100 N. 2, N. 21 
og N. 8. (Middel, N.12 r.). — Intetsteds paa hele Rei- 
sen fandtes den til Porphyr-Dannelse tenderende Retning å 
Formationens Feldspath-Led saaledes fremskredet til Fuld- 
: endthed, som i Egnen ved Hvalsöen. Det Gneisagtige, 
som endnu altid var at bemerke i Bergliens Porphyrskifer, 
lod sig her i de reneste Stykker slet ikke mere opdage. 

Saaledes udvikles Helleflint-Porphyren af Urgneisen. 


- Reise i Jemtland! etc. 87 


00 Sydostlig fra Skaal er et Sted i Udmarken, som kal. 
des Guldbjerget, hvor man har skjærpet. En fiinkornig 
Qvarts forekommer her med sparsomt indsprængt Svovl- 
kiis; lidt Kobberkiis og grön Blende. Formodentlig dan- 
ner dette Nedlag et Leie eller Nyre i Hornblendeskifer; 
Myrlænde: bedækker Fjeldgrunden rundtomkring. 

Ved Ulen, nordenfor Gaarden, qvartsriz Glimmerski> 
fer; 409 N. 12 (N. 122). - Omtrent en ottendedeel Miil 
videre mod: Nord mödte Porphyr-Skifer, 109 N. 4 (N. 
23). Den syntes at udgjöre en smal Zone, der rimelig- 
viis er er Fortsættelse af den mellem Inderdal og Söen 
Ulen.: Nui'var Landet paa en lang Strækning lavt og be- 
dækket med Skov og Myr, saa at fast Fjeld ikke kom 
tilsyne för ved Östnor, hvor Bjergarten er Glimmerskifer 
med tynde Leier af. graahvid, fiinkornig Kalksteen, og med 
Skikter, som nærme $ig Horublendeskifer. Fald, 10—209 
N. 82, Ovenfor Östnor, Glimmerskifer, 80% N. 3;  deref- 
ter Qvartsskifer, 609 N. 3; videre, fiinskjællet, qvartsran- 
det, bölget Glimmerskifer, 109 N. 31.  (Middel-Fald om- 
| kring Östnor, omtrent 309 N. 2 r.), 

- Ved Sörlie Kirke, Glimmerskifer med Hornblende-Skik- 
ter, 809 N. 4 (N. 24. r). 

Ved Totland, en fiinkornig, dog meget tydelig og paa 
röd Feldspath ikke fattig Gneis af. samme Art som den å 
Kaskaderne ved Skaals Saug, og upaatvivlelig ligesom denne 
indleiet i Glimmerskifer. Allerede Glimmerskiferen ved 
Sörlie, syntes: i enkelte: Skikter ved nogen Indblanding af 
Feldspath at antyde Nærheden af Gneis-Bildninger. 

Paa ét langt Stykke-var nu Fjeldgrunden ikke syn= 
lig; men Veien til Ulland: var saa fuld af skarpkantede 
Stykker af disse: Egnes Porphyr-Skifer, at en Zone af 


88 | Keilhau: 


denne Bjergart her sikkerligen er tilstede. I Elven strax 
ovenfor Ulland viste sig ogsaa et Slags Hornsteenbildning, 
som ikkun kan henföres til Porphyr-Skiferen; den var deels 
aldeles horizontalt skiktet, deels faldt den indtil 109 mod 
N. 31 (N. 21 r.). 

Ved Botn, Porphyr-Skifer, 209 V. 7 (8.52 r.). Oven- 
for Botn, paa Veien til Aune, tætte, hornsteensagtige Bild- 
ninger, som involvere uregelmæssigen sammensnoede Stri- 
ber og svagt fremtrædende Flammer, hvori man hist og 
her endnu erkjender en undertrykt Glimmerskifer- og Chlo- 
ritskifer-Dannelse. Skiktningen i disse charakteerlöse Bjerg- 
masser er naturligviis höist ufuldkommen; fra Botn til om- 
trent halvveis til Aune iagttoges: 409 S. 23, 509 S. 31, 
609 8. 1. (Middel, omtrent S. 1 r.). 

Den i Vest umiddelbar ved denne Vei opstigende 
Fjeldgruppe, hvortil Guslie-Piggen hörer, bestaaer, lige- 
som Jærysöe- Gruppen, af den Territoriet underordnede 
Gneis-Formation; men denne er her ikke granitagtig som 
i det store Feldt östenfor Jævsöen; til min store Overra- 
skelse fandt jeg, at dette nordligere, vel næsten ligesaa 
vidlöftige Feldt fremstillede en porphyragtig Gneis med 
store Dobbeltkrystaller af Feldspath, aldeles lig den ud- 
merkede Bildning, hvoraf jeg havde seet Flytstene næsten 
paa hele Veien fra överst i Åre-Sogn, og som jeg havde 
antaget som hjemmehörende i Urterritoriet. «Denne Bjerg- 
art:er, idetmidste saaledes som den viser sig paa det vid- 
löftige Fjeld, hvorpaa Guslie-Piggen fremrager, selv egent- 
lig ikke skiktet; dog er Gneis-Strukturen overalt tydelig, 
og paa enkelte Steder forekomme underordnede Striber' 
af en yderst fiinskjællet, talkagtig Skifer, saaledes at Strög 
og Fald med Bestemthed kan angives: nordostligst, hvor 


Reise. i Jemtland etc. | å 


det faste Fjeld först blev synligt ovenfor Skovbeltet, 600 
N.3,/609N. 381; höiere oppe, 409 N. 21, og næsten överst, 
omtrent MN samme Indskydning, thi her kunde Kom- 
passet ikke bruges, da selve Spidsen er en stærkt jernblan- 
det Trap, som dreiede Naalen 4—5 Timer mod Vest, og som 
endnu i lang Afstand (östlig) fra "Toppen frembragte vest- 
lig Afvigelse. (Midlere Indskydning paa dette Fjeld, om- 
trent 509 NN. 13 r.). — Glimmeren i denne Gneis er ofte 
chloritagtig, og böier sig, hvor Feldspatkrystallerne ikke 
ere des fuldkomnere udviklede, omkring eller ellipsoidisk 
efter disse, saaledes at man erindres om den omtalte Gneis- 
art med öinelignende» Feldspath-Lindser ved Skaal og paa 
Dovre: - Jeg tvivler ikke paa, at dersom Landskabet havde 
tilladt at forfölge Bjergarten uafbrudt ned til Botn, saa 
skulde den sikkerligen have viist sig i skridtviis'Qvergang 
til den! tætte,  grönlige, hornsteensagtige Bildning, som 
| fandtes mellem Botn og Aune. Tegn til en saadan Over- 
| gang: vare allerede at bemerke paa selve Höifjeldet, hvor 
å dog Bjergarten er i yderste Grad krystallinisk; det Chlo- 
- ritagtige tilkjendegiver tydeligst Slægtskabet mellem begge 
| Bildninger, af hvilke den tætte har denne Form, fordi den 
| ligger i Feldtets Udkant, derimod den krystalliniske frem- 
- træder som saadan, fordi den har en uforstyrret sr i 
 Feldtets Midte. 
Den omtalte Trapmasse paa Spidsen er tæt og ser- 
| pentinagtig; men foruden den fandtes en analog Masse lidt 
nedenfor, der ligeledes danner en af Fjeldets höieste 
Fremragninger, hvilken er mere udkrystalliseret, og kan 
 benærvnes  Diorit; heri var Hornblenden aldeles tydelig 'og 
| overvægtig i Blandingen; Feldspath, Magnetjernsteen og 
- lidt Qvarts udgjorde i fiin Fordeling de övrige Bestand- 


90 ås Køilhat i oioft” 


dele. Begge Masser ere uregelmæssige Indleininger i 
Gneisen, som, hvis den havde været Urgneis, formodent- 
lig istedetfor dem vilde have optaget regelmæssige Skik- 
ter eller Leier af Hornblendegneis 'eller Horublendeski- | 
00 JeSV hor 19m8T GÅ : 19: ah mo2 ANT tok 
Ved Aune, Glimmerskifer med smaa Granater, 609 N. 
12, (N.. 122). — TI -det Fjerne, mod Vest, kan man her- 
fra see tydeligen skiktede Fjelde, hvori Faldet er det 
samme som ved! Aure; de bestaae upaatvivleligen af dén 
samme Glimmerskifer, som danner en mægtig Zone i det 
Hængende: af. Guslie-FjeldetsGneis-Feldt. 3 
For ikke paa: een Gang at opdynge for mange: en- 
kelte lagttagelser, uden Oversigt, kunde det her være pas- 
sende, ligesom fra Goundalen til Snaasen, at kaste; et Blik 
tilbage paa de siden Goundalen overfarede Feldt og Zo- 
ner. Men man séer, at Fjeldgrundens Bygning: i Sörlie 
ikke jer: saa aldeles ligefrem at udfinde som i det nys til- 
sigtede Profil, og at den foretagne Gjennemreise ikke kan 
være! tilstrækkelig til at foranledige andet end rimelige 
Formodninger, og i det Höieste, ved at tage andre Er- 
faringer til Hjælp, set idealt Billede af den herværende 
Bjergstruktur. Hovedtrækkene i dette Billede, saaledes 
som det 'er fremgaaet for min Anskuelse, ere fölgeide:. 
1) Fjeldgrunden i Sörlie er at ansee som en Fortsættelse af 
det. imellem Snaasen og Goundalen:overfarede Skiktsystem. 
2) 'To store Indleininger af Gneis ere i Sörlie indlemmede 
i dette System, hvilke danne de *0 Höifjeld-Gruppér nor- 
den og sydenfor Indöla. -8) De udkile sig, hver med een 
eller flere tilspidsede Ender i Öst og Vest, saaledes at 
de slet ikke naaeLinien mellem Snaasen og Goundalen, 
og kun med: Spidserne sætte over paa Östsiden af Hoved- 


fer. 


I 


! 


Reise i Jøkiitand' ete. 91 


Vasdraget i Sörlie. 4) De ere at betragte som to store 
Lindser, ganske i Harmonie med Feldspath-Nöddernes 
Forekommende i Glimmerskifermasse i den Gneis-Afæn- 
dring, vi i denne Egn have fundet; til Dannelsen af re- 
gulaire Parallelmasser finder man i Regelen alle Feldspath- 
Evolutioner uvillige, naar de ikke ere des fuldkomnere 
charakteristisk Gneis; og her have vi i den nordlige Lindse 
en porphyragtig Gneis, og i den sydlige en granitagtig. 
5) I begge Gneis-Indleiningers Yderdele er Bjergarten sæd- 
vanligviis mindre krystallinisk end i Midten, og den Form, 
hvorunder den der gjerne fremstiller sig, er denne egne Por- 
phyr-Skifer, som vi have antruffet ved Grændserne af de tven- 
de store Gneisfeldt, enten ligesom udgjörende et Slags Skal 
om disse, eller som deres Udlöbere i de tilgrændsende Skife- 
re, eller som isolerede, dog til dem henhörende, og i deres 
Nærhed liggende Filial-Masser. 6) En Glimmerskifer, ikke 
sjelden med Granater, og med Gneis-Indleininger, dernæst 
Hornblendeskifer og Chloritskifer, samt lidt salinisk Kalk- 
steen ere de övrige Bjergarter i Sörlie, samtlige faldende, 
i Regelen, nordostlig, en Modification i Skiktstillingen, som 
maa antages at have sin Grundi de tvende fra Vesten indkilede 
store Gneis-Masser. 7) Inderdalens Glimmerskifer og Horn- 
blendeskifer ere rimeligviisen Fortsættelse af Imsdalens Leer- 
skifer-Zone; dog er maaskee denne Parallele paa et kortere 
eller længere Stykke afbrudt, hvis de tvende Gneis-Feldt 
nærme sig hverandre til Berörelse, og paa denne Linie, 
som let kan være muligt, flyde sammen.  Leerskifer - Zo- 
nen. blev synlig krystallinisk, det vil sige, den udviklede 
sin mikroskopiske Glimmer og Hornblende, (hvoraf man 
maa antage, at Leerskifer altid hovedsageligen bestaaer, 
nemlig snart af den ene eller den anden af disse Mine- 


- ad ødilal 


ral-Species, snart af begge blandede), da den kom ind i 
en Region, der kunde frembringe Bjergarter som Guslie- 
Fjeldets og Indöla-Passets. I samme Region saae vi, som 
anfört, Glimmerskiferen granatförende og med underord- 


nede Gneis-Bildninger. 


Reise gjennem Nordlie til Qværnberg - Söen å Jemtland; 
Excursion til Jorm-Söen. 


Den 7de Juli fra Aune til Gaarden Næsset ved Lak- 
Söen. Man kommer paa den Vei ikke ud af Granskoven, 
| og dog passerer man her Vanddeleren mellem Östersöen 
og Vesterhavet. Omtrent midtveis maalte vi Höiden af 
'Teis-Söen, et lidet Vand med mange Indvige, som vi tro- 
ede at have Udlöb til begge Sider, og som altsaa skulde 
være det laveste Sted paa Vanddeleren. Men man sagde 
os siden, at den intet Aflöb har til Sörlie-Vasdraget, d. e. 
til Östersöen. Imidlertid er dens Bassin, i Form af en 
med Kjærn og Myre opfyldt flad Dalgang, fortsat til denne 
Side, saaledes at dens Niveau, der fandtes 1595 F. o. H., 
kun kan være meget lidet lavere end det laveste Punkt 
paa Vanddeleren, hvilken fölgelig her kan antages at sænke 
sig til omtrent 1600 F. o. H. Bjergkullerne rundt om- 
kring, og de nærmeste Aase, som her löbe fordetmeste i 
N. V. og 8. 0. mellem de i disse Retninger udgaaende 
Elve, stige næsten slet ikke ud over Skovregionen, og 
först i nogen Afstand reise sig höiere Bjergmasser, saa- 
som Hestkjölen i S. 0. og 0. (4000'?), Guslipiggens og 
Luru-Sneisens Gruppe i Syd og Brandsfjeldet i N. V. 
Disse Masser staae aldeles ikke i nogen orographisk Forbin- 
delse med hinanden, men fremvise den fuldkomneste Regel- 
löshed i deres Fordeling; tilfældigviis indhegne de det 


Reise i Jemtland etc. Gå 93 
Sted, der som Vånddelet burde være det höieste, saale- Å 
des at man her heller finder en Fordybning end en For- 


höining. TIntetsteds bedre end i denne Trakt kan man da 


- overtyde sig om det Falske i Forestillingen om det ind- 


bildte Grændsefjeld Kjölen. 
Höiden af Lak-Söen fandtes 1224 Fod. Den Sde om — 


| Morgenen tidlig roede vi tværs over Vandet fra Næsset 


V 


til Sandvigen, den Gaard ved hvilken Nordlie Kirke staaer; 
Skaadde laae overalt over Indvigene og Bugterne; Kl. 8 
a. m., efterat Solen allerede i nogen Tid havde beskin- 


net de sydlige Bjerge, men medens den nordlige Strand 
endnu laae i Skygge, viste Thermometeret her + 609, 


IR. 
Fra Nordlie Kirke eller Sandvigen er re 2 Miil 
til Qvedlie: Da Lak-Söen gaaer til Vesterhavet og ME. 


 lie-Vandet flyder til Östersöen, saa skulde man ogsaa her 


- passere Vanddeleren. Men Forholdet mellem Laksöens og 


Qvedlie-Vandets Vasdrage er det mellem tvende parallele 


Elve, der löbe paa hver sin Side af en med Hensyn til 


dem longitudinal Bjergryg, og ikke som det mellem di- 


vergerende Vande, der udspringe paa hver sin Side af en 
mod dem meer eller mindre retvinklig Kjede; thi her maa 
man, saaledes som nys blev paapeget, ganske opgive Fo- 
restillingen om et fortsat Grændsefjeld, der i en idetmind- 
ste nogenlunde sikkert angivelig Linie skulde dele mellem 
begge Haves Vande, og, som den höieste Strækning, inde- 
holde disses Kilder. Her er Forholdet gjerne saaledes, 
at de vestlig löbende Vande have deres Udspring langt 


. östenfor dem, der flyde til den modsatte Kant, og om- 
vendt, og i disse Tilfælde finder den rette Idee om en 


Vanddeler ikke nogen Anvendelse. Passet mellem Lak- 


9g Keilhau 


Söen og Qvedlie laae omtrent i Grangrændsen, og de höi- 
ere Punkter, som omgave det, stak vist ikke 300 Fod op 
over Birkegrændsen. 

Her begynder et Slags Fjeldmark, som vi siden ikke 
gjelden i disse Egne lagde Merke til. Den er af den 


skjönneste Beskaffenhed for Havnegang og Fjeldslaat, som 
man kan tænke sig; uden at nogensomhelst Oprydning 


har fundet Sted, seer man store, jævne Strækninger eller 
svagthældende Lier at være et ganske reent, tildeels yderst 
frodigt Græsland, uden Tuer og Stene, kun meget ad- 
spredt besat med Træer og Buske. De bedste Sætere i 


Hallingdal, Valders og Guldbrandsdalen staae sikkert langt 


tilbage for disse Strækninger i naturlig god Beskaffenhed. 


Laae de saa meget lavere, at en aarvis Kornavling der kun- 


de drives, saa vilde de kunne blive af Landets rigeste 


Egne; nu burde de, frugtbarere og mangefold vidlöftigere 


end A!perne (Iavnegangene) paa Schweitser-Fjeldene, som 
ernære et talrigt Hyrdefolk, dog idetmindste give Anled- 
ning til en mod den nuværende femdobbelt Population af 
disse Trakter, som ikkun ere beboede, hvor man har troet 
det muligt at fremtvinge en Ager. 


Qvedlie-Vandets Höide o. H. er omtrent 1000 Fod; 
et Sted, hvor vi kom over Elven nedenfor Qvedlie-Gaar- 


dene, fandtes nemlig 1054 F. o. H. 
Om Natten til 9de Juli foretoges en Excursion til 
nedre Rymmar-Vandet og Stor-Fjeld, der reiser sig paa 


Rymmar-Vandenes Sydside, til en i disse Trakter ansee- 
lig Höide, nemlig maaskee til henimod 2500 F. 0. H. Nedre 


Rymmar-Vandet fandtes 1471 F. o. H., og Grangrændsen 


paa Storfjeldet 1978 F. o. H. — Herfra seer man det be- 


kjendte Rigspunkt Portfjeld for sig omtrent lige i Nord. 


-— Reise i Jemtland etc. 05 


Dette Fjeld har fra denne Side Formen af en höi, smæk- 
ker Klokke, og bestyrkede mig derved i den, som man 
vil see i det Fölgende, falske Formodning om, at det, som 
man maatte slutte efter Tilas's Beskrivelse, vilde befindes 
bestaaende af virkelige Conglomerater eller. Sandstene. 


Samme Dags Aften begave vi os paa Veien fra Qved- 
ie til Gaarden Skogen ved Frostvigen, som egentlig er 
den nordligste Deel af Qværnbergsöen, men hvorved Fol- 
kene paa Stedet almindeligviis forstaae hele denne Söe. 
Vi kom atter i Nærheden af SE -Vandet, hvor- 
fra vi stege op paa en endnu i Birkeregionen liggende, 
temmelig viid og aaben samt med flere Kjærn eller smaa 
Söer forsynet Fjeldmark, som er Portfjeldets Basis. De 
naturlige Enge og Græsvolde ere her af udmerket Skjön- 
hed; intetsteds seer man Melica coerulea i saadan Mæng- 
de, ja dette smukke Græs kan maaskee antages paa mange 
Steder at udgjöre en Femtedeel af hele Eng-Vegetatio- 
nens Masse. Den alpinske Flora, som man her kunde vente 
meget rig, er dog tværtimod meget fattig paa Arter, i 
Sammenligning med de i denne Henseende berömte Steder 
i Guldbrandsdalen og Valders. 


Portfjeldets Höide o. H. fandtes 2400 Fod. Uagtet 

- denne uventet ringe Elevation behersker det dog formo- 
- dentlig en temmelig viid Omkreds; men den natlige Dun- 
 kelhed og en Rögtaage, som nu begyndte og i de fölgen- 
de Dage overordentlig tiltog, tilslörede for os de fjerne Gjen- 
 stande. Nordlig under Fjeldet saaes Rigsgrændsen paa en 
| lang Strækning at löbe snorlige gjennem Granskoven; vi 
opsögte den siden i det uveisomme Landskab paa Veien 
til Skogen, og fulgte den til Bredderne af Qværnbergsö- 


OG Keilhau 


en, som ved nysnævnte Gaard saagodtsom Mat beröret 
norsk Grund. ; på 

Fra Skogen satte vi over til den jemtlandske Gad] 
Brenn, hvor vi boede bedre. Efter fire lagttagelser 
fandtes her Qværnbergsöens Höide o. H. 995 Fod *), et 
Resultat, som synes at stemme meget vel med en Angi- 
velse paa Forsells Kart af 802 Sv. Fod for Begyndelsen 
af Vengel-Elv, d. v. s. for den store Söe i Ströms Pasto- 
rat, til hvilken Qværnbergsöens Vande flyde ned gjennem 
to eller tre stærke Strömdrag, medens de forövrigt paa den. 
hele lange Vei ere næsten ganske uden merkeligt Fald. 


Landet mellem de tvende store Söer Qværnbergsöen 
og Jorm stiger ikke op over Skovregionen. Veien fra 
- Brenn til den nordvestlige Vig af Jorm berörte Grangrænd- n 
sen paa det höieste Pas. Her kommer man atter igjen- 
nem det samme Slags frugtbare og ligesom af sig selv op- 
ryddede Fjeldmark, som i Qredlie-Trakten. Gaardene Jorm- > 
lien, ved Söens nordlige Ende, hvor vi ankom om Natten 
til llte, ere opryddede for et halvt Snees Aar siden; 
Beboernes Velstand viste, at dette Landskab fuldkommen 
vel kan ernære sine Nybyggere. Jorm-Gaardene ved den 
nordostlige Side af Söen ere meget tidligere Kolonier i 
Trakten, som dog for mindre end hundrede Aar siden 
kun var beboet af Lapper. Af disse gives der endnu 
Nogle, men man kan forudsee, at de herfra ville blive al- 
deles fortrængte; Nybyggerne have allerede nedsat sig: 
langt ovenfor Jorm, og der var Tale om at bygge en Kirke | 
ved Blaa-Söen. 


-*) d. i0de 979', d. 13de 983', d. l4de 1011' og d. 16de 1010". 


Reise. i Mr emtland ete. 97 


- Ved den åstlige. Side- af: Jorm reiser endnu Fægter- 
ten ik sig saa höit, at flere af dets Toppe ere 
 skovbare; ellers er det neppe andet end granbeyoxet 
Fjeld- og Sumpterrain,. som udbreder sig herfra mod Öst 
og Syd.  Taagerögen, som tildeels var virkelig Rög af 
store Skovbrande, hindrede Udsigten over Landskabet, og 
 formörkede tilsidst Solen aldeles. 

—— Vi roede omtrent 3 2 Miil sydostlig nedad. Söen, og 
traf allerede her, de en Sammentrækning af Bredder- 
ne, som adskiller den saakaldte Store-Jorm fra den nord- 
vestlige Deel, og i Nærheden af hvilken Blaasö-Elven' fal- 
der ud, et östligt Grændsepunkt for Overgangs-Territori- 
pe hvilket jeg paa denne Kant ikke havde formodet för- 
end. henimod Grændserne- af Åsele. Vi vendte saaledes 
tilfredse tilbage til Brenn, hvor vi ankom den 13de. 
Et Par. Dage senere. indtraf. ogsaa vore Reisefæller, fra 
Ström. | 
x Iagttagelser over - Fjeldgrunden z : Nordlie samt ved Qværn- 
å — berg-Söen og Jorm. 


Den förste Bjerg art, som mödte i fast Fjeld ovenfor Aune 
a Miil), var en Gneis aldeles lig den mellem Drivstuen 
og Rise, paa Dovre-Veien, og den samme Bildning som ved 
«Skaal og E otland. — De löse Stykker af Stedets Bjergart, 
som ud i Veien ovenfor: Aune, för jeg fandt den staaen- 
de, viste. tydeligen, hvorledes denne Gneis fremgaaer af 
Glimmerskiferen; nogle af Glimmerskifer-Hellerne vare 
nemlig indsprængte med ganske enkelte Feldspath-Flek- 
ker, men som vare anselig store, indtil af en Qradrat-Tommes 
| Gjennemsnidt, og frisk krystalliniske; andre vare tættere 
spækkede med saadanne Flekker, og endelig var der nog- 
x G 


98 Keilhau 


Ie, som lignede den kort efter i fast Fjeld fremstikkende 
Bjergart, hvori Feldspathen, fra at være et fremmed ind- 
mænget Mineral i Glimmerskiferen, bliver en væsentlig 
'Blandings-Deel og forvandler Bjergarten til Gneis. I denne 
var den mere regelmæssigen ordnet, og dens Korn min- 
dre; disse fremstillede nu de omtalte Öienprofiler, medens 
de store, men meget adspredt forekommende Feldspath- 
Nödder i Glimmerskiferen i Henseende til Beliggenhed og 
Omrids slet ikke rettede sig efter Bjergartens Skiferstruk- 
tur. Fald paa dette Sted, 50% N. 123 (V. 112 r.). 

- Strax efter fulgte Glimmerskifer, uregelmæssigen skik- 
tet, 10—500 0.6. Denne gik snart over til den massive, 
saa at sige formedelst Levninger af vreden Skiktning mar-. 
morerede Bildning, dér forekom ovenfor Botn. Dernæst 
fremstak Porphyrskifer-Bildningen, dog her ikke porphyr- 


agtig, men bestaaende af en homogen, fiinkornig, temmelig | 
ublandet Feldspathmasse — et Slags grov Eurit; Fald, 100 
N. 12, men Skikterne bugtede og uregelmæssige. Saaindfandt | 
» sig atter den massive Glimmerskifer-Bildning, der snart be-- 
gyndte at optage meget store Feldspath-Krystaller af de: 
bekjéndte dobbelte 'som paa Guslie-Fjeldet, saaledes at! 
sidstnævnte Lokalitets Gneis-Bildning, dog med ufuldkom- 
nere udviklet og mere chloritisk Glimmer, her. tydeligen) 
kunde sees at fremgaae af den tætte Bjergart. Til denne 
 skede derefter strax igjen en Tilbagegang, men Euritbild- 
ningen var nu meget qvartsrig, og i nogle Partier, som flöd | 
umerkeligen sammen med de andre, var Bjergarten en röd-- 
lig, med Feldspath-Substants næsten ublandet Qvarts; dens: 
Skikter vare böiede; dog syntes Hovedfaldet at være al 
—709 mod N. 31. (Midlere pe 
Miil ovenfor Aune, omtrent N. 2 r.). 


Reise i Jemtland ete. 99 


 Meer'og mindre gneisagtig, samt ofte horizontal skik- 
tet, vedvarer. denne ubestemte euritiske Bjergart ; henhö- 
rende til vor :saakaldte Porphyrskifer, til henimod Teis- 
Söen. Paa enkelte Steder afrexler den med tynde hormi- 
-blendeskiferagtige Baand, og er imellem disse endnu tyde- 
sligen at erkjende i Skikter af mindre end en halv Tom- 
mes Tykkelse... 
By - Östligst ved. Tois-Söen, 609 N. 
3 på Hut grovskifrig, «af sparsom, sölvhvid Glimmer og 
.megen Qvarts eva Glimmerskifer, gjennemdragen af 
af «tynde,- rene Qvarts- Rande eller Jlinietykke Skikter, 
«hvori ufuldkommen: krystalliserede /Granater, som : store 
blodröde Pletter; i den glimmerblandede Qvartsmasse er 
lidt fiintfordeelt Feldspath indmænget, som forraader sig 
paa Forvitrings-Fladerne som et Kaolin-Beslag, men som 
sved Söens Nordside tager til, saaledes at Bjergarten i visse 
Skikter og Masser. bliver: gneisagtig, ja eudog granitisk. 
Ved Peis, $ Söen:  0—209 Ö. 6, N. 12, N. 21 og N. 
. Indskydnings - Beringens Regel turde. være omtrent 
Då Quiet nobidrgbisjt 191 | gm ind 
da De geisgtige Mointionr af Gimmerskiferen, 4 skifri- 
| (Giliinmerskifer , fra Peis- Såek: til Kode Lak Söen; 
omtrent I.Miil å S. 8.0. fra Nmsseh,: fiinskifrig Hornblen- 
| deskifer, 209 N.. 91 og Ö. 6.1 Miil fra Næsset, Eivier 
skifer, 409 N.id, hvorpaa Aidi er indtræde i Skiktningen, 
| jog Faldet gaaen over til 4098. 21. (Hertil fra Teis-Söen mid- 
Jere Indskydnings Retning altsaa omtrent N.2Lr.). Stran- 
deni Bugten sydlig indenfor Næsset var bedækket af. Smaa- 
stykker af en sort, glindsende Glimmer-Leerskifer og Leer- 
| (Glimmerskifer, til Tegn paa, at disse milde Bjergarter danne 
r2 


do > kile pilk 


— «den her igjen med frugtbar Vegetations-Jord belagte Fjeld- 
grund. Udenfor Næsset fremstak der Klipper i Lak-Söen, 
- hvilke virkelig bestode af en leerskiferagtig Glimmerski- 
fer-Bildning, men denne dannede haarde, prise 
sammenviklede Masser, uden bestemt Skiktning. | 
Ved Nordlie, en pladeformig Skifer, som hverken kan 
kaldes Glimmerskifer, Hornblendeskifer eller Gneis, men. 
som er lidt af hver af disse tilsammen; Glimmeren er deri ty- 
deligst, dernæst Hornblende, som er 'smaakoming; Qvarts 
og Feldspath vise sig med Nöd og Neppe for dét ube-. 
væbnede Öie.  Fald: 609 N. 121. Et lidet Stykke her- 
fra, paa Veien til Qvedlie, et Slags Gneis og Granit som 
ved Teis-Vandet; den förste faldt 409 N. 12, men Skik- 
å terne ere bölgede. (Altsaa' i Nærheden af Nordlie: 40. 
609 V. AL r.).: 5 atoe smebelt anniren 
| At den omtalte frugtbaré Fjeld-Trakt'over pen maa 
bestaae af milde Skifere eller Kalksteen; vil man ållerede 
forud formode. De første fandtes Virkelig; og den sid-. 
ste savnes rimeligviis heller ikke, men Jotdbedækningen | 
Jod kun paa meget faa Punkter F jeldgrunden komme til-- 
sr saa at Kalksteen intetsteds virkeligen jagttoges. Om-- 
ene Miil fra Nordlie Kirké, blaaligsort, glindsende, 
mild Glifohodikek 109 V. 10: Henover det lave: 
Pas, hist og her fremstikkende Glimmerskifere og Grön-. 
- skifere med bölgede Skikter, deels horizontale, deels fal-. 
dende indtil 109 mod V. 10, V. 8: Paa det öÖstlige' Af- 
hæng, mild Glimmerskifer, 10—209% V: 105 (Altsaa' ka 
den midlere Strækning: mellem Nordlie på sak 10— 
200 V. 8p. kryp Få it sd» 
Ved Elven nedenfor Qvedlie, ”fiinskjællet Glimmérski- 
fer med Hornblendestraaler, afrexlénde med Skikter, hvori | 


Reise i Jemtland etc. — 101 
 större, kørnformig Hornblende og småa Feldspath- Dele, 
409 V. 102. — Umiddelbar ved Qvedlie, leerskiferagtig 
- Glimmerskifer, 609 V. 9, og lidt ovenfor Gaardene, almin- 
| delig Glimmerskifer, 400 V.9. Midt imellem disse tvende 
- Punkter fandt jeg, ved Tilbagekomsten fra Rymmar-Van- 
det, de förste Spor af eri merkværdig Tendens i Glimmer- 
 skifer-Feldtet, hvoraf hiin besynderlige Bildning resulte- 
rer, som i disse Egne har været Tilas saa paafaldende. 
Det var Glimmerskifer, som her stak frem, med de samme 
 Bestanddele. som den nysomtalte ved Elven nedenfor Qved- 
lie, men i Henseende til disse Bestanddeles Sammensætnin gS- 
maade derfra tildeels meget forskjellig, idetnemlig Hornblen- 
den og Feldspathpartiklerne ikke som i hine Skikter vare 
jær nt fordeelte iGlimmerskifer-Massen, men her tilligemed 
| dennes Qvarts mere samlede for sig i meer og mindre fra 
| Skiferen udsondrede, dog rundt om med den endnu gan- 
ske -sammenflydende Coneretioner, hvis Former og Belig- 
| genhed nogenlunde skikke sig efter det Heles Skifer-Struk- 
tur. Men denne Udsondring er i disse Skikter saa lidet 
fuldkommen, at man ved blot at see dem ingenlunde kom- 


mer til at tænke paa nogen Conglomerat-Bildning, saame- 
get mindre som 'Skiktningen- er aldeles conform med den 
| rene Glimmerskifers over og under; Faldet nemlig 409 V. 9. 
I det steile Fjeld nøgle hundrede Alen ovenfor Gaarden 
skulde man derimod i mange Skikter troe at see et vir- 
 keligt Conglomerat, hvis man ikke skridtviis kunde- for- 
(fölge Bildningens Fremgang af Glimmerskifer-Formation, 
ved större og större Skarphéd i hiin Udsondring.  Istedet- 
for de med Glimmerskifer-Massen intimt forbundne Con- 
'eretioner af Qvarts, Hornblende og. Feldspath, er der, 
ror re er skarpest, Kuoller, Nödder og! Mandler 9 


102 si Keilhau 


af splintrig Qvarts, som ved at falde ud formedelst For+ 
vitringen, efterlade Huller i Hovedmassen som i virkelige 

Conglomeraters Kit. I andre Skikter, der saa at sige kun halv- 
veis fremstille denne Typus, ere Qvarts-Masserne kageformi- 

ge, lindseformige, skiveførmige og overhoved saaledes udtruk- 
ne, at man tydeligen seer, at de skulle forestille Leier. De 
ere da gjerne 1—2 Tommer tykke, og fra en halv til et 
Par Fod lange. Dette er Bildningens sædvanlige Form, : 
og den som Tilas har beskrevet; saaledes saae jeg den 
strax ved Ankomsten til Qvedlie, hvor Huusmurene - ere 
opförte af dette dertil vel skikkede Pseudo-Conglomerat. 

De. skiveformige Qvarts-Partier ere meget ofte stærkt böi- 

ede efter Bölgerne i Skikterne. Qvartskagerne holde ikke 

sjelden Feldspath og lidt Glimmer, saa at de ere gneis- 

agtige; i nogle sees ogsaa Hornblende, men jo fuldkom> 

nere. Conglomerat - Formen er, des mere ublandet synes 

Qrartsen at være. I[ den mellemliggende Glimmerskifer- 

Masse er gjerne Glimmeren fiinskjællet, matglindsende og 

kun meget lidet elastisk, 

Pseudo-Conglomeratet er paa det Tydeligste en stor 
Indleining i Glimmerskiferen, som i det Hængende gaaer 
over til Leerskifer (see Fig. 5). Det synes ikke at være 
langt fortsat i Strögretningen, men er rimeligviis i det. 
Hele en stor Lindse, ganske efter den Model, som Qrart- 
sen deri fremstiller i det Smaae. Mægtigheden kan an- 
slaaes til 100 Favne. Som fastere end de indsluttende Ski: 
fere har det modstaaet Tidens Virkninger bedre end disse, 
og rager nu stærkt fremi Skiferfeldtet, hvorved det steile 
Fjeld umiddelbar over Qvedlie bliver en i denne Egn min- 
dre sædvanlig Form. Paa den lille Excursion til Rym- 
mar- Vandet og Storfjeld, kom vi först over Spidsen af 


Reise i Jemtland etc. 103 


| Pseudo-Conglomeratets Udkiling mod N. 0.5 Faldet var 
her 609 V. 9. Efterat have, i Faldretningen, passeret en 
temmelig lang Myrstrækning, saae jeg dernæst igjen det 
faste Fjeld i Elven, der löber ud af Rymmar-Vandene; det 
var en smaabölget glimmerskiferagtig Leerskifer, 109 N. 
122. Ikke langt i N. V. herfra ved Udlöbet af Rymmar- 
Vandet fandtes, paa Reisen til Portfjeld, Leerskifer, 4009 
 V. 10. Storfjeldet, ligeledes i Pseudo - Conglomeratets 
Hængende, men nærmere ved Samme end de sidstomtalte 
Punkter, fandtes blot bestaaende af Leerskifere, snart glim- 
| merskiferagtige, snart endog glindsende som Alunskifer, | 
og alle dunkle, blaaligsorte; 409 V. 81, 600 V. 7, ellers 
bölgede. Skikter og variabelt Fald. Ved at gaae herfra, 
mod Öst, lige tilbage til Qvedlie, kom vi over Conglome- 
 rat-Feldtets sydvestlige Spidse, og omgik saaledes hele 
dets midlere og bredeste Deel, som danner Qvedlie-Bjer- 
get. Paa denne Vei fandtes dets Skikter faldende 469 
V. 91, 309 V. 10, 300 V. 10. Vi have altsaa fölgendé 
midlere Indskydninger: Skifernes i det Liggende, 509 V. 
81 r.; i Pseudo-Conglomeratets nordostlige Kile, 609 V. 
472 r.; i den sydvestlige Kile, 309 V. 82 r.; (det hele, 
450 V. Så r.); Skifernes i det Hængende, 409 V. 82 r., 
 hvoraf den conforme Skiktning klarligen fremlyser. (I 
| Qvedlie-Trakten, stadigen V. SI r., omkring 509). 

| Paa Plateau'et sydlig under Portfjeld, mild, blaalig, 
glindsende Leerskifer, 109 V. 81 (a, Fig. 6); lidt nærme- 
re Fjeldfoden, og sandsynligviis hvilende paa denne Leer- 
skifer, den samme conglomeratlignende Bildning s m ved. 
Qvedlie, 109 V. 10 (b), men faa Skidt derfra mod N. V., 
109 0. 7 og 81 (c), nemlig fordi disse svagt faldende 
Skikter er eylindrisk böiede og synes at danne en Conca- 


ør 2 klina) 008 E 


vitet under Portfjeldet. Ogsaa deres Skifer-Basis synes 
at være conform med dem i denne Henseende; thi som - 
Conglomerat-Skikternes Liggende i N. V. fandtes en leer- 
skiferagtig, ureen Glimmerskifer, der faldt 409 Ö. 81 (d). - 


I Portfjeldets förste Afsatser, gneisagtig Glimmerski- 
fer med Hornblende, indskydende mod N. 43 (e); strax. 
derover, Glimmerleerskifer, 0.6, og en haardere, stængel- 
formig Afændring af samme Bildning, N. 5I (£); ; paa de. 
Sidste ligger Pseudo-Conglomeratet, 0.71 ar Fl (g), hvil- 
ket herfra-danner det hele övrige og egentlige, saakaldte. 
Portfjeld. Paa det Överste, der er at betragte som et 
smalt, men, efter de staaende Skikters Strög, forholdsvis | 
temmelig langt fortsat Plateau, er Indskydningen yderst. 
constant 80—909 mod Ö. 73; til denne Stilling synes det, 
at de underliggende Skikter efterhaanden reise sig; Fald- 
vinkelen var, især ved den omtalte stængelformige Bild- 
ning, vanskelig at bestemme. Den conglomeratformige 
Bjergart er her aldeles lig den ved Qvedlie, og især de Skik- K 
teri denne, i hvilke Qvartsen i Profilerne viser sig udtruk- 

ken i lange, men tynde, spidst tillöbende Skiver. Det 
Hele er en uendelig Mængde af ganske smaa 
Qvartsleier,vexlende med ligesaamange og smaa 
Glimmerskifer-Skikter. —(Cfr. Fig. 7, som er et. 
idealt Oprids af Portfjelds Bygning). 


De vertikale Parallelmasser, som danne Portfjeldet, og 
efter hvis Strög det er udtrukket omtrent imellem N.N. i 
-O. og 8.8. V., gjennemsættes af nogle seigre Klöfter, som 
stryge Östlig og vestlig. Især paa et Sted er Bjergmassen 
- falden ud imellem tvende saadanne Klöfter, og derved har * 
der dannet sig et stort Skar tværs over Fjeldet; det er* 


S 
I 


Reise i Jemtland etc. er 105 


- formodentlig denne Onistendighed, der har ss Anled-' 
ning til dets Navn. 


- Vestlig'under Portfjeld, Glimmerskifer, 509 6.8. Sam- 


me Bjergart med samme Fald syntes ogsaa at danne hele 
. Fjeldet paa Vestsiden af den Dal, hvorigjennem vi her kom. 


Lidt længere hen i denne Dal, som löber nedad lige mod 
Nord, og som vi fulgte, indtil Portfjeldet ganske var blevet 


tilbage paa Höire, var Glimmerskiferen deels horizontal, 


deels faldt den uregelmæssigen til forskjellige Sider. Vi 


 böiede nu lidt östlig, saaledes, at vi fik Portfjeldet lige i 


Syd; her mödte Pseudo-Conglomeratet og vedvarede paa 


Rigsgrændsen indtil ganske nær ved Skogen; 209 V. 10; 
-200N. 11; 200 N. 31; 6090.82. Disse Indskydninger, som 


anteguedes i i saddanne indbyrdes Afstande, at de delede Vei- 


en over Conglomeratfeldtet iomtrent lige Stykker, vise, at der 


her neppe hersker nogen bestemt Faldregel; paa Portfjeldet 


selv samt i Vest og Sydvest for Samme kan derimod som 


Norm for Indskydnings-Retningen antages Middelet O. 63 r. 
Paa det sidste Stykke. af Rigsgrændsen, i Nærheden 


af Skogen, stak först en Grönskifer eller fiinkornig Horn-. 
- blendeskifer frem, faldende 409 N. 12, hvilken ifölge dette. 
- Fald skulde være Portfjeld-Feldtets Hængende, dersom 
Vi ikke "det sidste er blot superficialt, saaledes som den först 


dagttagne Leining paa eller i Skifernes Concavitet, og som 


de nu sidst anförte ringe Faldvinkler kunne at lade for- 


mode. Nogle Skridt videre mod Nord, ved Stranden af 


Frostvigen, Grönskifere, 509 V. 112 og N. 122. (Middel: 
4590 V. 101 r.). 

De inderste Vige af Qværnbergsöen, nordlig ved Sko- 
gen, ere indskaarne longitudinalt mellem Skikter af chlorit- 
agtige, ofte hornblenderige de hvori Port- 


406 +=: , ' Keilhau 


+ 


fjeldets Bjergart danner flere meer og mindre mægtige Ind- 
leininger. En af disse stryger hen til Brenn, . hvor den 
optræder som en heel Zone. Grændseröset No. 196 staaer 
ogsaa paa en saadan Indleining. Faldet er i denne Trakt 
constant 60—70* mod V. 112 til N. 1 (d. e. V. 11 r.). 


Mellem Brenn og den nordlige Ende af Jorm consti- 
tueres Fjeldgrunden ikkun af milde Skifere, nemlig glim- 
merskiferagtige Leerskifere, og hvad jeg korteligen har 
kaldet Grönskifere, d. e. sædvanligviis seladongrönne, ofte 
ufuldkommen skifrige Leerskifere, der ere nær forvandte 
med visse i denne Formation hist og her krystallinisk frem- 
trædende Hornblendebildninger. (Löse Stykker af disse, 
hvoraf nogle ganske vel kunde kaldes Diorit, men hvoraf 
andre vare mere vakkeartede, og viste en mindre fuldendt 
Hornblende-Udvikling, laae ved Gaarden Jormvigen, hvor- 
hen de sandsynligviis vare komne fra de flere höie og 
steile Bjergtoppe nordenfor dette Sted). Endelig fandtes 
ogsaa fuldkommen charakteristisk, blaaligsort, silkeglindsen- 
de Leerskifer blandt de milde Skifere paa Strækningen 
- mellem Brenn og Jormvigen. Faldvinkelen var meget con- 

stant mellem 60 03809; Indskydnings-Retningen aflæstes : 
V. 10, 91, 91, 101, 92, 91 (d. €. Så r.). | 


Den sydostlige Deel af en stor Öe i Övre-Jorm be- 
staaer endnu af de milde Skifere, som dog her ere min- 
dre leerskiferagtige, og tildeels ere bestemte, hvorvel fiin- 
skjællede Glimmerskifere, i enkelte Skikter endog förende 
smaa Granater og Hornblende-Naale. Faldet er 40—609 
V. 11. Disse Glimmerskifere ere de sidste, eller rettere 
sagt de förste å Overgangs-Territoriet, om man ikke alle- 
rede vil herföre dem til Urterritoriet. Paa Næsset, i S.0. 


| Bele i Jemtland ete EE (0 


å fra Öen; hvilket danner den vestre Side af. den Sammen- 
- trækning af Söen, nedenfor hvilken Stor-Jorm begynder, 
.var Bjergarten en ganske anden Glimmerskifer; denne var 
| nemlig grovflasrig, storskjællet og fuld af grovkornig Glas- 
qvarts, altsaa Urgneis-Formationens Glimmerskifer, det vil 
sige en Gneis uden Feldspath. Men ogsaa Feldspathen 
forekommer i nogle tykke Skikter, altsaa virkelig Urgnei- 
sen selv. Derhos tillige Hornblende-Skikter, - saa at Ur- 
-—formationen her er fuldstændig nok til ei at kunne mis- 
- kjendes. Men dette er dens yderste Lag, hvori Glimmer- 
skiferen allerede har faaet Overhaand over Gneisen, og i 
hvilke den her upaatvivleligen stedfindende aldeles succes- 
sive Overgang mellem begge Territorier allerede har be- 
- gyndt. Fald paa Næsset: 509 N. 2, N. 2; 30—400N. 4; 
N.5,N. 31 (d. e. omtrent N. 2 r.). 


Ved Blaasöe-Elven, Gen samme Glimmerskifer som paa 
det omtalte Næs, 0—309 V. 6å, N. 2, V. 10, V. 112, V. 
10, V.10,V.S (d. e. omtrent V. Så r.). Temmelig store, men 
| i Qvartsen ligesom sönderdeelte Granater ere hyppige i 
|. denne Glimmerskifer; paa den sandige Strandbred. sydost- 
lig nedenfor Elvens Munding löb en langt fortsat, röd Rand 
af. Granat-Sand, som Söen havde opskyllet. | 


- Endnu lidt östenfor Blaasöe-Elvens Munding er Lan- 
det ikke saa sönderskaaret, som Tilfældet pleier at være 
å Gneis-Territoriet, — fordi Glimmerskifer endnu er her- 
skende. Men Vægterfjeldets couperede Masser synes at 
antyde, at Gneisen der begynder at raade. 


108 JE 
Geognostisk Excursion til Ströms Pastorat å Jemtland af 
0. Rynning og 0. M.N. Lund. — Hovedtrækkene af Mine- 
ral- BygtirgfA å Nordlie og den tilgrændsende Deel af 

Sverrig. 4 » rå 
Torkjönsklumpen, fra Aune i 0.62, var dei förste 
Sted, hvor fast Fjeld iagttoges; nedenfor Toppen var det 
Porphyrskiferen, som stak frem, henved 109 Ö. 71; paa 
Toppen, Hornblendeskifer, 459 V. 111. Fra Torkjöns- 
klumpen gik Veien nedad, dog ikke under Grangrændsen, , 
men over en moradsig Slette, bevoxet med Birk, paa hvil- 
ken fast Fjeld ikke saaes; men skarpkantede Stykker af 
disse Trakters Gneis-Arter laae her omströede. Ved En- 
den af denne Slette begynder Grönliklumpen at reise sig, 
og der fremtræder en qvartsrig, smaaskjællet Glimmerski- 
fer, neppe 109 mod N. 81. Paa Grönliklumpens sydost- 
lige, lavere Deel er Bjergarten en fiinstraalig, qvartsrig 
GSE med faa Granater, faldende ?% mod N. å 
81. Videre östlig, lige hen til Foden af Hestkjölen, mödte 
ikkun store Blokke af Glimmerskifer, hvilke lode formode, 
at dette er Bjergarten paa Stedet. 
Paa det nu fölgende Fjeld, hvormed det antages, at 
Hestkjölen begynder, Glimmerskifer, 10% N. 5. Ved at 


stige höiere, finder man, at denne Bjergart bliver mere og | 


mere fiinkornig, fattigere paa Glimmer og rigere paa Qvarts, 
taber sin Skiferstruktur, og antager dette sandsteensagtige — 
Udseende, som vi kjende fra Heinbjerget i Goundalen; 
dog sees endnu smaa Granater i Blandingen 5 450 N. 2 
N. 21. Veien gik derefter op paa en höiere Afsats af 
Fjeldet, hvor Bjergarten fremdeles var Glimmerskifer, nem- 
lig den sidstomtalte sandsteensagtige Varietet som tykke Lag 
i Vexling med en glimmerrigere og fuldkommen grovskjællet. 


— Reise i-Jemtland ete. 200. 


Granat forekommer i i begge Modificationer, tildeels som . 
- ufuldkomne Krystaller eller Klumper af meer end Hönse- 
- ægs) Störrelse. TI gjennemsættende'Qvartsaarer fandtes og- 
saa Disthen og Titanjern, det Sidste deels kornig ind-* 
sprængt, deels samlet til smaa Nyrer. Fald: 209 N. 41 og 
41.0 Bjergarten blev den samme lige til Fjeldets höieste 
- Punkt, som ligger fra Torkjönsklumpen i 0.72. Fra:den 
. omtalte "anden Afsats til dette Punkt antegnedes Faldet: 


| svagt N. 4, 600 N. 5,20 N. 4, ?0:N. 82, hvilken sidste 


 Aflæsning gjælder for Hestkjölens höieste (bestegne) Spid- 
-ses— Ved Nedstigningent paa Östsiden fandtes store Glim- 
- merkrystaller i nogle löse, skarpkantede Blokke af Glim- 
å merskifer, hvilken ogsåa her. var Bjergarten, 809 N. 3 og 
3.. (Midlere Fald paa Grönliklumpens og Hestkjölens 
- overfaréde: Strækning, omtrent 809 IN. 21 r.). 
0 Fåst"Fjeld' iagttoges derefter först omtrent 'ved Rigs- 
- grendsei, hvor det"bestod af den samme Glimmerskifer 
som oppe" paa Hestkjölén; 'efter de löse Blokke at dömme 
- danner denne. Bjergart ogsaa det mellemliggende Stykke. 
- Skikterne syntes at være horizontale. -Lidt östligere faldt 
159 mod Ö. 11. 

Ved én Aae, Avelsbækken kaldet, omtrent midtveis 
D Od mirdrnd og det store Vasdrag, som gaaer fra 
Qværiibergsöen til Ström, og som vi for Kortheds Skyld 
, ville kalde Båtlédet, saaledes som det heder paa Forsells 
Kart, ”Glimmerskifer, bestaaende af en yderst fiinkornig 
 Qvarts og mellem ee indsnoede Glimmerflammer, 609 
SrdLuboldestneno mobiboVeey, if 

: Avélsbikken löber ud i Båtledet åresbt lige obnidkde 
Gaarden 'Hakkefod. * Ved denne Gaard, ge Glim- 
merskifer; 3098. vg pri 


110 Keilhau 


- Lidt nedenfor Hakkefod har Båtledet Navn af Fugel- 
Söen, paa hvis nordre Side ligge de tvende Bjerge Karls- 
- berget og Fugelberget.: Ved Fuglsöens vestlige Ende, paa 
Sydsiden, fiinkornig Glimmerskifer, 509 0. 11. Ved Fo- 
den af Fuglberget, en skifrig, hvid Bjergart, som er en 
intim Blanding af Feldspath og Qvarts med mellemliggende 
Flammer af grönliggraa Hornblende,- en Bildning, som kan 
siges at forholde sig til Hornblendegneis som den til Por- 
phyr-Skifer overgaaénde gneisagtige Bjergart: i Sörlie o. fl. 
Steder i denne Trakt, til Glimmergneis; Faldet var 209 
V. 11.  Lidt östligere forekom atter Avelsbækkens qvarts- 
rige Glimmerskifer, med granatförende Hornblendeskikter, 
109 V.10. Ikke langt derfra, en Glimmerskifer bestaaende 
af tæt- og fiinskjællet; sort Glimmer med Granater, 109 


V. 11. Lige i Syd. for Fugelberget, paa. Söens' Sydsitle, Å 


fiilnkornig granatförende Hornblendeskifer,; 209. N. 121. i 
Ved den midlere Deel af Fugelsöen: ynesnål ks 
at være nogenlunde stadigt, veke 
10 r. efter et Middeltal.. 883 heile 
Ikke langt mod Öst fra forrige Sted, samme, Kjenne | 
men mere qvartsrig og med flere Granater, 5—109%, 8.21. 
Östligere paa en liden Öe, samme Bjergart uden, Grana- 
ter; 50-8.3. Ligeoverfor, paa Nordsiden af. Söen, frem- 
deles samme Bjergart, 409 S. 3. Her ender Fugelsöen 
og der fölger en Ström, som forbinder samme med. Fu- 
gel-Lokan. - (Ved den östlige rBade sf usslsiennSrddt 
mod 8:13 r.). | 9badashat så pia o 
Ved Fossdal paa MA inten, en pe pike. 
blendeskifer, hvori lidt Feldspath opdages i Blanding med 
Qvartsen, 300 V. 91, Lidt: nedenfor, Glimmerskifer med 
Granater, omtrent 209 V. 9 og V. 82. «Et kort Stykke 


Pee Prdkindå ete 111 


herfrå ligger Gaarden Sjulsaasen, hvor der fremstikker 
'Glimmnerskifer med Granater,' faldende svagt mod V. 10. 
En ottendedeel Miil nedenfor denne Gaard, Glimmerski- 
fer, 20 V. 61. Ved Fugel-Lokan og omkring Sjulsaasen. 
Synes da ogsaa nogen Stadighed i Faldet at spores, saa- 
ledes at en midlere Angivelse bliver NG, nemlig omtrent 
gl V.7r | 
I koken en halv Miil nedenfor Silden udvider det 
"store Vasdrag sig atter til en Söe, som kaldes Svaningen. 
"Ved den övre Ende af denne Söe ere Bjergarterne gneis- 
 'agtige, og Hovedbildningen er ganske analog med den oven- 
for: beskrevne med Feldspath-Öine. Her ere Feldspath- - 
- Nödderne kjödröde og ligge i en næsten tæt, flammet Ski- 
fer af chloritagtig Glimmer, Qvarts og Feldspath saa in- 
| timt forenede, at Massen næsten ligner en ureen Helle- 
| flint; en anden Varietet er endnu tættere 'og fastere, og- 
| synes at danne et Overgangsled til Porphyr-Skiferen. Vi- 
dere fandtes en hidhenhörende Bildning, som blot bestaaer 
af Feldspath, og deels er fiinkornig, deels tæt; den fore- V 
kommer rimeligviis blot 'som ganske underordnet Leie i 
den herskende Gneisbildning. Endelig sees denne lidt 
efter lidt at modificere sig til at blive Gramit, hvilken be- 
'staaer af kjödröd Feldspath, fedtglindsende, blaaliggraa 
| Qvarts og, som Repræsentant for Glimmeren, et utydeli- 
gen bladigt, chloritagtigt Mineral. Tynde Aarer af tæt 
Epidot: gjennemsætte denne Granit, som i «alle Henseender 
svarer til Granitbildningerne i Sörlie-Trakten. 

Den herskende Gneisbildning falder ved Begyndelsen 
af Svaningen henved 900 mod N. 2, (a, paa det imaginaire 
- Profil Fig. 8); lidt nedenfor, den til Porphyrskifer 'over- 
| gaaende Modification, 109 V. 113 (b), hvorefter Hovedbild- 


re 


- efter lidt, idet Skiferstrukturen nu gaaer over til den granit- 
. agtige.  Graniten fortsætter i det Liggende af Gneisen 
mindst 2 Miil (d). 


- Hornblende og Feldspath, hvori ogsaa Qvarts og Magnet- 


ingen: ÅÄgjen fe 20 V.9, v. 81 , V.8S VS V 6 


jern synes at være yderst fiint fordeelf, (e). 


tyk- og ufuldkommen skifrig og meget fast Bjergart, 40 


- 


4112 MA. Keilhau * ; 


s 


(d.e. V. 63 r.) (c). — Derefter she Skiktningen lidt 


Den næste Bjergart, som kom tilsyne pftjr Graniten å 
Retningen mod det Liggende, var en fiinkornig Blanding af 


Under denne 'Trap-Bildning, hvortil rimeligviis Gra- 
niten efterhaanden gaaer over, fandtes först en grönliggraa, 


—8509 N. 1 (f), som förer successive fra 'Trap-Charakte- 


'ren til en fuldkommen Leerskifers; thi det næste Under-. 
liggende var en mild, sort og fuldkommen Skifer, som i 


-Egnen bruges til Skrivertavler (g). 


Det ganske umiddelbare Liggende under disse Leer 
skifer-Skikter saaes ikke; dog var det ikke langt neden- 
for, at en kornig afsondret Qvarts (h) mödte, 509 V. 11. 
og V- 92 (d.e. V. 9r.), hvilken henhörer til den allerede | 
tidlig i nærværende Beskrivelse omtalte, i. Valders og ne- 


«dre Guldbrandsdalen saa udmerket forekommende Graa- 


vakkebildninug, der er en særegen, næsten ubbnder Qrarts.. 
Paa dette Sted er lidt Feldspath indblandet i Qvartsen, 
hvis Korn ere tæt sammenvoxede og, som altid i denne 


"særegne Bjergart, ganske uden Bindemiddel. Til Beviis 


paa at den. repræsenterer Sandsteen eller Graavakke i dette. 


'Feldt, indeslutter den smaa Brokker af Leerskifer; Det 


kan ikke betvivles, at den er hiin sorte Leerskifers meer 
eller mindre umiddelbare Liggende, og at den dermed er 


"ligeformigen leiet. VA TN el ola 


Reise i Jemtland akt. | 1153 


- Tæt herved kommer man til Ögelströmmen, hvor Leer- 
skifer (i) atter ståaer frem, og navnligen endnu sortere 
og fuldkomnere skifrig lend 'ovenfor; 800 V. 9, 91, 83, 
9 (d.e. V. 72 r.). Nederst i Ögelströmmen vare Leer- 
skifer-Skikterne saa stærkt böiede, at al i gik tabt i 
Eero og Fald. 

| "Herfra til Jerdnæs (see Kartet) kunde alene af de 
löse Stene sluttes, at Leerskiferen sandsynligviis fortsæt- 
ter til nysnævnte Gaard. Heller ikke mellem Jerdnæs og 
Hillsand saaes fast Fjeld. Men lidt sydenfor Hillsand fo- 
rekommer igjen den kornigafsondrede Qvartsbildning, som 


her er fiinkornigere end ovenfor, og uden Feldspath, men- 


derimod impregneret med Okker, — en fast Qvarts-Sand- 
steen, 309 Ö. 8. | 


Kort efter mödte en til Porn Famitpreled 
henhörende Bildning, bestaaende af en tæt, grönliggraa, 
ved Paaaanding stærkt aff Leer lugtende Masse, der er 
blandet med fine, sölvhvide Glimmer-Pailletter, og er ufuld- 

 kommen- og tyk-skifrig, 80—409 N. 12. 


Et ganske kort Stykke nedenfor kommer Qvarts-Sand- 
| stenen atter frem; dens Farve falder her lidt i det Blaa- 
lige, saaledes som denne Qvarts pleier, medens den oven- 
| for var graa eller i det Höieste lidt melkefarvet. Den 
syntes at være uskiktet. — Noget sydligere, samme Bjerg- 
art, hvori Faldet kunde antages at være 20—369 N. 1. 


Sted, hvilke danne en abrupt Fjordside, Touskjærringa 
kaldet, bestode ligeledes af den fiinkornige Qvarts-Sand- 
Steen. Ossaa ved Bunæs er det denne, som danner begge 


H 


En fjerdedeel Miil nedenfor endnu samme Bjergart, 609 
V. 19. Klipperne paa den östlige Side ligeoverfor dette 


= 


114 %» Keilhau 


Fjordens Sider; den er her deels hvid, deels blaalig med 
hvide Qvartsaarer; Skiktning viser den ikke. | 

- Nedenfor Bunæs er Landet i det Hele taget fladt, og 
det faste F jeld saaes ikke för paa Ön (see Kartet). De 
löse Stene vare paa denne Strækning af Qvarts-Sandste- 


nen. Paa den nordlige Deel af Ön fremstikker Kalksteen, 
som er röggraa, tæt, og blandet med meer og mindre 
udsondret Leerskifer-Masse; den er afdeelt i alentykke 
Lag, som faldt 20—309 mod N. 122, V. 113 (d.e. om- 
trent V. 11 r.). 

Fra Ön har man ikke langt til Ströms Kirke. I Trak- 
ten omkring denne ere Bjergarterne kun lidet blottede; 
men Kalkstenen er her formodentlig meget udbredt. Den 
- fandtes, af samme Art som paa Ön, paa Höiden af en lav 
| Aas omtrent en fjerdedeel Miil östlig fra Kirken, og faldt 
her 20—30% mod V. 11, N. 12, 122, 123, 12, V. 101 
(d. e. V. 102 r.). Fladt Land udbreder sig fra denne 
Aas henimod Flå-Söen, og maaskee gaaer Kalken lige hen 
til denne Söe. Forsteninger vare ikke at finde, og rime- 
ligviis ere de her slet ikke tilstede, uagtet man ikke kan 
miskjende denne Kalksteen som staaende meget nær ved 
den med organiske Levninger betegnede og foisnlisgg 
saakaldte Overgangs-Formation. 

Nedenfor Ströms Kirke var Fångsjöberget, omtrent | 
en halv Miil derfra mod Sydost, det förste Sted, hvor det 
faste Bjerg igjen blev seet. Her har man allerede over» 
skredet Overgangs-Territoriets Grændse; Bjergarten er en | 
Granit af meget storkornig Feldspath, sort Glimmer og | 
ganske lidet Qvarts, en Granit, som i sin hele Habitus er | 
yderst forskjellig fra alle de Bildninger af dette Navn, 
hvilke vi have: truffet å Overgangs- Territoriet, men som 


Reise i Jemtland etc. 115 
derimod ganske ligner den östenfor Storsöen saa almin- 
delig forekommende porphyragtige Bjergart, hvortil Ur- 
gneisen i hiin Trakt modificeres. At dennes Territorium 
maatte antræffes her, syntes ogsaa allerede de af Hisinger 
ångivne Grændser fra Storsöe-Trakten til Hammerdal at 
"antyde. < | 
IN. 0. fra Fångsjöberget og lidt nedenfor den Li- 
nie, i hvilken Kalkstenen formodentlig gaaer fra Ström 
henover til Flå-Söen, udhæver sig et Bjerg, hvis couperede 
Form lader gjætte, at heller ikke det kan være andet end 
Granit eller Gneis. 
Ved Vågdalen i Syd for Fångsjöberget er Bjergarten 
den samme Granit, hvoraf löse Stykker allerede ved Ström 
bedække Strandbredden. 
Disse vare lagttagelserne i Ström. Ovenfor Hakke- 
fod, paa Veien til Qværnbergsöen antegnedes endnu föl- 
gende: 2 Miil ovenfor nysnævnte Gaard, fiinkornig Skifer 
 bestaaende af Hornblende og Qvarts, neppe 109 V. 81, 83, 
6 (d. e. V. 62 r.); disse Skikter blive snart herefter gan- 
ske horizontale, men ere bölgede, saa at de forskjelligste 
| Faldretninger antræffes i det Smaa' og under ringe Sænk- 
| nings-Vinkler. - Omtrent å Miil fra Hakkefod, fuldkommen 
udviklet Hornblendeskifer, 59 N. 21, 23, 2 (d.e.N. 12 r.). 
Herfra til omtrent midtveis til Gåddedet (see Kartet), Glim- 
merskifer, fordetmeste fiinskjællet, glimmerrig og med smaa 
Granater, hist og her afvexlende med Hornblendeskifer: 
209 S. 2, 41, 42 (S. 21 r.); 20—309 S. 3, 32, 21, 31, 
51, 42 (8. 21 r.). — Endnu 2 Miil nedenfor Gåddedet 
forekom de samme Bjergarter, 109 V. 81, V. 10 (d. e. 
omtrent V. 8 r.). — Omtrent 1 Miil nedenfor denne Gaard 
mödte en, formodentlig til Formationens Gneis-Led hen- 


H2 


ug åt ØM: sot . 


hörende, næsten tæt, tildeels hornblenderig Bildning, der 
især udmerker sig ved en Mængde Aflösninger med Spek- 


steens-Overdrag, og som desuden rgjennemsværmes af Qvarts- 
aarer, hvori klare Glimmerblade ere indyoxede; Skikterne 
ere ufuldkomne, Faldet steilt, omtrent mod N. 12. OQvenfor, 
Glimmerskifer, henved 109 V. G. Ganske tæt ved Gådd- 
edet, Hornblendeskifer, 10—209 8.32, og Glimmerskifer, 
809 S. 21,12. (Ved Gådd-Edet, 10—809, henved S. 11r.). 

Samtlige i nærværende og foregaaende Stykke anförte 
Data vise os altsaa, betræffende den her omhandlede Deel 
af Jemtland og angaaende Nordlie, at Overgangs-Territo- 
riet i disse 'Trakter hovedsageligen stemmer ganske over- 
eens med sin Maade at være paa i de sydligere Egne, 
hvormed vi först gjorde os bekjendte. Nærmest Urterri- 
toriets Grændse i Ström findes de Bjergarter, som, om! 
man ikke vil tilstaae dem Plads i den egentlige Overgangs-. 
Klasse, dog ligne denne meest —: mörkfarvet, tæt Kalk-- 
steen, sandsteensagtige Bildninger og sort Leerskifer. Hvor-- 
vel mangen Gang heel uregelmæssige i Henseende til Strög; 
og Fald, sænke de sig dog i Almindelighed directe frai 
hiin Grændse, omtrent imod Nordvest. Til denne Side,, 
altsaa i Retningen mod det Hængende, forsvinder först det 
Formationsled, som allermeest synes at være en egentlig! 
Overgangs-Bjergart, nemlig den dunkle Kalksteen, derefter! 
Leerskiferen og Qvartsen (Graavakkens Repræsentant). 

Efter dette Stykke, som svarer til Formationen i Næs- Å 
kott og Alsen i vort förste Jemtlands-Profil, fölger under 
Fjernelsen fra Urterritoriets Grændse : Trap, Granit, 
Gneis og Glimmerskifer, samtlige udentvivl liggende med! 
eensformiz Leining i de foregaaende Bjergarters Hængen- 
de. Til at begrunde denne Anskuelse skulde vistnok lagt-- 


Reise i'Jemtland etc. 117 


-— tågélserne paa Stedet for sig alemé ikke være fuldkommen 
tilstrækkelige; men de blive det i Sammenstillingen med 
de flere analoge Tilfælde, som vi nu kjende, og som ere 
- ganske skikkéde til tilfredsstillende at rope hinanden 
Ä 
000 Vi komme her i et forholdsviis kort Profil til Gnei- 
dn det Hængende i en Fölgerække, der i det Lig- 
gende hænger sammen med den mörke og tætte Kalksteen. 
Dette 'anmerkes, fordi Gneisen, efter de hidtil gjængse 
Meninger, allermindst synes at höre hjemme paa en saa- 
dan Plads, og vistnok af Mange nödigen vil anerkjendes 
som Constituent af et Overgangs-Territorium. 

Med Gneisen ved Svaningen, hvormed den nogenlunde 

regulaire Paahinandenfölge fra Grændsen ved Ström gaaer til- 

| ende, ophörer det nordvestlige Fald ganske som Norm paa en 
stor Strækning, hvor det deels synes at være ganske uregel- 
| mæssist formedelst svag Faldvinkel og bölgede Skikter, nem- 
lig fra Svaningen til Gåddedet, deels er nordostligt, nemlig i 
den sydlige Deel af Nordlie. Men derefter bliver det nord- 
vestlige Fald atter herskende og det med langt mere Fast- 
| hed end för, navnligen i Qvedlie-Trakten, ved Frostvigen 
og Jorm. —Portfjeldets Feldt gjör heri en Undtagelse, 
maaskee fordi det, som det synes, er temmeligen super- 
| ficialt, og saaledes ikke griber ind i den indre store Byg- 
ning. 

stilken fra Svaningen til Gåddedet og fra Båtledet 
til Hestkjölen lærte vi at kjende som et stort Glimmer- 
skifer-Feldt med nogle underordnede Hornblendebildninger. | 
Dersom Skiktningen deri havde været regelmæssigere, vilde 
vi bedre have seet, hvorledes det indordner sig i Territo- 


'riet. Faldet paa og ved Hestkjölen gjör det imidlertid nogen- 


118 st Keilhan- 0 


lunde indlysende, at: dette Feldt er en Fortsættelse -af 
den tilgrændsende Glimmerskifer- Trakt i. i. hvori 
TIndskydningen ligeledes 'er nordostlig. 

Mellem Aune og Lak-Söen viser Faldet, at vi her frem- 
deles have med det samme System af Skikter at gjöre; 
men Feldtet bestaaer paa denne Strækning næsten ligesaa 
meget af alle disse variable Bildninger henhörende til For- 
mationens Gneis-Led, der vare saa hyppige i Sörlie, som 
af Glimmerskifer. Mellem Aune og Lak-Söen naae de 
intetsteds den Mægtighed og fuldkomne Udvikling, som i 
- Sörlie, men de vexle flere Gange end der med Glimmerskife- 
ren og dens Hornblende-Bildninger. Feldtet af denne Be- 
skaffenhed naaer ogsaa et Stykke over paa Nordsiden af 
Lak-Söen, hvor nemlig en Strækning nærmest ved Kirken 
maa henregnes dertil. 

Trækker man en Linie fra Næsset ved Lak-Söen til 
den övre Ende af Jorm, saa vil den omtrent danne den 
sydostlige Grændse for et Feldt, hvori Leerskifer er den 
betegnende Bjergart; Gueis-Bildningerne ere fortrængte 
derfra, og Glimmerskifer-Dannelsen efterligner ofte en Ty- 
pus, som tilhörer virkelig secondaire Formationer. Sam- 
 mentræffet af disse tre Omstændigheder bör ikke oversees. . 
Deteri dette Feldt, at den nordvestlige Indskydning er den | 
strænge Norm for Skiktningen. Der gives imidlertid in-. 
gen Grund til at antage nogen afvigende Leining mellem | 
dette og den næst foran omtalte Afdeling af Territoriet; | 
tværtimod tyde alle Iagttagelser hen paa, at der imellem | 
begge Feldt ingen naturlig Grændse gives, ligesaalidt å | 
Leinings-Forholdene somi Bjergarternes Beskaffenhed. Hvor * 
Indskydnings- Regelen forandrer sig, skeer dette vistnok 
ligesaa successive — eller dog ved Böininger, hvori begge 


-— Reise å Jemiland etc. 119 


- Feldts Skikter tage Deel—soni Forandringen iCharakterenaf 
Bjergarterne kun indtræder lidt efter lidt, og med Reci- 
diver paa begge Sider. Det behöver ikke at anföres, at 

— hiin Inddeling i forskjellige Feldt er aldeles kunstig, og 
kun har til Hensigt at lette Overblikket. 

Hvad den ved Jorm fundne Grændse mellem Terri- 
torierne aungaaer, da er vel ogsaa den forsaavidt kunstig, 
at hverken en bestemt afvigende Leining, eller et pludse- 
 ligt Ophör af Urbjergarter og Begyudelse af Overgangsbjerg- 
arter lader sig paavise, men meget mere ogsaa her en jævn 
Overgang i sidste Henseende, og formodentlig ligeformig Lei- 
ning finder Sted, — at altsaa intet vist Punkt er forhaanden, 
- hvori en virkelig Demarkation forefindes. Men efterat Over- 
gangen er foregaaet, seer man dog her den væsentlige 
Forandring paa begge Sider, og det er kun i det Rum, 
- hvori Forandringen successive skeer, at Grændsens Fast- 
sættelse bliver meer eller mindre vilkaarlig. 


Reise fra Qværnberg-Söen til Jadnems-Röset. 


|  16de Juli, fra Brenn til Liming-Gaardene ved Söen 
Limingen. Söen Limingen ligger efter vor Maaling 1292 
 F.o. H., altsaa omtrent 200 Fod höiere end Qværn- 
bergsöen, i hvilken den gjennem en kort Elv udgyder sig. 
Vi maatte dog stige betydeligen i Veiret, for at komme 
over fra den ene Söe til den anden. Veien fulgte ikke 
Elven, som löber i en trang og dyb Dal, men gik over Bjer- 
-gene, som ligge paa dennes Östside. Efterat være stegne 
op igjennem Granskoven, kom vi til en Sæter, hvorfra 
man har et fortræffeligt Tilbageblik til Portfjeld. Bagen- 
for denne Sæter begynder 'en vidlöftig Strækning, som 
. holder sig nogenlunde jævnt i Birkeregionen, og er af 


120 9 Keilhau ++ 


samme: frugtbare Beskaffenhed, som Stykket mellem Frost- 
vigen og Jorm; herfra er den ogsaa blot adskilt ved en 


kort, over det Hele kun lidet GJ Række af Fjeld- 
höider. lg | 


Frå Plateawet kom vi ned til Limingen gjennem et 


meget couperet Landskab, gjennem hvilket Rigsgrændsen 
löber. Limingen indfattes paa den sydvestlige Side af 
höie og meget steile Fjelde, bagenfor hvilke Tun-Söen lig- 
ger saa nær ved Limingen, at disse Fjelde ikkun danne 
en smal Muur mellem begge Söer. Sydligst er Passet la- 


Då 


vest, og naæer neppe ud over Grangrændsen. I Vest for 


Liming-Gaardene er Kjeden höiest; her er den fuld af 
Skar, og fremstiller derved usædvanlige Klippeformer. Ind- 
skjæringerne erindre tildeels om Portfjeld, hvorfor man 
ogsaa her har anvendt dette Navn. 


Om Natten til 17de bestege mine Reisefæller dette 


Portfjeld ved Limingen, som kaldtes det lille eller eg. 
Smaa-Portfjeld, til Forskjel fra det andet ved Rigsgrænd- 


sen. Höiden fandtes 25908 F. o. H.; for et Punkt i Bir- 


kegrændsen, som formedelst Fjeldets Steilhed var meget å 


uregelmæssig, erholdtes en Höide af 1897 N o. H.; for 
Grangrændsen, 1749 Fod. 


«Denne smale Bjergkjede mellem Limingen og Tun-Söen 


er et udmerket Exempel paa det Forhold i Henseende til 


Vanddeleren, som blev omtalt i Anledning af. Passet mel- 


lem Lak-Söen og Qvedlie; som Kartet viser, löber nemlig 
Tun-Söen ud i Namsen, hvilken Elv falder i Nordhavet. Ved 
Spörgsmaalet om Kjölen som almindeligt Grændsefjeld bör 


disse store Söer med en paa den indbildte Kjedes Ret- 
ning næsten retvinklig Udstrækning just paa det Sted, 


Reise i Jemtland etc. 121 


hvor Vanddeleren er at sætte; komme i fortrinlig Betragt- 
ning. TV d | 
En meget flad, bred Dal ligger nordvestlig op fra 
Liming-Gaardene ; den indsluttes paa den östlige Side af 
de Fjeldhöider, over hvilke Rigsgrændsen löber; i Vest 
- og Nord ligger en mere sammenhængende Fjeldstrækning, 
som Finnerne (Lapperne) kalde Jaaman-Varre, men ellers 
er bekjendt under Navnet Joma-Fjeld. — Den 17de toge 
vi Veien op igjennem denne Dal, som paa en lang Stræk- 
ning er bevoxet med Granskov, siden med Birk. Endnu 
å Granskoven ligger en til Liming - Gaardene hörende 
+ Sæter; ovenfor denne er det Finner, som benytte Lan- 
det, der er skjönt græsrigt. Ved de sidste Graner maal- 
| tes den ganske umerkeligen stigende Dalflade, og fandtes 
her 1723 F. o. H. Ved de sidste Birke, hvilket kunde 
være omtrent 1 Miil fra Limingen, fandtes Höiden over 
Havet 2115 Fod. 
| Her ender den flade Dal, og vi maatte stige over en 
- liden Fjeldsadel, paa hvis anden Side Jaaman-Varres Vande 
löbe til Blaa-Söen. Nu naaede vi snart en Finköie, hvis 
Eierinde havde ledsaget os fra Limingen, og nu gjæstfrit 
beværtede og husede os, indtil et paakommet frygteligt 
 'Fordenyveir lidt efter lidt gik over. | 
Herfra er det meget let at bestige den höieste Kup- 
pel paa Joma-Fjeld. Vi tiltraadte denne Vandring noget 
efter Midnat, og ankom paa Spidsen næsten lige i det 
Solen stod op. Vi befandt os næsten paa det nordostlig- 
ste Ifjörne aff Joma-Fjeldstrækningen, som danner en Tre- 
kant, hvis ene Side löber fra Öst til Vest med Hudning- 
- Vandets Vasdrag i Nord nedenunder sig, medens den an- 


den Side bestemmes af Limingen, og den tredie af den 


cq Keilhau 


flade Dalgang, som skiller Joma fra Rigsgrændse-Fjeldene. 
Det Hele er en Platform, som udmerker sig mere ved sin 
Vidde end ved sin Höide; den höieste Deei er trængt ud 

mod den å Sydvest löbende Side, og udgjör en Ryg for å 


sig, som löber med aftagende Niveau fra det höieste 


Punkti Nordost ud til Limingen, i hvilken paa dette Sted Å 
ligger en Öe, og paa hvis anden Side lille Portfjelds Gruppe ) 
reiser sig lige midt for Jomas höie Forbjerg, et Forhold, p 


hvis Aarsag vi ville finde givet i Bjergarternes Beskaffen- 
hed og Strög. j 


Vi have erholdt 3661 F. o. H. som den störste Höi- — 


de, Joma-Fjeldet naaer. Denne for en saa betydelig Fjeld- 
knude vistnok temmelig ringe Elevation, er dog tilstræk- 


kelig til at gjöre Jomas Höipyni til et udmerket Centrum 


for en viid Omkreds. De Punkter, hvorhen vi herfra peile- 


de for at berigtige Kartet, vare fölgende: Hudning Gaard, 
V. 112; — Östre Nams-Vands vestlige Ende*), V. 111; — 
Steenfjeld, V. 101; — Jersvigen vesligst i Limingen (reg- 


nes for een Miil fra Rörvigen), V. 71; — Gudfjeldet å 
Tunsöen (fordum dyrket af Finnerne), S. 51; — Lille- — 
Portfjeld, S. 81; — Jorm-Gaardene, Ö. 11; — (til denne Å 
Side saaes store Partier af Jorm-Söen og Qværnberg-Sö- 
en); — Brakovel- Fjeld paa Rigsgrændsen (meget lavere 3 


end Joma-Fjeld), Ö. 91; — Blaasöens Midte, omtrent Ö. 


845 — Sibmek-Fjeld, Sibmeken-Chjack, N. 44; — Nams- 


Vandenes östligste Ende, som dog ei var at see, angaves 


AN | 
TG 


iN. 17; — Wouenjala-Olki (eller Wouenjal-Olki d. &. 


«den i det andet Aar indtraadte Simles Skulder), N. 12. 


*) Dette maa dog være en feilagtig Angivelse af Vappusen. 


Reise i Jemtland etc. 123 


Fil Steenfjeldet, som reiser sig paa Vestsiden af ve- 
stre Nams-Vand, og tvinger Namsen-Elv ved dens Udlöb 
af denne Söe til at gjöre en stor Bue mod Nord, seer man 
fra Joma skraas over en meget viid, fladbundet Dalstræk- 
ning, som trækker sig over fra Nams-Vandenes Bassin til 
Limingen, og å hvis Midte en meget tynd Granskov er 

fortsat fra sidstnævnte Söe til hiint Bassin; ellers er denne 
Dal fuld af et stort Antal Vande, blandt hvilke Vægter- 
Vandet, med mangfoldige Bugter og Indskjæringer, er det 
störste. Av Le 

Fjeldet Sibmek, der er et Rigsgrændsepunkt, udmer- 
ker sig meest mellem det Chaos af Höifjelde, som paa 
denne Kant opfylde Landet, over hvis Passe og gjennem 
hvis dybt indskaarne, hinanden mangefold krydsende Dale 
vor Vei skulde gaae til det herfra ikke synlige Jadnems- 
Fjeld. RR på 1o8 6 

Wouenjala-Olki er den meest fremragende Top paa 

det saakaldte Store-Börge-Fjeld, der danner Grændsen mel- 

lem Nummedalen og Helgeland. Ikkun paa denne höie 
Fjeldstrækning, der laae midt for os i sit östvestlige Löb, 
og paa Steenfjeld saaes nogen Mængde af Snepletter og 
Fonde; men store Snefeldt vare intetsteds at opdage. 
Vi stege ned paa den samme Side af Fjeldet, ad hvil- 
ken vi vare komne op, og befandt os snart ved den öst- 
lige Fod af Styrtningerne. Man seer her, at den höieste Kup- 
pel har en anden noget lavere staaende foran sig i Nordost 

- som Jomas alleryderste Hjörnepiller. Paa Östsiden af denne 

- komme Birketræerne op fra et Bassin, som udgyder sine 

- Vande i Hudning-Javre. Her fandtes Birkegrændsen 2132 
F. 0. H. Ved Mundingen af dette Bassin ud imod Hud- 
ning- Vandet begynder ogsaa Grantræet at voxe, hvilket 


124 Keilhau 


ifölge Maalingen paa dette EN skeer -ved en Höide af 
1788 F. o. I. | a 
Hudning-Vandet har sit fornemste Tillöb gjennem 
Virum-Dalen fra Ransel-Vandet.  Virtm-Dalen'er dyb, 
bred og for sin Beliggenhed frugtbar, men synes at være 
saagodtsom ganske ubetyttet. Birketræet raader deri, dog 
staae endnu nogle Graner ligeover for Mundingen af Ran- 
sel-Vandets Sidedal. Virum-Dalen har den Særegenhed, 
at dens Bund er deelt i flere parallele Render, hvori to 
större og idetmindste et mindre Vandaflöb længe gaae gan- 
ske tæt ved Siden af hinanden, hvilket Særsyn har sin. 
Grund i Skikternes Beskaffenhed og Stilling i Dalbunden; 
Dalen er nemlig longitudinal paa dem, og nogle deraf be- 
staae af let oplöselige Bjergarter; idet nu Vandene ind- 
vaskede sig paa disse, opstode de parallele Render. Ho- 
vedelven löber nogen Tid paa en liden Zone af Kalksteen, 
og etsteds har den brudt sig midt igjennem den faste — 
Kalkklippe; denne hvælver sig malerisk over det klare 
Vand, hvis underjordiske Löb varer omtrent 20 Skridt. 
Vor Vappus kaldte dette Sted Jelemes- eller Land-Broen. 
Herfra toge vi op til Ransel-Vandet, som næsten gan- 
ske udfylder Bunden af den Dal eller rettere sagt Fjeld- 
kjedel, hvori det ligger. Det er imidlertid rundtom ind- 
fattet af Birkeskov, gjennem hvilken vi vanskeligen arbei- 
dede os frem opad de steile Lier paa Vandets Öst-Si- 
de. Her stod desuden Sonchus alpinus saa höi og tæt, 
at ogsaa denne dog saa skjöre Plante betydeligen forögede 
Besværligheden. Flere höie og usædvanlig spidse Fjeld- 
toppe reise sig især paa Vestsiden af Ransel-Vandet. De 
fleste af dem ligge paa en Bjergstrækning, hvilken — paa 
samme Maade som Jomafjeld udgjör et for sig afsondret 


i 


Reise i Jemtland etc. — 125 


- Heelt paa Sydsiden af Hudning-Vandet og den derfra ud- 
- JIöbende Elv — arronderer sig paa Nordsiden af dette Vand 


og -Virum-Dalen , begrændset i N. 0. af Randsel- Vandet, 


og i Nord og Vest faldende af mod Nams- Vandene og: 


Dalen herfra til Vægter-Vandet. Saavidt jeg har kunnet 


erfare, er det denne naturlige Afdeling af den herværen- 


de, saa mangefold gjennemskaarne NFjeldcgn, som under. 


Eet kaldes Derge-Fjeld; ellers blev dette Navn i Særde- 


leshed tillagt en udmerket höi, og maaskee den höieste 


Pynt deraf, beliggende nordligst og umiddelbar domine- 


rende Nams-Vandenes Bassin. 
Den næste Afdeling i Fjeld-Reliefet, som fölger mod. 
Nordost, er Nursvel eller Nurs-Fjeld, hvilket Navn ogsaa 


å Særdeleshed anvendes paa det höieste enkelte Fjeld i 


denne Gruppe. Vi saae Nursvel tæt foran os, i Nord, da 


vi vare komne op paa det nögne Höifjeld, som danner 
Östsiden af Ransel-Vandets Indfatning. Veien gik tæt forbi 
tvende Fjeldvande, som vist ligge meer end halvtredie tu- 


-- sinde F. 0. H., af hvilke det éne udgyder sig gjennem ct 


ganske kort, men stærkt faldende Löb i Ransel-Vandet, me- 


dens det andet og meget större, hvis östlige Ende fjernede 
sig længere end vi kunde see ind mellem Fjeldene, löber til 
Anker-Vandet, hvilket igjen forener sig med Blaasöen. Et 


- Par store, hvide Ugler af udmerket Skjönhed havde de- 


= 


res Tilhold ved det störste af disse Fjeldvande; de fulgte 
os længe, i det vi stege op til et höit Pas, som umiddel- 
bar under Nursvels Höitind förer over til Ur-Vandet. Vi 
saae siden flere Par af disse Fugle, som altsaa ikke synes 


at være sjeldne i Trakten. 


Ur-Vandet er nærmest omgivet af Myre og ussel Birke- 
skov; ellers reise höie Fjelde sig omkring det paa alle Sider. 


126 Kéilhad 


I Öst ligger Rigs-Grændse-Fjeldet Grugst; i Nord kommer 
en af disse Afdelinger i Reliefet, af hvilke Jomas og Derge- 
Fjelds nys ere omtalte, og som Finnerne sjelden mangle 
at have egne Navne for, — ned til Ur-Vandet, nemlig 
Lille-Börge-Fjeld, i Sydvest ligger Nursvel, og imellem 
begge Urfjeld. Be å 
- Ved Strandbredden stödte vi paa en Hytte eller maa- 
skee egentlig et Nöst, hvori Finnerne have deres Til- 
hold, naar de ligge ved Ur-Vandet for at fiske. 
| Den 19de toge vi först Veien nordom Ur-Vandet op 
paa den sydlige Deel af Lille-Börge-Fjeld. Ur-Vandet er 

Begyndelsen til Namsens Vasdrag; vi satte over den Elv, 
som flyder ud derfra, lige i Vandets Munding, og saae 
under Opstigningen paa Börge-Fjeldet temmelig langt mod 
Nordvest ud igjennem den anselige, med tynd Birkeskov 
bevoxede Dal, hvorigjennem denne Elv flyder til Nams- 
Vandene. HSA 

- Passet over Börge-Fjeld, som vi her overstege, er | 
ganske kort; saasnart man er kommen op paa den Sadel, 
Bjergryggen danner paa dette Sted, seer man paa den 
anden Side én Dal for sig, i hvilken Baimon-Jokk flyder, 
fra N. 0. til S. V. Denne Dal ligger over Trægrændsen, 
men er tildeels belagt med gode Græsvolde; vi droge 
tværs over den, og kom paa en fritliggende Brink paa dens 
Nordostside op til tvende Finne-Telte. Herfra gik Reisen 
over en anden Fjeldsadel, paa hvis Höide man staaer lige 
midt for Sibmek, og seer de tvende Sibmek-Söer i Dybet 
for sig. Dette er unegteligen et stort, men ogsaa et saare 
vildt Örken-Skue; foran det egentlige Sibmek, men nöie 
sammenvoxet dermed, staaer et noget lavere, ganske spidst 
Keglefjeld af en fortræffelig Effect i Maleriet, en Virk- 


4 


Reise i: Jeitland de Gnr 


|, ning, som nu'end mere: förögedes ved Hederögen; der omgav 


alle Fjeldene med en blaalig Taage. Vi kom ned i Dalen 


lidt ovenfor Nedre-Sibmeken-Javre. Skjönne Græsvolde 


: udbrede sig ved Elven, som forener begge Söerne; men 


Træer findes ikke, kun Vidier paa Bakkerne under Sib- 


mek. — Det var mig paafaldende i denne Dal, saa' dybt 
I inde i Fjeldtrakten, at antræffe den fra Nordlands-Öerne 


i 


p 
4 


| 


mig saa vel bekjendte Lestris parasitica, eller den saakaldte 


uti den har sit Tilhold ved Elven, paa Græstuerne, 
-— hvor den formodentlig ruger. » 
Et höit Pas paa Sibmek, paa Nordvesfsldl dn af de 


| Spidser af dette store Fjeld, over hvilke Rigsgrændsen lig- 
| ger, förer over til Jadnems-Elven. En af dennes Kilder 
kommer fra en liden Jökel, Sibmeken-Soupts, som laae 
| nordlig op fra Sibmek-Passet, og hvis nederste Rand var 


omtrent i Niveau med dette. Herved bestemtes Höiden 


over Havet af denne Jökelens nederste Rand til 3345 F. 
Paa disse Fjelde gives der dog Snemarker af en anselig 


Udstrækning, men de ere saa höist ubestemt fordeelte, 
at nogen virkelig Maaling af Snegrændsen ei syntes mu- 
pe De höieste Spidser paa Sibmek turde være omkring 
4500 Fod, og Sibmek er vist ikke meget lavere end selve 


| — Wouenjabolki. å 


Nm 


Paa de förste Græsvolde i den aabne Dal hiinsides 
* Passet, og faa hundrede Fod lavere end dette, stod et 
Finnetelt, hvis Eier lodsede os til Jadnems-Röset. Nu 
först kom vi til den egentlige Jadnems-Elv, der, ligesom 


alle disse mod Östen flydende Vasdrag, strax den kom- 
mer over Rigsgrændsen, finder en meget viid, fladbundet 


Dalgang for sig, aldeles i Modsætning af de til den nor- 
ske Side flydende Elve. 


128 Å Keilhau 


Jadnems-TFjeldet danner en Bue, som er aaben mod 


 Sydost; efterat have passeret Elven, stege vi op over Fjel- : 


dets sydligste Deel, og kom ind paa en vidlöfiig Slette, 


som iudsluttes af det bueformige Nöifjeld. Paa det nord- 


ostlige Been aff denne Bue staaer Röset, hvortil der var — 


meget steilt at komme op fra Sletten. — Jadnems-Röset 


er ikke alene et Rigsgrændsepunkt; det deler ogsaa mel- 
lem Nordre-Trondhjems- og Nordlands-Amt, samt imel- 


lem Jemtland og Åsele Lapmark. Efter vor Maaling staæer 
det 8822 F. o. I. At Jadnemsfjeldet paa andre Punkter 


er noget höiere, og at en dyb Dal ligger umiddelbar un- — 
der Rösets Pynt i Nord, war -let Eneste, Landfigurationen 
vedkommende, som 'Taagzen og det optrækkende Regnyeir 


tillod at see. 


I Mörke og Storm, hyorunder et koldt Regn nedpid- 


skede, naaedé vi om Natten endelig tilbage til Teltene paa 


Höiden over Baimon-Jokk. Uveieret vedvyarede endnu om 


Morgenen den 20de, da vi toge. ud for at erholde et be- 
dre Tilflugtssted i Hytten ved Ur-Vandet. Planen at tage 
- over til Gaarden Namsvand ad en nordligere Vei, end forbi 
Ur-Vandet, havde maattet opgives, fordi de mange Elve 
paa hiin Kant vare altfor meget opsvulmede af Regnet. — 
Henved Middag opklaredes Himmelen, og Reisen blev nu 


fortsat opad den Dal, hvortil man kommer ned fra Passet 


over Nursvel. Vi droge lige op under den nordlige Fod 


af dette Fjeld, og saae nu det vide Bassin aabne sig for- 


an os, hvori Nams-Vandene og en Mængde andre större og 


mindre Söer ere fordeelte. Vi befandt os endnu henved 


en Miil fra det östre Nams-Vand, som var os nærmest, 


og dog var hele Mellemstykket saagodtsom blot en eneste | 


OE Pee 3 destland ete. 129 


Skraaflade ned til Vandet; saadan er denne brede Fordyb- 
ning i Land-Reliefet næsten paa alle Sider. | | 
- Vi vedbleve længe at holde os paa den höie Rand af 
«den store Dossering mod Nams-Vandene; Skraaningen paa 
den modsatte Side, opstigende fra Östre- og Midlere-Nams- 
Vand og endende med Ryggen af Store-Börge- -Fjeld, kunde 
| herfra oversees paa det Tydeligste; bagenfor Wouenjal- 
Olki öinedes Fjelde belagte med store Snemarker, som 


- sikkert frembringe anselige Jökler. Vi kom paa denne Vei 


| atter i Nærheden af Ransel-Vandet, som nu laae for os i 
| Syd, hvorefter vi droge frem under den nordlige Fod af Der- 
| ge-Fjeld. Vi gik herfra bestandig nedad i nordvestlig Ret- 
: ning, indtil vi naaede Naaleskoven; her mödte allerförst 
Furretræer, dog fik Granen siden Overhaand. Men hver- 
ken den ene eller den anden af disse Træarter kommer 
paa disse Steder til nogen Fuldkommenhed, og Skoven 
er overalt meget aaben. Det midlere Niveau over Havet 
af det: lave, med Naaleskov bevoxede Land i Nams- Van- 
 denes Bassin, kan neppe sættes höiere end 1400 Fod, iföl- 
ge den foretagne Maaling af Vestre Nams-Vand, hvoref- 
ter dette fandtes 1305 F. o. H. Dette Lavland bestaaer 
 deels af Myre, deels af smaa Bjergkuller; Bassinets övrige 


Areal indtages aff de mangfoldige Söer. 

Gjennem Myrene, forbi Söerne og over Bjergkullerne 
Ikom vi endelig frem til Gaarden Namsvand, et Nybygge 
anlagt for omtrent ti Aar siden og hidtil den eneste fa- 
iste Bopæl i den vide Strækning. Finnerne benytte end- 
mu Alt det Övrige Gp men det lader til, at de snart ville 


%) Den Fin, som var vor Vappus til Namsvand, havde for sin 
Part en Strækning af 1 til 2 7 Mile mellem Östre-Nams- 
I 


130 | Keilhau — 


blive trængte mere tilbage af flere Nybyggere. Ved vor 
Nærværelse vare nogle Dalkarle fra Idre netop ankomne 

hertil for at opsöge sig skikkede Steder til Oprydning. 

Bönderne paa Gaarden Namsvand vare tvende Brödre fra 
Sörlie; i den Tid, de havde boet her, var Kornet (Byg- 
get) ikkun een Gang lykkedes nogenlunde, dog heller ikke 

da saaledes, at det blev dueligt til Sædefröe. Kartoflerne 
havde slaaet til hvert Aar. Nu tegnede Agrene bedre end 
nogensinde. Men det er ikke af Kornavlen, disse Folk 
skulle leve; Græsgangene og Myrslaatterne maae her blive 


Indbyggernes vigtigste Nærings-Basis. 

Den 22de foretog mit Reiseselskab en Excursion opad 
Nams-Vandene. En kort Ström, ad hvilken man uden Van+ 
skelighed kan komme op med Baad, flyder fra det östre 
Vand, som ogsaa kaldes Store-Nams-Vand (Naamesen-Javre | 
fortrinligviis saa kaldet), ned i det midlere, hvilket blot! 
ved en Sammentrækning af Strandbredderne er skildt fra 
det vestre. Det östre Vand er meget bredt, og modta-. 
ger mange store Elve, især fra Öst og Nord. Fra Wou-- 
enjal-Olki kommer Goutajenem-Jokk, der först fylder dem 
anselige Söe Goutajenem-Javre, derpaa danner Vandfaldett 
Goutajenem-Gerdsche, hvorefter den forener sig med Veer- 
mo-Jokk, som kommer fra en mere östlig Trakt, og fal-. 


der i det nordostlige Hjörne af Nams-Vaudet. Et Forsög 

€ | å 

Vandet og Ur-Vandet; herfor havde han givet 8 Sp. i Bygsel, 

og aarlig svarer han 2—3 Mark deraf til Fogden. Hans 

Hjord kan anslaaes til imellem 500 og 1000 Reen; det er en 

af de meest formuende Finner i denne Egn. Om Vinteren ff' 

sidder han vestlig ud imod Havet i Overhalden eller i Kol+ 

vereid-Præstegjeld. Om Börge-Fjelds Lapper sec Hammonds 
Missionshistorie, i 


' 


Reise i Jemtland etc. 131 
paa herfra at bestige Wouenjal-Olki mislykkedes; en Miils 
Vei nordlig op fra Mundingen af Veermo-Jokk tvang Vei- 
ret og de opsvulmende Elve til Tilbagetog. Birkegrænd- 
sen blev imidlertid maalt, og funden 1789 F. o. H. 
0 Afstanden fra Mundingen af Veermo-Jokk til Gaar- 
den Namsvand kan anslaaes til henimod halvanden Miil. 
Fra: denne Gaard til Rörvigen, hvor Kirken staaer, regnes 
V ikke meer end een Miil, hvorimod Længden aff Söen Li- 
- mingen blev angivet til fire Mile. Man seer af alt dette, 
hvor aldeles feilagtigt Pontoppidans Kart er, hvad disse 
 Trakter betræffer. 
Den 23de Juli reiste vi fra Namsvand over Steenfjeld 


til Finvoldene, en ussel Gaard i Nærheden af Namsen- 
 Elv. Vestre-Nams-Vands Sydende deler sig i tvende Ar- 
me; fra den östligere ligger den modsatte Ende af Van- 
idet, ved hvilken Namsen flyder ud deraf, i N. 121; fra 
Øen vestligere samme Ende i N. 12,  hvoraf man seer, at 


dette Vand stryger omtrent i Nord og Syd. 


gt Da de meest udmerkede Punkter paa eiler nærmest 
ved Rigsgrændsen maae antages at være nöiagtigst ansatte 
p a Karterne, saa har jeg lagt Sibmek og Joma, saaledes 
som disse Fjeldes Midtpunkters Beliggenhed findes paa 
Poilppidans Kart, til Grund for min Skizze over Egnen. 

leg har saaledes. erholdt Beliggenheden af et Punkt östlig 
paa Steenfjeld, hvorfra fölgende Viseer-Linier bleve tagne 
" ed Berg-Kompasset : Wouenjal-Olki, N. 3, rigeligt ; — Nam- 
sens Udlöb af Vestre-Vand, N. 33; — Sund mellem Ve- 
fstre- og Midlere- Vand, N. 41; — den nordostlige Ende 
af Östre-Vand, N.51;— Gaarden Namsvand, N.51;— Östre- 
Vands 'Qos, N. 57; — sydostlig Ende af Östre-Vand, 6. 
61; — Sibmek, 6. 62, skarpt; — Krog-Vand (Kolmi-Javre? 

12 


132 Keilhau 
9: 'Tre-Vand), næst Nams-Vandene en af de störste Söer 
i Bassinet, 0.63; — Nursvels Höipynt, Ö.71 sk.; — Pigg 
östenfor Höipynten paa Derge-Fjeld, hvilken vi havde havt 
paa Höire å det vi paa Veien til Nams-Vand havde Derge- 
Fjeld paa Venstre, 0.72 rig.; höieste Pigg paa Derge-Fjeld, 
Ö. 71; — tvende andre Spidser i denne Gruppe, 0. 82 og 
82; — nordlig Ende af Værgtervandet, 0.91; — Hudning- 
Vandets vestlige Ende, Ö. 91; — det bestegne Punkt paa. 
Joma, Ö. 93 (omtrent i samme Linie ligger Vægterens öst- 
ligste Vig); — Vægterens Qos, Ö. 107; — Rörvigen, som 
ikke var synlig, angaves i Ö. 112 sk.; meget langt ud 
efter Limingen, Ö. 115; — Mundingen af den Arm af. 
Limingen, der löber ind til Rörvigen, S. 121 (i samme 
Linie en vestlig Vig af Vægteren). — Et kort Stykke videre | 
vestlig ind paa Steenfjeldet troede jeg at kjende det större 
Portfjeld i S. 123. Var det virkeligen dette Rigspunkt, 
jeg saae i denne Linie, saa bestyrkes derved Rigtigheden| 
af den fundne Beliggenhed for Steenfjeld. sl 
Alle vore Barometre vare nu beskadigede, saa at in-- 
gen flere Höidemaalinger kunde foretages. Den Deel af 
Steenfjeldet, hvorover vi passerede, steg paa nogle Steder 
lidt op over Birkeregionen, men den nordlige Deel af 
dette brede Fjeld er meget höiere, og naaer midd 000 
Fod over Havet. Henimod et Skar paa Vestsiden, hvil- 
- ket er det Höieste af Passet, er dette Fjeld i yderste Grad 
haardt og nögent; lange Stykker vare ikke andet end den 
ganske afdækkede Steenhelle. Fra det nysnævnte Skar 
faaer man i Dybet see Namsens Hoveddal med en Mængde 
ligesaa dybe Sidedale. Det Hele er et saare ryt og af- 
skrækkende Vildnis. I samme Grad som Landskabet her 
er langt mere gjennemskaaret og de lavere Steder me- 


MG 


8 p Feké i Je dte. v : 183 

2 

pe mere kønioipsådkede mellem Fjeldene end östenfor, 
er ogsaa Jordbunden slettere, hvilket alt har sin Grund 


Å Der) at alle de milde Skifere og Kalkstenen herfra ere 


ganske fortrængte. 

Umiddelbar fra Höifjeldet kom vi ned i en Sidedal, 
- hvori Storsand-Aaen löber; Furretræer vare almindeligst i 
den övre Rand af. Naaleskoven, siden. blev Grantræet al- 
 mindeligere. Store Ms rekninser hvoraf nogle vare 


i — ganske gule af den just nu blomstrende, her fortrinligviis 
| hjemmehörende Anthericum Ossifragum, vare de eneste 
aabne Pladse i denne öde Skovtrakt. | Å 

1 Fra Finvoldene gik Reisen den fölgende Dag til Tro- 

- næs, hvor en Kirke nylig er bleven opsat. Man kommer 

först til Vttre- eller Vestre-Finvoldene, og har til Höire 

en liden Bjergryg mellem den Dal, hvori man reiser, og 

Å Hoveddalen, hvori Namsen flyder. Disse tvende saaledes 

Å 'parallele Dale ere et usædvanligt Forhold. Kjeden, som 

| adskiller dem, er tvende Gange gjennembrudt: först af 

| | Storsand-Aaen, thi den parallele Bidal er allerede begyndt 

1 endog ovenfor denne Elv, dernæst en halv Miils Vei ne- 

 denfor Finvoldene af en Elv, som har sit störste Tillöb 
fra Brek-Vandene, der ligge i den sydligste Ende af Pa- 

| rallel-Dalen. Denne lukkes nemlig derved, at den adskil- 
- lende Kjede her voxer sammen med Troms-Fjeldet, et af 
| de höieste Punkter paa Namsens Östside. Der dannes her- 
ved et Pas over det saakaldte Brek-Fjeld, som man paa 
| denne Vei har at overstige for at komme til Tronæs. Fra 
öiden af Brek-Fjeldet, hvilket stiger ganske lidet op over 
oe har man en god Oversigt over Omegnen: 
iden höieste Deel af Steenfjeldet saaes i N. 35; Vestre- 
Findvoldene viste sig som liden lysegrön Plet å den dunkle 


134 Keilhau 


Skovmark i N. 81; Tronæs Kirke i S. 5; å S. 31, Heim- 

dalhougen, efter Steenfjeld og Tromsfjeld det tredie af 

de meest udmerkede Fjelde paa Namsens Östside. Heim- 

dalhougen havde herfra nogen Lighed med Gousta, men, 
er meget lavere. Mod Syd saaes ellers ingen höie Fjel- 

de; heller ikke mod Vest, da N amsen, nedenfor Brek-Vands- 
Elvens Udlöb deri, er omgivet af et meget lavere og min- 

dre couperet Landskab end ovenfor. — Ganske i Nærhe- 
den, mod Ö. 83, reiste Tromsfjeldet sig, graat og endnu 

mere nögent end Steenfjeld, 


Förend vi den 25de forlode Tronæs, besögte vi Trang- 
fossen, hvor Namsen gjör et Fald, der ikke giver Fi- 
skum-Fossen meget efter. Nedenfor Tronæs sætter man 
först over 'Troms-Elven, dernæst over 'Tunsöe-Elven, som | 
er en af Namsens vigtigste Bielve, Vi kom forbi Gaarden 
Aasmulan og naaede om Aftenen Fjæringen ved Foden af 
Heimdalhougen.  Lidt nedenfor Fjæringen begynder en 
Vei, som paa de fleste Steder kan passeres med Kjærre. 
Saaledes vare vi da komne ud af Vildmarken og Afda- 
lene. Å 

Fiskum-- Fossen, som Veien berörer lidt nedenfor 
Fiskum-Gaardene, fortjener ikke ganske det store Udraab,' 
hvori den er kommen; dog er den unægtelig en af Norges 
vældigste Vandfald. Mellem Grong og Snaasen var det 
sidste Fjeld at overstige; men en god Vei forbinder her 
disse Bygder, og Fjeldpasset ligger ikke over Grangrænd- 
sen. — | Å 


Reise i Jeitlaiid ete. 135 


-— dagttagelser over Fjeldgrundens Beskaffenhed paa Reisen 
«fra Brenn til Jadnems-Röset, samt herfra tilbage til 
- ASnaasen. | 


| I det Hængende af Pseudoconglomeratet ved Brenn 
å syntes at fölge Leerskifer eller reen Glimmerskifer; men 
Å det faste Fjeld viste sig ikke förend - lidt forbi Sæteren 
paa Höiden ovenfor Brenn. Her er Bjergarten en i Over- 
vi gang til Leerskifer, Chloritskifer eller Glimmerskifer væ- 
rende, temmelig tæt Hornblendebildning med Qvarts, hvori 
dog Hornblenden er ganske vanskelig at kjende; det er 
en ufuldkommen Skifer, som ofte er stængelformig afson- 
'dret, og ligner Heinstenen. Uagtet den er meget fast, 
pi eller snarere seig, synes den dog at ligne de övrige her- 
værende Skifere i at danne et lidet couperet, Saare frugt- 
p bart Land. — Den vedvarede til Limingen, overalt med 
meget bölgede og vredne Skikter. Ved Sæteren, 430 Ö. 
62; længere hen, 509 0.72, og videre, 70—809 0.73, 6. 
10, 83, 10, 91 (d.e. 40—80972 r.). Mellem Rigsgrænd- 
sen og Limingens Udlöb, 709 V. 103, 112; derefter ver- 
tikale Skikter, og strax igjen östligt Fald; derpaa 80? V. 

112. (70—909 V. 10 r.). 


Den omtalte Öe i Limingen bestaær af en Hvæsse- 
skifer, å hvis grönlige Hovedmasse enkelte fine Glimmer- 
blade endnu ere kjendelige, og som er en til Glimmerski- 
fer tilnærmet Modification af Bjergarten mellem Sæteren 
Å ovenfor Brenn og Limingen. Men hvad som meget ud- 
| | merker denne Skifer, er hist og her indvoxede lindsefor- 
, mige Stykker af en gneisagtig Concretion, hvilke ere vel 
* afsondrede fra Skifermassen, og mangengang hykle Udse- 
Å endet af indkittede Brudstykker. Her have vi altsaa atter 


136 Keilhau 


et Pseudoconglomerat, hvilket allermeest ligner hiint paa 
den vestre Side af Fossum-Vandet i Stod. Fald paa Öen: 
40—509 Ö. 102, 9, 93, 101 (d. e. omt. Ö. 83 r.). 
Paa Lille-Portfjeld blev Bjergarten först synlig ved 
Grangrændsen, og var den samme som paa Öen; 40—509 
Ö. 101, 102, 103 (d. e. 0. 9 r.).  Lidt höiere blev Ski- 
fermassen mere lig Chloritskifer, hvorhos de indvoxede 
Stykker antoge uregelmæssigere Former og bleve mere. 
skarpkantede;. 30% Ö. 11, 103 (omtrent 0.93 r.). Paa 
og ved 'Toppen fremdeles den samme Bjergart, men de — 
isiddende gneisagtige Stykker vare her endnu mere lige 
Brudstykker, og gik med deres længste Dimension ofte 
paa Tværs igjennem Skiferen; de indeholde, som det sy- å 
nes ikke sjelden, smaa indvoxede Ansamlinger eller Aarer 
af graalighvid, smaakornig Kalk, samt tæt Epidot. En 
Mængde af dem findes udfaldne af den forvitrede Skifer- 
masse, og löst liggende paa Fjeldets Overflade; deres Störrel- 
se varierer fra Gaaseægs til Mandlers; i de mindste er Mas- 
sen tæt, fiinsplintrig, og synes hovedsagelig at bestaae af 
en med Epidot blandet Qvarts. I de störste Concretioner, 
som ere gneisagtige, udvitre Feldspathpartiklerne paa Dag- 
fladerne, hvorved disse löstliggende Stykker ved förste 
Öiekast komme til at ligne Pimpsteen. Paa Toppen, con- 
stant 209 Ö. 11 (d.e. 93 r.). Fjeldets særegne Form har p 
unægtelig sin Grund i Bjergartens Beskaffenhed; det er. 
mere indskaaret end det fortrinligviis saakaldte Portfjeld, 
fordi Bjergarten er mere conglomeratagtig end paa dette. 
Ved den nordvestlige Deel af Limingen forekommer, 
en grön fiinskjællet Glimmerskifer, som bryder i store, 
tynde Heller; nogle saadanne vare förte til den Gaard, hvor 
vi logerede. 


* Reise å Jemtland etc. er 


- Mellem denne Gaard og Sæteren paa Veien til Joma 
- betræder man et Leerskifer-Feldt, som er en Fortsættelse 
af Skifer-Strækningen mellem Brenn-Sæteren og Limin- 
gen. Ogsaa Bjergarten nedenfor Liming-Sæteren er stæng- 
lig afsondret og formedelst Hornblendemasse fastere end 
sædvanlig Leerskifer; den faldt 40% mod V.101, 60—709 
mod Ö. 102, 112 (d. e. omtrent Ö. 93 r.). Ovenfor Sæ- 
-teren, en fast Leerskiferbildning med enkelte indvoxede | 
 Brokker af samme Art som paa Lille-Portfjeld, 409 Ö.92. 
å Tæt herved, sort, dog altid meget fast Leerskifer, 600 Ö. 
91,92. Ved Grangrændsen fremdeles Leerskifer, 709 Ö 
I (d. e. 40—700 Ö. 81 r.). Den samme Bjergart, for- 
 detmeste qvartsrig og glimmerskiferagtig, og i enkelte 
p Skikter indsluttende de omtalte Concretioner, danner og- 
saa hele den övrige Deel af Dalen östlig under Joma, samt 
Å AR pasdet over til Finnestationen: 40—609 0. 9, 91, SI, 10, 
| 82 (omtrent Ö. 8 r.); ved Birkegrændsen: 409 Ö. 9, 50 
V —609 Ö. 92 (omtrent Ö. S r.); sydlig under Passet: 60 
 —709 0.9, 0. 10, og paa selve Passet: 809 V. 10 og 
790 0.93 (omtrent Ö. 81 r.). 
Ved Opstigningen paa selve Joma-Fjeldet mödte strax 


| den samme Bjergart, som danner Öen i Limingen og Lille- 
- Portfjeld. Forskjellen er kun, at de indvoxede Coneretio- 
ner ligge mere adspredte i Skifermassen, ere mindre ud- 
- skildte derfra, og saaledes det Conglomeratagtige kun li- 
det iöinefaldende. I mange Skikter mangle Brokkerne al- 
deles, og i andre repræsenteres de af Qvartsudsondringer, 
som ere ganske analoge med dem i Bildningen mellem 
Qvedlie og Brenn.  Ogsaa de gneisagtige Udsondringer 
vare sædvanligviis kageformige. Saadan er Be lige 
(til det Överste. 


138 | > Keilhau H- 


Hvad Strög og Fald paa Joma-Fjeldet angaaer, da er 
det vanskeligt at komme efter, om deri hersker nogen be- 
stemt Regel. Bjergarten har vel, hvad dens Hovedmasse 
betræffer, en skifrig Struktur; men den aflöser sig saa 
vanskelig efter denne, og er saa kruset skifrig, at den i 
det Store fremstiller sig hellere som massiv end som skik- 
tet. Imidlertid syntes det at kunne antages, at Struktur- 
fladerne, uagtet deres mangfoldige Böininger, tilsidst dog 
lystre næsten den samme Strög-Lov, som fandtes paa Veien fra 
Limingen, nemlig en stadig Retning' af Skikterne omtrent. 
mellem N. 0. og S. V.; thi paa deSteder, hvor den krusede 
Struktur veg noget for en mere planparallel, var Faldet 
fordetmeste indskrænket mellem Retningen mod V.7I og 
V. 10; Vinkelen varierede derhos mellem 40 og 609; (alt- 
såa 50% V. 71 r.). Lægyge vi nu Merke til, at det un- 
dersögte Sted paa Joma-Fjeld ligger i een Linie med Öen p 
i Limingen og Lille-Portfjeld, og at denne Linie svarer til 
Strög-Regelen, samt derhos at Wjeldstrækningen just paa 
denne Strækning er höiest, saa kunne vi slutte, at Pseudo- 
Conglomeratet, der er en yderst seig og Forvitringen trod- 
sende Bjergart, danner hele denne höie Ryg paa Jomafjel- Fo 
det, og er derfra fortsat tværs over Limingen. eg 


Östlig under Jomas Höifjeld fremstikker snart en sort, 
glindsende, krumbladig Leerskifer, snart en kornig Qvartsski- 
: fer, hvis Skiferflader have et Overtræk af den sorte Leerski- 
fer, 49—609 V. 81; men Skikterne vare ogsaa her meget 
böiede. Ved Birkegrændsen, Glimmerskifer og chloritag- N 
tig Leerskifer, begge fiinbladige, af lysegrön Farve, 609 
V. 81.  Nogle Skridt derfra, glimmerskiferagtig Leerski- p 
fer, 509 V. 8!, og tæt ved, den Samme horizontalt skik- 


å Reise iufetitland ete. 189 


å tet. (Midlere Indskydnings-Retning nordostlig under Joma, 
omtrent V. 71 r.). 


- Ved det Sted hvor Grangrændsen sat en som 
Trækul sort og glindsende, mager Leerskifer, fuld af hvid 
Qvarts i Aarer og Nyrer, og derved saa forstyrret i sin 
 Skiferstruktur, at intet regelmæssigt Strög og Fald bliver 
muligt. | 
I den sydlige Deel af Virumdalen hersker den samme 
 formedelst Hornblende faste Leerskifer-Bildning, som flere 
| fange viser sig i disse Egne; den er her som paa andre 
Steder i Trakten, under et temmelig constant Strög, me- 
get variabel i Faldet, i det Skikterne bölge sig i Faldret- 
Å ningen. 20—499 N. 121 (V. 11 r.) syntes at være Regel 
i i denne Deel af Dalen. 


- Kalkstenen ved Landbroen, som i Almindelighed er 
mörkegraa og fiinkornig, men hvoraf nogle tynde Skikter 
ere snehvide og af et grovere Korn, falder 70—80% mod 
 N 12 
| Ved Ransel-Vandets Munding, meget snoet Glimmer- 
| skifer og Leerskifer, 309 N. 223; ved Strandbredden tæt | 
| ved Oset, Leerskifer med hvid Qvarts, nemlig ganske den 
V samme egne Bildning som ved Grangrændsen ovenfor Hud- 
% ning-Javre, 209 N. 81, men uregelmæssigen skiktet. (N. 
| Dre). 


Nedenfor Birkegrændsen nordostlig ved Ransel-Van- 
det, en å Faldretningen bölget Glimmerskifer-Bildning, S. 
og N. 123, Ö. og V. 11 (Ö.og V. 102 r.). Höiere oppe, 
| glimmerskiferagtig: Leerskifer med vredne Skikter, 609 Ö. 
112, 409 6.82 (0.82 r.). — Som det Hængende af denne 
Sidste mödte derefter en tykskifrig, splintrig Qvarts, 20 


140 | | 89 Keilhau 


—309 Ö. 62, hvilket Fald paa en ganske kort Strækning 
böiede om til N. 83 (N. 32 r.). tl 

Liggende ovenpaa Qvartsen fulgte en kornig Qvartsskifer, 
fuld af talkagtig Glimmer, 10—309 Ö. 8, N. 3.  Derpaa 


—— den samme mere leerskiferagtig, 409 N. 4, hvilket sidste , 


Fald nu blev temmelig constant paa Veien forbi de tvende 
Söer til Nurvel-Passet (N. 22 r.). 

Bjergarten i Nursvels Höifjeld er sammensat af Gnei- 
sens Bestanddele, og har et Slags Parallelstruktur; dog 
kalder man den kun nödig Gneis, naar man seer, hvorle- 
des Bestanddelene tildeels ere ligesom indsunkne i hinan- 
den, og ingen egentlig Skifrighed eller Flasrighed frem- 
kommer ved den forviklede Parallelstruktur. Denne Fjeld- 
kolos syntes at være aldeles uskiktet. Paa Nedveien til Ur- - 
Vandet saaes ikknu ubestemt skiktede, meget faste Masser 
af en kruset, qvartsrig, snart mere til Leerskifer, snart mere 
til Glimmerskifer tilnærmet Bjergart. | 

Ved Hytten, graa, glindsende, feed, deels smi kd 
feragtig, deels talkskiferagtig, qvartsrig Leerskifer, der 
formedelst den indsnoede Qvarts er forstyrret i sin regel- 
mæssige Skiferbygning og især i Faldretningen er bugtet, 3 
10—609 Ö. 9, V. 10 (6. og V. 81 r.). ; 

Ved Opstigningen fra Ur-Vandet til Passet paa Lille- 
Börge-Fjeld bemerkedes först, at Dalbundens Leerskifer 
lidt efter lidt bliver mere fast og gaaer over til at maatte Vi 
kaldes Glimmerskifer, uagtet Bjergarten ikke meget ligner — 
Charakteer-Typen af dette Navn; Glimmeren er som me- 
get smaa Skjæl uordentlig omströet mellem Qvartsen, der 
er blandet med yderst fine Feldspathpartikler; derhos er 
Skiktningen höist ufuldkommen og forvirret. Henimod 

Birkegrændsen gaaer denne Bjergart over til Gneis, hvil- 


på 


Reise hdsdlanl ete. 141 


ken vedvarer til det Överste. Ogsaa i denne Gneis dan- 
ner Feldspathen, som er frisk kjödröd og tildeels stor- 
- korning, lindseformige Kirtler, der ere omviklede af chlorit- 
 agtig Glimmer. — 'Nedenfra opefter antegnedes for Gnei- 
sen: 10—209 mod V. 10, 93, 809 V. 92 (omtrent V. 83 
r.); hvorefter en Böining indtraadte til 10—300 S. 41, 
82, 121 (omtrent 8. 13 r.). 
Paa Skarets Nordside finder en lignende Overgang 
Sted mellem Gneis og Glimmerskifer som paa Sydsiden; 
109 0.63. Lidt nedenfor Skaret, paa Veien til Baimon- 
P Jokk, saaes en leerskiferagtig Qvartsbildning at skyde ind 
under Glimmerskiferen, 809 8. 51, V. 71 (S.5r.).. 

Baimon-Jokk löber over det samme Slags Gneis som 
den, der forekommer i Skaret, 809 V. 91. Ifölge disse 
Tagttagelser er Fjeldet mellem Ur-Vandet og Baimon-Jokk 
bygget saaledes som Fig. 9 billedlig fremstiller: a, Gnei- 
sen i Baimon-Jokk; b, Glimmerskiferen med den leerski- 
-feragtige Qvartsbildning; c, Gneisen paa det Överste af 
- Fjeldet, overgaaende til d, Glimmerskifer, og denne til e, 
Leerskifer ved Ur-Vandet. 

Ved de tvende Telte, kruset Leerglimmerskifer, 700 
V. 93. Paa Skaret ligeoverfor Sibmek, en qvartsrig Glimmer- 
skifer-Bildning, 40% Ö. 101 og 600 V. 82 (V.S r.). Höi- 
fjeldet, som reiser sig paa Skarets Vestside, syntes at være 
bygget ganske paa samme Maade som Ryggen mellem Ur- 
Vandet og Baimon-Jokk, nemlig at bestaae af en paa Pas- 
sets Skifere liggende Gneis. 

Det foran Sibmek staaende Keglefjeld og Hovedfjel- 
det selv, idetmindste nærmest Keglen, ere udentvivl heelt 
Å igjennem ikke andet end Gneisen med lindseformige Feld- 


spath-Kirtler, hvilken Bjergart ogsaa syntes at danne Dal- 


142 0 Keilhau: 00 


bunden. Feldspathen, tildeels meget grovkornig og ofte å 
Tvillingkrystaller, er aldeles raadende deri; Glimmeren dra- 
ger sig kun som tynde Flammer frem imellem Lindserne, 
og Qvarts sees næsten slet ikke. 
Den anden Bjergart, som sammensætter Sibmek, maa 
henföres til Glimmerskiferen, hvis man ikke vil regne ogsaa 
den til Gneisen.  Hovedmassen: bestaaer af Glimmer og 
Qvarts, men disse Bestanddele ere sjelden til Fuldkom- 
menhed udviklede deri, saaledes at man forsaavidt kan 
sige, at en Tendents til Leerskifer- Dannelse er udtalt i 
denne ubestemte Bildning. I denne Hovedmasse er hvid 
Feldspath udströet, deels meget-sparsomt, saa at man kan 
erholde hele Haandstykker, hvori intet Feldspathkorn er 
at finde, deels saa hyppigen, at Skifermassen ligner blot , 
et Bindemiddel mellem Feldspathkornene; disse give Bjerg- 
arten altid et flekket Udseende, og kunne end ikke hvor 
de ere meest sammentrængte, frembringe Granit-Struktur. 
Endnu fjernere er Bjergarten fra Gneis-Struktur ved Feld- 
spåthens aldeles uregelmæssige Indblanding, hvorved en 
porphyragtig Sammensætning fremkommer, naar Feldspath- 
Flekkerne ere sparsomme, og Skifrigheden forvirres og 
ophörer, naar de ere nærmere samlede. Disse Modifica- 
tioner i Bildningen ere fordetmeste skiktviis deelte fra 
hinanden, men man seer ogsaa ofte det samme Skikt til 
- een Side at være aldeles fattigt paa Feldspath, medens det 
til den anden indeholder den i stor Mængde.. Ingen anden 
Bjergart end denne fandtes paa den hele Vei fra Sibmek 
til Jadnems-Röset, dog er det, efter nogle löse Stykker at 
dömme, rimeligt, at Hornblendebildninger af samme Art som 
de omtalte ved Jormlien, forekomme underordnet i dette 
ellers saa monotone Feldt. Ved Jadnems-Röset fremstil- 


AE 


Reise i Jemtland ete. 143 


Jede det paa det Ndibsfe Gneis-Bildningen' paa Nursvel, 


ligesom det Hele kan betragtes som et af de flere Forsög 


til Gueis-Frembringelse, hvoraf såa forskjelligartede, og ofte 
saaatsige mislykkede, antræffes i dette Territorium. 


- Fald-Antegnelser: paa Sibmek-Passet, 80% Ö. 9, 800 
Ö. og V. 91 (omtrent Ö. S-r.); under et mod Nord her- 
fra beliggende Fjeld, 50—609 V. 8; ved Jadnems-Elven, 


609 V. 103; midtveis herfra til Röset, 609 V. IL og N. 


23; i de steile Afsatser nedenfor Röset, 709 V. 10, 709 
N. 42. Ved Röset var Skiktningen saa utydelig, at Be». 


stemmelsen 609 V. 11 er tvivlsom. 


I denne Egn at finde et Grændsepunkt mellem Ur- 


og Overgangs-Territoriet lykkedes altsaa ikke; heller ikke 
var der Flytstene eller nogen anden Omstændighed, som 
kunde lede til nogen Formodning om Grændsens Afstand 


fra Jadnems-Röset. 

I Dalen vestlig op fra Ur-Vandet, Leer-Glimmerski- 
fer, 409 V. 93, 10, 609 V. 191 (d. e. V. 92 r.); Gneis- 
Bildningen paa Nursvel falder ind under disse Skikter. 
Höiere oppé, de samme Skifere, 40—609 V. 91, 9, 83 (d. 
e. V.7år.).  Derefter en gneisagtig Indleining, 700 V. 101. 
Paa den störste- Höide nordlig under Nursvel, talkagtig 
Qvarts-Glimmerskifer, 40% Ö. 83; 709 V. 91. Herfra til 


det Punkt af Veien, hvilket ligger i Nord for Ransel-Vandet, 
- fuldkommen charakteristisk, dog sædvanligviis fiinskjællet 


- Glimmerskifer, ofte med smaa Granater og i nogle Skikter 


med indvoxede Hornblendestraaler, 80—909 V. 112, 102 
(V. 93 r.); 809 V. 101, 609 0. 72, 409 V. 9 (omtrent 


EV. 7320; 809 VAL (10L:r.). 


Videre vestlig, idet Veien gik ind imellem Der- 


ge-Fjeldets Höitind og den tæt ved i Öst beliggende 


å Keilhau 


Spidse, fremdeles Glimmerskifer, 409 N. 123, 11, 122 (d. el 
V. 111 r.). Men strax efter kommer man paa en gneisag- 
tig Parallele, som ligger paa sidstnævnte Glimmerskifer, 
og som danner de tvende til Höire og Venstre opstigende 
Fjeldpigge. I disse er Parallelen formodentlig mægtigst, 
og Bjergarten er, efter de nedfaldne Blokke at dömme, fuld> 
kommen udviklet Gneis af samme Art som paa Lille-Bör- 
gefjeld. Man seer tydeligen, hvorledes det ovenfor an- 
givne Strög og Fald er constant rundtomkring og til det Höi- 
este af Fjeldspidserne; derhos er det merkværdigt, at. 
disse, især Derge-Fjelds höieste Tind, ere saaledes til- 
skaarne, at de ere tyndest efter en Retning, som paa det 
Nærmeste er retvinklig med Ströget, et Phænomen, der 
ogsaa var at see etsteds i Jævsöe-Gruppen. 
Paa Gneis-Parallelen fölger, strax man ér kommen ud 
af den af de höie Spidser dannede Port, Glimmerskifer 
og Leerskifer, hvilken sidste er stærkt glindsende og feed 
for Fölelsen, 70—809 N. 123. Lidt længere hen, qvarts- 
rig Glimmerskifer 80—909 N. 127 (omtrent V. 112 r.). 
Allersidst, förend vi kom ned i Bassinet, viste sig paa 
den nordlige Fod af Derge qvartsrig Glimmerskifer, 809 
s.1. - 
Paa en Öe å det midlere Nams-Vand, leerskiferagtig 
Glimmerskifer, 609 Ö. 92. I Strömmen, der gaar ud af 
det östre Vand, bölget-skifrig Glimmerskifer, 20% N. 2 
En fjerdedeel Miil vestenfor Mundingen af Veermo-Jokk, 
ved Stranden af Östre-Vand, Gneis med sammenhængende 
fortsatte Glimmerskjæl, nær forvandt, som det synes, med 
den foregaaende Glimmerskifer, 20—309 V. 92. Ved Mun- 
dingen af Veermo-Jokk, samme Gneis, men med mere stor- | 
kornig Feldspath; der er samlet i de sædvanlige lindsefor- 


Reise i Jemtland etc. 445 


mige Partier, 209 V. 82; tynde Gangklöfter med sortegrön 
Chlorit gjennemsætte denne Gneis. Ved Foreningen af 
Goutajenemen-Jokk med Veermo-Jokk, samme Bjergart fat- 
tig paa Feldspath, men rig paa smaaskjællet Glimmer, 809 
V. 91. (Midlere Indskydning nordostlig ved Vandet, 250 
V. Sr.). Ganske som ved Mundingen aff Veermo-Jokk, 
fortsatte Gneisen mod Nord derfra, saa langt som Touren 
gik, og fandtes faldende 80 mod V. 81 og 91, 30% mod 
V. 82, 20—309 V. 73, 409 V. 61, 609 V. 102 (d. e. om- 
trent V. 72 r.). — Ogsaa alle löse Blokke syntes at be- 
staae af denne Gneis, saa at det sandsynligviis er den, 
der danner det Meste af Store-Börgefjeld. 
I en Bæk, som falder i den östlige Arm af Vestre- 
 Nams-Vands Sydende, leerskiferagtig Glimmerskifer, 400 
VG. Ved Bunden af den vestre Arm, talkagtige og chlori- 
tiske Glimmerskifere, 709 V. 82 og 91. (Ved Sydenden 
| af Vestre-Vand, V.71 r.). Ved Grangrændsen paa Steen- 
| fjeld (a, Fig. 10), leerskiferagtig Glimmerskifer med Leier 
af splintrig Qvarts fuld af Okker, 20—409 V. 83 og 72 
KV. Gr). 
| Videre opad Vidti af Steenfjeld (b, Fig. 10) fort- 
| sætte Glimmerskifer-Bildningerue, men de blive haardere 
| end nedenfor, fattigere paa Glimmer, hvilken derhos er me- 
get fiinskjællet, og rigere paa Qvarts, som er kornig og ofte 
blandet med Feldspath-Partikler; saadan er Bjergarten deels 
forvirret skiktet, deels næsten ganske uskiktet. Höiere 
oppe (ce) kommer Skiktningen igjen frem i sin Regelmæs- 
sisghed, og man seer en större eller mindre Forskjellighed 
at indtræde i Beskaffenheden af Skikterne; i nogle blander 
| Hornblende-Substants sig med Qvartsen, i andre er Feld- 
spathen fortrinligviis ansamlet, medens de fleste ere no- 


K 


146 Keilhau 


genlunde charakteristisk Glimmerskifer, — en Glimmerski- 
fer-Formation, som antyder Nærmelsen til Urterritoriet 
med dets Gneis, Hornblende-Gneis og Hornblendeskifer. 

Omkring det Punkt paa Fjeldet, hvor Viseer-Linierne 

toges, falde disse Skikter 60—809 mod V. 83, 9, 71, 10, 

92, 10 (d. e. omtrent V. 8 r.). 


Lidt længere ind paa Steenfjeldet (d) mödte en Ind- 
leining af tæt, fast, graa Kalksteen, 709 V.102, 101 (om- 
trent V. 92 r.). — Veien gik nu næsten lige retvinklig 
over Ströget, og her endnu altid, som nedenfor, fra det 
Liggende til det Hængende. Hiinsides den smale Kalkzo- 
ne blev Glimmerskifer-Feldtet alt mere og mere gneisag- 
tigt; uskiktede Masser af en meget fiinkornig, eller til- 
deels endog helleflintagtig Granit-Gneis (€) vexle som meer 
- eller mindre mægtige, skarpt afsondrede, fuldkommen leie- 
formige Mellemlag medGlimmerskiferen, medens — hvad der 
er særdeles merkværdigt — andre Masser ganske af samme 
Bjergart, dog da uden noget Spor af Gneisstruktur, ere gang- 
formigen indlemmede i Feldtet; favnemægtige drage de 
sig under meget skjæve Vinkler med Skikterne gjen- S 
nem Glimmerskiferen, som, i det den er meget qvartsrig og 
har lidet og kun fiinskjællet Glimmer, ikke synes meget 
forskjellig fra de gjennemsættende Masser, hvilke ogsaa 
ere. meget nöie sammenyoxede med Skiferen. Dette er 
Omstændigheder, som synes mig at have megen geologisk 
Betydning, og hvortil jeg paa sit Sted skal komme tilba- 
ge. Nogle Skridt videre mod det Hængende fölge endeel 
Skikter af Qvartsskifer med Partikler af Glimmer og Feld- 
spath. Glimmerskiferen, - 70—800 V. 9, Qrartsskiferen, 
70—809 V. 823 (d. e. V. 71 r.). 


Reise i detiland: ete, — 447 


PTE OE 
y e73 


Enten umiddelbar paa Qvartsskiferen eller paa Skik- 
ter, der ere en Gjentagelse af Glimmerskiferen og den 
fiinkornige Granit-Gueis, ligger en krystallinisk grovkornig 
| Granit-Gueis (f), hvis Glimmer paa nogle Steder og navn- 
ligen nærmest det Liggende repræsenteres af tykbladig, 
-mörk olivengrön Chlorit. Denne skjönne Bjergart er uskik- 
fet, og danner, i Form af et eneste mægtigt Leie, den brede 
å Midte af Fjeldet langs efter dets Ryg. 


Först henimod Östsiden af Fjeldet og ved det Höieste 
af Passet kommer Glimmerskiferen atter tilsyne (£), nemlig 
som tynde Skikter i den granitagtige Bjergart, hvilken nu 
paa det överste Pas vexler hurtigen og fuldkommen leie- 
formigen med Skiferen, og desuden gjennemsætter denne 
på Form af Aarer og Gange, samt opfylder den med iso- 


| lerede Nyrer og Kirtler. Successive Fald-Tagttagelser un- 
der Fremskridningen . fra Öst mod Vest over disse Skikter: 
8000. 73, 7L, 7000.77. (Ö.61r.; midlere Strög paa hele 
Fjeldet, h. 1lr.). Skiktningen paa Steenfjeld er altsaa vifte- 
formig; den store Granis-Gneis-Masse er vertikal i Midten. 
| Denne faste Bjergart og det - constante Strög omtrent i 
NN. N. V. og S. S. 0. forklarer saavel Namsens store Sving 
imod Nord som Vestre-Nams-Vands nordsydlige Retning. 


I det man betræder Passets östlige Rand og begyn- 
der Nedstigningen paa denne Side, möder en anden og 
jendnu mægtigere Granit-Gneis-Zone end den paa Mid- 
(ten af Fjeldet. I denne Zone er Bjergarten fuld af store 
[Feldspath- -Lindser, og forsaavidt ligner den endnu hiin 
Gneis-Art, som disse Trakter nu saa ofte have viist os; dog 


— 
D 


le T Urgneisens Habitus her umiskjendelig, og Chloriten er 
(ganske forsvundet. Faldet var som för 80% mod Ö. 71. 
å | K 2 


148 Keilhau 


Hvor bred denne Granit-Gneis-Zone paa Steenfjeldets 
Östside er, kunde formedelst de uafbrudte Bedækninger af. 
Fjeldgrunden, der begyndte med Skovregionen, ikke be- 
stemmes; men formodentlig begrændses den i Vest af en 
Glimmerskifer-Zone, der idetmindste nedenfor Finvoldene , 
sees at danne Bunden i den omtalte Parallel-Dal östenfor 
selve Nams-Elv-Dalen. Denne Glimmerskifer falder mellem | 
Finvoldene og Brek-Vands-Elven constant 80—909 mod! 
Ö. 91 (0. 8 -r.). 

Ved sidstnævnte Elv, en Qvartsskifer, grönfarvet af! 


indblandet Hornblendesubstants, og aldeles lig de omtalte: 
Skikter i Glimmerskiferen östlig paa Steenfjeld; den er! 
seiger og stryger i h. 23. Henimod Brek-Fjeld, en Horn-: 
blendeskifer, som wudentvivl er en krystallinisk Udvikling 
af foregaaende Bjergart, 809 Ö. 101 (90—809 Ö. 823 re 
Paa Brekfjeldets Nordside, hvid, fiinkornig Gneis, me-- 
get fattig paa Feldspath, 709 V. 9; paa 'Toppen, den sam-- 
me Bjergart næsten uskifrig, 70% V. 82, 82; nogle Skridt! 
herfra mod Syd derimod temmelig grovflasrig Gneis medl 
Hornblendeskifer, 80—909 Ö. og V. 92. (Paa Brekfjeld,, 
70—9909 V. 72 r.). p 
Paa Sydsiden af Brek-Fjeldet, fiinkornig, uudviklet 
Gneis med en tilsvarende Hornblendeskifer, 80% V. 11, 
103, 92 (d. e. V. 9L r.). 
Henimod Tronæs, Glimmerskifer med meer og min- 
dre fuldkommen udviklet Hlmiseser 809 Ö. 10, 
101, 10 (d. e. 6. Dr 
Omkring Tronæs og ved Trangfossen er Hovedbjerg- 
arten Glimmerskifer; nogle Skikter ere faldbaandagtige, 
og underordnet forekommer den samme Qvartsskifer med! 
Hornblendemasse, som vi nu oftere have antruffet i i denne 


Reise i Jemtland etc. 149 


NN 


Egn, og som repræsenterer Hornblendeskifer; ved Trang- 
fossen er Hornblenden temmelig vel udviklet deri. Faldet 
er her 809 mod Ö. 9—1021 (Ö. 93 r.). Nærmere Fo 
uregelmæssig Skiktning. 

Ved Tunsöe-Elven, temmelig charakteristisk Hornblen- 
deskifer, 7000. 101. Halvveis herfra til Aasmulan, Gneis 
med hyppige Baand og Flammer af sort Hornblende, 80 
—9909 V. 101, N. 12, V. 112 (4. e. omtrent V. 92 r.). 
Ved den nordlige Fod af Heimdalhougen, Gneis og 
Hornblendeskifer, 80% Ö. 102, 103 (d. e. 0. 92 r.). 
| Hvor Bjergarten dernæst igjen kommer tilsyne nedenfor 
Fjæringen, er det en tæt, grönlig, af Qvarts og Hornblen- 
| de-Substants blandet Masse, med Feldspath-Flekker; men 
snart udvikles en krystallinisk Kornighed, saaledes at Horn- 
blenden bliver fuldkommen tydelig; denne Blandings-Deel 
tiltazer ogsaa i Freqvents, Qvartsen derimod trækker sig 
tilbage, og man seer en ufuldkommen skifrig Bildning, der 
istaaer omtrent midt imellem Diorit og Hornblende-Gneis, 
1809 V. 10, 0.91, V.10 (d. e. omtrent V.82r.). Endnu 
för man er forbi Heimdalhougen, komme hyppige Gneis-Aa- 
irer, det er at sige smaa og meget vredne Leier, tilsyne i 


denne Bjergart, som formodentlig tilligemed Gneis consti- 


ituerer hele det nysnævnte colossale Fjeld *). 


—— Förend ved Fiskum-Gaardene var nu ikke fast Steen 
at see. Her sammensættes Fjeldgrunden af Feldspath, 
IQvarts, Hornblende og chloritagtig, utydelig Glimmer, 


hvilke Bestanddele danne gneisagtige Bildninger, i meget 
oa 


*) Alle Rullestene i en Elv, som kommer ned fra Heimidals- 
—— Vandet til Fjæringen, ere Gneise. VE 


150 Keilhau 


faste, kun svagt fra hinanden afsondrede Skikter, hvori, , 
stribe- og baandviis, snart Hornblenden og Qvartsen (grön- 
ligsorte Skikter), snart Feldspathen og Qvartsen (grönlig- 
hvide og graa Skikter) have Overhaand. Saaledes er Bjerg- 
arten nedefter til og i Fiskum-Fossen. Faldet er temme- 
lig constant 80—909 mod Ö. 91 (Ö. 82 r.) *). 

Paa Veien til Glashoug kommer man fra Fossens Gneis- 
bildninger pludseligen påa glindsende, graasort, bölgebla-- 
dig Leerskifer, som i Begyndelsen er næsten horizontal, 
men siden falder indtil 40% mod a 1, derefter mod N. 2! 
(N. 1 121 Pi PG 

Nedenfor Gatland falder Formationen igjen tilbage til | 
gneisagtige Dannelser. Dog bliver den hele Strækning! 
herfra til nedimod Sundstedet ved Midio at ansee som et! 
Glimmerskifer-Feldt. Bjergene ligne Leerskiferens, til! 
hvilken Bjergart ogsaa den Glimmerskifer nærmer sig, som! 
er Hovedbildningen. -Underordnet forekommer, foruden| 
de gneisagtige Skikter, helleflintagtig og hornblendeblan-- 
det Qvarts. — Skiktningen er ofte forvirret og utydelig. 
Fald: nedenfor Gatland, 30—409 N. 3, N. 4 (N. 21 r.)s; 
. midtveis til Sundet, höist ubestemt i Qvartsmasser, Ö. 61% 
(N.52 r.); ved Fosland, 40—909 N. 2, N. 12, N. 52; å 
en höi Klev tæt ovenfor Sundet, 400 N. 21, N. 11. (Ved 
Fosland og til Sundet omtrent N. 122 r.). 3 


2 


*) Fra det Överste af Fossen gaaer Dalen udefter i Syd 33; 
omtrent ligedan er ogsaa Fossens Retning; den er altsaa ikke! 
transversal paa Skikternes Strög, hvilket jeg havde formo- 
det ifölge det Rygte, hvori den stod som et af Norges störste 
Vandfald. Klippen er da heller ikke brudt anderledes end 
trappeformigen, hvorved intet reent Fald kan fremkomme. 


Reise i Jemtland etc. 151 


Ved Midio begynder en Gneis-Zone, som man paa 
Veien til Snaasen ikke forlader, förend man er kommen 


SN EE 


- forbi Röhylsbakke; det synes at være den, som danner. 
det Höieste af Gjed-Fjeldet mellem Namsens Dal ved 
Grong og Snaase-Vandet, og som tvinger Namsen til at 
 gjöre den skarpe Vinkel ved Grong*). Bjergarten er den 
mellem disse Trakters Skifere saa ofte forekommende Gneis 
med lindseformigen samlet, kjödröd Feldspath.  Nogle 
Skikter holde sort Hornblende, og paa nogle Steder nær- 
mer Gneisen sig til Diorit og Granit. Ved Zonens syd- 
Vi lige Grændse bestaae Skikterne næsten blot af Qvarts. 
Ved Midio, 200 N. 31, 30% N. 33; henimod Ekker, 200 
-N. 41. (Mellem Sundet og Ekker altsaa omtrent N. 23 
x.). Mellem Sanddöla og Röhylsbakke, 70—809 N. 82, 709 


di, 


N. 22, 33 (omtrent N.2 r.); ovenfor Röhylsbakke, 709 N. 
12, og paa samme Sted, 70% Ö. 11; ved Zonens sydlige 
Grændse, 409 Ö. 113.  Henimod dette Punkt indtræder 
nemlig en Forandring, hvorefter vi see en omvendt vifte- 
 formig Skiktning i Gneis-Zonen. (Sydligst i denne, 70— 
499 0. 101 r.). 

Som Qvartsens og med den Gneis-Zonens Hængende 
paa Gjed-Fjeldet fölger, nærmest, Hornblendeskifer med 
 Granater, 609 S. 12; derefter gneisagtige Skikter, 609. 
91, og ved Grændsen mellem Præstegjeldene Grong og 
I ar Hornblendeskifer, 70* Ö. 11, og Glimmerskifer, 


| —ET-———= 


*) Dalens transversale Klöft ovenfor Grong er dog vel her for en 
liden Deel ogsaa brudt i denne Gneis-Zone ; til denne hörer 
sikkert den tværs imod Dal- Retningen, saadan som den er 
mellem Gatland og Midio, löbende lille Bjergkjede, under hvis 

— sydostlige Fod Grongs Kirke ligger. 


FERGENE; 


152 | | Keilhan - 


409 0. 11. (Mellem denne Grændse og Gneis-Zonen, 0. 
95 .x.). 
| En fiinskjællet Eliainerobifar fortsætter herfra til hen- 
imod Gaarden Kinderaasen, 30—409 Ö. 81, 409 Ö. 11 
(Ö. 83 r.). — I dens Hængende fölger ved Kinderaasen 
en liden Zone af hvidgraa og blaaliggraa, fiinkornig Kalk- 
steen, 20—409 Ö. 102, 80—909 S. 123, 609 8. 123 (om- 
trent Ö. 103 r.). Å 
Videre nedad paa Gjedfjeldets sydlige Afhæng, Leer- 
glimmerskifer, 50—709 Ö. 113, og Grönskifer, 70% S. 2. 
(0. 113 r.). Overalt hvor Bjergarten viser sig paa det Å 
sidste Stykke af Veien ned til Snaase-Vandet, er den denne 
nysnævnte seladongrönne Skiferart, hvilken hörer tilLeer- 
-skiferens Formations-Led, men som forbinder dette med 
- Chloritskiferen og Hornblendeskiferen. Her danner den 
en anselig Zone paa Snaase-Vandets Nordside; vi erin- å 
dre, at den allerede viste sig ved Hammer. I Klevene paa 
Veien fra Grong, 40—609 N. 122, 11, og nedenfor nær- 
mest Vandet, 80—499 N. 1. (Omtrent N. 12 r.)— Grön- — 
skiferens Liggende er Snaasens store Kalk-Zone. — Veien: K 
fra Grong til Snaasen giver os altsaa et Profil, der er den | 
anden Halvpart af det store Snidt, vi nu besidde igjennem > 
"Territoriet fra Goundalen til Namsen. Gaae vi som i den för- 
ste Halvdeel atter ud fra Snaasens Kalkzone,' saa see vi 
1) i dens Hængende en Grönskifer-Zone (g, Fig. 4); 2) 
at, efterat Skikterne have rettet sig op i denne, Faldet 
gaaer om til sydligt, hvorhos Leerglimmerskifer fölger (f); 1 
3) derunder Kalksteen (e); 4) derunder en Gliinmerskill 
fer-Zone med Hornblendeskifer (d); 5) derunder en stor 
Gneis-Zone, hvori Faldet igjen gaaer over til nordligt (c)5 
endelig 6) at Gneisen har Glimmerskifer (b) og Leerski- 


Reise i Jemtland etc. — 153 


fer (a) over sig. Med Leerskiferen mellem Gatland og 
 Fiskum-Fossen slutter idetmindste det Regelmæssige i dette 
store System af Parallel-Zoner, og vi skulde her ikkun 
gisningsviis kunne före Snidtet ud til Territoriets Grænd- 
se, ved hvilken Forholdet just paa dette Sted synes pro- 
blematisk. Hvad ellers denne Grændse angaaer paa den 
hele Strækning herfra nordefter, da er den neppe anderledes 
end Steenfjeldet har viist os den, det er at sige, at en suc- 
cessiv Assimilation finder Sted mellem begge Territorier, me- 
dens Skikterne paa Grændsen i Almindelighed ere vertikale. 
Forholdet er gariske saaledes, som det antoges at være 
i Bedstaden. 

Oversigten over den nordligste befarede Deel af 
Territoriet viser os: 1) at begge Urfjeldgrændser nærme 
sig hverandre stærkt paa Strækningen omtrent ved Jorm 
paa den ene og Tronæs paa den anden Side; 2) at Strö- 
get her er temmelig nöie parallelt med Grændserne, saa at 
de forskjellige Zoner i Overgangs-Territoriet löbe longi- 
tudinalt efter den Dal, man kan tænke sig, at de udfylde 
i Urfjeld-Massivet. *&) at de conglomeratagtige Bildnin- - 
ger og milde Skifere trække 'sig tilbage, men derimod 
Gneis-Bildninger blive hyppigere, jo længere vi komme mod 
N.og N.O., saa at det er rimeligt, at Overgangs-Terri- 
toriets Charakteer som saadant her efterhaan- 
den taber sig. I denne Henseende vise de tre Grændse- 
punkter ved Gårde, Ström og Jorm en merkværdig Gradation 
deri, at Formations-Differentsen paa det förste Sted er stær- 
kest, ved Ström mindre, og ved Jorm saa ringe, at den ikke 
umiddelbar bliver tydelig. Imidlertid gjælder ved alle tre 
- Punkter den Regel, at Overgangs-Territoriets Skikter falde 
med meget ringe Skraaning fra Gneisgrændsen. 


TT TE 


«Antegnelser betræffende de löse Stene å Snaasen og 
Grong. 6 -Æf 


Ved Snaasen Præstegaard viste Hr. Pastor Rynning mig en 
stor Blok af et polygenisk Conglomerat, som man vanskeligen 
skal kunne ansee for andet end en virkelig secondair Bild- 
ning. —l den sydvestlige Deel af Snaasen Præstegjeld bemer- 
kedes ellers ingen Blokke eller Rullestene, som kunde for- 
modesat være förte meget langveis fra, eller som tilhörte an- 
dre Bjergarter, end de bekjendte i Territoriet. Almindelige 
ere granit- og gneisagtige Flytstene, lige Bjergarten i det 
store Feldt ved Jævsöen; de kjendes især ved Feldspathens | 
særdeles Tilböielighed til at oplöse sig til Kaolin*). | 

K Paa Passet mellem Jævsöen og Inderdal mödte ingen 
andre Blokke end af Feldtets egen Granit-Gneis. Men 
nedenfor Inderdal viste sig forskjelligartede fremmede 
Flytstene; ikke faa af Blokkene lignede ganske Guslie- 
Fjeldets Bjergart, og ved Skaal laae Rullestene af et Con- 
glomerat med röd Qvarts-Jaspis, andre af den blaa Graa- 
vakke-Qvarts, og endnu andre af en fremmed Granitart 
med næsten? ferskenblomsterröd Feldspath. — Derimod 
bemerkedes næsten slet ikke i Trakten östenfor Inderdals- * 
Passet de vestenfor dette saa hyppige Granit- og Gneis- 
Blokke, som ere overtrukne med en Kaolinskorpe. Å 


*) Allerede i Bakkerne sydenfor Dale paa Snaasen saaes tynde 
Lag af denne Jord, som formodentlig var fremkommen 
ved Blokkenes Forvitring paa Stedet. Vestenfor Jævsöen, 
paa selve Gneis-Feldtet er den meget almindelig, og ligger 
gjerne umiddelbar under Vegetations-Bedækningen; man seer 
meget ofte de af Stormen omkastede Træers Rödder hænge 
fulde deraf. Sr 


A 


Reise å Jemtland ete. 155 

Paa Veien til Aune, Blokke af: en skjön, qvartsrig 
Granit, af Sandstene og Conglomerat; ved Botn, et Stykke 
grönstribet, bruunröd Leersteen og smaa Stykker af en 
sort, glindsende Leerskifer. Paa Guslie-Fjeldet laae, lidt 
ovenfor Grangrændsen, en stor Rullesteen af Conglomerat 
med röde Jaspis-Brokker. OQvenpaa Guslie-Piggens Trap- 
masser hvilede uhyre Heller aff Fjeldets egen porphyrag- 


fige Gneis; deres Helleform og temmelig skarpe Kanter 


. vidne om, at de ikke have været flyttede noget langt Styk- 


ke; imidlertid er allerede en kort Flytning aff saa store 
Masser paa den höieste Spidse af Fjeldet merkværdig nok. 

Saavel paa det vestlige som især paa det östlige Af- 
fald af Hestkjölen ligge hist og her Rullestene af de sam- 
me Conglomerater, som bemerkedes nedenfor i Sörlie. 

Paa Östsiden af Passet mellem Nordlie og Qvedlie 
ere atter Sandsteens-Blokke udströede, endog i nogen Fre- 
qvents. 

Strandstenene ved Rymmar-Vandet ere især kornige 


- Hornblendebildninger, hvoraf nogle temmelig charakteri- 


 agtige Qvartse. 


stisk Diorit, andre euphotidagtige; dernæst faa sandsteens- 

Ved Blaasöe-Elyen og paa Jorm-Söens Strand neden- - 
for denne Elv fandtes Stykker af en meget fast og haard 
Serpentin; en Blok var der, som syntes at bestaae af Sand- 


steen. Ellers hidrörer den hele Mængde af Flytstene paa 


disse Steder fra Urterritoriet, og Bjergarten i de fleste 


 Blokke ligner Gneisen paa Egeberg ved Christiania. 


Ogsaa paa Stranden af Limingen laae Flytstene, som 


. syntes at være aff Urgneis. 


Af de i Liebygderne — som vi altsaa see — saa ofte fore- 


- kommende Sandsteensblokke bemerkedes atter nogle un- 


p 


Ga 


156 0 Keilhau 


der Opstigningen paa Joma. Gneis-Stykker af uvis Her- 
komst, dog meest lignende Urgneisen, fandtes ogsaa paa 


dette Fjeld. 


Ved Ransel-Vandet og paa Nursvel, Flytstene af en 
ligedan Gneis; desuden paa sidstnærvnte Sted Blokke af 
Serpentin og Sandsteen. 

Ved Baimon-Jokk og i Dalen under Sibmek ren 
ogsaa paa Sibmek-Passet og paa Jadnems-Fjeldet fandtes 
smaa Flytstene af en röd, og nogle Gange grönstribet, grov 
Skifer, som upaatvivleligen hörer til den Sandsteens-For- 
mation, som har afgivet de mange Sandsteens- og Con- 
glomerat-Blokke i disse Trakter. Paa Jadnems-Fjeldet fand- 
tes ogsaa Stykker af. en fremmed Glimmerskifer, af en 
sort Leerskifer, samt temmelig store Blokke af den blaa 
Qvarts. 

Ved Nams-Vandene og paa Steenfjeld bemerkedes in- 
gen fremmede Flytstene, som maatte antages at være förte 
fra fjerne Steder. Ved Vestre-Finvoldene fandtes deri- 


mod Stykker af Jomas Bjergart; idetmindste lignede de 


denne paa det Nöiagtigste. Her forekom ogsaa Blokke af 
den samme Sandsteen som i de östligere Trakter. | 
Alle Rullestene ved 'Trangfossen syntes at henhöre 
til Bjergarter aff Gneis-Formationen, saadan som vi have 
fundet den fra Steenfjeld til dette Sted. Her vare ingen 
Sandstene. | 
Enkelte Blokke af den Sandsteens-Formation, hvis 
Tilværelse Flytstenene lærer os at kjende, viste sig igjen å 
mellem Tunsöe-Elven og Aasmulan. — Af samme Slags 
Sandsteen fandtes ogsaa en Mængde smaa Rullestene i 
Namsen ved Færgestedet Næs. Iblandt disse var der en, 
som lignede Leersteens-Stykket ved Botn; alle de övrige 


- Reise i Jemtland etc. % 197. 


- bestode enten af sammenkittede Korn og meer og mindre 


skarpkantede Smaastykker af blaalig Melkeqvarts og röd | 


Jaspis, eller af en jævn, megen fiinkornig bruunröd Sand- 


- steensmasse. — Paa den övrige Deel af Veien bemerkedes 


- ingen Flytstene, hvoraf nogen Oplysning angaaende den 


stedfundne Bevægelse af Blokkene kunde hentes. 
Tvende oplysende Forholde til at kunne formode, 


hvor den Sandsteens-Formation er beliggende, som har > 


afgivet de antrufne Blokke og mindre Flytstene aff Con-. 


- glomerat, Sandsteen og Leersteen, synes at have Sted, 1) deri, 


at de herhenhörende Flytstene i Sörlie og ved Namsen ere 


af det haardeste og fasteste Slags, hvorimod der paaJadnems- 


Fjeldet fandtes mange, som bestode af en endog temme- 
lig friabel Skifer; og 2) deri, at disse Flytstene oftest 


- fandtes paa de mod Östen vendte Sider af Fjeldene. Ere 


disse Forholde virkeligen rigtige, saa indseer man let, at 
Flytningens Udgangs-Punkt maa antages at ligge östlig, og 


 kanskee nordostlig fra den Strækning, hvorover Blokkene 


ere udspredte*). Naar hertil lægges, at man paa norsk 


«Grund ikke kjender noget Sandsteens-Feldt aff saadan Art 


å hele Trondhjems-Stift og Nordlandene — Egne, som dog 


nu ere forsaavidt nogenlunde tilstrækkeligen undersögte — 


at der derimod i Öst ligge store, hidtil geognostisk alde- 


les ubefarede Strækninger, saa maa man vel der med 


- nogen Sikkerhed kunne antage den Sandsteens-Formåtions 


EE 


Tilværelse, hvorfra Blokkene ere udgangne. 
«Flytningen fra Öst mod Vest bekræftes ogsaa ved Ud- 


— sprednings-Forholdet af de Blokke, som ligne Jævsöe-Feld- 


! 


*) Et Sandsteens-Stykke af hidhenhörende Slags har jeg paa 
en anden Reise fundet paa Appelvær i Næröe Præstegjeld. 


å 


158 , Keilhai 


tets Bjergarter, og ved de Flytstene-ved Finvoldene, der 
ganske saae ud som Stykker af Jomas eiendommelige 
- Bildning. 


- Sammenstilling af Maalingerne af Trægrændserne. 


Furregrændsen: 
paa Inderdals-Passet . » + + + + 1788F.0.H. 


Grangrændsen: 
1) Paa Imsdalens Sydside . . . .+ 1700 — 
2) Fjeld mellem Goundalen og Holden- 

Söe, nordlig Side . + + + + + 1943 — 
8) Paa samme Fjelds sydlige Side . 1548 — 
4) Paa Holdenhattens nordlige Side 1626 — 
5) Paa Nordsiden af Guslie-Fjeldet . 1727 — 
6) - — af StorfjeldvvedQvedlie 1978 — 
7 - — af Lille-Portfjeld . 1749 — 
8) Mellem Limingen og Jomafjeld . 1728 — 
9) Nordostlig under Jomafjeld . - 1788 — 


Sætter man af disse Maalinger No. 3 og en af Be- 
tragtning, fordi lokale Aarsager paa hine Steder synes at 
have nedsat Vegetations-Linierne under det Almindelige, 
saa erholdes som Middeltal for Grangrændsens. Höide i 
disse Egne næsten nöie 1800 F. 0. H. 


Birkegrændsen: | 
1) Mellem Jævsöen og Inderdal . . 1787F. 0.1, 
2) Paa Guslie-Fjeldets Nordside . . 2133 — 

3) Paa Lille-Portfjelds Nordside . . 1897 — 

4) Östlig under Joma-Fjeld . . . . 2115 — 
5) Nordostlig under Joma-Fjeld . . 2132 — 
6) Sydlig under Börge-Fjeld . . . 1789 — 


Å Reise i Jemtland ete. 159 
. Angaaende No. 1 er det anfört, at denne Maaling fo- 
retoges paa et lavere Sted, end Grændsen siden virkelig fand- | 
tes. Betræffende No. & er det at merke, at Lokaliteten 
paa det maalte Sted ligesaavelsom paa den hele Fjeldside 
var yderst ugunstig, især formedelst en overordentlig 
Steilhed; denne Maaling bör derfor ogsaa sættes ud af 
Betragtning. Maalingen sydlig under Börgefjeld er maaskee 
heller ikke meget paalidelig, da Veiret var meget uheldigt, 
og Afstanden fra den corresponderende Station var bety- 
delig. Det bliver saaledes No. 2, 4 og 5, som i Særde- 
leshed fortjene at komme i Betragtning, og disse Maalin- 
ger stemme da ogsaa fortræffelig overeens med hinanden 
indbyrdes. Deres Middeltal giver for Birkegrændsen 2126 
F. o. H. 


-— Altsaa paa 64) Grad Br., tæt ved Birssreideene og paa 
sammes Pee, ophörer 


Grantræet at voxe paa en Höide af 1800N. F.ell.1739P.F. 
Birketræet e O - * e e - ; 2126 ss - 2055 Gomer) 


| Nota. Paa det hermed fölgende Kart, Tab. II, ere föl- 
gende Tegn anvendte til at angive Strög og Fald: en enkelt 
| Linie betyder seigre Skikter, og viser ved sig Beliggenhed Strög- 
retningen; en Linie med en derpaa fældet kortere Normal beteg- 
ner Skikter, der falde 90—450 mod den Himmelegn, hvorhen 
Normalen peger; en kortere Linie med en længere Normal an- 
| giver paa samme Maade ethvert Fald, der er under 45"; Cute 
lig er et Kors Tegnet for horizontale Skikter. 


160 Keilhau — Reise i Jemtland etc. 
” Blandt disse Tegn have tvende væsentligen feilagtige ind-. 
sneget sig; det ene, mellem Finvoldene og Brek-V. angiver 
nordvestligt Fald istedetfor sydostligt; det andet, ved Svanin- 
gens Udlöb i Ögelströmmen, viser sydostlig Indskydning istedet- 
for nordvestlig. | 


De Rossel 1790-4793. Humboldt 1799-1502 1505 > Sabine 1818-1819. * Sabine 1823 .+ Hansteen 1920-18 .+  Kulhau ar Boeck 1826 7 Kelhau1s27» Ltke 1826-1828 3 King 1526-1829 å Due 1825 -1530.+ Erman 1825-1920 x Kupffer 1529 


150 160 


ete 


haler Heal 


175 øl, 
Vilaisk + | 


Eborned 
vg Er 


Trana 


mi (CLIGSES s som Å 
BvES 


Gr mi gnetique t Sa 


GP; SD 


———— Lithographie de G I Fehr å Chrisbamia 


I C 
 P Vrclorschhaf 
AVA 


/ 


/ 


Ar 
PA 


å 


S Hakutzk 


p 
N 
Turerehi sk I 
/ 
Å 


KØ 


n ola udon/ 
Pa 


Ve l 


/ 


G. 1, Pehr 


lia Å ) 
Geognostisk Kart 


2 
over 
Em 


pr 1 "LAR UVI VD > == 


2 orsrdrondl SEE - 
E79e 


EERZ3 214 
AB: G KE N p DP a 


ter) å Okamuan 
1831 N så  SFeimelal: V 
1831, 


ungen 


$=> Heemdalhoug vert 


d 


p pi VE Er Keen 
G pe lod Tor 
5 G+ Bedstad fer 


7 rå RY rer 
art ; An, 
b Mrerhjær 


N UT fe 
Farvernes Betydniné. 
FÅ Kitksteer 

FA Leerskfer (Aarnsk, Husk: 8) 


EI Körmigafsomdret Øvarts (henh- til Graavakker) 


Gummerskyfer (Hornblendeskfer, 01 hloritskafer Me) 
Ce] Önewog Granit Buldninger i Overgangs Territoriet 
rn) Overgangs-Territoriets omtrentlige Grændse mod Ur Zerril 


Melli EN 


Gp 
Store Bon ge VA 


Höuertgatolkr 


Nilen S 


ng Ea 
14 


+ dr mterdal 


eli 


GL. Fehr 


63 


Skalstiugen 


x 
NS 
E 
RS 
I 
5 

RR 
R 

å 

xx 


de 


P (4 
7 NN An: 


SG S7ansen 
> 


I 


I «1 
RN 
Å Jmsdutler: 


Å ET re big neger ap ke ke 
1 tp HAM ENG SAR AVA ALL 


ma i 


vo as ) 
LE 


z 
= 
an 
om 
heng 
- 
fl 
q>) 
— 
På 
- 
nt) 
ha pg 
(gr 
pung 
— 
== må 
FITINSISITSSTTPG 


DEE 


ko 

€ 

> 
El 


Udgives af 


Å På Den physiographiske Forening 


Christiania 


ke EE ET ste Binds Ddet Hefte. 


9 
PEN 


Jf (af den bele kokke, lite Binds det Hefte). Å 


ENE GE DETTE 2 
Taste 9—7 er 


| 

| 

og MG 
5 Anden Rækkes | 
å 

| 

K 


eherania, 
vågivet i December 1883. 


V 
: 


ar Magazin 

for Naturvidenskaberne. 
den Rækkes 

ste Binds 2det Hefte. 


Rå 


III. 


i 
Finmarken. 

af ; 
H. CC. Ström. 


i i Egnen forhen anstillede Undersögelser i og. | 
Værkets ea va 


Ken AEA 
u Å 


L 


s 


gelmæssigt Lag af Svovl- og Kobberkies, indsprængt ogå 


. spor forekomme vel i 3 å 1 Alens Mægtighed, men kun. 


 derover. Men dette Nyre, hvoraf udbragtes en Deel me- 


162 p | Be E c. Ström 


Den gamle ae MN hvorom man ene havde nogen 
offentlig Kundskab, findes i en liden Berghammer i Nær- 
heden af Værket tæt nede ved Fjorden *). Paa et ure- 


smaae Nyrer, er her skjærpet paa tvende Steder nær ved 
hinanden, paa det ene Sted med en liden Sænkning, som 
staar under Vand. De lidet betydende og usikkre Erts- 
8 
å faae Favnes Udstrækning, uden den her sædvanlig be- 
stemte Afsondring af Lagstenen, i en tæt Chloritqvarts 
med enkelte vredne og uregelmæssige Skikter af Chlorit- 
skifer. Anviisningen er rimelig ikke af nogen technisk. 
Betydning, uden som Tegn til Kobbererts, og en Anled- 
ning til videre Undersögelse i Egnen, da den ialtfald 
efter faae Favnes Drift vilde gaae under Speilet af den. 


Ea 


x Få 


nære Fjord. 


Mærkeligere ved dens Hold var en Skjærprsl 5 
Qvænvigen. Her fandtes nemlig fra ældre Tider uddre- 
vet nogle Tönder riig Malm af et Nyre, hvorpaa Arbei- 
det nogen Tid efter Værkets Opkomst fortsattes, og de 


tes Stykker af reen Kobberkies til en Kubikfods Störrelse og 


get riig Malm, udkiledes snart, saa at man nu neppe seer 
Spor af Erts i Bergarten — en kornig Diallagesteen med 
Chloritnyrer — og ingen rimelig Anledning til videre For- | 
Endelig skal man og have fundet Spor af Skjærpning 
i et Bergskaar ved de nærmest ovenfor Værket drevne, 


*) For at betegne Situationen forstaaes ved Værket Eiernes 
Boelig. KES 


% | oe Om Altens Kobberværk. ro 


nart igjen forladte  Anviisninger, ligesom Spor af 
rerts vare nine i Reipas-Vare å Miil i Syd fra 


| der var opdaget, kunde fortjene en nöiere Undersögel- 
pg Og at man derved rimeligen vilde have fundet flere af 
nu opdagede Ertslag. Men baade viste ingen af de 


nl de og ellers 08 de Feng kn) 


Ga og den es Afstand fra disse, samt de övrige 
- locale Forholde, Ertsens EN som indtil de 
2 1 å 2 Decennier. kan regnes pe bekosteligere 


ad derom var offentlig bekjendt, kunde i den sil- 


jkete: Tid ikke atepen å nogen ee Under 


i det Hele saa lidet apefdfende Sted; 


Beretningen fra Amtmand Hammer siges Undersögelsen at 
være: foretaget ved enBergmand fra Konsberg, som, efterat 


som nok har hört til Schönnings Bibliothek, staaer in mar- 
Pt gine: ”Sal. Assessor Qvale her fra Trondhjem.” Skulde dette 
——— hentyde til, at Qvale har forestaaet Undersögelsen? altsaa 
L 2 


nnævnte sig som hörende til et mere fortsættende og 


|) Throndhjemske Videnskabs-Selskabs Skrifter lete Bind. I 


- 


have mistet et Öie, reiste tilbage. I Selskabets Exemplar, — 


4 164 H.C. Ström 


Skjærpet ved Qvænvigen er saaledes enten först drevet 
efter Gunneri Tid, eller var da gaaet i Forglemmelse, 
ikke omnævnt, og saaledes var i en större Strækning kun 
det enkelte Ertsspor, som oftere findes uden videre An- 
ledning, bekjendt. 
Imidlertid havde jeg dog, især for at undersöge de 
Ertsanviisninger i disse Egne, hvorom nogen sikkrere, skjöndt 
ufuldstændig Kundskab havdes, samt for at lægge en Grund- 
vold til en geognostisk topografisk Samling for Norge, 
under dte Juli 1818 ansögt om og erholdt anvist af ved- 
kommende Departement 200 Spd. til en Reise til Nord- 
land og Finmarken. Men jeg saæe mig, skjöndt ugjerne, 
nödt til at opgive denne Reise, for at modtage en Medan- 
sættelse ved de temporaire Guardeinforretninger ved Ban- 
ken i Throndhjem, og da efter denne Forretning, der med- 
tog et Aars uafbrudt Arbeide, ved min Udnærvnelse til 
Bergmester, Gesvornerembedet tillige blev mig paalagt, 
var min Tid i de fölgende Aar, især om Sommeren, da 
denne Reise ene kunde foretages, aldeles optaget ved 
de aarlige Inspectionsreiser, foruden ved vigtige Forsög 
ved Röros, Undersögelsen aff Aardals Værk, og de övrige 
Værkers Reorganisation efter Krigen. 
Dei den imidlertid udkomne Grev Vargas's mere tech- 
niske Reise meddelte Iagttagelser om de forhen bekjendte 


om 1740—50? Skulde Forsöget være fra samme Tid, som 
det i Ofoden — Christian den 4des? — Rimeligt er det, at 
ved denne Konges Foranstaltninger mange Ertsanviisninger 
ere blevne mere almindelig bekjendte, som Opfindelsen af 
de störste Værker — Kongsberg — Qvikne — Röros hörer 
. til hans Regjeringstid. 


> 
' 


Om Altens Kobberværk. | 165 


«deriblandt det forommeldte Ertsspor i disse Egne lev- 
, Som forhen bemærket *), ikkun Jernmalmen i Ra- 


Pa og å 


nen, som den eneste mere betydende techniske Gjenstand 


— Uagtet saaledes Ertsspor i denne Egn fra længere 
- Tid tilbage vare almindelig bekjendte, skylder dog den her 
å de sidste Aar fremstaaede Bergværksdrift, ligesom saa- 
mange andre vigtige, i en sjelden Grad Tilfældet sin 
- Oprindelse. F 
Saavidt jeg af de mig meddeelte Efterretninger har 
Hiet erfare, grunder den sig paa den tilfældige Omstæn- 
- dighed, at engelsk Vice-Consul Crowe, der under denne 
Tid havde et Etablissement paa Fuglenæs ved Hammer- 
fest, under en Reise til England i Vinteren 1826, i Thrond- 
hjem blev forevist en liden Kobberkiesstuffe fra Kaafjorden, 
| som en Curiositet fra Egnen om hans Opholdssted, hvil- 
en han lod probere i England, hvor just i denne Tid 
' herskede en saa særdeles Tilböielighed til at anbringe be- 
tydelige Capitaler til Optagelse af ældre, især amerikan- 
8 ke Bergværker, at de selv siden have givet den Navn af 
en Manie **). Da denne Stuffe befandtes at indeholde 


Vhd) Bemærkninger under Reiser til Nordland, i Magazinets 9de 
Å Bind. 
å s*) Den Opofrelse af saa betydelige Summer, som for en stor 
 Deel maae have sin Aarsag i feilagtige Anlægsoperationer, 
synes ikke at bestyrke den Mening, som saa mange hos os 
maaskee endnu torde nære, at en mere omfattende Kund- 
skab i Bergværkstechniken i det i saa mange Henseender 
lovværdige England skulde hidtil have været mere alminde- 


166 | H. C. Ström 


god Kobbererts (Kobberkies), besluttedes paa dette Spor, 
da man der maaskee med Rimelighed af et saadant kan 
slutte sig til en mere udstrakt Gang, at bekoste en Berg-| 
mand fra Cornwall til at undersöge FEgnen, og under Til- 


bagereisen erhvervedes Tilladelse til et Værks Anlæg*). | 

Da man nu ved en nöiere Undersögelse af Egnen om 
det gamle Skjærp ved Kaafjorden fandt flere, skjöndt ofte: 
lidet betydende og ustadige, men og stundom med rigere: 
Nyrer opmuntrende Anviisninger, saa accorderedes Arbei- Å 
dere især fra Foldalen, hvor Driften dengang nys för Vær-. | 
kets Salg var meget usikker, fra Röros, og fra Fahlun,, 
og man begyndte Arbeidet paa forskjellige Ertsanvisnin- 
ger, hvoraf flere snart forlodes, andre, efter tildeels for-. 
holdsmæssig lönnende Drift, snart bleve udtömte, hvorved 
man erhvervede sig nogen nöiere Kundskab om Ertsens: 
geognostiske Forhold, og derved afholdtes fra betydeli- 


| 


gere dermed ikke stemmende Anlæg. Imidlertid blev og- 


FE 


lig, naar ' undtages i i dens Merhamele Deel. Ligeledes taler det å 


ikke heller derfor, at flere af Bestyrerne ere tydske Berg- å 
mænd. Det nye Phænomen af et Tidsskrift for Bergværks- k 
technik — Mining Rewieu — i den engelske Litteratur gi 
ver ogsaa tilkjende, at de, i saa mange Fag Europas For- 
gjængere, nu ogsaa stræbe at afhjælpe det hidtilværende 
Savn i et Fag, som vel hidindtil næsten ganske har været k 


overladt til dets merkantile Skjæbne. 


*) Under denne Tid var og Omdals Værk solgt til et engelsk 
Interessentskab, men som, efter en kort Tids Rumstering, k 
thi andet kan det vel ikke kaldes, igjen forlod samme. j 
Med Regjeringens Tilladelse var jeg under denne Tid — fra i 
November 1825 til Sommeren 1826 fraværende paa en Reise | 
til nogle Bergværker i Frankrige og det vestlige Tydskland. V 


| bø Om Altens Kobberværk. Å 167 


| Hliget mere sikkret for den næste Fremtid, da man ved de öv- 
| rige Anvisninger, saavidt endnu kan skjönnes, dog ikke 
med nogen Sikkerhed kunde regne paa en mere varig Til- 
gang. * 

| * LEigesom Værket saaledes meget har et Tilfælde at 
takke for sin Tilbliven, saa maae man berömme den Ud- 
| holdenhed, de Erhvervende have viist i at fortsætte For- 
| sögene uuder usikre Anledninger og saa vanskelige For- 
- holde, hvorved dog hiin Handelsspeculationens i nogen Tid 
| vedvarende Retning i England formodentlig var af en væ- 


| | sentlig Indflydelse. 
2. Egnens udvortes Form. 


Jeg har forhen sögt noget nöiere at fremstille den 
mere og mindre regelmæssig udtrykte Dichotomie, som 
| dannes af Fjeldkjædernes især ved de indgaaende Hoved- 


| og ”Tverfjorde adskilte större og mindre Forgreninger, — 

og sögt at bringe dette Forhold, der ingensteds med den 
dog altid tydelige Bestemthed synes at være at jagttage, 
som ved hele Norges Vestkyst, — i en almindeligere geo- 
logisk Forbindelse. Skulde ikke deres oprindelige Form, 


* Hr. Kystværnsbefalingsmand Klerck skal dertil have givet 
Å den förste Anledning. MAE | 
Hr. Kjöbmand Stubr havde ogsaa omtrent ide samme 
Tid anstillet Skjærpningsforsög, men uden derfor åt have 

- erholdt den lovmæssige Adkomst og Rettighed. 


se. 


168 «H.C. Ström Å å 


förend de ved sildigere især udvortes Forknlikg blev: 
mere og mere afrundede, og Fordybuingerne udfyldte, 
meest have nærmet sig Aggregatet af de galvanisk-chemi: 


ske Metalpræcipitater? I alle, især större Fjeldkjæder, 
gjenfinder man mere og mindre af denne Form, skjöndt 
den, hvor Fordybningerne ikke, som her af Havet, ere | 
- udfyldte til et bestemt Niveau, er mindre tydeligt frem-. 
BUE og let at opfatte. 


Ved ikke at fordre en strængere Nöiagtighed synes | 
mig, at man, ved at betragte en enkelt Sidearm, som her 
Kaafjorden, finder en Liighed med Contouren af den en- 
kelte Aabning i et Fgeblad, i det den hele Fjeldarm mel- 
lem Qvænanger og Altens Fjord fra dens Rod til dens 
 Spidse mod Havet giver et, skjöndt vist ufuldkomment 
Billede af det hele Blads Omrids*). p 


Fjeldene om Værket frembyde ingen særdeles udmær- 
kede Former. I langstrakte sammenhængende afrundede 
Aase med oftest temmelig bratte Afhæng til F. jorden hære 
de sig snart til en Höide af 1000 til 1500, og længere | 
ind til mod 3000 Fod. Akko- Uollki, i Sydvest fra Kaa- 


*) Paa et nöiagtigere Kart vil man finde dette naturlige For- 3 
hold i Fjordene og Forgreningerne af Fjeldene samt Öerne | 
ved Norges Vest- og Nordkyster langt mere tydeligt, end FÅ 
paa det ogsaa i disse Egne, uagtet sin Roesværdighed saa å 
aldeles ufuldkomne Pontoppidans Kart, hvor af de — ofte 
charakteristiske — Forholde i Landets Omrids i det Enkelte I 
findes ingen eller svage Spor; maaskee fordi man tildeels p 
ikke har anseet nogen saadan större Regelmæssighed at stem- 3 
me med Naturen. 1 


| Om Altens Kobberværk. 169 


fil orden, troer. v. Buch efter barometrisk Maaling af en 
nærliggende Höide at kunne ansætte til 3500 Fod *). 


VE Fjeldnæsset mellem Qvænvigen og Kaafjorden udmær- 
ker ud især ved sit bratte dg) hvor See mel- 
199 paa nogle Steder at fæste Rödder. 

VE Nordöstlig fra Værket gaaer i nogen Afstand op fra 
|Söen en Række af koldedannede Forhöininger, hvilke baade 
| ved denne Form udmærke sig fra de andre og höiere 
Bergaase, og hvori ogsaa næsten alle hidtil drevne Erts- 


|anviisninger findes. 

Så Tverelve og Bække danne her i Leerskiferen, som 
|sædvanlig, trange og skarpe Skaar, som ved Mölleelven. 

- Ved de store Elves Udlöb findes de sædvanlige ter- 
irassedannede Sletter af liden Udstrækning; noget jord- 
fyldt Terrain findes ellers især i de smaae Fordybninger 
| nellem de ommeldte Kolder, ogsaa noget opad de mere 
skraae Afhænge, samt mindre Törvemyrer, indtil ende- 
llig det nögne Fjeld træder frem i længere Aase med en- 
kelte, dog ikke skarpe Tinde, og smaae perenne Sneflek- 
ker. 

Det vil rimeligviis ikke vare længe, förend det indre 
af de tvende Bassins,' hvoraf Jndseilingen til det ydre end- 
nu er dyb nok for Skibe til den gode Havn, omdannes til 
em Söe af fersk Vand. De ere sædvanlige langs hele 


| *) Saaledes udtaltes Navnet af de bedste Finner i Egnen, — 
pi og er let at forvexle med v. Buch's Akka-Solki. —Lector 
| Keilhau anförer Betydningen — Fruentimmerskulder — i 
sin Reise, men skriver det noget anderledes. 


SG Oen 00 å 


Vestkysten ved större Elves Udlöb, og hvor Elvene- til- 
deels allerede ved Flomme, samt Ebbe og Flod have op- 
öret sig til Volde for större og mindre Ferskvands-Söer 
inden for Udlöbet i Fjorden. - Saaledes i Lyster-Botten å! 
Sognefjorden, Aardals- Vandet, Graven-Söe i Hardanger 
fjorden o. m. fl. 


' 
2. 


3. De geognostiske Forholde. g g 


Formedelst Bergartens Forskjellighed i det Enkelte: 
er det ikke saa let at bestemme dens almindelige geogno-- 
stiske Standpunkt. Den maae dog vel i det Hele regnes! 
til den Glimmerskifer, der ofte nærmer sig noget og gaaer 
over i Leerskifer. De höiere Fjelde dannes især af Glim-- 
mer- og Qvartsskifer, hvilken sidste, ligesom hiin er for- 
herskende i en större Höide ovenfor Værket, samt over 
Talvig til Langfjorden, indtager större Strækninger mel- 
lem Qvænvig og Bosecap, om det sidste Sted, og op ad! 
Altens Elv. Kongshavnfjeldet bestaaer af den, hvor den! 
især er gjennemsat af smalere og bredere aabne Klöf- 
ter *). EN å 


8 
I den lavere Egn ved Fjorden og intil Talvig er en 


å 


vel i Almindelighed skiktet, men ofte tyk- og mindre ty - 


*) v. Buch anseer dem som aabne og ikke udfyldte Gangrev- 
ner. Skulde de tildeels have sin Oprindelse i afvexlende! 
Contraktion og Expansion ved Kulde og Varme, samt Isens 
Virkning paa den sprödere Bergart, ved Bergets mere iso- 
lerede Beliggenhed? De ere ellers charakteristiske for Qvarts , 
skiferen i Almindelighed, og naae neppe, uden blot som Af- 
lösninger, til et större Dyb. Å 


hj ø 


Om Altens Kobbérværk. 174 


| dg stitret meest tæt Masse Hovédbergarten, hvilken be- 
staar af en af Chlorit gjennemtrængt og grönligfarvet 
Qvarts, sjelden som tydeligere Chloritskifer, ligesom jeg 
og ikke har fundet den nærbeslægtede Hornblendeskifer, 
der da sjelden savnes. Den gaaer derimod gjennem Chlo- 
-vitleerskifer over i- Leer- og Allunskifer, som Vestenfor 
| Værket om de saakaldte övre Skjærper, i Aasen ovenfor 
| Storgruben, ved Mölleelven, og Skjærpet i Kaafjordbun- 
øre | 

Me deune findes flere Steder Leier af tæt Kalksteen 
af gule, grönlige og rödliggraae tildeels baandformig med 


 hinanden afvexlende Former. Disse Leier findes som en- 
 kelte Skikter og indtil en Mægtighed af 1 til 8, — paa et 
Sted indtil over 20 Favne, som nær inden for Ösekarnæs, 
og her med Lag af Qvarts og Spor af Kobbererts. 


- Omgivet af og maaskee Er Skiferen fin- 
des langs Fjorden den ovennævnte ved sin Koldeform mere 
 udmærkede Bergart. Uagtet den vel maa ansees at höre 
til Diallagestenen, saa er dens Charakter dog i det En- 
kelte meget udtydelig, da Diallagen ikke findes ret kry- 
stallinisk uddannet med Feldspathen, men oftest mere og 
mindre chloritagtig. Med Feldspathen findes stundom 
Qvarts- at danne en tæt kun noget grönligfarvet Masse med 
| Spor af Skiktning, som i den ved Værket- nærmeste Kol-- 
de. Denne Bergart er ellers aldeles uskiktet, og Feld- 


spathen, som altid kun er smaakornet, udtræder ganske 
for sig i mægtigere Lag, og danner saaledes (som Abit?) 
baade det Hængende og Liggende af Storgrubens Ertslag, 
| uden noget andet Fossil, end smaae Oktoedre af Magnet- 
| jernsteen. 


| 


4782 HC. Ström 


Den er den egentlige Gviifijen de Bergart, aå all: 
hidindtil med nogen Bestandighed drevne Anvisninger fo- 
'rekomme i den. Dens Structur er vel kornig og uskiktet; 
men, som meldt, i Almindelighed hverken saa krystallinisk 
uddannet, eller saa bestemt og oftest gangartig afskaaret 
fra den omgivende skifrige Bergart, som Graniten og 
Syeniten i Almindelighed. Den danner formodentlig storre 
nyreformige Masser, og er her ikke leiet over Skiferen,, 
som tydelig giver 'sig tilkjende ved Skiktningens Retning| 
ved flere af de övre Skjærper, og kan saaledes her ik-- 
ke af denne Aarsag ansees yngre, som v. Buch mener | 
om den paa Mageröe og i Fjeldene ovenfor Talvig *).. 
Skulde den derimod, som synes rimeligt, være afvigende 
og gjennemsættende indleiet, da skulde der mulig af den- 
-— ne Leiningsform kunne udledes nogen Slutning for en sil- 
- digere Oprindelse. | 
Da et nöiagtigere Situationskart er en saa vödréndigg 


Å! 
Å 


stændighederne og Mangel af det Förste, for ikke at op- Å 


Betingelse for et speciellere geognostisk, saa tillod Om- 


ofre Reisens Hovedöiemed — Værkets Undersögelse —, mig 
kun at angive Situationen og de geognostiske Forholde | 
noget nöiere nær om Værket**). Skiktningen er ogsaa 
antydet; langs Fjorden fra Storvig til Talvig er den næ- | 
sten horizontal, ligesom ogsaa om Bosecap og i Kongshavn- 
fjeld, med kun faae Graders Fald mod N. og N. N. V. 


*) Zden Deel Pu: 87 og 135. 


*) Thi ved kun en Formation behöves intet Kart, og paa al | 
aldeles urigtigt Kart er det umuligt at bringe de forskjel- å | 
lige Formationer i det mere Enkelte i den naturlige For- | 
bindelse med hinanden. å 


Om Altens Kobberværk. — 178 


| pr vdl pe Ertsbildningerne. 


Våge De: ere i Almindelighed i det Enkelte lidet kje 
lage, og synes deri at fölse Charakteren af. den Bergart, 
hvori de forekomme, at deres Længde-Udstrækning vel 
uoget stemmer med dennes störste Dimension, men i det 


Enkelte ere de igjen meget afvigende, og antage mellem 


8 g i deres Forgreninger stundom en modsat og aldeles 
|gangformig Charakter. 

å Man har nemlig ved Afbygningen fundet Lag med 
| fri og indsprængt Erts i I å 8 Fods Mægtighed efter 
2 å & Favnes Udlænkning at aftage og forsvinde baade i 
Strög og Fald. Nogle synes vel at ligge i en Hovedret- 
ning, men de gjöre dog betydelige Spring fra denne, og 
da Sporet mellem de Enkelte forsvinder, vilde det, som 
og Lector Keilhau bemærker *), være et blot Lykketræf 
igjen at gjenfinde Fortsættelsen af et udkilet Nyre, hvor 
det ikke sætter ud til Dagen. Det rigeste i Forhold til 
sin Udstrækning har nok det i Qvænvigen været, som og- 
bl det mærkværdigste en dets mere isolerede Forekom- 
mende. Hae 

å j Det af alle hidtil bearbeidede noget mere fortsættende 
D 5 meest leieformige Ertslag er, foruden Storgrubens, det. 
i Mitchells Grube. Det er I til 3 Fod mægtigt, og hid- 
ti il blottet i i en Udstrækning af om 10 Favne efter Strö- 
wet. Ved en i Sommeren 1831 efter mit Forslag inddre- 
ven Ort for at Jændse Dagvandet fra de övre Orter og 
pverskjære Ertslaget, var man og saa hældig at antræffe et 


” Bergstatistisk Beretning om Fiddrkenno og Nordlands Am- 
ter i 1829 afgivet til Finantsdepartementet. 


174 * H.C, Ström hv: 


Lag af indtil 8) Fods Mægtighed, og med temmelig store: 
Masser af reen Kobberkies. Men som dette ved min Af-- 
reise viste sig, synes samme og det ovenfor bearbeidede fort-- 
sættende at maatte overskjære hinanden, i langt större: 
Analogie med Gange end Leier. Ogsaa har dette Lag sit! 
Fald mod Syd, i det Storgrubens Ertslag falder mod! 
Nordvest. Lignende Forholde sees ved de övre Skjær-: 
per, hvor de Nyrer, hvorpaa begge Afsynkninger ere drevne, 
gangformig udgrene sig i flere Retninger. Dog ere alle! 
disse Arbeider saa nye, at deres geognostiske Forholde: 
först ved en fortsat Drift nöiere kan opklares. $ 


Forskjelligt fra alle de övrige viser sig Storgrubens: 
Ertslag ved en meget potentseret Udstrækning. Det er' 
nu allerede opskjærpet efter Ströget i over 100 Favne,, 
og har i hele denne Udstrækning en Mægtighed af 12 till 
2, og skjöndt kun paa enkelte Steder, indtil 8 Favne. 
Denne Mægtighed har fortsat til den nuværende dybeste» 


Drift, mod 30 Favne fra Dagen. 1 


De Fossilier, som constituere Ertslagene, ere meget : 
faae, og overalt under meget lige Forholde. Qvartsen, 
musklig og graaæelighvid, indtager den förste qvantitative 
Rang. Næst denne er en storkornet Kalkspath, guulgraae, 
melke- og rödlighvid — Brunspath især i Storgruben — 
overveiende, og med disse, samt Kobberkies og lide 
Svovelkies i dodekaedriske Afændringer, et enkelt sjeldent 
Spor af Blyeglands og Jernglimmer er ogsaa alle de hid- 
til fundne til Lagene vel opriudelig hörende Fossilierg) 
Kreds sluttet. De ere bestemt begrændsede mod Bergar- 
ten, og optage neppe noget tydeligt Spor af denne inden 
for deres Grændser. 


Om Altens Kohbberværk. 176 


-— Kalkspathen og Qvartsen afvexle i större og mindre 
aldeles ubestemt og uden nogen paralel Structur forekom- 
|  mende Masser, og den förste forekommer ikke sjelden 


krystalliseret i Druser og altid i de metastatiske Former, 
| som og, men meget sjeldent, ved de övrige nordenfjeld- 
| ske Kobberværker. Kobberkiesen findes i aldeles ubestemte 
istörre og mindre Nyrer og Aarer 'og indsprængt indtil 
| mindste Korn. I Storgrubeus Ertslag synes den at fore- 
komme noget mere ved det Hængende og Liggende. Men 
ellers gjennemsætter den Ertslaget i alle Retninger, sjel- 
| den af over faae Tommers Störrelse, saavel i Kalkspathen 
| som i Qvartsen, ofte med större Mellemrum af Lagstenen, 
hvori ingen Erts findes, og aldrig saa dröi, som ved de 
| mindre Ertslag, hvor den stundom danner den overveiende 
| edit 

- Ved Storgruben, Futedfeaden for Værkets Drift, reg-. 
nes efter Grubeinspectörens Opgift af hver Qvadratfavm 
og Höiden af Ertslaget at erholdes om 5 Tons Malm. Da 
det kan regnes af 10 Fods Mægtighed i Medium, vil dette 
nærmest udgjöre 13 Kubikfavn for hver 5 Tons, og 100 
Tons Malm vil altsaa udfordre 371 Kubikfavne. Antages — 
7 pCto., som Medium: af dens hidtil betalte Hold, ubereg- 
net den rigere Malm fra de mindre Arbeider, saa udkom- 
mer 7'Fons eller omt. 44) SkÆ af 371 Kubikfavne. Dette, 
vilde altsaa give et Product af 1 Skø 60 % Kobber pr. 
Kubikfavn, i Stedet for meget over. det Dobbelte, som man 
för har antaget. Men under dette Ertsleies gunstige tech- 
 niske Forholde maae dette Product ved en kunstmæssig 
Afbygning i det Hele være ganske lönnende, og et Hold 
af 3 Sk% pr. Kubikfavn kunde endog under en desorga- 
| niseret Oeconomie give et stort Udbytte. 


176 OHOSton 
Kobbergrönt, jordagtig og fast Malachit og noget Kob- 
berlazur, samt Spor af Teglsteenserst og Jernoxydhydrat 
findes kun i mindre Qvantiteter i den nær ved Dagen 
— decomponerede Lagsteen, men ikke paa et större Dyb å 
den fastere Steen. Det synes besynderligt, at man af alle 
disse, vel secundære Kobberertse, neppe finder Spor ved 
de övrige nordenfjeldske Kobberværker. Men ved nær- 
mere Betragtning finder man og snart, at deres Dannelse 
grunder sig paa Kalkspathens Rolle, som ved de övrige 
Værker kun findes i enkelte Gangdrummer, og hvis Kul- 
syre ved Svovlets Decomposition, og Jernets Ozydation, 
gaaer i Forbindelse med det ogsaa oxyderede Kobber*). 
I et i denne Sommer nær söndenfor Storgruben op- 
skjærpet mægtigt Lag fandtes med Kalkspaten Brunspath k 
(og Jernspath?) nær ved Dagen forvandlet til Jernoxyd- 
hydrat med Jernglimmer, men med ubetydelige Spor af 
Kobberkies, hvorfor ogsaa Arbeidet snart blev indstillet. 
Flere saadanne Lag af mindre Mægtighed findes nedenfor 
Woodfall's Skjærper, og i Aasen vesten for samme, men 
med sjeldne Spor af Erts, saa at det synes, son Qvart- 
sen dog skulde have nogen Indflydelse paa Lagenes Erts- 
hold. Differentsen mellem de herværende og de övrige 1 
nordenfjeldske Ertslags geognostiske Forholde giver sig då 
af det Ovenanförte lettelig i flere Henseender ken å 
4 


*) Som et Beviis for Malachitens sildige Dannelse anförer Be- 
cker i hans lærerige Reise gjennem Ungarn at have erholdt 
et Stykke voxet til en Dörstok i Gruben Mariana ved Mol- k 
dawa i Bannatet. 2tes Band Pag. 186. See herom ogsaa 
Schneider's Brev til Nöggerath. Leonhards Taschenbuch 
1814, løste Abtheil. Pag. 808. 


pst 
ee 


Om Altens: Kobbørværk: 177 


i 


Mangler af Svovlkies, disse Ertsleiers Grundfossil, og 
en langt mindre ubestemte Leiningsform ere væsentlige 
I elige Forskjelligheder, ligesom Kalkspathen der kun 
| sjelden findes i de oversættende Gangklyfter. For Aar- 
- dals er, som for Altens Ertslag Mangelen af Svovlkies fæl- 
es, men, foruden i Gangformationen i Prinds Frederiks 
erte findes Ertsen her temmelig skarp begrændset af 
| Diallage- og Hornblendeleierne i Gneisen. 
V p Efter denne almindelige Charakteristik gaaer jeg over 
ik til en kort Beskrivelse af de enkelte reder af nogen 
 Betydenhed. 
De nærmeste, faae 100 Favne norden for Værket, ere: 


*) 1. Nogle af de ældste, benævnte Carl Jo- 
på hans Skjerper. 


Her vare 2de Orter inddrevne, af omt. 10 Favners 
 Længde. De i den vestligere Ort noget ovenfor ogsaa ved 
| 2de ubetydelige Forsög opskjærpede smale lidet ertshol- 
| dige Lag have ikke givet nogen rimelig Forhaabning. I 
| den östligere ved Foden af en liden Berghöide inddrevne 
Ort sees enduu i Skrammen et Lag mod 2 Alens Mægtig- 
hed med dröi og indsprængt Kobberkies, hvilket, dersom 
det skulde fortsætte i nogen Udstrækning, vel kunde for- 
| tjene en nöiere Undersögelse. Disse Anviisninger have et 
temmelig paralelt Strög, ligesom Bergarten tildeels er ty- 
delig skiktet Chloritskifer, med et Fald af 30 —409 mod 
HV. 0 

Flere Spar af Ertslag findes i den lille  Berghöide 
| ovenfor Orten, og i Sommeren 1831 opdagedes i den nær 


 *) Nnmmerne svare til Tallene paa Kartet. 


M 


178 HC Ström 


ved Værket et nyredannet Ertslag, paa et Sted å i å Alens 
- Mægtighed med noget dröi og temmelig tæt indsprængt) 
- Kobberkies, men som endnu ikke var videre forsögt. 
2. Mitchell's Skjærp. 
Dette ligger mod I Miil i N.O. fra Værket ved Bæk- 
ken Bullanjok. 

- Det er i Almindelighed i det i beskrevet 
viser næst Storgruben de meest regelmæssige Forholde, 
og efter Relation til den mindre Udstrækning, hvori det 
er aabnet, taaler det vel at sammenlignes med Muggru- 
bens «Ertsleie paa Röros paa de middels rige Steder. Det 
falder omt. 159 mod Ostsydost, og var afdrevet med 2de 
nærliggende Orter, mellem hvilke skulde sættes et Berg- 
fæste. Dets gjensidige Sammenhæng med det i Stollor- 
ten fundne Ertslag maae man nu have erfaret. Under en 
vedvarende lönnende Drift var der god Anledning til medl 
en Stoll af 30 å 40 Lagters Længde fra det nær mod Öst- 
værende bratte Afhæng mod Fjorden, hvorhen Brtslaget 
or, at lette ae af Vand og Berg. å 


8. Collett's Skjærper. — 4 

Mod 2 Miil i N.O. fra sidstnævnte Skjærp ere tven-* 

de Sænkninger nogle Favne fra hinanden neddrevne 5 til 
7 Favne. I begge Skjærper stod Vand; saavidt kunde 
skjönnes, stode de nyreformige Ertslag krydsende hinan- 
den, eller udgrenende sig fra Midten, næsten lodret, og * 
Ertsen fandtes i en Qvadratalen som den störste Mægtig- 
- hed, mellem overveiende Qvarts og Kalkspath heelt ubed 
tydelig, paa andre Steder i en Fods Mægtighed som det 
overveiende Fossil Under samme Forholde skulde Ert- 


Om Altens Kobberværk. 9 


- gen forekomme i det dybere Skjærp, som i större Höide 
| stod under Vand, men hvor Ertsen i Sænkningen skulde 
være udgaaet. Til det förste var god Anledning til en 
- Dagstoll af faae Favnes Længde. 

i E Deres gjensidige niulige Forbindelse og geognostiske 
Forholde kunne ikkun oplyses ved en fortsat Drift, men 
| de syntes at vise mere Analogie med Gange, ogsaa efter 
| Ströget af den nær forekommende Hvædse- og Chlorit- 
| leerskifer, der havde et tydeligt Fald 10 å 159 mod N.V. 
De vare, som det næstommeldte, drevne i den mari 
 Diallagesteen. 

Den i Lector Keilhau's Beretning ommeldte Udstræk- 
ning af dette og formodentlig det næstbeskrevne Erts- 
lag indtil 100 Favne, som sammenhængende mere regel- 


| 


mæssig fortsættende Leier, som man ogsaa af det i Eng- 
| - land tegnede Kart over Værkets Situation skulde formo- 
de, grunder sig nok paa en alt for sangvinisk Forhaabning 
| om de forskjellige isolerede Ertspunkters Sammenhæng i 
| Værkets förste Driftsperiode, hvilket vel ogsaa har givet 
| Anledning til det noget ovenfor Fjorden i det bratte Af- 
 hæng dengang begyndte, men efter nogen Drift i det fa- 
ste Berg igjen forladte Stollanlæzg — Deep Adit. Men 


efter den Kundskab, man siden har erhvervet sig, maae 
- man nu desværre ansee det ganske uvist, om disse her 
| opskjærpede Ertslag findes at fortsætte faae Alen, end 
| | sige 100 Favne fra de Sænkninger, hvorved de fra Dagen 
ere adr Ad 


4 4. Övre Seg asper 


Åp Dette Arbeide er benævnt efter dets Situation, som 
höist beliggende af de ee i nogen stadigere Drift 
Mm2 


180 | K på H. C. Ström en) 


værende Arbeider i nogen Afstand fra de sidstnævnte 
N. 0. paa Höiden af Berget Gaskevora. gi 

Her var nylig opskjærpet et Lag af å Kane Mægii or 
 hed, og af samme Beskaffenhed, som de niger Kob- ; 


berkiesen kunde vel omtrent regnes at udgjöre 2, Deel af 
Ertslaget. Kort derfra med Öst viste sig ogsaa 2de smaae 
Nyrer, noget i samme Retning, men mellem hinanden igjen 
i ingen udvortes Forbindelse.  Længst östlig var et. for» 
ladt Skjærp, kaldet Rypeskjærpet, hvor man ved en Sænk- 
ning af 4 Favnes Længde og 2 Favnes Dyb af et udgaaet 
Nyre sagde at have vundet en Deel god Malm. Å 


5. een na eller Ward's Grube. å 


Den er den östligste af de nærmere ved Fjorden be 
liggende Arbeider. Den er, analog sit Navn, den betyde- 
ligste, af en regelmæssigere SSG og lovende en 
större Varighed, skjöndt mindre rige Grube ved re 
Dens geognostiske Forholde ere ovenfor beskrevne. 


6. Woodfall's Skjærper. 


Ved en brat Fjeldklyft, hvori Bækken ved Mitehell's | 
Skjærp har sit Udlöb til Fjorden, har, formedelst Situa- 
tionen og den löse klyftede Bergart, ved Dagbrud været. 
uddrevet en Deel Malm af et uregelmæssigt Lag, som stry- 
ger i Nord og Syd, og falder mod Vest 70 å 800. I en 
nogle Favne neddrevet og gjenfaldet Ort skulde Ertslaget 
være, udgaaet, og der stod kun igjen i Bergvæggen nogle 
Favne ovenfor Orten et le af kort Udstrækning med 
indsprængt Malm i omt. 2 Alens Mægtighed. Höiere op ) 
vare ogsaa Spor af Laget pendle men, foruden det 


/ 


OM Altens Kobberværk. — 181 
nævute NYE syntes her at være liden Forhaabning for 
| en videre Drift. 

|. Den vestligste Skjærpning findes i et Allunskiferlag 
ved et Bækskaar inde i Fjordbunden, vel med noget Kob- 
berkies, men af ubetydelig jg og Udstrækning, og. 
(af ingen rimelig Forhaabning. 

Om det ældre Skjærp ved di, og det i Qvæn- 
| wigen er meldt i den historiske Indledning. | 
0 Som en Mærkværdighed maae nærnes Fundet af et 
| Stykke gediegent Kobber paa Höiden af Fjeldet mellem 
Altens- og Qvænangerfjorden. Det skal være fundet næ- 


sten löst i Qvartsglimmerskiferen, og kun faae Spor deraf 
| i den under værende Bergart. Det störste Stykke deraf 
 — omt. 20% — er sendt til England, men fortjente vel, 


| som, andre Sjeldenheder, der ofte kun eengang forekomme, 
at anskaffes for Universitetets Museum. — Jeg erholdt et 
idet Stykke, som i de enkelte Tagger viser Lighed 
med et Stykke af Pallas's gediegne Jern, hvoraf Olivi- 
| nen er udfaldet. Bundtkobbererts findes i Reipasvara, og 
smaat indsprængt fandt jeg den i den skivrede Chlorit- 


 gqvarts paa den nordre Side af Storvigen, som anmærket 
| paa. Kartet. Lensmanden fra Hvalsund ved Hammerfest 
| förte mig og Hr. Woodfall til et saadant Forekommende 
af samme Erts i et mægtigt Kalksteen- og Qvartslag ved 
Neverfjorden 12 Miil östen for Hammerfest, som altid var 
| mærkværdigt nok, men formedelst dens aldeles adspredte 
|  nyre- og gangformige Forekommende af höist 2 Toms Mæg- 
tighed ikke rimelig kan vorde Gjenstand for nogen tech- 
nisk Anvendelse. Hvor denn Erts findes, er Overgangen 
| til gediegen Kobber hverken saa fjærn, eller saa sjelden, 


| som Forholdene ved de nedlagte Værker i Nummedal og 


! 


Å | Forekommende, uden nogen bestemtere Regel. 


* ler ikke hidindtil Betaling af Materialierne har fundet Sted. | 


Inddrivning å % bred og 1 Favn höi Ort har været 40 å 


OE ET 


Aardal vise, hvor begge Steder sediegent Kobber har v x- 
ret fundet. Å 


> Om Grubedriften. 


Afbygning aiaiden maae naturligviis ved de enkelte! 
| kortvarende nyreformige Lag rette sig efter Ertsens locale 2 


Ved Storgruben derimod, hvor Ertslagets betydelige y 
Udstrækning giver fuldkommen Anledning til en kunst- 
meæssig Drift, har man "ogsaa dermed gjort en god Begyn- 
delse. Efter Ertslagets Fald er nemlig i forskjellig Af- 4 
stand paralelle Orter inddrevne, og mellem disse igjen un- 
der rette Vinkler gjort Gjennemslag. ++ JÅ 


Paa de saaledes omfarne Midler havde hidtil derimod 
intet egentligt Strassearbeide været anvendt, hvortil La- 
get formedelst dets Mægtighed er saa vel skikket. En 
væsentlig Aarsag til denne Mangel har dog været Savnet 
af flere övede og stadige Arbeidere, saa at Arbeidsrum- 
mene ikke har kunnet opbydes til Licitation, ligesom hel- 


Udenfor Orterne har altsaa nPEE kun Ble fed af Å 
Stigeren anviste Miner. 


De störste Stykker af det uholdige Gods LAL og 
gjensættes i Gruben, deels blot som Muur, deels med no- 
gen Korsbygning af enkelte Træer imellem. Det övrige 
Töi udfordres den korte Vei ud af Gruben med Bære- | | 
böre, da endnu ingen Fordringsvei er bragt i Stand. p 


Udlænkningserterne have for det meste. været drevne 
paa Accord pr. Favn. Den sædvanlige Priis for en Favns 


Da Altens Kobberværk. 188 


45 Spå. dat Materialier, ekke over det Dobbelte for 1 
| ved Röros. 

| - Ved Skiktminering maae hvert Par i Skiktet bore 1 
| | 2 naar de selv skyde, ellers 8 Alen, og er det Törhul 
| EX Alen. Paa Röros borer hvert Par kun 2 Alen i Skik- 
fet, men saa ere de for störte Deel ældre, og tjene ikke 
«den halve Lön maanedlig mod her, hvor en rask og noget 
 Övet Arbeider kunde naae en Lön af 10 å 12 Spd. og 
ener maanedlig. 

-Skilningen foregaaer om Sommeren paa aaben Mark, 
og om Vinteren i de överste Arbeider inden i Gruben. 
Efterat det groveste Töi er udledt og gjensat i Gruben, 
slaaes det ertsholdige i Stykker af mod 2 Tom, unden hvil- 
ken Operation ogsaa vel noget uholdigt Gods afsondres, 
hvilket dog hidindtil, formedelst Mangel af Övelse, har 
 skeet temmelig ufuldkomment. Noget af den rigeste Malm 
udlægges vel ogsaa under denne Operation, men en egent- 
lig nöiere Skilning af det Uholdige, og det som ikke mere 
ved den fölgende Behandling kan concentreres, havde dog 
hidindtil, tildeels af ovenmeldte Aarsag, ikke fundet Sted. 

Det udfordrede mindre Töi — det egentlige Vask- 
gods — kastes gjennem en grov Sigte, hvorefter de större 
Stykker underkastes den ovenmeldte Operation, de mid- 
dels Stykker gaae til Knusemaskinen, og det finere renses 
ved Soldsætning. 

— Derefter föres al Erts ved en Maskine, omtrent som de 
ved Slotsbygningeni Christiania anvendte, men forsynet med 
Bremse formedelst det bratte Terrain, fra Skillepladsen paa 

en med Baandjern belagt Træevei, i store Vogne med Jernhjul, 
nedad mod Söen til Knusemaskinen, som nu er flyttet her- 
hen i Hösten 1831, hvorved en betydelig forhenværende 


» 


184 H.C. Ström 


Udgift ved Kjörsel af Malmen 2 2 Fjerding pr da Maski- 
nen stod ved Værket, er besparet. | 

Ved Maskinen, som drives af et 15 Fods Overfalds 
-Vandhjul med 4 Fods brede og 10 Toms dybe Skovler, 
og paa en fordeelagtig varig Maade er sammensat af Jern 
og Træe, knuses den bankede Malm mellem Valtser af | 
stöbt Jern af å Alens Tykkelse og Længde*); hvorefter 
Godset efterat være gaaet gjennem en Sigte soldsættes i af- å 
- lange firkantede Kasser med Messingtraadsigter i Bunden — 
for det grovere, og filnt gjennemborede Kobberplader for 


det finere Gods. Det grovere undergaaer en gjentagen 4 
Knusning. Slammen har man paa en temmelig ufuldkom- Å 
men Maade, vadsket paa meget smaae Bænke og Herde, , 
der kun have været leerslagne i Bunden. Et lidet Puk- 
værk med 1 Sæt Stempler havde været lidet brugt. 


Efter disse Operationsmaader har man blandet den 


30 


forskjellige Malm saa meget vel muligt å runde afstumpe- - 
de koniske Hobe, og transporteret den til Svansea i Wa- Å 
les, hvor, som bekjendt, Kobberertsen fra Cornwall for- 3 
smeltes, — ved i Skibene at lægge tomme Foustager mel- 
lem Malmen. 


Enhver norsk Tönde eller Kubicalen kostede i 1830 


over 3 Spå. i Söetransport m.m., og man erholdt omtrent Å 
67 Spd. for hvert SkØ AD Gahrkobber. , 


I en Betænkning og et Forslag til Værkets Eiere har å 
jeg sögt at angive de vigtigere Forbedringer, som ret ud- 
förte, haabes at ville være aff en betydelig oeconomisk | 


2) Man sagde, at der skal knuses indtil 100 får. Gods i 21 p 
Timer. | V 


Om Altens Kobberværk. 185 
Indflydelse ved Værkets Drift i det Hele. Uden at be- 
svære med noget Abc for at give Volum til fölgende korte 
Notitser, som for störste Deel ere en Extract af ovenmeldte 
Betænkning, haaber jeg, at de for noget mere Kyndige DE 
ikke ville være uden Interesse. 
0 Med Hensyn til en oeconomisk Afbygning af det mæg- 
tige derfor saa vel skikkede Ertslag er det förste Princip, 
at indskrænke Orternes Antal til det mindst nödvendige. 
Midlernes Afbygning skeer ved Side- og formedelst Erts- 
lagets Mægtighed, ved Tagstrosser, efter fölgende Schema: 
0 Lada. b. c. å. (Fig. 1, Tavle V) være et saadant 
Middel. Begynder man nu fra b mod a, og fra c€ mod a 
at drive Strosser, saa ville de ved & möde hinanden og 
man har da i a, & et Bergfæste af 1 3 Favn. Er et 
'större nödvendigt, da drives endnu et Strossearbeide, som 
ved d, f fra den ene Side, og man har et Bergfæste 2 
Favne i en og 1 Favn i en anden Kant, og ved flere Stros- 
searbeider kan man da erholde Bergfæster paa hvilketsom- 
helst Sted uden særdeles Ortdrift. Saa simpelt og alde- 
les uden nogen almindelig Hindring dette er at realisere, 
saa er dog ved Afbygningen af de mere horizontale Erts- 
lag ved Röros betydelige Summer opofrede ved Ortdrift 
paa saadanne Steder, og som uden mindste Vanskelighed 
å nogen Henseende kunde være besparede. Thi da ved 
 Strosse mod Ort mindst 1 Deel maae bespares, saa falder 
den större unödvendige Udgift strax i Öinene, der ved 
| Storvarts Grube let kan gaae til nogle 100 Spd. for Aaret*). 


*) Fremsat til Overdirectionen for Röros Værk under 26de No- 
vember 1829, ved en generellere Betragtning af PE of 
— maaden især i Storvarte Grube. 


as AURA S dm ao 0 


Man seer strax, at ved Ertsleg med et gåte Fald 
- åndtil det lodrette, Forholdet og Anvendelsen bliver; | 
samme ved Forbindelse af Fod- og Tagstrossér, som den! 
ved disse ogsaa i Almindelighed er anvendelig til Bespa- 
- relse af de kostbare GN i dette Fald.. % 


Ale paa de pre HRebiktsar som: pe ale din su 
delagtigste Methode, med Betaling af Materialforbrug. Ved | 
at opbyde de enkelte Arbeider ved Licitation, hvorved | 
sættes et Maximum i Almindelighed, saa at ved forsvar Pa 
ligt Arbeide kan fortjenes, hvad man under de locale For- 
holde kalder en nogenledes god Lön*). Denne Arbeids- 
methode er ikke alene fra det 'oeconomiske, men ogsaa 
især fra. det moralske - Hensyn at anbefale; tbi det ellers 


Ä r | a 


.*) Den störste 'Vanskelighed ved denne Arbeidsmethodes al 
mindeligere Anvendelse er de ældre Arbeideres Iudvendinger 
og retfærdige Krav paa den samme, om ikke höiere se 
. men hvilken de over en vis Alder ikke formaae at opnoae, 
Denne Vanskelighed har hidindtil modsat sig Accordarbeides 
almindeligere Anvendelse paa Röros og mange andre Steder, | 
og overalt er den en særdeles Hindring derfor, der ikke; 
uden ved en vist noget ubillig Tvang, naar ingen Modifica- 
tion efter Alderen finder Sted, mere eller Te kan. ops 
hæves. Thi Arbeideren har i sin höiere Alder större. Krav 
og större Behov, men hans Kræfter aftage. Efter mange å 
og lange fortsatte Discussioner om denne især ved de Iocalg. 
Forholde der saa vigtige Gjenstand, har jeg for Röros Værk M 
foreslaaet: ved en fastsat Grændse for de ældre Arbeidere å 
— 45 Aar at forhöie Lieitationsprisen, som 4til5, eller: I Li- 
| eitationsprisen betyder hver 4 — for enl-ver Arbeider over | 
45 Aar — og betales med: 5, eller hver. 28 med 35 Spd. 


» 


om Altena Kobbervark 48g 


mere: eller blot mechaniske Arbeide hipeite) derved til et fri- 

ere; mere kunstmæssigt, og enhvers Væsen dog noget mere 
proportionelt helönnende, og hvilket aldrig uden skadelig 
Virkning kan tilsidesættes, hvor ikke alene den blot le- 
gemlige Kraft, men og Kondskab og Erfaring giver en af- 
gjort Fordeel. 


Ved Skilningen maae en nöiere Opsigt og en bedre 


Afsondring af den rigere Malm og det uholdige Gods finde 


- Sted. 


kn Et Vaskværk maae bygges, som et nödvendigt Regyi- 
ra for en bedre Rensning af Smaamalmen, hvoraf her en 
Mængde falder, og Opsamlingen af. det fineste Gods. Å 

Til Slammens Rensning maae en godt indrettet Stöd- 
herd med Röreværk bygges. -Ertsen er fortrinlig skikket 


til en fuldkommen Separation; thi den indeholder ingen 


seige og skjællige Fossillier, og med Hensyn til den for- 
skjellige Tyngde næsten ene tvende ide er 
Kobberkies, og Kalkspath samt Qvarts. 
«Efter Forsög ved Værket veiede en norsk Tönde. el- 
ler Kubikalen vel blandet Malm i tör Tilstand, 7313 Ø,. 
og 1 Ton er saaledes nærmest 22 Tönde. 

For 200 'Tons belöb Transport-, og Salgets Omkost- 
ninger i 1830, sig til omtrent . ++. .+ ++ 890 L. 
pg å GSpd. udgjör dette for I norsk Tönde 3 Spd. 362 $. 
og altsaa for 100 Tönder . . . . . 830 Spd. 66 $. 

Paa et Qvantum af 210*) Tons udgjorde Productet 


åg) Da jeg först siden erfarede, at 1 'Ton Malm regnes til 21 

Ctr., (eller kun 2), saa fremkommer nogen Differents i 
denne Beregning, men som er taget i Betragtning ved det 
endelige Resultat, og altsaa for samme ikke er af nogen 


væsentlig Indflydelse. 


1 -Derimod erholdtes i England kun 67 Spd. 


188 HO Stöm > 


at ee 


for 100 Tönder å 7312 Ø — 16 SkB' 164 Æ, som, ef 
Prisen i 1830 beregnes til 80 Spd.-altsaa er 1278 Spå. 18 


PE BRØD ausb GL tølfiabibakalk 1002 — 48- 


Altsaa Tab for Smeltning af 100 Tönder Å 
i England OR D * - OG * - e ” - 205 rar am 95- 
Hertil ovenmeldte Transport m. m. . .» 830 — 66- 


Å  Udkommer en Sum af . . 536 — 08 
for hvert 100 norske Tönder = 7812 Cent. = 228 SKP 
215 i Omkostninger allene for Transport og Smeltning. 
Et Indhold af 6,5; SkØ Kobber å 80 Spå. gaaer altsan 
for hvert 100 Tönder bort alene i' disse Omkostning gen 

eller omtrent det dobbelte mod Kjörsel og EE ved 
, vore övrige Kobberværker. 
Naar denne Methode fremdeles skulde anvendes, sees ov 


en Lt 


saaledes snart, at det förste Princip, hvorefter man her- Å 
ved maatte indrette Operationerne, bör være den mulige a 
. Concentration af Malmen. Thi sammenlignes 2de Qranta Å 
Malm af 7 og 14 pCt., da synes nu vel ved förste Be- | 
tragtning, mellem den förste og sidste kun at være en | 
ubetydelig Forskjel i Transport af 7 pCt. mere Gods, eller 
Tönden å 8 Spd. 862 f. — i Transportomkostninger — 
22 Spd. GG $. i förste Fald fra den halve, i andet Fald 
fra den dobbelte Værdi af Malmen, og Concentrstidntng 
vilde altsaa lönne sig indtil 14 pCt., naar Tabet derunder 
ikke gik over den sidste Sum eller omt. 4 Sk% "Kobber 
for hvert 100 Tönder, foruden Besparelsen ved Smeltnin- 
gen af rigere Malm. 
Dog sees snart ved en Betragtning af noget nöiere 
bestemte Data, at denne hele Methode, som aldeles dis- 


ÆR . - : 
Er ER 


enes 


pr 


er g: En dene 


Ker 


- Bliver altsaa Smeltningsomkostninger, og, da 


& Om Altens 'Kobbetværk. AE 189 


oeconomisk, maae være at forkaste, og at, saasnart Værket 
kun har Sikkerhed for blot 250,Tons eller 6 å 700 Tår. 
Malm, den burde være forandret. til Smeltning ved Vær- 
ket selv. 


0 
PG 


Antages til Smeltning af 1 Tönde Malm at medgaae 


RE Tönde Steenkul, og Tönden, som man meente, at kunne 


haves ved Værket for 4 Spd., vil altsaa til hver Tönde 


'Malms Smeltning AN for Steenkul . . 1 Spd.48$. 
De övrige Smeltningsomkostninger kunne vel 


ikke i det Hele regnes höiere pr. Tönde 
end til e . e * * *: * e . . * * 1 — My) 


N 


Transportudgifter indtil en Ubetydelig- 
- hed ganske fragaaer, eftersom Hytten kan 
- anlægges ganske nær ved Knusemaskinen, 
alle Omkostninger pr. Tönde ved Malmens 
 Filgodeg gjörelse fra Opberedningen . . 2 — 48- 
Efter det Qvenanförte maae disse nn deri- 
mod regnes at være. +. . + ++ 22 D — 36- 
og altsaa vildé for hver Tönde Malms Til- 
 godegjörelse ved Værket selv vindes . . 2 —108 -. 


*) Efter Karsten (Eisenhuttenkunde) er 100 Kubikfod Trækul, 
— formodentlig Furu — = 22 Kubikfod Steenkul, og Æqvi- 
valentet med en Læst — 621 Kubikfod, altsaa nærmest 13 
Kubikfod eller 111 Tönde Steenkul for Smeltning. Ved 

gå ) Smidning regnes I Tönde sædvanlig lige med 1 Læst halv 
Furu- og Grankul. Efter Directör Schult”s Beretning om 
Bergværksdriften i Cornwall regnes der det 21 dophØke 3 i 

-— Vægt mod Malmen at medgaae til Smeltningen. 


mm. 6 HC Ström AR 


eller over det md: af De hidtil NN Omkostuin- 
ger. 
Med Hensyn til det Enkelte ved et saadant nytes 
anlæg maae jeg först fremstille den Formening, at Kob- 
bersmeltningen i England, skjöndt saa beqvem, da en Re- 
verberovn kan bygges hvorsomhelst uden Hensyn til Vand- 
fald, med Fordeel maatte kunne remplaceres ved Skakt- 
ovne. ; i 

Fölgende vigtige Indvendinger mod denne Smeltnings- 
maade synes mig nemlig ved nærværende Betragtning at 
möde. ig 

1. Er Smeltningen langt mere intermittent, da ved 
enhver nye Indsætning og Udslag en större MERE maae 
finde Sted. 

2. Den langt mere ufuldkomne Contakt og Virkning 
af Brændematerialet, eftersom dette kun ved en Deel af 
Flammen kan virke paa Overfladen af Godset. 

3. Den langt större Overflade af Slagg mod Steen 
eller Kobberet og Vanskeligheden ved den förstes Afskiv- 
ning, da det synes ikke vel at undgaae, at den tildeels 
maae blandes med Produktet. Den maae og derfor skil: 
les, og en Deel igjen opsættes, og sandsynlig mere end 
ved Malmsmeltning i Skaktovne gjöres Behov. 

De tvende förste Aarsager synes at maatte forvolde 
en relativ större Brændetilgang, men den anden et maaskee 
vigtigere Tab ved en mindre reen Smeltning. 

Efter den hidtil bekjendte fuldstændigste Beretning 
om Kobberværksdriften i Cornwall i Annales des vmines og 
Karstens Archiv gav Malmsmeltningsslaggen ved en Ana- 
lyse 1 pCt. Kobberoxyd, eller mindst 4 pCt. Kobber. Man — 
maae mindst antage, at der i Wales forsmeltes 100,000 


Om Alteis'Kobberværk. 191 


Ge 


ons Kobbermalm aarlig, av Produetionen af Kobber er 
over 10,000 'Tons, og Middelholdet ikke 10 pCt. Under 
de sidste Forsög paa Röros i 1829 og 1830 gav 2000 
 Centner raae Malm 1300 Centner Malmsmeltningsslagg, der 
ei mere opsættes, og hvis Hold altsaa gaar tabt. Ved 
den mindre Indhold af Kies og rigere Skjærsteen maae 
man i England sikkert regne de 100,000 Tons Malm ef- 
ter samme Forhold at give 65,000 Tons Slagg, hvis Hold 
af Kobber gandske tabes. å 61 Sk, da det her ikke kom- 
mer: an paa nogen nöiere Beregning *), udgjör dette saa- 
ledes 422,000 SØ; å 2 pCt. udkommer altsaa et Qvan- 
 tum af 3376 SKØ, eller langt over vores nuværende hele 
Kobberproduetion, som skulde gaae tabt i Slaggen ved 
| Malmsmeltningen i Wales. Antage denne paa hiint isole- 
| rede Forsög grundede Beregning som sikker kan man ikke, 
Å da et saadant Resultat med nogen Sikkerhed först af en 
med Omsigt af et större Qvantum taget Pröve nöiere kan 
erfares. Men det er efter det i Directör Schults Beret- 
ning Anförte: ”at Slaggen flyder meget tyk, og ofte ind- 
slutter Puneter og svovlbundet Metal”**), og efter hvad 
siden skal anföres, ikke urimeligt, og det Udskillede vil 
'vimelig betyde lidet mod hvad der gaaer tabt. 
De andensteds bekjendte Analyser af Slag ere höist 
forskjellige, og give for en almindelig Slutning i denne 
| Henseende intet sikkert Resultat, da de, saavidt vides, 
kun ere anstillede med enkelte Stykker. 


| — —— 

Pr) En Ton cr ellers — 2240 set =— 2031,060 norsk- dan» 
| ske. Pund. 
å Norske Videnskabs-Sekskabs Skrifter. 


192. gr OR. €: Ström P 


Ved de under Pee paa Röros i 1819 å 
mig, saavidt Redskaberne tillode, anstillede Forsög med, 
af et större Qvantum udtaget, smaaeslagen og diminueret 
Slagg fandtes den ved Mee paa Jern *) at give 
efter 2de stemmende Pröver 7%, og ved en tredie By, 


LB 
Se Gli 


hvilket man uden væsentlig Feil kan antage til 1 I pCt. re ; 
gulinisk Kobber.  Slaggen efter Verk- eller Sortkobber- - 
smeltningen ved samme Pröve holdt i Medium af 2de L 1 
Deel differerende Pröver 111 pCt., eller nærmest 1 PCt. 
regulinisk Kobber, da ved saa ringe Pröver altid udkom-- 
mer en proportionel större Deel Oxyd. Kl 
Ved de i 1829 og 30 udförte Forsög holdt derimod. Å 
Malmslaggen efter en nöiere Beskikning. og Tilsætning af 
Sand til de kiesholdige Malme, — ikke 4 pCit. regulinisk! 
Kobber, og Sortkobbersmeltningen især ved en regelmæs-. 
sig og större Tilsætning af Kieselsand — kun å pCt. Å] 
Efter hvad man bör antage som Maximum for Malm- 
slaggens Hold ved Röros, og ved at lægge den först an- 
förte Analyse til Grund for en Sammenligning med an 
slaggen i Wales, skulde altsaa komme Smeltningsmethoden if I 
ved Röros Værk tilgode 4 — 1 Deel = 27 eller mindst 


2 pCt., eller 3376 : å — 1925 SkØ, AA Röros Vær 2 
Kj hele Production, i Værdie omtrent 150,04 0) 


Å 


| 
Spd., som aarlig blot i Tabet ved Molmsmeltningeelsgi 


vilde vindes ved Anvendelsen af den ved Röros under godt t 
Tilsyn brugelige Smeltningsmethode. 


p 
si 
| 


Saa usikkert som dette Resultat, efter hvad ovenfor | 
er meldt, maae ansees at være, saa vist kan det derimod | | 


i 

Og 

*) Ved gjentagen ølseuide af det förste Præcipitat er denne (| 
Å 

Pröve nok sikkrere, end ved Svovlvandstof, paa fattigt God HÅ 


Om Altens :Kabberværk. — 193 


antagenytat ER Differents af å 1 pCt. å blass Hold 
ved den förste Smeltning af Male fra Cornwall maae 
udgjöre et el. — af. 675 Sk Kobber eller over 50,000 
Spå: aarlig. Og mai har, idetmindste hos os, ikke forhen 
nöiere vidst,. og neppe paa langt nær tænkt sig, forme- 
 delst Mangel af Data og Slaggens lidet Volum mod dens 
Va gt; at saa betydelige Qvanta deraf produceres, og alt- — 
822 heller ikke. det betydelige Tab, som en liden Forskjel 
å Slaggens Hold ved en större en kan foraarsa- 
ører son | 
| dorDa: man 'ikke har offentlig bekjendte Data for nogen 
 nöiere Sammenligning aff Smeltningsomkostningerne i Skakt- 


"og Reverberovne, saa kan her heller ingen nöiere Ballance 
 derover fremstilles; men det synes efter ovenanförte Grun- 
ide rimeligt, at de förste ogsaa å denne Henseende maatte 
(give en afgjort Fordeel, hvorfra dog Omkostningerne for 
Dampmaskine til Blæsten. vilde afgaae, hvor intet Vandfald 
maatte være forhaanden. 

PI Dersom man har over1500 Tönder Malm at forsmel- 
te, og kun Vand for 6 Maaneder, vil 2de Ovne ved Vær- 
ket være nödvyendige.. Til. Besparelse og större Fasthed, 
bygges de sammen med 1 Skorsteen, og Udmurene sæt- 


tes af stor Steen aabne og uden Cement, men å Aabnin- 
erne dyder: kun jens Srov Sand, eller ge smanslagen 


EN per Udstikning af Skjærstenen fra Reverberovnen först. 
foretages, og Slaggen siden efter en roelig Afkjöling udta- 
ges, vilde rimelig en större Mængde renere Slag erholdes; 
| fi men: dette lader sig neppe forene med Operationen, der vel 
++ (næsten nödvendig forudsætter Slaggens Afdragning, og den. 
deraf fölgende stårre eller mindre Blanding med Productet. 


N 


194 Kg i H.C Ström * 


Slagg. Piben eller Foderet adskilles ved en Aabning af. 
2 til 8 Tommer fyldt med Sand, kan indvendig være af 


Y til 8 Alens Höide, & Alens Brede oventil og 32 Alen no- 
get over Formerne, 1 Alen lang i Opsætningen og 12 sil 


Alen noget over Formerne, hvoraf $de anvendes i Bag- | 


muren *). 


Malmen maae her ikke röstes, og det er ul 


4 


tigt, at det rette Forhold af Kiesel og Kalk erfares, og 
nöie iagttages; Smeltningen vil da her, formedelst den 
ubetydelige Mængde Svovlkies, kunne drives langt længere 
i hver Blæsning, end ved de övrige nordenfjeldske Kob- 


berværker. Formodentlig vil man og kunne erholde gode 


Slagsteen, hvilket her er af nogen Vigtighed: 


VM 


Til Blæsten anskaffes en dobbeltvirkende ole 


maskine, som godt kan give omtrent ape Kubikfod Luft i 
Minutet. 
Hele Hyttens fo regnes höist at koste 1500 spå 


og formedelst Ertsens Reenhed skulde man her haabe at 1 
erholde et saa godt Product, som nogensinde af svovlbundne v 


Ertse kan produceres. 
Endelig tillades mig at froidketté den Formening, at 


W 


den i Cornwal brugelige Methode, 'at betale Arbeiderne | 


efter Ertsens Hoid, aldeles beroer paa et ensidigt, for den 7 
merkantile Sikkerhed og Savnet af” den fornödne kyndige p 


Opsigt eller for at lette den, fattet Synspunct, men ikke 
stemmer med rette techniske Principer, ligesom den ud- p 
sætter Arbeiderens Kaar for en Usikkerhed og en Lok- 


*) De speciellere Forholde, som ere 'angivne i den med Be- 
tænkningen afgivne Udkasttegning, som det nöiere Overslag, | 
forbigaaes her. å 


x 


* 


Å 


Ko ER RE 


Om Altens Kobberværk. 195 


ken ind i merkantile Spekulationer, som man bör söge saa 
meget muligt at undgaae. Saavidt jeg veed, anvendes den 
i hele ”Tydskland, undtagen i enkelte Tilfælde, kun ved 
nogle Gruber å Ungarn, men hvor en kyndig Bergmand 
har bedömt den ingenlunde at være, uagtet Skinnet, af no- 
, gen oeconomisk og endnu mindre af nogen god AT 
ER ; 

8 eder Lönning og lid 
Arbeiderne lönnes maanedlig med rede Penge og Varer 
efter deres frie Villie og Behov. Enhver havde sin Con- 
trabog, og deres Afregning syntes at skee med al Orden. 
Formedelst Vanskeligheden af at erholde Skillemynt og 
mindre Repræsentativer, havde man været nödt til at ud- 
stæde smaae Anviisninger KN 

Af Proviant gives dem Rugmeel, Malt, Salt, Flesk, 
Söndmörs Kjöd og Smör. Det förste har i de forrige 
Aar, noget renset, som det giver godt Bröd, været bereg- 
net til 31 Ort pr. Vog, men maatte i Hösten 1831 for- 
höies til 42 Ort. : De fleste Varer komme fra Finmar- 
kens almindelige Forsörgelsessted — Archangel. En Vog 
törret Storsei, som paa Röros koster over 96 $. faaes for 
606. S 
Det störste Savn er Høie paa Melk og Ost, Fjeld- 
- bygdernes væsentlige Næringsmidler, og som den dertil 
vante Organisation vistnok ikke let kan vænne sig til at 
- undvære eller savne i-en höi Grad. 


*) Den almindelige Lön for Skiktarbeiderne var 36 og 40 f., 
med den Betingelse, at Varerne ei skulde overstige Provi- 
anttagten ved Röroa. 


N2 


196. ; G r H. Ca Ström 4 sy 


Nær om Værket er der nogle Steder ved Söen og å 
nogen Höide op ad Fjeldet i i de Tverlier, som gaae op mod 
samme, god dyrkbar Jord af Leersand og Mosebund, me 
hvoraf endnu kun ubetydeligt er opdyrket. I Sommeren 
1931 erholdt en Deel af Arbeiderne paa den til Værket 
udlagte Grund Udviisning af smaae Jordstykker til Dyrk | 
ning, og flere ville vel efterhaanden tage fast Bopæl. Sa: vel. 
ved Udlöbet af Elven lige over for Værket, som ved Kaa- 4 
- fjordelven ere ikke ubetydelige Strækninger, som ere tjen- 
lige til Dyrkning. Potatos og de almindelige Havefrugter. 
trives ganske godt, og fortræffelige Ribs voxe ikke sjel 
dent i Kaafjorddalen. Ved Opdyrkning af de i Nærhede p 
af Værket dertil tjenlige Strækninger, vil saaledes sna Ö 
den ovetimeldte Mangel for Arbeiderne kunne afhjælpekr 

De fleste af disse ere Norske, fra Foldalen, Tönsæ! å 
eie ugil o. fl. St.  Undertiden kommer der Ar- 


i 
Å 
Å 
| 
Å 


inspectör, 1 1 Bergage og 1 mel 
ster, som alle ere Englændere. Forresten var der 1 Sti 
ger, 7 Smede, Tömmermænd og Suedkere, 30 faste Mi 
nerere og 70 Skiktarbeidere ved Gruberne og Maskinen 
Desuden er der sædvanlig 20 til 30 usikkre Arbeidere om 
Sommeren, hvoriblandt en Deel Fruentimmer. Af Drer 
vare 26 norske og 19 engelske, er 14 Prentices : 
Poor and Charety Scools. 2o-ll 
En Skole var i sin Opkomst, og rite en varigere | Å 
- Drift vil formodentlig snart en liden Annexkirke bygges, 
da den ene Mills Frastand her ofte er til. megen Hind: 


Om Altens Kobberværk. 197 


, Kirkegan som deres Arbeide ved Vær- | 
ket. Å ; 


[4 


jr at 
eten Ga Om Skovene. 
| Alten er, som bekjendt af'v. Buch, Grændsen for Fu- 
rens Væxt, og da Kysten næsten overalt har en bergig 
-Charakter, og Fjeldene bratte Afhænge mod Fjorden, saa 
 skjönnes let, at Furuskoven kun maa være indskrænket 
til mindre Strækninger i nogle enkelte Hoveddale og Tver- 
lier, som have en for Vegetationen mere gunstig Belig- 
, 

Om Bosecap hen til Altengaard bestaaer Terrainet 
meest af en grov Kieselsand med Furuskov, som er taa- 
lelig conserveret og renset, men ofte mangler Underskov, 

| og hvis kortere Væxt giver Havets Indflydelse tilkjende. 

Med nogen Fjernelse fra Söen og Lye mod Havvindene - 
faae de strax en noget rankere Væxt, og paa enkelte Ste- 

der op ad Alten Elv, hvor den, skjönt ofte sparsomt, 
vedholder 8 til 4 Mile fra Söen, saae jeg höie Træer 
baade af Furu og Bjerk, som viste, at de her vel kunde 
drives, men 'tildeels vare meget hindrede i Væxten ved 
yngre og ældre Nedfald, og ved at kjæmpe om deres Næ- 
ring i den aldeles vilde naturlige Tilstand. 

I Fjordens söndre mod Nord vendte Dale og Afhænge 
gaaer Furuskoven ikke uden for de inderste Tverarme — 
Kaafjorden og Qvænvigen, og uagtet den her gaaer en Miil 
op ad Dalen, og om Værket til en Höide af 3 til 4900 Fod, 
saa er den allerede 1 Miil nordligere i Talvig forsvundet, 
og over det tildeels græsrige og saa godt dyrkbare Alteid, 
ær, skjöndt i kun 2de Miles lige Afstand, intet Spor af 
Furuskov mere. Paa den nordre Side af Fjorden vedholder 


secop indtil Altengaard kunde af Fururödderne en ikke 


- 


ubetydelig Qvantitet Tjære erholdes, naar Mangelen paa 


198 MOCStöm > 


den noget længere, men formedelst de brattere ajed 
ge, kun paa enkelte Steder og af ingen Betydenhed. — 


- Skovmaterialier til Værkets Bygninger erholdes ved 
Udviisning, og man har i denne Henseende indskrænket - 
sig til PO nödvendige, men med Hensyn til Clima og. 
Tilgang hensigtsmæssigere Locale, end i de med disse og 
andre Forholde mindre passende store Bygninger, som 
saa mange Steder hos os — men oftest med lidet Tillok» 
kende baade udvendig og indvendig — möder Öiet. Bord 
over de hos os sædvanlige Dimensioner og meget vel skaarne 
erholdes for en taalelig Priis fra Archangel. 

Til Brænde har man hidindtil især benyttet törre 
Træer og Vindfald, hvoraf endnu en Mængde haves i 1 
til I Miils Afstand. For Conservationen af Bjerkeskoven 
om Værket synes der at tiltrænges noget strængere Op- 
syn: Man havde bestemt sig til at mærke alt det udviste 
Skovvirke, og alt dette burde vel her sauges af. Om Bo- å 


Arbeidere tillod det. | ø Å 
Ikke ubetydelige Törvemyrer hvid nær Værket, og 
især en fortrinlig ovenfor Talvig af 4 til 5 Fods Dybde 
og d til 400 Favne i Firkant, som ogsaa Kjöbmand Stuhr, | 
en af de faae Jorddyrkere her i noget större Sen har å 
begyndt at benytte. Å 


8. Værkets Ballance. det: JA 


Efter den meddeelte Opgift er fra Værket til Wales - 
udfört følgende Qvanta af Malm og af det anförte Hold 
efter Prövning ved Salget. | KG p | 


Om Altens :Kobberværk. 199 
0 Malmens 0 Omtrent1. 
Gr Aar. - Vest i Tons.| Hold å pCt. dre mr 
lues s2| 17 2100 
1628 |179 82 5500 
GET 2000 | 
je Hå IT 29 7500. 
N 1829 1104: 4 7 
N - — 158 5300 
” 104 73 
46 153. 
AR 9 
— 187 5600 
186 81 3900 
61 ini 2 1800 
1830 | 99-17-1 82 
47172 — | kn 
18-20-- 10: | 700. 


- 


166-12-3 


Brad, BEN 4500. 
43-- -2. 8! 
1188- 5-2. 


— 10% Ayld 
nd - I 16600. 


77-15-2 6 | 
67- 1-2 65 SEG 
144162 | | 
År EE å GÅ 
| 3900. | 
I 19- 3-1-666 RE — ] 16300. 


200 SoS 040 


å - Værkets Udgifter have derimod været: 
GE adbeidsbelbstnne Matenalbek Summa." 


1829 .. 12159 8p.986. 1276Sp.186. 1834868Sp. 916. 


1830 .. 14927 — 10> 1489 — 54- 16416— 64- 


1531, förste 2 
Halvar 7852 — 33 - 1389 — %- 9218— 106 - 


. I de tvende forste Aar har vel Productet ingen) 


å på - 


1öllmet Udgifterne; i 1829 derimod skulde Værket, med 
Tillæg af Betjentes Lönninger, som ikke indbefattet å 
Ovenstaaende, og andre særdeles Udgifter, nogenledes have 


betalt sig, men i 1830 vil, formedelst de större Qvanta å 


Malm af mindre Hold, et ikke ubetydeligt Tab opstaae. 


I det forgangne Aar 1831 4 de ovenanförte Udgif- . 


ter gaae til omtrent . . - ++ - - - 20000 Spd. 
Hertil kommer, naar de 5 udskibede Ladnin- 

ger regnes til 800 'Tons å 9 Spd. i Fragt 

gral å er å ae åre 7200 — 
De ikke anförte peike Udgifter, og Betjen- | 

tes Lön maae vel regnes til . . . - + 2000 — 


Summa 29200 Spå. 
Frholdes nu som ovenmeldt 67 Spd. for hvert SkÆ 


Kobber i Malmen i England, vil der altsaa et Product af 
nær 436 SkÆ blot til at dække Udgifterne for 1831. 


Regnes nu de antagne 800 Tons, da Vægten og å 


dens Hold ei vides, för efter erholdt Regning fra Fng- 
land, — til 2250 Tönder eller Kubikalen Malm, vilde, ef- 


*) Krudtet kostede i England omtrent 15 Spå. pr. Ctr., og Jern, 
men tildecla af meget slet Qvalitet, fra 5 til 7 L. Seen pr- 


"Fon. 


Om Altens' Kobberværk. — 201 


ter den ovenfor fremsatte Beregning, ved Smeltning paa 
Stedet for dette Aar været besparet pr. Tönde — 2 Spd. 
108 $., eller en Capital af over 6500 Spd. - Naar Hytten 
p var bygget, vilde den altsaa, efterat have betalt dens med 
«en, god EN rimelige Bekostning, for dette ene Aar have 
Besparet en Sum af 5000 Spd., og ved dette Værks korte 
| Drift, «efter hvad der kan skjönnes, allerede en betydelig Ca- 
| ”pital, om og Steenkullene skulle vorde en god Deel kost- 
- barere, end ovenfor beregnet. Ved Retour med de vel 
'ofté kun baglastede nær forbigaaende store Skibe fra 
Archangel gives en fortrinlig Leilighed for deres Anskaf- 
- felse *). 
* Naar Tiden for de nu tilstaaede Friheder er exspi- 
-reret, bör vel ingen Tilladelse til Malmens Udförsel mere 
p bevilges, om ogsaa Bygningen af en Hytte ved Værket 
| PN skulde udsættes. 


øegdde 25 å ad Værkets Udsigt å Fremtiden. 


| RR Efter det Ovenanförte grunder Værkets Forhaabnin- 
| ger I 4 Fremtiden sig, foruden paa den mulige Opdagelse af 
| nye. Ertslag, især paa Mitchell's og Storgruben, og fornem- 
t melig. paa den sidste. 

Det förste Princip for ethvert Værks Drift bliver Ka 
tid at have udlænket saameget forud i Feldt, at man har 
 Vished om en Beholdning for Fremtiden, og Visheden heraf 


*) Den mindre Qvantitet og vanskelige Adkomst vil neppe gjöre 
Steenkullen fra Beeren-Eiland anvendelige uagtet den be-: 
i - leilige Situation for dette Værk, — som Keilhau anförer i 
sin Reise. 


staar altid, foruden mange andre Omstændigheder, der 
ere at betragte, i Forhold til Værkets Malmtilgange. Jo: 
större Sikkerhed man har erhvervet sig i denne Henseen- 
de, des kunstmæssigere kan hele Driften indrettes, bespa- 
rende Anlæg, men hvilke oftest kun i Tidens Længde 
kunne betale sig, fuldföres, efter en over den öiebliklige 
Fordeel og det blot merkantile Öiemed ophöiet Plan, hvor» 
«til der da vil komme an paa der forhaanden værende Kode 
skab og Evne *). R 
Å For det andet er ved ilvart saadant Anlæg en. pe 
Naturen bestemt Grændse for Productionens Udvidelse, ; 
som ikke ustraffet kan overskrides. Endsjönt Söen her 
giver frie Adgang til en Erhvervskilde, som ved de fleste 
andre Værker savnes, saa fordrer denne dog baade enlæn- 
gere Övelse og flere særdeles Redskaber, og de övrige 
climatiske Forholde ere tillige af den Beskaffenhed, at et 
större Antal Mennesker, som i kort Tid sattes ud af de- 
res Næringsvei, her dog vilde være wudsat for en större 
Nöd, end pod de fleste andre Steder i Landet. —— 
De ommeldte Præcautionsforholde mod saadanne Uheld 
bör derfor, som ved ethvert Bergværk, især her haves for å 
Öine, for at bortfjærne Fristelsen fra mere Hensyn til 
det nærværende Öieblik, og ved den Sikkerhed for Frem- 
tiden, som saa let i höi Grad ved Storgrubens naturlige 


*) Et iöinefaldende Exempel viser allerede dette Værks korte — 
Historie, i det samme, uden Tilgange til et större Forskud, 
under en dannet Bestyrelse, allerede nödvendig havde maat- 
tet nedlægges, medens det, paa en anden Maade, allerede — 
å 2de Aar maatte have givetet, og efter al Rimelighed, gand- — 
ske betydeligt Udbytte. | 


Om Altens Kobberværk. v 203 


Forholde kan erhverves, at afværge eller betydelig for- 
- mindske Indflydelsen af et mödende Uheld. Man bör 
derfor, om og en större sikker Tilgang er aabnet for den 
næste Tid, dog vist ikke antage et större Personale, men 
åsær söge at fæste Arbeiderne til Værket, ved, som be- 
gyndt, at tildele dem passende Stykker af den dyrkbare 
Jord i i Nærheden, og hvoraf der, ved en fornuftig Skjöt- 
| sel, vil være nok til inden 2 Miils Afstand at forsörge 
dem med det, som enten ikke er at faae, eller vel lader sig 
h kjöbe å nogen Afstand, samt give dem en gavnlig og for- 
-friskende Sysselsættelse uden for deres Arbeide ved Vær- 
ket. De vilde da og rimelig finde sig tjente med en no- 
get mindre end den nuværende Betaling, hvorved kun et 
rigt Værk i Længden kan bestaae, skjönt det Princip, at- 
de bör have deres gode tarvelige Udkomme, især for en 
 nöiere Erfaring tydeligere erkjendes. 'Thi hvorledes man 
bær sig ad, vil dog Forholdet ellers i Længden vorde: 
Slet Lön, slet Arbeide. | 
Under Værkets forhaabentlige Vedvarenhed kunde 
det vel fortjene Overveielse, om ikke en kongelig Embeds- 
mand i Faget her burde ansættes, der tillige kunde have 
- Opsyn med de herværende for Finmarken saa vigtige Sko- 
ve, og som i andre Henseender, der ligge udenfor den 
| geistlige og civile Kreds, med nogen Sagkundskab kunde 
være et Middel til nöiere Oplysning om Egnens og Næ- 
— ringsveienes Tilstand, deres Vedligeholdelse og Fremskri- 


over en borneret Handelsberegning ophöiet Anskuelse, sur 

komme i Betragtning. 
Værkets Indvirkning, foruden middelbar paa (adr 

pi fattige Egne, hvorfra Arbeidere deels ere flyttede derhen, 


den.  Udgifterne vilde vel ved heldige Valg, under en 


204 H.C. Ström Om Altens Kobberværk. | 


deels tilbage efter nogen Erhverv, vil let kunne skjönnés å 
deraf, at en Omåstnikg af 20000 Spd., hvoraf dog en stor 
Deel for Varer retournerer i Værkets Casse, finder Sted 


(0 gren Egn, hvor der forhen mellem Almuen næsten ingen 


Pengeomsætning har éxisteret. At flere Levnetsmidler for 
Enkelte ere blevne dyrere, er vist, men en gavnlig Ind- 
flydelse paa Jordbruget og Qvægavlen, der hidtil neppe - 
som en nödvendig Betingelse for Livets Ophold har væ- 

ret skjöttet, vil være en rimelig og velgjörende Fölge for 
en Egn, der af Naturen dertil er noget mere gunstig, men 
hidindtil næsten ene har sögt sin dog altid usikkre, og 

for sig mindre gavnlige Næring fra Havet. doid Å 


Kongsberg i Juni 1832. 


IV. 
Om den vulcanske Öe, Isola Ferdinandea, 


der UBST fremkom i Nærhéden af Sicilier 8 


F lere Tidender fra 1931 omtalte da den i Mid- — 
delhavet pludselige opstaaede Öe. Nogle nærmere Efter- 
retninger om dette interessante Phenomen findes i Pog- 
gendorffs Annalen 18932, hvorafi det Fölgende er gjort et 
Uddrag, tillagt en Beretning af Söelieutenant Valeur, for- 
tiden i fransk Tjeneste, meddelt i Skrivelse til Söeetatens 


Om Isola -Perdinandea. 205 


Å Gomisando; dateret Fregatten Armide, til Ankers ved Tou- 


lon den 26 Octbr. 1831. 
- Angaaende det Sted, hvor bemeldte Öe fremstod, da 
var dette omtrent i lige Linie mellem Byen Sciacca paa 


 Sicilien- sog den i Sydost for samme liggende Öe Pantel- 


— En Goeletta bombardirra fra Ne- 


RE ø e 
- Gapitaine Swinburne. — Engelsk 


DA ; 
- Lieutenaut Valeur i ovennævnte 


pøt ab 


Jaria, noget: nærmere hiint Sted end denne, — See Kar- 


tet Tabel VI, hvilket er copieret efter Pog. Ann. og hvor 
k Öen er anlagt efter Senhouses lagttagelser. Vulcanens ge- 
ographiske. Beliggenhed er forövrigt, som vil sees af ne- 


denstaaende Tabel, af forskjellige lagttagere noget for- 
skjelligt angiven, formeentlig tildeels en Fölge af, at de 
gjorte Observationer ei ere reducerede nöiagtigt til Öens 
virkelige Beliggenhed, men kun anförte saaledes, som Be- 
liggenheden af de Skibe, hvorpaa Observationerne gjordes, 


förte det med sig. 


Nordlig Ld. 6. for 
Bredde. Ferro. 


-apel ve eee 01870 2 309 16: 


i Capitaine Senhouse. -Admiralski- 


bet St. Vincent. +. + 41879 11 30% 23' 45 
Capitaine Corrao. Brig There- 
| 370 6 13800 26 


Sloopd Rapid . > > 
Capitaine Smith. Brig Philomel 
Capitaine Ballingal efter Skrivelse 

til Prof. Daubeny i Oxford dat. 

St. Vincent ved Malta . 


87% 7 80! 
870 7 30" 


300 200 
300 240 


37010" 1800 240 


 Skrivelse . 370 11' 81800 24 5" 


206 Om fsola 


För man bemærkede noget til det egentlige Udbrud 
af Vulcanen föltes fornemlig i den sydvestlige Deel af Si- 
eilien flere Jordskjælv, saaledes i Palermo den 30te Juni 
og 2den Juli, hvilke havde en Retning mellem Sydost og 


Nordøst, altsaa omtrent i Linien mellem dette Sted og 


den senere udbrudte Vulcan. Allerede fra den 28de Juni 


föltés ligeledes flere Stöd i Sciacca, og da Capitain Swin- 


burne med sit Skib Rapid tilligemed Brittania den 28de 
Juni om Aftenen Kl. 94 seilede over den Egn, hvor Öen 


senere opstod, föltes paa begge Skibe flere Jordrystelser. 


Den Sde Juli strax efter Middag bemærkede Skippe- 
ren Francesco Trefiletti förende Brigantinen il Gustavo 


paa en Reise fra Malta til Sicilien, at der paa en Afstand 


fra ham af omtrent halvtredie Miil, og paa det Sted, hvor 
den omhandlede Öe senere fremkom, blev en betydelig 


Vandmasse hævet iveiret. Ved at styre nærmere indtil å 


Miils Afstand, hörte han tordenlignende Drön, hvorpaa en 


- sortfarvet Vandcolonne med en Bredde anseeligere end et 
Linieskib og en Höide af indtil 80 Fod steg over Hav- 
brynet. Efterat Vandet saaledes i omtrent 10 Minutters 


Tid var drevet frem, udbröd en tyk Rögskye, der ind- 


hyllede Horizonten. -De samme Phænomener indstillede 


sig hver 15 til 30 Minutter. Havets Bevægelse var endnu 


i Skibets Afstand fra Eruptionsstedet meget tydelig, og 


paa Havfladen flöd omkring en stor Mængde döde og halv- 
döde Fiske, hvoraf endnu i næsten 2 Miles Afstand en 


Deel bemærkedes. Ud paa Natten og i 4 Miles Afstand 


saae man fremdeles de beskrevne Udbrud uden at noget 


Slags Ildphænomen opdagedes. Om Morgenen Klokken 5 


og i 5 Miles Afstand hörtes endnu de med Udbruddene 
fölgende Drön. 


AR md rer SE a 


Ferdinandea. 207 


- Den 10de Juli blev af Capitaine Corrao Skib There- 
sine paa samme Sted seet en Rögsöile, og V 
0 Den: 1lte Juli bemerkedes en saadan fra den neapoli- 

tanske: Skonert Phyche.- vil ND 
pt Den 12te Juli saae man å Sciacca, at der ved en rask 

Söndenvind drev tillands en Mængde smaae Slagstykker. 

Fiskere, der forlode Kysten, mödte udenfor samme en saa 


stor Mængde deraf, saa at de maatte bane sig Vei mellem 


dem ved Hjælp af Aarene, og endnu længere ude fandt 
de en stor. ur döde men aldeles friske Kuike at flyde 
opkringn 

Den dan åå ved Dagbrækningen saae man fra Sciacca 
ved Havhorizonten en höi Rögstötte,' og om Aftenen blev 


- man deri vaer Lynglimt. 


Den de Juli seent om Aftenen afgik fra Sciacca 


pike Professor Hoffmann fra Halle, DDr. Philippi og 
Schultz fra Berlin samt Lecher fra Schweitz paa et Kyst- 


fartöi for i Nærhieden at besee Stedet for den vulcanske 
Eruption, og kom da næste Dags Eftermiddag til den nye- 
dannede Öe paa I Miils Afstand nær. Havet var da ro- 


 ligt og dets Temperatur ikke over 210. R. De Reisende 
- vare derfor betænkie paa at bestige Öen, hvorfra dog hef- 
tigere Udbrud af Vulcanen afholdt dem. De maatte der- 


for lade sig nöie med at seile omkring Öen og gjøre sine 


- Tagttagelser, i Afstand. 


Craterets' Rand fandtes höiest mod Öst, hvdrken den 
herskende Vind fornemligen drev det Udkastede. Den 


| havde vel her en Höide af omtrent 60 Fod over Havfla- 


den. Mod Vest var Randen lavere og mod Syd var den 
kun lidet hævet over Havbrynet. Den hele Öe ansaaes at 


208 Om Isola; 


have 'et Gjennemsnit af 800 Fod, Crateret af 600 Fod. 


Öens Omkreds ansaes omtrent at være 3000 Fod. å 


Udaf Crateret steg uophörlig og med stor Heftighed 
dog uden Bulder en hvid Damprög indtil en Höide af 
2000 Fod.* Gjennem den foer 4 Mellemrum af 2 til 3 | 
Minutter sorte Slagmasser.' I"ulige Tidsrim skeede vold- 
somme Udbrud, å det at der uåfbrudt i længere Tid ud* 
kastedes sort Slag 'og Sand, saa at deraf dannedes en mörk 
Söile af indtil 600 Fods Höide.Igjennem denne kryd? 
 sede sig idelige Lyn, fulgte af Torden, og fra dens Över- | 
ste hævede sig den omtalte hvide Rög til sædvanlig Höi- 
de. Af de udkastede Masser var<ingen synlig glödende, 
men de maatte dog være temmelig hede, da der udvikle- 
des Dampe, naar de kastedes ud i Havvandet. . 


Den Zden August blev Øen tagen, i Besiddelse for 
den engelske Krone, da Capitaine Sanhouse, Admiralskibet 
St. Wincent, der opplantede det engelske Flag og gav 
Höitideligheden tilkjende ved Kanonsalver, der hörtes paa 
den sicilianske Kyst, uden at man der begrel, hvad de 
skulde betyde. 


) olondatg 
Den 4de August besögtes en af Don Carlo' Gemel: 
laro fra Catania, der fandt, at det överste Punct af Ora- å 
terranden havde naaet én Höide af 100 Fod, men at den 
tillige ei var aldeles sluttet, å det'at der nemlig var mod 
Nordost en Aabning, hvilken kun var besat med'nogle ube- 
tydelige Öer, og hvorigjennem Havvandet: kunde trænge 
ned i Crateret. Her kunde Don Carlo tydelig see, hvor< 
ledes Vandet mod begyndende Udbrud strömmede: ud i höit 
taarnede og skummende Bölger, hvorpaa Viksginnga af Slag 
og Aske paafulgte; 4 ja 030d bit ol 


eg p JOY II (å hå å Å 


Eee 


ES 


— Ferdinandéa. 209 


Den 12te August skulde man ei længere have kunnet 
see fra Sicilien den förnævnte Rög eller Dampstötte. 
4 Den 25de August besögtes den af nogle Sieilianere 
fra Sciacca, tilligemed en Engelænder John Wrigt. De 
Jandede paa Nordostsiden, hvorfra de stege saa höit, at 
de kunde see ned i Crateret. - Dette beskreve de som en 
skrækkelig forreven ujevn Flade, paa hvilken fandtes tvende 
ved en liden Canal forbundne Smaaesöer, den ene af 100 
den anden af 80 Skridt i Omkreds, hvilke vare omtrent i 
lige Niveau med Havfladen. —Vandmassen i disse var af 
en -smudsig guulröd Farve og i bestandig Kog. Der 
- udviklede sig af Söerne en stærk Damp, der hindrede de 
Reisende fra at nærme sig samme. Paa Öens Sydvest- 
side tæt ved Havfladen var en betydelig Sprække, hvoraf 


der trængte frem en sort Rög, som lugtede af Svovel, og 
| tæt derved spröitede frem til en Höide af 6 Fod en stor 
i Mængde hedt Vand. Öen syntes at bestaae af tvende for- 
| bundne Höider, hvoraf den ene laae mod Öst, den anden 
| mod Vest; dens hele Omkreds ansaaes omtrent af 14,000 


| - Palmer *), 


Fra Sciaeca kunde man paa dk Tid see Öens Hundé 
| Spidser og imellem disse nogen Rög. 
, Den 26de August gjorde tvende Engelændere fra Si- 


efter et Besög paa Öen, og i Begyndelsen af September 
andede der tvende Gange neapolitanske Söeofficerer; men 
om disses Tagttagélser haves ingen nöiere Efterretning. 

| Den 2øde September blev Öen undersögt af en Offi- 
ieeer og Overlægen paa den franske Fregat Armide. Re- 


%) En Palme == 116 Pariserlinier. 


210 Om Asola 


sultatet af deres Bemærkninger har Lieutenant Valeur i 
anförte Skrivelse meddelt saaledes: Å 
Landingen skeede paa den nordlige Side af Öen, som 
havde en aflang Form og var omtrent % Miil i Omkreds. 
Paa begge Ender mod Nord og Syd var den höiest, nord- 
ligst 95 Fod. Paa Havsiden vare Höiderne betydelig brat- 
te, men indad dannede de en jevnt nedgaaende Skraaning 
af en tragtdannet Fordybning, der i Niveau med Havfla- 
den var fyldt med Vand. Den saaledes dannede lille Söe 
var næsten rund, havde dog en liden Bugt paa Sydsiden. 
Diameteren fandtes at være 145 Fod, og ved Hjælp af en 
over Söen spendt Snor og en derpaa fæstet Blok samt 
Lod fandtes Dybden 21 Favn. Saavel ud af Söen som af 
Revner omkring den udströmmede en af. Svovel lugtende 
Damp, der endog kjendtes 2 Miil i Læe af Öen. Spræk- 
kene havde en Længde af 5 til 6 Fod, og Bredden var fra 
1 til 2Fod. Den störste Mængde af. disse Sprækker fand- 
tes paa Sydvestsiden af Öen paa begge Sider af den der 
mod Havet værende Craterrand og lige ud i Stranden, saa 
at Bölgerne skyllede over dem. Jorden var over hele Öen 
varm; dog kunde Folkene langs Stranden gaae uden Skoe, 
men nærmere mod Cråteret kjendtes Heden endog gjen- 
nem tykke Saaler. Man fandt ingensteds Bergbund, og 
faste Stene vare sjeldne. Man saae især kun en sort Steen- 
jord af Udseende som poröse Steenkul. Med Undtagelse 
af. nogle kalkagtige (?) Stene vare alle övrige mörke, blan- 
dede med jernagtige Dele, Antimonium (?) o. s. v- Om- 
kring Öen var en lav Strandbred, der gjorde det let at 
lande overalt undtagen i Sydvest. Fra Öens nordostlige 
Side henad mod Sicilien syntes at udgaae en Grund om- 
trent 4 Miil lang; imidlertid nagtet temmelig Söegang 


No Sen pe et rar 


Ferdinandea. — | 211 


bröde dog ikke Bölgerne derpaa, og ei heller fandt man 
2 Kabbellængder fra Øen Bund paa 50 Favne. Ifölge man- 
ge Lodninger maae antages, at enhvert Skib kunde nær- 
me sig Öen paa et Par Kabbellængder nær. - Paa Stran- 
den laae. nogle döde Fiske og i Cratersöen flöd en död 
Øra — råle. 
- Valeur anförer tillige, at han paa Malta talte med en 
ere måelienterart Zederström, der havde været med 
det engelske Skib St. Vincent, da Öen blev af de Engel- 
ske tagen i Besiddelse, og som fortalte, at Öen paa den 
Tid var meget höiere, og at dengang wudkastedes I[ld- 
flammer af Krateret. % 
+00 MNavle V Fig. 2 viser Grundtegning-af Öen. Fig 4 
Gjennemsnidt efter Linie A. B og Fig. 5 efter Linie C.D. 
Fig. 6 er en Fortoning peilet i Syd 279 Vest. Afstand 3 
Mill, og Fig. 7 i Syd 229 Öst, Afstand 6 Miil. 
Den 25 September udgik DHrr. Hoffmann, Escher og 
Philippi i en Fiskerbaad fra Mazzara for igjen at besöge 
- Vuleanöen, hvorhen de kom den 26de om Morgenen. En 


heftig Vind hindrede dem fra at lande ved det da ene 
- bestigelige Punct paa Nordostsiden. Her var det Gemel- 
| Jaro havde bemærket den ovenomtalte Aabning i, Crater- 


Kr - "9 sv 
randen, men denne var nu, skjöndt lavere end paa de öv- 


| rige Sider, dog fuldkommen sluttet. De Reisende ansaae 
| Craterranden at være höiest mod Nord omtrent 70 til SØ 
| Fod, noget layere mod Syd.  Öen havde höist en Længde 
- af 600 Fod.og en Omkreds af: 2000 Fod. Man ansaae, at 
| den nu var mindre end ved förste Besög, og viste Kystens 
afrevne Form, at Öen siden den Tid maatte have aftaget. 

| De Reisende saae, hvorledes Bölgerne bestandig nedrev store 


| Stykker af Craterranden, saaledes at Hoffmann antog, at 
02 


212 Om Bole > | 


skulde Nedstyrtningen paa samme Maade gaae frem, vilde 
hele Öen i den paafölgende Vinter blive aldeles bortskyl- 
let. Kystens skarpe Brud gav Anledning til nærmere Be- 
tragtning af Öens Material og Bygning. Man fandt den 
overalt at bestaae af en lagviis opkastet sort Sand med 
iblandede Slagstykker. Lagene bleve især synlige ved det. 
mellem dem udblomstrede hvide Havsalt, og saae man ty- 
deligen, at de heldede eller faldt saavel indad mod Crate- 
ret som udad mod Kysten. 

Paa Sydvestsiden bemærkedes en maadelig Svovelvand- 
stoflugt, derimod paa Nordvestsiden en EE oe 


af Naphta eller Bitumen. 

Den 29de September besögtes God af et Skib, der: 
- foranlediget af Pariseracademiet fra Toulon var wudsendt! 
til dens Undersögelse. Prevost, der var Expeditionens: 
Geognost, har givet Beretning over Undersögelsernes Re-- 
sultat. | 

Man fandt Öen paa 1 Miils Afstand omgiven af en! 
Zone guulagtigt Vand; dens Omkreds 709 Meter, Höiden | 
"0 Meter. Ingensteds viste sig fast Berg, men ikkun en. 
lös Sand med iblandede Slagstykker. Lagenes Fald an-- 
föres som ovenfor. Vandet i Cratersöen var orangeguult 
bedækket med Skum, af + 950 til 980 C,, tilsyneladende 
i Kog formedelst opstigende hvide Dampe, der ogsaa trængte 
frem af utallige Revner, som især fandtes paa Sydsiden, 
og som der strakte sig ud i selve Havet, saa at ogsaa fra 
dette fremkom en Damprög. Den af Revnerne og af selve 
Jordbunden paa utallige Steder udströmmende Gas'var éå 
antændelig men ofte brændende heed. Paa et Sted nær 
Cratersöen trængte der frem Damp, som meet Svovel 
og Salt. 


md 


Ferdinandea. 213 


- Den 27de October afgik fra Neapel. til Öen nogle 
Engelændere med Dampskibet Francesco 1. Disse fandt den 
da at udgjöre en sandig Slette af 3 Palmers Höide over. 
Havet og omtrent af 200 Palmers Omkreds. -Paa Midten 


af. denne hævede sig en Ryg af 500 Palmers Længde, 200 
- Palmers Bredde og 180 (?) Palmers Höide. Paa, Vestsi- 


- den af denne Höide var en liden Söe af 160 Palmers Om- 
- fang og 15 til 16 Palmers Dybde. -Tavl. V Fig. 3 er en 


- stants. 


Grundtegning af Öen, saaledes som den paa den Tid vi- 


ste sig. 
Vandet, som lugtede af Svovel, havde en skarp Smag, 


og syntes at koge. Omendskjönt ingensteds paa Öen 
saaes nogen mærkelig Damp eller Rög, saa sporede man 
dog overalt, hvor man gik i Sanden, en stærk Hede, idet 


- der trængte sig frem en let Damp. Paaet Sted tet ved 


Öens Östside var pag Havfladen udbredt en olieagtig Sub- 


. Mod Slutningen af December — efter nogle den o8de— 


; var intet mere at see af den beskrevne Öe, og havde den. 
- kun. efterladt sig en Grund, hvorfra der har viist sig en 
Fontaine med Vandcolonner af 80 Palmers Gjennemsnit og 
og 15 til 20. Palmers Höide. 


Med Hensyn til de Substantser Vulcanen haver ud- 


k kastet, og som udviklede sig paa Öen, da sees af det fore- 
- gaaende, at Hovyedmassen, var en vulcansk Aske iblandet. 
-maadelige store Lavastykker. Hoffmann siger om de La-. 


vastykker der dreve i Land ved Sciacca, at de vare ikke 


af samme Udseende som de, der fandtes paa Öen, men be- 
stod af. en lysgraae. fiinblandet Masse, der ved at overbry- 
iden uddunstede en tydelig Svovelvandstoflugt, hvorimod 


de fra Öen vare dunkelsorte og storblærede, samt viste i 


214 Om Isola 


friske Brud en Mængde indsluttede glindsende Chrystal- 
brudstykker, hvori man troede at kunne erkjende Augit- 
söilen. Enkelte Stykker af denne Slagmasse vare stærkt 
magnetiske og ei kun attractorisk men ogsaarepulsiv. Mag- 
netjernsteen var dog ikke deri at opdage. Af Trachyt, 
Obsidian og Bimsteen fandtes ikke Spor. I den sorte 
Sand, som syntes i Hovedsagen at bestaae af smaa dun- 
kelsorte, stumpkantede, ofte stærkglindsende, og oftest no- 
get smeltede eller anædte Krystalbrudstykker, hvilke sand- 
synligst vare af Augit, saze man meget sjeldent fuldkom- 
men farvelöse, guulagtige eller grönlighvide Korn, hvor- > 
af ein Deel tydelig erkjendtes at være enbladig og glas- 
agtig Feldspath. Å | 

Prevost angiver, at blandt de Steenstykker, der sam- 
ledes paa Öen, vare nogle hvide og gule, og at nogle 
havde Udseende af Dolomit. Et Par Exemplarer af de i 
paa Öen tagne Stykker, som Dr. Philippi havde faaet af 
Prevost, og som denne havde anseet at være Kalk, befand- 
tes siden, efter Hoffmanns Fifterretning, at være en leer- 
steenlignende Masse.  Foruden Augit og glasagtig Feld- 
spath fandt Prevost ogsaa uregelmæssige Olivinkorn *). 

Saa kort Tid den omhandlede Vulcanöe existerede, 
saa fik den dog flere forskjellige Navne. | 

I Formening at den var fremkommen paa Grunden' 
Banco Nerita, blev den givet Navnet Nerita; men de se- 


nere nöiagtigere lagttagelser viste, at den laae nordligere 


*) Nogle Pröver af de paa Öen forekomne Steenarter samt af 
det i Cratersöen værende Vand er hjemsendt af Lieutenant 
Valeur. — Det Nærmere om disse Substantser skal længere 


hen blive meddeelt. 


- Ferdinandea. * 213. 


og vestligere. Da man ansaae Capitaine Corrao for den 
- förste, der havde opdaget den, blev den nævnet efter ham. 
'Senhouse kaldte den Graham Island og Capit. Swinburne 
-Hotham Island. — Prevost foreslog Navnet Julie eller Isola 
Giulia, med Hensyn til, at det var i Juli Maaned den frem- 
kom. Don Carlo Gemellaro, som efterat have besögt Öen, 
holdt i Catania en offentlig Forelæsning, hvori han med- 
 deelte sine lagttagelser, benævnte den Isola vulcanica di 
Ferdinando II, I et Verk over den, som Benedetto Matr- 
zollo udgav i Neapel bliver den kaldet [sola Ferdinandea. 


V. 
K Bemærkning angaaende Desmidium 
— Swartzii- Agardh Syst: alg. 
| af 
Christ. Boeck. 


; (Læst i Den physiographiske Forenings Aprilmöde 1881). 
ek | 
| aade Agardh *) og Lyngbye **) beskrive denne 
| Plante som bestaaende af flade Traade, der efterat have 
 indgaaet Copulation falde fra hinanden og danne i Hjör- 


| *y Synopsis algar. Pag. XXXV og 118; Systema alg. Pag. 
XV og 9, 3 
| 4) Hydrophytologia danica Pag- 177. 


216 CcrBoéekrÅ 


nerne sammenhængende Ledstykker. Lyngbye 1. c. anfö- Å 
rer endnu som et særdeles. Phænomen hos den, at Led- 
dene å Traadené ved at trykkes springe pludseligen fra 


hiinanden, og antage da en triangulær Form. 

Hvad Copulationen hos den saaledes beskrevne Plante 
angaaer, da har jeg ikke kunnet opdage noget Spor til 
saadan, eller seet Traade af den, der havde en saa for- 
skjellig Form og Diameter, som sandsynligen vilde finde 
Sted, naar nogle vare copulerede, andre enkelte *). 

Alligevel har jeg fundet i Dannelsen af de Traade af 
omhandlede Desmidium Swartzii, som jeg har havt An- 
ledning til at undersöge, og som jeg absolut maa ansee 
for enkelte, en fuldkommen Lighed eller Overeensstemmel- 
se med de af Lyngbye givne Afbildninger i H. d. Tab. 
GL, A. Jeg kan saaledes ikke betvivle, at jeg jo ei allene 
har havt for mig den samme Planteart som han, men at 


vi og begge have undersögt den i samme Tilstand. 


* Jeg er endnu ikke ved nogen Iagttagelse bragt til grundet 


Formodning om, at der hos Diatomerne ligesaalidet. som hos 


Zygnematerne nogensinde finder Sted en Forening af tvende 


forhen adskilte Planter eller tvende forskjellige Individuer, 
hvorefter en Generationsproces skal foregaae, Jeg har sna- 
rere fundet mig overtydet om, at hvor man finder Lignelse 
til en Sammenforening, er saadan Form opstaaet i et enkelt 
Individ, ved at dette har tiltaget i Volumen, og derpaa saa- 
ledes udviklet sig, at en mere eller mindre tydelig Deling 


er opstaaet. Det være dog langt fra, jeg skulde ville alde- 
les fornægte Virkeligheden af saadan paastaaet Copulation, 


for hvilken saa vigtige Auctoriteter taler; men jeg maa, 


saalænge jeg ikke ved bestemt Iagttagelse er overbevist, saa- 
meget hellere hælde til Antagelsen af Deling, som denne 
finder meest Analogie blandt de lavere Planter og Dyr. 


om Desmidium Swartzii. 217 


Det egne Phænomen, som Lyngbye omtaler, nemlig, 


at de ved Trykning paa Traadene pludselig fraskilte Led 


antage en triangulær Form, grunder sig deri, et Plantens 
Traade ikke ere, som af anförte Forfattere findes be- 
skrevet — nemlig flade —, men derimod fuldkomment 


tresidede eller trekantede. Af denne Traadenes Dan-. 


nelse vil da let indsees, hvorfor de afrevne Led kunne 
 antage det triangulære Omrids, som Lyngbye meget godt 
afbilder ved Tab. 61, A. 4 de to Figurer til höire. 


Saalænge- 'Traadene ere hele, blive de liggende paa 
den ene af de tre Flader med den ene Kant opad, og da 
hender det vel undertiden, at nogle/af. de yderste Ende- 
led kunne paa den Maade lösne, at de vexelviis til begge 

- Sider ikkun holdes sammen ved Hjörnerne , saaledes som 
| Fig. 4 hos Lyngbye viser. — Et enkelt adskilt Led kan 
da ogsaa blive staaende paa Kant, som Tilfældet er i den 
'sammenhængende Traad, og som er afbildet I. c. ved 4, 


Figuren til Venstre. Men da de enkelte Led ere meget 
korte og deres Sideflader altsaa meget smale, saa ville de 


| letteligen falde om, og i det de da vende op og ned de 


I Flader, der vare forbundne i den hele Traad, vise de den- 


| nes transversale Gjennemsnit. 


Naar man nærmere betragter Lyngbyes — med Und- 
| tagelse af nogle Ubetydeligheder — naturtroe Afbildninger, 
| og antage, som virkeligt i Naturen er Tilfælde, at Plan- 
| tens enkelte Traade ere tresidede, vil man let see, hvor- 
ledes de forskjellige Former kunne fremkomme, uden at 
man behöver at tye til nogen Hypothese om en Copula- 
| tion, eller til at antage, at der: skeer med de afrevne Led 


nogen pludselig Forandring i deres Begrændsning. 


218 C.Boeck om Desmidium Swartzii. 


Charakteren for Desmidiumslægten bör altsaa efter 


det Anförte forandres, og kunde den maaske antages saa- 


ledes: * 


Desmidium. Fila flexilia triqvetra, densissime arti- 
k x 


' eculata, articulis facile secedentibus. 


Herved vilde den være tilstrækkelig adskilt fra alle 


andre beskrevne Slægter aff Algerne. 


VI. 
Bestanddelene af Steatoid: 


20 Dei af mig i Magazinets Sde Bind 2det Hefte be- 


Å 


skrevne Fossil Steatoid, hvoraf jeg havde sendt Exempla- % 


rer til Hr. Professor Berzelius, er i dennes Laborato- 


rium analyseret af Candidat Hartvall fra Åbo, og efter Hr. 


Professorens mig meddelte Beretning befundet at inde- 


holde: > 
Kiseljord — 42,97 
Talkjord — 41,66 


Jernoxyd — 2,48 
Leerjord — 0,87 
vo ' 12,02 
lidt Kulsyre Å 


100,00. 
N. B. Möller. 


oe - 


HP OG 219 


asken tt VIL 
 Geognostiske Reminiscentser, 
63 Isærom G raniten. 

Af 


H. C. Ström. 


(Læst i Den physiographiske Forenings Octobermöde 1832). 


”Nie geschlossen, oft gerundet,"” 

Morphologie v. Göthe 1 Bd. 1 Hft. 

Hk erittenin af nedenstaaende Linier har visselig al- 

tid næret en varm Erkjendelse af Werners Combinationer 
og Bestemmelser til en forhen ukjendt eller dog rigtigere 
Anskuelse af saa mange uoplyste og uordnede Forholde i 
Geognosien, — en Videnskab, hvortil för ham ikkun de 
alleralmindeligste, men i det Enkelte utydelige Træk 
vare givne. Men da han fandt först paa en bestemtere 
Maade at maatte vove at fremstille en i et enkelt Fald 
saa forskiellig, ja ganske modsat Anskuelse, synes det vel 
og at være hans Pligt, i fremdeles Overbeviisning om dens 
mere objective Realitet og Harmonie med Naturens For- 
holde, at hævde dens Ret i Videnskabens Udvikling. 


 Uden Frygt for at sigtes for Forfængelighed eller Ube- 


skedenhed vover jeg derfor herved at fremkalde KErin- 
dringen om denne vel mindre betydende, men dog al- 
tid en vigtigere Gjenstands Forhold oplysende Under- 
sögelse. | 


Ogsaa leder mig hertil den 'Troe, at det, ligesom for mig, 


saa og for den yngre Videnskabsdyrker kunde være en Op- 
muntring mod Tidens nok saa overveiende Anskuelse at ud- 


tale sin Overbeviisning, naar den, efter en besindig i Erfa- 


220 — H.C. Ström 


- SK 


ringen nöie begrundet Undersögelse tydelig fremstiller sig p 


for ham, saasnart han erfarer, at ogsaa det Mindre ende- 


lig gives sin Ret og Stadfæstelse i Videnskabens Ud- — 


vikling, og at Naturens fortsatte Betragtning för eller 
senere maae fremkalde Erkjendelsen af den saaledes frem- 


satte Anskuelse. Under ellers erkjendte Forholde, vil 


det være ham til en sand foröget Tilfredsstillelse, og å 
modsat Fald vil det virke til at holde hans Mod opreist — 


til at gaae frem paa den erkjendte Vei, i den Forvisning, 
at den af andre Forholde endnu fængslede Modstrid mere 
og mere maae forsvinde, og at han til dette Videnskabens 
som Samfundets almindelige Maal har aagret med sit 
Pund, og givet sin Skjærv efter Evne. 


H 


I en Undersögelse, hvortil Betragtningen af nogle mindre 
Granitbildninger paa Hvalöerneunder en Reise med Prof. 
Ridd. Hornemann, Smith, Wormskjold, Bayer, i Foraaret 


1807 gav mig den förste "Tanke, og hvortil Data især sam- 
ledes under mit Ophold i Freyberg i 1811 og 12, og findes 


optaget i Prof. Ridd. Leonhard's bekjendte Tidsskrift for 
Mineralogie *), harjeg for 18 Aar tilbage sögt at bevise 
den afvigende, og som jeg syntes rigtigt at kunne kalde, 
den, gjennemgribende **) Lejningsform af Graniten og 


— 


*) 1814. erste Abtheil. 


*) Nemlig for at beholde den samme Udtryksmaade, Kvarv 
Werner charakteriserede Flötsförmationens Leiningsmaade 
— abweichend åbergreifend. Men ikke i fjerneste Maa- 
de har jeg dermed forbundet Forestillingen om nogen ud-* 


vortes Flytning af Massen andensteds fra. 


» 


EE 


er 


ET 


om Gengnowtiske Reminisentser. 221 


især af. Potphyr i pisken Efter de ved geognostiske - 
Undersögelser fra 1815 især i Egnen om de nu-i Drift 
værende nordenfjeldske Værker iagttagne aldeles analoge 
Forholde har jeg siden noget nöiere ag at udvikle den- 


ne Anskuelse *). 


Ikke uden efter længere fortsat nöiere Betragtning, 
'0g med Möie samlede specielle Data af Leinings-og Skikt- 


 nings-Forholde, saavel om de mindre Formationer af Gra- 


nit' og Porphyr om Freyberg, som af de större af den för- 


Vy 


ste om Schneeberg, og derfra til Carlsbad og Schlacken- 
wald i Böbkmen, vovede jeg at fremstille en Anskuelse, der 
var saa modsat den da almindelige, og af en Mand med 
Werners Indsigt og mere ufængslede Overblik vel mindre 
bestemt, men ellersi Geognosien almindelig tixerede Grund- 
anskuelse for disse Bildningers gjensidige relative Alder 
og Leiningsforholde. 

Men paa ikke faae længere og kortere Vandringer 


fandt jeg de Data, som vare angivne for denne Hypo- 


these, — thi saa maatte jeg nu kalde den i dette Ords 


sædvanlige Betydning, — at stride lige derimod. Det 


blev mig da klart, at man havde ladet sig forlede, deels 


Maaskee man dog bedre kunde bruge fölgende Udtryk 
for disse Forholde: | ; 

1) Ligeformig, 

2) Afvigende, og den sidste igjen 


3 | 1) overdannet, (tbergebildet) 


2) gjennemdannet, (durchgebildet) 
8) begge tillige; — kvorved da al meg til 


nogen udvortes Action er mere fraledet. 


(* See dette Skrift 1825, 2det og fölg. Hefter. 


292 0 00H. C- Ström 


- af en vag og ubestemt Anskuelse fra ældre Tider, för- 
éhd' de forskjellige Bergarter bleve nöiere charakterisere- 
de, og da Benævnelsen Granit tildeels tillige betegnede 
den störste Deel af hele Urformationens siden videnska- 
belig afsondrede Bildninger, — deels formedelst Naturvi- 
denskabens daværende mere udvortes og mechaniske Stand- 
punet i det Hele, — deels af den lette Maade, hvorpaa 
Skiktningsforholdene saaledes syntes at lade sig forklare, 
— deels endelig af. en overveiende Auctoritets Mening i 

en Videnskabs förste Dannelse, da Methoden for en nöie- 

re Undersögelse lidet var kjendt, ligesom den endnu alt 
for sjelden anvendes, — til at see Naturen anderledes, og saa 
forskjellig fra dens sande Forhold.  Saaledes ophöiede 

«man denne fra Förstningen af Werner, hvis betydelige 
.Virkekreds og andre Omstændigheder ikke tillod ham selv 
at anstille mange speciellere og mere omfattende geogno- 
stiske Undersögelser, maaskee mere hypothetisk fremsatte 
Anskuelse, ved at bestyrke den med vist for en stor Deel 
af en fængslet Betragtning anstillede, ensidig opfattede og 


angivne Data, til et videnskabeligt Axiom. 


Endskjöndt Flere, og især den fortjente Charpen- 
tier *) vel ingenlunde syntes at medgive det ovennævnte 
Forhold ved Granitens Forekommende i Almindelighed, 
saa sögte jeg dog forgjæves saavel nogen mere i det En- 
kelte udfört Undersögelse af bestemtere Data, som tyde- 
ligere fremsatte Slutninger om denne Gjenstand, og en 
samme nöiere opklarende Anskuelse. Men hvorledes skul- 


de vel en ganske ubekjendt ung Mand med en Betragt- 


*) Mineral. Beschr. d. chursåchs. Lande. 


b om Geognostiske Reminiscentser 223 
Å ningsmaade, der modstred en med Rette saa höiagtet Auc- 
-— toritet, vente strax at finde Tiltroe ved Litteraturens 
-— Domstol i et fremmed Land og Sprog? 

Siden denne Tid har jeg ogsaa forgjæves sögt nogen 
saadan i de forhen udkomne Arbeider, hvor jeg har troet, 
den muligens kunde findes; thi Erkjendelsen af For- 
gjængere, saavidt de kunne komme til vor Kundskab, er 

vist en saa nödvendig moralsk som historisk Basis for 
enhver noget mere betydende videnskabelig Undersögelse. - 
Efter Resultatet af de i ovennævnte Afhandling an- 
givne Data, troer jeg at have fremstillet en naturlig Ho- 
, vedcharakter for Granitens og især for Porphyrens Lei- 
ningsforhold, og derved givet em Ledetraad gjennem den 
Labyrinth, som maa fremkomme, naar de skulle tvinges 
til en leieformet Dannelse, der hos den bestemt uddanne- 
de, kornede (ikke skifrede Granit, thi den hörer da strax 
til Gneisen,) kun som mere sjelden og partiel Undtagel- 
se og Approximation forekommer, og ved Porphyren i Ur- 
skiferen ved en ufængslet og nöie Undersögelse af Skikt- 
ningen neppe vil være at finde. 
hå Uagtet der paa det Afhandlingen medfölgende Chart 
over Omegnen om Freyberg for enhver fordomsfrie Be- 
tragtning i de fremsatte Data af Gneisens Skiktning ved 
- förste OQversigt maa være klart, at her aldeles intet Leje, 
men ganske modsatte og tydelige Gangforholde finde Sted, 
saa er dog paa det i andre Fald saa specielt og vel udar- 
-beidede geosnostiske Chart over Egnen om Freyberg af 
- Schippan *) «enne Porphyr endnu betegnet som et Leje, 
| tvertimod de naturlige Forholde. Thi hvorledes skaldens 


*) Dresden 1823. 


på 


224 HO, Ström 


Forhold efter Gneissens Skiktning over Neubau og den 
hele Tract derfra mod Freyberg kunne rime sig med et 
Lejes, uden engang at tage de bestemte Facta, hvor begge 
Gange i Gruber ere overfarne, og hvor den saa tydelig 
gjennemsætter Gneisens Skikter, som i Gruben Elende See- 
Jen, ogi Stollen til Isak Grube, men hvilke ikke paa Chartet 
vel kunde anföres. Ligesaa ere, — thi jeg kan ikke troe, 
at Gneisen siden 1812 skulde have forandret sin Skikt- 
ning, — med nogle, skjönt faae andre, det for Granitens 
Lejning vigtigste Punct nær ved Chausseen ved Nauendorf 
ikke ganske stemmende med Naturen; thi Gneisens Strög 
afveg her næsten en ret Vinkel fra Retningen af den 
opskjærpede Overskjæringslinie, (men som vel siden er til- 
dækket af Jord), ligesom jeg endnu har en Stuffe fra dette 
Sted, hvor man enten maae tilstaae at Graniten gjennem- 
sætter Gneissen som Gang eller ogsaa dette Begreb ikke 
kan finde Sted i den geognostiske 'Terminologie. 

Saavidt min lagttagelse har kunnet naae, har jeg over- 
alt ved egen Erfaring fundet den af mig udtalte Betragt- 
ningsmaade i Naturen stadfæstet. De förste med större 
Bestemthed udtalte analoge lagttagelser om denne Forma- 
tions Lejningsforholde fandt jegi Mac Culloch's saa man- 
ge andre Gjenstande omfattende Beskrivelse af det vest- 
lige Skotland. Å å 

Dog har jeg, ved ikke uden Opmærksomhed siden at 
fölge den geognostiske Litteratur i Almindelighed, ikke 
fundet andet, end at Geognosterne endnu for en stor Deel 
have afviist disse tydelige Facta. Saaledes vedblev man > 
længe endnu at hylde Hypothesen om en förste Grund- 
granit som betingende Urskiferens Leining og Alder, og 


statuerede derpaa en saa vilkaarlig antagen, som videnska- 


gcognostiske Reminiscentser. 225 


belig forvirrende Række af ældre og yngre Graniter, Gnei- 


3 


se, Glimmerskifere o. s. v., i det Andre igjen ophævede 


al Aldersforskjel; og endelig tyede man, da dog de afvi- 
gende Leiningsforholde mangesteds ikke kunde nægtes, til 


en nye deus e machina — kan den i dette Fald næyvnes 


anderledes? — Gjennembrydningshypothesen, hvormed man 
her vistnok ligesaa let löser Knuden, som (salv. ver.) i de fa- 
-brikerede Dramer ved en himmelfalden Arv eller Gave, men 


som ved Naturens umiddelbare, ufængslede og övede Be- 


 tragtning snart synes mig i dette Fald ikke at kunne afgive 


” * «> I » * * 
noget mere almindeligt Stöttepunct for en besindigere vi- 


denskabelig geogenisk Anskuelse. 
I de næst forgangne Aar have udmærkede Geogno- 


ster ved en af de vigtigste, meest udstrakte og ved Berg- 


bygning meest undersögte Granitformationer i Cornwall 


1 
Hå 


 fundet hiin Uafhængighed i Granitens Leiningsforholde til 
| den omgivende Skifer i Almindelighed bekræftet *). 


Ligeledes har man i den for disse Forholde lærerige, 


| 


ogsaa ved Stoller og Gruber mere opladte Egn om Schnee- 
| berg i Sachsen fundet den i ovennæynte Afhandling om 


| denne Egn udtalte lagttagelse om Granitens Leiningsfor- - 


Rå *) v. Öyenhausen: og v. Dechen i Karstens Archiv för Bergbau 


und Hittenwesen 17de Bd. pag. 4, — hvor de som Resultat 
af deres Uudersögelser anföre, ”Im Allgemeinen diirfte da- 


- her der Killas dem Granit abweichend aufgelagert seyn”. 


Digeledes anföre de flere Exempler paa Gange af Granit i 


— Killas, som umiddelbar udgrene sig fra de större Granitfor- 
- mationer, som ved Freyberg paa den opskjærpede Grændse 


og ellers almindelig ma Gndsen af Grann or 


vi skiferen, — foruden ved Transitformationen i det sydlige 


Norge efter flere Bemærkninger af P. Ström og M. Keilhau, 


P 


N 


206 ME. Ström 


holde til Skiferen overeensstemmende med Naturen *) — 
Data, som paa begge Steder ere uforeenbare med Anta- 


gelsen af noget Skiferens Skiktning betingende Grundfor- 
hold ved nogen anden hypostaseret Grundbergart og en 
kaabeformig Omleining. 

Vil man nu i Cornwall og om Schneeberg- statuere | 
en egen Granitformation i sit Væsen adskilt fra de stör- 
re og mindre Formationer i Sachsen og Böhmen, i Rie- 
sengebirge og ellers overalt, da ovennævnte Forholde vel | 
ikke mere lade sig fornægte? Å 

Paa Grund af de förstnævnte Data, som saaledes: 
efter længere Tids Forlöb ved flere Naturforskeres Tagt- 
tagelser ere befundne overeensstemmende med Naturen, 
og især de siden saa mange Steder iagttagne aldeles tydelige | 
Granitganges Conformation med större Granitbildninger jå 
Nærheden og umiddelbar med samme, har jeg derfor å | 
ovennævnte Afhandlinger maattet antage Graniten som yngre | 
end Urskiferen. Thi hvad bliver ellers af Gangenes rela- 
tive Aldersforhold? At antage dem ældre end Bergarten 
kan man vel aldeles ikke. Antages de som ligetidige, sy- 


M 


7) Mine Ord derom ere: ”Bey Schneeberg und Aue behauptet. 
der Schiefer, ohngeachtet der so verschieden hervorsprin- 
genden Form des Granits, — ziemlich constant ein Fallen 
nach Norden, nur wenig, meist gegen Abend, sich neigend. » 
— Saa skrev jeg i 1812. Å 

Jen Skrivelse til Karsten — nævnte Skrift 19de Bd. 2det Hef- 
te — ere Hr. Martini?s Udtryk om disse Forholde fölgende: 
6 isolirte Granitkuppen von Glimmerschiefer umfluthet, des- 
sen Schichten nordwestlich einsenken, und hierbey die ih- 
nen entgegenstehenden Granifkuppen grösten- fheils' unbe- 

- achtet lasseu.” Altsaa aldeles det samme Resultat. 


Geognostiske Reminiscentser. — 227 


nes igjen Regelen 'at forsvinde for det gjensidige: Alders 


forhold hos de hinanden gjennemsættende Gange, dette 
vigtige Datum for deres og de som Gange forekommende 


Bergarters relative Alder, en af den Wernerske Geogno- 


— 


Efterat disse Blade allerede vare skrevne, finder jeg, at 


. ogsaaHugi, som et Resultat af sine mærkværdige Undersö- 


- gelser i Höialperne, — (Naturhist. Alpenreise — 1830, pag. 


266 0. fl. St.) anförer, at han miaae ansee de der ofte 


forekommende Granitgange at have uddannet sig af Urski- 


feren, og at de, skjöndt ofte udvortes isolerede, dog staae 
i en genetisk Forbindelse med de större Granitstokke og 
Masser. i ) 

- Kunde ikke den problematiske Indleining af Muskelkalk i 
Urskiferen maaskee ogsaa have en saadan OQmdannelse ved 


en indvirkende yngre Function til Aarsag?.» Dens anomale 


 Leiningsform kunde da blot være mere skinbar og udvortes, 


og dens ellers vel uimodsigelige yngre Dannelse vilde saale- 


- gnoster. 


des fremdeles vorde staaende ved Magt. Den vilde være anleiet, 


ikke egentlig indleiet Byr: (angelagert, nicht eingelagert ?) 


Man vilde tilgive en med disse Formationer mindre Kjendt 
det Önske: at denne Anskuelse maatte værdiges en nöiere 
Opmærksomhed- af med Gjenstanden mere fortrolige Geo- 

Skulde man ikke i den nyere Tid have ladet sig forlede til i 
Indbildningen alt for let at flytte Berge — endog Mahomed 
maatte jo selv. gaae til dem, som Pfeffel har fortalt 08, — 


istedetfor en roligere Betragtning af Naturens Operatio- 


mer i denne Kreds i Almindelighed, udenfor de egentlige 


> me 


å 
Må 


 Vulcaner, som dog vel have deres tydelige Kriteria, skjöndt 
en Overgang fra dem til den roligere Action finder Sted? 
«Hvilken Bemærkning jeg ikkun maae anmode betragtet som 

en Note til en Andens fuldstændigere Fremstilling i denne 
 Henseende. 


p2 


228 H. C. Ström  — 


sies vigtigste Grundsætninger, som for den faste Jords 
Uddannelsdstheorie *). Thi der vil vel ingen modsige 


at den maae være uddannet til sin nærværende Tilstand 


*) Firc Trie og relative Aldersleed synes i denne Henseeude i 
de sachsiske Ertsgebirge deels umiddelbar deels i Gruber: 
at være at iagttage. / air 
D Granit ligesom saa mange Steder ved de söndenfjeldske: 

Gruber) ved Freyberg, Schneeberg og Johann G corgenstadt, 
tydeligen gjennemsættende Urskiferen. pr 
2) Porphyr om Freyberg og ved Marienberg gjennemsættende: 

Urskiferen og Graniten. . 

8) De ertsförende Gange gjennemsættende de foregaaende og 
hinanden, og mellem hvilke saaledes igjen er forskjelli- 
ge Gradationer. (Werner antoge 8 om Freyberg. Neue: 

Theorie der Gånge.) | 
4) Basalten i Ertsgebirge, og ved Joachimsthal, som her 

gjennemsættende Ertsgangene, der især bestaae af Qvarts 

og före Kobolt m. m., men hvis Forholde til den störste 

Deel af de næstforegaaende er ubekjendt. 

Naar Gangene, som man vel nödes til at antage, o 
hvorved först en naturlig Basis for Anskuelsen af disse mærk- 
værdige Bildninger synes at ville kunne gives, maae betragtes 
som i Almindelighed fremstaaede ved Omdannelse og Trans- 
formation af allerede præexisterende Masser, saa bliver og- 
saa först deres relative Gjennemsætning et veiledende Phæ- 

- nomen for deres forskjellige Dannelsesperioder: — thi den 
ældre Dannelse kan umuelig forandre og med sig assimiler 
den yngre, saasom denne endnu ikke var til, Med ligetidigef 
Dannelser synes det heller ikke at være overeensstemmendeg 
med Naturens Gang, thi de synes da begge at maatte gri-f 

be ind og gaae over i hinanden ; — men det er aldeles harmo-f 
nisk med Begrebet af den yngre og tlilige höiere Dannelse, 
at kunne forandre og i sin Individualitet optage en ældref 


N 
a 


S R 


Geognostiske Reminiscentser 229 


gjennem et langt Tidsrum, og ikke blevet som den er i 
det förste Moment. Ivad synes da at blive tilovers andet 
end med Gangenc at antage Graniten og Porphyren som 
i det Hele yngre, end den omgivende Skiver, og idetmindste 
yngre end den Function i den faste Jordklodes Liv, hvorved 
Skiktningen hos Urskiferen först blev bestemt? 

Og nödes man nu til at medgive med Steffens og v. 


 Raumer, og hvilket jeg efter mine lagttagelser ogsaa synes 


at maatte erkjende som et bestemt Factum, at mindre og 
större Masser, ja hele Berge i Tidens Löb ere gjennem- 
gaaede og endni gjennemgaae en indvortes, tilligemed den 
udvortes Qmdannelse af deres Form, uden at forandre sit 
Sted *), saa turde det vel være lidet nödvendigt, videre 


£ 


Bildning og Masse. Indvendingerne herimod i Werners 
ellers saa fortræffelige Skrift grunde sig paa Præcjpitations- 
hypothesen, og den ehemiske Materies Uforanderlighed, men 
geer ikke hen til den umiddelbare Oprindelse, som det för- 


ste Givne, men hvis Oprindelse igjen intet Spörgsmaal taaler. 


”) Et af de herfor tydeligst talende Forhold synes mig Porphyr- 
skiferen og en Deel af Porphyren at fremvise. Er den ikke 
ofte en tydelig til Porphyr mere og mindre omdannet, især 
Urleerskifer? Hvorfra alle de Spor af den med Skiveren 
paralelle Skiktning hos nogle Porphyrbildninger, i det dis- | 
ses Grændser dog ingenlunde ere paralelle dermed? Den 
umiddelbare Betragtning siger tydelig, at det er Levninger 
af den oprindelige skifrige Structur, som i den fuldkomment 
uddannede Bergart er forsvundet. Data for denne Anskuelse 
findes især om Tharandt og Reinhartsgrimme, samt om Leu- 

 kersdorf og Pfaffenhayn ved Chemnitz i Sachsen. Begge - 
Bergarter vise de samme Skiktningsforholdc, og Porphyr- 
bildningen ved Grændserne indslutter ofte mere og mindre 


280 4 H.C. Ström 


at grunde over, hvorfra de som blot Masser ere komne i | 
Skiferen, (thi de vare der da för som saadanne), men: 
Spörgsmaalet om deres relative geologiske Betydning som 
bestemte Bergarter og deres Udviklingsmomenter staaer 


vel eudnu for störste Deel tilbage nöire at udforske og: 


betegne. 
Og hvordan endog Videnskaben vil finde det rigtigel 
at bringe den ovenmeldte Leiningsform i Forbindelse med | 


andre Formationers relative Aldersforholde, saa synes mig | 


* 


aa 


dre omdannede Stykker af Skiferne i sig. Porphyrens Ud- 
dannelse af Granitsyeniten er især om Meissen tydelig at iagt- 
tage.  Porphyren paa Gieldreaasen, östen for Christiania, 
viser sig ogsaa som en tydelig Gang, er tildeels aldeles lig 
den under aldeles analoge Forholde ved Freyberg, og dan- 
ner nok Bunden i det Skaar, hvorigjennem Veien gaaer. 

En. speciel Monographie af de mærkværdige Grönsteen-- 
gange i det sydlige Norge vilde være af særdeles Interes-- 
se. Især tilhörende Transitformationen findes de ogsaa man- 
ge Steder i Urskiferen, men mon ikke deres Forekommende: 
her skulde være indskrænket til den förstes Nærhed, — og! 
hvorpaa skulde dette tyde hen? Den mærkværdigste, som Hi 
Urskiferen er forekommet mig, fandt jeg i 1814 ved Smeds- 
hammer i Land tildeels meget krystallinisk uddannet. En, 
skjöndt lidet udstrakt, mærkværdig Gang saae jeg paa en 
Excursion med Prof. Smith og Hr. vonLinstov i Aasen oven- 
forStröm ved Drammen. En Gang af kun til 2 Alens Mag 
tighed gjennemsætter verticalt Kalkstenen; men er dog af- 
sondret i meget regelmæssige 6sidige Söiler i en horizon- 
tal Retning, og under en ret Vinkel liggende mellem Gan- 
gens Sider. Samme Phænomen har man fundet ved Basalt- 

gange i Irland o. fl. St. Ved Ravnsborg er en Grönsteengang | 
med smaae Kugler af Kalkspath. 


- Geognostiske Reminiscentser. 231 
dog en almindelig feilagtig Auskuelse af flere Formationers 
Leinings- og Aldersforholde for.den nærmere Betragtning 

af Naturen derved at være berigtiget, og paa nöiere Un- 
dersögelser grundede Kacta fremstiliede, saa at Videnska- 
ben, istedetfor ubestemte Meninger og saa let forvirren- 
delypotheser, derved har erholdt sikkrere Mærkepuncter 
for en naturligere Betragtning af dette, og til at lette og 
fremme den nöiere Grandskning af de endnu mere ube- 


kjendte Forholde. 


' 


Skulde det ikke med Hensyn til Spörgsmaalet om en saa- 
dan Transformation af Masser, som vistnok i mange Tilfæl-- 
de ikke vil finde nogen Begrundelse i Chemiens Operatio- 
ner, men dog ogsaa af den ikke kan forkastes. især være at 
tage Hensyn til Bergarternes Höide over Havet? Vi vide 
vel i det Almindelige, at i Erfaringen, som i Werners Geog- 
nosie, Nivauet er et tydeligt Criterion for Formationernes 
Alder, men bestemtere Data i denne Henseende, som for 


Plantergeographien, mangle vi endnu. 


Skulde nogen Ophævningshypothese udenfor de vulcanske 
Regioner tydeligen kunne bevises af Naturen, da vilde vel 
intet synderligt Resultat deraf være at forvente. Men hvor- 
ledes skal en saadan (Ophævning, idetmindste af det skandi- 
naviske Höiland, siden de nuværende geognostiske Forholde 
dannedes, kunne tænkes, da man, ved at .drive en Stoll fra 
Stavanger til Altens Fjord, og fra Bergen til henimod Gefle 
— neppe vil stöde paa nogen mærkværdig Afbrydelse i Skik- 


terne ? - 


232. 4 Sommerfelt om 


skpd VILL. 208 
Bidrag til JPosraader: Beeren- 
Eilands Flora, efter Herbarier, 
medbragte af M. Keilhau, 
| ved | 

Christ. SANE dVE 


Fungi. 

Na kæria herbarum Fr., paa Bladene af Ceras- 
tium alpinum og Stellaria Edwarsii. Gregaria minuta, te- 
sta dein nuda, globosa, lævis, ostiolo conico RD Lu 
Agaricus 2 sp., fra Stans-Forland. 

Agaricus sp., fra Beeren-Eiland. 


Cantharellus lobatus Fr., paa Hypnum cuspidatum fra 
Beeren-Eiland. , 


| Algæ. 
) Fucus vesiculosus, 
Ulva palmata; begge fra Stans-Forland. 
U. intestinalis s. U. Lactuca?, fra Stans-Forland. 
U. terrestris, fra Beeren-Eiland. 
Laminaria digitata, fra Stans-Forland. 
Scytosiphon eompressus y confervoideus Lb., 
fra Stans-Forland. 


Lichenes. 
Cornicularia lanata,> 
C. ochroleuca, fra Stans-Forland. 
Cetraria aculeata, fra Sydcap. 


N 


Spitsbergens Flora. 233 

C. islandiea, 

C. nivalis; fra Syddaj og Beeren-Eiland. 

Peltigera aphthosa, fra Spitsbergen, især paa Mnium 

turgidum. 

PP. leucorhiza FI., fra Vest-Spitsbergen. 

- Parmelia fahlunensis, 

 P. elegans, 

P. vitellina; alle fra Stans-Forland. 

P. Hypnorum, fra Stans-Forland, Sydcap og Beeren- 
| Eiland. | 
| P. tartarea y. og 0. Ach., fra Beeren-Eiland. 
P. cervina, 
å subfusca. 

P. (Lecanora) Jeiedenere Somf., 

 P. Sommerfeltiana FI, 
-Stereocaulon paschale Fl., | 
 S. denudatum Fl,, 
8: alpinum Fr.; alle fra Stans-Forland, 
Cladonia neglecta Fl. 


| GC. gracilis, 

| C. coccifera; fra alle Steder. 

MG. rangiferina & Sylvatica, fra Spitsbergen. 
C. rangiferina & sylvatiea c sphagni Fl., fra Bee- 

Å ren-Eiland. 

V C. f urcata, fra Stans-Forland og Vest-Spitsbergen. 
 Sphærophoron Se fra Stans- Forland og 

Beeren-Eiland. 

| Lecidea geophila Fl, 

ÅL. contiguæ v. Fr., 

| Å alboeærulescens Fr., * 

Umbilicaria vellea, 


24. Sommerfelt om: 


U. erosa; alle fra Stans-Forland. 

U. proboscidea yr» arctica, fra Stans-Forland og Bee- 
- ren-Eiland. 

U. hyperborea, fra Beeren-Eiland. 


Musci hepatici. 

Marchantia polymorpha fra Vest-Spitsbergen. 

M. hyalina Somf. (M. cruciata Somf. supl.) fra Beeren- 
Eiland ; nu afgjort at den er forskjellig fra den syd- 
europæiske M, cruciata. 

Jungermannia ciliaris, fra Stans-Forland, Sydcap og 


Vest-Spitsbergen. 


Musci frondosi. 
Hypnum parietinum L., 
stramineum; fra Stans-Forland og Vest-Spitsbergen. 
sarmentosum Whb., fra Stans-Forland og Sydcap. — 
. cordifolium, å 
. cuspidatum, 
. cupressiforme; fra alle Steder. 
rugosum?, fra Beeren-Eiland. 


. nitens, fra Vest-Spitsbergen og Stans-Forland. 


aofjer mm efen ar fom on 


. aduncum, fra Stans-Foreland og Beeren-Eiland. 
Climacium dendroides, fra Vestspitsbergen. 
Pterogonium filiforme, fra Stans-Forland, saa og 
Trichostomum lanuginosum, 

Bryum palustre, 

B. turgidum; fra hele Spitsbergen. 

B. cuspidatum, 

B. marginatum, 

B. cæspiticium; alle fra Beeren-Eiland og Vest-Spits- 


bergen. 


' , Spitsbergens Flora. 235 


B. bimum, fra Spitsbergen. - 

B. nutans, fra Beeren-Eiland. 

Dicranum sco parium, fra hele Spitsbergen. 

D. virens, fra Vest-Spitsbergen. 

 Syntrichia ruralis, fra Sydcap og Vest-Spitsbergen. 

- Polytrichum alpinum, fra Stans-Forland. - Særdeles 
forknyttet — dog med Frugt *)—, saa at den ved korte, 

- næsten oprette Blade noget nærmer sig P. septentri- 

onale, men folia evidenter serrata vise at den hörer 
hid. 

P. lævigatum, fra Vest-Spitsbergen, udmærket ved sur- 
culis elongatis 1—2 pollicaribus. 

Splachnum vasculosum, 


S. urceolatum; fra Stans-Forland. 


Filices. 

 Lycopodium Selago, 1—2 Tom.höi, fra Stans-Forland. 

Eqvisetum arvense — var. Fl. dan.t.1742, ufrugtbar, 
fra Beeren-Eiland. 


Gramineæ. 

Alopecurus ovatus 8, muticus; Calyces villosæ, ova- 
tæ, subacutæ, corollam ejusdem formæ æqvantes. Co- ; 
rolla trinervia, pilis rarioribus villosa, in dorso infra 
medium aristæ rudimento munita. Meget mærkeligt, 
da dette er constant paa de mange Exemplarer, som 
ere medbragte; men da den ellers, saavel i det Hele, 


som i enkelte Dele, ganske er lig den grönlandske 


— 


*) Som Beviis paa Climatets Haardhed kan vist og anmærkes, 
— at blandt Mosserne kun denne samt B. cæspiticium og Splach- 
num urceolatum fandtes med Frugt.: ; 


236 Sommerfelt om 


Plante med sin lange Snerp (arista), troer jeg ei for 
det förste specifisk at burde adskille dem. 
Agrostis algida, fra Spitsbergen og Beeren-Eiland, fuld af 

modent Fröe, semina ovato oblonga, acuta, nigrescentia. 

I Störrelse giver den ikke den norske Plante noget efter, 

men mærkeligt er det, at der ogsaa gives Exemplarer, 

der have carinam corollæ pubescentem, hvilket jeg al- > 
*  drig har seet paa nogen norsk — dog ogsaa iblandt 
hine nogle aldeles glatte som de sædvanlige. — Dens 

Overeensstemmelse med Mollinia aqvatica er saa stor, 

at der efter min Formening er megen Tvivl om den 

ikke er at betrøgte som ikkun en Afart af denne. 


Arundo stricta, fra Beeren-Eiland, synes her at være 
ganske steril. Å 

Holcus arcticus, fra Sydcap. Denne Græsart, som jeg 
i Begyndelsen ansaae for en forknyttet H. borealis, 
maa jeg dog antage for en nye Art, adskilt fra hiin 
ved den smale Rispe, Mangel paa Snerp og Klappernes 
Form. Diagn.; panicula coarctata valvulis calycinis 
lanceolatis, acuminatis, & floris, corolla mutica; foliis li- 
nearibus, lævibus. — Radix repens. Planta subspitha- | 
mea lævis, corolla modo subpubescens. —Folia 1-11 
pollicem longa. - Flores toti scariosi fulvescentes. Den 
voxer paa vaade Steder iblandt Mos. 

Aira alpina, fra Beeren-Kiland og Sydcap. 

Poa alpina, fra Sydcap, liden som P. laza, men udmær- 
ker sig dog fra denne: foliis radicalibus stipatis, calyce 
acutissimo carina aspera. 

P. pratensis, fra Sydcap, neppe af en Ilaandbreds Höide, 
men ellers liig den almindelige. Derimod fra Stans- 


Spitsbetgens Flora. Å 287 


- (Forland paa meget vaade Steder indtil af en Fods 
Höide,' med aldeles glatte Bægere. Den nærmer sig 
i det Hele meget til P. flexuosa. Å 


- Festuca rubra, fra Beeren-Eiland; ligeledes, kun mindre, 
fra Sydcap. Tota planta lævissima, corolla pubescente, 


breviter aristata. 


| Cyperacaæ*). KØEN 
« Eriophorum capitatum, fra Stans-Forland.. 


> Juncineæ. 

Iuncus biglumis, fra Stans-Forland og Sydcap. : Der- 
imod savnes I. triglumis, som en mere infraalpinsk 
Plante. i 

Luzula arcuata, fra Beeren-Filand-Wahlenbergs Form og 

fra Stans-Forland Formen f - Fi. dan. t. 1886 - saa 
aldeles lig Exemplarer fra de höieste Urlands Fjelde, 
som om de skulde have voxet tilsammen; fra Sydcap 
og det vestlige Spitsbergen den samme Form, me- 
get nærmende sig L. campestris i Udseende, men 
bracteæ —fimbriatæ og vaginæ radicales, stolonesque 
rufo-fuscæ fore den dog hid. 
Fra Stans-Forland findes imidlertid en Luzula, som 
 radice fibrosa culmo stricto basi foliis planis brevibus 
erectiusculis dense obsito, capitulo 1-2 globoso termi- 
nato maa henföres til. 

KL. campestris var. nivalis. Somf. supl. (L. hyper- 

borea Brown sec. Hartm. secund. ed. 2 p. 96), skjöndt 


——=— 


p) Særdeles besynderligt, at af den i de nordlige Egne saa al- 
V mindelige og rige Slægt Carex, ingen skal findes her. 


- 


rå 


238 Sommerfelt om 


bracteæ hyalinæ subfimbriatæ vise tilbage til den fo- 


regaæende. Ellers er dens Habitus ganske den lap- 
landske Plantes. | 


- Polygoneæ. 
Polygonum viviparum, fra alle Steder. Exemplarer af 
denne fra Spitsbergen vise frem for Andre, at Veger 


tationen her er over Sneelinien, i det den afblomstre- 


de Plante ikke har naaet over en Tommes Höide. 


Rheum digynum, lader ligeledes til at være af de al- 
mindeligste Planter der. Fröerne smalere formedelst 
de kortere Vinger. 


Rhinanthaceæ. 
Pedicularis hirsuta fra Stans-Forland. 


Ranunculaceæ *). 

Ranunculus glacialis, fra Sydcap. 

R. hyper boreus fra BeerenEiland. 

R. pygmæus, fra alle Steder. 

R. sulphureus, fra alle Steder. — Spitsbergens Pragt- 
plante. Jeg kan aldeles ikke bifalde Wahlenbergs Me- 
ning, idet han forener denne med R. nivalis. Planten er 
i det Hele taget meget större. Folium caulinum in- 
fimum basi cuneato vir ultra medium palmatisecto 
(in R. nivali: ad basin reniforme fere fissum); ra- 
dicalia suborbiculata, crenato-multi-lobata, lobis integer- 

-rimis (non dentatis ut habet DUC.), basi rotundato 8. cu- 


neato (in R. nivali: reniformia infra medium 5 — 7 


”) Mærkeligt, at ølet ingen Syngenesist her trives. 


Spitsbergens Flora. 249 

- partitå), carpella in cuspidem erettum apice subunci- 
nato attennata (in R. nivali: rostro tenut uncinato 
- horizontali munita). Tövrigt ere Planterne herfra al- 
deles lige de finmarkiske fra Mageröe, hiembragte af 
samme Samler. De Candolles Beskrivelse (syst.veget. 1 
09 p. 274) er forfattet efter slet törrede Exemplarer, og 
sammenblander han med den en, som det forekommer 
mig, ganske forskjellig Art, af Provst Deinboll fundet 
i Finmarken ved Nordcap, udmærket: caule umnifolio, 
folio profunde palmatisecto, laciniis linearibus; fol. 
radicalibus cuneatis 5-1 Jidis, laciniis lineari-lanceola- 
tis acutis, Calyce velutino-villoso, saa og ved den hele 
Habitus som hos de 2 förnævnte. Blomst og Fröer- 

ne har jeg ei seet. Jeg vilde kalde denne: | 
R. cuneatus. Blade, som ligne dennes meget, findes i 


Samlingen fra Vest-Spitshergen. 


Papaveraccæ. 


« Papaver nudicaule, fra alle Steder. 


Cruciferæ. 

Disse Polaröers Vegetations störste Prydelse er unæg- 

telig Drabaslægten, saavel med Hensyn paa  Artsrnes 

Mængde som disses Sjeldenhed og smukke Blomster. 
Ved sin Skjönhed udmærker sig især: 

D. glacialis DC., fra Vest-Spitsbergen, som danne temme- 
lig store Cespites og ved sin de andre langt overgaa- 
ende Höide (scapi florentes 4 pollicares) og sine man- 
ge svovlgule Blomster meget maa oplive disse fra al 
Naturskjönhed blottede Egne. — Den synes meget at 
nærme sig D. repens DC.; men udmærker sig fra den- 
ne ved sine svovlgule — ikke guldgule - — Blomster, 


240 Sommer felt om 


og ikke krybende, skjöndt under de annuelle Blade 
 «Jange fremliggende tynde Stengler. Fra D. alpina ved 
de længere smalere Blade, större Skulper; thi jeg an- 
seer de smaac Skulper som noget charakteristisk ved 
D. alpina. Den er af de mindre haarede Arter, fo- 
lia ciliata, ciliis simplicibus, parenohymate subnudoylpi- 
dis stellatis. ; 
D. alpina synes ikke at være sjelden paa Vest-Spitsber- 
gen. >>: 


Nær denne staaer: 


D. algida fra Sydcap, der ligesom 
D. glacialis kun för er fundet ved Bredderne af ha) 
vet i Siberien henimod Lena Floden. Den adskilles 
imidlertid letteligen ved de overalt udeelte Haar. De 
for mig liggende Exemplarer ere De Candolles y bra- 
chycar på med kun tommelange Blomsterstengler. Frö- 
erne mörkbrune, aflangrunde, langstilkede ( FE 
longo). Ra 
e En anden Art fra Stans-Forland, forhen funden af 
| | Lector Blytt paa Dovre i Nærheden af Kongsvold og 
paa Hordenfjeld i Opdal, men desværre overalt kun 
med Frugt. Den hörer til den samme Gruppe, og 
staaer endog D. alpina saa nær, at svenske Botani- 
kere have anseet den af Blytt fundne Plante for en 
- Afart af den. Mig forekommer den dog derfra gan- 
ske forskjellig ved sine store næsten tilspidsede Skul- 
per — 8 Linier lange, ved Grunden 2 Linier brede 
— og ved sine stærktnervede, efter Nerven stivhaa- 
rede Blade; thi skjöndt D. alpina ikke som DC. an- 
- förer har Folia enervia, saa er dog Nerven hos denne 


på 


Spitsbergens Flora. 241 


svag og uden Haar. Den omhandlede Art, som kan 
kaldes: | 
D. oxycarpa kan charakteriseres saaledes: scapis nudis 
| pubescentibus, foliis oblongis bast attenuatis stellato- 
pilosis nervo valido margineque pilis simplicibus rigidis 
ciliatis, pedicellis pilosis, siliculis ovatis subacuminatis 
glabris. 
D. corymbosa, fra Beeren-Eiland. Naar D.muricella skal 
regnes til Chrysodrabæ, da fortjener denne det end- 
nu mere; thi de törrede Blomster ere næsten svovlgule. 
Siliculæ margine pilis rigidis brevibus simplicibus ob- 
sitæ, pagina subnuda. 
D. oblongata, fra Beeren-Eiland og Stans-Forland *). 
Cochlearia officinalis, fra Beeren-Eiland og Vest-Spits- 
bergen. » 
C. anglica, fra Stans-Forland og Sydcap. 
Cardamine bellidifolia, fra Sydcap og or 
gen. i 
C. pratensis, fra Sydcap, og Beeren-Eiland. Denne bærer 
ogsaa ret Mærke af sin hyperboreiske Oprindelse, 
ikke alene ved sin Lidenhed, men ogsaa ved den 


*y Her bör ogsaa emtales en Draba, medbragt fra Mehavn 
imellem Nordkyn og Sletnæs i Finmarken, som næsten øy- 
nes at være forskjellig fra de andre bekjendte nordiske Dra- 
bæ: Folia radicalia conferte lanceolato-oblonga, basi attenua- 
ta ciliata pilis simplicibus, pagina tum nuda, tum pilis stel- 
latis pubescens. Scapi nudi s. 1—3 foliis lanceolato-linearibus 
dente uno alterove, pilis simplicibus velutinis instructi, una- 
cum ped. brevissimis pube alba simplici velutini, qvare im- 
primis åa D. hirta differt. Siliculæ oblongæ e) calycesque 
- pilosius culæ. — Stigma subsesgile. 


Q 


242  Sommerfelt om 


Mængde Stolones, hvortil de nederste i Mosset skjul- 
te Blade synes forvandlede. 


s 


Caryophylleæ. 

Alsinella stricta?, fra Sydcap. 

A. arctica Stev., fra Stans-Forland. Bægerbladene spid- 
se. Foruden ved sit hele Udseende og de korte Blom- 
sterstilke udmærker den sig fra 4. Giesekii ved Fröe- 
huset, som er kortere end Bægeret. i 

StellariaEdwarsiiBrown et Richardson, fra Stans- 
Forland. Jeg har af denne var. 7. fra Grönland,- 
som af de danske Batanikere formodentlig henföres 
til 8. glauca. VIN 

Cerastium alpinum æ, almindelig fra alle Steder. 

C. vulgatum var. synes ved förste Betragtning radice 
multicaule, caulibus cæspitosis ramosissimis foliis bre- 
vioribus glabris forskiellig, men saasnart den skyder i 
Blomster, viser den sin sande Natur, bliver haaret og 
aldeles liig den almindelige Plante; fra Beeren-Eiland 
og Sydcap. | 

Silene acaulis, fra Stans-Forland og Beeren-Eiland *). 


si 


*) Ved denne Leilighed kan jeg ikke undlade at omtale den 
sjeldne sibiriske Plante Arenaria lateriflora L. fun- 
det af vor Reisende ved Klösterelv i Östfinmarken. (Cau- pi 
lis digitalis filiformis simplicissimus, pubescens, pube bre- 
vi alba reflexa. Folia ovata obtusa subpetiolata glabra 
trinervia opposita, infra florem minora omnino glabra, su- 
pra florem ciliata, s. margine carinaqve pubescente. Pe- 
dunculus singulus tenuis 2-9 florus pubescens ex axilla eåre” 
diens, caulem superans, gvare terminalis videtur , etsi vere 
lateralis; sub divisioné bracteolis connatis lineari-oblongis 
obtusis fuleratus. Sepala lato-ovata obtusasubenervia, mar- 
ginibus albis, petalis albis obtusis dimidio breviora. Styli4. 


-— 


E Spitsbergens Flora. 148 


GN 0 Crassulocex. 

Rhodiola rosea, fra Beeren-Eiland.' å 

de ale — Saxifragex. 

Chrysosplenium alternifolium, fra Beeren-Eiland; 
tenuis et pellucidius. Meget mærkeligt i geographisk 

/Henseende at gjenfinde denne Plante her saavelsom 
i Varangerfjorden i Östfinmarken, da den savnes i 
hele Nordland og Lapland. | 

Saxifraga oppositifolia, 

S. nivalis, 

S. cæspitosa f, grænlandica Whlbg., 

S. Hirculus; fra alle Steder. Den sidste fra Stans-For- 
land saa nedtrykt, at den blomstrende ikke er over 
een Tomme höi. Fra Vest-Spitsbergen gaaer den mel- 
lem Hypnum mnitens og stramineum ligesaa dybt ned 
mellem dem, som höit over dem. 

8. hieracifolia (stricta Horn.), fra Vest-Spitsbergen. 

S, stellaris Å, comosa, fra alle Steder paa Spitsbergens 

næsten uden Grene, hvorved den faaer et fremmed 

Å Udseende. 

8. cernua, fra Beeren-Eiland, skjön og stor; fra Sydcap 
meget mere forknyttet; fra Stans-Forland: var. få (S: 
bulbifera Fl. dan. Tab. 390, og Whlbg) aldeles liig 
Figuren iFlora danica, kun med en Mængde Stæng- 
ler fra samme Rod. Wahlenbergs Beskrivelse passer 
i det Hele fortræffeligt, men den bör dog neppe specifisk 
adskilles fra 8. cernua. Derimod findes i Samlingen 
fra Vest - Spitsbergen en anden lignende, men dog 
vist forskjellig Art. | 

 S$. siberica?; Plantæ plures subcæspitose seu dense ag- 
| gregatæ crescunt. Folia radicalia longe petiolata re- 


ar: 


I 


244 | Sommerfelt om 


niformia 5—7 loba , iis S. cernuæ sat similia, pilis 
rarioribus adspersa. Caules filiformes gracillimi sub- 
divisi 2—8 floris, floribus breviter pedicellatis bulbi- 
fero - abortientibus. Det lidet, som ikke passer til 
Beskrivelsen af S. sibirica Lin. sp. pl. p. 977, synes 
godt at kunne forklares af det end mere hyperborei- 
ske Voxested. 

S. rivularis, fra Sydcap og Beeren-Eiland. 

Rosaceæ. 

Dryas octopetala, fra Stans-Forland og Vest-Spitsbergen. 

PotentillaemarginataSpr., fra Stans-Forland. Skjöndt 
mit Exemplar er afblomstret, saa Blomsterbladene ere 
borte, tvivler jeg dog neppe paa, at denne labrador- 
ske Plante er gjenfundet her.  Sepala obtusiuscula, 
carpella ovata arcuato-carinata lævia, ved hvilken sid- 
ste Charakter den ellers ligesom ved pedunculis uniflo- 
ris især adskiller sig fra P. grandiflora, som den dog 
synes nær staaende. Ogsaa nær P. hirsuta Vahl. 

P. Keilhaui, fra Vest-Spitsbergen. Villosa, caule pro- 
cumbente cæspitoso; foliis breviter petiolatis quinatis 
lobis pinnatifidis, laciniis linearibus obtusis subtus 
incanis , caulinis pinnatifidis , pedunculis brevibus uni 
s. bifloris; sepalis ovatis acutis, bracteolis minoribus 
obtusis; petalis subobovatis leviter emarginatis caly- 
cem exserentibus. 

Descriptio: Radir crassiuscula. Tota planta pilis 
longis albis villosa. Caulis radiesformis procumbens totus 
a stipulis imbricatis foliorum præteritorum annorum tec- 
lus, cæspites densos efformans ramisjapice foliis pedun- 
culisque densa obsitis. Folia petiolata, pettolo trilineari, — 
quinato-palmata lobis pinnatifidis, media maximalaciniis 


p) 


Spitsbergens Flora. | 245 


Vå 


linearibus 'obtusis, supra viridia, subtus incana villosis- 
sima, stipulis membranaceis lanceolatis. Pedunculi 
- plures ex eodem caudice pollicares villost, imo sub flore 
lanuginosi tenues 2-3 foliis ornati, supremis pinnatifi- 
dis lobis sub 5 lanceolatis stipulis ovatis viridibus. 
Sepala ovata acutiuscula. Bracteolæ oblongæ obtusæ 
sepalis duplo fere minores. Petala flava obovata api- 
ce retusa calycem parum excedunt. —Receptaculum 
villosum. Flores magnitudine florum P. norvegicæ. - 


| Amentaceæ. 

Salix herbacea, fra Beeren-Filand. 

S. polaris, fra hele Spitsbergen. Den nordlandske Plan- 
te er saa forskjellig fra 8. herbacea, at den synes al- 
drig at kunne forvexles eller lade sig forene med den. 
Dette er derimod ikke Tilfældet med den spitsber- 
genske, som staaer S. herbacea saa nær, at jeg læn- 
ge var tvivlsom, til hvilken af begge den skulde hen- 
regnes: dog de aabenbart lodne Capsler og de spids- 
agtige Blade förer den hid, uagtet Capslerne ere saa 
korte, at de end ikke naae deres Længde hos $. her- 
bacea. lövrigt varierer ogsaa den spitsbergenske Plante 
meget, germina albo-tomentosa, sed etjam pilis raris 

. pubescentia, og de med mere nögne Capsler og stum- 
 pere Blade ere aldeles lige Specimina fra Dovre, 
hvilke jeg forhen utvivlsom ansaae for S. herbacea, 


uagtet de enkelte Haar paa Capslerue. 


—— ———————— ——— 


Redactionen har troet, at fölgende Steder af Hr. Lec- 
tor Keilhau's, hvorvel overhoved i en populair Tendentø af- 


246 — Keilhau om 


fattede Reisebeskrivelse (Christiania 1831) ville udgjöre et 
passende Supplement til ovenstaaende Stykke. | : 
Beeren-Eiland. 

Pag. 122: Saavidt vi kunde oversee Platformen, der. 
dannede den störste og nordlige Deel af Öen og strakte 
sig hen til Foden af Bjergene i Syd, bestod dens Over- 
flade kun af det överste Bjerglags graa og nögne Brud- 
stykker; paa store Strækninger var den aldeles horizon- 
tal, og var fuld af Vandpytter, Damme og Smaasöer, men 
ellers aldeles tör og meget lig Fladen paa Nordkap, der 
dog er endnu. törrere, af. en fastere stampet Grund og 
ligesom mere reenfeiet af Storm og Veir. Ved Randen 
af Vandbeholdningerne fandtes kun hist og her lidt Mos 
og Grönske mellem de ganske skarpe og löst over hinan- 
den liggende Stene. Hvor Bjergarten var noget mere 
oplöst, og en Bund af Gruus havde dannet sig, fandtes 
der ved nöiere Fftersyn dog ogsaa en Vegetation af fuld- 
komnere Planter, som var bedre, end man kunde vente sig. 
Paa disse törre Pladse samlede jeg nemlig foruden Kryp- 
togamerne syv eller otte forskjellige Græsarter og egentligen 
saakaldte Urter, hvoraf nogle stode sammen og dannede 
smaae Qaser, andre ”voxede eensligen paa Gruusbunden 
eller frempippede mellem Stenene. 

Uagtet de mange Smaavande, möder man sjelden no- 
gen Bæk, thi deels har Landtavlen ingen Hældning, saa 
at Vandet kan aflöbe, deels silrer det ned imellem Stenene, 

deels optages det ogsaa af enkelte med Slam og Myrjord 
belage Skraaninger, som hist og her danne smaae Morad- 
ser; paa disse voxe to eller tre Mosarter, men for en stor 
Deel ere de blot overtrukne med Grönske, eller bestaae 


af ganske nögne Jordtuer. — — 


Spitsbergens Flora. 247 


-Pag.124: Foden af denne Klippe og en Vinkel mellem 
Bjergvæggene indenfor vare rigere bedækkede med Grönt, 
end jeg hidtil havde seet noget Sted paa Öen. För var jeg 
flere Gange bleven skuffet af en eller anden grön Skrænt 
mellem de nögne, sorte eller aff Fugleskarn hvidtdede 
- Klipper, som i Afstand syntes at love en livlig Vegetation, 
men hvis Farve ved nöiere Undersögelse ikkun fandtesat - 
 hidröre af et tyndt, raat Mosbeslag og et Slags grön Mug- 
 genhed. Men her voxede den frodigste Cochleare i saa- 
dan Overflod, som jeg tilforn kun havde seet paa Kongs- 
 öerne i Östfinmarken. — 

Pag.125: MHenimod Bjergfoden sænker Platformen sig 
betydeligen , og jeg kom til en bred Fordybning eller flad 
Dal, som var rigeligen vandet og stykkeviis belagt med 
skjönt Grönsvær. Der fandtes en stor Græs-Qase, som i 
flere hundrede Fods Længde og omtrent i eet hundrede 
Fods Brede ganske skjulede Steengrunden, hvilket ikke 
er et ringe Særsyn her, hvor saa at sige Jordkadavret næ- 
sten overalt ligger afdækket indtil fuldkommen Nögenhed. 

Det egentlige tætte Grönsvær bestod vel ikkun af en ene- 

ste Græsart (Poa pratensis), men denne voxede tykt og 
frodigt; i de rigeste Tuer ved Bækken naaede Halmene 
en halv Aléns Höide og derover. Af Blomster i dette 
Ords almindelige Bemerkelse forekom paa selve Græstep- 
pet den blaaviolette Cardamine pratensis og Polygomum 
viviparum med sine smukke hvide Ax; i de dybe Render, 
som Bækken havde gravet mellem Tuerne, fremskjöd Sa- 
vifraga cernua med store hvide Blomster til en Höide 
af 6—10 Tommer. — 

Pag. 1885: Under mit Ophold paa Beeren- Filand i variere- 
de Lufttemperaturen mellem 4- 2,5 og 4 4,89R. —Vesten- 


248 M. Keilhau om 


for Nordhavn fandt jeg et Lag af gruusblandede Stene og 
Myrjord af omtrent 10 Fods Tykkelse, hvoraf tvende Kil- 
der udvældede; den enes 'Temperatur var +- 0,69 den 
andens +- 8,8", saa at Jordskorpen i Sommermaaneder- 
ne synes at blive opvarmet til +-2* eller 8” R., hvormed 
da Öens Flora maa lade sig nöie. Antallet af de phane- 
rogame Plantearter, som jeg samlede, var 28; Samlingen 
af Kryptogamer, som er mindre fuldstændig, indeholder 
23 Arter. — 


Spitsbergen. 

Pag.139. (Om en Öe ved Sydkap, som besögtes den 
8 Sept.): En Tomme Nysnee bedækkede Marken, paa 
hvilken ikkedestomindre en ee (S. cæspitosa) blom- 
strede hyppigen. — 

Vi opholdt os ikke længe paa denne lille Öe, men 
. satte over til en stor, flad Strækning, der syntes at til- 
höre Fastlandet. Det var et Slags Ör, bestaaende af 
fastpakkede Smaastene og leeragtigt Gruus, hist og her 
belagt med smaa Qaser af islandsk Mos og et Par Arter 
af Slægten Sazrifraga; ellers var dette Landskab fuldt af 
Damme og Smaasöer, hvorfra en og anden Bæk udlöb, der 
fremkaldte de bedste Pladse for Vegetationen. Saadanne 
Steder vare endog bedækkede af et sammenhængende 
Grönsvær af kort Græs og endeel blomstrende Urter. — 

Pag. 140: Efter tolvaarige lagttagelser af W. Seo- 
resby beregner von Buch Temperaturen ved Spitsbergen 
(under 789) saaledes: — 


Spitsbergens Flora. 249 


Januar — 13,00 R: Juli —+- 2220 


Februar — 11,75 August + 1,75 

Marts — 96 Septbr. — 0,5 

April — 79 -+ Octbr. — 45 
få Mai — 4,2 Novbr. — 7,25 
06 dine 1— 0,28 Decbr. — 9,75 


Medium — 5,49 R. 


Scoresby selv antager Temperatureu endnu lavere, og 


- ansætter Mediet til — 6, 70 R. I ethvert Tilfælde er 


det vist, at Sommeren ikke skulde være istand til at af- 
töe Sneen paa nogen Plet af Landet, dersom denne kun- 
de lægge sig med en saa jævn Dybde som i mange Egne 
af Norge. Man vilde da sige, at hele Landet laae oven- 
for den bestandige Snegrændse, og egentlig er dette og- 


- saa Tilfældet. Men de Forholde, som her finde Sted, gjöre 
det rette Begreb om Snelinien kun lidet anvendeligt 


paa Spitsbergen. At nogle Strækninger af Landet ere 


blottede for en bestandig Snebedækning, er saa lidet Föl- 


gen af et vist Temperaturforhold, at en anselig Formind- 
skelse af Varmen heri neppe vilde frembringe nogen væ- 
sentlig Forandring; thi det indtræffer, at smaae Stræknin- 
ger findes snebare ligesaavel om Vinteren som om Som- 
meren *). Alene ved denne Omstændighed bliver det 
muligt, at Spitsbergen kan frembringe Væxter, som ellers 
ophöre at voxe nedenfor Snelinien; der spildes nemlig in- 


gen Varme paa at optöe Sneen, og de förste Solstraaler 


kunne strax begynde at virke umiddelbar for Planterne. 


*) Vinden og locale Omstændigheder ved Landformen ere i 
det Foregaaende angivne som Aarsager til Landets Blottelse 
for Snee. 


250 M. Keilhau om 


Pag. 142: Det lave Land (ved Sydkap) dannede ik- 
kun en smal Strandbred ved Bjerzfoden. Det bestod at- 
ter fordetmeste af en tör og haardpakket Steen- og Gruus- 
bund, hvorpaa den svage Vegetation dog mod Sædvane 
var temmelig jævnt udspredt. Ellers forekom der ogsaa 
side, af smaae standsede Bække dannede Myrsteder, som 
vare bedækkede med Lövmosser og yderst sparsomt Græs; 
hist og her fandtes en fugtig og aldeles nögen Leer- 


grund. — — 


Hvad iövrigt Væxterne angaaer, da vare de omtrent 
de samme som de paa Beeren-Eiland; faa af disse savne- 
des, og et Par nye fandtes. Disse höie Breders Flora er 
i Almindelighed mere bruun og rödlig, end grön; her hav- 
de den hine Farver i en paafaldende Grad, hvortil dog 
vel ogsaa Aarstiden bidrog noget. Saliz polaris lod al- 
lerede sit gule Löv falde. — 

Pag. 164: Vegetationen var langt rigere, end det paa — 
denne höie Brede var at vente. Jeg samlede paa Stans- 
Forland 26 phanerogame Plantearter; af ufuldkomnere Plan- 
ter fandtes 84 Arter, og de sidstes Antal skulde sikkert 
være blevet meget större, dersom Adgangen til Havets 
Væxter havde været heldigere. Overalt, hvor jeg havde 
Anledning til at söge i Söen, var Vegetationen enten gan- 
ske tilintetgjort eller idetmindste for en Deel hindret af. 
Drivisen, som idelig gnider og skaver paa Kysterne; jeg 
fandt derfor i det Hele ikkun tre Tangarter ved Stans- 
Forland; ved Sydkap erholdt jeg slet ingen, hvilket lige- 
ledes havde været Tilfældet paa Beeren-Eiland. | 


Pladsen udenfor Husene paa Stans-Forland var saa 
frugtbar, at en Græsart (Alopecurus ovatus), som er eien- 


Spitsbergens Flora. 251 


dommelig for disse Breder, her naaede meer end en Alens 
Höide. De bedste Localiteter for Vegetationen vare ellers 


ved Foden af Lavlandets Klippekuller, hvor der af den 
 nedskyllede Jord havde dannet sig smaae Bakker, som 


gjerne holdtes jævnt fugtige af en eller anden ovenfor 
liggende Sneplet. Disse gunstige Steder havde dog kun faa 
Væxter, som for dem vare eiendommelige; næsten alle de 


samme Arter voxede ellers ogsaa i Steenrifterne og paa 


det finere eller grovere, haardt pakkede Gruus, som til- 
deels udjævner den törre Klippegrund: men her vare de 
naturligviis meget mere adspredte og af et uslere Udseen- 
de. Dette sterile Jordsmon havde derimod flere Urter for 
sig selv, og iblandt disse var netop den smukkeste eller 
dog idetmindste den interessanteste af alle ; som saadan 
kunde jeg nemlig ikke andet end betragte den guul- 
blomstrede Valmue (Papaver mudicaule), som jeg 
fandt ved Foden af Höilandet lige ved Kanten af en hæs- 
lig, brat nedhængende Jökel, med halvtöet Snee paa det 
dukkende Hoved og imellem de fine Blomsterblade. 
Store Strækninger af Slettens fugtige Landskab, der 


 bestode deels af et leeragtigt Jordsmon blandet med Sand 


og Gruus, deels af. en törvagtig Plantejord, vare overgroe- 


de med et tæt og blödt, svulmende Mosdække, hvis Tyk- 


kelse paa mange Steder naaede 6 til S Tommer. Saa an- 


å 


selig var nemlig Höiden af et her isærdeleshed hjemme- 


hörende Bladmos (Hypnnm cuspidatum), der tilligemed et 


- andet (Mnium turgidum) saagodtsom ganske udelukkende 


constituerede den hele, i Henseende til Masse, ikke ube- 


tydelige Vegetation paå saadanne Steder, hvor Vandet 
slet intet Aflöb havde. Disse Væxters Farve havde i höi 


Grad hiint guulagtige og rödlige Skjær, der meddeler 


252 M. Keilhau om Spitsbergens Flora. 


| Mose-Strækningerne paa Spitsbergen og Beeren-Eiland det 
ubehagelige gule Lys, som jeg för har omtalt. — Hvor 
Fugtigheden formaaer at sie noget af fra disse Sletter, 
er der strax lidt mere Afvexling i Vegetationen; her seer 
man endog en og anden fuldkomnere Plante at stikke op 
imellem Mossene. Samler endelig Vandet sig til ordent- 
lige Bække og Aaer, saa træde Mossene endnu mere til- 
bage, og Græsarterne, Halvgræssene og Saxifragerne blive 
de raadende. 

Som et eget Slags Væxtlænde kan endnu visse flade 
Jordmarker anföres, hvis sorte, smaaklumpede Overflade 
ikkun hist og her frembringer et Par Lavarter (navnligen 
den læderagtige Peltidea aphtosa), men forövrigt alene 
beslaaer sig med en raa Muggenhed. —Formodentlig ere 
disse Strækninger kun sjelden og meget kort blottede for 
Snee, og faae ikke Tid til at bedække sig med fuldkom- | 


nere Planter. 


Det anmærkes, at de fra Vest-Spitsbergen angivne 
Planter paa Hr. Lector Keilhaus Anmodning ere samlede 
af Hr. Skibscapitain Petersen i Tromsöe. 

Originalexemplarerne af. Planterne fra Spitsbergen og 
Beeren-Eiland, hvorefter ovenstaaende Fortegnelse er for- 
fattet, ere af Lector Keilhau givne til Universitetets Plan- 


tesamling. 


ar I 


C. Boeck om en misbildet Kat. 253 


VIL. 


Beskrivelse over én misbildet Kat. 


Af 
Christ. Boeck. 


» 


Læst i den physiographiske Forenings Martsmöde 1832. 


rn Tavle VI gives ved Figur 1. Conturen af en 
fuldbaaren, nyföd og nogle Minuter efter Födselen död 
misbildet Hunkat, i den Stilling, som den lettest antog, 
naar man lagde den paa Bugsiden. Fordelen er normal, 
men Bagdelen dobbelt. Begge de enkelte Bagdele fand- 
tes fuldkomment udviklede, og lige stærkt byggede. Baa- 
ledes som Dyret vises ved Fig. 1. kunde man vel antage, 
at den venstre Bagdeel, hvilken for Korthed Skyld i 
det Fölgende bliver betegnet med -B.- var den egent- 
lige Fortsættelse af Fordelen, og at den höiere -A.- 
var accessorisk, hvilket ogsaa, som nedenfor vil sees, 
for en Deel bekræftiges ved 'Tarmcanalens Leie m. m. 
Men ifölge Bygningen af de övrige-Dele, og da fornem- 
ligen af Rygraden og Rygmarven, hvilke fra flere Sider 
maae ansees at være Grundorganer, kunne begge Bagdele 
betragtes i lige Grad at henhöre til den enkelte Fordeel, 
og at altsaa en lige Deling har fundet Sted. 
| Fig. 2 viser Dyret fra Bugsiden. Paa denne fandtes 
i Navleregionen trende senede Strenge, hvoraf de tvende 
 ydre og tykkere -bb- sad noget höiere op end den tredie 
tyndere -a-, der var tilheftet mellem dem. Disse Legemer 
var sandsynlig Levninger af de tre til Navlestrengen hören- 


» 


254 C. Boeck 


de Aarer, hvilke altsaa synes ikke at have været forenede i 
det ringeste nær mod Underlivet. Den puncterede Linie -c- 
antyder Legemets Midtlinie, saaledes som den viste sig ved 
Convergentsen af Haarene fra begge Sider. De smaae, 
men tydelige Pattevorter bemærkes ved -dd-. Paa 
A-Siden fandtes trende, paa B-Siden kun to, derimod var 
B-Siden haarrigere end den anden. -4nus betegnes ved 
-e-, Vulva ved -f-. 

Ffterat Huden paa Underlivet var lagt tilside, blev 
der forsögt paa, at adskille Underlivsmusklerne, men saa- 
vel disse, som de övrige Muskler, vare for störste Delen 
af en begyndende Forraadnelse saa löse, at de enkelte 
Strata ei lode sig med Sikkerhed adskille. I Nervernes 
Forgrening og Forbindelse var det ei heller muligt at fin- 
de Rede. 

Underlivet blev derpaa aabnet. I Bughulheden fand- — 
tes kun een Lever, der dannede tvende Lapper, en större 
mod A-Siden og en mindre ved B-Siden. Paa densforre- 
ste eller nedre Flade og fra Foreningen af begge Lapper op 
mod Mellemgulvet fandtes en temmelig dyb Rende, hvori 
vena wumbilicales laa, og gav Grene til Leverens Substants. 
Fra Leveren har vel denne Aare, som sædvanligt, gaaeti en 
Duplicatur af Bughinden langs Bugbedækningen hen til Nav- 
leregionen; og da de tvende ydre Strenge, som bleve be- 
mærkede udenpaa Bugen have udgjort begge Navlepulsaarer- 
ne, saa har den midtre rimeligen udgjort Venen; men en 
Fortsættelse af vena umbilicalis herhen var ei at finde, da 
Bughinden og Bugmusklerne i en længere Strækning vare 
betydeligen forstyrrede. 

Paa Leverens bagre eller övre Flade og nær mod 
dens Befæstning til Mellemgulvet fandtes tvende mindre 


om en misbildet Kat. 259 


7 


næsten kuglige Lapper, og foran den höire aff disse fand- 
tes en vel udviklet Galdeblære , hvorfra ganske tversover 
- Leveren og fæstet til denne gik en temmelig vid Galde- 
: gang, der paa Veien optog flere Grene fra Leverens Sub- 
- stants, og fortsattes som sædvanligt til Duodenum. 


Fra Mavens store Bue ligeop mod Mellemgulvet, fra 
dette og noget nedad paa den venstre Side, samt fra Le- 
verens Övre og bagere Flade, men ikke fra nogen Dee! 
af de tykke Tarme udgik et stort Net - omentum-, der be- 
dækkede fuldkomment den hele Tyndtarms Böininger med 
Undtagelse af hvad der laae i Bækkenet af B, men naae- 
de dog ikke længere til höiere Side end til begge Bag- 
deles Midtlinie, saa at det syntes ikkun at tilhöre B. 
Ved Nettets venstre Kant, omtrent i Höide ef Tolvfinger- 
tarmens Begyndelse, var paa et Sted, hvor flere större Blod- 
kar udbredte sig, tilhæftet et glandulöst og ærtestort Legeme 
afen noget elastisk, blöd, ikke stærk Textur og en blegröd 
 Farve. Et andet Legeme, overeensstemmende med dette, 
men noget större og langagtigt, fandtes paa venstre Side af 
Maven, ogudgjorde saaledes Milten; dog uden at der mellem 
denne og Mayen gik nogen tydeligere eller större Aare, og 
uden at den havde nogen andenBefæstning til hiin end ved en 
flere Liniers bred Fortsættelse af Nettet. Milten, eller begge 
deformodentlig vel egentlig tilsammenhörende Stykker af den, 
- havde i sine Forholde megen Analogie med dette Organ hos 
Fiskene. Nettet, der under eller bagenfor Maven stod i 
nöie Forbindelse med Krydset, fik sine Aarer fra dette — 
arteria og vena meseraica—, og afgav igjen Grene til Ma- 
- vens store Bue, samt til Leveren, ligesom og til de i Net- 
tet indesluttede tvende Miltstykker. 


256 C. Boeck 


Efterat Net og Lever vare borttagne, saaes Tarmeanalen 
med Undtagelse af Spiseröret, saaledes som ved Fig. 3 
Tavle VI vises. Den nederste Deel af Brystbenet-«-; 
Mellemgulvets Plads - h-; Milten - 7 -; Nyrene - ee-; Ma- 
ven-db-; Tyndtarmen - aa-; Tyktarmene - cc -; Moder- 
horn med Ægstokke -ff-. Ved Tegningen maa dog be- 
mærkes, at ved Bugens Aabning vare de af den tynde 
Tarms Böininger, der ere mærkede med -*-, beliggende 
ned i Bækkenhuulheden af B, og Böiningerne -**- laae 
mere over til B-Siden, end Figuren udviser. 


Fig.. 4 viser Maven med en Deel af Spiseröret og Tolv- 
fingertarmen stærkt opblæst, hvorved dens Stilling — næ- 
sten langs efter Legemet, saaledes som hos mange lavere 
Dyr f. Ex. Amphibier — blev end mere tydelig. Stillin- 
gen af Mavemunden, saa at sige i Mavens överste Ende og 


deraf fölgende Mangel af en egentlig Bug -a-, er derved — 


tillige mærkelig. Det Sted hvor Spiseröret omfattedes - 


af Mellemgulvet -5- var betydelig videre end den ovenfor 
liggende Deel. 


Omtrent å Tomme fra det Sted, hvor Tyndtarmen 
forener sig med Tyktarmen, delte hiin sig i tvende Gre- 
ne, der gik hen til hver sin Tyktarm -Fig.5a-, ogiden- 
ne Bifurcatur, dog udspringende fra Å Siden, fandtes en 
liden Diverticul, hvorfra en tynd senet Traad strakte sig 
hen til Navlen -b-. Ved Tyndtarmgrenenes Overgang i 
Tyktarmene -dd- fandtes normaldannede Blindtarme -ee-. 


Rygraden deelte sig ved den förste Ryghvirvel saa- 
ledes, at der paa den noget mere end sædvanlig store sid- 
ste Halshvirvel tilhæftedes tvende Ryghvirvler. Delingen 
af Rygmarven var her fuldkommen regelmæssig , saa at 


om en misbildet Kat. 257 


begge Grene vare i lige Grad udgaaende fra Midtlinien, 
og tillige af lige Tykkelse. — Fig. 6. 


Det mellem begge Bagdele værende Brystbeen paa 
Bugsiden , der havde 13 Ribbeen, var normalt bygget. 
Derimod fandtes mellem begge Rygrade paa Dyrets Ryg- 
side et Brystbeen med sine Bruske og Ribber, der var - 
meget uregelmessigt. Dette er ved Fig. 7 afbildet i dob- 
belt Störrelse, hvorved de normale Bruske og Ribber ere 
udeladte. Naar man vil antage, at de uregelmessige Bruske 
og Ribber ere sammenvoxede af flere, saa vil man efter de 
forskjellige antydede Adskillelser kunne antage, at der 
egentlig skulde være 12, saaledes som Tallene ved Tegnin- 
gen angive. Da de överste Ribber vare ved deres Le- 
 dender fæstede til de förste Ryghvirvler af den delte 
Rygrad og dette i Bifurcaturen af samme, saa fölger, at 
de i sin naturlige Stilling vare indknebne mod hinanden 
til "Tegnet + i Afbildningen, men ere blevne i denne for 
- Tydeiigheds Skyld satte ud fra hinanden. 


Blodkarene tilligemed de indre Födselsdele og Urin- 
veiene havde betydelige Afvigelser fra Normaldannelsen. 
Disse Dele ere i dobbelt Störrelse forestillede i Contur- 
KE tegning paa Tavle VII Fig. 1.  Nogle smaae Afvigelser i 
det naturlige Leie ere ved Tegningen gjorte, for ty- 
- deligere at kunne vise enkelte Deles Sammenhæng. 


Hjertet -a- havde kun eet Kammer og eet Forkammer. 
Der fandtes vel paa Midten af Forkammeret en Indsnö» 
ring, saa at der udvendig syntes at være tyvende Forkammere, 
men mellem disse var ingen ordentlig Væg eller et bestemt 
foramen ovale med sin Klap, derimod en fuldkommen 
og vid Overgang mellem begge Sidedele -cc-. 
| R 


v 


258 C./Boeck. —-, 


Til dette Forkammer kom paa begge Sider en övre -mm- 
og en nedre -nn- Hulblodaare, og til den venstre Side gik 
Navleblodaaren ved fr, Hjerteörerne vises ved -bb-. Hjer- 
tekammeret var overalt gjennemkrydset af trabeculæ car- 
neæ, men der fandtes dog ingen bestemt Klap mod 
Forkammeret. Den fra Hjertets Kammer udgaaende Aare 
-d- ugjorde saavel arteria pulmonalis som ductus Botalli 
og aorta adcendens: og manglede paa en liden ubetydelig 
Fold nær de sædvanlige Klapper. Aaren -f-, der ifölge 
sin Plads egentlig skulde være aorta adcendens, var ikkun 
af en yderst ringe Aabning, og gik ikke over i Kammeret, 
men syntes allene at udbrede sig i Hjertets Substants, og 
derved spille Rolle som en arteria coronaria cordis. Paa 
den bagere eller övre Væg af Aaren -d- udsprang og gik 
til hver sin Side arteriæ pulmonales -ee- begge af en 
ringe Diameter. Som den egentlige Fortsættelse af -d- 
var en arcus aortæ -g-, der efterat have afgiveta caro- 
tides -ti- art. vertebrales -kk- og art. arillares -hh- dan- 
nede til hver Side en aorta descendens -ll, 

Den höiere af disse eller den til 4 hörende, afgav 
ingen betydelig Green förend til Nyrene -r-- Den fort- 
sattes derpaa ned mod Ås Bækken, böiede sig omtrent ved 
den sidste Lændehvirvel indad til Siden mod Venstre. I 
Böiningen afgav den arteriæ erurales -uu-, hvilke vare 
særdeles tynde; og af den höiere af disse samt af Hoved- 
stammen, tæt ved den venstre af. dem afgik tvende næsten 
ligesaa store Grene til det Dybe af Bækkenet, arte- 
riæ hypogastricæ -vv-. KFfterat have afgivet disse Grene, 
fortsatte Hovedstammen af aorta descendens sit Löb uden- 
for Bughinden som en arteria umbilicalis hen til Navle- 
regionen, gjennemborede her Bughedækningen og dannede 


om en misbildet Kat. | 259 


den höire af de ovenfor omtalte Strænge -Tab. VI Fig. 
2-. Aorta descendens paa den venstre Side -B-' afgav no- 
get neden for dens Indtrædelse i Underlivet en Arterie, 
- der strax delte sig i flere Grene, der gik hovedsageligen 
til Krydset, og afgav derpaa flere Grene til Nettet, hvor- 
fra der igjen udbredte sig mindre Grene til Leveren, Ma- 
ven og Milten. 

-— Efterat den derpaa havde afgivet arteriæ renales -r- 
og var kommen ned mod Bækkenet af B; udsprang fra 
den arteriæ crurales-uu- og hypogastricæ -vv-, og fortsat- 
tes den derpaa ligesom paa den anden Side hen til Navlen. 
Venerne, der forenede sig i venæ cavæ superiores 
-—-m- og V. €. inferiores -n- udgrenede sig som Arterierne 
og fulgte dem, med Undtagelse af den Deel af aorta de- 
| scendens, der fra Bækkenet gik hen til Navlen. 
| Nyrerne -gq- vare normale, derimod fandtes i Urin- 
gangene adskillige Afvigelser. Paa Å Siden fandtes ikke 
| nogen egentlig Urinblære. Til den Deel, der maa ansees 
at være vagina, var ikkun forenet et Urinrör -urethra-5-, 
| der derfra gik hedad til Navleregionen, lagde sig tæt paa 
| Bugbedækningen og optog de tvende wureteres.-- Disse tre 
| Canaler dahnede derpaa umiddelbart fæstet til Bugmusklerne 
| en noget udvidet Sæk, der i en fin Spids -7- endte sig 
- ved art. umbilie., og som vel i visse Maader er at ansee 
| som Urinblære, men som dog aldeles fladtrykket og inde- 
klemt mellem Bugmusklerne og Bughinden, allene var istand 
til at fungere som en wracnus. Ureter -4- fra B Sidens 
 höire Nyre -g- gik, uden at forene sig med nogen anden 
| Canal, lige hen til Navlepulsaaren paa sin Side, og danne- 
| de her som paa den anden en ligeledes fladtrykket Ud- 
 vidning -6'-, som ogsaa endte sig i en Spid- -7-. Ureter 
R2 


260 C. Boeck om en misbildet Kat. 


-4- fra det venstre Nyre -g- gik lige ned mod Bækkenet 
ifölge med aorta descendens, og forenede sig med denne 
Arterie ovenfor dens Böining, strax efter at den havde afgi- 


— vet art. cruralis sin. 


Denne Forbindelse fandtes at være mere end en ud- 
vendig Tilhæftning, i det at en fiin Sonde med Lethed kun- 
de bringes fra Arterien op i Ureteren, og har der altsaa væ- 
ret tilstede en fuldkommen Overgang mellem disse saa for- 
skjelligartede Canaler. Mellem Urinveiene og Skeden var 
paa denne Side ingen Forbindelse. 

De indre Födselsdele fandtes som fölger: Paa de 
ydre Nyrer -gg- laae Æggestokkene - ææ- med de falo- 
piske Rör -2-, der gik overi Moderen, eller rettere i et 
Moderhorn - yy-, som nedad udvidede sig noget, uden at der 
i det Indre dannedes nogen bestemt Grændse mod Mo- 
derskeden. Fra omtrent Midten af disse Moderhorn ud- 
gik hen til Bugringen de runde Baand-00-, hvilke dog 
vare ganske flade, kun bestaaende af fine senede Fibre i 


en Duplicatur af Bughinden. 

Paa eller ved de indre Nyrer -q'g"- fandtes en for- 
kröplet Øggestok - 11-, fra hvilken gik nedad til og befæste- 
de sig i de för beskrevne Moderhorn en ubetydelig senet 
Traad - 22-, der vel skulde forestille det tilsvarende Mo- 
derhorn, men som ikke havde det ringeste Spor til nogen | 
Huulhed. Ogsaa fra disse rndimentariske Moderhorn ud- 
gik de til ligamenta rotunda svarende senede Baand -85-. 
Den nederste Deel af Tyktarmen er mærket ved -za-. — 


Borkenstein, om Borehuller. 261 
IX. 
General v. Helvigs Methode, at lade 
Borehuller. | 


Af 


 Borkenstetn. 


Migazinets 9de Bind, Aargang 1828, förste Hefte 
indeholder Pag. 169 Beskrivelsen over den Skotske Maa- 
de, at lade Borehuller paa. Denne Meddelelse giver mig 
Anledning til at fremsætte endnu en anden Fremgangs- 
maade, som er bleven mig meddeelt af General v- Helvig. 


Man tager en Træeylinder: CED Figur 2 (Tab. VII) 
af Borehullets Diameter, men dog oventil noget conisk, for 
at den kan drives fast nok ind i Hullet. Omtrent i en 
Længde GM er en Deel af denne Cylinder borttaget, saa- 
ledes at Gjennemsnidtet AB seer ud som Fig. 3. Iden- 
ne Figur forestiller den mindre Cirkel 5 Gjennemsnidtet 
af en Papirhylse eller Patron, hvori Krudtet befinder sig, 
og som er bundet fast med Traad paa den hule Halvey- 
linder GM Fig. 2, maaskee paa 8 Steder a, b og c. Ff- 
terat denne med Patronen saaledes forsynede Cylinder 

er slaaet fast i Hullet, anbringes det sædvanlige Fængrör, 
| eller maaskee blot Svovltraaden mme igjennem Hullet mn, 
| nedtil Patronen GFNM , Som er aaben oventil ved m. 


Fordelen af denne Ladningsmaade bestaaer deri, at 
 Krudtgasen, som udöver sit Tryk imod den hele Wla- 
| de GM, klemmer 'Halveylinderen imod Siden af. Borehul- 
let, og forbyder Halveylinderen at drives ud af Hullet. 


262 Borkenstein, 


forinden Krudtet tilstrækkeligen er decomponeret, for at 
kunne anvende sin hele Kraft til Sprængningen. 

Jeg troer, at denne Methode kunde erholde fölgende 
Modificationer, hvorved den vilde blive yderst simpel, og 
af samme Virkning. Man har borttaget den hele Halvey- 
linder GFMN, saaledes at et Gjennemsnidt i Linien AB, 
seer ud som Fig. 4. Efter at denne Cylinder, hvis över-* 
ste Deel CF Fig 2, er noget conisk, er slaaet ned i Hul- 
let, bores Fænghullet mm igjennem CFG, og nu fyldes 
Krudtladningen ved Hjelp af en liden Tragt igjennem Fæng- 
hullet mn. hvis Diameter vist ikke behöver at være större 
end 3 af en Tomme. Man behöver altsaa ingen Papir- 
hylse, eller Patron, som indeslutter Krudtet, og Krudtga- 
sen udöver sin Virkning imod GM, Fig. 2, paa den for- 
hen beskrevne Maade. x 

For at holde Proppen fast i Hullet, virker Krudtga- 
sen imod den hele Flade GM, Fig. 2, men for at drive 
Proppen udaf Hullet, kun imod Fladen ABC Fig. 4, og 
holdes altsaa Proppen med Halveyliuderen GM Fig.2, saa 
længe fast i Hullet, indtil Krudtet er decomponeret og ud- 
över sin Explosion i alle Retninger. Naar ikke, som ved 
de sædvanlige Sprængninger, den halve Cylinder var med 
i Hullet, saa kunde endog ringe Ladninger drive Proppen 
CF udaf Hullet, uden at nogen Sprængning skede, saale- | 
des som en meget ringe Sprængladning i en Bombe, blot 
driver Brandröret ud, uden at sprænge Bomben. 

Denne sidste Methode kan altid anvendes, naar Bore- 
hullet enten er verticalt, eller dog har nogen Heldning 
nedad, men den oprindelige Helvigske Methode med 
Papirhylsen, bör altid anvendes, naar Borehullet er an- 
bragt horizontal, eller i nogensomhelst Retning opad. 


om" at fade! Barehuller: 268 


Jeg troer, at det vilde være af Nytte og Interesse, 
at anstille sammenlignende Forsög med den Skotske, og 
den her angivne Helvigske Sprængningsmaade. 


X, 


Om Merkurs Gang foran Solens Skive. 
| | Ved 
Chr. Hansteen. 


p Detie Phænomen, som blandt andre Himmelbegi- 
venheder i indeværende Aars Almanak var angivet at 
ville indtræffe den 5te Mai, og ved en næsten ubegri- 
belig Misforstaaelse foraarsagede en saa stor Ængstelse 
blandt Almuen i forskjellige Egne af Norge, blev her i 
Christiania iagttaget af Lector Holmboe og mig. Da saa- 
danne Forbigange af de to nederste Planeter sjeldent ind- 
træffe, og en nöiagtig lagttagelse af samme har nogen In- 
teresse for Astronomerne, saasom disse Planeters Störrel- 
,8e, Figur, Atmosphære, og deres Baners Beliggenhed der- 
ved nöiere kan bestemmes, saa vil maaskee fölgende lagt- 
 tagelse af denne Begivenhed fortjene en Plads i nærvæ- 
rende Hefte. 

I de förste 4 Dage af Mai var Himmelen bestandig 
overtrukken, saaledes, at jeg aldeles havde opgivet Haa- 
bet om, at denne Forbigang her skulde kunne iagttages. 
Imidlertid indtraadte den Ste Mai en heftig Vind eller 
Storm, som uventet rensede Himlen saaledes, at correspon- 
derende Solhöider kunde observeres om Formiddagen Kl. — 


264 Chr. Hansteen, 


9 og om Eftermiddagen Kl. 3 til Uhrenes Berigtigelse. 


Men denne Storm formindskede meget lagttagelsens Nöi- 
agtighed; thi Solens Rand erholdt derved en undulerende 
Bevægelse og Kikkerterne en stærk Zittring, som gjorde 
det yderst vanskeligt at bemærke de sande Öieblikke, da 
Planetens Rand berörte Solranden, saavel ved Indgangen 


som ved Udgangen. Jeg observerede med en to Fods 
Fraunhofers achromatisk Kikkert, Lector Holmboe med et — 


to Fods Reflections-Teleskop af Short med ringere For- 
störring. For ei at forstyrre hinanden havde begge lagt- 


tagere opstillet hver sit Teleskop paa et eget Bord i en 


betydelig Afstand fra hinanden, og hver noterede Tids- 


momenterne efter et eget Chronometer, hvilke för og ef- 


ter Observationerne flere Gange bleve sammenlignede, for — 


at man derved kunde reducere alle de antegnede Tids- 
momenter til det Uhr, som ved corresponderende Solhöi- 
der var berigtiget. ØObservationsstedet var i Haven til min 
daværende Bopæl, i Breden 599 54' 55". | 
De af mig observerede urettede Tidsmomenter vare: 


Poe 


Indgang af förste Merkurs Rand . . 9t 5' 27" Form. — 


— — anden — — 2280 — 
Udgang af förste Merkurs Rand . . 3 51 22 Fft. 


— — Merkurs Middelpunkt . . — 5258 — 


20 +40 randen Rand «GSM 54 5 12 


Indgangen af förste Rand er sandsynligviis bemærket — 
en halv Snees Secunder eller mere for seent, deels fordi 
Kikkerten zittrede og Solranden undulerede; deels fordi — 
man ei kan see Indsnittet i Solens Skive, förend det alle- Å 
rede har en mærkelig Störrelse, altsaa sædvanlig bliver | 
det for seent vaer. Endelig benyttede jeg ved Indgangen | 


et dunkelrödt Blendglas, som maaskee var lidt for dun- 


y 


å 
Å 


om Merkurs Gang foran Solens Skive. 265 


kelt til en saa fiin lagttagelse. De övrige Momenter ere 
vel noget sikrere; men dog kan jeg ei andet end erklære 
hver af samme for usikker paa flere Secunder. Planetens 
relative Bevægelse imod Solen var nemlig saa langsom, at 
den til at gjennemlöbe en Bue af en Secund brugte hen- 
imod 16 Tidssecunder. Nu er i Kikkerter af ikke stær- 
kere Forstörring end de her anvendte en Secund en net- 
op synlig Punkt, og det er altsaa begribeligt, at naar man 
ikke kunde see indtil en Sextendedeel af en Secund, saa 
kunde man ei heller iagttage Beröringsöieblikkene til Nöi- 
agtigheden af en Tidssecund. Herved kan man forklare 
sig Forskjellene mellem ovenstaaæende af mig, og fölgende 
af Hr. Lector Holmboe observerede Momenter, hvilke ere 
reducerede til samme Uhr, hvormed jeg observerede, ved 
at subtrahere den bekjendte Forskjel imellem begge Uhre. 
Indgang af anden Rand . . 9t S8' 29,7 Form. 
 Udgang — förste Rand . . & 5L 27,6 FEft. 

—  — anden Rand . . —54 26 — 

Ved Solhöiderne og Uhrets bekjendte Gang fandtes 
 Uhrets Reduction til Christianias Middeltid for Indgangs- 
Momenterne om Formiddagen == +37 29"8, for Ud- 
gangs-Momenterne om Eftermiddagen —= + 837 314; 
altsaa blive de rettede Uhrtider i Christianias Middeltid föl- 
gende: — RE å 


| Hansteen. Holmboe. 
Indgang förste Rand % 42' 568 % — — 
— anden Rand — 45 29,8 — 45' 59/,5 
- Udgang förste Rand 4t 28' 534 —4t 29 5900 
Middelpunkt — 30 29,4 — —'— 


anden Rand — 31 56, 4 — 31 34,0. 


52] D V < p 


» 


266 GC. Hansteen, 


Dei Almanakken forud beregnede Momenter vare for 


Indzangen 9t 43' 45" og 9t 46' 51"; og for Udgangen 


4t 82' 41" og 4t 35' 47"; altsaa indtraf Indgangen om- 


trent I Minut og Udgangen omtrent 82 Minni tidligere 


end efter Beregningen. 
Planeten viste sig som en liden fuldkommen rund, 


aldeles sort og skarptbegrændset Skive eller Kugle af om- 
trent 12 Secunders tilsyneladende Diameter; intet Spoer 3 
var at see til nogen den omgivende Dunstkreds eller At- 
mosphære. En temmelig stor Solplet saaes ved den vest- j 
lige Solrand, hvor Planeten gik ud, men flere Minuter — 
söndenfor Planeten. Den var let at adskille fra Planeten k 
ved dens uregelmæssige Figur. Merkur kunde ganske godt 3 
sees endog i Sextantens 6 Tommer lange Kikkert, som 


- forstörrer omtrent 12 Gange. 
Denne Merkurs Forbigang er bleven observeret paa 


flere Observatorier med forskjelligt Held. Den fortrinlig- i 
ste af alle disse lagttagelser er udfört af Directeuren for 
det Königsbergske Observatorium, Hr. Geheimeraad Bes- 
sel. — Med det store og i sit Slags eneste Heliometer af å 
den afdöde Fraunhofer maalte han under Planetens For- 3 
bigang, saavel dens som Solens Diameter i forskillige Ret- 
ninger og fandt alle Merkurs Diametre yders nær lige 
store, nemlig nær —= 12”, saaledes at denne Planets å 
Fladtrykning maa være umærkelig. Ved at reducere Mer- å 
kurs tilsyneladende- Diameter til den Störrelse, som den k 
vilde have, naar Planeten var i sin Middelafstand fra Jør- — 
den, d. e. saalangt borte som Solens midtere Afstand fra Å 
Jorden, finder han denne — 66974; altsaa betydelig 
större end efter ældre Bestemmelser, som angive den = 
6,01. Men betragtet i denne Afstand vilde vor Jord have E 


ø 


om Merkurs Gang foran Solens Skive. 267 


en tilsyneladende Diameter = 17155; altsaa forholde 
sig disse to Kloders virkelige Diametre som disse to Tal; 
d. e. naar Jordens Diameter antages som Eenhed, bliver 
Merkurs Diameter 0,3904, altsaa lidt större end 1. Sæt- 
tes Jordens Radius = 859,4 geographiske Mile, saa bli- 
ver Merkurs Radius — 385,55 g. M. Da to Kuglers ku- 
biske Indhold forholder sig som de tredie .Potentser af 
deres Diameter, saa bliver altsaa Merkurs kubiske Indhold 
== 0,0595 eller lidt over 7 af Jordens. 

Hr. Etatsraad Schumacher i Altona saavelsom hans 
Observator Petersen troede at see en Ring rundt om Pla- 
neten, hvilken ved en blaaelig Farve udmærkede sig fra Sol- 
legemet. Begge betragtede undertiden Solen uden Blænd- 
glas igjennem Skyer, og saae da en graalig Ring om Merkur. 
Schumacher troer dog, at dette maa have været et op- 
tiskt Bedragerie; thi henimod Udgangen saae begge midt 
paa Merkurs Kugle snart et lyst, snart et dunklere Punkt, 
end den övrige mörke Skive af Planeten, hvilket ei kan 
have anden Grund, end Öiets Anstrængelse. Dr. Olbers 
i Bremen saae ved Gjennemgangen i 1799 en lignende 
Ring om Planeten, dog kuns om Eftermiddagen, da Öine- 
ne vare trætte. Han holder ligesom Schumacher Phæno- 
menets Aarsag for mere subjectiv end objectiv; thi som en 
Atmosphære om Merkur var Ringen alt for stor. Mer i 
Christiania saae hverken jeg eller Holmboe noget Spoer 
til en saadan Ring, uagtet jeg betragtede Solen baade igjen- 
nem forskjelligt farvede Blændglas og uden Blændglas 
igjennem tynde Skyer. å -- 

En Kjöbmand Schenck fra Glatz, som paa denne Dag 
; opholdt sig i Neisse, hvor han med en 383 Fods Frauen- 
hofers Kikkert iagttog Planetens Gjennemganz, saae en 


268 M. Esmark om nogle 


halv Time för Udgangen i en Afstand af % Merkurs Dia- 


meter fra samme en liden sort Plet, som han antog for 
at have været en Drabant eller Merkurs Maane. Menda 


ingen anden lagttager selv med stærkere Kikkerter har — 


bemærket denne formeentlige Drabant, saa er det troligt, 
at det har været en liden Solplet. 


— ———ÄÆZ"-— - 


XI. 


Om nogle nye Arteraf Trilobiter. 


Af 
M. T. Esmarhk. 


Vaa efter Wahlenbergs, Brongniarts og Dalmans 


Arbeider at gjennemgaae 'Trilobiterne i min Samling, har — 
jeg fundet nogle, der ei svare til de af anförte Forfattere Å 
beskrevne Arter. Jeg har sögt at charakterisere dem som 


fölger : 


1. Trilobites Asellus — capite semicirculari, mar- | 


ginato: glabella elevatiuscula, antice rotundata, late- 


ribus parallelis; oculis ad glabellam sitis; angulis ca- Å 
pitis acutis;- segmentis trunei decem;- pygidio suleis 


tribus vel qvatuor ad marginem ovanescentibus. 


Efter et ufuldstændigt Exemplar, fundet i sort Ki- i 
selkalk ved Trosvigen i Nærheden af Brevig, er Be- 
skrivelsen og Afbildningen -Tavl. VII Fig. 5idobbelt 


Störrelse- given. 


.nye Arter af. Trilobiter. | 269 


2. Trilobites elliptifrous— capite semicireulari: gla- 


bella convexa, eliptica, postice coarctata, utrinquenodulo 
parvo aucta; oculis tuberculatis, granuloso reticulatis; 
suleo verticali ad angulos capitis continuato; — segmen- 
tis trunei duodecim; — sulcis pygidii simplicibus, ad 
marginem evanescentibus. 

Forekommer paa Malmöekalven i Overgangskalk. 

Fig. 6, Tav, VII forestiller Hovedskjoldet fraoven, 
Fig. 7 et fuldstændigt Exempler fra Siden: Begge 
Figurer noget forstörrede. 
Trilobites sphæricus — capite subtriangulari: 
glabella globulari, porrigente, ad basin utrinque tu- 
berculo instructo; genis triangularibus, elevatis; sulco 
verticali profundo. 

Hidtil har jeg af denne Art kun fundet ufuldstæn- 
dige Hovedskjolde i Overgangsleerskifer paa det nye 
Slots Tomt ved Christiania. Fig. S forestiller et saa- 
dant i naturlig Störrelse, seet fra Bagsiden. 
Trilobites semilunaris — eapite marginato, an- 
gulis mueronatis semilunari: glabella antice latiore, 
transversim sulcata; oculis ad latera glabellæ sitis. 

Paa Exemplaret hvorefter Beskrivelsen og Afbild- 
ningen — Fig. 9 i naturlig Störrelse — er tagen, er 
Panden og Öiene utydelige, og den bagere Deel af 


Legemet skjult i Stenen. Den er fra Langöen ved 


Holmestrand i Overgangskalk. 

Trilobites dentatus — 

Ft Haleskjold mærkeligt ved tandformige Spidser paa 
den bagerste Rand er fremstillet ved Fig. 10i dob- 
helt Störrelse. Som tydeligt adskildt fra Haleskjoldet 
hos andre hidtil beskrevne Arter af 'Trilobiter, bör det- 


270 MH. Urdahl, electrisk Phænomen. 


te blive opfört som tilhörende et eget Species, hvilket 


kunde indtil videre charakteriseres: pygidii rhachide 


caudali distineta, dense annulata, costis deorsum * ver> 


gentibus in spinas ocutass abientibus. 


XII. Om et electrisk Phænomen. 


Meddeelt af 
H. Urda hl. 


uk De Iste August 1828 besteg jeg Sneehætten iföl- 
ge med DHrr. J. Berg, Paul Tofte og John Jerkind. Vi 
naaede "Toppen omtrent Klokkeu 2 Eftermiddag. Himlen 
var da klar, men kort Tid derefter indhylledes vi i en 
tyk Taage, og efter en halv Time overfaldtes vi af et stærkt 
Snee- og Haggelveir. 

Under dette bleve vi opmærksomme paa, at naar vi 
udstrakte Armene eller op og ilukkede Hænderne, saa op- 
stod ved Haggelkornenes Anslag paa disse en Lyd, der var 


aldeles overeensstemmende med den, som höres ved Ud- 


ladningen af en maadelig stor Leidener-Flaske. Den samme 


Lyd hörtes ogsaa, naar Haggelen traf et Reensdyrhorn, 


jeg havde fundet ved Toppen, og som jeg havde i Haan- 
den. Omendskjödt jeg ei var forsynet med noget Instru- 
ment, hvorved Electricitetens Udvikling kunde iagttages, 
saa overtydedes jeg dog om, at tillige med den opkomne 
Taage og Haggelbyge var opstaaet en stærk electrisk Spæn- 
ding mellem Fjeldtoppen, hvorpaa vi opholdt os, og den 
om samme værende Luft. 


LL EN ETE SE. SD Ea EE 


H. Maschmann, om Glaskars Sprængning. 271 
XII. Om at forebygge Glaskars Sprængning 
under pludselig Temperaturvexel. 


Af 


H. Maschmann. 


| Glustar, der let ere udsatte for at springe ved plud- 
 selig at fyldes med hedt Vand, kunne, som bekjendt, be- 
dre udholde saadan ”Temperaturvexel efter at være ophe- 
dede en Tid med kogende Vand eller Olie. Man har an- 
-taget, at derved bevirkes samme Forhold i Glassets Masse 
som en ved dets Fabrication foretagen forsigtig Afkjö- 
ling, hvorved de enkelte Glasparticler ordne sig i en Stil- 
ling, saa at der mellem dem opstaaer en mindre Grad af 


| Spænding. 


I mange Tilfælde kunne Glaskar ogsaa hindres fra at 
springe under Iheldningen af hedt Vand eller under en i dem 
| hurtig foretagen Sammenblanding af concentreret Svovelsyre 


| og Vand, naar man forud nedsætter i dem en Metalstang f. 
Ex. af Blye. Med Kar af Hvidtglas og Kronglas lykkes dette 
Forsög meget godt, men ikke saa vel med dem af det mere 


haarde Bouteilleglas, især naar de have en kantet Form. 


-— Hvad Virkning Metallet har i dette Tilfælde, er van- 
 skeligt at forklare; thi vel kunde antages, at det som en 


god Varmeleder optager og igjen fordeler til Luften en 
 Deel af Fluidums Varme, og derved forringer dets Tem- 
| peratur, men dog synes dette hverken at kunne skee i 
| tilstrækkelig Mængde eller saa hurtigt, at jo ikke Varmen 
å de længere fra Metallet værende Partier af Vandet skul- 


278. C. Boeck om et 


de have tilstrækkelig Tid til at virke paa Glasmassen, og 
foraarsage dens Sprængning. 


XIV. Om et electrisk Phænomen, iagttaget | 
paa Dovrefjeld. 
Af 
Christ. Boech. 


S I 
Læst i den physiographiske Forenings Aprilmöde 1831, 


V; have forhen hört Beretning om et electrisk Phæ- 
nomen, som i 1828 blev bemærket paa Sneehætten, jeg vil 
her berette om et jeg iagttog i Sommeren 1829. 

Hölge med DHrr. Studenterne T. Schiött, og C. Ege- 
berg besteg jeg det i Nærheden aff og i Sydvest for Jer- 
kind paa Dovre liggende Jeitberg (Gjedberg?). Horizon- 
ten i Nord var da mörk, og paa den Kant herskede et 
stæikt 'Tordenveir. Da vi nærmede os den vestlige Top 
af Jeitberget blev Himlen over os ogsaa overtrukken med 
tunge Skyer, og en fiin Haggel begyndte at falde, dog i 
ringe Mængde. I den Hensigt fra Höiden at tage et Cro- 
qvi af Egnen, og frygtende for, at vi skulde faae Regn, 
för jeg fik dette udfört, skyndte jeg mig foran mine Led- 
sagere for at naae den foran os liggende Top. 1 

Da jeg en kort Tid havde staaet her med et i Mes- 
sing indfattet Compas i den ene Haand, og en i begge 
Ender tilspidset Blyant i den anden, begyndte jeg nu og | 
da, snart paa een Side, snart paa en anden at höre en su- 


JE RT 


sende, næsten gnistrende Lyd, uden at kunne opdage hvor- 
fra den egentlig kom, eller hvori den bestod. Dajeg tilli- 
ge undertiden fölte en egen Bevægelse i Haaret paa Bazhove- 
det, troede jeg flere Gange at et af Kulde halvdödt större 
Insect havde sat sig deri, og som ved at slaae med Vin- 


gerne frembragte den oftere gjenkommende besynderlige 


Fölelse. Jeg sögte dog et saadant forgjæves. 

Mine Ledsagere vare imidlertid komne nærmere. Se 
vilde vise for dem paa en Gjenstand, i det jeg udstrakte Haan- 
den, hvori jeg havde Blyanten, men i samme Öieblik op- 


stod den forhen hörte Susen meget stærkt. Det var mig nu 


tydeligt, at den kom fra Blyantsspidsen, og at den saaledes 
havde sin Aarsag i en electrisk Udströmning, hvilket blev 
saameget sandsynligere, da Egeberg havde hört en lignen- 
de Susen fra sin Hue, hvori var fæstet en med fiin Me- 
taltraad gjennemvævet Dusk og Schöt havde fölt et Ryki 
sin Arm, maaskee ved en Udladning af den Blikkasse han 


bar. «Kort efter, medens vi talede om det Indtrufne, lod 


den electriske Udströmning sig igjen höre meget stær- 


kere end forhen, og i flere afbrudte, tet paa hinanden 
fölgende Satser, deels fra Blyantsspidsen deels fra de 
- fremstaaende skarpe Hjörner af Compasset. 


Jeg vilde just gjöre mine Ledsagere opmærksom her- 


| paa, da en stærk Rystelse gjennemfoer mig. For Öiene 
| viste sig et rödligguult Lys, dog ikke af nogen synderlig 
| Styrke, og jeg hörte en Lyd, som jeg nærmest kan sammen- 

| ligne med den, man har for Örenei det Öieblik man kom- 
| mer under Vaiidets Overflade, naar man fra nogen Höide 


styrter sig ud paa Hovedet. Noget klart Begreb om hvad 
jeg saaledes paa forskjellig Maade bemærkede, har jeg dog 


| ikke. Jeg var formodentlig i nogle Öieblikke aldeles be- 


S 


274 | C. Boeck, om et: 


dövet; thi jeg: samlede mig först igjen i Fölelsen af at 
være paa Veie til at falde 'omkuld. I flere Secunder kun- 
de jeg ikke:see. Det var som ved: en: begyndende Besvi- 
melse: aldeles-mörkt for Öiene. Jeg fölte: en besværlig 


- Beængstelse; - der! först førsvandt efterat: jeg. havde gaaet 


flere: Skridt; og som: Jeg: troer' od ved: hindret: Aande- p 


dræt. 


Mine Ledsagere som stode et Par Skridt fra mig og — 


nogle Fod. lavere, havde ei bemærket nogen Lysning, men 
med Fölelsen af en Rystelse gjennem Legemet hörte de et 


kort og ei meget stærkt Tordenskrald. —Umiddelbar 
ovenpaa Explosionen fulgte en Pladskregn, saa voldsom 


at vi strax bleve aldeles gjennemblödede. 


Vort paa Jerkindtilbageværende Fölge havde bemærket 
overJeitbergetetklart Lyn, der fulgtes afiet raskt Fordenslag. 
Om dette:Lyn var:det:samme, indenfor hvis Sphære vi vare, 
ér vel: uvist; men: dog sandsynligt, da: der ikke af os lige- 
såalidt som fra Jerkind var fra denne Kant bemærket no- 


gen anden saadan Explosion. Hvad der meest skulde tale 


mod Identiteten: af begge, er den Omstændighed at man 
fra Jerkind havde hört et stærkt Tordenskrald, medens 


vi hörte et ubetydeligt. Men: her var vel muligt, at den 
gjennem: os virkende electriske Ström: havde deprimeret Hö- 
renervernes Virksomhed. At jeg forholdsviis til mine Led- 


sagere: kun: hörte en svag Lyd, forsaavidt saadant kan be- 
stemmes efter Beskrivelse, taler herfor, og at jeg en kort 
Tid efter Explosionen ei kunde see ligesom ei heller 


ordentlig drage Aande, synes ogsaa at bekræfte den electri- 


ske Ströms deprimerende Virksomhed paa Nervesystemet, 
hvilket da ogsaa overeenstemmer med Erfaring. 


er ee 3 
5 pa hege Beer 
høre se 37 FE x 


electrisk Phænomen. 278. 


3 Forövrigt vare vi neppe: de. nærmeste Ledere, ved, | 
; denne electriske Udladning, da vi da. formodentlig ikke 
- vare slupne saavel derfra. Den egentlige Explosion er vel 
skeet i et Luftlag over os, og have vi kun deeltaget i den 
onde Atmosphæres Udladning. 


N 


XV. 
Formen af den Function, som fyldestgjör 
Verugen oe då gg aF(x). F(z). 
B. H sd 


| I Aaret 1828 blev af det kongelige danske Viden- 
 skabers Selskab i Kjöbenhavn fölgende Priisopgave fremsat: 
Vi k Å Kr 

-”At bestemme Formen af den Function, som fyldest- 


— gjör Ligningen F(x+-2) H-FQ—z) = aF(x). F(z).” 


| Bruger man Lagranges Betegnelsesmaade y' for — yt fv 


å 
» 


LA 


| å Å 0. 8. V., saa faaer man ved og differentiere den giv- 
ne Ligning först med pep til x og derpaa mod Hensyn 
"til z. 
F'(x+2) + F—z) = åa. F(x). F(z) 
F'(x+-2) — F(x—z) = a. F (x). F(z) 
s2 


276 B. Holmboe. 


Heraf faaer man ved Addition, 
2. F(x+-z) == a(F' (x). F(z)+F(x) .F(2)) 


Differentieres nu denne Ligning særskilt med Hensyn til! 


x og z, faaer man efterhaanden: 

2F'(x+z) = aa. (FY) . F(z) + FF) 

2 F(x+-2z) AG (E (x). F(z) + F(x).F "(2)) 
og heraf ved Subtraction og Reduction, 

F'(x) Led F'Y(z) 
FG) 1 FG) 

Da x og z ere uafhængige af hinanden, saa maa altsaai 
F'(z) 
F(z) 
Function skal altsaa fyldestgjöre Ligningen, 

F'(x) PRAN 
Ge 


Integreres denne Ligning efter de sædvanlige Regler, saaf 


være en constant Störrelse —= c2. Den sögter 


finder man, 


x Fa vidd vs ET Før 


Ev 


hvor e er Grundtallet i det ET Logarithmestystem, 

og b og k de to Constante, som den dobbelte Integration 

- udfordrer. Disse maae nu bestemmes saaledes, at Lignin- | 

gen, F(x+z) + F(x—z) == a.F(x)-F(z), fyldestgjö- Å 
Å | - ex cz ek 

res. Sættes for Kortheds Skyld e = p, e=q, e == 


saa fager man ved at indsætte den fundne Form af F(x) 


den nysanförte Ligning, og ordne Leddene efter Poteni 


serne af p og q, 


F(x+z) LFG-2) == a:Fx.Fz. 277 


Aa MG 2 2 ; 
| ef al Å 3 abl abl 

pee(f 2) 4 på Ca) gt (or 0) 

; 2c 2c 2c 


ab? 


Fölgende Ligninger maae altsaa finde Sted: 


Wa 

3 V 
pe == 0, altsaa I = å 

2c 2c 
3 abl” Rd | ab 
1 —— —= —  o— 
ver O, altsaa I 25 

Å 
al == 0, altsaa I = an 
2c 2c & 


ME. dr 
ELIE slig å OM 
Å | 2c 

— Da den förste af disse Ligninger er identisk med den 


tredie ligesom den anden med den fjerde, saa ere kun 


to af dem uafhængige af hinanden, ved Hjælp af hvilke 


man kan bestemme I og b. Den förste giver I = Sok 
| åa 


2 


: Ed 4e 
og den anden b == — en Indsættes disse Værdier i 


det fundne Udtryk for F(x), saa faser man: 


CX *=CX 
KG) 
hvor c er hvilkensomhelst constant Störrelse. Bemærker 


man, at Functionen F(x) ogsaa bliver reel, naar c er ima- 


ginær af Formen mY/—1, saa seer man, at man, for at 


faae den almindeligste Form for F(x), maa sætte € = 


gg + hY—1, og man faar da, 


278 B. oter rd 


FO): == (63 Bx —8*) Jeos hrty sin hx (8 Bx 7) 


gogh ere her hvilkesomhelst reelle Störrelser. Skal i 


Functionen være reel, saa maa enten 8 være = o eller 


h == 0: 


Sættes h=0, faaer man | F(x)' =1G sx aa) 


2 
g == 0 giver derimiod F(z) = ED ha. 


Den berömte Poisson har först beviist, at haar to li- 
gestore Kræfter, hver lig P, virke paa et Punkt under en 
Vinkel med hinanden — 2x, saa er disse Kræfters Re- 


sultant, naar den betegnes med kh = P - F(x), hvor F(x) 


ér en Function af x, der er uafhængig af R og P, og skal 
fyldestgjöre Ligningén, F(x*-z) + F(x—7) =F(x).F(z). 
Sættes altsaa i ovenstaaende Opgave a = 1, saa maa å 


Ligningen R == P. PE), 


| Fa vere — (64. > å ar hx + VE? ”hinhn, | 


i hvilken Ligning det staaer tilbage at bestemme Constan- | 


terne g og h. Dette kan skee ved at sætte x —= 5, 


naar z er dén halve Peripherie' af en Tirkel, hvis Rådids 
er = 153 thi da ere begge de ligestore Kræfter P hinan- 
den directe modsatte, og Resultanten R altsaa =o; ; altsaa 3 


Denne Ligning adbeketter fölgende to: 


Fo io 
Ef] q- 
e Å e cos lg == 


EE Pa 


br 


Fant ig 
ete cosh.x 2 V-1 sin hg==0 


i 


- Ft) + Fa-z2) = a.Fx. Fa. 279 


7 
Sa JG 1 2zx 
05 Le-— ee sinh.7 =o 


Disse to Ligninger give :g == o0:0g h == 2n +11, 
hvor n kan betegne hvilketsomhelst heelt Tal; men ved. 


Ko 7 

- at bemærke, at R. ikke kan være = o, naar X < 9», 
seer man, at h maa være = 1. "Man faaer altsaa F(x) 
| = 2cosx, og R — P.cos x. | 


2 
Poisson faaer ud, .at. F(x).er.= 2, 14 + Å + 


pr bår 6 
—— + 0. $. V. «v], :hvor:b er en: Constant, 
23.4 2.3.4.5.6 

| hvilken han sætter =— — a?, og faaer saaledes F(x) = 


2 cos. ax. Han siger, at Substitutionen ak a? for b er 
tilladt, men viser ikke Nödvendigheden af, at a i dette 
Tilfælde maa være reel. Hans Beviis for, at F(x) === 
2cosx synes derfor i denne Deel ikke at have al den 
Strenghed, som det kan modtage. 
Anm. Denne Oplösning er, som: skreven- sildigere und 
det for Concurrenterne om Prisen . fastsatte 
—— Tidspunkt, ikke bleven: indsendt: til -Selskabet. 


Np p 


280 Hansteen 


| 20 NVE Pi | 
Om det rette Aar og Dagen, da Slaget ved 
Stikklestad blev holdt, 


af 
Chr. Hansteen. 


F orfædrene havde ikke som vi Tidender, hvori fore- 
faldende vigtige Begivenheder strax af Öienvidner blive 
berettede imedens de endnu ere i friskt Minde, og saa- | 
ledes om fornödent gjöres af andre Öienvidner kunne be- 
rigtiges. Begivenhederne bleve betroede til Hukommelsen, 
og forplantede ved mundtlig Tradition fra den ene Slægt 
til den anden, indtil de endelig, ei sjelden. efter et Aar- 
hundredes Forlöb, af. en skrivekyndig Historiegrandsker 
bleve samlede og optegnede. Ei Under altsaa, om de ofte 
ere lidt udzirede med poetiske Tilsætninger, og vanskelig 
kunne gjengives med den Reenhed som Nutidens Tildra- 
gelser. Men endnu större Vanskeligheder stöder Histo- 
riegrandskeren paa, naar han vil forsöge at bestemme Aa- — 
ret eller Dagen, da en eller anden mærkelig Begivenhed 
 tildrog sig. En nöiagtig Tidsregning forudsætter en til- * 
strækkelig Kundskab om Aarets rette Længde og dernæst 
et fast Tidspunkt fra hvilket Aarene tælles. Romerne 
tællede deres, Aar fra Roms Anlæggelse; men deres store 
Ukyndighed i Mathematik, Astronomie og Naturvidenska- 
berne, deres Uvidenhed om Aarets rette Længde, og den 
deraf fölgende store Forvirring i deres Kalender för Iu- 
lius Cæsars Tid, er noksom bekjendt. Efterhaanden som 
den christelige Religion udbredte sig over Europa, ind- 
förte den katholske Geistlighed den christelige Æra og 
den Iulianske Calender, hvor & Aar paa 365 Dage afvexle 


om Stikklestadslaget. 281 


med et paa 366. Vore Hedenske Forfædre havde neppe 
nogen Tidsregning d. e. Epoche, fra hvilken de tællede 
Aarene, ei heller Kundskab om Aarets sande Længde; men 
at de 100 Aar efter Christendommens Indförelse vare — 
fuldkommen bekjendte med den Iulianske Calender, sees 
af Kongespeilet S. 56. 'Tiden af Begivenheder, som ere 
 indtrufne hos et Folk förend en saadan sikker Tidsreg- 
ning er indfört, maa derfor af sildigere Historiegrandskere 
udfindes ved Combinationer af forskjellige Begivenheder, 
altsaa paa forskjellige Omveie formedelst mere eller min- 
dre usikkre Gisninger. Naar saaledes Tiden af en Begi- 
venhed fra den hedenske Old hos Historieskriverne angi- 
ves efter den Romerske Calender, saa er det höist sand- 
synligt, at denne Tidsbestemmelse ved en senere Gisning 
er bleven tilföiet. 

Men ligesom denne Forfædrenes Ukyndighed har lagt 
. Historieskriverne store Vanskeligheder i Veien, saa har den 
tildeels erstattet «denne Ufuldkommenhed paa en anden 
Maade. Saasnart en mærkelig historisk Begivenhed ind- 
traf. samtidig med et eller andet Phænomen paa Himme- 
len, saasom Sol- og Maaneformörkelser, Planeternes nære 
Sammenkomster (Conjunctioner), Cometer, stærke Nordlys, 
saa troede man at disse Phænomener paa Himmelen nöd- 
 vendig maatte staae i Forbindelse med hine Tildragelser 
paa Iorden, og Mindet om begge blev derved opbevaret. 
 Saaledes skylde vi denne Vankundighed Opbevarelsen af 
mange mærkelige Tildragelser paa Himmelen, som sand- 
synligviis ellers skulde være bleven forglemte, og forsaa- 
vidt disse Himnielbegivenheder vare Formörkelser eller 
Planetconjunctioner, som ifölge Astronomiens nærværende 
- Fuldkommenhed med Nöiagtighed kunne beregues for Aar- 


2088 - KN Hansteen 


tusinder *saavel å den forbigangne som tilkommende Tid, 
saa har denne Sammenbindelse af astronomiske og jordiske 


Begivenheder betydelig bidraget til at berigtige Tidsreg- 


ningen iden /mörke Tidsalder. Ligeledes kan den van- 
skelige Theorie af Maanens Bevægelse ved :saadanne «gamle 
Formörkelser berigtiges. Saaledes har, for-at:'anföre et 
Par :Exempler, en Maaneformörkelse, som indtraf i Hero- 
des”s sidste Sygdom kort för Paaske, saavelsom en Con- 
junetien af: fupiter og Saturn (den Stjerne-som' bragte Ma- 
gierne 'til Ternsalem) fastsat Christi Födsels Aar til «det 
747de «efter Roms: Grundlæggelse *). Herodot beretter, 
åt omtrent 600 Aar f. Chr. indtråf 'der :midt under et 
- Slag imellem Medierne 'og Lydierne -ved Floder Halys 
en : total Solformörkelse, som -forvandlede Dagen til Nat, 
og indjagede de stridende Partier en saadan'Skræk, at de 


- nedlagde Vaabnene og ”deres Fyrster sluttede Forbund, 


som besegledes ved :gjensidige Ægteforbindelser mellem 
deres Börn. Oltmanns: har fundet, «at: alle: Omstændighe- 
der ved denne Solformörkelse alene passe paa: den, som 
indtråf 609 Aar f.:Chr. den 8øte Sept. 4 Timer efter 
Solens'Opgang. Fra denne Epoche daterer sig Cyrus's 


Födsels Aar,:og dermed tillige Begrundelsen åf hans-store 


Persiske'Monarchie**). Da Agathokles fattede den dristige 
Panke åt overföre Krigen fra Sicilien til Afrika, blev hans 


Flaade "Morgenen efter Afseilingen fra Syrakusa' forskræk- 


ket:ved -en*totål Solformörkelse. :Hr. Oltmanusifinder her- 


*)  Idelerst Handbuch *der Chronologie , og *Månters Skrift: der 
Stern-der Weisen. <Gopenhågen 1827. «8.96. 
*) 'Bodes-astron:'Jahrbuch. 11828,'5. 197—208. 


HE na TN, 


i om Stikkelstadslaget. i 285 


af Epochen for denne Flugt at være Aaret 309 f. Chr. 
og udleder tillige, at en liden Berigtigelse er nödvendig i 
den i vore nyeste Maanetavler antagne hundredeaarige Be- 
vægelse af 'Maanebanens Knuder *). Vi 
I vort Fædrerelands Historie 'er Slaget ved Stikkle- 
- stad, -hvor Kong Oluf den Digre, Senere hen kaldet den 
hellige, fåldt som Offer for sin Iver for Christendommens 
 Indförelse, en höist mærkværdig Begivenhed, fordi dette 
Slag var den sidste Kamp mod Hedenskabet, og Olafs Död 
snart gav Anledning til Christendommens 'almindelige Ind- 
förelse iNorge. Tiden, da dette Slag'blev holdt, angives 
ikke af Snorro Sturleson; men han anmærker kun, at det | 
var en Onsdag den 29de Juli. Imidlertid beskriver han 
klarligen, at midt under Slaget indtraf en total Solfor- 
mörkelse, som forvandlede Dagen tilmörk Nat, og forsin- 
kede Slagets Udfald, i det de stridende -Parter toge Feil 
aff hinanden. Denne Omstændighed kan lede os til Bestem- 
melsen af Dagen og Aaret. - Snorros Beskrivelse over denne 
Omstændighed er omtrent folgende: 
Kongens Stridsmænd gjorde Anfald. på den oprörske 
å Bondehær med fölgende Anskrig:: ”frem, frem! Christne 
Mænd, Korsmænd, Kongens Mænd !” Endeel af Bönderne 
gjentoge dette Udraab; og da andre af Bondehæren hörte 
dette, anfaldt de dem i den Tanke, at de hörte til Kon- 
 gens Hær; og de sloges saaledes med hinanden indbyrdes 
en rum Tid, hvorved mange faldt, 'inden 'de opdagede 
- Vildfarelsen. Thi, heder *dét, ”Veiret: var smukt og Solen 
skinnede paa klar Himmel; viién' da Striden Hegyndte tog 


*) Bodes astron. Jahrb. 1824, S. 157. 


284 0 1 då Hansteen: 


Solen og Himmelen til at rödme, saa at det omsider blev 

mörkt som om Natten” *). 
Efter at Kongen har fældet sin oprörske Lehnsmand 

Thorgeir af Kviststad, og hans egen Bannerförer 'Thord 


 Foldsön var falden heder det videre KNE 


«Da skede, hvad forhen sagt er, at skjönt Himmelen 
var reen og klar, blev Solen usynlig, og der blev mörkt. 
Derom taler Sighvat Skiald saaledes: ; 

Det holdes for ej ringe 

Under, at uden Sky 

Solen ikke kunde 

Stridsmændene beskinne. 

Et stort Tegn da for Kongen skede: 
Dagen fik ei sin fagre Farve, 
Den Hændelse under Striden 
Östenfra jeg spurgte. | 


«) Heimskringla, Saga Olufs Konungs hin helga. Kap. 238 ) 


Vedr var fagurt og skein sol i heidi; enn er orrosta höfz, 


på laust roda å himin, oc sva å sølina, oc ådr enn letti — 


gerdi myrckt sem um nott. 


7) L. ce. Kap. 239. Pa vard pat er fyrr var sagt, at himinn . 


var heidr, en søl horfin at syn, oc gerdi myrct. Pesgeter 
Sighvatr skalld: I 

Undr låta Pat: ytar 

 eigi smått er måttit 

skein i ordugom skordoin 

skylaus rödull hlyia. 

Driug vard å Pui dægri 

dagr nådit lit fogrom 

orrosta frå er austan 

atburds konungs ferda. 


3 så å 
NN VE BA on ma 


- EE en 


om Stikklestadslaget. 285 


I det samme kom Dag Ringsson med det Folk, han 
havde med sig, og begyndte han da at slaae sin Krigsor-. 
den, og stak sin Fane op. Men saasom der var et stort 
Mörke, da skede Angrebet ej saa hurtigt, fordi de ej med 
Sikkerhed kunde skjelne, hvem de havde for sig.” En 

Til Slutning heder det: "Kong Olaf faldt Onsdagen 
den 4de Kalend. Augusti. Det var nær Middag da de 
stödte, sammen, og för Midmunda (Tiden imellem Middag 
og Non) begyndte Striden; men Kongen faldt för Non 
(Kl.  Efterm.); og Mörket varede,fra Midmunda indtil 
Non (altsaa fra 12 til 8) *). 

- Angaaende- Olafs Dödsaar, da antager Åre Frode, som 
omtrent ved Aaret 1100 skrev sin Schedæ, Aaret 1030, 
men om Dagen melder han intet.  Adamus Bremensis 


I Penna tima kom Dågr Hringsson medr lit Pat er hann 
hafdi haft, oc tök hann på at fylki lidi sino, oc setti upp 
merki sitt; en fyrir pui at myrkr var mikit, på vard ei sva 
skidtt um atgaunguna, puiat peir visso eigi vist huat fyrir 


var. etc. 


PI 


*) Kap. 248. Olafr Konungr fell midvikodag IV Kalendas Au- 
'- gusti månader; Pat var nær midiom degi er Peir fundoz, 
enn fyrir midmunda höfz orrostan; enn hann fell fyrir non; 
enn myrkrit hellzt frå midmunda til nöns. 
I den större Olafs Helges Saga (Fornmanna Sögur 5 Bd. 
S. 77, 81, 92-94) findes disse Begivenheder næsten ordly- 
dende paa samme Maade fortalt; i det mindste er alt hvad 
Formörkelsen og dens Indflydelse paa Slaget angaaer nöj- . 
agtig berettet som ovenfor. Disse og de fölgende literai- 
re Notizer og Oplysninger. skylder jeg Hr. Professor 
Lundh og fornemmelig Hr. Capit. Munthe. å 


286 | Hansteen 


(som. diket omtrent 1075) anförer, at Kong Olafs Fest 
helligholdtes IV Calend. Augusti. - 'Torfæus siger i hans — 
Historia Norveg. (P: IL. p. 1981 Tum primum sereno 
eælo sol conspeciui: se- subduxjsse dicitur. Ecclipsin qui- 
' dem nulla: ephemeridum conditores: ii: hune. annum prox- 
imosve referunt; nec peritissimus Mathematicus Regius, 
Nobiliss, Olaus Roemerus: exstitisse asseverat, qui in mei 
gratiam hæe exquisivit; corum tamen temporum poeta, fa- 
miliaris Sigvatus, versu superstite ejus haud. obscure me- 
- minit, deseribitque, quod' sine nubibus sol disparuerit; 
Bellum IV. Cal. Augusti, seu 29 Juli feria quarta gestum 
esse, vel festum Olafi: solenniter celebratum abunde pro- 
bat; idque anno Christi tricesimo supra millesimum: ne- 
que enim quarta hebdomadis feria in illum mensis diem 
anno, quem Pontanus addueit, XXVIII ejusdem seculi, 
vel eorum qui eum proxime præcedunt, quadrat. Simon 
Punelmensis et: Radulphus de Diceto, ut & Arildus Huit- 
feldins obitum ejus in Annum MXXX referunt. 

Blandt nyere Historieskrivere antager Schönning i Ha- 
- rald Haardraades Historie Olafs Dödsaar for 1080. I ”For- 
sög til Forbedringer i den gamle Danske og Norske Hi- 
storie ved Suhm- og Schönnings+ heder det i Suhms Knud 
den Stores Historie S. 89. ”Kong Olaf: blev ihjelslaget 
med alle sine Folk den 29de Juli i det Aar 1033 efter 
min, Regning, men 1030 efter Torfæi. Han havde kun 
været död en kort Tid, förend det allerede begyndte at 
angre de, Norske, at; de havde ihjelslaget ham, og det saa- 
meget: mere, som de: bleve. strax efter ads med 
det: Danske. Regimente; derfor blev og strax Jertegn ud-. 
spredede om ham, og blev han faae Aar efter sat af Pa- 
ven iblandt Helgenes Tal.* I håns Historie af: Danmark 


om Stikklestadslaget. — 287 


8 Bd. S. 672 har Sulim i denne Sag. fattet. en. anden Me- 
ning i det han siger: ”Da det leed noget ud paa Dagen 
blev Solen. saa: mörk som Nat. Aar 1033 har: den 29de 
Juni været en Solformörkelse,. og Aar 1080: den: 16de: *) 
og Blte Augusti ligeledes, men ingen træffe ind, saasom 
Striden stod den 29de Juli, hvorfor vel deres Mening bli- 
ver rettest, der ej antage nogen Formörkelse: i: Solen 
at: være. skeet, men at Veiret ellers er bleven: usædvanlig 
tykt, og at Munkene af. Overtroe have siden. gjort. mere 
 heraf, end virkelig: er: skeet, paa: det at Kong: Oluf; skul- 
de ligne Christus. — — ”Saaledes faldt Kong Oluf den 
29de Juli: 1030:henved: Kl. 3 om Eftermiddagen, efter: at 
han havde levet i 35 og regjeret i 15- Aar:* 
Falsen (Norges Historie 1. D. S. 384—389) slaaer 
sig til denne sidste: Mening af Suhm, og vil forklare Mör- 
ket af et pludseligt Uveir eller Taage, men. hvilket Over- 
| troen udlagde som. et Underværk. lise sætter han Sla- 
| get paa: den 29de- Juli 1031. 
| Paa et: Kart over Situationen ved Stikklestad til: Op- - 
| lysning om Slaget, forfattet i 1794 af. O. Lyng: findes Sla- 
| | gets Datum anfört til den 4de August 1030. Dette maae 
| være en Misforstaaelse af 4 Calend. Aug. som: vil sige: 
| die 4to ante Calendas Augusti, d. e. den: 4de Dag förend 
| den Iste August, hvilket bliver den 29de Juli. Paa: sam- 
| me Kart findes anfört Inseriptionen paa St. Olafs Stötte, 


| som endnu staæer i Værdalen, saa lydende: ”Anno Christi 
| 1025 paa en Fredag udi August Maaned. haver her. ved 


*) Dette er fejlagtigt; paa denne Dag var ved Midnat en total 
Maaneformörkelse, 2 Formörkelser af eet Slags kun- 
ne umuelig fölge paa hinanden i et Mellemrum af 14 Dage. 


288 Hansteen. 


E Stikklestad Sancte Olaf Konge til Norge, fældet af Thore 
Hund, lidet den Marter og Pine for den christelige Troe; 
og er nu Dato I Juli Anno — — dette Kors her bleven 
fornyet af den Velædelbaarne Herre Hr. Johan von Lem- 
fort, Kongel. M. — til Danmark og. Norge bestalter OG 
berster over det — — — 
Disse forskjellige Hypotheser indslutte altsaa Kong 
Olafs Dödsaar imellem Grændserne 1025 og 1033. Men 
disse Hypotheser ere efter min Formening af meget for- 
skjellig Værd. Are Frodes Vidnesbyrd er det ældste, 
formodentlig ej mere end 70 Aar yngre end Begivenhe- 
den; og fortjener saaledes fortrinlig Opmærksomhed, han 
sætter Aaret til 1030. Da Adam fra Bremen beretter, at 
i hans Tid helligholdtes St. Olafs Fest paa den 29de Juli, 
saa er det höist sandsynligt, at Snorro, i det han fandt, 
at den 29de Juli i Aaret 1030 var en Onsdag, har slut- 
tet, at Slaget ogsaa maatte være holdt paa denne Dag. 
Denne Slutning gjör udtrykkelig Torfæus. Men denne 
Identitet af Slagets og Festens Dag er efter min Forme- 
ning aldeles ubevislig. Antager man endog, at flere Aar' 
eftér Olafs Fald, da man begyndte at udsprede Rygter 
om lertegn ved hans Lig, hans Dödsdag endnu var be- 
kjendt, saa kan denne Dag let have været helliget en an- 
den ældre Helgen, som ifölge sin Anciennetet ei kunde 
fortrænges fra sin Dag-ved en Yngre mindre berömt (thi 
en Helgens Anseelse stiger med Ælden); Olafs Fest maat- 
te altsaa forlægges til den nærmeste ledige Dag. Hvorle- 
des skulde man ellers faaet Kalenderen besat med 365 
Helgene, med mindre en saadan Lempning havde været 
tilladt? Mangen Helgen maatte være bleven udelukket for- 
medelst Dagens tidligere Besættelse. En saadan Friehed har 


3 
| 
Å 
å 
Å 


I 


- om Stikklestadslaget. 289 
| | 


den Moskauske Synode, saavidt jeg veed, å den sidste 
Halvdeel af det forlöbne Aarhundrede benyttet ved at 
canonicere den hellige undergjörende Innokent, hvis Lev- 
ninger i fuld Bispeornat opbevares i en Sölvkiste i et Klo- 
ster nær Irkutzk, og hvis Haand jeg har havt den Ære 
at kysse. Den Slte August 1030 var, som siden skal vi- 
ses, Olafs Dödsdag, og denne var efter Capt. Munthes Med- 
delelse helliget Paulus Episcopus et Confessor. Man har 
altsaa forlagt Olafs Fest til den næstsidste Dag i Juli iste- 
denfor at holde den paa den sidste Dag i August. Deöv- 
rige yngre Historieskrivere henholde sig alle til Festda- 
gen den 29de Juli, og om deres Hypotheser behöver jeg 
altsaa intet videre at bemærke. | 
At der under Slaget er indtruffen en total Solformör- 
kelse er alt for klart og omstændelig beskrevet aff Snorro 
til at det kan benægtes, naar man ei vil gjöre Vold paa 
| en historisk Beretning; den omtales paa 4 Steder, den har 
| en mærkelig Indflydelse paa Slagets Gang; uden den kunne 


| forskjellige Omstændigheder i samme ei forklares. Vilde 
| man end tillade sig den ugrundede Hypothese, at antage 
i at den hele Formörkelse senere var digtet for at forhöie 
| Ideen om Olafs Hellighed, saa gaaer dette aldeles ikke an 
| med den samtidige skjönt fraværende Sighvat Skjalds Digt, 
hvilket efter hans egne Ord grunder sig paa en fra Öi- 
| envidner meddelt Fortælling. Overalt er denne Formör- 
| kelse saa charakteristisk beskreven, at enhver, som er he- 
kjendt med alle de Phænomener, som ledsage en total el- 
ler næsten total Solformörkelse, strax gjenkjender den. 
Iblandt andet fortjener den Rödhed, som viste sig paa 
| Himmelen nærmest om Maanen (roda å himin oc sva å 80- 
fina), som bedækkede Solen, især at bemærkes. Dette 
AO 


290 Hansteen: 


röde Skin er intet andet end den inderste tættere Deel 
af. Zodiåeallyset, som omgiver Solen, og hvoraf man ellers 
formedelst Solens eget stærkere Lys aldrig kan see andet 
end den yderste Spids efter Solens Nedgang i Marts Maaned. 
I totale Solformörkelser derimod, hvor Solen bedækkes 
af Maanen, seer man den nederste og stærkere lysende 
Deel af samme omringe Maanen, som en röd skinnende 
Glorie. Det findes saaledes afbildet i Mairan's Traité sur 
I aurore boreale. x 


Til end ydermere Bekræftelse vil jeg anföre fölgende 
Beskrivelse over en anden Solformörkelse observeret i 
Clugny i Aaret 1033, hvor det samme Phænomen viste sig: 

Glabri Rodulphi, monachi Cluniacensis, historiarum 
sui temporis libri quinque. Lib.4. c. 9 (Duchesne, Tom. 
IV S: 49). ”Anno 1033 III Cal. Jul. sexta feria (29 Juni, 
Fredag), luna vicesima octava, facta est eclipsis Solis ab 
hora ejusdem diei sexta usque in octavam (fra Middagen 
- Kl. 12 til 2 Eft.) nimium terribilis. Nam Sol ipse factus 
est saphyrini coloris, gerens in-superiore parte speciem 
lunæ å sua reilluminatione quartæ. Intuitus hominum i in 
alterutrum velut mortuorum pallor conspiciebatur; res vero: 
quæcunque sub aére crocei coloris esse cernebantur.” Li- 
geledes fortæller Riccioli (Almag. nov. Lib. 5. c- 20) om 
Solformörkelsén 12te October (Nye Stil) 1605, -somi blev 
observeret i Marseille og Neapel, at der viste sig en röd 
Skye eller Flamme om Solen. Det er saaledes en paa Ube- 
kjendtskab med Phænomenet grundet falsk Berigtigelse, 
naar Grundtvig *) oversætter Stedet hos Snorro ”Solen og 


=dA 


*) Hellig Olafs Saga S. 338. 


mr 


206 er N 
En EE 


- om Stikklestadslaget. —— 201 


- 


| Himmelen sortnede.”. Da det pludselige Mörke, som ved 
en total Solforntörkelse midt om Dagen opstaaer, og det 


- 


besynderlige Farveskjær, som Reflexen fra den övrige fjer- 
nere udenfor Maaneskyggen liggende og af Solen endnu 
beskinnede Deel af Atmosphæren henkaster paa alle Gjen- 
stande, virkelig har noget imposant og selv for den i vore 
Tider om Aarsagen fuldkommen Underrettede, næsten be- 
|ængstigende *); saa er det begribeligt, at dette Phænomen 
har under Slaget gjort Indtryk paa den raae hedenske Bon- 
dehær, som kæmpede mod en nye Religion, mod en ukjendt 
og usynlig Guddom, efterat de for störstedelen allerede 
havde tabt Tiltroen til deres egne Synlige. Jeg vilde der- 
for hellere omvende Suhms Slutninger, og antage, at-den- 
me Formörkelse, som indtraf i det Olaf blev ihjelslaget, 
har beængstet. Gemytterne og er bleven anseet som et 
tydeligt Tegn paa den nye mægtige Guddoms Vrede, og 
|saaledes ei ubetydelig har bidraget til at Olafs Fiender 
etragtede ham som en Helgen og gik over til Christen- 
|dommen. At eee et pludseligt Uveir eller- AR Å alsen 


- 
— 
- 
== 
p 
rm 
= 
[>] 
—0 
ell 
mg 
2 
5 
o 
fa 
mn 
da. 
[0 [1 
få 
Ke 
an 
EE 
ag 
— 
jam 
mn 
T 
—ø 
33 
de 
ko) 
So 
5 
mn 
da 
(ej 
eo 
er 
-- 
ep 


y S EN SAM 
I 


| *) Dette kan jeg selv bevidne om den totale Solformörkelse - 
V den 19de November 1816, som jeg å Holmestrand Da ikke 
- kånde observere formedelst overtrukken Himmel; men som 
dog medförte det pludselige dybe Mörke. Å 
NE 


$ 


292 - Hansteen 


som indtraf i Hbiikendinke dele Juni, Juli eller August, 
og var forbunden med en Solformörkelse. b) Formörkel- 
sen maae være total. c) Maae være total for Stikklestad ; 
d) Maae ved Stikklestad vare omtrent fra KI. 1 til 3 Ef- 


termiddag efter Stikklestads Tid. -— Enhver Formörkelse, å 
som ikke forener disse 4 Omstændigheder maa forkastes. 


Jeg har undersögt alle Nyemaaner fra 1025 til 1030 


og finder ingen, som har de forlangte Egenskaber; thii 


1025 falde Solformörkelserne i Mai og November og for- 
- medelst Maanebanens Bevægelse komme disse i de fölgende 


Aar tidligere, saaledes at de i Aaret 1029 först indtræffe 


i Marts og September. Disse kunne altsaa ikke komme i 
Betragtning. Nyemaanen i August 1025 indtræffer f. Ex. 
den 25de Kl. 10 44' Eft. efter Stikklestads Tid. Denne | 


25de August var i dette Aar en Onsdag og Maanen var 
omtrent 909 fra Knuden, altsaa kunde ingen Formörkelse 
| finde Sted og Inscriptionen paa St. Olafs Stötte, som an- 
giver en Fredag i August 1025, som Slagets Dag er altsaa 
urigtig. Fölgende Fortegnelse viser de Nyemaaner, som 
ere ledsagede med EE imellem 1029 og 1034 
i Stikklestads Tid. 


= Ne eg EE er å re NE 2 
HE AEE ED G KP 


i 
Vi 
8 
1 


På 


295 


$a 


'oj8ny 2Syppzou uap I opesuao 019 90 aapnsseppm paa ogæapur assmp fodeqjn G 'ox 30 z 


'0N| Suape avr)s Sopapeeg —'Surugenjag I dYYE BEST ouloY op fopöny 29yp£s uep I afquks suny 
349 20 *uauddaopp mo Sypn geupur p 20 € *ON fuozuop speseppng aopun va uajog suapaur 
BESJ[L eupr paa jenpur 9 ON 90 [ 'ON 12 *ueut 4908 d95[2X10ULO A 9 3ssIp IPUEfg ] 


— 1 | Sypsou 
— g- | Snpiou 
— peg | Sypke 


—, ogg | Sypés 


om Stikklestadslaget. 


— or | Syprou 


4 «pe + 


[21] UDI 
J221U29 
[21] UDI 
|21]UDD 


|211UDD 


ojsny Sy[paou 
J21)UDD 


"uapnuy ea | '98[21101S 


"SIV Suoueey[|  suasjayr 


æ 


ouo 


PG - 


99 98 OI 

Sepp 0 0 
k-d6*p 

mod PL Å 
Ke 
9 AP GL 


*99JS9Y 
-JO[Y SuauerUp[nJ 


fepsarg, 
Sepang 
Sepuepy 
Seps10f, 
den 
en 


qunr 
ung 
nr 
an 
gfeny 


u2quajdag POL 6201 I 


PSI 


2P6Z 


POL 
PG 
31$ 


- *Seg 30 poue | 


ps01 | 9 
2301 |9 
Z£0L | F 
1801 |8. 
0501 z 


204 ald nsteen 


For at beregne den sidste antog jeg efter. Rosens 
Kort Stikklestads Brede — 680 48", og Tidsforskjellen 
fra Paris +87 0" östlig. Efter Burckhardts Maanetav- 
ler og Carlinis Soltavler beregnede jeg nu for Pariserti- 
den 1033 Juni-29 11 23' + t (hvor Timerne ere reg- 
nede fra den foregaaende midlere Midnat). — 

Maanens Længde= 35 12%14' 56", 5-32'20,02t—0",S1t2 
Brede == 020 5,83 258, 85t—0, 05£? 
Parallave= 56 28, 4— 1%,4t 
Halvdiam.= 15 23, 34— 0,38t 

— Solens Længde =— ås 120 28! 42%, 9.4 2' 23" 176 

Parallaxe = 81,56 
Halvdiam.= 15' 45”, 8 

Ekliptikskraaeh. = "239 34' 32”, 3 | 

Stjernetiden i Stikklestads Middelmiddag — 6t 52 
87, 83. Heraf findes Nyemaane-Öieblikket at indtræffe i 
Stikklestads Middeltid 0t 27 85",7; Formörkelsens Be- 
gyndelse 11t 11' 22",4 Form.; dens Ende lt 87 32",2 
Efter.; den störste Formörkelse Ot 30' 54", 7 — 5,94 
Tommer; altsaa var ikke engang den halve Soel I AemekeR 
af Maauen i Stikklestad. Å 

Denne Solformörkelse maa altsaa ogsaa forkastes, og 
dermed bortfalder Suhms Hypothese om dette Aar. Dette 
er den samme Formörkelse, som af Benedictinermunken 


Glaber Rodolphus blev observeret i Clugny af. Störrelse 


som Maanen 4 Dage fra Nyet og med saffrangul Farve. i 
Endelig staaer Aaret 1030 alene tilbage. I dette Aar 


Ke odel å Maanederne Juli og August folgende Maane-' 


skifter: E å 


Juli 3. Fredag Nye" Maane at 19' Eft. 
— 10. Fredag Iste Qvart. 11 19 Eft. 


n 
EE AN 3 


om Stikklestadslaget. 295 


* Juli 17. Fredag Fuld Maane 8 11 Eft. 
— 25. Löverd. Sdie Qvart. 8 45 Form. | 
- Aug. 2. Söndag Ny Maane 3 6 Form. 

9. Söndag Iste Qvart. 4 19 Form. 

16. Söndag Fuld Maane 1 34 Form. Total Maung: 
23. Söndag Sdie Qvart: 9 37 Eft. å 
31. Mandag Ny Maane 2 49 Eft. Central Solfm. 
Heraf. sees altsaa at Onsdagen den 29de Juli 1050, 
som af Snorro og næsten alle efter ham antages for at 
være Olafs Dödsdag, ikke engang er Maaneskifte, endnu 
mindre nogen Solformörkelse. Den nærmeste Nye Maane 
- derefter træffer ind den 2den August; men da Maanen 
ved denne næsten er 190 fra Kuuden, saa kan den ingen 
Solformörkelse foraarsage. Söndagen den 16de har deri- — 
- mod en total Maaneformörkelse, hvilken er den Suhm har . 
taget for en Solformörkelse. Endelig indtræffer den Slte 
at 49! Eft. Nye Maane med en Central Solformörkelse. 
For nöiere at bestemme Omstændighederne ved denne | 
har jeg efter de ovenfor anförte Sol- og Maanetavler be- 
regnet fölgende Elementer for 1030 den 31 August Kl. 214 
Fftermiddag Pariser Middeltid. 

Maanens Længde —5s 120 53/28",6 i 84! 24",67t--0",921? 
Brede — 0950'340,5- 3' 8%,07t—0",15762 
0 Parallave=" 582001 19,5 
0 Halydiam= "> 15/53",78 4 0" åt 
== 58 130 3! 46,7 +- 26 86 


- Solens Længde == 
å Parallaxve == BOGE sg 
Halvdiam. = 15' 58,0 


- Ekliptiksk. = 280 34! 27,4 
Stjernetiden i Stikklestads Middelmiddag = == 10: 59: 
27", 29. Heraf findes den geocentriske Ku eller 


h 


| 296 Gr | Hansteen 


det sande Nyemaane-Öieblik i Stikklestads Middeltid at 


være 2t 48' 55,4. Af disse Elementer findes, at den 
centrale Formörkelse begyndte Kl. 1 18' 24" Pariser M.T. 
paa et Punkt, hvis Brede er 779 nordlig og 1209 vestlig 
- for Ferro Meridian, altsaa å Ishavet nordenfor Amerika, 
og endte Kl. 8 116" paa et Sted, hvis Brede er 441 Grad 
nordlig og hvis Længde er 711 Grad östen for Ferro, alt- 
saa ved den nordlige Kyst af det Caspiske Hav. 

-— Axen af Maanens Skyggekegle bevægede sig derpaa 
saaledes at den berörte Jordens Overflade i en krum Li- 
nie, som gaaer fra det ovenomtalte Punkt i Ishavet, igjen- 
nem det nordlige Grönland, gjennemskjærer Norges Kyster 
i Nærheden af Throndhjem og löber derpaa mod sydost 


igjennem det sydlige Sverige, Östersöen og det sydlige 


Rusland til det Caspiske Hav. 


Ved Begyndelsen og Enden af denne Formörkelse, - 


dæei det nordlige Ishav og i Rusland var Solens synlige 
Halvdiameter 4",2 större end Maanens; i disse Egne var 
- Formörkelsen altsaa ringformig; men igjennem hele Norge 
var Maanens synlige Halvdiameter henved 8" större end 


Solens, og her har den altsaa paa den forhen omtalte Li- — 


nie, som betegnedes af Maanens Skyggekegles Axe, været 
total, og Solen kan i omtrent en 6 Secunders Tid have 
været aldeles usynlig. kr 

De specielle Omstændigheder ved denne Formörkelse 
for Stikklestads Horizont ere fölgende: å 
— Begyndelsen 1t 31' 16",4 Eft. i Stikklestads M. T. 


Enden — 3 58 10,7 — — — 


Den störste F ormörkelse: indtraf 2t 51" 18", I, i hvil- 
ket Öieblik den tilsyneladende Afstaud imellem Solens og 
Maanens Middelpunkter var 1 10,3, saaledes at 23 af.So- - 


om Stikklestadslaget. . 297 


lens Skive var skjult og pa en smal Meniscus af Solens 
nordlige Rand af omtrent 3, af Solens hele Synlige Flade 
paa Stikklestad var age 

. Herved er fölgende at mærke: 'Maanens Bane gör 
som bekjendt en Vinkel af omtrent 59 med Jordens Bane, 
og den Linie, hvori disse Flader skjære hinanden (Knu- 
delinien) dreier sig i 182 Aar een Gang rundt om Him- 
melen, mod Tegnenes Orden, gjör altsaa i 100 Aar 5 Om- 
 dreininger og desuden 4 Tegn og noget over 14 Grader. 
I de ældste af den Wienske Astronom Biirg forfattede og 
af. det Franske Institut med Præmie belönnede Maanetav- 
ler, havde Forfatteren antaget denne Knudernes Secular- 
bevægelse i 100 Julianske Aar (36525 Dage) at være == 
4s 149 11' 42"; men han havde nogen Tvivl om den ikke 
var for stor. Den Franske Astronom Bouvard fandt ved 
en vidtlöftig Undersögelse i 1807 at den maatte formind- 
skes 2 Minuter.  Burckhard formindskede den imidlertid 
i de af mig benyttede Tavler (af hvad Grund siger han 
ei) kuns 12 Minut, d. e&. antog Secularbevægelsen = 4s 
149 10" 12". Efter La Places Undersögelse å Connais- 
- sance de Tems VIII Pag. 875 maae den endog formind- 
 skes 8' 17". Endelig har. Hr. Wurm i Zeitschrift får 
-Astronomie von Lindenau und Bohnenberger 8 Th. S. 29 
—41, sögt at finde Correctionen for denne Knudernes Be- 
-vægelse ved at beregne 12 ældre Maaneformörkelser (blandt 
- hvilke den ældste er 719 Aar f. Chr. observeret i Baby- 
- lon) og 8 Solformörkelser (blandt hvilke den ældste 189 
«Aar f. Chr. findes antegnet hos Livius). Alle disse 20 
å Formörkelser vise uden Undtagelse, at den af Birg an- 
- tagne Secularbevægelse er for stor. Middelet - af de 10 — 
 ældste Maaneformörkelser giver Correctionen' for Birgs 


mm, «Hansteen 


Tavler = ET 18",2, af de 8 Solformörkelser ske frnt 
8 16,4. Da nu Hr. Burckhardt i hans Maanetavler kuns 
- har formindsket Knudernes. Secularbevægelse iBiirgs Tav- 
ler 11 Minut, istedenfor 81 Minnt, saa er det klart, at 
man ved at beregne et Maanested efter hans Tavler maa 
finde Maanebånens opstigende Knudes Længde 13 Minut 
- for stor for hvert Seculum man gaaer tilbage fra Aaret 
1800; fölgelig maae i det af mig beregnede Maanested 
for Aaret 10380 Knudens Længde være omtrent 14 Minu- 
ter for stor. Skulde Solformörkelsen paå Stikklestad den 
31 August 1030 være central og total, hvilket Snorros 
Beretning nödvendig udfordrer, saa maatte Knudens Læng- 
de formindskes 13' 17"; og divideres dette med Antallet 
af de imellem 1030 og 1800 forlöbne Secler (7,7) saa er- | 
holder man Correctionen for Secularbevægelsen i Burck- 
hardts Tavler = — 1' 43,5, altsaa for Biirgs Tavler 
== — LV' 430, 5— 1 304 ==— 3 13,5. Sammenstille 
vi nu disse forskjellige Resultater for Maaneknudens Se- 
cularbevægelse, saa erholde vi FÅ 
—Biirgs Tavler» ++ +++ 48 140 11 420 


Bouvard. Formörkelser . — = 9 42 
Burckhiårds Tavler . .+ — — 10 12 
- Laplace . > > rm 


-Wurm 10 Asmndfndd ev — 8256 
 Wurm 8 Solform. . . .+ — — 8 23,8 
: Stikklestad-Slaget . . » — — 8 285 | 
Det er altsaa klart, at Formörkelsen paa Skikklestad 
Juldkommen 'bekræfter den af Laplace og af Wurm fundne 
Rettelse ved Maanetavlerne, saaledes at denne Formör- 
kelse ogsaa å astronomisk Henseende er af megen Inte- 
resse. 


på 


om Stikklestadslaget. 299 


Vi see af det  Ovenstaaende atter et behageligt Bevis 
paa i den store Nöiagtighed, hvormed vor fortræffelige Hi- 
störieskriver har antegnet-alle endog de mindste Omstæn- 
digheder ved de Begivenheder han beskrev, og hvor let 
senere Gisninger og saakaldte kritiske Forbedringer kunne 
forvandske det klareste Factum, istedenfor at berigtige det. 
Da denne Formörkelse efter Beregningen har begyndt Kl. 
1 SL' og varet til Kl. 3 58' efter Stikklestads Tid, altsaa 
saa nöiagtig efter Snorros Opgivelse, som de ubestemte Ter- 
miner Midmunda og Nön kunne betegne vore nu bruge- 
lige Klokkeslet, da den efter La Places og Wurms Berig- 
tigelser af Maanetavlernes Feil netop vilde været total og 
central ved Stikklestad Kirke, men hverken et Par Mile 
norden eller söndenfor denne, saa kan der ikke være den 
ringeste Tvivl om, at den af Snorro heskrevne Formör- 
kelse netop er den, som indtraf den Slte August 1030. 
Der vil neppe i hele 1000 Aar to Gange paa et og samme 
Sted indtræffe en total Solformörkelse paa samme Aars og 
Dagstid. Men da denne F ormörkelse ikke indtræffer paa 
Onsdagen den 29de Juli, saa maae man enten med mig 
N antage, at her Snorro ligesom Torfæus har urigtigen slut- 
tet, at | Olafs Fest helligholdtes paa Aarsdagen af. hans 
Fald *); eller og at Beretningen om Slagets Gang, i hvilken 
det ved Solformörkelsen foraarsagede Mörke spiller en saa 
betydelig Rolle, saavelsom Sighvat Skjalds Qvad ere alde- 
les forvandskede og opdigtede i det Mellemrum af henved 


*) Denne Formodning er saa meget sandsynligere,, som Åre — 
Frode, der levede Begivenheden nærmere end Sal ei 
melder noget om Dödsdagen. 


N 


800 Hansteen om Stikklestadslaget. 


200 Aar fra Slaget til Snorros Tid., Thi med Suhm og 
Falsen, tvertimod Snorros og Sighvat Skjalds og den vidt- 

löftigere Sagas udtrykkelige og flere Steder gjentagne Be- 
; retning om klart Veir, skyelös Himmel, klart Solskin, at 
antage et pludseligt Uveir eller Taage gaaer ei an, da en- 
hver veed, at saadanne Omstændigheder ei kunne frem- 
- bringe et saadant Mörke, at Folk, som ved Middagstider 
i August Maaned ei staae længere fra hinanden end et 
Sværds Længde, ei skulde gjenkjende hinanden. Den to- 
tale Formörkelse, netop saadan som Snorro beskriver den, 
har desuden efter ovenstaaende Beregning fundet Sted 
paa Stikklestad-Sletten i det Aar, som af Are Frode an- . 
gives som Olafs Dödsaar. Denne Begivenhed vilde vel 
neppe have bundet sig saa nöiagtig til Hukommelsen og 
være bleven saa omstændelig berettet mere end andre lig- 
nende Begivenheder, hvis den ei ved dens nöie Forbindelse. 
med og Indflydelse paa den vigtige historiske Begivenhed hav- 
de erholdt en höiere Betydning. Saaledes antager jeg som 
afgjort, at Kong Olaf faldt Mandagen den 31 August 1030; 
'overladende til Historie - Grandskerne at bestemme sig, 
om de paa nogen bedre Maade kunne rede sig ud af oven- 
staaende Dilemma. 


- 801 


på SEA t 


Den physiographiske Forening i Christiania. 


Tu Oprettelse af. den physiographiske Forening blev i 1824 


-'udstedt en almindelig Indbydelse, hvori angaves Foreningens 


. Hensigt og den for sammes Virksomhed lagte Plan, hvilken blev 
iudfört i Rigstidenden og Budstikken for bemeldte Aar . 


I Begyndelsen af 1828 traadte Foreningen Te med 


en noget fra den förste Plan afvigende Indretning. 


De for Foreningens Organisation nu gjældende Bestemmel- 


gerere: 


 respondentere. 
å 


Deeltagere i Foreningen optages ved skriftlig fra Fore- 
ningen udstedtIndbydelse og ere enten Medlemmer eller Cor- 

Medlemmerne deeltage og have Stemme i alle Forenin- 
gen vedkommende Forhandlinger, Por Pondenkeng deeltage 
i de videnskabelige Möder. 

Til at sammenkalde Möder, bestyre Forhandlingerne i 


- disse og. derover holde Bog, til at före Foreningens Correspon- 


dence o. 8. V. vælges blandt de i Christiania boende Medlem- 


- mer en Secretair. 


3 


Til at bestyre Foreningens Casse og före Regnskab der- 
over vælges en: Casserer; og 

Til at besörge Udgivelsen af Magazin for Naturvidenska- 
berne vælges en Redactör. 

Secretair, Casserer og Redacteur tilligemed 2de endnu 
dertil udvalgte Medlemmer udgjöre eu Committee , der i Al- 
mindelighed 8 Alt, som skal bestemmes med Hensyn til 
Foreningens Tarv. Denne Bestyrelsescommittee har ogsaa at 
foreslaae nye Deeltagere, hvilke da indbydes efter at Plura- 
liteten af de i et Möde nærværende Medlemmer have ved skrift- 
lig Votering stemt derfor. ; 

Möderne holdes i Almindelighed til bestemte Tider, ind- 
til videre een Gang maanedlig med Undtagelse af Maane- | 


*) Mag: for Naturv. förste Rækkes 8 Bind Pag. 352. 


302 Den physiographiske 
derne Juli og August, men forövrigt naar Secretairen maatte 
finde en Sammenkomst nödvendig. 

Den til Bestridelse af Foreningens Udgivter fornödne Sum 
samles ved Subscription af Deeltagerne. 

Forandringer og Tillæg til disse Bestemmelser kunne, naar 
Omstændighederne fordre det, gjöres efter Overtenskomst af 
de i et paå sædvanlig Maade sammenkaldt Möde nærværende 

Medlemmer. — 


<— Deeltagerne i den physiographiske Forening, indtraadte in- 
ven Udgangen af Aaret 1832. 


Foreningens Stiftere. 


Hr. ChristopherHan steen, Professori i den anvendte Nåviiéiida» 
tik ved Universitetet i Christiania, Ridder af Nordstjernordenen - 
Medlem af Det Kongelige Norske Videnskabernes-Selskab i 
Throndhjem, Det Kongelige Svenske Videnskabernes-Atademie i 
Stockholm, Det Vernerske naturhistoriske Selskab i Edinburgh, 
Det Kongelige Videnskabernes-Selskab i Kjöbenhavn; Det Kon- 
geligeKrigsvidenskabs-Academie iStockholm; Corresponderende 
Medlem af Det Kongelige Preussiske Videnskabernes- Acade- tå 
mie i Berlin; Medlem af Det Kongelige Videnskabernes-Sel- 
skab i Upsala; Ordentlig Medlem af Det Keiserlige naturvi- 
denskabelige Selskab i Moscau; Æresmedlem af Det Keiser- 
lige Videnskabernes-Academie i Petersburg; Corresponderende 
Medlem af Det Kongelige Svenske Landbrugs-Academie i Stock- 
holm; Medlem af Det geographiske Selskab i London, Det 
Kongelige Videnskabs-Selskab i Götheborg, Corresponderende 
Medlem af Det Kongelige Videnskabs-Academie i Paris. ; 

Hr.Gregers Fougn er Lundh, Professori Oeconomie ved Uni- 

. versitetet i Christiania; Medlem af Det Skandinaviske Litteratur- 
Selskab i Kjöbenhavn, Det Kongelige norske Videnskabernes- 
Selskab i Throndhjem, Det nordiske Oldskrift-Selskab og Det 
Islandske lærde Selskab å Kjöbenhavn; Corresponderende Med- 
lem af Det Kongelige Samfund for Skandinaviens Historie, 


3 | Forening: 4 308 


og Det Kongelige Aeademie for Litteratur, Historie og Antj- 

N qviteter i Stockholm. 

Hr. Hans Henrich Maschmann, Professor oe Apldtheker 
å Christiania, Ridder af Vasaordenen; Medlem af Det Kon- 
* gelige Norske Videnskabernes-Selskab i Throndhjem. 

Hr. BaltazarMathias Keilhau, Lector i Bergværkvidenska- 

ben ved Universitetet i Christiania; Medlem af Det Kongelige 
- Norske Videnskabernes-Selskab i Throndhjem, Det geologiske 
Selskab i Paris. 

Hr. Ulrich Möller, Overlærer ved Krigsskolen i Christiania. 

Hr. GerhardMunthe, Capitain, Ordonnance-Officeer hos Hans 


Majestæt Kongen, Lærer ved Krigsskolen i Christiania, Medlem 
af Det Kongelige Norske Videnskåbernes-Selskab i Throndhjem, 


Det nordiske Oldskrifts-Selskab i Kjöbenhavn, og Selskabet 
for almindelig Statistik i Paris: 

Hr. Christian P. B.Boeck, Gector i Veterinærvidenskaben å i 
Christiania. 


1 ölge den i 1884 letet almindelige ndbydes sous 

te. sig. i Aarene 1828 og 1829 
N som Medlemmer: , 

Hr. Niels He nrich Abel, Candidåtus philosophiæ, consti- 
 tueret Docent i Mathématik ved Universitetet i Christiania. 
Hr. Mathias Numsen Blytt, Lector i Botanik ved Universi- 
* tetet i Christiania. 

Hr. Theodor Broch, Capitain ved Peber i Chri- 
— stiania. 
Hr. Morten Thrane Esmark, residerende Capellan i Brevig. 
d Hr. Jens Johan Hjort, Dr. medicinæ, Brigadelæge; Reserve» 
læge ved Rigshospitalet i Christiania. — 


Hr. Ole Rein Holm, Candidatus philosophiæ, Grosserer i 


Christiania. 

fr Bernt Holmboe, Lector i Matematik ved Universitetet i 
- Christianias Medlem af Det Kongelige Krigsvidenskabs-Aca- 
demie i Stockholm. 


e 


304 Den physiographiske | Pi 


Hr. Amund Lammers, Candidat i Bergværksvidenskaben. 

Hr. Jacob Gerhard Meidell, Oberstlieutenant i Artillerie-Bri- 
gaden, Lærer ved den Kongelige Norske militaire Höiskole; 
Ridder af Sværdordenen; - Medlem, af. Det Kongelige Norske 
Videnskabernes - Selskab i Throndhjem og Det Kongelige 
Krigsvidenskabs- Academie i Stockholm. ; 

Hr. Georg H. Monrad, Apotheker i Bergen. 

Hr. Nicolai Benjamin Möller, Candidat i ee 
skaben, i Porsgrund. 

Hr. Peter Möller, Apotheker i Christiania. 

Hr. Michael Sars, Sognepræst til Kind Præstegjdld å i Ber- 
gens Stift. 


Som Loren 


Hr. Johan Jacob B. Galschjöt, Sognepræst til Vestre Toten. 
Hr. Nicolai Hersleb Ramm, Lieutenant, Forstinspectör ved 


Röros. 
1 1830, 1831 og 1832 have efter Tole indtraad 


å som Mel ment 
Hr. Gotfred Boh r, Overlærer ved Cathedralskolen i Bergen, 
Medlem af Det Kongelige Videnskabs-Academie i Stockholm. 
Hr. Carl F rederikBorkenstein, Oberstlieutenant ilngenieur- 
Brigaden, anden Officeer i Generalstaben, Lærer ved den Kon- 
gelige Norske militaire Höiskole, Ridder af Sverdordenen; 
Medlem af Det Kongelige Videnskabernes-Selskab i Thrond- 
hjem og Det Kongelige Krågsviensknlis:Anadeniie i Stock- 
holm. 
Hr. Christian Due, Premierlieutenant i Marinen; ; Pi ur 
officeer hos Hans Majestæt Kongen. På 
Hr. Je nsEsmark, Professor iBergværkvidenskaben ved Universi- 
tetet i Christiania, Ridder af Vasaordenen; Corresponderende 
Medlem af Det mineralogiske Societet i Jena, Medlem af Det 
* Kongelige Videnskabernes-Selskab i Kjöbenhavn, Det Kon- 
gelige Norske Videnskabernes-Selskab i Throndhjem, Det. 
Vernerske naturhistoriske Selskab i Edinburg, Det physio- 


Forening. 305 


Eraphiske Selskab å Lund; Udenlandsk Medlem af Det geo- 
Jogiske Selskab i London; Ordentligt Medlem af Det naturvi- 
denskabelige Selskab i Marburg; Virkeligt Medlem af Selska- 

- bet for Mineralogie i Dresden; Æresmedlem af Det philoso- 

-+phiske Selskab i Cambridge, Medlem af Det Kongelige Sven- 

ske Videnskabs-Academie i Stockholm. 

Hr. Niels Hertzberg Provst, Sognepræst til ee | 

- gens Stift; Ridder af Dannebrogordenen. 

Hr. Hjeronymus Heyerdahl, Sognepræst til Stördalen å 
- Throndhjems Stift, Ridder af kver og Medlem 

af Nordstjernordenen. 

Hr. Jacob Keyser, Professor i Physie og Chemie ved Uni- 
versitetet i Christiania, Ridder af Vasaordenen; Medlem af 
Det Kongelige Norske Videnskabernes-Selskab i Throndhjem, 
Det Vernerske naturhistoriske Selskab i Edinburgh, Det Kon- 
gelige Videnskabernes- Selskab i MN og Agerdyrkninge- 
Selskabet påå Sårdinien. 

Hr. Jeéne Rathke, Professor i Nåturhistorie ved Universitetet i 

Christiania, Ridder af Nordstjernordenen; Medlem af Det 
Kongelige Norske Videnskabernes-Seløkab i Throndhjem; Det 
Kongelige Videnskabernes-Selskab, Det Kongelige medicinske 

Selskab, og Det Skandinaviske Litteratur-Selskab i Kjöben- 
havn; Det physiographiske Selskab i Lund; Det Kongelige 
Sveiiske Videnskabs-Aeéademie i Stockholm, og Det Vernerske 
naturhistoriske Selskab i Edinburgh. 

Hr. Christian Söremn Sommerfelt, Sognepræst til Rin- 
géboe i Agershuus Stift; Medlem af Det Kongelige Norske 
Videnskåbernes-Selskab i i Throndhjem, Det Kongelige Sven- 
ske Videnskabs-Academie i Stockholm, Dei medicinsk-bota- 
niske Selskab i London og Det physiographiske Selskab i Lund. 

Hr. Christian Ström, Districtsbergmester i det Nordenfjeld- 
ske Bergdistrict, Medlem af Det Kongelige Videnskabernes- 
Selskab i Throndhjem. | 

Som Correspondentere: 


tr. Tena Aas, Apotheker i Molde. Å 


306 - Den physiographiske Jr 
Hr. Paul Hansen Bire h, Generalmajor, Generalkrigscommis- 
sair for Land- og Söeetaten, Förste Adjutant hos Hs. Majestæt 
Kongen, Ridder af Dannebrogordenen, Commandör af Sværd- 
ordenen; Medlem af det Kongelige Norske Videnskabernes-Sel- 
skab i Throndhjem, Det Kongelige Svenske Krigsvidenskabs- 
Academie i Stockholm og Det Kongelige nordiske Oldskrift- 
Selskab i Kjöbenkavn. 
Hr. Carl Wilhelm Boeck, Corpslæge. 
Hr. Laurits Esm ark, Candidatus philosophiæ, i Christiania. 
Hr. Iohan Heiberg, Candidatus medicinæ, AA ved Uni- 
versitetet i Christiania. 
Hr. Georg D. B. Johnsen, Lieutenant i EE Ga i 
. Christiansand. E 
Hr. Carl Maschmann, Candidatus philosophiæ & ee 
i Christiania. 
Hr. Halvor Rasc h, Candidatus pløduoplister i Christiania. 
Hr. Jens Rynning Sognepræst til Snaasen i Oen 
Stift. 
Hr. Thorvald Schjött, Candidatus philosophiæ, i Christiania. 
Hr. Peter Ascanius Schult, Directör ved Röros Kobber- 
-værk. : 
Hr. Michael Smith, Major , Land- og Söekrigscommissair, 
Ridder af Sværdordenen, i Stavanger. 
Af Deeltagerne ere ved Döden afgangne: 
Hr. N. H. Abel. å 
Hr. G: Bohr. 
Hr. 0. R. Holm. 
Hr. G. H. Monrad. HRL 
Hr. N-H. Ramm. > ' Ye 
”Pedgedlsesvonhiitteen bestod ved Udgangen af 1832 af: 
Hr. I. Esmark. 
Hr. C. Hansteen. 
Hr. G. Munthe, Secretair. 
Hr. P. Möll er, Casserer. 
Hr. C. Boeck, Redactör. 


Forening. 307 


Fo Videnskabelige Forhandlinger å 
å Den physiographiske Forenings 


å 


1928. 

— Februarmödet. å i 

Hr. C. Boeck meddelte Bemærkninger angaaende nogle Iökler 
i Schweitz, hvilke for en Tid tilbage have bedækket ikke 

ubetydelige Strækninger, men som under en periodisk Tiltagen 

- dog efterhaanden ere blevne mindre, og ere tildeels endog næs- 
ten forsvundne, hvorved udvises for hine Egne en betydelig 

- Forbedring i Climatet. 

Forevistes nogle Karter, der oplyste den ifölge Convention 

af 1826 mellem Norge og Rusland bestemte Grændse. 

— Martsmödet. å ' 

Indleveredes og oplæstes Beskrivelse over nogle nyei Norge 

Å «forekommende Trilobiter af M. Esmark. % 

| Hr. C. Boeck foreviste maste betydelige Nyrestene fundne hos 

«en Koe. 

Hr. I. Hjort forelæste en Afhandling om dei Öiet opstaaende 

Modsætninger af Farverne: å Å 

Hr. C. Boeck. omtalte Fordelen af en fra de sædvanlige af- 
vigende Talbetegnelse af Kermsmriersoplores Grader, og ansaa 

«det begvemmest, om man betegnede Vandets Kogepunet ved 
2009, Isens Optöeningspunct ved 1099, og derpaa de lavere Var- 
megrader videre nedad med de nedgaaende Pal. Nulpunctet 
vilde: derved komme saa langt ned, at man neppe vilde komme 
til at iagttage saa ringe Varmegrad, som derved antydedes, 
og opnaaede man da saaledes den Begvemmelighed, at man 

- altid aflæste paa Scalen mod samme Kant, hvorved for Be- 
gyndere og mindre Övede der var ringere Anledning til Feil- 
tagelse, ligesom man ogsaa ved Beregningen af större Ræk- 
ker af ”Temperaturiagttagelser fik at arbeide med eensbenævnte 
Tal, hvilket vilde lette Operationerne. | 


308 Den pliyslographiske 


— Aprilmödet. 
Hr. M. Blytt foreleste en rea rå løk esjatistiak Beskrivelse 
over Namsalmindingen i Naumdalen. 

Hr. C. Hansteen meddelte Bemærkninger angaaende nogle 
paa Modum forekommende Ruggestene — Rokkestene. 

Hr. G. Munthe forelæste en Afhandling om det nordlige Norges 
Grændser fra de ældste bekjendte Tider indtil Årg endelige 
Grændseopgjörelse med Rusland. 


— Maimödet. 

Hr. G. Lundh indleverede et Udtog af meteorologiske Iagttagel- 
ser foretagne i Grönland af daværende Inspectör senere Foged 
Schultz. | 

Hr, C. Boeck oplæste Bemærkninger over og foreviste Teg- 
ninger af flere til Slægten Sphærella eller Protococcus hen- 
hörende Alger, hvoraf nogle ansaaes nye, 

— Iuniméödet | te *A 

Indlevéredes og udtogsviis oplæstes: 
Beretning om geognostiske Iagttagelser gjorte paa en Reise 
til og i Bergens Stift, af A. Lammers, 
Beretning om en Reise til og i Thelemarken, af H. Rasch. 
Beretning om en Reise til og i Thelemarkén, af M.Esmark. 
Indleveredes og oplæstes en Notits angaaende Kjernerost- — 
ning ved Agordo Kobberværk, af N. Möller. g 
Indleveredea og udtogsviis oplæstes nogle Bemærkninger an- 
gaaende Nordlys og daglige Forandringer i Magnet ene 
Declination, af Galschjöt. 
Indleveredes og oplæstes en MndUng Jie Cornvalls 
Ertslag, af P. Schult. 
— Tulimödet. 
Fremlagdes et Kart over en Deel af 'Dadsiosnd i Bergena 
Stift, hvor et betydeligt Antal Iettegryder Bedeste af N. Hertz 
berg. 
; Hr. C. Boeck meddelte nogle Tiril angaaende Stryok- 
ninens Indflydelse paa forskjellige Dyr, ligeledes over Ind- | 
virkningen af en af de unge Blade paa Prunus Padus til- 


p 
1 


Forening | 809 


- beredt Blaasyre holdende Ætherolie. Ifölge dennes Indflydelse 
paa den dyriske Organisme øg den Mængde, der lod sig over - 
destillere af en via Qvantitet Blade, ansaa han at Aqva fol. Pruni 

- Padi, tilberedt paa samme Maade som det sædvanlige i Medici- 
nen anvendte Aq. fol. Pruni Laurocerasi, aldeles maatte kunne 
erstatte dette, som hos os paa mange Støder ikke kan erholdes 
friskt tilberedt. Benyttes mere udviklede Hæggeblade maatte 
sandsynligviis en större Qvantitet af disse anvendes, 


— Augustmödet. 


Indleveredes Fortegnelse over Höiderne af en Deel Fjelde I 
Bergens Stift, maalte af A. Lammers. 


Hr. T. Broch gav Efterretning om en Deel å 1826 foretagne 
Höidemaalinger især i Österdalen, og meddelte Bemærkninger 
angaaende Skovgrændsen i disse Egne. 


— Septembermödet, 
Indleveredes og oplæstes ”Geognostiske Betragtninger over 
en Deel af det nordlige Norge, af C. Ström.” 
— OQectobermödet. 
Indleveredes og oplæstes nogle Bemærkninger angaaende 
. Nordlys, af Galschjöt. 
Indleveredes og oplæstes en Notits angaaende et electrisk Phæ- 
nomen iagttaget paa Snehætten, af Urdahl. 
— Indleveredes og oplæstes en Skrivelse om nogle ved Brevig 
forekommende Mineralier, af M. Esmark. 


— Novembermödet. 
Indleveredes og oplæstes en Skrivelse angaaende meteoro- 
logiske Iagttagelser, foretagne af N. Hertzberg. 


- — Decembermödet. 

Hr. C. Boeck læste en Beskrivelse oplyst med Tegninger 
over de af Hr. Hansteen i et foregaaende Möde omtalte 
Ruggestene paa Hovlandsfjeldet i Nærheden af Modums Ho- 
vedkirke, hvilke han i den afvigte Sommer havde undersögt i 


Forening med Hr. P. Möller. 


810 Den physiographiske 


PET å 


Hr. G. Munthe forelagde Tegning af en Ruggesteen paa Stor- 


. öen å Bergens Stift. - dø 
1829. AA Tee rn) 


— Januarmoödet. ; 


Indleveredes og oplæstes en Skrivelse angaaende Bestandde- 


* lene af Steatoid, fra N. Möller. | 
> Indleveredes og oplæstes en Skrivelse angaaende et ved Bre- 
| vig forekommende og som nyt anseet Mineral, fra M. Esmark. 
Hr. T. Brock fremlagde et Kart over Egnen mellem Dalene : 
. Lom, Vaage, Aardal og Lyster, og gav en Oversigt over de 

- betydeligste Höider blandt Iotunfjeldene 50 de merkeligste 


” 


Vanddeler mellem samme. 
— Februarmödet. L 
Indleveredes timevise Iagttagelser af Ta rnnjorgpt og 
Veierlig foretagne i Aaret 1828 af DHr. vagthavende Officerer og 
Underofficerer i Vagterne paa Agershuus Fæstning, i Christiania 

. og Throndhjem samt paa Munkholmen under Overbestyrele af 
DHr. Generalmajor Baron Weleldurlehere og enerne 
Birck. 

. Indleveredes og oplæstes Beskrivelse over nogle ved ren 
Ken Söedyr, af M. Sars. 

Hr. C. Boeck oplæste en med Afbildinger ledsaget Afhandling 
”Om de i Norge forekommende Trilobiter, af M. Sars og C. 
Boeck.” 

— Martsmödet. 

Indleveredes og oplæstes Breve fra Hr. C. Hansteen og Hr. C. 


Due daterede 'Tobolsk og Ekatarinenburg og indeholdende Be- 


-retning om Fremgangen af deres Reise og de gjorte TIagttagelser. 
Indleveredes og oplæstes Efterretning om i Eidsvold forekom- 

- mende forskjelligformede Beeteenee pur af H. Wergeland. 

— Aprilmödet. 

Hr. M. Blytt oplæste Beskrivelse — ledsaget af Tegning — over 
en nye Ferskvands-Alge, der nærmer sig til Arterne af Chæ- 
tophora- og Mesogloia-Slægterne. HÅ 

Indleveredes Afbilding af Helhornet i Binddalen, af C. Ström. 


re 


ks 


SÅ Ho PRøsening sa 0 311 
— Maimödet. 
Indleveredes et Pors Ok Kart over JE ETG, 
af C. Ström. r 
Indleveredes og oplæstes en Fr om ke Kay- 
stallisation, af C. Ström. 


Indleveredes og oplæstes en Notits om en paa eds iagt- 
taget Solring, af N. Ramm. 


— Novembermödet *). 

Hr. H. Maschmann meddelte nogle Bemærkninger angaaen- 
de, hvorledes man kan bringe Glas til at udholde större 
Temperaturafvexlinger. 

Hr. B. Holmboe meddelte nogle Bemærkninger angaaende en 
Deel af Bergens Stift, som han havde gjennemreist. 

Hr. C. Boeck foreviste Tegninger af nogle microskopiske Vand- 
planter og Vanddyr, og sögte at paavise, at den materielle 
Form af en Organisme i mange Tilfælder ikkun afgiver ube- 
stemte Adskillelsesmærker mellem Planter og Dyr. 

— Decembermödet. 

- Indleveredes og oplæstes  Bemærkninger anganende Fin- 
| markens Fjeldbygning hihi af et Beveren Kart, af 
M. Keilhau. å der 
1830. å | NeE 
— Tanuarmödet: - 
Indleveredes og oplæstes del. naturhistoriske Iagttagelser, 
af N. Ramm. 

= - Februarmödet. 

— Indleveredes meteorologiske me, af N. dd 

Hr. C. Boeck foreviste Afbilding af et Solbillede lagttaget 
i den ME aaende Decembermaaned. 


Hr. C. Bosek: forelagde et Kart over en Deel af Dovrefjell, 
og meddelte Bemærkninger angaaende nogle omkring Sne- 


KA) pe de fleste Medlemmers Bortrelse holdtes I i RD 
mermaanederne intet Möde. 


$12 Den physiographiske 


hætten forekommende Iökler, og om i Nærheden af sammé 
-forefunden saakaldt röd Snee. 
== Martsmödet. 

Indleveredes timévise Iagttagelser af Lufttemperaturén og Veir= 
lig foretagie i det åfvigte Aar ved Vagterne i Throndhjem og 
paå Munkholmen under Bestyrelse åf Hr. Generalmajor Birch: 

Hr. B. Holmboe meddelte nærmere Oplysninger angaaende Höi- 
derné af nogle Fjelde i Bergens Stift, og indleverede Forteg- 
nelse paa de der foretagné trigonometriske og barometriske 
- Tagttagelser. 


=— Septembermödet. 

Hr. C. Due foreviste nogle frå Sibirien aber Tænder af 
Mamoiith, og omtalte, hvordaii dette Dyrs Scelet der almin- 
deligviis forekommer. | 

Hr. C. Boeck meddelte Bemærkninger ångaaende Bygningen 
af Tænderne hos forskjellige Dyr, og angåående Maaden hvor- 
paa de udvikle sig. Han sögte deraf at vise Rigtigheden af 
den Anskiielse; at Tænderne ikke egentligen kunne ansees at 
tilhöré Seeletet, men maatte anséés at være en af de mange - 
Modificationer i Udviklingen af Håar. 

Hr. C. Hansteen meddelte adskillige Eftorteiningek om $Si- 
birien, og us om Nomaderne nördöstlig for det Caspiské 
Hav. 


= Octobermådet. 

Hr. C. Hansteén meddelte en Översigt over Resultaterne af 
de magnetiske Tagttagelser; det eré Toietggar paa hans Rei-= 
se til og i Sibirien. 

— Novembermödet. 

«Hr. Borkenstein meddelte Beskrivelse ovet en af General Hel- 

* vig angiven Methode at ladé Borehuller, tilligemied Forslag 
til en Forandring deraf. — 

Hr. C. Hansteen gjorde opmærksom paa, åt Prof. Encke havde 
seet sig nödt til at antagé et yderst fint expånsibelt F Iuiduni 

- hærmest om vor Sol for at forklare en Forkortelse af nogle 


Forening 818 


Timer å den efter ham opkaldte Comets Omlöbstid. Den- 
ne lypotheses Rigtighed er betydelig bleven bekræftet 
ved Struwes TIagttagelser af denne Comet i 1829, hvoraf saaes, 
at den samme omgivende lysende Atmosphæres Gjennemsnit 

. betydelig aftog efterhaanden som Cometen nærmede sig $0- 
len og fölgelig, ved at komme ind i tættere Lag af Ætheren, 
blev udsat for et stærkere Tryk. 


Hr. M. Keilhau meddelte en Fremstilling af Beaumont's nye 
Ideer om Bergkjedernes relative Alder. 


Hr. C. Due meddelte nogle Bemærkninger angaaende, at man 
har iagttazet at det Caspiske Hav i en Række af Aar har 
synket i Norden og steget i Syden, eller egentlig at dets 
Bredder have forholdt sig omvendt. 


Hr C. Boeck sögte ved Præparater at vise Rigtigheden af den 
af Oken fremsatte og senere almindelig antagne, men ogsaa — 
af den bekjendteste Anatom bestridte Mening, at hos Hvirvel- 
dyrene Hjerneskallens Been maatte ansees at danne flere Hvirv- 


ler, der vare ligefrem Fortsættelse af Rygradens. 


Hr. C. Due foreviste et Slazs Byg, hvis oprindelige Hjem ekal 
være Himalaia-Fjeldkjeden, og som der skal kunne trives ind- 
til en Höide af 7000 Fod. | 


1831. 
— Tanuarmödet. 


Hr. C. Boeck meddelte som Fortsættelse af det i forrige Möde 
holdte Foredrag Bemærkninger angaaende Betydningen af Gjel- 
lebuerne hos Fiskene, hvilke han antog ene kunde betragteg 

0 som analoge med Luftröret hos Dyr med egentlige Lunger, 
men ikke kunde sammenlignes med Ribber og Brystbeen, eller 


. Vag 
kunde ansees som et sammensat Tungebeen. 


Br. C. Due foreviste et Concrement fundet i Tarmcanalen paa 
en Stör fra Wolga. 
Hr. C. Hansteen og Hr. C. Due meddelte nogle Iagttagelser 


angaaende Tordtemperaturen j en Deel af Sibirien, hvoraf viste 
ev 2 


på 


814 Den physiographiske Å 
sig at Tordbunden der er frossen til et hidtil ubekjendt Dyb, 
og at den om Sommeren optöer ikkun nogle Fod under Over- 
fladen. 

Hr. C. Boeck foreviste, hvordan man kan frembringe i eet Öie 
tvende eller flere Billeder af den samme Gjenstand, naar man 
nær foran Öiet og mellem dette og Gjenstanden — f. Ex. en Lys- 
flamme — holder et ugjennemsigtigt Legeme, der er saa smalt 
at Skyggen deraf kun bedækker den mellemste Deel af Pu- 


pilaabningen. 
V 


— Februarmödet. 

Hr. C. Boeck yttrede sig angaaende den Lysudvikling, man | 
har kaldt Phosphorescens, og som viser sig hos Naturlege- 
merne under forskjellige Omstændigheder. Hos Planter og 
Dyr synes i mange Tilfælder dette Phænomen især at være 
forbundet med Generationsprocessen eller især at fremtræde 
under en temporær forhöiet Virksomhed af Livskraften — saa- 
ledes aldeles og ene afhængig af denne — og som et mærke- 
ligt Tilfælde af saadan Lysudvikling maatte betragtes den, 
Mer - fremstaaer under en organisk Materies Dannelse eller 
Sammenhobning i Atmosphæren ved en vis Art af saakaldte 
Stjerneskud. Hos mineralske Substantser forekomme lignende 
Lysudviklinger, hvilke ikke vel kunne altid ansees afhængige 
af en electrisk Spending eller foröget Temperatur, skjöndt 
vistnok undertiden og ofte dermed eentidig, men af en for- 
öget Intensitet af de i Legemet forenede Kræfters Samvirken. 

- Maae man antage at Lysudvikling betegner en forhöiet Virk- | 
somhed, og man sammenstiller de bekjendte Omstændigheder, , 
under hvilke Lysphænomen opstaaer, og erindrer Lysets i mange 1 
Dele nöie Forhold til Udviklingen af de saakaldte organiske Le- 
gemer, i det at samme enten betinger denne eller fremstaaer ved ) 
den, da maae man vel være tilböiclig til at antage Lyset som 
et almindeligt organisk Pkænomen, eller ogsaa at en saa fuld- 
stændig Overgang og nöie Sammenhæng mellem de organiske 
og uorganiske Legemer finder Sted, at en Classification i tvende i 
hinanden virkelig modstaaende Hobe er aldeles naturstridig. 


Forening: 815 


Den Differents, der viser sig f. Ex. meliem et Dyr og en Kry- 
stal eller en Plantefamilie og en vis Bergbildning er kun frem- 
stikkende ved Betragtningen af disse Extremer, men vil absolut 

 udjevne sig, naar man med mere end et overfladisk Blik be- 
tragter de mellemliggende Led, og med Strænghed under- 
söger Gyldigheden af de Afgrændsninger, man i Systemerne 
har umaget sig med at fastsætte. 


— Martsmödet. 

Hr. M. Keilhau læste en Afhandling betitlet. ”Om longitu- 
dinelle og transverselle Dale.” 

Hr. C. Hansteen foredrog en Udsigt over, hvad man især ved 
de nyeste Iagttagelser af Herschel jun., South og Struwe samt 
deres Beregning af FEncke har lært at kjende om Dohbelt- 
stjernerne , deres Mængde, Bevægelse m. m. 

— Aprilmödet. | 

Indleveredes og oplæstes Beskrivelse over tvende nye ved 
Brevig forekommende Mineralier: Prasiolith og Thorit, af 
M. Esmark. 

Hr. I. Hjort udviklede i Korthed de forskjellige Arter af Dob- 
beltseen i Anledning af det af Hr. C. Boeck i et foregaaende 
Möde paaviste Phænomen angaaende Dannelsen af tvende Bil- 
leder af en Lysflamme i eet Öie, ved foran dette at sætte en 
smal mörk Gjenstand. Han antog at denne Dobbelthed ikke 
var virkelig men kun tilsyneladende. Ethvert lysende Lege- 
me synes större og mere afrundet, end det virkelig er, forme- 
delst at det Indtryk, som et saadant lysende Billede gjör paa 
Nethinden, forplantes til Dele af samme, som nærmest omgi- 
ve de Puncter, der directe afficeres af den lysende Gjenstand. 
Det halve Billede af en Lysflamme vil saaledes nogenlunde 
faae Formen af et heelt. 

Indleveredes og oplæstes Beskrivelse ledsaget af Afbil- 
ding over en Ringorm fanget i Bundefjorden, af L. FEsmark. 

Hr. C. Boeck oplæste nogle Bemærkninger angaaende Byen 
gen af Desmidium Swartzii Ag. 

Hr. H. Masehmann foreviste en egen Vægt med en let Træe- 


316 Den physiographiske 


balance, saakaldt Stikkevægt, og viste med hvilken Nöiagtighed 


man kunde anvende den ved Sölvprobering. 

Hr. C. Boeck berettede om et electrisk Phænomen, han til- 
ligemed DHrr. Studios. medicinæ C. Egeberg og T. Schiött 
havde iagttaget paa Dovre. 


— Maimödet, 

H.C. Boeck bemærkede angaaende den af Hr. L. Esmark beskrev- 
ne Ringorm at den i indre Bygning havde en fuldkommen Over- 
eenstemmelse med et af Husche i Okens Isis beskrevet Dyr 
fra Middelhavet, benævnt Notospermus Drepanensis, og kunde 
saaledes begge sammenstilles i en Slægt. , 

Hr. M. Keilhau gav en Udsigt over Brongniarts Afhandling 
om Rullestene i og fra Sverrige, og tilföiede nogle egne Iagt- 
tagelser vedrörende den samme Gjenstand. 

— Tunimödet. 

Hr. C. Boeck oplæste Beskrivelse over nogle microscopiske 
Vandplanter, som han henförte til en nye Planteslægt — Dis- 
cella. | 

Hr. C. Boeck bragte i Erindring en Notits, han havde med- 
delt i Magazin for Naturvidenskaberne for 1824 2det B. lste 
Hefte, hvori han havde omtalt en egen paa Vandet udvisende 
Tiltræknings- og Frastödnings-Evne, der yttrer sig hos Gjel- 
lerne af Frosklarverne. Han bemærkede at han ved senere 
og sidst i det afvigte Foraar anstillede Undersögelser havde 
fundet, at Dyrets hele Hudorgan selv paa Halen havde samme 


Egenskab eller Virksomhed, saalænge indtil at Gjellerne vare 


fuldkomment udviklede, men at den efter den Tid forsvandt 
hurtigen. I fuldkommen Overeensstemmelse hermed staaer 
den af Husche angivne lagttagelse af Strömning i Vandet 
omkring Gjellerne af $alamanderlarverne og Mya pictorum — 
vid. Ok. I. 1826 p. 689—; og med dette Phænomen maa ogsaa 


forbindes den af Carus paaviste Rotation af Snegleembryo. 


Sandsynlig vil den samme Virksomhed opdages hos alle Vand- 


dyr med Gjeller, eller et aandedragende Hudorgan, hvilke 


åkke tillige ere forsynede med Redskaber til paa en me- 
I 


- Forening. 317 


 chanisk Maade at bringe Vandet til at bevæge sig forbi 
Aanderedskaberne, og skulde det vel ikke være ganske para- 

- dox at antage, at den Naturvirksomhed, der frembringer hiin 
anförte af Dyrets Villie uafhængige Tiltrækning og Frastöd- 
ning ogsaa ligger til Grund for Uvilkaarligheden i den Mu- 

 skelbevægelse, der betinger Mueligheden af Aandedraget hos 
forskjellige Dyr, og at den endnu nærmere aarsager alt Blod- 
omlöb, hvilket sikkerligen mindst afhænger af de mechaniske 
Indvirkninger paa Blodmassen, man oftere finder udhævede 
som Grund til Girculationen. 


— OQectobermödet. 

Hr. M. Keilhau oplæste endeel Iagttagelser angaaende nogle 
Alluvial-Bildninger i Nordre Throndhjems Amt, og om Mær- 
kerne efter Forandringer i Forholdet mellem Landets og Ha- 
vets Niveau i ældre og nyere Tider. 

Hr. C. Hansteen meddelte nogle nærmere Oplysninger angaa- 
ende Resultaterne af de i Sibirien foretagne magnetiske Iagt- 
tagelser. 

Hr. C. Boeck forelagde Afbildinger af en Deel Alger, og paa- 
viste hvordan mani de mere sammensatte fandt som Genera- 
fionsprocessens Udviklinger de samme Former, der charakte- 
riserer de mere enkle, hvorved han tillige sögte at oplyse, 
hvormeget der endnu staaer tilbage at undersöge med Hensyn 
til Dannelsen af en saavidt mulig naturmæssig Classification 
af Algerne. 

— Novembermödet. 

Hr. C. Boeck gjorde nogle Indvendinger mod den af Hr. I. 
Hjort givne Forklaring over Aarsagen til det i foregaaende 
Möder omtalte Pkænomen ved Dannelsen af flere Billeder af 
een Gjenstandieet Öie. Skjöndt at vistnok den af Hjort om- 
talte Indvirkning af et stærkt Lys paa de Dele af Öiets Ner- 
vehinde, der ligge nærmest til dem, der umiddelbart afficeres 
af det paa samme dannede egentlige Billede, maatte antages 
at finde Sted, saa var i omtalte Tilfælde ikke at tale om en 
Tilrunding af ufuldstændige Billeder, men om tvende eller 


318 . Den physiographiske DE 


flere fuldstændige og fuldkomment adskildte. Ved nærmere 
at undersöge Sagen bemærkedes at saadanne flere Billeder 
allene kunde opstaae især hos Nærsynte, hvor en feilagtig Byg- 
- ning af Öiets Dele eller en ujevn Brydningsevne i Öiets Vædsker 
foraarsagede at de indfaldende Lysstraaler samledes paa Ner- 
vehinden i forskjellige og udenom hinanden liggende Foci, 
og saaledes gave et ubestemt Antal i hinanden löbende Bil- 
leder, der foraarsagede Utydeligheden i Begrændsningen af 
de betragtede Gjenstande, Hindrede man Dannelse af en Deel 
af de indre af disse Foci paa Nervehinden, maatte de övrige 
ydre fremstaaende Billeder blive bestemtere og adskildte. 
Det samme er ligefrem ogsaa Aarsagen til at Nærsynte see. 
klarere gjennem en meget liden Aabning, eller x naar de sam- 
mentrykke Öielaagene. » 

— Decembermödet. 

Indleveredes og oplæstes Beskrivelse over den i Middel- 
havet opstaaede og igjen undergaaede vulcanske Öe, Isola 
Ferdinandea, af Söelieutenant Valeur. 

1832. , 


— TJanuarmödet. 


Hr. P Möller viste ved Experimenter flere af Egenskaberne 


hos Kalium og Natrium, deres indbyrdes Forbindelse og For= 
ening med Qviksölv, samt dette Amalgams Tilhæftning paa 
Iern, hvorved det viste sig at visse blödere Sorter af dette 
syntes at indgaae dermed en fastere Forbindelse. 


— Februarmödet, 


på 


Hr. I. Esmark udviklede sin Anskuelse af Aarsagen til Fjeld- 
lagenes forskjellige mere eller mindre skraae eller lodrette 


- Stilling. p 
— Martsmödet. 


Hr. C. Hansteen, berettede, at ban i forgangne Sommer fore- 


löbig havde undersögt, hvorvidt Den af ham i hans ”Unter- 
suchungen iiber den Magnetismus der Erde” opstillede Hypo- 
these om Aarsagen til Iordens magnetiske Phænomener, var 
istand til fulkommen at fremstille de nyeste, deels af ham 


NESE EN 


En Eee oe 


[) 


Forening: — 519 


selv i Sibirien, deels af Engelænderne og andre Nationer paa 
en stor Deel af Iordens Overflade gjorte Observationer over 
Misvisningen, Inclinationen og Intensiteten. Som bekjendt 
havde han antaget, at Jorden var en anomal Magnet med to 
Axer eller fire Poler. Hans senere Calculer udviste, at den 
paa denne Hypothese hyggede Theorie yderst nær fremstil- 
lede alle de magnetiske Phænomener over hele Jordens Over- 
flade i Overeensstemmelse med lagttagelserne; men at der dog. 
gaves Afvigelser, som indgav ham nogen Tvivl om denne Hy- 
potheses Rigtighed saa meget mere som de betydelige Foran- 
dringer, som disse Phænomener i det sidste Aarhundrede have 
undergaaet, tydelig vise, at den os ubekjendte Aarsag maa 
være en bestandig virkende og foranderlig Kraft. 
Örsteds Opdagelse om Sammenhængen mellem Magnetismen 
og Electriciteten gave vel Anledning til forskjellige Gisninger; 
men ingen havde endnu opfattet en tydelig Idee, om hvorledes 
de bekjendte magnetiske Phænomener heraf kunde forklares end 
sige beregnes. Jordklodens dobbelte Polaritet eller de fire 
Poler, om hvis Tilværelse efter de Sibiriske Iagttagelsers Ud- 
förelse enhver Tvivl maa være forsvunden, synes ogsaa van- 
skelig at kunne forklares af electromagnetiske Virkninger; 
hvorfor ogsaa denne Ménings Tilhængere (som Barlow) gjöre 
. sig en forgjeves Umage for at nægte de fire Polers Tilværelse, 
ved at ansee de to blot som en Anomalie. Han anmeldte tillige. at 
Hofraad Gauss i Göttingen havde anmodet ham om, at meddele 
sig Störrelsen af de tre Partial-Intensiteter paa forskjellige Ste- 
der af Jorden, nemlig den ene lodret paa Horizonten, d n anden 
horizontal og paralel med Middagslinien, den tredie horizontalog 
lodret paa den forrige, og havde tilbudet sig at forsöge, af 
disse Data at fremstille Jordens magnetiske System ved ana- | 
lytiske Formler uden at lægge nogen Hypothese over den in- 
dre Aarsag til Grund. Saaledes er der grundet Haab til, at 
under denne berömte dybsindige Mathematikers Hænder, den- 
ne Tvivl snart vil blive hævet. 

Dernæst fremsatte han Forslag til en Methode til at bestemme 
Styrken af Jordens magnetiske Intensitet uafhængig 


820 Den physiographiske 


af. den Naals Styrke og Dimmensioner, hvormed man experimen- 
terer; nemlig en Methode, hvorved Jordmagnetismens Styrke 
sammenlignes med Tyngden. Denne absolute Bestemmelse er 
af Vigtighed, saasom den tjener vore Ffterkommere til med 
Sikkerhed at afgjöre det Spörgsmaal, om Intensiteten paa det 


samme Sted forandrer sig eller ei, saaledes som lagttagelser 


i 10 Aar i Christiania have viist, da den aftager aarlig om- 
trent 417 af sin hele Störrelse. 

Endelig foredrog han en Methode til at bestemme den Ind- 
flydelse, som 'Torsionskraften af det Filament, hvori den ho- 
risontale Naal i Intensitets-Apparatet ophænger, har paa Naa- 
lens Svingningstid. 

Hr. C. Boeck meddelte Beskrivelse og Afbilding af en misbil- 
det Kat med dobbelt Bagdeel. 


— Aprilmödet. 

Hr. I. Hjort udviklede, hvordan Synet viste sig afhængig af Ner- 
vehindens Form og Structur, hvorved han blandt andet fæstede 
Opmærksomheden paa den Deel af samme, hvor Synenerven træ- 
der ind i Öiet, da han ved at lade anstille det af Mariotte angivne 
Forsög viste at denne Deel af Nervehinden ikke modtog Indtryk 
af Lysstraalerne. 

Hr. C. Boeck foreviste Exemplarer og Tegninger af Dicheles- 


tium Sturionis under tvende forskjellige Former, hvilke han 


ansaa at være af Hanner og Hunner, hvoraf de sidste allene sy- 
nes forhen at være observerede, at slutte af de af Dyret givne 
Beskrivelser og Tegninger. 

— Maimödet. 

Hr. M. Keilhau fremsatte det Vigtigste om den herværende 
Overgangsformation og opholdt sig især ved endeel særegne 
Forholde, hvilke han antog som uforklarlige efter de hidtil 
gangbare 'Theorier, og som forekom ham skikkede til at ind- 
lede en ganske nye Retning i den geologiske Forskning. 

— Augustmödet. ' 

Indleveredes og udtogviis oplæstes en Beskrivelse over Ål- 
ten Kobberværk, af C. Ström. 


Forening SL , 


Hr. C. Hansteen meddelte nogle Bemærkninger angaaende 
Ufuldstændigheden af Karterne over Sibirien, hvilket ogsaa 
var paavist af Dr. Ermann ved en i 1831 udgiven Notits an- 
gaaende Løöbet af Floden Obi. 


Hr.C. Boe ek foreviste Pröve af et guultFarvestof uddraget afBlom- 
sterne af Chærophyllum sylvestre. Dette i dem forekommende 

- Farvestof findes i temmelig rigelig Mængde, lader sig udtrække 
ved Kogning med Vand, bundfældes ved Blysalte, fæster sig 
godt baade paa Liin, Bomuld og Uld, og viser sig i Sollyset me- 
get bestandigt. å 

— Septembermödet. 

Hr. M. Blytt oplæste en botanisk-geographisk Sammenligning 
mellem Dovre-Fjeld og mia Vallée d'Eynes i Öst- 

pyrenæerne. 
 — OQetobermödet. 

Forevistes Kart og Fortoninger af Isola Ferdinandea, samt 
Vand af den paa samme forefundne Cratersöe og nogle Prö- 
ver af de af nen udkastede Lavastykker, sendte fra Lieu- 
tenant Valeur. 

Hr. C. Boeck foreviste Lava fra Otteröen i Naumdalen, hvilken der 
forekom paa Kysten i Lag omtrent 80 til 40 Fod over nærværende 
Havbryn, og som formodentlig var indskyllet efter en lignende 
vulcansk Eruption som den, der havde dannet Isola Ferdinandea. 

Hr. C. Ström oplæste en Afhandling betitlet ”Geognostiske Re- 


« 


miniscentser især om Graniten”. 
- Hr. C. Boeck sögte at udvikle, hvad man dr vide om Le- 
gemernes mindste Dele, deres Störrelse og Form. Hos de or- 
ganiske Legemer og da fornemligen Dyrene har nogle For- 
fattere paastaaet, at alle Organer bestaae af Kugler af en Dbe- 
' - stemt lige Störrelse men ordnede paa forskjellig Maade. Dette 
vær modsagt af andre Naturforskere som noget, der ved nöiag- 
tige Undersögelser og ved Brugen af fuldkomnere Instrumen- 
ter ei lod sig paavise. Boeck ansaae ogsaa denne Paastand som 
aldeles urigtig og ugrundet, og henviste til en Bemærkning 
derover, som han havde meddeelt i Magazin for Naturviden- Å 


22 Den physiographiske 


skaberne.. Med Hensyn til Legemerne i Almindelighed da 
- havde vel Brovn villet antage, at han havde udfundet Störrel- 
gen af deres mindste saakaldte Elementar-Dele, men som 
allerede af Ehrenberg tydeligen er paavist, maa saadanne have 
et langt ringere Omfang, end af Brovn er angivet, og ere de 
i alle Tilfælde sandsynligen saa smaae, at der endnu ikke 
er Udsigt til at bekomme Instrumenter, hvorved. de kunne 
lågttages og maales. 
Hr. C. Ström foreviste Pröve af Staal tilberedt af Myrmalm 
ved et lidet Værk i Österdalen; ligeledes af en fiin, hvid og 
ildfast Leerart, som forekommer i en Myr i samme Egn. 
— Novembermödet. k 
Hr. G. Munthe oplæste en Deel Optegnelser angaaende mærke- 
lige Naturbegivenheder uddragne af flere gamle Værker. — 
Hr. C. Boeck angav Resultatet af en af Hr. P. Möller og ham 
foretagen Analyse af tvende Sorter Medicin, som vare hid- 
bragte fra London, og der anbefalede mod Cholera. I den ene 
. havde de fundet a. en flydende Deel, bestaaende af Pebermyn- 
teolie - eller en anden lignende Ætherolie - forbunden med 
Vand, der havde en rödlig Farve, og b. et stærkt Bundfald, 


bestaaende af et rödligt tildeels tydelig chrystallinsk Pulver, 


hvori fandtesi Hovedsagen kulsuur Magnesia samt noget Leer- 


jord med ringe Spor af Kalkjord, fernoxyd »amtdet samme: 


röde Farvestof som i Fluidum, hvilket meget overeensstemmede 


med Kraprödt. Den anden Sort indekoldt Vand, Alcohol; Cam- 


pher, caustisk Anmoniac, og en bruunlig Masse, hvori tydeligen > 


kunde paavises Meconsyre, men hvori kun usikkert vistes Spor 
af Narcotin og aldeles ikke af Morphin. 


Hr. Boeck angav tillige at Hr. P. Möller havde fundet at en 
Pröve af Wetterstedts Patent Marine Metal bestod i Hoved 


sager af Blye med noget tilsat Antimon og et sandsynlig 
tilfældigt Spor af Tern. 
Indleveredes og udtogviis oplæstes en beskrivende Fortegnelse 


over de af Hr. M. Keilhau fra Beeren-Eiland og Spitsbergen 


medbragte Planter, af C. $ommerfelt. 


4 > på Pa pe 
PER 


å RS å | 


Forening. un 323 


— - Decembermödet. | 
Hr. C. Ström oplæste en Afhandling med Titel ”Forsög til at 
fremstille nogle Træk af Fossiliernes ehinratiske Forekommen- 
fe” | 
Hr. C. Boeck foreviste det bekjendte af Davy angivne Experi- 
ment: at vedligeholde, en Spiral af Platinatraad i Glödning over Å 
en let fordampelig og letforbrændelig Substants, saasom Æther 
Alcohol, Campher 0. 8. V., hvorved han ogsaa paaviste, hvad 
- han ikke havde fundet anfört, at, naar man uden om den På 
dende Spiral sætter en anden större, da danner sig om begg 
en meget tydelig blaalig Lue, uden at den Jer Spiral i 
ved naaer Glödhede. 
Hr. I. Esmark, foreviste en Feldapaih.f fra Modum, der megeb 
lignede Petalith. 


- 824 | Den physiographiske 


Anmærkninger og Rettelser. 


Paz. 4 Lin. 27 læs: Svingning. — 10 — 18 læs: Öst. DE 


11 — 18 læs: Iagttagelse.  — 18 — 13 læs: Forholdet. — 17 


 — BR læs: Kart. 


Paa det magnetiske Kart Tavle 1 hörer Navnet Sydcap 


paa Spitsbergen til det Sted, hvor paa Kartet er sat Whales- 
Head, hvilket derimod skulde være anbragt ved den sydvestlige 
Spidse af den Öe, AE Navnet Sydcap er anfört. 


Pag. 20, nederst paa Siden, omtales tvende Karter, da man 
dog ikkun vil finde eet; Aarsagen hertil er, at Magazinets Fond 
ikke tillod Udgivelsen af det andet her tilsigtede Kart, som ind- 
befattede Snaasens og Grongs Præstegjælde i en större Skale 
end paa den leverede geognostiske Skisse, og var illumineret 


efter de forskjellige Vegetations- FANN Istedetfor ”de tvende 


Karter” læse man altsaa ”det.. .. Kart”, og istedetfor ”de af- 
vige” — ””det afviger.” — 21 — Slæs: hvori. — 31 — 28 Er 
Forvitringen.. — 34 — 21 læs: ifölge. — 85 — 10 læs: Stor- 
söen. — dl — 28 læs: Havdyr. — 56 — 24 læs: Tid. — 62 


— 11 læs: Lagter. — 77 — 16 læs: Hornblendeskifer. — 103 
— 29 læs: Skridt. — 105 — 25 læs: kunne lade. — 106 — 30 


læs: henföre. — 124 — 6 læs: ubenyttet. —163—2 0. f. læs: 
Reipasvare.  — 165 — 5 Sidste Comma forandres: der ellers 
var optaget for andre Arbeider. — 166 —5 læs: ”saa” udgaaer. 
— 166 — 9 læs: accorderedes.  — 167 — 11 læs: under. — 168 


sidste Linie læs: Akka-Uollki. — 170 — 6 o. f. læs: Bosekop. 


 — 176 —20 o. f. læs: Erts. — 77 — 119 læs: endnu. 


— 177 Anmærkningen om Nummerne berigtiges saaledes No, 
1 (nu den ubetydelige vestlige Skjærpning) betyder No. 2 paa 
Kartet, o. s. v. til No. 7; No. 8 er en forladt Skjærpning; No. 


9 Knusemaskinen og Smeltehytten, naar den bygges; No.10 


Eiernes Vaaningshuus; No. 11 det gamle Skjærp; No. JO 
i Grensen 


— 180 — 20. f. læs: Goskevare. — 181 — 21 og 22 kose | 


anmærket paa Kartet” udgaaer, da denne Deel af Kartet ei kunde 
optages i Magazinet. — 181 — 20 læs: skifrede. — 185 — 15 
læs: under. — 188 — 24 forandres saaledes: 22 Spå. 66 Så. 


1 


Men 1 förste Fald gaae disse Omkostninger fra den halve, i det 


andet derimod fra den dobbelte o. s. v. 


Forening. | 325 
Pag. 195 Til Oplysning om det her anförte Tab, som ikke stem- 
mende med den foranförte Beregning, tilföies fölgende 
. Bemærkning' efter Mining Revieu No. 6, Januar 1832, 


da den i det Hele er af Interesse for en sikker An- - 


skåelse og Sammenligning af den å Kobber- 
værksrörelse i Cornvall og Wales. 

Efter de i dette Skrift anförte Data bernites nem- 
lig i 1831 (ved de enkelte Gruber fra 14873 til 27 
Tons) det ubyre Qvantum af 144402 Tons Kobber- 
malm, med et Hold af 83. pCto. i Medium, og et Pro- 
duct af 12043 Tons 19 Cnt. 1—6 Pd. Gahrkobber. 
Ikkun den umiddelbare Produktion regnedes at be- 
skjæftige 60000 Arbeideré. I norsk Vægt udgjör dette 
Product omtrent 76440 Skp., og å 80 Spd. pr. Skp. 
en Værdie af 6,115,200 Spd. Regnes 21 norsk Tönde 
eller Cubikalen pr. Ton, udkommer 361005 Tönder 
forsmeltet Malm. Heraf sees altsaa, at Beregningen 
Pag. 191 o. v. endnu er meget for lav, og at Tabet 
efter de supponerede Data maa ansættes langt höiere. 
pr 207 — 16 — Senhouse. — 214 — 12 — bladig. —215 

—9 Værk.” — 228 — 32 — tillige. — 229 — 22 — 
;Skiferen.  — 229 — 24 — parallele. — 230 — 5— 

nöiere. — 281 — 18 — Plantegeographien. — 236 

— 12 — betragte. — 240 — 12 — brachycarpa. Go 

— 21 Jeg kan ikke nægte mig den Tilfredsstillelse, somet . 
- merkværdigt videnskabeligt Phænomen, og et vigtigt 
factisk Beviis fra den sidste Tid for den udtalte An- 

ti skuelsesmaade, at anföre Dr. og Lærer ved Bergaca- 
-«demiet å Freyberg Naumann”s, Fremstilling af Gra- 
.mitens og Skiferens -Grændseforholde paa den venstre 

- Elbbredde ovenfor Dresden, indfört i Karstens Archiv 

- 4 Bd. 1832. Ikke uden Forundring erfarer man, at 
den har af flere udmærkede og vist ikke blot efterta- 
lende Naturforskere bestemt ångivne Parallelisme af 
Skiferens Skiktning ved hiin Grændse efter Naumann's 
utviylsomt nöiere Undersögelse forandres til det mod- 

satte Resultat, nemlig: ”at Ströget af Skiferens Skik- 

ter skjære Granitgrændsens Linie næsten udelukkende 

under en Vinkel af 450.” Efter hans ogsaa hos os 
 kjendte og her fremsatte nöie Undersögelsesmethode 


— . 253 — 12 — Saa. — 253 — 15 — höire. —253—27 — vare. 


| forekommende — en granitisk Gneis. 


Den physiographiske 


kan ingen Tvivl øpstaae ora Rigtigheden af hans An- 
skuelse; — men ogsaa de forrige, skjöndt langt min- 


dre nöie Undersögelser tilhöre i Faget udmærkede 
 Naturforskere. Skulde man fast ikke troe, hvis det 


kunde tænkes mueligt, at Skiferen eller Granitens 
Grændse i kun 20 Aar skulde "have forandret sin Ret- 
ning? Men heraf fremlyser baade Nödvendigheden for 


Geognosten, med det omfattende ufængslede Overblik 
at forene en nöie Opmærksomhed paa det Enkelte i 


den Synskreds, han hår før Die, '0g under al Erkjen- 
délse dog ogsaa stedse at betænke Göthes: 

””Weiss hat Newton gemacht aus allen Farben; gar 
Manches hat er euch weiss gemacht, das ihr ein 
Sekulum glaubte.?? / 

Med Hensyn til Anmærkningen Pag. 291, findes en 
vigtig Række af Höidebestemmelser for de forskjel- 
lige Bergarters Niveau over Havet i de schlesiske 
Fjelde å Karsten?s Archiv 4 Bd. 1832. 

Ligeledes finder jeg nu i Leonhard's Jahrbuch 1832. 


Zdet Hefte: At Studer, ved at omtale Hugi's Reise, 


i det han tilstaaer ham i Almindelighed at have seet 
vigtigt, dog ikke kan medgive nogen Vexelleining mel- 
lem Graniten og Muskelkalken, men at begge Berg- 
arter paa Grændserne gribe ind i hinanden, samt at 
Hugi's Höi- eller Halvgranit er 'eens med den lavere 


'Idet saaledes det angivne mærkyærdige Datum for- 


'andres til et af 'enganske anden Natur, 'taber saale- 


des den hele "uhyre Ophævnings- og 'Orakastnings- 


Hypothese for Alperne, forsaavidt den derpaa er byg- 


get, sin Grund, og falder sainmen. 


— 254 — 21 —rumbilicatis. —255 —1="kugellige. — 


255 —12—höire. — 255—28, 26:0g 29 Netet. — 256 
—d4— Nyrerne. — 258 —8, 10 adscendens.  — 258— 
20 —höre, —259—5Netet. — 259 — 27 — urachus. 


1260 — 12 —fallo-. —269—2—elliptiva. — 270 — 


8 avutas. —270—21 Oméndskjöndt. — 273 — 16 — 
Sohiött: — 278 — 24. 271 —4 — Öinene.  — 301 — 25 


— Redactör. 


p 
EE ES rs 


19. 


Forening. - | 327 


Indhold. 


Om Jordens Ge Intensitets-System af C. 


Hansteen. . . NE JA Side 1. 


- Reise i Jemtland og "Nordre: Throndhjems Amt i Som- 


meren 1831, af M. Keilhau. 


Om Altens eller Kaafjordens føvbbervard i Fihmar- 


ken af C. Ström. 
Om den vulcanske Öe, fate Fordinndea: der i 1881 
fremkom i Nærheden af Sicilien. 


Lieutenant Valeurs Beretning om samme Par 209. 


Bemærkning angaaende Desmidium Swartzii Agardh 
Syst. alg., af C. Boeck. 

Bestanddelene af Steatoid, Heder af N. B. Möller. 
Geognostiske Reminiscentser især om! Granien af C. 
Ström. => å 

Bidrag til EE og Peersikilende Flora, ef 
ter Herbarier medbragte af M. Keilhau, ved C. Som- 
medelsr FG MUOVEN are ale Ne fee Me GN 
Fulee 15. Fe 
Beskrivelse over en misbildet Kat, af C. Boeck. 
General v. Helvigs Methode, at lade Borehuller, af 
F. Borkenstein. . ; pØe ARE 
Merkurs Gang foran Solen: Skive, de. Hudeteon: 
Om nogle nye Arter Trilobiter, af M. Esmark. . 
Om et electrisk Phænomen, meddelt af H. Urdahl. 
Om at forebygge Glaskars Sprængning under plud- 
selig Temperaturvexel, af H. Maschmann 


. Om et electrisk Phænomen iagttaget paa Dovrefjeld, | 
Ed 


Formen af den Function, som fyldestgjör Fikafd pen 
FG+2)+F (x—7)FC). F(z)., af B. Holmboe. 
Om det rette Aar og Dagen, da Slaget ved Stikkel- 
stad blev holdt, af C. Hansteen. . . . . . . 
Den physiographiske Forening . ee 
Om dens Organisation . . . . 301 

Medlemmerne . . . . . . . 802 

Videnskabelige Forhandlin; ger i Aarene 

1828—1832 . . . ++ +++ 807 
Tillæg og Rettelser. . . . - 2 +65 


—————-- 


18. 
161. 


204. 


SOL 


824. 


ÅLTEN;S ELLER Å MMEJOBDEN;S 
HKOBBERVÆRK: 
Mn 


Glimmer: Ørartsfhafer. 
Drallagesteen. 
halkfteen . 
Leer» Ahanskifer. 

3 (Chloritshifer. 

a Ulag 
Gruber og Skjærper. 
Får. 2 
Vårelleelruing 


Hernover. 


un 


TE 


ep KA AV ek sa fe 
FR nd ER ende 
Mi) å FG KS 


PTE 


H EN 


- ? p 
ET VE 


Zab-FI 


GL. Fil. 


e 
| 
: 
| 
I 


Av dette Tidsskrift. udkommer indtil 4" Hefter varlig ; 
Prisen er. for Subsribeuter ! Spå. pr. Hefte, og blive : 
Hefter ne ved Poster ne iNstillede de indenlandske og die. 
I for Christiania boende Subseribenter uden Forhöfelse i 5 

d 


å Betalingen. - Subscription modtages paa. Posteontoirene V 


srsPe bend 


TETFFETTTTISTETET 


og hos Bogtrykker Krohn i Christiania. 


JA Aer 


åg VAA AA NN RAT VEARAN GVARV pe AR 


EE NR An 


Trykt hos Johan Krohn i Christiania. 


Brans BOG 


ENE 


ag 
| 
VE 
FE 
oe 
Hå 


& 


På 


Vg 


MAY 1 - 1981 


ke timiddste 
bd de keptdget - 
fks farsi HERD» ord LEGGER 


" 
ae haert 
ejg ag 
bedt 


add 


vyefannngesn åt 
ny rg ek pnge O 
bere babe ere