(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Maleren Constantin Hansen, en studie i dansk kunsthistorie"

• "I ''Ali.-„v-,-«,lll.\-"- 




Ǥ]: 



cy? h-: 



M 



rm. \: 






^^ 



mm&mm^ms^ 




Digitized by the Internet Archive 

in 2010 with funding from 

Research Library, Tine Getty Research Institute 



http://www.archive.org/details/malerenconstantiOOhann 



CONSTANTIN HANSEN 



Tri/kt i 2000 Eksempl. paa nærværende Papir saml i 
25 Eksempl. paa japansk Papir 



MALEREN 

CONSTANTIN HANSEN 

EN STUDIE I DANSK KUNSTHISTORIE 

AF 

EMIL HANNOVER 




UDGIVEN AF KUNSTFORENINGEN I KØBENHAVN 



H. H. T H I K L E s BOGTRYKKERI 
1901 



^ 



FRA KUNSTFORENINGEN 

TIL 

DENS MEDLEiMMER 

lUUl 



FORORD 

En Hog om Constanlin Hansen kan næppe paaregne at møde 
sannne Velvilje, hvormed de al" Kunstforeningen tidligere 
udgivne 15oger om danske Malere siges at være blevne mod- 
tagne endog af den menige Part af Foreningens store Læse- 
kreds. Det er kun altfor sandt, naar K. Madsen i 1897 skrev 
om Constantin Hansen, at for de Heste var denne Kunstner 
ligegyldig, for nogle ulidelig. Han var det ikke blot; han er 
det den Dag i Dag, hvor denne Bog sendes ud. Talrige Vid- 
nesbyrd har jeg under mit Arbejde kunnet samle om den 
Kendsgerning, at der gives knap en dansk Kunstner, som niere 
ufortjent er mindre po[)ulær end han. 

Om at kunne skabe ham en Stilling i det store Publikums 
Yndest Side om Side med Eckersberg, Købke, Marstrand, 
Lundbye og Skovgaard nærer jeg da ingen Forventning. En 
udpra>get Side af hans sannnensatte Væsen var en stor Lige- 
gyldighed for Publikum, og noget af den Ligegyldighed vil 
Publikum sagtens altid blive ved at gengælde ham. Men det 
er mit Haab, at min Bog ved at bane Vej for nogen For- 
slaaelse af ham, niaa bane Vej for en retfærdigere Bedømmelse 
af ham end den, som hidtil var den gængse Menigmand og 
Menigmand imellem. 

Hvad der udefra kunde gives mig af Forudsætninger for 
selv at naa en Forstaaelse af Constantin Hansen, har jeg ejet 
i hele det Omfang, jeg kunde ønske. Hans Skitzebøger, hans 
Breve og hans andre litterære Efterladenskaber har været mig 



BILLEDFORTEGNELSE 

Fif. l'a«. 

1. Ihiiis llansen: Poitnut af lians Hustru. Tilli. I-"ik. Thora ConsUiiiliii 
Hansen 9 

2. Hans Hansen: Selvportnet. Tilh. Hr. Direktor J. Kroner 11 

3. Coiistantin Hansen: Selvportræt fra 1825. Tilh. Frk. .1/(7« Konslimlin 
Hansen 15 

4. Portnet af J. L. Lund. Tegning i Bl}'. Tilh. Forfatteren Hr. /vVirZ .l/(irf.sc;i 16 

5. Portræt af C.onstantin Hansens Søster Alvilde. Tilh. Frk. .4. Weis . . IS 

6. Portræt af Coustantin Hansens Soster Ida. Ti\h. yationalgallcriel . . 1"J 

7. Dobbeltportræt af Constantin Hansens yngste Søstre. Tilh. Frk. Signe 
Constantin Hansen 22 

8. Constantin Hansen: Selvportnet fra 1827. Tilh. Frk. Tliora Con- 
stantin Hansen 23 

9. Portræt af Constantin Hansens Soster Alvilde. Stmlie. Tilh. For- 
fatteren Hr. Karl Madsen 25 

10. Tre unge Piger (Constantin Hansens Sostre) ved deres Arbejde. Tilh. 
Nationalgalleriet 27 

11. Kompositionsskitze. Tegning i lily. Tilh. Prk.Thora Conslitntin Hansen 28 

12. Kompositionsskitze. Tegning i Hly. Tilh. F'rk. Signe Constantin Hansen 29 

13. Modelstudie. Tegning i Bly retoueheret (icngivelse efter en udvisket 
Original). Tilh. I-'rk. Elise Konstantin Hansen 30 

U. Portræt af Præsten Jens Bindesboll. Tilh. Hr. Arkitekt TIi.BindcshoU 40 

15. Portræt af Gehejmekonfereusraad Jonas Collin. Tilli. Hr. Grosserer 
Hcinr. Hirschsprang 41 

16. Portra't af senere Departementschef, Etatsraad Edv. Collin. Tilh. Hr. 
Etatsraad Jonas Collin 43 

17. Portræt af Fru Larsine Overgaard. Tilh. Hr. Dr. .4. Bentzen 44 

18. Portræt af C. J. Boye. Tilh. Hr. Pastor C. Moller, Slagelse 45 

19. Portræt af Konsistorialraad J. E. Wegener. Tilh. F^rk.'nerne M. og 

H. Wanscher 46 

20. Portræt af Fru B. M. Wegener. Tilh. FrU. nerne M. og H. Wanscher 47 

21. Portræt af Fru H. Wanscher. Tilli. Frk. iicriic M. og //. Wanscher . 48 



V 

Fig. l'atf- 

22. Kværkeby Kirke. Tilli. Hr. Kassekontrollor A.Johansen 49 

23. Forgrunds-Gruppen fra sl'arti af det indvendige af Ringsted Kirke-. 
Tegning i Bly. Tilli. Kiinslforcninncn 51 

24. Kronljorg. Vignet-Tegning i I^en over et Brev til Bindesl)olI. Tilh. 
Universitetsbibliollicket 53 

25. En Jæger, som viser en lille IMge sit Bytte. Tilh. Hs. Ekseellence, 
Justitiarius P. Koch 54 

26. Gadedrenge spille med Tærninger. Tilh. Hr. Bankkasserere. Simniclhkrr 56 

27. Amor og Haabet. Tilh. Krk. F. Treschou) 57 

28. Den landflygtige Ødip tager Afsked med sine Dotre. Tilh. Hr. (ireve 
Schttlin-Zeuthen, Tollose 5!) 

2'J. Portræt af Constantin Hansen (Brudstykke). Malet af Kobke. Tilh. 
Sliftsmiiseet i Ribe 61 

30. Medaillor Krohn paa \'andrlng. Radering. Efter Forstetrykket til- 
hørende Hr. Prof. Pietio Krohn 64 

31. Tre romerske Drenge, der varmer sig ved en Kulild. Tilh. Hr. Kam- 
merjunker C. von liorncnuinn 6!) 

32. Portræt af M. G. Bindesholl. Studie til »Danske Ivunstnere i Ronu. 
Tilh. Hr. Arkitekt Th. Bindesbøll 71 

33. Danske Kunstnere i Rom. Tilh. Hr. Prof, Dr. theol. P.M<i(lsen. . . 73 

34. Vesta-Templet med dets Omgivelser (I'iazza boeca della veritii). Tilh. 
Nationalgalleriet 75 

35. Forum Romanum. Studie. Tilh. Hr. Prof. Pietro Krohn 77 

36. Morra-Spillere. Kompositions-Skitse. Tilh. Hr. Th. Celinder 711 

37. Morra-Spiller. Studie. Tilh. Xationnliinllcrict S(l 

38. Ceres-Templet i Pæstum. Tilh. Notiijnalfialleriet 82 

39. Parti af Poseidon-Templet i l'iestinii. Skitse. Tilh. Hr. Lehnsbaion 
Rosenørn-Lehn, Orebygaard 83 

40. Et Hus i Pompeji (casa di Ariadne'.'). Tilh. Hr. Grosserer Oscar 
Wandel 85 

41. En Hyrdedreng fra Pompeji. Tilh. Nationalgalleriet 87 

42. Seene paa Muloen ved Neapel ; en Oplæser af Orlando furioso om- 
given af sine Tilhorere. Kompositions -Skitse. Tilh. Hr. Grosserer 
Heinr. Hirschsprung 88 

43. En liggende Dreng. Studie til »Oplæseren«. Tilh. Forfatteren .... 8!) 

44. En siddende Dreng. Studie til lOplæserenc Tilh. Hr. Maler Niels 
Skougaard 90 

45. Seene paa Moloen ved Neapel : en Oplæser af Orlando furioso om- 
given af sine Tilhorere. Tilh. \(di<)n(ilg(dlerict 91 

46. Hilkcrs forste Udkast til en Dekoration af Universitetets Vestibule. 
Akvarel. Tilh. Knnstakademiels Hihliuthek 99 



VI 

FIg. l'afi- 

47. Parti af Neapels Golf. Tilh. Hr. Direktor Emil lilnch 100 

48. En liacchant og en kvindelig Centaur. Kopi. Tilh. Kimstakade/nicl 101 

49. Hilkers og Constantin Hansens Udkast til en Dekoration af Univer- 
sitetets Vestibule. Torreannunziata. 1840. Akvarel. Tilh. Kunst- 
akademiets Bilyliotliek 103 

,')0. Tegning i Bly efter et antiUt Maleri. Tilh. Frk. TItora Constdnliit 

Hansen 105 

51. Udsigt fra Indgangen af Villa .Albani. Studie. Tilh. Hr. Kammer- 
herre, Overforster, Dr. phil. Miiller 107 

.'52. Udsigt over Canipagnen fra Villa Mattei mod Albanerbjærgene 

Tilh. Fru Kammerherreinde E. Brun, f. Bluhme 10!) 

53. Udsigt fra Ruinerne af Domitians Palads. Midtvejs i Mellemginnden 
Colosseum. Studie. Tilh. Hs, Kkscellcncc Bucti 110 

54. Forum Komanum med Concordiatem])let og Sejjtimius Scverus' 
Triumfbue. Tilh. Hr. Bankkasserer J. Sinunelkiær 111 

55. Orfeus opstegen fra Tartaros. Tilh. Hr. Sognepræst E.TVi7/e, Jordlose 117 

56. Pallas Athenes Fødsel. Fresko. Vestibu-len i Kbhn.'s Universitet . . 119 

57. Prometheus danner Mennesket af Ler; Athene besjæler Leret. Fresko. 
Vestibulen i Kbhn.'s Universitet 121 

58. Athene, fulgt af Sejer.sgudindcn N'ikc. tvistes med Posejdon om Be- 
siddelsen af Attika. Fresko. Vestibulen i Kblin.'s Universitet .... 123 

59. Apollon. Studie i Olie til efterfølgende Fresko. Tilh. Hr. Maler 
Niels Skovgaard 125 

(50. Prometheus, lænket, lytter til ApoUons profetiske Sang. Fresko. 

Vestibulen i Kblm.'s Universitet 126 

61. Prometheus Befrielse ved Herakles. Fresko. Vestibulen i Kbhn.'s 

Universitet 127 

02. Apollon Orakelgiveren og Præstinden Pythia. Karton til den til- 
intetgjorte Fresko i Vestibulen i Kbhn.'s Universitet. Tilh. Univer- 
sitetet. Deponeret i Kunstindustrimuseet 128 

63. Apollon, udfordret af Marsyas til musikalsk Væddekamp. Fresko. 
Vestibulen i Kbhn.'s Universitet 129 

64. Psjches Nedgang i Underverdenen. Nemesis, Eumeniderne, en Da- 
naide. Fresko. Vestibulen i Kbhn.'s Universitet 131 

65. Herakles' Tilbagekomst fra Underverdenen. Fresko. Vestibulen i 
Kbhn.'s Universitet 132 

66. Argonauterne, landede paa Bebrykernes O (Brudstykke). Karton 
til Fresko" en i Vestibulen i Kbhn.'s Universitet. Tilh. Universitetet. 
Deponeret i Kunstindustrimuseet 133 

67. Argonauterne, landede paa Bebrykernes O (Brudstykke). Fresko. 
Vestibulen i Kbhn.'s Universitet 134 



VII 

Fig. Pag- 

68. Apollon, forvist fra Olymp, spiller for Hjiclerne. I\artou lil Frcsliocii 

i Vestilnilen i Kbhn.'s Universitet. Tilh. Universitetet lliS 

69. Muserne. Karton til !-"resko'en i \'cstibulen i Kbhn.s t^niversitet. 
Tilli. Universitetet. IJeponeret i Knnstiiidiistrimiiaeel. Udenfor Teksten KUi 

70. Hephaistos i sit \'ærkstecl. Karton til Freskoen i Vestibulen i Kbhn. s 
Universitet. Tilh. Universitetet. Deponeret i A'u;isf(;id».s/n»iiisec/ . . 137 

71. Hippokrencs Nj'mfer med Pegasus. Karton til Fiesko'en i \'estibulen 
i Kbhn.'s Universitet. Tilh. Universitetet. Deponeret i Kiinsl- 
industrimuscet 139 

72. Skillet Argos' Bygning. Atlicne underviser Skibsbygniesteren. Ivarton 
til Freskoen i Ivbhn.s Universitet. 'I'ilh. Universitetet. Deponeret 

i Kiinstinduslrinmseet 141 

73. Eos spreder sine Roser. Morgenstjernen (Lueifer) flygter. Fresko. 
Loftsbilled. Vestibulen i Kbhn.'s Universitet 143 

74. Marsyas. Prøve i Freslio. Tilli. Hr. Møller Weis, Aarhus 144 

75. Modelstudie til den lænkede Prometheus. Tilh. Hr. Maler Georg Achen 145 

76. Portræt af F'ru Dalgas. Studieboved til ,\pollon i »Apollon og Mar- 
syas«. Tilli. Hr. Maler Georg Aclien ." . 147 

77. Total-Billed af Midtvæggen i Universitets-\'estibulen. Udenfor Teksten 148 

78. Vignet til jTyrfing«. Tegning paa Træ af Constantin Hansen ... 161 

79. Udkast i Pen til en Medalje til »Minde om norske og svenske Brodres 
Kamp for Danmarks Grænse«. Tilh. F'rk. A'ris<ia/ie Å'o/ista;i/ui //anse/i 163 

80. Odin. Træsnit i Fabricius' Danmarkshistorie for Folket 164 

81. Ydun. Træsnit for Fabrieins' Danmarkshistorie for Folket 165 

82. Udkast i Pen til et Gravmæle for de i Krigen faldne Svenske og 
Norske. Tilh. Hr. Arkitekt 77i. Bindesboll 106 

83. Andet Udkast i Pen til et Gravmæle for de i Krigen faldne Svenske 

og Norske (tegnet paa Bagsiden af foregaaende) 167 

84. Studie (ubenyttet) til Freja i »Ægirs Gæstebud«. Tilh. Frk. Thora 
Constantin Hansen 169 

85. Studie (ubenyttet) til Sif i -Ægirs Gæstebud«. Tilh. Hr. Inspektor 
Oppermann 171 

86. Ægirs Gæstebud. Tilh. Nationalgalleriet 173 

87. Hejmdal, lyttende ved Bifrost. Tilh. Hr. Etatsraad //. Hammerie/i . . 181 

88. Bonden, der ser Gen Hjelm hjelmsmykt. Pennetegning paa Sten i 
sMarsk Stig« 183 

89. Idun. Loftsmaleri i Olie. Festsalen i Studenterforeningen 184 

90. Hos Hages under et F'oredrag af Hoyen i 1850. Tegning i Bly. 
Tilh. Forfatteren 189 

91. Portræt af Kunstnerens Hustru. Tilh. Frk. Signe Constantin Hansen 190 

92. Portræt af D. G. Monrad. Tilh. Hr. Lieutenaut Viggo Monrad ... 191 



VIII 

Fig. • Pag. 

93. Portræt af Fru Gehcjmeraadinde nuch som ung. Tilli. Hr. Dr. pliil. 
Ejntir Buch \'Xi 

94. Portræt af Arkitekten M. G. Bhulesholl. Tilli. Det natit)iialhi«l,irisl;c 
Miiseiini paa Frederiksborg lil.'i 

95. Portræt af Arkitekten M. G. Bindesboll. Tilh. Thornaldsens Miiseiiiii 197 
90. Portræt af Komponisten J. P. E. Hartmann. Tilli. Hr. Rilledliug^cr 

(Uirl Uarlmann 198 

97. Portræt af Maleren, Professor F. \'ermehrcn. Tilli. Denne 199 

98. Portræt af Maleren P.C.Skovgaard. Tilh. Hr. Maler .AxiA/h) Skomjaard 291 

99. Portræt af (jehejinekonfercnsraad .lonas Collin. Tilh. ThoriHihhens 
Museum 203 

100. Portræt af Kaptajn lieutner. Tilh. Korfatteren Hr. Gnslai} Esiuanii 204 

101. Portræt af Fru Heutner. Tilh. Forfatteren Hr. (iiisldp Esniann . . 20.") 

102. En lille Pige (Elise Kobke) med en Kop foran sig. Tilh. Frk. Elise 
Konstantin Hansen 20(> 

103. Portræt af Frk. E. Hage (senere Fru Carl Ploug). Tilh. Enkefru 

E. Ploug 207 

104. Portræt af Hoven. Tilh. Hr. Professor J. L. Ussing 208 

105. Portræt af Kunstnerens ældste Datter. Tilh. Frk. Kristiane Kon- 
stantin Hansen 209 

106. Portræt af Frk. Christiane Kobke. Tilh. Denne 211 

107. Portræt af Proprietær Neergaard. Tilh. det vordende .Uijseijm i Vejle 212 

108. Dobbeltportra't af Assessor Aagaard og Hustru. Tilh. F'ru Pro- 
fessorinde Hammerich, Iselinge 213 

109. Portræt af Hoven. Tilh. Museet i Aarhus 215 

110. Kunstnerens Selvportræt. Malet 1859. Tilh. Akademi.sekretær VV'ci/- 
/>oc/!s Dodsbo 216 

111. Dobbeltportræt af Kunstnerens Datter Kristiane og Magdalene 
Hamnierieh. Tilh. Fru Professorinde Hammerich, Iselinge 217 

112. Den grundlovgivende Rigsforsamling. Skitse. Tilh. Hr. Kunst- 
handler Foltmar 219 

113. Portræt af Carl Ploug. Studie til »Den grundlovgivende Higsfor- 
samling«. Tilh. F'ru A. Rode 221 

114. Dobbeltportræt af Balthasar Christensen og J. A. Hansen. Studie 

til >Dcn grundlovgivende Rigsforsamling«. Tilh. Rigsdagen .... 223 

115. Den grundlovgivende Rigsforsamling. Tilh. Del nidionalhistoriske 
Museum paa Erederiksborg. l'denfor Teksten 224 

116. Badende og legende Drenge. F'ra \'ejle-Egnen. Tilh. Frk. Elise 
Konstantin Hansen 229. 

117. Parti fra Bagsværd So. Tilh. Hr. Direktør A'. Konstantin Hansen, 
Kolding 231 



IX 

Eig. Png- 

118. En Konsultation hos Lægen, Etatsraad Fenger. Tilli. Hr. Læge 

.1. Fenger 233 

lin. En Husniotlcr ved sin Baandvæv. Tilh. NalionalndUciicl 233 

120. Mai-tsministcriet og FolUeaanden. Satirisk Tegning. Tilh. Frk. A>(- 
stiane Konslanlin Hansen 237 

121. H.P.Holst rider sin Pegasus. Satirisk Tegning i Bly. Tilh. Frk. 
Kristiane Konstantin Hansen 239 

122. Ingemann rider sin Pegasus. .Satirisk Tegning i Bly. Tilh. Frk. 
Kristiane Konstantin Hansen 241 

123. Adam giver Dyrene Navne. Tegnet paa Træ af (lonstantin Hansen 

for Christian Winthers ABC 242 

124. Nissen, der flytter med Læsset. Tegnet paa Træ af Constantin 
Hansen for Cliristian Wintliers ABC 243 

125. Legende Alfer. Tegning i Pen. Lidkast til et Transparent ved 
Festen paa Oehlenschlagers TOaarige Fødselsdag. Tilh. Frk. Meta 
Konstantin Hansen 244 

12(). Dansende (jcnier. Tegning i Pen. Udkast til Logebrystningen i 

det gi. k<Higcligc TheaterV Tilh. Frk. Meta Konstantin Hansen . . 24r> 

127. Kunstnerens Hustru med et Barn paa Skodet. Tegning i Pen. 
Tilh. Frk. Thora Constantin Hansen 24f> 

128. En Moder, der mader sit Barn. Akvarel. Tilh. Frk. Cliristiane Kobke 247 

129. Kunstnerens Hustru med tre af sine Børn. Ufuldført. Tilh. Hr. 
Maler Niels Skongaard 248 

130. Fru Georgia Skovgaard med sine to Sonner. Tilh. Hr. Maler Niels 
Skovgaard 249 

131. Kunstnerens Hustru med et Barn, der rækker efter Hovedet til 

sin Dukke. Skitse. Tilh. Hr. Grosserer Heinr. Hirscltsprnng . . . 2r>0 

132. Fra Hønsegaarden. Tilh. Fru Marie Axelsen 2r>l 

133. Portræt af Constantin Hansen. Malet af Marstrand 1861. Tilh. 
Nationalgalleriet 255 

134. Constantin Hansens \'illa paa .'\malievej. Efter Fotografi 260 

135. Oehlenschlåger bekranses af Tegner i Lunds Domkirke. Tilh. Fru 

A. Fiseher 263 

136. Thors Rejse til Jotunheim. Tilh. Fru Etatsraadinde Hegnian. . . 265 

137. Den opstandne Christus. Altertavle i Slaglille Kirke 267 

138. Christus kommer til Diseiplene paa Vejen til Emaus. Altertavle 

i Igeskov Kirke 268 

139. Born. som morer sig ved at betragte Ilden i en Stueovn. Tilh. 

Hr. Adjunkt .4. ,4. Weis 269 

140. Selvportræt. Malet 1868. Tilh. Frk. Kristiane Konstantin Hansen 271 

141. Portræt af Præsten P. Hordani. Tilh. Fru Jutta Lund 273 



X 

Fis. Pag. 

142. Projekteret Fortaupe til det ny kgl. Theatcr. Udkast i Olie. 
Tilh. Enkefru lirenilslnij) 275 

143. Protagoras. Tilli. Hr. Hqjskoleforstander Schrøder, Askov ... . 277 

144. Selvportræt. Malet 1874. Tilli. Hr. Direktør K. Koiislnntin Hansen. 
Kolding 27.S 

145. Saul og David. Tilli. Fru Marie Axelsen 279 

146. Broderi-Monster, .\kvarel. Tilh. Frk. Kristiane Konstantin Hansen 281 

147. Udkast til en broderet Dekoration af et Skab. Olie paa Papir. 
Tilh. Kiinstimlitstrimuseet 282 

148. »Banker paa, saa skal der lukkes op for Eder«. Kunstnerens sidste, 
ufuldendte Arbejde. Tilh. Hr. Pastor Sic/nnl Constantin Hansen . . 284 

149. Constantin Hansen i sit Hjem paa sit Livs sidste Dag. Malet af 
Elise Konstantin Hansen. Tilh. Knnstnerinilen 285 



I. 

Man kan forfølge Constantin Hansens Forfædre adskillige 
Generationer tilbage. Føres man end ikke til genealo- 
giske Fund i Form af særlig fremragende Personligheder, 
støder man dog mellem de nærmeste af hans Forfædre paa 
Mænd, fra hvilke enkelte af hans sjælelige Anlæg aabenbart 
var en Arv. 

Hans Tip-Oldefader, Jens Hansen (1642—1719), var Amts- 
forvalter i Thisted. Han ejede en lille Herregaard og havde 
med sin Hustru, Karen Christensdatter (f. 1662), en stor Hoben 
Børn. 

Mellem disse var Hans Hansen, Constantin Hansens Olde- 
fader (1682 — 1758). Han lagde sig efter Theologien ; han blev 
Inspektør ved Borchs Kollegium, derpaa Præst i Citadellet og 
senere Skibspræst paa F'laaden. Han havnede sluttelig som 
Sognepræst, først for Sørbymagle og Kirkerup, siden for 
Skjelby og Gunderslev, var to Gange gift, sidste Gang med 
Magdalene Hjort eller Jort, med hvem han havde tre Sønner. 

Den yngste af dem var Christian Hansen (1727 — 1803), Con- 
stantin Hansens Bedstefader. Han begjndte som Volon- 
tær i Krigskancellict og endte med at fæste en Bondegaard i 
Skjelby (Præstø Amt). Man vilde na^ppe have vidst synder- 
ligt om ham, hvis han ikke selv havde forfattet og udgivet 
sin Biografi. »Christian Hansens Liv og Levnet samt korte 
Reflexioner over Religionen, Historien etc. (Kbhvn. 1791)« tør 



sikkert kaldes et af de kedsoninieligste Skrifter af den ked- 
soniniclige Art, det tilhorer. Men det har for os den Inter- 
esse, at det viser, hvor langt tilbage i Slægten man kan søge 
dens Hang til med Troen at forbinde en autodidaktisk Tænk- 
ning, der dog for Christian Hansens Vedkommende saa langt fra 
førte ud over Troen, at den kun førte dybere ind i den. Mine 
Speculationer har i min hele Livstid og fornemmelig i den 
Tid jeg har boet her ])aa Laudet, været meest anvendte paa 
at blive vis i min Religion, paa det jeg kunde ære, dyrke og 
tilbede Gud efter den Forskrivt, som findes i hans aaben- 
barede Ord, til Guds Ære og min egen Salighed«, saaledes 
hedder det i Indledningen til Christian Hansens »Meditatio- 
ner«. Sin jordiske Salighed søgte og fandt han i sit Ægteskab 
med en Degnedatter, Jomfru Suzanna Christiane Flachebjerg. 
»Vi indlod os,« siger han i sin snurrige Attendeaarhundreds- 
Stil, »i saadanne fortrolige Samtaler og Handlinger, som de, 
der have en oprigtig Kierlighed til hinanden, gierne foretage 
sig; og derpaa resolverede vi os til at staae hinanden bi i 
Medgang og i Modgang.« Der fodtes dem i deres Ægteskab 
en Søn, som i Daaben fik Navn af Hans Hansen, den senere 
»Portrætmaler Hansen <, Constantin Hansens Fader. 

Men dér, hvor Bedstefaderen slap Beretningen om Slægtens 
Historie, tog Faderen fat. »Jeg er født den 22. Febr. 1769«, 
skriver han\ »her i Sja^lland i en Bondel)ye, ved Navn Skjel- 
bye, som ligger tæt ved Gunderslovholm. Min sal. Fader havde 
mange Kundskaber, i Særdeleshed historiske, og hans Fortæl- 
linger om Grækerne, Romerne, Babylonierne osv. giorde et 
levende Indtryk paa mig allerede i en meget ung Alder, lige- 
som jeg ogsaa tidligt havde en særdeles Interesse for de græske 
Helle, saavelsom Philosopher, hvorom min Fader ofte fortalte 
mig mange Anecdoter. iVlen fremfor alt havde jeg en ud- 
mærket Forkierlighed for Poesier, som jeg ofte beholdt i Hu- 
kommelsen.« Der havde da allerede den (iang aflejret sig 

' Convcr.sationsblaclet. Aiuleii Aiiigaii)^, fjciilc Kii.iital, Nr. 11 l.'i. .luli 
IH26): //. Hansen, l'liaiitasiens Allehaande. 



nogen Kultur i Slægten, og Hans Hansen havde Modtagelighed 
for niere. Han blev som Kunstner »opdaget« af Herren til 
Gundcrsløvholm, Carl Adolph v. Plessen, paa hvis Bekostning 
han blev sendt til Hovedstaden for at blive Elev af Juel og 
Høyer. Om hans Ophold i København og om de Rejser, han 
i sin Ungdom foretog omkring i Landet paa Portræt-Profes- 
sionens Vegne, har han efterladt sig en haandskreven, ikke 
hidtil udgiven, udførlig Dagbog, og af den i Forening med 
hans senere, trykte Skrifter samt hans meget hyppig fore- 
kommende Portræter kan man danne sig en ret fyldig Fore- 
stilling om Arten og Omfanget af den Kultur, hvortil Slægten 
naaede med Hans Hansen, og hvoraf vel en Del tør formodes 
med Sikkerhed at være bleven hans Søn Constantins Med- 
gift i Livet. 

Dagbogen er i sin Art et enestaaende Dokument. Glimtvis 
kaster den Strejflys over de mest forskelligartede Personer og 
Forhold paa Landet og i Byen i forrige Aarhundreds Slut- 
ning; thi Hans Hansen kom som omrejsende Portrætmaler i 
Berøring med mange Slags Mennesker. Naar den en Gang 
hel eller delvis foreligger paa Tryk, vil denne Dagbog vistnok 
blive anerkendt som et ualmindelig rigt Bidrag til dansk Per- 
sonal-Historie. Fornemlig til dansk Adelshistorie. Thi det var 
aldeles overvejende Adelen, der spenderede de 10 — 20 Rigs- 
daler, det kostede at blive malet af Hans Hansen. De Navne, 
man møder i Dagbogen, er mest de Naadigherrers og de do. 
Damers. Men ogsaa for en Kunsthistoriker er der dog i Dag- 
bogen et Par Navne af Betydning at finde. Faar man end 
kun Abildgaard, Wiedewelt, Juel og Lorentzen flygtigt at se 
fra kendte Sider i de korte Audienser, de gav Eleven, saa 
bringer den dog altid noget saa nyt og kuriøst som en Skil- 
dring af den unge Thorvaldsen i hans Værelse. »Der seer 
meget Genimæssig ud hos ham,« hedder det; »thi Røgtobak, 
Farver, Papiir, Thee, Bøger, Modeller, Stokke, Pudder og Tælle, 
Miniatur-Portraiter og hundrede andre Ting tilligemed en god 
Portion reent Skidt forliges meget godt paa et lille Bord og er 



saa godt melert med hverandre, at den bedste Chymikus skulde 
have ondt ved at skille dem ad.« ^ 

Besøget hos Thorvaldsen er dog det interessanteste af de 
Fata, som Hans Hansen har haft at annotere i sin Dagbog. 
Men er den ellers fattig paa Begivenheder, er den saa meget 
rigere paa Betragtninger. Faderens Trang til at fdosofere var 
aabenbart gaaet i Arv til Sønnen. Men denne var mindre 
ortodoks end Faderen. Saa grundfæstnet han end var i sine 
Fædres Tro, var han dog langt fra at være upaavirket af 
Tidens Rationalisme. En vis Forstandsmæssighed, som dog 
ikke er udviklet nok til at kaldes Forstandighed, gaar gennem 
de talløse Disputafioner om Snbstanz og Geist og andre af de 
nialerielle eller immaterielle Ting, han refererer i Dagbogen. 
Denne var i hine Aar, hvor han rejste fra Sted til Sted og 
mere knyttede Bekendtskaber end Venskaber, hans eneste for- 
trolige. Den alene turde han betro sin Længsel efter at af- 
hægge den Pisk, han maatte bære i Nakken, og afrj'ste alt det 
øvrige Ceremoniel, som Livet hos de Naadigherrer og Naadig- 
damer paatvang ham. Den alene turde han ogsaa betro sine andre 
smaa Kætterier, saasom sin Interesse for Voltaire, hvem hans 
Fader i sin Selvbiografi havde forkætret som Kristendommens 
argeste Fjende. løvrigt var det vel nok saa meget den uskyl- 
dige tyske som den kætterske franske Samtidskultur, han havde 
modtaget. F. Eks. var hans P'orm for Naturfølclse aabenbart 
snarere hentet fra Klopstock end fra Rousseau. »Det var mod 
Solens Nedgang,« saaledes skildrer han et fyensk Landskab, 
»ogVeiret var deilig stille og Aftenen skiøn som Adams første 
Aftener i Paradiis, Prospeclen var malerisk, adskillige Land- 
tunger løb ud i Vandet, som modtog dem med aabne Arme 
og sluttede dem fast i sin bævende Barm, og Træerne speilede 
sig i dens krystalklare Draaber, og Quæget græssede i de fede 
Enge og lyttede paa Fuglenes Sang, og Havet dandsede, naar 
Zephyren mildl berørte dets speilklare Overflade; jeg saae 

' Hans Hansens Dagbog d. 23 Kebr 1795 

4 



dette Syn, jeg hennktes, og min Indbildnings Kraft voxte til 
sværmende Drømmerier .... Det mørknede, og Natten ud- 
bredte sit skumle Slør over Jorden, men Stjernerne kastede 
et svagt Skin derigiennem til Skabningens Glæde; jeg følte 
det og sendte dem i en flygtig Tanke mit Hiertes Tak.« 

Som man ser: det er trods den Erklæring, at »Prospecten 
var malerisk«, en mere spekulativt end malerisk anlagt Iagt- 
tager, der bar leveret denne Naturbeskrivelse. Der er da beller 
ikke i Hans Hansens Dagbog et eneste Spor af, at han nogen- 
sinde skulde bave forsøgt at male en Studie efter Naturen. 
Han malede vel en Gang imellem et Landskab; men ban 
malede da Tingene fra Naturen for Tingenes og ikke for Na- 
turens Skyld. Det Par Landskaber fra bans Haand, der er 
Forfatteren bekendte (derimellem det Parti med Birkerød Kirke, 
der — som et formentligt Ungdomsarbejde af Constantin Hansen 
— var udstillet i Kunstforeningen 1897), er ikke for andet at 
regne end Souvenirs fra de Steder, de fremstille. Det vilde 
heller slet ikke stemme med bans Kunstnervæsen eller rettere 
med bans Mangel paa ægte kunstnerisk Væsen, om de havde 
haft noget Præg af Naturfølclse at opvise. Thi bans Forbold 
til sin Beskæftigelse var et rent haandværksmæssigt. Han 
malede næsten ikke andet end det, der blev ham ligefrem 
»befalet«. Selv kaldte han sig »Portrætmaler Hansen«, og 
der blev som Regel kun befalet ham Portræter. 

Han havde i København studeret under Juel og efter Ævne 
tilegnet sig hans Maner. Han skriver i sin Dagbog d. 24. Okt. 
1794: »I Formiddags har jeg været hos nogle af Professorerne 
ved Maler-Akademiet for at giøre min Opvartning; jeg var 
sidst hos Juel, og her opholdt jeg mig længst, men naar jeg 
seer denne Mands Arbeide saa falder Modet temmelig paa 
mig, thi han er stor og stærk i sit Fag over al Maade; skiønt 
var det Stykke, hvorpaa han malede; om Engle male, saa 
troer jeg neppe de giøre det meget bedre; jeg beundrede 
Manden og gik bort med en slags Misundelse.« 

Omtrent overalt, hvor ban kom ben, var der et eller andet 



af Juels Hilleder, han niaatte kopiere, og da man ogsaa af 
hans egne Billeder forlangte den yndede Juclske Tone saavel 
i malerisk Henseende som i Retning af Opfattelse, saa blev 
hans Portræter sjældent andet eller mere end Genskin af de 
.luelske. Det var dog kun Juels Palet, Hans Hansen kunde 
tilegne sig, og det er derfor kun paa Afstand eller i Halvlys, 
de Forvekslinger af de to Kunstneres Arbejder kan finde Sted, 
som er meget almindelige. Paa nærmere Hold kender man 
lettelig Elevens Arbejder paa den baade grovere og usikrere 
Tegning og paa en Karakteristik, der er svagere end Mesterens, 
selv naar denne er svagest. Hans Hansens Opfattelse af de 
jNIenneskcr, han malede, liar — navnlig i hans Ungdomsaar, 
hvorom der fortrinsvis er Tale her — desuden i boj Grad 
Præget af den ydmj'ge Stilling, hvori han maatte forholde sig 
til (lem. I Dagbogen jjaastaar han sig ganske vist af og til 
i Besiddelse af Ævnen til at salijrisere over sine Medljorgere, 
men hurtigt udvikledes dog aabenbaii hans .Kvne til at sub- 
ordinere sig, til at ennnijere sig med Anstand og vogte sig 
for alt, hvad han kaldte at conlradisere. Han siger selv: »Jeg 
veed ei, hvor det kommer sig, at man saa let retter sig efter 
den herskende Tone med dem, man maae omgaaes; saaledes 
maae man næsten chancere i hvert Huus«. Han lærte at l)ide 
sin retfærdige Hanne i sig, naar nogen var fier imod ham, og 
sogte forresten at hævde sig ved saa forskellige Talenter som 
at kunne spille Billard eller Skak, L'honibre eller Tocodille, 
at kunne klippe Silhuetter, vinde Garn med Damerne, akkom- 
pagnere dem ved Klaveret eller korrigere dem ved Tegne- 
brædtet. Det eneste, der virkelig kunde krænke ham, var det 
hypi)ige Savn af al (ii)])l(insiim. At han ellers havde udviklet 
sin naturlige Godmodigbed til den engleligste Taalmodighed, 
viser hans Dagbog; thi endog dér, hvor ban frit kunde ytre 
sig, vovede han sig ikke til at fielde en afgorende nedsal- 
tende Dom om noget Menneske. Om en I.ieutenant X. siger 
han f. Eks.: Det er et besynderligt Menneske, jeg veed ei 
om jeg skal ansee ham for at have stor Kundskab, eller om 



han er en stor Idiot.« Reglen var dog den, at han ikke næ- 
rede nogen Tvivl om sin Opfattelses Rigtighed, og hans Op- 
fattelse var næsten altid lig Beundring. Hans Syn paa Men- 
neskene vil frenigaa af nogle tilfældig valgte Eksempler af 
hans Dagbog: 

»Froken Halling er en Dame af meget fiin Levemaade og 
god Caracleer. Hendes Væsen er majestætisk og fortiener Høi- 
agtelse, og hendes Omgang er behagelig og fortiener Bifald; 
hun føler sig selv, men paa en Maade, som fornærmer ingen : 
kort hendes Opførsel indtager Enhver.« 

»Oberkrigs-Conimissairen er en meget retskaffen og oprigtig 
Mand ; og hans Kone er deilig som en Engel og blid som 
en Cecilia, . . . hendes Coinportement er indtagende, og ædelt 
tænker hun.« . . . 

Landsdommer Leth er en meget munter Mand og besidder 
mangfoldig af det, man kalder Aandsnærværelse, er Godheden 
selv, som hans saa deilige Øine er Forbillede paa, og levende 
er han og vittig uden Ende.« . . . 

»Frk. Sophie ... er saai-e deilig, og god som dejlig, og from 
som god, og yndig som Lilien i sin Pragt, og Venus Urania 
bestraaler hendes deilige Øine og lader blomstre Uskyldig- 
hedens Roser paa hendes yndige Kinder; hendes ganske An- 
sigt er Sindbilledet paa den tilfredsstillende Roelighed, som 
kun var den Dydiges Lod.« . . . 

I de Billeder, der er malede af Forfatteren til saa søde 
Elskværdigheder, kan man selvfølgelig ikke vente at træffe 
megen Karakter. Derimod kunde man tro, at den, der var 
saa øvet i det galante og følsomme Sprog, ogsaa niaatte ud- 
trykke sig galant og følsomt med Penslen. Men den landlige 
Tunghed paa Haanden, som aldrig havde bebyrdet Juel, der 
dog ogsaa var fra Landet, kunde Hans Hansen ingensinde 
overvinde. Trods alle de mange hæderlige Portræter, han har 
malet, trods deres ofte skuffende Genskin af Gyldenskæret hos 
Juel, var og vedblev han dog i Forholdet til denne at va're 
Bonden ovenpaa Herremanden. 



Men har han saalcdcs intet Krav paa nogen fremtrædende 
Plads i vor Kunstliistorie, er hans Plads i sin Shegls Hi- 
storie ham sikker nok. Ikke alene tilførte han Skvgten den 
kunstneriske Ævne, som nedarvedes til hans Søn og fra ham 
for|)lanle(les videre ned i Faniiljen; han nedlagde ogsaa i 
Slægten den Trang til Tilegnelse af almindelig Aandsdannelse, 
der skulde gøre hans Søn til den højst kultiverede af alle 
samtidige danske Kunstnere. Ihiderstøttct af sin tidligere Vel- 
gører, V. Plessen, forlod Hans Hansen i Sommeren 1797 Dan- 
mark for over Hamborg, Berlin, Dresden — med længere 
Ophold alle Steder — at rejse til Wien. Her giftede han sig 
d. 27 Februar 1803 med en Pige, der i Vielsesattesten nævnes 
som »Jungfer Henriette Lie, eine Kammerjungfer, gebiirtig aus 
K()])penhagen, ledigen Standes, 25 .labre alt«. Han la^'te hende 
at kende hos den danske Konsul Nissen, hvor hun, der var et 
ua'gte Barn S var i Tjeneste. Et Billed, i hvilket hendes Mand 
— antagelig i Hvedebrødsdagene — har malet hende paa Bag- 
grund af en romantisk Klippeegn (Fig. 1), skildrer hende som 
en rødligblond, ung og lin Kvinde og viser tillige, at Hans 
Hansen lule i Verden fremdeles arbejdede efter den Juelske 
Opskrift. Virkelig godt i Karakteren er dog et Selvjiortræt 
(Fig. 2), der maaske er malet omlrent ved samme Tid. 1-21 halvt 
Aar efter Bryllupet rej.ste Ægteparret sydpaa. De tilbragte fire 
Maaneder i Triest og fortsatte (ler[)aa langsomt Rejsen til Rom. 
Efter halvandet Aars Ophold her vendte de tilbage til Wien, 
og først efter otte Aars Fraværelse, i Efteraaret 1805, var Hans 
Hansen paa ny i København. Han førte endnu i Hamborg 
sin Dagbog med sædvanlig Omstændelighed og endog med 
usædvanlig meget Lune og Gemyt; men senere synes han 
ikke at have fortsat den med Regelnicæssighed. Af Rejse-Op- 
tegnelser fra de Byer, han siden besøgte, er der i hvert Fald 

'■ Hvis hun — hvad hendes Navn kunde tyde paa — har været af norsk 
Afstamning, har det vistnok kun været paa fædrene Side. Hendes Moder 
levede senere i Hans Hansens Hus, hvor Hornene kaldte liende for l'antc. 
Hendes Navn var Bertelsen, og liun levede indtil Juli 1834. 




Fig. 1. Hans Hansen: Portræt af hans Hustru. 
Tilh. Frk. Thora Konstantin Hansen. 



kun levnet faa og sniaa Brudstykker, og det lader sig ikke 
deraf se, hvad han foretog sig i Wien, i Triest, i Rom eller 
paa andre af de Steder, hvor han gjorde sine længste Oi)hold. 
Men paa en Udstilling', han flere Aar efter sin Hjemkomst 
holdt i Køhcnhavn, fremviste han en Del Kopier — tildels i 
Miniatur — , han havde udfort i Udlandet, og sandsynligvis 
er det da som Kopist, han dér har ernæret sig. Ved Siden 
heraf gav han sig Tid til historiske Studier over Kunsten, — 
Studier, hvoraf han senere samlede en Del i en lille Bog, der 
bærer Titlen »Betiagtninger over de skjønne Kunsters Værd 
samt velgjørende Indflydelse paa Menneskets Forædling og 
Kultur; fremstillede i Sammenligninger mellem deres Indvirk- 
ning paa Borgersamfundet i Oldtiden og Nutiden«^. Bogen 
er vanskelig at tilegne sig formedelst Uordenen i dens Tanke- 
gang og Besværligheden i dens skruede Stil, og en almindelig 
Læser, der slider sig igennem den, vil næppe føle sig lønnet 
for det Arbejde, det er at læse den. Anderledes dog for den, 
der kun har søgt den for at klargøre sig Billedet af dens For- 
fatter. Dette Billed kan dens gode Hensigt kun forskønne. 
Den viser en Mand, der er besjælet af en levende Sans for 
Kunsten og har en levende Tro paa dens forædlende ICgen- 
skaber. »Menneskets indre eller aandelige Forædling gaaer 
visselig giennem Musernes Tempel«, skriver han, og ad den 
Vej har han sikkert tidlig ledet sin Søns Udvikling. 

Et Tilfælde vilde, at denne Son skulde fødes i selve Mu- 
sernes Stad, i Rom. Om den Glæde, hans Fødsel, den 3 No- 
vember 1804, foraarsagede, har den henrykte Fader efterladt 
et jublende Dagbogsblad, skrevet »medens Jette med vores 
lille Søn hviler sødt i Søvnens Arme.« Barnet blev først døbt, 

' Kortefjnclse over de Malerier, som forevises fra Onsdafjen d. G Ocfljr. 
paa Hjornet af Dronningens Tvergade og Ivronprindsesscgaden lios Portrait- 
maler Iliinsen. Kioljcnhavn 1813. in 8". Kt Eksemplar — maaske det eneste 
kendte — af denne Picce, som er forsynet med et Forord af Kunstneren, 
findes i det Ugl. 15il)li(itlKk. 

' Korste Hefte landct udkom ikke;). Klilivn. 1827. in 8°. 

10 




Fig. 2. Hans Hansen: Selvportræt. Tilh. Hr. Direktor Joh. Krotjcr. 

da Forældrene i Aaret 1805 var vendte tilbage til Wien. Han 
fik Navnene Carl Christian Constantin Hansen. Navnet 
Constanlin, der allerede fra hans Barndom blev hans Kalds- 



il 



navn, fik han efter den, der bar ham til Daaben, og som var 
ingen ringere end Mozarts Enke Constanze, anden (iang gil't 
med den danske Konsul Nissen i Wien, hos hvem Hans Han- 
sen havde gjort sin Hustrus Bekendtskab. 

Carl Christian Constantin, 
Fodt i Rom og dobt i Wien, 

saaledes sang senere Vennerne, naar de paa hans Fødselsdag 
fejrede hans Indtrædelse i Livet, og disse Linjer, af hvis Spil 
med Ord (Konstantin Hansen endnu som gammel Mand havde 
sin Moro, kan staa her som Grænseskel mellem det Stykke, 
som har handlet om hans Fædre, og det, der begynder med 
hans Fodsel. 

Om hans Barndom vides kun lidet ud over det, der lader 
sig beregne efter Faderens Kaar. Endnu i 1812 synes disse 
ikke al have va^et ugunstige; idetmindste kunde Hans Hansen 
i hint Aar indmelde sig som betalende Medlem af Efterslægt- 
selskabet for at faa sin Son optagen i dets Skole, og der er 
ogsaa andre Vidnesbyrd om, at han ved den Tid niaa have 
indtaget en solid social Stilling. Han var i 1809 bleven op- 
tagen som Medlem af Kunstakademiet paa sine iovrigt ret 
kummerlige Portræter af Lorentzen og Dajon. Aaret efter 
konkurrerede han, ganske vist uden Held, til det Professorat, 
som var blevet ledigt ved Abildgaards Dod, men den Omstæn- 
dighed, at han overhovedet kunde konkurrere dertil, viser, 
hvilken Fremgang der i hans Stilling havde været fra den 
Gang, da han blot var omrejsende Maler. Han fik i 1815 
Bolig paa Charlottenborg, konkurrerede atter efter Haas" Dod 
forgæves til et Professorat, men opnaaede dog et Lektorat 
i Mathematik og Perspektiv, to eksakte Videnskaber, til hvis 
Dyrkelse han formodentlig var bleven ledet af sin stigende 
Tilbøjelighed til rationel Tænkning. Men alt som den ny Tid, 
der var oprunden med det nittende Aarhundred, skred frem 
saavel i eksakt som i kunstnerisk Indsigl, maatte en for det 
18de Aarhundreds halve Viden i Videnskab og halve Kunnen 

12 



i Kunst saa typisk Repræsentant som Hans Hansen snart 
synes Samtiden forældet. Han blev som Portrætmaler hurtig 
og fuldstændig fordunklet af Eckersberg efter dennes Hjem- 
komst i 1816, og han maalte i 1822 afgive sin Lærervirksom- 
hed i Mathematik og Perspektiv til Hetsch^. Der stod nu den 
ikke mere end halvhundredaarige Mand, der imidlertid var 
bleven Fader til seks Børn, næsten ganske ledig paa Pladsen, og 
uden Udsigter for Fremtiden. 

Intet Under da, at han kunde ønske at se sin Søn Con- 
stantin paa en noget sikrere Livsvej end sin egen. Han be- 
stemte Drengen til at blive Arkitekt. Allerede som tolvaarig 
begj'ndte derfor Constantin Hansen at besøge Akademiet, og 
endnu inden han (i 1820) var bleven konfirmeret, havde han 
gennemgaaet dets laveste Klasser. Samtidig arbejdede han 
paa Bygningsinspektør Hornbechs Kontor, hvor han forblev i 
tre Aar, og sin videre Uddannelse som Arkitekt søgte han 
hos Hetsch, der navnlig underviste ham i Perspektiv. Der til- 
kendtes ham i 1823 paa Akademiet en Pengepræmie for en 
Tegning efter en Gibsafstøbning af et antikt Alter; men til 
den lille Sølvmedaille konkurrerede han forgæves flere Gange 
paa Arkitekturskolen. Muligvis bidrog dette til at gøre ham 
ked af Faget, og da han imidlertid — sammen med Roed — 
havde faaet nogen Undervisning af Faderen i at male og alle- 
rede havde malet nogle Barneportræter (de Læssøe'ske Børn), 
der robede Anlæg, afbrød han sine Studier paa Arkitekturskolen 
for at blive Maler. De første Dage i Januar 1825 avancerede 
han fra Gibsskolen til Modelskolen, og fra da af, kan man 
regne, tilhørte ban for Alvor Malerkunsten. 

Hans efterladte Skitsebøger fra hine Aar faar nu et andet 
Indhold end de Tegninger af Ornament-Stykker eller Bygnings- 
udkast, hvormed de tidligere var fyldte. Der er Tegninger 
efter Afstøbningerne i Antiksalen paa Charlottenborg, efter Re- 

' Allerede Aaret forinden havde Akademiets Forsamling (d. 24 Sept. 1821) 
tilkendegivet Hans Hansen det Ønske, at han >behageligst ville udsætte sine 
Forelæsninger indtil videre« (Akademiets Dagbog). 

13 



liefFer af Thorvaldsen, efter Anatoniifigurer og andet (libs, alle 
gjorte med en sikrere Følelse for Form end almindeligt hos 
en Begynder. Interessantere er dog hans første Udkast efter 
Naturen, ikke mindst fordi man deraf kan danne sig en Fore- 
stilling om dem, der stod ham nærmest, og de Omgivelser, 
hvori han færdedes. Der er en Tegning, der bærer Paaskril'ten 
»Min Faders Bolig« og i perspektivisk Flugt viser fire fattigt 
udstyrede, lave Rum , hvor Bohavet er indskrænket til det 
nødvendigste. Andre Blade viser disse Rums Beboere. Her ser 
man hans Søstre, de mindste genncmgaaende deres Lektier, 
de halvvoksne bøjede over deres Sytøj eller tegnende ved deres 
Brædl eller stemmende deres (litar. Her ser man ogsaa hans 
Fader, hans stakkels, lidt overkomplette Fader sidde og gruble 
over en Bog i en Sofa-Krog, og deraf og af andre lignende 
Udkast — Faderen altid læsende — mindes man paa ny om 
dennes ufrivillige Uvirksomhed som Kunstner og om den Nød, 
som deraf fulgte for Familjen. 

Men hvor fattigt dette Hjem end var, var der dog i dets 
lave Stue aandeligt talt en god Del højere til Loftet end i Da- 
tidens almindelige Borgerhuse. Selv Moderens Dannelse var 
over Datidens Jævnmaal; hun var ferm i Sprog« og holdt 
en Skole for Døtrene af Charlottenborgs Professorer. For saa 
vidt kan man sige om Constantin Hansen, at han ved sin 
Fødsel var forud begunstiget for sine Kammerater. Forestiller 
man sig, hvor meget Faderen i sin Ungdom havde rejst og set og 
siden læst og tænkt og lidt, forestiller man sig en god Del af 
hans Erfaringer, baade hans almenmenneskelige, hans i)rak- 
tisk-kunstneriske og hans kunsttheoretiske, bibragte Sønnen; 
la'gger man dertil den tidlige Kunslnerdannelse, denne havde 
faact, og erindrer man det solide Grundlag af Kendskab til 
Arkitektur og Dekoration, hvorpaa hans Kunstnerdannelse byg- 
gede, saa synes det En naturligt at tro, at Constanlin Hansen 
alt fra sin første Ungdom havde en højere aandelig Udvikling 
end nogen af hans samtidige blandt de unge danske Malere. 
Et Selvportræt (Fig. 3), malet omtrent ved den Tid, da han 

14 




Fig. 3. Constanlin Hansen: Selvportræt fra 182"). Tilh. Frk. Meta Konslantin Hansen. 

avancerede til Akademiets Modelsliole, viser liam da ogsaa 
som en Yngling af et ualmindelig sjælsfint Ydre. 

I en Begrundelse til en Selvbiografi, lian som ældre foresalte 

15 



sig at skrive, men som han desværre loil blive ved den aller- 
første Begyndelse, hedder det om Skolen: »Lærerne var først 
den strenge alvorlige Kobberstikker Clemens, som altid brugte 
saa mange Puder og Forhoininger for at stille Modellen, og den 
gemytlige Paiykslils-Maler Lorentzen, som dreiede Modellen for 
at faae frem, hvad han kaldte Tournure. Senere den noget 

pedantiske Prof Lund, der 
altid raadede til at bruge 
spidst Kridt, og den natu- 
ralistiske, lidt lunefulde 
Eckersberg, som ikke kun- 
de lide, at man overførte 
Studiet af Antikerne og af 
det Anatomiske paa Tegnin- 
gen efter den levende Mo- 
del, men sagde: »De troer 
maaske, at De kan giøre 
det bedre end Naturen.« 

Nogen Indflydelse fra 
Clemens paa Constantin 
Hansen kan ikke paavises, 
og af Lunds Undervisning 
kan man næppe finde an- 
det Spor end den milde 
Ironi i det morsomme Por- 
træt, han mange Aar senere 
tegnede af denne Lærer (Fig. 4). Paavirkningen fra Lorentzen 
er derimod meget kendelig paa Koloriten i hans første Por- 
træler (derimellem Selvporlrætet), om end der i disses Toner 
ogsaa er blandet adskillige Farver fra Faderens eller rettere 
fra Juels Palet. Men mangler end saaledes hans allerførste 
Portræter i koloristisk Henseende Personlighed, og er end deres 
konventionelle, dunkelt gyldne Aften toner kun de sidste Reflekser 
af en Sol, der forlængst var gaaet ned paa vor Kunsts Himmel, 
saa røber de sig dog som Arbejder af en ung Kunstner. Og 




Fig. 4. Portræt af . I. I,. Lund Tegning i Bly. 
Tilh. Forfatteren Hr. Karl Matiactt. 



16 



det ikke blot, fordi de teknisk er ubehjælpsomme og ufuld- 
komne, men ogsaa fordi den menneskelige Følelse i dem er saa 
ren, saa frisk og uskyldig, som den ikkun findes hos Yng- 
lingen. I den Gammelmandsskole, hvori den unge Constantin 
Hansen havde gaaet, var han lykkelig undgaaet at bhve gammel- 
klog som Menneske, og den Farve, der var det eneste gammel- 
dags, som var blevet hæftende ved ham som Maler, blev han 
hurtigere kvit, end det var at vente. Han fik vel foreløbig ikke 
sin Farve saa frisk og karsk som Eckersbergs; men det varer 
ikke længe: saa giyr i hans før saa mørke Billeder lidt af 
det Lys, som Eckersbergs dagklare Kunst spredte omkring sig. 
Det melder sig, dette koligt friske Lys, for første Gang i 
hans Produktion i et Par Portræter af hans purunge Søstre, 
og det er dét i Forening med disses Ungdom og Uskyld og 
Uskylden og Ungdommen i den Følelse, hvormed de er skil- 
drede, der gør disse Billeder saa uimodstaaelig indtagende. De 
er begge malede i 1825. Skulde man gætte paa, hvilket af dem 
der er malet først, vilde man vel holde paa Billedet af den 
næstældste af Søstrene, Ahilde (Fig. 5). At dømme efter Por- 
trætet var hun ikke smuk af Ansigt; men hendes 14aarige, 
slanke Ungpigelegeme, hvis tynde Arme er blottede, medens 
Resten er tæt svobt i en lang, hvid Kjole, gør hendes Frem- 
toning som Helhed fin, frisk og ta'kkelig. Vendt mod Be- 
skueren sidder hun sidelæns paa en Stol, hvilende sin venstre 
Arm paa dens Ryg. Højre Haand, hvori hun, der syslede 
med Tegning, har en Blj'antsholder, ligger paa et Bord, som 
staar foran hende. Den, der malede hende, har ikke kunnet 
lægge Skjul paa, at hun »sad« for ham; men hun sidder uden 
i mindste Maade at have sat sig i Positur, og den, som ma- 
lede hende, havde lige saa lidt som hun selv nogen Hensigt 
ud over det jævneste. Der var nok endda at tage Vare, — 
saa meget, at det ganske kunde undgaa hans Opmærksom- 
hed, at hun paa Billedet blev altfor lang i Underkroppen 
og kom til at se ud, som om hun snarere stod end sad. 
Den grove Tegnefejl i Anlæget af Figuren glemmes dog let 

17 2 




Fig. 5. Portræt af Conslnntin Hanscis Sostcr Alvildc. Tilh. Frk. A. Weis. 

over den fine Tegning i Enkelthederne og den fine Farve i 
Helheden. Med hvilken Føleise er ikke Armen over Stole- 
ryggen eller Haanden med Blyanlsliolderen eller den lange tynde 
Hals og Lokkerne hag den tegnede! Og hvor sart og sølv- 



18 




Fig. G. Portræt af Coiistautin Hansens Soster Ida. Tilh. Xatioiwlgalleriet. 

agtig en Farveharmoni er der ikke frembragt med Billedets 
fremlierskende Toner: den hvide i Kjolen og den graagrønne 

19 2* 



i Baggrunden, mod hvilken Figuren tegner sig. Men det første, 
man ser, og det sidste, man glemmer, er dog vel nok den unge 
Piges Øjne. Hvad der i deres dunkle Dyb laa i sin ubevidste 
N'orden, var den ganske unge Kunstner ikke Mand for at ran- 
sage. Han tænkte vel end ikke paa en Ransagelse deraf. Han 
lod det ligge dér i det dunkle og gengav det naivt, som han 
saa det. Men det ægte Naive er i Livet en sjælden Nydelse, 
og dets naive Gengivelse i Kunsten en endnu sjældnere. 

Det andet Portræt (Fig. 6) er ikke mindre ægte barnligt. 
Den 16aarige Ida synes heller ikke synderlig mere voksen 
end hendes to Aar yngre Søster Alvilde. Ogsaa hun sidder 
endnu skævt paa sin Stol, og hun har ligesom Søsteren tynde 
lange Tøse-Arme stikkende ud af Pufærmerne paa sin lyse- 
blaa Kjole. Hun er i den »generte« Alder, hvor unge Piger 
bliver røde i Hovedet og ser til en Side og er lige ved at 
sprække af Latter, bare nogen ser paa dem, og hvad hun 
havde af disse karakteristiske Tegn paa sin Alder, har hendes 
Broder bragt lyslevende over paa det lille La-rred, hvor han 
har malet hendes Billed som Modstykke til Søsterens. Det 
har de samme Fortrin og ogsaa nogle af de samme Fejl i 
kunstnerisk Henseende som hint. Ogsaa denne Figur er for 
lang i Underkroppen og gør ikke riglig Indtryk af at sidde. 
Af dens andre Fejl kan man nævne, at Fingrene paa den 
nedhængende højre Haand ikke ret vil løsne sig fra hinanden, 
hvorfor Haanden ligner lidt en LuITe. Men der er i Armen 
og i andre Enkeltheder — særlig Næsen og Munden — en hge 
saa fin Tegning, i Farven en ligesaa smuk Harmoni, i Opfat- 
telsen en ligesaa ren Naivitet, som i det andet Billed. Ingen 
af dem røber nogen fremtrædende Indflydelse fra nogen af de 
Kunstnere, som paa dette Tidspunkt paaviselig var hans Lære- 
mestre; det fremtrædende i dem begge er den unge Kunst- 
ners eget unge Væsen. 

De mange flygtige og skiftende Paavirkninger, hvorunder 
han var, satte heller ingen afgørende Spor paa hans nærmest 
følgende Forsøg. Der røber sig i de rosafarvede Hænder paa 

20 



del ellers ganimeldags-gj'ldent stemte, elskværdige Ungdoms- 
portræt af Frederik Rung (ca. 1825) en tydelig Refleks fra 
Eckersbergs Palet, men Behandlingen er dog lige saa lidt heri, 
som i Billedet fra Buegangene ved Christiansborg Slot (182tj), 
konsekvent efter Eckersbergs Methode. Der er ganske ^ist et 
og andet i det sidstnævnte Billed, som f. Eks. Tonen i Ud- 
sigten mellem de forreste Buer til de fjærnere, som tyder paa, 
at Farven her, i Overensstemmelse med Eckersbergs Lære, 
er søgt og set paa Stedet; men den tuschagtig tyndt fordrevne, 
uægte Farve i Skyggerne og de uudslettede Omrids til disses 
Konstruktion leder samtidig Tanken hen paa Arkitekturskolen, 
hvor slige Motiver fik deres Udførelse ved Tegnebordet. I andre 
af Constantin Hansens Billeder fra samme Aar har alle Ind- 
flydelser, om de ellers har været medvirkende, neutraliseret 
hverandre saaledes, at der næsten ikke er Spor af dem at 
finde. Man kan sige, at de Billeder, han malede i 1826 — 27, 
før han endnu for Alvor var kommen under Paavirkning af 
Eckersberg og — maaske endnu mere — sine jævnaldrende 
mellem dennes Elever, paa en Maade er det mest personlige, 
han nogensinde har malet. Han vedblev alle Dage at være 
en meget personlig Kunstner; kun blev hans Personlighed med 
Aarene en stærkt sannnensat, og hans senere Kunst fik sit 
Præg deraf. I Modsætning dertil har disse Ungdoms-Billeder 
— mest Portræter af hans Søstre enkeltvis eller gruppevis 
fremstillede — det i)rimitive Præg af hans oprindelige kunst- 
neriske Anla^g og viser, hvad disse, særlig et enkelt af dem, 
nemlig hans Formsans, alt fra første Færd var værd. 

Et Knæbilled i lidt under Legemsstørrelse, malet 1826, fore- 
stiller hans yngste Søstre, den llaarige Henriette læsende 
og den 9aarige Signe lænende sig til hendes Skulder for at 
»se med« i Bogen (Fig. 7). Det koloristisk mærkelige Indtryk, 
man umiddelbart modtager af dette Billed, skyldes væsentlig 
det Forfald, hvori det forlængst er geraadet, og som skal være 
en Følge af, at Constantin Hansens Fader ikke vilde spendere 
sine bedste Lakker paa Sønnens Forsøg. Noget irret grønt har 

21 




Fig. 7. Dobbeltportræt af Constantin Hansens yngste Soslre. 
TUh. Frk. Signe Konstantin Hansen. 

ædt sig frem til Billedets Overflade og forfalsket dets oprinde- 
lige Kolorit. Eller maaske kun fom-kket dens Harmoni nogen- 
lunde konsekvent i Retning mod det grønne: thi for Eksempel 
staar den lyseblaa Silkesløjfe om den jTigre Søstei-s Haarpisk 

22 




Fig. S. Constanlin Hansens Selvportræt fra 1827. 
Tilh. Frk. Thora Konslnnlin Hansen. 

endnu lige udsøgt harmonisk til hendes røde Kjole. Slet saa 
koloristisk raffineret har Billedet i sin oprindelige Tilstand 
dog næppe været paa ethvert Punkt; det har sandsynligvis 
allerede fra nyt af vist Tegn paa den ikke videre renlige Be- 

23 



handling, som har slæbt Farvon fra Baggrunden ind i alle 
Stoller og Skygger. Det niaatte ogsaa have været et rent Mester- 
værk, om det i Farven havde været lige saa fremragende som 
i andre Henseender. Thi det kunde ikke været naturligere og 
smukkere komponeret, og det er for Formens Vedkommende 
ypperlig karakteriseret. Det er usigelig smaa Ting, der Ixnirker 
Forskellen mellem Trækkene hos den ene og den anden af 
disse to Søstre, der ligner hinanden saa meget, og Gengivelsen 
af disse smaa Ting har krævet den yderste Finhed i Iagtta- 
gelsen. Det røber, dette Billed, en næsten haarkløvende F"orm- 
sans, en dialektisk Fatteævne i Øjet i F'orbindelse med et 
ganske ligetil og naivt menneskeligt Syn, — en Blanding af 
den aarvaagne Iagttagelse og barnlig uskyldige Betragtning, 
som netop er det fremherskende i Udtrykket i den unge Kunst- 
ners Selvportræt fra 1827 (Fig. 8). 

Det er blevet sagt om Constantin Hansen og vistnok videnom 
troet, at han var en Kunstner invita Minerva. Han galdt, da 
han blev en ældre Mand, for at være lærd, og Lærdom hos 
en Kunstner har altid — ofte med Bette, stundom ogsaa med 
Urette — vakt en Mistanke om Ægtheden af hans kunstne- 
riske Kald. Men ingen, der kender eller lærer at kende Con- 
stantin Hansens Udviklingsgang fra dens Begj-ndelse, vil kunne 
være i Tvivl om, at han fra Naturens Haand var udrustet 
med ualmindelig udprægede kunstneriske Anlæg og derimellem 
med den Formsans, der er altbetingende for al Kunst. 

Dobbeltportrætet af hans yngste Søstre er ikke ene om at 
vise det. Om mulig endnu mere pointeret i Formen, des- 
uden renere og smukkere ~ om end pletvis lidt blaarødt — 
i Farven er den aandfuldt malede Studie, hvori han har frem- 
stillet sin Søster Alvilde bøjet over Sytøjet (Fig. 9), og ogsaa 
det Lærred, paa hvilket han har forenet hende med to af 
hendes Søstre til sit første egentlige Genrebilled, udnuærker 
sig frem for alt fra Formens og Karakterens Side. Ja, saa 
stort et Eftertrv'k er der i dette Billede (Fig. 10) lagt paa Teg- 
ningen, at denne na^sten alt for meget har markeret de unge 

24 




Vig. il. Torlræt af Constantin Hansens Søster Alvilde. Sludic. 
Tilhorer Forfatteren Hr. Karl Madsen. 

Pigers Træk i Forhold til deres Alder. Herpaa bøder dog den 
uovertræffelige Gengivelse af deres barnlige Lader og Væsen. 
Den ene af Søstrene — af Alder den mellemste — sidder bøjet 
over sit Tegnebræt, saa sanseløst optagen af sit Forsøg paa 
med Sortkridt at tegne en Buket Roser, at man venter at se 
hendes Tunge komme frem for at følge Haandens Bevægelse. 
Den yngste af Søstrene bøjer sig over Bordet og følger be- 

25 



undrende hendes Arbejde, alt medens hun laver sig den 
sødeste Opnæse med den Haand, hvori hun støtter Hagen. 
Den ældste sidder midt imellem de andre med en Strikke- 
strømpe og ser sig gammelklogt og overlegent omkring, til- 
trods hun er saa lille og saa lavstammet. Modsat den Let- 
hed, hvormed alt dette er grebet lige ud af ^'irkeligheden, er 
den Tunghed, hvormed Billedet for Størstedelen er malet. 
Bedst er de døde StolTcr lykkedes, f. Eks. den næstældste Sø- 
sters sorte Kjole og de Blindrammer, der danner saa livfuld 
en Del af Baggrunden. Men Karnationens Farve er ikke god. 
Dens Skygge er frembragt dels ved at lade Lærredet skinne 
gennem en tynd brun Tone, dels ved Iblanding af en gennem- 
sigtig sort, der gør de unge Piger lidt smudsige i)aa Halsen og 
heller ikke rigtig rene i Ansigtet eller paa Armene. 

Baade delte Genrebillede og det forud omtalte Dobbeltportræt 
— for den Sags Skyld ogsaa de to tidligere Kukeltportræter — 
røber megen Ævne for den velafvejede Komposition, den deko- 
rative Virkning af Linjerne. Del karakterfulde maatte dog her 
gaa forud for det skønne, og om den Sans for Linjeskønhed, 
som Constantin Hansen allerede fra sin Ungdom forbandt med 
sin levende Sans for F"orm, kan disse Portrælbilleder ikke give 
noget fyldigt Begreb. Det kan derimod de Skitseboger, han i 
Mængde fyldte ikke blot med Tegninger efter Naturen, men 
ogsaa med egne Kompositioner. En eller anden (er det Lange?) 
har sagt, at de færdige Billeder betegne Virkeligheden i en 
Kunstners Produktion, medens hans Skitser viser Mulighe- 
derne, som rummes indenfor hans Individualitet. Det passer 
maaske ikke altid: men det passer paa Constantin Hansen. 
I de afblegede, ofte næsten udslettede, til Gengivelse desværre 
lidet egnede Kompositioner i hans Skitsebøger fra Tyvernes 
Slutning kan man dunkelt ane na-r sagt alle Muligheder, som 
siden blev til Virkelighed, til udførte Billeder, i hans Produk- 
tion. Ikke saaledes at forstaa, at det blev disse Ungdomskom- 
posifioner, han senere udførte. Talen er om noget langt mindre 
haandgribeligt end som saa ; Talen er om det lønlige Udspring 

26 



af endnu en Kilde i hans Væsen. Lønligt; thi den randt, denne 
Kilde, til en Begyndelse mest usynlig for Verden, og der kom Aar, 
hvor det kunde synes, som om den helt var l)leven borte. 
Men den gennemtrængte i det skjulte hans Kunstnervæsens 
Jordsmon, IVuglhargjorde og forædlede det saala-nge og saa- 
ledes, at del sluttelig frembragte Værker af en højere Vækst, 




Fi^. 10. Tro unge Piger v^^onstnnlin Hansens Sostre) ved tieres Arbejde. 
Tilh. Nationalgalleriet. 



end man havde ventet. Der kom den Tid, da Constantin Han- 
sen forbavsede ved, at han, den realistiske Portrætmaler, Arki- 
tektur- og Genremaler, formaaede at omforme sig til den mest 
idealistisk sindede Figurmaler, vor Malerkunst har havt at op- 
vise. Man fattedes den Gang Forudsætningerne til at forstaa, 
hvorledes han var bleven det. Man troede, han havde blot 
studeret sig til det, og deraf dannede der sig saa den Opfat- 

27 




Fig. 11. KomposUionsskitse. Tegning i Bly. Tilli. Frk. Thora Konstantin Hansen. 



telse, al han i hvert Fald som KunstiuT i den store Stil var 
invita Minerva. 

De første af Forudsætningerne for at forstaa den Sam- 
menlutng, der er mellem hans senere og tidligere Virksom- 
hed, dem har man i Skitsebøgerne fra hans Ungdom. Mel- 
lem alle Slags Studier efter Naturen linder man her tal- 
rige Kompositioner, der er hans egen Opfindelse. Naturligvis 

28 




Fig. 12. Kompositionsskitse. Tegning i Bly. Tilh. Frk. Siijne Konslnntiii Hansen. 

er der deriblandt Forsøg paa at illustrere noget af det, han 
den Gang læste og kendte: Biblen og Historien, Walter Scott 
og Ossian, men det dramatiske er i saadanne Kompositioner 
enten altfor svagt eller altfor chargeret, og det er ikke disse 
Tegninger, der peger mod Fremtiden. Det gør derimod de, 
der ikke egentlig fremstiller noget i Ordets almindelige For- 
stand. Det kan være en enkelt Figur eller en Sammenstilling 
af flere Figurer, i Gang eller i Hvile, i første Tilfælde altid i 
en smuk Beva-gelse, i sidste i en smuk Attitude. Der fore- 
kommer ogsaa en Gang imellem vingede og svævende Figu- 

29 




Fig. 1.1. Modelstudie. Tegning i lily (retouclierel Gengivelse efler en udvisliel 
Original). Tilh. Frk. Klhc KtmsUintin llnnscn. 

rer; men det er øjensj-nligt, at ogsaa de er blevne tegnede mest 
for en skøn Bevægelses eller en skøn Stillings Skyld og mere 
er Udtryk for en egen artistisk Form af Skønhedsfølelse end 

30 



for en højtflj'^'ende og verdensfjærn Fantasi. Af en saadan er 
der intet i disse Kompositioner. Hæver der sig op fra dem en 
svævende Figur, iler den ilvlve gennem Rummet, men dvæler 
plastisk i det. 

Kendte man af disse Tegninger kun de ældre (Fig. 11), der 
er udførte i den fra det 18de Aarhundred nedarvede Manér 
med Kniks og Tiyk paa Skyggesiderne af Konturen, vilde man 
niaaske ikke tiltro deres Ophavsmand andet eller mere end 
en almindelig skolemæssig Uddannelse i den Kunst at kom- 
ponere. Men kender man de lidt senere, hvori denne grimme 
Manér er paa Vej til at afløses af en endnu jævnlig fejlfuld, 
men plastisk allerede lidt mere følelsesfuld Linje (Fig. 12), kan 
man ikke være i Tvivl om, at man her har at gøre med en 
vaagnendevSkønhedssans, der, ligesom hans Karaktersans, endnu 
blot mindre udviklet, var et oprindeligt kunstnerisk Anlæg. 
Yderligere bekræftes dette af hans efterladte Modeltegninger 
fra hin Tid (Fig. 13). I dem, der saa tydelig er sammensatte 
Produkter af hans Sans for det abstrakte og hans Sans for 
det individuelle, har man maaske de alier umiskendeligste Vid- 
nesbyrd om, at denne Kunstner var født under to Ledestjærner, 
hvoraf den ene drog ham mod Sandhed, den anden mod Skøn- 
hed, den ene mod Naturen, den anden mod Antiken, fra hvilken 
vi jo efter al Sandsynlighed har vore Forestillinger om den 
ideale, den abstrakte Skønhed. 

Men denne Dobbelthed i hans Anlæg er den funda- 
mentale Særegenhed ved hans Kunstnervæsen. 



31 



II. 

BcgA'ndclscn af Aaret lcS2S g^jorde den unge Kunstner for- 
a'ldreløs. Paa én og samme Tid blev hans Fader, hans 
Moder, hans næstældste Søster angrebne af en hidsig Tyfus, 
der hurtigt gjorde det af med Moderen. Faderen og Søsteren 
blev indlagte i)aa Frederiks Hospital, og herhen bragtes han 
selv faa Dage efter som smittet af samme Sygdom. Da hans 
Tilstand bedredes, fik han at vide, at ogsaa Faderen imidler- 
tid var død. 

Gode Mennesker med Eckersberg i Spidsen (ik indsamlet en 
Sum af 300 Rigsdaler til at lindre de fora'ldreloses øjeblikke- 
lige Nød, og en Sum af samme Størrelse blev dem bevilget 
fra den kongelige Zahlkasse. Deraf medgik dog det meste til 
de afdødes Begravelser og de efterlevendes Sørgeklæder, og da 
Constantin Hansens eneste Broder kun var N'olontør i et af 
Magistratens Kontorer, kom F'aniiliens Forsørgelse for en stor 
Del til at hvile paa den endnu ikke 24aarige Maler, der var 
saa langt fra at have endt sin Udvikling, at han end ikke var 
færdig med Akademiets Skoler. 

Naar han saa sig omkring mellem sine Kannnerater, hvor 
forkælede af Skæbnen inaatte han da ikke linde dem i Sam- 
menligning med sig selv! Medens han var udgaaet fra et 
Kunstnerhjem, hvOr Nedgang og Nød havde været til Huse 
under hele hans Opvækst, var de andre — alle, eller næsten 
alle — Børn af formuende eller i hvert Fald velstaaende Borger- 

32 



folk. Medens hans Hjem var opløst og han selv som Ældste- 
broder henvist til at forsørge sine Søskende, havde de andre 
— alle, eller næsten alle — i hele deres Ungdom frit Tilhold 
hos deres Forældre. Saaledes var det med Roed, hvis Fader 
var en velhavende Vognmand i Ringsted ; saaledes var det med 
Marstrand, hvis foretagsomme Fader i hvert Fald til Tider 
var velstaaende; saaledes med Købke, hvis Fader havde del 
indbringende Bageri i Kastellet; saaledes med Adam Miiller; 
saaledes med Rørbye; saaledes med Petzholdt, der var Son af 
en endog meget rig Købmand. 

Det var i hine Tider ikke som nu, hvor som Regel ingen 
ung Kunstner tror at have Lys og Luft nok for sit Talent i 
det Hjem, hvor han er kommen til \^erden. Kunsten var den 
Gang ikke saa forfinet og fordringsfuldt et Væsen, som den er 
bleven siden. Deres Kunst var det i hvert Fald ikke. Den 
»voksede ikke fra Sædet paa sin Moders Skannnel«. Sin Livs- 
varme hentede den fra Hjemmets Arne, og den trivedes ud- 
mærket i dets lidt trange Luft. Man er vant til at sige, at dens 
borgerlige Tilsnit ene skyldtes Eckersberg. Men Borgerlig- 
heden var den allerede hjemmefra i Kødet baaren og i Klæ- 
derne skaaren. 

Blandt medvirkende Aarsager til, at Conslantin Hansens 
Kunst allerede tidlig kunde vise Tegn, der pegede ud over de 
andres mere snævre Forestillingskreds, er paa Forhaand nævnt 
den Omstændighed, at han var født i et Kunstnerhjem. Nu, 
da dette Hjem var oplost, formede hans Tilværelse sig endnu 
mere forskellig fra Kammeraternes. Han lærte, i Modsætning 
til dem, hvad man kalder at staa paa egne Ben, at bære el 
Ansvar for sig selv i Stedet for al overlade det til andre, og 
dette gjorde ham, der var endnu halvt et Barn og endda naivere 
end de fleste i hans Alder, viljestærkere end nogen af Kam- 
meraterne, der mest gav sig deres Talent i Vold og lod først 
deres Forældre og siden Vorherre sørge for Resten. Den Viljes- 
kraft, hvormed han senere i sit Liv løftede de sværeste Op- 
gaver selv med Fare for at forløfte sig paa dem, den er all 

33 3 



fra dette Stadium af hans Udvikling en Faktor, livormed 
man maa regne, naar man vil forstaa hans Udviklings videre 
Forløb. 

Uforknyt kastede han sig ud i Kampen for Tilværelsen. Han 
ansøgte om og fdi Tilladelse til at fuldføre nogle af de Por- 
træt-Kopier til Frederiksborg-Samlingen, der havde været Fade- 
rens væsentligste Erhverv i hans sidste Leveaar. Han paatog 
sig ogsaa at udføre en Række Raderinger i Kontur af Thor- 
valdsens Arbejder til Thieles store Billedværk. Han medvirkede 
desuden ved Dekoreringen af det nysopførte Christiansborg Slot. 
Han malede her til Drabantsalen »5 Medaillons med Trophæer 
og desuden til Hendes Majestæt Dronningens TronvæMelse tvende 
Malerier graat i graat: Velgiørenheden og moderlig Kicrlighed«. 
»I samme Gemak«, fortsætter Kunstakademiets Dagbog (31 Marts 
1829), »har han fremdeles malet syv Medaillons med Hoveder 
og endeligen fire allegoriske Compositioner med Hensyn til 
de af afdøde Professor Lorentzen malede Landskaber i Hans 
Majestæts Dagligværelse.« Om Udførelsen af alt dette vides 
intet andet end, at Hovederne i de omtalte Medailloner var ma- 
lede i den Hensigt at frembringe en skuffende Virkning af Gibs, 
samt at denne Hensigt var naaet; thi i et samtidigt Brev til 
en af sine Søstre skriver Constantin Hansen: »Conferentsi-aaden 
(Slottets Bygmester, C. F. Hansen) er godt fornøiet med mit Ar- 
beide og troede det var et Gibshoved jeg havde sat op og 
2 Tommersvende har va^ddet derom.« 

Om end disse Dekorationer, at dømme efter Tømmersven- 
denes Va'ddemaal, liar været udførte efter et noget Godtkøbs 
dekorativt Princip, som Constantin Hansen i sin senere de- 
korative Virksomhed ganske forlod, saa lærte den unge Kunst- 
ner dog vel af dette Arbejde et og andet, som siden kom ham 
til Gavn, og hvori han ellers ikke vilde være bleven øvet paa 
Eckersbergs Skole. Thi han var samtidig begj'ndt for Alvor 
at slutte sig til denne Skole og til dens Læ-rer, som han hid- 
til havde haft lidt vanskeligt ved at komme i Forhold til. Han 
kunde na'ppe undgaa at bemærke, at han som Følge af de 

34 



indre Biydninger, Dobbeltheden i hans Anlæg førte med sig, 
havde ondt ved at finde et fast Standpunkt som Kunstner. 
Hvor vaklende han var, illustreres godt af et Brev til Roed, 
hvori han giver Vennen den Formaning: »Studeer ikke altfor 
ængstelig efter Naturen«, men bagefter overstreger Ordene, 
idet han underneden tilføjer: »Jeg vil ikke give Raad.« Han 
kunde da nok trænge til en Afstiver. Og desuden: ensom, 
som han nu følte sig, da ikke blot Faderen, men ogsaa 
Lorentzen var død, og den gamle Clemens gik paa Gravens 
Rand, kunde han ogsaa nok trænge til den Ven, som Eckers- 
berg var for sine Elever. Eckersberg paa sin Side nærede 
ingen Tvivl om hans Talent, men havde allerede saa tidlig 
som i 1826 ved Synet af en Blyants -Skitse, forestillende 
Scipio paa Karthagos Ruiner, som han med Rette fandt for- 
uroligende, indstændig opfordret ham til at opgive Komposi- 
tionerne og foreløbig udelukkende vie sig til Naturstudiet. Det 
var dog — trods ha'derlige Forsøg fra Elevens Side — ikke 
kommet til nogen varig Forstaaelse mellem de to. Constantin 
Hansen mødte ikke paa Akademiet saa umiddelbart modtage- 
lig for det rene Indtryk af Naturen, som Eckersberg forlangte 
det af sine Elever, og naar det netop er Constantin Hansen, 
man skylder Opbevaringen af Eckersbergs Ord: »De tror 
maaske. De kan gøre det bedre end Naturen«, er Grunden vel 
den, at det just var ham, der var vant til at høre dem. Om 
Eckersberg havde Ret eller ej i at advare saa strængt mod 
Ihukommelsen af Antiken under Studiet af Naturen, er det 
ikke her Stedet til at afgøre. Sikkert er det kun, at han ikke 
saa galt, naar han i Constantin Hansens tidligste Modelstudier 
mindst lige saa meget saa Antiken som Naturen afspejle sig; 
thi i hvert Fald den enkelte, der af disse Studier er levnet 
(en fløjtespillende Model), er mere en Komposition i en quasi- 
antik Stil end et umiddelbart Billed af Naturen. Og var de 
uenige om Formen, var de mindst ligesaa uenige om Farven. 
Heller ikke i saa Henseende mødte Constantin Hansen med 
et for Naturens Friskhed friskt modtageligt Øje. 1 et Brev, han 

35 3* 



mange Aar senere skrev*, siger han; :.Ieg husker godt, at jeg 
i Hegyndelsen malte mine Billeder med en Farve, som kaldes 
Dodenkop paa Dansk, en Farve, som min Fader anbefalede, 
og som Abildgaard brugte meget. Eckersberg brummede altid, 
iiaar han saa mine Billeder, over den ækle Dodenkop, end- 
skønt jeg alt forlængst ikke brugte den mere; men Grunden 
var den, at jeg vidste med andre Farver at faa akkurat den 
samme Tone frem, jeg fra først af havde vænt mig til at see.« 

Efter alt at dømme er det fra Begv'ndelsen af 1829, at Con- 
stautin Hansen er kommen i nærmere Berøring med Eckers- 
berg, i hvis Dagbog hans Navn fra da af begvnder at fore- 
komme. Eckersberg indbod ham nu til sine smaa Aftenselskaber 
og viste ham snart sin Opmærksomhed ved smaa Foræringer, 
snart sin Tillid ved at overdrage ham Med -Udførelsen af et 
eller andet af de Transparent-Malerier, der ved festlige Lejlig- 
heder blev forlangte af ham. Sligt tiltrods faldt det dog aaben- 
barl Constantin Hansen vanskeligt at tnede i de andre unge 
Kunstneres nære Venskabsforhold til Mesteren. Hvor meget 
han end i sin Egenskab af Elev kunde beundre Eckersberg 
som Lærer, kunde denne dog næppe være ham fyldestgørende 
som Kunstner, og omvendt kunde Eckersberg som Læ^rer ikke 
føle sig fyldestgjort af Constantin Hansen som Elev, saalænge 
han endnu viste Tilbøjeligheder, der i hans, Eckersbergs, Øjne 
syntes skæbnesvangre Afvigelser fra den eneste rette Vej. Det 
tog flere Aar, før der kom nogen Varme i Forholdet mellem 
de to. Først d. 17 Marts 1831 kan Constantin Hansen skrive 
(i et Brev til sin Søster Alvilde): »Eckersberg har besøgt mig 
forleden, og i en 8 Dage har jeg tegnet hos ham. Før har jeg 
aldrig ret kunnet nærme mig ham og er derfor overmaade 
glad ved at have vundet en Plads i hans Fortrolighed.« 

Endda var det sikkert mest gennem Kammeraterne og Ven- 

' Til Orla Lehmann, d. S Maj 1855. De Lehmaniiske Papirer i ckt kgl. liililio- 
thek. Orla Lelimanns Datter, Fru M. Rmlc, har velvilligst tilladt mig.\dgang 
til Kiinstncrhrevene mellem disse Papirer, som ellers forst om en .Aari:eUke 
vil hlivc tilgængelige. 

36 



lUMiie, at Constantin Hansen knyttedes til P2ckersberg. Den 
Kreds, der liavde dannet sig om denne, var lidt af en Tndle- 
kreds, hvoraf man ikke saa let kom ud, naar man først var 
kommen ind i den. Oprindelig udgik Fortrj'llelsen naturligvis 
fra den, der liavde været Kredsens Centrum, men selv da Føl- 
elsen heraf havde tabt sig, vedblev Kredsen endnu i Aarevis 
at bestaa og al øve Tiltrækning paa sine Medlemmer. 

Om deres smukke kammeratlige Forhold, om det varme 
Hjærte og den aabnc Haand, de havde for hverandre, om den 
Del, de tog i hverandres Glæde og Sorrig, fortæller Constantin 
Hansen i Breve, han omkring 1830 begyndte at skrive til sine 
Søstre, da disse, eftcrhaanden som de bleve gamle nok dertil, 
søgte Selverhverv ude i Landet. Han havde den Gang sam- 
men med et Par af Vennerne — Eddelien og Roed — fundet 
et Logis ved Frederiksholms Kanal (daværende Nr. 243), og de 
kaldte det »Gimle« i Modsætning til et »Valhalla«, som et andet 
Parti af de unge — Goos, Jahn og W^estphal — havde haft i 
Store Kongensgade, men som var gaaet under i Ragnarok. 
Deres Gimle havde vel ikke megen Lighed med det, der var 
1 fagrere end Solen, tækket med Guld« ; men ikke desto mindre 
nød de unge Guder her »de retskafne Skarers Lyksalighed«. 
Deres Devise var: fattig, men ærlig. Deres største Letsindighed 
var den at laane paa det eneste Gulduhr, der fandtes i deres 
Bekendtskab, men som naturligvis ikke ofte var hjemme. Lad 
Constantin Hansen forestille os de notableste af Gimles Guder 
og Gæster! Her er Marstrand, »Gewilhelm«, »Skævsnude«, og- 
saa »Bersærken« kaldet formedelst sin Kaadhed; her er Kdhke, 
»der seer ud som »jydsk Bruunrødt og er en umaneerlig 
aaben og ærlig Characteer«; her er Giirlitt, »en lille frejdig, god- 
modig Knebelsbart fra Altona«; her er Eddelien-Thor; her er 
Kiichler, som kaldes Alfader Odin; her er Roed, der har Til- 
navnet Baldur og er »saadan en god Dreng« og allernærmeste 
Ven med Constnntin-Freyi; skønt denne ikke kan lade være 
med at drille ham med, at han er »saa usiigelig godt klædt«, 
hvorfor han i Kredsen ogsaa kaldes for »den Ziirlige . Blandt 

37 



Stamgæsterne i Gimle var Bindesbøll maaske dog den, der var 
almindeligst afholdt og bcinidret. Mindst et Par Gange om 
Ugen havde Guderne Gæstebud i Gimle, — snart paa et Par 
Spegesild, snart paa en Krukke Rødgrød, højst paa et Par 
stegte Kyllinger, der var blevne dem sendte fra Roeds Hjem i 
Ringsted, det bedste Madsted, som Guderne kendte paa Jorden. 
De sad da i en stiv Sofa ved et langt Bord, som oftest med 
Benene paa Bordet, i Belysning af to Tællelys og indhyllede 
i tætte Røgskyer, gennem h^^lke man daarlig kunde se dem, 
men saa meget bedre høre dem. Thi da galdt det om at gøre 
det meste Kommers, som var muligt, og herom kappedes de 
med hverandre. Af Mangel paa Mjød — formodentlig ogsaa 
uden at føle Savn deraf — berusede Guderne sig i deres egen 
Ungdoms Stemning, som kom af sig selv og steg af sig selv 
til en saadan Højde, at den jævnlig langt ude paa Natten gik 
over til ren Bersærkergang. 

De samstemmedes af denne deres fælles kaade Stemning. 
De sang sig sammen, naar de istemte Visen 

Hab' ich gleich kein Geld im Beutel, 
Hal)' ich doch die Kunst studiei-t 

eller andre af de Kunstner-Viser, de havde lært af de lidt æl- 
dre, som atter havde dem fra Munchen eller Rom. Nuom- 
stunder føler enhver ung Kunstner sig som Individualitet og 
opelsker med Forsæt, hvad han har af saadan. Anderledes 
med dem. De følte sig langt mindre som Individualiteter end 
som en Kreds, der om Aftenen kom sammen for at nyde Livet 
paa en og samme Maade, og som om Dagen beskæftigede sig 
med Kunsten ligeledes paa en og samme Maade, næmlig den, 
deres Lærer havde lært dem. 

Alligevel gjorde deres Individualiteter sig naturligvis gæl- 
dende. De var jo i Virkeligheden en god Del forskelligt an- 
lagte allerede i almindelig menneskelig Retning. Man sam- 
menligne f. Eks. blot Købke med Con.stantin Hansen. Medens 
Købke i et Brev til Roed skriver: »Det gaaer smaat med 

38 



Læsningen , og jeg lægger heller ikke saa megen Vægt der- 
paa, da jeg anser den for noget, der ligger uden for vor Sag, 
da vi vistnok maa se Naturen paa anden Maade end Digte- 
ren«, saa oplyser Ungdoms-Breve fra Constantin Hansen, hvor 
forslugen han var efter Digtning, hvilken Tørst han havde 
efter Kundskab. Han var bcgj'ndt med at læse Ossian, Walter 
Scott og Ingemann; han foretrak dog snart Homer, Shake- 
speare og Goethe. Han læste desuden Oehlenschlåger og Tegner, 
H.C.Andersen og Chr. Winther; han studerede nordisk og græsk 
Mj'thologi, hørte Høyens Forelæsninger over Kunsten og Ør- 
steds over Naturen. Og saa optagen var han af det, han læste 
og lærte, at han sja^ldent i noget Brev til Søstrene forsømte 
at nedskrive et eller andet deraf eller derom. Han refererede 
for dem, hvad Ørsted havde sagt om Atmosfæren eller Jordens 
Fj'sik; han fyldte hele Sider til dem med Afskrifter af Digte. 
— Alt imedens Købke skrev om sin Familjes Ve og Vel, »om 
hans Broders Kartofler, om hans Søster Christianes Øjne, om 
Tante Milles Hals etc.«^. 

Saa paaviselige indre Modsætninger mellem Vennerne maatte 
selvfølgelig komme til Udtryk i deres Kunst. Men de kom 
langt fra til saa eftertrykkelige Udtryk, som man skulde vente. 
Ganske vist har næsten hvert af deres Billeder foruden Fælles- 
præget af at tilhøre en og samme Skole, en og samme Tid, 
Præget af den enkelte, der har malet det; men dette Præg af 
Individualitet er langt mindre fast og haandgribeligt end hint 
af Skole og Tid. Og alligevel vil ingen paastaa, at disse Bil- 
leder, der har bevaret al deres Tiltrækning, er en Skole- eller 
Mode-Kunst. Det er jo netop bl. a. Følelsens Friskhed, vi den 
Dag i Dag beundre i dem. Men hvorledes da forklare, at deres 
Individualitetspræg er saa sart i Forhold til deres Skole- og 
Tidspra^g, at det endog en Gang imellem kan vaM'e vanskeligt 
med fuld Bestemthed at afgøre, om et Billed af Skolen er at 
henføre til denne eller hin af dens Elever? Hvorledes forklare, 

' Se Bogen om Købke, pag. 45. 

39 



al <1(TCS nillediMS liidividiialitetspr.T^g synes saa ubevidst paa- 
ti-ykl (i Modsivtning til vore Dages Billeder, hvor det ofte synes 
saa bevidst paalvungel)? Hvorledes forklare dette anderledes 
end netop saaledes, at Individualitetens Selvfølelse slet ikke 
var vaagnct endnu hos disse unge Kunstnere, og at det var, 

uden at de selv vidste af 
det eller forstod det end 
sige vilde det, at deres Indi- 
\i(luali(ctcr gjorde sig gæl- 
tlende i deres Billeder. 

Personlighedens Frem- 
tneden med al Ubevidst- 
hedens sarte og bly Ynde: 
denne smukke og nu til 
Dags saa sjældne Form for 
Naivitet i Kunst er maaske 
da ogsaa den alier skønne- 
ste af Fællesdyderne for de 
Billeder, som i Trediver- 
nes Bcgv'ndelse maledes af 
Eckersbergs Elever. 

Mellem disse Billeder er 
Portræterne vel baade de 
lleste og de bedste, og 
hvad de er i Skolens, er 
de ogsaa i (Konstantin Han- 
sens Produktion fra den na'vnte Tid. Hans Portræter har 
alle Skolens Fa^llesdyder, ikke blot den sa-rlig fremhævede, 
men ogsaa de ofte nævnte: det indtrængende Formstudium, 
det a-rlige Farvestudium, den line Tegning, den friske Kolorit, 
den smukke Penselforing. Det meste af all delle betegner et 
stort Fremskridt i hans Udvikling. Han havde tidligere manglet 
nogen Lethed i at føre Penselen; han havde ogsaa tidligere 
hall ondt ved at bevare Farven ren under dens Blanding; 
han havde tidligere overhovedet noget forsømt at udvikle sin 




14. Portræt af Præsien Jens Bindesboll. 
Tilh. Hr. Arkitekt Th. Bindeshall. 



40 




Fig. 15. Porlræt af GoheJTnekonferensraad Jonas Collin. 
Tilh. Hr. Grosserer Ilcinr. Hirscbspninri. 

maleriske Ævne jævnstrøg.s med sin Formsans. Med forbav- 
sende Hurtighed indhentede han nu det forsømte. Det lille For- 

41 



mat, hvori han malede disse Portræter, og som synes at liave 
været fastslaaet som en Slags Norm for næslen alle de Por- 
træter, der maledes i Eckersbergs Skole, — det lille Format, 
hvori selv Mesteren (tilsyneladende under tilbagevirkende Ind- 
flydelse fra Eleverne) fra Trediverne begyndte at male alle 
sine Portræter, — det lille Format kræver en renligere Be- 
handling af Farven, en større Præcision af Penslen end det 
legemsstore, og det var for saa vidt udmærket egnet til at ud- 
vikle Constantin Hansens Teknik. Han opnaaede vel ikke i 
sine Portræter at blive sin jævnaldrende Ven Bendz's Lige- 
mand i raffineret Sammenstilling af Toner af den yderste Fin- 
hed eller sin yngre Ven Købke's Ligemand i, aandfuldt imder- 
stregende at haandtere Penslen. Men malerisk overtræifer dog 
hans Portræter fra Tredivernes Begyndelse, ligesaa vel som 
deres, de Portræter i samme Retning, som Eckersberg sam- 
tidig frembragte. 

Der er, for nu at næAme de vigtigste enkeltAås og i den Orden, 
hvori de blev til, det flere Gange gentagne, men kun i Første-Ud- 
kastet fra 1830 (Fig. 14) helt udmærkede, levende og friske Portræt 
af Arkitekten Bindesbøll's Fader, den gamle Sognepræst til Lidøe 
og Smørum, Jens Bindcsbøll, malet i hans Præstegaard i nogle 
Paaskehelligdage, hvis Fred den gamle Herre synes at have be- 
nyttet til rigtig hyggeligt at sætte sig til Rette med korslagte Arme 
for al tænke paa fjærne, kære Minder. Det er i hvert Fald noget, 
han ser for sit indre Blik, der giver hans Øje saa lyst og mildt 
ef Udtryk, og som sender et ufrivilligt, svagt Smils Krusning 
over hans Læber. Billedet er malet alla jirinia og langt mere 
malet end noget af de tidligere nævnte af Constantin Han- 
sens Portræter. Farven i Hovedet er Livets egen Farve, og 
rent virtuost er med den alene — uden ængstelige Omrids — 
Formen plastisk bestemt og bestemt med en Bredde og Kraft, 
der er stor i Forhold til Billedets lille Format. Der er fra Slut- 
ningen af samme Aar Portrætet af Frk. Caroline Sophie Moller 
i hendes skotsktærnede Kjole, gulligt og rodligt i Lødden, let 
gjldent stemt, mindre friskt i Farven end Portrætet af Bindes- 

42 




Fig. 16. Portræt af senere Departementschef. Etatsraad Edv. Collin. 
Tilh. Hr. Etatsraad Jonas Collin. 



holl. min udsøgt smukt behandlet. Ogsaa Frederiksborg-Mu- 
seets I^ortra^t af Botanikeren Jens Villielni Hornemann med de 
store l)uskede graa Bryn er malet i Slutningen af ISIiO. Fra 
samme Aar synes at hidrøre et Knæbilled af den gamle Digter- 
inde Juliane ^hirie Jessen, der sidder forovcrbojet med Hien- 
dernc i Skodel og har sine sj;elfulde blaa Øjne fæstede paa 

Beskueren. Der er fra det 
"*'"-'~ ■ ^ ■" I folgende Aar det karakter- 

fulde Portr;et af Jonas Col- 
lin i den Hirschsprungske 
Samling (Fig. 15), det ma- 
leriske Portræt af Rente- 
kannnerdirektorSchonhey- 
der samt et Ungdomspor- 
træt af Kiichler, der paa 
Frederiksborgmuseet vist- 
nok rigtig er tilskrevet Con- 
Betegnet 




stantin Hansen, 
med 18;}.'5, men 



allerede 



Fig. 17. PortriL'l af Fru Larsine 0\L'rgaarcl. 
Tilh. Hr. Dr. A. ISenlzen. 



paabegyndt Aaret forud er 
et Billed forestillende Ed- 
vard Collin og hans Jagt- 
hund (Fig. 16), der sætter 
sine Poter og hegger sit 
Hoved paa sin Herres Knæ, 
et nydelig ordnet Billed, hvis delikate Behandling naar sit 
højeste i de dejlig malede, ferskenfarvede Hænder. Der er fra 
1832 endvidere den gamle Bager Kohkes Portra^t, hvori de 
kølige Reflekser minder om Christen Købke. Fra 1833 daterer 
sig et ganske lille, lidt rosarodt Profilportræt af Fru Julie Baeh, 
et Kna'billed af den førladne, myndige Fru van \\'vlich, et 
Brystbillede af den stærkt dekollclerede Fru Larsine Over- 
gaard med de blændende friske Skuldre (Fig. 17), endelig det 
alvors- og holdningsfulde Billed i halv Figur af Præsten og 
Digteren C. J. Boye (Fig. 18) i en grønblaa Frakke, der ud- 



U 



mærker sig ved sin Kraft og Dybde i Farven. Men først med 
Aarene 1834—35 kulminerer dog denne udmærkede Portræt- 
kunst. Der er fra liine Aar det vidunderlig levende Billed af 
Konsistorialraad Wegener (Fig. 19), levende i den Stilling, han 
indtager i sin skødesløst knappede Frakke, levende i Lodden, 
levende i de blaa Øjnes Udtiyk og nydelig samstemt i de øv- 
rige tonegivende Farver : 
den brune i Frakken, den 
rødbrune i Parykken, den 
blaa i Bogen, den hvide i 
Halsbindet og den grønne 
i Grunden. Der er det ikke 
mindre levende Billed af 
Konsistorialraadinden(Fig. 

20) i den rummelige lila 
Kjole, og der er det mest 
fortryllende, det mest tin- 
drende og spillende malede 
af dem alle: Billedet af 
Ægteparrets Datter , den 
unge Fru Wanscher (Fig. 

21) med de rosenrodmende 
Kinder og de dugglinsende, 
uskyldige Øjne. Begge de 
sidste Billeder røber den 
utvivlsomste Paavirkning 
fra Købke, hvorimod det 

sidste i Rækken af disse Portræter, Billedet af Martin Hamme- 
rich med de lidt slikkende brune Øjne, er tørrere, varmere i 
Farven end Købkes Portræter og peger lidt i Retning af Con- 
slantin Hansens senere Portrætkunst. 

Hvor mange Portræter han end i hine Aar malede, laa 
dog den Tanke at blive professionel Portrætmaler ham fjærn. 
Han kunde til Tider ikke udholde sit hjemme- og stillesid- 
dende Liv, og navnlig naar Foraaret meldte sig i Luften, paa- 




Fig. 18. Portræt af C. J. Boye. Tilli. 
Hr. Pastor C. Moller. Slagelse. 



45 




Fig. 19. Portræt af Konsislorialraaci J. E. Wegener. Tilh. Frk.'nerne M. og II. Wanschcr. 

kom der ham, der elskede Sport og Legemsøvelser, en Trang 
til hellere at være Menneske end Maler. Paa de Udflugter — 



46 




Fig. 20. Portræt af Fru B. M.Wegener. Tilli. FrU. lierne M. og H. Wanscher. 

daglange og milelange — , han da foretog, mest i Følge med 
gode Venner, fyldte han gærne sine Skitsebøger; men af ma- 
lede Studier hjembragte han kun faa. Det lidet, der i saa Hen- 

47 




Fig. 21. Fortra't af Fru H. Wanscher. Tilh. Frk. neme M. og II. Wanschcr. 



seende er efterladt, viser dog, hvad han ogsaa senere beviste, 
at (ler var Stof i ham til en Landskabsmaler. Om end de 
Smaalapper, han bragte med sig hjem fra Studiet i Marken, 

48 



til en Begj^ndelse var noget tynde, tørre og blege i Farven, 
viser dog allerede det lille Prospekt fra Møens Klint, der er 
betegnet 1827, Ibrnendig i den blaa Skygge over Forgrunden 
og de graa Toner over Baggrunden, fine og rigtige Farve-Iagt- 
tagelser paa første Haand. I en noget senere malet Farve- 
Skitse — et Landskab med en Mølle fra Omegnen af Ringsted 




Fig. 22. Kværkeby Kirke. Tilh. Hr. Kassekonirollor A, Johansen. 



— er de røde og violette Aftenskyers Fænomen saavel som 
det svindende Dagslys over Landet gengivet med Sandbed 



og med stor Letbed. 



Smukkest af Landskaberne er alligevel 



et, der er besværligere udført, det nydelig afskaarne Billed 



af Kværkeby Kirke (Fig. 22), anlagt paa Stedet en lys For- 
aarsaften i Maj Maaned 1832, men færdiggjort bjemme med 
en lille spids og prikkende Pensel, der har gjort Rede for 
hver Knop paa de grønne Træer og hver Kvist i Storkens 
Rede paa Kirketaget, uden at Billedet derved bar lidt den 



49 



allerringeste Skade paa sin Stemning. Det er med sin Stem- 
ning af grønt og grødefuldt Foraar et af de første, fineste og 
friskeste Skud fra den Udsæd af Naturkærlighed, som Eckers- 
berg saaede i sine Elevers Hjanier, og hvormed han opdyr- 
kede Landskabskunsten herhjemme. De virker, hine Land- 
skabsbilleder, paa Ens Sind, som Morgen og Dug paa Ens 
Sanser. Aanden i dem er saa æterrcn og fuldkommen frisk, 
som den kun kan tænkes i en saadan Tidernes Morgen som 
den, hvorfra de er komne. 

En Tidernes Morgen i hvert Fald for Kunsten i Danmark! 
Alle de Kræfter og Magter, hvoraf et Kunstværk opslaar, var 
jo den Gang herhjemme i ung, ubrugt Uskyldighedstilstand. 
Endog det meste af vor Natur var jo endnu uberørt, — ube- 
rørt af Kunsten, og Naturen viste sig vel som Følge deraf for 
hine Dages Malere i en mere jomfruskær Skikkelse end nu, 
da dens Skønhed saa ofte er afsløret — og saa ofte profa- 
neret — i Billeder. Hvad der gælder Naturen, galdt i mindst 
lige saa høj Grad Arkitekturen. Helt unyttede som Genstande 
for malerisk lagtagelse henlaa vore Slotte og Kirker. Deres 
ydre Fremtoninger var af den gammeldags Landskabskunst 
undertiden blevne benyttede som virkningsfuldt Stof til dens 
Dramatiseringer af Naturen ; men deres selvstændige maleriske 
Værd var endnu uopdaget af Kunsten. I hvert Fald af vore 
hvidkalkede Kirkeinteriørers fine maleriske Skønheder er Con- 
stantin Hansen en af Opdagerne, hvis han da ikke er selve 
Opdageren. Under et af sine hyppige Besøg hos Roed i Ring- 
sted malede han i 1829 det Interiør fra Ringsted Kirke, hvis 
Onnids er velkendt af den Radering, han siden udførte efter 
Billedet. Man faar af den dog ingen Forestilling om Billedets 
maleriske Virkning. Det kan i saa Henseende ganske vist ikke 
maale sig med Købkes kort efter malede Interiør fra Aarhus 
Kirke; thi selv om der i dette findes en og anden Tone, der 
er lidt død, er Constantin Hansens Billed helt igennem tungere 
i Farven end Købkes og har paa et enkelt Punkt, i Korstolene, 
en slemt uægte Kulør. Men til Gengæld har det en ganske 

50 



dejlig Staffage (Fig. 23) i Gruppen af de to unge Mænd — Con- 
stantin Hansen selv og Roed — , der fra en Plads i Forgrunden 
ubemærkede overværer et landligt Brudepars og Følges Gang 




Fig. 23. Forgrunds-Gruppen fra »Parti af det indvendige af Ringsted Kirlie«. 
Tegning i Bly. Tilli. Ktinstforeningcn. 



til Altret. Med sine kraftige Farver gør denne Gruppe, hvad 
man i gamle Dage vilde have kaldt en udmærket »Kontrast« 
til det øvrige Billeds lyse Toner; men dens største Skønhed 
ligger dog i dens Omrids, der i Raderingen er blevet temmelig 

51 4« 



afsluiiipcl paa Karakteren, hvorimod det rent og afklaret Ireni- 
træder paa den smukke Tegning, som Constantin Hansen udførte 
efter Billedet, da dette blev købt af Kunstforeningen. 

Et Arkitckturbilled, han Aaret efter malede, et Parti af 
Christiansborg Slot, stafl'eret med flere Figurer, er lidet ægte i 
Farven, lidet malerisk behandlet og genkalder altfor levende den 
Tegning efter IMlledet, der tilhører Kunstforeningen, og hvori 
Linealen altfor meget gør sig gældende. Linealen spores ogsaa 
altfor meget i det trcdie af Constantin Hansens Arkiteklurbil- 
leder fra Tredivernes Begyndelse, næmlig det anselige Pro- 
spekt af Kronborg. Der findes til dette en ganske lille Situa- 
tionsstudie, hvori Farven er frisk og kølig, samt en Detail- 
studie af Slottets store Spir, hvori Penslen er saa aandfuld, 
at den næsten kan maale sig med Købkes Behandling af sligt. 
Men det udførte Billed er det en Skuffelse at se, navnlig 
naar man forud er bekendt med alle de Anfægtelser og An- 
slrængelser, det har kostet. Med et Kup burde han have over- 
rumplet Borgen i en Stemning, helst maaske en tidlig Morgen, 
hvor den endnu laa og blundede, eller en Sonnnernat, hvor 
den laa og drømte, i Stedet for at gaa løs paa den med en 
Lineal en højlj's, kølig, klar og nøgtern Dag. Som »en Ridder 
med nedslaaet Visir og fældet Lanse« havde han set Borgen, 
inden han begyndte at male den; men han havde ikke malet 
længe paa den, før denne poetiske Opfattelse svandt og var 
glemt over alle Opgavens Vanskeligheder. Hvilken Ma^ngde 
Tegninger han dog gjorde! Og hvilken ^Længde Opmaalinger 
han dog foretog! Stak der endnu noget af Arkitekten ogTøm- 
Tuersvenden i ham? Eller var det Eekersbergs fortvivlede Per- 
spektivlære, som stod ham i Hovedet? Snarest vel det sidste. 
Thi Eckersberg noterer (d. 30 Juli 1834) i sin Dagbog: »C. Han- 
sen tegnede et Skib, som han vil bruge til sit Maleri«, og 
Constantin Hansen har altsaa ikke en Gang villet male det Par 
smaa Sejl, som ses i Baggrunden af Billedet, uden at faa Ski- 
bene perspektivisk konstruerede hos Eckersberg. Alt dette var 
jo grumme flittigt og hæderligt, og yderst llittigl og hæderligt 

52 



blev da ogsaa Billedet. Men med sin Mangel paa al Frilufts- 
tone, med sin lerede Farve, med sin spidse og torre og 
dydsmønsteragtige Behandling er det alligevel et fattigt Resul- 
tat af saa alvorligt Arbejde. Alt, hvad det har af smukt og 
godt: den virkningsfulde Afskæring af Motivet, den soHde, 
faste Konstruktion baade af Bygningsmassen og af alle Enkelt- 
heder, linder man i den Radering, Constantin Hansen har 
udført efter det. Meget af den Skønhed, man savner i det, 







.-<^_ ^--^ — 



Fig. 24. Kronborg. Vignet-Tegning i Pen over et Brev til Bindesboll. 
Tilh. Uniifcrsitetsbibliotheket. 

har man i en ganske løs og paa fri Haand tegnet Gengivelse, 
han har anbragt som Vignet over et Brev, han tilskrev Bind- 
esbøll (Fig. 24). Billedet selv kunde da for den Sags Skjald 
næsten gærne være umalet. 

Det er nu vist, hvad den unge Constantin Hansen udrettede 
paa tre forskellige Omraader af Kunsten: Portrætets, Land- 
skabets og Arkitekturens. Men ogsaa som Genremaler forsøgte 
han sig i et Par Billeder. Det ene (Fig. 25): »En Jæger (Roed), 
som viser en lille Pige (Roeds Søster) sit Bytte (en Skovskade)« 
er, ligesom flere af hans Ungdomsarbejder, gengivet i en af 
de noget tørre Raderinger, hvori den ældre danske Kunst eksel- 
lerede. Billedet selv er dog alt andet end tørt. Det skorter det 
maaslve nok lidt paa Sammenspil mellem de to Figurer. Jæ- 

53 




Fig. 



15. Eli Jæger, som viser en lille Pige sil Bytte. 
Tilli. Hs. Ekscellence, Justitiarius P. Koch. 



geren synes mere optagen af at sidde Model end af at besvare 
den lille Søsters Sporgsmaal om den skndte Skade, om den 



51 



er syg, om hun maa føle paa den, om hun maa ha' den, og 
hvad hun nu ellers kan have at sige. Men om det gode For- 
hold mellem de to taler dog tydelig den Haand, hun lægger 
paa den store Broders Knæ, og hendes hele Mine af at være 
mere betænkelig ved den dode Fugl end ved den levende Jæ- 
ger med Geværet og den underlige Kasket paa Hovedet. Saare 
elskværdigt er hun opfattet, som hun staar dér med sine to 
Kirsebær i Haanden, og saare elskværdigt er hele Billedet 
tænkt, — lige til Katten, der i Forgrunden leger med et 
Nøgle Garn, som er rullet ned fra Strikkestrømpen paa Sofaen 
i Baggrunden. Men det aller smukkeste ved Billedet er dets 
maleriske Virkning, som hovedsagelig er frembragt med den 
blegrøde Farve i den lille Piges Kjole, den friskt olivengrønne 
i Jægerens Frakke, den lyse blaagrønne i Væggen og de gule 
og gulbrune Farver i Gulvet og Møblerne. De er stemte sam- 
men til en Harmoni, der vel ikke er slet saa raffineret lin 
som den gærne er hos Bendz, men som dog aabenbart er 
paavirket af denne. Ogsaa det elegante Foredrag i Billedet 
minder om Bendz, der har malet saa mange skønne Enkelt- 
heder og dog intet skønnere end de bedste Partier her. 

Det andet Genrebilled, »Gadedrenge spille med Tærning« 
(Fig. 26), har sit Værd næsten udelukkende i den ypperlige 
Behandling af Enkelthederne. Skortede det det foregaaende 
Billed lidt paa Sammenspil mellem Figurerne, mangler alt 
saadant her totalt. Hvor anstrænger det ikke den Dreng at 
staa ISIodel, som bærer en anden Dreng paa sine Skuldre! 
Hvor stiATiet er ikke den Bevægelse, hvormed den tredje Dreng 
rækker Haanden med Tærningerne ud imod ham! Og hvor 
krampagtigt holder ikke den fjerde sig fast paa det Trin, paa 
hvilket han foregives at være magelig henslængt! Men alt 
dette, som skulde synes saa simpelt at fortælle, og som i en 
ganske lille Skitse er fortalt lige saa let, som det i selve Bil- 
ledet er fortalt slet: hvor er det ikke beundringsværdig smukt 
malet ! Hvilke karakterfulde Linjer og Former, hvilken mandig 
Præcision i Penslen! Hænder, Fødder, ja selv Øren: intet er 

55 



r 
















.-.<. ..-.sM"- - '"•wl^m^y^t^^^ 






^^P 






^^T 






i^ 


^H .-^^^^^^^^PB 





1-ig. 201. iiacknlrcnge spille nieti ia'rnmg. 1 illi. Ur. Banlvkasserci- ./, Suutuiikiær. 



forsømt. Ingen dansk Kunstner liar været samvittighedsfuldere 
i sit Studium og ingen samvittighedsfuldere i sit Haandværk 



end den, der har malet dette liilled. 



5G 




Fia. 27. Amor og Haabet. Tilli. Vvk. F. Treschoio. 



Men hvor meget han end rettede Blikket mod Samtiden og 
Virkeliglieden , og livor energisk han end holdt det fæstnet 
herved saalænge, indtil det Billed, han malede deraf, stod 
fuldkomment sandt og skarpt i alle Enkeltheder paa Lærredet, 



57 



saa svævede hans Blik dog stundoni ud over Samtids og 
Virkeligheds Horizont til ubestemte Tider og dunkle Ting. 
Det skete ikke alene, naar der af Akademiet blev udskrevet 
en Konkurrence til den lille Guldmedaille, som han Gang 
efter Gang konkurrerede til, men ikke fik og heller ikke havde 
fortjent, i hvert Fald ikke for det tarvelige Billed af Flugten til 
Ægypten«, hvormed han (1833) sidste Gang konkurrerede. Det 
skete ogsaa uden saadan ydre Foranledning. Han havde, som 
alle i hans Alder, Anfald af Verdenssmerte, hvorunder han 
grublede over dunkle Ting som Døden, Haabet og Kærlig- 
heden, og han søgte Afløb for sine foruroligende Fantasier 
ved at give dem Form i Billeder. Af disse er et enkelt, »Amor 
og Haabet« (Fig. 27), bevaret. Det er i Kompositionen umis- 
kendelig noget paavirket af antik Malerkunst, og Paavirk- 
ningen lader sig let forklare. I et Brev af 26 Okt. 1831 skriver 
Constantin Hansen: »Jeg studerer de Pompejanske og Hercu- 
lanensiske Malerier hos Freund saa ofte der er lidt Tid dertil« 
.... »Freunds Bolig«, skriver han endvidere, naiv, som han 
var\ »bliver et lille Herculanum her paa Sjælland. Jeg har 
begyndt paa at male en lille vinget Dreng med Trefork i 
Haanden ridende paa en Delphin i et af hans Værelser.« 
Dette er, som sagt, skrevet i Oktober 1831 ; men i December 
samme Aar er »Amor og Haabet« malet, efter at Skitsen dertil 
forinden var forelagt Freund, og det er da ikke saa underligt, 

' Det vil niaasUe l)livc udlagt som Helligbrøde at sige det. men det 
maa dog en Gang siges, medens man endnu af de forfaldne Resier kan 
danne sig en Mening derom, at Freunds beromte Hjem, trods alt, hvad der 
deri var tilstræbt af Smag, i mange Henseender var eu slem Forsyndelse 
mod Smagen. Det var en Smagsforvildelse, at Freund lod sine Bræddo-Gulvc 
inddele og male som Gulve af Marmor. Det var i ikke meget mindre Giad 
en Smagsforvildelse. at han lod Malerierne fra de antike Mure kopiere paa 
Papir og med Oliefarve. Mest taler det dog mod hans Smags Forfinelse, at 
han, der kendte den herlige Udforelse af de skonnc antike Kompositioner, 
kunde udholde Synet af de gennemgaaende kummerlige, delvis frygtelige 
Kopier, der endnu kan ses i hans gamle Bolig. Det er ganske ubegribeligt, 
at han ikke gav Afkald paa alt sligt, naar han ikke kunde faa det bedre. 

58 




Fis 



28. Den landflygtige Ødip lager Afsked med sine Dotre. 
Tilh. Hr. Greve ScUuUn-Zeuihen, Tølløse. 



at det bærer Præg af Freunds Smag for den gamle Maler- 
kunst. Paavirkningen herfra kan endnu tjdeligere spores i en 
Fremstilling af Kvinderne ved Graven, som Constantin Hansen 
i 1832 — 33 malede som Altertavle til Braaby Kirke paa Sjæl- 
land. Figurerne — de tre Maria'er og Englen — er stærkt sim- 
plilicerede baade i Farve og Omrids og tegner sig haardt mod 
en kulsort Grund. Det er et ikke videre vellykket, men ret 
mærkeligt og vistnok ogsaa ret enestaaende Forsøg paa at 
overfore det ponipejanske Vægmaleris dekorative Princip paa 
et kristeligt Kirkebilled. jSIen disse Forsøg i en Stil, som Con- 

59 



slantin Hansen saavel som de andre unge Kunstnere, der 
hjalp Freund med at dekorere lians Bolig, kun kendte af 
Zahns den (lang altfor beundrede, karakterløse og flove (ien- 
givelser af det pompejanske \'ægmaleri, strakte sig dog næjipe 
videre end til de nævnte Billeder. Hvor stærkt han end, at 
domme efter flere Ytringer i hans Breve, følte sig tillrukken 
af Freund, havde dog Eckersberg i disse Aar en aldeles over- 
vejende Indflydelse paa ham. Ikke blot Formen for sine Vir- 
kelighedsskildringer lod han sig lære af ham; men ogsaa For- 
men for de enkelte allegoriske og mythologiske Billeder, han 
malede samtidig med sine Virkelighedsbilleder. Til ȯdipus, 
der tager Afsked med sine Dotre (Fig. 28), blev f. Eks. Drap- 
periernc malede under umiddelbar Vejledning af Eckersberg, og 
de viser sig ogsaa at være skaarne nøjagtig over den Læst, der 
var den eneste, Mesteren kendte for sligt, den gammeldags aka- 
demiske, som han selv havde benyttet til sine fønste historiske 
Billeder. Constantin Hansens Billed ser derfor ud, som om det 
snarere var malet før Tyverne end i Tredivernes Begj'ndelse 
og kunde, hvis det ikke var blevet opfrisket i Farven af en 
Bestaurator, snarere ligne et Ungdomsarbejde af Eckersberg 
selv, end et af en af hans Elever. Ogsaa det nogle Aar senere 
(18l5o) malede l'lysses i Kyklopen Polyfems Hule er af samme 
gamnu'lmodiske Va-scn, og der er i disse tørre akademiske Bil- 
leder overhovedet intet at øjne af den friske Skønhedssans, 
der i (>onstan(in Hansens tidligere Produktion glimtvis liavde 
aabenbarct sig som et af hans lykkeligste Anla-g. Man kunde 
da tro, at en af Kilderne i hans Væsen var ved at blive borte, 
at det var ved at gaa ham, som det var gaact Eckersberg selv, 
hos hvem den brændende Kærlighed til den bogstavelige Sand- 
hed tørrede alle Lejer for andre aandelige Tilbøjeligheder ud. 
Det skulde dog vise sig, at dette ikke var Tilfældet. \'ar end 
hans Kunstnervæsens før saa bløde Jordsmon paa Veje til at 
forhærdes i den noget tørre aandelige Atmosfære i Eckersbergs 
Skole, og havde som Følge deraf hin Kilde maattet søge i Dy- 
bet, saa eksisterede den dog altid der. Der skulde lang Tids 

GO 



Luftforandring og en langvarig Nedbør af Skønheds-Indtrjdt 
til, før den brød op; men da var det ogsaa for bestandigt 
forædlende at gennemstrømme hans Væsen. 

Han havde længe selv haft Følelsen af, at han behøvede 
en saadan Luftforandring, at der ikke var mere at lære for 
ham hjemme, at han trængte til at rejse. I al Slags Virkelig- 
hedsskildring var jo Eckersbergs Elever i Begreb med mere 
eller mindre at overgaa 
Mesteren. Der var da og- 
saa i deres Kreds i Fa>rd 
med at danne sig en vis 
overlegen Opfattelse af 
»gamlePatterEckersberg« . 
»Eckersberg har faaet et 
nyt Tegnebrædt til Per- 
spektivens endnu .større 
mulige accuratere Accu- 
rathed«, hedder det f. Eks. 
i et af Marstrands Breve 
fra 1835, og lignende re- 
spektløse Bemærkninger 
om Mesteren er alminde- 
lige i de unges Brevveks- 




Fig. 29. Portræt af Constantin Hansen 

(Brudstykke). Malet af Købke. 

Tilh. Stiftsmuseet i Rihe. 



linger fra denne Tid. Han, 
der aldrig rejste, syntes 
dem en Bepræsentant for det fordummende Hjemmesidderi, 
hvorfra de længtes bort. De fleste af dem længtes bort blot 
for at komme ud af de gamle Folder. Marstrand skriver saa- 
ledes i samme Brev, hvori han spotter Eckersbergs Tegne- 
brædt: »Enhver Tanke na^er min Længsel efter at kunne 
sparke ud til alle Sider og tumle mig saa splittergalt som 
jeg vil.« Det var mere Bygterne om Kunstnerlivet end om 
Kunsten ude, der lokkede dem. Marstrand — for fremdeles 
at blive ved ham — skriver — stadig i samme Brev: »Det er 
... eet af mine Glandspunkter i min Reiseplan at sidde og 



61 



synge med i el fidelt IJroderlag«. Han og de andre havde jo 
hjemme søgt at etablere noget, der skulde ligne det Kunstner- 
liv i Miinchen og Rom, hvorom de ældre fortalte dem saa 
meget. Men de kunde ikke i Længden opretholde den Fiktion, 
at de i »Gimle« havde det som paa (>afé Greco eller i det 
Finckske Kaffehus. De maatte ud; de kom jo ogsaa ud alle. 

Men Constantin Hansen havde det paa en anden Maade 
end de andre med sin Udve. Han vidste ikke blot, hvorhen 
han vilde; han vidste ogsaa, hvad han vilde. Efterat han alle- 
rede i 1833 havde søgt Fonden ad usus piiblicos. opnaaede 
han endelig to Aar senere Tilsagn herfra om en 2aarig Rejse- 
understøttelse. »Architecturmaleri og alt, hvad der henhører 
til Dekorationsmaleriet, skal være mine Hovtdstudier«, skriver 
han da i et Brev af 28 Maj 1835 til en af sine Søstre. Hvilket 
besynderligt Klarsyn langt ud i hans egen Fremtid røber ikke 
disse Ord! Af den vege Yngling var der ved at blive en be- 
slutsom Mand, og fuld af Sikkerhed, Kraft og Energi ser han 
da ogsaa ud paa det Portræt (Fig. 29), som Købke malede af 
ham nogle Maaneder for hans Udrejse fandt Sted. 

Han havde aftalt med Medaillør Krohn at mødes med denne 
i Berlin eller Dresden, for at de i Fællesskab kunde gøre 
Rejsen sydpaa til Fods. Den 3die Juli 1835 maa han have 
forladt Kobenhavn; thi Dagen i Forvejen har Eckersberg no- 
teret i sin Dagbog: »C. Hansen kom for at tage Afsked, han 
reiser i Morgen til Udlandet.« 



62 



III. 

De rejste, de to farende Svende, paa Svendes Manér: med 
en Knortekæp i Haanden, en Tornyster paa Ryggen, en 
Kasket paa Hovedet, en Ghingansparaph^ hængende paa Ar- 
men, en Pibe dinglende i Mundvigen og Tobakspung og Felt- 
flaske ved Siden. Saaledcs har Constantin Hansen fremstillet 
sin Rejsefælle i en bekendt Radering, han udførte i Munchen 
(Fig. 30), og saaledes har han fremstillet sig selv i en Karika- 
tur i et samtidigt Brev. I Dresden mødtes han med Krohn. 
De gjorde derfra en F"odtur over Meissen til Freiberg og til- 
bage til Dresden og marscherede saa i Fællesskab til Prag. 
Her skiltes de foreløbig; Krohn gik til Wien (senere til Miin- 
chen og derfra tilbage til Berlin, hvor han hentede sin Kone, 
for saa paa ny over Munchen for Alvor at drage sydpaa); 
Constantin Hansen fortsatte Rejsen ene; han vilde over Niirn- 
berg og Regensburg til Munchen og derfra videre til Italien. 
Han kørte en Gang imellem et Stykke af de lange Veje, men 
gik dog mest. 

Af en Dagbog, han førte paa denne Nedtur til Ralien, kan 
man se, at en saadan Rejse i hine Dage — i hvert Fald 
for en fattig Maler — var en noget mere blandet Glæde, end 
man i vore Dage mest er tilbøjelig til at tro. Det kunde 
hænde ham, at han maatte gaa ad Landeveje fra Morgenens 
første Gn,' til efter Midnat, for saa omsider, naar hans Ryg 
var martret af Tornystren, hans Fødder brændende, hans 

63 



Tiiiii^c klæbet fast til (lanen, dødsenstræt at dele Kammer i 
el sjofelt Herberg med snorkende Karle og Piger og svirende 
og doblende Vagabonder. 

»Jeg forekommer mig selv som en fattig Pilgrim«, skriver 
han i et af sine Breve fra Nedrejsen til Italien. Han gjorde 
dog intet for at lette sin Pilgrimsfærd; han lagde Vejen over 

de Hest mulige af de Steder, 
hvor der endnu var Minder 
om den store gamle Kunst. 
Han forsømte vel ikke over 
den den nyere Kunst; men 
han havde afgjort større 
Nydelse af den gamle. I en 
knap og kategorisk I'\)rm 
begj'ndte han i Berlin at no- 
tere sine Meninger om den 
Kunst, han saa, og disse 
Notater viser, hvilken sik- 
ker Kunstforstand han al- 
lerede den dang l)esad. 
Han siger f. Eks. trællende 
om Professor Wacb i Ber- 
lin, at han er »en anden 
Udgave af Professor Lund 
i Kjobenbavn . Han gør 
om Scbinkels Bygninger den forstandige Bemærkning, al »der 
er noget tørt ved dem, men det er dog en Beg>'ndelse til noget 
godt«. Han viser i Dresden den gode Smag ingen Smag at 
have for Correggios Hellige Nat, og om Tizians (d. v. s. Gior- 
giones) derværende Venus siger han med Rette, at den er 
»na^sten antik«. I Nurnbcrg er det Diirers Portræt af Holz- 
schuher, der frem for alt begejstrer ham; i Regensburg den 
skønne gamle Domkirke. 

Den 20de August kom ban lil Miinchen. Han havde glædet 
sig til Kunstnerlivet der. Her er ikke een af Malerne, der 




Fij^. 30. Medaillur Krohil paa Vandring. 

Ra<leriiig. Efler Forstetrj kkcl, lilhorende 

Hr. Prof. Pielro Kntliil. 



64 



synger«, havde han fra Nurnberg skuffet skrevet til Roed. 
Heller ikke Kunstnerlivet i Miinchen skulde dog svare til de 
Forestillinger, han havde dannet sig derom af Bendz's mor- 
somme Billed. Det Finckske Kaffehus var lige blevet lukket, 
og Kunstnerne havde delt sig mellem forskellige Samlings- 
steder, hvor de mødtes paa borgerligere Vis, medbringende deres 
Koner og Børn. Han var derfor glad over at træffe Krohn 
igen og over at finde IMorgenstern, som han kendte fra Køben- 
havn, ved hvis Akademi den bekendte hamborgske Land- 
skabsmaler havde studeret i Tyvernes Slutning. Det eneste 
nye og nøjere Bekendtskab, han stiftede mellem de tyske 
Kunstnere, var med Kobberstikkeren Busse fra Hannover. Med 
ham gjorde han i Midten af Septcmlier en Fodtur til Parten- 
kirchen, og her, hvor han blev indtil de første Dage af Ok- 
tober, fik han for forste Gang siden sin Afrejse hjemmefra 
Lejlighed til at røre sine Pensler, som han provede paa et Par 
sirlige Smaastudier fra de mægtige, snedækte Alper. Herfra 
maa han være vendt tilbage til Miinchen, thi dér er den Ilte 
Oktober hans Rejsepas viseret for Rom. Busse gjorde ham 
Følge paa Vejen sydpaa. De kom dog foreløbig ikke ret langt. 
Thi da de havde naaet Modena og skulde betræde Kirkestaten, 
•blev de standsede af en Vagt, der — af Hensyn til en Kolera- 
Epidemi i det Toskanske, som de slet ikke havde berørt — 
beordrede dem i Karantæne paa Lazarethet i det nærliggende 
Castelfranco. Det ufrivillige Ophold her varede 14 Dage, som 
Constantin Hansen søgte at forkorte ved at male et Billed af 
Karantamegaarden befolket med nogle af de saakaldte »Patienter«, 
der en Gang imellem fik Lov til at røre sig her, dog ikke uden at 
Kommandanten — af Frygt for Smitte — først havde ladet 
sine Køer fjærne. Med sin -fine graa Luft, sin fine rødhge 
Tone i Bygningerne og sin livfulde Staffage danner dette Billed 
en smuk Indledning til Constantin Hansens senere Virksom- 
hed som Arkitekturmaler paa italiensk Grund, og det mærkes 
ikke paa det, at det er malet i en sløv Stemning af Selv- 
opgivelse og med Hænder, der var valne af Kulde. Thi det vaj- 

65 5 



haarcl \'inter, og han knagfrøs i det iskolde gamle Kastel. 
Omsider slog dog hans Befrielses Time. Udenfor laa Sneen 
saa høj, at en Maskine med et Forspand af 24 Okser maatte 
bane en Sti for Vetturinen, og endda maatte de rejsende lohe 
Halvdelen af Vejen til Bologna ved Siden af Vognen for at 
lette Arbejdet for et Par gamle svagelige Øg. 

Først i de sidste Dage af November 1835, efter 5 Maane- 
ders næsten uafbrudte Strabadser, naaede Constantin Hansen 
omsider Rom , og her havde han sin egentlige Station i de 
8 Aar, han tilbragte i Italien. 

Om hans Liv i disse otte Aar. der blev saa afgørende for 
hans Udvikling som Kunstner, er vi desværre temmelig daarligt 
underrettede. Han forte ingen Dagbog; han skrev kun faa 
Breve, og i tlem, han skrev, var han ikke meget meddelsom 
om sig selv. Der lindes saaledes i de Breve, som kendes, ikke 
et Ord — bogstavelig ikke ét — om alt, hvad han saa, end 
sige om det Indtryk, det gjorde, og den Virkning, det havde 
paa ham. Og dog er der jo næppe nogen dansk Maler, som 
i Italien har set mere paa Kunsten og Naturen end han, og 
ingen, paa hvem Naturen og Kunsten i Italien har øvet større 
Indflydelse end paa ham. Men herom intet i hans Breve. De 
handler om Kolera, om Karneval og Knej[)eliv, om Vinen og 
Vennerne, kun lidt dog om disses Arbejder, men endnu min- 
dre om hans egne, mest derimod om Trang til Penge, om at 
laane dem og om andre Udveje til at skaffe dem, og saa un- 
derligt det kan lyde, er den megen Tale herom hans Breves 
eneste Vidnesbyrd om, hvilken Lykke han fornam ved at va-re 
og at kunne blive i Italien. Thi det var jo blot for al kunne 
blive der, at han sendte de mange Sporgsmaal hjem efter 
Penge. Han ødslede visselig ikke med dem; han sparede 
tværtimod gerrigt paa dem blot for at kunne blive, hvor han 
var. I otte Aar er dette hans højeste, hans eneste Ønske. Det 
kan hænde ham, naar han en Aften sidder ene og klimprer 
paa italiensk paa sin (iuitar, — det kan da hænde ham, at 
han pludselig paa en tilfa-ldig Tone slaar over i »Danmark 

G6 



dejligst Vang og Vænge«, og at Hjemveen da bemægtiger sig 
liani nogle Øjeblikke. Men n;vsten alle Vennerne er jo dernede 
omkring ham, og han l'oler til daglig ingen Længsel hjem. 

Se det er nogenlunde alt, hvad vi ved. Men vi kan slutte 
os til Resten uden megen Fare for at tage Fejl. Vi kan af det 
rent negative, at hans Breve intet indeholder om, hvad der 
foregik i ham, drage den sandsynlige positive Slutning, at 
hvad der foregik i ham, gik for sig ham selv saa godt som 
ubevidst. Han taler ikke derom, fordi han ikke tænker der- 
paa, og han tænker ikke derpaa, fordi det er en ganske na- 
turlig Udvikling og ikke det mindste af en Omvendelse, der 
foregaar i ham. Se en Gang et nærliggende Eksempel paa, hvor 
helt anderledes en Omvendelse ytrer sig end en Udvikling. 
Det er kort efter at Constantin Hansen har forladt Køben- 
havn, at den dér tilbageblevne Købkc giver sig ind under den 
Paavirkning i plastisk og stilistisk Retning, der udgik fra 
Freund^. Hans Breve viser, at han er sig sin Omvendelse 
fuldkommen bevidst. Det er den Gang, han til Constantin 
Hansen skriver, at han har faaet »ganske andre Begreber om 
Kunst« og spørger Vennen, om ikke ogsaa denne har gjort 
samme Erfaringer. Det er ogsaa den Gang, han skriver, at 
han nu maa tænke og gruble saa meget over Kunsten, at han 
bliver rent melankolsk deraf. Og det er samtidig dermed, at 
hans Omvendelse, der var en Bortvendelse fra Naturen, aaben- 
barer sig pludselig i hans Produktion, saa godt som uden 
Overgang, som et Brud paa den hge Udvikling af hans natur- 
lige Ævner, og kendes paa den kunstige Stil i Holdningen og 
den forsætlige Abstraktion i Behandlingen, der i hans Por- 
tra'ter afløser hans for saa jævne Maade. Se i Modsætning til 
ham Constantin Hansen! Han kommer i Italien under Ind- 
flydelser af ganske lignende Art, kun mange Gange stærkere 

' Se Afsnit V i Bogen om Kobkc. Til de \'idnesljj'id, som dér er samlede 
om dennes Paavirlining fra Freund, kan fojes endnu det, at Ecliersberg 
d. 10 Juni 18.37 har noteret i sin Dagbog: Besøgt Købke, som nu arbeider 
i et Værelse hos Freund«. 

67 5* 



end (liMii, (ler omvendte Købke. Men de foraarsager ham ingen- 
somhelst Tvivl eller andre Anfægtelser; der er i hans Breve 
fra Rejseaarene ikke saa meget som et Spor af indre Kamp, 
og overskuer man hans Produktion fra Italien, vil man da 
ogsaa se, at en roligere, en naturligere Stigning mod de Højder, 
han sluttelig næsten uformærkt naaede, har intet Kunstnerliv 
at opvise. 

Saa langt fra at begj'nde med et Spring, beg^'udte han dér, 
hvor han slap. Der er mellem de Tre romerske Drenge, der 
varmer sig ved en Kulild« (Fig. 31), som han malede de første 
Maaneder i Rom, og de »Gadedrenge, der sj)iller Tærning«, 
som han for sin Rejse havde malet i København, ingen nævne- 
værdig Væsensforskel. De romerske Drenge er, ligesom de 
danske, Modeller, hvem Livet og Humøret fattes. Men ogsaa 
det romerske Gadelivsbilled er rigt paa smukt behandlede 
Enkeltheder, som man dog mindre skal søge i den temmelig 
uvirkelige, jordede Baggrund med den kvæstede Søjle og 
Kva der muren , end i selve de omhyggelig studerede Figurer. 
Ganske vist er der ind i disse slæbt noget af den jordede 
Farve fra Baggrunden, og af Friluftsloner er der her, saa lidt 
som nogetsteds i det lidt mørke, tunge og døde Billed, noget 
at finde. Men det er dog trods denne Mangel, der den Gang 
ingen Mangel var, et grumme solidt, et holdningsfuldt Billed 
af en langt vederhæftigere Karakter end Flertallet af hine 
Dages italienske Folkelivsbilleder. Navnlig Goethes Lands- 
mænd gjorde den Gang de Ord af Mesteren til Skamme, ifølge 
hvilke ingen kunde komme til Rom og dernede se sig om 
med Alvor, uden at han maatte blive solid og faa et mere 
levende liegreb om Soliditet, end han nogensinde tilforn havde 
haft. Tyskerne gjorde sig ikke alene Arbejdet bekvemt ved at 
indskrænke Naturstudiet til Tegning efter Naturen: de Heste 
af dem gjorde sig det yderligere bekvemt ved at hitte et p()[)u- 
lært Motiv og gentage det Gang efter (iang. Oui den forargelige 
Geschiift, de ved Hja^lj) af lejede Giceroner drev med saadanne 
Fabriksarbejder, har Rud. Lehmann fortalt i sine Livserindrin- 

68 




Fig. 31. Tre rnmersUe Ureiit(e, (ler varmer sig ved en Kuljld. 
Tilli. Hr. Kammerjunker C. von Bornemann. 

ger, og ogsaa Conslantin Hansen fortæller i et af sine Breve 
fra Italien, hvorledes disse tyske »Kunstgrosserere« bar sig 

69 



ad^ Om eiul iiiaaskc Ernst Meyer en Gang inielleni kunde 
forfalde til den samme Trafik, saa maa det dog siges til Ære 
for de danske Kunstnere, at den aldrig blev gængs imellem 
dem. Derimod var de kun altfor villige til af Tyskerne at lade 
sig lære hin anden Maade at lette sig Arbejdet paa ved ikke 
at male, men kun at tegne efter Naturen og tilskrive Tegnin- 
gerne Farve- Notitser, hvortil de da støttede sig ved Udarbej- 
delsen af Billederne. Den eneste, der helt boldt sig fri saavel 
af dette Skulkeri fra Naturstudiet som af et andet, der bestod i 
at laane hinandens Tegninger, naar man var i Forlegenhed 
for noget »accessorisk til et Billed, var Constantin Hansen. 
Han er overhovedet en af de faa, paa hvem de passer, de Ord 
af Goethe, om Boms Betydning for Udviklingen af Soliditeten. 
Hvad har det ikke for bundsolide Egenskaber, hans kendte 
og udmærkede Billed af »Danske Kunstnere i Rom«! Hvor er 
det ikke genncmstuderet til de mindste Enkellhcder i Figu- 
rerne! End ikke den forskellige Tykkelse af deres Skosaaler, 
det forskellige Stof i deres Strømper eller det forskellige Snit 
paa deres Bukser er undslupne denne spilvaagne Iagttager, 
fpr hvem det aller mindste bar haft Interesse. Og derover har 
han dog ikke glemt at give os et Indtiyk af Stemningen i det 
skyggefulde romerske Bum, i hvilket Luften er saa kolig klar 
lige ud til den aabne Balkondør, i hvis Nærhed den begynder 
at sitre og taages af Varmen, der strømmer ind fra Gaden. 
Hvor tegner ikke Figurerne derude paa Balkonen sig smukt 
mod den hede blaa Luft og Disen over Byens Tage og de 
fjærne Bjærge, og hvor er ikke Gengivelsen af Spejlet i Balkon- 
dørenes Ruder eller af Lysets Strøm over det rode Stengulv 
fin og sand. Kender man Studierne til de enkelte af Figu- 
rerne (F'ig. 32), vil man vistnok finde, at disse har lidt en 
Smule ved at overføres til Billedet (Fig. 33), at de her har 
tabt noget af Friskheden i Behandlingen. Men den gode Ka- 

' Htid. Lehmann, Erinnerungen eiiies Kunstler.s. Berlin, Ernst Hofmann 
&Co., 1896. in 8". p. 58-fiO. — Con.stantiii Hansen.s Brev, dat. liom 30 Marts 
18.39 og skrevet til K. Collin, findes i det kgl. Bibliothek. 

70 



rakteristik har de dog i all væsentligt bevaret. Den anden 
Skildring, vi er saa heldige at eje af de gamle danske Kunst- 
neres Liv i Rom, Blnncks Osteribilled i Thorvaldsens Mu- 
seum, kan afgjort ikke maale sig med Constantin Hansens 
Billed i historisk Tilforladelighed. Det er jo nok historisk, 
at de danske Kunstnere, som i Trediverne var samlede i Rom, 




Fig. 32. Portræt af M. G. Bindesboll. Studie til »Danske Kunstnere i Rom« 
Tilli. Hr. .\rlulekt Th. Binilesholl. 



mødtes til deres Maaltider i La Genzola, hvor ogsaa den ita- 
lienske Almue færdedes. Men naturligvis mødtes man ikke for 
at agere i et saadant Tableau, som Blunck har arrangeret. 
Det gælder om dette som om de fleste af de Livsbilleder, der 
den Gang maledes i Italien, at de har en Oppyntning af Li- 
vet, som man i Tanken maa afklæde dem, hvis man vil vide 
Besked om det faktiske, hvorover de er byggede. Men Con- 
stantin Hansens Billed er faktisk fra Ende til anden, et histo- 
risk Dokument af den pureste Ægthed og mere oplysende 

71 



som saadant end syv Afhandlinger om de syv Kunstnere, det 
fremstiller. Hvem vilde vel f. Eks. med Ord kunne give saa 
godt et Billede af Bindesbølls hele ureglementei'ede Person, 
som han ligger der paa Gulvet med Fez paa Hovedet og 
glemmer sin Kaffe for at fortælle Tyrkcrhistorier fra den 
Rejse i Grækenland, hvorfra han nylig er hjemkommen i Følge 
med Rørbye. Hvor mageløs er ikke ogsaa Karakteristiken af 
denne; hvor dækker den ikke fuldstændig det Begreb, man 
danner sig om Rørbyes lidt tvan-e Person, naar man læser 
Dagbogen fra hans Rejse. Han keder sig altid, naar de 
andre morer sig bedst, for saa savner han mest sin Rosa i 
Kobenhavn. Selv giver han .sjældent noget Bidrag til Under- 
holdningen; men alligevel kan han (hunlig finde sig i blot at 
A'sere Tilhører, og naar det ovenikøbel er hans egne Oplevel- 
ser, han skal sidde stille og hore paa, er det ikke saa under- 
ligt, at han kan faa travlt med at stirre i sin Kaffekop paa 
en Maade«, siger Høyen^, »som Folk ofte bruge, naar de maa 
høre paa en Ting, som de selv kiende ligesaa godt.« Det er 
overhovedet ikke nogen meget opmaM-ksom Tilhorerkreds, der 
er samlet om Bindesbøll. Sonne sidder paa Bordet og vipper 
utaalmodig med Benene og ønsker bare, han kan komme ud 
i Kampagnen, inden Solen gaar ned. Marshand læner sig 
over Balkonen for at se efter noget paa Gaden, hvis Larm 
gør det umuligt for Kuchler og Blunck, der ligeledes staar i 
Døren, at opfatte synderligt af Fortællingen. Og endelig er der 
Constantin Hansen selv (malet efter en Studie af Kuchler), der 
naturligvis er mere optagen af at se end af at høre. Men 
netop derigennem, at hver for sig er optagen af sit, bliver 
hver sig selv i saa høj Grad lig. Det skyldes dog et af den 
Slags Tilfæ'lde, der ser ud som en Tanke, at det er blevet 
saaledes. Det er paavist, hvor lidt det var lykkedes Constantin 
Hansen i hans tidligere Genrebilleder at gøre sine Figurer 
aktivt medlevende i Situationen. Allerede da »Danske Kunst- 

' Udsigt over det mærkeligste paa Ivunstudstillingen »Dansli Ivunstblad«. 
Redigeret af F. C. Hillcrup. 3die Bind, Nr. U ^6 Maj 1838J. Tillæg, Spalte 9. 

72 



liere i Ronu var blevet hjemsendt, var der dem, som syntes, 
at Stemningen i Hilledet var noget trykket. iMan forstod ikke 
»den paafaldende Alvorlighed, som characteriserer disse Phy- 
siognomier« ; man gættede paa, at det var Koleraen, der var 



Fig. 33. Danske Kunstnere i Rom (fra venstre mod hojre; Consl. Hansen — Bindes- 
boll — Rorbye — Marstrand — Kiichler — Bliinck — Sonne). Tilliorer Hr. Professoi- 

Dr. Iheol. P. Mailscn. 

paa Tale og fremkaldte disse »mørke x\nsigter«^. Medens Fi- 
gurernes passive Forhold indbyrdes og delvis indadvendte Ud- 
tryk i Virkeligheden ikke skyldtes andet end Constantin Han- 
sens Mangel paa Ævnc til at bringe dem i dramatisk Forhold 
til hverandre. Men som sagt: denne Mangel er bleven noget 

'■ »Dansk Kunstblad«. Redigeret af F. C. Hillenip. 2det Bind, Nr. 26 (G Jan. 
1838), Spalte 206. 

73 



af en Fordel i dette enkelte Arbejde, der portrætmæssig for- 
modentlig vilde have tabt, hvad det genremæssig kunde tænkes 
at have vundet ved en livfuldere Forbindelse mellem Figurerne. 

For Resten havde de danske Kunstnere, der den Gang var 
samlede i Rom, virkelig god Grund til at være mindre hen- 
rykte ved Situationen, og det netop formedelst Koleraen. Skønt 
det var over omtrent det hele Land, at den var udbredt, \ar 
Samfærdselen imellem Landsdelene næsten umuliggjort af dob- 
belte eller endog tredobbelte Karantæner, og vilde man ikke 
underkaste sig saadan en Maaneds simpelt Fængsel, maatte 
man blive, hvor man var. I Rom rasede Sygdommen frj'gte- 
ligt. Alle Museer, alle Theatre og andre Forlystelsessteder, til- 
sidst endog alle Osterier og Kaféer blev lukkede, og det var 
end ikke ved Bestikkelser muligt at slippe bort fra Byen. Con- 
stantin Hansen forsogte det i Selskab med Bindesboll og et 
Par tyske Kunstnere, men deres Vctturin blev standset af Grænse- 
Kordonen, og de maatte endnu samme Aften vende tilbage til 
Rom. Han havde ellers ikke vist sig forknj't. Da en Dansk 
blev dødelig angreben af Sygdommen, bredte der sig en sand 
Panik i Landsmændenes Koloni. »Nogle hylede og græd«, 
skriver BindesbøU i et Brev^, »saa man havde ligesaa megen 
Nød med dem som med den Syge. Andre strakte blot Hove- 
det ind ad Døren og raabte: Courage! Courage! og rendte saa 
ud af Huset, som om Døden var dem i Hælene.« Men mellem 
dem, der trofast plejede den syge indtil hans Død, var Con- 
stantin Hansen. 

Hans Hu stod til at komme til Neapel; men han maatte 
stadig udsætte Rejsen, da Vejen ikke var fri, og hans første 
Ophold i Rom, kun afbrudt ved en kort Rejse i Omegnens 
Bja-rge, kom derved til at strække sig over mere end to Aar. 

Han malede i disse Aar, foruden de Genrenialener, der alt 
er na-vnte, Nationalgalleriets Billed af Piazza Bocca della \'e- 
rila med Vesta-Templet (Fig. 34) saml Billedet af det indre af 

' Dateret Rom, 5 Sept. 1837. Citeret her efter en Afskrift i Severin Hin- 
dc.sl)oH s haaiidskrevnc Biografi af Broderen (Kun.stakademiets ISibliotliek). 

74 



Kirken S. Loienzo fiiori lufd de antike Søjler. Begge disse 
Arbejder er af samme vægtige Soliditet som hans Genrebille- 
der; men i dem begge er der ogsaa noget ufriskt i Behand- 
lingen og noget tørt og haardtbagt i Farven. De umiddelbart 
efter Tingene malede Studier til disse Billeder er langt at ibre- 



fe»^'i^^SBSS«!>J»-"*- 




Fig. 34. Vesla-Tcmplet med dets Omgivelser (^Piazza Bocca della Verita). 
Tilh. Ndtionahjalh'riet. 

trække for Billederne selv. Det er disse Studier og ogsaa hans 
Studie fra Forum Romanum (Fig. 35, hvoraf der intet Billed 
blev), man skal se for at danne sig den rette Forestilling om 
den dybe Forstaaelse af Oldtidens Bygningsformer, Constantin 
Hansen tilegnede sig allerede i disse første Aar af sit (Jphold 
i Italien. Sjældne Forudbetingelser for at blive en udmærket 
Arkitekturmaler havde han naturligvis deri, at han selv havde 
været saa godt et Stykke paa Vej til at blive Arkitekt og havde 



75 



fanet sin Uddannelse i en Skole, hvor den klassiske Arkileklur 
niaaske nok var bleven en død F'ormel, men altid omfattedes 
med levende Begejstring. Det vilde dog næppe have nyttet 
ham synderlig som Maler al vide Besked om Eehinus og I-]n- 
tasis, om Abacus og Epistylion og det øvrige System i den 
anlike Bygningskunst, hvis han ikke havde forstaael den rene 
klare Aand, hvoraf Systemet skabtes. ^len den forstod han 
saaledes, at del ikke er nogen Overdrivelse at sige, at af alle 
de Skildringer, som danske Malere (for den Sags Skyld for 
Hesten ogsaa andre Nationers Malere) har givet af klassisk 
Arkitektur, er hans uimodsigelig de intelligenteste. 

Hvilken ufoilignelig sikker Tegning, hvilken Forstaaelse af 
Planen i det arkitektoniske Anlæg, hvilket Øje for de per- 
spektiviske F'orskydninger af Forhold og I>injer viser ikke 
disse Studier! Og dog er det, som havde det blot været ham 
en Leg at faa hver Ting paa dens rette Plads; thi langt fra 
at være funden ved Hjælp af de Linearkonstiuklioner, som 
Eckersberg benyttede, og hvoraf der altid blev et føleligt Si)or 
tilbage i hans Billeder, er Tingenes rette Plads i Conslanlin 
Hansens Studier funden ad Øjets naturlige Vej. 

Det er en I^yst at se den Pensel, hvormed de er malede, 
skitserende og dog prægnant pointerende, som den er. Det, 
den pointerer og drager ud og frem, er alle de deOnitive Led 
i Arkitekturen, dem, hvorpaa dens maleriske Virkning endelig 
og afgørende beror. Her er det, at Constantin Hansens Intel- 
ligens viser sig; heri slikker den Aandrighed, hvormed hans 
Pensel maler. Hvor ganske anderledes har ikke Eckersberg 
behandlet lignende Motiver. Tag hans Billed fra Forum Ro- 
manum og sammenlign det med Constantin Hansens Studie 
sammesteds fra. Motivet er omtrent ens afskaaret af dera 
begge; men hvor forskelligt er det ikke set af de To: af Eckers- 
berg køligt, nøgternt, sindigt udgransket til den mindste og 
fjærueste Detaille; af Constantin Hansen opfattet omtrent Uge 
saa detailleret, men i et eneste intelligent Øjeblik, i hvilket 
alt det væsentlige i Motivet samlede sig for hans Bevidsthed 

76 



til et helt og usamnienstykket Billed, og derpaa malet under 
Førsteindtrykkets stærke Beaandelse. 

Til denne aandrige, lysende, lette Behandling svarer den 
luftige lette Farve, hvormed disse Studier er malede. Fraregnet 
Partiet af det indre af S. Lorenzo er de Friluftsstudier, og de 




Fig. 35. Forum HoiiKuuiiii. Simlic, Tilli. lir. Frolcssor J'/r/ro Ain/i/r 



har Friluftstoner af den fineste og sarteste Skønhed. Tag atter 
Studiet fra Forum til Eksempel og se, hvor beundringsvaMdigt 
det er i Farven. Hvilken Rigdom paa Toner i de terrakotta- 
farvede Mure, mod hvilke Søjlernes koldere Sten tegner sig en 
Nuance køligere i Farven; hvilken Klarhed i den lila Skygge 
under de grønne Trær, hvor nogle af de hvide Stude-Forspand 
har søgt Ly mod Varmen! Men fremfor alt: hvilken Ægthed 
i Stemnings-Indtrykket af det solfyldte, solbagte Oldtidens 
Rom under den gulnende blaa Himmel! Der gives næppe det 

77 



Hilled i WmcIcii, hvori ilet anlikc Uoms Knrakter og Kolorit ir 
triilTen som i denne Studie. 

De Billeder, han malede efter Studierne fra S. Lorenzo fuori 
og Vestateniplet, kan som sagt ikke maale sig med Studierne 
i Farve eller IJehandling. Inspirationen dunstede bort, medens 
han i Billederne forsøgte solidere at udforme dens Indskydel- 
ser, og da Alverdens Soliditet ikke kan opveje blot et Pust af 
Inspiration, saa vejer de tunge Billeder kun lidt mod de let- 
tere Studier. Billedet af Vesta -Templet gav han dog i For- 
grunds-Staffagen en ekstra Ballast, som det er værd at be- 
tragte nøjere. Nogle Mænd er her samlede til et Parti Boccia, 
det bekendte romerske Kuglespil. »Spillet staaer i dette Øie- 
blik paa et vanskeligt Punkt<, siger Hoven kyndigt i en alle- 
rede ovenfor citeret Udstillingsanmeldelse, »en af dem har 
vaM'et heldig nok at bringe sin Kugle saa nær til Maalet (den 
mindste Kugle), at en større Fordel kun vanskelig kan op- 
naaes, og derfor giør ogsaa den, der skal kaste, saa alvorlige 
Forberedelser for ret at giøre et Mesterstykke.« Det er navnlig 
denne P'igur, der er Opmærksomhed værd. Det er en meget 
almindelig Figur i hin Tids Billeder fra Rom , men man er 
ikke vant til at se den saa formfuldendt behandlet som her. 
Man malede jo den Gang det italienske Folk mere for dets 
Rigdom paa genreagtige Scener end for dets enkelte plastiske 
Skikkelsers Skyld, og det er afgjort ikke i Studiet af den 
menneskelige Skikkelse, at det italienske Folkelivsmaleri fra 
Trediverne og Fyrrernes Begyndelse har sin Styrke. Det var 
formodentlig ogsaa blot for at oplive Motivet, at Constanlin 
Hansen tilføjede StafTagen paa Billedet af Vesta-Templet. Men 
Synet af en smuk Menneskeskikkelse frend^aldte allerede den 
Gang Plastikeren i ham. Derom vidner denne Staffage, og 
derom vidner de Studier til »Morra-S])illerne« (•'"ig. 36 — 37), 
han synes at have udført Aaret efter. Det er ikke til at tage 
fejl af, at de aldeles overvejende er plastisk sete. De er hver 
hæv tagne i en Stilling, hvori der er en smuk statuarisk Lige- 
vægt, og — stik imod hvad der ellers ansaas for fornøilent 

78 




Fig 36. Morra-Spillere. Kornposilions-Skitse. Tilh. Hr. Th. Celinder. 



blandt den Tids tyske eller danske Skildrere af det italienske 
Folkeliv — er alle Enkeltfornier plastisk fremhævede under 
de maleriske Klæder^. 

' Der findes — som det vil ses af Katalogen — ogsaa nøgne Model-Stu- 
dier til iMorra-Spillerne. 

79 



Intet Under, at hans Hu stod til Neapel, naar først hans 
plastiske Skønhedssans var saaledes genvakt. Genvakt; thi den 
havde jo alt i hans tidligste Ungdom ytret sig; svagt og stam- 
mende ganske vist i Forhold til den tydelige Udtale i disse 
skarpe og præcise Figurer, men dog paa nøje samme P'ormens 

Sprog. I langt højere Grad 
end i Rom var der jo i 
Neapel fri Adgang til Stu- 
diet af den menneskelige 
Skikkelse, som færdedes 
dér under aaben Himmel 
saa nøgen eller halvnøgen, 
som den havde vist sig 
for Oldtidens F"olk. 

Han rejste sydpaa i Følge 
med lioed. Hans Rejsepas, 
som endnu eksisterer, er 
den 17de April 1838 viseret 
i Rom for Rejsen til Nea- 
pel, men først omkring 
d. 24de synes de at være 
komne afsted ^. De op- 
holdt sig nogle Dage i 
Sezze og et Par andre Dage 
i Piperno, hvor Constantin 
Hansen malede et Parti af 
Abbadia di F'ossanuova. 
Den 10de Maj er Rejsepasset viseret i Terracina for Rejsen 
videre sydpaa. Staden med Palmerne og med Theodoriks Rorg, 
det dejlige Terracina paa Klippen over Havet, holdt dem længere 
fangne end noget andet Sted paa Vejen. Her malede Con- 
stantin Hansen en Udsigt over Ryen og Havet med Forgrund 
af et Par store Palmetræer, et Aftenbilled, hvori Rehandlingen 

' Brev af 20 Maj 1838 fra Roed til cand. tlieol. liindesboll. (M.G. Bindes- 
bolls Papirer i Universitetsbibliotlieket.) 




Fig. 37. Morra-Spiller. Studie. 
Tilli. Xatinnalgnllericl. 



80 



er saa henaandet, lethaandet, som havde den duftsvangre, gy\- 
denttaagede Aftenstemning dugget sig selv paa Lærredet. Et 
Par Dage tilbragte han i Mola di Gaéta, hvor han malede et 
Parti af de saakaldte »Ciceros Bades, et Par andre Dage i 
Cervaro, hvor han malede en Cisterne, og den 15 Maj ankom 
han til Neapel. Herfra tog han med Roed til Pæstum^. Der- 
fra gik han til Pompeji; i Juli var han sammen med Roed og 
Marstrand paa Ischia; kun August og September synes han 
uden Afbrydelse at have tilbragt i selve Neapel, som han 
allerede den 1 Oktober forlod for at vende tilbage til Rom. 

Vi vide saa at sige intet om hans Liv i disse Maaneder; 
vi kender ikke Aarsagen til, at han kun saa kort Tid opholdt 
sig i Neapel. Men vi kender omtrent hele den Bagage af Stu- 
dier, han fra Rejsen hjemførte til Rom. 

Der er først dem fra Pæstum. Posejdons og Ceres' Templer i 
det ældgamle Posidonia, omvoksede af Akanthus, omgærdede 
halvt af Havet, halvt af vilde Bjærge, overhvælvede af den dy- 
beste blaa Himmel, man faar at se i Italien: intet Under, at 
disse de skønneste Tempelbygninger uden for Athen kunde lokke 
ham fra Neapel og faa ham til at opsætte sit Forehavende dér. 
At se Pæstum er mere end blot at ane græsk Aand; Pæstum 
er selv et gigantisk Stykke Grækenland, henkastet ved Salernos 
Golf. Han malede fra dette Sted Nationalgalleriets dejlige lille 
solrige Studie (Fig. 38) over Solskinnets Virkning paa den rød- 
rustne Travertin i Cerestemplets Søjler, der i denne Studie 
er tagne, som han i Rom havde taget sligt: paa Afstand og fra 
en landskabelig-malerisk Side. Men fra en helt anden Side tog 
han nogle af Posejdontemplets Søjler i et Par Skitser (Fig. 39), 
der er malede paa nærmere Hold og øjensynlig gjorte næsten 
uden Tanke paa den maleriske Virkning af Solen. Maaske 
har han folt paa nærmere Hold af disse favntykke Stam- 
mer, der er Vækster af den samme græske Moderjord, som 

' »I Dag gaaer vi til Pæstum, Const. & io.« Brev fra Roed til Erling 
Eckersberg, Neapel d. 28 Maj 1838 (Eckersbergs Papirer i Universitetsbiblio- 
theket VII. b). 

81 6 



liar frembragt selve Parthenon, at han alligevel her kom til kort 
med smaa maleriske Iagttagelser, at noget saa sublimt som 
»den doriske Stats Kosmos sanseliggjort i Sten« niaatte sanse- 
liggøres paa Lærredet med simplere, kraftigere Midler end fine 




Fi{;. 38. C'3res-Templel i Pæsluni. Tilh Wttinntih/allerict. 

Frilufts- og Fjærntoner. Nok er det, at disse Skitser, der er 
malede i faa, mest brune Farver og med en Pensel, der er 
mange Gange større og bredere og voldsommere end den, han 
ellers anvendte til sligt, nok er det, at disse Skitser er af et 
helt andet — et mørkere, tungere, alvorligere — Væsen end 
de andre Studier, han ellers bragte med fra denne Udflugt. 

82 



Saa lys som nogensinde før, saa farvet som maaske ingen- 
sinde tidligere viser hans Kunst sig atter i det smukke Billed 
(Fig. 40), han paa Tilbagevejen fra Pæstum til Neapel malede af 
et af Pompejis Huse, hvis slanke joniske Søjler kun er Plante- 




Fig. 39. Farti af Poscjdon -Templet i Pæstum. Skitse. Tllh. Hr. Lehnsbaron 
Rosenorn-Lehn, Orebygaard. 

stængler i Sammenligning med Pæstums doriske Stammer. 
Det lyse og lette joniske laa ham alligevel nærmere og fat- 
tede han fuldere end det strængere doriske, og hvad han efler- 
haanden tilførte sit Stilbegreb af dét, for hvilket Tyskerne har 
Ordet »Griechenthum«, men vi Danske kun det langt mindre 
betydende »Græskhed«, tilførtes ham da ogsaa i Form af den 
udviklede græske Kunsts Mildhed og ikke i Form af den ar- 



83 



6« 



kaiske græske Kunsts Strænghed. Det tilfortes Imm i .\'e;i])el 
og Omegn dog ikke ene gennem den antike Kunst i men 
nok saa meget gennem det levende Menneske-Liv, han her 
saa udfoldet for sine Øjne. Endnu var jo ikke den »Livs- 
jubel« (Jul. Lange), der i Oldtiden boblede i Neapels store 
Krater, og hvoraf den lette og luftige kampanske Malerkunst 
er som en Fordampning, — endnu var jo ikke hin Livsjuhel 
gaaet helt af Kog. Endnu var der noget græsk i det neapoli- 
tanske Folks sorgløse og lyse Temperament. Men det var ikke 
blot paa Temperamentet, det var ogsaa j)aa del legendigc 
kendeligt, at dette Folk i det gamle Storgrækenland stammede 
ned fra det klassiske Oldtidsfolk eller i hvert Fald var legem- 
ligt udviklet under lignende Vilkaar som det. Selv om dets 
Legemsskønhed end ikke længere var saa ublandet ren, dets 
Legemsholdning ikke mere saa fuldkommen rank som den 
Gang, da den levende Form og Kunstens Skonhedsformel 
var saa godt som identiske, stemmede her dog Form og 
Formel na-rmere overéns end noget Sted norden for Al])erne. 
Deraf er der jo ikke i moderne Tider paa neapolitansk Grund 
eller andet Steds i Syden, hvor Vilkaarene kunde synes til- 
svarende, opstaaet en Kunst, der har nogen Lighed med den 
græske; men deri er der noget, som ikke sjældent har virket 
befrugtende paa de Kunstnere, der kom fra Norden. Meget 
vistnok paa Thorvaldsen: paaviseligst dog paa Gonstantin 
Hansen. 

Man kender Historien om, hvorledes Thorvaldsens »Merkur« 
blev til ved, at han en Dag saa en ung Romer siddende i en 
Gadedør, i en Stilling, som slog Kunstneren ved sin Skønhed 
og fordringsløse Natur< . Man kender ogsaa den anden Historie 
af lignende Art: hvorledes Kunstneren, da han arbejdede paa 
sin Ganymed, overraskede sin Model i et Øjebliks Hvile i en 
skøn Stilling, som han hel og urørt benyttede til Hyrde- 
drengen«. Men netop den Omstændighed, at man kun har 
haft disse to Fortællinger at samle og opbevare om levende 
Figurers Betydning for Thorvaldsens Oplindsomhed, viser vist- 

84 



nok , hvad nuin ogsaa al' hele Arten al' hans Kunst niaatte 
være tilbøjelig til at formode, at hans Opfindsomhed som Regel 
kun i rent forsvindende Grad var direkte afhængig af Motiver, 
han fandt i Virkeligheden. Paa den anden Side viser de to 
Historier ogsaa, at end ikke Thorvaldsen forsmaaede at tage, 
hvad selve Livet i Syden bød ham af f;crdig og brugbar Skønhed. 




Fig, 40. El Hus i l'ompeji (casa di Ariadne?). Tilli. Hr. Grosserer Oscar Wandel. 

Selvfølgelig havde han Øje for den Rigdom, der i saa Hen- 
seende omgav ham, og der kan næppe være Tvivl om, at 
kunde man analysere det Skønhedsbegreb, der havde dannet 
sig i ham, vilde man finde det mangfoldig sammensat med 
halvvejs ubevidste, flygtige og dog fæstnede Indtiyk, modtagne 
fra samme Kant, hvorfra > Merkur < kom ind i hans Kunst. 
Men i Thorvaldsen gik det altsammen — Indtryk af Antiken 
og af Naturen — op i en højere Finhed: hans Stil. Hans ufor- 
lignelige Genius skabte eller omskabte alt i sit eget Billed, saa 



85 



at (iel kun i de enkelle nævnte Tilfælde (og her tilmed ikke 
gennem N'ærkerne selv, men kun gennem overleverede Kom- 
mentarer til dem) lader sig paavise, hvad der i hans Linjers 
klassiske Renhed skyldes ikke hlot Indtryk fra den klassi- 
ske Kunst, men ogsaa fra det klassiske F"olk, i hvis Land 
han levede. 

Det Skønhedsbegreb, den Stil, den Figurstil navnlig, som 
Constantin Hansen endte med at tilegne sig, blev ikke saa 
uopløselig en Enhed. Var hans Stil, da den omsider var ud- 
viklet, end langt fra et blot og bart Kulturprodukt, saa var 
den heller ikke, som Thorvaldsens, uopløselig næsten som et 
Naturprodukt. Den var — mere aabenbart end hins — et 
Produkt af den klassiske Kunst i Italien; men ogsaa — og i 
langt højere Grad end Thorvaldsens — af den levende Natur 
i Italien, af det levende klassiske Kunstværk, som hvilkel Na- 
turen har skabt Mennesket i Italien, naar Mennesket dér er 
skønnest. Derigennem kom Stilen livsvarm ind i hans Kunst 
og ikke som en kold Formalisme. 

Uden at have været i blot den flygtigste Berøring med Mar- 
mor eller Bronze, derfor uden at va>re blot det mindste af- 
kølet, tindrende af I^iv og med Italiens Sol i Folge kommer 
denne livsfriske Stil frisk og naiv ind i hans Kunst med den 
Hyrdedreng fra Pompeji, der er fremstillet i Galleriets lillebitte 
Billed (Fig. 41). Det er, om man vil, Mesterværket mellem alle 
hans Figurbilleder. Ikke saaledes at forstaa, at det er det 
betydeligste af disse. Det er tværtimod for Indholdets Ved- 
kommende kun en Bagatel i Sammenligning med hans senere, 
stort anlagte Værker. Men det er som fæ-rdigt Kunstværk 
maaske det fuldkomneste, det lydeløseste, der er kommet fra 
hans Haand. Det har i alle Retninger al den Skønhed, der 
kan tænkes forenet med det fordringsløse Æmne, det frem- 
stiller. Det er i Henseende til Figurens Holdning og dens 
Linjers Eurv'tmi fuldendt dejligt, i saa Henseende en stor 
Billedhugger værdigt, og samtidigt er det malet saaledes, som 
kun en Maler maler. Solskinstonerne er af den alleryderste 

86 




I'iH 11 Iji nyixlii.lrL'ng Ira l'omiir.ii. 'WWi S'iliciuilgalleriel. 



ÆgHicd og Finhed, og Penslen — navnlig i det ypperlig karak- 
teriserede Hoved — gnistrer af Talent og Temperament. 



87 



Conslantin Hansens Hovedva'ik fra hans ()j)li()I(l i Italien, 
Billedel al' »Oplæseren paa Neapels Molo" , er ikke saa lyde- 
losl el Hilled som »Hyrdedrengen«; men det er rii(l paa stil- 
fulde Figurer, der i skøn Holdning ikke staar tilhage loi- hin 
enkelte dejlige Skikkelse. Med Uilledels Tilhlivelse forholder 
del sig saaledes, at det hlev malet efter Till)agekomslen til Rom, 




Fig. 42. Scene paa Moloen ved Neapel ; en Oplæser af Orlando furioso omgiven 
af sine Tilhorere. KomposilionsSkitso. Tilli. Ur. Grosserer Hcinr. Hirschspriinii. 



efter at først en Kompositions-Skitse (Fig. 42) var gjort og der- 
paa Studier til de enkelte Figurer (Fig. 43 — 44) samlede dels 
paa Ischia og dels i Neapel, altsaa fra Juli til September 1838. 
I disse Maaneder maa Planen til dette Billed have optaget 
alle hans Tanker; thi alle hans Skitsebøger fra den Tid er 
optagne af Ifdkast dertil. Det er ingen Overdrivelse al sige, 
at der er gaaet flere hundred Tegninger forud for Arbejdet, 
foruden Studierne, hvoraf der sikkert har været cndiui liere 
end dem, som nu kendes. 

88 



Opgaven var som skabt l'or Constantin Hansen, bl. a. al' den 
Grund, at den store lyttende Forsamling, der udgør den væsent- 
lige Del af Billedet, ikke stillede nogen P'ordring til den Ævne, 
han manglede: den dramatiske. At han forefandt Opgaven 
færdig, at han ikke konstruerede den for sit Talent, derom 



kan der ikke herske nogen Tvivl. 



Ikke blot siger Skitsen os 




Fig. 43. En liggende Dreng. Studie til -Oplæseren:. Tilh. Forfatteren. 



dette: men man kan næsten ikke tage en italiensk Rejse- 
beskrivelse fra Trediverne i Haanden uden at møde Beret- 
ninger om de læge Oplæsere i Neapel og det Publikum af 
Lazzaroner, Marinari og Borgere, de samlede om sig. Den 
fulde Titel paa Constantin Hansens Billed lyder: »Scene paa 
Moloen ved Neapel, en Oplæser af Orlando furioso omgiven 
af sine Tilhørere«, og Rejsebeskrivelserne stemmer endog deri 
overéns, at det særlig var Ariosts Heltedigt, man i de Aar 
hørte foredraget dér paa Stedet. Det var fra først af aaben- 
bart et realistisk-koloristisk Livsbilled, som Constantin Hansen 

89 




hvv \il(li' male. Om (let havde værel anderledes; om han 
straks havde været paa det rene med at ville male det mere 
idealistisk-slilisliske end realistisk-koloristiske Billed, der slut- 
lelig kom ud af )0[)læseren ', saa havde han sikkert anlagl 
Billedet anderledes og ikke l'ormel del som det brogede Genre- 
hilled, det er. Kn Kunst 
ner, der var sig sin Stil- 
sans bedre bevidst, end 
Tilfældet var med Con- 
stanlin Hansen paa delte 
Sladiinn al' liaiis l'thik- 
ling, vilde n;eppe have 
lorsoml al glinn-e niere 
med den. Han \il(le lige 
saa lidl have fundet Be- 
hag i Sælgekonen med 
Tørkhedet om Hovedet 
som i Munken med (då- 
rene for Ojnene, og han 
havde ganske sikkert fun- 
det paa noget andel end 
den tykke Borgermand i 
Midlen og Soldalerne med 

Fig. 44. En skidende Dreng. Studie til .Op- de grimme Huer i Bag- 

læscrcns. Tilh. Hr. Maler .ViVfs SAousnnni. grunden. Men Coiistaillin 

Hansen, der endnu ikke 
havde Foleisen af den Historiemaler, der boede i ham, log 
dem alle genrema-ssig saaledes, som han havde set dem. Saa- 
ledes malede han dem i Kompositions-Skitsen, og fra den gik 
de fleste uforandrede over i liilledet. 

Konii)ositionen (Fig. 45) er mønsterværdig uden i mindste 
Maadc al væ'ie dydsmonsteragtig: paa én og samme Tid lig 
og livfuld, enkel og sluttet. Der er til hver Ting paa Billedets 
ene Halvdel den fornodne Balanee paa den anden og dog ingen 
altfor iøjnefaldende Konstruktion af Ligeva-gten. Der er ingen 



90 




o 



in(lknol)iu' Figurer, Ir'IUt iui^i'ii overllødige Pladser, og ingen 
Arme eller Hen, om hvis rette Ejer man kan v;vre i Tvivl. 
Udmærket bryder de liggende og siddende Drenge i Forgrunden 
den bratte Vinkel, hvorunder de j'derst slaaende Forgrunds- 
figurer uden dem vilde have vist sig. Udmærket brydei- ()[)- 
læserens baglra sete Skikkelse Kredsen af de forha sete Til- 
hørere. Udmærket afslulles Kompositionen mod Siderne af de 
smaa Baggrundsgrupper; udmærket lukkes den bagtil af Bjær- 
genes Linjer; udmirrkel sk;eres disse af det hqje Fyrtaarn, 
der er en god Erstatning for det lavere paa Skitsen. Der er 
om denne Skitse ellers at sige, at den med sin friske, lette, 
impressionistiske lieliandling sikkert giver et mere levende 
Ojeblikshilled af Situationen, end den endelige Bearbejdelse. 
Men Hensigten med denne har ogsaa været lige del modsatte 
af et Ojebliksl)illed. Det var i første Ræ^kke netop Ciengivelsen 
af den skonne plastiske Dvælen i hver enkelt Figurs Stilling, 
som for Constantin Hansen her var ^laalet. De mange enkelte 
Figurstudier til Billedet viser, at herpaa gik hans Bestræbelser 
ud. Han kunde ikke faa disse Stillinger smukke nok; han 
kunde ikke faa dem saa smukke, som de syntes ham i Virke- 
ligheden. Børnene og de halvvoksne Drenge, Oplæseren og de 
unge Marinari : det var navnlig dem, lian tegnede og malede 
Gang efter Gang for at naa frem til den fulde Forstaaelse af 
det naturlig skønne Portamento. den medfødt anstandsfulde 
Holdning hos disse primitive, bronzehudede Mennesker. Be- 
tragter man Billedet som Genrebilled, kan man indvende mod 
det, at Figurerne — som F"ølge af den nævnte Bestræbelse — 
synes næsten støbte eller fastgroede i deres smukke Stillinger, 
al der i disse mangler det flygtige og tilfældige, som selve 
Livet frembyder. Men del mærkelige ved Billedet er jo netop 
den Tilgift, det til Genga'ld bar af plastisk Skonbed af en 
Art, der er naT i Slægt med den antike. Del siger sig selv, 
at denne Skønhed ikke her kan være af græsk Renhed. Alene 
i Kraft af sit Ænme maalte Billedet faa Tilknyliiingsitunklcr 
til del den Gang kurante danske og tyske Folkclivsmaleri paa 

92 



italiensk Grund. Fælles med en Mængde Billeder henhørende 
til denne Kategori har det f. Eks. enkelte burleske Figurer, 
hvor det gra\ske i F"ølge Sagens Natur maa have ondt ved at 
bryde igennem, ligesom det jo overalt kun kan være maskeret 
til Stede under det italienske Folkelivs Dragter. Men det er 
alle Vegne til Stede under Masken og ikke til at tage Fejl af 
paa noget Punkt. Det er det, der holder alle disse Skikkel- 
sers Bevægelser saa smukt i Ave. Det er det, som stilner de 
gaaendes Gang og gør de dvælendes Stillinger støtte og stan- 
dende. Paa dette stilnede og standende i hvert Lem, i hver 
Figur, i hver Gruppe og i den hele Komposition beror den 
skønne plastiske Stil og Holdning i dette Standard-Værk i 
dansk Kunst. 

Ogsaa i dette Billed skyldes Stilen aldeles overvejende Stu- 
diet af en stilfuld Mennesketype. Men kun overvejende; ikke 
saa udelukkende som i »Hyrdedrengen«. Kommer man varm 
fra dette livsvarme Billed, vil man let fornemme, at der fra 
»Opla-seren« slaar En en lidt køligere Luftning i Møde. For- 
nemmelsen heraf beror sikkert ikke alene derpaa, at Sol- 
skinnet [)aa Moloen ikke just er saa generende stau-kt, som 
de mod Solen plirende Øjne paa Billedet gærne skulde faa 
os til at tro. Den lidt kølige Fornemmelse beror ogsaa der- 
paa, at Kunstneren har tilladt sin plastiske Følelse nogle 
Svinkeærinder til den antike Kunst, fra hvis Billeder og Skulp- 
turer den er vendt tilbage dobbelt sikker i det plastiske, men 
som Følelse en god Del afsvalet. Samtidig har han i høj Grad 
holdt Maade med det umiddelbare, levende, sammensatte Ud- 
tryk for sin ellers saa fine maleriske Følelse og med Forsæt 
og Beregning forenklet det for ikke at forstyrre det plastiske 
Indtryk af Billedet. Derunder har det kendelig lidt i malerisk 
Henseende. Det er, trods adskillige smukke koloristiske Enkelt- 
heder, noget tørt og monotont i Farven (navnlig i det NogneJ, 
og det staar som malerisk Værk afgjort tilbage saavel for 
mangt et Lhigdoms-Arbejde af Constantin Hansen som for de 
altid lige dejlige Landskabs- og Arkitektur-Billeder, han ved- 

93 



blev ilt male i Italien. Af dem kan man se, at de maleriske 
Mangler i »Oplæseren« ikke skyldtes nogen Nedgang i hans 
maleriske Ævne. Det er bekendt nok, at der senere fandt 
en saadan Nedgang Sted i den. Men Farvefornem nielsen i 
hans Øje blev endnu i flere Aar efter, at »Oplæseren« var 
malet, ved at være lige fintmærkende overfor de fineste og 
sarteste Toner i Landskab og Arkitektur, og det var saa- 
ledes ikke Følelsen, men Interessen, han havde mistet for de 
tilsvarende Finesser i Menneskeskikkelsen. Hans Interesse for 
den plastiske Udformning var groet saaledes, at den overskj'g- 
gede alt andet, og i saa Henseende er da ogsaa Billedet saa fuld- 
endt og færdigt, som næsten intet andet dansk Maleri. Derpaa 
og paa dets Stil beror dets store og uforgængelige Værdi. Malerisk 
kan det ikke tilfredsstille Nutiden. Det er ikke blot — som alle- 
rede sagt — noget tørt i Farven ; det er end mere tørt i Foredraget. 
Det er i Grunden, som havde Constantin Hansen, da det gik 
mod Fuldførelsen af Billedet, slet ikke været rigtig præsent 
med Liv og Lyst ved Arbejdet. Og saaledes forholdt det sig 
formodentlig i Virkeligheden. Han var ikke alene i sit Begreb 
om Figur-Stil vokset med den Opgave, han i Oplæseren« 
havde sat sig; han var vokset fra Opgaven, inden han endnu 
havde lost den. Da Billedet omsider — det var i Foraaret 
1839 — stod færdigt, havde hans kunstneriske Forestilling 
længst passeret den Station, som dets Fremstilling betegner i 
hans Udvikling. Han havde, samtidig med sin Erkendelse af, 
at Menneskeskikkelsen har større Skønheder end de smaa 
maleriske, følt vaagne i sig et Kald til at behandle den i andet 
end i smaa Genrebilleder. Endnu i dunkelt Onu-ids, i ube- 
stemt Form, men derfor kun saa meget mere lokkende for 
En, der altid stræbte efter fuld Klarhed, havde hans Fantasi 
just vist ham den ideale Menneskeskikkelse i den monumen- 
tale Maalestok, da der aabnede sig Udsigt for liam til at virke- 
liggøre disse Drømme. 

Dermed hang del saaledes sammon. 

94 



Endnu inden det nye Universitet paa Frue Plads i Kø- 
benhavn var blevet færdigt, havde dets Arkitekt, Stadsbyg- 
mesteren Peder Malling, paa egen Haand, uden Bygnings- 
kommissionens eller Konsistoriums Samtykke, overdraget til 
sin Ven, den kunstnerisk ganske uformuende Maler Christian 
Fa-dder Hoyer, at besørge Bygningens indre Dekoration. I 
mange Aar havde Høyer, der var bleven svimmel af en Smule 
Ros, som Thorvaldsen en Gang havde været saa ubesindig at 
yde ham, kæmpet en forbitret, men haabløs Kamp for at op- 
retholde sin stedse synkende Anseelse som Kunstner. Han 
var Gang efter Gang bleven vraget ved Besættelsen af Akade- 
miets Professorater, og han var sluttelig enstemmig bleven 
udelukket af Akademiets Medlemsforsamling efter at have raset 
mod den i en Række af polemiske Smaaskrifter. Til denne 
Mand, der var lige uanset som Kunstner og ildeset som 
Menneske, nærede Universitetet med Rette ingen Tillid. I Ok- 
tober 1834 modtog det Underretning om, at han allerede havde 
fuldført Uoftet i Forhallen. Det var inddelt med en Række 
sniaa tomme Felter omkring et stort Midtfelt med en Gen- 
fremstilling af Rafaels Jehova, der skaber Lyset. Malling for- 
klarede det i sin Skrivelse saaledes: »Skaberen ordner Uni- 
verset, eller Den guddommelige, alt ædelt omfattende Aand 
ordner det Kaotiske, som efterhaanden har udbredt sig over 
Kloden, og fremkalder det ædle af Taagen, hvori det indhylles. 
NB. det ædle er betegnet ved de klare hoie Farver, som frem- 
træde i den graa Grund.« Det lød jo ikke videre lovende, 
og da Malling desuden lod vide, at Høyer vilde fortsætte paa 
Væggene med en Række Fremstillinger af græske Digtere, 
skred Konsistorium ind mod I5j'gmesteren og befalede ham, 
at der intet videre maatte foretages, saalænge Skitserne til den 
projekterede Dekoration ikke var approberede. Paa Skrivelsen 
herom svarede ^h^lling, at han ikke kunde finde sig i en saa- 
dan Indblanding, og dermed var Signalet givet til en lang- 
varig Fejde mellem ham og Universitetets Direktion. Hurtigt 
forte Malling Striden over i Dagspressen, og den fremkaldte 

95 



her en sand Syndflod af AitikliT for og imod Høyer. For 
denne var dog mest Anonymer: mod ham stod Folk som 
Sibbern, H. N. Clausen og Høven. Den sidste skrev bl. a. : Vi 
ville ikke tale om Tegningen eller om den maleriske Behand- 
ling: thi i denne Henseende tage Arbeiderne sig ud, som om 
en middelmaadig Malersvend havde været Mester for dem « ^ 
Da Malling dog ikke vilde give sig, men lod Høyer fortsætte 
i Vestibulen, bad Universitetet Kunstakademiet træde til som 
Dommer. Bygmesteren kom med den ITdflngt, at Vestibulen 
endnu ikke kunde gøres ryddelig for besøgende, og man maatte 
nu have selve Kongen til at resolvere, at Malling vilde blive 
entlediget fra sit Embede, hvis han ikke inden tre Dage gjorde 
Adgangen til Høyers Dekorationer fri. Akademiets Kendelse 
gik naturligvis de to Venner imod; Malling fik Ordre til at 
lade Dekorationerne, der var malede med Oliefarve paa opsat 
Lærred, nedtage. Paa Xy forsøgte han at forhale Sagens Af- 
gørelse, og atter maatte man have Kongen til at resolvere, 
denne Gang, at Billederne skulde være nedtagne inden fire 
Dage, Malling i modsat Fald entlediges. Han indgav dog nu selv 
sin Afskedsbegæring og tilskrev Universitetet, at hvis det vilde 
have Billederne nedtagne, kunde det selv besørge det. Det var i 
Oktober 1835. Da han saa, man tovede, opgav han endnu ikke 
Haabet om at sætte sin Vilje igennem. Han lik Justitsraadinde 
Abildgaard »med et ligesindet — for et højere Maal aandende 
- Samfund af Dannequinder« til at indgaa til Kongen med 
en Adresse om det ønskelige i Dekorationernes Bevaring, og 
endnu den 9de Januar 1836 indsendte 60 Snedkermestre (!) en 
Adresse i samme Øjemed. Ikke desto mindre blev Billederne i 
Slutningen af samme Maaned nedtagne og hensatte i Depot i 
Holmens Kirkes KapeP. De har ikke nu været til at finde: 

' Dan.sk Ugeskrift« Nr. 187 (Scptbr. 183S\ Sammesteds en Artikel af 
Clausen. Sibberu optraadte i >Kjol)enh.iviisposten''s Nr. 260-262 (Oktober- 
Novemljcr 1835). 

- Alle Aktstykker i denne vidtløftige Sag — ogsaa alle de Avis-Artikler 
og Hrocluirer. den fremkaldte. — samlede Malling omhyggelig i et Hefte. 

!)6 



de eksisterer formodentlig ikke mere. Der findes dog op- 
bevaret^ nogle Vandfarve-Udkast af Hover til hans Dekoration 
af Universitets- Vestibulen, og at donune efter dem var i hvert 
F"ald Loftet et ganske barnligt eller vel snarere ganske oldinge- 
agtigt meningsløst, ja næsten sindssygt Produkt. Hvorledes 
det maa have set ud, dette Makværk af et Loft, derom kan 
man danne sig en F'orestilling af nogle Linjer i et Brev, som 
Eckersberg i Oktober 1835 skrev til sin Søn Erling. »Pud- 
seerligt var det at see«, siger han, »at Lærredet, hvorpaa Gud- 
fader var malet, var, da det efter sin Tyngde havde hængt 
ned i en Bue, paa sine Steder i Midten hæftet op imod Loftet 
med Spigere.« 

Mallings Embede blev imidlertid tilbudt Hofbygmesteren, 
Etatsraad Koch, men denne frabad sig Hvervet, og der blev 
nu nedsat en ny Bygnings-Konnnission, bestaaende af Over- 
bygningsdirektør Hansen, den nys nævnte Koch, H. N. Clau- 
sen, Hetsch og Freund. Den gjorde — efter en Plan, som var 
udkastet af Hoven — Forslag til nogle mindre Forandringer 
i Vestibulens x\rkitektur og foreslog desuden at indskrænke 
Dekorationen væsentlig til de tre store Midtfelter paa Væggen 
og sætte tre Figurer, næmlig tre Muser, i hvert. Kommis- 
sionen mente, at hele Arbejdet, der tænktes udført med Olie- 
farve paa Lærred, kunde være færdigt paa mindre end et 
halvt Aar, og det var dens Hensigt at lade det udføre af syv 
unge Kunstnere, der havde tilbudt sig af ren Interesse for 
Sagen og paa saa billige Vilkaar, at hele Arbejdet skulde 
kunne gøres for 3700 Rdlr. Man følte sig saa sikker paa at 
faa Tingene ordnede saaledes, at man allerede havde ind- 
forskrevet Lærredet til Billederne fra Sachsen, da heldigvis 
en kongelig Resolution (af 23 April 1836) kuldkastede Planerne 
til dette Hastværksarbejde. Resolutionen bestemte nemlig, at 

der senere har faaet Plads i det Ugl. Biblidthck, og paa hvilket Hr. Dr. pliil. 
Gic/as har haft den Godhed at henlede Forfatterens Opmærksomhed. 

' 1 Kunstindustrimuseets Bibliothek iSamlingen af danske Kunstneres de- 
korative Arbejder). 

97 7 



Solennitetssalens Di'korering skulde gaa forud for Vestibulens, 
og Tanken om dennes Udsmykning kom saaledes foreløbig 
til at hvile'. 

Da der nu absolut intet blev foretaget for at skaffe Solenni- 
tetssalen en Udsmykning (et Udkast af Arkitekten Friis kom 
ikke længere end paa Pajjiret), vilde Tanken om Vestibulens De- 
korering formodentlig være kommen til at hvile endnu længere, 
hvis ikke en yngre Kunstner havde besluttet at tage den op 
og søge at faa den udfort. Denne Kunstner var Dekorations- 
maleren Hilker. Han kom ved Juletid 1838 til Rom i Selskab 
med Købkc, og han havde aabenbart Optegninger eller Op- 
niaalinger af Vestibulen med sig fra København. Del lader 
sig na^ppe med Sikkerhed sige, om det var ham eller Con- 
stantin Hansen, der foreslog det Samarbejde, hvoraf saa lyk- 
keligt el Resultat skulde fremgaa. Hilker er dog aabenbart 
begyndt med at tænke sig, at Arbejdet i det væsentlige kunde 
udføres af ham selv, og at Conslantin Hansens Rolle skulde 
være indskrænket til Udførelsen af en enkelt større Figur i 
hvert af de store Felter, som paa Forhaand var givne i Arki- 
tekturen; thi paa det første Udkast til Midtvæggen (Fig. 46), 
betegnet »Vinteren i Rom 1838 — 39«, bestaar den figurlige De- 
koration kun i en Nike paa en Quadriga i Midtfeltet og en 
anden — i Skitsen uskelnelig — Figur i hvert af Sidefellerne. 
Hurtigt kasseredes dog dette Udkast, og allerede paa det føl- 
gende, der ligeledes er dateret »Vinteren 1838 — 39«, har Con- 
slantin Hansen erobret alle de Pladser, der siden blev for- 
beholdte hans Kompositioner. 

Aandelig Ætling af Freund, som han var, var Hilker op- 
dragen med den anlike Malerkunst. Det var først og fremmest 
den, han var kommen til Italien for at studere, efter hidtil 
kun al have kendt den af de Gengivelser, som Freund be- 
nj'llede ved Udsmykningen af sin Bolig. Ogsaa Conslantin 

' De herhen horende .Aktstykker findes i Rigs-Arkivet. Se ogsaa: //. .Y. 
Clausen, Optegnelser om mit Levneds og min Tids Historie. Kbhvn. 1.S77, 
p. 191 — 193. 

98 



Hansen havde jo tagel nogen Del i denne Udsmykning og 
havde nogen Tid været under Paavirlcning al" Freund. Men 
Paavirkningen fra Eckersberg havde faaet Overtag over ham, 
og i Stedet for den kortere Vej gennem Zahns Afbildninger 




Fig. 4i>. Hilkors forste Udkast til en Dekoration af Universitetets Vestibule. 
Akvarel. Tilh. Kunstakadcnuets Bibliothek. 

fra Pompeji havde han maattet gaa den længere Vej gennem 
Naturstudiet for at ende dér, hvor Freund havde villet, han 
skulde begynde. Nu mødtes han og Hilker i deres Begejstring 
for det antike Maleri og i deres Længsler efter at se og gense 
det. De var endda flere end de to; de var tre, der brændte 
af disse Længsler. Thi ogsaa paa Købke havde Freund sat 



99 



Ild med sin Enthusiasme for den ponipejanske Kunst. I Be- 
gyndelsen af Maj 1839 rejste han og Hilker til Neapel; først 
i Slutningen af August kunde Constantin Hansen følge efter. 
Han niaatte, forinden han kunde rejse, færdiggøre et Par Be- 
stillinger; — til Puggaards en Gentagelse med Variationer af 
Vesta-Templet; til Thorvaldsen et Billed efter en af de brune 




Fig. 47. Parti af Neapels Golf. Tilli. Hr. Dircktor Emil Bloch. 

Studier fra Pæstum; thi han havde endnu i Rom maattet 
bruge 100 Scudi, som Akademiet ekstra havde tilstaaet ham 
til Rejsen til Neajiel paa den Betingelse, at han vilde afbetale 
dem med en Kopi efter et antikt Maleri i Museet. Han blev 
omtrent et Aar dernede og afbrød kun sine Studier i Museet 
og i Pom]ieji ved kortere Udflugter til Omegnen og et Par 
Maaneders Ophold paa (^apri. Han malede jiaa Capri en Ra'kke 
lyse og let behandlede Søstudier (Fig. 47), fulde af et lyst og 
le! Humor, Iivormed ban efter sit eget Sigende blev smittet 

100 



af Købke. Nogen Paavirkning fra denne kan vistnok ogsaa 
spores i selve Studierne, der i Behandlingen i hvert Fald 
paafaldende ligner, hvad Købke samtidig malede. Han gjorde 
desuden Forar))ejder — nydelige Studier og en Mængde ganske 
dejlige Tegninger — til et Billed, der faldt temmelig ulykkeligt 




Fig. 48. En Bacchaiit og en kvindelig Cenlaur. Kopi. Tilh. Kiinslakademiel. 

ud, de »To Capri-Drenge« paa Stenen i Vandet, et Billed, han 
siden gentog flere Gange, ^^stnok til stor Cdæde for Publikum, 
men til ringe Ære for sig selv. Han havde formodentlig tanikt 
sig i dette Billed at gøre Brug af nogle af de Erfaringer, han 
under Arbejdet paa »Oplæseren« havde hostet. Han havde 
rimeligvis troet, at det her skulde lykkes ham at indføre noget 
af det antike Maleris simple Form og enkle Farve og dermed 
opnaa en kraftig dekorativ Virkning af de brune Figurer paa 

101 



naggruiui af del blaa Hav og den l)laa Hininicl. Del mislyk- 
kedes ganske. Da Billedet var udstillet i Kunstforeningen 1897, 
blev det ikke uden Strenghed, men heller ikke uden Sandhed 
sagt om det, at »det var ikke lysteligt at se de to kobber- 
polerede Kapridrenge paa Dynen, der svømmede i den blaa 
Farve og agerede Sten i Middelhavet '. Langt heldigore var 
han med de to Kopier, der tilhorer Akademiet, heldigst dog 
med den mindre og tidligst malede, der forestiller en Hacchant 
og en kvindelig Centaur (Fig. 48); thi i den er det lykkedes 
ham med Oliefarven at gengive den sprudlende gamle Fresko- 
Teknik, medens den større, meget dygtige, men noget lorre 
Kopi af • Chiron, der lærer Achillcs at spille Lyre«, i saa Hen- 
seende lader en Del tilbage at onske. Han og Hilker fortsatte 
imidlertid deres Arbejde paa Udkastene til Universitetets Vesti- 
bule. De i)røvede i den ene sirligt udforte Akvarel efter den 
anden^ forskellige Fordelinger af Farverne i de givne Ind- 
delinger af Rummet, og i de sidste Udkast (Fig. 49), der blev 
fuldendte 1840 i Torreannun/.iala, er Farverne i alt væsentligt 
de, der sluttelig blev anvendte^. Conslantin Hansen var alle- 
rede den Gang nogenlunde klar over de Æmner, han vilde be- 
handle, og i de miniaturaglige Billeder, han med Vandfarve ind- 
føjede i Hilkcrs Rammer, har man hans tidligste Forsøg til de 
Kompositioner, han siden udførte. Men disse Udkast var dog 
væsentlig kun mente som Farveskitser, og for begge Kunstnere 
stod hele den nærmere Udformning af Værket endnu tilbage*. 

' Karl Madsen: Constantin Hansen. »Tilskueren!, 1897. p. !)4G. 

- Disse Akvareller tilhore dels Kunstakademiet, dels den Hirsch-spruugske 
Samling. 

' Figurerne i Frisen og Figurerne i de mindre Billeder, der findes over 
de store, og som siden blev afskyggede i hvidt henholdsvis paa gron og 
blaa Hund, er dog paa det her gengivne Udkast malede i levende Farver. 

* Kompositionen j Hermes overrækker .\pollon Lyren« (i Vestibulen er- 
stattet med Apollon og Marsyas) udforte Constantin Hansen dog sikkert 
allerede i Italien. Det lille Billcd med denne Komposition adskiller sig fra 
alle de senere malede Studier og Skitser til Vestibulens Dekoration ved en 
solrig-gj'lden Tone. 

102 




c 



l)c forhastede sig ikke med den; i hverl l'ald (".onslaiUin 
Hansen lod endnu i Aaievis sine Forestillinger om de Hilleder, 
han dromte om at komme til at male, ligge og gro i sil Indre. 
De fik deres Næring dér Ira den bedste Næring l'or dem, — 
fra den Livskilde, som Skønhedsfølelsen var i hans Kunstner- 
væsen. Men aldrig havde denne Livskilde strommet saa rent 
og saa rigt som nu, hvor den svulmede under en Nedbor af 
antike Skonhcdsindtryk. Umuligt at udskille de Elementer af 
Kunst og Natur, der udgør den aandelige Atmosl;erc omkring 
Golfen! Umuligt ogsaa at forklare Kogleriet i denne Atmosfære! 
»Hår loekas man så latt att betrakta landskapet endasl som 
en plats for klassiska imaginationers, siger E^gron Lundgren 
i sine lirindringer fra Italien, og før og efter ham har mange 
bema-rket den Kendsgærning, at omkring Golfen staar Hori- 
sonten fuld af Fatamorgana af den antike Tids Verden. 

Om Constantin Hansen paa sin Rejse havde været noget 
mere meddelsom om sig selv, havde vi sikkert vidst, hvad vi 
nu maa nøjes med at formode, at ogsaa han lik sin Part af 
de klassiske Imaginationer i det Aar, han tilbragte i Neapel. 
Hans Skonbcdsfolelse næredes dog ogsaa med en solidere 
Kost end- saadan Luftføde. Han fordybede sig i de klassiske 
Humaniora; han studerede gransk Mythologi og Filosoli; Pla- 
ton blev hans kæreste og stadigste Læsning. Men fremfor alt 
fordybede han sig i den antike Malerkunst. Han kopierede 
og kalkerede med sin Blyant de fleste af dens bedste Hilleder 
(Fig. 50) og tilegnede sig gennem disse Øvelser ikke blot en 
levende Forstaaelse af det dekorative i dens Midler, men ogsaa 
den Overbevisning, at man igennem Genoptagelsen just af 
disse Midler maatte kunne gengive Kunsten det større Livs- 
niaal, den havde mistet. »Jeg tænker mig det«, skrev han 
hjem i December 1839^, »som en Fordel for Kunsten, at den 
bema-gtigede sig Decoratjonsmalcriets Gebet igjen og derved 
paa en mere reel Maade greb ind i Livet.« Og andet Steds i 

' til Assessor E. Collin. Brevet tilliorcr Hr. Etatsraad Jonas Collin. 

104 



Fig. 50. Tegning i Bly efter et nnlikl Maleri. Tilh. Frk. Thorn Constantin Hansen. 

samme Brev: »Jeg ønskede, at der hjemme maatte være Brug 
for nogen Kunstner paa anden Maade end ved at male smaa 
Genre-Stykker til Kunstforeningen eller ved at anlægge en Por- 
traitmesterfabrik. « 

Kun nogle Indviede mellem Venner og Kammerater vidste, 
med hvilke store Planer han gik svanger, og at det var disse 

105 



Planer, han fostrede med sine klassiske Studier. Han kom 
tilbage til Rom (efter forst i Følge med Købke at have gjort 
en Afstikker til Florenis og Siena ^) og geno])tog der de Stu- 
dier af Landskab og Arkitektur, hvoraf han vedblivende havde 
sin store Glæde. Han valgte maaske nu sine Motiver med 
endnu mere Sans for deres Linjevirkning, end han tidligere 
havde lagt for Dagen; han sogte øjensynlig mere bevidst de 
enkle, de plastiske, de monumentale Motiver. Men han frem- 
hævede her saa langt fra det [)lastiske paa det maleriskes Be- 
kostning, at tværtimod de Landskaber og Arkitekturbilleder, 
han malede efter sin Tilbagekomst fra Neapel, i malerisk Hen- 
seende hører til det alier ypi)erste, der er kommet fra hans 
Haand. Der er den dejlige Studie (Studien vel at mærke, 
der er meget bedre end de senere malede Billeder) fra en Allé 
i Villa Albanis Have (Fig. 51). Motiv og Kunstner har tilsam- 
men gjort den til et af de skønneste — man kan næsten vove 
det stærkere Udtryk: det skønneste — af alle Prospekter, der 
af Danske er malede i Italien. Om det havde ga'ldl at kom- 
ponere en Fremstilling rent i det abstrakte paa (irundlag af 
det iileale Stof til en saadan, der er samlet indenfor Murene 
omkring de gamle romerske Villa-Haver, kunde Kompositionen 
ikke vane bleven mere fuldendt end den, der her var fæ'rdig 
at linde fra Naturens og Kunstens Haand. Hvilken Ligevægt, 
hvilken Holdning, hvilken ædel Simpelhed i Linjerne! Har 
Constantin Hansen end ikke Æren af at have opfundet dette 
Motiv, har ban Æren af at have opdaget det og at have an- 
skueliggjort den tA'piske Skønhed, det rummer. Den typiske 
Skønhed. Thi det, der gør Constantin Hansens Studier af 
romersk Landskab og Arkitektur saa betydelige og betyde- 
ligere end nogen anden dansk Kunstners, er hans Ævne til 
af det enkelte landskabelige eller arkitektoniske Motiv at ud- 
bringe saa at sige den samlede Sum af mangfoldige Skon- 

' Forfatterens afd. Fader, der var sammen med Constantin Hansen, Hilker 
og Kobkc i Neapel, skriver i sin Dagbog d. 27 Juli 1840: >De tre Danske 
afreiste, og jeg fulgte dem til Postem. 

106 



heder, som indeholdes i den Mangfoldighed af Motiver, lil 
hvis Art det enkelte hører. Det er om Studien fra Forum Ro- 
manuni allerede ovenfor sagt, at der gives næppe det Billed i 
Verden, der hedre dækker Ens Erindringer om hele det antike 
Rom. Paa samme Maade fremmaner Studien fra Villa Alhani 
som intet andet Billed den romerske Have med den skin- 




Fi}!. 51. Udsigt fra Indgangen af Villa Albani. Studie. Tilli. Hr. Kanimerhene, 
Overforster. Dr. phil. Miillei: 



nende hvide Villa, de graanede antike Marmorrester langs de 
raslende Grusgange, hvis høje Hegn af lysegrønne Hække 
og dunkelgrønne Cypresser tegner sig mod den blaa Luft og 
de blaa Bjærge i Horisonten. Men disse Eksempler er kun 
et Par mellem mange. Næsten hver eneste af disse Studier 
af Constantin Hansen har den Egenskab, hvorpaa der her er 
peget, (hunden dertil? Bedst demonstreres den maaske paa 
den Studie, der bærer Titlen »Udsigt over Campagnen fra Villa 

107 



Malieis Have (Fig. 52), og som giver saa ideal en Fiemslil- 
ling af den romerske Campagnes Poesi. Det faldne Sojle- 
kai)il;i»l, der ligger til den ene Side, den antikc Kvinde-Slalue, 
som staar til den anden Side af den lave Mur med den blom- 
strende Rosenhæk i Forgrunden, bemægtiger sig straks Be- 
skuerens Fantasi og forer den, ligesom Aqnædukten, man ojner 
ude i Baggrunden til venstre, i Retning af den undergangne 
Oldtids Verden. Motivet er aabenbart ikke i mindste Maade 
arrangeret, end sige komj)onerel. Det er blot valgt med den 
lykkeligste Ævne til imellem en mj'lrende Mængde af besla'g- 
tede Motiver at finde ét, hvori Stoffet er som en Ekstrakt af 
alle de øvrige. Men det er ikke blot Stoffets; det er ogsaa — 
og maaske nok saa meget — Stemningens Skyld, at Billedel 
virker som saa almengyldigt el Billed af Campagnen. Hvad 
kunde del hjælpe, at Stoffet var som en Ekstrakt, hvis ikke 
Sleuuiingen var som en Essens, — en Essens af al (kam- 
pagnens gyldne blaa Duft over Jord og Himmel og Bj;erge. 
Men dette generelle i Stemningen, der gør den saa stærk 
og saa overbevisende; paa hvad andet skulde det vel egent- 
lig bero end derpaa, at det er alle de essentielle, alle de 
herskende Toner i denne Natur, som genialt er fundne og 
uddragne. 

Fremstillingen har allerede én Gang fort ind paa en Sam- 
menligning af Constantin Hansens romerske Prospekter med 
Eckersbergs. Lad os tage den op igen og sammenholde, hvad 
der er sagt om Eckersbergs, med det, der her er sagt om 
Constantin Hansens. Hemmeligheden ved Eckersbergs er den, 
at der er slet ingen Hemmelighed ved dem. Han malede her 
blot, hvad han saa, men han saa med Øjne, der funktionerede 
saa usvigeligt, som man snarere vilde vente det af et oj)lisk 
end af et organisk Apparat. Det var, som havde Naturen be- 
gunstiget hans Blik med en Tilgift af noget, der virkede som 
en Kikkert og gjorde det mere langsynet end almindelige Øjne. 
Og aldrig var han mere lysvaagen, aldrig mere langsynet og 
skarpsynet end under Arbejdet pan de romerske Prospekter, 

108 



der staar med Spejlbilleders Klarhed i Farven og Renhed i 
Linjen. Derfor var hans Opfattelse dog ikke sjælløs, hans 
Gengivelse ikke en fotografisk. I hans romerske Prospekter, 
som i næsten alt fra hans Haand, er Sjælen hans Hjærtes 
dybe Kærlighed til Naturen. »Derudover havde han megen 
Viden, en god Del Kultur, men ingen medfødte Ævner« ^. 




Fig. 52. Udsigt over Campagnen fra Villa Mallei mod Albanerbjærgcne. 
Tilh. Fru Kammerherreinde E. Brun, f. Bhihine. 

Af kunstneriske Anlæg havde Constantin Hansen forud for 
sin Lærer sin Linjesans, og hans Farvesans var finere ud- 
viklet. Eckersberg har ikke malet noget, der i Henseende 
til Friluftstoncrnes Ægthed kan maale sig med Constantin 
Hansens Studie af en »Udsigt fra Ruinerne af Domitians Pa- 
lads« (Fig. 53) eller hans Studie over de stigende Eftermid- 

' Min Bog om Kckcr.sl)erf;, pag. 101 f. f. 

109 



dagsskygger paa Concordiateniplcts Søjler (Fig. 54) eller hans 
»Vej i Sabinerbjærgene«, hvor Luften er saa sitrende af Lys, 
og Skyggen paa Klippen i Forgrunden saa kolig og gennem- 
sigtig, at Hilledet kan taale Sammenligning med et hvilket- 
sonihelst moderne Friluftsmaleri, skønt det er malet med 
anderledes enkle Midler end de moderne. Men Forskellen 




Fig. 53. Udsigt fra Ruinerne af Domitians Palads. Midtvejs i Mellemgrunden 
Colosseum. Studie. Tilh. Hs. Ekscellence fhv. Hojesterets-Ju.stitiarius Buch. 



mellem hans og Eckersbergs italienske Prospekter indskrænker 
sig ikke til at bero paa de forskellige Grader af Finhed i deres 
maleriske Iagttagelse. Hvad Conslantin Hansen havde forud 
for Eckersberg, var frem for alt et aandrigt Valg af Motivet, 
en aandrig Opfattelse af Tingene i Motivet og en dertil sva- 
rende aandrig Behandling af dem. Det er ovenfor sagt, at han 
forstod al uddrage af Arkitekturen alle de definitive Led og 
Linjer, paa hvilke dens Virkning endelig og afgørende beror. 

110 



Det var noget lignende, han Torstod at gøre med Natnren. 
Uden at komponere, uden at idealisere, uden at stilisere, blol 
ved at pointere forstod han at gøre disse Studier til de idealeste 
Fremstillinger i deres Art. 

I de Billeder, han malede efter Studierne, gik fremdeles 




Fig. 54. Forum Romaiium med Concordialemplel og Seplimiiis Severus' Triumfbue. 
Tilh. Hr. Bankkasserer ./. Siinmclldær. 

Aandrigheden for største Delen tabt. Hans Billeder af de 
romerske Prospekter er ikke nær saa forskellige fra Eckers- 
bergs som hans Studier. Han genfandt sjældent i sit Billed 
nøjagtig sin Studies ægte Tone, og hvad det vandt i Nethed 
ved Oppyntning med Staffage eller en detailleret Forgrund, 
tabte det paa sanune Tid i Friskhed. Hans Billeder og hans 
Studier af Landskab og Arkitektur fra hans sidste Treaar i 
Rom er iøvrigt kun faa i Sanunenligning med det Antal af 

111 



lignende Arbejder, som Eckersberg bavde præsteret i et lig- 
nende Tidsrum. Og Grunden var ikke den, at det var Figur- 
maleriet, som optog lians Tid. Hans Figurbilleder fra samme 
Treanr er endnu færre. De indskrænker sig til at omfatte et 
Par plastisk formede, men noget lirune og umaleriske ita- 
lienske Kvindehoveder, et holdningsfuldt og elskværdigt, men 
heller ikke synderligt malerisk Portræt i lille Format af Ha- 
ronesse Elisabeth Stampe, der i 1842 opholdt sig i Rom, endelig 
en Altertavle (til Torup Kirke) med en Fremstilling af ('hri- 
stus som Børnenes Ven, hvori Stilen er et smukt, men ikke 
betydeligt Forsøg paa at efterligne Rafael, hvis »Madonna di 
Foligno« han kopierede paa Bestilling af en kobcnhavnsk 
Rigmand. Nok saa interessant som noget af dette er den 
smukke Blyants -Tegning, han udførte med bekendte danske 
Miends Portræter, ordnede i en Krans omkring Thorvaldsens 
Billed'. 

Mere end han producerede, sluderede han aabenbart i disse 
sidste Aar af sit Ophold i Rom. »Videnskabsmanden« kaldtes 
han af Vennerne. Men atter mere end han studerede, vege- 
terede han. Passivt lod han Roms Skonhcd og Storhed virke 
paa sig; passivt lod han sig udvikle deraf. 

Suehst Du das Uncrmcssliclic- liicr. Du hast Dicli geiiTct, 
Meine Grusse ist die yrosser zu iiiaclicii Dicli solbst, 

saaledes lader Schiller Pelerskirken tale. Men saaledes er jo 
Virkningen af hele den evige Stad paa hver, som giver sig 
Stunder til at opleve den og har det rette Sind til al op- 
fatte den. 

Under sin mere end olie Aars Fraværelse fra Hjemmel, 
under sine syv Aars Ophold i Rom havde Constantin Hansen 
hafl nok af saadanne Stunder, og del rette Sind havde han 
aldrig manglet. Syv Aar i Rom! Hvilken Lykke! Men hvilken 
dobbell Lykke at kunne vende hjem med den Følelse ikke lil 

' Ud.stillet i 1845 under Titlen »Portræter af nogle Danske, som vare 
samlede i liom 1842'. Tilh. Hr. Kammerlieiie. Baion SIdiniic-C.hiirisiiis, Nvso. 

112 



haabløs Unj^te at liffve rustet sig til store og skønne Bedrifter. 
At eje ikke blot den fornødne Ævne og Udvikling dertil, 
men at øjne ogsaa den sikre Lejlighed til virkelig at konmie 
til at udføre Bedrifterne! Denne Lykke, af hvilken saa mange 
er gaaede glip, var Constantin Hansen beskaaren. Hans og 
Hilkers Udkast til Dekorationen af Universitetets Vestibule 
var blevne antagne, og Udførelsen af Arbejdet dem overdragen. 
Vistnok gennem Orla Lehmann som Mellemmand (han havde 
under et Ophold i Bom sluttet et varmt Venskab med Con- 
stantin Hansen) var Planerne i flere Hold blevne indsendte 
til H. N. Clausen, og de blev af ham indbragte for Konsisto- 
rium, der æskede Akademiefs Dom. De blev — om end natur- 
ligvis ikke uden Forbehold — anbefalede af Akademiet; men 
det skj'ldtes dog væsentlig Clausen, at Sagens Afgørelse ikke 
trak altfor meget i Langdrag. Thi det skortede heller ikke ved 
denne Lejlighed paa det gode danske Vrøvl. Engelstoft, der 
havde vanet ved at pine Livet af Eckersberg med sine histo- 
riografiske Antegninger til hans Skitser til de store Kristians- 
borg-Billeder, optraadte ogsaa her som den hæmmende. Endnu 
saa sent som i Marts 1843 erklærede han, »at denne Sag 
ingenlunde endnu er moden til Forestilling, men at tvertimod 
meget endnu staaer tilbage, inden den kan blive det«, og 
endnu et Par Maaneder senere var han ikke kommen længere 
end, at han vilde have den udførligt forelagt for Kongen »som 
en i Kunstsager kompetent Dommer«. Ved kgl. Besolution af 
7 Juli 1843 blev dog Konsistorium bemyndiget til at appro- 
bere Planerne, og efter Meddelelsen herom belavede Constantin 
Hansen sig paa Hjemrejsen. Gode Venner lod det ikke mangle 
paa Ord, der kunde opmuntre ham til Arbejdet. Høyen skrev: 
»Jeg veed ei, om jeg overalt har fattet Deres Tanke . . . men 
i det Hele taget har det for mig vaMel en stor Nydelse at see 
en Koustner ose saa dybt og saa reent af en sand poetisk 
Kilde ... Vi forudsætte alle, at De, saasnart De kan, kommer 
hertil. Bindesboll slaaer tillige jiaa, om De ikke kunde have 
Lyst til at male Vestibulen al fresco. Kom saasnart De kan, 

113 8 



kom i fuld Uiislning, og sørg især for et godt Pandscr af Taal- 
modiglied, lad Konstnersværdet være godt hærdet og slebet og 
før det hlot med ITorfærdethed, saa vil det nok tra>nge igien- 
neni.« Og Orla Lehmann skrev: »Kom allsaa, kom luirtig og 
med godt Mod, for strax kraftigcn at tage fat paa den græske 
Mytliologie, som vel forlieiicr at males, og som Du kan og hor 
udfore saaledes, at Alle skulle hlivc saaledes hcgcistrede, at de 
skaffe de fornødne Midler til selve Solennitetssalens anstændige 
— nej, rrge Udstvrelse . . . Ingen Konstncr hos os skal faae rigere 
Leilighed til at sætte sig et Mindesmærke for alle kommende 
Tider ved sin Virken iblandt os. Altsaa friskt Mod, min kjære 
Konstantin; thi Muserne ere Dig gunstige. Ryst Sløvet af Dine 
Fødder og slyng Epheu i Dine flokker.« 

En »Abschiedslied am letzten I'ontemolle-Vercin unsrcs Ba- 
jocco-Ritters Constautin Hansens aus Danemark« er dateret 
»Rom in Monte Citorio, d. 26 October 184;$.« Dagen efter var 
Constautin Hansen da formodentlig paa Vejen hjemad. Han 
gjorde Ophold i adskillige af de Byer, han passerede, det 
længste i Miinchen, hvor han — i Lighed med, hvad Hilker 
forud havde gjort, — satte sig ind i Freskomaleriets Teknik. 
Den 10 Januar 1844 meldte han sig hjemkommen paa »Kjø- 
benhavns ('ontoir for Reisende«. 



114 



IV. 

Som Skik og Brug var, tænkte han snart efter sin Hjem- 
komst paa at blive Medlem af Kunstakademiet, og han 
modtog, efter at være bleven agreeret i Oktober 1844, Opga- 
ven »Orpheus opstegen af Tartaros« (Ovids Metamorphoser, 
Sang 10). Det trak af flere Grunde temmelig længe ud, for 
han fik Billedet (Fig. 55) afleveret. Han gik snart i Lag med 
Arbejdet i Universitetet; han gjorde en Skitse til en Altertavle, 
som Wegener udførte; han malede foruden nogle Portræter et 
stort og pompost Billed efter sin Studie fra Forum Bomanum 
med Concordiatemplet i Forgrunden, og han fik ogsaa paa 
anden Maade sin Tid optagen, efter at han under et Ferie- 
Ophold i Sommeren 1845 hos Stampes paa Nj'sø havde for- 
lovet sig med en Veninde af Huset dér, den 20aarige Magda- 
lene Barbara Kobke, Datter af Oberstlieutenant N. C. Kobke 
og Mette Maria, f. Bruun. Det ene og det andet blev vel Skyld 
i, at han først d. 4 Maj 1846 kunde indsende sit Beceptions- 
stj'kke til Akademiet. 

Det er et Billed med ret iøjnefaldende Lj-der. Det er i alt 
det Nøgne brunt og ufriskt i Farven; dets Baggrund — Hulen, 
der fører ned til Tartaros — er blot Kulisse, og Kerberos, der 
forskrækker den lille Amor, er ikke mere frygtindgydende end 
de flaaede Bjørneskind med opspilede Gab, man kan se ligge 
i Buntmagernes Vinduer. Men det er ogsaa et Billed med 
Dyder, tilmed store og sjældne. Er det end ikke videre 

115 8« 



dejlig malet, navnlig ikke i Sammenligning med de antike 
Malerier, om hvis Slil det minder uden at have noget al den 
antike Teknik eller Kolorit, saa er det til (lenga'ld ganske 
dejlig tegnet. Lidt konventionelt maaske i Amors lidt almin- 
delige Nysselighed; men til det yderste følelsesfuldl i Orpheiis' 
nalmindelige Skonhed. Hvor dejlig er ikke hans hladeiuaiisede 
i'roHl; hvilken Rytme er der ikke i hans Skikkelses Linjer, 
af hxilke særlig den fine, bøjede Ryg-Linje bidrager saa smukt 
til det inderlige Stemningsudtryk i Figuren ! Men frem for alt: 
hvor ægte græsk er ikke dette Udtryk, der ytrer sig med saa 
ethisk en Beherskelse af Figurens Minespil og Ligeva^gt! 

Det er noksom bekendt, at Akademiet forkastede di'lle Bil- 
led', hvis Dyder trods dets Lyder gør det til et saa betydeligt 
Kunstværk. Det er ogsaa noksom bekendt, at Akademiet to 
Maaneder senere forkastede Kobkes Medlemsstykke. Derimod 
er det maaske mindre bekendt, at det kort forinden havde 
optaget Kjærschou, og at det Aaret derefter lod Simonsen og 
Monies indtage de Pladser, hvortil Constantin Hansen og Kobke 
ikke var kendte værdige. Den Forklaring, som »Nyt dansk 
Kunstnerlexikon giver af de to Kunstneres Refusering, holder 
næppe Stik. Den gaar ud paa, at »efter hvad der fortælles, 
skal det have været Tone blandt de yngre Malere at regne 
l'dforelsen af Medlemsstykket for en ligegvldig Sag.« Det jias- 
ser ikke paa Købke, der bød Akademiet sit flittigt udførte 
('ajiri-Billed; det passer heller ikke i)aa Constantin Hansen, 
hvis Billed af Orpheus snarere end at være forhastet er om- 
malet altfor ofte. Heller ikke vilde de refuserede Kunstnere 
have taget sig deres tabte Sag saa nær, hvis de intet alvorligt 

' IScgivenhcden meddeles saaledes i Alvademiets Dagbog (d. 29 Juli 1846): 
>Det i)aa Tilsigelsesscdleinc anmeldte Receptionsarbeide var Orpheus op- 
stegen fra Underverdenen uf Cnnst. Hansen. Paa DireUtorens Opfoidring 
yttrede de 3 Herrer Professorer af Faget sig forst, derefter samtlige Med- 
lemmer og Professorer, af hvilke de yngste udtalte sig forst. Resultatet af 
disse Yttringcr var, at Pluraliteten ansaae dette Arbeide for et uheldigt 
Værk, der formentlig ikke burde antages som Reeeptionsarbeide. \'e(l den 
derefter foretagne A'otering var Resultatet 10 sorte mod 7 hvide < 

116 



havde sat ind paa den. Man véd, hvorledes Forkastelsen ramte 
Købke aldeles tilintetgørende, og hvorledes den efter manges 



Fig. 55. Orfeus opstegen fra Tartaros. Tilh. Hr. Sognepræst E. Vi'ille, Jordlose. 

Vidnesbyrd bidrog til hans tidlige Død. Paa Constantin Hansen 
havde den andre, men heller ikke just lykkelige Virkninger. 
Den gjorde ham bitter mod og uomgængelig for de af hans 
Kammerater, der for ham havde laaet Sæde i Akademiet, og 

117 



som lian kunde mistænke for dér al have væiel medvirkende 
til hans Fald. Den gjorde desuden hans Selvfølelse mere frem- 
trædende end heldigt, fordi han fandt det nødvendigt selv at 
hæ'vde sit Talent, naar det miskendtes af andre. Og selv 
om det maaske kom hans Kunst til Gode, at han umid- 
delbart efter Forkastelsen lukkede sig ta-ttere til om sig selv, 
fordybende sig i sin egen Verden, saa forbitrede den dermed 
følgende Ensomhedsfølelse sikkert noget af hans menneske- 
lige Lykke. 

Nuomstunder har man ondt ved at forstaa saa store Virk- 
ninger af noget saa lidt som det, der hændte Købke og Con- 
stantin Hansen. Men man niaa erindre, at medens Akademiet 
i vore Dage har mistet meget af sin Autoritet udenfor del 
OITicielles Skinverden, var dets nedarvede Autoritet den Gang 
ubrudt og i Kunstens Verden noget nær eneraadende. Dertil 
kom den praktiske Betydning, det havde — og vel fremdeles 
har — at være dets Medlem. Af dets Understøltelseskasse ud- 
betaltes der til Medlemmerne Gratirdvationer og Pensioner i 
Tilfælde af Sygdom eller anden Grund til Erhvervsloshed, og 
desuden subventioneredes herfra deres efterladte Enker og 
Høm. Det skal, efter Constantin Hansens eget Sigende, være 
blevet antydet for ham, at man af Hensyn til den allerede 
sta'rkl engagerede Enkekasse ikke turde optage flere gifte 
Kunstnere, og han havde netop i Tiden mellem Indsendelsen 
og Forkastelsen af Receptionsbilledel fejret sit Bryllup. Han 
troede dog ikke selv paa denne Forklaring; han var over- 
bevist om, at det blot var Mangel paa Forstaaelse af hans 
Kunst, han skyldte sit Uheld, og deri tog han vistnok ikke fejl. 

Der var ikke, og der havde aldrig va-ret nogen antik Tradition i 
den egentlige Malerkunst i vort Land. Der var en Billedhugger- 
kunst, der vandrede i Thorvaldsens Fodspor. Der var, kan man 
maaske ogsaa sige, siden HarsdorlTs Dage en Smule antik Tradition 
i vor Arkitektur, sluttelig rigtignok en meget bleg og en meget 
blandet (Hetsch's »Empirestil«). Der var af Freund blevet gjort 
et Forsøg paa at lægge en antik Tradition til Helle for vort 

as 



Dekorationsmaleri, og Hilker liavde for Alvor taget den op, 
da han efter sin Hjemkomst fra Italien var begyndt at deko- 
rere nogle af Lofterne i Thorvaldsens Museum. Selve vor 
Ahilerkunst havde derimod alle Dage været nogenlunde ube- 
rørt af den klassiske Oldtid. INIan brugte ved Akademiet 




Fig. 56 Fallas Athenes Fodsel. Fresko. Vvstilnilen i Khlinii.'s Universitet. 



Æmner af den til Konkurrencerne, men ikke til Medlems- 
stykkerne. Da Constantin Hansen meldte sig og foreslog 
Akademiet at lade ham male »Orfeus«, var der ikke til 
noget Medlemsstykke blevet givet eller ønsket nogen Opgave 
af den græsk-romerske Mythologi. I en Aarrække havde man 
ved Akademiet foretrukket at tage Opgaverne af den nordiske 
Mythologi. Senere, da de forste af Eckersbergs Elever blandt 
Figurmalerne, Rørbye, Marstrand, Roed, Sonne, efterhaanden 
agreeredes, blev det dem tilladt til Opgaver for deres Recep- 

119 



tionsslykker at vælge omliriit, livail tie ønskede. Horbye 
malede en Scene af Livel i Orienten, Marstrand en Scene af 
Holberg, Roed et Porlnel, Sonne en dansk Genrescene. Deri, 
al del saaledes blev dem lilladl at male noget, der stemmede 
med deres egne Anlæg, kan man jo knn se et Fremskridt 
for Kimstens Fiibed i Danmark. Men derfor kan man jo 
godt beklage, at Demokratiseringen af Knnsten endog i dens 
Forbold til det aristokratiske Akademi, eller rettere Demo- 
kratiseringen af selve dette, ndelnkkede de sidste IMuliglieder 
for Trivselen af hint aristokratiske Element i Ivnnslen, man 
giver Navn af Stilen. Selvfølgelig gælder denne Beklagelse 
ikke den akademiske Stil, der blot er en tom ydre Ktjrrekl- 
bed, for hvilken Stilloshed som oftest er at foretrække; den 
gælder den Stil, som i Kunsten — der tænkes her navnlig 
paa Figurkiinsten — er fremkaldt af en aristokratisk Opfat- 
telse af Mennesket som Naturens ypperste Kunstva-rk, — den 
Opfattelse og den Stil, der i den klassiske Oldtid har naaet 
sin reneste Klarhed og højeste Skønhed. 

Det var Stilen, man ikke forslod at vurdere i Constantin 
Hansens Medlcmsstykke; det var den, der overhovedet gjorde 
ham upopulær. Da han kom hjem, var Tiden løben fra 
ham; det borgerligt foitællende Genremaleri var midt i sin 
frodigste Opblomstring. »Nationaliteten i Kunsten«, den 
folkelige Kunst« var kommen paa Dagsordenen. Faa Maa- 
neder efter Constantin Hansens Hjemkomst boldt Hoven 
sit beromte Foredrag i Skandinavisk Selskab ^ Dagen efter 
døde Thorvaldsen. Paa en Maade belejligt nok. Han var 
jo i Virkeligbeden den store Modsigelse af alt det, som 
Tiden vilde. Der kunde anføres adskillige Eksempler paa, 
hvorledes man raaatte vride de rette Forestillinger om Meste- 
ren vrange for at faa Hugt med de Indsigelser, hans Manes 
gjorde mod det nye Program for Kunsten. Man troede, at 

' Om Betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts Udvikling. Et 
Koredrag holdt d. 23de Marts 1844 i det Skandinaviske Selskab af N.Høijen. 
Kbhvn. 1844. 8°. 

120 



med Thorvaldsen var den sidste Hellener begravet, og der 
meldte sig nu en Mand, som udelukkende var sysselsat 
med den Tanke at lade den græske Gudeverden opstaa igen og 
(»IJslaa i Malerkunsten, som man neto|) stod i Begreb med al 




Fig. 57. l'i-oiiictliL'iis ilaniiLT Mennesket af Ler; Athene besjæler Leret. Fresko. 
Vestibulen i Kblwii.'s Uniuersitet. 

nationalisere gennem Fremstillingen af Bønder og Borgere. 
Intet Under da, at der var ringe Opmærksombed for denne 
Mand, da ban i Foraaret 1844 lukkede sig inde med sit Haab, 
sin Drøm og sin store stærke Vilje bag den Dør, over hvilken 
Ørnen skuer mod det himmelske Lys. 

121 



Fra 1<S44 lil liSr);^, i OVa Aar varede C-onstantin Hansens 
og Hilkers Arbejde i ITniversiletels Vestibule. Da de malede 
al fresco og Freskomaleriet ikke i nordisk Klima kan udføres 
om Vinteren, var Arbejdet paa Stedet ganske vist indskrienket 
til Sonuneren; men en stor Del af Vinteren liengik — i hvert 
Fald for Constantin Hansen — med Forstudier til Sommerens 
Arbejde. Endnu i 1844 blev Loftet færdigt, i 1845—47 maledes 
Midlvæggen, i 1848 — 53 de to Sidevægge. 

Alle véd, hvor skaanselløst Tiden har hærget dette Storværk. 
Elleve Aar efter al det var fuldendt, var det allerede i Forfold. 
Fjorten — femten andre Aar: og det ene af de store Billeder 
maatte erstattes med et nj't af en anden Kunstner. Nu^ er 
ogsaa dette hugget ned, og de 0|)malinger med Tem|)era- 
farve, man den Gang fandt det nødvendigt at give de andre 
Billeder, er lilevne til vansirende Afskalninger eller Pletter. 
Det er, siges der, tidligere Tiders Anvendelse af Gas i For- 
ening med den raakolde Vinterlufts Indtrængen i det udsat 
beliggende Rum, — det er, siges der, saadanne atmosfæriske 
Indflydelser, som Ødelæggelsen skyldes. Den skyldes dog 
aabenbart ogsaa mindre ædle Elementers Tilstedeværelse i 
den Ungdom, som har færdedes her. Hvad der af Malerierne 
har været til at naa med Hænder eller Stokke, har talløse 
Mærker af Overlast, — Vidnesbyrd om den Mangel paa Re- 
spekt, hvormed den studerende Ungdom har ijetragtet dette i 
Omfang det største, i Bestræbelserne maaske det nobleste 
Arbejde, som nogen dansk Maler har frembragt. 

Vestibulen er ifølge Constantin Hansens egen Opgivelse^ el 
Rum af 20 Alens Højde, 21 Alens Bredde og 24 Alens Dybde. 

' Dette Afsnit er skrevet og Billederne til det udfurte, l'or Kest;iurerinj;en 
af Vestibulen paabegj'ndtes. Uiindgaaeligt maa da meget af, hvad der i 
dette Afsnit siges om Vestibulens Forfatning i Aarene 1899 — 1900, inden 
ret længe være forældet. 1 det Ojeblik, det gaar i Trykken, er kun Loftet 
restaureret, men endnu da'Uket af Stilladser. 

' Nordisk Universitets-Tidsskrift. Tredje Årgangen. Kbhvn. — Lund — Chri- 
stiania— Upsala, i8.')7. p. aigf.f. 

122 



Det modtager Lyset fra el eneste stort Vindue over Hovedind- 
gangen ud mod Frue Plads. Paa Væggen lige overfor er en 
Fløjdør, som fører ind til Solennitetssalen, og hvis Dekoration 
skyldes BindesbøU. Langs med begge Sidevægge fører aabne 
Trapper op til andet Stokva^rk, og langs med Vinduesvæggen 
løber Trappegalleriet, hvorfra Gange til begge Sider fører til 




Fig. 58. Athene, fulgt af Sejrsgudindeii Nike, tvistes med Posejdon om Besid- 
delsen af Attika. Fresko. Vcsfibiih'n i Kbhuii/s Uniuersitet. 



Auditorierne. Ved Trappeopgangen staar til hver Side en 
Piedestal med en Mannorstatue, til den ene Side Apollon, til 
den anden Athene, begge af Bissen. Ved to flade Pilastre, som 
naar fra Gulv til Loft, deles hver af Væggene lodret i tre Dele. 
Vandret skæres de af en 2 Alen høj Frise, som angiver 
Grænsen mellem første og andet Stokværk paa Væggene og 
forbinder disse. Desforuden forbindes de af et rundt løbende 
ornamentalt Baand øverst under Loftet. Da Væggen paa Ind- 

123 



gangssidtMi brydes al' I'oiien, Trappogalleriet og Vindiiol, er 
del kun de tre andre Vægge og Loftet, der afgiver Plads til 
Hilleder. Der er paa Midtvæggen tre, paa hver af Sidevæg- 
gene to Hovedhilleder. Ovenover disse er der paa hver Væg 
tre mindre Billeder, el rektangulært i Midten, el hinelle-forniet 
til Siderne. Frisen, der angiver Grænsen mellem underste og 
overste Stokværk, deles af Pilastrene i 7 Billedflader, tre paa 
Midtvæggen, to paa hver af Sidevæggene. I alle de store 
Billeder er Figurerne i naturlig Størrelse eller lidt derover. 
De er malede med levende Farver, hvorimod Figurerne i 
Frisen er afskyggedc i hvidt paa grøn Grund og i de overste 
Billeder i hvidt paa blaa 15und. Væggenes Grundfarve er lys 
Okker. Deres nederste Del — indtil Undeikanleu af Frisen — 
er sort med malet Kvader-Inddeling. Paa Pilastrene, i hvis 
Kapitæler der er anbragt modellerede Figurer, beslaar Deko- 
rationen af Arabesker i levende Farver paa violblaa Bund. 
Dekorationen af Loflet indskrænker sig til en Inddeling i Linjer 
og Felter, — et stort Billed-Felt med en Fremstilling af P^os 
i Midten og seksten mindre (med Fremstillinger af Himmel- 
tegn) uden om. 

De store Midtfelter paa Vieggene er viede Athene-Mythen. 
Paa Væggen til venstre er hendes Fødsel fremstillet (Fig. 56). 
Underet er sket; Hefaisfos har spaltet Zeus's Hoved med sin 
Hammer, og han og Fodselsgudinden liilcithyia viger forfærdede 
tilbage for den nysfødte Gudinde, der træder Vaabendansen 
efter at være kommen til Syne som et Lyn og en Flamme i 
ildrod Dragt, rustet med Ægidens gyldne Slangepanser og 
med gv'lden Hjelm og Lanse. Paa Væggen i Midten ser vi 
hende besjæle Promctheus' Lerfigur (Fig. 57). Mange Gange 
slørre end sit eget ^'ærk rækker Prometheus dette frem mod 
Athene, og hun sætter Sommerfuglen, Sjælens Symbol, paa 
Figurens Hoved. Paa Va'ggen til hojre ser vi hende fremstillet 
i Striden med Poseidon om Attikas Land (Fig. 58). Hun er 
fulgt af Nike, Sejrens Genius, der bærer en Palmegren, og hun 
peger paa Fredens Sindbilled, Olietræet, som hun har plantet 

124 




Kig. 59. Apollon. Studie i Olie til efterfolgende Fresko. Tilli. Hr. Maler Niels Skougaard. 

»for fjendtlige Lanser en Skræk«, medens Jordrysteren peger 
paa den Kilde, der sprang af Klippen, da han ubændigt svang 
sin Trefork mod den. 



125 




l-i^. GO. Promellu'us, la-iikel, lyder lil ApoUons prukh^ki- .S.iiit;. I c-^ku 
Vestibulen i Kbhvn.'s Universitel, 




Fig. tH. rronnihcus Hefrielso veil Herakles. Fresko. 
Vestibulen i Khln'ii.'s Uniuersitet. 




Fig. 62. ApoUon Orakclgivercn og Præstinden Pylhia. Karion til ilcn lillnletgjorlc 

Fresko i Vestibulen i Kblivn.s Universitet. Tilli. Universitetet. Deponeret 1 

KunsliutltislriniiLsrel. 



Men Mythen om Pioiiielheiis er i de andre store Billeder 
spunden videre, og ind i den er Mythen om Apollon flettet. 
Vi ser i Billedet til venstre paa Midtva'ggen den lænkede 



128 




Fig. 63. ApoUon, udfordret af Marsyas til musikalsk Væddekamp. 

Vestibulen i Khlwit.'s Uninersitel. 



Fresko. 



Prometheus, og vi ser ApoUon som Klarseeren og Soneren 
spille paa sin Lyre for ham (Fig. 59-60). Vi ser ham paa det 
modsvarende Billed paa samme Væg befriet af Herakles, der 



129 



har nedlagt Ørnen og løst hans Lænkei", og som nu hyder 
ham Haanden og hjælper ham ned fra Klippen (Fig. (51). I det 
Hilled, som nu er nedhugget, var oprindelig l'remstillet ApoUon 
som Spaadomsgnd siddende paa det delphiske Orakels Tre- 
lod, modtagende Ollerdrikken af sin Præstinde, med Ravnen, 
Spaadomsfuglen, og Lj'ren ved Trefodens Fødder (Fig. 62). 
Paa Va'ggen ligeoverfor ser vi ham i Væddestriden med Mar- 
syas, der biasser paa sin F"lojtc og slaar Takt med l-\)den, 
medens Apollon Musagefes bereder sig til at slaa sin Lyre og 
oplol'te sin begejstrede Sang (Fig. 63). 

Mytliologisk er der saaledes el Sammenhæng mellem Va>g- 
gene indbyrdes. Men desuden er der sindrigt sørget for, at 
de hver for sig har et sindbilledligt Indhold. Det er g^jort ved 
Hjælj) af de supplerende mindre Billeder, der i den rnndt- 
løbende Frise, i Top-Stykkerne og Lunetterne er malede brunt 
i brunt eller graat i graat paa grøn eller blaa Grund. Til Bil- 
lederne af Athene og l^rometheus paa Midtvæggen er knyttet 
Fremstillinger af Underverdenen og Olymp. Midtvejs i Frisen 
ser vi Psyches Nedgang i Underverdenen (Fig. 64). Hun staar 
foran Hades' og Persephones Trone og udstrækker Haanden 
efter den hemmelighedsfulde Æske; Nemesis, Eumeniderne og 
en Danaide antyder Tartaros. Til venstre herfor Orpheus i Under- 
verdenen ledet af den fakkelbærende Eros og vendende sig 
om eller Eurydike, som Hermes forer ved Haanden. Til den 
modsatte Side Herakles, der vender tilbage fra Underverdenen, 
ledet af Athene og trækkende Kerberos efter sig, medens Cha- 
ron støder sin Baad fra Land (Fig. 65). I Top-Stykket midt- 
vejs Psyche i Olympen, hvor hun føres frem for Zeus, medens 
Hebe ra^kker hende Udødelighedsdrikken. Endelig i Lunet- 
lerne Helios og Selene styrende deres Vogne, — Dagen og Nat- 
ten som de sidste og simpleste Symboler paa den Livets 
og Lysets Strid med Underverdenen og Mørket, der 
er den sindbilledlige Betydning af den samlede Væg. 

Til Hovedfremstillingerne paa den højre Væg: Besindigheden, 
der i Athenes Skikkelse overvinder Ubændigheden (Posejdon), 

130 




Il- Il I I'smIk^ \eil;;;>iig i Umlei-verileiicn. Nemesis, Eumeniderne, en Danaide. 
Fresko. Veslihitlcn i Kbhi'n.'a l'nh'ersilet. 

den hellenske Kithar- Sang, som i Apollons Skikkelse he- 
sejrer det phrygiske Fløjtespil (Marsyas), føjer de supplerende 
Billeder andre Fremstillinger af Kulturen, der betvinger 
Raa heden. Ovenover Athene og Posejdon : Kampen mod Ken- 
taurerne. I Frisen nedenunder: Argonauterne i Bebrykien, hvor 
Polvdeukes med Athenes Bistand overvinder 02 binder Amv- 
kos, medens Folkene henter Vand af Kilden (Fig. 66 — 67). Til 
venstre herfor Apollon syngende og spillende for Hyrderne 
(Fig. 68). I Lunetterne Bellerophon ridende paa Pegasus og 
dræbende Chimæra, samt Cheiron, den vise Kentaur, der lærer 
Achilles at bruge Kastespyd. 

Til Hovedfremstillingerne paa den venstre Væg af Athene 
og Apollon føjer de supplerende Billeder andre Fremstillinger, 
der sindbilledliggør den digteriske og kunstneriske Virk- 
somhed. I Frisen under Athenes Fødsel ser vi Rækken af 
Mnemosynes sagnrige Døtre, de ni Muser (Fig. 69). I Top- 
Stykket ovenover ser vi Hephaistos og hans Svende beskæftigede 
med de kunstfærdige Trefødder, paa hvilke de arbejdede, da 
Thetis kom for at bestille Vaaben til Achilles (Fig. 70). I Frisen 
underneden det forsvundne Billed af Apollon paa Trefoden 
ser vi Pegasus plejet og fodret af Nymferne (Fig. 71). I Lunet- 
ten ovenover: Dædalos i Færd med at forfærdige Vinger til 
sig og Ikaros. I den tilsvarende Lunet paa den anden Side: 
Skibsbygmesteren Argos undervist af selve Athene (Fig. 72). 
Endelig i Loftet ovenover det hele: den svævende, vingede 
Kos og den lille Lucifer med Morgenstjærnens blege Fakkel i 

131 9« 



den cnc Haand og med den anden Haand skyggende for Øjet 
mod Morgenrodens Ijlændende Lys (Fig. 73). 

Der kunde vistnok vanskelig tænkes en mere sindrig valgt 
Ænme-Hække til Dekorationen af en Forhal i et Videnska- 
bernes Hus. Det var jo meget passende her al lukke Åres, 
Aphrodite og Dionysos ude og i Stedet for at fremstille lutter 
ethisk opbj^ggelige Episoder af den græske Mythologi. Man 



1 Å : ; 


^^k^ ^ ^^^^^^^^^^^^iL^JI^^^^^^^Hr^ 


iM ^^KrjM^^^^p^^H^^Vjfl 


^m 




mwr 


fi^^B^^^ ! 



Fis. «."> 



llriaUlt's Tilbagekomsl fra Uiulerverdcnen. Fresko. Veslibulen i Kbhiin.'S 
VniucrsiU't. 



kunde tro, at det var Konsistoriums Samling af Pædagoger, 
der havde foreskrevet Kunstneren denne xF.nme-Ha'kke. Men 
den var i Virkeligheden valgt af Constantin Hansen selv og 
valgt na^sten uden Vaklen straks fra første Færd. Om el og 
andet af /Emnerne havde han vel været i Tvivl; han havde 
f. Eks. oprindelig tanikt sig Apollon med Python paa den Plads, 
som han endte med at give Apollon paa Trefoden, og han 
havde lænkt paa Apollon, som modtager Lyren af Hermes, 
inden han bestemte sig for Apollon i Væddestriden med Mar- 
syas. Det vidner om hans fuldkonme klassiske Dannelse, al 
Universitetet ligesaa lidt fra el kunstarka^ologisk-mythologisk 
som fra el ethisk-|)a'dagogisk Standpunkt havde nogetsomhelsl 
al indvende mod hans Udkast til Væggene. Derimod var de 



132 



l:iM(lt' FolU, uvisl al' hvilken Grund, ikke tilfredse med, al 
der paa hans Udkast til Loftet var fremstillet en Ganymed 
I)aaren af Ørnen. De fik ham til at sætte den svævende Eos 
i Stedet for, — den svævende Eos og ikke den kørende, skønt 
denne vistnok havde haft nok saa meget af den sikre mytho- 
logiske Hjemmel. Naar han ellers i de fleste af Fremstillin- 
gerne holdt sig denne meget nøje efterrettelig, var det dog ikke. 




i''ig. 06. Argonaulerne, landede paa Bebrykernes O (Brudstykke). Karton til l''resko'en 
i Vestibulen i Kbhvn.'s Universitet. Tilh. Universitetet. Deponeret i Kunslimltislriiiui>icel. 



fordi han var ude af Stand til selv at digte noget, der var i 
græsk Aand. Æschylos fortæller intet om, at Apollon besøgte 
den lænkede Prometheus for at trøste ham med sin Sang; 
men saa græsk er Tanken i denne Fore.stilling, og saa ægte 
græsk er den udformet af Constantin Hansen, at denne Scene, 
som han selv saa dristigt har opfundet, indgaar som et ganske 
naturligt Led i den øvrige Ra>kkc af Billeder. 

I Stort som i Smaat lægger Constantin Hansens klassiske 
Dannelse sig for Dagen i Billederne i Universitetet. Han havde 
en mere omfattende Viden end maaske nogen anden Kunstner 
i dette Aarhundred har haft om det, der mythologisk er 
græsk, og om det, som filosofisk er græsk i det mythologiske. 

133 



Han har i den Æmne-Rækkc, lian har valgt al hehandlc i 
Vestibulen, faaet fat paa selve Kærnen i den græske Mytho- 
logis Filosofi. Han har næppe valgt den, blot fordi den var 
ethisk opbyggelig; men fordi del ethisk opbyggelige er selve 
Tendensen i den græske Mythologi. Alt i dens Udvikling ten- 
derer jo mod Oplysning og Orden. Oprindelsen til selve Zeus' 
Navn er et Ord, der betyder »den skinnende«, »den lyse«, og 
om Lysets — Himmellysets og Aandslysets — Udbredelse 




Kig. 07. Argonauterne, landede paa Bebrykenies O. ^Brudslykke). Fresko. Vcsti- 
btileit i Khbvii.'s Unii'ersitet. 

handler den hele Religion. Da Chaos fordeler sig, slaar Guder- 
nes Bolig i Straaleglans paa Olympens snedækte Top, og over 
den dunkle, hensigtslose Tilanerverden haner sig sejrrig den 
ny Verden af Guder og Halvguder, hvoraf hver især har sin 
Bestemmelse. Af dem maa atter de mørke og raa bukke under 
i Væddestrid med de lyssindede og kultiverede: Athene over- 
vinder Posejdon, Apollon overvinder Marsyas etc. Grundtræk- 
kene i denne Filosofi kan man læse sig til i Constantin Han- 
sens Billeder. Men man kan desuden lære af dem som af en 
Kunstarkæologi. Ganske vist er Scenen med Apollon hos Pro- 
melheus fri Digtning, og en kørende Eos vilde som sagt have 
været endnu sikrere hjemlet end den svævende. Men flere 
Eksempler er der heller ikke at nævne paa Undtagelser fra 

134 



de kunstarkæologiske Regler. Og ikke blot er alle Symboler 
og alle Attributer strængt paa deres rette Pladser; hver enkelt 
Gudeskikkelse forholder sig til hver enkelt Situation netop 
saaledes, som Grækerne vanlig forestillede sig det. I Billedet 
af Athenes Fødsel er Zeus ganske vist underlig udeltagende i 
det linder, som lige "er sket; men netop saa rolig og kold- 
blodig er han skildret paa det bekendte Madrider-Relief med 
samme Fremstilling. Der er blevet opkastet Tvivl om, hvor- 




Fig. G8. Apollon, forvist fra Olymp, spiller for Hyrderne. Karton til Frcsko'en i Ve.sli- 
bulen i Kbhvn.'s Univer.sitet. Tilh. Universitetet. 

vitlt Grækerne virkelig kunde tænke sig Apollon selv (i Stedet 
for hans Præstinde) paa Trefoden ; men man kan mellem Con- 
stantin Hansens Efterladenskaber finde Calquer, som viser, at 
en saadan Fremstilling er hjemlet fra Vasemalerier, og man 
kan forresten ogsaa se det bekræftet i en lærd tysk Bog^. 
Han var paa disse Omraader saa lærd som nogen Bog. Bedre 
endog end af nogen Bog kan man af hans Billeder lære, hvor- 
ledes det forholdt sig med den græske Klædedragt, hvorledes 
en Chiton, en Himation, en Chlamys bares. Han hyllede med 
den fuldkomneste Sikkerhed og den usvigeligste Skønhedssans 
sine Figurer i disse vanskelig behandlelige Klædningsstykker. 

Men det sjældneste ved hans klassiske Dannelse var dog 

' Baumeister, Denkmaler des klassischen Altertums. 

135 



hans Ulare og dybe Indsigt i den antike Kunsts, særlig den 
antike Malerkunsts Væsen, for hvilken Videnskaben næppe 
nok den Dag i Dag har en samlet Redegørelse at opvise. 
Meget af, hvad Videnskaben senere har haft at antegne af s[>redte 
Træk til den antike Malerkunsts Karakteristik, det har Con- 
slantin Hansen forud samlet i disse Billeder. Om hvilket 
Klarsyn, om hvilken Dybde i hans Kunstbetragtning vidner 
ikke dette! Det er derfor med fuldkommen Ret blevet sagt 
om denne Billedrække \ at aldrig er der siden Oldtidens Dage 
blevet malet noget, der i højere Grad er gennemstronimet af 
den antike Malerkunsts Aand. Med fuldkonmere Ret endog, 
end vedkommende Forfatter indlod sig paa at bevise. Thi det 
er ikke blot den enkelte Egenskab, som han fremhævede (at 
Figurstillingerne føles stærkt som Stillinger), men en Manigde 
fremherskende Egenskaber i den antike Malerkunsts Va>sen, 
man genfinder i Vestibulens Billeder. 

I Overensstemmelse med den antike Malerkunsts Va-sen, lad 
os kalde det for Kortheds Skyld: græsk er den enkle Kom- 
position, Figur-Økonomien i samtlige disse Billeder. Gransk er 
det, at Figurerne udfolder sig frit udenfor hinanden i Stedet 
for al danne Masser eller Grupper, at Constantin Hansen 
— formodentlig udon at kende den — har fulgt den Regel 
af Quintilian, at »Malerne, naar de komponere et Billed med 
flere Figurer, sondre disse ved et Mellemrum, for at Skyggen 
af den ene ikke skal falde over den anden . Græsk er den 
delvis deraf følgende reliefagtige Komposition, i hvilken Figu- 
rerne er holdte sa' nær som muligt paa et og samme Plan. 
Græsk er den maadcholdnc Anvendelse af Perspektiven og 
de andre maleriske Midler og overhovedet denne Malerkunsts 
nære Forhold til det plastiske, hvis Love den overholder. 
Græsk er det statiske i Figurerne, hver enkelt F'igurs sta- 
tuariske Værd. Græsk er det, at Stillingerne føles som Stil- 
linger, at Figurerne ikke gaar, men skrider, og at de, endog 

' Karl Madsen, Constantin Hansen. »Tilskueren«. 1897 p. 937f. f. 

13G 




Fin C3. Muscine. Kiirlon lil Fresko en i Vestibulen i Kolienliavii-, Unjveisilel, Tilli Universilelel. D.-poaerel i Knitsliivltislrimitsect. 



Fig. 



"0. Hephaislos i sit Værksted Kni' 
Universitet Tilhorer Uni\'cr.silelet. 



I til I'icskiri-ii i Vestibulen i Khlis'u. 
Deponeret i Ktinatindustriniufieet. 



naar de skrider, dvæler i smukke Stillinger. Græsk er deres 
beherskede Udtryk for indre IJevægelse. Græsk er det Middel- 
maal, de holder i Forlighed. Græsk er ogsaa det Middehnaal, 
de holder i Alder, den ringe Gennemførelse i det ydre af deres 
Aldersforskel. Græsk er endvidere den ringe Gennemførelse i 
det ydre af deres Va^sensforskel. Græsk er det, at denne 
Væsensforskel ikke heller er tilkendegivet i deres Omgivelser. 
Græsk er det at udelukke al .sjælelig — og dermed ogsaa al 
malerisk — mørk og taaget Stemning og i Stedet for al holde 
alt i en fælles lys og kraftig. Græsk er endelig selve den Be- 
stra'helse, der i alt dette lægger sig for Dagen, efter Sophro.siiiw 
i det hele Værk, Gråskernes Udtryk for det vise niaadeholdne, 
det fuldt beherskede, det fuldt harmoniske i alt. 

At disse Billeder har saa meget af den antike Malerkunsts 
Væsen, er dog naturligvis ikke ensbetydende med, at de ser 
ud som antike Billeder og har den samme Værdi som de 
bedste af dem. Ikke blot er det selvfølgelig en relativ Værdi 
(modsat en selvstændig), som de har i deres Væsensfællesskab 
med den antike Malerkunst; men dette Væsensfællesskab 
udelukker ikke ret dybe ydre og indre Uoverensstemmelser. 
Den mest iøjnefaldende af de ydre er den Forskel, der er 
paa Constantin Hansens Teknik og den, man kender fra Old- 
tiden. Forskellen bestaar ikke alene deri, at han har anvendt 
den simple Fresko, den tynde, rene Farve paa den vaade Kalk, 
medens de Gamle har benyttet en blandet Fremgangsmaade, 
der tillod en pastosere Paasætning og en rigere Nuancering af 
Farven. Forskellen beror ogsaa paa, at de Gamle var deres 



137 



moderne Efterligner i høj Grad overlegne i Penslens Lethed, 
Ynde og Friskhed. De havde i Fingrene, hvad han havde i 
Hovedet. Han var meget mere dannet end Flertallet af de Kunst- 
nere, for ikke at tale om de Haandværkcre, der har malet i 
Pompeji; hans Kendskab til det nøgne Legeme var meget 
mere indgaaende end deres. Men de havde forud for ham 
del umiddelbare, naive Kendskab til Tingene, der har gjort 
deres Pensel saa uforlignelig og uopnaaelig improviserende. I 
en herlig Fresko-Prøve af Consfantin Hansen, forestillende 
Marsyas, malet i lille Maalestok (Fig. 74), ifolge Traditionen 
udhugget af Væggen i Vestibulen og fuldstændig vel bevaret, 
er der i Behandlingen en langt større Fart og Friskhed, end 
i de store Billeder i Vestibulen. I dem er Constantin Hansens 
Pensel klog, fast, sikker, mandig, men uden megen Inspira- 
ralion og F"lugt. Den tager ganske vist ikke Livet af Tingene; 
men den giver heller ikke Tingene det Liv i højere Potens, 
som Penslens spillevende Bevægelse har frembragt i mangt et 
antikt Billed. 

Denne ydre L'overensstemmelse mellem den antike Kunst 
og Constantin Hansens har naturligvis indre Uoverensstem- 
melser til Aarsag. Han var la^-d, og den antike Kunst er det 
ikke. Det skønneste ved den er til syvende og sidst dens 
Ungdom, og den beror ikke mindst paa dens Mangel paa 
Lærdom. Han var desuden dansk og kristen, og den antike 
Kunst, navnlig den antike Malerkunst, bar et sydlandsk Tem- 
perament og Præg af en hedensk N'crdensbetragtning. Paa 
mange Maader maatte der da llyde noget ugræsk eller ikke 
antikt ind i hans Fremstillinger af den klassiske Oldtids Mythe. 
Del vilde slet ikke have været beundringsva-rdigt, om dette 
»noget« helt havde manglet. Det er rigtignok det, der er Skyld 
i, at Sophrosynen i Værket paa enkelte Punkter glipper; men 
det er ogsaa det, der er Skyld i, at Værket, trods alt, hvad 
det har af objektivt græsk i sit Væsen, dybest inde har en 
Kærne af subjektiv nordisk Karakter. Som i Billedet af »Op- 
læseren« det græske i Constantin Hansens Kultur havde ondt 



ved at gore sig gældende og dog gjorde sig gældende gennem 
de moderne Dragter, saaledes gør i Vestibulen det danske i 
hans Natur sig gældende jiaa Trods af Forklædningen i de 
antike Klædebon. Det bryder igennem i Kraft af det store 
Indskud af sin Natur, han foruden Indskudet af sin Kultur 
har gjort i Arbejdet, og uden hvilket dette kun paa de fær- 
reste Punkter i egentlig Forstand vilde have været hans eget. 




Fig. 71. Hippokrenes Nymfer med Pegasus. Karton til Fresko'cn i Vestibulen i 
Kbhvn.'s Universitet. Tilli. Universitetet. Deponeret i Kiiiistindiislrimuscet. 



Thi man behøver ikke at være overvættes kunsthistorisk be- 
vandret for at bemærke, at det ikke alene er paa antike Kunst- 
Principer, Vestibule-Billederne er byggede, men at ogsaa ad- 
skillige af dem er byggede mere eller mindre kongruent paa 
kendte antike Kompositioner. Man genfinder i Argonauterne 
Fremstillingen fra den ficoronske Cista, som Brøndsted har 
gjort berømt i Danmark. Man genfinder i et andet af Bil- 
lederne Kompositionen fra et Relief i Marmor; til Grund for 
et tredie ligger en antik Camée; til Grund for et fjerde et 
Vasemaleri; til Grund for et femte en Mynl, og et enkelt: 
Billedet med Muserne er i Henseende til Anordningen, Drap- 
peringen og det øvrige Udstj'r næsten kalkeret over Gengivelser 

139 



al' vn Række bekeiullc herkuhinciisiskc Figurer. Man kan 
navnlig ikke lade være at bemærke dette F'orhold, naar man 
sammen med Constanlin Hansens øvrige Efterladenskaber 
loyalt har faaet udlevciel hans Tegninger og Cakjuer nel()|) 
efter de bestemte antike Kunstværker, der har tjent ham som 
Forbilleder. Men man skylder da ogsaa at oplyse, at han 
har arbejdet efter Forbilleder, der var fra meget forskellige 
Tider, derfor i meget forskellig Stil, snart strængt arkaiske, 
snart sent hellenistiske, og at Vestibulens Dekoration vilde 
van-e bleven et rent Miskmask af Stil, hvis han ikke havde 
overarbejdet og omarbejdet disse Forbilleder. Han overarbej- 
dede eller omarbejdede ilem Ansigt til Ansigt med levende 
l'oibilleder; han gjorde til hver enkelt Figur indgaaende, ofte 
gentagne Modelstudier, og derigennem kom der saa ind i disse 
Billeder det ikke lidt, de under deres græske Klædebon gem- 
mer af hans oprindelige og danske Kunstnerjiersonlighed. 

Naar han havde sin Komposition fæstnet i Linjerne, og del 
galdl el af de farvede Billeder, gjorde han forst en Farveskilse 
i Olie til Kompositionen og der|)aa til de enkelte Figurer malede 
Studier efter den nogne eller dra])perede Model. De Hoste af 
disse Studier (Fig. 75) er rene Naturstudier, næsten ganske uden 
stilistiske Omskrivninger. Vidste man det ikke, kunde man 
kun om de færreste ane, at de er udførte som Forarbejder til 
stilstrænge monumentale Malerier. Til de ufarvede Billeder 
nøjedes han naturligvis med al tegne efter Modellen og tegnede 
da, som han malede: solidt, fortrinligt, men noglernt og i den 
rene Prosastil. Paa Grundlag af disse Forarbejder gjorde han 
først en Karton i nnndre Maalestok, og derefter den Karton i 
endelig Maalestok, som han overførte paa Væggen. Naar han 
var naaet saa vidt, hvor meget var der da igen af hans direkte 
Studium efter Modellen? Svar: saare lidt i Sammenligning 
med Studien, men dog saa meget, at Modellen endnu kan 
spores i Hilledet. Han kunde til en vis Grad og Grænse for- 
ædle og heroisere sin Figur; han kunde give den en plastisk- 
poetisk Holdning; han var ogsaa stundom — men ikke altid — 

140 




Fig. 72. Skibet Argos' Bygning. Alhcne underviser Skibsbygmesleren. Karion lil 

Freskoen i Vestibulen i Kbhvn.'s Universitet. Tilh. Vniversitetet. Deponeret i 

Kiinstinduslriiuu.'iect. 

Mand for at sætle et billedskønt Hoved paa dens Krop; inen 
han kunde ikke i dens øvrige Enkeltformer udslette de aller- 
sidste Spor af dens prosaiske Herkomst fra Model-Skanden. 
Ikke saaledes at forstaa, at man i hans nøgne F'igurer finder 
grimme Fødder eller anden ren Hæslighed; men saaledes, at 
det er den yderste, den reneste Skønhed i fuldkommen græsk 
og gennemført abstrakt Forstand, de mangler. Han havde 
ikke den abstrakte Skønhed kunstnerisk paa Fornemmelsen, 
saaledes som Grækerne havde den, saaledes som ogsaa Thor- 
valdsen til en vis Grad havde den. Han søgte den ad ugræsk 
Vej (Gr^ækerne søgte den slet ikke, men fandt den, bl. a. fordi 
de ikke kendte anden) ved ligesom at afskrælle det yderste, 
det mest individuelle og mest karakteristiske Lag af sin Model- 
figur for at finde ind til en Slags abstrakt Kærne i den. Der 
blev paa den Maade altid noget af det individuelt karakteri- 
stiske ved Modellen tilbage i hans endelige Fremstilling af 
den nøgne Figur paa Væggen. Men snarere end at forbavses 
derover maa man forbavses over, hvor lidt det i Virkeligheden 
var. Han havde i sin Ungdom søgt til Antiken, medens han 

141 



arbejdede efter Modellen: han sogte nu lil Modellen, medens 
han arbejdede efter Antiken. Den Dobbelthed, vi har paa- 
peget som den fundamentale Særegenhed ved ham, den fandtes 
endnu stadig i hans Væsen. Saa meget mere beundringsvær- 
digt er det da, at han dog er kommet den Knhed, der er 
Idealet, saa nær, som Tilfældet er med enkelte af de nøgne 
mandlige Skikkelser i Vestibulen og med næsten alle de drap- 
j-.erede kvindelige. Det er efter det, der her er sagt, ogsaa om 
det Mesterskab, hvormed han behandlede det græske Klæde- 
bon, let at forstaa, at han i de drapperede Skikkelser maatte 
komme Idealet na'rniest. I dem er Holdningen næsten alt, og 
Enkcltformen af ringere Betydning. Derfor — og ikke blot 
fordi de ere de mindst originale — er hans Muser de skøn- 
neste Skikkelser, han har frembragt. Gratierne, som ellers ofte 
nok lod Constantin Hansen i Stikken, har staaet ham bi med 
hans Skildring af deres Tempelsøstre. Holdningen er i dem 
uforlignelig plastisk, Legemsbygningen rund, fyldig, fuldkom- 
ment moden og dog fuldkonnnent ung og gratiøs. Der er i 
Mod,sa>tning til dem i de unge nøgne Mandsskikkelser paa 
Billedet af Argonauterne paa den modsatte Væg en Magerhed 
i Bygningen, en Akcent paa Enkeltformen, som er meget karak- 
terfuld, men som gør disse i og for sig saa udnuerkede Fi- 
gurer afgjort mindre græske af Valsen. Mindst græsk — 
og mindst skøn — er dog Formen i hans nøgne eller kun 
halvt drapperede Kvindeskikkelser. Hvor smukt end i mange 
Henseender det Billed er, som fremstiller Nymferne med Pega- 
sus, er Nymfernes Bygge dog ingenlunde ideale, og heller ikke 
Psyche foran Hades' Trone vidner om synderlig Sans for 
Kvindelegemets Skønhed. 

Den ringe Udvikling af denne Sans hang hos Constan- 
tin Hansen sammen med noget udpræget usensuell i hans 
Jiele Kunstnervæsen. Naai- han, (nækernes Lærling, mærke- 
lig nok siges at have elsket Michelangelo højst af alle Kunst- 
nere fra moderne Tider (en Paavirkning fra Michelangelo 
kan maaske lige akkurat anes i den lænkede Prometheus' 

142 




Fig. 73. Eos spreder sine Roser. Morgensljærnen (Lucifer) flygter. Fresko. Loftsbilled. 
Vestibulen i Kbhitn.'s Viiiuersitet. 

Skikkelse, men ellers intet Steds i (>onstantin Hansens Pro- 
duktion), saa finder dette kanhænde sin Forklaring deri, at 
han paa Michelangelosk Vis — selvfølgelig uden al Sammen- 

143 




FiR 



'■i. Marsvas. Pro\e i I'rfsk(^. Tilh. Hi". -Muik-r UV(n. Aarlius. 



ligning ioviigt med det uendelig mægtigere ogsaa ved denne 
Side af Michelangelos gigantisk formede Karakter — var viril 
i sin Knnst uden al være S])or af sensuel. Hans meget man- 



144 




Fig. 75. Modelstudie lil den lænkede Piomcllieiis. Tilh. Hr. Maler Georg Achen. 

dige Form er uden al mandlig Følelse, og der er end ikke 
lilfa^ldig spildt et Stænk af Erotik i hele hans mangeartede 



145 



10 



Produktion. Deri atter noget, hvori lian iklvc ligner Thorvald- 
sen. Det vidner overhovedet stærkt om Urokkeligheden i den 
personlige Undergrund, der var i Constanlin Hansen, at han 
i saa hoj (Irad holdt sig fri for at efterligne sin store Lands- 
mand, ham, han dog oprigtig beundrede og ærede. Han havde 
i sin Ungdom kopieret en hel Række af hans Arbejder; han 
havde sidenhen modtaget omtrent de samme Paavirkninger 
som Thorvaldsen, paa samme Steder, om end paa anden 
Tid og delvis under andre Forhold. Alligevel er der kun 
et eneste af Billederne i Vestibulen, nemlig Apollon spil- 
lende for Hyrderne, der i Stil og Stemning virkelig minder 
om Thorvaldsen. Der var dybe Forskelligheder i deres Kunstner- 
væsen. Der gaar et Drag af blød og lun Epikuræisme igen- 
nem Thorvaldsens Kunst, og der er en haardfor Manddom i 
Constantin Hansens. Den er kraftigere, i Grunden betydeligere, 
men den er ogsaa køligere og mindre hjærtevindende end 
Tliorvaldsens. Der var mere af Sparta i den ene og mere af 
Athen i den anden. 

Maaske er noget af det, der i Vestibule-Billederne synes os 
spartansk, fordi det mangler Glans og Yppighed, i Virkelig- 
heden noget, hvori mange vil se noget »Grundtvigiansk«. 
Noget i den Retning, i hvert Fald noget, for hvilket der na>i)pe 
kan findes andet Udtryk end dette, kom senere kraftigt til 
Orde i hans Kunst. Her i Vestibulen er det dog endnu kun 
en svag Ingrediens i noget væsentligere, som er meget sta^rkere 
end det: noget almindeligere dansk eller nordisk. Det skyldtes, 
dette nordiske, vel delvis hans Benyttelse af nordiske Model- 
ler. Han tillæmpede f. Eks. det smukke Studiehoved, han 
malede af Fru Dalgas (Fig. 76), til et Apollohoved i Billedet 
af Apollon og Marsyas. Men det havde ogsaa en dybere Grund, 
dette nordiske. Det var ikke noget idealt indhegnet Fantasi- 
liv, Constantin Hansen levede i de Aar, da han malede disse 
Billeder. Ikke blot bankede Noden hyppig paa hans Dor og 
tvang ham hvert Øjeblik ud af den Verden, hvori han havde 
lukket sig inde. Ogsaa Tiden kom med Krav, som han ikke 

140 




Fig. 70. Portræt af l'ru Dalgas. Studielioved til Apollon i »ApoUon ogMarsyas«. 
Tilh. Hr. Maler Georg Achen. 



10* 



kunde afvise, l'ordi han trods alt hørte Tiden til og langt fra 
var ufølsom for dens Tarv. Troen paa Begrebet Nordisk Kunst 
vandt i denne Græker en af sine varmeste Tilhængere, og han 
syslede stærkt med nordisk-mythologiskcÆmner, endnu medens 
han var optagen af de græske. Men det er klart, at paa en 
Tid, hvor der i hans Fantasi var i Begreb med at aflejre sig 
Hilledet af en oldnordisk Type, var han daarligt i Stand til 
fuldkonnnent konstant at fastholde den antike græske, og saa- 
ledes forklares det, at der hos Argos i Athenes Sled har sat 
sig en gammelnordisk huslig Mø, og at det snarere er en Val- 
kyrie end Zeus' Datler, der nysfødt træder Vaabendansen. 

Men Anstanden, Værdigheden, Holdningen i Figurerne er 
næ-sten allevegne græsk og skøn. Og dcrpaa beror jo aldeles 
overvejende det store, hele, dekorative Indtryk af disse 
Billeder. Man kan se dem jiaa lo Maader. Man kan, som vi 
nu har gjort, udskifte det sammensatte i dem i det Øjemed 
at komme paa det lene med del Sjæle-Stof, hvoraf de er dan- 
nede. Men man kan ogsaa, hvad vi endnu ikke har gjort, se 
dem som det, der dog hovedsagelig har været Meningen med 
dem: som en samlet dekorativ Helhed, hvori ogsaa indgaar 
de Linjer og Farver i det arkitektoniske Rum, der sammen 
med Billederne frendvalder det umiddelbare Stenmings-Indtryk 
af liunmiet (se hertil Total-Billedet Fig. 77). 

En Ruin: det er vel desværre det første, umiddelbare Ind- 
tryk, man modlager, naar man betræder Vestibulen. Her gaber 
En i Møde det nøgne Murværk paa det nedhuggede Billeds 
Plads; her og der er Farven nylig forsætlig afskrabet, og 
Farveprøver hensatte i Anledning af en forventet forestaaende 
Restaurering af det hele. Over En: Loftet sodet og bristet; 
her et Billede overgroet af Skimmel, hist et andel med Udslet 
af Syrer. Alle Steder Revner; mange Steder Stodfugerne i 
Freskoen i Opbrud og Konturerne derved beskadigede; andre 
Steder Farverne changerede og Farvevirkningen derved for- 
falsket. Overalt: Ødela^ggelsen ustandselig fremadskridende og 
truende det hele med Undergang. 

148 




Fi". 77. Vostibuled i Kubcnliavns l'ni\ ursiU-l. MiilLvii-^ycn. 



Men all ilclk' liltrods er del na-ste Indtryk, man niodlager, 
el saa højtidsl'uldt, al Øjet i Beundring over alt del Slore, 
som er bevaret, næslen kan glemme den skele Ødelæggelse i 
del Smaa. Bevaret er jo førsl og fremmest den dejlige Linje- 
Inddeling af dette Rnm, der er saa vel proportioneret i For- 
holdet mellem Udstrækning og Højde. Bevaret er jo dernæst 
den rent geniale Farve- Inddeling af delle Rum. Hvilkel 
Fund, denne Va'ggenes favnehøjc, kvaderdelle sorte Sokkel! 
Den løfter Dekorationen højt over vort Hoved, saa vi med 
opadvendt Blik maa søge den, og den lofter samtidig vort 
Sind, idet dens sherke Farvemodsætning frennner den Farver- 
nes lyse Stemningsvirkning, som er sligende opefter mod Loftet. 
Den stiger, denne Virkning af tiltagende Lys, der slennner 
Sindet saa festligt, vandret igennem den grønne Frise, over de 
gule Va'gge til de lyseblaa Felter øverst oppe under Loftet. 
Den stiger ogsaa ad lodret Vej igennem de violblaa Lisener, 
der rækker fra det mørke Gulv til det — én Gang — lyse 
Loft, indtil den deroppe endelig kulminerer i den lysende 
hvide Glorie om den svævende Eos' Hoved. 

For den Stemning, som hersker i Rummet allerede i Kraft 
af dels Arkitektur, har dog ikke Constantin Hansen, men Uni- 
versitetets Bygmester, Malling, Æren. Thi Vestibulen er, hvad 
der synes ukendt eller glemt, paa uvæ-sentlige Ændringer nær, 
hans Værk i sin nuva-rende Skikkelse. Da han afleverede 
Huset, var den fortrinlige Inddeling af Væggene i dette Rum 
allerede paa Plads. Lodret deltes det af Lisenerne; vandret 
deltes det af den rundtløbende Frise, og Grænserne var dragne 
for hvert af de Felter, som nu er fyldte med Billeder. Kun 
for Loftets Inddeling har Malling ikke Æren. Det havde, da 
Høyers Dekorationer var nedtagne, slet ingen Inddeling. 

Paa Farvefordelingen i Rummet har Constantin Hansen 
maaske haft en raadgivende Indflydelse; men Broderparten af 
Æren derfor tilkommer dog nok utvivlsomt Hilker. Det gcni- 
aleste: den høje sorte Sokkel findes allerede angivet paa det 
ovenfor omtalte allerførste Udkast, der er dateret »Vinteren i 

149 



Rom 1838 — 39«, og som synes gjort paa et Tidspunkt, hvor Kon- 
stantin Hansen endnu knap havde l'aaet nogen Andel i Flanen. 
Lisenerne i Vestibulen (Fig. 60—61) er Mesterværket blandt de 
mange udmærkede Yæ>rkcr, der skyldes Hilker. De er, som 
Jul. Lange rigtig har bemærket, ikke saa improviserede som 
de antike Dekorationer, der sammen med Rafaels Loger har 
været de nærmeste Forbilleder for dem. Det er mere lint be- 
regnede Inddelinger end kapriciøse Indfald, man beundrer i 
dem, og den Pensel, hvormed de er udførte paa den vaade 
Kalk, er lige saa lidt som Konstantin Hansens saa spillende 
munter og løssluppen, som den i de (iamles Malerier. Men 
var det heller ikke hans Sag fra nyt af at skabe og improvi- 
sere, saa forstod han, lige som hans VaM'kfælle, at samle og 
komponere og dog at undgaa at kopiere ved at kontrollere 
hver enkelt lille Ting efter dens Forbilled i Naturen. Hvilken 
overdaadig Forraadsrigdom paa Stof er der ikke samlet i disse 
Lisener med deres frodige Arabesker, hvis Planteslyngninger 
omslutter eller bærer Masker, Hermer og Genier, Medailloner 
og smaa mythologiske Billeder, Frugter, Fugle og alle Slags 
firbenede og fantastiske Dyr! Hvilken overdaadig Forraads- 
rigdom paa Naturstudier er der ikke ogsaa samlet i disse Li- 
sener, hvor Farverne er saa saftige, saa levende og friske! 
Men frem for alt: med hvilken Sans for Harmoni og Symme- 
tri er ikke hele dette mangeartede Stof ordnet paa den her- 
lige violblaa Bund, »hvert Øjeblik ligesom dannende en af- 
sluttet, skjøn og rig symmetrisk Figur, men alligevel atter 
stræbende videre og ledende Øjet opad og opad gjennem et 
harmonisk Spil af bestandig nj'e Figurer, indtil de øverst oppe 
krones af en let ungdommelig Skikkelse, der staar triumfer- 
ende paa Toppen af det hele Fantasispil« ^. 

Foruden disse Lisener har Hilker i Vestibulen malet Ind- 
delingen af Loftet samt Gesimsen, paa hvilken Ornamentiken 
desværre er noget tør og snarere renaissance-aglig end antik 

' Jul. Umge, Billedkunst. Kbhvn. 1884, p. 418. 

150 



i sin Karakler, og de a la grec-Baaiid, der findes mellem de 
store Billeder og de mindre oven over. Intet af alt dette tjener 
i bogstavelig Forstand til Ramme om Billederne. De indram- 
mes — fraregnet Frisen, der begrænses af en smal Liste for 
oven og forneden, — blot af en Streg paa de gule Vægge, der 
bærer dem. Men i uegentlig og overført Forstand kan man 
dog godt sige, at Hilker skabte Rammen om det bele, og at 
Constantin Hansen udfyldte den. Og man kan tilføje, at det 
var en meget vanskelig og fordringsfuld Ramme at udfylde. 
Den var saa ret og enkel i sine Linier, at den krævede Stræng- 
hed i Billedernes Holdning; men samtidig dannede dens Hoved- 
farver: den violblaa, den okkergule, den lysegrønne, den hvide 
og den himmelblaa en Buket af Foraarsfarver, der krævede 
Festlighed i Billedernes Stemning. 

I Retning af Strænghed bragte Constantin Hansen paa alle 
afgørende Punkler den rette Harmoni til Veje. Først ved den 
strænge Økonomi, hvormed han i Rummet sparede paa Bil- 
leder; dernæst ved den strænge Økonomi, hvormed han i Bil- 
lederne sparede paa Figurer; sidst, men ikke mindst, ved den 
strænge Økonomi, hvormed han i Figurerne sparede paa Be- 
vægelse til Fordel for Figurernes Holdning. Han fik derimod 
ikke altid lige saa megen Festlighed som Strænghed ind i 
deres Holdning. Der er flere Figurer end Zeus ved Athenes 
Fødsel, der forholder sig lovlig ligegj'ldigt, næsten søvnigt til 
de Optrin, de bivaane. Festlig er ganske vist Athene foran 
Prometheus, og Athene foran Poseidon. Festlig maa — at 
dømme efter en Farveskitse og Kartonen — ogsaa det for- 
svundne Billed af den højtsiddende og vidtskuende Apollon 
have virket. Festlig er Apollon baade dér, han kommer med sin 
Lyre til Prometheus, og dér, han træder Marsyas i Møde. Festligt 
er Musernes Billed, festligst — om end mindre rent antik — 
dog maaske den vingede Eos, der oppe under Loftet, safran- 
gul og morgenrød sejler paa den blaa Morgenhimmel og 
spreder sine Roser, medens Lucifer fjærner sig med Morgen- 
stjærnens blegnende Fakkel, skærmende sit Øje mod Straale- 

151 



lyset om Eos Hoved. Men aiuire al' Figurerne er Uendelig 
matte og vilde have tynget paa Stemningen i del hele Uiun, 
hvis ikke ("onslantin Hansen dekorativt, nemlig ved Farven 
i de store Billeder, havde holdt Stemningen i disse oppe og i 
den rette Harmoni med Hummet. Der kan være en enkelt 
af Farverne — ogsaa mellem dem, som Tiden har ladet 
urort — , der skurrer lidt i Harmonien (særlig slem er den 
hlaa i Zeus' Kappe), og for saa vidt kan man synes, at man 
har en mere uforstyrret Glæde af Constantin Hansens Kunst 
i de dejlige Kartoner, hvor kun Linjerne taler til Øjet. Men 
som Helhed: hvilken høj og festlig Farvestenniing i Billederne! 
Det er, som var der med den rosenfingrede Eos i Loftet draget 
en lys og dejlig Dag fra Syden ind i det nordisk morke og 
kolde Rum. Himlen er saa ren i disse Billeder, Havet er saa 
blaat, Blade og Buske blinker som kun i Syden. Og paa 
Baggrund deraf tegner Menneskeskikkelserne sig saa plastisk 
anskuelige, som man ikke ser dem i Nordens maleriske og 
magiske Lys. Det er vel delvis en Følge af Freskotekniken, 
at alt Clair-Obscur er lukket ude af disse Billeder, at alt her, 
selv i Skyggen, er soleklart at finde paa sin Plads. Men 
hvor har ikke i saa Fald Midlerne her passet til Maalet 
og Ahialet til Midlerne! Klarheden og Knapheden i Farverne 
er i Harmoni med Klarheden og Knapheden i Komposition- 
erne, og i Harmoni dermed er atter P^nkelheden og Stræng- 
heden i Figurerne. Af denne Harmoni den Stenming, den En- 
hed, den Stil, der dekorativt er i det hele, skønt den ikke 
allevegne er i det enkelte. — 



■-S' 



For en ^hiler, der oprindelig havde været Arkitekt, og i 
hvem der siden havde allejrel sig saa meget af det Stof, hvoraf 
ellers Billedhuggere plejer at dannes, maatte ganske naturlig 
den monumentale dekorative Stil blive den Kunstform, i hvilken 
hans Talent kunde finde lykkeligst Fdlryk. Thi i sin hojere 
Udvikling har jo det monumentale dekorative Maleri optaget 
i sig noget baade af Arkitekturens og af Skulpturens Væsen. Det 

15'J 



var (la ogsaa ("-onslauliii Hansens brændende Ønske al l'orl- 
sætte paa den Vej, han havde beliaadt. Hilker og jeg«, skriver 
han i et Brev af 11 Oktb. 1850, »have beshittet i Forening at 
overtage al Slags Dekoratjons-Arbejde, Hilker har Mesterrellig- 
lied og vil holde Værksted .... jeg synes, man niaatte nu 
være kjed af Hetschs Dødbiderdekoration.« Men heri skulde 
han blive bittert skuffet. De monumentale dekorative Arbejder, 
han siden kom til at udføre, var kun faa, og de var smaa i 
Sammenligning med det, han havde udført i Universitetet. De 
betj'der ogsaa lidet, næsten intet nyt i hans Produktion; han 
gentog sig selv i de tleste af dem. Han malede (1834) en Muse 
paa en Væg i Marstrands Lejlighed paa Charlottenborg; han 
dekorerede Monrads Soveværelse i hans Bispebolig i Nykøbing 
p. F. og nogle Værelser i hans Bolig paa Hummeltofte ved Fre- 
deriksdal. Ved Ombygningen af det gamle kongelige Theater 
(1855) blev det ham overdraget al dekorere Loftet, paa livilket 
han malede ApoUon og fem af Muserne i Knæstv'kker. Tillige 
smykkede han 2den Etages Logebrystning med seks frit be- 
handlede Gentagelser af antike Malerier samt med Forlræt- 
medailloner af Holberg, Oehlenschlager, Ewald, V^'^essel, Kuhlau 
og Weyse. Da nogle Aar senere (1860) den halvrunde Afslut- 
ning af Højkoret i Roskilde Domkirke skulde restaureres, og 
de Helgenbilleder, der her havde fyldt Nischerne i Muren, 
maatte erstattes med nye Fremstillinger, indmalede han 
al fresco, paa forgyldt Grund og med Bibeholdelse af de 
gamle Ornament-Rammer Christus og de tolv Apostle. Dermed 
er noget nær den hele Række Monumentalbilleder fra hans egen 
Haand nævnt. Men ret ofte gjorde han Udkast til saadanne 
Billeder for Hilker, der da selv malede dem, sædvanlig til 
liden Opbyggelse for Constantin Hansen; thi Hilker magtede 
langt fra det figurlige i samme Grad som det ornamentale. 
Ogsaa paa andre Omraader gjorde fremmede Hænder Brug 
af dekorative Tegninger af Constantin Hansen. Han gav (en 
enkelt Gang i Fællesskab med Bindesbøll) Udkast til Grav- 
mæler; han gav ogsaa Udkast til Dekoreringen af enkelte 

153 



AlVlodos Kisler, og lian i^av 'rci^iiiiii; lil en ret anselit; Uiekke 
kunstiiidiislrielle Arbejder. Til Mohler, lil Arbejder i Melal, til 
Bog-Omslag og Bogbind, lil Kunstakademiets Al'gangsbevis og 
Kiinsludslillingernes Adgangskort, til Allerduge og Alterta'ijper, 
i sine senere Aar desuden lil en stor Ma^igde anden Syning, 
hvortil vi i Afsnittet om hans Alderdom skal komme tilbage. 

Men hvor meget smukt der end er mellem alle disse mange 
Ting, hvor meget end de vidner om den sikreste Smag og 
Stilfølelse og om et dekorativt Greb, der saa at sige aldrig 
greb fejl, saa er de jo kun for Smaatterier al regne mod hans Livs 
Storværk af dekorativ Kunst: Vestibulen. Der ei' nok af mo- 
derne Bum, der er mange Gange rigere og pragtfuldere. Der 
er ogsaa moderne Bum, som ildner Sindet stærkere. Men der 
er i Aarhundreder ikke skabt noget Rum , hvis Skønhed er 
renere, ædlere og mere ægte klassisk end Skønheden i dette. 
Lad saa være, hvad sandl er, at meget deraf er Skønhed 
paa anden Haand. Maaske med større Held end nogen nyere 
Maler af anden Nation har Constantin Hansen dog ævnel at 
grave den græske Skønhed ud med Rode og plante den om 
i sin egen Sjæl for atter at plante den ud — visselig ikke saa 
iiøj og herlig, som den voksede i Grækenlands Jord, alligevel 
høj og herlig nok til ganske anderledes, end Tilfældet har 
været, at fortjene Opmauksomhed i Danmarks Land, hvor 
den klassiske Skønhed, udenfor Thorvaldsens Museum og Hars- 
dortf's Colonnade, ellers kun er groet saa lavt og sparsomt. 



154 



V. 

Han folie det selv som noget al' en Svig, at det var Græsk- 
hedens fredelige Sag, han gik og varetog, medens paa 
Valpladsen Venner og Kammerater blødte og døde for Dansk- 
hedens. Han tænkte en Tid lang paa selv at melde sig under 
Krigsfanen; han købte sig en Riffel og øvede sig sammen med 
Roed, Skovgaard og Digteren Paludan Muller i at skyde til 
Skive; men Hensynet til hans Hustru og Børn og det Løfte, 
han havde at indfri, bestemte ham dog sluttelig til at blive i 
Hjemmet. Derfra fulgte han Krigen, først i hidsig Spænding, 
siden med lidenskabelig Begejstring, altid med det mest sang- 
vinske Haab. »Jeg troer«, skriver han i et Brev ved Krigens 
Udbrud, »at aldrig har Danmark havt lysere Udsigter, og at 
vi gaaer en herlig Fremtid imøde.« 

Han følte vaagne i sig noget af Nordens gamle Kæmpeaand. 
Han omfavnede i sin Tanke det hele: Danmark, Norge og 
Sverrig, Nordens Fortid og Nordens Nutid, Nordens Enhed 
frem for alt. Det var for ham det skønneste Moment i Krigen, 
at vore nordiske Brødre skulde hjælpe os til Sejren. »Vist er 
det, at det svenske Folk brænder af Begjærlighed efter at deel- 
tage i Kampen for Nordens Frihed og Ære«, skriver han i et 
Brev af 3 Maj 1848, og nogle Dage senere: »Jeg kan ikke 
lade være bestandigt at tænke mig Svenske, Nordmænd og 
Danske omfavne hinanden paa Valpladsen efter at Sejren er 
vunden«, og atter nogle Dage senere: »Naar de tre nordiske 

155 



Uiger nu som Foslhroclic luive Itlimdcl IJlod paa Daiiufviikc, 
saa er Pagten beseglet.« 

Han var I)landt de ivrigste for Skandinavismens Idé, den 
nordiske Aands-Knhed i)ekra'ftet, »beseglet . Han var med 
paa Si Ilden lertoget til Kristiania; han blev valgt ind i Skan- 
dinavisk Selskabs Bestj'relse; han var Medind])ydcr til Slil'lel- 
sen af Selskabet for nordisk Kunst. Han kom paa slige For- 
anledninger tæt paa Livet af Livet selv; men Livet i de Dages 
Danmark var en Løftelse, og ban løftedes langsomt fra sin 
egen Verden over i den Fantasiverden, som var hele Tidens. 
Der var næsten ikke én l)hindl de ledende nationale og libe- 
rale Mænd, til hvem ban ikke paa én eller anden Maade stod 
i Forhold. Han var — for blot al nævne nogle af de vigtigste 
Navne i Fbæng — ved Venskabsbaand knyttet til saadanne 
Folk som Clausen, Hall, Hage, Hammerich, Høyen, Monrad, 
Ploug og Lehmann. Den sidste var vel den, han i hine Aar 
stod nærmest. Det smukke Forhold mellem de to højst for- 
skellige Mænd havde sin Grund i en gensidig Respektfølelse, 
der var saa stor, at den ikke kan siges fri for indi)yrdes 
Overvurdering. Constantin Hansen nærede afgjort altfor hoje 
Forestillinger om Lehmanns storpolitiske Indsigt, og Lehmann 
nærede ikke mindre afgjort altfor høje Forestillinger om 
Constantin Hansens storkunslneriske Ævne. Lehmann var i 
Modsa'tning til Vennen anlagt for det stæ^-kt pathetiske, det 
dramatisk højtspændte, det fantasifulde og farverige. »Der 
var«, siger Goldschmidt i »Livserindringer og Resultater«, 
»noget ved ham, som gjorde, at jeg overfor ham ikke vilde 
blive ved Jorden, men steg op paa Kothurnen«. Det var 
paa en lignende Maade, Lehmann lik Indflydelse paa Con- 
stantin Hansen. Han fristede ham, der i saa Henseende 
kun var altfor let at friste, ud over hans Ævners Begræns- 
ning, ind paa Forestillinger, som han, den veltalende Lehmann, 
havde let nok ved at udmale i Ord, men som endnu ingen 
havde bavt Held til at male i Billeder. 

Den Bestilling paa »Ægirsgildet«, hvormed Lehmann, endnu 

156 



inden Arbejdet i Vestibulen var færdigt, fik lokket Constantin 
Hansen fra den græske Gudeverden over til den nordiske, har 
sin Forhistorie, som ikke bør forbigaas. Havde det staaet til 
Lehmann alene, havde vi faaet den nordiske Gudeverden alle- 
rede i Vestibulen, og Constantin Hansen havde da formodentlig 
dér faaet lagt sit Talent ode. Da Lehmann i Fyrrernes Be- 
gyndelse besøgte Constantin Hansen i Rom, medbragte han 
hjemmefra den Begejstring for den nordiske Mythologi, som 
den Gang var blusset op sammen med den første Vækkelse 
af den nationale Aand. Han smittede hurtigt Constantin Han- 
sen med den, og han fik ham til at paatænke en helt ny 
Plan til Vestibulens Dekorering til Trods for den, der allerede 
laa færdig. Den nye Plan omfattede ogsaa Solennitetssalen i 
Universitetet, som Lehmann tænkte sig smykket med tolv 
store Billeder, der skulde fremstille Episoder af Verdens Kullur- 
historie, samt tolv mindre, der skulde afspejle den alminde- 
lige Kulturhistories Indvirkning paa den særlig nordiske. I et 
virkeligt pragtfuldt, men lovlig yppigt formet Kæmpebrev paa 
atten tætskrevne Kvartsider, som han efter sin Hjemkomst til- 
stillede Constantin Hansen, har Lehmann nøjere udviklet denne 
Plan, som er yderst rig og sindrig, men som rigtignok ogsaa er 
udkastet uden alt smaaligt Hensyn til, hvad der kan males, end 
sige til, hvad Constantin Hansen ævnede at male^ Det vilde 
være for vidtløftigt her at gøre Rede for hele dette Luft-Kastel. 
Os vedkommer det ogsaa kun, at han i Vestibulen søgte at 
skaffe de nordiske Guder den Plads, der var tiltænkt de græske, 
og at han anbefalede de nordiske med saa begejstrede Ord, 
at det ikke kunde andet end gøre blivende Indtryk paa den 
let paavirkelige Constantin Hansen. Han skriver i det nævnte 
store Brev til denne: »Vi have selv en Mythologie, en Sym- 
bolik, der sandelig i Tankedybde og Formskjønhed, i reent, 

' Brevet blev allerede affattet, medens Lehmann var i Rom. Han for- 
tæller i sine Erindringer (Efterladte Skrifter, Kbhvn. 1872. I. p. 181\ at lian 
i den ældgamle Egeskov i Villa Torlonia i Frascati læste det hojt for sin 
tilkommende Brud. Marie Puggaard. 

l.')7 



yiidii^l ng alvorsfuldt Sjælegehalt ikke viger for den græske. 
Naar den ikke har erholdt den kunstneriske Uddannelse som 
(len gra'ske, saa er del kun et Reviis mere paa, hvorledes vi 
i alle Retninger have forglemt og fortalit og forraadt os selv 
og gjort os til en fremmed Udviklings blege og fattige Copie, 
istedetfor at udvikle det rige Livsgehalf, hvormed vi ere kaldede 
til at blive et eget, selvstændigt, betydningsfuldt Led i hele 
den store Verdensudvikling. Men naar det nu for hver, der 
kan see Tidens Tegn, maa van-e klart, at vor nuværende (>ivi- 
lisatjon staaer Fare for at forflade sig i Egoisme og Material- 
isme, og at de gamle Regeistringens og Redriftens Kilder ere 
udtørrede, saa kan det ikke være tvivlsomt, at det er en 
nordisk-protestantisk Livsimpuls, der skal hæve vor Tid til 
Kraft og Glands, og er det saa, at det lange oldenborgske 
Ragnarok stunder til sin Ende, saa er det af vor Oldtids Rod 
vi skulle suge det Mod og den Tillid, hvoraf et nyt Verdens- 
moment skal fremblomstre. Jeg siger det som den, der har 
Myndighed til at tale, at i Nordens Gjenfødelse dens Krands 
ikke vil blive den ringeste, som først bringer det til klar Re- 
vidsthed og Almeenerkjendelse, at Kunstens Verden ikke er 
færdig og for evige Tider død og afsluttet, hverken med den 
antike Apollo eller med den eatholske Madonna, men at en 
egen nordisk Kunst er en Mulighed, skal blive til en Virke- 
lighed .... Derfor gjem Deres Pallas Athene, som den halte 
Vulcan med sin Rrændehugger-Øxe klover fuldvoxen ud af 
Jupiters Hjerneskal, til en anden Gang, og tænk og elsk Dem 
ind i den herlige Mythe om Raider, der er saa meget skjønnere 
og dj'bere og ædlere end Apollo, at han næsten er saa skjon 
som Christus selv — den Gud, der døde af Kjærlighed — , 
og Ydun, mod hvem Hebe er en ordinær Tjenestepige, og Mi- 
mers Rrønd .... og fremfor Alt om Vola, som staaer saa høit 
over det høieste i Hellas, at hun endog staaer over Apocalypsen.« 
Højere kan man unægtelig ikke naa, og hver Nutidslæser 
vil synes, at det er svimlende hojt. Men det forfejlede ikke 
sin Virkning paa Constantin Hansen. Hvor horer man ikke 

i.'-.s 



Genklangen af Lehmanns Tale i disse Ord, der findes i Con- 
stantin Hansens Svar paa hans Sendebrev: »Den materielle 
døde perspektiviske aandlose Anskuelse af Kunsten, hvori vi 
have været ved at qvæles .... maa modarbeides .... Men 
naar vi nu selv i denne Retning have erhvervet os Dygtighed 
saa at Ingen ere saa ferme i Perspektiv, og vi overalt have 
den Roes (Herregud) at kunne med særdeles Natursandhed 
gjengive Støvler, Bj'gninger etc, saa er det jo aabenbart, 
at der kun fattes den Impuls, som skal sætte Kræfterne i 
Virksomhed.« »Jeg er Hævd med Nordens Mythologie«, siger 
han i samme Brev'. I ramme Alvor tænkte han et Øjeblik 
I)aa at nedrive sit Olymp og rejse et Valhal paa dets Ruin. 
Til al Lykke fik han dog ingen Tid dertil: Han skrev kort 
før sin Afrejse fra Italien til Lehmann og ytrede Ønske om 
at løses fra sit hjemsendte Projekt; men heldigvis betragtede 
man ham hjemme som bunden til dette, og end ikke Leh- 
mann kunde finde det forsvarligt at tilraade ham at paa- 
begj'nde nje Forhandlinger om en helt ny Æmne-Række til 
Universitetet. 

Saa kom han hjem og malede den græske Gudeverden saa 
græsk, som det laa i hans Magt at gøre det, alt medens alles 
Opmærksomhed just forventningsfuldt var rettet mod den, der 
vilde male den nordiske. Hoyen havde givet Anvisning paa, 
hvorledes den skulde males; N. M. Petersen gav Anvisning paa, 
hvad der kunde males af den. »Hvilke rigere Æmner kan 
man fordre«, skrev han i sin Afhandling om »Den nordiske 
Oldtids Betydning for Nutiden«^, »end den altskuende og alt- 
beherskende Alfader Odin med hans Ravne, eller den tord- 
nende Thor, den længselsfulde Frej, eller Nornerne ved Urds 
Kilde og Ygdrasils Ask? Hvilket mangfoldigere, end en Frem- 
stilling af Kampen i Valhal? Hvilket højtideligere end den 
kristne Hagen Adelstens Modtagelse hos de gamle Guder? 

' Brevet findes mellem Lelimanns Papirer i det kgl. Bibliothek. 
^ Annaler for nordisk Oldkyndighed, 1844 — 4,'). Optrykt i Samlede Af- 
handlinger af jV. M. Petersen. Tredie Del. Kblivn. 1872. 

1^9 



Alene Tlior i sin forskellige Slvikkelse, hvilken Rigdom ! Yng- 
lingen Thor og Ymer, Midgårdsormen og Thor, iført sil Bælte 
og hele sin .lættestyrke! Hvilken Opgave for Kunsten, i denne 
Yngling at lade os se det samme Væsen som Skyernes mæg- 
tige Herre! Hvilket Maleri A-ilde det ikke være, som i en Hel- 
hed opfattede Odin, Honcr og Loke ved Menneskets Skabelse! 
Hvilken Afveksling og hvilke Modsa'tninger ligger der ikke i 
Mythen om Hammerens Hentelse: den fnysende Freja, den 
ved Tanken om Kvindedragt undselige Thor, og Loke, alle- 
rede iført som Tærne, der gotter sig over dem begge ! Hvilken 
Genstand for en Skildring af Sømandslivet og Scener paa 
Havet, når Havels Gud åbenbarer sig, snart som den storm- 
ende, rasende Øger, snart som den rolig tronende Læ.« Ogsaa 
i samme Forfatters nordiske Mythologi (1849), hvis maleriske 
Sprog var som skabt til at fange en dialer, var der ligefremme 
Forslag til liilleder, derimellem til en Fremstilling af Ægirs 
Gæstebud \ og den sluttede med et Spørgsmaal henvendt til 
Kunstnerne om den nordiske Mythologis Anvendelse i Kunsten. 
»Hvad er den nu«, hedder det, »og hvad kan den vorde? 
Skal Nord og Syd, som i Poesien, blandes, eller kan ren 
nordiske Æmner modtage ren nordiske Former? Og skal en 
anden Thorvaldsen bringe delte fromme Ønske til Virkelig- 
lighed? Nordens Son, o Jerichau ! Herakles og Hebe har jeg 
set; det er Syden; det er billigt, at Kunstens Fosterland hædres 
først. Og jeg har set Adam og Eva; det er Østen; ogsaa det 
er billigt, al det religiøse Lyses Fosterland må hædres. Vesten 
har intet og kan intet have; men Norden! Skal jeg opleve at 
se Loke og Sig^'n? Så er Trilogien fuldendt; og dens ^Lage 
har ikke været til før, og den vil ikke blive til i hundrede Aar.« 
Fristel af al den Hæder og Ros, af den »Krans«, som Leh- 
mann sagde, der saaledes fra alle Sider blev stillet den i Ud- 
sigt, der vilde, vove Forsøget, a^rlig begejstret, som han des- 
uden var over den nordiske Tanke, hvori Skandinavismen, 

' »Kan ikke et stort Maleri omfatte Guderne ved Ogers Gæstebud, f. Ex. i det 
OJeMiU Thor kommer tilbage?« (Nordisk Mythologi. Kl)hvn. 1S49. p. 26—27). 

160 



Høyenianismen og Grundtvigianismen mødtes, havde Constantin 
Hansen allerede længe syslet med de nordiske Æmner i min- 
dre Maalestok og forberedt sig energisk til at behandle dem i 




Fig. 78. Vignet til »Tyrfing«. Tegnet paa Træ af Constantin Hansen. 

en storre Maalestok, inden Bestillingen paa Ægirsgildet indtraf. 
Man kan spore hans Beskæftigelse med disse Æmner saa langt 
tilbage som til 1845 \ da han tegnede et Udkast af Nornerne 
under Yggdrasil til en Fane, som blev skæ^iket de norske og 

' En Tegning fra hans Ungdom (,fia for 1830), forestillende Loke. .som 
sporger Jætten Thrym om Thors Hammer, er behandlet i en ganske aka- 
demisiv Stil og nævnes derfor ikke i Sammenhængen ovenfor. 

Hil 11 



svenske Studenter, der om Soniineren gæstede Kol)enli;ivii. Al 
de nordiske Gudeskikkelser, som Frølich og Skovgaard om 
Vinteren samme Aar havde malet i Anledning af den nordi- 
ske Højtid« paa Skydebanen^, og som vistnok var det første 
Forsøg herhjemme paa at udløse en større Række af de nor- 
diske Gudeskikkelser af Mytherne og fremstille dem enkeltvis, 
havde han formodentlig lært at indse Nødvendigheden af et 
nøjere Studium af de nordiske Dragter end det, som dér var 
lagt for Dagen. En Akvarel, dateret 26 Marts 1848, med en 
Fremstilling af en Scene i Laxdølernes Saga^ viser tydelig 
hans Bestræbelser efter en historisk Sandsynlighed i Dragterne, 
og af hans Breve fra den følgende Tid kan man se, hvorledes 
han med stedse større Alvor forberedte sig til al behandle 
disse Æmner. Han skriver den 18 Septbr. 1848: Jeg har i 
den senere Tid studeret de nordiske Coustumer; men troer at 
disse Studier kun kunne være for])eredende, og at en Reise 
til Norge og Sverrig og om mulig Island vilde være nødvendig 
for at kunne paa en tilfredsstillende Maade behandle vore 
Sagaer og vore Myther« '. Han skriver den 3 Oktbr. samme 
Aar: »Jeg sidder nu og prøver saa smaat paa de nordiske 
Æmner, f. Eks. Svafrlam som tvinger Dvergene til at smedde 
Tyrfing, Hervar som henter det i Høien hos Angantyr elc.« 
Det er de Ænmer, han tilligemed et Par andre .Emner af 
Hervararsaga har behandlet i de ret ubetydelige Illustrationer 
(Fig. 78), der i 1849 ledsagede Udgivelsen af Hertz's »Tyrfing« *. 

' Mindeblade om den nordiske Hojtid den 1.3 Januar 184.'5. Kiobenliavn. 
Autograpliie af Frolieli, Lundbye, Skovgaard. Trykt bos Bing & Fei-slew. 
in fol. — Odins, Heimdals, Lokes og Frejas Figurer bar D. Jacobsen frit 
benyttet til de Illustrationer, bvormed ban bar ledsaget X. /•'. .S. Ctiuntltings 
»Græsk og nordisk Mytb()b)gi for Ungdommen«. Kiobenliavn, 1847. S". 

' Tilb. Hr. Kammerherre, Lehnsbaron Stampe-Charisius, Nj'so. 

' Han udførte. bl. a. en Række Tegninger i Vandfarve efter et engelsk 
V;erk om Bayeux-Tapetet. De 26 Blade blev erhvervede af Selskabet for 
Nordisk Kunst. De falbodes nylig i en herværende Kunsthandel. 

■' Tyrliug, et nordisk Digt fra den mytbiske Tid af Heniil; Hertz (Træ- 
snittene af /''///ic/i efter 'l'egninger af Coiisliuilin Ilunxcitj. Kbb\n. 184it. 8". 

102 



Vedblivende ser man ham optagen af disse Genstande, naar 
man gennemlæser hans Breve. Han spørger i et Brev af 13de 
Februar 1849 sin Søster Alvilde: »Har Du sat Dig paa det 
Standpunkt at Sagalitteraluren interesserer Dig? . . . JNIig inter- 
esserer den i høieste Grad, saa meget mere som jeg ivrig 
studerer den nordiske Oldtid i konstnerisk Henseende.« Han 
gjorde efter Vaabenslilslandens Afslutning Udkast til en nor- 
disk -mj'thologisk Medalje (Fig. 79) og et Mindeblad til de 




Fig. 79. Udkast i Pen lil en Medalje til 'Minde om norske og svenske Brodres 
Kamp for Danmarks Grænse«. Tilh. Frk. Kristiane Konstantin Hansen. 



svenske og norske Frivillige. Han hørte — fremdeles i 1849 — 
de Forelæsninger, som Høyen holdt over den nordiske Oldtid, 
dens Gudeverden, Helteliv og Sagakreds. Han var ogsaa nær- 
værende ved de private Foredrag, som Høvlen den følgende 
Vinter holdt hos Hages om nordiske Kvindetj'per. Han be- 
gyndte det næste Aar sammen med Skovgaard og vejledet af 
Ussing med megen Højtidelighed« at studere Islandsk, og 
han var saaledes vel præpareret, da Lehmann i 1852 g^jorde 
den store Bestilling hos ham paa Ægirs Ga^stebud. 

Inden han for Alvor gik i Lag med Billedet, fik han des- 
uden Lejlighed til i det mindre at forsøge sig paa den nordiske 
Gudeverden ved den Række Tegninger (Fig. 80 — 81), han ud- 

163 11* 



førte til Afsnittet om »Asalæren« i »Fabricius' Danmarivs- 
historie For Follvet«'. Det er — foruden en Indlednings- 




^4^^^^ 



Fig. 80. Odin. Træsnit i Fabricius' Danniarkshistorio for Folkt-l. 

Og en Slutningsvignet — en Række af 12 Gudeskikkelser, tegnede 
med stor Overlegenhed, men uden megen Personlighed i Stregen, 

' Forstc nol. Khlivn. KittendoilT & Aagaards Forlag. 1854. 8°. 



Ifi4 



lelkeDclelige dog som Aihojder af (Konstantin Hansen allerede 
paa den nøgterne plastiske Anskuelighed, der maaske var el 




Fig. S). Ydun. Træsnit i Fabricius' Danmarlisliistorie for Folket. 

Resultat ikke blot af det IVemherskende plastiske i hans Betragt- 
ningsniaade, men ogsaa af en vis Ærlighed i hans Væsen, — 
en Foragt for alt Snyderi, der aabenbarer sig, naar han i et 

1G5 



Hrev Ira 1853 iiiril Uftte gor sig lil af, al der i hans Billeder 
i Universitetet intet er, som er »skjult eller opløst af Sivygger 
og Liifttoner . Let kendeligt paa de fleste af disse (iiideskik- 
kelser er det ogsaa, at de skyldes en Kunstner, som nylig 
havde befattet sig med den græske Gudeverden. Uden Ulvene 
og Ravnene og Pandehaandet og Bæltet vilde f. Kks. Odin 
næppe være til at skelne fra en Zeus, og naar andre af disse 




Cn^/f^- 



VU c K M At.T>VW 
UJOrOI-ULOVEtv 





ERICK.J-tli.'lV« 






1 ■,!.M.t-r v'c vypfiU- aeN y-r/ttw ,*aiiVc> 7S>S'- 



Fig. 82. Udliasl i l'en lil cl Gravmælo Tor ilc i Kii^'en f;il(lne Svenske og Norske. 
TiUi. Hr. .\rkilikl 77i. Bimlcsboll. 

Figurer synes mere nordiske end dem, som Frølich og Skov- 
gaard havde udført i 1845, saa beror det vistnok mere i)aa 
deres nordisk-antikvariske Udstyr end paa en egentlig strængere 
Gennemforelse af en nordisk Stil og Karakler. Talen er imid- 
lertid her om Overgange, som ere saa line, at man skal lage 
sig i Agt for at ville paavise dem i Tegninger, der er smaa 
og ikke en Gang haves i Originaler. Saa meget kan man dog 
vel sige i Almindelighed, at disse Billeder i Fabricius' Dan- 
markshistorie er Vidnesbyrd fra en Tid, hvor det gra\ske og 
det nordiske i Conslanlin Hansens Væsen var noget nær lige 
stærke Magter, der omtrentlig holdt hinanden i Ligevægt. 



lUG 



Men der lindes i hans øvrige Produktion langt klarere Vid- 
nesbyrd om dette Forhold. Der er f. Eks. et Blad Papir med Ud- 
kast til et Gravnuvle for de i Krigen faldne Norske og Svenske. 
Paa den ene Side af Bladel (Fig. 82) ser man en Krigerdans 
traadt af tre Ynglinge i nordiske Dragter; paa den anden Side 
af Bladet (Fig. 83) ser man en Krigerdans traadt af tre Yng- 
linge i omtrentlig græsk Nøgenhed. I disse, noget nær lige 





l"ig. 83. .\n(Iel Udkast i Pen lil et Gravmæle for de i Krigen faldne Svenske og 
Norske (tegnet paa Bagsiden af foregaaende). 

skønne Udkast, tegnede næsten i samme Aandedrag paa begge 
Sider af samme Papir, har man et nydeligt Eksempel paa, 
hvor tæt beliggende ved hinanden den græske og den nordiske 
Forestilling var blevne i Constantin Hansens kunstneriske Be- 
vidsthed. Overgangen fra det græske til det nordiske er næsten 
umærkelig her paa andet end Dragterne; Meningen med Fi- 
gurerne, deres Bevægelsers Skønhed er den samme i begge 
Tegninger. Endda er der Eksempler, som maaske endnu 
klarere kan belyse det Forhold, vi her berører. Det lod 
sig allerede paavise paa hint ovenfor nævnte Studiehoved 
efter en nordisk Kvinde, som Constantin Hansen tillæmpede 



167 



lil et Apollo- Hoved; det Inder sig eiidiiii lydeligere paavise 
paa iKvsteii alle de Kvindestudier (Fig. 84), der er malede som 
Forarbejder, men kun delvis l)enyllede til .Fgirsgildel, klarest 
dog paa den smukkeste, den l'a'rdigste og l'uldhaarneste al' 
dem, der forestiller en yngre Kvinde med Haanden tankefuldt 
under Hagen (Fig. 85). Modellen hertil var en Skegtning af 
(".onslanlin Hansen, en ung Jond'ru af ublandet dansk Byrd. 
Da det var en Studie til et nordisk Billed og ikke et Portræt, 
han malede efter hende, var det mere det typiske end det 
individuelle ved hendes Træk, han studerede, og han forcerede 
derfor sikkert, saa meget han kunde, det typiske frem paa det 
individuelles Bekostning. Der kom da ogsaa et Billed paa en 
blond og blaaojet nordisk Kvinde ud af denne Studie. Det er 
en Kvinde, hvis Øje ingen hede og mørke Lidenskalier har 
dugget og gjort dunkelt. Dels Udtryk af Renhed og Kolighed 
er saa intensivt, som man ikkun linder det i Norden, og el 
Skær af denne Renhed og Kolighed er bredt over tiendes hele 
.lomfruskikkelse med de lave Skuldre og det lave Bryst. Men 
det er dog ikke et Billed, en Nordbo helt kan tage sig til Ind- 
tægt som et Normalhilled paa en typisk skon nordisk Kvinde 
i en ublandet nordisk Opfattelse. Den nordiske Væsensskon- 
hed har normalt og lyi)isk ikke Bo i saa regelret og udadlelig 
en Ansigts- og Legemsbygning med saa lint hva'Ivet en Pande, 
saa rent tegnet et Bryn, saa stærkt buet et Øje, saa veldannet 
en Næse, saa smuktskaaren en Mund, saa fyldig en Hage, saa 
rund en Kind, saa sojleagtig en Hals, saa marmorlin en Haand, 
som her. Der er i alt dette og desuden i Figurens musa- 
agtige Holdning og Højhed en klassisk-plastisk Legemsskon- 
hed, hvori den nordiske Væsensskonhed ikke er indsat som 
i et Hylster, men hvori den er omsat, og Iivormed den har 
indgaaet den ligeligste og skønneste Forbindelse af dansk og 
græsk, som Constantin Hansens Kunst kan opvise. 

Men i selve Billedet af Ægirsgildel (Fig. 86) gjaldt det jo 
netop om at undgaa en saadan Forbindelse, og det var ogsaa 
Frygten for den, der voldte ham den største Betænkelighed ved 

168 




Fig 84. Studie lubenyttet) til Freja i »Ægirs Gæstebud.. 
Tilh. Frk. Thora Conslanlin Hansen. 

Arbejdet. »Vanskeligheden ligger i, at jeg har tilbragt 10 Aar 
i en græsk mythologisk Verden«, skrev han i et Brev til Leh- 

169 



iiKuiii. Hvor meget han end havde Ibrheredt sig, saa i'øhe 
han alligevel godt, hvilket Tilløh del krævede, det Spring, 
man forlangte af ham. Hvad galdt det? Ikke, som i Univer- 
sitetet, om at lade en Gudeverden genopstaa i gammelkendt 
Skikkelse, men om at lade en Gudeverden opstaa næsten helt 
fra Ny. En, hvorom ingen af de andres Forsøg havde fa>stnet 
nogen Forestilling, og af hvis Fremstilling alle og enhver dog 
\ilde kræve en Virkeliggorelse af deres vage og dunkle Drømme. 
Da Thorvaldsen af Oehlenschlager blev opfordret til at ind- 
drage den nordiske Gudeverden i sin Æmnekreds, undskyldte 
han sig med, at han ikke vidste, hvad han skulde give de 
nordiske Guder i)aa. Det vidste heller ikke Freund, da han 
udførte sin Frise af Ragnarok. Denne Vanskelighed var endda 
nu til at overvinde, eftersom del antikvariske Kendskab til 
de gammelnordiske Dragter siden den Gang var blevet bety- 
delig udvidet. Men de rene nordiske Karakterer! Medens det i 
Ragnarok-Frisen ikke var Ij'kkedes Freund (hvad ban heller 
næppe mere end halvt havde tilstræbt) at frigøre sin Fore- 
stilling af de gra-ske Idealer og danne selvsta'ndig nordiske, 
var det saadanne, det nu frem for alt galdt om at skabe. 
Høyen havde jo givet Anvisning paa, at det var af den nordiske 
Samtids Fysiognomi, den nordiske Fortids skulde skabes. Men 
ét var at sige, hvorledes det skulde gøres, et andet al gøre det, 
og selv om Opgaven ikke havde lydt paa andet end en Række 
enkelte Gudeskikkelser som dem, Conslanlin Hansen havde ud- 
ført for Danmarkshistorien, blot malede i en renere nordisk Aand, 
end hine var tegnede, vilde den have været tilstrækkelig fuld 
af Vanskeligbeder. Men saaledes som den var stillet, krævede 
den derudover en Fantasi, som Constantin Hansen slet ikke 
besad. Hvad han ejede af Fantasi, var en Figur-Fantasi af 
særlig (og særlig snæver) Art. Dér. hvor Talen var om hans 
oprindelige Anlæg og hans tidligste Figur-K()m[)ositioncr, blev 
det allerede sagt, at det var for en smuk Revægelses eller 
Stillings Skyld, at han tegnede hine Figurer, og at de mere 
var Udtryk for en egen artistisk Form af Skønhedsfølelse end 

170 




Fig. 85. Studie (ubenyttet) til Sif i »Ægirs Gæstebud«. 
Tilh. Hr. Inspektør Opi>crmann. 



lur (,'11 hojlllyvciule og veriiciisljaTii Fanlnsi. Deral \ar der 
lu'IkT inlel i Billederne i Universitetet. Heiler ikke vai- der 
egentlig dér nodvendigvis IJriig for en saadan. Hvor verdens- 
Ijærne end Æninerne var, saa lod de sig dog behandle i 
samme virkelighedsnære Aand, i hvilken de antike Kunst- 
nere havde behandlet dem, og han kunde jo desuden i sine 
Skildringer af den græske Gudeverden ligefrem støtte sig til 
tilsvarende Skildringer i den antike Kunst. Dertil kom, at 
Opgaven paa mange Maader var som skabt for hans Ævner. 
Den var dekorativ, og han havde udpræget dekorativ Sans; 
den var ])lastisk, og han havde plastisk Sans. Hvorimod den 
ikke stillede store Fordringer hverken til hans malerislvc Sans, 
som den Gang allerede var i Nedgang, eller til hans drama- 
tiske Sans, der aldrig var kommen i Opgang. Anderledes med 
den Opgave, foran hvilken han nu var stillet. Den var i alier 
højeste Grad dramatisk; den kra'vede Fart og Flugt i Bevæ- 
gelsen, Ild og Storm i Udtrykket. Den var desuden mere 
malerisk end plastisk; den kræ>vede en karakterfuld Kolorit, 
eij pocsifuld Farvcsteuming. Det kunde, med Tegners Udtiyk, 
være et Maleri med Nordens Sljærnehimmel til Lærred og 
med Nordlyset til Farver. »Det er,« skrev Lehmann til ham 
om Æmnet, »en Cyclus af dylJl [latheliske, gjennemgrihende 
dramatiske Sindsbevægelser, hvor det ikke er gjort med skjonne 
Former, ædle Stillinger, vel gennemtænkte Typer, correcte og 
rige Gevandter, smukke harmoniske Farver, . . . men hvortil der 
hører et Sjælemaleri af den mest energiske og varierede Natur.« 
Det var intet mindre end den hele nordiske Gudeverden — 
Balder og Høder undtagne — , han her skulde skildre, samlet, 
som den var, til det skæbnesvangre Gæstebud hos Ægir. Og 
han skulde fremstille to af dens mægtigste Guder i den højeste 
Tvedragt med hinanden og de andre grebne dj'bt af Situa- 
tionen. Den misundske Loke, der blev jaget bort fra Gæste- 
budet, fordi han havde dræbt Ægirs Tjener Ilmafeng, er atter 
trængt ind i Ægirs Hal og har spottet næsten alle Aser og 
Diser. Idun, Gefion, Freja, Frigga: ingen af dem har han 

172 



levnet Aive : selve Odin har han anklaget Ibr at skænke de 
Fejge Sejren: Brage har han kaldt en gammel Bænkevarmer; 
Freyr har han haanet, fordi han har byttet sit Sværd mod 
Gymers Datter Gerda. Sluttelig har han vendt sig mod den 
eneste, han hidtil havde skaanet, Sif, Thors Hustru, hvem 
han nu beskylder for at have bolet med sig. 

Da sortned Himlens Bue; 
Det dybt i Mulmet lyste, 
Mens Asaloke gyste; 
Med blaaligkantet Lue 
Gik Skraldet over Jorden, 
Det over Havet foer; 
Da mærktes paa den Torden, 
At nær var Asathor. 

Det er det umiddelbart paafølgende Moment med Thors Til- 
sj'nekomst i Hallen og Lokes Flugt for hans Hammer, som 
Constantin Hansen har fremstillet. Han har lil Baggrund for 
Scenen valgt en nordisk tæppehængt Søjlehal, hvis Gulv er 
strøet med Gran. Paa en Tronstol til venstre sidder Ægir; 
paa en Tronstol til højre Odin med Ulvene ved sine P'ødder 
og med en af Ravnene paa sin Stols Ryg. Ved hans højre 
Side sidder Frigga. *l Forgrunden til venstre Hejmdal; i Mellem- 
grunden Sif, staaende og holdende det Bæger, hun vilde rakt 
Loke, da han endnu ikke havde fornærmet hende. Paa Bænken 
bagved den forbitrede Brage, hvem Idun søger at berolige. I 
Baggrundshjørnerne de øvrige Aser og Diser, alle staaende. 
I Forgrunden midtvejs Thor forfølgende Loke. 

Det vilde være let nok at spille Loke her og spotte disse 
Guder. Odin: hvor tam: Frigga: hvor pæn; Ægir: hvor sølle. 
Og som han tager paa sit Drikkehorn, den gamle Degn! Og 
hvilken Beværtning han bj'der sine mange og høje Gæster! Et 
Par Æbler, et Par Bægre Mjød til Deling: det er all, hvad der 
er at spise og drikke. 

Det vilde ogsaa være let nok at sige, hvordan det snarere 
burde have været. Vi véd jo, at Ægirs Hus blev belyst af det 

174 



pure Guld for Ild (lysii^ull fyrir eldsljos); vi tror med Ochlen- 
schlager, at hans livtelvethoje Haller var bygt af Musling- 
skaller. »Mens Ran paa Dybet hvæste — han sad ved Perle- 
kruus — Snart drak han og snart blæste — Han paa sit 
Sneglehuus . . . Han brygged 01 i Kummer — Af Flintesteen og 
lis — Og Fisk og Krebs og Hummer — Blev kogt i tusindviis.« 
Vi véd fra vor Mythologi, at Mjøden bar sig selv omkring, 
og vi tænker os den skummende over alle Kars og Kummers 
Bredder, som de Vande skummer, hvis Hersker Ægir er. Det 
er godt nok, at vi af et Par Maager, der viser sig i Uvejrs- 
luften over Hallen, bliver mindede om det nære Hav; men 
der burde have gaaet et Sus af Maager og af Storm fra det 
dragesorte Kattegat gennem Salen. Det er godt nok, at Ægir 
er klædt i søgrønt; men vi burde have set ham omgiven af 
hans Døtre Bølge og Baare med de blege Lokker og de h\'ide 
Slør, og vi burde have kendt ham paa Brændingen i hans 
Øje og Blinket i hans Skrækkehja>lm, for hvilken alle levende 
Skabninger ræddes. Ikke det nøgterne, klare Dagsh's, men 
Tusmørke burde det have været, hvori Guderne, skyggestore, 
væltede sig hid og did. Det er godt nok. at Thor bærer gylden 
Brynje, og at Loke er klædt i rødt. Men Biynjen skulde have 
virket som et flammende Lyn i Mulmet, og den røde Loke 
som en hvislende Flamme i Mørket. Der burde have været 
mindre af Anskuelighed og mere af Anelse i det Hele. 

Frem seer jeg længre, 
Meget veed jeg sige. 

Hvad Grundtvig kalder »Volas hviskende Aandepust' : hvo 
kan fornemme det her? 

Det kunde da, for at bruge et andet Ord af Grundtvig, 
kaldes noget af et vanhelligt Lj^s, som Constantin Hansen har 
bragt ind i den nordiske Gudeverdens majestætiske Nat, hvis 
han ikke i dette nøgterne Lys havde vist os et og andet, som 
i hvert Fald ingen har vist os bedre. Dertil kan man regne 
Lokes Hoved, et virkelig aandrigt Hoved, der kunde synes 

175 



malet efter den Anvisning, som den aandrige N. M. Petersen 
i sin Mythologi liar givet. »Saaledes som lian er og maa være 
i Hagens Form, i Mundens Folder, i Smilehullerne med de 
dybtliggende line Rynker, i Næsens Dannelse, i Overlæben 
med sin Kløft, i Kindernes bløde Høje og Dale, i Øjets forfær- 
delige (lians, i Pandens Underfundighed og selve Haaret, der 
paa én Gang bolger og stritter ... en uforgængelig l_'ngdom, 
i hvilken dog Alderdommen overalt skinner igennem, eller en 
(iubbe, hvis Aasyn dog driver Gæk med alt som en ubesindig 
Yngling« ^, • — saaledes har Constantin Hansen malet ham paa 
det ene nær: Øjets forfærdelige Glans, hvori jo rigtignok den 
egentlige Trolddom skulde have ligget. Til Gengæld har Thor 
det rette Vredens vilde Blik. Om han blot ikke havde haft 
den Rejse-Plaid over Armen! Thi han er jo ellers fra Top til 
Taa en udmærket Figur og uden Sammenligning den betyde- 
ligste Skikkelse af nordisk Mythologi, som dansk Malerkunst 
har fremmanet. Han er som skabt i et enkelt Øjebliks over- 
daadig overstrømmende Kraft. Hvor svulmer ikke hans Brj'st 
bag Rrynjen, hvor strammes ikke Senerne i hans Hals og 
Musklerne i den Arm, der svinger Hammeren! Og hvor tranier 
han ikke fast og tungt i Gulvet paa sine mandigt stan-ke Ben ! 
For det, som Grundtvig har kaldt > Livsforliærdelsen i Norden« -, 
har Gonstantin Hansen med denne staalsatte Skikkelse lundet 
et plastisk Udtryk, der er saa myndigt, at det til Dato er 
blevet staaende og formodentlig alle Dage vil blive staaende 
som det afgørende og rammende Billed j)aa den nordiske 
Hedenolds Mandskraft. Men ogsaa den nordiske Kvindetype 
har han i én af Billedets Figurer vist os saaledes, at vi ikke 
senere har faaet den erstattet af nogen bedre. Hans Sif er 
rank som Granen i Skoven, gylden som Kornet paa Marken, 
ikke Muse og ikke Gratie, men dog snild og smuk. Hun hører, 
som \'ilh. Andersen siger i sin Bog om Oehlenschliiger, til de 

' Nordisk Mytliologi. l\blivn. 1849. p. 377. 

- X. /•'. S. Gruniili'Hj, Optrin af Norners og Asers Kamp (2(let Hind ;if ()p- 
liiii :if Ka'mpclivcts l'ndcrgang i Nordi. Klihvii. ISII. Fortalen p XII). 

ITC) 



Kvinder i Folkevisen, der har »Stolt« og ikke til dem, der 
har »Liden« foran Navnet. Hun ligner dog kun for saa vidt 
Sif hos Oehlenschlåger, som 

Stærk er hun, stor. en høi Heltinde 
O^ dog en ægte Danneqvinde, 

thi liini er helt fri for den unordiske Lækkerhed, hvormed 
hun i »Nordens Guder« er saa rigelig udstyret. Der er i Con- 
slantin Hansens Fremstilling af hende en Blu, som svarer 
lige saa smukt til Forestillingen om en hojnordisk Kvindes 
Kysk hed, som Staalsatheden i Thor til Forestillingen om den 
nordiske Mands Heltemod. 

Men der er mellem de andre Figurer i Billedet ingen, som 
holder Maal med de to. Det er ovenfor sagt, at Loke har et 
aandfuldt Hoved. Man knn ogsaa nævne, at Hejmdal er en 
vakker Skikkelse. Men der er om de øvrige Figurer kun lidet 
godt at sige. At de er i en fattig og borgerlig Stil, det vidste 
Constantin Hansen selv. »Lutter fattige Peter Eriksener« kalder 
han i ét Brev sine nordiske Guder; »mine Aser blive vel ikke 
stort andet end skikkelige Borgerfolk«, skriver han i et andet. 
Om han endda konsekvent havde behandlet dem saaledes! 
Men Billedet har ingen Realisme til Gengæld for den Ideal- 
isme, det mangler. Næsten intet er haandgribeligt; næsten all 
er af en blød og ubestemmelig Masse. Realistisk behandlede 
er kun Thors Kappe samt Odins Ulve, der er lige saa for- 
trinlig malede, som de er fortrinlig karakteriserede med deres 
skadefro lumske Udtryk. Som Oaser i en Ørk kommer disse 
enkelte friske Pletter til Syne i Billedet. Saa ufrisk, saa tør, 
saa udpint er Behandlingen i alt det øvrige. Ogsaa dette havde 
Constantin Hansen selv paa F"ornemmelsen. Selvkritiken var 
ellers ikke hans stærke Side; men for Skavankerne ved dette 
Billed var han ikke blind. »Den lette Friskhed«, skriver han 
i et Brev af 6 August 1857 til Orla Lehmann"^, »som jeg troer, 

' Lehmanns Papirer i det kgl. ISihliotliel;. 

177 12 



man savner noget i Behandlingen, er forsvundet derved, at 
jeg har arbcidet for længe derpaa og gjort saa mange For- 
andringer Nu maa den samvittighedsfulde Udførelse og 

den omhyggelige Gjennemforelse af de mange Figurers F'or- 
deling i Runiniel bøde paa Manglerne«. 

Det er dog langt fra, som Constantin Hansen troede, de 
mange Omarbejdelser, der ene bære Skylden for Manglerne i 
,Kgirsgildel. Der er i hans senere nordiske Billeder de samme 
Mangler (og flere til). De skyldes et Spind af Omstændig- 
heder, som drog sig stedse tættere sammen om ham, og hvis 
Traadc var stærke, fordi de dels var dem, der bandt ham 
til hans Tid. dels dem, der bandt ham til hans Hustru, lians 
Hus og dets Lykke. Tiden har naive Tanker ind til ham: 
hans Hustru gjorde hans HjaM'le barnligt. \'eninde med Elise 
Stampe, dybt paavirket gennem denne af Grundtvig, ind- 
virkede hun — om end ikke ligefrem religiost (thi religiøst 
l)lev han først langt senere Grundtvigianer og endda med 
mange Forbehold), saa dog i Grundtvigsk Retning paa det paa 
Forhaand nordisk oplagte i hans Følelsesliv. Han elskede 
hende, hun genelskede ham, og dette er nok til at forklare 
den Magt, hun i det Stille øvede over ham. Sjælen i hans 
Kunst blev som en Formæling af hendes Væsen med hans. 
Hun greb vel paa ingen Maadc direkte ind i hans Kunst 
(uden for saa vidt som hun ofte tjente ham som Model med 
sin karakteristiske lille Skikkelse); men hun omformede den 
noget, idet hun omformede noget i hans Væsen. 

Noget af Grundtvigianismens folkelige og barnerene Aand 
trængte da ind i hans Kunst. Den paavirkede den mere eller 
mindre paa alle dens Omraader. Endog paa de klassisk-mj'- 
Ihologiske Skikkelser, hvormed han aldrig helt holdt op at 
sysle, fik den nogen Indflydelse. De blev mindre græske, 
mere danske, mindre fornemme, mere folkelige. De bevarede 
vel som dekorative Helheder den Skonhedsvirkning, paa hvilken 
han én Gang for alle havde saa lykkeligt et Greb i sin Haand; 
men de blev sjæleligt prægede af Forvandlingen i hans Aand. 

178 



Kendeligst blev dog Forvandlingen i hans nordiske Skikkelser 
og navnlig i de senere af dem. Den lægger sig for Dagen i 
noget barneojet og troskyldigt i deres Udtryk, noget hvergarns 
og vadmels i deres Fremtoning. Det Skær af Renhed og 
Sundhed og Tilfredshed, men jævnlig ogsaa af P"attigdoin, 
som Simpelhed, Enkelhed, Nøjsomhed, Haardforhed indtil 
Staalhærdethed og andre af de lige saa vel gammelnordiske 
som gammelkristelige Livsvaner breder over mange, der hører 
Grundtvigs Menighed til, — det samme Skær, kun med Fattig- 
dommens graa Tone som udpræget Grundtone, kom over Con- 
stantin Hansens nordiske Skikkelser. 

Forvandlingen i hans Væsen forklarer afgjort noget af dette; 
men ikke det hele. Andre udmærkede danske Malere har vist, 
at et grundtvigiansk Livssyn kan forenes med et kunstnerisk 
Syn, der er glimrende og glansfuldt, tindrende som det er 
af en Glæde over Skabelsens Rigdom, der visselig er mere i 
Grundtvigs Aand end den Fattigdom paa saadan Glæde, der 
fra Halvtredsernes Midte aabenbarer sig i Constantin Hansens 
Kunst og navnlig i hans nordiske Billeder. Den synes da hos 
ham at være noget mere individuelt, og saaledes lader den 
sig ogsaa forklare. Jo fjærnere den rykkede ham, den Tid, 
da han havde fyldt sit Øje med Sydens Lys og Farver, sit 
Sind med Sydens Feststemning, des mere svandt Lys og Far- 
ver ud af hans Bevidsthed og Tingene graanede for den i den 
jævne danske Hverdagsstemning, hvori hans Liv gled hen i 
hans Hjem. Han elskede dette Hjem, hvor han havde sin 
Livsens Lj'kke: sin Hustru og sin store Børneflok. Jo ældre 
han blev, og navnlig efter at han havde faaet bygget sig selv 
et Hjem, desto vanskeligere faldt det ham at slippe hjemmefra. 
Ingen kan have lidt mere af Hjemve end han, da han i 1858 
var paa nogle faa Ugers Rejse til Frankrig og Holland. Hans 
Ønske var blot at blive færdig med Rejsen: hans Frygt: 
»Bare F"olk ikke vil sj^nes, jeg kommer altfor hurtigt hjem«. 
Det hændte ham nogle Sommere i Træk, at han sammen med 
sin Familje maatte tilbringe nogle ^hlaneder paa Landet. Da 

17!) 12* 



Overva'Ulode Rigdoniiuen i Naliiren ham saaicdcs, at han nav 
sten følte det smerteHgt. Han havde ingen Stunder til i det 
Smaa at samle Studier; dertil var han altfor opfyldt af 
Tanker til store Billeder. »Det er ikke morsomt at sande Stu- 
dier naar man ikke har Ungdommens lette Sind«, skriver 
han under en Udllugt til Nordsja'Uand i el Brev af 6 August 
1859; »mens man er ung har man sine Længsler svævende 
omkring sig, hvor man gaaer og staaer og ligger, men naar 
man bliver gammel, har man dem i et grundmuret Hus luldl 
af Skraalhalse, og saa skal man heller ikke rende fra dem.« 
Men udenfor sit Hjem fdv han saaledes næsten ikke længere 
samlet Indtryk. Han levede som Menneske paa del, han 
ejede dér; han levede ogsaa som Kunstner ])aa na-slen inlel 
andet. Sin Hustru, en Slægtning eller en Bekendt kunde 
han altid faa til at tage en Stilling i et Drapperi, og for Resten 
lijal]) han sig med Tegninger af gamle Dragter og Mohler, 
hjalp sig — at dømme efter Billederne — ogsaa stundom med 
Guld- og Sølvpapir og andi'e traurige Surrogater for Virkelig- 
heden. Af denne Arbejdsmaade den ringe Bealilet i disse Bil- 
leder. Men deri ogsaa en af Aarsagerne til deres ringe Idealitet. 
Den fattige Prosa i hans fattige Hjem var for ham en rig Poesi, 
og uden at være omformet eller omfarvel gik denne Prosa i 
en billig nordisk Forkkedning over i hans nordiske Billeder. 
Det er derfor, man ikke kan se dem, uden at niaattc ta-nke 
paa de fattige Forhold, hvorunder de er blevne til. 

Det var saaledes af Omsta>ndighcder, der skyldtes halvt 
hans Følelsesforhold, halvt hans Livsforhold, at den dannede 
sig, den tiltakketagende Form, der huser Nøjsomhedsaanden 
i hans senere nordiske Kompositioner og udgor hans nordisk- 
kristelige l'igurstil. Der er dog endnu en Omsta'ndighed, 
hvoraf deinie Stil er mærket: hans tidlig begv'ndende Alder- 
dom. Sogcr man det endelige, det for alle fremmede - navulig 
for alle klassiske — Bestanddele na'sten kemisk rene Produkt 
af hele den lange og vidtløftige Proees, som var foregaael i 
(>onslanlin Hansens Kunslnerva'sen, og som vi i dette Afsnit 

ISO 



har sogl at l'olgf fra ck'iis Indledning op gennem dens Udvik- 
saa linder man del først i Billeder, der stammer fra 

da han selv var nær de treds. 
ved Bifrost« (Fig. 87), der dog er 



er Stilen langtfra saa blottet for 



ling 

nogle Aar ind i Tredserne, 
Endnu i > Heimdal lyttende 
malet saa sent som i 1861, 
al Charme, som den blev 
det i sin sidste og yderste 
Konsekvens. Langt mere 
blottede for Charme er de 
gennemgaaende llygtige og 
fej Hulde Tegninger til Visen 
om Marsk Stig\ som ud- 
kom samme Aar; men 
Slutningsbladet (Fig. 88) er 
dog ganske stemningsfuldt, 
og i dens hele Puritanis- 
me (inder man egentlig 
forst Constantin Hansens 
nordisk-kristelige Stil i den 
Idun (Fig. 89), som han i 
1863 malede for Loftet i 
Studenterforeningens I'cst- 
sal. I denne Skikkelse, som 
forestiller Foryngelsen og 
dog ikke selv er ung, som 

foregiver at svæve, tiltrods hun er saa tung, som har en Svale 
til Sendel)ud, en Æljleblomst i Haaret, en Æblegren i Haanden 
og Æbler bag sit Kjoleliv, og som alligevel ikke forer saa meget 
som en Luftning af Poesi, men derimod en Luftstrøm af Prosa 
med sig i Folderne af sin Hvergarns Ivlædning, — i denne 
nøgterne, graa og glansløse Skikkelse, der danner saa trist et 
Modstykke til den straalende Aurora i Universitetet, har man 

' Marslc Stig. Danslc Folkevise fra 13de Aaihundrcde. Efter Kilderne ved 
Svend Grundtvig. Med Pennetegninger af Constantin Hansen, Melodier af 
A. P. Bcrycjreen. Kbhvn.1861. 4". 




i^. S7. Hejnidal lyttende ved Bifrost. 
Tilli. Ilr. Elatsraad //. HainmiTicb. 



181 



(id \'i(liu'sl)yi(l, som tydeligst al alle viser, hvorledes Nordisk- 
hed og Folkelighed og Fattigdom og Alderdom i Forening 
Ibrarinede (Konstantin Hansens én (iang saa udviklingsdyglige 
og mulighedsrige kunstneriske Begavelse. 

Han mærkede det ikke selv. Han troede, han var i stadig 
Fremgang endog som Kolorist. »Jeg staaer«, skriver han i 
November 1863, »i den maaskee noget naive Idé, at jeg i den 
aller sidste Tid er ifærd med at udvikle mig l)etydeligt hvad 
Coloriten og overhovedet det Tekniske angaaer, eller at jeg 
er ifærd med at frigjøre mig l'uldstændigere l'or Skolestøv og 
tillærte Fordomme .... Det var egentlig ved at male den 
store Idnn, at der gik Lys op l'or mig .... Det er jo kun ved 
Ibrskjelligartcde store Arbejder man kan lære at kjende sine 
Kra^l'ter og blive Herre over sine Midler.« Den sidste Erfaring 
havde han fra sit Arbejde i Universitetet, hvor han jo virkelig 
var vokset med sin Opgave; men med den Erfaring blev 
han ved at regne uden at regne med den Indskrivnkning, 
der senere var foregaaet i hans Ævner. Mellem dem, han 
havde i Behold heraf, var hans dekorative Sans, hans højst 
ualmindelige Talent for nieti Smag og Forstand at fylde et 
givet Rum med Stof. Den Ævne ytrer sig selv i de svageste 
af hans nordiske Kompositioner, og den svigtede ham sidst 
af alle. Den gjorde ham ogsaa mere egnet end nogen af hans 
samtidige for det, man kunde kalde det ethisk stille Monu- 
mentalmaleri i Modsætning til det episk bevæ'gede. Men 
med denne Linjesans, denne Stilsans, som med Aarene mere 
og mere blev den ham egne Form for Skønliedssans, for- 
vekslede han den skabende Fantasi, hvoraf han aldrig 
havde haft meget, og hvoraf han fik stedse mindre, alt som 
han isolerede sig mere fra Naturen og unddrog sin Ind- 
bildningskraft den nødvendige Næring for dens Liv. Til de 
store historiske Opgaver stod ikke desto mindre hans Hu, og 
havde det staaet til ham alene, havde han na'ppe befattet sig 
med synderlig andet. »Husk nu paa at have nogle store 
Bestillinger til mig, naar jeg kommer hjem<, skrev han til 

182 



sin Hustru, da han i 1858 var paa den førnævnte Rejse, 
og det var ikke noget relativt stort, han mente. Om det 
Kæmpearbejde, han havde udl'ørt i Universitetets Vestibule, 
sagde han selv ved den Tid; »Det var jo kun en Begyndelse, 
et Tilløb, og det er lidt tungt at standse derved.« Det var 




Fig. SS. Bonden, der ser Øen Hjelm hjelmsmykt. Pennetegning paa Sten 
i »Marsk Stig«. 



hans Livs højeste Maal ogsaa at komme til at dekorere So- 
lennitetssalen i Universitetet. Han gjorde i 1860 — paa ny i 
Fællcskab med Hilker, men denne Gang i en rig Renaissance- 
stil — Udkast til en saadan Dekoration, som dog aldrig kom 
til Udførelse ^ Det var hans Plan at smykke Salen med en 
Ra^kke af seks store Billeder af Nordens Kulturhistorie, gen- 

' Disse — meget udforte — Udkast tilliorer Kunstakademiets Biljliothek. 
Vistnok tidligere end Hilker havde BindcsboU gjort Udkast til Salens De- 
korering. Ogsaa disse Udkast tilhorer Kunstakademiets Bibliothek. 

183 



nem hvilke seks Videnskaber skulde symboliseres, og baii 
vilde paa Panelet under disse Billeder anbringe en Række 
Porlræter af Lærere ved Universitetet. Tænker man paa et 




Fig. 89. Idun. Loftsmaleri i Olie. Festsalen i Studenterfon'nin(ti'n. 

l'ar SlafTelimalerier, hvori lian lidt tidligere (1858—59) havde 
behandlet Æmner af nordisk Historie \ og som ikke er bedre, 

' »Den unge Griffenfcldt oversætter paa Latin af den hebraiske liiliel for 
Kong Frederik III«. — »Kong Abel lader Kisten med sin dræbte Broders for- 
mentlige Skatte aabne«. Et nu forsvundet Billed, »Mogens Munk bringer 
Christian II Opsigelsesbrevet«, var antagelig fra sararne Tid. 

184 



ikke en Gang storl anderledes, end tilsvarende Billeder af 
Eckersberg, saa synes det saare tvivlsomt, om man virkelig 
har Grnnd til at tage sig nær, at Solennitetssalens Dekoration 
kom paa andre Hænder end hans. Uet ene Billed kom i hvert 
Fald paa gode Hænder, da det blev overdraget Marstrand at 
male det. Netop i det fortællende Maleri var jo Marstrand en 
Mester. Vi vilde da heller ikke bytte Marstrands historiske 
Billeder i Chr. IV's Kapel i Roskilde Domkirke med de bibel- 
ske Billeder, som Constanfin Hansen havde haabet dér at 
komme til at male^; thi vi véd fra hans Altertavler, at det 
bibelsk fortællende, lige saa vel som det fortællende over- 
hovedet, ikke laa for hans Ævner. 

Utvivlsomt kom det dog hans Virkelighedsskildringer til 
Gode, at han i Tanken altid syslede med Opgaver i den store 
Stil. Det g.jorde hans Syn paa Virkeligheden stort, helt, kraf- 
tigt, plastisk, dekorativt, ja stundom monumentalt. Det holdt 
ude af hans Kunst en Smaalighedsaand, som Nøjsomheds- 
aanden ellers let kunde have fort med sig. Det holdt hans 
Linjesans, hans Stilsans vedlige. Vi har set, at den i hans 
nordiske Billeder lidet formaaede i Pagt med to af hans .Evner, 
hvoraf den ene alle Dage var svag, den anden tidlig sj'g- 
nende: hans Fantasi og hans Farvesans. Vi skal nu se, hvad 
den i hans Portrætter alt formaaede i Pagt med en stærkere, 
maaske den stærkeste af hans Ævner: hans Formsans, hans 
Karaktersans. 

' I 1854 skete der Henvendelse til Constantin Hansen om et Overslag over 
Omkostningerne ved at fuldfore den Udsmykning af Kapellet, som var hlevea 
afbrudt ved Eddeliens Dod. Den Sum af 42,500 Rigsdaler, hvortil han anslog 
Omkostningerne, forskrækkede dog — maaske med Rette — Autoriteterne 
saaledes. at de stillede Planerne om Udsmykningen i Hero. De blev forst gen- 
optagne i 1860, da Finansminister Fenger overdrog Marstrand og Constantin 
Hansen hver for sig at indkomme med mindre bekostelige Overslag. Som den, 
der kunde tilbyde at arbejde hurtigst, derfor ogsaa billigst, gik Marstrand af 
med Sejren i denne Konkurrence. Til elleve Genier i den af Hilker i 1856 
færdigmalede Frise i Kapellet leverede Constantin Hansen i 1855 Kartonerne. 



VI. 

Vidste man det ikke, vilde man niaaske liave Vanskeliglied 
ved at se, at de Portræter, der stammer fra Tiden efter 
lians Hjemkomst fra Italien, skyldes sannne Kunstner, der 
malede hine line, — Ijærne Portræter fra hans Ungdom. 

Der er først den Forskel mellem dem, at alle hine var i 
den lille Maalestok, som i Trediverne var den brugelige i 
Eckersbergs Skole, medens disse — paa en enkel L Undtagelse 
nær — alle er i naturlig Størrelse. 

Der er dernæst den Forskel mellem dem, at i alle hine var 
Penslen nænsom til det yderste, lille, Hn, lel, ofte indsmig- 
rende yndefuld, medens den i disse er alt andet end indsmig- 
rende: tung, massiv, stor, bred, unænisom mod al Bagalel. 

Der er endvidere den Forskel mellem dem, at i alle hine 
var Lødden altid frisk, levende, sart, nuanecret, som tien er 
det i Naturen, medens den i disse oftest er unuanceret brun, 
tør, snart træet, snart læderagtig, som den ikke er det i Naturen. 

Dermed hænger sammen endnu en Forskel, som er imel- 
lem dem, og som bestaar deri, at medens hine Portræter var 
overvejende maleriske af Væsen, d. v. s. udførte af en Kunstner, 
hvis Glæde over Arbejdet fortrinsvis var Glæden over den 
Farvens Rigdom paa Toner og den Tonernes Rigdom paa 
Afskygninger, som lindes i Naturen, saa er disse overvejende 
plastiske af Væsen, d. v. s. udførte af en Kunstner, for hvem 
Farven var noget underordnet. Formen næslen alt. 

186 



Men Spørgsniaalet om Forskellen nielleni hine lidligo og 
disse senere Portræter er endnu ikke udtømmende besvaret 
ved at sige, at hine var maleriske af Væsen, medens disse er 
plastiske. Man maa tiltøje, al disse er stilistisk-plastiske, 
medens hine var naturalist i sk-maleriske for at forklare, al 
der i de senere Portræler er Tale om noget andet og mere 
end blot en Simplificering af Farven uden væsentlig Foran- 
dring af Formen. Der er her ogsaa Tale om en Simplificering 
af selve Formen til F'ordel for en plastisk Stil i hele Figuren, 
i hele Billedel. Og her rører man da først ved det, der er den 
inderste og dybeste Forskel mellem hine tidlige Portræter og 
de senere. Hine er malede i et selvforglemmende Forhold til 
Naturen; disse er malede i et selvbevidst Forhold til den. I 
hine var Kunstneren lielt behersket af Naturen ; i disse er Na- 
turen helt behersket af Kunstneren. I dem er der derfor intet 
af den Kunstnerpersonlighedens Fremtræden med al Ubevidst- 
hedens sarte og bly Ynde, der ovenfor blev prist som en af 
F"ællesdyderne for de Billeder, der i Tredivernes Begyndelse 
blev malede af Eckersbergs Elever og derimellem af Constan- 
lin Hansen selv. 

Han var sig fuldt bevidst, at han ogsaa som Portrætmaler 
havde emanciperet sig fra Skolens Ivunstanskuelse. Det er 
aabenbart særlig Portrætkunsten, han har tænkt paa, naar 
han paa et Blad Papir har skrevet: »Den nøiagtige Efterlig- 
ning, den fuldstændige Illusion er ikke Ivunstens Sag. Det er 
slet ikke Kunstnerens Maal at afkopiere Naturen . . . Han giver 
det karakteristisk væ'sentlige, udelader det betydningsløse, af- 
runder eller skjærper Udtrykket, eftersom hans Værks Heelhed 
kræver det.« 

»Den dekorative Helhed« er ellers det Udtryk, han hyppigst 
har brugt i den store Mængde Brudstykker, han liar skrevet 
om Kunst, og hvoraf han sluttelig forarbejdede den Afhandling, 
der bærer den for ham saa tyi)iske Titel: »De skjønne Kun- 
sters Enhed« ^. »Enhed« var et andet af hans Yndlingsudtryk; 

' Noitl. Universitets-Tidsskrift, ilde Aargangs 1ste Hefte. Ivblivn. 18(53. 

187 



> Slrivnghcd« et Iredie. Naar lians Kunstanskuelse efterhaanden 
sandede sig i saadanne Begreber, skyldles del naturligvis l'or 
en meget stor Del hans egne sierlige kunstneriske Anheg og 
deres Udvikling, frem for all l'dviklingen af hans dekorative 
Stilsans gennem hans mangeaarige Syslen med monumentale 
Hilleder og sidenhen med uafl)rudle Planer til saadanne. Af 
den blev hans Karaklersans paavirket saaledes, at den blev 
en anden end den fine dialektiske Formsans, som hvilken 
den i hans tidligste Porlrælcr havde ytret sig. Den blev tvungen 
førsl til at befatte sig mere med den i)lastiske end med den 
maleriske Side af Objektet, derefter til at j'tre sig indenfor en 
vis snæver arkitektonisk Form, som Hensynet til Stilen kræ- 
vede. Lehmann, som saa skæbnesvangert miskendle Begræns- 
ningen af (Konstantin Hansens .Evner og førte dem paa Vild- 
s[)or, da han gjorde Bestillingen paa Ægirsgildet, har underlig 
nok — iovrigt i en urigtig Samnienh;eng, som vi her kan 
forbigaa — sagt noget meget rigligl om ham, naar han skriver 
lil ham i et Brev: Du har lidl spogl med, at Du fra forsi 
af var Arkilekl, — del er Du endnu.« Conslanlin Hansen har 
ikke blot i sine Hilleder, men ogsaa i Ord bekræftet, at deri 
var der nogen Sandhed. ifElhverl Billcd«, hedder del i el al 
hans nysnævnte Brudstykker om Kunst, .fordrer en vis Lige- 
va^gl eller arkitektonisk Symmetri i Linierne«. Det er Arkitekten 
i ham, der taler saaledes, ligesom del er Plastikeren, der taler 
i ham, naar det i Al'handlingen om »De skjonnc Kunsters 
Enhed« siges, at »Kolorit beslaaer jo ikke i en vilkaarlig eller 
aandlos Sammensa^tning af skjonne Farver, men deri, at Kolo- 
risten former med Farvetoner«. Med megen Varme bar (>on- 
stantin Hansen i denne Afhandling forlæglet en Kunstanskuelse, 
der er meget ensidig og let lod sig bekæmpe, eftersom dens 
Konsekvens er en uholdbar Forna>gtelse af de formelle F'or- 
skelle mellem de tre Kunstarier, Arkitektur, Skulptur og Ma- 
leri, men som stemmer smukt med hans egen høje Stræben 
efter at underbygge sin Malerkunst arkitektonisk og udforme 
den plastisk. 

188 



Men den Kunslanskuelse, fil hvilken han var naaet, og som 
hans Portræter udtaler lige saa tydeligt som nogetsomhelst 
andet i hans senere Produktion, skyldtes ikke alene hans sær- 
lige kunstneriske Betragtning, der atter Ijlev ham dikteret af 
hans særlige kunstneriske Anlæg, men ogsaa mere alminde- 
ligt hans Aandsforni. De Begreber »Helhed« og »Enhed«, hvori 




Fig. ao. Hos Hages under el Foredrag af Hujen i 1850. Tegning i Bly. 
Tilh. Forfalteien. 

han holdt af at sammenfatte sin Kunstlilosoti, forklares maa- 
ske vanskelig deraf; men det Ord »Strænghed«, der hl. a. fore- 
kommer i Titlen »Om Strenghed i Konsten'< paa et ufuldendt 
Stykke Manuskript, er som Constantin Hanscnsk Kunst-Begreb 
uadskilleligt fra et ham eget Livs-Begreb. »Det er vist, at vi 
savne Strenghed overalt i alle Forhold«; — »Det er som sagt 
Strenghed og Alvor, der fattes overalt« ; — »Slapheden burde 
afløses af Strengheden«; — »Strengheden, som jo nu næsten 
ansees for Galskab«; — »Det er netoji Strengheden, som fattes 

IS!) 



hele vor Tid«, — af saadanne og lignende Ytringer vrimler 
hans Breve. Navnlig de fra Tiden omkring 1855, og navnlig 
de til P. C. Skovgaard*, med hvem han havde faciles noget 
grundtvigiansk i sit Følelsesliv. Vi har jiaavist, hvorledes dette 
i Forbindelse med hans Livsforhold indvirkede paa hans Figur- 
Kompositioner og navnlig 
paa de nordisk-nationale. 
Det virkede ind i samme 
Retning, men med hel- 
digere Resultat paa hans 
Portrætkunst. Det ligesom 
rensede, forenklede, sim- 
plificerede, centraliserede 
hans Syn paa det kom- 
pliceret menneskelige; det 
gjorde det usammensat, 
stort, kraftigt, elementani 
saaledes, at den store pla- 
stiske Form, hvoraf han 
betjente sig, fyldtes ind- 
vendig fra og derfor blev 
andet end blot en tom 
kunstnerisk Formel. Og- 
saa udadtil ytrer noget af 
hans F"ølelsesliv, hans Til- 
bøjelighed for simple, enkle, nøjsomme, haardføre Livsvaner, 
sig i hans senere Portræter. Den viser sig som en Sky for 
alt, hvad Klædedragten formaar, for alt, hvad der blot tjener 
Øjet til Lyst og saa ofte bedrager Øjet. Man huske, at de 
fleste af disse Portræter skriver sig fra Krinolinens Tid; men 
der forekommer ikke saa meget som en Antydning af Krino- 
line i dem. Der eksisterer overhovedet ikke en Sanding af 
saa upyntede Portræter som hans. Et Ordensbaand: til Nød. 




Fi^. 91. Portræt af Kunstnerens Hustru. 
Tilli. Frk. Signe Conslantin Hdiisen. 



Tilli. Ur. Maler .loaUim Skovsaard. 

190 



Et Ordenstegn: uhyre nødigt. En Brosche: naar galt skal være; 
men hellere blot en Hægte. En Pibekappe: lad gaa. En Hal 
med Fjer: i Evighed aldrig. 

En saadan Portrætmalor blev naturligvis ingen søgt Kvinde- 
maler. I Galleriet af hans senere Portræter er Damerne kun 
faa, og de, der har laant 
dem deres Træk, er mest 
Damer af hans Familje 
eller Omgang, hvor man 
satte en Ære i en smag- 
fuld tarvelig Klædedragt 
(Fig. 90). En »flot« ung 
Dame forekommer ikke i 
hans Galleri; en flot ung 
Herre forresten ikke hel- 
ler. Det faldt lige saa lidt 
slige Folk ind at soge ham, 
som ham at søge dem. 
Han havde aldrig kunnet 
gøre dem tilpas. Han søgtes 
som Portrætmaler mest af 
modne Mænd, derimellem 
af mange betj'delige Mænd, 
og visselig har det store 
Antal, der af saadanne 
lindes mellem hans Por- 




træter, nogen Andel i det 



Fig. 92. Porli-æt af D. G. Monrad. 
Tilh. Hr. Lieutenant Viggo Monrail. 



Indtryk af Stilfuldhed og 

Udtiyksfuldhed, der er Totalindtrykket af det hele Galleri. 

Men lad saa være, at Menneskene i Datiden — Tiden mel- 
lem 1848 og 1864 — havde mere Stil i deres Optræden, end 
de har i Nutiden (Mændene af det nationalliberale Parti, hvortil 
Constantin Hansen regnede sig selv, og hvoraf han har malet 
saa mange, siges jo i hvert P'ald enstemmig at have haft det); 
lad saa være ogsaa, at del i ualmindelig (had var en udtryksfuld 



191 



og karakterfuld Slægt at se til (nylig er del blevet indrømmet 
endog af en af de uforsonligste Modstandere af dens Manes), 
og at Constantin Hansen saaledes virkelig i sine Samtidige 
havde ualmindelig meget for Øje af de Skonhcdstræk, der er 
fii'Ues for de fleste af hans Portræter: han lagde jo dog aaben- 
bart noget til i saa Henseende, og dette er ikke anderledes at 
forklare, end at det var noget af sin egen ædle, gennemkulli- 
vcrede, dybt ethisk og højt æsthetisk udviklede Personlighed, 
han malede ind i hver en Fremstilling af sine Samtidige. 

Den danner i deres Portræter saa at sige det generelle An- 
læg. Den 5'trer sig i Skikkelsernes altid statelige Holdning, i 
deres Væsens Ro og Anstand. Men dette generelle Anlæg gør 
sig intet Steds bredt paa Bekostning af det individuelle Udtryk. 
Det generelle ethisk-a-sthetiskc (irundpra-g er i hvert af Con- 
stantin Hansens Portræter overpræget med det skarpeste plast- 
iske Individualitetspræg. Det er saa skarpt, dette sidste Præg, 
at det ofte .sj'nes skaaret i Træ eller Læder af en Haand, der 
utaalmodigt og hidsigt stræbte at faa Ram paa Kærnen i den 
individuelle Karakter, og som grov den ud med et Par drabe- 
lige dybe Snit. Hans Karaklersans, hans Øjes /Evne til at 
træffe Karakteren i dens Centrumsprik, var usvigelig, er be- 
undringsværdig, til Tider — navnlig i de balvfa-rdige af hans 
Portræter — na^stcn genial. Han kunde faa Livets Gnist til 
i et Nu at springe fra et Øje. Han kunde ogsaa med et Par 
kapitale Penselstrøg lægge Formen nøje og pra>cist i dens rette 
Leje og give den dens rette Fremspring. Der er i Relieffet i 
næsten hvert af de a la prima malede af hans senere Por- 
træter en Kraft, som slaar andre Portræter i deres Nærhed 
flade. Man maaler overhovedet Kraften, Energien, Mandig- 
heden i hans Væsen bedst i saadanne Portræter, som han 
malede hurtigt, stundom i en Haandevending, og i hvilke Re- 
lleksionen derfor kun i ringe Grad har naaet at hindre det 
spontane Udbrud af hans Væsens Styrke. 

Men desværre: ofte, altfor ofte døde Formens Liv under 
den Træthed og Tyngde i hans Haand, der ga^rne fulgte |)na 

I!12 




Fig. 93. Portræt af Fru Gehejmeraadinde Buch som ung. 
Tilh. Hr. Dr. phil. Ejnar Buch. 

dens første voldsomme Angreb. Hans Haandelag, som han 
sent, men sikkert havde udviklet i sine Ungdomsaar, tabte i 
hans Manddomsaar i Ynde og Lethed, hvad det vandt i Kraft 
og Bredde. Han har selv forklaret hvorfor. Han skriver i et 

193 13 



Brev af 29 Oktober 1852: »Efler al have tilbragt største Delen 
af Aaret med colossale Figurer, er Haanden lidt balstyrig« ; 
han skriver i et andet Brev (af 31 Januar 1859): Jeg har jo 
havt det Uheld (han mente det selvfølgelig ikke som saadant) 
i mange Aar al have været beskjæftiget med saa store Pensler, 
at jeg er bleven uvant til de smaa«. Han tog næppe fejl i 
den Forklaring, som disse Ytringer giver af hans Pensels 
Mangel paa Finhed. Hans Udøvelse i Mellemtiden af del 
inonunientale Maleri forklarer ogsaa de andre ydre Forskelle, 
der skiller hans senere Portræter fra hans tidligere: deres større 
Maalestok, deres enklere Farve, deres mere plastiske end male- 
riske Form, deres Stil. 

Man kan spore den første Forandring i hans Portrætkunst 
saa langt tilbage som til hint lille Billed, han i 1842 malede 
i Rom af Baronesse Elisabeth Stampe. Det er betegnende for 
det Overgangsstadium, paa hvilket han ved den Tid befandt 
sig, idet det er ringere i malerisk Henseende end hans tid- 
ligere Portræter, uden at det i plastisk Henseende endnu kan 
maale sig med hans senere. Der ligger iire Aar mellem det 
og hans næste Portræ-t, der forestiller hans Hustru (Fig. 91). 
Ogsaa det tilhører Overgangstiden. Det er nok lidt brunere 
end hans tidligere Portrætter; del har ogsaa allerede et Anstrøg 
af hans senere Smag for en enkel og larvelig Kkededragt; men 
det staar med sin milde og hjæ-rtevindende Holdning (med Hove- 
det lidt paa Siden) dog hans l'ngdomsportra^ter na^r i Opfat- 
telsen. Langsomt former sig hans senere Porlrælstil i de føl- 
gende Aar. Snart peger Billederne mere frem end tilbage i 
hans Udvikling, snart mere tilbage end frem. Et Jusle-Milieu 
mellem begge Yderlighederne betegner del smukke Portra-t af 
Monrad (Fig. 92). I Forhold til de senere Portræter er Formen 
i dette endnu næsten veg, men det stiler dog tydelig mod en 
monumental Helhed. Om et Portræt af Grundtvig fra 1847 
gælder det samme. Et Drengeportræt, ligeledes fra 1847, viser 
en anden Indflydelse af Conslantin Hansens dekorative Virk- 
somhed: Øjets rundt opspilede Linjer er el af de Frastands- 

194 




Fig. 94. Portræt af Arkitekten M. G. Biiulesboll. Tilh. Det nalionalhistoriske 
Miiseutii puti Frederiksborg. 

midler, der jævnlig anvendes i det monumentale Maleri. Meget 
brunt er et Billed fra samme Aar af Kunstnerens Svigermoder, 



195 



13* 



Obersliiule Marie Købke. Køligere i Farven, nicii aller noget 
opspilet i Blikket er det livfulde, men altfor |)lastisk af- 
inndede, næsten kngleiundede Poitra't af deliejniekonfeiens- 
raadinde Buch som ung (Fig. 93), hvis Hoveds Holdning til en 
Side dog samtidig minder om Stilen i de tidlige Portræter. 
Det samme gælder Brysthillcdet ha 1.S4S af M. (i. Bindeshøll 
(Fig. 94), men heri ligner Fornibehandlingen mere den sva-re, 
svungne, der blev Constantin Hansens endelige. Først i Knæ- 
billedet (F"ig. 95) af M. G. Bindeshøll i Thorvaldsens Museum 
(fuldendt i Begj'ndelsen af Aaret 1849) har man dog hans senere 
Portrætstil i dens fuldt udviklede Form. Det er betegnende 
for den Stræben efter Linjeskønhed, der just fra da af gjorde 
sig saa stærkt gældende i hans Portrætter, at der til en Stil- 
ling for Figuren i dette Billed findes en halv Snes helt for- 
skellige Udkast i en af hans Skitsebøger, Udkast, i hvilke 
15illedramnien overalt er omtrent lige dekorativt udfyldt. Sær- 
lig fortrinlig er dog niaaske en Skitse, paa hvilken man ser 
Bindeshøll bøjet over sit Tegnebord med Hovedet støttet i den 
ene Haand og Blyanten i den anden. Endnu niere betegnende 
for det afgørende Stadium, paa hvilket Constantin Hansen den 
Gang befandt sig som Portrætmaler, er det dog, at han sluttelig 
valgte en lodret staaende, omtrent frontal Stilling af Modellen, 
i hvilken den udfoldede sit hele plastiske Korpus i fuld 
Bredde. Deraf kom der da ogsaa ud et af de nionumentaleste 
Portræter, som dansk Kunst kan opvise. Det er ikke mere 
brunt og tørt i Farven, end taaleligt er, og Bindesbolls niorke- 
blaa Hue, hans gulgraa Frakke, hans røde Slips og hans gule 
Lommetørkla^de, der hæ^nger ud af Lommen ]jaa hans Frakke, 
liver det koloristisk betydeligt op. Om man ikke altid maatte 
frygte, at et glansfuldt Ord kunde stille Constantin Hansens 
Kunst i et falsk Lys, vilde man uden Betænkning kalde et 
Portræt som dette glimrende. Nu: vi kan vel bruge Ordet 
her, hvor alle Forbehold paa F'orhaand er tagne; ingen vil 
falde paa at tro, at vi dermed mener skinnende, straalende, 
blændende: enhver vil forstaa, at vi mener glinuende dygtigt, 

I9fi 




Fig. 95. Porlræt af Arkitekten M. G. Biiidesboll. Tilh. Thorvaldsens Miiseiim. 

glimrende karakterfuldt, glimrende formfuldt, — glimrende af 
alle de Egenskaber, der hører til et gediegent Kunstværk. 
Der gives overhovedet ikke i dansk Kunst gediegnere Por- 

197 




l-ig. 96. Portræt af Komponisten J. P. E. Hartmann. Tilh Ur. Billedhugger 
Carl Harliiuinn. 



træter end de bedste af dem, vi nu skal nævne. Tiltrods for, 
at de ikke har en eneste uniiddelharl bcdanrende Egenskab: 



108 




Fig. 97. Portræt af Maleren, Professor F. Vcrmehren. Tilli. Samme. 



tiltrods for, at de mangler Livets nuancerede Farve; tiltrods 
for, at de mangler Livets nuancerede Form ; tiltrods for, at 
den, der har malet dem, har ladet haant baade om Klæderne, 



199 



som er Livets, og Kolorilen, der er Kuiislens maleriske For- 
skønnelsesmiddel: tiltrods for, at ile stundom er malede med 
en Mangel paa Elegance, der kan grænse til Plumphed, — til- 
trods for alle disse og endnu liere Mangler, derimellem en 
Tørhed, for hvilken ikke altid Farven har udelukkende Skylden, 
fængsler disse Portræter i Kraft af den mandig-niyndige .Evne, 
hvormed Karakteren i sine Hovedtræk er plastisk greben i 
dem, og den ædle Vilje til en højsindet Menneskeopfattelse, 
der aabenbarer sig i deres smukke Udtryk og Holdning. 

Portrætet af BindesbøU indbragte Constantin Hansen Udstil- 
lingsmedaljen paa Foraarsudstillingen 1852, hvor han, efter 
i 6 Aar at have afholdt sig fra at udstille, mødte med ikke 
mindre end ti Portra'ter. Der var (lerimellcm det Portræt af 
Marstraiul, som tilhører Museet paa Frederiksborg, og som 
med sin kantede Form fremhæver noget satyrskælmsk, man 
har let ved at tiltro den store Mester i Komik, men som 
næppe er udtrykt med saa megen Styrke i noget andet Por- 
træt af ham. Der var endvidere det overordentlig kraftigt 
modellerede Portræ-t af J. P. E. Hartniann (Fig. 96) og det der- 
med beslægtede Billed af Dr. E. Hornemann. Der var det mester- 
lig anlagte Billed af Vermehrens plastiske Hoved (Fig. 97) og 
det ikke mindre mesterlige af Professor C. F. Wegeners male- 
riske Hoved, hvis sorte Øjnes Blik flyver som et Par vilde 
Fugle ud af Haarets og Skæggets forblæste Krat. Der var Por- 
trætet af P. C. Skovgaards indtagende sjælfulde, tankefulde 
Hoved (Fig. 98). I Katalogen over Udstillingen stod der be- 
mærket ud for en Klamme om de ti Billeder: tildeels malede 
alla prima.« Det galdt dem, der her er nævnte. Denne Ævne 
til at male et Hoved eller Brystbilled færdigt »vaadt i vaadt 
paa en Dag eller to og fatte sig i Korthed, som Constantin 
Hansen havde erhvervet sig ved at male Fresko, slog selv- 
følgelig ikke til, naar det galdt om at male Knæbillcder. Allige- 
vel er det forbavsende, hvor hurtigt han malede ogsaa saadanne. 
Om Portrætet af Jonas Collin i Thorvaldsens Museum (Fig. 99) 
skriver han i et Brev til en Ven: »De kan gjøre Dem et Be- 

200 



greb om, hvorledes jeg børsler paa, naar jeg fortæller Dem, 
at jeg har malet Gehejmeraad Collin, naturlig Størrelse, Knæ- 
stykke, staaende ved sit Skrivebord, hvor blandt andet sees 
en Hund af Bronze som Papirsjircsser, — alt dette paa 8 Dage.'< 
Og det er dog et udmærket Billed, kunde han godt have til- 
føjet, selv om en og an- 
den Enkelthed, f. Eks. den 
Haand, der støtter paa 
Bordet, nok kunde have 
været mere fuldendt. Hans 
andre Knæbilleder fra 1851 
viser, at det ellers ikke 
var hans Skik at forsomme 
Hænderne, og at han over- 
hovedet vidste, hvad det 
vilde sige at gøre sin Pligt, 
naar han en Gang havde 
»en ordentlig Bestilling. 
Yderst samvittighedsfuldt 
er det ypperlige Portræt 
af Kaptajn Beutner (Fig. 
100), et rent Paradigma 
paa Constantin Hansens 
senere Portrætkunst, dej- 
ligt komponeret (se bl. a. 
hvor smukt og fortællende 




Fig. 98. Portræt af Maleren P. C. Skovgaard. 
Tilh. Hr. Maler Joakim Skougaard. 



Læselampen fS'lder Rum- 
met tilhøjre), fuldt af Myndighed i Holdningen, fuldt af Man- 
dighed i Udtrykket, saa fast og lødigt i Karakteristiken som 
ikke mange andre danske Portræter. Overordentlig gen- 
nemført er ogsaa Modstykket til dette Billed, Portrætet af 
Fru Beutner (Fig. 101), hvis sorte Silkekjoles smaarynkede 
Ærmer dog sikkert har sat Kunstnerens aldrig meget store 
Taalmod paa en haard Prøve. Men hans af lutter Mandig- 
hed ofte lidt haardhændede og barske Kunst forandrede sig i 



201 



ilc't lu'le altid lidl, naar det gaidl om at skildre Kvinder eller 
Børn. Den blev da blødere, blidere, rundere. Man mindes 
foran saadanne Portrætcr af bani hans Bemærkning om, at 
Maleren niaa skærpe eller afrunde Udtrykket, efter som hans 
Værks Helhed kræver det. Tænkte han mon ikke paa Forskellen 
mellem Mands- og Kvindeportræter'.' Det er i hvert Fald den 
potenserede Rundhed i Formen, der giver det nydelige Billed 
af den lille Elise Købke, rørende i en Kop (Fig. 102), dets stærke 
barnlige Ynde, og det er ogsaa denne Rundhed, der bidrager 
til noget af den bløde kvindelige Charme, der udmærker For- 
travlet af Frk. E. Hage, den senere Fru Ploug (Fig. 103). Det 
sidste Billed — ligesom de andre malet 1851 — forener med 
de foregaacndes Dyder en livfuldere og smukkere Farve. Der 
er en frisk Kolighed over Skyggen paa Kind og Hage, og der 
er noget, som ligner et malerisk Raffinement i Tilsynekomsten 
af den hvide Kjoles rode Ba'lte under den sorte Flojels Man- 
tille. Ogsaa den klædelige Efeu-dren, som den unge Pige 
bærer i Haaret, er jo en Hlle Indrømmelse til Toilettets Kunst, 
som er temmelig enestaaende i Constantin Hansens Produk- 
tion, men som saa langt fra forstyrrer, at den snarere bi- 
drager til den klassisk enkle og fornemme Stil i dette det 
skonncsle af hans senere Portra'ter. 

Paa den Højde, paa hvilken han i dette Aar 1851 befandt 
sig som Portrætmaler, holdt han sig i flere Aar. Der er fra 
1852 det smukt behandlede og karaktertro Portræt af Fru 
Thyberg. Der er fra 1853 det alla prima malede, spillevende og 
intime Portra^t af Hoyen (Fig. 104). aabenbart denne Gang 
malet i den af Fibiger omtalte gamle Frakke, hvori der ikke 
altid var et rent Lommetørklæde. Der er et tarveligt malet, 
men tindrende livfuldt og elskværdigt, niaaske en Smule koket- 
terende Billed af et Barn, der støtter Hovedet paa sine kors- 
lagte Arme og har et Par Æbler liggende foran sig (Fig. 105). 
Der er fra 1854 det vakre Ungdomsportræt af Kunstnerens 
Svigerinde, Frk. Christiane Købke (Fig. 106), som forener saa 
megen Stil med saa megen Ligefremhed og Naturlighed i Ud- 

202 




Fig. 99. Fortræt af GehejniekoiiferensraacI Jonas Collin. 
Tilh. Thorimliiscns Miixeiiin. 

trykket. Der er fra samme Aar Billeder af en hel anden Art: 
Portrætet af Proprietær Neergaard (Fig. 107; paabegyndt paa 
Lillegrundet 1853) samt Dobbeltportrætet af Assessor Aagaard 

203 




Fi^. 100. Portræt af Kaptajn Beutncr. Tilli. Korlalteren Hr. (iiisliw Esinaitit. 

Og hans Hustru (Fig. 108), malede i deres Stue paa Iselinge. 
I disse Hilleder erindrer Constantin Hansen os pludselig om, 
at han, trods alt, var Eckersbergs Elev og en Gang imellem 

204 




Fig. 101. Portræt af Fru Beiitiior. Tilh. Forfatteren Hr. Giistau Ksniann. 

kunde glemme, at han helst vilde glemme det. Det hændte 
ham — som vi siden skal se — kun nogle enkelte Gange, 
nemlig de sjældne Gange, hvor han forlod sit Hjem og Køben- 



205 



havn. Han tal)le da for nogle Uger eller Maaneder Følelsen 
af, at han var den, der ene stod paa Vagt over Stilen i 
Kunsten i Danmark, og det viste sig da, at der i denne Stilist 




Fif!. 102. Eli lille Pige (Elise Kobke) med en Kop foran sig. 
Tilli. Fik. lilixc Koiislnnlin Hansen. 

fremdeles stak et Stykke af en Naturalist. »Det er en stor 
Forskjel at see Folk i deres Hjem«, skrev han til sin Hustru, 
medens han var paa Iselinge og malede det Aagaardske 
Dobbeltportræt. Han var jo vant til at se dem i sil Hjem i 

206 




Fig. 103. Portræt af Frk. E. Hage (senere Fru Carl Ploug). Tilli. Enkefru li. I'luiiij. 



et uforaiulcrligl Lys og uden SaininenhaMig med deres daglige 
Omgivelser. Han havde altsaa selv en Fornemmelse af, al der 
blev en Forskel mellem dette Arbejde og hans øvrige; men 
han saa den dog na'ppe saa stor, som vi andre. Allerede 
de luerøde Daglig.stuevægge, mod hvilke Figurerne tegner sig: 

hvilken Forskel er der 
ikke mellem denne Bag- 
grund og den konven- 
tionelle grønne, han ellers 
ved den Tid plejede at 
i)ruge. Naar denne røde 
l^'arve var given i Bag- 
grunden, maatte han selv- 
l'olgelig have andre, flere 
og friskere Farver paa sin 
l'nlct end dem, han ellers 
anvendte, og det ene forte 
det andet med sig saa- 
ledes, at han her kom 
til at male det rigtig til- 
fældig -broget maleriske 
\'irkelighedsbilled, der i 
sin Tid paa Kunstforenin- 
gens Udstilling virkede i 
høj (irad forfriskende mel- 
lem hans andre, farve- 
fattigere Portræter. Men det blev ved disse enkelte Brud paa 
hans daværende Portrætstil. Fra det samme Aar skriver sig 
det graa, i Tonen iøvrigt meget smukke Billed af den unge 
Frk. Sophie Muus og Portrætet af Lægen C. E. Fenger, og 
saavel disse Billeder som Portrætet af Høyen fra 1855 (Fig. 109), 
Porirætet af Etatsraad E.M.Weis (1856) og Porirætet af Tøm- 
mermester H. Fvayser (1857) er malede alla prima og med den 
knappest mulige Palet. 

Det stemmer godt med Constantin Hansens stedse svindende 




Fig. 104. I'orlræt af Hoyen. Tilli. Ur. Piofcs 
sor J. L. Vssinii. 



208 



Sans for Farven, at han omtrent fra disse Aar at regne ja^vn- 
lig helt gav Afkald paa den, idet han skahte sig den Specia- 
litet at tegne legenisstore Brystbilleder i Kul og Kridt. Saa- 
danne Portræfer har han gjort af Alfr. Hage og Hustru, Ploug 
og Hustru, Hall og Hustru, Christian Winther, Aagaard til 
Iselinge o. fl. Overtlodigt 
at sige, at ogsaa de vid- 
ner om hans store Dyg- 
tighed; men heller ikke 
Kullet og Kridtet forstod 
han at afvinde deres Skøn- 
hed. Snart tog han for 
voldsomt paa Materialet 
og sværtede for stærkt, 
og da blev Tegningen raa 
og brutal; snart behand- 
lede han det akademisk 
krydsstregende, og da gik 
Aandrigheden i Karak- 
teristiken tabt. 

Havde han maaske selv 
en Følelse af, at han hen 
mod Halvtredsernes Slut- 
ning stod i Stampe? Nogle 
af hans Venner havde i 
hvert Fald den F'ølelse 
og raadede — understøt- 
tede ham muligvis ogsaa — til den før omtalte Rejse til Paris 
og Holland, for at han kunde forhiske sit Øje og Sind. Han 
forlod Kobenhavn i de første Dage af August 1858. Af Op- 
holdet i Paris fdv han næ.sten ingen Glæde. Han talte mangel- 
fuldt Fransk; han led af Ensomhed; han kunde ikke uden 
Smerte se de dyre Penge rulle, og han følte med Sorg, at 
han ikke længere havde sin Ungdoms Kræfter til at taale en 
Rejses Strabadser. Hvad han kaldte »Gadevrøvlet« i den store 




Fig. 105. Portræt af Kunstnerens ældste Datler. 
Tilli. Fik. Krislinne Konstantin Hansen. 



20!) 



14 



By, interesserede ham ikke, men generede liam Iva-rtimod. 
»Paris er ingen By for mig, den romerske Ro fattes«; »Pariser- 
livet, som jeg kender det, *er ikke det, jeg sætter Pris paa: 
(kidskelov, at jeg nu er saagodtsoni færdig dermedv, saaledes 
liedder det i Breve fra Slutningen af hans Ophold i Seinestaden. 
Efter kun fjorten Dages Forløb forlod han den og tog til 
Brussel, og derfra — efter al have ærgret sig over Gallait og 
Biefve, Wappers og de Keyser — til Antwerpen. »Jeg er bange 
for, at jeg kommer for tidlig hjem,« skrev han herfra i et 
Brev. Han vilde have været til Gent og Brugge, men opgav 
det, fordi han ikke kunde udholde de ensomme Aftener. Over 
Rotterdam tog han til Haag, og her opklaredes hans Humør 
for nogle Dage, fordi han her fik Brev fra Hjemmet. »Siden 
jeg lik Dit Brev igaar , skriver han til sin Hustru, »saa synes 
jeg maaske bedre om Alting end før.« Rejsen gik videre over 
Leyden til Amsterdam , hvor han forelskede sig saaledes i 
van der Helst, navnlig i hans store Skyttebilled, at han fore- 
trak ham for alle andre, Rembrandt ikke undtagen. Men han 
led ved ikke at have nogen at udtale sig for, og hans Hjemve 
blev stedse hæftigere. »Gud veed, om nogen kunde meget 
hænge holde ud at reise alene, naar man har et Hjem, hvor 
man er elsket og har det godt og selv elsker det , skrev han 
spørgende til sin Hustru. Han selv kunde ikke holde det ud: 
uden Hensyn til, »hvad Folk vilde sige , forcerede han sin 
Hjemrejse saaledes, at han allerede d. 17 Septbr. atter var i 
Kobenhavn. Enhver kan tænke sig til hans Henrykkelse. 

Han skal have troet at kunne paavise en heldbringende 
Indllydelse af denne korte liejse i en Forøgelse af Farvens 
Liv og Lys i de Portræter, han malede efter sin Hjem- 
komst. Det var dog vistnok en Indbildning. Hans Portrætter 
fra Tiden efter Rejsen viser ingen nævneværdig Forskel fra 
dem, der gik umiddelbart forud. Der er fra 1859 hans smukt 
afskaarne Selvportræt (Fig. 110), .som et Glanslys i del ene 
Øje uden et tilsvarende i det andet (et Træk, der ogsaa fore- 
kommer i Portrættet fra IS'io af Høven) giver saa sæ-rt et Liv, 

21U 




Fig. 106. Portræt af Frk. Christiane Kobke. Tilh. Samme. 

men som i Farven ikke adskiller sig fra de forud nævnte 
Billeder. Der er fra samme Aar et endog usædvanlig sort 
Portræt af Professor Kayser. Der er endvidere fra samme Aar 
det sjælfulde, milde Billed af Fru Laura Grundtvig, i hvilket 

211 14« 




l'i^, Ul7. rortru'l nf Pioprii-lu-i- Nocrgaorcl. Tilh. <lel \ di-cifiuie Must'urii i Vejlr. 

dc'ii l)l;ia Halsslojfe slaar særdeles simikl til den sorte Kjole, 
men som hverken er friskt eller lyst i Koloriten. Der er — 
fremdeles fra hSo!) — Portrætet af Fru Michaela Ingerslev, 



212 




Fig. 108. Dobbeltportræt af Assessor Aat;aaril og Hustru. Tilh. Fru Professorinde 

Ilamnwrich. Iseliiige. 

f. Aagaard, ligesom det Aagaardske Dobbeltportræt malet paa 
Iselinge og, under samme Omstændigheder som det, malet 
med de stærkere Farver, der i hans Hjem gled ud af hans 
Bevidsthed. Men her er de rigtignok alt andet end harmo- 
nisk stemte: den stærkt blaa Kjole, den røde Rose i Brystet 
og den sorte Krukke med (iront og Blomster paa Bordet til 
venstre staar i Farverne forbistret til hverandre, og for et saa- 

213 



(lånt nilled niaa man al'f^jort l'oretrække del l'arvolose og larve- 
tynde l'oitra't, der er det næste i Hækken, Billedet al' (Iros- 
serer E. B. Mnns. Saa kommer der for en kort Tid lidt rosa 
frem i Løden i hans Portra>ter. Man finder denne Tone i 
det levende og elskværdige Billed af Højskoleforstander Carl 
Grove fra 1861. Man genfinder den i det i samme Aar malede 
Dobbeltporlræ^ af Kunstnerens Datter Kristiane og Magdalene 
Hammerich (Kig. 111), et helt lyst og venligt stemt Billed, i 
hvilket Opstillingen er saa klassisk ædel. Formen saa plastisk 
adlet, som var del et antikt Marmorværk, der havde faaet 
Farve. Men hans Portra-ter var i hoj (irad ulige i Værd. Den 
brune og tørre Farve, denne (lang fort af en slæbende tung 
og dodscnstra^ Pensel, vender tilbage i det Billed, som han 
malede af Grundtvig i 18(52, da denne sad for ham og Mar- 
strand paa én og samme Tid, og man genfinder den ogsaa 
i hans følgende Portrætter (bl. a. af Gehejmeraad Bueh, Svend 
Grundtvig og Rasmus Nielsen), om end noget livfuldere og 
aandfuldere behandlet end i Billedet af Grundtvig, der er et 
af Conslantin Hansens alier svageste Porlræter. 

For Karakteren af hans Portrætkunst fik da hans Rejse 
ingen virkelig Betydning. Men paa anden Maade lik den Be- 
tydning for den. Synet af de store hollandske Gruppebilleder, 
navnlig af van der Helst's, havde givet ham Lyst til at for- 
søge sig paa en lignende Opgave. En stor almindelig Portræt- 
gruppe kunde dog ikke tilfredsstille Historiemaleien i ham. 
Der maatte helst være et historisk Moment i Ænuiet, og det 
laa da nær at tænke paa et Billed af vor fri Forfatnings Ind- 
stiftere. Det synes, som om Hoyen har ansporet ham til et 
saadant Billed, for saa vidt han overhovedet behøvede en 
Spore, naar det galdt det store. Men han behovede en Be- 
stiller, og en saadan skaffede Høyen ham i Alfred Hage. Med 
denne sluttede Constantin Hansen den bekendte overilede 
Kontrakt, ifølge hvilken Hage skulde betale ham »i 5 Aar 
500 Rdlr. Rigsraadsløn hver 31 Marts og Rigsdagsløn 300 Rdlr. 
aarlig«, ialt kun 4000 Rigsdaler for Billedet af den grundlov- 

214 




Fig. 109. Portræt at" Hoven. Tilh. Museet i Aarhus. 

givende Rigsforsamling, »det største Maleri, der siden Chr. lY.'s 
Dage var malet her i Danmark.« 

Der gik Aar hen alene med Forarbejderne. Sangvinsk, som 
han altid var til at begj'nde, tog han fat paa dem fuld af Liv 



215 





■p 


'^H 






^^^1 








^^^^^^^^^^^^^^V "> 


/ 2 


i^ -^^M 









Fij-, 110. 



Kuiislueroiis Selvportræl. Malet 1859 Tilli. AUaileiiiisekrclær 
\\'cilhaclis Drtdsbo. 



Og Lyst. Helt let og overmodigt malet er en Studie af Hojeste- 
retssaleii paa Christian.sborg, hvor Rigslorsamlingeii havde været 
installeret paa halvandet hundred ordinære Stole langs hestesko- 
Ibiinet opstillede Borde, der stod jiaa et grønt- og hvidt- 



21G 




Fig. 111. Dobbeltporlra't af Kunstnerens Datter Kristiane og Magdalene Hammerich. 
Tilh. Fru Professorindc Ilaninicrivh, Iselinge. 

stribet Tæppe over Gulvet. Der er det samme Liv i Foredraget 
og ogsaa meget Liv i selve Forsamlingen i den lille Kompo- 
sitionsskitse (Fig. 112), der var et af hans næste Forarbejder, 

217 



og i hvilken Koinpositionen allciTiie fæstnedes i sine væsent- 
lige Træk. Den derpaa følgende større Skitse malede han 
senere færdig efter det store Hilled, og om dens Helydning for 
dettes Tilblivelse kan man derfor ikke mere dømme. Man 
ser af lians Breve, at han til at begende med arbejdede en 
Del efter Fotografier af de Personer, han skulde fremstille, 
men Fotografierne har dog næppe haft andet end en rent fore- 
lobig Betydning for ham ved Optegningen af Figurerne paa 
del store Lærred. Dermed blev han færdig tidlig i)a:i F.fler- 
aaret 1861. Han begyndte saa al male Studier til de enkeile 
Hoveder. Deraf kendes ea. M) Stykker enten i Original eller 
i de Kopier, som Rigsdagen har ladel udfore til sin I'ortral- 
sanding. Naturligvis er de af meget forskellig Værd, disse 
40 Studier, der er malede i Lobet af et eneste Aar, i hvilket 
han tilmed var optagen af mange andre Ting. Til de bedste 
kan man regne Porlræterne af Monrad, ("lansen, Ploug (Fig. 113), 
Cileerup, Corn. Pedersen samt Dobhellsludien af lialthasar 
Christensen og J.A.Hansen (Fig. 114), i hvilken Karaktererne 
er grebne plastisk med sande Mcslerstrog af Penslen. Men 
hverken i den eller i de andre af disse Studier, hvoraf liere 
dog kun l)ør betragtes som Anlæg, er der lagt videre Va^gt 
paa Farven. Snart er den asfalteret brun, snart indilTerent 
graa eller sort. Fin eneste Undtagelse danner en Studie i hel 
i'igur, men i lille Maalestok (den eneste .saadanne til Billedet) 
af Clausen. Den har en Friskhed og en Glans i Farven, som 
ellers ikke forekommer i denne Ra^kke af F"orarbejder. 

Ved Midsommertid KS()4 blev det store Billed (Fig. 1 lo) fær- 
digt. Han gav det den sidste »Haandspaalæggelse«, som han 
kaldte det, paa den Plads, hvortil det var bestemt i Hages 
Hjem, og paa hvilken han bedre end i sit Atelier kunde overse 
det uhyre Lærred. Senere er Billedet, som bekendt, tilfaldet 
Museet paa Frederiksborg, hvor det har en yderst slet Plads. 
Lyset er det ikke gunstigt, og der mangler Beskueren den Di- 
stance, som det forlanger for at ses. 

Om end det vel egentlig ikke har videre Betydning for For- 

218 



slaaelsen af Billedel, er del l'or en Ordens Skyld vel rigtigt 
at oplyse, at det ikke, som man har troet ^ har været Con- 
stantin Hansens Mening at fremstille det Moment d. 23 Okl. 
1848, hvor Kongen lige har forladt Salen efter at have afleveret 
sin Trontale. Han siger ndtrykkelig i et af sine Breve: »For- 




Fig. 112. Den grundlovgivende Rigsforsamling. Skitse. Tilli. Hr. Ivunstiicll. FuUinar. 



samlingen venter Kongen. Heller ikke har det egentlig noget 
med Billedets Kunstværd at gøre, om Figurerne er stillede 
sammen med mere eller mindre rigtigt Blik for de politiske Mo- 
menter i den Situation, det galdt om at fremstille. Vi véd ikke 
noget om Sidemændenes indhyrdes Forhold paa de store hol- 
landske Billeder af denne Art, og vi vilde heller ikke være 
sj'nderlig lykkeligere, hvis vi fik at vide, at de er stillede 

' »Fædrelandet«, 11 November 1865. Gentaget af Jul. Lange i »Billed- 
kunsti, p. 410. 

219 



saalcdcs sammen al' disse eller iiine Hensyn. Alligevel: \il 
man gøre sig Rede for alle de Vanskeligheder, som Constantin 
Hansen havde at overvinde i dette Billed, saa niaa man be- 
lienke, al der ogsaa rent historisk skulde være en Mening i 
del, ja al den Samlid, for hvilken del maltes, maaske i forste 
Hække vilde søge en saadan Mening i det. Enhver kan da 
l;vnke sig, hvilket Utal af Hensyn der var at tage, og om 
hvilken Intelligens hos Kiuistneren del vidner, al Hilledels 
politiske Komposition baade af Samtiden og senere blev saa 
godt som enstemmigt befunden al viere tilfredsstillende. I del 
store Maleri af den griindlo\ givende Rigsforsamling«, siger 
Topsøe i »Politiske Portrætsludier«, har Constantin Hansens 
Pensel gjort adskillige træffende Ingllagelser. Til disse horer 
den Maade, hvorpaa Hall er slillel sammen med A. W. Moltke; 
der er i den Maade, hvorpaa den unge Mand — Hall var den 
Gang 36 Aar — staaer ligeoverlbr den gamle Minisier, en 
aglelsesfuld Ærbødighed fra den Enes Side og en sympalhetisk 
N'elvillie fra den Andens, som maler Forholdet.« Der er, som 
ogsaa Topsøe siger, flere end delte ene Tegn paa en intelligent 
Forstaaelse af F'orholdet mellem disse mange højst forskellige 
M;end. Giver man »en af dem fra 48« Fotografien efter Bil- 
ledet i Haanden, faar man bekræftet, med hvilket Snille F"!- 
gurerne er stillede sammen i nøje Overensstemmelse med fak- 
tiske Forhold. Her maa vi indsknenke os til al paapege blol 
de ledende af de Tanker, der er nedlagte i Billedels Gruppering. 
Cenlrumsliguren — uden dog al være en Forgrundsfigur — 
er Premierministeren, den gamle ;; Bregentved -Moltke . Han 
staar ligeoverfor Hall ved Minislerbordet og bidrager med sin 
undersætsig brede Skikkelse lil al skjule Bordet bagved, hvor 
Stenograferne maa Uenkes al have Plads. Tilhøjre i Forgrunden 
ses Martsministeriets andre Medlemmer samt indflydelsesrige 
Mænd af Centrumsgrupperne. Forrest Forfalningssagens ivrigste 
Forkannpere, Monrad og Lehmann, bag dem Tscherning, Knulh 
og Zahrlmann. Tilhøjre for dem staar Ploug og bag ham 
bl. a. H. Hage og M. Hammerieh. Paa den tilsvarende For- 

220 




Kig. 113. Portræt af Carl l'loug. Studie til »Den gruiuUovgivciute nigslorsamling 

Tilh. Fru A. Rode. 



grundsplads i venstre Side af Billedet ses de ældre P'riheds- 
mænd: H. N. Clausen, L. N. Hvidt, J. F. Schouw, P. D. Bruun 
og bag dem til den ene Side de to Ministeræninei' Bang og 



221 



Madvig, lil den anden de lo Venner Krieger og Andræ, der 
kommer gaaende i Samtale op ad Clulvet. Det gamle Bureau- 
kratis, Godsejeraristokratiets og (iammelliberalisniens Mænd 
har maattet nøjes med Pladser paa de bagre Planer, til 
hvilke ogsaa Venstres Bønder og Bondevennerne er henviste. 
Der ser man bl. a. Balthasar Christensen og J. A. Hansen og 
Cilcerup. Der ser man ogsaa Algr. Ussing og den sidst afgaaede 
Finansminister, David. Der ser man fremdeles (for Enden af 
det lange Bord til højre) Grundtvig sidde saa ensom, som han 
siden sad i Rigsdagen. Og længere bagved hele Staben af det 
menigere Higsforsamlingsfolk, og atter bag dem Amfitheatret 
med Tilhørere, og atter ovenover Balkonen med Tilhørerinder 
af kendte københavnske Familjer paa første Række og kendte 
Mænd paa anden. Thi helt ud i denne den fjærneste Bag- 
grund er det næsten lutter Portræter, man her har for Øje. 
Der lindes paa Billedet ikke mindre end op mod IfiO smaa 
Porlr;elh()veder foruden de ca. 40 større og mindre, Inorlil 
der foreligger s;erlige, for Øjemedet udførte Studier. 

Sammenligner man disse Studier med de tilsvarende Hoveder 
paa Billedet, saa taaler dette gennemgaaende Sammenligningen. 
Der er ved Overførelsen til det store Lærred af Studierne saa 
godt som intet gaaet til Sjjilde af Karakteren og Formen i 
disse, ja enkelte af Hovederne, Monrads og Lehmanns f. Kks., 
har ved Fl'terbehandlingen endog afgjort vundet i Udtrykkets 
Skønhed og Dybde. Men .synderlig mere Farve, end der var 
i Sliulierne, er der ikke konnnet i Hovederne paa det store 
Lærred, og Billedet vilde være blevet næsten farveløst, hvis 
der ikke hist og her mellem Forsamlingens sorte Klæder 
havde vist sig en rød Kjole, et Par lyseblaa Benklæder samt 
Premierministerens brede lyseblaa Ordensbaand, der gør saa 
god en (>entrunisvirkning i Koloriten. Saadanne Enkeltheder 
lillrods er Billedet jo alligevel ualmindelig tørt i H'arven. Det 
er ikke ved Lufttoner, men ved Størrelsernes perspektiviske 
Mindskning, at den store Dybde i Rummet er fremkaldt, og 
hvad Hilledel ellers har :il opvise af nuderisk Lagttagelse, ind- 



skrænker sig væsentlig til at være en Iagttagelse af Lysets 
kvantitative Forhold til Skyggen. Om Glans i Lyset, om Clair- 
Obscur i Skyggen er der ikke Tale. Noget inkonsekvent har 
Constantin Hansen ganske vist hist og her indladt sig ]iaa 




Fi^. 114. Dobbeltportræt af Baltliasar Christensen og J. A. Hansen. Stiulii' til ^Dcn 
gnindlovgiveiule Rigsforsamling <<. Tilh. liigsdagcn. 

mindre Farveiagllagelser; han har f. Lks. — uden al \'iikning 
iøvrigt paa den uhyre Flade — ladet Lyset spille i alle Regn- 
buens Farver i et Par af de ellers skematisk behandlede Lyse- 
kroners Glasprismer. Men fraregnet dette og et enkelt andet 
Brud paa Konsekvensen har han afholdt sig fra alle smaa 
koloristiske Iagttagelser, og er Billedet fattigt i Farven, saa 
falder det til Gengæld ikke koloristisk i Stykker. 

223 



Nu: man niaa iiidroninie dem, der kun har ef Skuldeilræk 
til overs for dette kapitale Værk, at dette er en tarvelig Kom- 
pliment til et Billed med saa liden Farve. Man maa ogsaa 
gøre andre Indronimclscr. Der mangler — hvor saadant er 
tilslra'ht — Samspil mellem de enkelte Figurer. X;esten all, 
hvad der i saa Henseende — overraskende nok — fandtes i 
den lille Kompositionsskitse til Billedet, er i dette gaaet tabt. 
Ikkun Kricger og Andra> er det lykkedes Constantin Hansen 
at faa til at tale dæmpet sammen. Monrad og Lehmann illu- 
strerer kun altfor godt det bekendte Replikskifte: God Dag, 
Mand, Okseskaft ; Tsehernings talende lieviegelse har Lighed 
med en døvstunis Fagter, og saaledes kunde der nævnes flere 
Eksempler ogsaa i dette Hilled paa Folgerne af den Mangel 
paa dramatisk Fortælie:vvne, der fra hans tidligste Ungdom 
til hans sene Alderdom var og blev en Grundmangel ved Con- 
stantin Hansens kunstneriske Begavelse. Men endda bliver der 
nok tilbage, der gør dette Billed værdigt til andet end blot en kolig 
Agtelse for det Herkulesarbejde, som er præsteret i det. Det 
forbinder med Constantin Hansens Mangler hans Fortrin, og at 
disse ytrer sig saa kraftigt her, er saa meget mere beundrings- 
værdigt, som Opgaven jo var en staMkt bindende. Bunden var 
han, da det galdt Kompositionen i dens Helhed, af den histo- 
riske Sandhed, og dog har denne intet forskærtset af Kompo- 
sitionens kunstneriske Skonhcd. Figurerne fylder Rummet uden 
at overfylde det mere, end at Grundplanen for Rigsforsam- 
lingssalen godt kan anes, og de fylder det med en Symmetri 
og en Ligevægt i de store Masser, der ikke kunde være mere 
fuldendt. Bunden var han ogsaa, da det galdt Kompositionen 
af de enkelte Grupper. Han kunde ikke frit stille Figurerne 
sammen efter passende Højde og Drøjde. Og dog er der i 
hver af Grupperne den samme symmetriske og ligevægtige 
Skonhcd, der udmærker Kompositionen i dens Helhed. De 
indgaar i den som Led i et Stykke god Arkitektur. Naar 
Totalindtrykket af Billedet er et saa overordentlig monumen- 
talt, beror dette aabenbarl for en stor Del paa dets arkitek- 

224 




Fig. 115- Dl'o Bi-unillovKivrnik- Jlrgsrorsnniiiny. Tilh, Urt ,MU;niilh>--.lnn^i^c Mii'.rum fw In'iU-nLsUor'i 



tonisk faste Bygning, der støttes af den strænge arkitektoniske 
Baggrund. Men mindst lige saa meget beror dette monumen- 
tale Indtrjiv paa hver af de enkelte Figurer. Hvor sindrig 
varierede de end er i Stillingerne (der er ikke to, der fører 
sig ens), saa er dog alle holdte indenfor Linjer, der ikke vilde 
gøre nogen Billedhugger til Skamme. For Clausen, for Hvidt, 
for Schouw, for Monrad, for Lehmann, for Ploug og flere er 
der i dette Billed rejst Statuer — for talrige andre sat Buster 
— af en Maler, der bedre end de fleste Billedhuggere havde 
Begreb om, hvad det vil sige at rejse et Monument. Det vil 
jo ikke sige at skildre et Menneske, som han gik og stod 
iblandt Mængden, men at skildre ham saa højt som han ragede 
over Mængden. Det er ikke gjort med at levere ham i over- 
naturlig Størrelse, ej heller med at løfte ham paa en Piedestal; 
det er Løftelsen i selve Skildringen, der skal gøre ham det 
Hoved højere end Mængden, som tvinger denne til at se o|) 
til hans Billed. Der maa i hans Billed røbe sig en eller anden 
fremherskende Egenskab, en Egenskab over alle hans andre 
Egenskaber, der uden Kommentar gør det øjeblikkelig ind- 
lysende for alle og til alle Tider, hvad Meningen var med at 
fejre dette Menneske frem for andre. Det hører blandt meget 
andet med til den Figur, der skal kunne kaldes monumental, 
at den fra Sjælens Side lige saa fuldt som fra Formens lader 
sig overskue og tilegne med et eneste Blik, og for at dette 
kan være Tilfældet, maa dens Sjælsindhold simplificeres, centra- 
liseres om den Egenskab, der er dens herskende. Vi har alle- 
rede sagt, at Constantin Hansen havde det dertil fornødne 
midtpunktrammende Blik for Karakteren. Men gælder det — 
som det jo galdt her — om at rejse ikke blot Monumenter 
for en Række Personligheder, men et fælles Mindesmærke for 
en Bedrift, hvorom disse Personligheder enedes, saa maa Sim- 
plificeringen og Centraliseringen føres ud i en videre Konse- 
kvens, hvis Billedet skal blive andet end Sammenstykning af 
enkelte Karakterskildringer. Med sin sjældne Intelligens har 
Constantin Hansen forstaaet, at der ikke vilde blive nogen 

22.'i 15 



Griindstoniiiing i (lotte Rilled, hvis lian ikke i dels Figurer 
fieiiulrog et Fællespræg af en fa'lles Egenskab. Men hvilken 
anden Fællesegenskab skulde han vel linde at fremdrage hos 
disse mange højst forskellige Mænd end den Mandighed, i 
Kraft af hvilken de havde sejret? Om de alle virkelig var saa 
mandige, skal ikke drøftes her. Det vedkommer ikke Billedet 
som Kunstva'rk; det kunde endog kun komme det til (iode 
som saadant, hvis Kunstneren af inderlig Overbevisning havde 
set mere i dem, end der var. Men man kan endda næppe 
beskylde ham for det. Vistnok er der nogen Sandhed i den 
Bemærkning, der er bleven gjort af en Ven af Forfatteren, at 
Billedet af den grundlovgivende Forsamling er »et Parti-Billed, 
malet af en Parti-Mand for Partiet«. Men Constantin Hansen 
havde dog sikkert Ret, naar han i de Folk, der danner For- 
griindstigurerne i Billedet, saa en Legemliggørelse af na^sten 
alt, hvad Nationen den Gang ejede af Vilje og Ævne, af Kraft 
og Alvor, af Beslutsomhed og Tillidsfuldhed. Han saa dem 
fremfor alt som Mænd, som stærke, raadsnare, selvsikre, 
handledygtige Mænd, og for hver den, der kender Billedet, 
vil dette stille sig saa hindrende i Vejen for Tilegnelsen af 
en modsat Opfattelse, som det netop er det myndige Monu- 
ments Ævne at kunne det. 

Men (^.onstantin Hansens Begavelse for den monumentale 
Portra'tfremstilling var jo ikke indskrænket til denne særlige 
Art af Karaktersans. Den alene skaber intet monumentalt 
Kunstværk. Dertil hører lige saa nødvendig den særlige Art 
af Skønhedssans, man kalder Stilsans. Den kan være af for- 
skellig Natur. Den kan være en saadan plastisk Sans, som 
Constantin Hansen allerede viste i Billedet af »Oplæseren«. 
Den kan ogsaa være en saadan dekorativ Sans, som han i 
Forening med sin plastiske Sans aabenbarede i Universitetet. 
Men en virkelig dybere Sans for Stilen i Mennesket er ikke 
noget, som udelukkende skyldes en særlig gunstig Konstruk- 
tion af Øjet eller et særlig heldigt Greb paa Haanden. Det er 
bah I en ethisk, halvt en æsthetisk Sans, en Værdighedsfølelse 

226 



halvt paa Menneskehedens, halvt paa Kunstens Vegne, som 
ellers ikke horer l'ngdoninien til, nicn som Constantin Hansen 
allerede tidlig lærte at kende gennem sit alvorlige Studium af 
Antiken. Han har i Billederne i Universitetet gentaget An- 
tikens Udtryk for denne Følelse saa nært og nøje, som ikke 
mange andre Kunstnere siden Oldtidens Dage. Hermed være 
det langt fra ment, at han dér hlot tankeløst har gentaget 
dem. Han har tværtimod gjort det med den højeste Omtanke 
og med adskillig kunstnerisk Følelse. Men dog med mindre 
selvoplevet Følelse end i Figurerne paa Billedet af Bigsforsam- 
lingen. I dem er der intet, som er paa anden Haand og om- 
plantet. De er groede af en lignende forædlende Undergrund, 
fra hvilken Stilen er kommen til den antike Kunst. De har 
af denne Undergrund, af denne stærke, opstrammende Værdig- 
hedsfølelse paa Menneskehedens og Kunstens Vegne ligesom 
opsuget en Stimulus, der gør dem holdningsfulde og anstands- 
fulde, statueskonne og monumentale. 

Ære være da dette favnestore, stort tænkte, stort skaarne 
Værk. Æret være det langt mere, end det hidtil er blevet! 
Det fortjener det ikke blot for det Opbud af Vilje, det røber; 
men ogsaa for de Ævner, der er nedlagt i det. Det tilfreds- 
stiller ganske vist ikke ret mange af de Fordringer, man stiller 
til et Maleri, naar Maleriet vil have Ord for at være malerisk. 
Det kan malerisk aldeles ikke taale Sammenligning med, hvad 
Nutidens Mester herhjemme i lignende Gruppebilleder har 
frembragt. Men svarer det ikke til ret mange af de Fordringer, 
man stiller til et Maleri, saa tilfredsstiller det til Gengæld de 
mange Gange vanskeligere Fordringer til et Monument. Som 
saadant er det enestaaende den Dag i Dag i dansk Malerkunst. 



227 15* 



VII. 

Ide Aar, da Constantin Hansen var beskæftiget forst med 
den græske, siden med den nordiske (ludeverden, skabtes, 
nnder Paavirkning af Hoven og den frugtbare Tidsaand fra 
1848, det danske Folkelivsmaleri af en Kreds af Kunstnere 
med Dalsgaard, Vermehren og Exner i Sj)idsen. Med Inter- 
esse og Respekt fulgte Constantin Hansen deres Udvikling. 
Han skriver i et Brev af 11 Maj 1853 til Lehmann': »En 
ung Maler, som hedder Exner, har pludselig leveret et Billed 
fra Amager, som tvinger andre til at være paa deres Post.« 
Han skriver i et Brev af 27 Novbr. 1854 til Skovgaard ^ »Ver- 
mehren har medbragt et godt Billede fra den jydske Hede. 
En Bogter, som strikker |)aa en Slrompe. Fordringslos! og 
gjennend'ørt med megen Omlui ei- det næsten en homerisk 
Fremstilling.« Men om at følge dem ]iaa deres Opdagelses- 
rejser ud i Landet var der for ham jo ingen Tale. Jeg maae 
saa godt som ene besørge alt, hvad der horer til det histo- 
riske Maleri i Danmark«, sukker han i et Brev fra hine Aar. 
Han sad fast i det Embede som Historiemaler, han selv 
havde skabt sig, og af det og sit Hjem holdtes han bunden 
til Hovedstaden. 

Vi har talt om den uheldige Indllydelse af dette, at han i 
saa ringe Grad kom i Berøring med Naturen. Af det I'ar 

' Lehmanns Papirer i det kii,\. ISibliiilliek. 
' Tilli. .IduUim SUov^aard. 

228 



Studier, han malede i Sommeren 1853, hvor Koleraen holdt 
ham borte fra Byen, og hvor han havde Ophold Ibrst i Leh- 
manns Amtmandsholig i Vejle, siden hos Neergaards paa Lille 
Grundet, kan man se, hvilken Hjærtestyrkning det var ham, 
naar han endelig en enkelt (lang kom ud paa Landet. Han 




Fig. 11 G. Badende oy legende Drenge. Fra Vejle-Egnen. 
Tilli. Frk. Elise Koiislaiilin Hansen. 

malede i denne Sommer bl. a. et Parti med Vejle Aa i For- 
grunden, hvor nogle Drenge fisker, medens andre bader, en 
stemningstung, lidt Skovgaardsk Skildring af en blaa dansk 
Sommerdag over frodiggronne Enge og Ijærne Skovskrænter. 
Han malede fra et Højdedrag paa Lille Grundet en Udsigt ud 
over Fjorden med Baggrunden lukket af Bakker, rigt paa iine 
Lufttoner, venligt og smilende, saa friskt som intet, der blev 
til i hans Stue. Skønnest er dog Skitsen fra Vejledalen med 
de nogne Drenge, der kravler ned i Aaen og op af Aaen og 

229 



(lansiT en Riiigdans i Vandet, medens andre Ioner deres vaade 
Kroppe, hviler eller springer Buk (Fig. 116). »En af de brillan- 
teste Badescener under Solen« kalder han i et Brev nieil Rette 
dette dejlige Motiv. Det var næppe nogen Skade til, at Vejret 
l'orhindrede ham i at gøre et færdigt Billed ud af denne Skitse. 
Den udmærket levende Bevægelse deri vilde sikkert va-re stivnet, 
Lystigheden forstummet og Stemningen forsvundet, hvis han 
havde faaet Enkelthederne nøjere udformede. Saa var Resul- 
tatet formodentlig blevet en F'remstilling af hellenske Lege. 
Nu blev det en af de stemningsrigeste Skildringer af skøn 
Skæ'rsommer i vor Kunst. 

Det var som en Opdagelse, han den (iang gjorde: at den 
danske Natur er skøn. »Deiligt er her, — uendeligt Stof for 
Malere«, skrev han i et Brev til Mar.strand^ Om han havde 
kunnet læsse alle Bj'rder af sig, i Stedet for at tage saa tung 
en ny Byrde paa sig som Ægirsgildet; om han i længere Tid 
og gentagent Aar efter Aar havde faaet dukket sin Aand, som 
hine badende Drenge deres Legemer, i vor Sommers kølende 
og styrkende Natur; om han, der oprindelig havde været et 
Idrætsmenneske, ikke var blevet saa meget af et Stucmenneske: 
hvem véd da, om ikke hans senere Kunst, uden at man der- 
for kan ønske, at den var bleven fattigere paa Alvor og Stræng- 
hed, var bleven rigere paa Friskhed og Frodighed? 

Kanhænde dog ogsaa, at han da havde faaet spredt sin Be- 
gavelse endnu mere, end Tillældet blev. Han havde jo Lyst 
til alt; han havde Mod endog paa Folkeli vsmaleriet. Det vilde 
heller slet ikke havde lignet ham. der efterhaanden gjorde 
alle de store Beva>gelser i Tiden med, og som desuden ikke 
kendte eller anerkendte nogen (h\ænse for sit Talent, helt at 
holde sig fjærn ha den Bevægelse, der i Halvtredserne bragte 
vor Landbostand kunstnerisk til Ære. Naturligvis var han alt 
for aristokratisk og æsthetisk anlagt en Natur til at have 
en sympathisk Forstaaelse af den. Han syntes alligevel, han 

» af 14 .\ugust 1853. Tilli. Hr. »irektor Poul Maistiaiul. 

230 



bunle. Da han i Soinnieien 1854 — mere end 25 Aar l'ør sin 
Død og dog for sidste Gang i sit Liv — laa nogle Maaneder 
paa Landet med sin Familje (det var ikke længere borte end 
i Frederiksdal) foresatte han sig, rigtignok ikke uden vemodige 
Minder om den skønne italienske Befolkning, »at tage Folk, 




I"ig. 117. Parti fra Bagsværd So. Tilli. Hr. Direktor A'. Konstantin Hansen, Kolding. 

som de nu er«. Det blev dog ikke til stort mere end Beslut- 
ningen. »Ovenpaa 9 Aars Leven i Italien og derpaa 10 Aars 
Ophold i Vestibulen blandt olympiske Væsener«, skrev han til 
Skovgaard^, »skal der sandelig nogen Tid til at sætte sig ind 
i gamle Buxer ogTrøier«. Han fik ikke malet andet Folkelivs- 
maleri, om man ellers kan kalde det saaledes, i Frederiksdal 
end et net lille Billed af en fiskende Dreng. Derimod forøgede 



' Brev af 25 Juli 1854. Tilh. Joakim Skovgaard. 

231 



Iiiiii ik'iiuU" ik'ii lille Række al' sine Landskaber med smukke 
Studier, derimellem det nydelige Parti med en Udsigt over 
Bagsværd So mellem Træstammer (Fig. 117), der haade i Mo- 
tivets Al'skan-ing og i den sirlige Pensel minder stærkt om den 
Skole, hvoraf han var kommen. Del er, som genvandt lians 
Syn ude i Naturen eller blot i Tremmede Omgivelser noget al' 
den Umiddelbarhed, som Eckersberg var gaaet ud paa at bi- 
bringe hans Betragtning. Det har vi allerede haft Lejlighed 
lil at paavise, da Talen var om det Aagaardske Dubbelt- 
poilrivt; det lader sig atter paapege foran de Studier, han 
under et Besøg i Halvtredsernes Slutning i Helleba-k malede 
i Hammermøllens Smedie. Det gik ham med dem, som med 
alt, hvad ban malede under andre Forhold end de daglige: 
de lik mere Liv i Beva^gelsen, mere Lys i Farven, større Let- 
hed i Behandlingen. Men alt delle døde rigtignok under 
Ilaandcn paa ham, da han efter sin Hjemkomst satte disse 
Studier sammen til et Billed, der trods al den Flid, som er 
anvendt paa del, aldeles intet belyder i hans Produktion. 

Det gør derimod i boj Grad del Billed, der forer Titlen »En 
Husmoder ved sin Baandvæv< (1859). Fraregnet det meget pud- 
sige, baade i Farve og i Udiryk saa kraftige Billed af Lægen 
Fenger stetoskoperende en ung Pige paa del blottede Bryst 
i Overværelse af hendes blufærdig forargede Moder (Fig. 118), 
er »Baandvæven«, som Billedet (Fig. 119) popuhxrl benævnes, 
(jonstantin Hansens ene.ste Genre-Skildring fra det velhavende 
københavnske Milieu. Med Belle har Jul. Lange' skrevet om 
dette Billed, at man ikke kan se det uden at faa en aMig- 
stende Følelse af, at den ægte kunstneriske Dannelse og Selv- 
folelse, som er dets Særkende, er paa Vej lil al gaa tabt i vor 
Kunst. Thi denne Dannelse«, fortsætter Lange, »er ikke nogen 
overma'tlet, kræsen, aristokratisk Epikuræisme, ikke nogen tom, 
udglattet Elegance; man føler, at den udgaaer fra en Aand, som 
har forstaaet, tilegnet sig, næret sig ved det Ædleste og Bedste, 

' Nutidskiiiist. Khlivn. 1873, \>. IS!)— 1!)(). Tiillifiere trykt i »Dansk Maa- 
ncdssliiift«. 

232 



som Kunsten har frembragt 



Dermed og med en t'orud- 
gaaende Karakteristik af Billedet som et »Forsøg paa at ind- 
pode Kunstens gamle Traditioner paa det moderne Genre- 
maleris unge Træ«, er det allerede sagt, hvor højt over det 




l'"i^. lis. En Konsultation hos Lægen, Etatsraad Fenger. Tilh. Hr. Læge J. Fvncjvr. 



hverdagslige denne Skildring af Hverdagslivet hæver sig ude- 
lukkende i Kraft af, at det er en mere end almindelig dannet 
Kunstner og et mere end almindelig dannet Menneske, den 
skyldes. Det, den behandler, er saa lidt, at det næsten er 
intet. Husmoderen, en endnu smuk Kone sidst i Trediverne 
med en distingveret Profil og i en distingveret enkel Klæde- 

233 



dragt, til hvilken der meget naturligt og dog vistnok alt andet 
end alamodisk slutter sig en klædelig sort Fløjelshue paa 
hendes Hoved, afbrydes i sil Arbejde ved Baandvæven af sine 
Børn. Hendes lille Dreng henvender sig til hende med en Be- 
gæring, som hans Søster, en næsten voksen ung Pige, synes 
al understotte. Hvad de beder om, lader sig ikke slutte af 
Fremstillingen, og i et Brev, hvormed Constantin Hansen paa 
flere Punkter imødegik Langes Beskrivelse af Billedet \ lagde 
han intet Dølgsmaal paa, at han knap nok vidste det selv. 
»Jeg vil ikke Andet , skrev han, »end glæde mig over det 
Skjønne i den ligefremme Virkelighed«, og andet end saadan 
Skønhed er der heller ikke i Billedet. Den er naaet, denne 
Skønhed, ved en Sandheds-Forskydning, der er saa umærke- 
lig, at den knap kan paavises, og som dog utvivlsomt har 
fundet Sted, skønt maaske næppe Kunstneren bevidst. Det 
er ikke sandsynligt, at Scenen, da han saa den for sig, stod 
bygget indenfor saa uforlignelig smukke Linjer: den stod jo 
i hvert Fald ikke bygget indenfor den Ramme, som den fylder 
saa fuldendt. Men Constantin Hansen havde den sande deko- 
rative Kunstners .Evne til at opfatte alt komposit, en instinkt- 
mæssig Fornemmelse af Midte og Symmetri og Ligevægt og 
en usynlig Ramme om det hele, — et Instinkt, som retledede 
ham usvigelig sikkert, og som tilrettede Sandheden til Skøn- 
hed for ham. uden at han vel egentlig altid gjorde sig rigtig 
Rede derfor. Men hvor meget end Kompositionens klare, rene 
Linjer bidrager til Billedets rene og klare Skønhed, saa er 
denne dog langtfra indskrænket til blot at være en ydre deko- 
rativ. Den er mindst lige saa meget en indre, en sjælelig. 
Den ^•tre^ sig i den udsøgte gode Tone i denne Stue (i hvilken 
— det er kun værd at bemærke del i en Parentes — man 
kunde have tænkt sig en bedre Smag raadende end den, der 
lægger sig for Dagen i det grimme »indlagte; Stueur og den 
lige saa grimme tyske Kamin), — i Husmoderens gode, kloge, 

' Delvis aftrykt i >Nutidskunst<. En Koncept til Brevet, dateret 31 Decbr. 
1865, findes mellem Constantin Hansens efterladte Papirer. 

234 



line Væsen, i hendes unge Datters respektfulde Holdning, i 
hendes lille Drengs kærlige Blik, i disse samhørende Tres 
smukke indbyrdes Forhold, der uden nogcnsonihelst Henvend- 
else til Publikum er lagt aabcnt og anskueliggjort kun ved 
noble kunstneriske Midler. Og i intet andet af sine senere 
Hilleder har Constantin Hansen behandlet de kunstneriske 




Fig. 119. En Husmoder ved sin Baandvæv. Tilli. Xalionalgalleriel. 



Midler saa agtsomt, saa nænsomt og saa følsomt, som i dette. 
Husmoderens Profil er tegnet med den fineste, udtryksfulde- 
ste Linje, og Hænderne, som han ellers stundom forsomte, er 
her saa slebent formede, at de næsten minder om Marmor. 
Med al sin plastiske Holdning i Figurerne forener ellers delte 
Billed mere malerisk Virkning end noget andet af de mere 
udførte af Constantin Hansens senere Arbejder. Den unge 
Piges Silkekjole, der changerer fra rødt til blaat, er lige saa 
sand som smuk i Farven og lige saa dristigt som heldigt 

235 



saiiisteint med den ijlaagronne Farve i hendes Haarbaand. 
Smuk er Virkningen af det røde Baand i)aa Væven, og selve 
denne, saavel som alle andre dode Ting i Hillcdet, er malet 
med stor Finhed. Det er, som havde Kunstneren ret gjort sig 
Umage for undtagelsesvis at give dette ene Arbejde et Kabinets- 
stykkes sidste Fuldendelse og Elegance i Behandlingen. 

Det gjorde han maaske under l'aavirkning af de hollandske 
ivahinclsstykker, han den Gang lige havde set. Husmoderens 
sorte Fløjelshue og hendes huslige Syslen fik ham maaske til 
al se noget hollandsk« i Scenen, og muligvis er der i F'arven 
i delle Billed virkelig ogsaa noget at spore af den Paavirk- 
ning fra hollandsk Kunst, som skulde være, men ikke var at 
finde i de samtidig malede Portræler. I hvert Fald har I'arven 
her i Loden et højere Lys og helt igennem en slorre Ben- 
hed end i noget andet Billed af (AMistanlin Hansen fra hans 
senere Aai\ 

iNlen del er iøvrigl ikke nødvendigt i hans Bejse lil Holland 
at søge en Forklai'ing paa hans Interesse for en saadan huslig 
Scene som denne Husmoder ved sin Væv. Han havde i sil 
eget Hjem for Øje en Husmoder og et husligt Liv, som allerede 
længe før hans Rejse til Holland stundom havde beskæftiget 
hans Pensel, og som, naar all konnncr lil alt, maaske mere 
end nogetsomhelst andet har beskæftiget hans Hjærle. Det 
væ're dermed langtfra ment, at Billederne fra hans Hjem, af 
hans Hustru og hans Børn, skulde være del egentlig centrale 
i hans Produktion. Hvor ^armt el Hjæ>rte han end havde, 
saa var hans Intelligens dog mærkeligere end hans Følelse, 
lian var afgjort slørre i det Store end i del Intime. Men 
havde den manglet helt, denne intime Side i hans Produktion, 
vilde Hjærlelagel i hans Kunst som Helhed have syntes køli- 
gere, end Tilfældet nu er, og hans Kunstnervæsen altfor ude- 
lukkende cl rent artistisk. Han var, foruden at være Maler, i 
boj Grad et Menneske, et mangfoldig sammensal Menneske, 
og han havde som saadanl Sider, der dels slet ikke, dels kun 
i underordnet Grad kom frem i hans Kunst. 

230 



Han havde f. Eks. en lille satirisk Aare. Verden lærte den kun 
at kende i nogle Flyveblade, nogle autografisk gengivne Karika- 
turtegninger i Pen, som han sammen med Skovgaard en Gang 
(1852) kastede ind i en politisk Agitation. Den bedste af dem, 
»Marlsministeriel og Folkeaanden« (Fig. 120), synes ikke al være 
bleven offentliggjort, og det samme gælder en lille Række Teg- 




Fig. 120. Martsministeriet og Folkeaanden. Satirisk Tegning. 
Tilh. I'VIv. Kristiane Konslcmliii Ilnnscn. 

ninger, der satiriserer over vore storre og mindre Digtere i deres 
Forhold til Pegasus. Dér ser man bl.a. Oehlenschlåger ridende, 
baglæns siddende, mageligt henslængt, hvilende sig tiygt paa 
sine Laurbær. Dér ser man H. C. Andersen ridende som Don 
Quixote paa Rosinante, Paiudan-Miiller ridende paa Lord Hyron, 
og H. P. Holst paa en Gyngehest (Fig. 121), medens Heiberg er 
stegen af og dresserer sin Pegasus med en Pisk. Morsomst 
er maaske Satiren over Ingemann (Fig. 122). Han rider paa 
Kvindevis paa Pegasus, folder Ha^nderne og skuer bedende 
mod Maanen. 

2.37 



Han havde ogsaa en polemisk Aare. Den aabnede sig, saa 
ofte lians Tanker faldt paa Kunstakademiet, som han fra gamle 
Dage foragtede grundigt. Men den brød ogsaa op, saasnart 
hans Hlik faldt paa en Kunstkritik. Han badede af et oprig- 
tigt Hja>rte Dagspressens Kunstanmeldere, og mere end én 
Gang følte ban sig kaldet til al tage til (ienmæle mod dem i 
Aviserne. 

Han havde nemlig fra sine Fædre arvet en litterær Aare. 
Den flød kun trægt i Prosa. I hvert P'ald i den Prosa, han 
lod trykke. Brevformen faldt ham let nok; hans Breve (dog 
kun de fra hans bedste Aar) horer gennemsnitlig til de inter- 
essanteste af dem, der skyldes danske Kunstnere. Men de 
Avis-Artikler, han gav fra sig, kostede ham mangfoldige Kladder, 
og til hin 12 Sider store Afhandling om »De skønne Kunsters 
Enhed«, som han leverede til Nordisk Universitets-Tidsskrift, 
findes der en Pakke Kladder, der fjider saa meget som Manu- 
skriptet til en anselig Bog. Vers havde han langt lettere ved 
at gøre. »Min Prosa jeg kun slet kan sammenføje — Men 
naar man bare Rimet bar for Øje — Strax alle skarpe Kanter, 
ja selv Skoser — Sig brat forvandle maa til lutter Boser«, 
har han skrevet i et Rimbrev til (>hristian Winther. Han 
var et stort Stykke af en Rimsmed. Hans lyriske Aare er 
runden ud i smukke Oversættelser af nogle af Michelangelos 
Sonetler og desuden i talrige originale Digte. Der er derimellem 
Krigsdigte og Nationalsange; der er ogsaa Regninger satte paa 
Vers; der er Bryllupsdigte, Begravelsesdigte (bl. a. til Købkes 
Begravelse) og mange andre Slags Lejlighedsdigte; der er smaa 
Deviser og Epigrammer og der er store Skæmtedigte (der- 
imellem den muntre Vise om Ole Skeje), og flere af disse 
Digte har af en Kender faaet Attest for at va-re gode, idet 
Christian Winther bar givet dem Plads i nogle af sine Anto- 
logier. Det ligger udenfor vor Komjietence at udtale os om 
deres digteriske Værd. De bar for os deres væsentligste In- 
teresse deri, at de bidrager til at gøre Billedet af Konstantin 
Hansen — ikke kunstnerisk mere betydeligt, men menneskelig 

2:i8 



mere livsvarmt og fyldigt. Vi ser i Digtene ham , der var 
saa uerotisk i sin Kunst, prise, at »De røde Roser og de Øjne 




^^spjsg'Hi'; 



Fig. 121. H. P. Holst rider sin l'egasus. Satirisk Tegning i Bly. 
Tilli. Frii. Kffstiane Konstantin Hansen. 

blaa — Har Eros trykket selv sit Stempel paa«. Vi ser ham, 
som var saa mandig i sin Kunst, paastaa, at »Spørge I de 

239 



Store all paa den gamle Jord, — I hører at Lyksalighed i 
Harnesind kun boer«. Og vi ser ham, der var saa alvorlig — 
stundom ogsaa noget kluntet - som Maler, være fuld af Skæmt 
og Ynde som Poet. 

Han synes os ikke derfor i mindre drad en Karakter. Vi 
ser blot, at pletvis i hans Mandigheds og Alvors Klippegrund 
var der en blød Muld. 

Men ogsaa uden Digtene kunde vi vide det. 

Vi kunde vide det f. Eks. af de Børnebilleder, han har tegnet 
lil Christian Wintheis ABC^ La'ser man Christian Winthers 
Brevveksling med Conslantin Hansen^, spørger man uvilkaailig 
sig selv, hvilke Berøringspunkter der vel kunde være mellem to 
saa højst forskellige Ma-nd. Den ene repræsenterer i vor Littera- 
tur Ka-rligheden til Kvinden, til Naturen, til Livet i dets højeste 
Yppighed. »Han er som LTngdom og Sommei-, blomstrende 
og frisk, rig paa Solskin, Elskov og Melodier« (C. Brandes), — 
rig ])aa alt det, paa hvilket Conslantin Hansen just var fattig. 
De havde da ikke for det centrale i deres Kunst noget Idé- 
(Irundlag fælles. Heller ikke mødtes de udenfor deres Kunst 
i nogen fælles Begejstring for Tidens Idéer. Paa det Tids- 
punkt, da deres nære Venskab begyndte, stemmede de poli- 
tisk — for saa vidt man kan tale om et politisk Standi)unkt 
hos Christian Winther — ikke overéns: Conslantin Hansen 
var endnu den (iang liberal; Christian Winther, som altid, 
konservativ. De tiltrak maaske da nusl hinanden som de 
Modsætninger, de var. Men enkelte Berøringspunkter havde 
de dog ogsaa. Sikkert er det, at (Konstantin Hansen i (Chri- 
stian Winthers form fulde og yndefulde Digtning søgte en Er- 
statning for den Mangel paa P'orm og Ynde, der ofte maatte 
støde ham hos Grundtvig. Sikkert er det ogsaa, al de havde 
fælles den Sans for Børn og det barnlige, hvoraf deres klas- 

■ .ABC af Christian W'iiilhcr. Mod 28 Billeder af Ciinsldiilin Hansen. 
Khlivii, s. a. 1,1863). 8". 

- Breve fra og lil Chiislidn Winlhci. udgivne af /■'. I.. lAchcnherti. Khlivii. 
1880. 8". 

240 



siske ABC blev Frugten. Thi den, der har tegnet Billederne 
i denne Bog, har ikke mindre godt forstaaet at gaa ind paa 
Børnenes Tanker og Forestillinger end den, der har skrevet 




Fig. 122. Ingemann rider sin Pegasus. Satirisli Tegning i Bly. 
Tilh. Frk. Kristianp Konstantin Hansen. 



dens Rim. Hvem har fra den Tid, 



da han lærte at stave i 
der giver Dyrene Navne 
(Fig. 123), eller Billedet af Drengene, der bader i Sundet, eller 
Billedet af Moderen med det sovende Barn i Vuggen eller 



denne Bog, glemt Billedet af Adam 



241 



16 



Billedet af Nissen, der flytter med paa Læsset (Fig. 124)! Og 
hvem har genset disse Billeder senere uden at røres over, hvor 
megen god Kunst, hvilken Samling navnlig af ypperlige Kom- 
positioner, der her er blevne budte Ens ukræsne barnlige Smag. 
Men det er ikke blot i disse Billeder for Børn, det er ogsaa 
i Billeder af Børn, at Constantin Hansen har vist, hvor meget 




Fig. 123. Adam giver Dyrene Navne. Tegnel paa Træ af Constanlin Hansen 
for Clirislian Winthers ABC. 



blødt Barnesind der gemte sig i hans mandige og alvorlige 
Karakter. 

Han havde, medens han var i Italien, nøje manket sig den 
halvvejs blot dekorative, halvvejs sindbilledlige Anvendelse, som 
den antike Malerkunst gjorde af Barneskikkelsen. Han havde 
i Neapel tegnet eller kalkeret en Mængde af de Genier, der 
rider paa DeUiner eller kører med Bukke eller flyver med 
Hymens Fakkel, og han havde i flere af sine dekorative Ar- 
bejder faaet Anvendelse for disse Studier. Man har Eksempler 
derpaa i den lille Lucifer, der under Loftet i Universitetels Vesti- 
bule flygter for Aurora, i de Alfer (F'ig. 125), der var hans 
Bidrag til Udsmykningen af Skydebanens Sal ved Festen paa 

242 



Oehlenschlågers 70aarige Fødselsdag!, i talrige Genier (Fig. 126), 
bl. a. dem, han malede paa Logebrystningen i det gamle konge- 
lige Theater. Navnlig i hans senere Aar myldrede den Slags 
Fremstillinger ud af hans Blyant eller Pen. Hans Fantasi, 
som ellers blev temmelig tidlig tømt, var paa dette ene Punkt 
uudtømmelig. Og aldrig var maaske Inspirationen saaledes 




Fig. 124. Nissen, der flj Iler med Læsset. Tegnet pan Træ af Constantin Hansen 
for Cliristian Winthers ABC. 



over ham, som naar han syslede med disse Figurer, der selv 
s3'mboliserer Inspirationen. Men paa dette ene Omraade kunde 
han jo ogsaa som paa intet andel forny og forynge sig selv. 
Mange Aar i Træk — helt op i hans Alderdom — holdt Vug- 
gens Gænger ikke op at lyde i hans Stuer. Han levede midt 
i en stedse voksende Børneflok, og den gav hans Fantasi den 
Næring, den paa andre Omraader maatte undvære. 

Men denne Børneflok og dens Moder gav ham ogsaa Stof 
til Virkelighedsbilleder, og ogsaa disse bidrager til at mildne 
Gennemsnitstemperaturen i hans ellers noget kølige senere 

' Gengivne med Pen paa Sten i: Adam Oehlen.schlager. Et Mindeblad 
om Festen d. 14 Novl)r. 1849. Kbhvn. 1.S50. 4°. 



24.'5 



16* 



Kmisl. Intet l'nder, at de 
møder den højeste Varme, 
Den Varme, de reflekterer, 
hjemlige Arne, naar han 
staaelse, der udenfor haard 
end hans Hjem maa synes 
Tilværelse, Solskinnet paa 



havde fæstet 



til Hustr 



t neto[) er i disse Billeder, man 
som hans Væsen kunde udvikle, 
er den, han hentede sig ved den 
fros under den Mangel paa For- 
nakket forfulgte ham. Hvor graat 
os: det var dog Lyssiden af hans 
den. Af den purunge Pige, han 
u, var der blevet en snarraadig, 




Fig. 125. Legende Alfer. Tegning i Pen. Udkast til et Transparent ved Festen paa 
Oehlenschlagers 70aarige Fodselsdag. Tilh. Frk. Mela Konstantin Hansen. 

viljesstærk Kvinde, der bar alle Savn og Sorger med et glad 
Sind og et løftet Hoved. »Skal Tarveligheden og Knapheden 
i Hjemmet fremhæves«, skriver en af hendes Døtre til For- 
fatteren, »da maa Rigdommen og Overfloden, som det ejede 
i hendes glade Sind og utra^ttelige K;vrlighed, ikke ganske 
overspringes, om Billedet skal blive sandt«. Rigtigheden af 
denne Opfattelse bekræftes af Constantin Hansens Breve. Naar 
han skrev til en eller anden af Vennerne og klagede sig — 
det kunde være over Tsehernings og Bondevennernes Mangel 
paa Sans for Kunst, det kunde være over »det usle Etablisse- 
ment« paa Kongens N^'torv, det kunde være over de »halv- 
studerede Røvere«, der i Aviserne skrev om hans Billeder, 
det kunde være over den »fuldkomment reaktionære Mar- 
slrand«, over Tidernes og Forholdenes Ugunst, thi han hørte 



244 



sandt at sige til dem, der altid »gør Vrøvl« uden vel egentlig 
altid at mene saa meget dermed, — saa kunde han slutte med 
at sige: »dette Brev faaer næsten altfor megen Skygge, jeg 
konmier til at sætte noget Lys paa tilsidst«, og da paafulgte 
taknemmelige Ord om den udmærkede Husmoder, der stj'rede 
hans Hjem, og helt lystige Ord om, hvorledes Børneflokken 
artede og udviklede sig. Ofte medfulgte der paa selve Brev- 
papiret en Tegning, forestillende en eller anden nærmere be- 




Fig. 126. Dansende Genier. Tegning i Pen. Udkast til Logebrystningen i det 
gi. kongelige Theatcr? Tilli. Frk. Mcia Konstantin Hansen. 



skreven Situation med Moderen eller Børnene. Ofte ser man 
hende sidde i den smukke Armstol, til hvilken hendes Hus- 
bond selv havde givet Tegning, og hvis fornemme Stil i For- 
bindelse med de rhytmiske Linjer, der hersker selv i de 
flygtigste af disse Rids, bidrager til en let Æsthelisering af 
hendes jævne, borgerlige Fremtoning (Fig. 127). 

Han er, saa synes det, den af vore Malere, hvem den til- 
syneladende saa simple og i dansk Kunst dog saa sent gjorte 
Opdagelse skyldes, at Dagliglivet i Malerens eget Hjem er 
værd at male. »Det synes jo tit netop at være saa ubegribe- 
ligt vanskeligt at faa Øjnene ret op for Værdien af det, der 
ligger nært, ja nærmest«, har Karl Madsen sagt i en Afhand- 
ling om Viggo Johansen^; men at denne som Familjelivets 

' »Tilskueren«, 1894. 

245 



Fremstiller havde en Forgænger i Constantin Hansen, er af 
samme Forfalter blevet paavist senere^. Det l'orrlnger natur- 
ligvis i ingen Maade Efterfolgeren , at han har haft en For- 
gjenger paa et Omraade, som han vistnok ganske selvstændig 
har fundet og i hvert Fald ganske selvstændig har opdyrket: 
Johansens Billeder fra sit Hjem har jo blandt meget andet 

forud for Constniilin Han- 
sens Billeder af lignende 
Art deres maleriske Finhed 
og Skonhed. Men det bor 
heller ikke forringe For- 
gængeren, at han har haft 
saa udnuvrket en PZftcrfølger 
paa delte Omraade. Hans 
Hjem var kun fattigt paa 
Skønhed; den omtalte Stol 
var dens Pragtstykke. Han 
havde ingen blode Tæ'p- 
per og ingen smukke Gen- 
stande. Hans Stuer, hvis 
Vægge var strogne med 
døde Farver, var underlig 
tomme, som de Stuer er, 
hvis Beboere haardfort næg- 
ter sig al Luxus. Man véd, 
hvorledes Lyset keder sig i slige Omgivelser. Det ligger jævnt 
og nøgternt over det hele. Intet ojjfordrer det til en Kaprice, 
en Leg, en Dans, et Kys, en flygtig Formæling. Det gør bare 
sin Pligt og intet andet end den. Og andet gør det heller ikke 
i Constantin Hansens Skildringer af Livet i disse Stuer. De 
er malede saa usødne og saa nøgterne som selve Stuerne var 
det. Af Stuerne selv faar man rigtignok ikke meget at se i 
disse Billeder af hans Hustru og hans Børn; ogsaa deri ad- 




l'"ig. 127. Kunstnerens Hnsliu med el li;irn 

paa Skodet. Tegning i Pen. Tilli. Fik. 77i(jra 

Coiislantiii Hansen. 



>Tilskuerein, 1897. Artiklen om Constantin Hansen. 

246 



skiller Conslantin Hansen sig fra sin Efterfølger paa dette 
Oniraade. Men man aner Stuen bag eller omkring Figurerne. 
De forer dens Atmosfære med sig, — en Atmosfære, der, langt 
fra at kegge sig malerisk om dem, nøgternt blotter og tilskue- 
stiller deres Borgerligbed. Ogsaa i de malede Billeder er denne 
let æsthetiseret gennem en næppe mærkelig Forskydning af 
Linjerne, der bringer Vel- 
klang ud af deres Sam- 
menspil. Men dertil ind- 
skrænker sig ogsaa alt, 
bvad de har af Forskøn- 
nelse, og det er yderst 
sjældent, at der i noget 
af dem er Spor af den 
Forsødelse , som ellers 
ofte just er tilsat Frem- 
stillinger af denne idyl- 
liske Art. 

Men netop denne pri- 
mitive Udtrjdvsmaade gi- 
ver disse Billeder en stor 
indre Sandhed. Man kan 
indaande Atmosfæren i 
dem med større eller min- 
dre \'el behag. Man kan 

bestride dens Skønhed. Men dens typiske Sandhed: dens 
Eksistens i en hel stor Art af danske Hjem kan ingen bestride. 
Vi mener naturligvis : i grundtvigianske Hjem. Den er dér Følgen 
af en primitiv Opfattelse af Livsfornødenhederne , der langt 
fra altid er medbestemt af Nød eller blot Nødvendighed; men 
som er noget af en Religion eller hører med til Religionen. 
Man kan have en anden eller slet ingen Religion og alligevel 




Fjg. 128. Eli Moder, der mader sit Barn. 
.\kvarel. Tilh. Frk. Clirisliane Kohkc. 



forstaa, at der i denne er noget smukt, 



noget ethisk smukt 



i det Skel, den drager mellem fornødent og ufornødent, mel- 
lem stort og smaat, mellem Mennesker og Klæder f. Eks., 



247 



niellein alt det, der blot er Øjets forfængelige Lyst, og alt det, 
som er Hjærtets uforgængelige Glæde. Det er denne primitive 
Glæde, man møder afklaret og primitivt udtnt'kt i disse Bil- 
leder, hvori Constantin Hansen har fremstillet sit Familjeliv 




Fig. 129. Kunstnerens Hustru med tre af sine Born. 
Tilli. Hr. Maler Xiels Skovgaard. 



LfulcllLirt. 



— en enkelt Gang ogsaa en Vens og SjælsfiaMides Familje- 
liv — , og det er paa den nøje Harmoni mellem Folelses- 
maaden og Udtrj'ksmaaden i disse Billeder, at deres indre 
Sandhed beror. 

De bedste af dem — derimellem det nydelig grupperede 
Billed af hans Hustru med ét Barn paa Armen og et andet 
holdende ved hendes Kjole, den smukke Akvarel med Mo- 

248 



deren, der mader Barnet (Fig. 128), det elskværdige Billed 
af to Børn, der leger Soldat, det kun halvt færdige Billed 
af Fru Constantin Hansen med tre af hendes Børn (Fig. 
129), Modstykket dertil, det hyggelige og i Moderudtrykket 




Fig. 130. Fru Georgia Sliovgaard med sine lo Sonner. 
Tilli. Hr. Maler \iels Skougaard. 

saa ømme Billed af Fru Georgia Skovgaard med hendes 
to Sønner (Fig. 130), men fi-emfor alle den farvefriske og 
aandfuldt behandlede, dejligt komponerede Studie af Mo- 
deren med Barnet, der rækker efter Hovedet til sin Dukke 
(Fig. 131), — disse de bedste af Familjebillederne er malede 
i Tiden mellem 1850 og 1860. De næstbedste, noget ringere 
malede, men alligevel meget indtagende — derimellem Billedet 

249 




Fig. 131. Kiuistnercns Hustru med et Barn, der rækker efter Hovedet til sin 
Dukke. Skitse. Tilh. Hr. Grosserer Ucinr. Hirschspriing. 

af Moderen siddende med et sovende Barn i sin Arm og 
en Dreng staaende bag sin Stol — er malede i de nær- 
mest følgende Aar indtil Tiden omkring 1864 eller 1865. Fra 
det sidste Aar omtrentlig skriver sig den følte Skitse af Bør- 
nene, der en taagct Vintermorgen fodrer Hønsene (Fig. 132), 
hvis forunderlig impressionistiske Behandling endnu kunde 

250 




Fig. 132. Fra Honsej^aarden. Tilh. Fru Marie Axelsen. 



tyde paa et friskt Syn, dersom ikke den fuldkomne Mangel 
paa Farve lod forstaa, at den snarere maa opfattes som 
et svækket Syns Frembringelse. Den indvarsler sammen 



251 



med flere andre Genreljilleder, sammen med Idiin i Studenter- 
foreningens Loft og en hel Række Portræler den tidlig ind- 
trædende, i mange Henseender pinefulde lange Alderdom, der 
endnu ventede Constantin Hansen. 



252 



VIII. 

Tidlig ældet — ikke faa Aar ældre end de 57, som den 
Gang var hans Alder, saa han allerede ud, da Marstrand 
i 1861 malede det bekendte Portræt af ham (Fig. 133). 

Af flere Grunde var han bleven saa tidlig gammel. Men 
mest af den, at han havde budt sit aldrig stærke Helbred 
altfor meget. Han havde læsset mere paa sine Skuldre, end 
de kunde bære. Paa hans særegent bøjede Skikkelse kunde 
man i hans sidste Aar næsten se, at dette var en Mand, der 
havde forløftet sig. Og han havde gjort det baade paa den 
ene og den anden Maade. 

Han havde, som sagt, ikke hørt til de stærkeste. Den svære 
Tyfus, han havde staaet igennem i sin Ungdom, havde efter- 
ladt et Halsonde, og dette forværredes under hans Arbejde i 
Universitetet, hvor han Maaneder igennem og Aar efter Aar 
maatte indaande den fugtige Kalkluft. Hans Onde voldte ham 
fra den Tid et stedse jævnligere Men. Men ogsaa mere almin- 
deligt synes hans Arbejde i Universitetet at have kostet ham 
noget af hans Helbred. »Jeg har sat mine Kræfter til i Vesti- 
bulen«, siger han i et af sine Breve fra Halvtredserne. Til 
at genvinde dem fandt han egentlig aldrig siden LejHg- 
hed. Om Hvile var bleven budt ham : han havde heller 
næppe undt sig den. Efter hint ene store Opbud af Kræfter 
og paa Trods af den Tilsættelse af Kræfter, det havde med- 
ført, gik han omkring med en altid opreven Trang til atter at 

253 



gøre noget stort. »Mit Arl)eide i Universitetet: det er som et 
stort Løfte, jeg idelig og idelig maa arbeide paa at indløse«, 
siger han i et Brev fra de Aar, da han malede i Vestibulen. 
Men selv da dette Løfte lykkelig var indfriet, blev han ved 
at synes, at Løfter tyngede paa ham. Det kom ham navnlig 
for, at han havde vidtrækkende Forpligtelser som Haandhæver 
og Bærer af den store Stil i Kunsten, at han »maatte holde 
paa de store Traditioner i Kunsten til bedre Tider for den.« 

Saa var det, at han forløftede sig i figurlig Forstand paa 
det vanskelige Billed af Ægirsgildet, medens han senere for- 
slæbte sig i bogstavelig Forstand paa det kolossale Billed af 
den grundlovgivende Forsamling. Han var, da han gik ud af 
dette Arl)ejdc, tresindstyve Aar gammel, men saa nedbrudt, 
som om han allermindst havde vieret en halv Snes Aar ældre. 

Nedbrudt ogsaa paa Sjælen. Naturligvis for en stor Del, 
fordi hans Legemskraft var svækket af Overanstrængelse; men 
sikkert mere fordi hans Sjæl havde vansma^gtef efter Anerken- 
delse og kun faaet den yderst sparsomt tilmaalt. 

Han havde — om end ikke uden adskillige Forbehold — 
haft Hoyen paa sin Side. Men hvad der fortæ^Ues om den 
Mands Magt, er noget af en Mythe. I hvert Fald i Slutningen 
af Fyrrerne og mindst saa langt som Halvtredserne til Ende 
var hans Autoritet ikke større end, at de »Brunette« paa hin 
Tid var ubetinget bedre anskrevne end »de Blonde«. De var 
det hos langt den største Del af Publikum: de var det i Kunst- 
foreningen; de var det i Akademiet; de var det i den alier 
største Del af Pressen, — i Grunden i hele Pressen, fraregnet 
»Fædrelandet«, der altid støttede Constantin Hansen og det 
Kunstner-Parti, han tilhørte, men hvis Magt i æsthetiske Sa- 
gers Afgørelse omkiing Midten af Aarhundredet endnu kun 
var i sin Vorden. Med sine iøjnefaldende Skavanker og med 
sine Fortrin, som det kun var de fa^rreste givet at forstaa, 
blev Conslantin Hansen af den øvrige Presse udset til en Slags 
Syndebuk for hele det Kunstnerparti, han tilhørte. Hans Bil- 
leder i Universitetet, det Værk, der burde have været grund- 

254 




Fig. 133. Portræt af Constnntin Hansen. Malet af Marstiand 1861. 
Til li. Sationaltjallcrict. 



læggende for hans Anseelse én (iang for alle, grundlagde 
ham i Stedet en Miskredit for stedse. Blottet, som det var, 
dette Værk, for alle ])opulære Egenskaher, kunde det natur- 
ligvis i og for sig ingen Fordring gøre paa Popularitet. Men 
rimeligt og billigt vilde det have været, om dog Intelligensen 
i Hovedstaden havde samlet sig om at bringe det nogen Hyl- 
dest. Men derom var »Fædrelandet« saa godt som ene. Her 
bragte Ussing allerede i 1847', da Midtvæggen i Vestibulen 
lige var fuldført, en varm og smuk Anbefaling for Foreta- 
gendet, og her forsvaredes det siden mod de sørgelig berømte 
Artikler i ("loldschmidts »Nord og Syd« ^. Det blev sagt i dem 
mellem meget andet haansk og dumt, at den skønne Kom- 
position af Apollo Orakelgiveren og Pra»stinden Pythia »grænd- 
sede til Karikatur«, at den dejlig tegnede Trefod paa samme 
Hilled var en »styg, trebenet Contoirstol«, at den malerisk og 
dekorativt lige virkningsfulde (ilorie omkring Auroras Hoved 
var »en na'sten utrolig Betise. og det blev sagt baade direkte 
og indirekte, at i Dekorationen i det store og hele havde 
Kunstneren grundigt koiupromitleret sig. Og det blev meget 
mere troet end det, der blev skrevet i »Fædrelandet«. Kri- 
tiken tillod sig fra da af en Slags »frit Slag« paa Constantin 
Hansen. Han kom ikke til at nyde godt af den Fredhellig- 
hed, hvis Privilegium ellers saa almindelig følger Alderen. 
Han blev ingen Autoritet, og at han ikke blev det, fyldte hans 
Sind med Bitterhed. 

Det bødede kun lidet herpaa, at han havde været Genstand 
for nogen officiel Anerkendelse, at han for sit Arbejde i Uni- 
versitetet var bleven lønnet med et Gratiale af 1000 Rigsdaler 

' Nr. 296 (d. U Dechr.). 

' Ny Kække. 8de Bind. Kbhvn. 185(), p. 119— 147; p. 266— 277. Afsluttende 
Bemærkninger finder man i 1ste Kvartal 1856, »Daglxis« for 1 Febr. (p. 86), 
registreret i Indliolds-Fortegnelsen under Titlen »Prostitutionen i Univer- 
sitetsvestibulen og Kammerateriet«. 

Den systematiske Forfolgelse af Constantin Hansen i Nord og Syd« gaar 
saa langt tilbage som til 1849. Se i Tidsskriftets sjette Bind fra dette Aar 
(p. 213—214) Anmeldelsen af den illustrerede Udgave af Heitz's l'yrling«. 

256 



og en Udnævnelse til titulær Professor. Hans Lyst var at blive 
Professor ved Kunstakademiet, og det blev han ikke. Han 
havde sikkert i ualmindelig Grad haft Betingelser for at virke 
som Lærer ved en kunstnerisk Højskole; han havde i hvert 
Fald i sjælden Grad det rette Blik for en saadan Højskoles 
Opgave. Der ligger mellem hans Papirer adskillige, paa hvilke 
han — tildels i Anledning af Akademiets Reform* i Halvtreds- 
ernes Slutning — har nedskrevet sine Tanker om, hvorledes 
et Akademi burde være for at være bedre end det danske, og 
alle vidner de om hans rette Syn paa Tingene. Det var da 
ikke blot en Uretfan-dighed, men en Dumhed, Akademiet begik 
ved Gang efter Gang at vægre sig ved at antage ham som 
Lærer. Det kunde i en Aarrække undskylde sig med, at han 
ikke var Medlem, og at han derfor ikke kunde gøres til Pro- 
fessor. Men det var jo dets egen gamle Dumheds Skyld, at 
han ikke var dets Medlem. Man vilde senere nok gøre den god 
igen; men ikke paa den Maade, han ønskede. Han vilde ikke 
udsætte sig for et muligt Nederlag ved en Afstemning; han 
vilde have Sikkerhed forud, »Stemmerne paa Gaflen«, som 
han sagde; og det vilde Akademiet ikke gaa ind paa. Om- 
sider blev han dog Medlem (i 1864); men han blev ikke der- 
for Lærer ved Akademiet. Gang efter Gang led han den Tort 
at søge Pladsen forgæves. I hans Biografi bør det ikke skjules, 
at Akademiet i lige saa høj Grad som Pressen har bidraget 
til at forbitre hans Sind paa hans gamle Dage. 

Det maa desværre siges, at ogsaa Kunstforeningen har bi- 
draget dertil. Den havde i hans Ungdom været ham en tro- 
fast Støtte; den lod ham i hans Alderdom næsten fuldstændig 
i Stikken. Medens den forsynede sig med et Utal af Billeder 
af Schleisner, Kiærschou, Monies, Jensen, Libert, Balsgaard, 
Schovelin, Raadsig, Heinr. Hansen, købte den fra 1841 at regne 
i 15 Aar ikke et Billed af Constantin Hansen. Den købte 
saa i 1856 ét Billed af ham, tre Aar efter endnu et, og derpaa 

• I Foiliandlingerne herom tog Constantin Hansen livlig Del sammen 
med Marstrand, Skovgaard, Exner, Vcrmehren, Dalsgaard, Kylin o. f1. 

257 17 



intet mere. Værre var det dog, at den hojestc Magt, der be- 
stemmer en ubemidlet Kunstners Skæbne: Publikum, aldeles 
ikke var bam gunstigt sindet. Det kan tjene vort Publikum 
til nogen Undskyldning, at det kendte altfor lidet til ham. 
Først som gammel bejlede han som flittig Udstiller til dets 
Gunst. Imellem 1847 og 1851 udstillede han intet; fra 1852 
til 1857 udstillede han kun to Gange og udelukkende Por- 
træter; i 1858 præsenterede han sig uheldig som Historiemaler 
med Ægirsgildet, Aaret efter endnu uheldigere med Billederne 
af GrilTenfeldt og Kong Abel. For det store Publikum var han 
ikke stort mere end et Navn; for det lille malerikobende Pub- 
likum var dette Navn kun noget værd paa et Billed af Morra- 
Spillerne eller Capri-Drengene eller Pæstums Sojler med den 
fløjtespillende Hyrdedreng, som han i Olie og Akvarel kunde 
blive ved at afsætte. Uden for disse Æmner var der ingen 
Forstaaelse mellem ham og dette Publikum. End ikke, da 
han for at følge Moden steg ned til Genremaleriet fra den 
store Kunsts Højde, var han sj'nderlig heldig med at faa det 
i Tale. Atter da kom han jo ogsaa for sent. Andre Kunstnere 
havde lært sig en langt mere besnærende Tale end hans. Til- 
sidst var Carl Bloch kommen brusende som den rige Fugl, 
og som den fattige Fugl kom nu Constantin Hansen hinkende 
efter. Intet Hilledød, kun et Herregud hilste hans Komme, 
for saa vidt som det overhovedet blev bemærket. 

Det syntes ham da ogsaa allerede i Tredsernes Beg^mdelse, 
at han var godt paa Veje til at gaa ud af Sagaen. Tilbød han 
sig ikke, var der ingen, der spurgte efter ham. Dertil bidrog 
det maaske noget, at han var flyttet uden for Byen, idet han 
(1857) efter egen Tegning havde bygget sig en Villa i al Tarve- 
lighed paa Amalievej (Fig. 134). Han smigrede sig i hvert Fald 
nogle Aar med, at Køberne havde vanskeligt ved at finde den 
lange Vej derud, og at det var derfor, de indfandt sig saa 
sparsomt. Han kunde dog ikke længe skjule for sig selv, at 
Grunden til deres Udeblivelse var en dybere, en udbredt Lige- 
gyldighed for hans Kunst. Det blev hans Dages og Nætters 

258 



Tanke: hvorledes bekæmpe denne ufortjente Ligegj'ldighed? 
Det galdt jo Eksistensen, Brødet for ham og hans store Fa- 
milje, og det galdt ikke mindre hans Eksistens som Kunstner. 

Tidt maa med jordisk Nod jeg bange stride, 
Saa Sjælen mattes under al den Qvide. 
Ak! naar man Aandens Værker skal frembringe, 
Den frit og freidigt lofte maa sin Vinge. 

Saaledes har han skrevet i et Rimbrev til Christian Winther, 
og dette var for ham utvivlsomt det haardeste ved Kampen 
mod Nøden, at den stjal hans Kræfter fra Kunsten. 

I Slutningen af 1864 var hans Stilling saa fortvivlet som 
aldrig før. Udslidt, dertil tilintetgjort, næsten knust, af Be- 
kymringer lagde han den sidste Haand paa det mægtige Billed 
af den grundlovgivende Forsamling. I 4^/2 Aar havde han 
arbejdet paa det for den hu'vede kontraherede Betaling af 
4000 Rigsdaler. Han havde i disse Aar maattet bruge Halv- 
delen af en lille Nødskilling paa 1200 Rigsdaler, som han i 
bedre Aar havde kunnet lægge til Side, og nu, da Billedet var 
færdigt, henstillede han til Hage at erstatte ham det smerte- 
lige Forbrug af de 600 Rigsdaler med et tilsvarende Gratiale. 
Hage afslog først hans Begæring, gik dog omsider ind paa at 
yde ham den nævnte Sum som Ekstra-Betaling, men fordelt 
paa seks Aar. Constantin Hansen bad ham indtrængende om 
en Udbetaling af det samlede Beløb; men Hage svarede herpaa 
lakonisk : 

Det ani'iste aarlige Beløb kan jeg ikke forandre, da mine 
Hiiusholdnings-Penge ei slaae til. 

Ærbødigst 

A. Hage. 

Hans affærdigende og haarde Holdning i denne Sag er 
bleven strængt bedømt. Noget med Urette. Han havde jo holdt 
sig Kontrakten efterrettelig; han havde jo tilmed ud over den 
gjort en Indrømmelse. Han var selv en Regnemester, og han 
havde formodentlig ingen Forstaaelse af, at det kan hændes 
en Kunstner at forregne sig. Til hans Undskyldning — om han 

259 17* 



ellers heliøver nogen — kan det videre tjene, at selv om han 
ogsaa vidste, hvilken Trang der var til disse Penge, saa anede 
han næppe, at hans Afslag skulde komme til at virke na^stcn 
som et bedøvende Slag. Det vilde heller næppe være blevet 

følt saaledes af (Konstantin 
Hansen, hvis han ikke 
paa hint Tidspunkt havde 
været i høj (»rad nervøs 
og pirrelig. Han havde 
ingen ny 15estilling, og 
alle Udsigter syntes lukte. 
Han følte sig svag, gam- 
mel og glemt. Den ulyk- 
kelige Krig havde des- 
uden berøvet ham den 
Tro paa Danmark, der en 
Gang havde baaret hans 
Begejstring, og endelig 
havde Døden nylig be- 
røvet ham en lille Pige, 
der var født ham Aarel 
forud. Saaledes forklares 
det, at han var let nok 
at bringe ud af Fatning. 
Hja^rleska-rende er det at 
læ\se den GOaarige Mands 
Klager i en Dagbog, han ved den Tid var begyndt at betro 
sine Bekymringer. »Mine Kræfter svigte«, skriver han d. 17de 
Novbr. 1864. »Idet jeg overtog et betydningsfuldt, kolossalt 
Arbeide, et Arbeide af national Interesse, bestilt af en af vore 
rigeste Mænd, da troede jeg ikke, at F'rugten af dette Arbeide 
skulde være knugende Trang, Bitterhed og Modløshed.« I 
denne Stemning hengik Vinteren. Han maattc mellem andre 
inferiøre Arbejder paatage sig et saadant som at male et Por- 
træt af en Afdød efter et Fotografi. »Det er pinligt«, skriver 




Fig. 134. Constanlin Hansens Villa paa 
Amalievej. Efter Folografi. 



260 



han i Dagbogen d. 24 Febr. 1865, »at være nodt til at paatage 
sig den Slags Arbeide. Hvorfor lade Folk ikke deres Portrait 
male mens de leve?« »Det gaaer lidt trægt med Arbeldet«, 
skriver han videre d. 17 Marts 1865. »Hele Vinteren har jeg 
havt Ildebefindende, legemligt og sjæleligt.« Hen paa Vaaren 
blev hans Sind lidt lysere; men Sorgerne for Udkommet for- 
lod ham ikke. Om Efteraaret maatle han udleje et Par Væ- 
relser i sin Villa for at skaffe sig en lille Indtægt. »Dagene 
er tunge«, skriver han d. 16 Novbr. 1865, »Indtægterne knappe, 
Familien stor. Jeg er modløs, endskjondt jeg troer, at Herren 
vil hjælpe.« Værre skulde det dog blive. »Trange Tider, mørke 
Udsigter«, skriver han d. 1 Febr. 1866. »Vi leve som Himlens 
Fugle, der i Dag ikke vide om de skulle finde deres Føde i 
Morgen.« Atter klarede det lidt med Foraaret. Lehmann kom 
og købte i Kommission for en Unævnt et Par Skitser til Billed- 
erne i Universitetet, og Hoven kom med en ret anselig Betaling 
for de Tegninger af nordiske Dragter, som Selskabet for nordisk 
Kunst for mange Aar siden havde modtaget. Kort efter gjorde 
Lehmann Bestilling paa et Par Billeder, og for nogen Tid 
blev da Forholdene mere taalelige for den forpinte gamle 
Kunstner. Men hele Efteraaret 1866 blev han standset i sit 
Arbejde af en hæftig Betændelse i Luftrøret, og da det blev 
Foraar 1867, var hans Stilling værre end nogensinde. »Alle 
Penge brugte op paa et Par Rigsdaler nær«, skriver han den 
10 April. »Det er jo haardt for en gammel Mand at skulle 
arbeide med ængsteligt Hastværk for at skaffe Familien det 
aller nødvendigste.« »Jeg har ingen at male for«, skriver han 
Dagen efter, »og hvad jeg maler, finder ingen Kjøber.« Denne 
Gang kom Udstillings-Komiteen ham til Hjælp ved at bestille 
hans Portræt malet af ham selv, og atter dagedes det for 
ham for en lille Stund. Men allerede d. 29 Decbr. skriver han : 
»Nu er Udsigterne mørkere end nogensinde. Nu synes alle 
Kilder udtørrede, undtagen den evige Naades Kilde. O Gud, 
tag ikke Din Velsignelse fra mig paa det Sidste.« Atter bedre- 
des dog hans Forhold, for atter at forværres, for endelig — 

201 



omtrent fra 1870 at regne — at liedres varigere. Vel vedblev 
han altid at have økonomiske Vanskeligheder; men i den 
halve Snes Aar, han endnu havde tilbage at leve, blev han 
paa mange Maader hjulpen og led ikke ligefrem Nod. Men 
da kom Hjælpen for sent. Hans Kræfter var i det forud- 
gaaende Tiaar blevne udtømte i den oprivende Kam]) for 
Tilværelsen. 

Hegner man nu til alt dette, at hans Syn med Aarene i 
rivende F'art tog af i Skarphed, saa kan man ikke mildt nok 
dømme, hvad han i sin Alderdom fik malet. Naar det blev 
graat, saa skyldtes det Tristheden i hans Sind: naar det blev 
tørt, saa skyldtes det Trætheden i hans Sind; naar det mangen 
Gang blev ufærdigt og upropert, saa skyldtes del snart hans 
Syns Svækkelse, snart hans Sinds Uro, en Følge af hans Angst 
for ikke rent kvantitativt at faa malet, hvad der var nødven- 
digt til den store Familjes Livsophold. Forpint, forknyttet, 
forjaget, som han var, malede han forpint, forknyttet eller 
forjaget. Forlængst var alt Hegn om hans indre kunstneriske 
Verden trampet ned, paa alle Kanter stormet af Noden. Han 
paatog sig med det Mod, som Fortvivlelsen giver, alt til 
Faget henhørende; han beskæftigede sig paa én og samme 
Tid med de forskelligste Æniner mellem hverandre, med 
klassiske, religiøse, nordisk- mythologiske og nordisk -histo- 
riske Æmner, med Æmner af Børnenes Liv, med Portræt- 
maleri og Portrættegning, med dekorative Udkast og med atter 
og atter at bearbejde sine gamle italienske F'igurstudier til let- 
sælgelige smaa Billeder. 

Der er mellem alt dette meget, som det er stor Ynk at se. 
Endog det lidt derimellem, som der er nogen (ilæde ved at 
se, kræver nogen Overbærenhed med den gamle Kunstner. 
Men der er intet derimellem, som ligefrem geraader ham til 
Skam. Forholdene — ikke han selv — fordæ^rvede hans kunst- 
neriske Ævne. Hans kunstneriske Vilje: den var altid lige 
redelig. Han blev til det sidste ved at være et ufordærvet 
Kunstnersind; han blev aldrig forfaren i nogen af de Kunster, 

2f)2 




Fig. 135. Oelilenschlager bekranses af Tegner i Lunds Domkirke. Tilh. Fru A.Fischer. 

hvormed saa mange har hjulpet sig, naar Kunsten ikke vilde 
betale sig. Ogsaa derfor kan man dømme ham mildt. 

Det vilde uden disse Forudsætninger være vanskeligt ikke 
at dømme haardt om saadanne Billeder som de to nordisk- 

263 



historiske, han paa Forslag af Lehmann malede for denne. 
Man kunde maaske i Billedet af Tegner, der kranser Oehlen- 
schlager (F'ig. 135), finde noget at rose i Tegnér's Skikkelse, 
der, stivnet, som den er i Beviegelsen, dog i hvert Fald er 
stivnet i en smuk Stilling. Men andet vilde man heller ikke 
kunne finde at rose i dette Billed, og i Billedet af Ploug for 
Kong Oskar vilde man intet tilsvarende kunne jiaavise. 

Bedre kunde man tale om de lo nordisk-niythologiske Bil- 
leder, Thor, der iføres Kvindeklæder, og Thors Vandring til 
Jotunheim (Fig. 136). Der findes til Roskva i det sidste Billed 
en overraskende frisk og snudi Studie af en kvindelig I'rohl, 
og Drengen Tjalfe kan man godt tage taknemmelig imod som 
et vellykket Billed paa en gammclnordisk Dreng, — el Billed, 
man i sine Tanker kan jævnstille med de Billeder paa en 
gammelnoidisk Mand og en gammelnordisk Kvinde, som Con- 
stantin Hansen har skænket os i Ægirsgildets Thor og Sif 
Der er ogsaa i det andel Billed noget smukt og ægte nordisk 
— rigtignok noget meget borgerligt og barnligt nordisk — i 
Freja og hendes to Terner; men Loke og navnlig Thor kan 
i intet af Billederne paa langt na-r maale sig meil de tilsvar- 
ende Figurer i Ægirsgildet. 

Tjalfe i Billedel af Thors Vandring kan gælde for den sidste 
Type, Conslantin Hansen mægtede at skabe. Det var sine 
gamle Typer, han fra nu af kopierede. Der gives knap nogen 
anden dansk Kunstner, hvis Produktion er saa rig paa lige- 
fremme Gentagelser. Og stedse blev de mattere, disse Gen- 
tagelser. Frisk kunde han dog endnu være, naar han syslede 
med Barneskikkelser. De føjede sig under hans Haand altid 
til lette og luftige Billeder. Nydelig komponeret er saavel den 
gamle Udstillingsbillet som den Tegning med el Fakkellog af 
Alfer, han i 1866 sendte Christian Winther til hans 70aarige 
Fødselsdag. Nydelig komponerede er ogsaa mange af de Kar- 
toner med Genier, efter hvilke Hilker noget senere udførte 
Dekorationen i Nationalbanken. Navnlig en Kapkørsel af Genier 
(til Trappegangen) viser, al han endnu langtfra havde udlevet 

264 



sig i sine antike Forestillinger. Det viser ogsaa det yndefulde 
lille Billed af en Erato, han i 1867 forærede Christian Winther. 
At han derimod aldrig selvstændig havde indlevet sig i nogen 
Billedform for kristelige Fremstillinger, viser hans Altertavler 
fra de samme Aar. Hans opstandne Christiis (Hg. 137) er ganske 




Fig. 13G. Thors Rejse til Jotunlieim. Tilli. Fru Elatsraadinde Heymaii. 



konventionel, hans Alter-Billeder i vor Frue Kirke i Roskilde 
saavel som hans Christus, der kommer til Disciplene paa 
Vejen til Emaus (Fig. 138), er det i ikke mindre Grad. Alle 
er de udførte med megen Pligtfølelse og med øjensynlig F'ø- 
lelse ogsaa for de religiøse Ænmer. Men alle er de uden 
synderlig andet Præg af ham selv end det af hans Helbreds 
og hans Syns Svækkelse, der ytrer sig i deres svage Form 
og blege Farve. 

265 



Der er det samme Præg af hans Alderdom i Udførelsen af 
det bekendte Billed, der fører Titlen »Børn, som morer sig 
med at betragte Ilden i en Stueovn«. Men i dette Billed er 
dog endnu noget af hans Aand lyslevende. Der findes maaske 
ikke i dansk Kunst et Bornebilled, i hvilket borgerlige Børn 
er sete i saa ædel en Opfattelse som i dette. Indtrykket af 
denne Adel beror ikke paa Børnenes Skønhed, næjjpe nok 
paa Skønheden i det enkelte Barns Stilling, men paa den 
Skønhed, hvormed de er stillede sammen til en Gruppe, 
hvis Linjeforing er saa fuldendt dejlig, at der ikke er en 
Tøddel, man kunde ønske ændret ved den. Navnlig Gen- 
tagelsen (P'ig. 139) (i hvilken Vuggen i Baggrunden af Billedet 
mangler) fortjener, trods dens triste Præg af at være malet 
af en gammel svag Mand, at regnes blandt de klassiske Værker 
i vor Malerkunst. 

Men dette Billede, malet 1867-68, hele tolv— tretten Aar 
før Constantin Hansens Død, er ogsaa — skønt det blev 
efterfulgt endnu af op mod hundred Billeder fra hans Haand 
— et af de sidste, der tæller noget virkeligt til Summen af 
Værdi i hans Kunst. Og dog kom der kort efter Tider, hvor 
han kunde male imder adskillig bedre Kaar end dem, hvor- 
under just dette Billed blev til. Der er et Par samtidig ma- 
lede Selvportræter, som endnu bedre end Uddragene af hans 
Dagbog fra de samme Dage siger os, hvor frygtelig angst 
han paa hint Tidspunkt var for Fremtiden. Der staar næsten 
Rædsel malet i det ene af dem; en mildere, men ikke min- 
dre dyb Bekymring er paa det andet af dem (Fig. 140) Ud- 
trykket i hans smukke gamle Hoved. Man forstaar foran 
disse Billeder, at til denne Mand maatte Hjælpen komme for 
sent, da den endelig naaede ham. 

Den naaede ham paa den Maade, at han med faa Dages 
Mellemrum, i Juli 1870, modtog en Gave paa 5000 Rigsdaler 
fra hans og hans Hustrus gamle Veninde, Baronesse Elisabeth 
Stampe, og en Bestilling fra Godsejer Neergaard til Gylden- 
holm ved Slagelse paa en forstørret Gentagelse af Billedet af 

206 



Ægirs Gæstebud. Han var vistnok meget taknemmelig for 
den anselige Pengegave; han var dog sikkert endnu tak- 
nemmeligere for den store Bestilling. Saa skulde han dog 
altsaa en Gang endnu 
komme til at røre Pens- 
lerne i den Maalestok, i 
hvilken det havde vårret 
hans Ønske altid at male! 
»Det var«, siger han selv 
om den Rejse til Gylden- 
holm, hvorfra han hjem- 
bragte Bestillingen, »et af 
den Slags Solskin, som 
jeg tidt har bedt om, naar 
jeg gik og syntes mig 
glemt af alle og forladt.« 
Straks efter Hjemkomsten 
tog han fat paa Arbejdet, 
sangvinsk som altid til 
at begynde. Han gjorde 
nogle faa, men dels uhel- 
dige, dels ubetj'delige Æn- 
dringer i Billedets Farve. 
Han erstattede f Eks. 
Thors gyldne Brynje med 
en Brynje af Staal; han 



klædte Loke i gult og 
gav ham en lila Kappe; 




Fig. 137. Den opstandne Christus. Altertavle 
i Slaglille Kirke. 



han gjorde Ydun yngre 

og drog hende i grønt; 

han gav Freja en anden Stilling efter en ubenyttet Studie til 

den første Udgave af Billedet. Men han gjorde ellers intet 

Forsøg paa at løse Opgaven anderledes, end han første Gang 

havde løst den, og i det store og hele dækker det andet Billed 

af Ægirsgildet i Form og Indhold det første. Det er maaske 



267 



i enkelte Partier en Smule friskere malet end det første; men 
i andre Partier om muligt endnu ufriskere. Han kunde efter 
den første Opblussen af Kræfterne, som Glæden over Ar- 
bejdet forte med sig, ikke skjule for sig selv, at hans Kræfter 

dog var for smaa til det 
store Lærred. Kun et Par 
Dage efter at have be- 
gyndt at male paa Bil- 
ledet skriver han i et 
Brev: »Jeg bliver saa hur- 
tigt træt, og selv naar jeg 
er friskest, er jeg dog mat«. 
Atter og atter melder han 
om denne Træthed og Mat- 
hed. »En Dag i Aande, 
en Dag i ^'aande« ; saa- 
dan, siger han selv, gik 
det med Arbejdet. Men 
han glædede sig over den 
Beskæftigelse, det var 
ham , og han frygtede 
den Tid, da det skulde 
være omme. I ledige Ti- 
mer var der nok, som 
kunde skaffe ham Sorg 




Fig. 138. Christus kommer til Disciplene paa 
Vejen til Emaus. Altertavle i Igeskoit Kirke. 



Og Bekymring. Slag i 
Slag var Efterretningerne 
konme om Tysklands Sejre i den Krig, af hvilken han sam- 
men med Lehmann og saa mange andre af vore National- 
liberale havde ventet og haabet en Oprejsningens Stund for 
Danmark. Lehmann blev ved sin Død ved Krigens Begj'ndelse 
forskaanet for at se dette Haab beska^mmet; Constanlin Han- 
sen holdt aldrig op at haabe. Han kom blandt andet af den 
Grund til at hade Venstres Politik i Landet. 

Paa den Afstand af Livet, i hvilken han levede sit eget Liv, 



268 



syntes næsten alt Iiam smaat og elendigt. Alligevel savnede 
han Livet og længtes efter det; men han blev med Aarene 
noget af en ufoidragelig Mand, der havde svært ved at komme 
i nye Forhold til Mennesker, ja stundom vanskeligt nok ved 




Fig. 130. Børn, som morer sig ved at betragte Ilden i en Stueovn. 
Tilh. Hr. Adjunkt .4. .4. IVi-is. 



at bevare de gande. Af saa let et Gemyl, saa mild og god, 
han til Tider kunde \ære og navnlig var i sit Hjem, saa pir- 
relig kunde han være at omgaas til andre Tider. Saadan var 
han navnlig kendt i Akademiet. Her, hvor hans Venner aldrig 
havde været mange, blev de stedse færre. Tidligst gled Roed, 
hans bedste Ungdomsven, fra ham. Der kom en Misstemning 
mellem de to, som i mange Aar syntes uovervindelig, og som 

269 



forsi meget sent blev overvunden. Forholdet til Marstrand 
hævedes vel aldrig, men kølnedes stærkt med Aarene. Con- 
stantin Hansen var lidt skinsyg paa Marstrands Popularitet, 
og hans Tillid til hans Venskab var ikke absolut. Vistnok 
med Urette iøvrigt. Har Marstrand modtaget alle de Breve, 
hvortil der mellem Constantin Hansens Papirer findes Klad- 
der, saa har han taalmodigl I'undet sig i en Mængde Urime- 
ligheder af Vennen. I den Kunst at tie blev Constantin Hansen 
aldrig kyndig. Ikke alene sagde han Folk Ubehageligheder, 
som de ikke holdt af at høre; han havde den ubesindige 
Vane at sende Folk dem skriftligt ind ad Døren. Han vidste 
det selv, hvad Følgen kunde blive af hans Aabenmundethed. 
Han har i et Rinibrev til Christian Winther skrevet: 

>Som om det ikke netop var min Skade, 
At mange for min .Kiliglied mig hade. 
Ifald jeg liavde kjont forsigtigt levet, 
Maaske jeg da Ktatsiaad alt var blevet, 
,Ja Direktor for Kunstakademiet 
Istedctfor at nu jeg sidder i'et.< 

Han blev alligevel — om end ikke Direktør, saa dog Vice- 
direktør for Kunstakademiet: han blev endog Etatsraad. Han 
fik fra 1871 en tidligere foreløbig Understøttelse fra Staten 
forandret til en fast aarlig Understøttelse, og det fattedes ham 
overhovedet i det sidste Tiaar af hans Liv aldeles ikke paa 
Udmærkelser. Det fattedes ham heller ikke paa Kærlighed; 
han var jo elsket i sit Hjem, og hans Hustrus Familje viste 
ham stor Hengivenhed. Han havde ogsaa udenfor sin Familje 
hengivne Venner: Christian Winther, Skovgaard, Dalsgaard 
maaske frem for alle, der i nogle Aar havde Bopæl i hans 
Na-rhed, og med hvem han senere vedligeholdt en intim For- 
bindelse pr. Brev. Rump, Exner, Peters, Kyhn, Svend Grundt- 
vig var hyppige Gæster i hans Hus. Men skønt han saaledes 
ingenlunde var nogen ensom Mand, ja skønt han endog igen- 
nem sin ældste Søn, hvis Agt det den Gang var at blive Maler, 
en Tidlang kom i Berøring med en Del j'ngre Kunstnere, 

270 




Fig. HO. Selvportræt. Malet 1868. Tilh. Frk. Krisliane Konstantin Hansen. 



følte han sig dog isoleret. Fra den nye Tid nænilig. Et enkelt 
Forsøg, han gjorde paa at komme i Forbindelse med en af 
dens Mænd, Ijkkedes ikke. I 1870 fl}'ttede Juhus Lange ind 
i det Hus, som Dalsgaard tidligere havde beboet, og i de 



271 



første Dage efter hans Indfl^ining tegnede det til, at der 
kunde komme et Forhold i Stand mellem ham og den gamle 
Constantin Hansen. Utvivlsomt havde de to haft Betingelser 
for at forstaa hinanden. Men det lykkedes ikke C^onslan- 
tin Hansen at faa Forholdet i Stand. »Lange har trukket 
sig som en Snegl tilbage i sit Hus, og jeg kan da ikke lige- 
frem overfalde ham«, melder han i et Brev til Dalsgaard i 
Begrundelsen af 1871. Der havde været en Tid, hvor man 
nødig savnede ham i de Familjcr, hvor Intelligensen i Hoved- 
staden modtes. Dobbelt smerteligt folte han det da nu, at 
han var udelukket fra Intelligensens Samlingssteder. »Der skal«, 
skriver han f Eks. i 1872 i et Brev til Dalsgaards Hustru, 
»have været et Selskab hos Doctor Rode i Gaar, hvor Rasnuis 
Nielsen og andre Notabiliteter vare tilstede, og hvor Samtalen 
skal have været overordentlig varm og heftig. Bjørnson, som 
boer hos Rodes, var naturligvis nærværende. Jeg vilde gjerne 
have været med dér; men jeg kommer ikke mere i de Kredse, 
hvor Nutidens Mænd samles.« 

Han kom da til at føle sig selv som en Fortidslevning; men 
som en Levning fra en P'ortid, der højt var hævet over den 
Nutid, af hvis Bestr.æbelser han kendte lidet og intet forstod. 
Der ha'udte ham, hvad der hændte de Heste andre af vore 
gamle Nationalliberale: han blev stokkonservativ, fanatisk 
hadefuld mod det forenede Venstre. Det er næsten ikke til at 
bringe over sit Hjærte at sige det: men han blev sandt al sige 
reaktionær, som man kun den Gang blev det, paa den alier 
fladeste og tarveligste Maade. Han troede paa, hvad Datidens 
Hojreblade indterpede deres Læsere daglig, at det var en 
Bande af Forbrydere, det forenede Venstre. Han gav det Skyld 
for al Landsens Ulykke og for sin egen. »I min Ungdom«, 
skriver han i et Brev af 11 Aug. 1872, »var jeg saa naiv at 
troe, at en dj'gtig Kunstner aldrig vilde savne store Bestillinger, 
— men ak I jeg tænkte dengang ikke paa det forenede Venstre, 
som ikke bestiller andet end at undertrvkke Dannelsen«. Han 
troede med Christian Winther paa, at alt, hvad der var skønt, 

272 




Fig. 141. Porlræt af Præsien P. Rordam. Tilh. Fru Jalta Lund. 

ædelt og sandt, det stod nu paa SpiP. Han var tilbøjelig til 
at mene, at naar Solen ikke skinnede, »var det fordi den ikke 
gad skinne niere over et saadant Land«, ja, sommetider maatte 

^ Se: Breve fra og til Chrislkm Winther, udgivne af F. L. Liebenberg. 
Ivbhvii. 1,S80. p. 217. 



273 



18 



han endog sjjorge sig selv, om ikke de sidste Tider var komne, 
om ikke dette var en Indvarsling af selve den yderste Dag. 

Ogsaa hans Intelligens i Almindelighed havde da Alderdom- 
men svækket. Det kunde ses allerede af de to lidet intelli- 
gente nordisk-historiske Billeder, han malede for Lehmann, 
og det blev mere og mere synligt i hans Kunst. Ikke mindst 
paa Portræterne fra hans sidste Tiaar blev det kendeligt. 
Ganske vist kunde han have Øjeblikke, hvor hans Aands- 
ævner endnu blussede op. I el saadant Øjeblik er det aaben- 
bart, at han i 1872 har malet det alla prima udførte Bryst- 
billed af Præsten P. Rørdam (Fig. 141), et Billeil, hvori der 
endnu er et stærkt Glimt af hans tidligere Opfattelses lyn- 
snare Sikkerhed og dertil endog en ret forbavsende Kraft 
baade i Farve og Foredrag. Han kunde ogsaa endnu male 
nogenlunde karakterfulde Porlræter af dem, han kendte megel 
nøje, f Eks. af sin Søn Sømanden, som han — ligeledes i 
Halvfjersernes Begyndelse — fremstillede i et ganske virk- 
ningsfuldt Billed med en Baggrund af en skyet blaa Himmel. 
Men langt de fleste af hans Portra^tcr fra sannne Tid er 
umiskendelige Vidnesbyrd om hans Aandsævners alniiuilelige 
Sløvelse. Der er Billeder derimellem, som er ganske barnlige. 

Han satte naturligvis yderligere til af sine svage Kra-fier 
paa det nye store Billed af Ægirsgildet. Næppe var det dog 
færdigt, før han atter pønsede paa noget stort. Nu var det et 
Fortæj)i)e, han drcmte om at komme til at male til det nye 
kongelige Theater. Han drømte det virkelig beundringsværdig 
smukt. Den Skitse (Fig. 142), han malede dertil, viser endnu 
levende Sans for en stor og fesflig dekorativ Virkning. Han 
kom dog ikke til at udføre den; derimod kom han noget 
senere til at tegne Kartonerne til Loftets Dekorering med de 
ni Muser, som Aagaard derpaa malede paa Grundlag af hans 
Tegninger. 

Han havde imidlertid i Trangen til endnu en Gang at se 
Italien indgivet en Ansøgning om det Ancher' ske Legat, og i 
Foraaret 1873 blev det ham tilstaaet. Han rejste denne Gang 

274 



i Følge med sin ældste Datter. Den 7 Maj 1873 kom han til 
Rom. »Ak, hvor forandret, hvor forandret«, maatte han gen- 
tage for sig selv ved hvert Skridt i den evige Stad. Af den 
gamle elskværdige Befolkning syntes der ham at være bleven 




Fig, 142. Projekteret Fortæppe til det ny kgl. Theater. Udkast i Olie. 
Tilh. Enkefru Brciulslriip. 

en Flok af skrigende Ravne, som bestjal og plyndrede den 
Rejsende. I Stedet for den gode og billige Vin fandt han nii 
en sur og dyr Drik. Der var ingen, der dansede mere; der 
var ingen, som sang. Hans Værtinde var spids, mager og 
nærig; »i min Tid«, skrev han hjem, »var Værtinderne fede, 
buttede og velvillige«. Af Ungdomsvennerne var der ikke 
andre tilbage end Bravo, Ravnkilde og Kiichler, hvilken sidste 
han besøgte i hans Kloster. »Gamle Constantin, Du kære 
gamle Constantin«, sad Kiichler og sagde, alt medens de 



275 



18* 



vemodigt opfriskede deres Erindringer om de gode gamle 
Dage. Han traf nok nogle yngre danske Kunstnere dernede, 
Krohn, Uredalil, Rosenstand og Haslund (af hvem han malede 
et Portræt); men han var fremmed for deres Anskuelser, og 
de for hans. Bedst syntes han om Krohn ; men han kunde 
ikke tilgive ham , at han havde Venner som Brandes og 
Drachmann. 

IJedre end i Rom hefandt han sig ude i Bjærgene, hvor 
alt var mere uforandret. Han hcsøgte Jonas Lie, der hoede i 
Rocca di Papa, og i Bjærghyens Gyder genfandt han med 
Henrykkelse den skønne Befolkning, han havde savnet i Roms 
(iader. I hans Glæde derover blandede sig dog Smerten ved 
den Tanke, at lian var ude af Stand til at samle Studier til 
nye Billeder. Den 10 ,Iuni kom han til Neapel, hvor han 
havde den Fornøjelse at komme til bo hos sin gamle Vært, 
Fei'rari. Men ogsaa her maalte han gentage: »hvor forandret, 
hvor forandret« for hvert Skridt. Kysterne var blevne bebyg- 
gede, Havnen reguleret, selv Vesuv syntes ham mindre male- 
risk end forhen. Ogsaa Pompeji skulTede ham ved Gensynet; 
af 15illederne var der na'sten intet igen. Alligevel var der jo 
nok overalt at se og nyde af Skønhed. Men stadig blev han 
naget af den Tanke, at han ingen Ro havde paa sig til al 
male. Han længtes efter at genvinde denne Ro i Hjemmel, 
og snart vendte han Kursen efter dette. Allerede i Juli Maaned 
var han atter i Kobenhavn. 

Det gik dog kun trægt med Arbejdet ogsaa i Hjemmet. I 
lians Fraværelse havde Kunstakademiet endnu en Gang be- 
redt ham en Tort ved at foretrække Vermehren frem for ham 
til at beklæde det Professorat, som ved Marstrands Død var 
blevet ledigt, og dermed var de tidligere Saar, som Akademiet 
havde slaaet ham, paa ny brudt op at bløde. Han havde 
haabet at vende forfrisket hjem fra Rejsen; han kom hjem 
saa trist og træt som nogensinde. »Hvorfor jeg ikke er lliltig?« 
skriver han hen paa Efteraaret 1873 til Dalsgaard, »1) er jeg 
gammel, 2) har jeg ingen Bestillere og heller ingen Kohere til 

276 



de Ting, jeg maler af egen Drift, 3) har jeg ikke ret Humeur, 
4) befinder jeg mig heller ikke rigtig vel, 5) kan jeg ingen 
Modeller finde«. Saa malede han videre med altfor lidt Model 
og ganske uden Humor — paa Billedet af »Protagoras« (Fig. 143). 




Fig. 143. Protagoras. Tilh. Hr. Højskolcforslander Schroder, Askov. 



Han havde gjort den udmærket smukke, rene, klare og an- 
skuelige Komposition til dette Billed mange Aar i Forvejen; 
han havde anlagt Billedet allerede før sin Rejse; men allerede 
den Gang havde han manglet Modeller. Nu hjalp han sig 
med sit Udenads-Kendskab til den menneskelige Skikkelse og 
sin store Kyndighed i Drappering, og han fik virkelig et højst 
respektabelt Billed ud deraf. Et Billed, der er fattigt ganske 
vist paa Farve, malet med en neutral Palet, altfor blødt ogsaa 
i Formen; men dog et yderst samvittighedsfuldt gennemført 

277 



IJilled med en solid og snuik Tegning i mange af de mange 
F'igurer. Men et Billed, der trods sin klassiske Formel ikke 
er græsk og levende, men romersk og dødt, akademisk. Det 
er ikke svært at forstaa, at (>)nslantin Hansen maatte ende i 
det akademiske. Forskellen mellem ham og saa mange andre, 

der vilde det samme som 
han og dog aldrig kom 
ud over det akademiske 
(f. Eks. mange franske Ma- 
lere — med Ingres og 
Flandrin i Spidsen — , der 
ha\<le faael deres Opdra- 
gelse i del franske Aka- 
demi paa Monte l'ineio), 
var frem for alt den, at 
i Modsætning til dem 
var hos ham Stilfolelsen 
vokset naturlig ud af Fø- 
lelsen for den levende Vir- 
keliglied. Studiet af en 

levende gra'sklignende 
Mennesketype langt mere 
end Studiet af Antikcn 
havde skal)l hans Slil- 
folelse og gjort den græsk- 
lignende varm og levende. 
Han holdl efter fattig Lejlighed Livet og Varmen vedlige i den 
ogsaa i Danmark, saalænge han saa flittigt arhejdede efter 
Model, som Tilfældet var, medens han malede i Universitetet. 
Men da han — for at spare, naturligvis — mindskede Brugen 
af den livsvarme nøgne Model, der havde ildnet hans Begejst- 
ring for Skønheden i Menneskeskikkelsen, lunknedes lang- 
somt hans Stil, og tilsidst var kun den kolde, døde Formel 
tilbage af den, — den akademiske Formel, som man tra-lTer 
den i liilledet af »Protagoras«. 




.144. Selvpoiliæt. Malet 1 874. Tilh. Hr. Di- 
rektor K. Koiisldiitin Hansen. Koldin}^. 



278 



Han mærkede næppe selv den Kulde, der bredte sig over 
hans Kunst; men han mærkede dens Aarsag: Kulden i hans 
eget Væsen. Den Klage vender idelig tilbage i hans Breve fra 
den første Halvdel af Halvfjerserne, at der fattes hans Hjærte 
Liv, Varme, Begejstring. Saa ukuet var dog endnu Energien 




Fig. 145. Saiil og David. Tilh. Fru Marie Axelsen. 

i ham, at han i energiske Øjeblikke kunde foregøgle sig »en 
fremadskridende Udvikling trods Aarene«. Paa det Portræt, 
han i 1874 malede af sig selv (Fig. 144), ser han slet ikke ud 
som en Mand, der for det første er til Sinds at gaa fra Ar- 
bejdet. »Nu begynder jeg først at kunne bruge Farverne«, 
skriver han i et Brev fra Vinteren 1875, hvor han næsten uden 
Farver malede en Altertavle for en adelig Herremand i Skaane. 
Saa ramte der den gamle Mand et frygteligt Slag. Hans 
Søn Sømanden, der som Matros var paa en Rejse til Mexiko, 

279 



l'aldl iimler en Storm ned Ira Mersraaen og druknede. I5iid- 
skal)et om hans Død i November 1875 naaede først hans 
Forældre tiere Maaneder efter. »Uden at beskyldes for Fader- 
blindhed«, skriver Constantin Hansen d. 11 Febr. 1876 til Chri- 
stian Winther, »tør jeg nok sige, at min Søn var en skjon 
Skikkelse; kraftig, freidig, kjan"lig, kjæk og flink. Han var 
min Stolthed.« 

Den stakkels Fader knyttede ikke sine Hænder, men foldede 
dem mod Himlen. Paa anden Maade var dette ikke til at 
bære. »Hei-rcn gav. Herren log. Herrens Navn viere lovet«, 
skrev han i hint Brev til (Christian Winther. 

Med ét Slag — med selve det haarde Slag, der havde raml 
ham ^ havde han faaet Troen hel og udelt i Hænde. Saa- 
ledes sj'ntes det ham i hvert Fald i Øjeblikket. Han havde 
ganske vist altid været troende, men alligevel jævnlig tvivlende 
om, at hans Tro var inderlig nok. Noget staM-kt og mandigt, 
noget forstandsmæssigt og anskuelighedkrævende i hans Væ- 
sen havde vanet ham en Hindring for saa uforbeholdent et 
Barneforhold til Troen, som det, der for hans Hustru var det 
naturlige. Nu, da Alderen var ved at gøre ham til et Barn, 
og han desuden trængte til Trøst som et Barn, fandt han sig 
med én Gang til Rette i Barneforholdet. Hans Hustru be- 
fæstede ham deri, og han blev ogsaa bestyrket deri af Elise 
Stampe, hans Ungdoms gode Veninde, hans Alderdoms fromme 
Trøsterinde. 

I de Aar, han havde igen at leve, kom han nu bedre gen- 
nem den Verden, der kort forinden havde syntes ham at være 
bleven saa bagvendt. Han tog sig den mindre na'r; han havde 
nu sin Tilllugt hos (iud. 

Og vedblivende ogsaa i sin Kunst. Skønl han hen paa 
Foraaret 1876 var meget svag og kun kunde arbejde lidt ad 
Gangen, kunde han dog ikke undvære Arbejdet. Han gav sig 
til at male Billedet af »Saul og David« (Fig. 145), — en lidt 
naiv Komposition, men dog endnu en smuk Komposition, 
hvori hans Stilfølelse ikke fornægter sig, selv om Stilen ogsaa 

280 



her er nærmest ved at være abstrakt-akademisk. Ogsaa sin 
dekorative Sans havde han endnu bevaret; han gjorde Studier 
af Blomster og dannede deraf smukke Mønstre (Fig. 146) for 




Fig. 141). Broderi-Monslei-. Akvarel. Tilli. Krk. Kristiane Kunsliintin Hansen. 

den Forretning med Broderi, som hans ældste Datter i For- 
ening med Frk. BindesbøU havde aabnet. Næsten fuldstændig 
nedbrudt var derimod hans Karaktersans; de fleste af hans 
samtidig malede Portræter er det kitter Ynk at se. Kun de 

281 



C-^iC^^V:' 




Yji-^ — T — — —^ — ^ -•£< 



Fif!. 1*7. Uilkasl III en l>ro(leicl 

Dekoration af et Skab. Olie paa 

Papii'. Tilli. Ktinstinthistriniiiscct. 



TræU, han kt'iultc noje, kunde 
han endnu ridse med nogen Sik- 
kerhed. Han malede et taaleligt 
Hilled al' sin yngste Søn; han 
tegnede et ganske godt Portræt af 
sig selv. Saa kopierede han atter 
nogle af sine gamle italienske Bil- 
leder, og deraf og af at afhænde 
gamle Studier levede han væsent- 
lig, indtil Billedet af Saul og David 
j)aa L'dstillingen i 1878 indhragte 
ham det Eibeschiitz'ske Legat, der 
et Par Maaneder efter blev efter- 
fulgt af det Treschowske (ialt ea. 
4000 Kroner). Atter blussede hans 
Mod op for en Stund, og atter 
blev ban Genstand for sit iilelig 
tilbagevendende Selvbedrag. »Det 
forekommer mig«, skriver han 
d. 27 Juni 1878 til Dalsgaard, 
som om jeg først nu havde faaet 
Herredomme over Palet og Pens- 
ler og Tuber, gjort saa mange 
Erfaringer og samlet saa mange 
Studier, al nu først skulde jeg 
forbause \'erden.« 

Hans tidligere Bitterhed veg nu 
Pladsen for en stor Mildhed. 
Mange Ting bidrog ogsaa til at 
Ibrmilde ham hans alier sidste 
Aar. Der syntes ham at være 
en formelig Flod af (nild i hans 
Hus, efter al han havde faaet de 
to store Legater, og han kom ikke 
mere til al opleve nogen Ebbe. 



282 



Han tik Hestilliiig al' Brygger Carl Jacobsen paa nogle store 
Udkast til en Skabs-Dekoration (F"ig. 147). Han solgte i Foraaret 
1879 paa gode Vilkaar tre gamle italienske Studier til Galleriet. 
Han fik kort efter sin aarlige Understøttelse fra Staten næsten 
fordoblet. Og hen paa Efteraaret, da han i Kunstforeningen 
havde udstillet nogle og tredive gamle Studier, havde han den 
Glæde at sælge omtrent en Fjerdedel af dem. 

Han arbejdede nu næsten ikke mere; hans Syn var saa 
svagt, at han end ikke kunde se at læse. Hans Hustru læste 
da for ham i Godet's bibelske Studier eller andre gudelige 
Betragtninger. »Siden Jul«, skriver han d. 1 jSIarts 1879 til 
Dalsgaard, »har jeg ikke været ude af Huset og flere Gange 
temmelig daarlig. Det værste er, at mine Oine ere daarlige, 
og jeg har saa godt som intet kunnet bestille. . . . Jeg sætter 
mig i min Lænestol, lukker Øinene og drømmer om, hvor 
deiligl jeg skulde male, dersom jeg fik Kra'fter og Øine der- 
til«. Der var dog ét Billed, han nødvendigvis endnu maatte 
male. Naar han bad til sin Gud for sig og sin Hustru, saa 
bad han, at han Haand i Haand med hende, fra hvem han 
ikke kunde tæmke sig at skilles, maatte vandre ind imod en 
fjærn Lj'sglans og knæle med hende ved Himmeriges Dør. 
Han havde tænkt sig det saa ofte, men ogsaa ofte tvivlet om, 
at saadan vilde det virkelig ske. Om han malede det: det 
var dog altid som nogen Virkeliggørelse af den dejlige Drøm! 
Saa malede han — eller aandede snarere som med besværet 
Aandedrag paa Lærredet — det næsten over al Forstand be- 
vægede og beva>gende lille liilled (Fig. 148), der blev hans 
sidste, og som han ikke mægtede at fuldføre: Billedet af ham 
selv og hans Hustru, knælende ved Himmeriges Dør; han 
angstfuld lyttende ved Døren, hun foldende sine Hænder i Bøn. 

Hele hans Sjæls Kvide er i det Udtryk, hvormed han lytter. 
Da hans sidste Stund nærmede sig, saa havde han atter Øje- 
blikke, hvor Tvivlen sneg sig ind paa ham. »Jeg tra-nger«, 
skriver han kort efter at have maattet slippe dette Billed, 
d. 31 Oktober 1879 til Elise Stampe, »til Bestyrkelse i min 

283 




Fig, 148. »BaiikcT paa. saa skal der lukkes op for Eder«. Kiiiislnercns sidste, 
ufuldendte Arbejde. Tilh. Ur. Pastor Sifjurd Ctmstantin Hansen. 

Tro Og til Hjælp imod de Tvivl og Anfægtelser, som blander 
sig deri imod min Villie. At overvinde dette er mit Arbeide 
nu, da jeg bar maattet la^gge Penslerne til Side.« Han sad 
nu det meste af Dagen i sin Lænestol og døsede og drømte, 
naar ikke hans Hustru læste for ham. 

281 



Han havde Vanskelig- 




Fig. 149. ConslanUn Hansen i sil Hjem pna sit Livs sidste Dag. Malet af Elise 
Konslanlin IJtinscii. Tilli. Kttiistncriiith'n. 

hed ved at drage Vejret, men led ellers ingen Smerter. Hans 
næste Brev til Elise Stampe, delvis skrevet af hans Hustru, 
er dateret d. 2 Februar 1880. »Der er saa meget, der er dun- 
kelt«, hedder det deri, »og jeg er saa enfoldig. Jeg kan kun 
holde mig til Ordet: uden at I blive som Børn kunne I ikke 
komme ind i Himmerige.« Han levede endnu næsten to Maa- 

285 



neder. Han blev ikke sengeliggende; endnu den sidste Dag 
sad han saadan, som hans Datter Elise i et lille Billed (Fig. 149) 
har skildret ham, og hørte, med Haanden under sit trætte 
gamle Hoved og med sine tra'lle gande Øjne hikkede, sin 
Hustru læse de dunkle Ord om de dunkle Ting. 

For sidste Gang lukkede han sine Ojne om Aftenen d. 29 Maris 
1880; han sov om Natten sliile ind til de Dode. 

Det havde været hans Tro, al lian ikke blot som Menneske, 
men ogsaa som Kunstner skuklc fuldkommengorcs hinsides. 
Ofte havde han i hvert Fald vovet at haabe, at 

Hver Traail, som Tiden at'hrod i Dit Værk, 
SUal Evigheden spinde stor og stærk. 

Brændende kunde man onske det, at Evigheden saaledes 
sonede, hvad Tiden — Ordet taget i en snævrere Forstand, 
end den, hvori det er ment i Heibergs Digt — syndede mod 
den gamle Mester. Vanskeligt er det dog at tænke sig ham 
med fuldkommengjort kunstnerisk Ævne virkende i Skygger- 
nes Land. Constantin Hansen fuldkommengjort: det vilde 
ikke længere være Constantin Hansen. Tanken om hans Fuld- 
kommengørelse udelukker Tanken om den Higen mod det 
hojeste i Kunsten, der var hans ædle Kunstnerpersonligheds 
ædleste Egenskab. 



FORTEGNELSER 



A. STAFFELIMALERIER OG STUDIER TIL SAADANN'E AF C. H. 
B. DEKORATIVE MALERIER UDFORTE EGENHÆNDIGT AF C. H. 

C. DEKORATIVE MALERIER TDEORTE AF ANDRE EFTER C.H.s UDKAST 

D. UDKAST AF C. H. TIL ARKITEKTONISKE OG DEKORATIVE ARREIDER 

1. I STEN 

2. I TR.K 
3. I METAL 

4. I PORCELLÆN 

5. I CAMÉE OG MERSKUM 

G. I PAPIR 

7. I RRODERI 

8. BOGBIND 

9. MEDALJER 

10. SEGL 

E. RADERINGER AF C. H. 

F. LITOGRAFIER OG OVERTRYK PAA STEN AF PENNETEGNINGER 

G. TEGNINGER AF C. H. PAA TRÆ FOR TRÆSNIT 

H. GENGIVELSER AF ARBEJDER AF C. H. 

1. I KOBBERSTIK OG ANDET METALTRYK 

2. I LITOGRAFI 

3. I TRÆSNIT 

I. TRYKTE LITTERÆRE ARBEJDER AF C. H. 

1. OM KUNST OG KUNSTFORHOLD 

2. DIGTE 

3. OVERSÆTTELSER AF MICHELANGELOS SONETTER 

K. PORTR.ETER FORESTILLENDE CONSTANTIN HANSEN 



A 

STAFFELIMALERIER OG STUDIER TIL SAADANNE 

I denne Afdeling af Fortegnelsen findes kun opført Staffeli- 
billeder og Studier til saadanne af Constantin Hansen. Studier 
til hans dekorative Malerier maa søges i den følgende Afdeling 
af Fortegnelsen. 

Billedtitlerne er saa vidt mulig meddelte i deres oprindelige 
Form, næmlig den, der er at finde i Kunstnerens egne Opteg- 
nelser, i Katalogerne fra Udstillingerne paa Charlottenborg eller 
i Auktionskatalogen over Constantin Hansens Efterladenskaber, 
solgte i Efteraaret 1880. 

Hvor det lod sig gøre, er der af Kunstnerens Breve og 
Papirer gjort saadanne Uddrag, der give præcise Oplysninger 
om Tidsfølgen for hans Arbejder. Det er dog desva'rre ikke 
hans Ungdoms og Manddoms, men derimod hans Alderdoms 
Arbejder, som de fyldigste af disse Oplysninger er komne til 
Gode, hentede, som de er, fra en Dagbog, der først begj'nder 
fra og med 1864. 

Naar et Billed er betegnet med et E. U., er dets Ejer ukendt. 
Forkortelserne »a/ft.« (afbildet) og »oni/.« (omtalt) er anvendte 
til Betegnelse af det Sted foran i Teksten, hvor Billedet er 
gengivet eller behandlet. Af andre F'orkortelser er brugte: ni.h. 
for »mod højre«, /)!. v. for »mod venstre«. Maalene, der i saa 
godt som alle Tilfælde er tagne bagpaa Blindrammerne, er an- 
givne i Centimeter, Højden først. 

289 19 



1. 1824 ifori. Landskab fra Hihkeuou, mulet af Hans Hansen, 
StalTiigen tilskreven hans Søn. Oml. p. S. 

FiHureriie om Bordet foran Huset forestiller Kobberstikker Seehusen med 
Hustru samt Fruerne Maril)oe of! Læssoe. 

Hr. Pastor Læssoe. Galten pr. Hadstcen, skriver til Forfatteren: -je^ har 
,sect Const. Hansen arbeide paa dette liilk-de, da lian endnu boede hos sine 
Forældre paa Charlottenborgs. Overfor en saa bestemt Paastand har For- 
fatteren ment at burde give efter for sin rtilbojelighed til at opforc dette 
Hilled mellem Arbejder af Konstantin Hansen, hvem det i ingen Maade 
ligner. Maaske han dog virkelig bar malet noget paa Figurerne. Land- 
skabet er sikkert helt og holdent Faderens Arbejde. Der findes en for 
Hans Hansen meget typisk Teg[iing til det i Familjcns Eje. 
100 X 145. Tilb. Hr. Pastor emer. Viygo Læssoe. 

2. 1824. Portræt af Landmand Herm. Frederik Marius Læssøe 
(1806—18751 som Dreng. Bry.stbillcd, ^4 Profil m. h. Omt. p. 13. 
46 X 39. Tilh. Hr. Pastor emer. Viygo Liessoe. 

3. 1824. Portræt af Inspektør ved Rosenborg Ludvig Aug. Læssøe 
(1808-1878) som Dreng. Bryslbilled, ^/i Profil m. v. Omt. p. 13. 
46 X 39. Tilh. Frk. .4. Livssoe. 

4. 1824. Portræt af Oberst i Generalstaben Werner Hans Frederik 
Ahkahamson L.essoe ;1811— 18501 som Dreng. Brystbilled, om- 
trent en face. Omt. p. 13. 

49V2 X 43. Tilli. Hr. Pastor C. Urssoc. Galten pr. Hadsteen. 

5. 1824. Portræt af Maleren Thorald Læssoe (.1816—1878) som 
Dreng. Brystbilled, omtrent en face, lidt m. v. Omt. p. 13. 

44 X 35. Tilh. Hr. Assistent A. Læssøe. 

6. 1824. Portræt af Arkitekt og Murmester, Lærer ved Kunst- 
akademiet Simonsen. Brystbilled, ^/i Prolil iii. h. 

Hag paa Billedets Lærred staar skrevet: Malel <if Conslantin Hansen, 
hans 3die Portræt. 

For ikke at splitte de sammenborende fire furegaaende opfores det her 
som hans femte. 
35V2 X 30. Tilh. Frk.'nerne Valborg og Ida Verdelin. 

7. 1825. Selvportr.et. Brystbilled, ^A Profil m. h. I Haanden Palet 
og Pensler. Ldstillet 1825. Omt. p. 14— 15. Afb. p. 15. 

63 X 50. Tilb. Frk. Meta Konstantin Hansen. 

8. 1825. Nymfen Egeria, som tilsiger Numa Pompilius Love for 
Romerne, malet efter et Basrelief af Thorvaldsen. Ldstillet 1825. 

E. U. 

9. 1 825. Portræt af Kunstnerens næstældste Søster, Alvilde Hansen. 
Omlrcnl hel Figur, vendt en face, siddende ved et Bord. I hojre 

290 



Haand en Porte- Cra von; venstre hviler over Stolens Ryg. Onit. 

p. 17. Afb. p. 18. 

47V2 X 39. Tilh. Fik. A. I. Weis. 

10. 1825. Portræt af Kunstnerens ældste Søster, Id.\ H.\nsen. Knæ- 
billed, vendt i V* Profil m. h., siddende med den ene Arm støttet 
til en Vindueskarm; i den anden Haand en Bog. Betegnet: C. //. 
Udstillet 1825. Omt. p. 20. Afb. p. 19. TiXh. Nationalgalleriel. 

11. 1825 (ca.\ Portræt af senere Professor Frederik Rung (1805 
— 1871) som ung. Knæbilled, V* Profil m. h. Siddende med en Bog i 
Haanden. Omt. p. 21. 

55 X 48V2. Tilh. Hr. Kaptajn G. Riinc). 

12. 1826. Et Parti xf Buegangene ved Christiansborg Slot. Staf- 
fage i Forgrunden: en Kone med et Barn paa Armen og en Dreng 
ved Haanden; i Baggrunden: en Lakaj lænet til en af Pillerne. Be- 
tegnet: Coiisl. Hansen. Omt. p. 21. 

41 X 31. Tilh. Hr. Kamnierh., Greve Ahlefeldt-Laiinng-Billc, Egeskov. 

13. 1826. Et Parti AF Hertiiadalen VED Ledrerorg. Udstillet 1826. 

E. U. 

14. 1826. Portræt af Frøken Emilie Mathilde Kruse U 806— 1894), 
senere Etatsraadinde Roed. Brystbilled, ^U Profil m. v. Betegnet: 
C. Hansen 1S26. 

37 X 29. Tilh. Fru Piofessoriiule Helene Nijblom, f. Roed, Stockholm. 

15. 1826. Dobbeltportræt af Kunstnerens Søstre, Signe og Henriette 
Hansen, læsende i en Bog. Omtr. Kna^billed. Udstillet 1827 under 
Titlen: »Studium efter Naturen«. Omt. p. 21. Afb. p. 22. 

65'/2 X 56. Tilh. Frk. Signe Constantin Hansen. 

16. 1826. Portræt af Frk. Jacobe B.\den (1810—1874), senere gift 
med J. G. Burmann Becker. Brystbilled, en face. 

42 X 35. Tilh. Fru E. Burmann Beeker. 

17. 1826. En Fisker siddende paa Kanten af en Baad ved Stranden. 

Skitze. 

Muligvis identisk med lEn halvsiddendc Fisker«, for hvilket I5illed C. H. 
d. 11. Sept, 1826 vandt en Pengepræmie ved Kunstakademiet. 
22 X 20. Tilh. Frk. F. Treschow. 

18. 1826 ;ca.). Et Bondehus omgivet af Tr.eer. 

9V2 > 2OV2. Tilh. Hr.I^astor Sigurd Conslanlin Hansen, Thorsted, pr. Horsens. 

19. 1826 27. Siddende fløjtespillende mandlig Model. Udstillet 
1827 under Titlen En Figur, malet efter den levende Model. Til- 
kjendt Pengepræmien ■■. Oiut. p. 35. 

1171/2 X 94. Tilh. Malerinden Frk. Elise Konstantin Han.icn. 

291 19* 



20. 1827. Porlra-l af Hoffmann. 

>HotTmanii vilde have at ie^ skulde male hans Poitrait fierdln! (Uiev fra 
CH. til Roed d. 9. Juli i827). E. U. 

21. 1827. Portræt af Constuiitiii Hansens Moder, I"ru Hkxkiettf, 
H.\NSF.N, f. LiE (1778-18281 nrystbilled, 'A Prolil ni h. 

Hrudstykke af et storre ufuldendt Billed. 
42 X .35. Tilh. Malerinden Frk. Elise Knnsluiiliii Ilmisen. 

22. 1827. Portræt afsonere Syngemester Henrik Rung (1807—1871) 
som ung. 

>Jef5 sad just og malte paa et Værk forestillende en ung liaahefuld Virtuos 
ved Navn Hr. Rung Brev fra CH. til Boed, d. 18. .luli 1827!. K. U. 

23. 1827. .Sn:LVPORTR.?!T. Brystbilled, nærmere en face end ^/i Profil 
m. h. Knap fuldendt. Onit. p. 21. .\fb. p. 23. 

26V2 X 22V2. Tilh. Frk. Thora Conxidiilin Iliiiiscn. 

24. 1827. Portræt af Kunstnerens næstældste Søster, Alvilde Hansen 
bojet over et Haandarbejde. Hrvstbillcd, ^/i Profd ni. li. Oint. ]1. 24. 
Afb. p. 25. 

24 X 20. Tilh. Hr. Forfatter K„rl M<i(isen. 

25. 1827. Tre unge Piger (Kunstnerens So.stre .Stidrm efter 
Naturen. Udstillet under denne Titel 1827. Den næstældste til 
venstre! tegner; den yngste til liojre læner sig frem over et Bord 
for at følge hendes Arbejde; den a^ldstc (i Midten strikker. Omt. 
p. 24-26. Afb. p. 27. 

»Imorgen skal jeg til at bcgvnde piui et Maleri forestillende... en Gruppe 
af .>'<■ Hoveder-- (Brev fra CH. til Roed, d. :W. Juli 1827). 

Tilh. Niilioiuihidllcricl. 

26. 1827. Parti af Møens Klint. Betegnet: CH. 27. Omt. p. 49. 
23 X 32. Tilh. Forfallcrcn. 

27. 1827 (ca.). Studie af Bregner. 

1.3 X 20. Tilh. Malerinden Frk. Elise Koiisiiinliii Ildnsen. 

28. 1827 (ca.). En Tagrvg med Skorsten. Betegnet: CII. 

19 X 18. Tilh. Fru Mario A.velsen. 

29. 1827 (ca.). Ubekenht antikt Æmne: En Mand forer et Barn 
ind til en Kvinde. 

17Vs X 17. Tilh. Fru Marie .4,rc/.srn. 

30. 1827 (ca.). Scene af iLiAnEN. 

19 X 22. Tilh. Hr. Landskabsmaler //, Foss. 

31. 1827 (ca.). En Tvekamp. Scene af Ossian. 

33 X 27. Tilh. Hr. Assistent Lauritz T. Hagen. 

292 



32. 1827 (.ca.). Anden Scene af Ossian. En Konge sidder sorgende 
ved sin Søns Grav og med en Hnnd ved sin Side. 

26 X 26. Tilh. Hr. Pastor Læssøe, Galten pr. Hadsteen. 

33. 1827 (ca.). To Geniek legende ved en Strand. 

lO'/a X 2OV2. Tilh. Hr. Pastor Sigurd Conatiinlin Hansen. 

34. 1827—28 ;ca.). Hytte paa en Odemark. Skitze. 

16 X 21. Tilh. Fru Charlotte Feilberg, Sohorg pr. Græsted. 

35. 1827—28 (ca.). P,\a Hare.iagt (forestillende Roed og Constantin 
Hansen). To andre Skytter i Mellenigrunden. I Baggrunden en Rytter. 
14 X 2UV2. Tilh. Hr. Pastor SUjurd Constantin Hansen, Thorsted pr. Horsens. 

36. 1829. Parti af det indvendige af Ringsted Kirke. Et Bonde- 
Brudelog drager op ad Kirkegulvet og iagttages af to Ynglinge 
(Constantin Hansen og Roed; i Forgrunden. Udstillet 1830, kobt 
af Kunstforeningen, der ejer en Tegning efter dette Billed. Raderet 
i Kontur af Kunstneren 1830. Onit. p. 50—52. Afb. p. 51. 

>Et Parti af det indvendige af Ringsted Kirke, har ieg ogsaa tegnet paa 
Lærredet <: (Brev fra C. H. til en af hans Sostre, d. 14. Marts 1829). 
41 X 34. Tilh. Fru J. Heckscher. 

37. 1829. Landskab med en Mølle fra Omegnen af Ringsted. Aften. 

Studie. Onit. p. 49. 

17 X 25. Tilh. Frk. Meta Konstantin Hansen. 

38. 1829 (ca.). Portræt af Kaptajn Holm. Studie. Brystbilled. Med 
Haanden under Kinden. 

30 X 27. Tilh. Hr. Forfatter Karl Mad.sen. 

39. 1829 (ca). Portræt af en ubekendt xMand. Ufuldfort Studie- 
hoved, omtrent i Profil m. h. 

171/2 X 14V2. Tilh. Hr. Pastor Sigurd Constantin Hansen, 

Thorsted pr. Horsens. 

40. 1829 ca.). Portræt af Arkitekten N. S. Nebelong (1806—1871). 
Brystbilled, omtrent Profil m. v. Skitze. 

I8V2 X 15. Tilh. Hr. Hofraedikus, Professor Nebelong. 

41. 1830. Portræt af Præsten Jens Bindesbøll i Ledøje (1756— 1830). 

Brystbilled, ^/i Profil m. h. Korslagte Arme. Studie. Omt. p. 42. 

Afb. p. 40. 

>I Paaskehelligdage var ieg reist til . . . Lidoe for at male en 75 Aar gam- 
mel Præst Bindesbøll (Brev fra C. H. til hans Soster .Thilde, d. 16. April 1830). 

31 X 23'/2. Tilh. Hr. Arkitekt Th. Bindesboll. 

42. 1830. Portræt af SAMME. Som foregaaende. Studie. Omt. p. 42. 
21 X 18. Tilh. Hr. Professor Dr. med. Plum. 

293 



43. 1830. Portræt af s.\M.\ii;. Som forcgaaende. Udfort Hillc<l. Oiiit. 
p. 42. 

31 X 24. Tilli. Fru Louise Drewsen, f. Collin. 

44. 1830. Portræt af Froken Caroline Sophie Møller U810— 1879). 
Brystbillcd, en face. Omt. p. 42. 

>Du vced. iej! maler Jomfnie Mollers Portrait ... I Gaar maatte <ien franslie 
Friseur liomme for at frisere .lomfrii Moller fordi ieg skulde male Haaret« 
(Hrev fra C. H. til hans Søster Alvikle, d. 27. Novbr. 18;i(l), 
45'/! X 30. Tilh. Hr. cand. jur. Juh. Grove. 

45. 1830. Fortræt af Etatsraad. Professor i Botanik, Jens Wilken 
IIoHNEM.\NN 1770— 184r. Hrystbilled, ^'4 Profil ni. h. Litograferct 
(omvendt! af Kunstneren selv 1831. Omt. p. 44. 

»Hornemann er færdigj (Mrev fra C. H. til hans Soster .\lvilde, d. '27. Novbr. 
•*■ Tilh. Del ndtioniilliisloriske Mnseiim jjaa l'reileriksborg, 

46. 1830. Et Parti af Chhistlvnsborg Slot. I Forgrunden et Par 
Drenge. I Mellcmgrunden en Soldat paa Vagt. I Baggrunden en 
Vogn med to Heste. Udstillet 1831. Kobt af Kunstforeningen, der 
ejer en Tegning efter dette Billed. Omt. p. 52. 

>I Dag har ieg malt en Artillerist, som holder Vagi i Porten paa det 
Materie ieg var ifærd med ... i Sommer« (Hrev fra C. H. til hans Soster Al- 
vilde, d. 8. Decbr. 183(l.i »Constantin Hansen bragte et lidet .Materie taget 
ved Christiansborg Slotskirke« (Eckersbergs Dagbog, d. 30. .Ian. 1831 1. 
49V2 X 39. Tilh. Hr. Grosserer Benny M. Goldschmidl. 

47. 1830 (ca.l Portrad af Forfatterinden, Frk. Juliane Marie . I essen 
(.1760—1832). Knæbilled. Siddende foroverbøjet med Hænderne 
korslagte i Skødet. Omt. p 44. 

31 X 25. Tilh. Frk. S. Jessen. 

48. 1831. Portræt af Medaljør Christen Christensen (1806—1845). 
Brystbilled, V* Profil m. h. 

55 X 47. Tilh. Hr. Maler .4. //. Maekepriinii. 

49. 1831. En Figur. Tilkendt Pengepræmien. Udstillet under denne 
Titel 1831. E. u. 

50. 1831. Doden og Haabet. 

>Strax da ieg kom hjem fra Ringsted efter ,Iuul begyndte ieg at male 
noget, der seer saaledes ud (her folger i Brevet en Tegning) . . . Livet 
som en fuldvo.ven Yngling, hvis Fakkel slukkes, farer famlende bort imod 
Mørket, medens han bærer Haabet paa sin Skulder. 1 disse Dage bliver 
leg færdig paa en I^etouche nær< (I3rev fra C. H. til en af hans Sostre, 
Febr. 1831). E. u. 

51. 1831. Christus helbreder den Værkbrudne. 

107Vj X 93. Tilh. Hr. Kunsthandler Follmar. 

294 



52. 1831. Den landflygtige Oedip tager Afsked med sine Dottre. 
Efter Sophocles' Tragedie Oedipus i Kolonos. Udstillet 1832. Kobl 
af Kunstforeningen, der ejer en Tegning efter dette Billed. Omt. 
p. 60. Afb. p. 59. 

>Ieg er i Dag blevet færdig med Anlægget af et Malerie som forestiller 
Ødip< (Brev fra CH. til hans Soster Alvilde, d. 17. Marts 1831). iConstan- 
tin Hansen begyndte at tegne nogle Draperi-Studier« (Ecliersbergs Dagljog, 
d. 8 Kebr. 1831). ileg er i denne Tid blevet gode \'enner meil Prof. EeUers- 
berg og har i nogle Dage tegnet Drapperier i lians Atelier til et Malerie . . . 
Æmnet er Ødip« (Brev fra C. H. d. 15. Februar 18311 
55 X 591/2. Tilli. Hr. Greve Scluilin-Zeuthen, Tollose. 

53. 1831. Portræt af Gehejnic-Konferensraad, Deputeret for Finans- 
erne Jonas Collin (1776—1861). Brj'stbilled, ^/i Prolil m. b. Omt. 
p. 44. Afb. p. 41. 

>1 næste Uge begynder ieg paa Conferensraad Collins Portrait« (Brev fra 
C. H. til en af hans Sostre, d. 10. Marts 1831). 
4OV2 X 33. Tilh. Hr. (irosserer Heinr. Hirschspning , 

54. 1831. Portræt af Rentckamnierdirektør, senere Gehejmekonfcrens- 
raad Johan Franciscos Gottlieb Schønheyder (1773—1850). Bryst- 
billed, en face. Omt. p. 44. 

»leg ventede Schonheyder som skulde sidde for mig... Imorgen skal ieg 
male hans Kjole og Kalv Kryds« (Brev fra C. H. til hans Soster Ida, den 
9. Juni 1831). 
42 X 34. Tilh. Hr. Etatsraad Brium, Asmild Kloster, pr. Viborg. 

55. 1831. Portræt af Konferensraad, kgl. Livlæge J. D. Brandis 
(1762—1845). 

»Doctor Brandis skal leg ogsaa have fat paa« (Brev fra C. H til hans So- 
ster Ida, d. 9. Juni 1831). Om Billedet virkelig blev udfort, fremgaar ikke 
af senere Breve. 1 bekræftende Fald er E. U. 

56. 1831. Portræt af kgl. Konfessionarius, senere Biskop, Jac. Peter 
Mynster ^1775— 1854). Brystbilled, en face. Stukket af Erling 
Eckersberg 1832. 

>1 Dag har ieg sendt Mynster sit Portrait hjem . . . Han har kun siddet 
saa kort Tid for mig... Hans Frue var dog fornoiet med det. Og Seeretair 
Deichraann, som har bestilt det, ogsaa« (Brev fra C. H. til hans Soster Al- 
vilde, d. 9. Sept 1831). E. U. 

57. 1831. Scene af Sy'ndfloden. (Forkastet) Konkurs-Maleri til den 
store Guldmedaille. 

>Ieg er nu færdig med Hovedgruppen — ieg taler om Concoursmaleriet« 
(Brev fra C. H. til hans Soster Alvilde, d. 9. Sept. 1831). »Se her (en ved- 
føjet Tegning) hvordan ieg er tilmode fordi ieg paa Sondag Aften skal ud 
af Fængsleti (Brev fra C. H. til hans Soster Ida, d. Ki. Sept. 1831). 

Solgt paa Auktion efter Marstrand d. 15. Decbr. 1873 (Katalogens Nr. 15) 
til Hr. Dr. phil Gert Wintlier, i hvis Besiddelse Billedet dog ikke længere 
findes. E. U. 

295 



58. 1831. Portræt af Kandidat Xiki.skn. 

Tænlc l)i^ iiu maae icg male eii kjedcli;; Student ... en (kandidat Nielsen, 
hvis Fader boer i Ribei (,Brev, uden Adresse, fra CH., d. 26. Okt. 1831). 

E. U. 

59. 1831. Portræt af Fru Bruun, DatttT af Rentekammerdiroktor 
Sclionheydcr, gift med As.sessor Bruun, Viborg. 

>Fru Bruuns Portrait er paa lidt nær saa færdif^t som ieg kan faae det« 
(Brev fra C. H. til hans Soster Ida. d. '>. Uecbr. 1831). Tilintetgjort. 

60. 1831. Portræt af Maleren Albert KucHLER (1803-1886). Bryst- 
billed, ^'4 Profil m. h. Betegnet: 1831. Omt. p. 44. 

Tilh. Del nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg. 

61. 1831 (?)• Portræt af Lone Heilmann (senere Fru Rosthøi, f. 1825). 
Brystbilled, omtrent en face (lidt mod højre). 

»Heilmanns Datter Lone, en lille 8aars C) I'ige er det smukkeste Barn icg 
har seet; til Hosten skal ieg male hende (Brev fra CH. til hans Soster 
Ida, d. 9. Juni 1831). 
32 X 18. Tilh. Hr. Skovrider C. Hosthøi, Oremandsgaard. 

62. 1831. Amor OG Haabet. Omt. p. 08. Afb. p. 57. 

»Ieg har en Skitze i Arbejde som ieg i \'inter vil udfore. .Amor... seer 
op og griber efter Haabet som visende en Frugtblomst flagrer hen til ham. 
Scenen foregaacr i Indgangen til en Klippehule . . . Ieg vil vise Skitzcn til 
Freund og hore hans .Mening deroni< (Brev fra C H. til hans Soster Ida, 
d. 2. Decbr. 1831). 
27V4 X 23'/4. Tilh. Frk. F. Treschow. 

63. 1831 (ca.). Overkroppen af en nogen Dreng, set halvt bagfra, 
Hovedet i Profil m. h., den oprakte venstre Haand slottet til en 
Stav. Bagpaa staar: Studie malet af Coiist. Hansen i Freunds Boliij. 
34 X 28. Tilh. Hr. Amtsforvalter A. Wilde, Randers. 

64. 1831—32. En J.eger (Roed), som viser en lille Pige (Roeds 
Soster) SIT Bytte (en Skade). Betegnet: CH. 1832. Ud.stillet 1833, 
kobl af Kunstforeningen, der ejer en Tegning efter dette Billed. Ra- 
deret i Kontur af Constantin Hansen 1832. Omt. p.53— 55. Afb. p.54. 

Julen har ieg som Du veed tilbragt i Ringsted ... I Ringsted har ieg 
begyndt paa et Materie forestillende Jorgen Roed visende sin lille Soster 
Signe en Skade han liar skudt Brev fra C H. til hans Soster Ida. d. 15. 
Fcbi-. 1831) :t;t .Materie forestillende en J;egcr ete. . . . er for 8 Dage siden 
blevet færdigt« (Brev fra CH. til hans Soster Alvilde, d. l.Juni 1832). 
44 X 34. Tilh. Hs. Ekscellence, Justitiarius P. Koch. 

65. 1832. Kværkeby Kikke. Aften. Omt. p. 40. Afb. p. 49. 
»Imorgen skal ieg male et lille Partie fra Qværkelne« (Brev fra C. H. til 

hans Soster Alvilde, d. l.Juni 1832). Det fremgaar af et Brev fra CH. til 

Roed fra Maj s. A., at Billedet alt da var anlagt. 

24 \ 33. Tilh. Hr. KassekontroUor A. Johansen. 

296 



66. 1832. Portræt af Bagermester P. B. Kobke il771— 1843). Bryst- 
liilled, omtrent en face. Onit. p. 44. 

»leg har besluttet ikke at male flere Portraiter; men da Brod er en Nod- 
vendighed, saa har leg nu maattet begynde paa en Bagers" (Brev fra C. H. 
til hans Soster Alvilde, d. l.Juni 1832). 

En Gentagelse af dette Billed tilhorer Hr. Lieutenant Fcilherg, Soborg, 
pr. Græsted. 
31 X 25. Tilh. Hr. Fuldmægtig Peter Købke. 

67. 1832. Landsk.\b fk.v Midtsj.elland. En Vej med en Stendysse. 
Et Hids af dette Billed findes i et Brev af 23. Aug. 1832 fra C. H. til Hoed. 

19 X 29. Tilh. Hr. Direktør K. Konstantin Hansen. Kolding. 

68. 1832 ^ca.) En Gruppe Trær paa en Bakke. 

14V2 X 2OV2. Tilh. Hr. Direktør K. Konstantin Hansen. Kolding. 

69. 1832 r.'X Portræt af Gehejmekonferensraad, Deputeret for Finans- 
erne, Jonas Collin (1776—1861:. Brystbilled, '/i Profil m. v. Sid- 
dende, med højre Arm over en Stoleryg. Litograferet .omvendt) 
af C. Henckel. 

31 X 20V2. Tilh. Hr. Etatsraad Jonas Cotlin. Lyngby. 

70. 1832—33. Kvinderne ved Christi Gr.\v. Altertavle. 

>I næste Uge haabcr icg at faa min .\ltertavle anlagfi (Brev fra C. H. til 
haus Soster Alvilde, d. 18. Jan. 1832i. Min Altertavle til Braaby Kirke ... 
naar den er færdig, hvilket bliver omtrent ved .April Udgang, saa kommer 
ieg atter paa Benene (Brev fra do. til do., d. 27. Marts 1833). 

Braaby Kirke, pr. Haslev. 

71. 1833. Portræt af (senere Departementschef, Etatsraad) Edv. Collin 
(1808— 1886 . Knæbilled, omtrent en face. Holder en Pibe mellem 
Hænderne. En Hund lægger sit Hoved paa hans Knæ. Betegnet: 
Const. H. 1S33. Udstillet 1833. Omt. p. 44. Af b. p. 43. 

Det fremgaaer af »Kjobenhavnsposten«- for 26. April 1833, at det var dette 
Billed, der under Titlen Portrait> var udstillet under (Tillægets) N'r. 281 
paa Foraarsudstillingen 1833. 
29 X 22. Tilh. Hr. Etatsraad Jonas Collin, Lyngby. 

72. 1833. Portræt af Fru Julie Wilhelmine B.\ch, f. Sedlazeck 
(1802—1874;. Brystbilled i Profil. Omt. p. 44. 

>Det bedste der er ha'ndet mig siden sidst er at jeg har malet et lille 
Portrait af een som er saa smuk at man maae glæde sig ved at see paa 
hende . . . Den smukke Madam Bachs Portrait . . .- (Brev fra C. H. til hans 
Soster Alvilde, d. 27. Marts 1833). 
19 X I4V2. Tilh. Fru Jnlie Lillienskjold. 

73. 1833. Portræt af Fru Marie Elisabeth v. Wylich, f. Ehrhardt 
(^1774—1840. Knæbilled, omtr. en face, siddende med Hænderne 
i Skødet. Betegnet: Const. H. 1S33. Omt. p. 44. 

35 X 27'/2. Tilh. Hr. Straffedommer i>. Wylich. 

297 



74. 18;i3. Fortræt af Fru Larsine Overgaard (1810— 18931 Hryst- 
billed, CII face. Betegnet: CH. 1833. Omt. og afb. p. 44. 

• I,:irsincs I'ortrait seilcdc i Kicda^s< (Hrcv IVa CH. d. 17. Juni l,S,i;ii. 
2OV2 X nVs. Tilli. Dr. A. Dcnlsen. 

75. 1833. Portræt af Præsten og Digteren Casper ,i()iiANNi:s Hoye 
(1791 — 18.")3). Omtr. Knæhilled. Siddende, med korslagte Hænder. 
^4 Profil m. h. Udstillet 1834. Omt. p. 44— 45. Afb. p. 45. 

Iilentisk med et IJilled. der var udstillet paa Industriforeningens Udstil- 
ling af Kunstindustri og l'ortrætur i 1880 (No. 285) og i Katalogen fejlagtig 
var betegnet som malet 1853. 
35 X 27. Tilh. Hr. Sognepræst Christen Møller, Slagelse. 

76. 1833. Et Modelhoveu. Solgt ved Medailleur Krohns Auktion 
(Novbr. 1883; Katalogens Nr. 13) til Overlæge, Prof. Alex. Haslund. 
Ved Christiansborg Slots Brand lirændt. 

77. 1833. Kvindelig Modelfigur, set bagfra (den samme, hvoraf 
der findes Billeder af Eckersberg, Marstrand og Kobke). 

>1 Eftermiddag har ieg tegnet (Æntour til en qnindelig Modclligur som 
ieg begyiuler at male i Morgen med Koblie og Marstrand (lirev tVa (1. H. 
den 25. .luni 1833). »Begyndt at male en Kigur efter en smuk (luincklig .Modeli 
med (;. Hansen, Kobke og Marstrand« (Kekersl)ergs Dagbog, (1. '.'(i. .luui 1833). 
31 Vs X 23'/2. Tilh. Frk. Kristiune Konstdiiliii Udiiscn. 

78. 1833. Modelfigur (mandlig) siddende paa en Kasse. 

33 X 23V2. Tilh. Frk. Krisliane A'«n.s/<i;i/i;i Ilun.ien. 

79. 1833. MoDELFiGi'u imandlig\ støttet til en Kasse. 

20V2 X 9Vj. Tilh. Hr. Hirektor A'. Konsliinlin Iliiiisfn. Kolding. 

80. 1833. Flugten til Ægypten. (Forkastet) Konkurs-Maleri til 
lille Guldmedaille. Omt. p. 58. 

En Dumhed med den Concoureren: ieg veed egentlig ikke hvorfor ieg 

har deeltaget deri . . . Opgaven er; Klngtcn til .ligvpten (Brev fra C. H. til 
Roed, .Juli 1833). 

106 X 91. Tilh. Hr. eand. polyt. V. l.oii'ciison. 

81. 1833. Hoved af en Dreng med Unanden under Kinden, ^/i 
Profil m. h. Muligvis (ubenyttet) Forarbejde til Nr. 83. 

22 X 19. Tilh. Hr. Pastor Ad. Læssoe. 

82. 1833. Gadedrenge spille med Tærninger ved Kristiansborg 
Slot. Skitse til efterfølgende. Omt. p. 55. 

2OV2 X nVa. Tilh. Hr. Grosserer Thomas Muller. 

83. 1833 — 34. Gadedrenge spille med Tærninger ved Kristiansborg 
Slot. Udstillet 1834 (Katalogens Tillæg Nr. 311), købt af Kunst- 
foreningen, der ejer en Tegning efter dette Billed. Omt. p. 55—50. 
Afb. \). 5(5. 

60 X 50. Tilh. Hr. Bankkasserer J. Simmelkiwr. 

298 



84. 1834. Kronborg Slot set fr.\ den nordlige Side. Skitse til 
Nr. 87. Omt. p. 52. 

13 X 19. Tilh. Hr. Revisor C. F. Bayer. 

85. 1834. Fr.\ Str.\nden udfor Kronborg. Studie til Nr. 87. 

25 X 33. Tilh. Malerinden Fri;. Elise Konstantin Hansen. 

86. 1834. Kronborg Slots store Spir. Studie til Xr. 87. Omt. 
p. 52. 

>Paa Roeds .\uktii)n (189,'), Katalof^ens Nr. S) fejlagtig solgt som »Petri 
Kirkespir«. 
27 X 18. Tilli. Hr. Kontorclief H. Chr. Cliristensen. 

87. 1834. Kronborg Slot set fra den nordlige Side. Udstillet 
1835. Præmieret og kobt iif Kunstforeningen. Raderet af Con- 
stantin Hansen 1834^ Lith. i C. M. Tegners lith. Inst. Omt. p.52-53. 

>I Gaar fik ieg da l)egyndt at male... leg sad nede paa Sobatteriet i Læ 
af Volden og Bygningen« (Brev fra C. H. til Roed, d. 13. Juni 1834). >Ieg 
er nu sprunget ud paa Hovedet i Detailcrne af Kronborg« 1 Brev fra do. til 
do. senere i samme .Maaned). »Constantin Hansen tegnede et Skil), som 
han vil Ijruge til sit Mulerie« Eckersbergs Dagbog d. 30. .luli 1834). >I Morgen 
bliver I\ronborg sendt til Kunstforeningen« (Brev fra C. H. til lians Soster 
Alvilde, d. 17. Okt. 1834). 
60 X 82. Tilh. Hr. Generalkonsul Joh. Hansen. 

88. 1834. Portræt af Forstander paa Johnstrup Seminarium, Kon- 
sistorialraad, Pastor Jens Ernst Wegener i1781— 1S46\ Omtr. 
Knæbilled, en face, siddende, den ene Haand støttet til et Bord, 
i den anden et Hefte. Omt. p. 45. Af b. p. 46. 

»Derpaa tager ieg ud til Johnstrup for at male Consistorialraad Wegener« 
(Brev fra C. H. tii hans Soster Alvilde, d. 4. Novbr. 1834). il forrige l'ge 
var Marie herinde; Const. H. tog ud med hende for at male Wegener« (Brev 
fi-a S. Bindesboll til M. G. Bindesboll; sidstnævntes Papirer i Universitets- 
bibliotheket). 
33 X 25. Tilh. Frk.'nerne M. og H. Wanscher. 

89. 1834. Portræ^t af Fru M.^rie Birgitte Wegener, f Bindesboll, 
f. 1793, gift med forannævnte . Knæbilled, en face, siddende. Omt. 
p. 45. Afb. p. 47. 

Se Noten under følgende Nummer. 
33 X 25. Tilh. Frk.'nerne M. og H. Wanscher. 

90. 1834—35. Portræt af Fru H. Wanscher, f Wegener, gift med 
Grosserer V. Wanscher, (1814—1879; Datler af foregaaende!. Omtr. 
Knæbilled, en face, siddende, med korslagte Hænder. Omt. p. 45. 
Afb. p. 48. 

jleg var der paa Johnstrup, hos Wegeners) i tre Uger og malede de Por- 
traitcn iBrev fra C. H. til hans Soster Ida, d. 6. Jan. 4835). >I Dag har ieg 
sat Wanschers Kones Portrait i Ramme« ^Brev fra C. H. til hans Soster 
Alvilde, d. 1. Juni 183.5). 
33 X 25. Tilh. Frk.'nerne M. og H. Wansclier. 

299 



91. 1835. Ulysses i Kyklopen Polvimiems Hule. Koht al' Kmi.sl- 
forcningcn, der ejer en Tegning eftei delle Billed. Onit. p. 00. 

>Ioj^ arbeider paa Ulysses der fangen af Cyclopcm . . . (Brev fra CH. til 
hans Soster AlviUle, d. 18. Marts lS35i. >\iU\}i har jeg faaet raine 50 Specier 
for riysses« iBrev fra do. til do., d. 28. Maj 1835;. 

lin kopi heraf, malet af en af Const. Hansens Kammerater, tilhorer Hr. 
Litograf Ad. Killendorff. 
55Vs X 68. Tilh. Hr. Forretningsfører Carl W'ill. 

92. 1835. Porlræl af (senere Professori M.\rtin H.\mmerich flSll 
—1881 . Knæliilled. enface. SicidciKie, med korslagte Arme. Omt.]).45. 

»Dernæst har jeg arrangeret og optegnet Martin Hanimeriehs l'ortrait« 
(Brev fra C. H. til hans Soster Alvildc, d. l..Iuni 1835i. >Korresten har ieg 
meget travlt da ieg maa male lige til det sidste for at blive færdig med 
Hammerichs l'ortrait« (Brev fra do. til do., <1. 18.— 20. .Inni 183,')). 
3G X 27. Tilh. Enkefru, Professorinde i/amnicnV/i, Iselinge. 

93. 1835. Tyholsk Bjærglandskab. Conslanlin Hansens Auktions- 
Kalah)g Nr. 17. Omt. p. 65. 

Malet paa Nedrejsen til Italien Sept.— Okt. 1835. 
27'/» X 25V2. Tilh. Fru Konsulinde Schierheck, Helsingor. 

94. 1835. Tyrolsk Bjærglandskab i^Parlenkirchen:. Conslanlin Han- 
sens Aiiklions- Katalog Nr. 18 (solgt lil Friedlander; paa dennes 
Auktion solgt til »Birch«). 

Som foregaaende. E. U. 

95. 1835. Castel Franco ved Bologna. Rejsende 1 Karantaine. 
Conslanlin Hansens Auklion.s-Katalog Nr. 47. Oml. p. (55. 

l'aa Billedets Bagside er klæbet folgende Tekst af C. H.: Castel franeo ved 
Bologna et af Franskma-ndene slojfet Castel, som i 1835 brugtes til Quaran- 
tainehospital. I et Gaardsruni spadsere de saakaldte I'atienter, naar Coman- 
danten har drevet sine Koer bort, at de ikke skulle smittes af Coleraen. 

Manden med den gronne Sloprok er Kobberstikker Busse fra Hannover, 
min Heisekamerat. Den sortklædte, en Schweitzerpra'st, den bageste en 
Schweitzerhauptman. De andre Hesteprangere fra Bologna, vor X'ittnrin 
med den brune Kavai.« 

Malet i Novbr. 1835. 
22 X 33. Tilh. Enkefru A. liode. 

96. 1836. Hoved af en gammel Mand en Bonde fra Sora \ '^,'4, Prolil 
m. 11. Betegnet: Coiisl. H. Bag paa Billedels Blindramme har Kunst- 
neren senere skrevet: Bonde fra Sora, Const. Hansen. 

»Det omtalte fa-rdige er et Hoved af en gammel Mand fra det neapoli- 
tanske, som ligner Homerr (Brev fra CH. til Boed, d. 10. , Ian. 183(>i. 

En Anelse om dette Billed kan man gore sig ved at se den Studie , der 
findes paa Væggen i Billedet >Danske Kunstnere i Bom« 
18 X 17. Tilh. Hr. Tetzen-Liind, Aarhus. 

97. 183G. Studie af en Mand ifoi\t en middelalderlig Rustning. 
Betegnet saaledes og med Kunstnerens Navn af Kunstneren selv 

300 



bag paa Lærrcflet. Betegnet paa Billedet selv (svagt indkradset) 

»Guidarino«. 

32V2 X 22. Tilli. Hr. Grosserer Thomas Moller. 

98. 1836. Tre romerske Drenge varmer sig ved en Kulild uden- 
for Nervas Forum i Rom. Omt. p. 68. Af b. p. 69. 

»I Dag liar ieg begyndt at male paa mit første Materie i Rom ... en 
Vinterscene, nogle Drenge som sidder og varmer dem om en Kulild' (Brev 
fra C. H. til stud. theol. Wald. Thisted, d. 2. Febr. 1836). Det fremgaar af et 
Brev fra C. H. til Assessor E. Collin, d. 13. April 1836, at Billedet da var 
saa godt som færdigt. 
63 X 50. Tilh. Hr. Kammerjunker, eand. jur. C. u. Borncmitnn. 

99. 18.36. Studiehoved fra Egnen omkring Valniontone, ^/i Profd m. v. 
Malet paa en Udilngt i Sommermaanederne 1836. 

'21'/i ^ 22. Tilh. Hr. Grosserer Heinr. Hirscbsi>nin(i. 

100. 1836. Kirken S. Pietro i CiTTA Segni. Betegnet: C. H. CilkiSegni. 
Som foregaaende. En Tegning til dette Billed er dateret 20. .luli 1836. 

25 X 36. Tilh. Hr. Ugl. Skuespiller P. Jcrndorj]'. 

101. 1836. Italiensk Bjergparti med Kyklopmure. Constantin Han- 
sens Auktions-Katatog Nr. 35. 

26V2 X 36. Tilh. Hs. Eksccll. Justitiarius P. Koch. 

102. 1836. San Pietro in vinc.oli i Rom. 

95 X 25. Tilh. Fru Louise Drewsen f. Collin. 

103. 1836. Fontænen paa Piazza Bocca della verita. Studie til 

Nr. 105. 

33 X 48V2. Tilh. Malerinden Frk. Elise Konstantin Hansen. 

104. 1836. Vesta-Templet med dets Omgivelser (Piazza Bocca della 
verita). Studie til cfterfolgende. 

36 X 51. Tilh. Hr. Grosserer Heinr. Hirseli.ymtnii. 

105. 1836—37. Vesta-Templet med dets Omgivelser (Piazza Bocca 
della verita). Betegnet: Co/is/. //. iS37. Udstillet 1838. Omt. p. 74, 

75, 78. Af b. p. 75. 

lEt storre Maleri bar ieg anlagt som skal blive et Parti af piazza di bocca 
della verita med \'estatempkt og l\terskuppelen i Baggrunden« (Brev fra 
C. H. til stud. theol. Wald. Thisted, d. 2. Febr. 1836). »Hansen maler nogle 
Romere, der spille boccia paa l'hulsen \ed Vestatemplet-. (Brev af 16. .Jan. 
1837 fra M. G. BiudesboU til hans Broder, tilh. Universitetsbibl.). Billedet 
var i de forste Dage af Marts 1837 i Kobenhavn. 

Tilh. NalionaUjallericl. 

106. 1837 (ca.). Italiensk Osteri. Studie. Anvendt som Baggrund 
til efterfølgende Kompositionsskitse. Constantin Hansens Auktions- 
Katalog Nr. 79 (»Et Vinhus i Nærheden af Rom«). 

331/4 X 3IV2. 'tilh. Hr. Maler Niels Sl^ninjaard. 

301 



107. 1 8157 ica.). To Mokraspillehe, mellem dem en Tilskuer af Spillet. 
Kompositions-Skitze. Betegnet: (1. H. Roma. Omt. p. 78. Aflj. p. 79. 

39 X 3IV2. Tilh. Hr. Th. Celinder. 

108. 1837 (ca.). Morraspiller. Studie lil Udforelse af foregaaende 
Skit/e. Betegnet biigpaa Blindraninieii : C.onladiiio Roincuw. Consl. 
Ildiisen. Omt. p. 78. 

44 X 28. Tilh. Hr. Maler Joakim SkoiHjaanl. 

109. 1837 (ca.). Morraspiller. Studie til Udforelse af Skitzen Nr. 107. 
Omt. p. 78. Tilh. Nalionahjallerict. 

110. 1837 (ca.). Morraspiller. Studie til Udforelse af Skitzen Xr. 107. 
Betegnet: Gcisparo. Omt. p. 78. 

41 V4 X 2(i. Tilli Hr. Litograf Ad. Kitlcndorlf. 

111. 1837 (ca.l En Bonde fra Tivoli. Studie til Tilskueren i 
Nr. 107. Betegnet C. H. Ogsaa betegnet bagpaa med Studiens 
Titel og Kunstnerens fulde Navn. Constantin Hansens Auktions- 
Katalog Nr. 26. 
32 X 24. Tilh. liaiidas'ist Ant. Rasmussens Dodsbo. 

112. 1837 (ca.). En Bonde fra Tivoli. Som foregaaende. Studie til 
Tilskueren Nr. 107. 

38 X 26'/2. Tilh. Hr. Lchiishaniii Roscnorn-Lehn. Orcbygaard. 

113. 1837 (ca.). Mohra-Spiller, malet efter nogen Model. Omt. p. 79. 
3i)'V4 X 26. Tilh. Hr. Pastor Sif/iird Conslanlin Hansen. Thorsted pr. Horsens. 

114. 1837ica.). Anden Morra-Spili.er, malet efter nogen Model. Omt. p. 79. 
lit Udsnit i Lærredet. Tilh. Malerinden KrU. Elise Konstantin Hansen. 

115. 1837. Et Værelse i Rom (Constantin Hansens). Studie til »Et 
Selskab af danske Kunstnere i Rom«. Betegnet: C. II. 1S37. Constan- 
tin Hansens Auktions-Katalog Nr. 31. 

34Vs X 4872. Tilh. Hr. Bankbestyrer Berleme-Xi.t. 

116. 1837. PoRTR.ET i hel Figur af Rorbye. Studie til »Et Selskab 
af danske Kunstnere i Rom«. Constantin Hansens Auktions-Katalog 
Nr. 30. Signeret bag paa Lærredet med fuldt Navn Omt. tilligemed 
efteifolgende Studier p. 70. 

rlin Ujedsommelig Dag; leg tilbragte den med at sidde Model for Hansen til 
Studiet for det Materie, han har begyndt med tleere af de danske Kunstnere paa« 
(Horbycs Dagbog, d. 17..Iuni lS,i7; Dagbogen tilhorer Hr. Direktor P. Krohu). 
26'/2 X 21. Tilh. Hr. (irosserer Thorn. Berg. 

117. 1837. Portræt i hel Figur af Marstrand. Studie til »Et Sel- 
skab af danske Kunstnere i Rom«. Betegnet bagpaa: Con.fl. Han- 
sen p. Constantin Hansens Auktion.s-Katalog Nr. 28. 

34V2 X 22. Tilli. Hr l.andskabsinakr \V. Kijlin. 

.302 



118. 18.37. P0RTR.T5T i hel Figur af Kuchler. Studie til »Et SeLskab 
af danske Kunstnere i Rom«. Constantin Hansens Auktion.s-Katalog 
Nr. 31. 

28V2 X 20. Tilli. Hr. Grosserer Benmi M. Goldachmidl. 

119. 1837. PoRTR.ET i hel Figur af M. G. Bindesbøll. Studie til »Et 
Selskab af danske Kunstnere i Rom«. Constantin Hansens Auktions- 
Katalog Nr. 27. Bagpaa Blindrannwen har Kunstneren skrevet, hvem 
Studien forestiller samt sit Navn. Afb. p. 71. 

27 X 38V-2. Tilh. Hr. Arkitekt Th. ISiniIcsbnll. 

120. 1837. Portræt i hel Figur af Blunck. Studie til »Et Selskab 
af danske Kunstnere i Rom«. Constantin Hansens Auktions-Ka- 
talog Nr. 32. 

3278 X 21. Tilh. Hr. Grosserer Benny M. Gol,lschmiilt. 

121. 1837. PoRTR.ET i hel Figur af Sonne. Studie til »Et »Selskai) af 
danske Kunstnere i Rom«. Const. Hansens Auktions-Katalog Nr. 29. 
35 X 25. Tilh. Hr. Grosserer Benny M. Goldschmidt. 

122. 1837. Et Selskab af danske Kunstnere i Rom. Betegnet: 1S37. 
C. //. Udstillet 1838. Købt af Kunstforeningen. Litograferet af 
Kittendorfl'. Omt. p. 70—74. Afb. p. 73. 

>Du skal ogsaa have Tak for Dine lijemseiite Malerier, det hvor Bindes- 
bøll fortæller sin Heise paa, er ariveret til Knnstforeningen« (Hrev fra Kobke 
til Constantin Hansen, d. 28. Deehr. 1837). 
62 X 75. Tilh. Hr. Professor, Dr. theol. P. Madsen. 

123. 1837 (ca.). En Gade i Rom (via di S. Nicolo da Tolentino). Belegnet : 
C. H. Constantin Hansens Auktions-Katalog Nr. 4. 

2fi X 25. Tilh. Hr. Landskabsmaler W. Kijhn. 

124. 1837. Forum Romanum med Capitolium i Baggrunden. Betegnet: 
C. H. Rom 1837. Omt. p. 75, 70, 77. Afb. p. 77. 

35 X 46. Tilh. Hr. Direktør, Professor Pietro Krohn. 

125. 1837. Bondekone fra Roms Omegn, knælende. Profd m. h. 
Betegnet: C. H. . . . , — Resten ulæseligt. 

Studie til Staffage paa Hilledet Nr. 131. 
23 X 19. Tilh Hr. Direktør, Professor Piciro Krohn. 

126. 1837. Bondekone fra Roms Omegn knælende med sit Barn paa 
Armen. Betegnet: CH. 1831. Const. Hansens Auktions-Katalog Nr. 19. 

Studie til Staffage paa Billedet Nr. 131. 
26'/4 X 2IV4. Tilh. Fru Etatsraadinde Poulsen. 

127. 1837. Bondekone fra Roms Omegn knælende med sit Barn jiaa 
Armen. Betegnet bagpaa Blindrammen me<l Kunstnerens fulde Navn. 

Studie til Staffage paa Billedet Nr. 131. 
25'/2 X l'J'A. Tilh. Hr. eand. pharm. .4. Cruusbcry. Odense. 

303 



128. 1837. En KNÆLENDE iTALiRNSK Bonde, set bagfra. Betegnet: CII. 
Bagpaa betegnet med Billedets Titel og Kunstnerens fulde Navn. 
Constantin Hansens Auktions-Katalog Nr. 20. 

Studie til Staffage paa Billedet Nr. ISl. 
25 x21. Tilli. Kiikcfru A. Ftode. 

129. 1837. To SojLER i S. Lorenzo fuori. 
Studie til Billedet Nr. 131. 

3OV4 X 21V». Tilh. Hr. Direktør A'. Konstanlin Jlansen. Kolding. 

130. 1837. Det indre af Kirken S. Lorenzo fuori i Rom. Studie til 
efterfølgende. Betegnet: CH. 1S37. Constantin Hansens Auktions- 
Katalog Nr. 44. Omt. p. 75 og 78. 

34 X 35^4. Tilh. Hr. Kaptajn F. Hiinsen. 

131. 1838. Det Indre AF Kirken San Lorenzo FUORI VED Rom. Stalfage : 
en Moder med sit Barn, en gammel Kone, en Munk, — alle knæ- 
lende. Udstillet 1839, kobt af Kunstforeningen; ved Bortlodningen 
vundet af den nuværende Ejerindes Moder. 

Omtalt (som ud.stillet i I\unstforeningen)i : Dansk Kunstblad<,d. 11. Aiig. 183.S. 
68 X 80. Tilh. Fru litatsraadinde Peters. 

132. 1838. En øde Klosteroaard, Abbadia di Fossanuova ved Piperno. 
Constantin Hansens Auktions-Katalog Nr. 37. Omt. p. 80. 

Malet i April 1838 paa Rejsen fra Itom til Neapel. 
43 X 38. Tilh. Hs. Hkscellence, fhv. Justitiarius Buch. 

133. 1838. Landskab fra Terracina. Aften. Betegnet: C. H. 1S38. 
Omt. p. 80—81. 

Malet i Maj 1838 paa Rejsen fra Rom til Neapel. 
36 X 43. Tilh. Fru Mane A.veliien. 

134. 1838. Fra Kysten ved Terracina. Betegnet: CH. 1S39. Con- 
stantin Hansens Auktions-Katalog Nr. 42. 

Sikkert malet omtrent i samme Dage som foregaaendc. Dateringen maa 
skyldes en senere Fejlhuskning af Kunstneren eller en senere Fuldførelse 
af Studien. 
341/2 X 45- Tilh. Enkefru Thora Andersen. 

135. 1838. Ciceros Bade (i Mola di Gaeta). Constantin Hansens 
Auktions-Katalog Nr. 24. Omt. p. 81. 

Malet i Maj 1838 paa Rejsen fra Rom til Neapel. 

25 X 30. ' Tilh. Hs. Kksecllence. fliv, .Justitiarius lliich. 

136. 1838. En Cisterne ved Cervaho. 

Malet i Maj 1838 paa Rejsen fra Bom til Neapel. I'aa Kunstforeningens 
Constantin Hansen-Udstilling fandtes en U<K1- Skuespiller .lerndorlTtilliorende) 
Studie, hvori samme Motiv var behandlet. Den var dog sdikcrt ikke af Const. 
Hansen, men heller næppe af Mohr. under hvis Navn den solgtes paa Blomster- 
maler Hammers Auktion 1881). Mohr vides ikke at have været i Italien. 

26 X 36. Tilh. Maleren, Hr. Professor Ihdstjdiird. 

304 



137. 1838. Es KiLDEGROTTU. Italiensk Landskab. Betegnet: CH. 
Constantin Hansens Auktions-Kalalog Nr. 3. 

35 X 25'/«. Tilli. Kru Konsulinde /. Schicrbeck, Helsingor. 

138. 1838. Cerestemplet i Pæstum. Studie. Omt. p. 81. Af b. p. 82. 
Malet i Juni 1838. -j,;,,^ Nationalgalleriet. 

139. 1838. To Søjler fra Neptun-Templet i Pæstum. Omt. p.81— 82. 
Malet i Juni 1838. 

3IV2 X 24V4. Tilh. Fru Christmas Dirckink-Holmfeld, Valby. 

140. 1838. Parti fra Neptun-Templet i Pæstum. Studie til Billedet 
i Thorvaldsens Museum. Omt. p. 81— 82. Afb. p. 83. 

Malet i Juni 1838. 

Solgt paa Auktion i Marts 1872 som et Billed af Kobke. 
3OV2 X 34. Tilh. Hr. Baron Rosenorn-Lehn, Orebygaard. 

141. 1838. En Hyrdehund FRA Pæstum. Constantin Hansens Auktions- 
Katalog Nr. 1. 

lO'/a X 30. Tilb. Fru Konsulinde J. Schicrbeck, Helsingor. 

142. 1838. Ex Hyrde FRA Pompejl Omt. p. 86— 88. Afb. p. 87. 
Malet i Juni 1838. Tilh. Nationalgalleriet. 

143. 1838. Et Hus i Pompejl Omt. p. 83. Af b. p. 85. 

Malet i Juni 1838. Tilh. Hr. Grosserer Oscar Wandcl. 

144. 1838. Scene paa Moloen ved Neapel, en Oplæser af Orlando 
FURIOSO OMGIVEN AF SINE TILHØRERE. Skitzc til Kompositionen i 
Nationalgalleriets Billed. Omt. p. 88, 90, 92. Afb. p. 88. 

41 X 59. Tilh. Hr. Grosserer Heinr. Hirschspriing. 

145. 1838? Tre romerske Præster i Samtale. Brj'stbilleder. Studie 
(ubenyttet) til Billedet af »Oplæseren«? 

Forf^itteren maa tilstaa sig usikker med Hensyn til den her givne Date- 
ring og Forklaring af denne tlygtige, næsten brunt i brunt malede Skitze. 
16'/4 X 2OV4. " Tilh. Hs. Ekscellence Justitiarius P. Koch. 

146. 1838. En ITALIENSK Gejstlig. Studie til Billedet af »Oplæseren«. 
Studierne hertil er omtalte p. 88 og 92. 

31 X 20. Tilh. Hr. Grosserer Heinr. Hirschsprung. 

147. 1838. En (neapolitansk i Sælgekone. Studie til Billedet af »Op- 
læseren«. Constantin Hansens Auktions-Katalog Nr. 13. 

23 X IS'/f. Tilli Fru Louise Gylstorff, f. Schicrbeck. 

148. 1838. Drueklaser. Studie til Billedet af »Oplæseren«. Kunst- 
foreningens Udstilling Nr. 48. 

26 X 20. E. U. 

149. 1838. Siv-Kurv med Vindrublade. Studie til Billedet af »Oplæseren«. 
12 X 20. Tilh. Hr. Architekt Th. Bindesboll. 

305 20 



150. 1838. En Italiexerixde, set bagfra. Halv Figur. Stiulie til Bil- 
ledet af »Oplæseren« (en af Figurerne foran Marionettheatreti. 
]!)Vj X 12Vj. Tilh. Hr. Pastor Sigurd Conslantin Hansen. 

Thorsted, pr. Horsens. 

151. 1838. En liggende Dreng. Studie til Billedet af »Oplæseren«. 
24 X 34. Tilh. Hr. Maler Mels Skovgaard. 

152. 1838. En liggende Dreng. Lignende Studie som foregaaende 
til Billedet af »Oplæseren«. .\fb. p. 89. 

23 X 33. Tilh. Forfitllcren. 

153. 1838. Ex ST.\.\ENDE Fisker. Han sætter det hojre Ben ])aa en 
Forhøjning. Betegnet: C. H. 3S. Studie til »Oplæ.seren«. 

27V2 X 18. Tilh. Maleren, Hr. Professor Janus la Cour. 

154. 1838. En liggende Dreng med Hovedet støttet i H.enderne. 
Brystbilled. Studie til Billedet af *Oplæseren<. Betegnet: Con.^l. H. 
1837 (Dateringen maa skyldes en senere Fejlhuskning af Kunstneren. 
13V2 X llVs. Tilh. Hr. Litograf .4</. Kiitendorff. 

155. 1838. En liggende Dreng med Hovedet støttet i Hænderne. 
Brystbilled. Lignende Studie som foregaaende til Billedet af »Op- 
læseren«. Constantin Hansens Auktions-Katalog Xr. 11. 

If'Vi X 15. Tilh. Hr. Grosserer Benni) M. Cnldschmidt. 

156. 1838. Hoved .\f en neapolitansk Fisker. Studie til Billedet af 
»Oplæseren«. Constantin Hansens Auktions-Katalog Nr. 14, 

21 X 17. Tilh. Hr. Auditor Brun, Aalborg. 

157. 1838. Oplæseren. Studie til Billedet af samme Navn. Constantin 
Hansens Auktions-Katalog Nr. 9 (solgt til Blikkenslager Jacobsen). 

44'/2 X 30. E. U. 

158. 1838. En neapolitansk Dreng, siddende paa Hug. Studie til Billedet 
af »Oplæseren«. Betegnet: C. //. J* .. (Resten mangler). Af b. p. 90. 
2OV2 X 17. Tilh. Hr. Maler Niels Skovgaard. 

159. 1838. En SIDDENDE gammel Fisker fra IscHiA. Betegnet: CH. 
Ischki. Studie til Billedet af »Oplæseren«. 

28 X I8V4. Tilh. Hr. Grosserer Benng M. Goldschmidt. 

160. 1838. En neapolitansk Dreng, siddende paa Hl'g, omsluttende 
begge Ben med Hænderne. Studie til Billedet af »Oplæseren-. 
2OV2 X 18'/!. Tilh. Hr. Organist H. C. Basmussen. 

161. 1838. En siddende Lazzaron (som foregaaende: en neapolitansk 
Dreng siddende paa Hug, omsluttende begge Ben med Hænderne). 
Constantin Hansens Auktions-Katalog Nr. 12. Studie til Billedet af 
»Oplæseren«. 

24Vs X 21. Tilh. Hr. Landskabsmaler V. Kyhn. 

306 



162. 1838. Hoved af en gammel Mand, ^/i Profil m. v. Studie til 
(den Gamle med Hatten til venstre for den under følgende Nr. 
nævnte Figur paa) Billedet af »Oplæseren«. 

Tilh. Hr. Maler Joakim Skovgaard. 

163. 1838. En siddende Fisker. Han sidder med Hænderne foldede 
mellem Knæene og ser ud mod Beskueren. Studie til Billedet af 
»Oplæseren« (hvor den tilsvarende Figur dog er malet efter en 
anden Model og har en anden Stilling med Hovedet). Betegnet: 
C. H. og dateret (ved en senere Fejlhuskning af Kunstneren) i8H7. 
I&li X 24. Tilh. Hr. Cand. C. M. Fenger. 

164. 1838. Hoved af en gammel Mand; ^A Profil m. v. Studie til 
(den gamle Munk bag Vandbæreren paa) Billedet af »Oplæseren«. 
ISVa X lOVa. Tilh. Hr. Maler Niels Skovgaard. 

165. 1838. Udsigt (fra Pozzuoli) OVER Golfen TIL Vesuv. I Forgrunden 
en Række Buske. Studie til Baggrunden i Billedet af »Oplæseren«. 
24V2 X 34. Tilh. Malerinden Frk. Elise Konslantin Hansen. 

166. 1838. Bugten ved Neapel. Studie til Baggrunden i Billedet af 
»Oplæseren«. Betegnet: C. H. 

22 X 35 Tilh. Krk. Thora Consiantin Hansen. 

167. 1838. Bugten ved Neapel. Studie til Baggrunden i Billedet af 
»Oplæseren«. 

21 X 43. Tilh. Hr. Maler P. Ilsied. 

168. 1838. Bugten ved Neapel. Studie til Baggrunden i Billedet af 
»Oplæseren«. 

23Vi! X 57'/2. Tilh. Fru Marie Axelsen. 

169. 1838—39. Scene paa Moloen ved Neapel, en Oplæser af Orlando 
furioso omgiven af sine Tilhørere. Betegnet: Const. H. 1839. Ud- 
stillet 1840. Litograferet af Kittendorir Omt. p. 88— 94. Afb. p. 91. 

Billedet blev paabegyndt i Oktober 1838, fuldendt i Maj 1839. 

Tilh. Nationalgalleriet. 

170. 1839. En Flagermus. Studie. 

I et Brev af 30. Marts 1839 omtaler C. H., at han og Kuchler nogle Aftener 
forinden har været paa Jagt i Canipagnen og skudt Flagermus i Mangel af 
Harer. Derom er maaske denne Studie en Erindring. 
14 X 23. Tilh. Frk. Thora Constantin Hansen. 

171. 1839. En liggende kvindelig Figur (Studie efter nøgen Model). 
Betegnet: Consl. H. Rom 1839. Const. Hansens Aukt.-Katalog Nr. 22- 
40 X 55. Tilh. Hr. Landskabsmaler Thorv. Niss. 

172. 1839. Titusbuen i Rom. Skitze. Betegnet: Const. H. 1839. 
24V4 X 28'/2. Tilh. Hr. Litograf Ad. Kittendorff. 

307 20* 



173. 1839. Det Indre af Kirken Santa Maria sopra Minerva i Rom. 
Constantln Hansens Auktions-Katalog Nr. 43. 

45 X 42. Tilh. Hr. Fuldmægtig Ilother Ploug. 

174. 1839. Parti af Neptun-Te.mplet i P.estum. Stnn'age: en llojle- 
spillende Dreng. Udstillet 1844. Omt. p. 100. 

Se Noten til folgende Nr. „.,, ._, ,, ,, 

175. 1839. Vestatempi.et og dets Omgivelser (Piazza Bocca della 
Verita). Tilhørte Puggaard; i hans Auktionskatalog dateret 1844, 
vistnok fejlagtig, eftersom folgende Notits synes at referere sig til 
Billedet. Derimod udstillet 1844. Omt. p. 100. 

>leg maler paa et lille Maleri til Puggaard og et ditto til Tliorvaldsein 
(Brev fra C. H. til Assessor E. Collin, d. 8. Marts 1839). 
39 X 51. Tilh. Frk. F. Treschow. 

176. 1839. Parti AF CoRi I Volskerbjærgene. Studie. Betegnet: CH. 
1H39. Ogsaa betegnet bagpaa med Billedets Titel og Kunstnerens 
fulde Navn. Const. Hansens Auktions-Katalog Nr. 38. 

31 > 26V4. Tilh. Bandagist Ant. Rd.inmssen's Dodsho. 

177. 1839. En Bacchant og en kvindelig Centaur. Kopi efter et 
antikt Maleri i Museo Borbonico. Betegnet: C. H. Omt. p. 102. 
Afb. p. 101. Tilh. Å'Hn.s/(iA(((/pmi(;/. 

178. 1839. Marine. I Forgrunden Sten. Capri. Betegnet: CH. Omt.p.lOO. 
24'/2 X 32. Tilh. Malerinden Frk. Elise Konstantin Hansen. 

179. 1839. Sten ved Stranden paa Capri. Omt.p.lOO. 

25Vs X 35. Tilh. Hr. Pastor Sigurd Constantin Hansen, Thorsted pr. Horsens. 

180. 1839. Italiensk Strandparti (Capri). Constantin Hansens Auk- 
tions-Katalog \r. 15. Omt. p. 100. 

26 X 34V2. Tilh. Hs. Eksccllence, fhv. Justitiarius Buch. 

181. 1839. Parti af Neapels Golf SET FRA Capri. Constantin Hansens 
Auktions-Katalog Nr. 16. Omt.p.lOO. Afb. p. 100. 

25 X 35. Tilh. Hr. Direktor Emil Bloch. 

182. 1839. Klippevej paa Capri. I Baggrunden Vesuv. 

25 X 36. Tilh. Hr. Proprietær A. Pedersen, Klevanggaard. 

183. 1839. CiLi Faraglioni paa Capri. Betegnet: CH.1S39. Constantin 
Hansens Auktions-Katalog Nr. 39. Omt. p. 100. 

26 X 44. Tilh. Hr. Journalist, cand. pliil. ,/. Meincke. 

184. 1839. Fiskerdreng fra Capri. Brystbilled. Studie til efter- 
folgcnde Nr. 

24 X 21. Tilh. Hr. Grosserer Hcinr. Hiischsprung. 

308 



185. 1839. Fiskerdreng fra Capri bærende en Vandkrukke. Hel 
Figur. Bagved en Klippegrotte med en Kilde. Betegnet; Const. H. 
Capri. 1839. 

53'/2 X 38. Tilh. Hr. Herredsfoged M. Basse, Kalundborg. 

186. 1839. Fiskerdreng fra Capri. Brystbilled. Studie. Betegnet: 
C. H. Constantin Hansens Aulitions-Katalog Nr. 7. 

20 X 17. Tilh. Hr. Maler Frantz Schwartz. 

187. 1839. Hoved af en neapolitansk Fiskerdreng. Constantin Han- 
sens Aulitions- Katalog Nr. 8 (solgt til Grosserer Ad. Trier; paa 
Aukt. efter denne solgt mod kont. Betaling). 

21 X 15V2. E. U. 

188. 1839. Fiskerdreng fra Capri staaende paa en Klippe. Studie 
til Nr. 196. Betegnet: C. H. 1838 :er dog sikkert malet 1839 sam- 
tidig med efterfølgende Studie til samme Billed). 

28 21. Tilh. Maleren Hr. Professor Carl Thomsen. 

189. 1839. Fiskerdreng fra Capri staaende p.\a en Klippe. Studie 
til Nr. 196. Constantin Hansens Auktions-Katalog Nr. 48. 

46 X 38. Tilh. Fru .Melcluor. 

190. 1839. Fiskerdreng fra Capri. Han dukker op over en Klippe- 
blok i Forgrunden. Studie til Nr. 196. 

26 X 22. Tilh. Hr. Xylograf F. Hendriksen. 

191. 1839. Udsigt mod Vesuv over Golfen ved Neapel. Constantin 
Hansens Auktions-Katalog Nr. 2. Omt. p. 100. 

UVs X 38V2. Tilh. Hr. Organist R. C. Rasmussen. 

192. 1839. Udsigt over Golfen til Vesuv fra Ischia. Betegnet: 
C. H. 39. Paa Blindrammen har Kunstneren desuden skrevet Bil- 
ledets Titel og sit Navn. Constantin Hansens Auktions -Katalog 
Nr. 36. Omt. p. 100. 

26V2 X 39V4. Tilh. Fru Louise Gylstorff. 

193. 1839 (ca.). Baade paa Stranden (Bugten ved Castellamare). 

25 X 35. Tilh. Maleren, Hr. Professor Janus la Cour. 

194. 1839 (ca.). En nøgen Dreng staaende ved en Væg. Knæbilled. 
Studie. 

28'/2 X 21. Tilh. Hr. Organist R. C. Rasmussen. 

195. 1839--40. Kopi efter et Fresko -Maleri fra Herkulanum, fore- 
stillende Centauren Chiron, som lærer Achilles at spille paa 
Lyren. Udstillet 1841. Omt. p. 102. 

»Den Copie ieg udforer til Acaderaiet koster mig henved 3 Maaneders 
Arbeide« (Brev fra C. H. til Assessor E. Collin, Decbr. 1839— Jan. 1840). 

Tilh. Kunstakademiet. 

309 



196. 1810. Tvende neapolitanske FisKEunitENGE ('To Fiskerdrenge 
fra Cnpri'i. ISetegnet: C. II. ISM. Udstillet 1841. Omt. p. 101 — 102. 

> Hansen maler paa to Situationer fra Capri, to Drenge paa en Steen, om- 
flydt af Havet, og en Dreng med N'iindriier paa Hovedet; \Iior(igaard. Uag- 
bogoveren Rejse i Italien, d. 4. Maj 1.S40; Manuskript tilhorende Universitets- 
bibliotheket). 
71 X 50. Tilh. Hr. Etatsraad, Kaptajn Alh. Xæser. 

197. 1840. En Caphi- Dreng med en Kuhv Vindruer paa Hovedet. 
Vistnok identisk med det i 1841 udstillede Billed »En neapolitansk 
Fiskerdreng«. 

Se Noten til foregaaende Nr. E. U. 

198. 1840. Hkhmes overrækkeh Apollon Lyren. Omt. p. 102. 

Malet som Forarbejde til Dekoration af det Felt i Universitets-Vestibulen, 
hvor C. H. senere malede Ajjollon og Marsyas. I Modsætning til de andre 
F'orarbejder til \'estibulens Dekoration utvivlsomt malet, medens Kunstneren 
endnu var i Italien, formodentlig i Neapel 1840. 
34 X 27V2. Tilh. Hr. Bogbindermester H. H. Rasmussen. 

199. 1840. Landskab fra Sabinerbjærgene. Betegnet: C. H. ISiO. 

27 X 43. Tilh. F'ru Marie A.relsen. 

200. 1840. Udsigt mod Sabinerbjærgene fra den romerske Campagne. 
Betegnet; C. fl. Constantin Hansens Auktions-Katalog Nr. 6. 

I7V2 X 35V2. Tilh. Hs. Ekseellcnce Justitiarius P. Kocli. 

201. 1840. »Uden AT I BLIVE SOM Børn«. Skitze til Altertavlen Xr. 21 G. 
32 X 24. Tilh. Kun.'ilakdilemict. 

202. 1840. »Uden at i blive som Børn . Skitze til Altertavlen Nr. 216. 
17 X 13. Tilh. Hr. IJogbindermester H. H. /Jasmiis.se;!. 

203. 1840. Et nogent Barn. Studie til Altertavlen Nr. 216. 

ileg har i Arbeide en Altertavle som forestiller Christus der velsigner 
smaa Horn . . . Nu har ieg fundet en lille Pige som hedder Mariuecia og er 
10 Maaneder gammel og hende vil ieg ansætte som fast Model til dette Ma- 
leri« (Hrev fra CH. til hans Soster Signe, d. 22. Novbr. lS40i. 
40 X 28. Tilh. Hr. Direktor A'. Konstantin Hansen, Kolding. 

204. 1840. Et nogent Barn. Studie til Altertavlen Nr. 216. 
Efter samme Model som foregaaende. 

28 X 19. Tilb. Hr. Pastor Sigurd Constantin Hansen. Thorsted pr. Horsens. 

205. 1840. Barneportræt. Brj'stbilled en face. Studie. Betegnet 
(med Bly): C. H. 1SW. 

22X20. Tilh. Hr. Postfuldmægtig Dahl. 

206. 1840. En Munk. Synes at have været betegnet 1840. Se Con- 
stantin Hansens Auktions -Katalog Nr. 25 (solgt til Grosserer Ad 
Trier; solgt paa .\ukt. efter denne mod kont. Betaling). 

34 X 23'/!. E. U. 

310 



207. 1840. Kvinde fra Soua. Brystbilled. Profil m. v. Betegnet: 
18i-0 — C. H. Bagpnn Rammen staar skrevet: Kvinde fra Sora, 
Consl. Hansen. Studie til en Altertavle fra 1846 (Xr. 240). Constantin 
Han.sens Auktions-Katalog \r. 45. Omt. p. 112. 

40 X 27. Tilh. Fru Johanne K. Weis. Løvenholt. pr. Silkeborg. 

208. 1840. En Kone fra Sora, stottende sig til en Stav og bærende 
en Bylt paa Hovedet. 

34 X 21. Tilh. Maleren, Hr. Professor Chr. Dalsgaard, Sorø. 

209. 1840 (ca.). En gammel Italienerinde. Studiehoved. Hun har 
et stort blaat Hovedklæde. 

187? X 16. Tilh. Hr. Bogbindermester H. H. Rasmussen. 

210. 1840 (ca.). Forum Romanum. Constantin Hansens Auktions-Ka- 
talog Nr. 40. 

Kobt af Hs. Ekscellenee Justitiarius P. I\och paa en andens Vegne. Billedets 
videre Skæbne er gaaet Koberen af .Minde. E U. 

211. 1840 ca.). Parti AF Tiberen TÆT VED Rom. Betegnet paa Rammen: 
Caqua cetosa (sic!). Const. Hansen. Auktions-Katalogen Xr. 5. 

27V2 X 48V2. Tilh. Fru Bispinde Schoiisboe, Aalljorg. 

212. 1840 (ca.). Et Gadehjørne i Rom. Betegnet: C. H. i . . . (sidste 
Tal ulæseligt). Constantin Hansens Auktions-Katalog Nr. 23. 

35 X 26. Tilh. Hr. Apotheker Pelerscn. 

213. 1840 (ca.). Minervatemplet paa Nervas Forum i Rom. Betegnet : CH. 
34 X 26. Tilh. Maleren, Hr. Professor Janus la Cour. 

214. 1840 (ca.). Hest fra den romerske Campagne. Studie. Betegnet: 
C. H. Betegnet bagpaa Blindrammen med Studiens Titel og Kunst- 
nerens Navn. 

24 X 29. Tilh. Fru Ellen Brunniche, f. Hirschsprung. 

215. 1840 (ca.). To Bøfler under Aag. 

16 X 25. Tilh. Fru Fabrikant V. Jørgensen. 

216. 1840—41. »Uden at i blive som Børn<. Altertavle, bestilt af 
den kgl. Bygnings-Administration. Udstillet 1842. Omt. p. 112. 

Se Nr. 201—204. I et Brev, dateret 21. Marts 1841, til hans Soster Signe om- 
taler C. H., at han maler paa denne .-iltertavle. Derom indberetter ogsaa 
Konsul Bravo i Maj 1841 i et Brev til Kunstakademiet. Endelig skriver 
Købke i et Brev d. 19. Okt. 1841 til CH.: »Din .altertavle skal efter bedste 
Evne blive besorget. det skal interessere mig at pakke den ud.« 

Thorup Kirke. 

217. 1841. Udsigt fra Villa Mills i Kejserpaladsets Ruiner i Rom. 
I Forgrunden til højre en Terrakotta -Vase med en Agave. Ud- 
stillet 1842. 

38 X 35. Tilh. Hr. Rentier Consianlin Brun. 

311 



218. 1841. Udsigt fka Villa Mattei ovkis Campagnen mod Albaneh- 
BJÆRGENE. I Forgruncieii til venstre et antikt Sojlekapitæl, til hojre 
en antik Kvindestatue. Udstillet 18 12. Omt. p. 107— 108. Afb. p. 109. 

Identisk liormed er et > Havcparti ved en italien.sk \'illa<, der l)lcv .solgt 
ved Auktion efter Fru Pauli 1873. 
34 X 44. Tilli. Enkefru Generalinde E. Brun. f. Bltihnie. 

219. 1841? FORU.M ROMANUM MED CoXCORDIATEMPLET OG SePTIMILS 

Severis' Triumfbue, set fra Foden af Capitol. Betegnet: Coiist. 
H. 18i3. Muligvis ved en senere FejUiuskning af Kunstneren; 
thi dette synes at maatte betragtes som Studie til efterfolgcnde, 
hvis Datering (1841) er sikker nok. Omt. p. 109— 110. Afb. p.lll. 
34 X 43. Tilh. Hr. fliv. Bankkasserer J. Simmelkiær. 

220. 1841. Udsigt fra C-livus Capitolinus over en Del af Forum 
RoMANUM. Udstillet under denne Titel 1842. Motivet er identisk 
med det i .Studien Nr. 219. Betegnet: C. II. 18il. 

34 X 44. Tilh. Fru Admiralinde Car.-itcitscn. 

221. 1841. Udsigt fra Maroniternes Klosterhave ved S. Pietro 
IN vincoli over en Del af det nye Rom. I Forgrunden Pinjer. 
Betegnet: C. H. 18il. Udstillet 1842. 

33 X 43. Tilh. Frk. Ingeborg Brun. 

222. 1841. Udsigt fra Indgangen af Villa Albani. Studie til efter- 
følgende. Omt. p. 106. Afb. p. 107. 

3.5 > 50. Tilh. Hr. Kammerherre. Hofjægermester, Overforster Muller. 

223. 1841. Udsigt fra Indgangen af Villa Albani. Betegnet: CH. 
ISil. Udstillet 1842. Omt. p. 106. 

33 X 45. Tilh. Frk. F. Treschow. 

224. 1841. Udsigt fra Ruinerne af Domitians Palads. Midtvejs i 
Mellenigrunden Colosseum. Studie til efterfølgende. Constantin 
Hansens Auktions-Katalog Nr. 41. Omt. p. 109. Afb. p. 110. 

31 X 44 Tilh. Hs. Ekscellcnce, fhv. .lustitiarius Buch. 

225. 1841. Udsigt fra Ruinerne af Domitians Palads. Midtvejs i 
.Mellenigrunden Colosseum. Betegnet: C. H. 18il. Udstillet 1842. 
31 X 44. Tilh. Hr. Herredsfoged Gjern, Ribe. 

226. 1841. Cerestemplet i P.estum. Betegnet: Con.sl. II. Roma 18il. 
51 X 61. Tilh. Hr. Kommandor S. Si'crdrui>, Kristiania. 

227. 1841. Hoved af en Italienerinde. Studie. En face. Drapperict 
om Halsen kun loselig angivet. Consl. Hansens Auktions-Katalog 
Nr. 21. 

li)V2 X 17. Tilh. Fru Bispinde Schoushoe, .Aalborg. 

312 



228. 1841. KviNDF. FRA SoRA. Brystbilled. Vi Profil m. v. Betegnet: 
C. H. ISil. Bag paa Rammen staar skrevet. Contadina da Sora, 
Consl. Hansen. Studie til Altertavlen Nr. 240. Constantin Han.sens 
Auktions-Katalog Nr. 46. Omt. p. 112. 

40 X 33. Tilh. Fru Joh. K. Weis, Lovenholt, pr. Silkeborg. 

229. 1841 ^ca.). Vej i Sabinerbjærgene. I Mellemgrunden et Krucifiks. 
Omt. p. 110. 

40 X 28. Tilh. Hr. Grosserer H N. Holten. 

230. 1842. Parti af Neptun -Templet i P.estum. Staflage: en fiojte- 
spillende Dreng og en Dreng med en Kande. Betegnet: Const. II. 
lSi2. Udstillet 1843. 

29V4 X 34V4. Tilh. Hr. Kammerherre. Lchnsbaron Stampe-Charisiiis. Nyso. 

231. 1842. Portræt af Baronesse Elisabeth Stampe (1824—1883). 
Knæbilled, omtr. en face. Betegnet: Const. II. Rom lSi2. Omt. p. 112. 

41 X 33. Tilh. Hr. Kammerherre. Lehnsbaroii Stainpe-Charisius. Nyso. 

232. 1842. Kopi af Rafaels 'Madonna di Foligno«. Malet for Etats- 
raad Treschow. Udstillet 1845. Omt. p. 112. 

>Ieg er saa dybt inde i Vaticanct og bcskjæftiget med Madonna di Fuligno, 
at ieg intet andet kan faae i Tankerne^ Brev af 28. Novbr. 1842 fra C. H. 
til Fru Oline Thyberg: tilh. Hr. Kriminalretsassessor E. Tybjerg). 
284 X 189. Tilh. Hr. Kammerherre A. Treschow. Brahesborg, pr. Assens. 

233. 1844. Udsigt fra Indgangen af Villa Albani. Efter Studien 
Nr. 222. Stafferet med tre Figurer i Mellemgrunden. Betegnet: 
Const. H. 18U. Omt. p. 106. 

34 X 45V2. Tilh. Hr. Boghandler J. Frimodt. 

234. 1845. Portræt af Generalmajor Johan Peter Kobke (1824—1898). 
Brvstbilled, ^A Profil m. h. Studie til efterfølgende. 

26V2 X 22V4. Tilh. Hr. Postfuldmægtig Dahl. 

235. 1845. Portrætaf Generalmajor Johan Peter Kobke (1824--1898). 
Brystbilled, ^4 Profil m. h. 

26 X 22, Tilh. Hr. Fabrikant J. Kobke, Sondermolle pr. Viborg. 

236. 1846. Portr.et af Kunstnerens Hustru. Brystbilled en face. 
Betegnet: Const. H. 46. Omt. p. 194. Afb. p. 190". 

22 X 18'/?. Tilh. Frk. Signe Constantin Hansen. 

237. 1846. Portræt af D. G. Monrad. Halv Figur, omtrent en face. 
Han læner sig med Armen til et Bord. Betegnet: C. H. Udstillet 
1854. Omt. p. 194. Afb. p. 191. 

Litograferet (som Brystbilled) af J. \V. Tegner. J. W. Tegner & Kitten- 
dorifs lith. Institut. 
84 X 61. Tilh. Hr. Lieuteuant Yiggo Monrad. 

313 



238. 1846. P.\RTi AF Forum Romanum med Concordia-Templet og 
Septimius Severus' Triumphbue, set fra Foden af Capitol. Be- 
tegnet: Coiist. H. lSi6. Udstillet 1846. Omt. p. 115. 

()5V2 X 78. Tilh. Fru Etatsraadiiidc Ilniiin. 

239. 1846. Christus roser Maria fremfor Martha (Luc. 10, 40). 
.Skitze til efterfolgende Altertavle. 

32 X 24. Tilh. Kunslakademiel. 

240. 1846. Christus roser Maria fremfor Martha (Luc. 10, 40). 
Udfort i Kunstnerens Atelier efter hans Komposition (af Wegener). 
Udstillet 1846. Omt. p. 115. 

Da Constaiitiii Hansen dog siUliert har nogen egenhændig Andel i dette 
Hilled, er det medtaget her. Det blev malet til og findes i 

Valby Kirke, Helsinge Sogn. 

241. 1846. Siddende mandlig Modelfigur. Studie til »Orfeus op- 
stegen fra Tartaros«. 

31 X 23. Tilli. Hr. Direktor A'. Konstantin Hansen. Kolding. 

242. 1846. Orfeus opstegen fra Tartaros. Udkast (malet i Sepia) 
til efterfolgende. 

125 X 94. Tilh. Malerinden Frk. Elise Konstantin Hansen. 

243. 1846. Orfeus opstegen fra Tartaros. Malet som Medlems- 
stykke, men forkastet. Constantin Hansens Auktions-Katalog Nr. 53. 
Omt. p. 115—116. Afb. p. 117. 

jNu er ieg ifærd med at temperere Farver til Orfeus« (I3rev fra C. H. til 
hans Hustru — daværende Forlovede — , d. 2. Fel)r. 1846). Den 4de Maj 
184() blev Billedet indsendt (.Akademiets Dagbog). 
113 X yr). Tilh. Hr. Sognepræst E.Wille, Jordløse, pr. Assens. 

244. 1847. Portræt af Fru Emilie Nathalie Monrad, f. Lutthans 
(1815—1871). Brystbilled, en face. 

»I Dag Ijegynder ieg at male paa Frue Monrads Portrait« (Brev fra G. H. 
fra Vester Ulslev til hans Hustru, d. 2.'). Sept. 1847). 
36 X 27. Tilh. Hr. Grosserer A'. N. Frederiksen. 

245. 1847. Portræt af Frk. Grundtvig (f. 182/!. Brystbilled en face. 
>For Oieblikket er ieg i l'ærd med et Portrait af Froken Grundtvig« (Brev 

fra C. H. til Fru Monrad, d. 21. Okt. 1847). 

24 X 22. Tilh. Frk. Elisabeth Boisen. 

246. 1847. Portræt af Oberstinde Mette Marie Korke, f. Bruun 
(1798—1888), Constantin Hansens Svigermoder. Brystbilled, ^/i Pro- 
fil m. h. Betegnet: Const. H. 47. Omt. p. 195. 

24V2 X 22V2. Tilh. Hr. Direktor A'. Konstantin Hansen, Kolding. 

247. 1847. En Eng MED Skov I Mellemgrunden. Betegnet: CH. 1847. 

25 X 37. Tilh. Frk. Kristiane Konstantin Hansen. 

314 



248. 1847. PoRTK.ET AF EN DiiENG. Brvstbillecl, 'A Profil iii. v. Be- 
tegnet: C.H.lSiJ. Omt. p. 194. 

37V2 X 32. Tilh. Hr. Maler Joakim Skovgaard. 

249. 1847—48. Portræt af N. F. S. Grundtvig (1783—1872). Bryst- 
billed, omtr. en face. Betegnet: C. //. Udstillet 1854. Omt. p. 194. 

En Kopi heraf, malet af Ad. Larsen, tilhorer Rigsdagen. Ogsaa kopieret 
af Th. Wegener. Gentaget i Fresko paa Underlag af Sten af CH. selv 
(46 X 307?; tilhorer Fru Elise Rogh). 

Tegnet paa Træ af C. H. selv 18G5, skaaret af 1. F. Rosenstand. 

Formodentlig forst fuldendt 1848. > Efter Kirken gik ieg og Magdalene oj) 
og besogte Grundtvigs, leg medbragte hans Portrait, som fandt almindeligt 
Bifald« (Brev fra C. H. til Lieutenant Kobke, d. 20. April 1848). Grundtvig 
sad samtidig for Bissen og Skovga.nrd. 
35 X 29. Tilh. Hr. Pastor Signnl C.onstantin Hansen, Thorsted pr. Horsens. 

250. 1848. Portræt af Kiin.slnerens førstefødte Søn Lauritz Constan- 
TiN Hansen (tl848. Brystbilled, V* Profil m. v. 

En egenhændig Kopi heraf tilhorer Frk. Kristiane Konstantin Hansen. 
23V2 X 21. Tilh. Frk. Tliora Constanlin Hansen. 

251. 1848. Portræt af Fru Gehejmekonferensraadinde B. Bucii, f. Kobke 
(f. 1828). Brystbilled, V4 Profil m. V. Omt. p. 196. Afb. p. 193. 
26 X 22. Tilh. Hr. Dr. phil. Ejnar Buch. 

252. 1848. Portræt af Fru E Monrad, f. Lytthans (1815-1871). 
Brystbilled, ^/i Profil m. h. 

iXi vente paa Fru Monrad, som vil sidde for mig i Dag« (Brev fra C. H. 
til Lieuteuant Kobke, d. 20. April 18481 >Ieg er nu næsten færdig med 
Fru Monrads Portrait« (fra do. til do., d. 24. Maj 1848). 
38 X 33. Tilh. Hr. Professor, Rektor Bache, Herlufsholm. 

253. 1848. Portræt af Arkitekten M. G. Bindesbøll (1800—1856). 
Brystbilled, onitr. en face. Omt. p. 196. Afb. p. 195. 

44 X 34. Tilh. Det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg. 

254. 1848—49. Portræt af M. G. Bindesbøll (1800— 1856). Knæbilled, 
en face. Betegnet: Coiisl.H. 18'f9. Udstillet 1852. Tilkendt Udstillings- 
Medaillen. Omt. p. 196-197. Afb. p. 197. 

ileg skal i disse Dage begynde paa et Portrait af Bindesboll bestemt til 
at skulle ophænges i Museet« (Brev fra C. H. til Lieutenant P. Kobke, d. 
18. Sept. 1848i. ileg er nu snart færdig med Bindesbolls Portrait« (Brev fra 
C. H. til hans Soster Alvilde, d. 13. Febr. 1849). 

Litograferet af Tegner & KittendorlT. xylograferet (som Brystbilled) af 
Hosenstand. y^y, Thorvaldsens Museum. 

255. 1849. Portræt af Fru Kirsten Kobke (g. m. Generalmajor Johan 
Peter Kobke). Betegnet: lSi9. C. H. 

30 X 25. Tilh. Hr. Fabrikant J. Kobke, SøndermoUe, pr. Viborg. 

315 



256. 1849. Portræt af Kristiane Koxst.\ntin Hansen som Barn. 
Betegnet: 30. Marts i9. Cirkelrundt Billed. 

jleg liar i Dag malt hendes iden lille Cliristianes) Portrait, som ieg troer 
at have været ret heldig med« (Brev fra C. H. til Lieutenant P. Kohke, 
d. 29. Marts 1849). 
Diameter: 22. Tilli. Frk. Thora Constantin Hansen. 

257. 1849. Portræt af Etatsraad Mads Pagh Bruun (,f. 1809). 

>For Oieblikket er ieg ifærd med Mads Paghs Portrait« i,Brev fra C. H. 
til Lieutenant P. Kobke. d. 20. .\pril 1849). 

Billedet blev muligvis ikke fuldfort; i hvert Fald: E. U. 

258. 1849. Portræt af Fru Julie Winther, f. Lutthans (Digteren 
Christian Winthers Hustru). Brystbilled, en face. Betegnet; Consl. H. 
18i9. 

iFru Christian Winthers Portrait er anlagt« (Brev fra C. H. til hans Søster 
Alvildc. d. ,3. Maj 1849). >Paa Mandag skal Fru Winthers Portrait have den 
sidste Haandspaalægning« i,fra do. til do., d. 1. Juni 1849). 

Tilh. Det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg. 

259. 1849. Portræt af Digteren Frederik Paludan-Muller (1809 
—18761 Brystbilled, ^/i Profil ni. v. Betegnet; Consl. H. 18i9. 

>Igaar afleverede ieg Paludan Mollers Portrait og har i Dag skrevet ham 
en Regning paa \'ers« Brev fra C. H. til Lieutenant P. Kobke. d. 28. Decbr 1849). 

Skaaret i Træ af H. P. Hansen til P. Hansen, ill. dansk Litteraturhistorie. 
33 X 27' 2. Tilh. Hr. Pastor Jolis. Paludan-Midler, Snesere. 

260. 1850. Portræt af Maleren Wn.ii. Maustrand (1810-1873). 
Brystbilled, 'A Profil in. h. Betegnet: Consl. H. 1850. Udstillet 
1852. Omt. p. 200. 

Stylograferet af Kunstneren selv, litograferet af Gemzøe, skaaret i Træ 

1 1 11 p n II p 1^ f* 1*^ 

°' Tilh. Det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg. 

261. 1850. Portræt af Byfoged i Hasle, Fritz Henrik Jørgensen. 
Skulderbilled, ^/i Profil m. v. Betegnet: Consl. II. 1850. 

»Jorgensen som er Byfoged i Hasle er her i denne Tid . . . Hans Portrait 
har ieg i disse Dage malet« (Brev fra C. H. til Lieutenant P. Kobke. d. 11. Okt. 
1850). 
26 X 2IV2. Tilh. Fru Etatsraadinde Jørgensen. 

262. 1850. Rosenborg Slot. Studie. 

leg har begyndt paa et Billede af Rosenborg Slot saaledes som det var 
i Chr. d. 4des Tid« Brev fra C. H. til Lieutenant P. Kobke. d. 11. Okt. 1850). 
Det blev dog ved denne Studie af Slottet i dets daværende Tilstand. 
48 X 35. Tilh. F'rk. Siyne Constantin Hansen. 

263. 1850. En lilt,e Pige (Elise Kobke) med en Kop foran sig. 
Omt. p. 202. Afb. p. 206. 

>1 denne Tid . . . maler ieg blandt andet den lille elskværdige Elises Por- 
trait« (Brev fra CH. til Lieutenant P. Kobke. d. 11. Okt. 1850). 
39 X 35'/2. Tilh. .Malerinden Frk. Elise Konstantin Hansen. 

316 



264. 1850 (ca.). Portræt af Sigurd Constantix Hansen som Barn. 
Brj'stbilled, en face. Betegnet: C. H. 

23V2 X 21V2. Tilh. Frk. Thora Constantin Hansen. 

265. 1850 (ca.). Portræt af Fru Marie Dalgas, f Købke (f. 1832). 
Brystbilled, V* Profil ra. h. 

30 X 24. Tilh. Hr. Sekretær Fred. Dalgas. 

266. 1850 (ca.). Parti af (det indre af) Kirken San Lorenzo udenfor 
Rom. Staffage; en knælende Kvinde med sit Barn, Profd m. v. 
Betegnet : C. H. 

Dateringen af dette Billed er usikker. Sikkert kan det kun siges, at det 
ikke er malet i Italien. 
35 • 37. Tilh. Hr. Grosserer Heinr. Hirschspninfi. 

267. 1851. Portræt af Fru Marie Dalgas, f Kobke, (f. 1832). Bryst- 
billed, ^A Profil m. h. Betegnet: Const. Hansen, 1831. 

32V2 X 25. Tilh. Hr. Pastor Langballe, Junget. 

268. 1851. En Moder (Kunstnerens Hustru) med et Barn (Sigurd 
(lonst. H.). Moderen i ^/i Prolil m. v., Barnet i ^,4 Profil m. h. 

En udfort Tegning til dette Billed tilh. Hr. Direktor Konstantin Hansen. 
Kolding. Den er dateret: 16. Marts IS.")!. 
47 X 37. Tilh. Hr. Pastor Sigurd Constantin Hansen, Thorsted. pr. Horsens. 

269. 1851. En Moder (Kunstnerens Hustru) med ét Barn (Sigurd 
Const. H,) PAA Armen og et andet (Kristiane Konst. H.) holdende 
ved hendes Kjole. Betegnet: CH. Omt. p. 248. 

35 X 25. Tilh. Malerinden I-"rk. Elise Konstantin Hansen. 

270. 1851. Portræt af Komponi-sten J. P. E. Hartmann (1805—1900). 
Brystbilled, omtrent en face. Betegnet: Const. H. 51. Udstillet 1852. 
Omt. p. 200. Afb. p. 198. 

43 X 34. Tilh. Hr. Billedhugger Carl Hartmann. 

271. 1851. Portræt af Lægen, Professor Claus Jacob Emil Horne.mann 

(1810-1890). Brystbilled, V* Profil m. v. Betegnet: Const. H. 1851. 

Udstillet 1852. Omt. p. 200. 

Litograferet af P. Gemzoe. 
43V2 X 34. Tilh. Hr. Etatsraad LorcU. 

272. 1851. Portræt af Maleren. Professor F. Vermehren (f 1823). 
Bry.stbilled, 'A Profil m.v. Betegnet: Const. H. 1851. Udstillet 1852. 
Omt. p. 200. Afb. p. 199. 

43 X 34. Tilh. Maleren Hr. Professor F. Vermehren. 

273. 1851. Portræt af Gehejmearkivar, kgl. Historiograf , Gehejme- 
konferensraad Caspar Frederik Wegener (1802—1893). Brystbilled, 
omtrent en face. Betegnei. Const. H. 1851. Udstillet 1852. Omt. p. 200. 

Tilh. Det nationalhistorislte Museum paa Frederiksborg. 

317 



274 1851. Portrat af .Maleren P. C. Skovgaard (1817- 1875). Bryst- 
billed, omtrent en face. Betegnet: Consl. II. lSr>l. Udstillet 1852. 
Oml. p. 200. Afb. p. 201. 
43 X 34. Tilh. Hr. .Maler .hxikim Skovgaard. 

275. 1851. Portræt af Gehejniekonferen.sraad, Deputeret for Finanserne, 
Jonas Collin (1770 — 1861). Omtrent Knæbilled, en face. Staaende, 
med den ene Haand paa Ryggen, den anden støttet til et Bord. 
Betegnet; Consl. H. 18:>]. Udstillet 1852. Omt. p. 200-201. .\fb. p.203. 

I et ikke nærmere dateret Urev fra ISol skriver C. H. til Byfofjed Jorgeii- 
sen i Hasle: >De kan gjore Dem et liegrcb om. hvorledes ieg borster paa. 
naar icg fortæller Dem at leg har malet Geheimeraail (lollin. naturlig Stor- 
relsc. Knæstykke ved sit Skrivebord, hvor blandt andet sees en Hund af 
lironze som l'apirsprcsse — alt dette paa 8 Dage. 

Paa Kunstforeningens Constantin Hansen-l'dstilling fandtes under Xr. 140 
udstillet en (ientagelse — i Brystbillcd-Format — af dette Billed. Det var 
en (AAe-egenluendig Ivopi. Maaske — som en Tradition vil vide — af We- 
gener. Den tilhorer Fru Gasse, f. Drewsen. 

Tilh. Thorvaldsens Museum. 

276. 1851. Portræt af Kaptajn, Folkethingsmand .Simon Nicolai Beut- 
NER (1794—1880) Knæbilled, en face. Siddende, med en Bog i 
venstre Haand, hojre hvilende paa Stolens Arm. Paa Bordet ved 
hans Side en Studerelampe. Udstillet 1854. Omt. p. 201. Afb. p.204. 

Tilh. Forfatteren Hr. (iustav F.stnann. 

277. 1851. Portræt af Fru Nanna Beutner (1807-1881; gift med 
Kaptajn Beutner, se Xr. 276). Halv Figur, en face. Siddende, hol- 
dende et Hæ-kletoj, der ligger i Skodet. Udstillet 1852. Omt. p.201. 
Afb. p. 205. -j-jii, Korfatteren Hr. Guslan Esmann. 

278. 1851. Portræt af Frk. Elisabeth Frederikke Michelsen (Hage), 
Stifdatter af Alfr. Hage, senere gift .med Carl Ploug (f. 1834). Om- 
trent Knæbilled, en face. Staaende, med Hænderne foldede foran 
Skødet. Betegnet: Const. II. IS.ll. Udstillet 1852. Omt. p. 202. 
Afb. p. 207. 

102 X 76. • Tilh. Enkefru E. Ploug. 

279. 1851. Portræt af Jean Holm, Lem i Bombebøssen. Brystbilled, 
V* Profil ni. h. Betegnet: C. H. 1851. 

Af dette Billed siges der at eksistere en Kopi, malet af Vogelsang. 
2372 X 18. Tilh. Hr. Veksellerer Luili'ig Lcvg. 

280. 1851. Portræt af Oberst Carl Axel Ilius Fibiger (1815—1882). 
Brystbilled, ^A Profil m. h. Han har hojre Haand stukket ind |)na 
Brystet under Vaabenfrakken. Betegnet: Const. II. 1851. 

72 X 53. Tilh. Frk. Mitryrelhe Fibiger. 

318 



281. 1852. Portræt af Dekomtioiismaleren Chr. Hilker (1807—1875). 
Brystbilled, en face. Betegnet: Const. H. 1852. 

43 X 34. Tilh. Fru E. Daldorph. 

282. 1852. Portræt af Lægen, Professor Cl.vus Jacob Emil Hornemann 
(1810-1890). Brystbilled, en face. Betegnet: C. H. 1S52. 

Trods Signaturen niaaslce malet 1851 og forud for det under Nr. 271 op- 
førte Billed. 

43 X 34. Tilh. Hr. Assistent H. Hornemann. 

283. 1852. Portræt af Fru Birgitte Thyberg, f. Fallenkamp (1778 
—1853). Brystbilled, en face. Betegnet: Const. H. 1852. Omt. p. 202. 

44 X 34'/?. Tilli. Hr. Kriminalretsassessor E. Tybjer;!. 

284. 1852. En fløjtespillende Dreng ved Foden af en Sø.ile i 
P.ESTUM. Betegnet: CH. 1852. 

32 X 23V2. Tilli. Hr. Kontorclief G. Biill. 

285. 1852. En Amagerpige. Hoved. Synes at have været daleret 
1852. Constantin Hansens Auktions-Katalog Nr. 77. (Solgt til Hr. 
A. Pontoppidan.) 

47 X 367-2. E. U. 

286. 1853. Portræt af Kunsthistorikeren N. L. Hoyen (1798—1870). 
Brystbilled, ^4 Profil m. h. Betegnet: 1S53. Omt. p. 202. Afb. p.208. 
43 X 34. Tilh. Hr. Professor J. L. Ussing. 

287. 1853. Portræt af en lille Pige (Kristiane Konst. H.). Hun 
støtter Hovedet paa sine korslagte Arme. Paa Bordet foran hende 
ligger tre Æbler. Omt. p. 202. Afb. p. 209. 

34 X 26. Tilli. Frk. Kristiane Konstantin Hansen. 

288. 1853. PoRTR.ET AF ET Barn (Orla Lehmann, f. 1847, Søn af 
Øjenlægen, Professor Dr. med. H. Lehmann. Brystbilled, en face. 
Betegnet : C. H. 53. 

»I disse Dage har ieg helt overarheidet den lille Orla Lehmanns Portrait 
og troer, det har vundet saavel i Lighed som honnet Behandling (Brev fra 
C H. til Orla Lehmann, d. 2. Marts 1853). 

34 X 26. Tilh. Fru Professorinde Signe Lehmann. 

289. 1853. Portræt af Margrethe Lehmann, senere Fru Vullum, som 
Barn. Brystbilled, omtrent en face (lidt m. h). Betegnet: C. H. 1853. 

Senere (1866), efter Orla Lehmanns Ønske, henyttet som Studie til den 
lille Pige paa Billedet Oehlenschliiger hekranses af Tegner i Lunds Domkirke«. 
31 X 25. Tilh. Frk. Anna Wliittocli, Stockholm. 

290. 1853. Parti FRA Vejle. I Forgrunden en Aa, hvornogle Drenge 
fisker, medens andre bader. Betegnet: C. H. Omt p. 229. 

35 X 53. Tilli. Frk. Signe Constantin Hansen. 

319 



291. 1853. Badende og legende Dkenge. Fra Vejle-Egnen. Ufuld- 
ført. Betegnet: C. II. 1S53. Vejle. Oml. p. 229— i'iO. Afb. p. 229. 

>Ieg havde begyndt cii Smule p;ia en af de meest brillante Haileseencr 
uiuler Solen; men ilet urolige Vcir har forstvrret mig (Brev fra C. II. til 
Marstrand fra Vejle, 14. Aug. 1853 . 
39 X 55. Tilh. Malerinden Frk. Elise KonsUintin Hansen. 

292. 1853. P.XRTi FRA Ve,ile-Egnen. i Forgrunden til venstre en 
græssende Hest. 

26'/= X 35. Tilh. Frk. Thora Conslanlin Hansen. 

293. 1853. Et Rønnebærtræ. Studie. 

36'/« X 28. Tilh. Krk. Signe Conslanlin Hansen. 

294. 1853. Udsigt fra Lille Grundet. Studie. I Forgrunden en 
Bakke, i Mellemgrundcn Fjorden, Baggrunden lukkes af Bakker. 

»Den næ.ste Morgen (efter Ankomsten) var det godt Veir og ieg nuiltc et 
Studie i Skoven (Brev fra C. H. til hans Hustru. Lille Grundet d. 2. Sept. 1853). 
26 X 26V?. Tilh. Frk. Signe Conslanlin Hansen. 

295. 1853. En Mand siddende i sin H.we (Motiv fra Vejle). Solgt 
under denne Titel paa Auktionen efter Constantin Hansen (Kata- 
logens Nr. 58); Studie til Portrætet Xr. 299. 

35 X 27'/2. Tilh. Hr. Landskabsmaler V. A'y/in. 

296. 1853. Ægirs G.estebld. 1ste Kompositionsskitze. Constantin 
Hansens Auktions-Katalog Nr. 68. 

Det er formodentlig til dette l'dkast, CH. sigter i et Brev til Orla Leh- 
mann, d. (i. Okt. 1853 (Lehmanns Papirer i det kgl. Bibliothek). 
43 X 57V2. Tilh. Hr. Prolessor Mc. Bogh. 

297. 1853. Portræt af Assistent i Illinois Pure Food Commission Johannes 
Monrad som laarig. Brystbilled, */4 Prolil. Betegnet; C. H. 53. 
29 X 22. Tilh. Fru Marie Monrad. Winnetka 111.. United States. 

298. 1853. Portræt af (Sy-) Jomfru Birnbalm. 

»leg maae mellem Muser og Nviufer male Jomfru Birnbaums Portrait" 
(Brev fra CH. til Orla Lehmann.'d. (i. Okt. 1853). ^ U. 

299. 1853—54. Portræt af Proprietær Dankwardt Neergaard, Lille 
Grundet. Hel Figur, siddende paa en Bænk i en Skov. Hovedet 
i ^/i Profil m. V. Han holder Hatten i Haanden og lægger det ene 
Ben over det andet. Ved hans Fodder en Pudel. Betegnet: ]S5'f. 
Coiisl. II. Omt. p 203. Afb. p. 212. 

»Imorgen begynder ieg paa et Portrait af Proprietair Neergaard jjaa Lille- 
grundet«; (Brev fra C H. til Marstrand, \'ejle, 14. Aug. 1853) . . . leg . . . har 
opsat at skrive til Lillegrundct . . . Portraitet venter endnu paa den sidste 
Retouche og ieg kommer derfor til at benvtte mig af den givne Tilladelse: at 
beholde Billedet til Foraaret. • (Brev fra C H. til Orla Lehmann, d. 18. .Ian. 1854.) 
78Vj X 63. Tilh. Miiseiunsforeningen i Vejle. 

320 



300. 1853—54. Portræt af Fru Thor.\ Elvina Petersen, f. Lytthans 
(1819—1872; gift med Overlærer Petersen). Brystbilled, ^U Profil 
m. V. Betegnet : Const. H. 1S33. 

>Hvad skal leg arme og elendige Maler .sige til Fru Petersen. Forst teg- 
nede ieg eet . . . derpaa malte ieg eet..., lod det gjentagne Gange af Van- 
vare falde til Gulvet paa Smorrcbrodssiden .... veed meget godt, at det ikke 
duer; men kan ikke faae det bedre« (Brev fra C. H. til Fru Monrad, den 
23. Decbr. 1853). »Fru Petersens Portrait til Dem er færdigt og kan nok 
passere« (Brev fra do. til do., d. 25. Decbr. 1854). 
65 X 53. Tilh. Hr. Læge Otto Petersen. 

301. 1854. Portræt af Frk. Christiane Købke. Brystbilled, ^A Profil 
m. h. Siddende. Højre Haand hvilende over en Stoleryg. Betegnet: 
Const. H. lS5i. Udstillet 1858. Oint. p. 202— 203. Afb. p. 211. 

62 X 52. Tilh. Frk. Christiane Købke. Valby. 

302. 1854. Portræt af Jean Holm, Lem i Bombebøssen. Brystbilled, 
omtrent en face. 

28 X 23V2. Tilh. Hr. Organist R. C. Rasmussen. 

303. 1854. Portræt af Frk. Johanne Vilhelmine Michelsen (Hage), 
Stifdatter af Alfr. Hage, senere gift med Vilh. Bissen (1836—1862). 
Knæbilled. Staaende, med hojre Arms Albu i venstre Haand og 
støttende Hagen i højre Haand. Betegnet: C. H. 185i. 

102 X 78V2. Tilh. Fru Hanne Benton, f. Bissen. 

304. 1854. Dobbeltportræt af Assessor Holger Halling Aagaard 
(1785—1866) og hans Hustru Marie, f Koes (1790—1858). Om- 
trent Knæstykke, begge i ',4 Profil m. v. Hun siddende med et 
Strikketøj, han staaende. Omt. p. 203— 208. Afb. p. 213. 

>Fru Aagaards Hoved er malt, dog ikke ganske færdigt ... og i Morgen 
maler ieg paa Assessoren. Compositionen er ieg tilfreds med . . . Det er en 
stor Forskje! at see Folk i deres Hjem ... ieg arbeider paa Billedet med megen 
Fornoielse« (Brev fra C. H. til hans Hustru, Iseliuge, Paaske-Sondag, 1854). 

63 X 56. Tilh. Fru Professorinde Hammerich, Iseliuge. 

305. 1854. Portræt af Frk. Sophie Caroline Bruun -Muus, senere 
Provstinde T.\AFFE (1834—1882). Knæbilled, en face. Udstillet 1854. 
Omt. p. 208. 

76 X 57V2. Tilh. Fru B. Faber. 

306. 1854. Et Bogetræ ved et Vand. 

32 X 18'/2. Tilh. Hr. Pastor Sigurd Constantin Hansen, Thorsted, pr. Horsens. 

307. 1854. Fyrre-Stammer I en Skov. Fra Frederiksdal. Betegnet : C. //. 
31 'A X 38. Tilh. Frk. Kristiane Konstantin Hansen. 

308. 1854. Skovinteriør fra Frederiksdal (en Skrænt med Trær). 

Omt. p. 232. 

28 X 37. Till). Hr. Direktør K. Konstantin Hansen, Kolding. 

.321 21 



'Si^m 



309. 1851. Pakti fra Bagsværd Sø. Studie. Onit. j). 232. 

25 X 38. Tilh. Frk. Chrislitiiie Kohkc, Valby. 

310. 1854. Udsigt over Bagsværd So. Omt. p 232. Afb. p. 231. 

28 X 37V2. Tilh. Hr. Direktor K. Konstanlin Hansen, Kolding. 

311. 1854. En lille Dreng med en Medestang. Paa landskabelig 
Baggrund. Betegnet: CH. Omt. ]). 231. 

Malet i Fredcrikstlal. 
41 X 32. Tilh. Fru Marie Axelsen. 

312. 1854. Et Barnehoved. Constantin Hansens Auktions -Katalog 
Nr. 76. 

Malet i Frederiksdal. 
2.5 X 21. Tilh. Fru M. Haslnip. f. Ili^ 

313. 1854. Ægirs Gæstebud. 2den Kompositionsskitze. Scenen er 
her et Telt. 

s En i Oliefarve udfort Skitze til Ægirsgildet staaer i mit hiesige .'\ttelicr . . . 
(lier folger Beskrivelsen af Skitzen.) (Brev fra C. H. til Orla Lehmann, d. 
19. Juli 1854.) 
37V2 X 55. Tilh. Fru Professorinde Ottesen. 

314 1854. To Morraspillere, mellem dem en Tilskuer. Baggrunden 
dannes af Bjærge. Til højre et Stenbord med Karalle og Glas. 
Betegnet: Const. H. 

»Mine Morra- Spillere er leg snart færdig med« (Brev fra C. H. til Skov- 
gaard, d. 21.Aug. 1854). 
4fl'/2 X 40. Tilh. Hr. Overretssagfører Albertsen. 

315. 1854. Cerestemplet i Pæstum. Efter Studien i Nationalgalle- 
riet. Stafferet med en Hyrdedreng, der støtter sig til en Stok. 
Betegnet: C. H. 5/f. 

40 X 32. Tilh. Hr. Grosserer C. A. Jensen. 

316. 1854. Portræt af Lægen C. E. Fenger, senere Finansminister 
(1814—1884). Brystbilled, en face. Omt. p. 208. 

1 F'enger har ieg ogsaa provet at male« (Brev fra C. H. til I'ru Monrad, 
d. 25. Decbr. 1854). 
31 X Ifi. Tilh. Fru Alma Bock, f. Fenger. 

317. 1855. Portræt af Generalmajor Garl Thorvald Jørgensen (f 
1819). Brystbilled, omtrent en face. Benyttet som Freyr paa Ȯgirs 
Gæstebud«. Opføres dog her formedelst dets portrætagtige Karakter. 
28V2 X 21. Tilh. Hr. (ieneralmajor C. T. Jor<icn.ien. 

318. 1855. Portræt af Oberstinde Mette Marie Kørke, f. Bruun 
(1798 — 1888), Constantin Hansens Svigermoder. Brystbilled, om- 
trent en face. 

44Vj X 37. Tilh. Fru Oberstinde Dalgas. Aarlius. 

322 



319. 1855. Portræt af Frk. Thora Kobke (1839—1866). Brystbilled, 
^U Profil m. V. 

68 X G2V2. Tilh. Hr. Købke, Æroskobing. 

320. 1855. Portræt af Kunsthistorikeren N. L. Høyen (1798—1870). 
Brystbilled, V* Profil m. h. Ufuldfort. Omt. p. 208. Afb. p. 215. 
63 X 51. Tilh. Museet i Aarhus. 

321. 1855. Portræt af Professorinde Helga Oppermann, f. Faber (f. 
1820). Brystbilled, en face. Betegnet: CH. 55. 

34 X 28V2. Tilh. Enkefru /. Strøm, Oden.se. 

322. 1855. M0RRASPILLERE. Mellem Spillerne to Tilskuere. Ved Ind- 
gangen til Skænken en Pige, som ser til. Betegnet: Coiist. H. 1855. 
Købt af Kunstforeningen, der ejer en Tegning efter dette Billed. 
48 X 37. Tilh. Hr. EtatsraacI /. S. Salomonsen. 

323. 1855. Portræt af den svenske Malerinde Agnes BoRJESON. Hoved 
i Profil m. h. Betegnet med den fremstilledes Navn og Aarstallel 1855. 
37 X 28V2. Tilh. Frk. Kristiane Konstantin Hansen. 

324. 1855 (ca.). Portr.et af en ubekendt Dame. Brystbilled, ^A Profil 
m. h. Haanden under Kinden. Lidt opadseende. 

31 X 26. Tilh. Hr. Læge Bille-Top. 

325. 1855 (ca.). Studiehoved, */* Profil m. v. Hovedet lænet mod 
en Stage e. 1., som venstre Haand omfatter. 

31 X 26. Tilh. Hr. Læge Bille-Top. 

326. 1855. En nøgen Arm. Studie. 

3OV2 X 43. Tilh. Frk. Kristiane Konstantin Hansen. 

327. 1855 (ca.). Studiehoved til Heimdal i Ægirsgildet. Profil m. h. 
Model: Professor V. Bissen. 

Denne og den efterfolgende R.ække Studier tør af Ytringer i Constantin 
Hansens Breve fra 185.5 antages overvejende at være udforte i hint Aar. 
Han skriver f. Eks. i et Brev til Bispinde Monrad d. 21. Novbr. 1855: Ȯgirs- 
gildet lader mig ingen Ro. 1 lang Tid har ieg gjort Studier efter Naturen 
hver Dag. 5 
30 X 24. Tilh. Hr. Arkitekt Th. Bindesbøll. 

328. 1855 (ca.). Studie til Heimdal i Ægirsgildet. Hel Figur. 

51 X 34V2. Tilh. Hr. Direktør A'. Konstantin Hansen, Kolding. 

329. 1855 (ca.). Studie til Sif i Ægirsgildet. Halv Figur. 

40 X 32. Tilh. Hr. Direktør K. Konstantin Hansen, Kolding. 

330. 1855 (ca.). Studie til Sif i Ægirsgildet. Knæbilled. 
Model: Oline Kobke. 

3572 X 27V2. Tilh. Frk. Signe Constantin Hansen. 

331. 1855 (ca.). Studie til Sif i Ægirsgildet. Lignende som foregaaende. 
Model: Oline Kobke. ;- 

27V2 X 17. Tilh. Frk. Christiane Købke, Valby. 

323 21* 



332. IS,').'). Studie til Sif i .Egirsgildet. IJrystbilled med Hnand, 
^A Profil ni. h. Constantin Hansens Auktions-Katalog Nr. 74. 

Model : Oline Kobke. 
41'/j X 32. Tilh. Hr. Landskabsmaler IV. A'y/i/i. 

333. 1855 (ca.). Studie til Sif i Ægirsgildct. Brystbilled, omtrent 
en face, af en dagligklædt Kvinde, der fører sin venstre Haand 
op under Hagen. Onit. p. 168. Atb. ]>. 170. 

.Model: Oline Kobke. 
32V2 X 28. Tilli. Hr. Inspektør Oppermann. 

334. 1855 (ca.) Thor. Stadiehoved til Ægirsgildet. Constantin Han- 
sens Auktions-Katalog Nr. 73. (Solgt til Boghandler Giese.) 

19V2 X 15V2. E. U. 

335. 1855 (ca.). Studiehoved til Thor i Ægirsgildet, malet efter 
H. V. Bissen. BrystbiUed, ^/i Protil m. v. 

34 X 31. Tilh. Hr. Etatsraad L. Frolich. 

336. 1855 (ca.). Studie til Thor i Ægirsgildet. Hel Figur. Con- 
stantin Hansens Auktions-Katalog Nr. 71. 

53'/! X 29V4. Till). Hr. Grosserer Benni/ M. Goldschmidt. 

337. 1855 (ca.). Loke. Studiehoved til Ægirsgildet. Profil m. v. Be- 
tegnet: C. H. 1S56. 

32 X 26V2. Tilh. Boet efter afd. Akademisekretær Ph. WeiWach. 

338. 1855 (ca.). Loke. Studiehoved til Ægirsgildet. 

20'/! XI7V2. Tilh. Hr. Pastor S/(/ 11 rd Constantin //n/i.se/i, Thorsted. pr. Horsens. 

339. 1855 (ca.). Loke. Studiehoved til Ægirsgildet. 

27V2 X 24. Tilh. l-^rk. Meta Konstantin Hansen. 

340. 1855 (ca.). Studie til Tyr i Ægirsgildet. Brystbilled, omtrent 
en face. Constantin Hansens Auktions-Katalog Nr. 72. 

Model : Asseudrup. 
34 X 26. Tilh. Fru Bispinde Sclwuslioe, Aalborg. 

341. 1855 (ca). Modelstudie i halv Figur til Frej.\ i Ægirsgildct. 
En Kvinde i daglig Dragt vender Hovedet i Profil m. h. og gor 
en afværgende Bevægelse med Hænderne mod venstre. Ikke be- 
nyttet til Ægirsgildet fra 1857; derimod benyttet til den anden 
Udgave af Billedet fra 1870. Omt. p. 168. Afb. p. 169. 

Model: Thora Kobke. 
34 X 26. Tilh. Frk. Tliora Constantin Hansen. 

342. 1855 (ca). Studie til Frej.\ i Ægirsgildet. Hovedet gennemført 
efter Model. Hovedklædet og venstre Haand loselig skitzerede. 
4OV2 X 31. Tilh. Hr. Maler Georg .iclien. 

343. 1855(ca.). Frejas to Tærner. Brystbilleder. Studie til Ægirsgildet. 

22 V2 X 24 V2. Tilh. Hr. Pastor Sigurd Constantin Hansen. Thorsted. pr. Horsens. 

324 



344. 1855 (ca,). Studiehoved til Odin i Ægirsgildet. 

32 X 30. Tilh. Hr. Fuldmægtig F. Hansen. 

345. 1855 (ca.). Studie til en Baggrundsfigur i Ægirsgildet. Bryst- 
billed, omtrent Profil m. v. 

Model: Lisbeth Jensen, Tjenestepige i Kunstnerens Hus. 
32 X 29. Tilh. Frk. Signe Constantin Hansen. 

346. 1856. Portræt af Biskop ,I.\c. Peter Mynster (1775—1854). 
Brystbilled, en face. Han holder i hojre Haand en Psalmebog. 
Betegnet: C. H. 56. 

Efter Mynsters Dod malet efter Hillcdet fra 1831. der dog her er foroget 
nedefter med den Haand, der holder Psalmebogen. 
80 X 62. Tilh. Roskilde Domkirke (Korgangen). 

347. 1856. Portræt af Forsfraad .Ioii.\n Carl Wincentz Oppermann 
(1784-1861). Brystbilled, ^4 Prolil m. h. Betegnet: CH. 36. 

Litograferet af Tegner & Kittendorff med Betegnelsen : Const. Hansen 
pinx. 1S56. 
38 X 30. Tilh. Fru Professorinde H. Oppermann. 

348. 1856. Et Barn (Signe Constantin Hansen) siddende i en Kurve- 
Lænestol. 

36 X 27V2 Tilh. Frk. Kristiane Konstantin Hansen. 

349. 1856. Portræt af Etatsraad, Overretsassessor Ernst Marcus Weis 
(1807—1873). Brystbilled, omtrent hel Profil m. V. Betegnet: CH. 
Omt. p. 208. 

47 X 36V2. Tilh. Hr. Moller Weis, Aarhus. 

350. 1856. Portræt af Maleren Vilh. Kyhn. Brystbilled, Vi Profd m. h. 
Benyttet senere som Studie til en af Tilhorerne paa Billedet af den grund- 
lovgivende Forsamling. 

34 X 27. Tilh. Frk. Thora Constantin Hansen. 

351. 1856. Portræt af senere cand. polit. Carl Christian Hall (f. 
1848). Knæbilled. Staaende, en face. 

»Den lille Carl Halls Portræt, som har staaet anlagt siden i Foraaret har 
pint mig . . . Det er desværre heller ikke engang færdigt endnu og temmelig 
mislykket« ,Brev fra C. H. til Bispinde Monrad, d. 10. Sept. 1856). 
65 X 53. Tilh. Hr. Sekretær O. B. Hall. 

352. 1856 (ca.). Portræt af Godsejer Alfred Hage (1803— 1872). Bryst- 
billed, ^/4 Profil m. v. 

42 X 34. Tilh. Hr. Godsejer J. Hage, Nlvaagaard. 

353. 1856— 57 (ca.). Portræt af Frøken Antonie Schønheyder, senere 
Fru Cridland (f. 1841). Brystbilled, en face. 

47 X 39. Tilh. Hr. Direktor Cridland. Valby. 

325 



354. 1857. Portræt af cand. polyt. Tommermester H.\nALn Hahtvig 
Kayser (1817—1895). Brystbilled, V* Profil m. li. Betegnet: CH. 
.57. Omt. p. 208. Tllh. Det nationalhisloriske Museum paa Ficdeiiksborg. 

355. 1855—1857. Ægirs Gæstebud. 

»Odin og Frigga sidde i Højsædet paa højre Side og ligeoverfor 
i det andet Højsæde Æger med Drikkehornet. Hos Frigga staar 
Freya og Freyr, lidt længere tilbage Tyr. Loke har bragt For- 
styrrelse i Selskabet ved at haane den ene efter den anden af de 
Tilstedeværende. Sif (Thors Kone) har tilsidst med forsonlige Ord 
rakt Loke et Bæger Mjod. Loke tommer Bægeret og sjjotter der- 
paa Sif I det samme kommer Thor fra Tog i Østerled, træder 
frem i Hallen og truer Loke, som tager Flugten, idet han ønsker 
ondt over Æger. Nærmest foran Æger sidder Heimdal, længere 
tilbage ved Bordet staaer Niord med Skade og mere frem paa 
Gulvet sidder Brage, hvis Harme Ydun søger at berolige« (Udstil- 
lings-Katalogen fra 1858). Betegnet: Coiist. II. 1S57. Udstillet 1858. 
Omt. p. 168 f f. Afb. p. 173. 

leg arbeider paa Ægcisgildet« (Brev fra C H. til Skovgaard, d. 3L Jan. 
1855). 'Lige til for faa Dage siden har ieg malt paa Ægirsgildet . . . Paa 
Tirsdag seiler det til Kristiaiiia efter adskillige Opfordringer derfra < (Brev 
fra CH. til Fru Monrad, d. 9. -10. Juli 1857). Tilh. yationaUialleriel. 

356. 1857. En af de kloge Jomfruer gaar Brudgommen i Møde 
med en brændende Lampe. 

»Efter forskjellige Tillob fik icg imidlertid lomfruerne i Gang« 'Brev fra 
CH. til F'ru Monrad, d. 30. Juni 1857). >Begge lomfruer ere færdige« (fra 
do. til do., d. 9.— 10. Juli 1857). 

Dette og efterfolgende I5illed blev malede for Monrad til at h.-enge paa 
hver sin Side af en Nische i hans Soveværelse paa Hummeltofte. Solgte 
paa Auktionen efter Monrad under Titlen iTo Dorstykker'. 
70 X es. Tilh. Hr. Professor, Rektor Bciche, Herlufsholm. 

357. 1857. En af de daarlige Jomfruer, som banker jiaa Dorcn 
til Brudehuset. 

Se Noten under foregaaende Xummcr. 
70 X 63. Tilh. Hr. I>rofessor, Rektor Bache, Herlufsholm. 

358. 1857. Vesta-Templet I Rom. Betegnet: CH. 57. 

36 X ."iO. Tilh. Hr. Kammerherre, Godsejer C. Scaiicnius. 

359. 1857—1858. Kristi Opstandelse. Altertavle. Betegnet: Consl. H. 
1S58. Udstillet 1858. 

»leg liar faaet Bestilling paa en lille Altertavle« (.Brev fra C H. til Fru 
Monrad, d. 9. — 10. Juli 1857). Sønder Jærnløse Kirke. 

360. 1858. Portræt af Frk. Charlotte Købke (f. 1826). Brystbilled, 
en face. Betegnet; C. H. 1S58. 

43 X 37. Tilh. F'rk. Signe Consiantin Hansen. 

326 



361. 1858. Parti ved Thorvaldsens Museum. Skitze til efterfolgende 
Billed eller til Dekorationen i Maags Gaard, Ny Vestergade 13. 
Betegnet : C, H. 5S. 

36 X 43. Tilh. Hr Direktor Fred. Duns. 

362. 1858. Parti ved Thorvaldsens Museum. Udstillet 1858 (Til- 
lægels Nr. 262). Constanlin Hansens Auktions-Katalog Nr. 78. 

33 X 44. Tilh. Fru Marie Axelsen. 

363. 1858. Studiehoved af en Mand med rødt Haar og Skæg, ^A Pro- 
fil m. V. Const. Hansens Auktions-Katalog Nr. 81. Studie til Nr. 368. 
30 X 27V2. Tilli. Hr. Maler Niel.'i Skoiu/aKrcl. 

364. 1858. Studiehoved (malet efter Hilkers Hoved). Forarliejde til 
Nr. 368. 

30 X 23V2. Tilh Frk. Kristiane Kon.'itantin Hansen. 

365. 1858. Studiehoved af en Mand i en Munkekutte. Studie til Nr. 368. 

31 X 24. Tilh. Hr. Fabrikejer Vilh. Jørgensen. 

366. 1858. Studiehoved. Forarbejde til Nr. 368. Constantin Hansens 
.\uktions-KataIog Nr. 80 (solgt til Boghandler Giese). E. U. 

367. 1858. Kong Abel søger sin Broders Skatte, men finder kun 
den Munkekutte, i hvilken han ønskede at blive begravet. Con- 
stantin Hansens Auktions-Katalog Nr. 66. Skitze til efterfølgende. 
35 X 28. Tilh. Hr. Grosserer Thomas Moller. 

368. 1858. Kong Abel søger sin Broders Skatte etc. (se foregaaende). 
Udstillet 1859. Købt af Kunstforeningen, der ejer en Tegning efter 
delte Billed. Omt. p. 184. 

Billedet viste sig sidste Gang paa en anonym Auktion hos Hee, d. 12. Dccbr. 
1872 (Nr. 38), hvor det solgtes mod kontant Betaling. g [j 

369. 1858. Den unge Griffenfeld i Huset hos Biskop Brockmand 
oversætter paa latin af den hebræiske Bibel for Frederik 
den HI, Betegnet: C. H. 58. Omt. p. 184. 

46 X 41. Tilh. Hs. Ekscellence fhv Justitiarius Buch. 

370. 1858. Den unge Griffenfeld i Huset hos Biskop Brockmand etc. 
Samme Fremstilling som foregaaende. Udstillet 1859. 

Tilhorte Marstrand. Solgt paa dennes Aukt. 1873 til Glarmester Merckel. 

E, U. 

371. 1858, Portræt af Etatsraad, Physikus Chr. Weis (1811—1882). 
Brystbilled, V* Profil m. h. Betegnet: C. H. 58. 

46V2 X 38. Tilh. Hr. Møller Weis, Aarhus. 

372. 1858. Landeve.1 paa Capri. 1 Baggrunden Vesuv; i Forgrunden 
to Hyrdedrenge, som vogter Geder. Betegnet: C. H. 185S. 

»Landskabet fra Capri er færdigt« (Brev fra C. H. til Fru Monrad, den 
25. Juli 1858). 
52V2 X 73V2. Tilh. Hr. Generallieutenant Lorenzen, Aarhus. 

327 



373. 1858. Portræt af Fru E. Monhad (1815—1871) Mi;r) i:t Bahx. 
Knæbilled, ^li Profil m. v. 

>\'t'd Billedet mener ieg Deres og Karens Portrait. leg vilde dog gjerne 
at De sliulde see det for det bliver sendt bort« (Brev fra C. H. til Fru Mon- 
rad, d. 29. Novbr. 1858). 
78 X 67. Tilh. Hr. Pastor emeritus ^1'. ll'orsøe. 

374. 1858 (ca.). Mogens Munk bringer Ciihistian II Opsigei.sesbrevet. 

At Constantin Hansen har malet et liillcd med denne Titel, er meddelt 
Forfatteren af Kunstnerens ældste Datter. g U. 

375. 1858 (ca.). Malerkunstens Genius. Betegnet: Consl. H. 

37 X 28. Tilh. Fru Professorinde Ottesen. 

376. 1858 (ca.). Malerkunstens Genius. 

36 X 26Vi!. Tilh. Hr. Organist li. C. liasmussen. 

377. 1858 (ca.). Malerkunstens Genius. Solgt for en halv Snes Aar 
siden i en herværende Kunsthandel. Egenhændigt? g jj 

378. 1859. Portræt af et Barn (Signe Const. H.). Siddende i en 
Lænestol. Knæbilled. Hovedet omtrent en face, lidt opadseende. 
Betegnet: C. H. 

63 X 51. Tilh. Malerinden Frk. Elise Konstanlin Hansen. 

379. 1859. Portræt af Digteren Christian Winther. 

»Hermed et Portrait. Dersom det skulde vederfares den Ære at blive 
100 Aar gammelt og den Skæbne at findes som et Portrait af en Ubekjendt . . . 
ville hin Tids Professor Hovener mulig faae fat i det og sige: Det maae 
bestemt være en Digter! De slaae op i Digterlexiconet . undersoge Aarstal 
og .\lder og finde ud at det maae være Christian Winther. De finde det 
yderst interessant, thi endskjondt Billedet mangler Saft i Farven, saa er 
det dog ikke uden en vis kunstnerisk Opfattelse, og saa lade de det restau- 
rere og ophænge paa Frederiksborg. Alle ville finde Rosen paa Hatten at 
være paa sin rette Plads . . .« ;Brev fra C. H. til Fru Monrad, d. 31. Jan. 1859). 

Tilh. Hr. Oscar Monrad, New Zealand. 

380. 1859. Selvportræt. Brystbilled. ^ii Profil m. h. Han holder 
Palet og Malerstok. Omt. p. 210. Afb. p. 216. 

47 X 39. Tilh. Boet efter afd. Akademisekretær Ph. Weilbach, 

381. 1859. Portræt af Professor, Dr. med. Carl Johan Henrik Kayser 
(1812—1870). Brystbilled, omtrent en face. Betegnet: C. H. 1859. 

Tilh. Del nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg. 

382. 1859. Portræt af Fru Laura Grundtvig, f. Bloch (1837—1891). 
Brystbilled, ^4 Profil m. h. Betegnet: C. H. 1859. Omt. p. 21 1-212. 
47 X 39V4. Tilh. Hr. Arkivsekrctær Bloch. 

328 



383. 1859. En Husmoder ved sin Baandvæy samtaler med en ung 
Pige og en lille Dreng. Udstillet 1860. Oml. p. 232— 236. Afb. p.235. 

Malet i Slutningen af Vinteren og i Foraaret 1859. 

Tilh. Naiiondlijiilleriet. 

384. 1859. Smedden ved Essen. Studie til Nr. 401. Oml. tilligemed 
efterfølgende Studier p. 232. 

Denne og efterfølgende Studier er udforte i Juli 1859. 

41 X 21. Tilli. Hr. Dircktor A'. Konstantin Hansen, Kolding. 

385. 1859. Smedden ved Essen. Studie til Nr. 401. 
Se Noten under foregaaende Nummer. 

39V2 X 23. Tilli. Hr. Bogbinder Falck liasnuisscn. 

386. 1859. Smedden, der vender sig fra Essen. Studie til Nr. 401. 
Se Noten under Nr. 384. 

42 X 27V2. Tilli. Hr. Direktør K. Konstantin Hansen. Kolding. 

387. 1859. Modelfigur staaende med venstre Haand i Siden og 
hojre støttet til en Stav. Studie til Nr. 401. 

Se Noten under Nr. 384. 

39 X 26. Tilh. Frk. Meta Konstantin Hansen. 

388. 1859. Smedden og hans Dreng. Studie til Nr. 401. 
Se Noten under Nr. 384. 

31 X 39V4. Tilh. Fru Asta Bergh, f Hei/man. 

389. 1859. Tre Smedde. Den forreste Br3'stbilled, de to andre i hel 
Figur. Studie til Nr. 401. 

Se Noten under Nr. 384. 

44 X 53. Tilh. Malerinden Frk. Elise Konstantin Hansen. 

390. 1859. Drengen ved Amrolten. Studie til Nr. 401. 
Se Noten under Nr. 384. 

35V! X 20. Tilh. Hr. Direktør A'. Konstantin Hansen, Kolding. 

391. 1859. Det indre AF DEN gamle Hammermolle i Hellebæk. Skitze, 
udført paa Stedet. Constantin Hansens Auktions -Katalog Nr. 57 
(fejlagtig dateret 1860). 

Malet i Juli August 1859. 

45 X 53. Tilh. Hr. Apotheker A. Petersen. 

392. 1859. Portræt af Fru Michaela Ingerslev, f.A.\GAARD (1828— 1880). 
Brystbilled, ^'4 Profil m. h. Betegnet: CH. 1859. Omt. p. 212-213. 

>I Dag har ieg malt Michalas Portrait færdigt« (Brev fra C. H. til hans 
Hustru. Iselinge. d. 30. Sept. 1859). 

40 X 33. Tilh. Hr. cand. polit. C. Hall. 

393. 1859. En Moder (Kunstnerens Hustru) leger med sine tre 
Børn (Elise, Kristiane og Signe Konst. H ). Modstykke til efter- 
følgende. Omt. p. 249. Afb. p. 248. 

43 X 51. Tilh. Hr. Maler Niels Skovgaard. 

329 



394. 1850 -()0. En Moder (Fru Georgia Skovgaard) mkd hendes to 
Drent.e (Joakim og Niels Skovgaard). Modstykke til foregaaende. 
Omt. p. 249. Afb. p. 249. 

43 X 51. Till), Hr. Maler Niels Skoi'i/aard. 

395. 1800. Portræt af Fru Michaela Incehsi.ev, f. Aagaard (1828 
- 1880). Brystbilled, ^/i Profil m. h. Beteguet: CH. ISGO 

42 X 34. Tilli Hr. Overlærer Engene Ib.sen, Soro. 

396. 1860. To Børn (Hans Kristian og Elise Konst. H.) leger Soldat, 
Pigen siddende i en Armstol. Betegnet: C. II. 1S60. Omt. p. 249. 

»leg har malet et lille Billede med Hans Kristian og Elise« (Brev fra C. H. 
til Vrh. Christiane Kobke, d. 13. Febr. 18()0). 
35'/2 X 35V2. Tilh. Hr. Direktor K. Konstantin Hansen, Kolding. 

397. 1860. Moderen med Barnet,' der rækker efter Hovedet til 
SIN Dukke (Kunstnerens Hustru og hans Datter Elise). Omt. 
p. 249. Afb. p. 250. 

30 X 28. Tilh. Hr. Grosserer Heinr. Hirsclisprun;/. 

398. 1860. En Konsultation hos Lægen, Etatsraad Fenger. Be- 
tegnet: C. H. 1860. Omt. p. 232. Afb. p. 233. 

»leg har malet et lille Billede til Fenger ( Ministeren i Det forestiller et 
Besøg hos en Læge« (Brev fra C. H. til Vvu Monrad, d. 15. Febr. 1860). 
47 X 52. Tilh. Hr. Læge Im. Fenger. 

399. 1860. Den grundlovgivende Forsamling. 1ste Udkast til det 
store Billede. Const. Hansens Auktions-Katalog Nr. 69. 

Malet i Begyndelsen af 18G0. Ejeren beskriver det saaicdes: »Tyve af de 
særlig fremragende Medlemmer af Migsforsamlingen ses i næsten hel Figur. 
Fem af dem sidder. Nogle ere temlig omhyggeligt lulforte. andre mere eller 
mindre skitzerede . . . Grev A. W. iMoltke, Orla Lehmann og A. F. Tseherning 
er klædte i Uniform. 
27 X 52. Tilh. Forfatteren Hr. An'icl Vikstnim, Stockholm. 

400. 1860. Den grundlovgivende Forsamling. 2det Udkast til det 
store Billed. Kongen ses her i Baggrunden med Papiret med Tron- 
talen i Haanden. 

Tegninger til denne Komposition Findes i C. H.'s Skitzeboger. Hans Fa- 
milje erindrer, at Kompositionen ogsaa blev malet. j?_ y 

401. 1860. Det Indvendige af Hammermollen ved Helleb.ek. Ud- 
stillet 1861. Constantin Hansens Auktions- Katalog Nr. 56 (ikke 
solgt). Omt. p. 232. 

»Smedebilledct er færdigt til den sidste Overmaling« (Brev fra C. H. til 
F'rk. Christiane Kobke, d. 13. F'cbr. 1860). »Mine Smcdde, som ieg har havt 
saa henge i Arbeide, har ieg i den sidste Tid omkalfatret« (Brev fra C H. 
til Fru Monrad, d. 4. April 1860). 
92X112. Tilh. Hr. Fabrikant A'. Konstantin Hansen, Kolding. 

330 



402. 1860. Portræt af Grosserer E. B. Muus (1805— 1893). Omtrent 
Knæbilled. Staaende, ^A Profil ni. v. Betegnet: Consl. H. 1860. 
Udstillet 1861. Omt. p. 214. 

>Ieg maler paa et storre Portrait af Kjobmand Muus« (Brev fra C. H. til 
Fru Monrad, d. 4. April 18G0). 
104 X 78. Tilh. Hr. Konsul Laiir. B. Muus, Odense. 

403. 1860. Den grundlovgivende Rigsforsamling. 3die Udkast til 
det store Billed. Omt. p. 217-218. Afb. p. 219. 

»leg har malet et nyt Udkast til Hages Billede... men i Stedet for som 
forst at tænke mig det Hele seet fra Tilhorerpladsen, Kongen i Baggrunden . . . 
satte ieg mig i Kongens Sted og fik derved Tilhorerpladsen i Baggrunden. 
F'orsamlingen venter Ivongent (Brev fra C. H. til Fru Monrad, d. 4. April 1860). 
42 X 56. Tilh. Hr. Kunsthandler FoUmar. 

404. 1860. Rigsforsamlings-Salen. Studie til Rummet paa Billedet 
af den grundlovgivende Forsamling. Constantin Hansens Auktions- 
Katalog Xr. 70 (ikke solgt). Omt. p. 216-217. 

>Om muligt vilde ieg gjerne i den Ivse Forsommer have malt et Studie 
af Folkethingssalen« (Brev fra C. H. til" Fru Monrad, d. 22. Maj 1860,,. 
42 X 62V». Tilh. Rigsdagen. 

405 1860 (ca.). Portræt af Sigurd Constantin Hansen, ca. 10 Aar 
gammel. Brystbilled, en face. Betegnet: C. H. 
40', 2 X 33. Tilh. Hr. Pastor Sigurd Constantin Hansen, Thorsted, pr. Horsens. 

406. 1861. To Børn (Elise og Signe Konst. H.) leger foran en 
Kakkelovn. Det ene rider paa det andets Ryg. 

»Disse Dage har ieg brugt til at male ... et Billede af Elise i dyb Negligée 
til Hest paa Signes Kyg« (Brev fra C. H. til Frk. Christiane Kobke, d. 14. Jan. 
1861). 
47 X 40. Tilh. Hr. cand. Bruun, Asmild Brohus, Viborg. 

407. 1861. Golgatha. Midtvejs Christus paa Korset; t. v. Marie, t. h. 
Johannes. Skitze (ubenyttet) til en Altertavle til Pedersborg Kirke. 

»Disse Dage har jeg brugt og bruger endnu til at male flere Smaabilleder. 
To Udkast til Altertavlen i Pedersborg Kirke ved Sorø« (Brev fra C. H. til 
Christiane Kobke, d. U.Jan. 1861). 
47 X 39V2. Tilh. Hr. Pastor Sigurd Constantin Hansen, Thorsted, pr. Horsens. 

408. 1861. Christus aabenbarer sig for .Maria Magdalena paa Op- 
standelsens Morgen. Udkast til Altertavlen i Pedersborg Kirke. 
Constantin Hansens Auktions-Katalog Nr. 60 (ikke solgt). 

»I Dag skal ieg male paa mit Udkast til Marie Magdalene ved Christi 
Grav< (Brev fra C. H. til Frk. Christiane Kobke, d. 14. Jan. 1861). 
47 X 39. Tilh. Fru Marie Axelsen. 

409. 1861. Portræt af Højskoleforstander Carl Grove (1828—1894). 

Brystbilled, omtrent en face, lidt mod venstre. Signeret : C. H. 1861. 

Omt. p. 214. 

47 X 39. Tilh. Enkefru Sophie Grove, f. Fenger. 

331 



410. 18G1. Portræt af Frk. Oline Kobke. Brystliillcd. en I;k-c. Be- 
tegnet : C. H. 1861. 

52 X 44. Tilli. Enkefru B. Weis, Aailuis. 

411. 1861. Dobbeltportræt af Meta Magdalene Hammerich (1847 
—1895), senere gift med Overlæge V. E. -Schepelern, og Khistiane 
Konstantin Hansen. Halve Figurer, begge omtrent en face. Ud- 
stillet 1862. Omt. p. 214. Afb. p. 217. 

64 X 53. Tilli. Fru Professorinde Hnniwericb, Isclinge. 

412. 1861. Heimdal lyttende ved Bifrost. Betegnet: CH. (il. Ud- 
stillet 1862. Omt. p. 181. Afb. p. 181. 

50 X 43. Tilli. Hr. Etatsraad H. Hammerich. 

413. 1861. Portræt af Frk. Elise Nannestad (1836—1886). Bryst- 
billed, Protil m. h. Malet som Stndie til Altertavlen \r. 413. 

31 X 27V2. Tilh. Fru Oberstiiule Thora Bang, f. Nannestad. 

414. 1861. Portrætaf Lægen Henrik Gundelach (1834— 1895). Bryst- 
billed, ^/i Profil m. V. Malet .som Studie til Altertavlen \r. 415. 

38 X 25V2. Tilh. Maleren Hr. Professor Chr. Dalsgaard, Sorø. 

415. 1861 62. Christus aabenbarer sig for Maria Magdalene paa 
Opstandelsens Morgen. .Joh. Ev., 20. Cap. 16. og 17. Vers. Alter- 
tavle, malet til Pedersborg Kirke, men (1875) fjærnet herfra. Ud- 
stillet 1862. 

Omtalt i 13reve af 14. Jan., 24. Sept. og 14. Novbr. 1861. »Altertavlen (til 

Pedersborg"! er snart færdig« (Brev fra G. H. til Frk Cliristiane Kobke, d. 

S.Jan. 1862). „ , ... , . „■ ^ j 

Beenløse Kirke ven Kingsted. 

1861—62. Studier til Hoveder og F'igurer paa Billedet af 
DEN grundlovgivende Forsamling. Omt. p. 218 (de personkendte 
nævnes her i Bogstav-Orden): 

416. Major Carl Christoffer Georg Andre (1812—1893). Brystbilled. 
48 X 40. Tilh Hr. Overretsassessor Victor ,4;i(/r(P. 

417. Profe.ssor Vilh. Jacob B.in 1805-1879). Brystbilled. 

(En Kopi heraf, malet af Ad. l.jis^n lilliorcr Rigsdagen.) ., ., 

418. Præsident i General -Toldkamret Christian Albrecht Bluhme 
(1794-1866). Brystbilled. 

Tilh. Hr. Folkethingsmand, Kaptajn E. Blnlime. 

419. Sognepræst Frederik Engelhard Bojsen (1808—1882). Brvst- 
billed. 

(En Kopi heraf, malet af Helene (iloersen, tilhorer Rigsdagen.) 

32 X 25. Tilh. Hr. Folkethingsmand Frede Bojsen 

332 



420. Overretsassessor Lauh. Nørgaard Bregendahl (1811—1872). 
Brystbilled. 

(En Kopi heraf, malet af Ad. Larsen, tilhorer Rigsdagen.) 
34 X 29. Tilh. Kreditforeningen af jydske Landejendomsbesiddere, Vilxirg. 

421. Fiibrikejer Mads Pa(;h Bruun (1809—1884). Brystbillede. 
(Gentagne Gange ndfort som fierdigt Portræt. Se Nr. 457.) 

26V2 X 23. Tilh. Riijsdacien. 

422. Overretsprokiirator IUi.thasar Matthias Christensen (1802 
—1882) og 

Jens Andersen Hansen (180G— 1877). Dobbeltportræt. Bry.st- 
billed. Betegnet : C. H. 1863. Af b. p. 223. 
39 X 47. Tilh. Rigsdagen. 

423. Professor, Dr. theol. Henrik Nic. Clausen (1793—1877). Hel 
Figur. Betegnet : C. H. 

Tilh. Det nationalliistoriske Museum paa Frederiksborg. 

424. Samme. Brystbilled. 

47 X 39. Tilh. Rigsdagen. 

425. Professor Christian Georg Nathan David (1793—1874). Bryst- 
billed. 

(En Kopi heraf, malet af Ad. Larsen, tilhorer Rigsdagen.) 

39 X 31V2. Tilh. Fru Oberstinde Leiimann. 

426. Etatsraad Christian Flok (1792—1875). Brystbilled. 

(En Kopi lieraf, malet af Frk. Elise Konstantin Hansen, tilhorer Hr. Hoj- 
skoleforstander Schrøder, Askov; en anden Kopi, malet af Ad. Larsen, til- 
hører Rigsdagen.) 

40 X 32. Tilh. Skolebestyrerinde Frk. M. Kruse- 

427. Fhv. Institutbestyrer Asmund Christian Gleerup (1809—1865). 
Brystbilled. 

39 "x 29. Tilh. Rigsdagen. 

428. Cand. jur., Stænderdeputeret C. P. Hother Hage (1816—1873). 
Brystbilled (Profil m. h). 

48 X 40. Tilh. Rigsdagen. 

429. Samme. Brystbilled (Profil m. v.). 

39 X 31. Tilh. Rigsdagen. 

430. Docent, senere Minister etc. Carl Christian Hall (1812—1888). 
Brystbilled. 

47V> X 40. Tilh. Rigsdagen. 

431. Skolebestyrer Martin Johannes Hammerich (1811— 1881). Bryst- 
billed. 

(En Kopi heraf, malet af R. Nielsen, tilhører Rigsdagen) 
47 X 39. Tilh. Hr. Professor, Dr. med. V. Scttepelern, Refsnæs. 

333 



432. Prokurator (Christian Maohalus Jespersen (1809—1873). I?ry.st- 
billed. 

29 X 25. TiUi. lU(jsda(jcn. 

433. Gaardejer Jens Jørgensen (1806—1876). 

(En Kopi heraf, malet af en ubekendt, tilhører Rigsdagen. ., ,, 

434. Professor, Dr. juris Andreas Frederik Krieger (1817—1893). 
Bry.stbilled. 

47 X 39. Tilh. Rujsdagen. 

435. Højesteretsadvokat Orla Leh.mann (1800—1870). Brvstbilled. 
Betegnet: C. H. 1862. 

Tilh. Rigsdagen. 

436. Professor, Dr. Johan Nicolai Madvig (1804—1886). Brystbilled. 

48 X 39V2. Tilh. Rigsdagen. 

437. Biskop Ditlev Gothard Monrad (1811—1887). Brystbilled. 

47 X 39. Tilh. Rigsdagen. 

438. Overretsprokurator Christian Rasmus Otterstrøm (1795—1876). 
Brystbilled. Betegnet: Const. H. 

40 X 33. Tilh. Rigsdagen. 

439. Gaardejer Cornelius Pedersen (1806—1876). Brystbilled. 

48 X 40. Tilh. Rigsdagen. 

440. Redaktør Parmo Carl Ploug (1813— 1894). Brystbilled (^4 Profil 
m. V.). Betegnet: C. H. 63. Afb. p. 221. 

47 X 39. Tilh. Enkefru .4. Rode. 

441. Samme. Brystbilled (^4 Profil iii. h.). 

39 X 31. Tilh. Rigsdagen. 

442. Proprietær Frederik Wilhelm Schytte (1800— 1873). Brystbilled. 
39 X 29. Tilh, Rig.'idagen. 

443. Godsejer Andreas Ewald Meinert Tang (1803—1868). Brystbilled. 

39 X 29. Tilh. Rigsdagen. 

444. Kaptajn Axthon Frederik Tscherning (179.1—1874). Brystbilled. 
i,En Kopi lieraf ('?), malet af Ki-k. Elise Konstantin Hansen, tilhorer Rigsdagen.) 

47 X 39. Tilh. Hr. Skuespiller, cand. phil. L. Tsclierning. 

445. Kaptajnlieutenant Nic. Elias Tuxen (lSlO-1891). Brystbilled. 
(En Kopi heraf, malet af Frk. Nic. Tu.\en, tilh. Rigsdagen.) 

40 X 32. Tilh. Hr. Professor, Dr. theol. H. Scbarling. 

446. Generalprokurør Tage Algreem Ussing (1797—1872). Brystbilled. 
(En Kopi heraf, malet af Frk. Elise Konstantin Hansen, tilhorer Rigsdagen.) 

30 X 23V2. Tilh. Eiu C. Blom, (. .ilgrcen Issing. 

334 



447. Professor Niels Ludvig Westergaard (1815—1878). Brystbilled. 
40 X 33. Tilh. Higsdagen. 

448. Kostyme-Studie til Andræ's Figur. Hel Figur. 

48 X 32. Tilh. Frk. Kristiane Konstantin Hansen. 

449. Kostyme-Studie til P. D. Bruuns Figur. Hel Figur. 

43 X 31. Tilh. Frk. Kristiane Konstantin Hansen. 

450. Kostyme-Studier til Halls og Lehmanns Figurer. Hele Figurer. 
Paa ét Lærred. 

3IV2 X 47. Tilh. Frk. Tliekla Monrad. 

451. Kostyme-Studie til Knuth.s Figur. Hel Figur. 

43 X 32. Tilh. Frk. Kristiane Konstantin Hansen. 

452. Studie-L.erred med Hænder (bl. a. Moltkes Haand) samt Por- 
træt i hel Figur af Maleren F.Vermehren, benjttet til Schous Figur. 
50 X 43. Tilh. Hr. Direktør K. Konstantin Hansen. Kolding. 

453. Studie til en Baggrukdsfigur (Rademacher). Halv Figur. 
Holdende en høj Hat. 

42 X 30. Tilh. Frk. Meta Konstantin Hansen. 

454. Studie til en Baggrukdsfigur (Thielemann). 

Tilh. Hr. Billedhugger Ttiielemann. 

455. Studie til en B.\ggrundsfigur (Professor V. Klein). 

43V2 X 32V2. Tilh. Hr. Professor Y. Klein. 

456. Studie til en Baggrukdsfigur (Puttverchen). Brystbilled. 

30 X 17. Tilh. Frk. Marie Alilmann. Langholt. 

457. 1862. Portræt af Fabrikejer, Etatsraad Mads Pagh Bruuk (1809 
—1884). Brystbilled, V* Profd m. h. Opadseende. Betegnet: CH. 1S62. 

En Kopi af dette Billede eller af den Studie, der findes nævnt under 
Forarbejderne til Billedet af den grundlovgivende Forsamling, tilhorer Fru 
Oberstinde Dalgas, Aarhus. Den er malet af Elise Konstantin Hansen. 
39 X 31 V2. filh. Fru Etatsraadinde M. P. Bninn. 

458. 1862. Portræt af Etatsraadinde Louise Christiane Elisabeth 

Bregendahl, f. Undall (f 1823). Brystbilled en face. Betegnet: 

C. H. lSti2. 

39V2 X 30. Tilh. Fru Etatsraadinde Bregendahl. 

459. 1862. Portræt af Maleren, Professor Chr. Dalsgaard. Bryst- 
billed, omtrent en face. Betegnet : C. H. ISG'i. 

48 X 40. Tilh. Hr. Direktor A'. Konstantin Hansen, Kolding. 

460. 1862. Portræt af Jærnbaneassistent Viggo Monrad. Brystbilled, 
en face. Betegnet : C. H. 62. 

39 X 29. Tilh. Fru .Marie Monrad. Winnetka, Illinois, United States. 

335 



461. 1862. Iduns Genkomst til Valhal. Skitze til et Transparent- 
inalori i Rosenborg Have, Aftenen d. 13. Juni 1862, ved det nor- 
diske Studentermode. 

Billedet blev udfort af C. H. med Bistand af liere audre. Det er gen- 
givet af C. H. i en Pennetegning overtrykt paa Sten. der atter er kopieret 
i Træsnit af Hammer. 
39V2 X 47. Tilh. Frk. Thora Constantin Hansen. 

462. 1862. Portræt af N. F. S. Grundtvig (1792—1872). Knæbilled, 
en face. Siddende, med Hænderne foldede i Skødet. Ved hans 
Side et Bord. Udstillet 1864. Omt. p. 214. 

Malet samtidig med at Marstrand malede sit Portræt af Grundtvig. >Med 
Ciruiidtvigs Portrait gaar det la — la. leg havde paa langt kortere Tid malet 
det meget bedre, dersom ieg havde malet alene, og ieg tænker det samme 
er Tilfældet med .Marstrand« (Brev fra C. H. til hans — den Gang fraværende 
— Hustru, d. 2. Juli 1862). 
104 X 84. Tilh. Hr. Dr. med. Å'r. Poulsen. 

463. 1863. Portræt af N. F.S.Grundtvig (1790-1872). Mindre Gen- 
tagelse af det foregaaende. 

»Ieg maler paa en Gjentagelse i det mindre af Grundtvigs Portrait, som 
er bestilt hos mig« (.Brev fra C. H. til Christian Winther ('?). d. 8. Juli 1863). 

E. U. 

464. 1863. Portræt af Professor Svend Hersleb Grundtvig (1824 
—1883). Brystbilled, Vi Profil m.h. Betegnet: CH. 1863. Omt. p.214. 

47 X 39V4. Tilh. Hr. Arkivsekretær Bloch. 

465. 1863. Portræt af daværende Højesteretsassessor, senere Justi- 
tiarius i Højesteret P. C. N. Buch (f. 1816). Brystbilled , omtrent 
en face. Betegnet; C. H. 63. Omt. p. 214. 

39 X 29. Tilh. Hs. Ekscellence. fhv. Justitiarius Buch. 

466. 1863. Portræt af en lille Pige (Johanne Weis, f. 1861). Hel 
Figur. Betegnet: C. H. S. April 63. 

39 X 32. Tilh. Hr. Kontorchef A. P. Weis. 

467. 1863. Portræt af en ung Pige (Thora Jørgensen). Brystbilled, 
^/i Profil m. h. Studie til »Idun« i Studenterforeningens Festsal. 
39 X 31. Tilh. Frk. Thora Constantin Hansen. 

468. 1863. Portrætaf Professor Rasmus Nielsen (1809—1884). Bryst- 
billed, en face. Udstillet 1864. Omt. p. 214. 

>I Sondags fik ieg Rasmus Nielsens Portrait færdigt« (Brev fra C. H. til 
Christian Winther (?), d. 8. Juli 1863). 

48 X 40. Tilh. Frk. Meta Konstantin Hansen. 

469. 1863. Portræt af Frk. Clara Marie Weis (f. 1845), Datter af 
Htatsraad, Stiftfysikus Chr. Weis, senere Professorinde G.edekf.n. 
Brystbilled, ^4 Profil m. v. 

336 



»Med Frk. Veis's Portrait havde ieg det Uheld at Undermalingen ikke 
var tor nok, og ieg var ikke i Stand til at faa Uugt med de torre indslaa- 
ende Farver< (Brev fra C. H. til ?, d. 13. Aug. 1863). »Ieg har beholdt Froken 
Weiss Portrait saa grnmme længe. Imidlertid har ieg malet derpaa og troer 
nu ikke at kunne faae det bedre« (Brev fra C. H. til Etatsraadiude Weis, 
d. 29. Novbr. 1863). 
47 X 39. Tilh. Fru Etatsraadinde E. Weis. 

470. 1S63. Portræt af Kammerherre, Stiftamtmand (1858—68) over 
Aarhus Stift, Thoukild Chr, Dahl (1807—1872). Brystbilled, V* 
Profil m. V. Betegnet : C. H. 1863. 

"Dahl og Fru Dahl ere færdige« (Brev fra C. H. til hans Datter Kristiane, 
d. 22. Juli 1863). 

En Gentagelse af dette Portræt tilhorer Kreditforenuigen i Viborg. En 
Kopi, malet af Ad. Larsen, tilhorer Rigsdagen. 
47 X 39. Tilh. Fru Kammerherreinde Dahl, Moesgaard ved Aarhus. 

471. 1863. Portræt af Kammerherreinde Eleonore Emilie Dahl (f. 1824; 
gift med foregaaende. Kammerherre, Stiftamtmand over Aarhus Stift 
Th. Chr. Dahl). Brystbilled, ^4 Profil m. h. Betegnet; CH. 1S(>3. 

Se Noten under foregaaende Nr. 
47 X 39. Tilh. Fru Kammerherreinde Dahl, Moesgaard ved Aarhus. 

472. 1863. Portræt af Konferensraad, Stiftamtmand over Aarlius 
Stift (1868— 18701 Carl Bodilius August Dahl (1810—1870). Bryst- 
billed, 8/4 Profil m. h. Betegnet: CH. 1863. 

sindpakket Confercntsraad Dahls Portrait for at sende det til Kammer- 
herre Dahl ved Aarhus« (C. H.s Dagbog, d. 9. Jan. 1864). 
47 X 39. Tilh. Fru Kammerherreinde Dahl, Moesgaard ved Aarhus. 

473. 1863. Portræt af Fru Kjerstine Guldager, f. Fogh (1780—1855; 

gift med ') Overkrigskommissær Dahl, ^) med Chr. Th. Guldager, 

Ejer af Aarhus Molie. Brystbilled, en face. 

Malet efter Fotografi. 
47 X 39. Tilh. Fru Kammerherreinde Dahl, Moesgaard ved Aarhus. 

474. 1863—1864. Portræt af Genremaleren, Kaptajn H. I. H.\mmer 
(1815—1882). Brystbilled, omtrent en face. Betegnet: CH. 1803. 

t\ Dag fuldforte ieg et Portrait af Maleren Capt. Hammer som ieg be- 
gyndte i (iaar< (C. H.'s Dagbog, d. I.Jan. 1864). Anvendt som Studie til en 
af Tilhorerne paa Billedet af den grundlovgivende Forsamling. 
41 X 35. Tilh. Hr. Fabrikant Viggo O. P. Hammer. 

475. 1863—1864. Portræt af Fru Mix Anker, f. Bojsen (1842—1892). 
gift med cand. Herm. Anker. Brystbilled, en face. Betegnet: C. H. 64. 

i leg har i denne Tid malet et Portrait af den unge Fru Anker . . . Det 
er ikke gandske færdigt? (Brev fra C. H. til Etatsraadinde Weis, d. 29. Novbr. 
1863). Endnu omtalt af CH. i hans Dagbog d. 28. April 1864. 
54 X 46. Tilh. Hr. Ingeniorkaptajn Alf Anker, Hovik, pr. Kristiania. 

476. 1864. Portræt af Godsejer Johannes Hage til Nivaagaard. 
Omtalt af C. H. i hans Dagbog i Januar 1864. Tilintetgjort. 

337 22 



477. 1864. Portræt nf Officersaspirant Christoffer F. Hage 1841 — 
1864). Brvstbilled, en face. 

>De to forcfjaaende Dafje malet Christoffer Hages Portrait« (C. H. s Dagbog, 
d. 9. Jan. 1864). >I Dag atter malet paa Christoffer Hages Portrait« do. do., 
d. 31. Jan. 1864). 
39 X 31'/!. Tilh. Hr. Kammerlierre .4. Hage. Oremandsgaard. 

478. 1864. Ydun. (Senere færdigmalet) Studie til Loftsmaleriet i 
Studenterforeningens Festsal. Betegnet: C.H.186i. 

»Udfort mere Skitzen til den Ydun. icg malte til Studenternes Festsalt 
(C. H.s Dagbog, d. 31. Jan. 1864). 
39 X 39. Tilh. Hr. Kommunelæge Chr. Fenger. 

479. 1864. Portræt af Frk. K.\ren Cathrine Anker senere Fru F.E. 
Bojsen (1843— 1866\ Brvstbilled, omtrent en face lidt mod højre). 

>1 denne 4'id har ieg malet ... et mindre l'ortrait af . . . Frolien .Anker< 
(C. H.'s Dagbog, d. 28. April 1864). 
26X21. Tilh. Hr. Folkethingsmand F.E.Bojsen. 

480. 1864. Dobbeltportræt af Frøknerne Bertha og Angela Weis 
(f 18.t0 og f. 1854). Knæstykke. Hovederne en face. Den yngste 
holder den ældste om Livet. Betegnet: C.H.lSSi. Udstillet 1865. 

»Maae Bertha og .Angela foielobig komme til mig paa Lordag Formiddag . . . 
Saa vil ieg begynde at orchie et samlet Billede«: Brev fra C. H. til Etats- 
raadinde Weis. d. 2. Marts 1864;. Omtalt i hans Dagbog d. 10. Marts og 
28. April 1864. 
104V2 X 76. Tilh. Hr. Adjunkt .4, .4. IVcis. 

481. 1864. Portræt af Godsejer F.A.B. Dahl til Buderupholm if 1811). 
Brystbilled, ^A Profil ni. h. Malet efter Fotografi. 

Omtalt af C. H. i hans Dagbog d. 28. April 1864. 
47X39. Tilh. Hr. Godsejer H. F. A. B. Dahl, Buderupholm ved Hobro. 

482. 1864. Portræt Fru Bertha Buch, f Kørke (f. 1828). Brystbilled, 
^/i Profil ni. 11. 

Omtalt af C. H. i hans Dagbog d. 28. April og 6. Maj 1864. 
39 X 33. Tilh. Hs. Ekscellence fhv. Justitiarius Buch. 

483. 1860— )1 864. Den grundlovgivende Rigsforsamling. Onit. 
p. 214— 227. Afb. i Fig. 115 (udenfor Teksten). 

»Ma'udene fra 1848 til Hage gaaer ieg og tænker paa« (Brev fra C. H. til 
Fru .Monrad, d. 15. Febr. 1860). >Det store Lærred — 8 Alen l)redt — som 
ieg har maattet lade væve i Dresden ligger nu færdigt præpareret paa mit 
Loft« (Brev fra do. til Fru Buch, d. 17. Decbr. 1860). »Snart liaaber ieg at 
være færdig med Tegningen paa Lærredet af det store Maleri < 'Jirev fra do. 
til Frk. Christiane Kobke. d. 24. Sept. 1861). >Ieg har begvndt at male 
lidt paa det store Billede« (Brev fra do. til do., d. 14. Novbr. 18611 >0m 
nogle Dage er icg saa vidt. at ieg skal for .Alvor tage fat paa Figurerne, 
af hvilke ieg dog alt har malet nogle i Billedets venstre Hjorne'. Brev fra 
do. til do., d. 23. Sept. 1862) »1 Oaar flyttede ieg mit store' Billede af Bigs- 

338 



dagen hen paa sin Plads lios Grosserer Hage for der at male det færdigt, 
efter at have bragt det saa vidt som det var mig muligt i mit eget Atelier, 
der var for lille til. at ieg der kunde oversee det« (C. H.'s Dagbog, d. 19. 
Juni 1864). >Ieg maler med fortvivlet Iver paa mit store Billede, som ieg 
inderlig længes efter at være færdig med« (Brev fra C. H. til Fru Buch, d. 
2. .luli 181)4). Herved har ieg den Ære at aflevere Maleriet forestillende 
den grundlovgivende Rigsforsamling i 1848« (Brev fra C. H. til A. Hage, d. 
15. Okt. 1864). 

Billedet var fru 31. Maj — 14. Juni 1865 udstillet i Hages Bolig, Kongens 
Nytorv 5. Det blev taget i Øjesyn af 2989 Personer. Overskudet af En- 
tréen ;ca. 250 Rigsdaler) tilflod »Comiteen for de troe, trængende Slesvigere«. 

Billedet er af Fru V. Hage skænket til 

Det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg. 

484. 1864—1865. To Born (Karl Konstantin og Marie Konst. H.). 
De holder liinanden i Haanden. Betegnet: Const. H. lS6i. Udstillet 
1865 (Tillægets Nr. 257). 

»klag malet paa et lille Billede af mine to yngste Born, hel Figur« (C. H.'s 
Dagbog, d. 4. Marts 1865). 
39V2 X 33. Tilh. Hr. Direktør A'. Konstantin Hansen, Kolding. 

485. 1865. Portræt af Kanimerraad Købke (1798—1862). Bryst- 
billed, ^U Profil m. h. Malet efter F"otografi. 

:I Dag malet færdig et Portrait af afdode Kobke fra Ornstrup efter Fo- 
tografi« (C. H.'s Dagbog, d. 24. Febr. 1865). 
68 X 62V2. Tilh. Hr. Læge Købke, Ærøskjobing. 

486. 1865. Portræt AF EN UNG Pige (Thora Jørgensen, f. 1852). Bryst- 
billed, Profil m. V. Studie til Roskva i Nr. 509. Orat. p. 264. 

I Dagbogen omtaler C. H. d. 27. Febr. 1865, at han har malet >2 Studie- 
hoveder efter Thora Jørgensen, en fortrinlig Roskva«. 
36V2 X 28V2. Tilh. Fru Asta Bergh, f. Heijman. 

487. 1865. Portræt af Frk. Thoha Jørgensen (f 1852). Brystbilled, 
V4 Profd ni. V. 

Se Noten under foregaaende Nr. 
39 X 34. Tilh. Hr. Generalmajor C. T. Jørgensen. 

488. 1865. Ydun. Gentagelse af Loftsmaleriet i Studenterforeningens 
Festsal (se p. 365, Nr.43\ Betegnet: CH. 1865. Udstillet 1865. 

»Malet en Gjentagelse af den Skitze af Idun som ieg forærte Pastor Fenger« 
(C. H.'s Dagbog, d. 17. Marts 1865). 
39 X 39. Tilh. Hr. Højesteretssagfører Octavius Hansen. 

489. 1865. Portræt af Skibsfører, senere Konsul i Bangkok Frederik 
Købke (1837—1881). Brystbilled, ^A Profil ni.v. Korslagte Arme. 
Betegnet: CH. 1865. Ud.stillct 1866. 

I Anlagt et Portrait af min Svoger Sømanden Kapt. Købke« (C. H.'s Dag- 
bog, d. 14. April 1865). 
83 X 53. Tilh. F'rk. Christiane Købke, Valby. 

339 22* 



490. ,1861— ) 1865. Den grundlovgivende Rigsfors.\mling. 4(le, 
senere færdigmalede, Udkast til det store Billed. Udstillet 1866. 
Omt. p. 218. 

: Naar ieg faaer Hall photograferet, tager ieg fat paa det store Udkast til 
det uhyre Billede« (Brev fra C. H. til Frk. Christiane Kobke, d. 14. Jan. 
1861). »Skitzcn til det store Maleri har jeg nu n;esten malet færdig< Brev 
fra C. H. til hans Soster Ida, d. 6.-9. Novbr I8(j4). Betoucherct i .luli 
1865 (C. H.s Dagbog). 
90 X 185. Tilh. Hr. Fabrikant Bernh. Hirschsprung. 

491. 1865. Kunstnerens Hustru med et sovende Barn (MetaK. H.) 
I SIN Arm og en Dreng (Hans Christian K. H) staaende bag sin 
Stol. Omt. p. 250. 

>Ieg har malet ... et Billede af min Hustru med 2 af Bornene< (C. H.s 
Dagbog, d. 26. Juli 1865). 
47 X 39. Tilh. Frk. Meta Konstantin Hansen. 

492. 1865. Portræt af Fru Oline Johanne Dorothea Bruun Hiort- 
Lorenzen, f. Muus (1836—1864). Brystbilled, onitr. en face (Ho- 
vedet lidt m. V.). 

5 leg har malet ... et lille Portrait efter Hukommelsen og Photografi af 
Fru Oline Lorentzen, f Muus, dod ifjor« (C. H.s Dagbog, d. 26. Juli ]S65i. 
31 X 23V». Tilh. Hr. Etatsraad Hiort-Lorentzen, Roskilde. 

493. 1865. Portræt af Frk. Thora Kobke (1839-1866). Brj'stbilled, 
^4 Profil m. h. 

»Malet et Portrait af Thora Kobke, min Svigerindec (C. H.s Dagbog, d. 
1. Okt. 1865). 
125Vj X 86'/2. Tilh. Hr. Læge Kobke, Ærøskøbing. 

494. 1865. Portræt af Francesco Bertini, Son af Sproglærer Bertini, 
Bry.stbilled, en face. 

»Malet et Portrait af Sproglærer Bertini's Son, for en Kasse Cigarer« 
(C. H.s Dagbog, d 13. Okt. 1865). 
47 X 39. Tilh. Hr. stud. Bertini. 

495. 1865. Portræt af Skibsfarer, senere Konsul i Bangkok Frederik 
Kobke. Gentagelse i mindre Maalestok af Nr. 489. 

»Malet en (;opi i det mindre af min Svoger: Frederik Kobkes Portrait, 
som nogle af Familien ville forære min Svigerinde Kristiane til Julen« 
(C. H.s Dagbog, d. 14. Deebr. 1865). 
31 X 24. Tilh. Frk. Clirisliane Kobke, Valby. 

496. 1865. Portræt af Student Henri Petersen (1844— 1865). Bryst- 
billed, ^/i Profil m. V. 

34 X 28. Tilh. Hr. Læge Otto Petersen. 

497. 1865. Fra Honsegaarden. Omt. p. 250-251. .\fb. p. 251. 
Ku Tegning hertil findes i en af C. H.s Skitzeboger fra 1865. 

47 X 40. ■I'ilh. Fru .Marie .A.velscn. 

340 



498. 1865—1866. Den opstandne Christus. Altertavle. Betegnet: 
C. H. Omt. p. 265. Afb. p. 267. 

>Anlagt en Altertavle forestillende Opstandelsen« (C. H."s Dagbog, d. l.Okt. 
1865). »Færdig med Altertavlen til Slaglille Kirken (do. do., d. 23. Jan. 186G). 

Kirken i Slaglille. 

499. 1866. Udsigt over Slotspladsen og Holmens Kirke fra et Vindu 
paa Christian-sborg. Betegnet: CH. 1S66. Udstillet 1867. 

Omtalt gentagne Gange i Dagbogen mellem 7. April og .i. Juli 1866. 
48 X 64. Tilh. Hr. Læge A. H. Winge, Aarhus. 

500. 1866. En ung Mand i en Havestol (Portræt af Olak Købke, 
Kunstnerens Svoger). 

>1 forrige l'ge begyndt paa et Portrait af min Svoger: Olaf Kobke. leg 
maler det i fri Luft iide i Haven« (C. H.'s Dagbog, d. 30. Juli 1866). 
47 X 39. Tilh. Frk. Kristiane Konstantin Hansen. 

501. 1866. Koret i Lunds Domkirke. Studie til Nr. 505. 

>31. Juli tog ieg til Lund for at male en SUitze af Choret i Domkirken 
til Brug ved Billedet af Ochlensehla>gcrs Uekrandsning« (C H.'s Dagbog 
under 18. Aug. 1866). 
63 X 39. Tilh. Frk. Signe Konstantin Hansen. 

502. 1866. Portræt af Fru Caroline Amalie Hansen, f. Wichmand, 
(ca. 1835 — 1867; g. ni. Malermester Hansen) og hendes Son Mans 
Jørgen. Brystbilled, ^/i Profil m. h. af Moderen, ^/t Profil m. v. 
af Barnet. Betegnet: CH. 1Sf!6. 

»Istedetfor Betaling til en Maler, som har udført noget Malerarbejde ved 
mit Huus, har jeg malet til ham hans Kones og Barns Portraiter paa eet 
Stykke« (C. H.'s Dagbog, d. 24. Aug. 1866). 

47 X 39. Tilh. Hr. Læge H. J. Hansen, Asnæs. 

503. 1866. Den KLOGE Jomfru, hetegnei. Const.H. 1866. Udstillet 1867. 
»Froken Charlotte Aagaard har bestilt et Par smaae Billeder: Een af de 

kloge og een af de daarlige Jomfruer . . . leg har tidligere malet dette Æmne 
for F'ru Monrad' (C. H.'s Dagbog, d. 7. April 1866). »Færdig med den kloge 
og den daarlige Jomfru til Froken Aagaard, nuværende Fru Ibsen« (do. do., 
d. 12. Okt. 1866). 

48 X 40, Tilh. Hr. Overlærer Engene Ibsen, Sorø. 

504. 1866. Den d.\arlige Jomfru. Betegnet: Coiist. H. 1866. Ud- 
stillet 1867. 

Se Noten til foregaaende Nr. 
48 X 40. Tilh. Hr. Overlærer Engene Ibsen, Sorø. 

505. 1866. Oehlenschlæger bekranses AF Tegner I Lunds Domkirke. 
Udstillet 1867. Omt. p. 264. Afb. p. 263. 

»Færdig anlagt Billedet til Lehmann, Tegner bekrandser Oehlenschlæger« 
(C, H.'s Dagbog, d. 16. Juli 1866). »Afleveret Lehmanns Billed: Tegner ete. 
(do. do., d. 29. Okt. 1866), 
45 X 38. Tilh. Fru .4. Fiseher. 

341 



506. 1861). Tjalfe og Roskva. Studie hele Figurer li! Thors Hejse 
til Jotunheim i.Nr. 509). 

4.S'/2 X 41Va. Tilh. Hr. Direktør A'. Konstantin Hansen, Kolding. 

507. (1865— ) 1867. Portræt af Pastor Scholler Pakelius Vilhelm 
Birkedal (1809—1892). Brystbilled, ouitr. en face (lidt m. h.). 

>I Gaar og i Dag malet et I'ortrait af Pastor Birkedal, at .sige for min 
egen Fornoiclse (C. H.s Dagl)og, d. 8. Novbr. 18651 >I Dag og i Gaar malet 
Birkedals Portrait færdigt. — Ikke heldig« (do. do., d. 27. Febr. 18f)7). 
SGVj X 29. Tilh. Fru Georgia Lange, Inderoen ved Trondhjem. 

508. 1867. Portræt af Arkitekten M. G. Bindesboll. Gentagelse — 
i Brystbilled-Fonuat — af Knæ-Billedet fra 1848— 49 i Thorvaldsens 
Museum. Malet for Puggaard. 

»I Gaar begyndt paa en Kopi af Bindesbolls Portrait som tilhorer Thor- 
valdsens Museum og som ieg selv har malet. Kopien er til Grosserer R. 
Puggaard« (C. H.'s Dagbog, d. 18. Febr. 1867). >Færdig med Copien af Bin- 
desbolls Portrait« (do. do., d. .'il. Marts 1867). »Denne Dag endnu anvendt 
til en yderligere Retouche af Bindesbolls Portrait« (do. do., d. 7. .April 1867). 
59 X 48. Tilh. Ur. Grosserer Heinr. Hirsclisprung. 

509. (1865— )1 867. Thoks Rejse til Jotunhelm i Selskab med Loke 
samt de to Sødskende Thjalf og Roskva. Ud.stillet 1866. Omt. 
p. 264. Afb. p. 265. 

>Optegnet . . . Thors Reise til Jotunheim« (C. H.s Dagbog, d. 4. Febr. 186.5). 
>Færdig malet Thors Brudefærd og hans Reise til .lotunhcim« (do. do., d. 
15. Marts 1866). ».Anvendt nogle Dage til at retouchere Billedet Thors Færd 
til .Jotunheim« (do. do., d. 11. April 1867). 
73 X 93. Tilh. Fru Etatsraadinde //. Ih'unmn. 

510. {1865— )1 867. Thor ifores Kvixdeklæder og Freya er if.erd 

MEO AT KASTE ET SlOR OVER HAM, FOR AT HAN FORKL.EDT SOM BrUD 

KAN SKUFFE J.ETTEN Thrym. Udstillet 1866. Omt. p. 264. 

Paabegyndt og fuldendt omtrent samtidig med foregaaende. 
73 X 93. Tilh. Fru Etatsraadinde H. Heijman. 

511. 1866—1867. Nadveren — Herren og de to Disciple, som gaa 
TIL Emaus. — To .Alterbilleder til en .\lterranimc fra Chr. IV's Tid. 
Udstillede 1867. 

>I Dag færdig med Udkast til .Altertavlen til den mindre Kirke i Roskilde« 
(C. H.'s Dagbog, d. 5. .hili 1866). >F,-crdig med .Alterbillederne til Roeskilde« 
(do. do., d. 26. Marts 1867). »Anvendt nogle Dage til at retouchere Billederne 
til Frue Kirke« (do. do., d. 22. M.ij 1867). 

De øvrige Alterbilleder i samme Ramme skyldes F. C. Lund. 

Vor Frue Kirl<c, Roskilde. 

512. 1867. Portræt af Gotfred Rode (1830—1878). Brystbilled, en 
face. Studie til efterfolgendc Billed. 

32 X 28. Tilh. Hr. Direktor A'. Konstantin Hansen. 

342 



513. 1867. Cakl Ploug i Spidsen for danske Studenter (Hostrup, 
Richardt og Rode) tiltaler Kong Osrar paa Terrassen udenfor 
Drotningholm. Betegnet : c. //. 6S. Udstillet 1868. Omt. p. 264. 

>.\nlagt et Billede til Orla Lehmann forestillende Ploug etc. .. .i (C. H.'s Dag- 
bog, d. le.Febr. 1867). > Færdig med Lehmanns Stykke«; (do. do., d. 2. Juli 18G7). 

45 X 38. " Tilh. Fru A. Fischer. 

514. 1867. Portræt af Kaptajn Asmussens Born (Jens Simmelkjær 
Asmussen, f. 1855, nu Adjunkt i Aalborg, og Cathrine Asmussen, 
f. 1856, nu Fru Heibergi. 

»Igaar begj'ndte ieg at male paa Kapt. Asmussens 2 Bern paa ét Stykke, 
bestilt af ham til 50 rdlr.« (C. H.'s Dagbog, d. 31. Maj 18G7). >Capt. Asmussen 
betalt 50 rdlr. for Børnenes Portraiten (do. do., d. 11. Juli 1867). 
39 X 32. Tilh. Hr. Professor, Dr. phil. J. L. Heiberg. 

515. 1867. Er.\to. Gave fra C. H. til Christian Winther. Omt. p. 265. 
iMalet en lille Erato til Christian Winthers Fodselsdag: (C. H.'s Dagbog, 

d. 16. Juli 1867). 

17 X 12. Tilh. Hr. Lieutenant Viggo Monrad. 

516. 1867. Parti af ("det indre afI Kirken San Lorenzo udenfor 
Rom. Slatfage: en knælende Præst i Profil m. h. Udstillet 1868. 

iMalet paa et Parti af Kirken S. Lorenzo fuori le mure« (C. H.'s Dagbog, 
d. 27. .April 1867. i.Malet i nogle Dage paa Kirken S. Lorenzo« (do. do., 
d. 3. Aug. 1867). E^ndnu i Sept. malede C. H. paa Billedet. 
47 X 39. Tilh. Enkefru Busck. 

517. 1867. Portræt af Fru Professorinde Sofie Emilie Schiødte, 
f. Hansen (f. 1831; gift med Professor Immanuel Schiødte). Bryst- 
billed, en face. Betegnet : Consl. H. 1867. 

»Begjndt paa et Portrait af Prof Doetor Schjødts Frue« (C. H.'s Dagbog, 
d. 27. Juni 1867). »Retoucheret Fru Schiødtes Portrait'; (do. do., d. 12. Sept. 1867). 

46 X 38. Tilh. Hr. Proprietær Emil Schiødte, Hoveltegaard, pr. Birkerod. 

518. 1867. Portræt af Marie Konstantin Hansen, senere Fru Axelsen, 
som Barn. Brystbilled, '/4 Profil m. v. Betegnet: CH. 1867. 

»Begyndt paa et Portrait af min Datter Marie« (C. H.'s Dagbog, d. 10. 
Okt. 1867), 
39V2 X 36V2. Tilh. Fru Marie Axelsen. 

519. 1867. Portræt af Meta Konstantin Hansen som Barn. Hel 
Figur. Betegnet: CH. 

»Malet et lille Billede i hel Figur af min Datter Meta« (C. H.'s Dagbog, 
d. 26. Okt. 1867). 

47 X 39. Tilh. Frk. .Meta Konstantin Hansen. 

520. 1867. Portræt af (senere Forpagter paa Christianssæde) Nicolai 
Aagesen [f. 1863) som Barn. Brystbilled, en face. 

»Tegnet Coutour til et Portrait af Fru Aagesens lille Son« (C. H.'s Dag- 
bog, d. 9. Novbr. 1867) 
47 X 39. Tilh. P'ru Professorinde Aagesen. 

343 



521. 1807. Sklvportræt. Brystbilled, omtr. en face. I MalcThliise. 
lieiegnel: C. H. ISOS. Onit. p. 2()6. Afb. p. 271. 

»Malet et Portrait af mig selv til min ældste Datteri (C. H.'s Dagbog, d. 
11.— 12. Novbr. 1867). 
47 X 39. Tilb. Frk. Kristiane Konslantin Hansen. 

522. 1807. Portræt af Frk. Frederikke A.\ga.\hd, senere Professorinde 
Otto Haslund f. 1857). Bryslbilled. ^/i Profd ni. h. 

»Malet den lille Aagaard færdige (C. H.'s Dagbog, d. 19. Novbr. 1867). 
3lVs X 24V2. Tilh. Frk. Signe ConsUmtin Hansen. 

523. 1867. Portræt af Professor, Dr. Immanuel Schiødte ,1818 1873). 
Brystbilled, en face. Betegnet: Const. H. 1867. 

»Begyndt paa Prof. Schjodtes Portrait. (C. H.s Dagbog, d. 30. Sei)t. 1867). 
»Færdig med Prof. Sclijodtes Portraitt (do. do., d. 8. Decbr. 1867). 

46 X 38. Tilli. Hr. Proprietær Emil Sehiodte, Hoveltegaard, pr. Birkerød. 

524. 1867. Sei.vportr.et. Omtrent Knæbilled, en face. Staaende, 
med venstre Haand i Siden, højre holdende Pensler og Malerstok. 
Udstillet 1868. Omt. p. 260. 

»Begyndt paa mit eget Portrait, bestilt af L'dstillingscommittcen til SOOrdlr.t 
(C. H.s Dagbog, d. 25. .hini 1867). >Færdig med mit eget Portrait« (do. do , 
d. 17. Okt. 1867). »Malet 2 Dage paa mit eget Portrait til Udstillingsbyg- 
ningen« (do. do., d. 14. Deebr. 1867). 
87 X 75. Tilh. Udstillingskomiteen, 

525. 1867. En lille l.esende Pige (Elise K, H.). Hun sidder i en 
højrygget Stol. 

»Malet 2 Dage paa Elises Portrait« (t:. H.s Dagbog, d. 19. Decbr. 1867). 

47 X 39. Tilh. Frk. Kristiane Konstantin Hansen. 

526. 1867 (ca.). Marie med Barnet. 

40 X 39. Tilh. Frk. Tliora Constantin Hansen. 

527. 1867—1868. En Druespiser og en Fløjtespiller ito neapo- 
litanske Drenge paa Baggrund af et antikt Tempels Søjler. Be- 
tegnet: CH. 68. Udstillet 1868. Malet til Chr. Winther. 

»Anlagt Stykket til Christian Winther : en Druespiser og en l'lojtespillerc 
(C. H.'s Dagbog, d. 6. Novbr. 1867 i. »Malet de to neapolitanske Drenge færdig 
til Chr. 'Winthers« (do. do., d. 7. Jan. 1868). 
37 X 31 Tilh. Hr. Konferensraad H. N Hansen. 

528. 1868. Portræt af (senere Assistent i Kultusministeriet) Viggo 
Aagesen (f. 1864) som Barn, Brystbilled, en face. Betegnet: 
Const. H. 1868. 

Dette eller Nr. 520 var udstillet 1868, 
47 X 39. Tilh. Fru Professorinde Aagesen. 

344 



529. ]S()8. Barneportræt (Kunstnerens Datter Marie). Brystbillcd, 
^li Profil m. 11. Studie til »Børn, som morer sig med at betragte 
Ilden i en Stueovn«. 

22'/a X I9V2. 'l'illi iMalerinden Frli. Elise Konnliinlin liansen. 

530. 18(58. Tre Børnehoveder (Karl, Meta og Marie Konstantin 
Hansen). Studie til »Born, som morer sig ved at betragte Ilden 
i en Stueovn«. 

27 X 30. Tilh. Hr. DirelUor A'. Konstantin Hansen, Kolding. 

531. 1868. Born, som morer sig ved at betragte Ilden i Stue- 
ovNEN. Betegnet: Cnnst. H. 68. Udstillet 1868. 

Omtalt af CH. i hans Dagbog 7. Jan., 2(). Febr. 1868. Færdigt 17. Marts. 

Tilh. Museet i Aarliiis. 

532. 1868. Portræt af Adjunkt Anton Aøg. Weis (f. 1853). Bryst- 
billed, ^/i Prolil m. h. Han har en Syren i Knaphullet. Betegnet: 
C. H. 1868. 

Malet et Portrait af Aiig. Wei.s '. (C. H.s Dagbog, d. 2. Juni 1868). 
47V2 X 40. Tilli. Enkefru B. Weis, Aarluis. 

533. 1868. Portræt af Kunstnerens Hustru med et Barn (Thora 
C. H.\ der holder et Par kirsebær. 

Hegyndt paa et Portrait af min Kone med sit yngste Barn« (C. H.'s 
Dagbog, d. 7. Jan. 18681 »Malet Magdalenes og Thoras Portrait færdigt- 
(do. do., d. 29. Juni 1868). 
48 X 40. Tilh. Frk. Kristiane Konstantin Hansen. 

534. 1868. Portræt af Hofjægermesterinde Jenny de Neergaard, 
f. Qvistgaard (f 1847). Brystbilled, omtr. en face. Betegnet: 
Con&t. H. 1868. 

>Idag har ieg begyndt at male paa Fruens Portrait« (Brev fra C. H. — 
fra Gj'ldenholni — til hans Hustru, d. 16. Juli 1868). 
63 X 52. Tilh. Hr. Godsejer Fabricius, Jægerhus pr. Skelskør. 

535. 1868. Portræt af Frk. Hertha Johanne Qvistgaard (f. 1849). 

Brystbilled, omtr. en face. Betegnet: Const. H. 1868. 

(Se Noten under efterfølgende). 
63 X 52. Tilh. Hr. Godsejer Fabricius, Jægerhus pr. Skelskør. 

536. 1868. Portræt af Fru Mary Bay, f. Quistgaard (f. 1848). Bryst- 
billed, omtr. en face. Betegnet: Const. H. 1868. 

»De 3 ere fixe og færdige« (Brev fra CH. — fra Gyldenholm — til hans 
Hustru, d. 8. Aug. 1868). 
63 X 52. Tilh. Hr. Godsejer Fabricius, Jægerhus, pr. Skelskør. 

537. 1868. Portræt af Fru Toea Alvilde Fabricius, f. Qvistgaard 
(1852—1895). Brystbilled, V* Profil m. v. Betegnet: Const. H. 18G8. 

i Dag ventede ieg Froken Tofa, hvis Portrait skulde retoucheres« (Brev 
fra C. H. — fra Gyldenholm — til hans Hustru, d. 28. Aug. 1868). 
63 X 52. Tilh. Hr. Godsejer .Si;/ir, Rosengaarden pr. Ringsted. 

345 



538. 1868. Portræt af Hofjægermester Charles Adolf Denis de 
Neergaard til Gyldenholm f. 1839). Brystbilled, 7* Profil m. h. 
Betegnet: Const. H. JS68. 

»I Gaar og i Dag har ieg malet Hovedet helt færdig paa Neergaards 
Portrait« (Brev fra C. H. — fra Gvldcnhohn — til hans Hustru, d.23. Sept. 
1808). 
63 X 52. Tilh. Hr. Godsejer Fabricius, Jægerhus. pr. Skelskor. 

539. 1868. Det indre af en Smedie. 

»Desuden malt en Studie af Smcdien paa Gyldenholme (C. H.s Daghog, 
d. 28. Sept. 1868). Solgt paa Kunstforeningens Udstilling til en Fuldmægtig 
Hansen, der ikke senere har kunnet findes. E. U. 

540. 1868. Portræt af Lieutenant, Forpagter Hans Gustav Gregor 
Andreas Møller (1838—1881). Brystbilled, omtr. en face. Be- 
tegnet : C. H. 68. 

»Malt .... en Portrætskitse af Avisforvalter Mollen iC. H.s Dagbog, 
d. 28. Sept. 1868). 
32 X 29V2. Tilh. Hr. Billedhugger Frances V. Møller. 

541. 1868. Morraspillere. Mellem dem en Tilskuer. Baggrunden 
dannes af en Søjlehal. 1 Mellemgriindeii lilhojre en spindende 
Kone og en Kone med et Barn paa .\rnien. Betegnet: Const. H. 
Udstillet 1869. 

>Begvndt paa Morraspillerne til M. P. Bruun« fC. H.s Dagbog, d. 2. Juni 
1868). "»Modtaget 200 rdlr. af M. P. Bruun for et Billede med 3 Morra- 
spillere« (do. do., d. 9. Novbr. 1868). 
63 X 52Vj. Tilh. Fru Etatsraiidiude M. P. Bniiin. 

542. 1868. Portræt af Hans Hansen. Kopi efter dennes Selv- 
portræt. 

»Kopieret min Faders Portrait efter en Original malet af ham selv« 
(C. H.s Dagbog, d. 21. Decbr. 1868). 
47 X 39V2. Tilh. Hr. Pastor Sigurd Conslantin Hansen, Thorsted pr. Horsens. 

543. 1868—1869. Jesu Fristelse. Udstillet 1869. 

»Malet en Skitze af Jesu Fristelse i Orkenen« .('..H.s Dagbog, d. 14. Maj 
1868). »Malet paa Fristelsen: ^do. do. d. 21. Decbr. 1868). »Færdig med 
Fristelsen« (do. do., d. 18. Marts 1869). 
47 X 39. Tilh. Hr. Trikotagefabrikant P. F. Nielsen. 

544. 1868—1869. Historiens Musa (Clio) læser op for Helte- 
digtets OG Tragediens Muser (Calliope og Melpomene). Betegnet: 
C. H. 1869. Udstillet 1869. 

»I den sidste Tid malet paa 3 mindre Billeder, 3 Muser etc.« (C. H.'s 
Dagbog, d. 4. Novbr. 1868). »Færdig med Musernec (do. do., d. 18. .Marts 1869). 
39 X 47. Tilh. Stamhusbesidderlnde Frk. Rosenorn-Teilmann, 

Norholm. pr. Varde. 

545. 1868—1869. Dobbeltportræt af Kristiane Konstantin Hansen 
og Marie Købke (Datter af Generalmajor K.) staaende ved et 

346 



Sybord. Knæbilled. Begge omtrent en face. Betegnet: Const. II. 
1869. Udstillet 1869. 

Omtalt af C. H. i hans Dagboj,' fra 29. i:)ecbr. 1868—18. Marts 1869. 
114 X 94. Tilh. Hr. Pastor Siijiird Constantin Hansen, Thorsted pr. Horsens. 

546. 1868—18(59. Portræt af Medaljer Peter Petersen (1810— 
1892). Brystbilled, en face. Betegnet: C. //. ?«69. Ud.stillet 1869. 

»Alalet et Portrait af Mcilailleur P. Petersen for min egen Fornoielse« 
(C. H.s Dagbog, d. 21. Deel)r. 1868). »Færdig med Medailleur Petersens Por- 
. trait« (do. do., d. 24. Marts 1869). 
47 X 39. Tilh. Enkefru M. Petersen. 

547. 1869. Jesus aabenbarer sir for Maria Magdalene P.\aske- 
MORGEN. Betegnet: Const. H. 1870. Udstillet 1869. (Tillægets Nr.336). 

»Færdig med det lille Billede af ,lesus Aabenbarelse for etc.« (C. H.s 
Dagbog, d. 1. April 1869). 
39 X 47. Tilh. Fru Anna Holm, f. Fenger. 

548. 1869. Portræt af nuværende Overlæge ved Aarhus Kommune- 
hospital, Chr. Weis <,(. 1850). Brystbilled, en face. 

» Begyndt et Portrait af Dr. V^eis's Son , som Etatsraadinde A. Weis be- 
stilte i"Gaar-. (,C. H.s Dagbog, d. 5, April 1869). 
47 X 39. Tilh. Fru Etatsraadinde E. HViVs-. 

549. 1869. BoRN, som morer sig ved at betragte Ilden i Stue- 
ovnen. Omt. p. 266. Afb. p. 269. 

»Malet en lille Gjentagelse af Bornene ved Ovnen til FruVeiss« (C. H.s 
Dagliog, d. 18. Maj 1869).' 
41 X 49. Tilh. Hr. Adjunkt A. A. Weis. 

550. 1869. Christus med Kalken. Han holder Kalken i venstre 
Haand, medens han velsignende lofter højre Haand. 

»Begyndt paa en Altartavlc til billig Pris — 100 rdlr. En Christusfigur 
naturlig Storrelse bestilt af Kammerherre Rosenorn« (C. H.s Dagbog, d. 13. 
Juni 1869). •F'ærdig med Altarbilledet paa en lille Retouche nær. 3 Alen 
6 Tom. hoit. 2 Alen bredt« (do. do. d. 19. Juni 1869). 

Selde Kirke, pr. Roslev. 

551. 1869. En huslig Scene (Thora C. H. rider Ranke paa Signe 
C. H.s Skød). Udstillet 1870. 

»Begyndt paa et Billede fra mit Hjem. Den næstældste Datter rider 
Ranke 'med den yngste« (G. H.'s Dagbog, d. 10. Juli 1869). 

Af dette Billed malede Kunstneren i Novbr. s. A. en Gentagelse (Dagbogen). 
47 X 39. Tilh. Godsbesidderinde, Frk. Nobel Sperling, Sandholt, Fyen. 

552. 1869. Børn, som morer sig ved at betragte Ilden i Stue- 
ovnen. Betegnet : Const. H. 1S69. 

»Kassen tom — men da kom Bogbinder Rasmussen og fik sit Billede: 
en lille Gentagelse af »Børnene ved Ovnen, hvorfor han endnu efterbetalte 
25 rdlr< (C. H.s Dagbog, d. 2.5. Juli 1869). 
41 X 49. Tilh. Hr. Bogbindermester H. H. Rasmussen. 

347 



553. 1869. Pallas Athenes Fodsel. Ik-lcgnel: CII. L'dstillet 1870. 
Gentagel.se tmed nogle Ændringer) af Hilledet i Universitetets 
Vestibule. 

»Malet paa et lille Billede af Athenes Fødsel (C. H.'s Dajjbo}^, d. 11. Maj 
l«()y). »Malet paa Athenes Fodsel (do. do. d. U. Aug. 18(59). 
40 X 55. Tilh. Aalhory Muscuw. 

554. 1869. En Hyrde. Knæbilled. Prolil u\. li. Studie til »Hyr- 
dernes Besøg« (Nr. 558). 

35'/2 X 25. Tilh. Hr. Diiektor K. Konxliintin Hansen, Kolding. 

555. 1869. Portræt af Pastor Hehman Monhad (T. 1848). Brystbillcd, 
^A Prolil ni. h. Studie til »Hyrdernes Hesøg* (Nr. 558). "^ 

36'/« X 31V2. Tilh. Fru Fru Annette Thallutzer, f. Xeergaard, Thurcbyholm. 

556. 1869. En knælende Mand, dra|iperel. Studie til »Hyrdernes 
Besøg« (Nr. 558). 

53 X 36. Tilh. Frk. Signe Constantin Hansen. 

557. 1869. En Dreng (K. Konst. H.^ med en Kat. Knæbilled, ^/i 
Profil m. h. Studie til »Hyrdernes Besøg« iNr. 558). 

38 X 25. ^ Tilh. Hr. Falirikejer Villi. Jørgensen. 

558. 1869—1870. Hyrdernes Besøg hos Barnet i Betlehem Jule- 
morgen. Betegnet: Const. H. 1S70. Udstillet 1870. 

Se Noten under efterfolgcndc Nr. 

Kirken i Kirl;eni]i wSognekiike til (iyldenholm). 

559. 1869—1870. Christus kom.mer til de to Disciple paa Vejen 
til Emaus. Altertavle. Udstillet 1870. Omt. p. 265. Afb. p. 268. 

»Begyndt paa 2 Altarbilledcr. Et til min Svigermoders Kirke i Igeskov 
ved Fredericia og den anden til Godsejer Neergaard til Gyldenholm til 
hans Sognekirke ■ (C. H.'s Dagbog, d. li). Okt. lS(i!)). »Færdig med begge 
Altartavler« (do. do., d. 23. April 1870). 

Igeskoi' Kirke ved Fredericia. 

560. 1870. Christus lader de smaa Bohn komme til sig. Alter- 
tayle. Fri Gentagelse af den i Torup Kirke. 

»Begyndt at tegne paa en Altartavle, bestilt af Hr. Brink Seidelin: Chri- 
.stns lader smaa Born komme til sig« l,C. H.'s Dagbog, d. 11. Maj 1870). 
Ifg. Dagbogen færdig 4. Juni samme Aar. E. U. 

561. 1870. To BoRN siddende i en Armstol, den ene holdende en 
Dukke (Portræter af Meta og Thora Konstantin Hansen). Betegnet: 
C. H. 7 S 70. 

Omtalt af CH i hans Dagbog, d. 1. Sept. 1870. 

39 X 47. Tilh. Frk Signe Conslantin Hansen. 

562. 1870. Portræt af Assistent i Illinois Pure Food (kommission 
Johannes Monrad (f. 1849). Brystbilled, en face. Skitze. 

»Malet ... en Portraitskitze af Johannes Monrad« (C. H.'s Dagbog, 1. Sept. 
1870 og 20. Okt. s. A.). 
47 X 39. Tilh. Fru Marie Monrad, Winnctka 111. United States. 

348 



563. 1870. Portræt af Frk. Angela Weis (f. 1854\ Brystbillecl, V* 
Profil m. V. 

iMalet Studier til Hoveder efter Angela Weis og Frk. Walther« (G. H.'.s 
Dagbog, d. 20. Okt. 1870). 
■ 47 X 39V2. Tilh. Hr. Direktør K. Konstantin Hansen, Kolding. 

564. 1870. Portræt af Frk. Emmy Walther [f. 1852). Brystbillecl, 
^4 Profil m. h. Betegnet: CH. 1870. 

»Forarbejde til 2den Udgave af Ægirsgildet«. Se Noten til foregaaende 
Billed. 
35 X 27V2. Tilh. Fru Etatsraadinde W. Walther, Aarhus. 

565. 1870. MoRRASPiLLEBE UDENFOR ET OsTERi. Betegnet: Const. H. 
1S70. 

»Malet i 4 Dage paa Morraspillerne til Rasmussen« (C. H.'s Dagbog, d. 
20. Okt. 1870). »Malet 2 Dage paa Basmussens Billede. Færdigt« (do. do., 
d. 7. Decbr. 1870). 
47 X 39. Tilh. Hr. Bogbinder H. H. Rasmussen. 

566. 1870—1871. Gæstebudet hos Æger. 2den Udgave. Udstillet 
paa Foreningen >Fremtiden«s Udstilling paa Charlottenborg 1871. 
Omt. p. 266—268. 

1 Begvndt at male paa Ægers Gildet, bestilt af Neergaard til Gyldenholm, 
5 Alen"3 Tommer bredt« (C. H.'s Dagbog, d. 1. Sept. 1870). »6. Juli blev 
Ægirsgilde bragt til Charlottenborg til Lklstillingi (do. do. under 1871). 

Tilh. Hr. Hofjægermester de Neergaard, Gyldenholm. 

567. 1871. Portræt af Fru Anna Marie Louise Frederiksen (f 1849; 
senere gift: Monrad). Brystbilled, ^/i Profil m. v. 

»Malet et Portrait af Froken Maria Frederiksen« (C. H.'s Dagbog, d. 31. 
Jan. 1871), 
44V2 X 38. Tilh. Frk. Kirstine Frederiksen. 

568. 1871. Portræt af Gehejmekonferensraad , Deputeret for Finan- 
serne, Jonas Collin (1776—1861). Gentagelse i Halv Figur-Format 
af Knæbilledet i Thorvaldsens Museum. 

»Opmålet Collins Portrait til Sparekassen« (C. H.s Dagbog, d. 18. Juni 
1871). »For Collins Portrait til Sparekassen 300 rdlr.« (do. do., d. 24. Juli 
1871). 
81 X 65. Tilh. Sparekassen for Kobenliavn og Omegn. 

569. 1871. Athenes Strid med Poseidon. 

.\nlagt Athenes og Poseidons Strid om Athen« (C. H.'s Dagbog, d. 15. 
Sept. 1871). j, y 

570. 1871. Jonas i Ninive. Constnntin Hansens Auktions-Katalog 
Nr. 62. 

»Jonas i Ninive« (C. H.s Dagbog, d. 15. Sept. 1871). 
51 X 40V2. Tilh. Hr. Skibsbygmester S. .Ander.ten. 

349 



571. 1871. Portræt af Sognepræst Peter Andreas Fenger (1799— 
1878 . Brystbilled, omtrent en face. 

»Pastor Fengers Portrait, malet for Grosserer Wanscher til Minister 
Fengers Solvbrj-llup — 75 rdlr.c (C. H.'s Dagbog, d. 15. Scpt. 1871). 
47 X 39. Tilh. Frie. Johanne Fenger. 

572. 1871. Theseus og Minotaurus. Constantin Hansens Auktions- 
Katalog Nr. 64. Ikke fuldendt. 

»Anlagt Tlieseus og Minotaurus- (C. H.'s Dagbog, d. 15. Sept. 1871). »Malet 
paa ... Theseus« (do. do., d. 27. Sept. 1871), 
47V2 X 42. Tilh, Hr. fhv. Bygningsinspektør Mathiesen. 

573. 1871. Portræt af Kunstnerens Søn, Hans Kristian Konstantin 
Hansen i Orlogsmatrosdragt. Omtr. Halv Figur med korslagte 
Arme. Hovedet en face. Betegnet: Const. H. 1872. Udstillet 1872. 
Omt, p. 274. 

j Malet et Portrait med Hænder af min Son: Hans Kristian i Somands- 
dragt« iC. H.'s Dagbog, d. 29, Sept. 1871). 
64 X 53. Tilli. Frk. Kristiane Konstantin Hansen. 

574. 1871. Portræt af Fru Mathilde Elisabeth Petersen, f Hansen 
(f. 1825; gift med Medaljor Peter Petersen:. Brystliilled, en face. 
Betegnet : C. H. 1871. 

»Begjndt et Portrait af Fru Petersem (C. H.'s Dagbog, d. 15. Sept. 1871). 
»Afleveret Fru Petersens Portrait« kIo. do., d, 26. Decbr. 18711 
47 X 39. Tilh, Enkefru M. Petersen. 

575. 1872. Den større Soster med de to mindre i Elise, Thora og 
Meta Konstantin Hansen;, Hun har den ene paa Skulderen; den 
anden staar under hendes Ann. Betegnet: CH. 

> Malet en Skizze af 3 af Børnene i Gruppe« i^C H.'s Dagbog, d. 4. Jan. 
1872). 

47 X 39. Tilh, Malerinden Fik. Elise Konstantin Hansen. 

576. 1872, Portræt at Professor Svend Hersleb Grundtvig (1824— 
1883). Brystbilled, »A Profd m, h. 

»Malet et Portrait af Prof Sv, Grundtvig« (C. H.'s Daglrøg, d. 29. Jan. 1872). 
Tilh. Det nationalhistoriske .\fnseum paa Frederiksborg. 

577. 1871—1872, Portræt af Skolebestyrerinde, Frk, Anna Elise Vil- 
helmine Bi'CH ;f. 1860 1. Brystbilled, omtrent en face. Betegnet: 
Consl. H. 1872. 

! Begyndt et Portrait af Anna Buch« (C, H,'s Dagbog, d, 15. Sept, 1871). 
>I Marts desuden malet Anna Buclis Portræt, som er udstillet« (do, do,. 
April 1872). 

48 X 33. Tilh, Hs, Fkcellence, fhv, Justitiarius Buch. 

350 



578. 1872. Mandlig Modelfigur. Han sætter Foden op p;ia en 
Sten og binder sin Sandal. Over højre Ben ligger et rødt Drap- 
peri; ved Stenen et Sværd. Baggrunden er en Skov. 

»Malet en Modelfigur sammen med min Son og hans Kammerater Ter- 
kelsen og .Tohansen'. (C. H.'s Dagbog, d. 2—10. April 1872). 
94 X 73. Tilh. Frk. Kristiane Konstantin Hansen. 

579. 1872. En ung Kvinde l,?jner sig til en ung Mands Bhyst. 
Studie til Billedet af Hermod, Balder og Nanna hos Hel (Nr. 580). 
Betegnet: 19. Fehr. ISl'i. 

36 X 28V2. Tilh. Hr. Pastor Siyurd Constantin Hansen, Thorsted pr. Horsens. 

580. 1871 — 1872. Hermod, Balder og Nanna hos Hel. Betegnet: 
Coiist. H. JS73. 

»Begyndt paa Hermods Helridti (C. H.'s Dagbog, d. 15. Sept. 1871). »Bog- 
binder Rasmussen betalt de sidste 25 rdlr. for Hermod hos Hel« (do. do., 
d. 26. April 1872). »Dette Billed færdigt! (do. do., d. 27. April 1872)! 
5()'/2 X 39. Tilh. Hr. Bogbinder H. H. Rasmussen. 

581. 1872. Studielærred med 1) en Studie til Dyveke i Billedet 
af »Christian II hos Sigbriti, 2) en Studie til Benene af det Barn, 
der læner sig til Kristus i Altertavlen »Kristus velsigner de smaai, 
3) en Falk. 

47 X 42. Tilh. Malerinden Frk. Elise Konstantin Hansen. 

582. 1872. Christian II hos Sigbrit. Constantin Hansens Auktions- 
Katalog Nr. 67. (Solgt til Boghandler Jensen, Odense). 

»Begyndt paa Christian den anden hos Sigbritc (C. H.'s Dagbog, d. 14. 
Juni 1872). 
63 X 52. E. U. 

583. 1872. To Morraspillere udenfor et Osteri. I Baggrunden et 
Stenbord med KarafTe og Glas. Betegnet: Const. H. 1S72. Malet 
for Musiker Rasmussen. 

»Begyndt paa 2 Morraspillere, i Størrelse som Studierne fra Rom, til 
Musiklærer Rasmussen« (C. H.'s Dagbog, d. 1. Maj 1872). »Færdig med 
Morraspillerne til Rasmussen« (do. do., d. 14. Juni 1872). 

Tilh. Nationalgalleriet. 

584. 1872. Portræt af Blomstermaleren, Professor Otto Didrik 
Ottesen (1816—1892). Brystbilled , ^A Profil m. h. Betegnet: 
C. H. 1872. 

»Ottesens Portrait er færdigt« (Brev fra C. H. til hans Datter Kristiane, 
d. 6. Aug. 1872). 
47V2 X 42. Tilh. Frk. Kristiane Konstantin Hansen. 

585. 1872. To Morraspillere udenfor et Osteri, paa hvis Mur 
staar skrevet: »Spaccio di Vino«. 

»Malet et Billede med Morraspillere til Grosserer Hirschsprung« (C. H.'s 
Dagbog, d. 17. Aug. 1872). 

48 X 56. Tilh. Hr. Grosserer Heinr. Hirsclisprunq. 

351 



586. 1872. Apollon og Marsyas. Færdig malet ældre Skitzc. 
>Malet en Skitze af Apoll og Marsyas færdigi (C. H.'s Dagbog, d.l7. Aug. 

1872). 

Solgt i Juni 1874 til Kammerherre Meldahl Tilhorer denne, men ikke 
set af Forfatteren. 

587. 1872. Portræt af Fru Marie Angelica Weis, f. Schonheyder 
a 829— 1875 i. Brystbilled, ^4 Profil m. h. En blegrod Rose i et 
Knaphul. Betegnet: C. H. 1fi72. 

Omtalt af C. H."i hans Dagbog d. 3. .luli og 17. Aug. 1872. 
47 X 42. Tilh. Enkefru B. Weis, Aarhus. 

588. 1872. Portræt af Frk. Maria Jørgine Avenstrup, senere Fru 
Thorvald Hansen i,f 1849). Brystbilled, omtrent en face, lidt 
mod venstre. Betegnet; C. H. 72. 

>Malet et Portrait af Krk. Avenstrupc (C. H.'s Dagbog, d. 22. Juli 1872). 
»Modtaget 4U rdlr. for Frk. Avenstrups Portrait« (do. do., d. 17. .Aug, 1872). 
45V2 X 4OV2. Tilh. Hr. Handclsfuldmægtig Thormild Hansen. 

589. 1872. Portræt af Præsten Peter Rordam (1806-1883). Bryst- 
billed, ^4 Prolil m. h. Betegnet: C. H. 1872. Udstillet 1873. Omt. 
p. 274. Afb. p. 273. 

»Begyndt paa Pastor P. Hordams Portraitt [C. H. s Dagbog, d. 13. .April 
1872). • Bordam skal sidde engang endnu for Kjole og Halstørklædet (Brev 
fra C. H. til haus Datter Kristiane, d. 24. Aug. 1872). 
47 X 42. Tilh. Fru .Jutta Lund, f. Rordam. 

590. 1872. Hervor henter Sv.erdet Tyrfing i Angantyrs Høj. 
Conslantin Hansens Auktions-Katalog Xr. 65 (ikke solgt). 

Ifg. C. H.'s Dagbog anlagt d. 23. Dccbr. 1872 
47 X 42V2. Tilh. Hr. Pastor Sigurd Conslantin Hansen, Thorsted pr. Horsens. 

591. 1872 ;ca.). Portræt af Frk. Mette Marie Dalgas (f. 1857). 
Brystbilled en face. 

39 X 31V2. Tilh. Hr. Direktor /•>. Dalgas. 

592. 1872 (ca.). Portræt af senere Kontorchef i Kultusministeriet 
A. P. Weis (f. 1851). Brystbilled, V4 Prolil m. v. 

SOV? X 26. Tilh. Frk. .4. Weis. 

593. 1872 (ca.). Portræt af Frk. Johanne Weis (f 1861). 

35 X 24V2, Tilh. Frk. A. Weis. 

594. 1873. Skitse til et Fort-eppe til det kgl. Theater. Con- 
slantin Hansens Auktions-Katalog Nr. 82. Omt. p. 274. Afi). p.275. 

»Tegnet et Udkast til et Fortæppe til det nye Theater. Udfort dette i 
en større malet Skitze (C. H.'s Dagbog, d. 9. Febr. 1873i. Ikke udfort. 
82 X 108. Tilh. Knkefru lirendslrup. 

352 



595. 1873. Portræt af Maleren, Professor Otto Haslund (f. 1842). 
Brystbilled, omtr. en face. Betegnet: Rom 1873. Udstillet 1875. 
Omt. p. 276. 

>i Dag har ieg begj'ndt at male Haslund« (Brev fra C. H. til hans Hu- 
stru, d. 23. Maj 1873). »Uagtet det er Sondag har ieg dog malt Haslund 
færdig i Kormiddag; men det er kun en Skizze« (Brev fra samme til samme 
d. 24. Maj 1873). 
47 X 36V2. Tilh. Fru Marie Axelsen. 

596. 1873. FoRKL.\RELSEN PAA BjERGET. Skltzc til en Altertavle (til 
Varde Kirke; ikke udfort\ 

De forste Udkast gjorte i Neapel, Juni 1873. 
63 X 52. Tilli. Frk. Signe Conskmtin Hemsen. 

597. 1873. En Genie svævende med en Fakkel. Udkast til Deko- 
ration, leveret til Malerme-ster P. O. Hansen. 

Da det ikke vides, om Kompositionen er bleven dekorativt anvendt, op- 
fores den her mellem Stalfelibilleder. 

Det er formodentlig til dette Billed, der sigtes, naar det hedder i C. H.'s 
Dagbog, d. 23. Decbr. 1873 : »Af Malermester Hansen modtaget 25 rdlr. for 
en malet Figur med Fradrag for Arbeide ved Huset«. 
40 X 29. Tilh. Hr. stud. polyt. G. Nik. Hansen. 

598. 1874. Kunstnerens Selvportræt. Halv Figur, ^/i Profil m. h. 
Staaende, med hejre Haand i .Siden og lioldende en Porte-Crayon i 
venstre. Betegnet: Coiisl. H. ISl^. Udstillet 1878. Omt. p" 279. 
Afb. p. 278. 

91) X 77. Tilh. Hr. Direktor A'. Konstantin Hansen, Kolding. 

599. 1874 (ca.). Studiehoved til Protagoras i Billedet af samme 
Navn (Nr. 604). Brystbilled, V* Profil ra. v. 

34 X 31. Tilh. Fru Marie Axelsen. 

600. 1874 (ca.). Sokrates. Studie (liel Figur) til »Protagoras. (Nr. 604). 

35 X 24. Tilh. Hr. Direktor K. Konstantin Hansen, Kolding. 

601. 1874 (ca.). Sokrates. Studie (liel Figur) til »Protagoras« (Nr. 604). 
42 X 32. Tilh. Fru Marie Axelsen. 

602. 1874 ica.). Filosofen Hippias. Siddende, med halvt blottet 
Overkrop. Studie til Billedet »Protagoras« (Nr.604). 

35 X 2(). Tilh. Hr. Hugo Salomonsen. 

603. 1874 (ca.). En af Hippias' L.erlinge. Hvilende Modelfigur. 
Studie til »Protagoras« (Nr. 604). 

27Vi' X 39V2. Tilh. Hr. Direktor A'. Konstantin Hansen, Kolding. 

604. (1865— )1875. Protagoras. Sokrates ledsager et ungt Men- 
neske ind hos en rig Athenienser, livor en fremmed Sofist har 
samlet en Klynge af Tilhorere. Motiv af Platos »Protagoras«. 

353 23 



Betegnet: C. H. 1S75. Udstillet 1895. Constiintin Hansens Auklions- 
Katalog Nr. 54 (ikke solgt). Omt. p. 277—278. Afb. p. 277. 

> Begyndt lidt paa et græsk Æmne: jProtagoi-as« efter Platos Dialoge 
(C. H.'s Dagbog, d. 14. .\|)ril ISG.")). jBegyndt paa . . . Protagoras« (do. do., 
d. 14. Juni 1872). Vistnok fuldendt i Begyndelsen af 1875. 
75 X 96. Tilh. Hr. Hojskoleforstander Schrøder, Askov. 

605. 1875. To Studiehoveder paa ét Lærred (malede efter A. P.Weis, 
senere Kontorchef i Kultiisministeriet) til S.\ul og David Nr. 034). 

• Troer De, at Deres Son: Signer .Andrea vilde spille en Formiddagstime 
ved at sidde for mig mens ieg malte en flygtig Skitze af hans .Ansigt ?< 
(Brev fra C. H. til Etatsraadinde Weis, d. 5. .Ian. 1875). 
23V5 X 36V2. Tilh. Hr. Kontorchef i Kultusministeriet A. P. Weis. 

606. 1875. Saul. Studielioved til Billedet »Saiil og David« (Nr.634). 
24'/2 X 20Vj. Tilh. Hr. Pastor Sujiird Constaiilin Hansen, 

Thorsted, pr. Horsens. 

607. 1875. Portræt af Fru Professorinde Johanne Marie Larpent, 
f. ScHNEEKLOTH (f. 1842). Brystbillcd , V* Profil ni. v. Betegnet: 
C. H. 1875. 

»Jeg har begyndt at male Fru Larpents Portrait. Hovedet blev maaske 
færdigt i Dag; paa Mandag skal ieg male Kjolen; flirer fra C. H. til hans 
Datter Signe, d. 18. Juni 1875). 
47 X 42. Tilh. Hr. Professor Larpent. 

608. 1875. Portræt af Profes.sor Aug. Herm. V. Larpent (f. 1833). 
Brystbilled, omtrent en face. Betegnet: C. H. 1875. 

47 X 42. Tilh. Hr. Professor Larpent. 

609. 1875(?). Hervør staaende med Sværdet Tyrfing foran et Par 
Par Kæmpegrave. Skitze. 

^Anlagt Hervan (C. H.'s Dagbog, 1875, uden Datum: men for 10, Juli). 
Det er dog ikke sikkert, at denne Notits refererer sig til denne Skitze, der 
muligvis er ældre. 
30V2 X 26. Tilh. Frk. Meta Konstantin Hansen. 

610. 1875. Portræt af Arkitekt Thorvald Bindesboll ;,f. 1846). Bryst- 
billed, 3/4 Profil 111. V. Betegnet: C. H. 1875. Udstillet 1875. 

>Malet Portraiter af Thorv. Bindesboll og Johanne Bindesboll (C. H.s 
Dagbog, 1875, uden Datum, men for 10. Juli). 

48 X 43. Tilh. Hr. Arkitekt Tliorn. Bindesboll. 

611. 1875. Portræt af Frk. Johanne Bindesbøll (f. 1851). Brj'st- 
billed, ^/i Profil m. h. Betegnet: C. H. 1875. 

Se Noten under foregaaende Nr. 
48 X 43 Tilh. Frk. Kristiane Konstantin Hansen. 

612. 1875. Parti af Cerestemplet i Pæstum. Udstillet 1876. 

>Anlagt Pæstum« {C. H.'s Dagbog, 1875, uden Datum, men for 10. Juli, under 
hvilken Dato Billedet staar opfort som solgt til den nuværende Ejerl 
43 X 42. Tilh. Hs. Ekscellencc fliv. Hojesteretsjustitiarius liucli. 

354 



613. 1875. Herren taler til Kain. Constantin Hansens Auktions- 
Katalog Nr. 59. 

»Malet et lille Billede af Kain« (C. H.'s Dagbog, efter d. 10. Juli 1875). 
42 X 48V2. Tilh. Hr. Kunsthandler Foltmar. 

614. 1875. En Triton (legende med en Amorin). Grisaille? Ud- 
stillet paa Juleudstillingen 1875. 

»Malet en Triton graat i graat< (C. H.'s Dagbog, 1873, uden Dato, men 
efter 10. Juli). 

Solgt paa Juleudstillingen 1875 til Kammerherre F. Meldahl. Tilhorer 
denne, men ikke sét af Forfatteren. 

615. 1875. Barneportræt (C. Dalgas). Studiehoved, en face. 

24 X 20. Tilh. Frk. Meta Konstantin Hansen. 

616. 1875. Portræt af en Dreng (Ejnar Plockross). Brystbilled, 
onitr. en face. Studie til Altertavlen Nr. 618. 

•Malet en Skitze af den lille Einar Ploekross« (C. H.s Dagbog, efter d. 
10. Juli 1875). 

Kort efter gentaget i Portræt-Form i et Billed, der er betegnet: C. H. 1S75. 
3V/2 X 33. Tilh. Hr. cand. jur. Ejnar Plockross. 

617. 1875. Et Barn (Thora Konstantin Hansen) med Hovedet hvi- 
lende paa Armene. Studie til efterfølgende Altertavle. 

40 X 31. Tilh. F'rk. Kristiane Konstantin Hansen. 

618. 1875. Kristus velsigner de smaa. Altertavle, malet for Grev 
Hamilton. Omt. p. 279. 

iJeg maler paa et Alterbilled til Bjorkvik i Sodermanland« (Brev fra 
G. H. til Dalsgaard, d. 15. Okt. 1875). 

Bjorckvik, Sodermanland. 

619. 1876. Gentagelse af foregaaende Altertavle. Betegnet: C. H. 1876. 
47 X 39. Tilh. Frk. Meta Konstantin Hansen. 

620. 1876. Portræt af Fru Anna Sarauw , f Elberling (f. 1839). 
Brystbilled, en face. Udstillet 1876. 

47 X 39. Tilh. Frk. Meta Konstantin Hunsen. 

621. 1875—1876. Portræt af Maleren Bernhard Ulrik Middelboe 
(f. 1850). Brystbilled, ^/i Profil m. v. 

»Anlagt et Portrait af Middelboe« (C. H.'s Dagbog, 1875, uden Datum : men 
for 10. Juli). »Malet Middelboes Portrait færdigt« (.do, do., d. 3. Juni 187(;). 

48 X 42V2. Tilh. Hr. Bemtiard Middelboe. 

622. 1876. Portræt af Fru Ellen Dahl, f. Kobke (f. 1860) med en 
Hund. Brystbilled, omtr. en face. Betegnet: C. H. 1876. 

Omtalt af C. H. i et Brev til hans Datter Kristiane, d. 17. Juni 1876. 
47'/» X 42V2. Tilh. F'ru Generalinde Kobke. 

355 23* 



623. 1876. Portræt af Frk. Tjohnelund. Brystbilled, ^4 Proni m. h. 
Betegnet: C. H. 1876. Udstillet 1877. 

Omtalt i et Brev fra CH. til hans Datter Kristiane, d. 'il. Juni 187(i. 
47 X 39. Tilh. Frk. Christiane Kobke. Valbj'. 

624. 187G. Portræt af Frk. Marie Købke (f. 1852). Brystbilled, 'A 
Profil m. h. Betegnet : C. H. 1816. 

47Vs X 42V2. Tilh. Fru Gcneralindc Kobke. 

625. 1876. Portræt af Karl Konstantin Hansen. Brystbilled, en face. 
Af C. H. omtalt i hans Dagbog fra 1876. 

47 X 42. Tilh. Hr. Direktør K. Konstantin Hansen, Kolding. 

626. 1876. IsTE Kopi efter C. A. Jensens Portræt af Brøndsted 
(se Nr. 630). 

>Af Fru Hall for Brøndsteds Portrait kopieret efter Chr. .\. Jensen 300 
Kroner« (C. H.'s Dagbog, d. 12. Decbr. 1876). 

Tilh. Hr cand. polit. (.'. Hall. 

627. 1876. Portræt af Fru Vilhelmine Fabritius de Tengnagel, 
f. Sarauw (f. 1843). Brystbilled, ^4 Profil m. h. Benyttet til den 
staaende af Kvinderne i .Mellenigrunden paa Billedet med Saul og 
David (Nr. 634). 

47V» X 39Vs. Tilh. Hr. Pastor Sigurd Constantin Hansen. 

Thorsted. pr. Horsens. 

628. 1877. 2 Drenge paa Delfiner. Grisaille paa rød Bund. Be- 
tegnet: Consl.H. 1817. 

Mulig\-is en Gentagelse af. mulig\'is identisk med et Billed med saadant 
Æmne. omtalt af C. H. i hans Dagbog 1876. 
29 X 38. Tilh. Frk. Kristiane Konstantin Hansen. 

629. 1877. En Triton legende med en Amorin. Grisaille paa 
brunlig Bund. Betegnet: Cunst. H. 1817. Gentagelse af Nr. 614. 
42 X 47. Tilh. Hr. stud. polyt. G. .ViA-. Hansen. 

630. 1877. 2den Kopi efter C.A.Jensens Portr.et af Brøndsted 
(se Nr. 626). 

>For en anden Kopi efter Brondsteds Portrait af Jensen 300 Kr.< (C. H.'s 
Dagbog, d. 24. Febr. 1877). 

Tilh. Latinskolen i Horsens. 

631. 1877. To Fiskerdrenge fra Capri. Betegnet: C. H. 1877. 
»Solgt til Bogbinder Rasmussen 2 Drenge fra Capri for 300 Knjner< 

(C. H.s Dagbog, d. 11. .Sept. 18771 

Endnu en sen Gentagelse, knap fuldendt, af det ofte gentagne Billed til- 
horer Hr. Direktor K. Konstantin Hansen, Kolding. 
44 X 3."). Tilh. Hr. Bogbinder H. H. Rasmnssen. 

356 



632. 1877('?). En Hyrdedreng fra Pompeji. Kopi efter Billedet i 
Nationalgalleriet. 

>Copi af Hyrdedrengen fra Pompeji til Kleis 150 Kr.« (C. H.'s Dagbog. 
Marts 1877). Det fremgaar naturligvi.s iUUe absolut af denne Notits, at 
Kopien ogsaa var udfort 1877, 

B. U. 

633. 1877? Thor p.\.\ V.\ndring. Ud.stillet 1877. 

E. U. 

634. (1875— )187S. Saul kaster sit Spyd efter David. 1ste Sa- 
muels Bog, Kap. 18. Betegnet: Consl. H. 1878. Udstillet 1878. Til- 
kendt det Eibeschutz'ske Legat. Constantin Hansens Aukt.-Katalog 
Nr. 55 (ikke solgt). Omt. p. 280— 281. Afb. p. 279. 

'Beg3ndt en storre Carton til et ISillode: Saul som kaster sit Spyd efter 
Davidi (C. H.'s Dagbog 1875, uden Datum. men for 10. .Juli). »Begyndt at 
male paa Saul og Davidc ido. do., 187fi, uden Dato, men for 3. ,Iuni). »Jeg 
kan uu snart blive færdig med mit Billede af Saul og David« (Brev fra 
C. H. til Fru Dalsgaard, d. 28. Decbr. 1877). 
144 X 198. Tilh. Fru Marie Axelsen. 

635. 1878. Morraspillere. 

»Malet et Billede af Morraspillere for en Enkefrue Moller« (C. H.'s Dag- 
bog, April 1878). ^ ^ 

636. 1878. Portræt af Sognepræst Peter Andreas Fenger (1799— 
1878), Kopi efter Billedet af samme fra 1871 (Nr, 571), 

»Modtaget 150 Kr. for en Copi efter mit eget Portrait af Pastor P, A, Fenger« 
(C. H,s Dagbog, d. 30. Sept. 1878), 
47 X 39, Tilh. Fru Marie Edelberg, t. Fenger. 

637. 1879. Kunstneren og hans Hustru knælende ved Himmeriges 
Port og bankende paa den. Ufuldendt. 

47V2 X 4IV2. Tilh. Hr. Pastor Sigurd Con.'itantin Hansen, 

Thorsted pr. Horsens, 

638. 1879, Samme Fremstilling som foregaaende. Ligeledes ufuld- 
ført. Omt. p. 283. Afb. p, 284, 

».leg havde anlagt et lille Billede som fremstillede Magdalene og mig 
bankende paa Doren til Himmerige, Gid ieg kunde male det færdigt. Det 
er saa strængt at gaae om uden at kunne bestille noget« (Brev fra C, H. 
til Dalsgaard, d. 18. Sept. 1879). 
47V2. X41V2. Tilh. Frk. Meta Konstantin Hansen. 



Hertil maa endnu føjes følgende Billeder, hvis Ejere ikke 
kendes, og som Forfatteren har været uden Midler til at datere 
og indordne paa deres Pladser efter Tidsfølgen i ovenstaaende 
Fortegnelse. De er alle solgte under Const. Hansens Navn, og 
under Forhold, der gør deres Ægthed utvivlsom : 

357 



En ('.musTUSFiGiH (C.. H.s Aiiktions-Kalalo« \r. 61. solgt til 
Kiinsthandk'r Kleis). Ciiristi Fodsel (Etatsraailinde Eschrichts 
Auktion 1870, Nr. 24, .solgt til Fuldmægtig Moller. En Som.\nd 
(Frisch's Auktion 1868, Nr. 40, solgt til Rasmussen). To Ficirf.r. 
Skitze (Gartners Auktion 1871, Nr.oO, solgt til Musiker Rasmussen). 
En Bro ved Ringsted iHilkers Auktion 1875, Nr. 3, solgt til Bog- 
handler Lynge). Lysets ("iEnius iLoranges Auktion 1877, |). 10, 
Nr. 49, solgt til Grosserer Levy I. Ciiristi Fødsel Læssoes Auktion 
1879, Nr. 45, solgt til Petersen, Smallegade). Portræt af Maleren 
Eddelien (Marstrands Auktion 1873, Nr. 13, solgt til Mægler Beeh- 
gaard). To Skitzer (Olriks Auktion 1890, p. 9, Nr. 4, solgt til 
A. Ponto])])idan\ En Klosterbygning (Fru Raffensbergs Auktion 
1889, Nr. 39, solgt til Wilde). En svævende Genie med en Fakkel 
(Smith Harders Auktion 1874, Nr. 53, solgt til Grosserer Levison). 
Amor, Fragment af et større Maleri i,Sødrings Auktion 1862, 
Nr. 3, solgt til Maler Rasmussen). 



B 

EGENHÆNDIG UDFØRTE DEKORATIVE MALERIER 
SAMT STUDIER TIL SAADANNE 

I denne Gruppe er samlet, hvad Constantin Hansen egen- 
hiendigt har udført ai' dekorative Malerier, d. v. s. af Hilleder, 
der, hvad enten de er malede al fresco eller i Olie, direkte 
paa Va^g, paa indsat Tra- eller opspændt Lærred — modsat 
StafTelibillederne — er malede for forud givne Pladser. Und- 
tagne er dog Allerbillederne, der er opførte foran blandt StalTcli- 
billederne. Ordningen efter Tidsfølge biydes af Billederne i 
Universitets- Vestibulen, men tager atter fat, hvor Fortegnelsen 
over disse shitter. Hvad der findes af Studier eller Skitzer 
(paa en enkelt Undtagelse nær alle i Olie) til Freskomalerierne 
i Universitetet nævnes i Noter til de tilsvarende Numre. 

1. 1829. »Fem Medaillons med Troph.eer og desuden til Hendes 
Majestæt Dronningens Tronværelse tvende Malerier, graat i graat: 
Velgiørenhed og Moderlig Kiærlighed. I samme Gemak frem- 

358 



deles SYV Meuaillons med Hoveder og endeligen fire allegoriske 
CoMPosiTiONER«. (Kunstakademiets Dagbog, d. 31. Marts 1829). 
Malede, sandsynligvis i Olie, i Christiansborg Slot. Brændte. 
Omt. p. 34. 

2. 1831. En vinget Dreng med en Trefork i Haanden ridende 
PAA EN Delfin. Olie. Malet i H. E. Freunds Bolig. Tilintetgjort. 
Omt. p. 58. 

»leg har begviitU paa at male en lille vinget Dreng med Tiefork i Haan- 
den etc. ... i et af hans (Freundsj Værelser« (Brev, uden Adresse, fra C. H. 
d. 26, out. 1831). 



1844—53. Billedrækken I Universitetets Vestibule. Fresko. 

Billederne nævnes her i den Tidsfolge, hvori de omtrentlig blev 
udforte. Titlerne er tagne fra et af Constantin Hansen forfattet 
Flyveblad: 'Indhold af Malerierne i Universitetsforhallen«. Da 
Billederne er omtalte i Kapitel IV tildels under ét, er her kun 
henvist til Afbildningerne af dem, 

3. 1844. Aurora spreder sine Roser, Morgenstjernen flygter. 
Loftsmaleri, Levende Farver. Afb. p. 1 43. 

>Ieg troer virkelig at ieg er lidt tnet af at være i Auroras Rige . . . Hver 
Dag maler ieg et dvgtigt Stvkke og haaher da snart at være færdig« (Brev 
fra C. H. til hans Soster Ida, d. 8. Aug. 1844), 

4. 1845. Prometheus danner Mennesket AF Ler; Athene besjæler 
Leret, Levende Farver, Midtvæggen, Afb, p. 121. 

»Da ieg kom ind fra Nysoe troede ieg at kunne begynde strax at male. 
Men ieg saae Minerva og l'romethcus . , . saa fik ieg nok at bestille . , . 
med alle disse Brvderier og Anstrængelser blev ieg forst færdig i Mandags« 
(Brev fra CH. til" hans Soster Ida, d. 12. Juni 1845). 

Hertil tindes af Studier, malede i Olie: 

a) Kompositiousskitze (35 X 25). Tilh. Hr. Organist R. C. Rasmussen. 

b) do. (37 X 39). Constantin Hansens Auktions-Katalog Nr. 
49. Tilh. Hr. Maler Frants Schwartz. 

c) Prometheus med Ijertiguien (54 X 45). Constantin Hansens Auktions- 
Katalog Nr. 51, Tilh. Hr. Grosserer Heinr. Hirschspriing. 

d) Studiehoved til Prometheus, Profil ra.v, (22 X 19). Tilh. Frk, /I, See/msen, 

e) Modelstudie til Prometheus (55 X 36'/!). Tilh, Hr. Maler 77i, Philipsen. 

f) Modelstudie til Athene, Nogen Overkrop, drapperet fra Bæltestedet. 
(44 X 54V2). Tilh, Hr, Direktør A', Konstantin Hansen. 

5. 1845. Psykes Optagelse i Olympen. Grisaille paa blaa Grund. 
Midt væggen. 

>I Tirsdags begvndte ieg at male paa Amor og Psvke i Vestibulen! (Brev 
fra CH. til hans'Soster Ida, d. 12. Juni 1845). 

359 



6. 1845. Selene korende Maanens Vogn. Gris;iillc pan blaa (Jriind. 
Midtvæggen. 

Det frenigaar af et af C. H. aflagt Hegnskab, at ogsaa dette Billede blev 
udfort i Sommeren 1845. 

7. 1845. Helios korende Solens Vogn. Grisaille paa lilaa Grund. 
Midtvæggen. 

Efter samme Kilde ligeledes udfort i Sommeren 1845. 

8. 1846. Prometheus, lænket, lytter til Apollons profetiske 
Sang. Levende Farver. Midtvæggen. Afl). p. 126. 

Efter samme Kilde udfort i Sommeren 1840. 
Hertil tindes af Studier, malede i Olie: 

a) Modelstudie til den lænkede Prometheus (55 X 38). Tilh. Boet efter F'ru 
Constantin Hansen. 

b) do. do. (54 X 41V2). Tilh. Hr. .Muler Ceorij Achen. Afb. p. 145. 

c) do. do. (OOV2 X 50). Tilh. Hr. Forfatter Karl Madsen. 

d) Apollon med Lvren (57 X 50). Constantin Hansens Auktions -Katalog 
Nr. 52. Tilh. Hr. Maler Mels Skoiyaard. Afb. p. 125. Til denne Figur 
fandtes indtil for kort Tid siden en Studie i Fresko, der ved Uagtsomhed 
er bleven tilintetgjort paa nogle Hester nær. 

9. 1847. Prometheus Befrielse ved Herakles. Levende Farver. 
Midtvæggen. Afb. p. 127. 

»Den ene Væg bliver i dette Efteraar færdig lige til Gulvet« (Brev fra 
C. H. til Monrad, d. 18. Scpt. 1847). 
Hertil findes af Studier, malede i Olie: 

a) Modelstudie til Herakles (,34'/2 X 25). Tilh. Hr. Maler Georg Achen. 

b) do. do. (62 X 49). Tilh. Malerinden Frk. Elise Konstantin }{ansen. 

c) do. do. (51 X 38'). Tilh. Hr. l'astor >S'/;/iiri/ Constantin Hansen. 

10. 1847. Psykes Nedgang 1 Underverdenen. Nemesis, Eumeniderne, 
Psyke, Persephone, Pluto, Danaide. Grisaille paa grøn Grund. 
Midt væggen. Afb. p. 131. 

Se Noten under foregaaende Nr. 

11. 1847. Orfeus' Tilbagekomst. Eros, Orfeus, Eurydike, Hermes. 
Grisaille paa gron Grund. Midtvæggen. 

Se Noten under Nr. 9. 

12. 1847. Herakles Tilbagekomst .med Cerberus. Charon, He- 
rakles med Cerberus, Athene. Grisaille paa gron Grund. Midt- 
væggen. Afb. p. 132. 

Se Noten under Nr. 9. 

13. 1848. Hefæstos i sit Værksted; Thetis træder ind for at be- 
gære Vaaben til Achilles og modtages af Charis. Grisaille paa 
blaa Grund. Venstre Sidevæg. .\fb. p. 137. 

>Paa Mandag haaber ieg at have 3 Malerier færdige, nemlig de tre overste 
paa \'æggen tilvenstre for Indgangen. Tliemaet for alle tre er den konst- 
neriskc Virksomhed, til hvilken ilen blaaojedc .\thene skjænker Bi.stand«: 
l,Brev fra C. H. til Lieutenant Kobke. .luni i.S48). 

360 



14. 1848. Skibet Argo's Bygning. Athene underviser Skibsbyggeren. 
Grisaille paa blaa Grund. Venstre Sidevæg. Afb. p. 141. 

Se Noten under foregaaende Nr. 

15. 1848. Dæd.\los forf.erdiger Vinger for at slippe ud af La- 
BYRINTHEN. Sonnen Iliaros staar hos. Grisaille paa blaa Grund. 
Venstre Sidevæg. 

>Ieg er alt færdig med et af Billederne i Universitetet, nemlig Dædalus 
og Ikarus (Brev fra C. H. til Lieutenant P. Købke, d. 10. Juni 1848). 

16. 1848. Kampen mellem Lapither og Centaurer. Grisaille paa 
blaa Grund. Højre Sidevæg. 

»Væggen til hoire som ieg næstefter begynder paa skal indeholde det 

krigerslce: Kampen med Centaurer Dette skal atter fremstilles i 

3 Billeder og med disse ender mit Arbeide for i Sommer (O. a. f. Brev fra 
C. H. til Lieutenant Kobke, Juni 1848). 

17. 1848. Bellerophon paa Pegasus dr.eber Chim.era. Grisaille 
paa blaa Grund. Højre Sidevæg. 

Se Noten under Nr. 16. 

18. 1848. Chiron, Achilles" Opdrager. Grisaille paa blaa Grund. 
Højre Sidevæg. 

Se Noten under Nr. 16. 

19. 1849. Apollon udfordret af Marsyas til musikalsk Vædde- 
KAMP. Levende Farver. Højre Sidevæg. Afb. p. 129. 

»I Dag er ieg blevet færdig med Apollon og Marsyas« (Brev fra C. H. til 
hans Soster Alvilde. d. 21. Aug. 1849). 
Hertil tindes af Studier, malede i Olie: 

a) Modelstudier til Mar.syas (35 X 26). Tilh. Hr. Konservator CC. Andersen. 

b) do. do. (47 X 28). Tilh. Malerinden Frk. Elise Konstantin Hansen. 

c) Kvindeligt Studiehoved (.Portræt af Fru Dalgas, f. Kobke). Brystbillcd, 
V4 Profil m. v. Betegnet: CH. Benyttet til Apollon. (35V4 X 27). Tilh. 
Hr. Maler Georg Aclien. Afb. p. 147. 

Desuden en Prove i Fresko, malet paa en Væg i Vestibulen og siden 
udskaaren af Væggen: 

d) Marsyas (47V2 X 34). Afb. p. 144. Tilh. Hr. Møller Weis, Aarhus. 

20. 1850 Athenes Fødsel. Hefæstos, Ilithyia, Athene, Zeus. Le- 
vende Farver. Venstre Sidevæg. Afl). p. 119. 

>I Sommer har ieg havt et meget anstrængende Arbejde . . . med at male 
det storste af de hidtil udforte Billeder i Universitetsforhallen . . . Pallas 
Athene nvs udsprungen af Olvmpierens Pande« (Brev fra C. H. til Lieute- 
nant Kobke. d. 11. Okt. 18.50)." 

Hertil findes af Studier, malede i Olie: 

a) Modelstudie til Hefæstos (54 X 37). Tilh. Frk. Siyne Constanlin Hansen. 

b) do do. (."»oVa X 37). Tilh. Hr. Journalist Jorgen Meineke. 

c) Drapperistudie til Ilithyia (55 X 35). Tilh. Samme. 

d) do. til Athene (55 X 37). Tilh. Samme. 

e) Drapperet Modelstudie til Zeus (.52'/2 X 33V2:. Tilh. Samme. 

361 



21. 1851. Apollox Or.\kelgiveken oo Ph.estinden Pythia. Levende 
Farver. Venstre Sidevæg. Afb. p. 128. 

Allerede i 187!) var dette Billed, hvis Plads er et Stvkke Ydermur, ode- 
la^t af Fugtighed. Det hiev da erstattet med et af Åug. JerndorfT malet 
liilled, forestillende .\pollon dræber Python. I dette Ojeblik er atter dette 
liilled hugget ned for at give Plads for en af JerndorfF malet Gentagelse 
af (:()nstantin Hansens originale Komposition. 

Hertil findes af Studier, malede i Olie: * 

a) Kompositions-Skitze (il x 31 V2). Constantin Hansens Auktions- Katalog 
Nr. 50 (ikke solgt). Tilh. Frk. Thora Coiislanlin Ilmisen. 

22. 1851—1852. Athene, fulgt af Sejeushudinden Nike, tvistesmed 
Poseidon om Besiddelsen af Attika. Levende Farver. Højre Side- 
væg. Afb. p. 123. 

Det fremgaar ikke klart af C. H.'s Breve, om dette Billcd er malet i det 

ene eller det andet af de nævnte Aar. 
Hertil findes af Studier, malede i Olie: 

a^ Kompositions-Skitze (3972X55). Kvadreret. Constantin Hansens Auktions- 
Katalog N'r. 63. Tilh Enkefru Brendstrup. 

b) Studie til Poseidon (57 X 49). Tilh. Boet efter Fru Constantin Hansen. 

c) Studie til Nike (57 X 38). Tilh. Hr. Forfatter Karl Madsen. 

23. 1853. Muserne. Clio, Calliope, Melponiene, Thalia, Terpsichore, 
Erato, Urania, Euterpe, Polyhyninia. Grisaille paa grøn Grund. 
Venstre Sidevæg. Afb. i Fig. 69 (udenfor Teksten). 

j1 Oaar var ieg færdig med alle Cartons, Muserne, Pegasus og Hippokrenes 
Nymfer, Apollo og Hyrderne og Argonautertoget, tilsammen 30 Alens Længde, 
28 menneskelige Figurer, en Hest, en Hund, en (ieed og et Skib, alt paa 
forste Plan i Forgrunden, intet skjult eller oplost af Skygger og Lufttoner, 
hver Fold i Drapperierne provet, vraget og antaget« (Brev fra CH. til Orla 
Lehmann, d. 11. Maj 1853). >7 Muser er færdige og om i Dage har ieg alle 
Ni< (Brev fra do. til do., d. 6. Okt. 1853). 

24. 1853. Hippokrenes Nymfer med Pegasus. Grisaille paa gron 
Grund. Venstre Sidevæg. Afb. p. 139. 

>Saa kommer ieg til Nvmferne og det vil tage 10 Dagei (o. a. f. Brev fra 
CH. til Orla Lehmann, d. 6. Okt. 1853). 

25. 1853. Apollon, forvist fra Olymp, spiller for Hyrderne. 
Grisaille paa grøn Grund. Afb. p. 135. 

Malet i Okt. 1853. 

26. 1853. Argonauterne, landede paa Bkbrykehnes O, hvor Pollux 
overvinder Amykos. Grisaille paa gron Grund. Højre Sidevæg. 
Afb. p. 133 og 134. 

Malet i Oktober 1853. 

Hertil findes af Studier, malede i Olie: 

Mandlig Model-Studie. Halv Figur, stottel til en Stang (42V2 X 28). 
Tilh. Hr. Pastor Sigurd Constantin Hansen. 



362 



27. 1846 (ca.). Dekoration af en Flojdor i den Lejlighed, Ovengadcn 
over Vandet Nr. 6, som Constantin Hanben beboede de første Aar 
efter sit Giftermaal (nu beboet af Hr. Fabrikant Bronnum). 

Dekorationen bestaar i en cirkelrund Medaillon med en Centaur paa hver 
af Dorene og en Kartouchc med en Ged paa hver Side af Dorkarnien. 
Grunden, paa hvilken Fijjurerne tegner sig, er mork stengraa, men synes 
oprindelig at have været lysebhia. De aadrede Dore var sandsynligvis 
hvide. 

28. 1847. Dekoration af Fru Bolette Pugg.\ard"s Kiste. 

Const. Hansen havde ladet Kisten male i lietruskisk Stil med Opstan- 
delsens Engle ved Hovedet« (Hrev fra Fru Roed til M. G. Bindesboll, Novbr. 
1847; M.G. B.'s Papirer i Universitctshibliotheket). 
Udkastet synes forsvundet. 

29. 1848. Dekoration af Christen Købke's Kiste. 

»\'i liavc i Dag begravet Christen Kobke! ... Kisten var smukt dekoreret 
med Billeder af Constantin Hansen og Hilker og flere« (Brev fra Wanscher 
til M. G. Bindesboll, d. 12. Febr. 1848; M. G. B.'s Papirer i Universitets- 
bibliotheket). 

Udkast hertil tilhører Frk. Elise Konstantin Hansen. 

30. 1849. Dekoration af Fru A. M. B. Lehmann f. Puggaard's Kiste. 

Udkastet synes forsvundet. 

31. 1849. Legende Alfer. Fire Billeder, malede med Limfarve 
paa Lærred, til Dekoration ved Festen for Oehlenschliiger d. 14. 
Novbr. 1849. Tilh. Skolen i Birkerød. Oml. p. 242-43. Afb. p.244. 

Disse Billeder er gengivne af Kittendorff med Pen paa Sten i Mindeskriftet 
om Festen samt i fire Akvareller, der tilhorer Hs. Ekscellence Buch. 

32. 1854. Erato. Malet i Olie paa en Træplade, der er fældet ind 
i Muren mellem to Vinduer i en Stue paa (Charlottenborg. Malet 
for Marstrand (Professor Vermehrens nuv. Lejlighed). Omt. p. 153. 

>Ieg var nylig saa svag at love Marstrand at male en 2 Alens Muse paa 
hans Væg. I Morgen agter ieg at begynde derpaa« (Brev fra CH. til Skov- 
gaard, d. 27. Novbr. 1804). »leg har for kort Tid siden malet en stor Muse 
paa Marstrands Væg< (Brev fra C. H. til Fru Monrad, d. 25. Decbr. 1854). 

33. 1855. Apollon og fem Muser i Knæbilleder. Limfarve. Malet 
paa Loftet i det gi. kgl. Theater. — Seks (lærredsmalede) Panneauer 
MED Genier. Limfarve. Malede paa 2den Etages Logebrystning 
sammesteds. — Portr.etmedailloner af Holberg, Oehlenschlager, 
Ewald, Wessel, Kuhlau og Weyse. Malede sammesteds. Limfarve 
paa Papir, opspændt paa Lærred. 

»leg maa dog bemærke at foruden de 6 store Figurer maler ieg ... 6 
smaae muntre Kompositioner paa Logerækken. Portraiterne af Digterne . . . 
kommer ieg formodentlig ogsaa til at udfore^ (Brev fra C. H. til Orla Leh- 
mann, d. 9. Juli 1855). »Mandag eller Tirsdag haaber ieg at være færdig 

363 



med (le (i store Figui-cr: Apollo og 5 Muser til Theatrett (ISrev fra C. H. til 
Frk. Christiane Kobke, d. 15. Juli 1855). Omt. p. 153. 

Medens Loftsbilledcrne synes at være blevne tilintetgjorte, cUsisterer mu- 
ligvis endnu alle Billederne fra Logebrystningen. Følgende er hidtil fundne: 

To (Jenier legende med en Maske. Tilh. Hr. Tommermester Jul. Sielsen. 

En Havfrue. Tilh. Hr. Tommermester Oscar Køhler. 

To (jcnier bærende en Guirlande. Tilh. Hr. .Murmester V(7/i. Kohler. 

To Genier. Den ene med en Kurv med .ICblcr, som den anden, der bærer 
en .MasUe. vil stjiele. Tilh. Hr. Etatsraad V. Dtihlertip. 

Oehlenschlagers Portrætmedaillun. Tilh. Hofboghandler Ilosls Enke. 

Ewalds Portrætmedaillon. Tilh, Enkefru .S. Trier. 

Wessels Portrætmedaillon. Tilh. Hr. Tommermester Cortzen. 

Weyses Portrætmedaillon. Tilh. Hr. Overretsprokurator Kalko. 

Bindesl)olls Udkast til Loftet med de indtegnede Figurer af Constantin 
Hansen tilhorer Kunstakademiets Bibliothek. 

34. 1855. Aarstiderne. Loftsbilleder. Malede for Biskop Monrad 
i Havestuen paa Hummeltofte ved Frederiksdal. Omt. p. 153. 

jDe 3 .Aarstider ere færdige, kun Sommeren har ieg tilbage« (Brev fra 
C. H. til hans Hustru, d. 9. Juni 1855). Intet af Malerierne er tilbage. 

35. 1855, Apollon og de ni Miser. Loftsbilleder. Malede for Bi- 
skop Monrad i Kabinettet paa Hummeltofte ved Frederiksdal. 
Loftets ovrige Dekoration af Hilker. Omt. p. 153. 

>Ieg har det godt og er alt færdig med 6 af Muserne« (Brev fra CH. til 
hans Hustru. .August 18551 

HilUcrs l'dkast med de indtegnede Figurer tilhorer Kunstakademiets 
Bibliothek. Intet af Malerierne er tilbage. 

36. 1856 (før). Erato. Malet i Olie (gult paa sort) paa et Skrive- 
bords Dør. Tilh. Fru Siisetle Skovgaard Holten. 

37. 1857. En Krans af Genier. Loftsbilled. Malet for Hiskop Mon- 
rad i Soveværelset paa Hummeltofte ved Frederiksdal, Omt. p. 153. 

jBilledct til Sovekammeret males hjemmei Brev fra CH, til hans Hustru, 
August 1855). Det fremgaar af folgende Breve, at dette .Arbeide blev udsat. 
jMaae ieg paa Thorsdag indfinde mig udrustet med de fornodne Maler- 
redskaber og derefter ikke forlade Humletofte, for Loftet er f;erdigt'? Min 
Hensigt var først at male det her og medbringe det færdigt; men det er 
dog bedre, at Sligt males paa selve Stedet« Brev fra CH. til Biskop Mon- 
rad, d. 18. Aug. 1857). Intet af Maleriet er tilbage. 

38. 1857. En Genie, der gynger. Malet for Biskop Monrad paa 
en Skabsdør i Spisestuen paa Hummeltofte. 

Eksisterer ikke mere. 

39. 1858. Prospekt af Thorvaldsens Museum samt sex Genier 
med Værktøj og andre Symboler. Olie paa Mur. Prospektet ind- 
sat i et blaat Felt, Genierne paa rod Grund. Malet i Dagligstuen 
paa 1ste Sal i Maags (nu Prokurator Koppels) Ejendom i Ny Vester- 
gade 13. Den øvrige Dekoration i samme Stue skyldes Ililker. 

364 



Fra 1864 boede Grevinde Danner her. Hun lod Geniernes Symboler male 
over og lod dem i Stedet for f'aa Grene at bære. Under en senere Kestau- 
rering har man sogt at fjærne disse Overmalinger, men samtidig ikke uiid- 
gaaet at beskadige Figurernes Konturer ved at sætte en ny rød Grund op 
imod dem. 

40. 1858. Frej. 8-kantet Loftsmaleri i Landbohøjskolens Forsal. 
Brystbilled i ^/4 Profil mod venstre af Guden; over hans Skulder 
ses hans Svin. Den øvrige Dekoration af Loftet skyldes Hilker. 

41. 1860. Christus oc. de tolv Apostle. Fresko. Malede paa 
Guldgrund i den halvrunde Afslutning af Højkoret i Roskilde 
Domkirke. Omt. p. 153. 

Arbejdet paa disse Fresko-Billeder er omtalt i et Brev fra C. H. til hans 
Datter Kristiane, d. 9. Aug. 1860. Endvidere; >I den nu forløbne Sommer 
bar ieg ... bl. a. alfresco malet Christus og de 12 Apostle i Choret 1 Ros- 
kilde Domkirke« (Brev fra C. H. til Fru Buch, d. 17. Decbr. 1860). 

Se om disse Billeder (hvortil ogsaa Kartonerne findes i Roskilde Dom- 
kirke): Steen Friis, Beretning om Hestaurationsarbeiderne i Boskilde Dom- 
kirke 1860. Kbhvn. 1861, p. 11. 

42. 1862. En Amorin. Cirkelrundt Loftsbilled. Malet med Limfarve 
i Dagligstuen i Skovgaards Villa i Rosenvænget. 

Paa Loftet uden om, der ellers er af Aagaard efter en Komjjosition af 
Hilker, har Skovgaard i lire Felter malet eu Spurv, en Svale, en Bogfinke, 
en Lærke. 

43. 1863. Ydun. Malet paa Lærred. Loftsbilled i Studenterfore- 
ningens Festsal. Omt. p. 181-182. Afb. p. 184. 

»Imorgen begynder ieg paa Idun« (Brev fra C. H. til F'ru Buch, d. 20. 
Sept. 1863). »Vil De ikke komme . . . for at see Billedet af Idun til Stu- 
denternes Festsal. Det bliver staaende i min Malerstue indtil midt i næste 
Uge< (Brev fra C. H. til Etatsraadinde Weis, d. 9. Okt. 1863). 

44. 1868. Ydun. Malet paa en Lærredsvæg i et Kabinet. Vester- 
bros Apotheks Bygning, 1ste Sal (Apotheker Madsen). 

»Malet en Figur (Idun) paa en Væg hos Apotheker Madsen paa Vesterbro 
(5 Dage)« (C. H.'s Dagbog, d. 24. Marts 1868). »Færdig med en Idun malet 
paa Væggen i et Kabinet hos Apotheker Madsen paa Vesterbro. Derfor 
modtaget 40 rdlr.« (do. do., d. 19. Maj 1868). 

45. 1870. Dekoration af Orla Lehmann's Kiste. 

»Tegnet Orla Lehmanns Ligkiste og i Dag malet nogle Figurer paa de 
to Endestykker« iC. H. s Dagbog, d. 18. Se])t 1870). 

Udkastet var udstillet paa Udstillingen »Fra 48« (1893); tilborte den Gang 
den senere afdode F'rk. Mallv Bech. 



365 



DEKORATIVE MALERIER UDFØRTE AF ANDRE KUNST- 
NERE EFTER CONSTANTIN HANSENS UDKAST 

1. 1844. Kartoner til Stjærxe-Tegnene omkring Aurora paa Loftet 
i Universitetets Vestibule. 

Ogsaa til Lisenernes Kapitæler har C. H. givet Tegning. 

2. 1845. Udkast til en malet Fane til skandinavisk Studenter- 
møde. 

>Der slial 1)1. a. foræres dem (de norske og svenske Studenter) en l-'ane... 
Den skulde forestille de 3 Norner under Asketræet . . . jeg har kun givet 
Ideen og en lille Tegning til og Mdrstriinil maler Billedet« (Brev fra C. H. 
til Ida Hansen, d. 12. Juni 1845). 

3. 1850. Kartoner til Dekoration af nogle Værelser i Monrads Bo- 
lig 1 Nykøbing Bispegaard, malede af Hilker. 

Storstcdelen af disse Dekorationer er ved Ombygning af Bispcgaarden 
gaact tabt; et Loft med en Pallas .\thene som Ccntrumsfigur er odelagt af 
senere Opmaling. Kun en Aurora paa et Loft i Stue-Etagen er nogen- 
lunde godt bevaret. 

4. 1854. Kartoner til en Dekoration af Hages Trappegang (paa 
Christianshavn ; nu Aktieselskabet De danske Dampmoller\ Malet 
af Hilker. 

>Tegnede Cartons til Dekorationen af Hages Trappegang« (Brev fra C. H. 
til Orla Lehmann, d. 19. Juli 18541. >Dog har ieg ogsaa tegnet 3 Figurer 
for Hilker til Loftet over Hages Trappegang, Bornefigurer i naturlig Stør- 
relse forestillende Frihed, Oplysning og Velstand« (Brev fra C. H. til Skov- 
gaard, d. 25. Juli 1854). >Hages Trappegang er... færdig; men forekommer 
mig tung« (Brev fra do. til do., d. 24. Sept. 1854). Af disse Malerier er 
intet tilbage. 

5. 1855. Kartoner til 11 Genier til Frisen i Chr. IVs Kapel i Rcs- 
kilde Domkirke. Malet af Hilker. 

>Siden ieg sidst forlod Humletofte i Juni Maaned har ieg malet 21, siger 
Enogtyve Billeder.... foruden Tegninger til 11 vingede Smaafolk til Chri- 
stian den 4dcs Kapel« (Brev fra CH. til Fru Monrad, d. 27. Aug. 1855). 

Hilker fuldendte denne Frise, hvori der ikke er 11, men 14 Genier, i 1856. 

6. 1869. Kartoner til Karyatider, Genier, Alfer etc. til Dekorationen 
af Nationalbanken. Malet af Hilker. 

»Tegnet for Hilker til Bankbj'gningens Dekoration 4 Caryatider ant\'dende 
Freden, Handelen, Havet og Jorden« (C. H.'s Dagbog, d. 24. Maj 1869). >Tegnet 
for Hilker en Frise til Trappegangen til den nye Bankbygning. En Længde 
af 16 .\len med Genier og Havdyi' samt en Kapkjorsel af Genier« (do., d. 
1. Sept. 1869). .Modtaget af Hilker 60 rdlr. for Udforeisen af 12 Tegninger 
af Alfer antydende de 4 Aarstider, ,3 af hver« (do., d. 3. Okt. 1869). vVov 

366 



Hilker tegnet to Barnefigurer antydende Retfærd og Stvrke« (C. H.'s Dagbog, 
d. 23. April 1870). 

De fire Karyatider findes i Mankens Direktionsværelse. De tolv Alfer 
er indflettede i Frisen i ICkspedilionssalen. Barnefiguren, som symboliserer 
Retfærd, findes over en l)or i Dircktionsværelset ; Barnefiguren, der sym- 
boliserer Styrke (Herkules som Barn med Slangerne), findes over Indgangs- 
dorcn fra Trappen til Bankens Lokaler paa forste Sal. 

7. 1870. Kartoner til fire Genier til Dekoration af Festsalen paa 
Heklufsholm. Malet af Hilker. 

iModtaget af Hilker 30 rdlr. for 4 Tegninger af Genier til Festsalen paa 
Herlufsholm« (C. H.s Dagbog, d. 29. ,Iuni 1870). 

8. 1874. Kartoner til de ni Muser til Dekoration af Loftet i det 
KGL. Theater. Malet af Aagaard. 

jAf Aagaard modtaget 1100 rdlr. for Tegninger af Muser til den nve 

Tbeaterbygning (C. H.'s Dagbog, d. 15. Juni 1874). -Muserne ere færdige 

og afsted til Aagaards Behandling (Brev fra C. H. til Fru Dalsgaard, d. 
19. Juli 1874). 

9. 1876. Kartoner (malede i Olie) til Alfernes Dans om Mor- 
genen OG Alfernes Dans om Aftenen — to Dorstykker malede 
i Olie i Grosserer /'. Hecring's Ejendom paa Kristianshavn af 
Kunstnerens Son, Sif/iinl Kun-ftaiitiii Hansen. 



D 

UDKAST TIL ARKITEKTONISKE OG DEKORATIVE 
ARBEJDER 

1: i Sten. — 2; i Træ. — 3: i Metal. — '/ ; i PorccUæn. — 5; i Camée og 
Merskum. — 6: i Papir. — 7; i Broderi. — S: Bogbind. — 9: Medaljer. — 

10: Segl. 

Inden for hver af disse Afdelinger er Udkastene — for saa 
vidt det var muligt — ordnede efter deres Tidsfølge. 

/.• / STEN 
1. 1845. Udkast til en Ligsten over Biskop Jens Bindesbøll 
(1756-1830). 

>Jcg har indlagt et Krads af den Sten, der skal staa paa Faders Grav... 
Const. Hansen bar tegnet Figuren overmaade smukt« (Brev fra Biskop 
Binde.sboIl til M. G. Bindesboll,' d. 22. Decbr. 1845; M. G. B.s Papirer i Uni- 
versitetsbibl.). Ikke udfort. 

367 



2. 1850. Udkast til et Guavmonument over Oswald Mahstrand 
(1812-1849). 

Udfort i Korcniny nicd M. G. Uiiulcsboll. hvis Udkast tilliorcr I\unst- 
akadiniiets liihlicjtlick. Det er betegnet: ISJO. C. H.s Udkast tilhorer 
Frlv. l'iristiane Konstantin Hansen. 

3. 1850 (ca.). To Udkast til et Gravmæle over de i Slaget ved 
Dyrbol faldne Norske og Svenske. 

Tegnet paa de to Sider af samme Papir. Afl). p. 166—107. Ikke ndl'ort. 
IMkaslet tilliorer Hr Arkitekt Tli. Bindeslrøll. 

4. 1855—56. Udkast til ex Villa paa Amalievej, bygget for Kunst- 
neren selv. 

>Uet nve Huus . . . var under Tag St. Hansdag« (Brev fra CH. til Bisp- 
inde Monrad, d. 10. Sept. 1856). 

N'illaeu tilliorer nu Hr. Maler Michael Ancher. 

5. 1859—60. Udkast til en Ligsten over Assessor Holger Hal- 
ling Aagaard (1785—1866) og hans Hustru Marie, 1". Koes 
(1790-1858). 

Stenen, der er af raat tilhugget, rodlig svensk Granit og formet som en 
Stele med et Kors, er sat paa Orslox' Kirkegaard \ed \'ordingl)org. Som 
Ojjiiavsmand til Udkastet nævnes ogsaa Roed. Det skyldes da maaske et 
Samarbejde af denne og C. H. 

6. 1864 (ca.). Udkast til en Ligsten over Kammerraad, Gods- 
forvalter J. F. S. Dorph (1781—1855) og Hustru Johanne Char- 
lotte, f CosTER (1781—1853). 

Stenen, hvorpaa der er en Lilje og en Lærke, er sat paa Holtug Kirke- 
gaard i Stevnsherred, nær ved Gjorslev. Udkastet tilhører Frk. Kristiane 
Konstautin Hansen. 

7. 1872. Udkast til et Monument for N. F. S. Grundtvig. 

(Efter at have talt om Grundtvigs Dod og >Vennemodct« i den Anled- 
ning): »Denne Stemning var saa stærk at ieg formelig tænkte paa at mo- 
dellere en Skitze og udfore i kolossal Storrelse et Monument over Grundtvig. 
\'ed Doden er hans Skikkelse voxet kæmpemæssigt« iBrcv fra (;. H. til 
Fru Dalsgaard, d. 14. Sept. 1872). Udkast tilhorer Frk. I\. Konstantin Hansen 
og Hr. Pastor Sigurd Constantin Hansen. 

2; / TRÆ 

8. 1844. Udkast til en Malerstol. 

Indfort for Marstrand. Stolen tilhorer un Maler P. S. Krøyer, Et Udkast 
tilhorer Malerinden Frk, Flise Konstantin Hansen; et andet, der tilhorer 
Kinistindustrimuseet, er tegnet sammen med andre Ting paa et Papir, der 
bærer Aarstallet 1844. 

9. 1846 (ca,). Udkast til en Armstol og en tilhorende Skammel, 
Udfort for Kunstnerens Hustru, Stolen og Skamlen tilhorer Hr, Fabrikant 

K, Konstantin Hansen. Stolen er gengiven i en .\I:ungde malede og tegnede 
Familjescencr af (;. H. Talrige Udkast til den tindes i lians Skit.sebogcr. 

368 



10. 1846_(ca.). Udkast til lix Sybord svarende til foregaaende Stol 
og Skammel. 

Ikke udført. Udkast tilhorer Hr. Uirektor K. Konstantin Hansen og Fru 
Marie Axelsen. 

11. 1846 (ca.). Udkast til et Tegnebord. 

Udfort for Kunstneren selv. Tilh. Frk. Kristiane Konstantin Hansen. 

12. 1846 ;ca.). Udkast til en Model-Skammel. 

Til Kunstnerens eget Brug. Skammelen tilhorer .Malerinden Frk. Elise 
Konstantin Hansen. 

13. 1850 (ca.). Udkast til en trebenet Armstol. 

Mdes ikl<e at være udfort. Udkastet tilhorer Kunstindustrimuseet. 

14. 1856 (før). Udkast til en Syæske. 

Æsken eksisterer ikke mere. Udkastet tilhoier Frk. Kristiane Konstantin 
Hansen. 

15. 1857 (ca.). Udkast til en Ramme til »Ægirsgildet«, 
Hammen brændte ved Christiansliorg Slots Brand. 

16. 1868. Udkast til en Gallionsfigur med Københavns Vaaben. 
Omtalt af CH. i hans Dagbog d. 31. Okt. 18G8. Udfort til et Dampskib 

for Aarhus Dampskibsselskab. 

17. 1868 (ca.). Udkast til en Armstol. 

Til Kunstnerens eget Brug. Udkastet tilhorer Frk. Elise, Stolen selv 
Frk. Kristiane Konstantin Hansen. 

18. 1870. Udkast til Orla Lehmann's Kiste. 

jTegnet Orla Lehmanns Ligkiste . . .« (C. H.'s Dagbog, d. 18. Sept. 1870V 
Udkastet var udstillet paa Udstillingen >Fra 48«; (1893); tilhørte den Gang 
den senere afdode F'rk. Mally Bech. 

19. 1871. Udkast til en Dekoration med Nisser af en Tobakskasse. 
Omtalt af C. H. i hans Dagbog d. 29. Sept. 1871. Et Udkast (i Akvarel) 

tilhorer F'rk. Kristiane Konstantin Hansen. 

20. ? Udkast til Dekoration af en Boghylde. 

Boghylden, hvis ene Side er dekoreret egenhændigt af C. H. foroven med 
en Fugl i en Ring, forneden med en And, tilhører Hr. Pastor Sigurd Con- 
stantin Hansen. 

21. ? Andet Udkast til en Boghylde. 

Udfort for Svend Grundtvig. Tilhorer Hr. Arkivsekretær Bloch. Udkastet 
tilhorer Hr. Fabrikant K. Konstantin Hansen, Kolding. 

22. ■? Tredie Udkast til en Boghylde. 

Vides ikke at være udfort. Udkastet tilhorer Frk. Elise Konstantin Hansen. 

3: I METAL 

23. 1844. Udkast til et Drikkehorn. 

\'ides ikke at være udfort. Et Udkast, der er betegnet 184i. tilhorer 
Kunstindustrimuseet. Flere andre Udkast findes hos C. H.s Born. 

369 24 



24. 1844 (ca). Udkast til Stager i Metal. 

Udforte for Dallioff. Endnu i Handelen. Kt Udkast tilhoiei- Hr. Dircktor 
K. Konstantin Hansen, Kolding. 

25. 1854. Udkast til en Malmstage. 

Gave fra Lolland-Falsters Gejstliglicd til Biskop Monrad. Omtalt i Rrcv 
fra CH. til Skovgaard d. '25. .liili 18:)4. Stagen blev udfort af C. C. Peters. 
Tilhorer Hr. Hektor, Prof. N. Hache, Herlufsholm, l'dkast tilhorer Frk.'ne 
Kristiane og Meta Konstantin Hansen. 

26. 1856 (før). Udkast til en Paimrkniv i Form af en Dolk. 
Udfort for Frederik \TI. Et Eksemplar tilhorer Frk. Meta Konstantin 

Hansen. Udkast tilhorer Frk. Kristiane Konstantin Hansen og Hr. DireUtor 
K. Ivonstantin Hansen, Kolding. 

27. 1850. Udkast til en Vindfløj. Udført til Kunstnerens Hus paa 
Amalievej. 

»Det nye Huns . . . var under Tag St. Hansdag ... De ganske enkelte Ting, 
egentlig kun 2, hvor Fantasien og Skjonheden skulde lægges for Dagen, er 
faldne ganske anderledes ud end icg ønskede. Det er nemlig et Floj paa 
Taget i Form af Palet og Pensler . . .< (15rev fra C. H. til Bispinde .Monrad, 
d. "lO. Sept. 1856). 

28. 1800 (ca.). Udkast til en Skede. 
Tilh. Frk. Kristiane Konstantin Hansen. 

29. •.' Udkast til Vin-Skilte. 

Vides ikke at Viere udforte. Udkastene tilhorer l-'rk. Thora Coustantin Hansen. 

30. / Udkast til nogle milit.ere Afdelings-Emblemer. 

i: I PORCELLÆN 

31. 1865 (ca.). Udkast til Dekoration af en Vase. 

»Midt paa den ene Side af \'asen var et Prospekt af Kronborg, paa den 
anden Side et andet Prospekt. Paa den rigt dekorerede F'od hl. a. Delliner. 
Hestilt i (len kgl. Porccllænsfahrik af Skibsforer Fr. Kohke for at skænkes til 
en Konsul Mason i Hangkok« (Medd. fra Frk. Kristiane Konstantin Hansen). 

32. 1871. Udkast til Dekoration af en Vase. 

Omtalt af C. H. i hans Dagbog d. 15. Sei)t. 1871. Udfort for den kgl. 
PorcelUensfahrik. Udstillet paa Industriudstillingcn i Kobenhavn 1872. En 
Calque over Udkastet tilhorer l-"rk. Kristiane Konstantin Hansen. 

5; / CAMÉE OG M ERSKUM 

33. 1856. Udkast til en Camée. Aurora. 

Udfort af iMcdailleur Petersen. Caméen tilhorer Frk. Kristiane Konstantin 
Hansen. Udkastet forsvundet. 

34. 1857 (ca.). Tre Pibehoveder, skaarne i Merskiim. 

Udforte af C. H. selv. Tilhorer Hr. Pastor Signid (;onstantin Hansen, Hr. 
DIrektor K. Konstantin Hansen og Frk. F^lise Konstantin Hansen. 

370 



35. 1S76. Udkast til en Camée. En Genie ridende ])n:i en Stork. 
Udfort iif Medailleur Petersen. Caméeii tilhorer Fru Marie Axelsen. Ud- 

liastet, der er betegnet 1S7G, tilhorer h'rk. Kristiane Konstantin Hansen. 

G: I PAPIR 

36. 1830. Udka.st til en Lyse-Skærm med en Fremstilling af Selene. 
Udfort af C. H. selv for Fru Roed. Skærmen tilhorer Frk. Ivristiane I^on- 

stantin Hansen. 

7; / BRODERI 

37. 1846. Udkast til en Fane til Studenter-Sangforeningen (Brage 
med Harpen). 

Udkast tilhorer C. H.'s Born. 

38. 1850 (ca.). Udkast til et broderet Altertæppe med to Palmeblade. 
Udfort for Vor Frelsers Kirke i Kohenhavn. Udkast tilhorer Frk. nerne 

Konstantin Hansen & BindesljøU. 

39. 1853. Udkast til et Bordtæppe. 

>If;aar tegnede ieg et Monster til Horten om Tæppet i det rode Kal)inet« 
(Brev fra CH. til lians Hustru, d. 2. Sept. 1853). Ikifort for Fru Neergaard. 
Lille Grundet. 

40. 1862. Udkast til Bannerne fra det nordiske Studentermøde. 
Syede af danske Damer med Fru Georgia Skovgaard i Spidsen. En Andel 

i disse Bannere (dog vistnok kun for Valget af Farverne og Opsynet med 
Udforeisen) tilskrives Skovgaard i en Artikel i »IH. Tid.«, 3die Bind, Nr. 145 
(6. Juli 1862). 

En Karton til Odin-Banneret tilhorer Pastor Wille. En Karton til Hejmdal- 
Banneret tilhorer Pastor Sigurd Constantin Hansen, lire mindre Tegninger 
Direktor K. Konstantin Hansen. 

Saavel det originale Hejmdal-Banner som en Gentagelse, skænket af Fru 
Ploug, tilhører Studenterforeningen i Kbhvn. 

41. 1867. Udkast til en Alterdug med Vindruklasser. 

Omtalt af C. H. i hans Dagbug d. 11. Juli ISfiV. Udfort til Boskilde Dom- 
kirke. Udkast tilhorer Frk. nerne Konstantin Hansen & 15indesboll. 

42. 1867. Udkast til en broderet Portiere med Snerler. 

Omtalt af C. H. i hans Dagbog d. 7. Aug. 1867. Udfort for Orla Lehmann. 
Udkast tilhorer Frk. nerne Konstantin Hansen & Bindesboll. 

43. 1868. Udkast til et broderet Stolebetræk. 

Udfort som Gave til Hoyen fra hans Tilhorerinder paa hans TOaarige 
Fødselsdag. Udkast tilhorer F'rk. 'nerne Konstantin Hansen & Bindesboll. 

44. 1868 (ca.). Udkast til en Alterdug med Lilier og Aks. 
Udfort for en Kirke paa F^yn. Udkast tilhorer F'rk. nerne Konstantin 

Hansen & Bindesboll. 

45. 1871. Udkast til et Gulvtæppe. 

Udfort i Broderi paa Kanevas af Damer Landet over som Gave til N. F. 
S. Grundtvig, der havde dette Tæppe i sit Studereværelse paa St. Tuborg. 
Brudstykker af Udkastet tilhorer Frk. Kristiane Konstantin Hansen. 

371 24* 



46. 1870. Udkast til Ramme og Fodstykke til i:n Kakkklovnssk.kum. 
()iiit:ilt af C. H. i lians Dagbog d. SO.'juni 1870. Udfort for Haronesse 

Jonna Stampe. Udkastet tilliorer Frk. Kristiane Konstantin Hansen. 

47. 1871. Udkast til et Broderimønster (en Tiger i Kamp med en 
Slange). 

Omtalt af C. H. i lians Dagliog d. 29. Sept. 1871. Udfort for Frk.ncrne 
Konstantin Hansen & Bindesboll, der ejer liere Udkast hertil i Tegning, 
Akvarel og Olie. 

48. 1872. Udkast til et Broderi (Krokus). 

Udfort for Frk.'nerne Konstantin Hansen & Biiideslioll, hvem Udl;astet 
(i Akvarel) tilhorer. Afb. p. 281. 

49. 1876. Udkast til en Kakkelovns-Sk.erm med en Fremstilling 
af Heimdal ved Bifrost. 

Skærmen, der er sj'ct 1876 af Fru Borgmesterinde Ingcrsiew, f. Weis, til- 
horer Fru Kammerherreinde Dahl, Moesgaard. 

50. 1878. Udkast til en broderet Dekoration af et Skab. 
»Tegnet og malet 4 Stykker til Broderi-Monstre med .arabesker til at 

brodere paa hvidt Atlask til Brygger .lacobscn jun. at anbringe paa et stort 
Skab« (C. H.s Dagbog, Aug. 1878). Skabet tilhorer Hr. Brygger Carl .Jacobsen; 
Udkastene (i Olie) tilhører Det Danske Kunstindustrimuseum. Afb. p. 282. 

51. 1878. Udkast til en Kaminskærm. 

Bestilt af Damer i Fredensborg som Gave til Prinsesse Thyra i Anledning 
af Ilendes Formæling, Midtpartiet med Fredensborg Slot tegnedes af Joakim 
Skovgaard Udfort hos Frk.'nerne Konstantin Hansen & Bindesboll, hvem 
Udkastet tilhorer. 

8: BOGBIND 

52. 1854. Udkast til et komponeret Bind til Svend Grundtvigs 
»Gamle danske Minder i Folkemunde«, Kblin. 1854. 

En .Arabesk, hvis Slyngninger dels ender i, dels omslutter Nisser, Dyre- 
hoveder, Sfinkser, Kærter etc., er paa Forsiden af det blaa Shirting trykt 
i (iuld, paa Bagsiden blindtrykt. Stemplerne findes endnu hos Clements 
Eftfgr., Hr. Iram. Petersen. 

53. 1854. Udkast til et komponeret Bind til N. F. S. Grundtvigs 
»Saxe Runemesters Danmarks Kronike«. Anden Udgave. Kbhn. 
1855. 

Paa Forsiden en siddende Sa.\o. Paa Ryggen \'aldemar og Absalon. 
Stemplerne findes endnu hos Clements Eftfgr., Hr. Imm. Petersen. 

54. 1862. Udkast til et komponeret Bind til N. M. Petersen, Is- 
lændernes Færd hjemme og ude. 2den Udgave. Kbhn. 1862. in 8". 

Paa den ene Side en Fremstilling af Are Frode; \nv.> den anden Side 
et Vikingeskib. .Stemplerne findes endnu hos Clements Eftfgr., Hr. Imm. 
Petersen. 

372 



55. 1869. Udkasl til et Bogbind i Sølv paa Flojel (Saxo Gramma- 
ticus), som slesvigske Damer forærede Kronprinsesse Louise i 
Brudegave. 

»Tegnet et Par Figurer til Indbliuliiig af Saxo Gramaticus, som slesvig.ske 
Damer forære Prindsesse Louise« (C. H.'s Daglmg, d. 13. Juni ISGO). 

Bindet var ifolge velvillig Meddelelse fra Hr. Bogljinder Imm. Petersen, 
Clements Kftfgr., af rodt Flojel, dekoreret med drevet og graveret Solv af 
Pierre Clement. Af Selvarbejdet findes en Gentagelse, der tilliorer (elements 
Enke. Den viser paa den ene Side af Bindet en Absalon, paa den anden 
en Saxo. De ornamentale Rammer skvldes Magnus Petersen. Bindet er 
gengivet i : III. T!d.>-. XI. (1869—70), p. 46. 

9: MEDALJER 

56. 1850. Udkast til en Med.\ille til »Minde om norske og svenske 
Brodres Kamp for Danmarks Grænse«. 

»Tager mig i kunstnerisk Henseende af den skandinaviske Medaille og 
den ditto Adresse« iBrev fra CH. til Lieutenaut P. Kobke, d. a."!. Febr. 1850). 

Paa Aversen af denne Medaille Heimdal ved Bifrost; paa Reversen et 
Vikingeskib. Der foreligger ogsaa Udkast til en anden Revers med Fost- 
brødre, der blande Blod. Afb.p. 163. Medaillen er udfort af P. Petersen (Berjr/søc, 
Danske Medaillcr, Tab. V, 201); Stemplet var udstillet 1851. Forskellige 
Udkast tilhorer Frk. Kristiane Konstantin Hansen. I Kontur er den gengivet 
i Nordisk Universitets Tidsskrifts 7de Aargangs 1ste Hefte (1861) p. 64. 

57. 1851. Udkast til en Medaille til Minde om H. C. Ørsted. 

Det synes, som om kun Aversen med en I-'remstilling af Orsted ved hans 
Arbejdsbord skyldes Constantin Hansen Medaillen er udfort af H. Con- 
radsen og P.Petersen (Ben/.soe, Danske Medaillen Tab. XII, 1110). Aversen 
var udstillet 1857. Udkastet til Aversen samt flere ubenyttede Udkast til- 
horer F'rk. Kristiane Konstantin Hansen og Fru Marie Axelsen. 

10: SEGL 

58. 1851. Udkast til et Segl for Ministeriet for Kirke- og Under- 

VISNINGSVÆSENET. 

Seglet forestiller en Kvinde læsende i den hellige Skrift og med en Ugle 
siddende ved sin F'od. Det er skaaret af P. Petersen. Stemplet var ud- 
stillet 1851. 

Constantin Hansen har desuden givet Ideen til vore Mynter 
med Delfinerne og Axene; han har en kort Tid haft Tilsyn med 
Farverne ved Drewsens Tapetpapir- Fabrikation; han har givet 
Tegninger til Smaaæsker, Avismapper og til talrige andre, mindre 
Broderier, som ikke lader sig nævne her. 



373 



RADERINGER 

Ordnede efter deres Tidsfølge 

1. Den farnesiske Herkules. 

Kontur, raderet i Zink (1827). 

2. En russisk Matros paa Toi.nBODRN. 

Hiiii sidder paa en Sæk og soger at gore sig Ibrstaaelig for fire omkring- 
staaendc Drenge. Ovenover denne Oruppe er Naalen forsogt paa et Par 
Ansigter, en Haand og et Hundelioved. Raderet i Zink (1827). 

3. Ganymed med Ørnen. Efter Thorvaldsen. 
Kontur, raderet i Zink (1827). 

4. Thorvaldsenske Værker. 

Til >Tliorvaldsen og hans Vivrker uf . I. M. Thiele . Kblivn., 1831—1850, 
liar Constantin Hansen raderet en Del liladc (1828—29). Til folgende Tavler 
lindes endnu, spredt i hans Kamilje. Tegninger: (Tom. I — 11) V — XIV — 
XVIII — XX — XXVII — XLI — XLIII — XLVII — LV — LXXXIl — 
LXXXIV — LXXXV — XClIl — XCVl — C - CV — CX — CXI - CXIV 
— CXLlll; (Tom. 111) 13. Tegningerne var udstillede 1828. 

5. Parti af Koret i Ringsted Kirke. 

1 Forgrunden et Par unge Mænd (Constantin Hansen og Uoed) betrag- 
tende et Bondehrudepars og Folges Gang til Altret. Udgiven af Kunst- 
foreningen. Hefte 1, IV. (1830). 

»Igaar .Aftes var ieg hos Thomsen og lik nogle Penge for Raderingen af 
Ringsted Kirke.', (Brev fra CH. til Roed, d. 2(>. Aug. 1830). 

Forekommer skygget med Aquatinta af Kunstneren selv. 

6. En Jæger (Roed), som viser en lille Pige (Roeds Soster) sit 
Bytte (en Skade). 

Udgiven af Kunstforeningen. Hefte 3, XVI (1832). 

7. Sange for Studenterforeningen, Kbhn. 1833. Titelblad. 

Amor og Bacehus soger at holde hinanden i Ligevægt paa .\thenes Lanse, 
der er lagt som ^'ippc over en Træstub. Midt paa Vippen Athenes Ugle, 
ved Træet hendes Skjold og Hjelm (1832). 

Senest optrykt i Studenterforeningens Visebog, 1892, som Frontespice. 

8. Kronborg seet fra den nordvestlige Side. 
Udgiven af Kunstforeningen. Hefte 4, 1. (1834) 

»I Kfterniiddag skal ieg til at ætse en Radering i Kobber, ligeledes Kron- 
borg, som ieg har lovet Kunstforeningen« iBrev fra C. H. til hans Soster 
Alvilde, d. 17. Okt. 1834). 

9. Medaillør Krohn paa Fodvandring. 

Det forste Tryk (tilh. Hr. Direktor P. Krohn) bærer Paa.skriften : »Begyndt 
imorges, trykt ieftermiddags, d. 4. September 183,i. Miinchen:. Afb. p. 64. 

10. Forsøgsblad i Stylografi. 

øverst et Barnehoved (Portræt af senere astronomisk Professor Nic. Thorv. 
Thielei. F'orncden fire Drenge, som s|)ille Boldt (1847). 

374 



11. Portræt af Malkren Marstrand. 

Brystbilled, V4 Prolil m. h. Keniitypi. (1852). Forekomiiier ogs;ia i 
Tontryk. 

F 

LITOGRAFIER OG OVERTRYK PAA STEN AF PENNE- 
TEGNINGER 
Ordnede efter deres Tidsfølge 

1. Tre Amoriner i en Baad (ca. 1827). 

Meget .sjældent. Paa et Provetrj'k ses til venstre en Centaiir med en 
Bue, til hojre et Barnelioved. 

2. Portræt af Jens Wilken Hornemann (1770-1841). 
Litografi. Kglt. Steentr. X. Dir. N. B. Krossing ilSSli. 

-Derpaa skal ieg lithografere Hornemanns Portraiti (Brev fra C. H. til 
hans Soster Alvilde, d. t). Sept. 1831). 

3. Den europ.eiske Nødvendighed. Satirisk Blad. 
Pennetegning overtrykt paa Sten. K. HolTensbergs lith. Etabl. (18521. 

4. Helstaten Lauenborg— Slesvig— Holsten— Danmark. Satirisk 
Blad. 

Pennetegning overtrykt paa Sten. F. Hoffensbcrgs lith. Etabl. (1852). 

5. Den nye Arion. Balthasar Christensen forliser paa sit fyenske 
Tog, men reddes af en stor Torsk. Satirisk Blad. 

Pennetegning overtrykt paa Sten. F. Hoflfensbergs lith. Etabl. (1852). 
Dette og de to foregaaende Blade udkom sammen med 3 lignende Blade 
af Skovgaard. 

6. Hakon— Olaf. Af Oehlenschlåger's »Hakon Jarl«. 
Pennetegning paa Sten (1857). 

7. Hovedet af Tyr paa Ȯgirsgildeti. 
Pennetegning paa Sten. Meget sjældent. 
Anonym Ank. ll.Decbr. 1865 (Hee; p. 78, Nr. 892. 

8. Ægirsgildet. 

Pennetegning paa Sten (1857 uddelt af Radérforeningen). 

9. Marsk Stig. Dansk Folkevise fra 13de Aarhundrede. Efter 
Kilderne ved Svend Grundtvig. Kbhvn., G3'ldendal, Thieles Bog- 
trykkeri 1861. 

34 p. p. med 8 Illustrationer af Constantin Hansen. Autograf!. (1861). 

10. Iduns Gienkomst til Valhal. Transparentinaleri i Rosenborg 
Have Aftenen d. 13. Juni 1862 ved det nordiske Studentermøde. 

Pennetegning overtrykt paa Sten. Th. Berghs lith. Inst. (1862). 

375 



TEGNINGER PAA TRÆ FOR TRÆSNIT 
Ordnede efter deres Tidsfølge 

1. Dionysos. Digt af C. Hauch. »Gæa«, 1845, p. 28. 

Heri en Illustration (et haechantisk Optofl) af Constantin Hansen. Skaaret 
i Træ af Aagaard. 

2. En Idyl. Digt af 1'. L. Moller. »Gæa«, 1845, p. 347. 

Heri en Illustration (en Kunstner tegnende efter et Lam, som holdes af 
en Dreng) af Constantin Hansen. Skaaret i Træ af Aagaard. 

3. »Freja«. Nordisk Album lor Poesi og Kunst. Redigeret af Carl 
Borggaard. Kbhn. 1845. 

Hertil liar Constantin Hansen tegnet Titelbladet (der indrammes af en 
Guirlande og foroven — i en Medaillon — har en Fremstilling af Freja, 
forneden tre dansende Alfer). Træsnit af Kittendorff. 

4. En Satyr og en Ged, efter et pompejansk Motiv. 

\'ignet til Ludvig Holbergs Comedier udgivne for det Holbergskc Samfund 
af F. L. Liebenberg. Kbhvn. 1S4S. 

5. Tyrfing. Et nordisk Digt fra den mythiske Tid af Henrik Hertz. 
Træsnittene af Flinch. Kbhn., paa det skandinaviske Selskabs Forlag. 
Trykt hos kgl. Hofbogtrykker Binnco(sic!) Luno, 1849.- 

Heri 4 Illustrationer af Constantin Hansen. Se Afh. p. 161. 

»Mine Træsnit ere blevne rcent fordærvede af TræsUjæreren og det fordi 
man under enhver Betingelse vilde have liogen udgivet til Nytaar. Det 
var ikke muligt at udfore Træsnittene saa hurtigt uden at Træskjæreren 
paa egen Haand maatte sætte een Streg, hvor der var tre paa Tegningen, 
og saa satte de denne Streg altid paa forkert Plads« (Brev fra C. H. til 
Lieutenant P. Kobke, d. 14. Jan. 184;t). 

6. Illustreret Danmarkshkstorie for Folket. Af A. Fal>riciii.s. 
Kbhn. Kittendorff & Aagaards Forlag, 1854. 

Til 1ste Del af dette Værk har Constantin Hansen tegnet: De tre Norner 
(p. 93), Heimdal (p. 99j, Thor (p. 103), Loke (p. 108), Odin ip. 112), Frigga 
(p. 115), Balder (p. 119), Tyr (p. 124), Brage (p. 128), Ydun ^p. 131). Freia 
(p. 13(1), Freyr (p. 140 , Vidar {p. 143,. Alføder (p. 14G). Træ-snittene ere ud- 
forte i KittendorIT & Aagaards Etablissement af Henneberg o. a. 

Omtcgncde i mindre Maalestok tindes Odin. Balder. Loke. Thor gengivne 
i S. Hicard, Précis de la mythologie seandinave. Avec des illustrations, 
(^openhague, Hagerup. 1863. 

7. XoKDiSK Universitets-Tidsskrift. Udgivet af A. Ingerslev. Kbhn. 
1854—60. 10 vol. 

Hertil har Constantin Hansen tegnet Titelbladet (,ct Dannebrogs-Banner, 
hvis Kors brydes af en L3're). Smuds-Titlen er næppe fia hans Haand, 
som man derimod tror at kende i den Budstikke, der som Slut-\'ignet er 
anbragt paa sidste Side af hvert Hefte. Træ-snittene er anonyme. 

376 



8. En gudfrygtig og christelig Husvelsignelse. 

Skaaret i Træ af Kitteiulorff. Thieles IJogtr'ykkeri. Udgivet af IvitleiKlorIT 
og Aagaard, 1855. (En velsignende staaende Christus mellem lo snoede 
Søjler; ovenover en Bue, paa hvilken to t^ngle) 

9. IsTE Mose Bog. 3. Kap. 23.-24. V. (Udjageisen af Paradis). 
Træsnit i Tontrvk (stor FolioV Ccmstantin Hansen del. lcS5(i. Kitlendorff 

& Aagaard .\y. Kittendorff & Aagaards Forlag. Thieles Bogtrykkeri. 
Det forste og eneste fuldendte Blad af en paatænkt Billedbibel. 

10. Chiron og Achilles. 

. Træsnit i Tontryk. Thieles Bogtrykkeri. Kittendorff & Aagaard xy. 
(ca. 1856). 

11. Henrik Hertz som Skildvagt paa Volden. 

Karikatur. Vignet til »Et uegentlig eller ikke ugentligt Blad«. Eneste 
Nummer. Udgivet af Gjenganger-Hertz, 1858. 

12. Loke og Sigun. 

Dansk Læsebog, udgivet af F. E. Boisen, 2deu Del. Kbhn. Kittendorfl' & 
Aagaard, p. 22. Tra'snit af Henneberg. 

13. A. B. C. af Christian Winther, med 28 Billeder af Constantin Hansen. 
Kbhn., Gyldendalske Boghandel og Th. Lind, s. a. (1863). Træ- 
snittene af H. P. Hansen. 

»Sidste l.overdag afleverede icg de sidste 7 Billeder til A. B. C. Bogen« 
(Brev fra C. H. til Etatsraadinde Weis, d. 28 Aug. 18(i3). 

14. Portræt af N. F. S. Grundtvig. 

Efter Billedet fra 1847; tegnet paa Træ til at anbringes som Krontespice i: 
Psalmer og aandelige Sange af N. F. S. Grundtvig. Forste Deel. Sangværket. 
Kbhn. Miehaelsen & Tillge, 18G8. Skaaret af I. F. Bosenstand. 

».leg har tegnet for Xylografen paa Træklodsen et Portrait af gi. Grundtvig 
til at anbringe i en ny Udgave af hans Sangværk« (C. H.'s Dagbog, d. 2G. 
Juli 18()5). 

15. Danmarks, Norges og Sverigs Historie populært fremstillet 
efter de bedste trykte Kilder. Kbhn. Kittendorff & Aagaards 
Forlag, 1867. 

Til 1ste Del af dette Værk har Constantin Hansen ud over de her gen- 
optrykte Tegninger fra 1854 i >lllnstrerct Danmarkshistorie for Folket« (se 
Nr. (i) leveret: Thors Vandring (p. 31), Skade ^p.37), Surt (p.44). Niord (p.52), 
Vala (p. (il). Mimer (p. lii)), Ægirsgildet (p. 73; hertil er Ivlodsen fra Boisens 
»Dansk La'sebog- benyttet), I^okes Straf (p. 77; ogsaa hertil er Klodsen fra 
Boisens »Dansk Læsebog« benyttet). De ny tilkomne Træsnit er af HP. 
Hansen. 

»Tegnet 5 Figurer af den nordiske Mythologi for Kittendorff, nemlig 
Mimer, Niord, Skade, Surtur og en \'olvet (C. H.'s Dagbog, Sommeren 1865). 
»Igaar blev ieg færdig med den sidste af de 6 Tegninger paa Træklods til 
Kittendorff & Aagaard, (do. do., d. IH. Okt. 1865). 

Endnu en Gang er dette samlede Illustrations-Stof anvendt i: »Nordens 
Hi.storie« populært fremstillet af Niels Baette. 1ste Del. Forlagsbureauet 
i Kbhn., 1886. 

377 



16. En Skjoldmø. 

Titelvignet til > Nordisk Tidsskrift for Politik, Ekonomi och Litteratur«. 
Lund. 1866. Træsnit af H. P. Hansen. I senere Aargange erstattet med en 
mindre, slet Gengivelse i Træsnit. 

jTegnet en Vignet til et nvt skandinavisk Tidsskrift« (C. H.s Dagbog, d. 
15. Marts 1866). 

17. Adg.\ngskort til Konst-Uustillingen. 
Skaarct af H. P. Hansen. Trykt i rodt og sort (1866). 

>Tegnet Udkast til en nv Udstillingsbillet« (C. H.s Dagbog, d. 15. Marts 
1866). 

Senere benyttet paa Omslag og Titel af de illustrerede Kataloger fra 
Foraars-Udstillingerne. Afb. uden den tilliorende Kamme paa Titelbladet 
af nærværende Bog. 

18. Drkngen og Soen. 

Tegning til Digt af C/ir. Richardt i .Fortællinger og Vers for Store og 
Smaat ved Christian Richardt og G. Rotle. Kblin. s. a. (.1866). p. 6. Træsnit 
af H. P. Hansen. 

19. Hvor stor er Drengen? 

Tegning til Digt af /. Helms i »Fortællinger og Vers for Store og Smaai 
ved Christian Richardt og G. Rode. Kblin. s. a. (1866). p. 53. Træsnit af 
H. P. Hansen. 

20. Ydun. 

Omslags- og Titelvignet til >Vdun< . Nordisk Studenterkalender. 1S7U. 
Udgivet fra Lund og Kjobenhavn ved M.Weibiill og O.Borchsenius. 

»Tegnet Idun paa en Træklods til at skjære for Hogliandler Gadt fC. H.s 
Dagbog, d. 16. Novbr. 1869). 

21. Træsnit af Christian Winther med Tegninger af danske Kunst- 
nere. Kbhn. Reitzel, 1871. 

Heri af Constantin Hansen: Henrik og Else lp. 31) og Thora og .Asbjorn 
(p. 79). Træsnit af Rosenstand. 

»Nu er da Træsnittene med de mange Billeder endelig udkomne« (Brev 
fra Chr. Winther til CH., d. 'il. Decbr. 1871). 

22. To mod En. (En italiensk Dreng driller en Hund ved at holde 
en Kat hen mod den). 

»Illustreret Horneblad', Aug. Bangs Forlag, forste .\argang. Nr. 25 ilS.Sept.) 
1872. Træsnit af F. Hendriksen. 

23. Tre Nordens Dronninger. 

\'ignet til Digtet »Vore Forere« at C.Hostrup i Flinchs Almanak for 1875. 
Skaaret af Neergaard. 

»Tegnet de 3 Dronninger til Flinchs Almanak« (C. H.'s Dagbog, d. 27. 
Febr. 1874). 



378 



H 

GENGIVELSER AF G. H.'s ARBEJDER 

1: i Kobberstik og andet Metaltryk. — 2; i Litografi. — 3: i Træsnit. 

Inden for hver af disse Afdelinger er Gengivelserne ordnede 
efter den Tidsfølge, hvori Originalerne til dem er udførte. 

1: I KOBBERSTIK OG ANDET METALTRYK 

1. Portræt af Jacob Peter Mynster. 

Brystbillcd en face. Stukket af Elrling Eckersberg 1832 (som Frontespice 
til Mynsters l'rædikener, 1832) efter C. H.'s Maleri fra 1831. 

2. Kronborg (set fra den nordlige Side). 
Kemitj'pi af Kittendorff efter C. H.'s Radering fra 1834. 

3. Portræt af D. G. Monrad. 

Brystbilled en face, stukket i Kobber (af A. Hansen?) efter Litografien 
efter Constantin Hansens Maleri (i balv Figur) fra 1846. 

4. Diplom til svenske og norske Frivillige i Krigen 1848—50. 
Stukket af Sonne efter Udkast af C. H. fra 1850. 

Omtalt af C. H. i et Brev af 25. Febr. 1850 til Lieutenant P. Kobke. 

5. Portræt af Christian 'Winther. 

Brj'stbilled, en face. Stukket i Staal af A. Weger, Leipzig, til 1ste Bind 
af den paa Reitzels Forlag (18fi0) udgivne Samling af C.W.'s Værker. Efter 
Tegning af C. H. fra 1859 (paa Frederiksborg). 

2; / LITOGRAFI 

6. Portræt af J. Collin, Deputeret i Rentekammeret og for Fi- 
nanserne. 

Brystbilled, den ene Arm over en Stolerj'g. Litographerct og trykt af 
C. Hcnckel. Efter C. H.'s Maleri fra 1832 (?). 

Heraf findes en Kopi, betegnet: Const. Hansen pinx 1832. J.W. Tegner & 
Kitteudorifs lith. Inst.< I Facsimile: »Collin«. 

7. Kronborg set fra den nordlige Side. 

C. M. Tegners Uth. Inst. CM. Tegners Forlag. Efter C. H.'s Maleri fra 1834. 

8. Samme Billed. 

Mindre Maalestok. .1. Hellesen lith. Em. Bærentzen & Co.s lith. Inst. 

9. En italiensk Dreng. 

Litograferet af Th. Bergh efter en Tegning af C. H. til hans »Romerske 
Drenge varme sig ved en Kulild- fra 1836. 

Henhorer til: Haandf egninger af Carl Bogh, Const. Hansen, Marstrand, 
Melbye o. a. udg. af Th. Bergh. 12 Blade. 

379 



10. Vestatempi. ET med dets Omgivelser (Piazza bocca dclla veritn). 
Litograferet (1855) af Kitlendorflf efter C. H.s Maleri fra 18:HG— ;{7. 

11. Et Selskab af danske Kunstnere i Hom. 

Litogi-aferet af luttendorlT efter C. H.s Maleri fra 1837. 

12. Balkort. Betegnet: >3dic Martz 1837 Kl. 9«. Kongl. Steenlr. 
TiLsUrevet Constantin Hansen og frembjdcr visse Ligheder med dennes 

l^andtegning paa Bladet »Wcyses Minde« (Nr. 14). 

13. En Oplæser af Oklanuo furioso omgiven af sine Tilhørere. 
Litograferet af Kittendorff efter C. H.s Maleri fra 1838 ;iy. 

14. Weyses Minde. 

Randtegning omkring Weyses Portræt (af Marstrand). Nederst en dansk 
Fjord, paa Stranden en Kænipchoj, op ad hvilken stotter sig en Harpe. I 
Kammens Sider forskellige (jcnrescener. Foroven et Orgel omkredset af 
Engle og (ienier. Em. Bærentzen & Co. litli. Inst. Efter' Udkast af C H 
fra 1843. 

Har hjemme i J. P. E. Hartmanns Minde- Kantate over Weyse, Text af 
H. Hertz, udg. af Mnsikforeningen (Op. 36). Kbhn. 1843, 

15. Ramme paa Omslaget til De to Kirketaarne af Lorens Frolich. 
Kunstforeningen i Kjbhn. til dens Medlemmer i Aaret 1844. 

Pennetegning paa Sten. 

Af en Notits af afd. Medaljor Krohn — leveret Forfatteren af Prof Pietro 
Krohn — fremgik det. at Udkastet til denne Hamme mærkelig nok skyldes 
C. H. Et ganske lost Rids til den er senere fundet paa et Blad , der nu 
tilhorer Kunstindnstrimuseet. F^rolich erindrer ikke, hvem der har udfort 
Tegningen paa Stenen. Muligvis Lundby' 

16. En Kunstners Stemninger. Digt af /'. I.. Moller i »Gæa«, 1845, 
p. 264. Vignet. 

Graveret i Sten af Kittendorff sen. 

17. Portræt D. G. Monrad. 

Brystbilled, en face. J. W. Tegner & KittendortTs lith. Inst. .1. \V. Tegner 
lith. Efter Constantin Hansens Maleri (,i halv Figur fra 1846. 

18. Portræt af Arkitekten M. G. Bindesboll. 

Knæbilled. en faee. J.\V.Tegner& KittendortTs lith. Institut. C.W.Stineks 
Forlag. Efter C. H.s Maleri fra 1848—49. 

19. Legende Alfer. Fire Billeder paa et Blad. 

Tegnet med Pen ])aa Sten af KittcndorIT for: >.\dam Oehlensehlager. Et 
Mindeskrift om Festen den 14. November 184!1. Udgivet af F'estkoniiteen.c 
Kbhn. 1850. 

20. Portræt af Maleren Wilh. Marstrand. 

Brystbilled. Vj Profil mod hojre. Litograferet af P. Gemzoe (Em, Bæ- 
rentz'en & Co.s lith. Inst.) efter C. H s Maleri fra 1850. 

380 



21. Mindeblad fok L. N. Hvidt og Hustru i Anledning af deres 
Guldbryllup. 

Em. Hærentzen & Co. s lith. Iii.st. C StecUmest. A. Nay lith. Til de alle- 
goriske Fremstillinger paa dette Blad har C. H. givet Udkast 1850. 

22. Portræt af Dr. med. E. Hornemann. 

Brj'stljilled, ''/4 Profil mnd venstre. Litograferet af P. Gcmzoe (Em. Bæ- 
rentzen & Co. lith. Inst.) efter C H.s Maleri fra ISfjl. 

23. Staffagefigurer paa »Overkirken af Hellig-Aands Kirken i Visby«. 
Tavle 4 i Hellig-Aands Kirken i Wisby paa Gulland. Fire Tegninger af 

.1. D Herholdt med Forklaring af N. Ho.vcn. J. W. Tegner & Kittendorff 
lith. Inst. Udg. af Selskabet for nordisk kunst. Kbhn. 1852. 

24. Jens i den tydske Forbundshær. 

Satirisk Blad. Pennetegning paa Sten. F. Hoffensbergs lith. Etabl. (1852). 

I Modsætning til de under C. H.s egenhændige Litografier og Tegninger 
med Pen paa Sten opførte 3 tilsvarende satiriske Blade er dette ikke tegnet 
paa Sten af Constantin Hansen selv. 

25. Portræt af Parmo Carl Ploug. 

Brvstbilled, en face. J.\\'. Tegner & KittendortTs lith. Inst. Efter Tegning 
af C."H. fra 1854. 

26. Portræt af .Iohann Carl Wincentz Oppermann. 

Brvstbilled. ■\'i Profil mod hojrc. J. W. Tegner & Kittendortfs lith. Inst. 
Efter C. H.s Maleri fra 1856. 

27. Kunstakademiets Afgangs-Bevis. 

Pennetegning paa Sten af Kittendorff 1865. Efter Tegning af C. H. fra 
samme ,\ar. 

»Tegnet en Dekoration til Afgangsbeviset for Akademiets Elever. Genier 
bærende Kunstnernes Værktoi, omgivne af Lovværk. Det falder mig van- 
skeligt at tegne saa smaae Ting, ieg seer ikke længere saa skarpt som for« 
(C. H.s Dagbog, d. 8. Decbr. 1865). 

28. Et Smeddeværksted. 

Nr. 48 i >Danske Billeden, Th. Michaelsen & Tillge (Iversens Boghandel), 
Em. Bærentzen & Co.s lith. Inst. Efter Tegning af C. H. fra 18K8. 

»Tegnet en Tegning til de saakaldte »danske Billeder«, som udgives af 
Boghandlerne Michaelsen og Tillge. Tegningen forestiller et Smedeværksted« 
(C. H.s Dagbog, d. 21. Novbr. 1868). 

Findes baade sort og koloreret. 

29. Fra danske Forfattere. En Nyaarsgave ved Al. Schumacher. 
Med Titelkomposition af Prof. Consl. Hansen. Hele Indtægten til- 
falder de Vandlidte. Kbhn. 1873. 

Pennetegning overtr3'kt paa Sten. 

Et Udkast med en anden og bedre Komposition til et Omslag om denne 
Bog tilhorer F^rk. Meta Konstantin Hansen, 

381 



3: I TRÆSNIT 

30. Portræt af M. G. Bindesboll. 

Brystl)ille(i, en face. Tegnet paa Træ af Carl nioch til Claiulius Hosen- 
hoffs Danniarlis illustrcrctle Almanak, I\itteiulorfT & Aagaards Korlaj;, 1857 
(p. 87). lifter Knæbilledet i Thorvaldsens Museum fra 184S~4il. 

31. Portræt af Digteren Paludan-MCllkr. 

Brystbilled, ■'/, Profil mod venstre, Træsnit af H. 1^, Hansen til 1>, Hansens 
ill. dansk Litteraturhistorie, Kbhn. 1S86, Tom, II, p, 483, Efter C H s 
Maleri fra 1849. 

32. Portræt af Maleren Wilh. Marstrand. 

Urystbilled. ^4 Profil mod hojre. Tegnet paa Træ af Carl Uloch, Skaarct 
af Ilenneberg, Kfter C, H, s Maleri fra 1850 eller maaske snarere efter hans 
Keinitypi fra 1852 efter dette Maleri, Claudius Rosenhoff. Danmarks illu- 
strerede Almanak for 1857, 4de Aarg, Kbhn Kittendorff & Aagaard, p. 32 
(Artikel af Ussing om Marstrand), 

33. Portræt af N. L, Høyen, 

Hrystbilled. V4 Profil mod hojre. Tegnet paa Træ af P, S, Krover. Skaaret 
af K, Hendriksen. Efter C, H, s .Maleri fra 1852, Frontespice tirN,L. Hovens 
.Skrifter ved I, L. Ussing. vol, III. Kbhn, 187fi, 

34. Danmarks gamle Folkeviser, udgivne af Smid (iriindli'ig. 
Kl)lin, 1853—1890. 

Til Omslaget herom (i en Ramme af Bladværk ses foroven en Orn, for 
neden en Svane, paa Siderne forskellige San.gfuglei har Constantin Hansen 
gjort Udkastet, Træsnittet efter dette er anonymt. 

Udkastet (tegnet omvendt af Træsnittet) tilhorer Hr, Arkivsekrctær liloeh. 
Det er dateret 1853, 

35. Odin. 

Anonymt og slet Træsnit (med tilfojet Grund) efter Billedet i Fabricius' 
Danmarkshistorie, :Freya<. nordisk illustreret Maanedsskrift af belærende 
og underholdende Indhold, Forlagt af C, & F. Nagel, forste .\arg.. 18C4, p.41, 

36. En Genie ridende paa en Delfin, paa Siderne af denne et 
Par mindre Delfiner. 

Træsnit (fra F. Hendriksens Værksted) i >Ude og Hjerame<, 3die Aarg, 
Nr, l.Ti (11, April 1880), 

Den Tegning i Pen, der ligger til Grund for Træsnittet, og som tilhorer 
Hr. Xylograf F, Hendriksen, synes at stamme fra ca, 1856, 

37. Ægirs Gæstebud, 

Dansk Læsebog, udgivet af F, E, Boisen, 2den Del. Kbhn. Kittendorff & 
Aagaard, 1860. Anbragt heri som Frontespice, Træsnit af Kittendorff, 

38. Malerkunstens Genius (en Genie med Palet og Malerstok). 
Skaaret 1883 af C. Poulsen efter C, H,s Maleri fra ca, 1858 for Artiklen 

om C, H, i Sigurd .Miillers >Nyere dansk Malerkunst: Stockholms Forlag). 

382 



39. Erkebiskop Absalon. Kultegning af Professor Constantin Hansen. 
Tegnet paa Træ af Bernhaid Olsen. III. Tid. 1861. 2det Bind, p. 265. 

40. Iduns GiKNKOMST TIL Valhal. Transparentmalerl i Rosenborg 
Have Aftenen A. 13. Juni 1862. 

Træsnit af C. Hammer. l-;fter C. H.'s Pennetegnings-Overtryk paa Sten 
fra 1862. Anvendt i Dr. P. Brock, Historislie Efterretninger om llosenljorg. 
III: Det 19de Aarhundred. Kbim., Lehmann & Stage, 1883. Ud for p. 188. 

41. Bannerne fra det nordiske Studentermøde i Lund og Kø- 
benhavn. 

Fremstillinger af Odin (for Upsalas Universitet), Frej (Lund), Tlior (Kri- 
stiania), Hejmdal (Kobenhavnl illlustr. Tid.«, 3die Bind, Nr. 145 (6. .luli 
1862). Optrykt i: Mindehlade om det femte nordiske Studentermode i Lund 
og Kioljenhavn, Juni, 1862. Forlagsbureauet, 1862. p. 10- 11. Fire Træsnit 
af Nielsen, formodentlig tegnede paa Træ af Olrik. 

42. Fakkeltog til Christian Winther. 

Træsnit (fra F.Hendriksens Værksted). Folgeblad til Ude og Hjemme«, 
1882. Nr. 274 (Kunstneralbum Nr. 211. 

>I Gaar var ieg hos Christian Winther til hans 70 Aars Fodselsdag. leg 
havde udfort en AUvareltegning til Foræring i Dagens Anledning. Det fore- 
stillede et Fakkeltog af Alfer« C. H.s Dagbog, d.'sO. Juli 1866). 

Den Tegning, der ligger til Giund for Træsnittet, er et Udkast til Akva- 
rellen. Den tilhorer Kobberstiksamlingen. 

43. Selvportr.et af Constantin Hansen. 

Omtr. Knæbilled, staaende, med Palet, Pensler og Malerstok i venstre 
Haand, en Pensel i hojre. Træsnit af C. Poulsen til Sigurd Miillers »Nyere 
dansk Malerkunst«. Efter C. H.'s Tegning i Kul fra 1867. 

44. Vignetter paa 24 Ark Brevpapir. 

Tegnede i storre Maalestok, fotografisk formindskede paa Træklodserne. 
Skaarne af H. P. Hansen. 1 Kommission hos Kitteiulorff & Aagaard. 

5 leg har tegnet 24 Brev-Vignetter som skaarne i Træ skulde udkomme 
til Julen« (Brev fra C. H. til Fru Dalsgaard, d. 16. Decbr. 1873). 

Da forste Oplag af disse Brevpapirer blev udsolgt, udkom et nyt med en 
anden Vignet paa (Jmslaget og et Par af \'ignettcrne paa Arkene ei'stattede 
med andre. Der forefindes derfor 27 Klodser til dette Nr. I nyt Tr\k ud- 
kom de 24 \'ignetter paa Brevpapir og Korrespondancekort ved Julen 1900. 

En enkelt af disse \'ignetter, Drengen med en Fisk paa Snoren, er i 
Originaltegningens Storrelse skaareu i Træ i F. Hendriksens Værksted. Træ- 
snittet findes i »Juleroser« 1882. 



383 



I 

TRYKTE LITTERÆRE ARBEJDER 

/ ; Om Kunst og kunstneriske Koihold. — 2: Digte. — 3: Oversættelser af 
Miclielangelos Sonetter 

/. ARTIKLER OM KUNST OG KUNSTNERISKE FORHOLD 

1. Om Konstakademiets Reform. I— II. 

To Artikler (signerede: >3<) i >Fædrelandet<, 13. — 14. Februar, 1850. 

2. (KoNFERENSflAAD KoCHS VaLG TIL DiREKTØR). 
Indlæg signeret: >3c) i »Fædrelandet«, 1. Marts 1850. 

3. (KONFERENSRAAD KoCHS ValG TIL DiREKTOR). 
Indlæg (signeret: >3«) i »Fædrelandet«, 9. Marts 1850. 

4. Et Par Bemærkninger til Dagbladet. 
Artikel signeret: »3«) i »Fædrelandet«, 1. Maj, 1854. 

5. Farvel til den flyvende Konstkritik. 
.\rtikel .'signeret: >3<) i »Fædrelandet«, l'J. Maj, 1854. 

6. Om vore Konstforhold. 

To Artikler 'signerede: :3«i i »Fædrelandet«, 8. og 23. Marts, 1855. 

7. C. W. Eckersberg. Biografi. 

Danmarks illustrerede Almanak for 1856. 3die Aarg. Redigeret af Cl. Ho- 
senholT. Kittendorff & .-Vagaard. 

8. Indhold af Malerierne i Universitetsforhallen. 
Flyveblad. Trykt hos J. H. Schultz 1855. 

9. Freskomalerierne i Universitetets Forhal. Meddelt af Prof. 
Constantin Hansen. 

Nordisk l'niversitets-Tidsskrift. Trcdie .Aargaugs første Hefte. Kbhn. — 
Lund — Christiania — Upsala, 1857, p. 219. 

10. (Om Betalingen for Malerierne i Universitetets Forhalle). 
Indlæg signeret: Const. Hansen) i »Fædrelandet«, 23. Okt., 1857, 

11. (Bem.erkninger om Konstnernes Forhold til Akademiet). 

Indlæg fsigueret: 17. Dechr. 18G1, Constantin Hansen) i »Fædrelandet«, 
18. Dechr. 18()1. 

12. (Oplysninger til Prof. Meldahls Svar, — næmlig til Tommer- 
mester H. Kayser). 

Indlæg signeret af Dalsgaard, Exner, Const. Hansen, Marstrund, Peters, 
Skovgaard; i »Fædrelandet«, 30. Dechr. 1801. 

384 



13. (Replik til Pi!Of. .Iehichau — næmlig i Anledning af dennes 
Bemærkninger i »Fædrelandet« 1801, Nr. 301, til Constanlin Hansens 
Artikel sammesteds, Nr. 295). 

Indlæg (signeret: 29. Dccbr. 18(!1, Constantin Hansen) i »Fiudrelandcl«, 
■M. Decbr. 1861. 

14. De »SK.IONNE Kunsters Ekhed". Af Prof. Constantin Hansen. 
Nordisk Universitets Tidsskrift. 9de Aargangs første Hefte, p. 25— .3(). 

15. (Hvorledes bør Konsten understøttes?). 

Indlæg (signeret: 9. Aug. IStir), Constantin Hansen) i »Fædrelandet«, 
12. Aug. 1865). 

16. Om Konstudstillingek. Af Const. Hansen. 

>For Ide og Virkelighed«. Et Tidsskrift udg. af R. Nielsen, lij. IJjornson 
og Rud. Schmidt. Aarg. 1869, p. 192— 193. 

17. (FORSL.\G OM EN NY Fl.\GSTANG FOR RaADHUSET). 
Artikel (signeret: Const. Hansen) i »Fædrelandets, 29. Okt. 1870. 

18. Kunstakademiet og Guldmedaillerne. 

Indlæg (signeret: Constantin Hansen) i »Dagljladetc, 19. Okt. 1872. 

19. Det kgl. Theaters Udsmykning. 

Indlæg (signeret: den 14dc Februar 1873, Constantin Hansen) i »Dag- 
bladet«;, d. 15. Febr. 1873. 

2: DIGTE 

20. Danmark, skal nu i din Bøgeskygge — Ei mer dine Børn, 
ved Frihed trygge — Fredsælt venneglade boe og bj'ggc etc. 

Digt i ^Fædrelandet«, 27. Febr. 18(i4. 

Optrykt i Clirisluifi Wintlwr's »Nvc Digtninge af danske l-'orfatterc«. 
Kbhn. 1868. p. 18U. 

21. Sang ved Kunstakademiets Stiftelsesfest. 
(Flyveposten 1865. Nr. 78). 

22. Sang for Kunstnersamfundet. 

(Fædrelandet 1865, Nr. 59). 

23. Ole Skeie i Rom. Danske Skjemtedigte. Samlede og udgivne af 
Christian Winlhcr. Kbhn. P. G. Philip.sen, 1872. p. 169 — 172. 

Til Visen om Ole SUeie, som blev digtet til en Juleaften i Rom, findes 
talrige Koncepter og Afskrifter. I-^n særlig smuk Afskrift findes i et Rrev 
fra CH. til .lustitsraad !•:. Collin, dateret Rom, d. 26. .luli 1843 (tllli. Hr. 
Kriminalretsassessor E. Tybjergl 

Foruden de her nævnte Digte, der findes trykte i Bøger eller 
Aviser, er en stor Mængde andre Digte af Constantin Hansen 
trykte paa løse Ark paa Lejlighedssanges Vis. Hans Manuskripter 
til disse Digte saavcl som en Række Afskrifter af dem opbevares 
i Familjen. 

385 25 



3: OVEHS.ETTELSER AI- MlCIIia.ASCEl.OS SOXETTER 

24. FiHE SoxETTER AF MicnEi. Angelo, ovcrsaftc af Conslantiii 
Hansen. 

1) Med dine skjonnc Øjne Lys icf? skuer — 2) Som Svovlet er vort Hjerte 
»ii som Bla:iret — 3) AU er ieg Hiivneii iKi'r. livor ieg sk:il lande — 4) Ei 
mere ussel Tiiiy kan Jorden eie). Kor Ide o}^ \'irkcli^hcd!. Kt Tidsskrift 
udgivet af H. Nielsen, li. Bjornson og lUid. .Schmidt. Aarg. 1870. 1ste Bd. 
p. ;5()1— 363. 



K 

PORTRÆTER FORESTILLENDE CONSTANTIN HANSEN 

Ordnede efter deres Tid.sfolf^e 

1. 1808 (ca.). Portræt af Constantin Hansen omtrent i 4 Aars 
Alderen. Malet i et genreagtigt Grupijebilled med hans yngre 
Broder af Hans Hansen. Hel Figur. 

Tilh. Hr. Assistent lloeg Frederiksen. 

2. 1825. Selvpouth.kt af Constantin Hansen. HrystbiJled, ^/i Profil 
mod liojre. 1 Haanden Palet og Pensler. Udstillet 182,'). Afb. pl5. 

Tilh. Krk. Mcia Konstantin Hansen. 

3. 1827. Selvportr.et af Constantin Hansen. Brystbilled, nærmere 
en face end ^/i Prolil mod højre. Knap fuldendt. Afb. p. 23. 

Tilh. Krk. Thora Constantin Hansen. 

4. 1827—28 (ca.). Selvportræt af Constantin Hansen (og Portræt 
af Roed) i Billedet »Paa Harejagt«. 

Tilh. Hr. Pastor Sifinnl Conslanlin Hitnsen, Tliorsted. pr. Horsens. 

5. 1829. Selvportr.et af Constantin Hansen (og Portræt af Roed) 
i hans Billed »Parti af det indvendige af Bingsted Kirke«. Ud- 
stillet i 1830. Tegnet til Kunstforeningen. Baderet 1830. Afb. p.51. 

Tilh. Kru Heckscher. 

6. 1829 (ca.\ Portræt af Constantin Hansen (og Roed). Malet af 
Boici) paa dennes Billcd -Roed og Constantin Hansen paa Kanetur«. 

Tilh. Hr. drosserer Heinr. Hirschsprung. 

7. 1835. Portræt af Constantin Hansen. Malet af Christen Købke. 
Knæbilled. Omtrenl en face. Kasket |)aa Hovedet. Siddende med 
venstre Haand i Siden, højre holdende en Stok. Afb. p. 61. 

>l disse Dage maa ieg sidde for Kobke, som maler mit Portrait til Hoedt 
(Brev fra C. 11. til hans Soster Ida. d. 0. Jan. 1835). 

Tilh. Stiflsmn.^eet i Ribe. 

386 



8. 1830 I?). Portræt af Constantin Hansen (r. Skilze. Malet af 
Marsthaxu. Marstrand-Udstillingen i Kunstforeningen 1S98, Nr. 57. 

Tilh. Hr. Edyar Collin. 

9. 1837. Portræt af Constantin Hansen. Malet af Kuchler. Ind- 
nialet af C. H. selv paa hans Billed af »Danske Kunstnere i Rom«. 
Betegnet: Rom 1837. A. Kftchler. Afb. p. 73. 

Tilh. Hr. Grosserer Bcnnij M. Goldschmidt. 

10. 1837. Portræt af Constantin Hansen. Malet af Blunck paa 
dennes »Danske Kunstnere i Osteriet La Genzola i Rom«. 

Tilh. Tliorvaldscns Mnscnin. 

11. 1838. Portræt af Constantin Hansen (og Kuchler?). Malet af 
Marstrand. Studie til dennes »Romerske Borgere forsamlede til 
Lystighed i et Osteri« isc folgende Nr.). 

Tilh. Hr. Organist R. C. Rasmussen. 

12. 1839 (1838\ Portræt af Constantin Hansen. Malet af Marstrand 
paa dennes Romerske Borgere forsamlede til Lystighed i et Osteri«. 
Udstillet 1840. Tilh. Hr. Grosserer Laurits Salomonsen. 

13. 1840 (ca.). Portræt af Constantin Hansen. Tegnet af en ikkc- 
dansk Kunstner. Signeret: L. Riidbæk ('?). Brystbilled, ^/-t Profd 
mod venstre. Tilh. Hr. Direktor .7. Kroijcr. 

14. 1842. Selvportr.et af Constantin Hansen paa hans Tegning 
• Portræter af nogle Danske, som vare forsamlede i Rom 1842«. 
Udstillet 1845. Tilh. Hr. Kammerherre, Baron Stampe-Cliarisius. Nyso. 

15. 1843. Portræt af Con.stantin Hansen. Tegning i Bly af Fhied- 
L.lNDER. Betegnet: Rom, 27. Okl. 18i3. 

Tilh. Det nationalhistoriske Museum paa Frederiksbonj . 

16. 1847. Portræt af Constantin Hansen. Malet i Sgrafitto af Sonne 
i Frisen paa Thorvaldsens Museum. 

17. 1852. Portræt af Constantin Hansen. Tegning i Tusch, Pen og 
Pensel af P. C. Skovgaard. Bryst])illed, ^/i Profil mod hojre. Be- 
tegnet med Skovgaards Monogram og Juleaften 1852. 

Tilh. Malerinden Frk. Flise Konstantin Hansen. 

18. 1852. Portræt af Constantin Han.sen. Malet af Marstrand. 
Brystbilled. Udstillet 1852. 

Tilli. Det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg. 

19. 1858 (ca.). Selvportræt af Constantin Hansen. Brystbilled, Vi 
Profil mod venstre. Cigar i Munden. 

Tilh. Del milionalhistoriske Museum paa Frederiksbonj. 

387 



20. l.S.'>'.). Si;i,vi'iiiiri!.i;T uf ('.(iiishmlin Ihiiiscn. Hrvslljilluil, '^ i l'rulil 
111(1(1 liDJre. Ihiii holder P;ik'l og Malerstok. Afl). p. 21(i. 

Tilh. Hr. .^kademiscUretær Ph. Weilhacli s Do(l.sbo. 

21. lS(i(). Porlralbiiste af Constantin Hansen. Modelleret af II.V. 
BiSsiiN. Betegnet : 'iS. Ai>ril CM. xilh. Kunslmiisecl. 

22. 1861. Portræt af Constantin Ihinsen. Malet af M.\iiSTH.\M). 
Omtrent hel Figur. Hat paa Hovedet, en Kap|)e over Skuldrene. 
1 liojie Haand en Stok, venstre i Siden. Betegnet med Marstrands 
Monogram og 1S(>'2. Udstillet ISO'i. Afl). p. 2.55. 

ilf^ har ogsaa arbeidet med at staae stille i hele G Dage fra Morgen til 
Aften for Maistrand, som maler mit l'ortrait, hel Figur, naturlig Stoirelse« 
(15rev fra C. H. til Frk. Christiane Kol)Ue, d. 24. Sept. 1861). 

Tegnet af Frants Henningsen for 'Våc og Hjemme^, 3die Aarg., Nr. 132 
(11. April 1880). ' ' Tilh. Kunstmuseet. 

23. 18(55. Portræt-Statuette af Constantin Hansen. .Modelleret af 
O. EvENS. Skitze i brandt Leer. Betegnet: O. Eiwns, 1S65. 

Tilh. Hr. Professor Nik. Bo(]t\. 

24. 1867. Selvportræt af Constantin Hansen. Tegning i Kul. 
Omtrent Knæbilled. Staaende, med Palet. Pensler og Malerstok i 
venstre Haand, en Pensel i hojrc. 

»Færdig med Udførelsen af en Carloii i Kul af mit eget Portrait til min 
Svoger Oberst Kobke, for hvilken han til Cijengjeld har givet mig en for- 
trinlig varm Frakke (C. H.s Dagbog, d. 10. ()kt. ISliT). 

Skaaret i Træ af C. Poulsen til »Nyere dansk Malerkunst« af Sig. MOIIer. 

Tilh. Fru Cieneialinde Koltkc. 

25. lS(i7. Selvportræt af Constantin Hansen. Brystbilled. Omtrent 
en face. I Malerbluse. Betegnet: C. //. /.S'«« (malet 18G7). Afb. p.271. 

Tilh. Frk. Kiislinne Konstnnlin Ilunscn. 

26. 1867. Selvportr.et af Constanlin liansen. Omtrent Knæbilled. 
En face. Staaende, med venstre Haand i Siden, liojre holdende 
Pensler og Malerstok. Tegning i Kul. Forarbejde til cflerfolgendc. 

Tilh. Frk. Kristiane Konslanlin Hansen. 

27. 1867. Sei.vportr.et af Constantin Hansen. Stilling som i fore- 
gaaende. Malet paa Bestilling af Udstilliiigskomiteen. Udstillet 1868. 

Tilh. Vdstillingskomiteen. 

28. 1867. Portrætbuste af Con.stantin Hansen. .Modelleret af Thiele- 

MANN. 

»Desuden har ieg ladet mig overtale til at tillade Billedhugger Thielemaiui 
at efterligne mit lorre gamle I.eer i vaadt I.ecr og har derfor staaet Model« 
(Hrev fra CH. til Christian Winther, d. 17. Sept. 1807). Tilintetgjort. 

:iS8 



29. 1S72. l'drlnvl ni' Coiislaiiliii Iliinsen, IJryslbillcd , en fiK-e. 
Travsnil ledsai^ende en Artikel af Pli. Weilbaeh i .111. Tid.«, 21(le 
Hind, Nr. 1071 (4. April 1880). Skaarel eller et Fotografi fra 1872. 

30. 1874. Selvpouthæt af Constantin Hansen. Halv Figur. Vi Prolil 
mod hojre. Staaende, med hqjie Ilaand i Siden, venstre holdende 
en Portc-Crayon. Betegnet: Coiist.H.JSTi. Udstillet 1878. Afb. p.278. 

Tilh. Hr. DireUtor A'. Konslanlin Hansen, Kolding. 

31. 1877. Sklvfortræt af Constantin Hansen. Tegning i \\u\. 
Hrystbilled, V* Profil mod hoJre. Betegnet: Const.H. 1877. 

Tilh. Hr. Pastor Si<jurd Constanlin Hansen, Tliorsted, pr. Horsens. 

32. 1877. Portræt af Constantin Hansen. Tegning i Kul af P. S. 
Kroyijh. Bryslbilled, en face. Betegnet: Krøyer, Mai 1877. 

Tilh. Hr. (Irosscrer Heini: Hirschsi>inn<j. 

33. 1877. Porlnet af Constantin Hansen. Tegning i Kul af P. S. 
Kroyer. Brystbilled, ^/4 Prolil mod venstre. Betegnet: Kroijcr, 
'^^"' 77. Tilh. Fru Marie A.velsen. 

34. 1880. Portræt af Constantin Hansen i hans Hjem, malet af 
KLisii Konstantin Hanskn paa hendes Faders sidste Levedag. 
Betegnet : H. K. II. 80. Afb. |). 285. Tilh. Frli. Elise Kon.ilanlin Hansen. 

35. 1883. Portnet-Medaljon af Constantin Hansen. Udfort af Akskl 
Hansen til Kunstnerens Gravmæle. Frederiksberg Kirkegaard. 



RETTELSER 

P. 3. Lin. (i fra neden: Forfatteren er forst senere bleven opmærksom paa, 
at Hans Hansens Skildrini^ af den nnge Thoi-valdsens Logis allerede 
er eiteret af Weilhach i Kunstnerleksikonets Artikel om fhorvaldsen. 

P.2'2. Lin. 1 fra neden: jngre, hes ældre. 

P. 44. Lin. 2 Ira oven: Wilhelm, læs Wilken. 



m^i 



GETTY RESEARCH INSTITUTE 



3 3125 01204 0396 





:^' 




:.>^' 



"^C^^