Meddelelser om Grønland

7-

(ewe!
—

2

FD
at)

NOK

SOUR

SM Ru

I
x

‘à u ee

Meddelelser om Grønland,

|
|

udgivne af

Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske
Undersøgelser i Grønland,

Riönde Hoîte :

Med 17 Tavler

og en

| Résumé des Communications sur le Grönland.

| Kjøbenhavn.

| | I Commission hos С. A. Reitzel.

Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).

т

АЙ 5 i SE,
D RICE n yey Å
3 N

| А

Meddelelser om Grønland.

udgivne af

Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske
Undersøgelser i Grønland,

_Мепае Hefte.

Med 17 Tavler
og en

Résumé des Communications sur le Grönland.

SAR er ARE RARY
5 YORK
{ \ МСА
Kjøbenhavn.

I Commission hos С. А. Reitzel.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtykkeri (F. Dreyer).

1889.

Den estorenlandske Expedition,

udført i Aarene 1883—85

under Ledelse af

Co.) mn.

Forste Del.
око

Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).

1889.

#0

ELLE

an eee

a

LIBRARY
NEW YORK
BOTANICAI

GAKDEN.

Da Commissionen har overdraget mig at besørge Redaktionen
af «Meddelelserne om Gronland», hvori der hidtil udelukkende
er optaget Resultaterne af de paa Vestkysten foretagne Under-
sogelser, kan jeg ikke undlade at fremsætte her et Par alminde-
lige Bemærkninger angaaende den ostgronlandske Expedition,
hvis Beretninger i 9de og 104е Hefte danne et selvstændigt
Hele.
| det sjette Hefte af «Meddelelserne» Side Vil—XIII har
Commissionen i Aaret 1880 gjort Rede for Grunden til, at den
mente, at de af den ledede Undersøgelser af Vestkysten ogsaa
burde udstrækkes til at omfatte den tilsvarende Del af Ost-
kysten, hvoraf kun den sydligste Del var bleven undersogt af
Graah under meget mislige Forhold i Aarene 1829 og 1830.
Commissionens dengang fremsatte Forslag til Undersøgelsen af
Østkysten fra Cap Farvel til 70° N.B. gik ud paa at faa afsendt
tvende af hinanden uafhængige Expeditioner, nemlig en Kone-
baadsexpedition, der skulde undersøge Strækningen fra Cap
Farvel imod Nord indtil 66°, medens en anden, med et Damp-
skib afsendt Expedition skulde landsættes omtrent paa 70° N.B.
Dennes Opgave skulde da være at undersøge den hidtil ukjendte
x Kyststrekning fra dette Punkt imod Syd til 66°, Grændsen for

Konebaadsexpeditionens Virksomhed.

Som bekjendt Iykkedes det Hs. Excellence Marineminister
Ravn, hvem Initiativet til Undersøgelsen af Østkysten skyldes,
at faa bevilget paa Budgettet for 1882—83 Midlerne til den
førstnævnte af disse Expeditioner, som i Aarene 1883--85 løste
sin Opgave paa en særdeles tilfredsstillende Maade. Overledelsen
blev af Marineministeren overdraget til «Commissionnen for
Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grøn-
land», og det bestemtes, at den østgrønlandske Expeditions
Resultater skulde udgives i «Meddelelser om Grønland». Ved
Iværksættelsen af slige Undersøgelser gjælder det vel især om
at erholde de dertil nødvendige Pengemidler,. men tillige om
at Ledelsen af Expeditionen er lågt i Hænderne paa en Mand,
der baade har levende Interesse for Sagen og veed at vælge
de rette Midler til Formaalets Opnaaelse, og Premierlieutenant
(nuværende Kapitain) G. Holm var saa at sige selvskreven til

at være Chef for en saadan Expedition.

Han havde nemlig i Aarene 1880 og 81 undersøgt Nordbo-
ruinernes Construktion og Beliggenhed i Julianehaabs Distrikt”),
og derved skaffet sig et grundigt Kjendskab til dem, hvilket
havde særdeles Betydning med Hensyn til Afgjørelsen, af, hvor-
vidt lignende fandtes paa Østkysten, og dernæst havde han
forskaffet sig værdifulde Oplysninger om Østgrønlændernes Op-
holdssteder og om Maaden, hvorpaa man bedst vilde kunne
besejre alle de Vanskeligheder, som hidrøre fra Naturforholdene
og de Indfødtes Ulyst til at berejse ukjendte Kyststrækninger.
Men fremfor alt bør nævnes den Paalidelighed og Nøjagtig-

hed, som Holm havde lagt for Dagen ved de forberedende

1) Se «Meddelelser om Grønland» 6te Hefte.

Undersøgelser uden at lade sig lede af forudfattede Theorier, ,
og det var derfor en stor Tilfredsstillelse for Commissionen,
at Holm erklærede sig villig til at overtage Ledelsen af Kone-
baadsexpeditionen.

Han vilde alligevel ikke kunne have naaet det tilsigtede
Maal, hvis han ikke havde havt Ledsagere, der vare ligesaa
ihærdige, som han selv, for hver paa sit Omraade at udføre de
dem særligt overdragne Hverv. Hvilke disse vare, fremgaar af
den S. 57 meddelte. Instrux, og Resultaterne af den østgrøn-
landske Expeditions Virksomhed forelægges herved for Offent-
ligheden i de tvende Bind, der udgjore 9de og 104е Hefte!) af
«Meddelelser om Grønland».

Det her meddelte første Afsnit: «Om Osterbygden» af
Museumsassistent Steenstrup, hører strengt taget ikke med
til Rækken af Beretningerne om Expeditionens Arbejder, men
er ikke desto mindre. optaget sammen dermed, fordi denne hans
Undersøgelse berører et Emne, der staar i nøje Forbindelse
med et af Expeditionens Formaal, som gik ud paa at faa bragt
Klarhed i Spørgsmaalet om Østerbygdens Beliggenhed, og som
Steenstrup har søgt at belyse ved historisk at gjennemgaa,

hvorledes de ældre Grønlands Kaart ere blevne til.

Е. Johnstrup.

1) Naar de enkelte Dele af de af Commissionen udgivne «Meddelelser om
Grønland» kaldes Hefter, istedetfor den rigtigere Benevnelse: Bind, da
hidrører det fra en vis ”Beskedenhed ved Begyndelsen af dette Fore-
tagende, idet man dengang ikke kunde vide, at Undersøgelserne vilde
faa en saa stor Rækkevidde, hvilket for en væsentlig Del skyldes den

Imødekommenhed, som Bevillingsmyndighederne have viist dem.

Indhold,

Om Osterbygden, af К, 4, V. Steenstrup . . . - . . . . . . . . . . ..

Beretning om Konebaads-Expeditionen til Grønlands Østkyst 1883
ее. Ott de: Vs handen... na ane à u tere QE

Om de geografiske Forhold i Dansk Østgrønland, af G, Holm og
ee en LER

Om de geologiske Forhold i Dansk Østgrønland, af H. Knutsen og
LE TD ON IE Re le TAP TEE ES sche oe nenn ah Reena ee + Li

Bemærkninger om de i 1883—85 indsamlede Planter paa Øst-
kysten ‘af Gronland, af don. anses fas ea ws) ans . ler

Meteorologiske Observationer i Nanortalik og Angmagsalik, sam-
menlignede med Observationer fra andre Stationer, af V. Willaume-
MANGAN ese inte ier ee hu ee TRUE, SERIAL MILDERE] TOs LE 2

Magnetiske Observationer, Nordlys-lagttagelser og Vandstands-
WPS Eel vert Er ee: SSR Aue еее à НЫ de

Liste over Stednavne i Dansk Østgrønland ...«.........
Rettelsermootmiliajelsemen acter Et. She ue LL is ah ne

Resume des Communications sur le Granland . . . . . . . . . . .

Textbillederne.

Side
Sine SEDs ems Maat (та 15700. CC seen RENE RENEE Le
Fonde kart tira Halls Ве]зе. 1605 . .. ... . „ML. mee eee 10.
Memidniceks Dionekers Kaart 1669..." . 2%. 0.0 200 eee De
Kaatt over, Grönland ved) Joris Garolus 1634 .... отр 24.
EUD EL KODE PA TR ENNA) Lol27.. „en. een ae ee EEE 4$.
Erpeditionens Meltlejr ved Sangmasok -... ть 61.
PETER 5,0, MON REP KERNER 65.
Hedningelejren ved Karra akungnaltara. FADE SEEN EP 71.
Bxpeditionens grønlandske. Medlemmers . ... „1. 0. ae enden 72—73.
Users mas eet {та Sujunzkajtlle. =... т. phy ute <P sac, cadets ape eee S1.
ee CRE 88.
Mugen M OR LL Lu en ue nn aus oce © re RSS NT. 98.
Bols ør Mapnethus ved: Nanortalik - -. мо. ое 109.
Bxpeaitionens, Hus ved Angmagsalik © 2. - NU ANNE CC 1278
ИЕ Wall ен ern ee ee о « 136.
Sidearm af Kangerdlugsuatsiak ved Iydlokolik .........-+..... 158.
Hapennolles seet tna Karna ved “Auarkétion а. se ee 169.
Det IndnesafaMocensiiHeinesens Нога... . MMA CN CR eee 185.
Ehnanonsnam sect tras Umanak iss, rd ans lan eyed: bee do eee 191.
Mandetisyd for Pikintalek (К]осе Bugt) "0... ey ОЕ 196.
Anikitsok og «Hvidsadlen», seet fra Putulik (Dagbogs-Skizze) ...... 200.
Danell's «Hvidsadel» og «Mastelost Skib», af Thorlacius ...... 201.
Sundet Ikatek. 1 Baggrunden sees Fjeldene paa Ostsiden af Sermiligak 204.
Udsigt Ost efter fra Varden paa Leifs @...............-0- 217.
Profil fra Kekertatsiak og Auk\ 00 239.
Profil fra Dronning Louises Ø J
Gnejsbreecien mellem Kangerdluarak og Nagtoralik. . . . . . . ..... 240.
CGranitgane 1 Gnejs ved ‘AKatek-Kjorden... .. - бое 241.
Einkornede Granitgange ved Kasingortok +... 2 242.
Ideal ОР ЗО В TA Kasıingortolis ее =. EE =: - 243.
Holdem Hornblendeskifer- paa Skrams,Oe tr... 2.0.02... 0 Se 244.
Dislokation i Gnejsen N. for Nunatak LU. 245.
Sonderbrudt Hornblendeskifer i Gnejs ved Cap GudbrandS ”
Holder Gpejswvedsiktamisuernel: eue ame nee DE ое ee 246.
Profil fra Nordsiden af Ripisako „ne. . . ..:.. 1... 5.76 253.

ranitzaneik@neis, раа Nanontalikne ео nee а 254.

Tavlerne,

med Henvisning trl Texten.

Tavle Side
eakiestenn sc Kaartztya 1605. Eee EC EC Le ns le
IS Gudbrand Thorlaeıus? Kaart tra 16062. 2.22... 11,22.
His cart ао 2 era NN REC ee 10, 44.
IV. — т cd 10, 44.
У. Joh. Mejers Kaart over Папе! 15$ Rejser 1 1652—53. 17, 49, 201, 211.
VI: — — о < — HENRI PEN. il 49 200%

УП. Theodor Thorlacius Kaart fra 1668—69 ...... 19.125, 50

VIII WRungerupun, Sell, а Жебен тай") ER SEES SST RER 158.

\ Ihuilek, seet fra Kasingortok. . .................. 164.
ix, J Udsigt Nord efter fra Munatsuk. ................. 75.
\Udsigt Syd efter fra den nordre Side af Kangerdluluk. . 171, 259.

x $ Nuk og Cap Tordenskjold, seet fra Anoritok . . . . . . - 75, 259,
"A Napasorsuak, SE RS ac Oe РС 179.
XI. Puisortok, seet. fra et Næs Syd for Br&een......... 116, 181.
ХИ. $ Kangerajup-apusinia, seet fra Kulusuk ved Umivik ...... 199.
\ Cap Dan, seet fra Tasiusarsik-kitdiek ........... 209 211.
хи. J Kiatak-Fjeld Veh ORT ae аа LIE
\ Kingorsuak IEPA OOS ORNE ee SES DES KE Die
XIV. f Dalstrog ved Ikatek. Sermiligak-Fjord . . .-. . . . . . . . .. 214.
\Landet Nord for Erik den Rodes 9 ............... 215.

XV. Skizzer af Kysten Nord for Angmagsalik, tegnet af de Indfodte 219.
XVI. Den sydligste Del af Grønlands Østkyst indtil 63° 45° N. Br.,

opmaallgar G Ном 02 У Garde... ....... 152, 158—191.
Grønlands Østkyst fra 63° 20° til 66° 25° М. Br. af G. Holm 149,
XVII. 197-—215.
Grønlands Østkyst mellem 66° og 683/4° N. Br., tegnet efter
Angmagsalikernes Oplysninger. . . . . . . . . . . . . . .. 217—225.

1) Isen ufremkonmelig; tilhojre sees et mindre, skident Isfjeld.

У

и baa “Wome?
г

Om Osterbygden.
Af
K. J. V. Steenstrup.

1886.

varet et

fear:

Pi “hi
i {tt
ale“

Gjennem Grønlands Historie gaar, som den røde Traad, Spergs-
maalet om, hvor Osterbygden har ligget, eller, med andre Ord,
Sporgsmaalet om, hvor det var i Grønland, at Erik den Rode
i Aaret 986 grundede en Koloni. I halvfemte hundrede Aar
stod denne Koloni i Forbindelse med Omverdenen, navnlig Island
og Norge, indtil de uheldige Forhold i Danmark og Norge i
Midten af det femtende Aarhundrede bevirkede, at denne For-
bindelse efterhaanden ophørte.

Af de gamle Sagaer ses det, at ligesom Island var delt i
4 Fjerdinger, saaledes var Grønland delt i 2 Hovedbygder,
Øster- og Vesterbygden. Om disses indbyrdes Beliggenhed véd
man kun, foruden hvad der kan sluttes af Navnene, at der var
en ubeboet Strækning derimellem, hvis Længde dog angives
meget forskjellig. Endvidere synes det, som om Forbindelsen
mellem dem, selv om Vinteren, ikke var vanskelig. Osterbygden
var den vigtigste af dem, og den laa nærmere Island og Norge
end Vesterbygden.

Allerede Erik den Røde maa, efter sin første Rejse til
Grønland, have givet en saa udførlig Skildring af, hvor det var,
at han agtede at bebygge Landet, at Folk alene derefter turde
løbe an paa, paa egen Haand at finde Stedet. Saaledes be-
tænkte jo Bjarne Herjulfsen, ifølge Erik den Rødes Saga,
sig ikke paa at følge efter sin Fader, der var draget til Grøn-
land, uagtet hverken han eller hans Folk før havde været i
Grønlandshavet. Der er heller næppe nogen Tvivl om, at de

mundtlige Beretninger om Sejladsen til Grønland i hele det
1%

forste Afsnit af dette Lands Historie ansaas for tilstrekkelige
til at finde Landet og Bygderne.

Da Erkebiskop Valkendorf i Begyndelsen af det 164е
Aarhundrede besluttede paany at lægge Grønland under Trond-
hjems Bispestol, samlede han alle de gamle Efterretninger om
Sejladsen dertil, som han kunde overkomme. Det er disse saa-
kaldte Kursforskrifter, der i en senere Tid have spillet en saa
stor Rolle i Sporgsmaalet om Osterbygdens Beliggenhed, idet
de fejlagligen bleve opfattede, som om de viste Vejen lige til
Osterbygden, hvad der aabenbart aldrig har været Meningen
med dem; de skulde kun give Anvisning til at finde det Sted,
hvor Grønland burde anduves, for saa derfra at søge til Byg-
derne.

Foruden Kursforskrifterne er den vigtigste Kilde til Kjend-
skabet til det gamle Gronlands Geografi Ivar Baardsens Be-
retning, der antages at være forfattet ved Aaret 1400. Den
deri meddelte Fortegnelse over Fjordene, Kirkerne og de be-
boede Steder har spillet en viglig Rolle ved Bestemmelsen af
Østerbygdens Beliggenhed, idet man har forsøgt at anbringe
dem paa Grønlandskaartet. Forst anbragte man de nævnte
Steder uden noget geografisk Grundlag, og senere, da et saa-
dant var bragt til Veje, søgte man at bringe dem i Overens-
stemmelse dermed.

Efter 3die Bind af Grønlands historiske Mindes-
mærker hidsættes her det vigtigste af Kursforskrifterne og de
gamle geografiske Bestemmelser.

1) Af Olaf Tryggvesöns Saga: Fra Snefjeldsnæs, hvor Vejen
er kortest til Grønland, er der, over Havet, 4 Dages Sejlads mod Vesten.
Man siger og, at, naar man farer fra Bergen Ш Hvarfet paa Grønland.
man da maa sejle 12 Mil sønden for Island. (S. 211.)

2) Af Hauksbogen: Af Hernum i Norge skal man sejle lige
mod Vest til Hvarf paa Grønland; og da sejler man norden for Het-
land, dog saaledes, al man netop kan det, fordi at man har klar Ud-
sigt over Havet, men sønden for Færøerne, saa at man over Søen

5

kun ser Fjeldenes halve Højde, men saaledes sønden for Island, at
dets Sofugle og Hvalfiske lade sig se. ($. 213.)

3) Af Gissur Ejnarsons Kopibog: Dette er rel Kurs Ш
Grønland. Fra Stadzmule (Stat i Norge) fuldkommen lige mod Vest,
da slyrer du lige mod Vatnsnes i Grønland. (S. 214.)

4) Af Gripla: Fra Bjarmeland ligge Udbygder lige Nord til det
Land, som kaldes Grønland. Men der er Bugter for, og Landet
strækker sig imod Sydvest; der er Jokler og Fjorde; der ligger Øer
udenfor Joklerne; Ш den ene Jekel kan man ikke undersøge, til den
anden er en halv Maaneds Sejlads; Lil den tredie en Uges Sejlads;
den er nærmest ved Bygden; den kaldes Hvidserk; dernæst drejer
Landel imod Nord; men den, som ikke vil forfejle Bygden, han stævne
i Sydvest. ($. 223.)

5) Af et ældgammelt Haandskrift: Grønland vender imod
Sydvest, sydligst er Herjulfsnes, men Hvarfsgnipa nærmest vesten
derfor. ($. 227.)

6) Af Ivar Baardsens Beskrivelse: Fraa Snefelsnes aff
Island, [som er stackist till Grønland, 2 Dage och thou Nellers Seyling,
rett i Vester all zeylle, och der ligger Gunbjernerschier rett paa Mitt-
veyen emellum Grønland och Island. Thelte vaar gammell Seylling ;
en nu er kommen Is udaff landnorden Botnen saa ner forschreffne
Scher, alt ingen kan uden Liffs Fare denn gamble Leed seyle, som
hereffler horres. Item de, som seyle ville | udaff Bergen rettledes, till
Grønland, och komme iche till Island, da schulle de zeylle гей udi
Vesler, saa lenge de komme synden ved Island till Rochenes, och da
schulle de vere XII Uger Søes sonder i Haffed aff forschreffne Roche-
nes, och saa med forschreffne Vesterlede schall hand komme under del
heye Land udi Grønland, som heder Hvarf; een Dag lillforn, for mand
kand see forschreffne Hvarf, schall hand se ett andet heilt Bergh, som
heder Hvidserk; en under forschreffne thou Fjelld, som Hvarf heder
och Hvidserk, ligger edt Nes, som heder Herioldtznes, och derved
| ligger en Haffn, som hedder Sand. Item seyller mand udaff Island,
da schall hand thagge | sinn Kaes fraa Snefelsnes, som ligger [ een
Tholldt Sees vester lenger paa Island end forschreffne Rochenes, och
seylle da гей udi Vester | een Dagh och een Май | en stevne siden i
Sudvest, alt fly forschreffne Is, som ligger ved Gunbiernerscher, och
siden een Dag och een Natt rett i Nordvest; och saa kommer hand
rettledis under forschreffne høye Land Hvarf i Grønland, som for-
schreffne Herrisoldiznes och Sandhaffn ligger under. ($. 250.)

Paa Grund af, at Valkendorf faldt i Unaade, blev der
intet af den af ham paatænkte Expedition til Grønland, og man
véd derfor heller ikke, hvor han havde tænkt sig, at Bygderne
skulde søges. De af ham samlede Efterretninger om Kursen,
se G.h.M. Ill. p.482, synes nærmest, ligesom de ovennævnte
Kursforskrifter, kun at gaa ud paa «at faa fat paa Landet», som
Søfolkene sige; thi saa, som der staar, finder man med Guds
Hjælp Eriksfjorden. Efter Zieglers Fremstilling og Kaart "),
hvorpaa Valkendorf jo menes at have haft Indflydelse ?), at
antage, at denne sidste kun har tænkt sig Grønland som en
Kyst Vest for Island, uden nogen bestemt Form, er næppe be-
rettiget.

Under Frederik II udsendtes der, i Aarene 1568—81, 2 eller
3 Expeditioner for at knytte den gamle Forbindelse; men ingen
af dem naaede dette Maal, idet de kom tilbage uden at have
betraadt Landet, rimeligvis fordi de vare løbne ind i Isen paa
Sydostkysten, da de, følgende Kursforskrifterne, søgte Land dér.

Fra denne Tid, Aaret 1570, har man det første selvstændige
Kaart over Grønland, forfattet efter nordiske Kilder 3), af Rek-
toren ved Skalholt Skole, Sigurd Stephanius. Paa dette
Kaart, der hosstaaende er gjengivet i Heliotypi, er der paa
Grønland kun angivet to Navne, Hvidsærk og Herjulfsnæs, hvilket

1) Jacob Ziegler, Qvæ intus continentus Syria, Palestina, Arabia, Ægyp-
tus, Schondia etc. Argentorati 1532.

?) Estrup i Det skand. Literaturselskabs Skrifter. XX. 1824. $. 294.

3) Et maaske endnu ældre Kaart af ren nordisk Oprindelse findes i Olaus
Magnus: De gentibus septentrionalibus о s.v. Rome 1555. S.70. Paa
Kaartet over Nord-Europa i denne Udgave findes Grønland ikke angivet,
medens dette derimod findes paa det Kaart, der ledsager Baselerudgaverne
fra 1567. At det ikke findes i den førstnævnte Udgave, kan maaske
hidrøre fra, at Island der er lagt saa nordligt, at der ikke godt er Plads
dertil, medens Island i Baselerudgaverne er rykket sydligere, saa at Grønland
har kunnet anbringes, og det der anbragte Grønland synes saa, i det
Væsentlige, at være en Kopi af den ovennævnte Kaartskizze i Roma-
udgaven 1555.

-)

% 3 bey die

CCI ftom Ce I To à 1 EI DRITTEN

MARE GLÆCIA
CF ar Ÿ Е

N ml DEE ыы

Pacht % Crone phot

1. Sigurd Stephansens Kaart fra 1570.

sidste betegner Landets sydligste og mest fremspringende Punkt.
Lige Vest derfor findes to Bugter, der, som det'senere om-

talte Kaart fra 1605 viser, skulle markere Oster- og Vester-

bygden. Den sterre Bugt Vest for disse igjen, mellem Helle-
land og Grønland, synes at betegne de senere af Englænderne
paany opdagede Davis-Stredet og Baffinsbugten, idetmindste har
Forfatteren af Kaartet fra 1605 opfattet det saaledes.

I Aaret 1605 fornyede Christian IV Forsoget paa at faa
fast Fod i Grønland, og, at Forsøget den Gang lykkedes, skyldes,
som det synes, udelukkende det, at han havde engageret en
engelsk Lods, James Hall, til at vejlede Expeditionen. Denne

Mand, om hvem man forøvrigt ikke synes at vide andet, for
han traadte i Christian IV's Tjeneste, end at han var fra Hull }),
skal efter Lyscander?”) have været vel kjendt i de grønlandske
Farvande, og det er vel ikke umuligt, at han kan have været
med John Davis paa en af hans Rejser i Aarene 1585—87;
i al Fald har han, saaledes som jeg har søgt at vise 3), vistnok
været i Besiddelse af og sejlet efter hans Kaart.

En Følge heraf var, at, da Hall søgte at føre Expeditionen
til Grønlands Vestkyst, hvor han var kjendt, medens den danske
Lods ifølge Kursforskrifterne vilde søge Land paa Grønlands
Sydostkyst, opstod der Strid, og Skibene skiltes ad. Heldigvis
havde Hall ved Trusler og Bønner faaet Kaptainen og Besæt-
ningen paa «Løven» lokkede saa langt op i Davisstrædet, at de,
da de endelig forlode ham, alligevel kom til Land paa Vestkysten.
De af Hall ledede Skibe, «Trost» og «Katten», kom til Land
paa 66° 33° N.B. i den af dem benævnte Kong Christiansfjord,
der, efter Kaptajn Jensen, er Fjorden Itivdlek. Hvor «Loven»
kom til Landet, véd man ikke; men rimeligvis har det været et
Sted i Frederikshaabs Distrikt. Afstanden angives i G.h.M. Ш,
S. 689 til 60 Uger Søes, og i Jens Bjelkes haandskrevne
Relation +) Ш 80 Mil. Karakteristisk for den forskjellige Op-
fattelse, der gjorde sig gjældende hos Hall og de danske, er
den Maade, hvorpaa de hver for sig betragtede den Opgave, de
havde at løse, efter at være komne til Grønland. Thi, medens
«Løven» kun opholdt sig 3 Dage i den Havn, den endelig var
naaet ind i, og saa ilede hjem, og, som Jens Bjelke siger:

Og med sig de Tidender førte,

At Grønland, som Danmark tilhørte
Og syntes at være forsvundet,

Var nu omsider igjen opfundet;

') Markham: The voyages of W. Baffin. Hakluyt Society 1881. р. XVIII.

*) Grønlands Chronica 1608. Fol. P. 4.

3) Ymer: 1886. 5. 83.

*) Relation om Grønland. Den anden Traktat. Gl. kgl. Mss. Sml. Fol. Nr. 996.

saa søgte Hall af yderste Evne at undersøge Landet i saa stor
Udstrækning, som det var ham muligt. For ham, der jo meget
godt vidste, baade hvor Grønland laa, og hvor han skulde naa
ind til det”), var der ikke noget særligt mærkeligt ved blot at
naa til Land, hvorimod det var en anderledes stor Begivenhed
for de danske at naa at komme til Land i Grønland, efterat
flere tidligere Expeditioner forgjæves havde prøvet derpaa. Derfor
siger Jens Bjelke ogsaa om Besætningen paa «Løven», der
kom først hjem:
De kom igjen med Lov og Ære,
Havde opsøgt det Land og Jord,
Om hvilket længe var gaaet Ord,
At det med Alt var kommen hen
Og aldrig skulde ses igjen
Af nogen her af disse Lande
For den Ustyr, der var for Hande
Af Is og andet saadant mér.

At ogsaa Christian IV selv har været tilfreds med Resul-
tatet af denne Rejse, ses af den Motivering, hvormed han, under
Iste April 1606, udskrev en Skat til Afholdelsen af Udgifterne til
den Expedition, han i dette Aar udsendte til Grønland, navnlig
for at hente Sølverts. Heri siger han nemlig: Vider, at eftersom
Vi forleden Sommer, ikke med ringe Besværing og Omkostning
have ladet opsøge og besejle Grønland, som er et Ledemod og
med Rette hører under Norges Krone, og som i nogle af vore
Forfædres Tid haver været skildt, om hvilket Lands Lejlighed
Vi udi nogen Maade saavel som og om Kaasen og Sejlationen
nu noksom ere blevne forstandiget ?).

1) Purchas. His Pilgrimes, London 1825 —26, Vol Ш, $. 816, og Halls Ma-
nuskript i British Museum: М. $. Bibl. Reg. 17.А. XXXXVIll. р. 261.
Gehejmeark. Sjellandske Tegnelser og Norske Rigsregistranter. ПИ. $. 138.
Under 20de September 1605 (Sjellandske Registre) fik Hall Bestilling som
Styrmand: Til aarlig Pension fik han 500 Rdl, saa og efterskrevne
Fetaljer til sin Underholdning: En Oxe, Rug 1/› Pund, Byg !/s Pund,
Smør en Fjerding, Gryn en Tønde, Brød en Tønde, Fisk 5 Lispund og
Bergfisk 6 Lispund. Tillige frit Hus og Bolig her i Byen, og «skal denne
vor Bestilling begynde og angaa fra den 6te September sidstleden».

2

10

Det Kaart, Hall optog paa Rejsen i 1605, og som ude-
lukkende er baseret paa virkelige Observationer, findes i det
ovennævnte Manuskript i British Museum. Foruden et Kaart
over hele den undersøgte Kyst findes deri ogsaa Specialkaart
over 3 af de vigtigste Fjorde. Tavle 3 og 4 ere Fototypier
efter Fotografier af Originalerne. — Medens dette Exemplar af
Halls Kaart kun viser os den undersøgte Del af Kysten, saa

UI

D
ZE

EN IZ

‘091 osfoy SIEH Bay 1H 1900]

aus
N

AN

я
д
EG

NX

11

viser derimod det Exemplar, der under Mærket К. 39 findes i det
kgl. Bibliothek i Stockholm, og hvorom jeg i «Ymer» 1886 har
givet en kortere Meddelelse (se hosstaaende Kopi deraf), hvorledes
man da tænkte sig denne Kyststrækning indiemmet i Grønlands-
kaartet. En Modsætning til disse paa Observationer baserede
Kaart danner det paa Tavle I kopierede Kaart, der ligeledes viser
Resultaterne af Rejsen i 1605, men som derimod er udarbejdet
af en Historiker. Jeg skal senere omtale dette ret mærkelige Kaart
noget nøjere og derfor her kun bemærke, at det har Betydning
derved, at det viser os, hvorledes man dengang tænkte sig
Grønlands Form og de gamle Koloniers Beliggenhed derpaa;
udelukkende efter islandske Kilder og navnlig uden Paavirkning
af Zenikaartet, der jo, siden Mercator adopterede det, spillede
en saa stor Rolle i Kaartene over det nordlige Atlanterhav.
Som det ses, er det Stephanius’ Kaart, der for Grønlands Ved-
kommende er benyttet. Karakteristisk er det, at dette Lands mest
fremspringende, altsaa i Virkeligheden det sydligste Punkt, er
betegnet Hogeland, der efter Ivar Baardsen er lig Hvarf,
altsaa lig det, vi siden Davis kalder Kap Farewel. Vestligere
kommer Herjulfsnes og dernæst Eriksfjorden, der repræsentere
Osterbygdsfjordene, hvilket blandt andet er indlysende deraf, at
den næste Bugt er betegnet Vesterbygdsfjord. — Tavle 2 er en
Gjengivelse af Gudbrand Thorlacius's egenhændige Kaart
fra 1606 1), der, som jeg antager, er tegnet til Arngrim Jon-
sens Grønlandia. Grønland har her faaet baade en anden Form
og en anden Retning, og heri har maaske Zenikaartet ikke været
uden Indflydelse, omendskjøndt det vel snarest er det nøjere
Kjendskab til Davisstrædet, der har bevirket Forandringen.
Ogsaa her ser man paa Landets mod Sydøst mest frem-
springende Punkt Navnet Herjulfsnæs og Vest derfor de to
sædvanlige Bugter, Eriksfjorden eller Østerbygden og Vester-

1) Gl. kgl. Samling. 4to. Nr. 2876.

19

bygden. Begge Bugterne ere her anbragte раа Sydenden, som
derfor er gjort bredere. Meget betegnende for Forfatterens Op-
fattelse af, hvor Bygderne laa i Grønland, er den punkterede
Linje, der fra Snefjelds Jokul paa Island løber over til Grønland
og derfra langs Østkysten ind i Eriksfjorden, og langs hvilken
der staar: Antiqva navigatio ex Islandia Grønlandiam versus.
Altsaa ogsaa dette Kaart, ligesom Stephanius's, viser tydelig, at
Forfatterne ikke have tænkt sig Østerbygden liggende lige over
for Island, men derimod, at den først fandtes Yest for Landets
mest fremspringende Punkt mod Sydost, ‘altsaa Vest for Syd-
spidsen.

At ogsaa Christian IV selv havde, denne Opfattelse, ses af
den Instrux, han gav Expeditionen i 1607, der lededes af Karsten
Richardson og James Hall. Heri hedder det:

Eftersom vi udi den forgangne Sommer have udrustet 4 af vore
Orlogsskibe, at opsøge og forfare Lejligheden, Vilkaar og Tilstanden
om vort Land Grønland, hvad Havne, Fiskeri, Gresgang der fandles, .
hvoraf og ved hvad Middel Folket der paa Landet levede, зат! andet
mere, som om samme Lands Lejlighed at vide os kunde gjøre Informa-
tion. Og fornævnte vores Fuldmæglige, som did forsent bleve, have
begivet dem paa den Westerside af formeldte Grønland, som er tvert
over fra Amerika og langs Landet, fra den 60 til den 66 Grad fundet
nogle Havne, Ogsaa begivet dem ind i Landel og der fundet ad-
skillige Boliger og Vaaninger (dog ikke ret langt fra Søsiden), som
Grønlænderne iboede. Iligemaade ført os hid til Riget nogle Personer,
som de der paa Landet optoge, med mere påa samme Rejse blev
udrettet. Og efterdi vi formene endnu meget bedre Vilkaar og Nering
der udi Landet at finde, end som fornævnte vores Fuldmægtiges Re-
lation medfører, saafremt vi udi andre Maader og endnu videre derom
lade forfare med Flid og Vindskibelighed. Da skulle formeldte vores
Fuldmæglige, dem til desbedre Information dette efterskrevne vel have
udi Agt. Vi forfare af gamle Dokumenter, baade Norske og Islandske,
al det bedsle Land og det villigste Folk paa Grønland, de bo langs
ved en Fjord som kaldes Eriksfjord, som ligger Sydvest paa Landet,
mellem den 60 og 61 Gradu ungefæhrlig, dog imod den Østerside af

>”
Et
4

13
,
Landet, hvilken Fjord skal være nogen Uger Søes bred og strækker
sig Nord hen i Landet mange Uger Søes. (Herefter følger saa en af
de gamle Fjordforlegnelser og Fortegnelsen over Landets formentlige
Produkler.) Naar nu foreskrevne vores Fuldmægtlige saavidl paa deres
Rejse kommer, at de haver Længden af Lindesnæs, da skal de sætte
deres Kurs ungefær V. N.V. derfra, saa at de forfalde paa den syn-
derste Kant af Grønland, som ligger lverl over fra vort Rige Norge og
vergerer hen til Østen imellem 60 og 61 Grad ungefærlig, dog paa
den Østerside, hvilken udi Dokumenterne agtes for del Syderste af
formeldte Grønland. Naar de paa den 60 og 61 Grad faa Grønland
at se, skal de storste Flid anvende at de kunne faa nogen god Anker-
grund, eller, om den ikke findes, sejle imellem de formeldte 60 og 61
Grad eller der omtrent, paa del de kunne finde Eriksfjord, som for-
menes at ligge imellem de foreskrevne to Grader. Og efler de ved
Guds Bjælp og deres Flid samme Eriksfjord finder, skal de begive
dem ind i Fjorden, Nord paa, eller hvor den sig henstrækker, fordi,
det bedste Land og Folk paa Grønland er, det findes hos denne
Eriksfjord. Og imidlerlid de saaledes er udi Eriksfjord, skulle de vel
agte, hvor gode Havne eller god Sætteri er, og forfare deres Dybde.
Item udi hvilke Maaneder de ere med Is beløben, og ВУ længe de
ere fri for Is. Og efter som gode Lejligheder for Skib al ligge findes,
saa maa de sælle Varder eller Tegn Ш paa Landet, De skulle og
med Flid forfare, om der findes de fornævnte Kirker, Klostre, Fjeld,
Indvige, Smaafjorde, Gaarde og andel, som foreskrevet slaar. Item om
der er nogen Bisp, Præst, Foged, som de give Skal og ere”lydige.
Item hvoraf Folket mest lever og mere dennem, om der er Forskjel
paa dem, eller de ere alle lige ens, Og, efterdi formeldte vores Fuld-
megtige ikke ere paa begge Skibe over 44 Mand stærk, da kan de
ikke letteligen give dem Ш at gjøre nogen Landgang, med mindre
Skib og Folk skulle derved eventyres. Hvorfor, naar Grønlænderne
komme ombord hos dem, da skal de saare venligen dem omgaaes,
og skal de selge dem nogen Kramvare, give dem Mad og Drikke og
i andre Maader fare vel med dem. Vi lvivle ikke, al de enten forstaa
Islandsk eller Gammel-Norsk. Hvorfor vi og have forordnet af Norge
og Island, som kunne tale med dem og alting desbedre forfare. Men
dersom vore Fuldmeglige saae ved Strandsiden nogen Kirke, Vaaning
eller andet, og de kunne uden Fare med en Part af Folket slig Lej-
lighed besiglige, da maa de det gjore, dog al de se dem vel for, og

14

al Kaptajnen og Slyrmanden selv blive ved Skibet. Naar formeldte
vores Fuldmægtige saaledes Erichsfjord med sine Indfjorde og Havne
have vel randsaget, skulle de det dermed i Aar lade blive, men begive
dem nordenpaa, saa langt de kunne, ydermere Havne og Landet at
opsøge og ikke haste for meget hjem igjen, om de skjøndt nogen
Land eller Lejlighed finde. Men jo mere Gud give dem Lykke til, jo
mere og flittigere de det skal forfølge og randsage, saa de mange
Steder og Havne kan oplede, at vores Skibsudredning og anvendte
Unkomst maatte vere vel anlagt. Thi de ikke paa deres Hjemrejse
sig skulle begive, før den 3die August er forbi. Den Rejse fra Lindes-
nes til Grønland og siden tilbage igjen ska! ordentlig afpunkteres hver
Dag og siden os Ш$ИШез. Saavidt vores Skibsfolk paa begge Skibe
anlanger, over dem skal Karsten Richardsøn raade og Magt have,
dem, som sig forbryder, efter Arliklerne at straffe. Men Seglalionen
"og Coursen den skal Jacob Hald for raade, og skal ham derudi
baade vor Kaptajn og Skibsfolk være behjælpelig, med mindre de for-
nemme, al han anderledes end oprigtig er, og denne vor Instrux med-
fører, vil lage afsted. Ikke skal heller vor Kaptajn paa «Trøst» føre
videre Sejl end som vort andet Skib, den grønlandske Bark, kan følge.
Naar nu vores Foldmæglige delle, som foreskrevet staar, have forreltel,
saavidt Gud give dem Naade Ш, skal de paa Hjemrejsen lil vort Slot
Kjøbenhavn dem begive og os om alting gjøre underdanig Relation
og med ingen her i Riget eller anden om formeldle Kaas позе tale,
men holde det hos dem selv, hvorefter de dem kunne have at for-
holde. Actum Hafniæ 6te Maj Anno 1607. (Sjæll. Register.)

Af denne Instrux fremgaar det, at Christian IV tænkte sig
Grønland ganske, som vi se det paa Gudbrand Thorlacius’
Kaart, nemlig at Eriksfjorden skulde soges paa Sydenden af
Landet, dog nærmest henimod Ostsiden. For at naa dette Sted
skulde de soge Land paa Sydostpynten, saaledes som jo ogsaa
enhver Sømand a priori vilde gjøre det, der kommer fra Øst
og skal ind paa Sydspidsen. Det faldt altsaa slet ikke Chri-
stian IV ind at søge Østerbygden paa Østkysten, først naar
Østerbygden foreløbig var undersøgt skulde de begive sig mod
Nord langs Østkysten, for at undersøge denne, ligesom de de
foregaaende Aar havde undersøgt Vestkysten. For Is kunde

Pr 3. №0

>

15

Expeditionen ikke naa ind Ш Landet paa det betegnede Sted
og vendte hjem med uforrettet Sag").

Da det altsaa ikke lod sig gjøre at naa lige fra Havet ind
til Sydenden af Landet, og, da det havde vist sig, at der paa
Vestsiden ingen af de gamle Islændere fandtes, søgte den næste
Expedition, Danell’s i Aaret 1652, at gaa den gamle Vej,
Hriksstevne, nemlig fra Island lige Vest over til Grønland. For
Is naaede heller ikke den at komme til Land der og stod da
langs Iskanten om Sydenden af Landet, ind i Davisstrædet, og
kom endelig til Land omtrent, paa samme Sted, som Expedi-
tionen i 1605. Aaret efter søgte Danell længere Nord paa,
endog helt op til Jan Mayen, for at komme indenfor Isen, men

_ Resultatet blev det samme som Aaret iforvejen, nemlig at han

først naaede at komme til Land i Davisstrædet. Paa den 3die
Rejse i 1654 gik han lige til Davisstrædet. Til Spørgsmaalet
om Østerbygdens Beliggenhed bidrog disse Danells Rejser
intet, men gjorde det tvertimod mere indviklet, idet han, aldeles
umotiveret, mente at have set det gamle Herjufsnæs paa Øst-
kysten paa 64° N.B. |

Danell’s Journal synes at være gaaet tabt ved Theodor
Thorlacius?), men findes i Uddrag i Chr. Lunds. Ind-

1) Bussæus siger, at Kongen paa Grund af de store Omkostninger, han
havde paa Grønlands Gjenopdagelse, skal have kaldt det sin «de Vises Sten».
AfBussæus'Oversættelseaf Arngrim Jonsens Grønlandia, Kbhvn. 1732,
S.56, ses det, at Th. Thorlacius, blandt andet Materiale til Gronlands
Historie, havde, da han i 1669 var her i Kjøbenhavn, Danell's Journal.
Hvad jeg skrev om Grønland, siger Thorlacius, tilbød jeg underdanigst
Frederik Ш, og jeg formoder, at det findes i Kongens Bibliothek. Men
det, jeg selv beholdt, siger han endvidere, blev snappet bort paa Søen
af en skotsk Kaper. Torfæus siger i Fortalen til Grønlandia antiqva,
at Danells Journal tilligemed andet, som Thorlacius vilde have ført med
sig til sit Fædreland, blev et Bytte for de skotske Sørøvere. Det er
saaledes næppe korrekt, naar Bussæus (Gl. kgl. 4to Nr. 2886 pag. 142)
siger: Dog havde de Nelle paa Hjemrejsen den Vanlykke, at hans Skib
af nogle skotske Sørøvere blev plyndret og hannem iblandt andet hans
Journaler fratagne. — Den Afhandling, som Thorlacius siger, at han
overleverede Kongen, er rimeligvis den samme, som endnu findes under
Mærket Gl. kgl. Sml. 4to Nr. 2881 eller maaske snarere Gl. kgl. Fol. Nr. 997.

2

—

16

beretning til Frederik Ш, dateret den 28de Marts 16641). Her-
med folge to Kaart, hvoraf det ene er en fuldstændig Kopi af
Gudbrand Thorlacius’ Kaart fra 1606, og det andet er en,
efter Danells Rejser, rettet Kopi deraf. Paa det forste Kaart

1) Gl. kgl. Sml. 4to №. 2880. | samme Aar er ogsaa det Exemplar af Arn-
grim Jonsens Liber de Gronlandia, hvori Gudbrand Thorlacius’
egenhendige Kaart findes (Gl. kgl. Sml. 4to Nr. 2876), tilstillet Kongen,
hvad ogsaa var Tilfældet med Р. H. Resens Beretning om Rejser til
Grønland (Gl. kgl. Sml. 4to Nr. 2879), og endvidere udgik der jo, ligeledes
i samme Aar, i Følge «Forordninger og aabne Breve, som til Island ere
udgivne» (3die Del, Kbhvn. 1787, S.117) Opfordring om at indsende alle
Breve og Dokumenter i det trondhjemske Arkiv, der angaa Grønland, såa
det synes, at der i dette Aar maa have været noget i Gjære angaaende
Grønlands Undersøgelse, men i Felge G.h.M. Ill. S.725 blev det dog
ikke til noget. Erichsens Udtog af Christian Lunds Indberetning,
Kbhvn. 1787, Svo., er i alt Væsentligt fuldstændigt; der er kun sket nogle
Sammentrækninger, og, hvad der er udeladt, er egentlig kun et Par For-
tellinger om Grønlænderindernes Usædelighed. Et Par Fejllæsninger
eller Fejlskrivninger kan der maaske dog her være Anledning til at hen-
lede Opmærksomheden paa, idet jeg forbigaar en Del mindre væsentlige
Trykfejl, navnlig af Tal. Side 6 L. 15 skal der staa Widsadlen og ikke
Hvidsolen. Samme Side L. 22 stod der oprindelig i Manuskriptet ikke
hoje Land (har Erichsen selv rettet det?), men Høegeland, hvilken
Form har Betydning, da den viser Overensstemmelsen med Betegnelsen
paa ældre Kaart. S.16 L.19: Stumbierg, der skal vist læses Stenbjerg.
$. 19 L. 10 og flere Steder staar Baalsrevier, men i Manuskriptet staar
Bal- eller Ballrevier, hvilket er rigtigt, da det er opkaldt efter Richard
Ball. S.12 L.1: uden, læs inden. $.20 1..1: for Land, læs Forland.
S.29 L.7: N.N.V., les V.N.V. S.30 L. 22: deres; les vores. S. 37
L.9: $ 0.til S., læs O.tilS. S.37 nederst: 0. №. 0., les 0. 05 №. S.45
L.6 skal der ikke staa Heine, der staar hen (der plejer ellers at fores
hen: Knive o.s.v.). $. 45 L. 19: efter Hedninger staar der i Manu-
skriptet: og peger paa Solen, naar de ankommer og raaber Elevout. An-
gaaende dette sidste Ord, der spiller en vis Rolle i de tidligste Rejser
til Grønland, skal jeg her kun gjøre en lille Bemærkning, da det ikke
alene skrives, men ogsaa oversettes meget forskjelligt. Davis (Hakluyt's
Principal navigations. Ill. S.105) skriver Yliaoute «I meane no harm».
Hall skriver (Parchas his Pilgrimes. Ill. S. 817) Yota og (det ovennævnte
Manuskript i British Museum, S.8) Yliout. Gatonbe (Baffin) skriver
(Churchill, Collection of Voyages and Travels, Vol. VI. 1732. S. 248)
Elyot: «Are we friends». Hos Olearius (Persianische Reisebeschreibung.
1656. S. 171) staar Iliout og Ilioun: «Die Sonne». Hvad der er ment
med dette Udbrud, er ikke let at tyde; Dr. Rink har i Ordlisten til
Hakluyt Societys Udgave af Davis Rejser ikke villet indlade sig derpaa.

17

er der efter Lyscanders Grønlands Chronica indlagt Rejse-
routerne fra 12 Rejser til Grenland og Landene deromkring.
Dette Kaart horer egentlig ikke til Lunds Manuskript, men
derimod snarere til et andet, af Resen, hvori disse Rejser ere
omtalte, nemlig Gl. kgl. 4to Nr. 2879. Det andet Kaart, der
viser Rejserouterne i 1652 og 53, synes Christian Lund at
opfatte, som om det var et Originalkaart af Danell. Da det
jo imidlertid, som ovenfor nævnt, i det Væsentlige kun er en
Kopi af Gudbrand Thorlacius’ Kaart, maa man antage, at
Danell har haft dette med, og, hvis han ikke har forandret
andet derpaa end det, Christian Lunds Kaart og Erich-
sens Kopi deraf viser, maa man slutte, at han ikke har været
en saa dygtig Kaarttegner som Hall eller har været saa vel-
bevandret i Kartografien som denne. Danells Landtoninger
fra disse Rejser, der findes meddelte af Th. Thorlacius i
Gl. kgl. Sml. Fol. 997, tyde dog paa, at han med Omhyggelighed
har iagttaget Kysterne.

Det, at Theodor Thorlacius i sit store Kaart, som jeg
nu gaar over til at omtale, heller ikke synes at have faaet
nogen væsentlig Hjælp fra Danell eller nævner ham som
Kilde, kan ogsaa tyde paa, at denne ikke har gjort andet i
kartografisk Retning end, som ovenfor nævnt, at antyde nogle
Fjorde paa Gudbrand Thorlacius” Kaart. Paa Johannes
Mejers forunderlige Manuskriptkaart over Grønland”), hvoraf
et Par ad fotografisk Vej ere gjengivne paa Tavle 5 og 6, kunde
det derimod synes, som om i det mindste Isranden og Rejsen

Uden at ville benægte Muligheden af, at det kan betyde Inuit, Mennesker,
et Raab, man i Grønland ofte hører, naar det pludselig opdages, at der
kommer Folk (Grønlændere), saa er der dog ogsaa en Mulighed for,
navnlig da Endelsen af Ordet altid angives som indeholdende a eller о,
men aldrig i, at Grønlænderne kun har forsøgt at efterligne Raabene, de
hørte fra de Fremmede, enten dette nu har været Matrosernes Opsang
eller disses Tilraab; saaledes siger Davis: the people made a lamen-
table noyse....at least I hallowed againe and they likewise cryed.
7) Gl. kgl. Sml. Fol. Nr. 709 og 710.

IX.

29

18

langs Kysten var tegnet efter et Kaart af Danell, og denne Op-
fattelse har jeg ogsaa tidligere haft. Det kan nu imidlertid ikke
nægtes, at, hvad der i denne Retning er angivet paa disse Kaart,
kan være konstrueret efter Danells Journal og maaske ved lidt
Hjælp af Danell selv eller en af hans Folk, i Særdeleshed da
disse Kaart bære Vidnesbyrd om, at Mejer har haft en livlig
Fantasi. At Danell derimod paa en Tid, hvor der existerede
saa mange og gode Kaart over det nordlige Atlanterhav, skulde
have sejlet alene efter et Kaart som Gudbrand Thorlacius’,
er naturligvis ikke troligt. I Aaret 1668 eller 69 udarbejdede
Biskop Theodor Thorlacius sit store detaillerede Kaart over
Grønland !), hvoraf Tavle 7 er en fotografisk Kopi af en om-
hyggelig tegnet Kopi, da Originalen, påa Grund af en stor, gul
Fedtplet, -der bedækker hele den sydlige Del af Grønland, ikke
lod sig fotografere. Med dette Kaart indtræder et Vendepunkt
i Sporgsmaalet om Østerbygdens Beliggenhed; thi, uden at det
egentlig var Thorlacius’ Hensigt, lægger han den om paa
Østkysten.

Angaaende Kaartets Udførelse siger han ?), at han

derudi haver efterfølget vore Isl. Antiqvileter, det bedste jeg haver
kunnet, besynderlig Sonden paa Landet, der som de Christine Folk
boede, der tilmed haver jeg consulerei de Andres Mappas og det
allene udi min sat, som jeg vidsle kunde komme overens med vores
Anliqviteter. Paa Vestersiden af Grønland haver jeg brugt de retteste
og visseste Sokaart, saavelsom adskillige Rejser, som derhen have
været gjorte, hvorudi baade Pladsenes Latiludo saavelsom Landstræk-
ningen haver været fliltigen observerel af de, som der haver henrejst.

!) Dette Kaart opbevares paa Søkaart-Arkivet; men i den Arnamagnæanske
Samling, Additamenterne 4to 771 c, findes en islandsk Beskrivelse deraf,
tilligemed Afskrifter af alle de paa Kaartet værende latinske Inskriptioner.
Hertil har Arne Magnussen føjet den Oplysning, at Th. Thorlacius
var her i 1668 og 69, i hvilke Aar Kaartet maa være udarbejdet.

?) Denne Redegjørelse angaar just ikke det heromhandlede Exemplar af
Kaartet, derimod det ganske lignende, men mindre, der findes i Gl. kgl.
Sml. 4to Nr. 2881.

19

Polihojden paa de fornemste Plader paa Ostsiden paa Landet kan man
nogenlunde colligere udaf Coursen fra Island til Grønland, som f. Ex.
Snefjeldsjøkul paa Island ligger paa 65°, derfra sejlede Erik den Rode
ret i Vester og kom ved den samme Cours til Blaaserk paa Grønland.
Derudaf sluttes, at Blaaserk ligger under samme Paralello såm Snefjelds-
jøkul, nemlig 65°. Item man skal være 12 Uger Søes (Som er 15
tyske Mile) Sonden fra Røgenes paa Island, som ligger paa 64°, og
siden sejle rel i Vest til Heriolsnes paa Grønland, da maa Heriolsnæs
have samme Lalitudo, nemlig 63° ungefær. At Heriolsnæs ikke er
den sydligste Part udaf Grønland og ligger ikke under samme Para-
lello som Gabet paa Eriksfjord, kan saaledes demonstreres? at Erik
den Røde siges at have sejlet et got Stykke Vejs fra Heriolsnæs til
Sydvest, førend han kom til Eriksfjord, derfor maa Eriksfjord være
bedre imod Sønden end Heriolsnæs .... Længden paa Eriksfjord kan
man nogenlunde colligere deraf, at Erik den Røde sagde sig at være
kommen for Enden af Eriksfjord, der han kom til Rafnsfjord, men
Rafnsfjord ligger ungefær midt imellem Heriolsnæs og Eriksfjord. An-
langendes Distancen mellem Island og Grønland, da formeldes der at
vere fra Snefjeldsnæs lil Blaaserk to Dages og lo Nællers Sejlads,
der er 48 Uger Søes eller 60 tyske Mile, efter som de Gamle holdt
en Dags og en Nats Sejlads at være 24 Uger Søes eller 30 Mile.
Desligeste fra Langenæs til Svalbard holdte de at være 48 Uger Søes,
hvorudaf man kan ungefær slulte, hvad for en Latitudinem Syalbarde
haver; thi efler den Regning skal den være 4 Grader Nord for Lange-
næs. Dette er saavidt en kort Underrelning om min Grønlands -Deli-
neation, hvilken jeg ikke vil venditere for en akkurat, efter som jeg
ikke er selv Autoptes og haver ikke været paa Landet.

Ved disse Slutninger flyttede Th. Thorlacius vel Øster-
bygden fra Grønlands Sydkyst om paa den sydøstlige Side; men
dette alene vilde ikke have haft videre Følger; thi den vilde
dog være vedbleven at ligge paa Grønlands Sydende; hvad der
derimod blev af langt større Betydning, var, at han føjer to Øer
til Syd for Landet og sætter paa Sydenden af den sydligste:
Kap Farvel, der jo siden Davis var bekjendt som Sydspidsen
af Grønland.

Derved blev Østerbygden absolut flyttet om paa
Østkysten, idet den blev anbragt et godt Stykke Nord for

DL
<

20

Sydspidsen, og der forblev den paa alle Kaart, som det synes,
væsentligst af den Grund, at man ikke havde andet at anbringe
der, lige til den endelig forsvandt for Graahs Undersøgelser i
1828—30.

Hvad det egentlig var for to Øer, Th. Thorlacius havde
anbragt ved Sydenden af det Grønland, han havde tegnet efter
islandske Kilder, vidste han ikke, han siger kun: })

Om disse to Øer har jeg ikke læst noget sønderligt i vore Anti-
qviteter, suden det; som der staar i Leifer Eriksens Rejse, naar han
opsøgte Vinland, og han sejlede hjem igjen til Grønland, da saa han
to Øer i Sydvest fra Grønland; disse Øer haver jeg baade delineeret
og siluerel efter de visseste Søkaart, som jeg haver kunnet bekomme.

Disse to Øer, der forøvrigt nærmest synes at være tegnede
efter Peyreres Kaart?), ere jo komne ind i Kaartene for Fro-
bisher Strædets Skyld; thi, skulde dette Stræde eller disse Stræder,
som dets eller deres Opdager antog, mod Nord grænse til
Grønland, maatte der Øer til at afgrænse det eller dem mod
Syd, da Grønlands Sydspids jo siden Davis var godt kjendt,
saa Stræderne kunde ikke, som Frobisher havde antaget,
ligge mellem to Fastlande.

Da jeg for kort siden”) har behandlet Spørgsmaalet om,
naar Frobisherstrædet først synes at være bleven indlemmet i
et påa Observationer baseret Grønlandskaart, skal jeg ikke her
komme nærmere ind derpaa, men kun fremhæve, at det altsaa
er dette Strædes fejlagtige Henlæggelse til Grønland, der har
været en væsentlig Grund til, at Østerbygden blev flyttet om
paa Østkysten. Da Frobisherstrædets Anbringelse i Grønland
jo skete paa Grund af Zenikaartet, kan man altsaa med en vis
Ret sige, at, havde Frobisher væretlige saa heldig som
Davis, nemlig ikke at have haft dette Kaart med sig,

1) Gl. kgl. Sml. 4to Nr. 2881. Se ogsaa Forklaringen til Tallet 4 paa Tav. 7.
?) (Peyrere) Relation du Groenland. Paris 1647,
3) Ymer 1886. S. 83.

21

vilde hans Str&der aldrig være blevne henlaste til
Grønland, og Osterbygden maaske heller ikke vere
bleven flyttet fra Sydspidsen om paa Østkysten.

Th. Thorlacius’ Kaart blev først trykt i Torfeus’
Grønlandia antiqva 1706, baade direkte og indirekte, idet Tor-
fæus, eller rettere Rasch, i det med denne Bog følgende nye
Kaart i det Væsentlige havde fulgt Thorlacius"). Derved fik
denne Kaarttype en stor Udbredelse og en stor Betydning for
Spørgsmaalet om Østerbygdens Beliggenhed, idet det væsentlig
var efter Torfeus’ Kaart, at Hans Egede dannede sig sin
Forestilling om de gamle Bygders Beliggenhed i Grønland.

Hvad der imidlertid ogsaa bidrog i høj Grad til at slaa
Frobisherstrædet fast i Grønland, var de meget udbredte hol-
landske Søkaart og Peyreres ovenfor nævnte bekjendte Kaart.
Th. Thorlacius siger, at det var et hollandsk Kaart fra
1666 ?), der især havde bevæget ham til at legge de to Øer
Syd for Grønland. Som ovenfor bemærket, kopierede han dem
dog alligevel efter Peyrere, hvilket ogsaa fremgaar deraf, at han
lader det nordligste af Stræderne være Frobisherstrædet; havde
han derimod fulgt det hollandske Kaart, maatte han have givet
det sydligste Stræde dette Navn. 3) Derimod synes han ikke at

1) Ret karakteristisk er det at se, hvor megen større Vægt Torfæus lagde
paa at faa anbragt de fra de islandske Antiqviteter kjendte Fjorde i det
gamle Grønland paa sit Kaart end paa at give hele Landet en bestemt
Form. I den Arnamagnæanske Samling, hvor Kobberpladerne til Grøn-
landia antiqva bevares, findes saaledes en Plade, hvoraf der forøvrigt
existerer enkelte Aftryk, hvor Grønlands Form mest minder om John
Gudmundsens Kaart fra 1640, væsentligst for at faa Plads til alle
Fjordene i Østerbygden, og hvorpaa Arne Magnussen har skrevet:
«Delineatio Grønlandiæ a Thormodo Torfæo, casseret af auctore.»

Det omstaaende Kaart, fra 1669, er fuldstendig lig det fra 1666, som
Thorlacius henviser til, men af rent praktiske Grunde ved Fotogra-
feringen valgtes et Exemplar, der bærer Aarstallet 1669. Dette Kaart
hører til Atlasset: De Zee-Atlas of Water-Werelt. Amsterdam by Hendrick
Doncker 1669.

Paa de hollandske Kaart havde det nordligste af Stræderne intet Navn
før c. 1720, da det pludselig kaldes Bear Sound, hvilket Navn utvivlsomt
hidrører fra Frobisher. Paa Dansk blev dette Navn til Bjørnesundet. ,

2

—

eo
—

Tee SON
| EL hi A LA

1

р Yılandt. Su-act Davids en Ian Maven Eylanr А
} | Armen de 1æbyge van Aitline en dee Vooral kulten | PR
van Scherlande en Yrlande belerlin mach. KS

| à ie SE | Nr, Er = ” À pe
: —\ ME SS N BEN verre À
/ /\ ISIN ; IN
ae, nme
ve ZN
RAN a VA: N
CEA KE EDK AE

ace Crone phot.
Ш. Hendrick Doncker 1669.

have taget nogen Notice af det hollandske Kaarts Anbringelse
og Gjengivelse af Osterbygdens Fjorde, og navnlig gjør han
intet Forsog paa at kopiere disse Fjorde, hvad der tyder paa,
at han ikke har anset den Form, de der have faaet, for væsent-
lig, men kun antaget dem for Fantasifostre, Forsog paa at illu-
strere Ivar Baardsens Fjordfortegnelse, hvad han utvivlsomt
ogsaa har Ret i. Der er bleven bemærket”), at disse Øster-
bygdsfjorde kunne tyde paa, at Grønlands Østkyst lige overfor
Island kunde være bleven besejlet og undersøgt af Hollænderne;

1) Af Prof. Ed. Erslev i Geografisk Tidsskrift. VII. S. 164,

23

_ шеп denne Opfattelse, tror jeg, er uberettiget; thi de ere aaben-
bart kun Forsøg paa at illustrere Ivar Baardsens Fjord-
fortegnelse. Saaledes er Øllumlengri, «der er saa lang, at ingen
véd Ende paa den», tegnet som en lang, endeløs Fjord; det
store Vand, der findes ved Bygden Vatnsdal, er tegnet som en
stor, sølignende Fjord, og Eriksfjorden, Østerbygdens største og
mest forgrenede Fjord, er tegnet som en stor grenet Fjord.
Nej tvertimod! Havde denne Del af Grønlands Østkyst virkelig
engang været besejlet og undersøgt, vilde der ikke have været
et eneste af Ivar Baardsens Navne og Fjorde derpaa, men
derimod naturligvis lutter hollandske Navne, da det vel er
utænkeligt, at Opdagerne havde haft den gamle Fjordfortegnelse
med og strax givet sig til at identificere den. Kaptajn Holm
har med Rette fremhævet den mærkelige Lighed, der findes
mellem de af ham undersøgte Fjorde i Angmasalik Landet og
Fjordene paa de hollandske Kaart; men det Hele er kun en
Tilfældighed, ligesom det ogsaa er en Tilfældighed, at Kaartene
Vest for de dybe Fjorde vise en lige Kyststrækning, hvilket
svarer til den øde, uindskaarne Kyst, som virkelig findes dér.
At den lige Kyst findes paa Kaartene, hidrører ligeledes fra
Ivar Baardsen; thi efter ham laa der jo en ubeboet Stræk-
ning mellem Øster- og Vesterbygden. Kaarttypen fra 1666 har
jeg i uforandret Form kunnet føre tilbage til 16521). En endnu
ældre Form af samme Type, fra 16342), er ret oplysende i dette

1) Pascarte van Groenlandt, Ysland, Straet Davids en Yan Mayen eylandt
hoemen de selvige van Hitlandt en de Noort custen van Schotlandt en
Yrlandt beseylen mach. I Atlasset: De lichtende Columne of the Zee-
Spiegel. Amsterdam by Jan Janz 1652.

Pascaarte. van de Custen van Hitlandt, Yslandt ende voort naer Oudt-
Groenlandt ей nade Straet Davids, alle na de ware distantien ende
streckingen soo om de noord en de zuyd als inde longitude van Oost en
West alles beschreven by een vergadert ende selfs bevaren door Mr. Joris
Carolus Stuyrman ende Caertschryver tot Enckhuysen Anno 1634. Dette
Kaart findes paa det St. kgl. Bibliothek (9.341) i et Atlas i Tverfolio uden
Titelblad, men Titelen maa omtrent have været: De groote Seevaerts.

2

‘Duytfche mijlen ı5 in een ‚graadt

ER
w 20 зо $ 2 co 20 Bo 2e ws uo uo ф A т №

/

Er EN

Spaanfche mylen 17$ т een graad

w w 30 + = $0 20 HUE wo wo we se Mate 160 LE

Eng. en Franf. mylen 20 ın. cen graad

SMD

Y
\ Aartjr
(a

BEN
SED
y

For biff}

€ к
4 в».
24 =:
= 5 À La
; > Zu. voi

Pacht 3 Crone phot

IV. Joris Carolus 1634.

Sporgsmaal, da den i et og alt er fuldstendig lig Kaarttypen fra
1666, kun med den Forandring, at Österbygdens Fjorde her ere
tegnede paa en anden Maade, idet de her ligge som en Række
smaa, forskjelligtformede Fjorde over hele den Kyst, som paa
Kaartet fra 1666 er delt i en stærkt indskaaren og i en lige
Kyst. Navnene ere de samme paa begge Kaart; men Ingen vil
falde paa at mene, at Fjordene paa Kaartet fra 1634 skulde
være andet end et Forsøg paa at illustrere de gamle Beretninger,
noget, som de senere Kaart saa have villet gjøre bedre. De
hollandske Søkaart ere vel oprindelig udgaaede fra det af Mer-
cator knæsatte Zenikaart og saa efterhaanden forbedrede og
forandrede ved direkte Observationer; saaledes synes den her

25

nævnte Kaarttype med Lethed at kunne være opstaaet af et til-
lempet Zenikaart, som f. Ex. Pontanus’ fra 1611.

Paa sit Kaart, gjengivet her paa Tavle 7, havde Th. Thor-
lacius lagt Vesterbygdens Fjorde paa Sydsiden af Grønland,
og, da han tilføjede Øerne, kom de altsaa til at ligge paa Nord-
siden af hans Frobisherstrede. Heraf synes det derfor at fremgaa,
at han ikke havde tænkt sig, at Vesterbygden havde ligget paa
Vestkysten, noget, der forøvrigt ogsaa fremgaar af hans Be-
skrivelse til Kaartet. Ved at se paa det Exemplar af. Th. Thor-
lacius’ Kaart, som Torfæus har aftrykt, kunde det synes,
som om han her havde ment, at Vesterbygden havde indtaget
hele Vestkysten helt op til 66 eller 67° N.B., men dette hid-
rører kun fra en Unojagtighed i Kopieringen fra Torfeus’
Side, en Unøjagtighed, der forøvrigt i ikke ringe Grad paa-
virkede de senere Kaart, saaledes f. Ex. Crantz’ fra 1765, hvor
hele Vestkysten lige til 72° er betegnet som Vesterbygden.
Torfæus synes nemlig ikke at have kjendt Th. Thorlacius'
store Kaart, og det Exemplar, han har gjengivet i Grønlandia
antiqva, er aabenbart en Kopi af et af de smaa Kaart, Thor-
lacius har tegnet til Bjørn Jonsens Grønlands Beskrivelse.
Men paa disse smaa Kaart er hele det Indre af Grønland ud-
fyldt af en Grønlænder med Kajak, Bjørneskind o.s.v. Denne
Figur har Torfæus taget til at pynte sit eget Kaart med, men
derved blev Grønlands Indre paa Thorlacius’ Kaårt tomt, og,
for nogenlunde at bøde derpaa, satte han saa Navnene Vester-
bygd og Østerbygd paa langs og med store Bogstaver. Tor-
fæus” eget Kaart er forøvrigt mere i Overensstemmelse med
Thorlacius” oprindelige, dog lader han Vesterbygden strække
sig Nord paa til henimod Balls Revier, hvad der slet ikke har
været Thorlacius’ Mening").

1) I Americanist Congressens Compte-Rendu, Copenhagen 1883, S. 114, er
jeg bleven vildledt af Torfæus' unøjagtige Kopi af John Gudmund-
sens Kaart fra 1640, idet jeg anførte, at Navnene Vester- og Øster-
bygden her betegnede to Landstrækninger; de haandtegnede Kaart (Gl.

26

Ovenfor har jeg søgt at vise, at de først udsendte Expedi-
fioner til Grønland kun gik ud påa at «finde» Grønland, det vil
sige komme i Land dér, idet de mente, at, lykkedes det, fandt
de nok Østerbygden med de gamle Islændere, som de fuldt og
fast troede endnu levede og egentlig havde det ganske godt.
Da Vestkysten, hvor disse Expeditioner endelig naaede at komme
i Land, var nogenlunde afsøgt, og Islænderne ikke fandtes, ret-
‚tedes Opmærksomheden paa Sydenden og endelig paa Østkysten ;
fandtes Islænderne ikke det ene Sted, maatte de være et andet
thi, at de vare der, havde man, som sagt, ikke Spor af Tvivl
om. Da Danells Rejser havde vist Umuligheden af at komme
i Land paa Østkysten, låa det nær at forsøge paa at naa dertil
fra Vestkysten, og allerede P. В. Resen i hans af Lyscanders
Grønlands Chronica uddragne Oversigt over 12 Rejser til Grøn-
land 1), fra с. 1664, henviser til, at den bedste Maade at naa til
Østkysten er at faa fast Fod paa Vestkysten og såa derfra,
naar Lejligheden er god, at søge om til Østkysten. Samme
Fremgangsmaade anbefaler Arngrim Vidalin 1703 >), idet han
siger: men dog er dette her først at mærke, at jeg ingenlunde
raader til at søge først Østerbygden, men Vesterbygden eller
Strat Davis: 1) fordi det er langt lettere og uden Fare, og man
vel véd Kursen derhen, og 2) fordi det er langt profitablere,

kgl. Sml. 4to Nr. 2881 og navnlig Gl. kgl. Sml. 4to Nr. 2877) vise imidlertid,
at dette er en Fejltagelse. Meningen er her, som paa de tidligere Kaart,
at de skulle betegne to Bugter; Torfæus har flyttet Navnene paa dem
for langt mod Nordvest.

Gl. kgl. Sml. 4to Nr, 2879. De tolv, ogsaa paa et Kaart aflagte Rejser,
ere: 1: Norbagernes Aar 787, 2: Erik Røde 787, 3: Erik Glippings eller
Magnus’ 1264, 4: Ditmar Blefkin 1564, 5: Frobishers iste Rejse 1577,
6: Frobishers 2den Rejse 1578, 7: Magnus Heinesen 1587, 8: Lindenow
og Mandiuffel 1605, 9: Lindenow 1606, 10: Carsten Richardson 1607,
11: Henrik Hudson 1610, 12: Jens Munck 1619—20. Endelig er der
som Nr. 13 og 14 tilfojet de gamle Kursforskrifter, fra Norge over Island,
eller fra Norge Senden om Island. Kaartet er ikke indbunden ved Over-
sigten over Rejserne, men er derimod indbunden ved Chr. Lunds Ind-
beretning. Gl. kgl. Sml. 4to 2880.

2) Gl. kgl. Sml. 4to Nr. 2884.

=

27.

+

saasom Vesterbygden ligger langt fra Polo arctico, nemlig paa
604/2°, end som Osterbygden eller det saakaldte Gamle Grønland,
som ligger ungefær lige under Polihoide med Snefjelds Jokul
paa Island, eller kanske lidt mere mod Sonden ").

En lignende Fremgangsmaade foreslog Torfæus 1706 i
Fortalen til Grønlandia antiqva; dog anbefaler han at benytte
Island som Udgangspunkt.

Ligefrem kom disse Forslag ikke til Udførelse; men de
dannede dog Grundtanken i den Kolonisation, som Grønlands
Apostel, Hans Poulsen Egede”, iværksatte i 1721, og hvorved
det endelig lykkedes de dansk-norske Konger at faa fast Fod i
Grønland. Uagtet Egede var fuldt overbevist om, at Øster-
bygden, altsaa det Sted, hvor de Efterkommere af de gamle
Islændere og Nordmænd levede ?), for hvem han vilde prædike
Evangeliet, laa paa Østkysten, saa gjorde han dog ikke noget
Forsøg paa at komme direkte dertil, tvertimod havde Skipperen
paa «Haabet» den strengeste Ordre til at gaa lige til Davis-
strædet og sætte Egede, hans Folk og Husmaterialier i Land
paa 64° 15° N. B.32)

1) Ganske snildt anbefaler Vidalin at forandre den russiske Handel til en
grønlandsk Handel; thi, siger han: I Rusland skal man give rede Penge,
og det udi Rdl. og anden gangbar Sølvmønt, for alt det, som man skal
kjøbe af dem, men Grønlænderne foragte Guld og Sølv og har ikke Lyst
til Noget uden det, som glimrer i Øjnene, og ingen fornuftig agter højt.
Efter at de danske havde faaet fast Fod i Grønland forandredes dog
hurtigt deres Opfattelse af Grønlændernes Evne til at handle, og alle-
rede Hans Egede maatte true Grønlænderne til at handle med sig og
ikke med Hollænderne, endskjøndt han maatte indrømme, at disse havde
bedre og billigere Varer, end han.

Saaledes siger han endnu den 17de Februar 1723: Men hvad den grøn-
landske Østerbygd er angaaende, da tror jeg den uden Tvivl endnu ved
Magt besat med pure Norske Folks Extraktion, hvilket med Guds Hjælp
med Tiden og Lejligheden opdages. (Ny kgl. Sml. Fol. Nr. 1293.)

Instrux fra Bergens Kompagniet til Skipperen paa «Haabet». I Gehejme-
arkivet. Registrant 89. Skab 15. Pakke 126. At Egede allerede tidligere
havde tænkt paa at gaa til dette Sted, ses af en Betænkning, der er ved-
lagt en Ansøgning fra Egede af 10de Juli 1719. Heri hedder det:

to

w
—

28

Grunden til, at dette Sted valgtes, var for det forste, fordi
Egede, henholdende sig til Torfeu s1), antog, at Vesterbygden
havde strakt sig til henimod en Grad Syd for Balls Revier, og
for det andet, at Kompagniet dels ved Studium af hollandske
Skrifter, saaledes L. Feykes Haan (som der i en Skrivelse af
10de Marts 1721 henvises til), og dels ved at udsporge bergenske
Sofolk, der havde sejlet paa Strat Davis, var kommen til det
Resultat, at Vestkysten paa c. 64° N.B. var bedst skikket til
Anlæggelsen af en Koloni, der skulde drive Handel med de
Indfedte for at støtte Missionen. 2)

Medens der altsaa ikke var Tale om at legge den Koloni,
Egede vilde grundlægge, om paa Østkysten 3), saa opgav
Bergens-Kompagniet derfor ingenlunde at forsøge paa, saavel
samme som følgende Aar, at trænge gjennem Isen ind til Øst-
kysten. Dette ses bl. a. af følgende Indberetning af 29de
August 1724:

«Hvad nu det andet hjemkommende Skibs (Huckerten «Egte So-
phia», Kapt. Hans Fæster) Rejse er angaaende, da var hans Ordre, al
han, som meldt, skulde opsøge og rekognoscere Landel Grønlands
østre Side, men, som del overalt, fra 661/2° Ш 60° har været belagt
med Is, saa er og delte Dessein ej heller saa vel udfalden, som man
gjerne havde set eller ønsket. Den 12te Maj er han kommen under
Landet Grønland, efter Gisning mellem Rompnæs og Eimernestfjord,

Egede, der eine Zeit her eine Neigung bezeigt hat, Gronland so weit es
jetzo von Bergen aus befahren wird, das Evangelium Gottes zuzubringen.
Gehejmeark. Isl. Færoisk og Grenl. Indlæg 1711—1729.

1) Se saaledes navnlig Gl. kgl, Sml. 4to Nr. 2888.

2) I en Skrivelse af 4de Juli 1720 anmoder Egede om, at Kongen, til Fordel
for Kompagniet, vil forbyde Hollænderne at handle med Grønlænderne, thi
denne Handel var Grunden til: «at den begyndte Fart herfra for faa Aar
siden er ophørt”. Angaaende Hollændernes Handel med Grønlænderne,
da se: Mathias Jochimsen i Gehejmeark. Marinens Katalog 85,
Pakke 597, og «Minerva» for 1788. Juli. Pag. 18.

3) Det fremstilles almindeligt, som om Egede ved sin Ankomst til Grøn-
land stod fuldstændig uden Hjælp lige overfor Sproget; dette er næppe
ganske rigtigt, i det mindste havde han, for en høj Løn, hyret en Mand
fra en Hollænder, han traf i Strædet, til at tjene som Tolk.

29

men, formedelst at Landet, som meldt, var ganske belagt med Is,
kunde ikke komme det paa 5 å 4 Mile ner, dog saae han med alle
sine Folk Landet ganske klart, Siden den Tid og til den 204е Maj,
da han imod hans Vilje, for at undgaa en Læger paa Isen, drejede
op Lil Hjemrejsen (undtagen i nogle faa Dage, som værende inde i
Island), har han fra 66/2? og til 60° 28° udi alle 3 Maaneder krydset
langs Isen baade Syd og Nord, imidlertid har han ofte og mange
Gange set Landet. Ja været det undertiden paa 1 Mil, og undertiden
paa 14/2, 2, 3, 4 og 5 Mile nær, men ingen Dørkomst eller Aabning
Amen. ..'. . Dersom nogen forhen havde villet sagt os det, som vi
nu af denne Rejse har erfaret, nemlig at der ikke udi alle trende
skjønneste og bedste Maaneder af Aaret, skulde findes Aabninger i
Isen til Landet, da havde vi og mange med os villet holdt det for
at være ganske ulroligt; thi det er saavel udi Stredet indenfor
Disko som under Spitzbergen og Jan Meyen Eyland, der ligger paa
72°, ja og udi det ganske Distrikt, hvor det gamle og almindelige
Hvalfiskeri tilgaar, befunden, al, om der end stedse og idelig ligger Is,
saa befindes dog derudi saadanne Aabninger, som har befordret de
Søfarende ganske ind under Landet. Endelig efterdi at der nu ander-
ledes er befundet, og al det er umuligt а] komme, som meldt, ind
udi Landet til Søs, paa den Østerside, saa maa man og dermed lade
sig nøje, og bliver da Hovedmeningen og Slutningen denne, at man
herefter maa blive ved det, som paa den Vesterside er anfanget og
da med Tiden se at komme derfra til merbemeldte Østerside.» 1)

I 1723 prøvede Egede selv paa gjennem Frobisherstrædet
at naa til Østerbygden, men kom, som bekjendt, til det Resultat,
at delte Stræde ikke existerede ”), og naaede, da han vedblev at

1) Ny kgl. Sml. Fol. Nr. 1293.

2) I hans Relation for 1723—24 (Ny kgl. Sml. 4to Nr. 1962 c.) hedder det
under 14de September: Og saaledes har vi da ikke alene været det nor-
diske Stræde forbi, som skal strække sig hen til Østerbygden, men
endog det andet, som kaldes Frobisher-Stræde, hvilket de nye Carter
sætte paa 62°, men en Del af de gamle, hvilket og Tormoder udi hans
Land-Cart og Historia grønlandica følger, sætter det imellem 60 og 619,
saa Cartene i dette Punkt mærkelig differere. Af disse Omstændigheder
gjør jeg derfor den Slutning, at de udi Cartet tegnede Strat og Freta er
aldrig til eller findes; thi ikke alene kunde jeg ej selv se.nogen Ligning
dertil, ej heller faa nogen Underretning derom af de Vilde.

30

at gaa Syd paa, til Nanortalik ved Sydenden af Øen Ser-
mersok !).

Hvilken Vægt Kong Frederik IV lagde paa Osterbygdens
Opdagelse, ses af den Instrux, som han gav den i 1728 ud-
sendte Gouverner, Major Paars. Heri hedder det i 2 6:

Som Vores allernaadigste Intension fornemmelig er at opfinde og
lade recognoscere ®slerbygden, som de Danske og Norske i forrige
Tider ligeledes har beboet, og om samme Lands Lejlighed at faa sikker
Efterretning, og Vi til den Ende have ej allene ved Vores Admiralitet
ladet beordre saavel Caplain Myhlenphort som Lieutenant Richardt,
at de deri skal assistere saa meget muligt er, men Vi endog med det
herfra didhen destinerede Skib lader hengaa Heste?) til saadant Brug;
saa haver Vores Gouvernør, saasnart Kolonien nogenledes er kommen
i Stand, al lade sig saadan Recognoscering fornemmelig være ange-
legen, og efler det Sagen med Raadet er overlagt, samt alle dertil
fornødne Præparationer gjorte, sig den selv at foretage tillige med de
intrepideste af Garnisonen. Deri Vi da har den allernaadigste Tillid
til ham, at han ingen Flid og Møje derved sparer, eller formedelst
nogen Fare eller Besværlighed sig derfra lader afskrække, men søger
påa alle optænkelige Maader, ad en eller anden Vej over Landet, at
komme ind i bemeldte Østerbygden for at erfare, om der ikke endnu
findes Efterkommere af de gamle Norske, hvad Sprog de taler, om de
endnu ere Christine eller Hedninger, samt hvad Police og Levemaade
der er iblandt dem. Paa saadan Togt Gouvernoren da haver rigtigt
at antegne, hvad daglig passerer, hvad Vej der efter Gisning er rejst,
hvorledes Landet er beskaffent, om der findes Skov, Græsning, Slen-
kul, Mineralier eller deslige, om der er Heste, Kvæg eller andre til
Menneskenes Nylte tjenlige Creaturer, item om der findes gode Havne,

1) Naar Graah i sin Rejse til Østkysten ($. 36 og 65) fremsætter den Me-
ning, åt det er Egedes Skyld, at de Danske i Grønland kalde Sydenden
af Øen Sermersok for Kap Farvel, da er dette vistnok uberettiget. Et
Blik paa et hollandsk Søkaart fra den Tid, f. Ex. Zorgdragers fra 1720,
viser, at Egede var i sin gode Ret, naar han, stolende paa disse Kaart,
kaldte Sydenden af Øen Sermersok for Kap Farvel.

) Af disse, 11 ialt, døde, som bekjendt, 5 paa Overrejsen, hvilket ikke var
saa underligt, da de stakkels Dyr hængte i Seler saa klods op ad hin-
andnn, at de sled Hul paa hinanden. I Grønland anvendtes de øvrige 6
til at slæbe Sten og Vand. Den sidste døde den 25de Maj 1729.

w

31

og hvad Tid der og andre Sleder i Osterbygden er rent for Is; samt
om de Vilde, han rencontrerer, i deres Sprog og Vesen er dem
paa Vesterbygden, hvor Colonien nu er, lige eller different, om hvilket
alt, naar han har indhentet paalidelig Kundskab, han med forste hid-
gaaende Skib haver at indsende Os sin allerunderdanigste Relalion,
saavel som om de ham modende Difficulleter, at Vi derefter aller-
naadigst kunne vere belænkt paa de derimod og til Vores Desseins
videre Fortsættelse tjenlige Midler. !)

Major Paars var imidlertid allerede faa Dage efter, at han
var kommen til Gronland, rimeligvis ved Egedes Forestillinger,
fuldstendig paa det Rene med, at en Tur tvers over Landet
med de Midler, han raadede over, var en Umulighed, hvorfor
han indskrenkede sig til et Par Ture, dels ind i Bunden af
Ameralikfjorden, hvor han var oppe paa Isen i 3 Timer”), og
dels langs Kysten Syd efter.

Samme Resultat fik ogsaa de Undersogelser, Mathias Jo-
chimsen foretog i Aarene 1732—33. Denne Mand, der led-
sagedes af en Broder og en Son, selv var han c. 50 Aar
gammel, var vel nærmest sendt til Grønland i naturhistorisk,
særlig mineralogisk Retning, men havde dog ogsaa den Opgave
at finde Østerbygden. I den Anledning forlod han Godthaab
den 20de April 1733, men maatte for Is vende om paa 61° N.B.
og kom tilbage den 6te Juni, hvorpaa han gik hjem, da han
indsaa, at han intet kunde udrette. 3)

!) Gehejmeark. Marinens Cat. Nr. 85. Pakke 592. Protokol for Col. Godthaab.
Mærket 12. S. 163.

2) Gehejmeark. Registrant 89. Skab 15. Pakke 245. Protokol ved Godthaab
1729.

3) Da det maaske kan interessere at se, hvilken Udrustning en Naturforsker,
den første i Grønland, dengang mente at behøve, hidsættes her Jo-
chimsens Rekvisition; den lød paa: 3 lette Flintgeværer, Y2 Gentner
Krudt, 1/2 Centner Bly, saasom Kugler og Hagl, 100 Bosse-Flintesten, en
stor, god, norsk Baad og 5 å 6 Faar med Foder; endelig tilføjer han: om
her var noget Astrolabium og Circler i Forraad, ønskede jeg gjerne at
blive assisteret dermed. Ved hans Hjemkomst lød hans Regning paa
611 Rdl. 33 Sk.

32 р

Ved gjentagne Forsøg havde det vist sig, at det vilde være
forbunden med store Vanskeligheder, fra Godthaab at føre en
Expedition om til Østkysten rundt om Kap Farvel, hvorfor
ogsaa allerede Major Paars havde støttet Forslaget om, at der
i Nærheden af dette Forbjerg skulde oprettes en Koloni. Fra
dette Sted, hvor han selv agtede at residere, mente han saa, at
Undersøgelserne passende kunde udgaa. Denne Plan kom dog
ikke den Gang til Udførelse, fordi saavel Gouvernøren som Kom-
mandanten og de tiloversblevne Soldater i 1731 bleve hjem-
kaldte, da de, som Egede og den grønlandske Kommission
meget rigtigt bemærkede, vare fuldstændig unyttige i Grønland. !)

Først Peder Olsen Valløe lykkedes det, som bekjendt, i
1752 i Baad langs Kysten at passere Landets Sydspids. I
Aarene 1786—87 falde dernæst Løvenørns, Egedes og
Rothes forgjæves Forsøg paa ad Søvejen at trænge igjennem
Isen ind til Østkysten.

Med Afslutningen af denne sidste Expedition indtræder
igjen et Vendepunkt i Spørgsmaalet om Østerbygdens Beliggen-
hed; thi, medens det lige siden Frederik ИГз Tid havde været
anset for givet, at den laa paa Østkysten, da den jo ikke var
til at finde paa Vest- og Sydsiden, saa rejses der i 1792 den
Paastand, at den virkelig havde ligget paa Vestkysten. Det var,
som bekjendt, Eggers, der efter et grundigt Studium baade af
de gamle Skrifter og de nyeste archæologiske Undersøgelser
kom til dette dengang temmelig overraskende Resultat. Tanke-
gangen i Eggers Bevisførelse er omtrent folgende ?): Naar
Grønlands Østkyst paa de fleste og nyeste Kaart aflægges saa-
ledes, at den paa omtrent 64° N.B. løber en 70 til 80 Mil i
V. til S. og O. til N., paa hvilken Strækning Østerbygden angives

1) Med fuld Ret kunde Egede have tilføjet, at de ikke alene vare unyttige,
men ogsaa skadelige; thi Forhandlingsprotokollerne for Raadet i Godt-
haab, der findes i Gehejmearkivet, vidne højt om, hvor uskikket de højere
Officerer vare til at styre andre, da de ikke engang kunde styre sig selv.

2) Det kgl. Landhusholdningsselskabs Skrifter. 4de Bind. 1794.

33

at have ligget, da stemmer dette hverken med de gamle Skrifter
eller de seneste Iagttagelser. Af disse mener Eggers derimod
at kunne uddrage den Slutning, at Grønlands Østkyst, som en
svag bugtet Linje, lige fra Kap Farvel og til 72° М. В. i det hele
taget har Retningen S.V. til-N.O. Han gjennemgaar dernæst
Sagaernes Beretninger om Rejserne til Grønland, ligesom ogsaa
de gamle Kursforskrifter, og mener at kunne bevise, at disse
pege hen paa, at Hvidsærk, Hvarf og Heriolsnæs, Punkter, der
ere af særlig Betydning for Bestemmelsen af Østerbygden, ikke,
som tidligere antaget, laa paa Østkysten, men derimod paa Syd-
enden af Landet. . Derved ledes han altsaa til at antage, at
Østerbygden har ligget paa Sydvestspidsen af Landet, og ved
nu at sammenligne de gamle Chorographier med de af Bruun
og Arctander i Aarene 1777—79 foretagne topografiske og
antiqvariske Undersøgelser i Julianehaabs Distrikt bliver han
saa slaaet af den mærkelige Overensstemmelse, der findes
imellem dem, at han ikke tager i Betænkning at anbringe de
gamle Navne paa Arctanders Kaart og derved hævde, at
Julianehaabs Distrikt er Østerbygden.

Dette Resultat, siger han, er han kommen til ved Studiet
af de gamle Dokumenter, og, da Fortidens Lærde brugte de
samme Skrifter, véd han ikke, hvormed han skal undskylde
dem, at de ere komne til.at fremsætte en falsk Theori. Navnlig
ved Hjælp af den bekjendte Række af gamle grønlandske Kaart,
hvoraf Gjengivelser findes i Torfæus’ Grønlandia antiqva, søger
han dernæst at paavise, hvorledes Fejlen er opstaaet, og kommer
til det Resultat, at navnlig Th. Thorlacius og Torfæus bære
Hovedskylden derfor.

Herimod optraadte Wormskjold i 1814!) og søgte at
hævde den ældre Anskuelse. De Grunde, han anfører derfor,
ere i Hovedsagen følgende: . Den ældre Opfattelse er den, der

1) Det skand. Litteraturselsk. Skrifter. 10de Aargang. 1814.
IX. 3

34

simplest og naturligst lader sig udlede af de gamle Kurs-
forskrifter og Beskrivelser. De enkelte Ruiner og de mindre
Samlinger af Ruiner, vi finde paa Vestkysten, særlig i Juliane-
haabs Distrikt, ere saa faa og smaa, at de paa ingen Maade
kunne have udgjort Osterbygdens 190 Bygder. Imod den Paa-
stand, at der paa Vestkysten skal være funden Ruiner af 7
Kirker, hævder han, at disse Ruiner langt fra alle ere saa tyde-
lige, at man med Sikkerhed kan erklære dem for Kirker, og
endelig henviser han til, at Vesterbygden havde 4 eller 5 Kirker.
Derpaa gaar han nøjere ind paa en Tydning af Kursforskrifterne
og kommer til det Resultat, at de tale for den gamle Opfattelse.
Den Overensstemmelse, Eggers mener at have funden mellem
de gamle Chorografier og Resultaterne af de nyeste archæologiske
Undersøgelser, paastaar han at være uden Betydning, og han
mener, at de vilde under alle Omstændigheder først kunne faa
en saadan, naar det var bevist, at Julianehaabs Distrikt var
Østerbygden. Efter vidtløftige Undersøgelser for at bevise, at
de Gamles Vesterbygd har indbefattet hele Vestkysten, lige fra
Godthaab og til henimod Sydspidsen, og navnlig at de 7 af
Vesterbygdens 10 Fjorde maa søges i Julianehaabs Distrikt, gaar
han over til at anstille en Gisning over, hvor paa Østkysten
Østerbygden da maa søges, og kommer til det Resultat, at det
maa være mellem 62° og 65° N.B. Uagtet Wormskjold altsaa
synes at være fuldt overbevist om, at Eggers’ Tydning er
urigtig, saa udtaler han dog: «Det er altsaa mit Haab ved ner-
værende Arbejde at kunne have noksom tydeliggjort for andre
de Aarsager, hvorfor jeg ikke (kan anse Osterbygdens Beliggenhed
paa Vestsiden for bevist, for man lærer Grønlands østre Side
nærmere at kjende.»

Ogsaa Giesecke. beskjæftigede sig med Spørgsmaalet om
Østerbygdens Beliggenhed og erklærer sig i det hele taget enig
med Eggers"), dog varierer han en Del fra denne i Tydningen

1) Mineralogiske Rejse i Grønland ved Johnstrup. S.21.

35

af, hvorledes de gamle Beretningers Fjorde og beboede Pladser
skulle anbringes paa Kaartet over Julianehaabs Distrikt !).
Samme Aar som Giesecke oplæste sin Afhandling i det
irske Akademi, leverede Estrup i det skandinaviske Litteratur-
selskabs Skrifter?) et Arbejde i modsat Retning, idet han stillede
sig paa Wormskjolds Side. Estrup søger, ligesom denne,
af de gamle Beretninger og Kursforskrifter at vise, at Øster-
bygden maa have ligget paa Ostkysten, og at den Maade, hvor-
paa Eggers har søgt at anbringe Osterbygdens Navne paa
Kaartet, baade er unojagtig og i Hovedsagen kun Gjetteri. Han
slutter sin Afhandling saaledes: «Eftertiden maa lære, om ikke
Østergrønland har lige saa frapperende Rudera af det forsvundne
Old at opvise som Julianehaab, og en virkelig Lighed med det
tabte Koloniland. Den Dag er maaske ikke langt borte, da en
dristig og kyndig Polarsejler vil blive den bedste Voldgiftsmand
mellem Eggers og den gamle Menings Forsvarere. Maaske
en levende Rost fra Østerbygden selv vil tilraabe: her var
Stedet. »

Det, at Estrup nærede den Tro, som vi have set stadig
gaa igjen lige siden Frederik II's Dage, at der endnu kunde
findes Efterkommere af de gamle Islændere, er vel egentlig
ogsaa Hovedgrunden, hvorfor han saa ivrig angriber Eggers;
thi ligesom Wormskjold frygter han for, at dennes Theori
skal træde hindrende i Vejen for en videre Undersøgelse af
Østkysten. I et Tillæg omtaler Estrup dernæst Zieglers
Schondia og mener i dennes Stedbestemmelser at finde en
Støtte for sin Opfattelse, idet han gaar ud fra, at de hidrøre
fra Valkendorf, og at denne havde ment, at Østerbygden laa
påa Østkysten. Som jeg imidlertid ovenfor har søgt at vise,
tænkte Valkendorf næppe meget over, paa hvilket Punkt af
Grønland Østerbygden laa; for ham gjaldt det kun om at komme

1) Transactions of the Roy. Irish Academy, Vol. XIV. 1825.
2) 20de Bind. 1824. S.243.

36

til Grønland, naaede han først det, faldt det ham næppe ind, at
der skulde være nogen Vanskelighed ved at finde Osterbygden. 1)
I sin Afhandling om Zeniernes Rejser har Zahrtmann for-
ovrigt imodegaaet Estrup angaaende Betydningen af Zieglers
Kaart for dette Sporgsmaal, og, da jeg fuldstendig deler hans
Opfattelse, skal jeg her kun henvise dertil. ?)

I Aarene 1829—30 falder dernæst Graahs Rejse til Øst-
kysten, hvor han jo intet Spor fandt til Østerbygden. I sin
bekjendte Rejseberetning tiltræder han fuldstændig Eggers
Mening, og for at bøde paa det negative Resultat, hans Rejse
i denne Retning gav, gjennemgaar han vidtløftig alt, hvad der
kan tale for og imod i denne Sag, uden dog derved at frem-
hæve nye Synspunkter der have særlig Vægt, med Undtagelse
af det ene, nemlig det, at han, uagtet al Umage, intet Spor
fandt til en tidligere skandinavisk Bebyggelse paa denne Kyst.

Et saadant Spor findes dog, og er mærkelig nok undgaaet
ham, uagtet Giesecke omtaler det i den ovenfor citerede Af-
handling, nemlig at der skulde findes Ruiner paa Nordsiden af
Fjorden Kangerdlugsuatsiak eller, som Graah kaldte den,
Lindenovs Fjord. Mathiesen, der ledsagede Graah, var paa
Stedet, Narssak, men hørte mærkeligt nok intet om Ruinerne.
Først i 1881 bleve disse undersøgte af Brodre-Missioneren
Brodbeck. °)

I «Antiqvitates Americanæ» 1837 og i «Grønl. hist. Mindes-
mærker» 1845 har Rafn ganske sluttet sig til Eggers og,
uden at have læst dennes Afhandling, anbragt Østerbygdens
Navne paa Kaartet over Julianehaabs Distrikt og derved kommen

') Hvormange have, selv i vore Dage, et klart Begreb om de store Afstande
i Grønland? Kommer man blot til Grønland, mene mange, selv kund-
skabsrige Folk, man med Lethed vil kunne bringe en Hilsen baade
til Upernivik og Julianehaab, medens det aldrig kunde falde dem ind at
mene, at den, der kom til Berlin, med Lethed kunde bringe en Hilsen
til Neapel.

*) Nordisk Tidskrift for Oldkyndighed. И. S.3 og navnlig $. 22.

3) Nach Osten. Niesky. 1882. 8vo.

37

til et Resultat, der i sin Helhed stemmer mærkværdig godt med
det, hvortil Eggers kom.

I 1873 underkastede В. H. Major !) samme Spørgsmaal en
Undersogelse og slutter sig ganske til Eggers, hvilket ogsaa
var Tilfældet med nærværende Forfatter, der i et Foredrag ved
Amerikanistmødet i 1883 ?) blandt andet mente at kunne paa-
vise, at Grønlænderne paa deres Sprog have Benævnelser paa
Steder i Julianehaabs Distrikt, der fuldstændig svare til Steder,
der efter Beretningerne skulle have ligget i Østerbygden. De
gamle Stednavne ere jo imidlertid komne til os i saa forvan-
skede Former, at det er en Selvfølge, at en saadan Tydning
kun har Værdi lige over for en bestemt Læsning af de enkelte
Navne.

I 1883 lykkedes det Nordenskiöld at naa Østkysten paa
65° 35' М. B., og, som det af hans Beretning *) synes at frem-
gaa, er han ved sine Undersøgelser der bleven bestyrket i den
Mening, han allerede havde i Forvejen, nemlig at Østerbygden
skal søges paa denne Kyst.

Kaptajn Holms i 1885 afsluttede Rejse skal jeg ikke her
komme ind paa, da han i den efterfølgende Afhandling har gjort
Rede derfor, men kun bemærke, at han, da han tiltraadte sin
Rejse til Østkysten, slet ikke var utilbøjelig til at tro, at Øster-
bygden virkelig havde ligget dér; men han kom hjem med
den Overbevisning, at dette ikke kan have været Tilfældet. Den

1) Journal of the Roy. geograph. Society, Vol. XLIII. 1873.

2) Compte-rendu du Congrés international des Américanistes. Copenhague
1883. S.108. Samme Sted, S.119, udtalte jeg den Formodning, at det
af Giesecke omtalte Sagn blandt Grønlænderne, at de gamle Islændere
skulde have taget Sten til Kakortok Kirken paa Ujaragtarfik Øerne, ikke
kunde være berettiget. Senere er jeg imidlertid kommen til at tænke
paa, om det dog ikke kunde være rigtigt, forsaavidt som de dér muligvis
kunde have taget Kalk til Kirken. Under et Ophold ved Julianehaab i
1874 fik jeg nemlig Stykker af Kalkspath fra disse Øer, ligesom ogsaa
Stud. mag. Eberlin har medbragt et saadant Stykke

Den andra Dicksonska expeditionen till Grønland. Stockholm 1885.
S. 401.

>

38

indvending, der er gjort mod Graah, at han var mindre skikket
til at lose dette Spørgsmaal, da han gik dertil med den forud-
fattede Mening, at Osterbygden ikke havde ligget paa Østkysten,
kan saaledes heldigvis ikke gjøres mod Holm.

Af ovenstaaende Fremstilling af Gangen i Spørgsmaalet om
Østerbygdens Beliggenhed fremgaar formentlig:

1) At de gamle Kursforskrifter ikke maa opfattes, som om
de angave Kursen lige til Bygderne, specielt Østerbygden, men
kun som Anvisninger til at finde det Sted, hvor man burde søge
Landkjending af Grønland, naar man vilde til Bygderne. !)

2) At Kjendskabet til Grønlands Beliggenhed, lige til Hall
i 1605 skaffede de danske i Land dér, var saa omtvistet og
usikkert, at de tidligere Rejser mere ere at betragte som rettede
paa at finde Landet i det Hele taget, end at finde bestemte
Steder derpaa. :

3) At de tidligste Kaart, ligesom ogsaa Christian IV's Instrux
i 1607, forudsætte som givet, at Østerbygden havde ligget paa
Grønlands Sydende, Vest for dettes mest fremspringende Punkt.

4) At det først var, efter at man havde forvisset sig om,
at de gamle Islændere ikke fandtes paa Vestkysten, at man
søgte dem paa Østkysten; thi et Sted maatte de være, da den
Tanke aldrig kunde falde dem ind, at de vare uddøde.

5) At det i ikke ringe Grad skyldes Danells Rejser og
Th. Thorlacius’ Kaart, at det for lange Tider blev slaaet fast,
at Østerbygden havde ligget paa Østkysten.

6) Da først Østerbygden var henlagt til. Østkysten, bevirkede
dennes Utilgængelighed, at det var meget vanskeligt at faa den
fordreven derfra igjen. Havde denne Kyst været ligesaa til-

1) Alene det forekommer mig at være et vigtigt Fingerpeg om, at Øster-
bygden aldrig kan have ligget pas Østkysten, at Kursforskrifterne skille
imellem at rejse fra Norge til Grønland over Island, og uden at komme
til Island; thi, havde Østerbygden virkelig ligget paa Østkysten, lige over
for Island, vilde der paa en Tid, da man kun gjorde en enkelt Tur i en
Sommer, aldrig kunne have været Tale om at rejse dertil, uden at lægge
Vejen over Island.

a?

39

gengelig som Vestkysten, vilde Spergsmaalet have været lost
for længe siden. Nu derimod havde Fantasien frit Spillerum,
og kun Skridt for Skridt har det været muligt at fordrive den
indbildte Østerbygd derfra, idet den stadig trækkes længere mod
Nord. Graah fordrev den til Nord for 65°, Holm har vist,
at den ikke har ligget Sonden for 66/27, men endnu er der jo
et Stykke uundersogt Kyst tilbage, og det er ikke umuligt, at
Forsvarerne af Osterbygdens Beliggenhed paa Østkysten ville ty
dertil.

Man maa imidlertid haabe, at der ikke igjen vil gaa 50 Aar,
førend ogsaa den sidste Rest af Østkysten vil blive undersøgt,
og dermed Spørgsmaalet om Østerbygdens Beliggenhed for be-
standig blive afsluttet.

40

Forklaring til Kaartene.

le
I. 8.7. Stephanius Kaart fra 1570.

Dette Kaart er kopieret efter Th. Thorlacius’ Oversættelse 1669

af Bjørn Johnsens grønlandske Beskrivelse, der findes i Gl. kgl.
Sml. 4to Nr. 2881.

Efter Thorlacius skal Stephanius selv have givet folgende

Forklaring til Bogstavernes Betydning, som her meddeles i den Over-
sæltelse, Torfæus (Gl. kgl. Sml. 410 Nr. 2885) har givet deraf.

A.

Disse ere de, som Englænderne komme til, og har sit Navn af
Torhed, saasom de der ere tørrede og brændte enten af Solen
eller Kulden.

. Her ligger Vinland næst op til, som man for Jordens Frugtbarhed

og andre nyttige Tings Overflods Skyld kaldede det gode. Vores
Landsmænd har ment, at det imod Sønden skulde endes ved det
store vilde Hav, men jeg kan slutte af de nye Historier, at enten
en Fjord eller et Sund adskiller det fra America.

. Dette Land kalder de Riise eller Kæmpeland; for det skal vere

Kæmpefoik, som havde Horn og kaldes Skrickfinna.

. Disse ere mere lil Osten, som man kalder Klofinna af deres store

Negle.

. Jotumheimer eller vanskabte Kæmpers Land, her maa man mene

Geiröds og Gudmunds Hovedstad at have været,

Her mener vi er en stor Fjord eller Sund, som løber ud Ш
Rusland.

. Et stenfuldt Land, som ofle meldes om i Historierne.
. Hvad dette er for en Ø, ved jeg ikke, med mindre det maa

være den samme, som en Venediger fandt, og de Tyske kalder
Frisland.

41

Forfatteren lil delie Kaart, siger Thorlacius, siges at være
Sigurd Slephanson, Islænder, en lærd Mand og Rektor paa Skal-
holt Skole. Нем skal Arne Magnussen, ifølge Bussæus (Gl.
kgl. Sml. 4to Nr. 2886) have bemærket, at, dersom Sigurd Stepha-
nius er Forfaller Lil dette Kaart, da er der еп Fejl ved Aarstallet;
thi Stephanius levede senere. Forøvrigt var der en anden Sigurd,
der mellem 1570 og 1580 var Rektor ved Skalholt Skole, men, om
han er Forfatter til Kaartet, vidste Arne Magnussen ikke.

2.
Tavle 1. Resens Kaart fra 1605.

Originalen Lil dette Kaarl, der i høj Grad er medlaget af Tidens
Tand, findes paa Sokaartarkivet. Direkte at fotografere det var en
Umulighed, og jeg skylder derfor Hr. Kommandør Rothe min bedste
Tak for, at han har ladet det kopiere, hvilkel med stor Omhyggelighed
og Smag er foretaget af Hr. W. Lynge, paa Sokaartarkivets Be-
kostning.

D'Hrr. Pastor Dr. H. Rørdam og Bibliotheksassistent D, Ander-
sen have velvilligen hjulpet mig med al læse de ofte næsten helt
utydelige Inskriplioner, hvorved del er lykkedes at gjengive det meste
af dem. Kopieringen er foretaget med saa slor Nojaglighed, al selv
vilterlige Fejl i Aarstallene ikke ere rettede, Skulde en fremtidig
Undersøgelse af Originalen imidlertid vise, at der enten ved Tydningen
eller Kopieringen er begaaet Fejl, maa disse i del Væsentlige tilskrives
mig, da jeg selv alene har læst Korrektur paa Kopien.

Navnene og Inskriplionerne ere skrevne med lo eller tre forskjel-
lige Hænder; først en smuk, regelmæssig Haand, dernæst en mindre
regelmæssig, der gradvis danner en Overgang til den tredie, og som
er tydeliggjort paa Kopien ved, at dens Navne og Inskriptioner ere
salte i Parenthes, og endelig den tredie Haand, der er fremhævet ved,
at den er understreget. Denne sidste har særlig Interesse, da det
ulvivisomt er Hans Poulsen Resens egen Haand.

Som del strax ses, er Kaarlet, for Grønlands og de omkring-
liggende Landes Vedkommende, kun en Kopi af Stephanius’ Kaart.
Jeg skal ikke nærmere omtale de lange Inskriptioner, da disse tale for
sig selv, saa megel mere som de kun slaa i et fjernere Forhold til
det her omhandlede Spørgsmaal. . Hvad der derimod har Interesse,
er at se, hvorledes Forfallerne af Kaartet, og navnlig den, der har

42

gjort de sidste Tilføjelser, Biskop Resen, have tænkt sig, at Bygderne
laa paa Grønland, ligesom ogsaa hvor de havde tænkt sig, at Chri-
stian IVs Expedition i 1605 var kommen til Landet. Kaarlet er
vistnok hovedsagelig tegnet for at forherlige denne Expedilion, og,
medens det synes, som om den oprindelige Forfatter, efter de to
lange Inskriplioner paa Grønland at dømme, nærmest har tænkt sig,
al de gamle Kolonier havde ligget paa Øst (Nord) Kysten, saa er det
aabenbart, at Resen har ment, at de laa paa den anden Kyst, Vest
for det «høje Land Hvarf», hvor Grønland, ifølge Ivar Baardsen,
burde anduves for at finde Heriolfsnæs og Sandhavn.

Som det ses, er Kaarlet tilegnet Kongen, ligesom ogsaa Kansleren
Christian Friis’ Navn findes derpaa. Endelig synes der i det
nederste .Hjorne tilhojre, der er meget beskadigel, at staa Maaned og
Aarstal, nemlig September 1605, og derunder J(oh.) P. Resenius.

3.
Tavle 2. Gudbrand Thorlacius’ Kaart fra 1606.

Dette Kaart er kopieret efter det Exemplar, der ledsager Arngrim
Jone Liber de Gronlandia, i Gl. kgl. Sml. 410 Nr.}2876, og som, efter
en Paategning af H. P. Resen, er legnel af Gudbrand Thor-
lacius selv.

Paa Grønland staar: Omnia Вас montana cireumqvoqve allissimis
et horrendis monlibus sempiternis nivibus abducta esse seribunlur; og
fra Eriksfjorden til Island staar: antiqva navigatio ex isl. grenl. versus.
Efter Torfæus” Oversættelse er Forklaringen Ш Bogstaverne følgende:

A. Snefjelds Jøkul, vesten paa Island.

B. Hvidsærk paa Grønland, et lignende meget højt Bjerg, slivnet

af evig Sne eller Is.

=

Andet Bjerg paa Grønland, fuldt af Sne og Is og ikke mindre
højt; er fra Hvidsærk imod Sønden 14 Dages Rejse.

D. Tredie Bjerg paa Østersiden af Grønland og nærmest til Eriks-
fjorden: «Dette Fjeld skal man have ret i Nord, før end Man
kan komme ind i Grønlands Fjord, som kaldes Eriksfjord. »

E.E.E. Østersiden af Grønland, ubeboet med mange Fjorde og Klimper
(promontori), saa og Is som mangfoldig ligger omkring Strand-
siden, og ikke uden af Sonden og Sydvestvind kan uddrives

udi det nordiske Hav. Ellers ligger den continuerlig ved
Landet, hvorfor, naar især farende Folk ere blevne kjede deraf,

G.

H.H.H.

L.

N.

0.
В.

43

have de позе Gange gjort forgjeves Rejser til Grønland. De
Norske plejede tilforn at sejle til Grønland fra Bergen, først i
Wester an, og siden noget til Norden, indtil de opnaaede den
Klimpe Heriolfsnæs udi Grønland.

. Den største Fjord udi Grønland, Eriksfjord, saa kaldet af en

Islænder, som først fandt den.

Anden Grønlands Fjord uden Navn, uden den kaldes Vester-
bygden.

Veslersiden af Grønland, ubeboet og ubekjendt af de Gamle,

. Det Sund imellem det Yderste af Grønland mod Sønden og et

andet Fastland, som de Nye kalde America; gjennem dette
Sund har de Gamle fordum løbet, naar de fandt Vinland. Dette
Sund kaldte de Gamle Ginnungagap.

Det, som GemmaFrisius skriver om Qvadrato navlico imellem
Island og Grønland, lader noget fabelagtigt.

Et Havsvælg, som de Gamle mente var Aarsag til Ebbe og Flod.
Frisland, saa kaldet af Mercatore og Pagino, men gemenlig
Nyaland 1), som er et nyt Land, Syd og Sydvest for Island,
og halv saa slor som denne.

. Paa denne lange Side af Landet beskriver Mercator og Paginus

adskillige Steder og Byer, som jeg med deres Forlov tør sige
ere opdiglede, eftersom den store Plads er ganske ubeboet,
saasom" det ligger under Polo eller Nordstjernen selv.

Det nordiske Hav eller Nordsøen.

Dette Stræde kaldte de Gamle Elivoga.

Paa en Kopi af dette Kaart, der er indbunden sammen dermed,
har H. P. Resen egenhændig foretagel følgende Rettelser :

Ordet antiqva i Sejlrouten mellem Eriksfjorden og Island har han
reltet til nova og samtidig angivet en anden Sejlroute, mellem Hvidsærk
og Snefjeldsjøkul (A. og B.), som han har belegnel: vetus navigalio.
Dermed har han sandsynligvis kun villet antyde, at i den Lidligste
Tid gik Sejladsen fra Island lige over til Grønland og saa ned langs

Kysten ;

men senere lærte man at gaa lige Ш Sydspidsen af Landet,

hvorved man baade fik en kortere Vej og undgik Isen. ?)

') Der staar egentlig Ulpaland, men dette hidrører fra en Fejllæsning af

Th.

Thorlacius.

2) Dette synes Eggers at have misforstaaet, ligesom han heller ikke lader
til at vide, hvem det er, der har foretaget denne Rettelse. Landhushold-
ningsselskabets Skrifter. 4de Bind. S. 295.

44

Dernæst har Resen forandret Hvidserken, (К, Qvadrat. navtic.),
der, saaledes som f. Ex. Olaus Magnus angiver det, skulde være en
Klippe mellem Island og Grønland, til Gunbjorneskjærene, og endelig
har han gjort det forste af de 3 Fjelde, der i Felge Gripla ligge paa
Grønland, og som Gudbrand Thorlacius havde aflagt derefter, lil
Hvidserk, endskjondt just delte Fjeld efler Gripla skulde være del, der
laa nærmest Bygden. 1)

Endvidere har Resen ved Bogstavet D. skrevet Høgeland og
Hvarf og paa Vestsiden af Heriolfsnæs skrevet «Sand» (Havnen).

Denne saaledes vilkaarlig forandrede Kopi af Gudbrands Kaart
er det, Th. Thorlacius har kopieret, og som Torfæus, efler ham,
i det Vesentlige har publiceret i Grønlandia antiqva.

4.
”Tavle 3 og 4 og Il. S.10. Halls Kaart fra 1695.

I «The voyages of William Baffin 1612-—22» (Hakluyt Society
1881. $. XXI) har Cl. В. Markham henledet Opmærksomheden paa
et Manuskript med 4 Kaart af James Hall, der angaar den Rejse,
Hall som Navigator ledede i 1605 til Grønlands Gjenopdagelse, og
hvorved det endelig lykkedes at finde del tabte Grønland igjen. Da
det forekom mig, at disse Kaarl” maalle være af stor Belydning for
Grønlands ældre Kartografi, henvendte jeg mig lil «Kommissionen for
Grønlands geolog. og geograf. Undersøgelse» og bad den om at ud-
virke Tilladelse til, at dette Manuskript maatte blive udlaant til Af-
benyttelse paa et af vore offentlige Bibliotheker. Gjennem Udenrigs-
ministeriet erholdtes, desto verre, det Svar, at Udlaan var en Umulig-
hed, da en Parlements-Akt forbød det. Hr. Legationssekretær Gosch
viste imidlerlid Sagen den Velvilje egenhændig al afskrive Manuskriptet,
ligesom han ogsaa kalkerede Kaarlene og senere lod dem fotografere,
hvilke Fotografier, i formindsket Maalestok, ere gjengivne paa Tavle 3
og 4.7) Manuskriptet synes at være en Ш Kongen, umiddelbart efter
Hjemkomsten, indgiven Rapport, og indeholder i Hovedsagen det
samme, der, men langt udførligere, er meddelt i Purchas His
Pilgrimes. 1825. Vol. Ш. $. 814.

1) SevG. вом: ЧИ. 52225,
*) Alle 4 Kaart ere i Originalen lige store og have Størrelsen: 15 og 13
Centimeter.

45

Angaaende delle Manuskript har Hr. Gosch velvilligst meddelt
folgende:

Manuskriptet til Halls Beretning henhører til den tidligere konge-
lige Afdeling af British Museums Manuskriptsamling og er indbunden
med flere andre i et lille Kvartbind. Det bestaar af 21 Blade, af
hvilke 2 tjene som Omslag, 6 indeholde Texten, 4 have Skrift paa
Forsiden og Kaart paa Bagsiden; de folgende 9 have paa Bagsiden
en Kompasrose, som om del har været Hensigten at legne Kaart der,
men de ere ellers blanke 1), undlagen forsaavidt, at det første af dem
paa Forsiden har Forklaringen Lil det sidste Kaart. Tegningerne ere
temmelig raat udførte med Pen og Blæk; de 4 Kaart ere let kolo-
rerede. Vandet er anlagt blaal, Højderne nærmest Vandel grønne og
brune, de af Isblinken fremragende Toppe brunlige. Vaabnet paa det
sidste Kaart er heraldisk kolorerel.

Da Manuskriptet, som nævnt, ikke indeholder noget af Betydning,
som ikke findes hos Purchas, har jeg ikke anset det for nødvendigt
al aftrykke det her: kun en enkelt Bemærkning, der ikke findes hos
Purchas, kan dog anføres, nemlig at Cunningham i Kong Chri-
stiansfjord tog Landet i Besiddelse i Kongens Navn og medtog Jord
og Sten. Denne Ceremoni, skulde man synes, var lemmelig overflødig
og var vistnok ogsaa malplaceret, da Christian IV næppe vilde ind-
rømme, al han ikke var Herre over Landet i Forvejen; se saaledes
hans ovennævnle Skrivelse af 151 April 1606. Forøvrigt havde jo
allerede Frobisher taget Landel i Besiddelse for Dronning Elisa-
beth og kaldt det West-England, men riglignok under den Forud-
sælning, at det var det gamle Frisland.

De i Manuskriptet værende 4 Kaarl og nogle Landtoninger vidne
om Dygtighed og Omhyggelighed fra Kaartlegnerens Side. Saaledes
er Kong Christiansfjord aflagt saa nøjagtigt, at Kaptajn Jensen, der
har kaartlagt denne Egn, øjeblikkelig kjendte den som værende Fjorden

') Deraf kan man forklare sig, at et Par af Kaartene, Kong Christiansfjord
og vistnok ogsaa Cunninghamsfjord, ere galt orienterede. Paa Foto-
grafierne ses det nemlig, at Nordpunktet paa Kompasroserne paa alle
Kaartene, maaske med Undtagelse af Kong Christiansfjord, oprindelig har
været, hvor nu Østpunktet er, men er bleven udraderet og flyttet til det
daværende Vestpunkt. Kaartene ere altsaa indtegnede paa det orienterede
Papir, og, da Fejlen i Orienteringen opdagedes, er Kompasrosen drejet
90° mod Vest. Om just denne Vinkel var den rigtige, synes for et Par
af Fjordenes Vedkommende at være tvivlsomt.

46

Itivdlek paa 66° 33° М.В. Denne Lighed er ogsaa slaaende, hvilket
enhver kan overbevise sig om ved at sammenligne Кааг(е! over denne
Fjord, der er gjengivet paa Tavle 4, med det Kaart af Kaptajn
Jensen, som den kgl. grenl. Handel har udgivet i 1885. At det er
muligt med saa slor Sikkerhed at vide, i hvilken Fjord det var, al
Hall i 1605 forte den Del af Expeditionen, der fulgle ham, til Land
i Grønland, har ikke alene historisk Interesse, men ogsaa Betydning
derved, at man sættes i Stand Ш med temmelig stor Nojagtighed at
bestemme de øvrige Fjorde, denne Expedition var inde i, ligesom
ogsaa de Fjorde, de senere Expeditioner besøgte og navngave. Cun-
ninghams Bjerg bliver allsaa Fjeldet Kakatsiak, der ligger paa Nord-
siden af Ilivdlek og, som alle Fjelde af dette Navn, uagtet sin ikke
store Højde, dog spiller en fremtrædende Rolle i Landskabet. Hall
angiver Ankerpladsen i Kong Christiansfjord til 66° 25‘N. В. og Mun-
dingen ‘af Fjorden til 66° 30. Da nu denne imidlerlid ligger paa
66° 32'5, kan man allsaa slulle, at Halls Breder ere for smaa, hvilket
ogsaa fremgaar af, at han lægger Fair Island paa 59° 20‘, endskjøndt
den ligger paa 59° 33°. Søger man altsaa ved Hjælp af Kaptajn
Jensens Kaart at identificere de af Hall undersøgte og kaartlagte
Fjorde og Forbjerge, idet man erindrer, al Halls Breder kunne være
indtil 13° for smaa, men ikke for store, kommer man til folgende
Resultat, idet man gaar ud fra Halls Forklaring til Kaartet, Tavle 3,
efter Hr. Legationssekretær Goschs Afskrift:
The coast of groeneland wilh the latitudes of havens and har-
bors as I founde them.
A. Queene ann’s Cape in 66° == Kingatsiak paa 66° 10”.
В. King Christianus forde in 65° 25° == Шу@ек paa 66° 33‘.
с. henririk Romles ford in 66° 35' == Ikertok paa 66° 45‘.
р. Qveen Sophias Cape in 66° 45‘ — Kangarsuk paa 67° 4‘,
e. Knights Ilandis in 66° 58‘ = Kagssit Øerne paa с. 67°.
f. Cunninghams ford in 67° 25‘ — Sundet indenfor Arfit paa 67° 38’.
g. prince Christianus ford in 67° 30° == maaske Nordenden af
samme Sund paa 67° 47‘.})
В. arnolds sound in 67° 45' — Sundet indenfor Rifkol paa 67758",
I. Bavhovse sound in 67° 56° — Sundet indenfor Simiutak paa
с. 68; 9.
К. Brade Ransons ford in 68° = Alanek paa 68° 7".

1) Se Jensens Kaart i «Meddelelser om Grønland». Il. Tavle У, og Sokaart-
arkivets Kaart over Vestkysten af Grønland fra 67° til 73° М.В. 1886.

47

L. Christin Friesses cape in 68° 35‘ == Vestenden af Sarkardlek paa
ner pe
Halls Forklaring til Bogstaverne paa de 3 paa Tavle 4 gjengivne
Kaart er folgende:
1. The Kinge Christianus his Forde:

a. == Cunninghams mounle.
b. = the place of oure first ancoring.
ce. = Slinge Road.
d. == denmarks haven. 1)
e. == Trost Iland. ?)
f. == Trost haven. 3)
2. Cunninghams forde:
a. the first place of ancoring in this Гога.
b. Calt Sound or weike.
се. greene Sound or weike,
d. musle sounde.

3. Brade Ransons Forde:
A. Shoulde wike.
B. henriks pass.
C. cliffe road.

Kaartel II., $. 10, der er kopieret efter Tavle 2 i «Ymer» 1886, der
igjen er kopieret efter et Manuskript, mærkel К. 29, i det kgl. Biblio-
thek i Stockholm, viser ligeledes Resultatet af Rejsen i 1605, indpasset
i et Kaart, der maaske hidrører fra Davis. Dette Kaart viser for-
menllig, hvorledes Frobisher Strædet er blevet indlemmet i Gronlands-
Kaarlet. Omstaaende Kaart {) Nr. У, der stammer fra Halls sidste
ulykkelige Rejse i 1612, har Interesse derved, at det, foruden at vise
stor Overensstemmelse med det foregaaende Manuskriptkaart, tillige
maaske giver en Nøgle til Forklaringen af den forunderlige Banke
med 25 Favne Vand paa, der under Navn af Gunbjern Skjærene findes
paa hollandske Sekaart midt imellem Grønland og Island, SV. for en
Ogruppe, Gunbjornegerne. Se saaledes f. Ex. Kaarlel Nr. Ш, hvor
Dybden dog ikke er angivet. Paa Gatonbes Kaart findes der nemlig

1) d. kan ikke ses paa Kaartet, men skal staa paa Syd (Ost) Enden af den
store Ø paa Fjordens Sydside.

*) Øen i Mundingen af Fjorden.

3) Den tvedelte Bugt i Mundingen af Fjorden. Til Bogstavet h findes ingen
Forklaring.

*) Churchill, A Collection of Voyages and Travels. 1732. Vol. VI. S. 245.

‘2191 №1) Weey soquogeg ‘A

en stor Ø mellem Island og Grønland, Syd for hvilken der ligger en
Banke, hvorpaa der staar Banke of Fishing, og Nord for Øen staar
Frobishers fishing. Jeg antager nu, at delte skal forstaas saaledes,
at Frobisher fiskede paa denne Banke, ligesom der paa et andet Sted
paa Kaartet staar, at Davis fiskede paa en Banke. Paa sin anden
Rejse fiskede Frobisher ved Sydenden af, hvad han troede var Fris-
land, men jo i Virkeligheden var Grønland, og, er det delte, Gatonbe
har villet antyde, er der altsaa kommen 2 Frislande paa hans Kaart,
men, da det ene af dem tilfældig kom til at ligge, hvor Gunbjørne-
skjærene skulde ligge, antager jeg det for en Mulighed, at den paa

49

de hollandske Kaart er bleven Lil Gunbjernegerne, og Fiskebanken til
Gunbarschaar med de 25 Favne Vand. Destoverre angiver Frobisher
ikke, paa hvilken Dybde det var, han fiskede.

5.
- Тае 5 og 6. Joh. Mejers Kaart fra 1652 —53.

Disse Kaart, der ere tegnede for at vise Danells Rejser i 1652
og 53, ere kopierede efter Johannes Mejers haandtegnede Allas
paa det store kgl. Bibliothek. !)

Ovenfor har jeg allerede antydel, at den Maade, hvorpaa Danells
Rejse og Isranden er anlagt, ikke absolut behøver at vise, al der
skulde ligge et Kaart af Danell til Grund derfor, da det godt kan,
være legnet efter Danells Journal, maaske med Hjælp af Danell
selv eller en af hans Folk. Under alle Omstændigheder er det allige-
vel de Kaart, der klarest illustrere Danells Rejser, hvorfor de ere
medtagne her. I Mejers Atlas findes еп hel Række Kaarl over Grøn-
land, der alle vise, al Mercators Grønland er lagt til Grund derfor,
men, forunderligt nok, opløser han Landet i en Mængde vel bebyggede
og bevoxede Øer, uden Spor af den Is, som, efter de ældre Forfalleres
enstemmige Mening, bedækkede hele Landet. Paa en meget kritikløs
Maade ere Navnene fra de gamle Beretninger spredle over Landet; men,
hvad der navnlig vakte min Opmærksomhed ved disse Kaart, var den
Mængde eskimoiske Navne, der ligeledes findes derpaa. Jeg tænkle mig
først, at Mejer muligvis kunde have faaet Oplysninger fra Danells
Grønlændere, der jo vare nogen Tid i Slesvig, og lillagde derfor disse
Navne en vis Betydning. Ved imidlertid senere at sammenligne de af
Mejer anførte eskimoiske Navne med Navnelisten hos Oleareus, er
jeg kommen til det Resultat, al han har taget alle sine Navne derfra og
anbragt dem over de af Eskimoerne beboede Strækninger, paa samme
Maade, som han har anbragt de gamle nordiske Navne over de Stræk-
ninger, han mente, de gamle Islændere havde beboet. ?)

=

Gl. kgl. Samling. Fol. №. 709. Naar Mejer jpaa det ene Kaart citerer
Oleareus, viser det altsaa, at i det mindste denne Tilføjelse, om ikke
selve Kaartet, er yngre end 1656.

Af de 100 eskimoiske Ord, der findes hos Oleareus: Vermehrte Mosco-
vitische und Perseanische Reisebeschreibung zum andern Mal heraus-
gegeben 1656, $. 171, har jeg fundet, at Mejer paa sine Kaart har an-
bragt omtrent treds, dels fuldstendig ordret og dels med saa smaa

IX. 4

Tavle 7. Theodor Thorlacius’ Kaart fra 1668 —69.

Originalen hertil opbevares paa Sekaartarkivel, men, da den ikke
lod sig fotografere, maatte den først renlegnes. Paa denne Kopi er
der imidlertid udeladt en Mængde Navne paa Sleder i Norge, Island o.s.v.,
medens alle Originalens Navne paa Grønland ere medtagne, med Und-
tagelse af de større Inskriptioner, der ere markerede ved Tal, og hvis
Indhold er følgende:

1. Tali fere amictu vestiti in edunt Barbari, qvi ad occidentale
hoc Grønlandiæ Latus in specubus subterraneis et tentoriis ex phoca-
rum ac ferarum pellibus confeclis freqventes habitant. De origine
horum non satis constat est lamen veri haud absimile ex America
eos hue transiisse, lingvam enim habent peculiarem, et Solem præcipue
adorare videntur. Piscatione plurimum victilant, qvam in cymbulis
pelliceis exercent. Crudis eliam phocarum et ferarum carpibus vescun-
tur, arma illis sunt arcus et sagille, nec non funda el haste ex
balenarum ossibus fabricate. - Hujusmodi homines feros in Daniam
secum attulerunt Gotschalcus Lindenovius, Nobilis danus, et Johannes
Koningham a laudatissimo Rege Christiano IV Ao. 1605 Gronlandiam
qvesitum emissi, et post hos etiam David Denelle, qvi preter varias
merces Gronlandicas feminas duas, ante annos aliqvol secum advexil.

2. In his duobus sinibus, Christiansfjord et Coninghamsfjord,
diutule commorabatur Regia navis Ao. 1605, Cujus Capilaneus erat
Johannes Coningham, nobilis Scotus, Gubernator autem Jacobus Hale
Anglus qvi tolam Папе navigationem accurate descripsit. Refert ille
lateri huic gronlandico, регдуат montoso, insulas plurimas adjacere
navium slalioni aplissimas. Sinus eliam longissimos conlinentem
ingredi, 10 et 12 milliaria Anglica excedentes, lerram ipsam adeo
ferlilem se deprehendisse ait, ut nisi auplopsia edoclus, nungvaın credi-
turus fuisset, regionem tam boreo climati subjectam ejusmodi qvali-
talibus gaudere.

Variationer, at de kunne antages for Skrivefejl. Næsten alle de øvrige
Navne paa Mejers Kaart kunne, for Grønlands Vedkommende, henføres
til de gamle nordiske Navne. Ser man endvidere hen til, hvorledes
Mejer i sit Atlas har copieret Frisland, som det siges, efter Megiser, bliver
man uvilkaarlig lidt betænkelig ved at se den Betydning, der i Alminde-
lighed tillægges hans Forsøg paa at give et Billede af Slesvigs Vestkyst
i Midten af det 13de Aarhundrede, selv om han naturligvis der har haft
fastere Grund at staa paa end i Grønland.

51

3. Anno 1636 appulit hie пауз danica Leo ruffus nuncupata
qvæ preter pelles phocarum et dentes balenarum argenteam etiam
mineram attulit.

4. Insulas hasce D. Arngrimus Jonas in sua Gronlandia Sckre-
lingia Land appellare videlur, ego tamen illas polius exislimarem esse
insulas, qvas Leifus Eirici Ви@ filius ex America rediens obvias
habuisse ferlur, priesqvam Gronlandiam atlingeret, qva de re Arngrimi
Gronlandia videri poterit.

5. Biorno Sckarsaensis, qvi annales gronlandicos ante annos
aliqvot conscripsil, ail, suo seculo navem Hamburgensem ad hoc Gron-
landiæ latus appulisse, et sinum tandem ingentem, angustis admodum
faucibus (vulgo Fjordin ollum Leingre) obvium habuisse ubi jacta an-
chora, insulas aliqvot ab hominibus cullas deprehenderunt, occupataqve
earum una, casas piscalorias, qvalibus Islandi uli solent viderunt nec
non hominem nuper mortuum veslibus ex panno et pelle confectis
indutum, apud qvem culler admodum altritus jacuit. Existimamus
igitur istis in loeis, aligvos hominum Christianorum eliamnum superesse
reliqvias.

6. Ad hoc Litus piscalioni opefäm dedere Veteres Gronlandi,
sed astivo lantum tempore, sub autumnum stalim domum redierunt.

7. Vastissimum hune Gronlandie gyrum antiqvi Trollebotne
nuncuparunt a Gigantibus, qvi hie habilare exislimabantur glaciei istius
fluitantis qvasi receplaculum est, qvam ex hoc Юге ad Gronlandiam
meridionalem et Islandiam venti septentrionales sepenumero deferunt.

8. Latus hoc Granlandiæ veleres Sualbarda apellabant, qve vox
latus vel marginem frigidum denotat, totus hie tractus montibus abun-
dat edilissimis perpelua nive tectis Lilori autem glacies continue

adherel.

ый tegl outa er Me us
weed i teat KISTE HNG hilft “al
wii SER Alm мии рт ahnen do A6
A Helo. The Rte ENESTE kbitnindeigt bå $7.
ie 06 EU С: vor: Be п
it Me aii KEN | УЕ. tit
cri beer щих Hide | ei

=—- та

en

г i ba i spi as
a eer LL ALLAN PA Le бунт

a im | Hite ie | vegies

bse ty lu Bil din Bigs 3 7

ет
Е |
A у

Ann но ve las ris ra

”

WAN tals | {ru | пон
Ping js ie

ch eu | ТГ Е ВВ a un 1 2

‚ана oo ‘588 a ser

vt ame

у

I.

Beretning

Konebaads-Expeditionen
Grønlands Østkyst
1883—85,

Af

G. Holm og V. Garde.

sibsgxH-absad

dit

28 ария! ето

N

ea -

Ч an mie +

Indhold.

Side

Rejse i Sommeren 1883 og Overvintring ved Nanortalik 1883—84.
LIE a aE a аа RE FREE EEE 61
Rejse i Sommeren 1884 indtil Expeditionens Deling. (Holm.)...... Til
Hovedexpeditionens Rejse i Slutningen af Sommeren 1884. (Holm) .. 81
Sydexpeditionens Rejse i Slutningen af Sommeren 1884. (Garde.) ... 98

Sydexpeditionens Overvintring ved Nanortalil: 1884-—85 og Rejse i
В RATE) PUR ие puis wale ope eee Te 109

Hovedexpeditionens Overvintring ved Angmagsalik 1884—85 og Hjemrejse
M conmeren 21885. он aged ave ms. 2 Sue re à 1

va
QU

Så EG etat Atout aged ii sa
‚я дааа an te пои: НН :
oe Had, REA avons 7 38 Иан i мов
wi a re Vina ВН tale |

< , =.” “

Lea!

(ACO a A ann ug Sor pele
gå

wir

Eiterat Commissionen for Ledelsen af de geologiske
og geografiske Undersøgelser i Grønland havde over-
draget mig at lede en Undersøgelse af den sydlige Del af Grøn-
lands Østkyst, modtog jeg efterfølgende Instrux:

Instrux
for Hr. Premierlieutenant i Marinen G. Holm som Leder af
en Expedition til Grønlands Østkyst, bestemt til at paabegyndes
i Aaret 1883.

2

Expeditionens Hovedformaal er en Fortsættelse af de Op-
maalinger og Undersøgelser, som udførtes af Kapitain Graah
ved i Baad at trænge frem fra Julianehaabs Distrikt. I dette
Ojemed bliver først og fremmest den af Graah berejste Kyst at
underkaste en grundigere Ransagning end den, han som forste
Banebryder havde Tid og Midler til at iværksætte. Hvis For-
holdene skulde vere gunstige, vilde vi ogsaa sette Pris paa, at
Undersøgelserne udvidedes noget ud over det nordligste af ham
naaede Punkt.

2
Undersøgelserne bør først have de almindelige geografiske
Formaal til Gjenstand, nemlig en. nøjagtigere Opmaaling og
Kaartlægning af Kysten, derunder indbefattet det Indre af de
endnu saa godt som ukjendte Fjorde. Jævnsides hermed bør

saa den Tid og Lejlighed, som der kan disponeres over, be-

58

nyttes til de Arbejder, som have været knyttede til de hidtil

udforte Undersogelsesrejser, og som ville vere Dem bekjendte

fra disse, nemlig:

a. Arkæologiske Undersøgelser, særlig med Hensyn til Fore-
komsten af Ruiner og andre Minder om Nordboernes Ophold
i Gronland, men lejlighedsvis ogsaa med Hensyn til den
eskimoiske Bebyggelse. Jævnsides hermed bør De søge at
gjøre Dem bekjendt med de nuværende Indbyggeres Til-
stand og udforske alt, hvad disse maatte vide om Befolk-
ningen hinsides 651/> ° №. В. For saa vidt det maatte lykkes
Dem at faa en god Tolk, var det ogsaa ønskeligt, om denne
henvendte sin Opmærksomhed paa Østlændingenes Dialekt-
forskjellighed og Sagn.

b. Hvad: der ’уедгогег de ‘enkelte Grene af den fysiske Geografi,
især hydrografiske, magnetiske og meteorologiske Observa-
tioner, samt geologiske og botaniske Undersøgelser.

c. Isdannelserne, nemlig dels Havisens Drift, dels Isbræernes
og Indlandsisens Udbredelse, Højdeforhold, Bevægelse og
fysiske Beskaffenhed, Morænedannelserne og de fra Is-
bræerne hidrørende Isfjelde.

3.

De Dem herfra medgivne Medhjælpere paalegges det, 1
Henhold til denne Instrux, i enhver Henseende at rette sig efter
Dem, og det paaligger Dem som Leder at benytte saavel deres
egen som Medhjelpernes Tid og Kræfter paa en saadan Maade,
at det størst mulige Udbytte af hele Rejsen derved opnaas.

Hvad den Medhjelp angaar, som De maa forskaffe Dem i
Grønland, beror det paa Dem selv at vælge de Personer, som
dertil maatte forekomme dem bedst tjenlige, samt træffe den
fornødne Overenskomst med dem. Vi tro at have bemærket, at
De har erhvervet en god Indsigt i den Maade, hvorpaa de Ind-
fødte bør behandles, og navnlig hvorledes de i Tjenesteforholdet
sætte særlig Pris paa en venlig Omgang fra deres Foresattes

59

Side og lettere end europæiske Tjenestefolk frastedes eller
skremmes ved en mere alvorlig og bydende Behandling. Vi
forudsætte derfor ogsaa, at De strax fra først af anbefaler Deres
Medhjælpere at rette sig efter denne Særhed og vise stor Var-
somhed i saa Henseende.

4.

Det vil være Dem bekjendt, at vi, da Planen udkastedes til
Undersøgelsen af den sydlige Del af Grønlands Østkyst, gik ud
fra, at den rimeligvis vilde kunne udføres i et Tidsrum af 1/2
Aar, hvorefter ogsaa Størrelsen af de bevilgede Midler er af-
passet, men vi ville dog ikke derfor modsætte os, hvis Om-
stendighederne maatte gjøre det nødvendigt, at Undersøgelserne
udstrækkes et Aar længere.

Idet vi iøvrigt ganske overlade Dem at træffe de nødvendige
Dispositioner for Ordningen af Rejserouterne og alt, hvad der-
med staar i Forbindelse, kunne vi dog ikke undlade at bemærke,
at vi billige det af dem fremsatte Forslag om til sine Tider at
dele Expeditionen i to Partier, af hvilke det ene fra et givet
Puukt gaar videre nordefter, medens det andet nøjere under-
søger, hvad der ligger paa den tilbagelagte Vej syd for samme.
Den Medhjælper, som De kommer til at betro Ledelsen af det
ene Parti, bør De give en skriftlig Instrux, i hvilken der dog |
indrømmes ham saa megen fri Raadighed som muligt.

5.

De forer en Dagbog, som indeholder en Beretning om
Undersogelsernes Gang, og af hvilken De lejlighedsvis og i alt
Fald strax efter Rejsens Afslutning tilstiller os en Afskrift.
Desuden forvente vi selvfølgelig, naar Lejlighed gives, om end
kun ved kortere Meddelelser, at blive underrettede om Rejsens
Forløb, og især at De fra de mere afsides Steder afsender saa-
dan Underretning lejlighedsvis, selv om der kun er ringe Sand-
synlighed for, at den vil naa sin Bestemmelse. Det samme,
som her er paalagt Dem selv, gjælder ogsaa for det eller de

60

Medlemmer af Expeditionen, som maatte blive skilt fra Dem, og
for hvilke der saaledes maatte frembyde sig en Mulighed for at
give os en Meddelelse, der kunde ventes at naa os snarere ved
saaledes at afsendes direkte til os end igjennem Dem.

Efter Hjemkomsten ber en fuldstændig Beretning om Ве]-
sens Hovedresultater, afseet fra, hvad der kræver en mere detail-
leret Bearbejdelse af det medbragte Materiale, affattes af Dem
og Deres Medhjælpere og ligeledes tilstilles os. Skulde nogen
af de Sidstnævnte af en eller anden Grund skilles fra Expedi-
tionen og ankomme hertil tidligere, vil det paaligge ham fore-
løbig at give en lignende Beretning om, hvad han har havt
Lejlighed til at iagttage, særlig paa det ham betroede Omraade.

| 6.

Hele Rejsens Udbytte, det være sig selve lagttagelserne,
saavel som Kaart, billedlige Fremstillinger, naturhistoriske,
arkæologiske og ethnografiske Gjenstande, er alt uden Undtagelse
at betragte som det Offentliges Ejendom. Beretningerne om
Rejsen og lagttagelserne ere bestemte til at udgives i «Med-
delelser om Grønland». Samlingerne hjemsendes, naar Lejlig-
hed forinden Hjemkomsten maatte gives, til Universitetets
mineralogiske Museum.

Af de afleverede Beretninger, Kaart, billedlige Fremstillinger
og af Samlingerne vil det fornødne atter kunne erholdes ud-
leveret til Brug ved den endelige Bearbejdelse.

Te
Om Indholdet af denne Instrux vil De behage at give Deres
herfra udgaaende Medhjælpere fornøden Underretning.

Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske
Undersøgelser i Grønland den 27de April 1883.

Fr. Johnstrup. N.. Е. "Rav: Н. Rink.

61

er ar
H-PHANSEN IE. _ De

Fig. 1. Expeditionens Teltlejr ved Sangmisok. (Garde)

lfolge den ovennævnte Commissions Beslutning kom den
ostgrenlandske Expedition til at bestaa af folgende europæiske
Medlemmer :

Premierlieutenant Gustav Holm, fodt i Kjebenhavn 1849,
Premierlieutenant Vilhelm Garde, født i Kjøbenhavn 1859,
Cand. min. Hans Knutsen, født i Christiania 1857,

‚ Cand. phil. Peter Eberlin, født paa Samsø 1862, samt
Tolk Hendrik Petersen, født i Syd-Grønland 1865, og
Tolk Johan Petersen, født i Syd-Grønland 1867.

Den 3die Maj 1883 afrejste vi fra Kjøbenhavn med den
kongelig, grønlandske Handels Barkskib «Ceres», og ankom den
låde Juni til Colonien Godthaab, hvor «Ceres» skulde losse
en Del af sin Last. Den danske «internationale Polarexpedition»
havde overvintret her, og af dens Chef, Adjunkt Adam Paul-
sen, fik Expeditionen med stor Beredvillighed udleveret en Del
Instrumenter, Inventar m. m. Den 21de Juni afrejste vi atter
med’ «Ceres» for at gaa Syd paa til Julianehaab, hvortil vi
ankom den 8de Juli og fik vor store Last losset og overført i
Skotinerten «Aktiv», med hvilken vi den {8de Juli ankom til

62

Nanortalik, som skulde være Expeditionens Stottepunkt paa
Vestkysten af Grønland.

De paafølgende Dage benyttedes til Ompakning og Udrust-
ning samt Samling af Baadsbesætninger, som hovedsagelig kom
fra Beboelsespladserne Syd fra, nemlig Narsak, Pamiagdluk og
Igdlorsuatsiak. Storfanger og Kateket Jonathan fra det sidst-
nævnte Sted blev antaget til Leder af den grønlandske .Besætning.

Som nævnt i Instruxen skulde Expeditionen rejse i Baade
langs Østkysten af Grønland. De af Grønlænderne benyttede
Konebaade rumme paa Grund af deres fladbundede Form en
overordentlig stor Last; de ere lette at hale paa Land eller
op paa Isen saavelsom at bære, og i Tilfælde af Havari
— et Hul paa Skindet —, hvad der jo meget let kan ske,
naar Isen er skarp og tæt, kan Skaden øjeblikkelig afhjælpes
ved at presse et Stykke Spæk imod Lækken, og kan hurtig
repareres ved Hjælp af Synaal og Traad. Selv om Baaden
kommer lidt i Pres af Is, saa at noget af Træværket knækkes,
kan den ligefuldt anvendes, naar kun Skindet holder sig tæt;
man maa da kun sørge for ved Hjælp af Stuvningen af Kasser
og andet at forstøtte de knækkede Spanter. Skal man rejse med
Grønlændere, er Konebaade absolut at foretrække for europæiske
Fartøjer, der tillige ere tungere og mindre rummelige end Kone-
baadene. Baadene til Expeditionens Brug vare byggede ved
Nanortalik... De havde en Længde af 32 Fod, en Bredde for-
oven af 51/4 Fod, forneden af 3!/2 Fod.

Blandt de Gjenstande, der strax sattes i Arbejde, skal jeg
kun nævne: Aarer, Hager, samt store Soveposer af Klapmydseskind
og Anoraker af Ravndug til den grønlandske Besætning.

Det kom naturligvis an paa at reducere alle Udrustnings-
gjenstande, Instrumenter m.m., saa at Bagagen tog den mindst
mulige Plads op; thi det var Pladsen i Baadene, der var det
vigtigste Spørgsmaal for Muligheden af at udføre Expeditionen.
Provianten opbevaredes dels i Kasser, der vare afpassede efter
Baadenes Form, dels i vandtætte Sække. Rationen af euro-
pæisk Proviant blev sat pr. Dag for Europæerne til:

63

1/2 i Kjod og Leverpostej, eller 1/4 t «Pemmican»,

1/> % haardt Brød eller Y4 % «Meat biscuit».

1/5 Pægl Ærter, Gryn eller Ris,

3 Kvint Kaffe,

12 — The,

8 — Sukker,

14 Kvint Smør,

|5 Pægl Rom eller Cognak,
endvidere 3 Gange ugentlig с. ‘/2 Fi Grøntsager eller Ys tb
Chocolade.

For Grønlænderne sattes den daglige Ration til:

1/3 haardt Brad,

1/3 Pægl Gryn,

lle Pegl Ærter,

3 Kvint Kaffe,

4 — Sukker.

Da denne Ration hverken for Europæerne eller særlig for
Grønlænderne var tilstrækkelig, var Expeditionen for en væsentlig
Grad henvist til Jagtudbyttet, fornemlig af Sæler, som under
Rejsen forskaffedes af de Expeditionen ledsagende Kajakmænd.

Efter at have bestemt Stederne, hvor Expeditionens Huse
skulde opføres ved Nanortalik, og afleveret Tegninger og nær-
mere Besked om disse, samt gjort Bestillinger påa Proviant og
Inventariesager, som kunde erholdes fra den gronl. Handel,
afrejste Expeditionen den 23de Juli Kl. 21/4 Eftm. Den bestod
af 4 Konebaade og 10 Kajaker, og var udrustet saaledes, at det
halve Antal af Expeditionens europæiske Deltagere og en Kone-
baadsbesetning kunde forblive og overvintre paa Østkysten, hvis
Forholdene denne Sommer skulde vise sig særdeles gunstige.

Naar Rejsedagen var til Ende, bleve Konebaadene lossede og
satte paa Land, og Teltene, der vare af Sejldug, bleve opslaaede.
Ved to lodrette Teltstænger og en Rygstang rejstes Teltet,
hvorefter det spændtes ud ved en Mængde smækre Barduner
til løse Sten, medens andre Sten lagdes paa Teltdugens Slæb.

64

Europæerne laa 3 i hvert Telt, medens 16 Gronlendere fik
Plads i et Telt af samme Størrelse.

Førend vi kom til Frederiksdal, mødte vi en Østlænding-
baad og 4 Kajaker, der om Vinteren havde boet ved ZZuzek,
og som nu vare paa Vej til Nanortalzk for at handle. Den
«ældste» af disse Østlændinge hed Okaluartok.

Den næste Dag ankom vi Kl. | Eftm. til det sydligste Han- |
delssted, Pamiagdluk, og Resten af denne Dag samt den paa-
følgende benyttedes til at pakke Proviant fra vort store Depot,
som Aaret forud var blevet oplagt her.

Den 26de Juli afrejste vi fra Pamiagdluk, men paa Grund
af megen sammenpakket Is i /kek, ankom vi ikke til Østkysten
førend den Зе Juli. Efter at Sundene vare passerede, lagde Isen
ikke mere Hindringer ivejen, men laa bestandig et godt Stykke tilsøs.

I Selskab med Okaluartok, der imidlertid havde indhentet
os, rejste vi nu Nord paa og mødte ved Nunatsuk tre Øst-
lendingbaade, der vare paa Vejen til Vestkysten for at handle.
Den ene af disse Baade var Sommeren forud rejst fra Sermelik
(tet Vest for Angmagsalik). Ingen af Ostlendingene vare til-
bøjelige til at folge os, men en Mand fra Sermilik ved Navn
Ituak lod sig ved store Gaver og Lofter overtale til at rejse
med os det paafolgende Aar og vilde derfor med sin Kone blive
paa Vestkysten. Baadejerne lovede at medtage for os 4 Kas-
ser Proviant fra Nanortalik til deres Overvintringssted. Efterat
Jonathan havde afholdt Gudstjeneste for Hedningerne, rejste
vi videre. Ved Knækket af Sundet indenfor Aluk sparredes
vi i kort Tid af Is, som det dog lykkedes os at faa Bugt med.

Hele Bugten udfor Patursok og Ilurwlek-Fjord var aldeles
tæt pakket med smaat Kalvis, hvorimellem der fandtes en Del
Isfjelde. Ikke uden Besver arbejdede vi os derigjennem til
Kasingortok ved Mundingen af Пийей-Е}ог@ (Danell's" Fjord),
hvor vi ankom den 3die August om Eftermiddagen Kl.5. Den
paafelgende Dag maatte vi ligge over for at terre og reparere
Baadene, der havde veret i Vandet 4 Dage i Trek. Fra den

beboede Plads Zvimiut kom Ostlændingene til os. Den «ældste»
af disse, den brave, flinke Navfalik, som har været Expeditionens
væsentligste Støtte paa den sydligere Del af Østkysten, fortalte, at
det var for sent nu at rejse Nord paa, naar vi vilde tilbage igjen
til Vestkysten inden Vinteren, Kalvisen, sagde han, er værst
i August Maaned, især naar der som nu ikke findes Storis langs
Land; thi Dønningen mellem den skarpe Kalvis udsætter Baadene

Fig. ?. Navfalik. (Efter Fotografi.)

let for Fare. Paa den Nord for liggende Strækning findes kun
meget faa Landingssteder. Han fortalte endvidere, at Maj Maaned
var den bedste at rejse i, thi allerede i Juni lagde Isen store
Hindringer ivejen. (Dette viste sig de følgende Aar at bero
paa en Misforstaaelse.)

Efter alt, hvad vi havde hørt, saavel her som af de Folk

IX, 5

66

vi havde modt ved Nunatsuk, kunde vi i det Hojeste i Resten
af Sommeren naa til Zgdloluarsuk. Saafremt vi vilde blive paa
Østkysten dette Aar, maatte vi, hvis vi vilde naa Angmagsalik,
overvintre to Gange derovre. Da jeg ikke vilde tilbringe mere
end een Vinter paa Østkysten, havde jeg allerede tidligere be-
stemt mig til at vende tilbage det første Aar for at overvintre
ved Nanortalik.

Alle vore Grønlændere erklærede Isen for at være uigjen-
nemtrængelig. Den var rigtignok meget sammenpakket udfor
Fjordene, men lidt længere ude var den spredt. Jonathan
og alle Kajakmændene erklærede, at de ikke vilde rejse længere
Nord paa, men hvis jeg forblev ved mit Forsæt, at lægge De-
potet højere op, vilde de alle forlade mig den paafølgende Dag.
Som Hovedgrund angave de, at Baadene vare slet betrukne og
forsynede med slette Skind, idet Ugsukskind og Klapmydseskind
vare sammenblandede paa dem alle.

Da den Hule, hvorefter Kastngortok har Navn, ikke egnede
sig til Gjemmested for Depotet, byggedes en solid Mur af den
sædvanlige, grønlandske Konstruktion med afvexlende Lag af
Sten og Græstørv. Den var bygget i Halvcirkelform med de to
Ender stødende op til en større Stenblok. Paa flade Sten i
Bunden af Bygningen placeredes Kasserne og derovenpaa Sække-
godset. Som Dække anbragtes først vandtætte Presenninger,
og derover et Tag af Brædder og Græstørv, der holdtes paa deres
Plads ved Sten. Navfalik lovede at vilde tildække det hele med
gamle Konebaadsskind. Han lovede tillige, at han vilde vente
paa os, til vi kom dertil det paafelgende Aar, for at rejse sam-
men med os Nord paa og medtage en Del af vore Kasser.

Paa Forespørgsel hos vor Besætning om, hvem der vilde
blive hos os for at berejse Fjordene paa den tilbagelagte Stræk-
ning, meldte de sig alle, thi de vilde gjerne rejse med os til
Midten af September, men kun ikke længere Nord paa iaar.

Den 7de August hjemsendtes de 3 Konebaade og 6 Kajaker
tilligemed Tolken Hendrik. Vi skulde nu kun rejse med een

67

Baad, og provianterede os til dea tste Oktober for 15 Mand,
nemlig 4 Europæere, I Tolk, I Styrer, 5 Roersker og 4 Kajakmænd.

Paa Zluilek foretog vi en Fjeldvandring til det højeste
Punkt paa Midten af Øen, hvorfra vi havde en glimrende Ud-
sigt dels over de mange høje Fjeldtoppe i det Indre af Landet,
dels over Kyststrekningerne Nord og Syd efter. Ingen Ind-
landsis saaes i nogen Retning, men en stor Mængde tildels
umaadelige Bræer.

Med stille Vejr sammenfrøs Kalvismasserne til en uigjen-
nemtrængelig Masse, som dog bortfejedes af en NO. Storm,
saa at vi den 10de August kunde rejse Syd paa til Ingerdlar-
stetit (ved Kutek). De paafølgende Dage undersøgtes den der-
værende Fjord og en Isbræ, ved Maalingen af hvilken vi med
24 Timers Mellemrum ikke kunde spore nogen Bevægelse. Om
Aftenen d. 12te August saae vi de første Nordlys, der bestod
af meget vexlende og stærkt lysende Drapperier !).

Fra den 144е til den 18de August undersøgtes Fjorden
Kangerdluarak, i hvis Indre vi besteg en Nunatak, der laa en
halv Mils Vej inde i Landet. Fra Toppen havdes en fortrinlig
Udsigt over Indlandets prægtige Alpepartier. ТИзоз laa kun
meget lidt Storis. Fjeldets Højde var 3300 Fod, og paa dets
Top rejstes en Varde.

I den paafolgende Tid undersogtes Fjordene Nagtoralik og
Nanusek, som vi paa Grund af det regnfulde Vejr forst bleve
færdige med den 26de August. Derefter berejstes Aangerdlug-
suatsiak, om hvis Længde Grønlænderne havde zventyrlige
Forestillinger. Jonathan, der allerede flere Gange havde
gjort Indsigelser, naar jeg vilde ind i de forskjellige Fjorde,
gjorde bestemt Indsigelse mod at rejse ind til dei Indre af
denne Fjord; men da jeg netop paa Grund af Fortællingerne

1) I Efteraaret 1884 saae vi Nordlys for første Gang ligeledes den 12te Au-
gust, da vi befandt os paa Nuerniagartek, og i 1885, da vi opholdt os
paa Dronning Louises Ø, den Sde August.

Lx
о

68

om dens overordentlige Længde ikke vilde lade denne gunstige
Lejlighed til at berejse Fjorden gaa tabt, rejste Jonathan fra
os. Den øvrige Besætning rettede sig efter min Villie, men
Roerskerne vare meget dovne, og Kajakmendene gjentog flere
Gange, at det var umuligt at gaa gjennem de Strimler Kalvis,
som fandtes flere Steder. Styreren Gedion var'den eneste, der
ikke mukkede, og vi kom saa langt som det var muligt, indtil
megen Kalvis fuldstændig spærrede Vejen. Over Land gik vi
. derefter til et Sted, hvorfra vi kunde se Fjordens Inderste.

Fra den Iste September blev Vejret meget vinterligt; Sne,
Regn og Størm hørte til Dagens Orden; men det værste var, at
Storisen pressede ind i Fjorden og holdt os fuldstændig inde-
spærret indtil den 7de September, paa hvilken Dag det lykkedes at
slippe ud af Fjorden til en Ø, som af os kaldtes Dronning
Louises Ø, fordi vi ankom hertil paa Hendes Majestæts Fød-
selsdag og kunde ikke erfare noget grønlandsk Navn paa den.

Rejsen Syd efter var nu temmelig besværlig; thi langs Land
laa en smal Isbremme, udenfor hvilken Farvandet langt tilsøs
var fuldstændig isfrit. Da vi langs Land spærredes af Isen,
bleve vi nødte til at sætte ud igjennem Isbræmmen for at ro
Syd paa i det aabne Hav, hvor Dønningen var temmelig høj.
Vi forsøgte paa at passere igjennem Jkerasarsuak, men maatte
vende om, fordi den rivende Strøm gjorde Sejladsen gjennem
den .temmelig tætte Is i dette Sund meget farlig. Den 13de
September kom vi til Mundingen af Zkek, hvor vi havde meget
Besvær med at arbejde os igjennem temmelig tyk Tyndis, og
hvor vi senere i Mørke maatte kæmpe os frem mellem tæt
Storis. Natten mellem den 154е og 164е ankom vi i god Be-
hold til Nanortalik.

Vore Huse til Overvintringen vare rejste, men der var

endnu mange Arbejder at udføre, nemlig Husets indvendige

69

Indretning, Stebning af Betonpiller til Instrumenter etc. Efter
at have udført de vigtigste Arbejder, og instrueret om de øvrige
samt afleveret Beretninger, som skulde hjemsendes med «Fox»,
afrejste Expeditionen igjen fra Nanortalik den 22de September
om Eftermiddagen for at undersøge Strækningen mellem dette
Sted og Frederiksdal, som det ikke tidligere var lykkedes mig
at faa opmaalt. Vejret var imidlertid paa denne Udflugt sær-
deles uheldigt, idet det stadig regnede og stormede, saa at vi
kun opnaaede at faa et omtrentligt Kaart over Fjorden Amit-
suarsuk ved Frederiksdal. Vi kom tilbage til Nanortalik
den 4de Oktober. Al Kraft sattes nu paa Vinterkvarterets Ind-
retning. Foruden-de to Bygninger, der vare under Arbejde,
nemlig: Beboelses- og Vagtlokalet samt Huset til de magnetiske
Variationsundersøgelser, byggedes nu ogsaa et Hus til absolute
magnetiske Bestemmelser. For at ligge frit og ugenert byg-
gedes vore Huse paa det vestligste af de udskydende Næs, der
danne Havnen ved Nanortalik. Hovedmurene til Husene byg-
gedes paa sædvanlig Grønlændermaade, men indvendig beklædtes
de med Breddevegge. Vaaningshuset optoges af et stort Ar-
bejdsrum samt Kjøkken og Spisekammer. I det førstnævnte
Rum bleve Væggene betrukne med Shirting, medens Døre,
Loft og Vindueskarme vare af umalede Fyrretræsbrædder. Kak-
kelovn og Komfur fik vi tillaans fra Handelen. I et lille Sten-
hus, der tilhørte Handelen, blev der opslaaet 4 Trækøjer, to og
to over hinanden. Her havde de 4 af Expeditionens Medlemmer
deres Nattekvarter, medens de to Tolke boede hos deres Onkel,
Kateket Isak Lund.

Konebaade sendtes afsted efter Materialier fra Udstederne;
andre sendtes paa Brændetogter. Alt indrettedes til meteoro-
logiske lagttagelser, magnetiske Maalinger, Vandstands-Maalinger,
Maalinger af Klippens Temperatur i forskjellige Dybder etc.

Fra den 27de Oktober kom alle Observationerne igang.
De meteorologiske lagttagelser, nemlig af Luftens Temperatur,
Fugtighedsgrad og Tryk, Vindens Retning og Styrke, Vejret

70

og Skymængden, der paa Baadrejserne kun foretoges 3
Gange daglig, bleve nu foretagne hver 3die Time hele Etmaalet
rundt. Temperaturen af Sneoverfladen, Klippeoverfladen, 12 og
20 Tommers Dybde i Klippen, observeredes 2 Gange daglig.
Vi foretog ingen Maaling af Nedbør, fordi der altid var
meget stærkt Snefog, saa at det vilde have været umuligt at
komme til noget Resultat over, hvor megen Sne, der maatte
tilskrives Snefald eller Snefog. De magnetiske -Variations-
Aflæsninger foretoges hver Time i Etmaalet undtagen Kl. 3 og
4 Form. Paa Terminsdagene, nemlig den Iste og 154е i hver
Maaned, foretoges Observationerne hver dte Minut i 2 Gange 4
Timer, der hver Gang blev forrykket, samt Observationer hver 20de
Secund i den af den internationale Polarcommission bestemte
Time. Vandstandsmaalingerne foreloges af Tolkene hver 10de
Minut i Løbet af с. 11/2 Time omkring de Høj- og Lavvande, der
faldt mellem Kl. 5 Form. og 10 Efim. Tolkene foretog disse om-
stændelige og ofte anstrengende Observationer med en beundrings-
værdig Paapassenhed og Nøjagtighed. Udgangspunktet for Vand-
standsmaalingerne er sat i Forbindelse med et Mærke, der er ind-
støbt i Klippen mellem Beboelseshuset og det magnetiske Hus
til Variationsundersegelser. Dette Mærke, der bestaar af en
Jernbolt, der med Bly er nedstøbt i et dybt Hul, er i en Højde
over Middelvandstand af 19,93 Fod. Ved Hjælp heraf vil man,
naar man senere atter foretager Vandstandsmaalinger, kunne faa
Vished for, om Landet virkelig synker, som almindelig paastaaet.

Endvidere foretoges astronomiske Observationer, absolute
Bestemmelser af Magnetismen, samt Nordlysiagttagelser.

For at komme til Kundskab om Storisens Bevægeise var
allerede ved vor Ankomst om Sommeren oprettet Stationer, hvor
Vind- og Isforholdene bleve regelmæssigt iagltagne to Gange
i Etmaalet. Disse Stationer vare Kagsımiut, Sydpreven eller
Sagdlek og Pamiagdluk, og lagttagelserne foretoges godhedsfuldt
af de derværende Udliggere i de 2 Aar, vi vare deroppe.

71

D

Fig. 3. Hedningelejren ved Karra akungnak. (Garde)

Saasnart Vinteren var forbi, blev der sat fuld Kraft paa
Forandring og Istandsettelse af Baadene. Disse bleve be-
trukne med Ugsukskind, undtagen den ene, som det ikke Iyk-
kedes mig at faa tilstrækkelig mange Skind til.

Den antagne Besætning samledes i Nanortalik; omtrent
Halvdelen Syd fra Frederiksdal, Pamiagdluk og Igdlorsuatsiak,
de andre fra Sydprøven, Sigsarigsok og Nanortalik. Som Leder
af den grønlandske Besætning blev antaget Kateket Johannes
Hansen, kaldet Hanserak, fra Sydprøven. Han var Styrer paa
den Baad, der skulde overvintre med mig.

Hanserak er Sønnedattersøn af Colonibestyrer Anders
Olsen, Julianehaabs Grundlægger, og har meget dansk Blod i
sig, men kan dog ikke tale dansk. Som Blanding har han
Grenlendernes gode Egenskaber, forstærkede med en høj Grad af
Villiekraft. Han er gift og har mange Born, men ikke desto-
mindre besluttede han sig til at forlade sit Hjem i 1/2 Aar for
at gaa med Expeditionen til Ostkysten for at tale om Kristen-

12

dommen for Hedningerne. Dette er sikkert saa stor en Op-
offrelse som nogensinde er gjort af en Gronlender. Han lovede
at føre Expeditionen ligesaa højt op ad Østkysten, som der
fandtes Beboere, og aldrig har han paa Rejsen et Øjeblik glemt
sit Løfte, men har altid gjort sit Yderste og ved sit gode Ex-
empel paavirket den øvrige Besætning. Han er en Mand med
utrolig Ihærdighed og ubøjeligt Mod, og for ham synes intet

r

Fig. 4. Expeditionens grønlandske Medlemmer. (Efter Fotografi.)

Arbejde for stort eller uoverkommeligt. Han var en dygtig og
snarraadig Haandværker og paatog sig enhver Art Arbejde,
hvilket alt udførtes lige solidt og hurtigt.

Besætningen bestod af I Styrer og 5 Roersker paa hver
af de 4 Baade, og 7 Kajakmænd, ialt 34 Mennesker foruden
Expeditionens 6 europæiske Deltagere.

Da Fox-Posten endnu ikke var ankommen den 4de Maj,

13

skjendt jeg havde Extrapost-Kajakmænd liggende ved Jnigtut
for at faa Posten saa hurtig som mulig, turde jeg ikke vente
længere paa dens Ankomst paa Grund af de Oplysninger, jeg
Aaret forud havde faaet af Navfalik ved Iluilek om Isfor-
holdene påa Østkysten, nemlig: at Maj Maaned var den bedste
at rejse i.

Kateket Isak Lund paatog sig med stor Beredvillighed at

|

N NS Fil.

Fig. 5. Expeditionens grønlandske Medlemmer. (Efter Fotografi.)

foretage meteorologiske Iagttagelser 3 Gange daglig i Løbet af
Sommeren, samt at have Opsyn med og foretage Reparationer
påa vore Huse. Med samme Beredvillighed paatog Frk. Sofie
Lützen sig at foretage Aflæsninger paa de magnetiske Va-
riations-Instrumenter samt Optrækning af vort Box-Kronometer.

Den 5te Maj afrejste Expeditionen fra Nanortalik, men
standsedes allerede Dagen efter ved Sangmisok, hvor Stor-

14

isen spærrede /kek-Sundet. Hele Resten af denne Maaned for-
løb, inden vi kom ud til Østkysten, thi Isen pressede bestandig
igjennem og laa ofte pakket i hele Sundet. Vel dannedes der
af og til Render, som vi selvfølgelig ogsaa benyttede os af;
men da Renderne vare korte og usammenhængende, var man-
gen Dagsrejse kun en højst ubetydelig Strækning. Daglig gik
vi tilfjelds for at se paa Isens Beliggenhed udfor Landet.
Paa en af disse Fjeldtoure saae vi den 21de Maj fra en Fjeld-
ryg mellem Kigstkatarfk og Китай et Dampskib som i 41/2
Mils Afstand (altsaa с. 11/2 Mil fra de yderste Øer) dampede
mod NO., folgende den sammenpakkede Ismasse, som laa
presset ind til Land og opfyldte Sundet. Det var et tremastet
Dampskib med Skorstenen mellem de to agterste Master.

Paa Teltpladserne, som vi havde paa begge Sider af Sundet,
fandtes, foruden en Lendserspids af Mergelskifer, flere Gjen-
stande fra den gamle nordiske Bebyggelse af Landet, nemlig:
3 Stykker Bronce, hvoraf det ene havde meget fine og smukke
Ornamenter af samme Monster, som sees paa mange Sager,
der ere fundne i Grave fra den yngre Jernalder iser i Norge.
Disse Stykker laa mellem Strandstenene ved Sangmisok. I
gamle Gronlænderhuse ved Китае fandtes en Del store, ovale,
halvmatte, hvide Glasperler, af den Slags, som i Almindelig-
hed i Grønland kaldes Hollænderperler, men som sikkert
snarere maa tilskrives de gamle Nordboer; thi Perler af aldeles
lignende Art ere i Norge fundne i den yngre Jernalders Grave’).

Foruden de sedvanlige meteorologiske lagttagelser 3 Gange
daglig foretoges absolute magnetiske lagttagelser og Vand-
standsmaalinger, naar der var Lejlighed dertil. Disse sidste ud-
fortes paa samme Maade, som ovenfor omtalt i Vinterkvarteret.

1) De i «Medd. om Gr.» Hefte 6 paa mange Steder nævnte «Senkesten til
Laxegarn» ere «Vevsten» (Kljästeinn). Dette er allerede antydet af Pingel
i Ann. f. nord. Oldk. 1838—39, $. 251. Mange saadanne Sten findes i de
norske Museer. De benyttedes i de saakaldte Opstanderveve til at
stramme Rendegarnet med.

75

Den 3die Juni ankom vi til vor første Teltplads paa Øst-
kysten, Nunatsuk; men her indesluttedes vi atter af Isen. I den
Uge, vi opholdt os her, saaes Havet fra en c. 400 Fod høj Top
saa godt som overalt tæt pakket af Is. Kun i Horizonten mod
Øst saaes i Almindelighed aabent Vand eller en mørk Stribe,
som kunde tyde paa Vand, og som endog en Gang nærmede sig
til 3 Mil fra Land; men bag det aabne Vand kunde man dog
saa godt som altid atter se Is. Isen bestod kun af mindre Skod-
ser og var gjennemgaaende lav, saa at dens Højde over Havet kun
var 1—3 Fod. Lidt ude fra Land var Isen bestandig i stærk Be-
vægelse Syd efter, selv om der ingen Vind var, medens den tæt inde
under Land laa stille og ofte pakkedes ind mod Ydernæssene og
spærrede de smalle Sunde. Med nordlig Vind pressedes Isen
helt ind til Land og ind i alle Bugter, men saasnart det blev
stille eller sydlig Vind, fjernede den sig alter noget. Mellem
Storisen var der kun faa Isfjelde, men i det aabne Vand, saavel
tilsøs som inde under Land, fandtes der flere.

Landet var endnu meget dækket af Sne, skjøndt den nu
begyndte stærkt at svinde. Store Snedriver fandtes overalt. Ved
alle stejle Sten og Klippesider saae man paa den Side, som
vendte mod NO., store Snedriver, der laa i en Afstand fra
Klippen af 1—20 Alen og stod lodret tilvejrs til en Højde fra
1—15 Alen. Paa den lodrette Sneflade saae man aldeles ud-
præget Lagdeling af Sneen fra de forskjellige Snefald. Paa den
modsatte Side af Stenene laa Driver, der strakte sig op til
Stenenes Overflade. Isfoden var endnu overalt meget betydelig
men faldt stærkt af.

Den ilte Juni naaede vi frem til Sagdliarusek paa Keker-
tatsiak's Osiende; men her indespærredes vi atter indtil den
29de s. M. Storisens Udseende, Beliggenhed og Bevægelse var
omtrent ligesom ved Nunatsuk. Flagerne bleve dog efterhaanden
større, men ligesaa flade, og laa i Almindelighed mere spredt
end tidligere. Isfjeldenes Antal tiltog nu ogsaa. En enkelt
Dag kunde det aabne Vand nærme sig til 3 Mil fra Land, men

76

til andre Tider kunde Isen være aldeles pakket indtil Horizonten
ic. 8 Mils Afstand.

Foruden de sædvanlige Undersøgelser foretoges her en
Række Refraktionsundersøgelser i forskjellig Højde over Havet
og under forskjellige Vejrforhold for at bestemme Refraktions-
faktoren, der anvendes i Beregningen af Højde- og Depressions-
vinkler.

Da der efter flere Dages stille Vejr kom en frisk til stiv
sydlig Vind, der overalt spredte Isen langs Land og førte den
tilsøs, forlode vi Kekertatsiak den 27de Juni. Isen havde dog
endnu ikke havt Tid til at komme ud af Kangerdlugsuatsiak,
hvor vi derfor maatte vente en Dag, medens Isen med stor
Fart gik udefter. Med stiv sydlig Kuling kom vi gjennem meget
spredt Is den 28de Juni Kl. 11 Eftm. til Kasingortok.

Vort Depot var fortrinligt bevaret af Navfalık, der havde
bredt et gammelt Konebaadsskind derover, saa at ikke en Draabe
Vand var kommet ned deri fra oven; men det havde staaet i
Vand forneden, saa at enkelte Ting vare ødelagte. Vi medtog
saa godt som alt fra Depotet og lod kun Proviant til den
hjemvendende Besætning blive liggende tilbage foruden en Del
fordærvet, men dog brugelig Proviant, som blev efterladt i
Reserve.

Navfalik fortalte, at Storisen omtrent ved Nytaar var
kommen ind til Kysten, men var senere gaaet bort igjen. I
Slutningen af April var Isen atter kommen ind til Kysten, og
var bleven liggende fuldstændig pakket lige til et Par Dage, før
vi kom.

Navfalik, hvis Hjemstavn er ved Tingmiarmiut, rejste Nord
paa med os. Af ham lærte vi, med hvor tæt Is man kunde
give sig ilav med en Konebaad. Vore Grønlændere vare meget
betænkelige derved, men da de havde Tillid til Navfalzk, som
gik iforvejen med sin sværtlastede Konebaad, lærte de snart at
manøvrere med Isen. Denne var dog i Almindelighed temmelig
spredt.

17

Den 2den Juli ankom vi til Anoritok. Her og ved Inug-
suit traf vi de Ostlendinge, der Aaret forud havde været ved
Nanortalik for at handle. Sygdom havde bortrevet flere af dem,
blandt andre ham, der vilde have ventet paa os og fulgt med som
Vejviser, og Fattigdommen havde været stor paa Grund af
den- megen Storis. Alle Østlændingene bestemte sig til at følge
os Nord paa. Den 6te Juli forlod vi Znugsuit og vare nu i det
hele i Følge: 9 Konebaade, c. 20 Kajaker og 119 Mennesker;
men allerede ved Cap Adelaer standsedes vi af tæt sammen-
pakket Storis, og maatte derfor slaa Telt paa en Tange i Bug-
ten mellem Cap Adelaer og Cap Rantzau ved Navn Karra
akungnak'; Det var det samme Sted, hvor Graah i 1829
havde sit Telt; ogsaa vi skulde standses her i længere Tid.

Besætningerne, som skulde vende tilbage, meddelte mig den
174е Juli, at de ikke vilde rejse længere Nord paa. Da jeg
alligevel inden lang Tids Forløb maatte sende dem tilbage for
at spare Proviant, var det mig ikke ukjert nu at faa Afgjørelse
derpaa. Den eneste Grund, hvorfor jeg havde beholdt disse to
Besætninger såa længe, var fordi jeg gjerne vilde have pas-
seret Breen Puisortok, inden Besætningen blev for meget svæk-
ket i Antal; thi jeg turde ikke gjøre mig Haab om Hjælp af
Østlændingene til at ro paa vore Baade og til at tage nogle af
vore Kasser, førend denne frygtede Bræ var passeret. Jeg be-
stemle mig nu til at beholde 6 Roersker hos mig til Over-
vintringen, for at kunne have 3 Roersker til hver af de 2 Baade,
hvis Hjælp fra Ostlendingene skulde udeblive. Jeg beholdt kun
1 Kajakmand hos mig, thi den anden, der var villig til at over-
vintre, var saa doven, at jeg ikke kunde gjøre mig Haab om
megen Fangst fra ham, medens en ung, ugift, særdeles flink Hed-
ning lovede at vilde følge os som Kajakmand saa langt vi rejste.
To unge Mænd, som tidligere havde lovet at ville overvintre med
mig, og som vi godt kunde have brugt, vilde nu, paa Grund af

1) i Hanserak's Dagbog er Stedet kaldet: Karrit akornat.

18

Længsel efter Hjemmet, ikke blive hos os. Til den Baad, hvor-
med Ltn. Garde senere skulde vende tilbage, beholdtes fuld
Besætning. Den næste Dag rejste den hjemvendende Del af
Besætningen Syd paa, provianteret til 20 Dåge. '

Da vi den 20de Juli vare tilfjelds paa en c. 1300 Fod høj
Top, Vest for Cap Rantzau, saae vi atter et Dampskib. Dette
| gik for Damp og Sejl tet udenfor Isranden, 4 à 5 Mil fra Land,
forst styrende Ost efter, men senere SV. hen. I den korte
Tid vi nu havde rejst langs denne Kyst, og hvor jeg kun
forholdsvis faa Gange var tilfjelds, havde jeg altsaa seet 2
Skibe. Det laa derfor nær at antage, at Ostlændingene ofte
kunde have seet Skibe; men dette nægtede de. Den eneste,
som havde seet et saadant, var Okaluartok, der fortalte, at han
for en halv Snes Aar siden havde seet et Skib, da han sammen
med en Angekok var ude i Kajak. Han selv havde antaget det
for at være et Isfjeld, men hans Ledsager havde sagt, at det
var et Skib, som sejlede Syd paa. (Det vil senere omtales,
hvorledes en Mand ved Angmagsalik omtrent i 1845 var ombord
i et forladt Skib, der drev i Isen.) Ligesom i al den senere
Tid var der isfrit tilsos. [sen laa langs med Land og -var
tæt Nord efter og Øst efter, medens den Syd efter var meget
spredt. Dette iagttoges flere Gange paa Rejsen, saavel tidligere
som senere. Vi fulgte altsaa med Spredningen Nord efter.
Dette stemmer med, hvad gamle, troværdige Østlændinge, som
have rejst meget paa Østkysten, have fortalt mig, nemlig, at
naar der om Sommeren kommer Spredning i Isen, begynder den
Syd fra og udbreder sig efterhaanden Nord efter. Dog kan
Isen selvfølgelig sættes fra Land samtidig overalt af stærke
Fralandsvinde.

Den 23de Juli kunde endelig Puisortok passeres i nogen-
lunde spredt Is, men tæt Taage gjorde dog Rejsen forbi den
temmelig vanskelig. Ved Äekertatsiak (Ruds 0} blev Isen igjen
tæt, saa at vi havde stort Besvær med at stage og hugge os

frem langsmed Kysten. Om Aftenen sammenbandtes endog Is-

79

skodserne af Tyndis, som gjorde det umuligt at sætte dem til-
side eller i drejende Bevegelse for at faa Plads til at presse
Baadene igjennem. . Den 24de lykkedes det os ved ihærdigt
Arbejde i 8 Timer kun at naa с. Ya Mil frem, hvorefter al
videre Fremgang blev umulig. Teltpladserne paa Ruds © vare
meget slette; de bestode nemlig kun af den nøgne Klippe, men
senere maatte vi mangen Gang være glade ved endog at finde
saadanne Steder, naar det kun kunde lykkes os at faa Baadene
halet paa Land. Hanserak viste sig som en fortrinlig Isbryder.
Han førte an, stagede og huggede, indtil han overvandt Vanskelig-
hederne, som andre vilde kalde uovervindelige.

Skjøndt Isen var temmelig tæt, forlode vi den 25de Ruds
О for at gaa over Bugten til Zngerkajarfik. Taagevind, der kom
ind fra Havet, pressede imidlertid Isen tæt sammen, saa at vi
maatte være glade ved at vinde tilbage til vor tidligere Teltplads.
Østlændingene, som vi i ''aagen og mellem Isskodserne skiltes
fra, naaede dog over til den modsatte Side, men ikke uden
Livsfare. Storisen var nu baade højere og større i Omkreds
end den, vi tidligere havde seet, og der var mange mindre
Isfjelde imellem den. Isen i Sundet indenfor Ruds Ø var
endnu ikke brudt op. Den næste Dag lykkedes det os at komme
over Bugten til Østlændingene ved Ingerkajarfik.

| saa godt som aabent Vand naaede vi den 28de Juli Ting-
miarmiut, Navfalik's Bestemmelsessted. Da Besætningen, som
samme Aar skulde vende tilbage til Vestkysten, erklærede, at
de ikke vilde rejse videre Nord paa, gjorde vi alt klart til
Expeditionens Deling. Premierlt. Garde, Cand. Eberlin og
Tolk Hendrik Petersen skulde rejse tilbage med I Baad
med Besætning af I Styrer, 5 Roersker og 2 Kajakmend.
Denne Del af Expeditionen provianteredes med 3 Maaneders
Forraad, medens Hovedexpeditionen provianteredes til I Aar,
men selvfølgelig med mere indskrænkede Rationer og mere
concentreret Proviant. Resten af Forraadet (til с. 2 Maaneder
for Hovedexpeditionen) oplagdes i Depot ved Tingmiarmiut, hvor

80

Navfalik lovede at opbevare det i et godt Forraadskammer,
nemlig en fortrinlig tildækket, tør Hule.

Ledelsen af den sydlige Del af Expeditionen overdroges
Premierlt. Garde, hvem jeg foreskrev en Instrux, hvis Punkt 2
var følgende: |

«Paa Rejsen Syd efter opmaales og undersøges, saavidt
mulig, Strækningen herfra mod Syd. Overvintringen skeer ved
Nanortalik, hvor der foretages meteorologiske Undersøgelser
hver 2den Time i Etmaalet fra Kl. 6 Form. til Kl. 12 Midnat.
Andre Undersogelser overdrages det Dem selv at anordne.

«Til næste Aar rejser De Hovedexpeditionen imøde, selv
provianteret til 5 Maaneder og medtagende 2 Maaneders Proviant
til Hovedexpeditionen. Efter det Kjendskab, vi iaar have faaet
til Isforholdene paa Grønlands Østkyst, antager jeg, at De ikke
bør rejse fra Vestkysten førend i Juni Maaned.

«Det er min Plan med Hovedexpeditionen efter Overvintrin-
gen at opmaale og undersøge Fjordene, der ikke tidligere har
været Lejlighed til at undersøge, indtil Graah's Overvintrings-
sted, for derefter at indtræffe ved Umanak til næste Aar paa
denne Tid. Varder med Beretning til Dem, vil blive oprejst
paa de iaar aftalte Steder.

«De vil paa Oprejsen, om mulig, oprejse Varder paa de i
Sommer aftalte Steder med kort Beretning om Deres Rejse.

«Det vilde være ønskeligt, om Deres Undersøgelser til næste
Aar udstrakte sig til Fjordene indenfor Umanak. Saavel før som
efter disse Undersøgelser nedlægges Beretning ved Umanak.

«Da De i alle Tilfælde skal være tilbage til Vestkysten
inden Vinteren, maa De, naar De ikke har mødt Hovedexpedi-
tionen eller faaet Underretning om den, og De anseer Tiden
for saa langt fremrykket, at det er nødvendigt at vende om,
nedlægge et såa stort Proviantforraad, som De kan undvære,
paa et dertil egnet Sted nær ved det Punkt, hvortil De er
naaet.»

81

Fig. 6. Ikersuak, seet fra Sujunikajik. (Knutsen.)

Hovedexpeditionen bestod af to Baade og følgende Med-
lemmer foruden mig selv, Cand. min. Knutsen og Tolk Johan
Petersen:

Johannes Hansen fra Sydprøven, Kateket og Styrer, født 1837,
Samuel fra /gdlorsuatsiak, Kajakmand, født 1857?
Kristiane fra Nanortalik, Roerske, f. 1844,

Eva fra Narsak (Frederiksdal), Roerske, f. 1854?

"Haldora fra Nanortalik, Roerske, Г. 1854?

Debora fra Pamiagdluk, Roerske, Г. 1858?

Severine fra Sigsarigsok, Roerske, f. 1858,

Cæcilie fra Sydproven, Roerske, f. 1860.

Den unge Ostlænding, som havde lovet at slutte sig til os
og rejse med som Kajakmand til Angmagsalık, svigtede os i
sidste Øjeblik, fordi hans Familie forlangte, at han skulde blive
ved Tingmiarmiut for at hjælpe til at forsørge dem.

Vi vare provianterede til et Aar beregnet efter følgende
Rationer:

Из № sort, haardt Brød eller

1/4 th Meat bisquit daglig pr. Mand;

IX. 6

82

1 Pegl Ærter, Gryn eller Ris hveranden Dag pr. Mand;

3 Kvint Kaffe og 4 Kvint Sukker (3 Europæere 8 Kvint)

daglig pr. Mand;

I № Smør om Ugen pr. Mand for 3 Europæer.

Disse Rationer bleve dog senere nedsatte, fordi jeg vilde
strække Provisionerne ud til mindst 13 Maaneder; Brødrationerne
maatte end yderligere nedsættes paa Grund af Hedningernes
Tyverier.

I det hele medtoges:

700 & sort, haardt Brød,

600 th Meat bisquit,

350 Potter Gryn,

200 — Ærter,

40 — Ris,

125 % Кайе,

230 Ti Sukker,

320 tt Pemmucan,

150 % Steg, Kjad, Leverpostej m.

150 Smer,

10 Daaser Melange d'Épuipage,

_

ть)

i — tørrede Log,

40 % tørrede Æbler,
20 & — Kartofler (i Gryn),
30 te Chocolade,

50 Daaser concentrerede Supper,
9 Krukker Ziedig’s Kjodextrakt,
5 tt The,

50 Flacons Kaffeessents,

12 Flasker Lime juice,

12 —… Portvin,

10 Potter Salt,

25 % Sæbe,

60 Lys,

10 Potter Eddike,

83

32 Potter Sprit,
55 — Spirituosa,

70 % Tobak (Cavendish og hollandsk Rulletobak),

60 Krudt,

200 % Bly,

75 Hagl.

Provianten var pakket i 28 Kasser, 20 vandtætte Sække og
17 Foustager eller Halvankere. :

Tillige medtoges 12 Kasser indeholdende: Isenkram og
Tøjvarer til Tuskhandel, Instrumenter, Bøger, Kemikalier, Klæd-
ningsstykker m. m., samt Udrustningsgjenstande, som Telte,
Soveposer, Kamikposer, Kogekar og Kjedler m. m.

Vi førte ialt omtrent et Hundrede større, foruden en Mængde
mindre Kolli med os, og da Vægten af de større Kolli varierede
fra 60—80 &, har den samlede Vægt af vor Bagage mindst
været 6500 .

Det fremgaar af det anforte, at Expeditionen for en stor
Del var henvist til at leve af Landets Produkter, nemlig Fangst
af Sæler og hvad der kunde tiltuskes af Ostlændingene.
Til Vinterboligen blev der kun medtaget 11 smaa Glasruder,
foruden hvad der kunde benyttes af Baadenes Materiel; alt
øvrigt maatte skaffes tilveje paa Overvintringsstedet, ligesom vi
ogsaa maatte gjøre Regning paa der at kunne faa Spæk til
Varme og Belysning.

Hvad Emballeringen af Provianten angaar, da maatte der
tages Hensyn til, dels at Emballagen saavidt muligt var
vandtæt, dels at den ikke var for tung, samt bekvem at haand-
tere ved den hyppige Laden og Lossen i Baadene og god at
stuve afvejen under Tofterne, saa at ingen Plads gik tabt, og
Ladningen ikke kom for højt i Baadene. Brød, Ærter og en Del
Gryn og Kaffe opbevaredes i Sække, der vare lavede af vandtæt
Dug. Intet, der har været i saadanne Sække, er blevet ødelagt,
men selv efterat Sækkene i længere Tid havde været udsat for

Fugtighed, var Indholdet af dem aldeles friskt. Største Delen af
&

84

Gryn, Kaffe, Sukker og Ris var pakket paa smaa Trebaands-
Foustager (Krudt-Foustager), der vare meget nemme at haand-
tere og gode at stuve afvejen. Meat bisquit var pakket i store,
firkantede, tilloddede Blikdaaser, der indeholdt 50 tt. Hver
Daase var omgivet af en Trekasse, der ligesom alle vore
Pakkasser var forsynet med Tougstropper. Pemmican var pakket
i firkantede Blikdaaser med 18% i hver Daase, hvoraf fire stode
i en Pakkasse. Vore øvrige Proviantsorter vare i tilloddede
Blikdaaser, der vare stuvede afvejen i Pakkasser.

Største Delen af Provianten var besørget af Conservefabri-
kant Beauvais i Kjøbenhavn, hvis store Dygtighed i sit Fag er
noksom bekjendt. Alt stod fortrinligt sin Preve, idet Intet var
fordervet, og det uagtet de overordentlig vanskelige, navnlig
fugtige Forhold, hvorfor Alt stadig var udsat. Ved Siden af de
fortrinlige Varer, som tilvirkes paa Beauvais’ Fabrik, skal jeg
særlig nævne et Par Proviantsorter, som han har besørget til
Expeditionen, nemlig: 1) Meat bisquit, 2) Pemmican, 3) franske,
concentrerede Supper og 4) Melange а’ Equipage, hvilket alt
er fortrinligt til Rejser, hvor der maa tages noje Hensyn til
Vegt, Rumfang og Conservering under vanskelige Forhold; idet
det alt, ved Siden af at vere concentreret, er meget velsmagende
og nærende. Jeg skal nærmere omtale disse Proviantsorter, fordi
de kunne vere af Interesse for fremtidige Expeditioner.

Meat bisquit udmærke sig ligesaa meget ved deres Smag
som ved deres mættende Egenskaber. Skjendt Rationerne af
disse sattes mindre end af sort, haardt Brød, foretrak Gron-
lenderne dem dog meget, ikke alene fordi de smagte bedre,
men særlig fordi de mættede meget mere.

Pemmican, der som bekjendt er tørret, presset Kjod,
kan tilberedes paa mange forskjellige Maader saavel kogt som
stegt, og ег altid velsmagende og kraftigt. Endskjondt en Del
af vor Pemmican var muggen, smagte den dog — efter at vere

bleven udskyllet for Tilberedningen — ligesaa godt, som om

85

den havde været frisk. Grønlænderne satte megen Pris paa
Pemmican kogt sammen med Gryn.

De franske Supper ere fremstillede i tør Form i smaa Blik-
daaser. En ringe Del af disse Supper, kogt sammen med
Ris, danner en velsmagende og kraftig Ret. Særlig skal jeg
nævne en fransk Suppe ved Navn: Assaisonnement, hvoraf kun
en meget ringe Del giver en god Ragoutsauce, eller tilsat til
kogte Ærter, erstatter Flæsket, hvorpaa Ærterne skulde være
kogte.

Melange 4 Equipage er tørrede, pressede Grøntsager, der
er lige fortrinlig til Suppe, Gemyse og kogt sammen med
Pemmican eller frisk Kjed.

Den 30te Juli forlod Hovedexpeditionen Tingmiarmiut i
Følgeskab med fire Østlændingebaade, hvoraf de to skulde til
Umanak (Griffenfelds Ø), medens de to andre skulde til
Igdloluarsuk (Bernstorffs Fjord). Ostlendingene hjalp os ved
at tage 8 af vore Kasser, og desuden var der en Østlænding,
der styrede den ene Baad, samt en Østlændingpige, der roede
for os. Denne Hjælp af Østlændinge havde imidlerlid kun et
Par Dages Varighed, nemlig indtil vi kom til Umanak.

Naar vi vendte Talen hen paa Nordboerne, forstode Øst-
lændingene ikke, at de nogensinde skulde have havt Op-
hold der i Landet. Det eneste de havde hørt derom, var et
Sagn om, at en Grønlænder og en Europæer havde havt en Vædde-
strid paa Umanak. Et Toug spændtes fra Umanak til Fastlandet,
og i et Kar søgte de at sætte over ved at folge Touget. Grøn-
lænderen kom godt over, men Europæerens Arme gik af ved
Skulderleddene. Paa Umanak's Skyggeside skal der være en
Opstabling af Sten, hvor Touget har været fastgjort. En Kiste,
som ogsaa skal have været paa dette Sted, siges at være blevet
begravet ved et Fjeldskred, og i Nærheden af den skal der være

86

oprejst en Sten til Kjendemærke, men ingen har seet den.
Endvidere fortalte Østlændingene, at de vare bange for, at Euro-
pæerne skulde komme ind til dem med Skib for at hævne sig
paa dem, fordi deres Forfædre i gamle Dage havde afbrændt de
gamle Kavdlunak'ers Hus. Ostlendingene havde ogsaa hørt
fortælle om et Skib, der engang havde været inde ved Kysten,
og som havde røvet et Par af Beboerne, med hvilke det var
sejlet bort. Dette henviser selvfølgelig til Europæernes Op-
træden mod Eskimoerne paa Vestkysten af Landet i det 17de
Aarhundrede. Dette var alt, hvad de sydlige Ostlendinge havde
at fortælle om de gamle Kavdlunak'er. Nordbofortellingerne
fra Vestkysten kjendtes forøvrigt aldeles ikke, medens man
kjendte mange andre Fortællinger fra Vestkysten, som ikke
handlede om "Nordboerne.

Isen var i det hele taget meget spredt, og kun en smal
Stribe tættere Is, der laa noget tilsøs, adskilte Kystrenden fra
det aabne Hav udenfor. Men flere Steder spærredes dog Vejen
udfor Fjordene af tætte Isrevler, ligesom Isen ogsaa ofte
spærrede Sundene. Vi havde derfor flere haarde Kampe for at
bryde os Vej igjennem den med Øxer og Hager og for at
presse os frem langsmed Kysten. Flere Gange maatte vi efter
mange Timers ihærdigt Arbejde afvente gunstigere Forhold; men
vore Grønlænderes (især Hanserak's og Samuels) Iver, Dygtighed
og Udholdenhed var rosværdig. Isfjeldene tiltog saavel i Stor-
relse som i Antal.

Den 2den August ankom vi til Akorninarmiut, der er
Navnet paa den Egn, i hvilken Graah overvintrede. Her findes
to beboede Steder, nemlig Graah's Vinterkvarter, der kaldes
Imarsivik (Navnet Nukarfik kjendtes ikke) og Orkua. Paa det
førstnævnte af disse Steder er der et temmelig unaturligt For-
hold imellem Antallet af mandlige og kvindelige Individer, idet
der af de 21 Beboere kun er fem mandlige, medens hele Resten
er kvindelige, selvfølgelig mest Børn. Man kan derfor ikke
undres over, at der fandtes en Pige paa omtrent 20 Aar, som

87

havde Kajak og fangede godt. Hun var eneste Barn af en
Mand, som var Dverg. En yngre Pige, der var Datter af en
Mand, som havde fire Døtre men ingen Sønner, havde ligeledes
Kajak. Hendes yngre Søster skulde ogsaa snart have en. I tid-
ligere Tid skal det ikke have været ualmindeligt, at Fruentimmer
paa Grund af Mangel paa Mandfolk saaledes have overtaget
Mændenes Pligter, og de behandles i saa Tilfælde da ogsaa fuld-
stændig som Mandfolk. I Huset ved Orkua fandt det omvendte
Forhold Sted, thi der var saa godt som alle Børnene Drenge.

Den 3die August ankom vi til Aemisarak ved Igdloluarsuk
(Bernstorff's Fjord), der er det nordligste Sted, som beboes af
de sydligere Østlændinge. Her traf vi tre Familier fra det
langt nordligere liggende Sermilik, der i 1882 vare ankomne
hertil. Det paafølgende Aar var en Del af de unge Menne-
sker af alle tre Familier rejste Syd paa i en Konebaad
for at handle paa Vestkysten, og det var dem, som vi nu kom
i Følgeskab med. Alle tre Familiefædre vare villige til at
rejse Nord påa med os, men de erklærede, at vi næppe iaar
paa Grund af den fremrykkede Aarstid kunde naa til Ang-
maysalik.

Vi overtog herfra selv alle vore Kasser, for ikke at vere
afhængige af Ostlændingene, naar og hvorhen de vilde rejse,
iser nu da jeg havde Grund til at antage, at de ikke vilde
rejse med os til Angmagsalık. Fra nu af fik vi ikke heller
nogen personlig Hjælp af Ostlendingene. Dog viste vore Gron-
lændere aldrig en sur Mine, men arbejdede med stor Ufor-
trødenhed med vore store Konebaade og tunge Laster.

I Bugten ved Foden af Cap Møsting saae vi ved ZJvnarsuak
Spor af en gammel Teltplads og Ildsted. Efter den Maade,
hvorpaa Teltstenene laa, var det tydeligt, at disse hidrørte fra
et europæisk Telt, nemlig Graah’s. Paa Toppen af Cap
Møsting stod en lille sammenfalden Varde, som vi paany op-

byggede.
Alle Sermilik'erne fulgte os til Umavik, hvor man atter for-

88

sikrede os om, at det var for sent at rejse videre, og at vi alle
maatte overvintre her for neste Sommer at rejse sammen til
Angmagsalik. Dog lykkedes det os at faa’ Folgeskab videre
af den ene Hedningebaad, hvis «ældste» hed Idnguaki. Denne
overordentlig flinke og elskverdige Mand blev vor Ledsager til
Angmagsalik-Egnen; uden hans Ledsagelse var det næppe
lykkedes Expeditionen at komme ‘егор.

Fig. 7. Ilinguaki. (Efter Fotografi.)

Isen var nu meget spredt, ja undertiden havde vi store
Strekninger aabent Vand for os. Dog var der mangt et Sted i
de mere Jukkede Farvande eller smallere Sunde, hvor vi kunde
generes meget af sammenpakkede Kalvismasser. Skodserne vare
større og fladere end dem, vi havde truffet paa sydligere. Nord

for Cap Løvenørn maatte vi gaa udenom store Marker Vinteris,

у

59

der fra Fastlandet strakte sig langt 1508. Ostlændingene
sagde, at det var meget usædvanligt at træffe saa store Ismarker
langs Kysten paa denne Aarstid. De forklarede, at Tilstede-
verelsen af disse Ismarker skyldtes den Omstendigked, at

Vinteren havde veret lang og streng, og at der ikke havde

raset Fralandsstorme. Skjondt en NV.-Fohn i Midten af August
ryddede godt op i Isen, saa at man fra et 1750 Fod højt
Fjeld, Nunatak, saa godt som ingen Is saae tilsøs, men kun
en Strimmel spredt Is, som adskilte det aabne Vand udenfor
fra det aabne Vand langs Land, traf vi endnu i sidste Halv-
del af August paa fast Vinteris inde mellem Øerne. Denne
sinkede os ikke saa lidt, thi Vejret hlev nu blesende, og det
endog altid med Modvind, saa at vi ofte med vore svert lastede
og svagt bemandede Baade bleve hindrede i at gaa udenom
Øerne, hvor der stod temmelig høj Sogang. Selv i de mere aabne
Farvande, som mellem Pamiagdlikajik og Kardlit, laa der endnu
den 18de August store sammenhengende Marker Vinteris, som
først blev sat fra Land af en Storm i de paafolgende Dage.
Samtidig med at den gamle, svere Isfod mange Steder tydede
paa, at Vinterisen forst nylig var brudt op, dannedes der om
Natten Tyndis paa Vandet, som endnu ikke var optøet om
Eftermiddagen.

Vi ankom til Graah’s nordligste Punkt paa Dannebrogs
О den 25de August, altsaa en hel Maaned senere end Graah
kom til sin nordligste Teltplads. Graah’s store Varde stod
aldeles urert; ikke en Sten var faldet ned af den, men den
Solvmedaille, som Graah havde nedlagt i den, fandtes ikke,
skjondt enhver Sten blev fjernet og enhver Sprekke i Klippen
nedenunder udskrabet med stor Omhu. Den eneste Maade,
hvorpaa Medaillens Forsvinden kan forklares, synes mig at være,
at Varden er bleven bygget, da Graah første Gang var derude
påa denne Ø den 18de August 1829, medens Medaillen er
indlagt den 214е s. M., da han atter var derude, ved at udtage

nogle Sten, som senere igjen indsattes. Ostlendingene, der

90

have seet detle, have da paa samme Maade kunnet udtage den.
Varden byggedes op igjen, og en Beretning om vor Expeditions
Fremgang nedlagdes i en Blikdaase paa et sikkert Sted inden
i den.

Den paafelgende Dag lykkedes det os at passere den
mægtige Isfjord Zkersuak, der var opfyldt af Is i alle Størrelser
fra store Isfjelde til smaat Kalvis Da denne ildeberygtede
Isfjord, som ofte i lange Tider ikke kan passeres, laa bag ved
os, kunde der ikke være Tale om at overvintre andre Steder
end ved Angmagsalik.

Ved Jnigsalik saaes et Hus, der nylig havde været beboet,
men alle Tegn tydede paa, at Folkene i Hast vare flyttede fra
det, og at der havde tildraget sig en større Katastrofe, thi tre
Lig laa inde i Huset og udenfor to Kajaker, hvoraf den ene
havde Betræk paa. Snart efter fik vi Bekræftelse paa denne
vor Formodning, idet vi ved Nukajık traf sammen med de
første Beboere af Angmagsalik-Egnen, og disse fortalte, at der
i hint Hus var død 6 Mennesker af Sult i Vinteren 1882—83,
samt at de Overlevende havde spist Ligene. Saavel den Vinter
som den foregaaende havde Storisen stadig ligget tæt paa
Landet og forhindret al Vinterfangst.

Den 30te August ankom vi til den mægtige Fjord Sermilck.
Da vi nu atter vare komne til Strækninger, hvor der kunde
være Tale om, at «Østerbygden» kunde have ligget, vare vore
Spørgsmaal selvfølgelig her som overalt, om Folkene kjendte
noget til Levninger af Huse, som ikke vare byggede
af Eskimoer, og om de havde seet eller hørt noget til Skibe,
Kavdlunek’er т.т. Det første Spørgsmaal besvaredes afgjort be-
nægtende; det andet derimod med Forbehold, thi et menneske-
tomt Skib var nemlig for mange Aar siden seet drivende mellem
spredt Is udfor Sermiligak-Fjorden.

De nærmere Omstændigheder ved dette Skib erfarede jeg
først senere af den Mand, der havde seet det, nemlig Angi-
tinguak (se Fig. 6 i «Ethnologisk Skizze af Angmagsalikerne»).

91

Denne, der er mellem 55 og 60 Aar gammel, havde dengang
faaet korte Buxer paa, men var ikke gift, og maa altsaa have
været mellem 15 og 20 Aar gammel. Han var sammen med
sin nu afdøde Svoger, Faderen til Narsingertek og Sanimuinak,
og det var 5 Aar, førend Svogeren døde. Narsingertek var født
dengang — ham. have vi anslaaet til at være 40 Aar —, men
derimod ikke Sanimuinak, som blev født samme Aar som Fade-
ren døde. — Sanimuinak er anslaaet til- at være 35 Aar
gammel"). — Skibet blev fundet om Efteraaret, flydende i Vandet
mellem den spredte Is, og altsaa omtrent i Aaret 1845.
Angitinguak og hans Svoger bleve i Begyndelsen meget
bange for Skibet, thi det var saa stort som en lille Ø, og de
vidste ikke, om der var Mennesker ombord. De nærmede sig
det derfor meget forsigtigt agterfra. Det havde en flad Agter-
ende, der var ligesaa bred som vort Hus, der udvendigt var
ca. 8 Alen bredt. Isen havde trykket et stort Hul i Agterenden.
Skibet var saa langt, at Angitinguak kastede Fuglepilen, roede
hen og tog den op, kastede den atter, tog den op og først
fjerde Gang, han kastede, kom den forbi Skibet. Dette havde
en fyldig, rund Forende uden Gallionsfigur. Naar Folkene
sade i Kajaken, kunde de med Kajakaaren naa Relingen af
Skibet, der var sortmalet udenbords, havde hvid Reling og
var rødmalet indenbords. Det havde tre Master, hvoraf den
agterste var mindst, men hel og havde en rød Fløj paa Toppen.
Den var forsynet med Saling, men havde ingen Reer. De to
store Master vare forsynede med Mærs og svære Reer under
disse, men Masterne vare afknækkede tæt ovenover Mærsene.
Bougsprydet var saa langt som en Kajak. Fra Master og Spryd
gik tykke Touge og Jern ned til Skibssiden, hvor der fandtes
svære Jernbeslag, til hvilke de vare forbundne ved Kjættinger.

1) Som man vil se i Hanserak's «Liste over Beboerne af Grønlands Østkyst»,
stemmer hans Angivelse af Folks Alder ikke altid sammen med min.
Uoverensstemmelsen er dog i Almindelighed højst ubetydelig.

92

Det Iykkedes Svogeren at komme ombord i Skibet, men
Angitinguak kunde ikke komme op, fordi han var for lille.
Skibet var fyldt med Vand indvendig, og store Fade flode
omkring i Lasten. Agterude paa Dækket fandtes en aaben
Hytte, der hvilede paa Støtter, men Skibet havde ingen Far-
føjer. En stor Pompe stod midt paa Dækket, og en Pompestang
medtoges tilligemed andet Jern, der sad langsmed Skibssiden.
De undrede sig meget over de store Masser Jern, der fandtes
overalt.

Da de tilligemed andre Kajakmænd Dagen efter gik ud for
at opsøge Skibet, var det drevet bort.

Den Iste September ankom vi til det Sted ved Angmagsalık,
ved hvilket jeg havde bestemt mig til at overvintre, nemlig
Tasiusarsik kitdlek (ydre). Beliggenheden var fortrinlig, nemlig
paa det yderste af en Tange, bag hvilken en lille Fjord, 7a-
stusarsik, begrændset af høje, stejle, maleriske Fjelde, skærer
sig ind i Landet. Vi havde en meget fri Beliggenhed; imod Vest
saae man Sermilik-Fjeldene og Forbjergene, der gaa ud til
Havet, og mellem NO. og SO. havdes Udsigt til Angmiagsalik-
Fjordens takkede Fjelde og til Cap Dan. Gik man lidt tilfjelds,
kunde man overse hele den beboede Del af Angmagsalik-Fjorden.

En gammel, overgroet Hustomt, der kun bestod af en
Fordybning i Jordsmonnet, skulde udgraves og opbygges til
vor Vinterbolig. Tommerverk til Taget tiltuskede vi os
hos Hedningerne, som havde rigeligt med Drivtømmer.
Huset byggedes paa en jævnt skraanende Jordstrækning. Bag-
murens Overkant var i Niveau med Jordoverfladen, о medens
Formnren stod 2 Fod over Jorden, saa at der netop var Højde
til Vinduerne (se Fig. 10). Murene byggedes af Græstørv og
Sten; Taget dannedes af flere Stykker svært Drivtømmer, hvor-
imellem der lagdes spinkelt Træværk, hvoraf det meste blev

93

taget fra den ene af vore Konebaade, som var i en saa maadelig
Forfatning, at den ikke mere kunde benyttes og ikke var værd
at reparere, hvorfor den blev kasseret og skilt ad. Træværket
blev tildækket med store Plader Græstørv med Græsset nedefter,
hvorpaa der anbragtes et Lag Jord, som igjen dækkedes
med et Lag Græstørv med Græsset opefter, og endelig blev
Skindbetrækket af den kasserede Konebaad lagt over det hele.
Træværket laa løst og holdtes paa sin Plads af Græstørvene.
Husets indvendige Længde var 28 Fod, Breden 11 Fod og
Højden 5/4 Fod. Det deltes i 3 Rum, hvoraf ethvert af Yder-
rummene var c. 10 Fod i Kvadrat og benyttedes som Beboelses-
rum; det ene af Kandidat Knutsen, Tolk Johan og mig, det
andet af Hanserak, Samuel og vore sex Roersker. Langs Bag-
muren var der i begge disse Rum en 5 Fod bred og 1 Fod
høj Brix, der var lavet af Sten og Græstørv og dækket med
Skind. Den dannede Sovepladsen. 1 Grønlænderrummet fand-
tes langs Sidevæggen en lignende smal Brix til Sovested
for Hanserak. Hvert Beboelsesrum var forsynet med et Vindue,
21/4 Fod bredt, 11/4 Fod højt og dannet af 6 smaa Ruder,
omgivne af Vindueskarme, der vare lavede af Pakkasser. Vægge
og Loft i vort Rum vare betrukne med Presenninger og Sække,
medens Væggene i Grønlænderrummet vare betrukne med Skind.
Gulvene vare belagte med Grus, ovenpaa hvilket der i vort
Rum var lagt Bundbrædder fra Konebaadene. Dore var der
ingen af; men foran Aabningerne, der førte ud til Midter-
rummet, hængtes Sejldugs Forhæng.

Fra det 5 Fod brede Midterrum, der benyttedes til Proviant-
kammer og Oplagsrum, førte en 20 Fod lang og godt 2 Fod
bred Husgang ud i det Fri. Den var ligesom Huset bygget af
Græstørv og Sten, og gjordes saa lang og snæver for at hindre
Kulden i at trænge ind. Træværket i Taget over Husgangen
bestod af Aarer, Hager, Mast og Ræer fra den itutagne Kone-
baad. Husgangen var paa det laveste kun lidt over 3 Fod høj,
og et Trin førte fra denne op i Huset. Midt paa den var en

94

Udvidelse, der anvendtes til Kogested, hvorfra et Røghul gik
op gjennem Taget.

Vi maatte have tilendebragt de vigtigste Jordarbejder ved
Huset, inden det begyndte at fryse. Men saasnart Taget var fær-
digt, bleve Kasser og Beholdninger stuvede afvejen ind i Huset,
og vi afrejste paa videre Undersøgelser den 13de September.

Jeg havde lige fra Begyndelsen af Rejsen gjort min grøn-
landske Besætning fortrolig med, at det nordligst beboede Sted
skulde vere Maalet for vor Rejse. Dertil, nemlig Sermiligak,
gjaldt altsaa nu først vor Rejse. Veiret var meget uroligt og
regnfuldt, men Isen lagde os ingen større Hindringer ivejen.

Den 20de September bestege vi en 1550 Fod høj Fjeldtop paa
en ©, der laa paa den østlige Side af Sermiligak-Fjorden
Herfra toges Landet i Besiddelse i Kongen af Danmarks Navn
og kaldtes: Kong Christian den Niendes Land. Et
Stykke SV. for Maaletoppen rejstes en over 3 Alen høj Varde.
Paa den skraa Klippe, der dannede Vardens Sokkel indhuggedes
en Inskription, og indeni Varden nedlagdes en Blikdaase, inde-
holdende Myntsorter og et Pergamentspapir med Beretning om,
at Landet var taget i Besiddelse. Øen kaldtes Erik den
Rødes ©. Ostlændingene havde allerede tidligere fortalt os,
at der om Efteraaret ikke fandtes Is i Havet udfor Angmagsalik-
Egnen. Det kunde derfor ikke nu undre os, at se Havet al-
deles isfrit saavel fra denne Top som fra andre. En svær Bræn-
ding stod op mod alle de bratte Øer. Da vi fra denne Top
ikke fik Udsigt langs Kysten i Retningen mellem N. og NO.,
fordi den skjultes af højere Fjelde, bestege vi Dagen efter den
Nord for liggende Ø, fra hvilken vi fik den ønskede Udsigt.
Fra det 2080 Fod høje Fjeld saaes Øerne udfor Kysten NO.
efter i en Afstand af over 7 Mil. Denne Ø kaldtes Leifs Ø,
og ogsaa paa den byggedes en Varde, hvori der nedlagdes
en Beretning.

Aarstiden med uroligt Vejr var saa langt fremrykket, at jeg
ikke turde foreslaa min Besætning at rejse længere Nord paa,

95

efterat vi nu havde naaet det Maal, som vi i næsten fem
Maaneder havde arbejdet os frem efter. Havde jeg gjort yder-
ligere Forslag, vilde jeg sikkert have udsat mig for, ikke alene
at Besætningen havde afslaaet at rejse videre, men ogsaa at
den af Misfornøjelse over mine formentlig urimelige For-
dringer havde paastaaet strax at ville rejse tilbage til Vinter-
kvarteret, hvilket ikke stemte med mit Ønske om, endnu
inden Vinterens Begyndelse at besøge de -frodigste Steder
i det Indre af Angmagsalik-Egnen, hvor Nordboerne, hvis de
nogensinde havde beboet disse Egne, kunde have havt deres
Boliger. Jeg vilde nødig opsætte disse Undersøgelser til det
paafølgende Foraar, da man jo ikke kunde vide, om det vilde
være muligt for Expeditionen til den Tid at foretage Rejser,
som ikke vare absolut nødvendige.

Vi besøgte nu de frodigste Steder i Angmagsalik-Egnen,
nemlig Jkatek (mellem Sermiligak-Fjorden og Angmagsalık-
Fjorden), Norajik (ved Knækket i Angmagsalik-Fjorden), Aingak
og Kingorsuak (i det Indre af Angmagsalik-Fjorden). Intet
Sted fandtes ikke-eskimoiske Ruiner men kun en stor
Mængde gamle Eskimohuse. Saadanne ere betegnede mig
paa ikke mindre end 40 Steder ved selve Angmagsalik-Fjorden. De
frodigste Strækninger her oppe staa langt tilbage for enhver som
helst Egn i Julianehaabs Distrikt, i hvilken der findes gamle
nordiske Ruiner. Overalt ved gamle Hustomter fandtes en
Mængde mindre Stykker Tre af Husenes Tommerverk, under-
tiden endogsaa meget stort Tommer. Drivtommer findes nemlig,
som omtalt, temmelig rigeligt, og Træ benyttes ikke til Brændsel,
fordi Østlændingene aldrig koge undtagen over Lampe med
Spæk. Man træffer derfor heller ingen Ildsteder paa Østkysten.
De eneste Steder, hvor vi have seet saadanne, har der ogsaa
været andre Tegn paa, at Graah har havt Telt der’).

1) At Vest-Grønlænderne heller ikke førend Europæernes Ankomst til
Landet kjendte til andet Ildsted end Lampen, synes at fremgaa af føl-

96

Angmagsalik’erne kjendte, med Undtagelse af Graah's Varde,
ikke noget til ikke-eskimoiske Stensætninger af
nogen som helst Slags. De kjendte heller ikke noget Sagn
om tidligere Kampe med Kavdlunak’erne. Kun et enkelt Brud-
stykke af et Sagn, at «deres Forfædre skal have slaaet vore For-
fædre ibjel og afbrændt deres store Hus», er sikkert kommet op
til dem Syd fra, ad hvilken Vej de ogsaa have faaet Efterretnin-
ger om Vestlændingenes tidligere Forbindelse med Europæerne.

Vi besøgte saa godt som alle beboede Steder ved Sermiligak
og Angmagsalik og bleve overalt modtagne med udsøgt Gjæst-
` frihed. Overalt var der stor Rigdom paa Spekposer, og Sæler,
der dels vare tørrede, dels frosne, vare henlagte til Vinter-
forraad. Vi indhandlede meget, og hvad vi ikke kunde føre
med os, lovede man at bringe os, saasnart vi vare komne
til vort Vinterkvarter. Vi havde ogsaa haabet at faa Vinter-
forraad af Lax, men da vi forst kom til Laxestedet den 23de
September, var det for sent, thi Laxen var allerede i den stærke
Regn kort forinden gaaet op i Indsoerne.

Østlændingene vare i disse Dage overalt i Gang med at
flytte: i Hus. Da vi kom til Norajik, flyttede Beboerne, be-
staaende af 12 Familier, fra 5 Telte ind i deres store Hus.
Folkene vare netop færdige med at flytte deres Bohave, nemlig
Lamper og Gryder, ind i Huset, da vi kom. Skind bleve ud-
bredte for os paa Vinduesbrixen, og Tarmskindsvinduerne bleve
hængte for. Husets «Ældste», den gamle Milagtek (se Fig. 1 i
«Ethnologisk Skizze»), beordrede Lamperne tændte, og da dette
var gjort, aftog Folkene Klæderne, og Huset var beboet.

Da vore Roersker saae, hvorledes alle Østlændingene flyt-
tede i Hus, skjøndt de havde meget lune Telte med dobbelt

gende Ytring i Walløe's Dagbog. Da han i 1751 gaar i Vinter-
kvarter ved «Første- Vinter» (det nuværende Julianehaab) skriver han:
«Den 4de Oktober begyndte vi at bygge os et Huus af Tørv og Steen
paa Grønlandsk Viis, undtagen et lidet Fyrsted, som det eneste, hvori
det differerede fra deres». («Samleren» iste Bind, Side 182).

97

Skindbetræk og mange Lamper brændende inde i dem, medens
vore Telte kun vare af Sejldug, beklagede de sig meget over
Kulde. Da deres Klæder tillige vare i en jammerlig Forfatning,
maatte vi bestemme os til at flytte i Hus. ;

Den 30te September kom vi til 7aszusarsik. Fuld Kraft
blev sat paa Husarbejdet, saa at vi kunde -flytte ind den 3die
Oktober, da Huset nærmede sig sin Fuldendelse. En rasende
Snestorm gjorde nemlig Opholdet i Teltene hejst ubehageligt.

Den 9de Oktober gjorde vi en Rejse over til den modsatte
Side af Fjorden, dels for at foretage Maalinger og besoge de der-
verende Bopladser, dels for at forsyne os med Tommer fra
et forladt Hus. Dette laa ved Nunakitit, en af de mange smaa
Øer ud for Kulusuk, med hvilket Navn den vestlige Del af
Cap Dan-Øen benævnes. Huset havde ikke været beboet siden
1881—82, da mange Mennesker vare døde i det; deres Lig
laa endnu saavel inde i Huset, som udenfor ved Stranden.
I Huset fandtes meget svært Tømmer, hvoraf vi, da vi af den
nærmeste Arvelager havde erholdt Tilladelse dertil, medtog saa
meget, som vi uden Besvær kunde have i Konebaaden.

Vi havde smukt Vejr paa denne Udflugt, men da der ikke
var Spor af Is udenfor Kysten, var der en Del Dønning og
temmelig stærk Brænding. Vi afsluttede hermed vore Baad-
rejser i 1884. Konebaaden blev baaret helt op til Huset og
stillet med Bunden i Vejret paa fire svære Støtter, hvorpaa
den surredes for at bruges som Forraadskammer og Tørrerum
m.m. i Løbet af Vinteren.

Inden jeg gaar over til at berette om vore Arbejder i
Vinterkvarteret, vil Premierlieutenant Garde, som Leder af Ex-
peditionens sydlige Afdeling, meddele sine Beretninger for den
Tid Expeditionen var delt, nemlig fra den 30te Juli 1884 til
den 164е Juli 1885.

IX,

98

Fig. 8. Tingmiarmiut Øen (efter Fotografi).

Den 29de Juli 1884 modtog jeg ved Bopladsen Tingmiarmiut
paa Østkysten en Instrux fra Chefen for den østgrønlandske
Expedition, hvorved Ledelsen af den sydlige Afdeling af Ex-
peditionen overdroges mig. Hovedformaalet med Delingen af
Expeditionen var, at den nordlige Afdeling, som skulde over-
vintre paa Østkysten, kunde føle sig mere fri i sine Bevægelser
i Bevidstheden om, at der vedligeholdtes Forbindelse mellem
Handelsanleggene paa Vestkysten og de sydligst beboede Pladser
paa Østkysten, og det blev altsaa den af mig ledede mindre
Expeditions Hovedopgave at vedligeholde denne Forbindelse.
instruxen lød paa, at jeg ledsaget af cand. phil. Eberlin,
Tolk Hendrik Petersen, 3 Gronlendere og 5 Gronlender-
inder skulde søge tilbage til Nanortalik, overvintre der og det
næste Foraar rejse Hovedexpeditionen imøde paa Østkysten,
saa rigeligt udrustet, at Hovedexpeditionen kunde foretage Hjem-
rejsen til Nanortalik, selv om den mødte os fuldstændig blottet
for europæisk Proviant.- Uden at forsømme dette Hoved-

99

formaal skulde vi kaartlægge og undersøge Kysten fra 7%ngmi-
armiut sydefter til Пийек og om muligt i Forsommeren 1885
undersøge Strækningen fra Tingmiarmiut nordefter til den
næste Boplads Umanak. Det var selvfølgelig navnlig Fjordene,
vor Opmærksomhed skulde henledes paa, thi paa Oprejsen til
Tingmiarmiut havde det at «komme frem! Nord paa!» lagt saa-
dan Beslag paa Tid og Opmærksomhed, at der aldrig havde
været Tale om at forlade Yderkysten og søge ind i Fjordene.
Vor Rejse Syd paa blev derfor en fortsat Række af mindre Ex-
eursioner ind i Fjordene, — lange blev de desværre aldrig, thi
Tiden var knebent tilmaalt, og uden rigelig Tid lade de øst-
grønlandske Fjorde sig ikke berejse i hele deres Udstrækning
paa Grund af det saa godt som evige Dække af sammenfrossen
Kalvis, Storis og Vinteris, der spærrer det Indre af dem.

Den 30te Juli om Morgenen afgik Hovedexpeditionen fra
Tingmiarmiut nordefter i Folgeskab med de fleste af de Øst-
lændinge, der hidtil havde fulgt os paa vor Rejse. Kun de af
Østlændingene, der havde deres Hjemstavn ved Tingmiarmiut,
blev tilbage; da vore Arbejder imidlertid førte os bort fra
selve Bopladsen, ophørte vort Samkvem snart med dem, og fra
den Dag, vi forlod Zingmiarmiut, og indtil vi naaede den syd-
ligste Handelsplads paa Vestkysten, Pamragdluk, saae vi ingen
fremmede Mennesker.

Efter nogle forgjæves Efterforskninger paa Øerne i Mun-
dingen af Fjorden for at finde den Inskriptionssten, der i lang
Tid har beskjæftiget dem, der endnu ikke følte sig over-
beviste om Østerbygdens rette Beliggenhed, og som netop
efter nogle gamle Udsagn skulde findes paa en © i Ting-
miarmiut-Fjorden, og efter nogle Fjeldbestigninger paa Nord-
siden af Fjorden, — roede vi den 3ite om Eftermiddagen over
Fjorden og slog Telt omtrent midt paa Nordsiden af Øen
Takisok. Den iste August besteg vi den 1000 Fod høje Top
af Øen og afsluttede med Maalingerne herfra Opmaalingen af
Fjorden. Vi fik nemlig ved denne Bestigning Bekræftelse paa

=x

1

100

Tingmiarmiut'ernes Udsagn om, at den inderste sydlige Del
af Fjorden var aldeles utilgengelig, fordi Vinterisen og
Kalvisen endnu ikke var brudt op, og selv med Hundeslede er-
kleredes det umuligt at trænge ind i det Inderste af Fjorden.
Ingen kom nogensinde derind, sagde de, og Udseendet af
det Fjordens Indre omgivende Landskab skulde heller ikke op-
fordre dertil, thi stejle, forrevne Fjelde, Sne og Is og endelig i
Baggrunden den øde Indlandsis var Alt, hvad der mødte Øjet.
Heller ikke paa Takisok eller paa de den omgivende Øer paa
Sydsiden af Fjorden fandt vi Spor af den omtalte Inskriptions-
sten, og hele Historien om denne tror jeg rettest maa be-
tragtes som et Paafund af en eller anden Østlænding, der
efter at have seet, hvor ivrigt den Slags Sjeldenheder efter-
spurgtes, har ment at kunne gjøre en god Forretning ved en
saadan Efterretning. Ingen af Tingmiarmiut'erne kunde give os
Oplysning: om den mærkelige Sten.

Ihvorvel alle Øerne i Tingmiarmiut-Fjorden i Forhold
til, hvad man ellers træffer paa Østkysten, ere ret frodige
og grønklædte, kommer deres Plantevæxt dog intetsteds op til
stort mere end en sparsom Lyngbevoxning. Der er alene af
den Grund ikke Anledning til at haabe paa Nordboruiner i
Tingmiarmiut-Fjorden, og hvor længe end snart den ene snart
den anden, som intet personligt Kjendskab har til Østkysten,
kan melde om Ruiner i næsten enhver større Fjord paa Grøn-
lands Østkyst, saa staar det fast, at ikke alene ere Kystens
Beboere uvidende om, at saadanne existere, men vi, der dog
have et forholdsvis godt Kjendskab til Kysten, have intetsteds
truffet hverken selve Ruinerne eller Naturforhold, der kunde
give Anledning til at vente at træffe dem.

Den 2den August om Formiddagen forlod vi Takisok.
Vejret var temmelig raat og taagel, men aldeles stille, skjondt
det tilses blæste en frisk Nigek (Nordlig Vind). Det var vor Hen-
sigt at søge Teltplads paa Øen Uvdlorsiutit, og efterhaanden
som vi nærmede os den, blev Isen, der med Negek’en havde

101

pakket sig ind i Fjorden, mere spredt og Vejret klart. Paa en
stor, flad Strandslette midt paa Uvdlorsiutit's Vestside op-
slog vi Teltene, og den folgende Dag besteges Øens vestligste,
1900 Fod høje Top. Med Udsigt nordefter til Umanak
(Griffenfelds ©) og sydefter til Cap Adelaer og de kjendte
Fjelde deromkring gav Fjeldbestigningen et særdeles godt Ud-
bytte, hvad Opmaalingerne angik, og da Eberlin samtidig
havde undersøgt de allerede af Graah omtalte Vægstenslejer
paa Vestsiden af Øen, kunde vi benytte det vedholdende gode
Vejr og den 4de August drage videre sydefter.

Paa Toppen af Uvdlorsiutit var vor stadige Sogen | efter
Europeerlevninger endelig bleven lønnet med et lille Fund. Som
nævnt i de geografiske Bemærkninger, fandtes nemlig Resterne
af en gammel indholdsløs Varde, der rimeligvis maa tilskrives
hollandsk Oprindelse. En mindre behagelig Opdagelse havde
vi imidlertid ogsaa gjort. Storisen, som vi, siden vi forlod
Cap Adelaer påa Oprejsen til Tengmiarmiut, næsten ikke
havde behøvet at skjænke en Tanke, laa presset tæt ind til
Yderkysten og helt ind i Fjorden Amitsuarsuk, Syd for Uvdlor-
siutit. Med en Del Besver lykkedes det os imidlertid den
åde at naa frem til Kasingortok-Pynten indenom Nagtoralik-
Øen; men herfra, hvor Indenskjærs-Farten maatte høre op, var
videre Fremtrængen umulig, da Storisen laa aldeles presset ind
til Kysten. Vi fandt imidlertid en ret ordentlig Teltplads paa
Kasingortok-Pynten, benyttede den Ste August til astronomiske
og magnetiske Observationer og forsøgte den 6te om Morgenen
gjennem en, knap 30 Fod bred Rende under Land at komme
videre. Det var en mærkværdig Forskjel, der vår paa
vore Grønlændere, om Dagsrejsen gik sydefter mod Hjem-
met, eller ind i en af de i deres Øjne saa kjedelige Fjorde.
I første Tilfælde fulgte de villigt min Opfordring til at rejse,
selv om den kom midt om Natten og kun jeg havde været
tilfjelds for at se paa Isforholdene; men saasnart Touren gjaldt
ind i Landet, var der en Uendelighed af Forsigtighedsregler og

102

Toure tilfjelds for at se paa Isforholdene, forinden Baaden
kunde komme i Vandet. Jeg havde allerede maattet love dem,
at vi skulde vere ved Zluilek den Iste September for derfra
at paaskynde Rejsen. hjemefter, ellers havde jeg sikkert faaet
langt flere Vanskeligheder at kæmpe imod, naar jeg vilde ind
i Fjordene; thi de nærede en stadig Angst for at blive over-
raskede af Vinteren og komme til at overvintre paa Østkysten,
hvilket de nok vidste, at vor Proviant og øvrige Udrustning
ikke tillod os. .

Skjondt Alt tegnede yderlig slet, da vi forlod Kasingortok
den ‚ste, endte Dagen dog særdeles godt. Efter at have været
standsede i 6 Timer ved et brat Næs, kun et Par tusind Fod
Syd for Kasingortok-Pynten, og der med Nød og næppe havde
undgaaet at miste vor Baad i den rivende Strøm, der malede
Isskodserne om mellem hinanden, forbedrede Isforholdene sig
saa mærkværdigt, skjøndt ikke en Vind rørte sig, saa at vi om
Eftermiddagen gjennem udmærket spredt Is kunde ro ind i
Kangerdlugsuatsiak (Mogens Heinesens- Fjord).

Det var de eneste Dage i hele den Tid, vi opholdt os
paa vort egentlige Arbejdsfelt, at Storisen var os til Hinder, og
den mægtige udgaaende Strømning, vi iagttog den Dag i Isen,
hidrørte maaske netop fra, at det var den nordligste Hale af
Isbaandet langs Kysten, der, følgende hele Massens sydgaaende
Bevægelse, vey ud fra Kysten.

I 4 Timer roede vi langs den sneklædte, bratte Nordside
af Kangerdlugsuatsiak uden at finde en Plet, hvor Baad og Last
kunde landsættes; først ud paa Aftenen fandt vi en lille Klippe-
flade ved en Indbugtning paa Nordsiden, saa jævn at vi kunde
slaa Telt og bale Baaden op paa den. Den neste Dag opmaaltes
det Indre af Fjorden fra en henved 2000 Fod høj Fjeldtop Vest for
Teltpladsen, og da det herfra iagttoges, at Kalvisen i store Masser
var ved at bryde op fra den isfyldte indre Del, satte vi os strax
efter Hjemkomsten til Teltpladsen i Bevægelse ud efter. I tæt
Taage og af og til temmelig meget generet af den svære Kalvis

103

arbejdede vi os udefter og ankom henpaa Aftenen til en Telt-
plads paa Nordsiden af Fjordens Munding, hvor vi opslog
Teltene ved Siden af et Par gamle eskimoiske Hustomter og
Grave. Den 8de foretoges Opmaalinger og Observationer i den
ydre Del af Fjorden. Om Aftenen forlod vi Kangerdlugsuatsiak
og ankom i tæt Taage, der omtrent siden vor Afrejse fra Telt-
pladsen havde dækket Alt, til Ingerkajarfik, hvor vi .søgte
Land. Aftenen var kold og raa, Temperaturen allerede Kl. 6—8
om Eftermiddagen 2° under Frysepunktet, og då vore Gren-
lændere siden den iste August ingen Fangst havde havt, var
Humøret lidt i Faldende; vi brød derfor vore vante Principer
og gav Besætningen en god Portion kogt Pemmican og en
Snaps, hvad der udøvede en kjendelig Virkning. Den 94е
opholdtes vi til langt op paa Dagen af en temmelig svær Ny-Is.
Farvandet mellem Ruds Ø og Fastlandet var aldeles fuldt af Kalvis,
og det kolde, stille Vejr havde forvandlet det hele til en fast
Masse, som vi ikke vovede at sætte vort Konebaadsbetræk imod.
Først Kl. 2 om Eftermiddagen lykkedes det os med en Del Be-
svær at bryde igjennem og naa over til Ruds ©. Endnu KI. 4
om Eftermiddagen havde Ny-Isen en Tykkelse af */2 Centimeter,
skjøndt Solen havde været fremme hele Dagen; men det al-
deles isklædte Kystland og de mange anselige Bræer, der findes
heromkring, bidrage selvfølgelig til at holde Temperaturen
nede. Kysten er her ikke «Land hist og her dækket af Is
og Sne», men «Is og Sne afbrudt hist og her af lidt bart, brat
Underland».

Den 104е August passerede vi Cap Bille og Isbreen
Puisortok. Vejret var klart og stille, og for første Gang havde
vi Lejlighed til rigtig at betragte den Vidunderbræ, som har
kunnet sætte sig i saadan Respekt hos Alle, der kjende den.
I «Bemærkninger til Kaartet» har jeg givet en Del Oplysninger
om Bræen, og i Beretningen om Rejsen 1885 findes en Kalvning
beskreven. Som vi havde ventet, vare vore Grønlændere meget
ængstelige ved at skulle passere Breen. Overensstemmende

104

med Hedningernes Forskrifter lagde vi lidt forinden til Land og
indtog et Maaltid for ikke at irritere Bræen ved at nyde noget
under Passagen, og Alt, hvad der hed Lodninger eller Tem-
peraturundersøgelser, maatte opgives for ikke at gjøre Ophold
ud for Bræen. Intet generede os iøvrigt under Passagen; Stor-
isen laa jævnt spredl, og med en hvilken som helst anden Be-
sætning, end de af Hedningerne saa skræmmede Vestlændinge,
havde Undersøgelser kunnet foretages i Ro og Mag. Jeg var
imidlertid mindre kjed deraf, end jeg havde ventet, thi, som
andetsteds nævnt, tydede hele Bræens Udseende paa, at der ikke
er andet mærkeligt ved Puisortok end, at den er meget bred;
dens Mægtighed er derimod kun ringe.

Efter at have afsluttet Opmaalinger og andre Undersøgelser
Syd for Bræen, passerede vi den 12te August med største Lethed
Cap Adelaer, som paa Oprejsen havde været saa haard at komme
forbi. Allerede ved /ngerkajarfik havde vi bygget en Varde, og
en lignende, der i 1885 skulde bruges som Efterretningsvarde
eller Poststation for de to Afdelinger af Expeditionen, op-
førtes paa det yderste Nes af Cap Adelaer. Om Aftenen an-
kom vi til Znugsuit, hvor vi søgte vor gamle Teltplads paa
Enden af Tangen paa Nordsiden af Bugten. Hele Distriktet
omkring og indenfor Cap Rantzau og Adelaer var paa Oprejsen
blevet saa grundigt opmaalt og undersøgt under. Expeditionens
lange Ophold ved Karra akungnak, at vi denne Gang kunde
forbigaa det og tage fat ved Znugsuit. Her blev vi opholdt til
den 16de August af stiv omløbende Kuling, som imidlertid ikke
hindrede os i at foretage mindre Excursioner, Fjeldbestigninger og
andre Arbejder. De første Nordlys saaes den 12te om Aftenen,
nøjagtig samme Dag, som de første viste sig i 1883 (se S. 67).

Den 164е om Eftermiddagen forlod vi Znugsuit og roede
med stiv nordlig Kuling til Anorztok; vi slog Telt paa den store,
ret frodige Slette paa Fastlandet lige indenfor Anoritok-Oen,
benyttede Resten af Dagen til Observationer og Maalinger fra

105

Teltpladsens Omegn, og gjorde den 17de et Forsog paa at
trænge ind i Fjorden. Kl. 6 om Morgenen forlod vi Teltpladsen
i klart, stille Vejr; hele Fjorden var fuld af udstrømmende Kalv-
ismasser, saaledes som Anoritok-Fjorden saa godt som altid
er det, ofte endog helt ud til Yderøerne. Allerede lidt
indenfor den første Bræ, Vest for Anoritok, standsedes vi af
Isen, der laa klos paa Land; vi søgte tværs over Fjorden i tæt
Is, der af den udgaaende Strøm sattes i stærk Bevægelse, men
saa vel midt i Fjorden, som paa dennes søndre Side var Far-
vandet aldeles spærret. Kl. 8 Form. søgte vi Land paa Enden
af Tangen paa Sydsiden af Fjorden, foretog Maalinger herfra
og søgte om Eftermiddagen tilbage mod Teltpladsen. Undervejs
foretoges nogle Lodninger og Temperaturundersøgelser ud for
Breen Vest for Anoritok, der godtgjorde, at Breen ingen
synderlig Mægtighed havde under Vandet, og da den aller-
største Del af de mindre Bræer paa Østkysten i deres Form
og Udseende have meget tilfælles med denne, synes det rime-
ligst, at det Knæk opefter, som i Reglen sees i den ydre Del
af dem, og som kunde lede til den Tro, at det er Vandets
Opdrift, der løfter Enden af Bræen, hidrører fra, at Bræen
følger et temmelig fladt udgaaende Underland et Stykke ud i
Vandet, indtil den ender med en brat Endeflade, hvorfra mindre
Isfjelde dannes ved Nedstyrtning. ,

Ved Anoritok lykkedes det os ubemærkede af vore Grøn-
lændere i Nattens Mulm og Mørke at berøve en af de mange
højst primitive Grave, der findes her, en Del af sit Indhold;
hele Udbyttet, 5 Kranier, laa i samme Grav, der var det hule
Rum under en stor Stenblok. Havde vore temmelig ængstelige
Grønlændere anet, hvilken Last de førte med sig i Baaden,
havde Kranierne sikkert nok faaet Skylden for den Modgang,
vi havde af Vejrforholdene paa den sidste Del af Rejsen.

Da Maalingerne fra Tangen i Anoritok-Fjorden paa Grund
af Observationspladsens ringe - Højde over Havet ikke havde

106

givet det ønskede Udbylte, gik vi den 18de med Konebaaden
ud til Cap Tordenskjold for fra dette fritliggende og temmelig
høje Punkt at faa en bedre Oversigt over Anoritok-Fjorden.
Paa en temmelig stejl Klippeflade NV. for Forbjerget opslog vi
vore Telte, og den 19de besteges Fjeldet. Bestigningen fore-
gik overordentlig bekvemt fra Vest, og Udsigten, vi havde fra
Toppen, overgik vore Forventninger, saa at Touren blev meget
indbringende. Ud over Havet havde vi strax fra vor Ankomst
til Toppen en Udsigt, som forbausede os meget. Skjendt Stor-
isen i lang Tid ingen Hindringer havde lagt os ivejen, vare
vi dog vante til fra de bestegne Fjeldtoppe at se den som et
ret mægtigt Baand udfor Kysten. Fra Cap Tordenskjold mødte
derimod Øjet et underligt graat, jævnt Dække ud over Havet;
indtil en halv Mil fra Kysten saaes en Del sønderpisket Storis,
men der udenfor noget, som først tydedes af os som tæt Taage.
Vi vovede ikke at tro, det kunde være aabent Hav; thi vore
Begreber om Østkystens Isforhold vare endnu altfor meget knyt-
tede til et stadigt Isbaand ud for Kysten, men da lidt efter vor
Ankomst til Toppen en let Brise begyndte, og den formente
Taage antog Udseendet af en let kruset Havoverflade, forsvandt
vor Tvivl. Havet var aabent, saa langt man kunde se, og
påa Slutningen af vor Rejse, da Efteraarsstormene for Alvor
begyndte, fik vi at føle, hvorledes Østkysten er at berejse under
den Slags Forhold.

Den 20de August forlod vi Cap Tordenskjold og ankom
om Aftenen i Sne og koldt Vejr til Taterait paa Sydsiden af
Auarket-Fjorden. Efter at Maalinger vare foretagne den 214е,
gik vi den 22de med Konebaaden ind til Auarket, den gamle
Vinterboplads paa Nordsiden af Fjorden. Fra et c. 2000 Fod
højt Fjeld her indenfor optoges det Indre af Fjorden, hvortil
Adgangen var spærret af Kalvis og Vinteris. Ved Auarket
fik vi Lejlighed til at se den af Graah -og Østlændingene
omtalte Kanon; Grønlænderinderne vilde selvfølgelig have den

107

ladt og affyret, men vor Krudtforraad tillod ikke en saadan
Luxus").

Den 23de forlod vi Taterait og søgte ind i Ingitert-Fjorden,
hvor vi foretog vore vante Fjeldbestigninger et Par Mil inde, da
det Inderste ikke lod sig berejse. Sælhundefangsten, som i Be-
gyndelsen af vor Rejse havde været lidt knap men efterhaanden
var bleven bedre, kulminerede her. I Løbet af 12 Timer fan-
gedes 3 Sælhunde, hvoraf 2 mægtige, 6—7 Fod lange Ugsuk’er,
og denne Fangst var Skyld i, at Grønlænderne ingen Nød led
paa Slutningen af Rejsen under de ugunstige Vejrforhold. Hele
Dagen, efterat Sælhundene vare fangede, gik Grønlænderinderne
næsten grædende af Glæde omkring paa den kjødbestrøede
Strandbred og rodede i Blod og Tarme; de sidste Ord,
‚ег vexledes den Aften, drejede sig om den mageløse Fangst, og
de første den næste Morgen om det samme: Da vi den 26de
forlod vor Teltplads, var Roningen lidt treven; da tilmed
en svær Ny-Is hindrede os en Del, og vor Baad fik et Hul, som
for en kort Tid forjog Gledesrusen og fremkaldte den stik
modsatte Sindstilstand, blev det Aften, inden vi kunde slaa Telt
ved den sydlige Fod af de høje Fjelde paa Nordsiden af Kan-
gerdluluk. Da der imidlertid syntes at være kommet nogen
Forandring til det værre i Storisforholdene, og Farvandet langs
Yderkysten ikke var slet saa passabelt, som i de tidligere
Dage, foretog jeg endnu om Aftenen en Maaling ind til Fjorden.
Næste Morgen tidlig gik jeg tilfjelds, og da jeg fra et Par tusind
Fods Højde fik saa tilfredsstillende Maalinger, at jeg kunde af-
lægge Fjorden, der i sit Indre frembød omtrent samme Øde,
som de andre Fjorde, forlod vi om Eftermiddagen denne, den
sidste af de Fjorde vi' besøgte det Aar, og naaede i øsende

1) Ifølge Østlændingenes Fortælling er den i sin Tid fundet liggende paa
Isen, og skal, cfterat 4 Fangeblærer vare anbragte paa den, vere bug-
seret ind til Land af Kajaker. Graah opmaalte Kanonen, som efter hans
Maal er 65/2" lang og af Kaliber en 4-pundiger, der har været an-
bragt i en Skibsrapert, sandsynligvis i en eller anden Hvalfanger.

108

Regn fuldstændig gjennembledte Serketnua om Aftenen. Det
var heldigt, at vi forlod Kangerdluluk saa hurtigt, thi med
nordlig Kuling pressede en ny, Nord fra kommende Is-
masse ша i Fjorden. Forst den 3lte August lykkedes det os
med stort Besver indenom Zudek ved Nattetide at naa Kasin-
gortok, Expeditionens gamle Depotsted. Kun de Hindringer,
som slet Vejr og Is kunde skaffe os, bandt os nu til Ostkysten,
men lang og mojsommelig blev denne sidste Rest af Rejsen.
Storm paa Storm, et Himmelhav langs den aabne bratte Kyst,
en nedtrykt, ængstelig Stemning hos vore Gronlendere, der
aldrig. mere ventede at se deres Hjem, forsinkede Rejsen, og
først den 27de September ankom vi til vor Vinterplads Nanortalik.

Det var mere, end jeg havde ventet, at Besætningen strax
igjen tilbød sig til næste Aars Rejse; jeg modtog imidlertid med
Glæde Tilbudet; thi trods deres Ængstelighed og Mangel paa
Modstandskraft under Forhold, som de ansaa for farlige, havde
vi været særdeles tilfredse med dem.

Vejrforholdene vare, som det af det foregaaende vil frem- ~
gaa, særdeles gunstige i den Maaned, vore Arbejder" krævede
det; men da vi vare komne ned paa det i 1883 undersøgte
Distrikt, forandredes de til de mest ubehagelige, som tænkes kunde.

Paa den første Del af Touren var Temperaturen ofte 8—10°
Varme (Gelcius) midt paa Dagen, men paa Slutningen, da den
ene nordlige Storm afløste den anden, og Regn eller Sne hørte
til Dagens Orden, havde vi sjeldent mere end et Par Graders
Varme. Om Natten og om Morgenen var Temperaturen i
Reglen under Frysepunktet paa hele Rejsen. Ligesom paa
Vestkysten de østlige Vinde frembringe Tørhed i Luften og
Varme, saaledes er det samme Tilfældet med Østkystens vest-
lige Indlandsvinde, og en Østkyst-Føhn giver ikke Vestkystens
Noget efter, hverken i Vindstyrke eller Varme. Det er Føhnen,
der paa Østkysten sætter Isen fra Kystens medens saa godt
som alle de andre Vinde presser den ind paa Land.

109

Fig. 9. Bolig og Magnethus ved Nanortalik. (Ffter Fotografi.)

Det var den 27de September 1884, at Expeditionens sydlige
Afdeling ankom til Nanortalik for at overvintre der og gjen-
optage de Arbejder, der vare blevne afbrudte ved Afrejsen til
Østkysten i Maj samme Aar. Beboelseshus og Observatorier
ventede kun paa nyt Liv for atter at kunne fremtræde i samme
Skikkelse, som den foregaaende Vinter, og saasnart nogle for-
beredende Arbejder vare gjorte, gik ogsaa Alt i sin gamle
Gænge. Forst skulde imidlertid vor trofaste Husbestyrerinde,
Johanne, en Grønlænderinde fra Julianehaab, samt en Del
Proviant og Inventarium afhentes fra Colonien, og dernæst
skulde et nyt Sæt magnetiske Variationsinstrumenter installeres,
der krævede Støbningen af et Par nye Betonpiller. Den Iste
November paabegyndtes den fuldstændige, regelmæssige Ob-
servationsgang, og den fortsattes uden en eneste Afbrydefse til
Foraaret 1885 med Aflæsning af alle de meteorologiske 0g
magneliske Instrumenter hveranden Time Døgnet rundt. Cand.
Eberlin og jeg delte Vagterne Nat og Dag, medens Tolken
foretog Vandstandsmaalinger ved hvert Høj- og Lavvande. Alle

110

disse obligatoriske Observationer tog imidlertid saa megen Tid,
at den resterende sagtens lod sig udfylde — for mit Ved-
kommende af mine Kaartarbejder og for Cand. Eberlins Ved-
kommende af Ordningen af det paa Sommerrejsen indsamlede
Materiale i Forbindelse med Indsamling af nyt fra Nanortalik’s
Omegn. Da vi saa desuden i Vinterens Løb foretog lagttagel-
ser og Maalinger af de overordentlige hyppige og meget stærke
Nordlys ved Nanortalik, gik Vinteren langt hurtigere, end vi
havde tænkt os.

I Slutningen af Oktober havde vi de sidste Besøg af om-
boende Bekjendte, i Slutningen af December sidste Kajak-Post-
forbindelse med Julianehaab, men længere end til Slutningen af
Januar vare vi dog ikke helt afskaarne. Da begyndte atter Ka-
jaker at komme fra de omliggende Steder, og i Begyndelsen af
April havde vi igjen det første Besøg pr. Konebaad. Som sæd-
vanlig indfandt der sig allerede ved Juletid stor Nød blandt
Befolkningen; de fleste Vinterforraad af Spæk, Angmagsætter og
tørret Sælhundekjød vare ved den Tid opspiste, men Skylden
herfor laa ene hos Grønlænderne selv, der med deres sædvan-
lige Letsindighed havde undladt at indsamle ordentlige Forraad
i den gode Fangsttid. Kun i 4 å 5 Huse slog Forraadene til
indtil ud paa Foraaret, da den gode Fangst begyndte igjen.
Af Sælhundefangst var der i Vinterens Løb saa godt som ingen,
og det, som Fiskeri og Ederfuglefangst indbragte, var kun lige
fra Haanden og i Munden, saa at et Par Dages vedholdende
Storm var nok til at bringe Elendighed paa de fleste Steder. I
Slutningen af Januar indfandt den første nye Sending Storis sig;
siden September havde Havet været isfrit, saa langt man kunde
øjne, kun af og til havde det lunefulde Vejrlig undet Vinterisen
Tid til at danne sig, for et Par Dage efter at blive brudt op
af en ny Storm.

Vinteren var gjennemgaaende temmelig mild. Den strengeste
Kulde (+ 16° C.) indtraf i Midten af Januar, og Middeltempera-
turen for de 3 Vinter-Maaneder December, Januar og Februar

111

var + 6° С imod — 8° den foregaaende Vinter. Den første
Del af Vinteren var meget stormende; nordvestlige Snestorme
med c. 12° Kulde og østlige Fohner med flere Graders Varme
rasede, som om de havde indgaaet en Kappestrid med hinanden,
men hen i Februar kom der mere Ko i Forholdene, og hele
Februar var stille og mild. I Marts tog Stormene fat med for-
nyet Kraft, og forst godt ind i April begyndte Foraaret at melde
sig med saadan Alvor, at vi kunde arbejde i det Fri med
Konebaadenes og den øvrige Sommerudrustnings Istandsettelse.
Saavel Graah’s som vore egne Erfaringer havde imidlertid lært
os, at en for tidlig Afrejse til Østkysten kun er til Skade for
Formaalet; vi afsluttede derfor ikke de obligatoriske Under-
søgelser før den Iste Maj; men da de til Sommerrejsen hvervede
Grønlænderinder, som havde hjemme længere Syd paa, allerede
mødte ved Nanortalik i Slutningen af April og tilbød deres
Tjeneste, imod at vi tog dem i Forplejning, afrejste Candidat
Eberlin med dem som Besætning paa en Konebaad nordpaa
for at foretage nogle Undersøgelser ved Unartok's varme Kilder
og paa Sermersok. Den 7de Maj vendte han tilbage. Jeg
havde i Vinterens Løb selv indhandlet alle de Skind, vi skulde
bruge til vore to Baades Betræk, og i Midten af Maj havde
vi dem ogsaa fix og færdige betrukne af de dygtigste gamle
Grønlænderinder ved Nanortalik og med de mest udsøgte
Ugsukskind. Den 16de Maj, da ellers Alt var klart, hindrede en
voldsom nordvestlig Snestorm Afrejsen; den 17de begyndte Vejret
vel at bedage sig, men endnu blæste det for stivt til at rejse.
Isen var fuldstændig blæst bort fra Kysten Syd paa, og en svær
Søgang ængstede vore Grønlændere såa meget, at det kun var
med Nød og næppe, at jeg den 18de fik dem til at bekvemme
sig til Afrejse.

De gamle Fangere ved Nanortalik og Omegn, der alle
havde givet Møde den 18de Maj om Morgenen for at være til-

112

stede ved vor Afrejse, rystede betænkeligt paa Hovederne.
Avanak'en (Nordvesten) var altfor stiv, og Søen for høj, mente
de; men da vi vidste af Erfaring, at Nordvesten paa den sydlige
Vestkyst giver vestlig Føhn paa den sydlige Østkyst, og at denne
fejer Isen fra Kysten, saa var det os netop meget magt-
paaliggende at komme afsted, endnu medens det blæste af NV.
Med strygende Lejlighed, aabent Hav og Sejl paa begge Far-
tøjer stod vi Syd paa. Vor Eskadre bestod af 2 Konebaade og
4 Kajaker med en Besætning af 9 Grønlænderinder og 7 Grøn-
lændere foruden 1 Tolk og 2 Europæere; vi medførte godt 6
Maaneders Proviant, saa at vi altsaa, selv om vi beholdt begge
Baade hele Sommeren paa Østkysten, kunde afse et Par Maane-
ders Proviant til Hovedexpeditionen. — Vinden blev os imidler-
tid efterhaanden for haard, og ud paa Eftermiddagen den 18de
maatte vi søge Land paa en lille ©, Vest for Igdlokasik.
Vi blev opholdt her den 19de; den 20de løjede det, vi pas-
serede Frederiksdal og Pamiagdluk og naaede om Aftenen til
Nordspidsen af Øen Øst for Pamiagdluk. Den 21de bragte
os til Kangerdluk paa Ikek's Nordside. Farvandet havde stadig
været saa godt som isfrit, men optrækkende Uvejr tvang os
til at søge Land her indtil den 22de, da vi gjennem Tunua
naaede Akajaruanek i Kipisako. Den 23de vare vi paa Øst-
kysten og naaede endnu samme Dag til Kekertatsiak Nord
for Aluk. |

I 5 Dage havde vi altsaa tilbagelagt den samme Vej,
som vi det foregaaende Aar var 37 Dage om, og det kunde vi
alene takke den friske NV. for; den havde banet Vejen for os
lige til Kekertatsiak, men herfra og nordefter var det allerede
lykkedes de omløbende Vinde, vi havde havt i de sidste Par
Dage, at sætte Isen paa Land, saa at Vejen udenom Kangerujuk
var spærret. Ligesom i 1884 saae vi os altsaa fængslede til
det lille, nøgne Klippenæs paa Kekertatsiak, og Udsigterne til
snarlig Befrielse vare ikke lyse. Den ene nordlige Snestorm
afløste den anden, kun af og til afbrudt af 1 a 2 Dages Op-

113

holdsvejr. Temperaturen holdt sig mellem et Par Graders Varme
og et Par Graders Kulde, høje Snedriver laa allevegne, og kun
i de enkelte Stillevejrsdage var det muligt at foretage Observa-
tioner og Arbejder i det Fri. Under alt dette var Vejen nord-
efter fuldstændig spærret af Ismasserne, skjendt der var stærk
sydlig Drift i dem. Vexlende efter Omstændighederne saaes det
aabne Hav '/2—1'/2 Mil ude, og flere Gange mærkede vi Donnin-
gen helt ind til Land.

Endelig den 124е Juni, efter 20 Dages Indesperring ved
Kekertatsiak, begyndte en stiv sydvestlig Kuling, der rensede
Farvandene saa hurtigt, at vi den 13de Kl. 9 Form. kunde
laste Baadene og begive os paa Vej igjen. Vort lange Ophold
ved Kekertatsiak havde kun forskaffet mig en Del magnetiske
Observationer, medens Eberlin havde benyttet Tiden paa
bedste Maade til Indsamlinger. Han var imidlertid meget
generet af Vintersneen, der endnu dækkede mange Partier fuld-
stændigt. Først ved vor Afrejse fra Kekertatsiak var Afsmelt-
ningen rigtig begyndt, hvilket ganske slaaende viser Forskjellen
mellem Klimaet paa Øst- og Vestkysten, hvor den meste
Vintersne allerede var forsvunden, da vi den 184е Maj forlod
Nanortalik, der ligger akkurat paa samme Brede som Keker-
tatsiak paa Østkysten.

Den 164е Juni passerede vi Cap Wallee. Vejrforholdene
havde ikke været os videre gunstige. Isen havde ogsaa flere
Gange standset os, og da vi kom forbi Cap Walløe, som det
allerede havde været temmelig vanskeligt at passere, mødte os
et lidet lysteligt Skue. Isen laa saa tæt mod Land, at ikke den
mindste Rende var at finde nordefter, og vi maatte søge Lan-
dingsplads paa Sydsiden af Kangerdluarak paa et Klippenes,
Vest for Cap Walloe. Her laa vi til den 23de, beskjeftigede
dels med Undersøgelser inde i Kangerdluarak, dels med de
Undersøgelser, der faldt for i Teltpladsens nærmeste Om-
givelser. Blandt andet opmaaltes her en fortrinlig lille Skibs-
havn, som dannes af Smaaøerne, Vest for Cap Walloe. Far-

IX 5

114

vandet var imidlertid efter et Par Dages stille Vejr blevet pas-
sabelt igjen, og Kl. 5 Form. den 23de satte vi af. Med det
stille Vejr havde en bred, aaben Rende dannet sig langs Land,
og kun i Patursok- Bugten generedes vi en Del af Masser af
kalvende Isfjelde, der som sædvanlig opfyldte den. Ved Mid-
dagstid naaede vi Zoëmiut og lagde til Land ved den lille ©,
hvor Navfalik’s Telt stod i 1884. Efter Aftale rejstes en
Varde paa Toppen af Øen, en kort Beretning til Hovedexpedi-
tionen nedlagdes deri, og efterat det meste af en paa Vejen
fanget stor Sælhund var fortæret, forlod vi Zvimiut, roede uden
om Cap Discord og lagde om Aftenen til Land ved Serketnua.

Det var kun efter længere Overtalelsesforsøg, at jeg havde
faaet Grønlænderne til at vove sig udenom det bratte Cap Dis-
cord; thi ved dette fremspringende Punkt laa Isen tæt ind,
og en svær Strøm forøgede Ubehagelighederne ved at passere
det. Ved vor Ankomst til Serketnua viste det sig ogsaå, at Isen
var i stærk Bevægelse indefter, og Nord for Serketnua var Vejen
allerede spærret. Vi maatte atter, denne Gang for en Uge,
ty til Taalmodigheden; løje nordostlige Vinde pressede Isen
tættere og tættere sammen mod Land, og først d. 28de Juni
kom der Bedring i Forholdene, men den Dag kunde vi ogsaa
være komne et godt Stykke frem, bvis jeg ikke her, som ad-
skillige Gange tilforn, havde havt Grønlændernes Modløshed at
kæmpe imod. De forskjellige Standsninger, vi allerede i Aar
havde havt, og hele den foregaaende Sommers uheldige Is-
forhold havde gjort dem saa ængstelige, at der ofte skulde over-
menneskelig Taalmodighed til for at holde gode Miner med
dem. + Alt afhang jo imidlertid af deres gode Villie, saa at der var
intet andet at gjøre, end "se at faa det mest mulige ud af
dem ved Føjelighed. Den nævnte Dag var det dem ikke nok,
at Styrerne af. Baadene og jeg havde været tilfjelds og seet
gode Isforhold nordefter, — nej, for Kajakmændene havde
været ude ved Forbjerget tæt Nord for os og undersøgt For-
holdene derfra, turde alle de gamle Fruentimmer ikke sætte

115

deres Liv paa Spil; Kajakmendene benyttede imidlertid Lejlig-
heden. til at fange Sælhunde, og paa den Maade spildtes Tiden,
Den 30te Juni om Morgenen Kl. 2 purredes ud i Haab om
en god Dagsrejse. Vi satte af og roede i aabent Farvand
nordpaa; men allerede Kl. 4—5 blæste det saaledes op med en
Fralandsstorm, at vi kun med storste Anstrengelse magtede at
ro vore tungtlastede Baade ind til Land ved Øen Kajartalik ved
Kangerdluluk. Stormen vedblev denne og dem næste Dag, men
rensede saa ogsaa saaledes op, at vi den 2den Juli gjorde en
Dagsrejse paa 8 Mil, og det skjendt de sidste 11/2 Mil kostede
os 41/2 Times Anstrengelser. Farvandet havde været fuldsten-
dig rent indtil Cap Tordenskjold, men Nord herfor var det saa
opfyldt af umaadelige Kalvismasser, som den vestlige Storm
havde fort ud fra den store Isfjord ved Anoritok, at vi hvert
Øjeblik sad fast i Kalvismarken, omgivne af bragende Isfjelde,
der gjorde sit til at tage Modet fra vore skjælvende Roersker.
Omtrent 4 Timer tilbragtes under disse Omstendigheder, og vi
maatte erkjende, hvor heldigt det var, at vi i Vinterens Leb havde
været kræsne ved Indhandlingen af Baadeskindene, thi havde en
af Baadene her faaet et ordentligt Hul, havde den neppe veret til
at redde. Kl. 64/2 om Eftermiddagen naaede vi Anoritok, hvor
Extrakaffe, en Snaps og en Cigar hele Kredsen rundt bragte
- Humoret paa Fode igjen. En Varde byggedes paa Morænen
Syd for den gamle Boplads, og neste Morgen laa vi atter klare
til at forlade Anoritok. |

Den 6te Juli havde vi det foregaaende Aar søgt at trænge
forbi Cap Adelaer og Puisortok; vi bleve dengang og et Par
Gange senere haardt skuffede ved Synet af de mægtige Ismasser,
der laa saa haardt sammenstuvede der, at ingen Passage var
-mulig, saa det var just ikke med stolte Miner, vi denne Gang
nærmede os Cap Adelaer. Jo nærmere vi kom Forbjerget, des-
mere opklaredes imidlertid Minerne. Havet blev mere og mere
isfrit, og udfor Cap Adelaer var der Øst ud saa godt som ingen

Is at øjne paa det spejlblanke Hav. Vi nedlagde en kort Be-
ge

116

retning i den Varde, vi i 1884 havde bygget paa Forbjergets
Østpynt, og roede videre. Havde der været rigtig Virkelyst
hos Grønlænderne, vare vi den Dag naaede forbi Puisortok og
op til Kekertarsuak (Ruds Ø), men af lutter Glæde over at være
slupne saa godt forbi Cap Adelaer, syntes de, at vi maatte
gjøre Velbefindendet fuldstændigt ved at lægge til Land i god
Tid, rejse Teltene og fortære en nyfangen Sælhund. Trods min
indstændige Opfordring lagde vi til Land lige Syd for Bræen paa
samme Sted, hvor vi havde havt Teltplads det foregaaende Aar.
Grønlænderne vare overbeviste om, at vi den næste Dag skulde
naa forbi Puisortok, thi Vejret.lovede kun godt, og Storisen var
meget spredt udfor Breen. De anede ikke, at der forestod dem
en endnu større Skræk, end de hidtil havde oplevet paa deres
Østkystrejser. |
Puisortok er siden Peder Olsen Walløes Tid bleven be-
tegnet i alle Beskrivelser og Beretninger om Østkysten som det
farligste Sted paa dennes sydlige Del. At Beskrivelserne efter min
Opfattelse dels ere fejle, dels overdrevne, har jeg udtalt mig
om i Bemærkningerne til Kaartet. I vore Grønlænderes Øjne
var den maaske endnu farligere end efter Beskrivelserne; thi
Overtroen spillede en væsentlig Rolle i deres Forestillinger om den.
Beboerne af den sydlige Vestkyst havde den Opfattelse, at naar
man passerede Puisortok, såa roede man under en overhængende
Isvæg, der hvert Øjeblik var parat til at styrte ned, og over
Ismasser, som skjulte under Vandet blot ventede paa en gunstig
Lejlighed til at «skyde op» og ødelægge de forbidragende
Baade. Vore Besætningers Opfattelse var jo nok bleven en Del
modificeret i det foregaaende Aar; men det var alligevel med en
høj Grad af Ærefrygt, de betragtede Breen, da de den 3die
Juli sad omkring Baalet og nød deres Sælhundekjød. Omtrent
Kl. 7 Efterm. afbrødes med eet Freden, og der hørtes ligesom
en fjern Torden, hurtig tiltagende i Styrke. Der kunde ingen
Tvivl være om, at det var Pudsortok, der skulde til at kalve.
Med en Hurtighed, som jeg ellers kun har seet Grønlænderne

117

udvise, naar det gjelder om at komme en opdukkende Selhund
paa Skud, foer de ned til Bagagen, som paa ægte grønlandsk
Vis stod stillet op lige over На]уапа еп for at vere
nærmere ved Baaden, naar denne skulde lastes igjen. I en
Haandevending var Alt slæbt højere op, medens vi Europæere
havde fundet et godt Udsigtspunkt og taget Post med Kikker-
terne for Øje.

Masser af større og mindre Isstykker styrtede ned fra Enden
af Breen omtrent paa l/6 af dennes Brede sydfra og i omtrent
1 Kvartmils Afstand fra os. Det var først efter længere Be-
tragtning af Bræen, at vi opdagede, at en større Ismasse var
ifærd med at løsrives, saa langsomt foregik Dannelsen af Is-
fjeldet. Kalvningen foregik ved, at Ismassen gled ned og
samtidig hældede langsomt forover, indtil Løsbrydningen var
fuldbyrdet, og den med et Brag faldt i Vandet, saaledes at den
Side af den, der havde dannet en Del af Bræens Endeflade,
kom til at danne Undersiden af Isfjeldet. Før, under og efter
Kalvningen regnede det ned fra Bræens Endeflade med anselige
Ismasser, som i Faldet splintredes til Millioner af skarpe smaa
Isskaar, og efter Kalvningen dukkede store Klodser af tæt, klar
Is op fra Vandet tæt inde under Enden af Bræen. Anden Op-
skyden af Is var der ikke, og den naturligste Forklaring deraf
er, at efter Bortfjernelsen af den store Vægt foroven kom der
Overskud af Opdrift forneden, ligesom den almindelige Sønder-
bryden, der fremkommer i Enden af en Bræ ved en Kalv-
ning, befordrer en saadan Opskyden.

Hele Farvandet udfor den sydlige Del af Bræen og vor
Teltplads bedækkedes med en grødagtig, tæt Mark af skarp
Smaais. Isfjeldet, der drev midt i Kalvismarken, var ikke saa
lidt under Middelstørrelsen af de Isfjelde, man træffer langs
Østkysten. Dets. største Højde over Havets Overflade var 35
Fod, dets største Længde 150 Fod, og ifølge en løselig Beregning
var dets Rumindhold godt 1 Million Kubikfod. Det bestod
af tæt, blaa Is, og kun den Side, der havde dannet en Del af

115

Breens Overflade, var mere sneagtig. Paa en af de opdukkede
Ismasser saaes flere parallele Skurstriber fulde af Grus, som
altsaa hidrorte fra Bræens Underlag. Der løsreves mere end
dobbelt saa megen Is i Form af Smaais, som i Form af
fast Isfjeld, hvilket passer godt med Hedningernes Udsagn
om, åt Puisortok aldrig afgiver store Isfjelde, da det meste af
den Is, den afgiver, splintres til Smaais. — Medens vi havde
nok at gjøre med at iagttage Kalvningen og diskutere, hvad vi
saae, lagde vi slet ikke Mærke til, hvad der foregik hos Grøn-
lenderne, før pludselig en af Kajakmændene, en fra Østkysten
til Vestkysten indvandret, senere døbt, ung Fanger, kom hen til
os og henvendte nogle Ord til os i en temmelig bydende Tone.
Strax forstod vi ham ikke ret, men da vi vendte os om og saae
de andre Grønlændere staa som en Række Billedstøtter med
Ryggen til Bræen, gik det op for os, at han forbød os at se
paa den. Da jeg ikke strax kunde gaa ind paa denne. Alvor,
gjorde jeg lidt Løjer med ham og sagde, det var godt, at vi ikke
laa ud for Bræen under den Forestilling; men han var saa lidt stemt
for Spøg, at jeg indsaa, jeg ikke paa den Maade fik Bugt med
grønlandsk Overtro. Jeg sadlede da om og forestillede ham, at
‚ det naturligvis ikke var rigtigt af os saaledes at trodse Øst-
lændingenes. Forskrifter om ikke at se paa Breen, og mindst
naar den kalvede; men det var vor Iver efter at lære Grønlænder-
nes Land at kjende, der var løben af med os og havde faaet
os til at glemme os selv. Den Forklaring kunde han bedre
bruge, et Smil trak op paa hans Ansigt, og han begyndte en
Række Undskyldninger, der gik ud paa, at han og den øvrige
Besætning personlig slet ingen Ængstelse nærede for Bræen;
men da nu Hedningerne det foregaaende Aar havde givet saa
mange Forsigtighedsregler, mente han dog, det var bedst at
folge dem. At det imidlertid ene og alene var Angst, der
havde drevet ham til den Optræden, han havde vist, derom er
der ingen Tvivl; sligt indlader en Grønlænder fra den sydlige
Vestkyst sig ikke paa, uden at han af sine, iøvrigt let bevege-

119

lige Følelser er bleven bragt ud af sin Sindsligevegt. Han
havde imidlertid dog det for sin Ulejlighed, at da der en
halv Times Tid efter paafulgte en ny, noget mindre Kalvning,
‘holdt vi os inde i vort Telt og iagttog den kun gjennem en
Sprekke i Teltaabningen.

Endnu den 4de Juli var Farvandet fuldstendig sperret af
Kalvis udfor Puisortok. Den Ste blæste det op til stiv nord-
vestlig Kuling, og først den 6te kunde vi fortsætte Rejsen. En
ny Storismasse var imidlertid kommen nordfra og havde lagt
sig tet ind til Pursortok, saa at vi for at komme forbi denne
maatte næsten helt ind under den. Gronlenderinderne vare
imidlertid standhaftige, de havde nu for en kort Tid lert, at
man skal benytte Chancerne, naar man har dem; uden at mele
et Ord og uden at skjæve til Puzsortok's bratte, truende Isvæg
roede de forbi, og efter forskjellige mindre Hindringer naaede
vi Kekertarsuak om Eftermiddagen. Den 7de roede vi over
Sundet mellem Aekertarsuak og Fastlandet. Dette Farvand kan
til sine Tider, naar der er megen Is, være særligt ubehageligt
at passere, da der leber en svær Strom med tilhørende Idvande
under Kysterne, saa at Ismasserne kjeres omkring mellem og
mod hinanden paa en for en Baad temmelig uhyggelig Maade. Vi
slap imidlertid over uden Hindringer, passerede om Formiddagen
Ingerkajarfik, rejste en Varde paa den lille Klippe lige Nord
for Teltpladsen, nedlagde en kort Beretning i den og fortsatte
Rejsen nordpaa i stille, smukt Vejr. Ud for Kangerdlugsuatsiak
(Mogens Heinesens-Fjord) var Storisen langt tilsøs, men overalt
i Fjordens Munding og udfor den laa fuldt af store Isfjelde.
Kl. 3 Efterm. passeredes Kasingortok og Kl. 53/4 ankom vi til
Ekalungmiut paa Sydvestspidsen af Uvd.orszutit. Her lagde vi
til Land og rejste Teltene ved Siden af et Par gamle hedenske
Hustomter. Hvorfor Hedningerne kalue Stedet Zkalungmiut
(det Sted, hvor der er Lax), er ikke godt at vide, thi der findes
ingen Laxeelv og .tilsyneladende ingen andre Betingelser for

120

Laxefangst. Neste Morgen, den 8de, begav vi os paa Vej
indenom Uvdlorsiutit henimod det forjættede Land, Tingmiarmiut.

Gronlenderne jublede af Glede ved Tanken om den mor-
somme, sorglose Tid, der nu forestod dem sammen med deres
hedenske Landsmænd, som de, selv om de i Hovedsagen saae
ned paa dem som lavere staaende Væsener, alligevel betragtede
som gode Bekjendte, med hvem Samlivet dog altid indeholdt
noget Nyt. Alle havde de i de sidste Dage opsparet lidt af
.deres lille daglige Brødration for at kunne traktere Østlændingene
med. denne for dem ligesaa velsmagende som sjeldne Vare.
Alle de gamle Grønlænderinders Snusdaaser vare i den mest
glimrende Orden, thi de havde flere gamle Veninder blandt
Østlændingene, som de vidste længtes ganske voldsomt efter
en Pris Tobak. Hvad der imidlertid mest af alt var i Orden,
det var Handelsoplagene; der var ikke en blandt vore 9 Grøn-
lænderinder, som ikke i sin lille, tærnede Spaanæske havde
mange smaa Herligheder fra Nanortalik's Handelsboutik i
Gjemme, og Hjertet hoppede allerede i Livet paa dem ved Tan-
ken om alle de dejlige Skind, de skulde. have i Bytte hos
Hedningerne.

Lidt Vrøvl skulde Grønlænderne dog gjøre, inden vi
naaede Tingmiarmiut. Ankomne til den nordlige Munding
af Uvdlorsiutit-Sund, erklærede de Vejen ufremkommelig over
Tingmiarmiut-Fjorden. Vel laa Storisen helt ind i Fjor-
den, men overalt saaes dog fra en hundrede Fods Højde ret
anselige Vaager, og da de tilsidst lod sig bevæge til at vove sig ud
i Isen, viste det sig, at den uden Vanskelighed lod sig gjennem-
sejle), saa at vi henad Middag vare i Nærheden af Tingmiar-

1) Naar vore Grønlændere bleve ængstelige for Isen, brugte de den Trafik
at gaa en halvhundrede Fod op paa en Klippe og tage Udsigt derfra. Er
der overhovedet Is i Farvandet, skal dette jo nok komme til at se fuld-
stændig spærret ud fra en saadan Højde; men gaar man op til en
Højde af et Par hundrede Fod eller mere, vil man ofte se det samme
Farvand fuldstændig forandret. Er der ingen videre Strøm, behøver en

121

miut. Det undrede os lidt, at Salutskuddene, som vi afgav
skjulte i Isen, ikke blev besvarede; vi vidste jo, at Navfalik
havde Skydevaaben, og at han ellers ikke plejede at knibe paa
en Salut; men da vi et Øjeblik efter havde et Par gamle
Hedningebekjendte paa Siden, og de efter Indtagelsen af en
dygtig Velkomstpris kom frem med deres Nyheder, erfarede
vi, at Navfalik var taget afsted paa en lille Sommerudflugt med
hele sin Familie til Umanak. Om Hovedexpeditionen kunde de
selvfolgelig ingen Underretning give os. Det var ganske heldigt,
at Navfalik var rejst nordpaa, thi da det navnlig var ham og
hans Familie, vor Besetning kjendte, gav det dem Lyst til
saa snart som muligt at komme videre. Resten af Dagen den
8de benyttedes til at undersøge det Proviantdepot, Chefen kort
for vi skiltes i 1884 havde betroet til Navfalik’s Varetegt. Det
fandtes i en Klippehule højt tilfjelds ude paa Øen Ausivit, og alt
var urert og i fortrinlig ter Stand. Om Aftenen «maaltes»
samtlige Ostlendinge ved Zingméarmiut; en Beretning efterlodes,
og da intet mere bandt os hertil, afrejste vi den 9de om
Morgenen, ledsagede af samtlige Kajaker fra Tingmiarmiut. Alle
Mendene vilde med os til Umanak, og Fruentimmer og Born
efterlod man ganske roligt ved Tingmiarmiut.

| stille, klart Vejr og spredt Is gik Vejen gjennem
det kun en god Baadslengde brede Sund Nord om Ausivit,
udenom Akitsok-Pynten og Nunarsuak. Havde vi ikke havt
Tingmiarmiut'erne med, vare vi ikke komne forbi Nunarsuak
den Dag, thi Isen laa tet ind til Pynten ved Kingalık, og en
sver Strom gjorde Passagen saa vanskelig, at vore Kajakmend
forlængst havde erklæret det umuligt at komme videre. Ost-
lendingene vare imidlertid mere ivrige og vante til de vanske-
lige Isforhold, og gjennem en snever Rende tet under Land

Konebaad jo ikke mere end Kanaler paa en halv Snes Fods Brede og
saadanne lade sig, som sagt, ofte finde fra en ordentlig Højde der, hvor
man fra en halvhundrede Fods Højde kun saae en uafbrudt hvid Ismark.

122

lykkedes det os at komme forbi Nunarsuak op i det mere
aabne Farvand Syd for Umanak.

Det var med en vis Ro i Sindet, vi drejede udenom
Nunarsuak’s Ostende den Øde Juli og saae det stolte,
skjenne Bjerglandskab afsluttet mod Nord af den lodret op
af Havet rejsende 2200 Fod høje Umanak-Klippe, det første
Maal for vore Ønsker. Det var en Æressag for vor
beskedne Afdeling af Expeditionen at opfylde de Ønsker,
Chefen det foregaaende Aar havde udtalt i sin Instrux til
mig; men uden det Held, der nu engang fulgte os i denne
Sommer,..var det maaske næppe naaet, og det vil derfor let
kunne forstaaes, at der ligesom faldt en Sten fra vore Hjerter,
da vi såa tidligt paa Sommeren kunde begynde at tage fat paa
de for os hidtil ukjendte Egne. Vi havde det foregaaende Aar
været 83 Dage om at naa fra Nanortalik til Tingmiarmiut, og
nu havde Skjæbnen været os saa gunstig, at vi allerede den
52de Dag efter vor Afrejse fra Nanortalik befandt os Nord for
Tingmiarmiut. Vort eget Held gav os Haab om, at et lignende
havde fulgt Hovedexpeditionen, og Begivenhederne kom jo til at
vise, at vi ikke haabede forgjæves.

Da vi henad Kl. 4 Efterm. den 9de nærmede os Umanak
med Dannebrog vajende fra begge vore Baade, hørte vi pludselig
et voldsomt Brøl inde fra Storisen, og et Øjeblik efter dukkede
6 Hedningekajaker frem mellem Skodserne, arbejdende af alle
Kræfter henimod os; snart havde vi Navfalik med 5 Kamme-
rater paa Siden, Snushornene gik sin Gang, saa Taarerne trillede
ned af Kinderne, alt medens vi gjensidig fortalte hinanden, hvad
Nyheder vi havde at bringe. Navfalik mente, at vi snart
maatte vente Hovedexpeditionen, hvilket undrede os meget at
høre, da vi igrunden ikke havde tænkt at kunne møde den før hen
i August Maaned; han støttede imidlertid sin Paastand paa, at
Isforholdene havde været særdeles gunstige nordpaa. laar vare
Isforholdene, som de plejede at være, sagde han; 1884 mente
‚ han slet ikke, vi kunde regne efter, thi da havde de været

123

værre end i umindelige Tider. Kl. 5 rejste vi Teltene ved
Foden af Umanak-Klippen, omgivne af omtrent halvhundrede
nysgjerrige Østlændinge, der havde deres Hjem i 3 store Telte
tæt ved os. Den 10de Juli om Morgenen sendtes en Østlæn-
ding pr. Kajak til Akornènarmiut med en Beretning til Chefen
og med Ordre til at faa Brevet besørget videre nordpaa fra
Akorninarmiut. Han saae lidt forbauset baade paa mig og paa
Brevet — den Slags kjendte han ikke noget til, — men han
udførte troligt sin Mission. Dagen benyttedes til astronomiske
og magnetiske Observationer samt til Maaling af 27 Østlændinge
af begge Kjøn. Alle vare meget villige til at lade sig maale,
thi for Villigheden betaltes en Beskøjt og 1 Tomme hollandsk
Rulletobak, og navnlig det sidste var i Pris, da Snustobakken
var sluppet op paa de fleste Steder allerede for længere Tid siden.
Den Ilte Juli besteg vi Toppen af Umanak og foretog
Maalinger fra dette udmærkede Udsigtspunkt: Bestigningen af
et saa stejlt Fjeld frembyder naturligvis altid Vanskeligheder,
men påa 3 Timer lykkedes det os dog fra Sydsiden at naa
Toppen, der falder aldeles brat af mod Nord. Som sædvanlig
paa Fjeldvandringer foretog jeg ogsaa her Temperatur- og
Fugtighedsbestemmelser paa forskjellige Punkter раа Op- og
Nedvejen, og den gamle Regel, at Temperaturen stiger, efler-
haanden som man kommer tilvejrs, bort fra Havisen, be-
kræftede sig her saare tydeligt. Samtidige Maalinger gav paa
"den 2200 Fod høje Top + 8,5" C. med en relativ Fugtighed ‘af
47 Yo og paa Teltpladsen næsten lodret under Toppen henholds-
vis + 4.5 og 70%/0. Fra Toppen af Umanak saaes aabent Far-
vand langs Land saavel Nord som Syd paa, medens Storisen
overalt laa i ret anselig Mægtighed længere ude fra Kysten.
Om Aftenen d. Ilte kom Postmanden tilbage fra Akorninar-
° miut. Da han ikke bragte nogen Underretning om Hoved-
expeditionen, bestemte jeg mig til at sende den ene af vore
Konebaade nordpaa med en mindre Proviantforsyning, da
det jo nemlig var ikke utænkeligt, at Hovedexpeditionen var

lens for europæiske Fodemidler ovenpaa den lange Overvintring.
Styreren beordredes til ikke at gaa længere end til Zgdloluarsuk.
Medens den ene Baad altsaa klargjordes til denne Tour, for-
beredte vi os til med den anden at ro ind i Umanak-Fjorden
(Graah’s Sehesteds-Fjord), som vi ifølge min Instrux nu skulde
undersøge. Ostlendingen Okaluartok — den anseligste Fanger
ved Umanak og den eneste af Ostlendingene, der havde
kunnet melde om den i tidligere Beretninger omtalte ikke-
eskimoiske Ruin i Umanak-Fjorden — havde hidtil erklæret sig
villig til mod god Betaling at gaa med os ind i Fjorden og vise
os Ruinen; men da det kom til Stykket, gik han paa Fangst,
kort før vi satte af fra Umanak med Konebaaden. Han havde
_. forinden fortalt sin Svoger Navfalik, hvor Ruinen skulde ligge.
Tidlig paa Eftermiddagen d. 12te forlod vi Umanak-Teltplads,
efterladende det meste af vor Bagage i en af Østlændinge-
nes Varetegt. I smukt Vejr roede vi gjennem det snevre Sund,
Vest om Kapitak og Takisok. Navfalik fulgte med os som
kjendt Mand. Om Aftenen slog vi Telt paa Umanak-Fjordens
Nordside omtrent to Mil indenfor dens Munding. Det var ikke
vanskeligt at træffe Afgjørelse ved Valget af Teltplads; thi den
vi tog, var den eneste, vi havde mødt paa vor Vej ind i Fjorden.
Den 13de foretog vi en Fjeldbestigning NV. for Teltpladsen, og
fra den c. 2000 Fod heje Ryg, som danner Nordsiden af Fjor-
den, havde vi en mageløs Udsigt over Fjorden, dens Forgrenin- .
ser og de imponerende vilde Fjeldpartier med Toppe paa
6—7000 Fod, der rejse sig længere inde, gjennemskaarne af
en Mengde Isbreer. En god Mil Vest for os og videre ind-
efter saaes Fjorden fuldstændig spærret af Kalvis og Vinteris,
hvilket man havde forberedt os paa ved Umanak, og vi indsaa nu
nok, at stort længere ind i Fjorden kom vi næppe. Den lille
Fjeldvandring mellem Teltpladsen og Observationspladsen gik
over et meget frodigt, mod Syd vendende Terræn, allevegne
vandet af Masser af Smaabække, der imidlertid ogsaa gjorde
Fjeldskrænten saa glat, at den mange Steder næsten ikke var

125

til at bestige. Kl. 1 Efterm. vare vi tilbage fra Fjeldtouren. Et
lille Uheld med en af vort Rejseselskab, der forvildede sig i
Fjeldene, gjorde imidlertid, at vi forst langt hen paa Eiter-
middagen kom afsted fra Teltpladsen, men Glæden ved at gjen-
finde den Vildfarne og bjerge ham fra et fuldstendigt hals-
brekkende Sted paa en brat Fjeldveg lidt længere inde i Fjor-
den opvejede alle andre Bekymringer. Vi lagde om Aftenen op
påa Sydsiden af Fjorden, SV. for vor tidligere Teltplads, da vi
her fandt Forholdene gunstige til Udstikningen af en til Fjordens
Opmaaling nødvendig Basis. Den 134е foretoges først en Del
Maalinger fra Teltpladsen og Fjeldryggen over den, hvorefter vi
ud paa Eftermiddagen lastede Baaden og roede gjennem temme-
lig tet Kalvis tværs over Fjorden til Jgdluvigkat, det Sted,
hvor den omtalte Ruin skulde findes.

Da vi om Aftenen vare komne til Land ved Zydluvigkat,
kom Navfalik hen til mig og sagde, at han længtes. efter
at komme hjem og nu vilde rejse. Her, hvor vi nu vare,
skulde Ruinen ligge, men hvor, det vidste han ikke, thi han
havde aldrig seet den. Denne hans noget overraskende. Be-
slutning om al rejse skrev sig sikkert især derfra, at han
virkelig var kjed af at folge med os, uden at have noget egent-
lig at gjøre, medens han ved Umanak kunde anvende sin Tid
til Indsamling af Vinterforraad sammen med sin Familie; men
det er dog heller ikke utroligt, at han meget godt har anet,
hvilke Resultater vore Efterforskninger efter Ruinen vilde bringe,
og at han nødig har villet være tilstede ved dem. Han rejste
imidlertid og vi ledte, men andre end gronlandske Ruiner fandtes
intetsteds. Beboerne ved Umanak bruge Stedet meget til Telt-
plads, naar de ere paa Fangst inde i Fjorden. En lille cirkulær
Opbygning, 7 Fod i Diameter og 2 å 3 Fod høj, med en lille Ind-
gang paa Sydsiden og iøvrigt fuldstændig grønlandsk bygget, er-
klæredes af en mig ledsagende Grønlænder for ikke-eskimoisk,
men hans «ikke-eskimoisk» maa vist nærmest forandres til
«ikke-vestlandsk», thi fra Europæere hidrørte den ikke there

126

end alle de eskimoiske Kjødgrave, der fandtes rundt om- |
kring den.

Eftermiddagen den 144е benyttedes til en lille Udflugt ind
til Pllerkit, en meget stor, parabolsk Dal, der danner Fort-
sættelsen af Agnat. Ogsaa her søgte vi forgjæves efter Ruinen,
og da vi nu efterhaanden havde undersøgt de Steder i Fjorden,
hvor Naturforholdene overhovedet tillod menneskeligt Ophold for
længere Tid, opgav vi Ruinen og henførte den til den Klasse
Nordbolevninger, som kun høre hjemme i Fantasiens Rige.

Da vi om Aftenen vendte tilbage til Teltpladsen, blev vi
højlig forbausede ved at se vore to Kajakmænd komme hjem
fra Fangst i Følgeskab med to Kajakmend fra Umanak. У!
anede ikke, hvad der forestod, for de vare saa tæt ved, at vi
kunde høre dem raabe, at Hovedexpeditionen var kommen til
Umanak. Kort efter kom den ene Hedning stikkende med et
Brev fra Chefen, hvori han underrettede os om sin Overvintring
ved Angmagsalik, sin Ankomst til Umanak, og sluttelig
anmodede os om at støde. til ham saasnart som muligt.
Skjøndt det var lyst, og Vejret smukt, havde Grønlænderne ikke
Lyst til åt rejse, thi en lækker lille Sælhund var lige fanget, og
da jeg nødig vilde skjændes med dem den sidste Aften, jeg havde
Commandoen over dem, blev vi liggende, spiste Sælhundekjød,
drak Kaffe, røg Cigar og befandt os i det hele. taget saa vel
tilmode som ingensinde før i de to Aar, vi havde været i
Grønland. |

I tæt Taage med svær Ny-Is paa. Vandet, maatte Gron-
lenderne til Straf for deres Mangel paa Energi den foregaaende
Aften afsted den 15de om Morgenen Kl. 4. 1 Mundingen af
Fjorden spærrede en stor Isskodse Sundet indenom Takisok,
og Grønlænderne fik atter her at føle, at de ikke havde villet
adlyde os, thi Baaden maatte losses, bæres over Isen og lastes
igjen. Forst henad Middag nærmede vi os Teltpladsen ved
Umanak, Dannebrog udfoldedes og under gjensidige Velkomst-
hilsener mødtes vi med vore Kammerater.

127

Fig. 10. Expeditionens Hus ved Angmagsalik. (H. Knutsen.)

De meteorologiske Observationer ved vort Overvintringssted
ved Angmagsalik bleve foretagne fra den Iste Oktober 1884 til den
iste Juni 1885 hveranden Time i Etmaalet fra Kl. 6 Form. til 12
Midnat. Det var ikke uden Besvær, at vi kunde medtage Af-
læsningerne Kl. 12 Midnat, thi vi bavde intet særligt Vagtlokale,
men maatte opholde os i det samme lille Rum, hvor de andre
sov, og vi havde kun meget tarvelig Belysning, saa at det ofte
kneb for Øjnene at udføre Skrive- eller Regnearbejder. Thermo-
metrene vare anbragte i et Skab, der var dannet af en Kasse
og anbragt paa en svær Støtte paa et fritstaaende Sted bag ved
Huset, saa at Kuglerne vare 4'/2 Fod over Jorden. Kassen var
forsynet med fortrinlige Blikskjærme, der tilligemed en Vindviser
vare lavede af Hanserak.

NO.-Vinden 9: nerrajak var saavel den fremherskende som
den stærkeste Vind. Den overgik i Hyppighed langt alle de
andre Vinde tilsammen, og var tillige den varmeste og den
fugtigste Vind. Ofte optraadte den med aldeles udpræget Føhn-

128

Karakter. Den koldeste Vind kommer fra МУ. og kaldes peterak,
som ‘dog .ogsaa undertiden kan optrede fuldstendig som varm
Fohn, og det er denne Vind, som setter Isen fra Land.

Medens Knutsen og jeg skiftedes til at foretage de meteoro-
logiske Observationer, besørgede Tolken Vandstandsmaalingerne,
der bleve udførte ligesom ved Nanortalik; men det var dog
først henad Foraaret, at disse kunde foretages med nogen Nøj-
agtighed. Udgangspunktet for Vandstandsmaalingerne er sat i
Forbindelse med et Mærke, der bestaar af et i Klippen
hugget Kors, i hvis Midte der er indstøbt Bly, og findes paa
Toppen af den lille Halvø i тех. SSV. for vort Hus. Dette
Mærkes Højde over Middelvandstanden!) er 42.35 Fod. Tillige
foretoges astronomisske og magnetiske Observationer samt Maa-
linger af Isens Fordampning og af Havvandets Vægtfylde og
Temperatur.

Fra den 10de September indtil den 25de November — alt-
saa i 2'/2 Maaned — saaes ingen Storis tilsøs. De stadige NO.
Storme forte af og til Kalvismasser Syd paa med sig. Disse
kunde enkelte Dage dæmpe Brendingen, men snart efter var
der atter oprørt Hav. Den 25de November viste sig mægtige
Storismasser med en Mængde Isfjelde imellem. Man kunde
dog se det aabne Hav i Horizonten bagved. Disse Ismasser
bleve liggende til den 20de December, da der atter kom nogle
Dage med voldsom Brænding. I Aarets sidste Dage kom der igjen
megen Is til Land, og da der nu indtraf en Periode med stille
Vejr og en halv Snes Graders Frost, frøs Isen sammen til et
dækkende Hele. Dette fik dog ingen Varighed, thi flere Gange
brød Isen op og gik tilsøs, og der indtraf atter stærk Bræn-
ding. Skjendt Isen saaledes vedblev at fryse sammen til en

1) Middelvandstand er fundet ved at tage Medium af 40 Højvande og 38
Lavvande. Ved Nanortalik er Middelvandstanden (S. 70) funden ved
Medium af 239 Hojvande og 176 Lavvande 1 1883--84 og 203 Hojvande
og 184 Lavvande i 1884—85. Middelvandstanden fandtes i 1883—84 at
vere 0.08 Fod lavere end i 1884—85.

129

… dækkende Masse for derefter at bryde op igjen, ophørte
Brændingen fuldstændig i Midten af Januar, fra hvilken Tid
man altsaa kan regne, at store, sammenhængende Ismasser vare
samlede ud for Kysten.

Den længste Tid Isen blev liggende fast sammenfrossen,
saa langt man kunde se, var kun en Maaned, nemlig hele
Februar. I denne Tid var det for det meste stille, klart Vejr
med en Kulde af mellem 10 og 25 Grader C.

Ved Hojvandet den 27de Februar brød Isen op og gik langt
tilsas, saa at man fra et 800 Fod højt Fjeld ikke kunde se Is
mellem SO. og Syd udenfor en smal Strimmel langs Land.
Imellem Syd og SV. var Isen meget spredt, men imod Øst laa
den til Horizonten. Vejret var saavel før som efter Opbruddet
aldeles stille. Isen nærmede sig dog atter til Land for fra nu
af at blive liggende indtil Slutningen af Juni Maaned. Kort
Tid frøs den fuldstændig sammen og var landfast, men ellers
drev den frem og tilbage fra Land, idet den dog næppe fjer-
nede sig mere end højst I Mil. Endnu i Midten af Maj, da
det havde blæst en Del med NO.-Vinde, var Isen pakket ind
til Orsuluviak og hele Horizonten rundt. Kun Fjordene med
Omgivelser holdtes fri for Is. Ostlendingene sagde, at Isen
vilde blive ved Land, saalænge det blæste med NO., og først
spredes, naar. det blev Stille eller NV. Storm.

Med det stille Vejr i Slutningen af Maj begyndte Isen at
spredes, men først en stærk NV.-Føhn i Slutningen af Juni og
i Begyndelsen af Juli satte Storisen overalt langt tilsøs.

| vort Beboelsesrum brændte stadig en grønlandsk Lampe,
med hvilken de sex Roersker skiftedes at have Tilsyn, saa
at den stedse brændte klart og godt. Tillige lavede Hanserak
os en fortrinlig, lille Hængelampe af Blik, hvori vi brændte
Tran og brugte Vat til Væge.

Vi havde faaet indkjøbt Vinterforsyning af grønlandske
Provisioner, bestaaende af tretten Poser Spæk, tolv Bundter
tørret Kjød (hvert Bundt af een Sæl) og tolv hele Sæler. Vi

IX. 9

130

havde endvidere faaet Løfte om flere Ting, som senere i Løbet
af Vinteren blev os tilbragt paa Slæde. Strax da vi kom til
Angmagsalik, havde vi faaet en Del Lax og Bjørnekjød, men
senere var Hyper den eneste Variation fra Sælkjød. Forst
henad Foraaret fik vi undertiden Muslinger, Sandmuslinger, Sø-
snegle og Rejer, Ederfugle, Maager og Narhval-Matak (Skind).
Af Fisk fik vi kun, foruden Lax om Efteraaret og Angmagseter
om Foraaret, en enkelt Gang en Rødfisk, som en Klapmyds
havde bragt med til Havets Overflade.

Vi kom i Løbet af Vinteren ikke til at lide Nød i nogen
som helst Retning. Vore Grønlændere forvaltede rigtignok ikke
de grønlandske Forraad godt. Det syntes som om de gjerne
vilde se til at blive færdig med dem, thi saalænge de havde
dem, ligesom i den gode Fangsttid da de havde Overflod af
andet, opsparede jeg af den europæiske Proviant og gav kun
Grønlænderne Ærter og Gryn to Gange om Ugen, medens de
vidste, at vi vare forsynede dermed til hveranden Dag i hele
den Tid, vi havde beregnet at være borte. De vare derfor
misfornøjede over, at jeg nu, da de havde havt Ulejligheden
med at slæbe Provianten derop, efter deres Mening forholdt
dem deres retmæssige Part. Da senere de grønlandske Forraad
slap op og der kunde gaa mange Uger, i hvilke vi ikke fik
nogen som helst Fangst, havde vi opsparet saa megen Proviant,
at vore Grønlændere daglig kunde faa et Maaltid Mad, bestaaende
af Gryn, Ærter og Pemmican kogt sammen.

Vore Grønlændere syntes, at jeg havde kjøbt urimelige
Masser Spæk, som aldrig kunde slippe op, og ødslede derfor
trods min Indsigelse forfærdeligt dermed. Om Foraaret vare
alle Spækposerne opbrugte; men vi kom ikke til at lide Mangel,
thi den af Roerskerne, der skulde passe vor Lampe, vidste altid
at forskaffe sig noget, Ved at efterse de brugte Spækposer,
fandtes der mange smaa Rester og endog en !/s fuld Pose, som
man i Overfloden havde forladt, fordi den ikke var god nok.

En 20 Minutters Gang fra vort Hus laa et Østlændinghus,

131

der var beboet af 38 Mennesker. Hele Vinteren igjennem,
medens Fangsten var slet, modtoge vi hyppig Besøg af Øst-
lændingene fra hele Omegnen. Saavel herved som ved Besøg
hos dem fik vi god Lejlighed til at lære Befolkningens Levevis,
Skikke, Religion, Sprog og Foriællinger at kjende, især da vor
fortrinlige Tolk hurtig fandt sig til Rette med Sproget. Selv
om Vejret var nok saa daarligt, kom de over til os, det
vil .sige, naar Touren kunde gjøres over Land. I den
stærke Brending ved Kysten vovede Ostlændingene sig ikke
ud; en enkelt der gjorde dette, nemlig Fjordens dygtigste
Fanger, kæntrede rundt i Brændingen. Vor Kajakmand,
Samuel, kunde derimod til Stadighed gaa paa Kajak-
fangst og kom heller ikke sjeldent hjem med noget, medens
Østlændingene sultede, fordi de slet ikke kunde gaa ud. I Løbet
af Vinteren fangede Samuel omtrent 40 Sæler, og Hed-
ningerne kom ofte og tiggede Kjød hos os. Adskillige Gange
satte Samuel, naar han var paa Fangst, sit Liv i Fare, saavel
i Storm og Sneslud som ved at falde gjennem Isen. Kun faa
af Angmagsalik’erne kunne rejse sig i Kajak, naar de ere kæn-
trede; de staa i den Henseende langt tilbage for de syd-
lige Vestlændinge. Da en Østlænding en Dag, da der ingen
Brænding var, kom ind imellem Tyndisflager i et Stremfarvand,
pressede Flagerne sammen omkring Kajaken og skød sig op
ovenpaa denne, saa at han kun med Nød og næppe klarede sig
fra at blive skruet ned af Tyndisen ved at bakke ud af den.
For nogle Aar siden blev en Mand skruet ned paa den om-
talte Maade og druknede.

Efterat der i længere Tid ikke havde været Fangst, slap
vore Naboers Vinterforraad af Kjød op, og de begyndte at sulte.
Smart fandt de i de lange, mørke Nætter Vej til vore Brød-
sække, der vare stuvede bort oppe under vor Konebaad, og
stjal i det hele omtrent 50 % Brød fra os. Man maatte selv-
følgelig undskylde de sultne Mennesker, at de toge af vore i
deres Øjne utrolige Rigdomme, men for dog at sætte en

9"

132

Stopper for det, forbed jeg i kort Tid alle Ostlendinge Adgang
til vort Hus. Da Forbudet blev ophævet, indfandt de, der havde
begaaet de største Rapserier, sig ikke mere hos os, naturligvis
fordi de. vare sikre paa, at vi gjennem de andre, der uforskyldt
havde lidt under Straffen, vare underrettede om, hvem
Tyvene vare.

Da Vinterfangsten fra den faste Is tog sin Begyndelse i
Februar Maaned, aftog rigtignok vore Naboers daglige Besøg,
men til Gjengjeld kom de øvrige Østlændinge fra Sermilik og
Sermiligak og det Indre af Angmagsalzk-Fjorden for at aflægge
os Besøg. og tuskhandle med os. Vi afkjøbte dem i Særdeleshed
ethnografiske Gjenstande og gav dem derfor Jernkram, Tøjvarer,
Tobak, Perler m. m. 8 à 10 Timers Vandringer over høje
Fjelde, dyb Sne og over skruet Is paa Bugterne kunde ikke af-
skrække dem fra at aflægge os Besøg, uagtet de flere Gange faldt
igjennem Isen ved Strømsteder i en Temperatur af 20 til 25
Graders Kulde.

Naar Grønlænderne kom i Besøg hos os, foretog vi anthropo-
logiske Maalinger, ved hvilke vi fulgte de Anvisninger, der ere
givne af Professor, Dr. R. Virchow i «Anthropologie und pra-
historische Forschangen» og som findes i «Anleitung zu wissen-
schaftlichen Beobachtungen auf Reisen» udgivet af Dr. G. Neu-
mayer. Hanserak forfærdigede en fortrinlig Krumpasser til
at udføre Ansigts- og Hovedmaalene med. Folkene var
meget villige til at lade sig maale fuldstændig afklædte, kun
beholdende Underbenklederne paa. Det er kun lykkedes os
at faa fat paa faa Kranier paa Grund af Angmagsalik’ernes
Skik, at kaste deres Dede i Havet.

Det er en bekjendt Sag, at Grønlænderne ikke ere tilstrække-
lig forsigtige i Omgang med Skydevaaben. Vi havde flere Ex-
empler derpaa, men jeg skal kun nævne et, nemlig at Hanserak
ved Uforsigtighed skød Pegefingeren påa venstre Haand af sig
'selv. Han udviste en overordentlig Haardforhed og Taalmodig-
hed, medens vi fjernede det splintrede Led og Benstumperne.

133

Da Opholdet i den fugtige, lille Jordhytte ikke var heldig for
Helbredelsen af Saar, udbredte der sig Betændelse over hele
Haanden, og Smerterne strakte sig op i Armen. Maanedsdagen
derefter arbejdede han dog paa Reparation og Ombygning af
vor Konebaad. Jeg maa ved denne Lejlighed takke Skibslæge
P. Mortensen for den store Hjælp, han godhedsfuldt har ydet
Expeditionen ved Anskaffelsen af hensigtsmæssige, smaa Rejse-
apotheker, som han havde forsynet med korte og klare Anvis-
ninger, der omfattede de Tilfælde, som nærmest kunde fore-
komme, og vare Expeditionen til fortrinlig Nytte.

Jeg skal her nævne nogle Gjenstande, der i de seneste Aar
ere komne drivende ind til Angmagsalik-Egnen, og hvoraf vi
have faaet det meste.

I Efteraaret 1883 blev ved Sermiligak fundet еп Slup,
hvis Længde var større end en Konebaads, men som var fuld-
stændig knust, saa at kun den ene Side var sammenhængende.
Inden i den fandtes en Mængde Jern og Messing, deriblandt en
stor, 2 Tommer bred og ”/2 Tomme tyk Messingring, der omtrent
var I Fod i Diameter. En Del af denne var skaaret i Stykker
til Beslag paa Pilejern og til Endedupper paa Harpuner. Af
Jernsager, der laa indeni Sluppen, skal jeg kun nævne et
Omslagsbor. Samme Aar fandtes store Aarer, der sagdes at
være lavede ligesom Konebaads-Styreaarer, samt en Hage.

En anden Hage var fundet kort Tid, før vi kom derop.
Den havde et tyndt, men afknækket Granskaft, i hvilket der
oppe ved Jernbeslaget var indskaaret et Kryds. Selve Hagen
er temmelig lige og c. 7 Tommer lang. En lodretstaaende
Pig, der sad i Enden af Stagen, var ikke i Forbindelse med
det øvrige Jernbeslag.

Et Stykke Vragtømmer med en Jernbolt, der var I Fod
lang, og hvoraf der ikke var gjort nogen Anvendelse, var for 4
Aar siden funden ved Patuterajuit. |

134

Et Gias, der nærmest seer ud som et engelsk Pickles-
eller Syltetajs-Glas, er mærket «М 963», og dets Indhold lugtede
af harsk Olie.

Tillige fik vi 2 runde, grønne Fiskekugler, hvoraf den ene
bærer Glasverkets Merke: «ВУ» (9: Birid Værk).

For fem Aar siden blev fundet en Kokusned, hvis Bast-
skal var fuldstændig hel. Denne afskrælledes, og der boredes
Hul i Skallen, gjennem hvilket Kærnen blev taget ud. Saaledes
afskrællet, udhulet og forsynet med en Perlesnor har jeg
modtaget den.

Endelig er fundet en Bambusstok, hvori der sad et Stykke
Toug. Tougenden var opslaaet til Blaar og benyttedes som
Halstørklæde, medens Bambusstokken var overskaaret i Leddene,
og af hvert Stykke var lavet en net lille Krukke, Strippe
eller andet.

Blandt Dyr, der ere fundne i Havet, skal nævnes en
Moskusoxe, som for en Del Aar siden fandtes ved Sermiligak,
drivende mellem Isen. Noget af den var raadden, men det
øvrige spistes. Ved Sermilik er for nogle Aar siden fundet et
langhaaret, hvidt Rensdyr i Havet. Et Snushorn, der er lavet
af dettes ene Laarben, have vi erholdt. Endelig findes hyppigt
om Foraaret Sæler liggende paa Isen med Skind og Spek af-
taget, og de tages ofte hjem med og spises. Kjodet er friskt,
kun lidt tørt ovenpaa. Inden i disse Sæler findes undertiden
hele Kugler eller mange Stumper af saadanne.

Østlændingene havde kun meget faa Hunde til Slæde-
kjørslen om Vinteren, fordi saa godt som alle Hunde i de se-
nere Aars Hungersned vare blevne dræbte for at spises. Vi
kunde derfor ikke foretage længere Slædeudflugter, da de Hunde,
der havdes, stadig benyttedes til Fangsten. Men førend Isen
om Foraaret (1885) brød op paa Zkerasarsuak, skulde vi dog

135

foretage en Slæderejse derind for at undersøge en Kilde, Unartek,
der omtaltes som «varm». Man fortalte os, at den var saa
hed, at en Ulks Øjne bleve hvide, naar den dyppedes i
Kilden, samt at Varmen opstaar fra en Mand, der siden
Verdens Skabelse sidder under den og koger Lax. Da vor egen
Baad endnu ikke var bleven betrukken, afrejste vi den Ste Maj
med en Østlændingbaad til Indlobet af Ikerasarsuak. Kl. 2
næste Morgen kjorte vi derfra med Slede ind gjennem Sundet,
thi vi maatte. være tilbage, inden Solen kom for højt paa
Himlen, fordi Fjordisen kun kunde befares, medens den om
Natten var frossen ovenpaa. Efter en Del Søgen fandt vi endelig
Kilden, og rundt om den var der vel afsat Rim ligesom af en
dampende Kilde, men selve Kilden var tilfrossen. Da den blev
ophugget, var dens Temperatur + 0,2? C., men der var ingen
kjendelig Strømning eller Gasudvikling i Vandet og det havde
ingen Smag, kort sagt: det var en ganske almindelig Kilde. 1}

Paa Hjemvejen skar Slæden ofte gjennem den øverste
Skorpe af Isen og skar endog engang helt igjennem, saa at
vi kun med stor Livsfare reddede os. Den Is, der ikke kunde
bære os, var vistnok over !/2> Alen tyk, men kun en ganske
tynd Skorpe ovenpaa var fast, nedenunder var Isen fuldstændig
mør, hvilket den sandsynligvis var bleven ved Strem-
skæring.

Den Iste Juni rejste vi ind til Kingak, hvor Angmagsæt-
fangsten fandt Sted. Selv førend Angmagsæterne «komme
op», samles mange Mennesker herinde paa Grund af den gode
Fangst paa Vinterisen, og af og til bo Folk ogsaa her hele Vin-
teren. Nu var saa godt som hele Fjordens Befolkning samlet
herinde og havde opslaaet deres Telte paa Sneen eller de
nøgne Næs. Om Aftenen var der Trommedands og Lege.

1) Navnet Unartok (9: den hede) bruges mange Steder paa Vestkysten af
Grønland som Navn paa Steder, hvor der findes rindende Vand hele Vin-
teren igjennem. (Jvnf. bl. a. Giesecke’s mineralogiske Rejse 1 Grøn-
land ved Johnstrup S. 219.)

136

Her ligger nogle store, lose Klippestykker, der have aldeles plane
Sider og smukke Skurstriber. Paa Stenenes lodrette Sider er
der indhugget Fodtrin, som benyttes af Ungdommen ved Tagfat-
legen paa Stenene. En mindre Bugt tet herved er omgivet af
en megtig Laxedemning. |

Efterat være komne tilbage til vort Vinterkvarter, byggedes
paa Toppen af den lave Tange, paa hvilken vort Hus laa, en
mægtig Varde, hvori der nedlagdes en tilloddet Blikdaase med
Beretning om vor Rejse og en lille Vægstens-Klods, i hvilken
der som Medaillon indsattes et Tokronestykke med Hans Majestæt

Fig. 11. Varde ved Tasiusarsik. (Efter Fotografi.)

Kongens Brystbillede udad, og udenom hvilket der blev ind-
skaaret en Inskription. Tillige blev der anbragt en Inskription i
en stor Vægstens Blok, der blev sat i den nederste Stenrække,
vendende mod Syd.

Expeditionen afrejste fra Апдтадзайй den 94е Juni. Isen
laa rigtignok endnu tæt presset mod Land; mén vi vilde gjerne
søge at komme til Sermilik for at tilbringe Resten af den Tid, vi
maatte opholde os i denne Egn, med Undersøgelser i denne store ©
Fjord. Det lykkedes os med meget Besvær at hugge og stage
os langsmed Land, saa at vi ankom til Sermilik den 25de Juni.

137

Saavel Baadeskindet som Baadens Træværk havde imidlertid
lidt meget i Forhold til den ubetydelige Fremgang, vi havde
gjort. Der kunde derfor slet ikke være Tale om at rejse videre
hjem efter, førend Isen fjernede sig fra Land, selv om dette
først skulde ske i Midten af Juli. Da vi itide havde været
opmærksomme paa ikke at kunne vente at komme der oppe
fra førend i første Halvdel af Juli, havde vi opsparet saa
megen Proviant, at vi vare vel forsynede indtil den Iste
September.

Da vi kun havde een Baad til Hjemrejsen, havde vi, for at
faa Plads til alt i den, faaet den gjort bredere foroven, inden
den blev betrukken. Der var alligevel meget kneben Plads;
thi der skulde nu være 10 Mennesker i den tilligemed Telte,
Soveposer, Klæder, Udrustningsgjenstande, Instrumenter, Proviant
og desuden ikke ubetydelige Samlinger, af hvilke især den
ethnografiske optog stor Plads. Denne maatte endog omgaas
med stor Forsigtighed, da den, for ikke at tage mere Plads op
end nødvendigt, ikke kunde emballeres saa forsvarligt som
ønskeligt. Vore Folk viste stor Omhu og Snildhed for at stuve
Baaden, saa al ingen som helst Plads gik tabt.

Kun den yderste Del af Sermilik-Fjorden var pakket med
Storis. Saavel mellem denne som indenfor i Fjorden fandtes
en stor Mængde Isfjelde, som i Slutningen af Vinteren og
Begyndelsen af Foraaret vare komne ud af Fjorden.

Vi naaede ikke længere ind i Sermzlzk-Fjorden end til 159,
thi medens vi laa her, opkom der den 30te Juni en stærk
Fralands-Fehn, der om Aftenen antog en orkanagtig Karakter.
Kun ved store Anstrengelser lykkedes det os at bjerge Telte,
Baad og Bagage fra at flyve bort. Ostlændingenes Telte
væltede, og Stængerne i dem knækkede, naar de ikke itide havde
været saa forsiglige at slaa Teltene sammen for at bjerge dem.
Det var en meget varm Vind, hvis laveste Temperatur var + 6°,
og den var meget tor, idet Differentsen mellem det vaade og
tørre Thermometer endog steg til 6°. Efter Ostlændingenes

138

Sigende blæser denne Vind dog ikke nær såa stærkt paa Öst-
siden af Fjorden, hvor vi befandt os, som paa Vestsiden.
Storisen blev selvfølgelig overalt sat langt tilsøs, saa at vi den
4de Juli forlod Sermilik for at rejse hjem efter med saa for-
trinlig Lejlighed, som vi vel kunde ønske.

Ilinguaki fulgte os med sin Konebaad til Zkersuak. Ved
Afskeden fik han et lille Dannebrogsflag med Instruktion om
Benyttelsen af det. Navfalik (ved Tingmiarmiut), Angunok
(dengang ved Umivik) og Kutuluk (vor skikkelige og tjenstvillige
Nabo ved Angmagsalik) havde tidligere faaet et lignende. Idin-
guaki's Plejeson, Kitigajak, fik ligesom" Napardlugok (Kutuluk's
Son) saa megen Ammunition til de Rifler, vi havde forsynet
dem med, at de neppe vil komme til at savne noget i den
Retning i de forste 2 a 3 Aar. |

I Bugten Ost for Zkersuak og i selve Zkersuak fandtes
mange spredte Isfjelde og nogle Steder ogsaa større Marker af
ny, sammenfrossen Is. Isfjeldene dannede en Bariere for den
mindre Is indenfor, hvorfor vi enkelte Steder maatte arbejde os
igjennem tæt Is. Rejsen gik dog hurtigt, undertiden roede vi
Dag og Nat for derefter at kunne ligge Dagen over og lade
Solen terre Baaden, saavelsom for at observere. Mellem Pamzag-
dlisak og Cap Løvenørn mødte vi de tre Østlændingbaade, der
havde overvintret ved Umivek. Folkene fortalte, at der havde
været god Fangst ved Umivik hele Vinteren, saa at de ikke
havde lidt Nød; blandt andet var der fanget 8 Bjørne. Den
samme Storm, som havde drevet Isen bort ved Sermilik, havde
ogsaa baade her og, som vi senere hørte, langs med hele
Kysten fjernet Isen fra Land, såa at denne nu kunde passeres
overalt. Man var slet ikke forundret over, at man saa tidlig
kunde berejse Kysten, men udtalte tvertimod, at det fore-
gaaende Åar havde været et særdeles slet Isaar, fordi der ikke
havde blæst en eneste ordentlig Fralandsstorm. Ja, man sagde
endog, at man aldrig tidligere havde oplevet såa megen Is som
ifjor, og at det var derfor, at man ikke vilde rejse med os

139

Nord efter; thi ellers kan man om Sommeren sædvanligvis
berejse Kysten paa samme Tid som i Aar.

Da jeg havde i Sinde at tilbringe et Par Dage ved Umivik
for at tørre og reparere Baaden, medens jeg skulde foretage
Observationer og Maalinger fra Toppen af Øen Kulusuk, vendte
Østlændingene om for at tilbringe disse Dage sammen med os.
Udfor Kagsortok-Fjorden laa mange Isfjelde, som spærrede for
den indenfor liggende Kalvis; men disse Isfjelde komme efter
Østlændingenes Udsagn ikke fra denne Fjord, men fra de store
Bræer Nord paa. Da der stadig i alle Retninger hørtes meget
stærk Torden af Isfjeldenes Kalvning, turde Hedningerne ikke op-
holde sig ved Umivik, indtil vi rejste, men skyndte sig den
10de Juli afsted for at passere Kagsortok, inden den spærredes
af Kalvis. Neste Dag rejste vi videre. Store Mængder af
Isfjelde, der hyppig kalvede, laa overait langs med Kysten og
belemrede Farvandet ved at holde paa Kalvisen, og flere Gange
maatte vi med Besvær arbejde os udenom Isfjeldene, hvor
Dønningen kunde være temmelig høj; thi udenfor disse var
der et stort, aabent Farvand, i hvilket man kun saae meget
spredt Is lige til Horizonten.

Om Eftermiddagen den 12te Juli ankom vi til Kemisarak,
hvor der nu ingen Mennesker var, og den Varde, vi havde bygget
paa Oprejsen, stod aldeles urørt. Efterat have nedlagt en ny
Beretning i den, afrejste vi igjen og kom i tyk Taage Kl. 10
Efterm. til Kekertarsuak. Af Beboerne paa denne Ø bleve vi
modtagne med den velkomne Efterretning, at Expeditionens
sydlige Afdeling var ankommen til Umanak. To Mænd vare
nemlig samme Dag komne fra Akorninarmiut og havde bragt
Efterretningen med sig. De leverede mig et Brev fra Garde,
ifølge hvilket han den 9de Juli var ankommen til Umanak med
to Baade og rigelig Proviantforsyning. Endvidere indeholdt
Brevet Underretning om, at Julianehaabs-Skibet, der havde for-
ladt Kjøbenhavn i Maj Maaned, ikke havde faaet nogen Ordre.
til at vente for at hjembringe Expeditionens Medlemmer. Jeg

140

maatte derfor paaskynde Expeditionens Hjemrejse saa meget
som muligt for at naa dette Skib, og maatte opgive Under-
søgelsen af Fjordene omkring Akorninarmiut, hvortil det havde
været min Agt at anvende nogle Dage. Det Hul, som derved
er kommet i Kaartet, i det mindste for Fjordenes Vedkommende,
er mindre væsentligt, da det ømfatter Egnen omkring Graah’s
Vinterkvarter, som han gjentagne Gange har berejst, og hvor
der derfor næppe findes noget nyt.

Da vi næste Aften kom til Akorninarmiut, bleve vi modtagne
af den ene af Sydexpeditionens Baade, som var sendt herop
med Proviant, medens Garde med den anden Baad var gaaet
ind i Umanak-Fjord for at undersøge denne og se den der-
liggende, tidligere meget omtalte Ruin.

Næste Eftermiddag rejste vi videre. Om Natten standsedes
vi af megen Kalvis udfor Umanak-Fjorden, men det lykkedes
os dog efter nogle Timers Forløb at passere den. Det blæste en
jævn, meget varm Sydvestvind med klart Vejr. Der var stærk
Luftspejling, og Storisen- laa langt tilsos. Kl. 6 om Morgenen ~
den 154е Juli ankom vi Ш Umanak. Garde var endnu inde i
Fjorden, men største Delen af Bagagen, og derimellem den to
Aars store Post fra Europa, var efterladt her. Jeg sendte strax
nogle Østlændinge afsted til Garde for at underrette ham om
vor Ankomst. Beboerne berettede, at der hele Efteraaret ikke
havde ligget Storis her udfor. Denne kom i Iste Tending af
Maanen efter den korteste Dag, men gik igjen helt bort i 3die
Tænding, efter hvilken Tid der var stærk Dønning. I 6te Tæn-
ding kom Storisen igjen og blev liggende, indtil den vestlige
Storm (avangnak) forleden Dag satte den helt ud fra Land.

Efterat Expeditionens to Afdelinger den I6de Juli vare trufne
sammen ved Umanak, rejste vi i Forening Syd paa. Ved Ting-
miarmiut fandtes vort Depot fortrinligt opbevaret af Navfalik
i en højtliggende Hule, hvortil det havde været et meget be-
. sværligt Arbejde at transportere de tunge Kasser. Efterat
have belønnet Navfalik og hans Folk godt for al den Hjælp, de

141

havde ydet os, toge vi Afsked med dem og dermed med de
sidste Ostlendinge, idet Strækningen Syd for Tingmiarmiut nu
var ubeboet. i

"I stadig smukt Vejr og meget spredt Is ankom vi den 20de
Juli til Karra akungnak. Wer stoppedes vi i 5 Dage af stor-
mende nordlig Kuling med Regn, der satte Isen ind mod Land.
Paa Rejsen herfra fik vor Baad en stor Læk paa omtrent 6”.
Ved at krænge Baaden over, skyndsomst lægge til en Is-
skodse og losse Lasten, lykkedes det os at faa Lekken stoppet.
Samme Dag tumlede et stort Stykke Kalvis rundt, ligesom vi
passerede det, saa at den ene Baad, der var lige ved Siden af
Isstykket, blev kastet langt til Siden, men heldigvis uden at
tage nogen Skade. Vejret var nu kommet i et uroligt Hjørne,
og Isen, der Nord fra havde pakket sig ind mod Kysten,
lagde os gjentagne Gange alvorlige Hindringer ivejen, men disse
vare dog aldrig af lang Varighed.

Den 154е August ankom vi til det sydligste Udsted paa
Vestkysten, Pamiagdluk. Vi erfarede her, at begge Handels-
skibene vare afrejste fra Julianehaab; det sidste, «Constance»,
havde været klar til at gaa den 10de Juli, og da man paa den
Tid ikke kunde faa Underretning om, hvor Expeditionen. var,
afrejste det ifølge Førerens Instrux.

Om Morgenen den 18de August kom vi til Nanortalik.
Jeg sendte strax Postmænd afsted for at forhøre, om «Constance»
"mulig endnu ikke skulde have forladt Landet, men ligge i en
eller' anden Yderhavn.

Kateket Isak Lund, der saavel denne Sommer som den
foregaaende havde foretaget meteorologiske Observationer med
stor Omhu og Nøjagtighed, lovede at fortsætte disse lagttagelser,
hvorfor der efterlodes til hans Brug: 6 Thermometre og 1
Hygrometer. Vore Huse tilligemed det øvrige Materiel, vi
maatte efterlade, overleveredes til Handelsbestyreren. Dæks-
baaden «Freya» afsendtes til Julianehaab med en Del af Expedi-

tionens Bagage, fornemlig Samlingerne, og da vi selv vare
ferdige med Indpakningen, afrejste vi i Baadene Nord efter.

Ved Sagdlek mødte vi vore Postmend, der bragte Under-
retning om, at «Constance» endnu laa i Kagsimiut paa Grund
af Modvind og Is. Hurtigst mulig rejste vi dertil, hvor vi
ankom om Aftenen den 25de August. Neste Morgen gik
Expeditionens europæiske Deltagere ombord i «Constance» og
tog dermed Afsked med de grønlandske Rejsefæller. Vi kunne
ikke noksom yde disse vor varme Anerkjendelse for deres
Dygtighed og gode Opførsel i den Tid, vi have været sammen
med dem, og det er os en Glæde at udtale, at de fuldt ud op-
fyldte de Forpligtelser, de havde paataget sig over for os.

Paa Grund af stormende Kuling afgik «Constance» først
den 29de August fra Kagsimiut. Megen Is tvang os dog atter
til at søge Havn i Smallesund, Syd for Kolonien Frederiks-
haab, hvorfra vi først den 18de September kom i rum Sø.
Den 3die Oktober om Aftenen ankrede «Constance» paa Kjøben-
havns Indrerhed.

Til Slutning skal jeg her nævne de Hovedresultater, som
ere indvundne ved Expeditionens Rejser og Undersøgelser:

1) Det af Graah leverede Kaart over Østkysten af
Grønland er blevet revideret og udvidet, idet man saa-
vel har faaet Kjendskab til Fjordene og Fjeldene som til Is-
bræernes og Indlandsisens Udbredelse. |

2) Der ег optaget Kaart over en Strekning, der ikke tid-
ligere har været kaartlagt, og som vi have givet Navn af Kong
Christian den Niendes Land. Efter de Indfodtes Tegnin-
ger og Oplysninger er Kysten endvidere skizzeret fra 66° til
681/>° N. Br.

3) Kong Christian den Niendes Land beboes af en Gren
af Eskimoerne, der ikke tidligere har veret i For-
bindelse med Europæere. Vi have søgt at faa Kjendskab

re
==

til denne Stammes Levemaade, Skikke, Sprog, Sagn
m.m., og have hjembragt en større Samling af ethnografiske
Gjenstande.

4) Saavel paa Rejserne som i Serdeleshed i Vinter-
kvartererne ved Nanortalik og Angmagsalik er der foretaget
regelmæssige fysisk-geografiske Undersøgelser. Af
disse have de meteorologiske Observationer fra Angmagsalik
særlig Interesse paa Grund af dette Steds fortrinlige Beliggen-
hed som meteorologisk Station.

5) Der er paa Østkysten foretaget geologiske og botaniske
Undersøgelser, og betydelige Samlinger af Bjergarter
og Planter ere hjembragte.

6) Grønlands Østkyst er ikke saa utilgængelig,
som man tidligere antog. Efter Expeditionens egen Er-
faring og efter hvad den har bragt i Erfaring af Beboerne, vil
den i Almindelighed kunne berejses i Baad indenfor Havisen 1
Juli og August, medens man om Efteraaret, idetmindste ved
Angmagsalik, vil kunne komme ind til Kysten udefra Havet
uden store Hindringer af Isen.

7) Expeditionen har berejst og undersøgt Østkysten saa
højt mod Nord, som der overhovedet kunde vere Tale om, at
Osterbygden kunde have ligget, uden at der fandtes
mindste Spor af tidligere ikke-eskimoisk Bebyg-
gelse"), og uden at der i Beboernes Udseende, Skikke, Leve-
maade, Sagn m.m. var det ringeste, som kunde tyde paa tid-
ligere Forbindelse med Europæere, hvorved Spørgsmaalet
om «Østerbygdens Beliggenhed» påa Østkysten synes
at maatte være afsluttet for bestandig.

1) Nordbo-Ruinen ved Narsak i Kangerdlugsuatsiak er i denne Forbindelse
ikke Omtale værd. Den af Nordenskiöld nævnte Ruin ved Kong Oscars
Havn («Den andra Dicksonska Expeditionen till Grønland» S. 421) har
jeg hverken seet eller hørt omtale. Forfaldne smaa Varder sees flere
Steder; men disse kunne ligesaa godt være byggede af Eskimoer, Graah
eller Søfarende, der tilfældigt ere komne ind til Kysten.

i ge Bi! noir ae
1] Be rain stioti ir howd» ung ES
| i ' ARUN BIS Jeigolotest

js i untere! itstevdta® seq 19%

hy igailms# иде sde ‚198

ira doi
Bons
$. dad “Seth.

ted. on

ui liv Sede RN SG 3

| ish ‚role agb ©
- EG
104. м9 anata Ч LUE: u

‚brot hon ЗИ

Ш.

Om

de geograliske Forhold

Dansk Østgrønland.

At

G. Holm og V. Garde.

+
Ei

Dres 7
Mar er: se
Par). ыы

Indhold.

Bemærkninger til Kaartene over Dansk Østgrønland. (Holm.) . . . . ..
Вы til Juilek: (Holm.) tan. un, Re
Fra Iluilek til Umanak. (Garde.)........... SE NUS SN
ВОО Dannebrogs DA Holme). 7... ec ce cn.

Fra Dannebrogs Ø til Sermiligak: Kong Christian den Niendes Land
ее « à © eine ie, ое de © le (ee

Fra Sermiligak til Kangerdlugsuak. Efter Angmagsalikernes Oplysninger.
С NV Ea sneen blande о Рона sche &

Middelværdi af astronomiske Bestemmelser. (Holm og Garde.) .....
Men terrestriske, Refraktion. (Р. Bberlin.)....:........ . . . of

10°

Side
149
158
167
196

204

217
226
229

blod al

i

| = т =
| moll) bodtiniei® Faun yO susie я Ш поз

#

снов) ух 10 cal
sa ons Uf ape

Ange er ©:

» + à : ‘

menes Re №: Re
SALLE SÅ tr lol) [TE SA
ouvtas № то Hoa
= tof : das ud.

Bemærkninger til Kaartene over Dansk Østgrønland.

Overvintringsstedet ved Angmagsalik er benyttet til Ud-
gangspunkt for det nordlige Kaart.

Fra dette Sted, Tastusarsth kitdlek, haves ialt 12 Be-
stemmelser af Breden, foretagne ved circum-meridiane Maalin-
ger af Solens Hojde over kunstig Horizont med en mindre
Pistorsk Prismecirkel. Hver Bredebestemmelse bestod af 12—20
Hojder, fordelte paa et Tidsrum fra 10—15 Minutter for Mid-
dag til ligesaa lang Tid efter Middag, og af et ligesaa stort
Antal Maalinger af Underranden som af Overranden. Klokke-
slettet erholdtes ved corresponderende Hojder af Solen. Ved
Beregningen er der taget Hensyn til Solens Declinations-
forandring ved hver enkelt Højde. Ved Hojdernes Reduktion er
Refraktionen udtaget af «Tuxens Tabeller». Man!) anbefaler
at opstille den kunstige Horizont i en Højde af 3—4. Meter for
at holde den fri for al Indflydelse af usedvanlig Refraktion i
de nederste Luftlag. Dette have vi ikke kunnet gjore, vi have
endog maattet opstille den umiddelbart paa den faste Klippe.
At Usikkerheden i Refraktionen er temmelig betydelig, synes at
fremgaa saavel af disse Observationer som af Længdebestemmel-
serne. De Bredebestemmelser, der bleve foretagne om Efter-
aaret i September og Begyndelsen af Oktober Maaned, medens

1) (Biot: «Recherches sur les réfractions extraordinaires qui ont lieu pres
de l'horizon». Paris 1810.) Geleich: Die Refraction und die Unver-
lässlichkeit beobachteter Kimmabstände. Pola 1880. S. 27.

150

Havet var saa godt som isfrit, vise indbyrdes Overensstemmelse,
ligesom ogsaa de, der ere tagne om Foraaret i April, Maj og
Begyndelsen af Juni, da Storis dækkede Havet saa langt, man
kunde se. Observationerne, der ere foretagne om Efteraaret,
give alle en større Brede end de, der ere tagne om Foraaret,
saaledes at endog den mindste af Efteraarsobservationerne,
nemlig den der foretoges i Begyndelsen af Oktober, bliver et
Par Secunder større end den største af Foraarsobservationerne,
der foretoges i Slutningen af Maj. Den forste af Foraars-
Observationerne foretoges i Begyndelsen af April, da Storisen
laa tættest, og er den mindste af alle Observationerne. Mellem
denne og den næstmindste er der en Forskjel af 3.5 Secund, og
den næstmindste afviger endog 2.6 Secund fra den paafolgende,
medens de øvrige Observationer stemme - bedre. Det synes
mig, at denne regelrette Uregelmæssighed i Resultaterne tyder
paa en Fejl i de benyttede Refraktioner. PA

Dr. Bruhns siger"): «lagttagelserne, i Særdeleshed i Nærheden
af Horizonten, som ere blevne anstillede i den kolde og varme Zone,
have givel forskjellige Resultater. Hypolheserne om Atmosfærens
Temperalurforhold forudsætte en regelmæssig Aflagen og derved en
continuerlig Funktion. Men om Dagen opvarmer Solen Jordbunden
og efter Solnedgang udstraaler Jorden igjen Varme, hvorved Con-
tinuiteten afbrydes, og det i Særdeleshed kan forekomme i den hede
Zone, al Varmen istedenfor al aftage, tiltager indtil en bestemt
Højde. I den kolde Zone har Jorden en meget ringe Varme, saa
al Formindskelsen i Almosfæren mulig forholder sig paa en ganske
anden Maade end i Troperne.» Uden nærmere at komme ind paa,
hvad der kunde bevirke, at den af os benyttede Refraktion ikke
var rigtig, skal jeg kun fremhæve, at Efteraars-Observationerne
foretoges i forholdsvis varmt Vejr og maaltes udover den isfri
Polarstrøm, medens Foraars-Observationerne foretoges i koldere

1) (Bruhns: Die astronomische Strahlenbrechung. Leipzig 1861.) Gel-
eich: Die Refraction etc. Pola 1880. $. 12.

151

Vejr og over et Hav, der fuldstendigt var sammenpakket af
Is, såa langt man kunde se. De maalte Højder af Solen vare
om Efteraaret 32—18° og om Foraaret 32—47°. Om de af
Biot!) fundne Resultater, nemlig at «Refraktionen i Nærheden
af Horizonten underkastes Forandringer, eftersom Havets Over-
flade er varmere eller koldere end Luften», skulde finde Anven-
delse paa den astronomiske Refraktion paa såa store Højder,
som de her omtalte, kan jeg ikke udtale mig om, men kun
henlede Opmærksomheden paa, at man med hans Regler for
Øje kan finde en Forklaring til Uoverensstemmelserne i mine

Observationer.

Medium af 4 Observationer foretagne om Efter-

peremeiver Ve UI (ht PE ARONA, И: 65°37 6.8
Medium af 8 Observationer foretagne om Foraaret
NT. Тру. 39. ANGINA OY... 29317000 > 65° 36‘ 58.0

Medium 65° 37' 2.4
Det umiddelbare Medium af alle 12 Observationer
о Oe об ьь 60537.09

Tasiusarsik N. Brede 65° 37° 2

Til Bestemmelse af Længden af Tasiusarsik er maalt 21
Maanedistancer. Disse variere betydeligt, mulig paa Grund af
den Indflydelse, som den usikre Refraktion har paa Resul-
taterne. Observationerne, der ere tagne om Efteraaret, give en
mindre Klokkesletsforskjel end de, der ere tagne om Foraaret.
Disse sidste variere ikke betydeligt efter Slutningen af Januar.
Naar jeg kun tager Hensyn til de Observationer, ved hvilke der
samme Dag er maalt Maanedistancer til Himmellegemer saavel
tilhøjre som tilvenstre af Maanen, bliver Klokkesletsforskjellen
efter Medium af

1) Gelcich: Die Refraction etc. S. 14.

152.

4 Observationer i December Maaned ........ 2: 28° 87%
og af 6 Observationer i Januar og Marts . . . ... 2! 20 26%

Medium 2* 29™ 25
Det umiddelbare Medium af disse 10 correspon-
derende Observationer bliver .........-. 27 ZI ee

Klokkesletsforskjellen er derfor antaget at være 2 29" 4°
eller Tasiusarsik Længde У. for Greenwich 37° 16‘

Efter Kronometrene (2 Lommekronometre), udregnet med
Medium af den Gang, som fandtes for disse paa flere Mellem-
stationer paa selve Rejsen, samt af den Gang, som fandtes ved
Fraværelse fra Angmagsalik раа en 3 Ugers Rejse, bliver Læng-
den i Forhold til Nanortalik 37° 14‘ 10“ У. for Greenwich.
Gangen, som fandtes under vort Ophold ved Angmagsalik, kan
selvfølgelig ikke benyttes, da Uhrene der vare underkastede
andre Forhold end paa Rejsen.

De observerede Længder af alle Steder Nord for Akorni-
narmiut, altsaa paa det nordlige Kaart, ere beregnede fra
Angmagsalik. Disse ere dog kun sjeldent benyttede til Kaartets
Aflægning, nemlig naar ingen anden Stedbestemmelse havdes.
levrigt er Kaartet aflagt efter Breder og Azimuther, og har
Angmagsalik til Udgangspunkt. Det sydlige Kaart er ved Breder
og Azimuther konstrueret Nord paa, og støtter sig ved Azimuth
umiddelbart til det af mig i 1881 optagne Kaart over den syd-
ligste Del af Grønland, idet der er gaaet ud fra Aluk’s Be-
liggenhed påa dette. Ved Umanak (Griffenfelds ©) mødes
Azimutherne Nord fra og Syd fra. Kaartet af 1881 er baseret
paa Graah's Længde af Julianehaab, som er bestemt ved
Stjerne-Occultation. Efter Graah skulde Nanortalik ligge paa
45° 15' 30"), medens vi have fundet Længden efter Medium

1) Anlæget er flyttet efter Graah's Ophold der.

153

af 10 Maanedistancer at være 45° 8'; da Observationerne imid-
lertid variere betydeligt og vi ikke have Distancer, som samme
Dag ere tagne saavel Ost som Vest for Maanen, har jeg ikke
ment, at der var tilstrækkelig Grund til at forandre Graah’s
Længde, i Særdeleshed da vi ved at benytte denne faar nøjagtig
Forbindelse med det nordlige Kaart. |

_ Liste over Resultaterne af de astronomiske Observationer
findes Side 226.

Kaartene ere optagne paa samme Maade som Kaartet fra
1881 (Meddelelser om Gronland Hefte VI), idet jeg dog skal
bemærke, at Afstandsbestemmelse ved Hjælp af Depressions-
vinkel til Havets Niveau har fundet en meget stor Anvendelse.
Maalingerne udførtes med en lille Theodolith og et Stampfers
Niveller-Instrument med Mikrometerskrue. Som Exempel paa
en Fjord, i hvilken jeg ikke har været inde, men som er aflagt
efter Depressionsvinkler, skal jeg nævne Danell’s Fjord (den
store Fjord indenfor Zluilek). Den er aflagt efter Depressions-
vinkler fra 2 forskjellige Steder, nemlig fra en 2300 Fod høj Top
paa Zluilek og fra en 1110 Fod høj Top ved Kasingortok. Fra
sidstnævnte Sted maaltes til den fjernest synlige Pynt i Fjorden
en Depressionsvinkel, som havde en Størrelse af 0° 34°. Af-
standen er beregnet efter følgende Formel:

cos (m + Вс)

dike ——, idet cd.”
sin (m + 2 c—). R

d er den sogte Afstand;

h er Observationspunktets Højde;

m er den maalte Depressionsvinkel;

с er Vinklen ved Jordens Centrum mellem Radierne til Ob-
servationspunktet og det søgte Punkt;

154

В er Refraktionsfaktoren til c!);
R er Jordradien til Stedets Brede og
w er den rectificerede Bue af Længde med Radius, udtrykt i
Sekunder.
Da den søgte Afstand indgaar i c, er det nødvendigt først
‘at udregne en omtrentlig Værdi af d, derefter af с og med
denne udregne Formlen. Viser den fundne Afstand stor For-
skjel fra den omtrentlige, hvormed c er udregnet, maa Regnin-
gen gjentages. Paa lange Afstande og med smaa Depressions-
vinkler maa denne Omregning af c foretages flere Gange, nemlig
indtil Fejlen paa den Afstand, som c er udregnet med, ingen
Indflydelse har paa Resultatet.
I de fleste Tilfælde giver det tilstrækkelig Nøjagtighed at
udregne Afstanden efter Formlen:

d=h. cot (т — 2); c=h.cotm =;
R

hvorefter Resultatet selvfølgelig kan omregnes efter ovenstaaende
Formel med den fundne Verdi af d. Herved forkortes Regnin-
gen en Del.

Ved ovennævnte Exempel er Højden af Observationspunktet
funden saavel ved Barometer som ved terresterisk Maaling;
Forskjellen er 22 Fod og den laveste af disse Højder er anvendt.
Udregnes Afstanden efter ovennævnte Formel med Refraktions-
faktor af '/ıo bliver den noget mindre end 29 qml., medens den
med Refraktionsfaktor !/s bliver noget over 25 qml. Denne

1) Som bekjendt angiver Gauss dennes Middelværdi til 0.0653, medens den
paa den anden tydske Nordpolsexpedition fandtes ‘/11. Fra det oven-
. nævnte 2300’ høje Fjeld fandt vi Refraktionen 1/5 ved at maale Vinklen
til et Sted, hvis Afstand (35 qml.) var bekjendt. Denne Værdi er rigtig-
nok meget forskjellig fra de ovenfor nævnte, men Scoresby har dog
maalt den endnu større, nemlig !/a.

Da Refraktionen til forskjellige Tider og under forskjellige Forhold
er højst forskjellig, og det selvfølgelig ikke har været mulig at undersøge
den ved hver Maaling, har jeg altid, naar den ikke er maalt, saavel ved
Afstandsbestemmelser som ved Højdebestemmelser, anvendt en Refrak-

- tionsfaktor af 1/10 (se: Eberlin: «Den terresteriske Refraktion», $. 229).

sidste Afstand maa altsaa betragtes som Minimum og er be-
nyttet ved Udarbejdelsen af Kaartet.

Dette er selvfølgelig et enestaaende ugunstigt Tilfælde,
ellers have Depressionsvinklerne - været større og Fejlen, der er
indløbet ved Anvendelse af en forkert Refraktionsfaktor, har
været aldeles forsvindende ved Kaartets Aflegning.

De medfølgende Kaart ere formindskede Copier af de til
Søkaartarchivet afgivne Originalkaart. Paa det sydligste har
Premierlieutenant Garde aflagt Strækningen Nord for Ilwlek
indtil inclusive Umanak-Fjorden. к

Kortere Strækninger paa Grønlands Sydspids, som jeg ikke
havde Lejlighed til at berejse 1881, ere forbedrede eller supplerede
paa det nuværende Kaart. Disse Steder ere: 1) Fjorden ved
Frederiksdal"): Amitsuarsuk; 2) Itinera; 3) den søndre Side
af Ikek; 4) Løbet Tunua, der Nord for Ikek gaar Øst om
Chr. IV's Ø; 5) Ikerasakasik (mellem Valkendorf's Øer),
samt 6) den østlige Del af Zkerasarsuak.

Hvor jeg ikke har faaet nærmere Forklaringer påa Navne,
der ere optagne paa Graah’s Kaart, har jeg i det væsentligste
bibeholdt dem, saaledes som de findes der.

I vor Styrer Hanserak's Dagbog findes Forklaring paa flere
af disse Navne, hvorved de hos ham komme til at fremtræde
paa еп noget forskjellig Maade end paa Kaartene. De vigtigste
Uoverensstemmelser ere noterede i Anmærkninger under
Texten. I mange Tilfælde er jeg tilbøjelig til at tro, at de i

1) Paa Kaartet af 1881 skrev jeg dette Navn ligesom paa Graah’s Kaart:
Friedrichsthai, fordi det som tyske Missionærers Station kaldes saa-
ledes af de europæiske Beboere. Pladsen er imidlertid opkaldt efter en
dansk Konge. nemlig: Frederik den Sjette. Paa Sokaartarchivets
Kaart over det sydlige Grønland er Stedet kaldt Frederiksdal, hvilket
Navn er optaget paa fremmede Kaart (engelske, amerikanske og svenske).
Det synes mig derfor naturligst at benytte dette Navn.

156

Hanserak's Dagbog optagne Navne ere de rigtige, men da
denne først senere er kommen mig i Hænde, tildels efter at
vore Kaart vare udarbejdede, har jeg ikke foretaget nogen
Retielse. De vigtigere Stednavne, ved hvilke jeg mener, at
Hanserak's Forklaring er den rette, ere: Киля istedenfor
Kutek; Ilivilik for Uuilek; Igutsat for Ingiteit, og Karrit |
akornat for Karra akungnak.

Paa det sydlige Kaart ere Navnene i det vesentlige stavet
efter den brugelige Skrivemaade paa Vestkysten af Grønland,
medens jeg paa det nordlige Kaart, fornemlig paa den Strek-
ning, paa hvilken Angmagsalik’erne færdes, har afveget noget
fra Vestkystens Skrivemaade for at komme nermere i Overens-
stemmelse med de Indfodtes Udtale. Jeg har rettet w til 2,
о til e, og det bløde s til 7, f. Ex. Tastusarstk, Ikatek, Nu-
kajik. (Se Navnelisten.) Da jeg ikke vilde svække Forstaaelsen
af alle de fra Vestkysten kjendte Navne, har jeg ikke villet gjøre
Skridtet helt ud og skrevet alle Navne, som de udtaltes. For-
andringerne skulde nemlig ellers have omfattet saa godt som
alle Konsonanter, idet Angmagsalik’ernes Sprog gjennemgaaende
er meget blødere end Vestlendingernes'). Man skulde saa-
ledes altid istedenfor ts bruge d, gd eller 7, for p — 6, for
t — а, og ofte for k — g, for f — b, for s —Z eller dl, og
for k — г. | mange Ord skulde efter den østgrønlandske Ud-
tale flere Bogstaver bortfalde, Г. Ex. Amasalik istedenfor Ang-
magsalik, men ogsaa i disse Tilfælde har jeg fulgt den vest-
grønlandske Retskrivningsmaade.

Naar man samlet betragter Grønlands Østkyst indtil den 66de

Bredegrad, falder det naturligt at dele den i 5 Belter, nemlig:

1) Rink skriver i «Die Ostgrönländer in ihrem Verhåltnisse zu den ubrigen
Eskimoståmmen» (Deutsche geografische Blåtter Bd. IX. S. 239), at der,
at dømme efter de foreliggende Prøver, synes at have været større For-
skjel i Sproget mellem Øst- og Vestkysten, end mellem den nordlige og
sydlige Del af Vestkysten.

1) Den sydligste Del til Auarket,

2) fra Auarket tii Ikermiut,

3) fra Ikermiut Ш Igdloluarsuk,

4) fra Igdloluarsuk til Inigsalik, og

5) Strækningen Ost for Znigsalik.
Det sydligste, mellemste og nordligste Belte have store ind-
byrdes Overensstemmelser, ligesom ogsaa de to mellemliggende
ligne hinanden meget. Belterne 1, 3 og 5 ere gjennemskaarne
af dybe Fjordpartier, bekrandsede af høje, takkede Fjelde, der
aldrig have været dækkede af Indlandsisen. Enkelte Steder kan
her være en ret frodig Vegetation. Mellem Fjeldene findes i Al-
mindelighed mange Bræer, der hyppig strække sig helt ned til
- Fjordene, og ind ad Landet til sees et af store Lokalbræer opfyldt
Fjeldlandskab. I de to mellemliggende Partier er Forholdet
anderledes. Landet er meget ode og Indlandsisen træder, saa
godt som umiddelbart ud til Havet eller Fjordsiderne, kun
efterladende enkelte afrundede Fjelde eller Fjeldpartier som
Øer i den dækkende Is. Medens Grændserne for det nord-
ligste og største af disse isdækkede Partier ere bestemt af-
stukne ved Jnigsalik og Igdloluarsuk, er kun det sydligste
Partis nordlige Grændse, nemlig ved /kermiut, skarpt afstukken,
medens dets sydlige Grændse danner en jævn Overgang fra
Cap Adelaer til Zluilek, paa hvilken Strekning der findes isfri
og tildels frodige Kyststrækninger, som ogsaa tidligere have
været beboede; men Nord for Auarket hæver sig strax indenfor
Kystfjeldene den dækkende Indlandsis, hvorfor jeg har benyttet
dette Sted som Grændseskjellet. Paa Grund af praktiske
Vanskeligheder er Afsnitsinddelingen i den efterfølgende Be-
skrivelse ikke baseret paa denne naturlige Inddeling. Beskrivel-
sen tager sin Begyndelse ved Kangerujuk, nemlig det Forbjerg,
hvortil der i 1881 er afgivet Beretning.

F

с. 12. Sidearm af Kangerdlugsuatsiak ved Igdlokolik. (Efter Fotografi).

Fra Kangerujuk til Iluilek.

Paa den sydlige Side af den store Fjord Kangerdlugsuatsiak
(Lindenow's Fjord) ligger Forbjerget Kangerujuk, der be-
staar af næsten lodrette Fjeldtoppe, i hvilke der er ligesom
indskaaret to skarpe Hak (Тау. VIII.). Den yderste Top falder
stejlt af til Havet fra en Højde af 1270 Fod. Man finder kun
daarlige Landingspladser påa denne Strækning, indtil man kom-
mer til Sundet mellem de to store, Nord for liggende Øer,
hvor der paa begge Sider findes ret gode Landingssteder. Den
østlige Ø er 1080 Fod høj og, hedder Kanajorartok, medens
den vestlige er c. 2500 Fod og kaldtes af os Dronning
Louises Ø. Begge have afrundede Former.: Nord herfor
skærer Kangerdlugsuatsiak sig omtrent 8 Mil ind i Landet.
Den østlige Halvø paa Sydkysten er lav, og her skal findes
en Boplads ved Navn Korormiut, hvor Østlændingene af
og til overvintre. Den øvrige Del af Sydkysten er meget stejl
og gjennemskaaren af en Snes Bræer, der udmunde i Fjorden
og dens Indskeringer. Flere af disse Breer ere store og
komme med ringe Heldning ud igjennem Dalstrogene, men største
Delen kommer med meget stor Heldning ned over de bratte

Klippesider.

Fra det inderste af Sidefjorden paa Sydsiden af Kanger-
dlugsuatsiak er der kun 21/2 Mils Afstand til Ziua-Fjorden. Isen
er forholdsvis jævn paa Strækningen mellem Fjordene og naaer
ikke en Højde af 3000 Fod'). Der gaar en Fortælling mellem
Grønlænderne om, at Folk i gamle Dage gik over fra Zlua-
Fjorden til Kangerdlugsuatsiak; dette viser sig efter vort nu-
værende Kjendskab ikke at være nogen lang eller besværlig
Overgang.

Afstanden mellem Kangerdlugsuatsiak og Tasermiut er
knap 1'/2 Mil. Saa godt som hver Vinter træffes flere Bjørne
paa den faste Fjordis og Landet i det inderste af Tasermiut.
I Foraaret 1884 blev der saaledes nedlagt tre Bjørne. Disse
ere muligvis komne dertil over Land fra Kangerdlugsuatsiak,
thi Storisen havde i mange Maaneder ikke været inde i Tasermiut.

Nordkysten af Kangerdlugsuatsiak er i det hele taget
mindre stejl; dog staa Fjeldene ogsaa her flere Steder med
lodrette Sider mod Fjorden, f. Ex. ved den vestre Pynt af den
store Sidefjord ved Zgdlokolik, hvor der er et over 3000 Fod højt,
aldeles brat Affald. Paa Nordkysten findes kun faa Bræer, der
udmunde i Fjorden, men mange ligge oppe mellem Fjeldene i
skaalformede Fordybninger. En uddød Bræ saaes noget Øst
for Tiningnertok ved Siden af den der udlebende Bre. Den
næredes endnu af flere smaa Sidebreer, men var ellers fuld-
stendig dækket af Sand, Grus og Sten.

Tiningnertok er omgivet af еп høj Fjeldrekke, der stiger til
over 7000 Fod. Her fandtes en meget frodig Vegetation. Mands-
høje Kvaner og alenhoje Dueurter voxede mellem tæt, uigjen-

1) Jeg besteg i 1881 den 3290 Fod høje Nunatak, der ligger her og saae
ned i Fjordene til begge Sider. Jeg antog dengang det NO. for os lig-
gende Vand for en Indsø, hvortil Afstanden jugeredes ligesaa stor som
til Ilwa-Fjorden. Da jeg nu veed, at det maalte Vand er Bunden af
Sideljorden til Kangerdlugsuatsiak, og altsaa ligger i Havets Niveau, saa
er Afstanden beregnet ved Hjælp af Depressionsvinklen, og det viser sig
da, at det paa Kaartet 1881 aflagte Vand maa flyttes et Stykke NO. paa.

160.

N

nemtrengeligt Pilekrat, eller store Strækninger dækkedes af
Timian og Bærplanter. Den eneste Hare, vi have seet paa
Østkysten, blev skudt her. Paa den flade Strandbred laa
et Stykke Drivtommer af 12 Fods Længde og 12 Tommers
Diameter, og det er ingen Sjeldenhed at finde Drivtømmer af
saadanne Dimensioner.

Man finder flere Stéder paa Nordkysten af Fjorden Hus-
tomter fra tidligere Beboelse; i Særdeleshed er der mange
Ruiner ved Zgdlokolik og Narsak. Tæt ved sidstnævnte Sted
ligger en stor Indsø, der er omgivet af høje Fjelde, og hvorfra
en kort men rivende Elv danner Afløbet. Ved Narsak fandt
Missionair Brodbeck i 1881 den meget omtalte Nordboruin!).
Den ligger paa en ret frodig Slette og er meget ødelagt og
vanskelig at skjelne, fordi Grønlænderne have bygget Huse
umiddelbart op ad den; men den synes at have havt en ud-
vendig Længde af 28 Fod, Brede 19 Fod, Murtykkelse 3 Fod og
Indgang paa Sydsiden. Paa Østsiden laa i Længderetningen en
Mur, der var c. 30 Fod lang. Stenene, hvoraf Huset var bygget,
vare store men meget uregelmæssige og rundagtige. Brodbeck
omtaler, at der ved Stranden stod oprejst to høje Sten, der
dannede ligesom en Indgangsport. Disse tilligemed mange
andre af samme Slags ere oprejste af Grønlænderne til derpaa
at anbringe Konebaadene om Vinteren.

Cand. Eberlin har leveret mig følgende Notits om denne
Ruin:

Nordiske «Rudera» i Kangerdlugsuatsiak omtales allerede 1799 af
Kjøbmand ved Julianehaab Mørch i en Pjece om Østerbygden. (Det
store kgl. Bibl. Ny kgl. Sml. Kv. 1976%). Desværre giver Mørch
ingen nærmere Oplysninger om dem men henviser til, hvad han har
sagt i en Skrivelse af anden September 1797. To Aar senere 1801
taler han imidlertid i en Pjece af væsentlig samme Indhold som den
første (samme Sted, 19768) om Nordbohuse, «hvis kjendelige Lev-
ninger end findes» i Kangerdlugsuatsiak. Han synes ikke at have

1) «Nach Osten» Side 70.

161

tillagt delte Nordbospor, der jo ogsaa ligger, saa al sige, kun paa
Hjørnet af Østkysten, nogen Betydning; han nævner del end ikke i
det Brudstykke af et Brev, som er trykt 1 Borgervennen for 1831,
skjøndt der var god Lejlighed dertil. Derimod omtaler Giesecke i
sin Afhandling om Østerbygden, der sandsynligvis skyldes Meddelelser
af Mørch, Kangerdlugsuatsiak med «ruins on its northern side».

Det er muligvis Ruinen ved Narsak, der har givet Anledning til
det grønlandske Sagn, al Nordbohøvdingen Ungartok's sidste Tilflugt-
sled, eflerat han var fordreven fra Vestkysten, var paa «Østkystens.
Fastland ved Øen Aluk» paa et Sted, hvor der var en stor Indsø.
(Jvnf. Rink: Eskimoiske Eventyr og Sagn. I. Side 203—5.) 1 hvert
Fald giver dette Træk i Ungartok-Sagnel et passende Synspunkt for
Betragtningen af den eneste, højst ubetydelige Nordboruin, der hid-
til er fundet paa Østkysten.

Et andet passende Synspunkt for Belragtningen af Ruinen faas
af den gamle islandske Forlælling, hvori det siges, al Torgils
Orrabensfostre omtrent Aar 1005 traf en Mand Rolf, der var
erklæret fredløs af Osterbygdens Mænd og derfor havde slaaet sig
ned øst eller nordost for Bygden, i hvert Fald paa Østkysten. (Jvnf.
Grenis. hist. Mindesm. Il. Side 122—25, og Die zweile deutsche
Nordpolarfahrt. 1. Side 220).

Seet fra saadanne Synspunkter svinder Ruinens Betydning ind til
del latterlig lille.

Fra Narsak er meget bekvem Overgang til den nordligere
liggende Nanusek-Fjord. Vejen fører gjennem et Dalstrøg, hvis
højeste Punkt ligger 575 Fod o.H., og hvori der ligger mange
Søer og en større Elv, der løber ud i Nanusek-Fjorden. Paa
Østsiden af Dalstrøget ligger et meget kjendeligt, spidst Fjeld,
der ег с. 3500 Fod højt. Saavel paa dette som paa Fjeldene paa
den modsatte Side findes flere Breer, men ingen af dem
gaar ned til Havet.

Nanusek-Fjorden begrændses paa Nordsiden af c. 3000 Fod
høje, stejle Fjelde, medens Sydsiden og den der udfor liggende Ø
Dagdlia er lav. Midt i Fjorden ligger den over 2000 Fod høje 9
Anikitsok. Et Dalstrøg gaar over til denne Fjord som Fort-
settelse af Fjorden ved Nagtoralik. Fra sidstnævnte Fjord gaar
et Dalstrog, hvori der er en So, Nord efter, og stejle Klippesider

IX. 11

162

begrendse det paa begge Sider, men ved Fjorden findes en for-
trinlig Slette, der ved en ganske lav Klipperyg, paa hvilken der
findes mange store og smukke Jættegryder, skilles fra Søen, ved
hvis Bredder der flere Steder findes fortrinlig fed Миа. _

Paa Øen Sagdlia var det, at Walloe havde sin nordligste
Teltplads, som han kaldte Nenese. Man har fremhævet"), at
Walloe var kommet nordligere, hvad ikke alene den af ham
observerede Brede viste, men ogsaa hans Beskrivelse af Nenese,
som han siger er en Ø, medens Graah omtaler det som en
Halvø. Graah har sikkert Ret, naar han siger, at Walloe
ikke er kommet nordligere, og den tilsyneladende Uoverens-
stemmelse i Betegnelsen «О» eller «Halvø», ligger sandsynlig-
vis i, at Graah har havt Telt paa Spidsen af Halvøen, der
kaldes Nanusek, og Walløe paa den ligeoverfor liggende Ø,
der kun ved et meget smalt Sund er skilt fra denne.

Omtrent Ya Mil Vest for Kangek (Сар Walloe) findes
Hustomter paa en lille Ø. Landet indenfor er overalt meget
stejlt og fortsættes saaledes ud til Forbjerget, hvis yderste Af-
fald er 985 Fod. Paa en Klippe tæt ud for Xangek stod en
Varde, som undersøgtes, men hvori der ikke fandtes noget.

Nord for Kångek gaar Fjorden Kangerdluarak i retv.
Vest 3 Mil ind i Landet. Den ender i en lille indelukket Bugt,
Tasiusak, der paa en lang Strækning falder tør ved Lavvande,
og fortsættes af et Dalstrøg, hvori flere stejle Bræers Afløb
danner en bred Elv. En ret betydelig Bræ skyder sig under stor
Heldningsvinkel og omgivet af høje Moræner ned mod Telt-
pladsen paa Nordsiden af Tasiusak. Meget Drivtommer laa i
Dalstrøget over det højeste Højvande. Fjordens sydlige Side ‘ег
meget stejl, kun ved @stenden findes et Sted, hvor. Baad kan
hales påa Land, og der findes Hustomter. Naar man undtager
den inderste Del af Fjorden, ere Fjeldene paa Nordsiden tem-
melig lave og afrundede. Her findes mange gode Landings-

1) Grønlands historiske Mindesmærker, Ill. Side 747.

163

steder, blandt hvilke jeg skal fremhæve det, som paa Kaartet er
kaldt Zulianguit, der ligger paa en bakkeformet, frodig be-
voxet Tange, paa hvilken der findes gamle Grønlænderruiner.

Langs Kyststrekningen fra Kangerdluarak til Kutek')
findes lave, afrundede Fjelde. Ligeoverfor Кей, ved Znger-
dlarsietit, ligger mange gamle Hustomter paa en ret frodig
bevoxet Strækning. Tæt Øst for dette Sted findes i den lod-
rette Skrent en stor Hule, der forgrener sig ind i Fjeldet i to
snævre Gange. Blandt de nedstyrtede Masser i Bunden af
Hulen fandtes megen Kalkspath, der havde siddet fast i smalle
Aarer i Klippen.

Ved Kutek udmunder en Fjord, hvis Hovedretning er
O.t. S. 7/2 S., men som senere faar Retning NO.!/ 0. Hoved-
retningen af Fjorden skilles kun fra Havet ved en smal Tange,
der bestaar af to dybe Kløfter med et mellemliggende Bakkestrøg,
der er 665 Fod højt og ovenpaa fuldstændig glat poleret af
Isen. Paa den nordre Side af Fjorden findes flere Bræer, hvoraf
den bredeste er с. Ye Mil bred, men mange Steder stikker
Klippen op gjennem Breen. I det Indre af Fjorden ligger et
3825 Fod højt, spidst og meget kjendeligt Fjeld. Ved Fjordens
Munding, ligeoverfor Ingerdlarsietit, findes en 2500 Fod bred
Bræ, der har en Heldning af 30% og staar med en 90 Fod
høj Brudflade ud i Fjorden. Paa 2 Kbl.’s Afstand udenfor Breen
var der en Dybde af 45 Fv., medens der paa 4Y2 Kbl.’s Af-
stand ikke fandtes Bund ved 100 Fv.

[ den ydre Del af Patursok-Fjorden ere Fjeldene temmelig lave
og afrundede, og afbrydes paa sondre Side af Fjorden med fire
store Breer og paa nordre Side med een tæt ved Fjordens
Indre. De ikke snedækkede Partier ere paa Sydsiden af Fjorden
meget smaa. I det Indre af Fjorden seer man høje og skarpt

1) Da jeg ikke har hørt, hvoraf dette Navn kommer, har jeg skrevet det
ligesom Graah. Hanserak har i sin Dagbog skrevet Kutsit, hvilket
mulig er det rigtigste.

like

164

takkede Fjelde, fra hvilke en mindre Bre gaar ned til en stor
Isflade, der med en bred Bre udmunder i Fjorden. Længden
af denne Fjord, der var aldeles pakket fuld af Kalvis fra dens
mange Bræer, have vi ikke havt Lejlighed til at maale.

Nord for denne Fjord ligger et lavt Næs med gamle Telt-
pladser, som bærer Navn af Äasingortok efter en stor Hule,
der ligger her i Nærheden.

Nord herfor ligger Øen Jludek!), paa hvis sydligste Næs
der findes et beboet Sted, hvor Hedningerne ofte overvintre,
naar de have været paa Vestkysten for at handle. Beboerne
herfra staa gjerne om Foraaret i Teli paa en af de smaa Øer,
der ligger lige Syd for og kaldes Jormeut.

Paa Zluilek (Тау. VIE) strækker sig en Række høje Fjeld-
toppe, hvoraf den højeste er 2640 Fod. Mellem Toppene snoer
sig. en ret betydelig Bræ, som gaar ud til Havet Øst for Bo-
pladsen.

Fra Toppen paa Midten af Øen haves en fortrinlig Udsigt,
mod Syd til Aluk, mod Nord til Graah's Cap Tordenskjold
og endelig ind over Indlandets uendelige Fjeldmasser, blandt
hvilke især udmærke sig de c. 5000 Fod høje Fjelde med «røde
Strata» ?), der ligge paa den sydlige Bred af Kangerdluluk (Tav.IX.).
Disse Fjelde har jeg opkaldt efter Graah. Store Bræer skyde
ud Nord for Zlurilek, og den nærmeste af disse danner en Pynt ud
i Havet. Den vestlige Del af Zludek er lav og ligeledes den
nærmeste, isdækkede Del af Fastlandet.

Indenfor Zluilek gaar en stor Fjord ind i Landet; den er
mindst 61/2 Mil lang, men snarere længere, idet jeg ikke har
havt Lejlighed til at maale til selve Bunden. Om der fra det Indre
af Fjorden udgaar Sidefjorde, har jeg heller ikke havt Lejlighed
til at overbevise mig om, thi det var umuligt at berejse den,
da den var opfyldt af tæt Kalvis fra dens mange og store Bræer.

1) Ligeledes her har jeg bibeholdt Graah’s Navn, medens Hanserak's
» llivilik» mulig er rigtigere.
”) Graah: Undersøgelses-Rejse til Østkysten af Grønland. $. 75.

165

Denne Fjord er allerede opdaget af David Danell i Juli
Maaned 1652. Christian Lund skriver herom i sin Ind-
beretning til Kong Frederik den Tredie"):

«Dend 22 Julius war deris Middagshoigde 60 grader 15 minuter,
och i afflenn saae de Østergrønland, som ligger paa 61 grader 30
minuter, och war well 16 miil N. V. fraa dem, och Lod Lilsiune som
Klochetorne paa tuennde steder. Den 23 seilte worris folch till afften

~

Klochen 5 foerennd de Komb wunder Landet, och forfalt for eenn
fior som gich ind imellem tuennde Hoige Bierge, och samme fiord
ligger omtrennd раа 61 grader och Lidel N. for siufnles noch Eenn
fiord imellemb . Hoige Bierge, wngefehr 2 eller 3 miill fraa huer
anndre, menns det wahr doch ingenn Вог, menns alleenne [enn
Wieg eller Bugt som ichonn Løber 1/2 miill innd, och i gaar wahr
Iszen fraa Lanndet, och fioren Reen, och huis iche nallenn hafde
Kommet saa Haslig paa willel de hafue seiglet innd i fioren. Den
24 forfalt de 1 miill N. for samme Йога, som de war hoes i affles.»

Jeg har opkaldt Fjorden indenfor Zludlek efter Danell.

Paa den her beskrevne Strekning af Kysten ere Fjeldene
gjennemgaaende lave og have for det meste afrundede Former.
En Undtagelse herfra er Fjeldet paa Halvoen mellem Nagtoralik
og Nanusek-Fjord, der har spidse Takker og naaer en Hojde af
3200 Fod. Allerede I Mil indenfor Kysten ere Hojder раа 3000 Fod
ikke sjeldne. Midt inde i Landet findes flere Hojder over 7000 Fod,
f. Ex. Fjeldet 3 МИ retv. Syd for Tiningnertok, hvis Højde er
7150 Fod, samt Fjeldet Ost for Téningnertok, der naaer en Højde
af 7340 Fod.

—— Overalt paa Landet findes en stor Mængde Is; men naar man
fra høje Toppe overseer Indlandet, da opdager man, at der er mange
vilde Bjerglandskaber og Fjeldkjæder, som råge højt op over de
isklædte Strækninger. Det mest fremtrædende i Landskabet bliver
derfor Fjeldpartierne og ikke Isen. Denne kan strække sig som

1) GI. kgl. Sml. 4to Nr. 2880. (G. h. М. Ш. S. 719).

166

Breer eller sneklædte Partier til Toppen af de, højeste Fjelde, lige-
som den ogsaa kan hæves tilvejrs i større Strækninger omkring
de højere Fjeldpartier, hvor den f. Ex. mellem Kangerdlugsuatsiak
og Tasermiut stiger Ш с. 5000 Fod, men i Hovedsagen dækker
den dog kun Egnene mellem Fjeldene indtil en Højde af
c. 3000 Fod.

Naar man betragter Kaartet over den sydlige Del af Grøn-
lands Østkyst, vil den høje Grad af Paralleiisme i Fjordenes
Retninger falde i Øjnene. Efternævnte Fjorde ligge alle i Ret-
ning af O.t.S. Va 5.: Ikerasarsuak, Kangerdlugsuatsiak, Kutek,
Patursok, Iluilek, Kangerdluluk, Ingiteit, Auarket og Anoritok.

Denne Fjordretning overskæres i Egnen omkring Kanger-
dlugsuatsiak af en Retning, S.t.0.4/20., i hvilken alle denne
Fjords Sidearme tilligemed Søen indenfor Narsak ligge. | samme
Retning ligger ogsaa det store Dalstrøg, hvori der er en Bræ i
det Inderste af Z/ua-Fjord samt 1/ua-Fjordens Sidearm, Kangi-
kitsok, i hvis Forlængelse et stort Dalstrøg gaar over mod
Tasermiutsiak.

For den sydlige Dels Vedkommende bor endvidere nevnes
Retningerne Ost og S.'/2V. Skjendt de ikke paa Kaartet falde
såa meget i Øjnene som de tidligere nævnte, ere de dog i
Naturen særdeles kjendelige; men de afbrydes af mange lave
Landstrekninger eller Dalstrøg, som kun ufuldstændigt ere
gjengivne paa Kaartet.

Paa den tilsvarende Del af Vestkysten have Fjordene der-
imod en omtrentlig Retning af SV., idet de nordligere ligge i
SV, СУ. og de sydligere i SV.t.S. Fjurdene: Tunugdliarfik,
Igaliko og Agdluitsok have Sidearme, der gaa i samme Retning
som Kangerdiugsuatsiak's, nemlig S. t. О. 1/2 0., og som alle
ligge i hinandens Forlængelse og kun skilles ved forholdsvis lave,

mellemliggende Strækninger.

167

Bemærkninger til Kaartet over Grønlands Østkyst fra
Iluilek til Umanak.

De Iagttagelser og Maalinger, der danne Grundlaget for
disse Bemærkninger og for Kaartet over Gronlands Østkyst fra
Øen Zluilek paa 60° 50‘ N. Br. nordefter til Umanak-Distriktet
omkring den 63de Bredegrad, ere foretagne i Somrene 1884—
85, da den sydlige Afdeling af Østkystexpeditionen færdedes .i
disse Egne, medens Hovedafdelingen berejste den nordligere
Kyststrækning Umanak—Sermiligak. Dersom de indvundne Re-
sultater synes noget smaa og vel overfladiske, da maa det tjene
til Undskyldning, at Hovedbestemmelsen med denne Under-
"afdeling af Expeditionen var at sikre den nordlige Afdeling For-
bindelse med og eventuel Understøttelse fra Colonierne paa
Vestkysten. Uden Udrustning til en Overvintring paa Østkysten
maatte vi fremfor Alt ikke udsætte os for en saadan, og kun
forsynede med I Konebaad, fjernt baade fra europæisk og
eskimoisk Hjælp, maatte vi aldrig udsætte vor Baad for Fare; vi
nødsagedes derfor til at bevæge os med en vis Forsigtighed,
uden hvilken vi maaske til sine Tider vilde have kunnet opnaa
mere i videnskabelig Retning.

Det vil heraf samt af de ofte vanskelige Isforhold i Fjordene
og langs Kysten og den i det hele kun 2—3 Maaneder lange
Kejse- og Arbejdstid kunne forstaas, at der langtfra altid kunde
være Tale om at vælge de bedst egnede Punkter til Bestigelse
og Opmaalingsstationer, og det foreliggende Kaart er derfor
fremgaaet af en anden Art Materiale end det, der i Almindelig-

168

hed danner Grundlaget for Kaartene paa Vestkysten af Gron-
land. Den Fremgangsmaade, Capitain Holm i Meddelelser om
Grønland 6te Hefte Pag. 176—77 angiver at have bragt i. An-
vendelse ved sin Opmaaling af den sydligste Del af Grønland,
har jeg i alt væsentligt fulgt; Afstandsbestemmelser ved De-
pressionsvinkler fra Observationspladser med en barometrisk og
trigonometrisk bestemt Højde over Havet have fundet en endnu
mere udstrakt Anvendelse, da denne Opmaalingsmethode næsten
er en Betingelse for at opnaa noget Resultat under Forhold,
som dem, vi arbejdede under. Den i denne Methode meget
væsentlige, men desværre stærkt varierende, Refractionsfactor
er sat til Y/ıo, hvilket gjennem Forsøg har vist sig at være den
tilnærmelsesvis rigtigste Værdi. Paa den af mig opmaalte Kyst-
strækning er ingen absolut Længdebestemmelse gjort, men ved
at skære nøjagtige Breder med Azimuther til sydligere, tid-
ligere bestemte, kjendelige Fjeldtoppe er Længden frem-
kommet. Mødet mellem Capitain Holms og mit Kaart, hans
Nord fra og mit Syd fra, har været en ret god Control,
og det viste sig, at hans ved Angmagsalik absolut bestemte,
senere Syd efter førte Længde mødtes omtrent paa enkelt Bue-
minut ved Umanak (Griffenfelds 0) med min Syd fra førte
Nanortalik's Længde.

Som det senere skal omtales, er det Inderste af Østkystens
Fjorde paa den Strækning, vi berejste, saa godt som altid
spærret af et Kaos af sammenfrossen Kalvis, Vinteris og Storis;
det har derfor været umuligt at naa helt ind i Fjordene med
Konebaad, og da Tiden ej tillod længere Landexpeditioner, har
jeg. min Erfaring om de geografiske Forhold længere inde i
Landet fra Bestigninger af gode Udsigtspunkter nærmere Kysten.

Fig. 13. Cap Trolle, seet fra Karra ved Auarket. (Efter Fotografi.)

Seet under eet frembyder Østkysten af Grønland fra Z/uilele
til Umanak-Fjorden et imponerende skjønt, men for menneske-
lig Beboelse temmelig trist Hele, hvor Landis, Havis og et barskt
Klima kæmpe. med forenede Kræfter for at gjøre Landet saa
ublidt som muligt. Ved en noget nærmere Beskrivelse af denne
Strækning, falder den imidlertid i forskjellige Underafdelinger,
og del, der afstikker Grændserne for de enkelte Dele, er Ind-
landsisens større eller mindre Udbredelse. Istedetfor Indlands-
isen kunde man ogsaa lade den eskimoiske Beboelse (fordums
eller nuværende) danne Grændselinierne, — ved begge Ве-
stemmelser faas imidlertid samme Resultat.

De forskjellige Dele blive da: 1) Zluilek—Cap Adelaer,
2) Cap Adelaer—Aasingortok (nordlige) og 3) Kasingortok—
Umanak. Det første og tredie Distrikt er mindre isklædt end
det andet og har derfor ogsaa enten været beboet for eller er
det den Dag idag. Det er Kystlandets forskjelligartede Terræn
og Hojdeforhold, der fra forst af har foraarsaget denne Forskjel;
hvor det er stærkt udpræget Bjergland, holdes Indlandsisen
i ærbødig Afstand .fra Yderkysten, hvor det er lavere og mere
kullet, udbreder Isen sig uden Hindring, selv om der hist og
her forekomme høje og mere spredte Fjeldmasser.

170

Iluilek—Cap Adelaer.

>

Landet er indskaaret af 5 ret dybe Fjorde med nogenlunde
parallele Hovedretninger, det mangler fuldstændigt Skjergaard, og
kun mindre Øer findes enkeltvis spredt langs Kysten, i Reglen
udfor Fjordenes Mundinger. Saa godt som intetsteds skraaner
Landet jævnt ud mod Havet, men middelhoje Fjelde med
mellemliggende mere eller mindre dybe Dalstrøg naae helt
ud til Yderkysten. Kystfjeldene falde temmelig brat af mod
Havet og efterlade kun hist og her en smal, fladere Kyst
foran sig; deres Middelhojde er omkring 1500 Fod, kun
enkelte naa op Ш 2500 Fod, men Fjeldhojderne tiltage
hurtigt indefter, og i det Inderste af Fjordene træffes
næsten overalt fra 3000 til 6000 Fod høje, bratte, forrevne
Fjeldgrupper. Indlandsisen , der overhovedet først kan siges
egentlig at begynde Nord for Zudek, omtrent paa 61° №. Br.,
formaar ikke rigtig at forcere de mægtige Fjeldhindringer,
og kun paa enkelté Steder. (især omkring Cap Tordenskjold)
naaer den ud til den yderste Kyst. Hvor den imidlertid ikke
selv som den oversvommende Masse kan naae frem, udsender
den Isbreer gjennem Slugter og Dalstreg, og denne Stræk-
ning udmerker sig derfor ved en stor Rigdom paa Breer. Kun
een Fjord kan dog regnes for en egentlig Iste Klasses Isfjord
— nemiig Anoritok- Fjorden. Kysten gjør et overordentlig
nøgent, bart Indtryk, og hvor Fjeldsiderne ere klædte, er det
oftest med Sne, der mange Steder ligger helt ned til Havets
Overflade hele Sommeren igjennem; kun pletvis forekomme de
saakaldte «frodige» Steder, saa godt som altid i Følgeskab med
Husruiner fra tidligere Eskimobebyggelse.

Tæt Nord for Øen Zluilek, der ved et smalt, af bratte Fjeld-
sider begrændset Sund adskilles fra Fastlandet, gaar en mindre
Indskæring, Kangerdluk, med nordnordvestlig Retning ind i
Landet. Paa den vestlige Side begrændses den af et lavt,
sneklædt Forland; paa Nordsiden er Kysten lidt mere venlig, og

171

paa dennes sydligste Pynt findes endog en gammel Boplads, som
Ostlendingene kalde Serketnua'), hvor et lille Stykke flad

"Strandbred indbyder til Oplægning, naar Isforholdene ikke

tillade at rejse videre. | Serketnua-Bugten eller Aangerdlul:
med den tæt Syd for, langt ud i Havet skydende ©, Ziuilek,
bliver vanskeligere fri for Storisen end de fleste andre Steder
paa Kysten, der ofte ved en kortvarig Fralandsvind kunne blive
nogenlunde frigjorte. Paa Vestsiden af Bugten udmunde 3 Bræer,
af hvilke de 2 have mindre Megtighed, men den midterste er
ret anselig, Den nordligste Bræ skyder ud,bag Forlandet ved
Foden af de skjønne, mægtige «sydlige Kangerdluluk-Fjelde»
(Graah's Fjelde), der aldeles brat i 2 adskilte Grupper hæve sig
til Højder paa 3—5000 Fod. Fra de isklædte Toppe falde stejle
Bræer ned; de bratte Fjeldsider ere gjennemskaarne af bugtede,
blaalige og rødlige Baand, og hele Partiet viser sig dobbelt
skjønt i de temmelig kullede Omgivelser og med den stolte,
imponerende Ro omkring sig.

‚ Serketnua-Bugten og Fjorden Nord derfor, Kangerdluluk,
skilles fra hinanden ved en temmelig lav, kullet Halvø, hvis
yderste, østligste Pynt kaldes Nuk. Lidt Nord for Nuk, lige
forinden Halvøen drejer af i vestligere Retning langs Sydsiden

af Kangerdluluk, findes en i Nødstilfælde anvendelig Teltplads.

Kangerdluluk, den længste af Fjordene paa denne Del af
kysten, gaar med den almindelige Hovedretning for Fjordene
— V.t. N. (retv.) — omtrent 6 Mile ind i Landet. Mundingen
af Fjorden er noget bredere end den indre snævre, bugtede Del.
Paa Sydsiden af Fjorden (Tav. IX.), lige Nord for Nuk-Halvøen,
ligger den lave, aldeles nøgne @ Kajartalik; mellem denne
og Fastlandet Syd derfor ligger en lille, grønklædt Ø med
særdeles gode Teltpladser paa en gammel Havstok. Paa
Nordsiden af Fjordmundingen er Kystlandet temmelig goldt
og brat, uden særlig fremtrædende Punkter; 2 Mil fra Mundin-

1) Hanserak har: sarkap nua (Næsset paa Solsiden).

172

gen skifter Landskabet imidlertid fuldstændigt Karakter. Fjorden
indsnævres noget, og imellem 2 mægtige, skjønne Fjeldpartier,
de tidligere omtalte «sydlige Kangerdluluk-Fjelde» og et andet
ligesaa skjønt Parti, «de nordlige Kangerdluluk-Fjelde», fort-
setter den sit Lob ind i Landet. «De nordlige Kangerdluluk-
Fjelde», der bestaa af den samme røde Bjergart, som træffes
sydligere paa Kysten i Aluk’s Omegn, have ved deres sydlige
Fod en Frodighed, som langt overgaar, hvad der ellers træffes
paa den her omhandlede Kyststrekning. Paa de stejle Affald
mod Syd mylrer det af Krækkebær og Blaabær, og lige ved
Indsnævringen af Fjorden ligger ogsaa et Par gamle eskimoiske
Hustomter. I den indre Del begrændses Fjorden østligst ude:
paa Nordsiden af stejle 3000 Fod hoje Klippeaffald, ofte
isklædte paa Toppen og med mellemliggende dybe, isfyldte
Slugter, paa Sydsiden af aldeles sneklædte Fjelde, noget jævnere
i deres Former. Længere inde blive begge Sider sne- og isklædte,
og endelig i det Inderste skyder en mægtig Bræ ud i Fjordens
Retning meilem 4—6000 Fod høje Fjeldkolosser. Mellem de
inderste Fjelde sees i det Fjerne den jævne Linie af den Vest
efter sig højnende Indlandsis. Fra Kangerdluluk-Fjeldene og
indefter udmunde adskillige Isbreer, der have deres Opland
i de iskledte Partier paa Syd- og Nordsiden af Fjorden. Paa
det sidste Sted, tæt Øst for «de nordlige Kangerdluluk-
Fjelde», gaar et dybt Dalstrag med en mindre Sø over til
den næste Fjord.

Ingiteit")-Fjordens hele Længde er kun godt 4 Mil. Fra
Mundingen ‘og 11/4 Mil ind ere Kystfjeldene paa begge
Sider sne- og isfri med enkelte spredte, nogenlunde frodigt
bevoxede Steder, og gamle eskimoiske Hustomter findes hist
og her. Længere inde er baade Nord- og Sydsiden aldeles
beklædt med Sne og Is, naar undtages højere, stejle Fjeld-

1) Hanserak har: igutsat (Humle-Bierne), saaledes kaldet efter nogle gule
Зтаавег.

173

masser. "Paa Sydsiden gjenkjendes de smukke «nordlige
Kangerdluluk-Fjelde», der navnlig herinde fra Zngiteit-Fjorden
tage sig overordentlig godt ud. De røde, bratte Fjeldmasser
hæve sig lodret ‘op over det lave, sneklædte Forland til
Toppe paa indtil 4000 Fod. Fjorden danner Fortsættelsen af et
dybt Dalstrøg, opfyldt af en mægtig fra Indlandsisen kommende
Bræ, og i Fortsættelse af de Fjorden begrændsende Fjelde sees
længere inde i Landet høje, vilde Fjeldpartier раа 4000—5000
Fods Højde. 7 anselige Bræer skyde ud i. Fjorden, og fra
2—3000 Fod høje Fjeldtoppe seer man Landet mellem det Indre
af Ingiteit- og Auarket-Fjorden fuldt af til Toppen sne- og
isklædte Fjelde med mellemliggende bølgeformede, isfyldte Dal-
strøg. Iskledningen ophører ved et Dalstrøg, der gaar fra
Ingiteit- til Auarket-Fjorden, parallelt med det mellem Kanger-
dluluk og Ingiteit. Øst for Dalstroget’bliver Landet, som nævnt,
mere snefrit og fremtræder som et goldt Højland med flere
Toppe paa с. 2000 Fod. "I det omtalte Dalstrøg findes en Sø,
som danner Afløbet fra en gammel, halvdød Bræ, der skyder
ud i den. Fra Søen fører en Elv ud til Auarket-Fjorden. Langs
Ingiteit-Fjordens Nordside findes i Mundingen en Mængde lave,
bare Smaaøer og Skjær. Endnu i de sidste Dage af August
1884 var det Indre af Ingiteit-Fjorden dækket af sammen-
frossen Kalvis, Storis og Vinteris. |

Det 1900 Fod (600 Meter) høje Сар Trolle er det yderste
Fjeld af det omtalte Højland mellem Ingiteit- og Auarket-Fjordens
Mundinger.

Graaladne, stejle og golde skyde Nuk, Cap Trolle og
Cap Fischer ud i det isdækkede Hav og staa som Milepæle paa
den øde Kyst; de give den en forøget Vildhed, og af den, der
i Konebaad skal befare Kysten, betragtes de med deres bratte
Fjeldsider som sande Fjender. Hvergang man har passeret
et af dem, regner man, en lille Sejr vunden, thi om .end Far-
vandet i Fjordmundingerne er blevet isfrit, kan Storisen længe
efter ligge tæt op til Forbjergene.

174

Tæt indenfor Cap Trolle, paa Nordsiden af Forbjerget, skyder
en lille, stejl Isbræ ned, og en god Mil NV. for det ligger
den gamle Sommerboplads Taterait paa Pynten af en Tange
paa Sydsiden af Auarket-Fjordens Munding. "Endnu da Graah
berejste denne Kyst, fandtes her en Snes Mennesker, der havde
fast Boplads ved Auarket-Fjordens Kyster; nu findes her ligesaa
lidt som andetsteds Syd for Tingmiarmiut paa 62° 40' N. Br.
faste Beboere, og kun gamle Hustomter, Teltringe, Gravsteder,
Kjød- og Spækgrave staa endnu som Vidnesbyrd om den fordums
Bebyggelse. Ved Taterait er der efter Omstændighederne ret
frodigt, og det er ikke til at undres over, at de gamle Beboere
havde deres Sommerplads her, thi Fangsten skal være god. En
temmelig stor med Gres og Lyng bevoxet Slette ligger
Vest for Teltpladsen, og Stedet har netop det tiltalende, ven-
lige Udseende, en flad Strandbred og lidt grønt Græs, som
Grønlænderne sætte saa megen Pris paa ved deres Sommer-
pladser. Tæt indenfor Таегай findes en dyb Grotte, hvor
Masser af Maager bygge og bo; det er efter denne Rigdom paa
Maager, at Stedet har sit Navn. |

3 Kvartmil NV. for Taterait, paa Nordsiden af Fjorden,
ligger den gamle Boplads Auarket, ligesom Bopladserne i
Almindelighed, lige ved Stranden paa en Gresslette tæt ved et
dybt, frodigt Dalstrøg, der har samme Retning som de to tid-
ligere omtalte mellem de sydligere Fjorde. Her ligger den
S. 107 omtalte Kanon. Nord for Dalstrøget skyder en Isbræ
ud mod SO. og udmunder i en lille Indskæring paa Nord-
siden af Fjordens Munding, ligeoverfor Taterait. Den lille
Tange, Karra, der dannes mellem denne indskæring og selve
Fjorden, er paa sin ydre Del stærkt indskaaren og danner flere
smaa, godt beskyttede Havne; den er ligeledes rig paa gode
Teltpladser.

Om Auarket-Fjorden gjælder iøvrigt det samme, som er
sagt om de to sydligere Fjorde. 1 dens Indre bliver” Kysterne

mere og mere sne- og iskledte, om end maaske noget
mindre end i Zngiteit-Fjorden. Paa Sydsiden ligeoverfor Auarket
gaar en Indskæring ind, først med sydvestlig, dernæst med
nordvestlig Retning. Den er aldeles grydeagtig indesluttet af
høje, forrevne Fjeldsider, og en mægtig Isbræ vælter sig
ned i den fra de 3000 Fod høje Fjelde. Fjeldene i det
Indre af Fjorden naae op til 4—5000 Fod. Fra Indlandsisen
skyder ligesom i alle de andre Fjorde en Bræ ud gjennem
Dalstrøget i Fortsættelsen af Fjorden. Halt udmunde 7 Breer
i Auarket- Fjorden. Dens Indre er til langt ud paa Efter-
sommeren dækket af sammenfrosne Ismasser. Udfor Mundin-
gen af Fjorden liege to mindre og en noget større Ø,
Umanak, 760 Fod høj.

Saasnart man passerer Gap Trolle, har man denne Kyst-
stræknings smukkeste Forbjerg Cap Tordenskjold (Aunerinak)
for sig. En lang, lav, sneklædt Tange skyder ud i Havet, indtil
Cap Tordenskjold majestætisk og stolt pludselig hæver sig over
2000 Fod op over Havet (Tav. X.). Den foran nævnte rødlige
Bjergart, der gaar igjen her, giver Fjeldet en prægtig Farve,
som allerede paa lang Afstand kan skjelnes, men navnlig Fjeldets
Form i de kullede Omgivelser giver det sin Skjønhed.

Kystlandet fra Auarket-Fjorden til Cap Tordenskjold er
brat og goldt undtagen paa et enkelt Sted, mellem den den
og 3die Bre fra Auarket-Fjorden; her forekommer paa en lille
Skraaning, hvor Forvittring, Beliggenhed mod Syd og Fug-
tighed begunstiger Væxten, den i disse Egne saare sjeldne,
men paa Vestkysten og de mere begunstigede Egne af Østkysten
almindelige og yndede Plante «Kvanen». Indlandsisen nåaer
påa denne Strækning omtrent helt ud til Yderkysten, og
ikke mindre end 5 Bræer udmunde i Havet paa den korte
Strekning fra Auarket-Fjorden til Cap Tordenskjold. Grunden
til Indlandsisens store Udbredelse er Landets overordentlig
lave 'Terrænforhold indenfor Cap Tordenskjold. Selve dette

176

Forbjerg bestaar af en vestlig 2160 Fod hej Humpel med en
halvkugleformet Overflade; fra dennes Ostside skyder et с. 1000
Fod højt Fjeld ud mod Øst; dettes Overflade er næsten
aldeles horizontal, indtil det paa engang falder brat ned mod
Havet. Paa Vestsiden er Cap Tordenskjold temmelig frodigt
bevoxet helt op til Toppen, og Masser af Ryper have deres
Tilhold paa denne lille Oase ude i Isen.

Cap Tordenskjold danner Afslutningen af en, ved en temme-
lig smal Tange med Fastlandet forbunden Halvø. 3 Kvartmil
NNV. for Fjeldet er et smalt Indløb til den langagtige Indskæ-
ring Zsortok, der gjør Pynten til en Halvø.

NV. for Gap Tordenskjold ligger en lang, lav, kullet Tange
med Retning NNO. Dens yderste Pynt kaldes Nuk; her be-
gynder Anoritok- Fjorden, ‘den mest isfulde og ufarbare af
Fjordene Syd for Umanak (Griffenfelds Ø).

Anoritok - Fjordens hele Længde er fra Nuk til det
Inderste omtrent 4 Mil. Landskabet paa Sydsiden af Fjor-
den er gjennemgaaende lavt og isklædt, kun paa en Stræk-
ning af lidt over I Mil er det nogenlunde bevoxet med Lyng,
og paa en ‘/2 МИ lang, lav Tange, der i nordostlig Retning
skyder ud i Fjorden, endda ret frodigt. Denne bedre Del af
Fjordens Sydside kaldes Айа (det, der ligger overfor), thi lige-
overfor paa Nordsiden af Fjordens Munding ligger den fordums
Boplads Anoritok (Graah's Okkiosorbik), der endnu for 50 Aar
siden var stærkt befolket. Der findes her adskillige Hustomter,
liggende paa en ret anselig, græsbevoxet Slette ved Foden af et
nogle- hundrede Fod højt Fjeld. Sletten begrændses mod SV.
ud mod Fjorden af en mægtig, gammel Moræne med samme
Længderetning som Fjorden. Stedet benyttes endnu til Over-
vintringsplads af Østlændingene, naar de paa deres Handels-
rejser ikke kunne naae deres Bestemmelsessted inden Vinterens
Frembrud. En lille, frodig © lige udenfor Anoritok benyttes
ogsaa til Overvintring, og ved begge Bopladser findes en
Mængde Grave.

177

Landskabet paa Nordsiden af Fjorden er indtil 4000
Fod højt og gjennemskaaret af dybe, isfyldte Dalstrog.
I det Inderste af Fjorden sees et vildt, takket Alpelandskab
med Toppe paa indtil 4400 Fods Hajde. Gjennem dybe Slugter
skyde to mægtige, flade Bræer ud i Fjorden fra Indlands-
isen, der bagved hæver sig jævnt indefter; foruden disse skyde
paa Nordsiden 3 anselige Bræer og paa Sydsiden 4 (heraf I
uden Betydning) ud i Fjorden. Halt udmunde saaledes 8 store
Breer i Fjorden, og at disse ere i en livlig Virksomhed beviser
ikke alene Østlændingenes. Udsagn men ogsaa den Masse af
Isfjelde, der til alle Tider træffes i Mundingen af Fjorden dels
grundstødte, dels drivende omkring i et sammenpakket Virvar af
mindre Kalvis. Baade i 1884 og 1885 saaes omtrent 50 større
Isfjelde i Mundingen af Fjorden, enten grundstødte eller paa
Vej dertil, og saavel mellem Anoritok-Boplads og Yderøerne,
som paa Strækningerne Nuk—Cap Tordenskjold og Anoritok—
Inugsuit roer man ligesom i en Skjærgaard af store Isfjelde.
Fjorden kan paa hele sin Længde fra det Inderste og ud til
Yderoerne være stuvet saa fuld af Isfjelde, Kalvis og Smaais fra
Breerne, at Passagen af den til saadanne Tider er saa godt
som umulig. De mægtigste af Br&erne i den ydre Del af Fjorden
er den store, 15000 Fod brede paa Sydsiden af Fjorden mellem
Nuk og Akia og den næstyderste paa Nordsiden.

Den store Bre indenfor Nuk er en af de bredeste Syd for
Umanak. Den overgaas kun af en stor Bre paa Sydsiden af
Napasorsuak-Fjorden og af den berygtede Puisortok; men med
Hensyn til Produktion af Isfjelde overgaar den sikkert langt
disse. Med et jævnt, fladt Lob uden nogen mærkelig Held-
ning skyder den 9000 Fod ud i det flakke Farvand inden-
for Nuk, ligesom vifteformig udbredende sig til Siderne i sit
Løb fremad.

Fra Anoritok nordefter roer man, omtrent for første Gang
efter at have passeret Aluk, lidt indenskjærs. Kysten er paa
Fastlandssiden lidt fladere og venligere, skjendt Kystfjeldene

IX. 12

178

blive højere, og de udenfor liggende Øer, Kutdlek, Kipingajak,
Takisok og Kekertarsuak, ere mere grønklædte, end Yderøerne
pleje at være. Kutdlek (Lampen) har sit Navn efter 3 fra
800—1400 Fod høje Spidser, der, ligesom Flammerne i
en grønlandsk Lampe, rage op fra den lavere Del af Øen;
de andre Øer ere en Del lavere, men temmelig bratte ud
mod Havet. Endnu den bte Juli 1884 var Vinterisen ikke
brudt helt op i Farvandene her indenom; Indskæringen Nord
for Patorsuak var helt dækket af Vinteris, og disse Steder af-
give derfor ogsaa de bedste Fangstpladser for Ostlændingene,
naar de overvintre ved Anorttok.

11/› Mil NNO. for Anoritok ligge de omtrent 2500 Fod
høje Kanajorkat-Fjelde helt ude ved Havet, og en knap
Mil videre fremme den fordums Boplads Znugsuit, en venlig og
god Oplagsplads med en prægtig lukket lille Havn, rigtignok
kun for Smaaskibe. Bopladsen ligger paa Enden af en lang,
lav, godt bevoxet Tange paa Nordsiden af en lille Bugt, der
er meget grund ligesom hele Farvandet indenskjærs fra Anorrtok
til Znugsuit. Fra det sidste Sted har man ind mod Land en
saare ode Udsigt til Napasorsuak- Fjordens Omgivelser; Sne
og Is møder Øjet fra Mundingen til det Inderste, og
Napasorsuak-Fjorden kan nok siges at være den mindst ven-
lige af det sydlige Ostgronlands Fjorde. Om end Anoritok-
Fjorden afgiver mere Is, saa findes der dog hist og her en
lille стоп Plet, men Napasorsuak-Fjordens Omgivelser mangle
al anden Klædning end Sne og Is. Fra Inugswit-Tangen og et
Par Mil indefter er Landet paa Sydsiden af Fjorden omtrent
een Bre. Medens de andre sydlige Fjorde have næsten samme
Retning (omtr. V. t. N.) afviger denne Fjord ej saa lidet derfra;
de første Par Mil er Retningen omtr. V. t. S., hvorpaa Fjorden
pludselig drejer af til NV. Underligt nok er denne brede og
temmelig dybe Fjord, som mån nødvendigvis skal over, aldeles
undgaaet Graah’s Opmærksomhed; han maa have passeret
den i tæt Taage, samtidig med at hans Folk har skaffet ham

179

meget daarlig Underretning. Paa Nordsiden af Fjorden, hvor
‘denne forandrer sin Retning, knejser det smukke 3900 Fod
høje, kjendelige Fjeld Napasorsuak (Tav. X.) op over Is-
kledningen; — i Mangel af andet Navn paa denne Fjord har
jeg opkaldt den efter Fjeldet, der absolut er det, man forst
lægger Mærke til i denne Omegn. Paa Sydsiden af Fjorden
rage Masser af spidse, sneklædte Fjeldtoppe paa 3—4000 :
Fods Højde op bag de store Isbreer. Selve Indlands-
isen naaer ikke ud til Havet her paa Grund af Landets
Terrænforhold. |

Det nordligste Parti af det her omhandlede Distrikt er den
langagtige, stærkt indskaarne ©, hvis 2 østligste Forbjerge Graah
kaldte Cap Daniel Rantzau og Cap Cort Adelaer. Graah
siger i sin Beskrivelse af Landet heromkring, at det «har nogle
store Isblinke, af hvilke en fordum skal have været et Sund.»
Det maa være Farvandet indenom denne langagtige ©, denne
Beskrivelse gjælder, thi det Sund, der skulde afskære Øen fra
Fastlandet, er netop i sin sydlige Munding ved Napasorsuak-
Fjorden spærret af en anselig Isbræ, der skyder ud fra Fast-
landet. I Sundet udmunder en anden Isbræ, og Vinterisen ligger
hele Sommeren over i en stor Del af det. I Fortsættelse af
den sidste Isbræ gaar en dyb Lavning fra Tunua over til
Bugten mellem Cap Rantzau og Cap Адеаег. Lavningen
skiller Øen i en nordlig og en sydlig Del. Den sydlige Del
naaer med sit højeste Punkt, Toppen af Cap Rantzau,
lidt over 1500 Fods Højde; den bestaar af 2 ved et
dybt Dalstrøg i nord-sydlig Retning adskilte Humpler. Det
nordlige Affald af Cap Rantzau er ret frodigt; paa Nord-
siden af Forbjerget er et snævert Indlob til en udmærket
beskyttet og rummelig Havn; I «Det gamle Grønlands nye
Perlustration eller Naturel - Historie, Kjøbenhavn 1741» siger
Hans Egede, efter at have omtalt Muligheden af i Kone-
baade at trænge op langs Grønlands Østkyst, Pag.' 21: «Men

ikke det alene, men det er mig og af Hollænderne, som
12°

180

fare paa Grønland for vist berettet, at nogle af deres Skibe har
en og anden Tid fundet Landet paa den Østre-Side gandske fri
for Is indtil 62°. Skal og have ligget i de yderste Havskjær
der under Landet og gjort anseelig og profitable Handling med |
de Vilde». — Det synes altsaa ikke utroligt, at Hollænderne
her som andetsteds i de arktiske Egne har været langt i For-
haanden for Nutiden, og endmere bestyrkes denne Formodning
derved, at en gammel Varde fandtes paa den vestligste Top af
den østligste Cap Rantzau - Humpel. Fra _ Graah hidrører
Varden ikke; han havde Teltplads paa en Tange, Karra
akungnak, paa Gap Adelaer-Siden af Bugten mellem de 2 For- |
bjerge, og dels omtaler han aldeles ikke at have besteget Сар
Rantzau (havde han eller Vahl gjort det, kunde Napasorsuak-
Fjorden ikke være undgaaet deres Opmærksomhed), dels havde
han andet at tænke paa netop i de Par Dage, han laa i Telt
her. Vi saae Resterne af en Stensetning til et europæisk Telt
ved Karra akungnak, der kun” kunde hidrøre fra Graah og
aldeles lignede dem, vi har seet paa andre af hans Teltpladser.

Den nordlige Del af Øen, «Cap Adelaer- Landet», er
højere, vildere og mere snefuld end den sydlige. Det
højeste Punkt af Cap Adelaer naaer en Højde af 2250 Fod;
det falder mod Øst og Nord brat ned mod Havet. Længst mod
Øst rejser sig et lodret, c. 1000 Fod højt, cylindrisk Fjeld; det
er overordentlig kjendeligt saavel syd- som nordfra og benævnes
af Østlændingene simpelthen Xakok (Fjeld).

Fastlandet indenfor Cap Adelaer og Cap Rantzau har allerede
antaget den Karakter, som er ejendommelig for den næste Af-
deling af Kysten. Bolgeformet Indlandsis, afbrudt hist og her
af indtil 5700 Fod høje, bratte Nunataker, sees fra høje Kyst-
fjelde, saa langt Øjet naaer indefter. Fra Toppen af Cap
Adelaer har man den prægtigste Udsigt nordefter, først til en
lang, lav, sne- og isdækket Kyststrækning og dernæst til. det

høje, skjønne, snefri Bjergland ved Tingmiarmiut og Umanak;

181

længere ud mod Øst sees det Nord for Umanak liggende
Forbjerg Kutsigsormint som en © langt ude i Havet.

Cap Adelaer—Kasingortok.

Hele dette 7—8 Mile lange Parti af Østkysten, der begyn-
der med Puisortok, udmærker sig ved sin Fattigdom paa større
Indskeringer og Skjærgaarde og ved et overordentlig Øde.
Sne, Is og enkelte lave, golde Fjelde og Øer er Alt, hvad der
møder Øjet paa Yderkysten. «Hansa»-Expeditionen opfattede
påa sin Drift med Storisen hele Strækningen som en Bræ —
Puisortok —, og da nu Navnet Puisortok har saa god en Klang
som noget farligt og frygteligt paa Grønlands Østkyst, kan
det være meget passende at benævne hele Strækningen ved
Puisortok, navnlig da den Egenskab, som skulde ligge i dette
Navn (det Sted, hvor Noget dukker op af Vandet), ikke findes
hos den Isbræ, der bærer Navnet.

Saasnart man er forbi Cap Adelaer og det lange Næs, der
skyder ud mod Nord herfra, har man mod Vest en .lille Ind-
skæring Nord for Sermip-nua (9: Landisens Odde); dens Om-
givelser ere lave og iskledte og danner Overgangen til den tæt
Nord derfor begyndende Isbræ Puisortok, som med en
Brede af 16,500 Fod strækker sig NO. hen mod Gap Bille.
Denne, Isbræ, der har været Gjenstand for saa mange
overdrevne Beskrivelser, og som har været og endnu er det
eneste Punkt paa den sydlige Østkyst, de Indfødte ere egent-
lig ængstelige for at passere, synes for det uhildede Blik
aldeles ikke at skille sig fra den øvrige Mængde Isbræer,
man træffer sydligere og nordligere. Puzsortok har netop
samme Udseende, som de mindre Bræer paa Kysten, medens
de egentlige Isstromme, de, der levere større Isfjelde,
afvige ej saa lidet fra dens Udseende. Den kommer med en
stærk Heldning, c. 12°, ud gjennem et mindre Dalstrøg i

182

det 500 Fod høje, isklædte Kystland. Omtrent 1500 Fod inden-
for Endefladen tiltager Heldningen pludselig til omtrent 35°,
men 500 Fod længere fremme aftager den ligesaa pludselig til
omtrent 10°, hvilken Heldning, den i Hovedsagen beholder til
Endefladen, der som en brat, stærkt kløftet, senderreven Væg
staar lige ned i det aabne Hav {se Tav. XI.). Endefladens Højde
er meget variabel, mellem 100 og 200 Fod, og hele Breens
Mægtighed overgaar næppe denne Tykkelse stort; thi hvor
Bræen ender i Havet, er dette ofte grundt, og desuden kommer
Underlandet stærkt frem under Enden af Bræen paa °/4 af
. dennes Brede sydfra. Hele Bræens Udseende tyder ogsaa paa
en meget ringe Mægtighed, og den stærkt varierende Held-
ning viser, hvor fuldstændigt den følger enhver Forandring
i Underlandets Terrænforhold. Breens Overflade er stærkt
convex, fuld af store gabende Tværkløfter, og Bevægelsen saare
ringe — i den vårmeste Sommertid knap 2 Fod i Døgnet
ved Punkter i Midten af Breen'). Ud for Breen er fuldt
af blinde Skjær; ingen større Elv løber ud under Bræen,
og de 4 Gange, jeg har passeret den, har Vandets Farve
været aldeles. den samme som ellers langs Kysten.
| de gamle Beretninger om Puisortok hedder det, at
selv i betydelig Afstand udfor den skal isen kunne skyde op
fra Havets Bund. Som foran nævnt (S. 116) har jeg over-

1) Naar jeg her angiver denne meget ringe Bevægelse, skal jeg dog bemærke,
at de Maalinger, der ligge til Grund for den, kun udstrække sig over 11/2
Døgn. Skal en saadan Bres Bevægelse maales, saaledes at man skal
faa et virkeligt Resultat deraf, forekommer det mig, at Maalingerne
maa være udstrakte mindst over et Tidsrum af henved en Maaned.
Jeg tvivler f. Ex. slet ikke om, at Puisortok til sine Tider har en langt
større Bevægelse end den af mig fundne, thi en eller anden Hindring
‚kan for en Tid standse Breen i sin Bevægelse fremad, indtil Isens Tryk
med eet overvinder Spærringen. Isen har da frit Løb for en kort Tid,
indtil en ny, eller maaske den samme Hindring atter faar godt Tag,
standser eller formindsker Bevægelseshastigheden o.s.v. Puisortok skurer
nemlig hen langs Underlaget og har ikke som f. Ex. Jakobshavns Isbræ,
efter Hammers Beskrivelse, en ligefrem Vandpude under Midten.

183

været en Kalvning af Breen uden at kunne opdage andet,
end at Puisortok kalver forover ligesom alle andre mindre
mægtige Breer; Opskyden var der ved den Kalvning ikke Tale
om paa den Maade, som Ostlendingenes Fortællinger lade for-
mode, og der er ikke dybere udfor Breen, end at man adskillige
Steder kan skimte Bunden. ‘Var der altsaa under Havets Over-
flade Ismasser, der paa en eller anden Maade kunde skyde
"op, maatte. man kunde se dem. Puisortok har sit daarlige
Rygte, fordi den ligger aabent ud mod Havet, uden Skjærgaard
eller anden Beskyttelse for Baade, der skulle forbi den, og en
Baad, der faar et Havari i Isen udfor Bræen eller maaske tæt
inde under den, er meget ilde stillet. Ostlændingene have derfor
en naturlig Frygt for at passere den, og maaske har et eller
andet Ulykkestilfælde udfor Bræen gjort sit til at forøge Frygten;
de vide i ait Fald at fortælle adskillige Historier herom.

Enten er Bræen bleven bredere siden Graah's Tid, eller
ogsaa skal hans Angivelse forstaas anderledes; han siger, at
Bræens Brede er henimod '/4 Mil, medens den nu, som sagt,
er omtrent 3/4 МИ. |

Nord for Puësortok kommer Kystlandet lidt frem under Is-
klædningen, og paa enkelte Smaapynter under Cap Bille —
en mørk Nunatak tæt ved Kysten — træffes endog lidt Lyng-
vegetation. Hvor Kysten imidlertid drejer af mod Vest ophører
den snart igjen, og Siderne af den korte Fjord, der Nord
for Forbjerget gaar indefter mod Vest, ere overalt iførte den
vante, hvide Dragt. Paa Fastlandet paa Nordsiden af Fjorden,
ligeoverfor Sydpynten af den Nord for Cap Bille liggende
Kekertarsuak (Graah’s Otto Ruds 0), skyder en mægtig
Bre ud; den gaar aldeles fladt fra Indlandsisen langt ud i
Vandet og afgiver sikkert meget større Isfjelde end Puisortok.
Kekertarsuak er meget gold og temmelig lav. Dens Indre er
mange Steder dækket af Sne hele Sommeren, og intetsteds
voxer saa megen Lyng, at man kan finde en lyngbevoxet Telt-
plads; man maa opslaa Teltene paa de bare Klipper, og paa de

184

faa Steder, hvor Baadene lade sig hale iland, er der endda saa
fattigt paa løse Sten, at man kun nødigt tilbringer for lang Tid |
paa Ruds 0. En stor Del af Sundet indenom Øen er altid

dækket af. sammenfrossen Kalvis og Vinteris, men det afgiver
et udmærket Fangststed for Sælhundejægere. Foruden den
nævnte større Bræ i den sydlige Del af Sundet findes 3 mindre
Bræer paa Fastlandssiden Vest for Ruds Ø, og Isdækket er saa
almindeligt, at Underlandet kun hist og her som Smaaser
kommer frem under Isen. Paa en saadan'Ø, 3/4 Mil NV. for
Nordpynten af Ruds О, ligger den af Østlændingene mest
brugte Telt- og Tilflugtsplads i denne Egn, /ngerkajarfik, den
eneste lille Oase, indtil man kommer op til Smaaoerne udfor
Kangerdlugsuatsiak (Mogens Heinesens-Fjord). Mellem Inger-
kajarfik og Kangerdlugsuatsiak sees Landisens bratte, afskaarne
Væg flere Steder ovenpaa de lave Kystfjelde, hvis: Sider staa
lodret ned i Havet: Flere mindre Breer udmunde paa denne
Strækning.

I det isklædte Indland her indenfor rage adskillige indtil
5000 Fod høje Nunataker op, dog uden at danne noget sammen-
hængende Hele, og det ved Kysten 3—600 Fod høje, indefter
jævnt højnende, isklædte Land er det mest karakteristiske for
denne Egn, der netop ligger paa samme Brede som Frederiks-
haabs Isblink paa Vestkysten.

Kangerdlugsuatsiak (Mogens Heinesens-Fjord), den eneste
større Fjord i dette Distrikt, er fra Mundingen til det Inderste
5 Mile lang; den er noget bredere end de sydligere Fjorde,
men Sne og Is dominere om muligt endnu mere de Fjorden
omgivende Landskaber end sydligere.

I den ydre Del af Fjorden er baade Nord- og Sydsiden,
men navnlig den sidste, temmelig lav, Fjeldene afrundede og
aldeles sneklædte. 1 mindre og 3 noget større Bræer udmunde
paa Sydsiden. Paa Nordsiden ligger en hyggelig, gammel Bo-
plads */2 Mil fra Mundingen, ved en lille Bugt omgiven af nogle
Smaaskjær; et Par Husruiner vidne om fordums Beboelse af

185

dette, det eneste beboelige Sted i hele Fjorden. Fra Bopladsen
indefter er Nordsiden ligesaa uvenlig som Sydsiden. Først 3 Mil
indenfor Mundingen begynder der at komme lidt mere Liv i
Landskabet. Fjeldpartierne antage en skjennere og mere
imponerende Karakter, og det Inderste af Fjorden er til Gjen-
gjæld noget af det mest storslaaet skjønne og vilde i det syd-
lige Grønland (se Fig. 14). 6 Mil fra Fjordens Munding i
lige Linie ind fra denne hæver sig næsten lodret i Vejret et
mægtigt Bjergparti med isklædte Toppe paa over 6000 Fods

Fig 14. Det Indre af Mogens Heinesens Fjord. (Garde.)

Højde. Mellem dette Bjergparti og 2 næsten ligesaa impo-
nerende, påa hver sin Side af Fjordens Indre, skyde 2 flade,
mellem !/ı og 2 Mil brede Isstromme ud gjennem dybe
Slugter, for forenede til en over 1/> Mil bred Bre at vælte. sig
ud i Fjorden. Gjennem de dybe, bratte Dalstrøg seer man
Bræerne smelte sammen med indlandsisen, der jevnt skraanende
hæver sig indefter.

Fjordens Inderste er aldeles utilgængelig, og hele Fjorden
maa med sin næsten fuldstændige Mangel paa .Oplægnings-
steder og sine vanskelige Isforhold ansees for lidet egnet, til at

186

befares med Konebaad. Vor Teltplads laa ved en lille Ind-
bugtning af Fjorden godt 2 Mil indenfor Mundingen; den be- |
stod i en lille, skraa og bar Klippeflade hvor netop 2 Telte,
Baad og Bagage kunde staa. Skjondt Sne- og Isdragten her
omtrent var lige saa overvejende som rundt omkring, var der
dog paa en stejl Klippeskraaning over Teltpladsen, vendende
mod Syd, en ret god Plantevext og modne Blaaber og Krekke-
ber den 6te August.

Ud for Mundingen af Kangerdlugsuatsiak Бена den tem-
melig store © Jkermiut, с. 600 Fod høj, med bratte ie
ud mod Havet.

Nord for no 7 begynder Kysten igjen at
skifte Karakter, og fra den !/a Mil NO. for Fjordens Munding
liggende Kasingortok-Pynt kan den sidste Del af Strækningen
Tluilek— Umanak siges at begynde.

Kasingortok—Umanak.

I Modsætning til de 2 sydligere Distrikter kan dette frem-
vise en ret anselig Skjærgaard, en efter østgrønlandske Forhold
ret rigelig Vegetation og Beboelse og et langt bredere, isfrit
Yderland. Der findes kun 2 dybere Fjorde: Tingmiarmiut og
Umanak eller Sehesteds-Fjord; men de mange mindre Ind-
skæringer, Sunde og hele Skjærgaarden giver Egnen et ganske
andet Udseende end sydligere; — den minder i meget om For-
holdene i Julianehaabs Distrikt, om end Frodigheden naturligvis
ikke kan naae saa højt paa Grund af Drivisens meget længere
Tilstedeværelse langs Kysten. Det er Landets fuldstændige
Bjerglandskarakter, der holder indlandsisen i Skak og befrier
Kystlandet for dennes Kvælen af enhver Plantevæxt.

Tæt Nord for Kasingortok-Pynten (Stedet har sit Navn efter
en stor Hule, paa hvis bratte Sider Mængder af Maager have
deres Tilhold) ligger den lille с. 1000 Fod høje © Nagto-
ralik. Saavel denne som Kystlandet langs Sundet indenom

187

Øen er gold og temmelig brat; Fastlandet indenfor giver den
sidste Hilsen fra Puisortok-Distriktet, det er aldeles bedækket
af Sne og Is, og det 2350 Fod høje Fjeld Agdlak er be-
dækket deraf lige til Toppen. Udfor Nagtoralik ligger
nogle smaa Skjær, som efter et østgrønlandsk Sagn skal have
været Skuepladsen for en Kamp mellem en Europæer og en
Grønlænder. |

Nagtoralik begrændses mod Nord af den 2 Mile dybe,
temmelig brede Hkalungmiut-Fjord eller Amitsuarsuk. Paa Syd-
og Vestsiden ere Kysterne temmelig lave, men bag det sne-
dækkede Forland sees en Del af Kangerdlugsuatsiak’s høje.
Fjelde. Nordsiden af Fjorden dannes yderst mod Øst af
Øen Uvdlorsiutit, længere inde af et с. 3000 Fod højt
Fjeldparti paa Fastlandet indenfor Uvdlorsiutit. Allerede paa
Uvdlorsiutit begynde temmelig friske Hustomter at tyde paa, at
man nærmer sig beboede Egne; ved Zkalungmiut paa SV.-
Pynten af Øen og et Par Steder langs Vestsiden findes saaledes
flere Huse, og Kysterne have flere Steder en frodig Gresvext
og god, flad Strandbred. Langs Vestkysten af Uvdlorsiutit
gaar en jævn Højderyg paa 1200 Fods Højde, sneklædt
paa Toppen og faldende temmelig brat af mod Vest til den
fladere Kyst ud mod Uvdlorsiutit Tunua og mod Øst til et
dybt Dalstrøg, der i N—S. gjennemskærer Øen og deler den
i den nævnte vestlige Højderyg og et østligt Højland med 2
kjendelige Toppe paa omtrent 2000 Fod. Paa Vestsiden
af Øen, noget Nord for Midten af Sundet, findes paa det
vestlige Affald? af Højderyggen nogle Vægstenslejer, hvorfra
Befolkningen faar Materiale til deres Kogekar og Lamper. Det
siges af Østlændingene, at de bedste Findesteder nu altid ere
dækkede af Sne; Eberlin undersøgte Lokaliteterne og fore-
fandt Vægsten. Paa Nordsiden af Øen gaar en stor, flak Ind-
_ skæring ind; den er omtrent hele Aaret rundt bedækket med
Vinteris og et meget søgt Fangested for Tingmiarmiut-Fjordens
Beboere.

188

Vestsiden af Uvdlorsiutit Tunua dannes af et højt, takket
og temmelig brefuldt Bjergland. 3 mindre Breer vælte over
Fjeldene ud mod Sundet, og i Sommerdage gjenlyder Luften af
evig Larm fra dem; ingen af dem afgive imidlertid Isfjelde.

Nord for Uvdlorsiutit ligger den 7—8 МИ dybe, brede og
skjønne Tingmiarmiut-Fjord, i sin ydre Del begrændset af høje,
mægtige og snefrie Fjelde. Flere større og adskillige mindre
grønklædte og venlige Øer opfylde Fjorden og giver den et saa
tiltalende Anstrøg, at man næsten glemmer, at man er påa Grøn-
lands Østkyst, vant som Øjet er til den evindelige Sne og Is.

Fjorden begrændses paa Sydsiden indenfor Uvdlorsiutit af
Fastlandet som med VNV.-lig Retning trækker sig 6 Mile ind-
efter; det er paa flere Steder fuldt af høje, stejle Fjelde, og
flere større Breer skyde ud i Fjorden. Landet er temmelig
snefuldt og bliver et Par Mil indenfor Uvdlorsiutit Tunua helt
isklædt; naar Sydsiden af den ydre Del af Tingmiarmiut-Fjorden
alligevel maa siges at have et tiltalende Udseende, er Grunden
den, at Fastlandet skjules af den langagtige, store Ø Takisok,
der med Fjordens Retning som Længderetning ligger 1—2 Kvart-
mil udenfor Sydsiden af Fjorden. Saavel Takisok som de andre
Øer i Fjorden ere vel bevoxede med Græs og Lyng, og de be-
nyttes ogsaa saa godt som alle vexelvis til Sommeropholdssteder
for Fjordens Beboere.

Vest for Takisok bliver Fjorden meget smallere end i den
ydre Del, og den indre, af Kalvis og Vinteris dækkede Del har
lidet tilfælles med de ydre smilende Egne. Fra Bræerne i det
Indre af Fjorden afgives ret betydelige Isfjelde, og ligesom
i sydligere Egne seer man Indlandsisen hæve sig ganske jævnt
indefter fra det Inderste af Fjorden. Fjeldene paa Sydsiden af
Fjorden naae en Højde af 4000 Fod.

Nordsiden af Tingmiarmiut-Fjorden dannes раа de yderste
2 Mil af den store Tingmiarmiut-@ og den Syd derfor liggende
Ausivit-Ø (se Træsnit $. 98). Denne sidste er gjennemgaaende
lav, de højeste Punkter henved 800 Fod høje; langs Kysterne

- 189

findes flere bevoxede og gode. Teltpladser, og Øen benyttes
meget til Sommerfangested. Den skilles ved et ganske smalt
Sund fra en Nord derfor liggende mindre Ø og denne atter
ved et i Reglen isdækket Sund fra selve Tingmiarmiut-Oen.

Tingmiarmiut (det Sted, hvor der er mange Fugle) er egentlig
Navnet paa et lille, lavt og brat Fjeld paa den sydligste Spids
af Tingmiarmiut-Oen; da imidlertid Vinterbopladsen for de i
denne Egn boende Folk er i Nærheden. af Fjeldet, har derved
Øen og hele Egnen faaet dette Navn. Tingmiarmiut-Oen, hvis
højeste Top rager henved 4000 Fod op over Havet, er over-
ordentlig smuk og bjergfuld. Uden at være dækket af Sneen har
den højt oppe mellem Fjeldene netop tilstrækkelige Snemarker
til hist og her at kunne sende Isbreer ud i Havet, og disse
i Forening med de vilde Fjeldformationer giver Øen sin Skjøn-
hed. Øen er gjennemgaaende et Højland paa c. 1500 Fods
Højde, hvorfra de højere, stejle Toppe rage op. Det
smukkeste Parti af Øen er den bratte, forrevne Bjergkjæde,
der, begyndende i Midten af Øen med en Højde af c. 4000
Fod strækker sig mod Syd, omtrent til den naaer Kysten,
hvor den drejer mod Øst og følger Øens Sydside stadig
aftagende i Højde, til den tilsidst ender i det lange, lave Næs
Akitsok, den SO.-lige Pynt af Øen. Akitsok (det, der kan
knuses) er Findested for Kalkspat, der i knust Tilstand bruges
af Ostlendingene til at blande i Snustobakken for at dreje denne.
Mellem Ausivit- Øen og Tingmiarmiut’s Boplads ligger der
en Del smaa, grønklædte Øer, som beboes om Sommeren. Ved
det tidligere omtalte Tingmiarmiut-Fjeld ligge Beboernes 2
Vinterhuse, det ene ved Bopladsen Tingmiarmiut paa en lille,
frodig Tange Øst for Fjeldet, det andet ved Sanerak paa Vest-
siden af Fjeldet.

Indenfor Tingmiarmiut-Oen begrændses Fjorden af et højt,
snefrit og vildt Bjergland, der har meget tilfælles med Tingmi-
armiut-®en i Udseende; det strækker sig 11/2 Mil indefter, hvor
Indlandsisen atter træffes.

190

Tingmiarmiut-Oen skilles fra Fastlandet ved det smukke,
bugtede, snart brede, snart ganske smalle Sund Jkerasak.
Fjeldsiderne ere, navnlig paa Fastlandet Nord for Tingmiarmiut-
Øen, bratte. og forrevne, og flere stejle Isbreer skyde ud
fra Indlandet; adskillige frodige Teltpladser bevoxede med
Kvaner og Blaaber findes dog spredte langs Sundet. Ved den
østlige Munding af Sundet ligger den høje, bratte 0, Nunarsuak,
et fuldstændigt Hojdeplateau, hvis mørke Fjeldsider falde lod-
ret ned i Havet undtagen mod ONO., hvor to lave Næs,
Kingalik, skyde ud.

Indenom den Nord for Nunarsuak liggende © Amitsuarsuk
gaar Sundet Sarfap- Akalua, der ligesom Sundet indenom
Tingmiarmiut- Øen er begrændset af høje, forrevne Fjelde med
mindre, lokale Isbræer.

Paa Fastlandet ved Arfa-Sagdliarusak skal efter Østlæn-
dingenes Udsagn findes en Sø bag en lavere Fjeldryg; flere
Ostlendinge fortælle, at de have seet Dyr af Størrelse som
middelstore Selhunde krybe op paa Vinterisen i Seen, og de
beskrive deres Udseende som fuldstendigt lignende Netsidens.

Efter den store, langagtige og stærkt indskaarne ©
Umanak eller Griffenfelds ©, som Graah kaldte den, har hele
Distriktet fra Nunarsuak og Nord efter til Forbjerget Kutség-
sormiut раа 63° 7‘ N. Br. faaet sit Navn. Navnet Umanak,
dette meget hyppigt brugte gronlandske Stednavn, tilkommer
egentlig kun den 2200 Fod hoje, bratte Fjeldmasse, der danner
den sydligste Del af den lange, smalle ostlige Arm af Griffen-
felds ©. Den øvrige temmelig lave og kullede Del af Øen
har sine egne Navne, saaledes den nordlige Del Takisok
og den vestlige Del Kapitak. Lige ved Foden af Umanak-
Fjeldet ligger Bopladsen, der bruges baade til Vinter- og
Sommerplads af Umanak - Distriktets Beboere, der som Regel
udgjør 1 a 2 større Familier. Hele det lille Archipelag: Umanak-
Øen med de Syd for liggende Smaaøer, den høje, bratte ©

191

Umanarsuk (se Fig. 15) og Sanerkat mellem denne og Kapitak,
danner et udmærket aflukket lille Farvand.

Fastlandet indenfor Griffenfelds © er ligesom sydligere
hojt, takket og temmelig snefrit, men rigt paa mindre Ind-
skæringer og lokale Isbreer. Lige Nord for Øen gaar den
6 Mil dybe af vilde, skjønne Fjeldpartier omgivne Umanak- eller
Sehesteds-Fjord VNV. ind. |
Den ydre Del af Fjorden er paa Sydsiden temmelig gold og
brefuld; Ye Mil indenfor Mundingen gaar en mindre Indskæring
ind, og i Flugt med denne skal efter Ostlendingenes Sigende være

pee
(HP HANSEN se! Be

Fig. 15. Umanarsuak, seet fra Umanak. (Efter Fotografi.)

et godt Overbærersted eller om Vinteren god Slædevej Syd efter
indenom de hoje Kystfjelde, der begrændse Ikerasak. Over-
bererstedet skal fore til Bugten Amzisuarsuk indenfor Umanarsuk,
og da Zkerasak meget let spærres af opskruet Storis, har denne
Vej sikkert stor Betydning for Beboerne, naar de have været
paa Fangst i Umanak.- Fjorden. Teltpladser mangle næsten
fuldstændigt baade paa Syd- og Nordsiden af den ydre Del af
Fjorden, tbi Fjeldene falde temmelig brat ned mod Vandet.
Fjeldene paa Nordsiden have ellers en rigere Plantevæxt end
paa Sydsiden, og navnlig omtrent halvtredie Mil indenfor Mun-

192

" dingen, hvor Fjorden afsætter Forgreninger baade paa Nord- og
Sydsiden, gjør denne Forskjel sig gjældende. Den sydlige For-
grening, Sékuijuitsok (det Sted, hvor der altid er Isdække), er
omgivet af sne- og iskledte Fjeldmasser og 2 anselige Breer
udmunde i den; den nordlige, Agnat, og dennes videre For-
grening Tastusak mangle ikke alene de sneklædte Omgivelser,
men man finder endog en yppig Vegetation af Græs, Smaa-
blomster, Lyng, Pilekrat o.s.v. langs dens Kyster.

Paa en flad Tange ved Mundingen af Agnat ligger Telt-
pladsen. Zgdluvigkat, hvor friske Teltringe og Kjødgrave vidne"
om, at Umanak's Beboere have deres Tilhold her, naar de
færdes paa Fangst i Umanak-Fjorden. |

Paa Nordsiden af Agnat gaar en dyb, frodig, fuldstændig
parabolsk Dal ind mellem 2 Kjæder af 5000 Fod høje, spidse
Fjelde. En mægtig brusende Elv udstrømmer fra en Sø en
Mils Vej inde i Dalen. I sit Løb danner den flere Steder ret
anselige Vandfald; ved sin Munding gjennembryder den en 20
Fod høj, temmelig bred Morænevold og danner ved den Mængde
Ler og Slam, som den fører med sig, et stort Delta udenfor
Dalen.

Selve Fjorden har imidlertid fortsat sit Løb indefter i
Landet i NNV.-lig Retning og er påa Vestsiden begrændset af
det højeste Fjeldparti mellem Äutsigsormiut og den sydligste
Kangerdiugsuatsiak (Lindenows - Fjorden). Fjeldpartiet har en
Udstrækning af 3 Mil, og paa denne Strækning rager en halv
Snes Toppe op til omkring 5000 Fod, medens en enkelt Top
naaer 6600 Fod. Saa godt som alle Fjeldtoppene ere klædte
af evig Is, og stejle Breer skyde ned mellem dem. Ostsiden
af det Inderste af Fjorden er mindre bjergfuld men ligesaa
isklædt, og båg en stor Bræ, der danner Afslutningen af Fjorden,
seer man Indlandsisen hæve sig indefter.

I Umanak- Fjorden naaede den sydlige Afdeling af Ex-
peditionen sit nordligste Punkt.

193

Det vil af ovenstaaende geografiske Bemærkninger til Stræk-
ningen Iudlek— Umanak tilstrækkelig fremgaa, hvilken over-
ordentlig fremtrædende Rolle Landisen, Havisen og den evige
Sne spille i Kystens hele Physiognomi. Naar jeg dertil skal
gjøre nogle Bemærkninger, da er det nærmest for at give et
Bidrag til Belysningen af et Spørgsmaal, som tidligere i Hoved-
sagen kun kunde besvares gjennem Gisninger.

Det har -været udtalt som en næsten sikker Formodning,
at, om end Østkystens Isbreer leverede store Isfjelde, saa
var Produktionen deraf i det Hele mindre end Vestkystens.
Man har tildels søgt Beviset herfor i den Omstendighed, at
Storisen, som fra Ostkysten driver sondenom Gap Farvel op
langs Vestkysten, ikke forer synderlig mange Isfjelde med
sig, og med det sparsomme Kjendskab, man gjennem Graah’s
Rejse langs den yderste Kystlinie havde til Ostkysten, maatte
det Bevis vel ogsaa nogenlunde kunne passere. Efter de nu
foreliggende Undersøgelser maa denne Antagelse imidlertid
ansees for at være urigtig, ialtfald for den Del af Østkysten,
som er berejst af Expeditionen, altsaa op til 66° N. Br.; mulig-
vis vil man højere oppe paa Kysten, paa de Bredegrader,
hvorunder Vestkystens egentlige Isstrømme udmunde, finde den
gamle Antagelse konstateret; men sammenlignes Isforholdene
paa Østkysten Syd for 66° N. Br. med dem paa den tilsvarende
Del af Vestkysten, da viser Forskjellen sig saa slaaende, at der
ingen Tvivl kan være om, fra hvilken Side af Sydgrønland den
meste Landis afgives.

Syd for 66? N. Br. udmunde paa Vestkysten ialt 21 Isbræer,
af hvilke ingen regnes til Iste Klasse Isstrømme, og adskil-
lige ere saa smaa, at de kun kunne sammenlignes med
de. ubetydeligste af Østkystens. Paa Østkysten udmunde
alene Syd for Kutsugsormiut paa 63° 7° N.Br., altsaa paa den
halve Strækning, 60 til 70 Breer med en Brede af ‘4 Mil og
derover, og mindst 100 Bræer, som i disse Omgivelser kaldes

smaa, men som imod de mindre Bræer paa Vestkysten maa
IX. 13

194

regnes for ret anselige. Af disse Br&er kunne henved Halv-
delen siges at staa i direkte Forbindelse med Indlandsisen") og
afgive Isfjelde, om end kun af Middelstørrelse, с. 100 Fod høje
over Havet. Gaar man op til 66° N. Вг., vil man, i Modsætning
til Vestkystens Mangel paa Iste Klasses Isstrømme, paa Øst-
kysten finde: Sermilik, Ikersuak, Pikiutdlek, Igdloluarsuk,
Tingmiarmiut og Anoritok, Isstromme, der efter Ostlendingenes
Udsigende og vore egne Undersøgelser alle afgive store Isfjelde.
Selvfølgelig er det ikke Isbræernes Antal og Brede, der alene
afgiver et Maal for den Kraft, hvormed Indlandsisen skyder ud,
men fortrinsvis deres samlede Bevegelseshastighed og Meg-
tighed. Til Maal herfor maa vel nærmest kunne tjene Mængden
og Størrelsen af de Isfjelde, man møder, og det er saa langt
fra, at man ikke langs Østkysten træffer mange Isfjelde, at
man tværtimod saa godt som overalt, men altid inde under
Kysten og i Fjordmundingerne, har Isfjelde omkring sig, og
ofte roer man endog som i sande Skjærgaarde af dem. De
største flydende Isfjelde, man træffer, er mellem 2 og 300 Fod
høje over Havet; det største, jeg havde Lejlighed til at maale,
var imidlertid kun 193 Fod over Havet men havde dog et totalt
Rumindhold af c. 200 Millioner Kubikfod.

Naar man ikke desto mindre har gjort den lagttagelse, at
Storisen, der kommer omkring Cap Farvel, ikke fører mange
Isfjelde med sig, er Grunden dertil den, at de allerfleste af Øst-
kystens Isfjelde aldrig naae Vestkysten, men gaa tilgrunde tæt

1) Det havde ved ovenanførte Optælling af Bræerne Syd for Umanak-
Fjorden eller paa den Strækning, jeg har berejst, maaske været mere
korrekt kun at anføre Bræerne Nord for Zluilek, da Indlandsisen jo
egentlig først begynder her. Gjer man det,. udgjør Antallet af middel-
store Bræer, der staa i Forbindelse med Indlandtisen, omtrent 50.

Da Udtrykket «Bre» er temmelig vagt, maa man ved en saadan
Optælling være lidt varsom ved Valget af, hvad man regner med til
Breer, og ikke tælle for meget efter Kaartet. Flere Breer, der paa
Kaartet se temmelig store ud, men i Virkeligheden kun have ringe
Mægtighed, ere derfor ikke regnede med.

195

ved. deres Fodesteder. Erindrer man, hvorledes Storisen op-
træder under Østkysten, hvordan den i den største Del af Aaret
ligger som en Mur op af Kysten og spærrer enhver Udvej, idet
de aldeles overvejende NO.-lige Vinde presse den, og Alt inden-
for den, ind paa Kysten, da kan man ikke undres over, at kun
faa Isfjelde slippe ud fra Kysten. Naar først Eftersommeren
kommer og Storisen gaar fra Land, saa ere Isfjeldene imidlertid
drevne saa fast paa Grund under Land, at de blive staaende
der, indtil Afsmeltning forstyrrer deres Ligevægt, og en Kæntring
gjør Ende paa deres Tilværelse som Isfjelde. I Løbet af faa
Minutter forvandles de derved til de udstrakte Marker af tæt,
skarp Smaais, der ofte milevidt, navnlig i Eftersommeren, omgive
Østgrønlands Kyster og ere saa generende for Konebaadsfarten.

Fig. 16. Landet Syd for Pikiutdlek (Kjege Bugt),

Fra Umanak til Dannebrogs &

Kagsortok, i hvis Indre der udmunder en kalvende Bra,
danner en Sidearm til Umanak-Fjorden (Sehested’s-Fjord) ved
dennes Munding og gaar МУ. paa ind i Landet. Et Sund, Zkera-
sarsuk, gaar herfra Ost efter og afskærer Øen Uvivak (der af
Graah kaldtes Ausivikasik) fra Fastlandet. Kagsortok og Ikera-
sarsuk ere tildels begrendsede af hoje, stejle Fjelde. I Sundet
findes en Bredning, hvor der endnu Jaa Vinteris i August
Maaned, dog ikke fast til Landet, men saaledes, at man kunde
‘komme frem med Baade langs Kysten. Paa den nordre Side af
denne Bredning strekker en Bre sig ned til Havet. Udfor den
sondre Side af Sundets Munding ligger en Del lave, ret frodig
bevoxede Øer, hvorpaa der findes flere Hustomter ved Zlugdler-
miut. Ved selve Kagsortok findes ogsaa en enkelt Hustomt
liggende paa Øen Uvivak. Denne Ø er ikke meget høj men
gaar imod Øst ud i flere Forbjerge, der kaldes Kangerajuk.

Af Strekningen omkring Graah’s Vinterkvarter , nemlig
mellem Forbjergene Kutstgsormiut og Kangek (Cap Moltke),
som han har berejst adskillige Gange og tildels undersegt
meget nøje, skal jeg kun levere en kort Beskrivelse, idet jeg
forøvrigt maa henvise til Graah’s Beretninger. Kaartet er
for denne Egns Vedkommende i Hovedsagen støttet paa
Graah’s, idet jeg kun har rejst forbi denne Strekning

197

og derfor kun har et Par Maalinger fra saa ringe Hojde over
Havet, at Afstandsbestemmelse ved Depressionsvinkel ikke har
kunnet benyttes. Denne Egn kaldes under eet Navn Akorni-
narmiut.

Landet er meget indskaaret af tildels dybe Fjorde, i hvis
Indre man seer 5 til 6000 Fod hoje Fjelde, der udmærke sig ved
deres vilde Skjenhed og som ere omgivne af Breer. Mange
Øer ligge tet ind til Kysten, og de fleste af disse ere, lige-
som det nermeste Fastland, forholdsvis lave og afrundede. Der
findes dog enkelte hoje, stejle Øer, blandt hvilke særlig den af
Graah opkaldte store Ø, Skjoldungen, udmærker sig. Den
er meget sneklædt og har mange bratte, skarptkantede Fjelde,
der omtrent ere 2500 Fod høje, og imellem hvilke der findes
mange smaa Bræer. De lavere Øer ere tildels frodigt bevoxede,
og her sees ogsaa mange gamle Husruiner. Ved Putdlek siger
man skal findes en Bjørnefælde, men ingen har seet den og kan
sige bestemt, hvor den er. I denne Egn vare to Huse beboede
i Vinteren 1884—85, nemlig ved Graah’s Vinterkvarter, som
kaldes Zmarsivik (Navnet Nukarfik kjendtes ikke) og Orkua
paa Sydsiden af det høje Fjeld, Krasisak. Beboerne stode i
Telt paa en ©, Singeartuarfik, i Mundingen af Sundet, der
gaar ind til Zkalumiut.

Nord for det bratte, 1470 Fod heje Cap Moltke ligger kun
enkelte smaa og spredte Øer udfor Fastlandet, som herfra fort-
sættes Nord efter uden at være afbrudt af Indskæringer. Mellem
Cap Moltke og Kangerdlugsuak (Bernstorffs Fjord) stiger Fast-
landet temmelig jævnt op til 3—4000 Fod høje, spidse Fjelde,
mellem hvilke der findes store, snedækkede Partier og Bræer.
Denne Egn tilligemed de udenforliggende, lave Øer kaldes i
Almindelighed med eet Navn Jgdloluarsuk. Dette er den
nordligste Strækning. som beboes af de sydligere Østlæn-
dinge. Overvintringsstedet ligger paa en © tæt ved den
sydlige Munding af Fjorden, medens Folkene om Sommeren

198

staa i Telt paa Øerne Kemisarak og Kekertarsuak. Ikke alene
om Sommeren, men ogsaa om Vinteren er der ofte For-
bindelse mellem Beboerne af Orkua og Igdloluarsuk, og paa
sidstnævnte Aarstid skeer det ad en Slædevej, der fører bag
om Cap Moltke. Denne Egn er bekjendt for at være den bedste
for Bjørnefangst. Ogsaa her skal findes en aldeles sammen-
styrtet Bjornefelde. Fjorden ved Jgaloluarsuk er omgivet af
mange høje, spidse, snedækkede Fjelde og producerer mange
store Isfjelde. Om Vinteren kalve Bræerne, ikke, saa at Fjorden
tildækkes med Vinteris; men om Foraaret begynder store Kalv-
ninger, som opfylde hele Egnen med Isfjelde. Fra Zgdloluarsuk
antager Landet atter det øde, isdækkede Udseende ligesom Lan-
det Syd for Tingmiarmiut-Egnen. Indlandsisen strækker sig
helt ud til Havet, kun efterladende mindre Partier af Kystfjelde.
Paa Nordsiden af Fjorden ved Zgdloluarsuk ligger det kjendelige,
1945 Fod høje Fjeld; Kokajatok og det 1490 Fod høje Cap
Møsting, paa hvilket der staar en lille Varde. Indenfor
disse Fjelde findes store Bræer, og Fjeldtoppene, der rage op
over Isen, ere indtil 3000 Fod høje.

Paa hele Strækningen fra /gdloluarsuk til Umivik (Gylden-
love’s-Fjord) træder store Bræer umiddelbart ud til Havet. Paa
den sydligste Del, nemlig til Tingmiartalik, afbrydes det bratte
Forland af mange brede, men ikke høje Bræer, der tæt bagved
forene sig til en sammenhængende Ismasse, som hæver sig hen-
imod høje, spidse og takkede Fjeldpartier og Nunataker. Blandt
de bratte golde Næs, som gaa ud til Havet, skal jeg kun nævne
Ekalugtusak, der udmærker sig ved sine dristige, stejle Former.
Landet omkring Krumpens Fjord er dækket af Sne og Is, som
ligger i Høje og Dale, hvorimellem der findes snefri Fjeld-
partier og i hvis Baggrund man seer høje Fjelde.

Paa Fastlandet ligeoverfor de nøgne Øer, der kaldes Ting-
miartalik, ligger umiddelbart ved Havet flere Fjelde, af hvilke
det kjendeligste hedder Pingasukajit, er 1800 Fod højt og

199

har tre runde Toppe. Det er til dette Sted, at Danell hen-
"lægger Herjulfsnes}).

Nord for Tingmiartalik strækker sig den af Graah be-
nævnte Bræ: Colberger-Heide (Kangerajup apusinia) op til og
ind i Gyldenlove’s-Fjord (se Tav. XII.) Kun paa enkelte Steder af-
brydes den af nogle Fjelde eller Nunataker; men som kalvende
Bre er den højst ubetydelig. Bræens Ende er lav, brat og fuld
af Revner, og mange Steder kommer den faste Klippe tilsyne
under den lodrette Bræ. Den har såa godt som intet Opland,
men hæver sig temmelig stejlt til snebedækkede Fjeldpartier, der
ligge tæt indenfor Kysten og som overalt begrændse Breen.
Disse Fjelde ere tildels skarpe og tåkkede, og ligge i lange
Fjeldrækker. Først i det Indre af Umivip kangerdlua (Gylden-
løve's-Fjord) sees Indlandets Is hæve sig bagved Fjeldene.

Umivip kangerdlua er delt i to Arme af store Øer. Saa-
vel paa Fastlandet som paa Øerne findes mange store Breer,
men alligevel kommer der kun lidt Kalvis ud af Fjorden. Medens
Sydsiden danner en Fortsættelse af Colberger-Heide, indenfor
hvilken man seer flere 3000 Fod høje, spidse Nunataker, er den
ydre Del af Nordsiden forholdsvis lav og bølgeformet, men
fuldstændig dækket under Sne og Is, og kun enkelte Steder
kommer Klippen tilsyne. Det eneste Fjeld paa denne Strækning
er det 2450 Fod høje, særdeles kjendelige Fjeld, Kratak.
(Tav. XIII). Længere inde i Fjorden ligger paa Nordsiden et
højere og ligeledes meget kjendeligt Fjeld, der hedder Katak,
og som omtrent er 3700 Fod højt. Efter Sigende ligger der
i det Indre af Fjorden som oftest Vinteris, som forhindrer, at
man kan komme ind til dens Bund. Ved dens nordre Munding
ligger en Mængde større og mindre Øer, af hvilke den største
og kjendeligste hedder Kulusuk. Paa dennes 1165 Fod høje
Top stod en lille Varde, som sikkert har været bygget af Grøn-

1) Udtog af Christian Lunds Indberetning til Kong Friderich den
3die, ved John Erichsen. Kjøbenhavn 1787.

200

iendere. Vi istandsatte og forbedrede den. Fjordens Længde
og øvrige Forhold er alene bestemt ved Depressionsvinkler fra
dette Punkt, hvorefter Bugterne paa Fjordens Nordside ere
skizzerede efter Østlændingenes Tegninger.

Naar Folk fra Angmagsalik-Egnen rejser til Igdloluarsuk
for at handle, overvintre de ofte i denne Egn, som kaldes
Umivik. Fangsten skal her være fortrinlig. De vigtigste Hus-
pladser ere: Utermiut, Patuterajuit, Kiatak og Itivsak. Ved
Utermiut overvintrede i 1884—85 tre Konebaadsbesetninger fra
Sermilik.

Fjorden Kagsortok, som tæt Nord for Umivik gaar ind i
Landet, er overalt omgivet af Is og Sne, som ofte opfylder den
med Kaivismasser.

À4 - a, ame 7

Fig. 17. Anikitsok og «Нуаза еп», seet fra Putulik. (Dagbogs-Skizze).

Cap Løvenørn er et 920 Fod højt, uanseligt Forbjerg,
der er karakteristisk ved sin lyse Farve, og er gjennemsat af
mange morke Gange. Det ligger aldeles isoleret, paa alle
Sider begrændset af lave Ismasser. Paa Strækningen her-
fra til Pékiutdlek træder Indlandsisen saa godt som overalt ud
til Havet, hvor den kun efterlader enkelte lave Næs, og hvorfra
den hæver sig jævnt. Paa Næsset Pamiagdlusak og paa flere
Smaaøer findes gamle Teltpladser. Selv paa denne ugjæstfri
Kyst har Folk overvintret, nemlig ved Ukivirajuk. Rejsende
ere blevne overraskede af Vinteren paa dette Sted uden at de have
kunnet komme til en bedre Egn. De have da bygget et Hus af Sten,
som' de derefter have tættet ved at opkaste Sne omkring. Flere
andre Steder paa den øde Strækning mellem Umivik og de fro-
digere Egne længere Nord paa findes lignende Huse. Noget inde

201

i Isen ligger Fjeldtoppe, som rage højt op over den. Den højeste
og kjendeligste af disse, er den 3850 Fod høje Antkitsok,
"hvilken vi allerede havde seet fra Cap Møsting. Et 3540 Fod
højt Fjeld tæt Nord for den er aldeles dækket med Sne og
har Sadelform (se Fig. 17). Jeg er af Museumsassistent
Steenstrup blevet gjort opmærksom paa, at der i Biskop
Thorlacius’ Udgave af Bjørn Jonssen af Skardsaa's
Grønlandsbeskrivelse i Gl. kgl. Sml. Fol. 997 findes en Toning
af Danells’ «Hvidsadel»!) (se Fig. 18). Da denne ligner det
omtalte, sadelformede Fjeld, ligesom ogsaa den Pejling, der staar
nedenunder, nemlig Vest, passer til den Retning, hvori Danell
maatte have seet dette Fjeld efter hans daværende Plads, fore-

Er N:0:2 Leh ee
hen Ei EN ak oo bg: SOS:
ea ed br YP) a, om ee

Sc fit ra i ae =

Fig. 18. Danell’s «Hvidsadel» og «Mastelost Skib», af Thorlacius.

kommer det mig ikke umuligt, at det er dette, han har ment
at give dette Navn og ikke den ©, som Graah har betegnet; thi
denne, Takzsek, udmærker sig hverken ved sin Form, Højde eller
Snebedækning. Hvor ubestemt saavel denne © som Danell's
andre Øer er, sees bedst af, at Thorlacius under Toningen
har skrevet: «Disse Lande ligge omtrent paa 64° 50°. Endog
David Danell er ikke vis paa, om det skal være Land eller
Is». Paa nogle Kaart i Johannes Mejer’s Kaartsamling (se

1) Tegningerne og Haandskriften er af Thorlacius, dateret 1669 og som
denne siger: udskrevet af David Daniel's Journal over hans Gronlands-
‚ Rejser 1652 og 1653. (Se Steenstrup: От Osterbygden, $. 15, Anm. 2.)

202

Tavle 5 og 6), hvorpaa Danell’s Route og Isgrendsen langs
Grønlands Kyst er aflagt, findes ingen Øer, hvorimod Navnet
«Hvidsadel» staar paa det Sted af Routen, hvor Danell er
længst vester paa ved Landet paa denne Brede, og synes derfor
snarest at skulle betegne Pladsen, hvorfra den Toning og Pejling
er taget, som vi nu kun kjende fra Thorlacius’ Kaartsamling.

Pikiutdlip ikera der af Graah kaldtes Kjøge Bugt, er
saa godt som overalt omgiven af Is, der jævnt hæver sig op
til den dækkende Indlandsis (se Træsnit S. 196). Denne Fjord
afgiver mange Isfjelde, som man træffer langs hele Kysten ned
til den tidligere omtalte Isfjord ved Jgdloluarsuk. Paa dens
Sydside ligger meget snedækkede Fjeldpartier. Egnen heromkring
kaldes for Prkrutdlek og besøges. undertiden af Angmagsa-
likerne, som endog af og til overvintre her. Paa Nunarsik
(Sneedorff’s Ø) sees derfor en Husruin, medens der mange
Steder er Teltpladser, hvor Grønlænderne . have staaet paa
Fangst. Øen Akitsek har Navn efter den fortrinlige Vægsten,
som man tidligere har faaet her fra; men nu er Vægstens-
bruddet efter Sigende dækket med Sand.

Fra Pikiutdlek til Kivdlak (Dannebrogs Ø) er det Indre
af Landet fuldstændig dækket under Isen. Kun mellem de
store Bræer findes en smal isfri Bræmme langs med Kysten.
Denne bestaar paa nogle Steder af jævntstigende Klippe, paa
andre Steder af lave Tanger, men såa godt som overalt har
Landet afrundede Former og er meget snedækket. Undtagelser
fra de lave afrundede Former findes kun ved den 1750 Fod
høje Nunatak, den nordlige Fjordside af Ката ikera og den
1310 Fod høje Halvø, Tornarsik, der af Graah kaldtes: Cap
Gudbrand Torlaksen. Nunatak staar med en aldeles brat
Skrænt ud mod Havet, begrændses ellers af Isen, som hæver sig
jævnt indefter, og er derfor meget kjendelig paa lange Afstande.
Fra dens Top kunde man ikke se andre Nunataker indenfor
Kystbræmmen, skjøndt Isen ikke syntes at stige til nogen be-
. tydelig Højde indefter. Nunatak kaldtes af Graah for Capo

203

de Kong Friderik III, fordi han antog dette for Fjeldet,
som Danell havde dobt ved dette Navn. Jeg skal senere
omtale, hvorfor jeg ikke kan være enig med Graah heri.

Nordsiden af Kardlit ikera er ligeledes en brat Fjeldskrænt,
som paa lang Afstand toner sig tydelig paa den hvide Isflade.
I dens Fortsættelse ind i Landet ligger en 2370 Fod høj Istop,
der hæver sig over al den omgivende Is. 1 Bunden af denne
Fjord ligger en bred Bræ, men som kun afgiver mindre Kalvis.

Alle Øerne udfor den her omtalte Strækning, «Graahs
Øer», ere forholdsvis lave og afrundede. De højeste af disse
ere: Kardlit (Hornemanns’ Ø), der er 1160 Fod høj og Øen
mellem Cap Gudbrand og Dannebrogs Ø, der er 950 Fod høj.
Paa denne О findes Husruiner ved 194. Ligeledes findes der
en Husruin paa Dannebrogs © ved Ztugtuluk, men denne
er bygget uden Anvendelse af Græstørv, ligesom den, der er
omtalt ved Ukivirajuk.

Dannebrogs Øen, der af Ostlendingene kaldes Arvdlak,
er meget indskaaret men ikke høj. Dens sydlige Næs er
brat, og tæt ved dette findes gode Teltpladser, som anvendes,
naar den store Isfjord, Zkersuak, ikke kan passeres. Paa
den nordøstlige, 690 Fod hoje Halvø af denne © staar Graah’s
smukke, 3 Alen høje Varde, som er synlig paa lang Afstand.
Endnu den 25de August 1884 spærrede Vinterisen Sundet
mellem Dannebrogs Ø og Fastlandet, ligesom ogsaa Løbene
indenom flere af de andre Øer. Selv i de mere aabne Farvande
som imellem Pamzagdlikajik og Kardlit laa store, sammen-
hængende Marker Vinteris endnu den 184е August.

Som tidligere omtalt, have Østlændingene dog erklæret, at
Isforholdene i 1884 vare særlig ugunstige og at de aldrig tid-
ligere have oplevet, at Vinterisen saa sent paa Aaret har spærret
Vejen. I 1885 brød Isen mellem Yderøerne allerede op i Be-

gyndelsen af Juli.

Fig. 19. Sundet /katek. | Baggrunden sees Fjeldene paa Ostsiden af Sermiligak.
(Tegnet af Th. Groth efter Fotografi.)

Fra Dannebrogs В til Sermiligak. Kong
Christian den IX.’s Land.

Øst for Dannebrogs © ligger den mægtige Isfjord, Zkersuak,
i hvilken tre store Bræer udmunde (se Træsnit S. 81). Den er
saa godt som altid opfyldt af Kalvis i alle Størrelser, fra mæg-
tige Fjelde til smaat Kvas, og den betragtes som den farligste
Isfjord påa hele Kysten. Mange store Isfjelde staa paa Grund i
Mundingen af Fjorden og danne en Bariere for den indenfor lig-
gende Kalvis, der saasnart Vejret er stille, fryser sammen, saa
at det ofte i lange Tider kan være umuligt at passere denne
Strækning. Som bekjendt var det her, at Graah blev nødt til
at vende om, efterat Isen i tre Uger havde lagt uovervindelige
Hindringer ivejen for videre Fremtrængen.

Saasnart man har passeret /kersuak, antager Landet en mere
tiltalende Karakter. Der findes en stor Mængde Øer paa Stræk-
ningen herfra til Nukajık. De have alle afrundede Former, ere

205

lave samt forholdsvis frodige, og adskilles ved smalle Sunde.
Indenfor disse Øer ligger en smal Landbremme mellem Fast-
landets Is og Havet. Et enkelt Sted træder Isen tæt ud til Van-
det, men skilles dog derfra ved en Endemoræne og en ganske
smal. Strimmel Land. Til denne Egn, der kaldes Jnigsalik,
rejse Angmagsalikerne meget hyppigt påa Grund af den gode
. Fangst, og opholde sig der saavel Sommer som Vinter. Huse,
som fornylig have været beboede, saaes ved /nigsalik og Nu-
kunia, og gode Teltpladser saaes mange Steder. I det aabne
Farvand, der kaldes Usugtusok, mellem Sujunikajik og Orsu-
viagsuak, brød Vinterisen op i Begyndelsen af Juli Maaned 1885.

Strax Øst for Inigsalik forandrer Fastlandet fuldstændigt
Karakter. Indlandsisen træder tilbage fra Kysten og giver Plads
for høje, tildels vildt forrevne Fjelde, mellem hvilke der findes
frodigt bevoxede Dalstrøg og Kløfter. 1 saadanne Dalstrøg ligger
der gamle Hustomter ved Narsarsik og Ilarkat.

Mellem Nukajik og det smukke, iøjnefaldende, over 3000
Fod hoje Fjeld, Karusuernek, der af Graah kaldtes Cap Tycho
Brahe, findes to storre Indskeringer, der adskilles fra hin-
anden ved en lav Tange. Indenfor disse Indskæringer sees
høje, smukke Fjelde og mindre Breer.

Øst for Forbjerget Karusuernek gaar den store Isfjord,
Sermilik, ind i Landet. Mellem de Toninger, Egede og
Rothe!) have tagne fra Østkysten af Grønland, findes en,
hvorpaa der er en Fjord. Saavel Breden af Skibets Plads, som
Pejlingerne af Fjorden og Landet til begge Sider af denne,
stemmer med, at denne Fjord er Sermalik. Graah har kaldt
den lille Fjord Vest for Cap Tycho Brahe for Egede- og
Rothe’s-Fjord, men dette Navn maa altsaa tildeles Sermilik.
Denne Fjords Hovedretning ег N.t. О. 1/4 0. Den er femten Mil
lang og meget bred; bredere i det indre end i det ydre, og

1) Egede: Reisebeskrivelse til Øster- Grønlands Opdagelse, foretaget i
Aarene 1786 og 1787. Kjøbenhavn 1789.

206

har mange fremspringende Pynter paa begge Sider. Efter oven-
nævnte Hovedretning af Fjorden, deler den sig i to Arme, i
hvilke der udmunder kalvende Breer. Breen i den østre Arm
kommer ud igjennem et stort Dalstreg, men leverer efter
Sigende kun smaat, meget snavset Kalvis, der i Almindelighed
er smeltet, inden det er kommet helt ud til Mundingen af
"Fjorden. Igjennem dette Dalstrøg kan man se Fjeldene i det
Indre af Kangerdlugsuatsiak. Man siger, at denne Arm tidligere
skal have staaet i Forbindelse med Sermiligak-Fjorden, men at
Sundet nu er blevet stoppet af Breen. Den mægtige Bre i
den vestre Arm kommer umiddelbart fra selve Indlandsisen, der
hæver sig til en betydelig Højde og begrændser Horizonten saa
langt, som man kan se. Denne Bræ producerer store Mængder
af Isfjelde og Kalvis; thi den kalver hele Aaret rundt og kan
fylde hele den inderste Halvdel af Fjorden med Kalvis. Man
siger, at denne Fjordarm altid er pakket fuld af Is, saa at
Ingen nogensinde har været inde ved Bunden. Det længste
Folk har været inde i Fjorden er ved Øen Amagak og den
ligeoverfor liggende Halvø paa Vestsiden, Akiiarisek. Skjondt
Breen er meget høj, veed man dog ligeledes her at fortælle
om, hvorledes den i gamle Dage har dannet et Sund, der gik
gjennem Landet ud til Vestkysten. Jeg har kun været inde i
Sermilik indtil 152 paa 65° 58‘ Brede; men fra Angmagsalik-
Fjordens inderste Del har jeg fra et 1890-Fod højt Maalepunkt påa
66° 8° N. Brede maalt Depressionsvinkler til det Indre af Fjorden
og derimellem omtrent til det inderste af Fjordens vestre Arm.
_ Detailtegningen af det Indre er derimod optaget efter Øst-
lændingenes Tegninger

Den yderste Del af Fjordens Vestside er høj og fjeldrig
indtil indenfor den store О, Kekertarsuatsiak.… Paa denne
Strækning ligge de mellem 3 og 4000 Fod høje Fjelde: Karu-
suernek, Augpalartorsuit og Perserajik. De to førstnævnte ere
adskilte ved en lav Tange, der hedder Torsukatak. Naar Folk
om Vinteren rejse fra Sermelik til Znigsalik, gaar Vejen over

207.

denne Tange. Nord for Augpalartorsuit gaar еп laxerig Fjord
ved Navn Kaporniakat ind i Landet. Bag Øen Kekertarsuatsiak
kommer en bred, men ikke kalvende Br& ned til Vandet, og
Nord herfor er Landet mindre hojt, afrundet og meget snekladt.
Indlandsisen ligger tæt ved Kysten og træder i et Par Bugter
helt ud i Vandet, men uden at kalve. Mellem de to Arme i
Fjordbunden sees 1500 Fod høje, temmelig flade og snebelagte
Fjelde med bratte Sider, bag hvilke Indlandsisen jævnt hæver
sig til en betydelig Højde. Man siger, at Fjordsiden her er saa
brat og kløftet, at det er umuligt at lande endog med Kajak.
Ligeledes er Øen Amagak meget vanskelig at lande paa.

I den inderste Del af Fjordens østre Bred sees de over
6000 Fod høje, spidse Fjelde, der ligge omkring Angmagsalik-
Fjordens Bund, medens den øvrige Del af denne Fjordbred er
omgivet af temmelig lave, afrundede og lidet sneklædte Fjelde.
Et stort Sund, Zkerasarsuak, forbinder Fjordene Sermilik og
Angmagsalik. Det begrændses af høje, spidse Fjelde, som dels
gaa brat ned til Vandet, dels efterlade ved dette jævnt stigende
Stenpartier, og flere Bræer gaa helt ned til Sundet, men kalve
ikke. Tæt ved Sundets Udløb i Sermilik gjør det et Knæk;
men Tangen, der derved spærrer for Hovedretningen af Sundet,
er lav og afrundet. Ved Knækket ligger en stor Bre, der ved
en smal Sandslette skilles fra Sundet, og lige Vest herfor
knejser det høje, pyramidalske Fjeld, Nertniartuarak, der er det
vestligste høje Fjeld paa Sundets Nordside, saa at man fra
Angmagsalik- Fjorden kan se tværs igjennem Sundet til de
afrundede Fjelde paa Sermilik-Fjordens Vestside, bag hvilke
man seer Indlandsisen hæve sig.

Paa Strækningen udenfor Zkerasarsuak ligge Fjordens be-
boede Huspladser, tildels paa smaa Øer, af hvilke der findes en
Mængde liggende tæt inde ved Fjordens Bred. I 1884—85
vare fire Steder beboede, nemlig Sivinganarsik, Ikatek, Sivinga-
nek og Akerninak med ialt-174 Beboere. Om Vinteren staa disse
i Forbindelse med Angmagsalik ved en Vej, der gaar Nord

.208

om det 3275 Fod høje, lange og bratte Ungutok-Fjeld. Nord
‘for denne Overgang findes en Bre, der omgiver den over 3000
Fod hoje Nunatak Midluakat og gaar ned til Vandfladen. Der
findes mange Teltpladser og gamle Hustomter ved Sermilik,
endog saa langt inde i Fjorden som ved Zsi og Igdiek.
I det første af disse Huse havde en nulevende Mand boet
som ung, og han sagde, at i gamle Dage boede der altid
Mennesker saavel der som ved Jgdlek, fordi der dengang
var mange Seler; men at man nu ikke mere kan bo derinde,
fordi Antallet af Sælerne er aftaget saa overordentlig. Der
findes gode Laxesteder ved Kuarmiut og Saputit, foruden det
omtalte ved Kaporniakat. Sermilik er et godt Fangststed,
især kommer der om Foraaret mange Narhvaler. I Vinteren
1884—85 var hele Fjorden kun tillagt i 5 Dage paa Grund
af det urolige Vejr, der bestandig brød Isen op; men i
andre Aar kan Vinterisen blive liggende til langt ind påa
Foraaret.

I Kyststrækningen mellem Sermilik og Angmagsalik sees
flere mindre Indskæringer, ved hvilke der findes mange Telt-
pladser. Vestligst ligger Bugten ved Naujatalik, der mod
Sermilik-Fjorden begrændses af det spidse, takkede, isolerede
Fjeld Aingigttt og mod Øst af det over 3000 Fod høje, bratte
Ungutok-Fjeld, der fortsættes helt ud til Havet og ender i et
stejlt Forbjerg. Det sydligste, næsten lodretstaaende Forbjerg
hedder Orsuluviak. Det er dette, der paa Graah’s Kaart
kaldes Gap Dan, hvilket fremgaar af Graah’s Toning og Pej-
ling, der opbevares paa Sokaartarchivet. Efter hans Mening
har det været det fjerneste Land, han saae, og han har derfor
aflagt det paa Kaartet ved Kystens Omdrejning. De store Øer
paa den modsatte Side af Angmagsalik-Fjorden har han rigtignok
seet, men han har antaget dem for mindre Øer, som laa ham
betydeligt nærmere, hvorved de kom til at ligge længere fra
Fastlandet. Han kaldte dem Danell’s Øer eller Gunbjorns
Skjær. De findes imidlertid ikke paa det Sted, hvor han har

209

anbragt dem, og kunne paa det Sted, de i Virkeligheden ligge,
aldeles ikke passe til de af Danell omtalte Øer, som denne jo
forovrigt, efter Thorlacius’ Sigende (se Side 201), ikke engang
var sikker paa, om det var Øer eller Is. Folkene, der paa
«Hansa»-Isflagen drev ned langs Grønlands Østkyst, have alle-
rede gjort opmærksom paa, at disse Øer aldeles ikke fandtes").

Jeg har flyttet Navnet Cap Dan fra Orsuluviak til det
sydligste Nes, Nuajanguit, af den "sydligste store ©, fordi
Graah sikkert har ment at betegne Kystens Omdrejningspynt
ved dette Navn. I alle Tilfælde er det dette, som man senere
har forstaaet derved, og Øen med det 2040 Fod høje, halv-
runde, kjendelige Fjeld, Aalerajuek, ligger netop paa dette Sted,
og sees paa lang Afstand saavel Vest fra som NO. fra.
«Sofia» - Expeditionens Kartograf, Kjellstrøm, har paa sit
Kaart over «Konung Oscars Hamn» lagt Cap Dan i ONO. for
Orsuluviak-Pynten og i en Afstand af 7 Kvml. Dette stemmer
påa det nærmeste i Retning og Afstand med Fjeldet Æingig-
torsuak tæt Vest for vort Vinterkvarter. Det synes mig imidler-
tid urimeligt at kalde dette Fjeld for Cap Dan, da for det første
Graah ikke har kunnet se det, og det for det andet ikke
ligger ved Kystens Omdrejning. De store Øer Øst for Ang-
magsalik-Fjorden, paa hvilke jeg har anbragt Cap Dan, har den
svenske Kartograf ikke tegnet paa sit Orienteringskaart, og da
han tillige lægger Cap Dan paa Sydspidsen af en Ø, der
kaldes «Konung Christians Ø», har jeg været i Tvivl om, der
her ikke forelaa en Misforstaaelse, nemlig at Kartografen paa
Kaartet har tegnet Kengigtorsuak-Pynten, medens Norden-
skiøld ved at give Navnene har tænkt paa den store Ø, som
ikke er tegnet af Kartografen, og altsaa paa den samme, hvis
Sydspids, jeg mener, bør bære Navnet Cap Dan.

Øst for Orsuluviak ligger Bugten Tasiusak, i hvilken der
udmunder 5 laxerige Elve og hvis Bredder har meget frodig

1) Die zweite deutsche Nordpolarfahrt Bd. 1. Side 36.
IX 14

210

Vegetation. Den besoges meget hyppig af Beboerne fra Ang-
magsalik paa Grund af den fortrinlige Sælfangst, Laxeelvene og
de mange Krekkeber. Her findes flere Hustomter, som have
været beboede for c. 30 Aar siden. Det var denne Bugt,
Nordenskiold besøgte med Dampskibet «Sofia» i 1883. Han
fandt her en Nordboruin og Varder fra Nordboernes Tid, som
jeg hverken har seet eller hørt noget om. Da jeg kun flygtigt
har seet ind i Tasiusak og ellers har faaet den tegnet af
Gronlendere, har jeg paa Kaartet indtegnet Kystens Con-
tourer efter Kjellstroms Kaart. Da jeg imidlertid ikke har —
veret sikker paa at gjenkjende de opkaldte Fjelde, og da tillige
nogle af de vigtigste Navne paa dette Kaart bortfalde af sig
selv, — Г. Ex. «Konung Christians О», der ikke er nogen ©,
«Dicksons Fjord», som kun er en lille Bugt — har jeg ikke
anfort de mindre vigtige, men kun Navnet paa selve Bugten:
Kong Oscars Havn. Tat Ost for denne Bugt ligger Sarfa-
kajik, som ogsaa hyppigt besøges paa Grund af den fortrinlige
Sælfangst. I Mundingen af Bugten holder Strømskæringer som
oftest aabne Vaager, hvori Sælerne fanges. Øst for denne lig-
ger Bugten ved Amitsuarsik, hvor der ogsaa findes Hustomter
og som er et yndet Teltsted om Foraaret. Endelig kommer
Bugten Tasiusarsik, der ligeledes er et fortrinligt Fangested,
i Særdeleshed om Vinteren og Foraaret. Den omgives af høje,
meget bratte Fjelde, mellem hvilke der findes flere Bræer, der
dog ikke naae ud i Bngten. Ved dens vestlige Næs ligger det
2090 Fod høje Fjeld AKingigtorsuak, der er det yderste Fjeld af
en meget vildt takket Kjæde, der strækker sig ind i Landet
bagved Sarfakajık og Tasiusak. Tangerne Syd for denne
Fjeldrekke ere lave og afrundede. Ost for Taszusarsik ligger
endelig Bugten ved Äasigiarmiut, i hvilken der findes en stor
Mængde smaa Øer. Mellem Bunden af de to sidstnævnte
Bugter sees et meget kjendeligt, spidst Fjeld, der er 2250 Fod
højt; men Øst derfor omgives Xasigiarmiut af meget lavt Land.
Paa det yderste af Tangen mellem disse to Indskæringer, lige-

211

overfor ÄAingigtorsuak, ligger vort Vinterkvarter, der kaldes
Tasiusarsik kitdlek (ydre) i Modsætning til Grønlænderbopladsen,
der ligger et Kvarters Gang NO. derfor og kaldes Tasiusarsik
kangigdlek (indre).

Angmagsalik-Fjorden gaar først fire Mil i NNO.-lig Retning,
hvorefter den drejer om til NNV. og gaar 5 Mil ind i Landet.
Den yderste Del begrændses paa den østlige Side af temmelig
store, over 2000 Fod høje Øer, hvis Fjelde ofte ere spidse og
skarptkantede. Paa den sydligste af disse Øer ligger det om-
talte Fjeld, Äalerajuek, der har Navn efter et stort, skaalformet
Bræleje paa Vestsiden (Тау. XII). Danell saae som bekjendt
Landet her omkring. Ved Navnet Cap Kong Frederik Ill. har
han ifølge Dagbogen mulig kun villet benævne det yderste høje
Land han saae; men da der i Lunds Indberetning nævnes, at
det skal ligge paa 651/2° Brede, og det paa Mejer's Kaart (Tav. 5)
ligger ved Kystens Ombøjning i vestlig Retning, synes det mig,
at man maa betegne Fjeldet Kalerajuek med dette Navn. Det
øvrige af denne Ø er lavere og falder brat af mod Havet imod
Syd, hvilket Næs hedder Naujanguit og maa betegnes som Cap
Dan (se Tav. ХП.). De omkringliggende smaa Øer ere lave.
Den store Ø lige Nord for er gjennemskaaret af to lave Dalstrøg,
som lette Slædeforbindelsen mellem Beboerne ved Angmagsalik-
Fjordens Munding saavel med Sermiligak som med det Indre af
Fjorden. Langs den sydlige Side af Dalstrøget, der fører til
Sermiligak, ligge tre pyramideformede Fjelde, og paa Toppen af
det østligste af disse staar en mægtig, obeliskformet Stenblok,
som kan sees paa meget lang Afstand, fortoner sig som en
Varde og kaldes Tatsukajik (det daarlige Menneske).

Paa den vestre Side af Fjorden efterlade Fjeldene mange
Steder langsmed Kysten lavere Strækninger med afrundede
Former. Her findes det omtalte Sund Zkerasarsuak og flere
større Bugter, af hvilke Tasiusak Syd for Ikerasarsuak fort-
sættes af et Dalstrøg, der gaar parallelt med Sundet over mod

Sermilik.

14°

{

Den indre Del af Angmagsalik-Fjorden forgrener sig i
to Arme, der begge ende i kort Afstand fra Sermilik. Ved
Indlobet til den nordligste af disse Arme gaar en større Bugt,
i hvilken der udmunder en Bræ, Nord efter. Paa modsat Side
af Fjorden findes en lav Tange ved Navn Aingak, fra hvilken
Angmagsætfangsten om Foraaret gaar for sig. I Klipperne her-
omkring findes meget tydelige Skurstriber i Fjordens Retning. | —

Fra Kingak bliver Fjorden meget smal og gaar i lige Linie
mellem 3 til 5000 Fod høje, spidse Fjelde omtrent 3 Mil ind i
Landet. Mellem Fjeldene langs Fjordens Bredder findes mange
mindre Bræer, der ikke naae Vandgangen, men have store Ende-
moræner, der fortsættes ud i Fjorden, hvor der derfor ofte er
grundt Vand. Lige for Fjordens Bund ligger et henved 6000 Fod
højt Fjeld, der er delt af en lang parabolsk Dal, som skærer sig
et Par tusind Fod ned mellem Toppene og som ligger i Forlæn-
gelse af Fjorden (se Тау. XIII.). 1 det inderste af denne grunder
Vandet helt op, saa at den ved Lavvande falder tør paa en Stræk-
ning af en Kvartmil. Derfra fortsættes Fjorden af en stor Sand-
slette, som gaar ind til Bundfjeldets Fod. Denne Egn kaldes
Kingorsuak og omgives af et storartet, vildt Fjeldlandskab med
flere over 6000 Fod høje Fjelde, der i malerisk Skjønhed staa
over, hvad jeg har seet andre Steder. Mange Bræer sno sig
mellem Fjeldene, men naae ikke ned til Fjorden, og Afløbet fra
dem samles i en Elv, der gjennemstrømmer Sandsletten. Et stort
Balstrøg fører Vest efter til Sermilik, og i dette ligge to større
Søer, der have Afløb til begge Sider. Igjennem denne Dal er
der undertiden Slædeforbindelse mellem Sermilik- og Angmag-
salik-Fjordens Beboere. Ved Kingorsuak findes ret frodig
Vegetation bestaaende af Pilekrat, Dværgbirk og Bærplanter; men
det er kun sjeldent at træffe modne Bær. Den sydligere Fjord-
arm, der kaldes Zkerasasak, grunder, efter Sigende, ligeledes helt
op i Bunden, og her er endnu kortere Vej over til Sermelik,
men denne fører foruden over en Slette med en indsø, tillige
over et højere Fjeld.

I Vinteren 1884—85 fandtes syv beboede Huse ved Ang-
magsalik-Fjorden, nemlig ved: Tasiusarsik kangigdlek tet ved
Fjordens vestre Munding; Kangarsik og Norsit paa den sydligste
store © — den Strækning af Øen, hvorpaa disse beboede
Steder ligge, kaldes med eet Navn Kulusuk; — Umivik og
Kumarmiut paa Pynter af de store Øer paa Østsiden af Fjorden;
Ingmikertok paa en lille © nærved Kumarmiut, samt Norajik paa
Øen for Endeu af den bredere, ydre Del af Fjorden. Ved sidst-
nævnte Sted findes et temmelig stort, bakkeformet Underland, som
er ret frodigt bevoxet. Paa hvert af disse Steder findes kun eet
Hus, men disse ere meget store og rumme undertiden en halv
Snes Familier. Befolkningen ved Angmagsalik-Fjorden bestod
ialt af 225 Mennesker, dog sagde man, at der tidligere havde
boet mange flere Folk, men at Isen paa Landet udbreder sig
og Isen paa Havet stadig bliver slemmere, hvorfor mange Folk
ere rejste Syd paa eller ere døde af Hungersned. Man fortalte,
at der her findes 40 Hustomter og at alle disse i gamle Dage
vare beboede samtidigt. -

Saasnart der om Vinteren kommer Drivis udfor Kysten,
tildækkes selvfølgelig Fjorden med Is; men før den Tid, og
naar Isen tilsøs gaar bort, er Brendingen saa stærk, at kun
de mere dækkede Farvande ere belagte. Stærke Strømskærin-
ger holde saa godt som altid store aabne Vaager vedlige ved
Fjordens Munding, og det selv naar Isen ligger pakket til Hori-
zonten, Kulden er stærk og Vejret stille. Ogsaa enkelte Steder i
de mere dækkede Farvande, hvor der er stærke Strømskæringer,
bortsmelter Isen meget hurtigt, saa at der langt inde i Fjorden
kan være store Vaager, medens den ydre Del af Fjorden endnu
er tillagt.

Mellem Øerne fore mange Sunde over til Fjorden Sermiligak;
men det Løb, som almindeligst befares, er det, som gaar i Fort-
sættelsen af Angmagsalik-Hovedfjord og kaldes Ikerasak. Det
begrændses paa begge Sider af 2 til 3000 Fod høje, stejle Fjelde.
Der er altid meget stærk Strøm gjennem dette Løb, hvorfor det

214

ikke tildækkes med Vinteris, men er aabent selv ved Midvinter-
tid. Der findes derfor beboede Steder i Nærheden, nemlig ved
Kumarmiut, Ingmikertok og Norajik, samt gamle Husruiner
ved Bredderne. Løbet Tunok, som Vest for Ikerasak gaar
parallelt med dette, falder paa det smalleste Sted tørt ved Lav-
vande. Disse to Løb føre ud i en Bugt, hvis nordre Bred er
overordentlig malerisk: Smukke, vildt forrevne Fjelde skilles fra
hinanden ved dybe Dalstrøg, hvori der undertiden findes Bræer,
og høje, spidse, skarptkantede Tinder sees i Baggrunden. Herfra
gaar Sundet Zkatek, der har Navn efter en meget grund Banke,
over til Sermiligak (se Træsnit 5. 204). Hoje, bratte Fjelde
omgive Sundet paa begge Sider, og store Sten- og Grusskred
foran Fjeldene danne saa godt som overalt et jævntstigende, grønt-
bevoxet Forland. Paa Nordsiden af Sundet gaar et stort, ret
frodigt bevoxet Dalstrøg ind i Landet (Tav. XIV.). Det er omgivet
af spidse, bratte Fjelde, mellem hvilke der findes flere smaa
Bræer, og midt i Dalstrøget ligger en betydelig Sø, hvorfra en
laxerig Elv danner Afløbet til Sundet. . Paa den modsatte Side
af Sundet gaar en ret betydelig Bræ, der intet Opland har, lige
ned til Stranden, som den dog adskilles fra ved en lille Ende-
moræne. Den sydlige Del af den @, der begrændser Zkatek-
Løbet, er meget lav og nøgen, og mange lave Smaaøer og
Skjær ligge udfor Kysten og i den Øst for liggende Fjord,
Sermiligak. Denne er omtrent 5 Mil lang og omgivet af
3—4000 Fod høje Fjelde. Den ydre Del af dens østre Bred
begrændses af 2000 Fod høje, bratte Øer, der ere blottede for al
Vegetation. De to største har jeg kaldt Erik den Rødes Ø
og Leifs ©. Paa disse have vi bygget Varder, i hvilke der
ligge Beretninger om, at Landet er taget i Besiddelse i Kongen
af Danmarks Navn og kaldt Kong Christian den IX.’s Land").

1) Denne i Øst og Vest gaaende Strekning kaldes paa Glieman's Kaart
over Grønland, der er udgivet af det geografiske Institut i Weimar 1828,
for Østerbygden, hvorimod Strækningen fra 66° og Nord efter kaldes
for Egedes Land. Hvorfra sidstnævnte Navn stammer, veed jeg ikke,

215

Fra Erik den Rødes Ø kan man saavel se Kalerajuek
som Ingolfs Fjeld. En lille Bugt paa Ostsiden af denne Ø
kaldes K7suit paa Grund af de store Mængder Drivtommer, som
opsamles der. Fra den bestegne, 2080 Fod høje Top af Leifs ©
kan man se Øerne NO. efter indtil en Afstand af omtrent 7 Mil.
Fra begge disse Øer fik vi et Overhlik over det Indre af Landet,
der er et Kaos af 5 til 6000 Fod høje, tildels snebedækkede
Fjeldtoppe og kjendelige Spidser (Tav. XIV.). Flere Breer saae
vi mellem Fjeldene, men ingen større isdækkede Partier. Alle
de smaa Øer heromkring bestaa af bratte, nøgne Klipper (se
Tresnit S. 217).

Sermiligak-Fjorden deler sig i to Arme, fra hvilke brede
Breer komme ned til Havet mellem hoje, spidse Fjelde. Den
østlige Bre er lav, har kun ringe Heldning, og en ældre Mand
kunde erindre, at den i hans Barndom gik meget lengere
ud i Havet. Begge Breerne i Sermiligak kalve kun lidt om
Foraaret, naar Vinterisen bryder op. Jeg har ikke havt Lejlighed
til at forvisse mig om, hvorvidt disse to Breer, ligesom ogsaa
om den i den østre Arm af Sermilik, staa i Forbindelse med
Indlandsisen, men antager dog efter hele Landets Udseende for
sikkert, at idetmindste de to førstnævnte ikke gjøre det. Det
ydre af Fjorden fryser kun sjeldent til; thi sterke Stromskerin-
ger vedligeholde store, aabne Vaager, og Sermiligak er derfor
en fortrinlig Fangeplads. Her findes flere gamle Huse, men
i Vinteren 1884—85 var kun eet Hus, nemlig ved Nunakitit,

beboet af ialt 14 Mennesker.

Af den ovennævnte Beskrivelse af Østkysten vil man se, at
det vil vere umuligt blot tilnærmelsesvis at opgive Antallet af

men antager, at Meningen dermed er: «Land seet af Egede». Paa en-
gelske og amerikanske Kaart er Navnet «Egedes Land» bibeholdt, men
synes først at tage sin Begyndelse nordligere.

216

Breerne paa den berejste Del af Kysten, thi Bre, isdækket
Strekning og Isfod gaa fuldstendig over i hinanden paa de
Steder, hvor Isen paa lange Strekninger ligger lige ned til Vand-
gangen og derfor dens yderste Ende undermineres af Vandet
og nedstyrter. Jeg skal her kun nævne de 4 eller 5 Isfjorde,
hvorfra der kommer større Isfjelde, nemlig: Sermilik, Ikersuak,
Pikiutdlek, Igdloluarsuk og mulig Anoritok. De af Graah
nævnte Breer: Puisortok, Golberger-Heide og Puisortut (Kagsor-
tok Nord for Umivik) danne ikke større Isfjelde, men ere farlige
at passere, fordi man maa tæt forbi dem. Mange Bræer i det
Indre af Fjordene levere sikkert ligesaa megen Is, om ikke
meget mere end disse.

Fig. 20. Udsigt Øst efter fra Varden paa Leifs Ø. (Tegnet af Th. Groth
efter Fotografi.)

Fra Sermiligak til Kangerdlugsuak,

Efter Angmagsalikernes Oplysninger,

Kaartet mellem 66° og 681/2° Brede er tegnet efter Ost-
lændingenes Oplysninger, dog selvfølgelig med Benyttelse af
vore egne Maalinger og af Materialet, som er skaffet tilveje af
«Hansa»- og «Ingolf»-Expeditionerne. To af Fjeldene, der ere
bestemte fra «Ingolf», ere ogsaa maalte af os. Disse ere
IngolfsFjeld og det sydligste Punkt, der er maalt fra «Ingolf»,
nemlig det østligste, 2290 Fod høje Fjeld paa Leifs ©. Da
disse Fjelde efter Bestemmelserne fra «Ingolf» omtrent ligge
25 Længdeminutter østligere end efter mine Bestemmelser af
dem, har jeg ved Benyttelsen af det af «Ingolf» tilvejebragte
Materiale, rykket dette det samme Stykke vestligere.

Jeg skal først nævne et Exempel paa, hvorledes jeg har
bestemt Stedernes Beliggenhed og hvilken Kontrol jeg i denne
Retning har havt. Paa en af Vinterpladserne, der hedder
Itivsalik, sees Solen paa den korteste Dag netop over Hori-
zonten, medens den om Sommeren nogen Tid — mindst 5 Dage
— bestandig er paa Himlen. Da Refraktionen hæver Solen i
Horizonten en hel Diameter, staar altsaa Solens Centrum en halv

218

Diameter under Horizonten, naar den netop Sees over Hori-
zonten, og Breden maa altsaa vere 66° 48‘ eller maaske lidt
mindre, da Solen mulig sees noget over Horizonten.

En Dags Rejse Nord for dette Sted ligger en stor, isdækket
Ø, der hedder Aputitek. Fra Angmagsalik til Aputitek er lige-
saa langt som fra Angmagsalik til Umivik Syd efter, eller,
efter andre Fortælleres Udsagn, til midt imellem Umivik og
Igdloluarsuk. Tages Medium af disse to Angivelser og"sættes
ud paa Kaartet, seer man, at Aputitek kommer til at ligge om-
trent paa 67° 15' N. Br. Fra Sermiligak til Aputitek er efter en
enkelt Fortællers Udsagn fire lange Dagsrejser — længere end
Dagsrejsen fra Angmagsalik til Sermiligak —, efter andres fem
Dagsrejser. Udmaales paa Kaartet Afstanden mellem Sermiligak
og det Punkt, hvortil man kom ved at afsætte ovennævnte Af-
stand fra Angmagsalik Nord efter, seer man, at med fem Dags-
rejser, bliver den enkelte Dagsrejse fem og en halv Mil, medens
den med fire Dagsrejser bliver sex og tre kvart Mil, altsaa lige
saa lang som Dagsrejsen mellem Angmagsalik og Sermiligak,
og af samme Længde som gode Dagsrejser, vi have gjort
sammen med Ostlændingene langs Kysten, og som vi, ved at
tale med dem om Afstande paa den bekjendte Del af Ostkysten,
fik opgivet som Storrelsen af en Dagsrejse.

Ved at opmaale Afstanden mellem de to bestemte Punkter,

nemlig fra Aputitek — bestemt ved Afstand og kontrolleret ved
Dagsrejser — til Jtivsalik — bestemt ved Solen — seer man,

at Afstanden er syv Mil, eller med andre Ord en god Dags-
rejse, hvilken Afstand, der som omtalt skulde være mellem de
to Steder. Herved er altsaa Breden ved Solen og Dagsrejsens
Længde slaaet fast.

Egnen mellem Aputitek og Itivsalik kaldes i Almindelighed
med eet Navn « Kzalinek». Det er denne Egn, som Angmag-
salikerne særlig have besøgt og overvintret i.

Mange Afstande ere foruden ved Dagsrejser bestemt ved
tilsvarende Afstande paa den bekjendte Egn Vest for Angmag-

219

salik, ligesom ogsaa Fjordenes Længder ere bestemte ved
tilsvarende Længder i Angmagsalik-Egnens Fjorde. Retningen
af Kysten er naturligvis mindre sikker. En Dagsrejse Nord
for Sermiligak gaar den store Fjord Kangerdlugsuatsiak ind
i Landet. Ved Nesset paa nordre Side af denne drejer
Kysten i nordligere Retning og fortsætter saaledes tre lange
Dagsrejser Nord efter, nemlig indtil den omtalte, isdækkede Ø,
Aputitek, hvor den atter antager samme Retning som paa den
sydligere Strækning. Efter andre tre Dagsrejsers Forløb kommer
man til en ©, som atter hedder Aputitek (paa с. 68° N. Br.), og
Nord for denne gaar den mægtige, brede Fjord, Kangerdlugsuak,
ind i Landet. Paa modsat Side af denne falder Kysten endnu
mere af mod Øst. Kun enkelte Indfodte have været ved
nordre Aputitek, og ingen nulevende har passeret den mægtige
Isfjord Kangerdlugsuak. Medens Storisen mellem Sermiligak
og Kangerdlugsuatsiak, og mellem søndre Aputitek og Kanger-
dlugsuak, ligesom ved Angmagsalik og Sermiligak, ikke presses
paa Land med NO.-Vind (nerrajak), saa gjør den dette paa
Strækningen, der gaar i mere nordlig Retning.

Ligesom de Kaarttegninger, de Indfødte have leveret mig,
ikke stemme fuldstændigt, saaledes er der ogsaa flere Uoverens-
stemmelser i de opgivne Afstande mellem de forskjellige Steder
paa den omtalte Kyst. Da Forskjellen imdlertid ikke er betyde-
lig, og jeg har taget Medium af Opgivelserne, antager jeg ikke,
at Fejlen paa Skizzekaartet vil være stor. Ved Tegningen af
Kaartet har jeg maattet tage Hensyn til, at de Strækninger,
som de Indfødte kjende nøje, tegne de ofte i større Maalestok
end de mindre bekjendte, selvfølgelig for at faa Plads til De-
taillerne. Dette gjælder især om Fjordenes Længder, idet de
Fjorde, som de ikke have været inde i, tegnes meget smaa.

Kunak, der for ni Aar siden har været ved nordre Aputitek,
har tegnet Kaartet Fig. I. paa Tav. XV. til mig. Paa dette Kaart
vil man se, at Fjorden Aangerdlugsuak, der bekrives at være
mindst lige saa bred som Afstanden mellem Angmagsalik

220

og Sermilik, tegnes meget ubetydelig, fordi Kunak ikke har
været længere end til nordre Aputitek. Strækningen mellem de
to Øer, der hedde Aputitek, som han har beskrevet lig tre
lange Dagsrejser, medens Andre have sagt to meget lange
Dagsrejser, er ikke bleven længere end een Dagsrejse af Stør-
relse som de længere Syd paa langs Kysten, f. Ex. mellem
Nanertalik og Itwvsalik. Endelig er der ved hans Kaart at
bemærke, at Strækningen mellem Pynten Orsuluviak, Syd for
søndre Aputitek, og Fjorden ved Lkerasamiut sikkert skal for-
kortes ganske overordentlig, idet Afstanden mellem Jtevsalik og
Aputitek efter alle Fortælleres samstemmende Udtalelser kun er
een Dagsrejse. Aunak har sikkert her kjæmpet med megen Is
saavel paa Oprejsen som paa Nedrejsen, hvorfor denne Strækning
har taget ham en uforholdsmæssig lang Tid at berejse.

Kaarttegningen Fig. Il. er forfattet den 2den Marts 1885 af
Kutuluk, som for tyve Aar siden var ved søndre Aputitek.
Dagsrejsernes Længder stemme indbyrdes, ligesom ogsaa de
opgivne Længder af mange af Fjordene stemme med de tegnede; _
men der synes at være en Fejltagelse med Fjordene ved
Kialinek; thi Itivsalik, der beskrives som 'en mindre Halvø, der
kun forbindes med Fastlandet ved en ganske smal Tange, har
paa denne Tegning faaet en urimelig Størrelse. Naar man
sammenholder Aunak’s Tegning med denne, kommer man til
Erkjendelse om, at Äutuluk har sammenblandet den mindre
Halvø, Ztivsalik, med den store Halvø eller ОФ mellem Zkera-
samiut-Fjord og den sydligere liggende Fjord, mellem hvilke
man ved Højvande kan passere indenom gjennem Lkerasak.
Kutuluk har rigtignok ogsaa Fjorden Zkerasak, men lader den
gaa Nord paa, fordi han ikke har Brug for den til at danne den
store Ø eller Halvø.

Kaarttegningen Fig. Ш., der er forfattet af Äutuluk den
2lde Oktober 1884, er forsaavidt bedre, som han ikke her
lader de to Fjorde, Syd for Forbjerget Sivenganek, løbe sammen
i det Indre, Tillige findes herpaa tegnet Fjorden Tasiusak, lige

pP!

tt
>
—

Nord for Zkersuak, ligesom paa КипаКз Kaart; men paa den
anden Side stemme Dagsrejsernes Lengder ikke saa godt som
paa Kaartet af 2den Marts 1885.

Naar Kalvisen om Foraaret kommer ud af Fjordene, brækkes
Vinterisen op og føres med ud. Storisen fjerner sig ogsaa paa
denne Tid fra Land. Denne kan, som omtalt, mellem søndre
Aputitek og Næsset Nord for Kangerdlugsuatsiak atter komme til
Land med NO.- Vinde, dog bliver den i saa Tilfælde ikke liggende,
men fjerner sig igjen, naar, Vinden ophører. Man kan i Al-
mindelighed berejse Strækningen Nord efter fra Angmagsalık
tidligere end Syd efter, nemlig fra den længste Dag. Isen
lægger i det hele taget ikke her saa store Hindringer ivejen,
som paa Strækningen Vest og Syd for Angmagsalik, fordi Stor-
isen ikke saa ofte kommer til Land, og naar den kommer ind,
gaar den derefter strax ud igjen. Tillige er der paa hele den
nordlige Strekning ikke saa megen Kalvissom paa den sydligere.
Det kan saaledes anføres, at nogle Hedninger rejste for en halv
Snes Aar siden fra Angmagsalik i Begyndelsen af Sommeren,
efterat Solen havde været paa sit højeste. Da de kom til den
nordligste Del af Kralznek, forbleve de der for at fange Маг-
hvaler ved Nualik og Aputitek; men endnu samme Sommer
rejste de tilbage for at overvintre ved Angmagsalık.

Kysten er meget indskaaren af store Fjorde, og mange
store Øer ligge udenfor, saa at man paa hele Strækningen kan
ro indenom Øer undtagen mellem Næsset ved Tugtilik og Øen
Nanertalik, der ligge hver paa sin Side af Isfjorden Zkersuak.
Denne er ikke nær saa farlig som Isfjorden af samme Navn,
der ligger Øst for Dannebrogs ©.

Paa Strækningen indtil Kralinek ere Fjeldene ligesaa hoje
og takkede som i Angmagsalik-Egnen, men Indlandsisen træder
Nord for Kangerdlugsuatsiak nærmere ud til Kysten og ud-

222

munder overalt inde i Fjordene. Paa enkelte Steder kommer
den endog helt ud til Havet. Paa Strekningen mellem Kialinek
og Kangerdlugsuak ere Fjeldene lavere og mere afrundede end
sydligere, og Landet har her i det hele taget samme Udseende
som Strækningen omkring Pikiutdlek (65° N. Br.), thi Indlands-
isen kommer paa lange Strækninger ud til Kysten. Den om-
talte Isfjord, Zkersuak, er dog den eneste farlige Bre, som
skal passeres paa hele Strækningen fra Angmagsalik til Kan-
gerdlugsuak. Efter hvad man har hørt fortælle, kan man slet
ikke se Indlandsisen paa Landet Nord for Kangerdlugsuak.

Naar man undtager Isfjorden /kersuak, findes der Over-
vintringssteder i alle Fjordene indtil sondre Aputitek, medens
der paa den nordre Strekning overvintres paa Øerne Patu-
terajuit og nordre Aputitek. Folk, som tidligere boede paa
den her omtalte Kyst, levede mere af Narhval- og Bjornefangst
end af Sælfangst; thi Narhvaler og Bjørne fangedes nemlig
hele Aaret rundt. Af Sæler var det i Særdeleshed Svart-
sider, som fandtes i store Mængder. Tidligere rejste Folk fra
Angmagsalik-Egnen ofte til Kialinek; men da de i flere Vintre
sultede og mange døde af Hunger, har Kysten ikke været
beboet i de senere Aar. I gamle Dage var der altid rig Fangst
saavel i Egnen om Kialinek som om Patuterajuit. Mange
Folk boede deroppe, ja man fortæller endog, at Efterkommerne
af de Folk, som ere rejste derop, ere tagne over den mægtige
Isfjord. Kangerdlugsuak og ere rejste længere Nord paa, hvor
de muligvis endnu bo.

En nulevende, ældre Mands Fader har engang kjørt i Slæde
fra nordre Aputitek til Landet ved Kangerdlugsuak. Wer fandt
han et Hus, som for ganske nylig var forladt af Beboerne, der
vare kjørte bort i Slæde. Man saae paa Slædesporene, at de
vare rejste Nord efter. Han lagde sig til at sove i Huset,
men da han, medens han sov, blev stukket i Benet med en Kniv,
rejste han skyndsomst tilbage til Aputitek, uden at han saae
noget til Beboerne. Efter en åndens Fortælling var det endog

223

Landet Nord for Kangerdlugsuak, som denne Mand naaede, og
han berettede, at Kysten der drejede om i nordlig Retning.
Senere har man hverken hørt eller seet noget til Folk der
Nord for.

Fra det nordligst besøgte Sted, nordre Aputitek, kan man
i klart Vejr netop skimte Landtangen paa den nordre Side af
Kangerdlugsuak, som kaldes Kernerarsuit eller Nuna isua
(Landets Yderste). Naar det er stille, seer Landet ud, som om
det var et af Vind kruset Hav, men naar der er Luftspejling,
sees Landet tydeligt.

Jeg skal her i korte Træk omtale de øvrige Oplysninger,
jeg har faaet om den her omtalte Kyststrækning.

Strækningen mellem Kangerdluarsikajik (tæt Øst for Ser-
miligak) og Sieralik (lidt Nord for Kangerdlugsuatsiak) og de
udenfor liggende Øer er afbildet paa Trækaartene, der findes i
den ethnografiske Samling. | Bugten ved /kerasakitek gaar
Isen lige ud til Havet. Udfor Næsset Ananak ligger Øen
Kajartalik, der vistnok er den samme ©, som af Andre kaldes
Kujutilik, hvor der skal findes en grøn Sten, hvoraf der laves
Perler. ‘Naar Storisen spærrer ved Næsset Ananak, kan man
fra Bunden af Notukat bere Kajaken over til Fjorden paa
Nordsiden af Ananak langsmed Randen af Bræen. Udfor
Kangerdlugsuatsiak ligger der to Øer, nemlig Sardlermiut og
Nepinerkit, hvilken sidste har Form af en Pyramide.

Kangerdlugsuatsiak er mindst fem Mil dyb og deler sig i
Bunden i to Arme, i hvilke der udmunder kalvende Bræer,
ligesom ogsaa en Bre træder ud til Havet ved Sieralik. Ligesom
Sermiligak fryser Kangerdlugsuatsiak aldrig helt til; thi Strøm-
skæringer holde større Partier aabne, og i disse have Sælerne
Tilhold. Kunak's Bedstefader har her fanget en «d¢sarukitek»,
hvilken han beskrev som en meget stor Fugl med ganske smaa
Vinger, saa at den ikke kunde flyve, men naar den forfulgtes,
dukkede under i Vandet, hvor den kunde opholde sig ligesaa
længe som en Svartside.

224

Den næste Fjord, man træffer paa, naar man gaar Nord
efter, er Nigertusok. Den er mindst tre Mil dyb og har i
Bunden en stor Bre, som deles i to Arme af en mellem-
liggende Nunatak. Navnet Nigertusok har den faaet, fordi det
der blæser meget stærkt med nigek eller nerrajak, nemlig NO.-
Vind. Vinden kan have en saa voldsom Styrke, at Sten paa
en Kubikfods Størrelse kan blæse henad Jorden. De sidste
Folk, der boede her, frøs ihjel, fordi hele Taget paa deres Hus
bortførtes af en saadan Storm.

Nord herfor kommer den lille Fjord Tugtilk, der ligger
tæt ved Næsset paa søndre Side af Ikersuak. Den har Navn
efter Rensdyr, af hvilke der i gamle Dage skal have været
mange. Folk veed endog at fortælle om, al man der har seet
friske Exkrementer af disse Dyr. Indenfor Fjorden findes en
Indsø, hvori der er Lax af en saadan Størrelse, at de maa
fanges med Sælhunde-Fangeredskaber. Man fortæller, at de ere
ligesaa store som Hajer, og at en Hund kan blive mæt af Maven
paa een Lax. Fortælleren havde dog ikke selv seet dem! Her
i Egnen skal findes en Bjørnefælde, der er bygget af Angmag-
salikernes Sagnhelt, Xasagsik.

Paa 66° 50’ Brede ligger en mindst otte Mile lang Fjord,
der hedder Avaldinek. Det har sikkert været Indlobet til denne
Fjord, som «Hansa»-Mendene kaldte Skrekkens Bugt, og
Forbjerget Sivinganek paa Nordsiden af Fjorden kaldtes Cap
Hegemann. I denne Egn skal der findes mange store Sletter.
Her er store Mengder af Narhvaler, saa at der engang endog
paa en Dag kom tre Kajaker hjem hver med sin Narhval.
Fjorden er saa lang, at Narhvalerne, der gaa ind i Fjorden den
ene Dag, forst komme ud igjen den neste. Det almindeligste
Overvintringssted i denne Egn er den tidligere omtalte Halvo,
Itivsalik.

Nord for denne Fjord kommer to Fjorde, som i det Indre
forbindes: ved et Sund, Zkerasak, der falder tørt ved Lavvande.

225

Efter andres Fortælling er den nordligste af disse Fjorde et
stort Sund, som gaar Nord efter og altid er spærret af Is.

En Dagsrejse Nord for Z#vsalik kommer man til Aputitek-
Fjorden med Vinterbopladsen Nualik, ved hvilket Navn Fjorden
ogsaa undertiden benævnes. Her udfor ligger den omtalte, is-
dækkede 0, søndre Aputitek, som har været det almindeligste
Maal for Angmagsalikernes Rejser.

Som tidligere omtalt, kommer Indlandsisen fra dette Sted
og Nord efter helt ud til Havet, og afbrydes kun sjeldent af
mindre Stykker Land. Omtrent paa 67/2” Brede gaar Isen
vistnok paa en Strækning af mindst fem Mil overalt ud til
Havet, kun en smal Tange danner en Nunatak paa den nord-
ligste Del af Bræen. En Dagsrejse Nord for denne store Bræ
ligger det nordligste Sted, som har været besøgt af Angmag-
salikerne, nemlig Øen nordre Aputitek, hvor Solen om Somme-
ren ikke gaar ned, men bestandig bevæger sig rundt i Luften.
Fra Sermiligak er der syv Dagsrejser til dette Sted, der omtrent
maa ligge paa 68” Brede. Nord herfor findes endelig den fire
Mil brede Isfjord Kangerdlugsuak, i hvis Indre der er en mægtig
Bræ, som altid opfylder Fjorden med store Isfjelde. Fjorden
fryser sjeldent til om Vinteren, og naar den fryser til, bryder
Isen strax efter op igjen, i Særdeleshed naar der kommer
nerrajak-Vind (NO.).

Der findes i denne Fjord saa mange Narhvaler, vat der
lugter af det opkastede».

Længere end hertil kjendes Landet ikke.

226

Middelverdi af astronomiske Bestemmelser,
foretagne af 6. Holm og У. Garde i 1883 —85.

Sted. N. Brede. | V. Længde. | "er
Зета EN. mia? stabil. 60° 7/54“ | 45° 8° 0“ | + 48°.0
Sangmisok ved Ikek . 2... + se ewes 59° 59/ 10“ | 1465.3
Kisigkatarfik ved Ikek ........... 590 55° 52 | +46°.0
Teltplads paa Ostsiden af Kekertatsiak 60° 10° 4“ +46°.8
Narsak ved Kangerdlugsuatsiak ..... 60° 29° 41“ 475.1
Tiningnertok ved Kangerdlugsuatsiak . . 60° 33/ 42“ | 48°.9
Nanusek ved Kangerdlugsuatsiak.... . 60° 28/11“ |
Nanusek-Fjord; Teltpl. ved Dalstroget, der |
fører til Kangerdlugsuatsiak..... 60° 30° 42“ | 45°.8
О © te ets ANR DUFT 60° 31° 51* | 46°.1
Ilulianguit ved Kungerdluarak ...... 60735 2 479,0
Tasiusak ved Kangerdluarak ....... 60° 34" 53” 47°.8
Nunatak indenfor Kangerdluarak ... . | * 60° 36' 20“
RER 108. SRR, Пани. 60° 40" 59” |
Teltplads ved Kutek-Fjord ........ | 60° 41/ 32 |
MER ori. céleri rer ар À 60° 48° 40% 479,6
ICE MMOD A 2 NEL een a
НОО по оО о ee ae SR. 1602.58 10 + 475.0
Lille & lige Syd for Kajartalik ..... *61° 17409 |
Teltplads paa Nordsiden af Ingiteit-Fjord 6121052“ |
Gammel Boplads ved Taterait ...... 61° 14° 57°
GapstordenskjoldssTope 0... * 61° 24° 30“
Cammel Boplads ved Anoritok...... 21612322102 |
Sauget Teltplads =... ete 2. - 61° 40/ 48“ | + 48°.0
Karra akungnak Teltplads ........ 61° 47° 40“ |
Teltplads lige Syd for Puisortok ..... “61% 550 10% | + 48°.3

Ruds 09, NV.-Side

6207 7210"

Sted.

V. Lengde.

i Gammel Boplads paa Nordsiden af Mogens
Heinesens-Fjord

SPEISEN N ON os RES
Burns hajeste TOp . . . . - ...". + . en
Serer Højeste Тор... >»... .. . . :..
Umanak Teltplads

Teltplads paa Sydsiden af Sehesteds-Fjord

Singiartuarfik ved Akorninarmiut. ....
Kekertarsuak ved Igdloluarsuk ; Teltplads
Kemisarak ved Igdloluarsuk; Teltplads
Itivsak ved Umivik

ANA 08 в Om tre à

р ET rs, dons legs, e lle ee ele

Moiese ie) ie) sie) 6. en .0 9 je ‚u (ern ©

MALE as Bronze 3 Jusajais he
ЛО TAC IE Da a one i Dee
Tasiusarsik kitdlek ved Angmagsalik . . .
Kangarsik ved Angmagsalik. . . . . . ..
Kingak ved Angmagsalik .........
Kingorsuak ved Angmagsalik . : . . ...
Ikatek, Vest for Sermiligak

oe 8 IE vr ee

Nunakitit ved Sermiligak .........

62° 20/ 49“
622 30731”
62° 38! 23“

#629 30" go"

62° 52 19“
63° 1/28”
63° 17‘ 43“
63° 32" 43“
63° 36‘ 33“
64° 18° 13“
64° 19°

07

65° 17° 56“
65° 27°’ 41%
65° 38 4“
65° 57! 58”

65° 3451“ |

65° 35° 15“
65° 37°

66651"
65° 56' 33“

65° 51° 234 |

8“ |
64° 48° 31% |
* 65° 4
65° 47 49“ |

94 |
65° 49! 33“ |
65° 57° 16” |

39° 52/30"
39° Bq! 15% |
gu |

39° 8’
37° 48° 54
37° 31° 25“
37° 45° 45”
312312152
au 162205
36° 52" 30”
96159105
37° 12'

0“ |
36° 32° 45“ |
367222.15%)

1 495.0

489.6

525.6

485.9

Brederne ere fundne ved circummeridiane Hojder af Solen;
de med * betegnede ere mindre skarpt bestemte.
Lengderne ved Nanortalik og Tasiusarsik kitdlek ere be-

stemte ved Maanedistancer.

efter Graah’s Lengdebestemmelse.

Nanortalik er paa Kaartet aflagt

Paa hele den nordgaaende

Strekning af Kysten ere Kronometer-Lengder kun undtagelses-

15*

228

vis benyttede ved Udarbejdelsen af Kaartene, idet Stedernes
Længde er fremkommen ved Bredernes Skæring af nøjagtige
Azimuther.!) Længde-Observationer ere derfor kun opførte for
den ostgaaende Strekning mellem 65 og 66° Brede, hvor
Azimuthernes Skæring med Brederne ikke mere er skarp, og
ere udregnede med Klokkesletsforskjel til Tasiusarsik kitdlel
ved Angmagsalık.

De med + betegnede Misvisninger ere Medium af flere
Rekker til forskjellige Tider anstillede Observationer med en
magnetisk Theodolith. Skjondt Misvisningen ved Tastusarsik
kitdlek, ligesom de ovrige ikke mærkede Misvisninger, er an-
stillet med et lille Azimuth-Kompas med Kikkert, maa den dog
ansees for at være fuldt paalidelig paa Grund af de lange Rækker
af Observationer, der til forskjellige Tider af Dagen og Aaret
ere anstillede der.

1) Beliggenheden af den sydligste Del af Kysten indtil Umanak (Griffen-
felds 9} stemmer omtrent med Graah’s Kaart; men Nord for Umanak
trækker Kysten sig paa vort Kaart vestligere end paa hans, og Forskjellen
naaer ved Graah’s nordligste Punkt, Varden paa Dannebrogs ©, sit
Maximum, idet han har dette Punkt omtrent 1° ostligere end vi.

Den terrestriske Refraktion.
Af P. Eberlin. ;

Luftens Brydningsforhold have praktisk Betydning for
Opmaalingsarbejder, i hvilke der indgaar Maalinger af Højde- eller
Depressions- Vinkler. Tages her (som i det følgende) kun Hensyn
til Maalinger af Højdevinkler, såa er den Vinkel (m), der obser-
veres, ikke den virkelige Vinkel (m‘) men maa korrigeres ved
Ligningen:

m = 1—6... (1),

hvor c er Vinklen ved Jordens Centrum mellem de 2 Punkter,
der maales imellem, og & en Brydningskoefficient.

Denne Koefficient retter sig efter Luftens Tilstand og er
derfor forskjellig til forskjellige Tider og paa forskjellige Steder.
Det er paa Forhaand at vente, at den maa vere serlig stor
paa den sydlige Del af Grønlands Østkyst, hvor Hav og Land
i en Grad som paa meget faa Steder af Jorden kappes om,
hvem der er mest bedekket med Is, og hvor diset Luft, Taage,
Luftspejling o.s.v. omtrent hore til Dagens Orden.

Brydningskoefficienten kan bestemmes paa folgende Maade.
Der observeres Hojdevinklen (m) fra et Punkt til et andet, hvor-
fra den virkelige Vinkel (m‘) mellem Punkterne er kjendt. Denne
virkelige Vinkel faas af Ligningen:

230

d cos (m' + c)

A sin (mE а

d

der, naar — kaldes р, nemt udvikles til

p+ sin ;
‚otg. y= —— alee eas

hvor
d — Afstanden stat
h = Hojdeforskjellen mellem Funkterne 05

с — Vinklen ved Jordens Centrum mellem Punkterne.
Naar m‘ er bestemt ved (2), faas af (1)

m — m’
k — me m

С

For at undersøge Brydningskoefficienten foretog Kaptejn
Holm og Lieutenant Garde adskillige Rækker af Maalinger af
Hojdevinkler mellem Punkterne:

A. Teltplads

B. Fjeldtop

С. Fjeldtop paa Cap Walloe (60° 34‘ N. Br.),

D. Fjeldtop paa Zluilek (60° 52" N. Br.),
hvis Beliggenhed og Hojder, naar undtages Højden af C, ere

| paa Kekertatsiak (60° 10‘ N. Br.),

fastslaade paa saadanne Maader, at Brydningskoefficienten enten
slet ikke indgaar i Resultaterne, eller i hvert Fald indgaar paa
en saadan Maade, at den kun har forsvindende lille Betydning.

Resultatet af Maalingerne foreligger i følgende Tabel,
hvor + betegner, at Maalingerne er foretaget med Instrument
«Stampfer med», Manglen af —, at Instrument «Stampfer uden
Horizontalkreds» er benyttet. Vinklernes Storrelse er i Tabellen
(som i det folgende) angivet i Sekunder.

1884. Juni.

12. Kl. 73 Е.
10 F.
1. E

71 В.
.8 Е.
Пт

04 Е.

do.

Qt 55m E.
11 Е.

13 Е.

+++

+ |

601.7
623.1
632.2

569.3
666.0
662.0
507.0

| 484.1

532.2
657.5

| 619.6
| 639.2

686.3

721.4
625.2
600.5

w oo wm wer oO YD w

CO QW ww

405.4

413.4

569.4

For de 2 Punkter B og D’s Vedkommende er
log d = 5.41634
log À = 3.26364 } (angivet i danske Fod).
с == 2652
Heraf faas |
OR GAP

Denne Værdi i Forbindelse med Observationerne giver:
a) 12te Juni Kl. 1° 20" Efterm.
ke 011056.
b) 214е Juni Kl. 0: 55" Efterm.
ky = 0.1086.

Ved den forste af Observationerne anvendtes Instrumentet
«Stampfer uden», ved den anden Instrumentet «Stampfer med

232

Horizontalkreds». Den Fejl, der maatte være ved Resultaterne,
er rimeligvis meget lille, da d, » og с maa betragtes som for-
holdsvis særdeles nøjagtigt bestemte, og ogsaa de 2 observerede
Vinkler (paa Grund af deres nære Overensstemmelse) maa an-
tages at være særlig paalidelige.

Den lange Række af observerede Højdevinkler mellem A
og C kan ikke benyttes til Bestemmelse af den normale Refrak-
tions Størrelse, da A og C ligge forholdsvis lavt og med stor
indbyrdes Afstand, og da den normale Brydningskoefficient ikke
kan udledes af Observationer gjennem de nederste, stærkt for-
anderlige Luftlag.

Derimod kan den tjene til at give en Forestilling om
Brydningskoefficientens store Foranderlighed i de
nederste Luftlag. Af Ligning (1) anvendt paa 2 Tilfælde

faas nemlig
m = та —ky.c =m — ki .c
der giver
MH — m
ky 2 ka + ig D i Merl. a
с.
Sættes nu for m. og ka Middelværdien af alle Observatio-

nerne af Vinklen mellem A og C og den dertil svarende Middel-

1884. Juni. | k | 1884. Juni. k
12. KF Е. + | ka — 0.01 | 18. KI. 7} Е. | ka — 0.05
10 F. oe + 0.01 | 21. KI. 8 Е. + 0.03
11 E. — —- 0.01 V1 Rs + 0.01
3} Е. — — 0.03 0: Е. — 0.02
15. Kl. 34 E. — + 0.04 do. + 0.05
do. + 0.03 1; Е. + 0.07
17. К. 35 В. — 0.07 13 Е. + 0.01
18: KL LIGE: | — 0.08 7. Е. — 0.01
227 К: 81 Е. | — 0.03

233

værdi for Brydningskoefficienten, og for ть og ky, Værdierne,
der faas af hver enkelt Observation, erholdes omstaaende Vær-
dier for Brydningskoefficienten, idet с = 1530.

De to Øjeblikke, da Brydningskoefficienten varierer mest,

vere den 18de Juni Kl. 11 Form. og den 21de Juni Kl. 17/4 Eftm.,

mellem hvilke to Gange der er en Forskjel i Brydnings-
koefficientens Sterrelse af 0.15.

Den «anden tydske Nordpolsexpedition» foretog paa den
nordlige Del af Grønlands Østkyst Bestemmelser af Refraktionens
absolute Størrelse og fandt som Middelværdi

k == 0.0894,

der er ner ved 1/11, hvilken sidste Verdi blev benyttet ved
Udregningerne!).

Ved en mere foreløbig Undersøgelse i Sommeren 1883 udkom
som Resultat Værdien !/6 for Brydningskoefficienten. Denne
Værdis Størrelse gjorde, at vi ikke turde anse den for normal,
men paa den anden Side mente vi os dog berettigede til, efter
hvad der forelaa, at sætte Brydningskoefficienten op til den
runde Værdi 0.1, der derfor lige fra 1883 er anvendt ved
alle Udregningerne. Efter vore senere nøjagtige Undersøgelser,
hvorved Brydningskoefficienten fandtes at være i Gjennemsnit
0.1071, synes det fuldt berettiget at fastholde Værdien

О

der paa det. nærmeste er Medium af den paa den anden tydske
og paa vor Expedition fundne Værdi, og som tillige i høj Grad
simplificerer Beregningerne.

1) Rejseverket Il. S. 875.

Kate зо FRR an
15: aati ETC ae

GE. 5 In 2 38 ala viel

“ I
\ FR sas м Ra"
Eh få Hu SUT HO TES RSE BIDE ibn ой: ead

breve it О ИИ =. И shore

* 4 4 { "tr 7 hu LE Fa
YHnsvlabbilt moe Ibesi

u =) #18
и.
#3 bas

Hines - inde’

ово
rÉ CET in
HAT

IV.

Om

de geologiske Forhold
Dansk Østgrønland.

Af

H. Knutsen og P. Eberlin.

08

Sol

al

И
Я
Pr.

п
[a

Pixpeditionens Hovedformaal var en geografisk og archæologisk
Undersogelse af Ostkysten, og som Biformaal kom Undersogel-
sen af de geologiske og Indlandsisens Forhold. For
at opnaa Hovedformaalet, som ogsaa har givet Expeditionen dens
Betydning, maatte alle andre Hensyn til en vis Grad sættes til-
side. Som Geografer gjaldt det at rejse saa hurtigt som muligt
og søge hen til de for Maalingerne mest passende Steder.
Som Archæologer maatte vi bestræbe os for at komme såa
langt op paa Østkysten, indtil den 66de Bredeparallel, som
der kunde være Tale om, at Nordboerne havde været.
Dertil kom, at den korte arktiske Sommer bød os at skynde os.
Af denne Grund maatte en stor Del af de geologiske lagttagel-
ser gjøres fra Baaden c. 30—50 Fod fra det iagttagne Objekt,
og naturligvis maatte .der desuden paa mange Steder komme
Huller i Rækken af lagttagelser, naar Rejsen gik saa langt
tilsøs, at det var vanskeligt at se noget paa Stranden. Jeg er
derfor villig til at indrømme, at der kan være Fejl i mine An-
givelser, som senere Rejsende, der maatte faa bedre Lejlighed
til at undersøge Forholdene, kunne gjøre opmærksom paa, og
det såa meget mere, som jeg paa Grund af Rejsemaaden og
vor store Ladning kun fra de færreste Steder kunde faa Haand-
sten med. Paa Grund af Formationens umaadeligt ensformige
Natur tror jeg imidlertid, at mulige Fejl ikke ville have stor
Betydning.

Den berejste Del af Østkysten kan i en geologisk Oversigt
deles i tre Hovedpartier, nemlig 1) Strækningen Aluk-- Iluilek,

238

som jeg fik Anledning til nojere at undersøge i Sommeren
1883, 2) Strækningen Jluilek— Umanak og 3) Strækningen
Umanak—Sermiligak paa Rejsen til og fra Overvintringsstedet.

De herskende Bjergarter, som man i det Hele taget træffer
påa Østkysten, ere: Gnejs, Granit og Gnejsbreccie.
Dertil kommer i den "søndre Del Syenit, og paa Gange
Diabas og Diorit. Paa et geologisk Oversigtskaart er det
meget vanskeligt at afsætte Grendserne for Gnejs og Granit,
idet disse to Bjergarter gribe stærkt ind i hinanden, og
desuden er det paa mange Steder ikke let at afgjøre, hvad
‘der er Gnejs, og hvad der er Granit. For den sydlige Dels
Vedkommende vilde et idealt Profil give underst Granit, der-
over Gnejsbreccie, Gnejs og øverst Syenit. Gnejsbreccie
kalder jeg en Zone, som ligger imellem Gnejsen og Graniten,
bestaaende af større og mindre Stykker af den første, ofte af
Størrelse som store Huse, svømmende i den sidste. Gnejs-
stykkerne ere ofte knuste og pressede paa den utroligste Maade.

Naar man gaar ud fra Pamiagdluk (Ilua), der ligger lidt
Vest for Sydspidsen af Grønland, da træffes her især Granit
indsprengt med rød Granat. Denne Granit har man ogsaa
i Stranden ved det derfra mod NO. gaaende Sund. Ved Kug-
suasik paa Sydsiden og Anikitok paa Nordsiden af Ikek træffes
Syenit, der fortsættes paa begge Sider indtil forbi Sangmisok
og Kungmiut. Lidt Øst for Aungmiut kommer stribet Granit,
som afbrydes ved et lidet Parti Syenit ved Ztidlek. Kommer
man højere op paa Landet, træffer man Gnejsen ovenpaa
Graniten som et Dække. Ved Азззий træffes saaledes Gnej-
sen i en Højde af 600—900 Fod over Havet.

Ved det østlige Pamiagdluk’s søndre Næs træffes Syenit, der
ligger som et Dække over Gnejsen og den stribede Gra-
nit, som findes i Stranden, naar man kommer længere op i
Strædet Tunua. Den østre Del af Azpisako bestaar af Syenit. Nu
er Bjergarten fra Udløbet af Xipisako til Nordsiden af Aluk paa
Østkysten (60° 8’) udelukkende Syenit. Vest for Aluk haves

239

hosstaaende Profil (Fig. 21). Syenitfjeldene udmærke sig ved
lodrette Sider, mærkeligt spidse Toppe og en utrolig stærk
Forvitring. Ved Kekertatsiak, Vest for Aluk, er Bjergarten graa,

Kekertatsiak. Aluk.
Fig. 21.

stribet Granit, der falder ind under Syeniten. Bjergarten
op over Kysten synes nu overalt at være stribet
Granit og Gnejs. I Kangerujuk har man en stærkt foldet og
macereret Gnejs, og i Øerne ved Mundingen af Lindenows Fjord
er Bjergarten hornblenderig Gnejs. Paa Dronning Louises
Ø saaes ved Stranden følgende Profil i Gnejsen (Fig. 22).

Fig. 22. Profil fra Dronning Louises Ø, 80 Fod langt.

Naar man følger Nordkysten af Lindenows Fjord indover,
har man yderst ude Granit, ved Pamiagdluk (60° 28‘) en meget
forkrøllet Gnejs, hvorefter der igjen kommer et Parti Granit,
og over denne Gnejsbreccie. Saaledes vexle de tre Bjergarter
hele Vejen indover, indtil Øst for Tiningnertok i den vestligste
Del af Fjorden, hvor Gnejsen falder NV. ind under Syenit. Den
sidste danner her Toppe, der ere mere end 7000 Fod høje.
Fra Tiningnertok Vest over synes Bjergarten udelukkende at
være Syenit. Ligesom der ikke kan være Tvivl om, at dette
Syenit-Felt paa Grund af Bjergartens Struktur og Grændseforhold

240

staar i Forbindelse med Aluk-Feltet, idet Grendsen mellem
Syenit og Gnejs gaar i sydostlig Retning, saa kan det ogsaa
være muligt, at det er det samme Felt, som strækker sig over
til Frederiksdal og Julianehaab.

I den søndre Del af Østkysten træffes nu Syenit kun et
Par Steder til og kun i smaa Kupper, nemlig i en lille Halvø
under Cap Walløe og paa Halvøen Zlulianguit (60° 35‘) i Kanger-
dluarak; men ellers har man kun den samme ensformige Vexel
mellem Gnejs og Granit med mellemliggende Gnejsbreccie. At
angive Strøg og Fald for Gnejsen er meget vanskeligt og har
i denne. Del af Grønland liden eller ingen Betydning. For det
Første er Gnejsen saa krøllet og forskudt, at Faldet og Strøget
meget hurtigt varierer. Dernæst er det i Grønland paa Grund
af den store Misvisning og ringe Horizontalintensitet vanskeligt
med et almindeligt geologisk Kompas at angive Retningen nøjere
end paa en Streg. Som en Prøve paa, hvorledes Gnejsstykkerne
kunne være mishandlede i Gnejsbreccien, kan hosstaaende
Skitse (Fig. 23) tjene.

ERE i
a C

ЕЙ

Fig. 23. Parti af Gnejsbreecien midt imellem Kangerdluarak og Nagtoralik,
25 Fod langt. а er Granit, 6 Gneis.

En Afvexling haves i de brune Diabasgange, som
forekomme i stor Mængde i den søndre Del af Grønland.
Deres Strøg er i Reglen parallelt med Fjordenes Retning,
saa at man kan forfølge den samme Gang langs Kysten hele
Fjorden indover. Der gives ogsaa et Par andre Systemer af
Gange, som krydse hines Retning og angive Retningen af de

241

Dale, der forbinde Fjordene med hinanden. FExempler ere
Kangerdlugsuatsiak- og Nanusek-Fjordene og Dalene mellem de to
Fjorde. Disse Gange synes at være trængte frem efter et færdigt
System af Sprækker, ligesom Fjordene selv synes at være Sy-
stemer af indbyrdes parallele Kløfter (se Kaartet over den syd-
ligste Del af Grønlands Østkyst og Kapt. Holms Bemærkninger
om Fjordenes Retninger S. 166). Sydgrønland kan godt nævnes
som et fortrinligt Exempel paa Diaklaser baade i større og
mindre Maalestok, saavelsom ogsaa paa de til Diaklaserne knyt-
tede Dislokationer. I Fig. 24 sees et Profil fra den nordøstlige
Del af Kutek-Fjorden, og flere lignende Profiler, men i betydelig
mindre Maalestok, fandtes ved Zgdlokolik ved Lindenows-Fjorden.

Fig. 24. Granitgang 1 Gnejs ved Kutek-Fjorden. Profilet ег с. 1100 Fod langt.

Smaa Diaklaser have kun forsaavidt Interesse, som de tjene til
Bevis for de større Diaklasers Tilstedeværelse. Forskydnings-
Planerne gik i ovennævnte Exempler nøjagtigt parallelt med Fjor-
dens Retning. Aarsagen til disse Diaklaser maa tilskrives Sye-
nitens Udbrud. Man er vant til at tænke sig Diaklaserne som
Systemer af parallele Planer. Denne Fordring paa Parallelisme
kan man jo ogsaa til en vis Grad faa tilfredsstillet, hvor der
kun er Tale om Diaklassystemer i lille Maalestok, eller som
ligge fjernt fra den virkende Aarsag. Paavirkes derimod et
Plan, her en Landflade, af en Kraft paa et enkelt Punkt, saa ville
Hovedrevnerne radiere ud fra dette Punkt. Mindre Spring og

Revner ville dannes lodret paa disse. Det samme er ogsaa
IX. 16

242

Tilfældet i Sydgrønland. Idet Syeniten brød frem, blev den
allerede stivnede Del af Graniten skudt til alle Sider og for-
gnejset. Hovedrevnerne ere de paa Vestkysten SSV.-gaaende
og paa Østkysten OSO.-gaaende Fjorde. Lodret paa disse
Fjordretninger har man Dalenes Retninger og de mindre Side-
fjorde. Man har ogsaa andre Steder i Grønland Exempler раа
Diaklaser i stor Maalestok. Ved at betragte Kapt. Jensens
Kaart over Egnen mellem Xangatsiak og Holstensborg"), vil
man strax blive opmærksom derpaa. Et Blik paa Specialkaartet
over Angmagsalik- Egnen viser, om end ikke saa tydeligt, et
Diaklassystem i stor Maalestok.

En anden gangdannende Bjergart, som forekommer f. Ex.
ved Kutek, er Diorit. Den synes at være ældre end Gnejsen,
idet den deltager i dennes Foldninger og Forskydninger (f. Ex.
paa Sydsiden af Patursok-Fjorden) og antager endog Skifrighed
sammen med Gnejsen, f. Ex. ved Kasingortok (60° 49°).

Temmelig almindeligt træffer man i Gnejsen Gange af
Pegmatit og af finkornet Granit. Den finkornede Granit
trænger sig som Apophyser frem mellem Gnejslagene og ud-
fylder Spalter og Hulrum. Som Exempel kan følgende lille
Profil (Fig. 25) fra Kasingortok tjene:

Fig. 25. Finkornede Granitgange (a) i Gnejs (b) ved Kasingortok.
Profilets Længde er 10 Fod, dets Højde 5 Fod.

1) «Meddelelser om Grønland, II. Тау. У.

243

Bjergarten fra Kutek til Kasingortok er Gnejs i svævende
Lag og Gnejsbreccie. Ved Kasingortok griber Graniten over
Gnejsen. (Se Profilet Fig. 26.)

Fig. 26. Idealt Profil fra Kasingortok.

Ivimiut bestaar af finkornet, stribet Granit, som ogsaa fore-
kommer i Sydstranden ved Zluilek, og over denne Granit kommer
igjen Gnejs, saa at hele den øvrige Del. af Cap Discord bestaar
deraf. Fra Cap Discord (60° 53‘) til Tingmiarmiut (62° 40°) ег
der Gnejs, Granit og Gnejsbreecie ganske som Syd paa.

Angaaende dette andet Hovedparti, der omfatter Strækningen
fra Ilwlek til Umanak, henvises til efterfølgende Beretning derom
af Hr. Eberlin, der har havt Lejlighed til nøjere at undersøge
denne Strekning, og jeg skal nu gaa over til at omtale Bjerg-
arterne i det tredie og nordligste Hovedparti fra Umanak til Sermili-
gak, forsaavidt vor meget forcerede Rejse tillod en
Undersøgelse deraf.

Paa vor Teltplads Syd for Cap Juel var Bjergarten horn-
blenderig Gnejs. Den gjennemsættes af nogle omtrent
4 Tommer mægtige Grønstensgange med prismatisk Afson-
dring, lodret paa Sidefladen. Gnejsen var meget kruset og
foldet.

Сар Juel (63° 13‘) bestaar af stribet Granit, fuld af
Brudstykker. Bjergarterne indtil Manertusok (63° 25") ere ogsaa
Gnejs, Gnejsbreccie og Granit, og videre op over Kysten Gnejs
og stribet Granit.

16*

244

Fra Kekertarsuak til Cap Møsting (63° 42‘) træffes Gnejs
og megen Gnejsbreccie, medens selve Cap Møsting bestaar
af Granit, hvorover kommer Gnejs. De smaa Øer her Nord
for bestaa af stribet Granit. Bjergarten ved Tingmiartalık (63° 58")
ег stribet Granit, og paa Øerne inden Colberger -Hejde findes
meget foldet og forskudt Gnejs.

Paa Nordsiden af Umivik-Fjorden er Bjergarten en meget
foldet Gnejs, der ved Kzatak (64° 19') gjennemsættes af to Sy-
stemer Gange, et ældre System, bestaaende af Dioritskifer, og
et yngre (Diabas), der overskjærer hint.

Fra. Kiatak til Cap Løvenørn (64° 31‘) er Bjergarten en
meget brudt og forkrollet Gnejs. I Klofter og Hulrum i Gnej-
sen fandtes flere Steder udsondret kjedred Kalkspath. Cap
Løvenørn bestaar af stribet Granit. Forbjerget og Landet op
over til Pamiagdlusak gjennemsættes af et System af parallelt
løbende Gronstensgange. Bjergarten ved Pamiagdlusak er
meget foldet Gnejsskifer. Paa Nordbyes Øer synes Bjergarten
at være fin, meget foldet Hornblendeskifer, og påa Skrams
Øer en finkornet, kvartsrig Hornblendeskifer. Den var meget
forkrøllet i enkelte Lag, idet der mellem plane Lag kunde
komme Schichter, der vare ganske krusede og havde en
Mægtighed af 3 Fod (Fig. 27). Det samme iagttoges ogsaa i

Gnejsskiferne paa Nordsiden af Kjøgebugt (65°). De herværende
Diabasganges Strøg var fra NV.—SO.

Paa en @ paa Nordsiden af Kjogebugt ved Navn Akitsek
forekommer efter Hedningernes Sigende en Vegsten, der er

245

blødere end den, der forekommer ved Angmagsalik. Fra
Pikiutdliuta til Putulik findes meget skifrig Gnejs, fra Nunatak
til Zsortup nua Gnejsskifer, der er meget bøjet og forskudt
(Fig. 28), og i Landet Nord for Zsortup nua indtil Kivdlak

Granit

Fig. 28. Ved Kysten N. for Nunatak. Profilet er 300 Fod langt og 150 Fod højt.

(Dannebrogs ©) synes Bjergarten overalt at være stærkt forskifret
Granit. Den er meget bøjet og forskudt. Cap Gudbrand
(65° 14‘) bestaar af graa Gnejs (Fig. 29), der indeholder et
sønderbrudt Lag af Hornblendeskifer (a).

Fig. 29. Cap Gudbrand.

I sønderbrudte Dioritgange, som findes sværmende i den
stribede Granit, forekommer paa Snorer og Spalter Kobbererts.
Man seer flere Steder Fjeldsiderne farvede af Kobberlasur. Jeg
har været meget i Tvivl om, hvad jeg skulde kalde Bjergarten
i denne Egn, idet den hurtig vexler i Udseende fra Gnejsskifer
til massiv Granit.

Bjergarten ved Sujunikajik (65? 28') Øst for Ikersuak er en
meget smuk graa Granit, som man beholder op forbi Inigsalik.

246

Her begynder Gniejsen igjen, som fortsættes helt op til
Karusuernek (65° 38‘) paa Vestsiden af Sermilik-Fjorden. Gnejsen
synes ikke at være saa forknust her som længere Syd paa. Den
forekommer i store Folder og indeslutter ofte mellem sine Lag
store Brudstykker, hvilket sees ved Karusuernek (Fig. 30), ved
Narsarsik, Vest for Nukajik, og paa Østsiden af Nukajık.

Fig. 30. Karusuernek, seet fra Øst. Profilet er 3000 Fod langt.

Paa den østre Side af Sermalik-Fjorden har man paa Øen
Ikatek en meget granatrig, stribet Granit, der ogsaa fore-
kommer paa Fastlandet. Gaar man Nord efter i Sermilik-
Fjorden, saa træffes paa nogle Øer et Parti lys, graa Granit,
som strækker sig helt til Mundingen af Jkerasarsuak. Ved
Ukivirajik findes mægtige Pegmatitgange. Nord for Jkera-
sarsuak og paa Øerne udenfor er Bjergarten Gnejs. Nu har
man denne hele Vejen saa langt, som vi vare inde i Fjorden.
Ved Isz forekom en øst-vestgaaende Zone af Brecciebjergart,
hvori der var Partier af Vægsten. Gnejsens Strøg er NNO.
og SSV. I Gnejsen var der indesluttet store Partier af Horn-
blendebjergarter, udvalsede i Gnejsens Strøgretning.

Gaar man fra Zkatek i Sermilik mod Øst til Angmagsalik,
saa har man ved Kingigtit og Naujatalik en ejendommelig
grovkornet, stribet Granit, som ligger under Ikatek's Gnejs-
granit. "Ved Kasigisat har man igjen Gnejsgraniten. Langs
med Stranden gik en Grønstensgang, hvoraf Fragmenter stode

247

tilbage ligesom uhyre Bautastene, medens Gnejsgraniten udenfor
var forvitret bort. Fra Orsuluviak fortsættes Gnejsgraniten til
vort Vinteropholdssted, Tasiusarsik (65° 37‘). Den er meget
granatrig og træffes ogsaa ved Nunakitit paa den østre Side af
Angmagsalik-Fjorden.

Gaar man ind over den vestre Side af Angmagsalik-Fjorden,
beholder man denne granatrige Gnejsgranit indtil 1/2 Mils
Vej Syd for Jkerasarsuak. Der kommer et lille Parti Gnejs-
skifer, ligesom ogsaa en lys, graa Granit. Denne Granit strek-
ker sig ind over hele /kerasarsuak og hører til Granitpartiet i
Sermilik. Paa den anden Side af /kerasarsuak faar man strax
Gnejsen igjen. Denne fortsættes i svævende Lag ind over hele
Angmagsalik-Fjorden. Gaar man ind over Fjorden paa den
ostre Side, saa har man ligeledes ude ved Mundingen Gnejs-
granit. Ved Umivik har man Gnejs, som strækker sig langs
hele Fjorden udefter.

Ved Kumarmiut og Ingmikertok (65° 45‘) findes en meget
biotitrig Granit, der kun er et mindre, fra den øvrige Bjergart skarpt
afgrendset Parti. Fra Norajik og Ost over til Sermiligak-Fjorden
træffes overalt Gnejs og megen knust Gnejsbreccie i svævende
Lag. Erik d. Rødes og Leifs Øer (65° 52‘) bestaa af meget
skifrig Gnejs. Eriks © gjennemsættes af Diabasgange med
Strøg NO.—SV. Ogsaa Øerne i Sermiligak-Fjorden bestode af
Gnejs, og Nunakitit i Sermiligak gjennemsættes i sin Længde-
retning af mægtige Pegmatitgange.

Efter denne kortfattede geologiske Oversigt, hvis Resultater
ere for fragmentariske til, at de med nogen Nytte vilde kunne
aflægges for Strækningen Umanak— Sermiligak paa de hermed
følgende Kaart — skal jeg kun tilføje nogle Ord om Isen og
dens Virkninger. Paa Grund af Expeditionens andre og vig-
tigere Formaal var der, som sagt, ingen Lejlighed for os til at
beskæftige os særligt med Indlandsisen. Af Østgrønlænderne fik
vi at vide, at der paa den af os undersøgte Del af Østkysten

248

findes 4—5 Fjorde, som udsende Isfjelde, nemlig Sermilik-
Fjorden (den største), Zkersuak, Pikiutdlek-Fjorden, Igdlo-
luarsuk-Fjorden og maaske en af de sydligere. Selv saae vi
paa Afstand nogle af disse Br&er, som afgav Isfjelde, men deres
Beliggenhed var en saadan, at vi maatte renoncere paa videre
Undersøgelse af dem. En Undersøgelse af en eller anden af
de mindre Breer, som vi passerede, syntes mig af liden
Interesse, da en enkelt Maaling af en lille Bres Bevegelses-
hastighed intet ordentligt Resultat giver. Den paavirkes for
meget af de til enhver Tid herskende Temperaturforhold.

I Egne, som laa fjernt fra Indlandsisen, udmærkede Fjel-
dene sig ved deres alpine Former, skarpe spidse Takker, for-
vitrede Sider og store Urer. Derimod vare Fjeldene lige ved
Indlandsisen, hvor den netop var gaaet tilbage, lave, afrundede,
ganske glatte og uforvitrede. Saaledes ere Angmagsalik-Fjeldene
og Fjeldene i den ydre Del af Sermilik skarpe og vilde.
Landet i den indre Del af Sermilik og paa Fastlandet omkring
Ikersuak er derimod temmelig lavt og fladt. Ligeledes er
ogsaa Landet omkring Puisortok lavt og fladt, medens Landet
Nord og Syd derfor er meget vildt og alpint. Man faar uvil-
kaarligt det Indtryk, at det, som virker destruerende paa Fjeldene,
er Klimaet, der gaar forud for eller følger efter en Istid, idet
det virker ved sin Vexel mellem Tø og Frost. Isen selv virker
kun som Transportmiddel og beskytter saa den underliggende
Klippe for videre Ødelæggelse. Skurstriber kan man næsten
overalt iagttage, og de følge i Reglen Fjordenes og Dalenes
Retninger.

Sidemoræner forekomme meget ofte, og paa en stor Bræ
ved /gdlokolik i Lindenows Fjord tillige Midtmoræner. Ende-
moræner ere derimod sjeldnere, da næsten alle Bræerne gaa
ud i Havet. Ved Xssuit i Ikek (59° 54‘) fandtes en Endemorene
c. 1300 Fod over Havet, og den indeholdt kantstødte Sten af
alle Størrelser, især bestaaende af Stedets Bjergarter. Indenfor
Morænen laa en Sø, ved hvis inderste Del, der nu udmundede en

249

Lokalbræ. Bundmorener saaes flere Steder, f Ex. ved Kingorsuak
i Angmagsalik-Fjorden og i /katek-Sundet mellem Angmagsalik- og
Sermiligak-Fjordene. Terrasser og Strandlinier, højere end Havets
nuværende Stand, veed jeg ikke at have seet. Derimod har jeg
ved Isi i Sermilik-Fjorden, ved Kangerajuk Syd for Akorninar-
miut og ved Tingmiarmiut seet Strandlinie dannet i Fjæren
mellem Høj- og Lavvande. Om Vinteren danner der sig nem-
lig en Isfod, som undertiden kan være flere Meter bred. Naar
det nu begynder at tø om Foraaret, og de store Springfloder
komme, saa løsne de sig og rive de Stene med sig fra Klippe-
siderne, som ere løsnede i Løbet af Vinteren.

Jættegryder iagttoges paa følgende Steder. Ved Nagto-
ralik (60° 32‘) flere store, hvoraf en var 6 Fod i Diameter.
Tværsnittet var elliptisk, og den store Axe laa i Gnejsens Strøg.
Ved Kasingortok (60° 49‘) fandtes to Jættegryder lige i Vandlinien.
Deres Diameter var tre Fod, og de synes dannede ved Havets
Dønninger. Den dybere, der var udhulet i massivt Fjeld, var
opfyldt af hovedrunde Sten, den anden, der laa paa en Sprække,
var ganske tom. Ved Anerdlijuitsek (65° 35‘), Vest for Tasiusak,
var der flere store Jættegryder under Højvandsmærket. De vare
smallere ved Mundingen end længere nede, havde overalt Tvær-
snit med Længdeaxen i Gnejsens Strøg og vare fyldte eller
næsten fyldte med mere eller mindre afrundede Sten.

Christiania i April 1887.

H. Knutsen.

250

Den Del af Grønland, som omhandles i dette Afsnit, er Ost-
kysten Syd for 63° 15‘ N. Br. og den paa medfølgende Kaart
aflagte Del af Vestkysten mellem Cap Farvel og 60° 45° N. Br.
De geologiske Signaturer paa Kaartet ere paa den af mig be-
rejste Strekning nesten alle aflagte paa lagttagelsesstederne.
Da de samme Steder ofte ere besøgte flere Gange med tildels
lange Mellemrum, har der været Lejlighed til at kontrollere
Signaturerne, og efter Hjemkomsten har jeg til yderligere Kon-
trol sammenlignet de af mig hjembragte Samlinger med Haand-
stykkerne (især fra Vestkysten), der fandtes i det mineralogiske
Museum fra den sydlige Del af Grønland.

De Steder, hvor jeg ikke har været, og hvor der dog er
aflagt geologiske Signaturer, ere nogle spredte Punkter Syd for
60° 45‘ N. Br. Bjergarterne ere aflagte ved Hjælp af den
af Cand. Sylow hjembragte Samling og den af ham afgivne
Beretning.)

I. De faste Bjergarter og de deri forekommende Mineralier.

De Bjergarter, der indtage største Delen af den her om-
handlede Strækning, ere Granit og Gnejs. De fordele sig saa-
ledes, at der ligger et Bælte af Gnejs tværs over Landet, Nord
for det er der een, Syd for det en anden Slags Granit.

I det nordlige Granitparti er Bjergarten en, som
oftest graa, finkornet og stribet Granit, der hyppig fører Horn-
blende, undertiden Titanit og et Sted (paa Odden lige Syd for

') «Meddelelser om Grønland» VI. $. 180.

251

Puisortok) Avanturinfeldspat. Enkelte Steder træder Hornblende
saa stærkt frem, at Bjergarten er Hornblendegranit. I et saa-
dant Hornblendegranit-Parti ved Karra akungnak forekommer et
ikke nærmere undersøgt augitisk Mineral i stor Mængde. Flere
Steder, især i Omraadet mellem Tingmiarmiut- og Mogens
Hejnesens Fjord, gaar den stribede Granit over i Gnejs, og
samtidig optager den nogle af Stederne Granat.

Mellem det nordlige Granitparti og Gnejsbæltet er Over-
gangen ganske jævn. I Gnejsbæltet er Bjergarten almindelig
graa Gnejs. Den indeholder over store Strækninger Hornblende
og Magnetjernsten'), desuden er ofte Granat indblandet i enkelte
Lag, og Grafit forekommer lagvis i Gnejsen paa Nanortalik
og paa forskjellige Steder omkring Tasermiut - Fjordens
Munding. De fleste Steder er Bjergarten tydelig lagdelt, enten
i regelmæssige om end ofte i det store stærkt foldede Lag
eller ogsaa paa en saadan Maade, at Bjergarten bestaar af
smaa Granitknuder, omsnoede af forvirret krøllede Gnejslag.
Af den sidste Slags Gnejs findes en ejendommelig Afart,
der fører Granat og blaa Dichroit?) i den sydlige Rand af
Gnejsbæltet baade paa Østkysten ved Kangerujuk og paa Vest-
kysten paa nogle Smaaøer, SO. for Nanortalik og paa Sydspidsen
af Sermersok. Da denne Gnejs kun er iagttaget paa faa Punk-
ter, er den ikke aflagt paa Kaartet med særegen Signatur.

1) Omkring Serket nua virker en Jerngnejs meget forstyrrende paa Magnet-
naalen (jvnf. Graah: Undersogelsesrejse, $. 75). Lieutenant Garde
foretog her paa et Tidspunkt, da der var Ro i Magnetismen, Deklina-
tionsbestemmelser med en magnetisk Theodolith, hvor Naalen hang c.
4 Fod over Klippefladen. Skjendt Observationerne gjordes paa et frit-
liggende Terren og paa Steder, der vare udvalgte som forholdsvis
jernfri, gave de dog umiddelbart. efter hinanden over 31/>° forskjellig
Deklination paa 2 Steder der laa 76 Fod fra hinanden.

Det er rimeligvis dette Mineral, som af Laube (Die zweite deutsche
Nordpolarfahrt 1., $. 123, og Geol. Beobachtungen, S. 76) kaldes Sapphir
og violblaa. Korund. I hvert Fald opfattede jeg det paa Rejsen som
Laubes «Sapphir«, hvad der har givet Anledning til Angivelsen i en af
mine Rapporter og derfra i Petermanns Mittheilungen 1885, S. 58, at
jeg har fundet Sapphir paa Østkysten.

2

vo
or
nw

Bjergarten i det sydlige Granitparti (Granatgraniten),
til hvilken Bjergarten i den sydlige Rand af Gnejsbeltet danner
en jævn Overgang, bestaar af en som oftest noget grovkornet,
stribet og granatrig Granit.

Paa Kaartet ere Granitpartierne Nord og Syd for Gnejs-
bæltet aflagte med ens Signatur, skjøndt de ere indbyrdes
ligesaa forskjellige, som hvert af dem er forskjelligt fra Gnejs-
bæltet, og ligeledes er den nedenfor nævnte Gruppe af Bjerg-
arter betegnede paa Kaartet som Syenit efter dens mest
karakteristiske Bjergart.

I Modsætning til de ovennævnte Bjergarter, der, som sagt,
gaa jævnt over i hinanden, og som, naar hensees til gjensidige
Begrændsnings- og Lejringsforhold, udgjøre et udeleligt Hele,
findes der paa adskillige Steder Bjergarter (Granit,
Hornblendegranit og Syenit), der vel i alt væsentligt bestaa af
de samme Bestanddele som de ovennævnte, men som dog paa
Grund af deres Forekomst som godt begrændsede Partier
indenfor de andre Bjergarter, synes at have Krav paa at om-
tales for sig selv. Hvor de nemlig mødes med de andre Bjerg-
arter, fra hvilke de adskille sig ved deres som Regel grovere
Korn, deres ringe Kvartsholdighed og deres større
Rigdom paa Glimmer og Hornblende’), er Grænsen
overordentlig kjendelig. Flere Steder indeholde de grovkornede
Bjergarter endvidere Brudstykker af den omliggende
Gnejs eller Granit. Saaledes indeholder

1) Syeniten omkring Aluk en Mængde Brudstykker af Granat-
graniten ifølge Sylows lagttagelse. Blaa Kvartsstrenge,
der gjennemsætte Granatgraniten paa Kekertatsiak Vest for

Aluk, findes ogsaa i Indlagene.

1) Hist og her er der i de grovkornede Bjergarter fundet Orthit, Magnet-
jern, Titanit og paa enkelte Steder Yttrotitanit.

253

2) Syeniten paa Kangek, Ost for Nanortalik, indeholder enkelte
store Gnejsbrudstykker.

3) Graniten ved /sua paa Tugtutuarsuk og Kanajormiut-Oerne
kaldes af Giesecke!) regenereret Granit, fordi den inde-
holder mange smaa Gnejsbrudstykker.

Paa enkelte Steder udbrede de grovkornede Bjergarter sig
dekkeformigt over deres Omgivelser. Alle disse Forhold gjøre
det sandsynligt, at de som Regel grovkornede Graniter, Horn-
blendegraniter og Syeniter ere eruptive Masser, der have trængt
sig op igjennem de almindelig udbredte Granit- og Gnejsbjergarter
og paa sine Steder bredt sig ud over dem (Fig. 31).

Rød Syenit og Hornblendegranit

Hvid granatførende Granit Rod Syenit og Hornblendegranit

Fig. 31. Nordsiden af Kipisako.

Omtrent i Midten af Lindenows Fjord hæver der sig plud-
selig 7300 Fod høje Fjelde. De ere de højeste, der kjendes i
dansk Østgrønland og rage c. 4000 Fod op over deres Om-
givelser. Disse bestaa af Gnejs, de hoje Fjelde derimod af
Syenit, der synes at vere brudt op igjennem Gnejsen og i Ud-
kanten af sit Omraade at have bredt sig ud over denne, saaledes
at Syenitmassen fremtreder som en «Paddehat», der er skudt
saa meget op, at «Stokken» endnu er skjult i Jorden, medens
«Hatten» dels hviler paa Stokken, dels paa Jordoverfladen.

Granitgange, dels svermende, dels regelmæssige,
gjennemsette alle i det foregaaende omtalte Bjergarter, men
forekomme hyppigere i enkelte Strøg end i andre. De kunne

1) Mineralogisk Rejse, S. 25.

254

være indtil 150 Fod brede og ere enkelte Steder saa talrige og
mægtige, at de i store Fjelde udgjere indtil ”/10 af Fjeldenes
Masse"). I Gangene findes ofte skarptkantede Brudstykker af
Sidestenen, ligesom Gangene ofte sende Aarer ud til Siden, og
disse Aarer fortsættes undertiden paa Nanortalik af en Række
fritliggende Feldspathøjne (Fig. 32).

ААА
N WN SS
SN

N
II
N
ам“
АА

Gnejs Granit Gnejs
Fig. 32.

I det nordlige Granitparti og i den nordligste Del af Gnejs-
bæltet føre Gangene meget ofte Orthit, hvilket Mineral ogsaa
undertiden findes i Gange, der gjennemsætte de grovkornede
Granit-, Hornblendegranit- og Syenit- Partier. Sammen med
Orthit findes ofte Titanit og Magnetjernsten. I den sydligste
Del af Gnejsbæltet er der aldrig fundet Orthit i Gangene, men
derimod næsten allevegne Granat, hvortil der paa enkelte Steder
baade paa Østkysten ved Nanusek (Nenese) og paa Dronning
Louises ©, og paa Vestkysten ved Nanortalik slutter sig Anda-
lusit og Turmalin, samt paa det sidstnævnte Sted og paa Øst-
kysten lidt Syd for Cap Walløe tillige Arsenkis. Disse 4 sidste
Mineralier turde derfor udgjere et af de fra Norge saa bekjendte
«Mineralselskaber» paa Granitgange.

I det Hele er der i Granitgange fundet folgende Mine-
ralier: Granat, Andalusit, Arsenkis, Turmalin, Orthit, Titanit,

1) Jfr. Tegningen: «den golde Dal» ved Kughasik paa Sermersok i Rinks
Grønland Il., $.357. Den mørke Bund i de der afbildede Klippevægge
paa flere Tusind Fods Højde er Gnejs, de lysere Striber ere hvide Granit-
gange. Jfr. Naturh. Tillæg til samme Værk, S. 138.

255

Yttrotitanit, Magnetjernsten, Beryl, Zirkon og Polymignyt (ved
Karra akungnat)'), foruden nogle faa og meget smaa Krystaller,
der endnu ikke ere bestemte.

I det nordlige Granitparti findes enkelte Steder regelmæssige,
indtil 1 Fod brede Gange af Dioritskifer, der er yngre end
Granitgangene.

De mægtigste Gange ere Diabas- og Dioritgangene.
De ere næsten altid meget regelmæssige og den betydeligste af
dem (ved Zingmiarmiut) ег с. 500 Fod bred og er forfulgt paa
en Strækning af 4 Mil. Diabas- og Dioritgangene indeholde
ofte Brudstykker af Granit eller Gnejs. De synes at være
hyppigere i de almindelig udbredte Granit- og Gnejsbjergarter
end i de andre Bjergarter, men de gjennembryde dog ogsaa
paa flere Steder disse, ligesom de, hvor de modes med Granit-
gangene, oversk&re dem.

Vegsten angives at forekomme flere Steder i den her-
omhandlede Del af Grønland, nemlig paa en lille © i Nærheden
af Umanarsuk, paa Uvdlorsiutit, ved Torsukatak, ved Tuapait,
paa Nanortalik, ved Sakarmiut, Kingua i Unartok- Fjorden og
Nepisat i Agdluitsok. De fleste af disse. Vægstens Forekomster
ere dog meget ubetydelige, saaledes den paa Nanortalik, hvor
der vel pletvis findes nogle bløde Skiferlag, men paa ingen
Maade noget, der fortjener Navn af eller benyttes som Vægsten.
Et Sted i Tingmiarmiut-Fjorden hedder Uvkusigsak, der betyder

1) Angivelsen i Petermanns Mittheilungen 1885, S. 58, at jeg skulde have
fundet broget Kobbermalm, Euxenit og Spinel, beror paa en forhastet
Rapport fra mig, skreven inden jeg endnu havde udpakket og gjennem-
gaaet mine i Sommeren 1884 indsamlede Mineralier.

256

Vægsten, men for Resten er knyttet til flere Steder i Grønland,
hvor der nu ingen Vægsten vides at forekomme. For Tiden
tages den, saavidt vides, kun et Sted, nemlig paa Uvdlorsiutit.
Beboerne af Tingmiarmiut-Egnen havde 1884 udmærkede Koge-
kar af Vægsten fra dette Sted, der allerede 1829 omtales af
Graah") som Findested for Vægsten. Betydelig kan denne
Forekomst dog næppe være; thi 1828 fortælles, at der hver
Sommer kom flere Baade med Østlændinge tildels langt Nord
fra til Aluk for at indhandle europæiske Sager fra Vestkysten
«besonders aber auch Weichstein?). Omvendt fortælles 1761,
at Østlændinge fra (maaske langt) nordfor den navnkundige
Puisortok solgte Vægsten til de længst mod Øst boende Vest-
lendinge?). Paa en af vore Teltpladser paa Uvdlorsiutit og paa
en © nordfor Uvdlorsiutit-Sundet laa der i Gnejsen og Graniten
husstore Indlag af en i sin indre Masse haard Stenart, der i
sin ydre Skal og langs Revner gjennem Indlagene var omdannet
til uren og forholdsvis haard Vægsten. Den brugbare Vægsten
påa Uvdlorsiutit forekommer rimeligvis paa samme Maade.

II. Overfladeforholdene og Landisen. *)

Østkysten mellem 63° 15‘N. Br. og det nordlige Kasingor-
tok (62° 23°) er et Bjergland gjennemskaaret af 2 Fjorde. Baade
Fastlandet og store Øer udfor Kysten bestaa af mere eller
mindre udarbejdede Fjeldpyramider, som have en Højde fra
1600 til 6600 Fod. Indlandsisen ligger bagved hele Partiet og
sender Arme ud i Fjordene. Af lokale Breer er der mange og

!) Undersogelsesrejse S. 86.

2) Nachrichten aus der Brüdergemeine 1830, S.41.

3) Granz: Historie von Grønland I, S. 349.

*) Hvad der i dette Stykke angaar Fjeldenes Gruppering og Hejder og
Landisens nuværende Udbredelse, er kun medtaget for Forstaaelsen af
andre Forhold. Det støtter sig for Ostkystens Vedkommende til de
foran meddelte Skildringer af Holm og Garde, samt angaaende den
sydligste Del af Vestkysten til Holm i «Medd. om Gronl.» VI., $. 174— 76.

257

der har tidligere været endnu flere, hvad blødt afrundede Dale,
der utvivlsomt ere gamle Brælejer, tydeligt nok vise, Derimod
har Indlandsisen aldrig bredt sig ud over Partiet; den laa tid-
ligere, da den var mægtigst, ligesom den ligger nu; kun kilede
dens Arme sig rimeligvis langt ud i eller helt ud igjennem
Fjordene.

Syd derfor er Kysten indtil Cap Adelaer et mod det Indre
jævnt stigende Plateau, der næsten helt er dækket af Indlands-
isen, hvorover kun et større Fjeldparti og enkelte spredte Toppe
rage op. Kysten er gjennemskaaren af en Fjord, indenfor
hvilken det omtalte Fjeldparti kommer frem. Øerne udfor
Kysten ere lave og have moutonnerede Former. Indlandsisen
maa derfor paa denne Strækning tidligere være gaaet helt ud
over Øerne; til hvilken Højde den samtidig er steget noget inde
i Landet, er ikke godt at sige, men det ovenfor omtalte Fjeld-
parti i Mogens Heinesens Fjord, der er 6300 Fod højt, har
kun til en forholdsvis ringe Højde været dækket af den.

Østkysten mellem Cap Adelaer og с. 61° N. Br. har i Begyndel-
sen enkelte og længere mod Syd mange Fjelde, men de ligge spredte
med lavere Strækninger mellem sig. Partiet er stærkt gjennem-
skaaret af Fjorde, og udfor Kysten ligge enkelte Øer med høje og
i det Hele taget skarpt kantede Fjelde. Indlandsisen gaar langt
ud mod Kysten, men dominerer ikke i den Gråd som i det
foregaaende Parti; thi dels er Yderlandet bredere, dels rage
flere Nunatakker op over Isen. Isdækket synes aldrig at være
gaaet helt ud over Øerne, men paa Fastlandet har dets Over-
flade tidligere ligget højere, end den nu gjør; mange Steder i
Yderlandet er den naaet op til en Højde af 1600—2250 Fod,
at dømme efter de Højder, hvortil Fjeldene ere afrundede.

Den østlige Del af Grønland, Syd for с. 61° N. Br., bestaar
i Begyndelsen, ligesom Østkysten mellem Cap Adelaer og
с. 61° М. Вг., af spredt liggende Fjelde med lavere Strækninger
imellem. Den er stærkt gjennemsat af Fjorde, men har

kun faa Øer udfor Kysten. Landisen ligger i adskilte Partier
IX. 17

258

mellem Fjeldene; en sammenhængende Isorken findes der
ikke. Tidligere har det været anderledes; da har den største
Del af denne Strekning været dækket af sammenhængende Ind-
fandsis, der dog ikke har været saa stærkt udviklet som paa
den tilsvarende Del af Vestkysten, hvor den maa antages at
være gaaet ud over Øerne og at have hævet sig til en Højde
af henimod 3000 Fod!).

Længst mod Syd i Grønland (her tages Vestkysten med)
komme mange og indtil 7300 Fod hoje Fjelde, der opløse
Landisen i Smaapartier, som ligge i Skaaler mellem de enkelte
Fjelde. Fjorde gjennemskære en Del af denne Strækning, men
afløses ellers af Sunde og Løb, der dele Partiet i den Gruppe
af store Øer, hvormed Grønland ender. Landisen har aldrig
været udbredt som et sammenhængende Dække over denne
Strækning, men de nuværende adskilte Sne- og Ispartier have
tidligere været større og sendt større Arme ud igjennem Fjor-
dene og Sundene>).

Vestkysten fra Nord for Sermersok til den øst-vestgaaende
Strækning paa с. 60° 45' N. Br. har et bredt og indskaaret Yder-
land. Bag dette kommer Landisen frem i adskilte Partier
mellem Fjeldene. Tidligere maa Isen have været mægtigere og
dannet en sammenhængende Ismasse, der bevægede sig ud
mod Kysten, thi overalt i Yderlandet ere Fjeldene kullede og
afrundede til Højder paa с. 3000 Fod®).

Som det altsaa vil sees, bestaar hele den her omhandlede
Del af Grønland af dels udarbejdede Fjelde, dels lavere, kullede
Strækninger. Fjeldene ligge enten spredte eller ere samlede i
mere sluttede Partier, men ere aldrig ordnede i egentlige
Kjæder. Mellem dem ligger der paa Østkysten fra 63° 15" til

1) Steenstrup i «Meddelelser om Grønland» I, $. 32—33.

?) Jfr. Sylow sammesteds VI, S. 178—80, og Steenstrup i Tillæg B.
til Rigsdagstidenden 1877—78, S. 507.

3) Jfr. Laube: Geol. Beobachtungen i Sitzb. d. math.-naturw. Cl. d, Wiener
Akademie LXVIII. Bd. 1. АБ. $. 58—61.

259

с. 61° N. Br. et sammenhængende Dække af Indlandsis, der dog
lengst mod Nord trekker sig tilbage i Landet bagved et storre
Fjeldparti. Dette Dække hæver sig indefter, til det taber sig

for Øjet, og der sees intet sammenhængende Land bagved det.

Landisen har tidligere havt en større Udbredelse og Meg-
tighed, end den nu har, men det synes, som om Forskjellen
mellem den fordums og den nuværende Isbedekning har været
mindre for Ostkystens Vedkommende Syd for 63° 15‘ N. Br. end
for den tilsvarende Del af Vestkysten!). Fjordene ere for de
flestes Vedkommende yngre end Diabas- og Dioritgangene, thi
disse overskeres af Fjordene *).

Hvorledes Overfladen er bleven saa uregelmæssig og indskaa-
ren, som den er, ег et indviklet Spørgsmaal. Hvis de $. 252—53
nevnte Bjergarter virkelig ere, som jeg mener, Eruptiver, der
ere brudte op igjennem de omliggende Bjergarter og paa sine
Steder have bredt sig som Dekke udover disse, saa ligger deri
Forklaringen til en Del af Overfladens Lregelmessigheder. I saa
Henseende ere tvende af Landskabsfotografierne meget talende.

Det forste gjengiver Landskabet omkring Cap Tordenskjold
(Tav. X), der er kullet og afrundet og berer umiskjendelige Spor
af, at Indlandsisen tidligere er gaaet udover det. ‚Gap Torden-
skjold, der springer tydelig frem i Landskabet, bestaar af en
anden («yngre») Bjergart end den, der omgiver Forbjerget, og
har saaledes veret til i Anleg eller maaske endog mere frem-
tredende for Istiden.

Det andet Billede gjengiver Landskabet fra Nordsiden af
Kangerdluluk (Tav. IX). Mod Nord sees hoje, takkede Fjelde,
hvis Toppe naae en Højde af 4—5000 Fod, og som ere stærkt
behængte med lokale Breer, men aldrig have været dækkede af
et sammenhengende Isdekke. Mod Sydvest er Landet lavere
og i det Hele og Store kullet og afrundet; der har Indlands-

1) For Vestkystens Vedkommende mellem 62° 15° og 63° 15‘ N. Br., se
Kornerup i «Meddelelser om Grønland» I, $. 109—13 og 137—38.
2) Jfr. Laube: Geol. Beobachtungen, S. 55, 81.
ita

260

isen tidligere gaaet ud over Strækningen saaledes, at kun
enkelte Fjeldtoppe ragede op over Isen. Ogsaa dette Landskab
er i sit Anlæg ældre end Istiden; thi Modsætningen mellem
Bjergarterne i Cap Tordenskjold og Bjergarterne omkring samme
gjentager sig mellem Bjergarterne i de høje Fjelde omkring
Kangerdluluk- Fjord og i det lavere Land ved Foden af disse
Fjelde.

Hvad Forvitring angaar, da er Bjergarternes Modstandsevne
mod Luft, Vand og Lichener, som bekjendt, meget forskjellig.
Tykkelsen af det Lag, der er forvitret bort, siden Landisen,
efterat have afglattet Overfladen, trak sig tilbage fra Yder-
landet, er følgelig meget forskjellig. Nogle Steder sees spejl-
glatte, skurede Klippeflader, andre Steder rage Granitgange
indtil 16 Fod op over Bjergarterne med saa skarpe Sidevegge,
at Gangene maa være forvitrede frem, efterat Landisen havde
trukket sig tilbage fra de Steder, hvor Gangene findes.

Gletscher-Erosion har spillet en stor Rolle, i hvert Fald
ved, Afhøvlingen og Afglatningen af de lavere Fjelde og Dalene.
Hvor meget af Dalene og især af Fjordenes Tildannelse der
imidlertid skyldes Gletscher-Erosion, er det umuligt at afgjøre,
inden de store Spørgsmaal om Foldningers og Dislokationers
mulige Betydning ere besvarede, og det ville de først. blive,
naar enkelte Dele af Landet ere detailleret undersøgte.

Skjøndt kun et negativt Resultat, fortjener det dog maaske
Paaagtning, at der paa saa godt som hele den her omhandlede
Strækning ikke er iagttaget nogetsomhelst Spor af en post-
glacial Hævning af Kysten. Saadanne Spor ere nemlig hverken
iagttagne paa hele den her omhandlede Del af Østkysten eller
paa Vestkysten Syd for Unartok Fjord; først paa Unartok synes
de at begynde”) for såa at fortsættes i den nordligere Del af
Julianehaabs Distrikt.

1) Steenstrup i Tillæg B. til Rigsdagstidenden 1877—78, S. 506.

261

Gaar man ud fra, at Landisen samtidig naaede sin største
Udbredelse i de forskjellige Dele af den her omhandlede Strek-
ning, såa havde denne under Istidens Maximum følgende Be-
skaffenhed. Mod Nord indtil det nordlige Xasingortok ragede
tæt sammensluttede Fjeldpartier op, begrendsede mod Vest og
Syd af Indlandsisen, mod Øst af Havet. Syd herfor indtil
Nord for Cap Adelaer traadte Indlandsisen ud over Kysten og
dækkede alt undtagen enkelte spredte Nunatakker. Syd herfor
igjen indtil noget Syd for Zluilek gik Indlandsisen ud over eller
i det mindste ud til Kysten, men var gjennembrudt af mange
Nunatakker. Længst mod Syd endelig var Grønlands Sydspids
et Alpeland, besat med store Snemarker og Lokalbreer, men
ingenlunde begravet under Is.

‚ Der kan saaledes ikke være Tale om, at Landisen har
«drevet» hele den her omhandlede Streknings preglaciale Land-
Flora og -Fauna «ud i Havet»; de Planter og Dyr, der kunde
taale Istidens Klima, havde selv under Istidens Maximum alt,
hvad de behovede af isfrit Land til at opholde sig paa. Mellem
Istiden og Nutiden har Landisen trukket sig tilbage; Indlandsisen
kiler sig ikke lengere saa langt ud i Fjordene, som den fordum
gjorde, og den lader et smalt Kystland tilbage paa Steder, den
fordum dækkede, og ogsaa de lokale Breer have trukket sig
tilbage mange Steder. Paa det saaledes efter Istiden blottede
Land maa Floraen og Faunaen være indvandrede i den post-
glaciale Tid; i de andre Partier turde den derimod for en
væsentlig Del stamme fra den Flora og Fauna, der under og
før Istiden fandtes paa de samme Steder.

Ш. Landisens formodede Tiltagen.

Paa hele den her omhandlede Kyst paastaa Beboerne, at
Landisen Aar for Aar udbreder sig mere og mere. Ældre Folk
fortælle, at Landstrækninger, som nu ere indtagne af Isen,
vare i deres Barndom isfri Strækninger, hvor man samlede

262

Ber о. $. v.!). Det siges, at der nogle Steder ligge Nordbo-
ruiner begravede under Br&er, der ere skredne ud over
Ruinerne?). Traditionen taler paa sine Steder om Sunde,
hvorigjennem man tidligere ferdedes i Baade, men som nu ere
lukkede ved Breer, der have skudt sig ud over dem). Det er

1) Nachrichten aus der Brüdergem. 1838, S. 94—95, og 1848, S.904,
Müller i Ann. for nord. Oldk. 1838—39, S. 225, og Holm i Meddel. om
Стоп]. VI, S. 174.

Missionsblatt aus der Brüdergem. 1866, S.330, og Holm i Meddel. om
Grenl. VI, S. 170 og 173.

Graah: Undersogelsesrejse, S. 83, 79, 67, 51 og 180. Garde i Meddel.
om Grenl. IX, 8.179, og Holm sammested, S.206. Paa &ldre Kaart
over Grønland er ofte tegnet to Sunde tværs over Landet omtrent paa
63 og 62° N. Br. Disse Sunde have aldrig været til, men ere komne
ind paa Grønlandskaartene ved en næsten 300 Aar gammel geografisk
Fejltagelse (Steenstrup i Ymer. VI, S.86—87, Stockholm). Da man
imidlertid i forrige Aarhundrede ikke kunde finde Sundene paa de Steder,
hvor de efter Kaartene skulde ligge, opkom den Mening, at Isen havde
udbredt sig over dem. Man søgte Isfjorde paa Øst- og Vestkysten, hvor
Sundene tidligere kunde have havt deres Mundinger, og naturligvis
maatte saa Puisortok holde for paa Østkysten, ligesom forskjellige Is-
fjorde i Frederikshaabs Distrikt maatte det paa Vestkysten (Jochimsen
1732 og 33 i Minerva for 1788 Ш, $. 66 og 36—38, og Dalager i
Cranz: Hist. von Степ]. I, $. 346). Fabricius siger 1787 om Fjorden
Narsalik paa Vestkysten, с. 61° 50" М. Br.: «Skjondt jeg ingenlunde troer,
at dette har været det rette Frobisher-Stræde, . . . . saa maa jeg dog
melde, at den omtalte Narsalik-Fjord stikker dybt ind i Landet, og,
hvor den synes at slippe, kan maa fra de højeste Fjelde se den fortsat
ved store Ujævnheder i Landisen, ret som en Fjord var bleven opfyldt
med nedstyrtede Isfjelde fra begge Sider, hvilket varer, saavidt man kan
øjne, tværs ind i Landet. Grønlænderne tale og efter deres Forfædre
om en Gjennemfart, som her skal have været, men nu er tilstoppet»
(Samleren I. [1787], S. 113—114). Denne grønlandske Fortælling omtales
ogsaa af Vahl (utrykt Dagbog paa botanisk Haves Bibliothek) og af
Kleinschmidt (i en Skrivelse til Kapt. Holm).

Fortællingen -og Forestillingen om dette Sund er sikkert opstaaet
hos Grønlænderne paa Grund af Europæernes Forespørgsler om Frobisher-
Strædet og Beardsound. I hvert Fald siger H. Egede (Relation, S. 341),
at han 1733 udspurgte Grønlænderne fra den Egn, hvor disse Sundes
vestlige Udløb maatte søges, om der ingen Gjennemfart fandtes til Øst-
kysten, men de svarede ham, «at der var ingen Gjennemfart, havde
heller ikke hørt af nogen, at der fordum skulde have været nogen
Gjennemfart til den østre Side».

vw
—

En

263

muligt, at nogle af disse Fortællinger ere paalidelige; derimod
savner det tilstrækkelig Beføjelse, naar man af dem har sluttet,
at Landisen i det Hele tiltager paa denne Kyst. For det Første
lægge Beboerne efter Sagens Natur ikke saa nøje Mærke. til de
Steder, hvor den muligvis maatte aftage, som til de Steder,
hvor den tiltager, og for det Andet har man fra tidligere Tid
forskjellige Oplysninger om Kysten, og disse Oplysninger give
ingensomhelst Antydning af, at Landet i Tidsrummet 1750—1885
skulde være blevet mere isdækket, end det var før").

{ forrige Aarhundrede forsøgte Walløe at forklare det for
ham besynderlige, at der ingen Nordboruiner, «Skove» о. $. у.
vare at finde paa den sydlige Del af Østkysten, ved den An-
tagelse, at Østerbygden, som han jo mente havde ligget paa
Østkysten, hel og holden var bleven begravet under den stadig
fremtrængende Landis. I hans Rejseberetning?) siger han under
Iste Maj 1752: «Jeg gjorde mig herudover den Slutning, at
denne fæle Is, som nu overalt der har indtaget Landet, har
uden al Tvivl ogsaa været Aarsage til vore forhen der boende
norske og Islændere, kristne, deres Undergang, saa at saavel de
som deres hafte Kirker, Boliger og Skove ligger nu begravne
og ødelagte under den samme, thi, dersom ikke saa var, da
maatte man lige saa vel der som paa Vestersiden dog kunne
forefinde Levninger af noget, enten saa som af hafte Boliger,
Kirker eller desligeste, men, efterdi her spores ikke noget saa-
dant, saa kan jeg ikke andet ræsonere herover end dette, at
Isen har taget Magten og ødelagt alt.» Ogsaa nogle Gron-

') Rigtignok siger Laube (Geol. Beobachtungen, $. 48): «Es wollte uns auch
in Ostgrönland das Aussehen gewinnen, als ob das Gletschereis seit dem
Besuche des Capt. Graah auf dieser Küste beträchtlich zugenommen haben
müsste», men, da hans Kjendskab til Østkysten indskrænker sig til, hvad
han kunde iagttage paa en 5 Dages forceret Baadrejse langs Kysten med
kun korte Ophold paa Land, tor man vel tage hans Udtalelse for et rent
lyrisk Udbrud. :

2) Det af ham egenhændig skrevne Exemplar paa Sokaartarkivet er
benyttet.

264

lendere, med hvem Dalager 1752 talte, fremsatte") (rimelig-
vis paavirkede af Dalager) samme Mening om Osterbygdens
Skæbne, og siden er den gaaet igjen i mere eller mindre be-
stemt Form den ene Gang efter den anden”). Nu da vi vide,
at Sagaernes Beretninger om Østerbygden ikke angaa Østkysten,
behøve vi imidlertid ikke at ty til Paastanden om Isens Til-
tagen for at forstaa Grunden til, at der saa godt som ingen
Nordboruiner findes påa denne Kyst. Den har jo aldrig havt
nogen Bygd; dens sydlige Del egnede sig rimeligvis for
8—900 Aar siden lige saa lidt, som den gjør det nu, til Be-
boelse for Folk, der for en stor Del levede af Kvægavl.

Hvad derimod den sydligste Del af Vestkysten angaar, saa
hørte den til Østerbygden, og det er derfor i denne Sammen-
hæng værdt at betone, at Sagaernes Oplysninger om Øster-
bygdens Beskaffenhed i det Hele og Store stemme overens med
Forholdene i Julianehaabs Distrikt den Dag idag.%)

IV, Storisens Transport af Ler, Grus og Sten.

Storisen — eller den Drivisstrøm, der løber ned langs
Grønlands Østkyst, drejer rundt om Cap Farvel og derpaa
spreder sine Ismasser ud over Davis - Strædet, hvorfra en Del
af dem rimeligvis drive sydefter, inden de opløses, — er den
største Drivisstrøm,. der kjendes. Hovedmassen af dens Is er
Havis, dannet i Polarhavet. Til den slutter der sig paa Vejen

=
—

Beretning af Dalager i det ledreborgske Bibliothek (Haandskriftsamlin-
gen 410 Nr. 336).

Saaledes for Exempel hos Poul Egede (i Pontoppidans: Om
Verdens Nyhed [1757], S. 159—60) og hos Fabricius (i Samleren I
[1787], S. 201 —2).

Jfr. Eggers i Samleren VI (1793) og Rink i Grønland II, S.88—98.
Allerede i Skrifter af det kjøbenhavnske Selskab, VII] Bd. (1760), $. 304—7,
traadte Schöning op mod den almindelige Forestilling om Landisens
stærke Tiltagen i .Grønland, idet han henviste til Kongespejlets senere af
Eggers, Rink, Steenstrup (Meddel. om Grenl. IV, S.71) og Flere
benyttede Udtalelser.

>

a
265

langs Grønland dels Isfjelde og anden Kalvis, dels Fjordis.
Disse forskjellige Slags Is fore alle Ler, Grus og Sten med sig
og sprede dette lose Materiale, efterhaanden som de odelegges
og smelte.

Ler findes finfordelt i alle 3 Slags Is. Det sees ikke
altid, men kommer forst tydeligt frem, naar Solen har virket
nogle Maaneder, uden at der er faldet Sne i Mellemtiden. Saa
bliver det tilbage i skaalformede Fordybninger ovenpaa Isen, og
der ligger det sidst paa Sommeren i saadan Mængde, at man
ofte kan skrabe Haandfulde Pladder af en enkelt Skaal.

Grus og Sten findes ofte i Dynger ovenpaa Bræ- og Fjord-
isen, sjeldnere påa Havisen. Der gik ikke en Dag, hvor vi paa
Østkysten roede i tæt Is, uden at vi saae flere, som oftest for-
holdsvis flade Isfjelde, der bare i læssevis af saadant løst
Materiale, og selv ved Wanortalik paa Vestkysten, hvortil Stor-
isen kommer mere forvasket og ødelagt, er det efter Fangernes
Sigende almindeligt at se Kalvis, der bærer hele Konebaadslaster
af det. I Umanak-Fjord paa Østkysten saae vi mindre Flager,
hvis Overflader vare næsten skjulte under tykke Lag af lignende
løst Materiale. Dette var øjensynlig fra Kysterne skyllet eller
skubbet ud over de nærmest Land liggende Partier af Fjordisen.

Enkelte Sten, undertiden meget store, findes ofte løstliggende
baade paa de flade og paa de mere slanke Isfjelde, eller de
sidde fastfrosne i Isfjeldene. Saaledes fortælle nogle tyske
Missionerer'), at de 1846 nær ved Frederiksdal saae et Isfjeld,
ud af hvis ene Side der ragede en «10 bis 12 Fusz langer und
etwa 6 Fusz dicker Stein» frem.

Af Sten, tagne paa Storisen, bragte vore Kajakmænd og
andre Fangere mig en Del, dels fra Østkysten, dels fra Nanor-
talik-Egnen paa Vestkysten. De fleste af dem ere tagne paa
Hav- og Fjordis, færre paa Bræis, men dette ligger i, at det er

1) Nachrichten aus der Brüdergemeinde, 1848, S. 904.

266

Flagerne og ikke Kalvisen, som Grønlænderne gaa op paa, naar

de ere ude i Isen.

Г.

fra

fra
fra

Stenene kunne deles i 2 Slags:

Graniter, Gnejser o.s.v., hvis Beskaffenhed ikke oplyser
noget om, hvorfra de stamme. |
Basaltiske Mandelsten, om hvilke vi vide, at de ikke ere
faststaaende paa Østkysten Syd for 66° N. Br.

Af den forste Slags har jeg faaet Prover:

27 Stykker Kalvis (paa nogle af Stenene sees Skurstriber) og
36 Isflager. (Paa 3 Sten fra hver sin Isflage sees Spor
af Balaner eller Bryozoer.)

Af den anden Slags har jeg faaet Prover:

3 Stykker Kalvis og

2 Isflager.

Basaltiske Mandelsten tildels af ganske samme Udseende

som de, der ere tagne paa Storisen, findes ikke saa sjældent
paa den her omhandlede Del af Grønland løse ved Stranden.

De

kjendes ikke faststaaende i Sydgrønland og ere ganske

sikkert aflejrede af Storisen!). Det Samme gjælder vistnok om

1) 1. Brown siger rigtignok (Quarterly Journ. of the geological society of

London XXVI, S.689), at den løsbrudte Isfod fører Sten med sig fra
Diskos til Sydgrønlands Kyster, men denne Paastand, der strider fuld-
stændigt mod alt, hvad der vides om Isens Drift langs Grønlands Vest-
kyst, er sikkert greben lige ud af Luften.

2. Robert fandt ved Frederikshaab en Strandsten af vistnok samme
Slags, som de ovenfor omtalte basaltiske Mandelsten og siger, at
Giesecke har fundet en lignende og desuden Pimpsten. Han anseer
det for mindre rimeligt, at disse Sten ere førte med Drivis fra Nordvest-
grønland, men sætter dem i Forbindelse med de bekjendte Diabasgange
(sraadne Fjelde») ved Frederikshaab og slutter, at der sandsynligvis nær
«Cap Farvel» er gammel-vulkanske Dannelser. (Gaimard: Voyage en
Islande et en Groenland. Mineralogie et géologie, S. 333—34.) — Fore-
komsten af Pimpsten er det dog bedst at holde ude fra Forekomsten af
de andre «Drivsten», da Pimpsten jo ikke behøver Drivis for at aflejres
paa Kyster, hvor de ikke høre hjemme. Pimpsten findes nu og da paa
den heromhandlede Kyststrækning og bruges af Beboerne ved Skind-
beredning.

267

adskillige andre Strandsten, hvis Tilstedeværelse ved Sydgronlands
Kyster ikke godt kan forklares paa anden Maade. Rode Sand-
sten findes saaledes hyppig løse ved Stranden baade paa Ost-
og Vestkysten, og, naar bortsees fra dem, der af Landis og
Drivis ere førte udover Egnen Syd for Fjordene /galiko, Tunug-
dliarfik og Sermilik, hvor red Sandsten er faststaaende!), og
dem, der som Slibesten ere blevne spredte omkring i Gronland,
forklares Tilstedeværelsen af de andre simplest, naar Storisen
tages til Hjælp, og det kan den, thi Nansen?) har fundet rød
Sandsten paa et Isfjeld under Grønlands Østkyst.

Laube?) er kommen til et andet Resultat om Storisens
Transport af Ler, Grus og Sten, end jeg; han mener, at be-
lastede Ismasser ere meget sjeldne i den. Han saae i det
Aars Tid, han rejste i Storisen, kun 2 eller 3 Gange Isfjelde
og kun een Gang en Isskodse med paaliggende Grus og Sten‘).

3. Da de let kjendelige basaltiske Mandelsten, der som Strandsten
findes ved det sydligste Grenlands Kyster, ganske sikkert ere aflejrede af
Storisen, vilde det være interessant at vide, om de ogsaa forekomme i
de hævede Havstokke i Julianehaabsegnen; hvis de nemlig forekomme
der, vil det være et meget stærkt Indicium for, at Danmarksstrædet,
gjennem hvilket Storisen neddriver, allerede var til, den Gang Hav-
stokkene dannedes. Dette vil eventuelt atter kunne faae Betydning for
Spørgsmaalet, om der, som Adskillige antage, i den postglaciale Tid har
været Landforbindelse mellem Grønland og Island. Jeg har intet Sted
fundet de basaltiske Mandelsten højere oppe end en Snes Fod over
den nuværende Havstand, altsaa ikke højere, end man ofte seer Isstykker
slyngede op paa Kysten. 5

1) Se Steenstrups geologiske Kaart i Meddel. om Gronl. И.

2) Nyt Magasin for Naturvidenskaberne XXVIII, S. 58.

3) Geol. Beobachtungen, $. 25—39.

*) Han vil derimod med flere af sine Rejsefeller have seet Sæler, der ufri-
villig vare blevne vippede op paa Toppen af et Isfjeld, idet dette ved sin
Kalvning hævede sig op over Vandskorpen, hvorunder det havde ligget,
da det endnu udgjorde Enden af en Bræ. Denne formentlige lagttagelse
morede meget Gronlændere ved Nanortalik, hvem jeg fortalte om den,
og den er ogsåa saa kostelig, at den fortjener at gjengives med Laubes
egne Ord: «In der Nahe des Puisortok-Gletschers auf 64° 22" М. Br., be-
merkten wir am 8. März einen hohen, steilwändigen Eisberg mit schmut-
zigen Streifen, auf welchem einige schwarze Körper lagen. Mehrere

268

Scoresby!) saae i Østgrønland paa c. 70° N. Br. mange Is-
fjelde, der indeholdt Lag af Jord og Sten. Et var saa stærkt
belastet med Sten, at han anslog deres Vægt til mellem 100 og
200 Millioner (mellem 50 og 100 Millioner kg.). Nansen?)
har beskrevet og aftegnet et belastet Isfjeld, som han saae paa
Østkysten mellem 67 og 651/2° N. Br. Det var af betydeligt
Omfang og 100—130 Fod højt. «Ved Foden af den næsten
lodrette Væg paa Forsiden var der en større Flade, der
var fuldstændig besaaet med Sand og Sten, saa det mest saae
ud som en Stenur. Det syntes paa Fjeldets Form og paa de Stene,
der endnu sade indefrosne i Fjeldsiden, som om det hele op-
rindelig skulde skrive. sig herifra og var styrtet ned, eftersom
Solen tærede paa Isen. Foran og tilhøjre for denne Flade med
Grus var der igjen et højere, mere ujævnt Parti, hvor der hist og
her var mindre Ansamlinger af Sand og Sten». Nansen fandt
endvidere, ligesom jeg, at den flade Polaris noget hen paa
Sommeren var snavset og fuld af smaa Mudderansamlinger, der
efter hans lagltagelse tildels syntes at indeholde organiske
Bestanddele, idet de stank, naar man holdt Næsen til dem.
Forøvrigt saae han saa godt som Intet til, at Fladisen skulde
transportere Grus og Sten, ligesom det ovenfor beskrevne Is-
fjeld, der var fuldt af løst Materiale, synes at være det eneste
af den Art, han saae under sit c. 4 Maaneders Ophold i Stor-
isen. Han giver imidlertid selv Grund herfor, idet han skriver:
«At Eberlin oftere har fundet Sten paa Drivisen end jeg, er jo
meget naturligt, da den Is, han for en væsentlig Del har havt
Anledning til at undersøge, har været en saadan, der muligvis i

sahen wir durchs Glas sich deutlich bewegen und erkannten in ihnen
Robben, die wohl durch einen ungünstigen Zufall auf jenen Block gelangt
waren. Einige unbewegliche Punkte hielt ich für Felsstücke. Es scheint,
dass dieser Berg unter Wasser abgebrochen war, just zu einer Zeit, als
auf ihm die Robben ruhten, die mit dem Eise auch hoch empor ge-
hoben wurden.» (l. c. S. 27.)

1) Journal of a Voyage, S. 233.

2) Nyt Mag. for Naturv. XXVIII, $. 54—56, Naturen 1887, $. 213—16.

269

længere Tid har drevet ned tet inde langs Kysterne af Gron-
land, ja, som tildels maaske stammer herfra, medens jeg kun
har seet Isen længere til Havs, midt ude i Polarstrømmen,
hvor meste Parten af den maa have en betydelig fjernere Op-
rindelse fra et eller andet Sted af Polarhavets Overflade, og
hvor den kun undtagelsesvis kan have berørt noget Lands
Kyster.» Nordenskidld!) saae paa Østkysten mellem 66 og
65° N. Br. flere Gange store Sten paa Isfjelde. Han omtaler
ikke, at han har seet Sten paa Skodser af den flade Is (Havisen).
Alligevel er han kommen til det Resultat, at Havisen
spiller en større Rolle ved Transporten af Sten, end Bræisen,
et Resultat, der staar i bestemt Modstrid til, hvad man direkte
har iagttaget. Han skriver: «I vår tid eger en dylik transport
af flyttblock rum i mycket stor skala längs Grönlands ostkust.
Hafsbottnen är derför här beströdd med stora stenar, som ofta
omöjliggöra all draggning och trawling. Dylika stenblock träffas
endast i ringa mängd pä hafsbottnen vid Grönlands vestkust,
der isberg äro almännare, men drifisen mindre tät än vid
ostkusten. Det tyckes säledes, som om drifis skulle spela en
större rol vid stenblockens transport än de egentliga isbergen.»
Ved dette Resonnement er der for det Første den Fejl, at
Forudsætningen om, at der er færre Isfjelde langs Øst- end
langs Vestkysten, rimeligvis er forkert og i hvert Fald ikke er
slaaet fast. For det Andet er det i høj Grad afhængigt af lokale
Forhold, om Landisen fører mange Sten til Havet eller ej”), og
paa Østkysten, hvor Indlandsisen i højere Grad end påa Vest-
kysten gnubber sig op ad Nunatakker og presses ud imellem
Kystfjelde, er det paa Forhaand at vente, at Isen i det Hele

1) Den andra Dicksonska Exp. till Grenl., S. 427 og 127. Angaaende Stor-
isens Transport af Ler, Grus og Sten ved Grønlands Vestkyst kan end-
videre eftersees Rink: Grønl. II, $. 329, Raben i Tidsskr. for Naturv. III
(1824), S. 275 og Fabricius i Videnskabernes Selskabs Skrifter. Ny
Saml. Ш, S.67 og 73.

2) Jfr. Steenstrup i Meddel. om Grønl. IV, S.97, og Hammer i samme
Værk VIII, S. 9—10. i

270

fører flest Sten med sig. Nordenskiölds Resonnement, der
gaar ud fra en rimeligvis forkert, i hvert Fald. ubeviist Forud-
sætning, og som ikke tager Hensyn til væsentlig bestemmende
Forhold, kan derfor ikke afkræfte det Resultat, som sydgrøn-
landske Fangere, der Aar ud og Aar ind færdes i Storisen, ere
komne til, som jeg, der har rejst 3 Somre i samme Isstrøm, ogsaa
er kommen til, og som endelig bekræftes af de isolerede, men
direkte lagttagelser, som Forskjellige — ogsaa Nordenskidld
— have gjort. Det har sin Betydning at faae dette slaaet fast,
fordi Nordenskiöld slutter videre: «Drifisen hemtar naturligt-
vis den sten, den får med sig, från stranden, der alla stenar
inom kort af vågsvallet afslipas och afrundas, d.v.s. forvandlas
til rullstenar. Större delen af de verkliga flyttblock, som blifvit
transporterade länga vägar, utgöras derför af rullstenar.» Heller
ikke dette gjælder nemlig for de Stens Vedkommende, som
Storisen fører med sig; Flertallet af dem ere «kantstødte» Sten,
og kun faa af dem ere virkelige rullede og slebne Strandsten.

Peter Eberlin.

Bem&rkninger

om de i 1883—85 indsamlede

Planter paa Østkysten af Grønland

Joh. Lange.

> Pe
i

ki) nei |
wiss:
aye = £ L i i

Fra Expeditionen Ш Ost-Grenland under Kaptejn Holm i
1883—85 er der hjembragt 2 Plantesamlinger, den ene af Stud.
P.Eberlin (derunder indbefattet en lille Samling fra Nanortalik
i Syd-Gronland ved Kateket | зас Lund), den anden af Cand.
Knuthsen. Den forste af disse Samlinger indeholder af
Fanerogamer og højere Kryptogamer 130 Arter i c. 500 Exem-
plarer, den anden 36 Arter i 88 Exemplarer. Begge disse
Samlinger ere særdeles vel conserverede, og yde i flere Hen-
seender vigtige Bidrag til Kundskaben om Grønlands Flora.
Voxesteder, og for saa vidt Planterne ere samlede paa storre
Hojder, tillige Højden over Havet er nøjagtigt angivet, saa at
der her foreligger et særdeles brugbart Materiale til en Sammen-
ligning mellem Ost- og Vest-Gronlands Vegetation.

Af Resultaterne for Fanerogamernes Vedkommende skal jeg
fremheve folgende:

Nedenstaaende Afarter ere nye for Grønlands
Flora:

Alchemilla vulgaris var. subseri- Papaver nudicaule var. pygmea.
ced. Plantago borealis var. pygmea.

Cerastium trigynum var. micro- Platanthera hyperborea f. minor.
petala.

IX. 18

274

Folgende Arter og Afarter, tidligere fundne i Vest-Gron-
land, ere nu for første Gang iagttagne i Ost-Gron-

land:
Dryas integrifolia (?). Armeria maritima.
Callitriche hamulata. Salix glauca var. alpina.
Epilobium lactiflorum. — — var. ovalifolia.
Chamenerium latifolium var. Betula alpestris.
tenuiflora. Juncus filiformis.
Viscaria alpina var. albiflora. Carex pulla.
Hieracium atratum. — Warmingi.
Matricaria inodora. — hyperborea var. tenuifolia.

Erigeron alpinus var. leucoce- Trisetum subspicatum var. villo-
phala. sissima.

Polygonum aviculare.

Sydgrensen (i ©. Grønl.) ег udvidet for folgende:
For optegnet. Nu funden.
Saxifraga nivalis L. . 65° 35‘ (Oskars Havn). 61° 9° (Ingiteit).
Poa laxiuseula . . . . 65°35‘ (Oskars Havn). 61° 9° (Ingiteit).

Nordgrensen (i Ø. Gronl.) udvidet for:
For optegnet. Nu funden.
Lathyrus maritimus . 60° 8‘ (Aluk). 60° 30° (Narsak).
Epilobium alsinefolium
(Hornemann) . . . 61° 4 (Kangerdluluk). 63° (Umanak).

Alsine groenlandica. c. 60° (Ikerasarsuak). 61° 55‘ (Puisortok).
Draba aurea. .... 60° 10° (Ujarasarsuk). 63° (Umanak).

— сотутбоза.... 61° 32‘ (Anoritok). 65° 40° (Kangarsuk).
Thalictrum alpinum . 60° 10‘ (Ujarasarsuk). 63° (Umanak).
Coptis trifolia .... 60° 28° (Nenese). 63° (Umanak).
Cornus suecica . . . . 60° 28° (Nenese). 61° 37‘ (Kanajorkat).
Plantago borealis. . . 60° 50‘ (Ivingmiut). 61° 16° (Karrat).

Euphrasia — officinalis
SO) 12 ге. 60° 10° (Ujarasarsuk). 63? (Umanak).

| For optegnet. Nu funden.
Hieracium alpinum. . Ekralemiut. 65° 40' (Tasiusarsik).
— dovrense..... 61°.4° (Kangerdluluk). 63° (Umanak).
Betula glandulosa . . 60° 28° (Nenese). 61° 16° (Karrat).
Habenaria albida . . 61° 4’ (Kangerdluluk). 63° (Umanak).
Juncus squarrosus . . 60° 8° (Aluk). 60° 28° (Nenese).
Luzula arcuata. . . . 61° 4‘ (Kangerdluluk). 63" (Umanak).
Carex atrata..... 60° 10‘ (Ujarasarsuk). 63° (Umanak).
— pilulifera . . . . 60° 58‘ (Serketnoua). 61° 55‘ (Puisortok).
Polypodium Dryopteris 61° 4" (Kangerdluluk). 63° (Umanak).
— Phegopteris ... 60° 28° (Nenese). 63° (Umanak).
Woodsia ilvensis . . . 61° 36‘ (Anoritok). 65° 40° (Orsuluiak).

Botrychium Lunaria. 61° 4* (Kangerdluluk). 63° (Umanak).

Om Planternes Højde over Havet har der tidligere for
Øst-Grønlands Vedkommende saa godt som ingen Optegnelser
været tilstede. Det er derfor heldigt, at Stud. Eberlins Op-
mærksomhed har været henvendt herpaa, og skjøndt man a.
denne enkelte Rejse ikke kunde vente betydelige Resultater
særlig med Hensyn til en Sammenligning mellem den vertikale
Udbredelse af Planterne i Øst- og Vest-Grønland, er her dog
gjort en Begyndelse, som man maa haabe fortsat paa eventf
senere Expeditioner til Østkysten.

Da Højdeforholdene i Vest-Grønland have været Gjenstand
for flere Rejsendes Opmærksomhed i de senere Aar, de} er
naturligt, at man for de fleste Planters Vedkommende har langt
betydeligere Højder at opvise i denne Del af Landet fremfor
paa Østkysten. Imidlertid ere dog adskillige Planter paa denne
Expedition fundne paa større Højde end der for samme var
bekjendt fra V. Grønland; disse ere:

V. Grønl. Ø. Grønl.
Viola palustris ........ 450‘ 500‘ (Umanak).
Diraba taurealts labs: silos 880° 1400’ (Umanak).
Thalietrum alpinum . ..... 1000 1100’ (Umanak).

18°

276

У. Gronl.
Connusisubeitan г]. WE PONS 450°
атамана). ко. „aubalby 2600’ 3000‘
Sedum атпиит........ 600° 1100’
Pinguieula vulgaris ...... 300° 600°
Veronica saxatilis ....:.. 850° 2100:
Thymus Serpyllum ...... 750° 1100‘
Taraxacum offieinale ..... 1600° 2100‘
Cystopteris fragiis ...... 300° 2100‘

9. Grenl.
(Kangerdluarak).
(Ingiteit).

(Umanak).

(Kutek).

(Iuilek).

(Umanak).

(Kap Tordenskjold).
(Kap Tordenskjold).

For nedenstaaende Arter, om hvis Forekomst i vertikal

Retning intet var bekjendt fra Gronland i
Stud. Eberlin noteret Hojden:

Almindelighed, har

Potentilla anserina var. groenlandica. 300*.

Epilobium lactiflorum . . . ..... 450° (Kangerdluarak).

— alsinefokum ........... 1100‘ (Umanak).
Siellaria‘ borealis 15 J Зи. % 100° (Tunua).
Hieracium alpinum . . . . .. . . .. 1200" (Umanak).

HTML SUM NI AIT. SA, 600° (Kutek).

РЕЗ боге Зе" . ОЗ ИИЦ 300° (Umanak).
Berulasalpestmisuniann:) den] ao het 1450° (Kap Tordenskjold).
Platanthera hyperborea........ 450‘ (Kangerdluarak).
Eozularpommlora. .... . . RØR 100° (Tunua).

Carex famperborea 8188 Поли. 600° (Kutek).

Phleum alba u, .\. Боя. 1200° (Пайек).
Polypodium Dryopteris. . . . . . .. 1100‘ (Umanak).

ne Phegoptens IN 0, zumal, 1 DR 100‘ (Tunua).
Athyrium (alpésine? MMA. sus 3% 300° (Kutek).
Aspidium Lonchitis.......... 300° (Kutek).
Botrychium Lunaria . .. . un, 98% 150‘ (Karra Akungnak).

Da Kundskaben om Grønlands Østkyst i botanisk Hen-

seende ligesom om denne Kyststrækning i
har været meget ufuldstændig og egenlig

Almindelighed hidtil

indskrænker sig til de

Samlinger, der paa nogle faa Bredegrader have været gjorte af

277

Vahl i den allersydligste Del (60°—52°) og af den tydske Ex-
pedition 1869—70 langt mod Nord, medens hele den mellem-
liggende Strekning har været saa godt som botanisk ukjendt
indtil 1883, da samtidigt med den danske Expedition ogsaa en
svensk Expedition under Nordenskiøld besøgte Øst-Grønland
(dog kun et enkelt Punkt paa 65° 35° N.B.), turde det have
Interesse i plantegeografisk Henseende her at optegne de nye

Voxesteder, som ere fundne ved Bearbejdelsen af det fra Ex-

peditionen i 1883—85 af de 2 Samlere hjembragte Materiale.

Med Forbigaaelse af de Planter, som have en almindelig Ud-

bredelse over hele Gronland, angives nedenfor Voxesteder for

endel Planter, som enten aldeles ikke vare kjendte
fra Ost-Gronland eller tidligere kun fundne paa

ganske faa Lokaliteter. Efter Voxestederne betegner E.

Hr. Eberlin, К. Hr.Knuthsen som Samlere af vedkommende

‚Plante.

Lathyrus maritimus Fr. Narsak i Lindenows Fjord 60° 30° (E.).

Potentilla palustris Scop. Nunatsuk 60° 4° (E.).

— anserina var. groenlandica Lehm. Kutek 60° 41‘, Tingmiar-
miut 62° 45° (E.).

Dryas sp. (integrifolia М. Vahl)? Sagdlia Fjord (E.). (Ikke tid-
ligere funden 1 ©. Gr.). (Explr. ikke tilstede).

Sibbaldia procumbens L. Muilek 60°51’, Kap Tordenskjold 61° 24‘,
Karra Akungnak 61°47‘, Puisortok 61°55‘ (E.), Ikatek
Sermilik 65° 40° (K.).

Alchemilla alpina L. Serketnoua 60° 58° (E.), Kangarsuk 65° 40° (K.).

— vulgaris L. Пайек (E.).

— — var. subsericea Koch. Umanaks Fjord (E.), Angmagsalik-
Fjord 65° 40° (K.).

Hippuris vulgaris var. maritima Hartm. Nunatsuk (E.).

Callitriche hamulata Kütz. Nunatsuk (E.).

Epilobium alpinum |. Ingiteit 61° 9‘, Kangerdluluk 61° 4° (E.).

— lactiflorum Hausskn. Kangerdluarak Kingua 60° 35°, Kan-

gerdluluk, Ingiteit (E.).

278

Epilobium alsinefolium (Hornemanni). Tunua 59° 55°, Umanak
63° (E.).

Chamenerium angustifolium Spach. Lindenows Fjord (E.), Or-
suliviak 65° 40° (K.).

— latifolium var. tenuiflora Th. Fr. & Lge. Karra Akungnak (E.).

Sagina nivalis Lindbl. Ivingmiut 60° 50‘ (E.).

Alsine biflora Wahlenb. Kap Tordenskjold, Kanajorkat 61° 37‘,
Umanak (E.). |

— groenlandica (Retz.). Ivingmiut, Puisortok (E.).

Halianthus peploides (L.) Fr. Kangerdluarak Kingua (E.).

Stellaria borealis Big. Tunua, Taterait 61° 15‘ (E.).

— humifusa Rottb. Umanak, Ekalungmiut (E.).

Cerastium trigynum Vill. var. brachypetala Lge. Kangersuk (K.).

Viola palustris L. Huilek, Karra Akungnak, Tingmiarmiut, Uma-
nak (E.).

Cochlearia groenlandica f. minor. Kangerdlup Pava 59° 56‘, Iving-
miut, Umanak (E.).

Draba aurea Vahl. Karrat 61° 16‘, Tingmiarmiut, Umanaks
Fjord (E.).

— corymbosa R. Br. Tingmiarmiut, Umanak (E.), Orsuluiak,
Kangarsuk, Tasiusarsik (K.).

— nivalis Liljebl. Umanak (E.).

Cardamine bellidifolia L. Ingiteit, Umanak (E.).

Arabis alpina L. Kap Tordenskjold, Umanak (E.), Kangarsuk (K.).

Thalictrum alpinum №. Lindenows Fjord, Umanak (E.).

Ranunculus glacialis L. Tasiusarsik 65° 40° (K.).

— hyperboreus Rottb. Ivingmiut (E.), Ikatek Sermilik (K.).

— acer L. Akajaruanek 59° 58° (E.).

Coptis trifolia Salisb. Ingiteit, Puisortok, Kanajorkat, Umanak (E.).

Saxifraga nivalis L. Ingiteit, Tingmiarmiut, Umanak (E.).

— stellaris L. Ingiteit, Kap Tordenskjold, Umanak (E.).

— rwularis L. Ivingmiut, Serketnoua 60° 58°, Kutek, Кар
Tordenskjold (E.).

— Aizoon №. Kap Tordenskjold, Umanak (E.).

279

Sedum annuum L. Karra Akungnak, Umanak (E.).

Cornus suecica L. Kangerdluarak Kingua, Kutek, Kanajorkat,
Kangerdluluk (E.).

_ Archangelica officinalis Hfim. Tunua, Umanak (E.).

Plantago borealis Lge. Karrat 61° 16° (E.).

— — var. pygmea. Anoritok 61° 32° (E.).

Armeria maritima W. Tunua (E.).

Pinguicula vulgaris L. Kutek, Karra Akungnak, Puisortok, Eka-
lungmiut 62° 32‘, Umanak (E.).

Veronica saxatihs L. fil. Kutek, Iluilek, Karra Akungnak, Uma-

nak (E.).
Pedicularis flammea L. Kasingertok 60° 49‘, Кар Torden-
skjold (E.).

Rhinanthus minor Ehrh. Lindenows Fjord (E.).

Euphrasia officinalis var. latifolia Pursh. Umanak (E.).

Thymus Serpyllum var. prostrata Horn. Lindenows Fjord, Uma-
nak (E.), Kangarsuk (K.).

Gentiana nivalis L. Tingmiarmiut, Kangerdluarak, Umanak (E.).

Diapensia lapponica №. Kekertatsik 60° 10°, Nenese, Umanak
(E.), Orsuliviak (K.).

Pyrola minor L. Kanajorkat, Kangerdluluk, Umanak (E.).

Phyllodoce coerulea (L.) G.G. Kangerdluarak, Serketnoua, Uma-
nak (E.).

Cassiope hypnoides (L.) Don. Serketnoua, Anoritok, Umanak (E.).

Rhododendrum lapponicum (L.) Wahlenb. Umanak (E.).

Campanula groenlandica Berl. Kangarsuk (K.).

Hieracium murorum L. Nunatsuk (E.).

— alpinum L. Nunatsuk, Umanak (E.), Tasiusarsik (K.).

— atratum Fr. Kutek, Kanajorkat (E.).

Gnaphalium supinum L. Taterait 61° 15‘, Umanak (E.).

— norvegicum Gunn. Lindenows Fjord, Sagdlia-Fjord, Kana-
jorkat (E.).

Erigeron uniflorus L. Kangerdluarak, Kap Tordenskjold (E:),
Tasiusarsik (K.).

280

Erigeron alpinus В, leucocephalus Fr. Umanak (E.).
Matricaria inodora L. Tunua (E.).
Polygonum aviculare L. var. borealis Lge. Nunatsuk (E.).
Salix glauca var. ovalifolia Aud. Umanak (E.).
— — var. alpina Lge. Kekertatsiak, Nenese, Kutek (E.).
Betula glandulosa Michx. Pagmiagdluk 59° 54‘, Karrat (E.).
— alpestris Fr. Kap Tordenskjold (E.).
— nana L. Lindenows Fjord (E.), Orsuluiak, Tasiusarsik (K.).
‚ Habenaria albida (L.) Rich. Karra Akungnak (E.).
Platanthera hyperborea (L.) f. minor Lge. Kangerdluarak Kin-
gua (E.).
Listera cordata R.Br. Ingiteit (E.).
Tofieldia borealis Wahlenb. Kutek, Karra Akungnak, Uma-
nak (E.).
Juncus squarrosus L. Nenese (E.).
Luzula parviflora Desv. Tunua, Lindenows Fjord (E.).
— arcuata Wablenb. Ingiteit, Kanajorkat, Ekalungmiut, Uma-
nak (E.).
Scirpus caespitosus L. Tingmiarmiut, Umanak (E.).
Eriophorum Scheuchzeri Hopp. Ingiteit, Kap Tordenskjold, Ruds
Ø 62° 10‘, Tingmiarmiut (E.).
Carex glareosa Wahlenb. Ingiteit, Ekalungmiut, Umanak (E.).
— atrata L. Umanaks Fjord (E.).
— capillaris L. Umanaks Fjord (Е.).
— pilulifera var. deflexa Horn. Puisortok (E.).
— hyperborea f. pumila. Iluilek (E.), Ikatok Sermilik (K.).
— Warmingi Th. Holm. Nunatsuk (E.).
— pulla Good. Karrat (E.).
Elymus arenarius ß, villosus Е. Mey. Karra Akungnak (E.).
Phleum alpinum L. Iluilek (E.).
Trisetum subspicatum В, villosissimum Lge. Umanak (E.).
Poa laxiuscula Lge. Ingiteit (E.).
Juniperus alpina Clus. Kangerdlup Pava 59° 56‘ о. fl. St. (E.).
Lycopodium alpinum L. Kutek, Kangerdluluk, Umanak o. fl. St. (E.).

281

Polypodium Dryopteris L. Kangerdluarak, Kanajorkat, Kangerd-
luluk, Umanak (E.).

Polypodium Phegopteris L. ‚Tunua, Kangerdluluk, Umanak (E.).

Athyrium alpestre (Hopp.) Milde. Kutek (E.).

Aspidium Lonchitis (L.) Sw. Kutek, Serketnoua, Umanak (E.).

Cystopteris fragilis (L.) Bernh. Iluilek, Kangerdluluk (E.), Kan-
garsuk (K.).

— = var. arctica Kuhn. Tingmiarmiut (E.).

Botrychium Lunaria (L.) Sw. Karra Akungnak, Umanak (E.).

Naar man vil sammenligne Udbyttet af Fanerogamer fra
denne Expedition (i Forening med hvad der tidligere var be-
kjendt fra Østkysten) med Vegetationen i У. Grønland, maa det
erindres, at den ostlige Flora endnu er langt fra at vere til-
strækkelig bekjendt, medens den vestgronlandske Flora nu ег
saa vel undersegt, at man ikke derfra kan vente nogen betydelig
Tilvext. Imidlertid er det dog allerede nu muligt, ved Hjelp
af det foreliggende Materiale, at fremdrage enkelte Sammenlig-
ningspunkter, som kunne vere vejledende for senere Under-
sogelser paa Østkysten.

Medens ©. Grønland kun har meget faa Arter, som mangle
i V.Grønland, nemlig, ifølge hvad der er bekjendt, kun
folgende, af hvilke de med * betegnede kun ere fundne i de
nordligste Egne:

Ranunculus glacialis. * Draba altaica.
* Saxifraga hieracifolia. * Polemonium. humile.
* — Hireulus. Campanula groenlandica.

* Arabis petrea.

er der derimod et stort Antal Arter, som i V.Gronland ere
fundne paa talrige Steder, de fleste endog almindeligt udbredte,
men som derimod ikke ere fundne i Ø. Grønland eller
(de med * mærkede) kun i det nordligste (73° 77‘ №. В.). Ex-

empelvis kunne nevnes folgende:

Epilobium palustre. Streptopus ampleaifolius.
* Stellaria longipes. Luzula arctica.

Viola canina. Juncus arcticus.

— Mühlenbergiana. * — castaneus.

Arabis Holbelli. Sparganium hyperboreum.
Cardamine pratensis. * Elyna Bellardi.
Ranunculus lapponicus. Carex incurva.

Saxifraga tricuspidata. — alpina.

Sedum villosum. — stans.

Primula stricta. — реа.

Pleurogyne rotata. Agropyrum violaceum.
Menyanthes trifoliata. Anthowanthum odoratum.
Vaccinium Vitis. idea. Calamagrostis phragmitoides.
Galium triflorum. — stricta var. borealis.
Erigeron compositus. Glyceria vaginata.
Artemisia borealis. — arctica.
* Salix groenlandica. — vilfoidea.

Alnus ovata. * Equisetum scirpoides.

Potamogeton sp.

Heraf synes at fremgaa, at Ost-Gronlands Fanerogamflora er
relativ fattig fremfor den vestgrenlandske, og som yderligere
Bevis herpaa maa fremheves, at flere Arter, som i V. Gronland
here til de almindeligste overalt, og endog ere karakteristiske
for Vegetationens Fysiognomi, f. Ex. Papaver nudicaule, Salix
groenlandica o. fl. ere meget sjeldne paa Østkysten, og at saa
artrige Slegter som Pedicularis, Calamagrostis og Glyceria, i
Ø. Grønland kun ere repræsenterede, den første ved 2 af 8
Arter, den anden ved 3 af 5, den tredie ved 3 af 9 Arter.

Hr. Stud. Eberlin har, efter det Indtryk han paa Rejsen
har faaet af den ostgronlandske Plantevext, givet en kort Skild-
ring af dennes almindelige Karakter i de af ham besogte Egne
fra Sydspidsen til 63°, ifølge hvilken denne Strekning kan deles

i 6 Partier, nemlig:

283

1. Østkysten af Øerne Syd for Prins Christians Sund.
Vegetationen er her forholdsvis frodig.
2. Fra Prins Christians Sund til Lindenows Fjord 60° 30‘.
3. Fra Lindenows Fjord til Ingiteit-Fjord 61° 9".
4. Fra Ingiteit til Kap Adelaer.
Igjennem disse 3 Partier bliver Plantevexten jævnt fat-
tigere, indtil
5. fra Kap Adelaer til Mogens Hejnesens Fjord.
Denne Strekning har en meget gold Karakter.
6. Fra Mogens Hejnesens Fjord til Umanak 63°.
Vegetationen er her langt frodigere end i de nærmest
foregaaende Partier og er mindst lige saa rig som i Stræk-
ningen 2.

Samtlige Planter have været gjennemsete af Docent Ro-
strup for Snyltesvampenes Vedkommende; Udbyttet af denne
Undersøgelse vil formentlig blive bekjendtgjort senere. De
øvrige Kryptogamer (Mosser og Laver) ere afgivne til Under-
søgelse af d’Hrr. C. Jensen, Grønlund og Deichmann .
Branth, hvilke ligeledes kunne ventes at ville meddele i sin
Tid Resultatet af deres Undersøgelser"). De i Spiritus opbevarede
Planter og Plantedele ere afgivne til den botaniske Have.

Kjøbenhavn den 14de Januar 1886.
Joh. Lange.

1) De grønlandske Mosser, Laver og Svampe ere beskrevne i Aarene 1887
—88 af de her nævnte Undersøgere i Fortsættelserne til Ш Hefte.

Fr. Johnstrup.

Prose ni of ÉTAT
lag ob + ba moyibort taal Ait 10 nonotinte
er ia” wi Mad ail thin 4 Зоо

Ice парой we cm

> + AT boy X
SO зо 16 alvaneate[y tte and. аула agilte (fer
reg

Snusb js falydbl ;sbosmmosbo¥ anagunnyaosigne |
eh we {rojulbaa(ded syitd ziltammol div aaa

a

260

ob lir sivigin эль уд 30. 1a220M) м
Яя: #2130 зо Бан! метро ,asangl . lb wd

ais i slehbenwt. SV ts: вод. заий я9051950 olive x
sbarsräge зы ное i 9 д’ tales uaarsba Layne Ist A

i ORs

7a adelieiod asb fit ко sn gigi ures

Jul, “bit EEE).

Paarl

7
1483

. + №19
vont AU À ehrt 919 Te Go yorkd УИ Bt de а |
ATP in Breite ah nr wae NET

A al i ae : ALU

Lu L
. i | ' Gran > À *

VI.

Meteorologiske Observationer

Nanortalik og Angmagsalik,

sammenlignede med Observationer fra andre Stationer.

V. Willaume-Jantzen,

Underbestyrer ved Meteorologisk Institut.

" 1888.

№

asstseb-suunii .4
РТ РЕ ТЕТ ААА

køl

Da det blev bekjendt, at der skulde afsendes en Expedition til
Undersogelse af Grønlands Østkyst, og at dennes Medlemmer
blandt sine andre Hverv tillige vilde faa det: at anstille mete- .
orologiske Observationer, var Interessen for hele denne Expe-
dition ikke mindst hos de Meteorologer, der havde beskjæftiget
sig med Undersøgelser af Vejrforholdene i hine Egne; thi de
vidste gjennem mange Aars lagttagelser ved Stykkisholm i Vest-
Island, at hyppige Vinddrejninger fra østlige til sydlige og
vestlige Retninger, ledsagede af stærke Forandringer i Barometer-
standen og som oftest af stormende Kuling, tydede paa baro-
metriske Minima, der drog op igjennem Danmarksstrædet eller
muligvis over Østgrønland, medens de nærmeste Stationer i
Vest, altsaa paa Vestkysten af Grønland, ikke gave nogetsomhelst
Bidrag til nærmere Bestemmelse heraf; man vidste, med andre
Ord, at Danmarksstrædet er ligesom en Afløbsrende for nogle
af de Storme, der komme fra Atlanterhavet Syd for Grønland,
medens andre bane sig Vej tværs over Havet tæt Syd for
Island og under deres fortsatte Vandring mod Øst paavirke
Nord- og Mellemeuropas Vejrforhold i en meget væsentlig Grad.
Observationer paa Grønlands Østkyst mellem Sydspidsen af dette
Land og Stykkisholms Breddegrad maatte saaledes efter al
Sandsynlighed bringe nogen Klarhed over disse Egnes meteoro-
logiske Forhold, selv om der kun kunde være Tale om et kort
Ophold der.

Et andet Spørgsmaal, der vilde være af meget stor Interesse
at faa besvaret, var: Optræder der Føhnvinde paa Østkysten af

288

Grønland, og, hvis saa er, under hvilke Betingelser optræde
de da, og hvorledes ere de samtidige Vejrforhold paa de nær-
meste Stationer?

Paa disse og flere andre Spørgsmaal har Expeditionens
meteorologiske lagttagelser givet saa værdifulde Svar, at man i
høj Grad maa ønske, at der maa blive oprettet en fast meteoro-
logisk Observationspost paa Grønlands Østkyst, paa det Sted,
hvor Expeditionens nordlige Afdeling overvintrede.

Det foreliggende meteorologiske Materiale omfatter: for
Nanortalik Maanederne November 1883 til April 1884 og det
‚ samme Tidsrum i Vinteren 1884—85, for Angmagsalik Maane-
derne Oktober 1884 til Maj 1885. I Nanortalik er der i den
første Vinter observeret hver 3die Time, i den sidste hver 2den
Time hele Døgnet igjennem, i Angmagsalik er der observeret
hver 2den Time fra KI. 6 Morgen til Kl. 12 Midnat, begge disse
Tider medregnede. Observationerne have omfattet Lufttrykket,
Luftens Temperatur og Fugtighedsgrad, Vindens Retning og
Styrke samt Vejrliget til alle de nævnte Tider, medens Tem-
peraturen af Sneens Overflade og af Klippen i forskjellige
Dybder er maalt flere Gange daglig. Naar Vejrforholdene gav
særlig Anledning dertil, er der tillige observeret til Tider, der
liege udenfor de ovennævnte, ligesom lagttagelser stadig ere
anstillede under Expeditionens Rejser langs Østkysten af Grønland.

Instrumenterne, som Expeditionen medbragte, vare af den
Slags, som i Almindelighed anvendes paa de danske meteoro-
logiske Stationer, og vare prøvede paa det meteorologiske Institut.
Under Rejsen nordpaa i Sommeren 1884 indtraf det Uheld, at
Kviksolvbarometret, som den nordlige Afdeling af Expeditionen
skulde have benyttet, gik itu, saa at alle Observationer over
Lufttrykket i Angmagsalik ere anstillede paa et Lomme-Aneroid-
barometer; imidlertid viste dette sig ved Prøver for, under og
efter Rejsen saa godt, at Observationerne derpaa maa ansees for
fuldkommen brugbare.

Tabellerne I—III give Hovedresultaterne for de forskjellige

3

klimatologiske Elementer. Vi ville forst se, hvad vi i Alminde-

289

lighed kunne udlede heraf om Vejrforholdene paa Grønlands
Østkyst mellem 60 og 651/2 Graders Bredde, idet vi dog sup-
plere Tabellerne med en Del enkelte Observationer og med
Resultaterne af forskjellige Sammenstillinger og Undersøgelser.

For Nanortaliks Vedkommende viser Tabel I—II, at Tem -
peraturen i de 2 Vintre har varieret mellem + 12° og — 22° 1),
Frost indtraf nesten i hvert Dogn undtagen i April. Den stren-
geste Kulde med Minimumstemperaturer раа — 14 — — 22°
indtraf i den første Vinter, 1883—84, navnlig d. 22de December
—lste Januar, 4. 20de—27de Januar, d. 4de—19de Februar og
4. 7de--9de Marts; i den anden Vinter var det kun i enkelte
og kortvarige Perioder, at det om Natten frøs indtil 12—-16°,
saaledes 4. 26de—30te December, 4. 3die—7de Januar og 4.
8&de—1lte Februar. I alle disse kolde Perioder var Vinden
nesten udelukkende nordvestlig (mellem Vestnordvest og Nord-
nordvest). Forholdsvis varme Dage, hvor Thermometret i Reglen
steg over Frysepunktet, indtraf af og til, men kun 1—3 Dage
hver Gang, i alle Maaneder med nordøstlige til sydøstlige Vinde.
I det Hele taget var det de sidstnævnte Vinde, der gav et be-
tydeligt Varmeoverskud, især naar de blæste med stor Kulings-
grad, medens de nordvestlige Vinde vare koldest. 'Temperaturen
var ofte underkastet store Forandringer i kort Tid; de største
vare paa 7—9° i Løbet af 3 Timer, paa 6° i 2 Timer, enkelte
Gange endog раа 4—5° i I Time.

Barometret steg til 774™™ (ved Havets Overflade) og faldt
til 718%"; det forandrede sig meget ofte i en efter dansk Maale-
stok paafaldende Grad: 1™" i Timen var meget almindeligt, en
Forandring раа 6—9™™ ; 3 Timer, 4—7™™" i 2 Timer indtraf
ikke faa Gange; under en Storm fra Nordøst d. 18de December
1883 faldt Barometret 39™™ i Løbet af 13 Timer, heraf de 28m=
i 8 Timer, og, da Stormcentret var passeret, drejede Vinden til

1) Expeditionen medførte intet Maximumsthermometer, men derimod Mini-
mumsthermometre.
IX, 19

290

stormende Sydvest og Vest med en Barometerstigning paa 19™™
i 8 Timer; under den samme Storm indtraf der et Fald paa
Gem | 1 Time, og d. 30te November 1883 steg Barometret
endog 8!/omm 1 1 Time 20 Minutter under en stormende
Vestenvind.

Nedbør, der som oftest bestod af Sne, faldt gjennemsnitlig
omtrent hver anden Dag, diset Luft indtraf med samme Hyp-
pighed, medens Taage var et meget sjeldent Phænomen, i alle
12 Maaneder er der nemlig kun påa 6 Dage noteret Taage.
Torden blev slet ikke hørt, medens Nordlys optraadte hyppigt.

Stormdagenes Antal, 9: Dage, da Vindens Styrke stiger
til 5 eller 6, viser os — navnlig i Vinteren 1883—84, da der
indtraf 52 Stormdage i 6 Maaneder —, at Nanortalik ligger tæt
ved de vandrende Minima’s Baner, hvorpaa jo forøvrigt Baro-
metrets pludselige Forandringer ogsaa tyde, og et Blik paa
Rubrikken Vindens Hyppighed giver strax nærmere Op-
lysninger. I de omhandlede 12 Maaneder har der nemlig blæst
80 Procent af alle Vinde fra Retninger mellem Nordøst, Nord,
Nordvest og Vest, og 56 Procent alene fra Nord og Nordvest.
De atmosphæriske Forstyrrelser gik altsaa fortrins-
vis Øst for Nanortalik og frembragte meget ofte stormende
Kuling. De Vinde, der optraadte hyppigst, blæste ogsaa
med størst gjennemsnitlig Styrke; Nordosten og Østen bleve
oftest stormende, nemlig i 45 Tilfælde af 100, i Vinteren 1883
—84 endog i 60 Procent.

En Sammenligning med tidligere Aars Vejrforhold lader sig
ikke gjennemføre, eftersom Nanortalik ikke hidtil har været
meteorologisk Station; derimod skulle vi i Korthed anføre de
samtidige Forhold ved det nærliggende Zvigtut, hvor der i 18
Aar har været anstillet Observationer af Lufttrykket og i 10 Aar
af Temperaturen. Her havde November 1883, Marts 1884 og
Januar 1885 et 5—6™" for lavt Middellufttryk, medens det i
Februar 1885 var 111/2" for højt. Temperaturen holdt sig
hele Vinteren 1883—84 betydeligt under Normalen: November

291

—Marts vare 4—6°, April 1° for kold. Den næste Vinter var
gjennemgaaende mildere; Oktober og December 1884 vare dog
3—4° koldere end sædvanligt, medens Januar og Marts 1885
vare 2° for varme.

Observationerne i Angmagsalik vise, at dette Sted ligger
under et i Henseende til Vejrliget lige saa foranderligt Himmel-
strøg som det sydligste Grønland. Thermometret (Tabel IN)
svingede i de 8 Maaneder, Obtober 1884—Maj 1885, mellem
+ 9° og — 25°, medens der i alle Døgn påa 7 nær indtraf
Frost. Kulden var navnlig streng og vedholdende i den første
og sidste Trediedel af Februar 1885, da Minimumsthermometret
stadig viste mellem — 17° og — 25°, samtidigt var Vejret ofte
stille, eller Vinden variabel og svag. Temperaturen var ofte
underkastet store Forandringer i kort Tid, den største indtraf
d. 2den Marts, da Thermometret i Løbet af 2 Timer, fra Kl. 4—6
Eftermiddag, faldt fra — 4° til — 13°, idet stille Vejr blev afløst
af en svag Nordenvind. En Vindrose for Temperaturen, udledt
af kun 8 Maaneder, giver naturligvis ikke meget brugbare Re-
sultater, men, da der ikke tidligere har været anstillet meteoro-
logiske Observationer ved Angmagsalik, skulle vi dog anføre
Resultaterne af en saadan. Opgjørelse. Det viser sig, at der i
Gjennemsnit er en meget ringe Forskjel mellem de forskjellige
Vindes Temperatur, men, skjelne vi mellem Vinde med svag
Kuling, 9: med Styrke 1--2, og Vinde med stærk Kuling, 9: med
Styrke 3—6 — hvilket dog kun lader sig gjennemføre for Vin-
dene fra Nord, Nordøst og Øst — faa vi, at de stærke Vinde
vare 2—3° varmere end de svage.

Barometret steg til 7791/2"" (ved Havets Overflade) og
faldt til 707//9mm- det forandrede sig her ligesom i Nanortalik
ofte stærkt i kort Tid: en Forandring раа 1”" i en Time hørte
næsten til det almindelige, paa 4—6"" i 2 Timer er ikke sjel-
dent observeret; 4. 10de November faldt Barometret 3!/omm j i
Time under en Nordenstorm, 4. 16de Januar steg det 41/47"

i I Time 25 Minutter under en Storm fra Øst. Ifølge Sammen-
19"

292

ligning med Stykkisholm er det i høj Grad sandsynligt, at Luft-
trykket navnlig i December 1884 var meget lavt og i Februar
1885 meget højt (i Stykkisholm henholdsvis 8%" for lavt og
5/2 for højt).

Nedslaget, som oftest Sne, faldt gjennemsnitlig omtrent
hver anden Dag, diset Luft optraadte med næsten samme Hyp-
pighed, medens Taage kun er observeret hver tiende Dag. Torden
blev ikke hørt, Nordlys iagttoges derimod ofte, ialt i 90 Nætter.

Vinden blæste aldeles overvejende fra Nordøst og Nord,
tilsammen i 57 Procent af alle Vinde; Stille har derefter det
største Procenttal, nemlig 17.

Stormdagenes Antal vari alle 8 Maaneder 56; udelade
vi imidlertid de forholdsvis rolige Maaneder April og Maj med
2 og I Stormdag samt Februar, der slet ingen Storm har at
opvise, faa vi tilbage 5 Maaneder med 53 Stormdage eller med
andre Ord: i Oktober—December 1884 samt i Januar og Marts
1885 var hver 3die Dag stormende. Vindstyrken var gjennem-
snitlig størst for de hyppigst forekommende Vinde, nemlig frisk
til stiv Kuling for Nordøst og Nord samt tillige for Nordvest,
medens de andre Vinde kun blæste med en Gjennemsnitsstyrke
af svag til frisk Kuling. Forskjellen viser sig endnu tydeligere,
naar man optæller de forskjellige Observationer med stormende
Kuling (Styrke 4—6) for hver Vind. Nordøst, Nord og Nord-
vest optraadte nemlig i henholdsvis 23, 39 og 32 Procent som
stormende, medens de 4 andre Hovedvinde kun i 0—4 Procent
bleve stormende.

Af disse Vindforhold fremgaar det, at de Minima, som
Observationerne i Stykkisholm, som ovenfor nævnt,
pege hen paa, næsten udelukkende bevæge sig Øst
for Angmagsalik, idet Vinden overvejende er nordlig, altsaa
igjennem Danmarksstrædet, saå at Expeditionens Obser-
vationer i Nanortalik og Angmagsalik, sammenholdt med dem i
Stykkisholm, allerede ifølge det ovenstaaende give et ret godt
Indblik i de atmospheriske Forhold mellem disse 3 Steder. Vi

å

293

skulle nærmere belyse dem ved mere detaillerede Undersøgelser,
der strække sig over længere Tidsrum.

Observationerne 1 Stykkisholm, der for Lufttrykkets og:
Vindens Vedkommende gaa tilbage til henholdsvis 1857 og 1845,
vise, at Lufttrykket gjennemgaaende er lavere Syd for dette Sted
end Nord derfor, eftersom de overvejende Vindretninger ere
Nordøst og Øst, saaledes som hosstaaende Tal vise:

Vindens Hyppighed ved Stykkisholm i 30 Aar- (Procent):

Ne IND. srOboi SOS зи 8 VE biNslbiaNV:nauStille.

3 21 20 Ibert 10 5 5 10

De samme Tal vise imidlertid tillige, at Vindene fra Syd-
qvadranten, Sydøst, Syd og Sydvest, optræde temmelig hyppigt,
tilsammen omtrent med lige saa stort Procenttal som Nordøsten
og Østen tilsammen, og, da de tillige ofte blæse med stærk
Kulingsgrad , maa, som oftere nevnt, en af Banerne for de
vandrende Minima i Nordatlanterhavet ligge mellem Island og
Grønland. Af Maanedsisobarerne i Aarene 1874—84, da der
har veret et tilstrekkeligt Antal meteorologiske Stationer i Gang

" paa Færøerne, Island og Grønland til med nogenlunde Sikkerhed
at bestemme Lufttrykkets maanedlige Fordeling over og imellem
disse Lande, fremgaar det, at der i 80 Maaneder, altsaa i
c. 60 Procent, ud fra Hovedminimet, der i Almindelighed staaer
Syd eller Sydøst for Island, har dannet sig en Gren eller en
Udløber op mellem Island og Grønlands Østkyst mellem 60 og
65° Bredde, og i 31 af de 132 Maaneder eller i 10 Procent
har endog selve Hovedminimet staaet Vest for Island.

Betragte vi nu 7 af de 8 Maaneder, for hvilke der foreligger
Observationer fra Angmagsalik — Februar 1885 undtagen,
hvorom senere — og, følge vi Vejen for hver enkelt atmo-
sphærisk Forstyrrelse, der har bevæget sig mod Nord eller Øst
fra Atlanterhavet Syd for Grønland, faa vi det overraskende
Resultat, at af 64 Minima have de 45, 9: 70 Procent,
taget Vejen mellem Island og Gronland, medens kun
19 ere gaaede Syd for Island og videre mod Øst. Heraf tor

294

man dog ikke drage den Slutning, at over de 2 Trediedele af
alle Minima, der Aaret rundt drage Syd om Grønland, gaa op
"igjennem Danmarksstrædet; thi dels er det jo Resultatet af kun
7 Maaneders Iagttagelser, og dels faldt Expeditionens Ophold i
Angmagsalik omtrent kun i Vinterhalvaaret; disse meteorologiske
Forhold behøve jo ikke at være ens i alle Aarstider, og de have
muligvis netop i Vinteren 1884—85 været meget afvigende fra
de almindelige.

Vi kunne imidlertid komme nærmere ind paa disse Spørgs-
maal og forfølge i dette Øjemed hvert enkelt Minimum, der i
Løbet af 11 Aar, Oktober 1873—September 1884, har paavirket
Barometret og Vindens Retning i Stykkisholm. : Vi have delt
disse Minima i dem, der bevirkede en Vinddrejning med Solen:
fra Sydøst, sjeldnere Øst, til Syd o.s. v., og hvis Centra altsaa
ere gaaede Vest for Stykkisholm, og dem, der have drejet Vinden
mod Solen: fra Sydøst eller Øst til Nordøst 0.s.v., og hvis
Centra altsaa have bevæget sig Syd for Stykkisholm. Hosstaaende
Табе] giver Resultatet som Middeltal af de 11 Aar:

Antal Minima Vest og Syd for Stykkisholm.

Vinter. Foraar. Sommer. Efteraar. Åaret.
ORE oe 21 15 13 15 64
IL: SUCRE 9 9 10 12 | 40
Sum 30 24 23 27 | 104

Der har gjennemsnitlig været 104 Minima om Aaret, hvoraf
de 64 eller 62 Procent ere gaaede Vest for Island,
men Forholdet mellem Antallet i begge Baner er væsentlig for-
skjelligt i de forskjellige Aarstider. Tage vi Middeltallet af disse
11 Aar for de samme 7 Maaneder: Oktober— Januar og Marts
—Maj, som ovenfor for Angmagsaliks Vedkommende, faa vi, at
der gjennemsnitlig bevæger sig 39 Minima af 63 eller 62 Pro-

Be

295

cent Vest for Island — et Resultat, der ved sin nære
Overensstemmelse med Forholdene i Vinteren 1884—85 giver
denne Vinter Karakteren af temmelig normal i denne Henseende.

Medens Observationerne paa Sabine-Oen i 1869--70 under
den 2den tydske Nordpolsexpedition giver von Freeden Anledning
til at udtale, at man ved første Øjekast maa blive opmærksom
paa de mærkværdig lidet indviklede Vejrforhold paa Østkysten
af Grønland i Sammenligning med Vestgrønland paa den ene
Side og Spitzbergen paa den anden Side —, saa seer man af
den danske Expedition til Grønlands Østkyst, Nanortalik her-
under indbefattet, at denne Dom ikke tør udtales over Vejr-
forholdene paa hele Østkysten. Det ovenfor beskrevne om de

— klimatologiske Elementer i Danmarksstrædet stemmer forøvrigt

overens med, hvad der foregaar paa Vestkysten af Grønland,
idet talrige Minima Aaret rundt vandre nordpaa langs denne, i
Regelen over Havet. Grønland selv danner altsaa ligesom en
Mur, som de atmosphæriske Forstyrrelser i Almindelighed ikke
kunne overstige. |

Februar 1885 er udeladt i de sidste Sammenstillinger,
fordi denne Maaned — som det fremgaar af Tabel И—Ш og
af og til er anfort i Texten — havde saa usedvanlige Verdier
for de forskjellige klimatologiske Elementer, at den ber omtales
særskilt. Middellufttrykket var meget højt (i Vest- og Sydgrønland
11—114/o™™, i Stykkisholm 5'/2™™ højere end en 18-aarig Nor-

mal); Barometret var ikke underkastet de idelige og store For-

andringer, som vare karakteristiske for de andre 7 Maaneder,
vi her serlig betragte, men steg saavel i Nanortalik som i
Angmagsalik temmelig jevnt til Midten af Maaneden, faldt der-
efter til d. 23de—24de for derpaa atter at stige; det naaede
ikke saa lave Stande som i de andre Efteraars- og Vinter-

` maaneder. Vindens Styrke var ringe, den naaede ikke paa

nogen Dag op til Storm, tvertimod var stille Vejr meget almin-
deligt, iser i Angmagsalik (34 Procent). Vejret var overvejende
klart og koldt, navnlig i Angmagsalik 4. Iste—Ilte og d. 20de

296

—28de;. disse 20 Dages Middeltemperatur var — 171/2°, og i
det Hele taget var Temperaturforandringerne ringe fra den ene
Dag til den anden.

Af disse Vejrforhold synes det at fremgaa, at de vandrende
Minima i hele Februar 1885 have svigtet Danmarks-
stredet og valgt sig andre Egne til Tumleplads; synoptiske
Kaart, som vi have tegnet for hver Dags Morgen og Aften,
omfattende Gronland mod Vest og Ostersoen mod Ost, bekrefte
dette: ikke et eneste Minimum tog Vejen imellem Gronland og
Island; der spores forovrigt heller ikke noget Minimum tet ved
Sydspidsen af Grenland, medens der af og til viste sig smaa
Tillob til mindre, partielle Minima ved Angmagsalik, idet Vinden
drejede mod Solen, fra Nord eller Nordost til Nordvest eller
Vest. Hvorledes vare da Forholdene ved Stykkisholu? Her
merkedes Intet til de smaa, lokale Forstyrrelser ved Angmagsalik,
thi Vinden blæste, saa at sige, udelukkende fra Nord-
ost; denne Vind optraadte med ikke mindre end 89 Procent,
medens Östenvinden fik 1, Stille 10 Procent; der forekom altsaa
ikke en eneste Vind fra sydlige eller vestlige Retninger — en
Vindfordeling, som, ikke er forekommen i nogen hel Maaned i
den 40-aarige Rekke 1845—84. Det merkeligste er dog, at af
disse talrige Nordostvinde bleste over Halvdelen
som fuld Storm, og Middelvindstyrken for hele Maaneden
var ualmindelig stor, nemlig c. 4 efter den 6-delelige Skala.

Det fremgaar heraf, at Barometret i Februar stadig har
staaet lavest Sydøst for Island, og at de atmospheriske For-
styrrelser enten maa vere komne fra sydligere Dele af Atlanter-
havet end sedvanligt, eller at deres Centra omtrent have staaet
paa samme Plads, et Spørgsmaal, hvis Besvarelse vilde føre os
for langt bort fra vort Emne. For at se Lufttrykfordelingen for
hele Februar 1885, opstille vi folgende Tabel:

г
>
4

Februar 1885.

Vestmanne.
Thorshavn.
Nordskotland
Vestnorge.
Danmark

Angmagsalik.
Nanortalik
Stykkisholm.

Middellufttryk (Mill.) . | 763 | 761 | 754 |7471/:) 743 | 745 | 748-51 | 755-60
Fremherskende Vind. | NNO.| N. NO. N. | NNO.| $. SO. 5.

Disse Tal bestemme, at Maanedens Minimum, раа
under 743mm, stod mellem Færøerne og Nordskotland,
medens Lufttrykket tiltog stærkt saavel mod Island og Grønland
som mod Norge og Danmark. Dette Minimum beherskede fuld-
stændigt Vindens Retning i alle de nylig nævnte Lande: 1
Danmark var Vinden ualmindelig hyppig sydlig, i Stykkisholm
blæste den, som vi have set, kun fra Nordost. Den store
Kulingsgrad i Stykkisholm hidrører fra den meget stærke Gradient
mod Thorshavn; Forskjellen i Barometerstand mellem disse 2
Stationer er nemlig 11“, hvortil der i de 11 foregaaende Aar
ikke haves Magen. Det almindelige er, at Lufttrykket er lavere
i Stykkisholm end i Thorshavn, navnlig i December— Marts, da
Forskjellen i 21 Tilfælde af 132 har været over 5™™; den største
Forskjel var 121/97m i Februar 1883, en af de Maaneder, da
Hovedminimet i Nordatlanterhavet stod i Danmarksstrædet; der-
imod har Lufttrykket kun i 4 Tilfælde af 132 i de nævnte 4
Maaneder staaet over 5™ lavere i Thorshavn end i Stykkisholm;
størst Forskjel i denne Henseende var 87= 1 December 1878,
da Hovedminimet stod Nord for de britiske Øer, omtrent paa
samme Sted som i Februar 1885.

Til Trods for den ualmindelig store Gradient og de stor-
mende Vinde ved Stykkisholm i Februar 1885, og skjøndt Barometret
gjennemsnitlig stod 9™™ højere i Angmagsalik end i Stykkisholm,
vare dog Vejrforholdene, som sagt, meget rolige i Angmagsalik
saavel som i Nanortalik og, hvad man tør sikkert sige, paa hele
Østkysten af Grønland. Vi kunne heraf slutte, at denne Kyst
har ligget tæt ved den Egn, hvorover Maanedens højeste Lufttryk

298

har hvilet, saa at dette ter antages at have været indenfor
Grønlands Østkyst — den eneste rimelige Forklaring paa de
under saadanne Omstændigheder mærkværdig rolige Vejrforhold
ved Cap Dan og Cap Farvel. For Fuldstændighedens Skyld
skulle vi blot tilføje, at de vestgrønlandske Stationer, som sæd-
vanligt om Vinteren, havde Gradient mod Syd, Lufttrykket aftog
fra 766mm ved Upernivik til 761™™ ved Ivigtut med overvejende
østlige Vinde.

Vi skulle dernæst omtale den daglige Forandring i
Lufttrykket, et Spørgsmaal af stor Interesse i den meteoro-
logiske Videnskab. Allerede længe havde man vidst, at Baro-
metret i de tropiske Egne i Almindelighed forandrer sig saa
regelmæssigt i Løbet af hvert Døgn, at man, ifølge Humboldt,
kan stille sit Uhr derefter med en Nøjagtighed af 15—17 Mi-
nutter. Endvidere har man paa Breddegrader som Londons og
St. Petersborgs fundet en regelmæssig daglig Stigen og Falden
i Barometret, skjøndt disse Steder ligge i Egne, hvor de van-
drende Minima høre hjemme, hvor altsaa Barometret den ene
Dag staar roligt, den næste uroligt uden nogen tilsyneladende
Regelbundethed, idet Lufttrykket kan aftage langsomt eller
stærkt, snart om Dagen, snart om Natten, naar et Stormcentrum
nærmer sig, for senere, naar dette er passeret, atter at stige
mere eller mindre hurtigt, hvad enten Solen er over Horizonten
eller ikke. Kun kan man ikke, som i de tropiske Egne, finde
nogen daglig Gang i Lufttrykket af en enkelt Dags Observa-
tioner, den maa udledes af hele Maaneder eller endnu længere
Tidsrum. |

Medens Forskjellen mellem den højeste og laveste Stand i —
Gjennemsnit ег с. 37" i den tropiske Zone, fandt man kun en
Sjettedel heraf i London og en endnu ringere Forskjel i St.
Petersborg, saa at man herefter ikke haabede at kunne paavise
nogen daglig Gang i Lufttrykket, naar Observationsstedet laa
længere mod Nord end de nævnte Steder, og navnlig ikke paa
den Tid af Aaret, da Solen i længere Tid slet ikke kommer op

299

over Horizonten; man antager nemlig, at Solens Indflydelse er
Grunden til Lufttrykkets daglige Variation.

Under en Overvintring paa Spitzbergen i 1872—73 fandt
man dog en tydelig udtalt, daglig Stigen og Falden paa Baro-
metret, og senere Expeditioner til arktiske Egne have bekræftet
dette. Tabel IV viser Curverne for Lufttrykkets daglige Gang
paa eller tæt ved Grønlands Kyster paa forskjellige Breddegrader
fra 60° til 741/2°. Curverne ere ganske vist ikke i fuld Over-
ensstemmelse — man erindre, at hver enkelt er Resultatet af
højst 1 Aars Observationer — men de maa dog siges at godt-
gjøre, at der existerer en regelmæssig, daglig Gang i Lufttrykket,
selv paa Steder saa langt mod Nord som Sabine-Øen. Forskjellen
mellem det højeste og laveste Punkt i Curverne, den saakaldte
daglige Amplitude, aftager mod Nord; den var i Nanortalik с.
0,57", altsaa omtrent som i London; i Godthaab og Angmagsalik
var den 0,3—0,4™™ (paa det sidstnævnte Sted er der dog ikke
foretaget Observationer om Natten mellem Kl. 12 og 6, hvorfor
Curven ogsaa er punkteret mellem disse Tider; men, at dømme
efter den regelmæssige Gurve gjennem de observerede Tider, er
der neppe begaaet nogen Fejl af Betydning ved den punkterede
Del); paa Jan Mayen var den daglige Amplitude 0,25™™ og paa
Sabine-Øen kun lidt over 0,17",

I de tropiske Egne falder Barometret regelmæssigt om
Natten indtil Kl. 3 å 4, stiger derpaa til Kl. c. 9 Form., falder
atter til Kl. 4 Eftm. for atter at stige til Kl. 10 Aften; der
indtræffer altsaa 2 Minima, Kl. 3—4 Form. og Eftm., og 2
Maxima Kl. 9—10 Form. og Eftm. Rykatchew har ment at
have funden, at Tiderne for den laveste og højeste Barometer-
stand forsinkes, naar man fjerner sig fra Æqvator, saaledes at
de paa 60° Nordbredde falde Kl.5 og Kl.11 Form. og Eftm.
Ifelge de nylig anforte arktiske Expeditioners lagttagelser passer
denne Regel imidlertid ikke ved Gronlands Kyster; thi saavel i
Godthaab som paa den danske ostgrenlandske Expeditions 2
Overvintringssteder fandt man Tiderne Kl. 2—4 og Kl. 7—10,

300

medens de paa Jan Mayen og paa Sabine-Øen faldt Kl. 3—5
og Kl. 9—12 Form. og Eftm. Hertil kan endnu føjes, at den
amerikanske Expedition, der overvintrede ved Fort Conger paa
82° Nordbredde, fandt, at Kl. 1--2 og Kl. 6—7 Form. og Eftm.
vare Tiderne for den laveste og højeste Barometerstand.

Vi skulle endelig omtale de Føhnphænomener, som Expe-
ditionen har havt Lejlighed til at iagttage. Som bekjendt, har
Føhnvinden sit Navn efter en Søndenvind, der med stor Styrke
blæser paa Alpernes nordlige Skraaning, og som medfører en
usædvanlig Varme, skjøndt den har blæst henover Bjergenes
sneklædte Toppe, medens et andet af dens Særkjender er en
ualmindelig Tørhedsgrad. Navnet bliver i det Hele taget anvendt
paa Vinde, der paa de forskjellige Steder af Jorden iagttages
paa Lesiden af Bjergkjæder eller Hojdedrag, og som besidde
en paafaldende høj Temperatur og en ringe Fugtighedsgrad.

Under Expeditionens Ophold i Nanortalik indtraf der en
Del Fohnphænomener. Da imidlertid Nanortalik ifølge sin Be-
liggenhed maa siges at kunne faa de samme Betingelser for en
Føhn som Vestgrønland, skulle vi her indskrænke os til at
anføre, at dette Phænomen optraadte med østlige til nordøstlige
Vinde, der blæste med stærk, i Regelen med stormende Kuling.
Vi skulle derimod nærmere betragte Observationerne i Angmag-
salik. Her optraadte der Fohner paa 21 Dage, hvoraf 4
Dage faldt i Oktober 1884, 5 i November, 4 i December, 6 i
Januar 1885, og I i hver af Maanederne Februar og Marts,
medens April og Maj ikke havde nogen Føhn at opvise. Vinden
blæste under Føhnerne med følgende Hyppighed (opgjort efter

a

3 Observationstider for at kunne sammenlignes med andre

Stationer):
N. NO. O. so. S. SV. V. NV. Stille.
211,2 26 3 0 0 1 1 51/9 5,

altsaa aldeles overvejende fra Nord og Nordost; den
gjennemsnitlige Vindstyrke var for disse Retninger 4 efter den
6-delelige Skala, og Styrken steg som oftest til fuld

301

Storm. Temperaturen naaede ifolge Aflesninger hver anden
Time gjennemsnitlig op til + 142°; den højeste Stand, der blev
aflest, var + 5°. Luftens relative Fugtighedsgrad sank gjen-
nemsnitlig til 58 Procent, paa 7 af de 21 Dage blev der aflest
under 50 Procent, lavest var 28 Procent. Paa 16 Dage faldt
der Nedbør under en eller anden Form, Himlen var i Regelen
stærkt skyet eller helt overtrukken. Barometerstanden var gjen-
nemsnitlig 747™™.

-Paa de nærmest liggende Stationer vare Forholdene sam-
tidigt følgende: I Upernivik var Middellufttrykket 751™™ med
overvejende østlige Vinde af ringe Styrke, i Jakobshavn 748™™
med svage østlige til sydlige Vinde, hyppig afbrudt af Stille, i
Godthaab mangle Observationerne for en stor Del, i Stykkisholm
var Middellufttrykket 751™" med følgende Vindhyppighed:

N. NDR 10: 15080 лэ 151 ann VO: INM:i exStille

0 8 6 24 9 6 3 0 7,
altsaa overvejende sydøstlige Vinde, men dog tillige mange
Vinde saavel fra Nordøst og Øst som fra Syd og Sydvest.
Kulingsgraden var her gjennemsnitlig 2—3 for alle Vinde, størst
for Nordøst og Øst.

Alle disse anførte Talstørrelser for de 21 Dage, da Ang-
magsalik havde Føhnvinde, kunne imidlertid være vildledende,
da de kun give det gjennemsnitlige Lufttryk og den overvejende
Vind, men de vise dog, at Barometret har staaet lavest ved Ang-
magsalik eller nøjagtigere mellem Angmagsalik og Stykkisholm,
men tillige viser Vindhyppigheden i Stykkisholm og tildels i
Angmagsalik, at den laveste Barometerstand ikke til Stadighed
har været paa det nævnte Sted. Vi maa derfor undersøge Luft-
trykfordelingen paa hver enkelt Føhndag og have i dette Øjemed
tegnet synoptiske Kaart, 3 for hver Dag, over den omhandlede
Strækning, Vestgrønland herunder indbefattet. Det viser sig da,
at det er de Øst for Angmagsalik vandrende Minima,
der frembringe Føhnvinde, idet den nordlige og
nordøstlige Luftstrømning er en Afbøjning af de

302

\

ostlige og sydostlige Vinde paa Minimets Nord- og
Ostside og nu ved at blæse henover Bjergene antage
Føhnens Særkjender. Af Kaartene seer man tillige, at der
samtidigt med en Føhn ved Angmagsalik kan optræde en Føhn
påa et eller andet Punkt paa Grønlands Vestkyst; her drager
nemlig samtidigt det ene Minimum efter det andet nordpaa, og,
efterhaanden som det skrider fremad, flytter, saa at sige, Føhnen
sig, idet den holder sig Nord for Minimets Centrum; thi da vil
Vinden blæse fra en for Føhnen gunstig Retning.

Et interessant Fohnphenomen optraadte under Expeditionens
Rejse sydpaa fra Angmagsalık. Natten til 4. 30te Juni 1885,
da Holm og Rejsefæller endnu befandt sig paa 651/s—-651/2°
Bredde, blev han overfaldet af en stormende Nordvest, der holdt
sig til hen paa Eftermiddagen d. iste Juli og medførte en Tem-
peratur paa indtil 10°, medens Luften, der for Stormen havde
været ner ved sit Metningspunkt, fik en Fugtighedsgrad paa
kun 30—40 Procent. Under hans fortsatte Rejse sydpaa erfarede
han, at Fohnen havde strakt sig helt ned til Sydspidsen af
Grønland; Garde, der i de Dage laa ved omtrent 61° under
Rejse nordpaa, observerede stiv-haard Vestenvind med Tempe-
raturer paa indtil 104/2° og 25—40 Procent Fugtighed. Grunden
til denne Føhn var et kraftigt Minimum paa under 740™", der
stod mellem Stykkisholm og Angmagsalık.

Temperaturen af Sneens Overflade blev i den første
Vinter 1883—84 observeret i Nanortalik Kl. 8 Form. og Kl. 5
Eftm., men dels blev Observationsrækken ofte afbrudt, navnlig
naar der ikke laa Sne nok, dels falde de nævnte Tider ikke
sammen med Observationstiderne for Luftens Temperatur; vi
skulle derfor indskrænke os til at omtale Resultaterne fra den
anden Vinters Maalinger. I Vinteren 1884—85 blev Sneens
Overfladetemperatur maalt hver 4de Time gjennem hele Nøgnet,
nemlig Kl. 4 og 8 Form., Kl. 12 Middag, Kl. 4 og 8 Eftm. og

303

Kl. 12 Midnat, altsaa til Tider, der falde sammen med: Maalinger
af Luftens Temperatur; Bækken er fortsat næsten uafbrudt fra
Begyndelsen af November 1884 til d. 10de April 1885, da
Sneen smeltede.

Middeltallene for de 5 Maaneder ere fremstillede i hos-
staaende Tabel.

Sneens og Luftens Temperatur i Nanortalik.

Sneen. 4 Form. |8 Form. | 12 Midd. | 4 Eftm. | 8 Eftm. | 12 Midn.
|
< о си Шум OSs — 6.1.1. | 6.2 | = — 6:6
DERE ОО 89. — Oia en
Januar 1885...5. — 17|— 7. — 6.9 — 7.9 | — 7.9 | — 74
ESTER eee NET ET Ar SÅ | NUE PERS ОИ 9
Marts Эа. . — 5.5 | — 4.0 | — 29 | — 3.2 | — 44| — 53
Middel. .. | — 811 076 | — 6.6 Ta Ta | E79

Luften. |
Novbr 1884 .... — 4.4 — 4.7 — 36 | — 3.9 | — 42 — 41
edi ИА — 6.6 | — 6.7 -— 6.6 | — 6.7 | — 6.8 — 7.0
Januar 1885 .... — 5.5 — 5.3 — 4.9 | — 55 | — 5.7 — 4,9
Februar — .... — 7.5 — 7.2 — ET ee — 6.7
Marts LES. à — 3.8 — 2.7 | =— 1.35 | 3.6 S— 2.6 — 3.7
Middel ... — 5.6 — 5.3 | — 4.3 | — 4,7 | — 5.1 — 5.3

Som Tabellen viser, var Sneen gjennemsnitlig 21/2° koldere
end Luften; i den meget kolde Februar 1885 med sin klare
Himmel og ringe Vindstyrke steg Forskjellen til 31/2—4°, i
Marts 1885 var den kun 11/э°.

Store Forandringer i Luftens Temperatur bleve ledsagede
af tilsvarende Forandringer i Sneens Temperatur. Da saaledes
Luften fra d. 144е November Kl.4 Form. til den næste Dags
Aften Kl. 8 steg fra — 111/>° til + 2°, steg Temperaturen af
Sneens Overflade fra + 141/2° til 0°. Den 16de December

304

Kl. 12 Middag var Luftens Temperatur + 111/2°, Sneens —+ 157/4°
den næste Dag Kl. 8 Form. var Luftens og Sneens Temperatur
henholdsvis + 2° og -= 43/4°. Medens Luften fra 4. 24de De-
cember Kl. 4 Form. til næste Dags Aften KI. 12 sank fra + 1/2?
til + 10%4°, faldt Sneens Temperatur fra 0° til + 12%/4°.

Klippens Temperatur ег maalt ved Nanortalik saavel i
Overfladen som i en Dybde af 12 Tommer og 20 Tommer.
Observationstiderne vare i den forste Vinter de samme som for
Sneen, vi skulle derfor ligeledes her indskrænke os til at om-
tale Maalingerne i den anden Vinter, da der i 6 Maaneder,
November 1884 til April 1885, næsten uafbrudt er observeret
4 Gange daglig, nemlig Kl. 8 Form., KI. 12 Middag, Kl.4 og 8
Eftm.; i de sidste 8 Dage, d. 23de—30te April 1885, er der
endog anstillet Observationer hver anden Time hele Dognet
igjennem. Da denne sidste Observationsrekke giver et godt
Indblik i Klippens Evne til at folge med Luften med Hensyn
til Opvarmning og Afkoling, skulle vi forst omtale den.

Hosstaaende Tabel angiver Middeltallene for 4. 23de—30te
April for Luftens Temperatur og for Klippens Temperatur i
Overfladen, i 12 og 20 Tommers Dybde.

|

| |
| | |
| |

| | |
| | 5 |

4 Eft.
6 Kft.

4 Form.
8 Form.
10 Form.

2 Form.

| | |
Luftens Temperatur | —2.7 —3.2 ee 0.5 | —0.1 ола Эа]
Klippen: Overflade . | —1.3 | —1.5 —1.2 | —0.7| —0.2 0.9 15| 14| 12| 00-
— 12Tommer да 19| 1.6| 13| 1212 14 1.9. 9.4) Qi7i] 126

— 20Tommer| 23| 22l:20l 1.9) 1111.6 1.6 |2 1.2|.:.1.9|, 24). 22a
| | |

Som man seer, folger Temperaturen i Klippens Overflade
temmelig hurtigt efter Luftens Temperatur, men stiger højere
op om Dagen og synker ikke saa langt ned om Natten. Der-
imod viser Temperaturen allerede i en Dybde af 12 Tommer
en stor Træghed i at følge Luftens Temperatursvingninger; thi

om

305

dels er Forskjellen mellem den højeste og laveste Stand i
"12 Tommers Dybde kun 11°, i Luften derimod 4°, og dels
indtræffer den højeste og laveste Stand i Klippen c. 6 Timer
senere end i Luften. Endnu skarpere bliver Forskjellen, naar
man betragter Tallene for 20 Tommers Dybde; her er Forskjellen
mellem den højeste og laveste Stand kun 3/4°, og den laveste
Stand indtræffer omtrent samtidigt med Luftens højeste, og
omvendt.

Middeltallene for alle. 6 Maaneder, November—April, ere
fremstillede i hosstaaende Tabel, der kun er lidet talende, da

Klippens Temperatur

i Overfladen. i 12 Tommers Dybde. i 20 Tommers Dybde.
ее
£ = 25] = 2 | = 23] = en = Е ta

m < x Où] Sr co | a I a
a - со | - = | — |
| | i 1
| |
|
— 4.6 | —3.6 | —3.7 | —4.2 Be —4.3 | —4.2 | —4.7 | —4.7| — 4.6 | —4.6
| | 7 Fi

Luftens Temperatur.

|

8 Eft.

4 Observationstider om Dagen ere for lidt, naar Temperatur-
svingningerne ikke ere større; forøvrigt synes Tabellen dog at
bekræfte, hvad der fremgik af Observationerne i Slutningen af
April.

Som Exempel paa, hvorledes Klippens Temperatur forandrede
sig i Forhold til Luftens, naar denne var underkastet store
Forandringer i kort Tid, skulle vi anføre, at, medens Luftens
Temperatur fra d. 14de November Kl. 8 Form. til den næste
Dag Kl. 8 Eftm. steg fra + 111/2° til — 2°, steg Klippens

I 20

306

Temperatur i Overfladen fra — 11° til — 1/42, i 12 Tommers

Dybde fra — 10° til + 6*/2°, og i 20 Tommers Dybde fra + 9°

til + 74/2°. I Løbet af de paafolgende 24 Timer naaede Luften
T4/2°, medens Klippens Temperatur henholdsvis i Overfladen, i
12 og i 20 Tommers Dybde var 5°, + 11/2° og + 4°; derefter
paafulgte atter et Fald i Luftens Temperatur til d. 18de Kl.8
Form., da Luften var — 2'/2°, Klippen havde da — 11/2°, — 11/49
og — 2°, og, medens Luftens Temperatur igjen steg til 8/29,
som den naaede d. 2ide Kl. 8 Form., blev der observeret en
Klippetemperatur paa 6°/4° i Overfladen, paa 21/2” i 12 og paa
1° i 20 Tommers Dybde.

307

Tabel 1. Nanortalik: November 1883 — April 1884.
EI : Е
= а Е 5 ae «© à
И UE RE Е
= 5 = Eu = < <=
Luftens Middel |— 2.7 | —7.0| — 7.7) —9.0 | —6:5 | —0.2 | — 5.5
Temperatur Højest 4.6 9.8 6.2 4.3 6. 11.9 11.9
(Celsius). Lavest | — 7.7 | —16.2 |—19.8 | —20.6 | — 21.7 | —8.6 | —21.7
Luftens Tryk | Middel | 746.5 | 750.7 | 745.4 | 745.7 | 746.2 | 757.7 || 748.7
ved 09, Højest | 763.4 | 771.4 | 764.1 | 762.0 | 772.0 | 770.5 | 772.0
(Millimeter). Lavest | 725.3 | 730.8 | 721.0 | 726.7 | 721.0 | 737.2 || 721.0
Skymengde
(Scala 0-10). = 6.0 4.8 6.6 7.5 je! 6.8 6.5
N. 26 27 30 31 34 24 29
NO. 9 8 10 5 9 12 9
0. 2 4 т, 6 3 8 5
Vindens SO. 3 1 7 4 1 7 4
Hyppighed $: 0 2 4 1 2 6 2
i Procent. SV. 1 5 3 2 1 4 3
V. 18 12 14 15 17 11 14
NV. 31 37 23 31 28 19 28
Stille 10 4 2 5 5 95 6
Vindstyrke
(Scala 0-6). = 2.2 2.6 2.6 2.5 2.6 2.1 2.4
Nedbør | 15 12 23 18 18 16 102
Regn 1 4 2 0 0 7 14
Sne 15 11 23 1S 18 13 98
Antal Dage Hagl 2 2 0 0 Dr 5
med: Dis 24 124 (Pans 0123: eet | 18 = Ubat't9
" Taage 1 0 0 3 0 1 5
Frost 30 29 30 28 31 24 172
Storm 10 11 7 7 11 6 52
Antal Netter med
Nordlys.. . 5.1. 15 24 15 15 18 15 105

308

Tabel И. Nanortalik: November 1884 — April 1885.
| 2 = & go o
| tee [es | |.= | alee
| 5 = = = = = ==
| = 5 = & = < ==
Luftens | Middel | —2.2) —6.7| —5.2| —63| —24| 02| — 3.8
Temperatur | Højest 9.4 5 4.7 1.7 5.2 8.1 9.4
(Celsius). Lavest || —11.7|—15.5 | —16.1 | —12.8 |— 10.7 | — 9.7 || —16.1
Luftens Tryk | Middel | 751.4 | 743.9 741.2 | 760.1 | 753.9 | 756.2 | 751.1
ved 0° | Højest | 773.2 | 761.4 | 761.2 | 772.2 | 768.4 | 767.5 | 773.2
‚Millimeter). | Lavest | 717.3 |. 718.0 | 724.2 | 743.5 | 728.2 | 7434 | 717.3
Skymengde | | |
(Йа 0-9. | | | 6.0 5.2 | zit 4.0 8.1 - 5.9 6.1
к | |197 29 28 53 15 30 30
VO. 1621 6 24 10 | 16 26 17
0. | 12 3.6 2 13 ED iar 5
Vindens so. | 2 1941 3 PÅ 12 1 4
Hyppighed SR it: 20 | 2 6 1 2
i Procent. БУ. es 5173 1 7 4
У. | ars! lans) ers | 9 7
NV. 15 41 25 14 17 20 24
Stille | 2 1 5 15 5 6 5
Vindstyrke | 3 à 2 x Г
(Scala 0-6). — | 3 2.2 | 2.1 2 2.2 1.8 2.0
Nedbør | 17 13 18 3 27 8 86
Regn | 12 3 5 о | 10 0 30
Sne 12 13 18 3 25 5 79
Antal Dage Hagl 0 1 1 0 2 0
med: Dis 10 14 SOE 3 26 5 78
Taage 1 0 | 0 |r 0 0 0 1
Frost 25 Sal) 28 28 21 163
Storm | 11 3 | 6 0 7 0 20
Antal Netter med | |
Nordlys...... Heid [2123 laut: |223’ |. 19. | ааа
| |

Tabel Ill.

309

Angmagsalik: October 1884 — Maj 1885.

| eke ea) м: |. te
=) 7. [= = xm = < = <=
Luftens | Middel || —1.8 | —4.7| —5.5| —5.3 15.1, —8.6| —3.7| 0.8| —5.5
Temperatur | Højest | 50| 29| 25 38| 27-02, 50| 88] 8.8
(Celsius). Lavest || —8.9 —14.7 |—14.1 |—17.5 — 25.2 —19.4 (—17.0)| — 6.2 | —25.2
Luftens Tryk | Middel |749.5 | 753.1| 740.4| 744.3| 761.9| 752.4| 759.0 [763.3 | 753.0
ved 0°. Højest |774.6 | 775.8| 756.1 761.0| 774.6 768.4| 776.2 118.2) 778.2
(Millimeter). | Lavest ‚730.1 706.2| 720.4| 715.3| 742.1| 734.2| 735.0 |743.9 | 706.2
ie = | 1.8 | 7.6 | 7.1 | 6.0 31747 | 4.8 | 5.2 | 5.7
N 1401| 31-37 | 291-191 | $26 20 11 27
NO. 32 36 38 31 28 28 26 22 30
0. От 4 9 9 7 10 14 8
Vindens $0. | 1 1 1 | 1 0 | 1 | 3 1
Hyppighed il 2 (DAR te SED 3 Ч 2
i Procent. | SV. С € as pe BI © TER ENT 5
V. 3 4 | 2 3 | 5 5 4 8 4
NV. 4 å 8 6) 8 9 9 1 6
Stille | 91] us 191 47 | 34 | 14 | 21 | 17 | 17

a | |
eee ok и. Po 2A 2 hoes ety! 210 Ка | 15| 2.0
Nedber, 22 15 16 15 6 14 8 11 107
Regn 4 al À 0 0 4 4 19
Sne 20... 1400016 AS" 61) 14 8 | 10 | 103
Antal Dage | Hagl A Sehe opt | 0 | 9
med: Dis | 21 15 8 | 13 8 12 11 15 103
Taage | 5 3 a Fi 1 3 3 7 23
Frost | 29 | 29 | sı |-31 | 28 | 31 | 28 | 29 | 236
Storm || 11 9 10 12 0 11 2 1 56

Antal Nætter med

Nordlys". ES. 8 10 12 16 18 12 14 0 90

310

Tabel IV. Lufttrykkets daglige Gang.

Mid- Mid- Mid-
nat. 4. 8. dag. 4. 8. nat. .

Nanortalik. 60°.

"Middel
6 Maaneder. 5

0.1

+ 0.1
Middel
— 0.1

Godthaab. 64°.
1 Aar.

— 0.2

m.m.

+ 0.2

0.1

Angmagsalik. 651/25.

8 Maaneder,

Д BZ

=
kJ

N

`

Su

LS Be

Middel
— 0.1

— 0.2

m.m.
+ 0.2

+ 0.1
Middel
— 0.1

Jan Mayen. 71°.
I Aar.

— 0.2

m.m.

+ 0.1
Middel

Sabine-Øen. 741/55.
1 Aar.

(A

УП.
Magnetiske Observationer,

Nordlys-Iagttagelser

Vandstands-Maalinger.

18853 — 85.

i TE ay

‚199 miss -abns te

Te РР

Som nævnt, havde Expeditionen blandt andre naturvidenskabe-
lige Opgaver ogsaa den at undersøge Jordmagnetismen, hvor
Lejlighed dertil gaves. Det blev mig af Kaptajn Holm over-
draget at forestaa disse Undersøgelser og gjøre de nødvendige
forberedende Skridt dertil, forinden Expeditionens Afrejse fra
Kjøbenhavn.

Da der dengang saalidt som nu fandtes noget magnetisk
Observatorium herhjemme"), henviste meteorologisk Instituts
daværende Bestyrer, Kaptajn Hoffmeyer mig til Sverig, hvor
Professorerne Thalen, Wijkander og Holmgren med
største Beredvillighed hjalp mig med Raad og Vejledning ved
Anskaffelsen af Instrumenter, og hvad der ellers fordres til Op-
rettelsen af et magnetisk Observatorium.

Ved Expeditionens Afrejse fra Kjøbenhavn var den forsynet
med følgende af Instrumentmager Klein forfærdigede magnetiske
Instrumenter:

I lille Lamont's Rejsetheodolit med tilhørende Svingnings-
kasse og 2 Magneter, til Bestemmelse af Deklination og Hori-
zontalintensitet;

I Deklinations-Variationsinstrument med tilhørende Kikkert
og Maalestok.

1) Et saadant vil dog nu blive oprettet.

314

i Horizontalintensitets-Variationsinstrument med tilhørende
Kikkert og Maalestok.

Efter Godthaabs-Expeditionens Hjemkomst opsendtes imid-
lertid paa Foranstaltning af meteorologisk Instituts nuværende
Bestyrer, Adam Paulsen, et fuldstændigt Sæt Variationsinstru-
menter og et Inklinatorium. der havde været anvendte i Godt-
haab. Disse Instrumenter, der vare af en bedre Konstruktion
end Expeditionens egne, naaede Nanortalik i Efteraaret 1884;
de opstilledes strax og satte os istand til at bringe endel mere
ud af den anden Vinters Observationer end af den førstes.

Kort for Afrejsen til Grønland i 1883 havde jeg besagt det
magnetiske Observatorium i Upsala og bestemt Konstanterne
for de til Theodoliten hørende to Magneter; Konstantbe-
‘stemmelsen foretoges atter efter Hjemkomsten fra Grønland i
1885, og da den viste, at Magneterne kun havde forandret sig i
Overensstemmelse med, hvad gode Magneter pleje at gjøre, af-
leveredes de paa Rejsen gjorte lagttagelser til meteorologisk
Institut for at blive bearbejdede og udgivne sammen med
Godthaabs - Expeditionens magnetiske Arbejder.

De anstillede magnetiske Observationer falde i 2 Grupper:

1) Regelmessige Observationer gjennem længere Tidsrum an-
stillede fra faste Observatorier ved Nanortalik for at komme
til Kundskab om den absolute Værdi af Jordmagnetismens

3 Komponenter, om den daglige og den aarlige Variation

i disse samt om Perturbationerne.

wo

Lejlighedsvis foretagne lagttagelser langs Østkysten.

Til Installeringen af Instrumenterne til de under 1 nævnte
Observationer opførtes 2 Observationshuse, et større og et
mindre, ved Nanortalik i Nærheden af Expeditionens Beboelses-
hus; det største, der var Expeditionen overladt af Godthaabs-
Expeditionen, var et Træhus med dobbelt Dør, og Vinduer i Taget;
det mindste var simpelthen slaaet sammen af Brædder; begge
Huse vare jernfri og omgivne af grønlandske Mure af Græstørv
og Sten. Det største Hus benyttedes til Variationsinstrumenterne,

315

"det mindste til Theodoliten og Inklinatoriet. For at sikre
Instrumenterne mod Rystelser, vare de opstillede paa 4 Fod
høje Betonpiller, støbte direkte paa Klippen og ragende op
gjennem Huller i Gulvene. For at forhindre altfor hurtige
Temperaturvexlinger vare Væggene indvendig klædt med gamle
Sælhundeskind og udvendig med en Snevold, som det rigtignok
af og til var noget vanskeligt at holde vedlige, navnlig naar en
af de hyppige voldsomme Føhner havde fordampet eller optøet
saa godt som al Sneen. Variationsinstrumenternes Skalaer be-
lystes om Dagen af Dagslyset gjennem Ruderne i Taget, om
Natten af Olielamper med Nysølvspejle. For at holde Olien
flydende i Lampernes Beholdere var det imidlertid nødvendigt at
have Natlamper brændende under dem. Ved Observationer i
det Fri rundt omkring Husene konstateredes det, at ingen Lo-
kalvirkning influerede paa Instrumenternes Angivelser. For at
muliggjore nøjagtig samtidige Observationer i de to Huse, stod
disse i Forbindelse med hinanden ved et elektrisk Ringeapparat.
Ved absolute Bestemmelser med Theodoliten og Inklina-
toriet og nøjagtig samtidige Aflæsninger paa Variationsinstru-
menterne, bestemtes den absolute Værdi af disse sidstes Nul-
punkter. Naar denne var bestemt, kunde man altsaa af Varia-
tionsinstrumenternes Angivelser -udlede den øjeblikkelige Dekli-
nation, Horizontal- og Vertikalintensitet, men Nulpunkterne
fordrede rigtignok paa Grund af de stærkt skiftende Tempera-
turforhold og flere andre forstyrrende Omstændigheder en meget
hyppig Kontrol gjennem nye, absolute Bestemmelser.
Variationsinstrumenterne aflestes den første Vinter hver
Time undtagen Kl.3 og 4 om Natten; den anden Vinter hver-
anden Time hele Dognet rundt. I Sommermaanederne gjorde
en ved Nanortalik boende Dame, Frk. Sofie Lützen, Expedi-
tionen den Tjeneste at aflæse Instrumenterne 3 Gange daglig.
At Observationerne have lidt under forskjellige Mangler,
navnlig i Begyndelsen, er en Selvfelge. Sligt vil altid finde
Sted, naar en Uerfaren skal give sig af med den Slags Obser-

316

vationer, til hvis fuldkomne Udførelse netop kræves Erfaring og |

Øvelse. Imidlertid lover meteorologisk Institut sig godt Ud-
bytte af dem, navnlig til Sammenligning med det ved Godt-
haabs - Expeditionen indvundne Materiale, og efter en foreløbig
Bearbejdelse seer Institutet sig istand til at opgive følgende
Hovedresultater:

Nanortalik.

Magnetiske Konstanter d. Iste Januar 1885:
Deklination 48° 07,5 vestlig;
Horizontalintensitet 0.117 (С. G. S.);
Inklination 78° 0‘.

Deklinationen aftager fortiden 14‘ om Aaret.

Deklinationens normale daglige Gang i Vinterhalvaaret ud-
viser en periodisk Svingning med to ligestore vestlige Minima
Kl. 6 Morgen og 6 Efterm. samt et Hoved-Maximum Kl. 12
Middag. Den daglige normale Amplitude er for Vintermaane-
derne 5/2".

Perturbationerne ere hyppigst og størst i Tiderne 12 Mid-
dag til 5 Eft, og 7 Eft. til 1 Morgen; de første negative, de
andre positive.

Horizontalintensitetens normale daglige Gang udviser et
Maximum Kl. 6 Eft., Resten af Kurven er meget flad. Ampli-
tuden er 0.0002.

Perturbationerne ere gjennemgaaende negative om Natten
med Maximum i Antal og Størrelse Kl. 4—6 Morgen og posi-

tive om Dagen med Maximum Kl. 2—6 &ft.

Yderiigere Oplysninger kan Institutet ikke give endnu, og
jeg maa derfor iøvrigt henvise til det vistnok i den nærmere
Fremtid udkommende neste Bind af den danske Polarexpedi-
tions Arbejder.

317

De af mig paa Sommerrejserne langs Ostkysten anstillede
magneliske Observationer bestod i absolute Bestemmelser af
Deklination, Horizontalintensitet og Inklination. Observationerne
anstilledes i Reglen under Telt med Theodoliten og Inklina-
toriet. Deklinationsbestemmelserne findes anførte sammen med
de astronomiske Stedbestemmelser.

Observationerne udvise, at Kurverne for ligestor Deklination,
Horizontalintensitet og Inklination paa det allernermeste folge
Kystens Hovedretning.

1 Forbindelse med de meteorologiske og magnetiske Obser-
vationer ved Nanortalik foretoges forskjellige lagttagelser ved-
rørende Nordlysene, nemlig:

1) over Nordlysenes Hyppighed, deres Udseende, Position og

Bevægelsesforhold; og

2) over deres absolute Højde over Jorden.

De under I nævnte lagttagelser skulde, naar der var Nord-
lys paa Himlen, den første Vinter anstilles fra Mørkets Frem-
brud til Daggry hver Time undtagen Kl. 3 og 4 om Natten, den
anden Vinter hveranden Time fra Mørkets Frembrud til Daggry.
Da Nordlysene ved Nanortalik imidlertid ere meget urolige og
vexlende, var det saa godt som altid nødvendigt at holde sta-
digt Udkig med dem og da sammenfatte den omstændelige Be-
skrivelse af dem i et kortere Resume, som indførtes samtidig
med de magnetiske Variationsobservationer.

Stærk Uro i Jordmagnetismen og hurtigt vexlende Nordlys
fulgtes gjerne ad, og ofte var derfor 2 Observatorer bunåne
ved disse lagttagelser, en i Variationshuset ved Aflæsnings-
kikkerterne til de magnetiske Apparater og en udenfor ved
Nordlysene. Observationerne vare meget trættende, da Obser-
vatorernes Antal i det hele jo kun var 4 den forste Vinter og
2 den anden.

318

Til Lettelse af Observationerne fulgtes den Fremgangsmaade,
at indordne det iagttagne Nordlysfænomen under en af dei Tab. D
(se nedenfor) angivne Hovedklasser. Det er i alt væsentligt
Weyprecht’s Inddeling af Nordlysene, afpasset efter sydgrøn-
landske Forhold.

Lysintensiteten angaves ved Tal fra 1—4, idet 4 sattes lig
Fuldmaanens Lys i Styrke. '

Som Hovedresultat af disse lagttagelser ere nedenstaaende

Tabeller fremgaaede.

Tab. A. 1883—84,

3 35 32: ae = 2 Af de iagttagne Nordlys forekom
Se hee le sal ss -
Maaned. a a7 1427 a] == | 29 | bs _s@¢
= =F = x en = ee = = вр . ams
“2| ЕЕ [253] 23/32 2:25 ce | Se Bas
A | <5 |485 5| 22] 2s ВЕН ЕЕ B= | eS pare
= | | aS
November... . 6.0 9 15 31 1.6 8 8 7 8 1
December. ... 4.3 6 24 101 1.7 31 23 21 13 13°
AMAT sk. 6.6 10 18 82 1.7 36 15 11 12 8
Hebruar 21:01: 7.5 12 15 45 1.6 18 12 7 4 4
MATES! SE ae al 12 15 43 (hee 12 17 1 3 4
April’ 9 ne, 6.8 11 fon feo eve Hg 9 14 5 7
Alle 6 Maaneder | .6.5 | 60 | 105 | 345 | 1.7 | 113 | 84 67 45 37

Tab. В. 1884—85.

|
November... | 60 | 12 | 114 | 44 | 18| 20 | 106 7
December...) 52 |. 6 | 23), 83/] 12| 42| 18.) 9,11 6.) 8
ar... ale Ku 2 rE eam ИТ aI rs 7 5 3
Februar. 4.0 | 2 И 1.2 30 16 9 5 11
Man nn. 82 | 19 (20) Pe Е QE 4 3 2 I
Е. ou =F he 23 in 8 8 1 4 2
Alle 6 Maaneder | 6.1 | 58 | 104 | 296 | 12 | 137 | 66 | 35 | 29 | 29
| | | |

319

Det maanedlige Middeltal af overtrukne Netter er herefter
for begge Halvaar tilsammen с. 10. Antager man altsaa i hver
Maaned 20 klare Netter, vil hertil svare folgende Antal Nordlys-

netter:
Tab. С.
Nov. | Dec. | Jan. | Febr. | Marts. April. | Allee
| Maaneder.
1883—34 14 19 17 18 19 16 103
1884—85 16 18 18 | 18 20 13 103

Det sees af Tab. A og В, at Antallet af iagttagne Nordlys-
nælter — eller Netter, hvori Nordlys overhovedet ere sete, —
er meget nær det samme for begge Halvaar. Forskjellen er
kun |. Reduceres Nordlysnætternes Antal til Middelantallet af
klare Netter, sees det af Tab. С, at de to Tal falde helt sam-
ment). Selve det iagttagne Antal af Nordlys giver rigtignok
ikke ganske samme Resultat, men det maa erindres, at Obser-
vationerne 1883—84 og 1884—85 ikke ere ensartede. Lys-
intensiteten er afgjort stærkest den første Vinter. Marts er den
påa Nordlys rigeste Maaned, og det daglige Maximum falder
omtrent Kl. 10 om Aftenen for alle Maanederne.

Af begge Vintres lagttagelser fremgaar, at Nordiysene over-
vejende forekomme paa den nordlige Himmel, medens de dog
ogsaa ere meget hyppige paa de øvrige Dele af Himlen. Na-
nortalik synes altsaa at ligge tæt Syd for det Bælte, hvor Nord-
lysene forekomme lige hyppigt i alle Retninger.

De almindeligste Former, hvorunder Nordlysene optræde

1) For at komme til Kundskab om det relative Forhold mellem Nordlys-
nætternes Antal i de forskjellige Maaneder, har jeg her brugt at reducere
til Middelantallet af klare Nætter, det vil sige, Nætter, hvor man, hvis
der er Nordlys paa Himlen, faar dem at se. Det bruges ofte at reducere
til Middelskymængden, men det forekommer mig ikke, at den Methode er
saa nøjagtig.

320

ved Nanortalik, sees af Tab. D. Formerne «Bue» og «Baand»
ere her slaaede sammen, fordi disse to Former meget ofte gik
helt over i hinanden, og fordi den faste, skarpt begrændsede,
rolige Bue, som er saa godt kjendt fra andre arktiske Egne,
findes saa godt som ikke her, medens lette og flygtige Buer
ere meget hyppige.

Tab. D.
1885—84. 1$84—55.
Lysning uden bestemt Form .... 47 30
SEN о KRADSE SE eo aye tae ke 64 52
Buen oe Baand |. 23.1, ES 134 152
Branpenien una he TR 53 24
GREY: RM EN SR ES REE 6
Kørsøjler : mu (sad. MORS ES 3 0
Spredte Straaler eller Straalebundter 38 32

De lette Buer og Baand ere altsaa de hyppigste Former,
og gjennemgaar man de enkelte lagttagelser, seer man, at som
saadanne begynde Nordlysene i Reglen om Aftenen c. 35° over
den retv. NNVlige Horizont. Baandenes Længderetning er i
Reglen ONO—VSV (retv.), Intensiteten temmelig ringe. Efter-
haanden som Aftenen skrider frem, tiltager Intensiteten og
Nordlyset udvikler sig til Drapperier, Straalebundter eller i en-
kelte Tilfælde til Kroner samtidig med, at det er trukket op om-
kring Zenith og over paa den sydlige Himmel. Nye Baand eller
langastige Lysskyer komme imidlertid tilsyne paa den nordlige
Himmel, og meget lignende Fænomener gientage sig, indtil man
ud paa Morgenstunden seer hele Himlen omgjærdet af svage,
langagtige Straaler, pegende fra Horizonten op mod magn.
Zenith, eller af ubestemmelige Lysninger. Ofte ender Fæno-
menet med en ganske svagt lysende c. 20° høj Bue i SSO.
(retv.); tilsyneladende begrændser den et mørkere Segment af
Himlen, men Stjerner skimtes dog hist og her.

En saadan regelmæssig Udvikling af Nordlysene fandt dog
langtfra altid Sted. Ofte kom og forsvandt de skjønneste bug-

321

tede Straaletepper som ved et Trylleslag, ofte var hele den
nordlige og ofte hele den sydlige Himmel bedekket med straa-
lende Nordlys, medens den anden Del af Himlen var belgmerk.
Snart saaes Nordlysene som lysende Kanter paa de forrevne
Skyer drive afsted med disse for Nordveststormen, og snart var
hele Himlen som oplyst af et ganske svagt Skjer, uden at man
kunde gjøre Rede for, om det var Nordlysskjer eller ej. Ogsaa
i Farvespil, Lysintensitet og Lysbevegelse er der evig Vexlen.
Farverne spille mellem hvidt, gult og sjeldnere rødt og grønt;
den almindelige Farve er hvid med et ganske svagt gulligt Skjær.
Den røde og grønne Farve er temmelig sjelden og kommer kun
frem, naar der er særligt Liv i Nordlysene og disse komme tæt
_ пе til Jordoverfladen. Ogsaa Lysintensiteten er stærkest ved
de laveste Nordlys, hvad der jo er ganske naturligt. Egen-
bevægelsen er absolut overvejende fra den nordlige Himmel til den
sydlige, idet 71 pCt. af de iagttagne Egenbevegelser af Nord-
lysene er fra omtrent Nord til Syd, 19 pCt. fra Syd til Nord,
8 pCt. fra Vest til Øst og 2 pCt. fra Øst til Vest. Lysbevæ-
gelsen er i Regelen tværs paa den magn. Meridian, kun meget
sjeldent parallel med denne.

De under 2 nævnte Observationer af Nordlysenes absolute
Hojde over Jordoverfladen anstilledes kun den anden Vinter.
Expeditionen raadede nemlig den første Vinter ikke over In-
strumenter, der egnede sig til disse Maalinger, men i Efter-
aaret 1884 modtoges 2 store Nordlystheodoliter, tilhørende
Godthaabs-Expeditionen. Bestyrer af meteorologisk Institut, Adam
Paulsen, der selv har anstillet meget værdifulde Maalinger af
Nordlysenes Højde ved Godthaab, interesserede sig meget for
dette Spørgsmaal,. der var optaget paa de internationale Polar-
expeditioners Program; Godthaabs - Expeditionen var imidlertid
den eneste af de internationale Expeditioner, der anstillede

IX. 21

322

nøjagtige direkte Maalinger, Svenskerne forsøgte derpaa paa
Spitzbergen, men stødte paa praktiske Vanskeligheder, og andre
Steder nøjedes man med at bestemme Nordlysenes absolute
Højde ved deres Position i Forhold til Skylagene. Om man
end påa denne Maade har faaet det bestemte Indtryk, at Nord-
lysene langtfra alene have deres Hjem i de meget store Afstande
fra Jorden, som man tidligere formodede, saa har det dog sin
store Interesse at se direkte Maalinger bekræfte Indtrykkene.
Bestyrer Paulsen anmodede Expeditionen om at anstille nogle
saadanne Maalinger, og det var os selvfølgelig kjært at bidrage
vort til dette Sporgsmaals Løsning.

Observationerne bestod i samtidige Maalinger fra Ende-
punkterne af en Basis, hvorved Parallaxen af et bestemt
Punkt i Nordlyset fandtes. For at muliggjøre dette, lagdes
Basis i den magn. Meridianplan, der maaltes kun i denne og
altid til Nordlysets Underrand. Ved Blaalys, Raketter og Blink-
lygter muliggjordes Signalering mellem Stationerne.

Theodoliterne vare forskjellige fra almindelige Theodo-
liter, ved at de istedenfor Kikkerter havde Metalror med
Traadkors, og ved at Vertikalkredsen var gjort endel større og
kun inddelt i halve Grader.

Det vil imidlertid let forstaas, at naar Nordlysene ikke ere
nogenlunde rolige, kan en saadan Parallaxemaaling vanskelig
finde Sted, og de interessanteste Nordlys, de livligt straalende
Drapperier, som sikkert ere de, der komme Jorden nærmest,
faar man altsaa ikke saa let Højdebestemmelse af. Maalingerne
af Buernes og Baandenes Hojde gav imidlertid ogsaa ret inter-
essante Resultater, som det vil sees af nedenstaaende Rækker
den 10de og Ilte Februar 1885.

Maalingerne ere anstillede fra Endepunkterne af en 1248 М.
lang Basis, udstukken fra Expeditionens Beboelseshus ved Na-
nortalik mod magn. Nord over til Foden af Sigsarigsok Fjeldet.
Vejret var klart og stille, Himlen skyfri.

323

= $ Е =
; = SRE Ne
Kl. Form. = Position. = | ee | $5
2 = = SE
= ae æ <
=
t m | = à Kilom.
757 Baand | 1 | ONO.—S.—VSV. | 2.7 | е.33 | 7.28
= 8.2 samme Baand 1 SSO.—N.—VNV, | 3.1) c. 55 | 15.45
5
Omspender hele |
=] 87 Ваапа | Himien {| 58 6.40. | 5.97
= Nordlyset taber sig, et nyt begynder i NNV.
os
=| 827 Baand Га NO.—N.—V. 3.8 | 0.40 | 7.73
8 33 Drapperi | 2 do. 4.5 | c. 20 | 1.79
Nordlysene tabte sig.
6 52 | Baand 1 |. NO—N—VNV. | 5.8} 0.22 | 1.63
6 57 samme Baand 1 do. ls) 16422: | 3.37
6 58 do. 1 i do. 3.4. | ©. 27 | 4.41
аи åg: ! fo 2.8 | c. 20 | 2.97
'Г samme Nordlys |
Fe | som fastere Bue | 2 do. 2.6 ©. 23'|' 4.88
= 174 do do 1.6 | c.20 | 5.58
Ce ae do do 1.5 | 6.20 | 5.77
= | 712 do do 2.2 | c.26 | 6.00
= 3 lette Baaed, kun we | | 9
717 det nedetate maatty| 1 | NON.) 1,5 [1651235] 142
718 | do. #1 do. 155} | ve, 25.1] 78.30
Tf do. 1 do. 1.32, 7022927112168
|( samme Nordlys, |
727 | antagende Form 1 omkring Zenith Pe || WO By 0.1.84
af lette Straaler |
Nordlysene tabte sig. |

Til mere detaillerede Resultater førte disse Maalinger ikke.
De viste kun, at Nordlysene forekomme i meget variable Hojder
ved Nanortalik. Det maa nu bemærkes, at adskillige Maalinger,
som gav saa lille Parallaxe, under 1°, at man derfor ikke kunde

stole paa Beregningen af Højden indenfor rimelige Grændser,
215

324

ere udeladte, men de vise dog, at Nordlysene kunne forekomme
i endel større Afstande fra Jorden end de her anførte.

Vi forsegte flere Gange at anstille Maalinger, men enten
hørte Nordlysene op, naar vi havde faaet Instrumenterne op-
stillede, eller ogsaa lagde Vejret os Hindringer i Vejen. (Vejen
til den lengst bortliggende Station var i de morke Vinter-
aftener ofte næsten ufremkommelig).

Til Sammenligning skal meddeles Godthaabs-Expeditionens
Hovedresultater paa dette Omraade.

Basis havde en Længde af 5.8 Kilometer og laa i den
magn. Meridian. Der maaltes ialt til 32 Nordlysrande. Af disse
havde 10 en Parallaxe under 1° og ere udeladte af Bereg-
ningen. De øvrige gav Nordlysenes absolute Højde, varierende
mellem 67.81 og 0.61 Kilometer.

Terrainforholdene ved Nanortalik forbød desværre An-
vendelsen af en længere Basis, og herved. gik vi glip af de
større Afstandsbestemmelser; Godthaabsi- Observationerne have
vundet meget ved den længere Basis. Som yderligere Bevis
paa, hvor lavt Nordlysene kunne forekomme, anfører Bestyrer
Paulsen og Lieutenant Ryder, at de have seet livlige Nordlys-
drapperier passere tæt over deres Hoveder, saa at de saae samme
Nordlys ind fra begge Sider.

Kjøbenhavn, Febr. 1888.
V. Garde.

[ha

325

Nordlys-lagttagelser ved Angmagsalik.

. I Efteraaret 1884 observeredes de første Nordlys paa Gren-
lands Østkyst om Aftenen den 12te August, saavel af den syd-
lige Del af Expeditionen, der opholdt sig ved Jnugsuit, som
af den nordlige Del, der var ved Nuerniagartek, altsaa et halvt
Hundrede danske Mile nordligere.

Den iste September ankom Expeditionen til Angmagsalik,
men da den første Maaned medgik til Rejser i Omegnen og Ind-
retning af Vinterkvarteret, kom de regelmæssige lagttagelser
af Nordlyset ikke i Gang førend den Iste Oktober. Det sidste
Nordlys observeredes den 18de April 1885.

lagttagelserne anstilledes fra Kl. 6 FM. til 12 MN. hver
Time i Etmaalet som Nordlys kunde sees, og noteredes i Jour-
nalen skematisk efter den af Weyprecht foreslaaede Methode,
der dog var noget modificeret efter Forholdene i Gronland.
Jeg skal forst omtale de forskjellige Former, under hvilke vi
klassificerede Nordlysene.

|. Lysning uden kjendelig Form. Den kan under-
tiden være udbredt over største Delen af Himlen, i hvilket Til-
fælde de Steder, hvor den ikke findes paa den ellers klare
Himmel, seer ud som mørke Pletter, påa hvilke Stjernerne
tindre stærkt.

I. Lysskyer. De kan have fuldstændig Udseende af
almindelige Skyer og kan kun skjelnes fra saadanne ved deres
hvide, fosforagtige Glands. Naar det har været klart Maaneskin,
og der samtidig har været stærke, urolige Nordlys paa Himlen,
har det undertiden været umuligt at afgjøre, hvad der var Nord-
lysskyer og hvad der var Cirrusskyer. Undertiden er alminde-
lige Skyer, hvis Rande have været omgivne af et stærkt lysende
Skin, noteret som Nordlysskyer.

Ш. Buer. Disse have Form af Cirkelbuer, hvis højeste
Punkt omtrent staar i den magnetiske Meridian og hvis Ender

326

vise ned imod Horizonten. Underranden er skarp begrendset,
medens den overste Rand er udvisket. Denne Form af Nordlys
er, ligesom de to ovenfor omtalte, meget rolig. Buerne kunne
hæve og sænke sig langsomt i den magnetiske Meridian, men
kunne ogsaa, iserdeleshed naar de ere lave, blive staaende time-
” vis aldeles ubevegelige. Under saadanne lavt staaende Buer
sees af og til et mørkt Segment, nemlig den mørke Himmel,
paa hvilken man kan se Stjernerne, og som staar i Kontrast til
den lyse Bue, der danner den underste Begrændsning af den
af Nordlys oplyste Himmel. Buer, der staa højt paa Himlen,
ere begrændsede paa begge Rande.

IV. Baand bestaar af tætte Straalerækker, der pege mod
magnetisk Zenith og danne et sammenhængende Hele, der er i
bestandig bugtende Bevægelse. Baandene dannes for det meste
af Buer, der, naar de komme højere op paa Himlen, dele sig
og blive uregelmæssige, forandre hurtigt Udseende og Plads,
komme i bølgende Bevægelse og kunne endog sno sig op i
Spiral. Dog kan Baandet igjen i Zenith gaa over til en rolig
Bue. Hovedretningen af selve Baandet og af dets Beve-
gelse er den samme som for Buen. Flere Gange have vi seet
mange parallele Baand med stor Fart påssere tæt over Hovedet
paa os.

V. Drapperi udvikler sig i Almindelighed af Baandet,
fra hvilket der fra Overkant mod magnetisk Zenith udskyder sig
lange Straaler, der deltage i de svingende og snoende Bevægelser
af Baandet, og derved faa Udseende af et Gardins bløde Folder.
Denne Form har i Almindelighed en større Intensitet end de
tidligere nævnte og har еп meget uroligere Bevægelse, saavel
Lysbevægelse som Egenbevægelse, samt gjør Indtrykket af, at
være den Form, der er nærmest ved Jordens Overflade. Himlen
kan undertiden være aldeles dækket af Drapperier.

VI. Krone bestaar af tætte, i stærk Uro værende Straale-
rækker, der hvirvle i Kreds om den magnetiske Zenith, og
dannes af Baand og Drapperier eller andre hurtig vexlende

327

Former. Kronen var dog ved Angmagsalik kun sjeldent rigtig
udviklet.

Vil. Rogsojle ligner i Omrids og Bevægelse en stærkt
lysende Rogmasse, der udskyder sig fra Jorden omtrent i mag-
netisk Øst (eller Vest) og som, idet den udbreder sig opefter,
seer ud som om den bevægedes af en svag Vind. Skyder den
sig højt op paa Himlen, kan den gaa over til Bue eller Drapperi,
eller opløses i Lysskyer.

УШ. Straalebundter ere meget almindelige. De flamme
op og forsvinde et Øjeblik efter for strax igjen at vise sig et
andet Sted. De bestaa af adspredte Lysstraaler af forskjellig -
Længde, men som alle pege mod magnetisk Zenith. De kunne
saavel optræde enkeltvis som i stor Mængde, og kunne i sidst-
nævnte Tilfælde gaa over til at blive Baand, Drapperier eller
Krone.

For at komme til Kundskab om Nordlysenes Optræden i de
forskjellige Maaneder har jeg i Tabel I for hver Maaned opført
a) det Antal Nætter, i hvilke der er observeret Nordlys, b) det
Antal Timer, hvori der er observeret Nordlys og c) Antallet af
observerede Nordlys. Man vil se, at Februar Maaned i alle tre
Rubriker staar med en betydelig Majoritet. Tillige er i Tabellen
optaget for hver Maaned d) Middel-Skydække, e) Antallet af helt
overtrukne Nætter (fra Kl. 4 EM. til Kl. 8 næste FM.), og f) An-
tallet af observerede Timer med Skydække = 10. Af disse tre
Rubriker sees, at Februar har været den mest skyfri Maaned.
Jeg har dog ikke fundet tilstrækkelig Anledning til at reducere
Antallet af Nordlys til Ensartethed af en af de tre ovennævnte
Rubriker med Skymængde, thi andre Forhold, som det vil være
vanskeligere at reducere for, kunne spille en nok saa betydelig
Rolle, f. Ex. Arten og Tætheden af Skyerne, og Længden af den
mørke Tid af Døgnet.

Endvidere er paa Tabel I angivet Størrelsen af Middel-
Intensiteten, der, som man seer, er størst i Maanederne No-
vember, Januar og Februar.

328

Tabel I.

(41 ejeys)
JaJlsuaJuf-[oppIM

ie
2.3

2.3

27

‘ОГ = 9pSuæu
-AyS pew JUIL
эрэлэл19$90 [eJUV

162
161

168

110

82

`193} 2 2UYN171940
Ho Je LA

46

AYYEPÄYS-[OPPIN

7.8

7.6

WET

3.1

4.7

4.3

5.8

‘SÂ[PION эрэлэл
-195q0 Je Jejuv

39

69
78
109
191

39
61

586

"sÄ[pION
J9.19AI9SQO 19 Jap
HIOAU ‘тэ [PJUY

24
43

74
101

34

33

366

"SK[PION
191919540 19 JOP
LIOAU ‘19712 [RPV

ee}

Oktober .

November

December

16
18
12

Januar ..

Februar

Marts .

i 4.00.05

90

Tabel И.

Su 2 Sp оо со
- с -
[PPPIN re EN NN ON NN AN HR -
D + oat en re + m ao mm | «©
‘uns = or © Don сч а
= MM ON M M = = sr on Nn [To]
= — — — — сч GR
>
= — GO ON M em M NA — - = ©
CN
>
— -— = а nn + of —
> с
5 Nt ere D © 0 осо N 1 — + — >
> — 4 Où Où — N
=
2 — 0 EE +H 1 5 © cn
> . Or]
=
= + меч D чо DD = oOo = Ne]
= - m - — m —m— a a
= =
= — M Oo © © - œ © с >
— — —
= CO + = — © TD D = de]
2e - CR mm M ©
å mm!
OO nn
ee ++ Er a See с Е
A = Dn
— an =
aa) Sh ik D ieee ak = oe |
vor D ® © — & © ~ 00
— — —

329

Paa Tabel II er opstillet Antallet af Nordlys af de forskjel-
lige Former for hver observeret Time i Etmaalet. Man seer
deraf, at Antallet af Nordlys, som man kunde vente, bliver størst
Kl. 12 MN. Man seer tillige, at Drapperier og Buer ere de
Former, der optræde hyppigst, derefter Lysning uden kjendelig
Form, Straalebundter o.s. v. Hertil maa dog bemærkes, at Buer,
Baand og Drapperier gaa fuldstændig over i hinanden, og naar
disse Former ere blevne observerede, har der sikkert ofte tillige
været Lysning uden kjendelig Form, Lysskyer og Straalebundter,
hvilke Former jeg antager ere de hyppigste, men som ikke ere
blevne noterede, fordi de ere smeltede sammen med de mere
iøjnefaldende Former. |

Over ”/3 af de observerede «Rogsojler» og større, samlede
Straalebundter viste sig omtrent i magnetisk Ost, de øvrige i
modsat Retning. Undertiden havde Røgsøjlerne Udseende af at
komme fra Toppen af et nært, spidst Fjeld, der laa i NO. t. 0.
En enkelt Gang er samtidig observeret to Røgsøjler, den ene
fra det nævnte Fjeld, den anden fra et andet nært, spidst Fjeld
Hon ve У.

Endvidere er paa Tabel II angivet Middel-Intensiteten til
de forskjellige Klokkeslet, hvorved det viser sig, at denne er
størst Kl. 9 EM.

Paa Tabel III er samlet Beliggenhed, Retning af de midterste
eller højeste Punkter og Amplitude ”af de Buer, Baand og Drap-
perier, hvis Plads har været bestemtere noteret.

Højden er jugeret og kaldet lav, naar den var under 45°,
og høj, naar den var over. Man vil af Tabellen se, at medens
de fleste Observationer tidlig om Eftermiddagen falde omkring
Zenith, falde de senere om Aftenen lavt paa den sydlige Him-
mel. Det langt overvejende Antal af Buer, Baand og Drapperier
falde under 45? paa den sydlige Himmel. Man maa derfor
antage, at Angmagsalik ligger Nord for Nordlysbæltet.

Retningen af det midterste Punkt har hyppigst ligget i
SO. t.S. og SSO. Naar Nordlyset har staaet paa den nordlige

"war

EN er

“2 UNS

< КИ т
ве Ca ea aile

Lavt paa den
nordlige Himmel.

ve

Hojt paa den
nordlige Himmel.

19
y

Zenith.

JG

Hojt paa den
sydlige Himmel.

901
12
$1

Lavt paa den
sydlige Himmel.

Øst.

$1

01

6

y

291
191
8S]
851
151

Middeltal af
Amplituden i °.

12
$1
6]
$1
LI
$

Antal af
Observationer.

“I POULE

331

Himmel, er Retningen af det opført under den diametralt mod-
satte Retning. Da det ofte har været umuligt at angive Ret-
ningen for Baand og Drapperier, er Antallet af Observationer

‚for Retning mindre end for Hojde.

Middeltallet af Amplituderne til de forskjellige Klokkeslet er
taget af 115 bestemte Buer, hvoraf 78 have staaet lavt paa den
sydlige Himmel, 12 hejt paa den sydlige Himmel, 14 gjennem
Zenith, 6 højt paa den nordlige Himmel og 5 lavt paa den nord-
lige Himmel. Antallet af Observationer, hvoraf Middeltallet er
taget ved de forskjellige Klokkeslet, staar ved Siden af (Tab. III).

Tabel IV.

SH | Antallet
Te af Buer.

у 1

о 2

à 8

10 12

12 en

14 37

16 23

18 3

Af Tabel IV sees, at det overvejende Antal af de 115
observerede Buer have en Amplitude paa 14 Streger. Ampli-
tuden har det største Middeltal, nemlig 162° (1414/2 Streg),
Kl. 9 EM. (se Tab. III), altsaa samtidig med at Intensiteten, som
ovenfor nævnt, er størst. Paa den Tid synes derfor Nordlys-
bæltet paa sin daglige Vandring at have nærmet sig mest til
Observationsstedet.

Mørkt Segment, begrændset af lave, stillestaaende Buer,
er i det hele observeret 14 Gange, fordelt paa 9 Aftener. Ret-
ningen, hvori det mørke Segment havdes, var:

332
Syd — 1 Gang
SSO. — 9 —
SO. t.S. — 3 — og
М. ВУ. — 1 —

Det sidstnævnte mørke Segment saaes samtidig med et i
SO.t.S. Amplituderne af Buerne over Segmenterne var for
2 Buer — 14 Streger

Suomi HOallbes:
й rost
1885 № Angmagsalik.
9 Febr. Kl. 10 EM. Retning SSO.; Amplitude 12 Streger.
i — | =.12 MN ur: a
el A IS ВЕ: IR SS: > 8 =
| 5
6 Marts | - 12 — = И 4 3
| a
6 April | - 10EM. Е 5 => ` 850.5 ом 0
6 — - 11 — ЕЕ — SSO. ; — 12 —
De 210 MNS Th er 3505 — 2200
ae - 11EM. 8 S | 460.085, SDS
pote - 12MN. > 2b 8505 = 12 aan
ip — ЗЕ АИ — 550.; — 12 ae
tot — - 12MN. 3 Li 880) ; it TA ER
ragt auge — Syd; sb 4
(ial an a = I tS. 20 — 10 —
Im wie? eek 6!)

Af de 9 Aftener, i hvilke der i Angmagsalik er observeret
morkt Segment under lav Nordlysbue, er der i Nanortalik i de
7 observeret Nordlys af forskjellig Beskaffenhed. For Fuld-

333

1 Bue — 8 Streger
[ — —6 —
1 — —4 —

Skjondt der ikke kan vere Tale om, at man ved Angmag-
salik og Nanortalik skulde have seet de samme Nordlys, synes
det mig dog at have Interesse at se, hvorledes Nordlyset, sam-
tidig med at man ved Angmagsalik har seet det RE Seg-
ment, har viist sig ved Nanortalik.

Nanortalik.

trent 30° høj Bue i SSO.; Amplituden 16 Streger.

dlysstraaler skydende op mod Zenith hele Horizonten rundt.

10 EM. Intensivt, roligt Baand i SSO.; Amplituden 18 Streger.
2MN. Svage Nordlys.

OEM. Svage Nordlys i SSO.

2MN. Ingen Nordlys. Klart.

п Nordlys. Overtrukket.

12 MN. | Mørkt Segment i SSO., begrændset af en c. 20? høj Bue.
Amplituden 12 Streger.

[2 — Svage Nordlys. Klart.
II EM. Nordlys paa den sydlige Halvdel af Himlen.
12 MN. Bue fra Nord til Syd.

stændigheds Skyld skal her ogsaa opføres, hvorledes Nordlysene
have viist sig i Angmagsalik i de Aftener, hvor der i Nanortalik
er noteret «mørkt Segment».

334

1884. Nanortalik.
13 Novbr. | KI. 10 ЕМ. $ Retning S.t. O.; Amplitude 14 Strege
ee - 12 MN. 5 Stage > 4 =
- 8EM.— &
IL Decbr. { 12MN. 3 — SO. t. O.; — 14 — |
ic = SOME 950. de 12 Ш
; 8
= à
[ere]
1885. Ze
=
21 Jan. = 8 EM = 2 ==. Satz — 10
53
5 Febr. | - 12 ММ. = Ei as =
D
7
8 April | - 10EM. 2 расой 4 2
Bun - 12MN. = UA OT: A, 2
10 2 Bl ELEND = By] 18) 12

Paa de 5 af de 7 Aftener, i hvilke der var Observationer
af mørke Segmenter ved Nanortalik, viste der sig altsaa sam-
tidig Nordlys ved Angmagsalik; 1 Aften var det overtrukket og
Sne ved Angmagsalik og 1 blev der ikke observeret. Den 8de
og 10de April Kl. 12 MN. saaes saavel ved Angmagsalik som
ved Nanortalik mørkt, lavt Segment, begrendset af en stille-
staaende Bue i SSO. og med 12 Stregers Amplitude.

Det morke Segment, i hvilket man ofte seer Stjernerne
tindre, er den klare Himmel, som sees under Nordlyset. Da
Segmentet fremkommer ved Kontrasten meliem de højere Luft-
lag, hvor Nordlys gjør sig gjældende, og de lavere, «nordlysfri»
Luftlag, følger det af sig selv, at det mørke Segment kun kan
sees, hvor Nordlysbæltets Grændse ligger saaledes, at de yderste,
… laveste Luftlag, der er opfyldt af Nordlys, endnu sees over
Horizonten. Det mørke Segment vil snarest fremkomme i en
Retning perpendikulær paa Nordlysbæltets Retning, fordi dette
Bæltes Grændse her er nærmest. Segmentet sees i Angmagsalik

335

Angmagsalik.

OEM. Rolig, lav Bue i SSO.; Amplituden 16 Streger.

u

2MN.

trukket.

bserveret. (Kl. 11 EM. saaes Nordlys af Formerne I og Il; Kl. 12 MN.
ingen Nordlys; Kl. 6 FM. stærke, meget urolige Nordlys У, VI og VIII.)

EM.

2 MN. To meget stærke og meget urolige Drapperier, hvoraf det ene
gjennem Zenith; Ве. SO. t.S.; Ampl. 18 Str.

SSO. ;

Sne.

SO. t.5.;'5 —

12. =
14 =

Rolige Straalebundter i Kvadranten mellem S. og O.

Straalebundter og Lysskyer over hele Himlen.
Mørkt Segment 1 SO.t.S.; Amplituden 14 Streger.

1 EM.
2 MN.
Dk —

mellem SSO. og SO. t. S., man maa derfor antage, at Nordlys-
bæltets Retning falder perpendikulært derpaa, hvilket ogsaa er

— SSO
— SSO. ;

ae NOD SÅ ame
ee oe

Hovedretningen paa Buer, Baand og Drapperier.

Nordlyset sees paa Tabel V. Nordlyset er 23 Gange observeret
bevegende sig Syd fra og Nord paa, og 37 Gange den modsatte

Vej. Det er dog ikke sikkert, at alle de sidstnevnte Nordlys

Hovedretningerne

Tabel У.

af de observerede

Egenbevegelser

Egenbevægelse.

Fra den magnetisk nordlige
Himmel til den sydlige.

NÉS SE nee 14 Gange
NIV SO4 sf = 18 —
Ve en 5 —

37 Gange

Fra den magnetisk sydlige
Himmel til den nordlige.

Si No ET mana re 11 Gange
WSO МУ. re coe ores 10 —
DENVER EN 2 —
23 Gange

Stærke og urolige

336

ere opstaaede paa den nordlige Himmel, thi de kunne ogsaa
først have viist sig i Zenith eller højt paa den sydlige Himmel.

Selve Lysets Bevægelse i Nordlyset sees paa Tabel VI,
hvorpaa kun er optaget de Observationer, hvor Lyset har gaaet

Tabel VI. Lysbevagelse.

Fra magnetisk Øst til Vest. Fra magnetisk Vest til Ost.
NI SIVIT 6 Ganzen 15. == Note EU EURE 3 Gange
МО 23 — ЗУМ они 26 —
BES VESA nie 12 — Е NE 10 —

41 Gange | 39 Gange

i еп enkelt Retning, og hvor der altsaa er udeladt de hyppigste
Tilfælde, hvor Lysbevegelsen gaar frem og tilbage. Lysbevæ-
gelsen sees af Tabellen ligesaa ofte at være gaaet fra Øst til
Vest som omvendt. Ved at gjennemgaa de samme Observa-
tioner med det Maal for Øje, at se om Bevægelsen er gaaet
. «mod» eller «med Solen», har jeg maattet udelade alle de Ob-
servationer, der ere i Nærheden af Zenith, hvor det nemlig ikke
kunde afgjøres, om Bevægelsen gik «mod» eller «med Solen».
Tilbage bliver da 47 Observationer, af hvilke 29 viser Bevæ-
gelsen «med Solen» og 18 «mod Solen«. Ved «Krone» er Be-
vægelsen en Gang tydelig observeret «med», en anden Gang
«mod Solen». É

Paa stærke og urolige Nordlys er af og til observeret
grønne og røde Farver, men som oftest har det dog kun været
enkelte Straaler, der have været farvede.

Vi have flere Gange observeret Skyer bagved Nordlysene,
saaledes en Gang bag et Nordlys uden kjendelig Form, en
anden Gang bagved en stærk, temmelig lavtstaaende, rolig Bue.
Gjentagne Gange have vi seet, at Drapperier og Baand kom op

337

fra den sydlige Horizont, med stor Fart passerede tilsyne-
ladende tæt over vore Hoveder og derefter over paa den nord-
lige Himmel, saa at man saae Nordlyset ind fra den modsatte
Side af tidligere. Ikke alene det almindelige Indtryk af Nord-
lyset, men ogsaa den store Hastighed, hvormed det bevægede
sig, tydede paa dets store Nærhed.

Kjøbenhavn, Oktober 1888.
G. Holm.

Vandstands-Maalinger.

Observationerne fra Nanortalik bestaa af 2 Rækker spredte
lagttagelser af Høj- og Lavvande, hver strækkende sig over om-
trent '/2 Aar og anstillede henholdsvis i Vinteren 1883—84 og
i Vinteren 1884—85. Hver af disse Rækker er bleven benyttet
til en Bestemmelse af den harmoniske Analyses vigtigste Kon-
stanter, og de to heraf fremgaaede Sæt Værdier stemte sær-
deles godt.

Støttet paa disse Konstanter ere Høj- og Lavvandene for
et Tidsrum af c. 14 Dage blevne beregnede og sammenlignede
med de tilsvarende Observationer"). Til denne Beregning an-
vendtes en Methode, der er angivet af Prof. H. G. Darwin i
«Fourth report of the committee for the harmonic analysis of
tidal observations», Birmingham 1886. Overensstemmelsen mel-
lem Beregning og lagttagelse var for Indtrædelsestiderne mindre
god, end man kunde have ventet og ønsket, men det maa
erindres, at i den anvendte Methode de virkelige Værdier for
de mindre vigtige Konstanter ere erstattede med de theoretiske
Værdier, der kunne afvige ikke ubetydeligt fra de virkelige.

1) Denne Sammenstilling tilligemed Konstanternes Værdier og Methoden,
hvorved de ere fundne, vil blive offentliggjort i «Observations de Godt-
haab, tome Il».

t2
to

IX.

338

De for Flod og Ebbe karakteristiske Størrelser fik ifølge de

to Rækker følgende Værdier:

|. Række. 2. Række.

Seuvanio havnetid sss. se an vr re
Gjennemsnitlig Tidsinterval fra Maane- |

kulm. til Hajvande” 72" eee. 017573281 DT
Springflodens Forsinkelse........ a Af SED En
Forskjel mellem Høj- og Lavvande:

ved:. Spring io. Sr sone 2.54 Meter | 2.50 Meter

wed: NIDO” Some Beryl ae ete 0.94 Meter | 1.10 Meter
Største halvmaanedlig Afvigelse i Tid

(Gjennemsnitsverdi)......... 0 56™ 0% 47™
Middelvandstand © .l5 sac Moro 1.44 Meter | 1.50 Meter

For Angmagsalik, hvorfra der forelaa en kort Række lagt-
tagelser af Hoj- og Lavvande, er kun forsøgt en Bestemmelse
af det gjennemsnitlige Interval fra Maanekulmination til Hoj-
vande. Det fandtes — 4°6™.

i

Kjøbenhavn, Juni 1888.
C. Crone.

Det er allerede omtalt i Rejseberetningen Side 70 og 128,
at Nulpunkterne for Vandstandsmaalingerne saavel ved Vanor-
talik som ved Angmagsalik ere satte i Forbindelse med Mærker,
der ere indstobte i Klippen, ved Hjælp af hvilke man for-
haabentlig en Gang i Fremtiden, naar der atter paa disse Steder
foretages Vandstandsmaalinger, kan faae Vished for, om Landet
virkelig synker, som det almindelig paastaaes.

Til Bestemmelse af Middelvandstanden ved Nanortalik er der
observeret 239 Hojvande og 176 Lavvande i Vinteren 1883—84
og 203 Hojvande og 184 Lavvande i 1884—85. Hver af disse
Observationer er bestemt ved Maalinger, der ere foretagne hver

339

10de Minut i Løbet af omtrent 11/> Time omkring Hoj- og
Lavvande. Vandstandsmærket bestaar af en Jernbolt, som
er nedstøbt i et boret Hul i Klippen mellem Expeditionens Be-
boelseshus og Magnethus, og dets Højde over Nulpunktet er
24.75 Fod, medens dets Højde over Middelvandstanden
er 20.07 Fod!). Den her benyttede Middelvandstand er Medium
af Dr. phil. C. Crones ovenstaaende Bestemmelser af Middel-
vandstanden i de to Observationsrækker.

Ved Angmagsalik stillede der sig større Vanskeligheder ivejen
for Vandstandsmaalinger. Det er derfor ikke lykkedes at faae
flere end 40 Højvande og 38 Lavvande, der ere observerede
paa samme Maade som ved Nanortalik. Vandstandsmerket
er indstøbt i Klippen paa Toppen af den lille Halvø i retv. SSV.
for Expeditionens Beboelseshus, og dets Højde over Middel-
vandstand er 42.35 Fod. Den her benyttede Middelvandstand
er Midtpunktet mellem Medium af alle observerede Højvande og

Medium af alle observerede Lavvande. i
G. H.

1) Side 70 er mindre korrekt angivet 19.93 Fod som Medium af de to
Vintres Observationer. De benyttede Middelvandstande for de to Vintre
var Midtpunkterne mellem Medium af alle i hver Række observerede
Hejvande og alle i hver Række observerede Lavvande. Middelvandstanden
var derefter i 1883—84 0.08 Fod lavere end i 1884—85 saaledes som
angivet i Anmærkningen paa Side 128, medens Forskjellen ifølge Dr.
Crones ovenstaaende Bestemmelse er 0.06 Meter = 0.19 Fod.

ro
ro
x

N tu ir é
У 1

= a Че

2

i i | vanjebpnainbbile obotienad

a I Na 1oalgmmajesd sbassstensvo и.

4 Би»! =. TE! „widssangiieriaadO où sb i.

4 +40 ur: PT esata gia лоб obollite AMnegnanyaby

988} 36... spoba day sidi nolmmb 19 150 вы
Abysarıade , ata, ЛАВ, obus) yes go Ki Wi
Ex zu fadanmszbhasiehas’ Stores bey mo: abe ig

SYRE илл, i, ovlel ЭНН nab 18 nsqquT ung caqquA 1
(abbilt 1970 BL 46h во. 80425219043 ausm =

р: banal onviabbilf 8514088 ad eth ‚bot 0e. oi 19, ba
ao залу olinivrsado sile 15. myibolé pa Bae Hu
р share! aborsvsedo allt В.
r ' Ape Tt yy

at eh Ya mini moa hot Di. Яой Nord

: ) 19 twutebuns (ah birt ис 90 pencil
Ado sån pee nt mia ea
р ” .
hustabavrishhil. net | abwieviaudo Ada ovn |
1108 sft à if 1 1 +4 |
| >" LM w 4
if р

VI.

Liste over Stednavne

Dansk Østgrønland,

1888.

onverbaré 1870 88

| a #08
Se Bemærkningerne om Navnene Side 155 og 156. =

\

brainaigi2h tens

28а

Da af os kaartlagte Del af Grønlands Østkyst har jeg inddelt

i nedenstaaende Hovedstrekninger.

Idet jeg har angivet Grend-

serne for saadanne Egne, er det ikke dermed Meningen, at hele
Egnen indenfor de nævnte Grendser kaldes ved det hosstaaende

Navn, som i Almindelighed kun betegner en enkelt Fjord eller
et enkelt Sted, men kun, at det er det vigtigste Navn paa den
betegnede Strekning. De nævnte Grendser ere altsaa kun
.anforte for at inddele Kysten i mindre Partier, og for at man,

ved Hjælp af de i.sidste Rubrik vedfojede Forkortelser, hurtigt

kan faa Oversigt over, i hvilken Egn et Navn skal soges.

| GATE
— m
Strækningen ee
Navn

L nelse.

fra til
Umanarsuak Kangerujuk ‚ Ikerasarsuak Ik.
Kangerujuk Kutek | Kangerdlugsuatsiak | Ka.
Kutek Kangingusakasik | Tluilek “IL
Kangingusakasik Kunerinak | Auarket | Au.
Kunerinak Inugsuit | Anoritok | An,
Inugsuit Ingerkajarfik | Puisortok Pu.
Ingerkajarjik Kasingortok | Ikermiut Ikm.
Kasingortok Niakornarsuak | Tingmiarmiut IT.
Viakornarsuak Kutsigsormiut Umanak | Um.
Kutsigsormiut Kangek (Cap Moltke) || Akorninarmiut Ak.
Kangek (Cap Moltke) | Tingmiartalık Igdloluarsuk ‘Ig.
lingmiartalik Kangek (Cap Lovenorn) | Umivik | Umr.
Kangek (Cap Løvenørn) | Zkersuak Pikiutdlek | Pi.
kersuak Karusuernek | Inigsalik | In.
{arusuernek Kujutilik | Angmagsalik | Ang.
Cujutilik Nuna isua Kialinek | Ki.

Agdlak Ikm.
Agnat Um.
Akajaruanek Ik.
Akajaruarsuk Ik.
Akerninak Ang.
Akia An.
Akiliarisek Ang.
Akiliarisek In.
Akitsek Pi.
Akitsok T.
Akordluiak Ang.
Akorninap kangera Ak.

Akorninap kangerdlua Ak.

Akorninarmint.
Akuilisak T.
Aliuarsik Ki.
Aluik Ki.

Ahut Ang.

Aluit Umv.

Alık Ik.

Amaga Ang.
Amagak Ang. (2) 1]
Amagat Ang.
Amalukujugtok Ki. (2)
Amitsuarsik Ang.
Amitsuarsuk Ak.

Amitsuarsuk T. (2)

1) Det i Parenthes staaende Tal angiver, hvor ofte Navnet findes i vedkom-

mende Distrikt.

344

Amitsuarsuk Um.
Ananak Ki.
Anarnisok Ak.
Anerdlijuitek Ang.
Angialisak Т.
Angit Ang.
Anguarjik Ik.

| Aniserfik Ang.
‚ Anikitek Pi.

Anikitsok Ka
Angmagsalik.

| Angmagsivik Ang.

Anoritok.

| Apusinek Ang.

| Apusinerajik Ang.
| Aputitek Ki. (3)

| Augpalartorsuit Ang.

Arfai T.

Arfa sagdliarusek Т.

Auarket.

Ausivit T.
Avatdlersuak Ik.
Avkusiarajik Pi.

Ekalugtusak 15.
Ekalumiut Ak.
Ekalungmiut T.

Erkiligartek Ang.

Ersirarsak Ki.

Igalalik Ik.
Igdlalarajugtok T.
Igdlek Ang.

Igdlerajik Ang. (2) |

Igdlip nua Ang.
Igdlit Pi.
Igdlitalik Ang.
Igdlitarajik Ki.
Igdlokolik Ka.
Igdloluarsuk.
Igdlormiut T.
Igdluarsik Ang.

Igdlukok Fjeld tk.

Igdlut T.
Igdluvigkat Um.
Ikatamiut Ig.
Ikatek Ang. (2).
Ikatuak In.
Ikek Ik.
Ikerasak Ang. (2)
Ikerasak Ki.
Ikerasak T.
Ikerasak Umv.
Ikerasakasik Ik.

Ikerasakitek Ang. (2)

Ikerasamiut Ki.
Ikerasarsik Ang.
Ikerasarsik In.
Ikerasarsuak.
Ikerasarsuuk Ang.
Ikerasarsuk Um.

345

Ikerasarsuk Umv.

| Ikerasausak Ang.
| Tkermiut.
| Jkermiut Pi.

| /kersuak In.
| Ikersuak Ki.

llarkat In.
Ilerfit Ang.
Tliartalik Ang.
Ilivfigsuak Pi.
Llugdlermiut Um.

| Tluilek (Llivilik).

Ilulianguit Ka.

| Imarsivik (Nukarjik) Ak.
| Imartunek Ik.
| Inarsep kangerdlua Ang.

| Ingerdlarsietit Ka.

Ingerkajarfik Pu.

Ingiteit (Igutsat) Au.

Ingmikertok Ang.

| Ingmikertorajik Ang.

Inigsalik.

Inugsuarmiut Ak.

| Inugsuit An.
| [88 Ang.
Isiarartalip kangerdlua Ki.

Isip ilua In.

| Isortok An

Isortup nua Pi.
Itinera Ik.
Itivdlek Ang.

| Твоей Ik.
| Itivdlek Ki.

Itivdlersuak Ang

346

Itiedliarsik Ang. Kangerdluarsikajik Ang. (2)
Itivdliarsuk Umv. | Kangerdlugsuak АК.
Itivdlisak Ang. Kangerdlugsuak \g.
Itivdluak Ang. Kangerdlugsuak Ki.
Itivsak Umv. Kangerdlugsuatsiak.
Itivsalik Ki. Kangerdlugsuatsiak Шт.
Itugtuluk Pi. Kangerdlugsuatsiak Ki.
Jovimiut N. Kangerdluluk И.
Ivnarsuak Ig. Kangersinek Ak.

| Kangerujuk Ra.
Kagsortok Um. Kangerup sermia Umv.
Kagsortok Umv. Kangigdlek Ang.
Kajarsak Ki. | Kangigitsuak (Kangikitsua) An.
Kajartalik И. Kangingusakasik Au.
Kajartalik In. | Kapiarfik Ik.
Kajartalik Pi. | Kapitak Um.
Kajartorfik Um. | Kaporniakat Ang.
Kalerajuek Ang. | Kardlit Pi.
Kanajorartok Ka. | Kardlit ikera Pi.
Kanajorkat An. | Karra Au.
Kangarsik Ang. (2) | Karra akungnak (Karrit akor-
Kangarsukasik Au. | nat) Pu.
Kangek Ig. (2) | Karusuernek Ang.
Kangek Il. Kasigiarmiut Ang.
Kangek Ra. | Kasigisat Ang.
Kangek Pu. (2) | Kasingortok N.
Kangek Pi. Kasingortok T.
Kangerajik Ki. | Kasingortorsuak Um.
Kangerajikajik Ang. | Katak Umv.
Kangerajuk Um. Kavdlunak Ang.
Kangerajuk Umv. Kekertak Ik.
Kangerajup apusinia Umv. Kekertak Pi.
Kangerdlikajik Ak. Kekertarasat In.
Kangerdluarak Ka. | Kekertarsuak An.

Kekertarsuak Ig.
Kekertarsuak Ik.
Kekertarsuak Pi.
Kekertarsuak Pu.
Kekertarsuatsiak Ang.
Kekertarsuatsiak Ig.
Kekertarsugsuk Ik.
Kekertarsuit Umv.
Kekertatsiak Ik.
Kekertausak Ang.
Kemisak Ig.
Kemisarak Ig.
Kernerarsuit Ki.
Kernertok Ang.
Kernertuarsik Ang.
Kernertuarsuit Ang.
Kialinek. |
Kialinip kangerdlua Ki.
Kianartek Ang.
Kiasisak Ak.
Kiatak Umv.
Kigsaviat T.
Kijerfik Ak.
Kijerfik In.
Kilugtuluk Umv.
Kingak Ang. (2)
Kingalik T.
Kingigtit Ang.
Kingigtorsuak Ang.
Kingorsuak Ang.
Kingua Umv.
Kingutuarsuk Ik.
Kipak Ang.
Kipingajak An.

347

| Kipingajak Ik.

Kipisako Ik.
Kiputalik Ak.
Kisuit Ang.
Kisuit Ik.
Kitak In.
Kivdlak Pi.
Kivinak Ig.
Kokajatok 1g.
Kordlortok Ang.
Kornok Ak.
Kuarmiut Ang.
Kugpat Ang.
Kujanilik Ang.
Kujutilik Ki.

| Kulusuk Ang.
| Kulusuk Umv.

Kumarmiut Ang.
Kunerinak (Kunaranak) An.
Kutdlek An.

Kutek (Kutsit) I.
Kutsigsormiut Ak.

Makeriak Ki.

| Malungisat (Maligisat) Ikm.

Mamak Ik.
Manertusok Ak.
Manigsikajik Ang.
Manitsok ТТ.
Merkuitsok Ang.
Midluakat Ang.
Misuiok Ang.
Mulalat Umv.

Nagtoralik Ka.
Nagtoralik T.
Nakajugtok Um.
'anertalik Ki.
Nanusek Ka.
Napariak Ang.
Napasorsuak Pu.
Narsak Ra.
Narsarsik In.
Nasigtarfik Ig.
Naujanguit Ang.
Naujatalik Ang.
Nepinerkit Ki.

Neriniartuarak Ang.

Nersernalek Ang.
Niakernarsik In. (2)
Niakingilak Ik.
Niakornarsuak Um.
Nigersek Ang.
Nigertusok Ki.
Nigsiagak Umv.
Norajik Ang.
Norsit Ang.
Nualık Ki.
Nuerniagartek Pi.
Nuerniakat Ang.
Nugarsik Ang.
Nuk An.

Nuk Ang.

Nuk И.

Nukajik Ak.
Nukajik In.
Nukasak Ang.

Nukunia In.

348

Nuna isua Ki.
Nunakitit Ang. (2)
Nunarsik Pi.
Nunarsuak T.
Nunarsuak Umv.
Nunatak Ki.
Nunatak Pi.
Nunatsuk Ik.

| Nunatsuk Ka.

Nuniak Umv.

| Nutugkat Ki.

| Ordlit Pi.

Orkua Ak.

| Orsuluviak Ang.

Orsuluviak Ki.

Orsuviagsuak In.

| Pamiaydlık Pi.

Pamiagdlikajik Pi.

‚ Pamiagdlisak Pi.
| Pamiagdlisap Чиа Pi.

Pamiagdluk Ik.

| Pamiagdluk Ка.

Patorsuak An.

| Patursok И.

| Patuterajuit Ki.

| Patuterajuit Umv.
| Perserajik Ang.

Pikiutdlek.

| Pikiutdlek Ang.

| Pikiutdlek Umv.
| Pikiutdlip ikera Pi.
| Pikiutdliuta Pi.

Pilerkat Um.
Pingasukajit Ig.
Pingerajik In.
Pingerdluit In.
Portulak Um.
Puiagtok Au.
Puisak Ang.
Puisortok.
Puisortok Umv.
Pusitilit Umv.
Pusugsuit Ki.
Putuguat Pi.
Putulik Pi.
Putulik Umv.

Sagdlia Ka.
Sagdliarusek Ig.
Sagdliarusek Ik.
Salisalik Ang.
Sanerak T.
Sangmerkat Ik.
Sangmilik Ang.
Saningasok Ik.
Saputit Ang.
Sardlermiut Ki.
Sarfak Ang. (2).
Sarfak Um.
Sarfakajik Ang.
Sarfap akalua T.
Sarfarsik Ang.
Sarkarmiut Ri.
Savsitik Ak.
Serket nua (Sarkap nua) Il.
Sermiligak Ang.

349

Sermiligsuak Ik.
Sermilik Ang.
Sermip nua Pu.
Serratit Ik.

Sterak Ang.
Sieralik Ang.
Sieralik Ki.
Sigsarsuit Ang.
Sikivitik Ang.
Sikuijuitsok Um.
Singiartuarfik Ak.
Sivinganarsik Ang.
Sivinganek Ang.
Sivinganek Ki.
Sujunikajik In.
Sulugsuk In.
Suportup kangerdlua In.

Takisek Pi.

Takisek In.

Takisok- An.

Takisok T.

Takisok Um.
Tasersuak Um.
Tasiusak Ang. (3)
Tasiusak Ka.
Tasiusak Ki.
Tasiusarsik Ang. (4)
Tasiusarsik kitdlek Ang.
Taterait Au.
Taterakajit ig.
Tatorisik Ang.
Tautsukajik Ang.
Tautuluk Pi.

350

Tingmiartalik Umv. Umanarsuak Ik.

Tingmiarmiut. | Umanarsuk Ak. (2).
Tiningekelak Ang. | Umanarsuk Au.

Tiningnertok Ka. Umanarsuk Ik.
Tokulinek Ik. Umanarsuk Il.
Tornarsik Pi.

Umanarsuk Um.

Torsukatek Ang. (2). | Umanarsuk Umv.
Torsukatak Umv. | Umituarajuit Ang.
Tugdlerunat Ik. | Umivik.

Tugtilik Ki.
Tungujortok In.

Umivik Ang.
Umivip kangerdlua Umv.

Tunok Ang. Umiviuta Umv.
Tunok Um. | Unartek Ang.
Tunua Ik. | Ungutok Ang.

Tunua Pu. | Upernagsivik Pi.
Tunungasak Um. Upernagsivik Umv.

Usugtusok In.

Uigerdlek Ang. |: Utermiut Umv.
Digerdlersuak Ang. Utorkarmiut Ang.
Ukivirajik Ang. | Uvdlorsiutit T.
Ukivirajik Pi. Uvivak Um. (2).
Umanak. | Uviartup putdlata Ak.
Umanak Au. | Uokusigsak T.

Umanak Ik. | Uvkusigsakarfik Pi.

351

Rettelser og Tilføjelser.

Side 8, Lin. 13 f. 0.: lokkede læs: lokket.
— 9, — 10 f.n.: efter «forstandiget» tilføjes: og endvidere sees det af Kon-
i gens Proposition af 9de Marts 1606 paa Herredagen i
Kjøbenbavn: Vi haver saf Rigens Raad paa adskjellige
Tider fornummet, at det var til Gavn for Riget om
det Land Grønland blev igjen opledt, hvilket vi og
udi den forleden Sommer haver ladet gjøre, saa der
ingen Tvivl er paa, at de Havne som vores Skib og
Folk have været udi, det er det rette Grønland, som
i gammel Dage haver ligget her under Riget. (Kr.
Erslev: Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og
Stændermødernes Historie i Chr. IV’ Tid pag. 139.)

ON 92.0.: 11825 ales: 1625:

— 12, — 4fo.: til læs: mod.

— 23, — 17 f.n.: uindskaarne læs: forholdsvis uindskaarne.

— 50, — 3 f..n.: hængte. 128: hang:

— 36, — 14 f.n.: bleve disse læs: blev den; thi det viste sig, at der
er kun en.

— 38, — 13 f.n.: efter «og» tilføjes: navnlig.

— 39, — 12 f.0.: efter «Österbygdens» tilføjes: mulige.

— 44, — 3f.o: Som Anm. til Gunbjørnskjærene skal staa: Dette Navn

var paa Kopien anbragt lidt Syd for K, og udfor
Reykjanæs, men ег udslettet af H. P. Resen.

— 44, — 9 f.0.: efter (Havnen) tilføjes: og i Fjorden, mærket Е, skrevet
Erichsfjord.

— 44, — 4 f.n.: 1825 les: 1625.

— 46, — 13 f£.0.: 65° les: 66°.

— 50, — 4 f.0.: efter «Kopi» tilføjes: der med sædvanlig Omhyggelighed
er udført af Hr. W. Lynge.

А Го: 19.93 15: 20,07.

ae arten. 29der 997 de:

Side 112,
IHR
ir
= EOS
ав:
ea
E26;
= NE
en,
РАТЬ,
— 216,
CR
zer oh),
2950)
Sees
75,
75
u 975}
un,
210976;
CORTE
= (979:
Au 279,
‚ze 4980,
24,980)
24) 25
= 1288.

Loos,
wh 1302;
Be 302,

Tavle XI.

352
non" 5 125: 6.
— 9f.n.: 37 læs: 38.
— 15 f. 0.:.83 15: 84.
na: 0:52 125: 153
— 10 f. o.: 134е les: 14de.
— 3 f.0.: 14de læs: 154е.
— f.n.: lode les: 16de.
— ТЕР: 0,08 les: 0,19
— § f.0.: kunde les: kunne.
ti (be 155 6.
— 7f.o.: efter «mulig» tilføjes: Tingmiarmint og
— 10 f. o.: Theodolith læs: Theodolit.
— 8 f.n.: Mod Nord les: Tilhojre.
— 5 f.n.: Mod Sydvest læs: Tilvenstre.
— 5 f. 0.: Knuthsen læs: Knutsen.
— 5 f. 0.: 63°(Umanak) læs: 61°48° (Karra akungnak).
— 6 f. 0.: Nenese læs: Nanusek.
— 13 f. ne: eventf læs: eventuelle.
— 10 f.n.: det er læs: er det.
— 3 f. 0.: 3000’ tes: 2700'.
— 15 f. 0.: Knuthsen læs: Knutsen.
— 16 f.n.: Efter »Nenese» tilføjes: (V.).
— 7f.n.: Efter «Nunatsuk» tilføjes: (Sylow).
— 5 f.0.: \ /
ee Nenese læs: Nanusek.
PDT. na WENN BER 73778

De meteorologiske Observationer fra Angmagsalik ville blive ud-
givne i den danske Polarexpeditions Publikationer: «Observa-
tions de Godthaab, tome II». Journalerne over de øvrige af
Expeditionens fysisk- geografiske Observationer opbevares paa
Meteorologisk Institut.

Ein. 10.2: 0.: 10) jesse 233

— 12 f. 0.: 651/4—651/2° les: 66°.

— 6 f.n.: Udtalelsen: «dels falde de nævnte Tider ikke sammen
med Luftens Temperatur», beroer paa en Fejl-
tagelse.

Istedetfor «Sermip nua» læs: “et Næs Syd for Bræen».

Trykfejl i Stednavnene ere rettede i «Liste over Stednavne i Dansk Øst-
grønland» (S. 341).

IX.

Resume

des

communications sur le Grønland.

Neuvieme Partie.

+ bed
= u ER N
ao
Lin Ber
> - у
| £ u
+ р “4 to
ee |. q >
*

$

>

barleert)

‚А Park, BAN
ROUTE № > bris |
CLR" | |.

И р

Vo Meviferd feed: Ein =
DATA eos
\ TETE г. SAR REY i LC

TE 3)

eit af
ФИ .
Meg Rook ør Thhyire s р
ut. SYEr 12 ‘ Ths muse +: eae

Traun Js

‘eo
et
5
a
Bh
FN р

>

al te р

Tea HIS

rm Stl

Sur l'expédition entreprise en 1888—85 sur la côte
orientale du Grønland.

Le chapitre premier (p. 1—51), qui traite de la situation d’Öster-
bygden, а élé rédigé par М. K.J. V. Steenstrup!).

La question de savoir ой Erik le Rouge, en 986, a fondé
au Grønland la colonie qui, avec les lieux habités dans les fjords
voisins, recut plus tard le nom d’Osterbygden, a, comme on
sait, occupé aussi bien le gouvernement dano-norvégien, en son
temps, que les historiens, parce qu’elle avait à la fois une impor-
lance économique et scientifique.

Depuis que Eggers, à la fin du siècle dernier, a cherché à
prouver qu'Osterbygden est le district actuel de Julianehaab, la plu-
part de ceux qui ont éludié sérieusement cetle queslion se sont bien
rangés à son avis; mais l’opinion contraire, suivant laquelle Øster-
bygden aurait été silué sur la côle orientale, a gagné tant de parli-
sans qu'elle a provoqué des voyages d’exploration sur celle côte,
tels que ceux de Graah, en 1829, et de M. Holm, en 1883, de
même que c’elait un des principaux problèmes que М. Norden-
skiold se proposait de résoudre dans son expédition de 1883.

L'auteur du présent mémoire, qui, à une époque antérieure,
s'est efforcé de produire des preuves tant topographiques que lingui-
stiques à l’appui de l'interprétation d’Eggers, a cherché maintenant,

1) Bien que ce mémoire soit un peu en dehors du cadre qui était tracé
pour le présent volume, on l'y a cependant fait entrer, parce qu'il est
étroitement lié à l’une des questions qui se rattachent spécialement à
l'expédition.

23°

556

par la cartographie, a faire voir comment il se fait que Гашге inter-
prétation ait pu prendre naissance.

Les principaux résullats auxquels il est arrivé sont les suivants:

Au temps d’Erik le Rouge et de ses successeurs, et méme
jusqu’au milieu du XV? siècle, époque où les colonies du Grønland
virent cesser loules leurs communications avec le monde extérieur,
il semble, å en juger par les sagas islandaises, qu'il n'y ait eu
aucune difficullé а trouver Østerbygden.

Lorsque l’archevêque Valkendorf, au commencement du ХУ
siècle, voulut replacer le Grønland sous le ressort de l'évêché de
Trondhjem, il rassembla tous les vieux renseignements qu'il pul se
procurer sur la roule à suivre pour se rendre aux colonies du
Grønland, et ce sont ces itinéraires qui, plus tard, ont joué un rôle
si important dans la question de la siluation d’@sterbygden, puisqu’en
apparence on pouvait s’en prévaloir en faveur des deux interpréla-
tions. Mais, selon l'opinion de l’auteur, ils indiquent seulement le
point où il faut atterrir en Grønland lorsqu'on veut aller a Oster-
bygden, et ne fournissent aucune indication pour y aborder directe-
ment.

Un point important qui montre que ces inlinéraires ne placent
pas Osterbygden sur la côte orientale, c’est qu'ils donnent à la fois
pour у aller des routes passant el ne passant pas par l'Islande; car,
si Osterbygden avail élé silué sur la côte orientale, il n'aurait jamais,
à celle époque, pu être question de s'y rendre sans passer par
l'Islande. |

Les deux cartes les plus anciennes du Grønland, d'après des
sources islandaises, å savoir celles de Stephanius, de 1570
(Fig. 1, p.7), et de Gudbrand Thorlacius, de 1606 (Pl. 2),
prouvent également que les Islandais plagaient Osterbygden à l’extre-
milé sud du Grønland, à l’ouest de ce point le plus saillant, par
conséquent à l’ouest du cap Farvel, et Christian IV ordonna aussi à
l'expédition de 1607 de chercher Österbygden au même endroit,
Mais ni celle expédition ni les suivantes ne purent y allerrir à cause
des glaces, el elles durent remonter plus haut dans le détroit de
Davis pour pouvoir gagner la côte. N’y ayant pas trouvé les
. descendants des anciens colons norvégiens, elles les cherchèrent plus
tard sur la côle orientale, car ces gens, se disail-on, devaient se
trouver quelque part, l’idée n’élant venue à personne qu'ils n’exis-
taient plus. La question devini par là plus embrouillée, l’inaccessi-
bililé de la côte laissant le champ libre à la fantaisie.

357

Plusieurs erreurs eartographiques, entre autres la place inexacle
donnée aux delroits de Frobischer sur la côte du Grønland, contri-
buérent en outre à confirmer l’hypothese qu'Osterbygden était silué
sur la côle orientale,

Theodor Thorlacius dressa ainsi, en 1668, sa grande carte
du Gronland (Pl. 7) de la manière suivante:

Il représenta d’abord le Grønland d’après les sources islandaises
el conformément à la carte de Gudbrand Thorlacius, mais en indi-
quant les différents fjords, tant de Osterbygden que de Vesterbygden.
Comme on le voit sur la carte, il раса ces fjords à l’extrémité sud
du pays avec un intervalle entre eux, de sorte que les fjords de
Vesterbygden sont un peu rejetés sur la côle occidentale el ceux
d’Osterbygden sur la côle orientale. Lorsqu'il voulut ensuile, d'après
des cartes étrangères, compléler la sienne en у portant les détroils
de Frobisher, il mil deux îles au sud du pays, ce qui eut pour
résullat que Vesterbygden et Østerbygden ne commencent, chacun
de son côlé, qu'à 2 degrés environ ou 30 milles (226 kilom.) de
l'extrémité sud. Apres que Egede, en 1723, eut fail voir que ces
détroits n’exislaient pas, ils furent fermés, mais sans qu’au même
temps on fit disparaître les îles qui leur devaient leur existence, ni
reclifiat la situation des deux Bygder, el c'est ainsi que Vester-
bygden en est venu à être silué en entier sur la cole
occidentale et Österbygden, sur la côte orientale.

Le chapitre deuxième (p. 53—143) renferme les rapports de
ММ. G. Holm et У. багае sur l'expédition entreprise en 1883—85
sur la côte orientale du Grønland.

Nous avons déjà mentionné dans la 6° livraison des «Med-
delelser om Grønland» que la commission chargée de la
direction des recherches géographiques el géolo-
giques en Grønland avait, en 1883, envoyé celle expédition
pour explorer la partie sud de la côte orientale du Grønland. En
sa qualité de chef de l'expédition, M. Gustav Holm, à cette
époque lieutenant de vaisseau, reçut une instruction dont les princi-
paux paragraphes étaient les suivants.

ir
Le but principal de l’expédilion est de continuer les relèvements
et les recherches que le capitaine Graah a exéculés en partant en

358

pirogue!) du district de Julianehaab. Dans ce bul, la côte explorée
par Graah devra tout d’abord être soumise à une étude plus
approfondie que celle qu'en sa qualité de premier pionnier, il a eu
le temps el les moyens de faire, Si les circonstances le permettent,
nous altacherions aussi du prix à ce que ces recherches fussent
étendues un peu au-delà du point le plus septentrional alteint
par lui.

` 2.

Les recherches devront d’abord avoir pour objet de relever la
côte et d’en dresser une carte plus exacle, en comprenant dans ce

travail l’intérieur des fjords, qui sont pour ainsi dire inconnus. Le

temps dont vous pourrez encore disposer devra étre consacré aux
travaux dont se sonl occupées les expéditions précédentes el que
vous connaissez par elles, a savoir:

a. Des recherches archéologiques, principalement en ce qui
concerne l’existence de ruines el d’autres souvenirs du séjour en
Grenland des colons islandais et norvégiens, mais sans négliger, a
l’occasion, les localités qui ont été habildes par les Esquimaux.
Vous chercherez en même temps à vous mettre au couraut de la
situalion des habitants actuels, el à vous informer de tout ce qu'ils
peuvent savoir de la population qui habite au-delà du 651/2° Lat.N.
Au cas que vous réussissiez à vous procurer un bon interprèle, il
serail aussi à désirer qu'il portal son attention sur les différences du
dialecte des indigènes de la côte orientale et sur leurs légendes.

b. Ce qui concerne les différentes branches de la géographie
physique, en particulier les observations hydrographiques, magnétiques
et méléorologiques, ainsi que des recherches géologiques et bola-
niques.

е. Les formations glaciaires, à savoir la marche de la glace
marilime, l'étendue, la hauteur, les mouvements et la nalure physique
des glaciers et de la glace continentale, la formation des moraines
et les icebergs provenant des glaciers.

Outre le chef, les membres européens de l'expédition se com-
posaient de MM. Vilhelm Garde, lieutenant de vaisseau, Hans

1) Les pirogues des Gronlandais (Konebaad) sont de grands bateaux plats
dont les couples sont recouverts de peaux de phoques.

FE reg

359

Knutsen, cand. min. el Peter Eberlin, cand..phil., et ils
étaient accompagnés de deux jeunes Gronlandais, les frères Hendrik
et Johan Petersen, qui servaient d’interpreles.

L’expédilion parlit de Copenhague le 3 mai 1883, mais n’arriva
que le 18 juillet à l’élablissement de Nanortalik (60° 8° Lat. N.), qui
devait étre son point d’appui sur la céte occidentale du Grønland.

Les pirogues dont se servent les Gronlandais peuvent, à cause
de leur fond plat, renfermer un chargement relativement trés consi-
derable; elles sont faciles A haler А terre ou sur la glace, comme
aussi a porter, el éprouvent-elles une avarie — un trou dans leur
revélement — ce qui arrive très facilement lorsque la glace est
compacte et tranchante, on peul remédier aussilôt au dommage еп
pressant contre l’ouverture un morceau de lard, el le réparer ensuite
rapidement avec du fil el des aiguilles. Aussi une pirogue est-elle
absolument à préférer à tout bâtiment européen, quand on voyage
avec des Granlandais. Les pirogues de l'expédition avaient été
construiles à Nanortalik et avaient une longueur de 10 mètres.

| s’agissait naturellement de réduire le nombre des objets
d'équipement, des instruments, etc., de manière que les bagages
prissent le moins de place possible, car c'était principalement de la
place disponible dans les pirogues que dépendait la possibilité de
mener l'expédition à bonne fin. Les provisions étaient renfermées
partie dans des caisses adaplées à la forme des pirogues, partie
dans des sacs imperméables; mais l'expédition devait, pour une
grande part de sa subsistance, compter sur le produit de la chasse,
surtout en phoques, que lui procurèrent, dans le cours du voyage,
les Gronlandais qui l’accompagnaient.

Le 23 juillet, l’expedilion partit de Nanortalik pour aller établir
un grand dépôt a Kasingortok, au sud d’Iwlek et sous le 61° Lal. N.
environ, sur la côle orientale, après quoi le reste de l’été fut em-
ployé a relever et a explorer les fjords de la partie la plus méridio-
nale de cette cole. Dans ce voyage, on rencontra à Ivimiut des
Gronlandais orientaux dont le plus âgé, le brave et diligent Navfalik
(р. 65), fut dun très grand secours à Гехрёайюп dans la partie
sud de la cöle orientale. Le 16 septembre on revint à Nanortalik,
où, dans l’intervalle, avaient été construites des maisonneltes (р. 109)
pour Vhivernage de l’expedilion, pendant lequel on entreprit des
observations météorologiques, magnétiques el astronomiques, ainsi
que des observations sur les marées, el sur la température el la
salure des eaux de la mer.

360

Le 5 mai 1884, l’expédilion quitta de nouveau Nanortalik avec
4 pirogues. Outre les 4 membres européens et les 2 interprètes, le
personnel se composait de 31 gronlandais (voir р. 72 et 73) dont
1 pilote et 5 femmes pour ramer par pirogue et 7 kajaks.

L'expédition s’arréta déjà le lendemain dans le détroit d’Ikek, et
tout le mois s'écoula avant qu'on arrivät à la côte orientale, car la
glace était toujours en mouvement et couvrait tout le détroit. Il s’y
ouvrait bien de temps à autre des canaux, mais comme ils étaient
courts et disconlinus, on ne put pendant longtemps franchir par
jour qu’une distance tout à fait insignifiante.

C'est seulement le 3 juin que l'expédition aborda à son premier
campement sur la côte orientale, mais elle y fut de nouveau bloquée
par la banquise. Jusqu'au 27, la mer resta pour ainsi dire partout
couverte de glaces: on apercevait seulement à l'horizon, vers РЕЗ,
la mer libre ou une bande sombre qui pouvait indiquer de l’eau,
mais derrière elle, il y avail presque toujours encore de la glace.
Celle-ci ne se composail que de glaçons dont la hauteur, en général,
ne dépassail guère 1—3 pieds au-dessus de la mer. A une pelile
distance de la côle, elle était constamment animée d’un mouvement
rapide vers le Sud, même en l’absence de toul vent, tandis que tout
pres de la terre, elle était tranquille el s’amoncelait souvent contre
les promontoires en barrant les pelits détroits. Avec le vent du
Nord elle était refoulée tout contre la côle et dans les baies, mais
s’eloignait de nouveau des que le lemps devenait calme ou que le
vent tournait au Sud. Les icebergs élaient peu nombreux dans
la banquise, mais il y en avait un assez grand nombre sur la mer
libre, tant au large que surtout près de la côte. Un seul jour la
mer libre s’est rapprochée jusqu’à 3 milles de la côte, mais en
d’autres temps la glace pouvait s'étendre jusqu’à l'horizon.

Un vent bon frais du Sud s’étant levé après plusieurs jours de
calme, et les glaces ayant été parlout dispersées le long de la côte
et emportées au large, l'expédition poursuivit le 27 juin sa roule
vers le Nord, et arriva le lendemain à Kasingortok, où elle trouva le
dépôt de l'été précédent très bien gardé par Navfalik. Le 2 juillet,
elle aborda à Anoritok, où, de même qu'à Znugsuit, elle rencontra
les indigènes orientaux qui, l’année précédente, s’élaient rendus à
Nanortalik pour у trafiquer. Ils se décidèrent tous à accompagner
l'expédition, de sorte qu’elle en vint à se composer de 9 pirogues,
de 20 kajaks environ et de 119 personnes. Déjà près du glacier

ts

361

redouté de Puisortok (61° 55° Lat. N., Pl. XI), on fut de nouveau
arrélé par la glace et forcé de faire un assez long séjour a Karra

` акипдпак. (р. 71). Le 17 juillet, on renvoya de là dans une pirogue

à la côle occidentale deux des équipages qui en avaient assez du
voyage, el craignaient de ne pouvoir élre de retour chez eux l'hiver
suivant,

Le 23 juillet enfin, la glace se dispersa et l’expédilion put pour-
suivre son voyage. Au large la mer élail libre, comme elle le
fut aussi dans tout le reste de la saison, La banquise s’elendait
le long de la côte et était compacte au Nord, landis qu'elle était
très dispersée au Sud. Ce fait, qu'on eut souvent l’occasion de
constaler, s'accorde avec les renseignements donnés par de vieux
indigènes, à savoir que la dispersion de la glace, en élé, commence
au Sud el s’élend peu à peu vers le Nord. Cependant la glace
peut être partout refoulée au large par de forts vents de terre.

Le 28 juillet, l'expédition arriva à Zingmiarmiut (62° 40‘ Lat. N.,
p. 98). Après y avoir élabli un dépôt, elle se divisa en deux parties,
car il fut décidé que Garde el Eberlin, avec une pirogue et des
provisions pour 3 mois, relourneraient à la cöle occidentale pour
hiverner de nouveau à Nanortalik, landis que l’expédilion principale
se dirigerait vers le Nord avec 2 pirogues et des provisions pour
1 an, mais naturellement avec des rations limilées et des aliments
concentrés (voir p. 81—83).

Le commandement de la petite expédition fut donné au lieute-
nant Garde, qui reçut une instruction lui prescrivant: 1) de relever
et d'explorer la côte jusqu'à Zluilek pendant son voyage vers le Sud;
2) Waller, en 1885, à la rencontre de l'expédition principale, en lui
apportant des provisions; 3) d’élever sur plusieurs points déterminés
des cairns, c.-à-d. de petites pyramides de pierres, pour y renfermer
un court rapport; 4) d'étendre ses recherches aux fjords en dedans
d’Umanak (île de Griffenfeld), et 5) s’il ne rencontrait pas l'expédi-
tion principale ou n’en avail pas de nouvelles, et que la saison fül
si avancée qu'il jugeât nécessaire de virer de bord pour ne pas
risquer de devoir hiverner sur la côte orientale, d'établir un dépôt
de toutes les provisions dont il pourrail se passer, et de relourner
à la côte occidentale,

L’équipage des 2 pirogues de l'expédition principale comprenait,
outre MM. Holm et Knutsen, l'interprète Johan Petersen, 6

362

Gronlandaises et 2 Gronlandais, parmi lesquels l’infatigable catéchiste
Johannes Hansen, à qui l’expedilion doit en grande partie d’avoir
alteint son but,

Les provisions étaient emballées dans 28 caisses, 20 sacs im-
perméables el 17 barils.

On avail pris en outre 12 caisses renfermant des objets de
quincaillerie et des étoffes pour faire des échanges, des instruments,
des livres, des produits chimiques, des vêlements, etc. ainsi que des
objets d'équipement, tels que tentes, sacs pour dormir, casseroles,
chaudrons, ее. |

Пу avait en tout environ 100 gros colis outre une quantité de

petits, el comme le poids des gros colis variait entre 30 et 40 kilog.,
le poids total des bagages s'élevait au moins à 3000 kilog.

Pour l'habitation d'hiver on n’avait pris que 14 pelits carreaux
de vitre, outre ce qui pouvait êlre utilisé du matériel des pirogues;
on devail se procurer tout le reste au lieu de l’hivernage, de même
qu'on comptait y trouver du lard pour le chauffage et l'éclairage.

Le 30 juillet, l'expédition principale чаша Zingmiarmiut en
compagnie de 4 pirogues montées par des indigènes, dont deux se
rendaient à Umanak (île Griffenfeld) et les deux autres à Zgdloluarsuk
(fjord de Bernstorff). Le 3 août, on arriva sans être gêné par la
glace à ce dernier endroit, qui est le point le plus septentrional
habité par les Granlandais orientaux du sud, et on fy rencontra trois
familles qui, de Sermilik, silué beaucoup plus au Nord, y étaient
venues en 1882. L’année suivante, quelques jeunes gens de ces
trois familles s’élaient rendus dans le Sud avec une pirogue pour
nouer des relations de commerce avec la côle occidentale, et c’étaient
eux qui avaient accompagné l'expédition.

Tous les indigènes de Sermilik suivirent l’expedition jusqu’à
Umivik (64° 19‘ Lat. N.), mais arrivés là, ils prétendirent qu'il était
trop lard pour aller plus loin, et déclarèrent qu'ils voulaient hiverner
en cet endroit el attendre l’élé pour se rendre à Angmagsalik. On
réussit cependant à obtenir la conduite d’une de leurs pirogues
commandée par Ilinguaki (р. 88), sans lequel l’expedilion ne serait
guère parvenue à franchtr la longue étendue de côtes stériles et
désertes qui la séparait d’ Angmagsalik.

La glace était en général très dispersée, et quelquefois même
on voyait de grandes étendues de mer libre. Cependant en maints
endroils, dans les parages plus resserrés comme les petits détroits,
on eut rudement à lutter contre l’amoncellement des glaces. Les

363

glacons élaient plus grands el plus plats que ceux qu'on avail’
rencontrés plus au Sud. Au nord du cap Løvenørn, on dut con-
tourner de grands champs de glace qui, de la terre ferme, s’éten-
daient å une grande distance au large. Bien que, vers la mi-aoül,
un Febn du NW ей fait disparaître presque toute la glace, еп
sorte que, du sommel de hautes montagnes, on n’en apercevail
qu’une bande disséminée qui séparait la mer libre au large de
celle qui longeait la côte, on rencontra cependant encore, dans la
dernière quinzaine du mois d’aoûl, de la glace hivernale compacte
entre les îles. Elle ne retarda pas peu la marche de l'expédition,
car il avail commencé à venter el le vent élait même toujours con-
traire, de sorte qu'avec les pirogues lourdement chargées et faible-
ment équipées, il ne fut souvent pas possible de contourner les îles,
où la mer était assez grosse.

L'expédition arriva le 25 août à l'île de Danebrog, le point le
plus septentrional alleint par Graah, par conséquent un mois plus
tard que ce dernier. Le grand cairn élevé par Graah était encore
intact. Le lendemain on réussit à passer le grand fjord d’Ikersuak
(p. 81), qui était rempli de glaces de toutes les dimensions, depuis
des icebergs jusqu’à de petits fragments détachés des grands gla-
ciers à l'intérieur du fjord.

Le 1% septembre, l’expédilion atteignit, dans la région d’ Angmag-
salik, le lieu où l’on avail décidé d’hiverner, à savoir Tasiusarsik kitdlek
(65° 37° Lat. N.). De ce lieu très heureusement situé, la vue s’éten-
дай à l'Ouest sur les montagnes de Sermilik et leurs promonloires
et, entre le NE et le SE, sur les montagnes dentelées du fjord
d’Angmagsalik et jusqu’au cap Dan (Pl. XII). On se mit aussitôt à
deblayer el a creuser plus profondément un ancien emplacement,
qui consistait seulement en une excavalion faite dans le terrain,
afin d’y élever la demeure d'hiver (р. 127), dont les murs furent
eonstruils avec des pierres et du gazon et le toit avec des bois
flottés recouverts de gazon el de peaux de phoques par dessus. I
fallait en effet que les travaux fussent termines avant qu’il commen-
cat à geler, el dès que le toit fut en place, on transporta dans la
maison tout le gros bagage el l’expedition repartit le 13 septembre
pour se livrer a de nouvelles recherches.

Le 20 septembre, on gravit une montagne qui s’élevail dans
une île située pres de la rive orientale du fjord de Sermiligak, pour
y hisser le pavillon danois et y dresser un cairn haut de deux
mètres un peu au SW du sommet. Sur le rocher qui en formait le

364

socle ful gravée une inscriplion, et on placa dans le cairn une boile
en ferblane renfermant quelques monnaies et un parchemin porlant
qu'on prenait possession du pays au nom du Roi de Danemark, et
Vappelait «Kong Christian den IX's Land» (Pays du roi Christian IX).
L'île reçut le nom de ile d’Erik le Rouge.

L’expedilion visita ensuite les points relativement les plus fer-
Шез du district d’Angmagsalik ainsi que tous les lieux habités des
fjords d’ Angmagsalik et de Sermiligak, et reçut partout l’aceueil le
plus hospitalier. On ne trouva nulle part des ruines scandinaves,
mais seulement un grand nombre de vieilles demeures d'Esquimaux.
Les parties les plus fertiles de ce district sont loin d’être comparables
aen’imporle quelle région du district de Julianehaab, où se trouvent
des ruines scandinaves. Invités à dire si l’on connaissait dans le
pays des restes de maisons non construites par les Esquimaux,:
les indigènes d’Angmagsalik répondirent négativement, car la seule
construction qui remplit cette condition était le cairn de Graah;
ils ne comprenaient même pas, lorsqu'il était question des anciens
colons, que ces derniers eussent jamais séjourné dans leur pays, et
ils ne connaissaient aucune des Jégendes relatives aux combats
soutenus, autrefois contre les Européens, légendes dont il existe
plusieurs sur la côte occidentale.

Le 30 septembre, l’expédition revint à son lieu d’hivernage, et
l'achèvement de la maison fut poussé avec une telle activité, qu’elle
put s'y installer le 3 octobre. Une violence tempête de neige ren-
dait en effet le séjour sous la tente au plus haut point désagréable.

Du 10 septembre au 25 novembre — par conséquent pendant
21/2 mois — on n’apergut pas la banquise. La mer étail ouverle,
avec une grosse houle et un violent ressac. Les continuelles tem-
pêtes du NE entrainaient de temps à autre vers le Sud des masses
de glaces provenant des glaciers, et celles-ci pouvaient pendant
quelques jours amorlir le ressac, mais peu après la mer élait de
nouveau soulevée. Le 25 novembre apparurent de puissants banes
de glace avec un grand nombre d'icebergs. Ces glaces restèrent
en place jusqu'au 20 décembre, ой survint un violent ressac qui
dura plusieurs jours. Bien que la glace, a différentes reprises, formal
sur la mer une couverlure continue pour ensuile se briser et se
disperser de nouveau, le ressac cessa complélement au milieu de
janvier, et c'est à partir de celle époque qu’un vaste champ de
glace compacte s’élendit en dehors et autour de la côte.

365

Le temps le plus long pendant lequel la mer resla couverte de
glaces aussi loin que le regard pouvail s'étendre ne dura qu'un
mois, å savoir le mois de février. Dans celle période, le temps
élail clair, en général calme, avec une lempérature variant de — 10
à — 25° С.

A la marée haute du 27 février survint une debäcle et la glace
gagna le large. Avant comme après celte débâcle, le temps @ай
complètement calme. (Cependant la glace se rapprocha de nouveau
de la côte pour у rester jusqu’à la fin de juin. Sauf pendant
quelques jours où elle forma un amas compacle adhérent à la cole,
elle s’en éloignait et s’en rapprochail tour à tour, sans loutefois s’en
écarter à plus d'un mille. Encore au milieu de mai, après une
période de vents du NE, la glace couvrait la mer jusqu’à l'horizon;
les fjords seuls et leurs environs élaient libres. Elle commença à se
disperser avec le temps calme qui régna à la fin de mai, mais c’est
seulement le 30 juin et le 1 juillet qu'elle fut partout refoulée vers
la haute mer par un violent Fohn du NW.

А 20 minutes de marche de la demeure de l'expédition élail
une maison indigène habitée par 38 personnes. Pendant tout l'hiver,
on reçut fréquemment la visile des habilants de tous les environs,
el par là, comme aussi par les visites qu'on leur fit, l'expédition,
grâce à l’aide de son excellent inlerprèle, eut une très bonne occa-
sion pour apprendre à connaître le mode de vie, les mœurs, la
religion, la langue el les légendes de la population. Les renseigne-
ments qui ont été recueillis là dessus sont publiés dans le volume X
des «Meddelelser om Groenland».

Après avoir, en mai el au commencement de juin, fait quelques
excursions dans l'intérieur des fjords, l’expédition quilla Angmagsalik
le 9 juin 1885 pour se rendre à Sermilik, où elle n’arriva cependant
que le 25 à cause des obstacles que lui opposèrent les glaces, et
le 4 juillet, elle se mit en route vers le Sud dans des conditions
aussi bonnes qu'on pouvait le désirer. Déjà le 16 juillet, elle
rejoignit à Umanak (62° 52° Lat. N.) la partie de l'expédition qui,
après avoir hiverné à Nanortalik, élail venue à sa rencontre pour
lui apporter des provisions au cas qu’elle en manquât, ou lui prêter
toule autre aide dont elle pourrait avoir besoin.

Après s’elre, le 30 juillet de l’année précédente, séparée de
l'expédition principale, la seconde partie de l'expédition avait relevé

366

el exploré la côte depuis Tingmiarmiut jusqu'à Ilwlek. Son voyage
vers le Sud avait élé une série continue de peliles excursions dans
l'intérieur des fjords; longues, elles ne l’étaient jamais, car, à moins
qu'on ne puisse consacrer beaucoup de temps à ces recherches, les
fjords de la côte orientale du Grønland ne se laissent pas explorer
dans toute leur étendue, à cause de la couverture, pour ainsi dire
éternelle, de glaces de toute sorte qui en barre en partie l’intérieur.
Оп ne rencontra nulle part d'anciennes ruines ne provenant pas
d’Esquimaux, de même que rien ne faisait supposer qu’on put en
rencontrer, el les habitants de la côle ignoraient complètement s'il
exislail de pareilles ruines.

La glace resta senlement quelques jours accumulée le long de
la côle, el le 6 août la pirogue de l'expédition faillit se perdre dans
"le courant très rapide qui broyait les blocs de glace les uns contre
les autres. Cependant la situation s’ameliora peu après d'une manière
surprenante bien qu’il ne fit pas un souffle de vent, et depuis lors
les bancs de glace ne gênèrent en rien la navigation; le fort courant
observé le 6 provenait peut-être justement de la circonslance que
c'était l’extrémilé la plus septentrionale de la ceinture de glace du
liltoral qui, entraînée par le mouvement général des glaces vers le
Sud, avail 616 emporlée loin de la côte. Plus tard la mer devint
libre aussi loin que la vue pouvait s'étendre, mais puis survinrent
les tempéles d'automne qui se succédèrent presque sans interruption,
et rendirent extrêmement pénible la dernière partie du voyage, le
long d'une cöle escarpée et ouverle et par une grosse mer; aussi
l'expédition éprouva-t-elle du retard et n’arriva-t-elle que le 27 sep-
tembre à Nanortalik, pour у hiverner el y reprendre les travaux inler-
rompus par son départ pour la côte orientale au printemps de la
même année.

Le 18 mai 1885, celte partie de l'expédition quitta de nouveau
Nanortalik avec 2 pirogues et 4 kajaks. A peine eut-elle atteint la
côte orientale qu’elle fut, à plusieurs reprises, comme l’année précé-
dente, longlemps arrêtée par la banquise. Ce fut seulement le 1°
juillet qu’elle recouvra la liberté de ses mouvements, grâce à la
même lempêle de l’ouest qui, à Sermilik, degagea des glaces qui
Vencombraient la route de l'expédition principale. S’étant ensuite,
le 3 juillet, arrêlée pour у camper au sud du glacier bien connu
de Puisortok, elle y fut témoin d'une ruplure de ce glacier que M.
Garde a décrite comme il suit:

367

«Vers les 7 h. du soir environ, le silence de ces lieux déserts
fut tout à coup interrompu par un bruit ressemblant å un tonnerre
lointain, et qui augmenta rapidement en intensité. C’étail, à n’en
pas douter, le Puisortok qui allait se rompre.

Des masses de fragments de glace pelits et gros tombaient de
l'extrémité du glacier sur 1/6 environ de sa largeur du côté sud, et
à 1 quart de mille à peu pres de Гепагой où nous étions. C'est
seulement apres avoir considéré longtemps le glacier que nous
découvrimes qu'une masse de glace beaucoup plus grande était en
train de s'en détacher, tant était lente la formation de l’iceberg.
Celte masse glissait doucement en même temps qu'elle s’inclinail
lentement en avant, et ce double mouvement continua jusqu'à ce
que, la rupture s’élant faite, elle tomba dans l'eau avec un grand
fracas, de manière que le côlé qui avail formé une partie de la
surface lerminale du glacier en vint a former la surface inférieure
de l’iceberg. Avant, pendant et apres la rupture, il pleuvait de la
surface lerminale du glacier des blocs assez considérables de glace
- qui, en tombant, se brisaient en millions de petits fragments à bords
aigus, el après la rupture, de grands blocs d’une glace compacte et
transparente émergèrent au-dessous de l'extrémité du glacier. Ce fut
la seule glace qui remonta au-dessus de la surface, et l’explication
la plus naturelle de ce fait, c’est que la grande perte de poids
éprouvée par le glacier dans sa partie supérieure ayant rompu l’equi-
libre, la poussée de l’eau sur la partie immergée avait pu librement
s'exercer.

La surface de la mer en face de la partie sud du glacier et
l'emplacement occupé par l'expédition furent recouverts d’une couche
épaisse de pelits glaçons formant comme une bouillie. L’iceberg,
qui flottait au milieu des glaces délachées du glacier, étail assez
au-dessous de la grandeur moyenne des icebergs qu’on rencontre
le long de la côte orientale. Sa plus grande hauteur au-dessus de
la surface de la mer était de 11 mètres, sa plus grande longueur
de 47”, et, d’après un ealcul approximatif, il pouvait bien avoir un
volume de 33000 mètres cubes. Il se composail d’une glace com-
pacte et bleuâtre, et seulement le côté qui avail formé une partie
de la surface du glacier avait une apparence plus neigeuse. Un
des blocs de glace émergés portait plusieurs stries parallèles remplies
de gravier, et qui provenaient par conséquent du lit du glacier. Il
se délacha de ce dernier, sous forme de pelils glaçons, deux fois
plus de glace que sous forme d’iceberg, ce qui s'accorde bien avec

368

les récits des indigenes, d’apres lesquels le Puisortok ne donne jamais
naissance å de grands icebergs, la majeure parlie de la glace qui
s’en détache se brisant en pelils fragments. »

Le 9 juillet, l’expedilion arriva à Umanak. D'un sommet haut
de 700”, on reconnul que la mer élail libre le long de la себе tant
au Nord qu'au Sud, tandis qu’au large s’élendait partout une assez
grande banquise. Pendant qu’on explorait l’intérieur du fjord, M.
Holm arriva du Nord à Umanak, et les deux parties de l'expédition
s’y rejoignirent le 16 juillet, après quoi elles firent route de conserve
vers le Sud. La glace leur opposa à plusieurs reprises de sérieux
obstacles, mais ils ne furent jamais de longue durée et, le 15 aoül,
elles arrivèrent à la côle occidentale du Grønland.

Ce fut seulement le 18 seplembre que l'expédition даша le
Grønland à bord du brick «Constance» el, le 3 octobre, après une
absence de 29 mois, elle rentra à Copenhague.

Les principaux résullats qu’ont donnés les voyages et les recher-
ches de l'expédition sont les suivants.

1) La carte que Graah a dressée de la côte orien-
tale du Grønland a été rectifiée et complétée, car elle
fail connaître les fjords et les montagnes aussi bien que l'étendue
des glaciers et de la glace continentale (Pl. XVI et XVII).

2) Оп a dressé la carte d’une partie qui jusqu'ici n'avait pas
été relevée, et qui a reçu le nom de Pays du roi Christian IX.
D'après les dessins el les renseignements des indigènes, la себе a
en outre 616 tracée depuis le 66° jusqu'au 68/27 Lat. N. (Pl. XV et
XVII el Tome X, PI. 42).

3) On a reconnu que le pays du roi Christian IX est habité
par une branche d’Esquimaux qui, avant l’arrivée de
l’expédition, n’a pas été en contact avec les Euro-
péens. On a appris a соппайге le mode de vie, les meurs,
la langue, les légendes, ete. de celle peuplade, et rapporté
une grande collection d’objets ethnographiques (Tome Х).

4) Pendant les voyages et, en particulier, dans les quartiers
d'hiver de l’expedilion, à Nanortalik el à Angmagsalik, il a été entre-
pris des recherches réguliéres de géographie physique.
Dans le nombre, les observalions météorologiques d’ Angmagsalik
présentent un intérêt spécial à cause de l’excellente situation de
celle localilé comme station météorologique.

369

5) Des recherches géologiques et bolaniques ont été entreprises
sur la côte orientale, et on a rapporté des collections consi-
dérables de minéraux et de plantes,

6) La côte orientale du Grønland n’est pas aussi
inaccessible qu’on le supposait jusqu’ici. D'après Гех-
périence acquise par l’expedition et les renseignements des indigenes,
on peut en général, dans les mois de juillet el d’aott, la longer en
bateau en dedans de la banquise qui l’entoure, tandis qu’en aulomne
elle peut être abordée, au moins à Angmagsalik, sans que la glace у
oppose de grands obstacles.

7) L’expédition a exploré la côte orientale du Grønland aussi
haut vers le Nord qu’on pouvait supposer qu’Österbygden avail été
silué, sans découvrir la moindre trace d’anciennes
construclions non esquimaudes!), et sans que la physio-
nomie, les mœurs, le mode de vie, les légendes, etc. des indigènes
fournissent le plus faible indice qui put faire soupeonner des rela-
tions anlérieures avec les Européens, ce qui doit, semble-t-il,
faire considérer comme définitivement acquis
qu’österbygden n’a jamais existé sur la côte orien-
tale.

Le chapitre troisième (р. 145—233) traile de la géographie
du Grenland oriental danois.

Lorsqu'on considère dans son ensemble la côte orientale du
Grønland jusqu’au 66° degré, il paraît naturel de la diviser en 5
zones, à savoir:

1) La partie le plus au Sud jusqu’à Auarket,
2) d’Auarket à Ikermiut,

3) d’Ikermiut & Igdloluarsuk,

4) d’Igdloluarsuk А Inigsalik,

5) la partie qui s’élend à l’est d’Znigsalik.

1) La ruine scandinave de Narsak, å Kangerdlugsuatsiak (voir p. 160) ne
mérite pas d’être mentionnée. Quant à la ruine décrite par М. Norden-
skiold près du port du roi Oscar («Den andra Dicksonska Expeditionen
till Gronlande p. 421), M Holm ne l'a pas vue ni n'en a entendu parler.
On trouve en plusieurs endroits des cairns plus ou moins en ruines; mais
ils peuvent tout aussi bien avoir été élevés par les Esquimaux, par
Graah ou par des navigateurs qui par aventure ont abordé sur la côte.

IX, 24

370

Les zones 1, 3 et 5 ont entre elles de grands rapports, de
même que les zones intermédiaires 2 et 4 se ressemblent aussi
beaucoup. Les trois zones ci-dessus menlionnées sont coupées par
des fjords profonds, couronnés de haules montagnes dentelées qui
n’ont jamais été couvertes par la glace continentale. Quelques endroits
se font remarquer par une végétation relativement riche. Entre les
montagnes il y a en général de nombreux glaciers, qui souvent descen-
dent jusqu'aux fjords, et vers l’intérieur du pays s’elend une région |
montagneuse remplie de grands glaciers locaux. Les zones 2 et 4
ont un aspect différent. Le pays est très désert et la glace conti-
nenlale s’avance presque directement jusqu'à la mer ou aux bords
des fjords, ne laissant émerger comme des îles que quelques mon-
tagnes Gu groupes de montagnes arrondies. Tandis que les limites
de la plus septentrionale et la plus grande de ces parties couvertes
de glace sont neltement marquées à Znigsalik et à Igdloluarsuk, il
n’y a que la limite nord de la partie la plus méridionale qui le soit
à Ikermiut, la limite sud formant une transilion graduelle entre le
cap Adelaer et Zluilek, région dans laquelle on rencontre des étendues
de côtes libres de glace, en partie fertiles et qui aussi ont été
habitées à une époque antérieure; mais au nord d’Auarket, la glace
continentale s'élève immédiatement en dedans des montagnes de la
côle, et c’est pourquoi on a pris celle localité pour ligne de démar-
calion.

En jetant les yeux sur la carte de la partie sud de la côte
orientale du Gronland, on remarquera aussilôl le haut degré de
parallélisme que présente la direction des fjords. Les fjords suivants
ont tous la direction Е. 1/4 S.: Ikerasarsuak, Kangerdlugsuatsiak, Kutek,
Patursok, Iluilek, Kangerdluluk, Ingiteit, Auarket et Anoritok.

Cette direction des fjords, dans la région autour de Kangerdlug-
suatsiak, est coupée par une direction $. 1/4 E., qui est celle de tous
les bras latéraux de ce fjord ainsi que du lac en dedans de Narsak.
C’est également la direction de la grande vallée oü se trouve un
glacier au fond du fjord d'//ua, comme aussi du bras latéral de ce
fjord, Kangikitsok, dont le prolongement est une grande vallée qui
s’elend vers Tasermiutsiak.

Il faut encore mentionner pour la partie sud les directions Est
et Sud. Bien que, sur la carte, elles ne frappent pas les yeux
autant que les précédentes, elles sont cependant très faciles à recon-
nailre sur les lieux; mais elles sont inlerrompues par plusieurs
vallées basses qui ne sont qu’incomplétement indiquées sur la carte.

371

‘Sur la partie correspondante de la cöle occidentale, les fjords
ont au contraire à peu près la direction du SW, celle des fjords
situés plus au Nord étant SW !/aW et celle des fjords situés plus
au Sud, SW. 1/45. Les fjords de Tunugdliarfik, d’Igaliko el d’Ag-
dluitsok ont des bras lal&raux qui ont la méme direction que ceux de
Kangerdlugsuatsiak, $. /aE., et qui sont tous dans le prolongement
les uns des autres, n’élant séparés que par des terrains relalive-
ment bas.

| est impossible, même approximalivement, d’indiquer le nombre
des glaciers qui se trouvent sur la partie de la côte orientale ex-
plorée par l’expédition, car glaciers, lerrains couverts de glace et de
neige se confondent complètement les uns avec les autres dans les
endroits ой la glace, sur de longues étendues, s’avance jusque dans

„la mer, et où par suile son extrémilé est minée par l’eau et tombe.

Nous nommerons seulement ici les 4 ou 6 fjords d’oü viennent les
grands icebergs, a savoir: Sermilik, Ikersuak, Pikiutdlek, Igdloluarsuk
et peul-élre Tingmiarmiut el Anoritok.

La description commence au cap de Kangerujuk, la partie au
sud de ce promonloire ayant fait l’objet d’un rapport publié dans le
VI volume, chapitre IV.

Sur la partie de la côte située entre Kangerujuk et Iluilek, les
montagnes sont en général basses et ont pour la plupart des formes
arrondies. Déjà à 1 mille en dedans de la côte, les hauteurs de
3000 pieds (942%) ne sont pas rares. Au milieu du pays, on en
trouve plusieurs de 7000 pieds (2200” environ). La distance entre
le fond des fjords de la côte orientale et de ceux de la côte occiden-
tale est en plusieurs endroits très реше et comprise entre 11/2 et
21/2 milles (11,3 et 18,9 kilom.), mais celle étendue est couverte de
glaces jusqu’à une hauteur de 5000 pieds (1570%). Il y a partout
une grande quantité de glace; mais si, de sommets élevés, on em-
brasse d’un coup d’eil l’intérieur du pays, on découvre qu'il y a
un grand nombre de régions montagneuses et de chaînes de mon-
tagnes d'un aspect sauvage qui s'élèvent très haut au-dessus des
parlies recouvertes par Ja glace. Ce sont done ces régions mon-
tagneuses el non la glace qui frappent le plus dans le paysage.
Celle-ci peut s'étendre sous forme de glaciers ou de neige jusqu’au
sommet des plus hautes montagnes, mais elle ne couvre principale-
ment que les régions situées entre les montagnes jusqu’à une hau-
teur de 3000 pieds environ.

24"

372

De Iluilek au cap Adelaer le pays est coupé de 5 fjords
tres profonds; on y trouve seulement quelques peliles îles éparses
le long de la côte et en général situées devant leur embouchure.
Presque nulle part la cöte ne descend en pente douce vers la mer,
mais des monlagnes de hauteur moyenne, avec des vallées inter-
médiaires plus ou moins profondes, s’avancent jusqu’au rivage,
Les montagnes de la côte sont assez abruptes el laissent seule-
ment çà el là devant elles une bande étroite plus plate; leur
hauteur moyenne est de 1500 pieds (470™) environ et quelques-unes
seulement atteignent 2500 pieds (785™), mais les hauteurs croissent
rapidement à mesure qu’on s’avance dans l’intérieur, et au fond des
fjords on rencontre presque partout des groupes de montagnes
escarpées hautes de 3000 à 6000 pieds. La glace continentale
n'est pas capable de surmonter tous ces puissants obstacles, et c'est.
seulement dans quelques endroits (surtout autour du cap Tordenskjold)
qu’elle arrive jusqu'à la cöle. Mais là où toute sa masse ne peut
pénétrer, elle envoie des glaciers à travers les vallées et les ravins;
aussi celte région se distingue-t-elle par sa grande riebesse en gla-
ciers. Cependant il n’y a qu’un fjord, celui d’Anoritok, qui puisse
vraiment être appelé un fjord à glaciers. La côte a un aspect très
nu et très désolé, et, sur beaucoup de points, la neige qui couvre
les flancs des montagnes s’élend, pendant tout l’élé, jusqu’à la surface
de la mer; les lieux dits fertiles apparaissent seulement çà et là
comme des taches verles, et presque toujours avec des ruines d’an-
ciennes habitations d’Esquimaux.

Toute la partie de la cöle du cap Adelaer à Kasingortok,
longue de 7—8 milles (55 kilom. environ), qui commence à Puisortok,
se distingue par sa pauvrelé en grandes découpures et en îles et par
son aspect désolé. De la neige, de la glace, quelques montagnes et
quelques îles basses et stériles, voilà tout ce que l'œil aperçoit sur
celle côle.

Le glacier de Puisortok, qui a une largeur de 16500 pieds
(51807) et a 616 l’objet de tant de descriplions exagérées, est encore
aujourd'hui le seul point de la côte méridionale que les. indigènes
craignent de passer, Il a le même aspect que les autres glaciers
plus pelits le long de la côte, tandis que les courants de glace
proprement dits, ceux qui produisent les grands icebergs, se compor-
tent d’une manière assez différente. Le glacier arrive avec une forte
pente, 12° environ, à travers une реше vallée encaissée dans le lit-

373

toral couvert de glace el haut de 500 pieds (1577). Environ å 1500
pieds (471™) en deçà de sa face lerminale, la pente augmente tout
à coup jusqu’à près de 35°, mais 500 pieds plus loin, elle décroit
tout aussi subitement jusqu'à 10° environ, pente qu’il conserve
jusqu’à sa face terminale, laquelle, comme un mur escarpé et forte-
ment crevassé, plonge tout droit dans la mer (voir PI. XI). La hau-
teur de la face terminale varie beaucoup, entre 100 et 200 pieds,
et la puissance du glacier ne dépasse guère ce chiffre, car la mer,
dans la partie où il y plonge, est souvent peu profonde, et en outre
les couches inférieures, de terrain saillent au-dessous de l'extrémité
du glacier sur les 3/4 de sa largeur à partir du Sud. L’aspect du
glacier indique également une très faible puissance, et la grande
varialion de la pente montre combien il suit exactement tous les
mouvemenls du terrain. La surface en est fortement convexe,
pleine de grandes crevasses transversales béantes, et son mouve-
ment est fort lent — à peine 2 pieds par jour en plein été sur
des points pris en son milieu. Devant le glacier, la mer est pleine
de brisants à fleur d’eau; au-dessous de lui il ne coule aucun
ruisseau de quelque importance et, les 4 fois que М. Garde Га
passé, l’eau, en avant du glacier, avait absolument la même couleur
que partout ailleurs le long de la côte. Dans les anciennes relations
qu'on a de Puisortok, il est dit que des blocs de glace peuvent
émerger du fond de la mer, même à une distance considérable de
ce glacier. M. Garde a été témoin d'une de ses ruptures (р. 367)
sans pouvoir constater autre chose, si ce n’est que le Puisortok se rompt
en avant comme tous les autres glaciers d’une puissance moindre;
il ne peut, suivant lui, être question de blocs de glace qui auraient
émergé dans les conditions que les récits des indigènes font supposer,
et la mer, en avant du glacier, n’est du reste pas tellement pro-
fonde qu'on ne puisse, en beaucoup d’endroits, en apercevoir le
fond. Si donc il y avait eu des blocs de glace immergés qui, d’une
manière ou de l’autre, eussent pu remonter au-dessus de la surface,
on aurait dû pouvoir les voir. Puisortok doit sa mauvaise réputation
à la circonstance qu'il est silué tout au bord de la mer, sans lignes
d'îles ou autre protection pour les baleaux qui ont à le longer, el
tout bateau qui fait une avarie en passant au milieu des glaces
devant ce glacier ou au-dessous de lui, est dans une silualion
très critique. Il est donc naturel que les indigènes redoutent d'y
passer, el peut-être que quelques sinistres dont ces parages ont élé

N

le théåtre ont contribué å augmenter celle crainle.

374

Au nord de Puisortok, le mur escarpé de la glace continentale
surmonte en plusieurs endroits les montagnes basses de la côte,
qui descendent А pic dans la mer. Dans l'intérieur du pays, un
certain nombre de Nunataker se dressent au-dessus de la glace
jusqu'à une hauteur de 5000 pieds (1570™), mais sans former de
chaine continue.

Kangerdlugsuatsiak (Fjord de Mogens Heinesen), le seul grand
fjord de ce district, a de l’embouchure jusqu'au fond une longueur
de 5 milles (37,7 kilom.). Dans sa partie extérieure, les deux côtés
nord et sud, mais surtout ce dernier, sont assez bas, les montagnes
sont arrondies et entiérement couverles de neige, et 4 glaciers, dont
1 plus petit et 3 plus grands, débouchent sur le rôté sud. A 3
milles (22,6 kilom.) en dedans de l’embouchure, le paysage com-
mence à prendre de la vie. Les montagnes revêlent des formes
plus belles et plus imposantes, et le fond du fjord est comme beaulé
sauvage ce qu'il y a de plus grandiose dans le sud du Grønland
(voir p. 185). A 6 milles (45 kilom.) en ligne droite de l’embou-
chure du fjord, se dresse presque à pic et à une hauteur de plus
de 6000 pieds (1900™), un puissant groupe de montagnes dont les
sommets sont couverts de glace. Entre ce groupe et 2 autres
presque aussi imposants, dont un de chaque côté du fjord, s’avan-
cent à travers de profonds ravins 2 courants de glace larges de 1/4
à 1/2 mille et qui, après s'être réunis en un glacier large de plus
de '/2 mille, se précipitent dans le fjord. A travers de profondes
vallées escarpées on voit les jglaciers se confondre avec la glace
continentale, qui s'élève vers l'intérieur par une pente douce. Le
fond du fjord est complètement inaccessible.

En opposition aux districts silués plus au Sud, la partie de
Kasingortok а Umanak se distingue par une grande ligne d’iles et
par une végétation et une population relativement abondantes, de
même que le liltoral y est plus large el libre de glace. On n'y
trouve que 2 fjords assez profonds: Tingmiarmiut et Umanak, ou
fjord de Sehested; mais les nombreuses petites découpures, les
détroits et les îles de cette région Jui donnent un tout autre aspect
que plus au Sud; sous beaucoup de rapports elle rappelle le district
de Julianehaab, bien que la richesse de la végétation ne puisse y
être aussi grande à cause de la présence beaucoup plus longue des
glaces flottantes le long de la себе. C'est grace au caractère com-

plèlement montagneux du pays que la glace continentale est tenue
en échec, et que toute végétalion n'est pas élouffée sur la côte.

La région au nord d’Umanak qui entoure les quartiers d’hiver
de Graah, Akorninarmiut, est coupée de plusieurs fjords, en partie
profonds, dans l'intérieur desquels se dressent des montagnes de
5 à 6000 pieds, qui se distinguent par leur beauté sauvage et sont
entourées de glaciers. Toul près de la côle il y a un grand nombre
d'îles, dont la plupart, de même que le continent voisin, sont
relalivement basses et arrondies.

Entre le cap Moltke et Kangerdlugsuak (fjord de Bernstorff), on
trouve des montagnes haules de 3 à 4000 pieds, entre lesquelles
s'étendent de grandes parlies couverles de neige el des glaciers.
Celle région, avec les îles basses pres de la cöle, porte en général
le nom d’Zgdloluarsuk. C'est le point le plus septentrional habilé par
les indigenes du Sud. |

Sur toute l'étendue entre Zgdloluarsuk et Umivik (fjord de Gyl-
denlove), de grands glaciers s’avancent directement jusqu'à la mer.
Au nord de Tingmiartalik, s'étend jusqu’au fjord d’Umivik (voir
PI. XII) le glacier que Graah a appelé Colbergerheide (Kange-
rajup apusinia). N est seulement interrompu çà et là par quelques
montagnes ou Nunalaker, el comme glacier producteur d’icebergs ne
joue qu’un rôle des plus insignifiants. L’extrémité en est basse, à
pie et pleine de crevasses, et dans beaucoup d’endroils le roc nu
apparaît au-dessous. Il s’élève par une pente assez raide vers des
montagnes couvertes de neige siluées immédiatement en dedans de
la côle, et qui le limitent de toute part. Ces montagnes sont en
partie dentelées et forment de longues chaînes. C’est seulement
dans l’intérieur du fjord d’Umivik qu'on voit la glace continentale
s'élever derrière les montagnes.

Au nord du fjord d’Umivik el un peu dans l’intérieur, se dres-
sent des sommets qui s'élèvent à une grande hauteur au-dessus de
la glace. Le plus haut et le plus apparent est I’ Anikitsok, qui atteint
3850 pieds (1210™). Une autre montagne haute de 3540 pieds
(11107), siluée au nord de la précédente, est entièrement couverte
de neige et a la forme d’une selle (voir p. 200). Il y a toute pro-
babililé que c’est celle montagne à laquelle Danell, en 1652, a
donné le nom de «Hvidsadel» (selle blanche).

Pikiutdlip ikera, qui est appelé par Graah Baie de Kjoge,
est de tous côlés entouré de glaces qui s'élèvent d’une manière

376

conlinue jusqu’a la glace continentale (voir Ja figure p. 196). Ce
fjord donne naissance à un grand nombre d’icebergs qu’on rencontre
en descendant le long de la côte. La région environnante s’appelle
Pikiutdlek et est visilée quelquefois par les habitants d’Angmagsalik,
qui même de temps à aulre у passent Vhiver.

De Pikiutdlek à Kivdlak (ile de Danebrog), le pays est cou-
vert de glace. Il n’y a qu’une étroite bande libre entre les grands
glaciers le long de la cöle. Celle-ci est formée tantôt de rochers
qui s’elevent graduellement, tantöl de pelits promontoires bas, mais
le pays a presque partout des formes arrondies el est très neigeux.
Le Nunatak qui s’eleve à 1750 pieds (550?) sur le cöl& nord du
fjord de Kardlit ikera, el la presqu'île de Tornarsik haute de 1310
pieds (4117), appelée par Graah Cap Gudbrand Torlaksen,
font seuls exceplion а ces formes basses et arrondies. Le Nunatak
est complélement à pic du côté de la mer et est limité sur les
autres côlés par la glace qui s’eleve en pente douce vers l’intérieur.
Aussi est-il facile à reconnaître à de grandes distances. De son
sommet on ne pouvait pas découvrir d’autres Nunataker en dedans
de la bordure de glace, bien que la glace ne semblät pas s'élever
bien haut vers l’intérieur.

Toutes les îles siluées devant celle portion de la côte et appe-
lées îles de Graah, sont relativement basses el arrondies. La
plus haute de ces îles, Kardlit (île de Hornemann), a 1160 pieds
(364%). L’ile de Danebrog est très découpée, mais peu haute.
Sur la presqu'île qui s'élève à 960 pieds (216™) dans le nord-est
de Vile, se trouve le beau cairn de 2" de hauteur que Graah ya
construit en 1829, et qui est visible à une grande distance. Le 25 août
. 1884, la glace d'hiver barrail encore le détroit entre Vile de Dane-
brog et la lerre ferme, de même que les passes entre plusieurs des
autres îles. Même dans les parages plus ouverts comme entre
Pamiagdlikajik et Kardlit, il y avait encore le 18 août de grands
champs de glace d'hiver. Les indigènes ont cependant déclaré que
l’année 1884 était exceptionnelle sous ce rapport, et qu'ils n’avaient
jamais vu la glace d'hiver barrer le passage à une époque si avancée.
En 1885, la débâcle de la glace entre les îles de la côte a déjà
commencé dans les premiers jours de juillet,

De l’île de Danebrog à Sermiligak, partie dont il n'a
jusqu'ici pas existé de саме. A l’est de Vile de Danebrog est
situé le vaste fjord d’Ikersuak, dans lequel débouchent trois grands

377

glaciers (voir la figure р. 81). Il est pour ainsi dire toujours rempli
de glaces de toutes les grosseurs provenant des glaciers, depuis
d’enormes icebergs jusqu'à de tout pelils fragments, et est regardé
comme le fjord le plus dangereux de toute la côte. De grands
et nombreux icebergs sont échoués à lembouchure du fjord et
forment une barriere qui arréle la glace inlérieure, laquelle, des
que le lemps esl calme, se transforme par la gelée en une masse
сотрас{е, de sorle que le passage peut souvent être interrompu
pendant très longtemps. Comme on зай, c'est lå que Graah fut
obligé de rebrousser chemin, apres que la glace eut durant trois
semaines opposé А sa marche des obstacles insurmontables.

Des qu’on a passé Ikersuak, le pays prend un aspect moins
sévère. On rencontre jusqu'à Nukajik un grand nombre d'îles; elles
ont toutes des formes arrondies, sont basses et relalivement fertiles,
et séparées par de petits détroits. En dedans de ces îles s’elend
une étroite bande de terre entre la glace de la côte et la mer.

Immédiatement à l’est d’Inigsalik, le pays change complètement —
de caractère. La glace continentale s'éloigne de la côte et fait place
à de hautes montagnes, entre lesquelles on trouve des vallées el
des ravins avec une végétation assez abondante.

A Vest du cap Karusuernek s'ouvre le grand fjord de Sermilik,
qui est appelé le fjord d’Egede et de Rothe. Ce fjord, qui a une
longueur de 15 milles (113 kilom.) et une grande largeur, se divise
en deux bras, dans lesquels débouchent des glaciers. Le glacier du
bras oriental arrive à travers une large vallée, mais ne livre, dit-on,
que de la glace très sale et en pelits morceaux. Les indigènes
racontent que ce bras a 616 autrefois en communication avec le
fjord de Sermiligak, mais que le détroit est maintenant bouché par
le glacier. Le puissant glacier du bras occidental vient directement
de la glace conlinenlale, qui s’éleve à une hauteur considérable el
limite l'horizon aussi loin que le regard peut s’élendre. Ce glacier
donne naissance pendant toule l’année à de nombreux icebergs.

Le côté occidental du fjord, dans sa partie extérieure, est très
montagneux jusqu’en dedans de la grande île de Kekertarsuatsiak ;
on trouve sur celle élendue des montagnes hautes de 3000 à 4000
pieds. Plus au nord le pays devient moins élevé, a des formes
arrondies et est très neigeux; la glace continentale arrive près de la
côle el s’avance dans quelques baies jusqu’à la mer, mais ne se
rompt pas. Entre les deux bras, au fond du fjord, se dressent à
1500 pieds des montagnes couverles de neige, au sommel assez

378

plat el aux flancs abruptes, derrière lesquelles la glace continentale
s'élève en pente douce à une hauteur considérable.

Dans la partie la plus reculée du fjord, sur la rive orientale,
on rencontre des pics, hauts de plus de 6000 pieds qui s'élèvent
autour du fond du fjord d’Angmagsalik, landis que le reste de cette
rive est entouré de montagnes assez basses, à formes arrondies. Un
grand détroit, Ikerasarsuak, relie entre eux les fjords de Sermilik et
. d’Angmagsalik. En dehors de ce détroit sont silués les lieux
habités, en partie sur de petites îles; en 1884—85, il y en avait
quatre, à savoir Sevinganarsik, Ikatek, Sevinganek et Akerninak, avec
en tout 174 habitants.

A lest du cap Orsuluviak, est située la baie de Tasiusak (visilée
en 1883 par Nordenskield el appelée par lui «Konung Oscars
hamn»), où se jeltent 5 rivières riches en saumons, et dont les
bords sont couverts d’une abondante végélalion. Les habilants
d’Angmagsalik y viennent souvent pêcher le saumon et récoller les
fruits noirs des camarines (Empetrum nigrum). On у trouve plusieurs
emplacements qui ont élé habités il y a une trentaine d'années.

Le fjord d’Angmagsalik court d'abord droit au NNE pendant 4
milles (30,1 kilom.), après quoi il tourne au NNW et pénètre dans
le pays sur une longueur de 5 milles (37,6 kilom.). La partie ex-
térieure est limitée à l'Est par d’assez grandes îles haules de 2000
pieds; sur la plus méridionale de ces îles se dresse la montagne de
Kalerajuek (PI. ХИ). Danell a, comme on sail, visilé ces parages.
Par le nom de Cap Kong Frederik III il a, d'après son journal,
seulement voulu désigner le haut promontoire qu'il voyait s’avancer
le plus loin dans la mer; mais comme ce promonloire doit, sui-
vant lui, être situé sous 651/2° Lat. N. el que, sur la саме de
Mejer (Pl. 5), se trouve un repli que la côte fail vers l’Ouest, c'est
à la montagne de Kalerajuek qu'il faut donner ce nom. L’autre
partie de celte ile est moins haute et descend à pic vers la mer du
côté du Sud en formant un promontoire appelé Naujauguit, qui doit
représenter le Cap Dan (PI. XII). Les petiles iles environnanles sont
basses.

L’intérieur du fjord d’Angmagsalik se divise en deux bras qui
tous deux se terminent à une courte distance’ de Sermilik. En face
de l’extrémité du bras septentrional se dresse une montagne haute
de 6000 pieds environ, et dont la parlie supérieure est coupée en
deux par une vallée parabolique parallèle à la direction du fjord
(voir Pl. XIII). Dans le fond de ce dernier, l’eau est peu profonde,

379

de sorte qu’ä marée basse il est ä see sur une étendue d’un quart
de mille. De lå le fjord se prolonge en une grande plaine de sable
qui va jusqu’au pied de la ‘montagne. Celle région est appelée
Kingorsuak, et est entourée de plusieurs montagnes hautes de plus
de 6000 pieds qui lui donnent un aspect grandiose. De nombrenx
glaciers serpentent entre les montagnes, mais n'arrivent pas jusqu’au
fjord, et l’eau qui s’en écoule se rassemble dans une rivière qui
traverse la plaine de sable. Vers l'Ouest une grande vallée conduit
à Sermilik. On trouve à Kingorsuak une abondante vegelalion qui
se compose de laillis de saules, de bouleaux nains et de bruyeres
baceiferes, mals il est rare que les baies arrivent à maturité.

Dans l'hiver de 1884—85, il y avait au fjord d’Angmagsalik
sept maisons habilées, à savoir dans les lieux suivants: Tasiusarsik
kangigdlek, pres de l'embouchure occidentale du fjord; Kangarsik el
Norsit sur la grande île le plus au Sud — la partie de l'ile où se
trouvent ces localilés est désignée sous le nom de Kulusuk; —
Umivik el Kumarmiut, sur des promontoires des grandes îles au côté
est du fjord: Zngmikertok, sur une pelite île près de Kumarmiut, et
Norajik, sur Vile à Vextrémilé de la partie extérieure plus large
du fjord. Dans chacune de ces localités il n’y a qu’une seule habi-
lalion, mais ces maisons sont tres grandes et il y loge quelquefois
une dixaine de familles. La population du fjord d’Angmagsalik se
composail de 225 personnes.

Le fjord de Sermiligak a une longueur de 5 mllies environ el
est entouré de monlagnes hautes de За 4000 pieds. La partie
extérieure de sa rive orientale est limilée par des îles escarpées
hautes de 2000 pieds. Les deux plus grandes ont été appelées,
l'une Vile d’Erik le Rouge et l’autre Vile Leif. N y a été
eonsiruil des cairns qui renferment des documents portant qu'on a
pris possession du pays au nom du roi de Danemark, et lui a
donné le nom de «Pays du roi Christian IX». Du sommet,
haut de 2080 pieds, de Vile Leif, on peut voir les îles au NE
jusqu'à une distance de 7 milles. L’intérieur du pays présente un
chaos de cimes haules de 5 а 6000 pieds et en partie couvertes
de neige (PI. XIV). Пу avait plusieurs glaciers entre les montagnes,
mais nulle part de grandes étendues couvertes de glace. Toutes les
peliles îles environnantes se composent de rochers nus et escarpés
(voir la figure p. 217).

Le fjord de Sermiligak se divise en deux bras, et de chacun
d'eux sort un large glacier qui s’avance jusqu’à la mer entre de

380

hautes monlagnes. Les deux glaciers se rompent seulement un peu
au printemps, lorsque commence la debäcle des glaces. L’exterieur
du бога gele rarement, car de forts courants у enireliennent de
vastes ouvertures dans la glace, et c'est pourquoi Sermiligak est un
excellent lieu de chasse. Dans l'hiver de 1884—85, il ne s’y trou-
vail qu’une seule maison, qui étail située à Nunakitit et habilée en
tout par 14 personnes.

De Sermiligak å Kangerdlugsuak. La реше carte comprise
entre 66 et 681/2° Lat. N. (Pl. XVII) a été dressée d’après les ren-
seignements fournis par les indigenes, mais bien entendu a l’aide des
mesures prises par l’expedilion et des matériaux recueillis par les
expéditions du «Hansa» el de «Ingolf».

Je donnerai d’abord un exemple de la maniére dont on a déter-
miné la situation des lieux, et des moyens de contrôle qu’on a eus
à sa disposition. A Ztivsalik, un des lieux d’hivernage, le soleil, au
jour le plus court, est juste au-dessus de l'horizon, tandis qu’en
élé il reste constamment sur le ciel, au moins pendant 5 jours.
Comme la réfraction, à l'horizon, relève le soleil de tout un diamètre,
le centre du soleil se trouve à un demi-diamétre au-dessous de
l'horizon lorsqu'on le voit juste au-dessus, el la latitude doit par
conséquent être de 66° 48° environ.

Les indigènes disent qu'à une bonne journée de voyage au nord
d’Itivsalik, est siluée une grande île couverte de glace appelée Apu-
titek. D’Angmagsalik à Aputitek il у a aussi loin que d’ Angmagsalik
à Umivik, au Sud, ou, d’après d’autres récits, que d’Angmagsalik à
mi-chemin entre Umivik ет Igdloluarsuk. En prenant la moyenne de
ces deux indications el en la portant sur la carle, on voit qu'Apu-
titek se trouve environ sous 67° 15° Lat. N. De Sermiligak à Apu-
titek, il y a, suivant les uns, quatre longues journées de voyage —
plus longues que celle d’Angmagsalik à Sermiligak — et suivant
d’autres cinq journées de voyage. Si Гоп mesure sur la carte la
distance entre Sermiligak et le point correspondant å la distance
ci-dessus mentionnée d’ Angmagsalik vers le Nord, on trouve qu'avec
5 journées de voyage chaque journée est de 5,5 milles (41,4 kilom.),
tandis qu’avec 4 journées, elle est de 6,75 milles (50,8 kilom.).

En mesurant la distance entre les deux points déterminés, a
savoir d’Aputitek — determine par des distances et contrôlé par des
journées de voyage — à Itivsalik — déterminé par le soleil — on
constate qu’elle est de 7 milles (52,7 kilom.) ou, en d’autres termes,

381
qu'il y a entre ces deux points une bonne journée de voyage,
distance qui s’accorde avec celle que les indigènes avaient indiquée.
La latitude trouvée par le soleil et la distance de la journée de
voyage se trouvent ainsi fixées.

La région entre Aputitek et Itivsalik est en général désignée
sous le nom de Kialinek. Les habitants d’Angmagsalik la visitent
quelquefois et у passent Vhiver.

Beaucoup de distances sont déterminées non seulement par des
journées de voyage, mais aussi par des dislances correspondanles
dans la région bien connue à l’ouest d’Angmagsalik, de même que
les longueurs des fjords le sont par les longueurs correspondantes
de ceux du district d’Angmagsalik. La direction de la côte est
naturellement moins certaine, et on Га délerminée en prenant celle
qui a 616 mesurée par l’expedilion jusqu'à une journée de voyage
au nord de Sermiligak, à Гепагой où le grand fjord de Kangerdlug-
suatsiak pénètre dans l'intérieur du pays. Au promontoire que forme
la rive nord de ce fjord, la côte s’infléchit plus vers le Nord et se
continue dans la même direction pendant trois longues journées de
voyage, jusqu'à l’île couverte de glace d’Aputitek, mentionnée plus
haut, où elle reprend la même direction que la partie siluée plus
au Sud. Après trois autres journées de voyage, on arrive а une
île également appelée Aputitek (environ sous 68° Lat, N.), où le.
soleil en élé ne se couche pas, mais tourne continuellement autour
de l'horizon, el au nord de laquelle s'ouvre le large fjord de Kanger-
dlugsuak. Au delà de ce fjord, la côte s’infléchit davantage vers l'Est.

De même que les dessins cartographiques communiqués par les
indigènes (voir Pl. XV) ne concordent pas complètement, de même il
у a plusieurs désaccords dans les distances indiquées entre les diffé-
rents points le long de la cöle. Mais comme ces divergences ne sont
pas considérables el qu’on a pris la moyenne de ces indications,
l'erreur qui en résullera sur la carte ne sera pas grande. Dans le
tracé de la carte, on a dû tenir comple de la circonstance que les
indigènes représentent souvent les étendues qui leur sont familieres
sur une échelle plus grande que celles qu'ils connaissent moins bien,
afin d’avoir plus de place pour les détails. IIs le font surtout pour
les longueurs des fjords, car ceux où ils n’ont pas été sont repré-
senlés sur une très pelile échelle.

Lorsque la glace provenant des glaciers sort des fjords au prin-
temps, elle entraine avec elle celle qui s’y est formée pendant l'hiver.
La banquise s'éloigne aussi de la côte à la même époque. Entre

382

Vile d’Aputitek du sud et le promontoire au nord de Kangerdlugsuat-
siak, la banquise peut de nouveau se rapprocher de la cöte avec
‘les vents du NE, mais elle n’y reste pas et s'éloigne quand le vent
cesse. En général on peut longer la côle au nord d’ Angmagsalik
de meilleure heure que celle qui s’éiend au sud, c’est-à-dire à partir
du jour le plus long. La glace n’y présente en somme pas d’aussi
grands obstacles qu’à l’ouest el au sud d’Angmagsalik, parce que
la banquise ne gagne pas si souvent la côle, ou, quand elle y
vient, s’en éloigne aussitôt de nouveau. En outre, sur toute l’étendue
au Nord, il n’y a pas aulant de glace provenant des glaciers que le
long de la partie sud de la côte.

Sur l'étendue comprise entre Sermiligak et Kialinek, les mon-
tagnes sont lout aussi haules et aussi dentelées que dans le district
d’Angmagsalik, mais au nord de Kangerdlugsuatsiak, la glace conti-
pentale s'approche plus près de la себе et débouche partout dans
l'intérieur des fjords. Dans quelques endroits, elle s’avance même
jusqu'à la mer. Entre Kialinek et Kangerdlugsuak, les montagnes
sont moins hautes et plus arrondies que plus au Sud, et le pays a
en général le même aspect que dans la région autonr de Pikiutdlek
(65° Lat. N.), car sur de longues étendues la glace continentale
arrive jusqu’à la côte. Tel est le cas, par exemple, sous 67!/a°
Lat. N. environ, où, sur un espace d’au moins 5 milles (37,7 kilom.),
elle s’avance partout jusqu’à la mer, et c’est seulement dans за
parlie la plus septentrionale que s'élève un Nunatak formé par un
étroit promontoire. Le fjord d’Ikersuak est le seul glacier dangereux
qu’on ail a passer entre Angmagsalik el Kangerdlugsuak. Au dire des
indigènes, on ne voil plus la glace continentale le long de la côte
au nord de ce dernier point.

Les indigènes qui autrefois habitaient la côte dont il s’agit
vivaient plulôt de la chasse aux narvals et aux ours que de la chasse
aux phoques, car ils chassaient le narval et l'ours pendant toute
l’année. A une époque antérieure, les habitants du district d’Ang-
magsalik allaient souvent à Kialinek, mais comme, pendant plusieurs
hivers, ils ont soufferl de la famine et qu'il en est mort de faim
un grand nombre, la côte est depuis lors restée inhabilée. Parmi
les indigènes, il y en avail seulement quelques-uns qui s’élaient
avancés jusqu’à l’île nord d’ Aputitek, el aucun d'eux n'avait passé le
fjord de Kangerdlugsuak. Autrefois il у avait toujours une chasse
abondante tant dans la région de Kialinek que dans celle de Patu-
terajuit. Les habilants y étaient nombreux, et on raconte même que

383

quelques-uns de leurs descendants ont traversé le grand fjord de
Kangerdlugsuak et monté plus haul vers le Nord, où ils demeurent
peut-être encore. |

On trouvera р. 149—157 et 167—168 quelques renseignements
sur les cartes du Grønland oriental danois qui accompagnent
ce volume. La carte de la partie Sud, dressée par l’expedition, est
reliée directement par des azimuts a celle que M. Holm a dressée,
en 1881, de la partie méridionale du Grønland (Medd. om Gronl.,
Vol. VI), et qui, å son tour, a pour point de départ Julianehaab, dont
la longitude a été déterminée par Graah à l’aide d'une occultation
d’etoile.

On n’a employé qu’exceptionnellement le chronometre pour la
construction de la partie de la côte courant du Sud au Nord, les
longiludes ayant été délerminées par l'intersection des lalitudes des
points considérés et des relévements de sommets dont la posilion
était connue.

Le lieu d’hivernage à Angmagsalik — Tasiusarsik — (65° 37/2"
Lat. N. et 37° 16° Long. W de Greenwich) a 616 pris pour point de
départ de la carte de la partie Nord. Les posilions de cette carte,
pour la parlie de la côte qui court Est-Ouest, ont 616 déterminées
par des latitudes et des longitudes, celles-ci étant reliées à la longi-
tude d’Angmagsalik, et à partir de l’endroit où la cöle change de
direction pour courir Nord— Sud, par le procédé ci-dessus mentionné.
On a determine la position d’Umanak (62° 52° Lat. N.) en partant du
Sud et du Nord et obtenu dans les deux cas le même résullat.

La liste des résultats des observations astronomiques se trouve
р. 226—227. Les longitudes de Nanortalik et de Tasiusarsik ont
616 déterminées par des distances lunaires.

Les cartes sont des copies réduites des cartes originales, qui
ont élé levées de la méme maniere que la carte de 1881 (Medd. om
Gr., Vol. УГ, р. 176—177), mais la délermination des distances par
des angles de dépression a cependant élé employée bien plus souvent.
La formule qui a servi à calculer la distance est exposée р. 153—
154. Au coefficient de réfraction très important, mais très variable
de celte formule, on a donné la valeur moyenne 0,1, que plusieurs
essais Ont fait reconnaître approximalivement exacte (Recherches sur
la réfraction lerrestre, par М. Eberlin, р. 229—233). Les hauteurs
sont données en pieds danois (1 pied == 0™,313853). Sur la carte
du Sud, M. Eberlin a indiqué la nature des terrains.

384

Le chapitre quatrième (р. 235—270), rédigé par ММ. H. Knutsen
et P. Eberlin, traile de la géologie du Grønland oriental entre le
66° Lat. N. et le cap Farvel. M.Knutsen était le seul naturaliste qui
accompagnât le capitaine Holm dans son exploration de la côte
orientale, au nord de 62° 52°, après qu'ils se furent séparés de Гех-
pédition du sud commandée par le lieutenant Garde, et il s’exprime
comme il suit dans son rapport à la commission.

L'expédition du Nord devait principalement faire des recherches
géographiques et archéologiques sur la côte orientale, et les recher-
ches géologiques venaient en seconde ligne, Pour remplir la partie
principale de ce programme, à savoir celle qui a donné à l’expedi-
tion son importance, il fallait, dans une certaine mesure, mettre
toutes les autres considérations de côlé. Comme géographes, il
s'agissait de voyager aussi vile que possible et de chercher les points
qui convenaient le mieux pour prendre des mesures. Comme archéo-
logues, nous devions nous efforcer de longer la cöle orientale
jusqu’au 66° parallèle, c’est-à-dire aussi haut qu’on pouvait supposer
que les premiers colons scandinaves avaient remonté. A cela venait
s'ajouter que le court été aretique nous forçait de nous dépécher.
C'est pourquoi les observations géologiques n'ont pas 616 faites d'une
manière systémalique, mais seulement çà et là dans les endroits où
l'expédition a débarqué, et il ne pouvail par suile être question de
dresser une carle géologique de la partie nord comprise entre
Umanak et Sermiligak (voir Pl. XVI et XVII).

Sur toule celle étendue, les roches présentent une très grande
uniformilé et se composent allernalivement de gneiss et de granit,
avec des couches secondaires de hornblende et un seul gisement de
pierre ollaire dans Vile d’Akitsek, sur le côlé nord de la baie de
Kjøge (65°).

Le granit est souvent mélangé de fragments de gneiss et,
dans la partie la plus septentrionale, renferme beaucoup de grenats.
On y trouve aussi de puissants filons de pegmatite.

Dans le gneiss, on a, comme dans la partie sud, constaté de
nombreuses dislocalions (efr. Fig. 24 et 28), et il présente en quel-
ques endroits des couches contournées (Fig. 80).

Sur l'étendue dont il s’agit il y a 4—5 fjords, à travers les-
quels la glace continentale envoie au dehors des icebergs, à savoir
ceux de Sermilik (le plus grand), d'Zkersuak, de Pikiutdlek, d'Igdlo-
luarsuk et peut-être un cinquième plus au Sud. Pour ce qui regarde
les montagnes, elles se distinguent dans les régions éloignées de la

385

glace conlinentale, par leurs formes alpestres, leurs pics aigus et leurs
flanes désagrégés. Par contre, les monlagnes siluées loul près de la
glace continentale, dans les parties d’où elle s’elail retirée, sont
basses, arrondies, lisses et non désagrégées. C'est ainsi que les
montagnes d’Angmagsalik et celles de la partie extérieure de Sermilik
sont haules et escarpées, tandis que dans la partie inlérieure de
Sermilik et sur la terre ferme autour d’/kersuak, le pays est assez
bas et plat. On observe presque partout les stries produites par les
glaciers, el elles suivent en général la direction des fjords el des
vallées, de même qu’on trouve souvent des moraines latérales et
quelquefois des moraines de fond, tandis que les moraines lerminales
sont plus rares, presque tous les glaciers débouchant dans la mer.

En hiver il se forme, entre les haules et les basses eaux, des
bordures de glace qui quelquefois peuvent avoir plusieurs mètres de
largeur. Quand le dégel commence au printemps et que surviennent
les grandes marées, ces bordures se délachent en entraînant avec
elles, des flancs des rochers, les pierres qui se sont délachées dans
le courant de l'hiver, Quant à d'anciennes lignes plus élevées indi-
quant le niveau alleint par la mer, on n’en a pas observé en
Grønland oriental.

La partie sud de la côte orientale, d'Umanak au cap Farvel
et de là jusqu'à 60° 45‘ sur la côte occidentale, est décrite à la fin de
ce chapitre par M. P. Eberlin, qui, après avoir à plusieurs reprises
visité toule celte côte, a indiqué sur la carte qui accompagne ce

volume (PI. XVI) la nature des principales roches qu'il a observées.

a) Les roches et les minéraux qu'on y rencontre. Les roches
qui occupent la plus grande partie de l’étendue dont il s’agit sont le
granit el le gneiss. Elles se répartissent de facon que le pays est
traversé par une zone de gneiss, au nord et au sud de laquelle il
y a du granit d’une espèce différente.

Dans la partie granitique du nord, la roche est un granit
ordinairement gris, gneissique et à grains fins, qui renferme souvent
de la hornblende, quelquefois de la titanite, et en un endroit (sur le
promontoire au sud de Puisortok) de l’aventurine feldspathique. Dans
quelques points la hornblende est si prédominante que la roche de-
vient du granit syénitique.

Entre la parlie granitique du nord et la zone du gneiss, la
transition est très graduelle. Dans la zone du gneiss, la roche est

IX 25

24

386

du gneiss gris ordinaire. Elle renferme sur de grandes étendues de
la hornblende et du fer magnétique, est souvent mélangée de grenals
et le graphite s’y montre par couches sur la côle occidentale, a
Nanortalik et en plusieurs points autour de l'embouchure du fjord
de Tasermiut. La roche est presque partout neltement stratifiée, soit
en couches régulières bien que souvent fortement plissées, soit en
couches plissées de gneiss enveloppant de petits rognons de granit.
De celte dernière espèce de gneiss, il existe une variété renfermant
des grenats et de la dichroïte bleue!), qui se trouve dans la partie
méridionale de la zone du gneiss, tant sur la côle orientale, à
Kangerujuk, que sur la côte occidentale, dans quelques petites îles
au SE de Nanortalik et à l'extrémité sud de Sermersok. Ce gneiss
n'ayant été observé que dans un petit nombre de localités, on ne
Ра pas indiqué sur la carte d’une manière particulière.

Dans la partie granitique du sud, qui se relie au bord
méridional de la zone du gneiss par une transition graduelle , la
roche se compose d’un granit gneissique à grains en général assez
grossiers el riche en grenats.

Sur la carte, les parties granitiques du nord et du sud
sont indiquées par la même teinte, bien qu'elles diffèrent l’une de
l’autre tout aulant que chacune d'elles de la zone du gneiss, et le
groupe de roches mentionné ci-dessous est également désigné sur
la carle sous le nom de syénite, d’après celle de ces roches qui
caractérise le mieux ce groupe.

En opposition avec les roches ci-dessus mentionnées, qui, nous
l'avons vu, passent d’une manière insensible de l’une à l’autre,
et, au point de vue de leurs limites et de leur gisement, cons-
tiluent un tout indivisible, on trouve en plusieurs endroits
des roches (granit, granit amphibolique et syénile) qui, en somme,
se composent bien des mêmes éléments que les précédentes, mais
qui, parce qu'elles se présentent sous forme de parlies bien
limitées en dedans des autres roches, semblent cependant mériter
une mention à part. En effet là où elles se rencontrent avec les
autres roches, dont elles se distinguent par leurs grains en général
plus grossiers, leur pauvreté en quartz et leur plus grande

1) C'est sans doute ce minéral que M. Laube (Die zweite deutsche Nord-
polarfahrt. I, p.123, et Geol. Beobachtungen, p.76) a appelé saphir et
corindon bleu-violet.

387

richesse en mica et en hornblendet), la limite entre elles
est facile å reconnaitre. Sur plusieurs points, les roches a grains
grossiers renferment en oulre ‘des fragments du gneiss ou du
granit environnant. Ainsi

1) la syénile autour d’Aluk contient un grand nombre de frag-
ments de granit riche en grenals;

2) la syenile de Kangek, à l’est de Nanortalik, renferme quelques
grands fragments de gneiss;

3) le granit d’Isua, de Tugtutuarsuk et des îles Kanajormiut, est
appelé par Giesecke?) du granit régénéré, parce qu’il contient
beaucoup de petits fragments de gneiss.

Dans quelques endroits, les roches à grains grossiers s’étalent
au-dessus des roches environnantes. Toutes ces circonstances ren-
dent vraisemblable que les granits à grains grossiers, les granits
amphiboliques et les syénites sont en général des masses éruplives
qui se sont fait jour à travers les roches granitiques et gneissiques
les plus répandues dans l’est du Grønland, en s’élendant quelquefois
au-dessus d'elles (voir Fig. 31).

Environ au milieu du fjord de Lindenow, se dressent tout à
coup des montagnes de 7300 pieds (23007). Ce sont les plus
hautes qu'on connaisse dans le Grønland oriental danois, et elles
s’elevent à 4000 pieds (1260™) au-dessus des roches environnantes.
Celles-ci se composent de gneiss, tandis que les montagnes sont
formées de syénile, qui semble avoir fait éruption à travers le gneiss
et forme comme un champignon dont le chapeau repose en partie
sur ce dernier.

Les filons de granit se rencontrent dans loules les roches
qui précèdent. Ils peuvent avoir jusqu'à 150 pieds (47™) de largeur
el, dans quelques endroils, sont si nombreux et se puissants qu'ils
constituent jusqu'à 4/10 de la masse de grandes montagnes, Ces
filons renferment souvent des fragments à arêtes vives de la roche
qui les renferme, de même qu'ils se ramifient souvent latéralement,
et ces ramificalions, à Nanortalik, sont quelquefois accompagnées
d'une série de rognons libres de feldspath (Fig. 32).

1) On a trouvé çà et là dans les roches à grains grossiers de l'orthite,
du fer magnétique, de la titanite et, en quelques endroits, de l’yttroti-
tanite.

*) Mineralogisk Reise, p. 25.

388

Dans la parlie granilique du nord el dans la parlie la plus
septentrionale de la zone du gneiss, les filons renferment souvent de
l’orthite, minéral qu'on rencontre aussi dans les filons qui se trouvent
dans le granit à grains grossiers, le granit amphibolique et la syénite.
L'orthite est fréquemment accompagnée de ШапИе et de fer magné-
tique. Dans la partie la plus méridionale de la zone du gneiss, on
n’a jamais trouvé d’orthite dans les filons, mais presque partout des
grenals, auxquels, sur quelques points tant de la cöle orienlale, a
Nanusak, et dans Vile de la reine Louise, que de la cöle occidentale,
à Nanortalik, viennent se joindre l’andalusite, la tourmaline et, a
Nanortalik ainsi qu'un peu au sud du cap Walloe, sur la côte orien-
tale, le fer arsenical.

En somme, on a trouvé dans les filons de granit les minéraux
suivants: le grenat, l’andalusite, le fer arsenical, la tourmaline,
l’orthite, la titanite, l’yltrotitanite, le fer magnétique, le beryl et la
polymignile (А Karra akunguak), sans compler un реш nombre de
très pelils cristaux qui ne sont pas encore délerminés.

Dans la partie granilique du. Nord, on trouve en quelques
endroils des filons réguliers de diorite schisteuse ayant jusqu’à 1 pied
d’epaisseur, qui sont plus jeunes que les filons de granit.

Les filons les plus puissants sont ceux de diabase el de

diorite. Ils sont presque toujours très réguliers — le plus im-
portant (А Tingmiarmiut) a une largeur de pres de 500 pieds (157™),
el a élé suivi sur une étendue de 4 milles (30 kilom.) — et ren-

ferment souvent des fragments de granit ou de gneiss. Ils semblent
être plus fréquents dans le granil et le gneiss que dans les autres
roches, mais ils traversent aussi ces derniéres en plusieurs endroits, de
même qu'ils coupent les filons de granit lorsqu'ils les rencontrent.

‚ La pierre ollaire se trouve dans plusieurs localités, mais
les gisements en sont pour la plupart très insignifiants. Pour le
moment, elle n’est, que Гоп sache, exploitée que sur un seul point,
à Uvdlorsiutit (62° 30‘). Les habitants de la région de Tingmiarmiut
possédaient, en 1884, d'excellentes marmiles de pierre ollaire pro-
venant de celte localité, qui, déjà en 1829, est mentionnée par
Graah, comme celle où l’on trouvait ce minéral.

b) Caractères de la surface et glace continentale. La côte orien-
tale, entre 63° 15’ Lat. N. et Kasingortok (62° 23‘), est un pays
monlagneux coupé par 2 fjords. La terre ferme et les grandes iles
en dehors de la côte se composent de montagnes pyramidales hautes

389

de 1600 А 6600 pieds (500—2070™). La glace continentale s’étend
derrière les montagnes et envoie des bras dans les fjords. Il ya
beaucoup de glaciers locaux et il y en a eu autrefois encore davan-
lage, comme le montrent assez clairement des vallées à formes
arrondies qui cerlainement sont des lits d'anciens glaciers. Mais la
glace continentale ne s’est jamais répandue sur celle partie; elle se
trouve maintenant où elle se trouvait lorsqu'elle était dans toute sa
puissance; seulement les bras qu’elle envoyait dans les fjords s’éten-
daient sans doute beaucoup plus loin ou les traversaient en entier.

Plus au Sud, la côle, jusqu’au cap Adelaer (61° 48‘), est un pla-
teau qui s'élève en pente douce vers l’intérieur, et est presque enliere-
ment recouvert par la glace continentale, au-dessus de laquelle se
dressent seulement un grand groupe de montagnes et quelques sommets
isolés. La cöle est coupée par un fjord en dedans duquel se trouve
le groupe en question. Les îles en dehors de la côte sont basses
et ont des formes moutonnées. La glace continentale a done dû
autrefois s'étendre entièrement sur ces îles; quant à la hauteur
qu'elle a atleinte à la même époque dans l'intérieur du pays, il
n’est pas facile de la préciser, mais le groupe montagneux ci-dessus
mentionné dans la fjord de Mogens Heinesen, qui s'élève à 6300
pieds (1977"), n’en a 616 recouvert que jusqu'à une hauteur rela-
livement faible.

La côle orientale, entre le cap, Adelaer el 61° Lat. N. environ,
est montagneuse, mais les montagnes, qui deviennent plus nombreuses
à mesure qu'on descend vers le Sud, sont très espacées el séparées
par des vallées. Cette partie est coupée par plusieurs fjords et, en
dehors de la côle, sont siluées quelques îles où se dressent de
hautes montagnes abruptes. La glace continentale s’avance très
près de la côte, mais ne domine pas aulant que dans la partie
précédente, car la côte est plus large et plusieurs Nunataker émer-
gent de la glace. Celle-ci semble n'avoir jamais couvert complète-
ment les îles, mais sur la terre ferme, elle s'élevait autrefois plus
haut qu’elle ne le fait maintenanl; sur beaucoup de points de la
côte, elle a atteint une hauteur de 1600—2250 pieds (502—706™),
à en juger par les hauteurs jusqu'où les montagnes sont arrondies.

La partie orientale du Gronland, au sud du 61° Lat. N., se
compose d’abord, comme la partie précédente, de montagnes très
espacées séparées par des vallées. Les fjords y sont nombreux,
mais il n’y a que peu d’iles en dehors de la côle. La glace conli-

390

nentale s’y présente sous forme de parties détachées entre les mon-
tagnes; on n’y trouve pas de désert de glace continu. Il n’en était
pas ainsi autrefois; la glace continentale recouvrail alors la plus
grande partie de celle étendue, sans être cependant aussi développée
que sur la partie correspondante de la côte occidentale, où l’on doit
supposer qu'elle s’&tendait sur les îles et alteignail une hauteur de
3000 pieds environ (942) 1).

Plus bas au Sud, on rencontre beaucoup de hautes montagnes

qui atteignent jusqu’à 7300 pieds (2290™) et divisent la glace conti-
nenlale en petites parties qui prennent entre elles une forme concave.
La glace continentale n’a jamais recouvert en entier cetle élendue,
mais les parties actuellement séparées qui sont couvertes de neige
ou de glace ont été autrefois plus considérables et envoyé de grands
bras dans les fjords et les détroits ?).

Sur la côte occidentale, depuis un peu au nord de Sermersok
jusqu’à 60° 45‘ Lat. N. environ, la parlie comprise entre Ja glace
continentale et la cöle est coupée de fjords profonds. Derrière elle,
la glace continentale s’avance en parties distinctes entre les mon-
lagnes. Elle doit autrefois avoir élé plus puissante el formé une
masse cohérente qui couvrait la côte, car les montagnes du littoral
sont partout nues et arrondies jusqu’à une hauteur de 3000 pieds
environ 3).

La glace continentale, comme on vient de le voir, a eu autre-
fois une extension el une puissance plus grandes qu'aujourd'hui.
mais il semble que la différence entre ces deux états de la glace
soit moindre sur la côte orientale, au sud de 63° 15‘ Lat. N. que
sur la partie correspondante de la côte occidentale. Les fjords sont
pour la plupart plus jeunes que les filons de diabase et de diorite,
car ceux-ci sont coupés par les fjords.

Comment la surface est-elle devenue si irrégulière et si découpée,
c'est là une question assez compliquée, Si les roches mentionnées
р. 386—387 sont réellement des roches éruplives qui se sont fait
jour à travers les roches environnantes el, sur quelques points, les
ont recouvertes, ce fait donnerait l'explication d’une partie des irré-

1) Steenstrup, «Meddelelser om Grønland». Il, р. 32—33.

2) Cfr. Sylow, »Meddelelser om Grønland» VI, р. 178—180.

3) Cfr. Laube: Geol. Beobachtungen dans Sitzb. d. math. naturw. Cl. d.
Wiener Akademie, LXVIII Bd., 1. Abth., S. 58—61.

val
I

391

gularilés de la surface. Sous ce rapport, il y a deux photographies
de paysages qui sont trés parlantes.

La premiere reproduit le paysage aulour du cap Tordenskjold
(Pl. X), qui est nu el arrondi et porte des traces évidentes que la
glace continentale Га autrefois recouverl, Ce cap, qui ressort claire-
ment dans le paysage, se compose d'une roche plus jeune que celle
qui l’entoure, et a done existé avant l'époque glaciaire.

La seconde photographie représente le paysage vu du côté nord
de Kangerdluluk (Р1.1Х). A droite, on voit de haules montagnes
dont les sommets atteignent une hauteur de 4—5000 pieds (1255
— 1570”), et sur lesquelles il у a plusieurs glaciers locaux, mais
qui n’ont jamais été recouvertes d’un manteau de glace. A gauche, le
pays s’abaisse, el en général est nu et présente des formes arrondies ;
la glace continentale s’est élendue autrefois sur celle partie en ne
laissant émerger au-dessus d’elle que quelques sommets. Ce pay-
sage est également plus ancien que l'époque glaciaire, car le con-
Iraste entre les roches du cap Tordenskjold et celles qui l'entourent
se répèle également ici entre les roches des hautes montagnes autour
du fjord de Kangerdluluk, et celles de la région plus basse au pied
de ces montagnes.

Pour ce qui regarde la désagrégalion des roches, leur rési-
stance à l’action de l’air et de l'humidité et aux lichens est, comme
on sail, très variable. L’épaisseur de la couche qui s’est désagrégée
depuis que la glace continentale, après avoir poli la surface, s’est
retirée de la côte, est par conséquent très différente. Dans quelques
endroits les parois des rochers sont polies comme un miroir, dans
d’autres, les filons de granit s’élèvent jusqu’à 16 pieds (5™) au-dessus
des roches environnantes, ce qui montre combien celles-ci se sont
désagrégés après le retrait de la glace continentale. L’érosion des
glaciers a joué un grand rôle, notamment dans l’aplanissement des
montagnes basses et des vallées.

c) Accroissement supposé de la glace continentale. On trouve
chez les habitants diverses relations à ce sujet, mais il n’y a pas lieu
de leur attribuer quelque importance. En premier lieu, les indigènes
sont naturellement moins portés à remarquer les endroits où la glace
pourrait diminuer que ceux où elle augmente, el, en second lieu,
on possède sur la côle des renseignements d’une époque antérieure,

et ces renseignements ne fournissent aucune indication pouvant faire

392

supposer que le pays, dans la période de 1750—1885, aurait été
plus recouvert de glace qu'il ne l'était auparavant!).

d) Transport d'argile, de gravier et de pierres par la bauquise.
La banquise — ou le courant de glace flotlante qui descend le long
de la côte orientale du Gronland, contourne le cap Farvel et répand
ensuile ses masses de glace dans le détroit de Davis, d’où une
partie d’entre elles sont sans doute entraînées vers le Sud avant de
se dissoudre — est le plus grand courant de glace flottante que
l’on connaisse. Elle se compose principalement de glace formée
dans le mer polaire, et à laquelle viennent se joindre, dans sa
marche le long du Gronland, en partie des icebergs el autre glaces
provenant des glaciers, en parlie la glace des fjords. Ces différentes
espèces de glaces charrient toutes avec elles de l'argile, du gravier
et des pierres, qu’elles dispersent çà et là, à mesure qu’elles se
détruisent et se fondent.

L’argile se trouve en poudre fine dans les 3 espèces de glace.
Elle n’est pas toujours visible, mais devient seulement bien distincte
quand la glace a élé exposée pendant quelques mois au soleil, sans
qu'il soit tombé de la neige dans l'intervalle, Elle se ramasse alors
dans des cavités en forme de coupe et, à la fin de l'été, elle s’y
accumule en si grande quanlil& qu’on peul en retirer des poignées
d’une seule cavité.

Le gravier et les pierres forment souvent des tas sur les glaciers
et la glace des fjords, plus rarement sur la glace de mer. Il ne se
passail pas de jour, pendant le voyage de l'expédition le long de la
côte orientale, sans qu’on vit plusieurs icebergs, en général relalive-
ment plats, qui en portaient tout un chargement, et même à Nanor-
talik, sur la côte occidentale, où la banquise est plus désagrégée,
on rencontre fréquemment, au dire des chasseurs, des glaçons qui
en portent de quoi charger une pirogue. Dans le fjord d’Umanak,
sur la cöte orientale, on observa des glacons plas petits dont la

1) M. Laube dit, il est vrai (Geol. Beobachtungen p. 48): «Es wollte uns
auch in Ostgrénland das Aussehen gewinnen, als ob das Gletschereis
seit dem Besuche des Capt. Graah auf dieser Küste beträchtlich zuge-
nommen haben müsste», mais comme sa connaissance de la cöte se
borne à ce qu'il a pu observer pendant un voyage de 5 jours en bateau
le long de la côte, avec seulement de courts séjours à terre, on peut
bien prendre sa remarque pour une simple explosion de lyrisme.

393

surface élait entièrement cachée par une épaisse couche des mêmes
matériaux, qui provenaient évidemment de la côte, d’où ils étaient
tombés sur la glace du fjord.

On trouve souvent des pierres, quelquefois très grosses, qui
reposent librement sur des icebergs soit plats, soit de formes plus
élancées, ou qui sont emprisonnées dans leurs flancs. Quelques
missionnaires allemands racontent, par exemple, qu'ils virent en
1846, près de Frederiksdal, un iceberg d’un des flancs duquel sortait
une «10 bis 12 Fusz langer und etwa 6 Fusz dicker Stein».

Les Gronlandais apportèrent à M. Eberlin plusieurs pierres
ramassées sur la banquise et provenant partie de la côte orientale,
partie de la région de Nanortalik, sur la côte occidentale. La plupart
avaient 616 prises sur la glace des fjords et de la mer, et un реш
nombre seulement sur celle des glaciers, ce qui est dû à la circon-
stance que les Gronlandais ne vont pas en général sur celle espèce
de glace.

Ces pierres peuvent se diviser en deux espèces:

1. Granils, gneiss, ес. dont la nature n'indique en rien
l'origine.

2. Basalles amygdaloïdes, qui, nous le savons, ne se trouvent
pas dans des roches sur la côte orientale, au sud de 66° Lat. №.

De la première espèce, M. Eberlin a reçu des échantillons
provenant
de 27 fragments de glace des glaciers (quelques-unes de ces pierres
étaient striées) el de 36 glaçons (sur 3 de ces pierres il у avail
des traces de balanes et de bryozoaires).

De la seconde espéce, il a regu des échantillons provenant
de 3 fragments de glace des glaciers el de 2 glaçons.

Il n’est pas rare que, dans la partie de Grønland dont il s’agil
ici, on trouve cå et lå sur le rivage des amygdaloides ayant le
méme aspect que celles qui ont été ramassées sur la banquise. Ces
amygdaloides, que l’on sache, ne se rencontrent pas, dans le Gron-
land méridional, dans des roches, et elles proviennent bien certaine-
ment de la banquise!). Il en est sans doule de même de diverses

2) 1. M.R. Brown dit, il est vrai (Quarterly Journ. of the geological
society of London, XXVI, p. 689), que la bordure de glace détachée des
rochers entraine avec elle des pierres de Disko å la cöte du Grønland
méridional, mais cette assertion, qui est en opposition avec tout ce
qu'on зай de la marche de la glace le long de la côte occidentale du
Grønland, est certainement dénuée de fondement.

394

aulres pierres dont l’existence sur les côles du Grønland ne peut
guère s’expliquer autrement. On trouve ainsi fréquemment sur le
rivage, tant sur la cöle orientale que sur la côle occidentale, des
morceaux de grès rouge, el si l’on fail abstraction de ceux qui sont
transportés par la glace continentale el les glaces flollantes dans la
région au sud des fjords d’Igaliko, de Tunugdliarfik et de Sermilik,
où le grès rouge forme des roches!), et de ceux qui, sous forme
de pierres à aiguiser, ont élé répandues dans tout le Grønland, la
presence des autres s'explique de la manière la plus simple si l’on
fait intervenir la banquise, el cela peut se faire, car M. Nansen?)
a trouvé du grès rouge sur un iceberg le long de la côte orientale
du Gronland.

М. Laube?) est arrivé à un autre résultat que M. Eberlin
relativement au transport de l'argile, du gravier et des pierres par la
banquise; il est d’avis qu'on n’y rencontre que très rarement de la
glace chargée de ces matériaux. Pendant l’année qu'il a voyagé au
milieu des glaces, il n’a vu que deux ou trois fois des icebergs et une

2. M. Robert a trouvé sur le rivage, à Frederikshaab, une pierre
qui est sans doute de la même espèce que les amygdaloïdes ci-dessus
mentionnées, et dit que Giesecke en a trouvé une pareille outre
une pierre ponce. Il regarde comme peu vraisemblable que ces
pierres aient été amenées par la glace du nord de la côte occidentale,
mais les met en connexion avec les filons bien connus de diabase de
Frederikshaab, et conclut qu'il y a probablement près du cap Farvel
d'anciennes formations volcaniques (Gaimard: Voyage en Islande et en
Grønland. Mineralogie et géologie, p. 333—34). — Les pierres ponce
n’ont pas besoin de glaces flottantes pour se déposer sur des côtes où
elles sont étrangères.

3. Comme les amygdaloïdes, faciles à reconnaître, qui se trou-
vent sur les côtes les plus méridionales du Grønland y ont très cer-
tainement été déposées par la banquise, il serait intéressant de savoir
si on les rencontre aussi dans les hauts relais du district de Juliane-
haab, car, dans ce cas, elles fourniraient un puissant indice en faveur
de la supposition que le détroit de Danemark, à travers lequel descend la
banquise, existait déjà à l’époque où se formaient ces relais. М. Eberlin
n’a trouvé nulle part des amygdaloides à une hauteur plus grande qu’une
vingtaine de pieds au-dessus de la surface actuelle de la mer, par
conséquent pas plus haut qu’on ne voit souvent des glaçons projetés
sur la côte.

1) Voir la carte géologique de Steenstrup dans Meddelelser om Gr. Il.
2) Nyt Magasin for Naturvidenskaberne, XXVIII, p. 58.
3) Geol. Beobachtungen, р. 25—29.

395

seule fois un glaçon portant du gravier et des pierres.!) Scoresby?)
a rencontré sur la côte orientale, sous 70° Lat. N., un grand nombre
d’ieebergs qui portaient des couches de terre el de pierres. L’un
d’eux était tellement chargé de pierres qu'il en évalua le poids entre
50 et 100 millions de kilogrammes. M, Nansen?) a décrit et
dessiné un iceberg chargé qu'il rencontra sur la cöle orientale
entre 67 et 651/2° Lat. N. Il avait une élendue considérable et une
hauteur de 30 à 40 mètres. Au pied de sa face antérieure presque
à pic, s’elalait une grande surface entièrement couverte de sable et
de pierres. I semblait, à en juger par la forme de l’iceberg et
par les pierres qui y élaient encore incrustées, que toutes les autres
avaient la même provenance el élaient tombées au pied de l'iceberg
à mesure que le soleil avait fondu la glace. М. Nordenskiôld {)
a plusieurs fois, entre 66 et 65° Lat. N., vu de grosses pierres sur
des icebergs le long de la côte orientale. Il n’en mentionne pas
“la présence sur les glaçons de la glace maritime, mais conclut
néanmoins que celle glace joue dans le transport des pierres un
plus grand rôle que celle des glaciers, résultat qui est complètement

1) Par contre, il prétend avoir vu, avec plusieurs de ses compagnons de
voyage, des phoques qui, contre leur gré. s'étaient vus transportés au
sommet d'un iceberg, ce dernier, par suite de sa rupture, s'étant redressé
au-dessus de la surface, au-dessous de laquelle il se trouvait pendant
qu'il formait encore l'extrémité d'un glacier. Cette prétendue observa-
tion amusa beaucoup les Granlandais de Nanortalik auxquels M. Eber-
lin la raconta, et elle est aussi si curieuse qu’elle mérite d'être repro-
duite avec les propres termes de M. Laube: «In der Nähe des Pui-
sortok-Gletschers, auf 64° 22’ М. Br., bemerkten wir am 8 März einen
hohen steilwändigen Eisberg mit schmutzigen Streifen, auf welchem
einige schwarze Körper lagen. Mehrere sahen wir durchs Glas sich
deutlich bewegen und erkannten in ihnen Robben, die wohl durch
einen ungünstigen Zufall auf jenen Block gelangt waren. Einige un-
bewegliche Punkte hielt ich für Felsstücke. Es scheint, dass dieser Berg
unter Wasser abgebrochen war, just zu einer Zeit, als auf ihm die
Robben ruhten, die mit dem Eise auch hoch empor gehoben wurden»
lee. 9727).

Journal of a Voyage, p. 233.

Nyt Mag. for Naturv. XXVIII, р. 54—56.

*) Den andra Dicksonska Exped. till Grönl., p. 427 et 127. Relativement au
transport par la banquise de sable argileux, de gravier et de pierres le
long de la cöte occidentale du Grønland, voir: Rink, Grønl. II, p. 329;
Raben, dans Tidsskr. for Naturv. И (1824), р. 275, et Fabricius, dans
Videnskabernes Selskabs Skrifter. Ny Saml. III, p. 67 et 73.

2

3

396

en désaccord avec ceux de l’observalion directe, Quant à la glace
continenlale, la quantilé de pierres qu’elle charrie å la mer, dépend
à un haut degré des circonstances locales"), et, sur la côle orientale,
où elle se frotle bien plus contre des Nunataker et est bien plus
pressée entre les montagnes du liltoral que sur la côte occidentale,
on doit s’altendre qu’elle en transporte un plus grand nombre.

Dans le chapitre cinquième, М. le professeur Joh. Lange a
présenté quelques remarques sur les plantes rapportées par MM.
Ebertin et Knutsen. Il cite, р. 273, les variétés peu nombreuses
qui sont nouvelles pour la flore du Grønland, el donne, p. 274, une
liste des espèces, déjà trouvées sur la côte occidentale, qui ont pour
la premiere fois été observées sur la côte orientale. Sur la même
page et p. 275 en haut, sont énumérées les plantes dont la limile
sud et nord a élé reculée par les collections recueillies par l’ex-
pédition.

Les pages 275—276 renferment une liste des espèces qui, sur
la côte orientale, ont été trouvées à des hauteurs au-dessus de la
mer plus grandes que sur la côle occidentale, landis que jusqu'ici
on avait en général observé l'inverse, la côte occidentale ayant, sous
ce rapport, été explorée par un bien plus grand nombre de voya-
geurs.

On trouvera en outre, p. 276, une liste des espèces dont la
silualion dans le sens vertical élail jusqu'ici inconnue, mais dont M.
Eberlin a noté en pieds danois la hauteur au-dessus de la mer.

Comme, d’une part, la connaissance de la côte orientale du
Grønland au point de vue bolanique a jusqu'à présent été très
incomplète, et se borne aux collections qui ont élé recueillies sous
quelques degrés de latitude, par Vahl dans la partie la plus méri-
dionale (60°--62°) et par l’expédilion allemande de 1869—70 bien
plus au Nord, tandis que la partie intermédiaire est, sous ce rapport,
restée pour ainsi dire inconnue jusqu’en 1883, et que, de l’autre,
en même temps que l’expedilion danoise, une expéditiou suédoise
sous M. Nordenskiöld a également visité le Gronland oriental
(mais seulement sur un point, sous 65° 35° Lat. N.), M. le professeur
Lange a pensé qu’il ne serait pas sans intérêt pour la géographie
botanique de faire connaîlre les nouvelles habitations qu'il a trouvées

1) Cfr. Steenstrup dans Meddel. om Gronl. IV, p.97, et Hammer, même
ouvrage, VIII, р. 9—10.

u —

397

en mellant en ordre les matériaux rapportés par l’expedilion de
1883—85. Laissant de côlé les plantes qui sont répandues dans
toul le Grønland, il a indiqué, p. 277—281, les habitations de
celles qui étaient tout à fait inconnues sur la côte
orientale du Grønland, ou qui auparavant n’y avaient
élé trouvées que dans un tout petit nombre de localités.
Les lettres Е ou К qui accompagnent les noms des localités indi-
quent que la plante correspondante a élé recueillie par M. Eberlin
ou par M. Knutsen.

Tandis que le Gronland oriental ne possède qu’un très pelit nom-
bre d’especes qui manquent dans le Gronland occidental,
il existe au contraire un grand nombre d'espèces qui ont élé trou-
vées dans de nombreuses localités du Grønland occidental, la plupart
même presque parloul, mais qui n’ont pas élé rencontrées
dans le Gronland oriental, ou seulement (celles marquées
d'un astérisque) dans la partie la plus septentrionale (73°—77°
Lat. N.) Comme exemples, M. Lange cite les espèces mentionnées
p. 282.

De là il semble résulter que la flore phanérogame du Grønland
oriental est relativement pauvre en comparaison de celle du Grønland
occidental, et comme aulre preuve de ce fait, il est à noter que
plusieurs espèces qui, dans le Gronland occidental, figurent parmi
les plus communes et sont même caracléristiques pour la physio-
nomie de la végélalion, par exemple le Papaver nudicaule, le Salix
grenlandica, elc., sont très rares sur la côle orientale, et que des
genres aussi riches en espèces que les genres Pedicularis, Calama-
grostis el Glyceria y sont seulement représentés, le premier par 2
espèces sur 8, le deuxième par 3 sur 5 et le troisième par 3 sur 9.

D’après l'impression que lui a laissée la végélation du Grønland
oriental, M.Eberlin en a résumé le caractère, dans Ja région qu'il
a visitée entre l'extrémité méridionale et le 63°, dans une courte
description suivant laquelle cette étendue peut être divisée en 6
parties, à savoir:

1. Côte orientale des îles au sud du détroit du Prince Christian.

La végétation y est relativement riche.

Du détroit du Prince Christian au fjord de Lindenow 60° 30‘.
3. Du fjord de Lindenow au fjord d’Ingiteit 61° 9”.
4. Du fjord d’Ingiteit au cap Adelaer.
La végétation devient de plus en plus pauvre dans ces 3
parties,

ыы

398

5. Du cap Adelaer au fjord de Mogens Heinesen.
Cetle partie a un caractère très stérile,
6. Du fjord de Mogens Heinesen å Umanak 63°.
La vegelalion y est beaucoup plus abondante que dans
les 3 parties précédentes et au moins aussi riche que dans

la partie 2.

Les mousses, les lichens et les champignons trouvés en Gron-
land ont été décrits par MM.C.Jensen, Grønlund, Deichmann-
Branth et Rostrup, et publiés dans les «Meddelelser om Gron-
land», Suppléments du Ш volume.

Le chapitre sixième (р. 287—310) renferme un aperçu des ob-
servalions méléorologiques qui ont 616 faites à Nanortalik et à Ang-
magsalik pendant les années 1883—1885, el mises en ordre par
М. Willaume Jantzen, sous-directeur de l’Institut météorologique.

Lorsqu'on apprit qu'il allait être envoyé une expédition pour
explorer la côte orientale du Grønland, et que ses membres seraient,
entre autres, chargés d’y faire des observations météorologiques, les
méléorologistes qui s'étaient occupés de recherches sur le climat de
celle contrée ne furent pas ceux qui s’inleresserent le moins à cette
entreprise; car ils savaient par les observations faites pendant nombre
d'années à Stykkisholm, dans l’ouest de l'Islande, que de fréquentes
saules de vent de l'Est au Sud el à l'Ouest, accompagnées de fortes
variations dans la hauteur du baromètre et le plus souvent de tem-
pêtes, indiquaient des minima barométriques qui se propageaient à
travers le détroit de Danemark en s'étendant peut-être jusque sur le
Gronland oriental, tandis que les stalions les plus voisines vers
l'Ouest, par conséquent sur la côte occidentale du Grenland, ne
fournissaient aucun renseignement à ce sujet; en d’autres lermes, on
savait que le détroit de Danemark est comme une voie d'écoulement
pour quelques unes des tempêtes qui viennent de l'Atlantique au sud
du Grønland, landis que d’autres traversent la mer au sud de I'Is-
lande, et, en poursuivant leur marche vers l’Est, ont une trés grande
influence sur le temps dans le nord et le centre de l'Europe. Des
observations faites sur la côte orientale du Grønland, entre son
extrémité sud et la Jatitude de Stykkisholm, devaient donc, suivant
toute probabilité, contribuer à éclaircir les condilions météorologiques
de ces contrées, même s’il ne pouvait être question que Фу faire
un court séjour.

399

Une autre queslion très intéressante à résoudre élail celle-ci:
le Fehn souffle-t-il sur la côle orientale du Grønland el, dans ce
cas, dans quelles circonstances se produit-il, et quel temps fait-il au
même moment dans les stalions les plus voisines ?

A ces queslions el à plusieurs autres, les observations méléoro-
logiques de l'expédition ont donné des réponses si satisfaisantes,
qu’on doit regarder comme très désirable qu'il soit établi une sta-
tion météorologique fixe sur la côte orientale du Grønland, à l'endroit
où la section nord de l'expédition a hiverné.

Les observations météorologiques de l'expédition !) embrassent:
pour Nanortalik, la période comprise entre les mois de novembre
1883 et d'avril 1884 et le même espace de temps dans l'hiver de
1884—1885, el pour Angmagsalik, l'intervalle entre les mois d’oclobre
1884 et de mai 1885. A Nanortalik on a, le premier hiver, observé
toutes les 3 heures, et le second, toutes les 2 heures, pendant le
jour entier, et à Angmagsalik, toutes les 2 heures, depuis 6 h. du
matin jusqu'à minuil, ces deux heures y comprises. Les observations
comprennent la pression, la température et le degré hygromelrique
de l’air, la direction et la force du vent et l’élat de l'atmosphère à
toutes les heures ci-dessus indiquées, tandis que la température de la
neige à la surface et celle du sol rocheux à différentes profondeurs
ont élé mesurées plusieurs fois par jour. Quand les circonstances
le demandaient, on a outre observé en dehors des heures précé-
dentes, de même que des observations ont toujours élé failes pendant
les voyages de l'expédition le long de la côte orientale du Gron-
land. —

Les lableaux I—III (P. 307—309) donnent les principaux résul-
tats des éléments climatologiques. Nous allons d’abord examiner ce
que, d'une manière générale, nous pouvons en conclure quant à
l’état de l'atmosphère sur la côte orientale du Grønland, entre 60 et
651/2° Lat. N., en complétant cependant les tableaux par quelques
observations isolées et par les résultats de différentes recherches et
comparaisons. |

En ce qui concerne Nanortalik, les tableaux I—II montrent que
la température, pendant les deux hivers, a varié entre + 12 et
— 22°. Па gelé presque tous les jours, excepl& en avril. Le froid

1) Elles seront publiées dans les «Observations internationales polaires de
l'expédition danoise», Vol. И (Observations faites à Godthaab).

400

le plus rigoureux, — 22°, est survenu dans l'hiver de 1883—1884;
dans le second hiver, ce n’est que pendant quelques courtes périodes
qu'il a gelé la nuit jusqu'à 12—16°. Dans toutes les périodes
froides, le vent a soufflé presque exclusivement du NW (entre WNW
el NNW). De temps А autre, mais seulement chaque fois pendant
1—3 jours, il y a eu des jours relalivemenlt chauds, où le thermo-
mètre était en général au-dessus de zéro, avec des vents du NE et
du SE dans tous les mois. En somme, ce sonl ces derniers vents
qui ont donné la température la plus élevée, surtout lorsqu'ils souf-
flaient avec une grande force, tandis que les vents de NW étaient
les plus froids. La tempéralure a très souvent subi de grandes
variations dans de courts intervalles; les plus fortes ont été de 7—9°
dans l’espace de 3 heures, de 6° dans 2 heures et quelquefois méme
de 4—5° dans 1 heure.

La plus forte pression atmosphérique a élé de 774mm (au
niveau de la mer) et la plus faible de 718™™; elle a souvent subi
de grandes variations dans peu de temps: une variation de 1™™ par
heure était chose fort ordinaire, et on en a assez fréquemment ob-
serve de 6—9™™ dans 3 heures, et de 4—7™™ dans 2 heures.
Pendant un ouragan du NE, le 18 décembre 1883, le barométre a,
dans 13 heures, baissé de 39™™, dont 28™™ dans 8 heures, el après
le passage du centre, le vent a tourné au SW et à l'Ouest en amenant
au bout de 8 heures une hausse de 19%"; pendant le même ouragan,
on a observé une baisse de 6%" dans 1 heure, el le 30 novembre
1883, par un vent d'Ouest soufflant en tempête, le baromètre a dans
1 heure et 20 minutes haussé de 81/2™™.

Le nombre des jours de lempéte, c'est-à-dire des jours où la

force du vent a atteint 5 ou 6, nous montre — surtout pendant
l'hiver de 1883—84, où il y a eu dans 6 mois 52 jours de tem-
pêle — que Nanortalik est situé tout près des trajecloires des

minima, ce qu’indiquent d’ailleurs aussi les brusques variations du
baromètre, et un coup d’œil sur la rubrique fréquence du vent
le fait voir encore plus clairement. En effel, pendant les 12 mois
dont il s’agit, cette fréquence, pour les vents soufflant entre le NE,
le N, le NW et l'Ouest, а été de 80 °/o, dont 56 °/o pour les vents du
Net duNW. Les perturbations atmosphériques ont done
surtout passé à l’E de Nanortalik, et elles ont très souvent été
accompagnées de tempêtes. Les vents les plus fréquents étaient
aussi en général les plus forts; ceux du NE et de ГЕ ont soufflé

401

en tempéle 45 fois sur 100 et même 60 fois sur 100 dans l’hiver
de 1883—84.

Nanortalik n'ayant pas jusqu’alors été une station météorologique,
il ne peut être établi de comparaison avec les conditions clima-
tologiques des années précédentes; mais nous indiquerons en peu de
mots celles de la stalion voisine d’Zvigtut, où la pression atmosphé-
rique a élé observée pendant 18 ans et la température pendant 10
ans. En novembre 1883, mars 1884 et janvier 1885, la pression
y était de 5—-6™™ au-dessous de la moyenne, tandis qu’en février
1885 elle était de 111/o™ au-dessus. La température, pendant tout
l'hiver de 1883— 84, s’est maintenue bien au-dessous de la normale,
de 4—6° en novembre—mars et de 1° en avril. L'hiver suivant à
616 en général plus doux; les mois d’oclobre et de décembre 1884
ont cependant 616 de 3—4° plus froids que de coutume, tandis que
ceux de janvier et de mars 1885 élaient de 2° plus chauds.

Les observations d’ Angmagsalik montrent que cette localité,
sous le rapport du lemps, se trouve dans une zone tout aussi variable
que la partie la plus méridionale du Gronland. Pendant les 8 mois
d'octobre 1884 à mai 1885, le thermomètre (Tableau Ш, р. 309) a oscillé
entre + 9° et — 25°, et il a gelé tous les jours à 7 jours pres.
Le froid a surtout élé rigoureux el persistant dans le premier el le
dernier liers de février 1885, le thermomètre minima s’étant toujours
maintenu entre — 17° et — 25°; en même temps, l’air était souvent
calme, ou le vent faible et variable. La température subissait sou-
vent de grandes variations en peu de temps; dans la plus forte, sur-
venue le 2 mars, le thermomètre, dans l’espace de 2 heures, de 4
à 6 В. du soir, est tombé de — 4 à — 13°, un faible vent du
Nord ayant succédé au calme. Une rose des vents pour la tempé-
rature, déduite d'observations faites seulement pendant 8 mois, ne
donne pas nalurellement des résultats bien exacts, mais comme ce
sont les premières observations météorologiques qui ont été faites à
Angmagsalik, nous en ferons cependant connaître les résultats. Elles
montrent qu'il y a en moyenne une très реше différence entre la
température des diflérents vents; mais, si l’on distingue entre les
vents faibles de la force 1—2 et les vents forts de la force 3—6
— ce qui pourtant ne peut se faire que pour les vents du N, du
NE et de ГЕ — on trouve que les vents forts sont de 2—3°
plus chauds que les vents faibles.

La pression atmosphérique à atteint 7791/59 (au niveau de la
mer) el est tombée à 707!/9mm; de même qu'à Nanortalik, elle a

IX. 26

a

402

souvent varié beaucoup en peu de temps; une variation de 1™™ par
heure était chose presque ordinaire, et il n’est pas rare qu’on en
ait observé de 4—6™™ dans 2 heures; le 10 novembre, le baro-
mètre a baissé de 31/o™™ dans 1 heure pendant une tempête du Nord,
el le 16 janvier, il a haussé de 41/4™™ dans 1 heure et 25 minutes
pendant une tempéle de l’Est. D’après la comparaison avec Stykkisholm,
il est très vraisemblable que la pression était très faible, surtout en
décembre 1884, et très haute en février 1885 (à Slykkisholm, respec-
tivement 8%" au-dessous et 51/2™™ au-dessus de la moyenne).

Les vents du NE et du N ont complètement prédominé et eu
ensemble une fréquence de 57 °/o; en seconde ligne vient le calme,
dont la fréquence a 616 de 17 %o.

Le nombre des jours de tempête a été de 56 pendant
les 8 mois; mais, si nous omellons les mois relativement tranquilles
d'avril et de mai, le premier avec 2 et le second avec 1 jour de
tempête, et le mois de février qui n’en a pas eu du tout, il reste
5 mois avec 53 jours de tempete, ou, en d’autres termes: en oc-
tobre—décembre 1884, et en janvier et mars 1885, il y a eu une
tempêle tous les 3 jours. La force du vent élait en moyenne
maximum pour les vents les plus fréquents, à savoir bon frais à
grand frais pour les vents du NE, du N et du NW, tandis que les
autres vents ne soufflaient qu'avec une force moyenne, de brise
faible à bon frais. La différence devient encore plus manifeste si
l'on compte pour chaque vent les observations de tempêtes (force
4—6). On trouve alors que la fréquence des tempêtes avec les
vents du NE, du N et du NW est respectivement de 23, 39 et 32 %o,
tandis qu'avec les 4 autres vents principaux, elle n’est que de
0—4 9/0.

De cetle allure des vents, il résulte que les minima indi-
qués, comme il a été dit plus haut, par les observations de

Stykkisholm, se meuvent presque exclusivement à.

l’est d’Angmagsalik (le vent dominant étant celui du Nord) et, par
conséquent, à travers le détroit de Danemark, de sorte
que les observations de l’expédition à Nanortalik et a Angmagsalik,
rapprochées de celles de Stykkisholm, donnent déjà, d’après ce qui
précède, une très bonne idée des conditions atmosphériques entre
ces 3 localités.

Si nens considérons 7 des 8 mois pour lesquels on a des
observations d’Angmagsalik — sauf le mois de fevrier 1885, dont il
sera parlé plus loin — et que nous suivions la route de chacune

403

des perturbations atmosphériques qui, de l’Atlanlique, au sud du
Grønland, ont marché vers le Nord ou vers l'Est, nous arrivons à
ce résultat surprenant que, sur 64 minima, 45, ou 70 0/0,
ont pris la route entre l’Islande et le Grønland, tandis
que 10 seulement ont passé au sud de l'Islande et poursuivi leur
roule vers l'Est.

II y a eu en moyenne à Slykkisholm dans l’espace de 11 ans,
104 minima par an, dont 64, soit 62 °/o, ont passé à l’ouest et le
reste au sud de l'Islande (voir le tableau р. 294), mais le nombre
des passages dans les deux trajectoires varie beaucoup suivant les
saisons. En prenant la moyenne de ces 11 ans pour les mêmes 7
mois que, plus haut, pour Angmagsalik: octobre—janvier ei mars—
mai, on trouve que, sur 63 minima il en passe en moyenne 39,
soit 62 °/o à l’ouest de l'Islande — résultat qui, par sa
concordance avec les conditions climatologiques de l'hiver de 1884—
85, donne, sous ce rapport, à cet hiver un caractère assez normal.

Les éléments climatologiques, décrits plus haut, du détroit de
Danemark s'accordent avec ce qui se passe sur la eôle occidentale
du Grønland, le long de laquelle de nombreux minima montent pen-
dant toute l’année vers le Nord, d'ordinaire sur la mer. Le Grønland
forme ainsi comme un mur que les perturbations atmo-
sphériques ne peuvent en général pas dépasser.

Le mois de février 1885 а 616 omis dans les dernières com-
paraisons parce que --- comme le montrent les tableaux [I—III (р. 308
— 309) — il avait pour les divers éléments climatologiques des valeurs
si peu ordinaires, qu'il doit être mentionné à part. La pression moyenne
était très forte, dans l’ouest et le sud du Grønland, de 11 à 111/o™™
et, à Stykkisholm, de 51/27 plus forte que la pression normale de
18 ans; le baromètre ne présentait pas les continuelles et grandes
variations qui caractérisaient les 7 autres mois dont nous nous occu-
pons spécialement ici, mais haussait d’une manière assez égale, tant
a Nanortalik qu'à Angmagsalik, jusqu’au milieu du mois, puis baissait
jusqu'au 23—24, sans descendre aussi bas que dans les autres
mois d'automne et d’hiver, après quoi il remontail. Le vent élait
faible et n’a soufflé aucun jour en tempête; le temps, au contraire,
élait ordinairement calme, surtout à Angmagsalik (34 °/o), et, en
général, clair et froid, notamment dans celte dernière localil& du 1%
au 11 et du 20 au 28; pendant ces 20 jours, la température
moyenne élait de — 171/5°, et elle a en somme peu varié d'un
jour à l’autre.

26°

404

De la il semble résulter que, pendant tout le mois de février
1885, les minima ont délaissé le détroit de Danemark
et pris une autre direction; c'est ce que confirment les carles synop-
tiques que nous avons dressées pour le matin et le soir de chaque
jour, et qui s’élendent depuis le Grønland, à l'Ouest, jusqu'à la
Ballique, à l'Est; pas un seul minimum n’a passé entre le Grønland
et VIslande. A Stykkisholm, le vent soufflait, pour ainsi
dire, exclusivement du NE; la fréquence de ce vent ne s’est
pas élevée à moins de 89 °/o, tandis que celle du vent d’Est était
de 1 %o et celle du calme, de 10 °/o; il n’a par conséquent pas été
observé un seul vent venant des directions du Sud et de l'Ouest —
on n’a pas d'autre exemple, dans la période quadragénaire de 1845
—84, dune pareille distribution de vents pendant un mois entier.
Le plus singulier cependant, c’est que plus de la moitié de ces
nombreux vents du NE ont soufflé en tempête, el que la force
moyenne du vent pour tout le mois a par suile élé extraordinaire-
ment grande, à savoir de 4 environ d’après l'échelle de Та 6.

| résulte de ce qui précède que c'est au sud-est de l'Islande
que le baromètre, en février, a toujours le plus baissé. Le tableau
de la p.297, qui donne la distribution de la pression atmosphérique
pour toul le mois de février 1885, fait voir que le minimum de
ce mois, 743", se trouvait entre les Féroé et le nord
de l’Ecosse, landis que la pression augmentail tant vers l'Islande
el le Grønland que vers la Norvège et le Danemark. Ce minimum
a complètement determine la direction du vent dans tous les pays
cités.

- Malgré la grandeur peu ordinaire de ce gradient el les tempêtes
de Stykkisholm en février 1885, et bien que le baromètre, à Ang-
magsalik, fût en moyenne plus haut qu'à Stykkisholm de 97%, le
temps, comme Па été dit, était très calme à Angmagsalik de même
qu’à Nanortalik el, tres certainement aussi, sur toute la côte orientale
du Gronland. Nous pouvons en conclure que cette côte était très
voisine de la région où régnait la pression maximum de ce mois,

de sorte qu’il est permis de supposer — c’est, dans de pareilles
circonstances, la seule explication raisonnable de ce calme remar-
quable au cap Dan et au cap Farvel, — que cette région se trouvait

en dedans de la côle orientale du Grønland.

Le tableau IV (p. 310) montre les courbes de la marche
diurne de la pression atmosphérique sur les côles du
Grønland à différents degrés de latitude, du 60° au 741/°, ou dans

405

leur voisinage. Ces courbes prouvent que la pression atmosphérique
a une marche diurne régulière, même en des points aussi seplen-
trionaux que Vile Sabine. La difference entre le point le plus élevé
et le point le plus bas des courbes, ou l’amplitude diurne, décroit
vers le Nord; elle était à Nanortalik de 0,5™" environ, par consé-
quent comme a Londres; à Godthaab et à Angmagsalik, elle était de
0,3—0,4™™; à Jan Mayen, de 0,25™ et à Vile Sabine, seulement
un peu au-dessus de 0,1™™. Tant å Godthaab que dans les deux
lieux d’hivernage de l’expedilion, on a trouvé que la pression mini-
mum correspondait à 2—4 В. et la pression maximum à 7—10 В.
du malin et du soir, tandis qu'à Jan Mayen et à Vile Sabine, ces
pressions se produisaient à 3—-5 В. el à 9—12 В. du matin et du
soir.

Nous mentionnerons enfin les phenomenes de Fehn que Гехрё-
dition a eu l’occasion d’observer. Pendant son séjour à Nanortalik,
il s’en est produit quelques-uns. Mais comme Nanortalik, par sa
silualion, se trouve, quant au Fahn, dans les mêmes condilions que
le Grønland occidental, nous nous bornerons a dire que ce phéno-
mène apparaissait avec des vents allant de ГЕ au NE soufflant grand
frais et en général en lempéle. Par contre, nous parlerons plus en
détail des observations d’Angmagsalik. On у a observé le Fohn
pendant 21 jours, dont 4 jours en octobre 1884, 5 en novembre,
4 en décembre, 6 en janvier 1885 et 1 dans chacun des mois de
février et de mars, tandis qu’il n’y en a pas eu en avril el en mai.
Pendant le Fohn, le vent а soufflé avec la fréquence suivante:

N NE Е SE $ SW W NW Calme
211/ 26 3 0 0 1 1 51/2 5

par conséquent d’une manière tout à fail prédominante du N et du
NE; la force moyenne de ces vents était de 4, d’après l'échelle de
1 à 6, et elle augmentail très souvent jusqu’à tempête. La tempé-
rature, suivant les observations failes loules les deux heures, est
montée en moyenne à + 11/2°; elle a atteint un maximum de + 5°.
Le degré hygrométrique relatif de lair s’est en moyenne abaissé a
58 %/o el, pendant 7 jours sur les 21, au-dessous de 50 °/o, et est
descendu jusqu'à 28 °/o, point le plus bas. Pendant 16 jours, il y
a eu une chute d’eau sous différentes formes, le ciel était très
nuageux ou complètement couvert. La hauteur moyenne du baro-
mètre élait de 747%,

406

Les observations faites au méme temps dans les stations voi-
sines ont donné les résultats suivants. la pression moyenne, à
Upernivik, élait de 751™™ avec des vents d’Est faibles dominants;
à Jakobshavn, de 748™™, avec des vents faibles allant de l'Est au
Sud; a Godthaab, les observations manquent en grande partie;
à Stykkisholm, où la pression moyenne étail de 751%", on a noté

pour les vents la fréquence suivante:
N NE E SE S SW W NW Calme
0 8 6 24 9 6 3 0 7

les vents du SE élaient donc dominants, mais avec eux ont soufflé
beaucoup d’aulres vents, tant du NE et de ГЕ que du $ et du SW.
Ils avaient 100$ en moyenne une force de 2—3, toutefois ceux du _
NE et de ГЕ étaient les plus forts.

Cependant lous ces nombres pour les 21 jours pendant lesquels
Angmagsalik a eu le Fohn peuvent être trompeurs, car ils ne donnent
que la pression moyenne et le vent dominant; ils montrent pourtant
que la pression minimum s’est produite à Angmagsalik, ou plus
exactement entre Angmagsalik el Slykkisholm, mais la fréquence des
vents à Stykkisholm et en partie a Angmagsalik, montre en même
temps que cette hauteur minimum du baromètre ne s’est pas toujours
maintenue entre ces deux localflés. Nous devons donc chercher à
établir la distribution de la pression pour chaque jour de Fehn et,
dans ce but, nous avons dressé des cartes synoptiques, 3 pour
chaque jour, de l'étendue dont il s’agit ici, en y comprenant le Gron-
land occidental. On trouve alors que ce sont les minima mar-
chant à lest d’Angmagsalik qui produiseni le Fohn, le cou-
rant atmosphérique du Nord et du Nord-Est étant une
dérivation des vents d’Est et du Sud-Est sur les côtés
nord et est des minima, et prenant les caractères du
Fohn en passant par dessus les montagnes. On voit en
outre par les cartes que, en même temps qu'un Fehn souffle a
Angmagsalik, il peut aussi s’en produire un sur un point quel-
eonque de la côte occidentale du Grønland; il s’y succède en effet
au même temps, l'un après l’autre, des minima qui montent vers le
Nord et, à mesure qu'ils avancent, le Fehn se déplace pour ainsi
dire en se maintenant au nord du centre des minima, car le vent
souffle alors dans une direction favorable au Fohn.

Pendant son voyage d’Angmagsalik vers le Sud, l’expedition eut
l’occasion d’observer un intéressant phénomine de Fehn. Dans la

407

nuit du 30 juin 1885, lorsque le capilaine Holm et ses compagnons
se trouvaient dans le fjord de Sermilik, sous le 66° Lat. N., ils
furent surpris par une tempête du NW qui dura jusque dans l'après
midi du 1° juillet et fil monter le thermomètre jusqu'à 10°, en
même temps que le degré hygrométrique de l’air, qui, avant la tem-
рёе, élail pres du point de saturation, s’abaissait à 30—40 °/o. En
poursuivant son voyage, М. Holm apprit que le Fohn s’étail étendu
jusqu’a la pointe sud du Grenland; M. Garde, qui, ces jours la, se
trouvait sous le 61° en montant vers le Nord, observa un vent
d’ouest très violent avec une température de 101/2° et 25—40 °/o
d'humidité. Ce Fohn était dû à un minimum de moins de 740™™
entre Slykkisholm et Angmagsalik.

Pendant Vhiver de 1884— 85, la Lempérature de la neige,
asa surface, a élé mesurée toutes les 4 heures, a savoir: 4 et
8 h. du matin, midi, 4 et 8 h. du soir et minuit, par conséquent
aux mêmes heures que la température de Гат. Cette série d’obser-
valions a 616 poursuivie presque sans interruption depuis le com-
mencement de novembre 1884 jusqu'au 10 avril 1885, lorsque la
neige a fondu.

Les lempératures moyennes pour ces 5 mois sont indiquées
dans le tableau de la p. 303, dont la moitié supérieure donne les
tempéralures de la neige, et la moilié inférieure, celles de lair.

Les grandes variations dans la température de l'air étaient
accompagnées de varialions correspondantes dans celle de la neige.
Ainsi lorsque la température de Гаг, du 14 novembre à 4 В. du
matin, jusqu’au lendemain à 8 В. du soir, a monté de — 111/2° a
+ 2°, celle de la neige a passé de — 141/2° à 0. De même, pen-
dant que la température de l’air, du 24 décembre à 4 h. du matin
jusqu’au lendemain à minuit, s’est abaissée de + 1/5°А — 101/4°,
celle de la neige est tombée de О à — 12%/4°.

La température du sol rocheux a été mesurée à Nanor-
talik tant à la surface qu’à une profondeur de 12 à 20 pouces. On
Га observée pendant 6 mois, de novembre 1884 à avril 1885, presque
sans inlerruplion 4 fois par jour, à savoir: 8 h. du matin, midi, 4
et 8 h. du soir; dans les derniers 8 jours, du 23 au 30 avril 1885,
les observations ont même été faites toutes les 2 heures. Le tableau,
р. 304, donne pour ces 8 jours les températures moyennes de Гат

408

ei celles du sol å la surface et å la profondeur de 12 et de 20
pouces. On trouvera en outre dans le tableau, p. 305, les tempé-
ratures moyennes pour tous les 6 mois novembre—avril.

Pour montrer comment variait la température du sol rocheux par.
rapport à celle de l’air, lorsque celle-ci subissait de grandes varia-
tions dans un court espace de temps, nous citerons l’exemple suivant,
Pendant que la température de l’air, du 14 novembre å 8 h. du
matin jusqu’au lendemain à 8 В. du soir, montait de — 11!/2? a
+ 2°, celle du sol s’est élevée de —11° à — 1/4? à la sur-
face, de — 10° à — 61/2° à la profondeur de 12 pouces et de
— 9° à —71/2° à la profondeur de 20 pouces; dans les 24 heures
suivantes, Раш atteignit + 71/2° et la température du sol à la

surface, à 12 et à 20 pouces de profondeur, monta respectivement

à + 5°, —11/2° et — 4°; puis survint un abaissement de la
température jusqu’au 18 à 8 В. du matin, heure à laquelle le
thermomètre donna pour Гаг — 21/2° et pour le sol — 11/2°
— 11/4? et — 2°, et la température de Гат ayant ensuite remonté

à + 81/22, qu'elle atteignit le 21 à 8 h. du matin, celle du sol
s'élait élevée à + 6%/4° à la surface et à + 21/2°, + 1° à la pro-
fondeur de 12 et de 20 pouces.

Le chapitre septième (p. 313—339) renferme un aperçu des
observations qui ont été faites sur le magnétisme et les aurores
boréales, ainsi que sur le flux et le reflux.

M. le lieutenant Garde a rendu compte (p.313—317) des
recherches que l’expédition a entreprises sur le magnélisme ter-
restre, et qu'il élait chargé de diriger.

Les observations magnétiques qui ont été faites se divisent en
2 groupes.

1) Observations régulières poursuivies pendant une longue période
dans des observaloires fixes, à Nanortalik, pour arriver à connaître
la valeur absolue des 3 composantes du magnétisme lerrestre, leur
variation diurne el annuelle et leurs perturbations.

2) Observations failes par occasion le long de la côte orientale.

Pour installer les instruments destinés aux observations du
premier groupe, on avail organisé à Nanortalik, dans le voisinage de la
maison habilée par l’expedilion, deux observatoires construits en bois,
sans trace du fer, et entourés de murs de pierres et de gazon. Le
plus grand de ces observaloires renfermait les instruments servant à
mesurer les variations, et le plus petit, le théodolite et la boussole

409

d’inelinaison. Pour garantir les instruments contre les trépidations,

on les avait établis sur de hauts piliers en béton reposant direclement
sur le roc et passant par des. trous praliqu&s dans les planchers.
Pour prevenir les varialions trop brusques de la température, les
murs étaient revétus à l'intérieur de peaux de phoque et au dehors
d’un rempart de neige. Les échelles des instruments étaient éclairées
le jour par la lumière venant des vitres du toit, et la nuit par des
lampes à huile munies de réflecteurs en argenton. Par des obser-
vations faites en plein air aulour des observaloires, on s'était assuré
qu'aucune cause locale n’influait sur les indicalions des instruments.
Pour pouvoir faire avec exactitude des observations simultanées dans
les deux observatoires, on les avait reliés par une sonnerie élec-
trique.

A l’aide des déterminations absolues obtenues avec le théodolite
et la boussole d'inclinaison, et des lectures failes exactement en
même temps sur les instruments des variations, on délerminail la
valeur absolue des zéros de ces derniers. Cela fait, on pouvail par
conséquent, des indicalions de ces instruments, déduire la déclinaison
et les intensités horizontale et verticale correspondantes; mais par
suite des grandes varialions de la température el d’autres circon-
stances perturbatrices, il élait très souvent nécessaire de contrôler
les zéros par de nouvelles déterminations absolues.

Les instruments des variations ont, le premier hiver, 616 observés
toutes les heures, excepté à 3 el à 4 В. du matin, le second hiver,
toutes les deux heures et, pendant les mois d'été, 3 fois par jour.

Les principaux résultats sont les suivants:

Constantes magnétiques le 1° janvier 1885:
Déclinaison, 48° 0,5 occidentale;
Intensité horizontale, 0,117 (С. G.S.);
Inclinaison, 78° 0‘.

La déclinaison décroit actuellement de 14‘ par an.

La marche diurne normale de la déclinaison, pendant le semestre
d'hiver, montre une oscillation périodique avec deux minima d’égale
grandeur à 6 h. du malin et à 6 h. du soir et un maximum à
midi. L’amplitude diurne normale pour les mois d’hiver est de 51/2’.

Les perturbations les plus fréquentes et les plus grandes se
produisent de midi à 5 h. du soir et de 7 h. du soir à ] h. du
matin; les premières sont négatives et les secondes positives.

La marche diurne normale de l'intensité horizontale montre un

410

maximum à 6h. du soir, le reste de la courbe est très plan. L’am-
plitude est de 0,0002.

Les perturbations sont négatives la nuit avec un maximum de
fréquence et de grandeur entre 4—6 h. du malin, et positives le
jour avee un maximum entre 2—6 h. du soir.

Pour plus amples renseignements, nous nous référons aux tra-
vaux de l’expedition polaire danoise «Observations de Godthaab».

Les observations magneliques entreprises pendant l'été le long
de la côte orientale du Grønland comprenaient des delerminalions
absolues de la déclinaison, de Vintensité horizontale et de Vincli-
naison. Elles ont en general 616 faites dans une tenle avec le
théodolite’ et la boussole d’inelinaison. Les déterminations de la
déclinaison sont indiquees dans le tableau de la p. 226.

Les observalions montrent que les courbes d’égale inclinaison,
d’egale intensilé horizontale et d’égale inclinaison suivent très exacle-
ment la direction principale de la cöle.

Conjointement avec les observalions magneliques faites å Nanor-
talik, on en a également entrepris sur les aurores boréales
(р. 317—324), a savoir:

1) sur leur fréquence, leur aspect, leur position et leurs mouve-
ments, et
2) sur leur hauteur absolue au-dessus de la terre.

Pendant le premier hiver, les observations de la première caté-
gorie ont élé faites toutes les heures, exceplé à 3 В. et 4 h. du
matin, depuis la nuit tombante jusqu’au jour naissant, et pendant le
second hiver, toutes les deux heures durant le même intervalle.

De grands troubles dans le magnélisme terrestre sont ordinaire-
ment accompagnés d’aurores qui varient rapidement.

Pour faciliter les observations, on a rangé les phénomènes
magneliques observés dans une des classes qui sont indiquées dans
le tableau D (р. 320). C'est, dans ses parties essentielles, la classi-
fication que М. Weyprecht a donnée des aurores boréales, mais
accommodée aux condilions particulières au Grønland.

L’intensilé de la lumière est indiquée par des chiffres, de 1 a 4,
4 correspondant å la lumiere de la pleine lune.

®

411

Les résultats principaux de ces observations sont consignés dans
les tableaux A et B (p. 318).

D’apres ces tableaux, la moyenne mensuelle des nuits oü le
ciel a élé couvert est pour les deux semestres réunis de 10 environ.
En supposant done dans chaque mois 20 nuits claires, on trouve
pour le nombre des nuils ou l’aurore boréale a 616 observée les
chiffres que donne le tableau С (р. 319). Il a ainsi 616 constaté
que c'est le mois de mars qui est le plus riche en aurores boréales,
el que le maximum diurne pour tous les mois a lieu å 10 h. du
soir environ.

| résulle des observations des deux hivers que les aurores
boréales se produisent en majorité du côlé du Nord, landis qu’elles
sont cependant aussi très fréquentes dans les autres parties du ciel.
Nanortalik semble par conséquent être situé au sud de la zone où
les aurores boréales apparaissent avec la même fréquence dans
toutes les directions.

Les formes les plus habituelles sous lesquelles les aurores
boréales se montrent à Nanortalik sont indiquées dans le tableau D
(p. 320); on y a réuni les formes en arc et en bandes, parce que
ces formes se confondaient très souvent l’une dans l’autre.

Les bandes et les arcs légers sont les formes les plus fré-
quentes, el en parcourant les différentes observations, on voil que
c'est en général ainsi que commencent les aurores boréales, le soir
à environ 35° au-dessus de l'horizon NNW (vrai). La direction des
bandes est d'ordinaire ENE—WSW (vrai), l'intensité est assez faible.
A mesure que la пой s’avance, l'intensité augmente et l’aurore boréale
se développe en draperies, en faisceaux lumineux ou, dans quelques
cas, en couronnes, en même temps qu’elle se concentre autour du
zénith et s’élend sur le ciel du côté du Sud. Mais de nouvelles
bandes el des nuages lumineux allongés apparaissent du côlé du
Nord, et il se reproduit à peu près les mêmes phénomènes jusqu'à
ce que, vers le matin, le ciel se montre entouré de vagues lueurs
ou de 1005$ et faibles rayons, qui de l'horizon s'élèvent vers le
zénith magnétique. Le phénomène se termine souvent par un arc
faiblement lumineux haut de 20° environ, au SSE; en apparence il
limite un segment plus sombre du ciel, mais des étoiles brillent
cependant çà el là.

Cependant, les aurores boréales sont loin de toujours se déve-
lopper d’une manière aussi régulière. Souvent apparaissaient el
disparaissaient, comme d’un coup de baguette, les figures lumineuses

412

les plus belles et les plus variées, souvent au Nord et souvent au
Sud tout le ciel était resplendissant de lumiére, tandis que dans
l’autre partie il était complètement obscur. Tantôt les aurores boré-
ales se présentaient sous forme de bordures lumineuses sur les
nuages déchirés, fuyant avec eux devant une tempête du Nord-Ouest,
et lanlöt tout le ciel вай comme éclairé d’une vague lueur, sans
qu'on püt se rendre compte si elle était due ou non à une aurore
boréale. Dans le jeu des couleurs, dans l'intensité et la marche de
la lumière, il y a aussi des changements continuels. Les couleurs
varient entre le blanc, le jaune et plus rarement le rouge et le
vert; la couleur ordinaire est le blanc, avec une teinte faiblement
jaunälre. Le rouge el le vert sont assez rares et apparaissent seule-
ment quand les aurores sont très brillantes el se rapprochent beau-
coup de la terre. L’intensité de la lumière est aussi maximum dans
les aurores basses, ce qui du reste est tout naturel. Le mouvement
propre des aurores est absolument prédominant dans le sens du
Nord au Sud, car sur les mouvements observés il y en a 71 °/o du.
Nord au Sud, 19 %0 du Sud au Nord, 8 °/o de l'Ouest à l'Est et
2 0/o de l'Est à l'Ouest. Le mouvement de la lumière coupe en
général obliquement le méridien magnétique et ne lui est que très
rarement parallèle.

Quant aux observations relatives à la hauteur absolue des au-
rores boréales au-dessus de la surface terrestre, elles n’ont été faites
que pendant le second hiver. L'expédition, en effet, ne disposait
pas le premier hiver les instruments servant à ces mesures, mais
reçut seulement dans l’automne de 1884 2 grands théodolites spé-
eialement affeclés à cet usage.

Les observations consistaient en mesures simultanées effectuées
aux extrémités d’une base longue de 1248 mètres, et qui permet-
taient de déterminer la parallaxe d'un certain point de l’aurore boréale.
Dans ce bul, la base était située dans le méridien magnétique, et
on ne mesurail que dans ce plan en prenant toujours un point du
bord inférieur de l’aurore boréale.

Mais on comprendra facilement que, lorsque les aurores ne
restent pas tant soit peu tranquilles, une pareille mesure de paral-
laxe peut devenir difficile, et par suite que ce n’est pas une chose
si aisée de déterminer la hauteur des aurores les plus brillantes el
les plus mobiles, celles qui certainement se rapprochent le plus de
la terre. Le tableau de la p. 323 renferme les résultats des mesures,
faites le 10 et le 11 février 1885, de la hauteur des ares et des

413

bandes, et on y irouvera les parallaxes de 17 bords d’aurores, les-
quelles donnent une hauteur au-dessus de la terre variant entre
1,63 et 15,43 kilomètres.

Les aurores boréales, à Nanortalik, ont donc des hauteurs très
variables, Nous devons en outre faire observer que plusieurs me-
sures qui ont donné une parallaxe si petite — au-dessous de 1° —
qu'on ne pouvail pas s’y fier en restant dans des limites raisonnables,
ne figurent pas sur le tableau; mais elles montrent toujours que les
aurores boréales peuvent se produire à des hauteurs au-dessus de
la lerre encore plus grandes que celles qui y sont indiquées.

Comme points de comparaison, nous donnerons les principaux
résultats des observations d’aurores boréales failes par l'expédition
de Godthaab.

La base avait une longueur de 5,8 kilomètres et élail siluée
dans la méridien magnétique. On a mesuré en tout 32 bords d’au-
røres, dont 10 avaient une parallaxe au-dessous de 1°, el n’ont pas
616 comprises dans le calcul, Les autres ont donné une hauteur
absolue des aurores boréales variant entre 0,61 et 67,81 kilomètres.

M. le capitaine Holm a exposé p. 325—337 les observations
d’aurores boréales qu'il a faites à Angmagsalik.

Les premières aurores boréales sur la côte orientale du Gren-
land ont 616 observées, en 1884, le 12 août au soir, aussi bien
par la parlie sud de l’expedilion, qui séjournail à Znugsuit, que par
la partie nord, qui se trouvail à Nwerniagartek, par conséquent 50
milles danois (377 kilom. environ) plus au Nord.

Les observations régulières de l’aurore boréale a Angmagsalik
ont commencé le 1% octobre. La dernière aurore a élé observée
le 16 avril 1885.

Les observalions se faisaient toutes les heures où des aurores
élaient visibles, depuis 6 В. du matin jusqu'à minuil, el étaient
notées schemaliquement dans le journal suivant la méthode proposée
par M. Weyprecht, mais modifiée dans son application au Gren-
land. Les aurores étaient classées sous les formes suivantes.

1. Lueur sans forme bien définie. Elle peut quelque-
fois se répandre sur la plus grande partie du ciel, el, dans ce cas,
les points silués en dehors sur le ciel d’ailleurs clair se présentent
comme des laches obscures où les étoiles scintillent fortement.

414

I. Nuages lumineux. IIs peuvent avoir tout à fait le
méme aspect que les nuages ordinaires, et ne s’en distinguer que
par leur éclal blanc, phosphorescent. Lorsqu'il у avail un beau
clair de lune et qu’en méme temps des aurores se mouvaient sur le
ciel, il était quelquefois impossible de distinguer les nuages d’aurores
des cirrus.

Ш. Ares. Ils ont la forme d’ares de cercle dont le point
culminant se trouve environ dans le méridien magnétique et les
extrémilés se dirigent vers l'horizon. Le bord inférieur est nettement
limité, tandis que le bord supérieur est effacé. Cette forme d’aurore
est, comme les deux précédentes, très tranquille. Les ares peuvent
s'élever et s’abaisser lentement dans le méridien magnélique, mais
ils peuvent aussi, surtout lorsqu'ils sont bas, rester pendant des
heures complètement immobiles. Au-dessous de ces arcs bas, on
voil de temps à autre un segment sombre qui est en contraste avec
Раге lumineux, lequel forme la limite inférieure de la partie du ciel
éclairée par l’aurore boréale. Les ares situés à une grande hauteur
sont limités sur leurs deux bords.

IV. Bandes. Elles se composent de séries compacles de
rayons qui convergent vers le zénith magnétique, et forment un tout
continu qui est constamment animé d'un mouvement ondoyant. Les
bandes sont principalement formées d’arcs qui, après s’elre élevés à
une plus grande hauteur, se divisent en devenant irréguliers, changent
rapidement d'aspect el de place, prennent un mouvement ondulatoire
et peuvent même se tordre en spirale. Cependant les bandes peu-
vent au zénith se transformer de nouveau en arcs tranquilles.

V. Draperies. Elles se développent en général des bandes,
du bord supérieur desquelles se projettent vers le zénith magnétique
de longs rayons qui participent aux mouvements d’oscillaiion et de
torsion des bandes, et prennent par là l’aspect des plis moelleux
d’un rideau. Cette forme a d'ordinaire une intensilé plus grande
el un mouvement bien plus rapide que les précédentes, de même
qu'elle fait l'impression d'être celle qui se rapproche le plus de la
surface de la terre. Le ciel peut quelquefois être entièrement couvert
de draperies.

VI. Couronne. Elle se compose de cercles de rayons
lumineux animés d’un mouvement très rapide, qui tourbillonnent
autour du zénith magnétique, et est formée de bandes, de draperies
ou d’autres formes rapidement changeantes.

415

Vil. Colonnes de vapeurs. Dans leurs contours et leur |,
mouvement elles ressemblent à des colonnes de fumée très lumi-
neuses qui s'élèvent de la terre à peu pres dans la direction de l'Est
(ou de l'Ouest) magnétique, et qui en s’étalant dans leur marche
ascendante semblent être poussées par un vent faible. Lorsque ces
colonnes de vapeurs montent à une grande hauteur, elles peuvent
se transformer en bandes ou en draperies, ou se résoudre en nuages
lumineux.

Vill. Faisceaux de rayons. Ils flamboient tout à coup
el disparaissent un moment pour se montrer aussitöt après sur un
autre point. IIs se composent de rayons de longueur différente,
mais convergeant tous vers le zénith magnélique. Ils peuvent appa-
raitre aussi bien isol&ment qu’en grand nombre, et, dans ce dernier
cas, se transformer en bandes, en draperies ou en couronne.

Pour qu’on puisse se rendre compte de l’apparition des aurores
boréales dans les différents mois, le tableau I (p. 328) indique pour
chaque mois: a) le nombre des nuits où l'aurore boréale а élé
observée, b) le nombre d'heures pendant lesquelles il en a été ob-
servé, et c) le nombre des aurores observées. On voit que le mois
de février figure dans ces trois rubriques avec une grande majorité:
Le tableau donne en même lemps pour chaque mois d) la nébulo-
silé moyenne, e) le nombre des nuits à ciel entièrement couvert (de
4 h. du soir à 8 h. du matin le lendemain), et f) le nombre des
heures pendant lesquelles on a observé la nébulosité désignée par 10.
Ces trois rubriques montrent que février est le mois le moins
nuageux. On trouve enfin dans le tableau la grandeur de l'intensité

moyenne.
Du tableau II (p. 328), qui donne le nombre des aurores de
différentes formes pour chaque heure d'observation, il résulte que le

nombre des aurores, comme on pouvait s’y altendre, est maximum
à minuit, et que les draperies et les arcs sont les formes les plus
fréquentes, après quoi viennent les lueurs sans forme définie, les
faisceaux de rayons, elc.

Plus des ?/3 des colonnes de vapeurs et des groupes de grands
faisceaux de rayons se sont montrés à peu pres dans l’Est magné-
tique, et les autres dans la direction opposée. Quelquefois les
colonnes de vapeurs semblaient venir du sommet d'un pic voisin,
au NE.1/4E. On a observé une fois simultanément deux colonnes
de vapeurs, l’une venant du pie en question, et l’autre d’un autre
pic voisin, au NW. 1/4 У.

416

Le tableau II indique en outre l'intensité moyenne aux diffé-
rentes heures, et montre qu’elle est maximum à 9 h. du soir.

On а réuni dans le tableau Ш (р. 330) la situation et la diree-
tion des points centraux ou culminants, ainsi que l'amplitude des
ares, des bandes et des draperies dont la place a élé notée avec
plus de précision.

La hauteur au-dessus de l'horizon est appelée basse ou haute
suivant qu’elle est au-dessous ou au-dessus de 45°. On verra par
le tableau que, tandis que la plupart des observations des premières
heures du soir ont été faites autour du zénith, elles l’ont été plus
tard dans la soirée à moins de 45° au-dessus de l'horizon méri-
dional, ‘et tel est le cas pour le plus grand nombre des ares, des”
bandes et des draperies. I faut donc supposer qu’Angmagsalik est
situé au nord de la zone des aurores boréales.

La direction du point central а en général été SE Уз $ et SSE.
Lorsque l’aurore s’est montrée sur l’horizon nord, la direction en a
élé portée sous la direction diamétralement opposée. Comme il a
souvent élé impossible d’indiquer la direction des bandes et des
draperies, le nombre des observations est moindre pour les direc-
tions que pour les hauteurs.

La moyenne des amplitudes aux différentes heures a été établie
d’après 115 arcs déterminés, dont 78 étaient situés bas et 12 haut
sur l'horizon sud, 14 autour du zénith, 6 haut et 5 bas sur l’ho-
rizon nord. Le nombre des observations dont on a pris la moyenne
aux différentes hefires est indiqué dans la dernière colonne du
tableau Ш.

Le tableau IV (p. 331) montre que la plupart des 115 ares
observés ont une amplitude de 14 rumbs de vent. L’amplilude a la
plus forte moyenne, 162° (141/2 rumbs de vent) à 9 h. du soir
(voir le tableau Ш), par conséquent à la même heure où l'intensité
est maximum. C’est pourquoi la zone de l’aurore, dans sa marche
diurne, semble alors s’étre le plus rapprochée du lieu de l’obser-
valion.

Un segment obscur limité par un are bas el tranquille a en
tout 616 observé 14 fois, répartis sur 9 soirs. On trouvera indiquées
p. 332 la direction de ces segments et l’amplitude des ares qui les
surmontent.

Les tableaux des р. 332 et 333 montrent comment l'aurore
boréale s’est montrée à Nanorlalik en même temps qu’on voyait le
segment obscur à Angmagsalik, el ceux des р. 334 et 335, comment

: 417

l’aurore s’est montrée à Angmagsalik les soirs où le segment obscur
а été observé à Nanortalik. Le 8 et le 10 avril, à minuil, on a
vu, tant а Angmagsalik qua Nanortalik, un segment obscur bas limité
au SSE par un are tranquille avee 12 rumbs de vent d’amplitude.

Le segment obscur, dans lequel on voit souvent les étoiles
seintiller, est Je ‘ciel clair vu sous l’aurore boréale. Comme le
segment obseur est produit par le contraste entre les hautes couches
de l’atmosphère éclairées par l’aurore et les couches basses qui ne
le sont pas, il est évident que ce segment ne peut être visible que
lorsque la limite de la zone aurorale a une sjluation telle, que les
couches les plus basses éclairées par l’aurore sont encore visibles
au-dessus de l'horizon. Le segment obscur se produira plutöl dans
une direction perpendiculaire a celle de la zone aurorale, parce que
la limite de celle zone est ici la plus rapprochée. Le segment, a
Angmagsalik, se montrant au SSE et au SE 1/48, il faut supposer
que la direction de la zone aurorale lui est perpendiculaire, ce qu
est aussi la direction principale des ares, des bandes et des dra-
peries.

Le tableau У (р. 335) indique les mouvements propres de l’au-
rore boréale. Elle a été observée 23 fois se mouvant du Sud au
Nord et 37 fois dans la direction opposée. Cependant il n'est pas
certain que ces dernieres aurores aient toutes pris naissance sur
l'horizon nord, car elles peuvent aussi s'être montrées d'abord au
zénith ou à une grande hauteur sur l'horizon sud.

On voit par le tableau VI (р. 336) que la lumière de l’aurore
se meul aussi souvent de l'Est à l’Ouest que de l’Ouest à l'Est. En
examinant les observations pour chercher si le mouvement s’est fait
en sens inverse de celui du soleil ou dans le méme sens, on trouve
que, sur 47 observations, il y en a 29 qui donnent ce dernier
mouvement el 18 le mouvement contraire. Dans la couronne, le
mouvement а 616 observé une fois dans une de ces directions et
une autre fois dans la direction opposée.

On a, a plusieurs reprises, observé des nuages derriére les
aurores boréales, par exemple une fois derrière une aurore sans
forme définie, une autre fois derrière un grand are assez bas et
tranquille. Des draperies et des bandes ont souvent 616 vues monter
de l'horizon sud, passer au zénith et puis sur l’horizon nord, de
sorte qu’on voyait l’aurore dans une direction opposée a celle ou
elle étail d’abord. Non seulement l'impression laissée par celte

IX, 27

418

aurore, mais aussi la vilesse avec laquelle elle se mouvail, indi-
quaient son grand voisinage,

M.C. Crone, docteur és-sciences, a exposé, p. 337—339, les
résultats des observations sur le flux et le reflux.

Les mesures de Nanortalik comprennent 2 séries d’observations
failes l’une dans l'hiver de 1883—84 el l’autre dans l'hiver de
1884—85, et qui chacune embrassent une période de 6 mois
environ, Chacune de ces séries a servi à déterminer les principales
constantes de l’analyse harmonique, et les deux groupes de valeurs
ainsi oblenues présentaient un accord très salisfaisanl.

A l’aide de ces constantes, on a calculé la haute el la basse
mer pour un espace de 14 jours environ, et on a ensuite comparé
les résultats avee les observations correspondantes 1). Pour ce calcul,
on a employé la méthode donnée par M. le professeur H.G. Darwin
dans «Fourth committee for the harmonic analysis of tidal observa-
tions» Birmingham 1886. L'accord entre le calcul et l’observation
pour les heures de la haute el de la basse mer était moins salis-
faisant qu'on ne Гауай attendu et désiré, mais il faut se rappeler
que, dans la méthode employée, les valeurs véritables des constantes
de moindre importance sont remplacées par des valeurs théoriques
qui peuvent différer sensiblement des véritables.

On a, dans les deux séries, oblenu pour les éléments carac-
téristiques du flux et. du reflux les valeurs suivantes:

cae | mit
ize Série. 2e Série.

Où 6h 1™ 0 58 57™

Etablissement du port 4
Intervalle moyen entre la culmination de
la lune et la haute mer ....... | 05390 | TOT
Retard de la marée de syzygié . . . . . 119129 1 128 13
Différence entre la haute et la basse mer:
aux marées de syzÿgie . . . . . . . . | 2,54 mélres | 2,50 metres

aux marées de quadralure . . . . . . | 0,94 — 1,10 —
Ecart semi-mensuel maximum en temps

naleuymoyenpe).. SD men Ne run Oh 56 | 0
Hauteur moyenne de la mer ...... | 1,44 mètre | 1,50 mètre

1) Cette comparaison, de même que les valeurs des constantes et ja mé-
thode qui a servi 4 les trouver, ont été publiées dans le Ile volume des
travaux de l'expédition polaire danoise, «Observations de Godthaab».

419

Pour Angmagsalik, d'où l’on avait une courte série d'observations
sur le flux et le reflux, on a seulement essayé de déterminer
l'intervalle moyen entre la culmination de la lune et la haute mer,
et trouvé 42 gm,

Le zéro de l'échelle pour les mesures des hauteurs de la mer,
tant à Nanortalik qu'à Angmagsalik, a élé mis en évidence par une
marque faisant corps avec le roc, et à l’aide de laquelle, si de
nouvelles mesures sont entreprises dans ces localilés, on pourra
s'assurer si le pays s’abaisse réellement comme on le prétend géné-
ralement. ,

A Nanortalik, la marque en question consiste en un boulon de
fer cimenle dans un trou foré dans le roc,-entre la demeure de
l'expédition et l'observatoire magnétique, à 20,07 pieds au-dessus de
la hauteur moyenne des eaux de la mer.

A Angmagsalik, une marque analogue est encastrée dans le roc
au sommet de la petite presqu'île située au SSW vrai de la demeure
de l'expédition, à 42,35 pieds au-dessus de la hauteur moyenne des
eaux de la mer.

Le chapitre huitième (p. 34i—350) renferme une liste de noms
de lieux dans le Gronland oriental danois. Les lettres gothiques
qui accompagnent chacun de ces noms sont une abréviation du nom
de la région où il faut chercher le nom dont il s’agit (voir p. 343).
On a indiqué les limites de ces régions, ce qui ne veut pas dire
que toute l'étendue comprise entre ces limites porte le nom en
regard, qui en général ne désigne qu'un fjord on une localité, mais
seulement que c’est le nom le plus important dans l'étendue consi-
deree. Le nombre entre parenthèses qui suit le nom indique combien
de fois ce nom se trouve dans la région dont on s’occupe.

Pour la partie sud, l'orthographe des noms est conforme à
celle qui est en usage sur la côte occidentale du Grønland, tandis
que, pour la partie nord, surtout dans l'étendue fréquentée par les
habitants d’Angmagsalik, on s’en est un peu écarté pour se rappro-
cher davantage de la prononcialion des indigènes, en remplaçant,
par exemple, © par и, e par o et g par le s doux. Cependant,

+

ne = г 2 7 | | ans к
"comme on ne voulait pas affaiblir Vintellige

d’aller jusqu’au bout, car autrement les changements a
dü, pour ainsi dire, embrasser toutes les consonnes, 1:
habilants d’Angmagsalik étant en général beaucoup plus
celle des indigènes de la côte occidentale.

у

|
jva qradam mappa rud

temporis... obfervationi

Li... faXis [lelle- vocata Bi
Лом - Lau dia dicta tet,
Jire.. mines visina. peragrant
JL PRICE | = .... premunt
fing ....... ut yvod corpore ....
07. armen fama refert.

. Chriftiano Frifeo.

aD
ellario Magnif Мс

|
Grønlands geolog. og geogr. Underx, IX. = HP Resex 1605.
Indtcafio GRØNLANDIE, бус F Е

р a Let i р aed
5 Septentrion с Occ m. сх ап m mappa rudi modo delineata, ante aligy: tenos’
злая ab Ifandis, ER ferme ma CAC | ck ap ee ne Cpe
: = = =

toed

ES

STIG IO

à

ROTH:
is

ty

ГАУ. 2.

x ' Г
) Ада» 9 ; /

Kjobenhavn ,

GS THORLACIUS 1606.

Grønlands geolog. og geogr. Unders, IX.

och

wa

% me.
re ag

el

fre Ames ритм
wit grade à

Pad & Cron = = =
ie. F
‘olo. Lith, я Kjøbenhavn

Gronlands geolog. og geogr. Unders. IX. Тау з-

HALL. 1605.

Fototypi: PACHT & CRONE, Kjøbenhavn.

“uneyuagely "3NOYO 9 LHOWVd +144}0}04

6091 TIVH

‘auoly SNOSNVY Tava 'ачоГЯ SWVHONINNAD ‘амоГЯ SNVILSINHD DNOY

"PAUL "XI ‘SiopuN ‘15098 50 "307095 spurjug.ar)

Gronlands geolog. og geogr. Unders. IX. Тау. 5.

Rem m
N
RUHR 1)

RUN Kt, Br
AN Yu ey ARE
AR em a i
We \ SAN i N
SR HAN
Sen N:

A aon N

A nis NUN) |
NT FS у м
EN Е

РМ

№ WAR i
A N NEN.
ih t Han

g
va

Тон. MEJER: DANELLS REJSER 1652 OG 53.

Fototypi: PACHT & CRONE. Kjøbenhavn.

Grønlands geolog. og geogr. Unders. IX. Tav. 6.

te NS MS \ R
7 4 4 LR -— ie Li

‘

ej hey,
vr

SEE
ar MERS

30.

ALANDT

^ GROA
fr

( if,
HINES i р

[< h Su
HOR BRS

ls’ u à Di

: .
| ZN
Le à У gå

9: Hei Wen
In Py Wes
a Kat, Ÿ
AR ler
Ian
len

[re
ir
Г эр + 1
= Du anf - Cob Den youn
å a “À
LS gerne, fr р

= ste 4. ait
Fy DE

HUL
| УЛ

‘al
era |)!

ai FIL ma
ee ca tb min m № =a
SÆT. sen ZT VATER Wy LN ! 1

Ne {$ ос“ ar re FÅ

JoH. MEJER: DANELLS REJSE 1652.

Fototypi: PACHT & CRONE. Kjøbenhavn.

Gronlands geolog. og geogr. Unders. IX. TH. THORLACIUS 1668-69.

al + 4 ET Test nme: Е ; а
= = = = =
:

i

75

er = a

fo. Sirenuo
HENRICO BIELKE
Domino de Elingegaard, Eyriti anrato,
igfimi ac Potentifsimi Daniz et
regiz ete Re;

®renlands Dbygder,

=

U DESERTA GRONLANDIÆ

>
Kane terrarumküperborcurun. mappam.
fraphicam, Samillime effert ot conjeret

nr vu ва

ae

Re Da CRONIUM «i GLACIALE

La \ С 1 re A ? 2
\ À 1 =

/ , +
2 / €

NV Beas
RÅ wer

\ - СТИВИ

PORTS ~~ FR EFI CUE —
Å A | ея ==
Te FA
NA : Eee \. a ei р | ; Е Е / | 52
Gun "| > \ 6 Ale 2 :

Dé ” <
Ys x SN i Е - Ve . u oe 7 ; 24
nunga \ SS. GRONLANDIA NA == И Aa 5 - 2

rs

—— eee
.
5

») ~

a

i OCCIDENTALIS :

> ER tn =
is \ À TR ae
| | Gap < a RQ =
Ps 1 Weftur bygd Е Е

fat] reg \ IN Sr

I
ad
Г д Я Ze RR:

I : U \ р ig

| N =f th a iS
À А ee ise

I 7 М ] Å S N 5 EN orknejar> = 32

/ \ \ \ ARE OS 2
4 / ! \ \ ! Relandy Эми a mi
/ / I 1 \ N & X kadrangar
oa р тени Far BD eek Se
es | ARS. + S
Е ! Subar Sar in N
TT i , / [ \ 2 >
i - pos SØ u Е.
Stef sel ED 350 AS. ase 358 Е € G О

Pacht & Crone, Foto. Lith.

a BB ai iO Bil mi Е И ie em em

Kjøbenhavn

Meddelelser om Grønland IX. Tav. VIII.

Kangerujuk, seet fra Kekertatsiak

vil "2 See.
Iluilek, seet fra Kasingortok.
(H, Knutsen phot.)

Photctypi: Pacht & Crone, Kjøbenhavn,

Meddelelser om Grønland! Tav. IX.

Iluilek.

H. Knutsen phot, Phototypi: Pacht & Crone. Kjøbenhavn.

2

Meddelelser om Grønland IX Тау, IX

Isklædt Parti af Fastlandet Kekertatsiak. Aluk

Udsigt Nord efter fra Nunatsuk.

Iluilek Nuk „Graah’s Fjelde“.

Udsigt Syd efter fra nordse Side af Kangerdluluk.

Pholoiypir Pacht & Crone, Kjøbenhavn,

Meddelelser om Grønland IX, Tav. X.

en vie

8:

(Н, Knutsen phot.)

Phototypi: Pacht & Crone, Kjøbenhavn.

"enu-dıwıag 24} 133$ Yoyuosınd

XI Puvquoan wo vasJejappayy

feddelelser om Grönland IX

LA

i ce й

ip Mosting

Tautsukajik

Ekalugtusak

Pingasukajit

Kangerajup -apusinia (Colberger Heide) seet fra Toppen af Kulusuk (Gerners 8) ved Umivik

== ammer memes

Kangerajuk

efter Skizze af H.Knutsen

Cap Dan seet fravortOvervintringssted Tasiusarsik - kitdlek

Cefter Skizze,ved Hjælp af Camera clara) af HKnulsen

Tonle XIT

Naujanguit (Cap Dan)

Meddelelser om Grønland IX. Tav. XIII.

Ц u DER Im
Kiatak-Fjeld ved Umivik.

os,

œ ^ v ™ "1
Kingorsuak i Angmagsalik-Fjord.
(H, Knutsen phot.)

Phototypi: Pacht & Crone, Kjøbenhavn.

1 n

Meddelelser om Grønland IX. Tav. XIV.

A в =

Dalstrøg ved Ikatek. Sermiligak-Fjord.

Landet Nord for Erik den Rødes Ø.

(Н, Knutsen phot.)

Photctypi: Pacht & Crone, Kjøbenhavn,

CT

%,

ne ONigertusok

Kutululrs 21 Oktober 1884.

=

TB naps 1

=

a

i

Shizzer af Hysten Nors for Angmagsalik,

legnet af de Insfäste:

.

Difgerdiersunk

“Кито 8.7 Februar 1885.

О

une! (Dorsutuviake
siutteke

pile

I Tech 2S

DEN SYDLIGSTE DEL AF

GRØNLANDS ØSTKYST
indtil 65545’ N. Br.
opmaall af
G.Holm og V. Garde
1883 - 85

< Beboet Plads
4 Teltplads eller tidligere beboet Plads
в Nordbo Ruingruppe

U Indlandsis of Braver, Hojderne ere angivne 1 Fod

FEE Grejs BE Granit
FEB Syenitol — Stårre Gange.
Degeologiske Signatarer ere indlagte af P EBERLIN

a == ——
—— =
f
TF \ f ( ON YES 1
G Rø NI LAN in) $ A § rKYST Hoje, sputee Bete у
fra 65°20 Ш 66°25' N.Br.
| opmaaltaf G.Holmı 1554-55. я |
| © Behoet Plads —
à Teltplads eller tidligere beboet Plads
A Varde bygget af Expeditionen
© Expeditionens Overvintringsted 1884-85 ]
| Indlandsis og Brees i
| Haya с i
|
|
- PR

AN GMAGSALIK

Le vet Nord for Kangerdiugsaak
«il ‘|
jet nan neten rien ta fre Aral |

re ||

Vera Раны Be righ 11
ea on

apa

|

|

|

|

|

|
A

GRØNLANDS ØSTKYST li
mellem 66° 09 68%" NBrede, |

tegnet efter Angmagsalikernes Oplysninger
med Benyttelse af Bestemme! u fra Hansa‘Flagen og Ingolf”

ae

GHolm |
ив

" = |

- — — 2

delelser om Gronland,

udgivne af

issionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske
Undersøgelser i Grønland, ‘

Tiende Hefte.

Kjebenhavn.
I Commission hos C. A. Reitzel.

Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (Е. Dreyer).

"Meddelelser om Grønland.

7

Meddelelser om Grønland,

udgivne af

Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske
Undersøgelser i Grønland,

Tiende Hefte.

Med 42 Tavler
og en
Resume des Communications sur le Grönland.

Kjøbenhavn.
I Commission hos C. A. Reitzel.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).

1888.

Den østørønlandske Expedition,

udført i Aarene 1883—85
under Ledelse af

G. Holm.

Anden Del.

AT et tv

Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).

1888.

Jet} nobnk =”

LIBRARY
NEW YORK
BOTANICAL

GARDEN.
Indhold.
Е Side
1. Bidrag til Ostgronlendernes Anthropologi, af Seren Hansen . . . . lg
И. Ethnologisk Skizze af Angmagsalikerne, af G. Holm......... 43.

1. Klima — Stor-Is — Landets Udseende — Planter — Dyr.. 47.
2. Navn — Udbredelse — Udseende — Klædedragt — Bolig —

Redskaber — Erhverv ... еее .. «. 55.

3. Sociale Forhold — Husliv — Fødsel — Barndom — Ægte-
SAD DOS Ale ERE ee mare 6) sey ee 85.

4. Tro — Aander — Amuletter — Trylleformularer — Angekok'er
— RE CPG ols oe Coc 112:

5. Astronomi — Geografi — Snille — Kunstsands — Tromme-
SHITE ak ЭПО 5 EE ro CC. с 141.
6. Gjæsteri — Vinterforraad — Hungersngd . . . . . . . . . . . 160.

7. Angmagsalikernes Forhold overfor os — Træk af deres
RATER TE DE ee BNE DAS nn ос 166.
Ш. Liste over Beboerne af Grønlands Østkyst, af Johannes Hansen. . 183.
Bemerkninger til Listen, af @. Holm ................. 201.
IV. Den ostgronlandske Dialekt, af И, Rink... . .. . . . . . . . . .. 207.
У. Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik, samlede af @. Holm . . . . 235.
Bemærkninger til Sagnsamlingen af И. Rink . . ........... 335.
VI. Liste over den ethnografiske Samling fra Angmagsalik. . . . . .. 347.
N ESTER EHE Е le a à + 359.

УП. Resume des Communications sur le Grôünland . . . . . . . . . . . 361.

bh -

>.
1

rendt water. Lis, eo kegos dims ager ites

i ;
LE ал. enti LA Ch:
au. nn HEN EN TES à

ana

a

organ nats ой

Bidrag
til
fstgrenlændernes Anthropologi

af

Søren Hansen.

1886.

| foologordimÅ. особо
2 meee ees

се for den folgende Fremstilling af Ostgronlendernes
Legemsbygning og øvrige fysiske Forhold er en Række anthro-
pologiske Undersøgelser, som ere foretagne af den danske
Konebaadsexpedition til Østkysten af Grønland i Aarene 1883—85.

Det samlede Antal af maalte, undersøgte og beskrevne
udgjer ialt 136 voxne Individer af begge Kjon, af hvilke 46
hørte hjemme i den nordlige Del af den berejste Kyststrækning
og ere undersøgte af Expeditionens Chef, Kaptajn G. F. Holm,
under Overvintringen ved Angmagsalik, medens Premier-
lieutenant У. Garde har undersøgt 45 Individer fra den sydlige
Del af Østkysten, og som et interessant og værdifuldt Supple-
ment et lignende Antal fra den sydligste Del af Vestkysten.
Kaptajn Holm har desuden tilstillet mig en udførlig almindelig
Beskrivelse af den nordlige (og største) Del af Befolkningen, og
under Bearbejdelsen af dette Materiale har jeg end yderligere
kunnet støtte mig til en stor og smuk Samling af Portræter,
som Kandidat Knutsen har fotograferet. Endelig har jeg-
kunnet undersøge en af Expeditionen tilvejebragt Række a
Kranier og nogle faa andre Knogler, som for største Delen ere
indsamlede af Kandidat P. Eberlin, samt en Samling af Haar-
prøver fra Angmagsalik.

Vort tidligere Kjendskab til Ostgrenlændernes Udseende var
_ yderst ringe og saa godt som udelukkende baseret paa en Række
spredte Notitser i forskjellige Rejseberetninger, knappe i Formen,
ufuldstændige og lidet oplysende. Clavering !) har kun nogle
faa Linier om den lille, men yderst interessante Eskimostamme,
han traf paa c. 74° N.Br., og hans eneste Bemærkning af Verdi

') Edinburgh new philosophical Journal 1830. Oversat i Petermanns Mitth.
1870, p. 325.
1e

A

er, at Parrys Beskrivelse !) af de Indfodte ved Iglo olik i alle.
Punkter passede paa hine. Udforligere er Graah?), men hans ©
spredte Bemerkninger give dog kun et uklart og usikkert Bil-
lede af dette Folk. Det samme gjælder om alle de andre For-
fattere, der have beskjeftiget sig med dette Emne, og det er
forsaavidt let forklarligt og tilgiveligt, at man lige til den <aller-
nyeste Tid?) har søgt en Støtte for Paastanden om en gammel-
nordisk Colonisation af Grønlands Østkyst i den nuværende Be-
folknings Udseende, skjøndt dette i Virkeligheden har været saa |
godt som ukjendt. Det bør dog fremhæves, at Pansch” №
efter en omhyggelig Undersogelse af de Kranier, han selv ind-
samlede omkring Cap Borlase Warren, udtrykkelig har udtalt
sig imod en saadan Indblanding af europæiske Elementer. De
Kranier, som Clavering og den yngre Scoresby muligvis
have bragt hjem fra denne Egn, ere saavidt vides aldrig be-
skrevne og maaske helt forsvundne mellem andre grønlandske
Kranier; det samme gjælder om et, som Graah havde med,
hvorimod hans Ledsager paa den første, Del af Rejsen, Vahl,
forærede A. Retzius et Kranium fra Østkysten, som denne hår
beskrevet i Forbindelse med et fra Upernivik. °)

Under disse Omstændigheder har Expeditionen såa at sige
beriget Anthropologien med et helt nyt Folk, som ganske vist
stemmer med det Billede, man maatte have dannet sig, hvis
der aldrig havde været Tale om Krydsning med Nordboer, men
som man i høj Grad savnede positive Oplysninger om.

') Journal of a second Voyage etc. London 1824.

2) Undersøgelsesrejse til Østkysten af Grønland. Kbhvn. 1832. pp. 77, 119 0. fl.

3) Nordenskiöld: Den andra Dicksonska Expeditionen till Grönland. Stock-
holm 1885. p. 462.

4) Von irgendwelchen von Osten her kommenden fremden Einflüssen, von
«normanpischen» Beimischung, an die so Mancher noch glauben möchte,
ist auch hier keine Spur nachzuweisen. Zweite deutsche Nord-
polarfahrt. И. р 153.

5) Forh. ved 3die skand. Naturf. Mode. Stockholm 1842. Oversættelse i
Müllers Archiv. 1845. p. 122.

[се den af Карат Holm, ved Kateketen Joh. Hansen
(Hanseräk) affattede Mandtalsliste, udgjorde Befolkningen paa
Grønlands Østkyst — Efteraaret 1884 — ialt 548 Individer.
Dette Antal er selvfølgeligt altfor lille, til at en statistisk Be-
arbejdelse kan foretages med Haab om fuldt paalidelige Resul-
tater, men idet jeg erkjender dette, maa jeg dog anse det for
tilladeligt at gjøre Rede for et enkelt ejendommeligt Forhold af
speciel anthropologisk Interesse, medens det ellers ligger udenfor
min Opgave at undersøge det interessante Aktstykkes øvrige
Indhold.

Af de 548 Individer hørte 245 til Mandkjønnet og 303 til
Kvindekjønnet. Der fandtes saaledes 1237 Kvinder for hver
1000 Mænd, et Forholdstal, der ser ret naturligt ud i følgende
Sammenstilling : 1)

Kvinder pr. 1000 Mænd.

Danmarks acta feo ks 1035.
ВЕЕТ = eco...) Г... "1050.
ance ate Me Lee 1121.
Westeromand О RARE LS 1154.
avery Wiad. SENE RE 1237.

Det turde imidlertid vere tvivlsomt, om denne betydelige :
Overvegt uden videre kan forklares, som et Resultat af den

') Folketællingen i Grønland, iste Oktober 1880. Statistiske Meddelelser,
3. В. 6. Bd.

ved et livsfarligt Erhverv forøgede Mortalitet i de ældre mand- |
lige Aldersklasser. Ganske vist er det ikke meget sandsynligt,
at Østgrønland i denne Henseende skulde afvige synderligt fra
de danske Distrikter paa Vestkysten, men et Blik paa Forholdet
i de forskjellige Aldersklasser vil vise, at Sagen ikke er saa

simpel, som den synes.

Kun for de mindre Børns Vedkommende kan Mandtalslistens
Aldersangivelser betragtes som nøjagtig, medens den forøvrigt
ifølge Sagens Natur kun hviler påa et Skjøn. Der ligger heri
en Hindring for Sammentælling efter Aldersklasser, som dog for
en Del er fjernet derved, at samtlige Individer (deriblandt 13,
for hvilke der ingen Alder er opført) ere betegnede henholdsvis
som Mænd og Drenge, Kvinder og Piger, idet Grænsen er sat
ved femten Aars Alderen, og naar man ikke kan disponere over
store Tal, maa denne Deling vel betragtes som den eneste, der
har nogen Værdi.

Ved at inddele den samlede Befolkning paa denne Maade
kommer man til det mærkelige Resultat, at Kvindekjønnets
numeriske Overvægt er større i Barnealderen end senere, skjøndt
der netop i Analogi med Forholdene paa Vestkysten var Grund
til at vente det modsalte.

Mænd. | Kvinder. | pr. 1000
| Mænd
Børn 9972, 128 1293
MOONE aa 146 175 1199
Allergie" Ste 245 | 303 1237

Trods de smaa Tal kan jeg ikke opfatte dette Fænomen
som en ren Tilfældighed. Ganske vist maa det indrømmes, at
det hele godt kan hidrore f. Ex. fra et fejlagtigt Skjon over de
enkelte Individers Alder, — hvis man blot havde regnet nogle
faa unge Mænd for Drenge og nogle faa Piger for voxne

"Kvinder, vilde Forholdet ikke være bleven saa besynderligt —,
4 omen det synes dog at fremgaa af Tallene, at Forskjellen mellem
"Antallet af Mend og Antallet af Kvinder mere skyldes en ser-
egen Raceejendommelighed end de to Kjons af Livsvilkaarene
_ betingede forskjellige Mortalitet.

Denne Opfattelse støttes desuden betydeligt ved de faa
Oplysninger, der haves om Forholdet paa Vestkysten fra den
Tid, da den derboende, endnu relativt ublandede Befolkning
stod Østgrønlænderne nærmere i Levemaade og Livsbetingelser
end nu. I 1762 angav Crantz Talforholdet mellem Mænd og
Kvinder i Sydgrønlands tyske Menigheder som 1000 til 1348,
og ved dette Aarhundredes Begyndelse var der i hele Syd-
grønland omtrent 1500 Kvinder for hver 1000 Mend, medens
der i det sidste halvhundrede Aar i hele Vestgrønland kun har
været mellem 1100 og 1150, noget flere i det sydlige end i det
nordlige Inspektorat.

Desværre har man under Expeditionens korte Ophold paa
Kysten ikke kunnet tilvejebringe et tilstrækkeligt Materiale til
Bedømmelse af Mortalitetsforholdene, det eneste sikre Middel
til at løse Spørgsmaalet, og man maa derfor indtil videre blive
staaende ved det her anførte, vel sagtens for bestandigt.

Den almindelige Forestilling, som man tidligere havde от.
Østgrønlændernes høje Væxt i Modsætning til Befolkningen paa
Vestkysten, har ved Expeditionens Maalinger af et større Antal
Mænd og Kvinder — ialt 136 — vist sig at være noget over-
dreven. Saavidt som man tør slutte noget af en Sammenligning
af det foreliggende Materiale med de Maalinger, jeg selv har
foretaget paa den mellemste Del af Vestkysten (Sukkertoppens
og den nordlige Del af Godthaabs Distrikt), er Forholdet det,
at Legemshøjden tiltager fra Syd til Nord langs begge Kyster,
og navnlig viser Expeditionens Maalinger en betydelig Tilvæxt

8

fra den sydligste Del af Vestkysten (Julianehaabs Distrikt) gjen- 1
nem den sydlige til den nordlige Del af Ostkysten.

Mænd. | Kvinder.
i > я = | k : а
Е. = ав | 3 se] à :
Beige a a la le
> = = | [<] = =
Nordlige Østkyst. . 31 | 1647 | 1760 | 1540 15 | 1551 | 1650 | 1450
Sydlige — .. 22 | 1604 | 1682 | 1486 | 23 | 1529 | 1630 | 1430
Sydlige Vestkyst . . 21 | 1576 | 1684 | 1520 | 24 | 1518 | 1602 | 1452
Mellemste — ..] 140 | 1606 | 1775 1470 | 110 | 1506 | 1640 | 1370

Skjont Forskjellighederne i og for sig ere betydelige nok,
kan man dog i Betragtning af det forholdsvis ringe Antal
maalte ikke tillægge dette Resultat en afgjorende Betydning,
men Spergsmaalet har en særlig Interesse, fordi man ofte finder
angivet, at Eskimoernes Højde aftager fra Vest til Ost. Hvis
denne Theori, som stammer fra en Sammenstilling af Topinard
i hans fortræffelige «Etude sur la taille»), iøvrigt var holdbar,
vilde man i de her meddelte Maal kunne finde en Støtte for
den af Rink *) antydede Hypothese, at Østgrønland er befolket
ved Indvandring nordfra, nord om hele Øen. Det maa imid-
lertid fremhæves, at Beviset for en saadan Hypothese i Alminde-
lighed maa føres med Grunde af en ganske anden Art, og ved
Gjennemsyn af de herhen hørende Kilder, en Række arktiske
Rejsebeskrivelser, viser det sig desuden, at Theorien om Eski-
moernes aftagende Højde ingenlunde kan betragtes som til-
strækkelig funderet, selv om man end ikke stiller nær saa

1) Her og i det følgende angives alle Maal i Millimetre, hvor andet ikke
udtrykkelig siges.

?) Revue d'Anthropologie. V. 1876. p.61.

3) Eskimoiske Eventyr og Sagn. Kbhvn. 1866. Indledning p. 44.

9

Е strenge Fordringer til Materialet, som Topinard selv i Slutningen
af den nævnte Afhandling.
Forsaavidt de afhænge af Naturforholdene, synes de for-
_ skjellige Livsvilkaar paa Ost- og Vestkysten ikke at kunne for-
klare det Faktum, at Befolkningen paa den ene Kyst er saa
meget større end Befolkningen paa den anden, men derimod
turde der være god Grund til at formode, at den mere eller
mindre intime Forbindelse med den europæiske Civilisation har
havt en væsentlig Indflydelse ogsaa i denne Retning, uden at
det dog med Bestemthed kan paavises, hvorledes den i saa
Henseende har virket. Navnlig maa det erindres, at Befolk-
ningen paa Østkystens nordlige Del, mellem 651/2° og 66° N.Br.,
i Egnen omkring Kaptajn Holms Overvintringsplads, Angmag-
salik, hidtil har været saa godt som uden al Berøring med de
danske Colonier, medens der er stadig Forbindelse mellem disse
og Befolkningen paa den sydlige Østkyst, hvor Legemshøjden
heller ikke er meget forskjellig fra Vestgrønlændernes.

Betragter man hele Østkysten under et, bliver Gjennemsnits-
højden for 53 Mend 1629™ og for 38 Kvinder 1538"*, og
den er altsaa fremdeles ikke lidt større end paa Vestkysten,
hvor den for 161 Mænd er 1602 og for 134 Kvinder 15087.
| Sammenligning med andre Folkeslag ere Ostgronlænderne vel
under Middelhojde (1650"%), men dog over den vedtagne Maximal-
grændse for smaa Folk (160U™") og navnlig højere end mange
asiatiske Stammer, som Ostiaker (1560), Samojeder (1595),
Japaner (1598) og Indokinesernes forskjellige Grupper (fra
1525 til 1600) samt Buskmænd (1444), Negritos (c. 1500) og
en Rekke andre afrikanske, sydamerikanske og au-
stralske Stammer. 1)

Ved Grupperingen efter Hojdeklasser med Tilvext af 5 Ctm.
finder man god Overensstemmelse med de beregnede Gjen-
nemsnit:

1) Smign. Topinard: Elements d’Anthropologie generale. Paris 1885.

10

Mænd. Kvinder.
1401—1450 » 3
1451—1500 1 4
1501—1550 6 17
1551—1600 10 9
1601—1650 15 5
1651—1700 15 ey | £
1701—1750 5 1
1751—1800 1 у
lalt . . 53 38

Dette maa betragtes som en god Kontrolpreve for Resul-
tatets Rigtighed, som i Betragtning af det ringe Antal har særlig
Verdi.

Den folgende Sammenstilling efter Aldersklasserne ter jeg
kun tillegge en mindre Betydning, dels fordi Tallene her blive
for smaa, dels fordi Resultatet vilde blive et ganske andet, hvis
man tog Aldersklasser paa 10 Aar, i Stedet for som her paa 5
Aar. Jeg hidsætter derfor Tabellen med behørigt Forbehold og
nærmest kun for at vise, hvor forsigtig man maa være med en
statistisk Behandling af saa smaa Rækker.

|

Aldersklasse. Mænd. Kvinder. |

|
| | .
16— 20 5 | 1881 |148, 1.1538
21—25 17 | 1621 | 8 | 1545
26—30 8 | 1665 5 | 1516
over 30 23 | 1626 | 7 | 1541
Samlet Gjennemsnit | 53 | 1629 38 | 1538

Forsaavidt som man imidlertid alligevel vil indlade sig paa
at drage Slutninger i denne Retning af det foreliggende Ma-

11

“4 teriale, saa fremgaaer det af Tabellen, at Mendene naa den
. storste Højde mellem det 26de og det 30te Aar, medens Kvin-
"derne allerede naa den mellem det 21de og det 25de. Sammen-
| stillingen bliver forøvrigt yderligere irrelevant ved den Om-

stændighed, at de enkelte Individers Alder ifølge Forholdenes -
Natur kun hår kunnet angives ved Skjøn.

Legemets almindelige Proportioner, dets forskjellige større
Bestanddeles relative Dimensioner, er et af den komparative
Anthropometries svageste Punkter. Ved Anvendelsen af talrige
forskjellige Methoder har man rundt om i Verden tilvejebragt
et overvældende stort Materiale af enkelte Maalinger, men man
har ikke kunnet beherske de stedse voxende Masser, og de
positive Resultater af alt dette Arbejde ere derfor endnu af
højst problematisk Værdi. En nøjagtig Udmaaling af mange af
de Dimensioner, hvorom der her er Tale, kræver en anatomisk
Indsigt og en Øvelse, som kun de færreste af Undersøgerne ere
i Besiddelse af, og i mange Tilfælde har hverken Indsigt eller
Øvelse kunnet overvinde de tekniske Vanskeligheder fuldstændigt.
Mere end om noget andet gjælder disse Bemærkninger om det,
hvormed vi her først skulle beskjæfttige os, Lemmernes relative
Længde, og et fuldstændig tilfredsstillende Udbytte af dette
- Afsnit vil derfor heller ikke kunne ventes.

Det bedste Udtryk for Lemmernes Forhold hos Østgrøn-
lænderne foreligger i en skriftlig Meddelelse fra Kapt. Holm,
hvor det hedder: «Medens Armene ere meget kraftigt udviklede,
ere Benene mindre udviklede i Forhold til det øvrige Legeme. »
Hermed er egentlig alt sagt, men til nærmere Forstaaelse maa
det dog endnu bemærkes, at Armene ikke ere lange, hvorimod
Benene maa betegnes som korte i Forbindelse med deres lidet
udviklede Muskulatur (tynde Lægge).

Det simpleste Udtryk for Armenes relative Længde hår man
i Favnevidden, den største Afstand mellem de horizontalt
udstrakte Armes Fingerspidser, men det er ikke saa let at maale
denne Afstand, som man skulde tro, og navnlig faaer man et

12

ganske andet Resultat ved at maale forpaa end ved at maale .
over Ryggen. I Stedet for at gjengive de beregnede Gjennem-

snitsudtryk for Maal, som jeg ikke tor tillegge fuld Nojagtighed,
skal jeg derfor indskrænke mig til at meddele, at Østgrønlæn- i
” dernes Favnevidde er omtrent lig med deres Legemshojde,
hyppigst lidt mindre, og at de i denne Henseende, som i såa
mange andre, staa imellem Japanere og amerikanske Indianere.
En saadan Favnevidde vil man i Almindelighed opfatte som
Udtryk for normal Armlængde, men da, som vi senere skulle
se, Brystkassen hos disse Folk er stærkt udviklet, og da Skulder-
bredden derfor optager en forholdsvis stor Del af Favnevidden,
maa selve Armen vistnok nærmest betegnes som kort.

Armene ere forøvrigt stærke og muskuløse; Omfanget over
Biceps er meget betydeligt. Hænderne ere smaa og fyldige,
men velformede, kun undtagelsesvis med lange knoglede Fingre.
Neglene ere hvide. 2

Til Bestemmelse af Underextremiteternes Længde haves dels
Afstanden fra Perinæum til Jorden, dels Legemets Højde i
siddende Stilling, som begge svare godt til de sparsomme
Maalinger af andre Eskimostammer, der foreligge i Literaturen,
hvorefter Racen i det hele maa betegnes som meget kortbenet.
Muskulaturen er som anført svagt udviklet, Omfanget af Laaret
og Læggen er kun ringe. Fødderne ere smaa og ret velformede,
men ofte noget brede og flade, med lav Vrist, uden at der dog
kan være Tale om egentlig Platfod.

Gangen beskrives for Mændenes Vedkommende som «let, |
elastisk med udadvendte Fodder; derimod er Lobet vraltende |
med stive Arme og krogede Knæer, samtidigt med, at Skridtene |
ere overordentlig korte og hurtige. Kvindernes Gang er vral-
tende, lidt foroverbøjet, slærkt hjulbenet, og Armene holdes med
indadvendte Albuer stivt ud til Siden».

Med Hensyn til Betydningen af disse Ejendommeligheder
er det Spørgsmaalet, om de skulle betragtes som professionelle
eller som almindelige Racekarakterer. At Extremiteternes rela-

13

$ tive Udvikling ofte staar i nøje Forbindelse med Individets Livs-

$ stilling og Levemaade, ег en gammel og velkjendt Erfaring;
Sofolk have lange, Grovsmede korte og tykke Arme, Skr&ddere
korte og tynde Ben o. $. у. Naar man erindrer sig Grønlæn-
dernes Levemaade, hvorledes de fra ganske smaa med en over-
ordentlig Ihærdighed øve sig i at kaste Harpunen, og hvorledes
de ligeledes fra Ungdommen af tilbringe mange Timer dagligt i
den utroligt snævre Kajak, er der ikke noget usandsynligt i den
Antagelse, at deres kraftige Arme og svage Ben ere saaledes
udviklede som en direkte Følge af Levemaaden. Andet end en
ren Hypothese er dette dog ikke, og for at bevise den udkræves
der endnu langt mere omfattende Undersøgelser af Forholdet
hos talrige Individer af forskjellig Alder, baade hos de Eskimoer,
der leve paa samme Maade som Øst- og Vestgrønlænderne, og
navnlig hos de Stammer, der ikke benytte Kajakken, altsaa især
dem, der leve i de nordlige Egne af Hudsonsbugtlandene !). Et
saadant Materiale foreligger endnu ikke, men paa denne Maade
vil det være muligt at give et særdeles vigtigt Bidrag til Løs-
ningen af det store Spørgsmaal om Racernes Stabilitet, hvis
vidtrækkende Betydning det vil være overflødigt at paavise.

At Kroppen er forholdsvis lang, følger umiddelbart af, hvad
der nylig er bemærket om de korte Ben, men den er samtidig
bred og kraftigt bygget. Navnlig er Brystet ualmindelig stærkt
udviklet, og dette fremgaar paa en eclatant Maade af det maalte
Brystomfang, som i Gjennemsnit er 937" for Mænd og 856%”
for Kvinder. Naar det erindres, at Brystmaalet heri Landet for
sunde og veludviklede Mænd i den værnepligtige Alder ikke er

') Man behøver dog ikke at gaa saa langt for at finde Eskimoer med kraf-
tigt udviklede Ben. I det danske Nordgrønland, hvor der ofte kun er
aabent Vande i tre Maaneder af Aaret, kan Benene ikke forkrøbles i
Kajakkerne, som desuden der ere forholdsvis rummelige, og i de syd-
ligere Rensdyrsegne maa Sommerlivet netop have en i denne Henseende
gavnlig Virkning. Forholdet kompliceres dog paa hele Vestkysten ved
den oprindelige Befolknings stærke Krydsning.

14

højere end 850"*, og at vort Sessionsregulativ kun kræver 785
som Betingelse for almindelig Tjenstdygtighed 1), faar man et
ret godt Begreb om Ostgronlendernes Bryst. Kjensforskjellen
er her relativt større end med Hensyn til Legemshøjden, hvad

4
N
-

man bedst ser af Forholdstallene, idet det gjennemsnitlige Bryst-
omfang udgjor ?7%/1000 af den gjennemsnitlige Legemshojde hos M
Mænd og kun 5°7/1000 hos Kvinder. Den individuelle Variation
er meget ringe; dens hele Omfang udgjer kun 18 pro mille af
Gjennemsnittet for Mænd og 34 pro mille for Kvinder, medens
Omfanget af Legemshojdens individuelle Variation henholdsvis
er 99 og 79 pro mille af dens Gjennemsnit.

Underlivet er velformet og ikke meget fremstaaende, noget
mere hos Kvinderne end hos Mændene; dets Omfang er en Del
mindre end Brystets. Umbilicus er stor og styg, en naturlig
Følge af den primitive Maade, hvorpaa Navlingen foretages, idet
Navlestrængen enten overskjæres med en Muslingskal eller bides
over af Moderen.

Kvindernes Mammæ ere ofte noget spidse og blive tidligt
hængende.

Til Bestemmelse af Bækkenpartiets ydre Form og Størrelse
foreligger der intet Materiale, men jeg skal dog her omtale
nogle Bækkenben, som Expeditionen har bragt hjem. En Maaling
af Bækkenets Dimensioner har man efter disse Ben ikke kunnet
foretage, men de frembyde nogle osteologiske Mærkværdigheder,
af hvilke en enkelt fortjener særlig Opmærksomhed. Umiddelbart _
foran og under Randen af Facies auricularis strækker sig paa Os
ilei en let krummet, flad, skarprandet Fure med glat, men ujævn
Bund. Dens Bredde er 5 til 10"", den er c. 50"" lang og taber
sig bagtil i Nærheden af Spina ilei posterior inferior og fortil
umiddelbart under den bageste Ende af Linea arcuata interna.
Denne Fure, som svarer til Forløbet af Arteria glutæa superior,

!) H.Proschowsky: Hjertesygdomme hos Soldater. Kbhvn.1880. р. 30 flg.

4 ег beskrevet af Verneau!) under Navn af «sillon preauricu-
aire» og ег saavidt vides hidtil kun funden hos enkelte syd-
amerikanske Indianerstammer. Den forekommer imidlertid ogsaa
konstant paa Bækkener fra Vestgronland og synes derfor at
maatte opfattes som en Racekarakter af ikke ringe Betydning.

Til Bestemmelse af Ostgronlændernes Hovedform fore-
ligger der et rigt Materiale, dels i Expeditionens Maalinger paa
levende, dels i de hjembragte Kranier. Hvad de forste angaa,
har det imidlertid vist sig nodvendigt at udskyde en Del som
uanvendeligt, ikke af Mistillid til den Nojagtighed, hvormed det
manuelle Arbejde er udfort, men fordi nogle af Maalingerne ere
udførte efter forskjellige Principer og derfor ikke kunne sammen-
lignes, og fordi det ganske i Almindelighed maa anses for
uheldigt at indføre en Mængde mindre betydningsfuldt Stof i
Videnskaben, som paa den ene Side overskygger det væsentlige
og paa den anden Side frister til Ræsonnementer af tvivlsom
Verdi.*) Jeg haaber dog at skulle kunne vise, at der er bleven
nok tilbage alligevel, om jeg end ikke tør betragte dette Afsnit
som udtømmende.

Hovedets vigtigste Racekarakter, dets Breddeindex, For-
holdet mellem dets største Bredde og største Længde, er be-
stemt ved Maalinger paa 136 Individer af begge Kjøn og paa
15 Kranier. Før jeg gaar over til at meddele de Resultater,

1) Le bassin dans les sexes et dans les races. Thèse. Paris 1875.

*) Forsegsvis havde jeg paa den Liste, jeg i Foraaret 1885 udarbejdede til
Expeditionens sydlige Halvdel, ved Siden af en kort Række af de aller-
nødvendigste Maal ogsaa opført de bekjendte fire Distancer, hvoraf man
ifølge de gangbare tyske og engelske Anvisninger skal kunne beregne
Ansigtsvinkelen. Premierlieutenant Garde har derefter omhyggeligt udført
disse Maalinger paa 90 Individer af begge Kjøn, men som det var at
vente, har det vist sig, at de beregnede Vinkler ere saa uoverens-
stemmende, at der ikke kan være Tale om at benytte dem. Da jeg selv
paa Vestkysten har havt Lejlighed til at sammenligne en Række Vinkler,
der vare fundne paa samme Maade, med de direkte maalte Ansigts-
vinkler, maa jeg bestemt fraraade denne Methode som absolut uan-
vendelig.

16

der ere indvundne herved, maa jeg dog først gjøre Rede for 9
den Uoverensstemmelse, som findes mellem. Kraniernes og de
levende Hoveders Index. Som det vil kunne ses af den følgende

specielle Undersøgelse af Kranierne er disses Gjennemsnitsindex
72,1 (Maximum 78,0, Minimum 68,0), og der er altsaa her en «
udtalt Dolicocephali. Betragter man for at lette Sammen- |
ligningen begge Kjon under et, er Gjennemsnitsindex for Ost-
kystens 91 maalte Mænd og Kvinder imidlertid 76,4 (Maximum
84,2, Minimum 69,9), altsaa 4,3 større end Kraniernes Index,
og den levende Befolkning er saaledes mesaticephal. Spergs-
maalet er nu, om denne Forskjel skal opfattes som et Vidnes-
byrd om, at Kranierne have tilhørt en mere dolicocephal,
maaske ældre, Stamme end den nulevende, eller om den hid-
rører fra særegne Forhold ved Maalingen, og det kan i denne
Henseende allerede her anføres, at de Kranier, som den anden
tyske Expedition har bragt hjem og som Pansch har
beskrevet 1), havde en Gjennemsnitsindex paa 73,3. Bortset fra
det usandsynlige i det første Alternativ, synes der ikke at være
Grund til at tvivle om, at de levende Østgrønlænderes Bredde-
index er betydeligt større end deres Kraniers, navnlig påa Grund
af den kraftige Udvikling af deres Tyggemuskler, af hvilke
musc. temporalis let maa kunne forøge Breddediameteren med
de faa Millimetre, der her jer Tale om. Man var tidligere
tilbøjelig til at opstille som en almindelig Regel, at Maalingen
af levende Hoveder altid gav en større Breddeindex end Kra-
nierne, uden at man dog var enig om, hvor højt Forskjellen
skulde ansættes. Selv de nyere omhyggelige Undersøgelser af
Stieda?) og Broca°) kan endnu ikke siges at have afgjort
Spørgsmaalet, og det maa derfor anses for rigtigst, at holde de
to Ting ganske udenfor hinanden, men det maa dog erindres,

') Zweite deutsche Nordpolarfahrt. II. 1874. р. 147.

*) Ueber die Berechnung des Schädelindex aus Messungen an lebenden
Menschen. Archiv f. Anthropologie 1880. XII. p. 175.

3) Topinard: De l'indice cephalique. Revue d'Anthropologie 1882.

i

17

at den omtalte Forskjel nødvendigvis maa være større hos en
kraftig primitiv Race som Østgrønlænderne end hos den euro-
pæiske Bybefolkning, der har afgivet Materialet til de fleste af
disse Undersøgelser, tilmed i Individer, der som oftest maa
antages at være afmagrede ved Sygdom.

Der kan ikke paavises et Forhold mellem de lokale Varia-
tioner af Breddeindex, som svarer til det, der udmærkede
Legemshøjden, men da Forskjellighederne dog i saa Henseende
ere betydelige nok, skal jeg gjengive dem paa lignende Maade.

Mænd. | Kvinder.

Drei AB.

Shae | 8) oe | eyes] 8 | =

< ou я a | = Sa 4 is

Ci = = | o = =

Nordlige Østkyst .. | 31 77.8 52.21 12.5 V5) | 16-59) 80.7) 10
Sydlige = Ba 28:6 |7 1:84| 23 9) 15:0 | 81:2 11099
Sydlige Vestkyst .. | 21 | 78.1 | 88.4 72.6 | 24 | 76.8 84.5 | 70.5

Tabellen giver forovrigt ikke Anledning til yderligere Ве-
merkninger, da jeg ikke kan tænke mig Muligheden af at sette
Variationerne i Forbindelse med Lokaliteterne, paa en blot
nogenlunde plausibel Maade, og jeg foretrekker derfor ogsaa at
behandle hele Ostkysten under et. For 53 Mend bliver Gjen-
nemsnit af Breddeindex 76.9 med 84.2 som Maximum og 71.8
som Minimum; for 38 Kvinder bliver Gjennemsnit 75.6, med
et Maximum paa 81.2 og et Minimum paa 69.9. Her er altsaa
som anført en afgjort Mesaticephali med en Kjonsforskjel
paa 1.3, idet Kvinderne ere mere dolicocephale end Mændene;
men Forskjellen er dog saa ringe, at det maa vere tilladt at
slaa Kjonnene sammen for at se, hvorledes samtlige 91 Individer
gruppere sig foran den vedtagne Indexskala.

5 2

Index. . Antal.

SOON sd. maa, 1
Ke. Ségo, aa ао
a ПЕНА ar, 4
2] 120 109042 lind aba 2%?
= | 730: ЯЗВ. By 8 |
140740: AS us Ama 10
а Teer 12
Е [т Aunty maling 16 |
т АИ 2 Be
a Der as a CT 10 |
RT оо, E 6
2800 eek ttle Cal
Е | 310.919. GE ei: 3 |
2.1820 Вы Sis Neate Oise
po) eT реа ie à 0 |
ПР ий SE SSR te 1

Af denne Sammenstilling fremgaar det med al ønskelig
Klarhed, at den beregnede Gjennemsnitsindex, 76.4, virkelig er
et korrekt Udtryk for Ostgronlendernes typiske Hovedform, som
derfor med endnu større Sikkerhed kan betegnes som mesati-
cephal med Tendens til Dolicocephali.

Hovedets absolute Længde og Bredde har mindre anthro-
pologisk Betydning end deres indbyrdes Forhold, men da disse
Maal imidlertid viser en betydelig Kjønsforskjel, skal jeg dog
ogsaa meddele en Sammenstilling af dem.

Mænd. Kvinder.
Е Е E | g Е Е
Dig а ait) es Е Е
wo = = ids) s =
FOES Pe f Længde ... | 192 | 201 | 185 | 187 | 195 | 178
4 Ors
\ Bredde . ... | 147 | 157 | 140 | 141 | 153 | 131

19

Det fremgaar dog af det foran meddelte, at denne Kjons-

… forskjel ikke kompromitterer Index, fordi Differencen mellem

Længderne staar i et passende Forhold til Differencen mellem
Bredderne. De individuelle Afvigelser fra Gjennemsnittet naa
ikke nogen betydelig Størrelse.

De øvrige Maal referere sig nærmest til Ansigtspartiet og
ere: Kindbuebredden, Underkjæbebredden, Ansigtets Højde og
Næsens Bredde og Højde. Ved Behandling af disse Maal er
der funden en Index gonio-zygomaticus, en Index facialis og
en Index nasalis, af hvilke jeg skal begynde med den sidste,.
ikke fordi jeg tillægger den størst Betydning, men fordi den
har en vis teknisk Interesse.

Næsens Højde og Bredde er maalt paa 43 Individer fra
Østkystens nordlige Del og giver en Gjennemsnitsindex paa 62.8,
hvorefter altsaa Østgrønlænderne maa betegnes som meget smal-
næsede (leptorhine). Dette Resultat stemmer imidlertid ikke
med, hvad man ellers finder angivet om Eskimoernes Næseform,
og heller ikke med mine egne Undersøgelser fra Vestgrønland,
ifølge hvilke Nasalindex maa ansættes til c. 72, men dette
skyldes udelukkende den forskjellige Methode. Ved nærmere
Undersøgelse af Tallene viser det sig nemlig, at Forskjellen
mellem disse Indices netop svarer til den Forskjel. paa den
maalte Bredde af с. 2—2.5™™ paa hver Side, som man finder
ved, efter Brocas Anvisning, at maale mellem Næsevingernes
fjerneste Punkter og ved, efter Virchow, at tage Afstanden
mellem Bunden af Furerne bag Næsevingerne. Den første af
disse Methoder maa ubetinget foretrækkes, dels fordi det her,
Som overalt i Anthropologien, ikke drejer sig om, hvad der er
strengt anatomisk korrekt, men om at finde et Udtryk for de
karakteristiske Træk, saaledes som de umiddelbart præsentere
sig, dels fordi den er lettere og derfor ogsaa giver paalideligere
Resultater. Idet jeg maa fremhæve, at den fundne Nasalindex
saaledes ikke uden behørig Korrektion kan benyltes til Sammen- —
ligning, skal jeg endnu blot bemærke, at der er en ret betydelig

DL

20

Kjonsforskjel, idet Index for Mænd er 63.9 og for Kvinder 60.9.
De ualmindeligt store individuelle Variationer turde vistnok op- —
fattes som det bedste Bevis for, at den anvendte Methode er
upraktisk, da Afstanden fra et Minimum paa 40.3 og et Maximum
paa 81.1 er langt større, end det med Rimelighed kan ventes

hos en Race, der er saa lidet blandet som Ostgronlenderne, og
som tilmed kun er repræsenteret ved 43 Individer.

For en Del af de undersøgte Individer er der т.
Maalene tillige opgivet korte beskrivende Notitser om Nesens
"Form og Størrelse, hvoraf det fremgaar, at den i Reglen er
fremstaaende, hyppigst lige og velformet, undertiden krum eller
med hængende Spids, kun undtagelsesvis mer eller mindre flad.
Dette stemmer godt med den foran omtalte lave Index, der
karakteriserer Næsen som smal, men der er selvfølgelig ingen
Grund til at vente, at den i nogen væsentlig Grad skulde være
mindre individuelt variabel i sin Form end hos andre Menneske-
racer. Betragtet i Forhold til det anthropologiske System,
bringer denne Karakter Østgrønlænderne nærmere til den
amerikanske Gruppe af de gule Racer, end til den asiatiske,
om de end ikke i denne Henseende kunne stilles lige ved Siden
af de nordamerikanske Indianere. — Jeg vil forøvrigt senere faa
Lejlighed til at komme tilbage til Næsens Betydning som Race-
karakter i Afsnittet om Kranierne.

Med Hensyn til Ansigtets Form kan det strax bemærkes,
at det gjennemgaaende er ovalt med forholdsvis bredt Under-
ansigt. Saaledes beskrives det i Optegnelserne, og saaledes
viser det sig med endnu større Bestemthed ved de beregnede
Forholdstal, Index facialis og Index gonio-zygomaticus, For-
holdet mellem Kindbuebredden og Afstanden fra Glabella til
Hagen, og mellem Kindbuebredden og Underkjæbebredden. !)

1) Lejlighedsvis skal jeg bemærke, at det, paa Grund af det livlige, næsten
involuntære Spil af Masseter, er meget vanskeligt at maale Afstanden
mellem Underkjæbevinklerne nøjagtigt paa levende. Man kunde for ев
Del fjerne denne Vanskelighed ved at maale ved aaben Mund.

21

Der foreligger i denne Retning endnu kun et sparsomt Sammen-
ligningsmateriale i Maalinger paa levende af andre Racer, men
Resultatet stemmer godt med, hvad der haves af Undersøgelser
paa Kranier, naar der tages Hensyn til, at Ansigtslængden kun
forøges ved Tillæg af Bløddele i den ene Ende (ved Hagen),
hvorved den altsaa bliver relativt mindre end paa Kraniet, i
Sammenligning med Tvermaalet, som forøges paa begge Sider,
selv om den er absolut større. .

Disse Karakterer vise lige såa lidt som Hovedets Bredde-
index nogen sikker Kjønsforskjel, og der kan heller ikke her
paavises en lokal Variation af mere end rent tilfældig Natur.
: De kunne derfor passende behandles under et for samtlige
undersøgte Individer, og Gjennemsnit bliver da:

Index facialis str. s. superior — 103.8,
Index gonio-zygomaticus — 82.3,

hvoraf man ved simpel Multiplication finder Forholdet mellem
Ansigtets Længde og Underkjæbens Bredde eller

Index facialis inferior — 85.4.

Med en anden Udtryksmaade kan man ogsaa sige, at An-
sigtets Længde (fra Glabella til Hagen) er lidt mindre end An-
sigtets Bredde over Kindbuerne, og at denne er omtrent 1/5
større end Bredden over Underkjebevinklerne. Det sidste er
lidt større, end man hidtil har fundet hos Eskimoerne, og det
største, man overhovedet kjender hos noget hidtil undersøgt
Folkeslag !) (Kranier). Det kan forsaavidt være tilladeligt at
anse Ostgronlænderne for en særdeles typisk udviklet Eskimo-
stamme, en Slutning, der stemmer fortrinligt med den Kjends-
gjerning, at Grønlands Østkyst maa betragtes som den yderste
Grændse for hele denne Races geographiske Udbredning. Som
Bevis for, at denne Index gonio-zygomaticus fortjener Tillid
som en Racekarakter, der ganske vist varierer ret betydeligt,

7) Topinard: Anthropologie generale, р. 938.

Ах IR

men som dog følger den for saadanne Rækker gjældende
Variationslov paa fuldkommen tilfredsstillende Maade, skal jeg —
meddele en Sammenstilling af samme Art som den for Bredde-

index:

Index. Antal.

6. fy #28159 <9 Hd sol
7003-19 710% „Aslsahrger” 0
720-139 sne Jul 3
14022750) де: ЗВ: Зее, 5
160-1179. 39... idesetense 2
190-199 Kam Jap ROER 10
ЗОО Оз. atures 15
82022839 MEE MK RBR. 30. 21
SUD ОНИ 16
BED SS SEES we 8
DONS ее 4
En Se. | FEER ele oa 2
SU agree M aes 0
940-277 MTT. оао 1

Uregelmessighederne i denne Række kunne med et saa ringe Totalantal
neppe vere mindre.

Den egentlige Facialindex maa, efter hvad der foran er
bemerket, vere noget siorre end paa Kranierne, og det kan
forsaavidt ikke tillægges nogen Betydning, at den lille Suite af
Kranier, som Expeditionen har bragt hjem, giver det modsatte
Resultat, da andre Rækker til Gjengjæld gaa saa langt til den
anden Side, at de opveje hinanden!). Materialet er imidlertid
her såa sparsomt, at jeg maa indskrænke mig til at bemærke,
at Østgrønlænderne høre til de mest leptoprosope Folkeslag
og staa omtrent ved Siden af de andre gule Racer (Kineserne)
og Europæerne. Det vilde være interessant at se, med hvor
stor en Del Underkjæbens Højde (fra Hagen til Tandranden)

!) Pruner Bey: Resultats de craniometrie. Mem. Soc. anthr. Il. 1865.

к 23

- influerer paa dette Resultat; dens hele kraftige Udvikling lader
formode, at det ikke er saa ganske lidt, skjønt Undersøgelsen
af Forholdet paa Kranier uden Underkjæben ogsaa giver en
større Facialindex hos Eskimoerne end hos andre Racer, men
man savner endnu tilstækkelige Data til en definitiv Afgjørelse
af dette Spørgsmaal.

Der er herefter ingen Anledning til at dvæle videre ved
Index facialis inferior, og jeg skal derfor blot bemærke, at der
kunde være Anledning til at kalde Eskimoernes Ansigt «elliptisk»
i Stedet for ovalt, fordi dets forholdsvis store Bredde nedadtil
gjør dette Udtryk mindre betegnende, da det henleder Tanken
paa den klassiske «Mandelform».

De 16 Menneskekranier, som Expeditionen har bragt hjem,
ere gjennemgaaende meget godt konserverede og paa et enkelt
nær ledsagede af den tilhørende Underkjebe. Kun et eneste,
et Barnekranium og derfor af mindre Betydning, er i en saadan
Tilstand, at en kraniometrisk Undersøgelse ikke har kunnet
foretages. Et Par Stykker hidrøre fra neppe helt fuldvoxne
Individer. Kjønnet har ikke altid kunnet bestemmes med fuld
Sikkerhed, og jeg gjengiver derfor de Resultater, jeg i denne
Retning er kommen til, med behørigt Forbehold. I den føl-
gende Fortegnelse har jeg som Regel kun angivet de Ejendom-
meligheder, der have Betydning for Bestemmelsen af Alder og
Kjøn, samt enkelte mindre Anomalier, navnlig med Hensyn til
Tandforholdene, medens de almindelige individuelle Variationer
vil kunne ses af de vedføjede Tabeller over Maalingerne.

1. Dronning Louises Ø (60° 30' п. Br.) Mandligt
Kranium med moderate Muskelinsertioner, kraftigt formet An-
sigtsparti og udtalt Scaphocephali. Suturerne aabne; Tænderne
i det hele kun lidet og sidste Molar slet ikke slidte. Persiste-
rende Intermaxillarsutur paa Ganen.

2. Dronning Louises 0. Mandligt Kranium med
moderate Insertioner. Suturerne aabne; Tænderne stærkt slidte.
I Underkjeben mangler den sidste Molar paa begge Sider.

24

3. Kutek (60°45' п. Вг.). Ældre mandligt Individ. Tem-
melig stærkt udviklede Insertioner. Tænderne meget slidte. De
bageste to Trediedele af Sutura sagittalis og hele Sut. lamb-

doidea lukkede. Palatum stærkt excaveret. Midt paa Sutura —
sagittalis er Lacunar pukkelformet opdrevet og bag dette Parti
affladet.

4. Kutek. Ældre mandligt, stærkt bygget Kranium med
vel udviklede Insertioner og tildels lukkede Suturer. Tænderne.
stærkt slidte; Underkjæben mangler den sidste Molar paa venstre
Side. Næseben synes ikke at have været tilstede, idet Pro-
cessus orbitales max. sup. møde hinanden i en Udstrækning af
ca. 2 Ctm. fra Proc. nasalis oss. frontis, men dette Parti er
dog ligesom Partiet omkring Spina nasalis inf. noget molesteret.
Smaa Suturknogler i venstre Sutura lambdoidea.

5. Kutek. Gammelt kvindeligt Kranium med skarpe,
senilt atrophiske Cristæ og papirstynde Orbitalvægge. Med Und-
tagelse af squama temporalis ere alle de flade Knogler fuld-
stændigt sammenvoxede. Tænderne stærkt slidte.

6. Kutek. Ældre kvindeligt Kranium, med moderate
Muskelinsertioner. Sutura sagittalis og coronalis lukkede. Tæn-
derne stærkt slidte. Spor af Suturknogler i venstre lambdoidea.

7. Kutek. Ældre kvindeligt Kranium, med svage Inser-
tioner og skarpe Cristæ. Næsten alle Suturer lukkede. Tæn-
derne stærkt slidte; i Overkjeben mangler sidste Molar paa
venstre Side.

8. Anoritok (61° 30° n.Br.). Mandligt, tungt og stærkt
bygget Kranium, med stærke Muskelinsertioner og aabne Su-
turer. I Overkjæben mangler den sidste Molar paa venstre
Side, hvorimod den næstsidste er usædvanlig stor. Paa højre
Side er sidste Molar meget lille. I Underkjæben mangler den
paa venstre Side. Kun to Fortænder i Overkjæben.

9. Anoritok. Ældre mandligt 4?) Kranium med tildels
lukkede Suturer. Ved Bregma en moderat saddelformet Ind-

nn

sænkning. Tænderne i det hele smaa og ikke meget slidte;

25

-yenstre Hjornetand i Overkjæben er noget mejseldannet med

bred Talon, ligner meget den forreste Premolar; i Underkjeben
mangler sidste Molar paa begge Sider.

10. Anoritok. Yngre kvindeligt Kranium med aaben
Sutura sphenobasilaris. I Overkjæbens venstre Side mangler
sidste Molar; paa højre Side er den synlig, men endnu ikke ©

"brudt frem. Underkjeben mangler.

11. Anoritok. Kvindeligt Kranium med moderate Mu-

skelinsertioner og aabne Suturer. Tænderne temmelig slidte.

Venstre øverste Hjørnetand stor mejseldannet med afslidt Rand.
12. Anoritok. Ikke fuldvoxent, kvindeligt (?) Kranium,
med aaben Sutura sphenobasilaris og lidet slidte Kindtænder.
I Underkjæben mangler den sidste Molar paa begge Sider.
Kraniet har en Anomali i Suturernes indbyrdes Forhold, det
saakaldte «pterion retourné» (Broca), som bestaar i, at angulus
sup. ant. oss. tempor. paa begge Sider er skudt helt op til
os frontis mellem ala magna oss. pteryg. og os parietale, paa
venstre Side dog med Afsnøring af en lille firkantet Suturknogle.
13. Angmagsalik (65740"' п. Вг.). Ældre mandligt Kra-
nium med stærkt udvikiede Muskelinsertioner og Supraorbital-
buer. De fleste Suturer lukkede og Tænderne stærkt slidte").

14. Angmagsalik. Ældre mandligt Kranium med svage
Muskelinsertioner. Suturerne aabne, men Tænderne stærkt slidte.
I Underkjæbens venstre Side har den inderste Fortand manglet.
Hjørnetænderne have udtalt Mejselform med afslidt Rand.

15. Angmagsalik. Ikke fuldvoxent, kvindeligt (?) Kra-
nium med aaben Sutura sphenobasilaris og Spor af Sut. medio-
frontalis og intermaxillaris. Svage Insertioner. Hjornetænderne
mejselformede; de udviklede Kindtænder noget afslidte. I Un-
derkjeben mangler den bageste paa begge Sider, i Overkjeben
er den højre udfalden, den venstre i Færd med at bryde frem.

1) I begge canales carotici findes løse Brudstykker af tynde, kornede, kalk-
agtige Rør, Levninger af arteriosclerotiske Karvægge.

26 À ?

16. Anoritok. Kranium af et Barn paa ca. 5 Aar.
Sutura mediofrontalis er lukket, men der er Spor af et Os inter-
maxillare, samt af et ægte Interparietale, og de fire Stykker i
Nakkebenet ere endnu helt frie. Tandskiftet er nylig begyndt,
og en Del af de blivende Tænder synlige; dog har kun den
første ægte Molar i venstre Side af Overkjæben og i begge
Sider af Underkjæben været fremme, og den er nu falden ud,
ligesom Fortænder og Hjornetender af Mælketandsættet.

Som det ses af foranstaaende, frembyder Kraniernes Tand-
forhold en Række Ejendommeligheder, som have en ikke ringe
anthropologisk Interesse, fordi de vise en almindelig Variabilitet
af en ellers relativt konstant Karakter, som man ikke skulde
vente hos dette Folkeslag. Hjørnetændernes Mejselform synes
at have Betydning som Racemærke, men Materialet er for lille,
til at det kan afgjøres med Sikkerhed, da Oplysninger om For-
holdet hos andre Racer endnu ere meget sparsomme. De
øvrige Ejendommeligheder med Hensyn til Form og Størrelse
ere mindre vesenlige, hvorimod Mangelen af den sidste Molar,
Visdomstanden, fortjener serlig Omtale paa Grund af dens paa-
faldende Hyppighed. Man har tillagt denne Anomali en ejen-
dommelig Betydning som Exempel paa et Organ, der er i Ferd
med at blive rudimenter hos de i Henseende til intellektuel
Udvikling hojtstaaende Folkeslag, fordi Kjebepartiet hos disse
formentlig trenges tilbage i Udviklingen af den egenlige Hjerne-
kasse, eller fordi de ikke have Brug for en saa kraftig Tand-
besetning som Racer, der endnu staa paa et lavere Udviklings-
trin. Denne Theori, som forst er antydet af Darwin’), og
senere blev bekræftet ved direkte Undersøgelser paa et stort
Antal Kranier af Mantegazza’), er vel ganske tiltalende, men
fortjener dog neppe al den Tilslutning, som den hurtig fandt.
Rent bortset fra det mislige ved uden videre at blande Intelli-

1) Darwin: Descent of man. I, р. 26.
*) Mantegazza: Il terzo molare nelle razze umane. Reale instituto Lom-
bardo. Rendiconti. Ser. 2, T. XI, тр. 440.

27

— gensen ind i et rent anatomisk Spørgsmaal, maa det først godt- -

и

gjeres, at Forekomsten af den tredie Molar staar i saa nøje

"Forbindelse med Udviklingen af Kraniets Kjæbeparti, som forud-

… sat. Hos Østgrønlænderne, hvor dette Parti netop er ualminde-

lig stærkt udviklet, og som da ogsaa i Følge deres hele Levevis

have særlig god Brug for en kraftig Tandbesætning, vil en

- Anomali, som den omtalte, i ethvert Tilfælde ikke kunne sættes

i Forbindelse med denne Theori. lalt mangle 8 af 15 Kranier

en eller flere Visdomstænder. Mangelen af Fortænder hos 2 af

15 Kranier er heller ikke uden Interesse, navnlig fordi den ikke

_ synes at hidrøre fra Sygdom.

De til Kranierne hørende Underkjæber ere kraftigt formede,
høje og navnlig meget tykke, idet deres Inderflade er stærkt
fremstaaende, afrundet og uden særlig Prominens af Linea My-
lohyoidea"). Bredden over Anguli har ikke kunnet maales
nøjagtigt, fordi alle disse Underkjæber have rettet sig noget ud,
under Indflydelse af Luft og Fugtighed, hvad allerede K. Steen-
strup har gjort opmærksom paa for de Kraniers Vedkommende,
som han har indsamlet i Nordgrønland”).

I Vægtforholdene har jeg fundet en Bekræftelse paa den af
Morselli®) opstillede Theori, ifølge hvilken Mændenes Under-
kjæber ere tungere end Kvindernes, idet alle de Kranier, som
jeg af andre Grunde, navnlig Udviklingen af Muskelinsertionerne,
havde anset for mandlige, ogsaa havde endog meget tungere
Underkjæber, end dem jeg havde anset for kvindelige. Jeg skal
dog ikke undlade at minde om, at jeg som allerede anført ikke
kan anse den almindelige Kjonsbestemmelse for ganske sikker
i alle Tilfeldene. Navnlig gjælder dette om Nr. 14, paa hvilket
de fremstaaende Kanter ére afstødte, og som i det hele er tem-
melig medtaget, samt om Nr. 10, 12 og 15, der ikke ere helt

') Maaske patologisk. >

*) Meddelelser om Grønland. V, p. 23.

*) Sul peso del cranio e della mandibola in rapporto col sesso. Arch. per
l’Antrop. е l’Etnol. 1875. Ref. i Revue d’Anthrop. У. 1876, р. 711.

28

fuldvoxne. Da Kjensbestemmelsen af Kranier i det Hele er
vanskelig og hos Eskimoerne ofte ligefrem umulig") (bl. A. paa

Grund af den svage Udvikling af Arcus supraorbitalis), tør jeg _
ikke ubetinget betragte det Resultat, jeg er kommen til ved
Undersogelsen af en saa lille Række, som Bevis for denne |
Theori, der forøvrigt heller ikke synes at være definitivt stad- …

" fæstet eller almindelig anerkjendt. Det nærmere ses af følgende
Sammenstilling, hvor de 14 Underkjæber ere ordnede efter
Vægten i Gram:

Mænd.

Kraniets Nr.: EEDBRBEL

he en

Underkjæbens Vægt . . | 143 |109 |107 | 98 | 96 | 96 | 86 | 84
Gjennemsnit . . Mænd: 102
Kvinder.
и
| |
Kraniets Nr.: 15 | 7 | И | 6 5 | 12
_ VE BEE an
| | |
Underkjæbens Vægt ... 80 | 74 ra 57 | 55 | 53
Gjennemsnit . . Kvinder : 65

Det, hvorved disse ostgronlandske Kranier udmærke sig, er
en almindelig karakteristisk Udvikling af de, for alle andre ægte
Eskimokranier ejendommelige Træk, som til Dels gjenfindes i

potenseret Form. Imidlertid ere de forskjellige kraniometriske.

Racekarakterers Betydning som saadanne endnu for lidt be-
kjendt, til at der kan være Tale om at anvende dem til Ad-
skillelse mellem en enkelt Races Underafdelinger, og da det

1) Smign. Bessels: die Inuit des Smith-Sundes. Arch. f. Anthrop. VIII,

1875, p. 115.

29

5 foreliggende Sammenligningsmateriale andetstedsfra ег sparsomt

_ 05 tilmed ikke offentliggjort 1 overensstemmende Form, vil. det
| kun undtagelsesvis være muligt at paavise den mere specielle
3 systematiske Betydning af en detailleret Undersogelses Resul-
tater. Men selv om man ikke kan gjøre Regning paa et umid-
delbart anskueligt Udbytte af en saadan Undersøgelse, saa har
den dog sin Berettigelse, dels i og for sig som et positivt Bi-
drag, dels og navnlig fordi det her drejer sig om et Folkeslag,
der ifolge sin geographiske Stilling maa opfattes som det yderste
Led i en vidtstrakt Menneskeraces Udvikling, og som desuden
paa Grund af sin næsten fuldstændige Isolation ter betragtes
som relativt ren og ublandet.

I Almindelighed maa Kranierne betegnes som lange, smalle

og høje (Hypsistenocephali) med stærk Udvikling af Ansigts-
partiet. Set forfra (Norma frontalis Prichard, facialis Camper)
er Kraniet pyramidalt, hojt i Sagittalplanet, smalt over Panden
og bredt over Kindbenene, hvis nederste Rand viger ud til
Siderne; Ojenhulerne ere store og runde (megaseme), Nesen
særdeles smal. Set ovenfra (Norma verticalis Blumenbach) er
‚ Kraniet langstrakt, bredere bagtil end fortil, med store Tubera
parietalia; set fra Siden (Norma lateralis Camper) er det pro-
gnath, med stærkt fremstaaende Overkjæbe, svag Arcus supra-
orbitalis, høj hvælvet Pande og fyldigt Nakkeparti; Linea semi-
circularis naar højt op og overskrider ofte Tuber parietale. Set
bagfra (Norma posterior s. occipitalis Laurillard) er Kraniet fem-
kantet (ogivalt) med bred Basis, og set nedenfra (Norma inferior
Owen) er det langt, bredt fortil over de udstaaende Kindbuer;
Overkjæben er skudt fremad, saa de nedstigende Kilebensvinger
hælde stærkt bagtil, og Ganepartiet er stort.

Den Maade, hvorpaa de enkelte Kranier afvige fra dette
almindelige Billede, kræver ingen særlig Omtale paa dette Sted,
og de individuelle Variationer ere i det hele uden Betydning.

Kjønsforskjellighederne ere overhovedet saa lidet fremtræ-
dende, at jeg i Reglen ikke har ment at burde tage Hensyn til

30

dem ved Beregningen af Gjennemsnit, og da de faa ikke fuld-
voxne Kranier dog synes at have naaet fuld Udvikling af Dimen-
sionerne, har jeg heller ikke udskilt dem. |

For jeg gaar over til at gjennemgaa de efterfølgende Ta-
bellers Indhold med særligt Hensyn til Hovedpunkterne, maa
jeg gjøre en Bemærkning om Nomenclaturen. Da ingen af
Udlandets anthropologiske Skoler anvender latinske Benevnelser
paa de forskjellige kraniometriske Storrelser, og da saadanne
kun undtagelsesvis existere, har jeg anset et Forseg paa at ind-
fore dem her for ubetimeligt, fordi jeg vilde blive nødt til at
«opfinde» en hel Rekke nye Navne, som dog ikke vilde lette
en eventuel Benyttelse af det forelagte Materiale. Danske Be-
nevnelser vilde imidlertid vere endnu uheldigere, og jeg har
derfor foretrukket at benytte mig af den franske Nomenclatur,
som Broca efterhaanden har skabt, og som Topinard o. fl.
har fuldstendiggjort, dels fordi den i og for sig er god og ud-
tryksfuld, dels fordi den er kjendt overalt, hvor man interesserer
sig for denne Videnskab, vistnok mere end de engelske, tyske,
italienske, svenske eller amerikanske.

Kraniets Rumfang (Capacité cranienne) er bestemt efter
Brocas Methode ved Hagl og angivet uden Korrektion. I Gjen-
nemsnit er det 1446 Kubikcentimeter, med et Maximum paa
1655 og et Minimum paa 1165, et Resultat, der stemmer ret
godt med, hvad man har funden ved andre Rækker af Eskimo-
kranier. Da denne Karakters systematiske Værdi imidlertid er
meget problematisk, og da de forskjellige Methoder give for-
skjelligt Resultat, skal jeg blot gjøre opmærksom paa, at Eski-
moerne ved Smiths Sund have en Del mindre Kranier (са. 1380°™),
hvad man maaske kunde sætte i Forbindelse med, at de øjen-
synligt staa paa et lavere Kulturtrin end Østgrønlænderne. Der-
imod har det sin Interesse at se, at de mandlige Kraniers Rum-
fang — 1517,5 — ogsaa her er adskilligt større end Kvindernes
— 1363,6 —, men denne Forskjel fremkommer ved en Sam-
virken af mange forskjellige Faktorer, der trodser alle mathe-

31

matiske Love paa en saadan Maade, at intet af de lineære Maal
faar nogen videre Værdi som Kjønsmærke, selv om man ogsaa,
ved større Rækker, faar højere Gjennemsnit for Mænd end for
Kvinder.

Størst Betydning have i saa Henseende de krumme Maal
paa Kraniet, af hvilke jeg exempelvis skal fremhæve Horizontal-
omfanget (Circonférence horizontale) hvis Gjennemsnit for Mænd
er 524,4 og for Kvinder 501,47", Sagittalcurven fra Næseroden
til bageste Rand af Nakkehullet (Courbe antéro- postérieure) er
gjennemsnitligt 378,3"" lang, og Transversalcurven mellem Øre-
aabningernes overste Rand over Issen (Courbe vertico-transver-
sale) 311". Ved Nakkehullets Længde (Longueur du trou
oceipitale) 37™" og ved Afstanden fra dettes forreste Rand til
Næseroden (Ligne пазо -basilaire) 103%", fuldstændiggjores Sa-
gittalkurven til Vertikal- eller Sagittalomfanget (Circonference-
verticale), som derved bliver 518,3",
| De vigtigste Maal paa den egentlige Hjernekasse ere: Ho-
vedets største Længde fra Glabella til det mest fremstaaende -
Punkt paa Baghovedet (Longueur antéro-postérieure maximum)
185, Hovedets største Bredde, som i Reglen falder under og
foran Tubera parietalia (Largeur transverse maximum) 133, og
dets Hojde, som her er maalt fra Nakkehullets forreste Rand
til Bregma, Sammenstodspunktet mellem Sutura sagittalis og
coronalis (Diamètre basilo-bregmatique) 138", Af disse tre
Maal er der beregnet en Indice céphalique paa 72,08, en Indice
vertico-horizontale (bedre Ind. d’hauteur) paa 74,31 og en Indice
vertico-transversale paa 103,4. Om Forholdet mellem den første
af disse og den tilsvarende Index paa de levende Hoveder har
jeg allerede udtalt mig, og de to andre kunne ikke faas paa
levende. Der turde her være Anledning til at sammenligne
disse Karakterer, navnlig Indice céphalique og Indice d'hauteur,
med "hvad der foreligger om andre Eskimostammer, men da
meget af dette refererer sig til altfor smaa Rækker og tildels

32

savner Lokalitetsangivelse, skal jeg indskrænke mig til en simpel
Sammenstilling af det vigtigste i tabellarisk Form:

vais ae Ind. | Ind.
En Le ceph. | d'haut.
Sydlige Østgrønland ... | 72.1 | 74.3
ER f Pansch: Zweite deutsche Nord-
Nordligste | ES 74.2 \ polarfart И р. 147.
нива 714 769 f Bessels: Arch. f. Anthrop. VIII

\ 1875 р. 120.
Nordl. Vestgrønland (Disco) | 72.6 | 73.7 ibidem.
705 f Virchow: Zeitschr. für Ethnologi

Vestgrenland ....... 71.8 A 1877. i
re f Davis: Thesaurus craniorum &
es ВИ Эр VALE: \ Supl.
Labradony: akt]: 71.6 | 74.6 | Wyman о. fl.
Nordost]. Amerika .... - 22% 15. Davis: Thes. стап. & Supl.
Norivesalalperika 751 | 745 f Dall: Contrib. to North Americ.

\ Ethnol. Vol. Гр. 65.

Som det for Tiden foreligger, kan dette Materiale ikke be-
nyttes som Basis for Undersøgelser om de forskjellige Stammers
indbyrdes Slegtskabsforhold eller om hele Racens Afstamning,
men det vil i en nær Fremtid blive forøget ved Bearbejdelse af
den store Række af Kranier fra Vestgrønland (ca. 200), som
findes paa vore Museer, og da der ligeledes kan ventes værdi-
fulde Supplementer fra Nordamerika, er der heller ikke Grund
til at drage forhastede Slutninger.

Den mindste Bredde over Panden (Largeur frontale inférieure)
mellem de hinanden nærmeste Punkter af Lineæ semicirculares
er i Gjennemsnit 95””, Dette Maal, hvis Lidenhed for en
væsentlig Del betinger Kraniernes pyramidale Form i Norma
facialis, navnlig i Forhold til Bredden over Kindbuerne, har sin
særegne Interesse her hos Østgrønlænderne, fordi de ogsaa i
denne Henseende afviger mere fra de asiatiske Grupper af den
gule Race end de andre Eskimostammer og altsaa atter vise
sig som de yderste i Rækken. Betragtes Pandebredden i For-

39

hold til Hovedets Længde, faar man en Index paa 51,0, medens
Broca’s Eskimokranier har 49,8; i Forhold til Bredden er
Index 70,7 hos Ostgronlænderne, 69,7 hos Broca’s Eskimoer
og 65,9 paa hans Kineserkranier. Desværre har Bessels
hverken taget dette eller mange andre vigtige Maal paa sine
talrige Kranier fra Smiths Sund.

De forskjellige Ansigtsmaal paa Kranierne ere ikke saa
oplysende som de tilsvarende Maal paa levende, fordi en stor
Del af Fortænderne ere udfaldne, og de sagittale Distancer der-
for ofte ikke har kunnet maales. Under Henvisning til, hvad
jeg allerede har udviklet angaaende Ansigtets Form hos de
levende Ostgronlændere, skal jeg her indskrænke mig Ш nogle
faa Oplysninger om de tagne Maal.

Ansigtets Totallængde (Distance mento-sourciliére) er maalt
fra Hagen til Midtpunktet af Øjenhulernes fælles øvre Tangent,
hvorved altsaa det ubestemte Glabella er substilueret af et be-
stemt mathematisk Punkt. Totallengdens to Komponenter, Un-
derkjæbens Højde (Distance mento-dentaire) og Ansigtets Højde i
snevrere Forstand (Distance dento-sourciliere), som adskilles ved
Randen af Fortenderne, har det ofte været umuligt at maale,
og den sidstnævnte er derfor suppleret med Højden fra Alveo-
larranden, som ogsaa turde have større Interesse (Distance
alveolo-sourciliere).

Blandt Tvermaalene savnes Underkjæbens Bredde fuldstæn-
digt af den foran omtalte Grund, men den er tildels erstattet
ved Afstanden mellem Midtpunkterne af, Ledfladerne paa Tin-

| dingebenene (Largeur biglénoidienne), hvorved der samtidig er

givet et Tværmaal fra Kraniets Basis. Den største Kindbue-
bredde (Largeur bizygomatique) og de tre andre Tværmaal refe-
rere sig alle til Kindbenet; Largeur bijugale er maalt i Vinkelen
mellem dets Processus frontalis og temporalis, L. biorbitaire
externe ved den udvendige Ende af den Sutur, der forener det
med Pandebenet og L. bimaxillaire maximum ved den nederste
udvendige Ende af Overkjæbebenets Proc. zygomaticus.

X. 3

34

Jeg har kun givet et enkelt Forhold mellem Ansigtels
Længde og Bredde nemlig Indice faciale generale, som svarer
til den for omtalte Facialindex paa levende, og som i Gjennem-
snit er 93,1.

Ojenhulernes Højde og Bredde (Hauteur et Largeur de
l'ouverture orbitaire) er i Gjennemsnit henholdsvis 34,8 og 42,7,
Index er 87,4. Næsens Højde fra Spina nasalis anterior til
Neseroden (Hauteur nasale) og dens største Bredde i Apertura
pyriformis (Largeur maximum de l'ouverture nasale), som hen-
holdsvis er 51,5 og 21,5 i Gjennemsnit, giver en Nasalindex paa
41,97 med et Minimum paa 34,5 hos Nr. 13, som derefter har
den smalleste Næse, der hidtil kjendes paa noget Kranium!).
Begge disse Karakterer betegne atter Ostgronlenderne som den
üskimostamme, der staar længst borte fra de beslægtede Racer,
Mongoler og ægte Amerikanere.

Ganens Længde og dens største Bredde (Longueur et Largeur
palatine maximum) giver en Gjennemsnitsindex paa 78,1, der er
en Del større end paa andre Eskimokranier, men de individuelle
Variationer ere her saa betydelige (fra 63,0 til 90,0), at der ikke
synes at være Grund til at lægge nogen Vægt paa denne
Karakter.

Endelig har man et Udtryk for Prognathismen i de to Af-
stande fra Nakkens mest fremstaaende Punkt til Overkjæbens
Alveolarrand og til Spina nasalis anterior (Rayon occipito-alvéo-
laire og В. occipito-spinale) i Forbindelse med Hovedets største
Længde.

1) Topinard: Anthropologie générale p. 293.

39

Sporgsmaalet om Menneskeracernes Farve hører ubetinget
til de vanskeligste i Anthropologien. Rent bortset fra det sub-
jektive i de forskjellige lagttageres Opfattelse og Gjengivelse af
de ofte særdeles fine Nuancer i Menneskets Hud, Iris og Haar,
kompliceres Sagen betydeligt ved de talrige individuelle Varia-
tioner og ved Farvens Afhængighed af Sol og Vind, paa en
Maade, som gjør det overordenlig vanskeligt at faa et korrekt
Udtryk for en Races Farve slaaet fast. I Erkjendelsen af dette
har den nyere franske Skole da ogsaa sogt at lette Farve-
bestemmelsen ved at opgive Brugen af Brocas bekjendte og
tidligere meget anvendte Provetavler!) og foreslaa en simpel
Skala med ganske faa Farver, som det selv uden særlig Øvelse
er let at anvende, og som giver fuldkommen tilstrækkelig Op-
lysning om disse Forhold”). Desværre har Expeditionen kun til
Dels kunnet benytte denne Methode, men ved mundtlig Kon-
ference med dens Medlemmer er det lykkedes at supplere Op-
tegnelserne paa en saadan Maade, at den følgende Fremstilling
vil kunne betragtes som korrekt i alt væsentligt,

Hudfarven er paa de ubedækkede Flader, altsaa navnlig i
Ansigtet, gjennemgaaende gulbrun med enkelte Undtagelser,
som snart gaa i Retning af gult, snart i Retning af brunt. Paa
Kroppen og den øvrige bedækkede Del af Legemet er Farven
lysere med et blaaligt Skjær, hvorefter den altsaa nærmest maa
betegnes som lys oliven. De Partier, som ogsaa hos euro-
pæiske Folkeslag ere stærkt pigmenterede, altsaa navnlig Geni-
talia externa og Papillen med Areola, have hos Østgrønlænderne
en stærk blaalig Tone, som blander sig med den gulbrune
Grundfarve eller endog behersker denne saa fuldstendigt, at de
paagjældende Partiers Farve ligefrem maa betegnes som blaa.

— Kvinderne ere en Del lysere end Mændene.

1) I Instructions generales pour les recherches anthropologiques. 2 Ed.
Paris 1879 og i Notes and Queries on Anthropology, udg. af British
Association for the advancement of Science. London 1874.

*) Topinard: Anthrop. gener. p. 317.

3"

|
|

Tabel I.

36

|
|
|
|

Capacité cranienne. . . .
Circonférence horizontale
Courbe transverse
Courbe antéro-postérieure
Ligne naso-basilaire .

Longueur du trou occipitale

Circonférence sagittale . .

дао ища

enka. Зе eee. eme

ice ia gaie, sale de

Longueur antéro-postérieure maxim.. . . . .

Largeur transverse maxim

Diamètre basilo-bregmatique
Largeur frontale inférieure

Indice céphalique . .
Indice d'hauteur ..

Tabel И.

cie the Vet esol leh № №

_ © © © © we we

ое я

AUS ee oe И dal we

Se: ae 0, m Jede 07

|
i

Distance mento-sourciliére
— mento-dentaire .
— dento-sourcilière

= alveolo-sourciliére

te See, at 1 “OF Fe ve alt we

arsen DIZVEOMAU GMC eo. ew ole ere
— biorbitaire, ‚externe :. 2,4, 150. *
— У о о N meee
— bimaxillaire maximise). Su le
— bielenolienne rs ST а
Indice faciale générale . 154, STENENE Lu
Tabel 11.
Largeur de l’ouverture orbitaire ....... 40 39 43 42 4
Hauteur de l'ouverture orbitaire ....... 33 32 34 36 8
Indice 20rDitaite sd. rn ended i 82.5 82.0 79.7 85.7 8
СЕ ры ne ee ee 56 54 53 51 4
Largeur max. de l'ouverture nasale ..... 21 22 23 23 2
Indice nasale EE ae ees 37.5 40.7 43.4 45.1 4
Pongieurpalatine в 54 50 54 50 4
Largenr palat. maximum 0.0 9s 3a on toe 40 36 34 44 3
Indice ОЕ sp. cpus va ae a 75.1 72.0 63.0 88.0 8
Rayon occipito-alvéolaire ........... 218 214 227 210 20
Rayon occipito-spinale............. 212 202 212 (195) 19

37

| Га
7 8 nei ach =
y ЕН
| Е
À
1340 | 1655 | 1430 | 1600 | 1440 | 1400 | 1650 | 1525 | 1350 | 1446
500 535 505 510 510 500 535 520 500 512
300 325 310 315 325 305 322 315 308 311
370 397 385 380 364 366 395 393 365 378* |
100 110 102 94 104 92 112 104 102 103
35 37 37 37 39 39 40 36 40 37
505 544 524 | 511 507 497 547 533 507 518 |
179 194 184 180 182 182 197 188 178 185 |
132 139 132 136 142 136 134 131 130 133 |
Lx 146 138 136 140 126 146 144 135 |- (138)
94 98 94 98 90 93 96 99 92 95 |
73.7 71.6 Ua Tas 1780 | 1247 68:0 |. 69.7- 2 29.00 az
— 75.3 75.0 | 75.5 | 76.9 | 69.2 | 74.1 | 76.6 | 75.8 | (74.31)|
= т И ДАВИ НИТ ine Е a
122 112 141 126 ee (123) — 133 | (136) | 130, | (129). |
= 36. 49 41 = EN sået | 43 49 42 44
4 76 92 85 = 2 oz 90 Lag ae, 87
73 74 86 76 74 79 — 87 83 Ex 80
132 130 141 128 125 | (138) | 124 144 LE as 136
— 104 106 102 100 102 98 105 110 98 | 105 |
_ 115 120 114 107 118 108 117° | (1260) 02108 MON
105 95 115 96 94 102 90 103 106 | 92 101: |
96 95 102 92 94 98 94 101 98 |9 Venus |
92.4 86.2 100.0 98.4 = 89.1 1 92.4 =: = 93.1 |
|
|
38 40 40 39 38 40 37 40 42 38 | 40
30 35 39 36 35 37 36 37 34 33 35 |
718.9 875 97.5 0253| 921 92.5 97.3 92.5 81.0 86.8 | 87.4
47 47 54 50 50 52 45 58 55 52 51.5
22 21 21 21 21 21 20 20 22: 22 91.5 |
46.3 | 447 38.9| 42.0 42.0) 404 | 444 345 | 40.0) 42.3) 42.0
51 51 50 DIR" |. “4 45 | Al 50 50 | 46 | 49
40 36 45 41 33 35 35 41 dal RE 38
184 70.6 90.0 | 80.4 80.5 OTS | PS SP ANRT era Tag | ES
203 206 224 | 217 204 | 210 188-:| 72187 206°] 204/241 |
190 198 212 -| 204 196 196 = 210 208 | 195 | 201

38

Paa dette Sted maa jeg endnu omtale, at der hos nyfødte
Børn er iagttaget en tydelig blaasort Plet over Krydset, som
taber sig i Løbet af de første Leveaar"). Allerede Saabye >”)
har omtalt denne Ejendommelighed for Vestgrønlændernes Ved-
kommende, og Eschricht fik Lejlighed til at minde om
den i en af sine Afhandlinger om Hvalerne, men forøvrigt
synes lagttagelsen at være glemt og har i ethvert Tilfælde
ikke efterladt sig noget Spor i den nyere anthropologiske
Literatur. Iagttagelsen har imidlertid faaet en fornyet Be-
tydning ved den Omstændighed, at Dr. E. Baelz i Tokio
har - omtalt en ganske lignende Plet paa samme Sled hos
japanske Smaabørn, i en ny Afhandling om Japanernes Le-
gemsforhold%). Dette kan neppe uden videre betegnes som et
tilfældigt Sammentræf, og det er da heller ikke første Gang, at
Opmærksomheden henledes paa et Slægtskab mellem Eskimoer
og Japaner, men det vilde dog neppe være tilladeligt at lægge
videre Vægt paa en saa isoleret Overensstemmelse, hvis ikke
andre nyere Opdagelser tilskyndede yderligere til at tage Spørgs-
maalet under Overvejelse. Som bekjendt er det vigtigste ana-
tomiske Bevis imod Eskimoernes mongolske Afstamning hentet
fra Hovedets Form, idet Mongolerne ere brachycephale, medens
Eskimoerne ere dolicocephale ligesom Amerikas øvrige Befolk-
ning, men ogsaa denne Indvending synes nu at skulle falde,
efterat W. H. Dall 4) paa den amerikanske Side af Beringsstedet
har funden Levninger af en uddød brachycephal Stamme.

1) I det tidligere udkomne Sertryk af nærværende Afhandling har denne
Sætning ved en uheldig Gjengivelse af Kapt. Holms mundilige Oplys-
ninger faaet en mindre nøjagtig Form. Den her foretagne Omskrivoing
er uden Betydning for det folgende.

*) Brudstykke af en Dagbog, holden i Grønland 1770—78. Odense 1816
p. 179. 2

3) Die körperlichen Eigenschaften der Japaner. Mitth. d. deutschen Ges. Г.
Natur- u. Völkerkunde Ostasiens. Yokohama 1883. Ref. i Globus
Bd. 48, 1885.

*) Contributions to North American Ethnology. Vol. I. Wash. 1877.

Så 4

39

Sporgsmaalet er imidlertid for omfattende og tilmed for dunkelt
og indviklet til, at jeg finder Anledning til at gaa videre ind
paa det her, men jeg skal dog bemærke, at det ikke vedkommer —
Spergsmaalet om Eskimoernes seneste Herkomst, da deres
mulige Indvandring fra Asien i ethvert Tilfelde ligger meget
længere tilbage i Tiden end deres Indvandring i de arktiske
Lande sydfra, som efter Rinks omfattende Undersøgelser vel
nok maa anses for at være hævet over al Tvivl.

Regnbuehindens Farve er hos samtlige undersøgte Øst-
vgronlendere angivet som brun, med enkelte Nuancer, — sort-
brun, mørkbrun, graabrun — kun med en eneste Undtagelse,
en 20aarig Pige fra Umanak, der havde blaa Øjne.

Haarfarven maa gjennemgaaende betegnes som sort eller
mørkbrun, men der viser sig her en ganske ejendommelig
Kjønsforskjel, som måa omtales nærmere. Af den følgende
tabellariske Sammenstilling, hvori jeg har samlet de opgivne
Nuancer sortbrunt, brunsort, sortrødt (1 Mand) og mørkbrunt
under Fællesbenævnelsen mørkbrunt, vil det ses, at det over-
vejende Antal af Østkystens Mænd have sort og Resten mørk-
brunt Haar, medens kun tre Kvinder have sort og alle de andre
mørkbrunt eller brunt Haar.

|
Mænd. | Kvinder.

A som | RE голь Antal. | sort. СВЕ | brunt.
| | | | | |
nordlige Østkyst. ... | 30 17 | 13 | all 1 | 14 | "
Se ee | 7 | » 10282192 вв
sydlige Vestkyst . . . . | 21 | 16 4 | 1 | 24 | 16 5 р

Hvis der nu her var Tale om en virkelig Raceejendomme-
lighed, som ikke vilde være særlig mærkværdig, såa var det
besynderligt, at Kvinderne paa den sydlige Vestkyst forholdt sig
i denne Henseende paa selv samme Maade, som Mændene
baade her og paa hele Østkysten, da der efter alt andet at

40

dømme, dog ikke synes at være nogen væsentlig Forskjel paa
disse to Stammer af samme Race, og man maa derfor søge en
anden Forklaring. Man finder Løsningen paa Gaaden i en lille
Bemærkning af Kapt. Holm !) om, at Kvinderne daglig vaske
Haaret i Urinballen, en Behandlingsmaade, som utvivlsomt let
kan foranledige en saadan Farveforandring, og det hele er altsaa
kun en Toilethemmelighed.

Behaaringen er i det hele rigelig. Hovedhaaret er glat og
tæt; det klippes ikke. Mændene have i Reglen en vel udviklet
Skjægvæxt, men de udrykke ofte Skjæget helt eller delvist. De
have desuden Haar i Axillen, undertiden tillige paa Brystet og
Benene, og begge Kjøn have behaarede Pubes. Skaldede Folk
har man ikke set, og kun enkelte gamle Mænd havde graat
Haar. Kvindernes Haar er kortere og navnlig finere end Mæn-
denes, hvilket ogsaa har vist sig ved mikroskopisk Undersøgelse
af en Samling Haarprøver, som Expeditionen har bragt hjem.

Det enkelte Haars Tversnit er som hos de fleste andre
Folkeslag eliptisk, neppe dobbelt saa langt som bredt. Skjont
jeg ikke troer, at man kan tillegge denne Karakter nogen videre
systematisk Betydning, anforer jeg dog til nermere Oplysning
en Rekke af de fundne Maal, iser for at vise, hvor betydelig
kjensforskjellen er.

Bredde. Længde. Bredde: Længde.
Mænd 0.08™™ O53" Kvinder 0.07%" 0.130002
0.09 0.15 0.08 0.15
0.09 0.14 0.08 0.14
0.10 0.16 0.06 0.11
0.08 0.15 0.08 0.13
0.08 0.14 0.07 0.12
0.10 0.15 0.06 0.10
0.07 0.14 0.08 0.13
0.07 0.15 0.08 0.12
0.09 0 14 -008. 0.12
Gjsnit. да, a Gjsnit. 0.0742" 0.1255"

1) Geografisk Tidsskrift, Sde Bind, 1886, р. 90.

41

Hovedresultatet af de her refererede Undersøgelser turde
være. det, at Østgrønlænderne maa betragtes som en ren og
ublandet Eskimostamme uden paaviselige Spor af fremmede
Elementer. - Forsaavidt som det er tilladt at slutte noget af det
endnu sparsomme Sammenligningsmateriale, kan det tilføjes, at
Østkystens Befolkning i fysisk Udvikling overgaar de fleste
andre Østeskimoer og da navnlig de andre grønlandske Stam-
mer, saavel de forkuede Horder, der flakke om ved Kysterne af
Smiths Sund som den stærkt krydsede Befolkning i Vestkystens
danske Handelsdistrikter. Om det under den samme Forudsæt-
ning desuden tør antages, at vi her ved Grænsen for den eski-
moiske Races Udbredning staar overfor dens Kulmination, det
vil i sidste Instans være afhængigt af, hvorledes man over-
hovedet opfatter dens Forhold til de nærbeslægtede Racer i
Nordamerika og Østasien.

ini heran aeg og”
3 Lia

f
rer
yt)

в jab що У ead Aisi ailiaio Best

så

tii)

avy,
eras À

af

„№ +
LES
ur
re

FE. Angmagsalikerne —

a M
Pe “> :
| 2
| af |
Er. | ;
r - + |
и. r à у
B: G H m
+ 3 >
. : | |
så bå | . = | | | |
0 “ x FF |
N
x
= ñ
si cl i
| N
| 1887,
| а
RÅ
| 2
sø
Kr |
ad р |
=. A +, AEX
и. + i g |
IR
D
>
4 | |
О | | |
%
u. # 4
sl м с у
E

Uarasıeı til efterfølgende ethnologiske Skizze af Angmasalikerne har
jeg skrevet ved Angmagsalik i Foraarel 1885 med Assistance af
Kand. Knutsen. Vi havde derved den Fordel, at vi, naar vi ikke
vare sikkre paa vor Opfattelses Rigtighed i forskjellige Retninger,
kunde konferere med selve Befolkningen gjennem vor fortrinlige Tolk
Johan Petersen, ligesom vi ogsaa -derved sattes istand Ш stadig
al supplere vore Iagttagelser ved nærmere at udspørge den indfødte
Befolkning.

Saa godt som hele Indholdet nedskreves i mine Dagbøger efter-
haanden, som vi bleve bekjendle med eller vare Vidne til de forskjel-
lige Tildragelser saavelsom lil mange Smaalrek af de Indfødtes Liv og
Levnet. Hele denne ethnologiske Skizze af Angmagsalikerne maa derfor
betragtes som vort umiddelbare Indtryk af den Befolkning, vi levede
imellem,

Vor udmærkede Eskimokjender, Justitsraad, Dr. H. Rink, …- har
havt den Godhed at gjennemse Manuskriptel og dertil gjort sine Be-
mærkuinger, af hvilke jeg har hostel stor Gavn, idet jeg derved ег
sal i Stand til at lilfeje forklarende Bevæggrunde til nogle af de Ind-
fødtes Handlinger eller har modereret Fremstillingen af enkelte Be-
givenheder, men jeg har ikke turdel forelage storre Ændringer i den
Opfattelse, som jeg ved personlig Omgang paa Stedet har faaet af de

Indfødtes Liv og Levnet.

. 46

Af vor Styrer, Kalekel Johannes Hansens (Hanseraks) Dagbog
har jeg gjort enkelte korte Uddrag, der ere benyllede til at supplere
min Beskrivelse. | ovrigl maa jeg henlede Opmærksomheden paa, al
der i denne hans Dagbog findes optegnel mange Nolilser, der godt-
gjøre, hvor fortrinligt han har opfattet Angmagsalikernes Karakler, og
det vilde være ønskeligt, om en Del deraf engang maatte kunne blive

offentliggjort.

i

Klima — Stor-Is — Landets Udseende — Planter — Dyr.

Pas Grønlands Østkyst mellem 65 og 66 Graders Nord-Brede,
omkring det Sted, som fra ældre Tid er benævnet «Kap Dan»,
ligger en Strekning, hvis Beboere ikke tidligere have været i
Forbindelse med den civiliserede Verden. «Konebaadsexpedi-
tionen til Grønlands Østkyst 1883—85» tilbragte 10 Maaneder
i denne Egn — Angmagsalik —, hvorfor vi fik god Lejlighed
til at lære Beboerne at kjende. Idet jeg her gjør Rede for
Expeditionens Udbytte i denne Retning, vil jeg indlede denne
Fremstilling med nogle Bemærkninger om Naturforholdene,
hvorunder disse Folk leve.

Klimaet ved Angmagsalik er ikke saa strængt som paa
Vestkysten af Grønland paa samme Brede. Selvfølgelig er det
ikke muligt at give en almindelig Karakteristik af Vejret paa et
Sted, hvor man kun har opholdt sig 10 Maaneder. Jeg vil
derfor først omtale det i den Tid, vi have været deroppe, og
derefter anføre de supplerende Bemærkninger, som vi have faaet
af de Indfødte.

I Slutningen af Sommeren 1884 havde vi temmelig stille
Vejr, men megen Regn. Himlen var stadig mere eller mindre
skyet, og den fremherskende Vind var nordostlig. Baro-
metret var uroligt og stod ikke videre højt. Temperaturen var
ikke meget over Frysepunktet og sank om Natten under dette.

48 SER

Fra Begyndelsen af Oktober indtil Slutningen af Januar var
Vejret meget uroligt. Vi havde stadige Storme af NO. med
fohnagtig Karakter, og de vare ledsagede af betydelig Nedbør.
Denne begyndte gjerne med at være Sne og gik derefter over
til Slud og Regn. Vejret var meget mildt; kun en enkelt Gang
mellem Stormene, naar Vejret var stille og klart, faldt Tempe-
raturen til + 10° C. Barometret stod i Reglen meget lavt og
var uroligt.

“Fra Begyndelsen af Februar til Slutningen af Marts var det
sædvanlig stille, klart Vejr med forholdsvis streng Kulde; men
det blev dog af og til afbrudt af Storme af kortere eller længere
Varighed. I Almindelighed kom Stormene fra NNV. og vare
ledsagede af stærkt Snefald. De hyppigste Vinde kom dog
ligesom tidligere fra NO. Temperaturen holdt sig mellem
= 10 og + 25° og Barometret stod højt og var som oftest
meget roligt.

Efter Jævndøgn kom en kort Periode med tildels orkan-
agtige Storme, men derefter blev Vejret roligt og mildt. De
svage Vinde kom fra NO. og SV. Naar det var klart, steg
Temperaturen efter Middag til omkring Frysepunktet, medens
det dog om Natten frøs indtil 10°. Barometret stod højt og
roligt, og Nedbøren var i April Maaned meget liden. Men i
Maj og Juni var der flere Perioder med Slud og Regn, samt af
og til Taage. Sneen paa Solsiden af Fjeldene begyndte allerede
at smelte i April.

Efter Beboernes Udsagn har Vejret i det Hele taget været,
som det plejer at være. Begyndelsen af Vinteren, indtil Slut-
ningen af Januar, havde dog været usædvanlig mild paa Grund
af de vedholdende nordostlige Vinde. Senere have NO.-Vindene
ikke blæst såa stærkt som sædvanligt, medens NV.-Vindene
have havt større Styrke. Tillige har Foraaret været koldere og
mindre regnfuldt end sædvanligt. Om Sommeren plejer det at
være stille, klart Vejr, kun afbrudt af enkelte ganske korte

aw.

49

Regnbyger. Forst mod Slutningen af Sommeren blive Vindene
i Reglen stærkere og Regnperioderne længere.

Hvad Isforholdene angaaer, da saaes i Slutningen af Som-
meren 1884 kun mindre Partier Is paa Havet noget fra Land.
Fra den 10de September begyndte der at komme stærk Don-
ning og Brending, som med stormende Kuling voxede til en
Højde, jeg ikke har seet andre Steder, og i 21/2 Maaned
kunde man selv fra over 2000 Fod høje Fjeldtoppe ikke se
Spor af Stor-Is nogetsteds tilsøs. De stadige NO.-Storme
førle nu og da tildels sammenhængende Kalvismasser Syd paa,
og disse kunde enkelte Dage dæmpe Brændingen, men snart
efter var der atter et oprørt- Hav.

Fra den 25de November til Midten af Januar viste der sig
undertiden en betydelig Mængde Stor-Is udfor Kysten, som
kunde fryse sammen til en sammenhængende Masse og fast til
Kysten; men Stormene brød altid snart efter Isen op igjen og
førte den bort, hvorefter der atter indtraadte stærk Brænding.
Fra Midten af Januar vare store Ismasser samlede udenfor Kysten,
hvorfor Brændingen fuldstændig ophørte, og hele Fjorden til-
lagdes nu med Vinteris, som i kortere eller længere Perioder
var sammenfrossen med Storisen. I de sidste Dage af Februar
brød Storisen op og gik noget fra Land, og kort Tid efter,
nemlig henimod Midten af Marts, brød derpaa Vinterisen i
Fjorden op. Storisen blev dog liggende udenfor Fjordens Mun-
ding og laa ofte i længere Tid tæt ind til Land, men kom saa
godt som aldrig ind i Fjorden. Med det stille Vejr i Slut-
ningen af Maj begyndte Stor-Isen at sprede sig, og en stærk
NV.-Føhn i de sidste Dage af Juni og de første af Juli satte
den endelig overalt langt tilsøs.

Efter de Indfødtes Forklaring gaaer Stor-Isen altid fuldstændig
bort fra Kysten om Efteraaret, ihvorvel stærke NO.-Vinde dog
ofte kunne brække større eller mindre Partier Is los nordligere,
der da passere forbi Angmagsalik-Egnen om Efteraaret eller i
Begyndelsen af Vinteren. Fra Februar begynder Storisen altid

Xs 4

50

at kunne sees til Stadighed. Undertiden kan den i Begyndelsen
af Vinteren komme ind og fryse fast til Land og blive liggende
saaledes til ind paa Foraaret. I Juni og Juli spreder Stor-Isen
sig altid, hvis den ikke tidligere er sat bort fra Land af NV.-
Storme.

Isen hindrer ikke Samfærdslen i nogen betydelig Grad, da
den hyppigst gaar Syd efter i nogen Afstand fra Land. Af og
til kan den vel presses ind påa Landet, men gaaer dog altid bort
igjen, saasnart det bliver stille eller Fralandsvind. Fryser Stor-
Isen hele Vinteren fast udenfor Landet, da befordrer den meget
Slædekjørslen og Isfangsten paa den jævne Vinteris i Fjordene;
men hvis den derimod presses helt ind i Fjordene og fryser
fast der, da hindrer den al Fangst og bringer Hungersnød med sig.

Havet er selvfølgelig Angmagsalikernes Rigdomskilde; thi
foruden de Dyr, som findes i Havet, og som følge med Stor-
Isen, fører Polarstrommen Tommer, Vrag о. а. m. med sig ind
til Kysten. Det Tømmer, man hyppigst træffer, er Fyr. Stam-
merne ere dels oprevne med Roden, dels omhuggede, og det
er ikke sjeldent at se Drivtømmer paa 20 Fods Længde og
med en Diameter af 1 Fod. Dernæst kommer der ofte Lev-
ninger af Skibsvrag, Baade og Tønder drivende ind til Kysten,
hvorfra en stor Del af Beboernes Metalgjenstande hidrører.
Som Exempel kan anføres, at for c. 40 Aar siden er der endog
drevet et helt Skib forbi, og der hjembragtes da derfra 2 Kajak-
ladninger af Jern. Ligeledes blev der fra Vraget af en Baad,
som i Efteraaret 1883 drev ind til Land, erhvervet en Mængde
mindre Jernstykker samt et stort Messingbeslag, som nu er
uddelt i en Mængde Stykker til Beslag paa Fangevaaben, medens
vi have hjembragt Resten deraf. Foruden Vraggods, hvortil
ogsaa hører Aarer, Hager, et svært Stykke Tømmer med en
Jernbolt, og et Pickles Glas, er der endvidere i de sidste Par
Aar fundet 2 norske Fiskekugler, 1 Kokusnød og 1 Bambusrør.

Isen fører ofte Stenarter med sig af andre Slags end dem,
der forekomme i Landet, og saadanne benyttedes i tidligere Tid

nie

51

—

Ш skærende og skrabende Redskaber. Endnu anvendes en rød
Lersten, som pulveriseres og udrøres med Vand, hvorefter den
bruges til Farvning af Træ ved at indgnides paa dette. Pimpsten,
som Havet ogsaa fører med sig, anvendes til Beredning af Skind.

Med Hensyn til de orografiske Forhold i Omegnen af
Angmagsalik, da er Landet højt og klippefuldt, og Fjeldene
falde stejlt af mod Havet, medens Kysten er meget indskaaren.
De tre Hovedfjorde ere: den 5 Mil dybe Sermiligak, den 9
Mil dybe Angmagsalik og den 15 Mil dybe Sermilik, der |
ere forbundne ved flere Sunde, som afskære tildels store Øer,
paa hvilke over 2000°Fod høje Fjelde gaa lige ud til Havet.
Ind mod Bunden af Fjordene stiger Fjeldenes Højde til over
6000 Fod. Mange mindre Breer sees overalt paa Fjeldene og
påa de indre Strækninger; men kalvende Bræer findes kun i
Bunden af Sermiligak og Sermilik, og kun een af disse, nemlig
den, som kommer fra den vestre Arm af Sermilik, udsender
store Isfjelde i Havet. Der findes forholdsvis faa Sletter og
større Dalstrag, saa at kun kortere Kyststrækninger eller lavere
Øer og Næs ere skikkede til Beboelse.

Bjergarten bestaar væsentlig af Gnejs og Granit. Af brug-
bare Stenarter findes kun Vægsten, hvoraf de Indfødte ligesom
påa Vestkysten forarbejde Gryder og Lamper, og den hentes
især Syd fra ved Prkrutdlek og Inigsalik. Andre nyttige Mine-
ralier ere ikke fundne i Klipperne.

Naar Sneen om Foraaret smelter paa Landet, er dette
bedækket med en ret yppig Vegetation, mest bestaaende af
Lyng- og Mosarter. Landet har ingen Træsorter, som kunne
anvendes; kun påa de mere begunstigede Steder findes lidt
Pilekrat og Dværgbirk.

Af spiselige Planter skal jeg nævne:

tugdlerunat — Sedum Rhodiola,
nukut — Roden af samme,
nutugkat — Syrer,

kuaralik — Angelika,

52

nunat — Lovetand,

pukugak — Krekkeber,

tungujortit, ogsaa kaldet kigitarnat — Blaaber,

kugdlungasit, » » sanit — Blaaberblade (?},

wsormitait, » » tungusungitit — Pileurt.
Af Tangarter spises:

imertigkat — Redtang,

misarkat — Klovertang,
suvdluitit — Vildmandstarme (?),
miserarnat — Bleretang.

Til Rengjering anvendes:

nujalat — Søgræs.

Der findes ikke andre Husdyr end Hunden, og den benyttes
til Sledekjorsel. Den er middelstor, med spidst Hoved og
opstaaende Огег samt stærkt krøllet Hale. Pelsen er meget tyk
og i Almindelighed hvid med enkelte sorte eller brune Pletter. |
Helt hvide Hunde med mere rundagtigt Hoved ere ikke sjeldne.

De vigtigste Jagtdyr ere de samme Sorter Sæler, som
findes paa Vestkysten, dog er der her forholdsvis flere store
Remmesæler og spraglede Sæler. Disse findes her hele Aaret
rundt ligesom Fjordsælerne, medens Klapmydser og Sortsider
kun komme til bestemte Tider af Aaret. Mængden af de sidst-
nævnte Sæler, siger man, er aftaget meget).

Narhvaler ere hyppige i Slutningen af Vinteren og om
Foraaret, paa hvilken Tid de gaa ind og ud af Fjordene.

Hvalrosser ere sjeldne. Ligeledes ere Hvaler nu meget
sjeldne, medens der i gamle Dage var mange.

Isbjørnen optræder periodisk med Storisen, og hvis der om
Vinteren ikke findes megen Is, kommer der heller ikke mange
Bjørne. Naar de indfinde sig om Vinteren, ere de meget fede,
men gaa derefter i Huler, hvor de opholde sig en Maanedstid

") Undertiden finder man om Foraaret døde Sæler paa Isen med Skind og
Spæk aftaget.

55

og forlade dem i en meget mager Tilstand. I den Tid, Bjor-
nene opholde sig i Hulerne, gaa de dog et Par Gange ud for
at fange Sæler.. Disse Huler laves i Sneen oppe paa Landet
og ere 10 å 20 Alen lange, saa at Bjørnene kunne spadsere
frem og tilbage i dem. Hannens Hule ligger nærved Stranden,
medens Hunnen har sin Hule længere oppe i Landet. I den
fødes Ungerne, der ikke ere større end maanedsgamle Hunde-
hvalpe, og de blive hos Moderen, til de ere fuldvoxne. Naar
Moderen forfølges, og den har smaa Unger hos sig, bærer den
disse i Flaben.

Hvide og blaa Reve findes i Mængde. De hvide sættes
der mest Pris paa, idet Skindene bruges til Huer. De blaa
Skind anvendes mest til Pelse.

Paa den nordlige Strækning, ved Kialinek, jages for-
trinsvis Narhvaler og Bjørne, som her findes hele Aaret rundt.

Tidligere fandtes ved Angmagsalik Moskusoxen 1), der kaldes
pangnek ”), Renen og Haren, der have samme Navne som
paa Vestkysten; men disse Dyr ere nu udryddede. Tillige om-
tales et Dyr, som kaldes parpaligamik uniakagtagdlik. Det be-
skrives som et meget farligt Dyr, hvis Vaaben er en Hale af
Jern. (se Sagn Nr. 38 og 39)3). Enkelte fortælle, at de
have seet et fabelagtigt Dyr, der ligner en Ræv, men har en
rødagtig Farve og kan flyve. Det kaldes avangiarsik *).

Der fanges ikke mange Fugle eller Fisk ved Angmagsalik.
Ryper og Ravne findes i stor Mengde, og Ryperne komme
ofte om Vinteren i Flokke ned til de beboede Steder. Af storre

1) Man fortæller, at Moskusoxerne i gamle Dage ere komne til Landet med
et Skib.

*) Paa Vestkysten kaldes den wmingmak, medens pangnek betyder en fuld-
voxen Rensbuk (Kleinschmidts Lexikon).

3) «Sagn og Fortellinger fra Angmagsalik» i et folgende Afsnit.

*) Rink siger i «Eskimoiske Dialekter» S. 21, at Navnet paa Egernet er
kjendt blandt Grønlænderne. Samme Sted oversættes avingak for
Lemming, Mus eller Rotte, medens Kleinschmidt oversetter det ved:
Muldvarp.

54

Landfugle ere Orne og Ugler sjeldne, medens Falke ere tem-
melig hyppige.

Af Sofugle skal nævnes:

Ederfugle,

Graages,

Maager,

Ommerter,

Alker (i Mengde ved Nytaarstid),
Ænder,

Lommer (disse yngle her),
Tejster og undertiden ogsaa
Svaner.

En nulevende Mands Bedstefader har fanget en /sarukitek
(Gejrfugl), om hvilken fortaltes, at det var en meget stor Fugl,
der havde ganske smaa Vinger med korte Fjer, og at den kunde
opholde sig lige saa længe under Vandet som ‘еп Sortside.

Af Fisk skal særlig nævnes:

Angmagset’er (Lodder),
Hajer,

Lax,

Ulke,

Stenbidere,

Rødfisk,

Fjordtorsk og
Helleflyndere.

De sidste 3 Arter Fisk fåa Angmagsalikerne kun, naar
Klapmydserne bringe dem op til Overfladen.

Endelig skal jeg nævne som andre spiselige Dyr:

Blaamuslinger,
Sandmuslinger,
Søpindsvin,
Søsnegle og
Rejer.

к.

55

IL.

Navn — Udbredelse — Udseende — Klædedragt — Bolig —
Redskaber — Erhverv.

Den Gren af Eskimoerne, som af de sydligere boende Øst-
grønlændere kaldes Angmagsalikerne (Angmagsalingmiut),
efter den tættest befolkede Strækning ved Angmagsalik-Fjorden,
berejser Strækningen mellem den 65de og 68de Bredegrad paa
Østkysten af Grønland.

Ved Angmagsalik forstaaes egentlig kun Strækningen,
hvorpaa der fanges Angmagseter, nemlig Egnen omkring
Kingak i det indre af Angmagsalik-Fjorden, hvor ingen boer til
Stadighed; men Folk komme hertil i Angmagsættiden fra hele
Omegnen. Navnet bruges imidlertid af andre Østlændinge om
hele den Egn, hvorfra Folk drage til Angmagsetpladsen. _

Af selve Beboerne bruges Navnet Angmagsalik ikke mere,
fordi en Mand ved Navn Angmagsak døde, og da Hedningerne
ikke tør nævne en Afdøds Navn, saa døbtes Smaafiskene om til
Kersagkat, og Fjorden omdøbtes til Kulusuk efter den beboede
Egn paa den store Ø i Mundingen af Fjorden, hvor de fleste
Folk bo. Beboerne, der tidligere kaldtes Angmagsalingmiut,
kaldes nu Äulusumiut. Da Stedet imidlertid er bekjendt paa
hele Ostkysten og den sydligste Del af Vestkysten under Navn
af Angmagsalik, og dette Navn tillige kjendes af alle deroppe,
have vi bibeholdt det.

Beboerne kalde sig selv /nik eller Так 9: Menneske, og
de kjende ikke Ordet Äalälek, som de sydlige Vestgrønlændere
og Labradorerne kalde sig selv i Modsætning til andre Folke-
slag, og som man, uvist om med Rette, har formodet at hidrøre

56

fra det af de gamle Islendere anvendte Navn for Eskimoerne,
nemlig «Skrelling» 1).

De 3 Nabofjorde: Sermilik, Angmagsalik og Ser-
miligak ere deres Hovedbeboelsessteder. Paa hver Boplads i
disse Fjorde findes kun eet beboet Hus, hvis Størrelse retter
sig efter Antallet af Familier. Ved Sermilik var der i Vinteren
1884—85 4 beboede Steder, nemlig Ikatek, Sivinganarsik,
Sivinganek og Akerninak, alle beliggende paa den østlige
Side af Fjorden, med ialt 132 Mennesker. Ved Angmagsalik
var der 7 beboede Steder: Tasiusarsik, Kangarsik, Norsit,
Umivik, Ingmikertok, Kumarmiut og Norajik med ialt
225 Mennesker. Ved Sermiligak var der den Vinter kun eet
beboet Sted, nemlig Nunakitit med 14 Mennesker.

Fra denne Egn foretages saavel nordefter som sydefter
Rejser, der ofte vare et Par Aar. Nordefter rejses til
Kialinek for at fange Narhvaler og Bjørne. I 1882 afrejste
to Konebaade med c. 30 Mennesker dertil, fra hvilke man ikke
senere har hørt noget. En tredie Baad, som ogsaa rejste
derop, vendte tilbage til Angmagsalik, fordi Fangsten om Som-
meren var daarlig; men, da de to andre Baade ikke vare be-
trukne, opsatte de til det paafolgende Aar at rejse tilbage, og
man antager, at de ere sultede ihjel. Tidligere ere mange
Mennesker døde af Hungersned deroppe.

Sydefter rejses til Inigsalik og Pikiutdlek, hvor der
overvintres og hentes Vægsten. Nogle gjøre endog længere
Rejser til Igdloluarsuk og Akorninarmiut for at komme
i Handelsforbindelse med de sydligere boende Østlændinge.
Som Undtagelse var der i 1883 en Baad fra Sermilik paa Vest-

1) Jfr, Granz: Historie von Grönland, Bd. Г. $. 261, 331 og 337. Forts.

; 1770, $. 310 og 337. — Rink: Eventyr og Sagn, Supplement. $. 183

og 200. — Kleinschmidts Lexikon, S. 164. — Rink: Eskimoiske
Dialekter, S. 23.

57

kysten 1). I 1882 rejste denne sammen med 2 andre Baade fra
Sermilik til Igdloluarsuk. Efter at have overvintret her, rejste
unge Mennesker fra alle tre Baadsbesetninger i en Baad sammen
med en Baad fra Zgdloluarsuk til Nanortalik for at handle. Paa
Hjemvejen naaede de kun til Anoritok, hvor de derpaa over-
vintrede 1883—84. 1 1884 rejste de sammen med os videre
til Lgdloluarsuk, hvor de to andre Baade sluttede sig til os, og
rejste Ш Umivik, hvor de overvintrede 1884—85. 1 Sommeren
1885 vilde de endelig fuldende Rejsen til Sermilk. De have :
altsaa været 4 Somre og 3 Vintre undervejs. I 1884—85
overvintrede derfor 42 Mennesker ved Umivik. Paa Strækningen
mellem Sermilik og Umivik overvintrede der ingen i den Vinter.
Befolkningen beløb sig altsaa i det hele i Efteraaret 1884 til 413
Mennesker”), idet man antager, at de, der ere rejste Nord paa,
ere døde.

Handelsartiklerne ere Bjørneskind, spraglede Skind og Red-
skaber af Narhvaltand, som sælges til de sydligere boende
Østlændinge for at føres til Vestkysten. Herfor faa de gammelt
Jernkram, Tøndebaand samt enkelte aflagte Klædningsstykker af
europæisk Fabrikat, som de sydligere Boende have tiltusket sig `
paa Vestkysten.

Angmagsalikerne ere middelhoje, slanktbyggede og vel-
proportionerede. De have et velformet Hoved og ovalt Ansigt,
markerede Ansigtstrek med fremspringende, ikke sjeldent krumme
Næser; men nogle have dog fremstaaende Kindben og lidt

1) Rink skriver i «Danish Greenland», Side 322, at der ifølge Meddelelse
fra Assistent U. Rosing i 1860 ankom en Baad fra Angmagsalik til
Pamiagdluk. Baadejerens Navn var Samik, og han beskrives som en
Mand, der havde mistet Tæerne og Enderne paa de fleste af Fingrene.
— Efter de Oplysninger, jeg har erholdt, har ingen Baad fra Angmagsalik-
Egnen tidligere i Mands Minde været paa Vestkysten. Samik er mulig
født ved Angmagsalik, men var bosat ved Umanak, hvorfra han gjorde
Handelsrejser til Vestkysten. Enkelte Personer fra Angmagsalik-Egnen
have derimod paa Handelsrejser været paa Vestkysten.

Se et følgende Afsnit: «Listen over Beboerne af Grønlands Østkyst» med
tilhørende Bemærkninger.

>
—

58

skjæve Оше. Ikke faa have Skjeg; dog udrykke de unge
Mend som oftest Skjegget. Munden er kraftig, ofte noget
fremstaaende og omgiven af temmelig smalle Læber. Tænderne
ere smaa, ligestore og velstillede, saa at Tænderne i Over-
munden nøjagtig slutte til Tænderne i Undermunden; men de
ere i en forholdsvis ung Alder allerede temmelig afslidte, og

gamle Folks Tænder ere afslidte helt ind til Gummerne. Haar.

og Øjne ere i Almindelighed sortebrune. Mændene have tykt,
. stridt og rigeligt Haar, som i Reglen bæres uklippet. Vi have
ikke seet Folk, der have været skaldede, og kun enkelte gamle
Folk, hvis Haar var graahvidt. Fruentimmernes Haar er meget
tæt og finere, men tillige kortere end Mændenes. Angmagsa-
likerne have et stort, hvælvet Bryst; Hals og Nakke ere vel-
formede. Halsen synes kort paa Grund af det stærkt udviklede
Bryst. Armene ere fortrinligt udviklede, men Benene ere det
mindre i Forhold til det øvrige Legeme. Man maa dog beundre
den Kraft og Udholdenhed, som de udvise paa lange, besværlige
Vandringer.

Hænderne ere smaa og fyldige med hvide Negle, som for
" det meste bæres meget lange. Enkelte have lange, smalle,
knoglede Fingre. Fødderne ere smaa og velformede, men med
lav Vrist. Mændenes Gang er elastisk, let og med udadvendte
Fødder, derimod er Løbet tungere, vraltende, med stive Arme,
krogede Knæer samt med korte, hurtige Skridt. Fruentimmernes
Gang er tung, vraltende, lidt foroverbejet, og de ere stærkt hjul-
benede. Armene holdes stivt ud til Siden med indadvendte Albuer.

Hudfarven er blaalig gul. Efter Hanseraks Sigende have
Børnene en blaa Plet paa Krydset. Denne breder sig efter-
haanden over hele Kroppen, naar de blive ældre. Huden er
meget blød og fin paa de Steder, der ere bedækkede med Klæder,
naar de ere i det Fri).

1) Se forøvrigt foranstaaende Afsnit: «Bidrag til Østgrønlændernes Anthro-
pologi» af Cand. med. Søren Hansen.

59

Saa godt som alle Fruentimmer ere tatoverede med et Par
korte Streger mellem Ojenbrynene og en lidt nedenfor Næse-
roden, ligesom ogsaa med et Par korte Streger paa Hagen.
Arme og Hænder og tildels Benene ere mere eller mindre tato-
verede med retlinjede Figurer og smaa Streger, som ofte dække
større Partier. Nogle Fruentimmer ere tillige tatoverede paa og
mellem Brysterne. I Almindelighed siges der, at det er til Pryd
og Fornojelse, at Tatoteringen skeer, men alligevel forbindes den
Tanke dermed, at de ville blive dygtigere til deres Arbejde. .
Mændene ere kun undtagelsesvis tatoverede, og da kun med
enkelte mindre Streger paa Arme og Haandled «for at kunne
harpunere godt». Af og til have de tillige nogle Streger i An-
sigtet til Pryd. Undertiden skeer dog ogsaa Tatoveringen i far-
lige Sygdomstilfelde. Tatoveringen foregaaer ved at sy gjennem
Huden med en sodet Senetraad.

Mændene bære en lang Sælskinds Pels, anorak, med
Haarene indad, og som naaer ned over Hofterne. Den er for-
synet med Hætte til at trække op over Hovedet og er forneden
noget tilspidset, saavel forpaa som bagpaa. Anorak’en er saa
vid over Brystet, at Armene med Lethed kunne trækkes ud
af Ærmerne og holdes inde ved Kroppen, hvilket meget hyppigt
gjøres, naar det er koldt (Tav. V og Træsnit Nr. 7). Pelsen er
meget blød og af en gulagtig-hvid Farve, kantet med hvide
Skindlister af Bjorn, Hund eller ufodt Sel og ofte til-
lige indsyet i Sommene med hvide, afhaarede Skind. Under-
tiden syes Pelsen af Ræveskind, ovenpaa hvilket der sættes
tyndt Sælskind, som paasyes i Striber af hvidt og mørkt Skind
(Тау. У). Man siger ogsaa, at der bruges Ravne- og Alkeskind
til Pelse. Over den egentlige Pels bæres i daarligt Vejr eller i
Kajak en Pels af samme Snit, som er syet af Sælhunde-Tarm-
skind ").

1) I «Kort Vejledning i det kgl. ethnografiske Museum» af С. L. Stein-
hauer, S. 32, er anført en saadan Pels under Navn af «Balearpels»,

60

Inderst paa Kroppen bæres et Par ganske smaa Benklæder
af nogle faa Tommers Højde, som sidde fast omkring Laarene
"og kun netop formaa at dække Kjønsdelene (Тау. УП og XX).
De ere syede af Sælskind med Haarene udad og ere i
Almindelighed smukt broderede. De kaldes пай. Paa Bo-
pladsen bæres sjeldent, selv i den stærkeste Kulde, andre Веп-.
klæder end disse. Men i Kajak, paa Fangst, eller naar de fjerne
sig fra Hjemmet, bæres herover et Par Benklæder, der foroven
tilsnøres over Hofterne udenpaa Pelsen. Forneden gaa de ned
over Knæerne og bindes udenpaa Stovlerne !).

Støvlerne, der som oftest naa op over Kneerne, bestaaer
af Inderstovien med Haarene indefter og kantet med Sel-
skind, og Yderstøvlen, der i Almindelighed er af Vandskind, men
som dog ofte om Vinteren ere lodne og smukt broderede. Om
Sommeren bruges undertiden Halvstøvler, af hvilke kun de indre
naa op til Knæerne, medens selve Støvlerne naa til midt
paa Benene og ere rigt broderede. Stovlesaalerne ere meget
opbøjede over Foden, saa at de faa Udseende som Træsko
(Tav. XX).

Om Vinteren bruges udenpaa Anorak'en en Yderpels med
Haarene udefter og forsynet med tyk Bjørneskinds Kantning
saavel forneden som omkring Ansigtet (Tav. VI og Træsnit 2).
De gaa et godt Stykke ned over Hofterne og ende bagtil i en
Spids ?). Lidt ovenfor denne Spids sees i Skindet Sælhundehalen,
der er opsprættet og indsyet. En saadan Overpels laves under-
tiden af Bjørneskind (Тау. XXI). Hyppig haves om Vinteren

som «bæres af Østkystens Beboere ved deres overtroiske Fester og
Aandebesværgelser». Dette maa bero paa en Fejltagelse; thi ved de om-
talte Fester bæres, ligesom sædvanlig i Hus, ingen Klæder undtagen
natit.

Paa Østkysten kjendes ikke det paa Vestkysten almindelige Ord for
Støvle: Kamik.

Istedetfor Sælskinds-Pelsene, saavel Inder- som Yderpels, bruges paa
Vestkysten, baade af Mandfolk og Fruentimmer, korte Ederfugleskinds-
Pelse, der ere betrukne med et let Overtræk af Bomulds- eller Uldtøj.

61

Bjorneskinds Benklæder af Form som de andre. Til Isfangst
bruges ligeledes Overtrekssko af Bjorneskind samt Selskinds-
Vanter med een Tommelfinger og med Haarene udefter. Den
venstre Vante er undertiden af Bjorneskind.

I Kajak bruges om Vinteren eller i Sogang udenpaa Ano-
raken en Tarmskindspels og derover igjen en Vandskindspels,
som gjerne er smukt broderet og forsynet med kunstigt udskaarne
Knapper og Perler (Tav. XXI). Denne tilbindes omkring Hovedet
og ved Hænderne, og naar Manden sidder i Kajaken, smøges
dens nedre Rand udenom Ringen omkring Mandehullet. Tarm-
skindspelsen benyttes hyppigt ikke alene i Kajak, men ogsaa
paa Land, især i fugtigt Vejr. Pelsene ere enten klare, gjennem-
sigtige eller hvide, matte. For at faa Tarmene hvide og matte,
lader man dem fryse, saa at de tørres i Kulden førend de
beredes.

Om Sommeren, naar Vandskindspelsen ikke bruges, haves
i Kajak en smukt broderet Halvpels, der fra Kajaken gaaer op i
en Spids paa Ryggen. Undertiden bærer Kajakmanden tillige
en anden Halvpels af Form som en afstumpet Anorak, og som
er syet af hvidt, afhaaret Skind (Tav. XX)"). Vanterne ere i
Kajak, som sædvanlig, af Vandskind.

Den saakaldte Springpels, kardligpäsatik ?), brugtes i gamle
Dage ved Hvalfangsten. Den er syet af Vandskind med Pels,
Benklæder, Vanter og Støvler i Et. Man kryber ind i den
gjennem. et Hul midt paa Livet, som siden sammensnores.
Endnu er der en enkelt, som af Overtro gaaer med en saadan
Pels.

Om Sommeren, naar Mændene ikke slaa deres Hætte op
over Hovedet, bæres i Kajak meget elegant udseende Huer af
hele, hvide Ræveskind med Halen hængende ned ad Ryggen.

') Halvpelse af lignende Form forfærdiges paa Vestkysten af hvidt Bom-
uldstøj.
2) I Vestgrønland kaldes den aterdlak,

62

Undertiden ere de forsynede med en Skygge af Tr&, der gjerne
er smukt paalagt med Ben og malet med rod Farve eller Sod;
men Skyggerne kunne ogsaa være af Skind og broderede (Tav. XX).

Tillige bruges Huer med brede Pulle, der ere udspændte
om en Træring og forsynede med Skygge. I tidligere Tid havde
man Huer af denne Form, syede af Skind af ufødte Sæler; nu er
dette sjeldnere, idet det er afløst af europæiske Tøjer, hvorover der
korsvis sættes et smallere rødt Baand paa et bredt hvidt Baand.

Endelig bruges ogsaa Huer af høj Kalotform, som ere sær-
deles rigt broderede (Tav. XXXIX).

I Stedet for Huer anvendes ofte kun Skygger, dels uden, dels
med en bred Kant forneden (Tav. XXXIV—XXXVI). De ere ofte
rødmalede og meget rigt paalagte med udskaarne Benornamenter.
Hensigten med de sidstnævnte brede Skygger, der kaldes inge-
kitak, er at skjærme Øjnene mod det fra Isen tilbagekastede
Sollys. Om Vinteren ved Slædekjørsel benyttes Snebriller af
Træ, der enten ere udskaarne som en Halvmaske eller bestaa
alene af et Stykke Træ, hvori der er en Sprække til at kunne
se igjennem (Tav. XX).

Det lange, nedhængende Haar holdes tilbage af en Art
Grime, der er udsyet med Fiske-Øresten eller Perler af Ræveben
eller af europæisk Fabrikat (Tav. I, Il og ХХ). I Almindelighed
bæres Haaret langt og har aldrig været berørt af noget skærende
Instrument, og det ansees endog for at være farligt at miste
noget af Haaret. Enkelte faa dog allerede fra Børn af deres
Haar kort afklippet, enten alene i Panden eller ogsaa hele Ho-
vedet rundt ved Hjælp af Hajtænder (Tav. XXVI), fordi man
ifølge Overtro ikke tør lade Haaret komme i Berøring med Jern.
De, hvis Haar afskæres, have ingen Snipper paa Pelsen, ligesom
ogsaa Kløerne af de Sæler, de fange, blive afskaarne og
kastede i Søen, og endvidere skæres Ører og Hale af deres
Hunde som Hvalpe. Paa de.Remmesæler, der fanges af Folk,
hvis Haar ikke skæres, flaaes et Par Striber. af hver Baglalle,

. som blive hængende ved Skindet.

63

Korsvis over Bryst og Ryg beres en Vandskinds Rem, i
" hvilken der haves Amuletter (Tav. УП og XX), der indsættes
foran paa Brystet eller bagpaa Ryggen og bestaa for det meste
af Tresplinter. Undertiden bruges ogsaa Baand om Overarmen |
som Amuletter, nemlig til at give et langt Liv.

I Hus og Telt bære Mændene kun de smaa Underbenkleder
foruden Haargrime og Amuletbaand.

Fruentimmernes Pelse (amaut) have omtrent samme Snit som
Mandfolkenes, men ere dog meget videre over Ryggen (Tav. IX)
og have meget større Hetter, i hvilke de bere de mindre Børn.
Pelsen sidder altid udenpåa Benklæderne, og Spidserne for og
bagtil ere meget længere end Mændenes. De ere undertiden
en halv Alen lange og benyttes til at binde sammen mellem
Benene, naar det er fygende eller koldt Vejr. Et langt Baand
påa Brystet tjener til at binde rundt omkring Ryggen for at
forhindre, at Barnet, som sidder der, glider ned. Kvinder, der
ikke have Born, have Anorak, hvis Snit mere ligner Mændenes,
men deres Hætter ere dog altid spidse og næppe saa store, at
de kunne gaa op over Hovedet (Tav. IV og VII). Yder-
pelsen, med Haarene indefter, har aldeles samme Snit som
Inder-Pelsen, og begge ere meget smagfuldt broderede med
hvidt Skind i alle Sømme. Foran paa Brystet findes et Par
fremstaaende Udsyninger, fra hvilke der hænger Baand ned.
Saadanne Baand findes ogsaa paa Ryggen saavel af Mændenes
som af Fruentimmernes Pelse og ere kun til Pynt. Ofte an-
bringes Perler paa disse Baand. Ovenover Skindpelsene bære
Fruentimmerne undertiden i fugtigt Vejr smukt broderede Tarm-
skinds Pelse.

Benklæderne sidde ovenover Hofterne, men naa kun ube-
tydeligt under Skr&vet!. Kun paa lange Vandringer i streng

1) Fruentimmerne paa Vestkysten lade deres Benklæder gaa ned til Kamikerne,
men foroven sidde de nedenfor Hofterne, og da de tillige bære en meget
kort Ederfugleskinds Pels, fremkommer der derved et, mindst et Kvarter
bredt Stykke, hvor kun Chemisen dækker Maven.

64

Kulde ombindes det nøgne Laar med et Stykke Skind. I
Hjemmet bruges ikke disse Benklæder, men alene et trekantet
Stykke Skind, som dækker Kjønsdelene og holdes paa Plads ved
Remme over Hofterne. Fra Remmene henge som Pynt ofte
mange Baand, hvorpaa der undertiden er trukket Perler. Disse
smaa Benklæder hedde ligesom Mændenes Natit (Tav. X og XXII).

Støvlerne gaa op over Knzerne og have Form som store
Ridestøvler med meget vide Skafter og med et Hak fortil for-
oven. Saavel Inderstovier som Yderstovler ere kantede med
Bjørne- eller Hundeskind. Stovlefoden er ligesom Mændenes.

Fruentimmernes Haar sættes op i en mægtig bred Top,
som ombindes med en Skindlap, hvorfra nogle Perlerader
hænge ned over Haaret. Paa Pandehaarene er der trukket smaa
Perler, som hænge ned over Panden (Tav. VIII). Naar det er
koldt, bindes om Hovedet et Skind, som ofte er smukt broderet.
Til et saadant Hovedtørklæde bruges undertiden Remmeselens fine
Overhud, hvori Haarrodderne sidde. Denne er sort og ligner
Tøj (Тау. XXII).

Amuletterne bæres enten i Haartoppen, i Snippen foran
paa Pelsen eller ogsaa i et Baand om Overarmen eller Anklen,
derimod ikke i Brystrem som Mændenes.

Til Pynt bæres i Ørene et Stykke udskaaret Tand eller en
Tintriangel !), som gjerne hænger i en Perlesnor, eller hvorfra
der hænger Perler (Тау. IV og XXII). Omkring Halsen bæres
et Halsbaand af Skind med langt nedhængende Perler paa
Brystet. Hjemmedragten bestaaer kun af Haarbaand, Halsbaand
og Natit.

Fruentimmerne ere i Almindelighed meget renlige og have
altid Haaret smukt opsat. Mændene ere derimod mere skiden-
færdige. Al Vask, saavel af Haar og Hud som af Klæder, skeer
i Urinballen.

1) Tidligere brugtes ogsaa Triangler, udskaarne af Tand; to saadanne Par
findes i Samlingen.

65

Børnenes Klædedragt bestaaer, saalenge de i det Fri bæres
i Hætten paa Moderens Ryg, kun af en længere Anorak. Naar

de ikke mere bæres paa Ryggen, er Klædedragten ligesom de

Voxnes, kun uden Natit, og Pigebornene have ingen Haartop.
Skindene til Klæderne garves i Urinballen, og de blødgjøres `
ved at gnides, strækkes og skrabes med Sten. Tænderne ere
et vigtigt Redskab til Skindenes Beredning, idet de med Tæn-
derne fastholde Skindene, medens de skrabes og strækkes.

Klæderne syes med Jernsynaale og Senetraad. Synaalen
skæres ud af Tøndebaandsstumper og hamres derefter, liggende
paa en Sten, med en Stenhammer. Naaleojet laves med en
meget lille Jernspids, der sidder i et Haandtag. Det bores fra
begge Sider ved Drejning med Haanden og jævnt Tryk. Efterat
Naalen atter er udhamret og sleben paa Sten, er den færdig.
Naalene haves i alle Størrelser, fra meget store, flade Naale til
Betrækning af Kajak, indtil ganske fine Brodeer-Naale, hvori
man næppe kan se Naaleojet. Alle Synaale, undtagen de om-
talte meget store, ere firkantede. Det er Fruentimmerarbejde
at forfærdige Naalene (Tav. XIX).

Senetraad forfærdiges af Hale-, Ryg-, eller Lalle-Sener
samt Halse af Sæler, eller ogsaa af Narhvalsener. Den flettes
og snoes til Traad i alle Tykkelser, nemlig fra Traad til
Konebaadssyning indtil Brodeertraad. De enkelte Traade trevles
op med Fingrene"), hvorefter de rulles paa Kinden, og Glat-
ningen af den færdig flettede Senetraad foretages mellem
Tænderne.

Til Syning anvendes endvidere Syprene af Narhvaltand,
Rynkeben til at rynke Skind med, og Syringe eller Finger-
bøller, som udskæres af Skind af Remmeselen (Tav. XIX).

Fruentimmernes vigtigste Redskab til alt Slags Arbejde er

1) «Kgl. ethnografisk Museum» S. 31: «Kamme, der maa antages at
have været brugte ved Udspaltning af Sener og til Fletning af grovere
Senetraad.» Denne Anvendelse af Kamme er aldrig iagttaget. Det hjem-
bragte Dusin Kamme ere alle Redekamme til Haaret.

И. 5

66

Krumkniven. Den er gjerne dannet af et Stykke Tondebaand,
der ved Hjælp af to Grene af Ben er forbundet med et Haandtag
af Træ (Tav. XIX). j

De omtalte smaa Perler bleve tidligere lavede af Angmag-
sæt'ernes Ryghvirvler, hvoraf nogle ere farvede med Blod (Tav.
XXII). Perlerne ere saa smaa, at man kun i Forstørrelsesglas
kan. se, hvoraf de ere. Storre Perler forferdiges dels af Sten,
især af en grøn Sten fra Kujutilik, dels af Selernes Tender eller
af de smaa Ben i Revefoden. Nu bruges meget Glasperler,
som faaes fra Vestkysten; men det er kun de ganske smaa,
af Størrelse som Angmagset-Ryghvirvlerne, der særlig sættes
Pris paa.

Om Vinteren bo Angmagsalikerne i Huse, byggede af Gres-
torv og Sten. Et saadant Hus bestaaer kun af eet Rum, der er
24 til 50 Fod langt. efter det Antal Familier, der bo sammen,
og 12 til 16 Fod bredt. Husene ere i Almindelighed byg-
gede paa skraatliggende Terran tet ved Havet, og med Forsiden,
hvorpaa Vinduer og Husgang findes, vendende imod Havet
(Тау. XXII). Der tages mindre Hensyn til Retningen for Huset,
end til det passende Terren og let Adgang til Havet. Murene
ere byggede ned i Jorden, og Bagmuren, hvis Overkant hyppig
er i Niveau med Jordoverfladen, er noget længere end For-
muren. Tagryggen, der er af svært Drivtommer, ligger over
hele Husets Længde og hviler paa Støtter. Fra Tagryggen
ligger svært Tværtømmer ud til Murene, og derimellem an-
bringes igjen en Mængde Stykker spinkelt Træværk. Tre-
værket tildækkes med store Plader Græstørv med Græsset
nedefter; herovenpaa kastes et Lag Jord, som atter dækkes med
Græstørv med Græsset opefter, og endelig lægges gamle Skind
derover.

Paa Forsiden af Huset findes Husgangen og tre Tarmskinds-
Vinduer, hvoraf det ene, som er mindst, i Almindelighed sidder
over Husgangen, medens de to andre sidde hver paa sin Side
af denne. Husgangen er som oftest midt paa Langsiden af Huset,

67

men danner en mindre Vinkel med Facaden. Den er 20 til 30
Fod lang, og midt paa Længden kun indtil 3 Fod høj. Selve
Indgangen fra det Fri er høj og ofte dannet af Træværket til
Teltindgangen. Bunden af Gangen ligger et Par Fod dybere
end Husets Gulv, og dens Loft rager ikke højt op over dette.
Gangen er bygget af Græstørv, Sten og Træværk ligesom Huset.
Gulvet i Huset er belagt med store, flade Sten, medens Gangen
ofte dannes af selve den faste Klippe.

Det Indre af Huset er beklædt med Græstørv og betrukket
med Skind, naar saadanne haves. Den bageste Halvdel af
Husets Indre er optagen af en Træbrix paa 1'/2 Fods Højde og
6 Fods Brede, og hviler paa en Afsats af Sten og Græstørv
langs Bagmuren. Paa Forsiden af Huset og ved Endeveggene
er der en smal Brix, som alene dannes af Brædder, og Vindues-
brixen fortsættes ind i dybe Vinduesnicher. Hovedbrixen beboes
af de gifte Folk med ugifte Døttre og Smaabørn. Den deles
mellem de forskjellige Familier, saa at hver Familie faaer et Rum
påa 3—5 Fods Brede efter Antallet af Personer. En 4 Fod
bred Brixeplads er stor nok til en Familie, bestaaende af Mand,
2 Koner og 6 Børn. Langs Forsiden af Brixen staa Stotterne,
som bære Tagryggen, og fra disse hænger et Stykke Skind, der
naaer 11/> Fod op over Brixen, og hvis inderste Ende er op-
hængt i en Kobberem (Rem af Sælskind) under Taget. Det danner
Skillevæggen mellem Familierummene, dog gaar det ikke helt ind
til Væggen, men efterlader en Gang langs Husets Bagside, hvor
man altsaa kan færdes fra det ene Rum til det andet. Brixene ere
beklædte med Skind og benyttes baade til Seng om Natten og til
Sidde- og Arbejdsplads for Fruentimmer og Børn om Dagen. De
gifte Folk ligge om Natten med Fødderne ind mod Væggen, medens
de ugifte Fruentimmer ligge ved Fodenden "). De ugifte Mand-

1) I «Brudstykker af en Dagbog holden i Grønland i Aarene 1770—1778 af
Hans Egede Saabye» skrives Side 112: «Brixen er deres Seng; men

deres ægteskabelige Seng er under Brixen.» Denne lagttagelse bekræftes
i «Udtog af Missionær P, Kraghs Dagbog» 1. Del, Side 30, hvor det

ex

2

68

folk og større Drenge, saavelsom tilfældige Gjæster, ligge paa
Vinduesbrixen. |

Sengetæpperne forferdiges af Sæl- eller Hunde-Skind med
en Bjorneskindskant foroven. Hvert Foraar, naar Beboerne |
flytte i Telt, laves nye Tæpper, som oftest af de Over-Pelse, de
have brugt om Vinteren. Tæppet benyttes med Haarsiden ind-
efter, og ovenpaa ries alle Slags gamle Klædningsstykker med
Haarsiden udefter. En hel Familie tildækkes med samme
Tæppe, medens Gangklæderne benyttes som Hovedpude.

Hver gift Kone har sin Lampe staaende paa en Platform af
Sten foran Brixen og ved den ene Side af Familiens Beboelses-
rum, saaledes at to Nabokoner have Lamperne staaende paa en
fælles Platform. Lampen er en aflang, flad Skaal, udskaaren af
Vægsten, og hviler paa en udhulet Træklods, hvori den over-
flydende Tran opsamles. Træklodsen staaer igjen paa 3 å 4 Ben
påa Platformen (Tav. XXIV). Som Væge bruges fint hakket
Mos, der anbringes langs den ene Rand. Spek lægges i
Skaalen, der gives lidt Heldning mod den Side, hvor Vægen er
placeret, og ved Hjælp af en Lampepind af Jern med Træ-
haandtag holdes Vægen brændende med 1 à 2 Tommer høj, klar
Flamme.

Udenfor : Lamperne staa Vandballerne, der ere af for-
trinligt Bodkerarbejde. Staverne ere pløkede til Bunden og
sammenføjede med Tresom, der gaa skraat fra den ene
Stave ind i den anden. Langs Overranden ere to og to Staver
forbundne med Benbeslag. Ballerne ere forsynede med en
Tverstok, der sidder fast i to forlængede Staver. Vandet
skaffes tilveje ved et tilskaaret Stykke frossen Sne, der anbringes
mellem Tværstokken og Randen. Det afsmeltede Vand øses,
naar det skal bruges, op med en Træøse med langt Skaft.

omtales, at en Del Grønlændere sov under Brixen. Vi have ikke iagt-
taget eller hørt noget om denne Skik; men jeg skal dog her bemærke,
at en Kone omtalte, at hun ofte maatte sove paa Stengulvet, fordi hun
ikke kunde taale Heden paa Brixen.

69

Undertiden ere Ballerne forsynede med et Sugeror, der gaaer
igjennem en af Staverne, og som foroven har et Mundstykke af
Ben (Tav. XXV). Jeg antager, at Vandballerne i Almindelighed
kunne rumme 1/2 Tønde Vand.

Over Lampen hænger oppe under Taget en Tørrehæk af
Træpinde, fra hvilken Gryden hænger saaledes, at den kan for-
skydes enten ind over Lampen eller tilbage, fri af denne.
Gryderne ere ovale, dybe Kar, der ere tyndt udskaarne af Væg-
sten. Torrehækken benyttes til derpaa at tørre Støvler og
andre Klædningsstykker, medens andre Hækker og Indretninger, _
hvorpaa forskjellige Gjenstande hænge til Tørring, ere anbragte
oppe under Taget, hvor der er Plads til dem.

Rummet under Brixen benyttes til Henlægning af Skind
samt af Forraad, som Folkene have taget ind i Huset. Tillige
staaer her: Urinballen, Spækkar og Kjødbakker. Urinballerne ere
af forskjellig Størrelse, men i Reglen mindre end Vandballerne.
De ere lavede ligesom disse, dog uden Tværstokken, og benyttes
til Beredningen af Skind. Spækkarrene ere forfærdigede som
Spaanæsker, dog med tykke Bunde, hvori Spaanen er somniet
fast. Disse Kar haves i mange Størrelser og Former og
laves af tyndskrabet Fyrremateriale, der, for at kunne bøjes, op-
varmes over Lamperne efterat være gjennemblødte i Søvand,
hvorefter de sammensyes eller sammensættes med Trænagler
(Тау. XXV). Kjodbakkerne dannes af udhulede Treklodser i
alle Størrelser og af Form som vore Lerkar. De indlægges som
oftest i Kanten ligesom Ballerne med smaa Stykker Ben for
ikke at flosse op. Vi have seet et Kjød- eller Spæk-Trug af
denne Slags, der var udhulet af en Stamme af Rødfyr. Det
var 3 Fod langt og 1 Fod bredt.

Foran eller under Brixen staa Mændenes Kasser, hvori der
opbevares alt, hvad der vedrører deres Redskaber. De bruges
som Skammel af Mændene, naar de sidde paa Brixen og arbejde.
Kasserne ere sømmede sammen af brede Brædder og ofte for-
synede med meget snilde Laase (Tav. XXV). Da Angmagsalikerne

\
70

øjensynlig først for nylig ere komne ud over Stenalderen, ere deres
skærende Redskaber yderst primitive. Saaledes bruges til For-
arbejdeise af Fangeredskaber, Konebaade og Kajak'er kun en
Kniv, der er lavet af et Stykke Tondebaand, og som oftest kun
er 1 Tomme lang. Stenknive bruges ikke som Arbejdsredskaber
af den nuværende Generation, og kun ældre Folk kunne erindre,
at deres Forældre have benyttet dem; men man kan dog endnu
træffe dem liggende i deres Kasser, endog gode Exemplarer
med Skaft paa, der ere opbevarede som Erindring (Тау. XVIII).
Man brugte Stenene dels som de fandtes ved Stranden, dels raat
tilhuggede som Flekker, og enkelte smukt tilslebne. De
sagde, at man med Stenknive i gamle Dage kunde bear-
bejde Træ og Ben, lave Konebaade og skære Ornamenter, kort
sagt, gjøre alting lige saa godt som nu med Jern. Bear-
bejdelsen af Træ skete naturligvis kun ved Skraben. Fuglepile,
ligesom tildels Harpunspidser (savikatak, paa vestgrønlandsk :
tikak) bruges endnu af og til af Ben.

Borene laves i Form af Dril, nemlig med en Bue, hvormed
Rotationen frembringes, og et Mundstykke, der styrer Boret
Tidligere havdes Bor med Benspids, men nu henyttes udeluk-
kende Jernspidser, der ere forfærdigede af Som. Buen er ofte
meget smukt indlagt med Ben, og Mundstykket bestaaer som
oftest af en Benknokkel med naturlig Huling i (Tay. XVIII).

Savene ere meget smaa og i Almindeligked lavede i Form
af Buesave. De ere forfærdigede af Tondebaand eller Blik, og
benyttes til at save i Ben og Tand. |

Paa Stotterne, som adskille Brixerummene, hænge Fruen-
timmernes Knive, Redekamme, broderede Skindlapper med Sy-
naale, Fingerbolholdere, Kroge til Senetraad og Indretninger til
at sno og flette Traaden med (Tav. XIX).

Til Hus-Inventariet hører endvidere Fyrtøjet. Ilden frem-
bringes ved at dreje en haard Træpind, hvis Ende helst maa
være vædet i Tran, hurtig rundt ved Hjælp af et Stykke

je

Kobberem, idet den samtidig med et Haandtag, hvori der er et
Benleje, der passer til den ovre Ende af Pinden, presses ned i
en Huling i en Træklods. Der maa altsaa være to Personer
om at gjøre Ild, idet den ene bringer Pinden til at rotere,
medens den anden presser den ned i Hulingen (Tav. XXIV).
Begge støtte Træklodsen ved Hjælp af Fødderne og anvende al
Kraft paa - Arbejdet. Saasnart der kommer Gnist i Træmelet,
der dannes i Klodsen, bringes der livlig Glød ved at vifte med
Haanden, hvorefter Gløden skrabes ud i en egen Slags Mos,
hvori der pustes Ild. Paa denne Maade kan der gjøres Ild i en
utrolig kort Tid.

Udenfor Huset findes Spækgravene, som ere byggede af
Sten. Undertiden findes der ogsaa et lille Legehus til Børnene,
forsynet med Husgang, Brix etc. Her have Børnene deres
Lamper brændende og opholde sig om Vinteren.

Naar Folk ere paa Rejse og ikke kunne naa frem til de
sædvanlige Overvintringssteder, blive de ofte nødte til at bygge
Hus paa øde Strækninger. Disse Huse ere smaa og byggede
alene af Sten uden Anvendelse af Græstørv, enten fordi der paa
saadanne Steder ikke findes Græstørv, eller fordi Huset er bygget
saa sent, at Jorden har været frossen eller snebelagt. Disse
Stenhuse har man tættet med Sne, som har været opkastet
omkring dem, og Levninger af saadanne findes ved Jgtutuluk,
Nuerniagartek og Ukievirajik.

Man siger, at Folk undertiden have bygget Snehuse til at
arbejde i, men jeg er ikke sikker påa, om der ikke hermed kun
er ment Snevolde, bag hvilke man staaer i Læ og arbejder.

Fra sidste Halvdel af April til Slutningen af September.bo
Angmagsalikerne i Telt (Тау. XII); i et saadant bo kun ner-
beslægtede Familier. De rejses over en Buk, hvorpaa der i
en Halvkreds legges lange Legter, som undertiden med den
anden Ende hvile paa en Jordvold. Teltet betrækkes med
store sammensyede Selskind, hvoraf det inderste Betræk
har Haarene paasiddende og vendende indefter. Herudenpaa

72

anbringes Vandskind, der i Almindelighed bestaaer af tre Breder,

saaledes at den ovre Brede gaaer et langt Stykke ud over den
nedre. Den Del af Skindene, der ligger paa Jorden, betynges
med store Sten. Fra Bukken henger et Tarmskinds Forheng,
som ofte er smukt udsyet af Tarme, der ere preparerede paa
forskjellig Maade og derfor have forskjellig Farve. Det Indre af
Teltet er indrettet ligesom Huset, idet den bageste Halvdel er
dannet til Brix. Foran denne staaer Lampen og Vandballen, og
langs Forsiden af Teltveggen staa Kasserne. I det dækkede
Rum udenfor Forhenget staaer Urinballen. Da Angmagsalikerne
flyttede ud i Telte, bleve disse opslaaede paa Sneen. Kun
sjeldent kunde en saa stor Strekning, som var nodvendig til
Teltplads, skuffes fri for Sne. Nogle Folk sagde ogsaa, at de
den forste Nat, efter at vere udflyttede i Telt, havde frosset.
Dette undrede mig ikke, thi Brixen var kun hevet et Kvarter
over Sneen. Naar dertil kommer, at det paa den Tid fros 10
Grader om Natten, og at Beboerne ikkedestomindre ligesom ellers
fuldstendig kledte sig af, uagtet Lamperne om Dagen ikke
havde opvarmet Teltet, maa man undre sig over disse Folks
Haardforhed.

Baadene, der som sedvanlig roes af Fruentimmer, ere
mindre end de, der bruges paa Vestkysten, og ere heller ikke
byggede saaledes som Vestkystens Baade; thi medens disse ere
sammenbundne, er Treverket i Ostlændingenes Baade falset
sammen (Тау. XVII. Dimensionerne af en stor Baad er:

Lengdeni.: iis 1... 2042. Fed,

Breden i Bunden . . 23/4 -
— foroven.... Al -

Højden a. tee eue 21/4 -

Skindbetrekket til en saadan Baad bestaaer af 7 Remmesæl-
eller Sortside-Skind. Flere Baade ere saa smaa, at der kun bruges
5 Skind til Betrækket. Man benytter meget korte Aarer, som
have runde Blade. 1 Almindelighed ro to Personer paa samme

73

Tofte. Aarerne løftes højt i Vejret, og der tages meget korte,
hurtige Aaretag. Det er ikke ualmindeligt, at der kun haves to
Roersker til en Baad. Sejl kjendes ikke.

Konebaadene benyttes som Befordringsmiddel, hvormed
de om Sommeren rejse om med al deres Ejendom.

Saavel Konebaade og Kajak’er som ogsaa tildels Telte blive
hvert Foraar forsynede med nye Skind.

Om Vinteren benyttes til Rejsemiddel samt til Fangst
Hundeslæderne. Disse ere lange og smalle og bagtil forsynede
med brede Opstandere. De ere sammenbundne med Kobbe-
remme, og under Mederne ere de beslaaede med Ben. Dimen-
sionerne af en Slæde af almindelig Størrelse er:

Lensden. ss. 7. +. 51/4 Fod,
Breden forneden . . . 11/2 -
Højden sst 1/2 à 3/4 -

Mederne staa skjævt udefter. Opstandernes Højde er 2 Fod
og Breden ved Slædens Overrand noget over 1 Fod (Tav. XV).
For saadan en Slæde spændes. 3 til 8 Hunde ved Siden af hver-
andre. De styres af Pisken, hvis lange Snert nærmest ved
Skaftet er betrukken med store Perler. I Skaftets nedre Ende
findes en Tok af Ben og en Hage af Bjornetand. Hviles der
under Sledefarten, bliver Sieden vendt rundt og Hundenes ene
Forpote stukken op i Selen, saa at de kun kunne bevæge sig
paa de tre Ben. Hundene kujoneres forfærdeligt og behandles
ofte barbarisk. En Hund, der var slem til at bide, blev kureret
derfor ved først at blive halvkvalt med en Kobberem, hvorefter
Spidserne bleve hamrede af Tænderne med en Sten. I Almin-
delighed spises Hundene kun i Trangstider og hænges i saa
Tilfelde. Om Sommeren, naar man ikke har Brug for Hundene,
sættes de ud paa en lille ode О, hvorfra man paa meget lang
Afstand "kan høre deres gjennemtrengende Tuden.

Om Foraaret kombineres ofte Slædefart og Baadfart, idet
Baaden sættes paatværs af to sammenbundne Slæder. Paa denne

Maade rejste i Foraaret 1885 to Teltbesetninger allerede i Maj
Maaned fra Sermilik til Inigsalik.

Om Vinteren anbringes Baadene med Bunden opefter paa
svære Træstøtter eller Sten, der hæve dem højt op over Jorden.
Under Baadene opbevares Kajak'er, Fangeredskaber, Skind og
Forraad, som ere tagne bjem fra Forraadskamrene. Antallet af
Telte, Baade og Kajak’er, sammenstillede med Vestkystens,
sees i Bemærkningerne til «Liste over Beboerne». |

Angmagsalikernes Næringsvej er Jagt, især efter Saler.
Om Sommeren skeer al Jagt fra Kajak’erne, der ere gjennem-
gaaende lengere og bredere end Vestkystens, og ende bagtil i
en opadgaaende Spids (Tav. ХШ). Der er ligesom ved Kone-
baadene lidt Forskjel mellem Bygningsmaaden af deres Kajak’er
og Vestlendingenes. Angmagsalikerne ere ikke såa gode
Kajakroere som Beboerne paa Gronlands SV.-Kyst; idetmindste
hendte det flere Gange, at vor Kajakmand fra Vestkysten gik
ud paa Fangst, medens Angmagsalikerne erklærede, at der var
for megen So eller Vind. Jeg antager, at der paa den sydlige
Del af Vestkysten, i Forhold til Antallet af Kajak’er, er flere,
end ved Angmagsalik, som efter at vere kentrede i Kajak, atter
kunne rejse sig. Dette hidrører selvfølgelig fra, at Angmag-
salikerne kun drive Kajakfangst i Sommer-Halvaaret. Tidligere,
siger man, har det ikke været ualmindeligt, at Fruentimmer gik
i Kajak. Nu er der kun to Fruentimmer, der gjør det, og de
bo paa den sydlige Del af Østkysten ved Akorninarmiut.

Jagten fra Kajak skeer som sædvanligt hos Eskimoerne med
Harpun, der ved en Rem er forbundet med en Blære, samt
med Lændser, Blære- og Fugle-Pil (Tav. XIV). Da denne Fangst
er beskrevet mange andre Steder, skal jeg ikke opholde mig
ved den, men kun nævne nogle Enkeltheder ved Redskaberne,
der afvige fra Vestkystens").

1) Otto Fabricius har i «Videnskabernes Selskabs Skrifter» 5. og 6. Bind
givet meget nøjagtige Beskrivelser over Grønlændernes Fange-Redskaber.

75

Harpunerne ere snart Vingeharpuner, snart have de Dup
paa Enden. De bevægelige Harpunspidser (igimak) ere af Nar-
hvaltand eller Bjerneben. Den lose Harpunspids (sawkatak)
er af Narhvaltand med Jernspids. Vingerne ere af Bjorne-
ben, snart Laarben, snart Skulderblade. Duppen er af Nar-
hvaltand eller Ben. Vingeharpunerne ere mellem Vingerne
forsynede med et Skraaplan, svarende til et lignende paa Kaste-
træet. Denne Indretning synes at være bedre end Vestlændin-
genes, hvor en Dup paa Kastetræet griber ind i en Huling
mellem Harpunvingerne, og antoges ogsaa derfor af vor Kajakmand.

Fangeblæren, der har været i almindelig Brug indtil for faa
Aar siden og endnu benyttes, er dannet af to smaa Netside-
skind, saa at der fremkommer en Dobbelt-Blære. Fordelen ved
denne fremfor en enkelt stor Blære, som bruges påa Vestkysten,
er, at naar den ene gaaer i Stykker, holder dog den anden,
samt, naar Fangeren fra Kajak arbejder med den dræbte Sæl
for at puste Luft ind i den, for at den kan flyde, kan han støtte sig
til Blæren, uden at denne kæntrer rundt, hvad man ikke kan gjøre
ved en Enkelt-Blære. Kajakstolen, hvorpaa Fangeremmen mellem
Harpunen og Blæren opskydes, er ofte forfærdiget som en Buk,
der danner et Kors, hvorpaa fremstaaende Benknapper forhindre
Linen fra at glide ud (Tav. XIV).

Lændserne ere større og tykkere end de, der bruges paa
Vestkysten. De ere ofte indrettede til at kaste uden Hjælp af
Kastetræ. Spidserne ere enten af Ben med en Stump Jern paa
Enden eller, hvad der er hyppigst, af Jerntøndebaand, som ere
hamrede runde. De foretrække disse, fordi de frembringe et
mindre Hul. Lændserspidsen er tilbundet med megel længere
Kobberemme end paa Vestkysten.

Spidserne paa Fuglepilene ere undertiden af Ben, og Tak-
kerne ere forfærdigede af Bjørneben.

Ligeledes har Rink i «Grønland geografisk og statistisk beskrevet nøj-
agtig skildret Kajakfangsten.

16

Aarerne ere hyppigt rigt besatte med Ben eller Narhval-
tand. Enden af Bladene ere noget bredere end de, der bruges
paa Vestkysten, men de løbe smalle til mod Midten.

Ofte ere Benknapperne paa kajak’en udskaarne i Former,
som skal forestille Sæler. Kajakstolen og Kastetræet til Har-
punen ere ligeledes ofte rigt udstyrede med Figurer af Tand.
Haandtag og Tværstykker paa alle Slags Remme til at binde
det fangne Dyr med, og hvori det slæbes, ere udskaarne i Form
af Sæler.

Jeg skal her omtale nogle Skikke ved Kajakfangsten.

Remmesæler, Klapmydser og Sortsider deles mellem de Fan-
gere, der have været tilstede ved Fangsten, men dog kun højst
i 5 Parter. Selv om en Fanger alene har dræbt Sælen, men
en eller flere andre Fangere komme til ham, førend han har
faaet den gjort færdig til at bugseres hjem, maa han give
dem Part i den. Det er dog muligt, at sidstnævnte Skik kun
gjælder Remmesæler og den første Klapmyds og Sortside, som en
Fanger faaer om Foraaret. Den første store Remmesel, som en
Mand fanger i en Sæson, bliver ligefrem plyndret af alle Tilstede-
værende, ikke alene selve Pladsens Beboere, men ogsaa af Folk
fra andre Bopladser. Til Fangerens egen Part hører dog altid
Hoved og Bryst.

Naar en Mand fanger sin første Klapmyds om Foraaret,
og han endnu boer i Hus, da maa den ikke spises førend tre
Dage efter, selv om Folkene lide af Hunger. Hvis et Telt ikke
er forsynet med nyt Skindbetræk om Foraaret, maa Klap-
mydser og Sortsider ikke tages ind i det før efter nogle Dages
Forløb. Tidligt i Foraaret fik en Mand Part i en Klapmyds.
Han tog den ind i Teltet for at skære den op og udtage Se-
nerne. Teltbetrækket var rigtig godt, men havde været benyttet
Efteraaret i Forvejen. Da Klapmydserne senere bleve meget
sparsomme, blev denne Mand ugleseet af de andre, fordi han
ved sin Adfærd havde bevirket, at Sælerne vare blevne vrede og
derfor vare gaaede bort fra Kysten.

77

De Indfodte turde ikke sælge os en hel Sæl, uden at Fan-
geren selv bemægtigede sig noget af den, helst en Stump af
Snuden. Flere Gange maatte vi endog love at kaste Hovederne
af de kjobte Sæler i Havet, naar vi havde spist dem.

Jeg har allerede tidligere nævnt, hvilket Forhold der er
imellem Maaden at bære Haaret paa, Snittet paa Pelsen og Op-
skæringen af de fangne Sæler, og skal derfor her kun nævne
— efter Hanserak's Dagbog — et Exempel paa, hvorledes en
saadan Skik begyndte: En Dreng, der fornylig havde faaet Kajak
og tidligere ikke havde fanget, harpunerede en Remmesel. Dyret
blev slæbt ind i Teltet og slagtet der, hvorpaa Drengens Haar
(første Gang) klippedes, Kloerne paa Sælens For- og Bag-
laller afskares, og Haaret og Kloerne kastedes i Havet. Da en
gammel Kone skulde berede Skindet til Stovlesaaler og afskrabede
Haarene, fremsagde hun en Tryllesang. («/ja, ya, Remmesælen
har jeg spist; nej, den største Del har jeg spist, йа, ja — —»).

Hanserak har iagttaget, at en Fanger, der kom bjem med
en Sæl, dyppede sine Fingre i Urinballen og smurte det fangne
Dyr med Urin paa Hovedet.

Om Vinteren, naar Isen tildekker Fjorde og Bugter, ved-
ligeholde Sælerne Aandehuller i den, selv om den bliver nok
saa tyk. Aandehullerne ere meget smaa og sidde i Toppen af
lave Is-Blerer paa omtrent 11/2 Fods Diameter. Naar der ingen
Sne er paa Isen, ere de meget lette at opdage. Jægeren sidder
paa Lur ved Aandehullet paa en trebenel Stol og passer paa,
naar Sælen stikker Snuden op i det for at drage Aande.
Den stikkes da i Snuden med en lille løs Harpun, der sidder
paa Enden af en kort Stage (Tav. XV), og hvorfra en Fangerem
fører hen til Jægerens venstre Haand. Ved Hjælp af en Tok,
der sidder paa den anden Ende af Harpunstangen, gjøres Hullet
saa stort, at Sælen kan trækkes op. Under denne Fangst bæres
Bjørneskinds Støvler eller Sandaler uden paa de andre Støvler,
ligesom ogsaa Stolene ere,forsynede med Bjørneskindsstumper
under Benene for at forhindre enhver Lyd, hvoraf Sælerne vilde

18
р
bortskremmes. Denne Fangstmaade hedder: nigparpok, og be-
nyttes saavel af Cumberland-Eskimoerne som af Point Barrow-
Eskimoerne samt endnu af og til paa den nordlige Del af Vest-
kysten +).

En anden Maade, hvorpaa der fanges Sæler om Vinteren,
bestaaer i, at der i Isen hugges to Huller. Det ene gjøres et
Par Fod stort i Diameter og omgives af en lav Is- eller Sne-
vold. Det andet, der hugges tæt ved Siden af, gjøres kun netop
saa stort, at Harpunstangen kan gaa igjennem det. Denne er en
meget lang — indtil 20 Alen lang — og meget tynd Stang,
paa Enden af hvilken der sidder en lang, tynd, løs Harpunspids
med en Kobberem i. Denne Harpun har en særegen Form,
som, saavidt vides, ikke tidligere har været iagttaget hos Eski-
moerne (Tav. XVI). Stængerne ere ofte meget kunstigt sammen-
satte af 3 å 4 Stykker med mellemlagte Benstykker, og en
saadan Harpun kaldes: ztuartit. Til denne Fangst maa der være
to Mand, hvoraf den ene ligger paa Isen og kigger ned igjennem
det større Hul, idet han har et Klædningsstykke over Hovedet
for bedre at kunne se i Vandet. Han retter Harpunstangen, som
holdes langt nede i Vandet af den anden Mand, der staaer op-
rejst. Denne, der har Stangen i højre Haand, har Fangeremmen,
der staaer i Forbindelse med Harpunen, i venstre. For at lokke
Sælerne til, sidder der nede ved Harpunspidsen to udskaarne Ben-
stumper, som vibrere paa gjennemskaarne Fjederposer. Saasnart.
en Sæl er under Harpunen og kan stikkes, raaber den kiggende
«ke», og den anden Mand stikker rask til. Denne Fangstmaade
kaldes ituartorpok og benyttedes ogsaa tidligere paa den nord-
lige Del af Vestkysten, men er saa godt som ganske gaaet i
Forglemmelse der ?)}.

Naar Selerne om Foraaret for at sole sig krybe op paa
Isen igjennem de Huller, de selv frembringe, liste Folkene
sig krybende hen til dem, idet de bevæge sig og give Lyd fra

1) Rink: Grønland I, Side 125. '
*) Smst. Side 115.

79

sig som Sælerne. Foran sig. skyde de paa en lille Slæde en
Harpun, der sidder paa et langt Skaft (Tav. XV). Denne Harpun
er af samme Slags som den ovenfor nevnte. Ofte tage de
ogsaa smaa Sæler paa denne Maade med Haanden, uden noget-
somhelst Vaaben, men ved saadan - Lejlighed kan Sælen give
sin Angriber nogle ordentlige Skrammer. Denne Fangstmaade
kaldes: arpok.

I et af de Sagn, som blev os meddelt, omtales, at der fan-
gedes Sæler i Garn. Ved nojere Forespørgsel forklaredes, at
man i gamle Dage fangede Sæler i Garn, som lavedes af Hval-
barder og fæstedes paa en lang Kobberem, der sattes tværs
over et smalt Sund eller det Indre af en Fjord. Et saadant
Garn er for omtrent 50 Aar siden fundet ved Julianehaab hæn-
gende ved et Isfjeld. Efter Traditionen har Vestlændingene
ligeledes, før Europæernes Ankomst, fanget Sæler påa denne
Maade !), ligesom ogsaa denne Fangst udføres af Vest-
eskimoerne.

Naar en Mand er paa Fangst, bærer han sin Kniv i en
Skindskede, der hænger paa det bare Bryst tæt op til Halsen i
en Rem omkring denne. Med stor Lethed kan han faa fat paa
Kniven og trække den op igjennem Halskraven paa Pelsen.

Til Isfangsten benyttes ofte Slæden, paa hvilken Lændseren,
som her benyttes uden Kastetræ, fastgjøres. Paa Slæden trans-
porteres Sælerne hjem.

Narhvalerne komme gjerne i Stimer om Foraaret, gaa ind
i Fjordene, i Særdeleshed i Sermilik, og fanges med Harpun
ved de større Vaager i Isen. Fra Kajak harpuneres de, naar
de ligge oppe i Vandskorpen og udhvile sig efter at have spist.
Deune Fangst foregaaer om Foraaret, naar Isen er gaaet bort.

De fleste Bjørne fanges, naar de gaa i Hule eller komme
ud fra den. Naar Bjørnen opdages, slippes Hundene løs paa
den og opholde den, indtil Jægeren kan komme til for at stikke

1) Inspektor Holbolls Betænkning 2%, 1856 hos Rink: Samling af Betænk-
ninger og Forslag 1856, Side 212,

80

den med Lændseren. Undertiden kan Bjørnen dog ogsaa gjøre
Angreb paa Jægeren og slaa denne til Jorden, men gjør ham
dog sjelden anden Skade end nogle mindre Bid og Rifter.
Haves ingen Hunde, flygte Bjørnene i Almindelighed, naar de
se Mennesker. Gamle Bjørne kunne dog være farlige; man
fortalte saaledes om en Bjørn, som. for c. 30 Aar siden spiste
en Mand, hvortil endel Andre vare Vidne uden at kunne angribe
den. Da en Mand ifjor Vinter knækkede sin Lændser i Kamp
med en Bjørn, tog han en Kobberem og kvalte den med denne.
Undertiden fanges Bjørnene i deres Huler. Der slaaes da Hul i
Taget af Hulen, og Bjørnen stikkes gjennem dette med Lænd-
seren, uden at den i saa Tilfælde gjør noget Forsøg paa at
flygte ud af Hulen.

Tidligere fangedes Bjørne ogsaa i Felder, der vare ind-
rettede ligesom Rævefælder, nemlig med Falddør. Man nævner
tre saadanne Fælder, der endnu kunne sees, nemlig en ved
Tugiilik, der har tilhørt Ostlendingenes Sagnhelt Kasagsik,
en ved Jgdloluarsuk, som skal være aldeles sammenstyrtet, og
en mellem /gdloluarsuk og Akorninarmiut ved Pudolik, der har
tilhørt Sagnhelten Uiartek. Fælderne vare byggede af meget
store Sten og ikke større, end at Bjørnen netop kunde presse
sig ind for at faa fat paa Lokkemaden, som bestod af en hel
Netside. Felden dækkedes af store Sten, og Falddoren hang i
svære Kobberemme }).

1) Paa Vestkysten findes ved Nugsuak en lignende Bjornefælde, der ofte er
nevnt og beskrevet, sidst af Assistent Steenstrup (i Medd. om Gr. V,
S.6), som slutter sig til den almindelige Opfattelse, at den er bygget af
hollandske Hvalfangere. Han siger: «Af selve Gronlenderne kan den
næppe vere opført, da disse ikke vides at fange Bjørne i Fælder, ligesom
den heller ikke minder om deres Bygningsmaade.» Jeg skal hertil be-
merke:

1) Eskimoerne paa Østkysten af Grønland have ifølge Sagnene fanget
Bjørne i Felder.

2) Den forste Fortelling, man havde fra Vestkysten om Oprindelsen
til Nugsuak-Fælden, var, at en grønlandsk Herkules ved Navn Tuningajek
havde bygget den. (Gieseckes mineralogiske Rejse i Gronland ved

81

Hajfangsten er ofte om Vinteren af stor Vigtighed for Ang-

L2

. magsalikerne. Man hugger en større Vaage i Isen og sænker

gammelt Spek, fastgjort til en Sten, ned i Vandet. Ovenover
dette lægges Sælkjød, hvorfra Blod løber smaat ud i Vandet.
Fangsten skeer, naar det er mørkt, idet Grønlænderne løbe
omkring paa Isen og skrige for at lokke Hajerne op. Naar
disse komme op i Overfladen, blive de staaende ganske rolige
og låde sig stikke med Harpunen. Fangsten er ofte saa rigelig,
at man paa Grund af Overflod holder op med at fange. Fruen-
timmerne deltage i denne Jagt.

Lax fanges i Elvene om Sommeren med en tregrenet Fork
af Træ eller Ben, forsynet med Modhager, og de ydre Grene
ere flade i Enden for at kunne stades imod Stenene i Elven").
Om Vinteren fanges de gjennem Huller paa Isen. En Sten, paa
hvilken der sidder udskaarne Benstumper paa gjennemskaarne
Penneposer, bevæges op og ned i Vandet for at lokke Laxen,
der stikkes med en Harpun, bestaaende af to bevægelige Spidser,
som, idet man trækker til i Stangen, drejes paa tværs i Fisken
(Tav. XV). Undertiden fanges Lax ogsaa ved en Dæmning, der
falder tør ved Lavvande og sættes udenfor en Elvs Udløb.

F. Johnstrup, S. 257). Senere fortaltes det, at den var opført af
en mægtig Angekok, Kunningajek (Ann. f. Oldk. 1838—39, S. 244). Sam-
tidig med dette sidste Sagn fremkom en Fortælling om,‘ at Bygningen
var udført af en overvintrende hollandsk Hvalfanger. Naar man seer,
med hvilken, Mistro Europæerne betragtede Fælden som et grønlandsk
Arbejde, kan man, naar man kjender Grønlænderne, ikke undre sig over,
at de ikke have modsagt, ja endog senere selv fortalt Oprindelsen over-
ensstemmende med Europæernes Ønske.

3) Naar der siges, at Bygningsmaader ikke minder om Gronlen-
dernes, skal jeg kun bemærke, at Bjørnefælderne ere aldeles af den samme
Konstruktion som Revefelderne, samt at "Grønlænderne ingen’ Grund
havde til at bygge Fælder ligesaa Inne som deres Huse med afvexlende
Lag af Sten og Jordterv. Tillige skal jeg kun nævne, at man saavel paa
Østkysten som paa Vestkysten af Grønland finder Huse, der under extra-
ordinære Forhold ere byggede uden Anvendelse af Jordtørv.

Ogsaa i Nærheden af Igaliko findes en Stenbygning, som efter Grøn-
lændernes Udsagn skal have været en Bjørnefælde (С. В. M. Ш, $. 816).

1) Laxeforke af aldeles samme Udseende findes hos Alaska-Eskimoerne.

> 6

82

Angmags&t’er fanges om Foraaret i sidste Halvdel af Maj
og Juni Maaned ved Äingak i Angmagsalik-Fjorden. Alle Be-
boerne samles derinde, og Teltene ligge spredte paa det bak-
kede Terræn, som endnu tildækkes af dyb Sne.

Angmagsæt'erne oses op af Vandet fra Konebaade med
store cylinderformede Озег, der ere lidt over 1 Fod i Diameter
og i Højde og sidde paa en с. 15 Fod lang Stage. Osen dannes
af to Treringe, mellem hvilke der sidder c.12 Tremmer. Disse
gjennemflettes med fine Kobberemme, ligesom ogsaa Bunden
dannes af et Netværk af samme Materiale (Тау. XI). Fra Kajak
stikkes Angmagset’erne med Lyster, dannet af tynde Træpinde,
der sidde tet ved Siden af hinanden. Hver en Plet paa Klip-
perne eller Græsset benyttes til at torre Fisken paa, som der-
efter ordnes, trækkes paa Skindsnore og oprulles i store Bundter
for at opbevares til Vinterforraad.

"Paa samme Maade, men dog vist kun til Fornojelse, be-
handles nogle ganske smaa Fisk, som kaldes iterdlarnat.

Angmagsetrognen, ligesom ogsaa anden Fiskerogn, der
samles mellem Tangen, er en meget yndet og velsmagende
Spise.

Angmagsæl'erne indfinde sig gjerne, førend Vinterisen er
opbrudt i den mellemste Del af Fjorden, medens den saavel
_udenfor som indenfor allerede er borte. Da alle Folk overvintre
lengere ude i Fjorden, tage de ind til Angmagsetpladsen ved
kombineret Konebaads- og Sledefart, som ovenfor er omtalt").

1) Det synes mig verdt at legge Merke til, at Angmagsalikerne ligesaa lidt
kjende Fiskeri med Krog som med Garn. Saavel Vest-Gronlænderne som
ogsaa Vest-Eskimoerne ved Point Barrow kjende og benytte Krog-Fiskeri.
Man har hos Vest-Gronlænderne fundet gamle, primitive Fiskekroge, som
tyde paa, at de allerede længe have kjendt til denne Fangst. Point
Barrow-Eskimoernes Fiskekroge synes derimod at. vere af nyere Oprin-
delse; thi, medens Lieutenant Ray’s Expedition*) fik mange andre meget
primitive Sten-Fangeredskaber, fik de ingen saa primitive Fiskekroge.

*) International Polar-Expedition to Point Barrow, Alaska. 1885. Side 75.

‘Sara

83

Af mindre Vigtighed er Fangsten af efterfolgende Dyr:

Ræve fanges i Fælder, der ere byggede af mindre Sten og
forsynede med Falddør. Naar Ræven gaaer ind i Fælden og
tager fat paa Lokkemaden, løsrives Remmen, hvori Falddøren
hænger, og Faldstenen falder ned. Haven fanges paa denne
Maade levende.

Ryper fanges i Snarer, der sidde paa Enden af lange,
ganske tynde Stænger. Snaren føres af Jægeren hen over
Rypens Hoved, hvorefter der trækkes til, og Rypen er fanget.

Ravne fanges dels i Felder ligesom Revefelderne, dels
skydes de med Flitsbue. Disse ere meget net dannede af Tre
og Kobberem. Pilen er forsynet med Benspids +).

Maager komme til Kysten tidlig om Foraaret i Begyndelsen
af April og ere da meget fede, man siger, fordi de komme ude
fra Isen, hvor de have spist Efterbyrden, naar Klapmydserne
have faaet Unger. De fiskes med en Ben-Pind, der er fast-
gjort paa Midten til en Snor. Derefter sættes et Stykke Spek
paa, som holder den ene Ende af Pinden ind til Snoren. Naar
Maagen sluger Spækket, hales til i Snoren, hvorved Benstykket
drejes paa tværs i Halsen paa Maagen. De fanges ogsaa i
Doner, som anbringes paa en c. 1 Fod lang Stok, der er fast-
bunden paa en Sten. Denne Fælde stilles paa et Stykke, Spæk
i Strandkanten, saaledes at Donerne netop ere i Vandoverfladen,
og en Stump Spæk stikkes i et lille Hul i den øverste Ende af
Stokken. Naar Maagen har spist den sidstnævnte Spækstump
og vil hugge ned i Spækket, hvaspaa Snaren staaer, maa den
stikke Hovedet ned gjennem en af Donerne ogifanges derved
(Tav. XV).

Om Foraaret sees af og til Svaner. Disse fanges ved at
helde Tran paa Vandet. Svanerne formaa da ikke at flyve op

1) Otto Fabricius omtaler (Videnskabernes Selskabs Skrifter 1811 & 12,
Side 242), at ganske lignende Flitsbuer benyttedes til Fuglefangst paa
Vestkysten af Grønland.

84

fra den blanke Havflade, hvorfor Kajak’erne kunne nærme sig
og harpunere dem.

I tidligere Tid fangedes foruden de Dyr, som her ere
nævnte, tillige Hvaler, Rener, Harer og Moskusoxer.

Hvalerne fangedes fra Konebaade, som listede sig over
dem, naar de laa og sov. Mændene vare til den Fangst for-
synede med. den ovennævnte Springpels. Harpunerne, med
hvilke Hvalerne fangedes, vare forsynede med en to Fod lang
Benspids, der paa Enden havde en c. 8 Tommer lang Stenspids.
Til Benspidsen var festet i en bred Rem fire Fangeblerer, og
til Stenspidsen en Blere, som sad fast med en Line gjennem
et Hul. Naar Hvalen var drebt, blev den bugseret til et Sted,
hvor den strandede. Folkene havde Kjod til hele Vinteren af
en saadan Hval. Denne Jagt ophorte i Begyndelsen af inde-
verende Aarhundrede, idet Hvalerne paa den Tid helt ophorte
at komme til Landet. Undtagelsesvis er der endnu for faa Aar
siden fanget en Hval fra Kajak’er.

Maaske noget tidligere end Hvalerne forsvandt ogsaa Rener,
Moskusoxér og Harer. Disse Dyr jagedes med Buer, der for-
færdigedes af Træ og Hvalbarder og havde Strenge af Kobbe-
remme. Ved Kulusuk, hvor der er forholdsvis store Sletter,
skal der i gamle Dage have været mange Rener. Endnu sees de
til Rensjagten brugte Skydemure, som ere meget sammenfaldne.
Folkenes nøje Beskrivelse af Renernes, Moskusoxernes og Harernes
Udseende, Levevis og Fangst viser, at den Tid ikke kan være
saa fjern, da de opholdt sig i Omegnen af Angmagsalik. En
gammel Mand ved Navn Zlinguaki fortalte, at han i sin Barn-
dom, altsaa for omtrent 50 Aar siden, havde løbet efter en
Ren, men uden at faa fat paa den. Tilige fortæller man, at
de findes nordligere langs Kysten.

83

III.

Sociale Forhold — Husliv — Fødsel — Barndom —- Ægteskab —
Dødsfald.

Angmagsalikerne anerkjende det som deres første sociale
Forpligtelse at staa deres Husfæller og nærmeste Slægtninge bi.
Uagtet de forøvrigt ikke ere underkastede vedtagne Love, vil
det dog være indlysende af, hvad der i denne Beretning
findes anført, at deres Samfundsliv er grundet paa Regler, hvis
Tvang de stiltiende anerkjende som lovmæssige, og hvis Over-
trædelse udsætte dem for Samfundets Misbilligelse. Disse Regler
ville endog befindes i visse Retninger at sætte snævrere Grændser
for den Enkeltes Frihed end civiliserede Samfunds Love.

Som tidligere nævnt, findes der kun eet Hus paa hvert
beboet Sted. Et saadant Hus afgiver Bolig for indtil en halv
Snes Familier, som ofte kunne være delte i flere Slægter ").
бот‘ Overhoved i Huset fungerer den ældste Mand, naar han
er en god Fanger eller har været det og har Sønner, som ere
dygtige Fangere. Ved Norajik var f. Ex. den gamle Milagtek (Fig.1)
« Ældste» i Huset og førte Kommando over de andre, skjønt
han var for gammel til at gaa i Kajak og paa Fangst. Men
tidligere havde han været meget dygtig, og hans to Sønner vare
flinke Fangere. Denne «Ældstes» Stilling beroer maaske mest
paa en stiltiende Anerkjendelse af hans Autoritet, hvilket viser
sig derved, at han betragtes som Vært ved Fremmedes Besøg,
ligesom han ogsaa bestemmer Husets Deling og Ordning og
afgjør, hvem han vil have boende i Huset. Vi have saaledes
seet Exempel paa, at en Husherre har forbudt et ungt Menneske
at bo i sit Hus. Han paabyder, naar der skal flyttes i Hus;

1) Se Fortegnelsen over Husbeboerne i Huset ved Tusiusarsik ved Тау. XXIII.

86

thi alle Familier maa samtidig flytte ind for at faa Huset op-
varmet. Jeg hørte Milagtek ved en saadan Lejlighed beordre Vin-
duerne isatte og Lamperne tændte. Samtidig tændtes da et
Dusin Lamper, som snart opvarmede Huset, saa at Klæderne

kunde aftages.

Fig. 1. Milagtek.

Saa længe de bo iHus sammen, nyde alle Husfæller godt af
den Enkeltes Fangst og Vinterforraad, medens det dog tilkommer
Ejermanden at bestemme, hvorvidt Forraadet skal tages ind.

Kun Fangere nyde Anseelse hos de andre; naar Folk i en
yngre Alder miste Evnen til at fange, ere de ofte Skive for
Andres Spot. Angekok’erne — hvorom der senere vil blive talt
— spille i det sociale Liv ingen særlig Rolle. Saasnart Yng-
lingen er bleven en dygtig Fanger, kan han gifte sig, og han
holder ikke op med at fange, forend han paa Grund af Svaghed
tvinges dertil. En gammel, hvidhaaret Mand, der omtrent var

87

70 Aar gammel, gik endnu sidste Sommer i Kajak og fangede
undertiden to Seler om Dagen. Han hedder Sanersak og boer
ved Norsit (Tav. VI).

Naar de Indfodte flytte i Telt, bo kun de nærmeste Slegt-
ninge sammen, hvorved det Fællesskab ophører, som har hersket
mellem Husfellerne.

Fruentimmerne have kun social Betydning, forsaavidt som
de give Anledning til Uenighed mellem Mændene. Deres Stilling
maa nærmest betragtes som tjenende.

Befolkningen paa een Boplads danne ligesom et Samfund for
sig, der endog ofte ligger i Fjendskab med Folkene paa en
anden Boplads. Saaledes kaldte Beboerne i den indre Del af
Angmagsalik-Fjorden og de i den ydre Del hinanden for Kjæl-
tringer. Ligeledes var Forholdet mellem Beboerne ved de tre for-
skjellige Fjorde. Dette hindrede dog ikke, at de syntes at staa
paa den bedste Fod med hinanden, naar de kom sammen, fordi
Gjæstfrihed er for dem en nødvendig Pligt. |

Tyveri er ikke ualmindeligt mellem Angmagsalikerne, men
begaaes vist lige saa ofte af Hævn som af Trang. Mord ere
hyppige, naar man tager Hensyn til den sparsomme Befolkning.
For disse Forbrydelser kjendes ingen anden offentlig Paatale
end Trommesang, ved hvilken Parterne «synge hverandre paa»,
og Tilskuerne give deres Bifald eller Mishag tilkjende. En
saadan Trommekamp er ikke afgjort paa en Gang, men gjen-
tages ofte, idet Parterne rejse i Besøg til hinanden for at holde
Trommedans, såa at Kampen kan udstrækkes til mange Aar.
Hvis Angmagsalikerne blive fornærmede paa nogen, da holde
de enten Trommedans med denne eller hævne sig ved Tyveri
eller Snigmord. De skamme sig ikke ved at fortælle, at de
have stjaalet eller ødelagt en andens Ejendom eller begaaet
Mord, naar det er for åt hævne en virkelig eller indbildt
Forbrydelse.

-Familiebaandet, det vil sige Blodets Baand, hetragtes som
en Forpligtelse til at staa hverandre bi under alle Omstændig-

88

heder. Derimod betragtes Ægteskabet ikke som noget Familie-
baand. Medens saaledes Familieskabet i tredie og fjerde Led
holdes i Agt, betragtes Konen kun som en Maitresse eller
Tjenestepige, ved hvilken man kan skille sig, naar det skal

være. Først naar Konen har faaet et Barn, er hendes Stilling

mere sikker. Som det sig hør og bør, er Manden Numer eet i

Familien; efter ham kommer Sønnerne, selv om de ere ganske

smaa, idet de betragtes som vordende Fangere, der skulle
underholde Forældrene paa deres gamle Dage. Saalenge For-
ældrene leve, blive de fleste af Sønnerne boende hos dem og
bidrage til deres Underhold. Hvor der er flere Sønner, flytte
dog undertiden de yngre til deres Koners Familier. Saalænge
Faderen lever, beholder han faderlig Myndighed over Sønnerne,
som bo hos ham. Hvor der ingen Søn er i Familien, træder i
Stedet Plejesøn eller Svigersøn.

Fruentimmerne tilbringe største Delen af Tiden paa Brixen,
hvor de sidde med Benene overkors og have ingen andre Klæder
paa end deres Natt. Her sidde de og præpårere Skind, sno
Senetraad, sy Klæder og brodere. Ofte vaske de sig i Urin-
- ballen; ikke alene Hovedet, men hele Kroppen vaskes, og Haaret
sættes op i en smuk Top. Tillige passe de deres Børn og Gryden,
hvis denne hænger over Lampen, men altid have de noget at
bestille; thi, have de ikke anden Beskjæftigelse, sysle de med
Lampepinden i Lampen for at holde denne brændende med
en smuk, klar Flamme. Disse Lamper brænde nemlig Dag og
Nat, seiv om det er nok saa lyst og nok saa varmt. Skjønt de
mange Lamper og mange Mennesker foraarsage en kvælende
Hede inde i Huset, er Luften dog ikke saa slet, som man skulde
antage, nåar man erindrer, at der findes saavel Spæk og halv-
raaddent Kjød som Urin derinde; men den lavtliggende Indgang
befordrer en god Ventilation uden at forhindre Varmen i at
trække ud.

Familiefædrene sidde foran paa Brixen med Fødderne paa
den foranstaaende Kasse, medens de ugifte Mænd have Plads paa

89

Vinduesbrixen. Ofte sidde Folkene paa Gulvet paa Grund af den
stærke Varme i Huset. Have de Arbejde paaKajak’en, og det er koldt
udenfor, tages den ind i Huset, hvor den omtrent opfylder det halve
"Rum af Gulvpladsen. Arbejde Mændene ikke paa deres Red-
skaber, bestille de i Almindelighed intet uden at spise, sove,
fortælle om deres Jagt eller øve sig i Trommesang, hvis de
skulle optræde mod en Modstander. De ledsage altid deres
Fortællinger om Jagt med overordenlig livlige og betegnende
Gestikulationer med Hænder og Arme. Enhver Bevægelse, Sælen
har gjort, ligesom ogsaa enhver, Fangeren har gjort, omtales
og beskrives. Under Fortællingen anskueliggjør den venstre
Haand Sælens Bevægelser, og den højre Fangerens, nemlig saa-
vel Kajak'ens Manovrer som Armens Bevægelser i Brugen af
Fangevaabnene. Fremstillingsevnen er ofte saa stor, at en Til-
skuer, der ikke forstaaer andet end enkelte Ord af Sproget, dog
kan følge Fortællingen. Naar der er Lejlighed til Fangst, ere
Mændene selvfølgelig største Delen af Dagen ude.

Man har ingen faste Spisetider, men spiser hele Dagen
igjennem. Dog maa man regne det for Hovedmaaltidet, naar
Fangeren kommer hjem om Aftenen; thi da spiser han sammen
med sin Hustru, hvad hun har færdig til ham, som oftest for-
end den hjembragte Fangst er skaaren op. Sælerne trækkes
om Vinteren ind i Huset, hvor de flenses, et Arbejde, der ofte
besorges af Mændene selv. Meget af Kjedet og Indvoldene
spises raat, iserdeleshed hvis det er mikiak (halvraaddent), thi
da spises vist alt raat. Smaa Born, der endnu faa Die, giver
man ligeledes af dette raa Kjod, som de fortære med Graadig-
hed. Hajkjed spises for det meste raaddent; men, naar det
koges friskt, da afvrides det efter den forste Kogning og koges
derefter i andet Vand. Angmagseter koges aldeles fortrinligt,
liggende nøjagtigt paa Rækker i Gryden, og vendes og optages
med en Fiskeske. Rave og Ravne fortæres kun i Trangstider.
Angmagsalikerne spise meget frisk Grønt, Rødder og Bær af de
tidligere nævnte Arter, og opbevare det endog til Vinteren

90

i Spækposer. Frisk Tang spises hele Aaret rundt; i Trangs-
tider kan det endog danne et af deres Hovednæringsmidler.

I Almindelighed lægge Angmagsalikerne sig meget tidlig til
at sove om Aftenen; kun ved extraordinære Lejligheder, som
naar der. ег Besøg, ved; hvilke der udføres Angekokkunster,
Trommedands eller Lege, kunne de holde ud til langt ud paa
Natten.

Saasnart Konen bliver frugtsommelig, betragter Ægtefællen
hende allerede som Moder til den vordende Fanger, hvorfor
hun bliver behandlet med mere Omhyggelighed. Da hun selv
er meget interesseret i, at Barnet skal blive en Dreng, anlægger
hun i den Hensigt forskjellige Amuletter, hvilket omtales paa
et senere Sted. Af andre Skikke, som frugtsommelige Koner
underkaste sig, skal jeg kun nævne, at en Mand, hvis Kone
var frugtsommelig, af den Grund ikke tillod hende at sætte sig
ned i vort Telt. Saavel denne Mand som andre opfordrede mig
til at berøre deres frugtsommelige Koner paa Hænder og Ben,
for hvilket man var mig meget taknemlig. For at den frugt-
sommelige Kone om Vinteren kan faa passende Motion, beordres
hun ofte af Manden til at dandse. Denne Dands bestaaer for-
nemmelig i en vuggende og drejende Bevægelse i Hofterne,
medens den dansende slaaer paa Tromme og synger. I den Tid
Konen er frugtsommelig, maa hun selv koge sin Mad i sin
egen Gryde og spise af sin egen Skaal. Denne Skik iagttages
indtil to Maaneder efter Fødselen. Da der var Sultetid i vort
Nabohus, og vor Kajakmand en Dag havde fanget en Sælhund,
sendte en frugtsommelig Kone Bud til os, om hun maatte faa
et Ribben; men, da alt Kjødet allerede var i vore Gryder, turde
hun ikke modtage noget af det.

Naar Fødslen forestaaer, gaa alle Mænd og større Børn ud
af Huset, hvis Vejret tillader det. De Folk, som blive tilbage i
Huset, tage deres gamle Pelse paa, «for at Barnet skal blive
en Dreng.» En ældre Kone assisterer ved Fødslen, under
hvilken den Frugtsommelige ligger paa Hænder og Fødder,

re 4
EM
un che

р 91

undertiden dog ogsaa paa Ryggen. Navlestrængen overskæres
enten med en Muslingeskal, eller ogsaa bider Moderen den selv
over. Efterat Barnet dernæst er vasket i Urinballen, stryger
Moderen det omkring Munden med sin Finger, som er dyppet
i Vand, og nævner samtidig Navnene paa de Afdøde, som
Barnet skal opkaldes efter, først og fremmest den sidst afdøde
i Distriktet. Disse Navne kaldes dog Barnet ikke ved, men det
faaer et Kjendingsnavn. Strygningen med Vand omkring Munden,
— der gjøres med Ringfingeren, hvis det er en Dreng, med
Pegefingeren, hvis det er en Pige — skal betyde, at Barnet
skal ernære sig ved Havet. Første Gang, Moderen spiser efter
Fødslen, faaer Barnet lidt med. Dersom det er et Sødyr eller
en Havplante, der nydes, da anvender Moderen noget salt Vand
ved Tilberedningen af Maden for Fremtiden, er det derimod et
Landdyr eller en Landplante, da koges Maden udelukkende i
fersk Vand. Naar Fødslen er tilende, blive alie Pelse, Vægge-
og Brixeskind vaskede, ligesom ogsaa Tarmskindene for Vindu-
erne borttages. Er Barnet sygt, aftages Skindene og vaskes
udenfor. Det er vistnok ingen Sjeldenhed, at der fødes van-
skabte Born. Disse tilligemed syge Børn, som antages ikke at
kunne leve, ligesom ogsaa Børn, hvis Moder døer under Føds-
len, og hvem ingen anden kan give Die, blive kastede udenfor
paa Jorden eller i Havet for at omkomme. Vi kjende et Exempel
paa, at et frugtsommeligt Fruentimmer ved Fødslen dunkede
sig paa Maven af Utaalmodighed, og derved forvoldte Fostrets
Død. Dette forargedes de andre meget over.

Første Gang Barnet faaer Anorak paa, erholder Moderen
Foræringer af Husfællerne, og naar den aftages, trykker hun Mun-
den til Barnets Bryst, Skuldre, Hofte og Navle med et sugende
Kys «for at Barnet skal blive rask». Dette gjentages, hvergang
Anorak'en aftages, indtil Barnet kan gaa; undertiden ophører
man dog tidligere dermed. Naar Barnet faaer sin første Tand,
og Forældrene have noget Forraad, uddele de af dette til alle
Husfællerne. Børnene ammes, indtil de ere mindst et Par Aar

Ne)
wo

gamle, hvilket dog ikke forhindrer, at de allerede, medens de ere
ganske smaa, faa torret Kjod og Blod at spise. Et Barn, der
var 35 Maaned gammelt, blev madet med tørret Sælhundeblod.
Saalenge Bornene ere smaa, beres de i det Fri paa Moderens
eller en Piges Ryg siddende i Amaut’en. De opvoxe i den mest
ubundne Frihed. Forældrene nære en ubeskrivelig Kjærlighed
til dem og straffe dem aldrig, selv om de ere nok saa gjen-
stridige. Man maa imidlertid beundre, hvor velopdragne de
smaa alligevel ere. Vi hørte dog et Exempel paa, at et Barn
blev straffet, idet det nemlig, da det græd stærkt, blev sat
udenfor i Sneen, indtil det tav stille.

De almindelige Lege blandt Grønlænderbørn ere: Jagt,
Roning i Kajak og Konebaad m. m. Drengene øve sig fra
ganske smaa i selv at forarbejde Fangeredskaber, hvorved de
faa en forbausende Ferdighed i at lave saadanne en miniature,
og der findes fortrinlige Exemplarer af dem i den hjembragte
Samling. Med disse Vaaben begynde de at øve sig i Jagt,
f. Ex. efter Spurve med smaa Flitsbuer eller Kastepile. Blandt
Børnenes Legetøj skal jeg kun nævne Dukker og Dyr udskaarne
af Træ. Af andet Legetøj, men som maaske mest benyttes af
de voxne, findes: Møllevinger, Vingesnurrer, Bilbouquet, Snurre,
«to Fugle, som spise» samt et Tankespil med Perler (Тау. XXVI.

Det afhænger meget af Forældrenes Velstand, i hvad Alder
Drengen faaer Kajak, dog synes den almindeligste Alder at være
omtrent 12. Aar. " Førend de faa Kajak, deltage de i al Isfangst
og desuden i Landjagt paa Ryper, Ræve og Ravne. En trettenaarig
Dreng Kakortok havde allerede fanget 30 Sæler, den første for 3
Aar siden, og de fleste om Foraaret, nåar de smaa Netsider ere
krøbne op paa Isen, hvor de ligge og sole sig. Hans Fader, j
Utuak, var ikke mere god Fanger, men havde en stor Familie
at forsørge, nemlig 2 Koner og 7 Børn, hvoraf ovennævnte
Dreng var den ældste. Han skaffede Sønnen Kajak ved at stjæle
en saadan fra en Dreng, der boede i Nabofjorden. |

Børnene gaa i Hus og Telt fuldstændig nøgne, hvilket de

93

vedblive med, indtil de næsten ere voxne. Forst da i omtrent
16 Aars Alderen anlægges Natit; «thi da skamme de sig for
at gaa fuldstændig nøgne». Saasnart Ynglingen har faaet Natit
paa, «begynde Fruentimmerne at smile til ham, og han er parat
til at gifte sig.» De unge Piger gaa med udslaget Haar,
men nogen Tid efter, at de i Huset have faaet Benklæder
paa, sættes Haaret op i Top, hvilket er Tegn paa, at de ere
giftefærdige.

De voxne Børn nære stor Hengivenhed for deres gamle
Forældre og vise dem ofte Omhu og Opoffrelse. Jeg skal her
nævne et Exempel paa sonlig Kjærlighed til en uværdig Moder.

Maratuk's Moder, Angmalilik, с. 50 Aar gammel, var
gift med en yngre Mand fra Kumarmiut. Da hun var sin
Mand altfor utro og desuden forrettede sit Husarbejde slet,
pryglede denne hende. For at hævne Moderen snigmyrdede
Maratuk Stedfaderen engang, da de vare ude i Kajak. Angma-
lilik forførte strax efter Avgo, en stor Angekok, som har havt
mindst sex Koner, til at ægte sig, skjøndt han iforvejen var gift
med hendes Datter. Denne blev saa krænket derover, at hun
gik ud og druknede sig. I Slutningen af Februar vilde Angma-
lilik tilligemed sin Мара; hans nye anden Kone og flere andre
foretage den lange Vandring over Isen fra Sermzligak. til
vort Overvintringssted, fordi de længtes efter at se os og vort
Hus. Touren var meget besværlig, thi de gik lange Stræk-
ninger i Sne indtil Maven. Da de kom til Amagak i Angmag-
salik-Fjorden, kunde Angmatilik ikke mere gaa og var næppe
istand til at aande. De andre maatte forlade hende og
bragte Efterretningen til Xumarmiut, hvorfra hun blev afhentet
i Slæde, halvdød af Frost. Ved Kumarmiut blev hun nu
liggende i halvanden Maaned mellem Fjender og var meget
syg, nemlig med Frost i begge Ben og Laar, saa at
hun ikke kunde røre sig. Hendes Søster Nakitilik sagde til
mig, at, selv om Angmalilik døede, hvad alle ventede, at
hun skulde, saa vilde hun (Nakitilik) ikke sørge over hende,

94

fordi hun havde giftet sig med sin Datters Mand. Da der blev
nogenlunde fremkommeligt Slædeføre, kom Maratuk under stort
Besvær for at afhente sin syge, gamle Moder til Hjemmet. Slæden
førtes ind i Huset ved Kumarmiut, hvor hun blev lagt paa den,
og kjørtes lige ind i Hjemmet ved Sermiligak. Maratuk sagde
senere til mig, at Modereus Ben vare aldeles opsvulmede af
Frost, saa at det vist ikke varede længe, inden hun var træt
af at leve og derfor gik ned til Havet og druknede sig.

Østlændingene gifte sig ofte, førend de blive fuldvoxne,
nemlig saasnart de ere istand til at forsørge en Kone. Grun-
den til, at de gifte sig, er nærmest for at have en Kone, som
kan holde deres Tøj i Orden og berede deres Fangst. Vi have
seet Exempel paa, at en Moder sagde til sin Søn, at han
«skulde gifte sig; thi hun kunde næsten ikke mere se at sy».
Af den Grund forekommer der ofte mærkelige Ægtepar, idet et
ganske ungt Menneske kan være gift med en Kone, som kunde
være hans Moder. Disse tidlige Giftermaal ere ogsaa Grund til
hyppige Skilsmisser; thi, saasnart Ægtefolkene af en eller anden
Grund ere kjede af hinanden, skilles de igjen, saa at det er
ganske almindeligt, at de have været gifte tre til fire Gange,
inden de faa Børn. Vi have seet Exempler paa, at saavel
Mænd som Kvinder have været gifte sex å otte Gange. Først
naar der- er kommet Børn, indtræder der i Almindelighed fastere
Forhold. I Reglen hengaaer der flere Aar i Ægteskabet, inden
der kommer Børn, hvilket vel har sin Grund i, at saavel Mænd
som Kvinder gifte sig, førend de ere fuldvoxne. Nærbeslægtede,
selv Sødskendebørn, gifte sig ikke med hinanden, derimod er
det ikke ualmindeligt, at sammenbragte Børn blive gifte. Hvor-
ledes een Families Medlemmer ere spredte over alle Angmugsalik-
Distriktets beboede Steder, sees paa omstaaende Liste.

Dygtige Fangere have ofte to Koner. Naar en Kone ikke
kan overkomme Beredningen af de Skind, Manden erhverver,
antages en anden undertiden paa Opfordring af den første.
Ligeledes antages undertiden en anden Kone, for at Manden

"AS yeöipuag
. ‘US Жим <
"М CHIICION
"0 man
IN SION
‘M yısırdury
"L ‘ytssesnisey,

:19S[9110Y.10] apuasje) pow JouAeN 191}9 Joeejs uespejdog +

‘opal 1)18» 419p412q » ‘€

MOLUTUTUIN LY] ASS pau op 30 ‘раз 919 ouaey 9134.41 Paynuy рэш oq 7

OPUIYSPOS 919 PAPYON 50 yynoubhuy ‘упала ‘yenSuyisuy +}

CXEUETPINd
mean ee
"AOUUIS %
APA “AEWA “ASN Y “OYN[pPIOT, “psoynunq "IN ‘yousnyny
‘YDSDYAF “yeun[pary | “yey “yed3] "yelv Neal, “70740 do AT ‘qounjpavy “Yoryayen "Nensneg ‘yousuneyisuy
| | | | | т |
‘OUIISIY,, “yosnvjynyy, ‘yesessnjy, “yOaAys ‘YOSPNT + "Чар р 4 “YIABISS].
Myung AN “Wisdelad “IN “yobuurg mn “yasntog “Wg “yRuINWULS “J, *YOHOBUISIEN may ‘1, wanmlf ‘1, “YoSnipaeden
| I ZEN =
ee "yomnbn |.
LYON Г “yapnjny
| Jus nınyafy
i | 1# 2
"DUNDUDS,, Ушу ÿ BALLES
; 000 "mbnßodnz ‘уизлезаеТ, “yg ‘yeusag “ys Sele "Геле[у Symayıyparyy ppwayoyıy ‘эз8Праеу| ‘A yonbunspy
v | > | >
+ i ig D + ‘yosbony „,
IS -yyyowbuy ‘A ‘yensunisuy

“Taspuydog oFjafysioy ved Suyaproy зэнние и

96

sikkert kan have to Roersker til sin Baad. Fiere end to Koner
kjendes der intet Exempel paa. Det lastes, naar nogen paa samme
Tid er gift med to Søstre, ligesom ogsaa, at en Mand, der er
gift med en Pige, gaaer hen og gifter sig med dennes Moder.
Dog er der nogle, der gjøre det, og vi kjende Exempler paa
begge disse Tilfælde.

Skjønt der for hver 100 Mandfolk findes 114 Fruentimmer,
ere saa godt som alle Fruentimmer gifte. Vi kjende kun eet
Exempel paa en ældre ugift Pige, som dog havde et Par Born.
Det ansees ikke for nogen Skam, at en ugift Pige faaer Børn,
men derimod bebrejdes det en fuldvoxen, gift Kone, naar hun
ikke kan faa Bern. Vi ville anslaa Antallet af levende Børn,
som hver Kvinde faaer, til 3 à 4, dog er 7 à 9 Børn ikke nogen
Sjeldenhed, og vi kjende flere Exempler paa Tvillinger.

Selve Giftermaalet skeer uden Ceremoni. En ung Mand
maa undertiden betale Faderen med en Harpun eller lignende
for at faa hans smukke Datter tilægte, ligesom omvendt gode
Fangere betales af Fædrene for at tage deres Døttre tilægte.
Pigen er nødt til at gifte sig, naar Faderen vil have det; hun
lader vel ofte, som om hun nødig vil det, skjønt hun alligevel
ikke har noget derimod, og tages derfor gjerne med Magt. Det
hændes ikke sjeldent, at en Mand røver eller bortfører en anden
Mands. Kone, undertiden efter Opfordring af hendes Familie,
for at hun kan faa en bedre Forsørger. Jeg skal nævne Exempel
paa en Bortførelse. Da Papik, en anseet, dygtig Fanger, fik
Lyst til Patuak's unge Kone, rejste han til Stedet, hvor Patuak
med Kone opholdt sig, og tog en tom Kajak med sig. Han
gik op, hentede Konen ud af Teltet uden videre Ceremonier og
førte hende til Stranden, hvor han lod hende stige i den tomme
Kajak og roede afsted med hende. Patuak, der er yngre end
Papik, og ikke kan magle sig med denne i Dygtighed og
Kræfter, maatte finde sig i Tabet af Konen.

Mændene behandle i Almindelighed deres Koner godt, og
det er sædvanligt at se Ægtefolk kjærtegne hinanden, Især

a À <a Mat € :

97

unge Æzgtefolk genere sig aldeles ikke for i Fremmedes Paasyn
at kjærtegne hinanden overordenlig intimt. De kysse ved at
trykke Næserne mod hinanden.

Skinsyge er ikke ualmindelig. En ung Ostlænding, der
allerede gjentagne Gange havde skiftet Kone, blev jaloux, fordi

hans nygifte, unge, smukke Kone paa et Besøg hos os, smilede

til En af Expeditionens Medlemmer. Under de andre Hedningers
Latter forte han Konen ud af vort Telt og jog hende hjem.

Uenighed mellem Ægtefolk er rigtignok ikke sjelden; den
afgjøres ved, at Konen faaer en Dragt Prygl eller et Knivstik
i Arm eller Ben. Hermed er Striden ofte afgjort, og Forholdet
lige saa ømt som tidligere, isærdeleshed hvis Konen har Børn.
Har Konen derimod ingen Børn, skeer det ikke saa sjeldent, at
Konen eller Manden, naar Lejlighed gives, gaaer sin Vej uden
at sige noget, og Ægtefolkene ere da skilte. Det er dog ikke
altid Manden, der prygler Konen, men vi have ogsaa hørt et
Exempel paa, at en Mand, der havde to Koner, kom op at
slaaes med den ene, af hvem han fik en ordenlig Dragt Prygl.

Mændene ere deres Koner mere behjælpelige end paa Vest-
kysten. De slaa Telt og trække deres Fangst op i Hus eller
Telt, hvilket paa Vestkysten regnes for at være under Mændenes
Værdighed. Konerne ere meget lydige mod deres Mænd og ere
bange for ikke at gjøre dem til Behag. Manden kan, for at
tjene noget eller af Lune, forlange de besynderligste Ting af
sin Kone, hvad hun føjer sig i, især saalænge hun ingen børn
har, hvor liden Lyst hun end har dertil,

Imellem gamle Ægtefolk er der det smukkeste Forhold, dog
kan Konen, naar hun bliver tidligere gammel end Manden, blive
negligeret for en yngre Kones Skyld, isærdeleshed naar hun
ingen Børn har. Hos Zlinguaki boede saaledes foruden hans
Kone en ældre Kvinde, Apusuk, der for en Del Aar siden blev
kasseret som Kone, fordi hun efter en Sygdom havde faaet
nogle store Ar paa Ryggen og Armene. Нап fandt sig med
Resignation i sin Skjæbne, holdt meget af Zlinguaki og forgudede

SØGES 7

98

de Born, som han havde faaet med en afdød Kone, og for
hvilke hun var Plejemoder.

Den Omhed, som Manden viser overfor Konen, er dog ikke
større, end at han, naar det er knappe Tider, rejser paa Gjæ-
steri og undertiden bliver borte i lengere Tid, idet han saa
lader Kone og Born sørge for sig selv.

En almindelig Leg om Vinteren i festlige Anledninger, eller
naar der kommer Gjæster til Huset, er «Lampeslukningsleg»,
som man ogsaa kunde kalde «Konebytning». I denne Leg del-
tage saavel gifte som ugifte. En god Vært lader altid Lamperne
slukke om Aftenen, naar der er Gjester i Huset.

Bo de i Telt, leges ikke Lampeslukningsleg, men da komme
ofte to og to Mænd overeens om at bytte Koner paa kortere
eller længere Tid. De bytte da samtidig ogsaa forskjellige andre
Ting. Det kan hændes, at de med det samme beholde den til-
byttede Kone, idet de ikke igjen ville skilles ved de Gjenstande,
de ere komne i Besiddelse af. En Mand holder imidlertid ikke
af, at andre end den, han officielt holder Bytte med, sover hos
Konen. Om Vinteren ved Lampeslukningsleg hersker der der-
imod tilsyneladende fuldstændig Frihed. Men saavel ved denne
som ved den nysnævnte Konebytning er der selvfølgelig de
samme Begrænsninger ved Blodets Baand som ved Indgaaelsen
af Ægteskab.

Jeg skal her nævne et Exempel paa, hvorledes en Mand
betragtede Forholdet til Byttekonen.

Jeg havde givet Simiok en Foræring til hans lille Barn.
Næste Dag kom han igjen og bad om en lignende Foræring
endnu, idet han fortalte, at han den Nat havde sovet hos Ama-
tingnak's Kone, der boede et andet Sted ved Fjorden. Hun
havde ogsaa et lille Barn, hvilket han betragtede som sit Barn,
ligesom hans Kones Barn i Grunden ogsaa var Amatingnak’s
Barn.

Af det anførte vil man kunne indse, at Sædelighedsfølelsen
ikke kan være. dybt rodfæstet hos Angmagsalikerne; men der

No

99

er dog nogle Træk, som kunne tyde paa en saadan Følelse.
Uitinak var paa Besøg i vort Nabohus. Han fortalte, at han
om Natten ikke havde deltaget i Lampeslukningslegen, men strax
havde lagt sig til at sove; thi, sagde han, havde han deltaget i
Legen, maatte: han ogsaa gjøre Gjengjæld, naar Fremmede be-
søgte hans Hjem, og han vilde ikke holde af, at andre Mænd
havde Forbindelse med hans Kone. Da Ukutiak hørte, at
Uitinak fortalte dette, sagde han, at han (Ukutiak) ikke havde
leget den foregaaende Aften, men, da Lamperne tændtes, saae
han godt, at (пай havde leget. Denne riposterede naturligvis
strax Beskyldningen.

Østlændingene vare meget villige til at underkaste sig vore
anthropologiske Maalinger, ved hvilke jeg foretog en Mængde
Krop- og Ansigtsmaal. Da de, som omtalt, indtil det 16de Aar
gaa aldeles nøgne i Hus og Telt, skulde man ikke tro, at
de kunde have noget imod at blotte sig fuldstændig for mig;
men alligevel var der mange, som sagde, at de ikke vilde aftage
deres Watit; thi efterat de vare begyndte at gaa med dem,
turde de ikke mere blotte sig for Nogen. | Almindelighed vare
de dog villige dertil imod en lille Extrabetaling, men flere yngre
Mænd rødmede stærkt derved.

Som Exempel paa Kvindernes Undseelse skal jeg nævne, at
vi af Moderen til Uitznak's unge, smukke Kone bleve opfurdrede
til at lægge Haanden paa Datterens Underliv. Jeg antager, at
hun ønskede dette i Haab om, at Datteren derefter skulde blive
frugtsommelig; thi saavel Moder som Datter vare bange for, at
Uitinak vilde forlade denne sidste, fordi hun var barnløs. Datteren
føjede sig villig i Moderens Fordring, men rødmede stærkt derved.

Udslag af Angmagsalikernes Sædelighedsfolelse kommer
ogsaa frem i flere Sagn, blandt hvilke jeg kun skal nævne
Sagnet om «Sol og Maane» Nr. 10 og om «Pigen, der fik en
Hund til Mand» Nr. 201), samt i den almindelige Talemaade,

7) «Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik» i et folgende Afsnit.

7°

100. | |

«at Hvaler, Moskusoxer og Rener fortrak fra Landet, »fordi
Mændene havde for megen Omgang med andre Folks Koner».
Mange Mænd paastaa, at det var, «fordi Konerne vare jaloux
over, at Mændene havde Omgang med andre Folks Koner».
Denne sidste Omstændighed siges ogsaa at have bevirket, at
det Sund, som tidligere gik igjennem Landet fra Sermilik-Fjord
til Vestkysten, udfyldtes med Is.

Ligesaa let Ægteskabet kommer istand, gaaer det ogsaa
istykker. Som Grund til Skilsmisse angives enten blot, at de
ere kjede af hinanden, eller «at Konen er en daarlig Syerske»,
eller «at Konen vil bo, hvor hendes Familie boer», eller at hun
er pryglet eller stukket af Manden, eller endog kun, at hans
Familie har negligeret hende. En ung Mand, der løb bort fra
sin Kone, angav som Grund til denne Handling, «at hun spiste
saa meget, at han selv ikke fik nok at spise». Vi kjende flere
Exempler [Augpalugtok (Fig. 7) og Ago] paa, at Mænd ere løbne
bort fra Konerne, skjønt disse have havt Børn eller have været
frugtsommelige.

Som et Exempel paa de Uregelmessigheder, et ægteskabe-
ligt Liv ved Angmagsalik kan føre med sig, kan følgende Hi-
storie tjene.

Vor Nabo Sanimuinak, som omtrent var 30 Aar gammel,
samt Angekok og flink Fanger, havde i Foraaret to Koner.
Den ene, som hedder Puitek, havde han givet Svigerfaderen en
kniv for; han havde været gift med hende i flere Aar og havde
to Sønner med hende. Den anden, Amakotak, blev efter kort
Tids Forløb berøvet ham af (Липа. Han havde nemlig op-
fordret Ingmalukuluk til at tage Urtinak's tidligere Kone, der er
Puitek’s Søster, — efter Uitinak’s Udsagn — fordi han (Uitinak)
i fem Dage ikke havde fanget noget. Amakotak’s Moder sagde
nu til Utinak, at Sanimuinak ikke kunde forsørge to Koner, og
opfordrede ham derfor til at tage Datteren. Amakotak var til-
lige meget villig til at skifte Mand, fordi Sanimuinak havde
skjældt hende ud. Sanimuinak stod derfor i fjendtligt Forhold

101

'

til Amakotak og hendes Moder, hvilket vil blive omtalt paa et

Е andet Sted.

Sanimuinak holder meget af at rejse omkring paa Besog
til andre beboede Steder i Fjorden, iser naar det er trange
Tider hjemme. Fra et saadant Besøg ved Aangarsik hjembragte
han. ganske uformodet en ny Kone, nemlig Utukuluk. Denne

Fig 2. Sanimuinak.

var næppe mere end 20 Aar gammel, men havde været gift sex
Gange tidligere og var for kort Tid siden skilt fra sin sjette
Mand, hos hvem hun var «anden Kone», fordi hun i Utaal-
modighed ved sin voldsomme Adfærd havde dræbt Fosteret i Livet.
Hun var ogsaa beskyldt for at være Hex og samlede Menneske-
sener til at dræbe sin Mand med. Sanzmuinak var bleven gift

102

med hende ved Konebytning om Natten og førte hende bort
med Magt over Isen.

Da Puitek saae den nye Kone, blev hun, hvad der var
ganske naturligt, vred og skjændte paa sin Mand. Han blev
rasende herover, greb hende i Haartoppen og dunkede hende med
knyttet Neve paa Ryggen og i Ansigtet. Tilsidst greb han en
Kniv og stak hende i Knæet, saa at Blodet sprøjtede ud. Som
sædvanligt ved saadan Lejlighed forholdt de andre Husbeboere
sig ganske rolige ved denne ægteskabelige Strid, medens den
nye Kone havde sut sig hen i en af de fjernere Familiebaase.
Dagen efter rejste Sanimuinak 1 daarligt Humør ind i Fjorden
til Norajik for at spise Narhvalkjød og overlod det til Konerne
at forliges.

Da jeg kom i Besøg til Sanzmuinak's Moder og Kone, gav
Moderen under Pwuitek's Smil og Bifald sin Uvillie tilkjende
overfor Utukuluk, som opholdt sig i den modsatte Ende af
Huset. Hun fortalte, at Utukuluk var forskudt af sin tidligere
Mand og havde derfor bedet Sanımuinak om at tage hende med
sig, hvilket Ønske han havde opfyldt. Hun havde sovet hos
Sanimuinak den Nat, men da han var kjert, turde hun ikke
komme hen i denne Ende af Huset: Moderen sluttede med:
«at der ikke var Plads til det lange Menneske her» {Sanimuinak’s
Brixeplads var ikke to Alen bred), «hvad skulde hun her ogsaa,
hun skulde hellere blive hjemme!»

Da Sanimuinak efter nogle Dages Forløb kom tilbage, førtes
der et ret fredsommeligt Liv paa hans Brix med begge Konerne.
Ved et Besøg hos os vilde han ikke være ved, at han havde
taget Utukuluk til anden Kone, men sagde, at han havde taget
hende til Plejedåtter. |

Nogen Tid efter var han atter hos os, denne Gang sammen
med Puitek. Han fortalte, at han Aftenen iforvejen havde holdt
Tornakkunster for at kurere 'sin nye, store Plejedatter for Sting.
Der rejste sig nu en venskabelig Disput mellem ham og Konen,

idet hun sagde, at han løj; thi det var hans «anden Kone» og”

1 ar
es RE

En;
Ye

103

ikke hans Plejedatter. Han protesterede, men maatte dog til-
sidst indrømme det, med den Tilføjelse, at han kun havde taget
hende for at have hende til Roerske, naar han til Sommeren
skulde rejse Syd paa. Han syntes noget generet, da Puitek
fortalte os, hvad Slags Fruentimmer Utukuluk var. Hun fortalte
endvidere, at hun var bleven vred, da Manden kom hjem med
en anden Kone; men, da han pryglede hende, maatte hun finde
sig deri og tie stille dertil. Nu syntes Forholdet at være for-
træffeligt mellem Ægtefolkene, og det lod til, at Sanimuinak
angrede det nye Giftermaal.

Et Par Dage efter dette Besøg hørte vi, at Utukuluk havde
benyttet Lejligheden til at følge over Isen med nogle Besøgende
fra Norsit og var næppe kommen derover, førend hun strax
biev gift med en ung Mand. Dette Utukuluk’s ottende Ægte-
skab var af ligesaa kort Varighed; thi en tre Ugers Tid efter
blev hun skilt fra ham for atter at giftes med sin Mand Nr. 6,
Nakortok, hvem hun havde omtalt for os som den bedste af
alle hendes Mænd, endskjønt han af og til havde pryglet og
stukket hende. Han tog hende til Ægte igjen, fordi hun længtes
saa meget efter ham, at hun ikke kunde sove om Natten.

Et Par Dage efter at Sanimuinak var bleven skilt ved
Utukuluk, som han sagde, fordi Puitek ikke kunde lide, at han
havde hende til anden Kone, overraskede hans. Husfælle Pitiga
ham under Forsøg paa at tage fat paa dennes Kone. Pitiga
er nu hans Fjende og passer paa ham, uden at han dog
veed det.

De her omtalte Forhold ere aldeles ikke ualmindelige; jeg
kunde nævne flere af lignende Slags, der passerede under vort —
Ophold ved Angmagsalik.

Angmagsalikerne opnaa i Almindelighed ikke nogen høj
Alder. Jeg antager, at. der er 6 å 8, men næppe over 10, som
ere i en Alder mellem 60 og 70 Aar. De tre ældste ved Ang-
magsalik vare: Milagtek (Fig. 1), Kavauvak (Fig. 3) og Sanersak
(Тау. VI). Disse mindedes, at еп Mand, der -havde været Syd

104

paa, kom til Angmagsalik og fortalte, at Kavdlunak (Graah)
samme Aar vilde have været derop. Sanersak (Тау. VI) var den
Gang voxen, men ikke gift. Alle tre vare raske og ved fulde
aandelige Evner.

De hyppigste Sygdomme ere Forkjølelsessygdomme, Øjen- .
sygdomme, Hudsygdomme samt Feber og Sting i Brystet. Mange

Fig. 3. Kavauvak

(ældste Fruentimmer ved Angmagsalik).

Fangere omkomme i Kajak (saaledes sidste Vinter: tre), og i de
senere Aar ere mange døde af Hungersnod.

Døden paaskyndes ikke vilkaarligt, undtagen naar Patienten
bliver sindssyg >: taler i Vildelse.

Naar Folk blive alvorlig syge, og der ikke er nogen Hjælp

eller Udsigt til, at de kunne komme sig, blive. de kjede af at

wn ++. “ам

105

lide og gjøre da ofte selv Ende paa Lidelsen ved at kaste sig i
Havet. Ofte er Aarsagen dertil, at deres Nærmeste lade dem
vide, at «de jo ikke mere have noget at leve for».

For indvortes Sygdomme haves ingen Midler. Angekok’erne
foretage mod disse, ligesom mod alle andre Sygdomme, deres
Kunster, hvorom der senere vil blive talt. Mod udvortes Syg-
domme anvendes kun meget faa Midler, blandt hvilke jeg skal
nævne det at indgnide alle Slags Saar med Spek. Danner der
sig «dødt Kjød» i Saaret, da brændes det bort, enten med Spæk,
som er holdt i Lampen og derefter hurtig slaaes til Saaret,
eller man varmer en Kniv i Lampen, dypper den derefter i Tran
og berører Saaret med den. Endelig skjæres undertiden det
udøde Kjød» bort med en Kniv.

Naar et Menneske er død, iføres Liget sine bedste Vinter-
klæder. Mændene faa Kajakpelsen paa; Hætten trækkes over
Hovedet, og Pelsen sammenbindes mellem Benene. En Kobbe-
rem slaaes omkring Benene, og Liget slæbes derefter ud
gjennem Husgangen uden nogensomhelst Ceremoni, eller, hvis
dette ег for besværligt, gjennem Vinduet"). Kun den aller-
nærmeste Familie — en å to Personer — besørger Ligets Paa-
klædning og Udslæbning; thi de Personer, der have rørt ved"
Lig, maa i lange Tider afholde sig fra mange Ting. De have
meget Hastværk med at faa dette Arbejde udført. Deres Frygt
for at røre ved Lig er saa stor, at der ved Ulykkestilfælde ikke
er Tale om at røre ved eller hjælpe den Forulykkede, saasnart

1) | Egedes: «Grønlands Perlustration» (Side 84) anføres om de hedenske
Grønlændere paa Vestkysten: «Dersom nogen døer i Hus, da maa han
ikke bæres ud af Gangen — — —, men tages ud af Vinduet; og, døer
han i Telt, tages han bagud.» Denne Skik fandtes ogsaa hos Nord-
boerne. I «Eyrbyggja» (Gr. В. M. III, S. 639) findes følgende: «Derefter
svøbte han et Klæde om Thorolfs Hoved og gjorde alt det ved Liget,
som hørte til den Tids Skikke. Derefter lod han et Hul bryde paa
Væggen bagved den Døde og bragte ham ud derigjennem.» I en An-
mærkning i Gr. h. M. til dette Sted staar (S. 728): «Denne Skik om-
meldes i flere Sagaer som brugt af de hedenske Islændinger.»

106

man antager, at han er fortabt. Suiarkak kæntrede i Begyn-
delsen af April, idet han skulde lægge til ved Isfoden. Han
krøb ud af Kajak’en, men sank strax under. Hans Fader. og
flere andre, som vare tilstede paa Isfoden, da Ulykken skete,
og strax vare sprungne i deres Kajak’er for at hjælpe, gjorde
intet Forsøg påa at redde ham, da han sank, skjønt han godt
kunde sees og endog naaes med Aaren.

Vi have hort Exempler paa, at Folk, der have været Doden
nær, have styrtet sig i Havet for at være sikre paa at komme
der; thi, naar ingen Slægtning begraver dem, er der ingen, der
senere besørger det. Vi have i forladte Huse, hvor der har
hersket Hungersnød, seet Skeletter ligge endnu paa Døds-
stedet.

Dersom en af Forfædrene er omkommen i Kajak, hvilket
nu vistnok altid er Tilfældet, bliver en Afdøds Lig kastet i Havet
eller lagt paa Strandbredden ved Lavvande for at skylle bort
ved Højvande, og, dersom der er Is, stikkes det ned gjennem
Isen. Man kan ofte lang Tid efter aldeles tydeligt se Liget ligge
i Havet tæt ud for Huset. Undertiden, idetmindste i tidligere
Tid, begravedes Ligene ogsaa paa Klipperne og tildækkedes med
"løse Sten. For at spare Sten blev Liget ofte helt sammenbøjet
og flere Lig henlagte i samme Grav. Saavel naar Liget begraves
i Havet som paa Klipperne, faaer den Døde sine fornemste Red-
skaber med sig. De henlægges i en Klipperevne og tildækkes
med Sten. Hvis Liget kastes i Havet, bliver kun Kajak'en ned-
sænket sammesteds !).

1) Vi have ikke hørt noget om den af Egede i «Grønlands Perlustration»
(S. 84) omtalte Skik, at man lægger et Hundehoved i smaa Børns Grave
«ji den Tanke, at. som smaa Børn ere uforstandige, Hunden da skal støve
og vise dem Vejen til Sjælens Land». Kandidat Eberlin har i en
Barnegrav ved Kekertarsugsuk (paa den sydligste Del af Østkysten) fundet
et Hundekranium i et særskilt Rum. Efter gamle Grønlænderes Sigende
har det ikke været Regel at nedlægge et saadant Hoved i Børns Grave.
Muligvis er det europæisk Poesi, støttet paa det Faktum, at det eneste,
Børn ejede som deres eget, ofte var en Hund. I «Kort Vejledning i det

107

Angmagsalikerne have mange Sorgeskikke, bestaaende i
Hylen og Sukken og Afholdenhed fra mange Ting; de sige, at
de overholde Sorgeskikkene, «for at den Døde ikke skal blive
vred».

Strax efter Døden bærer Familien og Husfellerne deres
Ejendele saavelsom Vægge- og Brixeskind og Klæder udenfor,
hvor de lade dem ligge i tre Dage. De efterlevende Slægtninge
holde op at bruge deres gamle Klæder, som bortkastes. Hvis
de ikke have nye Klæder, syes saadanne. såa hurtigt som muligt.
Alt, hvad der har tilhørt den Afdøde, bortkastes eller henlægges
i Stensætninger med Undtagelse af Knive og lignende Kostbar-
heder, som den Afdødes Efterladte beholde.

Husbeboerne sørge i 3 å 5 Dage, i hvilke de ikke gaa paa
Fangst eller bestille noget, men kun med Mellemrum græde og
klage højt over den Afdøde, idet de opregne alle dennes gode
Egenskaber. Undertiden udstrækker Husfællernes Sorg sig ikke
til saa lang Tid som Familiens. Den Afdødes nærmeste Familie,
idetmindste Moder og Hustru, sørge en hel Maaned, i hvilken
Tid de ikke kunne bestille noget. Som Tegn paa Sorg have vi
hørt om en Moder, at hun, da hun fik Underretning om, at
hendes Søn var druknet, vaskede sig over hele Kroppen og
satte sit Haar omhyggeligt op.

De, der have paaklædt den Døde, maa afholde sig fra at
arbejde i Jern. Denne Forsigtighed synes at maatte iagttages i
flere Aar, for at der ikke skal vederfares deres Familie nogen

kgl. ethnografiske Museum af C. L. Steinhauer» Side 29 findes omtalt
«femten tildels meget raat udskaarne Figurer af Træ, som fremstille
Grønlændere af begge Kjøn, og som, saavidt vides, alle ere fundne i
gamle grønlandske Grave». Hertil føjes en Bemærkning om, at disse
Figurer synes «at vidne om en antagen Skik, der næppe har været uden
højere Betydning». Vi have hjembragt over et halvt hundrede saadanne
Dukker fra Østkysten, meget smukkere forarbejdede end de, der findes
paa Museet fra Vestkysten, og en enkelt paa over en Fods Størrelse.
Disse ere alle Børne-Legetøj, og ingen af dem ere fundne i Grave.
Selvfølgelig kunne Dukker ligesaagodt som alt andet findes i Grave,
især da de ofte kunne være et Barns kjæreste Ejendom.

108

Ulykke. Naar de endelig igjen begynde, maa de først bruge et
Trylleord.

Naar de Fraværende af Familien høre om Dedsfaldet, da
sørge de ligeledes i høje Klagetoner; men deres Sørgetid varer
kun et Par Dage. De, der ikke høre til den Afdødes Familie,
f. Ex. indgifte Medlemmer, ere aldeles tause ved Klagehylene, ja
synes endog at være fuldstændig ligegyldige derfor. En Kone
kom f. Ex. og besøgte os, medens hendes Mand hengav sig til
den voldsomste Sorg over nære Slægtninges Død; hun omtalte
Sagen som noget, der ikke vedkom hende.

Selvfølgelig tage Fremmede, som dog have kjendt den Af-
døde godt, Sorgen med endnu større Sindsro, ja de spøge
endog dermed og omtale de Efterladte med fuldstændig Lige-
gyldighed.

Angmagsalikerne have i det hele mange Sørgeskikke. Jeg
skal her nævne dem, som en Enkemand maa underkaste sig.

En meget klog og livlig Mand paa omtrent 35 Aar, der
hedder Ukutiak, mistede sin Kone i April Maaned efter længere
Tids Brystsvaghed. Fjorten Dage efter rejste han fra sit Hjem,
Kumarmiut, ud til Kulusuk for at tage en ganske ung Pige til
Ægte. Men, da han slæbte hende ud af Huset, kom hendes
ene Ben til Skade, hvorfor han maatte rejse bort igjen med
uforrettet Sag. Et Par Dage efter giftede han sig med Perkitigsaks
tidligere «anden Kone», der var løbet bort fra ham til
Norajik, fordi han var syg, og man troede, han vilde blive
vanvittig. En af de første Dage i Maj kom Ukutiak ud til os.
Vi hørte ham hyle og saae ham med en vaklende Gang, ligesom
et Menneske, der var sønderknust af Sorg, gaa op til Hedninge-
teltet. Her tog den almindelige Sørgekoncert sin Begyndelse;
thi det var første Gang, han saae' disse Mennesker efter Døds-
faldet. Da han derefter gik, viste Folkene deres Deltagelse ved
at give ham Madvarer til Foræring. Ukutzak kom derefter vak-
lende og stønnende forfærdeligt op til mig. Han maatte paa
Grund af sin Sorg ikke sidde andre Steder i vort Hus end paa

109

Brixen. Der sad han med nedadvendt, aldeles ubevegeligt og
udtrykslost Ansigt og stonnede af og til. Han sagde, at jeg
maatte give ham et Huetoj, fordi han, naar han har Anorak’en
paa, altid skal have Hovedet bedækket og ikke maa se opad
mod Solen, forend han har fanget. Jeg skulde tillige give ham
Svovlstikker, fordi han ikke maatte gjøre Ild med Fyrtøjet, førend
han var flyttet ind i et nyt Hus; thi han var vant til, at hans

Fig. 4. Ukutiak.

afdøde Kone trykkede Trepinden ned, medens han gned Ild.
Tillige maatte han have Legetøj til Barnet; thi dette havde
endnu ikke vænnet sig til sin nye Moder og græd derfor meget.
De sidste Ting gav jeg ham; men, da jeg ikke gav ham Hue-
tøjet, fortalte han, hvormeget han havde grædt efter sin Kones
Død, og spurgte til Slutning, om «vi da aldeles ikke beklagede
ham, der nu var blevet alene?» Han fortalte os, hvor drøjt
han havde det. Foruden de omtalte Skikke maatte han i et

110

Aar ikke spise Indvolde, Hoved og Laller af Seler, saalidtsom
mindre Sodyr, Tang m. m. Han maatte ikke nyde nogetsomhelst
i det Fri, ikke engang Vand, og han maatte ikke bære noget
ned til Stranden. _ |

Senere ønskede han en af Bøgerne fra vor Boghylde. Jeg
maatte ogsaa afslaa dette Onske, men stillede ham tilfreds med
nogle store kulørte Billeder. Han udtalte sig meget rosende
om sin nye Kone. Hun var blandt andet en flink Syerske og
havde forfærdiget de Klæder, han- havde paa. Alle Skikke bleve

naturligvis overholdte under Besøget; men han underrettede os

dog om, at næste Gang, han kom til os, var der ikke noget
ivejen for, at han igjen kunde smile; thi nu havde han faaet
noget af mig.

Hans Stedsøn, Pisak, den Afdødes Søn, kom ogsaa til mig,
ligeledes i nye Klæder, men ikke stønnende. Han vilde sælge
mig noget Jux, som jeg afslog at kjøbe. Han gjorde mig da
opmærksom paa, at han nu ingen Forældre havde, hvorfor jeg
maatte give ham noget. Han fortalte mig, at han heller ikke
maatte spise Indvolde m. m. i et helt Aar, «thi det vilde den
Døde ikke synes om». Efterat have fortalt mig om deres Sorg
og om Begravelsen, sluttede han med, at «de skammede sig
ved at tale om deres Døde», jeg maatte derfor betale ham
derfor.

Da vi et Par Dage efter besøgte Ukutiak og Pisak i deres
Telt, vare de i rigtig godt Humor. Ukutiak var meget henrykt
over sin nye Kone, hvem han kjærtegnede overordentlig intimt.

Vi have dog ogsaa seet virkelig dyb Sorg hos Angmagsa-
likerne. Den gamle hæderlige Zlinguaki havde i Løbet af Vin-
teren mistel flere af sine nærmeste Paarørende, der ogsaa
vare vore Venner. Da vi traf ham’ om Foraaret, sagde han
til mig paa den naturligste og hjerteligste Maade, at jeg jo nok
havde hørt, hvilke smertelige Tab han havde havt; han havde
grædt saa meget derover, at han nu ikke mere kunde græde.

Den meget udbredte Skik, ikke at nævne de Afdødes Navne,

DIN

#
te

и

blev ogsaa fulgt ved Angmagsalik. Naar Sorgen ег til Ende,
nævnes den Afdødes Navn ikke mere, derfor maa, naar to have
havt samme Navn, den Overlevende forandre sit. Hvis den Af-
døde har havt Navn efter et Dyr, en Gjenstand eller et Begreb,
maa Ordet for dette Dyr, Gjenstand eller Begreb forandres.
Sproget underkastes derved betydelige Forandringer, idet disse
Omdøbninger blive vedtagne af hele Befolkningen. Det maa
dog antages, at de gamle Benævnelser igjen komme frem, naar
den Døde helt er gaaet i Forglemmelse ").

Som Exempler paa Navneomdøbninger skal nævnes:

En Sortside hed tidligere. atak, men, da en Mand af dette
Navn døde, kaldtes den nalaginak. Paa samme Maade for-
andredes angmagssak (en Lodde) til kersagak; upernak (et Foraar)
til mangilernek; tokusok (en Død) til kardlimaertak, og endelig
blev kajak forandret til sarkit, da en Mand ved Navn Kajarpak
døde ved Sermilik.

1) Vi have ikke ved Angmagsalik hørt tale om Forbud mod eller Frygt for
at udsige Nayne af andre Aarsager end den her meddelte. Paa den syd-
ligere Del af Østkysten er der derimod Frygt for at nævne den berygtede
Isbræ Puisortok, især naar man skulde passere den. Under Passagen,
hed det, maatte man ikke tale, ikke le, ikke spise, ikke bruge Tobak og
ikke se paa Bræem Nogle Sager, der havde tilhørt en Afdød, efterlodes
paa Land, førend Bræen skulde passeres. Dette er det eneste Sted, hvor
vi have hørt tale om at ofre. Under Passagen kastes Ofrene, bestaaende
af smaa Perler eller andre Ting, som der sættes særlig Pris paa, i Havet.
Fremfor alt maatte man ikke nævne Ordet Puisortok (det Sted, hvor
noget dukker op). I Stedet for dette Navn kaldtes Bræen: Apusinek (det
Sted, hvor der er Sne). Det er en Bræ, som ligger tæt ud mod Havet.
Naar man skal forbi den, er man undertiden nødt til at gaa tæt ind
under den, fordi Storisen hindrer Passagen længere ude. Man maa an-
tage, at de Indfødte have faaet saa stor Frygt for Bræen, fordi der engang
er skeet et Uheld ved, at den har kalvet, medens en Baad var ud for
den, og den har da mulig ødelagt Baaden.

Im

Tro — Aander — Amuletter — Trylleformularer — Angekok’er —

Ilisitsok’er.

Angmagsalikerne tro paa, at Mennesket bestaaer af tre Dele,
nemlig: Legeme, Sjæl og «Navne» (atekata).

Legemet er selvfølgelig forgængeligt. Sjælen er ganske
lille, nemlig ikke større end en Finger eller en Haand, og boer
i Mennesket. Bliver Sjælen syg,- bliver ogsaa Mennesket sygt,
og deer Sjælen, doer ogsaa Mennesket. Angekok'er og Ilisitsok'er
9: Aandebesværgere og Hexe, kunne røve et Menneskes Sjæl.
Mennesket bliver da tung i Hovedet, han bliver syg, og det
bliver hans Angekoks Kunst at finde, hvor Sjælen er henne, og
skaffe den tilbage til Mennesket. Sjælen kan være kommen ned
til Underverdenen eller ind til Indlandsboerne, eller ogsaa kan
den Angekoks Tornarsuk, som har stjaalet den, have spist den.
Efter et Menneskes Død lever Sjælen op igjen enten under
Havet eller oppe i Himlen. I Havet er der Masser af Sæler og
Narhvaler, og i Himlen er der Ravne og Krekkeber. Der er
godt begge Steder, men dog foretrækkes det første Sted.!)

«Navnen» (atekata) er saa stor som et Menneske og træder
ind i Barnet, idet dette efter Fødslen stryges om Munden med
Vand samtidig med, at de Afdødes «Navne» nævnes. Vi have
ikke hørt saa meget tale om «Navne» hos voxne Mennesker

1) Hanserak skriver om Angmagsalikernes Tro paa Sjælen i sin Dagbog:
«Et Menneske har mange Sjæle. De største bo i Strubehovedet og i
Menneskets venstre Side og ere smaabitte Mennesker paa Størrelse som
Spurve. De andre Sjæle bo i alle Menneskets andre Legemsdele og ere
paa Størrelse som et Led af en Finger. Naar Angekok'erne nu borttage
en af dem, bliver den Del af Mennesket, som derved er bleven uden
Sjæl, syg. Hvis en anden Angekok ved Undersøgelse finder Sjælen
borttaget og derefter skaffer den tilbage og indsat paany, bliver Ved-
kommende rask igjen; men, er det umuligt at faa Sjælen bragt tilbage,
døer Mennesket, og Sjælen vandrer rundt til Frygt for andre Folk.»

113

som hos Born. Man maa sorge for ikke at stade eller fornærme
«Navnen»; thi da kan den forlade Mennesket, og dette bliver
sygt. En Mand ved Navn Adlagdlak havde i sin Tid været med
til at paaklæde sin afdøde Søsters Lig. Han maatte af den
Grund ikke arbejde i Jern inde i Huset, men havde alligevel
begaaet slig Uforsigtighed. Hans Søsters «Navne» blev derfor
vred og forlod hans lille Søn, som da græd meget og fik stærk
Diarrhoe. Heldigvis opdagede Angekok'en under Angekokkunsterne
Tabet af «Navnen» og fik den hentet tilbage, da den var i
Nærheden af det fjerne, frygtede Land: Jpertit. «Navnen» frøs
der og raabte højt; derfor var det, at Barnet var sygt. Havde
«Navnen» naaet /pertit, vilde den være frossen ihjel, og Barnet
vilde være død.

Naar Mennesket døer, bliver «Navnen» liggende ved Liget i
Vandet eller Jorden, hvor det er begravet, indtil et Barn op-
kaldes derefter. Da gaaer den ind i Barnet og fortsætter Til-
værelsen der. Fortælling Nr. 22 viser, hvorledes «Navnen» i Tiden
mellem sin Tilværelse i to Mennesker vandrer igjennem en
Mængde Dyr.

Østlændingene have en afgjort Frygt for at nævne deres
eget Navn. Spurgte man dem om, hvad de hed, henvendte de
sig altid til andre om at svare for sig, hvorpaa de bekræftende
indrømmede det givne Udsagns Rigtighed. Da vi spurgte en
Moder om, hvad hendes lille Barn hed, svarede hun, at det
kunde hun ikke sige. Ligesaa lidt vilde Faderen sige det; han
yttrede nemlig, at det havde han glemt, men vi kunde faa det
at vide af Konens Broder.

Børn, der ombringes, og dødfødte Børn «komme til Himlen,
hvor de foraarsage Nordlys. Børnene tage hverandre i Hænderne
og dandse rundt i Slyngninger og Svingninger. Snart sno de
sig i Spiralform op omkring den ene Fløj, snart aabner Spiralen
sig igjen. De spille Boldt med deres Efterbyrd, og, naar de
se forældreløse Børn, løbe de hen imod dem og kaste dem
omkuld. De ledsage Legen med en hvislende, pibende Lyd.»

Xe 8

114

Den indfødte Fortæller ledsagede denne Beskrivelse med
livlige Bevægelser, hvorved han fuldstændig illustrerede Nord-
lysene som Børnenes Leg. Den førstnævnte Leg sees, naar
Nordlys vise sig som brede Baand eller Draperier, hvori de
enkelte Straaler pege mod Zenith, og som bestandig ere i
bølgeformig og slyngende Bevægelse. Boldtspillet sees, naar
enkelte Nordlysstraaler fra Baandene skyde op imod Zenith med
stor Hastighed. Børnene løbe hen imod de forældreløse og
støde dem omkuld, naar enkelte Nordlysstraaler hurtig fare i
horizontal Retning og ligesom fordrive de Straaler, som allerede
vare tilstede der.

Nordlyset kaldes efter Børnene: Alugsukat.

Angmagsalikerne tro paa Aander, som omgive dem overalt,
men de sees ikke og mærkes ikke af andre end nogle faa ind-
viede, nemlig Angekok'erne. Ved Hjælp af disse komme Aan-
derne til at skade eller gavne Menneskene. Naar Kajakmanden
færdes paa Havet, omgives han af JInersuak'er. De bo under
Havet, men have ellers samme Beskjæftigelse som Menneskene.
De ere noget bredere end Menneskene, ere kortklippede og
have ingen Næser. Angekok’erne eller de, der skulle være
Angekok’er, kunne se dem og fortælle, hvorledes de besøge
dem under Havet, hvor de altid have fuldt op af Kjød. Om
deres Oprindelse fortælles følgende: I Begyndelsen var Jorden
ganske flad, og der var intet Vand paa den; men da brast
Jorden, Vandet strømmede frem, og Menneskene styrtede ned i
Sprækkerne. Alle disse forulykkede bleve Jnersuak’er og befolke
nu Underverdenen.

Havets Dyr beherskes af en stor Kvinde, i hvis Haar der
hænger Sæler, Narhvaler etc. Naar Angekok'erne af deres
Tartok, 9: Aand, føres til hende og rede hendes Haar, komme
Havdyrene til Kysterne. En Angekok fra Sermiligak .havde en-
gang redt hende saa godt, at der i tre Aar var Overflod paa
Sæler. For nærværende Tid kan ingen af Angekok’erne rejse
til hende.

115

I Havet lever ogsaa Tornarsuk og dennes Hjælper, Aperketek.
Disse ere Dyr, der ogsaa kunne sees af andre end Angekok'er.
Afbildninger af dem findes ofte paa Fangeredskaber (Tav. XXXII
og XXXIlI).

Tornarsuk beskrives at være saa lang som en stor Sel,
men i Forhold tykkere end en saadan. Dens Hoved og Bag-
laller ligne Sælens, medens Forlallerne ere længere, nemlig som
en Mands Arm, men dog tykkere end en saadan og ende i
Finner!). (Se $. 150). Den beskrives ofte at have røde Arme
og vere rod om Munden. Tornarsuk svommer hurtigt nede ved
Bunden af Havet?). |

Aperketek kan blive indtil to Alen lang. Den er sort og
har store Knivtenger i Hovedet. Begge disse Dyr staa i
Angekok'ernes Tjeneste. De ere hverken gode eller onde
Aander, men lystre deres Herre.

Indlandet beboes af 7zmersek'er og Erkilik'er.

Timersek'erne have Menneskeskikkelse, men ere meget større,
nemlig såa høje, som en Konebaad er lang. Deres Sjæl alene
‘er saa stor som et Menneske. De leve af Jagt, dels efter
Landdyr, som Rener, Ryper, Harer og Reve, der dræbes med
Buer, dels efter Havdyr, nemlig Sæler, som fanges i Garn, og
Narhvaler, som harpuneres ved smalle Sunde. Som oftest ligge
de i Strid med Menneskene og røve undertiden enkelte af disse;
men de kunne dog ogsaa leve paa en venskabelig Fod med
dem og endog holde Konebyining med dem. De have ikke
Kajak'er; men Mændene komme af og til om Foraaret, naar
deres Forraad slipper op, ud til Havet for at fange og sees da
af Angekok’erne. En Fangst af to store Remmeseler kan de
bære hjem med ind i Landet i en Sælskinds Pose. (Se For-
tellingerne Nr. 7; 12, 13, 28).

1) I Вауз Expedition til Point-Barrow $. 42 omtales, at «the invisible spirit
(Tuña)» til sine Tider er synlig, og at gamle Mænd beskrive den som
lignende den øverste Del af en Mand, men meget bred og havende et
meget stort Hoved og lange «fangs».

2) Efter Beskrivelsen antager jeg, at det er en Blæksprutte.

Se

116

Erkilikerne ere foroven som et Menneske og forneden som
en Hund. De bo paa Indlandsisen og staa paa en fjendtlig
Fod med Menneskene. (Se Fortælling Nr. 18).

Man fortæller, at Zimersek’er, Erkilik’er og Kavdlunak’er 9:
Europeere, have samme Oprindelse, idet de nemlig ere Afkom
af en Pige og en Hund. (Se Fortælling Nr. 20). Af den Grund
have vi Kavdlunak’er, ingen Sjæle, eller i det højeste Hunde-
Sjæle, hvorom Angmagsalikerne have udtalt sig til vore med-
rejsende Grønlændere.

Af andre Væsener, som bo paa Jorden, skal jeg kun nævne:
Gobajak'er (Fortælling Nr. 41), der ere tykmavede Fruentimmere
med Jernnegle; /gallik’er, der bære store Gryder, hvori hele
Sæler kunne koges; WNerrasejoter, der ikke have Haar, ere
nøgne og skrige, samt have en Kniv i Haanden; Makakajuik'er,
der ikke have Haar, og som røve S#lhunde!); samt 7arajuatsiak'er,
der ere Skygger og staa i Angekok'ernes Tjeneste.

Langt ude i Havet mod Øst ligger en stor Ø, som hedder
Akilinek. Ikke alene Beboerne, men ogsaa Dyrene skildres der
som umaadelig store. Angekok’erne foretage af og til Rejser
derhen. Akilinek-Beboerne synes at staa paa en lignende Fod |
med Menneskene som Timersek’erne. (Se Fortælling Nr. I og 33).

Man fortæller, at Kajariak’er ere en Slags store Kajak'er,
som benyttes af fjendtlige Mennesker. Naar en saadan ligger
ved Siden af en Kajak, er den saa stor, at Manden, der sidder
i den, kan stikke Aaren ind under Remmen paa Kajak'en og
løfte denne tilvejrs, og han skærer derefter Armene af Kajakmæn-
dene. Deres Fartøjer ere af Træ og buttede i begge Ender.

1) Hanserak beretter i sin Dagbog følgende: «Naar Østlændingene ved
Angmagsalik-Fjordens Munding, fortælle de, ere ude paa Fangst og
miste deres Fangeblære efterat have sat deres Harpun fast i en Sæl,
saa tage en Slags Mennesker, der bo ovenpaa et meget højt Fjeld, lidt
Nord for os, og som hedde Makukat, den harpunerede Sæl, paa hvilken
Blæren er mistet. Naar nemlig Manden, som harpunerede den, begynder

at raabe, gaa de hen paa Bunden af Havet og hente det Dyr, han skulde
have fanget.»

117

Himlen er ogsaa befolket med Aander. Af dem skal jeg
kun nævne Sol, Maane, Jupiter og Vega. Om Solens og Maa-
nens Oprindelse haves den samme Fortælling som hos andre
Eskimoer (Fortælling Nr. 10). Jupiter ansees for at være Solens
Moder; den er meget farlig for Angekok’erne at komme nær,
naar de skulle rejse til Maanen. Vega, som kaldes Nelarsik,
er ligesom Maanen Solens Broder. Om Maaden, hvorpaa den
kom til Himlen, haves en lignende Historie som om Maanen.
Den gjør Menneskene megen Gavn, idet den angiver Tiden,
naar det er mørkt, ligesom Solen, naar det er lyst. Den
staaer i det hele taget Menneskene bi i mange Retninger. Om
Maanen haves iøvrigt mange Fortællinger. (Fortællingerne 16,
30, 31 og 34).

Ogsaa Vindene have deres Herskere, til hvem Angekok'erne
maa rejse, for at det kan blæse eller ophøre at blæse.

Disse Aander, foruden mange flere, dyrkes ikke paa nogen-
somhelst Maade, men for at sikre sig imod, at de skulle skade,
bære alle Folk de mest forskjelligartede Ting som Amuletter,
som de tro kunne hjælpe dem mod Sygdom og Farer og
sikre dem et langt Liv. Amuletter tjene ogsaa i andre Øje-
med, nemlig til at opnaa enkelte Ønskers Opfyldelse.

Amuletterne bæres af Mændene, hvad der allerede ovenfor
er nævnt, som oftest i Skindselen over Brystet eller indsyede i
Anorak'en, og af Fruentimmerne i Haartoppen eller indsyede i
Snippen foran paa Pelsen.

Valget af Amuletter er aldeles vilkaarligt og bæres paa alle
Slags Maader. Gamle Folk give de Yngre Raad om, hvad de
skulle søge efter til Amulet, og hvorledes de skulle bære den.
Som Exempler paa Amuletter skal jeg nævne, at Kutuluk i
Skindselen havde indsyet en Ømmerttunge og hans Farmoders
Haarbaand. Hans Søn Napardlugok bar en Splint af sin Bed-
stemoders Lampefod indsyet i sin Sele. Da han blev syg,
hængte Faderen et tørret Revehoved over hans Hoved. Denne

118

Ræv var det første Dyr, som Napardlugok fangede som Barn.
Ukutiak havde saavel i Hus som i Telt en Ronnebergren
stikkende i Taget over sit Hoved. En Dreng, der spyttede Blod,
og hvis hele Familie var brystsvag, havde en Sælhunde-Blodprop
indsyet foran paa Brystet i Anorak'en. Mange have siddende i
Skindselen en mandlig og en kvindelig Figur, der ere udskaarne
af Træ, som er taget i Husgangen. Den kvindelige Figur bæres
paa Brystet, og den mandlige paa Ryggen, medens mindre
Træstykker anbringes under Armene. Naar et Fruentimmer bliver
frugtsommelig, bruges særlige Amuletter, for at Barnet skal
blive en Dreng, f. Ex. en Splint af den midterste Teltstang,
eller en Knast af en Konebaadstotte. Folk, der ere tilbøjelige
til at faa Epilepsi, bære som Amulet en Revesnude. Born
gives undertiden en Amulet af «Solens Urin», en rød Lavart,
«hvorved de komme til at lyse bagpaa, saa at Jnersuak’erne
kunne se dem og træde i Forbindelse med dem, uden at de
behøve at lære at blive Angekok». (Anvendelsen af Amulet sees
i Fortællingerne Nr. 2, 3 og 35).

Til Overtro, der er beslægtet med Amuletvæsenet, maa
endvidere henregnes adskillige andre Ting, f. Ex. Tatoveringen,
Maaden, hvorpaa Haaret bæres i Forbindelse med Pelsens Snit,
og Baandet om Overarmen, som alt er nævnt tidligere. End-
videre skal nævnes, at de Indfodte ofte, naar de solgte os
brugte Fangeredskaber eller hele Skind, afskar en ofte højst
ubetydelig Stump, som de opbevarede. En Mand, der havde
solgt os sin Aare, blev om Foraaret syg. Da han derefter saae
Lejlighed dertil, afskar han en Splint af Aaren og udtog nogle
af Bennaglerne, hvormed Beslaget var fastgjort").

Angmagsalikerne tillagde vore anthropologiske Maalinger en
overnaturlig Kraft, uden at jeg selv har villet give Anledning til
en saadan Tanke hos dem. Det var især de Gamle, eiler de,

') Hanserak skriver i sin Dagbug: «Naar Østlændingene havde kjøbt en
Jernpil eller Kniv, bortbyttede de den, hvis de ved Kjøbet af den havde
betalt med Skindet af en af dem selv fanget Sel».

119

der havde en Skavank, der udtalte sig derom. En Mand sagde,
da jeg var færdig med at maale ham: «Ja, nu vil jeg ogsaa
haabe, at Haanden bliver rask igjen!» Hans Haand havde
i lange Tider været stiv og smertefuld i Leddet. Naar jeg bad
dem om en Lok af deres Haar, sagde de gjerne, at deres Fader
havde sagt, de maatte aldrig lade sig klippe, fordi de havde
Snip paa Pelsen, thi ellers vilde de de. Der er ingensinde
tidligere klippet et Haar af deres Hoved. Flere yngre Mænd
lode mig dog i Smug tage en Lok, men saa at Familien ikke
fik det at vide. Da den gamle Äutuluk, der ellers var fuld-
troende i alle Retninger, først tillod mig at klippe en Lok af,
idet han sagde, at saa vilde nok den Gigtsvaghed, som han
led af, gaa bort, havde de fleste Andre heller ingen Betænke-
ligheder. Det hændte dog en Gang, at en Mand, Angekok’en
Sanimuinak, under sin Sygdom sendte Bud til mig efter den
Lok, han i sin Tid havde givet mig Tilladelse til at klippe af
ham; thi han var bange for, åt han ellers døde.

For ikke at vække Vrede og Misfornøjelse maatte jeg ofte
«borttage Sygdomme» fra Folk ved at tage dem med Haanden
paa Hovedet, og derefter gjøre en Bevægelse, som om jeg bort-
kastede noget. Dertil udtalte den nærmeste Slægtning det
Ønske, at der maatte være Kraft i min Handling.

Foruden Amuletter og de Skikke, som iagttages for at be-
vare et langt Liv, bruges ogsaa af overnaturlige Midler: Sekatit
9: Trylleformularer og Tryllesange.

Trylleformularerne anvendes under Sygdom og Sult og for
at afværge Farer. De kunne tillige bruges til Hjælp mod Fjender,
idet de kunne bringe Sygdom, Skade eller Død over disse.
Anvendelsen af dem sees i Fortællingerne 3, 7, 21, 24, 25.

Trylleformularerne ere meget gamle og overleveres i Reglen
fra den ene Slægt til den anden ved Salg. De ere mest virk-
somme første Gang, man bruger dem, og tabe efterhaanden
deres Kraft, hvorfor man ikke maa bruge dem, uden man er i
Fare, eller naar de overleveres til en Anden. Der maa ved

120

Overleveringen ingen Uvedkommende være tilstede, og, for at
de skulle hjælpe noget, maa de betales strax, samt meget dyrt,
hvis der skal være Kraft i dem; men saa kunne de ogsaa gjøre
Ihændehaveren stor Nytte. Betalingen kan f. Ex. være: Pilejern,
Lændserspids eller andre kostbare Jernsager. Da de nødigt
ville bruge dem uden Nødvendighed, er det meget vanskeligt at
faa dem at høre.

Kutuluk har en Formular, som han har brugt engang under
en Sygdom, og som hjalp ham, saa at han blev rask. Den
samme kan bruges under alle Farer, som staa i Forbindelse
med den Indfodtes Erhverv, ligesom ogsaa for at forhindre
Hungersnod. Andre kunne ogsaa bruge den samme til at skade
Folk med eller slaa andre Folk ihjel med, «men det vil han
ikke bruge den til».

Af en Mand, der nu er død, har Uitinak lært eu Trylle-
formular, som han solgte os (se Nr. 52). Han har kun brugt
den een Gang, da han havde været syg i 10. Dage og var ner-
ved at de. Fire Dage efter blev han rask. Trylleformularerne
fremsiges langsomt i en dæmpet, mystisk Tone, men Betydnin-
gen af Ordene kjendes ikke. Saa vidt vi have bragt i Erfaring,
begynde de alle med «йа — ya». Nogle ere korte, andre lange.
De Indfodte tænke sig ingen Aand i Forbindelse med Formu-
laren og vide ikke, paa hvad Maade de virke, idet de sige, at
det kun er Ordene selv, som have Kraft. - Angekok’erne for-
tælle, at de se ud som oppustede Tarme.

Tryllesangene (se Nr. 51) synges paa samme Maade som
Trommesange uden Tromme. Deres Ord forstaaes, og Anven-
delsen af dem er mere offentlig end Trylleformularernes. De
benyttes Г. Ex., naar en Yngling første Gang faaer Kajak eller
forste Gang kommer hjem med Fangst.

Som tidligere omtalt, ere Angekok’erne de eneste, som
kunne se og have Omgang med Aanderne. Alle kunne blive
Angekok eller efterligne Angekokkunsterne, men de, som skulle

’ 121

staa i Ry for at at være gode Angekok’er, maa være særlig
behændige og have snilde, forslagne Hoveder.

Angekoklærlingerne lære af de ældre Angekok’er, hvorledes
de skulle bære sig ad med at blive Angekok, eller, som de
udtrykke sig, «hvorledes de skulle søge efter det, som kan
sætte dem i Forbindelse med Aandeverdenen». Der er ofte to,
som lære sammen at blive Angekok. Lærlingen begynder med
paa et bestemt, ensomt Sted, i en Kløft eller Hule, at gnide
en Sten rundt med Solen ovenpaa en anden Sten. Dette gjøres
tre Dage efter hinanden, da, fortælle de, kommer der en Aand
frem fra Klippen. Den vender Ansigtet mod Solens Opgang
og spørger, hvad Lærlingen vil. Denne døer da under de
skrækkeligste Kvaler, dels af Angst, dels af Overanstrængelse;
men senere påa Dagen lever han dog op igjen. Dette gjentages
saaledes tre å fire Aar, i hvilken Tid Lærlingen træder i For-
bindelse med adskillige Aander, 7artok'er, som træde i hans
Tjeneste. Nogle af disse skal jeg her nævne:

Tarajuatsiak'er 9: Skygger, der ere mindre end Mennesker
og have et spidst, skaldet Hoved. Angekok’erne kunne sende
dem hvorsomhelst hen for at udføre, hvad der bliver dem paa-
lagt, f. Ex. til en Vinds Herre for at faa dennes Vind til at
blæse, eller for at røve en Sjæl, eller skaffe en Syg dennes
Sjæl tilbage. Jnersuak’er og Timersek’er drive Angekok’erne Om-
gang med. Jnersuak’er kunne, som Havets Aander, hjælpe til, at
Havdyr komme til Kysterne. Timersek'erne kunne bruges til at
røve og bortføre Sjæle.

De fleste Angekok'er have en Amortortok !) til Tartok.
Den optræder under Angekokkunsterne som et Slags Orakel,
idet den bringer Nyheder langvejs fra og besvarer forelagte
Spørgsmaal. Den har sorte Arme og er farlig at komme nær,
naar den under Kunsterne kommer ind i Huset; thi de Menne-
sker, den kommer til at rore ved, blive sorte og de. Den gaaer

1) Hanserak kalder dette Væsen: Kimarrat.

122

med tunge Skridt og brøler «amo». Et lignende Væsen, som
fungerer paa samme Maade, brøler «unga». Det hedder Unga-
tortok og er paa Størrelse som et lille Barn.

Ligeledes fortælle alle Angekok’erne om Angekokbjørnen.
Den er meget større end en almindelig Bjørn, men saa mager,
at alle Ribbenene kunne sees paa den. Den erhverves ved
Slutningen af Læretiden, idet den opspiser Angekok'en med
Hud og Haar. Bagefter kastes han op igjen, Ben for Ben,
indtil hele Skelettet er samlet. Dette faaer da Kjød paa og bliver
levende igjen (se Sanzmuinak's Fortælling om, hvorledes han blev
Angekok, Nr. 46).

Hver Angekok har sin Tornarsuk og Aperketek, der ogsaa
fungere som hans Aander. Tornarsuk besvarer Spørgsmaal,
som henvendes til den, og spiser de røvede Sjæle, hvorfor den
ofte er ganske rød af Blod"). Aperketek er Mellemmand mellem
Angekok’en og hans Tornarsuk; han modtager Spørgsmaal til
og afgiver Svar fra Tornarsuk?)

I den Tid, Lærlingen søger at faa Omgang med Aanderne,
maa han holde en særlig Diet, nemlig ikke spise Indvolde af
Dyr, tillige maa han ikke arbejde i Jern og fremfor alt
ikke „aabenbare for nogen, at han lærer at blive Angekok. I
Læretiden tilegne de sig et særegent Sprog, som de sige, at de
lære af Jnersuak’erne.

Hvis de, efterat Læretiden er til Ende, ikke give sig til-
kjende som Angekok'er, da kunne de ikke blive det, men maa
arbejde paa at blive 7/zsitsok'er 9: Hexe, som ere meget
frygtede og hadede. Læretiden beløber sig ofte til en halv
Snes Aar.

For at være en dygtig Angekok, der kan lade saa mange

1) Den Betydning, som gamle Forfattere fra Vestkysten af Grønland have
tillagt Tornarsuk, nemlig at han skulde være et Væsen, der stod som
Herre over Tornak'erne, have vi aldrig kunnet erfare noget tilsvarende om.

2) I «Udtog af Missionair P. Kragh's Dagbog, Iste Del Side 96, nævnes
«apersortut — Hexe, som adsporge Aanden».

123

Tartok’er optræde som muligt, er det nødvendigt, at have et
godt Skuespillertalent. Tillige maa man være meget behændig,
have stor Fingerfærdighed og Svar paa rede Haand samt Evne
til at gjøre et dæmonisk, mystisk og nervepirrende Indtryk paa
Tilhørerne.

De rigtige Angekokkunster foregaa kun om Vinteren, naar
Folkene bo i Hus. Om Sommeren kaste Angekok’erne sig kun
tilbage paa Brixen og lade sig tildække af et Skind. I denne
-Stilling komme de i Extase, i hvilken deres Aander tale igjen-
nem dem, og i hvilken de kunne se Syner.

Naar Angekokkunsterne foretages i Huset, sætter Angekok'en
sig foran Husindgangen med Fødderne mod Indgangen og hvi-
lende paa det nederste af knastørre Skind, der hænge for denne.
Armene surres stramt paa Ryggen, saa at der ofte sees Saar ved
Haandleddene, og ofte bindes tillige Hovedet ned mellem Benene.
En Rem trykkes fast ned over Hovedet, hvorefter der siges, at
det bliver ganske lyst for Angekok'en, selv naar alle Lamperne
ere slukkede. De fortælle, at hele deres Legeme nu bliver stivt
og foleslost. Fødderne ryste krampagtigt og frembringe der-
ved Raslen af Skindene. Undertiden kunne Angekok’erne slet
ikke bringes i denne Tilstand, ligesom de ogsaa meget let kunne
udrives af den. Da der f. Ex. blev kastet en Jordklump paa
Kunit, medens han gjorde Angekokkunster, ophørte han øjeblik-
kelig, og Lamperne bleve tændte. 'Trommen med Trommestok
lægges ved Siden af Angekok’en og benyttes under Forestillingen
af Tartok'en og dandser trommende af sig selv rundt omkring
Angekok’ens Hoved. Den bestaaer af en Træring, over hvilken
er spændt Maveskindet af en Bjørn eller stor Sæl og er for-
synet med et Haandtag. Den slaaes med Stokken paa Randen
af Treringen. De mindre behendige Angekok’er bagbindes
ikke; men tilkalder Tartok’en og faaer Trommen til at dandse
ved at slaa paa en Stump Remmesel-Skind, som holdes i
Haanden. Lamperne slukkes altid under Kunsterne, dog er
det undertiden ikke mørkere, end at Tilskuerne til Nød

124

kunne se Trommen dandse af sig selv omkring Angekok’ens
Hoved. Tartok’erne kunne ikke sees, men desto bedre kunne
de høres. Der er kun sjeldent mere end een Tariok inde ad
Gangen, og han taler gjennem Angekok’en i et særegent Sprog
til Tilhørerne.

Jeg skal her beskrive en saadan Forestilling hos vore
Naboer, hvor Sanimuinak (Fig. 2 og Tav. VII) gjorde Angekok-
kunster.

Efter en Times Ventetid, under hvilken Angekok’en laa i
Mørke ganske rolig bagved paa Brixen, blev alt gjort færdigt.
Nye, knastørre Vandskind bleve hængte for Husindgangen, og
andre Skind for Vinduet over Døren, medens de øvrige Vinduer
ikke tildækkedes, idetmindste ikke det, udfor hvilket vi sade.
Efterat Gulvet omkring Husgangen omhyggelig var fejet og af-
gnedet, og all Smuds fjernet mellem Gulvstenene, blev et dob-
belt sammenlagt Skind med Haarene paa lagt omhyggeligt
tilrette foran Dørforhænget. En stor, flad Sten blev henlagt
tilhøjre for Døren, saa at den dækkede Hulningerne i Gulv-
stenene. Efterat Trommen var fugtet!), blev den tilligemed
Trommestokken henlagt paa den flade Sten. En lang Kobberem
med Haarene paa blev efter alle Kunstens Regler gjort blød
ved Gniden, Strækning etc.

Endelig kom Sanimuinak frem. Han gik som i Drømme,
ligesom en Martyr, uden at se tilhøjre eller tilvenstre, og satte
sig paa Gulvskindet. Den flade Sten og Trommen anbragte
han meget nøjagtigt. Haaret bandtes sammen bagpaa, og en
Kobberem trykkedes ned over Panden. Manden, der havde
beredet Kobberemmen, bagbandt nu Angekok’en med den lige-
fra Hænderne til Albuerne og snorede Remmen til, saa at
Hænderne bleve ganske blaa. Under denne Proces stønnede og
pustede Angekok'en, som om han laa under for en svær Magt.
Da han saae, at jeg med Interesse fulgte Surringen af Armene,

1) Trommen fugtes altid, førend den benyttes, for at give smukkere Klang.

125

sagde han til mig i en ynkelig Tone, at jeg kunde jo se, at
det vilde være umuligt for ham at løsne den. Mig anvistes der
Plads paa et Skind paa Gulvet, hvor der var kjøligst at sidde,
medens alle de øvrige efterhaanden krøb op paa Brixene. Der-
efter slukkedes Lamperne, først den, der var længst tilvenstre
for Angekok'en, derefter den næste i Rækken, saa at den længst
tilhøjre slukkedes sidst.

Strax paakaldtes Aanderne ved Raabene: «(oil goi goi goi!»
— snart af een Stemme, snart af flere, snart fra den ene Kant
af Huset, snart fra den anden. Under dette pustede, stønnede
og sukkede Angekok'en stærkt. Pludselig begyndte Vandskindet
for Indgangen at rasle som bevæget af en stærk Vind. Trom-
men begyndte at røres, først langsomt, men efterhaanden hur-
tigere. Nu fulgte der Støj og Larm af alle Slags: raslende,
susende, klaprende Lyd, snart som paa Maskinværksteder, snart
som af Lokomotiver og snart som af store flyvende Væsener.
Under den forfærdeligste Larm rystedes undertiden Brix og
Vindueskarm. Snart hørte man Angekok'en, liggende under for
en svær Overmagt, stønnende, klagende, skrigende, hvinende,
hviskende; snart hørte man Aander, af hvilke nogle havde grove,
andre spæde, andre læspende eller pibende Stemmer. Ofte
hørtes en djævelsk, skrattende og haanende Latter. Stemmerne
lode snart ovenfra, snart under Jorden, snart i den ene Ende af
Huset, snart i den anden, snart udenfor Huset eller i Husgangen.
Raab af: «hoi! hoi! hoi!» tabte sig som i den fjerneste Afgrund.
Med en umaadelig Færdighed brugtes Trommen, ofte gaaende
rundt i Huset, og især dvælende over mit Hoved. Til Trommen
lød ofte Sang, der af og til var dæmpet, som om den kom
fra Underverdenen. Smuk Kvindesang hørtes undertiden fra
Baggrunden. Efter en øredøvende, klapprende, raslende og
susende Larm blev det pludselig ganske stille, og nu kom det
frygtede Uhyre, Amortortok, ind. Det har, som omtalt, sorte
Arme, og hvem det kommer til at røre ved, -bliver sort og maa
dø. Det gik med tunge Skridt omkring i Huset og paa Brixen

126

og brolede: «a—mo! a—mo!» Alle flygtede til de fjerneste
Kroge paa Brixen af Frygt for, at Uhyret skulde komme til at
røre ved dem. Det dvælede iserdeleshed hos mig, brelede mig
ind i Ørene og søgte at rive Skindet, hvorpaa jeg sad, fra mig,
for at faa mig op i en Krog til de andre Folk, men opnaaede
kun at rive Skindet istykker. Efter dette Væsen kom et andet,
der skreg som en Ræv. En af Tartok’erne udtalte, at der lug-
tede, som om der var Kavdlunak'er tilstede, og forhørte sig
meget omstændelig om os. lovrigt forstodes ikke noget af
Aandernes Sprog.

Husværten, Kutuluk, spurgte mig nu, vistnok paa Tartok’ens
Opfordring, om jeg ikke var træt af Kunsterne for den Aften,
da man i såa Fald kunde vente med Resten til en anden Aften.
Da Kunsterne havde varet omtrent en Time, og der var kvælende
varmt i Huset, kunde jeg ikke nægte det, hvorfor Tartok’en
blev underrettet derom. Den kunde imidlertid ikke saa hurtig
rive sig løs; Tilbagegangen var langsom og ikke nær saa larmende
som Indtredelsen. Efter længere Tids Forløb spurgtes der, om
man nu maatte tænde Lamperne, hvorpaa Sanimuinak med sin
egen naturlige Stemme svarede, at hans Tartok endnu var til-
stede. Foresporgeren havde antaget, «at den var gaaet; thi
Trommen lød ikke mere?» Hertil svarede Sanimuinak, at «der
maatte være En, som havde rørt ved Trommen, siden Tartok’en
ikke vilde tromme.» Snart efter begyndte Trommen dog igjen,
og Tilbagetoget gik for sig under Raslen af Skind og hendøende
Sang. Lamperne tændtes i modsat Orden af den, i hvilken de
slukkedes, og Alle sade som før Forestillingen. Angekok’en
sad badet i Sved paa samme Sted som ved Begyndelsen. Hans
Hænder vare bagbundne paa samme Maade, men ikke nær saa
godt som tidligere.

De fleste Mænd og halvvoxne Drenge kunne udføre alle
disse Kunster, nemlig frembringe de forskjellige larmende Lyd,
Trommedandsen og Røsterne fra Underverdenen, men de sige,
at «det kun er Leg, som de gjør for Tidsfordriv, og hvorved

127

det Hele gaaer naturligt til, medens Aanderne besørge alt for
Angekok’erne. »

Naar vi spurgte Angekok’erne om, hvorledes de udførte
deres Kunster, forhorte de sig forst, om vi troede paa dem.
Svarede vi, at vi ikke vidste, hvad vi skulde tro om det, fortalte.
de en Mengde Logne og Usandsynligheder. Svarede vi derimod,
at vi ikke troede paa dem, vare de meget villige til selv at
aabenbare os alle Hemmeligheder og Kunstgreb og erklerede,
at de ikke duede noget som Angekok’er; thi alt, hvad de ud-
forte, var Leg. Men samtidig udtalte de dog deres Tro paa,
at andre Angekok’er kunde за i Forbindelse med Aande-
verdenen.

Sanimuinak, der var Angekok og Zlisitsok, og som fra Be-
gyndelsen fortalte os en Mængde Løgne om sine Kunster,
aabenbarede efterhaanden alle sine Kunstgreb for os, da han
merkede, at vi ikke troede paa ham. En Dag kom han og
forærede mig sin Tromme, men bad mig om at ville hjælpe
ham til Gjengjeld. Han havde nemlig nogle Fjender paa den
modsatte Side af Fjorden, om hvilke han ogsaa fortalte mig, at
de vare mine Fjender, nemlig hans tidligere Hustru med Moder
og Ægtefælle. Disse Folk hadede ham og havde derfor hexet,
for at han skulde de. Han ønskede nu, at jeg skulde give ham
et hvilketsomhelst Ord, som han da vilde benytte imod sine
Fjender for at skade dem. Jeg sagde, at jeg ikke kunde hjælpe
ham med Trylleord, ligesaalidt som andre kunde skade ham
med Hexeri. Dette troede han aabenbart ikke, men svarede,
«at han ikke skulde sige det til nogen, at jeg havde hjulpet
ham; men jeg maatte hjelpe ham, thi han vilde betro mig, at
han hverken kunde hexe eller tale med Aander eller helbrede
Folk. Det var altsammen noget, han bildte Folk ind; men han
var overbevist om, at Andre kunde have Samkvem med Aan-
derne». Selvfølgelig var det under dybeste Tausheds Løfte fra
min Side, at han gjorde os disse Tilstaaelser og aabenbarede
os Angekok’ernes Hemmeligheder. Jeg maatte love ikke at ville

128

fortælle det til Nogen, førend jeg kom til Landet hinsides
Havet.

= Fire Maaneder senere blev hans Kone syg. Han hen-
vendte sig til mig, for at jeg skulde helbrede hende. Jeg saae
mig imidlertid ikke istand til at opdage, hvad hun fejlede, og
kunde derfor ikke give hende noget Middel. Sanimuinak troede
ikke, at jeg var magtesløs overfor Konens Sygdom og sagde,
at han nok skulde betale mig godt. Efter min gjentagne Næg-
telse sagde han til mig, at han vilde gjøre Angekokkunster, og,
hvis Konen derefter blev rask, vilde han tro paa Kunsterne.

Sanimuinak's Broder, Narsingertek, var ogsaa Angekok. Da
jeg spurgte ham, om han var Angekok, svarede han undvigende,
at han kunde gjøre nogle Kunster. Jeg gjorde da den Be-
mærkning, at hans Broder Sanzmuinak altsaa var større Angekok.
Saasnart Narsingertek mente at have bemærket, ‘at vi troede paa
Sanimuinak’s Historier og Kunster, begyndte han at fortælle
os om alle sine Aandesyner. Medens Broderen efterhaanden
indviede mig i alt, Angekokvæsenet vedrørende, holdt Nar-
singertek stadig paa sin Værdighed. Skjendt han ikke kunde
udrette mange Kunster, holdtes han dog i Ære som Angekok ;
thi Husherren, den gamle hæderlige Xutuluk, havde engang selv
seet Narsingertek i Folgeskab med sin Tartok, en Inersuak, ude
påa Havet. Kutuluk havde tillige flere Gange havt en daarlig
Arm, som var blevet helbredet ved Warsingertek's Kunster.

Det første, vi hørte om Angekok'er ved Angmagsalik, var,
at de vare nogle store Løgnhalse. Mange Folk gjøre ogsaa
Nar af dem og deres Færd; men til Trods herfor tro dog de
fornuftigste Folk paa deres Forbindelse med Aandeverdenen, og
Angekok'erne tro ofte paa hverandre indbyrdes, uden dog at
vide, paa hvad Maade Kunsterne kunne virke. Jeg anseer det
derfor ikke for umuligt, at man bagvaskede Angekok'erne for
at insinuere sig hos os; thi Rygtet om Europæernes tidligere
Optræden overfor Angekok'erne har mulig naaet op til dem.

Angekok'erne nyde ingen særlig Agtelse eller Ærbødighed af

129

de andre; men man troer paa dem af Frygt for den Skade, som
de kunne gjøre ved deres Kunster.

Man vil se af det Foregaaende, at Angekok-Forestillin-
gen mest bestaaer i Vedkommendes Evne til at gjøre saa
megen Larm og Spektakler som muligt og i at tale paa
kunstig Maade og under kunstige Lydforhold. Naar der
siges, at Trommen af sig selv dandser rundt om Hovedet paa
Angekok’en, da bestaaer det i, at Udøveren med Haanden
fører den rundt, dunkende sig selv med Haandtaget paa Hovedet,
hvorved det lyder, som om Trommen slaaes. Medens Trommen,
naar Lamperne ere tændte, aldrig slaaes paa anden Maade end
med Stokken paa Randen af Træringen, saa udføres Tromningen
under Angekokkunsterne ved at rokke Trommen paa den flade
Sten, hvilket kan gjøres med Albuen eller Benet, hvorved
Hænderne blive frie, og det lyder, som om Trommestokken
brugtes med en utrolig Færdighed. Naar Angekok’en slaaer paä
den løse, flade Sten, hvorpaa Trommen ligger, giver det en
meget dump og mystisk Klang.

Rebet, hvormed Angekok'en surres, bindes i en Slags Lokker,
som vel strammes særdeles haardt, men som kunne løsnes og af-
smøges ved at tvinge Armene længere sammen, saa at det gjøres
muligt at arbejde Hænderne fri.

Ved at tale og synge ned mellem de hule Rum under store
Sten, idet man lader Lyden følge langs med Trommestokken, frem-
bringes Roster fra Underverdenen. Sanimuinak gav en Aften i
vort Hus ved tændt Lampe Prøve paa Bugtalen, idet han lod
sin Zartok tale udenfor Huset. De knastørre Skind, der hænge
for Indgang og Vindue, kunne selvfølgelig frembringe en højst
besynderlig og stærk Larm.

Som sagt, Angekok'ens nærmeste Hensigt med Kunsterne
er at fremkalde et dæmonisk, nervepirrende og mystisk Indtryk
paa Tilhørerne. Som Bevis paa det Indtryk, som Angekok’erne
gjøre ved deres Kunster, kan følgende Tildragelse tjene. Nar-
singertek's Specialitet under hans Angekokkunster var at se en

x. 9

130

Dodning (Kardlimaetek), der stod paa Klippen mellem Hedninge-
huset og vort Hus, og som, fortalte han, var fulgt med os fra
Landets Sydspids. Endskjendt vor Besætning var meget bange
for Spøgelser, morede Kunsterne dem dog i en saadan Grad,
at de ikke kunde holde sig fra at gaa hen til dem. De
saae Trommen dandse af sig selv omkring Narsingertek’s Hoved
og hørte et Spøgelse, nemlig Dodningen, udenfor i Husgangen.
Det vilde ind, men Angekok’en forbød det Adgang. Rædsel
betog vor Besætning, og de kom hjem aldeles bestyrtede og
fuldstændig overbeviste om Angekok’ernes Forbindelse med
Aandeverdenen og. om Dødningen, der havde rejst med os.
Som oftest gjøre Angekok'erne deres Kunster for Fornøjelse,
idet man dog forbinder den Tanke dermed, at de bringe god Fangst
til Huset. De Dage, hvorpaa der er fanget, plejer man ikke at
holde Angekokkunster. Tillige påakaldes Angekok'ernes Hjælp
for at skaffe en bestemt Vind. Han maa da sammen.med sin
Tartok rejse til denne Vinds Herre. Endelig hjælper han i alle
Sygdomstilfælde. Han fungerer dog ikke som Læge, idet han
ikke kjender et eneste Lægemiddel eller kan give et eneste
Raad for Sygdomme, ligesaa lidt som han kan udføre Opera-
tioner; men under Forestillingen undersøger han den Syges
«Sjæl». Alle Sygdomme, mener man nemlig, bestaa i, at Sjælen
er beskadiget eller er den Syge berøvet af en Zlisitsok eller
Angekok, eller paa en eller anden Maade er bortkommen. Det
er derfor Angekok'ens Sag at se, hvor den er henne og skaffe
den tilbage igjen. Hans 7artok siger, af hvad Grund Mennesket
er sygt, om Sjælen skulde være kommet noget til eller skulde
være røvet: Angekok’en maa da sammen med sin Tartok fore-
tage vidunderlige Rejser til Underverdenen eller Horizonten for
at skaffe Sjælen tilbage igjen. Undertiden sender hån dog og-
såa kun en af sine Tartok'er afsted for at hente den tilbage,
og det kan i saa Tilfælde stundom vare flere Dage, inden
Tartok'en kan komme igjen. Er der hændet Sjælen nogen

131

alvorlig Skade, f. Ex. hvis den er spist af en fjendtlig Angekoks
Tornarsuk, da maa Mennesket do!).

Til Sygdomme regnes ogsaa, at en Mand ikke kan fange
Seler, eller at en Kone ikke kan faa Born. I sidste Tilfælde maa
Angekok’en, hvis han er tilstrækkelig duelig, foretage en Rejse
til Maanen, hvorfra et Barn kastes ned til Konen, som derefter
bliver frugtsommelig. Efter at have foretaget denne besværlige
Rejse, har Angekok'en Ret til at sove hos Konen.

Naar en Angekok har udført sine Kunster for at helbrede
en Syg, er Betalingen en nødvendig Betingelse for, al Kuren -
skal lykkes. Dog erlægges den ikke for Angekok'ens Ulejlighed,
men for Tartok'ens. Angekok’erne bestyre kun Gaverne. Be-
talingen retter sig naturligvis efter den Syges Formue. Som
Exempler paa Betaling skal jeg nævne, at vor Nabo Sanimuinak
for Sygehelbredelse i Vinter har faaet: en Slæde, en Hund, en
Harpunspids af Narhvaltand, en Haandfuld kostbare (nemlig

') Hanserak fortæller 1 sin Dagbog følgende om Angekok'ernes Luftrejser:
«De binde Angekok'en om Haandlede og Arme som en, der skal hexe,
og saa bøje de ham krum ved at binde ham stramt fra Halsen til
Knæerne. Da dette er meget smertefuldt for ham, kan han ikke selv rejse
sig op, og derfor, sagde de, sætter hans Tromme sig selv i Bevægelse,
gaaer hen og løfter ham i Vejret ved Hovedet, saa at han kommer til at
sidde ор, og løftende ham derefter paa samme Maade ор ved hans Bag,
faaer den ham til at staa paa Benene. Derefter gaaer han, der skal
gjøre Luftrejsen, om end med stor Møje, omkring paa Gulvet, og endelig
hæver han sig op og flyver om inde i Huset og sætter sig tilsidst paa
Enden af Tørrehækken under Loftet. Saa giver han sig til at flyve om-,
kring paany og gaaer endelig lukt gjennem Tag eller Væg ud i Luften;
hans Tromme, som er ladt ene tilbage efter ham, giver sig af sig selv
til at bevæge sig nstandseligt omkring. Angekok'en, der gjør Luftrejsen,
flyver da saaledes bunden og nøgen i den lange, kolde Nat om i Luften
og kommer meget langt bort. Hans Fæller sidde efter hans Bortfart i
dybt Mørke og vente paa ham, og undertiden kommer han først tilbage
ved Daggry; hans Tromme er endnu stadig i Bevægelse. Naar Luft-
fareren kommer tilbage, fortæller han, at han har været enten oppe i
Himlen eller langt borte paa Jorden eller oppe paa Solen eller Maanen.
Nuomstunder, sagde de, er der ingen af Angekok'erne, som kan gjøre
Luftrejser, da ingen af dem har seet nogen anden gjøre en saadan, og
kun de, som have seet dette, blive istand til selv at gjøre saadanne Rejser.»

9"

132

smaa) Perler m.m. Naar han omtalte det for os, lo han selv
meget over Folks Lettroenhed. |

Samtidig med at Angmagsalikerne, ligesom alle Eskimoer,
ere i Besiddelse af en utrolig Taaimodighed og Haardforhed i
storre Lidelser, saa kunne de ved Smaalidelser strax blive bange
for, at de skulle dø. De beklage sig derfor ofte over et ube-
tydeligt Ildebefindende, som Г. Ex. Hovedpine, og Angekok’en
bliver i saa Tilfælde strax tilkaldt for at helbrede den Syge.
Man kan derfor ikke undres over, at Kurene som oftest
lykkes.

Har et Menneske stærk Feber med Hovedpine, siger Ange-
kok'en, at der er Fare for, at han bliver rasende. Vedkom-
mende maa da, for at undgaa dette, tilstaa, at han er /Lisitsok,
Hex, og som saadan paadigte sig selv Forbrydelser, Г. Ex. at
have taget Sjælen fra Folk eller at have slaaet Folk ihjel ved
overnaturlige Midler. Dersom en saadan Tilstaaelse ikke kom-
mer, bliver den Syge nemt rasende eller sindsforvirret 9: taler
i Vildelse. Hvor barbarisk Patienter i saa Tilfælde behandles,
vil senere blive omtalt. Naar den Syge har tilstaaet, at han er
Tlisitsok eller Angekoklærling, taber han Evnen til i Fremtiden
at virke som saadan. Disse Angekoklærlinger beholde dog
undertiden deres Samkvem med Aandeverdenen, hvorved de
kunne faa Syner, i hvilke de ere istand til at se, hvad der
fejler en Syg, eller give Besked paa forelagte Spørgsmaal. De
kunne dels gjore deres Kunster paa samme Maade som Ange-
*kok’erne, og dels kunne de have særlige Kunster.

Adlagdlak skulde vere Angekok og havde kun to Aar til-
bage af Læretiden. Men, da han skulde holde Trommedands
med sin Tarajuatsiak, blev hans Fodder syge. For at blive
helbredet, maatte han tilstaa, at han gik i Lære. Han har dog
beholdt sin Tarajuatsiak, som taler igjennem ham, naar han
gjør sine Kunster liggende paa Brixen, tildækket med Skind og
drejende Trommen. Han nyder ligesaa stor Tiltro for sine
Sygekure og Spaadomme som Angekok’erne.

133

Der var kun een Angekok for Øjeblikket, som almindelig
апзааез for en stor Angekok, nemlig Avgo ved Sermiligak; men
han er nu saa gammel, at han ikke rigtig duer lengere. Naar
hans Tartok indfandt sig, rystede hele Huset. Han kunde flyve
til Maanen og hente Born, og han havde berovet en stor
Mengde Mennesker deres Sjæl. Engang, fortælles der, blev
han under Angekokkunsterne greben af en Bjørn, der slæbte
ham ned til Stranden, hvor en Hvalros huggede Tænderne i
ham, slæbte ham ud til Horizonten og fortærede ham der.
Benraden vendte tilbage og mødte paa Vejen Kjødstumperne,
som efterhaanden voxede paa ham og tilsidst ogsaa Øjnene,
saa at han kom hel tilbage.

Dette er den eneste nulevende Angekok, som har kunnet
gjøre saa gode Kunster. Gamle, fornuftige Folk ryste paa Hovedet
af de nuværende Angekok'er og sige, at de du ikke noget,
men vide at fortælle vidunderlige Historier om Angekok'ernes
mærkelige Dygtighed i gamle Dage, f. Ex. at skære Halsen over
paa sig selv, derefter stryge Haanden forbi Halsen og blive rask
igjen. i
Den ovennævnte, ildeberygtede Angekok Avgo kom til mig
og fortalte uopfordret, at han rigtignok i sine unge Dage havde
gjort Angekokkunster, men at han ikke kunde faa Trommen til
at dandse af sig selv og var derfor ikke Angekok. Sanimuinak,
fortalte han, kunde derimod faa Trommen til at dandse og var
altsaa langt større Angekok. Avgo sagde, at han ikke kunde
helbrede Folk, langt mindre rejse til Maanen og hente Børn.
Han havde aldrig seet Zimersek’er, Tarajuatsiak'er, Inersuak'er
eller andre Aander, som de andre Angekok’er. Naar Folk sagde
om ham, at han røvede Sjæle, saa løj de; thi han var deri
ligesaa afmegtig som i de andre Ting. Folk bagtalte ham og
vare onde imod ham, fordi han ikke havde Brodre eller andre
nære Slægtninge.

Denne Tilstaaelse har Avgo sandsynligvis gjort for at insi-
nuere sig hos mig. Da jeg imidlertid aldrig har udtalt mig

134

mod Angekok’erne, men kun søgt at lære dem og deres Kunster
at kjende, antager jeg, at Yttringer fra Hanserak have bibragt
ham den Ide at ville vere mig til Behag paa den Maade. At
de Andre bagtalte ham, er sikkert nok. Man fraraadede os at
rejse til Sermiligak, hvor han boede, idet man fortalte, at han
vilde drebe os. Da vi alligevel rejste derop, sagde man, at
Avgo vilde vere meget elskverdig imod os, medens vi vare
deroppe, men, saasnart vi rejste, vilde han røve vore Sjæle, saa
at vi maatte dø. Man opfordrede os derfor til at skyde ham.

Angekok'ernes Spaadomme have ringe Betydning. Som
Exempel paa saadanne skal nævnes, at en Angekok, Vinteren
førend vi kom til Angmagsalik, forudsagde, at Zlinguaki vilde
komme tilbage sydfra sammen med fremmede Folk. Denne
Spaadom gik i Opfyldelse, thi vi kom op sammen med ham.
En anden Angekok fik i Kommission at undersøge, om en
frugtsommelig Kvinde skulde føde en Dreng eller Pige. Han
hørte Barnet skrige i Moderens Liv og saae, at det var en
Dreng. Det blev imidlertid en Pige. Men ved en senere Fore-
stilling fandt Angekok'en ud af, at Spaadommen vilde være gaaet
i Opfyldelse, hvis Konen ikke ved Uforsigtighed engang var
falden, hvorved der var gaaet en Kevne i Fosteret.

Skjønt de fleste Angekok'er kun udøve deres Kunster for
personlig Vinding, saa findes der dog ogsaa brave og hæderlige
Undtagelser imellem dem. Blandt disse maa særlig fremhæves
den gamle /linguaki, der er over 60 Aar gammel. Han agtes
af hele sin Omgivelse. Et brystsvagt Menneske fortalte mig
om Foraaret, at Zlinguaki havde gjort Kunster for ham og hel-
bredet ham, saa at han nu var meget bedre, end han havde
været om Vinteren. Da jeg udspurgte Zlinguaki, om han havde
helbredet den Syge, svarede han mig undvigende og undseligt,
som om han skammede sig ved at tale derom, at Folk, som han
gjorde Kunster for, undertiden døde. Han var ligeledes bekjendt
for at kunne rejse til Vindenes Herrer og skaffe, hvad Vind,
man ønskede; derom udtalte han sig simpelthen, at det kunde

à 135

indtræffe, at den Vind, man onskede, kom, efterat der var gjort
Angekokkunster.

Det er dog ikke umuligt, at baade Jlinguaki’s og Avgo’s
Tilstaaelse af deres egen Afmagt som Angekok’er, den enes til
at udfore det gode, og den andens det onde, kun er Udslaget
af den overordenlige Tilbageholdenhed, hvormed Eskimoerne
omtale sig selv, en Tilbageholdenhed, der ofte kan have Ud-
seende af Beskedenhed, men som dog vist snarere hidrorer fra
en overtroisk Frygt for at omtale noget vedrørende dem selv,
ligesom Frygten for at nævne deres eget Navn. Det er derfor
meget muligt, at Angekok'erne i Virkeligheden endog tro paa
deres egen Forbindelse med Aandeverdenen, uden dog at gjøre
sig noget klart Begreb om, påa hvad Maade.

Medens Angekok'erne have Omgang med Aandeverdenen i
Overværelse af andre Mennesker og ofte kunne gavne og kun
undtagelsesvis skade Medmenneskene, drive Zlisitsok'erne Om-
gang med Aanderne i Hemmelighed og kun for at skade deres
Fjender eller Samfundet.

Medens Angekok'erne fortælle, at de ved at dreje paa en
Sten kalde Aanderne til sig og derved lære at blive Angekok,
saa maa /lzsitsok'en lære hos en æidre Jlisitsok. De maa være
ene, naar det læres, og maa betale meget dyrt for Undervis-
ningen. Naar en Angekoklærling i ti Aar har uddannet sig og
ikke givet sig tilkjende som Angekok, da maa han arbejde paa
at blive Jlisitsok.

Ilisitsok'ernes vigtigste Kunst er at kunne lave Tupilek’er,
som skulle dræbe de Mennesker, de udsendes imod. De laves
af forskjellige Dyr, som Bjørne, Reve, Ryper og Sæler. Tillige
skal Tupilek'en indeholde et Stykke af den Mands Anorak eller
Fangst, som den skal udsendes imod. Den gjøres derefter
levende ved at synge en Tryllesang over den. For at Tupilek'en
skal voxe, lader Zlisitsok'en den patte sig mellem Benene. Naar
den skal gjøre dette, vender han Anorak'en, saa at han har
Rygsiden foran; hvorefter han slaaer Hætten op foran Ansigtet.

136

Han sidder paa en Stenrose tæt ved en Elvs Udløb i Havet, og
lader Tupilek'en patte. Naar denne er blevet stor, glider den
ud i Vandet og forsvinder. Den skal da bringe Dod eller Ulykke
over den Mand, mod hvem den er bestemt. Dersom dette
mislykkes, vender den sig mod ham, der har udsendt den.
Ikke alene Mandfolk, men ogsaa Fruentimmer kunne være
Llisitsok’er og lave Tupilek’er. Fremgangsmaaden ег for disse
fuldstendig som for Mandfolkene.

Det er Angekok’ernes Sag at opdage og fange disse Tupi-
lek’er. Enten kan Angekok’ens Tornarsuk spise dem, eller,
hvis Angekok’en har en Falk til Zartok, kan denne fange dem.
Naar man hører Tupilek’en under Angekokkunsterne komme
ind i Gangen og gaa frem og tilbage, blive Folk meget bange;
thi, hvis den kommer til at rore ved et Menneske, maa dette -
de. Angekok’en stikker den i Almindelighed ihjel i Husgangen,
og Folk kunne neste Morgen se Blodpletten, hvor dette er sket.
Angekok’en fortæller ikke den vedkommende Jisztsok, der har
lavet Tupilek' en, at han har slaaet den ihjel for ikke at gjøre
ham flau (se iovrigt Fortelling Nr. 29).

Foruden ved Tupilek er der mange andre Maader, hvorved
Ilisitsok’er mene at kunne skade Folk, f. Ex. ved at lave Snarer
af dede Menneskers Sener, og anbringe en saadan omkring en
Kneskal og stikke et lille Menneskeribben paa hver Side af
Knæskallen. En Zlsıtsok behøver da ikke engang at se Manden,
han er vred paa, men han nævner kun hans Navn og trækker
til i Snaren, hvorefter Manden doer. Pitiga tog Galden af et
dedt Menneske og kastede den paa det Sted, hvor en Pige
havde ladet sit Vand, til Straf for, at hun ikke vilde lade sig
beligge af ham. Pigen dode nogen Tid efter.

Naar en Jlisitsok ikke kan gjøre andet ved en Fjende, tager
han et Stykke Spek af hans Fangst og gaaer hen med det til
en gammel Grav, hvori der er en Lampe. Naar han lader
Spekket brende paa denne Lampe, kan Manden ikke mere
fange.

137

En Jlisitsok var saa ivrig med at lave Tupilek’er, sagde
man, at naar han var paa Fangst og en ung Netside dukkede
ned, og han syntes, at den blev for lenge borte, havde han
ikke Tid til at vente, til den kom op igjen'). Naar Sneen
om Foraaret toede bort, og der kom store Elve ned over Fjel-
dene, satte han Tupilek’er i disse og lod dem gaa efter de Folk,

han ikke kunde lide. Naar det var dygtige Fangere, han ikke
— kunde lide, og han ikke kunde gjøre andet ved dem, tog han
et Stykke Kjød af et dødt Menneske og satte paa deres Harpun
i Hulningen ved Spidsen. Harpunen kunde da ikke mere trænge
ind i Sælerne.

Ilisitsok’er have store Mængder forskjellige og forskjellig-
artede Hexemidler, hvoraf de fleste ere fuldstændig indbildte.
De kjende dog ogsaa enkelte Midler, hvorved de mulig kunne
bringe Død over deres Fjender, f. Ex. ved Anvendelse af
Ligkjød.

Der er intet ivejen for, at en Mand samtidig kan være
Ilisitsok og Angekok. Han kan godt være Zlisitsok uden at udøve
Kunsterne; men, benyttes disse, staaer han i stor Fare for at blive
rasende 9: tale i Vildelse, naar han bliver syg. I saa Tilfælde bindes
han med Hænder og Fødder udstrakte paa Brixen eller Gulvet
og knebles. Han faaer intet at spise og drikke, og undertiden
lægges store Sten paa den Syges Bryst. Saaledes bliver han
liggende, til han døer. Denne Kur er saa indgroet i de Indfødtes
Bevidsthed, at den endog sættes i Gang uden en Angekoks Tilstede-
værelse. Ofte gjøres Pinslerne kortere, idet den Syge, efter at være
bleven bunden, strax kastes i Havet. Den eneste Maade, hvor-
paa Patienten kan befries for denne Kur, er, at han tilstaaer,
at han er //isttsok og nævner alle de Forbrydelser, enten virke-
lige eller indbildte, som han har paa sin Samvittighed, hvorefter
han ikke mere kan virke som Zlisitsok. Er han tillige Angekok,
kan han dog godt fortsætte med denne Virksomhed.

1) Unge Netsider ere nemlig dumme og komme hurtig op igjen.

138

Angmagsalik-Fjordens dygtigste Fanger Perkitigsak, der havde
udlært som Angekok uden at give sig tilkjende som saadan,
var en Fjende af Angekok’erne og gjorde Nar af dem. Da han
i Vinter fik en Brandbyld paa Bagen, og derefter fik Feber,
indfandt mange Angekok'er sig fra forskjellige Steder for at
helbrede ham. Da Feberen tiltog, erklærede de, at han stod
Fare for at blive rasende. Hvorledes han i saa Tilfælde vilde
blive behandlet, er ovenfor omtalt. Han maatte da tilstaa, at

Fig.5. Perkitigsak.

han var 708306 og fortælle en Del urimeligt Hjernespind, nem-
lig, at han havde udsendt fire Tupilek'er, der tilsammen havde
dræbt en Snes Mennesker, hvoraf en Del af hans egen Familie").

1) Jeg kan fuldstændig tiltræde Rink's Udtalelse i «Supplement til eski-
moiske Eventyr og Sagn», Side 185: «Naar Sygdom eller Dødsfald vare
paa nogen Maade uventede, udlededes de altid af Hexeri, og det er et
Spørgsmaal, om samme ikke har været den oprindelige Forklaring paa
Døden overhovedet.»

139

Den sidste Tupilek lavede han i Foraaret. Han skulde nemlig
lige til at harpunere en Hvalros, da en anden kom ham i
Forkjobet og tog den. Han blev vred derover og lavede en
Tupilek af Hvalrosskind, Stumper af Mandens Fangst og mange
andre Ting. Den lignede en Hvalros, der havde Fruentimmer-
buxer paa. Han lavede den, gjorde den levende og lod den
voxe paa sædvanlig Maade, hvorefter han sendte den ud for at
dræbe Manden, der havde taget Hvalrossen fra ham. Engang
senere saae han i /keresarsuak en Hvalros og skulde lige til at
harpunere den, da han opdagede, at det var Tupelek’en. Den
gik ind til Strandbredden og iland, hvor den blev til et Men-
neske. Nogen Tid efter dræbte den Manden, som den var
udsendt imod. Perkitigsak havde desuden samlet Lavarter paa
Sten, hexet over dem og blandet dem i Maden, som hans Neveu
og Plejesøn skulde spise. Drengen afmagredes og døde senere").

Ved et Vandomslag, som vi sendte ham, aabnede Byiden
sig, og Feberen forlod ham. Hans Helbredelse tilskreves alene
hans Tilstaaelse af de Forbrydelser, han havde begaaet. Hans
Fætter, vor hæderlige Vært Kutuluk, sagde i fuldt Alvor til os:
«Det var godt, at han tilstod, thi ellers var han bleven vanvittig. »
Han selv kom imidlertid senere med et prægtigt Skind til es
som Betaling for sin Helbredelse, skjønt vi havde frabedt os
Betaling. Det ovenstaaende er bekræftet af Perkitigsak selv.
Senere sagde en af hans Elever, Рда, der var vor Fortrolige,
at Perkitigsak kun havde tilstaaet Halvparten af sine Hexekunster,
saa at han tildels endnu kunde fungere som /lzsætsok.

Da den meget omtalte Angekok, Sanimuinak, blev syg,
sendte han Bud efter mig, at han var nær ved at dø, og at
jeg derfor maatte hjælpe ham og give ham et Lægemiddel,
ligemeget hvad. Han havde havt et Anfald af Vildelse og var
sprunget omkring paa Gulvet. De andre, og deriblandt Hus-

') Perkitigsak havde om Sommeren staaet i Telt sammen med sin Broder.
Dennerejste bort og efterlod uden videre Sønnen. Man fortalte, at da Perkitigsak
syntes, at hans Husstand var stor nok uden den Dreng, aflivede han ham.

140

herren, Kutuluk, havde derfor bundet ham. Da jeg kom hen
til ham, laa han rolig paa Brixen og sagde, at hans Hoved
var tungt. Der var en utaalelig Hede i Huset; en Lampe
brændte tæt ved Siden af hans Hoved paa hver Side af dette;
Familien og Husbeboerne jamrede sig omkring ham. Jeg sagde,
at de to nærmeste Lamper skulde slukkes; jeg lod gjøre en
Aabning i Vinduet, fik anbragt noget under Hovedet, saa at
det laa lidt ophøjet, og gav ham kolde Omslag paa Panden samt
paabod fuldstændig Ro, nemlig at de andre skulde lade ham
ligge uforstyrret. Man rettede sig efter alle mine Forskrifter;
Patienten og hans Familie vare overordenlig taknemlige og
lovede, at hvis han kom sig, skulde jeg faa Part i al hans
Fangst. Strax efterat jeg var gaaet, tendtes Lamperne igjen og
Hullet i Vinduet tilstoppedes. Angekok’en Augpalugtok (se
Fig. 7) kom tilstede. Han kastede sig tilbage paa Brixen,
tildækkedes af et Skind og saae, at Sjælen havde forladt Sani-
muinak, Han satte sig paa Brixen lige ved den Syge og kon-
fronterede ham ved at udsporge ham om alt det onde, han
havde gjort. Sanimuinak svarede tildels i Vildelse og teede
sig senere aldeles som gal. Alle vare sikre paa, at han maatte
do; men, da Augpalugtok i lang Tid havde pint og presset
ham for at faa alle hans Hemmeligheder at vide, lode de ham
være i Ro, hvorefter hans Hoved blev lettere, og han befandt
sig bedre. Нап havde imidlertid tilstaaet, at han var 75480
og havde ved Hjælp af Dødninger dræbt mange Mennesker,
blandt andre sin Plejedatters Fader. Augpalugtok kastede sig
igjen tilbage paa Brixen og forhandlede med sine Aander. Han
fik nu at vide, at den berygtede Maratuk, som var Sanimuinak’s
Fætter og tidligere Medskyldige i et virkeligt Mord, havde røvet
hans Sjæl. Augpalugtok sendte en af sine Zarajuatsiak’er afsted
for at hente den, men maatte selv rejse hjem, inden Tarajuat-
siak’en kom tilbage med Sjælen.

Da Sanimuinak nogle Dage efter blev rask, udtalte Kutuluk

atter, at det var Tilstaaelsen, der havde bevirket, at han kom sig.

141

V
Astronomi — Geografi — Snille — Kunstsands — Tromme-Sang og -Dands.

Ostlændingene dele Aaret efter Maane-Tendingerne. De
gaa ud fra den Tending, der kommer, eflerat Asit 9: Stjernen
a aquile (Atair) er seet første Gang i Morgendemringen. Tid-
ligere gik de ud fra den første Tænding efter den korteste Dag,
og dette Udgangspunkt for Tidsberegningen bibeholdes endnu
enkelte Steder, saa at der er Usikkerhed med Hensyn til
Maanedernes Nummer. Maanederne benævnes alene efter deres
Nummer efter første Tænding ").

Foruden at Angmagsalikerne paa Solens Stilling kunne se,
naar det er den korteste Dag, kunne de ogsaa forud bestemt
sige det, naar de have seet Ass Stilling i Morgendæmringen.
Adlagdlak sagde den 19de December til vor Styrer, at Solen to
Dage efter skulde være paa sit laveste, hvortil Styreren svarede,
at det allerede vilde indtræffe den følgende Dag. Han havde
nemlig seet i den islandske Almanak, at det var den længste
Dag den 20de Juni, og sluttede deraf, at det maatte være den
korteste Dag den 20de December. Ostlændingen fastholdt dog
sin Mening.

Man brugte tidligere den Skik paa den korteste Dag, at et
Skind blev taget ind, tilberedt og syet til Kledning for det

1) Ugeinddelingen kjendtes selvfølgolig ikke. Hanserak lavede en Almanak
af den Slags, som har været benyttet paa Vestkysten, nemlig af Træ
med syv Huller, hvori man for hver Dag i Ugen sætter en Pind. Denne
Almanak gav han til Zlinguaki, for at han i Vinterens Løb, da han boede
fjernt fra os, kunde vide, naar det var vor Søndag Da vi næste Aar
kom til Zlinguaki, viste det sig, at han stadig havde benyttet den. En
saadan Almanak er paa «Ethnografisk Museum» opstillet mellem Sagerne
fra Angmagsalik, hvad der, som man altsaa seer, er mindre korrekt.

142

ældste Barn, som endnu samme Dag skulde ifores den. Paa
denne Dag holdes ogsaa Fest med Traktement, Trommedands
og andre Fornøjelser.

Man har to Myther om, hvorfor Solen ved Middagstid paa
den korteste Dag ikke kommer længere ned end til Havet.
Efter den ene skeer det, fordi den skæres i Bagdelen af skarpe
Instrumenter og maa derfor stige igjen. Dens Bag er derfor
opslidt, saa at kun Skelettet er tilbage. Det er Solens Lampe,
som er synlig for Menneskene og opvarmer Jorden.

Efter den anden Mythe kommer Solen, naar den er paa sit
laveste, ned til et Land, hvorfra den skubbes op efter igjen af
en Mand. Da man hørte, at vi havde været langt i Retningen
mod Solen, spurgte man os, om vi ikke havde været i det Land,
hvorhen Solen kom.

Naar Solen, efter at have staaet stille paa sit laveste i fem
Dage, atter gaaer op efter, blive Menneskene meget glade. I
Begyndelsen gaaer den stærkt op efter, saa at den hurtigt kommer
saa højt, at man ikke kan ramme den med en Slynge; derefter
gaaer den langsomt. Foraaret begynder, naar Solen staaer op
paa det Sted, hvor Аз plejer at staa op. |

Som tidligere omtalt, benyttes Nelarsik (Vega) til at angive
Tiden, naar det er mørkt.

Jupiter kaldes «Solens Moder», og Mælkevejen «tukuija».
Af andre Stjerner skal jeg nævne:

pisitdlat (Lampefod) — Karlsvognen;
kilugtut (de Gjøende) — Plejaderne;
ugdlagtut — Orions Belte;
nelikatek — Aldebaran.

Stjernerne, siger man, ere ligesaa store som Sortside-
skind.

Det er en bekjendt Sag for Angmagsalikerne, at det er
Maanen, som foraarsager Ebbe og Flod, og dette omtales i flere
af Sagnene (30 og 31). Under Maaneformerkelse skulle de

Fruentimmer, der have Born, krybe ind under Brixeskindet,
for at Børnene kunne blive raske.

Nordlys ere tidligere omtalte.

Om Lynild og Torden fortælles, at de komme ud af Siden
paa en Mand, eller ogsaa at det frembringes af to gamle Fruen-
timmer, som gnide et hvidt Skind. Nelarsik har nu skudt det
ene af disse Fruentimmer med sin Bue, derfor tordner det ikke
saa meget deroppe. I Tordenvejr tager Folk tørret Sælhunde-
blod i Munden, for at deres Underkjæber ikke skulle gaa af
Led, naar de falde ned igjen, efterat Tordenen har trukket dem
op i Luften.

-Angmagsalikerne kjende, ligesom andre Eskimoer, deres
Hjemsted med Omegn til Punkt og Prikke. De have en over-
ordentlig skarp Stedsands, saa at de nøje kunne beskrive, ja
endog levere Kaart over Egne, som de have besøgt en Snes
Aar tilbage i Tiden. De besidde ikke blot Evne til selv at
fremstille, hvad de have seet, men de kunne ogsaa forstaa Kaart,
som ere tegnede af andre, og de kunne levere Tilføjelser og
Forklaringer dertil. Som Exempel paa deres Interesse for Kaart
kan nævnes, at Folk ere komne til mig for at se dels de Kaart,
som jeg havde udarbejdet, dels de Kaart, som vare tegnede af
deres Landsmænd, for at levere deres Bidrag til Kaartene eller
rette Fejl, som de havde hørt, at der skulde være påa dem.

Ved deres Forklaringer over besøgte Egne vide de nøje at frem-
hæve de Herligheder, som udmærke hver bestemt Egn; et Sted
er der mange Narhvaler, et andet mange Bjørne, spraglede Sæler,
Maager eller endog Tang. Tillige vide de nøje at angive, hvor
Solen staaer paa bestemte Tider af Dagen eller Aaret, samt hvor
lang Tid de bruge til at rejse fra det ene Sted til det andet,
naar der ingen Forhindringer findes. I Vejlængden stemme alle
de forskjellige Angivelser mærkværdig nøje overeens, saavel Nord
efter til Kzalinek som Syd efter til Umivik. Alle de Angivelser,
som vi have kunnet kontrollere, have været fuldstændig nøjagtige.

Med Hensyn til Kaarttegningen skal jeg kun bemærke,

144

at mange ere tilbøjelige til at forstørre Maalestokken, efter-
haanden som de nærme sig de bedre kjendte Steder, hvilket jo
ogsaa er ganske naturligt, da de ellers ikke kunne faa Plads til
alle Detailler. Selvfolgelig var Kaarttegning i Form af Grundrids
noget ganske nyt for dem. Maaden, hvorpaa de illustrere deres
Land, er ved at skære det ud i Træ. Derved haves den Fordel,
at ikke alene Landets Kontur, men ogsaa dets Udseende og
Fjeldformer til en vis Grad kunne gjengives.

Den hjembragte Træklods (Тау. XXXXI) forestiller Stræk-
ningen mellem Kangerdluarsikajik, Øst for Sermiligak, og
Steralik, Nord for Kangerdlugsuatsiak. Fastlandet fortsættes fra
den ene Side af Treklodsen til den anden, medens Øerne ere
anbragte paa den medfolgende Tr&stok uden noget Hensyn til
Afstanden imellem dem i Forhold til Fastlandet. Alle Steder,
hvor der er gamle Husruiner, altsaa gode Oplagspladser, ere
mærkede paa Trekaartet, ligesom der ogsaa er betegnet derpaa,
hvorledes man kan bære Kajak over mellem Bunden af to
Fjorde, naar Havisen spærrer ved det udenfor liggende Næs.
Denne Slags Afbildninger tjene til at fremstille den Vej, som
Vedkommende har rejst, idet han under Fortællingen flytter
Stokken, saa at Øerne vises paa deres rette Plads. Det andet
Trækaart, der er forfærdiget efter Opfordring, forestiller Halvøen
mellem Sermiligak og Kangerdluarsikajik.

«Den første Jord, der blev til,» sige Angmagsalikerne,
«havde hverken Hav eller Bjerge, men var ganske glat. Da
Han deroppe ikke syntes om Menneskene paa den, ødelagde
han Jorden. Denne slog Revner, hvori Menneskene faldt ned
og bleve til Znersuak'er (jfr. ovenfor), og Vandet strømmede til
overalt. Da Jorden blev til paany, var den fuldstændig dækket
med Isbræ. Denne gik efterhaanden bort, og der faldt to Men-
nesker ned fra Himlen, fra hvilke Jorden blev befolket. Man
kan hvert Aar se, at Isbræen er i Aftagende. Mange Steder
sees endnu Mærker fra den Tid, Havet stod over Fjeldene.»

Denne Fortælling sige Østlændingene, at de have fra meget

145

gammel Tid; en lignende fandtes ogsaa paa Vestkysten i Ege-
dernes Tid, og er af forskjellige Forfattere opfattet som en
Reminiscens af Traditionen i Iste Mosebog. —

«Grønland er en Ø,» siger Angmagsalikerne. En Mand fra
Angmagsalik ved Navn Ujartek (Landomsejleren) har i gamle
Dage rejst hele Landet rundt i Konebaad (se Sagn Nr. 5). I
Fortællingen derom nævnes et Punkt, som hedder ,, Numa isua“
9: Landets Yderste. Dette er Grændsen for det Land, som er besøgt
fra Angmagsalik, og maa efter Beskrivelsen ligge omtrent paa
681/>° N. Br. Lige førend man kommer dertil, gaaer en meget
bred Fjord ind i Landet. Med klart Vejr kan man netop skimte
Landet paa den modsatte Side af denne. Angmagsalikernes
Oplysninger om Landet dertil og deres dermed følgende Kaart-
tegninger, hvorefter jeg har skizzeret og beskrevet denne ube-
kjendle Kyststrækning (mellem 66 og 68/2” N. Br.), ere omtalte
i den geografiske Beskrivelse af Landet.

Akilinek er tidligere omtalt. Man siger, at naar man i
klart Vejr gaaer tilfjelds, kan man se Skyerne, som hænge over
Fjeldene paa Akilinek. Da de hørte, at jeg havde været der,
spurgte de, om jeg havde seet Folkene derovre med eet Øje,
ligesom de ogsaa spurgte os, om vi havde besøgt Landet nord-
paa, «hvor man bliver skaldet».

Endelig omtales et Land, der hedder Tinidarfimiut og
ligger ligeoverfor Angmagsalik, paa den anden Side af Grønland.
Havet falder der paa en lang Strækning tørt ved Lavvande, og
Sælerne fanges da i smaa Indsoer, hvor de blive tilbage.

Ligesom andre Eskimoer benytte Angmagsalikerne et Femtal-
system og fremvise altid Tallene påa Fingrene. De kunne dog
ved Hjælp af Tæerne bringe Talrækken op til tyve, men dette
skeer alene ved Optælling og uden at nævne noget Ord for
Tallet. Skjondt de saaledes ikke kunne fastholde noget Begreb
med et større Tal, have de en mærkværdig Hukommelse. Da
vi f. Ex. ønskede at vide, hvor gammel Utuaks Søn var, opregnede
han, hvor han havde boet i alle de Vintre og mellemliggende

x 10

146

Somre, der vare forløbne siden Sønnens Fødsel for tretten Aar
siden. Da han senere gjentog Opramsningen, uden at han
satte den i Forbindelse med Tal, viste det sig, at han kom til
samme Resultat.

Angmagsalikerne ere meget opvakte. De forstode godt at
benytte de Ting, som de kom i Besiddelse af, f. Ex. Gods, der
påa Havet kom drivende til dem. Jeg skal i den Retning nævne,
at de anvendte Boltemufferne paa et stort Messingbeslag, der
sad paa et Fartøj, som Aaret forud var fundet knust i Isen,
til Beslag for at holde Fuglepilene paa deres Plads. De forstode
fortrinlig at anvende og økonomisere med Jern. Smaa Stumper,
der ikke kunde bruges til Knivblade, nittedes til andre Jern-
stumper for at kunne skæftes. De kjendte derimod ikke til at
opvarme Jernet for at kunne bearbejde det. Af Ting, der fra
Havet ere drevne ind til Angmagsalik, skal jeg endnu kun
nævne et Bambusrør, hvoraf der lavedes nydelige, smukt ud-
styrede Bægere. Meget hurtigt vidste Folkene at kunne anvende
paa hensigtsmæssig Maade de Ting, som de ved vor Nær-
værelse for første Gang kom i Besiddelse af, som Tin, Bly og
Blik m. m. |

De opfattede meget hurtigt og havde stor Interesse for alt,
hvad vi viste dem. Naar vi f. Ex. viste dem et Kaart over Kyst-
strækninger, hvor de havde været, fattede de det strax og vare
ivrige efter at vise og forklare det for Andre. Det er allerede
tidligere nævnt, at de opfattede Kaarttegningen saa godt, at de
selv kunde tegne fortrinlige Kaart til os. De havde stor Inter-
esse for de Billeder, vi viste dem, og forstode dem gjerne strax.
Naar de saae Tegninger af Dyr, som de kjendte, vare de øje-
blikkelig paa det rene med, hvad det var for Dyr.

Som Tegn paa Angmagsalikernes Snille skal jeg nævne, at
de foruden at forsyne os med fortrinlige Modeller af Konebaade,
Kajak'er, Slæder og Fangevaaben m. m., endog kom til os med
store Modeller af Vandkar, hvoraf et var forsynet med Sugerør.
Manden, som havde forfærdiget dette, sagde nemlig til os, at

147

da han kunde vide, at vi ikke saa godt kunde fore et stort
Vandkar med os, havde han forfærdiget et mindre, men som
dog havde en saadan Størrelse, at Sugeindretningen endnu
kunde laves. Denne Mand hed Ukutiak (Fig. 4). Han var en
særdeles opvakt, livlig Fyr med spillende, kloge Øjne. Strax da
vi om Sommeren kom til Angmagsalik, rejste han til os for,
som han sagde, nærmere at undersøge, hvad vi vare for Folk.
Naar han eftertænkte noget, rynkede han Panden mellem Øjnene
påa Højkant. Skjøndt Østlændingene ellers ikke give noget uden
at faa noget igjen, og derfor i Almindelighed heller ikke bede
om noget, kom Ukutiak til os og bad om flere Ting, som han
gjerne vilde have, uden at han havde noget at betale med.
Paa videre Forespørgsel fra min Side udtalte han, at han bad
mig om de Ting, han ønskede, fordi han ikke, som de Andre,
holdt af at stjæle fra mig, naar han ikke havde noget at be-
tale med.

Jeg skal nævne et andet Exempel paa Snille. Da Alugsagak
ikke var rigtig tilfreds med Formen af de Knive, som vi med-
bragte til Tuskhandel, kom han en Dag med en Benmodel af
en Kniv i naturlig Størrelse. Idet han gav mig denne, sagde
han, at naar der igjen kom Kavdlunal'er op til dem, skulde de
medbringe Knive af Modellens Form. Saxe kjendte Ångmagsa-
likerne ikke, førend vi kom derop, men de lærte hurtig at
sætte Pris påa dem. For at komme i Besiddelse af en saa-
dan, skar en Mand en fortrinlig Sax af Ben og kom med
den til os for at faa den ombyttet med en Jernsax. De Ind-
fødte vare nemlig vante til, at jeg for deres Knive, Redskaber
og Klæder m. m. gav dem lignende Sager af europæisk Fabrikat.

Angmagsalikerne hørte gjerne med stum Forbauselse, og
Mange med opspilede Øjne paa Hanseraks Gudstjeneste; men
jeg troer ikke, at de forstode noget deraf, i alle Tilfælde ikke i
Begyndelsen, da Sproget var dem for fremmed. Paa Forespørgsel
svarede saaledes en gammel Mand, der fulgte Hanseraks Tale
med største Iver, at han nok forstod «nogle af Ordene».

10”

148

Flere gamle Mænd vare alligevel altid meget ivrige efter at høre
Hanserak prædike. Naar han derimod talte med dem, søgte de
ved Spørgsmaal stadig at komme til rigtig Forstaaelse af hans
Ord. Ofte har det sikkert været oprigtigt ment, naar de for-
sikrede, at de gjerne vilde høre om Gud og blive døbte, men
at Vejen til Vestkysten var for lang for dem. De både derfor
ivrig om, al der maatte komme Lærere op til dem, ligesom vi
nu havde været deroppe. Selvfølgelig var det ofte fornemmelig
Udsigten til atter at kunne faa Tobak, der var den ledende
Bagtanke i en saadan Bøn.

Fra Hanseraks Dagbog skal jeg anføre følgende lille Træk:
En Angekok, som Hanserak havde talt indtrængende til, sagde,
at han følte sin Uvidenhed, troede paa Vorherre og havde megen
Lyst til at blive døbt. Da Hanserak foreholdt ham, at hvis han
troede, maatte han holde op med de hedenske Skikke og
Angekokvæsenet, svårede Hedningen: «Da jeg er vant til det,
kan jeg ikke slippe det.» Hanserak sagde, at naar han ikke
ophørte dermed, var han ikke troende, thi en Troende maatte
slippe alle urigtige Vaner. Herpaa svarede Hedningen: «Ja,
naar jeg efterhaanden kommer til at forstaa Dig noget bedre,
vil jeg vel ogsaa komme til at slippe dem.»

Angmagsalikerne have meget stor Kunstsands. Da Tegning,
Indridsning og Maling ikke tidligere have været kjendte, er Alt
fremstillet og gjengivet ved Udskæring.

I Dukker og Dyremodeller sees en fortrinlig Opfattelse,
hvori det ejendommelige fremhæves. Paa Dukker udarbejdes kun
Kroppen og Hovedformen. De, der skulle forestille Kvinder,
gives en bred Haartop. Ansigtet udarbejdes sjeldent, Armene
udelades helt"), medens Benene gjøres uforholdsmæssig svære,

!) En Undtagelse gjøres i en Bjørnejagt, der fremstilles ved 8 Figurer. Da
Mændene her skulle holde Lændserne i Hænderne, har Udskæreren ikke
kunnet udelade Armene; men, da det er ualmindeligt at fremstille dem,
have de faaet en uforholdsmæssig Længde, især paa de Figurer, der med
bøjet Arm holde Lændseren parat til Angreb.

149

for at Dukkerne kunne staa (Тау. XXVII). Menneskefigurer ud-
skæres ofte som en Slags Fryndser, der bruges til Pynt pua
Synaaleskind (Tav. XXVIII). Som saadanne udarbejdes oftest
kun Hovedet, medens Kroppen gives en meget langstrakt Form,
i hvis nederste Ende et lille Hak skal forestille Benene. Sand-
synligvis er denne Form af et Menneske fremkommen af Skikken
at anvende udskaarne Menneskefigurer i Amuletremme.

For Dyrenes Vedkommende ere ofte lignende Hensyn tagne,
men det karakteristiske for hver Art er fremstillet paa en saadan
Maade, at man strax maa kjende den. Jeg skal som Exempel
nævne de Seregenheder, hvorved de forskjellige Slags Seler be-
tegnes: Sortsiden gjøres smal med lang Hals og smalt Hoved;
Remmeselen gjores bred med et lille, rundt Hoved; Klapmydsen
smal med en stor Hætte foran paa Hovedet; Netsiden bred med
et kort, bredt Hoved, og endelig kjendes den spraglede Sæl paa
en. lille, spids Snude.

Paa alle Slags forskjellige Gjenstande findes et meget al-
mindeligt, simpelt Ornament, som siges at forestille en Sæl.
Saaledes fortalte Manden, der solgte mig den paa Tav. XXIV
fremstillede Tørrehæk, at Hakkerne i dens Endestykker skulde
forestille Sæler. Man kan ved at sammenholde Overgangsfigu-
rerne paa Tav. XXIX overtyde sig om, hvorledes Ornamentet er
opstaaet, idet man seer, at Sælens Bagdel udvikler sig ganske _
jævnt til en tredelt Figur som paa Harpundupperne (g og h).
Denne Figur forestiller altsaa Sælens Laller med mellemliggende
Hale. Ja, jeg mener endog at kunne spore denne Figur f. Ex.
i Ornamentet paa Harpunvingerne (m) og paa Haandtaget paa
Vandosemodellen (k). Man føres af Overgangsfigurerne ikke
alene til den tredelte Figur, men ogsaa til en tvedelt, hvor alt-
saa Sælens Hale udelades. Tvedelingen forekommer meget
hyppig paa Angmagsalikernes Redskaber, saaledes paa Pren (c),
Knivskaft (i), Endestykkerne paa Tørrehækken (Tav. XXIV), Knap-
perne paa Kajakstolen (Tav. XIV), Ørenlokker etc. Alle disse

150

Ornamenter, foruden mange andre, ere altsaa fuldstendig kon-
ventionelle Figurer, som forestille Bagkroppen af en Sal.

Jeg skal nu gaa over til en anden Retning af Angmagsa-
likernes Kunst. -Ornamenter udskæres som lidet ophøjede
Relieffigurer af Tand og Ben og hæftes med Bennagler paa
Fangeredskaber, Ojenskærme, Skygger og Bodkerarbejde. Paa
nogle Gjenstande sees fuldstændig udskaarne Seler, Narhvaler,
Bjørne, Fugle, Fiske, Mennesker og Kajak’er (se Bægrene
Tav. XXX og Skyggen Tav. XXXVI). Det overvejende Antal Fi-
gurer ere imidlertid Sæler. Skjondt de som Ornamenter ofte
fuldstændig antage en konventionel Skikkelse, kan man dog
kjende, hvorledes de ere fremkomne. Sammenlignes de to
Vandkar paa Tav. XXXV, seer man, at det, der paa Fig. I er to
Sæler over hinanden, fremstilles paa Fig. 2 som to sammen-
hængende Ovaler. Enkeltvis sees saadanne Ovaler paa Øjen-
skærmene Fig. 3 og 4, ligesom der paa Skyggen Тау. XXXVI, Fig. 1,
findes Sæler. Det forekommer mig, at der er stor Sandsynlighed
for, at en saadan Oval forestiller den simplificerede Sælform.
Ligesom der paa Vandkar Fig. 2 sammensættes to Ovaler, saa-
ledes sammensættes paa Øjenskærm Fig. 3 tre og påa andre
Øjenskærme flere Ovaler, hvilket Ornament nu fuldstændig har
mistet Udseendet af Sæler, men som dog vistnok er opstaaet
deraf ligesom det ovennævnte Ornament af Sælernes Bagdel.

Blandt Relief-Ornamenter findes undertiden Afbildninger af
Tornarsuk og Aperketek (se Kastetræ Tav. XXXII og Kajakstol
Тау. XXXIII), som sikkert ere fuldstændig konventionelle. Da
jeg bad Sanimuinak om at tegne Tornarsuk for mig, saaledes
som han havde seet den i Vandet, tegnede han den mere i
Overensstemmelse med Forklaringen (S. 115)
end med den Maade, hvorpaa den frem-
stilles som Ornament.

Angmagsalikernes Monstre bestaa i Al-

mindelighed af geometriske Figurer, dan-
Tornarsuk, =

tegnet af Sanimuinak nede af kortere og længere Streger, bolge-

151

formede Linier og koncentriske Cirkler') og anbringes saavel af
Mendene udskaarne paa Ojenskerme og Skygger, som af Fruen-
timmerne paa deres Broderier. Man har dog ogsaa andre
Broderier, 1 hvis Monstre man ikke kan se nogen Tanke (se
Тау. XXXIX). Broderierne bestaa af tynde, udskaarne Striber
af Skind, som paasyes Skind af en anden Farve ?).

Geometriske Figurer bestaaende af Streger og Prikker an-
vendes ogsaa som Tatovering paa Fruentimmernes Bryst, Arme
og Ben.

Enhver udforer naturligvis selv Ornamenterne paa_ sine
Gjenstande, og de søge ikke at efterligne hverandres Mønstre
— undtagen de konventionelle Sæler og Tornarsuk’er —, men
frembringe altid selv noget Nyt, der dog stedse har megen
Lighed med de engang gængse Mønstre. Saavel Drenge som
Piger paa tretten à femten Aars Alderen kunne udføre disse
Arbejder. Vi have hjembragt saavel smukt udførte Broderier
som udskaarne Gjenstande, der ere forfærdigede af Børn i den
Alder.

Sammenholdes Angmagsalikernes Kunstsands med Vestgrøn-
lændernes, vil man se, at disse staa langt tilbage for hine. I Bro-
derimønstrene paa Vestkysten findes kun retlinede Figurer, og
Afvexling i Mønstrene er mest frembragt ved forskjellige
Farver. Paa Østkysten, hvor man kun har Skindets naturlige to
Farver, bringer derimod de koncentriske Cirkler og bølgeformede
Linier megen Afvexling ind i Figurerne.

Det eneste Exempel, man tidligere havde fra Grønland paa
Arbejde med Paahæftning af udskaarne Benstykker til Pryd for
Fangevaaben, er et Kastetræ, hjembragt af Nordenskiölds

1) Disse ere de samme Hovedornamenter, som i Jernalderen fandtes her i

Europa.
2) Da Angmagsalikerne ikke have noget Farvestof, hvormed man kan farve
Skind, har man til Broderier kun de Farver, nemlig brunt og hvidt,

hvortil Skindet kan beredes.

152

Expedition i 1870 !), og som er fundet i en grønlandsk Grav >”).
Cand. Eberlin har gjort mig opmærksom paa, at der her
mulig foreligger en Fejltagelse; thi Nordenskiöld nævner det
ikke imellem Gravfundene fra Kaja ved Jakobshavns Isfjord 3),
medens der i «Öfversigt af Kgl. Vetensk. Akadem. Förhandl.
d. 1%/ıı 1873» staaer: «Hr. Nordenskiöld öfverlemnade och be-
skref ätskilliga af kolonialbestyrer С. Lytzen i Köpenhamn till
museum förärade värdefulla ethnografiska föremäl från östliga
Grönland.» Mon ikke Kastetræet skulde høre til denne Samling og
senere ved en Fejltagelse være indlemmet i Samlingen fra 1870-
Expeditionen? Hvis det er Tilfældet, er der, saavidt mig bekjendt,
aldrig fundet udskaarne Ornament-Paalægningsarbejder paa Grøn-
lands Vestkyst.

Blandt de i Gravene fundne Gjenstande fra Vestkysten, som
haves i ethnografisk Museum, findes kun en overordentlig svag
Antydning af, at Vestlændingene i gamle Dage kunde have havt
en Kunst, svarende til Angmagsalikernes.

Gaa vi derimod til Vest-Eskimoerne ved Point Barrow og
Beringstrædet, ja endog til Cumberland-Eskimoerne, da finde vi
en tilsvarende, men, som det synes, dog ikke saa udviklet
Kunstsands. Vest-Eskimoerne søge nemlig ogsaa at anbringe
udskaarne Figurer af Dyr saa godt som paa alt, hvor der er en
passende Plads til dem, men derimod har jeg ikke her kunnet
se nogen Overgang til Ornamenter, hvis Oprindelse er konven-
tionelle Figurer af Dyr. Fra Port Clarence ?) sees ogsaa Relief-
figurer, nemlig paa en Hage og et Knivskaft af Ben. Disse
Figurer ligne Angmagsalikernes, dog synes. de ikke at være
hæftede paa Gjenstandene med Nagler, men snarere at være

1

) «Den andra Dieksonska expeditionen till Grönland, 1883», S. 481.

) «Studier och forskningar» af Nordenskiöld, S. 347.

3) Nordenskiölds «Redogürelse for 1870 ars expeditionen», $. 1028.

4) Hildebrandt: «De lägre naturfolkenes konst» (Nordenskiöld: «Stu-
dier och forskningar» $. 346).

2

153

udskaarne som ophøjet Arbejde paa selve Gjenstandene. Denne
Udsmykning har sikkert ikke nær såa rig en Anvendelse som
Angmagsalikernes. Hos Aleuterne findes derimod en Antydning
af Paahæftning af Figurer !), idet man paa lose Dyrefigurer seer
smaa Jernpigge, med hvilke Figurerne have været hæftede paa
et Treunderlag. Men disse ere langt større og ikke som Ang-
magsalikernes fladt Relief, men derimod frit udskaarne Figurer.
De kunne ikke finde den udbredte Anvendelse som ved Ang-
magsalik, fordi de vilde genere. Derimod have Vest-Eskimoerne
en Maade at indridse Ornamenter og Billeder paa Fangeredskaber
m.m.; en saadan kjendes ikke ved Angmagsalik.

Paa to Aarer fra Port Clarence findes Ornamenter, bestaaende
af runde Øjne”). Paa den ene er der endog antydet et helt
Ansigt. Lignende runde Øjne ere meget almindelige paa Skygger
fra Angmagsalik (se Tav. XX og XXXVI). Paa Træskygger ere
de udskaarne af Ben og paasømmede; paa Skindskygger ere de,
ligesom andet Broderi, udskaarne af hvidt Skind og paasyede.
Formodentlig maa man i disse Øjne, saavel paa Aarer som paa
Skygger, se en symbolsk Betydning.

Overensstemmelsen mellem Øst-Grønlændernes og Vest- Eski-
moernes Kunstfærdighed synes at lyde paa, at Øst-Grønlænderne
have havt en senere Forbindelse med disse end med Vest-
Grønlænderne, og støtter derved Rink's Anskuelse om, at Øst-
Grønlænderne ere komme til deres nuværende Bopladser Norden
om Grønland 3). Det er beklageligt, at man endnu ikke har

1) «Studier och forskningar» S. 348.
?) «Studier och forskningar» S. 346.
paa Træet.)
3) Rink: Om Grønlands Indland, S.1; do: Eventyr og Sagn, Supplement,
Se 1532
Jeg skal her nevne nogle af de Grunde, der kunne tale for en saa-
dan Anskuelse:
а) Paa de nordligst bekjendte Steder saavel paa Grønlands ®st- som
Vest-Kyst er der fundet Spor af Mennesker.
b) Enkelte Dyrearter synes at være komne til’ Grønlands Østkyst

(Det synes, som om Øjnene ere malede

154

Underretninger om Vest-Eskimoernes Sagn, da en Sammenligning
mellem disse og Gronlendernes, dels fra Østkysten og dels fra
Vestkysten, sikkert vilde give fortrinligt Bidrag til at belyse
Folkestammens Vandring og Fortid.

Angmagsalikernes almindeligste Fortællinger handle selv-
folgelig om deres Jagt eller Rejser. Men i de lange Vinter-
aftener fordrives Tiden ved at fortelle gamle Sagn, hvis Indhold
ofte er af en slibrig Natur; men dette tages der intet Hensyn
til; de fortelles i Nerverelse af Bern og unge Piger, og de
more sig Alle over dem. Ved Fortellingen af dem legges der
ofte mere Vegt paa at gestikulere, skrige og forandre Stemmen
end paa Orden og Sammenheng i Indholdet.

Serlig skal jeg nevne Angitinguak som Forteller. Hans
Fremstillingsevne, idetmindste hvad det Ydre angik, var fortrinlig.
Han var idelig i Bevægelse med Arme, Ben, Hoved og Øjne,
og forandrede Stemmen efter de forskjellige talende Personer.
Han fortalte mig ligeledes om et Skib, som han i sin Ungdom,
for c. 40 Aar siden, havde seet drivende mellem Isen. Han
beskrev det overmaade nøjagtigt i alle Detailler. Ved at se min
Uhrkjede kom han til at tænke paa Ankerkjettingerne; thi det
var forste Gang, at han efter den Tid atter saa Metai sammensat
paa saa forunderlig en Maade. (Se videre om Skibet i Rejse-
beretningen.)

Foruden ved Fortællinger tilbringes Vinteraftenerne med
Sange, som ere dem overleverede fra gamle Dage. Foredrageren
staaer foran Indgangen midt paa Gulvet, noget skrevende og
i lidt bøjede Knæ. Er det en Mand, som synger, staaer han
ikke fast paa Stedet, men bøjer sig mere eller mindre i Knæerne
i Takt til Sangen, og gjør af og til et Skridt frem eller tilbage

Nord om Landet. Blandt disse skal jeg nævne: Moskusoxer og Lemminge,
som kun ere fundne paa de nordligste Strækninger paa begge Kyster.

c) Angmagsalikerne fortælle, at der Nord for Nuna isua findes en
Forbindelsesvej mellem Øst- og Vestkysten. Denne Vej blev benyttet af
Sagnhelten Ujartek (se Sagn Nr. 5).

155

eller vender sig halvt om. Af og til vrides Overkroppen i
mange Slags Bevægelser. Trommen holdes frit ud for Brystet
i venstre Haand, og med Trommestokken i højre Haand slaaer

Fig. 6. Angitinguak.

han tre smaa Slag ad Gangen paa Randen af Trommen lige-
ovenfor Haandtaget. Sangeren staaer med halvt tillukkede Øjne
og med en stillestaaende Grimace paa Ansigtet, der dog af og
til afbrydes ved at fnyse eller le.

Er det et Fruentimmer, som synger, staaer hun urokkelig
fast paa Fødderne, men bevæger stadig Hofterne i en ottetal-
dannende Figur. Samtidig, men i den halve Takt af Sangen,
slaaes Trommen afvexlende tilhejre og tilvenstre. Trommen
holdes i næsten udstrakt Arm og nedefter, idet den hviler paa

156

højre Forarm. Hovedet holdes foroverbojet eller lige op.
Øjnene ere halvt tillukkede, og paa Ansigtet er der et stille-
staaende Smil.

Sangene ere monotone, og Melodierne kun meget lidet vex-
lende. Det er de samme Melodier, som anvendes til Strids-
sangene. Prøver paa et Par af disse vedføjes her; de ere ned-
skrevne af Kontorchef Fabricius i Nationalbanken efter Tolk
Johan Petersens Sang og ere opfattede og gjengivne fuld-
stændig nøjagtigt. De have alle lange Omkvæd af „ара, ja“,

Er = Sen Gr we SEN de
a Zen zz,
a ==
—ф N- on Bit 8- | — — ——___- — —h—
ee Soe oe ee Se Zen
a ee УЕ
er a Meere | em | > a eure
6 m Re Senn m cn
—— —— —— 9——-G- -
re je, er + ЕЕ =!

WB: Fr‘ = ral Fra reel ae .

== Е Ze a an i ees =

der indledes af Ord, som ,kava“, „ага“, „ата“ o.s.v. Alle
Tilhorerne deltage ofte i Omkvædene (se Exempler paa saadanne
Sange: Nr. 39 og 50).

Ved Sangen søger man at efterligne Elvenes Brusen. De
fortælle, at naar de lægge sig til at sove ved en Elv, høres de
Afdødes Sang, og det er denne, de søge at efterligne. De
Ældre lære de Yngre at synge. Hver Mine, hver Tone, hver
Lyd, hver Bevægelse er traditionel og overleveres fra de Gamle
til de Unge. Skjendt de have en saa monoton og fuldstændig
ejendommelig Maade at synge paa, opfattede de dog hurtigt
vore Melodier og kunde gjengive Brudstykker af dem.

De Folk, som ikke kunne synge, skamme sig for at røre
ved en Tromme.

157

Naar Trommesangene saaledes synges for Fornojelse, kaldes
det mumerpok; men, naar de samme Sange foredrages uden
Akkompagnement af Trommen, f. Ex. i Kajak eller Konebaad,
kaldes det sokulavok.

Retsplejen skeer, som tidligere omtalt, derved, at de Stri-
dende til Trommen «synge hinanden paa» — iverput. Aarsagen
til saadan Tromme-Sang eller -Dands kan være Mord, Tyveri
eller Ødelæggelse af Andres Ejendom. Dog give Fruentimmerne
hyppigst og maaske ene og alene Aarsag dertil, idet de for-
nævnte Forbrydelser som oftest udøves som Hævn for en For-
nermelse, En for en Kvindes Skyld har været udsat for, f. Ex.
naar hans Kone er bleven bortfort eller besovet for hyppigt af
en Anden. Vi have derimod ikke iagttaget, som fremhævet paa
Vestkysten, at Trommesange udfores mod Individer paa Grund
af disses Forsommelse af Fangsten formedelst Ladhed, Frygt-
somhed eller Uduelighed.

Trommedandse holdes saavel Sommer som Vinter. En
saadan er ikke afgjort paa en Aften, men fortsættes gjennem
en længere Aarrekke, idet Parterne gjensidig af og til besøge
hinanden. Til hvert nyt Møde har hver af Parterne lavet og
indøvet nye Sange. I disse overdrives Vedkommendes Ugjer-
ninger overordentlig, og, haves ikke andet at synge om, paa-
digtes der Modparten Forbrydelser eller nævnes saadanne, som
han har tænkt paa at udøve. Tillige omtales de Fejl, som
Modstanderens Familie har, ja endog de, som afdøde Slægtninge
have havt. Hos ondskabsfulde Individer kunne disse Angreb
udarte til den største Skaanselsløshed; som Exempel i den Ret-
ning kan anføres, at en Mand fra Sermilik, der havde Tromme-
dands med Angekok'en Kunit ved Norajik, opregnede alle de
Mennesker, som dennes Kone og Svigermoder havde spist i Hun-
gersnøden ved Kernertorsuit (som senere vil blive omtalt), og
hvorover disse bleve meget ulykkelige og begyndte at græde.

Modstanderne staa ligeoverfor hinanden. En af dem synger
ad Gangen og udfører Sangen i den Stilling, som tidligere har

158

været omtalt, medens den anden Part staaer rolig, tilsyneladende
ligegyldig foran ham. Den Syngende haaner den Anden paa
mange forskjellige Maader, i Almindelighed ved at fnyse og
puste ham i Ansigtet og ved at støde ham med Panden (tular-
tauput)"), saa at han tumler bagover. Dette modtages af den
Anden med fuldstændig Ro, ja endog med haanlig Latter for at
vise Tilskuerne sin Ligegyldighed derfor. Naar Modstanderen
vil støde ham, lukker han Øjnene og.stikker Hovedet frem for
at modtage Stødet. De kunne skiftes saaledes med at slaa
Trommen og synge den hele Nat, men røre sig ellers ikke fra
deres Plads. Mellem Sangene, ligesaavel som før og efter,
give Modstanderne ikke ved en Mine nogen Uvillie tilkjende
mod hinanden, men kunne omgaaes, som om de intet Mellem-
værende havde.

Sangen følges med stor Interesse af alle Tilskuerne, som
ofte synge med, i alle Tilfælde Omkvædene. Ved høje Skrig
give de deres Mening tilkjende og søge at hidse den ene Part
til at støde den anden. Naar Trommedands holdes i det Fri,
møde alle Tilstedeværende festligt paaklædte. Da Sangen kan
trække ud hele Natten, blive Tilskuerne ofte trætte og lægge
sig til at sove; er det i det Fri og er koldt, tage de Skind
ud med og brede over sig eller Børnene, men forblive dog
tilstede i Nærheden af Trommesangen.

En Mand har ofte i samme Tidsrum Trommedands med
flere andre. Naar den ene Part døer, tages det til Indtægt af
den Anden, som senere roser sig deraf, naar han omtaler det.
Saaledes omtalte /iinguaki med en vis Stolthed, at tre af de fire
Trommemodstandere, han havde havt, vare døde. Ikke alene
Mænd, men ogsaa Fruentimmer afgjøre deres Mellemværende paa
denne Maade.

Undertiden more Angmagsalikerne sig med at «synge Strids-

1) tulartauput bruges paa Vestkysten om Geder, at «de stanges». (Klein-
schmidt's Ordbog S. 378).

159

sange paa hinanden» uden Anledning. Skjondt det kun er til

Fornajelse, synge de hyppig hinanden saa kraftig paa, at den

ene af Parterne ikke sjeldent faaer et «blaat Øje».
Fruentimmerne synge ogsaa hverandre paa for Fornøjelse,

men desuden have de en Sang, under hvilken et Fruentimmer

gaaer rundt til de tilstedeværende Mandfolk og opfordrer dem
til at tage hende paa Kjønsdelen, idet hun selvfølgelig bærer
Husdragten: de smaa Natt. Denne Sang udføres under stor
Munterhed af Alle; saavel gamle som unge Fruentimmer, selv
en Oldemoder have vi seet udføre denne Leg, ligesaa meget
til sin egen som til de Andres store Fornøjelse.

Trommedandsen maa betragtes som Angmagsalikernes
Hovedforlystelse. Anledning til saadanne og selve Sangene sees
i Sagnsamlingen Nr. 47, 48 og 49.

En anden meget yndet. Vinterfornøjelse er at lege et Slags
Tagfat. Den bestaaer deri, at En løber rundt med en Pisk,
hvis Slag foraarsage, at Huden sprækker, hvor der træffes, eller
med en Kniv, paa Spidsen af hvilken der undertiden er Ild, og
hvormed Vedkommende søger åt stikke eller brænde dem, der
komme ham nær. Denne Leg foretages undertiden i Mørke og
er ikke uden Fare, isærdeleshed naar man erindrer, at de
Legende ere nøgne. Undertiden er dog Legen mere uskyldig,
idet En kun klæder sig ud paa en naragtig Maade og saaledes
under Spektakel og Skrig løber rundt efter de Andre. Adlagdlak
klædte sig til denne Leg ud som Fruentimmer. Maven paa
Pelsen udstoppedes, for. at han kunde ligne en frugtsommelig
Kvinde, Hatten ligeledes, som om der var et Barn i den.
Haaret bandtes op i en Top; Øjenbryn og Kinder sværtedes
med Sod, og en tynd Kobberem spændtes under Næsen og op
over begge Ører. Saaledes udpyntet forskrækkede han Sel-
skabet. Denne Leg kaldes: Uajartek.

Vor Nabo Narsingertek kom som Dreng hjem til Huset,
hvor de legede denne Leg i Mørke. En Mand, der havde
brækket sit Ben, sad midt paa Gulvet og stak med en stor Naal

160

efter dem, der nærmede sig. Narsingertek saae nok, at der var
noget, der sad midt paa Gulvet, men troede, at det var en stor
Hund. Han kom for ner ved ham og blev stukket med Naalen
dybt i Brystet, saa at han laa syg i lang Tid derefter.

Af andre Fornojelser skal jeg kun nævne Krogtrekning og
Trapezkunster, der foretages i en under Taget udspændt Kobbe-
rem, samt Boldtspil og Bryden.

VI.
Gjæsteri — Vinterforraad — Hungersned.

Som for er fortalt, rejse Angmagsalikerne om Vinteren
meget i Besog til hverandre, ikke alene for at holde Tromme-
dands og andre Fornejelser, men ogsaa for at nyde godt af de
Forraad og den Overflod, som kan haves paa andre Steder.
Dersom Beboerne i Huset, hvor der kommer Besog, ere rige,
9: have stort Forraad, ег det et utroligt Fraadseri, der finder
Sted. Den ene Sæl efter den anden trækkes ind i Huset for at
forteres. Hvad Gjæsterne ikke kunne spise, faa de med sig
ved Afrejsen, ved hvilken de ofte have Kajak'en fuldt lastet. De
fortælle endog et Par Dage efter, maaske af Høflighed mod
Værterne, at de stadig ere mætte af, hvad de spiste. Det er
allerede tidligere omtalt, at man, naar der er Gjæster i Huset,
slukker Lamperne om Aftenen.

Folk sky ingen Anstrengelser for at vandre til Gjæstebud
lange Veje. En Dags Vandring i høj Sne over Fjelde og
isbelagte Fjorde er en ren Bagatel for dem. De risikere derved
ofte at afskæres fra at komme hjem i lang Tid.

161

Værterne kunne bagefter fortryde deres Flothed, hvorpaa
vi havde et Exempel. I Begyndelsen af Vinteren var der store
Forraad ved Kangarsik. Fra alle Steder kom man derhen, og
Fraadseriet var meget stort; men inden Vinteren var omme,
havde man ogsaa Mangel der, og Mændene beklagede sig da til
os over de mange Gjæster, de havde havt.

Da vi første Gang besøgte vore Naboer, efterat de vare flyttede
i Hus, blev der holdt Gjæstebud for os. En stor Sortside blev slæbt
ind gjennem den alenhøje Døraabning. Vi bleve indbudne til at
komme hen til det Sted, hvor den blev lagt. Den skrækkeligste
Scene tog nu sin Begyndelse. Alle Mændene flokkedes omkring
Sælen, som man ikke mere kunde se for de nøgne Mennesker,
mellem hvis Ben Drengene kravlede omkring for ogsaa at faa deres
Part. Sælen, der var fanget om Sommeren, var mekiak 9: halv-
raadden, og udbredte derfor den ulideligste Stank. Alle flensede
i Sælen, som i en utrolig Fart fortæredes med vild Begjærlighed
raa, som den var. Ikke blot Kjødet, men ogsaa Indvoldene
spistes raa, og Blodet slikkedes op med Fingrene. Til Dren-
gene, der vare .for smaa til at være med, raktes der udrevne
Stumper af Kjød og Spæk, og de vare snart fuldstændig blodige
i Ansigtet og paa Kroppen. Da Mændene havde fraadset til-
strækkeligt, toge de hver et Stykke Kjød hen til deres Koner,
som nu toge fat. (Tidligere have Fruentimmerne ogsaa været
med til selve Gildet.) Heden i Huset var forfærdelig. En ung
Kone kunde ikke holde den ud, men satte sig, nøgen som hun
var, ned paa Stengulvet.

Da Fraadseriet begyndte, sagde Manden, der gav Gjæste-
budet til min Ære, og som lagde Mærke til, at jeg ikke tog for
mig af Retterne, «at jeg maaske hellere vilde have Kjødet hjem
med, da jeg muligvis syntes, at det var noget Svineri?» Jeg
kunde ikke nægte, at jeg foretrak at have det tilgode.

Angmagsalikernes Vinterforraad bestaaer af tørret Kjød,
frosne Sæler, Spækposer, som foruden med Spek ere fyldte

xe 11

162

med Tugdlerunat, Bær, -Bjornespek, Laller, Skindskrab,
Matak (Hvalhud) о. $. у.

Det tørrede Kjød opbevares i Fjeldklofter eller Huler fjernt
fra Huset, ofte paa Steder, hvor det er vanskeligt at komme til
om Vinteren, for at man ikke skal komme i Fristelse til at
bruge det, førend det er nødvendigt.

Mange Sæler, som fanges om Efteraaret, henlægges tætved
Huset for at. fryse. Vi have flere Steder seet over en Snes
store Sæler henlagte ved Siden af hverandre.

Spæk haves gjerne meget rigeligt i Vinterforraad. Det
ligger i Stengrave i Nærheden af Huset.

Tidligere bidrog Angmagsæt'er ikke uvæsentlig til Vinter-
forraad; men de ere kun fangede temmelig sparsomt i de
senere Aar.

I Løbet af Vinteren kommer en Periode, som kaldes
Sultetid. Navnet maa dog i Almindelighed ikke tages bog-
staveligt; thi det maa nærmest betragtes som en Art Fasten.
De kalde nemlig den Periode for Sultetid, hvor de ikke have
frisk Sælkjød, hvilket selvfølgelig retter sig efter, naar deres
Forraad af hele frosne Sæler slipper op, og efter den Vinter-
fangst, som de faa. Om de endog have Overflod af Hajkjød og
tørret Sælkjød samt Muslinger og spiselig Tang, sige de dog,
at de sulte.

Sultetiden gaaer over til virkelig Hungersnød, naar Storisen
kommer ind til Land, presses ind i Fjordene tidlig paa Vinteren
og fryser fast der. Alt fryser selvfølgelig til og dækkes efter-
haanden af Sne, saa at al Fangst bliver umulig.

Dette var Tilfældet i. Vinteren 1881—82 ved Angmagsalik
og i 1882—83 ved Inigsalik, noget Syd for Sermilik. Noden
var paa disse Steder endog saa stor, at de efterlevende have
spist de døde Mennesker.

I Vinteren 1881—82 boede ved Kernertorswt (mellem
Tasiusarsik og Ikerasarsuak) Angekok’en Kunit's Forældre; Kunit
selv med Kone а og to Born; Aits’va’s Moder, Keligasak

163

med Mand, to næsten voxne Dettre, to voxne Sønner og tre
smaa Born, samt Kutuluk’s Fætter med Kone, der ligeledes var
Datter af Keligasak, og to Børn"). Altsaa i det hele 19 Men-
nesker, fordelte paa fire Familier med fem Fangere.

Der var ingen Fangst, og alle Forraad bleve opbrugte. Da
Noden blev stor, rejste Kunit til Kingerarjuit (ved Kujanilik) for
at hente Hjælp; men han kunde ikke komme tilbage. Forst
døde Kunit’s Forældre, som bleve kastede i Havet. Autuluk’s
Fætter gik til Sermilik for at hente Hjælp, men frøs ihjel paa
Tilbagevejen; man sagde, fordi Angekok’en Augpalugtok havde
taget Sjælen fra ham. Da Foraaret nærmede sig, vare Folkene
bragte til den yderste Nød. Væggene vare beklædte med Is.
De havde ikke engang mere Spæk tilbage, saa at de afmagredes
af Sult og af Kulde, og det ene Menneske døde efter det andet.
De Overlevende maatte i April Maaned gribe til at spise de Af-
døde for at opholde Livet. Der blev i det hele spist 13 Men-
nesker. De bleve kogte ved Spæk, som blev skrabet op udenfor
Huset ved Spækgravene. De eneste, der overlevede Vinteren
paa dette Sted, vare Keligasak og hendes Datter Aitsiva. Keli-
gasak havde altsaa været med til at spise sin Mand, otte af
sine Børn og fire Børnebørn. Paa den Tid, Fjordens Beboere
rejste paa Angmagsætfangst, bleve de to Overlevende afhentede
af Kunit.

Der herskede Nød overalt i Angmagsalik-Egnen den Vinter.
Alle Hunde bleve slagtede undtagen et Par ved Norajik og et
Par ved Sermilik.

Ved Nunakitit omkom samme Vinter mindst -femten Men-
nesker som Følge af Hunger og Sygdom. Angekok’en Avgo
med sin voxne Søn rejste bort fra sine to Koner og fire Børn,
førend Nøden var paa det højeste. Af de øvrige Beboere over-
levede kun et Fruentimmer Ulykken. Hun blev afhentet om
Foraaret i Konebaad. To Mænd, der forsøgte at gaa over Isen

1, Som tidligere omtalt, faaer man ikke Navnene at vide paa de Døde.

bes

164

til den modsatte Side af Fjorden, frøs ihjel paa Vejen. Af de
øvrige gik nogle ned til Stranden og kastede sig selv i Havet.
En af Avgo's Koner gik udenfor Huset, hvor hun døde. Resten
døde inde i Huset, hvor deres Skeletter endnu laa, da vi be-
søgte Stedet. Deres Forraad af Spæk var ikke sluppet op, ja
man siger endog, at der af og til fangedes en Sæl, men at der
i Forbindelse med Nøden kom Sygdom, hvorved Befolkningen
afkræftedes og omkom.

Kutuluk boede dengang ved Umivik (i Angmagsalik-Fjorden).
Her vare de ogsaa nær sultede ihjel; men i det yderste Øjeblik
fik hans Kone en Bjørn"), og senere fangede Kutuluk en Net-
side. дала, som boede sammen med ham, kunde aldeles
ikke røre »sig af Afkræftelse, og Kutuluk selv kunde næppe gaa,
men maatte støtte sig paa Slæden, som han skubbede foran sig,
naar han gik paa Fangst.

Vinteren efter var ogsaa meget streng, men der var mange
Bjørne ved Angmagsalik, hvorfor man undgik stor Nød. Læn-
gere Syd paa ved /nigsalik var Tilstanden værre. Sex Menne-
sker døde her af Hunger i Forbindelse med Sygdom. Ogsaa
der fortærede de Overlevende Ligene.

Det er ikke blot i de sidste Aar, at Nøden har veret saa
stor, at de Indfødte have spist Lig; men Lignende omtales
ogsaa i flere ældre Fortællinger. Isærdeleshed har det ikke
været usædvanligt, at Folk, som have været ved Азайтей, have
sultet og derfor maattet spise Lig. Dette har virket saa af-
skrækkende, at man i de senere Aar ikke rejser saa meget
derop som tidligere. At Hungersnød dog maa henregnes blandt
de sjeldnere Dødsaarsager, synes at maatte forudsættes, alene
paa Grund af, at Kysten har kunnet vedblive at være beboet.

Paa Vestkysten fortælles almindeligt, at Østlændingene slaa
Folk ihjel for at spise dem. Det samme fortaltes os af de syd-

') Man siger, at den «faaer en Bjorn», som først «faaer Øje paa» en Bjørn,
der dræbes.

165

ligere boende Ostlendinge om Angmagsalikerne. Ved Angmag-
salik derimod fortælles kun enkelte Historier derom, der skulle
være passerede for mange Aar siden og mulig maa henregnes
under Sagnfortællingerne. De to almindeligste af disse skal jeg
her anføre.

Da Beboerne ved Азайтей sultede meget, kjorte en Mand
med Kone og to Børn paa Slæde til en Ø udenfor, der hedder
Igdlitalik. Om Vinteren kom en Pige ud til dem for at frelse
sig fra Hungersdøden. Manden slog hende ihjel, og hun blev
spist. Hendes Hoved blev sat paa en Stage over Lampen, og
Manden sang Tryllesang over det. Det blev derefter aabent
Vande, der fangedes mange Sæler, og de vendte senere tilbage
til Angmagsalik.

For mange Aar siden havde Befolkningen ved Kulusuk lidt
stor Nød om Vinteren. Mange Mennesker sultede ihjel, og de
Overlevende spiste Ligene. Om Foraaret, da de atter begyndte
at fange Sæler, spiste en Mand sit eget Barn, fordi han længtes
saa meget efter Menneskekjød igjen (se. Fortælling 43). De for-
tælle, at Menneskekjød smager lige saa godt som Bjørnekjød,
men at man altid kan se paa Folks Ydre, om de have spist
det; og de, der have været nødsaget til at spise det, undse sig
for at tale derom.

166 5

VII.
Angmagsalikernes Forhold overfor os — Trek af deres Karakter.

Angmagsalikernes Karakter antager jeg, at man vil kunne
se gjennem de Brudstykker af Begivenheder, som allerede ere
nevnte. Jeg skal soge nermere at belyse den ved at omtale
dels deres Optreden overfor os, dels nogle Smaatrek i deres
indbyrdes Forhold.

Angmagsalikerne vare i Begyndelsen meget frygtsomme og
holdt sig paa lang Afstand fra os; men saasnart de havde talt
med vore Medrejsende, gik Frygten strax over. De vare meget
utilbojelige til at tale om tidligere Europæeres Besøg, ligesom
de ogsaa viste stor Frygt, saasnart der blev Tale om, at man
kunde komme til dem med Skib. Grunden til denne Frygt
angav de at være, at de vare bange for, at Europæerne skulde
hævne sig paa dem, fordi deres Forfædre i gamle Dage havde
afbrændt de gamle Kavdlunak'ers Hus. Ellers kjendtes intet til
deres Forfædres Forhold til de gamle Kavdlunak'er; man vidste
ikke engang, «om det var sket her eller nordligere».

Meddelelsen, at de have afbrændt vore Forfædres Hus, have
de sandsynligvis faaet fra Vestkysten, thi Danell!) hørte alle-
rede her fortælle om Fjendtlighederne mellem Grønlænderne og
de gamle Nordboere. -

Syd fra have Angmagsalikerne hørt fortælle, at der for
mange Aar siden kom et Skib ind til Landet paa den anden Side
af Kangerdlugsuak. Indbyggerne flygtede ind i Landet, eftersom
de vare bange for Kavdlunak'ernes Hævn af ovennævnte Aarsag,

') John Erichsen: Udtog af Christian Lunds Indberetning til Kong
Friderich den Tredie, angaaende de i Aarene 1652 og 1653 under
General-Toldforvalter i Danmark, siden Rentemester Henrik Møllers
Bestyrelse foranstaltede Søtoge til Grønland. Kjøbenhavn 1787.

167

iserdeleshed da de horte, at der blev skudt fra Skibet, thi saa-
dant havde de aldrig tidligere hørt. «Da Folkene fra Skibet
kom iland, toge de nogle af Grønlændernes Varer og lagde
nogle andre istedetfor.r Dette stemmer fuldstændigt med Fro-
bishers Omtale af sit Samkvem med Vestlændingene.

Man kan ikke undres over, åt de endnu frygte Europæerne;
thi de fortalte nemlig, at der i gamle Dage skal have været et
Skib inde paa Kysten, som bortførte nogle af de Indfødte. De
have altsaa hørt fortælle om, hvorledes Europæerne ere op-
traadte overfor Eskimoerne paa Vestkysten, nemlig hvorledes
Lindenow, Cunningham og Danell bortførte Menneskene,
ja endog nedskøde dem paa Stedet.

Det er fuldstændig rimeligt, at Fortællingerne om denne
første fjendtlige Optræden i den nyere Tid af Europæerne
overfor Eskimoerne har fæstet sig i Hukommelsen, saa at det
senere fredelige Samkvem er blevet upaaagtet.

Allerede førend vi kom til Angmagsalik, fortalte de øvrige
Østlændinge os, at det kun var slette Mennesker, som boede
der, at de vare paatrengende og baade løj og stjal. Vi antog
det kun for Snak, som enhver sagde, for at beholde os paa sit
Sted. Da vi kom til Tasiusarsik ved Angmagsalik-Fjorden, sagde
Beboerne der uden at være adspurgte, at Folkene paa den mod-
satte Side af Fjorden vare slette Mennesker. Vi havde nemlig
talt om at overvintre ved Æulusuk. Da vi derefter talte med
Beboerne fra de andre Steder i Fjorden, sagde de, at paa deres
Boplads var der kun gode Mennesker, men at de Folk, vi endnu
ikke havde seet, vare slette. ‘Tilsidst blev det til, at der kun
var gode Mennesker ved Angmagsalik-Fjorden, og at de slette
vare døde eller rejste til Sermiligak. Senere, da vi lærte Be-
boerne nærmere at kjende, viste det sig, at det var meget
almindeligt, at den Ene bagtalte den Anden samtidig med, at
de søgte at stille sig selv i det bedste Lys.

Overensstemmende med den Dom, vi havde hørt sydfra,
fandt vi ogsaa strax, at Beboerne vare meget paatrængende.

168

Men naar man erindrer, at disse Mennesker aldrig tidligere
havde seet Europeere iblandt sig, kan man ikke undre sig over,
at de viste stor Nysgjerrighed efter at iagttage alt det Vidunder-
lige, vi forte med os, og Forbauselse over vore uhyre Rig-
domme. Selvfølgelig medførte derfor vort første Samkvem med
dem en Del Besvær. Alt skulde undersøges og beføles, og
naar man havde vist noget til En, kom de Andre og forlangte
at se det samme. Især vare de paatrængende, naar de havde
noget at sælge; thi naar vi havde handlet med En, ansaa de
Andre det for deres Ret, at vi ogsaa handlede med dem og
gave dem det samme som den Første. Som Exempel i den
Retning skal jeg nævne, at en Mand for et omtrent ti Alen
langt Stykke Drivtræ, der ved Rodenden var omtrent I Fod i
Diameter, forlangte og fik et Pilejern. Strax efter kom en
anden Mand med et Stykke af et gammelt Bræt, hvorfor han
ogsaa forlangte et Pilejern. Da jeg sagde til ham, at det var
for meget at give for det Bræt, spurgte han, om det da ikke
kunde anvendes i Huset. Da jeg ikke kunde nægte det, be-
gyndte han at fortælle i en meget højrøstet Tone, at man der-
oppe altid gav Folk for deres Ting, hvad de forlangte, samt
betonede, at jeg trængte til Tømmer, men havde nok Pilejern,
medens han trængte til Pilejern. Da jeg underrettede ham om,
at jeg godt kunde undvære det Bræt, han havde, svarede han,
at han ikke vilde tage det tilbage med igjen, men at jeg skulde
have det, ligesom han ogsaa maatte have et Pilejern. Jeg
maatte give tabt og søgte Overenskomst, hvilken jeg ogsaa fik
istand, idet jeg forhørte mig om, hvilke andre Ting han havde,
som jeg kunde bruge, og derved fik Løfte om et stort Sortside-
skind som Tilgift til Brættet.

Angmagsalikerne lagde en ikke ringe Snuhed for Dagen i
deres Handel. Naar de havde flere Ting, de vilde sælge til os,
kom de først frem med den daarligste, og naar Handelen med
den var afgjort, kom den bedre Ting tilsyne; men altid kun
eet Stykke ad Gangen. De fik derved deres Sager meget

169

for godt betalt, fordi jeg lod mig narre til at betale det forste
Stykke meget for højt, alene for at opfylde deres Ønsker om
Ting, som de sagde, at de meget savnede. Havde jeg vidst, at
Sælgeren havde havt flere og bedre Ting, vilde jeg naturligvis
ikke af Godhed have overladt ham det kostbarere Tuskstykke
for den daarligere Gjenstand.

Da vi kom op til Angmagsalik, var der kun faa af Be-
boerne, som kjendte Brugen af Tobak — dog kun som Snus-
tobak —, hvormed de havde stiftet Bekjendtskab paa deres
Rejser sydpaa. De sydlige Østlændinge gjøre nemlig paa deres
Handelsrejser til Vestkysten store Indkjøb, ikke sjeldent af en
hel, stor Rulle hollandsk Tobak. Tobakken tilberedes ligesom
paa Vestkysten malet sammen med Kvarts for at blive drøjere,
og den opbevares i samt benyttes fra et dertil lavet Horn. Alle
Beboerne ved Angmagsalik kjendte dog Tobakken af Omtale
som et overordentlig. forfriskende Pirringsmiddel. Mange vare
derfor strax meget begjærlige efter at gjøre dens Bekjendtskab,
om det endogsaa i Begyndelsen kostede dem megen Hoste og
medfølgende Taarer. De vedbleve nemlig at helde Tobak i
Næsen, indtil de vare ved at kvæles af Hoste. Stærkt stønnende
og med Taarerne trillende ned ad Kinderne havde de længe
godt af at have snust hos os. Da de havde faaet Smag for
Tobakken, bleve de Alle meget lidenskabelige Dyrkere af den,
saa at vi kunde betale saa godt som alting med Tobak. De
sagde, at naar de vare søvnige, trætte eller sultne, behøvede
de blot at tage en Pris Tobak for atter at blive fuldstendig
friske. Jlinguak’s Tobak slap op i Løbet af Vinteren, og han
sendte derfor sin Plejesøn til os fra Sermilik paa en over-
ordentlig besværlig Fodvandring for atter at faa Forsyning; thi
han kunde ikke mere undvære dette Oplivelsesmiddel.

Da vi rejste derfra, forsynede vi selvfølgelig Beboerne
saa rigeligt som muligt, men mange sagde til os, at de
vidste ikke, hvorledes de skulde kunne undvære Tobakken, naar
den slap op, hvorfor de opfordrede os til endelig at sørge for,

170

at fremtidige Xavdlunak'er, der kom op til dem, vare rigelig
forsynede dermed.

Jeg er sikker paa, at af alt, hvad vi medbragte til dem,
var der intet, der vandt saa almindeligt Bifald og derfor vil be-
virke saa stort Savn som Tobakken. Det er naturligvis be-
klageligt, at vi have givet dem Smag for denne Luxusartikel;
men den synes at have den samme Pirringskraft paa dem som
Kaffe og Brendevin paa Vestlendingene. Brugt som Snus blandet
med Kvarts tager den kun liden Plads op og er meget billig,
saa det vil vere meget let at holde dem forsynéde dermed.
Men man maa helst undgaa at bibringe dem Smag for at ryge
eller skraa Tobak, hvilket de endnu ikke have faaet Smag for.

Tojvarer træde i anden Række af Handelsartikler. Ang-
magsalikerne sætte selvfølgelig stor Pris paa de lette Tøjstoffer
paa varme Sommerdage, hvor Skindklæderne, især i Kajak og
Konebaad, ere til megen Gene. Saavel Mænd som Fruentimmer
benytte dem til Anorak’er, men tillige benytte Mændene dem til
Betræk paa de bredpullede Huer, og Fruentimmerne til Hoved-
tørklæder. Den røde Farve sættes der mest Pris paa.

Jernkram er naturligvis ogsaa en vigtig Tuskhandelsartikel,
men nu, da Alle ere forsynede med det vigtigste, træder den i
Baggrunden for Tøjvarerne.

Jeg skal her med det samme nævne, at Geværer vare
kjendte deroppe, førend vi kom dertil, idet Angmagsalikerne paa
deres Handelsrejser have seet dem hos de sydligere boende
Østlændinge, hvoraf mange ere forsynede dermed. En Mand
fra Sermilik, ved Navn Jngmalukutuk, havde endog medtaget
et saadant derop, men, da han ingen Ammunition medbragte
dertil, blev det skaaret istykker til Beslag påa Dupper af Har-
puner og Lændsere. To unge Mænd bleve forsynede af os
med Geværer, nemlig /lznguakts Plejesøn, Xitigajak, til Løn for
Følgeskabet derop, og vor Nabo Kutuluk's Søn, Napardlugok,
for godt Naboskab. Især den første fangede fortrinligt med
Riflen. En tredie, af os skjænket Riffel er ogsaa kommet derop,

171

nemlig med Umerinak, der arvede den efter en Mand, som
havde lovet at folge os til Angmagsalik, men dode. Ejer-
mændene til Riflerne ere blevne forsynede med Ammunition, som
sandsynligvis vil strække til i 2 å 3 Aar.

Enkelte Folk undersøgie vore Sager saa nøje, at de gik ind
i vort Telt, naar vi ikke vare der, og aabnede vore Kasser for
at se paa Indholdet. Naar vi derimod vare tilstede, forlode de
altid Teltet, saasnart vi gik ud; men i samme Øjeblik, vi kom
ind, havde vi det atter fuldt med Mennesker. De spurgte om,
hvem. hver enkelt Ting tilhørte, og beundrede gjerne, hvor
smukt og godt det var; derefter gjorde de det Spørgsmaal: om
vi ogsaa havde lavet det selv?

Tiggeri var ikke ualmindeligt, især naar de havde fortalt
os noget om 7imersek'er, Akilinek - Beboerne eller andre Væ-
sener. Mulig har det dog været af Frygt for disse Væsener,
ligesom ogsaa en Mand, efterat have fortalt om sin Moders
Død og Begravelse, forlangte Betaling derfor, for, som han
sagde, at den Døde ikke skulde blive vred.

Vi kunne dog ikke sige, at Alle vare paatrængende; thi der
var ikke faa hæderlige Undtagelser. Især var der blandt de
Ældre mange, der udmærkede sig ved sjelden Takt og stor Be-
skedenhed. i den Henseende staa Beboerne af Sermilik-Fjorden
langt over dem ved Angmagsalik- Fjorden.

Egentlig Tyvagtighed mærkede vi ikke noget til i den første
Tid; dog forsvandt et Par Knive fra vore Roersker.

Medens de sydligere Østlændinge havde været 03 behjælpe-
lige med at losse og lade vore Baade, rørte Angmagsalikerne
sig ikke, da vi kom derop, men stode ganske rolige og saae til;
med andre Ord: vi vare ikke rigtig velkomne 1).

!) Dalager fortæller et meget betegnende Træk om Grønlænderne, hvilket
viser, hvor bange de ere for at gjøre noget, som kunde støde Andre:
Naar en Baad nærmer sig et beboet Sted for at slaa Telt, ro de lang-
somt, og naar de ere et Bosseskud fra Land, blive de liggende stille,
holdende paa Aarerne, uden at tale. Hvis de Kommende ere velsete,

172

Saasnart det rygtedes, at vi vare komne til Angmagsalik,
kom Folk fra alle Fjordens beboede Steder i Kajak og i Kone-
baad for at se os. Alle Folk bragte os Foræringer, der bestod
af frisk og tørret Kjød, Kobberemme, Senetraad m. m., og alle
udtalte deres Glæde og Forundring over, at vi vare komne derop,
og lovede at indfinde sig hos os med noget af al den Fangst,
de vilde faa i Vinterens Løb. De søgte at smigre os paa alle
Maader; saaledes ved at fortælle, at deres Børn, lige meget om
det var Drenge eller Piger, vare vore Navner. En Kone frem-
viste med Stolthed sit Barn, der, fortalte hun, var klædt ligesom
vi. Det havde nemlig nogle elendige Tøjpjalter paa.

Vi saae ved Sermiligak et ejendommeligt Exempel paa, hvor-
ledes en Mand forsøgte at indsmigre sig. Angekok’en Avgo
fortalte nemlig, hvorledes han for nogle Aar siden havde hjulpet
nogle af vore Landsmænd, som han traf mellem Isen. Deres
Konebaad var gaaet istykker, men han hjalp dem og viste dem
Vej sydefter. For denne Tjeneste havde vore Landsmænd lovet
ham, at naar der atter kom Kavdlunak'er dertil, skulde de
bringe Noget med op til ham. Han fortalte ogsaa, at der ifjor
kom en Mand over Indlandet fra Vestkysten. Da han var drevet
ud fra Land paa Vinterisen, hjalp Avgo ham ved at skubbe Isen
til Land igjen, hvorefter han gik tilbage over Indlandsisen.
Saavel denne Fremmede som de ovennævnte vare klædte ligesom
vi, men talte et Sprog, som Avgo forstod. Han blev derfor
højst forbauset, da han opdagede, at han ikke kunde forstaa,
hvad vi sagde.

Naar vi senere besøgte de Indfødte paa deres Bopladser,

gjøre Folkene paa Land Komplimenter, idet de sige: «Se her er gode
Teltpladser og Sted, hvor Konebaaden kan ligge, kom og udhvil Eder!»
Beboerne assistere da med Baadens Lossen og Bagagens Opbringelse.
Men fare de bort igjen, hjælpe de ikke med at sætte Konebaaden i
Vandet, heller ikke arbejde de med Lasten.

Ere de Fremmede derimod uvelkomne, tie de, der staa paa Landet,

stille, og de Kommende ro da bort med største Hurtighed til et andet
Sted.

173

vare de overordentlig forekommende. og gjæstfri og vidste ikke,
hvor godt de skulde gjøre det for os. De vare meget glade og
taknemlige, naar vi besøgte dem i deres Telte eller Huse, eller
naar vi interesserede os for deres Børn eller spiste af de Føde-
midler, de bød os. Isærdeleshed vare de glade, da vi paa en
kortere Rejse gav os dem alene i Vold og efterlod vor vest-
grønlandske Besætning. De satte da en Stolthed i, at Alt fuld-
stændig gik efter vort Ønske, og deres Tjenstvillighed og Hjælp-
somhed kjendte ingen Grændser. Naar vi vare i Besøg hos
dem, forærede de os altid, hvis de havde noget, store Mængder
af forskjellige Spisevarer, saa at vi gik fuldt ladede hjem fra
dem. Ja, de drev endog deres Flothed saa vidt, at de forærede
os hele Sæler. Men undertiden hændtes det dog, at de havde
et Ønske om at faa en bestemt Ting som Gjenforæring af os.

Naar vi hjalp Syge, var ikke alene den Vedkommende selv
meget taknemlig, men alle Husbeboerne strømmede over af 'Tak
og Foræringer. Dog var dette muligvis ikke saa meget af Tak-
nemlighed som af den Følelse, Angekok'erne have bibragt dem,
nemlig at al Hjælp maa betales, for at den Syge kan komme sig.
Da en Mand med Slæde var faldet igjennem Isen, og vi hjalp
ham op af Vandet, modtoges vi paa hans Hjemsted som hans
Redningsmænd.

De Indfødte viste stor Høflighed i deres Optræden. De gik
aldrig ind i vort Telt eller Hus, naar vi vare tilstede, uden at
vi først skulde gaa ind, ligesom de omvendt i deres eget
Telt eller Hus først gik selv ind for at vise os Vejen. De slog
altid Hætten op over Hovedet, inden de gik ind, for strax at
slaa den ned igjen, saasnart de vare komne ind. Det samme
gjorde de, naar de gik ud. Ikke alene overfor os, men ogsaa
overfor hinanden, iagttoge de disse Høflighedsformer. Hilsen
for at byde Velkommen kjendes ikke, men Afskedshilsen, om at
«være forsigtige paa Rejsen» eller Ønsket om, at man «maa
sejle i aabent Vande», er meget almindeligt.

I det hele taget ere Angmagsalikerne meget høflige, over-

174

bærende og fejelige i deres Opførsel overfor hverandre. Ja
endog dybere Følelser, som Hengivenhed og Kjærlighed mel-
lem Slægtninge, have vi været Vidne til.

Jeg skal her omtale et Exempel påa Hengivenhed mellem
Søskende. Adliortortok, der: boede ved Norajik i det Indre af
Angmagsalik-Fjorden, havde fanget en Narhval. Som almindelig
under saadanne Omstændigheder fik Bofæller, Naboer og alle
Fremmede, der kom i Besøg, rigelig Forsyning af denne. Dette
følger af sig selv; thi de hjælpe igjen ham, naar de faa
noget, og han kommer til dem. Men, skjøndt der ellers i Løbet
af Vinteren Ingen fra Norajik aflagde Besøg ved Sermilik, eller
omvendt fra Sermilik til Norajik, begav han sig paa den meget
lange og besværlige Fodvandring til Sermilik, hvor hans gifte
Søster boede, bærende en stor Bylt Kjød i Rem om Panden.
Han var nemlig bange for, at hun skulde lide Nød, medens han
selv havde Overflod. I en skarp nordlig Vind og over temmelig
besværligt Terræn tilbagelagde han den 8 Mil lange Strækning.
Skjøndt det var henad Aften, da han kom til os, der jo omtrent
boede midtvejs, havde han ikke Tid til at blive, men gik videre
ved det indfaldende Mørke.

Høfligheden gaaer ofte over til Falskhed. Selv om En nylig
havde været inde hos os og bagtalt en Anden, saa viste det sig
hverken i Ord eller Mine, naar han lige udenfor traf sammen
med ham. De afholde sig fra alt, hvorved de aabenbart kunne
støde hinanden, saasom Skjældsord eller Slagsmaal. En Und-
tagelse gjøres kun ved Trommedands, hvor de skjælde hinanden
ud og søge at gjøre hinanden saa latterlige som muligt. Men
strax efter kunne de omgaaes, som om der ikke var noget
uvenligt Forhold imellem dem.

Ofte ere Angmagsalikerne meget frygtsomme overfor hin-
anden. Angekok'erne Avgo og Maratuk vare frygtede og hadede
af Alle, fordi de sloge Folk ibjel, tog Sjælene fra Folk og i det
hele tog, hvad de havde Lyst til. (Den eneste gode Side,
man omtalte hos Avgo, var hans Kjærlighed til sine Børn. Han

175

havde nemlig to fraskilte Koner, hver med to Born, som han af
og til kom og saae til.) Endog indbyrdes var der ikke det bedste
Forhold mellem Avgo og Maratuk. Sidstnævnte forraadte saa-
ledes uden Anledning Avgo for os som Tyv og Logner, og
sagde, da Avgo blev syg, at han ligesaa gjerne kunde gaa hen
og drukne sig. Da disse to, efterat have begaaet flere For-.
brydelser, ikke følte sig sikre ved Angmagsalik, rejste de om
Vinteren i Slede med deres hele Familie til Sermiligak. Her
boede blandt andre Uiuak, som var meget bange for Ange-
kok’ernes Hævn. Han havde nemlig i sin Ungdom villet være
Angekok og havde derfor siddet og drejet tre Dage paa en stor
Sten, men havde hverken hørt eller seet noget. Han havde
ikke seet Aander og havde aldrig hørt andre end Angekok'erne
selv tale, naar de gjorde Kunster. Han havde hørt alle de
sædvanlige Historier, som Angekok'erne fortælle, men troer ikke
påa dem. Han troer heller ikke, at Angekok'erne kunne helbrede
Syge eller hjælpe Folk, der ikke kunne fange. Han har tidligere
været en god Fanger, men da han ikke mere kunde fange,
søgte han Hjælp hos Angekok'erne, som dog ikke formaaede
noget. Han troer derfor ikke mere paa dem i nogensomhelst
Henseende og siger, at der er mange Folk, som heller ikke: tro
paa dem.

Da Avgo og Maratuk nu kom op til Sermiligak, blev Utuak
og de andre, som hoede deroppe, bange, især fordi Maratuk
engang havde forsøgt at dræbe Utuak. Saasnart de derfor saae
Lejlighed dertil, rejste de bort, og Utuak maatte endog efterlade
sin Konebaad, som Argo satte sig i Besiddelse af. Nu lever
Utuak med to Koner og syv Børn omtrent af Naadsens Brød
hos Äutuluk. Han tør ikke gaa paa Fangst uden at være i
Selskab med Folk, som han kan stole paa, af Frygt for Hævn
af en eller anden Angekok.

Gjæstfriheden er overordentlig stor. Selv om Beboerne påa
to forskjellige Steder ikke nære venskabelige Følelser for hver-
andre, er der dog intet til Hinder for, at de aflægge gjensidige

176

Besøg og spise af hverandres Forraad. Den forhadte Avgo kom
fra Sermiligak over Isen til Angmagsalik for at handle med os.
Paa Vejen blev han nødt til at opholde sig i nogen Tid ved
Kumarmiut, hvor han maatte efterlade sin ene Kone, som var
syg. Her boede en fraskilt Kone med en tiaarig Søn samt
Familien af hans syge Kones tidligere Mand, som for et Par
Aar siden var myrdet i Kajak af Maratuk. Senere maatte han
tilbringe en hel Maaned ved Kangarsik, hvor de Alle hadede
ham. Paa begge Steder blev han, tilligemed begge sine Koner
og en Stifsen, behandlet med Gjæstfrihed, men senere bagtalte
begge Parter hinanden. Værterne fik nemlig at høre, at Avgo
havde fortalt, at han maatte se paa, at de spiste, uden at han
selv fik noget. Til Gjengjæld herfor kom Værterne til os og
fortalte, at Avgo havde stjaalet og løjet hos os. Førend Avgo
kom til Xangarsik, var en gammel Mand derfra, Tigajat, hos
os. Han fortalte, at Avgo og hans Stifsøn, Maratuk, vare de
eneste slette Mennesker deroppe. Tüigajat havde havt flere
Born, men Avgo havde taget Sjælen fra dem, saa at de vare
døde. Han vilde gjerne hævne sig, men da han var alene,
kunde han ikke gjøre det. Da Avgo nu kom der paa Besøg,
behandlede han ham med Gjestfrihed og laante ham endog sin
Kajak, for at han kunde gaa i Besøg hos os.

Der blev ikke begaaet saa faa Rapserier fra os, ikke alene
af Brød, Jernkram og Klædningsstykker, men ogsaa af Ting,
som de Indfødte aldeles ingen Brug havde for, f. Ex. en Theske
og en Gaffel.

‚ En Dag, da jeg handlede med Suvdluitek, fik denne paa
Opfordring fem Krumknive til at vælge imellem. Efter lang
Overvejelse fremviste han den, som han vilde have, og leverede
den strax til Konen, der stod udenfor i Gangen, hvorefter han
tilbageleverede tre. Da jeg sagde, at han havde faaet fem, og
han mærkede, at jeg var sikker i min Sag, kom det ud af ham,
at han havde lagt to fladt ovenpaa hinanden, vist mig dem og
leveret dem til Konen. I Begyndelsen forsikrede han, at det

177

var sket ved en Fejltagelse, fordi Knivene vare saa tynde, men
hans stærke Rodmen forraadte ham, og senere tilstod han, at
hans Nabo havde hvisket til ham, at han skulde bære sig saa-
ledes ad, «thi det vilde vi ikke opdage». Han var yderst ulykkelig
derover, men mente dog, at han egentlig var uskyldig deri,
medens det var den Mand, der havde forlokket ham, som maatte
bære Skylden. Endog den store, stærke Maratuk rødmede stærkt
og blev meget ilde berørt, da han blev greben i Tyveri paa
fersk Gjerning, medens den snilde, forslagne Avgo tog det fra
den gemytlige Side, da han blev greben i at rapse nogle Perler.
Gjennemgaaende bleve de dog overordentlig forlegne, naar vi
omtalte Rapserierne, og deres Rødmen forraadte dem saa godt
som altid. Angmagsalikerne tilbagefordre aldrig stjaalne Ejen-
dele, selv om de vide, hvem der har taget dem, eller se dem i
Hænderne paa Tyven. Derimod have vi havt Exempel paa, at
de ere komne til os, naar en Gjenstand, de havde faaet af os,
var taget fra dem, for at vi kunde skaffe dem den tilbageleveret
fra Tyven eller give dem Erstatning.

Tyverierne af vort Brød maa særlig være udførte i mørke
Netter. Vore Brødsække, der laa oppe under Konebaaden, som
hvilede paa høje Støtter, bleve skaarne itu, for at de kunde
komme til Brødet. Hovedmanden for disse Tyverier var Ange-
kok’en Narsingertek, der havde skremmet vor Besætning saa
forfærdeligt ved at fortælle om Dødningen, der om Natten stod
oppe paa Højen udenfor vort Hus. Jeg antager, at han skræm-
mede dem af den Grund, at hvis Nogen skulde se Mennesker
ved vor Proviant om Natten, de da skulde forskrækkes ved
Tanken om Spøgelset. Første Gang, der var stjaalet Brød, fik
Beboerne paa den modsatte Side af Fjorden Skyld derfor, men
senere kom vi efter, at det kun kunde være vore Naboer, idet
de begyndte at angive hverandre af Frygt for selv at blive
mistænkte.

Alusagak og hans Kone, som boede i Telt tæt ved os, kom
en Dag og angav Konens egen Moder, der netop havde været

x 12

175

i Besøg hos dem, for at have stjaalet Spæk fra os. Angitinguak
kom og angav sin egen Son og Svigerson som Tyve for os, for
derved at kaste Mistanken fra sig selv. Da vi imidlertid vidste,
at han tilligemed Sonnen og Svigersonnen havde været ved vort
Hus under vor Fraværelse, afviste vi ham haanlig, medens han
mente at have gjort sig fortjent til en Belonning for at have
angivet Tyvene.

Saasnart en Mand blev beskyldt for Tyveri, var hans forste
Sporgsmaal altid, hvem der havde angivet ham. Ikke blot han
selv, men ogsaa hans Familie vare altid meget ivrige efter at:
faa at vide, hvem der var Angiveren. Undertiden, naar En blev
beskyldt for at have stjaalet, sagde han, at Folk vare saa
slemme til at lyve ham noget paa, fordi han ikke havde nogen
Slægt, men var alene. Det var et gjennemgaaende Træk hos
de Indfødte, at de, saasnart de hørte, at noget var stjaalet fra
08, kom til os og sagde, at «den eller den» maatte have gjort
det. Selv sagde de, at de ikke turde stjæle, thi de vare bange
for at dø. En ældre Mand fremhævede, at hans Moder havde
sagt til ham, at han ikke maatte stjæle. Saadan en Angivelse
endte gjerne med, at de bad os om ikke at fortælle, hvem der
havde sagt os det. Undertiden kom hertil en Anmodning om
en eller anden Foræring.

De stjal ikke alene fra os, men ogsaa fra hverandre. Den
brave Kutuluk, den Ældste i vort Nabohus, kom en Dag og for-
talte os, at han nu snart ikke havde mere Forraad tilbage; thi
hans Husfæller havde saa godt som intet Forraad havt, hvorfor
han havde maattet dele med dem, og nu havde de endog
stjaalet en Pose med størknet Blod, som havde ligget under
hans Konebaad. Som sædvanlig under saadanne Forhold turde
han ikke udtale sig om eller tilbagefordre det Stjaalne, men
fandt sig ganske rolig deri uden at sige noget til Tyvene.

Vor Styrer, /anserak, havde været for meget sammen med
Europæere, til at han vedblivende vilde finde sig rolig i Ang-

179

magsalikernes Tyverier. Da han i Anledning af de tidligere
omtalte Brodtyverier fra os havde talt meget strengt til vore
Naboer, fik han, da han kort Tid efter besøgte en anden Bo-
plads, Advarsel mod at gaa alene ud om Aftenen, fordi vore
Naboer vistnok pønsede paa blodig Hævn. At han-kunde have
Grund til Frygt, vil fremgaa af, at der i de senere Aar ikke er
forefaldet mindre end tre Mord i Angmagsalik-Egnen.

Jeg har tidligere omtalt, at Maratuk’s Moder, Angmalilik,
var gift med en yngre Mand fra Kumarmiut. Da hun var sin
Mand for meget utro og desuden forrettede sit Husarbejde slet,
pryglede han hende. Engang, da han var ude i Kajak, kom
Stifsønnen, Maratuk, bag paa ham og satte Harpunen i hans
Lend. Stiffaderen skreg og søgte at undfly, men Maratuk's
Fætter, Sanimuinak, aflivede ham ved at sætte sin Harpun i
hans Ryg mellem Skuldrene. Efter Sanzmuinak's Fortælling
ombragte han ham,. fordi Maratuk truede ham med Døden, hvis
han ikke gjorde det. De skar derefter Hul paa den Dødes
Kajak, saa at den sank. Skjøndt det kun er tre Aar siden,
færdes Morderen alene omkring i Fjorden, og kommer endog i
Besøg hos den Myrdedes allernærmeste Familie saavel i Slæde
som i Kajak. Han omtales rigtignok med Frygt, dog ikke paa
Grund af Mordet, men fordi han som Angekok har røvet saa
mange Sjæle fra Folk, som derefter ere døde.

Den tidligere omtalte Angekok Augpalugtok har for 4 à 5
Aar siden slaaet sin Søsters Mand ihjel, fordi han var streng
imod sin Kone. Hendes eneste Barn var død, hvorfor Manden
paa det strengeste, overensstemmende med Overtroen, forbød
hende at gaa til Stranden, Augpalugtok og hans Broder slog
ham derfor ihjel paa lignende Maade som ovenfor omtalt.

Ardluarsuk, der ogsaa er Angekok, har for nogle Aar siden
slaaet sin Svigerfader ihjel. Denne havde engang indespærret
ham, medens han var Barn, i et Stenforraadskammer, hvor
han var løbet ind, og fra denne Tid pønsede han paa

1

180

Hævn derfor. Da Ardluarsuk skiltes fra sin Kone, kom han op
at brydes med Svigerfaderen i Husgangen. Ved Foraarets
Komme harpunerede han ham. Om han, ligesom de andre, har
havt en Deltager i Mordet, have vi ikke hørt.

Alle disse tre Mordere ere unge Mænd, og det synes ikke,
som om Nogen har Uvillie imod dem paa Grund af Mordene.

Fig. 7. Augpalugtok.

Man fortalte, at det tidligere havde været ganske alminde-
ligt at begaa saadanne Mord, men disse Historier ere mulig-
vis kun Sagn, der have sammenhobet og overdrevet, hvad
der er passeret i Hundreder af Aar. Det er dog endnu ikke
ualmindeligt, at Folk i Trommesange beskylde hinanden for
attenteret Mord.

181

Det kunde i første Øjeblik synes paafaldende, at Selvmord
ikke skulle være saa ganske sjeldne hos Angmagsalikerne, der
dog nære saa stor Frygt for Døden, rigtignok især naar den er
fremkaldt ved indvendige eller hemmelige Aarsager. | Denne
Modsætning kan imidlertid forklares af det Mod og den Døds-
foragt, de udvise under de aabenbare Farer, deres Erhverv saa
godt som daglig fører med sig.

Som det før er omtalt, er Sygdom den almindeligste Grund
til Selvmord, fordi den Syge er kjed af at lide. Dog kjendes
ogsaa Exempler paa Selvmord af andre Grunde.

Da Tigajat’s Søster, efterat hun i mange Aar havde været
oppe ved Kialinek, kom tilbage til Angmagsalik, tog hun ikke til sin
Fader for at bo hos ham, men boede hos andre Folk. Dette
tog Faderen sig saa nær, at han lagde sig til at sove udenfor,
naar det var koldt, og bevirkede derved sin Død.

En Mand bebrejdede sin Svigermoder, at hun var saa
‘gammel, at hun ikke var til nogen Nytte, og han kunde ikke
forstaa, hvorfor hun ikke døde. Hun gik derefter ned til
Stranden og druknede sig.

Upakangitek fulgte sin Fader til Stranden, hvor han gik i
Kajak. Da han var kommen et Stykke fra Land, saae Sønnen,
hvorledes han med Villie kæntrede med Kajak’en. Inden nogen
Kajak kom ud til ham, var han druknet.

Naar et Menneske paa Vestkysten af Gronland, paa Grund
af Forurettelse, ganske unddrager sig Samfundet, mener man,
at han opnaaer overnaturlige Legemsferdigheder og en Gjen-
gangers Egenskaber. En saadan kaldes: Kiwvitok. Ostlen-
dingene sagde, at der iblandt dem ikke kjendtes Äiwitok’er; de
havde vel hørt Tale om saadanne, men de vare komne fra
Vestkysten.

Af den her givne Skildring af Angmagsalikerne haaber jeg,
al det fremgaaer, at de ere opvakte, klegtige og forstaa godt

182

at gjøre sig de Ting nyttige, som de komme i Besiddelse af.
De ere udholdende og dristige i deres Færden paa Fangst.
De ere livlige og begavede med stor Forstillelsesevne. De eré
høflige, gjæstfri og føjelige i deres Opførsel overfor hverandre,
men samtidig forsigtige for ikke at støde, indesluttede og mis-
tænksomme. Dybere Følelser som Kjærlighed, Hengivenhed
eller Venskab træffes kun sjeldent. |

Ш.

Liste

over

Beboerne af Grønlands Østkyst,

optagen i Efteraaret 1884
af

Johannes Hansen,
Kateket.

Bemærkninger til Listen
af

G. Holm.

| hosstaaende Navneliste ег. Johannes Hansens Slavemaade af
Navnene fulgt!). Han har særlig $051, at blive bekjendt med Navnenes
Betydning og har derefter stavet dem efter Vestkystens Dialekt og
Skrivemaade. Mange af Navnene lyde derfor i Virkligheden ganske
anderledes, end som man skulde antage efler denne Liste. Skjøndt
jeg ellers for Angmagsalik’s Vedkommende har fulgt det Princip, at
skrive Navnene efter Udtalen, hvor det ikke gik for megel ud over
Forstaaelsen af de Navne, hvis Betydning kjendtes fra Vestkysten, har
jeg i denne Liste ikke rettet Navnenes Slavemaade, fordi der er mange,
som jeg slet ikke har hørt udtale.

Selvfølgelig beroer den angivne Alder i Almindelighed paa et
Skjøn og kan ikke gjøre Fordring. paa Nojagtighed. Vi have dog havt
enkelle faste Holdepunkter. al gaa ud fra, saaledes for de Ældres Ved-
kommende det Aar, en Mand fra Sermilik traf sammen med Graah,
nemlig 1830 ?), og for de Yngres Vedkommende det Aar, hvor man
saae «Sljernen med den store, lysende Hale», nemlig Donati’s Komet
1858.

1) Folgende Ændringer ere dog foretagne: Det gutturale % er erstattet af et
almindeligt £, ss af et enkelt s og Accenten ~ af ^.
2) Jfr. S.104 og Тау. VI samt Graah's Undersogelsesrejse 5. 140.

GH

a: 5 |
2 he Е = = = = ы
Sydlige Astlendinge. RARE 2
Tingmiarmiut (2 Huse). | |
N: een AO te! "| ma Ta
2. Pavfigigsek hans Kone ......... asien wi MT nal
3. Mårnaitsek \ deres Dettre ...... JP 5) ze BÆRER SS SE
4. Ulijitima J \ ПИ и | oo Ши и и
А worth Пан. Weel oa | и he зо Tee
6. Narvalinek hans Kone......... RAA RONDE ELLE
7. Angmarfik fl 9 oem. wa 1.1 ne
$. Saggatsiak г deres Born ........ Po a) Sie. С, РЕ
de ? J | 1 О m A v
HU. MEERE N. 150 | ow fw | 1 mom ul
AREA ET ee RTS 20 | ‘nl 2 AI
ARE CCI, EURE ER ETC EE ГО... 18 wn | oo 1. | мною FH
Bs. Мелом cota К ен. 25 |: 1 A) Bee
WAS P/E ELLEN OC ee RES wen ce SEEREN DS el | 1.
Basekararnak Klon. BR oes 35 1 le | и (ren
16. Akisarujugsuak hans Копе....... 80 | else Jets МЕ
17. Kingupukujok | | 10 Ги | и | ® Ими "
18 Tarkavnarsivasik › deres Born LS | и SETE LR 5
19. Uvikasia J \ & ou toe | и ИТ | А
О a ORG eB Mal oS woos a week 118 mln | tlw dow fon "
NAN pui ER Reem, fr resta | 35 1 рии и 1
22. Natserkortok hans Kone........ | ES ES TE ETT bak re DRs
23: Upat | { 10 ин и tlw lo "
24. Pekilak deres4Barn. „Обь, 3 ee learn
25. Alekalä J | | 7 1 " ” " " и
26: 2 Nuliakangusortätn.. 2 М. ие. до Poles ne RN à VIS
21. utsok hans Kone. .r 2) G8 sos a0 os "35 |: 7 Pr A lan re 4
28.1 Okausikitsch Emule | 30 С leah nection "
70 2320 5100 5 3
') Alle Born, yngre end 1 Aar, ere paa Listen betegnede med Alder: 1 Aar.

186

2) el» payik,hans Koner. „nr. ee
SUmENakantorsimasekn. ее
ails Kuala are ee
32. TangmiekshansnKone, ner gere =)
33. Misarkalak
а deres. Børn rs.
35. Pigigsärtek
36. Sunörsivik
ЗО. EUREN, Че GRISE
Umanak (2 Huse).
За Ааа | Е. в Пе
SO Anukabans Kone ee cae eigen er.
AUS Ой Genes Søns sf. EC tence eee
AP pit are An KE Mer ERNE Serien.
AD. SITE EEE ee Werk
ASK EN AREAS ne pet ok UE. em «Le:
AA Марата nu ee мена:
Зо Алана р. lim sles В
Zu Gree Crp ede: MUR side te. Feet: ae a РЕЗОВ
AU tOkalwantol A AR a ean ЧЕ Bae 1
48. Nukarpak hans Kone. . . . . . . . ..
49. Tamok
50. Nukarajik
oh ane deres WL Bann Ruten |
52. Süunguamik
53. Pigigsärtek
54. Kivijek
el a ee СГ Are
56. Kasidngivak hans Kone ........
51. ЧА Четев Date A EEE
58. Arwonkoriok Boke: а. ве...
RDS ИОН ee CRE re
60. Pungdkärfik hans Kone ........
Ge DITES or ВЕ |
62. Pikime ‘hans Kong . 3... 58...
63, Agsarkek Enke ео CRT
ET SEE FE KS TE ee
65; ‘Катар ле OR

ЕЯ
el 5 Е | E

ВНЕ
ssl Sels fede
и TE 3. ГО 8 |3}
25 и | um 1 vl] owl ow loo
? 1 ” " " я
? 1 ” ” „ dr ”
? и |! 1 ТА oe
10 иг " 1 |.) nalen
8 1! " " 1 " " ”
5 UA п fr 1 UA Ud ”
2 eat ” "|||
12 и | и и Py. one
30 1 ” m 7 iin 1
30 " " 1 " при ”
3 n | | " ии low
45 " " 1 " |" 2
20 1 ” 7 " dell y
18 DES om 1 nl] wlw lon
14 и | oo " 1 n| um |"
12 и | » ul mer an
20 um | 1 "| ule lu
45 ler " в. | ARMES
4 5 " п 1 " " " mM
18 " " 1 " ии ”
16 фм и nl ии
14 " ” " 1 ml" "
10 и | Î " ol nl ии
5 п" 1 Ш " " 7 7
2 ии " 1] wl ojo
35 1 " " " Kom.
30 и " 1 " ” " ”
3 и fr " 1 fr " ”
45 m |" 1 ul] wln loo
20.1, 10/4 KER TOLD So oberen
20 Bl th 1 Гитин
30 1 ” " " Li jon. №
2 5 ” ” 1 1 " ” ”
4 0 fr [14 1 " " " n
18 "| Th 1 " n|u |"
18 " и 1 " ol ow low
ANGL 721,252 HR) br ØE; [TS EJES

187
- |S |
Bal AGE 5 | &

ЕЕ

hr 6 RE NE ee

=< = | © | | © | |=

ne r16 |, 71,25. NI ERE © |8
66. Pitsänia (Kudnia)«..-.....- +... Zon ley ete A rl ef 1
В Kardht hans Kone ее. 25 " ” 1 " „| ”
be | deresubarnı в. of. --.. му ue u
69. Kivijek J Boi |. ии RETIRE
a0 Anrttaks Enkei a. tags eins a 30 „ и 1 „ "| "
dale Ajipagtag | 9 7 1 " ” CO "
72. Misarkartak > hendes Born...... ми Cer ol | oralen
13: Piyigsärtek J ; 5 ” 1 " " и | м 7

Akorninarmiut (2 Huse).

es SYS Em end 0 le hole le Be 35 | 1 | ONG alls | aera aD
13. Ноа» Кое (t.ho EN ESS Ser BOD whl eel, ET ie N
UG. PibimesdereswDattenmn DSH... 4 и " 7 | и | и 7
1: Kiningasortäliakn в. Г... щи | EN ered COR
se, skaldede wide Rt he, Г... ? 1 LENE: РА 7
Hore Navjalık. ‚hans Kone J. м... By ace BET wl ete | п
80. Kutsukujok deres Datter ....... 20 |, mal 414) nel RR
EN ДЕ Е: er FE a VC | |
821 "Риемеае hans Kone PE 3°. >. 35| te PORN NT er es
83. Misarkalernek \ : |" 4-90] Brille lau
84. Kidnissek | AGTER Be 2 n " " 1 " " | „
Sone NaragsiakhEnke . | №... ps ace . ЗО и. |) SS an
86. Kajaitsilik hendes Datter....... 5 | мт’ m Men
Ci оО Пн. баг. 10 " = ии ”
ВЫ МАЕ нато. т. а... ЗОНЕ ОА АУТ В Sha]
89. Küngusinek hans Kone........ 3007 2] и PORN to MN PS ENT err,
90. ? | ; 2 ? и ml om рии ”
О 0% denes# Dottie ss 2.2. wa... ? en ee
924, "3 J ? " ии Иры
SE РО о 2 oe ch Вы 6 Зои cue 40: | le 1779 Mer АЗЫ И
94. Kıvdligak hans Kone......... AON re RT DN JET ee NED
95. Kekartek 10 " " " 1 lın ”
Е: | deres Dottre........ А Ro0
97. Agsdkat | 6 ” " ” 1 n\n 7
98. Nakivak 3 ” Dor 1 ин "
DEL NOTION nd € BE So | SOL pe re al eT 1
100. Pajavatsiak hans Kone I....... Su nn re

n [23 | 36 |30 25| 6 lat

188
——————————————— mr
©
. Ele
a Sos 5 Ф | =
Е 5
= Br hile SES
Е ls ls lé
| |5 1723 |111 136 | 30 |725 EGEN
101. Mäkalak | 18 1 ин " rien "
N? р ;
102. A ekisinak nies бат! EC | Bere ON 2 | on
103. Autdlärität | 12 " 1 " и ии ”
104 Kavsangnek He 28 " 1 " w| ит ”
105. Agdlunärtok hans? Kone ll... | 30 " " 1 " ин и
106. Mikiserajik О ler | oies,
107. Kinävekangitsek | 8 " 1 " и пи M
108. Taunarsivasik deres Sønner . . 4| 6 |» Ben | ml +
109. Kianisek | 4 " 1 ” " " | " ”
110. Jlekilärtek 1 " 1 " " и | 7 mM
111: Kainijisat Enke, SEIN tesco cence | 40 ” " 1 " ин "
112. Rupes ams MS sendes Sander: 22.2.4 As FANER Lee je or EEE
113. Kukigsäjik J \ 10 " 1 " и ин "
ПЕ, т KR a Me Er Te ? 1 " " " 1| = ”
115 бадеЕ hans* Kone fS . ch 40.2... 30 | wu reel ml nl "
116. Märnäkik \ | ff 5 и ин 1 ин "
117. Küsokartek J \ 1 и 1 " 7 и '
Igdloluarsuk (1 Hus).
118; Nopasertalih Ait 6.2 апт 30 | 1.159 Jen) viele (em
119. Tukisting ak hansKonerg. IE so. € 25 " „ 1 и] ии и
120 BLE \ deres Bern .....-- f Юрии и [Ada mr
121. Ustisok J \ 8 и 1 n и mom "
(Rn GOCE. Ge Sco а 30 1 | om Terie | 1
123. Kujandngitsek hans Kone ...... PAT zen Uae tee Nr hyo
124. Sunörsivik deres Datter........ 4 7 " " 1 ин "
1252 Waste ENKE ес: 25 и „| 1 ir» lerne be "
126. Kinatdlak \ ee malte Mes. Sl 5 и и| т рии "
127: ? ' \ 1 " 7 " 1 ии ”
(WS Oa rhe ENS обо во TS вос | 30 1 в и ” ви [2
129. Nuliarpak hans Kone ........ 25.| | me Wagen
130 Kougoruch | \ aeres Dottre (Tvillinger 4 | ie he urs | Sele eer ee
131. Tornaviarsik J 4 M "|" 1) "lu и
1325 Миров ENKE ле ee Е. NT 40 " pl! n| nl" и
133% Wukantasds Einke. i 2-1 fe. ah co o> oe 35 ” ” 1 " ET "
134) Ме hendes Son © 1... 14 " a пи
ite UAC RER cong ae 20 " " 1 ” ин ”
| и |29 | 23146 |37132| 7 | 12

Mandkjen 52. Kvindekjon 83.

Ialt 135 Personer.

189

Nordlige Østlændinge.
Sermilik.
Paa Rejse 1884 (1 Hus).

inst ДОС EC Re Mars ae»
2. Tigimiartigsak hans Копе.......
3

. Panertarujuk . \
4. Utudnge...

Ты ee are) Se AE EEE
ba Vad Hans, koner ti: Der. <b
солгал" deres Sanız. erde dee.
En VO TTC NE PRE D

9. Май
10. Utilia J

PAR ODA Kinke |. SENER SEA acer.
а ee de PE
Па” НИИ NERE SE RER de зоо NES SEES
14. Inekinartek hans Kone | .......

15. Küna \
16. Amärtivat
17. Витте ]

18. Najagtärajik hans Kone П......

20. Sernéko +?)
21. Kutak

22. Pilerkaok
23. Mikiserajik

19. Kavdlunäk |

DE Packs О re ale us) NN es ete ge te to. 6, md

25. Kavigtivinak 1 \
26. Kalia f

Det ACIER MR AE Lai outer en) ОО
DOSE AURIS ARS Кое. буса...

29. Morsujuk
30. Kägäk |
31. Kutsukujok |
32. Kiluk

ИОВ tion dis id Gas EE oe oe
PEACE) hans Коле
95: pllekilarter deres Datter 2... ... -

1) Undertiden findes under denne Betegnelse ogsaa sammenbragte Born.

f deres Sønner ...

asik \ hendes Dettre......:

deres Born, tillige Nr. 1 & 6

| АУЛ еее пе 6 er

hendes Sønner ..

deres Вот 2.2.0.2

|

==

*) + betyder, at Vedkommende er død, efterat Listen er optagen.

=
. =
u $ é |
аа
= abe FOLD coe ea а
2 | S/S | = ASS pee
PE SE
|

30 1 " nT | fade | Éd
25 nm | om 1 пис, Ви

6 | п Ем " 7 и |"

3 7 1 " aa fl a
30 1 " 7 " 1 7 "
25 "| 1 ГО We er ate

4 ml № " ” " п [2
25 nm | » 1 la nl

u nm |» ии и

5 7 и " 1 7 en)
Den 1 " " " 7
(el elle; Виа | "
SD ihm) m) BO
45 " 7 1 и ” и |"
20 1 и " 7 1 "|"
1 4 n 1 и" " " " | "
12 "| wel I Er in lu
40 Ve " 1 " " " | 7
12 " | 1 ie О | ”
OT ME le. 1 en te

8 | » 1 tr ПА | "

6 " " " 1 " " ”

1 п 1 и |" " ” ”
55 mn. | v 1 D Satie |) tp
20 1 " 7 7 | 0!
14 er ии |
45 1 и ии |1 | 1
35 и | и 1 Zu 7
20 "1 " 1 " и "|"
15 1 ” Bene err |"
12 Ш " " 1 n 1! и
1 0 n [1 UL 1 n " и
30 1 " " 7 1 " "
25 m |" 1 и ин

1 n loo 7 1 "\v|e

»| 8 | зи | 8322

190

Дота. р NÆRE. cote
ото hans Roner ts ies se.)
Pérna

Kipakék |

Llerkaok ето Ватто ии. с
Mamangiuk |

Amorse

Ikatek (1 Hus).

SUSY A Cr SEEREN СГ SSR SED
Tumik (Tok) hans Kone I ......
Kina
Kalia
Tertiko
Apüsuk
Putorkortök
Sorfia
Aapüsuk hans Kone Il
о ehe una

Seen, mt wre Je.

С SEE ley ead os as

INET LOIS WAN STG) Oe ром
JdesderesDalter”. т. 2.0.

KUNA Yo TE, бло Е |
AUS in CENTRE AIRE AIRES et, |

Kätsiarajik hans Kone.........
Sipingaine \

deres Bern RE Less
Saunikok + J
TC A ae ae р ао
rl ln San
Sianitsuk hans Kone..........
2 \ deres Born 1.7.72 lien:
Kujärak J
NUT. Bat ее de
AMUSUN OR Scene eR bates Cece:
Niuatigäk hans Kone .........
Teruep.„deres! Datter JE
То 5 Бо бо ea
Aukak Напа Kone; ие.

hansı Born ©. Cu...

LES

2 sy ree

le 5 | ==
5
= Е Mleloel|s
<= |S|4 AS SE
и 8 8111 8 8142 №2
45 1 „| | O1 1
35 и и| 1 им
16 1 и [2 ” (RAT ”
14 7 n| " 1 „||
10 и | ” ” ии "
5 " n и 1 | м "
3 " (0 fe 1 n|\m |"
60 1 " " ” 1.141 1
35 ” ” 1 " M | " ”
14 " "| ou 1 и|и|тп
1 3 ” 1 ” Ш 1 " ”
11 " 1 ” и ia ai
9 АР 1 ” ” " " 7
18 " ala rent
10 " 1 " n ит 7
55 " „ 1 oh oe te Na
2 0 1 1! " ” 1 11 "
30 1 ri om " Klare nr
25 и mm | lien
1 и ит И. ur
10 " | ou 1) vwinto
20 1 о " и | m
45 1 TELE, ” let 1
40 " CAEN | nl] nlmlm
18 и и 1 ии ml
1 5 | 7 " " 1 " Ud
30 1 ” " " пм "
50 1 " " " Klæg 2
50 и (Cd to ln ll In
20 1 ии ” 1| 1 "
18 и (| PB | wl nln |"
25 1 |" (PEN ба
30 1 ии " |
25 " и 1 7 ин "
5 и "|" 1 и|и|и
30 1 и| и Tal Дю
2 5 " " 1 UA " 1 fr
». 1422215185221 215, 2320205

84.

89.

100.

101.
102.
103.
104.
105.
106.
107.
108.
109.

191

Narrindngitsek deres Son......
рае WER EMA ne
Kuld ip GVU EN ASS ee.
Nakikos hans Kone 2.04 2.2.0...
Indtume "deresSanı .) UG ooh avs. ss
ав Г EEE nee
Okunarpajik hans Konel}.....
Perkigsunguasik |
Auyanant deres Børn .°.”. =
Körse |
Pajagarsik
Anal hans Kone Il EEE
Sdruat
Nakika | |
Käritsek deres Bern... . . ..
Kalivalak | |
Usortorfik |
Pam ass ne, AA. ee ie:
Pitsekiagdlak hans Kone.......
TED En Caen TRON ee vs RE
Kivingaläk hans Kone Il.......|
Kivsälik
Sijerävak |
Timitek
Künite
Pujoe Вапзь Kone Ш LL 1500

Sukalik р \ deres Бошге..... f
Amerdlavfärik J \

| dEreS borne et. 2. - |

Sivinganärsik (1 Hus).

Kavdlakartele hehe
Kakatsakasekaok hans Kone.....
О NE EN hile ae mer
ре hans Kone йе.
Teriiko. deres Datter .........
Imäjane hans Kone II . . . : . . ..
Ото Четез SON CE
ING OPC TOMO a RER Ce
Wakaldi hans Konen. BRL ER

=
pause FE 5 а
ЗЕЕ bg
SEE
= == ыы =
1222 POI RDS By ||
1 и 1 ” wl ml on lor
5 " ” ” 1 min Г.
30 1 " ” 114 1 " [12
30 " Gil Al mle р en
2 и 1 и n| lulu
50 1 и| и tell 1
50 и п | ии lun
18 1 m| om Tale Ned) ie
16 " ” 1 7 ин fr
12 ” 1 ” m| ul" "
{ 0 " п ” 1 ” " 7
40 и ” 1 mi wana Wate
18 " ” 1 Г nl" ”
15 " rå 1 vol ol nw loon
12 ” ” " 1 ии ”
9 и 1 " и 1] on "
6 7 " " 1 „| "
25 1 D NT mil ee 1190
20 7 7 1 п ии 7
30 1 ии 1 1
35 " „| 1 Ne ltr et
11 ” 7 7 1 ии "
9 ” 1 " 7 mn) um ”
7 " и ” 1 ВИ 7
5 n " n 1 ul "
25 и all TO er |198
4 и ит en
| и | om 1 И
2 5 1 UA ” п 1 Ud m
25 и 7 1 n "| "
40 1 | и " В 6
38 " ” 1 рии loo
20 " wa wall SET
35 п " 1 7 m | mn "
18 1 mp wo} Llu loo
20 1 [7 ” Г. 1 и "
20 7 ont Ч ” wlon "
и ol 18 136: 1241331 7 | 8

. 192

110.
111.
1:42,
113.
114.
115.
116.
117.
118.
119:
120.
121:
122:
123.
124.
125.
126.
127:
128.
129.
130.
131.

132.
133.
134.
135.
136.
137.
138.
139.
140.
141.
142.
143.
144,
145.

.|3

al’ ЧЕ 5 | sc
: =
8 Е el sis
= = ASS et | et | =
и | З1 |) 189) 36.) 24) 95728
Kavdlunäk deres Datter ....... 2 " ии 1 | и "
Berlin ewe ое tote) clonssurche 25 1 ml" В "
Ajortsel hans Konet- ..05..1..:-.... 20 и Te! CA EA HKD и
J ABR TECH 6 Ч na 30. |. ham эй ee A ne
HodlimalsikasilhN. Пс ARTE 30 1 ии N "
Agpaliak hans Kone ......... 35 и n 1 ии "
Ujulikäk \ derer Born 2-72 0 15 1 UA " " 1 " "
Aitsék J 12 и m| № 1] и| и "
Arkarnatisiorajik - 2... .. .. 25 |.1;| ir) м | teenie a) ear
Tsangasek hans tKone,..-25 .. ....-. 20 [oe 2] Ger | LE] ane) Nr
Sana в Brash. Кое AP. 11029 1 „| ler 7
Kitsimguak hans Kone........ PÅ VE RTE HET N heel ee
Angisek deres; Datter . . !.:.... 2 un | | 202) fl RR Re
Norajerak Bokeh teh nese che. soa 50 ” " 1 " "| "
Make 18 1 wi ow " ll ”
Pilikaitsiak Teen Bert. | 15 7 и 1 и | u "
Käritsek | 12 " п" " 1 ин "
Silakasik 8 " 1 " " ин "
Л u: И а ани вай пополз
Akiseshans-Kone . 1.0. есь 1295. 1.80 | led с | ВВ
N or ot... В
Aputsuk J 10 7 1 ” wl} ин и

Sivinganek (1 Hus).

ОИ ein к 95-51 м Маки | RUNDE ON
Uvilaise! Tans Kone à . .h 2)... 2 25 4, | cel! C1) laine MER
Zanderes «Datter сэ... №..." 8 " " " 1 wlow "
а hc er ния 35 1 ml" mem и
Natsekahans. Mone) 2, !h.. shes, «5 3 25 " „|1 ml ml и
? deres Datter } . uf Sonnen; 1 " nl om 11" „ "
Akernehlo MT Ne En EN 72. lasse. „6402| (ad len Der
Kakagtorujuk hans Kone....... 35- om den |2 ое ete
TROT LG EN OS SUC ee rs à 35.1 1 |. alley) 091) See er
Kingmingersek hans Kone ...... 35. | mtl An Te En >
lds en BR S| 91e | BARS А В
a4 J 5 ” 1 и n| ml nm и
И 3.8 ner ER pe 40 1 nn vr) Dyn и
SdhicatæhansaRone 4 UE. 39 " „| 1 ml ml" "
и | 44 | 21/1 19 | 31 46|8|10

193

к = | Е 5 E
ЕЕ
= BER EO DES ES
ыы lee | eee

и |44 |211 49 | 31/46) 8/10
We À dere Marit eae И | cl Ws sn] vr) SL RBB
147. J Me 3e À tle) lm
IL OL Merstagter. Вике о spect ol) amt EE 50 " frå | leash | nn
EEE A BR NENS ea eR 25 1 nl ow mw} JE MADRAS
150 orde Shans Kone о... 200 mut ra ern, Nr
Ва м Ли. 35 1 m| om паи eH
152: Zenhansı HOWE.) heehee es 35 ” 2 1 им " 2
153. Uinak 15 1 ni ити м
154. Ujulikäk 12 " i tp wl nl nl»
DE deres Born ©. . L .... 10 |" || "| м
156. ? Sy | ml ow Westen A |
157. ? бон mon 1) owl nl”
158. 2 | 2 и „In 1 | "| и
ОЕ, ми... SON a m| м | en
160: "Atanıtek hans’ Kone’ . I... ... 25 "|" 1 и] ml om ”
er \ dares Sannar 2... .. . Я Ви | зу or il
162. J Ми ини и

Akerninak (1 Hus). | LA 4
О eA PITS © dost hon bad Sec оны. 302 | A} | reali eta ted
164. Umérinek hans#Kone SES nu... 30 и Jr! 0 1 ve | er | 0
165. Go. GIGS SON RL ea 8 ” 1 " " " ” "
166. Unangisakasik Enke. ......... 40 | ml wl 1} ol ol nn
ПК... EEE Ok ME PETE 30] ft} ow} nm) nl Пи и
168. Okärtek hans Kone.......... 28 | w null ml 7) | "
169. 2 | { 10 " 1| „и vl ow} om) m
WHOS" 32 deres Born Mora. + Sl м || Arno ee tee
IL. 2 J å | 6 и ин Im | na
Mare Аарайзвой Г... 0. ONE 20 1 Ги 7 1 ин
Wow Кава thans Kone в 5-6. 2%. <<. 20 " " 1 о an LE
NA MS USER Enke. wo. os ko. 1 и и ml on] nl"
Angmagsalik.
Tasiusärsik (1 Hus). |

MD SLEUTH A a aN NES ØL PLAN UNS | 50. | Жи и. |. ме CH
176. Tâgutok hans Kone.......... 45 и mp i ml ul ow) "
177. Ndpardlukok \ werden KL fl 22. |- an Nee.
178. Kivia J UI 14 и ПРО и RE

„ |53 [27/59 | 39 | 54 | 11| 13

| |

194

t vw

=

ER 5 |2
Е
= = м6
пе ыыы =
| » |53 | 27| 59 | 39 | 54 | 11 | 13
Orssok Aa: En. ee | 12 7 " 7 1 и] ll see
У © Bi Lacie. 195 1 el » ae es |
Ijartivat hans Kone, Datteraf 175 & 176 | 20 | "| nw) a nt ml "|"
Nakitsilik Enke, Soster til 175 60 и ad „non | on
Narsingagtok hendes Son ...... 40 1 Pan nm telser Il
Mamartek hans Kone ........ SOU и ии ит
Angitdungitsek | | 14 | Voom arm {serie
Pdussuak (CN Re т.
Nakekaok deres Born ..... 10 |." т ow | nalen an
Kavdlunäk | | sel al len 1| ne 0 loan
Napartak Im ” ” " 1 им
Sanimuinak Sen af 182 ....... 30 | Гир m и a
Paniseksshans Kone). -& 8. ... ил ии
о Pl... INS RER a) oe, etais
Igpat \ 1 " 1 " " " "| и
Tipigigsok о SE ode Kar value ee te, ина 16 " 2 фм 2 " | "
Autdlagdlaln alee.) Be ae 50 1 wl) и ot 1 1 | 1
Taparro, bans Bone... . 25. SEM 49 || ol A wem
Kutsaglek WES SØM u. ern, Bit) Ds a ler
Nusüukalıgaks rs) ве UE TMS en: | Зри. СЕ. mulleal er
Fiat »Sent af 495 = 1.0. ..n.: 30 | вии | nl фри
Vame hanswKöne. à 50 ee 5 à, « | 25 | m |. EN ham well ne
N ee A | 40 1 ии | "ta re PN]
Uisukuluk hans Kone 1........ | 40 " 7 1 "| " " "
Kaorkortok | | | 15. |, Тао этою u и ee
Amärtivat 14 " Kin ll т
Utsukulul: | deres Bern. ob 2... | “| ee Mees a ih. alte
Küpalik | 10 " 1 | | "
Sordluerinek hans Kone Il, Sestertil202 | 30 | » | "| 1 | "|" "| и
A \ deres Dottre ..... fh & 1", pont wart E NER
Pikujukuluk J Ù 5 À ион mule аи | "

Umivik (1 Hus). | | | |
9. | 30 А Ge Teig
Pörusek hans Kone, Datter af 182 . | 30 | » | »| 1] on) w| | on
MGR lta a. eee te st Dees, ys hh sok w 1 " TR We, ae
UC SØREME ae ни " и " 1 им
Avdjıssak hans Kone . IF... . . 35 | и || ши ай в 10
Pekinganek deres Datter....... | 2 ben | a el Тиры
» 162 |36|70 [47| 64] 13 | 17

195

© © © 1 © 1 8
э 19
or

wo
SE

248.
249.
250.

Апиа. Aidit. Е +.
Zuägsak, hans Корее 2.:
Ikardligse

Arkalivartäk |

Kivdlikiak deres™ Bam о...
Ajarajik | |
Kijingnäk

ОЕ fs al aot atone NS,
Kitsinguak hans Kone ........
ро GRO EEE en:
Grase "Пап Kone: u. m...
Pätek \

deres: Bonn ra с: J
Kalia J a \

Kumarmiut (1 Hus).

оао ee:

Usungmäk hans Kone + .......

Komusideres Datter ac 2.2...

ERSTE CE CNRS are

ArwerähansaKonerm. 1. 6 2 0...

Kitsimguak Silekdva..........

Dopage EEE NE EN

Himngaahams) Kone - М...

Ulingnek

Май

Umasek |
Küngäk deres Bern ..... «|
Kingmiarsik |
Pekitak

Inik

Teak вая KONG} RCE.

Arpatut deres Son... ee <>

О has Me ee are

Naujasnhans Kônem = ЭВ... -

Kéarran deres «Datter 2. №... -

Kon alsen fiere 4% cha ось

Sanerartek hans Kone.........

3
И nee ee SE
SE Le Ne a ee ed ES
= = мм
ЕЕ
„ 62 36170 | 47 | 64 | 13 17
55 | 1 | pale | 50 1
45 и m| 1 Al ANA the Er
20 1 „| Al 10 LP O1
10 " 7 ” 1 " " п
Аи и 1 ml ши
8 " | " " 7 " и
20 1 7 " " 1 | m
25 | lem " и 1 и 7
20 7 " 1 " " | 7 "
35 | 1 " и [7 1 earn 1
33 | и fr 1 fr и 7 и
15 | mn " 1 7 n fr и
Seana 1 7 17 TP ne Are
| 3
|
|
35 № о 7 1 1 1
40 | " nl 1 N ти |5
10 | " " 7 и 7 "
25 1 юн " 1 ют
20 |» „| 1 tele one ire |e oe
90 | 1 7 | т 1 и и
55 | 1 mn) um Haws te
50 |" ” 1 ” 7 7 "
DOM 1 м | Тали, 6
15 7 " 1 7 7 7 m
En и fr 1 en и 7
Oe Wy ie 1 " 7 и 7 m
10 „ 1 " и 7 7 "
Sol m 1 7 " 7 7 "
25 | 1 | ни " 1 ион
20, N u | ead loon rr at:
1 | и ler DE DE tee eee
30 | 1 mi mr " ll"
29 " " 1 " " fr 2
5 " mi om 1 ml ин
40 | 1 Bl m п 1 " "
40 " m| 1 Da een
!
m | 74 42218225276) 1521

196

wo
> ©
to >

DO ww we
DBRAAD
SE HL,

N
er
=:

t

no
EN]
_

9
>
nN

Agpdrsile

Amarorssuit | ER
Suakak

Okütak

ATG AB IKE: ER rE Ee. доз
Kajak thendes) Sn . 8. a6. as |

Ingmikértok (1 Hus).
INatangre м. ME ROE hes. Le Le
Savigtivarnåk hans Kone.......
. Närsivak |

Nukardliliak + deres Born......
Künak ]

Kavawak. Enke... . Be «hi ws ..
RENE ESER Le еее Me à ee
Efmgarhans Kone ..........
Porse

Umatak deres Born: AP 5 2.2 «
Kalasek |
Ugo ERE Ha le SEES a -
Tngiuk “havs*Kene Е. 28 05 3%.
Ikimasek deres Datter ........
OUTSET a Ls Woy Ar abe Best AWS Seco on à
Nälagak |

Igtütsuk hendes Bern ......
Kimerdlik J

О » LR + EN dh NE.
Pusomhans Kone. |- к. 23 4h >... |
ANUÉOMES ERR SIKRE ET
Uggünarküsimasek ..... 22...
Паттайе hans Kone. 2. 5). . ...
Suiarkak deres Son}..:......
Tikasiet hans’ Kone eee ... 2% < |
ey oa О Se A N
Kutharnadt hans Kone 92... ... .

ar \ deres; Bauen m denn:
Titamäk J

Kvinder.
Kajakker.
Konebaade.

oo
nw
1
or

mo

197

Вю Рева. м. ee CAE CN.

289. Mdtusok hans Kone .........

290. Kutsdrnak

291. Kuvnek deres Sonner......

292. Nangmäk J

ПОЗУ тета и, cle ee Se eterna nn
Nörajik (1 Hus).

DE ЗОО оо sh oe ae

MoN Нов hans Kone. . 2. 2... -.

в А \ deres Detire.....

297. Kivia J

DOS Ааа... re

299. Ernipa hans Kone .:/5......

300. Uverniva

a ade о deres (BORNE 0

302. Kardligpagtalik

303. Maja

304. Naugmak Enke’ 2... 6 + ее.

ЗО HEARTS EME. 8. 1. DR ES, se

306. Ndlagak hans Kone .........

307. Mdtak deres Datter..........

308. Milagtek Enkemand..........

309. Angdkertäk \ A EN

310. Agdliartortok I

311. Zahäläk hans Datter.........

SN GET OUT TA NRA EEE DS

313: svatmhans Wome. 2.4. 4... a

re } deres Dottre......

315. Pujok

316. Pijarsik (Ilisimartek) .........

317. Kulausak hans Kone.........

318. Kavdlundk deres Søn ........

TIER a = we APTE : PERS SR

AOR OR NE ee ire RS no 2e

321. Angitek hans Kone |... ......

= Four \ deres Ва.

323. Nukardliliak

324. Kerdliat hans Kone П........

| ЕЕ
ds as | HE

ale == | =
= | 82|22|25|5|s
еее
„ |85 | 50 94 58 87 16 23
40! 1 mio einen
30 7 7 1 [2 и 7 | "
12 " 1 " " ин "
LOM ENT 1 шея ео по. tg
8 " 1 Y им ин
12 " " mi | " ” | "

|

|

| |
Boy pel и" ni iggy AL
45 „ " 1 ture Meur
12 7 " 7 1 | 7 и rr
10 и и 7 Titan и и
И ol EU
30 ” и 1 " " 7 | "
12 " 1 " и " пм
10 7 2 и Ви fr
8 " 1 И anal th
3 "M " 7 1 | ow 7 и
50 и и i 1 " | m " "
45 1 " " fr 1 Im и
40 ” 7 1 no 7 "
12 7 " 7 Innere Ем
65 1 (EME 1 " 1
25 1 " " " 1 | 11 "
30 1 " и || orev ANT
5 и " " 11 wilow 7
35 1 " " ” 1 Pan "
35 И 7 IE Al willow
12 ” и " 1 ” mi om
2 [14 " (1 1 " [77 fr
25 1 " " " 1 a N;
30 " " 1 DRE Pater Е
2 " 1 ml ul om SED [on
12 и " nt 1 nil Ate [09%
45 1 " " m| 101 1
45 " 7 1 " ин "
12 " и " 1 a kr, | Er
10! "| 1! 0) ии
35 " и 1 Гири и
„ | 95 |57 1103 | 69 | 97 | 19 | 27

198

325.
326.
327.
328.
329.
330.
331.
332.
333.
334.
335.
336.
337.
338.
339.
340.

341.
342.
343.
344.
345.
346.
347.
348.
349.
350.
351.
352.
353.
354.
355.
356.
357.
358.
359.
360.

Tivångivårrit \ Teves Boek

Ninäk

YT AAG) ee MEN SE ee
Kesertor hans Корее . WI Ina...
en KendesDaline, 2. 0...
Kajalik J

Amtamukatars 4 ее Ве Ve
АВ ROR CABLE CEE
Adisica* hans Копе’ 12. 6... 2:
Käsiäkartek deres Son........
АВВ ER An of ene
Ungok hans; Kone’s. 2 WE... = = |
аа GV. Want ne |
Ndpartok hans Kone.....

is \ dere линь Бове
Kvikårnåt J

Norsit (1 Hus).

Ао. вона.
Suuaundk hans Kone.........
Misartals WderesSaniers SMS. -: :
бедной. vw. ach
Käsuarpäse hans Kone........
Авто: NME à
Ilikasigpât hans Kone ........
nec à \ deres Barth. о... и
Umäjik J \
Sehoaaiel tans FA oie SOE ie LU
Närkortök hans Kone........ :
Kivékek

Se is | Heres BONNE п. |
Sukasik |
Nalivila

Sari mmol маза HRS. COR ona ees
Kiikarnak hans Kone, Datter af 359
Putdidinak deres Son..:)......
Aus GRAS ns 3 3 le ВУ os

Simigak hans Kone, Datter af 182. .

= |
Fe & Е > = 8 а
аа ее
Е = |=
ыыы =
| |

„| 95] 57 |103 | 69 | 97 | 19 | 27
14 0 7 1 ии
12 " 1 юм Te,
20 1 и ш| м хм 100
40 ” 11 | 1 ” ” ” "
121 nl «| Al ahnen ieee

9 | (1 " 1 1 " " n
14 " " | " 1 " ” ”
35 | ВЕ
20 " м. | 7 „ ” "

2 wl DL) re ett, пин
18 1 ” ” ” 1 ” ”
45 7 " 1 ” ” " "
35 1 " " " " ” Ш
30 D 7 1 ” ” M 7
13 ” 1 ” 7 ” ” ”
10 " " " 1 7 ”" "
BO] О | Vi
30 ии 1 " ии м

3 „ 1 nn ин 7
65 1| >» ml an 1 1
60 ин bre ur le
30 1) un ин и Om
35 m Ш 1 ” " ” 1
8 7 Тироле ler

a " ” и 1 (1 " fr
40 1 fir | 1 1
35 11 ” 1 ” | ” ” ”
12 " " ” 1 ” 11 fr
10! » 1 им ml nm| "
8 112 " ” 1 | " ” "
6 " | ” Ш 1 | Ш n "
30 Ulm ” " 1 7 7
245 Mt: Z 1 " ” 2 "
2 ” 1 И КО 7
55 1] » nl ml 1 1 1
40 ин 1 7 non "
и |105 | 64 |113 | 78 |106 | 23 | 32

199

361.
362.
363.
364.
365.

366.
367.
368.
369.
370.
371.
312;
373.
374.
375.
376.
377.
378.
379.
380.
381.
382.
383.
384.
385.
386.
387.
388.
389.
390.
391.
392.
393.
394.
395.
396.

Pdnukasik
Tordliko
Küitse
Pekitak
Ukak

| deres Børne. 0.5 =. : |

Kangärsik (1 Hus).

ОО he Nee
Ingnälik hans Kone: 1... ......
Okäginalik |

Roue - deres Born... . . ..
Pivfärigsek |

Ukak

Utsukulät hans Kone Il .......
Ikausärkortök Son af 400 ......
Sdningasek hans Копе........
ROTA ects en «dias
Okokima hans Kone .........
Okitsernaussälk

Okujuk |
Ajingitsingisakasil: > deres Bern...
Utsukulût |

Kisime

Sanıls.hansaKone а.
Arkasak deres Watters... =
Nase ohare nee, RER
SARA NanSwWONCU rye i>. co Le
Kingmiarsik deres Datter.......
Са: са NOEL SEE
Umernimekounans Kone. ........
Tudtekartek \ deres Sonner

Pitsak J
и. ne
Amarek hans: Kone =. RIE
Takajamalı Enke FPE CE
Åmårtivat hendes Søn ........

Amatsingnek Tvilling med 366
Atchdja tans Kone! rue ka ees

— Nun,

4 =
els SE
s|= 2 3/5 =|2 8
= BI2I| > 02 “зо
и |105 | 64 |113 | 78 |106 | 23 | 32
12 "|" ol A n\n|n
10 m| 1 и|н IX) nun
8 " 1 " " ин ”
5 " 1 ” ” м lh) oats
1 m| 1 ии DATA
39 1 " „ 7 1 1 1
35 m| um 1 7 ll nl
10 11 " " 1 " " "
8 1 Le A " ml nl y"
5 ” 7 7 1 2 " "
2 7 1 " 7 " " "
25 ии Lee ии
18 | и m| om Ты и |"
18 7 " 1 7 " 7 ”
60 1] 1 | on 1 и| 1
55 7 " 1 " 7 mom
18 " " 1 " ” ” "
14 и leer ” | Dee
10 "|" nr! 1 И
8 | и ” 1 И oe
25 ви ин 1 mer
20 7 ” 1 7 7 7 7
2 " " "| 1 7 ” "
30 1| 4 | " | 1 и| мн
30 " " 1 ” ” ин
3 7 ” | 1 7 7 | 7
35 cap tar ai 1 1
35 "| LE wh oe ir
14 m| 1 Nee tidal a m| n
10 и 1 " | " " DAT
ae ee eo
20 | мн In | Hal {deed Tol fe
55 til) rule ler рии
12 7 1 " ml om (MINT)
35 1 " " " 1 1 1
30 (АИГ 1 " | юри "
и |113 | 73 |124 | 86 |116 | 26 | 36

200

397.
398.
399.

400.
401.
402.
403.
404.
405.
406.
407.
408.
409.
410.
411.
412.
413.

E
[RER epi =
las Meo Oils
еее
= Ею шо
< = 5 я | © = =
и (113 | 73 |124 | 86 116 | 26 | 36
Kingika | | 10 " " ” 1 7 7 7
Okujuk deres Børn dt co... ..: S| ls] sm | ul
Tipa ] \ 3 " 1 " " " " "
Sermiligak.
Nunakitit (1 Hus).
Avgo ОО, ee Lu ed oh. 0. ВОТ В 40 1 UA " " 1 1 1
Napätok hans Kone l......... BA Re a Les; LEA a
Angmalilik hans Kone Il....... 55 |. „m. „m |. Nemo ie ale
Maratsuk hendes Sen... ...... 35 | on] v| oon 11 tae
Ama, hans Kone. Lu. ЛЕ. о. 35 nl om 1 " Си вай
Ajukuluk | | | 7 " 1 7 7 " " и
Tugpaligak + deres Bern....... 12 su | | nehmen Or
Okärtek J | 10 De al ml ml"
Smal « Son af 4024. ba 2... .. 25 и ии А и Е
Sunauna hans Kone AE TET 25 " и 1 и " " ”
Stanek deres Barnes... 23 2... ... 1 " " 7 1 и " "
Tarrarsık Sen af 402......... 18 1 " 7 " " " "
KONCRUMAME, tt: REEL AR ль 15 " 7 1 и ul и 9 ТФ
Sivfiak SG RE BER. 7 CN REN 10 I" 7 7 1 mn и и
и |117 | 76 |129 | 91 |119 | 28 | 37
Mandkjen 193. Kvindekjon 220. Ialt 413 Personer.
Sydlige Astlendingene. . - ...4. 4.404: 4408 135
Nordlize: Dstkendinger 4 524.5 <0) Sts © Seer Een 413
Alle Ostlendinge i Efteraaret 1884 ........ 548

Berelinisgen paa Østkysten af Grønland bestod i Efter-
aaret 1884 af 548 Individer. Af disse boede 413 i Angmag-
salik-Egnen og 135 paa den sydligere Strækning.

Graah siger at Folkemængden i 1829 var henved 600
Personer, men i 1832 kun omtrent 480"). Disse boede alle
paa den sydligere Strækning. Der er næppe mange rejst .derfra
op til Angmagsalik-Egnen siden Graah's Tid, thi Trækket af
Folkene gaa om ad Vestkysten til, for at komme i Besiddelse
af europæiske Handelsvarer. Paa Vestkysten er der siden
1832 indført i Kirkebogen i Frederiksdal, som komne fra Øst-
kysten og døbte: 274 Personer”), saa at hvis Graah’s Angivelse
har været rigtig, er Befolkningen, selv med Fradrag af de Ud-
vandrede, aftaget betydeligt.

Af Angmagsalikerne vare 6 å 8 mellem 60 og 70 Aar.
Flere kunde huske, at en Mand fra Sermilik, der havde seet
Graah, kom op til dem og fortalte om ham, at han vilde have
været derop samme Aar.

I Løbet af de 10 Maaneder, vi vare ved Angmagsalık,
fødtes 10 og døde 13 Individer %). Det er dog mulig, at der

1) Graah: Undersøgelses-Rejse til Østkysten af Grønland S. 118.
?) Efter velvillig Meddelelse fra Missionærerne ved Frederiksdal. (Tabel I.)
3) De døde ere i Listen betegnede med et +.

202

Tabel I.

Antal af Østlændinge, som ere døbte og indførte i Kirkebogen
i Frederiksdal.

Godhedsfuldt meddelt af Missionærerne ved Frederiksdal.

ee Mand- | Kvinde- eh Mand- | Kvinde- Kanal, Mand- | Kvinde-

| kjen. kjen jen. kjen. kjen. kjen.

| i

|

1822 3 5 1844 nu i 1866 2 |
1823 2 6 1845 1 DFE 1867 i 2
1824 36 32 1846 1 1868 $ 19
1825 32 43 1847 1 1869 р i)
1826 | 28 20 sis 11, 72238 18707 У 4
1827 12 10 1849 877 NA 1871 | "
1828 10 185080 CO ee 1872 5 5
1829 4 15 1851 3 3 TEE D er т
1830 18 21 1852 6 9 1874 ПНА
1831 | 10 19 1853 usjävdlz 18250] ° ian, SR
1832 | 10 13 1854 en 1876 413299 u
1853 lo 8.| 1855. |, om 1, ade ASAT | mer É
1834 8 1856 1 i (8780 ver 1
1835 6 9 1857 | | 1879 19 © ь
1836 | 6 2 1858 1 8 IST % 7
SAT rn 2 1859 8 9 1881 | 1 1
1838 2 3 1860 5 5 1882 7 5
1839 7 р 1861 4 6 1883 i >
1840 1 2 1862 5 5 1884 i, i
1841 1 1 1863 | 2 2 =
1342 | у 1864 | 7 1 Summa| 290 319
er : о ‘ Ialt | 609 Personer.

"99, WOS aSuew

ves oddeu uaw ‘aper

Tuoy wos Japxjsapuny эЗизш

"UdJSÅAYJSOA Bay 195113440 sou

ABS 9119], WO (¢

OW Uan dy OUT Jap ‘à Jen (,

| | | |
| | |
I} 06 6 161 | 60] 9811 || тер | ej 966 | 981 |706 |608 oe
| |
6 9¢ Ig 7 col 8801 |871 | og | 899 LIE | 6981 | 6951...
& | | |
LE u 83 $61 | 66 $811 | 4 LAS 69% Иа | FECL! ртр |-> 12103 4э45и| 981
| |
L 1 LE 955 (¢ | 981 ТЕ || u $11 SIL] СТР | 9791 | 1981
г tee Re We | Sans) ge Sh aen, SR) BS Ob | ao: Spee EE
>
5% (r 89: | 882 06 IE OFLI | (; $5 GIT} Le | ey 08% |661 с eee
: | | | |
Е Se ME ae | ger
‘зерен | 'epuua | oe! | oso, | oon н | "ии 2 | & Lie: te; =
= -9uoy -Vy “ad | 5 I = wn = 5
5 эреея | 0007 a Er: = =.
a | в Se oP | ee
oysueg es | 2] 8 Æ ©
9)po \ | = © =
1p Jpay 0001 104 Je I lly = [35 | 5 d

UUSOBIT узрини эле euasulpuapsg (,

TOPMMMSIq Yıaıııodn So УИ]

1915140951} wo 9019110 [ОУ

IPÄs je fag Эл (у

19191110 ЧееЧзяморелн so qeeqourine
19356150 Je 19 э5нрАе

`` " yiessewSuy

Терчен '1и918 ‘154 пор

0] 919739

AIG Je %9Toppow JP[NJSpaypos aug U9]SÂMIS9A в

"7881 9л9рие [1914-1590 So элорие [пе -50у уе SUN ISUOmUeS

TT I9qeL

1} aut9Suusk[do

204

-

fødtes flere. Paa den sydligere Strækning fødtes 6 og døde
ingen. Af de 13 Dede omkom tre i Kajak (nemlig Nr. 61, 92,
og 280), een (Nr. 25) blev kastet i Havet paa Grund af Sygdom,
og een (Nr. 79) styrtede sig paa Opfordring i Havet formedelst
Alder og Svaghed.

At der af 13 Dodsfald komme 5 af Dage paa en voldsom
Maade, er jo et overordentlig stort Antal. Man kan selvfolgelig
ikke udlede noget af et enkelt Aar, men kun constatere, at
der det Aar omkom i Kajak 23 °/o af Dodsfaldene, medens
der i det sydlige Inspektorat paa Vestkysten i 1884 er om-
kommet 7 %, og i det nordre Inspektorat 6 °/o'). Gjennem-
snitsantallet i en længere Aarrekke paa Vestkysten er 8 °/o >).
Ligeledes skal kun nævnes, at Dodsfaldene paa Østkysten, be-
regnet til et Aar, vare 2.8 °/o af Folketallet, medens de i det
sydlige Inspektorat paa Vestkysten i 1884 var 5.4, og i det
nordre Inspektorat 2.0 °/o. Gjennemsnitsantallet af Dødsfald
paa Vestkysten er 2.8 ?/0 3), altsaa det samme som i det ene
Aar paa Østkysten. i

Man vil see af Tabel II, at Forholdet mellem Mænd og
Kvinder ved Angmagsalik stiller sig ligesom paa Vestkysten,
nemlig 114 Kvinder til 100 Mænd. Det er sikkert en Tilfældig-
hed, at der for Øjeblikket er et saa stort Antal Kvinder paa
den sydlige Del af Østkysten, nemlig 160 Kvinder til 100
Mænd; thi af de Folk, der derfra ere udvandrede til Vestkysten,
stiller Forholdet sig som 110 Kvinder til 100 Mænd, altsaa meget
gunstigt. (Tabel I.) Е

Det ег en Fordel for Eskimoerne, at være et stort Antal
Mennesker samlede i eet Hus. Derved ere Folkene ikke udsatte
såa meget for Fattigdom paa Grund af Tilfældigheder, f. Ex.
naar Familiens Forsørger paa Grund af Sygdom eller ved

!) Meddelelser fra Direktoratet for den kongelige grønlandske Handel 1886.
Nr. 1.

2, Rink: Danish Greenland $. 229.

3) Rink: Grønland geografisk og statistisk beskrevet. 2 Bind S. 259.

205

Ulykkestilfelde ikke seer sig island til at fange. Medens der
ved Angmagsalik paa hver Boplads kun findes eet Hus, beboet
gjennemsnitlig af 32 Personer, have de sydlige Ostlændinge
ofte paa samme Boplads to Huse, gjennemsnitlig med 19 Be-
boere. Vestlændingene bo for det meste ved alle Handels-
steder hver Familie i sit Hus, vist nærmest fordi de ikke ville
dele den europæiske Proviant med Husbeboerne, medens de
ikke havde noget imod at dele deres Fangst med dem. I
Julianehaab's og Frederikshaab's Distrikter findes kun 7 Personer
gjennemsnitlig pr. Hus, medens der nordligere paa Vestkysten
er 10.

Om Telte savnes Oplysninger fra Vestkysten. Paa Ost-
kysten findes 9 pr. 100 Individer.

De sydlige Ostlendinges Baade ere i Almindelighed større
end Angmagsalikernes, man kan derfor ikke undres over, at der
hos hine bliver 19 Individer pr. Baad, mod 15 ved Angmagsalik
(Tabel IN. Skjendt det uforholdsmæssig store Antal Kvinder,
der findes hos de førstnævnte, have de dog forholdsvis flere Baade
end de sydligste Vestlændinge, — hvor der nemlig er 27 Individer
pr. Baad, — og det skjøndt Østlændingene tillige have Slæder.
I den øvrige Del af det sydlige Inspektorat paa Vestkysten,
hvor der er meget faa Konebaade, findes tillige danske Baade.
I Kolonierne om Diskobugten, med hvilke Østlændingene nær-
mest maa sammenstilles med Hensyn. til Fangstforhold, er
Konebaadenes Antal større end i Mellemgrønland, nemlig 32
Individer pr.. Baad, og tillige haves der Hundeslæder. Jeg
har ingen paalidelige Oplysninger om Hundeslædernes Antal paa
Østkysten, men kan dog sikkert sige, at Østlændingene mindst
have lige saa mange Hundeslæder som Konebaade, men næppe
saa mange som Telte. Det vi sige, at Angmagsalikerne med
Hensyn til Antal af Slæder ere stillede mindst ligesaa godt
som Kolonierne omkring Diskobugten, medens de med Hensyn
til Antallet af Konebaade have dobbelt saa mange som disse,
og langt flere end i Julianehaabs Distrikt.

206

De sydlige Ostlendinge have langt færre Kajak’er end Ang-
magsalikerne, nemlig ikke flere end de sydligste Vestlendinge.
Dette er dog alene en Folge af det store Antal Fruentimmer,
som findes der; thi ikke blot alle Mændene, men endog to
Fruentimmer have Kajak. Man seer altsaa, at skjøndt de
sydlige Østlændinge ere stillede aldeles abnormt med Hensyn til
Antallet af Fruentimmer pr. Mænd, have de dog ligesaa mange
Kajak’er og langt flere Konebaade end de sydligste Vestlendinge
og desuden have de Hundesleder, hvad der, som bekjendt, ikke
findes i det sydlige Inspektorat paa Vestkysten.

Det synes at fremgaa af det nævnte, at Ostlendingene i
disse Retninger ere langt bedre stillede end Vestlendingene.

IV.

Den ostegrenlandske Dialekt,

efter de af den danske Ostkyst-Expedition meddelte Bemærkninger
til

Kleinschmidts grønlandske Ordbog.

Af

УЕ Rink.

1887.

ng

Ede
Anders REC

b, Kær É ah.
eb ape SM at ee rail a Er | el

= feist Så feb eine te |

Kit ne

”

| PEAR ‚Hobbern НОМ я Ч 1140 ada sie hab wi A нь
JN à № = | + | et я

Bees Kapitain Holm erholdt jeg, efter hans Hjemkomst fra
Østgrønland, et Exemplar af Kleinschmidts grønlandske Ord-
bog, gjennemskudt med hvide Blade, paa hvilke Kateketen
Johannes Hansen efter hans Anmodning havde anført Be-
mærkninger paa Grønlandsk om de Ord, for hvilke Ostlendingene
brugte mere eller mindre afvigende Benævnelser. Bemerk-
ningernes Antal var omtrent 500, hvoraf dog en stor Del kun
vedrørte mindre Forskjelligheder, navnlig i Udtalen af visse
Bogstaver, eller indeholdt Gjentagelser af de samme Stamord i
forskjellige Sammensætninger. Ved nogle af de ganske af-
vigende Benævnelser var der tilføjet, at det tilsvarende vestgrøn-
landske Udtryk dog ogsaa var kjendt, om end ikke almindelig
brugt påa Østkysten. Da disse sidstnævnte Oplysninger ikke
vare saa fuldstændige, som det kunde ønskes, benyttede Kapitain
Holm efter Hjemkomsten sin Tolk, Joh. Petersens Hjælp til
at gjennemgaa hele Ordbogen paany og supplere den i nævnte
Henseende efter Hukommelsen. Dette var nu selvfølgelig ingen
let Opgave, og ved mange Ord maatte der derfor dog sættes
Spørgsmaalstegn. Men hele Arbejdet, som det nu foreligger,
maa i ethvert Fald' regnes blandt de bedste Bidrag til Kund-
skaben om det eskimoiske Sprog.

Bemærkningerne gaa, som omtalt, ud paa at vise, hvorledes
det samme Begreb findes betegnet i de to Dialekter. Naar vi
da sammenligne de Forskjelligheder, som i saa Henseende finde
Sted, med hvad de Ordlister, vi besidde fra andre, endog de

fjerneste eskimoiske Lande, frembyde, gives der ved første Øje-
x | 14

210

kast gjentagen Anledning til Forbauselse. Man kan med Grund
paastaa, at ingen af de andre eskimoiske Mundarter viser saa
betydelige Afvigelser fra vor grønlandske Ordbog i Udtrykkene
‘for visse af de almindeligste og vigtigste Begreber, som netop
den østgrønlandske. En Særegenhed bliver dog strax indlysende
ved denne lagttagelse, og det er den, at Forskjellighederne i
Benævnelserne ikke saa meget ligger i Anvendelsen af nye eller
fremmede Stamord, som i Omskrivninger ved Hjælp af andre
bekjendte Stammer og Tilhængsord, hvortil den mærkelige, grøn-
landske Ordbygning jo yder saa rigelige Midler. Bemerknin-
gernes Forfatter antyder allerede strax i Indledningen til dem,
hvorledes man skal forklare sig de vigtigste af saadanne Af-
vigelser, nemlig ved den Skik hos de Indfødte, at de i Tilfælde
af Dødsfald undgaa at nævne de Afdødes Navne, og derfor, naar
disse ere hentede fra Benævnelserne paa bekjendte Gjenstande
eller Begreber, foreløbig ogsaa helt forandre eller omskrive
disse Benævnelser. Det er dog indlysende, at denne Skik, som
jo ogsaa er bekjendt fra andre eskimoiske Lande, overalt maa
have havt en vis Begrændsning, da jo ellers Sproget helt maatte
have forandret sig, og en almindelig Forvirring mellem dets
Dialekter maatte være indtraadt i Aarenes Løb. Dels kan For-
andringen af et saadant Ord ikke have udstrakt sig til alle deraf
afledede Ord, dels maa den have indskrænket sig til en vis Tid
og en vis Kreds af den Afdødes Bekjendtskab, alt i Lighed med
andre Sørgeskikke. Uden Tvivl have Reglerne i saa Henseende
været forskjellige hos de forskjellige Eskimostammer, og efter
alle Sprogprøver og andre Oplysninger at dømme, kjende : vi
ingen Stamme, hos hvilken de kunne antages at have en saa
omfattende og gjennemgribende Indflydelse, som hos Angmagsalik-
erne. Efter hvad Holm har maattet slutte sig til, overholde
de denne Regel for Sorg med en saadan Konsekvens, at de
ligefrem nægte at kjende Ord, som man dog med Sikkerhed
maa forudsætte ikke kunne være dem fremmede. Dette vil
findes oplyst ved mange Exempler i det Følgende, men især

211

bliver det fremtrædende i afledede Ord og navnlig i Stednavne,
ved hvilke det dog har været dem umuligt at gjennemføre Reg-
lerne. Grundene til, at denne Sørgeskik har kunnet udvikle sig
saa ensidigt i Østgrønland, maa vel søges i den store Isolering.
Havde Expeditionen ikke været mere sagkyndig hvad Sproget
angaaer, end de fleste Rejsende, som have leveret Ordforteg-
nelser fra andre eskimoiske Lande, vilde dens Optegnelser i
samme Retning sikkert ogsaa have frembudt megen Forvirring.

For at vise, hvad det østgrønlandske Sprogs Afvigelser fra det
vestgrønlandske har at betyde, har det været nødvendigt, ogsaa
tildels at inddrage de øvrige eskimoiske Dialekter under Sammen-
ligningen. Forst derved kunde det jo vise sig, hvilket af de
indbyrdes afvigende Udtryk der var det almengyldigste. End-
videre maatte jo den alfabetiske Orden i den grønlandske Ord-
bog forandres fra den grønlandsk-danske til den dansk - gren-
landske, nemlig for at udvise, hvorledes de paagjældende Begreber,
for hvilke det Østgrønlandske har særegne Ord, udtrykkes i de
andre Mundarter. Tillige fandt jeg det rigtigst, efter de ameri-
kanske Ethnographers Methode at ordne disse Begreber i visse
Hovedafdelinger, og først derefter i hver af dem alfabetisk. Af-
delingerne ere, som det vil sees:

I. Jord, Plantevext, Vand, Is.
II. Rumforhold, Luft, Lys, Himmel.
Ш. Legemsdele.
IV. Dyr.
V. Mennesker og Aandeverden.
VI. Menneskers Arbejde og Frembringelser.
УП. Forskjelligt.

I den grønlandske Ordbog udgjøre, som bekjendt, de alfa-
betisk ordnede Stamord de Afdelinger, under hvilke alle de
øvrige Ord, som afledede, ere grupperede. I den Liste, som
her skal meddeles, kommer det jo ved Ordningen kun an paa

Betydningen, hvad enten Ordene henhøre under de samme
14°

212

Stamord eller ikke. Vanskelighederne, som dens Udarbejdelse
frembod, opstode iser derved, at det ikke alene gjaldt om at
opdage, hvorvidt et givet Ord forekom i en bestemt Dialekt,
men strengt talt ogsaa om Rimeligheden for, at et saadant i
givne Tilfelde virkelig manglede, samt derved, at det ikke alene
var Stamordene, men ogsaa Afledningerne det gjaldt om. Lige-
overfor de Fordringer, som saaledes kunde stilles, maa det der-
for indrømmes, at Listen er meget ufuldstændig, og at man
idelig, hvor Talen er om «forekommer» eller «ikke forekommer»
maa underforstaa: «saavidt Forfatteren bekjendt», men desuagtet
troer jeg, at hvad man af den med nogenlunde Sikkerhed kan
slutte, ikke vil vere uden ethnographisk Interesse.

Hvad Vanskeligheden ved Ordenes etymologiske Forklaring
angaaer, synes der i det Ostgronlandske at forekomme en Del
seregne Orddannelser, ved Lydomskiftninger, Sammendragninger
og tildels vel ved Affixer, som ikke findes i Kleinschmidts
Ordbog. Desuden ere i disse Noter Ordene ikke altid anferte i
deres normale Form, men tildels med Suffixer (for: «hans, min»)
og i Flertal. I Hovedsagen er alt gjengivet paa Listen saaledes,
som det fandtes, og den vestgronlandske Forklaring rettet derefter.

Den nermest paafaldende Forskjel ved en Dialekt er jo
den, at visse Bogstavlyd udtales anderledes og derfor i Reglen
ogsaa ere gjengivne med andre Tegn. 1 de skrevne Noter er
en saadan Ombytning af Bogstaver anvendt paa nogle af de
ostgronlandske Ord, men ikke paa alle. Efter hvad jeg har
havt Lejlighed til at slutte fra andre eskimoiske Ordfortegnelser,
gjentages ganske lignende Variationer i Udtalen mere eller mindre
overalt. Selv paa Vestkysten af Gronland findes de, og de give
sig tilkjende i forskjellige ældre Skrivemaader. Efter hvad man
hidtil kan slutte, have de for det meste en lokal Karakter, gjæl-
dende for visse Distrikter, Stammer eller mindre Samfund, og
for at udfinde, hvorvidt de muligvis turde have en større Be-
tydning i den sammenlignende Lingvistik, behøvedes der i alt
Fald en særegen, sagkyndig Undersøgelse. Folgende Bogstaver

213

i det Vestgronlandske fremtræde i det Östgronlandske, som
tilfojet:
For ts bruges d, gd eller 7,

- pogf — 5,

- ¢ — 4,

+ 8 — undertiden 7 eller /,
- k — . ofte д eller 7,

- и — - à,

- 0 — - 6,

- a Se pn tes

I ethvert Tilfælde ere dog disse Optegnelser fra Ostgron-
land, som grunde sig paa, hvad indfødte Gronlændere have hørt,
af storre Verdi end hvad der stammer fra andre eskimoiske
Lande og gjennemgaaende er opfattet af Fremmede. Den mest
fremtredende Ejendommelighed synes at vere Vokalernes Om-
bytning, navnlig den af u med 2, skjondt ogsaa denne forekommer
nogle Steder paa Vestkysten.

Paa Listen, som her i det Folgende skal gives, er der ved
de tilsvarende vestgronlandske Udtryk tilføjet (efter Tegnet =),
i hvilke andre Dialekter det ogsaa af Forfatteren er fundet, ser-
ligt om det er fundet i dem alle, altsaa netop alene manglende
i Østgrønland, eller og i visse Tilfælde om det heller ikke andet-
steds er truffet. Hvor Afvigelsen i det Ostgronlandske kun er
ringe, fandtes disse Oplysninger mindre nodvendige og ere der-
for udeladte. Men paa den anden Side er der tilfojet Oplysning
om de sjeldnere Tilfælde, i hvilke det Q@stgronlandske viser
storre Lighed med de fjernere Dialekter end med det Vest-
grønlandske. i

Der er forøvrigt givet en Del Forklaringer over Ordenes
Afledning m. m., men det vil let indsees, at Listens For-
staaelse dog forudsetter noget nermere Kjendskab til Sproget.
Det turde derfor vere passende, her foreløbig at give en Over-
sigt over dens vigtigste Resultater.

214

Forsaavidt Forskjellen ikke bestaaer i den omtalte Ombytning
af Bogstaver alene, blive de, fra det Vestgronlandske afvigende
Ord to Slags:

1) de ovennævnte, af bekjendte Stamord og Affixer dannede
Udtryk, som formentlig blot midlertidigt skulle tjene til at om-
skrive eller erstatte Ord, hvis Brug man søger at undgaa, og

2) Ord, som synes at være af ældre Oprindelse og tydende
paa andre Ordstammer og Affixer.

Hvad den forste Art Afvigelser angaaer, meddeles der her,
med Udeladelse af selve de gronlandske Udtryk, de vigtigste
Begreber, for hvilke det Vestgronlandske har særegne Ord, som
for Størstedelen ogsaa gjælde for alle de øvrige Dialekter indtil
Labrador og Beringsstredet, medens Angmagsalikerne betegne
dem ved Ord, der tillige have anden Betydning, og ligesom blot
ere en Omskrivning af hine særegne Ord:

Betegnes af Angmagsalikerne ved:

Ber Hadad. Kom Trades det, som plukkes.

She сена 99 is Jad sheet tr det, som er jevnt, glat.
Sen tell pi ayo. Landjord.

Vise stemolenn. aan alin tdr det, som er blødt.
Morgen (Dagning) ...... givende Gjenskin.
Sperm eat ИТ halvt lysende.

Vini: 94210109115 D or sortnende (Havflade).
РР ПЕ HE, Urin ... 2).

Bene (SOSU nit ло зе are Afgnavning.

РЕМ armen nere too . 34073 den Sidste, Yderste.
Pod. 220s dd € AO, Fodtrin.

HændeRaibr SIGN bre FE Lemmer.

Wewestreto aar ably. lth, som berer sig bagvendt ad.
Halle nent se lede, tat hvad der slæbes efter.
С ORAS DAS un dens Endespids.

Hralsıın9. oie. eo nr. som er oprejst.

Hovedh SIR. See Neo es (Hjerne ...?) Baghoved.

215

Betegnes af Angmagsalikerne ved:

Шин. г...” Aandedræt, Indvolde.

Meet. we ee ER Talemidlets Kanter.

| 2 ee Kradsemiddel.

Nogleben ..... Tværstykke.

Bl. sc. ee > Hylster, Pose.

er... ee Bedekning.

п. > det Fedtende, Tilsolende.

Tommelfinger .. den Femte.

MOORE fg à ar 0 Slikkeredskab.

Mads. a. Spiseredskab.

Бета. Udpresningsredskab.

ice tis oo МОЕ Synsredskab.

LL He A re Horeredskab.

Baerımel. ASER den Jagende, Tyklaarede.

Bun de seu 49 den Korthalsede.

ee ee den, som stikkes.

ee det tossede Dyr.

Dana eae ee ge EU Fugl i Serdeleshed.

ACOA ote SAS REDE den tossede Fugl.

N ee BE den, man søger at træffe; den, man kaster
efter; den, man faaer til at falde (?).

ACCRO | ден ‘den Største.

Dot tn dose (Ravnefjende?) den med Ansigt.

Indlandsbo .... boende længst mod Indlandssiden.

Мое... Udgangssted.

Mandınsiet. ieh tits stinkende Hansælhund.

Komebaad. i... . Bortrejse-Middel.

Fangeblere .... Flydemiddel.

Baal... NTs Vandremiddel.

Kajakmand .... den Omvandrende.

Reeve tre. .. CL Frastodningsmiddel.

KORSET tue Skammel.

еее Varmemiddel.

216

Betegnes af Angmagsalikerne ved:

Str MP ERE shines о ale det Inderste.
р А fra gammel Tid.

FVD pb aver eteiines< ite enone som giver Gjenskin.
SONIA О ee БН Mildning.

SO SES basket ot Va. ЖОРА som er mork.

SO We Teas, Seep wna ee er berøvet en Del af sig (?).

Hvad angaaer den anden Art Afvigelser fra det vestgron-
landske Sprog, nemlig de, som tyde paa en eldre Oprindelse,
da er der nogle, som synes at indeholde helt seregne Stamord,
eller hvis Afledning fra de vestgronlandske Stammer i alt Fald
ikke er saa simpel, som de ovennevntes, og dernest andre,
som jeg ikke har gjenfundet i det almindelig Vestgronlandske,
men dels i andre eskimoiske Dialekter, dels i det gamle af
Angakokerne benyttede Sprog, dels som maaske knyttede til
Sagnfortellingen. Blandt de Begreber, som findes benævnte paa
disse Maader, skal her fremhæves:

Tang, den ene Benævnelse maaske svarende til det Labradorske.
Fyger, Benævnelsen hidrører fra uvis Stamme.

Maane, Benævnelsen hidrører fra det mythiske Navn, som Fa-
bricius dog anfører som tidligere almindelig brugt.

Solen, Benævnelsen tagen fra «Lys» og nærmest svarende til
Angakok-Sproget paa Baffins-Land.

Tre Stjerner i Orion, Benævnelsen svarende til det Labra-
dorske.

Vind, den ene af Benævnelserne svarende til det Labradorske
og Baffins-Lands Dialekt.

Anus-Aabning, Benævnelsen hidrører fra uvis Stamme.
Hjerte, ligesaa.

Skind, —

Alk, —

Fiskeand, #5

Snespurv, —

217

Hund, Benævnelsen hidrører fra uvis Stamme.
Musling, ligesaa.

Ræv, ==

Snegl, —

Hjælpeaand, —

Barn, Benævnelsen svarende til Mackenzie-Dialekt.
Anden Hustru, Benævnelsen hidrorer fra uvis Stamme.
Fader, Benævnelsen svarende til Angakok-Sproget.

Menneske, Benævnelsen ligesaa samt rebende Lighed med
Alaska-Dialekterne.

"Gryde, Benævnelsen svarende til Angakoksproget i Grønland
og Baffins-Land.

Yderpels, Benævnelsen lignende Alaska-Dialekt.

Bjørneskinds Vante, Benævnelsen svarende til Labradorsk
og Mackenzie-Dialekt.

Besøge, Benævnelsen svarende til Labradorsk.
Dø, Benævnelsen svarende til Angakoksproget.
Ja, Nej, Benævnelsen hidrørende fra uvisse Stammer.

218

Fortegnelse

@stgrenlandske Ord,

med Tilføjelse af de tilsvarende Udtryk i det Vestgronlandske
og tildels i de andre eskimoiske Dialekter.

Forklaringer.

De eskimoiske Ord i det Hele ere betegnede ved kursiv Skrift;
deraf de særligt østgrønlandske med fed Skrift.
Gv. betyder Vestgrønlandsk.

L. — Labradorsk.

С. — _ Centrale Dialekter (Baffins-Land m. m.).

М. — Mackenzie Dialekt.

У — De vestlige Eskimoers Dialekter (Alaska og asiatiske).

(Hvor intel af disse Bogstaver er tilføjet, menes Grønlandsk).

Føjet til vestgrønlandske Ord betyder:

X at Ordet dog ogsaa kan forekomme paa Østkysten, ved Siden af
del der gængse Udtryk.

(0) at Ordet i Almindelighed ikke kjendes og ikke bruges, eller at,

som ovenfor antydet, de Indfødte ikke ville vedkjende sig, at

de forstaa det. i
(NB) at Ordet ikke bruges, men dog kjendes.

(Hvor inlet af disse Tegn findes, er det usikkert, om Østlændingene
kjende eller nægte at kjende det).

= betyder: desuden fundet т... (Dialekterne), i alt Fald saavidt
man af Afledningerne kan slutte.

Alle D. betyder: Alle Dialekter.

ingen — ingen anden D. (end den vestgrønlandske).

m. suff. — med Suffix, og plur. betyder Flertal.

(Skjondt jeg i et Skrift: om det eskimoiske Sprog paa Engelsk
(«Meddelelser om Grønland» XI) har brugt Bogstavet g for det gultu-
rale k, har jeg her dog.foretrukket at bibeholde к. Ord fra de frem-
mede Dialekter ere gjengivne omtrent som de fandtes stavede i Origi-
nalerne).

219

I. Jord, Plantevext, Vand, Is.

Blad, Lov, mulälar, mulaussak.
Gv. pilorut == ingen; mulik (ogsaa Brystvorle) = L.

Blyant, raa, sordlormitak.
Gv. torssormiutak (torssôn, Husgang), sordluk, Nesebor ; —mio, hvad
der findes i —

Ber, Berlyng, muläsat, murärat; Blaaber, tungujortut ; Krekke-
ber, pukugax (de blaa, det plukkede).

Су. Blaaber, kigutaernan == L. (kigutangernak); раоттак (0) =
Alle D., paormanutit (Krekkeberplanten); tungo, Bersaft ==

Haaragtige Planter, nujdlat.
Gv. nujaussat.

Is, paa fast Grund, apusiner (арм, Sne); ny Is dannes, maner-
kérpok (manerak = L. jævn Is); —kalver, æserkavok (dukker ор
og ned).

Су. зегтек X . sikuarpok, igarpok.

Kvanne, xwaralik (havende Blomsterkvast).

Gv. kudnex (NB) == L. (en Tangarl). — kudnen anføres som et
af de faa grønlandske Ord, der ligner det Oldnordiske, hvilket dog
vanskelig kan bringes i Samklang med dets Anvendelse i L. Mon
det ikke kunde have Oprindelse tilfelleds med киагак, . Blomsterkvast?

Ler, kerik.
Gv. лекок, almindeligst marran (0) — Alle D. (marratdluk X ,
Morads, Sump).

Rod, af Planter, almindelig (m. suff.) erxélitd, manger, nükut,
(т. suff.) torrutä (torrutax, Enden af Fjerene, indenfor Huden); В. af
Loppeurt (Jordnodder), sossormijitait, tungusungnitserajivit.

Су. nukeruar, sordlak (0) — ingen, тапдок; Jordnodder, kuper-
dlüssat. (V. kilyenera, Rod).

Sletteland, manigsex (manigpor, er jævn).
Gv. narssax = LC., et af de mest udbredte Stednavne og
brugelige Ord i det Hele.

Sten, nunar (nuna, Landjord).
Gv. waran — Alle D.

Stendynge, (— helle), angmalerisät (runde ?).
Gv. tuapait = L. (i V. Sand).

Syre, (Planten), nutsugkat. nutugkat (nusugpä, rykker af, plukker).
Gv. sérnat X , kungordlit X = LC.

220

Tang, almindelig, missarkat; særegen Art, sarpiussak; spiselig
Tangstilk, anägdlakär; rød Tang, imertigkat. =

Gv. kerkussat (0) — LC, ranagdlak (0); særegen Art, wisuk. —
Г. annärluk, noget sort paa Isen, Tang o.a.; rød Tang, augpilagtut.

Vægsten, axitsex; arbejder i Vægsten, parpalikerivor (? se:
Metal).
Gy. uvkusigssak — Alle D. (акёрок, er blød).

9, ingmikertor.
Gv. кекемак — Alle D.; ingmikörpor, er særskilt for sig.

II. Rumforhold, Luft, Lys, Himmel.

Fyger (Sneen —, Vandrog), parnuarpor.
Су. регзегрок == Alle D

Hagel, mdkartarnak.
Gv. natarkornak = LCM.

Morgen (Dagning), dke, akitsilerpor.
Су. uvdlän — Alle D. (uvdlon X , Dag; akisugpor, giver Gjenskin).
Maane, aningat.

Су. kdumat == ingen; aningat, det mythiske Navn, med Deri-
vala, har ifølge Fabricius ogsaa værel brugl, men bruges nu neppe
mere, uden i Sagn; i Angakoksproget paa Baffins-Land bruges кам-

mavut, ellers i alle Dialekler taxik eller et ganske lignende Ord.

Nord, (m. suff.) orkuva; rejser mod N., orkungmukarpok (ava,
højre Side naar man staaer vendt mod Søen).

Gv. avangné X = AlleD., med nogen Variation i Betydningen.
(orkua, dens Læside).

Skjæv Retning, Pilen gaar skjævt tilvenstre, kuaitsérpok.

Су. küngassorpor.

Smal, amitserajik (amitsorujuk ?).

Gy. amitson (0), amipon X — Alle D.

Solen, kaumdvak; $. skinner, kaumavarpor.

Gv. зектек (0) — Alle О. (!), зектегрок. — С. i Angakok-
sprogel kaumativun.

Solglimt sees, kingivarpor.

Gv. kungorssorgok.

Staaer stille, er slandset, kangingilar.

Су. uningavor == L.; unigpor X , standser.

Stjerne, kaumassuatsiar, angmélivatsiak.
Gv. uvdloriax — Alle D.

Stjernebilledet Karlsvognen, pisitdlat.
Gv. asalussat.

221

Stjerner, tre SL. i Orion, ugdlagtut, ugsagtut (9: nanumik, jagende
efter en Bjørn ?).

Gv. siagtut; i №. udlaktut, tre Stjerner i Orion, af wdlapa, løber
for at fange den (uvist om kjendt i Gv.).

Stjerne, Syv —, kükiät (Hundene, se det folgende).

Gv. kilugtåssat (ligesom gjøende).

Sjernerne: Alair, astt; Vega, nalarsik.

Svæver over det, kdvigpd

Gv. agiorpå (= L.?).

Vind, кегпегак (sort Krusning paa Vandet); det begynder at
storme, Kkerneragtorssudnguarpok, arkinarpor;, det blæser jævnt,
рекагрок.

Су. anore (NB) — Alle D., anordlerssuånguarpok; atorssauvor ;
i L. (og C.?) bruges akkunak, akkunakpok for: stærk Blæst; i Gv.
arkunarpok, kommer Ш Skade.

Vind, Norden —, tagpikangaxr, piterax.

GV. avangnan Х; tagpikdngarpor, del blæser fra Øst; pitorarpor,
Vinden kommer pludselig.

Vind, Nordost —, nerrajär.

Су. tamäké, Nordostvind skraat over Fjorden. (niger (0), varm
Landvind, sydostlig; nerrår (0), svag Sonden).

Vind, Nordvest (Föhn) piterak.

Vind, Østen — (?), pudngar (Landvind?).

Gv. aysarnen (0) — (pavdnga, deroppe fra).

Vind, Sø—, kanangner

Gy. isersarnen (kana, her nedenfor; kanangnar, Vestenvind).

Ill. Legemsdele.
Ansigt, бак.
Су. kinar.
Anus, kidva, kidvia, kinavik, т. suff. kindvia.
Су. iter (0), m. suff. erka (0) = LM(V?).
Ben, (som Stof), kivkak.

Gv. sauner (0) — Alle D.; kivkarpé = LM. gnaver Kjøddet
af det. — I Sagnfortællinger kivkdinaussox, Benrad (egentlig: værende
blot kivkak).

Ben, Læg —, igimagssartak.

Gv. атйегак (igimår, et Slykke Ben paa Enden af Harpunen).

Blære, Urin—, m, suff. kordlua.

Gv. nakasua — Alle D.

Brusk, kivkar.
Gv. natarkor X = LCM.

222

Bryst, plur. m. suff. natarkue.
Су. зама X — Alle D.

Bryst, Kvinde —, mitdlisagan.
Су. ivianger (0) = LC(MV?); milugpor, suger. — MV. miluk,
Brysl.

Finger, Lille —, näler (sidste?), avatdlex (yderste).
Gv. екегкок (0) = Alle D.

Finne, Ryg —. (plur. m. suff.?) talévai.
Gv. angütü X , sulugsugut. — ащегкок i М. Rygfinne, i L. Forlalle.

Fod, tümat.
Су. isigak = Alle D.; tume X, Fodtrin.

Haand, avatit, agtaut.
Gv. agssait, agssaut — Alle D.

Haand, venstre, kigdlermorssortok.
Су. sämik — Alle D. (kigdlormorpor, bærer sig galt ad).

Haandled, nakatlua.
Су. pavfia (NB) = LC. — LCM. nakat, ndkak, en Planterod.

Haar, xalerutit, kalekritai.
Су. nutsat (plur.) X = Alle D., тегкие (plur. m. suff.). —
kalekutit, Rygskjold, Dekplade.

Haar, graat, nujdgak.

Су. kn X = L.

Haartop, pikitit, m. suff. tagpikivai.

Gv. xilertit (0).

Hale, Fugle —, erxive (т. suff. ?).

Су. рарё = Alle D. — егкок m. suff. erkua, dens bageste Ende,

Hale, Fiske —, sarpissar.
Су. рарегок = L(M V?); sarpik, Hvalfiskehale.

Hale, Landpattedyrs (?), uniakagtar, uniakatà.
Gy. pamior (0) == Alle D.; uniarpox, slæber ейег sig.

Hale, Selhunde —, m. suff. isordlutä, nükatdlua.
Gv. pamiagdlua (NB) = L.

Hals ndpalex; strækker Н. for al se efter noget, taserxaldrpok.
Gv. кипдазек — Alle D.; kungaseriarpor, napavor, staaer oprel,
tasivä, udstrekker.

Hjerte, m. suff. (?) Zmagå.
Су. wmaté == Alle D.
Hoved, xaratserfik; har ondt i H., sujuninguvor.

Су. niakox — Alle D.; niaxeraox: karatserfik, Baghovedet nærmest
Halsen.

223

“
Hvalbard, siodler.
Gv. sorkar — Alle D. — (sipivd, sivdlen, Skære-Retning).

Kjed, levende, nexe (ogsaa som Føde).

Gv. uvinik == Alle D.; nexe bruges overalt om" Kjød som Føde.
Kjød, Fiske —, merpik.

Gv. nerpik.

Laller, Bag —, plur. m. suff. twanutat.

Gv. зегкие == LC.

Lever, ilokut.
Gv. tinguk X = Alle D.

Lunge, plur. m. suff. anernere (Aandedrag), erdlavé (Indvolde).
Су. puat (puak) = Alle D.

Læbe, xalexitd (dens Dekke), oxalugtautip sinai (Taleredskabets
Kanter).
Су. xardlon.

в
Lendehvirvler, ikijitit.
Су. kutsernit (af kujak X, Rygrad).
Mave, m. suff. imdrtd, nerissarpia.
Су. axajarua = Alle D.
Mellemgulv, nataussd.
Су. kanajautå == ingen.
Milt, m. suff. zitugtua.
Gv. mavså = L(C?).
Navle, т. suff. migdliserpia.
Gv. xalasia == Alle D.; migdliax, Navlestreng.
Negl, kitsit, kisit (Kradseredskab).
Gv. kukik = Alle D.
Nogleben, tkdrild.
Gv. kutua (kutuk) = LM.; ikärut, Tverstykke.
Penis, takana, m. suff.(?) takandva, den dernede (ogsaa en

Sandmusling), dtatamäva.
Gv. usua (0) = Alle D.

Ribben, saningassor, najungassor.

Gv. tulimak == Alle D.

Rumpe, igsiavit.

Су. nulut (nulor plur.) X = Alle D.: igsiavik, Sæde.
Ryg, m. suff. tunua.

Gv. plur. m. suff. #atigai == Alle D.

Rygrad, plur. m. suff. (?) xilerkivé.
Gy. kimerdlue = LC.

224

Sene, nukerivar.

Gv. wjalor (0) — Alle D.

Skind, pikiligsak; tager Sk. af Baaden, puiarpä; betrækker den,
pörpä; Baadeskind, розак; aflagel B.-S., роко.

Gv. amex (0) — Alle D.(!); amérpå (0); amerp (0); атако (0).

Skind, Bjørne —, папегак.

Су. nanup ата = Alle D.

Skjæg, xalexutit (plur.).

Gv. ungmit (umik) — Alle D.

Sluger, ujarkerpor.

Gv. бок = LCM. — (М. uyak, Svælg).

Spek, mingugtox. арагкак (omtales allerede af Graah),

amarkäk.
Gv. orsson (0) — Alle D.(!); ттдидюк == №. besudlet, uren.

Strube, m. suff., kardlertautä; raaber, sorsorpä.
Gv. tordlua (—dluk) = Alle D.; tordlorpä.
Svelg, kajaitser, isissarfik.

Gv. iggiax X = Alle D.

Taa, den store —, isigdlex, (yderst i Rekken).

Gv. ршидок = LCM.(V?).

Tand, nerrit, nerrisex.

Gv. kigut — Alle D. (а X bider); nerivox, spiser.

Tand, Stød —, kika, kivkä (?).

Gv. tâgân (0) = Alle D.

Tarme, m. suff., amuvdjai.

Gv. inaluai == Alle D.; amuvä, trækker ud.

Tarm, Ende —, singiagssaut.

Су. erdlon — Alle D.; singiypä, presser ud.

Tarmhinde, m. suff., noxarsernere.

Gy. nivfé (—fik).

Testikler, mdnisdx, (i det Nordlige), alämak, (i det Sydlige).

Gv. igssue = Alle D.; hos Fabricius: menniursak, Ægligning,
Testikler.

Tommelfinger, tatdlimär, tikile, tiggit.

Gv. kuvdlor — Alle D.

Tunge, alugtüt.

Gv. окак — Alle D.; alugtorpä, slikker.

Vinge. ösaror.

Су. suluk == Alle D.; ogsaa: isaron.

Vorte, kiligagssak.

Gv. üngor X = LCM.

225

Øje, takungnit, takinit, (plur. —nisit); betragter, kungiarpö.
Су. isse (0) = Alle D.(!); 28594, betragter; takuvd, takungnig-

pok, seer.

Øre, siorssugtaut, tusaut.
Gy. siut (0) — Alle D.(!); siorssuk, Vindens Brusen = LCM.;

tusarpå, hører,

IV. Dyr.
Alk, särigsit; lille A., kutsülar, kutsülarajivit.
Gv. agpa (0) = LC.(V?); agpaliarssuk.
And, Fiske—, arpajéx, азщек.
Gv. рак = L.
And, Vild—, pigsixdtartex, pikingärnakajik.
Gy. Kerdluton (0) = ingen.
Angeltaske, agterajik.
Gv. agdlen X = LC.(V?).
Ederfugl, malérsertax, ugpatexorton.
Су. ävön (0) = V.; mites (0) = LC.(V?.

Falk, napalekitser.
Gv. kigssaviarssuk = LM.(V?).

Flue, Skarn—, tingmiatsiax.

Gv. anarian = L. (annängek) У?

ие, Spy—, erniortor.

Gv. niviuvax == LCM.(V?).

Fugle, smaa Land—: Snespurv, pistrajik, pisek: —? korssuk,
ingersajüt; Markspurv, évssormijitak; —? tutsugtörajik.

Gv. атаийдак (0) — Alle D., ‘кирапатагзвий (0) = LC. (Sne-

spurv); kugsagtar (0) = ingen: narssarmiutar (0), Markspurv; orping-
miutak.

Fre:

Haj, narajarter.
Gv. exalugssuax (0) = L.; («narajarier» ligner Navnet for en
i L. naraje, М. пагадок og, som der paastaaes, i Gv. narasen?).

Hund, kükiak.

Gv. kingmer X == Alle D.

Hvidfisk, ziarpalugtor; — unge, piardngivasik.
Gv. xilaluvax X — Alle D.; uiak = L.

Krabber, pussugutilikasit.
Су. agssagissat; ризидра, klemmer mellem de to Fingre.

Lax, kaniagar, kaporniagar.

15

226

Су. exaluk (0) — Alle D.(!). — (kamanek, kamavor, staaer paa

Lur efler Lax?) kaporpä, slikker.

Larve, Nyg—, najingojerrak.
Gv. exissdvan.

Lodde, kérsagar.
Gv. angmagssar (NB)?

L(V?).
Lom, кагкагкаок.
Gv. кагззак (0) = Alle D.

Lus, ümassukasik, ujagar.
Су. kumak (0) = Alle D.; ujagpor skal bruges i Labrador for:

kommer halvt op eller tilsyne,

i M.

efter ;

Art);

Maage, kuser, lingmiak, tingmiardluk.
Gv. nauja (0) — Alle D., naujardluk.
Maddik, xiterialik.

Gy. kuperdion (0) — Alle D.

Musling, kilijitax, salumarsaut.
Gv. ийок (0) = LCM.

Муз, kistvajér.

Gv. épernar (0) = ingen.

Orm, Berste—, kumardlugssuar.
Gv. кирег@огзвиак (0).

Oxe, Moskus —, pangnex.
Gv. umingmar (0) — Alle D.; pangner, fuldvoxen Renbuk, bruges
om store Hanpaltedyr i Almindelighed.

Ravn, tingmiakasik, rernertikasik.
Су. tuluvan (0) — Alle D.; hos Fabricius: kernerton.

Куре, erkerniagar, mileriagax, nakatagak.
Gv. anigssen (0) — Alle D.; erkorpä, treffer; milorpå, kaster
ndkarpor, falder (?).

Rev, okitsernax.
Gv. teriangniak (0) — Alle D.

Rødfisk, tautorigsok.
Gv. sulugpavan (0) = Alle D. (i V. dog maaske en anden
tduto, Udseende; —rigsox, havende smukt.

Skimmel, ajorrut.
Gv. окик X = Alle D.

Snegl, uvävfar, pusingaser.
Gv. siuteron — LOM.(V2); i В. ubverkok, en Art Musling.

Snegl, Vinge—, {map Kernertikasia (Havets Ravn?).
Gy. tuluvkaussax (0), som ligner en Ravn.

227

Sneppe, Strand —, sigssarmiutar.

Су. särfärssuk = ingen.

Sel, gammel Fjord—, saggar: gammel Han, takanälik (den
med Penis).

Gv. Gammel F., natsigdlar (0); gammel Han, tiggan (X i Belyd-
ning af Mand) == L.; Fjordsæl, natsex X — Alle D., men tildels i
Betydning af Remsæl.

Sel, Klapmyds, neriniarter.

Су. natserssuar.

Sel, Rem —, angner, puissersissäk.

Gv. ugssuk (0) — Alle D. (tildels med noget afvigende Betydning).

Sel, Sortside, nalag?nar. |

Gv. atän (0) = С. i Angakokspr., ellers ingen.

Sel, spragled, nunax.

Gv. Kasigiak X .

Sverdfisk, kajarniar, napajugtor.

Gv. ärdluk (0) = LV.

Sp-Anemone, sunaunäk.

Gv. кйирегак (0).

Sppapageje, nuerniagarnak.

Су. rildngan (0) = ingen; nuerpd, træffer med Fuglepilen.
Sestjerne, avataussak.

Су. nerpigsör; avatar, Fangeblære.

Seulv, kigitilik.

Gv. kerak — ingen: kigut, Tand.

Tejst, kuparmior (Revnebeboer).

Gv. serfax (0) = ingen.

Ugle, köalik (med Ansigt), tingmiakastp nanua (Ravnens Fjende ?).
Gv. ugpik = Alle D.
Ulk, nagssugiör.

Су. kanajon (0) = LC.
Unge, ufodt, ilimijer.
Gv. igdlaon = (L?)CMV.

Ommert, kardlimiortor.
Gv.tagdlik — Alle D.

V. Mennesker, Slægtskab, Aandeverden.

Aand, Hjælpe —, tartax; Mellemmanden mellem Tornarsuk og
Angakok, aperxeier.
Gv. térnak X.

228

Barn, tigémiar, kinguäk.

Су. nälungiar (0) = ingen; mérar X; kitornak X _LCM. (V?)
— M. tigumiartinga, Slegfredbarn ; tigumiyartinga, «født af samme
Moder» (?).

Bedstemoder, m. suff., amariva.

Су. ånå — ingen.

Fader, m. suff., (min), naggiviga.

Gy. angutiga; i Angakokspr. negovia, hans Avler (ifølge P. Egede).

Faster, ajax.

Су. atsax X (I andre Dial. Sammenblanding af aj.. og at..
Faster og Moster).

Hustru, m. suff., (min), ingéaxatiga; anden H. katserar.

Су. nuliara X = Alle D.; panerfax (0) =

Indfodt, (i Grønland) inik.

Gv. kaläler (0) — ingen (?), inuk.

Indlandsbo, timersex.

Су. tuner (0) — LC. (et andet Sagnfolk).

Kvinde, nulidkäx (ogsaa brugt om Hundyr).

Gv. агпак (0) == Alle D. (!).

Mand, tiggar.

Су. angut (NB) = Alle D.

Menneske, tår; fødes, tängorpor; Bjergtrold, tarajuätsiar.

Су. inuk X; fødes, inungorpor; i Angakokspr., taursak; Bjergtrold,
inuarutdligak. — У. Menneske, tan, plur. taggut.

Moder, т. suff., anivia, (Udgangssted).

Gv. arnä = MV.; anänä = LCM.

Steddatter, ın. suff., paningiva.

Су. panigssä.

Stedmoder, ukår, ukongud.

Gv. arnagssan (0); ukuak == L. Svigerinde.

Sedskendebarn, m. suff. (?), avia.
Су. igdlua X.

VI. Menneskers Arbejde og Frembringelser.

Aadsel, finder —, kigsivor.

Су. silulivor X ; nissivor, finder Flydetræ (paa sine Steder ogsaa
brugt om andet Fund).

Aare, Styre —, angit.
GV. CRU.

Amuletrem, kigsatit (kigsarpor, ønsker).

229

Baad, Kone —, autdlarit; —Legter, korussai.

Gv. umiar (NB?) = Alle D.; amitsuai. — L. aulat, Baad eller
Slæde med Ladning.

Blære, Fange —, раки.
Gv. avatar == Alle D.; pugiavor, flyder оуепраа.

Brix, Ende —, pexiserfik.
Gv. ipat X — ingen.

Bugserer, kingilerakarpor.
Gy. kaligpox (0) = L(V?).

Buxer, Knæ —, kardligpät.

Gv. зёгкегий (0) — L?C?; xardligpdt, Overtreksbuxer.
Dril, angmartit.

Gv. niortüt X = MV.

Fad, Tre —, niulipik..
Gy. ajanguajär, niutsivik; niuvd, øser op, (niulo, Ben eller Fod
paa et Redskab).

Garn, Net, nigat (Gv. Snare).
Су. kagssutit (0) = ingen.

Gryde, zkisek, åtsit; Grydebærer (Indlandsbo), éngalilik.
Gy. iga (0) = Alle D.; kulzvsiut (NB) = Alle D.; i Angakok-
sproget ütsersät, Grydebærer, igalilik.

Haargrime, plur. m. suff, sujunerutai.
Gv. niakorutai — LM.

Halsbaand, népalekit.
Gv. ujamik (0) = LCM.(i У. Hals).

Harpun, savikatar; Drenge H., ösugdlor: Harpunskaft, sérxit.
- бу. tükan (0) = Alle D.; mamagor, ved Julianehaab ogsaa
isugdlor; ипак — Alle D.

Nette, isisiat, pikivak; Kajakmandens (Hue?), кагтаиззак;
Hette paa Kvindepelsen ‚isiva.
Gv. nasax (0) = Alle D.; Н. р. К. nasaussar.

Kajak, загкй; gaaer i K., sakivor; Kajakmand, saxissok;
K.-Legler, катар ааа (?); К. Helpels, kåjarsét.

Су. xajax (0) = Alle О. (!); #ajartorpon (0); kajartorton (0);
siårne; tuvilik (0) = ingen. — I Bemerkningerne er tilfajet, at
gamle Folk dog maa have kjendt Ordel xajax; der findes et Person-
navn xajüten, og Navnet paa en ©: kajartalik. Af alle Exemplerne
paa den Skik, at afholde sig fra Brugen af visse bekjendte Ord, er
dette mest forbausende.

Kar, кека ак.

Су. nåpartar (0) = ingen; i У. forekommer kakitd (maaske
af кекагрок, staaer oprejst, ligesom ndpavor).

230

Kastetræ, ajagsit.
Су. norssak (0) = LCM.; ajagpä, støder fra sig.

Kile, m. suff. aitsärita.

Gv. киракща; айзатрок, gaber.
Kiste, tungmerax (Skammel).
Gv. igdlerfik.

Kledning, Yder —, atdtsit.
Gv. койра = Alle D.; i V. forekommer atdschak, Overklæd-

kledning af Renskind.

Knap, kiligsit.
Gy. dtat — ingen (kilerpä, binder?, kilik, Kastelræets Benspids ?).

Kniv, pilagtax, pilatak (Jernmetal, parpaligar); Kvindekniv,

såkek; stor Kniv, tarkarmior.

Gy. Kniv og Jernmetal savik (0) — Alle D.(!), Kvinde К., ulo

(NB) = Alle D.; stor K., pana X — Alle D.

tek;

hvid

Kobber, parpaligax.

Gv. kangnisax (0) — Alle D.; perpalugpor (?), giver Lyd, Klang.
Ladning, har L. paa Kajaken, kingimipox (?).

Су. usiarpon == LC.

Lampe, ünarkit.

Gv. xutdlex — Alle D.

Lampestol, pisitdlat.
Су. nalikagut == ingen.

Landse, avalısar.
Gv. anguvigax (0) = Ц.

Led paa en Snere, imusissex, (omrullende).
GV. kivssarut.

Mur, ckerfersernek.
Су. каттак = Ц.

Pels, almindelig, atdsik; Mands-P., бпог@к; hvid Over-P., kiapé-
Kajak-P., kåjarstt.

Gy. natsen (— ingen?); Tarme-P., kapisen; Mands-P., кийвак;
Over-P., какотзотки; el Overstykke til Halvpelsen, kiaperut;

dobbelt Kladningsstykke, kapitar.

Perle, nuisagssar.
Gv. зарапдак (0) = LC.

Pidsk, norkartaut.
Gv. iperautak == LC.

Pilespids, erxdtaut, sujumijex.
Су. sågar (0) = ingen: erkarpai, kaster dem ud; sujumiok,

hvad der findes foran.

231

Ring, om Enden af et Skaft, xdrkivar; samme med Plade,
savigtarfik (?).

Gv. каткиззак; Kater.

Ring, Øren —, orssissar.

Gv. tugdlerut == L.

Rynkepind (—ben) utersit.

Gv. tigussaut.

Saal, alox.
Gy. atungar (0) = LOM.(V?); alor, Fodsaalen, saavel den bare,

som den bestøvlede Fods.
Ske, Ose —, imartit.
Gv. niutsit.
Skind, Vand —, mdtax; Bund-Sk. i Kajaken, éngerkivik.
Gy. erisar; ermalisak.
Skjærm, Øjen —, idgdlitak.
Gv. terniax (0) = L.; tägdlerpä, skygger.
Spækpose, дак, (hvad der er udfyldt).
Су. pôrusex — L.(V?); imerpä, fylder den.
Spæk, udpresset, Zisingnak.
Gy. tanger = L.(M?), ivsen?
Strop, näterkivik.
Су. nivingaut; nägpor, hænger fast,

Strompe, ölipär, (hvad der er Inderst).
Gv. alerse (0) = Alle D.

Stryger over, bemaler, amerpd.

Gv. kalipagpd.

Støvle, atertagar.

Gv. kamik — Alle D.(!).

Traad, kivsar.

GV. kipissak.

Tran, (selvleben), sujalär.

Gy. æginer (0) = Alle D.

Tromme, nudnaerit; — stok, katalua.

Су. каш — Alle D.; katua; nudnärpok, er fornøjet.

Træ, (til Brug), sandvagssar; haardt T., peritsernak; let T.,
рагкегпек; Knast i T. diatar.

Gv. kissuk X; iken == L; orssuernen; dkeron = LCM.

Vante, tiggit, plur. tiggimisit.

Gv. ärkat (0) = MV.

Vanter, Kajak —, mätat.

Gv. ärkatit; kajartätit.

232

Vanter af Bjorneskind, pualätit .

Gv. årkatit nanumernit; LCV. puålo (i Enkeltal).
Vindue, kingax.

Gv. igalär == Alle D.

Aske, Spaan—, niulüpik.

Gv. pertax (se: Fad).

VII. Forskjelligt.

Bedrovet, er b., ректдпагрок; sørger derover, parumigd.
Су. aliasugpon; aliagå X = L. (i modsat Betydning) С.
Besover, piusuerpok.

Су. téngavox == ingen.

Besverger Aanderne for ham, térnisitigd.

Су. angdkuarpä; törnivor, ever Aandebesvergelse.

Besoger, niorruvor (paa en anden Boplads).

Су. tikerärpon — ingen; L. niorguvok, drager paa Besøg Ш et
andet Land.

Berer paa Ryggen, kakagpok.

Gv. папдтадрок = LM.; kakagpd, bærer det paa Hovedet.

Diarrhoe, har D., sulugpor.

Gv. tingmigpox (0) = ingen.

Deer, kardlimaerpor.

Су. юкигок X = Alle D.; i Angakokspr. kardlimaerpor.

Exkrement, angiérnek.

Gv. апак (0) = Alle D.; angérpox, trænger paa Naturens
Vegne.

Fjerter, supulôrpox.

Су. nilerpor.

Flejter, kukujörpor.

Gv. néngiarpox = Alle D.

Foraar, mangilernex (Tovejr, Mildning).

Gv. ирегпак X = Alle D.

Frugtsommelig, er f., såkarpok.

Gy. nârtuvor = ingen (?).

Gammel, kanganisar.

Gv. utorkan — СУ.; nanganisar, gammel Begivenhed.

Grenlig, füjortor.

Gv. когзий (0) = М(У?).

Haard, sikartex, sikak.
Су. mangerton X == L?; sisak.

233

Holder af, synes godt om, pinarä.

Gv. kussagâ = ingen; pinerpor, ег smuk.
Hvid, er hy., akisugpor (giver Gjenskin).
Gv. какотрок (0) = LCM.(V?).
Hvorledes, kije, kise.

Gv. капок = LCM.

Hævd, holder H. over det, tagd.

Gv. eriagä.

Ja, im, imila.

Gv. dp (0) = LC(MV?).

Kjebslaaer, piseniarpor (søger at faa, kjeber).
Gv. niuverpos = LM.

Krampe, bar К., nakingisaerpor.
Су. xilutitsivor X .

Nej, éxe, ек@а.
Gv. nagga (0) = (L?)C V.

Rask, er bleven r., ajuuguarpor, piujungnaerpor.
Gv. ajingilax (0) = LM.; ajorungnaerpon (0). Størstedelen af
de øvrige Afledninger af ajorpor synes al forekomme i Ostgronlandsk).

Rød, er r., tauturigpor.
Gv. augpalugpor X (se: Rodfisk).

Skik, parngut.

Gy. ilerkor X.

Slynger bort, puardlivä.

Gv. nivagpå (0) = M.

Sommer, manginek (Tevejr, Mildning).

Су. аизвак = LCM.

Sort, tärtex.

Gv. kernertork — LCM.; tår, tärpor, er Mørke.

Sover, ölänyauvor. .

Су. sinigpor (0) — Alle D.; z/ångarpå, tager en Del fra det,
formindsker det.

Stemme, tax.
Gv. erinak.

Suppe, amar.

Gv. kajon = LC(M?); imar, Hav, Indhold.

Syg, er s., süjärpor.

Gy. nåparpor (0) = ingen; süvarpor, befinder sig uvel.

Syn, har et uforklarligt S., avdlajivarpok.
Су. aliortorpok = ingen.

234

Tabt, har t. det, sidmarpä (adspreder).

Gv. tamarpå (0) = Alle D.

Tilføjer (Ш Kledningen), wiggitarterpà.

Су. tapertorpå (atissax) = LM; uigo, Tilskjedning.
Tung, er t., kinimavor.

Су. onimdipor (0) = Alle D.

Veed ikke, jeg у. i., asijisimångilara.

Gv. asukiak X = LCV(?).

Venlig, takernijersiarnijer.
Gv. inugsiarnersor, takornitpâ, glæder sig ved Gjensynet.

Vemmes, ilertavox (af ilo, indvendig ?).
Gv. maujugpor = ingen.

V.

Sagn og Fortællinger

Angmagsalik

samlede af

G. Holm.

Bemærkninger til Sagnsamlingen

H. Rink.

A ager’ | pi

ne NE | Heriaeds
es Ny И set ы

JilsesemynA

at

D. lange Vinteraftener fordrive Angmagsalikerne med Sagn og
Fortællinger, som kaldes «ukiup nalisata» 9: «til at forkorte
Vinteren med». Ved disse Fortællinger lægges ofte mere
Vægt paa at gestikulere, skrige og forandre Stemmen end paa
Orden og Sammenhæng i Indholdet. Fremstillingsevnen er ofte
saa stor, at en Tilskuer kan følge Fortællingens Indhold, uden
at forstaa andet end enkelte Ord af Sproget.

De efterfølgende Sagn bleve i Løbet af Vinteren fortalte
inde i vort Hus. Sætning for Sætning blev oversat af Tolken
Johan Petersen og derpaa strax nedskrevet af mig. Naar
Tolken ikke forstod Fortællerne, have disse maattet gjentage
eller nærmere forklare Sætninger eller Ord, indtil Meningen var
klar. Da Fortællerne naturligvis ere blevne trætte af de be-
standige Afbrydelser, har det næppe kunnet undgaaes, at Sagnene
fremtræde i en noget forkortet Skikkelse. Foruden disse ufri-
villige Forkortelser forekommer der ogsaa andre, der hidrøre fra,
at jeg har udeladt en Del hyppige Gjentagelser af de samme
Optrin, ligesom ogsaa de altfor realistisk beskrevne Scener,
som ikke ville kunne føres ned paa Papiret. Der bliver alligevel
i begge Henseender tilstrækkeligt tilbage, til at man kan faa et
Begreb om de Indfødtes Udtværen af Fortællingerne.

Som man vil se af Dr. Rinks efterfølgende Bemærkninger
til Sagnsamlingen fra Angmagsalik, gjenkjendes omtrent et Dusin
af Sagnene i de af ham allerede offentliggjorte fra Vestkysten

238

af Grønland"); men da der alligevel selv i disse findes betydelige
Afvigelser og nye Elementer, og da alle bevæge sig, endnu mere
end de vestgrønlandske, udelukkende indenfor Eskimoernes op-
rindelige Forestillingskreds?), har jeg ikke villet undlade at
trykke Samlingen hel og holden, alene med Undtagelse af de
Sagn, der i Hovedsagen ere identiske med Andre, og derfor ere
sammendragne med disse.

1) «Eskimoiske Eventyr og Sagn» 1866 samt «Supplement» til samme 1871.
2) «Østgrønlænderne i deres Forhold til Vestgrønlænderne og de øvrige
Eskimostammer» af H. Rink. Geografisk Tidsskrift Sde Bind S. 143.

14.

239

Indhold.

Kamikinak. (Kempernes Land, Akilinek).. =... 22 eee 4...
Imerasugsuk. (Konen, hvis Amuletter reddede hende fra at blive ~
ара Ма eee hen oat cee nA ee due ee Ras ei ne
Kaluluk. (Drengen, som overvinder Fjenderne ved Hjælp af Amulet
ЕО Ale os) cherie ets aa ee een aul oni ВИНЕ cai em kom sate
Kunuk. (Hevneren — Trommekamp med Ungilataki — Drab af
MNUeErmaRalik.) vs lois te = teksts. ele RE Mc ао, e 5 LEA
Pranic.» (Landomséjleren) ee ar EC sree

Uiartek og Kasagsik. (Kappestrid — Kasagsik’s Son faaer sin Over-
manden "Ulvatszak.)te à me те TE ile neers

Natatek. (Manden, som flytter sammen med en Timersek) . . . .
Den Blinde, som fik sit Syn igjen ..................
Arfersiartok. (Moder og Datter, der ingen Forsorger havde.) . . .
Зое; og -Maanen & 0: seus #60 ом Re ler are ae en ee
De to Fettere. (Kamp med Bjordboerne.).::.....,..-.-.-.-
Matakatak. (Et Barn, røvet af Timersek'erne.) . . . . . . - . . . ..
Роша. (Manden, som opholdt sig hos Timersek'erne.). . . . . . . .
Tor Sastre, ‚som“legederHuslegene . RCE EE TE EE
De to Drenge, som kunde opholde sig under Vandet . . . . . . ..
Månens AB ais splits Er ао р utara isl EL Luc
De Gamles Hævn over deres "Sønner. .v- 2..u..2.2 RIT TT.
IMnurudsiak. (Hævn pad рее и
Plejebørnene. (Barne-Uhyret — Blaa Mennesker.)..........
Oprindelsen til Xavdlunak'er, Timersek’er og Erkiiker.......
Hunden; der røvede, Rigen: реа ee area EE Ve
Navagyak+ (Navnevandnines)er ee. a. one D
Pigen, der gik over Indlandsisen til Vestkysten . . . . . . . . . ..
Konen, der havde mistet Bevidstheden.................
De to Kajaker, der bleve. hjulpne af Trylleord ............
Fr Fortælling: om en=stprXOrnme о lta eae
Wenpfortalete An geekok ca: 51. RE SEE et oh eee

240

Side
Karrak. (Strid imellem en Angekok og hans Tartok.)....... 301
En; Tupdek-Fortzlling can. fi AS EN Biss И. 303
En sandfærdig Fortælling fra Angmagsalik om Maanen....... 306
En Maanefortelling. (Maanen vaager over at Sorg overholdes.) . . 309
De to Angekokers Besøg hos Drabsmændene ............. 310
Et: Besøg hos: Akidinec-Beboerme! 1. мес see) es eee 312
Om Maanemanden og Erkingasek .....'.- ...... . . . eee 314
Ariagsuak. (Dedninge-Trommedandsen.) ............... 315
Musatak. (Kvinden, der havde en Bjorn til Plejebarn.) .-..... 316
Anseltasken of Rypen (smik „DHL e9ntigered). eran 317
Renen og «parpaligamik uniakagtagdlik» (Dyret med Jernhale). . . 318
Om Rener, Moskusoxer, Нагег og «Dyr med Jernhale» ....... 318
Nukarpiartekak. (Den gamle Ungkarls Frieri.)............ 320
Den gamle Ungkarl og Gobajak-Barnet. . . . . . . . . . . . . . .. 321
Sleterevarsusuak og Kobaluarsusuak. (Fætterne, der vilde have den
SAINIMEAR ONE) eee ee ee ee ce ао 322
Mansen-der SpistezsitzecetsBarne SS ое 323
Folkene, der kom til at spise deres egen Broder .......... 324
Но Нот] = om Hungersnsd. - . . ое. © =) окр 325
Sanimuinak's Fortælling om hvorledes han blev Angekok...... 326
Asiak, (Manden; derforaarsager, Keen.) ... crops ae cn nee 329
Drommesans an Pitiga sms ven u aserne. euere 329
IEE CRIS Е er ee ee ee 330
To samle Irammesanger... ers are. = ie Dee SE ee 333
ОУ оао ре rer... = a пана о ем IT UE 334
ТУ е ОЕ О АТ сое sss © eue, + een es ee 0e CU CCE 334

Brudstykker af Sagn findes optagne i den ethnologiske Skizze $. 113—116

og $. 142—145.

241

1. Kamikinak,
fortalt af Angitinguak !).

Der var engang en stor Mand, som hed Kamikinak. Naar
man fortæller om ham, kaldes han Kamikinarajık. Han boede
paa Akilinek og var saa stor, at naar han sad i sin Kajak,
kunde han legge Haanden ned paa Fjeldet Orsuluviak?). Hans
Forældre boede her ovre*). Da han engang besøgte dem, traf
han udenfor Fjorden paa en Stime Sortsider. Han oste dem
med Haanden ovenpaa Kajaken, slog dem ihjel og stak dem ind
under Kajakremmene. Disse Remme vare saa brede, at
de fuldstendig kunde dekke over de Seler, som man stak
ind under dem. Derefter dræbte han to Sildepiskere ?) /#ika-
gugdlik) med sin Blerepil. Naar han havde sat Pilen i en
Sildepisker, rørte den sig lidt og døde derpaa. Han lagde den
ene foran og den anden bag paa Kajaken. Han roede derefter
til sine Forældre med Fangsten. Da han kom til deres Telt,
skar han den ene Lalle af en Sildepisker og kastede den op
iland. Den naaede fra Huset og ned til Stranden, og ti Mand
vare ikke istand til at magte den. Forend han rejste bort igjen,
tog han Faderens Telt ved Toppen og flyttede det op paa et
højt Fjæld; thi han var bange for, at naar han roede sin Vej,
skulde Bølgerne skylle det bort. Han sagde til de andre, der

1) Den samme Fortælling har jeg i en noget anden Fremstilling modtaget
af Utuak. Da Angitinguak's Fremstilling er den fyldigste, har jeg benyttet
den, men suppleret den af Utuak's. Den sidste begynder med Kanikinak's
Barndom.

?) Forbjerget mellem Angmagsalik- og Sermilik-Fjordene.

3) Angmagsalik.

4) En Bardehval.

x 16

242

havde Telt derved, at de ligeledes skulde flytte deres Telte, for
at de ikke skulde skylles bort af Bølgerne, som frembragtes ved
hans Aaretag; men de troede ham ikke og lod deres Telte
blive staaende. Han roede nu bort, og alle Teltene, med Und-
tagelse af hans Faders, bleve skyllede bort og Beboerne druknede.

Dengang Kamikinarajik var Barn, voxede han ikke noget.
En Dag, da han sad og spiste, sagde Moderen til ham: «Hvor-
for spiser Du? Du voxer jo alligevel ikke. Hvorfor rejser Du
ikke herfra? Du er saa lille og gjør ingen Gavn her.» Kami-
kinarajtk blev vred herover og gik ud i Kajak. Da han kom
noget tilsøs, fik han Øje paa en stor ©, hvorfra der lød
Hammerslag. Han nærmede sig den og saae, at det var en
Kajak, der laa og fiskede store Ulke, af hvilke der laa mange
ovenpaa Kajaken. Da han kom hen til den store Kajak, saa
han tilvejrs og raabte af Forundring: «Ah! ah!» Den store
Mand blev derved opmærksom paa ham, saae ned og tog ham
og Kajaken i sin Haand og satte ham op paa sin Kajakstol.
Den store Mand spurgte ham: «Hvad vil Du herude?» hvortil
han svarede, at hans Forældre havde jaget ham bort, fordi han
var saa lille. Den store Mand sagde, at han vilde tage ham
med ud til sit Land, hvor der boede store Folk, og gjøre
ham stor.

Da den store Mand kom til sit Hjem раа Алтей, satte
han Kamikinarajik med sin Kajak paa en Hylde paa Væggen.
Han gik derefter ud for at hente Fødemidler, og kom ind igjen
med en Sildepisker, som han skar istykker og delte ud til Hus-
fællerne, for at de skulde spise. Om Natten tog den store
Mand Kamikinarajik ud af Kajaken og satte ham ind under
Brixen, for at han kunde voxe. Da den store Mand var faldet
i Søvn, saae Aamikinarajık, som ikke kunde sove, en rød
Bjørn i Nærheden af sig. Bjørnen krøb op ad den store Mands
Haar og ovenpaa Hovedet af ham. Da Manden rørte sig, blev
Kamikinarajik bange for, at Bjørnen skulde falde ned paa ham
og raabte: «Ah! nu falder den ned paa mig!» Kamikinarajık

243

krøb da op ad Haaret paa den store Mand og satte sig paa
” Brixen. «Hvorledes er Du kommen herop?» spurgte den store
Mand. »Jo! jeg var bange for at Bjornen skulde falde ned paa
mig», svarede Kamikinarajik. «Det er jo kun en Greshoppe
. (pisigsartarajik)» , sagde den store Mand. Han hentede senere
endnu en Sildepisker, som han skar istykker og spiste. AKame-
kinarajik blev derefter sat til at passe paa Bjørne, som plejede
at komme mellem to store Sten paa en lille Ø udenfor. Fra
Brixen blev lagt et Bræt, der naaede hen til Vinduet, for at
Kamikinarajik ad dette kunde krybe hen til Vinduet og se ud
efter Bjørne. Han opdagede snart en stor Bjørn (af den Slags
som findes herovre), som fyldte Aabningen mellem de to Sten.
«Ah! ah!» raabte Kamikinarajik, «der er en stor Bjorn!»
«Hvor er den Bjørn?» spurgte Plejefaderen, der paa Anskriget
kom til, «herovre kalde vi det kun for en Ræv». Han sparkede
til Ræven, saa at den døde, og gav den til Kamikinarajık, fordi
denne først havde seet den. Ræven blev skaaret istykker, og
alle i Huset fik af den. Kamikinarajık blev atter sat til at
passe paa Bjørne, og næste Dag fik han Øje paa en meget stor
Bjørn (saadanne som findes derovre) mellem de to Sten. Han
raabte: «Ah! ah! der er en meget stor Bjørn!» Plejefaderen
saae ud efter den og sagde: «Det er en pæn lille Bjørn». Han
bandt da Baand om sine Støvler og satte Xamikinarajik ned i
den ene af dem. Derefter gik han ud og stak Bjørnen, som
snart efter var dræbt, hvorpaa han tog Kamikinarajik ud af
Støvlen og skar Bjørnen istykker. Kamikinarajtk fik ligeledes
denne Bjørn. Plejefaderen gav ham et Spækkorn til at bære
hjem, men han kunde ikke magte det, hvorfor Plejefaderen skar
det over, og Äamikinarajik bar det halve Stykke til Huset,
medens Plejefaderen bar Resten af Bjørnen.

Den næste Dag gik de ud for at fiske Ulke. Plejefaderen
sagde til Kamikinarajik, at han skulde se ned gjennem et Hul
paa Isen og passe paa, naar de andre Ulke løb deres Vej, for
da vilde der komme en stor Ulk. Da denne kom frem, stak

16%

244

Plejefaderen den ihjel. Derefter gik de hjem med deres Fangst.
Da det blev Dag igjen, gik de ud for at fiske Lax, og saae
snart efter en Mand, der var større endnu end Plejefaderen ,
og som laa paa Isen og kiggede ned gjennem et Hul, som han
havde hugget til at fiske Lax i. Rundt omkring ham paa Isen
var der ganske blankt af alle de Lax, han havde fanget. Dette `
var Manden fra Akwnek. Han havde kun eet Øje midt i Pan-
den og to store Tænder, som han skammede sig over. Kami-
kinak’s store Plejefader sagde til ham, at han skulde raabe:
«nerrisilik mardlinik! » («Ham med de to Tender»). Han raabte
derefter «nerrisilik mardlinik! nerrisilik mardlinik!» men Man-
den med de to Tænder hørte det ikke. Plejefaderen sagde til
ham, at han skulde raabe det endnu hejere, hvortil han svarede:
«Jeg er bange for den store Mand». Plejefaderen sagde: «Jeg
er ikke bange for ham, kommer han, skal jeg nok tage fat paa
ham». Kamikinarajik vaabte da igjen: «nerrisilik mardlinik !
nerrisilik mardlinik!» Manden med de to store Tænder rejste
sig hurtig, og da han fik Oje paa den lille Kamikinarajik , løb
han hen imod ham. Men nu kom Plejefaderen frem og de
begyndte at brydes. Tilsidst kastede Plejefaderen Manden med
de to store Tænder omkuld og dræbte ham. De bare ham til
Land, og samlede en Del Tondermos, hvormed de tildækkede
ham. Derefter rejste de hjem, og, da de kom hjem, sagde
Plejefaderen til Kamikinarajık, at nu vilde han gjøre ham til
en stor. Mand.

Og Kamikinarajik blev til en stor Mand og hjalp ofte
Folkene herovre.

245

2. Imerasugsuk,
fortalt af Utuak!).

Imerasugsuk havde havt mange Koner, thi han havde dem
aldrig længe, fordi han altid dræbte og spiste dem og deres
Børn. For at hans Koner skulde blive fede, fik de aldrig Lov
at drikke Vand. Han var Storfanger og gik ofte i Kajak, og
naar han gik ud, gjemte han Vandkarret for Konen, for åt hun
ikke skulde drikke under hans Fraværelse. Naar han kom hjem
fra Fangst, gav han Konerne megen Mad at spise, for at de
skulde blive fede. Med Kniven i den ene Haand befølte han
dem ofte paa Arme og det øvrige Legeme for at føle, om de snart
vare fede nok. Naar han havde været paa Fangst og ikke
havde fanget noget, plejede han at dræbe sine Koner for at
koge og spise dem. Efter at have spist en Kone, besøgte han
dennes Familie og sagde: «Nu har jeg igjen mistet min .
Kone». Han tog sig derefter en anden, som han slæbte hjem
med sig.

Endelig fik han en Kone, som hed M?sana. Hun havde
flere Brødre, og han tog ogsaa hendes lille Broder med hjem.
Naar Zmerasugsuk gik ud paa Fangst, gik hans Kone ud i Hus-
gangen og bortslikkede Vandet, som drev ned ad dens Loft og
Vægge. Da han engang kom hjem fra Fangst og ikke havde
fanget noget, slog han Mésana’s Broder ihjel, kogte ham og gav
sin Kone et Stykke af Kjødet, som hun skulde spise, Misana
foregav at spise det, men lod det falde ned bag Halskraven,
fordi hun ikke vilde spise sin Broder. Da /merasugsuk derefter
gik ud i Kajak, besluttede hun sig til at flygte fra ham. Hun
gravede en stor Sten ud af Bagmuren i Huset og dannede bag
denne en Hulning, som kunde skjules af Stenen. Derefter
fyldte hun sin Anorak med Lampemos og lagde den раа den

1) Det samme Sagn er fortalt af Sanimuinak, efter hvis Fremstilling det
nærværende er suppleret.

246 RER

Plads, hvor hun selv plejede at sidde paa Brixen ved Siden af
Lampen og vendende Ryggen udefter. Da hun mente, at
Manden snart kom hjem, sagde hun til Anoraken: «Naar han
stikker Dig, skal Du skrige”. Derefter krøb hun selv ind i
Hullet påa Bagmuren.

Manden kom snart efter og gik stønnende lige ind i Huset
med Kniven i Haanden. Han gik hen til Brixen og stak Kniven
flere Gange i den fyldte Anorak, som jamrede sig ligesom et
Menneske. Da han opdagede sin Fejltagelse og saåe, at det var
hendes Anorak der laa, sagde han: «Hvoraf kan det komme, at

den skriger som et Menneske?» «Nu er hun rejst, inden jeg
fik spist hende; bare jeg dog ikke havde ventet saa længe, men
tidligere havde dræbt hende». Han gik nu Husvæggen rundt

og stak sin Kniv ind i Væggen!) flere Steder, hvorved han ner
var kommet til at stikke Mesana; men han opdagede intet.
Han gik nu ud for at søge efter sin Kone. Da han havde været
længe borte, gik hun hen til Vinduet for at se, om han var
borte, og da hun ikke saae ham, skyndte hun sig afsted til sin
Broders Hus. Da hun var kommet et Stykke paa Vejen, hørte
hun, at Manden kom løbende efter hende. Hun betænkte sig
et Øjeblik, men da hun var kommen paa den anden Side af
noget Is”), udbrød hun: «Jeg har jo Træ til Amulet, jeg vil
blive til Tre!» Hun kastede sig ned og blev strax til Træ,
Imerasugsuk kom snart efter. Han stak flere Gange med
Kniven i Træet; det gjorde rigtignok lidt ondt, men skadede
hende ikke. «Bare jeg havde taget min Øxe med», sagde
Imerasugsuk, «nu maa jeg gaa hjem for at hente den». Da
han gik hjem for at hente Øxen, og hun ikke kunde se ham
længere, flygtede hun videre. Kort efter mærkede hun, at’
Manden var lige efter hende igjen. Hun flygtede ned til Stranden,
hvor det var Lavvande, kastede sig ned og sagde: «Jeg har jo

1) I Sanimuinal's Gjengivelse hedder det: sparkede til Stenene.
2) I Sanimuinak's Gjengivelse: forbi et Næs.

247

Tang til Amulet, jeg vil blive til Tang!» Da Manden kom
derhen, kunde han ikke finde sin Kone, men saa tænkte han:
«Jeg vil vente til det bliver Hojvande, for at hun kan drukne».
Efter Hojvande gik han hjem og hun flygtede til sin Broder.
Da hun kom tæt til Broderens Hus, blev hun bange for, at
Manden forfulgte hende; hun leb derfor op paa sin Broders
Ræve- og Ravnefelde, lod sig falde ned gjennem Aabningen,
og slog alle Revene og Ravnene ihjel. Da Broderen snart efter
kom, raabte hun, at han ikke skulde blive forskrækket. «Hvordan
er Du kommen herhen?» spurgte han. «Jmerasugsuk har dræbt
vor Broder og forfølger mig for ogsaa at dræbe mig». Efterat
de vare komne til Broderens Hus, kom /merasugsuk henad
Aften for at hente en anden Kone. Da han kom ind, anstillede
han sig meget bedrøvet, og sagde: «Græd! jeg har mistet min
Kone!» Misana laa imidlertid inde paa Brixen under nogle
Skind. J/merasugsuk satte sig ned, holdt Haanden for Øjnene
og lod, som om han græd, men de andre græd ikke med ham.
Misana’s Broder fugtede sin Tromme og begyndte at synge.
Under Sangen trykkede han dem alle ved Knæerne, og da han
kom til Jmerasugsuk, sang han: «Imerasugsuk spiser sine Koner

og Born!...» «Hvem har sagt det?« spurgte Imerasugsuk og
nægtede det. «Det har Din Kone, som ligger tildækket paa
Brixen!» Misana raabte nu bag fra Brixen: «Du har ikke

alene villet dræbe mig, men Du har ogsaa slaaet min Broder
ihjel og spist ham!» Zmerasugsuk svarede: «Du har spist den
ene Haand!» «Nej!» svarede Wisana, «jeg spiste den ikke,
men lod den falde ned bag Halskraven!» Jmerasugsuk vilde
rejse, men de andre vilde have, at han skulde blive. Man
sagde nu, at /merasugsuk’s Hunde sloges med de andre Hunde.
Han vilde tage sin Anorak paa for at gaa ud og skille Hundene
ad, men Misana’s Broder sagde: «Du skal gaa ud uden Anorak!»
Broderen bandt en stor Knude paa Enden af Pisken, og da
Imerasugsuk gik hen til Hundene, piskede han denne tilligemed
Hundene, saaledes at Huden paa Jmerasugsuk’s Ryg revnede.

с 248

Da han havde faaet Pisk, trykkede de andre ham ned og sagde,
at Misana skulde komme ud og hævne sig paa ham. Hun tog
en Kniv og provede paa at stikke ham, men Kniven vilde ikke
trænge ind i ham. Brødrene vilde nu stikke ham ihjel, men
han var død, inden de vare begyndte at stikke ham").

3. Kaluluk,
fortalt af Pitiga?)

Der var engang en lille, spinkel, forældreløs Dreng, som
hed Kaluluk. Han boede hos sin gamle Bedstemoder. Naar
Kajakmændene fra Nabolauget gik ud paa Fangst, hændte det
ofte, at de ikke kom hjem igjen. Da Kaluluk begyndte at gaa i
Kajak, roede han en Dag ud til en 03), Ingmikertok, og der
steg han iland. Han tog sin Fuglepil, Kastetræ og lille Kniv
og gik op paa Øen, hvor han satte sig til at arbejde paa Fugle-
pilen. Medens han sad der, fik han Øje paa en Kajak, der
nogen Tid gik i Skjul af Stranden, men derefter lagde tilland
paa Øen”), og kom op og tog fat paa Kaluluk. De begyndte
nu at brydes; men da Kaluluk mærkede, at han ikke kunde
magte Manden, der var meget større end han, tænkte han:
«Hvad mon jeg har til Amulet? Det er sandt, jeg har en
alugsugak®) (et utidigt Foster) til Amulet». Han raabte nu, at

1) I Sanimuinak’s Gjengivelse piskes /merasugsuk ihjel.

*) Af samme Sagn haves 2 andre Gjengivelser, nemlig af Angitinguak og
Adlagdlak, med hvilke Pitiga’s er suppleret. Angitinguak kalder Hoved-
personen: Ukugsulik, istedenfor Kaluluk.

3) Angitinguak: et Næs.

4) Angitinguak: hørte han noget brumme inde fra Landet, og saae da en
stor Mand.

5) Pitiga nævner istedetfor: angiak (et overnaturligt Væsen, fremkommet
af et Misfoster), men da de to andre Fortællere nævne alugsugak, har
jeg benyttet dette.

249

alugsugak’en skulde komme og hjælpe ham, inden. det var for
sent. Da Amuletten kom Kaluluk til Hjælp, trykkede han Manden
til Jorden bag fra!) og slæbte ham hen til en stor, sort Dam i
Nærheden, i hvilken han kastede ham ud”). Manden krøb op af
Dammen, men Kaluluk stak ham ihjel med Fuglepilen. Da Xaluluk
stak med Fuglepilen i Vandet, mærkede han, at der var noget
blødt dernede. Han hagede det til sig og saae, at det var et
dødt Menneske. Han trak det ene Lig op efter det andet og
gjenkjendte i dem sine forsvundne Husfæller og Naboer. Manden
kastede han nu igjen ud i Dammen og alle Ligene ovenpaa.
Da Kaluluk kom hjem til sin gamle Bedstemoder, fortalte
han hende, at han havde dræbt den store Mand, og at det ikke
var saa underligt, at Naboerne ikke kom hjem, naar de gik ud
i Kajak, thi den store Mand havde dræbt dem og kastet dem
ud i Søen”). Tre Dage efter kom der mange Kajaker fra «den
anden Side» *). De sagde, at Manden ikke var kommen hjem, og
at der ikke var andre end Kaluluk, der kunde have dræbt ham.
Denne svarede: «Hvorledes skulde jeg, der ingen Kræfter har,
kunne dræbe den Mand, som er meget større end jeg?» Kalu-
luk's «avia» (Halvfætter) fortalte, at de fra «den anden Side» vilde
komme og hævne sig paa ham. Da Kaluluk kom op i Huset,
fortalte han det til sin gamle Bedstemoder, men denne sagde:
«Du skal ikke frygte, thi Din Amulet vil nok hjælpe Dig».
Hun begyndte nu med at synge Tryllesange; først over en
Vandøse, derefter tog hun en Sælhunde- Blodprop ud af sin
Pose og sang over den, og derefter over sin Kjødvender, der

1) Adlagdlak: vred Hætten rundt paa hans Anorak, indtil han var kvalt.

2) Denne Scene fortælles af Angitinguak saaledes: Den store Мапа tog
Kaluluk op under Armen og bar ham ind ad Landet til for at dræbe
ham. Han sprællede og græd, men det hjalp ikke noget. Han anraaber
Amuletten, og da de kommer til den sorte Sø, havde Manden ikke mere
Kaluluk under Armen, men denne tog Manden, der sprællede voldsomt,
og kastede ham ud i Søen.

3) Angitinguak: Der var een, der havde hørt dette, og som fortalte det til
den store Mands Familie.

+) Adlagdlak: «Syd fra».

250

var lavet af et Ribben, og som Kaluluk selv havde brugt
som Barn.

De fik nu Øje paa Kajakerne, der kom fra den anden Side
for at slaa Kaluluk ihjel. Denne fik sin Bedstemoders Rensdyr-
Stovler paa, og strammede disse og Buxerne godt. Bedste-
moderen gav ham Kjedvenderen og Blodproppen til Vaaben!).
Da de nærmede sig, blev Vandet ganske rødt af de mange
Kajaker. Bedstemoderen hentede Vand i Vandspanden og satte
den ved Stranden, hvor de skulde gaa iland. Hun sang over
Spanden og ønskede: «Bare de ville holde deres Aarer paa
Ryggen, naar de gaa op paa Land! Og bare de maa faa Horn
i Panden som Rensdyr og drikke af Spanden!» Kaluluk løb
ned til Stranden. Da den første Mand steg iland, tog han
Aaren om paa Ryggen, idet han holdt den med begge Hænder,
og gik hen til Spanden, som Bedstemoderen havde stillet ved
Stranden, og begyndte at drikke. Medens han drak, gik Kaluluk
hen til ham og stak ham med Kjødvenderen i Siden under
Anorak'en, men Manden vedblev at drikke. Idet Kaluluk trak
Kjødvenderen ud, stak han Blodproppen ind. Da han derefter
trak Proppen ud, styrtede Blodet ud af Manden og han styrtede
død om. Saaledes gjorde han ved dem alle undtagen to. Til
dem sagde han, at de skulde gaa hjem, ellers vilde det gaa
dem, ligesom det var gaaet med alle de andre”). - Da disse —
kom hjem, fortalte de, at alle de andre var slaaet ihjel. Kaluluk
skar de Døde istykker og kastede dem i Vandet. Derefter rejste
han ind til Bunden af Sermalik, hvor han levede af Hvidfisk og
Narhvaler, og kom aldrig mere sammen med Mennesker?).

1) Efter Adlagdlak’s Gjengivelse, sagde Bedstemoderen til ham, at han
skulde stikke i Retning af Folkene med Kjødvenderen, og derefter med
Proppen, og idet han lod som om han trak denne ud, skulde han sige:
«Nu trak jeg den ud!» Dette gjorde han og Blodet styrtede ud af Fol-
kene, som døde af Blodtab.

2) Efter Angitinguak's Gjengivelse bleve alle dræbte; efter Adlagdlak's fik
kun En Lov til at beholde Livet.

3) Efter Adlagdlak's Gjengivelse var det den skaanede Mand, som man
ikke mere hørte noget om.

251

4. Kunuk,

fortalt af Sanimuinak}).

Der laa to Huse tæt ved hinanden. Nuerniakajık slog
Beboerne af Nabohuset ihjel, saa at kun to Drenge bleve tilbage.
De to Drenge, der vare Brødre, rejste nu midt om Natten ind
i Landet. Den næste Dag saae de en Mand staa paa Fangst
med sin Jtwarten i Haanden. De gik hen til ham. Han stod
her sammen med sin Kone, fordi de ingen Børn havde. «Hvor
komme I fra?» spurgte Manden. «Vi komme derude fra, fordi
alle de andre ere blevne dræbte». — Derefter løb Manden
og Konen omkaps om, hvem de skulde have til Plejesøn.
Hun rørte først ved den ældste af Brødrene, hvorfor hun fik
ham, og Manden den yngste. Da de voxede til, hærdede de
sig ved at gaa ud i Kulden om Vinteren og hente Tang, samt
øvede deres Kræfter ved at løfte store Sten. Da de næsten
vare fuldvoxne, døde den yngste af Brødrene. Den ældste
Broder, som hed Kunuk, blev meget bedrøvet herover, men
øvede snart sine Kræfter paany. Han begyndte nu at fange og
blev en god Fanger. Da han blev ældre, vilde han gifte sig
og fik en smuk Kone.

Ungilataki plejede at dræbe Folk, naar de havde smukke
Koner, for at tage disse til sig. Da Kunuk havde giftet
sig, vilde Ungilatakri have hans Kone, hvorfor han vilde holde
Trommedands med ham, skjendt denne ikke kunde synge.
Ungilataki havde til Medhjælper en lille, meget fed og stærk
Mand, der hed Ususugmiarsuk. Han delte Koner med ham.
Førend Kunuk rejste til Ungilataki, sang hans Plejemoder over
hans Anorak, for at Ungilataki ikke skulde kunne gjøre ham
nogen Skade. Han rejste nu med Konebaad til Ungélataki, men :

1) Hovedelementet i denne Fortælling er af Utuak tillagt den paafolgende
Fortælling om Diartek. Jeg har udeladt dette Element der, fordi jeg
antager, at det er en vilkaarlig Tilføjelse, og har suppleret den hos-
staaende Fortælling med Utuak's.

Plejeforældrene bleve hjemme i Huset. Disse sagde til ham
ved Afrejsen, at hvis han slog Ungelataki ihjel, skulde han tage
en Hund og et Menneske med hjem. Han rejste nu derover
og kom dertil, da det blev mørkt. Han gik ind til Ungilataki,
der havde et stort Hus og mange Koner, som han havde taget
fra dem, han holdt Trommedands med. Da Kunuk kom ind
til ham, havde han allerede røvet hans Kone, saa at Kunuk
ikke kunde finde hende. Ingen sagde til ham, om hvor hun
var henne, fordi de ikke vilde have, at Ungilataki skulde slaa
ham ibjel. Kunuk opdagede sin Kone henne paa Brixen;
thi Ungilataki havde allerede taget hende til sin fjerde Kone,
fordi han havde Lyst til at slaa Kunuk ihjel. Da de nu skulde
holde Trommedands, toge Modstanderne Plads hver i sin Ende
af Huset. Ungilataki gik frem og begyndte at synge. Han
brugte en stor Kniv (pana) til Trommestok, og de han holdt
Trommedands med, plejede han at stikke ihjel. Efter at vere
færdig med den ene Sang, begyndte han paa en anden. Da
han havde sluttet denne, raabte Husfællerne til Æunuk: «Nu
kaster han efter Dig!» Ungilataki sigtede, Kunuk gjorde sig
lille ved at sætte sig ned paa Hug, Kniven blev kastet, og
Kunuk sprang tilvejrs, saa at Kniven gik ind i Væggen under
ham. Tilskuerne raabte: «Ungilataki, som aldrig rammer fejl,
ramte fejl!» og vilde have, at Kunuk skulde tage Kniven, men
Ungilataki sprang rask til og trak Kniven ud af Væggen. Efter
at han atter havde sunget en Sang, sigtede han paa Aunuk's
Hjertekule. Ved at se dette, begyndte Kunuk's Kone, der sad
henne paa Brixen, at græde. «Nu, nu!» raabte de andre;
Kunuk gjorde sig stor, Ungilataki sigtede derfor højt paa
Hagen, men i samme Øjeblik Kniven blev kastet, gjorde han
sig lille, saa at den traf lige ovenover hans Hoved. Ungilataki
gik hen for atter at tage Kniven, men Kunuk kom ham i For-
kjøbet og greb Kniven, skjøndt han aldrig hande sunget tidligere.
Ungilataki sagde, at han bare skulde bere sig ad ligesom han.
Kunuk begyndte at synge, og da han var færdig, raabte de

253

andre: «Nu skal Du kaste», men han kastede ikke. Han
begyndte atter at tromme og synge, men da han var ferdig,
sigtede han paa Ungilataki, der gjorde sig smal ved at vende
Siden til”), men inden han fik Tid til at røre sig, ramte Kniven
ham, saa at den flakte Hagen og gik ind i Halsen. Husfællerne
raabte, at Kunuk skulde slaa ham ihjel. Ungilataki’s Familie
græd, men Kunuk's Kone trak Støvlerne paa. Kunuk tog sin
Kone og Ungilataki’s smukkeste Kone. Idet han gik ud af
Huset, sagde Ungilataki helt nede fra Halsen: «Jeg har aldrig
vendt mit Ansigt bort fra hende, naar jeg har ligget sammen
med hende, og Du maa heller ikke vende Ansigtet fra hende».
Idet Kunuk gik ud gjennem Husgangen, kom Ususugmiarsuk ?)
løbende og skubbede til ham bagfra, saa at Kunuk sprang et
Stykke frem. Dette gjentog han flere Gange. Da de kom
udenfor, toge de fat paa hinanden og begyndte at brydes.
Ususugmiarsuk trykkede Kunuk ned for at slaa ham ihjel, men
han kunde ikke magte ham. Kunuk kom nu til at træde paa
et Sted, hvor Hundene havde gravet°); han var nærved at falde,
men klemte i Faldet den anden, som vilde slide sig los. Kunuk
klemte ham saaledes, at Blodet strømmede ud af Munden og
Exkrementerne ud af Bagen paa ham. Ususugmiarsuk sank
sammen og skreg: «Kunuk, Kunuk, Kunuk har klemt mig, saa
at Blodet strømmer ud af Munden og Exkrementerne ud af
Bagen paa mig!» Dermed døde han.

Kunuk rejste nu hjem. Plejemoderen sagde til ham: «Han
har dræbt et Menneske, men han skulde have slaaet en Hund
og en Kvinde ihjel. Efter at han nu havde slaaet et Menneske
ibjel, plejede han at dræbe de Kajakmænd, som han mødte,
naar han var ude paa Fangst. Da han blev gammel og Pleje-
moderen døde, fik han Lyst til at rejse ud og hævne sig paa

1) Utuak fortalte, at Ungilataki rakte lang Nese ad Kunuk.
2) Utuak kalder ham: Ususugmajoatak.
3) Utuak sagde: paa frossen Urin.

254

den Mand, der havde dr&bt hans Familie. Han rejste derud i
Konebaad og styrede langs med Land. Da han nærmede sig
sit Fødested, græd han og sagde: «Dengang jeg deiede ondt
her!» Ved hans Graad rystede Konebaaden, og han greb Styre-
aaren, som om han vilde slaa dem der roede, saa at de ogsaa
begyndte at græde.

Da han kom iland, spurgte han, hvor Nuerniakajik var.
Han ledte efter ham og saae ham ogsaa, men Nuerniakajik blev
bange for ham. Kunuk gik hen til Nuerniakajik's Fætter, der
stod og arbejdede paa en Konebaad, og bad om han maatte
laane hans store Kniv (pana), og spurgte, om han skulde slaa
Nuerniakajik ihjel? «Nej, Du maa ikke slaa ham ihjel».
«Hvorfor vil Du ikke laane mig Kniven, jeg vil saa gjerne
dræbe ham». Manden blev nu bange og gik lidt tilbage, idet
han sagde: «Du maa gjerne slaa Nuerniakajik ihjel». Kunuk
kunde ikke finde Nuerniakajik. Da det blev lyst næste Morgen,
saae han noget blankt oppe paa en Høj. Det var Nuerniakajik,
der laa og sov under et Tagskind. Kunuk gik hen og lettede
Skindet op med den lange Kniv, hvorved Nuernzakajik kom til
at se ham. Kunuk lagde sig ned paa Maven paa Tagskindet,
der dækkede den anden, og idet han trykkede ham med den
ene Haand, saa at han ikke kunde røre sig, stak han ham
ganske langsomt med Kniven i Halsen tæt ved Skulderen. Han
stak ham ganske langsomt, for at det skulde gjøre mere ondt.
Blodet begyndte at løbe ud, og Nuerniakajik døde. Derefter
stak Kunuk alle hans Børn ihjel, som Hævn fordi deres Fader
havde dræbt hele hans Familie.

255

5. Tiartek,
fortalt af Utuak!).

Diartek rejste med Kone og Barn herfra (Angmagsalik)
Syd paa langs med Kysten. Forend han kom omkring Landet,
modte han paa Vejen en Mand, der gjorde ham Folgeskab med
en anden Konebaad, hvori der ligeledes kun var dennes Kone og
Barn. Diartek og den anden Mand øvede sig undervejs ved at
ro mod. hinanden, gribe fat paa Harpunen og sigte med den.
De kastede den dog ikke, men lagde den ned igjen og roede
videre ved Siden af hinanden. Naar de derimod mødte frem-
mede Kajak'er paa Vejen, harpunerede de dem og lod nogle af
dem ligge i Havet, medens de trak andre paa Land. Uvartek
havde en Pilespids af hel Narhvaltand, den anden Mand havde
een af Hvalrostand, og naar de traf paa Kalvis, der spærrede
Vejen for Baadene, kastede de Fuglepilen imod den, saa at den
gik istykker.

Da de kom til Landets Spids Syd paa”) (nuna isua), roede
de op ad en stor Strøm, paa hvis Sider Havet havde dannet
Huler i Klippen. Her faldt Uzartek's Hund overbord og blev
bidt over af en «Aivarkek» (stor Ulk). Medens de roede op ad
Strømmen, sultede Ledsagerens Barn ihjel, thi hans Kones
Bryster kunde ikke naa over Skuldrene til Barnet, som sad i
Amaut’en. Dette Tab tog Forældrene sig meget nær, og under
deres Sorg herover bemærkede de ikke, at Strømmen drev
Baaden ind i en Hule, hvor de omkom. Uzartek's Baad kom
op ad Strømmen, idet han roede med Styreaaren paa begge
Sider, medens Konen trak paa Aarerne, og Barnet levede, thi

1) Af Utuak har jeg faaet to Meddelelser om Uzartek; den ene af disse
begynder med den foregaaende Fortælling: Kunuk, og ender med den
paafølgende: Kasagsik, hvilke jeg imidlertid har udeladt som tilfældige
Tilsetninger. ÄAutuluk har ogsaa fortalt mig dette Sagn. Hans For-
telling er benyttet til at supplere Utuak's med.

2) Efter Kutuluk's Fortælling henlægges saavel denne Episode som den
paafølgende, om Menneskeæderne, til Landets Nordspids.

256.

Konens Bryster naaede op over Skuldrene, saa at Barnet kunde
sidde i Amaut'en og drikke, medens Moderen roede.

Da Uvartek var kommen op over Strømmen, saae han en
stor Kajak mellem en Flok Narhvaler og snart efter nogle Huse.
Men da han, fordi han var alene, frygtede for at møde den
store Mand, ventede han. til Natten med at gaa op til Husene,
for at se paa Redskaberne der. Han saae nu en stor Narhval-
tand, der blev brugt som Kjødpind, og hvorpaa der sad
Menneskehænder, Bjørnekjød og Spæk, Hvalroskjød og Spæk og
Narhvalkjød og Spæk. Da han var bange for disse Folk, rejste
han om Natten i Slæde inden om deres Boplads gjennem et
stort Dalstrøg.

Efter at de vare komne omkring Landet, blev det Vinter,
saa at de maatte overvintre og først næste Aar rejse videre.
Paa Vejen langs med Landet var der ligesaa mange Sæler som
Ryper, og naar Ryperne skreg, kom Sælerne op. Da de
vare komne til Landets Spids Nord paa (nuna zsud), rejste de’
langsmed en stejl Kyst, hvor de ikke kunde lægge til Land, og
hvor Strømmen var stærk. De maatte derfor om Aftenen lægge
ind til en stejl Klippe, i hvilken Uzartek slog en Sælhunde-
blodprop til at fortøje Baaden ved.

De kom derefter til et Sted, som de kaldte Xrgdlivigsivit!),
fordi det laa imellem to Fjelde, som lignede Hornene påa en
Konebaad. Herfra kom de til en stor Fjord, der aldrig frøs til,
og hvor der ingen Sæler var, men derimod altid store Mængder
af Narhvaler og Hvidfisk. Naar disse skulde skifte Hud, krøb
de op paa store Sandsletter, som fandtes her, og rullede sig
rundt for at faa Skallerne bort. Uzartek's Kone samlede her
saa mange Narhvalhorn-Spidser, som hun kunde have i sin
Favn, og dem brugte hun til at spænde Skind ud med. Dernæst
kom de til Kasagsik, der boede ikke langt her Nord for
(Angmagsalik), og fangede Bjørne i Fælder, og endelig tilbage

1) kigdlue — Sædet mellem Hornene paa en Konebaad.

257

hertil. Her var der en Mand, der pralede af det Land, han
havde rejst til og seet. Uvartek holdt derfor Trommedands med
ham og lavede følgende Sang:!)

6. Uiartek og Kasagsik,
fortalt af Utuak?).

Da Uiartel: var kommen omkring Landet, bestemte han og
Kasagsik sig til at holde Trommedands med hinanden. Naar
de gik ud i Kajak sammen, og den ene jagede en Hvalros, satte
den anden Harpunen i Hvalrossen, trak den ud igjen, gjorde
den atter klar og sigtede paa den første med Harpunen. Der-
efter gik de sammen hjem igjen. Da Kasagsik en Dag sigtede
paa ‘Uiartek, sagde denne: «Lad os ikke slaa hinanden ihjel,
men hellere holde Trommedands». Om Vinteren begyndte de
at holde Trommedands med hinanden.

Kasagsik havde ladet en Hvalroslalle fryse fast i Jorden og
bundet en Kobberem til Lallen. Denne skulde Uzartek trække
ор. Da Kasagstk’s Kone var gaaet ud for at trække Lallen
op, men blev længe borte, sagde Kasagsik, at det var bedst, at
Diartek gik med ud for at hjælpe hende, da hun ikke kunde
magte den. Da Kasagsik heller ikke kunde faa den op, tog
Diartek fat paa Hvalroslallen, og Kasagsik greb om ham bag
fra. Idet Uzartek fik Lallen op, lod han den smække bag over
Ryggen for at treffe Kasagsik; men denne sprang tilside, saa
at den ikke traf ham. «Du vil jo slaa mig ihjel!» «Ja, det

1) Da jeg efter Utwak ikke har nedskrevet den grønlandske Text, men kun
den danske, medens jeg efter Nakitilik har nedskrevet saavel den grøn-
landske som den danske Text, og denne sidste er fyldigere end Utuak's,
skal jeg udelade denne og henvise til den anden: Nr. 50.

2) fortalt som Fortsættelse af Uzartek.

x 17

258

er, fordi Du tog fat paa mig fra Ryggen!» Da Uvartek
skulde rejse, viste Xasagsik sine Hunde frem. Disse vare
saa store som Bjørne og begyndte at bide efter Uiartek's
Hunde. Kasagstk raabte: «Аз, ki, ki...» for at hidse sine
Hunde paa Uvartek’s. Uiartek slap nu ogsaa sine Hunde los;
Kasagsik’s Hunde sprang strax efter dem, og de begyndte
at slaaes. Da en af Kasagsık’s store Hunde vendte Halen til,
bed en af Uvartek’s Hunde Endetarmen ud af den, saa at den
døde. Kasagsık løb nu, og Uzartek's Hunde løb efter ham.
De vare nærved at bide ham. Han sprang derfor op paa en
Konebaad. Da Hundene ikke kunde naa ham der, begyndte de
at gnave paa Lonningen af Konebaaden. KAasagsik piskede
paa Hundene, saa at snart et Øre, snart en Hale sprang af.
Diartek kaldte nu paa sine Hunde, ellers havde de bidt Kasagsık
ihjel.

Da Kasagsik's Søn blev voxen, og Aasagstk var gammel,
slog Sønnen alle Fremmede ihjel, som kom paa Besøg. Han
dræbte dem med en Kølle, der var betrukken med Hvalrosskind,
og hvori var indsat Bjornetænder. Kasagsik's Søn var en
stærk Mand og god Fanger. Han havde to Koner. Han og
Faderen havde hver sin Husgang. Hvergang der kom Be-
søgende, kom de aldrig levende ud af Huset. Ulivatsiak kom
og besøgte Kasagsik. Da det begyndte at blive mørkt, sagde
Kasagsık, der var bleven god paa sine gamle Dage: «Det er
bedst, at Du rejser, thi nu kommer min Søn snart hjem».
Kasagsik var nemlig bange for, at Sønnen skulde slaa ham
ihjel. Medens Ukvatsiak endnu var der, kom Sønnen slæbende
med to Hvalrosser. Dennes Kone gik ned til Stranden sammen
med Ulivatsiak. Da Kasagsık's Søn saae, at hans Kone blev
fulgt af en Fremmed, blev han vred og roede saa hurtig
til, at Hvalrosserne gik under Vand. Han kom til Land,
sprang ud af Kajaken, trak Hvalrosserne op og gik op til
Huset for at tage en anden Pels paa. Da Kasagszk’s Søn var
gaaet op, tog Ulivatsiak Hvalrosserne hen til et ujævnt Sted og

trak dem paa Land, saa at Skindet paa Hovedet af den ene
blev revet istykker. Kasagstk’s Son saae dette.

Da de kom op i Huset, begyndte Xasagsik at fortælle gamle
Sagn. Mordintrumentet hang over Døren, ved hvilken Ulivatsiak
sad. Kasagsik's Søn gik ud hvert Øjeblik og sprang ind igjen
tæt forbi Ulivatsiak for at gjøre denne forskrækket. Han havde
nemlig stor Lyst til at dræbe Ulivatsiak. Kasagsık's Son kom
ind, greb Mordapparatet, sprang til for at ville dræbe Ulivatsiak,
men denne afparerede Slaget med Armen. Dlivatsiak, som var
meget stærk, tog Køllen fra ham, klemte Arme og Ben sammen
paa ham og trykkede ham i Øjehulerne med Kollen. Kasagsik
sad imidlertid rolig henne paa Brixen. Hans Søn faldt om og
var meget daarlig, men kunde ikke do. UOlivatsiak gik hen og
besøgte Naboerne og sagde der til en forældreløs Dreng, at
han skulde gaa hen for at se paa ÆXasagsik's Søn. Dennes
Ansigt var aldeles opsvulmet, da Drengen kom derhen. Da
han begyndte at blive rask, rejste Ulevatszak bort.

Denne kunde alt, hvad han vilde (ajugakangitsok). Der var
engang fire Indlandsboer om ham, men de kunde ikke magte
ham. Ulivatsiak var af Uzartek's Familie. Uiartek rejste tilbage
hertil og døde her, da han blev gammel. Kasagsik fangede

Bjørne, ligesom man her fanger Reve, nemlig i Stenfælder.

7. Natatek,
fortalt af Utuak.

Der var engang en gammel Mand, som boede ved Norsit!)
ene i et Hus sammen med sin Kone. Alle deres Born vare
døde. De-havde mange Naboer, som ofte bad Manden komme.

og besøge sig, og naar han kom til dem, vilde de have, at

1) Beboet Sted paa den store Ø ved Mundingen af Angmagsalik-Fjorden
17°

260

han skulde fortælle Sagn. Naar han ikke havde flere at for-
tælle, sagde de, at han skulde fortælle om sine afdøde Børn.
Dette vilde han ikke, men de tvang ham dertil, og han blev
gjerne vred derover. Naar Folkene derefter spiste, fik han som
oftest en Sælhundelalle, hvorpaa der ingen Kjød var. Da han
engang som sædvanlig havde været nødt til at fortælle om sine
afdøde Børn, og han som Følge deraf var bleven vred, blev der
indbragt en Sel, som blev skaaret op, og Natatek fik som sæd-
vanlig en Lalle uden Kjød paa. Da Manden i Huset gik ud,
kastede Natatek Benet ud i Gangen og sagde, at det skulde
blive til et Menneskeskelet, saa at det kunde skræmme Folkene
ihjel. Han hørte da noget løbe udenfor, og da han kom ud,
saae han Skelettet løbe over Manden, som derved skræmtes ibjel,
og derefter gik det ind i Huset og skræmmede alle Beboerne ihjel.

Den følgende Dag ladede Natatek sin Baad og rejste med
sin Kone til Zngmikertok!), hvor der boede to gamle Folk med
deres Datter. Da han var kommen hertil, hørte han, at de
andre Folk ude fra Mundingen af Fjorden vilde komme for at
hævne Drabene. En Dag da det blev lyst, saae han en stor
Mængde Konebaade og Kajaker komme ude paa Fjorden, og
den ældste Mand kom foran alle de andre. Da Natatek saae
dette, begyndte han at synge og gjøre Tornakkunster, skjøndt
han ikke var Angekok. Idet han gjorde Tornakkunsterne, saae
han, at alle Træbakkerne bleve fulde af Lax, og der kom frem
en Sel, hvis Hoved var Skelet, og som skræmte ham selv og
alle de andre tildøde. Medens han gjorde Tornakkunster, sang
de Gamle og deres Datter. Natatek og hans Kone bleve snart
efter levende igjen. Den Ældste udefra kom nu ind og stak
Beboerne med Kniven i Ansigtet; men skjøndt de stode ganske
stille, kunde Kniven ikke trænge ind i dem paa Grund af de
Tornakkunster, der var gjort. Han maatte derfor opgive at stikke
dem ihjel og gik. ud igjen.

1) En Ø inde i Angmagsalik-Fjorden.

261

Natatek med Kone flyttede nu ind i Bunden af Sermilik
til Timersek’erne (Indlandsboerne). Her kom de til at bo hos
en Mand og Kone uden Born. Medens de boede her, gik de
paa Jagt efter Rener og efter Narhvaler, som de harpunerede
fra Land ved Sarfak (et Stromsted). Indlandsboen satte sin
Harpun i en Narhval og trak den paa Land. Natatek satte
ogsaa sin Harpun i en Narhval; men samtidig satte en Ind-
landsbo paa modsat Side af Strømmen sin Harpun i den samme
og trak den over til sig. Da Natatek kom Вет, drillede hans
Bofælle ham med at sige: «De trak nok Narhvalen fra Dig?»
dertil svarede Natatek: «Jeg har tænkt paa at hente den iaften».
Da Natten kom, gik Natatek og hans Bofælle, Indlandsboen,
hen til Strømstedet. Over dette var der paa Grund af den stærke
Strøm spændt en stram Kobberem, som de klatrede hen over.
Paa modsat Side saae de Narhvalen ligge, og Natatek tog den
og bandt den til Linen. Nu vilde han gaa hen og tage sin
Fangerem.

Da han kom til Indlandsboens Hus, kiggede han ind ad
Vinduet og saae Indlandsboen staa foran den tændte Lampe, der
stod paa Gulvet, og arbejde paa en stor Narhvaltand. Natatek’s
Fangerem med Narhvaltandspids hang paa Krogen (91а). I
Husgangen var der opstillet tre Stene, der vare satte op indenfor
hverandre som Døre (matit), for at Timersek’en kunde hore,
naar der kom nogen. Natatek gik ind i Huset, medens
hans Ledsager blev staaende paa Udkig ved Vinduet for at
komme ham til Hjælp, hvis det var fornødent. Manden i Huset
holdt Øje med Gangen, medens han arbejdede. Natatek tog
nu den sidste Sten tilside, sprang hen og tog sin Fangerem,
løb derefter ned til Strømmen, tog Narhvalen og hoppede i een
Arm over den udspændte Kobberem, medens han i den anden
Haand holdt Narhvalen og Fangelinen. Næste Dag harpunerede
Natatek atter en Narhval, hvilken der ogsaa blev sat en Harpun
i fra modsat Side, men han trak den over til sig.

Man fortalte Natatek, at der ikke langt derfra boede en

262

Indlandsbo, der havde to Døtre, som, naar der kom Mænd i
Besøg hos dem, trak dem mellem Benene, saa at de døde.
Natatek lod sig sy et Par Natit af Remmesælskind. Han
prøvede at trække i dem; men han kunde ikke rive dem over.
Indlandsboen skulde nu ogsaa prøve det; han trak dem med
Lethed over og sagde, at det ikke kunde nytte noget, men
nn skulde han give ham nogle Natit, som man ikke kunde
rive over. Disse vare af dobbelt Remmeselskind. Han prøvede
paa at trække dem over, men de holdt.

De gik hen til Manden med de to Døtre. Paa Vejen
trak de store Sten op af Jorden; de laa saa fast, at det peb
(svuppede) i dem, idet de trak dem op, og de spillede derefter
Boldt med dem. Indlandsboen kastede en stor Sten hen til
Natatek; men den faldt til Jorden. Indlandsboen sagde da:
«Det kan ikke nylte noget, at Du gaaer derhen, naar Du ikke
engang kan magte denne Sten». «Jo, jeg vil alligevel derhen»,
sagde Natatek og tog en stor Sten, spillede Boldt med den og
kastede den hen til Indlandsboen, som maatte lade den falde
til Jorden.

De kom nu hen og besøgte Manden med de to Døtre.
Faderen syntes, at det varede saa længe, inden det blev Aften,
og begyndte derfor at fortælle Sagn; men efter at Faderen nogen
Tid havde fortalt, sagde Natatek og Indlandsboen, at de vare
søvnige. Da de havde slukket Lamperne, begyndte Faderen at
sove, og de andre lod ogsaa, som om de sov. Den ene af
Døtrene gik nu hen og tog Natatek i sine Arme, bar ham hen
og lagde ham ved Siden af sig paa sin Brixe-Plads. Efter at
have taget Støvlerne af, lagde hun sig paa Brixen og tog fat
mellem Benene раа Natatek for at trække Indvoldene ud af
ham; men han greb til, klemte sine Ben omkring hendes, holdt
med den ene Haand for hendes Mund og trykkede hende med
den anden Haand 1 Bugen, saa at hendes Indvolde knustes.
Da Faderen hørte den Døendes Rallen, troede han, at det var
Datteren, der dræbte Natatek, og hviskede derfor: «Ilaglugo,

263

daglugo!» («Bliv ved, bliv ved!«). Da Natatek havde gjort det
af med hende, gik han hen, lagde sig ved Siden af sin Led-
sager og sagde, at han havde dræbt hende.

Den anden Datter kom nu hen og tog Natatek, som lod,
som om han sov, i sine Arme og bar ham hen paa sin Plads.
Hun vilde trække Indvoldene ud af ham; men han holdt for
hendes Mund og klemte hende, saa at hendes Indvolde brast.
Da Faderen hørte den rallende Lyd, strakte han sig og hviskede
igjen: «Bliv ved, bliv ved!» Efterat den anden Datter ogsaa
var død, rejste Natatek og Indlandsboen bort om Natten.

Da Natatek og Indlandsboen nogen Tid efter hørte, at
Faderen var vred, fordi Natatek havde dræbt Døtrene, rejste
de hen til ham igjen. Paa Vejen kom de til en Strøm, hvorved
der stod mange Folk og fangede Narhvaler véd Aandehuller i
Isen, og mellem disse Folk var ogsaa de Dræbtes Fader. Da
han blev dem vaer, kastede han en sort Narhval efter Natatek;
men denne sprang tilside, saa at Narhvalen ikke ramte ham.
Det samme gjentoges nok engang, og Natatek tog Narhvalen
op og kastede den begge Gange tilbage efter Indlandsboen.
Denne skreg, at han var bange for, at han skulde blive ramt.
Natatek sprang nu til, og de toge fat paa hinanden. Natatel:
trykkede Indlandsbøen til Jorden og begyndte at vride Halsen
om påa ham; men Indlandsboen raabte, at han skulde betale
med sin angmaletarsiutek'), hvis han bare maatte slippe for
at miste Livet, og Natatek gav derfor Slip paa ham. Lofterne
bleve imidlertid ikke opfyldte, og Natatek hørte aldrig mere
noget til ham.

Hverken Natatek’s Kone eller hans Husfelles, Indlands-
boens Kone kunde faa Børn. De byttede derfor Kone for
nogen Tid, hvorefter Konerne bleve frugtsommelige og fik begge
Sønner, først Indlandsboens Kone, dernæst Natatek’s. Børnene

') angmaletarsiutek er et Fangevaaben til at tage Narhvaler med ved
Aandehullerne.

264

begyndte at voxe til, og der blev lavet Kajaker til dem. Da
Natatek’s Son!) begyndte at gaa omkring, og Faderen var gaaet
fra ham, satte Fuglene sig ovenpaa ham. Moderen sagde, at
næste Gang Fuglene satte sig paa ham, skulde han gribe efter
dem. Dette gjorde han, og naar han greb efter een Fugl, fik
han alle dem, der var rundt omkring ham, og saaledes gjen-
toges det altid i Fremtiden.

Drengene begyndte nu at gaa i Kajak. Indlandsboens Søn
kæntrede ofte i Kajak, men Natatek’s Søn kæntrede ikke. Da
Natatek engang var ude i Kajak med Sønnen og gik nogen
Tid bort fra ham, kom en stor Stime Sæler, saa at Drengen
maatte lægge Aaren tværs over Kajaken for at holde Ligevægt.
Først da Faderen kom tilbage, gik Sælerne bort, og de roede
derefter hjem, og Faderen lavede Harpunspids, Fangerem og
Blære til ham. Neste Gang de vare ude i Kajak, og Faderen
gik bort fra ham, kom der igjen en Stime Sæler. Drengen
kastede sin Harpun efter en af dem; men ikke alene denne
fangedes, men hele Stimen paa engang, saa at hele Fangeremmen
blev fuld af Sæler.

Naar Natatek var ude i Kajak sammen med sin Sen,
knækkede de Aarerne over og surrede dem sammen igjen med
Kobberem for at have Øvelse i at gjøre det, om Aaren skulde
knække over i daarligt Vejr.

Indlandsboens Søn kunde ikke lære at rejse sig i Kajak,
naar han kæntrede. De rejste derfor ind i Landet og fangede
Sæler fra Land, medens Natatek atter rejste herud til Mundingen
af Fjorden.

1) Det vil sige Sønnen af Natatek’s Kone og Indlandsboen.

265

8. Den Blinde, som fik sit Syn igjen,
forlalt af Nakitilik.

Da /nik engang kom hjem med en ung Remmesel, vilde
hans Bedstemoder have Skindet til Brixeskind, medens han selv
vilde have det til Kobberemme. Han skar nu en Kobberem
ud af Skindet; men under.Forarbejdelsen sprang den istykker
og traf ham paa Øjet, saa at ban blev blind.

En Dag da han sad paa Brixen, sagde han: «Der er en
Bjørn udenfor Vinduet, kom med min Bue». Bedstemoderen
kom med Buen og sigtede paa Bjørnen, medens /nik spændte
og afskød den, saa at Bjørnen faldt død om. «Jeg synes, at
jeg traf», sagde Jnik. «Nej! Du traf ved Siden af», svarede
Bedstemoderen. Hvergang hun nu kogte Kjødet af Bjørnen, fik
han ikke noget deraf.

Inik sagde en Dag til sin lille Søster: «Vil Du lede mig
ind i Landet?» Da de kom ind til en stor Slette, lagde han
sig ned, og hun gik bort. Snart efter hørte han en Flok Vild-
gæs flyve over sit Hoved. De fløj forbi; men der kom flere,
og en af disse sagde: «Der ligger et stakkels Menneske».
Vildgaasen strøg Jnik med Vingerne over Øjnene og sagde:
«Du maa ikke lukke Øjnene op, førend Du kommer hjem».

Da han kom hjem, saae han en stor Mængde Narhvaler og
Hvidfisk komme ind i Fjorden. Han satte sin Harpun i en af
dem og bandt sin Bedstemoder som Fangeblære til Enden af
Kobberemmen, saa at Narhvalen trak afsted med hende.

Inik og hans Søster gik nu ind i Landet og kom til
en Slette, hvor der var mange Huse. Længere inde i
Landet kom de til nogle Folk, som kun vare Skygger og ikke
havde noget Hul i Bagen. De spiste ikke, men sugede kun
Kjødet ud. Da Inik og hans Søster kom ind i deres Hus, bød
de dem Mad at spise; men de kunde ikke spise, fordi Kjødet
lugtede.

Saavel Znzk som hans Søster giftede sig her. Da Inzk's

266

Kone fik et Barn, der havde et Hul i Bagen, sang Svigermode-
ren af Glæde: «Det har et dejligt Hul i Bagen!» «Det har et
dejligt Hul i Bagen!» Tilsidst fik hun selv Hul i Bagen og døde.

Denne Fortælling fandt Sted oppe ved Kzalrnek, hvor der

findes store Sletter.

9. Arfersiartok,
fortalt af Utuak.

Et Ægtepars eneste Barn døde. Derover bleve de saa
bedrøvede, at Manden rejste bort fra Konen med Konebaaden. Da
de roede, sagde et af Fruertimmerne i Baaden: «I rejse jo fra
hende»; men de andre lod, som om de ikke hørte det. Konen,
der var blevet alene tilbage og som var frugtsommelig, gik nu
ind i Landet gjennem et stort Dalstrøg, der førte Nord paa.
Hun vedblev at gaa denne Vej, indtil hun saae Havet og et stort
Forbjerg, paa Enden af hvilket der var en Forhøjning, som hun
troede var en Maagetue. "Da hun kom nærmere, saae hun, at
det var en strandet Hval, fra hvilken Vandet var faldet bort.

Ovenpaa Hvalen sad en Maage og hakkede i den. Hun
gik hen til Hvalen, skar den istykker og bar ganske alene
Kjødet ind i Landet. Her byggede hun sig et Hus og brugte
Hvalbenene til Tagtre. Hvaltarmene flækkede hun og brugte
til Vinduer. Der gik kun en enkelt Tarm til et Vindue. Konen
fik nu en Datter, og denne gav hun mange Dukker at lege
med. Disse vare lavede af Sellaller.

Da Vinteren kom, og Rævene kom ned for at spise Hvalen,
fangede hun dem i Snarer, som hun havde lavet af Hvalsenerne.
Naar hun havde sovet og vaagnede, saae hun Revene staa og
spise af Hvalkjødet. Hun fangede dem derpaa med Snarer,
brugte Skindene til Brixen og havde ogsaa snart nok til at

267

betrekke Væggene med. Hun fangede endnu flere Reve, saa
at Taget ogsaa blev betrukket dermed.

Da hun en Dag sad og syede paa Vindueskindet, væltede
Datteren en af Dukkerne ned og raabte: «En af mine Dukker
begynder at lobe!» Moderen sagde: «Leg med dine Dukker!»
Barnet gjentog: «En af mine Dukker løber!»

Tre Dage efter lod Barnet Dukkerne gjøre Tornakkunster.
Hendes Fader var nemlig en stor Angekok. Barnet raabte:
«Moder! Dukkerne kunne sige noget!» «Dukken siger, at min
Fader kommer imorgen». Hendes Moder svarede: «Du har jo
ingen Fader!» Barnet svarede: «Dukken, der gjorde Tornak-
kunster, sagde: Naar det nu bliver mørkt, og det derefter bliver
lyst igjen, kommer din Fader!»

De lagde sig til at sove, og da det blev lyst, hørte de
Raslen udenfor. Moderen kiggede ud af Vinduet og saae sin
Mand, som kom kjørende i Slæde. Han kom ind i Huset, og
hun kjendte sin Mand igjen. «Hvorledes har Du fanget alle de
Reve, hvis Skind betrekke Væggene?» spurgte Manden. «Jeg
har fanget dem med Snarer», svarede hun. Hun fortalte da,
hvorledes hun havde fundet Hvalen. De laa nu sammen om
Natten, og næste Dag vilde Manden tage Konen hjem med paa
Slæden; men hun vilde ikke rejse. Manden vendte tilbage, og
Konen og Datteren levede hele Vinteren af Hvalen.

Da Foraaret kom, rejste de ud til det Sted, hvor Manden
boede, og da det blev Sommer, tog Manden hende igjen til Kone og
skilte sig ved den nye Kone, han havde faaet. Efter Mandens
Død blev hun boende alene sammen med sin Datter og kunde
selv fange Sæler og andre Dyr. Hun kunde Alt, hvad hun vilde!

268

10. Solen og Maanen,
fortalt af Sanimuinak.

Maanen boede i et Hus her i Landet, hvor ogsaa hans
Søster, Solen, boede.!)

Naar Lamperne slukkedes om Aftenen, gik Maanen hen til
sin Søster for at ligge hos hende. For at faa at vide, hvem
det var, som hver Aften laa hos hende, smurte hun en Aften
sine Hænder med Lampesod. Da Lamperne slukkedes, og han
som sædvanlig lagde sig hos hende, strøg hun ham paa Skul-
.deren med Hænderne. Neste Morgen da Lamperne tændtes,
sagde Sosteren, at der var En, der havde Sod paa sig; men da
hun opdagede, at det var hendes Broder, tog hun sin Kniv,
skærpede den, skar sit ene Bryst af og kastede det hen til
Broderen, idet hun sagde: «Siden Du holder såa meget af mig,
saa spis mig!» Hun tog nu en Pind og stak Lampemos paa
Enden af den, dyppede den i Tran og tændte den. Derefter
løb hun ud, og eftersom hun lob, steg hun op i Luften. Da
Maanen kom ud og saae, at hun var oppe i Luften, løb han ind
og stak Lampemos paa sin sermiaut?), tændte den og løb ud med
den for at forfølge sin Søster. Men da han kom op i Luften,
slukkedes Lampemosset, saa at der kun blev en Glød tiibage.

Naar Maanens Pind er ved at slukkes, puster han til den,
saa at der flyver Gnister ud til Siderne, og det er disse, der
blive til Stjerner?). Maanen lyser ikke saa godt, fordi den kun
har en Gled, og den maa undertiden gaa ned til Jorden for at
fange Seler; men Solen lyser og varmer godt, thi Lampemosset
brendte endnu, da den kom op i Luften.

1) | Hanserak’s Dagbog kaldes Solen: Sungula, og Maanen: Jjakak.

2) Et Redskab af Ben eller Træ til at skrabe og banke Isen af Kajaken med.

3) Hanserak fortæller, at Maanen brændte sig paa Solen, saa at der sprang
en hel Del Stykker af ham, og disse bleve til Stjerner.

269

11. "De to Fættere,

forlalt af Sanzmuznak.

Der var.engang to Fættere, hvoraf den ene et Foraar, da
han alene gik ud i Kajak, ikke kom hjem igjen. Det blev Vinter,
uden at den Borteblevne kom tilbage. Neste Foraar da den
anden Fætter var inde i Fjorden, fik han Øje paa en Kajak, og
da han roede langs med Landet, gjenkjendte han snart i denne
sin Fetter, der var blevet borte Aaret før. Denne fortalte ham,
at han var bleven bortført af en Fjordbo, som boede inde i
Bunden af Fjorden, og at han var bleven gift med dennes
Datter. Han opfordrede Fætteren til at følge med' sig ind i
Fjorden og fortalte tillige, at de slog Folk ihjel derinde; men at
han nok skulde passe paa ham. De roede nu ind i den store
Fjord, hvor de fik Øje paa Huset, i hvilket der var tre Fangere,
nemlig den gamle Fjordbo, dennes Søn og den røvede Fætter,
som nu var Svigersøn af den gamle Fjordbo.

Da det begyndte at blive mørkt, kom Sønnen hjem slæbende
paa en stor Sortside. Han roede rask; men da han saae, at
der laa to Kajaker ved Huset, roede han ganske smaat, som
om han ikke kunde magte Sælen. Da han kom iland, hentede
han et Stykke tørret Kjød, som han gav den Fremmede.

Det blev Aften, og Faderen kom hjem med en stor Sortside.
Medens de saae ham paa Afstand, roede han såa stærkt, som
om han slet ikke havde noget paa Slæb; men da han saae, at
der var en Kajak mere end sædvanligt, roede han ganske
smaat, for at man skulde tro, at han ikke var stærk. Han
lagde til Land og trak Sælen op, hvorefter han sagde til den
Fremmede, at han skulde komme ind med i Huset, og da han
kom ind, satte han en Side tørret Kjød frem for ham.

Da Lamperne slukkedes, blev der tændt en lille Lampe nede
ved Gulvet, og den gamle Fjordbo begyndte at arbejde i Træ,
for at de andre kunde sove, og han kunde komme til at dræbe
den Fremmede. Fetterne skulde sove sammen; men de skiftedes

270

til at sove, saa at den ene bestandig vaagede for at kunne
advare den anden. Natten forløb derfor, uden at den Fremmede
blev dræbt, og Lamperne tændtes paany, da det begyndte at
blive lyst. Han, der var i Besøg, fik nu Fætterens Anorak paa, og
denne sagde til ham, at han skulde beholde den paa, naar han
rejste. Han gik ud, skyndte sig ned til sin Kajak og roede
bort. Hans Fætter saae paa ham gjennem Vinduet, og da han
var langt borte, sagde han: «Den Besøgende er allerede langt
herfra». Der blev strax megen Støj for at faa alting gjort
klart. Konebaaden blev sat i Vandet, og de roede stærkt ud-
efter. Den Gamle styrede, og Sønnen og Svigersønnen roede
med Styreaarer. De roede saa hurtigt, at det var ligesom om
de trak Kajaken til sig. Da de nærmede sig Kajaken, sagde
Svigersønnen til den Gamle: «Lad mig styre!» «Nej! jeg vil
styre!» svarede den Gamle. Svigersonnen gik nu uden videre
hen og tog Styreaaren fra den Gamle, som maatte gaa bort.

Da de kom nær ved Kajaken, knækkede Styreaaren, fordi
Svigersønnen vrikkede stærkt paa den. Svigerfaderen rakte en
anden hen til ham; men førend den var istand, var Kajaken
langt borte. Da de atter nærmede sig den, vrikkede Sviger-
sønnen med Styreaaren, der knækkede ligesom for. Sviger-
faderen rakte atter en ny Aare og sagde, at det var den sidste.
Kajaken havde igjen faaet et Forspring; men de indhentede
den snart, og atter knækkede Aaren med et højt Knald. «Det
er nok med Villie, at Du knækker Aarerne?» sagde den Gamle.
«Nej! det er af bare Ivrighed efter at komme til at dræbe ham»,
svarede Svigersønnen. Da denne og Sønnen gik henimod hin-
anden for at tage fat og brydes, afværgede den gamle Fjordbo
det, og imidlertid tabte de Fætteren afsyne.

Da denne kom hjem, fortalte han om, hvorledes hans
Fætter var bortført af Fjordboen og nu var gift med dennes
Datter. Han viste dem tillige Fætterens Anorak.

Folkene bestemte sig til at rejse ind og dræbe Fjordboen,
hvorfor de gave sig til at lave Buer. En forældreløs Dreng,

271

der var Dværg, lavede en Pil af sin Bedstemoders Kjedvender,
der var af Sælben. «Hvad vil Du med den? den er jo ganske
kroget!» spurgte de andre for at gjøre Nar af ham. De rejste
nu ind i Fjorden med to Konebaade. Da de kom derind, skød
de Fjordboerne ihjel med Buer. Fætterens Kone begyndte at
græde, da de skulde til at skyde den Gamle; men denne fløj
som en Ravn op i Luften, saa at Pilene ikke kunde naa ham.
De skød og skød; han fløj med Vingerne udstrakte, men ingen
ramte ham.

Da ingen kunde ramme ham, sagde de til den forældreløse
Dreng, at han skulde skyde. Denne ledte efter et Hul, hvori han
kunde sidde, og faldt ned i et, Hundene havde gravet. Da han
kom op igjen, satte han Ryggen og Benene mod Hullets Sider,
sigtede skelende og skød med den af Kjødvenderen lavede Pil.
Det gav et Knald, og Pilen ramte den gamle Fjordbo i Maven.
Da han faldt ned efter, skød alle de Andre efter ham, såa
at han fik saa mange Pile i Kroppen, at denne ikke
naaede Jorden, men blev stoppet paa Pilene. De sagde nu til
Fætterens Kone, som var løbet ind i Landet, at hun skulde
komme ned til dem, og da hun kom, rejste hun ud med dem
til deres Boplads.

12. Matakatak,
fortalt af Kutuluk.

Der var i gamle Dage en Mand, der hed Matakatak, som
fangede Sæler i Garn (nigak). Garnet, der var lavet af Hval-
barder, satte han tværs over Sundene inde i Fjorden, og naar
han saa havde været nogen Tid hjemme, rejste han med Kone-
baaden ind for at røgte det, og der hang da gjerne alle Slags
Sæler i det, nemlig Remmeseler, Spraglede og Netsider. Naar
de kom til Land inde i Fjorden, plukkede Fruentimmerne Bær
og Tugdlerunat (Stenurt).

272

Engang våre de som sædvanlig inde for at se til Garnet, og
en lille Nabosen var fulgt med. Konebaaden blev fyldt af alle
de mange Seler, der hang i Garnet; men da de skulde rejse
hjem, savnede de Nabosonnen. Man raabte paa ham og ledte
efter ham; men alt forgjæves.

Da de kom hjem og gred over, at Barnet var borte, sagde
Matakatak, at det vistnok var Témersek'erne, som havde taget
ham; thi da han gik tilfjelds, saae han, at det reg fra et Hus
inde i Landet. Matakatak lod sin Kone sy en Anorak af dobbelt
Remmeselskind, som, da den var ferdig, var saa stiv, at den
kun kunde bøjes ved Armene. Matakatak rejste sammen med
Drengens Foreldre op i Fjorden, og da de kom derind, gik de
ind i Landet. Hvergang Matakatak kom til en Sten, der var
hul nedenunder, slog han i den for at prøve sine Kræfter, saa at
det dundrede. Han var saa stærk, at han undertiden slog Stenene
istykker. «Det skulde bare vere en Timersek», sagde han saa.

Da de vare komne op tilfjelds, saae de Rog. Matakatak
pegede paa den, og de gik hen til Huset, hvorfra det røg.
Gangen var tillukket med en stor Sten. De krob derfor ovenpaa
Huset, kiggede ned!) og saae her den gamle Témersek sidde
og vugge Barnet med sine Hender, idet han holdt dets Hoved
mellem sine Ben. Barnet gred, og den Gamle spurgte: «Er
der noget, Du vil have?» «Nej!» svarede Barnet. «Lenges
Du efter din Familie?» , spurgte Timersek'en. «Ja!» svarede
Barnet. «Du skal ikke grede derfor, vi skulle tage ud til dem
imorgen», sagde Timersek’en. Matakatak, der saae dette,
pegede til de andre, at de ogsaa skulde se paa det. Han flyttede
dernæst Stenen fra Gangen og sagde: «Nu skuile I gaa bag-
efter mig men blive i Gangen, saa vil jeg gaa ind og tage
Drengen og smide ham ud til Eder».

Lidt inde i Gangen var der atter en stor Sten, der stod

1) Huset synes ikke at have været grønlandsk; thi i Taget maa der, ligesom
i Vest-Eskimoernes Huse, have været et Hul, hvorigjennem Røgen trak op.

273

paatværs og sperrede. Matakatak drejede den rundt men traf
paa en tredie Sten. Ogsaa den blev drejet, og indenfor denne hang
Bjornetender og andre Benstykker, som klirrede, naar man rørte
ved dem. Matakatak trak dem tilside, saa at de klirrede, og
sprang ind til Brixen, slog Manden, der vuggede Barnet, i
Maven, saa at han faldt paa Ryggen, greb Barnet og smed det
ud i Gangen, hvor Forældrene toge imod det og løb bort med det.

Timersek'erne vilde kvæle Matakatak ved at dreje Anorak-
kraven om paa ham; men han undslap. Da han kom udenfor,
kom tre 7%mersek'er, der vare lige saa store som Konebaade,
og toge fat påa ham; men han dræbte dem alle tre med sine
knyttede Næver.

Barnets Forældre vare allerede et Stykke Vej borte. Mata-
katak løb ned til de andre, tog Barnet fra dets Forældre og
løb videre dermed. Han fik nu Øje paa tre store Mennesker;
det var Sjælene af de dræbte 7%mersek'er"), og idet han kom
nær ved dem, adskiltes de, saa at han gik midt imellem
dem. Han løb ned til Konebaaden, gik ombord i den og rejste
hjemefter. De kom nu hjem med Barnet, som havde været

røvet af Timersek'erne.

13. Pouia,
fortalt af Kutuluk.

En Dag da Роша var ude i Kajak, mødte han en 7%mersek.
Han skoddede, alt hvad han kunde, for åt komme tilbage; men
Indlandsboen trak ham hen til sig, stak ham tilligemed Ka-
jaken i sin Pose og gik ind i Landet. Da Timersek’en kom

1) Medens Menneskenes Sjæle ere saa store som en Finger eller Haand, ere
Timersek'ers Sjæle saa store som Mennesker.
x 18

274

hjem med Pouia, ВК denne Timersek’ens to ugifte Døtre. til
Koner, og hans Kajak blev sat op paa en Afsats paa Væggen.
Den ældste af Dotrene var ikke saa smuk som den yngste.
Naar Роша laa imellem dem og vendte Ansigtet mod den
smukkeste, tog den anden ham og vendte ham rundt til sig.

Da han var kjed af at ligge stille, sagde han: «Det er
længe siden, at jeg var ude i Kajak; bare jeg igjen kunde gaa
ud». «Hvorfor ikke?» svarede Indlandsboen. Kajaken blev nu
taget ned; men den var saa tør, at den ikke kunde bruges ;
den blev derfor sat hen til Sidebrixen ved Vinduet for at arbejdes
paa. Hans Koner betrak og syede den; men de syede ogsaa
Mandhullet til. «Den maa være aaben, såa at jeg kan krybe
ned i den!» sagde Роша. Da Kajaken var færdig, og han
vilde ud, sagde han: «Bare jeg kunde gaa ud paa Fuglefangst».
Svigerfaderen tog ham og satte ham ud i en Sø, gik derefter
ud i Vandet og raabte: «Ke/ ke!» Efterat han var gaaet Напа
igjen, kom der еп hel Mængde Fugle ud i Vandet. Pouza
fangede såa mange, som han kunde have ovenpaa Kajaken,
gik derpaa ind og smed dem ovenpaa en lille Ø for at fange
flere. Medens han laa og fangede Fugle, saae han en Taage-
tunge, der kom ind til Øen, og Indiandsboens Kone gik hen
over Taagen for at hente Fuglene. Da Poura var træt af at
fange, gik han hjem.

Efter at have været hjemme nogen Tid, sagde Pouia: «Bare
jeg kunde gaa ud og fange Narhvaler!» «Hvorfor ikke», svarede
Svigerfaderen, satte ham i Kajaken ud i Søen og pustede i
Vandet ligesom en Narhval, idet han raabte: «Ho! ho!» Der-
efter gik han iland igjen. Poura satte sin Harpun i en Narhval
og lændsede den alene. Efterat den var slaaet ibjel, tog han
den hjem med, og hans Koner flensede den.

Роша blev snart igjen kjed af at være hjemme og sagde
derfor til sine Koner: «Skal vi gaa ud til Havet?» De gik nu
alle tre ned til Kysten heroppe ved Tastusak, hvor de satte
sig ned paa et Sted, hvor Kystbeboerne plejede åt komme for

275

at samle Tugdlerunat. Han sagde til Konerne, at de skulde
Iyske hans Hoved. Den ene Kone sagde: «Der kommer vistnok
en Konebaad?» Роиза svarede: «Nej, det er et Stykke Is med
Tang paa». Konebaaden, der nærmede sig, kom nu i Skjul ved
Stranden. Man kunde høre Folkene tale i Baaden, og Роша
kjendte dem godt. Konen sagde: «Det er ligesom om der er
nogen der taler!» Роиза svarede: «Lad os lytte! for dem,
som aldrig have været ved Kysten, lyder Maagernes Skrig ligesom
Mennesketale».

Konebaaden kom nærmere og nærmere. Folkene gik op af
Baaden, og Konen sågde: «Det er ligesom om der er nogen,
der taler her bagved». Folkene kom nu frem lige ved dem;
men da de saae Indlandsboerne, løb de ned til Baaden igjen.
«Jeg er ikke Timersek! jeg ег Роша! jeg er Powa! det er
dem, der har taget mig! tag dem igjen!» raabte Роша, og stak
Armene ned i begge sine Koners Støvler for at holde paa dem,
da de vilde løbe. Den smukkeste Kones Støvle sprak; thi hun
syede ikke saa godt, og hun løb fra ham. Da hun kom til en
stor Afgrund, stod hun stille og raabte, at Manden skulde
komme op med hendes Støvle, for hun havde faaet Hul under
Foden. Powa holdt fast paa den ældste, indtil de andre toge
fat paa hende og satte hende i Konebaaden. Da de derefter
rejste hjem, var Konebaaden nærved at kæntre, hvergang Timersek-
konen rørte sig. De sagde derfor til hende, at hun maatte
forholde sig ganske rolig for ikke at kæntre Baaden.

Nogen Tid efterat de vare komne hjem til Pouza's Boplads,
blev Konen frugtsommnlig. De boede paa en lille ©; men
Konen blev tit borte. Naar de saa ledte efter hende, fandt de
hende ved Strandbredden staaende i Vand til Ansigtet; thi hun
vilde sænke sig ned i Havet og gaa hjem der. Hun fik nu et
Barn, og det blev Vinter og atter Foraar. Konen sagde til sin
Mand: «Skulle vi ikke tage ind og besøge de andre?» «Jo!»
svarede Manden, «men vi ville lade Barnet blive her, thi saa
komme vi nok snart tilbage igjen; men hvis vi tage det med,

18"

276

naar mon vi saa komme ud igjen?» «Nej!» sagde Konen, «vi
ville tage Barnet med, thi ellers græder det».

De rejste nu ind i Landet, tog Barnet med og kom aldrig
ud igjen til Kysten.

14. To Søstre, som legede Huslege,

forlalt af Sanimuinak.

Der var engang to smaa Sostre, som legede Huslege. Den
ældre sagde til den yngre: «Du kan tage det Hvalhoved-Skelet
til Mand; jeg skal have den Ørn, der flyver deroppe, til Mand».
Hvalhoved-Skelettet tog den yngre Søster til Kone, og Ørnen
tog den ældre Søster. Hun skreg; men den fløj med hende til
sin Rede og tog hende til Kone. |

Naar Ornen gik раа Fangst, kom den gjerne hjem med еп
Narhval i hver af Kloerne og en i Næbet. Idet den passerede
forbi sine Svigerforeldres Hus, lod den den ene Narhval falde,
for at Svigerforeldrene kunde faa den.

Den yngre Søster, som var gift med Hvalen, fik aldrig Lov
til at gaa ud. Naar hun vilde ud og lade sit Vand, sagde
Hvalen, at hun skulde gjøre det i hans Mund. Naar hun vilde
ud for at gjøre sin Nodterft, sagde Hvalen, at hun kunde gjøre
det i hans Haand; thi han vilde ikke have, at hun maatte
. komme ud.

Naar Ørnen gik paa Fangst, snoede hans Kone Narhval-
sener lige saa tykke som en Kobberem, for at de ikke skulde
gaa istykker. Da Ørnen en Dag var ude, bandt hun den snoede
Senetraad fast til en Sten og firede sig ned. Senetraaden
strakte sig under Nedfiringen, saa hun blev helt bange; men
hun kom dog ned til Jorden, efterat hun paa de skarpe~Sten
havde slidt Skindet af sine Ben. Hun gik nu hjem til sin
Moder. Da Svigersønnen, Ørnen, kom hjem fra Fangst, lod

DM

den som sedvanlig en Narhval falde ned til sine Svigerforeldre
og flej derefter til sin Boplads; men da den ikke fandt sin
Kone her, tabte den Narhvalen og floj tilbage til Pigens Hjem.
Svigerfaderen sagde til ham: «Streak Vingerne ud, for at vi
kunne se, at Du er vor Svigerson!» Den strakte Vingerne ud,
og Svigerfaderen skod efter den. Pilen ramte den i Brystet,
men sprang tilbage igjen. Ørnen blev vred, dalede ned og slog
Vinduerne istykker; men da den kom hen til Huset, gjorde
Manden Ende paa den, idet han skød den med sin Bedste-
moders Kjødvender. Da Ørnen var død, blev den skaaret
istykker og spist, og af dens Hofteben blev lavet Sæde til
Hundene.

Efterat de havde faaet den ældre Søster hjem, sagde Folkene:
«Hvorledes skulle vi faa fat paa den yngre? hun maa ikke gaa
ud for sin Mand». Faderen lavede en Konebaad, og da den
var færdig, skulde det prøves, om den kunde roes lige såa stærkt,
som en Ederfugl kunde flyve; men efter nogen Tids Forløb
kom Konebaaden i Agterhaanden. Da de ikke kunde følge
Ederfuglen, vendte de om, og da de kom hjem, tog Manden
Betrækket af Konebaaden, skilte den ad og lavede den om.
Efterat den atter var betrukken, skulde det prøves, om de nu
kunde ro omkaps med en Tejst. De jog en Tejst op og roede
ved Siden af den. Da de nogen Tid havde fulgt med den,
kom Konebaaden i Forhaanden, hvorover de bleve meget glade
og fik Lyst til at hente Datteren.

Den paafolgende Dag skulde de 'rejse efter Datteren og
derefter flytte hen til et andet Sted. Da de kom hen under
Hvalens Boplads, saae Konen ud af Vinduet og fik Øje paa
Konebaaden. Hun sagde til sin Mand: «Jeg skal ud og lade
mit Vand!» «Det kan Du gjøre i min Mund!» svarede han.
«Jeg skal ud og gjøre min Nodterft!: sagde hun derefter. «Det
kan Du gjøre i min Haand», svarede Hvalen. «Bare jeg kunde
gaa ud, saa kunde Du jo binde en Kobberem fast til mig og
trække mig ind igjen, naar jeg bliver for længe borte?» Hun

278

fik endelig Lov til at gaa ud; men ligesom hun var kommen
ud, trak Hvalen inde fra i Kobberemmen. «Jeg er først lige
begyndt! sagde hun og bandt derpaa Kobberemmen fast til
en Sten. Medens hun gjorde det, trak han atter i Kobbe-
remmen; men hun raabte: «Jeg er ikke færdig endnu!« Saa-
snart hun havde bundet Remmen til Stenen, løb hun ned til
Konebaaden, sprang over i den, og de roede alt hvad de kunde
fra Land.

Hvalen trak i Remmen; men Konen kom ikke. Han gik
derfor ud for at se efter hende og saae hende i Baaden langt
borte. Den rullede sig ned til Vandet, og idet den sprang ud,
piskede den Vandet op i Skum og svømmede ud efler Baaden
ovenpaa Vandet. Den svømmede saa stærkt, at det var ligesom
om den trak Konebaaden til sig. Den kom snart nær ved
Baaden, og Folkene i denne blev bange for, at den skulde trykke
Konebaaden ned, naar den naaede den. De sagde derfor til
Hvalens Kone, at hun skulde kaste sin Støvle i Vandet. Hun trak
sin ene Støvle af og smed den i Vandet. Hvalen snusede til
den og undersøgte den, blev derved noget opholdt; men for-
fulgte Baaden snart igjen. Da den atter kom nær, gjentog den
samme Scene sig med den anden Støvle. Den naaede dem
atter, og det samme gjentog sig med Strømperne. Da den blev
træt af at ruske i Strømperne, forfulgte den dem atter. De
andre sagde til Hvalens Kone, at hun skulde: kaste Anoraken.
Hun tog den af og smed den ud. Hvalen tumlede sig med
denne, såa at der stod en Røg af Vand omkring den, men gav
sig snart paany til at forfølge Baaden, der nu var tæt ved Land.
Den svømmede stærkere end for og var lige ved at naa Baaden;
men da sagde Folkene i denne til Konen, at hun skulde kaste
sine Natit. Hun kastede disse ud, og Hvalen lugtede til dem
og blev meget mere balstyrig end tidligere, fordi de lugtede
saa godt. Da den var færdig, forfulgte den atter Baaden; men
denne løb nu op paa Land, og Hvalen ligeledes ved Siden af.
Her døde den og blev til Skelet igjen.

279

15. De to Drenge, der kunde opholde sig under
Vandet,
fortalt af Utuak.

Der var engang en Enkemand, der havde to Sønner. Naar
Faderen gik ud paa Fangst, gik Drengene hen til en Dam, hvor
de øvede sig i at svømme. En Dag sagde Faderen til Dren-
gene: «Lad mig engang se paa Eder, om I kunne gaa ned
under Vandet». De gik hen til en stejl Skrent, hvorfra først
den ældste sprang ud, og den anden bagefter. De dukkede ned
i Vandet, og Faderen ventede paa, at de skulde komme op
igjen; men da Tiden var omme, inden hvilken de maatte være
komne op igjen, gik Faderen hjem, og her traf han Sønnerne,
der såd foran Lampen og rystede af Kulde.

Hvergang Faderen gik ud i Kajak, sagde han, at Sønnerne
kunde gaa ud i Vandet, og naar han saa kom hjem, sad de
foran Lampen og rystede. En Dag da Faderen var ude paa
Fangst, mødte han en Kajak, til hvem han sagde: «Jeg saae
paa mine Sønner, som kunne opholde sig under Vandet». Den
anden lod, som om han ikke forstod det og roede videre.
Faderen mødte atter en Kajak. Til denne sagde han: «Da mine
Sønner igaar svømmede under Vandet, saae jeg paa dem».
Han roede udefter og fortalte til alle Kajakerne derude, at hans
Sønner kunde opholde sig under Vandet.

Næste Morgen, da Sønnerne vaagnede, var der saa mange
Kajaker uden for Enkemandens Hus, at Vandet var ganske
rødt. De kom for at.dræbe Drengene og sagde til Faderen:
«Er det dine Sønner, som kunne gaa ned til Bunden af Havet?»
Drengene gik hen til den bratte Klippe, hvorfra man ikke kunde
se Havets Bund, og alle de Fremmede stode rundt omkring
dem. Drengene sprang ud i Vandet; men medens de vare under
Vandet, tog alle de Fremmede Sten i Hænderne for at slaa dem
ihjel, naar de kom op. De ventede og ventede, men Drengene
bleve borte, hvorfor Mændene gik hjem til Huset og saae der
Drengene staa foran Lampen og ryste af Kulde.

280

Medens de vare inde i Huset, kom der En ind og sagde,
at der var en stor Hvalros. Alle sprang i Kajakerne; men
Hvalrossen gik udefter, dukkede ned og kom op igjen. En af
de Fremmede satte Harpunen i den, og da den nu atter dukkede
ned, sprang de to Drenge, hver med en Kniv i Haanden, ud i
Vandet. De holdt fast i Fangeremmen under Vandet og dræbte
Hvalrossen med deres Knive, medens Fangeren ovenfor ventede
paa den. De toge Harpunspidsen ud og lod denne med Fange-
remmen og Blæren gaa op til Overfladen. Derefter flænsede de
Hvalrossen nede i Vandet, toge et Stykke med sig og lagde
Sten ovenpaa Resten. De lagde Stykket inde ved Fjæren og
gik saa ud for at hente mere.

Saaledes fik Drengene Hvalrossen, og de spiste den. Da
de, der havde harpuneret den, hørte, at Drengene havde faaet
den, toge de hen for at dræbe dem. Drengene sprang ud fra
det Sted de plejede, og dukkede ned i Vandet. De Fremmede
toge imidlertid Sten i Haanden; men Drengene kom op saa langt
ude, at man ikke kunde naa dem med Stenene. De Fremmede
steg rask i deres Kajaker, gik ud efter Drengene og gjorde sig
klar til at harpunere dem. Disse dukkede ned og svømmede ud
efter, og da de vare komne langt ud, begyndte de at fryse,
stak Hovedet op over Vandet bagved nogle af Kajakerne; men
saa var der andre Kajaker, der vilde harpunere dem, hvorfor
de atter maatte dukke ned. Drengene toge nu Aarerne fra
nogle af Kajakroerne nede fra Vandet, hvorved disse kæntrede
og druknede.

Det blæste op med Nerrajak (N. O. Vind), og de andre Kajaker
roede derfor ind mod Land; men Drengene forfulgte dem og
trak Aarerne fra dem, saa at de druknede. Saaledes gjorde
de Ende paa dem allesammen.

281

16. Maanens Barn,
fortalt af Utuak.

Et Fruentimmer, hvis Børn altid døde, saae engang, da hun
var ude at hente Vand, en stor Slede. Dette var Maanens
Slede. Han bredte et Sortsideskind uden Haar ovenpaa
Sieden, hun lagde sig ned derpaa, og Maanen havde sin Villie
med hende. Hun tabte Bevidstheden og mærkede ikke noget dertil.

Da hun kom til sig selv igjen, laa hun i bare Blod,
som bredte sig over hele Vandskindet. Maanens Hund gik
hen og slikkede alt Blodet op. Førend Maanen gik fra hende,
sagde han: «Du maa ikke lade din Mand ligge hos Dig i de
første Nætter. Naar Du faaer et Barn, skal Du ikke lave Anorak
til det; thi jeg skal nok give det en.»

Da Konen vaagnede næste Morgen, mærkede hun, at hun
havde Foster i Livet, og tredie Dag derefter laa Manden sammen
med hende igjen. Konen havde en Hund, som ikke kunde faa
Hvalpe; men da Konen nu fik en Sen, fik Hunden ogsaa en
Hvalp. Da Konen havde faaet Barn, kom Maanen med en
Anorak af Remmeselstarme til det; og da Konen gik ud, gav
han hende en Hvalroslalle, som Barnet skulde spise. Efterat
denne var spist, fik hun en Bjernebov.

Hun holdt Barnet med Ansigtet nede i Vandet, lige saa
længe som en lille Netside er nede, og tog det derefter op,
naar det begyndte at røre sig. Da Barnet begyndte at krybe
omkring paa Brixen, begyndte Hundehvalpen at kravle omkring
paa Gulvet, og da Drengen begyndte at gaa ud, gik Hunde-
hvalpen med ham. Maanen gav ham en Hundepisk, som
den lagde ovenpaa Husgangen til ham, og med denne
piskede han Hunden ihjel med venstre Haand. Da Drengen
voxede til, piskede han de andre Born og holdt ikke op,
forend han blev advaret. Engang havde han pisket et Barn,
saa at det tilsidst dede; men Barnet havde mange Soskende,
som, da de horte det, vilde komme og hevne sig paa ham.

282

Moderen byggede derfor et Hus ude i Vandet, saa at der
var stejlt til alle Sider. Da det blev Vinter, flyttede de ind i
dette Hus, og Folkene udefra kom nu for at dræbe Maanens
Son. Moderen fugtede Tarmskindspelsen, som Maanen havde
givet Sonnen, og denne tog den paa; men dens Ærmer naaede
ham kun til Albuerne, og paa Kroppen naaede den indtil Maven.
En af de Fremmede kom udenfor Gangen, og en stillede sig
ved Vinduet med en pana (lang Kniv) i Håanden. En Mængde
Kajaker laa nedenfor Huset rede til at sætte Harpunerne i ham;
men Drengen gjorde sig let, sprang mellem Kajakerne ud i
Vandet, dukkede ned, førend man kunde komme til at sætte
Harpunen i ham, og kom først op langt udenfor.

Da de fra Land fik Øje paa ham, raabte de: «Der er han
ude!» Kajakerne roede henimod ham, tog fat paa Harpunerne
for at kaste dem efter ham; men han dukkede ned i Vandet.
Kajakerne forfulgte ham stadig udefter. Af og til kom han op
bag ved en Kajak, af og til ved Siden af en; men saasnart
man roede henimod ham, dukkede han ned. De vare efter-
haanden komne saa langt fra Land, at dette saae ud, som
om det var stejlt, og man kunde ikke kjende Forbjergene
fra det øvrige Land.

Drengen begyndte at fryse, dukkede derfor ned og
raabte ved Roden af suvdluitek (en Slags Tang), hvorefter
man hørte Vinden suse svagt hen over Vandet. Han svømmede
derefter hen til noget sarpisak (en anden Slags Tang), raabte
ved Roden af dette, hvorefter det begyndte at suse stærkt hen
over Vandet. Det var Nerrajak-Vind, der kom. Da Kajak-
mændene saae sig om, bemærkede de, at det fygede paa Toppen
af Kalerajuek (ved Kulusuk). Kajakerne roede indefter, og de
dukkede op og ned i Sogangen, saa at nogle af dem kæntrede,
og dem, der ikke saaledes kæntrede, trak Drengen Aarerne fra,
for at faa dem til at kæntre. Saaledes druknede alle Kajak-

mændene, og Drengen kom alene hjem.

283

17. De Gamles Hævn over deres Sønner,
fortalt af Kutuluk.

Der var engang to gamle Ægtefolk, som havde en Søn. .
Hvergang denne gik ud i Kajak, fulgte Forældrene ham i
Konebaaden; men han roede altid langt foran dem, og naar de
indhentede ham, havde han for det meste fanget en Hvalros.

Da han saaledes engang var roet iforvejen, og Forældrene
nærmede sig et Næs, saae de hain staa derpaa; men han rørte
sig aldeles ikke. Forst da de kom hen til ham, saae de, at
han var stillet op paa et Harpunskaft, der var stukket ind
igjennem Skrævet op i Livet, og at hans Kjønsdele vare bundne
med en Kobberem om Hovedet paa ham og hang ham ned i
Panden. Forældrene græd over Sønnen og rejste derefter videre
Nord paa, indtil de kom til et andet, gammelt Ægtepar, der havde
mistet deres Søn paa samme Maade. Det blev nu Vinter; de
byggede derfor Hus, og de to gamle Ægtepar boede sammen.

Den gamle Mand var Angekok. Han gjorde derfor om
Vinteren Tornakkunster for at undersøge, hvad Vej de Foik
vare rejste, der havde dræbt hans Søn, og han fandt ogsaa
engang Vejen. Da Sommeren kom, rejste de to Mænd derhen.
De roede ud fra Landet, indtil de tabte det afsigte, og snart
efter fik de Øje paa det Land, hvortil de skulde. Da de nær-
mede sig dette, kunde de næsten ikke komme til Land for
grønne Blade, der vare bortblæste fra Landet her og stoppede
af Landet derovre; men det lykkedes dem dog at komme
igjennem Bladene, og de gik i Land, efterat have tildækket
Kajakerne med grønne Blade, for at man ikke skulde kunne .
se dem.

Da de kom op, saae de to Telte, der stode med Aabningerne
mod hinanden, og hvori der blev holdt Trommedands. Medens
de stode og saae derpaa, kom to Drenge ud fra Teltet og gik
ned til Vinterhuset. Snart efter gik de tilbage til Teltet igjen.
Da Drengene atter kom ud fra Teltet og gik ind i Huset, løb

284

de to gamle Mænd ogsaa derned og holdt paa Drengene, da
de vilde gaa ud. De spurgte, hvem det var, der holdt
Trommedands inde i Teltet. «Det er min Fader, der holder
Trommedands med hans Fader», sagde en af Drengene. «Hvad
synge de om?» spurgte den Gamle. «De synge om En, som
havde Kjønsdelene hængende i Panden», svarede Drengen. Den
Gamle sagde, at han holdt meget af at se Folk prøve Kræfter
med Armene, hvorfor Drengene toge fat paa hinanden og
prøvede Armkræfter. Den ene Gamle sagde, at han gjerne
vilde prøve Armkræfter med den ene af Drengene, og de toge
fat om hinandens Arme; men "Manden lod sin Arm give efter,
greb Drengen ned mellem Benene og rev Kjønsdelene af
ham, hvorefter han bandt dem fast paa hans Pande, stak
en Stok op gjennem Hullet paa Drengen og stillede ham
op ad den ene Væg. Da den anden Dreng vilde løbe ud, greb
den anden Mand ham, gjorde det samme ved ham, som der
var gjort ved den første, og satte ham op ad den modsatte
Veg. Mændene løb nu ned til deres Kajaker, lagde sig ned
og dækkede grønne Blade over sig. Medens de laa her, hørte
de, at der var nogen, der græd. De Grædende kom hen mod
dem, ledte efter Drengene og gik bort igjen. Dette gjorde de
flere Gange; men da de ikke mere kom igjen, gik Mændene i
deres Kajaker. og roede ud gjennem de grønne Blade.

Da de havde tabt Landet afsigte, fik de Øje paa deres eget
Land og roede nu hjem og fortalte, at de havde hævnet deres
Sønners Drab.

18. Inurudsiak,
fortalt af Kutuluk.

Inurudsiak hed en Dreng, der havde tre Ærkilik'er til
Plejesoskende. Naar Zrkilik’erne kom inde fra Landet, lavede

285

de Hul i Hjørnet paa Huset og skød alle Husfellerne med
Buer. Da de saaledes havde dræbt alle, undtagen Inurudsiak og
hans Søster, bleve to Erkilik'er tilbage, medens de andre toge
ind i Landet igjen. De to Ærkiik'er hængte Inurudsiak og
hans Søster op ved Benene over en dyb Afgrund og toge
derpaa bort.

Da Børnene vare ved at sulte og tørste ihjel, urinerede
Inurudsiak og opfangede sin Urin i Munden, hvorved han frelste
sit Liv, medens Søsteren ikke kunde opfange sin i Munden
og derfor døde. Jnurudsiak gjorde Forsøg paa at tage fat i
sine Ben, og klattre op af dem, for at faa fat paa Kobberemmen,
hvori han hang; men han faldt ned igjen. Tilsidst lykkedes
det ham dog at faa fat paa Kobberemmen og derefter paa
Afsatsen paa Klippen, og han kom saaledes op.

Han saae en Konebaad ro forbi, hvori der blev sunget.
Han raabte paa Folkene; men det var i en grædende Tone og
derfor ikke højt, saa de hørte det ikke. Da Baaden næsten
var forbi, var der En, der sagde: «Hør! det er ligesom der er
En, der'græder deroppe!» Kajakerne roede ind mod Stranden.
Den stærkeste kom foran de andre. Han steg i Land, klatrede
op og hjalp /nurudsiak, bragte ham ned til Konebaaden og
tog ham til sin Plejesøn.

Medens Inurudsiak voxede, øvede han sine Kræfter, og
da han blev ældre, blev han meget stærk og havde fem Hunde,
som holdt meget af at tage Bjørne. Han rejste ofte ind i
Fjorden, hvor han fangede Sæler ovenpaa Isen.

Om Foraaret, da Sneen smeltede, men det dog frøs om
Natten, kjørte Znurudsiak ind i Fjorden. Det var paa den Tid,
at Erkiik’erne plejede at komme ned til Huset. Han fik nu
Øje paa to Erkihik'er, som stod og fangede med Ituartit. Han,
der laa ved Hullet, raabte: «Ke! ke!» «Hvordan er den? Er
den sort? Pas godt paa den!» sagde den anden. De vare saa
ivrige, at de ikke saae Slæden, førend den var lige ved dem.
Da de saae /nurudsiak, sagde den ene: «Naar er han bleven

286

voxen?» De talte nu sammen og sagde til Jnurudsiak, at han
skulde blive der, medens de gik hen efter deres Fangst.

Da de bleve længe borte, spændte /nurudsiak sine Hunde
for Sieden og kjørte efter Ærkiik'ernes Spor. Hele Rummet
mellem Opstanderne paa Slæden var fuldt af Hundepiske. Han
kom til det Sted, hvor Hrkdlzk’ernes Fangst laa. Der var baade
sorte og lyse Sælhunde; men Erkilck'erne var der ikke, dem
fik han Øje paa ovenpaa Indlandsisen. "Snart løb de; men
naar de vare trætte, stode de stille; derefter løb de igjen og
sprang ligesom Hunde. Znurudsiak forfulgte deres Spor, indtil
de kom til hel glat Is. Her kastede han Hundene op paa
Isen; men de glede ned igjen. Han sprang da selv op, og
kigede ned gjennem et Hul og saae, at Zrkilik’erne boede
dernede. Han sprang med gjennem Hullet og lød som om
han vilde lyske en af Erkilik’erne; men med et medtaget Bor
borede han ham ind i Øret, saa at han døde. Saaledes dræbte
han alle dem, som vare dernede. Men da de to, han havde
forfulgt, ikke vare der, gik han op for at lede efter dem og
saae da en stor Sten, der havde en Revne i Midten, og hvorfra
det lød, som om nogen talte inde i den. Han sang Tryllesange
over Веупеп, for at denne skulde blive større, og medens han
sang, blev Revnen større, og- man saae, at Stenen var udhulet,
og at der var flere Ærkilik'er derinde, deriblandt de to som
han havde forfulgt, og som vare de samme, der havde hængt
ham og hans Søster. Han dræbte alle disse Erküik’er, med
Undtagelse af de to omtalte, paa samme Maade, som han havde
dræbt de andre.

Da Inurudsiak skulde rejse hjem, spændte han Hundene
foran Sleden, og de to Erkrlrk'er bagved disse. De vilde nødig
til det, men han sagde: «Kan I huske, dengang jeg var lille,
hængte I mig som en Hund?» Han havde trukket Tøjet af
dem, inden han skulde bruge dem som Hunde.

Han kjørte nu udefter, piskede paa Erkilik’erne, saa at
der gik Hul paa Huden og Pisken blev blodig. Zrkdik’erne

287

vendte sig rundt, hvergang de fik et Piskeslag, og leb derefter
videre. J/nurudsial: kastede Hundepisken, da den blev for tung
af Blodet paa Enden af den, og tog derpaa en ny Pisk. Under-
tiden piskede han ogsaa Hundene. Da han kom ned fra Isen,
tabte han den ene Zrkdik, der var pisket ihjel. Den anden
Erkilik’s Kjoreseie havde strakt sig, saa at han kom frem
mellem Hundene. Naar Znurudsiak piskede ham, drejede han
sig til Siden og lob derpaa videre, og naar han piskede Hun-
dene, sloges de noget og løb saa videre; og naar han ikke
kunde bære Pisken mere, fordi der var for meget Blod paa
Enden af den, kastede han den og tog en ny. Den anden
Erkilik døde, da han kom ud af Fjorden.

Han kjorte derefter hjem og fortalte, at han havde hævnet
sig godt ved at dr&be sine Plejesoskende.

19. Plejebgrnene,
fortalt af Ukutiak.

Hun blev nu frugtsommelig. De boede i et Hus, som var
større end dette, og havde to Plejeborn, nemlig en Dreng og
en Pige, som vare Soskende, og ved Siden af dem i samme
Hus boede en gammel Kone. Da hun fik et Barn, sagde hun:
«De andre spise såa meget, derfor skal jeg vænne dette Barn
til at spise ganske lidt». Naar Barnet græd, rakte hun det
hen til Plejedatteren, som gav det Vand at drikke. Moderen
gav det ikke Die og havde ingen Amaut; men førend de lagde
Mærke til det, voxede Barnet dog. Den gamle Kone hørte
en Nat en smaskende Lyd, og da hun saae efter, hvad det var,
saae hun, at Barnet havde spist sin Moder op, og Barnet sagde:
«Nu har jeg spist min Moder, bare jeg nu ogsaa kunde spise
mine Plejesøskende». Plejesosteren gik baglænds ud af Gan-
gen; men da Barnet forfulgte hende, sagde hun: «Kan Du

288

huske, dengang Du ikke kunde faa noget, gav jeg Dig Vand
og Spise?» Den gamle Kjælling tænkte: «Nu har Barnet spist
sine Forældre, nu vil det ogsaa spise de andre», og såa krøb
hun ind under en Træøse, der var hendes Amulet, og som
derfor blev saa stor, at den dækkede hende.

Da Plejesøsteren kom ud, krøb hun op under Konebaaden,
der laa paa Støtterne. Hun havde taget en Pose med, hvori
der laa en lille Sten-Kniv. Det store Barn kom nu hen under
Plejesøsteren og sagde: «Nu har jeg spist mine Forældre, bare
jeg nu ogsaa kunde spise mine Søskende». Sesteren sagde:
«Kan Du huske, dengang jeg gav Dig Vand og Spise?» hvorpaa
Barnet gik bort, og Søsteren kom atter frem fra Baaden. Hun
blev forfulgt af Barnet, og da det kom hen til hende, sagde
hun: «Kan Du huske, dengang de andre ikke gav Dig noget,
gav jeg Dig Vand og Spise?» Barnet svarede: «Ja! men da
jeg nu har spist mine Forældre, vil jeg ogsaa spise mine
Søskende». Plejesosteren tog nu Kniven ud af Posen og sagde,
at den skulde blive stor og kløve Barnet fra Hagen til Skrævet.
Hun kastede den fra sig og hørte Barnet raabe: «Nu vil jeg
spise Eder!» og derpaa skrige. Hun vendte sig om og saae,
at Barnet var flakt, tog derfor Kniven igjen og stak den i Posen.
— «Det er derfor, at Stenknive ere saa dyre”), fordi man med
dem kan gjøre alting». —

Hun gik nu sammen med sin Broder ind i Landet og
fik Øje paa et Hus. Broderen sagde, at han var tørstig;
de gik derfor ind i Gangen. Her var ophængt en Rangle?).
Søsteren tog Kniven op af Posen, skar Ranglen ned og kastede
den ud. Da Broderen havde drukket Vand, spurgte hun: «Hvis
Rangle var det, som jeg skar ned?» Ingen svarede; hun gjen-
tog det: «Hvis Rangle var det, jeg skar ned?» «Hh! eh! det
var maaske min!» var der nu noget der skreg, og der kom en

1) Fortælleren havde samme Dag solgt mig en Stenkniv.
*) Benstumper, som raslede, naar man rørte ved dem.

289

Skikkelse frem, der var ganske blaa i Ansigtet. Da den kom
hen imod dem, tog Sosteren sin Bjorneskinds-Stovle af og kastede
den hen paa den. Den skreg og faldt om og døde. Sosteren og
Broderen gik nu atter ind i Landet og fik Øje paa nok et Hus.
De vare tørstige, gik ind i Gangen, hvor noget raslede, hun tog
Kniven frem, skar Ranglen ned og kastede den ud. De gik
ind og drak Vand, og hun spurgte: «Hvis Rangle var det, jeg
skar ned?» Intet Svar; hun gjentog det og hørte noget fra
en mørk Krog, der skreg: «HA! eh! det var vist min» En
Skikkelse kom frem, og de saae, at den ikke alene var blaa i
Ansigtet, men ogsaa paa Kroppen. Da den kom hen til dem,
tog hun sin Bjørneskinds-Støvle af og kastede den paa Skikkelsen,
og denne døde. De gik atter ind i Landet, og da de havde gaaet
længe, fik de atter Øje paa et Hus. De gik ind; det ras-
lede stærkere end de foregaaende Gange. Hun tog Kniven
op, skar Ranglen ned, kastede den udenfor og gjemte Kniven
igjen. De gik ind og drak Vand, hvorpaa Broderen gik ud. Hun
spurgte: «Hvis Rangle var det, jeg skar ned?» «Hh! ehl«
hørte hun det raabe højere end de .andre Gange og hørte noget
komme løbende hurtigt. Det var et Menneske, der var meget
mere blaat end de andre. Da det kom hen til hende, tog hun
sin Bjørneskinds-Støvle af og kastede den paa det, saa faldt det
om og døde. — «Det er ogsaa derfor, at Bjørneskinds-Støvler ere
saa dyre!)». — Da hun kom ud af Huset, gik de længere ind i
Landet, og de gik, og de gik, og tilsidst satte de sig ned.

Nu er den Fortælling til Ende, og Vinteren er bleven

kortere.

1) Fortælleren havde nemlig ogsaa samme Dag solgt mig et Par saadanne.

290

20. Oprindelsen til Kavdlunak’er, Timersek’er og
Erkilik’er,
fortall af Kutuluk.

I gamle Dage boede heroppe et Ægtepar, som havde en
Datter. Hun havde havt mange Mænd; men da hun aldrig
kunde have nogen Mand længe, sagde hendes Fader til hende:
«Du kan ikke beholde nogen Mand, det er derfor bedst, at Du
faaer Hunden til Mand».

Da de vaagnede en Dag, saae de, at Hunden var kommen
los og laa ved Husgangen. De bandt den fast igjen; men
næste Morgen var Hunden atter løs og var kommen indenfor
i Gangen. De tojrede den igjen, og det blev Aften og atter
lyst, og saa saae de, at Hunden sad inde i Huset ved Ind-
gangen. De satte den atter fast om Aftenen; og da de vaagnede
næste Morgen, saae de Hunden sidde henne ved Brixen. Atter
blev den tøjret, og da de vaagnede næste Morgen, laa Hunden
hos Pigen, som ikke kunde beholde nogen Mand. Hunden blev
atter tøjret; men da det blev Aften, og Lamperne vare slukkede,
hørte de noget, der raslede, og en der skreg, og de tændte
Lamperne. De saae da, at Hunden slæbte den skrigende Pige
med sig ud af Huset.

Datteren blev frugtsommelig og fødte en hel Mængde Børn
paa een Gang. Da Forældrene syntes, at Børnene spiste altfor
meget, satte Faderen Pigen med alle Børnene ud paa en Ø,
hvortil han bragte dem Mad. Naar han gjorde dette, havde han
hele Kajaken fuld, baade for og bag paa, og alle Børnene kom
ned til Stranden og tog alting op af Kajaken. Naar Bedste-
faderen ikke kom ud til dem, kom Hunden svømmende med et
Par Buxer fulde af Spæk, Kjød og andre Madvarer.

Da Hunden saaledes engang Кот over til dem, var der i
Buxerne lagt Sten mellem Madvarérne. Det var derfor nærved,
at den ikke kunde svømme over; men ved Hjælp af et Trylleord
lykkedes det den dog. Den sagde til Børnene: «Naar Eders

291

Bedstefader kommer her næste Gang, skulle I æde ham op,
fordi han har blandet Sten i Maden».

Da Bedstefaderen næste Gang kom over til dem med Madvarer,
kom Bornene ned til Kajaken og tog imod dem, og han sagde:
«I Stakler ere vel sultne?» Moderen havde sagt til dem, at de
skulde spise Bedstefaderen. Da Bornene havde spist Madvarerne
op, slikkede de Kajaken og aad den. Derpaa toge de fat paa
Bedstefaderen og spiste ham, hvorefter Moderen vilde sende
dem ud i Verden for at forsørge sig selv. Hun log en Stevle-
saal, satte nogle af Bornene deri, skubbede den udefter i Havet
og sagde: «Eders Fader kan ikke lave noget til Eder, derfor
maa I lære Eder selv at lave noget». Disse bleve til Kav-
dlunak’er. De andre Born satte hun paa Pileblade, som laa paa
Vandet; dem skod hun ind ad Land til. Disse kom ind til det
Indre af Landet, hvor der ingen Vand er, og bleve til Timersek’er
og Erkilik'er. |

Kavdlunak’erne kom til et Land, hvor de lærte sig selv at
lave Jern, Skibe og Huse. De kunne alting! Timersek’erne
komme om Efteraaret ned til Havet for at fange Sæler, og Folk
kan da høre dem fløjte og dundre, og sige saa til dem: «I maa
ikke gjøre Eders Fættere nogen Fortræd!» Naar Kavdlunak’erne
- ville herover, kunne de ikke komme herind for Isen; Jernet
kommer derfor hertil Syd fra. De lave Jernet i store Gryder,
der ere fulde af Tran, hvori de skubbe Mennesker ud. Først
blive de hvide, derefter røde, derefter sorte, og saa blive de til
Jern og klinge, idet de hages op. Jernet kom først hertil, da
Landet var gaaet istykker og blev saaledes, som det nu er.

292

21. Hunden, der røvede Piger,
fortalt af Kutuluk.

En Pige blev borte. Da en anden Pige gik ud for at lade
sit Vand, saae hun en stor Hund med Top paa Hovedet, der
jog hende ind ad Landet til og ind i et Hus. Da hun kom
ind i Huset, fik hun Øje paa den Pige, som nogle Dage tidligere
var bleven borte; hun sad paa Brixen og saae meget mager ud.
«Hvad vil Du her?» spurgte den magre Pige. «Hunden jog
mig herind», svarede den anden. «Ja! det er ogsaa derfor, at
jeg kom herhen, og jeg er blevet saa mager, fordi Hunden har
besovet mig saa meget».

Hunden kom ind og lagde sig tværs for Indgangen for at
forhindre, at Pigerne skulde gaa ud. Den ventede paa, at det
skulde blive Aften, for at den kunde komme til at besove den
anden Pige. Da Hunden var kommen ind, sagde den første
Pige: «Har Du ikke noget Trylleord, hvorved Hunden kan
komme til at sove?» «Jo, jeg har», svarede den anden, og
saa tryllede hun- over Hunden, saa at den begyndte at sove.

Da Hunden begyndte at snorke, sagde den første Pige,
at den anden skulde ’slaa den med Pisken. Hun slog den
over Snuden; Hunden sagde: «he, he, he!» og sov derefter
videre. Den første Pige sagde, at hun skulde slaa den haardere,
og da hun gjorde det, sagde Hunden igjen: «he, he, hel» og
sov videre. Den forste Pige gik nu ud ved at skræve over
Hunden; men da den anden Pige skrævede over den, kom hun
til at træde den paa Øret, men den sagde kun: «he, he, hel»
og sov videre.

Da de vare komne udenfor, løb de med hinanden i Haan-
den; thi den magre Pige var saa mat, at hun næsten ikke
kunde holde sig oprejst. Efterat have løbet et Stykke Vej,
saae de sig om og fik Øje paa Hunden, der var kommen
udenfor. De løb derfor videre. Da de kunde se Huset, raabte
de, at der var en Hund med Top efter dem, såa at man maatte

293

rejse saa hurtigt som muligt. Strax da de kom ned til Stran-
den, sprang de i Konebaaden, som satte af fra Land. Hunden
kom bagefter dem ned til Stranden, tog Fruentimmer-Benkleder
paa og Haarbaand paa Toppen; derefter tog den det af igjen
og gik atter ind ad Landet til.

22. Navagijak,
fortalt af Kutuluk.

En Dag da Navagijak var ude paa Fangst, satte han Har-
punen i en Tupilek, skjendt han godt saae, at det var en
saadan; thi den havde Hætte paa Hovedet, og Bagdelen var
ligesom en Hunds. Da han havde sat Harpunen i den, vilde
han kaste Blæren, men den blev hængende fast ved Kajaken.
For at Tupilek’en ikke skulde kæntre ham, stak han Aaren ind
under Kajakremmene. Tupzlek’en trak og trak og krøb over
Kajaken; men kunde ikke faa den kæntret. Forst da den be-
gyndte at bide ham i Skulderen, kæntrede han og tabte Bevidst-
heden. Det var ingen Angekok, der havde lavet Tupdek’en,
men еп Jlisttsok. Da Navagyak kom til sig selv igjen, var han
ude ved Horizonten. Han roede langs med denne, rundt
omkring Landet og kom tilbage hertil; men nu var han ikke
mere Menneske men Aand.

Han kreb ind i en Hun-Sortside og fulgte med Stimen.
Naar Selerne kom op, og Kajakerne kom for at fange dem, dukkede
de andre ned, og han blev altid alene tilbage og dukkede forst
ned, lige naar Kajakmanden skulde kaste Harpunen. Engang
sagde han til de andre Sortsider: «Hvor kan det vere, at jeg
altid kommer bagefter?» De andre svarede: «Du skal kun
sparke i Retning efter Himmelens Гикийа» (Mælkevejen?). Næste
Gang der kom Kajak efter ham, sparkede han i Retning efter
Tukuija og kom ned, førend alle de andre.

294

Da han blev kjed af at være i Sortsiden, krøb han
ind i et «Hun-Gres»'); men her svedte han, blev derfor
smart kjed deraf og krøb ind i en Hund. Denne stod
tojret og kunde ikke sige andet end: «Vov! vov!» og naar
Folkene kom ud, pryglede de den. Da han ikke fik andet end
Prygl, blev han naturligvis snart kjed deraf og krøb ind i en
Hvalros. Han kom nu til at sulte, fordi han ikke kunde komme
til at bide i noget paa Grnnd af de lange Tænder. Han sagde
derfor til en anden: «Jeg kan ikke komme til at spise paa
Grund af mine lange Tender», hvortil den anden svarede: «Har
Du aldrig veret paa den anden Side af Terrassen?» Det havde
han ikke, gik derfor over paa den anden Side og saae en
Mengde Takanat (Sandmuslinger) voxe frem af Sandet. Han
spiste saa mange af disse, indtil han blev mæt.

Han blev kjed af at vere Hvalros og krøb derfor ind i en
Netside. Om Efteraaret sagde en Sortside til ham: «Vi skulle
rejse udefter, fordi yi ikke kunne skrabe i Isen». Om Vinteren
da der frøs Is, kom han op ved Aandehullerne i Isen for at
trække Vejret. Naar der kom Mennesker, der vilde stikke ham,
gik han ned. Engang da han pustede ved et Aandehul, saae
han en Mand, der havde Bjorneskinds-Stovier paa, komme
listende hen imod sig. Det var hans tidligere Kones Mand.
Da han kom hen til Aandehullet, kunde Navagıjak ikke se ham
mere, fordi han havde Bjorneskinds-Stevler og Amulet paa.
Manden stak Netsiden, hvori Navagijak var, trak den op og
slæbte den hjem; men Navagijak beholdt Bevidstheden.

Da Manden kom hjem, trak han Netsiden op og bar den
ind til Konen, som skulde skære den istykker. Navagyjak
kjendte strax sin Kone igjen og tænkte: «Bare hun vil skræve
over mig, naar hun skal skære Halsen over». Dette gjorde
hun, og i samme Øjeblik sprang han ind i hende. Han saae,
at der var megen Is derinde, saa at der trængtes dygtig til

1) Navn paa en Græsart. (Lange: «Florae Groenlandicae» S. 164.)

295,

at renses ud, hvilket han gjorde, saa at Blodet flød ud. Hun,
der aldrig tidligere havde faaet Børn, blev nu frugtsommelig.
Naar det blev lyst om Morgenen, fik Navagijak Lyst til at
komme ud, men han kunde aldrig gaa ud.

Konen fik Fødselsveer, men kunde ikke føde Barnet, hvor-
for Manden tog en Bi, som han havde til Amulet, pustede paa
den, saa at den blev levende og fløj ned i Halsen paa Konen.
Han sagde derpaa til hende, at hun ikke maatte synke Spyttet.
Manden saae et Ansigt med Hettekant omkring inde ved Bag-
muren paa Brixen. Han blev bange derfor og løb ud, og da
han kom ind igjen, havde Konen faaet et Barn.

Da de skulde give Barnet Navn, tænkte det: «Bare de vilde
kalde mig Navagyak». De gav Barnet Vand med en Vandose
med hvid Kant om — nemlig med Fingeren —, men kaldte
det ikke Navagyak. Barnet blev ved at grede, og engang
medens det græd, sagde det: «Jeg ег Navagiak!» «Hvad siger
Barnet?» spurgte Konen. Manden svarede: «Det siger, at det
hedder Navagijak». De gav nu Barnet Navn: Navagyak, og
medens det tidligere altid græd og var magert, trivedes det
derefter rigtig godt og græd ikke mere.

2%» Pigen, der gik over Indlandsisen til Vestkysten,
fortalt af Kutuluk.

Ved Pikiutdlek boede en Mand, som var gift med den
ældste af to Søstre. Da han ogsaa vilde have den anden
tilægte, men denne ikke kunde lide det, tog hun sin Kniv, en
Synaal og et Par Saaler og gik grædende ind over Indlandsisen.

Det var dejligt Vejr, og snart tabte. hun endog Nunatak
afsigte. Hun fik nu Øje paa en anden Wunatak; men da hun
kom nærmere, saae hun to Zimersek’er, hvorfor hun krøb ned
i en Revne paa Indlandsisen. Da hun kom frem igjen, var

296

Timersek’erne borte, og hun gik hen til Nunatak’en og lagde
sig til at sove. Da hun vaagnede, gav hun sig til at sy nye
Saaler i Stovlerne, thi den lange Vej havde aldeles slidt Saalerne
istykker. Hun gik derpaa indefter igjen stadig grædende saa
meget, at hun ved at tørre Taarerne bort gned al Huden af
Kinderne. | |

Endelig fik hun Oje paa Land og Vand, og раа Landet
saae hun paa lang Afstand nedenfor sig en Stenmur (Gjærde til
at ligge i Skjul bagved, naar man vil skyde Rensdyr). Hun
tænkte ikke paa, at der skulde være Mennesker bagved den,
men snart efter kom en Mand frem for Muren — det var en
Mand, der var paa Rensjagt — og hun gik ned imod ham.
Paa Vejen saae hun et Rensdyr, og det skød Manden med
Bue. Rensdyret faldt ikke om, men blev staaende stivt, skjøndt
det var skudt igjennem Hovedet. Da Manden saae Pigen, raabte
han: «Du skal komme ned! Du skal komme ned!» og spurgte
dernæst: «Hvorfra kommer Du? Hvad skal Du her?» «Jeg
kommer langt derovre fra! Jeg kommer hertil for at blive her.»
Manden havde ingen Kone; han tog derfor hende tilægte. Hun
hjalp bam med at tage Skindet af Rensdyret, og han slog
Hovedet istykker og spiste Hjernen, medens den endnu var
varm. Da hun blev gift med ham, fik hun Jerngryde og alting;
medens hun heroppe ikke havde noget.

Engang da der kom nogle Folk her Syd fra over til Vest-
kysten, sagde hun til dem: «Derovre havde jeg Synaal af
Kobber, her har jeg Gryde af Jern».

24. Konen, der havde mistet Bevidstheden,
fortalt af Kutuluk.

En Kone laa og sov paa Brixen; men da hun havde ligget
og sovet en Nat og en Dag, tog Manden hende og lagde hende

297

hen i Vinduesfordybningen. De prøvede paa at vække hende;
men hun kunde ikke vaagne, dog aandede hun stadig.

Medens hun laa, som om hun drømte, gik Bevidstheden
fra hende. Den gik hen under Konebaaden, hvor hendes
Tøj hang, gjennem Tøjet og udefter. Da hun var kommen saa
langt ud, at Kysten saae ud som om den var ganske stejl, kom
hun til en stor Sprække, som var aldeles mørk at se ned i.
Hun tænkte ved sig selv: «Hvad mon det kan være?» og hørte
derefter, at der raabtes fra Luften: «Det er Himlens Sgdlia !»
(Rand?) Da hun nu sprang over den, var hun nær falden paa
Ryggen, men faldt dog forover. Hun løb videre udefter, indtil
hun tilsidst tabte Landet afsigte. Hun gik stadig i Luften, og
da hun kom langt ud, saae hun to Huse ved Siden af hinanden,
i hvilke der boede en Bjørn og en Hvalros. Hun gik ind i det
ene Hus og saae, at hun var kommen ind til Bjørnen. Medens
hun var herinde, kom Naboen ind — det var Hvalrossen —;
den skulde handle og vilde kjøbe en Kobberem; men da Bjør-
nen ikke vilde sælge Kobberemmen, tog Hvalrossen den og rev
den istykker. Da Konen gik ind i Hvalrossens Hus, kom
Bjørnen og Hvalrossen efter hende og vilde tage hende; men
hun fløj omkring inde i Huset og skreg. Tilsidst aabnedes et
Hul henne i Hushjørnet, hvorigjennem hun fløj ud. |

Da hun var kommen neden for Huset, заае og horte hun
Trylleord i Luften; men hvergang de kom nærmere, gik de
bort igjen. Det var hendes Familie herovre, der gjorde Trylle-
ord for at faa hende tilbage. Trylleordene vare ikke langt
borte; men naar hun nærmede sig dem, fjernede de sig. Hun
fulgte efter dem og de bragte hende hjemefter. Hendes Mand
skulde lige til at slæbe hende ud af Huset, fordi han troede,
at hun var død; men i det samme kom hun hjem, og saa
vaagnede hun.

Det var Trylleordene, som havde ført hende hjem igjen.

298

25. De to Kajaker, der bleve hjulpne af Trylleord,
fortalt af Kutuluk.

Da de havde været paa Angmagsætfangst, flyttede de ud
og boede ved Sigsuarak ved Norsit. En Dag gik de ud i
Kajak og gik paa Fangst ovenpaa Isen. Efterat nogle af dem
allerede havde fanget en halv Snes Klapmydser, blev det Taage,
og de roede alle hjem undtagen to, som vilde vente paa, at
det skulde blive godt Vejr igjen.

Da de havde sovet, lettede Taagen; men de kunde ikke
mere se Landet. De vilde nu se at finde hjem. Den ene skar
en Lalle af en Klapmyds og den anden et Laar; dem toge de
med sig, men kastede alle Klapmydserne, som de havde fanget,
ud i Vandet. De kunde ikke se noget Land, men kun det
Sted, hvor Solen stod op og gik ned igjen. De roede i
denne Retning, og den ene benyttede det Trylleord, som bruges,
naar man er ude i Kajak og vil søge at komme hjem.

De kom til et stort Isfjeld, fra hvilket der løb Vand Nord
efter, og som havde været til fra Verdens Skabelse. De kunde
ikke komme forbi det, og de kunde ikke komme udenom det,
thi saa maatte de dø; men da den ene Kajak fremsagde et
Trylleord, slap de forbi. Paa Vejen kom de til Netsider og
spraglede Sæler, som ikke kunde dukke ned. De saae noget i
Vandet og troede, at det var Is; men da de kom nærmere, viste
det sig at være Sæler, som vare sorte i Ansigtet, fordi de
havde grædt saa meget. Naar den Ene ikke kunde ro, frem-
sagde den Anden Trylleord og roede rundt omkring ham, såa
kunde han ro stærkt igjen. Ved stærk Luftspejling saae de
engang Land, og det var Kalerajuek, nemlig det Sted, hvor
den enes Moder var død; men saasnart Spejlingen gik bort,
tabte de ogsaa Landet afsigte.

Endelig kom de til Xardlit ved Pikiutdlek, og derfra rejste
de Ш Sermelik. Her saae de en Mængde Telte; men Folk
kunde ikke se dem, thi de vare næsten ligesom døde, fordi de

299

havde været' saa længe borte. Da de kom hjem hertil, havde
deres Koner faaet andre Mænd; thi de vare rejste herfra om
Foraaret og kom først hjem om Efteraaret, da Folk skulde
flytte i Hus. — De fik dog deres Koner igjen.

26. En Fortælling om en stor Orm,
fortalt af Kutuluk.

To Agtefolk boede alene sammen i et Hus. Naar deres
Hund fik Hvalpe, bleve altid nogle af dem borte. Da en af
Hundene som sædvanlig var bleven borte, og Manden en Dag
var ude i Kajak, gjorde Konen rent i Huset. Ved at tage en
af de flade Sten bort under Vinduesbrixen, hvor Hundene havde
deres Plads, saae hun en stor Orm, hvis Hoved saae ud som
Maanen. Den sad nede i Jorden, og det var den, som spiste
Hundene. |

Hun gik ud for at vente paa sin Mand, thi hun var meget
bange, og hele Dagen maatte hun gaa udenfor, da Manden forst
kom hjem henad Aften. Hun gik ned til ham, da han steg
iland, og sagde: «Det er ikke saa underligt, at Hundehvalpene
blive borte; thi der er en stor Orm, som spiser dem!»

Da Manden kom op i Huset, tog han Stenen bort, saae
den store Orm og satte Stenen strax for igjen. Han gav sig
derpaa til at lave en Stang, hvormed han kunde dræbe Ormen,
og da han var færdig med Stangen, tog han Konen og satte
hende op paa еп Afsats раа. en Klippe. Han selv kunde lebe
hurtig. Han stak nu Ormen med Stangen, og Jorden dundrede,
fordi Ormen sprellede. Han blev ved at stikke den, og efter-
haanden ophørte det at dundre i Jorden; thi Ormen var nu dræbt.

Manden var drivende vaad af Sved, gik derfor udenfor
for at kjole sig af og tog Konen ned igjen. Der var saa meget
Kjød paa Ormen, at de levede af den et helt Aar.

300

27. Den forfulgte Angekok,

fortall af Sanimuinak.

« Ubeginerase!» — сапе Dage roede en stor Angekok ind
i Fjorden og steg i Land paa et Næs, hvorfra han saae sig
om. Han saae da to Kajaker, der kom inde fra Fjorden, og
foran dem en Ederfugl, som de jagede. Men da Ederfuglen
dukkede ned, roede Kajakerne videre udefter. Angekoken
skjulte sig. Da de andre saae hans Kajak, sagde de: «Der
ligger en Kajak», og roede hen til den og skubbede den ud fra,
Land. Medens Angekoken græd over, at hans Kajak var borte,
fik han Øje paa sin Tartok, der kom i Kajak og skubbede
hans Kajak ind igjen til det Sted, hvor den havde ligget.

De to Kajaker sagde: «Det er bedst, at vi lade ham være,
for vi kunne alligevel ikke dræbe ham», og spurgte derpaa, om
han vilde rejse hjem med dem. Angekoken steg i sin Kajak
og fulgte med dem. «Hvor bo 1?» spurgte Angekoken. «Der-
henne omkring det Næs!» Da de kom omkring Næsset, sagde
Angekoken: «Der er jo intet Hus!» «Jo her bagved», svarede
de. De saae her en hel Mængde Telte, og påa de to Kajakers
Raab kom en Masse Kajaker ud fra Land. Nogle af dem gav
sig ikke Tid til at tage Tøj paa, men kom nøgne ud. De vilde
dræbe Angekoken; men de to, han fulgtes med, raabte: «Han
kommer for at besøge os!» Angekoken roede rask udefter,
forfulgt af de andre.

Da han kom bagved en Isskodse, gik han under Isen og
raabte: «Regn! Regn!» De andre kom derhen og sagde: «Ja,
han gik jo her omkring!» En af dem roede tilbage efter en
Oxe. Det begyndte nu at regne stærkt, skjøndt det var klart
Vejr, og alle Kajakerne roede derfor indefter. Da Angekoken
saae det, roede han udefter; men saasnart de andre Kajaker
opdagede ham, forfulgte: de ham igjen.

Angekoken havde en Ugle til Tartok, og den fløj hen foran
Kajakerne, da de kom nær hen til ham. Naar de saa sloge

301

efter den med Aaren, kæntrede de og druknede. Saaledes gik
det dem allesammen undtagen to smaa Kajaker, ttl hvilke
Angekoken sagde, at det var bedst, at de roede ind til Land,
hvilket de ogsaa gjorde, medens de græd.

Angekoken rejste nu hjem og fortalte, at han nær var
bleven dræbt. — «Nagiok!»

28. Karrak,
fortalt af Pitiga.

En Tartok havde engang stukket sin Angekok, hvorfor
denne rejste ind i Landet for at hævne sig paa ham.

Angekoken Karrak havde engang arbejdet paa Pilejern,
hvorved hans Tartok, der var Timersek og hed /bak, havde
faaet Hovedpine og tænkte, at han skulde hævne sig paa sin
Herre ved at stikke ham.

Da Karrak nu skulde gjøre Angekokkunster, bleve Lam-
perne slukkede, men Tartok’en kom ikke, og dette gjentog sig;
Ibak kom aldrig mere, naar Karrak gjorde Angekokkunster.
En Aften da Karrak saaledes havde forsøgt sine Kunster uden
at kunne faa Jbak frem, satte Karrak sig, da Lamperne bleve
tændte, hen paa Brixen og lænede sig op ad en Stolpe, idet
han sagde: «Der er vist noget ivejen med Zbak, siden han ikke
vil komme». Som han sad der og passiarede med en Mand,
der sad ligeoverfor ham, hørte han noget røre sig under Brixen.
Han saae efter, men kunde ikke se noget.

Ibak sad imidlertid under Brixen og gjorde sin lange
Kniv (dorkotap) istand, nemlig satte et Stykke Menneskekjod
paa den. Han stak nu sin Angekok med Kniven igjennem
Livet, saa at Spidsen stak ud igjennem Maven. Angekoken
sprang op og kom derved til at stikke Manden, der sad
ligeoverfor ham, i Knæet med Kniven, som stak ud gjennem

302

hans Mave. Han trak Kniven ud og strøg Hullet paa Maven
med Haanden, hvorved del blev lægt, ligeledes gjorde han ved
Hullet bagpaa; men det vilde ikke læges, fordi Menneskekjødet
havde rørt ved det. Saaret lægedes dog senere ved Hjælp af
Angekokkunster.

Om Foraaret sagde Karrak: «Jeg skal ind og hævne mig
paa Zbakasik». Han tog en lille, men spids Kniv med og rejste
i Følge med to Inersuak’er, der vare hans Tartok'er, ind til
Ibak's Boplads. |

Da de kom hertil, kigede de ind af Vinduet og saae, at
Lampen var slukket hos Zbak, der med Familie boede paa
højre Side, og at Zbak sad foroverbojet, som om han sov. Paa
venstre Side brendte Lampen, og der blev trommet og dandset.
Karrak sænkede sig ned i Jorden og kom op inde i Huset,
greb Zbak i Haaret, som han snoede omkring sit Haandled, og
stak ham i Halsen med Kniven, hvorpaa han havde sat et
Stykke Menneskekjod, saa at det gav et Knald. Da Jbak var
ved at do, og hans Husfeller begyndte at græde, sænkede
Karrak sig atter ned i Jorden og rejste bjem.

Karrak gjorde nu over ti Gange Angekokkunster; men
hans Tartok (Ibak) kom ikke. Han rejste derfor ind til Zbak
igjen, og da han kom ind i Huset, græd Jbak’s Familie, fordi
denne var blevet saa mager og var nær ved at de. Hans Kone
sagde til Karrak: «Nu er din Tartok ved at do». «Er Du ved
at do?» spurgte Karrak. «Ja! jeg er blevet stukket i Halsen!»
svarede Zbak. Karrak sagde: «Ke! ke! ke! hvem har stukket
Dig?» skjondt det var ham selv, der havde gjort det.

Karrak skulde nu gjøre Angekokkunster, medens han var
der i Besøg, og da Lamperne slukkedes, og han under Kun-
sterne fik Syner, pustede han paa Jbak, som derefter blev
levende igjen. Karrak rejste hjem, da Zbak var blevet rask,
og stak ham ikke mere.

303

29. En Tupilek-Fort&lling,
fortalt af Kutuluk.

I gamle Dage kom to gamle, barnløse Ægtefolk hertil Syd
fra og overvintrede heroppe. Da det blev Foraar, blev der
fanget en Bjørn af Folkene, som boede paa den nærmeste
Boplads indenfor dem i Fjorden. De Gamle rejste ind til dem
for at faa noget af Bjørnen at spise; men da de kom ind i
Huset, sagde Manden, der havde fanget Bjørnen: «Hvem vil vel
have disse gamle Folk til Gjester?» De gav dem dog Bjørne-
kjød og Spæk; men de Gamle spiste det ikke, men bandt det
sammen for at lave Tupdek deraf. Da Bjørnelapperne bleve
kogte, sagde de Gamle: «Bare de vilde give os noget deraf!»
og ved Uddelingen fik de ogsaa et Par Tæer. Heller ikke dem
spiste de, men tog dem med hjem.

Da de kom hjem, længtes de efter Foraaret, fordi de saa
kunde rejse Syd paa igjen. Bjornefangerens Kone fødte imidler-
tid et Barn, som døde, og dette tog de gamle Ægtefolk for at
lave Tupilek af. De rejste nu Syd paa, og Konen svøbte
Barnet rigtig godt ind og satte det forude paa Konebaadshornene.
Naar de kom til Land, gik Konen op af Baaden, og Manden
rakte dernæst Barnet op til hende. Saaledes gjorde de hele
Tiden, medens de rejste Syd paa.

Først da de kom til deres eget Land igjen, lavede de af
Liget en Tupilek, som kunde dræbe alle de Born, Bjørnefange-
rens Kone fik. Tupwlek'en fik en Rævekjæbe og en Rypekjebe,
og den blev betrukken med Hundeskind paa Hovedet. Den
blev derefter gjort levende. Da der kom trange Tider, slog
Bjørnefangeren sin Hund ihjel og sang Tryllesange over den,
fordi han gjerne vilde have, at hans Børn skulde leve.

Engang da Bjørnefangerens Kone havde faaet et Barn, der
døde ligesom de andre, vandrede hun ind til Kernertuarsuk.
Hun hørte nogen synge inde fra Fjorden, og medens hun gik,
saae hun en Konebaad komme derinde fra. Folkene, der vare

304

i den, skulde ud og holde Trommedands og tog hende med.
Da hun var bedrøvet, blev der ikke holdt Trommedands, men
der skulde holdes Angekokkunster af sex Angekoker for at
gjøre hende glad. Hun satte sig hen ved Siden af det Sted,
hvor Angekokerne skulde gjøre deres Kunster, og Lamperne
slukkedes.

De fem Angekoker gjorde Kunster, og hun ventede, at de
skulde sige noget til hende; men de sagde intet. Nu skulde
den sjette, der hed Akerdlegsanalik, begynde. Lamperne tændtes,
han fik et nyt Skind til at sidde paa, og en mindre Lampe
stilledes ved Siden af ham. Han begyndte at tromme, og Vand-
skindet for Husgangen og Skindet, hvorpaa han sad, begyndte
at rare sig. Medens han sang og trommede, gled hans Natit
ned og faldt tilsidst helt af. Naar han trommede, lod han
undertiden Nakken næsten røre ved Jorden, og han kastede
Trommen ved Siden af sig, og denne vedblev at røre sig af sig
selv. Alt dette gjorde Angekoken for at gjøre den Sørgende
glad. Derefter slukkedes Lamperne. Medens Akerdlegsanalik
gjorde Angekokkunster, og Trommen rørte sig af sig selv, sagde
han til den sørgende Kone: «Det er ligesom om Du har et
Barn i Skjødet». De bleve oppe hele Natten og holdt Angekok-
kunster.

Da de skulde rejse, sagde den sørgende Kone til Ange-
kokerne: «I maa gjerne komme over til Umzvik for at slaa
Tupilek’en ihjel». De rejste nu alle over til Umivik, og da de
kom dertil, skar de en Sæl istykker og spiste den. Efter at
de vare færdige med at spise, begyndte de at gjøre Angekok-
kunster for at fange Tupilek’en. Forst gjorde de fem Angekoker
Kunster, men sagde ikke noget til den Sørgende. Nu skulde
Akerdlegsanalik begynde. Den mindre Lampe blev tændt, og
Akerdlegsanalik trommede og sang. Han kastede Trommen
tilside, og den vedblev at røre sig af sig selv, indtil den tilsidst
stod stille. Angekoken var undertiden nær ved Jorden med
Nakken, og hans Fødder hang fast nede ved Gulvet. Dengang

305

Akerdlegsanalik lærte at gjøre Angekokkunster og stod foran
Huset, saae han asagisat!) bagved Huset, og det var dem,
han brugte til Zartok’er. — Da Trommen gik tilvejrs, slukkedes
Lampen, og Kunsterne fortsattes. «Der er Tupeek’en», sagde
Akerdlegsanalik. Den sad inde ved Bunden af Brixen. Han
løftede Brixeskindet op for at stikke den; men idet han stak,
kom han til at trække i Linen, saa at Harpunspidsen gik af,
og Tupilek'en smuttede bort. «Det er ligesom Tupdek’en ikke
er kommen langt bort», sagde Angekoken. Tornakkunsterne
ophørte nu for denne Aften.

Den følgende Aften toge de syv Stykker af den sørgende
Kones Klædningsstykker, bandt dem sammen og hængte dem
op under Loftet. Tupilek'en skulde krybe ind i Tojerne,
og der skulde snores til for den derinde. Angekok-
kunsterne begyndte, og snart efter kom Tupélek'en i Hus-
gangen. Den gav alle Slags Lyd fra sig, snart skreg den:
«unga!» snart «erko!» snart skreg den som en Ræv, snart som
en Rype. Den var bestandig i Husgangen. Lyden skiftede;
snart lød det som Konebaade, snart som Kajaker, snart som
Raslen af Buske og snart som Seler. Den gav alle disse Lyd
fra sig, fordi den var lavet af alle disse Ting. Den kom nu
ind i Huset og krøb i Tøjet. Angekoken sagde: dava! og
de andre snerede til for den. Derefter sloge de den med
knyttet Næve; men medens de sloge den, smuttede den bort
gjennem et lille Hul i det yderste Klædningsstykke, en Tarm-
skindspels, skjøndt der intet Hul var paa de øvrige Klædnings-
stykker; men der gik Hul paa de andre, og den slap ud.

Lamperne tændtes, Tøjet undersøgtes og Hullet blev tilsyet,
hvorefter Lamperne atter slukkedes, forat man kunde fange Tupi-
lek’en. Denne kom snart under lignende Lyd som sidste Gang
ind i Husgangen, og kom hen til det Sted, hvor den skulde
krybe i Tøjet. Derefter trængte den ind i Tøjet, idet den skreg:

1) Havdyr med Klosaxe.
X. 20

306

verko! erko!» Saasnart den var inde, blev der snøret til for
den, og de begyndte at slaa den. De, der slog den, raabte:
wala! ala!» fordi Tupilek’en bed dem. Da den endelig blev
stille, bleve Lamperne tændte, og Angekoken havde Tupilek’en
i Skjodet, og hun, der havde lavet Tupélek'en, løb rundt omkring,
ud og ind, og slukkede Lamperne, imedens de andre gned for
at tænde. Angekoken sagde, at de, der ikke vare rigtig raske,
skulde vende Ansigtet indefter, og der blev gnedet Ild nede i
en Urinballe, forat Tupilek’ens Moder ikke skulde slukke den.

Da der. nu var rigtig tændt, saae de et pænt lille Barn med
Rypefodder i Brystet; men eftersom Angekoken pustede paa
det, gik alle Rypefjerene af. Den var helt rød som af tørt
Blod omkring Mundvigene af de døde Børns Sjæle, som den
havde spist. Den havde endnu Hundeskind paa Hovedet, som
de sprættede af. Ved Siden af den blev efterhaanden en hel

„ Dynge af Rypefjer og al Slags, som Tupilek'en var lavet af.

Da de nu vare færdige, gik de op paa Fjeldet ovenfor
Umivik og kogte den. Bjornefangerens Kone fik et Barn for
sidste Gang, og dette levede, ligesom det Barn hun havde faaet,
førend Tupiek’en var lavet. р

Tupilek'en var nu fanget, og dermed er denne Fortælling
til Ende.

30. En sandfærdig Fortælling fra Angmagsalik
om Maanen,
fortalt af Angitinguak.

Pulokojo boede ved Pudlortolok sammen med to gamle
Koner, af hvilke han var gift med den ene. Disse to gamle
Fruentimmer sad og lyskede hinanden, og naar Kajakerne gik
tilsoes, gik de ud i Gangen, pegede paa dem og talte om dem.

Ved Tasiusak boede en gammel Angekok, som kun havde

307

eet Øje, og hvis Navn var Karrak'). Denne rejste til Maanen,
og da han kom hjem, fortalte han, at naar de, som have Sorg for
Afdøde, gik omkring og arbejdede, vilde Maanen komme og
skræmme dem. Da de to gamle Koner hørte dette, sagde de:
«Hvorfor vil Maanen skræmme og forskrække os?» de troede
nemlig ikke paa den.

Karrak gik engang paa Besøg ud til Puilortolok sammen
med Angekoken fra Puisak ved Sermiligak?). Da de kom
derud, vare kun Fruentimmerne hjemme; alle Mandfolkene
vare borte. De spurgte, om de skulde gjøre Tornakkunster, og
den Enøjede skulde da begynde. Da Lamperne vare slukkede,
begyndte Vandskindene for Gangen at dundre, og det peb i
Angekokens Haar. Trommen gik ligesaa stærkt som den kunde.
«Det er hverken mig eller min Tartok, der gjør Tornakkunster»,
raabte Angekoken. «Der kommer een i Bjorneskindsdragt?) ude
i Gangen! han skubbede mig om!» skreg nu Angekoken. Alle
Folkene løb hen og skubbede Bjorneskinds-Manden ud. Han
opfyldte hele indgangen, saa bred var han. Nogle sloge ham
med knyttet Næve, andre med Støvlesaaler. Da Maanen gik ud,
hørte man en voldsom Susen, skjøndt [det var ganske stille
udenfor. Maanen fløj nu op ovenpaa Udkigsfjeldet ved Puëlortolok,
medens Nelarsik*), der var iført Vandskindskleder, sad ovenpaa
еп Ø. Da Maanen var borte, kom Angzsak*) ind. Lamperne bleve
tændte, og han sagde til sin Kone, at hun skulde gjøre Børnene
istand til at de kunde rejse.

Dagen efter Maanens Besøg fik den Ældste?) i Huset sit

1) Karrak var Fortællerens (Angitinguak's) Faders Onkel. Han havde mistet
det ene Øje, dengang Angekok-Bjørnen havde spist ham.

2) Disse to Angekoker kunde flyve og komme ned under Jorden. Naar
man holdt Haanden paa dem, kunde man føle, hvorledes de sank ned
i Gulvet.

3) Dette var Maanen.

4) Nelarsik 9: Vega, som angiver Tiden for Angmagsalikerne, naar det er
mørkt, ligesom Solen naar det er lyst.

) Dette var Faderen til Kunitit, den nulevende Angekok ved Norajik.

Dette var Tigajat's Faders Bedstefader.

en

a

20*

308

nye Tøj paa. Han plejede at faa dette paa, hvergang der
toges en Sæl ind i Huset for at flenses. Henad Aften blev der
hængt en Hammer og en Lampefod op over Døren som Amu-
letter, og den Gamle sagde: «Naar der kommer nogen deroppe
fra, begynder Hammeren nok at røre sig». Da det blev Aften,
begyndte Hammeren at røre sig, og Lampefoden faldt ned paa
Gulvet og snurrede rundt dernede. Der opkom stor Forvirring
og Støj, thi alle Folkene skyndte sig med at tage Tøjet paa
og flygte. De rejste længere ind i Fjorden til Folkene ved
Narsarmiut. Om Aftenen hørte de Gjøen i Luften; det var
Maanens Hund, og tillige hørte de en Bjørn brumme under
Isen i Havet; det var Sobjornen!).

Da de den folgende Dag kom ud til Huset, var Husgangen
falden ind, og Tag og Brix vare sammenfaldne og spredte ud
paa Gulvet. Det var Manden i Vandskindsdragt (Nelarsik), der
havde været inde i Huset. Da de om Aflenen sad i Huset,
spurgte man Karrak, om han vilde gjøre Tornakkunster; men
han svarede, at han var bange for at gjøre det for Maanen.
Angekoken sad og lænede sig op til Væggen, men pludselig fik han
et Syn og saae Maanen sidde ovenpaa Pudlortolok i Begreb med at
støde hele Huset om med en kapotak (et Slags Spyd); men hvergang
Maanen lige skulde til at vælte Huset, raabte Jdak?), der var en
af Karrak's Tartok'er, at den ikke maatte, hvorfor den trak
Spydet tilbage igjen. Vandskindet (der hænges for Indgangen
under Tornakkunster) var sammenrullet. Angekoken sad stadig
ved Væggen og kaldte paa, sin anden Tartok: Ikilerfik*).

1) Et Monstrum i Bjørneskikkelse, saa stort, at naar det har Forpoterne
ovenpaa et højt Fjeld, staaer det endnu med Bagdelen i Vandet. Naar
det kommer ind til Fjorden, vader det kun i Vand til Haserne, og naar
det trækker Vejret, sluger det en Mængde Is og de Konebaade, som
ville flygte fra den.

?) Ibak var en Timersek og ligesaa stor som en Konebaad.

3) Ikilerfik boede paa en lille Ø udenfor Kulusuk sammen med sin Soster-
søn Kiterak. Han var saa stor, at han ikke kunde komme ind i Huset.

‚ 309

Vandskindet for Husgangen rørte sig, skjendt Lamperne vare
tændte, og hans Turtok skreg udenfor. Det oprullede Vandskind
rullede ned, Angekoken flyttede Sædet (Skindet) ned paa Gulvet,
satte sig derpaa og begyndte at slaa paa Skindlappen, han
havde i Haanden’). Det dundrede i Huset, og Sædet, hvorpaa
Angekoken sad, rystede. «Jeg har noget at bestille med en
stor Mand!» raabte Angekoken. «Jeg kan vist ikke gjøre noget
ved ham!» svarede Zkilerfik. «Nu fik jeg igjen et Syn», sagde
Angekoken, «/bak og Maanen er oppe at slaas! Nu er Jkilerfik
ogsaa snart derude! Zkilerfik tager Spydet fra " Maanen.
Ikilerfik vil vride det istykker! Maanen raaber: Skal da Vandet
aldrig falde mere? skal Sælerne ikke mere faa Unger? siden Du
vil brække mit Spyd!» Tartok’en slap Spydet, og Maanen fløj
op i Luften.

31. En Maanefortælling,
fortalt af Pitiga.

Der var engang to Mænd ved Sarsık, som altid byttede
Koner, og det kunde Maanen ikke lide. Den ene Mand gik
engang til den anden Mands Hus, og den sidste tog sin Fugle-
pil og gik over Isen til den forste Mands Hus for at sove hos
hans Kone. Da han kom ud paa Isen, hørte han en Sobjern
brumme under Isen. Han kom ind i den andens Hus; men de
slukkede ikke Lamperne, fordi de vare bange, og han gik snart
hjem efter igjen. Da han kom mellem Pudlortolok og Ingmiker-
tok, saae han to Mænd staa paa et Fjeld. Den ene bar en
Bjorneskindsdragt, den anden en Vandskindsdragt med hvide
Broderier. Den første af disse var Maanen, den anden Nelarsık.

Naar Karrak skulde ud til Zkilerfik, bleve hans Hænder bagbundne,
Benene sammenbundne og Hovedet bundet dertil. Han kunde da flyve om-
kring i Huset og ud gjennem Vinduet til Aulusuk.

7) En almindelig Angekokkunst, hvorved Aanderne tilkaldes.

310

Han gik nu ind i Huset ved Puzlortolok, hvor der boede
to gamle Koner, som Maanen og Nelarsik ikke kunde lide,
fordi de, skjøndt de havde Sorg, kiggede ud igjennem Hus-
gangen, naar Kajakerne gik ud. Manden, der var Angekok, og
kun havde eet Øje, skulde gjøre Tornakkunster. Han begyndte
at slaa paa Skindstumpen, han havde i Haanden; Vandskindet
og Trommen ; rørte sig, og det peb i hans Haar. Han
sagde, at de skulde tende Lamperne, thi det var ikke ham
selv, der gjorde Tornakkunster. Man horte nogen komme i
Gangen, og han sagde derfor, at den, der kom, skulde gaa paa
den Side af ham, hvor der ingen Tromme var. Det var Maanen,
der kom, og Angekoken sagde, at de andre skulde slaa den.
De slog den med Stovlerne, og den fløj op ovenpaa Puilortolok.

Da Folkene flygtede ud af Huset, fordi de vare bange, vilde
Maanen tage Huset med sin kapotak; men nu kom alle
Tartok’erne og sagde, at han skulde lade det vere. Angekoken
med det ene Øje kaldte paa en stor Tartok, som hed Ikderfik,
og som opholdt sig paa en Ø udenfor Kulusuk. Da Zkilerfik
vilde tage kapotak’en fra Maanen og vred den, saa den var
nærved at gaa istykker, sagde Maanen i en grædende Tone:
Skal Vandet da ikke falde mere, og skal Sælerne ikke mere
faa Unger?» Tartok’en gav nu slip paa. kapotak'en, og Maanen
fløj tilvejrs igjen.

32. De to Angekokers Besøg hos Drabsmændene,
fortall af Adlagdlak.

Der var engang to Brødre, som vare Angekoker. Naar
deres Naboer gik ud i Kajak, kom de aldrig hjem igjen. Da
de to Brødre engang rejste ind i Fjorden, hørte de nogen kalde:
«mata! mata!» og fik saa Øje paa et stort, højt Hus. Da de
kom hen i Nærheden af Huset, saae de, at der var en hel

311

Mængde Kajaker bjemme. Fem Mend kom ned for at
tage imod dem, og opfordrede dem til at stige iland og gaa op.
Paa Vejen op mod Huset, saae de en stor Klipperevne, som
var fuld af Kajaker og Kajakredskaber, nemlig Blerer, Harpuner,
Aarer т. m. Dette var de ihjelslagne Naboers Kajaker og Red-
skaber. De kom ind i Huset og saae, at næsten alle Væggene .
vare betrukne med Huden af Menneskeansigter, nogle med fuldt
Skjæg, andre kun med Haar paa Hagen. De to Angekoker
gjenkjendte i disse Ansigter deres Naboer og tillige deres Fader,
der var bleven borte i Kajak.

Den ældste af Husets Fangere havde sin Husplads længst
tilvenstre paa Brixen, dernæst den næstældste og saaledes videre,
saa at den yngste boede længst tilhøjre. Mellem den yngste
og næstyngste boede Bedstemoderen, der sad og snoede Sene-
traad. I Morkningen raabte den ældste: «Vor Bedstemoder
skulde holde Trommedands med de Fremmede!» Den yngste
sagde: «Ja, hun maa holde Trommedands!» og alle de andre
istemmede. Bedstemoderen redte sit Haar og bandt det op
i en Top. Hun lagde et Sortsideskind paa Gulvet og tog under
Brixen en hvid Tromme. Denne stak hun ind igjen og tog en
anden, som var sort, samt en pana (stor Kniv), der skulde
bruges til Trommestok. Den gamle Kone kom nu frem og
begyndte at synge. Da hun var færdig, sagde en af Mændene,
at en af de Fremmede maatte gaa frem og holde Trommedands
med hende. Den ene Angekok gik hen i den ene Ende af
Huset, medens Bedstemoderen gik hen i den anden og begyndte
at synge. Da hun var færdig med Sangen, sigtede hun med
рапа’еп paa Angekoken; denne gjorde sig lille, hun sigtede lavere
og kastede; idetsamme sprang han tilvejrs, saa at hun ramte
ham mellem Benene, og Kniven satte sig fast i Væggen.
Han bukkede sig for at tage den; men hun lob hen og tog
den. Efter igjen at have sunget, sigtede hun atter; han gjorde
sig stor; hun kastede den igjen, idet han gjorde sig lille, saa
at Kniven gik ind i Væggen over hans Hoved. Han greb den,

312

og skjøndt han aldrig havde havt fat paa en Tromme og aldrig
havde sunget, begyndte han at synge. Da han var færdig med
den første Sang, begyndte han paa en anden, som han havde
lært som Lille af sin Moder, og da han havde sluttet den,
sigtede han paa den gamle Kone, som pustede sin Hals op, saa
" at man ikke kunde se hende. Han kastede Kniven, som med et
Knald borede sig igjennem hendes Hals og satte hende fast til
Væggen. Alle Børnebørnene løb hen og flensede hende, fordi
de troede, at det var den Fremmede. Da de opdagede Fejl-
tagelsen, sagde de: «Vi have jo taget fejl, det er jo vor Bedste-
moder, vi have skaaret istykker».

Beboerne gik nu ud og toge deres Redskaber; nogle spændte
Spidserne paa deres Harpuner udenfor Husgangen. De to Ange-
koker bleve alene inde i Huset. De toge et Sortsideskind og lagde
det ovenpaa Siddepladsen. Den ældste Broder bandt Arme og Ben
paa den yngre, hvorefter denne bandt dem paa den ældre. Den
Ældre provede paa at springe tversover Husgangen hen til
Sortsideskindet, og gjorde det saa let, at Haarene paa dette ikke
kom i Uorden. Den Yngre gjorde det samme. De Andre stod
udenfor og passede paa for at dræbe dem, naar de gik ud.
Angekokerne gik ganske smaat udefter, den Ældste først, bukkede
sig ned og sprang ud, saa at de ikke bleve sete. Derefter fløj
de ned til deres Kajaker, løste Hænder og Fødder og gik i
Kajakerne. Forst nu opdagede Folkene oppe ved Huset dem
og raabte: «Der ere de jo nede!» Angekokerne kom nu hjem
og fortalte, at alle de Borteblevne vare derude.

33. Et Besøg hos Akilinek-Beboerne,
fortalt af Angitinguak.

Der boede engang fem Brødre her i Egnen. Naar de
gik ud i Kajak, hændtes det af og til, at den ene Broder

313

ikke kom hjem. Naar saaledes en af Brodrene var bleven borte,
og en anden gik ud for at lede efter ham, blev ogsaa den anden
borte. Tilsidst var der kun to tilbage, og disse to vilde efter
den Tid ikke mere gaa i Kajak. Den ældste af dem gik engang
til et Sted heromkring, hvor der ingen Folk var, og lagde sig
til at sove paa et Nes. Han var meget "ulykkelig over, at
Brødrene vare dræbte. Da han var begyndt at sove, mærkede
han, at nogen prikkede ham paa Ryggen. — Han kunde ikke
røre den ene Finger, fordi en Sene var skaaret over. — Han
vendte sig da om og saae en af sine afdøde Brødre staa bagved
sig. Han fulgte med ham ud paa Havet og kunde tilsidst ikke
mere se Landet her.

Da de havde tabt Landet afsyne, saae de et Land langt
udenfor. De roede og roede og kom om Aftenen til et Næs,
hvor de lagde sig til at sove. Her var en Slæde med Hunde.
Det var hans Broders Slæde. Naar man smed Hundene op i
Luften, kom de ikke ned igjen. Tre Hunde blev saaledes kastet
op i Luften. De satte sig derpaa paa en Slede, der stod paa
en stejl Klippe ved Havet, og kjørte bort. De kjørte og
kjørte, indtil de ikke mere kunde se Landet, som de vare rejste
fra. Naar de kom forbi Isfjelde, hørte de inde i disse ligesom
en Raslen, der ophørte, naar de havde passeret dem. Han fik
Øje paa en stor Sky; men da han kom hen til den, saae han,
at det var et Hus, der laa i Luften og havde Støtter underneden.
Dette var hans Brødres Hus. Her boede de sammen med
Akilinek-Beboerne. Da han kom ind i Huset, blev der bragt en
Sildepisker (Bardehval) ind til at spises. De spiste og spiste, men
kunde ikke blive mætte. Broderen, der havde kjort ham dertil, gik
ud for at hente en Netside, som han havde fanget, og som de
nu skulde til at spise. Akilinek-Manden udbrød: «Hvilken en
Smule, vi skulle have!» Da de havde spist, kastede de alle op.
Han rejste derefter hjem igjen og fortalte, at hans Brødre vare
ude hos Akzlinek-Beboerne.

314

34. Om Maanemanden og Erkingasek,
fortalt af Narsingertek og Adlagdlak.

Paa Maanen boer en Mand i et Низ. 1 Husgangen er et
Hul, hvorigjennem man kan se ned paa Jorden. Denne er saa
lille, saa at det seer ud som om alle Vinterpladserne ligge tæt
ved hinanden. Udenfor Huset staaer der Konebaadsstøtter, men
han har ingen Konebaad. Naar Maanen gaaer paa Fangst, trækker
den et Vandskind for Husgangen, og naar den kommer hjem
igjen, tager den Skindet fra og hænger Slæden paa Væggen.
Maanen har en Narhval til at trække Sieden, og=den har en
Hund, som er saa gammel, at den ikke har Hud paa Pande-
skailen. Som bekjendt rejse Angekokerne af og til op Ш
Maanen for at hente Born. Hunden gjoer, naar Angekokerne
nærme sig Maanen, selv om de komme bag fra. Man kan
tydelig høre denne Gjoen i de Huse, hvorfra Angekokerne ere
rejste. Naar nogen gjør Spektakler ovenpaa Maanens Hus,
bliver denne vred og gaaer ud for at kigge ned igjemnem Hullet
i Husgangen. Hvis Maanen seer en Kone, der har faaet et Barn,
som er dødt, og som altsaa har Sorg, gaa ud i det Fri for at
hente Vand eller andet, driver Maanen hende ind igjen ved at
lade det sne eller ogsaa ved at tage Sjælen fra hende. Ange-
koken maa da gjøre Rejsen til Maanen for at skaffe Konen sin
Sjæl igjen. Naar Maanen skinner paa et Fruentimmer, som
sover, bevirker den Menstruation hos hende.

En Angekok, der skulde til Maanen, kom af en Fejltagelse
til Solens Moder (Jupiter). Denne skar ham istykker, tog
Leveren ud af ham og spiste den raa. Angekoken var nærved
at dø, men rev Sjælen ud af Munden paa Solens Moder, da
hun skulde spise den, og han blev rask igjen.

Paa en stor Ø langt ude paa Søen boer en enlig Mand,
som hedder Erkingasek. Han kaster Harpun med venstre Haand,
og han fanger Mennesker paa meget lang Afstand med Blære-
pil. De kvases aldeles og dø. Han ligger i Kamp med Manden

315

i Maanen: Jajak. Naar denne gaaer ned til Jorden for at ode-
lægge Menneskenes Huse, driver Ærkingasek ham tilbage til
Maanen med sin Blerepil.

Naar Angekokerne skulle fange Tupilek'er, raabe de paa
Erkingasek, der saa fanger dem med sin Fuglepil. Angekokerne
have ham nu og da til Tartok og besøge ham undertiden.

35. Ariagsuak,

fortalt af Kutuluk.

Ariagsuak holdt Trommedands med en god Ven. Medens
Vennen lod sy nyt Tøj, fordi han vilde rejse hen til Arzagsuak,
døde den sidstnævnte. Den anden begav sig paa Rejsen med fire
Konebaade, hvoraf den ene havde en Alugsugak (Foster) som Amulet.
Da de kom til Ariagsuak’s Hus, sang de i Konebaaden, og
han, der skulde holde Trommedands, raabte: « Ardagsuak! naar
een af os deer, skulle vi saa blive ved at holde Trommedands?»
Det var ganske stille oppe ved Huset, men Stenen ovenpaa
Graven begyndte at gaa rundt. Det samme raabtes nok engang.
Stenen blev ved at lebe rundt. Folkene i Konebaaden raabte:
«A—h!» og saae Ariagsuak dale ned fra Himlen til Stenen,
som væltede fra Graven, og fra denne tog han Skulderbladet til
Tromme og Leggebenet til Trommestok. Øjnene hang ud af
Hovedet paa Rerene. Idet han steg tilvejrs, gik han rundt samme
Vej som Himlen. Konebaadene kæntrede imod ham; kun den,
der havde en Alugsugak til Amulet, rejste sig op igjen, vendte
Agterstevnen mod ham og kom hjem.

(Kutuluk har selv seet Graven, der ligger mellem Zgdloluar-

suk og Akorninarmiut.)

316

36. Musatak,
fortall af Adlagdlak.

Der var engang et Fruentimmer, der hverken havde Mand
eller Born, og som hed Musatak. En Dag, da hun var ude at
plukke Ber, saae hun en lille bitte, nyfødt Bjørn, som hun tog
hjem med sig og plejede. Den vilde ikke spise Sælkjod, der-
imod holdt den meget af Spæk. Naar der blev flenset en Sel,
og selv naar Naboerne fangede, fik Bjorneungen sin Part Spek
deraf. " Den voxede til og gik ud og ind af Huset, og Musatak
havde den meget kjer. Da den blev stor, gik den ud paa Is-
fangst, og kom da gjerne hjem med en Sal, som Musatak
flensede, og hvoraf Naboerne fik Kjød. Naar det blev Vinter,
og Folk ikke kunde gaa paa Fangst paa Grund af Sne og Is,
gik Bjørnen ud og kom som oftest hjem med Fangst, hvorved
den frelste Naboerne fra Nød.

Bjørnen blev gift med en Menneskekone, og hun blev
frugtsommelig og fødte en dejlig Bjorneunge. Moderen sad
med den i Skjødet og madede den med Spæk; men snart efter
begyndte den at gaa ud paa Fangst sammen med Faderen. En
Dag, da Bjørnen var ude med sin Son, kom de hen til nogle
Fofk, som fangede med iuartıt (lang Isharpun). Disse Folk
fangede Bjørneungen, og da de kom hjem, flensede de den og
kogte den. Bjørnen lagde sig ovenpaa Husgangen, og da
Mændene næste Morgen gik ud, slog den dem een for een
ihjel med Lallen og kastede dem tilside. Det var et stort Hus,
men Bjørnen havde snart dræbt alle Mandfolkene undtagen den
ældste. Denne bandt en lang Kniv paa Enden af en Stang og
kiggede ud af Vinduet efter Bjørnen. Da der ikke kom flere
Folk ud af Huset, gik Bjørnen brummende ind i Gangen; men
idet den skulde løfte Benet for at sætte Poten ind i Huset, stak
Manden den med Kniven under Forbenet. Idet Bjørnen trak
sig baglænds tilbage i Gangen, stak Manden den endnu tre

Gange under Benet, hvorefter den faldt om og kunde ikke mere

317

røre sig. Manden skar Bjørnen istykker; denne døde dog ikke,
men var ligesom levende endnu. Da Rygraden blev skaaret
over paa den, tabte den Bevidstheden, men kom dog snart til
sig selv igjen. Først da Halsen blev skaaret over, tabte den
fuldstændig Bevidstheden: Medens Bjørnen blev kogt, opholdt
dens Sjæl sig under Gulvet for at afkøle sig; men da den
første bed i dens Kjed, gjorde det meget ondt. Bjernens
"Sjæl opholdt sig her i tre Dage, indtil Hovedet var spist. Der-
efter gik den hjem og saae der, at dens Piejemoder havde
grædt saa meget, at-Snottet hang helt ned til Gulvet.

37. Angeltasken og Rypen,
fortalt af Pitiga.

Der var engang en Angeltaske’) og еп Rype, som havde
Menneskeskikkelse. Da Angeltasken kom ned til Stranden,
sagde den til Rypen: «Hvorfor gaaer Du med lodne Strømper
paa midt om Sommeren?» Вуреп svarede: «Hvorfor gaaer Du
med нат midt om Sommeren?» Derover blev Angeltasken
vred og spurgte, om de skulde brydes. De toge nu fat paa
hinanden og begyndte at brydes. Angeltasken slæbte Вуреп
hen til Stranden og kastede den ud i Vandet. De vedblev at
brydes i Vandet, indtil de kom ned under Vandet; her rev
Rypen Angeltasken i Brystet, saa at den døde. Rypen fløj
iland og skreg af Glæde: «kakerkaka!»

1) Anas hiemalis. (glacialis).

318

38. Renen og parpaligamik uniakagtagdlik
(Dyret med Jernhale),
fortalt af Kutuluk.

En Mand og et «Dyr med Jernhale» (parpaligamik unia-
kagtagdlik) forfulgte en ung Ren. Denne smuttede ind i en
Hule, og Manden, som kom først derhen, satte sig for Aabnin-
gen for at forhindre, at Dyret med Jernhale skulde gaa derind.
Da dette kom, sagde det til Manden, at han skulde skræve, saa
at det kunde komme forbi; men Renen sagde inde fra Hulen
til Manden: «Hvis Du bliver staaende ved Aabningen, skal jeg
nok gjøre Dig en Tjeneste». Dyret med Jernhale sagde atter
til Manden, at han skulde flytte sig; men Manden vilde ikke.
Idet Dyret med Jernhale gik bort, sagde det: «Jeg vil ønske, at
Du ikke kommer til at fange mere!» Renen kom nu ud af
Hulen og sagde til Manden: «Naar det bliver Vinter, skal Du
gaa tilfjelds og tage et Par Buxer med. Naar Du kommer i Læ
af en stor Sten, bag hvilken Sneen har samlet sig, skal Du
skrabe Sneen bort.»

Manden var en god Fanger; men efterat Dyret med Jern-
hale havde sagt, at han ikke skulde fange mere, kom han ikke
mere hjem med nogen Fangst. Om Vinteren gik Manden til-
fjelds, og da han kom i Læ af en stor Sten, hvor Sneen havde
samlet sig, gjorde han, som Rensdyret havde sagt. Medens
han skrabede, kom en hel Mængde Krækkebær frem, og af dem
levede han og hans Familie hele Aaret igjennem.

39. Om Rener, Moskusoxer, Harer og ,,Dyr med
Jernhale“,
fortalt af Angitinguak.

I gamle Dage fandtes her baade Rener, Moskusoxer, Harer
og nogle store Dyr med Jernhale (parpaligamik uniakagtagdlik).

Om disse Dyr haves folgende Fortælling:

319

Ved Kangerdluarsugsuak ved Norsit gik Folk paa Landjagt,
naar Solen begyndte at gaa opefter.

Der var engang en dyglig Mand, som en Dag, da han var
paa Rensjagt, skød en Han-Ren. Snart efter saae han en anden,
som han ogsaa skød, og endelig en tredie. Manden fik altsaa tre
Dyr paa een Dag. Den følgende Dag saae han et stort og to
smaa Dyr. Først skød han den gamle og senere Ungerne. Paa
Hjemvejen skød han igjen et stort Dyr, saa at han paa den Dag
i det hele fik fire Rener. Den næste Dag gik han igjen paa
Jagt. Han saae da et stort, sort Dyr, som var større end en
Bjørn, og som havde lange Haar paa Halsen og tilbagebøjede,
store Horn. Dette Dyr kaldes pangnek (Moskusoxe). Den fol-
gende Dag saae han et stort «Dyr med Jernhale»; han stak den
ihjel med sin Lendser. Dette Dyr gik baglænds for at skære
med Halen. Hovedet af det lagde han ind i Huset; men han
kunde slet ikke sove den Nat, thi han hørte bestandig Brummen.
De følgende Nætter havde han en Kniv mellem Øjnene for ikke
at falde i Søvn; thi ellers var han bange for, at Dyret skulde
spise ham. Den næste Dag saae han et Dyr, som var lidt
større end en Ræv, men det havde ingen Flale og var aldeles
hvidt. Fødderne vare ligesom Bjørnefødder. Han gik hen til
den bagfra og stak den med en Kniv. Han kunde indhente et
saadant Dyr (Hare) ved at løbe det op.

Rener og Moskusoxer spise Mos og Græs, og Harer
spise Græs. Disse Dyr bleve skudte med Buer, der vare
forfærdigede af Træ med Kobberem-Streng. Pilene vare af
Træ med Benspids. Til Rensjagten benyttedes Skydemure. En
saadan sees endnu i Nærheden af Norsit.

Folgende Trommesang omhandler Rener og Harer:

«Ved Kangerdluarsugsuak var der Harer og Rener, ah, ja, ja — —;
da min yngre Broder ikke kunde fange dem og var bange for
dem, løb jeg efter dem og fangede dem, ah, ja, ja, ah — —».

320

40. Nukarpiartekak,

forlalt af Sanimuinak.

En gammel Ungkarl gik aldrig ud i Kajak, hvorfor der
voxede grønt paa Kajaken. Længere inde 1 Fjorden boede en
Mand, der havde en Datter, som var meget smuk.

En Morgen stod Ungkarlen tidlig op, medens de andre i
Huset sov. Han vaskede sig i Hovedet og over hele Kroppen,
og pillede Planterne af sin Kajak, hvorefter han rejste ind til
Manden med den smukke Datter. Da han kom derind, sagde
Beboerne: «Stig iland!» og da han var kommen iland: «Kom
indenfor!» Datteren sad i den ene Ende af Huset: Han
skjevede til hende, saae at hun var meget smuk, blev
meget varm og var nær ved at dø af Forelskelse. Da Nukar-
piartekak havde taget Anorak’en af og hængt den op, saae han,
at den Skjonne smilede til ham, og han tabte derover Bevidst-
heden. Da han igjen kom til sig selv, skjævede han atter
til hende og saae, at hun stadig smilede til ham. Han
syntes rigtig godt om hende og sank sammen igjen. For hver
Gang han tabte Bevidstheden og rejste sig igjen, rykkede han
påa Sædet nærmere henimod den Skjønne. Da de andre lagde
sig til at sove, saae Nukarpiartekak, at hun gjorde istand til
ham foruden til sig selv, og ved at se det besvimede han, og hans
Hoved faldt ned paa Sædet med et Knald. Da han kom til sig
selv igjen, syntes han rigtig godt om hende; han rykkede nu
hen paa Brixen, men idet han lagde Haanden paa denne, faldt
han med Ansigtet ned mod den. De lagde sig ved Siden. af
hinanden, hvorpaa han ligesom døde, fordi hun var saa smuk.
Nukarpiartekak omfavnede hende og besvimede. Først var det
som om han sank i til Knæerne i hende, senere til Armene,
derefter til Armhulen, den højre Arm sånk ned, og endelig sank
han i lige til Hagen. Tilsidst skreg han og forsvandt helt i
hende. «Hvem mon det var, der raabte!» sagde de andre,

der vaagnede ved Raabet; men ingen svarede.

321

Da Lamperne neste Morgen bleve tændte, var Nukar-
piartekak borte, medens hans Kajak endnu laa ved Stranden.

Den Skjønne gik ud for at lade sit Vand, og med dette
fulgte Nukarpiartekak’s Ben (Skelet) ud.

41. Den gamle Ungkarl og Gobajak-Barnet,

fortall af Sanimuinak.

Der var engang en gammel Ungkarl, som aldrig gik ud i
Kajak, hvorfor denne blev overgroet med Grønt. Engang sagde
hans Stiffader til ham: «Hvad vil Du, siden Du aldrig gaaer ud
i Kajak?» Den følgende Morgen roede han indefter i Fjorden.
Han saae en Ederfugl, som han fangede, gik ind til et Næs,
skrabede Spækket af dens Skind og spiste det. Da han kom
omkring Nesset, saae han en frugtsommelig Gobajak!), der
stod og gravede i rodagtigt Sand. Hun havde Negle af Jern.
Naar hun gravede, røg det, og efter at have gravet noget i
Sandet, saae hun udefter. Da han kom nærved, tog han sin
Kniv frem, og gik hen til hende og spurgte: «Hvad skal det
vere?» «Det er noget til at faa Børn paa», svarede hun. «Hvad
seer Du efter?» «Jeg seer efter min Mand, som gik ud i Kajak
for to Dage siden og ikke er kommen hjem». Han sagde nu,
at hun skulde grave videre, og da hun gik igang igjen, stak
han hende med Kniven i Bugen, saa at hun styrtede om. Førend
hun døde, skar han Barnet ud af hendes Liv. Det var en lille
Gobajak, der havde Negle af Jern, og som han sagde, at han
skulde bruge til Medbjælper. Han bar den ned til Stranden og

!) Gobajak — tykmavet Fruentimmer. Saadanne bo efter Sigende mange
sammen. Vestgronlandernes Navn paa et saadant Væsen er: Narrajok.

xX: 21

322

stak den ind i Kajaken. Da han rejste, blev det tyk Taage, og
han kom efter nogen Tids Forløb tilbage til det samme Sted,
som han rejste fra. Han roede atter ud; men kom igjen til-
bage til det samme Sted. Han roede tredie Gang ud,
men kom tilbage igjen til det samme Sted, og da han vilde
stige iland, kunde han ikke komme op af Kajaken, men mærkede,
at der var noget, der rørte sig bag i den. Det var den lille
Gobajak, der holdt paa ham og rev ham i Ryggen, saa at han
døde, og spiste ham helt op.

42. Sieterevarsusuak og Kobaluarsusuak,
fortalt af Angitinguak.

Disse vare to Fættere, som boede paa en stor ©. Kobalu-
arsusuak boede indenfor Sieterevarsusuak. De vare begge ugifte,
og sidstnævnte, der ingen Kajak havde, vilde gjerne gifte sig
med sit Søskendebarn. Naar Kobaluarsusuak vendte tilbage fra
Fangst, havde han gjerne to Hvalrosser paa Sleb. Han
plejede da at ro forbi sin Fætters Hus, og raabte til ham, at
han skulde komme over til ham. Sieterevarsusuak gik da over
Land til Fetteren, og naar Hvalrosserne bleve parterede, plejede
han at faa den ene Side som sin Part. Saadan gik det en Tid.
Kobaluarsusuak rejste nu hen til Seterevarsusuak’s Soskende-
barn og saae, at hun var saa smuk som ingen anden. Han
sagde da til hende, at han vilde have hende til Kone. Hun
vilde ikke gifte sig; men Kobaluarsusuak blev ved at overtale
hende og sagde, at hvis hun ikke vilde have ham, saa vilde der
nok komme en Gammel og hente hende. Han tog hende hjem
med sig og gjorde hende til sin Kone. Naar Kobaluarsusuak
gik paa Fangst og kom hjem med to Hvalrosser, roede han

323

hen til sin Fætter, raabte paa ham, og denne kom hen til ham
og fik en halv Hvalros.

Da Kobaluarsusuak engang var paa Fangst, og hans Kone
var udenfor for at lade sit Vand, sprang Sveterevarsusuak til,
tog hende ved Armen og forte hende med sig hjem. Da
Kobaluarsusuak kom hjem og savnede Konen, havde Fætteren
taget hende. Han gik nu over til Szetevarsusuak og sagde, at
Konen skulde komme frem. Hun rakte ogsaa Haanden frem
for at tage hans Haand; men Szeterevarsusuak skubbede hende
tilbage. Kobaluarsusuak log nu fat paa Sreterevarsusuak, og de
begyndte at brydes. Kobdaluarsusuak faldt, men rejste sig strax
op igjen. Han blev atter trykket ned, men stod atter op og
tog igjen fat paa Szeterevarsusuak. Medens de brødes, tog
sidstnævnte sin Fætter og slog ham ind mod Husgangen, saa
at han døde. Han bar ham derefter ud, og vendte hans
Ansigt mod alle Verdens Hjørner, hvorefter Kobaluarsusuak blev
levende igjen og gik hjem uden at faa sin Kone. Naar Kobalu-
arsusuak gik paa Fangst, fik Sieterevarsusuak som sædvanlig sin
Part, og de vedbleve at være lige gode Venner i Fremtiden.

43. Manden, der spiste sit eget Barn,
forlalt af Kutuluk.

For mange Aar siden boede en Mand ved Zgdlitalik paa
Kulusuk. Da det blev Foraar efter en daarlig Vinter, i hvilken
alle Naboerne vare sultede ihjel og spiste, begyndte Manden
igjen at fange Sæler, og kom en Dag hjem med en ung Remme-
sæl. Medens Konen skar den op, gik Manden ind i Huset og
saae, at Vandet kogte. Han fik stor Lyst til at spise Menneske-
kjød igjen, og da deres lille Barn græd, tog han det og stak
det ned i Gryden med det kogende Vand. Konen kom nu ind
og saae, at Barnet var borte, hvorefter Manden tog Barnet ud

21°

324

af Gryden, lagde det tilside og kom Sælkjødet i den. Da
Kjødet var kogt, lagde Manden Barnet og Sælkjødet ved Siden
af hinanden, og da Husfællerne kom hen for at spise, sagde
han: «Hvad mon der smager bedst?» og tog derpaa selv Bar-
net og spiste det istedetfor det prægtige Sælkjød.

Da Manden fangede igjen, kom der en gammel Mand, som
var den eneste, der var bleven tilovers af dem, der boede ved
Siden af, idet alle de andre vare sultede ihjel. Han kom hen til
Huset og saae, at de havde kastet den tykke Sælhundesuppe
udenfor. Han gav sig til at spise, og gik ikke ind, forend
han havde spist det altsammen. Da han kom ind, gav
de ham et Stykke Kjod, og Manden, der havde spist Barnet,
sagde: «Mon Du ikke ogsaa bliver spist?» Da han havde spist,
lagde han sig til at sove.

Næste Morgen vilde den Gamle gjerne blive, men Manden,
der havde spist Barnet, sagde, at han skulde rejse. Da den
Gamle var stegen i Kajaken, kunde han ikke ro, fordi han havde
spist for meget. Husherren bandt derfor sin Kajak til hans og
hjalp ham over til hans Boplads; hvorefter Husherren roede til-
bage igjen. Senere hørte de, at den Gamle var død, fordi han
havde spist for meget, efter at have sultet saa længe.

44. Folkene, der kom til åt spise deres egen Broder,
fortalt af Kutuluk.

En Mand, som fangede godt, boede alene sammen med
sin Kone i et Hus. Naar han havde været ude paa Fangst,
kom han gjerne hjem med flere Sæler, hvoraf han saa plejede
at tage en op med for at lægge den ind under Vinduesbrixen,
hvor den kunde raadne. Her laa baade Sortsider og Netsider.

Engang fangede han tre Bjørne. Da han havde fanget

325

dem, gik han ud i Kajak og mødte den ene af Brødrene, som
boede længere ude ved Mundingen af Fjorden. Efter at have
harpuneret ham, slæbte han ham med hjem, tog den døde Mand
op til Huset og lagde ham mellem Sælerne, som laa til
Forraadnelse.

Da den harpunerede Mand ikke kom hjem, og Brødrene
savnede ham, rejste disse ud for at opsøge ham. Da de kom
til Huset, kogte Konen Bjørnekjød. Manden sagde: «Hvorledes
mon mit Forraad er?» Han bøjede sig ned, skar Mennesket
ор, stak Fingeren ned i Blodet og smagte paa det. Han rakte
nu Brødrene Leveren, og lagde Netsidespæk ovenpaa, medens
Konen kogte Kjodet af den døde Mand. Da Brødrene havde
spist Leveren, blev der sat Menneskekjed frem og lagt
Bjørnespæk ovenpaa. Ogsaa dette blev spist. Da Brødrene
rejste hjem, tog Manden Benene af den Afdøde, stak dem
i hans Kajak og sagde, idet han skubbede den ud i Søen:
«Dine Brødre have spist Dig, nu maa Du hævne Dig paa dem
og dræbe dem alle!» Nogen Tid efter hørte man, at alle
Brødrene vare omkomne. Det var nemlig Skelettet, som havde
spist dem. '

45. En Fortælling om Hungersnød,
fortalt af Pitiga.

Engang i gamle Dage, da det var en streng Vinter, boede
der Folk paa еп: О udenfor Umivik.

Om Vinteren blev deres Hus tilsneet, saa at de ikke kunde
gaa ud at fange, og da de ikke havde mere at spise, maatte
de dræbe og spise Kvinderne. Da de nu ogsaa vare færdige
med dem, lavede de et Hul i Taget, og den største af Mændene
krøb op derigjennem; men de andre kunde ikke komme op,
fordi de vare altfor matte. Den store Mand gik over Ш Umivik,
hvor han gik ind i Huset og hen til sin Søsters Gryde, hvor

326

han tog en Stump Spæk, som han stak i Munden. Saadan
gjorde han hele Vinteren. Naar han gik ud, samlede han noget
Tang, som han kastede ned i Huset til de andre.

Engang da den store Mands Svoger havde fanget, kom han
ind til ham og sagde: «Jeg synes at det lugter ligesom I havde
fanget?» Men da de ikke vilde give ham noget af Fangsten,
svarede de: «Hvorledes skulle vi fange? det er jo ikke Vejr til
at gaa ud og fange i!»

En Dag da den Store kom hjem til Huset, hørte han nogen
nede i Huset sige: «Det er da dejligt, at jeg har faaet noget
at spise». «Hvad er det, Du har fundet!» spurgte den store
Mand. «Det er et dejligt Menneskeøre!» svaredes der.

Om Foraaret sultede de alle ibjel, undtagen den store Mand.

46. Sanimuinak’s Fortælling om hvorledes han blev
Angekok.')

Dengang jeg var lille, lavede jeg engang en lille Slæde,
hvorfor jeg fik Prygl af min Moder af Sledeopstanderen. Jeg
besluttede mig da til at blive Angekok.

Vi boede dengang ved Umivik og havde tidligere boet ved
Norsit. Jeg gik da ud til Norsit til en Revne i Fjeldet, der
vender mod Solopgang, lagde en stor Sten over Веупеп og en
anden ovenpaa denne. Jeg begyndte nu at gnide den øverste
Sten rundt imod den underste i Retning «med Solen» og ved-
blev dermed, indtil jeg næsten var lam i Armene. Jeg hørte
da en Stemme nede fra Revnen tale til mig; men jeg forstod
ikke Ordene, stivnede af Skræk, og Indvoldene gik op i Halsen
paa mig. Da Stemmen forsvandt, gik Indvoldene ned fra Hal-
sen, men jeg havde ingen Kræfter paa Hjemvejen. Jeg spiste

1) Denne Fremstilling er meget afkortet.

327

nu ikke mere Indvolde, Hjerte eller Lever af Seler, heller ikke
arbejdede jeg med Jern.

Næste Dag gik jeg igjen ud til Revnen og malede Stenene
imod hinanden ligesom den foregaaende Dag. Jeg hørte atter
Stemmen fra Revnen; Indvolde og Hjerte kom mig op i Hal-
sen under de skrækkeligste Smerter. Den paafølgende Dag
gjentog det samme sig, men jeg hørte nu Stemmen sige: »Skal
jeg komme op?» Jeg stivnede af Rædsel men sagde: «Kom
‚ kun op!» Stenene. løftede sig og et «Havdyr, der var forsynet
med Klosaxe», kom op og saae mod Solopgang. Det var meget
større end dem, der findes i Havet!). Kort efter forsvandt
Dyret, og jeg rejste hjem. Dette blev min første Aand (tartok).
Vinteren gik tilende, og da det blev Foraar igjen, gik jeg atter
hen til samme Sted og gned Stenene; men da jeg blev træt og
ikke kande gnide længere, vedblev Stenene af sig selv at bevæge
sig rundt «med Solen». Der kom en lille Mand op af Jorden;
han saae imod Solopgang. Han var halv saa lang som et
Menneske, var iført hvid Pels og havde sorte Arme. Hans Haar
var krøllet, og i Haanden bar han et Redskab af Træ, med
hvilket han fangede Lax. Jeg tabte Bevidstheden, og da jeg
kom til mig selv igjen, var Manden borte. Han blev min anden
Aand.

Næste Aar gik jeg hen til et Sted, hvor en Bæk flød fra
en lille Indse. En lille Mand med spidst Hoved, som var.
skaldet, kom op af Elven. Han skreg ligesom et lille Barn:
«unga! unga!» Dette blev min tredie Aand.

Næste Aar gik jeg ind til Tasiusak. Jeg kastede her Sten
ud i Vandet, og der opstod derved en saa voldsom Søgang, som
ellers kun opstaaer ved Havet. - Idet Bølgerne sloge sammen,
blev Toppen af disse flad ovenpaa, og da de aabnede sig, kom
en stor Bjørn frem. Den havde en meget stor, sort Snude og

1) Sanimuinak viste, at de, der ere i Havet, ere af Størrelse som en stor
Haand (en Krabbe?).

328

svømmede ind til Land, lagde Hagen paa Land, og da den der-
efter lagde den ene Pote paa Strandbredden, gav Landet efter
for dens Vægt. Den gik op paa Land og gik rundt omkring
mig, bed mig i Lenderne og spiste mig dernæst. I Begyndel-
sen gjorde det ondt, men senere ophørte Følelsen; dog saa-
længe Hjertet ikke var spist, var jeg ved Besindelse. Da den
saa bed i Hjertet, tabte jeg Bevidstheden og var død.

Da jeg kom til Besindelse igjen, var Bjørnen borte, og jeg
laa ganske mat og fuldstændig nøgen paa samme Sted ved
Søen. Jeg gik ned mod Havet, og da jeg havde gaaet noget,
hørte jeg, at der var nogen, som kom løbende efter mig. Det
var mine Benklæder og Støvler, der kom løbende, og da de
vare komne forbi mig, faldt de ned paa Jorden, og jeg trak dem
paa. Jeg hørte atter noget løbe. Det var min Pels, og da den
var kommen forbi mig, faldt den ned, og jeg trak ogsaa den
paa. Ved at Кое ned i Elven, saae jeg tre smaa Folk, saa
lange som en Haand. Den ene havde Amaut paa, hvori der
sad et lille Barn. Baade Bjørnen og de tre smaa Folk bleve
mine Aander.

Da jeg engang stod ved Stranden ved Umivik, saae jeg
tre Kajaker komme ind, slæbende paa en Narhval. Da de kom
ind til Stranden, fløj Kajakerne tilvejrs som tre Tejster, og
Narhvalen sank som en Ovak (Torsk).

Ved Pikiutdlek fik jeg to Aander, hvoraf den ene hed Äuitek
og skreg: «unga! unga!» ligesom et nyfødt Barn. Den anden
hed Amortortok og skreg: «amo! amo!» Det var to Tarajuat-
Jak'er (tarajuadat 9: Skygger). Amortortok er sydfra og taler
det samme Sprog som Kavdlunak'erne. Ogsaa ved Tastusak
traf jeg en Aand med spidst Hoved og uden Haar. !)

1) I Hanserak's Dagbog nævnes, at Sanimuinak’s Hovedaand er: arrussak,
der er en i Havet levende ataussak (?), som er saa stor som et Menneske.
Hans anden Aand er amok, der opholder sig i en hensmuldrende Sten,
og hans tredie Aand ungortortok, der gøer som en Ræv, opholder sig i
en udtørret Sø og er saa stor som en Haand (en Frø?).

329

Jeg har engang seet Tornarsuk. Han sad foroverbojet
med Ryggen mod mig, holdende med begge Hænder paa sine
Skamdele. Jeg sprang op påa Ryggen af ham og tabte dernæst
Bevidstheden. Da jeg kom til mig selv igjen, laa jeg paa en
stor Sten.

471). Asiak.

Astak boer i Himlen. Naar Vejret stadig er uden Nedslag,
rejse Angekokerne til ham for at bede ham, om det maa blive
Regnvejr. Naar Angekoken kommer til ham og kiger ind i
hans Hus, sidder hans Kone paa Brixen, og til hende siger
Angekoken: «Da det er altfor længe siden, at det har regnet,
kommer jeg til Aszak for at bede ham om at lade sit Vand».
Konen siger det til Asiak, der sidder tildækket paa det Indre
af Brixen. - Naar hun ryster den Bjørneskinds Stump, han har
siddet paa, og det stænker fra den, regner det.

Asiak og hans Kone nedfire deroppe fra en Kajak-Halvpels,
i hvilken de lægge en Vante, forat denne af Menneskenes Spæk-
poser skal fylde Halvpelsen. Derefter hejse de den op igjen
fyldt med Spæk og alle Slags Madvarer, og af disse Sager leve de.

43. Trommesang af Pitiga.

Pitiga, der er 28 Aar gammel, har tre Gange tidligere værel
gift, men hver Gang kun for en kort Tid, nemlig ei Par Maaneder.
De to Koner skilte han sig ved, fordi de ikke hotdt hans Slovler

1) Saavel i Ethnologien som i Rink's Bemærkninger er Nr. 47 nævnt som
en Trommesang. Denne er imidlertid udeladt, og det ledige Nummer
udfyldt med ovenstaaende Sagn, der er udtaget af Hanserak's Dagbog,
hvor det er fortalt i en noget bredere Form.

330 ©

i Orden. Den tredie skulde rejse Nord paa med sin Familie, hvilket
han ikke vilde. En Dag saae han Maratuk’s (den meget omtalte
Morders) Kone udenfor Huset. Efter Opfordring af hendes Svoger log
Pitiga hende med Magt og gjorde hende til sin Kone, hvorfor Maratuk
udfordrede ham til Trommedands. Efter Pitiga’s Sigende har Maratuk
stjaalet en Sel fra ham. Pitiga sang:

«Jeg blev forskrækket, da jeg hørte, at Du vilde holde Tromme-
dands med mig! ah! ja! ja! ja! etc.

«Du gjør Nar af mig, fordi Du synes, at jeg er altfor udygtig!
Bal ial ja Al "el.

«Du vilde holde Trommedands med mig, fordi jeg er alene, og
Du synes, jeg er udygtig! ka! na! ja! ja! etc.

«Aa! hvor Du dog er glemsom! det er rigtig slemt, at være
saa glemsom! ha! va! ja! ja! etc.

«Kan Du huske dengang', Du ikke kunde bo hos andre, og vi
tog Dig ind hos os; og nu vil Du holde Trommedands
med mig! pu! ja! ja! ja! etc.

«Hvorfor vare vi saa dumme, at tage Dig ind og give Dig Plads
hos os! sa! va! ja! ja! etc.

«Du har ikke gjort andet end Ulykker, taget Plads op, spist fra
os og stjaalet fra os.»

49. Igsiavik’s Trommesang.

Igsiavik have vi anslaaet til at vere 22 Aar gammel. Han var
forste Gang gift med en Kone fra Norajik, der var et Par Aar eldre
end ham, Søster til Zkasakitek ved Umivik. Hun døde, efter at han
var bleven skilt fra hende. Derefler blev han gift med en ældre
Kone fra Sermilik. Ogsaa hende blev han skill fra, fordi Ingmalu-
kutuk ikke vilde af med hende. Igsiavik gred ved Skilsmissen. Hun
blev senere gift med Bekelak ved Sermilik. Ifjor Vinter blev Igsiavik
gift med Agø's Dalter, men efter højst et halvt Aars Ægleskab løb
hun fra ham, da de loge paa Angmagsetfangst. Hun blev derefler
gift med Ipatikajik fra Ingmikertok. Da de vare paa Angmagsælfangst,

331

røvede Igsiavik Misuarnianga's Kone, Jatuak. Delle er allsaa hans ~
fjerde Kone. Hun er hejst.18 Aar gammel og Datter af vor Nabo
Kutuluk. Misuarnianga fra Ingmikertok, c. 20 Aar gammel, fik oven-
nævnte Jatuak som sin Kone Nr. 2. Hun blev kjed af ham, og
tillod ham ikke, at han rørte ved hende; men han vilde alligevel
gjerne have beholdt hende, da Igsiavik tog hende. Han udfordrede
derfor Igsiavik til Trommedands. De have allerede nu gjentagne
Gange «sungel hinanden paa». Misuarnianga blev dernæst gift med
Aguluk (c. 17 Aar), som han stak med en Kniv i Laaret, hvorefter
hun blev ham berøvet af Igsiavik’s Broder. Ogsaa hun trak sig Ш-
bage, naar Misuarnianga vilde røre ved hende. Da Husfaderen Perkitig-
sak, der var hans Onkel, havde iretlesat ham, rejste han til sin Onkel
Kianak ved Norsit. Efterat have været ugifl el halvt Aar, giftede han
sig med Utukulok (22 Aar gammel), thi hun var nu ledig efter 7
tidligere Ægleskaber, Detle var dog kun af kort Varighed; thi hendes
Mand Nr. 6, Nakordok ved Kangarsik, som hun foretrak fremfor alle
de andre, tog hende tilbage igjen.

Efler at have været gift fire Gange, kan Misuarnianga nu ikke
mere faa nogen Kone paa Grund af Mangel paa Fruenlimmer i
Distriktet. 1)

Ipatikajik (25 Aar gammel) fra Ingmikertok har været gift med
Misuarnianga's Moder; men da hun døde, log han som omtalt Agø's
Datter, Igsiavik's lredie Kone, tilegle. Man har fortalt, al Zgsiavik vil
holde Trommedands med Ipatikajik; derfor er Misuarnianga kommet
hertil for at holde Trommedands istedenfor Stiffaderen, som ikke
kan synge; dog vistnok nærmest, fordi hans eget Stof til nye
Trommesange mod Igsiavik er forbrugt. I Sangen fremkom han med
den Beskyldning mod Igsiavik, at denne vilde have slaael Akenatsiak
ved Sermilik ibjel. Igsiavik svarede herpaa i folgende Sang, der vist
varede en Time, men hvoraf alle «ah — ia — ia —» er udeladt:

«Du holder meget af ham, og Du holder sammen med ham.
Naar Du synger, maa Du tage ham om Halsen, se paa
ham og vere god imod ham.«

Igsiavik satte en Pind paa Hojkant i Modstanderens Mund.

1) Senere er Misuarnianga atter bleven gift med sin Kone Nr. 3, som
Isangalik (Igsiavik's Broder) er gaaet Бот! fra, fordi hun spiste formeget
fra ham.

332

«Jeg kan ikke gjøre ved, at min Modstander hverken kan synge
eller kan faa sin Stemme ud.»

Han satte en Træklods ind i Munden paa Modstanderen
og lod, som om han syede Munden til.

«Hvad skal vi gjøre ved min Modstander? Han kan hverken sige
noget eller faa sin Stemme ud. Siden man ikke kan høre
ham, var det maaske bedst, at jeg strammede Munden

" ud paa ham og prøvede paa at gjøre den større.»

Han strammede Modstanderens Mund ud til Siderne med
Fingrene, og stoppede ham Spæk i Munden helt ned til Halsen,
hvorefter det faststoppedes med en Træpind.

«Min Modstander har meget at sige paa mig. Han siger, at
jeg vilde have gjort noget ved Akenatsiak og vilde have
dræbt ham. Da vi kom fra Siurarmiut til Amitsuarsik
Syd fra, var det Dig, der begyndte at holde Trommedands
med Akenatsiak.»

Igsiavik lagde en Kobberem i Munden paa Modstanderen
og bandt den op under Loftsbjælken.

«Jeg veed ikke noget af, at jeg vilde have gjort noget ved Akenat-
siak, og vilde have dræbt ham, og jeg veed ikke, hvorfor
jeg skulde have gjort det.»

«Det maa vel være, fordi vi vare to om hans!) Kone, at han
beskylder mig derfor.»

»Naar han synger paa mig igjen, skal jeg ogsaa synge paa
ham igjen.»

Hvergang Igsiavik mellem Versene haanede Misuarnianga
ved alle Slags Narrestreger, tilkjendegav denne sin Ligegyldig-
hed for denne Haan, ved at sige til Tilskuerne, at de skulde
raabe og more sig over ham.

1) Ipatikajik’s.

538.

Igsiavik vil nu lave еп пу Sang, «der vil blive meget
morsom, og hvori jeg skal binde min Modstander til Stolpen».

50. To gamle Trommesange,
af Nakitilik.

1) Sang om Kunuk.

«Ja—ta—a—a . . . aliagelerpik imarsivarnek aja—ia—a ...
alianarsila kunugdlikangna sardlilagingnartek agidlåtigsanik
ipigdlatigsanek nerielerugta sordliligingnarpik tatakakinga
uejarevakinga.»

«Naar vi ikke synge, kjede vi os aja—ia—a . . . Kunuk, som alltid
synger, tænker jeg kommer for at holde Trommedands. Mon
han er kommet omkring Næsset, han, som altid synger.»

2) Urartek's Sang.

« Ué—ja—ja—aa—a—a—a — — seveki ineseramagna sevekt
isimalierama sevekt u@d—ja—ja...

asevestkingmat pisarnuk sevekigekigako ingirijunga uä-—ja-—-ja ...

«usornak anerselerejata ınevet takisamingnikmakke nunaning
ud—ja—ja...

«anersardlaka kigdlivigsivit kavane takisaka nigevesakangitit
nalinginak kangulegsevartut ingmatä anersatariaka ud—
ja—ja...ud—ja—ja...»

«Ua—ja—ja...Min Levetid er ikke lang. Da jeg tænkte derpaa, var
den ikke lang. Jeg synger, fordi min Fangelid ikke varer
lenge ved, Jeg beundrer de Mennesker, som forlælle om det
Land, som de have seet. Jeg forleller om Kigdlivigsivit, som
jeg har seet der Nord paa, hvor man ikke kunde stige Папа,
hvor man vilde, fordi Klipperne vare saa bratte som en Isfod.
ua—ja—ja .. .»

334

51. To Tryllesange,
af Nukitilik.

1) «Kajak agerpok agdlaligsevak anagorgona anatigtisisok.»

Denne synges, naar en Dreng første Gang faaer Kajak. Betyd-
ningen er: «Der kommer en Kajak, som har noget med; del skal
være En, som skal frelse!»

2) «Ja—ia—a—a— apangivara narnetigivara
«ta—ta—a—a ajorunardlugo makisatelerdlogo.»

Denne synges over Syge, og indeholder Ønsket om, at «den
store Kajak maa komme og helbrede den syge Kone».

52. En Trylleformular.

«I—a, i—a, kuta, kuta, sernekuta, sernekuta ;
wi—a, i—a, kuta, kuta, ertepikakuta ;

«i—a, i—a, kuta, kuta, ertepikakuta, i—a, i—a.n

Denne Formular har Uitinak lært af en Mand, som nu ег død.
Han fremsiger den i en dæmpet, mystisk Tone. Han har brugt den
een Gang, da han var syg og havde været syg i li Dage, og var
nærved at de. Fire Dage efter blev han rask. Belydningen af
Ordene kjendes ikke. For ikke at labe sin Kraft maa han kun bruge
den, naar han er i Fare. Jeg maalle betale for at here den, thi
ellers mistede den sin Kraft.

Bemærkninger til G. Holms Samling af Sagn og

Fortællinger fra Angmagsalik
af H. Rink.

(Е. S. betyder «Eskimoiske Eventyr og Sagn», udgivne 1866, og E. S. Spl.
«Supplement» til samme, udgivet 1871.)

Den foreliggende Samling er jo forholdsvis rig og har sin
Verdi iser derved, at den maa betragtes som absolut original
og representerende det yderste eskimoiske Østens Sagnverden.

Naar, som man ter haabe, Sagnsamlinger fra andre eski-
moiske Lande engang ville blive tilvejebragte, vil den foreliggende
faa forøget Værdi, og det vil da kunne hændes, at hvad der nu
synes ringe og meningsløst, kan blive af Interesse med Hen-
syn til Slutningen om Stammernes Slægtskab. Samlingen vil
saaledes være et Kildeskrift i kulturhistorisk Henseende, hvad
Eskimoernes Fortid angaaer.

Grønlandske Sagn ere beregnede paa mundtligt Foredrag
og paa en Tilhorerkreds, der føler sig ganske hjemme i de
Tilstande og det Liv, som skildres i dem. Med andre Ord,
de bør, hvis de skulle bedømmes ret, høres paa grønlandsk og
i Grønland, og Tilhøreren bør kunne sætte sig ind i den grøn-
landske Tankegang. Ved Nedskrivningen og endmere ved Over-
sættelsen tabe disse Aandsfrembringelser mere eller mindre af,
hvad der skulde udgjøre deres digteriske Indhold. Det Op-
løftende, som kan ligge i de Forestillinger, Fortælleren kan
vække om Naturforholdene og Menneskenes Kamp med disse,
gaaer tildels tabt; det Nedtrykkende, som ligger i Tanken om
de Farer, der omringe Mennesket overalt i disse øde Egne,

336

bliver tilbage, og Manglen paa rigtig Forstaaelse kan ogsaa for-
øge Skildringens frastødende, uhyggelige Prag.

Hvad der i saa Henseende gjør i alt Fald mange af de
vestlandske Sagn mere tiltalende ogsaa for ikke Grønlændere,
er, om just ikke udeladt, saa dog tilbagetrængt i disse øst-
landske. Hertil hører, hvad der handler om det svage og for-
agtede Barns Udvikling til Storhed, de Forskudtes og Svages
Beskyttelse ved højere Magter, Kajakmandens Mod og store
Bedrifter, Kvindens Huslighed og kloge Sparsommelighed о. $. v.,
kort sagt, de samme Hovedtræk af Menneskenaturen, de
samme Lidenskaber og Tilstande aabenbare sig her som andet-
steds, kun i en ånden, for os meget fremmed og kun sjeldent
rigtig forstaaet Skikkelse. Vistnok spores disse forsonende og
man tør vel sige opløftende Træk ogsaa i de østlandske Sagn,
men det er dog øjensynligt, at Fremstillingen gaaer ud paa at
fremhæve det, som fremkalder dels Skræk, dels Afsky. Deraf
kommer det glædeløse, uhyggelige Præg, som disse Skildringer
i en overvejende Grad maa faa for os, og som maaske nok kan
bidrage til at forøge den ugunstige Forestilling, man er tilbøjelig
til at danne sig om de saakaldte «vilde» Eskimoer. Men i
Virkeligheden kan denne Forskjel kun hidrøre derfra, at den
rigtige Fortællerkonst kun øves af visse særligt begavede Per-
soner, og at der i saa Henseende havdes et større Udvalg til
den vestlandske Samling. Hvad Traditionernes Ægthed og deres
formodede historiske Værd angaaer, taler Rimeligheden jo endog >
for at give de østlandske Sagn Fortrinet.

Med Hensyn til de eskimoiske Sagnfortællingers Sammen-
sætning i Almindelighed er at bemærke, at de, foruden at være
helt gjennemtrængte af de Indfødtes Forestillinger om det Over-
naturlige, bestaa af visse Sagnelementer, nemlig mere bestemte
Forestillinger, Navne, Optrin i Begivenhederne, Skikke, Karak-
terer, Sædvaner о. $. v., som forekomme forskjelligt fordelte,
mere eller mindre gjentagne i forskjellige Sagn. Undertiden er
endog en Række af Begivenheder eller Sagnelementer taget ud

337

af det ene og indførte i det andet Sagn. Dog er Forskjellen
mellem hine Forestillinger og Sagnelementerne ikke skarp. Naar
der derfor siges om to Sagn, at de intet have tilfælles, nemlig
ingen Elementer tilfælles, menes derved dog kun, at Lighederne
i alt Fald kun ere af en mere almindelig Art.

Det nærmere vil erfares af Bemærkningerne til hvert enkelt
Sagn paa den efterfølgende Liste. Det vil sees, at af de 52
Numre, maa 12 eller 14 ansees for identiske med Sagn fra andre
eskimoiske Egne, navnlig Grønlands Vestkyst, medens et lig-
nende Antal blot har Elementer tilfælles med disse, og endelig
maa 16 betragtes som mere eller mindre særegne for Angmag-
salik, om end holdende sig indenfor den samme oprindelige
Forestillingskreds som de eskimoiske Sagn i Almindelighed.
Endelig give 3 Numre under en mere beskrivende Form en
Fremstilling af visse vigtigere Forestillinger, saasom Himmel-
legemerne, navnlig Maanen, visse fra Angmagsalik forsvundne
eller fabelagtige Dyr, samt endelig Uddannelsen til Angekok.
Resten af Numrene indeholder 3 Nidviser, 2 almindelige Sange,
2 Tryllesange og 1 Trylleformular. De sidsnævnte 4 Sange
ere gjengivne i det grønlandske Sprog; Trylleformularen i Ord,
hvis Betydning ikke mere kjendes.

Blandt de vestlandske Sagn, som saaledes ere gjenfundne
paa Østkysten, have enkelte derved først nu faaet den rette
Værdi for mig, da jeg tidligere ikke vidste, hvorvidt de vare al-
mindelige eller blot lokale.

I enkelte østlandske Sagn troer jeg at have bemærket
Elementer, som jeg ikke har i Samlingen fra Vestkysten,
men spores i det lidet, som hidtil haves fra Labrador og
Baffins-Land.

Det vil være interessant at lægge Mærke til, om de 16
Sagn, som hidtil bære Præg af at være ejendommelige for Øst-
grønland, maaske senere tildels turde dukke op ogsaa paa
andre, helt fjerne Steder.

At de tilsidst anførte Numre, der ere at betragte som |

X 22

338

Sjeldenheder, have stor kulturhistorisk Verdi for den eskimoiske
Folkestammes Vedkommende, tor neppe betvivles.

Fra det eskimoiske yderste Vesten savne vi saa godt som
ganske Bidrag til Sammenligning, men der er de bedste Ud-
sigter til, at de snart ville erholdes. Netop under disse Om-
stændigheder vil det være af Vigtighed, at være udrustet med
en tilsvarende Underretning fra det yderste Østen af de eskimoiske
Lande, og Samlingen kan derfor siges at være tilvejebragt fra
dansk Side netop i rette Tid.

1. Kamikinak.

Hvad Hovedhandlingen angaaer, stemmer dette nærmest
med Jnousarsuk, E.S. Spl. 37, nemlig at en Dreng begiver sig i
Kajak tværs over Havet til Kæmpernes Land i Akilinek, og der
selv bliver til en Kæmpe. Om Jnousarsuk fortælles, hvorledes
han blev dreven dertil ved Plejefaderens Mishandlinger, om
Kamikinak antydes kun en fornærmende Ytring af Moderen
som Aarsag dertil. |

2. Imerasugsuk.

Dette stemmer i alt Væsentligt med Jg¢marasugsuk, E.S. 3,
som er grundet paa 4 Gjengivelser, hvoraf een fra Labrador.
Den labradorske er dog meget afvigende og kommer heller ikke
den ostgronlandske nærmere. Sagnet er ogsaa bekjendt fra
Baffins-Land, men derfra haves der ingen Gjengivelse af det.

3. Kaluluk.

Hertil findes der, saavidt mindes, intet tilsvarende. Af
Elementerne i samme ligeledes kun meget lidt, deriblandt
Tryllemidlet ved Spanden med Drikkevand, der forekommer i
«Malaise», E.S. 23, men rigtignok ogsaa fra Østkysten, nemlig
i en af Rosing meddelt Gjengivelse under Navnet «Maledok».

4. Kunuk.
Vi gjenfinde heri «Kunuk den Foreldrelose», Е. S. 14,
betydelig afkortet og vistnok med nogle Forandringer, men saa

339

tillige med paafaldende -Overensstemmelse i visse Enkeltheder,
deriblandt selve Navnene Ungilagtaki og Kunuk. Det er heller
ikke godt at vide, om den vestgronlandske Fortælling ikke er
forlenget ved Tilleg af Elementer fra andre Sagn.

5. Uiartek.

Uiartek betyder: «den, der gaaer udenom (et Nes)». Man
kunde antage, at Sagnet var beslægtet med det om Jviangersouk,
E. S. Spl. 33, der rejste omkring Sydspidsen af Landet langs
Østkysten og tilbage til Vestkysten ad et Sund, der gik tværs
igjennem Landet ved Jakobshavn, og efter hvem en Ø ved
Godthaab skal være kaldet Uiarniak. Men denne Fortælling
skyldes vist en nyere Paavirkning. «Uvartek» synes at vere
særegen for Østkysten.

6. Urartek og Kasagsik.
Navnet Kasagstk svarer jo sikkert til Kagsagsuk, EK. 5. 1,
og hvad der fortælles om denne, ligner Sagnet om Kagsuk, E. S. 88.
Mærkeligt er det, at det egentlige Sagn om Kagsagsuk, som
er det mest almindelige i hele den tidligere Samling, ganske

savnes i denne fra Østgrønland.

| 7. Моей.

Hertil haves der intet tilsvarende blandt Sagnene andetsteds
fra. Men det er sammensat af Elementer, der for en stor Del
forekomme ganske spredte i forskjellige af disse, saasom især
den gamle Mands Hævn for Tilsidesættelse, Sammenslutning
med Indlandsboerne, at strides om et Hvaldyr ved at hale fra
begge Sider (Akigsiak Е. 5. 5), Drenge, som havde en medfødt
Magt over Sødyrene («Den Ufrugtbare» E. S. 19), og særligt til
at fange flere i det samme Kast (Nerngajorak E. S. 6). Noget
om de for Mændene farlige Kvinder forekommer der ogsaa.

8. Den Blinde, som fik sit Syn igjen.
Dette svarer til E. S. 2, med nogle Tilsætninger. Det
trykte er efter 8 Opskrifter, hvoraf to fra Labrador. Denne

99%
~*

340

ostgronlandske Gjengivelse har ingen. særlig Lighed med de
labradorske. Det er ogsaa opgivet mig af Dr. Boas som kjendt
i Baffins-Land. Tils&tningen indeholder et ejendommeligt
Element, som ogsaa kjendes andetsteds fra, nemlig det om
fabelagtige Væsener, der manglede Anus-Aabningen.

9. Arfersiartok.

Dette har nogen Lighed med «Moder og Søn som Kivigtut»,
E. S. Spl. 60, om end ganske afkortet og med mange Forandrin-
ger i Enkelthederne. Blandt de tilsvarende Elementer er især
det betegnende om Dukkerne, som blive levende.

10. Solen og Maanen.
Dette svarer ganske til det almindelige, som gaaer lige til
Berings-Strædet.
ir Ве Coser andere,

I Hovedsagen er dette en Gjengivelse af E. S. 59 og
E. S. Spl. 42, et meget udbredt Sagn med folgende Hoved-
elementer: Flere Mænd (Brødre) forsvinde i en Fjord, den Til-

bageblevne vil opsøge dem — Mordernes Hus — Flugt ved at
knække Aaren — Morderen, som kunde forvandle sig til en
Fugl — han blev skudt af en dertil oplært Dreng. Af disse

Elementer er det første bleven til kun een Bortebleven. For-
tryllede Pile synes paa Østkysten at skulle laves af Bedste-
moderens Kjødvender, medens der paa Vestkysten tales om en
nfrugtbar Kones Tørrehæk som det tjenligste Materiale.

12. Matakatak.

At et Barn røvedes af Indlandsboer, omtales ogsaa i andre
Sagn (Е. S. 47, E.S. Spl. 61), men dette synes mig ejendomme-
ligt for Østkysten. Særlig interessant synes det mig, at der
tales om Sælhundegarn af Barder.

341

13. Роша.

Har, saavidt mindes, neppe noget tilsvarende.

14. To Sostre, som legede Huslege.

Stemmer godt baade med det vestgronlandsk og det
labradorske, lige godt med begge.-

-

15. De to Drenge, som kunde opholde sig under
Vandet.

Nærmest har dette Lighed med «Katerparsuk», E. S. 10,
fra Vestkysten og med et Sagn fra Ladrador, E. S. 120. I det
første beroede Kunsten, at kunne gaa under Vandet, paa et
Tryllemiddel, nemlig ved at antage Skikkelse af visse Dyr, i
dette Tilfælde af en Hvalros. Denne Kunst betegnes ved
«püllk», Ejer af Pose, Ham eller Forklædning. Det labradorske
derimod handler om en Dreng, der af Moderen opdroges til at
kunne opholde sig under Vandet, og dette kommer vel det ost-
grønlandske nærmest.

16. Maanens Barn.

Kun Elementerne af dette ere bekjendte, i sin Helhed maa
det vel betragtes som fremmed.

17. De Gamles Hevn over deres Sonner.

Svarer ganske til «Uvikiak», Е. 5. 53. Af Elementerne er
Tildækningen af Baaden eller Kajakerne med Blade eller Gres
(vestgronlandsk) merkelig.

18. Inurudsiak.
Begyndelsen er som E. S. 48: «Hunden», men Resten er
helt forskjellig.
19. -Plejebornene.

Svarer til E.S. 30 og E.S. Spl. 109, om Barne-Uhyret, der
aad sine Husfeller.

342

20. Oprindelsen til Kavdlunak’er, Timersek’er og
Erkilik'er.

Svarer ganske til E. S. 17 og E. S. Spl. pag. 150, om
Kvindens og Hundens Afkom. Det er ogsaa bekjendt paa
Baffins-Land, og maa altsaa være kommet derfra eller endnu
fjernere fra til Vest- og Østgrønland. Det fortælles overalt ens,
med mærkelige Enkeltheder. Her opstaaer da Sporgsmaalet,
hvilke have da de Europzere været, paa hvilke Sagnet er grun-
det? Det vil være interessant at vide, hvor langt det kan for-
folges mod Vest.

21. Hunden, der røvede Piger.

Denne Fortælling om Hunden, som røvede Pigerne, er,
saavidt mindes, ikke bekjendt andetsteds fra.

22. Navayıjak.

Denne Fortælling om et Menneske, der som Sjæl vandrede
gjennem forskjellige Sødyr og endte med at blive fanget og
født paany som Menneske, er velbekjendt paa Vestkysten (E. S. 145
Avigiatsiak) ligesom og paa Baffins-Land.

23. Pigen, som gik over Indlandsisen til Vestkysten.

Der haves en Fortælling (Е. 5. 41) om en Pige, som kom
fra Østkysten til Vestkysten, men den staaer sikkert ikke i nogen
Forbindelse med denne.

24. Konen, som havde mistet Bevidstheden.

Den beskrevne Tilstand staaer imellem Angekokens Aande-
flugt og almindelige Sjæles Bortvandring fra Legemet. Noget
lignende, men ikke det samme haves i E. S. Spl. 45.

25. De to Kajaker, som bleve hjulpne ved Trylleord.

Flere Elementer heraf ere bekjendte.

343

26. En Fortælling om en stor Orm.

Indeholder ligeledes bekjendte Elementer, men er forevrigt ny.

27. Den forfulgte Angekok,
28. Karrak og
29. En Tupilek-Fortælling.

Alle ligesom Nr. 26.

30. En sandferdig Fortelling fra Angmagsalik om
Maanen og
31. En Maanefortelling.

Der er i disse nok Ligheder med de bekjendte Sagn om
Samkvem mellem Menneskene og Maanen, men. i Hovedsagen
ere de dog meget afvigende. Saavidt mindes, findes der i de
vestlandske Sagn intet om Konebytten.

32. De to Angekokers Besøg hos Drabsmendene.

Om Mænds Bortebliven se ovenfor Nr. 11; om det Trek,
at Morderne ved en Fejltagelse flense deres egen Slegtning, se
Е. 5. 22 pag. 103.

33. Et Besøg hos Akilinek-Beboerne.

Maa vel betragtes som hidtil ubekjendt.

34. Maanemanden og Erkingasek.

Hvad der her fortælles om Manden paa Maanen og. hans
Hus, svarer godt til de vestlandske Forestillinger. Ligesaa Ange-
kokernes Rejse dertil. De vestlandske Angekoker havde ogsaa
deres Erkungasok ; Forestillingerne om ham ere afvigende, men
ogsaa paa Vestkysten variable. I det Hele svarer vel dette
Stykke til de vestlandske Sagn.

35. Ariagsuak.

Svarer ganske til « Ariagsuak», Е. $. Spl. 51.

344

36. Musatak.
Übekjendt.

37. Angeltasken og Rypen.

Dette minder om Fabler eller Samtaler mellem Dyr, som
fortælles eller vel rettere synges paa Baffins-Land, men hvorom
kun lidet er hørt fra Vestgrønland.

38. Renen og «parpaligamik uniakagtagdlik» (Dyret med
Jernhale) og
39. Om Rener, Moskusoxer, Harer og «Dyr med
| Jernhale».

Ubekjendt.

h

10. Nukarpiartekak.

Af lignende Fortællinger haves forskjellige.

41. Den gamle Ungkarl og Gobajak-Barnet,
42. Sreterevarsusuak og Kohaluarsusuak,
43. Manden, der spiste sit eget Barn,
44. Folkene, der kom til at spise deres egen Broder og
45. En Fortælling om Hungersnød.

Til disse Sagn mindes jeg for Øjeblikket ikke at have
truffet noget tilsvarende. Dog er det muligt, at sligt endnu
kunde findes blandt de ikke faa Opskrifter, jeg modtog, men
som vare saa fragmentariske og uforstaaelige, at jeg ikke kunde
optage dem i den trykte Samling.

я

46. Sanimuinak's Fortælling ош, hvorledes han blev
Angekok.

Paa det Thema, som her er behandlet, haves der forskjellige
Variationer i den trykte Samling. Den her meddelte, der
er af ganske lignende Hovedindhold som hine, maa betragtes
som et meget værdifuldt Bidrag.

345

47—52. Trommesange og Trylleformularer.

Naar Sagnene ere beregnede paa at høres foredragne af
selve Fortellerne, og derimod i høj Grad tabe ved Nedskrivning,
endsige Oversættelse, gjælder dette selvfølgelig endnu mere om
Sangene. Der tales i dem med afbrudte Sætninger og afbrudte
Ord. De ere jo beregnede paa Tilhørere, som blot behøve
Hentydninger for at forstaa Meningen. Dette gjælder baade om
Nidviserne og de almindelige Sange. Naar man betænker dette,
vil man finde, at der blandt almindelige Sange-i den trykte
Sagnsamling (E. S. pag. 348—50 og E. S. Spl. pag. 138—149)
findes nogle, som tydeligt nok røbe digterisk Sands gjennem
de korte Udbrud om Naturen, om Jagtlivet og Kajakmandens
Gjerning о. s. у. Nidviserne prise de gamle Skikke, revse
Uduelighed, Sløvhed og uordentligt Levnet. De her foreliggende
Prøver ere for faa til at bedømme om Sangene fra Angmagsalik
have noget Ejendommeligt fremfor hine, af hvilke nogle rigtig-
nok ogsaa hidrøre fra Østlændinge, men af den sydlige Afdeling
og saadanne som besøgte Vestkysten. I ethvert Tilfælde ere
disse Trommesange fra Angmagsalik, tilligemed Trylleformu-
larerne, paa Grund af deres Ægthed og de sidstnævntes Sjelden-
hed et værdifuldt Bidrag.

Juli 1887.

ae a ыы

1851 im 2 2 Ei Be, oe 2292 = A I

saasiz abas2 keinsgib pds. dog tpilsbe? aoe boon
bien 20 чтят m6 ‚suis mo æg ,

ser la aimez sb зай seb 2 2 0
Danses val off a isilt ие £a OR

BERN 81301 ‘sdtird is ‚sa u igtomibebasia

Br _ yailobte. 3% ALTE dab Is й
~ an Abit 375 и

= Ro 11.
паг зил

VI.
Liste
den ethnografiske Samling
Angmagsalik.
1885.

“en

+ eee
Tet,

CARS BR, in BE ana OS mme RG
ee 1 METEO

Ш
= ER «ÆRE je | = Cin We
El meet La SÆT rn are Pan
- г 4 ws = - р i ar у в и
en Sa FAR bag 4390 - à
, À | i Le | . 14 i о 1e |
Кл т - Pe AR PUR) os
rs 4 : i | 2 wi
а NE ENE a
4 À BOL Ape ot \ i

À

en

ilsegsugar
| ER

Som bekjendt hjembragte Graah i 1831 en mindre ethnografisk
Samling fra Østkysten af Grønland. Denne har efterhaanden
modtaget nogen Tilvext fra Europæerne paa den sydligste Del
af Vestkysten, der have tiltusket sig Gjenstande af de Qst-
lendinge, der kom til Handelsstederne for at forsyne sig med
Tobak, Ammunition, Jernkram m. m. I 1881 tiltuskede jeg mig
paa denne Maade en Del Gjenstande; men disse, saavel som de
øvrige ovennævnte, hidrerte fra Beboerne paa den sydligste Del
af Ostkysten, som jo allerede vare en Del paavirkede af Nabo-
skabet med Handelsstedet. Da den ostgronlandske Expedition
kom til Angmagsalik-Egnen, vare dennes Beboere derimod
endnu ikke komne i Forbindelse med Handelsstederne og vare
kun i Besiddelse af meget faa europæiske Gjenstande, som
de dels paa Rejser havde tiltusket sig hos de sydligere boende
Ostlændinge, dels havde fundet ved Strandbredden eller drivende
i Havet.

Under Expeditionens Overvintring ved Angmagsalik 1884—85
sogte vi at tilvejebringe en saa fuldstendig Samling som mulig
for at illustrere Beboernes Levevis. Den indskrænkede Plads i
den ene Baad, i hvilken Expeditionen foretog Hjemrejsen, tillod
dog ikke at medtage mange storre Gjenstande. Samlingen er
derfor kompletteret med Modeller, der udførtes med stor Færdig-
hed og Nojagtighed af de Indfodte.

Den hosstaaende Liste omfatter alle de til denne Samiing

350

hørende Gjenstande. De Tal, der staa i Parenthes angive An-
tallet af de Gjenstande, som ere skjænkede det ethnografiske
Museum i Christiania paa Grund af den Assistance, Nordmanden,
Kandidat H. Knutsen, har ydet ved Tilvejebringelsen af Sam-
lingen. Den ovrige Del af denne er afleveret til det kgl. ethno-
grafiske Museum i Kjøbenhavn.

mi

wo = & Ww vO

12 — — (en — — — — man oo —_

351

Redskaber til Fangst og Arbejde.
Тау. XIII— XIX.

Harpuner med Narhvalspids, Kastetræ og Line (1).

Harpun med Narhvalspids og Kastetræ, paa hvilket der findes
udskaarne Figurer.

lille Harpun med Vinger og Kastetræ, paa hvilket der findes
udskaarne Figurer.

lang Harpunspids (igimax) af Sælben.

lang Harpunspids af Narhvaltand.

lose Harpunspidser (savikätar) af Ben og Narhvaltand med
Jernodder (2). |

lose Harpunspidser af Ben med Metalodder.

lose Harpunspidser af Ben.

Par Harpunvinger af Bjorneben (1).

Harpundup.

Kajakstole af forskjellig Form og forsynede med udskaarne
Figurer.

Fangeblere, dannet af to Netsideskind.

Forbindelsesstykker mellem Fangerem og Blere (1).

Lendser med Narhvalspids og Kastetre.

Lendser med Spids af Hvalben.

Lendser med Spids af et Leggeben af en Bjørn.

Lendser med Spids af et penis-Ben af en Hvalros.

Lændserspids af Bjorneben.

Stenspidser tit Lændsere.

Isharpun (мат, Stagen oprindelig 15 à 20 Alen lang).

lille [sharpun.

Slædeharpuner (Stagen oprindelig 3 å 4 Alen lang) (1).

Ww ww

Co: =) (SS) Ce) to) Ge a

10

our

> © er NS RD 52 —

© m = = зо

— nt

352

Harpunspidser til Isharpun eller Slædeharpun (1).

Harpuner til Fangst ved Sælernes Aandehuller paa Isen (den
ene med Benspids).

Harpunspidser til Fangst ved Aandehuller paa Isen (1).

Fuglepile med Kastetre og Benspids (1).

Benspidser til Fuglepile.

Haandlendsere (1).

Fangstknive (1).

Skeder til Fangstknive (2).

Kajak-Aarer med Beslag af Narhvaltand.

Kobberemme til at fastgjore den døde Sel med og til at slæbe
den i (2).

Bugseer-Blere.

Redskaber, hvormed Tarmene stoppes ind i den drebte Sel,
naar den skal slebes (1).

Redskab til at dræbe en saaret Narhval med.

«Blodpropper» af Ben til at sætte i Saaret paa Snuden af Seler,
som ere stukne ved Aandehuller paa Isen.

Strenge med Tender, udskaarne som Seler til Kajakpynt.

Skrabeben, hvormed man skraber Isen af Kajak og Redskaber.

Tok (i den anden Ende af Stagen sættes Harpunen til Fangst
ved Aandehuller paa Isen).

Laxeforke (Stagen oprindelig længere) (1).

Laxeharpuner (Stagen oprindelig længere).

Laxeharpun-Spidser (2).

Stkr. Lokkemiddel til Laxefangst paa Isen (1).

Fork til Ulkefangst.

Maagesnare.

Musling-Skraber (Haandtaget oprindelig længere).

Bennaale til at gjennembore Angmagseter med, naar de
skulle trekkes paa Kobberem.

Flitsbue med Pil.

Hunde-Slæde fra Akorninarmiut, men af samme Udseende
som Angmagsalik's.

353

—

Hundesele.

4 Hundepiske (1).

2 Konebaadsrensere. Tav. XXVI.

{8 Arbejdsknive med Jernblad (3).

7 Stenknive.

1 Knæbeskytter, der benyttes ved større Snittearbejder.

16 broderede Fingerhetter, der benyttes ved Snittearbejder (4).

5 Buesave (1). ;

2 Stiksave.

0 Drilbor (2).

1 Jernmejsel.

I Stenmejsel.

3 Stykker rød Lersten til at farve Træ med.

4 Benstykker til Bearbejdelse af Kobberemme. Tav. XXVI.

7 Bundter Kobberemme af forskjellig Slags (2).

2 Knager til at ophenge Kobberemme paa, naar de skulle
tørres.

9 Fruentimmer-Knive (2).

2 Fruentimmer-Knive med Stenblad.

1 Stenblad til en Fruentimmer-Kniv.

20 Synaale af Jern og Metal.

2 store Synaale af Jern til Betrækning af Kajak.

12 Synaaleskind (ved 3 af dem hænger Senetraadsholdere, Syring-
holdere og Dukker). Tav. XXXX (2).

2 Synaalebor.

1 Stenhammer til Forarbejdelse af Naalene.

4 Hvæssejern.

20 Syringholdere med Syringe (3).

5 Kroge til at hænge Senetraad paa (1).

6 andre Senetraadsholdere (2).

10 Redskaber til Snoning og Fletning af Senetraad (коз) (1).

6 Rynkeben (2).

Benredskab til Skrabning af Skind.

Redekamme (2).

х. 23

—
— =

ww Sg = — wo À

— — — — — — © wm oO = wo +

—_— Ww Ww he

Œ m ©’

wo =

354

Klædningsstykker m. m.

Тау. V—XII, XX—XXII.
Mandfolke-Pelse (1).
Mandfolke-Overpelse.
Overpels af Bjørneskind.
Mandfolke-Regnpels.
Mandfolke-Tarmskinds-Pelse (2Азак) (2).
Par Mandfolke-Benkleder (1).
Par Benkleder af Bjorneskind (1). |
Par Mandfolke-Underbenkleder (natit) (1)
Par Mandfolke-Stovler.
Par Halvstovler.
Par Overtrekssko af Bjerneskind.
Vandskinds Kajak-Pelse (1).
Kajak-Halvpelse med Seler (1).
Par Seler til en Kajak-Halvpels.
hvid Overtrekspels til Kajakbrug.
Par Kajakvanter.
Kajakvante.
Par Sælskinds Vanter.

Par Vanter til Isfangst (den højre af Sælskind, den venstre

af Bjørneskind).
Ræveskinds-Huer (1).

Huer af Skind af ufødte Sælunger (ddimger) (1).

broderede Huer. Tav. XXXIX.
broderet Skygge.

Træskygger (de 4 med Ornamenter). Tav. XXXIV (1).

Skygge af et Bjørne-Skulderblad.
Ojenskjærme (éngtkitax) med Ornamenter.
Par Snebriller (1).

Haargrimer med Perler af Angmagset-Ryghvirvler og Fiske-

Öresten (1).

5 Amuletremme (1).

w

Fruentimmer-Pelse (1).

Tav. XXXIV (1).

wo D + © +

wo

w vo

355

Fruentimmer-Overpels (amaut).

Fruentimmer-Tarmskinds- Pels.

Par Fruentimmer-Benkleder (1).

Par Fruentimmer-Underbenkleder (пай?) (1).

Par Fruentimmer-Stovler.

Stykker Broderi til Fruentimmer-Stovler (1).

broderet Hovedtorklede.

Hovedterklede af Haarrods-Huden af en Remmesel.

Fruentimmer - Haarbaand med Perler af Angmagsæt-Ryg-
hvirvler (3).

Halsbaand med Perler af Angmagset-Ryghvirvler.

Armbaand med Do. — Do.

Par Ørenlokker.

Par Barnestøvler (1).

Skindsorter og Prøver paa Syning og Broderi.

Klapmydsehalse (1).

Halse af mindre Sæler (1)

Halesener af Sæler. ) [

a SEER Udspaltes til Senetraad.

Sener af Sellaller.

Narhvalsener (1).

Bundter Senetraad af forskjellig Forlighed (4).

Rulle tilberedte Tarme.

Husinventar.

Тау. XXIV— XXV.
Vægstens-Lampe.
Lampepinde.
Lampemos.
broderede Poser til Lampemos m. m. Tav. XXXX (3).
Fyrtøjer (2).
Tøndermos.
Tørrehække.
Vægstens-Kogekar (1).

м m= C9 © ~ Cr

27

DD >_> = — =

— eet C9 DS D mm

— ht >

mi хм mi =

Træsleve.

Fiskeskeer.

Træskeer (1).

Skeer af Bjørne-Skulderben (1).

Ske af Vægsten.

Fade af Træ (1).

Bakker og Skaale af fonskjellig Form og Størrelse af Træ (6).

Bakke af Hvalbarder.

stor Urinballe.

lille Urinballe med Ornamenter.

smaa Urinballer (2).

Træ-Æsker. (Heri forskjellige Knapper og Spender m. m.,
udskaarne i Ben og Tand, samt en lille Rulle ¢terdlarnat. (3.)

Narhval-Kjebe, forfærdiget til en Æske.

Drikkerer.

Bægre med Ornamenter.

Bægre af Bambusrer (1).

Beger af Tre.

Vandose af Horn.

Vandese af Bambusrer.

Bærerem. (Spendvidden forsterres ved en Rem, i hvis Ender
der er Haandtag.)

Gjenstande, der tjene til Adspredelse; Modeller m. m.
Тау. XXVI—XXVII, XXXXI.

Trommer med Stokke.

udskaaret Haandtag til en Tromme.

Træklods med udskaarne Inersuak'er.

Kaart over Kyststrekningen mellem Sermiligak og Kanger-
dlugsuatsiak, udskaaret i Tre.

Kaart over Øerne udenfor ovennævnte Kyst.

Kaart over Halvøen Øst for Sermzligak.

Knive af Hajtænder (til Skæring af Haar).

Stykke Hajtænder.

= N mm Hw = So KY — =

357

Snushorn af Bjerneben.

Snushorn af Rensdyrben. ©

Snushorn af Træ og Ben (1).

Snushorn af en Kvanestilk.

Snushorn af Bjornetand (1).

Kokusned med Perlebaand.

udskaarne Seler, til hvilke der er fastgjort Blerer (1).

forskjellige Havdyr, udskaarne i Tre.

Sel, udskaaret i Narhvaltand.

gamle Bjørne med 2 Hvalpe, udskaarne i Tre.

Bjørn med 2 Hvalpe, udskaarne i Tre (3).

Bjernejagt, bestaaende af 8 Personer og Bjørne. Udskaarne
i Træ.

Bjørn udskaaret i Træ.

Angekok-Bjorn paa Ruller. Udskaaret i Tre.

Søpapegøje, udskaaret i Træ.

Fugl, udskaaret i Narhvaltand.

Fugle, udskaarne i Træ.

stor Dukke, udskaaret i Træ.

paaklædte Dukker, udskaarne i Træ.

Dukker, udskaarne i Narhvaltand.

Ben-Dukker.

Dukker, udskaarne i Træ (7).

Stykke Tarmskind med paasyede Figurer. Тау. XXXVIII.

Stykker Legetøj, forestillende spisende Fugle (1).

Tankespil med Perler (1).

Bilboquets (а7адак) (1).

Vindmøller (1).

Vingesnurrer (1).

Snurre.

Rangle af Bjornetender.

stor Model af en Vandballe med Sugerer. Tav. XXV.

store Modeller af Vandballer med Ornamenter. Tav. XXXV.

stor Model af en Vandballe (1).

wo = = Ww mm. DD ww

358

Model af en Konebaad med Aarer.

Model af Treskelettet til en Kajak.

Modeller af Kajaker med alt Tilbehor (1).

Modeller af Slæder (den ene med alt Tilbehør) (1).

Modeller af Kajak-Halvpelse.

Model af et Par Fruentimmer-Stovler.

Model af en Lampe med Stol og Pind.

Modeller af Vandoser og 1 af en lille Vandballe, kunst-
ferdigt udskaarne i Bjorneben.

Modeller af Harpuner (3).

Model af en Dobbelt-Fangeblere.

Modeller af Lændsere (1).

Model af en Fuglepil.

Model af en Kajak-Aare.

Modeller af Laxe-Forke (1).

Model af en Flitsbue.

Modeller af Harpunspidser.

Rettelser og Tilføjelser.

Side 3, Linie 18, istedetfor a, læs: af.

— 7 — 10, — Crantz, læs: Cranz.

— 52, — 12, — Søgræs, læs: fin, haarlignende Tang.
— 63, — 19, — Тау. IV, les: Тау. Ш.

— 64. — 24, — Тау. IV, læs: Тау. Ш.

— 69, — 34, — Tav. XXV, les: Tav. XXIV.
— 73, — 21, efler: og, tilføjes: i den øvre Ende.
— 80, — 7, istedelfor endel, les: en Del.

— 116, — 12, —- Igalilik, læs: Ingalilik.

— 150, — 20, — Fig. 3, les: Fig. 4.

— 159, — 14, 47 udgaar.

— 205, — 30, istedelfor vi, læs: vil.

— 252, — 32, — hande, læs: havde.

— 319, — 22, — den, læs: det.

— 335, — 13, — Slutningen, læs: Slutninger.

Først efterat den ethnologiske Skizze var trykt, har jeg læst
«Kaptejn Jacobsens Rejser til Nordamerikas Nordvestkyst 1881—83»
(Kristiania 1887), og er derved bleven opmærksom paa mange Be-
røringspunkter mellem Øsigrønlænderne og NV.-Aınerikas Befolkning,
dels i deres aandelige Liv, dels i deres Kunstfærdighed og i Red-
skabers og Husinventars Udseende og Benyttelse.

Særlig skal jeg henlede Opmærksomheden paa, åt det ikke alene
er med Eskimoerne, at man træffer Berøringspunkter, men ogsaa
med Indianerne. Jeg skal her kun nævne et Par, som det synes
mig, ejendommelige Smaatræk.

Eskimostammerne paa Alaska's Kyster danne en Krands om
Indianerne, som bo midt i Alaska og som med een Benævnelse
kaldes: Ingalikerne. Paa Eskimo - Territoriet ved Yukon - Flodens
Bredder findes Levninger af en mærkværdig stor og gammel Eskimoby,

360

som, efter hvad der fortælles, har været en Mil lang, og hvori der
har været henimod hundrede Fest- og Dandsehuse,

_ Ingalikerne skære Vandbeller ud af et Siykke Træ, som bliver
bøjet i varmt Vand og syel tæt sammen med Rødder, hvorefter Træ-
bunden bliver sat ind. (Jfr. Side 69 hvad der staar om Spæk-
karrenes Forferdigelse). Endvidere skriver Jacobsen ($. 180):
«Ingalikerne ere dygtige Pottemagere. De fleste Lerkar,
som de lave, bruges som Kogekar og Lamper. Krukkerne ere

temmelig store, ofte som en halv Tønde». Sammenholdes hermed, at
Angmagsalikerne kalde nogle fabelagtige Indlandsboer for Ingalilik’er!)
(af ingavok?) — at koge), om hvilke de fortælle, at de bære store

Gryder, hvori hele Sæler kunne koges, da synes det mig, at der ikke
kan være Tvivl om andet end, at de af Angmagsalikerne omtalte Ind-
landsboer, Ingalilik'erne, ere idenliske med Ingalik-Indianerne.

Indianerne paa Vestkysten af Vancouver-Øen danne et for
‚sig afsluttet elhnografisk Distrikt. Jacobsen fortæller ($. 97) om en
Dandsefest hos disse: «En anden Dands var ogsaa ganske mærkelig

. Tre nøgne Indianere forestillede en Ulv. Den forreste holdt
et af Træ udskaaret, ypperlig forarbejdet Ulvehoved i Haanden, medens
de to andre havde tullet sig ind i et Kanosejl, hvori de gik ganske
krogede. Dette Sejl skulde forestille Ulvens Legeme. Sejlet rak kun
halvt over den af Mændene, som gik sidst, og bag sig havde han
en Haandsag af Jern tet ind til sit Legeme som en Hale.
— — — Denne Kjæmpeulv aabnede og lukkede sit Svælg og trængle
sig brølende og hylende ind imellem de tilstedeværende, som i forstilt
Angst flygtede for den gjennem. hele Huset.» Naar man hermed
sammenholder, hvad Angmagsalikerne fortælle om Fabeldyrel: parpali-
gamik uniakagtagdlik (S. 53 og 319), der beskrives som el meget
farligt Dyr, hvis Vaaben er en Hale af Jern, med hvilken det skærer,
da synes det mig, at der er stor Sandsynlighed for, at disse to fabel-
agtige Dyr med Jernhale have en fælles Oprindelse.

1) Side 116 er fejlagtig skrevet Jgalilik, saaledes som disse Væsener kaldes i
Vest- Grønland. Hanserak har, i det af Expeditionen benyttede Exem-
plar af Kleinschmidt's Ordbog, hvori der er optegnet de fra det
vestgrønlandske Sprog afvigende Ord, noteret Ingalilik, saaledes som
det ogsaa er skrevet af Rink Side 229,

2) Dette Ord findes ikke i «den østgrønlandske Dialekt af Rink», hvori
der nemlig kun er medtaget et Udvalg af de, i det omtalte Exemplar af
Kleinschmidts Ordbog, noterede Ord.

VIL.

Resume

des

communications sur le Grønland.

Dixieme Partie.

Grenlandais orientaux.

Sur la cote orientale du Grønland, entre le 65 et le 66° Lat. N.,
aulour de l’endroit connu sous le nom de «Cap Dan», est située
une région dont les habitants n’avaient jamais élé en relalion avec
le monde civilisé, L’expédition en bateaux entreprise en 1883—85
sur la cole orientale du Grønland a passé 10 mois dans celle région
— Angmagsalik — et a eu ainsi une bonne occasion pour
apprendre à en connaitre les habitants. La présente livraison rend
comple des résullals obtenus par l’expedilion.

Le chapitre premier (р. 1—-41), qui traite de l’anthropologie
des Gronlandais orientaux, a pour auteur M. le D? Soren
Hansen, qui accompagnait Vexpédition du capitaine Jensen en
1885.

Les matériaux sur lesquels l’auleur a fondé sa description anthro-
pologique sont les mensurations el les notes de М. Holm pour les
tribus du Nord et celles de М. le lieutenant de vaisseau У. Garde,
sous-chef de lexpédition, pour les tribus du Sud. Il a pu examiner
une série de cranes el une collection de photographies, mais a sur-
tout profilé des communications personnelles de M. Holm, qui,
pendant son hivernage au milieu de ces peuplades, a entrepris des
recherches ethnologiques d’un intérêt tout spécial.

Toute la population ne se composait que de 548 individus,
d'après la liste complète dressée par l’expedilion à la fin de 1884
(p. 183—206), et, de ces 548 individus, 245 appartenaient au sexe
masculin, 303 au sexe féminin 1).

1) Le recensement danois du {er octobre 1880 a donné, entre les sexes, les
relations numériques suivantes: le Danemark avait 1035 femmes pour
1000 hommes; les Féroë, 1050; l'Islande, 1121; le Grønland occidental,
1154. Le Grønland oriental aurait, à ce compte, 1237 femmes pour
1000 hommes.

364

La taille des Gronlandais orientaux est, comme celle de la
plupart des tribus esquimaudes, au-dessous de la moyenne, mais il
y a une différence assez considérable suivant les parties diverses de
la côte. La population d’Angmagsalik, le lieu d’hivernage de
M. Holm, a, pour les hommes, une taille moyenne de 1647 milli-
mètres, landis que celle des parties méridionales n'a que 1604
millimètres à la côle est, et 1576 à la côle ouest. On а trouvé
dans les districts médians de la côte ouest, c’est-à-dire à peu près
sous la latitude d’Angmagsalik, une taille moyenne de 1606 milli-
metres, Le tableau suivant donne les détails et prouve que les
populations des trois dernières localités n'offrent pas entre elles des
différences comparables à celles qu'il у a entre elles et la population
d’Angmagsalik:

Hommes.

Nombre. Moy. Maxim. Minim.
Cole orientale, nord .... 31 1647 1760 1540
— orientale, sud..... 22 1604 1682 1486

— occidentale, sud... . 21 1576 1684 1520
— occidentale, médiane . 140 1606 1775 1470

Femmes.
Côte orientale, nord... . 15 1551 1650 1450
— orientale, sud, . . . . 23 1529 1630 1430
— occidentale, sud.... 24 1518 1602 1452
— occidentale, médiane . 110 1506 1640 1370

| faut observer que les Gronlandais du Sud sont plus ou moins
mélés, mais surtout ceux de la côte ouest ой il serait. presque im-
possible de trouver un seul individu de sang pur. La population
d’Angmagsalik, au contraire, a toujours été dans un isolement a peu
pres complet, et les condilions naturelles, le climat pas très froid
el les richesses de la mer sont relativement favorables.

Pourtant il faut se rappeler que la conclusion très naturelle
d’une dégénérescence due au croisement n’est pas tout de suile
admissible. Les tribus de l'Ouest et du Sud, dont je viens de
parler, n’ont pas, avec les indigènes d’Angmagsalik, des affinités
mieux établies qu'avec les tribus aussi pures, mais pauvres et de
petite taille, des bords du Smith-Sound, el, par rapport à celles-ci,
le croisement aurait dû en améliorer le type.

365

Les proporlions générales du corps ne sont pas sans inleret.
Le trone est bien développé et présente surtout une circonférence
de poitrine très considérable: 937 millimètres chez les hommes el
856 millimètres” chez les femmes. Relativement, la différence sexuelle
est plus grande que pour la taille, comme on le voit par les rap-
ports des circonférences moyennes aux lailles moyennes: 575 pour
1000 chez les hommes, et 557 pour 1000 chez les femmes.
L’ölendue des variations individuelles est très реше, ne s’élevant qu’à
18 pour 1000 de la moyenne des hommes et à 34 pour 1000 de
la moyenne des femmes, tandis que l’élendue des variations indivi-
duelles de la taille est 99 et 79 pour 1000 de la moyenne.

L’abdomen est bien formé et n’est pas proéminent; la circonfé-
renee en esl plus petite que celle de la poitrine. Les mamelles des
femmes sont souvent pointues et deviennent assez tol pendantes. Le
développement des membres est très remarquable. Les bras sont
d'une longueur ordinaire (leur envergure est à peu près égale à la
taille) el très musculeux. Les jambes, au contraire, sont courtes,
grèles el peu ferles, el je crois qu’on peut attribuer ces faits aux
habitudes du pays. Dès l'enfance, les hommes usent du harpon el
des instruments de jel analogues avec une assiduité merveilleuse, ce
qui doit nécessairement développer les bras, en même lemps qu'ils
passent le jour dans un kajak si étroit que les jambes s’y trouvent
presque comme les pieds des Chinoises dans leurs chaussures. Jai
vu moi-même que la population de la côte ouest a les jambes très
bien développées, mais celle-ci s'occupe, pendant l'été, de la chasse
aux rennes, qu'on ne trouve pas sur la côte orientale, où la chasse
marilime est à peu près la seule occupation des hommes. Je sais
bien que cette hypothèse n’est pas prouvée encore, mais je crois
qu’elle est assez vraisemblable.

Quant à la forme de la têle, il faut remarquer d’abord qu'il y
a une différence entre les résultats des mensurations sur les vivants
et de celles des cranes, surtout à l'égard de l'indice céphalique, ce
qui prouve qu'il faut traiter l'indice du vivant el l'indice du cräne
comme deux choses tout à fail distinctes.

MM. Holm et Garde ont mesuré les leles de cent trente-six
individus, dont l’indice céphalique présente les variations indiquées dans
le tableau suivant. En se bornant aux Gronlandais orienlaux, on у
voil que l'indice moyen des hommes est 76,9, celui des femmes,
75,6, ce qui conslilue une mésaticéphalie bien établie,

366

Hommes.

Nombre. Moy. Maxim. Minim.
Côte orientale, nord. . . . . . 31 77,8 84,2 72,5
— orientale, sud . . . . . . 22 75,7 78,6 71,8
1 occidentalepisudy..4) 415.91 78,1 88,4 72,6

Femmes,

Cote ‘orientale, nord. 2... ."15 76,5 80,7. 7082
==. Urientale, (Sud. Are: LAID 75,0 81,2 69,9
— occidentale, sud..... 24 76,8 84,5 70,5

De la forme de la face, on peut dire qu’elle est ovalaire avec
une partie inférieure relalivement large. L’indice facial supérieur est
103,8 et l’indice gonio-zygomatique, 82,3, deux chiffres importants,
parce qu'ils sont les plus élevés qu’on connaisse, non seulement
chez la race esquimaude, mais chez toutes les races humaines, ce
qui prouve que les Gronlandais orientaux sont, à cet égard, plus
prononcés comme Esquimaux qu'aucune autre tribu. Nous verrons
plus loin que ces faits ne sont pas uniques.

La forme du nez est un peu plus variable, mais il faut dire
généralement qu'il est étroit et proéminent, assez souvent à peu
pres aquilin,

Les cranes rapportés par l’expedilion sont au nombre de quinze,
tous dans un trés bon état de conservation, el, exceplé la série de
М. Pansch, de la région plus septentrionale, aux environs de Cape
Borlase Warren (environ 74°, lat. N.), iis sont les seuls authentiques
de la côte orientale connus jusqu’à present. Pour les détails cranio-
métriques, je me réfère au tableau inséré dans le texte danois p. 36
— 37, mais il y a quelques traits spéciaux qu'il faut aborder un peu
plus largement, après la remarque que l’aspect général de ces cränes
répond assez neltement aux descriptions classiques et bien connues
de Prichard, de Morton, etc.

La différence sexuelle n’est que tres peu accusée, mais dans le
poids de la mandibule, j'ai trouvé le correctif signalé par Morselli
assez digne d’allenlion.

La denture nous offre une série d'anomalies, dont l'absence
d'une ou de plusieurs des troisièmes molaires est la plus fréquente,
el se trouve chez huit de nos quinze cränes, fail remarquable qui
s'oppose absolument à la théorie de Darwin-Mantegazza. Une ou

367

deux ineisives font defaut chez deux des cränes. Les canines ont
souvent la forme d'un coin. Comme caractères qui déterminent la
place qu’ocenpent les Gronlandais orientaux à la limile extrême du
développement de la race esquimaude, j'appelle encore l'attention sur
les indices orbilaire et nasal,

La couleur de la peau, sur les parlies nues, est en général
brun jaunälre avec quelques nuances voisines. La couleur des
parties couvertes est plus claire el un peu bleuâtre, c’est-à-dire
d’un ton olive clair, Les parties pigmentées des organes génilaux
externes el l’aréole sont toujours très foncées jusqu’au bleu noirälre.
Les femmes sont plus claires que les hommes. Les yeux sont lou-
jours bruns avec peu de nuances, et parmi tous les individus exa-
minés, il n'y avail qu'une seule exception, une jeune femme aux
yeux bleus. La couleur des cheveux est noire ou brun foncé, avec
une différence sexuelle assez curieuse el due seulement à la mode
des femmes, qui se lavent les cheveux dans lurine, ce qui fail
qu'ils ne sont que rarement noirs, mais généralement plus bruns que
ceux des hommes,

La chevelure est abondante, les cheveux sont lisses, plus fins
chez les femmes que chez les hommes, et ne sont pas coupés. Les
hommes s’arrachent souvent la barbe, qu'ils ont assez bien deve-
loppée, ainsi que les poils des aisselles et du pubis, ce que font
aussi les femmes.

Après tout, il faut dire que les Gronlandais orientaux et surloul
les indigènes d’Angmagsalik forment une tribu de la race esquimaude
très bien développée: ce que je crois qu’on peut attribuer, pour la
plupart, à l'influence des milieux et à l'absence de croisement, en
les comparant aux indigènes de Smith-Sound el à ceux des colonies
danoises de la côle ouest. Il est absolument impossible de trouver
la moindre trace dun mélange ancien avec des colons normands.

Le chapitre deuxième (р. 45— 182), qui est une étude ethno-
logique des habilants d’Angmagsalik a été rédigé par M.
le capitaine Holm avec l'assistance de ses deux compagnons, MM.
‘le candidat Knutsen et l'interprète Johan Petersen.

L'auteur fait d’abord quelques remarques sur la nature du climal
d’Angmagsalik (р. 47—49), et montre qu'il n’est pas aussi rigoureux
que sur la côle occidentale du Gronland, sous la même latitude,
La banquise amenée par le grand courant polaire qui longe la côte
orientale du Grønland, ne gêne pas beaucoup les communications,

368

vu qu’elle descend ordinairement vers le Sud A une certaine distance
de la côte. Elle peut bien de temps à autre être refoulée sur le
littoral, mais s’en éloigne toujours de nouveau des que le temps est
calme ou que souffle le vent de terre. La mer est naturellement la
principale source de richesse des indigenes, car outre les animaux
qui y vivent et qui accompagnent la banquise, le courant polaire
amène sur la côle des troncs d'arbres, des planches, des débris de
navires naufragés, etc. La glace y apporle aussi souvent des pierres
d'une autre espèce que celles qui se trouvent dans le pays, et les
indigènes s’en servent pour fabriquer divers ustensiles.

Relativement aux conditions orographiques dans les environs
d’Angmagsalik, le pays est haut et rocheux el les montagnes sont
coupées presque à pie du côté de la mer, tandis que la côte est
très découpée. Les trois fjords principaux sont ceux de Sermi-
ligak, d’Angmagsalik et de Sermilik, qui pénètrent dans les
lerres respectivement à des profondeurs de 38, 68 et 113 kilomètres,
el sont unis par plusieurs détroits, dont quelques-uns détachent
de grandes îles sur lesquelles des montagnes de 700" s'élèvent
tout au bord de la mer. Au fond des fjords les montagnes altei-
gnent une hauteur de plus de 2000”. On voit partout de petits
glaciers sur les montagnes et sur les versants de l’intérieur, mais
ce n'est qu’au fond des fjords de Sermiligak et de Sermilik
qu'on en trouve qui donnent naissance à des Icebergs, et c’est seule-
ment la branche gauche de Sermilik qui envoie dans la mer de
grandes montagnes de glace. Les plaines et les vallées sont relalive-
ment peu nombreuses, de sorte qu'il n’y a guère que de peliles
élendues de côtes et des îles basses qui soient habitables,

Les roches se composent principalement de gneis et de granite.
En fait de minéraux utilisables, on ne trouve que la pierre ollaire,
dont les indigènes, de même que sur la côte occidentale, fabriquent
des marmites et des lampes, et qu’on va surtout chercher au Sud,
à Pikiutdlek et à Inigsalik.

Lorsque la neige fond au printemps, la lerre est couverte d’une
riche végétation composée surtout de bruyères et de mousses, Le
pays n’a pas de bois dont on puisse se servir; c'est seulement dans
les endroits plus favorisés qu’on trouve quelques oseraies et des bou-
leaux nains.

Le seul animal domestique est le chien, qu'on emploie comme
bêle de trait, Les principaux animaux qu'on prend à la chasse sont
les mêmes espèces de phoques que sur la eöle occidentale, cepen-

369

+ dant le grand Phoca barbata el le Phoca vitulina sont relativement
plus nombreux. Ceux-ci se chassent pendant toute l’année comme
les phoques des fjords, tandis que les phoques å capuchon et les
phoques a croissant ne viennent qu’à certaines époques fixes de
l’année. Le nombre de ces derniers a, dit-on, beaucoup diminué.

Les narvals sont fréquents à la fin de l'hiver et au printemps,
époque où ils entrent dans les fjords et en sortent.

Les morses sont rares. Il en est de même des baleines, qui
sont maintenant lrès rares, tandis qu’il у en avail autrefois un grand
nombre.

L’ours blanc se montre périodiquement avec la banquise, Les
renards blancs el bleus sont très nombreux. On trouvait autrefois
à Angmagsalik le bœuf musqué, le renne et le lièvre. Il y est aussi
fait mention d'un autre animal, appelé parpaligamik uniakagtagdlik,
qui est décrit comme un animal très dangereux, el dont l’arme est
une queue de fer (voir les légendes n° 38 et 39). Quant aux
oiseaux et aux poissons, on n’en prend раз beaucoup à Angmag-
salik. sø

La branche des Esquimaux que les Grønlandais orientaux de-
meurant plus au Sud appellent Angmagsalingmiut, d’après la région
la plus peuplée du fjord d’Angmagsalik, voyagent dans l'étendue
comprise entre le 65 et le 68° Lat. N., sur la cöle orientale du
Gronland.

Les habitants s’appellent eux-mêmes Дик ou Tak, c.-à-d.
hommes, et ils ne connaissent pas le nom de Kalälek que les Grøn-
landais oceidenlaux et les indigenes du Labrador se donnent a eux-
mémes, en opposition avec d’autres peuplades.

Les 3 fjords voisins: Sermilik, Angmagsalik et Sermili-
зак sont les lieux qu'ils habitent principalement. Pendant l’hiver de
1884—85, il у avait а Sermilik 132, a Angmagsalik 225 et a
Sermiligak 14 habitants. De cetle région ils entreprennent, tant au
Nord qu’au Sud, des voyages qui durent souvent deux années. Au
Nord, ils vont å Kialinek pour prendre des narvals et des ours;
au Sud, ils se rendent à Inigsalik et à Pikiutdlek, où ils pas-
sent l'hiver et vont chercher de la pierre ollaire. Quelques-uns pous-
sent encore plus loin jusqu'à Igdloluarsuk et Akorninarmiut
pour nouer des relations commerciales avec les Gronlandais orientaux
du Sud. En 1884—85, 42 indigènes qui avaient fail un voyage
dans ce but, passèrent l'hiver à Umivik.

X. i 24

370

Pendant l’hiver, les habitants d’Angmagsalik habitent des maisons
faites de pierres et de gazon. Ces maisons n’ont qu'une seule piece
de 24 à 50 pieds de long — suivant le nombre des familles qui
demeurent ensemble — sur 12 à 16 de large. Elles sont en
général bâties sur un terrain en pente tout près de la mer, avec la
facade, où se trouvent les fenêtres et l'entrée, donnant sur la mer
(Pl. XXIII).

Les habitants d’Angmagsalik regardent comme leur premier devoir
social de venir en aide А ceux avec lesquels ils demeurent et a
leurs plus proches parents. Bien qu'ils ne soient pas soumis à des
lois proprement dites, leur vie sociale est cependant basée sur des
règles auxquelles ils reconnaissent lacitement un caractère légal, et
dont la transgression les expose à la réprobation de leurs compa-
gnons. Sous certains rapports, ces règles imposent même à la liberté
individuelle des limites plus étroites que les lois des sociélés civi-
lisées.

Dans chaque lieu habité, il n’y a qu’une maison, où logent
jusqu’à dix familles qui souvent peuvent être divisées en plusieurs
branches 1). L'homme le plus âgé fonctionne comme chef de la
maison, lorsqu'il est ou a 616 un bon chasseur, et qu'il a des fils
qui sont d’habiles chasseurs. Cette situation du doyen d’äge repose
peut-être surtout sur la reconnaissance tacite de son autorité, ce qui
se montre en ceci, qu’il fait les honneurs aux visiteurs étrangers, de
même que c’est lui qui préside à la division et à l’arrangement de
la maison, et qui décide quels sant ceux qui doivent y demeurer.
Aussi longtemps qu'ils demeurent dans la même maison, tous les
habitants ont leur part des prises et des provisions d'hiver apparte-
nant à chacun d’eux.

Les chasseurs seuls sont considérés. Les Angekoks (e.-à-d.
nécromanciens) — dont il sera parlé plus loin — ne jouent aucun
rôle spécial dans la vie sociale.

Lorsque les indigènes, au printemps, déménagent pour aller vivre
sous la tente, les plus proches parents demeurent seuls: ensemble,
et la communauté qui avait régné auparavant prend fin.

Les habitants d’une maison forment comme une société à part,
qui même est souvent en hostilité avec les habilants d’une autre
maison. Cela ne les empéchail pas, lorsqu'ils se trouvaient ensemble,

1) Voir à la PI. XXIII la liste des habitants de la maison de Tasiusarsik.

371

d'avoir l'air d'étre sur le meilleur pied les uns avec les autres, parce
que l’hospilalité est pour eux un devoir nécessaire.

Les vols ne sont pas rares chez les habitants d’Angmagsalik, et
ils les commettent aussi souvent par vengeance que par besoin. N
n’en a pas été commis si peu chez nous, non seulement de pain,
d’objets de quincaillerie et de vélements, mais aussi de choses dont
les indigènes ne faisaient aucun usage, par exemple une cuiller a
thé et une fourchette. Les meurtres sont fréquents, eu égard au
faible chiffre de la population. Pour ces crimes, il n’y a pas d’autre
accusation publique que le chant que les parties chantent tour a tour
au son du tambour, et les spectaleurs manifestent leur approbation
ou leur mécontentement. Entre les chants, comme aussi avant et
après, les adversaires ne trahissent pas par leur mine leur malveil-
lance mutuelle, mais peuvent se fréquenter comme s'ils n'avaient
_aucun différend. Une pareille lutte avec accompagnement de tambour
n’est pas lerminée en une seule fois, mais se répète souvent, les
parties se visilant mutuellement pour chanter et danser au son de
cet instrument, de sorte qu’elle peut durer pendant plusieurs années.

Les liens de famille, c’est-à-dire les liens du sang, sont regardés
comme imposant le devoir de s’entr’aider mutuellement dans toutes
les circonstances. Par contre, le mariage n’est pas considéré comme
un lien de famille. Tandis que la parenté est respectée jusque dans
la troisième et la quatrième génération, la femme est traitée comme
une maîtresse ou une servante dont on peut se séparer suivant son
bon plaisir. C’est seulement lorsqu'elle а eu un enfant que sa posi-
tion devient plus assurée. Le mari est, comme de raison, le chef
de la famille; après lui viennent les fils, même s'ils sont tout petits,
parce qu'on les considère comme de futurs chasseurs qui pourvoiront
aux besoins des parents dans leurs vieux jours. Tant que les
parents vivent, la plupart des fils demeurent chez eux et contribuent
à leur entretien.

I n’y a pas d'heures fixes pour les repas, on mange loute la
journée. Une grande partie de la viande et des intestins se mangent
crus, surtout lorsqu'ils sont mikiak (à moitié gâtés).

Les Gronlandais orientaux se marient souvent avant qu'ils soient
adultes, dès qu'ils sont en élal de nourrir une femme. Les proches
parents, même les cousins germains, ne se marient pas ensemble.
Les chasseurs habiles ont souvent deux femmes. Lorsqu'une femme
ne peut pas apprêter toutes les peaux que son mari lui rapporte,
celui-ci en prend quelquefois une seconde à la demande de la pre-

24°

372

mière. Il le fait aussi parfois afin d’être sûr d’avoir deux rameurs
pour son bateau, Il n’y a pas d'exemple qu'un homme ай plus de
deux femmes,

Les habitants d’Angmagsalik atteignent rarement un grand âge
il y en avail 6 à 8, mais guère plus de 10, qui étaient âgés
de 60 à 70 ans. Lorsqu'un d'eux vient à mourir, le cadavre est
revélu de ses plus beaux habits d'hiver. Si c'est un homme, on
lui met la pelisse qu’il portait dans son kajak en la nouant entre les
jambes, la têle est recouverte d’un capuchon, une laniere en peau
de phoque est fixée autour des jambes et le cadavre est ensuite
traîné dehors sans la moindre cérémonie à travers le couloir qui
sert d'entrée, ou, si c’est trop difficile, on le fait sortir par la fenêtre.
Si Гоп de ses ancêtres a péri en kajak, ce qui certainement est à
présent toujours le cas, le corps du défunt est jeté dans la mer ou
déposé sur le rivage à marée basse pour qu'il soit emporté par la.
marée monlanle, et si la mer est prise, on le descend par un trou
creusé dans la glace. On peut souvent pendant longtemps voir très
distinclement le cadavre au fond de la mer tout pres de la maison.
Quelquefois, du moins anciennement, on enterrait aussi Jes morts
sur les rochers en les recouvrant de pierres. Pour économiser les
pierres, on repliait souvent complètement le cadavre sur lui-même,
et en mellait plusieurs ensemble dans le même tombeau. Qu'il soit
enseveli dans la mer ou sur les rochers, le défunt est toujours muni
de ses principaux engins, qui sont déposés dans une fente de rocher
el recouvert de pierres. Dans le premier cas, on se contente de
couler son kajak au même endroit,

Les indigènes ont beaucoup de coutumes de deuil, qui consi-
stent principalement en lamentations, en gémissements et dans l’ab-
slinence de plusieurs choses; ils disent qu’ils maintiennent ces cou-
turnes pour empêcher que le défunt ne se fâche. La coutume très
répandue de ne pas prononcer les noms des morts est aussi suivie
à Angmagsalik. A la fin du deuil, le nom du défunt n’est plus pro-
noncé; aussi faut-il, si deux personnes ont eu le même nom, que
le survivant en prenne un autre. Si le défunt a été nommé d’après
un animal, un objet ou une notion, le mot qui désigne cet animal,
cet objet ou cette notion doit être change. La langue subit
ainsi des changements considérables, car ces transformations sont
adoplées par toule la population. Il faut cependant supposer que les

anciens noms reviennent quand le défunt est complètement tombé
dans l'oubli.

are a \

Les habilants d’Angmagsalik croient que l’homme se compose
de trois parties: le corps, l’äme et l’atekata (le «Nom»).

Le corps est naturellement périssable. L'âme est toute реще,
pas plus grande qu’un doigt ou une main et demeure dans l’homme.
Si elle devient malade, l’homme le devient aussi, et meurt-elle,
l’homme meurt aussi. Après la mort de l’homme, l’äme revient à la
vie, soit dans la mer, soit dans le ciel. Dans la mer, il y a des
phoques et des narvals en masse, dans le ciel il y a des corbeaux
et des camarines. On est bien dans les deux endroits, mais le
premier est cependant à préférer !).

L’atekata est grand comme un homme et entre dans l'enfant
lorsque, apres la naissance, on le frotte autour de la bouche avec
de l’eau, en prononçant en même temps les noms des défunts
d’après lesquels l'enfant doit ètre nommé. Lorsqu'un homme meurt,
l'atekata reste près du cadavre dans l’eau ou dans la terre, lå où
il est enterré, jusqu'à ce qu'un enfant soit appelé d’après lui.
| entre alors dans l'enfant et y continue son existence. Les enfants
qui sont tués et les morts-nés sont au ciel, où ils produisent l’au-
rore boréale, appelée d’après eux alugsukat (у. р. 113).

Les habitants d’Angmagsalik croient à des esprits qui les envi-
ronnent de tous côlés, mais que seuls peuvent voir quelques initiés,
les Angekoks. Par l'intermédiaire de ces derniers, les esprits font
du mal ou du bien aux hommes. Le chasseur qui navigue dans
son kajak est entouré d’Inersuaks. Ces esprits habilent sous la
mer, mais ont d’ailleurs les mémes occupations que les hommes.

Les animaux marins sont sous la domination d'une grande
femme dans les cheveux de laquelle pendent des phoques, des
narvals, ele. Quand les Angekoks sont conduits chez elle par leur

1) Le catechiste gronlandais Johannes Hansen écrit dans son journal sur
la croyance des habitants d'Angmagsalik à lame: «Un homme a beau-
coup d’ämes. Les plus grandes demeurent dans la gorge et dans le
côté gauche de l’homme et sont de tout petits hommes grands comme
des moineaux. Les autres 4mes demeurent dans toutes les autres parties
du corps de l’homme et sont grandes comme une phalange de doigt.
Lorsque les Angekoks enlèvent l’une d'elles, la partie de l'homme qui
est ainsi privée de son äme, devient malade, Si un autre Angekok
réussit à retrouver l'âme enlevée et la ramène ensuite à sa première
place, l'individu en question revient à la santé; mais s'il est impossible
de ramener l’ame, l'homme meurt et l'âme se met à errer.

374

Tartok, с.-а-4. leur esprit, et lui peignent les cheveux, les animaux
marins viennent sur la cole.

Dans la mer vivent aussi le TZornarsuk el son compagnon,
l Aperketek. Ce sont des animaux qui peuvent élre vus par d’autres
que les Angekoks. On en trouve souvent des représentations sur les
engins de chasse (voir Pl. XXXII et XXXII).

Le Tornarsuk est décrit comme élant aussi long qu’un grand
phoque, mais plus gros en proportion que ce dernier. La tête el
les membres poslérieurs ressemblent à ceux du phoque, tandis que
les membres anlérieurs sont plus longs, comme un bras d’homme,
mais plus gros, el se lerminent en nageoires. Le Tornarsuk nage
rapidement au fond de la mer.

L’ Aperketek peul alleindre une longueur de 171,25. Il est noir
el sa lele est armée de grandes pinces. Ces deux animaux sont les
serviteurs des Angekoks. Ils ne sont ni bons ni méchants, mais
obéissent à leur maître (у. р. 122).

Les Timerseks ont la figure dun homme, mais sont beau-
coup plus grands, leur taille égalant la longueur d'une pirogue
de femmes. Leur Аше seule est aussi grande qu’un homme. Les
Erkiliks ont dans la partie supérieure du corps la figure d’un
homme, el dans la partie inférieure, celle d'un chien. On raconte
que les Timerseks, les Erkiliks et les Kavdlunaks, ou les Européens,
ont la même origine, comme ils descendent d’une, femme el dun
‘chien (у. le conte n° 20). Les Ingakliks, qui habitent l'intérieur
ainsi que les Yimerscks el les Eskiliks, portent de grandes marmites
dans lesquelles on peut faire cuire des phoques tout entiers. Bien
loin en mer, vers l'Est, est située une grande île appelée Алек.
Les habilants el les animaux en sont dépeints comme étant déme-
surément grands. Relativement à l’origine du soleil et de la lune,
on trouve les mémes légendes que chez les autres Esquimaux (Lé-
gende n° 10).

Ces esprits, outre beaucoup d’aulres, ne sont l’objel d’aucune
espèce de culle, mais pour empêcher qu’ils ne leur fassent du mal,
tous les indigènes portent en guise d’amuleltes les objets les plus
divers, qu'ils regardent comme pouvant les garantir contre la maladie
et les dangers el leur assurer une longue vie. Les amulettes ser-
vent aussi à obtenir l’accomplissement de certains souhaits.

Les hommes les portent ordinairement dans un cordon de peau
sur la poitrine (voir Pl. VII et XX) ou cousus dans leur Anorak, el
les femmes dans leur toupet ou cousus dans leur fourrure. Le choix

375

des amulelles est tout a fail arbitraire de méme que la maniere de
les porter. Les vieillards indiquent aux jeunes gens quelles amuleltes
ils doivent choisir et comment ils doivent les porter.

Outre les amuleltes et les coutumes qu’on observe pour avoir
une longue vie, on emploie aussi des moyens surnaturels: le Sekatit,
c'est-à-dire des formules magiques el des incantations.

Les formules magiques s’emploient en cas de maladie el de
diselte el pour détourner des dangers. On peut aussi s’en servir
contre ses ennemis, car elles peuvent leur causer du dommage, leur
apporter la maladie ou la mort. Les contes 8, 7, 21, 24, 25 mon-
trent l'usage qui en est fail.

Les formules magiques sont très anciennes el se transmettent
ordinairement par vente d'une génération à l’autre. Elles sont sur-
tout efficaces la première fois qu’on s’en sert, et perdent peu à peu
leur pouvoir, c’est pourquoi il ne faut pas les employer à moins
qu'on ne soit en danger ou ne les transmelte à un autre. Elles se
débitent lentement sur un ton bas et mystique, mais on ne connaîl
pas la signification des mots. Quelques-unes sont courtes, d’autres
longues. Les indigènes ne se figurent aucun esprit en connexion
avec ces formules, ils ne savent pas commeni elles agissent et disent
que ce sont les mots eux-mêmes qui ont de la force. Les Ange-
koks les comparent à des boyaux remplis de vent.

Comme il a été dit plus haut, les Angekoks sont les seuls
qui puissent voir les esprits et élre en-relation avec eux. Tout le
monde peut devenir Angekok ou imiter leurs procédés, mais pour
acquérir la réputation d’un bon Angekok, il faut être très adroit el
très rusé.

Chaque Angekok a son Tornarsuk el Son Aperketek, qui fonc-
tionnent comme ses esprits. Le Tornarsuk répond aux questions qui
lui sont adressées el mange les âmes volées; aussi est-il souvent
tout rouge de sang. L’Aperketek est l'intermédiaire entre l'Angekok
et son Tornarsuk; il reçoit les questions adressées à ce dernier et
rapporle ses réponses.

Pour être un habile Angekok capable de faire apparaitre autant
de Tartoks que possible, il faut être doué d’un grand talent de
comédien. On doit, en même temps, outre une grande dextérité,
avoir une réponse toujours prêle et la faculté de faire sur ses audi-
teurs une impression diabolique qui excile fortement leurs nerfs.

La première chose qu'on nous dit des Angekoks à Angmag-
salik c’est qu'ils étaient de grands menteurs. Beaucoup de gens se

376

moquent aussi d’eux et de leurs procédés; néanmoins les indigenes
les plus raisonnables croient cependant à leurs relations avec le
monde des esprits, et les Angekoks croient souvent mutuellement à
leur pouvoir, sans pourtant savoir de quelle façon leurs pratiques
peuvent agir. Ils ne jouissent d’ailleurs d'aucune considération, mais
on стой en eux par peur du mal qu'on suppose qu'ils peuvent faire.

Les Angekoks se livrent trës souvent à leurs pratiques pour
amuser, mais avec la pensée qu’elles leur procureront une bonne
chasse. On a aussi recours à leur aide pour se procurer un vent
soufflant dans une direction déterminée. Ils doivent alors se rendre
avec leur Tartok chez le maître de ce vent. On les consulte enfin
dans tous les cas de maladie, Cependant ils ne fonctionnent pas
comme médecins, car ils ne connaissent pas un seul remède et
peuvent tout aussi peu donner des conseils pour les maladies que
pratiquer des opérations; mais ils examinent l’âme du malade. C'est
en effet la croyance que toutes les maladies proviennent de ce que
l’âme a éprouvé un dommage, ou a été dérobée au malade par un
Ilisitsok (c.-à-d. sorcier) ou un Angekok, ou a disparu d’une autre
manière. C’est donc l'affaire de l’Angekok de voir où elle est et de
la ramener. Son Tartok fait connaître la cause de la maladie et ce
qui est arrivé à lame. Si elle a été enlevée, l'Angekok et son
Tartok doivent entreprendre des voyages merveilleux aux enfers ou à
l'horizon pour la ramener. Au cas qu’elle ай été mangée par le
Tornarsuk d'un Angekok ennemi, le malade doit mourir.

Les vieilles gens raisonnables secouent la tète en parlant des
Angekoks actuels, et disent qu’ils ne sont bons à rien, mais ils
racontent des histoires merveilleuses de l’habileté des anciens An-
gekoks.

Tandis que les Angekoks entrent en relation avec le monde
des esprits en présence d’autres personnes, qu'ils peuvent souvent
rendre des services à leurs semblables et ne leur nuisent qu’excep-
tionnellement, les Ilisitsoks évoquent en sécret les esprits et seule-
ment pour causer du mal à leurs ennemis ou à leur tribu.

Si un apprenti Angekok ne s’est pas fait reconnaître comme
Angekok après dix ans de préparation, il doit se faire Jlsitsok. L'art
principal des Zlisitsoks consiste à pouvoir préparer des Tupileks, qui
doivent tuer les gens contre lesquels ils sont envoyés. On les fait
de différents animaux, tels que des ours, des renards, des per-
drix blanches et des phoques, mais chaque Tupilek doit en même
temps renfermer un morceau de l’Anorak ou du produit de la chasse

377

de l’homme auquel il est destiné. On lui donne ensuite la vie en
procédant à une incantation. Quand il est devenu grand, il se laisse
giisser dans l’eau el disparaît. Il doit alors apporter la mort ou un
malheur à l’homme contre lequel il est dirigé. S’il ne réussil pas,
il se retourne contre celui qui Га envoyé.

Outre les Tupileks, il у a encore beaucoup d’autres moyens
par lesquels les Zlisitsoks croient pouvoir causer du mal aux gens,
par exemple, en préparant avec des tendons pris sur un cadavre
humain un lacet qu'ils disposent autour d’une rotule, et en plaçant
de chaque côté de celle-ci une petite côte d'homme. Un Zisitsok
n'a alors pas même besoin de voir l'individu auquel il en veut, il
lui suffit de prononcer son nom et de serrer le lacel, et cel individu
meurt.

Les pratiques de sorcellerie des Zsitsoks sont très nombreuses
et de nature très diverse, mais le plupart sont complètement imagi-
naires. Ils ont encore d’autres moyens par lesquels ils peuvent se
débarrasser de leurs ennemis, par exemple en employant de la chair
de cadavre.

Un homme peut bien être Ilsitsok sans opérer des maléfices;
mais s’il y a recours, il est très exposé à avoir le délire lorsqu'il
tombe malade. Dans ce cas, on l’étend sur le plancher en lui liant
les bras el les jambes, on le baillonne, ne lui donne rien a manger
ni à boire et lui met quelquefois de grosses pierres sur la poitrine.
Il reste ainsi couché jusqu'à ce qu'il meure. Souvent on abrège
celte torture en jetant le malade à la mer dès qu’il a été lié. La seule
manière dont il puisse échapper à ce traitement, c’est d’avouer qu'il
est Ilisitsok et de confesser tous les crimes, réels ou imaginaires, qu'il
a sur la conscience, après quoi il ne peut plus exercer comme Zlisitsok.

Les Gronlandais orientaux divisent l’année d’après les nouvelles
lunes. Ils partent de celle qui a lieu après que Asît, ou l’etoile а
aquile (Atair) s’est montrée pour la première fois au crépuscule du
matin. Les mois se désignent seulement suivant leur numéro depuis
la première nouvelle lune.

‚ Outre qu'ils peuvent voir par la position du soleil quand c'est
le jour le plus court, les habitants d’Angmagsalik peuvent aussi le
prédire à l’avance, lorsqu'ils ont vu la position d’ Asé# au crépuscule
du matin. Ils se servent de Nelursik (Vega) pour indiquer le temps
lorsqu'il fait nuit. Ils appellent Jupiter «la mère du soleil» et la
voie lactée «tukuija». En fait d’autres étoiles, nous citerons:

378

pisitdlat (pied de lampe) . . . . . . Grande Ourse
kilugtut (ceux qui aboient) . . . . . Pléiades
ugdlagint 10401 owls elek „aller Baudrier.d’Orion
пере oo. RD. 0.46 ciapalcvstidabaran

Les étoiles, disent-ils, sont aussi grandes que des peaux de
phoque. Ils savent que c’est la lune qui occasionne le flux et le
reflux, el il en est question dans plusieurs de leurs légendes (30
et 31).

De méme que les autres Esquimaux, les indigenes d’Angmagsalik
connaissent à fond leur pays et ses environs. Ils ont à un très
haut degré la mémoire des lieux, et peuvent décrire exactement des —
localités qu'ils ont visitées il y a une vingtaine d’années, voire même
en donner une carte. ils savent très bien indiquer où se trouve le
soleil à certaines heures du jour ou époques de l’année, et combien
ils mettent de temps pour se rendre d’un endroit à un autre, la route
étant supposée libre. Toutes les indications relatives aux distances
présentent une concordance remarquable, tant au Nord jusqu’à Kia-
linek qu’au Sud jusqu'à Umivik, et toutes celles que nous avons pu
contrôler étaient parfaitement exacles.

Relativement à la confection des cartes, il faut seulement ob-
server que beaucoup d’indigenes sont enclins à grossir l'échelle à
mesure qu'ils se rapprochent de lieux mieux connus, ce qui esl
aussi tout naturel, puisqu'ils ne peuvent autrement trouver place pour
tous les détails. Notre méthode pour dresser les cartes était natu-
rellement pour eux chose toute nouvelle. Ils représentent leur pays
en le taillant dans du bois. On a par lå l'avantage de pouvoir
représenter non seulement les contours du pays, mais aussi, jusqu'à
un certain point, son aspect el la forme des montagnes.

Le bloc de bois rapporté par l'expédition (Pl. XXXXI) représente
l'étendue comprise entre Kangerdluarsikajik, à Vest de Sermiligak, el
Sieralik, au nord de Kangerdlugsuatsiak. La terre ferme est marquée
d'un côlé à l’autre du bloc, tandis que les îles sont placées sur le
bälon qui l'accompagne, sans aucun égard à la distance entre elles
et par rapport à la terre ferme. Tous les endroits où il y a de
vieilles ruines el, par conséquent, de bons lieux de dépôt sont
marqués sur celle саме, de même qu’on y a aussi indiqué les points
où l’on peul transporter par lerre un kajak du fond d'un fjord dans
un autre lorsque la glace barre le passage de côté de la mer. Ces
indications servent à faire connaître le chemin que tel ou tel a suivi,
car pendant son récit, il change le bålon de place, de manière à

319

montrer les îles à leur véritable place. La seconde саме de ce
genre, qui a 616 taillée sur notre demande, représente la presqu'île
entre Sermiligak el Kangerdluarsikajik.

«La première terre qui apparut, disent les indigènes d’Angmag-
salik, п’ауай ni mer ni montagnes, mais élail loul unie. Comme
Lui lå haut n’élail pas content des hommes qui у vivaient, il détruisit
la terre. Il s’y ouvrit des gouffres où les hommes furent engloutis
el ils devinrent des Znersuaks, puis l’eau couvrit tout. Quand la
lerre apparut de nouveau, elle était entièrement couverte de glaciers.
Ces glaciers fondirent en grande partie, et il lomba du ciel deux
elres qui repeuplèrent la terre, On peul voir chaque année que les
glaciers sont en décroissance, Beaucoup d’endroils portent encore
les marques du temps où la mer s’élevail au-dessus des montagnes.»

Au dire des Gronlandais orientaux, celte légende existe chez
eux depuis un lemps immémorial; fil y en avait une analogue sur
la себе occidentale au temps d’Egede, et quelques auteurs у ont vu
une réminiscence de la tradition dans le premier livre de Moïse,

«Le Grønland est une île», disent les habitants d’Angmagsalik.
L'un deux, nommé Ujartek, a autrefois fait le tour du pays dans
une pirogue de femmes (voir la légende N° 5). Dans la relation de
ce voyage est nomme un point appelé «Nuna isuar, ou l'extrémité
du pays. C'est la limile de la région qui a été visitée à partir
d’Angmagsalik et, d’après la description, elle doit se trouver environ
sous 681/2° Lat. №. Juste avant d’y arriver, on rencontre un fjord
très large, el par un temps clair on peut apercevoir le pays sur la
rive opposée, Les renseignements des indigènes sur cette région el
leurs cartes sur bois, dont on s’est servi pour tracer et décrire celle
étendue inconnue de la côte (entre le 66 et le 681/5° Lat. N.), sont
mentionnés dans la description géographique du pays.

De même que d’autres Esquimaux, les indigènes d’Angmagsalik
se servent d’un système de numération quinquennal, et comptent
toujours sur leurs doigts. Ils peuvent cependant, à l’aide de leurs
orteils, porter la série des nombres jusqu’à vingl, mais ils le font
sans avoir des noms pour désigner les nombres. Bien qu'ils ne
puissent ainsi avoir une notion nelle d’un nombre plus grand, ils
ont une mémoire remarquable.

Ils ont aussi un grand sentiment de l'art. Comme le dessin,
la gravure el la peinture ne leur élaient pas connus auparavant, tout
chez eux est représenté et reproduit par la sculpture en bois ou en
os. Ils savent très bien faire ressortir dans leurs poupées le carac-

380

tere qu’elles doivent avoir, Les figures d’homme sont souvent décou-
pées comme une espece de franges qui servent А orner les porte-
aiguilles en peau (Pl. ХХУШ). On n’en travaille ordinairement que
la tete et donne au corps une forme très allongée; une enlaille
pratiquée à l'extrémité inférieure doit représenter les jambes. Cette
forme humaine provient sans doute de l'habilude qu’on a de
mettre des figures d'homme aux cordons des amulettes. Les figures
d'animaux subissent souvent des modifications analogues, mais ce qui
est caractéristique pour chaque espèce est toujours représenté d'une
facon telle qu’on la reconnaît aussilôl.

Sur toute espèce d'objets se trouve un ornement simple très
ordinaire qui doit représenter un phoque. En comparant les figures
transitoires de la PI. XXIX, on peut s'expliquer comment cet ornement
a pris naissance, car on voit que le train postérieur du phoque se
développe peu à peu en une figure trifurquée. Celte figure repré-
sente donc les membres postérieurs du phoque avec la queue inter-
posée, Les figures transiloires conduisent en outre à une figure
bifurquée, où par conséquent la queue du phoque manque.

Les ornements sont aussi découpés dans des dents et des os
sous forme de figures en bas relief et fixés avec des pointes en os sur
des engins de chasse, des garde-vue, des visières et des ouvrages de
tonnellerie. Sur quelques objets, on voit des phoques, des narvals,
des ours, des oiseaux, des poissons, des hommes et des kajaks
completement découpés (voir les coupes Pl. XXX et la visiere Pl.
XXXVI). Les figures les plus fréquentes sont cependant les phoques.
Bien que, comme ornements, elles prennent souvent une forme tout
a fait conventionnelle, ou peut pourtant voir comment elles ont pris
naissance. En comparant les figures des Pl. XXXV et XXXVI, on voit
qu'il est très vraisemblable qu’un ovale représente la forme simplifiée
d'un phoque.

Parmi les ornements en bas relief, on trouve quelquefois des
représentations de Tornarsuk et d’Aperketek (voir le l'ajagsit Pl. XXXII
el la table de kajak Pl. XXXIII) qui certainement sont tout à fail
conventionnelles. Lorsqu'on pria un indigène de dessiner un Tor-
narsuk tel qu'il l'avait vu dans l’eau, il en fit un dessin (voir р. 150)
plus conforme à la description qu'à la manière dont il est représenté
comme ornement. Er:

Les modeles des indigenes d’Angmagsalik se composent en
general de figures geometriques formées de trails longs et courts,
de lignes ondulées et de cercles concentriques, et sont appliqués

381

tant par les hommes sur les garde-vue et les visieres que par les
femmes sur leurs broderies. Celles-ci sont faites de minces filets
de peau cousus sur une peau de couleur différente. 1)

Les figures géométriques formées de traits et de points sont
aussi employées pour tatouer la poitrine, les bras et les jambes des
femmes.

Si l’on compare le sentiment de l’art chez les habitants d’Ang-
magsalik avec celui des Gronlandais occidentaux, on verra que ceux-ci
sont bien en arrière de ceux-là.

Parmi les objets, provenant des tombeaux de la côte occidentale,
que possède le musée ethnographique, on ne trouve qu'une indication
extrêmement vague de l'existence, chez les anciens Gronlandais occi-
denlaux, d’un art correspondant à celui des habitants d’Angmagsalik,

La grande ressemblance qu’il y a entre l’art des Gronlandais
orientaux et celui des Esquimaux occidentaux (Alaska) semble indiquer
que les premiers ont eu avec ces derniers des relations plus récentes
qu’avec les Gronlandais occidentaux, et vient à l'appui de l'opinion
émise par Rink que les Gronlandais orientaux sont venus du nord
du Grønland dans la localité qu'ils habitent aujourd'hui.?) N est à
regreller qu'on ne connaisse pas encore les traditions des Esquimaux
occidentaux, puisqu’une comparaison entre ces traditions et celles
des Grenlandais, tant de la côte orientale que de la côle occidentale,
contribuerail certainement beaucoup à éclaircir les migrations et le
passe de ces peuplades.

Les chants au son du tambour des habilants d’Angmagsalik sont
monotones el les mélodies, tres peu variées. Ce sont les mémes

1) Les habitants d’Angmagsalik n’ayant pas de couleurs pour teindre les

peaux, leurs broderies n'ont que les deux couleurs naturelles de la peau,
le blane et le brun.

2) Les faits suivants parlent en faveur de cette hypothése.

a) Dans les lieux connus situés le plus au Nord, tant sur la côte
orientale que la côte occidentale du Grønland, on a trouvé des
traces d'habitants.

b) Quelques animaux semblent étre venus du Nord du Grønland sur
la côte orientale, par exemple le bœuf musqué et le lemming, qui
n’ont été rencontrés que dans les parties les plus septentrionales
des deux cötes.

с) Les habitants d'Angmagsalik racontent qu'au nord de Nuna issua,
il y a une route entre la côte orientale et la côte occidentale. Le
héros Ujartek a suivi cette route.

382

melodies que dans les chants de guerre. Nous en donnons quelques
exemples (voir р. 156). Ils ont tous de longs refrains de «aja»,
«ja», qui commencent par des mots tels que «kava», «ava», «ата»,
elc. Tous les assistants les chantent souvent en chceur. On cherche
en chantant a imiter le bruissement des eaux. Les indigenes racon-
tent que lorsqu'ils se mettent à dormir au bord d’un cours d’eau,
ils entendent Je chant des morts et que c’est ce chant qu'ils cher-
chent à imiter. Les gens âgés enseignent aux jeunes à chanter.
Chaque mine, chaque ton, chaque son, chaque mouvement, est tradi-
tionnnel et se transmet d’une génération à l’autre.

Les habitants d’Angmagsalik sont éveillés, intelligents et savent
bien tirer bon parti des objets qui leur tombent entre les mains.
Ce sont des chasseurs persévérants et intrépides. Ils sont polis,
hospitaliers, accommodants les uns envers les autres, mais en même
temps dissimulés, réservés et méfiants. Des sentiments plus profonds
comme l'amour, le dévouement, l’amitié, se rencontrent rarement
chez eux.

Le chapitre troisième (p. 184—206) est une liste des habi-
tants de la cöle orientale du Grønland dressée dans l’au-
tomne de 1884 par le caléchiste gronlandais Johannes Hansen,
qui accompagnait l’expédition en qualité de guide. Celle liste donne
lage et le nom des habitants, ainsi que le nombre des kajaks, des
pirogues de femmes et des lentes.

L'âge indiqué repose en général sur une simple estimation.
Cependant on a eu quelques points de repère fixes, par exemple
pour les gens âgés, l’année où un indigène de Sermilik rencontra
M.Graah, en 1830, et pour les jeunes gens, l’année où se montra
«l'étoile à la grande queue brillante», à savoir la comète de Donati,
en 1858. Voici le résumé de ce tableau:

Hom- | Fem- | Ка- | PITO8UES | ten | Mai-

mes. mes. jaks. ИЯ tes. | sons.

nam er me re re! en Zen

1 |
Grenlandais orientaux du
SUR er 92 83 | 32 7 12 7
Ansmagsalik ds Ina. ar | 193 220 | 119 28 37 | 13
| = un
245 303 151 33 49 20

383

Toute la population ne se composait ainsi que de 548 individus,
dont 413 demeuraient å Angmagsalik et 135 plus au Sud.

Graah dit que la population, en 1829, s'élevait å 600 habi-
tants environ, mais, en 1832, seulement à 480. Ils habitaient tous
la parlie sud. Depuis le temps de Graah, il пу en a sans doute
pas beaucoup qui soient partis pour Angmagsalik, car c'est ordinaire-
ment à la côte occidentale qu'ils se rendent pour se procurer des
marchandises européennes. Il a, depuis 1832, été inscrit dans le
registre de la paroisse de Frederiksdal, sur la côte occidentale, 274
personnes qui sont venues de la côte orientale et ont été baptisées
(voir le tableau p. 202), de sorte que si les indications de Graah
sont exactes, la population, même en défalquant les émigrants, a
beaucoup diminué. |

Pendant les 10 mois que l'expédition a passés à Angınagsalik, il
y a eu 10 naissances et 13 décès. Cependant il est possible que
le nombre des naissances ait été plus grand. Dans la partie Sud il
y en a eu 6 sans aucun décès. Des 13 individus décédés, 3 avaient
péri en kajak, 1 avail été jeté dans la mer pour cause de maladie,
et 1 s’y était lui-même jeté après avoir été invilé à mettre fin à
ses jours comme étant vieux et infirme.

Par le tableau de la р. 203, qui établit une comparaison entre
les Granlandais orientaux et les Gronlandais occidentaux, on voit que
le rapport entre les hommes et les femmes à Angmagsalik est le
même que sur la côte occidentale, à savoir 114 femmes pour 100
hommes. Qu'il y ait pour le moment un si grand nombre de
femmes dans la parlie sud de la côte orientale, 160 pour 100
hommes, c'est certainement un fait accidentel, car ce rapport, en ce
qui concerne la population émigrée de là sur la côle occidentale,
est de 110 femmes pour 100 hommes, et par conséquent très favo-
rable (voir p. 202).

C'est un avantage pour les Esquimaux de demeurer en grand
nombre dans la même maison, car ils sont ainsi moins exposés à
tomber dans le denüment, lorsque, par exemple, le soulien de
la famille, par suite de maladie ou d'accident, est hors d'état d’aller
à la chasse. Tandis qu'à Angmagsalik, dans chaque lieu habité,
on ne trouve qu’une seule maison occupée en moyenne par 32
personnes, les Gronlandais orientaux de Sud ont souvent au même
endroit deux maisons, chacune avee 19 habilants en moyenne.
Chez les Granlandais occidentaux, chaque maison, dans tous les lieux
de trafic, n’est en général habitée que par une famille, sans doute

384

. parce qu'ils ne veulent pas parlager avec d’autres leurs articles
d’origine européenne, tandis qu’ils leur font part volontiers du produit
de leur chasse. Dans les districts de Julianehaab et de Fre-
derikshaab, il n’y a en moyenne que 7 personnes par maison,
mais plus au Nord, sur la eöte occidentale, on en compte 10.

En ce qui concerne les pirogues de femmes, les Grenlandais
orientaux sont bien mieux pourvus que ceux de la côte occidentale.
On n’a pas de renseignements précis quant au nombre des traineaux
à chiens sur la côte orientale, mais on peut avancer avec certitude
que les Grenlandais orientaux en possèdent au moins tout aulant
que de pirogues de femmes, mais pas autant que de tentes. En
d’autres termes, relativement au nombre des traîneaux, les habitants
d’Angmagsalik sont au moins aussi bien pourvus que les colonies
autour de la baie de Disco, tandis que, sous le rapport des pirogues
de femmes, ils en onl deux fois plus qu’elles, el beaucoup plus que
dans le district de Julianehaab, qui est celui de la côte occidentale
qui en a le plus grand nombre.

Les Gronlandais orientaux du Sud ont bien moins de kajaks
que les habitants d’Angmagsalik, et pas plus que ceux de Juliane-
haab. Cependant, c’est seulement une conséquence du grand
nombre de femmes qui se trouvent parmi eux, car outre tous les
hommes, il y a encore deux femmes qui possèdent des kajaks. On
voit done que les Gronlandais orientaux du Sud, bien que dans une
situation tout à fait anormale quant au nombre des femmes, ont
pourtant autant de kajaks et beaucoup plus de pirogues de femmes
que les indigènes de Julianehaab, et qu'ils possèdent en outre des
traîneaux à chiens, qu'on ne trouve pas dans l’inspectorat du Sud,
sur la côte occidentale. |

De ce qui précède il résulte que les Gronlandais orientaux
sont, sous ces rapports, dans des conditions plus favorables que les
Grenlandais de l'Ouest.

Le chapitre quatrième (р. 209—234) traite du dialecte gron-
landais de la côte orientale, et a été rédigé par M. le D'Rink
d’après les remarques ajoutées par le caléchiste Johannes Hansen
au dictionnaire gronlandais de Kleinschmidt, et qui plus tard ont
élé revues et suppléées par M. le capitaine Holm avec l’aide de
son interprète Johan Petersen.

Ces remarques ont pour but de montrer comment la même idée
est exprimée dans les deux dialectes. En comparant les différences

qu’elles constalent avec- ce que nous apprennent les listes de mots
que nous possédons d’autres pays esquimaux, méme les plus éloignés,
on a, au premier abord, souvent lieu d’être surpris. Parmi les
autres idiomes esquimaux, il n’y en a en effet aucun qui, dans les
mots servant à exprimer certaines notions des plus usuelles et des
plus importantes, s’écarte autant de notre dictionnaire gronlandais
que celui de la côte orientale du Grønland. Cependant on est tout
de suite frappé d'une particularité, et c’est que les différences dans
les dénominations consistent moins dans l’emploi de radicaux nou-
veaux ou étrangers que dans des périphrases à l’aide de radicaux
connus et d’épithètes, procédé auquel se prêle si facilement la
singulière structure des mots gronlandais. L'auteur des remarques
indique déjà dans son introduction comment on doit s'expliquer les
plus importants de ces écarts, à savoir par la coutume qu'ont les
indigènes de ne pas prononcer les noms des morts, et par suite,
lorsque ces noms sont tirés de dénominations d’objets ou de notions
connues, de changer entièrement ces dénominations ou de les modi-
fier. D’après ce que M. Holm a constalé, ils observent celte règle
de deuil avec une telle conséquence qu'ils nient de connaître des
mots qu'on doit avec cerlitude présumer ne pouvoir leur être étran-
gers. On en trouvera de nombreux exemples, mais l’influence de
cette coutume est surtout visible dans les mots dérivés el notamment
dans les noms de localités, sans que pourtant il ай toujours été
possible de leur appliquer strictement la règle. Si cette coutume de
deuil a pu se développer si exclusivement dans le Grønland oriental,
il faut sans doute en chercher la cause dans son grand isolement.
Pour montrer quelle est l'importance des écarts existant entre
le Gronlandais de la côte orientale et celui de la côte occidentale,
il a 616 nécessaire de comprendre aussi en partie dans la compa-
raison les autres dialectes esquimaux, car c’est seulement par là
qu’on pouvait voir laquelle parmi les expressions différant entre elles,
était la plus universelle. Quant à la difficulté concernant ГехрИса-
tion élymologique des mots, il semble у avoir dans le Gronlandais
de la côte orientale un certain nombre de formations particulières de
mots, par des changements phoneliques, des contractions et en partie
des affixes, qui ne se trouvent pas dans le dictionnaire de Klein- -
schmidt. Les lettres suivantes dans l’idiome de la côte occidentale
sont, dans celui de la côte orientale, remplacées par les suivantes:

386

Pour ts on emploie d, gd ou j,

РИ b,

= $ == d,

==. 48 — quelquefois 7 ou J,
- °K == souvent g ou r,
— u — о — 2,

en —= Zune

— а — oe

Sur la liste qui commence p. 219, on a indiqué a la suite des
expressions correspondantes en Gronlandais de la côte occidentale
(après le signe ==), dans quels autres dialectes l’auteur les a aussi’
trouvées, en particulier s’il les a trouvées dans tous et, par consé-
quent, manquant seulement dans celui de la côte orientale, ou s’il
ne les a rencontrées nulle part ailleurs. Lorsque l'écart dans le
dialecte de la côte orientale est faible, on a supprimé ces renseigne-
ments comme élant moins nécessaires. Mais, d’un autre cöle, on a
mentionné les cas plus rares dans lesquels ce dernier dialecte pré-
sente avec des dialectes éloignés une ressemblance plus grande
qu'avec celui de la côte occidentale.

En tant que la différence ne consiste pas seulement en une
permulation de lettres, les mots qui s’écartent du dialecte de la côte
occidentale sont de deux sortes:

1) Les expressions formées de radicaux et d’affixes connus, qui
ne doivent sans doute servir que provisoirement à remplacer ou à
traduire par des périphrases des mots dont on cherche à éviter
l'usage, et

2} Les mots qui semblent avoir une origine plus ancienne el
indiquer des radicaux et des affixes différents.

Pour ce qui regarde les mots de la première espèce, nous
donnons ci-après quelques exemples de notions pour lesquelles le
dialecte de la côte occidentale a des mots particuliers, dont la plupart
se retrouvent dans tous les autres dialectes jusqu’au Labrador el au
détroit de Behring, tandis que les indigènes d’Angmagsalik les expri-
ment par des mots qui ont en même temps une autre signification
et ne sont que des périphrases de ces mots particuliers.

Baies (fruits) — ce qu’on cueille; main gauche — qui s’y
prend maladroitement; lèvres == bords de l'instrument de la parole;
œil = instrument de la vision; saumon = celui qu’on perce; рег-

drix blanche = celle qu’on fait tomber; mère = lieu d’où l’on sort;

à 387

kajak — moyen de marcher; lampe = moyen de chauffage; blanc
— ce qui donne de la reverbération; été == adoucissement; dormir
= étre privé d'une partie de soi-méme. |

Сотте exemples des mots de la seconde espece, d’une origine
plus ancienne, nous mentionnerons :

a) Certains radicaux, non encore rencontrés dans d’autres dia-
lectes, qui sont employés pour exprimer les notions suivantes: orifice
de l’anus, cœur, peau, bruant de neige, chien, coquillages, renard,
esprit secourable, seconde femme, oui, non.

b) Mots qui ne se trouvent pas dans le dialecte de la côte
occidenlale, mais dans d’aulres dialectes esquimaux depuis le La-
brador jusqu’à Alaska, et qui sont employés pour: varechs, vent,
enfanl, homme, pelisse, moufles de peau d’ours, visiter.

e) Mots retrouvés dans la vieille langue dont les Angekoks se
servent au Grenland et dans le pays de Baffin, et qui sont employés
pour: soleil, père, marmite, mourir.

Explication de la liste de mots gronlandais de la
côte orientale.

Les mots esquimaux sont imprimés en italique, et ceux qui
appartiennent spécialement au dialecte de la côte orientale, en carac-
tères gras.

Gv. signifie dialecte de la côte occidentale.

L. — dialecte du Labrador.

C. — dialectes du centre (Pays de Baffin, etc.).

M. — dialecte de Mackenzie.

у. — dialectes des Esquimaux de l’Ouest (Alaska et

Esquimaux asiatiques).
(L'absence de ces lettres indique que c'est le Granlandais dont il est
question).
Les notations suivantes qui accompagnent les mots du dialecte
de la côte occidentale signifient:
X que le mol peut aussi se trouver sur la côle orientale à côté de
l'expression usuelle.
(0) que le mot n’est en général ni connu ni employé, ou que les
indigènes, comme il a été dit plus haut, ne veulent pas avouer
qu'ils le comprennent.

25*

388

(NB) que le mot, tout en élant connu, n’est pas employé. (L’ab-
sence de ces nolalions signifie qu’il est incertain si les indi-
genes de la côte orientale connaissent ou nient de connaître
le mot).

== signifie: trouvé en outre dans .... (les dialectes), en tant qu’on
peut le conclure des derivalions.

Alle D. signifie: tous les dialectes.

ingen — aucun autre dialecte (que celui de la côte occidentale).

m. suff. — avec des suffixes, et plur. signifie pluriel.

Le chapitre cinquième (р. 237—345) traite des légendes et des
contes d’Angınagsalik, recueillis par M. Holm el accompagnés de
remarques de M. Rink.

Les habitants d’Angmagsalik passent les longues soirées d’hiver
à écouter des légendes et des contes qu’ils appellent «ukiup nalisata»,
c’est-à-dire «pour raccourcir l'hiver». Dans ces récits on s’atlache
souvent beaucoup plus à gesticuler, à crier et à varier ses inlonations
qu’à шейге de l’ordre et de la suite dans leur contenu. Le talent
d'exposition est souvent si grand qu’on peut suivre le récit en ne
comprenant seulement que quelques mots de la langue.

Une douzaine environ des légendes d’Angmagsalik se reconnais-
sent parmi celles de la côte occidentale du Groenland, qui ont déjà
616 publiées par M. Rink); néanmoins, comme on y trouve des
différences considérables et de nouveaux éléments, el que, plus
encore que ces dernières, elles se meuvent exclusivement dans le
cercle des notions primitives des Esquimaux, on en a publié ici
tout le recueil à l’exceplion de celles qui, dans le fond, sont iden-
tiques avec d’autres, et ont pour celle raison 616 fondues dans ces
dernières.

Ce recueil est relativement riche et ce qui en constitue surtout
la valeur, c'est qu'il doit être considéré comme absolument original,
el comme représentant les traditions des Esquimaux de l'extrême Est.

Si, comme il est permis de Гезрёгег, on réussit à retrouver
les traditions des autres pays esquimaux, le recueil que publie M.
Holm aura une valeur encore plus grande, et il pourra alors arriver
que ce qui paraît maintenant insignifiant et absurde présentera de
l'intérêt au point de vue de la parenté des tribus esquimaudes.

*) «Eskimoiske Eventyr og Sagn» 1866 et «Supplement» 1876.

389

Cette collection sera ainsi une source authentique pour Vhisloire de
la civilisation, en ce qui concerne le passé des Esquimaux. Pour ce
qui regarde l'authenticité des traditions et leur valeur historique
présumée, les légendes de la côle orientale doivent, selon toute
probabilité, être regardées comme l’emportant sur celles de la côte
occidentale.

Quant à la composition des légendes esquimaudes en général,
outre qu'elles sont entièrement imprégnées des idées des indigènes
sur le surnaturel, elles se composent de certains éléments légen-
daires, lels que des images mieux précisées, des noms, des
événements dramalisés, des usages, des caractères, des coutumes,
etc., qui se répartissent diversement et se répèlent plus ou moins
dans les différentes légendes. Quelquefois une série d'évènements
ou d'éléments légendaires est prise dans une légende et introduite
dans une autre. Cependant la différence entre les idées sur le
surnaturel et les éléments légendaires n’est pas bien prononcée.
C'est pourquoi, quand on dit de deux légendes qu’elles n’ont rien de
commun, il faut seulement entendre par là que leur ressemblance
est d'une nature plus générale,

Des 52 numéros que renferme le recueil, 12 ou 14 doivent
ètre regardés comme identiques avec les légendes des autres régions
habitées par les Esquimaux, notamment la côte occidentate du Gren-
land, tandis qu'il у en a tout autant qui n’ont avec elles que quelques
éléments de communs, et que 16 sont à considérer comme plus
ou moins spéciaux à Angmagsalik, bien qu'ils se maintiennent dans
le même cercle d'idées primitives que les légendes esquimaudes en
général. Enfin 3 numéros donnent, sous une forme plus descriptive,
un exposé des idées des indigènes sur les corps célestes, notamment
sur la lune, sur certains animaux disparus ou fabuleux et sur la ma-
nière dont on élève les Angekoks. Les autres numéros renferment 3°
chansons satiriques, 2 chants ordinaires, 2 incantations et 1 formule
magique. Les 4 derniers chants sont donnés en gronlandais, et la
formule magique en mots dont on ne connaît plus la significalion.

Parmi les légendes de la côle occidentale qui ont ainsi été
retrouvées sur la côte orientale, il y en a quelques-unes qui mainte-
nant seulement ont pu être estimées à leur juste valeur, attendu
qu’on ne savait pas auparavant si elles étaient générales ou simple-
ment locales.

Certaines légendes de la côte orientale renferment des éléments
qui manquent dans celles de la côte occidentale, mais dont il y a

390

des traces dans le peu qu'on possède jusqu'ici du Labrador et du
pays de Baffin.

Il sera intéressant de voir si les 16 légendes qui jusqu'ici sont
spéciales à l’est du Grønland surgiront peut-être aussi plus tard
chez d’autres peuplades très éloignées.

Que les numéros cilés en dernier lieu, qui sont à considérer
comme des rarelés, aient une grande importance en ce qui concerne
l'opinion qu’on doit se faire de l’élat de civilisation des Esquimaux,
cela n’est guere douteux.

Le chapitre sixième (р. 349—358) renferme une liste de la
collection ethnographique rapportée d’Angmagsalik.

Quand l’expédition chargée d'explorer la côle orientale du: Gren-
land arriva à Angmagsalik, les habilants n'étaient pas encore entrés
en communication avec les localités commerganles, el ne possédaient
qu'un très реш nombre d'objets européens, qu'ils s'étaient en partie
procurés par voie d'échange dans leurs voyages chez les Esquimaux
du Sud, et avaient en partie trouvés sur le rivage ou flotlant dans
la mer.

Pendant l’hivernage de l’expédition à Angmagsalik, en 1884—85,
on chercha à réunir une collection aussi complète que possible pour
illustrer le genre de vie des habitants. La place limitée dont on
disposait dans le bateau où l’expédilion entreprit le voyage de retour
ne permil pas de prendre beaucoup d'objets de grandes dimensions.
C'est pourquoi la collection a élé complétée par des modèles qui
ont 616 exécutés par les indigènes avec autant d’habileté que d’exac-
titude.

La liste p. 351 renferme tous les objets appartenant à cette
collection. Les chiffres entre parenthèses indiquent le nombre des
objets qui ont 616 donnés au musée ethnographique de Christiania à
cause de l'assistance que le Norvégien M. H. Knutsen a prêtée à
l'expédition pour réunir celte collection. Le reste a élé livré au
musée royal ethnographique de Copenhague.

391

Explication des Planches.

Pi. I.
Trois hommes, de face et de profil.

Sur la figure d'en bas, les cheveux sont retenus en arrière par un
ruban garni de perles (voir également les PI. Il, IV et XX).

Pl. II.

Deux hommes et une femme, de face et de profil.

Pl. III.
Trois femmes, de face et de profil.

La figure d'en haut porte des pendants d'oreilles en étain et des perles
dans les cheveux.

Pl. IV.

Trois hommes, de face et de profil.

Pl. V.

Deux hommes en Anorak, coiffés dun bonnet.

Le Nr. 2 a retiré les bras des manches de son Anorak, et les tient en
dedans sur le corps pour les protéger contre le froid.

Pl. VI.
Un homme revétu d'une pelisse.

Cette pelisse est en peau de phoque avee les poils en dehors, et bordée
de peau d'ours.

PI. УП.
Un homme revêtu d'un Natit.

Il porte en sautoir sur la poitrine et sur le dos le cordon où sont
placées les amulettes. Le Natit est pour les hommes un caleçon très court
(voir PI. XX), et pour les femmes, une ceinture qui se prolonge en pointe
sur le devant (voir Pl. XXII). 2

392

РЕ VII.

Deux nouveaux maries.

La femme porte des perles dans les cheveux qui lui tombent sur le
front et sur le ruban noue autour des cheveux disposes en forme de cou-
ronne au sommet de la tete.

2 Pl. IX.

Deux femmes revetues d’un Amaut.

L'Amaut est une pelisse dans le capuchon de laquelle on peut mettre
un enfant.

Bk 2

Femme nue, ne portant qu'un Natit et des bottes, debout
dans le vestibule d’une tente.

Pl x.

Un homme et trois femmes.

Les Nr. 1 et 2 portent un Amaut. Sur la Fig. 2 on voit un enfant qui
regarde par l'ouverture du capuchon. Au premier plan il y a deux appareils
pour pécher des Angmagset (Mallotus arcticus Fbr.) v. p. 82.

Pl. XII.

Femmes et enfants devant une tente.

L'homme debout a l’entree de la tente porte un Anorak, un Natit et
des bottes, car on ne met pas de pantalons pour sortir seulement de la
tente.

Pl. XIII.

Kajak des Gronlandais orientaux.

La figure А droite est une coupe transversale de la partie mediane.
Pour le revetement exterieur, il faut en general deux grandes peaux de
phoque. La longueur d'un kajak est de 5 métres environ et les avirons,
qui mesurent 2™ environ, ont à leurs extrémités un forte armature en dent
де narval, et sont bordes sur les côtés de lamelles de la même matière.

Pl. XIV.
Attirail de chasse qu’on emploie en kajak.

De chaque côté de la planche on voit un harpon; le premier, à gauche,
est muni A son extrémité inférieure d'un talon en dent de narval, et le

393

second, å droite, de deux ailes en os. Le manche du harpon porte une
piece de bois (a), appelée ajagsit, qui s'en détache lorsqu'on lance le
harpon et reste dans la main du harponneur. La partie mobile (6) est en
dent de narval ou en os et est reliée par une courte courroie à l'extrémité
supérieure du manche du harpon. A la pointe (с) du harpon est attachée
une longue corde qui est glénée sur la table de kajak (e), et a l'extrémité
de laquelle est fixée la vessie (f).

Au milieu de la planche ou voit une lance avec son ajagsit à côté.
A droite de la lance est représentée une fléche avec son ajagsit pour la
chasse aux oiseaux, et А gauche, un engin en bois avec une armature en
os pour tuer les narvals qui ont été blessés. On voit en outre sur la
planche: une petite lance (2); une räcloire en os (2) pour enlever la glace
qui couvre le kajak et les engins de pêche; une drague (/) pour draguer les
moules; des lanières pour amarrer et remorquer les phoques tués et une
vessie (g) qu'on attache sur ceux de ces derniers qui sont maigres et doivent
être remorqués, afin de les empêcher de couler.

Bl, XV.
Attirail de chasse qu'on emploie sur la glace ou sur terre.

A gauche et А droite sont représentés des harpons pour chasser les
phoques sur la glace. Les deux premiers А gauche sont dessines avec le
manche cassé, et les pointes en sont disposées comme le montre la Pl. XVI,
Fig. & Pour l'emploi de ces harpons, voir р. 77 et 78.

Les engins a, b et d en forme de fourchette sont employés dans la
pêche du saumon. L'engin e sert à prendre les scorpions de mer, et l’ar-
balète figurée au-dessous, à chasser les oiseaux sur terre. La Fig. f repré-
sente un couteau avec une gaine brodée en cuir (9) et la Fig. A, un piège
pour prendre les mouettes (voir p. 83). Au bas de la planche est représenté
un traineau avec un fouet pour les chiens.

PI. VE
Pointes des engins de chasse.

La rangée supérieure se compose de pointes en pierre pour harpons et
pour dards. Au-dessous, Fig. a—e, sont d'anciennes pointes en os et en
laiton pour harpons. La dernière rangée, Fig. f—/, représente les pointes
dont on se sert actuellement; elles sont en dent de narval ou en os.

Pl. XVII.
Pirogue de femmes de la cote orientale.

La figure à gauche en montre le squelette vu de côté, et celle à droite,
en bas, est une coupe transversale de la partie médiane. La rame à large
pale est celle dont on se sert pour ramer, celle à pale étroite est un aviron
de gouverne. On ne connaît pas les voiles. La longueur d’une grande
pirogue est de 9m.

394

Pl. XVIII.

Couteaux et autres outils.

Tous les couteaux de la rangée supérieure sont en pierre; il y en a
beaucoup dont le manche est un os naturel. Les couteaux de la seconde
rangée sont en fer; les Fig. e et f montrent comment on économise le fer
en en rivant un morceau sur une lame devenue trop petite pour qu'on
puisse s’en servir.

Les Fig. g et A sont des ciseaux, dont l'un de fer et l'autre de pierre.
La Fig. est une genouillere qu’on met pour пе pas se blesser lorsqu'on a
à faire de grands découpages. Les doigtiers k et /, qui se mettent sur le
pouce de la main droite, ont un emploi analogue. La Fig. m est un vile-
brequin. Les Fig. n et о sont de petites scies pour scier des os ou des
dents. On ne scie pas le bois, mais y perce avec le vilebrequin une série
de trous à côté les uns des autres, après quoi .on fend le bois à l'aide
de coins.

PEAS
Ustensiles de couture.

Les objets représentés au haut de la planche servent å tordre et a
tresser les fils, qui sont faits de tendons, et А suspendre les fils et les doig-
tiers. La Fig. с est un instrument pour räcler les peaux.

Au-dessous sont les aiguilles, dont les deux grandes servent å coudre
les peaux qui forment le revétement des kajaks. Elles sont découpées dans
des plaques de fer ou de laiton et façonnées avec le marteau de pierre figure
au-dessus. Les Fig. e et f sont des poincons. A gauche et à droite on voit
des peignes découpés dans des dents ou des os. La Fig. g est un doigtier
en peau de phoque; la forme ordinaire des doigtiers est représentée sur la
figure à droite de д.

Les deux couteaux de femme, A droite, sont faits de cercles de ton-
neaux, comme c'est ordinairement le cas sur la côte orientale. Le couteau
courbe à gauche provient de la côte occidentale, et on en a découpé la
partie supérieure pour en faire des aiguilles. La Fig. À est un fer à aiguiser
les couteaux, et les trois autres figures sont des couteaux de pierre à l'usage
des femmes.

Pl. ХХ.
Vétements des hommes.

En haut, à gauche, ou voit une casquette en peau de renard ornée de
la queue de l'animal et avec une visière de bois. La casquette à droite est
faite de la peau d'un phoque qui n'était pas ne, et sur la visiére qui est en
peau sont brodés des ornements. Au-dessous, à gauche et à droite, deux
paires de lunettes en bois pour garantir les yeux de l’eclat de la neige, et
entre elles un ruban pour les cheveux qui est orné de perles formees
d'arêtes de petits poissons. Au-dessous de ce ruban, un cordon a amulettes

395

(у. Pl. VII); А gauche et à droite, deux pelisses de kajak, la première de
dessous et la seconde de dessus. Entre les deux bottes en peau de phoque,
au bas de la planche, un Natit et au-dessous une espece de galoche dont
on se sert sur la glace.

Pl. XXI.

Une pelisse en peau d’ours et une pelisse de kajak en peau
. dégarnie de poils.

Pl. XXII.

Vétements et parures de femmes.

En haut, deux coiffures en peau, et au-dessous deux rubans en peau de
phoque pour nouer les cheveux, et un collier dont les perles sont faites
d’'arétes de petits poissons; un morceau en est représenté en grandeur
naturelle. Plus bas sur Ja planche, il y a deux Natit, une botte bordée de
peau d'ours, un bracelet avec des perles et deux paires de pendants d'oreilles
taillés dans des dents de narval.

Pl. XXIII.

Maison à Tasiusarsik kangigdlek.

On en trouvera la description p. 66. Metre
Longueunr interieure sur.le mur de derriere. ооо 8,80

= = = Пе РАСА RU Mie M ee ce cer 7,90
Largeur Te Te ee ehe MET AU 4,50
Hauteur. maximum. „FSlaRILOHNTNOI EESTI. RARE. > ae 2
Longueur du Сошо. servant d'entrée. ee led оо а 7,90
Bårse US EDUCIELLES ee ее ER еее 1,90
Hauteur re A A ar baba here crear ehr 0,50

La teinte jaunätre designe le bois. Devant les couchettes sont con-
struites de petites plates-formes en pierre sur lesquelles on place des lampes,
des vases ete. La ligne ponctuée sur la figure du milieu indique la surface
du sol de a en 6.

Pl. XXIV.
Inventaire d’une maison.

En haut, deux petites caisses. Au-dessous, un appareil pour faire
secher les vetements, une marmite et une lampe, toutes deux en pierre
ollaire. La lampe sert aussi bien à l'éclairage qu'au chauffage et à la
cuisson des aliments Autour de la marmite et de la lampe sont représentées
diverses cuillers. A droite de l'appareil à sécher оп voit un ‘briquet dont
l'emploi est décrit p. 70, et à gauche um gobelet.

396

Pi. XXV.

Inventaire d’une maison.

En bas, à droite, un baquet pour l'urine; à gauche, deux cuves à eau,

l'une au-dessus de l’autre, et à côté deux puisoirs à eau. Au-dessus un
grand baquet pour le lard, plusieurs plats, différents petits vases, une
sangle et une boîte faite d’une mächoire de narval, avec un fond et un
couvercle de bois.

Pl. XX VI.

Un tambour avec une poignée sculptée. Cornes à tabac.
Couteaux en dents de requin pour couper les cheveux.

b est un instrument pour nettoyer les pirogues de femmes. Les deux
morceaux d'os percés de trous, d, servent à lisser et à assouplir les cour-
roies. En bas sont représentés deux jouets.

Pl. XX VII.

Jouets.

Différentes figures d'animaux en bois ou en os; au-dessous, une chasse
à l'ours et une série de figures humaines.

Au bas de la planche sont représentés un moulin qu'on fait tourner
en allant contre le vent, deux oiseaux mobiles, un bilboquet, une toupie,
un jeu avec deux perles.

Pl. XX VIII.
Figures humaines conventionnelles, etc.

On voit comment, des figures d'hommes et de femmes représentées au
haut de la planche, on passe aux formes conventionnelles qui servent d'orne-
ment au porte-aiguilles en peau placé au-dessous (voir aussi la figure à
gauche PI. XXXX). De chaque côté du porte-aiguilles, un couteau dont le
manche est orné de figures. En bas, des agrafes pour les vêtements.

BLERXIDE
Figures conventionnelles, etc.

Les figures au haut de la planche montrent comment une représenta-
tion réaliste du phoque a conduit peu à peu à des formes conventionnelles,
et comment la dérivation conventionnelle du train postérieur du phoque
figure sur des objets de toute sorte.

La Fig. a est un jouet correspondant à ceux qui sont représentés
PI. XXVII La Fig. & est un instrument qui sert à tordre les tendons dont
on fait des fils. La Fig. d représente la boucle de la courroie qui empêche
la corde du harpon, lorsqu'elle est au repos, de tomber de la table du kajak.

397

La Fig. e est un..pendant d'oreille; les Fig. get À sont des bouts de manches
de harpon; la Fig. m represente les ailes d'un manche de harpon.

Pl. XXX.

Figures en relief sur deux gobelets et modèle d'un qjagsit.

Les ornements du gobelet à gauche se composent de figures taillées
dans des dents, qui y sont fixées par des pointes en os et représentent
surtout des phoques; mais on y voit aussi des hommes, des femmes et des
enfants, des kajaks, un narval, un épaulard, des oiseaux, etc.

Les ornements du gobelet à droite sont représentés en grandeur natu-
relle PI. XXXI.

Pi. XXXI.
Le gobelet de la Pl. XXX développé. Grandeur naturelle. '

Les ornements se composent dans la premiere rangée de femmes, dans
la seconde, principalement d'hommes, et au-dessous en majeure partie
d’epaulards mélés avec des phoques, des ours, des narvals et un oiseau.
On voit en même temps quatre figures dont la partie inférieure montre le
train postérieur conventionnel du phoque (PI. ХХХ).

Pl. XXXII.
Figures en relief sur la partie inférieure de l'ajagsit
du harpon à gauche de la PI. XIV.

Ces ornements représentent pour la plupart différentes espèces de
phoques; cependant on y trouve aussi des épaulards et plusieurs figures
mystiques, dont quelques-unes doiventre présenter des Tornarsuks (voir p. 372,
374 et 150) et des Aperketek.

Pl. ХХХШ.

Figures en relief sur deux ajagsit et une table de kajak.

Au milieu on voit un morceau de la table du kajak de la Pl. XIV. Les
trois ornements de la rangée supérieure, de même que celui d'en bas et les
trois de le rangée inférieure sur l'ajagsit de droite, doivent représenter des
Tornarsuks.

Pl. XXXIV.

Une visiere et un garde-vue.

Ils sont tous les deux en bois avec des ornements en os appliqués.

398

Pl. XXXV.
Ornements ovales en relief.

\

Les figures de cette planche, à savoir deux modèles de cuves à eau et
trois. garde-vue, montrent que les ornements ovales qui apparaissent fré-
quemment dérivent de la forme du phoque.

En comparant les ornements des deux cuves à eau, on voit que ce qui,
sur la Fig. 1, représente deux phoques l’un sur l'autre est représenté, sur
la Fig. 2, par deux ovales étroitement unis. Sur le garde-vue Fig. 4, ces
ovales sont unis entre eux trois par trois, et en plus grand nombre encore
dans d'autres ornements. La partie supérieure horizontale du même garde-
vue et la Fig. 3 en portent qui ne sont pas unis entre eux.

PI XX A.
Ornements sur des visiéres, des garde-vue et un vase.

La visiére Fig. 1 porte une bordure de phoques à laquelle correspond,
sur la visière Fig. 2, une bordure d’ovales unis entre eux. Sur la Fig. I sont
en outre représentés des hommes, des phoques, des oiseaux, des renards,
des baleines et d'autres ornements plus petits dont la signification est
inconnue.

Sur le garde-vue Fig. 5, de même que sur les Fig. 1 et 2, se trouve un
ornement qui consiste en deux yeux ronds. Cet ornement est très commun,
et on le voit sur la visière d’une des casquettes de la Pl. XX, de même que
sur celle de la casquette PI. XXXIX.

Pl. XXX VII.
Broderie d’une botte de femme.

Elle se compose de filets de peau blanche cousus sur une peau de
couleur foncée.

Pl. XXXVIII.

Broderies d’un sac, d’un porte-aiguilles en peau et d'un
morceau de membrane d’intestin.

Les figures humaines y sont disposées par couples, homme et femme,
et sont munies de bras, ce qui n'est pas le cas pour les figures taillées
dans du bois, des os ou des dents. On y voit en outre des kajaks, des
pirogues de femmes, un narval, un ours, etc.

Pl. XXXIX.

Broderies de deux bonnets, d'une casquette, de deux porte-
aiguilles en peau et de trois sacs.

Les ornements principaux se composent de figures rectilignes formées
de longs filets de peau où sont cousus d'autres filets coupés courts et
placés transversalement, de cercles concentriques et d’ornements ondulés.

399

Tandis que toutes les autres broderies se composent de filets de peau
cousus sur une peau d'une autre couleur, celle du petit sac à droite est
faite de fil de couleur foncée cousu avec des points croisés sur de la peau
blanche.

Pl. XXXX.
Un sac et deux porte-aiguilles en peau.

Sur le sac se trouvent les différents ornements de la planche précédente.
Au porte-aiguilles, А droite, sont suspendus un porte-fils avec un oiseau
sculpté et deux porte-doigtiers, sur Гоп desquels est un doigtier, tandis
qu’un peigne pend sur l'autre. Au porte-aiguilles à gauche sont suspendus,
outre les figures conventionnelles d’hommes et de femmes, une paire de
pendants d'oreilles et un crochet où l'on suspend des fils. Sur la peau
elle-méme on voit un poingon en dent de narval et un peigne en os.

Pl, XXXXI.
Cartes taillées dans des blocs de bois par Kunit d’ Umivik.

Les Fig. 1 et 2 représentent l'étendue comprise entre Kangerdluarsikajik
et Sieralik. La Fig. 2 représente la côte de la terre ferme et est continue
d'un côté du bloc à l'autre, tandis que les îles sont représentées sur le
baton Fig. 1, où il n’est tenu aucun compte des distances entre les diffé-
rentes îles. A mesure qu'on explique la carte, il faut déplacer le bâton
pour mettre les îles à leur véritable place par rapport à la terre ferme.

Kunit a expliqué la carte. Les noms des îles sur la Fig. I sont:

a — Sardlermiut, sur la côte occidentale de laquelle on trouve un ancien
lieu habité; & — Nepinerkit (de napavok) qui a la forme d'une pyramide;
с — Ananak, où il y a un ancien lieu habité à la pointe $-0.; 4 — Apu-

titek; е — Itivdlersuak,; f — Kujutilik; g — Sikivitik.
Les noms sur la Fig. 2, en commençant au Nord comme pour les îles,

sont: À — Itivdlek, où il y a des restes d'une maison; 72 — бегай, un
petit fjord, où Von trouve des saumons; k — Sarkarmiut, où il y a des
restes d’une maison; 2 — Kangerdlugsuatsiak, un fjord si profond qu'un
kajak peut juste en un jour aller à la rame de l'embouchure au fond du
fjord et revenir; m — Erserisek, un petit fjord; п — Nutugkat, un petit
fjord avec un glacier au fond; о — Merkeriak, ой Гоп peut transporter un

kajak de Nutugkat A Erserisek le long du bord du glacier, lorsque le pas-
sage du coté de la mer est barré par les glaces; p — Ikerasakitek, une baie

dans laquelle la glace continentale descend jusqn’ä la mer; g — Kangera-
jikajik, un cap; r — Kavdlunak, une baie oü arrive un glacier; s — Apu-
sinek, une longue étendue où la glace continentale va jusqu'à la mer;
$ — Tatorisik; и — Iliartalik, un fjord avec un petit glacier; v — Nuer-
niakat; х — Kugpat; y — Igdluarsik; = — Sangmilek, un petit fjord avec
un glacier; @ — Nutugkat; o — Amagat; a — Kangerdluarsikajik; 2 —
Kernertuarsik.

La Fig. 3 représente la presqu'ile entre les fjords de Sermiligak et de
Kangerdluarsikajik.

PA C7
sæ
Le kr pp Hm i

Е. * y 32 Hash i on nh HA É ON xx in Oils sich n is nia Way
<

TE 1.0 urent la région habitée a Angmagsalik. if sh

LA
O shee ‘Place Ai était habitée dans l'hiver de 1884—85.
+ A — Place habitée auparavant. 4
& Mose Lieu d'hivernage de l'expédition. | |
“ Les hauteurs sont indiquées en pieds danois (an pied = `0,3139).
3 108 Dans chaque lieu habité, il n'y a qu'une maison. Le nombre des habitants,
| dans l’automne de 1884, s'élevait en tout a 371. ra få ‘as +4
| | am
Ё sit
“7 ‘

Le ae
RARE L

ee ”
| _ Meddelelser om Grønland.

udgivne af

Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske
Undersøgelser i Grønland,

Tiende Hefte.

Tavler.

Kjøbenhavn.
I Commission hos C. A, Reitzel.

Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer),

lobbed

g

Визе! mo: taal

Meddelelser om Grønland.

udgivne af

Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske
Undersøgelser i Grønland,

| Tiende Hefte.

Med 42 Tavler
og en
Résumé des Communications sur le Grônland.

ne LIBRARY
NEW YORK
BOTANICAL

GARDEN.

Kjøbenhavn.

I Commission hos C. A. Reitzel.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (Е. Dreyer).

1888.

Das sig à à mt
SER bnplirerd: À teelogearabal !

: +5 | | ‚оЙеН”’ ebwiT Kr

,

(51 101 LS KR by Aid

banioër Saga Rooltsclagmmod woh danse

0
At 7 +
я
' (4
, AT
a
1G
у
| =
+
thos. ff Orel ir
VE
2]

Den osterenlandske Expedition,

udført 1 Aarene 1883—1885
under Ledelse af

С. Holm.

Anden Del.
Tavler.

Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (К. Dreyer).

1888.

*
у

à
pa

}

>
:
+

STILET:

nm

\
#

XI.
XII.
XII.
XIV.
XV.
XVI.
XVII.
XVII.
XIX.
XX.
XXI.
XXII.
XXI.
XXIV.
XXV.
XXVI.
XX VII.
XXVIII.
XXIX.
XXX.
XXXI.
XXXII.

LIBRARY
NEW YORK
BOTANICAL

Indhold. GARDEN

Tre Mend, en face og i Profil.

To Mend og en Kvinde, en face og i Profil.

Tre Kvinder, en face og i Profil.

Tre Mend, en face og i Profil.

To Mend i Anorak'er med Hætterne over Hovederne.

En Mand ved Navn Sanersak, ifort Overpels.

En Mand, Sanimuinak, ifert Natit.

Et ungt Ægtepar, Atakak og Saningasek, staaende udenfor vort Telt.
To Kvinder, iførte Amaut (Barnepels).

En Kvinde, iført Natit, staaende i Forrummet af et Telt.
En Mand og tre Kvinder. I Forgrunden to Angmagsæt-Oser.
Kvinder og Børn udenfor et Telt.

Østgrønlandsk Kajak.

Fangeredskaber, der anvendes paa Kajaken.
Fangeredskaber paa Isen og Landjorden.

Spidser til Fangeredskaber.

Østgrønlandsk Konebaad.

Knive og andet Værktøj.

Redskaber til Syning, m. m.

Mandfolkenes Klædedragt.

En Bjørneskinds-Pels og en Vandskinds-Kajakpels.
Fruentimmer-Klædningsstykker og -Pynt.

Huset ved Tasiusarsik kangigdlek.

Husinventar.

Husinventar.

Tromme, Snushorn, Knive af Hajtænder т. т.

Legetøj.

Konventionelle Menneskefigurer m. m.

Tydning af udskaarne Figurer.

Relief-Figurer раа to Bægre og en Model af et Kastetræ.
Det lille Bæger paa Tav. XXX udfoldet. Naturlig Størrelse.
Relief-Figurer paa det nederste Stykke af Kastetræet til den venstre
Harpun paa Tavle XIV.

Tavle

XXXII.
XXXIV.
XXXV.
XXXVI.
XXXVII.
XXX VIII.
XXXIX.
XXXX.
XXXXI.
XXX XII.

Relief-Figurer paa to Kastetræer og en Kajakstol.

En Skygge og en Øjenskjærm.

Tydning af ovale Relief-Ornamenter.

Ornamenter paa Skygger, Øjenskjærme og et Kar.

Broderi paa en Fruentimmer-Stovle.

Broderi paa en Pose, et Synaaleskind og et Stykke Tarmskind.
Broderier paa to Huer, en Kaskjet, to Synaaleskind og tre Poser.
En Pose og to Synaaleskind.

Trækaart, udskaarne af Kunit fra Umivik.

Kaart over den beboede Egn ved Angmagsalik.

Tavle L _

Tre Mænd, en face og i Profil. ‘à

Okaluartok fra Umanak, c. 45 Aar gammel;

- 2

Kuania (Pitania) fra Umanak, 25—30 Aar gammel; — i

Ni AE

Napartek fra Igdloluarsuk, 30--35 Aar gammel; Haarel

tilbage af en Haargrime, besat med Perler. (Se ligeledes T

IV. og XX.) | $
= $
> vii,

Meddelelser om Grønland X. Tav. I.

Efter Photographi af H. Knutsen. Phototypi: Pacht & Crone. Kbhvn,

I ass

.

no эх no

_ Таме IL

To Mænd og en Kvinde, en face og
Amagainak fra Sermilik, c. 30 Aar gammel; ;
Tigimiartisak fra Sermilik, hans Kone, c. 25 Aar gat
Kitigajek fra Sermilik, e. 20 Aar gammel. 508

Meddelelser om Grønland X. Tav. LE:

Efter Photographi af H. Knutsen. Phototypi: Pacht & Crone, Kbhvn

= { z À pias | HS UD AG FIR

#,

en 027 Taie TE
"Tre Kvinder, en face og i Profil =
Tok fra Tingmiarmiut, 'c. 35 Aar gammel, gift med
ved Sermilik. I Orerne bærer hun Tin-Triangler ,
ar _ indflettet Perler. | |

RN _ Ukak fra Sermilik, ев. 25 Aar gammel; ‘eee
Napa fra Sermilik, e. 25 Aar gammel. в.

Meddelelser om Grønland ax, Тау. III.

Efter Photographi af H. Knutsen. Phototypi: Pacht & Crone, Kbhvn

Tavle IV.
Tre Mænd, en face og i Profil.

Upakangitek fra Angmagsalik, с. 55 Aar gammel ;
Ukunarkisimasek fra Angmagsalik, с. 50 Aar gammel;

Atakak fra Angmagsalik, e. 20 Aar gammel.

Meddelelser om Grønland X. Tav. IV.

Efter Photographi af H, Knutsen. Phototypi: Pacht & Crone. Kbhvn.

р

И RER ES UT 20

i ! - i RER Ar ST TE
N sanisbavoH 19878 50119436 H- bam ra tordu I basM oT
Ch: 2» J я м y Ae wa, on > ry sh PEN ah Te я
; | ‚ ЯВ MER 29189 © LEE NES №0; BS KP LE }

А Е ТС a and Tank ab:
ni dau Date bete Man IE

tania it

О i г у Å < +
hes Be She DOSS Te tar! |

Det ВИН. ЗИ yan yora >

к

Tavle V.
To Mænd i Anorak’er med Hætterne over Hovederne.
Fig. 1, Suvdluitek, bærer Anorak af Reveskind, udenpaa hvilken
der er syet Striber af hvidt og mørkt Sælskind. Fig. 2, Alusagak,
bærer Anorak af Sælskind med Haarene indefter. Han har trukket

Armene ud af Ærmerne paa Anorak'en og holder dem inde paa

Kroppen. Denne Stilling benyites meget, naar det er koldt. -

Meddelelser om Grønland X. Tav. V.

4}
5 В
FF
ihe
i
‚$
$

>

Phototypi: Pacht & Crone. Kbhvn.

Efter Photographi af H. Knutsen,

BEREITET
Gy.‘ Ka AN

vu Witze, ИН sol Us
ialyate une ROME A ив: KOK

pate “are rn. р W. вари”

и Haar Be SW bag HERE ilies wu ar ns i
> à ; . > K oe < L

1G UNS SKEL À ES a RE by

to 10471 gai К tide: is alta: у BEER

ey BAN ba Пий, ay KTS LU gira à

Г,

Jap? нос (Abedin em er ‚Euer nn "ii REN : Moin

1
TEN RON CUT at ALU

A: р
va y \
№: &
> A e x ,
2
> С
CPE С.
ur d nl t 4
LÅ Я 4
ee. - hehe.
ae х <
EBS р . р

Tavle VI.
En Mand ved Navn Sanersak, iført Overpels.

Sanersak bærer Overpels af Sælskind med Haarene udefler og
kantet med Bjerneskind. Vanier og Stevler ere ligesom Pels og
Benklæder af Sælskind, som ikke er afhaaret.

Sanersak var begyndl at gaa med Natit og fangede Seler, men
endnu ikke gift, da den første Eflerretning om Kavdlunak, der havde
bygget Varden ved Zkersuak (Graah), kom op Ш Angmagsalik. Den
bragtes af en Mand fra Sermilik, der havde været Syd paa og havde
mødt Graah samme Sommer. Sanersak maa altsaa omlrent vere

70 Aar gammel. Han har graat Haar og fuldstændig afslidte Tender.

Meddelelser om Gronland X. Tav. VI.

Efter Photographi af H. Knutsen,

Phototypi: Pacht & Crone Kbhvn

ЧИ ate’

Tavle VIL.

En Mand, Sanimuinak, iført Natit.

_ Han er folograferet forfra, fra Siden og bagfra, slaa
_ vor Tell. Han bærer Amulet-Rem korsvis over Bryst og

og almindelige Støvler, der bindes over knæet.

‘UAUQY "auos) % 14984 :IdAJo}ou4 *uas}nUy *Н je 14922903044 42343

TIA 'A®L 'X puejugin wo лозтеторреж

anal macnn 30. mr oa a

UMA NE ot PRET

ad ТЫ

о UGE 10 ee run 2

к

ини an ie

oh ete
må = <

3 Ш: п ий ув ТТ из р mt RENTE

ate St tiie St tel Pon a ENE st Mend) Dour pins

у i

Mes BE KDN Из» Е ‘oni:

Tavle VIII.
Et ungt Ægtepar, Atakak og Saningasek, staaende udenfor
vort Telt.

Hans Haar holdes tilbage af en Haargrime, og han har trukket
Hænderne op i Anorak’en paa Grund af Kulde. Hun bærer Over-
pels med Haarene udefter, og har Perler indflettet paa Pandehaarene,
ligesom ogsaa Perler paa Baandet, der er bundet omkring Haartoppen.

I Ørerne bærer hun Ørenlokker af Triangelform.

Meddelelser om Grønland X. Tav. VIII.

LA

en

Efter Photographi af H. Knutsen. Phototypi: Pacht & Crone. Kbhvn.

EEE ON D nie RE een

= ee Ge
Tae à

3, rate ; | $ brus, Be Oy WE хх г) i an
\ Aelsqonisa) уму, ве dab bv AR of a

eh

»

мг (ae oi “6 ини Е М
роб path Sh DES SEERE QU KOLT ENS

2

Tavle IX. _

To Kvinder, iførte Amaut (Barnep

Sanersak's Kone og Datter. Datteren, Fig. 2, har
ud af Armerne og holder dem inde paa Kroppen. _

Meddelelser om Grønland X. Tav. IX.

Efter Photographi af H. Knutsen. Phototypi: Pacht & Crone. Kbhvn.

À PAE

sce) - 4 ‘ 2 ER u

N À Bra

ae ху Lø i rf

Er STIEN ar vus { i i u N hr Aa : N REES,

OA

Meddelelser om Grønland X. Tav. X.

Efter Photographi af H. Knutsen, Phototypi: Pacht & Crone. Kbhvn

30 bus ud

va 34%

1

Tavle XI.
En Mand og tre Kvinder. I Forgrunden to Angmagsæt-Oser.

Fig. 1 og 2 bære Barnepels. Fig. 1 holder Snoren fra Spidsen
af Pelsens Hætte i højre Haand for at holde Halten tillukket over
Barnet, der sidder i den. Paa Fig. 2 sees Barnet kigge op af Hetten.
Fig. 3 bærer Anorak, i hvilken den venstre Arm tildels er trukket
ind. Hans Støvler ere ikke afhaarede. Fig. 4 bærer Anorak uden
Barnehætte.

I Forgrunden ligger der to Angmagsæt-Øser. (Se Side 82.)

Meddelelser om Grønland X. Tav. XI.

we,

STE
ea eee

are
и. ; С,

Efter Photographi af H, Knutsen. Phototypi: Pacht & Crone. Kbhvn.

Mid LYS EX UR

JP?) 19 уеду" net ag: Yen
3 \ . à

vy

que? MACON ry nod nog О age Ra

at

1 р D
uds QUES RY Tobin fu WINN! ase ed) ‘eel ERT:TT 7 FOG

tine 20h00 rå OAI "Ri han he

: Pa, $ i
} ЯВ 4 54! FYN Rp ИИ urn?

EIER TE a ies av: bå de sg : UT DENE

i .
г
à

Tavle ХИ.
Kvinder og Bern udenfor et Telt.

De tre Kvinder bare Bern paa Ryggen i Barnepels. Den, der
staar længst tilvenstre, bærer en anden Kvindes Barn. Hun er nemlig
ikke fuldvoxen, thi hendes Haar er endnu ikke sat op i Top. Den
femte, paa modsat Side staaende Person er ligeledes en halvvoxen
Pige. Drengen, der sidder forrest midt paa Billedet, har Armene
inde paa Kroppen.

Manden udenfor Tellaabningen bærer Anorak, Natit og Sløvler.

Overbenklæder tages nemlig ikke paa for al gaa udenfor Tellet.

UAYgy 'э104) 9 34994. :19Азозочу "uasynuy ‘H je iydesSojou4 43343

‘TIX AL "X puefugıd) wo JesSTe[Oppoy

AMAR ahanasıya

he abi: Han ME ESS “051

НА 22s ainda: Banner i
es Se Pat Bly eect
antun shai

Aare

i;
2

Ly LEE | re ‘ ca | AN … 4 site 4 » 5 N
wan Е BERN amides oh Spas ego

ills nigguedl som) O1 TED EI FODER REG

*

Tavle XIII.
Østgrønlandsk Kajak.

Tegningen er udfort efler en Model. Kajakens vigtigste Stykker
ere falsede sammen. Spanterne falses ind i Overranden, medens de
med Trenagler forbindes med de øvrige Stykker. Under Kajakstolen,
altsaa over Benene, er Kajakens Konstruktion forstærket, ligesom der
ogsaa under Benene ligger paanaglet et Par Slykker Brædder. Figuren
tilhøjre er et Tværsnit af dette Parti. Ringen til Mandehullet an-
bringes tæt agtenfor den omtalte stærkere Konstruktion. Til Betræk-
ning fordres i Almindelighed to store Skind.

Aaren er i Reglen paa Siderne belagt med Skinner af Narhval-
tand, og paa Enderne af svære Beslag af samme Materiale.

En Kajak er c. 15 Fod lang, og en Aare c. 6 Fod.

reise om Gréntand X.

ere a Bar. Lu A
= er ate

SME

es я
LE en

Sr

er Br
ка
ey fos

ru puis
[ER > ba |

po toy lan i you er sise 2 nie SEE г.

y эй saya au. Ari) pe

ar rå u» СЕ Bin} у a
dat ASIA u a nig ito!

be аб»
пса wi a ates ee ИИ
wee art oe eal in: Sn би

Г

aes
SAR 2 ii 4 hs ten

ko ? 2 He 2 à bat na SR 5
eo an oh iy beset
ие. ET ля

и ve
HAN

rt AS rer AG) Ler Aiea) vo: UV: PERS

i} Lu oy a
44

mn eh moin a, 4 ie аи уси irn HR

ee Ha eh

bs ь t Le dh à FA sn À мчит
ПИЯ Ооо RT 69 72 PETER НИ ANT ERA 7 8,
$ k

einen ru ER TORE
i . к f р a и
$ N ed À | a SA РУ ; “a we ST a FAR
‘Mite T wis Saas пение: sole eae ' MER, TE?
Hr nr { Moa er Pe al) amen: eee, LE ESS ES yl End

Tavle XIV. |
Fangeredskaber, der anvendes paa Kajaken.

Paa hver Side af Tavlen sees en Harpun, nemlig tilvenstre een
med Dup paa den nedre Ende og Lilhejre een med Vinger. Kaste-
træet (a) til den venstre Harpun er forsynet med en Udskæring til
Tommelfingeren og Huller, ved Hjælp af hvilke del fastholdes paa
Benknapper paa Harpunskaflet paa samme Maade som Kastetræet til
den midt paa Tavlen afbildede «Landser». «Vingeharpunen» er
mellem Vingerne forsynet med et Skraaplan af Ben, hvorlil svarer paa
Kastetræets nedre Ende en skraat afskaaren Dup. Ved Kastet frigjøres
Harpunen fra Kastetreel, som beholdes i Haanden.

Den bevægelige Harpunspids (5) er af Narhvaltand eller Bjorne-
ben og forbindes ved en kort Kobberem med den øvre Ende paa
Harpunskaflet, i hvilket den griber ned med en lille Tap. Denne
Spids kan knækkes af og bliver da kun hængende ved Kobberemmen.
Den lese Harpunspids (c) er af Narhvalland med en lille. Jernspids.
Harpunlinen (Fangeremmen) er fastgjort paa c, saa al den ved
Modstand inde i Dyret drejes paatværs. Den fastholdes paa sin
Plads for Kastet ved et paa Linen anbragt Benstykke (d), der spæn-
des paa en lille Benknap paa Harpunskaflet. Linen er opskudt paa
Kajakstolen (e), der enten har Form af en korsdannet Buk, hvorpaa
fremstaaende Tandknapper forhindrer Linen fra at glide ud, eller af
en Buk med paasiddende Ring af Ben eller Træ ligesom dem, der
bruges paa Vestkysen (se Stolen lilhojre paa Tavlen). Til Enden af
Harpunlinen er fastgjort Blæren (f), der enten er en Dobbell-Blære,
dannet af to smaa Sælskind, eller en Enkelt-Blære ligesom dem, der
benyttes paa Vestkysten. i

Midt paa Tavlen sees «Lændseren», hvis Kasletræ er viist ved
Siden af. Lændserens Spids afknækkes ligesom Harpunens bevægelige
Spids, men er paasat ved Hjælp af en længere Kobberem. Tilhejre
for Lændseren sees en Fuglepil med Kastetræ. Hagen paa Enden af
delte griber ind i en lille Hulning i en Benknap påa Enden af Fugle-
pilen. Øverst tilvenstre for Lændseren sees en Træstok med Tand-
beslag til at dræbe en saarel Narhval med. Naar den benyites,
slikkes den gjennem Saaret ind i Dyrets Hjerte. Endvidere sees paa
Tavlen: en Haandlændser (В); et Skrabeben til. at afskrabe Isen af
Kajak og Redskaber (i); en Muslingskraber (2); et Redskab, hvormed
man stopper Tarmene ind i den døde Sæl, naar den skal slæbes (2);
Remme til at surre og bugsere den dræbte Sæl med, samt en
mindre Blære (9) til at selle paa en dræbl, mager Sæl, naar den
skal slæbes, for at den ikke skal synke.

+.

у

Ти. МИГ.

Meddelelser om Grönland. Х.

i L. 1 ee 1 er ns pe ни, an номе: р.
i SUT SETE rag Moine re Mie. arr rein
% Fr зн pont TEA io ou wl, PURE

| | m lei ish
mere ies ‚40348: реза

À "anavına 9: Wit, a ий a ps ru неа повела в. en
ss LT M ner j RE it ao, lide OBEN sage

"aha serne Febr | пни Ay ali (as +98, АЗ

эх. ig in Hue) “sp

qo BRETTEN an ples oe HR
! \
7% of Дана вби

ав. ‘à Be seg lt peas wie 0
N <A Br et ale leh: "insel eta mm
IN ТТ чув wre. ih нае

Sh nn: 0 ganz

akt
Иры

y {8 y 4
у ie, POM EES
ON ae ER
pr tty | 247 iis Ie Cars |
| MINES TITRE

48 4 BRD RER

cd д zn)

RP, ates Peas th

x k Là Pre” L I SEER < ro
Вова ‘de р (1040950 A Hs RL EL. ' ray я +
- < ray € Ver:
te $ | F 40 ' i i 4 s+) © |
værn я (à : ] и
м 3
a i у
; ies , OIL QE LI EC ; RE LA EEE 2
rn i À
| CAF ЯН * wih > .
2

Tavle XV.

Fangeredskaber paa Isen og Landjorden.

Tilvenstre sees to Harpuner, hvoraf den længst tilvenstre an-
vendes, naar Sælen fanges gjennem Vaager i Isen, den anden, der
hviler paa en lille. Slæde, naar Sælen er krøben op paa Isen. Begge
ere legnede med afbrudt Stage. Indrelningen af Spidserne sees paa
Тау. XVI, Fig. 4. Om Anvendelsen af disse Harpuner se Side 78.

- Tilhojre sees en Lændser uden Kastetræ. : Den anbringes i
Stropper paa Siden af Sledemederne, medens den afbejede Spids
stikkes ind paatværs mellem Slædeopstanderne.
| Ved Siden af Lændseren sees en Нагрип, der anvendes Ш Sæl-
fangst, naar Sælerne stikke deres Snudér op i Aandehullerne paa
Isen (se S. 77). Den lille Harpunspids holdes paa sin Plads ved
Hjælp af Harpunlinen, hvorfra en Stikledning er bekneben i en paa
Stagen fastsat Strop. Ved Modstanden i Sælen udrives Beknibningen
og Harpunspidsen løsnes fra Stagen, drejer sig paatværs i Snuden
paa Sælen, som fastholdes i Remmen, Med Token (flad Spids af
Jern eller Ben) i den anden Ende af Stagen hugges Hullet saa stort,
at Sælen kan trækkes op og Ben-Blodproppen (k) sættes i Saaret for
at standse Blodet.

De gaffelformede Harpuner a og 2 benyttes til Laxefangst
om Vinteren gjennem Huller paa Isen, Spidserne paa «a bestaa
af flade, skarpe og drejelige Benslykker, medens Spidserne paa 6
ere forarbejdede ligesom de paa Isharpunerne (se Тау. XVI, Fig. 1).
For at lokke Laxen hen til Hullet, bevæges deri et Stykke Vægslen,
paa hvilket der sidder udskaarne Benstykker paa gjennemskaarne
Penneposer (c). Fig. d er en Laxefork, der anvendes til at stikke
Lax med i Elvene. Fig. e bruges til at slikke Ulke med. Den neden-
under staaende Flitsbue benyltes Lil Fuglefangst paa Landjorden, men
er ikke almindelig. Fig. f er en Fangstkniv, der bæres i en smuk!
broderet Knivskede {g) af Skind, hængende paa det bare Bryst i en
Rem omkring Halsen. Fig. 4 er en Maagesnare (se Side 83); Fig.
i en Bennaal, med hvilken der slikkes Hul i Angmagsæler for al
trække dem paa en Kobberem, naar de skulle opbevares.

Nederst paa Tavlen er afbildet en Slede og Hundepisk. Sleden
er sammenbunden med Kobberemme, og Mederne ere beslaaede med
Ben (зе $. 73). Piskens Snert er nærmest Skaflet betrukken med
smukt udskaarne, slore Tandperler. I den øverste Ende af Skaftet
sidder en Hage, bestaaende af en Bjørnetand, og i den nederste Ende
en Tok af Ben.

Meddelelser» om Grönland N ; Tan. XV

+ 1 |
4 Ba. Bi vai un 35-8092: Per rat
Hude sin 44 some bet tyne wide +

| ve CREED tea ait ein, ee ‚ето Ра
Bit te acca | a ции о: Vey spebiag: «basée
J {

10 м

йе

Id: vw KAR g mania 4

À И ЕТ ligt boy Jape
en "EUR A Mon ‚oor ИИ, wor rer ange. Bud :

TE hæle pk A POUTINE EN fu eier np 19 sunt:
BE ge anime: wile. 18 “ame „ne quae Ya 9 ais
lan an. Kyle Ang TU LA LE io + nokia + ney sf: AL 38 58

PI sells Эви to i glei ber 196 m roch de à PAUSE AN
ar ИН № a6 | nent en sin ПОХ 711 aile, EN -

Под voulant Joli. лев ay nor} KT: à MB ih on

оО br vsti’ Busen ns In ao Pe De | ”
ont Han: ‚al м nor sanken wR DLL 2: “EMI ца дите хи ? a

у Sk an
Br Иен no Jon м ца th] OVE: 4 IE Bill ua i Dal nr SR

| sito Len block in aaa) sorrel i bolsen We ae in Br
pen. horigr .. noyniadalane Molle rotate Е. awrithft sinne KONEN Be
+ abe sn ee aT een И : at
7 t srl lok. sat conte Gt ‘40 ih eh Зее x å
. ” VÆR I x
DIET Hak lu HAUT. 909 mire “ab. (PT OL nj из vw aut
Wah, REN ) CW Op NT, УХ Vase 98} KENDE | Be: 7 ;
a | ИА
r ? L
UE

Tavle XVI.
Spidser til Fangeredskaber.

Den øverste Række bestaar af Stenspidser til Lændsere og Kaste-
pile. Spidsen længst tilhojre er fundet drivende paa Storisen bundet
med «Vidier» paa et afknækket Skaft. Da Grønlænderne ikke benytte
Plantestof til saadant Brug, antager jeg, at Spidsen hidrører fra NV,-
Amerika.

I den næste Række sees gamle Ben- og Messingspidser til Har-
puner. Odden paa Fig. a bestaar af et tyndt, fladt Stykke Ben, der
er bundet i en Sprække paa Tandspidsen. Paa Fig. 5 er Odden af
Messing. Fig. c og e ere helt af Ben; Formen 'af disse er fuld-
stændig ens; kun Slorrelsen er forskjellig. ;

I nederste Række sees de nu brugelige Harpunspidser. Fig, f er
en stor Spids af Narhvaltand med Jernod. Et lille Stykke Metal er
hæftet nederst paa Tandspidsen, forat den ikke skal revne, Ligesaa
ofte anvendes Spidser af Form som Fig. 7, der er af Hvalrostand.
De sınaa Spidser g og © ere til Fangst ved Aandehullerne paa Isen
og have samme Form som Harpunspidserne, men kun meget mindre.

Fig. ег en Harpunspids til Itwartit- Fangst eller Slæde - Fangst.
Odden er af skarpt Ben. Spidsen er drejelig omkring en Nagle
(se Fig. 1). Harpunen sidder i en Fordybning paa Træstagen og fast-
holdes af en Kobberem, der ved Hjælp af et Spænde eller bekneben
Stikledning sættes fast højere oppe paa Stagen, og et lille Benstykke
holder Linen fri af Randen paa Slagen. Det drejelige Stykke af
Benspidsen holdes lodret af en lille Strop, ved hvilken der henger to
vibrerende, smaa Tandstykker, udskaarne som Sæler. Naar Harpunen
stikkes ind i Selen, smoger Stroppen sig af det bevegelige Stykke,
som drejer sig paatvers inde i Dyret, naar man holder fast i Kobbe-
remmen. Samtidig udrives Spendet eller Stikledningen, hvorved hele
Benspidsen frigjores fra Stagen. Samme Art Spidser (4) bruges ogsaa
lil Laxefangst paa dybt Vand gjennem et Hul i Isen; men i saa Til-
fælde bruges lo Spidser, der sidde tat ved Siden af hinanden og
danne en Gaffel (se Tav. XV, Fig. a og 6), og der anvendes da

ingen Strop.

Tav. XVI

eddelelser om Grönland X.

pre FAR а as
Anz PAR

unge. oh he 7 babe: abe

ing 2.

к a. 199%" insndeastt on ots
nit ua ” MT “arp abi, Horn RUN ls 2058. Er
ah able ‚Bine ul hone, 390 TR ULLA
‘hr vr р р PE 4 >
ARS wile» IT eines Ar soude IE 4 aan? fy oy nahen

30’ зной: Site. os и

паи mz : tats: br aile baions по 19: 2"

Tavle XVII.
@stgrenlandsk Konebaad.

Den er tegnet efter en Model og ligesom Kajaken mere sammen-
falset end Vestgronlendernes Baade, hvori Sammensurringer mere an-
vendes. Bundribberne ligge med Fals ned over Kjelen, og Oplæn-
gerne staa med Tap ned i Sidekjolene. Sidestykket, hvortil Skind-
betrækket surres, gaar gjennem udstukne Huller paa Oplengerne.

Den venstre Figur viser Træskeletlet seet fra Siden, og nederst
tilhøjre sees et Tværsnil midt over Baaden. Den bredbladede Aare
er en almindelig Konebaadsaare, den smalbladede en Styreaare.
Naar man roer med den førstnævnte, fastholdes den ved Rælingen af
Baaden ved Stropper af Kobberem. Styreaaren holdes derimod frit
i Hænderne, omtrent lodret og kun støttet mod Baadens Ræling.
(Se Side 72.)

Tav. XVII

Meddelelser om Grönland: X

SEG Sn
ee -

vum

г UMT >

Si be À

1.

a pa ab hr) MBA mv “ued
ER Br + oiled CE sit i:

Re ne

ii mie eo Le Don tig OS ‘bom,
LA

i | Lo 1m es
Bau). | art: stå in al

Poa ee:
Du; ie tbe pan: Ku dm

uA 4: К s

; Ban; ‚vbas al na SAD soi re УИ a oy

SE

iva. roh ar alten - and, PR vo um: TN

te SET ot

à

Hier à ay i mer А edabarm, нА: vo 08
x
4
abi qe aisé abit oft ut mt 19109 elie odd tae ri
м =. ER. er
DE ze mot” 18 “affa TN ЗВ № ram ale А
af ‘is 4 т | ~ 249 я, he ВИ и к CR

re Бане ПО NTE © WE MA. von 1408. mt Hat, СТО AON

OTHE oh bourre vd „дла au Pons Руфи ти

sende “sibel hen BVT Tk FESTEN alla | р Маринина

BD

a. i) nwa aged une DE an is уе 210080
BELYSE ав» tr tobe BAN Vella ns ii

> Dad ob nom u ine it bot Anse tener ham :

=

= 16/10 BAR tte 1670)

Я. “te Pl Boy eaten

Id “BO Чета. ie, =. Бове, ty ba a ene oui SER

Tavle XVIII.

Knive og andet Værktøj.

Alle Knivene i den øverste Række ere af Sten. Fig. 5, der er
dannet af en haard Stenart, er forsynet mod ganske smaa Tænder
rundt om i Kanten ligesom en Sav. Ornamenterne paa Knivskafterne
а og с forestille Sæler (se Тау. XXIX). Mange Haandtag ere af na-
turlige Ben. |

Knivene i den anden Række ere af Jern, og d er bøjet for at
kunne bruges til at hule med. Grønlænderne kunne .i et Øjeblik ved
Hjælp af Tænderne bøje en Kniv, saa at den kan ljene som Huljern,
og ligesaa hurtig igjen relte den ud. Fig. e og f vise, hvorledes der
økonomiseres med Jernet ved at nitte en Stump til, naar Kniven er
bleven for lille til at bruges.

Fig. g og hk ere Mejsler, henholdsvis af Jern og Sten. Fig. р er
en Treskinne til at anbringe paa Kneet for ikke at skere sig, naar
man har sterre Snitlearbejder for. En lignende Anvendelse gjores af
Fingertutterne & og 7, som anbringes paa den højre Haands Tommel-
finger. % ligner en Stavlefod og er syet og broderet paa samme
Maade som denne, medens 7 har Form af to sammensatte Stovlefodder.
Fig. m er el Drilbor. Selve Boret har undertiden Benspids. Buen er
ofte dannet af et Svane-Vingeben eller af et Ben af en anden
stor Fugl; naar den som her er af Tre, er den i Almindelighed
smukt indlagt med Ben. Mundstykket, hvormed Boret styres, er af
en naturlig Knokkel eller ogsaa af Tre med indlagt Benbgsning.
Fig. п og о ere Save af ringe Størrelse og bruges kun til dermed at
save i Ben eller Tand. Bladet er som oftest af Blik, der er forsynet
med meget smaa Tender. 1 Tre saves ikke, men deri bores med
Drilboret en Rekke Huller ved Siden af hinanden, hvorefter Træet

spaltes ved Hjælp af Kiler.

feddelelser om Grönland X. Tan. XVII.

Da er

nn nn nn

| anti в

on

i Whe Er Pr nga 2

PRET

be oer к dé a И SCR к „за ie 4 (
bou whut 291157; à

Pr

$” En tad, Br р “а. PENN Posi sity tot

22 tt 49 boil 249% ab . port ni ab: una alle, wa:

ti tro 1. 1. gie LE iat ay | SE solle: Din. In 026 pt

10 x 7 = BEN } fire
à an
We be замен TE ER? by Jonas eh RUD ige м nid
в “ ” åg {$ .
i HR to} (ет ot a hat. 8998 в Я ty wet slanke
г pee SA. 1 i % |
‘ob И А uns Salt len AT 99 pasion Of Be

DUT HORSE - PÅ "ar u Баз i RPL ABI CT zu
5“ : . у |
hm ПЗС Aula Pr D) sally 1% mr 14 о th gb
7 . у
e Sick 20 IR AG Qos Ne 4 oho rl aia зай

.

ler. jo obo 1 moler ala an изв’ Ah snif

| 4 va: |
sshrenritn 16908 Feinadelrad 19 VIA SMO) № aber) лип. it

‚u
a: eter : «rire sive KOR (117 d Shen I rv
i, a? @ DONE JMONMEIS DUNE м м; пет

3

Г ь Te 8 FE) ms bl Vy, win № er surf 4 у
så 751370 «TaD 660 108, u MIR TR er THIN

pu edit nog эй:

ne
р:
{ 1
я As у
i | AUS
il %
.
ь
5 ‘
i x
b ~ É
Le = J ,
4 р ке
fi

Tavle XIX.
Redskaber til Syning, m.m.

Figurerne øverst paa Tavlen ere til Senetraads Snoning og
Fleining, samt til at henge Senetraad og Syringe paa. De to
yderste ere udskaarne af Tre, de andre af Ben. Fig. a, der bestaar
af en bevegelig Fugl paa Enden af en lang Pind, og Fig. 5, der er
en slor Krog af Benels naturlige Form, ere til at hænge Senelraad
paa. Den under sidstnævnte staaende runde Tandfigur i Sælskikkelse
er Ш at flette Senetraad med. Fig. с er til at skrabe "Skind med.

Nedenunder sees Synaale og Naale Ш Betrækning af Kajak.
De ere udskaarne af Jern eller Messing og ere hamrede fir-
kantede eller flade med den ovenfor afbildede Stenhammer, hvorefter
Hullet er dannet med Borel Fig. d (se Side 65). Fig.e og f ere
Rynkeben eller Prene. Yderst paa hver Side sees Redekamme, der
ere udskaarne af Tand eller Ben. Fig. g er en Syring i Form af en
afstumpet Kegle, der er udskaaret af Skind af Remmesæler!); den
sædvanlige Form paa Syringe sees paa Figuren tilhejre for д.

De to Fruentimmer-Knive?) længst tilhøjre ere, saaledes som de
sædvanlig bruges paa Østkysten, forfærdigede af Jerntøndebaand.
I Skaftet paa den øverste af dem er indlagt en kulørt Sten. Den
krumme hniv lilvenstre herfor er af europæisk Fabrikat, og Angmag-
salikerne have faaet den fra Vestkysten af Landet. Det overflødige
Jern paa Oversiden af denne Kniv er bortskaaret for at anvendes til
Synaale. Fig. À er et Hvæssejern Ш at slibe Knivene med, og de tre
øvrige Figurer ere Fruenlimmer-Knive af Sten. Paa den øverste af
disse mangler Haandtaget.

1) Det fra Vestkysten bekjendte Ord «ugsuk» kjendes ikke paa Østkysten.
2) Ordet «ulo« bruges heller ikke paa Østkysten.

Tav. XIX.

Teddelelses om Grönland X

he no aobun. sil о}
if и ие. in Ре № noi ont sh not ix
wage) , bossé In, srnnsdebn or vob |
„, doeloqu int № boit ‘nba 9h: 1 ‚asıot „або 6 |
nsalive shine modo по 15 1b nord ‚Bundle ty toh...
A “a #84 tolludebonlt | ‘noua yanduro : ant à гой ^ .
i BA N sand hol | bride GTS ‚bir AK. sgeisihbrd us one a
at. pha qo aut + 10960 yo KUL -AklE A, haar KDE ;
A a Е win Dore - ab. ить ta ollie bast, EET “of À
DCS smotsresl raté go ‘oft ran ru „Арии nahen Sista, м
"MY. LET 0e) Авив DEN wi 5 ay иные: «оо В: i
har entend 196 ‚tvalzadsihtund - «ый ' BOSE па. ва sols i

+ tai 1 x 1. du 1 . ré И i in | % I SÅ aa io

É RY if
тео eng 948 Ни Г ht)
7» ит reel SPA bon ‘jot

hosar dies tb mr. | я
al Vinder he) 1°
in Зри orale

4

Tavle XX.
Mandfolkenes Klædedragt.

Huen tilvensitre er syet af et hell Ræveskind med paasiddende
Hale. Dens Skygge er af Tre, indgnedet med Sod og paaheflet
Ben-Ornamenter. Huen tilhojre er dannet af Skind af en ufødt Sexi‘),
der er udspændt over en Trering. Skyggen er af Skind med bro-
derede Ornamenter. Under Huerne sees paa hver Side et Par Sne-
briller, udskaarne af Tre. Mellem disse er anbragt en Haargrime,
som er prydet med Perler, der bestaa af Ryghvirvierne af Angmag-
sæler. Lige under Haargrimen sees en Amulet-Rem (se Tay. VII),
i hvilken der paa Ryg og Bryst er indsal smaa Menneskefigurer,
udskaarne i Tre (se Side 118). Tilvenstre for denne findes en Kajak-
Halvpels med Rygsiden vendende fremefter. Den er syet af Vand-
skind”), og Selerne, der ere udskaarne af Sællænder, tages over
Skuldrene og spændes foran. | den nedre Rand af Halvpelsen, er
der en Løbegang, hvori der er en Kobberem, med hvilken Pelsen
spændes fast omkring Ringen i Mandehullel paa Kajaken. Tilhejre
sees en Overtrækspels af hvidt, afhaaret Skind. Den benyltes i Kajak
` sammen med Kajak - Halvpelsen, og naaer kun netop saa langt, at
den underste Rand skjules af denne. Yder-Stovlerne ere af Vand-
skind; Inder-Støvlerne have Haarene indefter, og Støvlesaalerne ere af
Remmesælskind. Mellem Stevlerne er et Par Mandfolke-natit (se Тау. VII)
og under disse en Bjorneskinds - Overtræksstavle, der benyttes ved
Isfangst (se Side 77).

1) Det fra Vestkysten bekjendte Ord «igdlaok» kjendes ikke paa Østkysten.
2) Ved «Vandskind» forstaas et afhaaret Skind, paa hvilket Haarrodshuden er
bleven siddende paa.

Meddelelser om Grönland: X. T0 AXE

АН à wry,

pode
rene
D an bdr

“Ада...
banen "7777
ir

A SE i BT | årg FELT TS
at "yo LE ns :

j "JENSEN ‚за 72 a
=. "mands + Em А 7 nie

$1 a slaved m

nav we ия En ir ale

Kar LOS

ler NES ‚обе ни

Jorn lie 7: yf sind Im.

=

>

Tavle XXI.
En Bjerneskinds-Pels og en Vandskinds-Kajakpels.

Begge ere til al sammenbinde omkring Ansigt og Haandled, og
den sidstnævnte ligesom Halvpelsen til at spænde forneden udenom
Ringen i Kajakens Mandehul. Selen, der gaar gjennem den paa
Skulderen siddende Ring, er fastgjort bag paa Pelsen. Naar Manden
sidder i Kajaken, spændes Selen gjennem Ringen paa Maven af Pelsen,
hvorved den nederste Del af denne holdes fri for Rynker, i hvilke
der ellers vilde samle sig Vand. Bag paa Нацеп sidder der to
perlebetrukne Snore, som ved al sammenspændes, holde Hættens

Rand sluttet omkring Ansigtet.

Meddelelser om Grönland X Mes , Тао. XXI

Е Ren “bird = “aig. ui A

Sb eg‘ заливе, 18 or 8

Le >

balade. Dat ИЕ 0 itt 8 Jay" is mob:

PACE OUPS rå; LU

N
у

Е i ee rt. nag 98:99 уз
| ; NAT RAM te
no: ale? aba. ine ob \nvana aaa 1 „a ale. 7
` 4 5 | Rt ка

oh nada sdf Hom bawada 45 ‚been

Kat 16e annnadehir Ras.

i
wi
så 7 *
54
ta g i i
№ у &
a . i
i z+
1 ` » |
«
} '

Tavle XXI.
Fruentimmer-Kledningsstykker og -Pynt.

Øverst sees to Hovedterkleder, hvoraf det tilvenstre er dannet af
Haarrodshuden af et Remmeselskind. Derunder er anbragt lo Sæl-
skinds-Haarbaand til Ombinding af Haarloppen, og derunder igjen el
Halsbaand. Perlerne bestaa af Ryghvirvlerne af Angmagseter, der
dels ere ufarvede, dels farvede med Blod. Et Stykke af Halsbaandet
er afbildet i fuld Maalestok.

Længere nede paa Tavlen er der to Par Fruenlimmer - natit, en
Støvle, 1 hvilken saavel Yder- som Inder-Stevien er kantet med
Bjorneskind, et Armbaand med Perler ligesom de omtalte og to Par

Orenlokker, udskaarne af Tand.

Meddelelser om Grönland X. Tan XXL

en Dem ра

an. 3 juré a ii
ie a roh fat

Wena a “his Зы

У т

if -30 зай win: due

ic ny. i ” Pains wy: ‚nor siäbla jie coll hood
à в RT В À,

Br hiv A run |} de 1! Зы ‚hösiisne a i ERG. зу i! rens! 1 f 4

3 RE | s'en SÅR
в ИИ’ т, у N i nel, +048 Sees Bun ol | | НЕО ini oe
. ae Mee SE L É к
т nd

Let &
j ? 5% yt wu à

В дас с =

wa [LAPS ig +

r ni *
a BARER! :

” nn | d АВ. 3%) Piety. ОП 143 4

$ мух ü
LEA Ov >

+ 2 $ г è 4

A à AY у с

é УВЫ

i i А;
р!

de ы ' f

7 “a

Tavle ХХШ.
Huset ved Tasiusarsik kangigdlek.

Beskrivelse af Huset findes Side 66.

Fod,
Низе indre, Længde ved Baginuren . . .. .°... 4 Wu 28.
— —- -- - /Eormüren. . 2775. 7273 2 RER 25
— == Brede 5 ana 4. оса О 141/2
=, største Hajde... 2 2S 2.2.2 » So 61/2
Husgangens ба... OO 25
Brixensnbrede 2 cea ee TS a dee CS SE 6
SSC 0e oe NT о 11/2
Brixens Inddeling. Person-
Antal.
1: Igsiavsk med Kone. „ое ис A 2
2. Kutuluk med Kone, Son, Datler og Plejedatter ....... 5
3. Uluak med to Koner og syv Bern .,. . à +.) а 10
4. Praga med Kone об Bam. 2. . . . OS 3
5. ‘Adlagdlak med Kone, Barn og Plejebarn . . 78 4
6. Narsingertek med Kone og sex Born . ..... ...... 8
7. Nase (Enke). о... 0 6 le 6e KE BORER 1
8. Sanimuinak med Kone, to Born og en Plejedalter. . . . . . 5
lall 381)

Kutuluk og Nakitilik ere Søskende.

Igsiavik's Kone er Kutuluk's Datter.

Narsingertek og Sanimuinak ere Марий’: Sønner.

Рида er Adlagdlak’s Sen.

Der er allsaa tre gamle Familiefedre i Huset, nemlig: Kutuluk,
Adlagdlak og Utuak.

Yutuluk er Husherre.

Beboerne af delte Hus bo om Sommeren i fem Telte, tilhørende:
Kutuluk, Utuak, Adlagdlak, Narsingertek og Sanimuinak. Nakitilik
boer hos sin eldste Sen, Narsingertek.

Tellejerne have ogsaa Konebaad, undtagen Utuak (hvis Baad
Ног maatte efterlades paa et Sted, hvor den blev stjaalet af en
anden) 08 Narsingertek.

1) Heri iberegnet 3 Born, der ere fødte i Vinterens Løb efterat Mandtals-
listen var optaget.

4

i ; ,
ет om Gronland X. £ Тате XXII =
| an ee
a AU induvobrix
| oO Sono Mono
paa ser Aaa

15 anes Kar am. |

Den brune Sone
betyder Se

Dew pu nkterede Linie viser Due fs er

SHC J SN fra a+.

a BE in. wi

ER

у ‘age ae Aut ag.

ti PP A hr nun D tnt ae 5 wn

Æ oe nie io

A is a
FAG oe

À у РАТИ A! mies ТУ Seht ar union any
‘de
bt, Be ut F1 HF mi i я
% &
Jg jeln inane u pie engl FO CPR FRET ON"
я |
{ sh 1 Le nad ot в aah 14 f is mer air ERS sh "x
и eu. icin mer PEA DI? SSA ay Г - Lae) ged tt Dy.
a и UN В >, LT |
I И 1 CL TE FO TCANR LOS CEST on ples Psyc) LOS
In к ‘i #14 i 4 ALL IT f à
N 2? г ay DR BTL
A ARIS he ihe ip?
alee in ? /-
A, D: ‚ЗВ i fr hee,
EBD па“ LE TE TAN SES, бя ANA D ANT Зо
MAI
th
ie)
re
MR : mY i A
2 1 р
‹ 1 in
у il у th.
ARR : ME LEE DØR ,
a ae т в
ØE. 4
{ af
75 Aj - *
À ‘>
a } |
к: 2
i Е
р oh у

Tavle XXIV.
Husinventar.

Øverst sees lo smaa Kasser, af hvilke den tilvenstre har Laaget
fastgjort med Hængsler af Kobberem, og Laasen bestaar af et
Spænde, der griber om to Tandstifler, som er angivel nedenunder i
større Maalesiok. Kassen er forsynet med Pynt af udskaarne Reve,
der hænge i Snore betrukne med Perler af Tand. Paa Kassen -til-
højre er Laagel nedsænket i Kassen, og Laasen bestaar af en Stift,
der gaar gjennem Kassen ind i Laagel.

Midt paa Tavlen er afbildet en «Tørrehæk» til at tørre Støvler
eller andre Klædningsstykker paa, og som anbringes oppe under
Tagel over Lampen. Under den sees en Gryde, udskaaren af Vægslen.
Den anbringes i Kobberemme, hængende under en stor Tørrehæk,
saaledes at den kan forskydes ind over Lampen eller fri af denne.
Nederst sees en Lampe af Vægsten, der staar paa en Træstol (se S. 68).
Ved Hjælp af Lampepinden holdes Vægen, der er af Mos, brændende
i en passende Højde uden at ose. Lampen tjener saavel til Belysning
og Opvarmning som til Kogning. Da Ildsted i det Fri ikke bruges, .
koges al Mad over Lampen, saavel naar Folkene bo i Telt som i Hus.

Omkring Gryden og Lampen er afbildet Sløve og Skeer. Øverst
tilvenstre en Fiskeske, nederst tilhøjre to Skeer, der ere dannede af
Skulderblade af Bjørne. Tilhejre for Tørrehækken er anbragt et
Fyrtøj, hvis Anvendelse omlales Side 70, og over dette el Stykke
«Fyrtræ» , udskaaret som en Fugl. Tilvenstre sees el Bæger, der er
dannet af et Stykke af et Bambusrør og er indlagt foroven med en

Benrand.

Meddelelser om Grönland. X.

Rech bh. dot

itn. ns len! i w

aM | СХ
Y os

te

suas №. m ot » Avr wi
к У

В ag RU |
LEA | x
ab 40 SY à ws oh DS

atime,

oan road

i er 2 A x +13

ba} HAMMAM ? 14 i ioe - ЗАЛЕ jo. DMI
TA 7 ‘ ie

У nm waren debn „Ба: able

à : ir, a | aaa

TE RU hy
nb ha rat,

ЗЫ ar

usb UL

Ge
947 | pi me ore”

Tavle XXV.
Husinventar.

Nederst paa Tavlen staar tilhojre en Urinballe og tilvenstre en
Vandballe (se S. 68). Over den sidste sees en mindre Vandballe, i
hvilken en Stave er dannel til et Sugerer, der er forsynet med et
Mundstykke af Ben (a). Tilhojre for denne sees to Vandoser, den
ene af Horn, den anden af Bambusrer, og derover et Drikkerør af
Træ med Mundspids af Ben. Over dette sees et stort Spækkar, der,
ligesom Karret tilhojre for Vandoserne, er dannet af en tyndtskrabet,
bøjet Spaan, der er pløket eller syet sammen saint pleket fast
udenpaa et Bundstykke, som er tykt i Kanten (se S.69). Paa hver
Side af det store Spækkar er afbildet Kjodfade, udskaarne af et Stykke
Træ, og i hvis Rande foroven der er indlagt Benstykker, for at for-
hindre dem i at flosse ор. Øverst sees forskjellige smaa Skaale ;
Fig. d er forfærdigel af Hvalbard, og Æsken oven over er dannel af|
en Narhvalkjæbe og forsynet med Træbund og Laag. Tilvenstre derfor
sees en Bærerem, der bestaar af to Bjornetender, der ere forbundne
ved et Stykke Kobberem og benyttes til at erstatte det Stykke, som
Armene mangle i at kunne spænde omkring større Baller og andre

Gjenstande, ved hvilke deres naturlige Længde ikke strækker til.

Tav.XXV.

eddelels er от GrönlandX.

к р : т
| aid и we il; as AP JET AR
i Fa ai i:
D Вань 1! у sehr Nr г Pity, ie ad “xt “yo. му litt ibhia iron ton
i ban" Banas T0 sua on: Aa Цао, ah ‘von . 3 sei

te DES D

"IB des oT) laa ae “ar “bar nt a Узы ну, AR: Ab FAN
я 41 и
йе Lip oe aha, m KATTE it: ns ai

> 14

ehe woe Bo voile eh nord eh ihe
x ö RR ET,

PUR STE ern) 26 N UT DELL DER uhr ‘ith eit AR 2)
re re Oy ; ay. Se ann, d

435 da $
aah TS) A

v: xo pi ы , ' ‹ cé APE
ES hir pa it An ji 28 u rad УВ: НИЕ. he ЭЛ » BT als ve
о wif a! а si Mar Fy i Any? aii fig

пылинок nc TH? Abe ET AG EST SION tt DIE À ai

Nano 4 fo ds wi en) At

Tavle XXVI.
Tromme, Snushorn, Knive af Hajtender m. m.

Øverst sees en Tromme og tilhojre derfor Trommeslokken. Den
første af disse bestaar af en Træring, overspendt med Maveskindel af
en Bjørn eller stor Sel. Trommen holdes i et Haandlag, som er
fastbundet paa Træringen, og den slaaes med Trommestokken paa
den underste Rand af Ringen. Nedenfor sees et Trommehaandlag i
fuld Maalestok. Tilvenstre er afbildet tre Snushorn, hvoraf del ene
er forfærdigel af et Laarben af et Rensdyr, det andet af et Bjørneben
og det tredie af en Bjernetand. Tilhejre for Trommestokken sees en
«Konebaadsrenser» (6), der bestaar af et Stykke af en Bjørnekjæbe
med deri siddende Tand, og paa hvis anden Ende der er paasat en
Bjørneklo. Med dette Redskab renses den . betrukne Konebaad nede
langs Kjølen og Bundribberne. Længere nede sees to Knive af Haj-
tænder (с), der benyttes til Haarskæring (se S. 62). Derunder staar
lo Stykker Ben (d), hvori der er Huller og som anvendes til at glatte
og smidiggjøre Kobberemme med. Det tilhøjre er forarbejdet af Benet
i en Sæls Penis. ;

Nederst er afbildet en saakaldet Angekokbjørn paa Ruller, kjende-
lig ved dens tykke Hals og magre Krop; tilvenstre en Træklods med
en Mængde Ansigter af Znersuak'er. Saavel denne som Bjørnen er

udskaaren som Legetøj.

Meddelelser om Grönland X. Tuo. XXVI

А

i ‘at 9

| it : Sont rer Ho sa
De SENT ks
Bi DE E rv oa A te Bo ti noid

dx

+ :
haine | ради boun мы ing] kl: 2

ac xb lagi. arab mt

“ig Bak a FYNS Го soit bu art Ум 34 ani

i ji
= - ‘ т Е ‚a mar dob ts

№ ur Ri

lol ding abet

ap was sn it allot, ifs elle 12.

чище. ‚29 on i agit по géant 121048 ou os. BE, bord
8: 3% mn US PAIE lu 0, (HO subside 38: эти Dal

р. мя Lou hi yat [ED jab li! ans sth Hit 4 1633370 Sl 1 NY

aw mi Чи et abit 184 В Ц НУ aaa.) An

ur 128] à À: AMIE i

Tavle ХХУП.
Legetøj.

Øverst paa Tavlen sees Dyrefigurer, udskaarne i Træ eller Ben,
nemlig to Bjørne, fire Sæler (Netside, Sortside, Remmesæl og Klap-
myds), en Hvidfisk, en Narhval og en Hvalros, samt forskjellige
Fugle. Nedenunder er fremstillet en Bjørnejagt, der ligeledes er ud-
skaaren i Træ, og en Række menneskelige Figurer, der dels ere
nøgne, dels paaklædte med virkelige Skindkleder. I Almindelighed
udskæres Figurer uden Ansigt og Arme, og med korte Ben. De
menneskelige Figurer i Bjørnejagten ere de eneste, paa hvilke Armene
ere udskaarne. |

Nederst раа. Tavlen er fremstillet: en Malle Ш at løbe op med]
mod Vinden; to bevægelige Fugle; en Vingesnurre; en Snurre; en
Bilboquet (dannet af et udhulet Ben), og et Tankespil med to Perler,
der kunne overføres fra den ene Ш den anden Side af-en Snor, der
med en Løkke gaar gjennem et Hul paa Midten af en Træpind, i hvis

Ender den er fastgjort.

Meddelelser om Grönland.X. | ao УИ

. i
ey д 4 р 9
+ iT r + о r 4 .
= ‘ +
. ' у x
. Е $ +
. В
N \ 2 led
- р »
| .
3 . .
4 . ‘ .
1
.
. се 4
‚к
,
; . . HR ‘
.
= ‘
5 \
x
:
/
an”

al SES

PART

RE cit
a PT atk? aes re

Se

ie

Hunt

à
А

4 м 1 г | FA FØR =. 4 ко №. i i р T \
pa Id; бар, | ток Bil 17
‘ok | eu WERE TC

> р + |
rite

>

Tavle XXVIII.
Konventionelle Menneskefigurer m. m.

Øverst paa Tavlen sees, hvorledes de udskaarne Figurer af Mand
og Kvinde gaa over til konventionelle Former af disse, som anvendes
til Pynt hængende paa Undersiden af et Synaaleskind paa Midten af
Tavlen (se ogsaa Figuren tilvenstre paa Тау. XXXX). Paa begge Sider af
Syskindet er afbildet en Kniv, hvis Skaft er prydet med Tandfigurer,
blandt hvilke især Bjørnehovedet er fortrinligt udskaaret. Nederst paa

Tavlen er anbragt adskillige Spender, der anvendes paa Klædedragten.

Meddelelser om Grönland X

Tav. XXVIII,

N,
“

a

Ir

x № I es PE ‘

er (el | als Paint Вар и
KOM var lagen då bnid16) à и.
LT ‚eur neg sites vil 2: son |
Paaigine À = ГУ usb ft ni = (tae

re

4 ñ Wee) 5
: TR № vir logi at buat ри Hr Vu 7 en: sek ip se ath
TF eb №. ‘Чит noe 3

Pa,

Ein (HO BBR) WD ae al В

$ sb в 1 Mebie wor чала Le en: “art ог» sua: lg S

ae ИА iui gfe shasba Red 74h Ni
? Far ‘ d 4 g НУ u ‚mem DU out, 15 ze.

(æg. ! in i}

| A CRE Jahre ake ЗИ
‘0 OS ÅG

Aula Ye gab Т.А SU ат | ; Море se 4 HAARE

4 den ni Som) АОИ prambant из Ш И A att:

и 1» 4
НЕХ AT ана. © у», ol neh) eae ag’

QU OUEN A NI

,

733 un Ci #4 Te or р fis hs 14 | gay

ID IND (177
и. нп Ц кое BU aan ieviad 1 PERL] FI Ay KØJER НХ я rn À
Ce . А - L Ad
7 4 ‘re, VEL “44 В 3
Hel пла SENN EH oe NES ON каг
г 1 5
* 4 le *
nus n 1170 }
i he +
|
id
zu
#2 |
VER |
| i |

Tavle XXIX.
Tydning af udskaarne Figurer.

Figurerne ere sammenslillede for at vise, hvorledes en realistisk
Gjengivelse af Sælkroppe lidt efter lidt taber sig i konventionelle
Former, og hvorledes den konventionelle Afledning af Sælens Bagkrop
gjenfindes paa Redskaber af alle Slags. |

Fig. а ег en udskaaren Legetojsfigur svarende Ш dem, der
ere afbildede paa Tavle XXVII. Paa de to følgende Figurer, der
ere udskaarne af Tand, har Gjengivelsen allerede tabt noget i Nej-
aglighed, og de næste Figurer, der alle have en bestemt Anvendelse,
fjerne sig mere og mere fra den naturlige Gjengivelse. Fig, b anvendes
til Snoning af Senetraad. De paafølgende fem Figurer (ikke Fig. с)
anvendes paa Kajakremme. I Fig. e (et Rynkeben) har Hovedet af
Sælen aldeles tabt sig i Spidsen. Fig. а fremsliller Spændet paa den Rem,
der forhindrer Harpunlinen, naar den ikke bruges, fra at falde af
Kajakstolen (tilvenstre paa Tav. XIV) og viser en Afledning af en hel
Sæl. Den nederste Halvdel af samme gjenfindes endnu i de to
omkring Fig. d grupperede Knapper paa Randen af samme Stol. Paa
de øvrige af Tavlens Figurer vil Sælhunde-Bagdele ligeledes gjenfindes,
og rimeligvis er den Tre- og Tvedeling, der saa ofte forekommer
paa Angmagsalikernes Redskaber, al betragte som sidste Led i den
Række, der, begyndende med naturlige Gjengivelser af Sæler, tåber
sig i slereolype Former.

Fig. e er en Ørelok; Fig, f en Knap, hvortil Haandtaget paa en
Spækbakke er fastgjort; Fig. g og hk Endedupperne af Harpunskafter ;
Fig. & Model af en Vandøse, udskaaren i Ben; Fig. m en Harpun-
Vinge. Se endvidere Fig. @ og с раа Тау. XVIII; Kammen lilvenstre
раа Тау. XIX; Torrehekken paa Тау. XXIV: Senetraadsholderen,
Duppen paa Enden af Knivstroppen og Spændet med de to Huller paa

Тау. XXVIII, samt de Lo Syringholdere paa Figuren tilhojre paa Тау. XXXX.

Tao. ХХХ.

Meddelelser om Gröntand X

At hes en

| ee:
isha el i Зону“ а nant.
mbar Be vi a x sr te
ni ar in ib te nal ART:
À 16 NS

` +, “ne, 30 ik a,
и or he sd amit Te ni \ CAES UT

À nent wi о бут sik ast 3 LUDER Fee ie. мае 97 an LEN

rnit PN nai Az ag Ча a

> ;
Jase elite | er ie
у ER: aa

iY pa |

Tavle XXX.

Relief-Figurer раз to Bægre og en Model af et Kastetræ.

\

Begeret tilvenstre bestaar af en udhulet Træstamme, hvorpaa
man foroven har pløket en Træring og forneden en Ring og Bund i
et Stykke. Paa Oversiden af den øverste Ring er paasommet smaa
Stykker Ben, og paa Siderne af Ringene Bennagler. Perlerne paa
Hanken ere forfærdigede af Reveben. Ornamenterne bestaa af ud-
skaarne Tandfigurer, som ere paahæftede med Bennagler og fremstille
i Hovedsagen Sæler, dog sees ogsaa Mand, Kone og Børn, Kajaker,
en Narhval, en Hvidfisk, Fugle m. m.

Det andet Bæger er forfærdiget af en tyndtskrabet Spaan, der er
bøjet sammen og plekel udenpaa en tyk Træbund. Ornamenterne

omtales paa den næste Tavle.

‘UAUQN ‘94039 æ 34994 :1dAyoroyd

“XXX “AGL -х puejugıg wo IesTojoppomw

Tavle XXXI.
Det lille Bæger paa Tav. XXX udfoldet. Naturlig Størrelse.

Ornamenterne beslaa i øverste Række af Fruentimmer, i næste
Række fortrinsvis af Mænd, og nedenunder overvejende af Hvidfisk,
blandet med Sæler, Bjørne, Narhvaler og en enkelt Fugl. Tillige
sees fire Figurer, hvis nederste Del fremviser. den konventionelle
Bagkrop af Sælen (Tav. XXIX).

Tan, XXXT

Fr de и д
| ait 3 a into MER à

Bite avs 2 a, nog sk и.

ap ang wh Tip: ane i

a) QUELLE | Я te yay oval u, sate ви tie

т jis AUG KON ae. lil tpt RE Be
À | Yo;

MES Е АО di

an van 77 ры

+ МУ Байт НЕО

à

3 ;
1

2 |
т A |
LR: |
oa :
ke | |
Må р |
| 21

Tavle XXXII.

Relief-Figurer paa det nederste Stykke af Kastetræet til den
venstre Harpun paa Tavle XIV.

De fleste Ornamenter forestille forskjellige Slags Seler, dog
findes der ogsaa Hvidfisk og flere mystiske Figurer. Flere af disse,
saavel i nederste Rekke som højere oppe paa Tavlen, har man sagt
os, skulle forestille Tornarsuk (se S. 115, 122 og 150), og de to lave
Figurer i næstnederste Række er en Gjengivelse af Aperketek, der
efter Beskrivelsen er forsynet med Klosaxe. Paa Randen af Kaste-

træet er hæftet Benskinner.

Meddelelser om Grønland X

Tav. XXXII.

e
Fr
fæ
¥
Li |

Fhototypi: Pacht & Crone. Kbhvn

D. A
р 5112 Sieur Е
rer
m

het bs

| ru ”
HE TE EN É
LE 4

Han.’ 4 Soe jabs colt

4
DE 7

Tavle XXXII.
Relief-Figurer paa to Kastetreer og en Kajakstol.

Tilvenstre sees et Kastetre til en Barneharpun, udelukkende
prydet med Sæler, og tilhaire en Model af et Kasletre. I Midten sees
et Stykke af Kajakstolen paa Tavle XIV. De tre Ornamenter, der paa
dette Stykke staa i øverste Række, skulle, tilligemed det underste
og de tre nederste paa Kastetræet tilhejre, forestille Tornarsuk.
Medens Hovedet og de lange Arme er i Overensstemmelse med
Sanimuinak's Tegning ($. 150), er den bageste Del af Kroppen, der
beskrives at ligne en Sæls, og ogsaa er tegnet saaledes af Sanimuinak.
fremstillet som det tredelte og tvedelte Ornament, som forestiller
Sælens Bagkrop (Тау. XXIX). Det samme tvedelle Ornament sees paé

de to Figurer, der slaa hver paa sin Side af en mandlig Skikkelse.

ei. &: у x
2 iii) pur SU sé 1 À
brut’ HE Bie av TH vd à és: stg #8 BR = Fi se м i
+ 2 5 SON SK А
Я | pote : bitre SON em. RC UT ANGIE KEDE ae

у

erhal Ч. 20. udset Yan tf Е FAR ae

hr ae hin

RI, a 07: eure" stern ‘= a

Tavle XXXIV.
En Skygge og en @jenskjærm.

Begge ere udskaarne af Tre med paaheftede Ben-Ornamenter.
Skyggen er indgnedet med Sod, saa at den har en smuk, sort Farve.
De paaheftede Ornamenter ere udførte særligt omhyggeligt. Vjen-
skjermen er udskaaret af eet Trestykke og er farvet med en rod-

agtig Lersten, Perlerne paa Hovedbaandet ere af Sællænder.

Meddelelser om Grønland X. Tav. XXXIV.

Phototypi: Pacht & Crone, Kbhvn.

eh

va 7

| co

‚oder y рый

С ии né % ро melet И À An
VAI р te

| 80 fi они [A ron ha Hs ue i Lin

År

I ii 201! allen | Г ли 16} р. ts fr. Е a ae

В ; 1 в SEER! TER
0 sbnssidagmnine ol or i an BRU
as SA 2 | |

usm dena: u peg AOL ‚ro. dam’ ge 10h70

$

A ug va i AN Sani à 4 g mn | LE! | oa m OTe # LEE

i ot en i Е + SAW
к , р a , audi à A”
Em sh 2 SLET TE TE ЯР 14 MORTE: ion BEPC OSA i ra
a. at г у > '
AE

| rs р ET oop ee teh NT
i oma “RE Ft Hig TEE ГО UC DUC TE 0 Pertes

Tavle XXXV.
Tydning af ovale Relief-Ornamenter.

De paa denne Tavle sammenstillede Figurer, nemlig to Modeller

af Vandkar og tre Øjenskjærme, vise, at de hyppigt forekommende

ovale Ornamenter ere opstaaede af Sælformen.
| Ved at sammenholde Ornamenterne paa de to Vandkar, seer
man, at det, der paa Fig. 1 fremstiller to Sæler over hinanden, frem-
stilles paa Fig. 2 som to sammenhængende Ovaler. Ikke sammen-
hængende Ovaler seer man oven paa Øjenskjærmen Fig. 4 og mellem
de andre Ornamenter paa Fig. 3. Ligesom der paa Vandkar Fig. 2
sammensættes to Ovaler, saaledes sammensættes paa Ojenskjærm
Fig. 4 tre, og paa andre Ornamenter flere Ovaler. Disse Ornamenter
maa derfor antages al hidrøre fra Sælformen (se endvidere den paa-
følgende Tavle). Hvor gjennemgaaende delte ovale Ornament er, kan
sees paa Fig. 5, hvor Rummene mellem de paahæftede Benstykkeı

danne Ovaler, uden at delte dog maaske er tilsigtet,

Ta, XAXV:

Meddelelser om Gröntand X.

Mi ny i ll
Ua) nun

ss

TA “gee bond SU or pad! 7

ES simenernutasmañié Wr vn Ai a:
se Anett wur. À mi at, 1 Æt; re

es

batted’ anet: LEUR Rai units Lane salen

any) all, KR FT ‚Wi Е. owt:
To) LS ie ara ВУИ Lu ta
; | A hi ARE at AEE kr “ a r FR

Era TE AR + я ag pre EN р É ; Big ое » fo
x i a: KERN a LE | Fi PR: nea ia d Del
ke р iy к
yl вая hin Das mr ak aM HN Fe
i i ig р AT:
; 4 YEN tré Г, м
PTS Je Indian TEA за зови» ео i Я hr ie Di i
‚© ci | ELS
| und $ до a ai ME BER in kul % мани ме ban ce |
i" ; maus sin eh Пи
бл dao lt Mer vo, anis чаще vie: ЗВ’ SUN Anal let ie ЭХА |
i : Frs |
Er SÅ $» 213 LE: Wirk F ur дан че an myg ra ' |
1 \
u. м
Cra
у . tg у у
Г
' р re | UR
| à КЕ $
+ 4 "sh
hy ..
. г be
Ra
< *
L

Tavle XXXVI.
Ornamenter paa Skygger, Øjenskjærme og et Kar.

Ligesom Sæler danne en Rand om Skyggen Fig. 1, saaledes
dannes et Ornament af sammenhængende Ovaler rundt om Randen
paa Skyggen Fig 2. Paa Fig. 1 sees Menneskefigurer, Sæler, Fugle,
Ræve, Hvaler samt mindre Ornamenter, hvis Betydning er ubekjendt.
Paa mange Steder støde to og to Sæler sammen med Snuderne,
hvorved der dannes et Ornament ligesom de to Ovaler paa Vandkar
Fig. 2, Tav. XXXV, og som de to Ovaler af ulige Størrelse paa Øjen-
skjerm Fig. 3.

Paa det lille Kar Fig, 4 er hæftet Figurer af Sæler og Hvaler,
udskaarne af Tand. Ovenpaa ®jenskjerm Fig. 5 er anbragt et Orna-
ment bestaaende af to runde Øjne ligesom paa Fig. 1 og 2. Saa-
danne ere meget almindelige og sees ogsaa paa den ene Hueskygge

paa Tavle XX og paa en Kaskjelskygge paa Tavle XXXIX (se $. 153).

IB
Г.
т
a
|
HVA
ANE:
)
ta)
НО
U
50
au

р er
7 => D Mens hill

Meddelelser om Grönland X

HAT

rena À
Au ane
ns

ry | : "av i to
LK Be AE ac i TI Swe

oo NE

AV: INS № ий RE

ers PTT 1840 ae baie nm;
1
NH ARE ih nur
у №. f |
reed oe на. И

м

Tavle XXXVII.
Broderi paa en Fruentimmer-Stavle.

Støvlen, der er syet af Kagsisat ved Sermilik, har Form efter
dem, der bruges sydligere paa Østkysten. Broderiet bestaar af smalt
udskaarne, hvide Striber af Skind, som med Senetraad er paasyet
mørkt Skind. Man seer, med hvilken særdeles Nojagtighed Broderiet
af rellinede og belgeformede Skindstrimler er udført. Broderi paa

andre Støvler sees paa Tavlerne XX og XXII.

XXXVII

Tav.

Grønland X

Meddelelser om

5

å

Kbhvn

Pacht & Crone

Phototypi:

Rares se ER ae
Wr er nee" } a.

we NE ape „. ev see

“24

fit

ng a

\ nd

A} re + É
ha: Fr de Per des ni

SAUL: rue Si ro IHR

rot oe UVIS LA ta,

A
5

Horn “oak ti PT ER
$ г. 2 >

Ae amd!

2
«

IRRE i VÆV ; i Br EST
2 3 7» ы x x we > А в

Tavle ХХХУШ.

Broderi paa en Pose, et Synaaleskind og et Stykke Tarmskind.

De menneskelige Figurer optræde parvis, Mand og Kone, og ere
forsynede med Arme, hvilket ikke er Tilfældet med de i Træ, Ben
eller Tand udskaarne Figurer. | den nederste Række af Mennesker
paa Synaaleskindet er hvert Par adskilt ved Kajaker, der staa paa
Højkant, og Rækken begrændses ved den ene Ende af en Bjørn og
ved den anden af en Narhval. Den nederste Del af Synaaleskindet
bestaar af Konebaade og Kajaker, der tildels have antaget en kon-
ventionel Skikkelse, Paa de sidstnævnte sees foruden Manden tillige
Blæren og Kajakstolen, ligesom paa de i Ben udskaarne Kajaker paa
Figuren tilvenstre paa Tavle XXX. De fleste øvrige Ornamenter bestaar
af bølgeformede Linier. Nederst paa Tavien sees et Brudstykke af et
Tarmskind, der er udpyntel med paasyede, mørke Skindstykker, som

forestille menneskelige Figurer og en Konebaad.

Tao. AXX VIII,

leddelelser om Grönland. X

| 21 à nt, tone et
ar Зи ng NA LA EL J
BR OL fait 110 4 oa

PR
is ara ni nity sin AD
sandy’ eu itn Seh 0) PTIT no
a - А :
ao 10% vi Е at | isch а so > Ua

LA KMT

2 Sols MATOS ee atmen зай A
} Ag roe son Эннио эвушто у

дом satin ме a Ниле hut: Wi к.
вет plur he. al

least. datreboull
poate al Die. LE sb cé NFA

Æ

i HS,

; НЙ PAPAS SER gata < ine

$
4

tr st Ta ted haie

Tavle XXXIX.

Broderier paa to Huer, en Kaskjet, to Synaaleskind og tre Poser.

1)

2)

De almindeligste Ornamenter bestaa af:

retlinede Figurer, paa hvilke lange Skindstriber fast-
holde kort afskaarne Striber, der ligge paatvers,
som paa Huen lilhøjre og Hovedranden af Kaskjetten ;
concentriske Cirkler; saadanne sees paa den midterste og.
venstre Pose samt paa Huen tilvenstre, hvor Cirklerne fastholde
kort afskaarne, paatvers liggende” Skindstriber ;

belgeformede Ornamenter, der sees paa Poserne tilvenstre
og i Midten samt paa Synaaleskindet lilhojre.

Medens alle de ovrige Broderier bestaa af smalle Skindstriber,

der ere paasyede Skind af en anden Farve, bestaar Broderiet paa den

lille
det

Pose tilhojre af mørk Senetraad, der er syet med Korssting paa

hvide Skind, Denne Slags Broderi anvendes kun sjældent og

især paa den sydligere Del af Østkysten.

| Int КУШ.

| Meddelelsey om Grönland X

ее

Meer SEE

лата ат

RAR 24

7 C7 LA

OP a
BPO a EL

ra oh sae ery Så

ZN,

N! FORK зима Press
1404 ONCE PU № sig sro

С я нони, us ОНИ ВА Re

M seu zn bag vole ‘lath

ae OMAR SL LUE EE

Tavle XXXX.

En Pose og to Synaaleskind.

Paa Posen findes de forskjellige ved foregaaende Tavle omtalte
Mønstre. Ved Synaaleskindet tilhgjre hænger to Syringholdere og en
Senetraadsholder med en bevægelig, udskaaren Fugl. Begge Syring-
holderne have konventionelle Ornamenter af Sælens Bagkrop, og paa
den ene sidder en Syring, medens der ved den anden hænger en Kam.
Ved Synaaleskindet tilvenstre hænger forneden de ved Forklaringen til
Tavle XXVIII omtalte Figurer af Mænd og Kvinder, et Par Ørenlokker
og en Krog Ш at henge Senetraad paa. Oppe paa selve Skindet

sees en Pren (Rynkeben) af Narhvaltand og en Redekam af Ben.

‘UAUQY "euosn 9 34984 :1dAor0yd

‘x pueuørg mo ı9s[9J9ppaM

KS AIT

Bu

ann | a;

‘a

er Ру. ER
a om oe site, tite
L к MÅ ae a
Zen th Hy) ie нии | i ch

Rn

er
ry

Hi

RE, UDELT: Ris K

Tavle XXXXI.
Trækaart, udskaarne af Kunit fra Umivik.

Fig. 1 og 2 fremstille Strækningen mellem Kangerdluarsikajik
(tat Øst for Sermiligak) og Sieralik (lidi Nord for Kangerdlugsuatsiak).
Fig. 2 forestiller Fastlandskysten og er fortløbende fra den ene Side
af Klodsen Ш den anden, medens de udenfor liggende Øer gjengives
ved Træstokken Fig. 1, paa hvilken Forbindelsesslykkerne mellem de
forskjellige Øer maa lænkes udeladte. Stokken maa, efterhaanden
som man forklarer Kaartel, forskydes, for at anbringe Øerne paa
deres relle Plads i Forhold til Fastlandet.

Кит har forklaret mig Kaarlel. Øernes Navne paa Fig. 1 ere:
a — Surdlermiut, påa hvis Vestside der findes en gammel Boplads;
b — Nepinerkit (af napavok), der har Form som en Pyramide; c —
Ananak"), der har en gammel Boplads paa SV,-Pynten; d — Aputitek;
e — Itivdlersuak; f — Kujutilik: g — Sikivitik. Til Fig. 2 er opgivet
mig følgende Navne, begyndende Nord fra ligesom paa Øerne: h —
Itivdlek, hvor der er Resler af et Hus; ¢ — Szerak, en mindre Fjord,
hvori der findes Lax; & — Sarkarmiut, hvor der er Rester af et Hus :
1 — Kangerdlugsuatsiak, en Fjord, hvis Længde er saa slor, al en
Kajak netop påa en Dag kan ro fra Mundingen ind Ш Fjordens
Inderste og lilbage igjen; m -— Erserisek, en lille Fjord; » — Nutuykat,
en lille Fjord med Bre i Bunden; о — Merkeriak, Overberersted for
Kajak fra Nutugkat til Erserisek langs med Randen af Breen, naar
Storisen spærrer ved Næssel mellem de to Fjorde; р — Ikerasakitek,
en Bugl, i hvilken Landisen gaar lige ud til Havel; д — Kangerajikajik,
et Forbjerg; » — Kavdlunak, en Bugt, hvor ud i der kommer en Bre;
s — Apusinek, en lang Strækning, hvor Landisen gaar ud Ul Havel;
t — Tatorisik; и — Iliartalik, en Fjord med en mindre Bre; в —
Nuerniakat; x — Kugpat; у — Igdluarsik; 2 — Sangmilek, en lille
Fjord med Bre; æ — Nutugkat; о — Amagat; а — Kangerdluarsikajik,
en mindre Fjord; & — Kernertuarsik.

Fig. 3 forestiller Halvøen mellem Fjordene Sermiligak og Kan-
gerdluarsikajik.

1) Andre kalde Næsset ligeoverfor paa Fastlaudet for Ananak, og Øen for
Kajartalik.

То. XXXXT

=

land X

ron

ddelelser om а

le

TEN Ur)

JE Le ei

Cast Agenda À ACTEUR Ti sn
Ce be igs

ive eee dr | anise
b het,
Арды
Auch Pr qh
Ahr
FR wh
wets

oO. cya HOY

au fondu toy aad) aba ebuloutl youn antl

serial fie’ Hay eve hélas 1% sst ang (8

bloddad anvendt In Heh Mur mn avalide er
shinee | ibn: patte MOD ro за мии

“ ua and beg bo ahnen len Dal

Tavle XXXXII.
Kaart over den beboede Egn ved Angmagsalik.

I Vinteren 1884—85 vare følgende Steder beboede:

Personer.

Ved Sermilik-Fjorden : Sivingarnarstl + + "4000 31
Те. 2.2 == se EIDE 58

Sivinganek . . . =... = 31

Akerninak : » = =.» = kn 12

Ved Angmagsalik-Fjorden: Tasiusarsik kangigdlek!). . . . 35
Kangarsik :`.... 500 34

Nor sit 25630 22 RENEE 25

Отн fos i. Ss 2 ee |. 19

Ingmikertok oi... 2 37

Kumarmiit:… с 28

Nora соо SEERE 47

Ved: Sermiligak-Fjorden: Nunakitit ..... +s ss oe 14
lalt 371

Paa hver Boplads findes kun eet beboet Hus. Person - Antallet
er optaget i Efteraaret 1884.

!) Paa Kaartet er anført Navnet paa vort Overvintringssted: Tasiusarsik
kitdlek, medens der ved den af Grønlænderne beboede Plads kun staar:
Kangigdlek, der betyder «det indre» i Modsætning til Akitdlek э: «det
ydre» nemlig «beboede Sted ved Bugten Tasiusarsik».

Tax. ХХХЛИ.

Meddelelser om Grønland X.

KONG CHRISTIAN nen IX$ LAND.

DEN BEBOEDE EGN
ved

ANGMAGSALIK,
opmaalt af С. Holm.

Beboet Plads

Teltplads eller tidligere beboet Plads
Varde bygget af Expeditionen
Expedilionens Overvintringssted 1884-85.

Hojderne ere angivne 1 Fod.

=

Nuerninkat |

MVSITINMAS

In À

Pikiutdleh Gg

N
5 Itivdlnak jy РТУ
9 2
N
x

Cmituarajuit À

rajik
>

W

FS eK ee ry
a \ Poy f : IR 5
| | ми ‘es

&
5
R Ingmike
a
5
N

JN
& Ed
Mein À
8

N

Rs

<
N

АЯ is

Érkiligartele
Siringanansik 4 ; 0
f 2 = a

Ih (mars Kata

il:

2

АА =. ps:
Е ä Е é gh 2 Mai

BER;
Nunjatulik

F ee!
228 ° an Mics (Cap Dan}
|

4
=

ol E Axmolt® ИТУ Etabl

| RR“
RA К
A À }
и WR
vi man
Rea

И

TE

5185 00288 9606