(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Meddelelser om Grønland"

щ% 



Ш • , 



^J. 



if 



K-J. 



■.■.'*•'- 



? ч 



><.;-.''ч' 



* •«> 



Y"' 



^ • 






^^^.t^^^ 






•• ^# • 






i-^^. Ч -rc? 




Meddelelser om Grønland, 



udftivne af 



Com missionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske 
Undersøgelser i Granland. 



Niende Hefte. 



Med 17 Tavler 

og en 
Résumé des Communications sur le Grönland. 



Kjebenhavn. 

I Commission hos C. A. Reitzel. 

Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (K.Dreyer). 



leddelelser om (jrønland. 



Meddelelser om Grønland, 



udgivne af 



Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske 
Underse^gelser i Grønland, 



Niende Hefte. 



Med 17 Tavler 

og en 

Résumé des Communications sur le Grönland. 



LIBRARY 
NEW YORK 
BOTANICAL 

QAKÜEN. 



Kjøbenhavn. 

I Commission hos C. A. Reitzel. 

Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtykkeri (F. DreyerJ. 

1889. 



Den østgrønlandske Expedition, 



udført i Аагеде 1883—85 



under Ledelse af 



G. Holm. 



Forste Del. 



Kjøbenhavn. 
Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrxkkcri iF. Dieyer). 

1889. 



LIBRARY 
NEW YORK 
BOTANICAL 

(iAKUEN. 



JJa Commissionen har overdraget mig at besørge Redaktionen 
af «iVIeddelelserne om Grønland», hvori der hidtil udelukkende 
er optaget Resultaterne at' de paa Vestkysten foretagne Under- 
søgelser, kan jeg ikke undlade at fremsætte her et Par alminde- 
lige Bemærkninger angaaende den østgrønlandske Expedition, 
hvis Beretninger i 9de og I Ode Hefte danne et selvstændigt 
Hele. 

I det sjette Hefte af «Meddelelserne» Side Vil — Х1П har 
Commissionen i Aaret 1880 gjort Rede for Grunden til, at den 
mente, at de af den ledede Undersøgelser af Vestkysten ogsaa 
burde udstrækkes til at omfatte den tilsvarende Del af Øst- 
kysten , hvoraf kun den sydligste Oel var bleven undersøgt af 
Graah under meget mislige Forhold i Aarene 1829 og 1830. 
Commissionens dengang fremsatte Forslag til Undersøgelsen af 
Østkysten fra Gap Farvel til 70° N. B. gik ud paa at faa afsendt 
tvende af hinanden uafhængige Expeditioner, nemlig en Kone- 
baadsexpedition, der skulde undersøge Strækningen fra Cap 
Farvel imod Nord indtil 66°, medens en anden, med et Damp- 
skib afsendt Expedition skulde landsættes omtrent paa 70° N. B. 
Dennes Opgave skulde da være at undersøge den hidtil ukjendte 
CQ Kyststrækning fra dette Punkt imod Syd til 66°, Grændsen for 

^ Konebaadsexpeditionens Virksomhed. 
O. 



Som bekjendt lykkedes det Hs. Excellence Marineminister 
Kavn, hvem Initiativet til Undersøgelsen af Østkysten skyldes, 
at faa bevilget paa Budgettet for 1882 — 83 Midlerne til den 
førstnævnte af disse Expeditioner, som i Aarene 1883 — 85 løste 
sin Opgave paa en særdeles tilfredsstillende Maade. Overledelsen 
blev af Marineministeren overdraget til «Commissionnen for 
Ledelsen af de geologiske og geograflske Undersøgelser i Grøn- 
land», og det bestemtes, at den østgrønlandske Expeditions 
Resultater skulde udgives i «Meddelelser om Grønland». Ved 
Iværksættelsen af slige Undersøgelser gjælder det vel især om 
at erholde de dertil nødvendige Pengemidler, men tillige om 
at Ledelsen af Expeditionen er lagt i Hænderne paa en Mand, 
der baade har levende Interesse for Sagen og veed at vælge 
de rette Midler til Formaalets Opnaaelse, og Premierlieutenant 
(nuværende Kapitain) G. Holm var saa at sige selvskreven til 
at være Chef for en saadan Expedition. 

Han havde nemlig i Aarene 1880 og 81 undersøgt Nordbo- 
ruinernes Construktion og Beliggenhed i Juiianehaabs Distrikt M, 
og derved skaffet sig et grundigt Kjendskab til dem, hvilket 
havde særdeles Betydning med Hensyn til Afgjørelsen af, hvor- 
vidt lignende fandtes paa østkysten , og dernæst havde han 
forskaffet sig værdifulde Oplysninger om Østgrønlændernes Op- 
holdssteder og om Maaden, hvorpaa man bedst vilde kunne 
besejre alle de Vanskeligheder, som hidrøre fra Naturforholdene 
og de Indfødtes Ulyst til at berejse ukjendte Kyststrækninger. 
Men fremfor alt bør nævnes den Paalidelighed og Nøjagtig- 
hed, som Holm havde lagt for Dagen ved de forberedende 



^) Se «Meddelelser om Grönland» 6te Hefte. 



undersøgelser uden at lade sig lede af forudfattede Theorier, 
og det var derfor en stor Tilfredsstillelse for Commissionen, 
al Holm erklærede sig villig til al overlage Ledelsen af Kone- 
baadsexpeditionen. 

Han vilde alligevel ikke kunne have naaet del tilsigtede 
Maal, hvis han ikke havde havt Ledsagere, der vare ligesaa 
ihærdige, som han selv, for hver paa sit Omraade at udføre de 
dem særligt overdragne Hverv. Hvilke disse vare, fremgaar af 
den S. 57 meddelte Instrux, og Resultaterne af den østgrøn- 
landske Expeditions Virksomhed forelægges herved for Offent- 
ligheden i de tvende Bind, der udgjøre 9de og lüde Hefte ^) af 
«Meddelelser om Grønland». 

Det her meddelte første Afsnit: «Om Østerbygden « af 
Museumsassistent Steenstrup, hører strengt taget ikke med 
til Rækken af Beretningerne om Expeditionens Arbeider, men 
er ikke desto mindre optaget sammen dermed, fordi denne hans 
Undersøgelse berører et Emne, der staar i nøje Forbindelse 
med et af Expeditionens Formaal, som gik ud paa at faa bragt 
Klarhed i Spørgsmaalet om Østerbygdens Beliggenhed, og som 
Steenstrup har søgt al belyse ved historisk at gjennemgaa, 
hvorledes de ældre Grønlands Kaart ere blevne til. 

F. Johnstrup. 



1) Naar de enkelte Dele af de af Commissionen udgivne «Meddelelser om 
Grønland» kaldes Hefter, istedetfor den rigtigere Benævnelse: Bind, da 
hidrører del fra en vis Beskedenhed ved Begyndelsen af dette Fore- 
tagende, idet man dengang ikke kunde vide, at undersøgelserne vilde 
faa en saa stor Rækkevidde, hvilket for en væsentlig Del skyldes den 
imødekommenhed, som Bevillingsmyndighederne have viist dem. 



Indhold. 

Side 

I Om Østerbygden, al К. J. V. Steenstrup 1. 

II. Beretning om Konebaads-Expeditionen til Grønlands Østkyst 1883 

—85, af G. Holm og V. Garde 53. 

III. Om de geografiske Forhold i Dansk Østgrønland, af G. Holm og 
V.Garde . 145. 

IV. Om de geologiske Forhold i Dansk Østgrønland, af H. Knutsen og 

P. Eberlin 235. 

V. Bemærkninger om de i 1883—85 indsamlede Planter paa Øst- 
kysten af Grønland, af Joh. Lange 271. 

VI. Meteorologiske Observationer i Nanortalik og Angmagsalik, sam- 
menlignede med Observationer Ira andre Stationer, af V. Willaume- 
Jantzen 285. 

VII. Magnetiske Observationer , Nordlys-Iagttagelser og Vandstands- 
Maalinger .311. 

VIII. Liste over Stednavne i Dansk Østgrønland . . .« 341. 

Rettelser og Tilføjelser 351. 

IX. Resumé des Communications sur le Grønland 353. 



Textbillederne. 



Side 

Sigurd Stephansens Kaart fra 1570 7. 

Formodet Kaart fra Halls Rejse 1H05 10. 

Hendrlck Donckers Kaart 1669 22. 

Kaart over Grønland ved .i oris Carolus 1634 24. 

Gatonbes Kaart fra 1612 48. 

Expeditionens Teltlejr ved Sangmisoh 61. 

Navfalik 65. 

Hedningelejren ved Karra ahungnah 71. 

Expeditionens grønlandske Medlemmer 72 — 73. 

IkersuaJc, seet fra Sujunikajik .41. 

llingudki . . ■ <S8. 

Tingmiarmiut-Øen 98. 

Bolig og Magnethus ved Nanortalik i 09. 

Expeditionens Hus ved Angmag^alik 127. 

Varde ved Tasiusarsih 136. 

Sidearm af Kangerdhigsuatsiak ved Igdlokolik 158. 

Cap Trolle, seet fra Karra ved Auarket 169. 

Det Indre af .Mogens Heinesens Fjord ... 185. 

Uraanarsuak, seet fra Umanak 191. 

Landet Syd for Pikiutdlek (Kjøge Bugt) 196. 

Anikitsok og "Hvidsadlen», seet fra Putidik (Dagbogs-Skizze) 200. 

Danell's «Hvidsadel» og «Masteløst Skib", af Thorlacius 201. 

Sundet Ikatek. I Baggrunden sees Fjeldene paa Østsiden af Sermiligak 204. 

Udsigt Øst efter fra Varden paa Leifs 217. 

Protll fra Kekertatsidk og Aluk 



) 



239. 
Profil fra Dronning Louises 

Gnejsbreccien mellem Kangerdluarak og Nagtoralik 240. 

Granitgang i Gnejs ved Л^иее/г- Fjord en 241. 

Finkornede Granitgange ved Kasingortok 24 2. 

Idealt Profil fra Kasingortok 243. 

Foldet Hornblendeskifer paa Skrams Øer 244. 

Dislokation i Gnejsen N. for Nunatak \ 245 

Sønderbrudt Hornblendeskifer i Gnejs ved Gap Gudbrand/ 

Foldet Gnejs ved Karusuernek 246. 

Profil fra Nordsiden af Kipisako 253. 

Granitgang i Gnejs paa Nanortalik 254. 



Tavlerne, 

med Henvisning til Texten. 



Tavle Side 

I. Resens Kaart fra 1605 II, 41. 

II. Gudbrand Tliorlacius' Kaart Ira 1606 11, 42. 

III. Halls Kaart l'ra 1605 10, 44. 

IV. — — — — 10, 44. 

V. Joh. Mejers Kaart over Danelis Rejser i 1652—53. 17, 49, 201, 211. 

VI. — _ _ _ — i 1652 .... 17, 49, 201. 

VII. Theodor Tliorlacius Kaart fra 1668—69 18, 25, 50. 

yill ( Kangerujub, seet fra KekertatsiaJc^) 158. 

У Iluilek, seet fra Kasingortoh 164. 

.л. /Udsigt Nord efter fra Nunatsuk 75. 

I Udsigt Syd efter fra den nordre Side af Kangerdluluk . . 171, 259. 

^ j Nuk og Cap Tordenskjold, seet fra Anoritok 175, 259. 

\ Napasomuak, seet fra Inugsuit 179. 

XI. Puisortok, seet fra et Næs Syd for Bræen 116, 181. 

^.j / Kungerajiip- apusinia, seet fra Kulusuk ved Umivik 199. 

\ Cap Dan, seet fra Tasiusarsik-kitdlek 209, 211. 

^Ij. ( /iiaia/;- Fjeld ved umivik » . . , . 199. 

I Kingorsuak i Angmagsalik Fjord 212. 

y,y /Dalstrøg ved Ikatek. Sermiligak-F'}ord 214. 

' \ Landet Nord for Erik den Rødes 215. 

XV. Skizzer af Kysten Nord iox Angmagsalik, tegnet af de Indfødte 219. 
XVI. Den sydligste Del af Grønlands Østkyst indtil 63° 46' N. Br., 

opmaait al' G. Holm og V. Garde 152, 158—197. 

Grønlands Øslky.st fra 63° 20' til 66° 25' N. Br. af G. Holm 149, 

197—215. 



I 

I Grønlands Østkyst mellem 66° og %b^U° N. Br., tegnet efter 
У Angmagsalikernes ( 



XVII 

IG, 

igmagsalikernes Oplysninger 217 — 225 



ij Isen ufiemkommelig ; tilhojre sees et mindre, skident Isfjeld. 



I. 



Om Østerbygden. 



Af 



К. J. V. Steenstrup. 



1886. 



IX. 



Ujennem Grønlands Historie gaar, som den røde Traad, Spørgs- 
maalet om, livor Østerbygden har ligget, eller, med andre Ord, 
Spørgsmaalet om, hvor det var i Grønland, at Erik den Røde 
i Aaret 986 grundede en Koloni. I halvfemle hundrede Aar 
stod denne Koloni i Forbindelse med Omverdenen, navnlig Island 
og Norge, indtil de uheldige Forhold i Danmark og Norge i 
.\lidten af det femtende Aarhundrede bevirkede, at denne For- 
bindelse efterhaanden ophørte. 

Af de gamle Sagaer ses det, at ligesom Island var delt i 
4 Fjerdinger, saaledes var Grønland delt i 2 Hovedbygder, 
Øster- og Vesterbygden. Om disses indbyrdes Beliggenhed véd 
man kun, foruden hvad der kan sluttes af Navnene, at der var 
en ubeboet Strækning derimellem, hvis Længde dog angives 
meget forskjellig. Endvidere synes det, som om Forbindelsen 
mellem dem, selv om Vinteren, ikke var vanskelig. Østerbygden 
var den vigtigste af dem, og den laa nærmere Island og Norge 
end Vesterbygden. 

Allerede Erik den Røde maa, efter sin første Rejse til 
Grønland, have givet en saa udførlig Skildring af, hvor det var, 
at han agtede at bebygge Landet, at Folk alene derefter turde 
løbe an paa, paa egen Haand at finde Stedet. Saaledes be- 
tænkte jo Bjarne Herjulfsen, ifølge Erik den Rødes Saga, 
sig ikke paa at følge efter sin Fader, der var draget til Grøn- 
land, uagtet hverken han eller hans Folk før havde været i 
Grønlandshavet, Der er heller næppe nogen Tvivl om , at de 
mundtlige Beretninger om Sejladsen til Grønland i hele det 



første Afsnit af dette Lands Historie ansaas for tilstrækkelige 
til al finde Landet og Bygderne. 

Da Erkebiskop Val к en do rf i Begyndelsen af det 16de 
Aarhundrede besluttede paany at lægge Grønland under ïrond- 
hjems Bispestol, samlede han alle de gamle Efterretninger om 
Sejladsen dertil, som iian kunde overkomme. Det er disse saa- 
kaldte Kursforskrifter, der i en senere Tid have spillet en saa 
stor Rolle i Spørgsmaalet om Østerbygdens Beliggenhed, idet 
de fejlagtigen bleve opfattede, som om de viste Vejen lige til 
Østerbygden, hvad der aabenbart aldrig har været Meningen 
med dem; de skulde kun give Anvisning til at finde det Sted, 
hvor Grønland burde anduves, for saa derfra at søge til Byg- 
derne. 

Foruden Kursforskrifterne er den vigtigste Kilde til Kjend- 
skabel til det gamle Grønlands Geografi Ivar Baardsens Be- 
retning, der antages at være forfattet ved Aaret 1400. Den 
deri meddelte Fortegnelse over Fjordene, Kirkerne og de be- 
boede Steder har spillet en viglig Bolle ved Bestemmelsen af 
Østerbygdens Beliggenhed, idet man har forsøgt at anbringe 
dem paa Grønlandskaarlel. Først anbragte man de nævnte 
Steder uden noget geografisk Grundlag, og senere, da et saa- 
dant var bragt til Veje, søgte man at bringe dem i Overens- 
stemmelse dermed. 

Efter 3die Bind af Grønlands historiske Mindes- 
mærker hidsættes her det vigtigste af Kursforskrifterne og de 
gamle geografiske Bestemmelser» 

1) Af Olaf Tryggvesöns Saga: Fra Snefjeldsnæs, hvor Vejen 
er kortesi til Grønland, er der, over Havel, 4 Dages Sejlads mod Vesten. 
Man siger og, al, naar man farer fra Bergen III Hvarfel paa Grønland, 
man da maa sejle 12 Mil sønden for Island. (S. 211.) 

2) Af Hauksbogen: Af Hernum i Norge skal man sejle lige 
mod Vest lil Hvarf paa Grønland; og da sejler man norden for Hei- 
land, dog saaledes, al man nelop kan del, fordi al man har klar Ud- 
sigt over Havel, men sonden for Fa-røeme, saa at man over Søen 



kun ser Fjeldenes halve Højde, men saaledes sønden for Island, at 
dels Søfugle og Hvalfiske lade sig se. (S. 213.) 

3) Af Gissur Ejnarsons Kopibog: Delle er rel Kurs til 
Grønland. Fra Sladztnule (Slat i Norge) fuldkommen lige mod Vest, 
da styrer du lige mod Vatnsnæs i Grønland. (S. 214.) 

4) Af G ri pi a : Fra Bjarmeland ligge Cdbjgder lige Nord til det 
Land, som kaldes Grønland. Men der er Bugter for, og Landet 
strækker sig imod Sydvest; der er Jøkler og Fjorde; der ligger Øer 
udenfor Jøklerne; lil den ene Jøkel kan man ikke undersøge, til den 
anden er en halv Maaneds Sejlads ; til den Iredic en Cges Sejlads ; 
den er nærmest ved Bygden; den kaldes Hvidserk; dernæst drejer 
Landet imod Nord; men den, som ikke vil forfejle Bygden, han stævne 
i Sydvest. (S. 223.) 

5| Af el ældgammelt Haandskrift: Grønland vender imod 
Sydvest, sydligst er Herjulfsnæs, men Hvarfsgnipa nærmest vesten 
derfor. (S. 227.) 

6) Af Ivar Baardsens Beskrivelse: Fraa Snefelsnæs aff 
Island, [som er slackist lill Grønland, 2 Dage och Ihou Nellers Seyling, 
rett i Vester alt zeylle, och der ligger Gunbjernerschier rell paa Mitl- 
veyen emellum Grønland och Island. Thelle vaar gammel! Seylling ; 
en nu er kommen Is udafT landnorden Botnen saa ner forsehreffne 
Scher, alt ingen kan uden Liffs Fare denn gamble Leed seyle, som 
hereffler horres. Item de, som seyle ville [ udaff Bergen retlledes, till 
Grønland, och komme iche lill Island, da schulle de zeylle rell udi 
Vester, saa lenge de komme synden ved Island til! Bøchenes', och da 
schulle de vere XII uger Søes sønder i Haffed aff forsehreffne Røehe- 
nes, och saa med forsehreffne Vesteriede schall hand komme under del 
høye Land udi Grønland, som heder Hvarf; een Dag liliforn, før mand 
kand see forsehreffne Hvarf, schall hand se etl andet høilt Bergh, som 
heder Hvidserk; en under forsehreffne thou Fjelld , som Hvarf heder 
och Hvidserk, ligger edt Nes , som heder Herioldlznes , och derved 
[ ligger en Haffn, som hedder Sand. Hem seylier mand udaff Island, 
da schall hand Ihagge [ sinn Kaes fraa Snefelsnes , som ligger [ een 
Thølldt Søes vester lenger paa Island end forsehreffne Røchenes , och 
seylle da rett udi Vester [ een Dagh och een Nall [ en stevne siden i 
Sudvesl, alt fly forsehreffne Is, som ligger ved Gunbiernerscher, och 
siden een Dag och een Natt rell i Nordvest; och saa kommer hand 
retlledis under forsehreffne høye Land Hvarf i Grønland, som for- 
sehreffne Herrisoldlznes och Sandhaffn ligger under. (S. 250.) 



6 



Paa Grund af, at Valke ndorf faldt i Unaade, blev der 
intet af den af ham paatænkte Expedition til Grønland, og man 
véd derfor heller ikke, hvor han havde tænkt sig, at Bygderne 
skulde søges. De af ham samlede Efterretninger om Kursen, 
se G. h. M, 111. p. 482, synes nærmest, ligesom de ovennævnte 
Kursforskrifter, kun at gaa ud paa «at faa fat paa Landet», som 
Søfolkene sige; thi saa, som der staar, finder man med Guds 
Hjælp Eriksfjorden. Kfler Zieglers Fremstilling og Kaart M, 
hvorpaa Valkendorf jo menes at have haft Indflydelse-), at 
antage, at denne sidste kun har tænkt sig Grønland som en 
Kyst Vest for Island, uden nogen bestemt Form, er næppe be- 
rettiget. 

Under Frederik II udsendtes der, i Aarene 1568—81, 2 eller 
S Expeditioner for at knytte den gamle Forbindelse; men ingen 
af dem naaede dette Maal, idet de kom tilbage uden at have 
betraadt Landet, rimeligvis fordi de vare løbne ind i Isen paa 
Sydostkysten, da de, følgende Kursforskrifterne, søgte Land dér. 

Fra denne Tid, Aaret 1570, har man det første selvstændige 
Kaart over Grønland, forfattet efter nordiske Kilder^), af Rek- 
toren ved Skalholt Skole, Sigurd Stephan i us. Paa dette 
Kaart, der hosstaaende er gjengivet i Heliotypi, er der paa 
Grønland kun angivet to Navne, Hvidsærk og Herjulfsnæs, hvilket 



\) Jacob Ziegler, Qvæ intus continentus Syria, Palestina, Arabia, Ægyp- 
tus, Schondia elc. Argentorati 1532. 

^) Estrup i Det skand. Literaturselskabs Skrifter. XX. J824. S. 294. 

•■') Et maaske endnu ældre Kaart af ren nordisk Oprindelse findes i Olaus 
Magnus: De gentibus septentrionalibus o s. v Romæ 1555. S. 70. Paa 
Kaartet over Nord-Europa i denne Udgave findes Grønland ikke angivet, 
medens dette derimod findes paa det Kaart, der ledsager Baselerudgaverne 
fra 1567. At det ikke findes i den førstnævnte Udgave, kan maaske 
hidrøre fra, at Island der er lagt saa nordligt, at der ikke godt er Plads 
dertil, medens Island i Baselerudgaverne er rykket sydligere, saa at Grønland 
har kunnet anbringes, og det der anbragte Grønland synes saa, i det 
Væsentlige, at være en Kopi af den ovennævnte Kaartskizze i Roma- 
udgaven 1555. 




-._, , , , I ш |" ii lim i'»| |i"' yi I"' Mil i"i| Ufr'" Г "" '" J 

%90| ;a^ ji,| j^ ;,j j|r Зя| Щ ч\ Ч 



Pacht t( Crone phot 



I. Sigurd Stephansens Kaart fra 1570. 



sidste belegner Landets sydligste og mest fremspringende Punkt. 
Lige Vest derfor findes to Bugter, der, som det senere om- 
talte Kaart fra 1605 viser, skulle markere Øster- og Vester- 
bygden. Den større Bugt Vest for disse igjen, mellem Helle- 
land og Grønland, synes at betegne de senere af Englænderne 
paany opdagede Davis-Strædet og Baffmsbugten, idetmindsle har 
Forfatteren af Kaartet fra 1605 opfattet det saaledes. 

I Aaret 1605 fornyede Christian IV Forsøget paa at faa 
fast Fod i Grønland, og, at Forsøget den Gang lykkedes, skyldes, 
som det synes, udelukkende det, at han havde engageret en 
engelsk Lods, James Hall, til at vejlede Expeditionen. Denne 



Mand, om hvem man forøvrigl ikke synes at vide andet, før 
han traadte i Christian IV's Tjeneste, end at han var fra Hull M, 
skal efter Lys can der-) have været vel kjendt i de grønlandske 
Farvande, og det er vel ikke umuligt, at han kan have været 
med John Davis paa en af hans Rejser i Aarene 1585 — 87; 
i al Fald har han, saaledes som jeg har søgt at vise^), vistnok 
været i Besiddelse af og sejlet efter hans Kaart. 

En Følge heraf var, at, da Hall søgte at føre Expeditionen 
til Grønlands Vestkyst, hvor han var kjendt, medens den danske 
Lods ifølge Kursforskrifterne vilde søge Land paa Grønlands 
Sydostkyst, opstod der Strid, og Skibene skiltes ad. Heldigvis 
havde Hall ved Trusler og Bønner faaet Kaptainen og Besæt- 
ningen paa «Løven» lokkede saa langt op i Davisstrædet, at de, 
da de endelig forlode ham, alligevel kom til Land paa Vestkysten. 
De af Hall ledede Skibe, «Trost« og «Katten», kom til Land 
paa 66° 33' N. B. i den af dem benævnte Kong Christiansfjord, 
der, efter Kaptajn Jensen, er Fjorden llivdlek. Hvor «Løven» 
kom til Landet, véd man ikke; men rimeligvis har det været et 
Sted i Frederikshaabs Distrikt. Afstanden angives i G. h. M. HL 
S. 689 til 60 Uger Søes, og i Jens Bjelkes haandskrevne 
Relation ^) til 80 Mil. Karakteristisk for den forskjellige Op- 
fattelse, der gjorde sig gjældende hos Hall og de danske, er 
den Maade, hvorpaa de hver for sig betragtede den Opgave, de 
havde at løse, efter at være komne til Grønland, Thi, medens 
«Løven» kun opholdt sig 3 Dage i den Havn, den endelig var 
naaet ind i, og saa ilede hjem, og, som Jens Bjelke siger: 

Og med sig de Tidender førte, 

At Grönland, som Danmarii tilhørte 
Og syntes at være forsvundet, 

Var nu omsider igjen opfundet; 



') Markham: The voyages of W.Baffin. Hakluyt Society 1881. p. XVIII. 

2) Grønlands Chronica 1608. Fol. P. 4. 

3) Ymer 1886. S. 83. 

*) Relation om Grønland. Den anden Traktat. GI. kgl. Mss. Sml. Fol. Nr. 996. 



saa søgte Hall af yderste Evne at undersøge Landet i saa stor 
udstrækning, som det var ham muligt. For ham, der jo meget 
godt vidste, baade hvor Grønland laa, og hvor han skulde naa 
ind til detM, var der ikke noget særligt mærkeUgt ved blot at 
naa til Land , hvorimod det var en anderledes stor Begivenhed 
for de danske al naa at komme til Land i Grønland, efterat 
flere tidligere Expeditioner forgjæves havde prøvet derpaa. Derfor 
siger Jens Bjelke ogsaa om Besætningen paa "Ijøven», der 
kom først hjem: 

De koni igjeii med Lov og Ære, 
Havde opsogt det Land og Jord, 

Om hvilket længe var gaaet Ord, 
At det med Alt var kommen hen 

Og aldrig skulde ses igjen 
Af nogen her af disse Lande 

For den Ustyr, der var for Hånde 
Af Is og andet saadant mèr. 

At Ogsaa Christian IV selv har været tilfreds med Resul- 
tatet af denne Rejse, ses af den Motivering, hvormed han, under 
1ste April 1606, udskrev en Skat til Afholdelsen af Udgifterne til 
den Expedition, han i dette Aar udsendte til Grønland, navnlig 
for at hente Sølverts. Heri siger han nemlig: Vider, at eftersom 
Vi forleden Sommer, ikke med ringe Besværing og OmRostning 
have ladet opsøge og besejle Grønland, som er et Ledemod og 
med Rette hører under Norges Krone, og som i nogle af vore 
Forfædres Tid haver været skildt, om hvilket Lands Lejlighed 
Vi udi nogen Maade saavel som og om Kaasen og Sejlationen 
nu noksom ere blevne forstandiget -). 



1) Purchas. His Pilgrimes, London 1825-26, Vol III, S. 816, og Halls Ma- 
nuskript i British Museum: M. S. Bibi. Reg. 17. A. XXXXVIII. p. 261. 

^) Gehejmeark. Sjellandske Tegneiser og Norske Rigsregistranter. IUI. S. 138. 
Under 20de September 1605 (Sjellandske Registre) fik Hall Bestilling som 
Styrmand: Til aarlig Pension fik han 500 Rdl , saa og efterskrevne 
Fetaljer til sin Underholdning: En Oxe, Rug V2 Pund, Byg '/2 Pund, 
Smør en Fjerding, Gryn en Tønde, Brød en Tønde, Fisk 5 Lispund og 
Bergfisk 6 Lispund. Tillige frit Hus og Bolig her i Byen, og «skal denne 
vor Bestilling begynde og angaa fra den 6te September sidstleden ». 



10 



Det Kaart, Hall optog paa Rejsen i 1605, og som ude- 
lukkende er baseret paa virkelige Observationer, findes i det 
ovennævnte Manuskript i British Museum. Foruden et Kaart 
over hele den undersøgte Kyst findes deri ogsaa Specialkaart 
over 3 af de vigtigste Fjorde. Tavle 3 og 4 ere Fototypier 
efter Fotografier af Originalerne. — Medens dette Exemplar af 
Halls Kaart kun viser os den undersøgte Del af Kysten, saa 




и 

viser derimod det Exemplar, der under Mærket К. 29 findes i det 
kgl. Bibliothek i Stockholm, og hvorom jeg i "Ymer" 1886 har 
givet en kortere Meddelelse (se hosstaaende Kopi deraf), hvorledes 
man da tænkte sig denne Kyststrækning indlemmet i Grønlands- 
kaartet. En Modsætning til disse paa Observationer baserede 
Kaart danner det paa Tavle I kopierede Kaart, der ligeledes viser 
Resultaterne af Rejsen i 1605, men som derimod er udarbejdet 
af en Historiker. Jeg skal senere omtale dette ret mærkelige Kaart 
noget nøjere og derfor lier kun bemærke, at det har Betydning 
derved, at det viser os, hvorledes man dengang tænkte sig 
Grønlands Form og de gamle Koloniers Beliggenhed derpaa; 
udelukkende efter islandske Kilder og navnlig uden Paavirkning 
af Zenikaartet, der jo, siden Mercator adopterede det, spillede 
en saa stor Rolle i Kaartene over det nordlige Atlanterhav. 
Som det ses, er det Stephanius' Kaart, der for Grønlands Ved- 
kommende er benyttet. Karakteristisk er det, at dette Lands mest 
fremspringende, altsaa i Virkeligheden det sydligste Punkt, er 
betegnet Høgeland, der efter Ivar Baardsen er lig Hvarf, 
altsaa lig det, vi siden Davis kalder Kap Farewel. Vestligere 
kommer Herjulfsnæs og dernæst Eriksfjorden, der repræsentere 
Østerbygdsfjordene, hvilket blandt andet er indlysende doraf, at 
den næste Bugt er betegnet Veslerbygdsfjord. — Tavle 2 er en 
Gjengivelse af Gudbrand Thorlacius's egenhændige Kaart 
fra 1606^), der, som jeg antager, er tegnet til Arngrim Jon- 
sen s Grønlandia. Grønland har her faaet baade en anden Form 
og en anden Retning, og heri har maaske Zenikaartet ikke været 
uden [ndflydelse, omendskjøndt det vel snarest er det nøjere 
Kjendskab til Davisstrædet , der har bevirket Forandringen. 
Ogsaa her ser man paa Landets mod Sydøst mest frem- 
springende Punkt Navnet Herjulfsnæs og Vest derfor de to 
sædvanlige Bugler, Eriksfjorden eller Østerbygden og Vester- 



ål GI. k2l. Samling. 4to. Nr. 2876. 



12 



bygden. Begge Bugterne ere her anbragte paa Sydenden, som 
derfor er gjort bredere. Meget betegnende for Forfatterens Op- 
fattelse af, hvor I5ygderne laa i Grønland, er den pnnkterede 
Linje, der fra Snefjelds Jøkul paa Island løber over til Grønland 
og derfra langs Østkysten ind i Eriksfjorden, og langs hvilken 
der staar: Antiqva navigatio ex Islandia Grønlandiam versus. 
Altsaa ogsaa dette Kaart, ligesom Stephanius's, viser tydelig, at 
Forfatterne ikke have tænkt sig Østerbygden liggende lige over 
for Island, men derimod, at den først fandtes Vest for Landets 
mest fremspringende Punkt mod Sydost, "^altsaa Vest for Syd- 
spidsen. 

At ogsaa Christian IV selv havde denne Opfattelse, ses af 
den Instrux, han gav Expeditionen i 1607, der lededes af Karsten 
Richardson og James Hall. Heri hedder det: 

Eftersom vi udi den forgangne Sommer have udrustet 4 af vore 
Orlogsskibe, al opsøge og forfare Lejligheden, Viikaar og Tilstanden 
om vort Land Grønland, livad Havne, Fiskeri, Græsgang der fandtes, 
hvoraf og ved hvad Middel Folket der paa Landet levede, saml andet 
mere, som om samme Lands Lejlighed at vide os kunde gjøre Informa- 
tion. Og fornævnte vores Fuldmægtige, som did forsenl bleve, have 
begivet dem paa den Weslerside af formeldte Grønland, som er Ivert 
over fra Amerika og langs Landet, fra den 60 Ul den 66 Grad fundet 
nogle Havne, Ogsaa begivet dem ind i Landet og der fundet ad- 
skillige Boliger og Vaaninger (dog ikke ret langt fra Søsiden), som 
Grønlænderne iboede. Iligemaade ført os hid til Rigel nogle Personer, 
som de der paa Landet optoge, med mere paa samme Rejse blev 
udrettet. Og efterdi vi formene endnu megel bedre Viikaar og Mæring 
der udi Landet al finde, end som fornævnte vores Fuldmægtiges Re- 
lation medfører, saafremt vi udi andre Maader og endnu videre derom 
lade forfare med Flid og Vindskibelighed. Da skulle formeldte vores 
Fuldmægtige, dem til desbedre hiforrnation delle eflerskrevne vel have 
udi Agt, Vi forfare af gamle Dokumenter, baade Norske og Islandske, 
al det bedsle Land og det villigste Folk paa Grønland, de bo langs 
ved en Fjord som kaldes Eriksfjord , som ligger Sydvest paa Landet, 
mellem den 60 og 61 Gradu ungefæhrlig, dog imod den Øslerside af 



13 

Laudel, hvilken Fjord skal være nogen Cger Søes bred og strækker 
sig Nord hen i Landet mange uger Soes. (Merefler følger saa en af 
de gamle Fjordfortegnelser og Fortegnelsen over Landels formentlige 
Produkler.) Naar nu foreskrevne vores Fuldmægtige saavidt paa deres 
Rejse kommer, al de haver Længden af Lindesnæs , da skal de sætte 
deres Kurs ungefær V. i\. V. derfra, saa al de forfalde paa den sjn- 
derste Kanl af Grønland, som ligger Iverl over fra vorl Hige Norge og 
vergerer hen til Østen imellem 60 og 61 Grad ungefærlig, dog paa 
den Østerside, hvilken udi Dokumenterne agles for det Sjderste af 
formeldte Grønland. Naar de paa den 60 og 61 Grad faa Grønland 
al se, skal de største Flid anvende at de kunne faa nogen god Anker- 
grund, eller, om den ikke findes, sejle iraellem de formeldte 60 og 61 
Grad eller der omtrent, paa del de kunne finde Eriksfjord, som for- 
menes al ligge imellem de foreskrevne to Grader. Og efter de ved 
Guds Hjælp og deres Flid samme Eriksfjord finder, skal de begive 
dem ind i Fjorden, Nord paa, elier hvor den sig henstrækker, fordi, 
del bedsle Land og Folk paa Grønland er, del findes hos denne 
Eriksfjord. Og imidlertid de saaledes er udi Eriksfjord, skulle de vel 
agle, hvor gode Havne eller god Sælleri er, og forfare deres Djbde. 
Item udi hvilke Maaneder de ere med Is beløben , og hvi længe de 
ere fri for Is. Og efter som gode Lejligheder for Skib al ligge findes, 
saa maa de sætte Varder eller Tegn lil paa Landet, De skulle og 
med Flid forfare, om der findes de fornævnte Kirker, Klostre, Fjeld, 
Indvige, Smaafjorde, Gaarde og andel, som foreskrevet staar. Item om 
der er nogen Bisp, Præst, Foged, som de give Skal og ere 'lydige. 
Item hvoraf Folket mest lever og mere dennem, om der er Forskjel 
paa dem, eller de ere alle lige ens. Og, efterdi formeldte vores Fuld- 
mægtige ikke ere paa begge Skibe over 44 Mand stærk , da kan de 
ikke letteligen give dem til at gjøre nogen Landgang, med mindre 
Skib og Folk skulle derved eventyres. Hvorfor, naar Grønlænderne 
komme ombord hos dem , da skal de saare venligen dem oragaaes, 
og skal de sælge dem nogen Kramvare, give dem Mad og Drikke og 
i andre Maader fare vel med dem. Vi tvivle ikke, at de enten forstaa 
Islandsk eller Gammel-Norsk. Hvorfor vi og have forordnet af Norge 
og Island, som kunne tale med dem og alting desbedre forfare. Men 
dersom vore Fuldmægtige saae ved Slrandsiden nogen Kirke, Vaaning 
eller andel, og de kunne uden Fare med en Part af Folket slig Lej- 
lighed besigtige, da maa de det gjøre, dog at de se dem vel for, og 



14 



at Kaptajnen og Styrmanden selv blive ved Skibet. Naar formeldte 
vores Fuldmægtige saaledes Erichsfjoid med sine Indfjorde og Havne 
have vel randsaget, skulle de del dermed i Aar lade blive, men begive 
dem nordenpaa, saa langl de kunne, ydermere Havne og Landet at 
opsøge og ikke haste for meget hjem igjen , om de skjøiidl nogen 
Land eller Lejlighed finde. Men jo mere Gud give dem Lykke til, jo 
mere og flittigere de del skal forfølge og randsage, saa de mange 
Steder og Havne kan oplede, at vores Skibsudredning og anvendte 
Lnkomst maalle være vel anlagt. Thi de ikke paa deres Hjemrejse 
sig skulle begive, før den 3die August er forbi. Den Rejse fra Lindes- 
næs til Grønland og siden tilbage igjen skal ordentlig afpunkleres hver 
Dag og siden os tilstilles. Saavidt vores Skibsfolk paa begge Skibe 
anlanger, over dem skal Karsten Richardsøn raade og Magt have, 
dem, som sig forbryder, efter Artiklerne al straffe. Men Seglationen 
og Coursen den skal Jacob Hald for raade, og skal ham derudi 
baade vor Kaptajn og Skibsfolk være behjælpelig, med mindre de for- 
nemme, al han anderledes end oprigtig er, og denne vor Inslrux med- 
fører, vil lage afsled. Ikke skal heller vor Kaptajn paa «Trøst» føre 
videre Sejl end som vort andet Skib, den grønlandske Bark, kan følge. 
JNaar nu vores Fnldmæglige delte, som foreskrevet staar, have forrettet, 
saavidl Gud give dera Naade til, skal de paa Hjemrejsen til vort Slot 
Kjøbenhavn dem begive og os om alting gjøre underdanig Relation 
og med ingen her i Rigel eller anden om formeldte Kaas noget tale, 
men holde del hos dem selv, hvorefter de dem kunne have al for- 
holde. Actum Hafniæ 6te Maj Anno 1607. (Sjæll. Regisler.) 

Af denne Instrux fremgaar det, al Christian IV tænkte sig 
Grønland ganske, som vi se det paa Gudbrand Thorlacius' 
Kaart, nemlig at Eriksfjorden skulde søges paa Sydenden af 
Landet, dog nærmest henimod Østsiden. For at naa dette Sted 
skulde de søge Land paa Sydostpynten, saaledes som jo ogsaa 
enhver Sømand a priori vilde gjøre det, der kommer fra Øst 
og skal ind paa Sydspidsen. Det faldt altsaa slet ikke Chri- 
stian IV ind at søge Østerbygden paa Østkysten, først naar 
Østerbygden foreløbig var undersøgt skulde de begive sig mod 
Nord langs Østkysten, for al undersøge denne, ligesom de de 
foregaaende Aar havde undersøgt Vestkysten. For Is kunde 



15 



Expeditionen ikke naa ind til Landet paa det betegnede Sted 
og vendte hjem med uforrettet Sag M. 

Da det a'.tsaa ikke lod sig gjøre at naa lige fra Havet ind 
til Sydenden af Landet, og, da det havde vist sig, at der paa 
Vestsiden ingen af de gamle Islændere fandtes, søgte den næste 
Expedition, Dan ell 's i Aaret 1652, at gaa den gamle Vej, 
Eriksstevne, nemlig fra Island lige Vest over til Grønland. For 
Is naaede heller ikke den at komme til Land der og stod da 
langs Iskanten om Sydenden af Landet, ind i Davisstrædet, og 
kom endelig til Land omtrent, paa samme Sted, som Expedi- 
tionen i 1605. Aaret efter søgte Danell længere Nord paa, 
endog helt op til Jan Mayen, for at komme indenfor Isen, men 
Resultatet blev det samme som Aaret iforvejen , nemlig at han 
først naaede at komme til Land i Davisstrædet. Paa den 3die 
Rejse i 1654 gik han lige til Davisstrædet. Til Spørgsmaalet 
om Østerbygdens Beliggenhed bidrog disse Danells Rejser 
intet, men gjorde det tvertimod mere indviklet, idel han, aldeles 
umotiveret, mente at have set det gamle Ilerjufsnæs paa Øst- 
kysten paa 64° N. B. 

Danell's Journal synes at være gaaet tabt ved Theodor 
Thorlacius -), men findes i Uddrag i Chr. Lunds Jnd- 



^) Bussæus siger, at Kongen paa Grund af de store Omkostninger, han 
havde paa Grønlands Gjenopdagelse, siial have kaldt det sin «de Vises Sten». 

^) Af Bussæ us" Oversættelse af Arn grim Jensens Grønlandia,Kbhvn. 1732, 
S. 56, ses det, at Th. Thorlacius, blandt andet Materiale til Grønlands 
Historie, havde, da han i 1669 var her i Ivjøbenhavn, Da n el l's Journal, 
Hvad jeg skrev om Grønland, siger Thorlacius, tilbod jeg underdanigst 
Frederik III, og jeg formoder, at det findes i Kongens Bibliothek. Men 
det, jeg selv beholdt, siger han endvidere, blev snappet bort paa Søen 
af en skotsk Kaper. Torfæus siger i Fortalen til Grønlandia antiqva, 
at Danells Journal tilligemed andet, som Thorlacius vilde have ført med 
sig til sit Fædreland, blev et Bytte for de skotske Sørøvere. Det er 
saaledcs næppe korrekt, naar Bussæus (GI. kgl. 4to Nr. 2886 pag. 142) 
siger: Dog havde de Nelle paa Hjemrejsen den Vanlykke, at hans Skib 
af nogle skotske Sørøvere blev plyndret og hannem iblandt andet hans 
Journaler fratagne. — Den Afhandling, som Thorlacius siger, at han 
overleverede Kongen, er rimeligvis den samme, som endnu findes under 
Mærket GI. kgl. Sml. 4to Nr. 2881 eller maaske snarere GI. kgl. Fol. Nr. 997. 



16 



beretning til Frederik [II, dateret den -Збае Marts 1664M. Her- 
med følge to Kaart, hvoraf det ene er en fuldstændig Kopi af 
G udbrand Thorlacius' Kaart fra 1606, og det andet er en, 
efter Dane 11 s Rejser, rettet Kopi deraf. Paa det første Kaart 



1) GI. kg). Sml. 4to Nr. 2880. I samme Aar er ogsaa det Exemplar af Arn- 
grim Jo II s en s Liber ile Grønlandla, hvori Gudbrand Thorlacius' 
egenhændige Kaart findes (GI. kgl. Sml. 4to Nr. 2876) , tilstillet Kongen, 
hvad ogsaa var Tilfældet med P. H. Resens Beretning om Rejser til 
Grønland (GI. kgl. Sml 4to Nr. 2879), og endvidere udgik der jo, ligeledes 
i samme Aar, i Følge «Forordninger og aabne Breve, som til Island ere 
udgivne» (3die Del, Kbhvn. 1787, S. 117) Opfordring om at indsende alle 
Breve og Dokumenter i det trondhjemske Arkiv, der angaa Grenland, saa 
det synes, at der i dette Aar maa have været noget i Gjære angaaende 
Grønlands Undersøgelse, men i Følge G. h. M. III. S. 725 blev det dog 
ikke til noget. Erichsens Udtog af Christian Lunds Indberetning, 
Kbhvn. 1787, 8vo., er i alt Væsentligt fuldstændigt; der er kun sket nogle 
Sammentrækninger, og, hvad der er udeladt, er egentlig kun et Par For- 
tællinger om Grønlænderindernes Usæ,delighed. El Par Fejllæsninger 
eller Fejlskrivninger kan der maaskc dog her være Anledning til at hen- 
lede Opmærksomheden paa, idet jeg forbigaar en Del mindre væsentlige 
Trykfejl, navnlig af Tal. Side 6 L. 15 skal der staa Widsadlen og ikke 
Hvidsolen Samme Side L. 22 stod der oprindelig i Manuskriptet ikke 
høje Land (har Erichsen selv rettet del?), men Hoegeland, hvilken 
Form har Betydning, da den viser Overensstemmelsen med Betegnelsen 
paa ældre Kaart. S. 16 L. 19: Stumbierg, der skal vist læses Stenbjerg- 
S. 19 L. 10 og flere Steder staar Baalsrevier, men i Manuskriptet staar 
Bal- eller Ballrevier, hvilket er rigtigt, da det er opkaldt efter Richard 
Ball. S. 12 L. 1: uden, læs inden. S. 20 L. 1: for Land, læs Forland. 
S. 29L. 7: N. N. V., læs V. N. V. S. 30 L. 22: deres, læs vores. S. 37 
L. 9: S O. tiis., læs O. til S. S. 37 nederst: O. N. O., læs 0. og N. S. 45 
L. 6 skal der ikke staa Heine, der slaar hen (dér plejer ellers at føres 
hen: Knive o. s. v.). S. 45 L. 19: efter Hedninger staar der i Manu- 
skriptet: og peger paa Solen, naar de ankommer og raaber Elevout. An- 
gaaende dette sidste Ord, der spiller en vis Rolle i de tidligste Rejser 
til Grønland, skal jeg her kun gjøre en lille Bemærkning, da det Ikke 
alene skrives, men ogsaa oversættes meget forskjelligt. Davis (Hakluyt's 
Principal navigations. III. S. 105) skriver Yliaoute »I meane no harm». 
Hall skriver (Parchas his Pilgrimes. III. S. 817) Yota og (det ovennævnte 
Manuskript i British Museum, S. 8) Yliout. Gatonbe (Baffin) skriver 
(Churchill, Collection of Voyages and Travels, Vol. VI. 1732. S. 248) 
Elyol: »Are we friends». Hos Olearius (Persianische Reisebeschreibung. 
1656. S. 171) staar Ilioul og llioun: »Die Sonne». Hvad der er ment 
med dette Udbrud, er ikke let at tyde; Dr. Rink har i Ordlisten til 
Hakluyt Societys Udgave af Davis Rejser ikke villet indlade sig derpaa. 



17 



er der efter Lyscanders Grønlands Chronica indlagt Rejse- 
routerne fra 12 Rejser til Grønland og Landene deromkring. 
Dette Kaart hører egentlig ikke til Lunds Manuskript, men 
derimod snarere til et andet, af Resen, hvori disse Rejser ere 
omtalte, nemlig GI. kgl. 4to Nr. 2879. Det andet Kaart, der 
viser Rejserouterne i 1652 og 53, synes Christian Lund at 
opfatte, som om det var et Originalkaart af Dane 11. Da det 
jo imidlertid, som ovenfor nævnt, i det Væsentlige kun er en 
Kopi af Gudbrand Thorlacius' Kaart, maa man antage, at 
Dane 11 har haft dette med, og, hvis han ikke har forandret 
andet derpaa end det, Christian Lunds Kaart og Erich- 
sens Kopi deraf viser, maa man slutte, at han ikke har været 
en saa dygtig Kaarttegner som Hall eller har været saa vel- 
bevandret i KartograGen som denne. Danells Landtoninger 
fra disse Rejser, der findes meddelte af Th. Thorlacius i 
GI. kgl. Sml. Fol. 997, tyde dog paa, at han med Omhyggelighed 
har iagttaget Kysterne. 

Det, at Theodor Thorlacius i sit store Kaart, som jeg 
nu gaar over til at omtale, heller ikke synes at have faaet 
nogen væsentlig Hjælp fra Dane 11 eller nævner ham som 
Kilde, kan ogsaa tyde paa, at denne ikke har gjort andet i 
kartografisk Retning end, som ovenfor nævnt, at antyde nogle 
Fjorde paa Gudbrand Thorlacius' Kaart. Paa Johannes 
Mejers forunderlige Manuskriptkaart over Grønland^), hvoraf 
et Par ad fotografisk Vej ere gjengivne paa Tavle 5 og 6, kunde 
det derimod synes, som om i det mindste Isranden og Rejsen 



Uden at ville benægte Muligheden af, at det kan betyde Inuit, Mennesker, 
et Raab, man i Grønland ofte hører, naar det pludselig opdages, at der 
kommer Folk (Grønlændere), saa er der dog ogsaa en Mulighed for, 
navnlig da Endelsen af Ordet altid angives som indeholdende a eller o, 
men aldrig i, at Grønlænderne kun har forsøgt at efterligne Raabene, de 
hørte fra de Fremmede, enten dette nu har været Matrosernes Opsang 
eller disses Tilraab; saaledes siger Davis: the people made a lamen- 
table noyse .... at least 1 hallowed againe and they likewise cryed. 
') Gl. kgl. Sml. Fol. Nr. 709 og 710. 
IX. 2 



Il 



langs Kysten var tegnet efter et Kaart af Danell, og denne Op- 
fattelse har jeg ogsaa tidligere haft. Det kan nu imidlertid ikke 
nægtes, at, hvad der i denne Retning er angivet paa disse Kaart, 
kan være konstrueret efter Danells Journal og maaske ved lidt 
Hjælp af Danell selv eller en af hans Folk, i Særdeleshed da 
disse Kaart bære Vidnesbyrd om, at Mejer har haft en livlig 
Fantasi. At Danell derimod paa en Tid, hvor der existerede 
saa mange og gode Kaart over det nordlige Atlanterhav, skulde 
have sejlet alene efter et Kaart som Gudbrand Thorlacius', 
er naturligvis ikke troligt. 1 Aaret 1668 eller 69 udarbejdede 
Biskop Theodor Thorlacius sit store detaillerede Kaart over 
Grønland^), hvoraf Tavle 7 er en fotografisk Kopi af en om- 
hyggelig tegnet Kopi, da Originalen, paa Grund af en stor, gul 
Fedtplet, der bedækker hele den sydlige Del af Grønland, ikke 
lod sig fotografere. Med dette Kaart indtræder et Vendepunkt 
i Spørgsmaalet om Østerbygdens Beliggenhed; thi, uden at det 
egentlig var Thorlacius' Hensigt, lægger han den om paa 
Østkysten. 

Angaaende Kaartets Udførelse siger han ^), at han 

derud! haver efterfølget vore Isl. Anliqvjleler, det bedste jeg haver 
kunnet, besynderlig Sønden paa Landet, der som de Chrislne Folk 
boede, der lilmed haver jeg consuleret de Andres Mappas og del 
aliène udi min sat, som jeg vidste kunde komme overens med vores 
Anliqviteler. Paa Veslersiden af Grønland haver jeg brugt de retteste 
og visseste Søkaart, saavelsom adskillige Rejser, som derhen have 
været gjorte, hvorudi baade Pladsenes Lalitudo saavelsom Landstræk- 
ningen haver været flittigen observeret af de, som der haver henrejst. 



Dette Kaart opbevares paa Søkaart-Arkivet; men i den Arnamagnæanske 
Samling, Additamenterne 4to 771 c, findes en islandsk Beskrivelse deraf, 
tilligemed Afskrifter af alle de paa Kaartet værende latinske Inskriptioner. 
Hertil har Arne Magnussen føjet den Oplysning, at Th. Thorlacius 
var her i 1668 og 69, i hvilke Aar Kaartet maa være udarbejdet. 
Denne Redegjørelse angaar just ikke det heromhandlede Exemplar af 
Kaartet, derimod det ganske lignende, men mindre, der undes i GI. kgl. 
Sml. 4to Nr. 2881. 



19 



Polihøjden paa de fornemste Plader paa Oslsiden paa Landet kan man 
nogenlunde colligere udaf Coursen fra Island til Grønland, som f. Ex, 
Snefjeldsjøkul paa Island ligger paa 65°, derfra sejlede Erik den Rode 
ret i Vester og kom ved den samme Cours til Blaaserk paa Grønland. 
Derudaf sluttes, at Blaaserk ligger under samme Paralello som Snefjelds- 
jøkul, nemlig 65°. Item man skal være 12 Uger Søes (Som er 15 
lyske Mile) Sønden fra Røgenes paa Island, som ligger paa 64°, og 
siden sejle ret i Vest til Heriolsnes paa Grønland, da maa Heriolsnæs 
have samme Lalitudo , nemlig 63° ungefær. At Heriolsnæs ikke er 
den sydligste Part udaf Grønland og ligger ikke under samme Para- 
lello som Gabet paa Eriksfjord, kan saaledes demonstreres? al Erik 
den Røde siges at have sejlet et got Stykke Vejs fra Heriolsnæs til 
Sydvest, førend han kom til Eriksfjord, derfor maa Eriksljord være 
bedre imod Sønden end Heriolsnæs .... Længden paa Eriksfjord kan 
man nogenlunde colligere deraf, al Erik den Røde sagde sig at være 
kommen for Enden af Eriksfjord, der han kom lil Rafnsfjord, men 
Rafnsfjord ligger ungefær midt imellem Heriolsnæs og Eriksfjord. An- 
langendes Distancen mellem Island og Grønland, da formeldes der al 
være fra Snefjeldsnæs lil Blaaserk to Dages og lo Nætters Sejlads, 
der er 48 uger Søes eller 60 tyske Mile, efter som de Gamle holdt 
en Dags og en Nats Sejlads at være 24 uger Søes eller 30 Mile. 
Desligeste fra Langenæs til Svalbard holdte de at være 48 uger Søes, 
hvorudaf man kan ungefær slutte, hvad for en Latitudinem Svalbarde 
haver; thi efter den Regning skal den være 4 Grader Nord for Lange- 
næs. Delte er saavidt en korl underretning om min Grønlands -Deli- 
neation , hvilken jeg ikke vil venditere for en akkurat, efter som jeg 
ikke er selv Autopies og haver ikke været paa Landet. 

Ved disse Slutninger flyttede ïh. Thorlacius vel øster- 
bygden fra Grønlands Sydkyst om paa den sydøstlige Side; men 
dette alene vilde ikke have haft videre Følger; thi den vilde 
dog være vedbleven at ligge paa Grønlands Sydende; hvad der 
derimod blev af langt større Betydning, var, at han føjer to Øer 
til Syd for Landet og sætter paa Sydenden af den sydligste: 
Kap Farvel, der jo siden Davis var bekjendt som Sydspidsen 
af Grønland. 

Derved blev Østerbygden absolut flyttet om paa 
Østkysten, idet den blev anbragt et godt Stykke Nord for 

2" 



20 



Sydspidsen, og der forblev den paa alle Kaart, som det synes, 
væsentligst af den Grund, at man ikke havde andet at anbringe 
dér, lige til den endelig forsvandt for Graahs Undersøgelser i 
1828—30. 

Hvad det egentlig var for to Øer, Th. Thorlacius havde 
anbragt ved Sydenden af det Grønland , han havde tegnet efter 
islandske Kilder, vidste han ikke, han siger kun: M 

Om disse lo Øer har jeg ikke læst noget sønderligt i vore Anti- 
qviteter, -uden det,' som der slaar i Leifer Eriksens Rejse, naar han 
opsøgte Vinland, og han sejlede hjem igjen lil Grønland, da saa han 
to Øer i Sydvest fra Grønland; disse Øer haver jeg baade delineerel 
og siluerel efler de vissesle Søkaart, som jeg haver kunnet bekomme. 

Disse to Øer, der forøvrigt nærmest synes at være tegnede 
efter Peyreres Kaart '^), ere jo komne ind i Kaartene for Fro- 
bisher Strædets Skyld; thi, skulde dette Stræde eller disse Stræder, 
som dets eller deres Opdager antog, mod Nord grænse til 
Grønland, maatte der Øer til at afgrænse det eller dem mod 
Syd, da Grønlands Sydspids jo siden Davis var godt kjendt, 
saa Stræderne kunde ikke, som Frobis h er havde antaget, 
hgge mellem to Fastlande. 

Da jeg for kort siden ^) har behandlet Spørgsmaalet om, 
naar Frobisherstrædet først synes at være bleven indlemmet i 
et paa Observationer baseret Grønlandskaart, skal jeg ikke her 
komme nærmere ind derpaa, men kun fremhæve, at det altsaa 
er dette Strædes fejlagtige Henlæggelse til Grønland, der har 
været en væsentlig Grund til, at Østerbygden blev flyttet om 
paa Østkysten. Da Frobisherstrædets Anbringelse i Grønland 
jo skete paa Grund af Zenikaartet, kan man altsaa med en vis 
Ret sige, at, havde Frobisher været lige saa heldig som 
Davis, nemlig ikke at have haft dette Kaart med sig. 



') 01. kgl. Sml. 4to Nr. 2881. Se ogsaa Forklaringeu til Tallet 4 paa Tav. 7. 
^) (Peyrere) Relation du Groenland. Paris 1647. 
3) Ymer 1886. S. 83. 



21 



vilde hans Stræder aldrig være blevne henlagte til 
Grønland, og Østerbygden maaske heller ikke være 
bleven flyttet fra Sydspidsen om paa Østkysten. 

Th. Thorlacius' Kaart blev først trykt i Torfæus' 
Grønlandia anliqva 1706, baade direkte og indirekte, idet Tor- 
fæus, eller rettere Rasch, i det med denne Bog følgende nye 
Kaart i det Væsentlige havde fulgt Thorlacius M. Derved fik 
denne Kaarttype en stor Udbredelse og en stor Betydning for 
Spørgsmaalet om Østerbygdens Beliggenhed, idet det væsentlig 
var efter Torfæus' Kaart, at Hans Egede dannede sig sin 
Forestilling om de gamle Bygders Beliggenhed i Grønland. 

Hvad der imidlertid ogsaa bidrog i høj Grad til at slaa 
Frobisherstrædet fast i Grønland, var de meget udbredte hol- 
landske Søkaart og Peyreres ovenfor nævnte bekjendte Kaart. 
Th. Thorlacius siger, at det var et hollandsk Kaart fra 
1666^), der især havde bevæget ham til at lægge de to Øer 
Syd for Grønland. Som ovenfor bemærket, kopierede han dem 
dog alligevel efter Peyrere, hvilkel ogsaa fremgaar deraf, al han 
lader det nordligste af Stræderne være Frobisherstrædet; havde 
han derimod fulgt det hollandske Kaart, maatte han have givet 
del sydligste Stræde dette Navn. ^) Derimod synes han ikke at 



Ret karakteristisk er det at se, hvor megen større Vægt Torfæus lagde 
paa at faa anbragt de fra de islandske Antiqviteter kjendte Fjorde i det 
gamle Grønland paa sit Kaart end paa at give hele Landet en bestemt 
Form. I den Aruamagnæanske Samling, hvor Kobberpladerne til Grøn- 
landia antiqva bevares, findes saaledes en Plade, hvoraf der forøvrigt 
existerer enkelte Aftryk, hvor Grønlands Form mest minder om John 
Gudmundsens Kaart fra 1640, væsentligst for at faa Plads til alle 
Fjordene i Østerbygden, og hvorpaa Arne Magnussen har skrevet: 
«Delineatio Grønlandiæ a Thormodo Torfæo, casseret af auctore.» 
Det omstaaende Kaart, fra 1669, er fuldstændig lig det fra 1666, som 
Thorlacius henviser til, men af rent praktiske Grunde ved Fotogra- 
feringen valgtes et Exemplar, der bærer Aarstallet 1669. Dette Kaart 
hører til Atlasset: De Zee-Atlas of Water-Werelt. Amsterdam by Hendrick 
Doncker 1669. 

Paa de hollandske Kaart havde det nordligste af Stræderne intet Navn 
før c. 1720, da det pludselig kaldes Bear Sound, hvilket Navn utvivlsomt 
hidrører fra Frobisher. Paa Dansk blev dette Navn til Bjernesundet. . 



22 




111. Hendrick Doncker 1669. 

have taget nogen Notice af det hollandske Kaarts Anbringelse 
og Gjengivelse af Østerbygdens Fjorde, og navnlig gjør han 
intet Forsøg paa at kopiere disse Fjorde, hvad der tyder paa, 
at han ikke har anset den Form, de der have faaet, for væsent- 
lig, men kim antaget dem for Fantasifostre, Forsøg paa at illu- 
strere Ivar Baardsens Fjordfortegnelse, hvad han utvivlsomt 
ogsaa har Ret i. Der er bleven bemærket ^), at disse Øster- 
bygdsfjorde kunne tyde paa, at Grønlands Østkyst lige overfor 
Island kunde væ.re bleven besejlet og undersøgt af Hollænderne; 



') Af Prof. Ed. Erslev i Geografisk Tidsskrift. VII. S. 164. 



23 



men denne Opfattelse, tror jeg, er uberettiget; thi de ere aaben- 
bart kun Forsøg paa at illustrere Ivar Baardsens Fjord- 
fortegnelse. Saaledes er Øllumlengri, «der er saa lang, at ingen 
véd Ende paa den», tegnet som en lang, endeløs Fjord; det 
store Vand, der findes ved Bygden Valnsdal, er tegnet som en 
stor, sølignende Fjord, og Eriksfjorden, Østerbygdens største og 
mest forgrenede Fjord, er tegnet som en stor grenet Fjord. 
Nej tvertimod ! Havde denne Del af Grønlands Østkyst virkelig 
engang været besejlet og undersøgt, vilde der ikke have været 
et eneste af Ivar Baardsens Navne og Fjorde derpaa, men 
derimod naturligvis lutter hollandske Navne, da det vel er 
utænkeligt, at Opdagerne havde haft den gamle Fjordfortegnelse 
med og strax givet sig til at identificere den. Kaptajn Holm 
har med Rette fremhævet den mærkelige Lighed, der findes 
mellem de af ham undersøgte Fjorde i Angmasalik Landet og 
Fjordene paa de hollandske Kaart; men det Hele er kun en 
Tilfældighed, ligesom det ogsaa er en Tilfældighed, at Kaartene 
Vest for de dybe Fjorde vise en lige Kyststrækning, hvilket 
svarer til den øde, uindskaarne Kyst, som virkelig findes dér. 
At den lige Kyst findes paa Kaartene, hidrører ligeledes fra 
Ivar В a ard s en; thi efter ham laa der jo en ubeboet Stræk- 
ning mellem Øster- og Vesterbygden. Kaarttypen fra 1666 har 
jeg i uforandret Form kunnet føre tilbage til 1662^). En endnu 
ældre Form af samme Type, fral634-), er ret oplysende i dette 



^) Pascarte van Groenlandt, Ysland, Strået Davids en Yan Maven eylandt 
hoemen de selvige van Hitlandt en de Noort custen van Schotlandt en 
Yrlandt beseylen mach. I Atlasset: De lichtende Columne of the Zee- 
Spiegel. Amsterdam by Jan Janz 1652. 

^) Pascaarte van de Custen van Hitlandt, Vslandt ende voort naer Oudt- 
Groenlandt en nade Strået Davids, alle na de ware distantien ende 
Streckingen soo om de noord en de zuyd als inde longitude van Oost en 
West ailes beschreven by een vergadert ende selfs bevaren door Mr. Joris 
Carolus Stuyrman ende Caertschryver tot Enckhuysen Anno 1634. Dette 
Kaart findes paa det St. kgl. Bibliothek (9.341) i et Atlas i Tverfolio uden 
Titelblad, men Titelen maa omtrent have været: De groote Seevaerts. 



24 




IV. Joris Carolus 1634. 



Spørgsmaal, da den i et og alt er fuldstændig lig Kaarttypen fra 
1666, kun med den Forandring, at Østerbygdens Fjorde her ere 
tegnede paa en anden Maadç, idet de her ligge som en Række 
smaa, forskjelligtformede Fjorde over hele den Kyst, som paa 
Kaartet fra 1666 er delt i en stærkt indskaaren og i en lige 
Kyst. Navnene ere de samme paa begge Kaart; men Ingen vil 
falde paa at mene, at Fjordene paa Kaartet fra 1634 skulde 
være andet end et Forsøg paa at illustrere de gamle Beretninger, 
noget, som de senere Kaart saa have villet gjøre bedre. De 
hollandske Søkaart ere vel oprindelig udgaaede fra det af M cr- 
eator knæsatte Zenikaart og saa efterhaanden forbedrede og 
forandrede ved direkte Observationer; saaledes synes den her 



25 



nævnte Kaarttype med Lethed at kunne være opstaaet af et til- 
lempet Zenikaart, som f. Ex. Pontaniis' fra 1611. 

Paa sit Kaart, gjengivet her paa Tavle 7, havde Th.Thor- 
lacius lagt Vesterbygdens Fjorde paa Sydsiden af Grønland, 
og, da han tilføjede Øerne, kom de altsaa til at ligge paa Nord- 
siden af hans Frobisherstræde. Heraf synes det derfor at fremgaa, 
at han ikke havde tænkt sig, at Vesterbygden havde ligget paa 
Vestkysten, noget, der forøvrigt ogsaa fremgaar af hans Be- 
skrivelse til Kaartet. Ved at se paa det Exemplar af Th.Thor- 
lacius' Kaart, som Torfæus har aftrykt, kunde det synes, 
som om han her havde ment, at Vesterbygden havde indtaget 
hele Vestkysten helt op til 66 eller 67° N.B., men dette hid- 
rører kun fra en Unøjagtighed i Kopieringen fra Torfæus' 
Side, en Unøjagtighed, der forøvrigt i ikke ringe Grad paa- 
virkede de senere Kaart, saaledes f. Ex. Crantz' fra 1765, hvor 
hele Vestkysten lige lil 72° er betegnet som Vesterbygden. 
Torfæus synes nemlig ikke at have kjendt Th. Thorlacius' 
store Kaart, og det Exemplar, han har gjengivet i Grønlandia 
antiqva, er aabenbart en Kopi af et af de smaa Kaart, Thor- 
lacius har tegnet til Bjørn Jonsens Grønlands Beskrivelse. 
Men paa disse smaa Kaart er hele det Indre af Grønlan(J ud- 
fyldt af en Grønlænder med Kajak, Bjørneskind o. s. v. Denne 
Figur har Torfæus taget til at pynte sit eget Kaart med, men 
derved blev Grønlands Indre paa Thorlacius' Kaart tomt, og, 
for nogenlunde at bøde derpaa, satte han saa Navnene Vester- 
bygd og Østerbygd paa langs og med store Bogstaver. Tor- 
fæus' eget Kaart er forøvrigt mere i Overensstemmelse med 
Thorlacius' oprindelige, dog lader han Vesterbygden strække 
sig Nord paa til henimod Balls Revier, hvad der slet ikke har 
været Thorlacius' Mening M. 



1) I Americanist Congiessens Comple-Rendu, Copenhagen 1883, S. 114, er 
jeg bleven vildledt af Torfæus' unøjagtige Kopi af John Gudmund- 
sen s Kaart fra 1640, idet jeg anførte, at Navnene Vester- og Øster- 
bygden her betegnede to Landstrækninger; de haandtegnede Kaart (GI. 



26 



Ovenfor har jeg søgt at vise, at de først udsendte Expedi- 
tioner til Grønland kun gik ud paa at »finde» Grønland, det vil 
sige komme i Land dér, idet de mente, at, lykkedes det, fandt 
de nok Østerbygden med de gamle Islændere, som de fuldt og 
fast troede endnu levede og egentlig havde det ganske godt. 
Da Vestkysten, hvor disse Expeditioner endelig naaede at komme 
i Land, var nogenlunde afsøgt, og Islænderne ikke fandtes, ret- 
tedes Opmærksomheden paa Sydenden og endelig paa Østkysten ; 
fandtes Islænderne ikke det ene Sted, maatte de være et andet 
thi, at de vare der, havde man, som sagt, ikke Spor af Tvivl 
om. Da Danells Rejser havde vist Umuligheden af at komme 
i Land paa Østkysten, laa det nær at forsøge paa at naa dertil 
fra Vestkysten, og allerede P. H. Resen i hans af Lyscanders 
Grønlands Chronica uddragne Oversigt over 12 Rejser til Grøn- 
land M, fra c. 1664, henviser til, at den bedste Maade at naa til 
Østkysten er at faa fast Fod paa Vestkysten og saa derfra, 
naar Lejligheden er god, at søge om til Østkysten. Samme 
Fremgangsmaade anbefaler Arngrim Vidalin 1703 -), idet han 
siger: men dog er dette her først at mærke, at jeg ingenlunde 
raader til at søge først Østerbygden, men Vesterbygden eller 
Strat Davis: 1) fordi det er langt lettere og uden Fare, og man 
vel véd Kursen derhen, og 2) fordi det er langt profitablere. 



kgl. Sml. 4to Nr. 2881 og navnlig Gi. kgl. Sml. 4to Nr. 2877) vise imidlerUd, 
at dette er en Fejltagelse. Meningen er her, som paa de tidligere Kaart, 
at de skulle betegne to Bugter; Torfæus har flyttet Navnene paa dem 
for langt mod Nordvest. 

^) GI. kgl. Sml. 4to Nr. 2879. De tolv, ogsaa paa et Kaart aflagte Rejser, 
ere: 1: Norbagernes Aar 787, 2: Erik Rode 787, 3: Erik Glippings eller 
Magnus* 1264, 4: Ditmar Blefkin 1564, 5: Frobishers 1ste Rejse 1577, 
6: Frobishers 2den Rejse 1578, 7: Magnus Heinesen 1587, 8: Lindenow 
og Mandiuffel 1605, 9: Lindenow 1606, 10: Carsten Richardson 1607, 
11: Henrik Hudson 1610, 12: Jens Munck 1619—20. Endelig er der 
som Nr. 13 og 14 tilføjet de gamle Kursforskrifter, fra Norge over Island, 
eller fra Norge Sønden om Island. Kaartet er ikke indbunden ved Over- 
sigten over Rejserne, men er derimod indbunden ved Chr. Lunds ind- 
beretning. GI. kgl. Sml. 4to 2880. 

2) GI. kgl. Sml. 4to Nr. 2884. 



27. 



saasom Vesterbygden ligger langt fra Polo arctico, nemlig paa 
60^2°, end som Østerbygden eller det saakaldte Gamle Grønland, 
som ligger ungefær lige under Polihøide med Snefjelds Jøkul 
paa Island, eller kanske lidt mere mod Sønden V). 

En lignende Fremgangsmaade foreslog Torfæus 1706 i 
Fortalen til Grønlandia antiqva; dog anbefaler han at benytte 
Island som udgangspunkt. 

Ligefrem kom disse Forslag ikke til Udførelse; men de 
dannede dog Grundtanken i den Kolonisation, som Grønlands 
Apostel, Hans Poulsen Egede, iværksatte i 1721, og hvorved 
det endelig lykkedes de dansk-norske Konger at faa fast Fod i 
Grønland, uagtet Egede var fuldt overbevist om, at Øster- 
bygden, altsaa det Sted, hvor de Efterkommere af de gamle 
Islændere og Nordmænd levede-), for hvem han vilde prædike 
Evangeliet, laa paa Østkysten, saa gjorde han dog ikke noget 
Forsøg paa at komme direkte dertil, tvertimod havde Skipperen 
paa «Haabet» den strengeste Ordre til at gaa lige til Davis- 
strædet og sætte Egede, hans Folk og Husmaterialier i Land 
paa 64° 15' N. B.=^) 



1) Ganske snildt anbefaler Vid a lin at forandre den russiske Handel til en 
grønlandsk Handel; thi, siger han: 1 Rusland skal man give rede Penge, 
og det udi Hdl. og anden gangbar Sølvmønt, for alt det, som man skal 
kjøbe af dem, men Grønlænderne foragte Guld og Sølv og har ikjce Lyst 
til Noget uden det, som glimrer i Øjnene, og ingen fornuftig agter højt- 
Efter at de danske havde faaet fast Fod i Grønland forandredes dog 
hurtigt deres Opfattelse af Grønlændernes Evne til at handle, og alle- 
rede Hans Egede maatte true Grønlænderne til at handle med sig og 
ikke med Hollænderne, endskjondt han maatte indrømme, at disse havde 
bedre og billigere Varer, end han. 

2) Saaledes siger han endnu den 17de Februar 1723: Men hvad den grøn- 
landske Østerbygd er angaaende, da tror jeg den uden Tvivl endnu ved 
Magt besat med pure Norske Folks Extraktion, hvilket med Guds Hjælp 
med Tiden og Lejligheden opdages. (Ny kgl. Sml. Fol. Nr. 1293.) 

') Instrux fra Bergens Kompagniet til Skipperen paa »Haabet». I Gehejme- 
arkivet. Registrant 89. Skab 15. Pakke 126. At Egede allerede tidligere 
havde tænkt paa at gaa til delte Sted, ses af en Betænkning, der er ved- 
la£;t en Ansøijning fra Egede af 10de Juli 1719. Heri hedder det: 



28 

Grunden til, at dette Sted valgtes, var for det første, fordi 
Egede, henholdende sig til Torfæus^, antog, at Vesterbygden 
havde strakt sig til henimod en Grad Syd for Balls Revier, og 
for det andet, at Kompagniet dels ved Studium af hollandske 
Skrifter, saaledes L. Feykes Haan (som der i en Skrivelse af 
lOde Marts 1721 henvises til), og dels ved at udspørge bergenske 
Søfolk, der havde sejlet paa Strat Davis, var kommen til det 
Resultat, at Vestkysten paa c. 64° N. B. var bedst skikket til 
Anlæggelsen af en Koloni, der skulde drive Handel med de 
indfødte for at støtte Missionen, ^j 

Medens der altsaa ikke var Tale om at lægge den Koloni, 
Egede vilde grundlægge, om paa Østkysten ^), saa opgav 
Bergens-Kompagniet derfor ingenlunde at forsøge paa, saavel 
samme som følgende Aar, at trænge gjennem Isen ind til Øst- 
kysten. Dette ses bl. a. af følgende Indberetning af 29de 
August 1724: 

«Hvad nu del andel hjemkommende Skibs (tluckerlen «Egle So- 
phia», Kapl. Hans Fæs(er) Rejse er angaaende, da var hans Ordre, al 
han, som meldt, skulde opsøge og rekognoscere Landel Grønlands 
øslre Side, men, som del overall, fra 66^2° Ml 60° har værel belagt 
med Is, saa er og delle Dessein ej heller saa vel udfalden, som man 
gjerne havde set eller ønskel. Den 12le Maj er han kommen under 
Landet Grønland, efler Gisning mellem Rompnæs og Eimerneslfjord, 



Egede, der eine Zeit her eine Neigung bezeigt hat, Grönland so weit es 
jetzo von Bergen aus befahren wird, das Evangelium Gottes zuzubringen. 
Gehejmeark. Isl. Færøisk og Grønl. Indlæg 1711 — 1729. 

') Se saaledes navnlig Gl. kgl. Smi. 4to Nr. 2888. 

=) 1 en Skrivelse af 4de .luli 1720 anmoder Egede om, at Kongen, til Fordel 
for Kompagniet, vil forbyde Hollænderne at handle med Grenlænderne, thi 
denne Handel var Grunden til: »at den begyndte Fart herfra for faa Aar 
siden er ophørt". Angaaende Hollændernes Handel med Grønlænderne, 
da se: Mathias Joch i m sen i Gehejmeark. Marinens Katalog 85, 
Pakke 597, og «Minerva., for 1788. Juli. Pag. 18. 

^) Det fremstilles almindeligt, som om Egede ved sin Ankomst til Grøn- 
land stod fuldstændig uden Hjælp lige overfor Sproget; dette er næppe 
ganske rigtigt, i det mindste havde han, for en høj Løn, hyret en Mand 
fra en Hollænder, han traf i Sirædet, til at tjene som Tolk. 



29 



men, formedelsl al Landet, som meldl, var ganske belagl med Is, 
kunde ikke komme del paa 3 à 4 Mile nær, dog saae han med alle 
sine Folk Landet ganske klart. Siden den Tid og til den 20de Maj, 
da han imod hans Vilje, for at undgaa en Læger paa Isen, drejede 
op lil Hjemrejsen (undtagen i nogle faa Dage, som værende inde i 
Island), har han fra 66V2'' og lil 60° 28' udi alle 3 Maaneder krydset 
langs Isen baade Sjd og Nord , imidlertid har han ofte og mange 
Gange set Landet. Ja været det underliden paa 1 Mil, og underliden 
paa ] ^/2, 2, 3, 4 og 5 Mile nær, men ingen Dørkomsl eller Aabning 

funden Dersom nogen forhen havde villet sagt os det, som vi 

nu af denne Rejse har erfaret, nemlig al der ikke udi alle trende 
skjønneste og bedste Maaneder af Aarel, skulde findes Aabninger i 
isen lil Landet, da havde vi og mange med os villet holdt del for 
al være ganske utroligt; thi det er saavel udi Strædet indenfor 
Disko som under Spitzbergen og Jan Meyen Eyland , der ligger paa 
72°, ja og udi det ganske Dislrikl, hvor det gamle og almindelige 
Hvalfisker! lilgaar, befunden, al, om der end stedse og idelig ligger Is, 
saa befindes dog derudi saadanne Aabninger, som har befordret de 
Søfarende ganske ind under Landet. Endelig efterdi at der nu ander- 
ledes er befundet, og al det er umuligt a] komme, som meldt, ind 
udi Landet lil Søs, paa den Øslerside, saa maa man og dermed lade 
sig nøje, og bliver da Hovedmeningen og Slutningen denne, al man 
herefter maa blive ved del, som paa den Vesterside er anfanget og 
da med Tiden se at komme derfra til merbemeldle Øslerside.» ^) 

1 1723 prøvede Egede selv paa gjennem Frobisherstrædet 
at naa til Østerbygden, men kom, som bekjendt, til det Resultat, 
at delte Stræde ikke existerede ^), og naaede, da han vedblev at 



') Ny kgl. Sml. Fol. Nr. 1293. 

^) I hans Relation for 1723—24 (Ny kgl. Sml. 4to Nr. 1962 c.) hedder det 
under I4de September: Og saaledes har vi da ikke alene været det nor- 
diske Stræde forbi, som skal strække sig hen til Østerbygden, men 
endog det andet, som kaldes Frobisher-Stræde, hvilket de nye Carter 
sætte paa 62°, men en Del af de gamle, hvilket og Tor mod er udi hans 
Land-Carl og HIstoria grønlandica følger, sætter det imellem 60 og 61°, 
saa Cartene i dette Punkt mærkelig dilferere. Af disse Omstændigheder 
gjor jeg derfor den Slutning, at de udi Cartel tegnede Strat og Fréta er 
aldrig til eller findes; thi ikke alene kunde jeg ej selv se. nogen Ligning 
dertil, ej heller faa nogen underretning derom af de Vilde. 



30 



at gaa Syd paa, til Nanortalik ved Sydenden af Øen Ser- 
mersok M- 

Hvilken Vægt Kong Frederik IV lagde paa Østerbygdens 
Opdagelse, ses af den Instrux, som han gav den i 1728 ud- 
sendte Gouverner, Major Paars. Heri hedder det i § 6: 

Som Vores allernaadigslc Intension fornemraelig er at opfinde og 
lade recognoseere Øslerbjgden , som de Danske og Norske i forrige 
Tider ligeledes har beboet, og om samme Lands Lejlighed al faa sikker 
Efterretning, og Vi til den Ende have ej aliene ved Vores Admiralitet 
ladet beordre saavel Captain Myhlenphorl som Lieutenant R i chardt, 
at de deri skal assistere saa meget muligt er, men Vi endog med det 
herfra didhen destinerede Skib lader hengaa Heste ^) til saadant Brug; 
saa haver Vores Gouvernor, saasnarl Kolonien nogenledes er kommen 
i Stand, al lade sig saadan Recognoscering fornemmelig være ange- 
legen, og efler del Sagen med Raadet er overlagt, samt alle dertil 
fornødne Præparationer gjorle, sig den selv al foretage tillige med de 
intrepideste af Garnisonen. Deri Vi da har den allernaadigsle Tillid 
til ham, al han ingen Flid og Møje derved sparer, eller formedelst 
nogen Fare eller Besværlighed sig derfra lader afskrække, men søger 
paa alle optænkelige IMaader, ad en eller anden Vej over Landel, al 
komme ind i bemeldte Osterbygden for at erfare, om der ikke endnu 
findes Efterkommere af de gamle Norske, hvad Sprog de taler, om de 
endnu ere Christne eller Hedninger, saml hvad Police og Levemaade 
der er iblandt dem. Paa saadan Togt Gouvernoren da haver rigligt 
at antegne, hvad daglig passerer, hvad Vej der efler Gisning er rejst, 
hvorledes Landet er beskaffent, om der findes Skov, Græsning, Sten- 
kul, Mineraller eller deslige, om der er Heste, Kvæg eller andre til 
Menneskenes Nj'lle tjenlige Creaturer, item om der findes gode Havne, 



'•) Naar Graah 1 sin Rejse til Østkysten (S. 36 og 65) fremsætter den Me- 
ning, at det er Egedes Skyld, at de Danske i Grønland kalde Sydenden 
af Øen Sermersok for Kap Farvel, da er dette vistnok uberettiget. Et 
Blik paa et hollandsk Søkaart fra den Tid, f. Ex. Zorgd ragers fra 1720, 
viser, at Egede var i sin gode Ret, naar han, stolende paa disse Kaart, 
kaldte Sydenden af Øen Sermersok for Kap Farvel. 

2) Af disse, II iait, døde, som bekjendt, 5 paa Overrejsen, hvilket ikke var 
saa underligt, da de stakkels Dyr hængte i Seler saa klods op ad hin- 
andnn, at de sled Hul paa hinanden. I Grønland anvendtes de øvrige 6 
til at slæbe Sten og Vand. Den sidste dode den 25de Maj 1729. 



31 



og hvad Tid der og andre Sleder i Østerbygden er rent for Is; saml 
om de Vilde, han renconlrerer, i deres Sprog og Væsen er dem 
paa Vesterbygden, hvor Colonien nu er, lige eller different, om hvilket 
alt, naar han har indhentet paalidelig Kundskab, han med første hid- 
gaaende Skib haver at indsende Os sin allerunderdanigste Relation, 
saavel som om de ham modende Difficulleler , at Vi derefter aller- 
naadigst kunne være betænkt paa de derimod og til Vores Desseins 
videre Fortsættelse tjenlige Midler. ^) 

Major Paars var imidlertid allerede faa Dage efter, at han 
var kommen til Grønland, rimeligvis ved Egedes Forestillinger, 
fuldstændig paa det Rene med, at en Tur tvers over Landet 
med de Midler, han raadede over, var en umulighed, hvorfor 
han indskrænkede sig til et Par Ture, dels ind i Bunden af 
Ameralikfjorden, hvor han var oppe paa Isen i 3 Timer ^), og 
dels langs Kysten Syd efter. 

Samme Resultat fik ogsaa de Undersøgelser, Mathias Jo- 
ch im s en foretog i Aarene 1732—33. Denne Mand, der led- 
sagedes af en Broder og en Søn, selv var han c. 50 Aar 
gammel, var vel nærmest sendt til Grønland i naturhistorisk, 
særlig mineralogisk Retning, men havde dog ogsaa den Opgave 
at finde Østerbygden. 1 den Anledning forlod han Godthaab 
den 20de April 1733, men maatte for Is vende om paa 61° N.B. 
og kom tilbage den 6te Juni, hvorpaa han gik hjem, da han 
indsaa, at han intet kunde udrette. ^) 



Gehejmeark. Marinens Cat. Nr. 85. Pakke 592. Protokol for Col. Godthaab. 
Mærket 12. S. 163. 

Gehejmeark. Registrant 89. Skab 15. Pakke 245. Protokol ved Godthaab 
1729. 

Da det maaske kan interessere at se, hvilken Udrustning en Naturforsker, 
den første i Grønland, dengang mente at behøve, hidsættes her Jo- 
chim se ns Rekvisition; den lød paa: 3 lette Flintgeværer, '/2 Centner 
Krudt, 1/2 Centner Bly, saasom Kugler og Hagl, 100 Bøsse-Flintesten, en 
stor, god, norsk Baad og 5 à 6 Faar med Foder; endelig tilføjer han: om 
her var noget Astrolabium og Circler i Forvaad, ønskede jeg gjerne at 
blive assisteret dermed. Ved hans Hjemkomst lød hans Regning paa 
611 Rdl. 33 Sk. 



32 



Ved gjentagne Forsøg havde det vist sig, at det vilde være 
forbunden med store Vanskeligheder, fra Godthaab at føre en 
Expedition om til Østkysten rundt om Kap Farvel, hvorfor 
ogsaa allerede Major Paars havde støttet Forslaget om, at der 
i Nærheden af dette Forbjerg skulde oprettes en Koloni. Fra 
dette Sted, hvor han selv agtede al residere, mente han saa, at 
undersøgelserne passende kunde udgaa. Denne Plan kom dog 
ikke den Gang til Udførelse, fordi saavel Gouvernøren som Kom- 
mandanten og de tiloversblevne Soldater i 1731 bleve hjem- 
kaldte, da de, som Egede og den grønlandske Kommission 
meget rigtigt bemærkede, vare fuldstændig unyttige i Grønland. ^) 

Først Peder Olsen Valløe lykkedes det, som bekjendt, i 
1752 i Baad langs Kysten at passere Landets Sydspids. I 
Aarene 1786 — 87 falde dernæst Løvenørns, Egedes og 
Rothes forgjæves Forsøg paa ad Søvejen at trænge igjennem 
Isen ind til Østkysten. 

Med Afslutningen af denne sidste Expedition indtræder 
igjen et Vendepunkt i Spørgsmaalet om Østerbygdens Beliggen- 
hed; thi, medens det lige siden Frederik Ill's Tid havde været 
anset for givet, at den laa paa Østkysten, da den jo ikke var 
til at fmde paa Vest- og Sydsiden, saa rejses der i 1792 den 
Paastand, at den virkelig havde ligget paa Vestkysten. Det var, 
som bekjendt, Eggers, der efter et grundigt Studium baade af 
de gamle Skrifter og de nyeste archæologiske Undersøgelser 
kom til dette dengang temmelig overraskende Resultat. Tanke- 
gangen i Eggers Bevisførelse er omtrent følgende^): Naar 
Grønlands Østkyst paa de fleste og nyeste Kaart aflægges saa- 
ledes, at den paa omtrent 64° N.B. løber en 70 til 80 Mil i 
V. til S. og O. til N., paa hvilken Strækning Østerbygden angives 



^) Med fuld Ret kunde Egede have tilføjet, at de ikke alene vare unyttige, 
men ogsaa skadelige; thi Forhandlingsprotokollerne for Raadet i Godt- 
haab, der findes i Gehejmearkivet, vidne højt om, hvor uskikket de højere 
Officerer vare til at styre andre, da de ikke engang kunde styre sig selv. 

^) Det kgl. Landhusholdningsselskabs Skrifter. 4de Bind. 1794. 



33 



at have ligget, da stemmer dette hverken med de gamle Skrifter 
eller de seneste Iagttagelser. Af disse mener Eggers derimod 
at kunne uddrage den Slutning, at Grønlands Østkyst, som en 
svag bugtet Linje, lige fra Kap Farvel og til 72° N. B. i det hele 
taget har Retningen S.V. til N. O. Han gjennemgaar dernæst 
Sagaernes Beretninger om Rejserne til Grønland, ligesom ogsaa 
de gamle Kursforskrifter, og mener at kunne bevise, at disse 
pege hen paa, at Hvidsærk, Hvarf og Heriolsnæs, Punkter, der 
ere af særlig Betydning for Bestemmelsen af Østerbygden, ikke, 
som tidligere anläget, laa paa Østkysten, men derimod paa Syd- 
enden af Landet. Derved ledes han allsaa til at antage, at 
Østerbygden har ligget paa Sydvestspidsen af Landet, og ved 
nu at sammenligne de gamle Chorographier med de af Bruun 
og Arctander i Aarene 1777 — 79 foretagne topografiske og 
antiqvariske Undersøgelser i Julianehaabs Distrikt bliver han 
saa slaaet af den mærkelige Overensstemmelse , der findes 
imellem dem, at han ikke tager i Betænkning at anbringe de 
gamle Navne paa Arctander s Kaart og derved hævde, at 
Julianehaabs Distrikt er Østerbygden. 

Dette Resultat, siger han, er han kommen til ved Studiet 
af de gamle Dokumenter, og, da Fortidens Lærde brugte de 
samme Skrifter, véd han ikke, hvormed han skal undskylde 
dem, at de ere komne til at fremsætte en falsk Theori. Navnlig 
ved Hjælp af den bekjendte Række af gamle grønlandske Kaart, 
hvoraf Gjengivelser findes i Torfæus' Grønlandia antiqva, søger 
han dernæst at paavise, hvorledes Fejlen er opstaaet, og kommer 
til det Resultat, at navnlig Th. Thorlacius og Torfæus bære 
Hovedskylden derfor. 

Herimod optraadte Wormskjold i 1814 M og søgte at 
hævde den ældre Anskuelse. De Grunde, han anfører derfor, 
ere i Hovedsagen følgende: . Den ældre Opfattelse er den, der 



') Det skand. LiUeiaturselsk. Skrifter. 10de Aargang. 1814. 
IX. .3 



34 

simplest og naturligst lader sig udlede af de gamle Kurs- 
forskrifter og Beskrivelser. De enkelte Ruiner og de mindre 
Samlinger af Ruiner, vi finde paa Vestkysten, særlig i Juliane- 
haabs Distrikt, ere saa faa og smaa, at de paa ingen Maade 
kunne have udgjort Østerbygdens 190 Bygder. Imod den Paa- 
stand , at der paa Vestkysten skal være funden Ruiner af 7 
Kirker, hævder han, at disse Ruiner langt fra alle ere saa tyde- 
lige, at man med Sikkerhed kan erklære dem for Kirker, og 
endelig henviser han til, at Vesterbygden havde 4 eller 5 Kirker. 
Derpaa gaar han nøjere ind paa en Tydning af Kursforskrifterne 
og kommer til det Resultat, at de tale for den gamle Opfattelse. 
Den Overensstemmelse, Eggers mener at have funden mellem 
de gamle Chorografier og Resultaterne af de nyeste archæologiske 
Undersøgelser, paastaar han at være uden Betydning, og han 
mener, at de vilde under alle Omstændigheder først kunne faa 
en saadan, naar det var bevist, at Julianehaabs Distrikt var 
Østerbygden. Efter vidtløftige Undersøgelser for at bevise, at 
de Gamles Vesterbygd har indbefattet hele Vestkysten, lige fra 
Godthaab og til henimod Sydspidsen, og navnlig at de 7 af 
Vesterbygdens 10 Fjorde maa søges i Julianehaabs Distrikt, gaar 
han over til at anstille en Gisning over, hvor paa Østkysten 
Østerbygden da maa søges, og kommer til det Resultat, at det 
maa være mellem 62° og 65° N. B. Uagtet Wormskjold altsaa 
synes at være fuldt overbevist om, at Eggers' Tydning er 
urigtig, saa udtaler han dog: «Det er altsaa mit Haab ved nær- 
værende Arbejde at kunne have noksom tydeliggjort for andre 
de Aarsager, hvorfor jeg ikke [kan anse Østerbygdens Beliggenhed 
paa Vestsiden for bevist, før man lærer Grønlands østre Side 
nærmere at kjende.» 

Ogsaa Gies ecke beskjæftigede sig med Spørgsmaalet om 
Østerbygdens Beliggenhed og erklærer sig i det hele taget enig 
med Eggers M, dog varierer han en Del fra denne i Tydningen 



') Mineralogiske Rejse i Grønland ved Johnstrup. S. 21. 



35 



af, hvorledes de gamle Beretningers Fjorde og beboede Pladser 
skulle anbringes paa Kaarlet over Julianehaabs Distrikt ^). 

Samme Aar som Giese c ke oplæste sin Afhandling i det 
irske Akademi, leverede Estrup i det skandinaviske Litteratur- 
selskabs Skrifter-) et Arbejde i modsat Retning, idet han stillede 
sig paa Wormskjolds Side. Estrup søger, ligesom denne, 
af de gamle Beretninger og Kursforskrifter at vise, at Øster- 
bygden maa have ligget paa Østkysten, og at den Maade, hvor- 
paa Eggers har søgt at anbringe Østerbygdens Navne paa 
Kaartet, baade er unøjagtig og i Hovedsagen kun Gjetteri. Han 
slutter sin Afhandling saaledes : «Eftertiden maa lære, om ikke 
Østergrønland har lige saa frapperende Rudera af det forsvundne 
Old at opvise som Julianehaab, og en virkelig Lighed med det 
tabte Koloniland. Den Dag er maaske ikke langt borte, da en 
dristig og kyndig Polarsejler vil blive den bedste Voldgiftsmand 
mellem Eggers og den gamle Menings Forsvarere. Maaske 
en levende Røst fra Østerbygden selv vil tilraabe: her var 
Stedet." 

Det, at Estrup nærede den Tro, som vi have set stadig 
gaa igjen lige siden Frederik H's Dage, at der endnu kunde 
Andes Efterkommere af de gamle Islændere, er vel egentlig 
ogsaa Hovedgrunden, hvorfor han saa ivrig angriber Eggers; 
thi ligesom Worm skjold frygter han for, at dennes Theori 
skal træde hindrende i Vejen for en videre Undersøgelse af 
Østkysten. I et Tillæg omtaler Estrup dernæst Zieglers 
Schondia og mener i dennes Stedbestemmelser at finde en 
Støtte for sin Opfattelse, idet han gaar ud fra, at de hidrøre 
fra Valkendorf, og at denne havde ment, at Østerbygden laa 
paa Østkysten. Som jeg imidlertid ovenfor har søgt at vise, 
tænkte Valkendorf næppe meget over, paa hvilket Punkt af 
Grønland Østerbygden laa; for ham gjaldt det kun om at komme 



') Transactions of the Roy. Irish Academy, Vol. XIV. 1825. 
=) 20de Bind. 1824. S. 243. 

3' 



36 

til Grønland, naaede han først det, faldt det ham næppe ind, at 
der skulde være nogen Vanskelighed ved at Onde Østerbygden. ^) 
I sin Afhandling om Zeniernes Rejser har Zahrlmann for- 
øvrigt imødegaaet Estrup angaaende Betydningen af Zieglers 
Kaart for dette Spørgsmaal, og, da jeg fuldstændig deler hans 
Opfattelse, skal jeg her kun henvise dertil. ~) 

I Aarene 1829—30 falder dernæst Graahs Rejse til Øst- 
kysten, hvor han jo intet Spor fandt til Østerbygden. I sin 
bekjendte Rejseberetning tiltræder han fuldstændig Eg ger s 
Mening, og for at bøde paa det negative Resultat, hans Rejse 
i denne Retning gav, gjennemgaar han vidtløftig alt, hvad der 
kan tale for og imod i denne Sag, uden dog derved at frem- 
hæve nye Synspunkter der have særlig Vægt, med Undtagelse 
af det ene, nemlig det, at han, uagtet al Umage, intet Spor 
fandt til en tidligere skandinavisk Bebyggelse paa denne Kyst. 

Et saadant Spor findes dog, og er mærkelig nok undgaaet 
ham, uagtet Giesecke omtaler det i den ovenfor citerede Af- 
handling, nemlig at der skulde findes Ruiner paa Nordsiden af 
Fjorden Kangerdlugsuatsiak eller, som Graah kaldte den, 
Lindenovs Fjord. Mathiesen, der ledsagede Graah, var paa 
Stedet, Narssak, men hørte mæ.rkeligt nok intet om Ruinerne. 
Først i 1881 bleve disse undersøgte af Brødre-Missionæren 
Brodbeck. ^) 

I »Antiqvitates Americanæ» 1837 og i «Grønl. hist. Mindes- 
mærker" 1845 har Rafn ganske sluttet sig til Eggers og, 
uden at have læst dennes Afhandling, anbragt Østerbygdens 
Navne paa Kaartet over Julianehaabs Distrikt og derved kommen 



') Hvormange have, selv i vore Dage, et klart Begreb om de store Afstande 
i Grønland? Kommer man blot til Grønland, mene mange, selv kund- 
skabsrige Folk, man med Lethed vil kunne bringe en Hilsen baade 
til Upernivik og Julianehaab, medens det aldrig kunde falde dem ind at 
mene, at den, der kom til Berlin, med Lethed kunde bringe en Hilsen 
til Neapel. 

2) Nordisk Tidskiift for Oldkyndighed. II. S. 3 og navnlig S. 22. 

3) Nach Osten. Niesky. 1882. 8vo. 



37 



til et Resultal, der i sin Helhed stemmer mærkværdig godt med 
det, hvortil Eggers kom. 

I 1873 underkastede R. H. Majore) samme Spørgsmaal en 
Undersøgelse og slutter sig ganske til Eggers, hvilket ogsaa 
var Tilfældet med nærværende Forfatter, der i el Foredrag ved 
Amerikanislmødet i 1883 -) blandt andet mente at kunne paa- 
vise, al Grønlænderne paa deres Sprog have Benævnelser paa 
Steder i Julianehaabs Distrikt, der fuldstændig svare til Steder, 
der efter Beretningerne skulle have ligget i Østerbygden. De 
gamle Stednavne ere jo imidlertid komne til os i saa forvan- 
skede Former, at det er en Selvfølge, at en saadan Tydning 
kun har V^ærdi lige over for en bestemt Læsning af de enkelte 
Navne. 

I 1883 lykkedes det Nordenskiöld at naa Østkysten paa 
66° 35' N.B., og, som det af hans Beretning^) synes at frem- 
gaa, er han ved sine Undersøgelser der bleven bestyrket i den 
Mening, han allerede havde i Forvejen, nemlig at Østerbygden 
skal søges paa denne Kyst. 

Kaptajn Holms i 1885 afsluttede Rejse skal jeg ikke her 
komme ind paa, da han i den efterfølgende Afhandling har gjort 
Rede derfor, men kun bemærke, at han, da han liltraadte sin 
Rejse til Østkysten, slet ikke var utilbøjelig til at tro, at Øster- 
bygden virkelig havde ligget dér; men han kom hjem med 
den Overbevisning, al dette ikke kan have været Tilfældet. Den 



M Journal of the Roy. geograph. Society, Vol. XLIII. 1873. 

'■') Compte-rendu du Congrès international des Américanistes. Copenhague 
1883. S. 108. Samme Sted, 8.119, udtalte jeg den Formodning, at det 
af Giesecke omtalte Sagn blandt Grønlænderne, at de gamle islændere 
skulde have taget Sten til Kakortok Kirken paa Cjaragtarfik Øerne, ikke 
kunde være bereUiget. Senere er jeg imidlertid kommen til at tænke 
paa, om det dog ikke kunde være rigtigt, forsaavidt som de dér muligvis 
kunde have taget Kalk tii Kirken. Under et Ophold ved Julianehaab i 
1874 fik jeg nemlig Stykker af Kalkspath fra disse Øer, ligesom ogsaa 
Stud. mag. Eberlin har medbragt et saadant Stykke 

'] Den andra Dicksonska expedltionen till Grønland. Stockholm 1885. 
S. 401. 



38 



Indvending, der er gjort mod Graah, at han var mindre skikket 
til at løse dette Spørgsmaal, da han gik dertil med den forud- 
fattede Mening, at Østerbygden ikke havde ligget paa Østkysten, 
kan saaledes heldigvis ikke gjøres mod Holm. 

Af ovenstaaende Fremstilling af Gangen i Spørgsmaalet om 
Østerbygdens Beliggenhed fremgaar formentlig: 

1) At de gamle Kursforskrifter ikke maa opfattes, som om 
de angave Kursen lige til Bygderne, specielt Østerbygden, men 
kun som Anvisninger til at finde det Sted, hvor man burde søge 
Landkjending af Grønland, naar man vilde til Bygderne. M 

2) At Kjendskabet til Grønlands Beliggenhed, lige til Hall 
i 1605 skaffede de danske i Land dér, var saa omtvistet og 
usikkert, at de tidligere Rejser mere ere at betragte som rettede 
paa at finde Landet i det Hele taget, end at finde bestemte 
Steder derpaa. 

3) At de tidligste F\aart, ligesom ogsaa Christian IV's Instrux 
i 1607, forudsætte som givet, at Østerbygden havde ligget paa 
Grønlands Sydende, Vest for dettes mest fremspringende Punkt. 

4) At det først var, efter at man havde forvisset sig om, 
at de gamle Islændere ikke fandtes paa Vestkysten , at man 
søgte dem paa Østkysten; thi et Sted maatte de være, da den 
Tanke aldrig kunde falde dem ind, at de vare uddøde. 

o) At det i ikke ringe Grad skyldes Dan el Is Rejser og 
Th. Thorlacius' Kaart, at det for lange Tider blev slaaet fast, 
at Østerbygden havde ligget paa Østkysten. 

6) Da først Østerbygden var henlagt til Østkysten, bevirkede 
dennes utilgængelighed, at det var meget vanskeligt at faa den 
fordreven derfra igjen. Havde denne Kyst været ligesaa til- 



^) Alene det forekommer mig al være et vigtigt Fingerpeg om, al Øster- 
bygden aldrig lian iiave liggel pas Østkysten, at Kursforskrifterne skille 
imellem at rejse fra Norge til Grønland over Island, og uden at komme 
til Island; thi, havde Østerbygden virkelig ligget paa Østkysten, lige over 
for Island, vilde der paa en Tid, da man kun gjorde en enkelt Tur i en 
Sommer, aldrig kunne have været Tale om at rejse dertil, uden at lægge 
Vejen over Island. 



39 



gængelig som Vestkysten, vilde Spørgsmaalet have været løst 
for længe siden. Nu derimod havde Fantasien frit Spillerum, 
og kun Skridt for Skridt har det været muligt at fordrive den 
indbildte Østerbygd derfra, idet den stadig trækkes længere mod 
Nord. Graah fordrev den til Nord for 65°, Holm har vist, 
at den ikke har ligget Sønden for 66V2°, men endnu er der jo 
et Stykke uundersøgt Kyst tilbage, og det er ikke umuligt, at 
Forsvarerne af Østerbygdens Beliggenhed paa Østkysten ville ty 
dertil. 

Man maa imidlertid haabe, at der ikke igjen vil gaa 50 Aar, 
førend ogsaa den sidste Rest af Østkysten vil blive undersøgt, 
og dermed Spørgsmaalet om Østerbygdens Beliggenhed for be- 
standig blive afsluttet. 



40 



Forklaring til Kaartene. 



1. 

I. s. 7. Stephanius' Kaart fra 1570. 

Delte Kaart er kopieret efter Th. Thorlaci us' Oversættelse 1669 
af Bjørn Johnsens grønlandske Beskrivelse, der findes i GI. kgl. 
Sml. 4tOi\r. 2881. 

Efter Thorlacius skal Stephanius selv have givet følgende 
Forklaring til Bogstavernes Betydning, som her meddeles i den Over- 
sættelse, Torfæus (GI. kg]. Sml. 4to Nr. 2885) har givet deraf. 

A. Disse ere de, som Englænderne komme til, og har sit Navn af 
Tørhed, saasom de der ere tørrede og brændte enten af Solen 
eller Kulden. 

B. Her ligger Vinland næst op til, som man for Jordens Frugtbarhed 
og andre nyttige Tings Overflods Skyld kaldede det gode. Vores 
Landsmænd har ment, at det imod Sønden skulde endes ved del 
store vilde Hav, men jeg kan slutte af de nye Historier, at enten 
en Fjord eller el Sund adskiller del fra America. 

C. Dette Land kalder de Riise eller Kæmpeland; for det skal være 
Kæmpefolk, som havde Horn og kaldes Skrickfinna. 

D. Disse ere mere til Osten, som man kalder Klofmna af deres store 
Negle. 

E. Jolumheimer eller vanskabte Kæmpers Land, her maa man mene 
Geirods og Gudmunds Hovedstad al have værel. 

F. Her mener vi er en stor Fjord eller Sund, som lober ud til 
Rusland. 

G. Et stenfuldt Land, som ofte meldes om i Historierne. 

H. Hvad delle er for en O, ved jeg ikke, med mindre del maa 
være den samme, som en Venediger fandl, og de Tyske kalder 
Frisland. 



41 



Forfalleren lil delte Kaarl, siger Thorlacius, siges at være 
Sigurd Stephansen, Islænder, en lærd Mand og Rektor paa Skal- 
holt Skole. Hertil skal Arne Magnussen, ifølge Bussæus (GI. 
kgl. Sml. 4to Nr. 2886) have bemærket, al, dersom Sigurd Stepha- 
nius er Forfatter lil dette Kaarl, da er der en Fejl ved Aarstallet; 
Ihi Slephanius levede senere. Forøvrigt var der en anden Sigurd, 
der mellem 1570 og 1580 var Rektor ved Skalholl Skole, men, om 
han er Forfatter til Kaarlel, vidste Arne .Magnussen ikke. 

2. 
Tavle 1. Resens Kaart fra 1605. 

Originalen til dette Kaart, der i høj Grad er medtaget af Tidens 
Tand, findes paa Sokaarlarkivet. Direkte at fotografere del var en 
umulighed, og jeg skylder derfor Hr. Kommandør Rothe min bedste 
Tak for, al han har ladet del kopiere, hvilket med stor Omhyggelighed 
og Smag er foretaget af Hr. W. Lynge, paa Søkaartarkivets Be- 
kostning. 

D'Hrr. Paslor Dr. H. Rørdam og Bibliotheksassistenl D.Ander- 
sen have velvilligen hjulpet mig med al læse de ofte næsten heil 
utydelige Inskriptioner, hvorved det er lykkedes at gjengive det meste 
af dem. Kopieringen er foretaget med saa stor Nøjagtighed, at selv 
vitterlige Fejl i Aarslallene ikke ere rettede. Skulde en fremtidig 
undersøgelse af Originalen imidlertid vise, at der enten ved Tydningen 
eller Kopieringen er begaaet Fejl, maa disse i del Væsentlige tilskrives 
mig, da jeg selv alene har læst Korrektur paa Kopien. 

Navnene og Inskriptionerne ere skrevne med lo eller Ire forskjel- 
lige Hænder; førsl en smuk, regelmæssig Haand , dernæst en mindre 
regelmæssig, der gradvis danner en Overgang lil den tredie, og som 
er tydeliggjort paa Kopien ved, at dens Navne og Inskriptioner ere 
satte i Parenlhes, og endelig den tredie Haand, der er fremhævet ved, 
at den er understreget. Denne sidste har særlig Interesse, da del 
utvivlsomt er Hans Poulsen Resens egen Haand. 

Som del strax ses, er Kaarlel, for Grønlands og de omkring- 
liggende Landes Vedkommende, kun en Kopi af Slephanius' Kaart. 
Jeg skal ikke nærmere omtale de lange Inskriptioner, da disse tale for 
sig selv , saa meget mere som de kun slaa i et fjernere Forhold til 
det her omhandlede Sporgsmaal. Hvad der derimod har Interesse, 
er at se, hvorledes Forfalterne af Kaarlel, og navnlig den, der har 



42 



gjort de sidste Tilføjelser, Biskop Resen, have tænkt sig, at Bygderne 
laa paa Grønland, ligesom ogsaa hvor de havde tænkt sig, at Chri- 
stian IV's Expedition i 1605 var kommen til Landet. Kaartel er 
vistnok hovedsagelig tegnet for at forherlige denne Expedition, og, 
medens det synes, som om den oprindelige Forfatter, efter de lo 
lange Inskriptioner paa Grønland at dømme, nærmest har tænkt sig, 
al de gamle Kolonier havde ligget paa Øst (Nord) Kysten, saa er det 
aabenbart, al Resen har ment, at de laa paa den anden Kyst, Vest 
for del «hoje Land Hvarf», hvor Grønland, ifølge Ivar Baardsen, 
burde anduves for at (Inde Heriolfsnæs og Sandhavn. 

Som det ses, er Kaartet tilegnet Kongen, ligwsom ogsaa Kansleren 
Christian Friis' Navn findes derpaa. Endelig synes der i det 
nederste Hjørne tilhøjre, der er meget beskadiget, at staa Maaned og 
Aarstal, nemlig September 1605, og derunder J(oh.) P. Resenius. 

3. 
Tavle 2. Giidbrand Thorlacius' Kaart fra 1606. 

Delte Kaart er kopieret efter det Exemplar, der ledsager Arngrim 
Jonæ Liber de Gronlandia, i GI. kgl. Sml, 4to Nr.|2876, og som, efter 
en Paategning af H. P. Resen, er tegnet af Gudbrand Thor- 
lacius selv. 

Paa Grønland staar: Omnia hæc montana circumqvoqve altissimis 
et horrendis montibus sempiternis nivibus abducta esse scribunlur; og 
fra Eriksfjorden til Island slaar: anliqva navigatio ex isl. grønl. versus. 
Efter Torf æ us' Oversættelse er Forklaringen til Bogslaverne følgende: 

A. Snefjelds Jøkul, vesten paa Island, 

B. Hvidsærk paa Grønland, et lignende meget højt Bjerg, stivnet 
af evig Sne eller Is. 

C. Andet Bjerg paa Grønland, fuldt af Sne og Is og ikke mindre 
højt; er fra Hvidsærk imod Sønden 14 Dages Rejse. 

D. Tredie Bjerg paa Øslersiden af Grønland og nærmest til Eriks- 
fjorden : «Dette Fjeld skal man have ret i Nord, før end Man 
kan komme ind i Grønlands Fjord, som kaldes Eriksfjord." 

E. E.E. Øslersiden af Grønland, ubeboet med mange Fjorde og Klimper 
(proraonlori), saa og Is som mangfoldig ligger omkring Strand- 
siden, og ikke uden af Sønden og Sydvestvind kan uddrives 
udi det nordiske Hav. Ellers ligger den continuerlig ved 
Landet, hvorfor, naar især farende Folk ere blevne kjede deraf, 



43 



have de nogle Gange gjort forgjæves Rejser til Grönland. De 
Norske plejede tilforn al sejle til Grønland fra Bergen , først i 
Wester an, og siden noget til Norden, indtil de opnaaede den 
Klirape Heriolfsnæs udi Grønland. 

F, Den største Fjord udi Grønland, Eriksfjord, saa kaldet af en 
Islænder, som først fandt den. 

G. Anden Grønlands Fjord uden Navn, uden den kaldes Vester- 
by gden. 

H. H.H. Vestersiden af Grønland, ubeboet og ubekjendt af de Gamle, 

1. Det Sund imellem det Yderste af Grønland mod Sønden og et 

andet Fastland, som de Nye kalde America; gjennem dette 

Sund har de Gamle fordum løbel, naar de fandt Vinland. Dette 

Sund kaldte de Gamle Ginnungagap. 

K. Det, som Gemma Frisius skriver om Qvadrato navlico imellem 

Island og Grønland, lader noget fabelagtigt. 
L. Et Havsvælg, som de Gamle mente var Aarsag til Ebbe og Flod. 
M. Frisland, saa kaldet af Mercatore og Pagino , men gemenlig 
Nyaland ^), som er et nyt Land, Syd og Sydvest for Island, 
og halv saa stor som denne. 
N. Paa denne lange Side af I>andel beskriver Mercalor og Paginus 
adskillige Steder og Byer, som jeg med deres Forlov tør sige 
ere opdigtede, eftersom den store Plads er ganske ubeboet, 
saasom del ligger under Polo elier Nordstjernen selv. 
O. Del nordiske Hav eller Nordsøen. 
R. Dette Stræde kaldte de Gamle Elivoga. 

Paa en Kopi af dette Kaart, der er indbunden sammen dermed, 
har H. P. Resen egenhæ.ndig forelaget følgende Rettelser: 

Ordet anliqva i Sejlroulen mellem Eriksfjorden og Island har han 
rettet til nova og samtidig angivet en anden Sejlroule, mellem Hvidsærk 
og Snefjeld.sjøkul (A. og В.), som han har betegnet: vetus navigatio. 
Dermed har han sandsynligvis kun villet antyde, at i den tidligste 
Tid gik Sejladsen fra Island lige over til Grønland og saa ned langs 
Kyslen; men senere lærte man at gaa lige lil Sydspidsen af Landet, 
hvorved man baade fik en kortere Vej og undgik Isen. -) 



Der staar egentlig Ulpaland, men dette hidrører fra en Fejllæsning af 
Th. Thorlacius. 

Dette synes Eggers at have misforstaaet, ligesom han heller ikke lader 
til at vide, hvem det er, der har foretaget denne Rettelse. Landhushold- 
ningsselskabets Skrifter. 4de Bind. S. 295. 



44 



Dernæst har Resen forandret Hvidsærken, (K , Qvadrat. navlic), 
der, saaledes som f. Ex. 01 aus Magnus angiver del, si<ulde være en 
Klippe mellem Island og Grønland, lil Gunbjørneskjærene, og endelig 
har han gjort det første af de 3 Fjelde, der i Følge Gripla ligge paa 
Grønland, og som Gudbrand Thorlacius havde aflagt derefter, lil 
Hvidsærk, endskjøndl just delle Fjeld efter Gripla skulde være del, der 
laa nærmest Bygden. ^) 

Endvidere har Resen ved Bogstavet D, skrevet Høgeland og 
Hvarf og paa Vestsiden af Herlolfsnæs skrevet «Sand» (Havnen). 

Denne saaledes vilkaarlig forandrede Kopi af Gudbrands Kaart 
er det, Th. Tho rla ciu s har kopieret, og som Torfæus, efler ham, 
i del Væsentlige har publiceret i Grønlandia anliqva. 

4. 
Тат1е 3 og 4 og II. S. 10. Halls Kaart fra 1605. 

I «The voyages of William Baffm 1612 — 22» (Hakluyl Society 
1881. S. XXI) har Cl. R. Markham henledet Opmærksomheden paa 
el Manuskript med 4 Kaart af James Hall, der angaar den Rejse, 
Hall som Navigatør ledede i 1605 til Grønlands Gjenopdagelse, og 
hvorved det endelig lykkedes at finde del tabte Grønland igjen. Da 
det forekom mig, at disse Kaart' maatle være af stor Betydning for 
Grønlands ældre Kartografi, henvendte jeg mig til «Kommissionen for 
Grønlands geolog, og geograf. Undersøgelse» og bad den om at ud- 
virke Tilladelse lil, at dette Manuskript maatle blive udlaant lil Af- 
benyttelse paa el af vore olTenllige Blbliolheker. Gjennem Cdenrigs- 
minisleriet erholdtes, desto værre, det Svar, at Udlaan var en umulig- 
hed, da en Parlemenls-Akt forbød del. Hr. Legationssekretær Gosch 
viste imidlertid Sagen den Velvilje egenhændig al afskrive Manuskriptet, 
ligesom han ogsaa kalkerede Kaarlene og senere lod dem fotografere, 
hvilke Fotografier, i formindsket Maalestok, ere gjengfvne paa Tavle 3 
og 4.^) Manuskriptet synes al være en lil Kongen, umiddelbart efter 
Hjemkomsten, indgiven Rapport, og indeholder i Hovedsagen del 
samme, der, men langt udførligere, er meddelt i Purchas His 
Pilgrimes. 1825. Vol. III. S. 814. 



M Se G. h. M. III. S. 22.5. 

^) Alle 4 Kaart ere i Originalen lige store og have Storrelsen: 15 og 13 
Centimeter. 



45 



Angaaende delte Manuskript har Hr. Gosch velvilligst meddelt 
følgende: 

Manuskriptet til Halls Beretning henhorer til den tidligere konge- 
lige Afdeling af British Museums Manuskriplsamling og er indbunden 
med flere andre i et lille Kvartbind. Det beslaar af 21 Blade, af 
hvilke 2 tjene som Omslag, 6 indeholde Texten, 4 have Skrift paa 
Forsiden og Kaart paa Bagsiden ; de følgende 9 have paa Bagsiden 
en Kompasrose, som om del har været Hensigten at tegne Kaarl dér, 
men de ere ellers blanke ^), undtagen forsaavidt, al del første af dem 
paa Forsiden har Forklaringen til del sidste Kaarl. Tegningerne ere 
temmelig raat udførte med Pen og Blæk ; de 4 Kaart ere let kolo- 
rerede. Vandet er anlagl blaal, Højderne nærmest Vandet grønne og 
brune, de af Isblinken fremragende Toppe brunlige. Vaabnet paa del 
sidste Kaarl er heraldisk koloreret. 

Da Manuskriptet, som nævnt, ikke indeholder noget af Betydning, 
som ikke findes hos Purchas, har jeg ikke anset det for nødvendigt 
al aftrykke det her; kun en enkelt Bemærkning, der ikke findes hos 
Purchas, kan dog anføres, nemlig at Cunningham i Kong Chri- 
stiansfjord log Landet i Besiddelse i Kongens Navn og medtog Jord 
og Sten. Denne Ceremoni, skulde man synes, var temmelig overflødig 
og var vistnok ogsaa malplaceret, da Christian IV næppe vilde ind- 
rømme, al han ikke var Herre over Landet i Forvejen; se saaledes 
hans ovennævnte Skrivelse af Isle April 1606. Forøvrigl havde jo 
allerede Fro bis her taget Landet i Besiddelse for Dronning F lisa- 
beth og kaldt det West-England, men rigtignok under den Forud- 
sætning, al det var del gamle Frisland. 

De i Manuskriptet værende 4 Kaarl og nogle Landloninger vidne 
om Dygtighed og Omhyggelighed fra Kaarltegnerens Side. Saaledes 
er Kong Chrisliansfjord aflagt saa nøjagtigt, al Kaptajn Jensen, der 
har kaarllagl denne Fgn, øjeblikkelig kjendle den som værende Fjorden 



') Deraf kan man forklare sig, at et Par af Kaartene, Kong Chrisliansfjord 
og vistnok ogsaa Ciinninghamsfjord, ere galt orienterede. Paa Foto- 
grafierne ses det nemlig, at Nordpunklet paa Kompasroserne paa alle 
Kaartene, maaske med Undtagelse af Kong Chrisliansfjord, oprindelig har 
været, hvor nu Østpunktet er, men er bleven udraderet og flyttet til det 
daværende Vestpunkt. Kaartene ere altsaa indtegnede paa det orienterede 
Papir, og, da Fejlen i Orietiteringen opdagedes, er Kompasrosen drejet 
90° mod Vest. Om just denne Vinkel var den rigtige, synes for et Par 
af Fjordenes Vedkommende at være tvivlsomt. 



46 



llivdlek paa 6ß° 33' N. В. Denne Lighed er ogsaa slaaende, hvilket 
enhver kan overbevise sig om ved at sammenligne Kaarlet over denne 
Fjord, der er gjengivet paa Tavle 4, med del Kaart af Kaptajn 
Jensen, som den kgl. grønl. Handel har udgivet i 1885. Al det er 
muligt med saa slor Sikkerhed al vide, i hvilken Fjord det var, at 
Hall i 1605 forte den Del af Expeditionen, der fulgte ham, til Land 
i Grønland, har ikke alene historisk Interesse, men ogsaa Betydning 
derved, at man sæltes i Stand til med temmelig stor Nøjagtighed at 
bestemme de øvrige Fjorde, denne Expedition var inde i, ligesom 
ogsaa de Fjorde, de senere Expeditioner besøgte og navngave. Cun- 
ninghams Bjerg bliver allsaa Fjeldet Kakalsiak, der ligger paa Nord- 
siden af Itivdlek og, som alle Fjelde af delle Navn, uagtet sin ikke 
store Højde, dog spiller en fremtrædende Rolle i Landskabel. Hall 
angiver Ankerpladsen i Kong Christiansfjord til 66° 25' N. B. og Mun- 
dingen af Fjorden til 66° 30'. Da nu denne imidlertid ligger paa 
66° 32'5, kan man allsaa slutte, at Halls Breder ere for smaa, hvilket 
ogsaa freragaar af, at han lægger Fair Island paa 59° 20', endskjøndt 
den ligger paa 59° 33'. Søger man allsaa ved Hjælp af Kaptajn 
Jensens Kaart al identificere de af Hall undersøgte og kaartlagte 
Fjorde og Forbjerge, idet man erindrer, at Halls Breder kunne være 
indtil 13' for smaa, men ikke for store, kommer man til følgende 
Resultal, idet man gaar ud fra Halls Forklaring til Kaarlet, Tavle 3, 
efter Hr. Legationssekretær Goschs Afskrift: 

The coast of groeneland wilh Ihe latitudes of havens and har- 
bors as I founde Ihem. 

A. Queene ann's Cape in 66° = Kingalsiak paa 66° 10'. 

B. King Chrislianus forde in 65° 25' --= llivdlek paa 66° 33'. 
c. henririk Romles ford in 66° 35' =--= Ikerlok paa 66° 45'. 
D. Qveen Sophias Cape in 66° 45' = Kangarsuk paa 67° 4'. 

e. Knights llandis in 66° 58' = Kagssit Øerne paa c. 67°. 

f. Cunninghams ford in 67° 25' = Sundet indenfor Arfil paa 67° 38'. 

g. prince Christianus ford in 67° 30' = maaske Nordenden af 
samme Sund paa 67° 47'. ^) 

h. arnolds sound in 67° 45' = Sundet indenfor Rifkol paa 67° 58'. 
I. Bavhovse sound in 67° 56' == Sundet indenfor Simiutak paa 

c. 68° 9'. 
k. Brade Ransons ford in 68° = Alanek paa 68° 7'. 



^) Se Jensens Kaart i »Meddelelser om Grønland». II. Tavle V, og Søkaart- 
arkivets Kaart over Vestkvsten af Grønland fra 67° til 73° N.B. 1886. 



47 



L. Christin Friesses cape in 68° 35' = Veslenden af Sarkardlek paa 
68" 37'. 

Halls Forklaring lil Bogstaverne paa de 3 paa Tavle 4 gjengivne 
Kaart er følgende: 

1. The Kinge Chrislianus his Forde: 

a. = Cunninghams mounte. 

b. = the place of oure first ancoring. 
с = Slinge Road. 

d. = denmarks haven. ^) 

e. = Trost Iland. ^) 

f. = Trost haven. ^) 

2. Cunninghams forde: 

a. the first place of ancoring in this ford. 

b. Calt Sound or weike. 

с greene Sound or weike. 
d. musle sounde. 

3. Brade Ransons Forde: 

A. Shoulde wike. 

B. henriks pass. 

C. clilTe road. 

Kaarlet II., S. 10, der er kopieret efter Tavle 2 i «Ymer» 1886, der 
igjen er kopieret efter et Manuskript, mærkel K. 29, i det kgl. Biblio- 
thek i Stockholm, viser ligeledes Resultatet af Rejsen i 1605, indpasset 
i et Kaart, der maaske hidrører fra Davis. Dette Kaart viser for- 
mentlig, hvorledes Frobisher Strædet er blevet indlemmet i Grønlands- 
Kaartet. Omstaaende Kaart*) Nr. V, der stammer fra Halls sidste 
ulykkelige Rejse i 1612, har Interesse derved, at det, foruden at vise 
stor Overensstemmelse med det foregaaende Manuskriplkaart, tillige 
maaske giver en Nøgle til Forklaringen af den forunderlige Banke 
med 25 Favne Vand paa, der under Navn af Gunbjørn Skjærene findes 
paa hollandske Søkaart midt imellem Grønland og Island, SV. for en 
Øgruppe, Gunbjørneøerne, Se saaledes f. Ex. Kaartet Nr. III, hvor 
Dybden dog ikke er angivet. Paa G a lo nb es Kaart findes der nemlig 



^) d. kan ikke ses paa Kaartet, men skal staa paa Syd (Øst) Enden af den 

store paa Fjordens Sydside. 
') Øen i Mundingen af Fjorden. 
•■') Den tvedelte Bugt i Mundingen af Fjorden. Til Bogstavet h findes ingen 

Forklaring. 
*) Churchill, A Collection of Voyages and Travels. 1732. Vol. VI. S. 245. 



48 




1^ "&^'^*Н^^з^^^^^сЬт^ 



>i %4gA4#^ 






en slor mellem Island og Grønland, Syd for hvilken der ligger en 
Banke, hvorpaa der siaar Banke of Fishing, og Nord for Oen slaar 
Krobishers fishing. Jeg antager nu, at delle skal forslaas saaledes, 
al Frobisher fiskede paa denne Banke, ligesom der paa el andet Sted 
paa Kaarlet slaar, at Davis fiskede paa en Banke. Paa sin anden 
Rejse fiskede Frobisher ved Sydenden af, hvad han Iroede var Fris- 
land, men jo i Virkeligheden var Grönland, og, er del dette, Gatonbe 
har villet antyde, er der allsaa kommen 2 Frislande paa hans Kaart, 
men, da del ene af dem tilfældig kom til at ligge, hvor Gunbjørne- 
skjærene skulde ligge, antager jeg del for en Mulighed, al den paa 



49 



de hollandske Kaarl er bleven lit Gunbjøraeøerne, og Fiskebanken til 
Gunbarschaar med de 25 Favne Vand. Desloværre angiver Frobisher 
ikke, paa hvilken Dybde det var, han fiskede. 

5. 
Tavle 5 og 6. Joh. mejers Kaart fra 1()52— 53. 

Disse Kaart, der ere tegnede for al vise Oanells Hejser i 1652 
og 53, ere kopierede efter Johannes !\l ejers haandlegnede Atlas 
paa del store kgl. Bibliothek. ^) 

Ovenfor har jeg allerede anlydel, at den Maade, hvorpaa Danells 
Rejse og Isranden er anlagt, ikke absolut behøver al vise, al der 
skulde ligge el Kaart af Danell til Grund derfor, da del godl kan 
være tegnet efter Danells Journal, maaske med Hjælp af Danell 
selv eller en af hans Folk. Under alle Omstændigheder er del allige- 
vel de Kaart, der klarest illustrere Danells Rejser, hvorfor de ere 
medtagne her. I Mejers Atlas findes en hel Række Kaart over Grøn- 
land, der alle vise, al Mercators Grønland er lagt til Grund derfor, 
men, forunderligt nok, opløser han l.andel i en Mængde vel bebyggede 
og bevoxede Øer, uden Spor af den Is, som, efter de ældre Forfatteres 
enstemmige Mening, bedækkede hele Landet. Paa en meget kritikløs 
Maade ere Navnene fra de gamle Beretninger spredte overlandet; men, 
hvad der navnlig vakte min Opmærksomhed ved disse Kaart, var den 
Mængde eskimoiske Navne, der ligeledes findes derpaa. Jeg tænkte mig 
først, al Mejer muligvis kunde have faaet Oplysninger fra Danells 
Grønlændere, der jo vare nogen Tid i Slesvig, og lillagde derfor disse 
Navne en vis Betydning. Ved imidlertid senere at sammenligne de af 
Mejer anførte eskimoiske Navne med Navnelisten hos Oleareus, er 
jeg kommen til del Resultal, at han har taget alle sine Navne derfra og 
anbragt dem over de af Eskimoerne beboede Strækninger, paa samme 
Maade, som han har anbragt de gamle nordiske Navne over de Stræk- 
ninger, han mente, de gamle Islændere havde beboet. ''^) 



') GI. kgl. Samling. Fol. Nr. 709. Naar Mejer jpaa det ene Kaart citerer 
Oleareus, viser det altsaa, at i det mindste denne Tilføjelse, om ikke 
selve Kaartet, er yngre end i6rj6. 

') Af de 100 eskimoiske Ord, der findes hos Oleareus: Vermehrte Mosco- 
vitische und Perseanische Reisebeschreibung zum andern Mal heraus- 
gegeben 1656, S. 171, har jeg fundet, at Mejer paa sine Kaart har an- 
bragt omtrent treds, dels fuldAtændig ordret og dels med saa smaa 



IX. 



50 

6. 
Tavle 7. Theodor Thoilacius' Raart fra 1668— ft». 

Originalen herlil opbevares paa Søkaarlarkivel, men, da den ilLiie 
lod sig fologral'ere , maalle den først rentegnes. Paa denne Kopi er 
der imidlertid udeladt en Mængde Navne paa Steder i Norge, Island o. s. v., 
medens alle Originalens Navne paa Grønland ere medtagne, med Und- 
tagelse af de slørre Inskriptioner, der ere markerede ved Tal, og hvis 
tndhold er følgende: 

1, Tali fere amictu vestili in( jdunt Barbari, qvi ad occidentale 
hoc Grønlandiæ Latus in specubus subterraneis et lenloriis ex phoca- 
rum ae feraruni pellibus confeclis freqventes habitant. De origine 
horum non satis constat est tarnen veri haud absimile ex America 
eos hue transiisse, lingvam enim habent peculiarem, et Solem præcipue 
adorare videntur. Piscatione plurimum viclitant, qvam in cymbulis 
pelliceis exercent. Orudis eliam phocarum et ferarum carnibus vescun- 
tur, arma illis sunt arcus et sagiltae , nee non funda et hastæ ex 
balenarum ossibus fabricatæ. Hujusmodi homines feros in Daniam 
secum attulerunt Gotschaicus Lindenovius, Nobilis danus, et Johannes 
Koningham à laudalissimo Rege Christiano IV Ao. 1605 Grønlandiam 
qvæsilum emissi , et post hos eliam Havid üenelle, qvi præter varias 
merces Grønlandicas fæminas duas, ante annos aliqvot secum advexil. 

2. In his duobus sinibus, Christiansfjord et Coninghamsfjord, 
diutule commorabalur Regia navis Ao. 1605, Cujus Capilaneus erat 
Johannes Coningham, nobilis Scotus , Gubernator aulem Jacobus Hale 
Anglus qvi lolam hanc navigalionem accurate descripsit. Referl ille 
lateri huic grønlandico, perqvam montoso, insulas pluriraas adjacere 
navium slationi aptissimas. Sinus eliam longissimos conlinentem 
ingredi , 10 et 12 miliiaria Anglica excedentes , lerram ipsam adeo 
fertilem se depreheiidisse ait, ut nisi auplopsia edoclus, nunqvam credi- 
turus fuisset, regionera tarn boreo climali subjeclam ejusmodi qvali- 
lalibus gaudere. 



Variationer, al de kunne antages for Skrivefejl. Næsten alle de øvrige 
Navne paa Mejers Kaart kunne, for Grønlands Vedkommende, henføres 
til de gamle nordiske Navne. Ser man endvidere hen til, hvorledes 
Mejer isilAUas har copieret Frisland, som det siges, efter Mcgi s er, bliver 
man uvilkaarlig lidt betænkelig ved at se den Betydning, der i Alminde- 
lighed tillægges hans Forsøg paa at give et Billede af Slesvigs Vestkyst 
i Midten af det 1 3de Aarhundrede, selv om han naturligvis der har haft 
fastere Grund at staa paa end i Grønland. 



51 



3. Лпно 1636 appulil hic navis danica Leo rulTiis nuncupala 
qva' præler pelles phoearum et dentes balenarum argenteani etiam 
inineram altulil. 

4. fnsulas hasce I). Arngrimus Jonas in sua Gronlandia Sckrae- 
lingia Land appeliare videtur, ego lamen illas polius exisllraarem esse 
insulas, qvas Leifus Eirici Ruffi Alius ex America rediens obvias 
habuisse ferlur, priesqvam Gronlandiam allingeret, qva de re Arngrimi 
Gronlandia videri poleril. 

5. Biorno Sckarsaensis , qvi annales gronlandicos ante annos 
aliqvol conscripsil, ait, suo seculo navem Haraburgensera ad hoc Gron- 
landia; latus appulisse, el sinum tandem ingenlem, angustis adraodura 
faucibus (vulgo Fjordin ollum Leingre) obvium habuisse ubi jacla an- 
chora, insulas aliqvol ab horainibus cultas deprehenderunt, occupataqve 
earum una, casas piscalorias, qvalibus Islandi uli soient viderunt nec 
non hominem nuper morluum vestibus ex panno el pelle confeclis 
indulum , apud qvera culler admodum attritus jacuil. Exislimamus 
igitur istis in locis, aliqvos hominum Chrislianorum etiamnum superesse 
reliqvias. 

6. Ad hoc Litus piscalioni operàm dedere Veteres Grønlandi, 
sed aslivo tantum tempore, sub autumnum slatim domum redierunt. 

7. Vastissimum hune Gronlandiæ gyrum antiqvi Troll ebotne 
nuncuparunl a Giganlibus, qvi hic habilare existimabantur glaciei islius 
fluitantis qvasi receplaculum est, qvam ex hoc littore ad Gronlandiam 
meridionalem et Islandiam venti septentrionales sæpenumero deferunt. 

8. Latus hoc Grønlandiæ veteres S ualb arda apellabant, qvæ vox 
latus vel marginem frigidum dénotai, lotus hic tractus monlibus abun- 
dat editissirais perpétua nive lectis Litori autem glacies continue 
adhærel. 



IL 

Beretning 



om 



Konebaads-Expeditionen 



til 



Grønlands østkyst 

1885—85. 



Af 



G. Holm osr V. Garde. 



Indhold. 

Side 
Rejse i Sommeren 1883 t)g Oveivinliing ved Nanortalik 1883—84. 

(Holm.) (31 

Hejse i Sommeren 1884 indtil txpeditionens Deling. (Holm.) 71 

Hovedexpeditionens Rejse i Slutningen af Sommeren 1884. (Holm ) . . 81 

Sydexpeditionens Rejse i Slutningen af Sommeren 1884. (Garde.) ... 98 
Sydexpeditionens Overvintring ved Nanortalil 1884 — 85 og Rejse i 

Sommeren 1885. (Garde.) 109 

Hovedexpeditionens Overvintring \ed AngviagsaliJc 1884 — 85 og Hjemrejse 

i Sommeren 1885. (Holm.i 127 



Pjfterat Commission en for Ledelsen af de geologiske 
og geografiske Undersøgelser i Grønland havde over- 
draget mig al lede en Undersøgelse af den sydlige f)el af Grøn- 
lands Østkyst, modtog jeg efterfølgende Instrux : 

I iistrux 

for Hr. Premierlieutenant i Marinen G. Holm som Leder af 
en Expedition til Grønlands Østkyst, bestemt til at paabegyndes 

i Aaret 18S3. 

1. 
Expeditionens Hovedformaal er en Fortsættelse af de Op- 
maalinger og Undersøgelser, som udførtes af Kapitain Graah 
ved i Baad at trænge frem fra Julianehaabs Distrikt. I dette 
Øjemed bliver først og fremmest den af Graah berejste Kyst at 
underkaste en grundigere Ransagning end den , han som første 
Banebryder havde Tid og Midler til at iværksætte. Hvis For- 
holdene skulde være gunstige, vilde vi ogsaa sætte Pris paa, at 
Undersøgelserne udvidedes noget ud over det nordligste af ham 
naaede Punkt. 

2. 
Undersøgelserne bør først have de almindelige geografiske 
Formaal til Gjenstand, nemlig en nøjagtigere Opmaaling og 
Kaartlægning af Kysten, derunder indbefattet det Indre af de 
endnu saa godt som ukjendte Fjorde. .Jævnsides hermed bør 
saa den Tid og Lejlighed, som der kan disponeres over, be- 



68 

nytles til de Arbejder, som have været knyttede til de hidtil 
udførte Undersøgelsesrejser, og som ville være Dem bekjendte 
fra disse, nemlig: 

a. Arkæologiske Undersøgelser, særlig med Hensyn til Fore- 
komsten af Ruiner og andre Minder om Nordboernes Ophold 
i Grønland, men lejlighedsvis ogsaa med Hensyn til den 
eskimoiske Bebyggelse. Jævnsides hermed bør De søge at 
gjøre Dem bekjendt med de nuværende Indbyggeres Til- 
stand og udforske alt, hvad disse maatte vide om Befolk- 
ningen hinsides 65V2 ° N. B. For saa vidt del maatte lykkes 
Dem at faa en god Tolk, var det ogsaa ønskeligt, om denne 
henvendte sin Opmærksomhed paa Østlændingenes Dialekt- 
forskjellighed og Sagn. 

b. Hvad der [vedrører de 'enkelte Grene af den fysiske Geografi, 
især hydrografiske, magnetiske og meteorologiske Observa- 
tioner, samt geologiske og botaniske Undersøgelser. 

c. Isdannelserne, nemlig dels Havisens Drift, dels Isbræernes 
og Indlandsisens Udbredelse, Højdeforhold, Bevægelse og 
fysiske Beskaffenhed , Morænedannelserne og de fra Is- 
bræerne hidrørende Isfjelde. 



De Dem herfra medgivne Medhjælpere paalægges det, i 
Henhold til denne Inslrux, i enhver Henseende at rette sig efter 
Dem, og del paaligger Dem som Leder al benytte saavel deres 
egen som Medhjælpernes Tid og Kræfter paa en saadan Maade, 
at det størst mulige Udbytte af hele Rejsen derved opnaas. 

Hvad den Medhjælp angaar, som De maa forskaffe Dem i 
Grønland, beror det paa Dem selv al vælge de Personer, som 
dertil maatte forekomme dem bedst tjenlige, samt træffe den 
fornødne Overenskomst med dem. Vi tro at have bemærket, at 
De har erhvervet en god Indsigt i den Maade, hvorpaa de Ind- 
fødte bør behandles, og navnlig hvorledes de i Tjenesteforholdet 
sætte særlig Pris paa en venlig Omgang fra deres . Foresattes 



59 



Side og lettere end europæiske Tjenestefolk frastødes eller 
skræmmes ved en mere alvorlig og bydende Behandling. Vi 
forudsætte derfor ogsaa, al De strax fra først af anbefaler Deres 
Medhjælpere at rette sig efter denne Særhed og vise stor Var- 
somhed i saa Henseende. 

4. 

Det vil være Dem bekjendt, at vi, da Planen udkastedes til 
Undersøgelsen af den sydlige Del af Grønlands Østkyst, gik ud 
fra , al den rimeligvis vikle kunne udføres i et Tidsrum af 1 ^/2 
Aar, hvorefter ogsaa Størrelsen af de bevilgede Midler er af- 
passet, men vi ville dog ikke derfor modsætte os, hvis Om- 
stændighederne maatte gjøre det nødvendigt, at undersøgelserne 
udstrækkes et Aar længere. 

Idet vi iøvrigt ganske overlade Dem at træffe de nødvendige 
Dispositioner for Ordningen af Kejserouterne og alt, hvad der- 
med staar i Forbindelse, kunne vi dog ikke undlade at bemærke, 
at vi billige det af dem fremsatte Forslag om til sine Tider at 
dele Expeditionen i to Fartier, af hvilke det ene fra et givet 
Punkt gaar videre nordefter, medens det andet nøjere under- 
søger, hvad der ligger paa den tilbagelagte Vej syd for samme. 
Den Medhjælper, som De kommer til at betro Ledelsen af det 
ene Parti, bør De give en skriftlig Instrux, i hvilken der dog 
indrømmes ham saa megen fri Raadighed som muligt. 

6. 

De fører en Dagbog, som indeholder en Beretning om 
undersøgelsernes Gang, og af hvilken De lejlighedsvis og i alt 
Fald strax efter Rejsens Afslutning tilstiller os en Afskrift. 
Desuden forvente vi selvfølgelig, naar Lejlighed gives, om end 
kun ved kortere Meddelelser, at blive underrettede om Rejsens 
Forløb, og især at De fra de mere afsides Steder afsender saa- 
dan Lnderretning lejlighedsvis, selv om der kun er ringe Sand- 
synlighed for, at den vil naa sin Bestemmelse. Det samme, 
som her er paalagt Dem selv, gjælder ogsaa for det eller de 



60 



Medlemmer af Expeditionen, som maatte blive skilt fra Dem, og 
for hvilke der saaledes maatle frembyde sig en Mulighed for at 
give os en Meddelelse, der kunde ventes at naa os snarere ved 
saaiedes at afsendes direkte til os end igjennem Dem. 

Efter Hjemkomsten bør en fuldstændig Beretning om Hej- 
sens Hovedresultater, afseet fra, hvad der kræver en mere detail- 
leret Bearbejdelse af det medbragte Materiale, atïattes af Dem 
og Deres Medhjælpere og ligeledes tilstilles os. Skulde nogen 
af de Sidstnævnte af en eller anden Grund skilles fra Expedi- 
tionen og ankomme hertil tidligere, vil det paaligge ham fore- 
løbig at give en lignende Beretning om , hvad han har havt 
Lejlighed til at iagttage, særlig paa del ham betroede Omraade. 

6. 

Hele Rejsens Udbytte, det være sig selve Iagttagelserne, 
saavel som Kaarl, billedlige Fremstillinger, naturhistoriske, 
arkæologiske og ethnografiske Gjenstande, er alt uden Undtagelse 
at betragte som det Offentliges Ejendom. Beretningerne om 
Rejsen og Iagttagelserne ere bestemte til at udgives i «Med- 
delelser om Grønland». Samlingerne hjemsendes, naar Lejlig- 
hed forinden Hjemkomsten maatte gives, til Universitetets 
mineralogiske Museum. 

Af de afleverede Beretninger, Kaart, billedlige Fremstillinger 
og' af Samlingerne vil det fornødne atter kunne erholdes ud- 
leveret til Brug ved den endelige Bearbejdelse. 

7. 
Om Indholdet af denne Instrux vil De behage at give Deres 
herfra udgaaende Medhjælpere fornøden Underretning. 

Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske 
Undersøgelser i Grønland den 27de April 1883. 

Fr. John s trup. N. F. Ravn. H. Rink. 



61 




Fig. I. Expeditionens Teltlejr ved Saiigmisoh. (Garde. 



Ifølge den ovennævnte Commissions Beslutning kom den 
østgrønlandske Expedition til at bestaa af følgende europæiske 
Medlemmer: 

Premierlieutenant Gustav Holm, født i Kjøbenhavn 1849, 
Fremierlieutenant Vilhelm Garde, født i Kjøbenhavn 1859, 
Cand. min. Hans Knutsen, født i Christiania 1857, 
Cand. phil. Peter Eberlin, født paa Samsø 1862, samt 
Tolk Hendrik Petersen, født i Syd-Grønland 1865, og 
Tolk Johan Petersen, født i Syd-Grønland 1867. 

Den 3die Maj 1883 afrejste vi fra Kjøbenhavn med den 
kongelig, grønlandske Handels Barkskib «Ceres», og ankom den 
14de Juni til Colonien Godthaab, hvor «Ceres» skulde losse 
en Del af sin Last. Den danske «'internationale Polarexpedition» 
havde overvintret her, og af dens Chef, Adjunkt Adam Paul- 
sen, fik Expeditionen med stor Beredvillighed udleveret en Del 
Instrumenter, Inventar ni. m. Den 21de Juni afrejste vi atter 
med «Ceres» for at gaa Syd paa til Julianehaab, hvortil vi 
ankom den 8de Juli og fik vor store Last losset og overført i 
Skonnerten «Aktiv», med hvilken vi den 18de Juli ankom til 



62 

Nanortalik^ som skulde være Expeditionens Støttepunkt paa 
Vestkysten af Grønland. 

De paafølgende Dage benyttedes til Ompakning og Udrust- 
ning samt Samling af Baadsbesætninger, som hovedsagelig kom 
fra Beboelsespladserne Syd fra, nemlig Narsak, Pamiogdluk og 
Igdlorsuatsiak. Storfanger og Kateket Jonathan fra det sidst- 
nævnte Sted blev antaget til Leder af den grønlandske Besætning. 
Som nævnt i [nstruxen skulde Expeditionen rejse i Baade 
langs Østkysten af Grønland. De af Grønlænderne benyttede 
Konebaade rumme paa Grund af deres fladbundede Form en 
overordentlig stor Last; de ere lette at hale paa Land eller 
op paa Isen saavelsom at bære, og i Tilfælde af Havari 
— et Hul paa Skindet — , hvad der jo meget let kan ske, 
naar Isen er skarp og tæt, kan Skaden øjeblikkelig afhjælpes 
ved at presse et Stykke Spæk imod Lækken, og kan hurtig 
repareres ved Hjælp af Synaal og Traad. Selv om Baaden 
kommer lidt i Pres af Is, saa at noget af Træværket knækkes, 
kan den ligefuldt anvendes, naar kun Skindet holder sig tæt; 
man maa da kun sørge for ved Hjælp af Stuvningen af Kasser 
og andet at forstøtte de knækkede Spanter. Skal man rejse med 
Grønlændere, er Konebaade absolut at forelrække for europæiske 
Fartøjer, der tillige ere lungere og mindre rummelige end Kone- 
baadene. Baadene til Expeditionens Brug vare byggede ved 
Nanortalik. De havde en Længde af 32 Fod , en Bredde for- 
oven af 0^/4 Fod, forneden af 3^/2 Fod. 

Blandt de Gjenstande, der slrax sattes i Arbejde, skal jeg 
kun nævne: Aarer, Hager, saml store Soveposer af Klapmydseskind 
og Anoraker af Bavndug til den grønlandske Besætning. 

Det kom naturligvis an paa at reducere alle Udrustnings- 
gjenstande. Instrumenter m. m., saa al Bagagen tog den mindst 
mulige Plads op; Ihi det var Pladsen i Baadene, der var det 
vigtigste Spørgsmaal for Muligheden af at udføre Expeditionen. 
Provianten opbevaredes dels i Kasser, der vare afpassede efter 
Baadenes Form, dels i vandtætte Sække. Ralionen af euro- 
pæisk Proviant blev sat pr. Dag for Europæerne til : 



63 



V2 ft Kjød og Leverpostej, eller ^U tt »Pemmican», 

V2 ffc haardt Brød eller '/4 ft «iVleat biscuit», 

V2 Pægl Ærter, Gryn eller Ris, 
3 Kvint Kaffe, 

1/2 - The, 
8 — Sukker, 

14 Kvint Smør, 

1/2 Pægl R,om eller Cognak, 
endvidere 3 Gange ugentlig c. Ч2 tt Grøntsager eller Vs rt 
Chocolade. 

For Grønlænderne sattes den daglige Ration til : 

1/3 ft haardt Brød, 

Vs Pægl Gryn, 

Ve Pægl Ærter, 

3 Kvint Kaffe, 

4 — Sukker. 

Da denne Ration hverken for Europæerne eller særlig for 
Grønlænderne var tilstrækkelig, var Expeditionen for en væsentlig 
Grad henvist til Jagtudbyttet, fornemlig af Sæler, som under 
Rejsen forskaffedes af de Expeditionen ledsagende Kajakmænd. 

Efter at have bestemt Stederne, hvor Expeditionens Huse 
skulde opføres ved Nanortalik, og afleveret Tegninger og nær- 
mere Besked om disse, samt gjort Bestillinger paa Proviant og 
[nventariesager, som kunde erholdes fra den grønl. Handel, 
afrejste Expeditionen den 23de Juli Kl. 2V4 Eftm. Den bestod 
af 4 Konebaade og 10 Kajaker, og var udrustet saaledes, at det 
halve Antal af Expeditionens europæiske Deltagere og en Kone- 
baadsbesætning kunde forblive og overvintre paa Østkysten, hvis 
Forholdene denne Sommer skulde vise sig særdeles gunstige. 

iNaar Rejsedagen var til Ende, bleve Konebaadene lossede og 
satte paa Land, og Teltene, der vare af Sejldug, bleve opslaaede. 
Ved to lodrette Teltstænger og en Rygstang rejstes Teltet, 
hvorefter det spændtes ud ved en Mængde smækre Barduner 
til løse Sten, medens andre Sten lagdes paa Teltdugens Slæb. 



64 



Europæerne laa 3 i hvert Telt, medens 16 Grønlændere fik 
Plads i et Telt af samme Størrelse. 

Førend vi kom til Frederik s dal, mødte vi en Østlænding- 
baad og 4 Kajaker, der om Vinteren havde boet ved lluilek^ 
og som nu vare paa Vej til Nanortalik for at handle. Den 
«ældste» af disse Østlændinge hed Ohaluartok. 

Den næste Dag ankom vi Kl. 1 Eftm. til det sydligste Han- 
delssted, Pamiagdluk^ og Hesten af denne Dag samt den paa- 
følgende benyttedes til at pakke Proviant fra vort store Depot, 
som Aaret forud var blevet oplagt her. 

Den 26de Juli afrejste vi fra Pamiagdluk, men paa Grund 
af megen sammenpakket Is i Ikek, ankom vi ikke til Østkysten 
førend den 31te Juli. Efter at Sundene vare passerede, lagde Isen 
ikke mere Hindringer ivejen, men laa bestandig et godt Stykke tilsøs. 

I Selskab med Okaluartok , der imidlertid havde indhentet 
os, rejste vi nu Nord paa og mødte ved Nunatsuk tre Øst- 
lændingbaade, der vare paa Vejen til Vestkysten for at handle. 
Den ene af disse Baade var Sommeren forud rejst fra Sermilik 
(tæl Vest for Angmagsalik]. Ingen af Østlændingene vare til- 
bøjelige til at følge os, men en Mand fra Sermilik ved Navn 
Ifuak lod sig ved store Gaver og Løfter overtale til at rejse 
med os det paafølgende Aar og vilde derfor med sin Kone blive 
paa Vestkysten. Baadejerne lovede at medtage for os 4 Kas- 
ser Proviant fra Nanortalik til deres Overvintringssted. Efterat 
Jonathan havde afholdt Gudstjeneste for Hedningerne, rejste 
vi videre. Ved Knækket af Sundet indenfor Aluk spærredes 
vi i kort Tid af Is, som det dog lykkedes os at faa Bugt med. 

Hele Bugten udfor Patursok og //ггг'/еА;- Fjord var aldeles 
tæt pakket med smaat Kalvis, hvorimellem der fandtes en Del 
Isfjelde. Ikke uden Besvær arbejdede vi os derigjennem til 
Kasingortok ved Mundingen af Iluilek-V']ovå (Danell's" Fjord), 
hvor vi ankom den 3die August om Eftermiddagen Kl. o. Den 
paafølgende Dag maatte vi ligge over for at tørre og reparere 
Baadene, der havde været i Vandet 4 Dage i Træk. Fra den 



65 



beboede Plads Ivimiut kom Ostlændingene til os. Den «ældste» 
at' disse, den brave, flinke Ncwfalik, som bar været Expeditionens 
væsentligste Støtte paa den sydligere Del af Østkysten, forlalle, at 
det var for sent nu at rejse Nord paa, nîiar vi vilde tilbage igjen 
til Vestkysten inden Vinteren. Kalvisen, sagde ban, er værst 
i August Maaiied, isa^r naar der som nu ikke findes Storis langs 
Land; tbi Dnnningen mellem den skarpe Kalvis udsætter Baadene 




Fis 



Navfulih. (Efter Fologiafi. 



let for Fare. Paa den Nord for liggende Strækning findes kun 
meget faa Landingssteder. lian fortalte endvidere, al Maj Maaiied 
var den bedste at rejse i, tbi allerede i Juni lagde Isen slore 
Hindringer ivejen. (Dette viste sig de følgende Aar al bero 
paa en Misforslaaelse.) 

Efter all, bvad vi bavde børt, saavel ber som af de Folk 

IX. ^ 



66 

vi havde mødt ved Nunatsuk^ kunde vi i det Højeste i Elesten 
af Sommeren naa til Igdloluarsuk. Saafremt vi vilde blive paa 
Østkysten dette Лаг, maatte vi, hvis vi vilde naa Angmagsalïk, 
overvintre to Gange derovre. Da jeg ikke vilde tilbringe mere 
end een Vinter paa Østkysten, havde jeg allerede tidligere be- 
stemt mig til at vende tilbage det første Aar for at overvintre 
ved Nanortalik. 

Alle vore Grønlændere erklærede Isen for at være uigjen- 
nemtrængelig. Den var rigtignok meget sammenpakket udfor 
Fjordene, men lidt længere ude var den spredt. Jonathan 
og alle Kajakmændene erklærede, at de ikke vilde rejse længere 
Nord paa, men hvis jeg forblev ved mit Forsæt, at lægge De- 
potet højere op, vilde de alle forlade mig den paafølgende Dag. 
Som Hovedgrund angave de, at Baadene vare slet betrukne og 
forsynede med slette Skind, idet Ugsukskind og Klapmydseskind 
vare sammenblandede paa dem alle. 

Da den Hule, hvorefter Kasingortok har Navn, ikke egnede 
sig til Gjemmested for Depotet , byggedes en solid Mur af den 
sædvanlige, grønlandske Konstruktion med afvexlende Lag af 
Sten og Græstørv. Den var bygget i Halvcirkelform med de to 
Ender stødende op til en større Stenblok. Paa flade Sten i 
Bunden af Bygningen placeredes Kasserne og derovenpaa Sække- 
godset. Som Dække anbragtes først vandtætte Presenninger, 
og derover et Tag af Brædder og Græstørv, der holdtes paa deres 
Plads ved Sten. Navfalik lovede at vilde tildække det hele med 
gamle Konebaadsskind. Han lovede tillige, at han vilde vente 
paa os, til vi kom dertil det paafølgende Aar, for at rejse sam- 
men med os Nord paa og medtage en Del af vore Kasser. 

Paa Forespørgsel hos vor Besætning om , hvem der vilde 
blive hos os for at berejse Fjordene paa den tilbagelagte Stræk- 
ning, meldte de sig alle, thi de vilde gjerne rejse med os til 
Midten af September, men kun ikke længere Nord paa iaar. 

Den 7de August hjemsendtes de 3 Konebaade og 6 Kajaker 
tilligemed Tolken Hendrik. Vi skulde nu kun rejse med een 



Baad, og provianterede os til den !ste Oktoi)er for 15 Mand, 
nemlig 4 Europæere, I Tolk, I Styrer, 5 Roersker og 4 Kajakmænd. 
Paa lluilek forelog vi en Fjeldvandring til det højeste 
Punkt paa Midten af Øen, hvorfra vi havde en glimrende Ud- 
sigt dels over de mange høje Fjeldtoppe i det Indre af Landet, 
dels over Kyststrækningerne Nord og Syd efter. Ingen Ind- 
landsis saaes i nogen Retning, men en stor Mængde tildels 
umaadelige Bræer. 

Med stille Vejr sammenfrøs Kalvismasserne til en uigjen- 
nemtrængelig Masse, som dog bortfejedes af en NO. Storm, 
saa at vi den 10de August kunde rejse Syd paa til Ingerdlar- 
sietit (ved Kutek]. De paafølgende Dage undersøgtes den der- 
værende Fjord og en Isbræ, ved Maalingen af hvilken vi med 
24 Timers Mellemrum ikke kunde spore nogen Bevægelse. Om 
Aftenen d. 12te August saae vi de første Nordlys, der bestod 
af meget vexlende og stærkt lysende Drapperier^). 

Fra den 14de til den 18de August undersøgtes Fjorden 
Kangerdhcarak ^ i hvis Indre vi besteg en Nunatak, der laa en 
halv Mils Vej inde i Landet. Fra Toppen havdes en fortrinlig 
Udsigt over Indlandets prægtige Alpepartier. Tilsøs laa kun 
meget lidt Storis. Fjeldets Højde var 3300 Fod , og paa dets 
Top rejstes en Varde. 

I den paafølgende Tid undersøgtes Fjordene Nagtoralik og 
Nanusek, som vi paa Grund af det regnfulde Vejr først bleve 
færdige med den 26de August. Derefter berejstes Kangerdlug- 
suatsiak^ om hvis Længde Grønlænderne havde ævenlyrlige 
Forestillinger. Jonathan, der allerede flere Gange havde 
gjort Indsigelser, naar jeg vilde ind i de forskjellige Fjorde, 
gjorde bestemt Indsigelse mod at rejse ind til det Indre af 
denne Fjord; men da jeg netop paa Grund af Fortællingerne 



M 1 Efteraaret 1S«4 saae vi Nordlys for første Gang ligeledes den 12te Au- 
gust , da vi befandt os paa Nuerniagarteh , og i 1885, da vi opholdt os 
paa Dronning Louises 0, den 8de August. 

5* 



68 



om dens overordentlige Længde ikke vilde lade denne gunstige 
Lejlighed til at berejse Fjorden gaa tabt, rejste Jonathan fra 
os. Den øvrige Besætning rettede sig efter min Villie, men 
Roerskerne vare meget dovne, og Kajakmændene gjcntog flere 
Gange, at det var umuligt at gaa gjennem de Strimler Kalvis, 
som fandtes flere Steder. Styreren Ged i on var den eneste, der 
ikke mukkede, og vi kom saa langt som det var muligt, indtil 
megen Kalvis fuldstændig spærrede Vejen. Over Land gik vi 
derefter til et Sted, hvorfra vi kunde se Fjordens inderste. 

Fra den Iste September blev Vejret meget vinterligt; Sn«, 
Kegn og Storm hørte til Dagens Orden; men del værste var, at 
Storisen pressede ind i Fjorden og holdt os fuldstændig inde- 
spærret indtil den 7de September, paa hvilken Dag det lykkedes at 
slippe ud af Fjorden til en 0, som af os kaldtes Dronning 
Louises 0, fordi vi ankom hertil paa Hendes Majestæts Fød- 
selsdag og kunde ikke erfare noget grønlandsk Navn paa den. 

Kejsen Syd efter var nu temmelig besværlig; thi langs Land 
laa en smal Isbræmme, udenfor hvilken Farvandet langt tilsøs 
var fuldstændig isfrit. Da vi langs Land spærredes af Isen, 
bleve vi nødte til at sætte ud igjennem Isbræmmen for at ro 
Syd paa i det aabne Hav, hvor Dønningen var temmelig høj. 
Vi forsøgte paa at passere igjennem Ikerasarsuah ^ men maalte 
vende om, fordi den rivende Strøm gjorde Sejladsen gjennem 
den temmelig tætte Is i dette Sund meget farlig. Den 13de 
September kom vi til Mundingen af Ikek^ hvor vi havde meget 
Besvær rned at arbejde os igjennem temmelig tyk Tyndis, og 
hvor vi senere i Mørke maatte kæmpe os frem mellem tæt 
Storis. Natten mellem den lode og 16de ankom vi i god Be- 
hold til Nanortalik. 



Vore Huse til Overvintringen vare rejste, men der var 
endnu mange Arbejder al udføre, nemlig Husets indvendige 



69 



Indretning, Støbning af Betonpiller til Instrumenter etc. Efter 
at have udført de vigtigste Arbejder, og instrueret om de øvrige 
samt afleveret Beretninger, som skulde hjemsendes med «Fox», 
afrejste Expeditionen igjen fra Nanortalik den 22de September 
om Eftermiddagen for at undersøge Strækningen mellem dette 
Sted og Frederiksdal, som del ikke tidligere var lykkedes mig 
at faa opmaalt. Vejret var imidlertid paa denne udflugt sær- 
deles uheldigt, idet det stadig regnede og stormede, saa at vi 
kun opnaaede at faa et omtrentligt Kaart over Fjorden Amit- 
suarsuk ved Frederiksdal. Vi kom tilbage til Nanortalik 
den 4de Oktober. Л1 Kraft saltes nu paa Vinterkvarterets Ind- 
retning. Foruden de to Bygninger, der vare under Arbejde, 
nemlig: Beboelses- og Vagllokalet samt Huset til de magnetiske 
Variationsundersøgelser , byggedes nu ogsaa et Hus til absolute 
magnetiske Bestemmelser. For at ligge frit og ugenert byg- 
gedes vore Huse paa del vestligste af de udskydende Næs, der 
danne Havnen ved Nanortalik. Hovedmurene til Husene byg- 
gedes paa sædvanlig Grønlændermaade, men indvendig beklædtes 
de med Bræddevægge. Vaaningshuset optoges af et stort Ar- 
bejdsrum samt Kjøkken og Spisekammer. 1 det førstnæAute 
Rum bleve Væggene betrukne med Shirting, medens Døre, 
Loft og Vindueskarme vare af umalede Fyrretræsbrædder. Kak- 
kelovn og Komfur fik vi tillaans fra Handelen. I et lille Sten- 
hus, der tilhørte Handelen, blev der opslaaet 4 Trækøjer, to og 
to over hinanden. Her havde de 4 af Expeditionens Medlemmer 
deres Nattekvarler, medens de lo Tolke boede hos deres Onkel, 
Kateket Isak Lund. 

Konebaade sendtes afsted efter Materialier fra udstederne; 
andre sendtes paa Brændetogter. Alt indrettedes til meteoro- 
logiske Iagttagelser, magnetiske iVlaalinger, Vandstands-Maalinger, 
Maalinger af Klippens Temperatur i forskjellige Dybder etc. 

Fra den 27de Oktober kom alle Observationerne igang. 
De meteorologiske Iagttagelser, nemlig af Luftens Temperatur, 
Fugtighedsgrad og Tryk, Vindens Retning og Styrke, Vejret 



70 

og Skymængden, der paa Baadrejserne kun foretoges 3 
Gange daglig, bleve nu foretagne hver 3die Time hele Etmaalet 
rundt. Temperaturen af Sneoverfladen, KUppeoverfladen, 12 og 
20 Tommers Dybde i Klippen, observeredes 2 Gange daglig. 
Vi foretog ingen Maaling af Kedbør, fordi der altid var 
meget stærkt Snefog,, saa at det vilde liave været umuligt al 
komme til noget Resultat over, hvor megen Sne, der maalte 
tilskrives Snefald eller Snefog. De magnetiske Variations- 
Aflæsninger foretoges hver Time i Etmaalet undtagen Kl. 3 og 
4 Form. Paa Terminsdagene, nemlig den Iste og 15de i hver 
Maaned, foretoges Observationerne hver ote Minut i 2 Gange 4 
Timer, der hver Gang blev forrykket, samt Observationer hver 20de 
Secund i den af den internationale Polarcommission bestemte 
Time. Vandstandsmaalingerne foretoges af Tolkene hver 10de 
Minut i Løbet af c. 1^2 Time omkring de Høj- og Lavvande, der 
faldt mellem Kl. 5 Form. og 10 Eftm. Tolkene foretog disse om- 
stændelige og olte anstrengende Observationer med en beundrings- 
værdig Faapassenhed og Nøjagtighed, udgangspunktet for Vand- 
standsmaalingerne er sat i Forbindelse med et Mærke, der er ind- 
støbt i Klippen mellem Beboelseshuset og det magnetiske Hus 
til Variationsundersøgelser. Dette Mærke, der bestaar af en 
Jernbolt, der med Bly er nedstøbt i et dybt Hul, er i en Højde 
over Middelvandstand af 19,93 Fod. Ved Hjælp heraf vil man, 
naar man senere atter foretager Vandstandsmaalinger, kunne faa 
Vished for, om Landet \irkelig synker, som almindelig paastaael. 

Endvidere foreloges astronomiske Observationer, absolute 
Bestemmelser af Magnetismen, saml Nordlysiagttagelser. 

For at komme til Kundskab om Storisens Bevægelse var 
allerede ved vor Ankomst om Sommeren oprettet Stationer, hvor 
Vind- og Isforholdene bleve regelmæssigt iagttagne to Gange 
i Etmaalet. Disse Stationer vare Kagsivihit ^ Sydprøven eller 
Sagdlek og Pamiagdluk^ og Iagttagelserne foretoges godhedsfuldl 
af de derværende Udliggere i de 2 Aar, vi vare deroppe. 



71 




Fig. 3. Hediiingelejieii ved Karra akiingnak. (Garde.) 



Saasnart Vinteren var forbi, blev der sat fuld Kraft paa 
Forandring og Istandsættelse af Baadene. Disse bieve be- 
trukne med ügsukskind, undtagen den ene, som det ikke lyk- 
kedes mig at faa tilstrækkelig mange Skind til. 

Den antagne Besætning samledes i Nanortalik \ omtrent 
Halvdelen Svd fra Frederiksdal, Pamiagdluk og Igdlorsxiatsiak^ 
de andre fra Sydprøven, Sigsarigsok og Nanortalik. Som Leder 
af den grønlandske Besætning blev antaget Kateket Johannes 
Hansen, kaldet Banserak, fra Sydprøven. Han var Styrer paa 
den IJaad, der skulde overvintre med mig. 

Hanserak er Sønnedaltersøn af (kolonibestyrer Anders 
Olsen, Julianehaabs Grundlægger, og har meget dansk Blod i 
sig, men kan dog ikke tale dansk. Som Blanding har han 
Grønlændernes gode Egenskaber, forstærkede med en høj Grad af 
Villiekraft. Han er gift og har mange Børn, men ikke desto- 
mindre besluttede han sig til at forlade sit Hjem i IV2 Aar for 
at gaa med Expeditionen til Østkysten for at tale om Kristen- 



72 



dommen for Hedningerne. Dette er sikkert saa stor en Op- 
offrelse som nogensinde er gjort af en Grønlænder. Han lovede 
at føre Expeditionen ligesaa højt op ad Østkysten, som der 
fandtes Beboere, og aldrig har han paa Kejsen et Øjeblik glemt 
sit Løfte, men har altid gjort sit Yderste og ved sit gode Ex- 
empel paavirket den øvrige Besætning. Han er en Mand med 
utrolig Ihærdighed og ubøjeligt Mod, og for ham synes intet 




Fig. 4. Expeditionens jirønlnndske Medlemmer. (Effer Felografi. 



Arbejde for stort eller uoverkommeligt. Han var en dygtig og 

snarraadig Haandværker og paatog sig enhver Art Arbejde, 
hvilket alt udførtes lige solidt og hurtigt. 

Besætningen bestod af i Styrer og 5 Roersker paa hver 
af de 4 Baade, og 7 Kajakmænd, ialt 3f Mennesker foruden 
Expeditionens 6 europæiske Deltagere. 

Da Fox-Posten endnu ikke var ankommen den ide Maj, 



skjøndl jeg havde Extrapost-Kajakmænd liggende ved Ivigtut 
for at faa Posten saa hurtig som mulig, turde jeg ikke vente 
længere paa dens Ankomst paa Grund af de Oplysninger, jeg 
Aaret forud havde faaet af Navfalik ved Iluilek om Isfor- 
holdene paa Østkysten, nemlig: at Maj \laaned var den bedste 
at rejse i. 

Kateket Isak Lund paatog sig med stor Beredvillighed at 




Fig. 5. Expeditionens grenlandske Medlemmer. (Efter Fotografi.) 



foretage meteorologiske Iagttagelser 3 Gange daglig i Løbet af 
Sommeren, samt at have Opsyn med og foretage Reparationer 
paa vore Huse. Med samme lieredvillighed paatog Frk. Sofie 
Lutzen sig at foretage Aflæsninger paa de magnetiske Va- 
riations-Instrumenter samt Optrækning af vort Box-Kronometer. 
Den 5te Maj afrejste Expeditionen fra Nanorfalik, men 
standsedes allerede Dagen efter ved Sangmisok, hvor Stor- 



isen spærrede Ikek-Sunuei. Hele Resten af denne Maaned for- 
løb, inden vi kom ud til Østkysten, thi Isen pressede bestandig 
igjennem og laa ofte pakket i bele Sundet. Vel dannedes der 
af og til Render, som vi selvfølgelig ogsaa benyttede os af; 
men da Uenderne vare korte og usammenhængende, var man- 
gen Dagsrejse kun en højst ubetydelig Strækning, Daglig gik 
vi tilfjelds for at se paa Isens Beliggenhed udfor Landet. 
Paa en af disse Fjeldtoure saae vi den 2 Ide Maj fra en Fjeld- 
ryg mellem Kigsikatarfik og Kumak el Dampskib som i 4^/2 
Mils Afstand (altsaa c. 1 V2 Mil fra de yderste Øer) dampede 
mod NO., følgende den sammenpakkede Ismasse, som laa 
presset ind til Land og opfyldte Sundet. Det var et tremastet 
Dampskib med Skorstenen mellem de to agterste Master. 

Paa Teltpladserne, som vi havde paa begge Sider af Sundet, 
fandtes, foruden en Lændserspids af Mergelskifer, flere Gjen- 
stande fra den gamle nordiske Bebyggelse af Landet, nemlig: 
3 Stykker Bronce, hvoraf det ene havde meget fine og smukke 
Ornamenter af samme Mønster, som sees paa mange Sager, 
der ere fundne i Grave fra den yngre Jernalder især i Norge. 
Disse Stykker laa mellem Strandstenene ved Sangmisok. I 
gamle Grønlænderhuse ved Kumak fandtes en Del store, ovale, 
halvmalte, hvide Glasperler, af den Slags, som i Almindelig- 
hed i Grønland kaldes Hollænderperler, men som sikkert 
snarere maa tilskrives de gamle Nordboer; thi Perler af aldeles 
lignende Art ere i Norge fundne i den yngre Jernalders GraveM. 

Foruden de sædvanlige meteorologiske Iagttagelser 3 Gange 
daglig foretoges absolute magnetiske Iagttagelser og Vand- 
standsmaalinger, naar der var Lejlighed dertil. Disse sidste ud- 
førtes paa samme Maade, som ovenfor omtalt i Vinterkvarteret. 



') De i »Medd. om Gr. • Helte 6 paa mange Steder nævnte »Sænkesten til 
Laxegain» ere «Vaevslen» (KIjåsteinn). Dette er allerede antydet af Pingel 
i Ann. f. nord. Oldk. 1838—39, S. 251. iMange saadanne Sten findes i de 
norske Museer. De benyttedes i de saakaldte Opstandervæve til at 
stramme Rendegarnet med. 



75 

Den 3die Juni ankom vi lil vor' første Teltplads paa Øst- 
kysten, Nunatsuk] men her indesluttedes vi atter af Isen. I den 
Uge, vi opholdt os her, saaes Havet fra en c. 400 Fod høj Top 
saa godt som overall tæt pakket af Is. Ivun i Horizonten mod 
Øst saaes i Almindelighed aabent Vand eller en mørk Stribe, 
som kunde tyde paa Vand, og som endog en Gang nærmede sig 
lil 3 iVlil Ira Land; men bag det aabne Vand kunde man dog 
saa godt som altid atter se Is. Isen bestod kun af mindre Skod- 
ser og var gjennemgaaende lav, saa at dens Højde over Havet kun 
var I — 3 Fod. Lidt ude fra Land var Isen bestandig i stærk Be- 
vægelse Syd efter, selv om der ingen Vind var. medens den tæt inde 
under Land laa stille og ofte pakkedes ind mod Ydernæssene og 
spærrede de smalle Sunde. Med nordlig "Vind pressedes Isen 
helt ind til Land og ind i alle Bugter, men saasnart det blev 
stille eller sydlig Vind, fjernede den sig atter noget. Mellem 
Storisen var der kun faa Isfjelde, men i del aabne Vand, saavel 
tilsøs som inde under Land, fandtes der flere. 

Landet var endnu meget dækket af Sne, skjøndt den nu 
begyndte stærkt at svinde. Store Snedriver fandtes overalt. Ved 
alle stejle Sten og Klippesider saae man paa den Side, som 
vendte mod NO., store Snedriver, der laa i en Afstand fra 
Klippen af 1—20 Alen og stod lodret tilvejrs til en Højde fra 
1 — 15 Alen. Paa den lodrette Sneflade saae man aldeles ud- 
præget Lagdeling af Sneen fra de forskjellige Snefald. Paa den 
modsalte Side af Stenene laa Driver, der strakte sig op lil 
Stenenes Overflade. Isfoden var endnu overalt meget betydelig 
men faldt stærkt af. 

Den Ilte Juni naaede vi frem til Sagdiiarusek paa Keker- 
tatsmlcs Øslende; men her indespærredes vi atter indtil den 
29de s. M. Storisens Udseende, Beliggenhed og Bevægelse var 
omtrent ligesom ved Nunatsuk. Flagerne bleve dog efterhaanden 
større, men ligesaa flade, og laa i Almindelighed mere spredt 
end tidligere. Istjeldenes Antal tiltog nu ogsaa. Ln enkelt 
Dag kunde det aabne Vand nærme sig til 3 iMil fra Land, men 



(6 



til andre Tider kunde Isen være aldeles pakket indtil Horizonten 
i c. 8 Mils Afstand. 

Foruden de sædvanlige Undersøgelser foretoges her en 
Række Refraktionsundersøgelser i forskjellig Højde over Havet 
og under forskjellige Vejrforhold for at bestemme Refraktions- 
faktoren, der anvendes i Beregningen af Højde- og Depressions- 
vinkler. 

Da der efter flere [)ages stille Vejr kom en frisk til stiv 
sydlig Vind, der overalt spredte Isen langs Land og førte den 
tilsøs, forlode vi Kekertatsiak den 27de Juni, Isen havde dog 
endnu ikke havt Tid til at komme ud af Kangerdlugsuatsiak, 
hvor vi derfor maatte vente en Dag, medens Isen med stor 
Fart gik udefter. \Ied stiv sydlig Kuling kom vi gjennem meget 
spredt Is den 28de Juni Kl. 1 1 Eftm. til Kasingortoh. 

Vort Depot var fortrinligt bevaret af Navfalik, der havde 
bredt et gammelt Konebaadsskind derover, saa at ikke en Draabe 
Vand var kommet ned deri fra oven ; men det havde staaet i 
Vand forneden, saa at enkelte Ting vare ødelagte. Vi medtog 
saa godt som alt fra Depotet og lod kun Proviant til den 
hjemvendende IJesælning blive liggende tilbage foruden en Del 
fordærvet, men dog brugelig Proviant, som blev efterladt i 
Reserve. 

Navfalik fortalte , at Storisen omtrent ved Nytaar var 
kommen ind til Kysten, men var senere gaaet bort igjen. I 
Slutningen af April var Isen atter kommen ind til Kysten, og 
var bleven liggende fuldstændig pakket lige til et Par Dage, før 
vi kom. 

Navfalik, hvis Hjemstavn er ved Tingmiarmiiit, rejste Nord 
paa med os. Af ham lærte vi, med hvor tæt Is man kunde 
give sig ilav med en Konebaad, Vore Grønlændere vare meget 
betænkelige derved, men da de havde Tillid til Navfalik, som 
gik iforvejen med sin sværtlastede Konebaad, lærte de snart at 
manøvrere med Isen. Denne var dog i Almindelighed temmelig 
spredt. 



I i 

Den 2den Juli ankom vi til Anoritok. Her og ved Inug- 
suit traf vi de Østlændinge, der Aaret forud havde vairet ved 
Nanortalik for at handle. Sygdom havde hortrevet tiere af dem, 
blandt andre ham, der vilde have ventet paa os og fulgt med som 
Vejviser, og Fattigdommen havde været stor paa Grund af 
den megen Storis. Alle Østlændingene bestemte sig til at følge 
os Nord paa. Den 6te Juli forlod vi Inugsuit og vare nu i det 
hele i Følge: 9 Konebaade, c. 20 Kajaker og 119 Mennesker; 
men allerede ved Cap Adelaer standsedes vi af tæt sammen- 
pakket Storis , og raaatle derfor slaa Telt paa en Tange i Bug- 
ten mellem Cap Adelaer og Cap Hantzau ved INavn Karra 
akungnak^) Det var det samme Sted, hvor Graah i 1829 
havde sit Telt; ogsaa vi skulde standses her i længere Tid. 

Besætningerne, som skulde vende tilhage, meddelte mig den 
17de Juli, at de ikke vilde rejse længere Nord paa. Da jeg 
alligevel inden lang Tids Forløb maatte sende dem tilbage for 
at spare Proviant, var det mig ikke ukjært nu at faa Afgjørelse 
derpaa. Den eneste Grund, hvorfor jeg havde beholdt disse to 
Besætninger saa længe, var fordi jeg gjernc vilde have pas- 
serei Bræen Puisortok, inden Besætningen blev for meget svæk- 
ket i Antal; thi jeg turde ikke gjøre mig Haab om Hjælp af 
Østlændingene til at ro paa vore Baade og til at tage nogle af 
vore Kasser, førend denne frygtede Bræ var passeret. Jeg be- 
stemte mig nu til at beholde G lloersker hos mig til Over- 
vintringen, for at kunne have 3 Koersker til hver af de 2 Baade, 
hvis Hjælp fra Østlændingene .skulde udeblive. Jeg beholdt kun 
1 Kajakmand hos mig, thi den anden, der var villig til at over- 
vintre, var saa doven, at jeg ikke kunde gjøre mig Haab om 
megen Fangst fra ham, medens en ung, ugift, særdeles flink Hed- 
ning lovede at vilde følge os som Kajakmand saa langt vi rejste. 
To unge Mænd, som tidligere havde lovet at ville overvintre med 
mig, og som vi godt kunde have brugt, vilde nu, paa Grund af 



^) I lianserak's Dagbog er Stedet kaldet: Karrit akornat. 



78 

Længsel efter Hjemmet, ikke blive hos os. Til den IJaad, hvor- 
med Lin. Garde senere sknide vende tilbage, beholdtes fuld 
Besætning. Den næste Dag rejste den hjemvendende Del af 
Besætningen Syd paa, provianteret til 20 Dage. 

Da vi den 20de Juli vare tilfjelds paa en c. 1300 Pod hnj 
Top, Vest for Cap Banlzau, saae vi atter et Dampskib. Dette 
gik for Damp og Sejl tæt udenfor Isranden, 4 à o iVlil fra Land, 
først styrende Øst efter, men senere SV. hen. I den korte 
Tid vi nu havde rejst langs denne Kyst, og hvor jeg kun 
forholdsvis faa Gange var tilfjelds, havde jeg altsaa seet 2 
Skibe. Det laa derfor nær at antage, at Østlændingene ofte 
kunde have seet Skibe; men dette nægtede de. Den eneste, 
som havde seet et saadant, var Okaluartok^ der fortalte, at han 
for en halv Snes Aar siden havde seet et Skib, da han sammen 
med en Angekok var ude i Kajak. Han selv havde antaget det 
for at være et Isfjeld, men hans Ledsager havde sagt, at det 
var et Skib, som sejlede Syd paa. (Det vil senere omtales, 
hvorledes en IVland ved Angmagsalik omtrent i 1845 var ombord 
i et forladt Skib, der drev i Isen.) Ligesom i al den senere 
Tid var der isfrit tilsøs. Isen laa langs med Land og var 
tæt Nord efter og Øst efter, medens den Syd efter var meget 
spredt. Dette iagttoges tiere Gange paa Hejsen, saavel tidligere 
som senere. Vi fulgte altsaa med Spredningen Nord efter. 
Dette stemmer med, hvad gamle, troværdige Østlændinge, som 
have rejst meget paa Østkysten, have fortalt mig, nemlig, at 
naar der om Sommeren kommer Spredning i Isen, begynder den 
Syd fra og udbreder sig efterhaanden Nord efter. Dog kan 
Isen selvfølgelig sættes fra Land samtidig overalt af stærke 
Fralandsvinde. 

Den 23de Juli kunde endelig Puisortok passeres i nogen- 
lunde spredt Is, men tæt Taage gjorde dog Rejsen forbi den 
temmelig vanskelig. Ved Kekertatsiak (Ruds 0) blev Isen igjen 
tæt, saa at vi havde stort Besvær med at stage og hugge os 
frem langsmed Kyslen. Om Aftenen sammenbandtes endog Is- 



79 

skodserne af Tyndis, som gjorde det umuligt at sætte dem til- 
side eller i drejende Bevægelse for at faa Plads til at presse 
Baadene igjennem. [)en 24de lykkedes det os ved ihærdigt 
Arbejde i 8 Timer kun at naa c. ^U Mil frem, hvorefter al 
videre Fremgang blev umulig. Teltpladserne paa Buds vare 
meget slette; de bestode nemlig kun af den nøgne Klippe, men 
senere maatte vi mangen Gang være glade ved endog at finde 
saadanne Steder, naar det kun kunde lykkes os at faa Baadene 
halet paa Land. Hanserak viste sig som en fortrinlig Isbryder. 
Han førte an, stagede og huggede, indtil han overvandt Vanskelig- 
hederne, som andre vilde kalde uovervindelige. 

Skjøndt Isen var temmelig tæl, forlode vi den 25de Buds 
for at gaa over Bugten til Ingerhajarßk. Taagevind, der kom 
ind fra Havet, pressede imidlertid Isen tæl sammen, saa at vi 
maatte være glade ved at vinde tilbage til vor tidligere Teltplads. 
Østlændingene, som vi i Taagen og mellem Isskodserne skiltes 
fra, uaaede dog over til den modsatte Side, men ikke uden 
Livsfare. Storisen var nu baade højere og større i Omkreds 
end den, vi tidligere havde seet, og der var mange mindre 
Istjelde imellem den. Isen i Sundet indenfor Buds var 
endnu ikke brudt op. Den næste Dag lykkedes det os at komme 
over Bugten til Østlændingene ved Ingerkajarflh. 

\ saa godt som aabent Vand naaede vi den 28de Juli Ting- 
miarmiut^ Navfalik's Bestemmelsessted. Da Besætningen, som 
samme Aar skulde vende tilbage til Vestkysten, erklærede, at 
de ikke vilde rejse videre Nord paa, gjorde vi alt klart til 
Expeditionens Deling. Premierlt. Garde, Cand. Eberlin og 
Tolk Hendrik Petersen skulde rejse tilbage med I Baad 
med Besætning af I Styrer, 5 Roersker og 2 Kajakmænd. 
Denne Del af Expeditionen provianteredes med 3 Maaneders 
Forraad, medens Hovedexpeditionen provianteredes til I Aar, 
men selvfølgelig med mere indskrænkede Rationer og mere 
concentreret Proviant. Resten af Forraadet (til c. 2 Maaneder 
for Hovedexpeditionen) oplagdes i Depot ved Tùigmiarmiut, hvor 



80 



Navfalik lovede at opbevare det i et godt Forraadskammer, 
nemlig en fortrinlig tildækket, tør Hule. 

Ledelsen af den sydlige Del af Expeditionen overdroges 
Premierlt. Garde, hvem jeg foreskrev en Instrux, hvis Punkt 2 
var følgende: 

«Paa Rejsen Syd efter opmaales og undersøges, saavidt 
mulig, Strækningen herfra mod Syd. Overvintringen skeer ved 
Nanortalik^ hvor der foretages meteorologiske Undersøgelser 
hver 2den Time i Etmaalet fra Kl. 6 Form. til Kl. 12 Midnat. 
Andre Undersøgelser overdrages det Dem selv at anordne. 

"Til næste Aar rejser De Hovedexpeditionen imøde, selv 
provianteret til o Maaneder og medtagende 2 Maaneders Proviant 
til Hovedexpeditionen. Efter det Kjendskab, vi iaar have faaet 
til Isforholdene paa Grønlands Østkyst, antager jeg, at De ikke 
bør rejse fra Vestkysten førend i Juni iVlaaned. 

«Det er min Plan med Hovedexpeditionen efter Overvintrin- 
gen al opmaale og undersøge Fjordene, der ikke tidligere har 
været Lejlighed til al undersøge, indtil Graah's Overvintrings- 
sted, for derefter al indlrælfe ved Umanah til næste Aar paa 
denne Tid. Varder med Beretning til Dem, vil blive oprejst 
paa de iaar aftalte Steder. 

"De vil paa Oprejsen, om mulig, oprejse Varder paa de i 
Sommer aftalte Steder med kort Beretning om Deres Rejse. 

"Det vilde være ønskeligt, om Deres Undersøgelser til næste 
Aar udstrakte sig til Fjordene indenfor Umanak. Saavel før som 
efter disse Undersøgelser nedlægges Beretning ved Umanak. 

"Da De i alle Tilfælde skal være tilbage til Vestkysten 
inden Vinteren, maa De, naar De ikke har mødt Hovedexpedi- 
tionen eller faaet Underretning om den , og De anseer 'J'iden 
for saa langt fremrykket , at det er nødvendigt al vende om, 
nedlægge el saa stort Proviantforraad, som De kan undvære, 
paa et dertil egnet Sted nær ved del Punkt, hvortil De er 
naaet.» 




Fig. 6. Ikersuak, seet fra Sujunikajik. (Knutsen. 



Hovedexpeditionen bestod af to Baade og følgende Med- 
lemmer foruden mig selv, Cand. min, Knutsen og Tolk Johan 
Petersen : 

Johannes Hansen fra Sydprøven, Kateket og Styrer, født 1837, 
Samuel fra Igdlorsuatsiak, Kajakmand, født 1857? 
Kristiane fra Nanortalik, Hoerske, f. 1844, 
Eva fra Narsak (Frederiksdal), Roerske, f. 1854? 
Haldora fra Nanortalik, Roerske, f. 1854? 
Debora fra Pamiagdluk, Roerske, f. 1858? 
Severine fra Sigsarigsok, Roerske, f. 1858, 
Cæcilie fra Sydprøven, Roerske, f. 1860. 

Den unge Østlænding, som havde lovet at slutte sig til os 
og rejse med som Kajakmand til Angmagsalik, svigtede os i 
sidste Øjeblik, fordi hans Familie forlangte, at han skulde blive 
ved Tingmiarmiut for at hjælpe til at forsørge dem. 

Vi vare provianterede til et Aar beregnet efter følgende 
Rationer: 

Vs ft sort, haardt Brød eller 

V4 ft Meat bisqnit daglig pr. Mand; 

IX. ^ 



82 



1 Pægl Ærter, Gryn eller Ris hveranden Dag pr. Mand ; 
3 Kvint Kaffe og 4 Kvint Sakker (3 Europæere 8 Kvint) 

daglig pr. Mand ; 
I tt Smør om Ugen pr. Mand for 3 Europæer. 
Disse Rationer bleve dog senere nedsatte, fordi jeg vilde 
strække Provisionerne ud til mindst 13 Maaneder; Brodrationerne 
maalte end yderligere nedsættes paa (irund af Hedningernes 
Tyverier. 

I det hele medtoges : 
700 tt sort, haardt Brød, 
600 E Meat bisquit, 
350 Potter Gryn, 
200 — Ærter, 
40 — Ris, 
125 Ä Kaffe, 
230 ft Sukker, 
320 ÏI Реттгсап, 

150 ît Steg, Kjød, Leverpostej m. т., 
150 П Smør, 
10 Daaser Mélange d'Épuipage, 
7 — tørrede Løg, 
40 îfc tørrede Æbler, 
20 tt — Kartofler (i Gryn), 
30 и Chocolade, 
50 Daaser concentrerede Supper, 
9 Krukker Liebtg's Kjødextrakt, 
5 tt The, 
50 Flacons Kalïeessents, 
12 Flasker Lime juice, 
12 — Portvin, 
10 Potter Salt, 
25 fk Sæbe, 
60 n Lys, 
10 Potter Eddike, 



83 

32 Potter Sprit, 

55 — Spirituosa, 

70 ft Tobak {Cavendish 'Og hoilandslv Riiiletobak), 

60 fb krudt, 

200 Л Bly, 
75 ft Hagl. 

Provianten var pakket i 28 Kasser, 20 vandtætte Sække og 
17 Foustager eller Halvankere. 

Tillige medtoges 12 Kasser indeholdende: [senkram og 
Tøjvarer til Tuskhandel, Instrumenter, Bøger, Kemikalier, Klæd- 
ningsstykker m. m., samt Udrustningsgjenstande , som Telte, 
Soveposer, Kamikposer, Kogekar og Kjedler m. m. 

Vi førte ialt omtrent et Hundrede større, foruden en Mængde 
mindre Kolli med os, og da Vægten af de større Kolli varierede 
fra 60—80 tt, har den samlede Vægt af vor Bagage mindst 
været 6500 ft. 

Det fremgaar af det anførte, at Expeditionen for en stor 
Del var henvist til at leve af Landets Produkter, nemlig Fangst 
af Sæler og hvad der kunde tiltuskes af Østlændingene. 
Til Vinterboligen blev der kun medtaget 1 i smaa Glasruder, 
foruden hvad der kunde benyttes af Baadenes Materiel; alt 
øvrigt maatte skaffes tilveje paa Overvintringsstedet, ligesom vi 
ogsaa maatte gjøre Regning paa der at kunne faa Spæk til 
Varme og Belysning. 

Hvad Emballeringen af Provianten angaar, da maatte der 
tages Hensyn til , dels at Emballagen saavidt muligt var 
vandtæt, dels at den ikke var for tung, samt bekvem at haand- 
tere ved den hyppige Laden og Lossen i Baadene og god at 
stuve afvejen under Tofterne, saa at ingen Plads gik tabt, og 
Ladningen ikke kom for højt i Baadene. Brød, Ærter og en Del 
Gryn og Kaffe opbevaredes i Sække, der vare lavede af vandtæt 
Dug. Intet, der har været i saadanne Sække, er blevet ødelagt, 
men selv efterat Sækkene i længere Tid havde været udsat for 
Fugtighed, var Indholdet af dem aldeles friskt. Største Delen af 

6* 



84 



Gryn, Kaffe, Sukker og Ris var pakket paa smaa Træbaands- 
Foustager (Krudt-Foustager), der vare meget nemme at haand- 
tere og gode at stuve afvejen. Meal bisquit var pakket i store, 
firkantede, tilloddede Blikdaaser, der indeholdt 50 fb. Fiver 
Daase var omgivet af en Trækasse, der ligesom alle vore 
Pakkasser var forsynet med Tougstropper. Pemmican var pakket 
i firkantede Blikdaaser med 18 ft i hver Daase, hvoraf fire stode 
i en Pakkasse. Vore øvrige Proviantsorter vare i tilloddede 
Blikdaaser, der vare stuvede afvejen i Pakkasser. 

Største Delen af Provianten var besørget af Conservefabri- 
kant В eau vais i F<jøbenhavn, hvis store Dygtighed i sit Fag er 
noksom bekjendt. Alt stod fortrinligt sin Prøve, idet Intet var 
fordærvet, og det uagtet de overordentlig vanskelige, navnlig 
fugtige Forhold, hvorfor Alt stadig var udsat. Ved Siden af de 
fortrinlige Varer, som tilvirkes paa Beauvais' Fabrik, skal jeg 
særlig næ.vne et Par Proviantsorter, som han har besørget til 
Expeditionen, nemlig: 1) Meat bisquit^ 2) Pemmican^ 3) franske, 
concentrerede Supper og 4) Melange d'Équipage^ hvilket alt 
er fortrinligt til Rejser, hvor der maa tages nøje Hensyn til 
Vægt, Rumfang og Conservering under vanskelige Forhold; idet 
det alt, ved Siden af at være concentreret, er meget velsmagende 
og nærende. Jeg skal nærmere omtale disse Proviantsorter, fordi 
de kunne være af Interesse for fremtidige Expeditioner. 

Meat bisquit udmærke sig ligesaa meget ved deres Smag 
som ved deres mættende Egenskaber. Skjøndt Rationerne af 
disse saltes mindre end af sort, haardt Brød, foretrak Grøn- 
lænderne dem dog meget, ikke alene fordi de smagte bedre, 
men særlig fordi de mættede meget mere. 

Pemmican, der som bekjendt er tørret, presset Kjød, 
kan tilberedes paa mange forskjellige Maader saavel kogt som 
stegt, og er altid velsmagende og kraftigt. Endskjøndt en Del 
af vor Pemmican var muggen, smagte den dog — efter at være 
bleven udskyllet før Tilberedningen — ligesaa godt, som om 



85 



den havde været frisk. Grønlænderne satte megen Pris paa 
Pemmican kogt sammen med Gryn. 

De franske Supper ere fremstillede i tør Form i smaa Blik- 
daaser. En ringe Del af disse Supper, kogt sammen med 
Ris, danner en velsmagende og kraftig Ret. Særlig skal jeg 
nævne en fransk Suppe ved Navn: Assaisonnement^ hvoraf kun 
en meget ringe Del giver en god Ragoutsauce, eller tilsat til 
kogte Ærter, erstatter Flæsket, hvorpaa ÆiHerne skulde være 
kogte. 

Mélange d'Équipage er tørrede, pressede Grøntsager, der 
er lige fortrinlig til Suppe, Gemyse og kogt sammen med 
Pemmican eller frisk Kjød. 



Den 30te Juli forlod Hovedexpeditionen Tingmiarmiut i 
Følgeskab med fire Østlændingebaade, hvoraf de to skulde til 
Umanah (Griffenfelds 0) , medens de to andre skulde til 
Igdloluarsuk (Bernstorffs Fjord). Østlændingene hjalp os ved 
at tage 8 af vore Kasser, og desuden var der en Østlænding, 
der styrede den ene Baad, samt en Øsllændingpige, der roede 
for os. Denne Hjælp af Østlændinge havde imidlertid kun et 
Par Dages Varighed, nemlig indtil vi kom til Umanak. 

Naar vi vendte Talen hen paa Nordboerne, forstode Øst- 
lændingene ikke, at de nogensinde skulde have havt Op- 
hold der i Landet. Det eneste de havde hørt derom, var et 
Sagn om, at en Grønlænder og en Europæer havde havt en Vædde- 
strid paa Umanak. Et Toug spændtes fra Umanak til Fastlandet, 
og i et Kar søgte de at sætte over ved at følge Touget. Grøn- 
lænderen kom godt over, men Europæerens Arme gik af ved 
Skulderleddene. Paa Umanak'^ Skyggeside skal der være en 
Opstabllng af Sten, hvor Touget har været fastgjort. En Kiste, 
som ogsaa skal have været paa dette Sted, siges at være blevet 
begravet ved et Fjeldskred, og i Nærheden af den skal der være 



86 



oprejst en Sten til Kjendemærke, men ingen har seet den. 
Endvidere fortalte Østlændingene, at de vare bange for, at Euro- 
pæerne skulde komme ind til dem med Skib for al hævne sig 
paa dem, fordi deres Forfædre i gamle Dage havde afbrændt de 
gamle Kavdlunak'ers Hus. Østlændingene havde ogsaa hørt 
fortælle om et Skib, der engang havde været inde ved Kysten, 
og som havde røvet et Par af Beboerne, med hvilke det var 
sejlet bort. Dette henviser selvfølgelig til Europæernes Op- 
træden mod Eskimoerne paa Vestkysten af Landet i det 17de 
Aarhundrede. Dette var alt, hvad de sydlige Østlændinge havde 
at fortælle om de gamle KavdlunaJcer. Nordbofortællingerne 
fra Vestkysten kjendtes forøvrigt aldeles ikke, medens man 
kjendte mange andre Fortællinger fra Vestkysten, som ikke 
handlede om Nordboerne. 

Isen var i det hele taget meget spredt, og kun en smal 
Stribe tættere Is, der laa noget tilsøs, adskilte Kystrenden fra 
det aabne Hav udenfor. Men flere Steder spærredes dog Vejen 
udfor Fjordene af tætte Isrevler, ligesom Isen ogsaa ofte 
spærrede Sundene. Vi havde derfor flere haarde Kampe for at 
bryde os Vej igjennem den med Øxer og Hager og for at 
presse os frem langsmed Kysten. Flere Gange maatte vi efter 
mange Timers ihærdigt Arbejde afvente gunstigere Forhold; men 
vore Grønlænderes (især HanseraJcs og Samuels) Iver, Dygtighed 
og Ldholdenhed var rosværdig. Isfjeldene tiltog saavel i Stør- 
relse som i Antal. 

Den 2den August ankom vi til Akorninarnnut, der er 
Navnet paa den Egn, i hvilken Graah overvintrede. Her findes 
to beboede Steder, nemlig Graah 's Vinterkvarter, der kaldes 
Imarsivik (Navnet Nukarfik kjendtes ikke) og Orkua. Paa det 
førstnævnte af disse Steder er der et temmelig unaturligt For- 
hold imellem Antallet af mandlige og kvindelige Individer, idet 
der af de 21 Beboere kun er fem mandlige, medens hele Resten 
er kvindelige, selvfølgelig mest Børn. Man kan derfor ikke 
undres over, at der fandtes en Pige paa omtrent 20 Aar, som 



87 



havde Kajak og fangede godt. Hun var eneste Barn af en 
Mand, som var Dværg. En yngre Pige, der var Datter af en 
Mand, som liavde fire Døtre men ingen Sønner, havde ligeledes 
Kajak. Hendes yngre Søster skulde ogsaa snart have en. I tid- 
ligere Tid skal det ikke have været uahnindeligt, at Fruentimmer 
paa Grund af Mangel paa Mandfolk saaledes have overtaget 
Mændenes Pligter, og de behandles i saa Tilfælde da ogsaa fuld- 
stændig som Mandfolk. I Huset ved Orkua fandt det omvendte 
Forhold Sted, thi der var saa godt som alle Børnene Drenge. 

Den 3die August ankom vi til Kemisarah ved Igdloluarsuk 
(Bernstorffs Fjord), der er det nordligste Sted, som beboes af 
de sydligere Østlændinge. Her traf vi tre Familier fra det 
langt nordligere liggende Sermilik^ der i 1882 vare ankomne 
hertil. Det paafølgende Aar var en Del af de unge Menne- 
sker af alle tre Familier rejste Syd paa i en Konebaad 
for al handle paa Vestkysten, og det \ar dem, som vi nu kom 
i Følgeskab med. Alle tre Familiefædre vare villige til at 
rejse Nord paa med os, men de erklærede, at vi næppe iaar 
paa Grund af den fremrykkede Aarstid kunde naa til Ang- 
magsalik. 

Vi overtog herfra selv alle vore Kasser, for ikke at være 
afhængige af Østlændingene, naar og hvorhen de vilde rejse, 
især nu da jeg havde Grund til al antage, at de ikke vilde 
rejse med os til Angmagsalik. Fra nu af fik vi ikke heller 
nogen personlig Hjælp af Østlændingene. Dog viste vore Grøn- 
lændere aldrig en sur Mine, men arbejdede med stor ufor- 
trødenhed med vore store Konebaade og tunge Laster. 

I Bugten ved Foden af Cap Møsting saae vi ved Ivnarsuak 
Spor af en gammel Teltplads og Ildsted. Efter den Maade, 
hvorpaa Teltstenene laa, var det tydeligt, at disse hidrørte fra 
et europæisk Telt, nenilig Graah's. Paa Toppen af Gap 
Møsting stod en lille sammenfalden Varde, som vi paany op- 
byggede. 

Alle Sermilik'erne fulijte os til Umivik, hvor man atter for- 



88 



sikrede os om, at det var for sent at rejse videre, og at vi alle 
maatte overvintre her for næste Sommer at rejse sammen til 
Angmagsalik. Dog lykkedes det os at faa Følgeskab videre 
af den ene Hedningebaad, hvis «ældste» hed Ilinguaki. Denne 
overordenth'g flinke og elskværdige Mand blev vor Ledsager til 
Angmagsalik-Egnen ; uden hans Ledsagelse var det næppe 
lykkedes Expeditionen at komme derop. 




Kig. 7. llinynakL (Efter FotO!.'ritfi.) 



Isen var nii meget spredt, ja undertiden havde vi store 
Strækninger aabent Vand for os. Dog var der mangt et Sted i 
de mere lukkede Farvande eller smallere Sunde, hvor vi kunde 
generes meget af sammenpakkede Kalvismasser. Skodserne vare 
større og fladere end dem, vi havde truffet paa sydligere. Nord 
for Cap Løvenørn maatte vi gaa udenom store Marker Vinteris, 



89 

der fra Fastlandet strakte sig langt tilsøs. Østlændingene 
sagde, at det var meget usædvanligt at træffe saa store Ismarker 
langs Kysten paa denne Aarstid. De forklarede, at Tilstede- 
værelsen af disse Ismarker skyldtes den Omstændigked, at 
Vinteren havde været lang og streng, og at der ikke havde 
raset Fralandsstorme. Skjøndt en NV.-Føhn i Midten af August 
ryddede godt op i Isen, saa at man fra et 1750 Fod højt 
Fjeld, Nunatak, saa godt som ingen is saae tilsøs, men kun 
en Strimmel spredt Is, som adskilte det aabne Vand udenfor 
fra det aabne Vand langs Land, traf vi endnu i sidste Halv- 
del af August paa fast Vinteris inde mellem Øerne. Denne 
sinkede os ikke saa lidt, thi Vejret hlev nu blæsende, og det 
endog altid med Modvind, saa at vi ofte med vore svært lastede 
og svagt bemandede Baade bleve hindrede i at gaa udenom 
Øerne, hvor der stod temmelig høj Søgang. Selv i de mere aabne 
Farvande, som mellem Pamiagdlikajik og Kardlit^ laa der endnu 
den 18de August store sammenhængende Marker Vinteris, som 
først blev sat fra Land af en Storm i de paafølgende Dage. 
Samtidig med at den gamle, svære Isfod mange Steder tydede 
paa, at Vinterisen først nylig var brudt op, dannedes der om 
Natten Tyndis paa Vandet, som endnu ikke var optøet om 
Eftermiddagen. 

Vi ankom til G r a ah 's nordligste Punkt paa Dannebrogs 
den 25de August, altsaa en hel Maaned senere end (iraah 
kom til sin nordligste Teltplads. Graah's store Varde slod 
aldeles urørt; ikke en Sten var faldet ned af den, men den 
Sølvmedaille, som Graah havde nedlagt i den, fandtes ikke, 
skjøndt enhver Sten blev fjernet og enhver Sprække i Klippen 
nedenunder udskrabet med stor Omhu. Den eneste Maade, 
hvorpaa Medaillens Forsvinden kan forklares, synes mig al være, 
at Varden er bleven bygget, da Graah første Gang var derude 
paa denne den 18de August 1829, medens Medaillen er 
indlagt den 21de s. M., da han atter var derude, ved at udtage 
nogle Sten, som senere igjen indsattes. Østlændingene, der 



90 



have seet detle, have da paa samme ÎVlaade kunnet udtage den. 
Varden byggedes op igjen, og en Beretning om vor Expeditions 
Fremgang nedlagdes i en Blikdaase paa et sikkert Sted inden 
i den. 

Den paafølgende Dag lykkedes det os al passere den 
mægtige Isfjord Ihersuak^ der var opfyldt af Is i alle Størrelser 
fra store Isfjelde til smaat Kalvis. Da denne ildeberygtede 
Isfjord, som ofte i lange Tider ikke kan passeres, laa bag ved 
os , kunde der ikke være Tale om at overvintre andre Steder 
end ved Angmagsalik. 

Ved Imgsalik saaes et Hus, der nylig havde været beboet, 
men alle Tegn tjdede paa, at Folkene i Hast vare flyttede fra 
det, og at der havde tildraget sig en større Katastrofe, thi tre 
Lig laa inde i Huset og udenfor to Kajaker, hvoraf den ene 
havde Betræk paa. Snart efter fik vi Bekræftelse paa denne 
vor Formodning, idet vi ved Nukajik traf sammen med de 
første Beboere af Angmagsalik-Egnen , og disse fortalte, at der 
i hint Hus var død 6 Mennesker af Sult i Vinteren 1882 — 83, 
samt al de Overlevende havde spist Ligene. Saavel den Vinter 
som den foregaaende havde Storisen stadig ligget tæt paa 
Landet og forhindret al Vinterfangst. 

Den 30le August ankom vi til den mægtige Fjord Sermilik. 
Da vi nu atter vare komne til Strækninger, hvor der kunde 
være Tale om, at «Øslerbygden» kunde have ligget, vare vore 
Spørgsmaal selvfølgelig her som overalt, om Folkene kjendte 
noget til Levninger af Huse, som ikke vare byggede 
af Eskimoer, og om de havde seet eller hørt noget til Skibe, 
Kavdlunok' Qv m. m. Det første Spørgsmaal besvaredes afgjort b e- 
nægtende; det andet derimod med Forbehold, thi et menneske- 
tomt Skib var nemlig for mange Aar siden seet drivende mellem 
spredt Is udfor Sermiligak-V']OvåQn. 

De nærmere Omstændigheder ved dette Skib erfarede jeg 
først senere af den Mand, der havde seet det, nemlig Angi- 
tinguak (se Fig. 6 i «Ethnolocisk Skizze af Angmagsalikerne»). 



91 



Denne, der er mellem 55 og 60 Aar gammel, havde dengang 
faaet korte Buxer paa, men var ikke gift, og maa altsaa have 
været mellem 15 og 20 Aar gammel. Han var sammen med 
sin nu afdøde Svoger, Faderen til Narsingertek og SammuinaJc, 
og det var 5 Aar, førend Svogeren døde. Narsingertek var født 
dengang — ham have vi anslaaet til at være 40 Aar — , men 
derimod ikke Sam'mumak, som blev født samme Aar som Fade- 
ren døde. — Sanimuinak er anslaaet til at være 35 Aar 
gammel M. — Skibet blev fundet om Efteraaret, flydende i Vandet 
mellem den spredte Is, og allsaa omtrent i Aaret 1845. 

Angitinguak og hans Svoger bleve i Begyndelsen meget 
bange for Skibel, thi det var saa stort som en lille 0, og de 
vidste ikke, om der var Mennesker ombord. De nærmede sig 
det derfor meget forsigtigt agterfra. Det havde en flad Agter- 
ende, der var ligesaa bred som vort Hus, der udvendigt var 
ca. 8 Alen bredt. Isen havde trykket el stort Hul i Agterenden. 
Skibet var saa langt, at Angitinguak kastede Fuglepilen, roede 
hen og tog den op, kastede den atter, tog den op og først 
fjerde Gang, han kastede, kom den forbi Skibet. Dette havde 
en fyldig , rund Forende uden Gallionsfigur. Naar Folkene 
sade i ï\ajaken , kunde de med Kajakaaren naa Rælingen af 
Skibet, der var sortmalet udenbords, havde hvid Ræling og 
var rødmalet indenbords. Del havde tre Master, hvoraf den 
agterste var mindst, men hel og havde en rød Fløj paa Toppen. 
Den var forsynet med Saling, men havde ingen Ræer. De to 
store Master vare forsynede med Mærs og svære Ræer under 
disse, men Masterne vare afknækkede tæt ovenover Mærsene. 
Bougsprydel var saa langt som en Kajak. Fra Master og Spryd 
gik lykke Touge og Jern ned til Skibssiden, hvor der fandtes 
svære Jfenbeslag, til hvilke de vare forbundne ved KjæUinger. 



') Som man vil se i Hanserah' s, ..Liste over Beboerne af Grönlands Østkyst.», 
stemmer hans Angivelse af Folks Alder Ikke altid sammen med min. 
Uoverensstemmelsen er dog i Almindelighed højst ubetydelig. 



92 



Del lykkedes Svogeren at komme ombord i Skibet, men 
Angitinguak kunde ikke komme op, fordi han var for lille. 
Skibet var fyldt med Vand indvendig, og store Fade fløde 
omkring i Lasten. Agterude paa Dækket fandtes en aaben 
Hytte, der hvilede paa Støtter, men Skibet havde ingen Far- 
tøjer. En stor Pompe stod midt paa Dækket, og en Pompestang 
medtoges tilligemed andet Jern, der sad langsmed Skibssiden. 
De undrede sig meget over de store Masser Jern, der fandtes 
overalt. 

Da de tilligemed andre Kajakmænd Dagen efter gik ud for 
at opsøge Skibet, var det drevet bort. 



Den Jste September ankom vi til det Sted ved Angmagsalik, 
ved hvilket jeg havde bestemt mig til at overvintre, nemlig 
Tasiusarsik kitdlek (ydre). Beliggenheden var fortrinlig, nemlig 
paa det yderste af en Tange , bag hvilken en lille Fjord , Ta- 
siusarsik ^ begrændset af høje, stejle, maleriske Fjelde, skærer 
sig ind i Landet. Vi havde en meget fri Beliggenhed; imod Vest 
saae man -5ег»гг7г71:- Fjeldene og Forbjergene, der gaa ud til 
Havet, og mellem NO. og SO. havdes Udsigt til Angmagsalik- 
Fjordens takkede Fjelde og til Cap Dan. Gik man lidt tilfjelds, 
kunde man overse hele den beboede Del o.^ AngmagsaUk-V']0vå4n. 

En gammel, overgroet Hustoml, der kun bestod af en 
Fordybning i Jordsmonnet, skulde udgraves og opbygges til 
vor Vinterbolig, Tømmerværk til Taget tiltuskede vi os 
hos Hedningerne, som havde rigeligt med Drivtømmer. 
Huset byggedes paa en jævnt skraanende Jordstrækning. Bag- 
murens Overkant var i Niveau med Jordoverfladen, medens 
Fornuiren stod 2 Fod over Jorden, saa at der netop var Højde 
til Vinduerne (se Fig. 10). iVJurene byggedes af Græstørv og 
Sten; Taget dannedes af flere Stykker svært Drivtømmer, hvor- 
imellem der lagdes spinkelt Træværk, hvoraf det meste blev 



93 



taget fra den ene af vore Konebaade, som var i en saa maadelig 
Forfatning, at den ikke mere kunde benyttes og ikke var værd 
at reparere, hvorfor den blev kasseret og skilt ad. Træværket 
blev tildækket med store Plader Græstørv med Græsset nedefter, 
hvorpaa der anbragtes et Lag Jord , som igjen dækkedes 
med et Lag Græstørv med Græsset opefter, og endelig blev 
Skindbetrækket af den kasserede Konebaad lagt over det hele. 
Træværket laa løst og holdtes paa sin Plads af Græstørvene. 
Husets indvendige Længde var 28 Fod, Breden 11 Fod og 
Højden 6V4 Fod. Det deltes i 3 Rum, hvoraf ethvert af Yder- 
rummene var c. 10 Fod i Kvadrat og benyttedes som Beboelses- 
rum; det ene af Kandidat Knutsen, Tolk Johan og mig, det 
andet af Hanserak, Samuel og vore sex Uoersker. Langs Bag- 
muren var der i begge disse Rum en 5 Fod bred og 1 Fod 
høj Brix, der var lavet at' Sten og Græstørv og dækket med 
Skind. Den dannede Sovepladsen. 1 Grønlænderrummet fand- 
tes langs Sidevæggen en lignende smal Brix til Sovested 
for Hanserak. Hvert Beboelsesrum var forsynet med et Vindue, 
2V4 Fod bredt, lb'4 Fod højt og dannet af 6 smaa Ruder, 
omgivne af Vindueskarme, der vare lavede af Pakkasser. Vægge 
og Loft i vort Rum vare betrukne med Presenninger og Sække, 
medens Væggene i Grønlænderrummet vare betrukne med Skind. 
Gulvene vare belagte med Grus, ovenpaa hvilkel der i vort 
Rum var lagt Bundbrædder fra Konebaadene. Døre var der 
ingen af; men foran Aabningerne, der førte ud til INIidter- 
rummet, hængtes Sejldugs Forhæng. 

Fra det 5 Fod brede Midterrum, der benyttedes til Proviant- 
kammer og Oplagsrum, førte en 20 Fod lang og godt 2 Fod 
bred Husgang ud i det Fri. Den var ligesom Huset bygget af 
Græstørv og Sten, og gjordes saa lang og snæver for at hindre 
Kulden i at trænge ind. Træværket i Taget over Husgangen 
bestod af Aarer, Hager, Mast og Ræer fra den itutagne Kone- 
baad. Husgangen var paa det laveste kun lidt over 3 Fod høj, 
og et Trin førte fra denne op i Huset. Midt paa den var en 



94 



Udvidelse, der anvendtes til Kogested, hvorfra et Røghul gik 
op gjennem Taget. 

Vi maatte have tilendebragt de vigtigste Jordarbejder ved 
Huset, inden det begyndte at fryse. JNlen saasnart Taget var fær- 
digt, bleve Kasser og Beholdninger stuvede afvejen ind i Huset, 
og vi afrejste paa videre undersøgelser den 13de September. 

Jeg havde lige fra Begyndelsen af Rejsen gjort min grøn- 
landske Besætning fortrolig med, at del nordligst beboede Sted 
skulde være Maalet for vor Rejse. Dertil, nemlig Sermiii'gak, 
gjaldt altsaa nu først vor Rejse. Veiret var meget uroligt og 
regnfuldt, men Isen lagde os ingen større Hindringer ivejen. 

Den 20de September bestege vi en 1550 Fod høj Fjeldtop paa 
en 0, der laa paa den østlige Side af Sermiligak-Fiorden 
Herfra toges Landet i Besiddelse i Kongen af Danmarks Navn 
og kaldtes: Kong Christian den ^'iendes Land. Et 
Stykke SV. fur iVlaaletoppen rejstes en over 3 Alen høj Varde. 
Paa den skraa Klippe, der dannede Vardens Sokkel indhuggedes 
en Inskription, og indeni Varden nedlagdes en Blikdaase, inde- 
holdende Vlyntsorter og et Pergamentspapir med Beretning om, 
at Landet var taget i Besiddelse. Øen kaldtes Erik den 
Rødes 0. Østlændingene havde allerede tidligere fortalt os, 
at der om Efteraaret ikke fandtes Is i Havet udfor Angmagsalik- 
Egnen. Det kunde derfor ikke nu undre os, at se Havet al- 
deles isfrit saavel fra denne Top som fra andre. En svær Bræn- 
ding stod op mod alle de bratte Øer. Da vi fra denne Top 
ikke fik Udsigt langs Kyslen i Retningen mellem N. og NO., 
fordi den skjultes af højere Fjelde, bestege vi Dagen efter den 
Nord for liggende 0, fra hvilken vi fik den ønskede Udsigt. 
Fra det 2080 Fod høje Fjeld saaes Øerne udfor Kysten NO. 
efter i en Afstand af over 7 Mil. Denne kaldtes Leifs 0, 
og ogsaa paa den byggedes en Varde, hvori der nedlagdes 
en Beretning. 

Aarstiden med uroligt Vejr var saa langt fremrykket, at jeg 
ikke turde foreslaa min Besætning at rejse længere Nord paa, 



95 



efterab vi nu havde naaet det Maal, som vi i næsten fem 
iVIaaneder havde arbejdet os frem efter. Havde jeg gjort yder- 
ligere Forslag, vilde jeg sikkert have udsat mig for, ikke alene 
at Besætningen havde afslaaet at rejse videre, men ogsaa at 
den af Misfornøjelse over mine formentlig urimelige For- 
dringer havde paastaaet strax at ville rejse tilbage til Vinter- 
kvarteret, hvilket ikke stemte med mit Ønske om, endnu 
inden Vinterens Begyndelse at besøge de frodigste Steder 
i det Indre af Angmogsalik-Egüen , hvor Nordboerne, hvis de 
nogensinde havde beboet disse Egne, kunde have havt deres 
Boliger. Jeg vilde nødig opsætte disse undersøgelser til det 
paafølgende Foraar, da man jo ikke kunde vide, om det vilde 
være muligt for Expeditionen til den Tid at foretage Rejser, 
som ikke vare absolut nødvendige. 

Vi besøgte nu de frodigste Steder i Angmogsalik-Egnen, 
nemlig Ikatek (mellem Sermuigak-V]ovåQn og Angmagsalik- 
Fjorden), Norajik (ved Knækket i Angmagsalik-V]ovAQ'C\), Kingak 
og Kingorsuak (i del fndre af A7\gmagsalik-V]0våtn). Intet 
Sted fandtes ikke-eskimoiske Ruiner men kun en stor 
Mængde gamle Eskimohuse. Saadanne ere betegnede mig 
paa ikke mindre end 40 Steder ved selve Angmagsalik-?']ovåe,x\. De 
frodigste Strækninger her oppe staa langt tilbage for enhver som 
helst Egn i Julianehaabs Distrikt, i hvilken der findes gamle 
nordiske Ruiner. Overalt ved gamle Hustomter fandtes en 
Mængde mindre Stykker Træ af Husenes Tømmerværk, under- 
tiden endogsaa meget stort Tømmer. Drivtømmer findes nemlig, 
som omtalt, temmelig rigeligt, og Træ benyttes ikke til Brændsel, 
fordi Østlændingene aldrig koge undtagen over Lampe med 
Spæk. Man træffer derfor heller ingen Ildsteder paa Østkysten. 
De eneste Steder, hvor vi have seet saadanne, har der ogsaa 
været andre Tegn paa, at Graah har havt Telt der^). 



') At Vest -Grønlænderne heller ikke førend Europæernes Ankomst til 
Landet kjendte til andet Ildsted end Lampen, synes at fremuaa af føl- 



96 

AngmagsalïJc'' erne kjendte, med Undtagelse af Graah's Varde, 
ikke noget til ikke-eskimoiske Stensætninger af 
nogen som helst Slags. De kjendte heller ikke noget Sagn 
om tidligere Kampe med Kavdlunak' erne. Kun et enkelt Brud- 
stykke af et Sagn, at «deres Forfædre skal have slaaet vore For- 
fædre ihjel og afbrændt deres store Hus», er sikkert kommet op 
til dem Syd fra, ad hvilken Vej de ogsaa have faaet Efterretnin- 
ger om Vestlændingenes tidligere Forbindelse med Europæerne. 

Vi besøgte saa godt som alle beboede Steder ved Sermiligah 
og Angmagsalik og bleve overalt modtagne med udsøgt Gjæst- 
frihed. Overalt var der stor Rigdom paa Spækposer, og Sæler, 
der dels vare tørrede, dels frosne, vare henlagte til Vinter- 
forraad. Vi indhandlede meget, og hvad vi ikke kunde føre 
med os, lovede man at bringe os, saasnart vi vare komne 
til vort Vinterkvarter. Vi havde ogsaa haabet at faa Vinter- 
forraad af Lax, men da vi først kom til Laxestedet den 23de 
September, var det for sent, thi Laxen var allerede i den stærke 
Regn kort forinden gaaet op i Indsøerne. 

Østlændingene vare i disse Dage overalt i Gang med at 
flytte i Hus. Da vi kom til Norajik, flyttede Beboerne, be- 
staaende af 12 Familier, fra 5 Telte ind i deres store Hus. 
Folkene vare netop færdige med at flytte deres Bohave, nemlig 
Lamper og Gryder, ind i Huset, da vi kom. Skind bleve ud- 
bredte for os paa Vinduesbrixen, og Tarmskindsvinduerne bleve 
hængte for. Husets «Ældste", den gamle Milagteh (se Fig. 1 i 
«Ethnologisk Skizze»), beordrede Lamperne tændte, og da dette 
var gjort, aftog Folkene Klæderne, og Huset var beboet. 

Da vore Roersker saae, hvorledes alle Østlændingene flyt- 
tede i Hus, skjøndt de havde meget lune Telte med dobbelt 



gende Ytring i Walløe's Dagbog. Da han i 1751 gaar i Vinter- 
kvarter ved »Første Vinter» (det nuværende Julianeliaab) sliriver han: 
"Den 4de Oktober begyndte vi at bygge os et Huns af Tørv og Steen 
paa Grønlandsk Viis, undtagen et lidet Fyrsted, som det eneste, hvori 
det dliïererede fra deres». (»Samleren» 1ste Bind, Side 182). 



Skindbetræk og mange Lamper brændende inde i dem, medens 
vore Telte kun vare af Sejldug, beklagede de sig meget over 
Kulde. Da deres Klæder tillige vare i en jammerlig Forfatning, 
maatte vi bestemme os til at flytte i Hus. 

Den 30te September kom vi til Tasiusarsik. Fuld Kraft 
blev sat paa Husarbejdet, saa at vi kunde flytte ind den 3die 
Oktober, da Huset nærmede sig sin Fuldendelse. En rasende 
Snestorm gjorde nemlig Opboldet i Teltene højst ubehageligt. 

Den 9de Oktober gjorde vi en Rejse over til den modsatte 
Side af Fjorden, dels for at foretage Maalinger og besøge de der- 
værende Bopladser, dels for at forsyne os med Tømmer fra 
et forladt Hus. Delte laa ved Nunaïdtù, en af de mange smaa 
Øer ud for Kulusuk, med hvilket Navn den vestlige Del af 
Cap Dan-Øen benævnes. Huset havde ikke været beboet siden 
1881 — 82, da mange Mennesker vare døde i det; deres Lig 
laa endnu saavel inde i Huset, som udenfor ved Stranden. 
I Huset fandtes meget svært Tømmer, hvoraf vi, da vi af den 
nærmeste Arvelager havde erholdt Tilladelse derlil, medtog saa 
meget, som vi uden Besvær kunde have i Konebaaden. 

Vi havde smukt Vejr paa denne udflugt, men da der ikke 
var Spor af Is udenfor Kysten , var der en Del Dønning og 
temmelig stærk Brænding. Vi afsluttede hermed vore Baad- 
rejser i 1884. Konebaaden blev baaret helt op til Huset og 
stillet med Bunden i Vejret paa fire svære Støtter, hvorpaa 
den surredes for at bruges som Forraadskammer og Tørrerum 
m. m. i Løbet af Vinteren. 

Inden jeg gaar over lil at berette om vore Arbejder i 
Vinterkvarteret, vil Premierlieutenant Garde, som Leder af Ex- 
pedilionens sydlige Afdeling, meddele sine Beretninger for den 
Tid Expeditionen var delt, nemlig fra den 30te Juli 1884 til 
den 16de Juli 1885. 



IX. 



98 




Fig. 8. Tingmiarmiut Öen (efter Fotograli). 



Den 29de Juli 1884 modtog jeg ved Bopladsen Tingmiarmiut 
paa Østkysten en Instriix fra Chefen for den østgrønlandske 
Expedition, hvorved Ledelsen af den sydlige Afdeling af Ex- 
peditionen overdroges mig. Hovedformaalet med Delingen af 
Expeditionen var, at den nordlige Afdeling, som skulde over- 
vintre paa Østkysten, kunde føle sig mere fri i sine Bevægelser 
i Bevidstheden om , at der vedligeholdtes Forbindelse mellem 
Handelsanlæggene paa Vestkysten og de sydligst beboede Pladser 
paa østkysten , og det blev altsaa den af mig ledede mindre 
Expeditions Hovedopgave at vedligeholde denne Forbindelse. 
Instruxen lød paa, at jeg ledsaget af cand. phil. Eb er lin, 
Tolk Hendrik Petersen, 3 Grønlændere og 5 Grønlænder- 
inder skulde søge tilbage til Nanortalik, overvintre der og det 
næste Foraar rejse Hovedexpeditionen imøde paa Østkysten, 
saa rigeligt udrustet, at Hovedexpeditionen kunde foretage Hjem- 
rejsen til Nanortalik, selv om den mødte os fuldstændig blottet 
for europæisk Proviant.- Uden al forsømme dette Hoved- 



99 



formaal skulde vi kaartlægge og undersøge Kyslen fra Tingmi- 
armiut sydefter lil Iluilek og om muligt i Forsommeren J885 
undersøge Strækningen fra Tingmiarmiut nordefter til den 
næste Boplads Vmanah. Det var selvfølgelig navnlig Fjordene, 
vor Opmærksomhed skulde henledes paa, thi paa Oprejsen til 
Tingmiarmiut havde det at «komme frem! Nord paa!» lagt saa- 
dan Beslag paa Tid og Opmærksomhed, at der aldrig havde 
været Tale om at forlade Yderkysten og søge ind i Fjordene. 
Vor Rejse Syd paa blev derfor en fortsat Række af mindre Ex- 
cursioner ind i Fjordene , — lange blev de desværre aldrig, thi 
Tiden var knebent tilmaalt , og uden rigelig Tid lade de øst- 
grønlandske Fjorde sig ikke berejse i hele deres udstrækning 
paa Grund af det saa godt som evige Dække af sammenfrossen 
Kalvis, Storis og Vinteris, der spærrer det Indre af dem. 

Den 3Üte Juli om Morgenen afgik Plovedexpeditionen fra 
Tingmiarmiut nordefter i Følgeskab med de fleste af de Øst- 
lændinge, der hidtil havde fulgt os paa vor Rejse. Kun de af 
Østlændingene , der havde deres Hjemstavn ved Tingmiarmiut, 
blev tilbage; da vore Arbejder imidlertid førte os bort fra 
selve Bopladsen, ophørte vort Samkvem snart med dem, og fra 
den Dag, vi forlod Tingmiarmiut, og indtil vi naaede den syd- 
ligste Handelsplads paa Vestkysten, Pamiagdluk, saae vi ingen 
fremmede Mennesker. 

Efter nogle forgjæves Efterforskninger paa Øerne i Mun- 
dingen af Fjorden for at finde den Inskriptionssten, der i lang 
Tid har beskjæftiget dem, der endnu ikke følte sig over- 
beviste om Østerbygdens rette Beliggenhed, og som netop 
efter nogle gamle udsagn skulde findes paa en i Ting- 
miarmiut-V'iorden , og efter nogle Fjeldbestigninger paa Nord- 
siden af Fjorden, — roede vi den 31te om Eftermiddagen over 
Fjorden og slog Telt omtrent midt paa Nordsiden af Øen 
Tahisok. Den 1ste August besteg vi den 1000 Fod høje Top 
af Øen og afsluttede med Maalingerne herfra Opmaalingen af 
Fjorden. Vi fik nemlig ved denne Bestigning Bekræftelse paa 



100 

Tïngmtariniuf ernes, udsagn om , at den inderste sydlige Del 
af Fjorden var aldeles utilgængelig , fordi Vinterisen og 
Kalvisen endnu ikke var brudt op, og selv med Hundeslæde er- 
klæredes det umuligt at trænge ind i det Inderste af Fjorden. 
Ingen kom nogensinde derind, sagde de, og Udseendet af 
det Fjordens Indre omgivende Landskab skulde heller ikke op- 
fordre dertil, thi stejle, forrevne Fjelde, Sne og Is og endelig i 
Baggrunden den øde Indlandsis var Alt, hvad der mødte Øjet. 
Heller ikke paa Takisok eller paa de den omgivende Øer paa 
Sydsiden af Fjorden fandt vi Spor af den omtalte Inskriptions- 
sten , og hele Historien om denne tror jeg rettest maa be- 
tragtes som et Paafund af en eller anden Østlænding, der 
efter at have seel, hvor ivrigt den Slags Sjeldenheder efter- 
spurgtes, har ment at kunne gjøre en god Forretning ved en 
saadan Efterretning. Ingen af Tingmiarmiuf erne kunde give os 
Oplysning om den mærkelige Sten. 

Ihvorvel alle Øerne i Tingmiarmiut- Fjorden i Forhold 
til, hvad man ellers træffer paa Østkysten, ere ret frodige 
og grønklædte, kommer deres Plantevæxt dog intetsteds op til 
stort mere end en sparsom Lyngbevoxning. Der er alene af 
den Grund ikke Anledning til at haabe paa Nordboruiner i 
Tingmïarmïut-Viovàen , og hvor længe end snart den ene snart 
den anden, som intet personligt Kjendskab har til Østkysten, 
kan melde om Ruiner i næsten enhver større Fjord paa Grøn- 
lands Østkyst, saa staar det fast, at ikke alene ere Kystens 
Beboere uvidende om, at saadanne exislere, men vi, der dog 
have et forholdsvis godt Kjendskab til Kysten , have intetsteds 
truffet hverken selve Ruinerne eller Naturforhold , der kunde 
give Anledning til at vente at træffe dem. 

Den 2den August om Formiddagen forlod vi Takisok. 
Vejret var temmelig raat og taagel, men aldeles stille, skjøndt 
det tilsøs blæste en frisk Nigek (Nordlig Vind). Det var vor Hen- 
sigt at søge Teltplads paa Øen Uvdlorsiutü ^ og efterhaanden 
som vi nærmede os den, blev Isen, der med Nigek'en havde 



101 



pakket sig ind i Fjorden, mere spredt og Vejret klart. Paa en 
stor, flad Strandslette midt paa Uvdlorsmtit' ?, Vestside op- 
slog vi Teltene, og den følgende Dag besteges Øens vestligste, 
1900 Fod høje Top. Med Udsigt nordefter til Umanak 
(Griffenfelds 0) og sydefter til Cap Adelaer og de kjendte 
Fjelde deromkring gav Fjeldbestigningen et særdeles godt Ud- 
bytte, hvad Øpmaalingerne angik, og da Eberlin samtidig 
havde undersøgt de allerede af Graah omtalte Vægstenslejer 
paa Vestsiden af Øen, kunde vi benytte det vedholdende gode 
Vejr og den 4de August drage videre sydefter. 

Paa Toppen af Uvdlorsiutit var vor stadige Søgen efter 
Europæerlevninger endelig bleven lønnet med et lille Fund. Som 
nævnt i de geografiske Bemærkninger, fandtes nemlig Fresierne 
af en gammel indholdsløs Varde, der 'rimeligvis maa tilskrives 
hollandsk Oprindelse. En mindre behagelig Opdagelse havde 
vi imidlertid ogsaa gjort. Storisen , som vi , siden vi forlod 
Gap Adelaer paa Oprejsen til Tiiigmiarmiut ^ næsten ikke 
havde behøvet at skjænke en Tanke, laa presset tæt ind til 
Yderkysten og helt ind i Fjorden Amifsuarsuk, Syd for Uvdlor- 
siutit. Med en Del Besvær lykkedes det os imidlertid den 
4de at naa frem til Kasingortok-Vynlen indenom Nagtoro.lik- 
Øen; men herfra, hvor Indenskjærs-Farten maatte høre op, var 
videre Fremtrængen umulig, da Storisen laa aldeles presset ind 
til Kysten. Vi fandt imidleiHid en ret ordentlig Teltplads paa 
A'asirt^or^o/f- Pynten, benyttede den 5te August til astronomiske 
og magnetiske Observationer og forsøgte den 6te om Morgenen 
gjennem en, knap 30 Fod bred Bende under Land at komme 
videre. Det var en mærkværdig Forskjel , der var paa 
vore Grønlændere, om Dagsrejsen gik sydefter mod Hjem- 
met, eller ind i en af de i deres Øjne saa kjedelige Fjorde. 
I første Tilfælde fulgte de villigt min Opfordring til at rejse, 
selv om den kom midt om Natten og kun jeg havde været 
tilfjelds for at se paa Isforholdene ; men saasnart Touren gjaldt 
ind i Landet, var der en Uendelighed af Forsigtighedsregler og 



102 



Toure tilfjelds for at se paa Isforholdene , forinden Baaden 
kunde komme i Vandet. Jeg havde allerede maattet love dem, 
at vi skulde være ved Iluilek den 1ste September for derfra 
at paaskynde Rejsen hjemefter, ellers havde jeg sikkert faaet 
langt flere Vanskeligheder at kæmpe imod, naar jeg vilde ind 
i Fjordene; thi de nærede en stadig Angst for at blive over- 
raskede af Vinteren og komme til at overvintre paa Østkysten, 
hvilket de nok vidste, at vor Proviant og øvrige Udrustning 
ikke tillod os. 

Skjøndt Alt tegnede yderlig slet , da vi forlod Kasingortok 
den ,6te , endte Dagen dog særdeles godt. Efter at have været 
standsede i 6 Timer ved et brat Næs, kun et Par tusind Fod 
Syd for Kasingortok-V'^niQn ^ og der med Nød og næppe havde 
undgaaet at miste vor Baad i den rivende Strøm , der malede 
Isskodserne om mellem hinanden, forbedrede Isforholdene sig 
saa mærkværdigt, skjøndt ikke en Vind rørte sig, saa at vi om 
Eftermiddagen gjennem udmærket spredt Is kunde ro ind i 
Kanger dlugsuatsiak (Mogens Heinesens- Fjord). 

Det var de eneste Dage i hele den Tid , vi opholdt os 
paa vort egentlige Arbejdsfelt, at Storisen var os til Hinder, og 
den mægtige udgaaende Strømning, vi iagttog den Dag i Isen, 
hidrørte maaske netop fra, at det var den nordligste Hale af 
Isbaandet langs Kysten , der, følgende hele Massens sydgaaende 
Bevægelse, veg ud fra Kysten. 

I 4 Timer roede vi langs den sneklædte, bratte Nordside 
af Kanger dlugsuatsiak uden at finde en Plet, hvor Baad og Last 
kunde landsættes; først ud paa Aftenen fandt vi en lille Klippe- 
tlade ved en Indbugtning paa Nordsiden, saa jævn at vi kunde 
slaa Telt og hale Baaden op paa den. Den næste Dag opmaaltes 
det Indre af Fjorden fra en henved 2000 Fod høj Fjeldtop Vest for 
Teltpladsen, og da det herfra iagttoges, at Kalvisen i store Masser 
var ved at bryde op fra den isfyldte indre Del, satte vi os strax 
efter Hjemkomsten til Teltpladsen i Bevægelse ud efter. I tæt 
Taage og af og til temmelig meget generet af den svære Kalvis 



103 



arbejdede vi os udefter og ankom henpaa Aftenen til en Telt- 
plads paa Nordsiden af Fjordens Munding, hvor vi opslog 
Teltene ved Siden af et Par gamle eskimoiske Hustomter og 
Grave. Den 8de foretoges Opmaalinger og Observationer i den 
ydre Del af Fjorden. Om Aftenen forlod vi Kangerdlugsuatsiah 
og ankom i tæt Taage, der omtrent siden vor Afrejse fra Telt- 
pladsen havde dækket Alt, til Ingerkaj arßk ^ hvor vi .søgte 
Land. Aftenen var kold og raa, Temperaturen allerede Kl. 6 — 8 
om Eftermiddagen 2° under Frysepunktet, og da vore Grøn- 
lændere siden den 1ste August ingen Fangst havde havt, var 
Humøret lidt i Faldende; vi brød derfor vore vante Principer 
og gav Besætningen en god Portion kogt Pemmican og en 
Snaps , hvad der udøvede en kjendelig Virkning. Den 9de 
opholdles vi til langt op paa Dagen af en temmelig svær Ny-Is. 
I'arvandel mellem Ruds og Fastlandet var aldeles fuldt af Kalvis, 
og det kolde, stille Vejr havde forvandlet det hele til en fast 
Masse, som vi ikke vovede at sætte vort Konebaadsbetræk imod. 
Først Kl. 2 om Eftermiddagen lykkedes det os med en Del Be- 
svær at bryde igjennem og naa over til Ruds 0. Endnu Kl. 4 
om Eftermiddagen havde Ny-Isen en Tykkelse af '/2 Centimeterj 
skjøndl Solen havde været fremme hele Dagen; men det al- 
deles isklædle Kystland og de mange anselige Bræer, der findes 
heromkring, bidrage selvfølgelig til at holde Temperaturen 
nede. Kyslen er her ikke «-Land hist og her dækket af is 
og Sne», men "is og Sne afbrudt hist og her af lidt bart, brat 
underland». 

Den lüde August passerede vi Gap Bille ^ig Isbræen 
Puisortoh. Vejret var klart og stille, og for første Gang havde 
vi Lejlighed til rigtig at betragte den Vidunderbræ, som har 
kunnet sætte sig i saadan Respekt hos Alle, der kjende den. 
1 «Bemærkninger til Kaartet» har jeg givet en Del Oplysninger 
om Bræen, og i Beretningen om Rejsen 1885 findes en Kalvning 
beskreven. Som vi havde ventet, vare vore Grønlændere meget 
ængstelige ved at skulle passere Bræen. Overensstemmende 



104 



med Hedningernes Forskrifter lagde vi lidt forinden til Land og 
indtog et Maaltid for ikke at irritere Bræen ved at nyde noget 
under Passagen, og Alt, hvad der hed Lodninger eller Tem- 
peraturundersøgelser, maatte opgives for ikke at gjøre Ophold 
ud for Bræen. Intet generede os iøvrigt under Fassagen ; Stor- 
isen laa jævnt spredt, og med en hvilken som helst anden Be- 
sætning, end de af Hedningerne saa skræmmede Vesllændinge, 
havde Undersøgelser kunnet foretages i Ro og Mag. Jeg var 
imidlertid mindre kjed deraf, end jeg havde ventet, thi, som 
andetsteds nævnt, tydede hele Bræens Udseende paa, at der ikke 
er andet mærkeligt ved Puisortok end, at den er meget bred; 
dens .Mægtighed er derimod kun ringe. 

Efter at have afsluttet Opmaalinger og andre Undersøgelser 
Syd for Bræen, passerede vi den 1 2te August med største Lethed 
Cap Adelaer, som paa Oprejsen havde været saa haard at komme 
forbi. Allerede ved Ingerkajay-fik havde vi bygget en Varde, og 
en lignende, der i 1885 skulde bruges som Eflcrrelningsvarde 
eller Foststation for de to Afdelinger af Expeditionen, op- 
førtes paa det yderste Næs af Gap Adelaer. Om Aftenen an- 
kom vi til Inugsuit , hvor vi søgte vor gamle Teltplads paa 
Enden af Tangen paa Nordsiden af Bugten. Hele Distriktet 
omkring og indenfor Gap Rantzau og Adelaer var paa Oprejsen 
blevet saa grundigt opmaalt og undersøgt under Expeditionens 
lange Ophold ved Karra akungnak ^ at vi denne Gang kunde 
forbigaa det og tage fat ved Inugsuit. Her blev vi opholdt til 
den 16de August af stiv omløbende Kuling, som imidlertid ikke 
hindrede os i at foretage mindre Excursioner, Fjeldbestigninger og 
andre Arbejder, De første Nordlys saaes den 12te om Aftenen, 
nøjagtig samme Dag, som de første viste sig i 1883 (se S. 67). 

Den 16de om Eftermiddagen forlod vi Inugsuit og roede 
med stiv nordlig Kuling til Anoritok] vi slog Telt paa den store, 
ret frodige Slette paa Fastlandet lige indenfor Anoritok-Øen, 
benyttede Resten af Dagen til Observationer og Maalinger fra 



105 

Teltpladsens Omegn, og gjorde den 17de et Forsøg paa at 
trænge ind i Fjorden. Kl. 6 om Morgenen forlod vi Teltpladsen 
i klart, stille Vejr; hele Fjorden var fuld af udstrømmende Kalv- 
ismasser, saaledes som Anoritok- Fjorden saa godt som altid 
er det, ofte endog helt ud til Yderøerne. Allerede lidt 
indenfor den første Bræ, Vest for Anoritok, standsedes vi af 
Isen, der laa klos paa Land; vi søgte tværs over Fjorden i tæt 
fs, der af den udgaaende Strøm sattes i stærk Bevægelse, men 
saa vel midt i Fjorden, som paa dennes søndre Side var Far- 
vandet aldeles spærret. Kl. 8 Form. søgte vi Land paa Enden 
af Tangen paa Sydsiden af Fjorden, foretog iVIaalinger herfra 
og søgte om Eftermiddagen tilbage mod Teltpladsen. Undervejs 
foretoges nogle Lodninger og Temperaturundersøgelser ud for 
Bræen Vest for Anoritok, der godtgjorde, at Bræen ingen 
synderlig Mægtighed havde under Vandet, og da den aller- 
største Del af de mindre Bræer paa Østkysten i deres Form 
og Udseende have meget tilfælles med denne, synes det rime- 
ligst, at det Knæk opefter, som i Reglen sees i den ydre Del 
af dem, og som kunde lede til den Tro, at det er Vandets 
Opdrift, der løfter Enden af Bræen, hidrører fra, at Bræen 
følger et temmelig fladt udgaaende Underland et Stykke ud i 
Vandet, indtil den ender med en brat Endeflade, hvorfra mindre 
Istjelde dannes ved Nedstyrtning. 

Ved Anoritok lykkedes det os ubemærkede af vore Grøn- 
lændere i Nattens Mulm og Mørke at berøve en af de mange 
højst primitive Grave, der findes her, en Del af sit Indhold; 
hele Udbyttet, 5 Kranier, laa i samme Grav, der var det hule 
Rum under en stor Stenblok. Havde vore temmelig ængsteUge 
Grønlændere anet, hvilken Last de førte med sig i Baaden, 
havde Kranierne sikkert nok faaet Skylden for den Modgang, 
vi havde af Vejrforholdene paa den sidste Del af Rejsen. 

Da Maalingerne fra Tangen i A7writok-F']Ovden paa Grund 
af Observationspladsens ringe Højde over Havet ikke havde 



106 



givet del miskede üdbylte, gik vi den 1 8de med Konebaaden 
ud til Cap Tordenskjold for fra delte fritliggende og temmelig 
høje Punkt al faa en bedre Oversigt over Anoritok-Fiorden. 
Paa en temmelig stejl Klippeflade NV. lor Forbjerget opslog vi 
vore Telte, og den 19de besteges Fjeldet. Bestigningen fore- 
gik overordentlig bekvemt fra Vest, og Udsigten, vi havde fra 
Toppen, overgik vore Forventninger, saa at Touren blev meget 
indbringende. Ud over Havet havde vi strax fra vor Ankomst 
til Toppen en Udsigt, som forbausede os meget. Skjøndt Stor- 
isen i lang Tid ingen Hindringer havde lagt os ivejen, vare 
vi dog vante til fra de bestegne Fjeldtoppe at se den som el 
ret mægtigt Baand udfor Kysten. Fra Cap Tordenskjold mødte 
derimod Øjet et underligt graal, jævnt Dække ud over Havet; 
indtil en halv Mil fra Kysten saaes en Del sønderpisket Storis, 
men der udenfor noget, som først tydedes af os som tæt Taage. 
Vi vovede ikke at tro, det kunde være aabent Hav; thi vore 
Begreber om Østkystens Isforhold vare endnu altfor meget knyt- 
tede til el stadigt Isbaand ud for Kysten, men da lidt efter vor 
Ankomst til Toppen en let Brise begyndte, og den formente 
Taage antog Udseendet af en let kruset Havoverflade, forsvandt 
vor Tvivl. Havet var aabent, saa langt man kunde se, og 
paa Slutningen af vor Rejse, da Efteraarsstormene for Alvor 
begyndte, fik vi at føle, hvorledes Østkysten er al berejse under 
den Slags Forhold. 

Den 20de August forlod vi Cap Tordenskjold og ankom 
om Aftenen i Sne og koldt Vejr til Taterait paa Sydsiden af 
Auarket-?']Ovåti\. Efter at IVlaalinger vare foretagne den 21de, 
gik vi den 22de med Konebaaden ind til Auarket^ den gamle 
Vinlerboplads paa Nordsiden af Fjorden. Fra et c. 2000 Fod 
højt Fjeld her indenfor optoges del Indre af Fjorden, hvortil 
Adgangen var spærret af Kalvis og Vinteris. Ved Auarket 
fik vi Lejlighed til al se den af Graah og Østlændingene 
omtalte Kanon; Grønlænderinderne vilde selvfølgelig have den 



107 



ladt og atTvret, men vor Krudtforraad tillod ikke en saadan 
Luxus Vi. 

Den 23de forlod vi Taterait og søgte ind i Ingiteit-V]QvåQu^ 
hvor vi foretog vore vante Fjeldbesligninger et Par iVlil inde, da 
det Inderste ikke lod sig berejse. Sælhundefangsten, som i Be- 
gyndelsen af vor Rejse havde været lidt knap men efterhaanden 
var bleven bedre, kulminerede her. I Løbet af 12 Timer fan- 
gedes 3 Sælhunde, hvoraf 2 mægtige, 6 — 7 Fod lange Ugsuk'e\\ 
og denne Fangst var Skyld i, at Grønlænderne ingen Nød led 
paa Slutningen af Rejsen under de ugunstige Vejrforhold. Hele 
Dagen, efterat Sælhundene vare fangede, gik Grønlænderinderne 
næsten grædende af Glæde omkring paa den kjødbestrøede 
Strandbred og rodede i Blod og Tarme; de sidste Ord, 
der vexledes den Aften, drejede sig om den mageløse Fangst, og 
de første den næste Morgen om det samme. Da vi den 26de 
forlod vor Teltplads, var Roningen lidt treven; da tilmed 
en svær Ny-Is hindrede os en Del, og vor Baad fik et Hul, som 
for en kort Tid forjog Glædesrusen og fremkaldte den stik 
modsatte Sindstilstand, blev det Aften, inden vi kunde slaa Telt 
ved den sydlige Fod af de høje Fjelde paa Nordsiden af Kan- 
gerdluluk. Da der imidlertid syntes at være kommet nogen 
Forandring til det værre i Storisforholdene, og Farvandet langs 
Yderkysten ikke var slet saa passabelt, som i de tidligere 
Dage, foretog jeg endnu om Aftenen en Maaling ind til Fjorden. 
Næste Morgen tidlig gik jeg tilfjelds, og da jeg fra et Par tusind 
Fods Højde fik saa tilfredsstillende Maalinger, at jeg kunde af- 
lægge Fjorden , der i sit Indre frembød omtrent samme Øde, 
som de andre Fjorde, forlod vi om Eftermiddagen denne, den 
sidste af de Fjorde vi besøgte del Aar, og naaede i øsende 



M ifølge østlændingenes Fortælling er den i sin Tid fundet liggende paa 
Isen , og skal , ckerat 4 Fangeblærer vare anbragte paa den , være bug- 
seret ind til Land af Kajaker. Graah opmaalte Kanonen, som efter hans 
Ma;il er бб'/а" lang og af Kaliber en 4-pundiger, der har været an- 
bragt i en Skibsrapert, sandsynligvis i en eller anden Hvalfanger. 



108 

Regn fuldstændig gjennemblødte Serketnua om Aftenen. Det 
var heldigt, at vi forlod Kangerdhduh saa hurtigt, thi med 
nordlig Kuling pressede en ny, Nord fra kommende Is- 
masse ind i Fjorden. Først den 31te August lykkedes det os 
med stort Besvær indenom Iluilek ved Nattetide at naa Kasin- 
gortok, Expeditionens gamle Depotsted. Kun de Hindringer, 
som slet Vejr og ts kunde skaffe os, bandt os nu til Østkysten, 
men lang og møjsommelig blev denne sidste Rest af Rejsen. 
Storm paa Storm, et Himmelhav langs den aabne bratte Kyst, 
en nedtrykt, ængstelig Stemning hos vore Grønlændere, der 
aldrig, mere ventede at se deres Hjem, forsinkede Rejsen, og 
først den 27de September ankom vi til vor Vinterplads Nanortalik. 

Det var mere, end jeg havde ventet, at Besætningen strax 
igjen tilbød sig til næste Aars Rejse ; jeg modtog imidlertid med 
Glæde Tilbudet; thi trods deres Ængstelighed og Mangel paa 
Modstandskraft under Forhold, som de ansaa for farlige, havde 
vi været særdeles tilfredse med dem. 

Vejrforholdene vare , som det af det foregaaende vil frem- 
gaa, særdeles gunstige i den Maaned, vore Arbejder* krævede 
det; men da vi vare komne ned paa det i 1883 undersøgte 
Distrikt, forandredes de til de mest ubehagelige, som tænkes kunde. 

Paa den første Del af Touren var Temperaturen ofte 8 — 10° 
Varme (Celcius) midt paa Dagen, men paa Slutningen, da den 
ene nordlige Slprm afløste den anden, og Regn eller Sne hørte 
til Dagens Orden , havde vi sjeldent mere end et Par Graders 
Varme. Om Natten og om Morgenen var Temperaturen i 
Reglen under Frysepunktet paa hele Rejsen. Ligesom paa 
Vestkysten de østlige Vinde frembringe Tørhed i Luften og 
Varme, saaledes er det samme Tilfældet med Østkystens vest- 
lige Indlandsvinde, og en Østkyst- Føhn giver ikke Vestkystens 
Noget efter, hverken i Vindstyrke eller Varme. Det er Føhnen, 
der paa Østkysten sætter Isen fra Kysten» medens saa godt 
som alle de andre Vinde presser den ind paa Land. 



109 




Fig. 9. Bolig og Magiielhus ved Nanortalik. (Fiter Fotografi. 



Del var deu 27de September 1884, at Expeditionens sydlige 
Afdeling ankom til Nanortalik for al overvintre der og gjen- 
optage de Arbejder, der vare blevne afbrudte ved Afrejsen til 
Østkysten i Maj samme Aar. Beboelseshus og Observatorier 
ventede kun paa nyt Liv for atter at kunne fremtræde i samme 
Skikkelse, som den foregaaende Vinter, og saasnarl nogle for- 
beredende Arbejder vare gjorte, gik ogsaa Alt i sin gamle 
Gænge. Først skulde imidlertid vor trofaste Husbestyrerinde, 
Johanne, en Grønlænderinde fra Julianehaab, samt en Del 
Proviant og Inventarium afhentes fra Colonien, og dernæst 
skulde et nyt Sæt magnetiske Variationsinstrumenter installeres, 
der krævede Støbningen af et Par nye Betonpiller. Den 1ste 
November paabegyndtes den fuldstændige, regelmæssige Ob- 
servationsgang, og den fortsattes uden en eneste Afbrydefse til 
Foraarel 1885 med Aflæsning af alle de meteorologiske og 
magnetiske Instrumenter hveranden Time Døgnet rundt. Cand. 
Eberlin og jeg delte Vagterne Nat og Dag, medens Tolken 
foretog Vandstandsmaalinger ved hvert Høj- og Lavvande. Alle 



по 



disse obligatoriske Observationer tog imidlertid saa megen Tid, 
at den resterende sagtens lod sig udfylde — for mit Ved- 
kommende af mine Kaartarbejder og for Cand. Eberlins Ved- 
kommende af Ordningen af det paa Sommerrejsen indsamlede 
Materiale i Forbindelse med ludsamling af nyt fra Nanortalik' ?, 
Omegn. Da vi saa desuden i Vinterens Løb foretog Iagttagel- 
ser og Maalinger af de overordentlige hyppige og meget stærke 
Nordlys ved Nanortalik, gik Vinteren langt hurtigere, end vi 
havde tænkt os. 

I Slutningen af Oktober havde vi de sidste Besøg af om- 
boende Bekjendte, i Slutningen af December sidste Kajak-Post- 
forbindelse med Julianehaab, men længere end til Slutningen af 
Januar vare vi dog ikke helt afskaarne. Da begyndte atter Ka- 
jaker at komme fra de omliggende Steder, og i Begyndelsen af 
April havde vi igjen det første Besøg pr. Konebaad. Som sæd- 
vanlig indfandt der sig allerede ved Juletid stor Nød blandt 
Befolkningen; de fleste Vinterforraad af Spæk, Angmagsætter og 
tørret Sælhundekjød vare ved den Tid opspiste, men Skylden 
herfor laa ene hos Grønlænderne selv, der med deres sædvan- 
lige Letsindighed havde undladt at indsamle ordentlige Forraad 
i den gode Fangsttid. Kun i 4 à 5 Huse slog Forraadene til 
indtil ud paa Foraaret, da den gode Fangst begyndte igjen. 
Af Sælhundefangst var der i Vinterens Løb saa godt som ingen, 
og det, som Fiskeri og Ederfuglefangst indbragte, var kun lige 
fra Haanden og i Munden, saa at et Par Dages vedholdende 
Storm var nok til at bringe Elendighed paa de fleste Steder. I 
Slutningen af Januar indfandt den første nye Sending Storis sig; 
siden September havde Havet været isfrit, saa langt man kunde 
øjne, kun af og til havde det lunefulde Vejrlig undet Vinterisen 
Tid til at danne sig, for et Par Dage efter at blive brudt op 
af en ny Storm. 

Vinteren var gjennemgaaende temmelig mild. Den strengeste 
Kulde (-b 16° C.) indtraf i Midten af Januar, og Middeltempera- 
turen for de 3 Vinter-Maaneder December, Januar og Februar 



Il 



var -f- 6° С imod ч- S° den foregaaende Vinter. Den første 
Del af Vinteren var meget stormende; nordvestlige Snestorme 
med c. 12° Kulde og østlige Føhner med flere Graders Varme 
rasede, som om de havde indgaaet en Kappestrid med hinanden, 
men hen i Februar kom der mere Ho i Forholdene, og hele 
Februar var stille og mild. I iVIarts tog Stormene fat med for- 
nyet Kraft, og først godt ind i April begyndte Foraaret at melde 
sig med saadan Alvor, al vi kunde arbejde i det Fri med 
Konebaadenes og den øvrige Sommerudrustnings Istandsættelse. 
Saavel Graah's som vore egne Erfaringer havde imidlertid lært 
os, at en for tidlig Afrejse til Østkysten kun er til Skade for 
Formaalet; vi afsluttede derfor ikke de obligatoriske Under- 
søgelser før den 1ste Maj; men da de til Sommerrejsen hvervede 
Grønlænderinder, som havde hjemme længere Syd paa, allerede 
mødte ved Nanortalik i Slutningen af April og tilbød deres 
Ijeneste, imod at vi tog dem i Forplejning, afrejste Candidat 
Eberlin med dem som Besætning paa en Konebaad nordpaa 
for at foretage nogle undersøgelser ved TJnartoli% varme Kilder 
og paa Sermersok. Den 7de Maj vendte han tilbage. Jeg 
havde i Vinterens Løb selv indhandlet alle de Skind, vi skulde 
bruge til vore to Baades Betræk, og i Midten af Maj havde 
vi dem ogsaa fix og færdige betrukne af de dygtigste gamle 
Grønlænderinder ved Nanortalik og med de mest udsøgte 
Ugsukskind. Den 1 6de Maj, da ellers Alt var klart, hindrede en 
voldsom nordvestlig Snestorm Afrejsen; den 17de begyndte Vejret 
vel at bedage sig, men endnu blæste det for stivt til at rejse. 
Isen var fuldstændig blæst bort fra Kysten Syd paa, og en svær 
Søgang ængstede vore Grønlændere saa meget, at det kun var 
med Nød og næppe, at jeg den 18de fik dem til al bekvemme 
sig til Afrejse. 



De gamle Fangere ved Nanortalik og Omegn, der alle 
havde givet Møde den 18de Maj om Morgenen for al være til- 



112 



siede ved vor Afrejse, rystede betænkeligt paa Hovederne. 
Avanak'cn (Nordvesten) var altfor stiv, og Søen for høj, mente 
de; men da vi vidste af Erfaring, at Nordvesten paa den sydlige 
Vestkyst giver vestlig Føhn paa den sydlige Østkyst, og at denne 
fejer Isen fra Kysten, saa var det os netop meget magt- 
paaliggende at komme afsted, endnu medens det blæste af NV. 
Med strygende Lejlighed, aabent Hav og Sejl paa begge Гаг - 
tøjer stod vi Syd paa. Vor Eskadre bestod af 2 Konebaade og 
4 Kajaker med en Besætning af 9 Grønlænderinder og 7 Grøn- 
lændere foruden 1 Tolk og 2 Europæere ; vi medførte godt 6 
iViaaneders Proviant, saa at vi altsaa, selv om vi beholdt begge 
Baade hele Sommeren paa Østkysten, kunde afse et Par Maane- 
ders Proviant til Hovedexpeditionen. — Vinden blev os imidler- 
tid efterhaanden for haard, og ud paa Eftermiddagen den I8de 
maatte vi søge Land paa en lille 0, Vest for Igdlokasik. 
Vi blev opholdt her den 19de; den 20de løjede det, vi pas- 
serede Frederiksdal og Pamiagdluk og naaede om Aftenen til 
Nordspidsen af Øen Øst for Pamiagdluk. Den 2 1 de bragte 
os til Kangerdlvk paa Jkek's Nordside. Farvandet havde stadig 
været saa godt som isfrit, men optrækkende Uvejr tvang os 
til at søge Land her indtil den 22de, da vi gjennem Tunua 
naaede Akajaruanek i Kipisako. Den 23de vare vi paa Øst- 
kysten og naaede endnu samme Dag til Kekertatsiak Nord 
for Aluk. 

I 6 Dage havde vi altsaa tilbagelagt den samme Vej, 
som vi det foregaaende Aar var 37 Dage om, og det kunde vi 
alene takke den friske NV. for; den havde banet Vejen for os 
lige til Kekertatsiak^ men herfra og nordefter var det allerede 
lykkedes de omløbende Vinde, vi havde havt i de sidste Par 
Dage, at sætte Isen paa Land, saa at Vejen udenom Kangerujak 
var spærret. Ligesom i 1884 saae vi os altsaa fængslede til 
det lille, nøgne Klippenæs paa Kekertatsiak^ og Udsigterne til 
snarlig Befrielse vare ikke lyse. Den ene nordlige Snestorm 
afløste den anden, kun af og til afbrudt af 1 à 2 Dages Op- 



113 



lioldsvejr. Temperaturen holdt sig mellem et Par Graders Varme 
og el Par Graders Kulde, høje Snedriver laa allevegne, og kun 
i de enkelte Stillevejrsdage var det muligt at foretage Observa- 
tioner og Arbejder i det Fri. linder all dette var Vejen nord- 
efter fuldstændig spærret af Ismasserne, skjøndt der var stærk 
sydlig Drift i dem. Vexlende efter Omstændighederne saaes det 
aabne Hav V2 — IV2 Mil ude, og flere Gange mærkede vi Dønnin- 
gen helt ind til Land. 

Endelig den 12te Juni, efter 20 Dages Indespærring ved 
Kekertatsiak . begyndte en stiv sydvestlig Kuling, der rensede 
Farvandene saa hurtigt, at vi den I3de Kl. 9 Form. kunde 
laste Baadene og begive os paa Vej igjen. Vort lange Ophold 
ved Kekertatsiak havde kun forskaffet mig en Del magnetiske 
Observationer, medens Eb er lin havde benyttet Tiden paa 
bedste \laade til Indsamlinger. Han var imidlertid meget 
generet af Vintersneen, der endnu dækkede mange Partier fuld- 
stændigt, l-'ørst ved vor Afrejse fra Kekertatsiak var Afsmelt- 
ningen rigtig begyndt, hvilket ganske slaaende viser Forskjellen 
mellem Klimaet paa Øst- og Vestkysten, hvor den meste 
Vintersne allerede var forsvunden, da vi den l8de Maj forlod 
Nanortalik^ der ligger akkurat paa samme Brede som Keker- 
tatsiak paa Østkysten. 

Den 16de Juni passerede vi Gap Walløe. Vejrforholdene 
havde ikke været os videre gunstige. Isen havde ogsaa flere 
Gange standset os, og da vi kom forbi Cap Walløe, som det 
allerede havde været temmelig vanskeligt al passere, mødte os 
et lidet lysteligt Skue. Isen laa saa tæt mod Land, at ikke den 
mindste Rende var at finde nordefter, og vi maatte søge Lan- 
dingsplads paa Sydsiden af Kangerdluarak paa et Klippenæs, 
Vest for Cap Walløe. Her laa vi til den 23de, beskjæftigede 
dels med Undersøgelser inde i Kangerdluarak^ dels med de 
Undersøgelser, der faldt for i Teltpladsens nærmeste Om- 
givelser. Blandt andet opmaalles her en fortrinlig lille Skibs- 
havn , som dannes af Smaaøerne , Vest for Cap Walløe. Far- 
IX 8 



114 



vandet var imidlertid efter et Par Dages stille Vejr blevet pas- 
sabelt igjen, og Kl. 5 Form. den 23de satte vi af. Med det 
stille Vejr havde en bred, aaben Rende dannet sig langs Land, 
og kun i Patursok -Buglen generedes vi en Del af iVIasser af 
kalvende Fsfjelde, der som sædvanlig opfyldte den. Ved Mid- 
dagstid naaede vi Ivimiut og lagde til Land ved den lille 0, 
hvor Navfalïk's, Telt stod i 1884. Efter Aftale rejstes en 
Varde paa Toppen af øen, en kort Beretning til Hovedexpedi- 
tionen nedlagdes deri, og efterat det meste af en paa Vejen 
fanget stor Sælhund var fortæret, forlod vi Ivimiut, roede uden 
om Cap Discord og lagde om Aftenen til Land ved Serketnua. 
Det var kun efter længere Overtalelsesforsøg, at jeg havde 
faaet Grønlænderne til at vove sig udenom det bratte Cap Dis- 
cord; thi ved dette fremspringende Punkt laa Isen tæt ind, 
og en svær Strøm forøgede Ubehagelighederne ved at passere 
det. Ved vor Ankomst til Serketnua viste det sig ogsaa, at Isen 
var i stærk Bevægelse indefter, og Nord for Serketnua var Vejen 
allerede spærret. Vi maatte atter, denne Gang for en Uge, 
ty til Taalmodigheden ; løje nordostlige Vinde pressede Isen 
tættere og tættere sammen mod Land, og først d. 28de Juni 
kom der Bedring i Forholdene, men den Dag kunde vi ogsaa 
være komne et godt Stykke frem, bvis jeg ikke her, som ad- 
skillige Gange tilforn, havde havt Grønlændernes Modløshed at 
kæmpe imod. De forskjellige Standsninger, vi allerede i Aar 
havde havt, og hele den foregaaende Sommers uheldige Is- 
forhold havde gjort dem saa ængstelige, at der ofte skulde over- 
menneskelig Taalmodighed til for at holde gode Miner med 
dem. • Alt afhang jo imidlertid af deres gode Villie, saa at der var 
intet andet at gjøre, end se at faa det mest mulige ud af 
dem ved Føjelighed. Den nævnte Dag var det dem ikke nok, 
at Styrerne af Baadene og jeg havde været tilfjelds og seet 
gode Isforhold nordefter, — nej, før Kajakmændene havde 
været ude ved Forbjerget tæt Nord for os og undersøgt For- 
holdene derfra, turde alle de gamle Fruentimmer ikke sætte 



115 

deres Liv paa Spil; Kajakmændene benyltede imidlertid Lejlig- 
heden til at fange Sælhunde, og paa den Maade spildles Tiden. 
Den 30te Juni om iMorgenen Kl. 2 purredes ud i Haab om 
en god Dagsrejse. Vi satte af og roede i aabent Farvand 
nordpaa; men allerede Kl. 4—5 blæste det saaledes op med en 
Fralandsslorm , at vi kun med største Anstrengelse magtede at 
ro vore tungtlastede Baade ind til Land ved Øen Kajartalik ved 
Kangerdluluk. Stormen vedblev denne og den næste Dag, men 
rensede saa ogsaa saaledes op, at vi den 2den Juli gjorde en 
Dagsrejse paa 8 \lil , og det skjøndt de sidste IV2 Mil kostede 
os 4V2 Times Anstrengelser. Parvandet havde været fuldstæn- 
dig rent indtil Cap Tordenskjold , men Nord herfor var det saa 
opfyldt af umaadelige Kalvismasser, som den vestlige Storm 
havde ført ud fra den store Isfjord ved Anoritok, at vi hvert 
øjeblik sad fast i Kalvismarken, omgivne af bragende Isfjelde, 
der gjorde sit til at tage Modet fra vore skjælvende Roersker. 
Omtrent 4 Timer tilbragtes under disse Omstændigheder, og vi 
maatte erkjende, hvor heldigt det var, at vi i Vinterens Løb havde 
været kræsne ved Indhandlingen af Baadeskindene, thi havde en 
af Baadene her faaet et ordentligt Hul, havde den næppe været til 
at redde. Kl. 6V2 om Eftermiddagen naaede vi Anoritok, hvor 
Extrakaffe, en Snaps og en Cigar hele Kredsen rundt bragte 
Humøret paa Fode igjen. En Varde byggedes paa Morænen 
Syd for den gamle Boplads, og næste Morgen laa vi alter klare 
til al forlade Anoritok. 

Den 6te Juli havde vi det foregaaende Aar søgt al trænge 
forbi Cap Adelaer og Pmsortok; vi bleve dengang og et Par 
Gange senere haardt skuffede ved Synet af de mægtige Ismasser, 
der laa saa haardt sammenstuvede der, al ingen Passage var 
mulig, saa det var just ikke med stolle Miner, vi denne Gang 
nærmede os Cap Adelaer. Jo nærmere vi kom Forbjerget, des- 
mere opklaredes imidlertid Minerne. Havet blev mere og mere 
isfrit, og udfor Cap Adelaer var der Øst ud saa godt som ingen 
is al øjne paa det spejlblanke Nav. Vi nedlagde en kort Be- 

8* 



116 



ristning i den Varde, vi i 1884 havde bygget paa Forbjergets 
Østpynt, og roede videre. Havde der været rigtig Virkelyst 
hos Grønlænderne, vare vi den Dag naaede forbi Puisortoh og 
op til Kekertar suak (Viwåe 0), men af lutter Glæde over at være 
slupne saa godt forbi Gap Adelaer, syntes de, at vi maatte 
gjøre Velbefindendet fuldstændigt ved at lægge til Land i god 
Tid, rejse Teltene og fortære en nyfangen Sælhund. Trods min 
indstændige Opfordring lagde vi til Land lige Syd for Bræen paa 
samme Sted, hvor vi havde havt Teltplads det foregaaende Aar, 
Grønlænderne vare overbeviste om, at vi den næste Dag skulde 
naa forbi Pm'sortok, thi Vejret lovede kun godt, og Storisen var 
meget spredt udfor Bræen. De anede ikke, at der forestod dem 
en endnu større Skræk, end de hidtil havde oplevet paa deres 
Østkystrejser. 

Puisortok er siden Peder Olsen Walløes Tid bleven be- 
tegnet i alle Beskrivelser og Beretninger om Østkysten som det 
farligste Sted paa dennes sydlige Del. At Beskrivelserne efter min 
Opfattelse dels ere fejle, dels overdrevne, har jeg udtalt mig 
om i Bemærkningerne til Kaartet. I vore Grønlænderes Øjne 
var den maaske endnu farligere end efter Beskrivelserne; thi 
Overtroen spillede en væsentlig Rolle i deres Forestillinger om den. 
Beboerne af den sydlige Vestkyst havde den Opfattelse, at naar 
man passerede Puisortoh^ saa roede man under en overhængende 
Isvæg, der hvert Øjeblik var parat til at styrte ned, og over 
Ismasser, som skjulte under Vandet blot ventede paa en gunstig 
Lejlighed til at o skyde op» og ødelægge de forbidragende 
Baade. Vore Besætningers Opfattelse var jo nok bleven en Del 
modificeret i det foregaaende Aar; men det var alligevel med en 
høj Grad af Ærefrygt, de betragtede Bræen, da de den 3die 
Juli sad omkring Baalet og nød deres Sælhundekjød. Omtrent 
Kl. 7 Efterm. afbrødes med eet Freden, og der hørtes ligesom 
en tjern Torden, hurtig tiltagende i Styrke. Der kunde ingen 
Tvivl være om, at det var Puisortok^ der skulde til at kalve. 
Med en FJurtighed, som jeg ellers kun har seet Grønlænderne 



Il 



udvise, naar det gjælder om at komme en opdukkende Sælhund 
paa Skud, foer de ned til Bagagen, som paa ægte grønlandsk 
Vis stod stillet op lige over Højvandslinien for at være 
nærmere ved Baaden, naar denne skulde lastes igjen. I en 
Haandevending var Alt slæbt højere op, medens vi Europæere 
havde fundet et godt Udsigtspunkt og taget Post med Kikker- 
terne for Øje. 

Masser af større og mindre Isstykker styrtede ned fra Enden 
af Bræen omtrent paa Ve af dennes Brede sydfra og i omtrent 
I Kvartmils Afstand fra os. Det var først efter længere Be- 
tragtning af Bræen, at vi opdagede, at en større Ismasse var 
ifærd med at løsrives, saa langsomt foregik Dannelsen af Is- 
fjeldet. Kalvningen foregik ved, at Ismassen gled ned og 
samtidig hældede langsomt forover, indtil Løsbrydningen var 
fuldbyrdet, og den med et Brag faldt i Vandet, saaledes at den 
Side af den, der havde dannet en Del af Bræens Endeflade, 
kom til at danne Undersiden af Isfjeldel. Før, under og efter 
Kalvningen regnede det ned fra Bræens Endeflade med anselige 
Ismasser, som i Faldet splintredes til Millioner af skarpe smaa 
Isskaar, og efter Kalvningen dukkede store Klodser af tæt, klar 
Is op fra Vandet tæt inde under Enden af Bræen. Anden Op- 
skyden af Is var der ikke, og den naturligste Forklaring deraf 
er, at efter Bortfjernelsen af den store Vægt foroven kom der 
Overskud af Opdrift forneden, ligesom den almindelige Sønder- 
bryden, der fremkommer i Enden af en Bræ ved en Kalv- 
ning, befordrer en saadan Opskyden. 

Hele Farvandet udfor den sydlige Del af Bræen og vor 
Teltplads bedækkedes med en grødagtig, tæt Mark af skarp 
Smaais. Isfjeldet, der drev midt i Kalvismarken, var ikke saa 
lidt under Middelstørrelsen af de Isfjelde, man træffer langs 
Østkysten. Dets største Højde over Havets Overflade var 35 
Fod, dets største Længde 1 50 Fod, og ifølge en løselig Beregning 
var dets Rumindhold godt 1 Million Kubikfod. Det bestod 
af tæt, blaa Is, og kun den Side, der havde dannet en Del af 



118 



Bræens Overflade, var mere sneagtig. Paa en af de opdukkede 
Ismasser saaes flere parallele Skurstriber fulde af Grus, som 
altsaa hidrørte fra Bræens Underlag. Der løsreves mere end 
dobbelt saa megen Is i Form af Smaais, som i Form af 
fast Isfjeld, hvilket passer godt med Hedningernes Udsagn 
om, ät Puisortoh aldrig afgiver store Isfjelde, da det meste af 
den Is, den afgiver, splintres til Smaais. — Medens vi havde 
nok at gjøre med at iagttage Kalvningen og diskutere, hvad vi 
saae , lagde vi slet ikke Mærke til, hvad der foregik hos Grøn- 
lænderne, før pludselig en af Kajakmændene, en fra Østkysten 
til Vestkysten indvandret, senere døbt, ung Fanger, kom hen til 
os og henvendte nogle Ord til os i en temmelig bydende Tone. 
Strax forstod vi ham ikke ret, men da vi vendte os om og saae 
de andre Grønlændere staa som en Hække Billedstøtter med 
Ryggen til Bræen, gik det op for os, at han forbød os at se 
paa den. Da jeg ikke strax kunde gaa ind paa denne Alvor, 
gjorde jeg lidt Løjer med ham og sagde, det var godt, at vi ikke 
laa ud for Bræen under den Forestilling; men han var saa lidt stemt 
for Spøg, al jeg indsaa, jeg ikke paa den Maade fik Bugt med 
grønlandsk Overtro. Jeg sadlede da om og forestillede ham, at 
det naturligvis ikke var rigtigt af os saaledes at trodse Øst- 
lændingenes Forskrifter om ikke at se paa Bræen, og mindst 
naar den kalvede; men det var vor Iver efter at lære Grønlænder- 
nes Land at kjende, der var løben af med os og havde faaet 
os til at glemme os selv. Den Forklaring kunde han bedre 
bruge, et Smil trak op paa hans Ansigt, og han begyndte en 
Række Undskyldninger, der gik ud paa, at han og den øvrige 
Besætning personlig slet ingen Ængstelse nærede for Bræen ; 
men da nu Hedningerne det foregaaende Aar havde givet saa 
mange Forsigtighedsregler, mente han dog, det var bedst at 
følge dem. At det imidlertid ene og alene var Angst, der 
havde drevet ham til den Optræden, han havde vist, derom er 
der ingen Tvivl; sligt indlader en Grønlænder fra den sydlige 
Vestkyst sig ikke paa , uden al han af sine, iøvrigl let bevæge- 



119 



lige Følelser er bleven bragt ud af sin Sindsligevægt. Han 
havde imidlertid dog det for sin Ulejlighed, at da der en 
halv Times Tid efter paafnigte en ny, noget mindre Kalvning, 
holdt vi os inde i vort Telt og iagttog den kun gjennem en 
Sprække i Teltaabningen. 

Endnu den 4de Juli var Farvandet fuldstændig spærret at 
Kalvis udfor Puiaortok. Den 6te blæste det op til stiv nord- 
vestlig Kuling, og først den 6te kunde vi fortsætte Rejsen. En 
ny Storismasse var imidlertid kommen nordfra og havde lagt 
sig tæt ind til Puisortok, saa at vi for at komme forbi denne 
maatte næsten helt ind under den. Grønlænderinderne vare 
imidlertid standhaftige, de havde nu for en kort Tid lært, at 
man skal benytte Chancerne, naar man har dem ; uden at mæle 
et Ord og uden at skjæve til Pmsoriok's bratte , truende Isvæg 
roede de forbi, og efter forskjellige mindre Hindringer naaede 
vi Kehertarsuak om Eftermiddagen. Den 7de roede vi over 
Sundet mellem Kekertarsuak og Fastlandet. Dette Farvand kan 
til sine Tider, naar der er megen Is, være særligt ubehageligt 
al passere, da der løber en svær Strøm med tilhørende Idvande 
under Kysterne, saa at Ismasserne kjøres omkring mellem og 
mod hinanden paa en for en Baad temmelig uhyggelig Maade. Vi 
slap imidlertid over uden Hindringer, passerede om Formiddagen 
Ingerkaj ar fik ^ rejste en Varde paa den lille Klippe lige Nord 
for Teltpladsen, nedlagde en kort Beretning i den og fortsatte 
Rejsen nordpaa i stille, smukt Vejr. Ud for Kangerdlugsuatsiak 
(Mogens Heinesens- Fjord) var Storisen langt tilsøs, men overalt 
i Fjordens Munding og udfor den laa fuldt af store Isfjelde. 
Kl. 3 Eflerm. passeredes Kasingortok og Kl. b'^U ankom vi til 
Ekaluvgmiut paa Sydveslspidsen af Uvd.oisiutit. Her lagde vi 
til Land og rejste Teltene ved Siden af et Par gamle hedenske 
Huslomter. Hvorfor Hedningerne ka'ue Stedet Ekalungmiut 
(det Sled, hvor der er Lax), er ikke godt at vide, thi der findes 
ingen Laxeelv og tilsyneladende ingen andre Betingelser for 



120 



Laxefaugst. iNæste Morgen, den 8de, begav vi os paa Vej 
indenom Uvdlorsiutit henimod det forjættede Land, Tingmiarmiut. 

Grønlænderne jublede af Glæde ved Tanken om den mor- 
somme, sorgløse Tid, der nu forestod dem sammen med deres 
hedenske Landsmænd, som de, selv om de i Hovedsagen saae 
ned paa dem som lavere staaende Væsener, alligevel betragtede 
som gode Bekjendte, med hvem Samlivet dog altid indeholdt 
noget Nyt. Alle havde de i de sidste Dage opsparet lidt af 
deres lille daglige Brødration for at kunne traktere Østlændingene 
med denne for dem Ugesaa velsmagende som sjeldne Vare. 
Alle de gamle Grønlænderinders Snusdaaser vare i den mest 
glimrende Orden, thi de havde flere gamle Veninder blandt 
Østlændingene, som de vidste længtes ganske voldsomt efter 
en Pris Tobak. Hvad der imidlertid mest af alt var i Orden, 
det var Handelsoplagene ; der var ikke en blandt vore 9 Grøn- 
lænderinder, som ikke i sin lille, lærnede Spaanæske havde 
mange smaa Herligheder fra Nanortalik''^ Handelsboutik i 
Gjemme, og Hjertet hoppede allerede i Livet paa dem ved Tan- 
ken om alle de dejlige Skind, de skulde have i Bytte hos 
Hedningerne. 

Lidt Vrøvl skulde Grønlænderne dog gjøre, inden vi 
naaede Tingmiarmiut. Ankomne til den nordlige Munding 
af uvdlorsiulit-'Swnå, erklærede de Vejen ufremkommelig over 
Tingmiarmiut-V]OïÙQn. Vel laa Storisen helt ind i Fjor- 
den, men overalt saaes dog fra en hundrede Fods Højde ret 
anselige Vaager, og da de tilsidst lod sig bevæge til at vove sig ud 
i Isen, viste det sig, at den uden Vanskelighed lod sig gjennem- 
sejle^), saa at vi henad Middag vare i Nærheden af Tingmiar- 



^) Naar vore Grønlændere bleve ængstelige for Isen, brugte de den Trafik 
at gaa en halvhundrede Fod op paa en Klippe og tage Udsigt derfra. Er 
der overhovedet Is i Farvandet, skal dette jo nok komme til at se fuld- 
stændig spærret ud fra en saadan Hojde; men gaar man op til en 
Højde af et Par hundrede Fod eller mere, vil man ofte se det samme 
Farvand fuldstændig forandret. Er der ingen videre Strøm, behøver en 



121 



mint. Det undrede os lidt, at Salutskuddene, som vi afgav 
skjulte i Isen, ikke blev besvarede; vi vidste jo, at Navfalik 
havde Skydevaaben, og at han ellers ikke plejede at knibe paa 
en Salut; men da vi et Øjeblik efter havde et Par gamle 
Hedningebekjendte paa Siden, og de efter Indtagelsen af en 
dygtig Velkomstpris kom frem med deres Nyheder, erfarede 
vi, at Navfalik var taget afsted paa en lille Sommerudflugt med 
hele sin Familie til Umanak. Om Hovedexpeditionen kunde de 
selvfølgelig ingen Underretning give os. Det var ganske heldigt, 
at Navfalik var rejst nordpaa, thi da det navnlig var ham og 
hans Familie, vor Besætning kjendte, gav det dem Lyst til 
saa snart som muligt at komme videre. Resten af Dagen den 
8de benyttedes til at undersøge det Proviantdepot, Chefen kort 
før vi skiltes i 1884 havde betroet til Navfalik' ?> Varetægt. Det 
fandtes i en Klippehule højt tilfjelds ude paa Øen Ausivit, og alt 
var urørt og i fortrinlig tør Stand. Om Aftenen «maaltes» 
samtlige Østlændinge ved Tingmiarmiut\ en Beretning efterlodes, 
og da intet mere bandt os hertil, afrejste vi den 9de om 
Morgenen, ledsagede af samtlige Kajaker fra Tingmiarmiut. Alle 
Mændene vilde med os til Umanak, og Fruentimmer og Børn 
efterlod man ganske roligt ved Tingmiarmiut. 

I stille, klart Vejr og spredt Is gik Vejen gjennem 
det kun en god Baadslængde brede Sund Nord om Ausivit, 
udenom Akitsok-P ynien og Nunarsuak. Havde vi ikke havt 
Tingmiarmiut' erne med, vare vi ikke komne forbi Nunarsuak 
den Dag, thi Isen laa tæt ind til Pynten ved Kingalik, og en 
svær Strøm gjorde Passagen saa vanskehg, at vore Kajakmænd 
forlængst havde erklæret det umuligt at komme videre. Øst- 
lændingene vare imidlertid mere ivrige og vante til de vanske- 
hge Isforhold, og gjennem en snæver Rende tæt under Land 



Kcmebaad jo ikke mere end Kanaler paa en halv Snes Fods Brede og 
saadanne lade sig, som sagt, ofte finde fra en ordentlig Højde der, hvor 
man fra en halvhundrede Fods Højde kun saae en uafbrudt hvid Ismark. 



122 

lykkedes det os at komme forbi Nunarsuak op i det mere 
aabne Farvand Syd for Umanak. 

Det var med en vis Ro i Sindet, vi drejede udenom 
Nunarsunk's Øslende den 9de Juli og saae det stolte, 
skjønne Bjerglandskab afsluttet mod Nord af den lodret op 
af Havet rejsende 2200 Fod høje Urnanak-KWppe , det første 
Maal for vore Ønsker. Det var en Æressag for vor 
beskedne Afdeling af Expeditionen at opfylde de Ønsker, 
Chefen det foregaaende Aar havde udtalt i sin InStrux til 
mig; men uden det Held, der nu engang fulgte os i denne 
Sommer, var del maaske næppe naaet, og det vil derfor let 
kunne forstaaes , al der ligesom faldt en Sten fra vore Hjerter, 
da vi saa tidligt paa Sommeren kunde begynde at tage fat paa 
de for os hidtil ukjendte Egne. Vi havde det foregaaende Aar 
været 83 Dage om at naa fra Nanortalik til Tingmiarmiut ^ og 
nu havde Skjæbnen været os saa gunstig, at vi allerede den 
52de Dag efter vor Afrejse fra Nanortalik befandt os Nord for 
Tingmiarmiut. Vort eget Held gav os Haab om, at et lignende 
havde fulgt Hovedexpedilionen, og IJegivenhederne kom jo til at 
vise, at vi ikke haabede forgjæves. 

Da vi henad Kl. 4 Efterm. den 9de nærmede os Umanak 
med Dannebrog vajende fra begge vore Baade, hørte vi pludselig 
et voldsomt Brøl inde fra Storisen, og et Øjeblik efter dukkede 
6 Hedningekajaker frem mellem Skodserne, arbejdende af alle 
Kræfter henimod os ; snart havde vi Navfalik med 5 Kamme- 
rater paa Siden, Snushornene gik sin Gang, saa Taarerne trillede 
ned af Kinderne, alt medens vi gjensidig fortalte hinanden, hvad 
Nyheder vi havde al bringe. Navfalik mente, at vi snart 
maatte vente Hovedexpedilionen, iTvilket undrede os meget at 
høre, da vi igrunden ikke havde tænkt at kunne møde den før hen 
i August Maaned ; han støttede imidlertid sin Paastand paa, at 
isforholdene havde været særdeles gunstige nordpaa. laar vare 
Isforholdene, som de plejede at være, sagde han; 1884 mente 
han slet ikke, vi kunde regne efter, thi da havde de været 



123 



værre end i umindelige Tider. Kl. 5 rejste vi Teltene ved 
Foden af Umanak-KW^^pen , omgivne af omtrent halvhundrede 
nysgjerrige Østlændinge, der havde deres Hjem i 3 store Telte 
tæt ved os. Den 10de Juli om Morgenen sendtes en Østlæn- 
ding pr. Kajak til Akorninarmiut med en Beretning til Chefen 
og med Ordre til at faa Brevet besørget videre nordpaa fra 
Åkorninarvnut. Han saae lidt forbauset baade paa mig og paa 
Brevet — den Slags kjendte han ikke noget til, — men han 
udførte troligt sin Mission. Dagen benyttedes til astronomiske 
og magnetiske Observationer samt til Maaling af 27 Østlændinge 
af begge Kjøn. Alle vare meget villige til at lade sig maale, 
thi for Villigheden betaltes en Beskøjt og 1 Tomme hollandsk 
Rullefobak, og navnlig det sidste var i Pris, da Snustobakken 
var sluppet op paa de fleste Steder allerede for længere Tid siden. 

Den Ilte Juli besteg vi Toppen af Umanak og foretog 
Maalinger fra dette udmærkede udsigtspunkt. Bestigningen af 
et saa stejlt Fjeld frembyder naturligvis altid Vanskeligheder, 
men paa 3 Timer lykkedes det os dog fra Sydsiden at naa 
Toppen, der falder aldeles brat af mod Nord. Som sædvanlig 
paa Fjeldvandringer foretog jeg ogsaa her Temperalur- og 
Fugtighedsbestemmelser paa forskjellige Punkter paa Op- og 
Nedvejen, og den gamle Hegel, at Temperaturen stiger, efler- 
haanden som man kommer tilvejrs, bort fra Havisen, be- 
kræftede sig her saare tydeligt. Samtidige Maalinger gav paa 
den 2200 Fod høje Top + 8,5^ C. med en relativ Fugtighed 'af 
47 % og paa Teltpladsen næsten lodret under Toppen henholds- 
vis + 4,5 og 70 ^/o. Fra Toppen af umanak saaes aabent Far- 
vand langs Land saavel Nord som Syd paa, medens Storisen 
overalt laa i ret anselig Mægtighed længere ude fra Kysten. 

Om Aftenen d. Ilte kom Postmanden tilbage fra Akorninar- 
miut. Da han ikke bragte nogen Underretning om Hoved- 
expeditionen, bestemte jeg mig til at sende den ene ;if vore 
Konebaade nordpaa med en mindre Proviantforsyning, da 
det jo nemlig var ikke utænkeligt, at Hovedexpeditionen var 



124 



lens for europæiske Fødemidler ovenpaa den lange Overvintring. 
Styreren beordredes til ikke at gaa længere end til Igdloluarsuk. 
Medens den ene Baad altsaa klargjordes til denne Tour, for- 
beredte vi os til med den anden al ro ind i umanak-V']OvåQW 
iGraah's Sehesteds-Fjord), som vi ifølge min Instrux nu skulde 
undersøge. Østlændingen Okahiartok — den anseligste Fanger 
ved JJinonak og den eneste af Østlændingene, der havde 
kunnet melde om den i tidligere Beretninger omtalte ikke- 
eskimoiske Kuin i С/югаиаА;- Fjorden — havde hidtil erklæret sig 
villig til mod god Betaling at gaa med os ind i Fjorden og vise 
os Ruinen; men da det kom til Stykket, gik han paa Fangst, 
kort før vi satte af fra Umanak med Konebaaden. Han havde 
forinden fortalt sin Svoger Navfalik, hvor Ruinen skulde ligge. 
Tidlig paa Eftermiddagen d. 12te forlod vi C//nanaÂ:-Teltplads, 
efterladende det meste af vor Bagage i en af Østlændinge- 
nes Varetægt. I smukt Vejr roede vi gjennem det snevre Sund, 
Vest om Kapitak og Takisok. Navfalik fulgte med os som 
kjendl Mand. Om Aftenen slog vi Telt paa f/»2a??aÄ;-Fjordens 
Nordside omtrent to Mil indenfor dens Munding. Det var ikke 
vanskeligt at træffe Afgjørelse ved Valget af Teltplads; thi den 
vi tog, var den eneste, vi havde mødt paa vor Vej ind i Fjorden. 
Den 13de foretog vi en Fjeldbestigning NV. for Teltpladsen, og 
fra den c. 2000 Fod høje Ryg, som danner Nordsiden af Fjor- 
den, havde vi en mageløs Udsigt over Fjorden, dens Forgrenin- 
ger og de imponerende vilde Fjeldpartier med Toppe paa 
6 — 7000 Fod, der rejse sig længere inde, gjennemskaarne af 
en Mængde Isbræer. En god Mil Vest for os og videre ind- 
efter saaes Fjorden fuldstændig spærret af Kalvis og Vinteris, 
hvilket man havde forberedt os paa ved Umanak^ og vi indsaa nu 
nok, al stort længere ind i Fjorden kom vi næppe. Den lille 
Fjeldvandring mellem 'l'eltpladsen og Observationspladsen gik 
over et meget frodigt, mod Syd vendende Terræn, allevegne 
vandel af Masser af Smaabække, der imidlertid ogsaa gjorde 
Fjeldskrænten saa glat, al den mange Steder næsten ikke var 



125 



til at bestige. Kl. 1 Efterm. vare vi tilbage fra Fjeldtouren. Et 
lille Uheld med en af vort Rejseselskab, der forvildede sig i 
Fjeldene, gjorde imidlertid, at vi først langt hen paa Efter- 
middagen kom afsled fra Teltpladsen, men Glæden ved at gjen- 
finde den Vildfarne og bjerge ham fra el fuldstændigt hals- 
brækkende Sted paa en brat Fjeldvæg lidt længere inde i Fjor- 
den opvejede alle andre Bekymringer. Vi lagde om Aftenen op 
paa Sydsiden af Fjorden, SV. for vor tidligere Teltplads, da vi 
her fandt Forholdene gunstige til Udstikningen af en til Fjordens 
Opmaaling nødvendig Basis. Den 1 3de foretoges først en Del 
JVlaalinger fra Teltpladsen og Fjeldryggen over den, hvorefter vi 
ud paa Eftermiddagen laslede Baaden og roede gjennem temme- 
lig tæt Kalvis tværs over Fjorden til Jgdluvigkat, det Sled, 
hvor den omlalle Ruin skulde findes. 

Da vi om Aftenen vare komne til Land ved lydluvigkat, 
kom ISlavfalik hen til mig og sagde , at han længtes efter 
at komme hjem og nu vilde rejse. fler, hvor vi nu vare, 
skulde Ruinen ligge, men hvor, del vidste han ikke, thi han 
havde aldrig seet den. Denne hans noget overraskende Be- 
slutning om al rejse skrev sig sikkert især derfra, al han 
virkelig var kjed af at følge med os, uden at have noget egent- 
lig at gjøre, medens han ved JJmanak kunde anvende sin 'J"id 
til Indsamling af Vinlerforraad sammen med sin Familie; men 
det er dog heller ikke utroligt, at han meget godt har anet, 
hvilke Resultater vore Efterforskninger efter Ruinen vilde bringe, 
og at han nødig har villet være tilstede ved dem. Han rejste 
imidlertid og vi ledte, men andre end grønlandske Ruiner fandtes 
intetsteds. Beboerne ved JJmanak bruge Stedet meget til Telt- 
plads, naar de ere paa Fangst inde i Fjorden. En lille cirkulær 
Opbygning, 7 Fod i Diameter og 2 à 3 Fod høj, med en lille Ind- 
gang paa Sydsiden og iøvrigt fuldstændig grønlandsk byggel, er- 
klæredes af en mig ledsagende Grønlænder for ikke-eskimoisk, 
men hans «ikke-eskimoisk» maa vist nærmest forandres til 
«ikke-vesllandsk", thi fra Europæere hidrørte den ikke rfiere 



126 



end alle de eskimoiske Kjødgrave, der fandtes rundt om- 
kring den. 

Eftermiddagen den 14de benyttedes til en lille Udflugt ind 
til Pilerkit ^ en meget stor, parabolsk Dal, der danner Fort- 
sættelsen af Agnat. Ogsaa her søgte vi forgjæves efter Ruinen, 
og da vi nu efterhaanden havde undersøgt de Steder i Fjorden, 
hvor Naturforholdene overhovedet tillod menneskeligt Ophold for 
længere Tid , opgav vi Ruinen og henførte den til den Klasse 
Nordbolevninger, som kun høre hjemme i Fantasiens Rige. 

Da vi om Aftenen vendte tilbage til Teltpladsen, blev vi 
højlig forbausede ved at se vore to Kajakmænd komme hjem 
fra Fangst i Følgeskab med to Kajakmænd fra Umanak. Vi 
anede ikke, hvad der forestod, før de vare saa tæt ved, at vi 
kunde børe dem raabe, at Hovedexpeditionen var kommen til 
Umanak. Kort efter kom den ene Hedning stikkende med et 
Brev fra Chefen, hvori han underrettede os om sin Overvintring 
ved Angmagsalik ., sin Ankomst til Umanak., og sluttelig 
anmodede os om at støde til ham saasnart som muligt. 
Skjøndt det var lyst, og Vejret smukt, havde Grønlænderne ikke 
Lyst til at rejse, thi en lækker lille Sælhund var lige fanget, og 
da jeg nødig vilde skjændes med dem den sidste Aften, jeg havde 
Comniandoen over dem, blev vi liggende, spiste Sælhundekjød, 
drak Kaffe, røg Cigar og befandt os i det hele laget saa vel 
tilmode som ingensinde før i de to Aar, vi havde været i 
Grønland. 

I tæt Taage med svær Ny-Is paa Vandet, maatte Grøn- 
lænderne til Straf for deres Mangel paa Energi den foregaaende 
Aften afsted den 15de om Morgenen Kl. \. 1 Mundingen af 
Fjorden spærrede en stor fsskodse Sundet indenom Takisok, 
og Grønlænderne fik atter her at føle, at de ikke havde villet 
adlyde os, thi Baaden maatte losses, bæres over Isen og lastes 
igjen. Først henad Middag nærmede vi os Teltpladsen ved 
Umanak, Dannebrog udfoldedes og under gjensidige Velkomst- 
hir^ner mødtes vi med vore Kammerater. 



127 




H /1 А=- 

Fig. 10. Expedilionens Hus ved Ängmagsalik. (H. Knutsen. 



De meteorologiske Observationer ved vort Overvintringssted 
veå Angmagsah'k bleve foretagne fra den Isle Oktober 1884 til den 
1ste Juni 1885 hveranden Time i Etmaalet fra Kl. 6 Form. til 12 
Midnat. Det var ikke uden Besvær, at vi kunde medtage Af- 
læsningerne Kl. 12 Midnat, thi vi havde intet særligt Vagtlokale, 
men maatte opholde os i det samme lille Rum , hvor de andre 
sov, og vi havde kun meget tarvelig Belysning, saa at det ofte 
kneb for Øjnene at udføre Skrive- eller Hegnearbejder. Thermo- 
metrene vare anbragte i et Skab , der var dannet af en Kasse 
og anbragt paa en svær Støtte paa et fritstaaende Sted bag ved 
Huset, saa at Kuglerne vare 'iV2 Fod over Jorden. Kassen var 
forsynet med fortrinlige Blikskjærme, der tilligemed en Viudviser 
vare lavede af Hanserak. 

NO. -Vinden o: nerrajak var saavel den fremherskende som 
den stærkeste Vind. Den overgik i Hyppighed langt alle de 
andre Vinde tilsammen, og var tillige den varmeste og den 
fugtigste Vind. Ofte optraadte den med aldeles udpræget Føhn- 



128 

Karakter. Den koldeste Vind kommer fra NV. og kaldes piterak, 
som dog ogsaa undertiden kan optræde fuldstændig som varm 
Føhn, og det er denne Vind, som sætter Isen fra Land. 

Medens Knutsen og jeg skiftedes til at foretage de meteoro- 
logiske Observationer, besørgede Tolken Vandstandsmaalingerne, 
der bleve udførte ligesom ved IsSanortaWc] men det var dog 
først henad Foraaret, at disse kunde foretages med nogen Nøj- 
agtighed. Udgangspunktet for Vandstandsmaalingerne er sat i 
Forbindelse med et Mærke, der bestaar af et i Klippen 
hugget Kors, i hvis Midte der er indstøbt Bly, og findes paa 
Toppen af den lille Halvø i retv. SSV. for vort Hus. Dette 
Mærkes Højde over Middelvandstanden ^) er 42.35 Fod. Tillige 
foretoges astronomisske og magnetiske Observationer samt Maa- 
linger af Isens Fordampning og af Havvandets Vægtfylde og 
Temperatur. 

Fra den lOde September indtil den 25de November — alt- 
saa i 2V2 Maaned — saaes ingen Storis tilsøs. De stadige NO. 
Storme førte af og til Kalvismasser Syd paa med sig. Disse 
kunde enkelte Dage dæmpe Brændingen, men snart efter var 
der atter oprørt Hav. Den 25de November viste sig mægtige 
Storismasser med en Mængde Isfjelde imellem. Man kunde 
dog se det aabne Hav i Horizonten bagved. Disse Ismasser 
bleve liggende til den 20de December, da der atter kom nogle 
Dage med voldsom Brænding. I Aarets sidste Dage kom der igjen 
megen Is til Land, og da der nu indtraf en Periode med stille 
Vejr og en halv Snes Graders Frost, frøs Isen sammen til et 
dækkende Hele. Dette fik dog ingen Varighed, thi flere Gange 
brød Isen op og gik tilsøs, og der indtraf atter stærk Bræn- 
ding. Skjøndt Isen saaledes vedblev at fryse sammen til en 



^) Middelvandstand er fundet ved at tage Medium af 40 Højvande og 3S 
Lavvande. Ved Nanortalik er Middelvandstanden (S. 70) funden ved 
Medium af 239 Højvande og 176 Lavvande i 1883—84 og 203 Hejvande 
og 184 Lavvande i 1884—85. Middelvandstanden fandtes i 1883—84 at 
være 0.08 Fod lavere end i 1884—85. 



129 



dækkende Masse for derefter at bryde op igjen, ophørte 
Brændingen fuldstændig i Midten af Januar, fra hvilken Tid 
man altsaa kan regne, at store, sammenhængende Ismasser vare 
samlede ud for Kysten. 

Den længste Tid Isen blev liggende fast sammenfrossen, 
saa langt man kunde se, var kun en Maaned , nemlig hele 
Februar. I denne Tid var del for det meste stille,' klart Vejr 
med en Kulde af mellem 10 og 25 Grader C. 

Ved Højvandet den 27de Februar brød Isen op og gik langt 
tilsøs, saa at man fra et 800 Fod højt Fjeld ikke kunde se Is 
mellem SO. og Syd udenfor en smal Strimmel langs Land. 
Imellem Syd og SV. var Isen meget spredt, men imod Øst laa 
den til Horizonten, Vejret var saavel før som efter Opbruddet 
aldeles stille. Isen nærmede sig dog atter til Land for fra nu 
af at blive liggende indtil Slutningen af Juni Maaned. Kort 
Tid frøs den fuldstændig sammen og var landfast, men ellers 
drev den frem og tilbage fra Land, idet den dog næppe fjer- 
nede sig mere end højst 1 Mil. Endnu i Midten af Maj, da 
det havde blæst en Del med NO. -Vinde, var Isen pakket ind 
til Orsuluviah og hele Horizonten rundt. Kun Fjordene med 
Omgivelser holdtes fri for Is. Østlændingene sagde, at Isen 
vilde blive ved Land, saalænge det blæste med NO., og først 
spredes, naar det blev Stille eller NV. Storm. 

Med det stille Vejr i Slutningen af Maj begyndte Isen at 
spredes, men først en stærk NV.-Føhn i Slutningen af Juni og 
i Begyndelsen af Juli satte Storisen overalt langt tilsøs. 

I vort Beboelsesrum brændte stadig en grønlandsk Lampe, 
med hvilken de sex Roersker skiftedes at have Tilsyn, saa 
at den stedse brændte klart og godt. Tillige lavede Hanserak 
os en fortrinlig, lille Hængelampe af Blik, hvori vi brændte 
Tran og brugte Vat til Væge. 

Vi havde faaet indkjøbt Vinterforsyning af grønlandske 
Provisioner, bestaaende af tretten Poser Spæk, tolv Bundter 
tørret Kjød (hvert Bundt af een Sæl) og tolv hele Sæler. Vi 

IX. 9 



130 



havde endvidere faaet Løfte om flere Ting, som senere i Løbet 
af Vinteren blev os tilbragt paa Slæde. Strax da vi kom til 
Angmagsalik ^ havde vi faaet en Del F^ax og Bjørnekjød, men 
senere var Hyper den eneste Variation fra Sælkjød. Først 
henad Foraaret fik vi undertiden Muslinger, Sandmuslinger, Sø- 
snegle og Rejer, Ederfugle, Maager og Narhval- ilfa^a/c (Skind). 
Af Fisk fik vi kun, foruden Lax om Efteraaret og Angmagsæter 
om Foraaret, en enkelt Gang en Rødfisk, som en Klapmyds 
havde bragt med til Havets Overflade. 

Vi kom i Løbet af Vinteren ikke til at lide INød i nogen 
som helst Retning. Vore Grønlændere forvaltede rigtignok ikke 
de grønlandske Forraad godt. Det syntes som om de gjerne 
vilde se til at blive færdig med dem, thi saalænge de havde 
dem, ligesom i den gode Fangsttid da de havde Overflod af 
andet, opsparede jeg af den europæiske Proviant og gav kun 
Grønlænderne Ærter og Gryn to Gange om Ugen, medens de 
vidste, at vi vare forsynede dermed til hveranden Dag i hele 
den Tid, vi havde beregnet at være borte. De vare derfor 
misfornøjede over, at jeg nu, da de havde havt Ulejligheden 
med at slæbe Provianten derop, efter deres Mening forholdt 
dem deres retmæssige Part. Da senere de grønlandske Forraad 
slap op og der kunde gaa mange Uger, i hvilke vi ikke fik 
nogen som helst Fangst, havde vi opsparet saa megen Proviant, 
at vore Grønlændere daglig kunde faa et Maaltid Mad, bestaaende 
af Gryn, Ærter og Pemmican kogt sammen. 

Vore Grønlændere syntes, at jeg havde kjøbt urimelige 
Masser Spæk, som aldrig kunde slippe op, og ødslede derfor 
trods min Indsigelse forfærdeligt dermed. Om Foraaret vare 
alle Spæ.kposerne opbrugte; men vi kom ikke til at lide Mangel, 
thi den af Roerskerne, der skulde passe vor Lampe, vidste altid 
at forskaffe sig noget. Ved at efterse de brugte Spækposer, 
fandtes der mange smaa Rester og endog en ^'з fuld Pose, som 
man i Overfloden havde forladt, fordi den ikke var god nok. 

En 20 Minutters Gang fra vort Hus laa et Østlændinghus, 



131 



(1er var beboet af 38 Mennesker. Hele Vinteren igjennem, 
medens Fangsten var slet, modtoge vi hyppig Besfig af Øst- 
lændingene fra hele Omegnen. Saavel herved som ved Besøg 
hos dem fik vi god Lejlighed til at lære Befolkningens Levevis, 
Skikke, Religion, Sprog og Fortællinger at kjende, især da vor 
fortrinlige Tolk hurtig fandt sig til Bette med Sproget. Selv 
om Vejret var nok saa daarligt, kom de over til os, det 
vil sige, naar Touren kunde gjøres over Land. I den 
stærke Brænding ved Kysten vovede Østlændingene sig ikke 
ud; en enkelt der gjorde dette, nemlig Fjordens dygtigste 
Fanger, kæntrede rundt i Brændingen. Vor Kajakmand, 
Samuel, kunde derimod til Stadighed gaa paa Kajak- 
fangst og kom heller ikke sjeldent hjem med noget, medens 
Østlændingene sultede, fordi de slet ikke kunde gaa ud. f Løbet 
af Vinteren fangede Samuel omtrent 40 Sæler, og Hed- 
ningerne kom ofte og tiggede Kjød hos os. Adskillige Gange 
satte Samuel, naar han var paa Fangst, sit Liv i Fare, saavel 
i Storm og Sneslud som ved at falde gjennem Isen. Kun faa 
af Angmagsalik' erne kunne rejse sig i Kajak, naar de ere kæn- 
trede ; de staa i den Henseende langt tilbage for de syd- 
lige Vestlændinge. Da en Østlænding en Dag, da der ingen 
Brænding var, kom ind imellem Tyndisflager i et Strømfarvand, 
pressede Flagerne sammen omkring Kajaken og skød sig op 
ovenpaa denne, saa at han kun med Nød og næppe klarede sig 
fra at blive skruet ned af Tyndisen ved at bakke ud af den. 
For nogle Aar siden blev en Mand skruet ned paa den om- 
talte Maade og druknede. 

Rfterat der i længere Tid ikke havde været Fangst, slap 
vore Naboers Vinterforraad af Kjød op, og de begyndte at sulte. 
Snart fandt de i de lange, mørke Nætter Vej til vore Brød- 
sække, der vare stuvede bort oppe under vor Konebaad , og 
stjal i det hele omtrent 50 H Brød fra os. Man maatte selv- 
følgelig undskylde de sultne Mennesker, at de toge af vore i 
deres Øjne utrolige Bigdomme, men for dog at sætte en 

9* 



132 



Stopper for det, forbød jeg i kort Tid alle Østlændinge Adgang 
til vort Hus. Da Forbudet blev ophævet, indfandt de, der havde 
begaaet de største Rapserier, sig ikke mere hos os, naturligvis 
fordi de vare sikre paa, at vi gjennem de andre, der uforskyldt 
havde lidt under Straffen, vare underrettede om, hvem 
Tyvene vare. 

Da Vinterfangsten fra den faste Is tog sin Begyndelse i 
Februar Maaned, aftog rigtignok vore Naboers daglige Besøg, 
men til Gjengjæld kom de øvrige Østlændinge fra Sermilik og 
Sermiligak og det Indre af Angmagsalih-V]OVÛQn for at aflægge 
os Besøg og tuskhandle med os. Vi afkjøbte dem. i Særdeleshed 
ethnografiske Gjenstande og gav dem derfor Jernkram, Tøjvarer, 
Tobak, Perler m. m. 8 à 10 Timers V^andringer over høje 
Fjelde, dyb Sne og over skruet Is paa Bugterne kunde ikke af- 
skrække dem fra at aflægge os Besøg, uagtet de flere Gange faldt 
igjennem Isen ved Strømsteder i en Temperatur af 20 til 25 
Graders Kulde. 

Naar Grønlænderne kom i Besøg hos os, foretog vi anlhropo- 
logiske Maalinger, ved hvilke vi fulgte de Anvisninger, der ere 
givne af Professor, Dr. R. Virchow i «Anthropologie und prä- 
historische l-'orsch ungen» og som findes i «Anleitung zu wissen- 
schaftlichen Beobachtungen auf Reisen» udgivet af Dr. G. Neu- 
mayer. Hanserak forfærdigede en fortrinlig Krumpasser til 
at udføre Ansigts- og Hovedmaalene med. Folkene var 
meget villige til at lade sig maale fuldstændig afklædte, kun 
beholdende Underbenklæderne paa. Det er kun lykkedes os 
at faa fat paa faa Kranier paa Grund af AngmagsaliV ernes 
Skik, at kaste deres Døde i Havet. 

Det er en bekjendt Sag, at Grønlænderne ikke ere tilstrække- 
lig forsigtige i Omgang med Skydevaaben. Vi havde flere Ex- 
empter derpaa, men jeg skal kun nævne et, nemlig at Eanserak 
ved Uforsigtighed skød Pegefingeren paa venstre Haand af sig 
selv. Han udviste en overordentlig Haardførhed og Taalmodig- 
hed , medens vi fjernede det splintrede bed og Benstumperne. 



133 

Па Opholdet i den fugtige, lille Jordhytte ikke var heldig for 
Helbredelsen af Saar, udbredte der sig Betændelse over hele 
Haanden, og Smerterne strakte sig op i Armen. Maanedsdagen 
derefter arbejdede han dog paa Reparation og Ombygning af 
vor Konebaad. Jeg maa ved denne I^ejlighed takke Skibslæge 
P. Mor te ns e-n for den store Hjælp, han godhedsfuldt har ydet 
Expeditionen ved Anskaffelsen af hensigtsmæssige, smaa Rejse- 
apotheker, som han havde forsynet med korle og klare Anvis- 
ninger, der omfattede de Tilfælde, som nærmest kunde fore- 
komme, og vare Expeditionen til fortrinlig Nytte. 



Jeg skal her nævne nogle (ijenstande, der i de seneste Aar 
ere komne drivende ind til Angmagsaltk-Egnen , og hvoraf vi 
have faaet det meste. 

I Efteraaret 1883 blev ved Sermiligah fundet en Slup, 
hvis Længde var større end en Konebaads, men som var fuld- 
stæ.ndig knust, saa at kun den ene Side var sammenhængende. 
Inden i den fandtes en Mængde Jern og Messing, deriblandt en 
stor, 2 Tommer bred og V2 Tomme tyk Messingring, der omtrent 
var I Fod i Diameter. En Del af denne var skaaret i Stykker 
til Beslag paa Pilejern og til Endedupper paa Harpuner. Af 
Jernsager, der laa indeni Sluppen, skal jeg kun nævne et 
Omslagsbor. Samme Aar fandtes store Aarer, der sagdes at 
være lavede ligesom Konebaads-Styreaarer, samt en Hage, 

En anden Hage var fundet kort Tid, før vi kom derop. 
Den havde et tyndt, men afknækket Granskaft, i hvilket der 
oppe ved Jernbeslaget var indskaaret et Kryds. Selve Hagen 
er temmelig lige og c. 7 Tommer lang. En lodretstaaende 
Pig, der sad i Enden af Stagen, var ikke i Forbindelse med 
det øvrige Jernbeslag. 

Et Stykke Vragtømmer med en Jernbolt, der var I Fod 
lang, og hvoraf der ikke var gjort nogen Anvendelse, var for 4 
Aar siden funden ved Patuterajuit. 



134 



El Gîas , der nærmest seer ud som el engelsk Pickles- 
eller Syltetøjs-Glas, er mærket «.M 963», og dets Indhold lugtede 
af harsk Olie. 

Tillige fik vi 2 runde, grønne Fiskekugler, hvoraf den ene 
bærer Glasværkets Mærke: «B V» (o: Birid Værk). 

For fem Aar siden blev fundet en Kokusnød , hvis Bast- 
skal var fuldstændig hel. Denne afskrælledes, og der boredes 
Hul i Skallen, gjennem hvilket Kærnen blev taget ud. Saaledes 
afskrællet, udhulet og forsynet med en Perlesnor har jeg 
modtaget den. 

Endelig er fundet en Bambusstok, hvori der sad et Stykke 
Toug. Tougenden var opslaaet til Blaar og benyttedes som 
Halstørklæde, medens Bambusstokken var overskaaret i Leddene, 
og af hvert Stykke var lavet en net lille Krukke, Strippe 
eller andet. 

Blandt Dyr, der ere fundne i Havet, skal nævnes en 
Moskusoxe, som for en Del Лаг siden fandtes ved Sermüigak, 
drivende mellem Isen. JNoget af den var raadden, men det 
øvrige spistes. Ved Sermilik er for nogle Aar siden fundet et 
langhaaret, hvidt Rensdyr i Havet. Et Snushorn, der er lavet 
af delles ene Laarben, have vi erholdt. Endelig findes hyppigt 
om Foraaret Sæler liggende paa Isen med Skind og Spæk af- 
taget, og de tages ofte hjem med og spises. Kjødet er friski, 
kun lidt tørt ovenpaa. Inden i disse Sæler findes undertiden 
hele Kugler eller mange Stumper af saadanne. 



Østlændingene havde kun meget faa Hunde til Slæde- 
kjørslen om Vinteren , fordi saa godt som alle Hunde i de se- 
nere Aars Hungersnød vare blevne dræbte for al spises. Vi 
kunde derfor ikke forelage længere Slædeudflugter, da de Hunde, 
der havdes, stadig benyttedes til Fangsten. iVIen førend Isen 
om Foraaret (1885) brød op paa Ikerasarsuak ^ skulde vi dog 



135 



foretage en Slæderejse derind for at undersøge en Kilde, Unartek, 
der omtaltes som «varm». xMan fortalte os, at den var saa 
hed, at en Ulks Øjne bleve hvide, naar den dyppedes i 
Kilden, samt at Varmen opslaar fra en Mand, der siden 
Verdens Skabelse sidder under den og koger Lax. Г)а vor egen 
Baad endnu ikke var bleven betrukken, afrejste vi den ote Maj 
med en Østlændingbaad til Indløbet af Ikerasarsuak. Kl. 2 
næste Morgen kjørle vi derfra med Slæde ind gjennem Sundet, 
thi vi maatle være tilbage, inden Solen kom for højt paa 
Himlen, fordi Fjordisen kun kunde befares, medens den om 
Natten var frossen ovenpaa. Efter en Del Søgen fandt vi endelig 
Kilden, og rundt om den var der vel afsat Rim ligesom af en 
dampende Kilde , men selve Kilden var tilfrossen. Da den blev 
ophugget, var dens Temperatur -[-<J)2°C., men der var ingen 
kjendelig Strømning eller Gasudvikling i Vandet og det havde 
ingen Smag, kort sagt: del var en ganske almindelig Kilde. ^ 

Paa Hjemvejen skar Slæden ofte gjennem den øverste 
Skorpe af Isen og skar endog engang helt igjennem, saa at 
vi kun med stor Livsfare reddede os. Den Is, der ikke kunde 
bære os, var vistnok over ^1ч Alen tyk, men kun en ganske 
tynd Skorpe ovenpaa var fast, nedenunder var Isen fuldstændig 
mør, hvilket den sandsynligvis var bleven ved Strøm- 
skæring. 

Den Iste Juni rejste vi ind til Kingak^ hvor Angmagsæt- 
fangsten fandt Sted. Selv førend Angmagsæterne «komme 
op", samles mange Mennesker herinde paa Grund af den gode 
Fangst paa Vlnlerisen, og af og til bo Folk ogsaa her hele Vin- 
teren. ISu var saa godt som hele Fjordens Befolkning samlet 
herinde og havde opslaaet deres Telte paa Sneen eller de 
nøgne Næs. Om Aftenen var der Tromm.edands og Lege. 



') Navnet Unartoh (o: den hede) bruges mange Steder paa Vestkysten af 
Grønland som Navn paa Steder, hvor der findes rindende Vand hele Vin- 
teren igjennem. (Jvnf. bl. a. Gies.ecke's mineralogiske Rejse i Grøn- 
land ved Johnstrnp S. 219.) 



36 



Her ligger nogle store, løse Klippestykker, der have aldeles plane 
Sider og smukke Skurstriber. Paa Stenenes lodrette Sider er 
der indhugget Fodtrin, som benyttes af Ungdommen ved Tagfat- 
legen paa Stenene. En mindre Bugt tæt herved er omgivet af 
en mægtig Laxedæmning. 

Efterat være komne tilbage til vort Vinterkvarter, byggedes 
paa Toppen af den lave Tange, paa hvilken vort Hus laa, en 
mægtig Varde, hvori der nedlagdes en tilloddet Blikdaase med 
Beretning om vor Rejse og en lille Vægstens-Klods, i hvilken 
der som Medaillon indsattes et Tokronestykke med Elans Majestæt 




Fig. 11. Varde ved Tasiusarsik. (Efter Fotografi.) 

Kongens Brystbillede udad, og udenom hvilket der blev ind- 
skaaret en Inskription. Tillige blev der anbragt en Inskription i 
en stor Vægstens Blok, der blev sat i den nederste Stenrække, 
vendende mod Svd. 



Expeditionen afrejste fra Angmagsalik den 9de Juni. Isen 
laa rigtignok endnu tæt presset mod Land; men vi vilde gjerne 
søge at komme til Sermilik for at tilbringe Resten af den Tid, vi 
maatte opholde os i denne Egn, med Undersøgelser i denne store 
Fjord. Det lykkedes os med meget Besvær at hugge og stage 
os langsmed Land, saa at vi ankom til Sermilik den 25de Juni. 



37 



Saavel Baadeskindet som Baadens Træværk havde imidlertid 
lidt meget i Forhold til den ubetydelige Fremgang, vi havde 
gjort. Der kunde derfor slet ikke være Tale om at rejse videre 
hjem efter, førend Isen fjernede sig fra Land, selv om dette 
først skulde ske i Midten af Juli. Da vi itide havde været 
opmærksomme paa ikke at kunne vente at komme der oppe 
fra førend i første Halvdel af Juli, havde vi opsparet saa 
megen Proviant, at vi vare vel forsynede indtil den Iste 
September. 

Da vi kun havde een Baad til Hjemrejsen, havde vi, for at 
faa Plads til alt i den , faaet den gjort bredere foroven , inden 
den blev betrukken. Der var alligevel meget kneben Plads ; 
thi der skulde nu være 10 Mennesker i den tilligemed Telte, 
Soveposer, Klæder, Udrustningsgjenstande, Instrumenter, Proviant 
og desuden ikke ubetydelige Samlinger, af hvilke især den 
ethnogratiske optog stor Plads. Denne maalte endog omgaas 
med stor Forsigtighed, da den, for ikke at tage mere Plads op 
end nødvendigt, ikke kunde emballeres saa forsvarligt som 
ønskeligt. Vore Folk viste stor Omhu og Snildhed for at stuve 
Baaden, saa at ingen som helst Plads gik tabt. 

Kun den yderste Del af Senntlik-Fiorden var pakkel med 
Storis. Saavel mellem denne som indenfor i Fjorden fandtes 
en stor Mængde Isfjelde, som i Slutningen af Vinteren og 
Begyndelsen af Foraaret vare komne ud af Fjorden. 

Vi naaede ikke længere ind i Sermilik-Fiovden end til Ы, 
thi medens vi laa her, opkom der den 30te Juni en stærk 
Fralands-Føhn, der om Aftenen antog en orkanagtig Karakter. 
Kun ved store Anstrengelser lykkedes det os at bjerge Telte, 
Baad og Bagage fra at flyve bort. Østlændingenes Telte 
væltede, og Stængerne i dem knækkede, naar de ikke itide havde 
været saa forsigtige al slaa Teltene sammen for al bjerge dem. 
Det var en meget varm Vind, hvis laveste Temperatur var -|- 6°, 
og den var meget tør, idet Differentsen mellem det vaade og 
tørre Thermometer endog steg til 6°. Efter Østlændingenes 



138 



Sigende blæser denne Vind dog ikke nær saa stærkt paa Øst- 
siden af Fjorden, hvor vi befandt os, som paa Vestsiden. 
Storisen blev selvfølgelig overalt sat langt tilsøs, saa at vi den 
4de Juli forlod Sermilik for at rejse lijem efter med saa for- 
trinlig Lejlighed, som vi vel kunde ønske. 

Лгпдиакг fulgte os med sin Konebaad til Ikersuah. Ved 
Afskeden fik han et lille Dannebrogsflag med Instruktion om 
Benyttelsen af det. Navfalik (ved Tingmiarmiut] , Angunok 
(dengang ved TJmwik) og Kutuluk (vor skikkehge og tjenstvillige 
Nabo ved Angmagsalik) havde tidligere faaet et lignende. Ilin- 
guaki's Plejesøn, Kitigajak, fik Vigesom. Napardlvgok {Kutuluk' s 
Søn) saa megen Ammunition til de Rifler, vi havde forsynet 
dem med, at de næppe vil komme til at savne noget i den 
Retning i de første 2 à 3 Aar. 

I Bugten Øst for Ikersuak og i selve Ikersuak fandtes 
mange spredte Isfjelde og nogle Steder ogsaa større Marker af 
ny, sammenfrossen Is. Isfjeldene dannede en Bariere for den 
mindre is indenfor, hvorfor vi enkelte Steder maatte arbejde os 
igjennem tæt Is. Rejsen gik dog hurtigt, undertiden roede vi 
Dag og INat for derefter at kunne ligge Dagen over og lade 
Solen tørre Baaden, saavelsom for at observere. Mellem Pamiag- 
dlisak og Cap Løvenørn mødte vi de tre Øsllændingbaade, der 
havde overvintret ved Umivik. Folkene fortalte, at der havde 
været god Fangst ved umivik hele Vinteren, saa at de ikke 
havde lidt Nød; blandt andet var der fanget 8 Bjørne. Den 
samme Storm, som havde drevet Isen bort ved Sermilik^ havde 
ogsaa baade her og, som vi senere hørte, langs med hele 
Kysten fjernet Isen fra Land, saa at denne nu kunde passeres 
overalt. Man var slet ikke forundret over, at man saa tidlig 
kunde berejse Kysten, men udtalte tvertimod, at det fore- 
gaaende Aar havde været et særdeles slet Isaar, fordi der ikke 
havde blæst en eneste ordentlig Fralandsstorm. Ja, man sagde 
endog, at man aldrig tidligere havde oplevet saa megen Is som 
ifjor, og at det var derfor, at man ikke vilde rejse med os 



139 



Nord efter; thi ellers kan man om Sommeren sædvanligvis 
berejse Kysten paa samme Tid som i Aar. 

Da jeg havde i Sinde at tilbringe et Par Dage ved Umivik 
for at tørre og reparere Baaden, medens jeg skulde foretage 
Observationer og Maalinger fra Toppen af Øen Kulusuk, vendte 
Østlændingene om for at tilbringe disse Dage sammen med os. 
Udfor Kagsortok-Fiovden laa mange Isfjelde, som spærrede for 
den indenfor liggende Kalvis; men disse Isfjelde komme efter 
Østlændingenes Udsagn ikke fra denne Fjord, men fra de store 
Bræer Nord paa. Da der stadig i alle Retninger hørtes meget 
stærk Torden af Isfjeldenes Kalvning, turde Hedningerne ikke op- 
holde sig ved Umivik, indtil vi rejste, men skyndte sig den 
10de Juli afsted for at passere Kagsortok, inden den spærredes 
af Kalvis. Næste Dag rejste vi videre. Store Mængder af 
Isfjelde, der hyppig kalvede, laa overalt langs med Kyslen og 
belemrede Farvandet ved at holde paa Kalvisen, og flere Gange 
maalte vi med Besvær arbejde os udenom Isfjeldene , hvor 
Dønningen kunde være temmelig høj; thi udenfor disse var 
der et stort, aabent Farvand, i hvilket man kun saae meget 
spredt Is lige til IJorizonten. 

Om Eftermiddagen den I2le Juli ankom vi til Kemisarah, 
hvor der nu ingen Mennesker var, og den Varde, vi havde bygget 
paa Oprejsen, stod aldeles urørt. Efterat have nedlagt en ny 
Beretning i den, afrejste vi igjen og kom i tyk Taage Kl. 10 
Efterm. til KeTcertarsuak. Af Beboerne paa denne bleve vi 
modtagne med den velkomne Efterretning, at Expeditionens 
sydlige Afdeling var ankommen til Umanak. To IVIænd vare 
nemlig samme Dag komne fra Akorninarmiut og havde bragt 
Efterretningen med sig. De leverede mig et Brev fra Garde, 
ifølge hvilket han den 9de Juli var ankommen til Umanak med 
to Baade og rigelig Proviantforsyning. Endvidere indeholdt 
Brevet Underretning om, at Julianehaabs-Skibet, der havde for- 
ladt Kjøbenhavn i Maj Maaned, ikke havde faaet nogen Ordre 
til at vente for at hjembringe Expeditionens Medlemmer. Jeg 



140 



maatte derfor paaskynde Expeditionens Hjemrejse saa meget 
som muligt for at naa dette Skib , og maatte opgive Under- 
søgelsen af Fjordene omkring Akominarmiut , hvortil det havde 
været min Agt at anvende nogle Hage. Det Hul, som derved 
er kommet i Kaartet, i det mindste for Fjordenes Vedkommende, 
er mindre væsentligt, da det omfatter Egnen omkring G r a ah 's 
Vinterkvarter, som han gjentagne Gange har berejst, og hvor 
der derfor næppe findes noget nyt. 

Da vi næste Aften kom til Akorninarmiut, bleve vi modtagne 
af den ene af Sydexpeditionens Baade, som var sendt herop 
med Proviant, medens Garde med den anden Baad var gaaet 
ind i umanak-?]ovå for at undersøge denne og se den der- 
liggende, tidligere meget omtalte Ruin. 

Næste Eftermiddag rejste vi videre. Om Natten standsedes 
vi af megen Kalvis udfor Umanak-V^oråen ^ men det lykkedes 
os dog efter nogle Timers Forløb at passere den. Det blæste en 
jævn, meget varm Sydvestvind med klart Vejr. Der var stærk 
Luftspejling, og Storisen laa langt tilsøs. Kl. 6 om Morgenen 
den 1.3de Juli ankom vi til Umanak. Garde var endnu inde i 
Fjorden, men største Delen af Bagagen, og derimellem den to 
Aars store Post fra Europa, var efterladt her. Jeg sendte strax 
nogle Østlændinge afsted til Garde for at underrette ham om 
vor Ankomst. Beboerne berettede, at der hele Efteraaret ikke 
havde ligget Storis her udfor. Denne kom i 1ste Tænding af 
Maanen efter den korteste Dag, men gik igjen helt bort i 3die 
Tænding, efter hvilken Tid der var stærk Dønning. I 6te Tæn- 
ding kom Storisen igjen og blev liggende, indtil den vestlige 
Storm [avanynak] forleden Dag satte den helt ud fra Land. 

Efterat Expeditionens to Afdelinger den 16de Juli vare trufne 
sammen ved Umanak^ rejste vi i Forening Syd paa. Ved Ting- 
miarmiut fandtes vort Depot fortrinligt opbevaret af Navfalik 
i en højtliggende Hule, hvortil det havde været et meget be- 
sværligt Arbejde at transportere de tunge Kasser. Efterat 
have belønnet Navfalik og hans Folk godt for al den Hjælp, de 



141 



havde >det os, toge vi Afsked med dem og dermed med de 
sidste Østlændinge, idet Strækningen Syd for Tingmiarmiut nu 
var ubeboet. 

I stadig smukt Vejr og meget spredt Is ankom vi den 20de 
Juli til Karra aJamgnaJc. Iler stoppedes vi i 5 Dage af stor- 
mende nordlig Kuling med Regn, der satte Isen ind mod Land. 
Pau Rejsen herfra fik vor Raad en stor Læk paa omtrent 6". 
Ved at krænge Baaden over, skyndsomst lægge til en Is- 
skodse og losse Lasten, lykkedes det os at faa Lækken stoppet. 
Samme Dag tumlede et stort Stykke Kalvis rundt, ligesom vi 
passerede det, saa at den ene Baad , der var lige ved Siden af 
Isstykket, blev kastet langt til Siden, men heldigvis uden at 
tage nogen Skade. Vejret var nu kommet i et uroligt Hjørne, 
og Isen, der Nord fra havde pakket sig ind mod Kysten, 
lagde os gjentagne Gange alvorlige Hindringer ivejen, men disse 
vare dog aldrig af lang Varighed. 

Den lode August ankom vi til det sydligste udsled paa 
Vestkysten, Pamiagdluk. Vi erfarede her, at begge Handels- 
skibene vare afrejste fra Julianehaab ; det sidste, «Constance», 
havde været klar til at gaa den 10de Juli, og da man paa den 
Tid ikke kunde faa underretning om, hvor Expeditionen var, 
afrejste det ifølge Førerens Instrux. 

Om Morgenen den 18de August kom vi til Nanortalik. 
Jeg sendte strax Postmænd afsted for at forhøre, om « Constance ■^^ 
mulig endnu ikke skulde have forladt Landet, men ligge i en 
eller anden Yderhavn. 

Kateket Isak Lund, der saavel denne Sommer som den 
foregaaende havde foretaget meteorologiske Observationer med 
stor Omhu og Nøjagtighed, lovede at fortsætte disse Iagttagelser, 
hvorfor der efterlodes til hans Brug: 6 Thermomètre og 1 
Hygrometer. Vore Huse tilligemed det øvrige Materiel, vi 
maatte efterlade, overleveredes til Ilandelsbeslyreren. Dæks- 
baaden «Freya» afsendtes til Julianehaab med en Del af Lxpedi- 



142 



tionens Bagage, fornemlig Samlingerne, og da vi selv vare 
færdige med Indpakningen, afrejste vi i Baadene Nord efter. 

Ved Sagdleh mødte vi vore Postmænd, der bragte Under- 
retning om, at «Constance» endnu laa i Kagsimiut paa Grund 
af Modvind og Is. Hurtigst mulig rejste vi dertil, hvor vi 
ankom om Aftenen den 25de August. Næste Morgen gik 
Expeditionens europæiske Deltagere ombord i «Constance» og 
tog dermed Afsked med de grønlandske Rejsefæller. Vi kunne 
ikke noksom yde disse vor varme Anerkjendelse for deres 
Dygtighed og gode Opførsel i den Tid, vi have været sammen 
med dem, og det er os en Glæde at udtale, at de fuldt ud op- 
fyldte de Forpligtelser, de havde paataget sig over for os. 

Paa Grund af stormende Kuling afgik «Constance» først 
den 29de August fra Kagsimiut. Megen Is tvang os dog atter 
til al søge Havn i Smalles und, Syd for Kolonien Frederiks- 
haab, hvorfra vi først den 18de September kom i rum Sø. 
Den 3die Oktober om Aftenen ankrede «Constance» paa Kjøben- 
havns Indrerhed. 



Til Slutning skal jeg her nævne de Hovedresultater, som 
ere indvundne ved Expeditionens Rejser og undersøgelser: 

1) Det af Graah leverede Kaart over Østkysten af 
Grønland er blevet revideret og udvidet, idet man saa- 
vel har faaet Kjendskab til Fjordene og Fjeldene som til Is- 
bræernes og Indlandsisens Udbredelse. 

2) Der er optaget Kaart over en Strækning, der ikke tid- 
ligere har været kaartlagl, og som vi have givet Navn af Kong 
Christian den Niendes Land. Efter de Indfødtes Tegnin- 
ger og Oplysninger er Kysten endvidere skizzeret fra 66° til 
68V2° N. Br. 

3) Kong Christian den Niendes Land beboes af en Gren 
af Eskimoerne, der ikke tidligere har været i For- 
bindelse med Europæere. Vi have søgt at faa Kjendskab 



143 



til denne Stammes Levemaade, Skikke, Sprog, Sagn 
m. m., og have hjembragt en større Samh'ng af ethn ografiske 
Gj en stande. 

4) Saavel paa Rejserne som i Særdeleshed i Vinter- 
kvartererne ved Nanortalik og Angmagsalik er der foretaget 
regelmæssige fy sisk-geogra fiske undersøgelser. Af 
disse have de meteorologiske Observationer fra Angmagsalik 
særlig Interesse paa Grand af dette Steds fortrinlige Beliggen- 
hed som meteorologisk Slation. 

5) Der er paa Østkysten foretaget geologiske og botaniske 
Undersøgelser, og betydelige Samlinger af Bjergarter 
og Planter ere hjembragte. 

6) Grønlands Østkyst er ikke saa utilgængelig, 
som man tidligere antog. Efter Expeditionens egen Er- 
faring og efter hvad den har bragt i Erfaring af Beboerne, vil 
den i Almindelighed kunne berejses i Baad indenfor Havisen i 
Juli og August, medens man om Efteraaret, idetmindste ved 
Angmagsalik^ vil kunne komme ind til Kysten udefra Havet 
uden store Hindringer af Isen. 

7) Expeditionen har berejst og undersøgt Østkysten saa 
højt mod Nord, som der overhovedet kunde være Tale om, at 
Østerbygden kunde have ligget, uden at der fandtes 
mindste Spor af tidligere ikke-eskimoisk Bebyg- 
gelse M, og uden at der i Beboernes udseende. Skikke, Leve- 
maade, Sagn m. m. var det ringeste, som kunde tyde paa tid- 
ligere Forbindelse med Europæere, hvorved Spørgsmaalet 
om «Østerbygdens Beliggenhed» paa Østkysten synes 
at maatte være afsluttet for bestandig. 



') Nordbo-Ruinen ved Narsah i Kangerdlugsuatsiak er i denne Forbindelse 
ikke Omtale værd. Den af Nordenskiöld nævnte Ruin ved Kong Oscars 
Havn («Den andra Dicksonska Expeditionen till Grønland- S. 421) har 
jeg hverken seet eller hørt omtale. Forfaldne smaa Varder sees flere 
Steder; men disse kunne ligesaa godt være byggede af Eskimoer, Graah 
eller Søfarende, der tilfældigt ere komne ind til Kysten. 



m. 



Om 



de geografiske Forhold 



Dansk Østgrønland. 



Af 



G. Holm os V. Garde. 



10 



Indhold. 

Side 

Bemærkninger til Kaariene over Dansit Østgrønland. (Holm.) 149 

Fra Kangerujuk til lluileh. (Holm.) 158 

Fra Jluilek til Umanah. (Garde.) 167 

Fra umanah til Dannebrogs 0. (Holm.) 196 

Fra Dannebrogs til Sermiligah: Kong Christian den Niendes Land 

(Holm.) 204 

Fra Sermiligah til Kangerdlugsuak. Efter Angmagsalikernes Oplysninger. 

(Holm.) 217 

Middelværdi af astronomiske Bestemmelser. (Holm og Garde.) 226 

Den terrestriske Refraktion. (P. Eberlin.) 229 



10" 



Bemærkninger til Kaartene over Dansk Østgrønland. 



Overvintringsstedet ved Angmagsalik er benyttet til Ud- 
gangspunkt for det nordlige Kaart. 

Fra dette Sted, Tasiusarsik Uitdlek^ haves ialt 12 Be- 
stemmelser af Breden, foretagne ved circum-meridiane Maalin- 
ger af Solens Højde over kunstig Horizont med en mindre 
Pistorsk Prismecirkel. Hver Bredebestemmeise bestod af 12 — 20 
Højder, fordelte paa et Tidsrum fra 10—15 Minutter før Mid- 
dag til ligesaa lang Tid efter Middag, og af et ligesaa stort 
Antal iMaalinger af Underranden som af Overranden. Klokke- 
slettet erholdtes ved corresponderende Højder af Solen. Ved 
Beregningen er der taget Hensyn til Solens Declinations- 
forandring ved hver enkelt Højde. Ved Højdernes Reduktion er 
Hefraktionen udtaget af »Tuxens Tabeller». МапЧ anbefaler 
at opstille den kunstige Horizont i en Højde af 3 — '\ Meter for 
at holde den fri for al Indflydelse af usædvanlig Refraktion i 
de nederste Luftlag. Dette have vi ikke kunnet gjøre, vi have 
endog maattet opstille den umiddelbart paa den faste Klippe. 
At Usikkerheden i Refraktionen er temmelig betydelig, synes at 
fremgaa saavel af disse Observationer som af Længdebestemmel- 
serne. De Bredebestemmelser, der bleve foretagne om Efler- 
aaret i September og Begyndelsen af Oktober Maaned, medens 



(Biot: "Récherches sur les réfractions extraoniinaires qui ont lieu prés 
de l'horizoui.. Paris 1810.) Gelcich: Die Refraction und die Unver- 
lässlichkeit beobachteter Kimmabstände. Pola 1880. S. 27. 



150 



Havet var saa godt som isfrit, vise indbyrdes Overensstemmelse, 
ligesom ogsaa de, der ere tagne om Foraaret i April, Maj og 
Begyndelsen af Juni, da Storis dækkede Havet saa langt, man 
kunde se. Observationerne, der ere foretagne om Efteraaret, 
give alle en større lîrede end de , der ere tagne om Foraaret, 
saaledes at endog den mindste af Efteraarsobservationerne, 
nemlig den der foretoges i Begyndelsen af Oktober, bliver et 
Par Seconder større end den største af Foraarsobservationerne, 
der foretoges i Slutningen af iVIaj. Den første af Foraars- 
Observationerne foreloges i Begyndelsen af April, da Storisen 
laa tættest, og er den mindste af alle Observationerne. Mellem 
denne og den næstmindste er der en Forskjel af 3.5 Secund, og 
den næstmindste afviger endog 2.6 Secund fra den paafølgende, 
medens de øvrige Observationer slemme bedre. Det synes 
mig, at denne regelrette Uregelmæssighed i Resultaterne tyder 
paa en Fejl i de benyttede Refraktioner. 

Dr. Bruhns siger^l: «lagtlagelserne, i Særdeleshed i Nærheden 
af Horizonten, som ere blevne anstillede i den kolde og varme Zone, 
tiave givet forskjellige Besullaler. Hypolheserne om Atmosfærens 
Temperaturforhold forudsætte en regelmæssig Aftagen og derved en 
continuerlig Funktion, Men om Dagen opvarmer Solen Jordbunden 
og efter Solnedgang udstraaler Jorden igjen Varme, hvorved Con- 
tinuiteten afbrydes, og det i Særdeleshed kan forekomme i den hede 
Zone, at Varmen istedenfor at aftage, tiltager indtil en l)estemt 
Højde. I den kolde Zone har Jorden en meget ringe Varme, saa 
al Formindskelsen i Atmosfæren mulig forholder sig paa en ganske 
anden Maade end i Troperne.» Uden nærmere at komme ind paa, 
hvad der kunde bevirke, at den af os benyttede Refraktion ikke 
var rigtig, skal jeg kun fremhæve, at Efteraars-Observationerne 
foretoges i forholdsvis varmt Vejr og maaltes udover den isfri 
Polarstrøm, medens Foraars-Observationerne foretoges i koldere 



') (Bruhns: Die astronomische Strahlenbrechung. Leipzig 1861.) Gel- 
cich: Die Refraction etc. Pola 1880. S. 12. 



loi 

Vejr og over et Hav, der fuldstændigt var sammenpakket af 
Is, saa langt man kunde se. De maalte Højder af Solen vare 
om Efteraaret 32—18° og om Foraaret 32—47°. Om de af 
Biot^) fundne Resultater, nemlig at «Refraktionen i Nærheden 
af Horizonten underkastes Forandringer, eftersom Havets Over- 
flade er varmere eller koldere end Luften», skulde fmde Anven- 
delse paa den astronomiske Refraktion paa saa store Højder, 
som de her omtalte, kan jeg ikke udtale mig om, men kun 
henlede Opmærksomheden paa, at man med hans Regler for 
Øje kan Onde en Forklaring til Uoverensstemmelserne i mine 
Observationer. 

Medium af 4 Observationer foretagne om Efter- 
aaret giver 65° 37' 6".8 

Medium af 8 Observationer foretagne om Foraaret 

giver 65° 36' 58".o 

Medium 65° 37' 2".4 
Det umiddelbare Medium af alle 12 Observationer 

giver 65° 37' Û".9 

Tasiusarsik N. Brede 65° 37' 2" 



Til Bestemmelse af Længden af Tasiusarsik er maalt 21 
Maanedistancer. Disse variere betydeligt, mulig paa Grund af 
den Indflydelse, som den usikre Refraktion har paa Resul- 
taterne. Observationerne, der ere tagne om Efteraaret, give en 
mindre Kiokkesletsforskjel end de, der ere tagne om Foraaret. 
Disse sidste variere ikke betydeligt efter Slutningen af Januar. 
Naar jeg kun tager Hensyn til de Observationer, ved hvilke der 
samme Dag er maalt Maanedistancer til Himmellegemer saavel 
tilhøjre som tilvenstre af Maanen , bliver Klokkesletsforskjellen 
efter Medium af 



*) Gelcich: Die Refraction etc. S. 14. 



152 

4 Observationer i December Maaned 2* 28" 37« 

og af 6 Observationer i Januar og ^larts 2* гэ-" 26^ 

\lediimi 2* 29'° 2^ 
Det umiddelbare Medium af disse 10 correspon- 

derende Observationer bliver 2* 29"* 6^ 

Klokkesletsforskjellen er derfor antaget at være 2* 29" 4^ 

eller Tasiusarsik Længde V. for Greenwich 37° 16' 



Efter Kronometrene (2 Lommekronometre), udregnet med 
Medium af den Gang, som fandtes for disse paa flere Mellem- 
stationer paa selve Rejsen, samt af den Gang, som fandtes ved 
Fraværelse fra Angmagsalik paa en 3 Ugers Rejse, bliver Læng- 
den i Forhold til Nanortalik 37° 14' 10" V. for Greenwich. 
Gangen, som fandtes under vort Ophold ved Angmagsalik^ kan 
selvfølgelig ikke benyttes, da Uhrene der vare underkastede 
andre Forhold end paa Rejsen. 



De observerede Længder af alle Steder Nord for Akomi- 
narmiut, altsaa paa det nordlige Kaart, ere beregnede fra 
Angmagsalik. Disse ere dog kun sjeldent benyttede til Kaartets 
Aflægning, nemlig naar ingen anden Stedbestemmelse havdes, 
løvrigt er Kaartet aflagt efter Breder og Azimuther, og har 
Angmagsalik til udgangspunkt. Det sydlige Kaart er ved Breder 
og Azimuther konstrueret Nord paa, og støtter sig ved Azimuth 
umiddelbart til det af mig i 1881 optagne Kaart over den syd- 
ligste Del af Grønland, idet der er gaaet ud fra Aluk^s Be- 
liggenhed paa dette. Ved Umanak (Griffenfelds 0) mødes 
Azimutherne Nord fra og Syd fra. Kaartet af 1881 er baseret 
paa Graah's Længde af Julianehaab, som er bestemt ved 
Stjerne-Occultation. Efter Graah skulde Nanortalik ligge paa 
45° 15' 30"^), medens vi have fundet Længden efter Medium 



1) Anlæget er flyUet efter Graah's Ophold der. 



153 



af 10 Maanedistancer at være 45° 8'; da Observationerne imid- 
lertid variere betydeligt og vi ikke have Distancer, som samme 
Dag ere tagne saavel Øst som Vest for \Iaanen, har jeg ikke 
ment, at der var tilstrækkelig Grund til at forandre Graaii's 
Længde, i Særdeleshed da vi ved at benytte denne faar nøjagtig 
Forbindelse med det nordlige Kaart. 

Liste over Kesultaterne af de astronomiske Observationer 
findes Side 22(5. 



Kaartene ere optagne paa samme \laade som Kaartet fra 
1881 (Meddelelser om Grønland Hefte VI.), idet jeg dog skal 
bemærke, at Afstandsbestemmelse ved Hjælp af Depressions- 
vinkel til Havets Niveau har fundet en meget stor Anvendelse. 
\Iaalingerne udførtes med en lille Theodolith og et Stampfers 
Niveller-Instrument med Mikrometerskrue. Som Exempel paa 
en Fjord, i hvilken jeg ikke har været inde, men som er aflagt 
efter Depressionsvinkler, skal jeg nævne Danell's Fjord (den 
store Fjord indenfor ILuilek]. Den er aflagt efter Depressions- 
vinkler fra 2 forskjellige Steder, nemlig fra en 2300 Fod høj 'Гор 
paa Iluilek og fra en 1 1 10 Fod høj Top ved Kasingortok. Fra 
sidstnævnte Sled maaltes til den fjernest synlige Pynt i Fjorden 
en Depressionsvinkel, som havde en Størrelse af 0° 34'. Af- 
standen er beregnet efter følgende Formel: 

cos [in -\- ß c) ^ 

d = h . , idet c = d .— 

sin \m 4" ß c — |). ^ 

d er den søgte Afstand; 
h er Observationspunktets Højde; 
m er den maalte Depressionsvinkel; 

c er Vinklen ved Jordens Centrum mellem Radierne til Ob- 
servationspunktet og det søgte Punkt; 



154 



ß er Refraktionsfaktoren til c^); 
R er Jordradien til Stedets Brede og 

CO er den rectificerede Bue af Længde med Radius, udtrykt i 
Sekunder. 
Da den søgte Afstand indgaar i c, er det nødvendigt først 
at udregne en omtrentlig Værdi af d^ derefter af c og med 
denne udregne Formlen. Viser den fundne Afstand stor For- 
skjel fra den omtrentlige, hvormed c er udregnet, maa Regnin- 
gen gjentages, Paa lange Afstande og med smaa Depressions- 
vinkler maa denne Omregning af c foretages flere Gange, nemlig 
indtil Fejlen paa den Afstand, som c er udregnet med, ingen 
Indflydelse har paa Resultatet. 

I de fleste Tilfælde giver det tilstrækkelig Nøjagtighed at 
udregne Afstanden efter Formlen: 

d= h , cot {m -7- |) ; c = h . cot m —_ ; 

hvorefter Resultatet selvfølgelig kan omregnes efter ovenstaaende 
Formel med den fundne Værdi af d. Herved forkorles Regnin- 
gen en Del. 

Ved ovennævnte Exempel er Højden af Observationspunktet 
funden saavel ved Barometer som ved terresterisk iVJaaling; 
Forskjellen er 22 Fod og den laveste af disse Højder er anvendt, 
udregnes Afstanden efter ovennævnte Formel med Refraktions- 
faktor af bio bliver den noget mindre end 29 qml., medens den 
med Refraktionsfaktor ^/e bliver noget over 25 qml. Denne 



^) Som bekjendt angiver Gauss dennes Middelværdi til 0.0653, medens den 
paa den anden tydske Nordpolsexpedition fandtes Vu- Pra det oven- 
• nævnte 2300' høje Fjeld fandt vi Refraktionen Ve ved at maale Vinklen 
til et Sted, tivis Afstand (35 qml.) var bekjendt. Denne Værdi er rigtig- 
nok meget forskjellig fra de ovenfor nævnte, men Scoresby har dog 
niaalt den endnu større, nemlig Vi- 
Da Refraktionen til forskjellige Tider og under forskjellige Forhold 
er højst forskjellig, og det selvfølgelig ikke har været mulig at undersøge 
den ved hver Maaling, har jeg altid, naar den ikke er maalt, saavel ved 
Afstandsbestemmelser som ved Højdebestemmelser, anvendt en Refrak- 
tionsfaktor af Vio (se: Eberlin: «Den terresteriske Refraktion», S. 229). 



155 



sidste Afstand maa altsaa betragtes som Minimum og er be- 
nyttet ved udarbejdelsen af Kaartet. 

Dette er selvfølgelig et enestaaende ugunstigt Tilfælde, 
ellers have Depressionsvinklerne været større og Fejlen, der er 
indløbet ved Anvendelse af en forkert Refraktionsfaktor, har 
været aldeles forsvindende ved Kaartets Aflægning. 

De medfølgende Kaart ere formindskede Copier af de ti! 
Søkaartarchivet afgivne Originalkaart. Paa det sydligste har 
Premierlieutenanl Garde aflagt Strækningen Nord for Iluileh 
indtil inclusive Umanak-V']OvåQii. 

Kortere Strækninger paa Grønlands Sydspids, som jeg ikke 
havde Lejlighed til at berejse 1881, ere forbedrede eller supplerede 
paa det nuværende Kaart. Disse Steder ere: li Fjorden ved 
Frederiksdal M •■ Amitsuarsuk; 2) Itinera] 3) den søndre Side 
af Ikek; 4i Løbet Tunua^ der Nord for Ikek gaar Øst om 
Chr. IV's 0; 5) Ikerasakasik (mellem Valkendorf's Øer), 
samt 6) den østlige Del af Ikerasarsuak. 



Hvor jeg ikke har faaet nærmere Forklaringer paa Navne, 
der ere optagne paa Graah's Kaart, har jeg i det væsentligste 
bibeholdt dem, saaledes som de tindes der. 

I vor Styrer Hanserak' s Dagbog findes Forklaring paa flere 
af disse Navne, hvorved de hos ham komme til at fremtræde 
paa en noget forskjellig Maade end paa Kaartene. De vigtigste 
Uoverensstemmelser ere noterede i Anmærkninger under 
Texten. I mange Tilfælde er jeg tilbøjelig til at tro, at de i 



') Paa Kaartet af 1881 skrev jeg dette Navn ligesom paa Graati's Kaart: 
Fried richsthaî , fordi det som tysiie Missionærers Station lialdes saa- 
ledes af de europæiske Beboere. Pladsen er imidlertid opkaldt efter en 
dansk Konge, nemlig: Frederik den Sjette. Paa Søkaartarchivets 
Kaart over det sydlige Grønland er Stedet kaldt Frederiksdal, hvilket 
Navn er optaget paa fremmede Kaart (engelske, amerikanske og svenske). 
Det synes mig derfor naturligst at benytte dette Navn. 



56 



Hanserak's Dagbog optagne Navne ere de rigtige, men da 
denne først senere er kommen mig i Hænde, tildels efter at 
vore Kaarl vare udarbejdede, har jeg ikke foretaget nogen 
Rettelse. De vigtigere Stednavne, ved hvilke jeg mener, at 
HanseraJcs Korklaring er den rette, ere: Kutsit istedenfor 
Kutek\ lUvilik for IluUek\ Igutsat for Ingiteit^ og Karrit 
akornat for Karra akungnak. 

Paa det sydlige Kaart ere Navnene i det væsentlige stavet 
efter den brugelige Skrivemaade paa Vestkysten af Grønland, 
medens jeg paa det nordlige Kaart, fornemlig paa den Stræk- 
ning, paa hvilken АпстадваИк' erne færdes, har afveget noget 
fra Vestkystens Skrivemaade for at komme nærmere i Overens- 
stemmelse med de Indfødtes udtale. Jeg har rettet и til г, 
o til e, og det bløde s til 7, f. Ex. Tasiusarsik, Ikatek, Nu- 
kqjik. (Se Navnelisten.) Da jeg ikke vilde svække Forstaaelsen 
af alle de fra Vestkysten kjendte Navne, har jeg ikke villet gjøre 
Skridtet helt ud og skrevet alle Navne, som de udtaltes. For- 
andringerne skulde nemlig ellers have omfattet saa godt som 
alle Konsonanter, idet Angmagsalik' ernes Sprog gjennemgaaende 
er meget blødere end VesllændingernesM. Man skulde saa- 
ledes altid istedenfor ts bruge d^ gd eller 7, for p — è, for 
t — d^ og ofte for к — g^ for / — è, for s — I eller dL^ og 
for к — r. 1 mange Ord skulde efter den østgrønlandske Ud- 
tale tiere Bogstaver bortfalde, f. Ex. Amascdik istedenfor Ang- 
magsalik, men ogsaa i disse Tilfælde har jeg fulgt den vest- 
grønlandske Ketskrivningsmaade. 

Naar man samlet betragter Grønlands Østkyst indtil den 66de 
Bredegrad, falder det naturligt at dele den i 6 Belter, nemlig: 



1) Rink skriver i «Die Ostgrönländer in ihrem Verhältnisse zu den übrigen 
Eskimostämnien» (Deutsche geografische Blätter I5d. IX. S. 239), at der, 
at denime efter de foreliggende Prøver, synes at have været større For- 
skjel i Sproget mellem Øst- og Vestkysten, end mellem dert nordlige og 
sydlige Del af Vestkysten 



157 



1) Den sydligste Del til Auarket, 

2) fra Auarket ti i Ikermiut, 

3) fra Ikermiut til Igdloluarsuk^ 

4) fra Igdloluarsuk til Inigsalik^ og 
o) Strækningen Øst for Inigsalik. 

Det sydligste, mellemste og nordligste Belte have store ind- 
byrdes Overensstemmelser, ligeson. ogsaa de to mellemliggende 
ligne hinanden meget. Belterne 1, 3 og 6 ere gjennemskaarne 
af dybe Fjordpartier, bekrandsede af høje, takkede Fjelde, der 
aldrig have været dækkede af Indlandsisen. Enkelte Steder kan 
her være en ret frodig Vegetation. iMellem Fjeldene findes i Al- 
mindelighed mange Bræer, der hyppig strække sig helt ned til 
Fjordene, og ind ad Landet til sees et af store Lokalbræer opfyldt 
Fjeldlandskab. I de lo mellemliggende Partier er Forholdet 
anderledes. Landet er meget øde og Indlandsisen træder, saa 
godt som umiddelbart ud til Havet eller Fjordsiderne, kun 
efterladende enkelte afrundede Fjelde eller Fjeldpartier som 
Øer i den dækkende Is. Medens Grændserne for det nord- 
ligste og største af disse isdækkede Partier ere bestemt af- 
stukne ved Inigsalik og Igdloluarsuk^ er kun det sydligste 
Partis nordlige Grændse, nemlig ved Ikermiut^ skarpt afstukken, 
medens dets sydlige Grændse danner en jævn Overgang fra 
Cap Adelaer til Iluilek , paa hvilken Strækning der findes isfri 
og tildels frodige Kyststrækninger, som ogsaa tidligere have 
været beboede; men Nord for Auarket hæver sig strax indenfor 
Kystfjeldene den dækkende Indlandsis, hvorfor jeg har benyttet 
dette Sted som Grændseskjellet. Paa Grund af praktiske 
Vanskeligheder er Afsnitsinddelingen i den efterfølgende Be- 
skrivelse ikke baseret paa denne naturlige Inddeling. Beskrivel- 
sen tager sin Begyndelse ved Kangerujuk^ nemlig det Forbjerg, 
hvortil der i 1881 er afgivet Beretning. 




Fig. 12. Sidearm af Kangerdlugsuats'mk ved Igdlokolik. (Efter Fotografi). 



Fra Kangerujuk til Iluilek. 



Paa den sydlige Side af den store Fjord Kanger dlugsuatsiak 
(Unde now' s Fjord) ligger Forbjerget Kangerujuk^ der be- 
staar af næsten lodrette Fjeldtoppe, i hvilke der er ligesom 
indskaaret to skarpe Hak (Tav. VIII.). Den yderste Top falder 
stejlt af til Havet fra en Højde af 1270 Fod. Man tinder kun 
daarlige Landingspladser paa denne Strækning, indtil man kom- 
mer til Sundet mellem de to store. Nord for liggende Øer, 
hvor der paa begge Sider findes ret gode Landingssteder. Den 
ustlige er 1080 Fod høj og. hedder Kanajorartok ^ medens 
den vestlige er c. 2500 Fod og kaldtes af os Dronning 
Louises 0. Begge have afrundede Former. Nord herfor 
skærer Kanger dlugsuatsiak sig omtrent 8 Mil ind i Landet. 
Den østlige Halvø paa Sydkysten er lav, og her skal findes 
en Boplads ved Navn Korormiut^ hvor Østlændingene af 
og til overvintre. Den øvrige Del af Sydkysten er meget stejl 
og gjennemskaaren af en Snes Bræer, der udmunde i Fjorden 
og dens Indskæringer. Flere af disse Bræer ere store og 
komme med ringe Heldning ud igjennem Dalstrøgene, men største 
Delen kommer med meget stor Heldning ned over de bratte 
Klippesider. 



159 

Fra det inderste af Sidefjorden paa Sydsiden af Kanger- 
dlugsuatsiah er der kun 2V2 Mils Afstand til //wa-Fjorden. Isen 
er forholdsvis jævn paa Strækningen mellem Fjordene og naaer 
ikke en Højde af 3000 FodM. Пег gaar en Fortælling mellem 
Grønlænderne om , at Folk i gamle Dage gik over fra llua- 
Fjorden til Kangerdlugsuatsiak\ dette viser sig efter vort nu- 
værende Kjendskab ikke at være nogen lang eller besværlig 
Overgang. 

Afstanden mellem Kangerdlugsuatsiak og Tasermiut er 
knap IV2 Mil. Saa godt som hver Vinter træffes tiere l?jørne 
paa den faste Fjordis og Landet i det inderste af Tasermiut. 
I Foraaret 1884 blev der saaledes nedlagt tre Bjørne. Disse 
ere muligvis komne dertil over Land fra Kangerdlugsuatsiak^ 
thi Storisen havde i mange Maaneder ikke været inde i Tasermiut. 

Nordkysten af Kangerdlugsuatsiak er i det hele taget 
mindre stejl; dog slaa Fjeldene ogsaa her flere Steder med 
lodrette Sider mod Fjorden, f. Ex. ved den vestre Pynt af den 
store Sidefjord ved Igdlokolik^ hvor der er el over 3000 Fod højt, 
aldeles brat Affald. Paa Nordkysten findes kun faa Bræer, der 
udmunde i Fjorden, men mange ligge oppe mellem Fjeldene i 
skaalformede Fordybninger. Ln uddød Bræ saaes noget Øst 
for Tiningnertok ved Siden af den der udløbende Bræ. Den 
næredes endnu af flere smaa SidebrÆer, men var ellers fuld- 
stændig dækket af Sand, Grus og Sten. 

Tiningnertok er omgivet af en høj Fjeldrække, der stiger til 
over 7000 Fod. Her fandtes en meget frodig Vegetation. iMands- 
høje Kvaner og alenhøje Dueurter voxede mellem tæt, uigjen- 



^ Jeg besteg i 1881 den 3290 Fod høje Nunatak , der ligger her og saae 
ned i Fjordene til begge Sider. Jeg antog dengang det NO. for os lig- 
sende Vand for en Indsø, hvortil .Afstanden jugeredes llgesaa stor som 
til Jba- Fjorden. Da jeg nu veed, at det maalte Vand er Bunden af 
Sidefjorden til Kangerdlugsuatsiak, og aitsaa ligger i Havets Niveau, saa 
er Afstanden beregnet ved Hjælp af Depressionsvinklen , og det viser sig 
da, at det paa Kaartet 1881 aflagte Vand maa flyttes et Stykke NO. paa. 



60 



nemtrængeligt Pilekrat, eller store Strækninger dækkedes af 
Timian og Bærplanter. Den eneste Hare, vi have seet paa 
Østkysten, blev skudt her. Paa den flade Strandbred laa 
et Stykke Drivtømmer af 12 Fods Længde og 12 Tommers 
Diameter, og det er ingen Sjeldenhed at finde Drivtømmer af 
saadanne Dimensioner. 

IVIan finder flere Steder paa Nordkysten af Fjorden Hus- 
tomter fra tidligere Beboelse ; i Særdeleshed er der mange 
Ruiner ved IgdloTcoUk og Narsak. Tæt ved sidstnævnte Sted 
ligger en stor Indsø, der er omgivet af høje Fjelde, og hvorfra 
en kort men rivende Elv danner Afløbet. Ved Narsak fandt 
Missionair Brodbeck i 1881 den meget omtalte Nordboruin ^). 
Den ligger paa en ret frodig Slette og er meget ødelagt og 
vanskelig at skjelne, fordi Grønlænderne have bygget Huse 
umiddelbart op ad den; men den synes at have havt en ud- 
vendig Længde af 28 Fod, Brede 19 Fod, Murtykkelse 3 Fod og 
Indgang paa Sydsiden. Paa Østsiden laa i Længderetningen en 
Mur, der var c. 30 Fod lang. Stenene, hvoraf Huset var bygget, 
vare store men meget uregelmæssige og rundagtige. Brodbeck 
omtaler, at der ved Stranden stod oprejst to høje Sten, der 
dannede ligesom en Indgangsport. Disse tilligemed mange 
andre af samme Slags ere oprejste af Grønlænderne ti| derpaa 
at anbringe Konebaadene om Vinteren. 

Cand. Eberlin har leveret mig følgende Notits om denne 
Ruin: 

Nordiske «Rudera« i Kangerdlugsuatsiak omtales allerede 1799 af 
Kjøbniand ved Julianehaab Mørch i en Pjece om Øslerbygden. (Det 
store kgl. Bibi. i\y kgl. Sml. Kv. 1976^). Desværre giver МигсЬ 
ingen nærmere Oplysninger om dem men henviser til, hvad han har 
sagt i en Skrivelse af anden September 1797. To Aar senere 1801 
taler han imidlertid i en Pjece af væsentlig samme Indhold som den 
første (samme Sled, 1976^) om Nordbohuse, «hvis kjendelige Lev- 
ninger end findeS" i Kangerdlugsuatsiak. Han synes ikke at have 



'Nach Osten» Side 70. 



161 



lillagl delle INordbospor, der jo ogsaa ligger, saa al sige, kun paa 
Hjørnet al Øslkyslen, nogen Bel.vdning; han nævner del end ikke i 
del Brudslj'kke af el Brev, som er Ir.vkl i Borgervennen for 1831. 
skjøndt der var god Lejlighed dertil. Derimod omtaler Giesecke i 
sin Afhandling om Øslerbygden, der sandsynligvis skyldes Meddelelser 
af Mørch, KangerdlugsuatsiaJc med «ruins on ils northern side». 

Det er muligvis Ruinen ved Narsah , der har givet Anledning til 
del grønlandske Sagn , al Nordbohøvdingen Ungartok's sidste Tilflugt- 
sled , efleral han var fordreven fra Vestkysten, var paa «Østkystens 
Fastland ved Øen Aluk» paa el Sled, hvor der var en stor Indsø. 
(Jvnf. Rink: Eskimoiske Eventyr og Sagn. I. Side 203- — -5.) i luerl 
Fald giver delte Træk i C/«(/aWoÄ;- Sagnet el passende Synspunkt for 
Betragtningen af den eneste, højsl ubetydelige Nordboruin, der hid- 
til er fundet paa Østkysten. 

Et andel passende Synspunkt for Betragtningen af Ruinen faas 
al den gamle islandske Fortælling, hvori det siges, al Torgiis 
Orra bens fos tre omtrent Aar 1005 traf en Mand Rolf, der var 
erklæret fredløs af Østerbygdens Mænd og derfor havde slaael sig 
ned øst eller nordost for Bygden, i hverl Fald paa Østkysten, (.Jvnf. 
Grønls. hisl. Mindesm. II. Side 122- — 25, og Die zweite deutsche 
Kordpolarfahrl, I. Side 220). 

Seet fra saadanne Synspunkler svinder Ruinens Betydning ind li! 
del latterlig lille. 

Fra Narsak er meget bekvem Overgang lil den nordligere 
liggende Nanusek-Piord. Vejen fører gjennem et Dalstrøg, hvis 
højeste Punkt ligger 575 Fod o. H., og hvori der ligger mange 
Søer og en større Elv, der løber ud i Nanusek-Fjoråen. Paa 
Østsiden af Dalstrøget ligger et meget kjendeligt, spidst Fjeld, 
der er c. 35ÜO Fod højt, Saavel paa dette som paa Fjeldene paa 
den modsatte Side findes flere Bræer, men ingen af dem 
gaar ned til Havet. 

Nanusek-Fiovden begrændses paa Nordsiden af c. 3000 Fod 
høje, stejle Fjelde, medens Sydsiden og den der udfor liggende 
bagdlia er lav. Midt i Fjorden ligger den over 2000 Fod høje 
Anikitsok. Et Dalstrøg gaar over til denne Fjord som Fort- 
sættelse af Fjorden ved Nagtoralik. Fra sidstnævnte Fjord gaar 
et Dalstrøg, hvori der er en Sø, Nord efter, og stejle Klippesider 

IX. 11 



162 



begrændse det paa begge Sider, men ved Fjorden findes en for- 
trinlig Slette, der ved en ganske lav Klipperyg, paa hvilken der 
findes mange store og smukke Jættegryder, skilles fra Søen, ved 
hvis Bredder der flere Steder findes fortrinlig fed Muld. 

Paa Øen Sagdlia var det, at Walløe havde sin nordligste 
Teltplads, som han kaldte Nenese. i\lan har fremhævet^), at 
Walløe var kommet nordligere, hvad ikke alene den af ham 
observerede Brede viste, men ogsaa hans Beskrivelse af Nenese, 
som han siger er en 0, medens Graah omtaler det som en 
Halvø. Graah har sikkert Ret, naar han siger, at Walløe 
ikke er kommet nordligere, og den tilsyneladende Uoverens- 
stemmelse i Betegnelsen «0» eller «Halvø», ligger sandsynlig- 
vis i, at Graah har havt Telt paa Spidsen af Halvøen, der 
kaldes Nmiusek, og Walløe paa den ligeoverfor liggende 0, 
der kun ved et meget smalt Sund er skilt fra denne. 

Omtrent V2 iVlil Vest for Kangek (Gap Walløe) findes 
Hustomter paa en lille 0. Landet indenfor er overalt meget 
stejlt og fortsættes saaledes ud til Forbjerget, hvis yderste Af- 
fald er 985 Fod. Paa en Klippe tæl ud for Kangek stod en 
Varde, som undersøgtes, men hvori der ikke fandtes noget. 

Nord for Kangek gaar Fjorden Kangerdluarak i retv. 
Vest 3 Mil ind i Landet. Den ender i en lille indelukket Bugt, 
Tasiusak, der paa en lang Strækning falder tør ved Lavvande, 
og fortsættes af et Dalstrøg, hvori flere stejle Bræers Afløb 
danner en bred Elv. En ret betydelig Bræ skyder sig under stor 
Heldningsvinkel og omgivet af høje Moræner ned mod Telt- 
pladsen paa Nordsiden af Tasiusak. Meget Drivtømmer laa i 
Dalstrøget over det højeste Højvande. Fjordens sydlige Side er 
meget stejl, kun ved Østenden findes el Sted, hvor Baad kan 
hales paa Land, og der findes Hustomter. Naar man undtager 
den inderste Del af Fjorden, ere Fjeldene paa Nordsiden tem- 
melig lave og afrundede. Her findes mange gode Landings- 



M GrønJaiids historiske Mindesmærker, III. Side 747. 



163 



steder, blandt hvilke jeg skal fremhæve det, som paa Kaartet er 
kaldt IluUanguit^ der ligger paa en bakkeformet, frodig be- 
voxet Tange, paa hvilken der findes gamle Grønlænderruiner. 

Langs Kyststrækningen fra Kangerdluarak til Kiitek^) 
findes lave, afritndede Fjelde. Ligeoverfor Kidek, ved higer- 
dlarsietit, ligger mange gamle Hustomler paa en ret frodig 
bevoxet Strækning. Tæt Øst for dette Sted findes i den lod- 
rette Skrænt en stor Hule, der forgrener sig ind i Fjeldet i to 
snævre Gange. lilandt de nedstyrtede Masser i Hunden af 
Hulen fandtes megen Kalkspath, der havde siddet fast i smalle 
Aarer i Klippen. 

Ved Kutek udmunder en Fjord, hvis Hovedretning er 
O. t. S. V2 S., men som senere faar Retning ^Ч). V2 O. Hoved- 
retningen af Fjorden skilles kun fra Havet ved en smal Tange, 
der bestaar af to dybe Kløfter med et mellemliggende Bakkestrøg, 
der er 660 Fod højt og ovenpaa fuldstændig glat poleret af 
Isen. Paa den nordre Side af Fjorden findes flere Bræer, hvoraf 
den bredeste er c. V« \lil bred, men mange Steder stikker 
Klippen op gjennem Bræen. 1 del Indre af Fjorden ligger et 
3825 Fod højt, spidst og meget kjendeligt Fjeld. Ved Fjordens 
iVIunding, ligeoverfor Ingerdlarsietit ^ findes en 2500 Fod bred 
Bræ, der har en Heldning af 30° og staar med en 90 Fod 
høj Briidtlade ud i Fjorden. Paa 2 Kbl.'s Afstand udenfor Bræen 
var der en Dybde af 45 Fv., medens der paa 41/2 Kbl.'s Af- 
stand ikke fandtes Bund ved lOO Fv. 

\ den ydre Del af Patursok-V']ovåen ere Fjeldene temmelig lave 
og afrundede, og afbrydes paa søndre Side af Fjorden med fire 
store Bræer og paa nordre Side med een tæt ved Fjordens 
Indre. De ikke snedækkede Parlier ere paa Sydsiden af Fjorden 
meget smaa. I det Indre af Fjorden seer man høje og skarpt 



M Da jeg ikke har hørt, hvoraf dette Navn kommer," har jeg skrevet det 
ligesom (ira ah. Hanserah har i sin Dagbog skrevet Kutsit, hvilket 
mulig er det rigtigste. 

II* 



164 



takkede Fjelde, fra hvilke en mindre Bræ gaar ned til en stor 
Isflade, der med en bred Bræ udmunder i Fjorden. Længden 
af denne Fjord, der var aldeles pakket fuld af Kalvis fra dens 
mange Bræer, have vi ikke havt Lejlighed til at maale. 

Nord for denne Fjord ligger et lavt Næs "med gamle Telt- 
pladser, som bærer Navn af Kasingortok efter en stor Hule, 
der ligger her i Nærheden. 

Nord herfor ligger Øen lluileh^) ^ paa hvis sydligste Næs 
der findes et beboet Sted, hvor Hedningerne ofte overvintre, 
naar de have været paa Vestkysten for at handle. Beboerne 
herfra staa gjerne om Foraaret i Тек paa en af de smaa Øer, 
der ligger lige Syd for og kaldes Tvimiut. 

Paa lliiilek (Tav. V III ) strækker sig en Bække høje Fjeld- 
toppe, hvoraf den højeste er 2640 Fod. Mellem Toppene snoer 
sig en ret betydelig Bræ, som gaar ud til Havet Øst for Ho- 
pladsen. 

Fra Toppen paa Midten af Øen haves en fortrinlig Udsigt, 
mod Syd til Aluk^ mod Nord til Graah's Cap Tordenskjold 
og endelig ind over Indlandets uendelige Fjeldmasser, blandt 
hvilke især udmærke sig de c. 5000 Fod høje Fjelde med «røde 
Strata» ^), der ligge paa den sydlige Bred af Kangerdluluh (Tav. IX. I. 
Disse Fjelde har jeg opkaldt efter Graah. Store Bræer skyde 
ud Nord for ILuilek^ og den nærmeste af disse danner en Pynt ud 
i Havet. Den vestlige Del af lluilek er lav og ligeledes den 
nærmeste, isdækkede Del af Fastlandet. 

Indenfor lluilek gaar en stor Fjord ind i Landet; den er 
mindst üVü Mil lang, men snarere længere, idet jeg ikke har 
havt Lejlighed til at maale til selve Bunden. Øm der fra del Indre 
af Fjorden udgaar Sidefjorde, har jeg heller ikke havt Lejlighed 
til at overbevise mig om, thi det var umuligt at berejse den, 
da den var opfyldt af tæt Kalvis fra dens mange og store Bræer. 



') Ligeledes lier har jeg bibeholdt Giaah's Navn, medens Hanaerah't, 

'llivilik' mulig er rigtigere. 
^i Graah: Undersøgelses-Rejse til Østkysten af Grenland. S. 75. 



165 



Denne Fjord er allerede opdaget af David Danell i Juli 
Maaned 1652. Christian Lund skriver herom i sin Ind- 
beretning til Kong Frederik den TredieM: 

«Dend 22 Julius war deris Middagshøigde 60 grader 15 uiinuler, 
och i afflenn saae de østergrønlaud , soui ligger paa 61 grader 30 
minuler, och war well 16 miil i\. V. Iraa dem, och Lod lilsiune som 
Klochelorne paa luennde sleder. Den 23 seilte worris folcli Uli alTlen 
Kloctien 5 foerennd de Komb wunder Landet , och forfait for eenn 
Hor som gich ind imellem luennde Hoige Bierge , och samme fiord 
ligger omtrennd paa 61 grader och Lidet N. for siulnles noch Eenn 
tiord imellemb Høige Bierge, wngefehr 2 eller 3 miill fraa huer 
anndre, meims det wahr doch ingénu fior, menns alleenne l^enn 
Wieg eller Bugt som ichonn Lober ^/-г miill innd, och i gaar wahr 
Iszen fraa Lanndet, och Qoren Reen , och huis iche natlenn hafde 
Kommet saa Hastig paa willel de hafue seiglet innd i fioren. Den 
24 forfait de 1 miill N. for samme fiord, som de war hoes i afTtes.» 

Jeg har of)kaldt Fjorden indenfor lluilek efter Danell. 



Paa den her beskrevne Strækning af Kyslen ere Fjeldene 
gjennemgaaende lave og have for det meste afrundede Former. 
En Undtagelse herfra er Fjeldet paa Halvøen mellem Nagtoralik 
og iVa/zi/seÅ;- Fjord, der har spidse Takker og naaer en Højde af 
3200 Fod. Allerede I Mil indenfor Kysten ere Højder paa 3000 Fod 
ikke sjeldne. Midt inde i Landet findes flere Højder over 7000 Fod, 
f. Ex. Fjeldet 3 Mil retv. Syd for Tiningnertok , hvis Højde er 
7 150 Fod, samt Fjeldet Øst for Tinvngnertok^ der naaer en Højde 
af 7340 Fod. 

Overalt paa Landet findes en stor Mængde Is; men naar man 
fra høje Toppe overseer Indlandet, da opdager man, at der er mange 
vilde Bjerglandskaber og Fjeldkjæder, som rage højt op over de 
isklædte Strækninger. Det mest fremtrædende i Landskabet bliver 
derfor Fjeldparlierne og ikke Isen. Denne kan strække sig som 



^) GI. kgl. SmI. 4lo Nr. 2880. (G h. M. 111. S. 719). 



66 



Bræer eller sneklædte Partier til'J'oppen af de. højeste Fjelde, lige- 
som den ogsaa kan hæves tilvejrs i større Strækninger omkring 
de højere Fjeldparlier, hvor den f. Ex. mellem Kanger diu gsuatsiak 
og Taserruiut stiger til c. 5000 Fod, men i Hovedsagen dækker 
den dog kun Egnene mellem Fjeldene indtil en Højde af 
c. 3000 Fod. 

Naar man betragter Kaarlet over den sydlige Del af Grøn- 
lands Østkyst, vil den høje Grad af Parallelisme i Fjordenes 
Retninger falde i Øjnene. Efternævnte Fjorde ligge alle i Ret- 
ning af 0. t. S. ^/48.: Iketasarsuak, Kangerdlngsuatsiak, Kutek^ 
Fatursok, Iluilek, Kangerdhäuk , Ingùeit, Auarkef og Anorifok. 

Denne Fjordretning overskæres i Egnen omkring Kanger- 
dlugsuatsiak af en Uetnini;. S. 1.0. V2O., i hvilken alle denne 
Fjords Sidearme tilligemed Søen indenfor Narsuk ligge, i samme 
Retning ligger ogsaa det store Dalstrøg, hvori der er en Bræ i 
det Inderste af Ilaa-V"]orû samt 7/?/r/- Fjordens Sidearm, Kungi- 
kitsok . i hvis Forlængelse et stort Dalstrøg gaar over mod 
Tasermiutsiak. 

For den sydlige Dels Vedkommende hør endvidere nævnes 
Retningerne Øst og S. ^/sN. Skjøndt de ikke paa Kaartet falde 
saa meget i Øjnene som de tidligere nævnte, ere de dog i 
Naturen særdeles kjendelige ; men de afbrydes af mange lave 
Landslræknmger eller Dalstrøg, som kun ufuldstændigt ere 
gjengivne paa Kaarlet. 

Paa den tilsvarende Del af Vestkysten have Fjordene der- 
imod en omtrentlig Retning af SV., idet de nordligere ligge i 
SV. t. V. og de sydligere i SV. \. S. Fjordene: Tunugdliarßk^ 
Igal'iko og Agdluitsok have Sidearme, der gaa i samme Retning 
som Kangerdiztgsuatsiak's , nemlig S. t. 0. V'2 0., og som alle 
ligge i hinandens Forlængelse og kun skilles ved forholdsvis lave, 
mellemligiiende Strækninger. 



167 



Bemærkninger til Kaartet over G-rønlands Østkyst fra 
Iluilek til Umanak. 



De Iagttagelser og Maalinger, der danne Grundlaget for 
disse Bemærkninger og for Kaartet over Grønlands Østkyst fra 
Øen Iluilek pau 60° 50' N. Br. nordefter til £/»гаиаА;- Distriktet 
omkring den 63de Bredegrad, ere foretagne i Somrene 1884 — 
85, da den sydlige Afdeling af Østkystexpeditionen færdedes i 
disse Egne, medens Hovedafdelingen berejste den nordligere 
Kyststrækning TJmanak — Sermiligah. Dersom de indvundne Re- 
sultater synes noget smaa og vel overtladiske, da maa det tjene 
til undskyldning, at Hovedbestemmelsen med denne Under- 
afdeling af Expeditionen var at sikre den nordlige Afdeling For- 
bindelse med og eventuel Understøttelse fra Colonierne paa 
Vestkysten. Uden Udrustning til en Overvintring paa Østkysten 
niaatle vi fremfor Alt ikke udsætte os for en saadan , og kun 
forsynede med I Konebaad, fjernt baade fra europæisk og 
eskimoisk Hjælp, maatte vi aldrig udsætte vor Baad for Fare; vi 
nødsagedes derfor til at bevæge os med en vis Forsigtighed, 
uden hvilken vi maaske til sine Tider vilde have kunnet opnaa 
mere i videnskabelig Retning. 

Det vil heraf samt af de ofte vanskelige Isforhold i Fjordene 
og langs Kysten og den i det hele kun 2 — 3 iVlaaneder lange 
Rejse- og Arbejdstid kunne forstaas, at der langtfra alUd kunde 
være Tale om at vælge de bedst egnede Punkter til Bestigelse 
og Opmaalingsstalioner, og det foreliggende Kaart er derfor 
fremgaaet af en anden Art Materiale end det, der i Almindelig- 



168 



hed danner Grundlaget for Kaartene paa Vestkysten af Grøn- 
land. Den Fremgangsmaade, Capitain Holm i iVleddelelser om 
Grønland 6te Hefte Pag. 176—77 angiver at have bragt i An- 
vendelse ved sin Opmaaling af den sydligste Del af Grønland, 
har jeg i alt væsentligt fulgt; Afstandsbestemmelser ved De- 
pressionsvinkler fra Observationspladser med en barometrisk og 
trigonometrisk bestemt Højde over Havet have fundet en endnu 
mere udstrakt Anvendelse, da denne Opmaalingsmethode næsten 
er en Betingelse for at opnaa noget Resultat under Forhold, 
som dem , vi arbejdede under. Den i denne iVIethode meget 
væsentlige, men desværre stærkt varierende, llefractionsfactor 
er sat til ^^lo, hvilket gjennem Forsøg har vist sig at være den 
tilnærmelsesvis rigtigste Værdi. Paa den af mig opmaalle Kyst- 
strækning er ingen absolut Længdebestemmelse gjort, men ved 
at skære nøjagtige Breder med Azimuther til sydligere , tid- 
ligere bestemte, kjendelige Fjeldtoppe er Længden frem- 
kommet. Mødet mellem Capitain Holms og mit Kaart, hans 
IN ord fra og mit Syd fra, har været en ret god Control, 
og det viste sig, at hans ved Angmagsalik absolut bestemte, 
senere Syd efter førte Længde mødtes omtrent paa enkelt Bue- 
minut ved Umanak (Griffenfelds 0) med min Syd fra førte 
Nanortalik"?, Længde. 

Som det senere skal omtales, er det Inderste af Østkystens 
Fjorde paa den Strækning, vi berejste, saa godt som altid 
spærret af et Kaos af sammenfrossen Kalvis, Vinteris og Storis; 
det har derfor været umuligt at naa helt ind i Fjordene med 
Konebaad , og da Tiden ej tillod længere l^andexpeditioner, har 
jeg min Krfaring om de geografiske Forhold længere inde i 
Landet fra Bestigninger af gode Udsigtspunkter nærmere Kysten. 




Fig. 13. Cap Trolle, seet fra Капа ved Auarket. (Efter Fotografi. 



Seet under eet frembyder Østkysten af Grönland fra Iluileh 
til f/manaÅ;- Fjorden et imponerende skjønt, men for menneske- 
lig Beboelse temmelig trist Hele, hvor Landis, Havis og et barskt 
Klima kæmpe med forenede Kræfter for at gjøre Landet saa 
ublidt som muligt. Ved en noget nærmere Beskrivelse af denne 
Strækning, falder den imidlertid i forskjellige Underafdelinger, 
og del, der afstikker Grændserne for de enkelte Dele, er Ind- 
landsisens større eller mindre udbredelse. Istedetfor Indlands- 
isen kunde man ogsaa lade den eskimoiske Beboelse (fordums 
eller nuværende) danne Grændselinierne , — ved begge Be- 
stemmelser faas imidlertid samme Resultat. 

De forskjellige Dele blive da: I) Iluilek — Gap Adelaer, 
2) Gap Adelaer — Kasingortok (nordlige) og 3) Kasingortok — 
Uinanak. Det første og tredie Distrikt er mindre isklædt end 
del andet og har derfor ogsaa enten været beboet før eller er 
del den Dag idag. Det er Kystlandets forskjelligartede Terræn 
og Højdeforhold, der fra først af har foraarsagel denne Forskjel ; 
hvor del er stærkt udpræget Bjergland, holdes Indlandsisen 
i ærbødig Afstand fra Yderkysten, hvor del er lavere og mere 
kullet, udbreder Isen sig uden Hindring, selv om der hist og 
her forekomme høje og mere spredte Fjeldmasser. 



170 



Iluilek— Cap Adelaer. 

Landet er indskaaret af 5 ret dybe Fjorde med nogenlunde 
parallele Hovedretninger, det mangler fuldstændigt Skjærgaard, og 
kun mindre Øer findes enkeltvis spredt langs Kysten, i Heglen 
udfor Fjordenes iVlundinger. Saa godt som intelsteds skraaner 
Landet jævnt ud mod Havet, men middelhøje Fjelde med 
mellemliggende mere eller mindre dybe Dalstrøg naae helt 
ud til Yderkysten. Kystfjeldene falde temmelig brat af mod 
Havet og efterlade kun hist og her en smal , fladere Kyst 
foran sig; deres Middelhøjde er omkring 1500 Fod, kun 
enkelte naa op til 2600 Fod, men Fjeldhøjderne tiltage 
hurtigt indefter, og i det Inderste af Fjordene Iræffes 
næsten overall fra 3000 til 6000 Fod høje, bratte, forrevne 
Fjeldgrupper. Indlandsisen, der overhovedet først kan siges 
egentlig at begynde .Nord for Iluilek^ omtrent paa 61° N. Br., 
formaar ikke rigtig at forcere de mægtige Fjeldhindringer, 
og kun paa enkelte Steder (især omkring Cap Tordenskjold) 
naaer den ud til den yderste Kyst. Hvor den imidlertid ikke 
selv som den oversvømmende _\lasse kan naae frem, udsender 
den Isbræer gjennem Slugter og Dalstrøg, og denne Stræk- 
ning udmærker sig derfor ved en stor Rigdom paa Bræer. Kun 
een Fjord kan dog regnes for en egentlig 1ste Klasses Isfjord 
— nemlig ^?гоп(!о/б-- Fjorden. Kysten gjør et overordentlig 
nøgenl , bart Indtryk, og hvor Fjeldsiderne ere klædte, er det 
oftest med Sne , der mange Steder ligger helt ned til Havets 
Overflade hele Sommeren igjennem; kun pletvis forekomme de 
saakaldle «frodige» Steder, saa godt som altid i Følgeskab med 
Hiisruiner fra tidligere Eskimobebyggelse. 

Tæl INord for Øen Iluileh^ der ved et smalt, af bratte Fjeld- 
sider begrændsel Sund adskilles fra Fastlandet, gaar en mindre 
Indskæring, Kmt ger dl ak. ^ med nordnordvestlig Retning ind i 
Landet. Paa den vestlige Side begrændses den af et lavt, 
sneklædt Forland; paa Nordsiden er Kysten lidt mere venlig, og 



171 



paa dennes sydligste Pynt findes endog en gammel Boplads, som 
Østlændingene kalde Serkefnua^}, hvor et lille Stykke flad 
Strandbred indbyder til Oplægning, naar Isforholdene ikke 
tillade at rejse videre. Serketnua -Wuglen eller Kaagerdluk 
med den tæt Syd for, langt ud i Havet skydende 0, liuilek^ 
bliver vanskeligere fri for Storisen end de fleste andre Steder 
paa Fyysten, der ofte ved en kortvarig Fralandsvind kunne blive 
nogenlunde frigjorte. Paa Vestsiden af Hugten udmunde 3 liræer, 
af hvilke de 2 have mindre Mægtighed, men den midterste er 
ret anselig. Den nordligste liræ skyder ud. bag Korlandet ved 
Foden af de skjønne, mægtige «sydlige Kangerdluluk-Fie[dc» 
(Graah's Fjelde), der aldeles brat i 2 adskilte Grupper bæve sig 
til Højder paa 3 — 5000 Fod. Fra de isklædte Toppe falde stejle 
Bræer ned ; de bratte Fjeldsider ere gjennemskaarne af bugtede, 
blaalige og rødlige Baaiid, og hele Partiet viser sig dobbelt 
skjønt i de temmelig kullede Omgivelser og med den stolte, 
imponerende Ro omkring sig. 

Serketnua - \iug[en og Fjorden Nord derfor, Kangerdluluk, 
skilles fra hinanden ved en temmelig lav, kullet Halvø, hvis 
yderste, østligste Pynt kaldes Nuk. lAdi Nord for Nuk, lige 
forinden Halvøen drejer af i vestligere Ketning langs Sydsiden 
af Kangerdluluk , findes en i Nødstilfælde anvendelig Teltplads. 

Kanger d luluk ^ den længste af Fjordene paa denne Del af 
Kysten, gaar med den almindelige Hovedretning for Fjordene 
— V. t. N. (retv.) — omtrent ß Mile ind i Landet. Mundingen 
af Fjorden er noget bredere end den indre snævre, bugtede Del. 
Paa Sydsiden af Fjorden (Tav. IX.), lige Nord for AWi-Halvøen, 
ligger den lave, aldeles nøgne Kajartalik\ mellem denne 
og Fastlandet Syd derfor ligger en lille, grønklædt med 
særdeles gode Teltpladser paa en gammel Havstok. Paa 
Nordsiden af Fjordmundingen er Kystlandet temmelig goldt 
og brat, uden særlig fremtrædende Punkter; 2 Mil fra Mundin- 



^) Hanserak har: sarkap mm (Næsset paa Solsiden). 



172 



gen skifter Landskabet imidlertid fuldstændigt Karakter. Fjorden 
indsnævres noget, og imellem 2 mægtige, skjønne Fjeldpartier, 
de tidligere omtalte «sydlige Kangerdluluk-Fie\àe» og et andet 
ligesaa skjønt Parti, "de nordlige Kangerdluluk-Fielàa» , fort- 
sætter den sit Løb ind i Landet. «De nordlige Kangerdluluk- 
Fjelde», der bestaa af den samme røde Bjergart, som træffes 
sydligere paa Kysten i ÅluTcs. Omegn , have ved deres sydlige 
Fod en Frodighed, som langt overgaar, hvad der ellers træffes 
paa den her omhandlede Kyststrækning. Paa de stejle Atïald 
mod Syd mylrer det af Krækkebær og Blaabær, og lige ved 
Indsnævringen af Fjorden ligger ogsaa et Par gamle eskimoiske 
Hustomter. I den indre Del begrændses Fjorden østligst ude: 
paa Nordsiden af stejle 3000 Fod høje Klippeatfald , ofte 
isklædte paa Toppen og med mellemliggende dybe, isfyldte 
Slugter, paa Sydsiden af aldeles sneklædte Fjelde, noget jævnere 
i deres Former. Længere inde blive begge Sider sne- og isklædte, 
og endelig i det Inderste skyder en mægtig Bræ ud i Fjordens 
Retning mellem 4 — 6000 Fod høje Fjeldkolosser. Mellem de 
inderste Fjelde sees i det Fjerne den jævne Linie af den Vest 
efter sig højnende Indlandsis. Fra Kaiigerdliduk-V']e\åQnQ og 
indefter udmunde adskillige Isbræer, der have deres Opland 
i de isklædte Partier paa Syd- og Nordsiden af Fjorden. Paa 
det sidste Sted, tæt Øst for «de nordlige Kangerdluluk- 
Fjelde» , gaar et dybt Dalstrøg med en mindre Sø over til 
den næste Fjord. 

/w^zVeîV^-Fjordens hele Længde er kun godt 4 iVlil. Fra 
Mundingen og i Vé Mil ind ere Kyslfjeldene paa begge 
Sider sne- og isfri med enkelte spredte , nogenlunde frodigt 
bevoxede Steder, og gamle eskimoiske Hustomter findes hist 
og her. Længere inde er baade Nord- og Sydsiden aldeles 
beklædt med Sne og Is, naar undtages højere, stejle Fjeld- 



Hanserak har: igutsat (Humle-Bierne), saaledes kaldet efter nogle gule 
Smaaøer. 



173 



masser. • Paa Sydsiden gjenkjendes de smukke «nordlige 
Kangerdluluk-Fielàe» ^ der navnlig herinde fra Ingiteit-F']oràen 
tage sig overordentlig godt ud. I>e rwde, bratte Fjeldmasser 
hæve sig lodret op over del lave, sneklædte Forland til 
Toppe paa indtil 4000 Fod. Fjorden danner Fortsættelsen af et 
dybt Dalstrøg, opfyldt af en mægtig fra Indlandsisen kommende 
Bræ, og i Fortsættelse af de Fjorden begrændsende Fjelde sees 
længere inde i Landet høje, vilde Fjeldpartier paa 4000 — 5000 
Fods Højde. 7 anselige Bræer skyde ud i Fjorden , og fra 
2 — 3000 Fod høje Fjeldtoppe seer man Landet mellem det Indre 
af Ingiteit- og Auar]xet-V']OVÛQn fuldt af til Toppen sne- og 
isklædte Fjelde med mellemliggende bølgeformede, isfyldte Dal- 
strøg, Isklædningen ophører ved et Dalstrøg, der gaar fra 
Ingifeit- til Auarket-V']ovÙQX\^ parallelt med det mellem Kanger- 
dluLuh og Ingiteit. Øst for Dalstrøget bliver Landet, som nævnt, 
mere snefril og fremtræder som el goldt Højland med flere 
Toppe paa c. 2000 Fod. 1 det omtalte Dalstrøg findes en Sø, 
som danner Afløbet fra en gammel, halvdød Bræ, der skyder 
ud i den. Fra Søen fører en Elv ud til Auarket-V]Oïa^u. Langs 
lngiteit-Viovåéw?> Nordside findes i Mundingen en Mængde lave, 
bare Smaaøer og Skjær. Endnu i de sidste Dage af August 
1884 var det Indre af higiteit-V]OV^Qü dækket af sammen- 
frossen Kalvis, Storis og Vinteris. 

Del 1900 Fod (600 Meter) høje Cap Irolle er del yderste 
Fjeld af del omtalte Højland mellem Ingiteit- og Auarket-V']OxAen& 
Mundinger. 

Graaladne, stejle og golde skyde Nuk , Gap Trolle og 
Gap Fisehcr ud i del isdækkede Hav og slaa som Milepæle paa 
den øde Kyst; de give den en forøgel Vildhed, og af den, der 
i Konebaad skal befare Kyslen, betragtes de med deres bratte 
Fjeldsider som sande Fjender. Hvergang man har passeret 
el af dem, regner man en lille Sejr vunden, thi om end Far- 
vandel i Fjordmundingerne er blevel isfrit, kan Storisen længe 
efter ligge tæt op lil Forbjergene. 



174 



Tæt indenfor Gap Trolle, paa Nordsiden af Forbjerget, skyder 
en lille, stejl Isbræ ned, og en god .\lil NV. for det ligger 
den gamle Sommerboplads Taterait paa Pynten af en Tange 
paa Sydsiden af J^ar^e^-Fjordens Munding. 'Endnu da Graah 
berejste denne ï\yst, fandtes her en Snes Mennesker, der havde 
fast Boplads ved Auarket-V']ovåQn?, Kyster; nu findes her ligesaa 
lidt som andetsteds Syd for Tingmiarmiut paa 62° 40' N. Br. 
faste Beboere, og kun gamle Hustomter, Teltringe, Gravsteder, 
Kjød- og Spækgrave staa endnu som Vidnesbyrd om den fordums 
Bebyggelse. Ved Taterait er der efter Omstændighederne ret 
frodigt, og det er ikke til at undres over, at de gamle Beboere 
havde deres Sommerplads her, thi Fangsten skal være god. En 
temmelig stor med Græs og Lyng bevoxet Slette ligger 
Vest lor Teltpladsen, og Stedet har netop det tiltalende, ven- 
lige Udseende, en flad Strandbred og lidt grønt Graes, som 
Grønlænderne sætte saa megen Pris paa ved deres Sommer- 
pladser. Tæt indenfor Taterait findes en dyb Grotte , hvor 
Masser af Maager bygge og bo; det er efter denne Rigdom paa 
Maager, at Stedet har sit Navn. 

3 Kvartmil NV. for Taterait^ paa Nordsiden af Fjorden, 
ligger den gamle Boplads Auarket, ligesom Bopladserne i 
Almindelighed , lige ved Stranden paa en Græsslette tæt ved et 
dybt, frodigt Dalstrøg, der har sanime Retning som de to tid- 
ligere omtalte mellem de sydligere Fjorde. Her ligger den 
S. 107 omtalte Kanon. Nord for Dalstrøget skyder en Isbræ 
ud mod SO. og udmunder i en lille Indskæring paa Nord- 
siden af Fjordens Munding, ligeoverfor Taterait. Den lille 
Tange, Karra, der dannes mellem denne Indskæring og selve 
Fjorden, er paa sin ydre Del stærkt indskaaren og danner flere 
smaa , godt beskyttede Havne ; den er ligeledes rig paa gode 
Teltpladser. 

Om Auarkef-Vioràen gjælder iøvrigl det samme, som er 
sagt um de to sydligere Fjorde. I dens Indre bliver Kysterne 



175 



mere og mere sne- og isklædte, om end maaske noget 
mindre end i Ingiteit-Viorden. Paii Sydsiden ligeoverfor Auarket 
gaar en Indskæring ind, først med sydvestlig, dernæst med 
nordvestlig Retning. Den er aldeles grydeagtig indesluttet af 
høje, forrevne Fjeldsider, og en mægtig Isbræ vælter sig 
ned i den fra de 3000 ^'od høje Fjelde. Fjeldene i det 
Indre af Fjorden naae op til 4 — 6000 Fod. Fra Indlandsisen 
skyder ligesom i alle de andre Fjorde en Bræ ud gjennem 
Dalstrøget i Fortsættelsen af Fjorden, lait udmunde 7 Bræer 
i Atiarket -F}Ovden. Dens Indre er til langt ud paa Ffter- 
sommeren dækket af sammenfrosne Ismasser. Udfor Mundin- 
gen af Fjorden ligge to mindre og en noget større 0, 
Umanakj 760 Fod høj. 

Saasnart man passerer Cap Trolle, har man denne Kyst- 
stræknings smukkeste Forbjerg Cap Tordenskjold (Kunerinak) 
for sig. En lang, lav, sneklædt Tange skyder ud i Havet, indtil 
Gap Tordenskjold majestætisk og stolt pludselig hæver sig over 
2000 Fod op over Havet (Tav. X.). Den foran nævnte rødlige 
Bjergart, der gaar igjen her, giver Fjeldet en prægtig Farve, 
som allerede paa lang Afstand kan skjelnes, men navnlig Fjeldets 
Form i de kullede Omgivelser giver det sin Skjønhed. 

Kystlandet fra Auarket -V']or åen til Cap Tordenskjold er 
brat og goldt undtagen paa et enkelt Sted, mellem den 2den 
og 3die Bræ fra Auarket-V']ov^Qx\ ; her forekommer paa en lille 
Skraaning , hvor Forvittring , Beliggenhed mod Syd og Fug- 
tighed begunstiger Væxten, den i disse Egne saare sjeldne, 
men paa Vestkysten og de mere begunstigede Egne af Østkysten 
almindelige og yndede Plante "Kvanen». Indlandsisen naaer 
paa denne Strækning omtrent helt ud til Yderkysten, og 
ikke mindre end 5 Bræer udmunde i Havet paa den korte 
Strækning fra ^warA-e^-Fjorden til Cap Tordenskjold. Grunden 
til Indlandsisens store Udbredelse er Landets overordentlig 
lave Terrænforhold indenfor Cap Tordenskjold. Selve delte 



176 

Forbjerg bestaar af en vestlig 2160 Fod høj Humpel med en 
halvkugleformet Overflade; fra dennes Østside skyder et c. 1000 
Fod højt Fjeld ud mod Øst; dettes Overflade er næsten 
aldeles horizontal , indtil det paa engang falder brat ned mod 
Havet. Paa Vestsiden er Cap Tordenskjold temmelig frodigt 
bevoxet helt op til Toppen , og Masser af Ryper have deres 
Tilhold paa denne lille Oase ude i Isen. 

Gap Tordenskjold danner Afslutningen af en, ved en temme- 
lig smal Tange med Fastlandet forbunden Halvø. 3 Kvartmil 
NNV. for Fjeldet er et smalt Indløb til den langagtige Indskæ- 
ring IsortoJc^ der gjør Pynten til en Halvø. 

NV. for Gap Tordenskjold ligger en lang, lav, kullet Tange 
med Ketning NINO. Dens yderste Pynt kaldes Nuk\ her be- 
gynder ЛиогЛоА;- Fjorden , den mest isfulde og ufarbare af 
Fjordene Syd for Umanak (Grift'enfelds 0). 

Anoritok - Fjordens hele Længde er fra Nuk til det 
Inderste omtrent 4 Mil. Landskabet paa Sydsiden af Fjor- 
den er gjennemgaaende lavt og isklædt, kun paa en Stræk- 
ning af lidt over 1 Mil er det nogenlunde bevoxet med Lyng, 
og paa en ^/2 Mil lang, lav Tange, der i nordostlig Retning 
skyder ud i Fjorden, endda ret frodigt. Denne bedre Del af 
Fjordens Sydside kaldes Akia (det, der ligger overfor), thi lige- 
overfor paa Nordsiden af Fjordens Munding ligger den fordums 
Boplads Anoritok (Graali's Okkiosorbik), der endnu for 50 Aar 
siden var stærkt befolket. Der findes her adskillige Hustomter, 
liggende paa en ret anselig, græsbevoxet Slette ved Foden af et 
nogle hundrede Fod højt Fjeld. Sletten begrændses mod SV. 
ud mod Fjorden af en mægtig, gammel Moræne med samme 
Længderetning som Fjorden. Stedet benyttes endnu til Over- 
vintringsplads af Østlændingene, naar de paa deres Handels- 
rejser ikke kunne naae deres Bestemmelsessted inden Vinterens 
Frembrud. En lille, frodig lige udenfor Anoritok benyttes 
ogsaa til Overvintring, og ved begge Bopladser findes en 
Mænirde Grave. 



177 



Landskabet paa Nordsiden af Fjorden er indtil 4000 
Fod højt og gjennemskaaret af dybe , isfyldte Dalstrøg. 
1 det Inderste af Fjorden sees el vildt , takket Alpelandskab 
med Toppe paa indtil 4400 Fods Højde. Gjennem dybe Slugter 
skyde to mægtige, flade Bræer ud i Fjorden fra Indlands- 
isen, der bagved hæver sig jævnt indefter; foruden disse skyde 
paa Nordsiden 3 anselige Bræer og paa Sydsiden 4 (heraf I 
uden Betydning) ud i Fjorden. lait udmunde saaledes 8 store 
Bræer i Fjorden, og at disse ere i en livlig Virksomhed beviser 
ikke alene Østlændingenes LJdsagn men ogsaa den Masse af 
Isfjelde, der til alle Tider træffes i Mundingen af Fjorden dels 
grundstødte, dels drivende omkring i et sammenpakket Virvar af 
mindre Kalvis. Baade i 1884 og 188o saaes omtrent 60 større 
Isfjelde i Mundingen af Fjorden, enten grundstødte eller paa 
Vej dertil, og saavel mellem J«or«<oÄ;- Boplads og Yderøerne, 
som paa Strækningerne Nuk—Cup Tordenskjold og Anoritok — 
Inugsuit roer man ligesom i en Skjærgaard af store Isfjelde. 
Fjorden kan paa hele sin Længde fra det Inderste og ud til 
Yderøerne være stuvet saa fuld af Isfjelde, Kalvis og Smaais fra 
Bræerne, at Passagen af den til saadanne Tider er saa godt 
som umulig. De mægtigste af Bræerne i den ydre Del af Fjorden 
er den store, 15000 Fod brede paa Sydsiden af Fjorden mellem 
Nuk og Akia og den næstyderste paa Nordsiden. 

Den store Bræ indenfor Nuk er en af de bredeste Syd for 
Umanak. Den overgaas kun af en stor Bræ paa Sydsiden af 
Napasorsuak-F}oràen og af den berygtede Pmsortok; men med 
Hensyn til Produktion af Isfjelde overgaar den sikkert langt 
disse. Med et jævnt, fladt Løb uden nogen mærkelig Held- 
ning skyder den 9000 Fod ud i det flakke Farvand inden- 
for Nuk, ligesom vifteformig udbredende sig til Siderne i sit 
Løb fremad. 

Fra Anoritok nordefter roer man, omtrent for første Gang 
efter at have passeret Aluk, lidt indenskjærs. Kysten er paa 
Fastlandssiden lidt fladere og venligere, skjøndt Kystfjeldene 
IX. 1 2 



178 



blive højere, og de udenfor liggende Øer, Kutdlek^ Kipingajak^ 
Taktsok og Kekertarsuak, ere mere grønklædte, end Yderøerne 
pleje al være. Kutdlek (Lampen) har sit Navn efter 3 fra 
800 — 1400 Fod høje Spidser, der, ligesom Flammerne i 
en grønlandsk Lampe, rage op fra den lavere Del af Øen; 
de andre Øer ere en Del lavere, men temmelig bratte ud 
mod Havet. Endnu den 5te Juli 1884 var Vinterisen ikke 
brudt helt op i Farvandene her indenom; Indskæringen Nord 
for Patorsuak var helt dækket af Vinteris , og disse Steder af- 
give derfor ogsaa de bedste Fangstpladser for Østlændingene, 
naar de overvintre ved Anoritok. 

lb'2 \Iil NNO. for Anoritok ligge de omtrent 2500 Fod 
høje Kanajorkat - F]Q\åi\ helt ude ved Havet, og en knap 
Mil videre fremme den fordums Boplads Inugsuù, en venlig og 
god Oplagsplads med en prægtig lukket lille Havn, rigtignok 
kun for Smaaskibe. Bopladsen ligger paa Enden af en lang, 
lav, godt bevoxet Tange paa Nordsiden af en lille Bugt, der 
er meget grund ligesom hele Farvandet indenskjærs ïvà Anoritok 
til Inugsuit. Fra del sidste Sted har man ind mod Land en 
saare øde udsigt til Napa><orsuak- V]OvåQn& Omgivelser; Sne 
og Is møder Øjet fra Mundingen til det Inderste , og 
Napasorsuak-V']OvàQu kan nok siges at være den mindst ven- 
lige af det sydlige Østgrønlands Fjorde. Om end Anoritok- 
Fjorden afgiver mere Is , saa findes der dog hist og her en 
lille grøn Plet, meq Napasorsuak-V]OYdiQn?> Omgivelser mangle 
al anden Klædning end Sne og Is. Fra Im igsuit-T dyngen og et 
Par Mil indefter er Landet paa Sydsiden af Fjorden omtrent 
een Bræ. Medens de andre sydlige Fjorde have næsten samme 
Retning lomtr. V. t. N.) afviger denne Fjord ej saa lidet derfra; 
de første Par Mil er Betningen omtr. V. t. S., hvorpaa Fjorden 
pludselig drejer af til NV. Underligt nok er denne brede og 
temmelig dybe P'jord, som man nødvendigvis skal over, aldeles 
undgaaet Graah's Opmærksomhed; han maa have passeret 
den i tæt Taage , samtidig med at hans Folk har skaffet ham 



179 



meget daarlig underretning. Paa Nordsiden af Fjorden, hvor 
denne forandrer sin Retning, knejser det smui<ke 3900 Fod 
høje, kjendelige Fjeld Napasorsuak (Tav. X.) op over Is- 
klædningen; — i Mangel af andet Navn paa denne Fjord har 
jeg opkaldt den efter Fjeldet, der absolut er det, man først 
lægger Mærke til i denne Omegn. Paa Sydsiden af Fjorden 
rage Masser af spidse , sneklædte Fjeldtoppe paa 3 — 4000 
Fods Højde op bag de store Isbræer. Selve Indlands- 
isen naaer ikke ud til Havet her paa Grund af Landets 
Terrænforhold. 

Det nordligste Parti af det her omhandlede Distrikt er den 
langagtige, stærkt indskaarne 0, hvis 2 østligste Forbjerge Graah 
kaldte Gap Daniel Kantzau og Gap Gort Adelaer. Graah 
siger i sin Beskrivelse af Landet heromkring, at det »har nogle 
store Isblinke, af hvilke en fordum skal have været et Sund.» 
Det maa være Farvandet indenom denne langagtige 0, denne 
Beskrivelse gjælder, thi det Sund, der skulde afskære Øen fra 
Fastlandet, er netop i sin syduge Munding ved Napasorsuak- 
Fjorden spærret af en anselig Isbræ, der skyder ud fra Fast- 
landet. I Sundet udmunder en anden Isbræ, og Vinterisen ligger 
hele Sommeren over i en stor Del af det. I Fortsættelse af 
den sidste Isbræ gaar en dyb Lavning fra Tunua over til 
Bugten mellem Gap Rantzau og Gap Adelaer. Lavningen 
skiller Øen i en nordlig og en sydlig Del. Den sydlige Del 
naaer med sit højeste Punkt, Toppen af Gap Rantzau, 
lidt over 1500 Fods Højde; den bestaar af 2 ved et 
dybt Dalstrøg i nord-sydlig Retning adskilte Humpler. Det 
nordlige Affald af Gap Rantzau er ret frodigt; paa Nord- 
siden af Forbjerget er et snævert Indløb til en udmærket 
beskyttet og rummelig Havn. I «Det gamle Grønlands nye 
Perlustration eller Naturel -Historie, Kjøbenhavn 1741» siger 
Hans Egede, efter at have omtalt Muligheden af i Kone- 
baade at trænge op langs Grønlands Østkyst, Pag. 21 : "Men 
ikke det alene, men det er mig og af Hollænderne, som 

12' 



180 



fare paa Grønland for vist berettet, at nogle af deres Skibe har 
en og anden Tid fundet Landet paa den Østre-Side gandske fri 
for Is indtil 62°. Skal og have ligget i de yderste Havskjær 
der under Landet og gjort anseelig og profitable Handling med 
de Vilde». — Del synes altsaa ikke utroligt, at Hollænderne 
her som andetsteds i de arktiske Egne har været langt i For- 
haanden for Nutiden , og endraere bestyrkes denne Formodning 
derved, at en gammel Varde fandtes paa den vestligste Top af 
den østligste Cap Kantzau- Humpel. Fra Graah hidrører 
Varden ikke; han havde Teltplads paa en Tange, Karra 
akungnak , paa Gap Adelaer-Siden af Bugten mellem de 2 For- 
bjerge, og dels omtaler han aldeles ikke at have besteget Gap 
Rantzau (havde han eller Vahl gjort det, kunde Napasorsuak- 
Fjorden ikke være undgaaet deres Opmærksomhed), dels havde 
han andet at tænke paa netop i de Par Dage, han laa i Telt 
her. Vi saae Resterne af en Stensætning til et europæisk Telt 
ved Karra akungnak^ der kun kunde hidrøre fra Graah og 
aldeles lignede dem, vi har seet paa andre af hans Teltpladser. 

l)en nordlige Del af Øen, «Gap Adelaer- Landet» , er 
højere , vildere og mere snefuld end den sydlige. Det 
højeste Punkt af Gap Adelaer naaer en Højde af 2250 Fod; 
det falder mod Øst og Nord brat ned mod Havet. Længst mod 
Øst rejser sig et lodret, c. 1000 Fod højt, cylindrisk Fjeld; det 
er overordentlig kjendeligt saavel syd- som nordfra og benævnes 
af Østlændingene simpelthen Kakak (Fjeld). 

Fastlandet indenfor Gap Adelaer og Gap Rantzau har allerede 
antaget den Karakter, som er ejendommelig for den næste Af- 
deling af Kysten. Bølgeformet Indlandsis, afbrudt hist og her 
af indtil 5700 Fod høje, bratte Nunatakei-, sees fra høje Kyst- 
fjelde, saa langt Øjet naaer indefter. Fra Toppen af Gap 
Adelaer har man den prægtigste Udsigt nordefter, først til en 
lang, lav, sne- og isdækket Kyststrækning og dernæst til det 
høje, skjønne, snefri Bjergland ved Tingmiarmiut og Umanak] 



181 



længere ud mod Øst sees det Nord for Umanak liggende 
Forbjerg Kutsigsormint som en langt ude i Havet. 



Cap Adelaer— Kasingortok. 

Hele dette 7 — 8 Mile lange Parti af Østkysten, der begyn- 
der med Puisortok^ udmærker sig ved sin Fattigdom paa storre 
Indskæringer og Skjærgaarde og ved et overordentlig Øde. 
Sne, Is og enkelte lave, golde Fjelde og Øer er Alt, hvad der 
møder Øjet paa Yderkysten. «Hansa» -Expeditionen opfattede 
paa sin Drift med Stori.«en hele Strækningen som en Bræ — 
Puisortok — , og da nu JNavnet Fuisortok har saa god en Klang 
som noget farligt og frygteligt paa Grønlands Østkyst, kan 
det være meget passende at benævne hele Strækningen ved 
Fuisortok^ navnlig da den Egenskab, som skulde ligge i dette 
Navn (det Sted, hvor Noget dukker op af Vandet), ikke findes 
hos den Isbræ, der bærer Navnet. 

Saasnart man er forbi Cap Adeiaer og det lange Næs, der 
skyder ud mod Nord herfra, har man mod Vest en lille Ind- 
skæring Nord for Sermip-nua (э: Landisens Odde) ; dens Om- 
givelser ere lave og isklædte og danner Overgangen til den tæt 
Nord derfor begyndende Isbræ Puisortok, som med en 
Brede af 16,500 Fod strækker sig NO. hen mod Cap Bille. 
Denne . Isbræ , der har været Gjenstand for saa mange 
overdrevne Beskrivelser, og som har været og endnu er det 
eneste Punkt paa den sydlige Østkyst, de Indfødte ere egent- 
lig ængstelige for at passere, synes for det uhildede Blik 
aldeles ikke at skille sig fra den øvrige iVlængde Isbræer, 
man trætTer sydligere og nordligere. Puisortok har netop 
samme udseende, som de mindre Bræer paa Kysten, medens 
de egentlige Isstrømme , de, der levere større Isfjelde, 
afvige ej saa lidet fra dens Udseende. Den kommer med en 
stærk Heldning, c. 12°, ud gjennem et mindre Dalstrøg i 



182 



det 500 Fod høje, isklædte Kystland. Omtrent 1500 Fod inden- 
for Endefladen tiltager Heldningen pludselig til omtrent 35°, 
men 500 Fod længere fremme aftager den ligesaa pludselig til 
omtrent 10°, hvilken Heldning, den i Hovedsagen beholder til 
Endefladen, der som en brat, stærkt kløftet, sønderreven Væg 
staar lige ned i det aabne Hav (se Tav. XI.). Endefladens Højde 
er meget variabel, mellem 100 og 200 Fod, og hele Bræens 
Vægtighed overgaar næppe denne Tykkelse stort; thi hvor 
Bræen ender i Havet, er dette ofte grundt, og desuden kommer 
ünderlandet stærkt frem under Enden af Bræen paa ^/4 af 
dennes Brede sydfra. Hele Bræens udseende tyder ogsaa paa 
en meget ringe IMægtighed, og den stærkt varierende Held- 
ning viser, hvor fuldstændigt den følger enhver Forandring 
i Underlandets Terræuforhold. Bræens Overflade er stærkt 
convex, fuld af store gabende Tværkløfter, og Bevægelsen saare 
ringe — i den varmeste Sommertid knap 2 Fod i Døgnet 
ved Punkter i Midten af Bræen ^). Ud for Bræen er fuldt 
af blinde Skjær; ingen større Elv løber ud under Bræen, 
og de 4 Gange , jeg har passeret den , har Vandets Farve 
været aldeles den samme som ellers langs Kysten. 
I de gamle Beretninger om Puisortok hedder det , at 
selv i betydelig Afstand udfor den skal Isen kunne skyde op 
fra Havets Bund. Som foran nævnt (S. 116) har jeg over- 



il Naar jeg her angiver denne meget ringe Bevægelse, skal jeg dog bemærke, 
at de Maalinger, der ligge til Grund for den, kun udstrække sig over 1V2 
Døgn. Skal en saadan Bræs bevægelse maales, saaledes at man skal 
faa et virkeligt Resultat deraf, forekommer det mig, at Maalingerue 
maa være udstrakte mindst over et Tidsrum af henved en Maaned. 
Jeg tvivler f. Ex. slet ikke om, at Puisortok til sine Tider har en langt 
større Bevægelse end den af mig fundne, thi en eller anden Hindring 
kan for en Tid standse Bræen i sin Bevægelse fremad, indtil Isens Tryk 
med eet overvinder Spærringen. Isen har da frit Løb for en kort Tid, 
indtil en ny, eller maaske den samme Hindring atter faar godt Tag, 
standser eller formindsker Bevægelseshastigheden o. s. v. Puisortoh skurer 
nemlig hen langs Underlaget og har ikke som f. Ex. Jakobshavns Isbræ, 
efter Hammers Beskrivelse, en ligefrem Vandpude under Midten. 



183 



været en Kalvning af Bræen uden at kunne opdage andet, 
end at Puisortok kalver forover ligesom alle andre mindre 
mægtige Bræer; Opskyden var der ved den Kalvning ikke Tale 
om paa den Maade, som Østlændingenes Fortællinger lade for- 
mode, og der er ikke dybere udfor Bræen, end at man adskillige 
Steder kan skimte Bunden. Var der altsaa under Havets Over- 
flade Ismasser, der paa en eller anden Maade kunde skyde 
op, maatte man kunde se dem. Puisortok har sit daarlige 
Rygte , fordi den ligger aabent ud mod Havet, uden Skjærgaard 
eller anden Beskyttelse for Baade, der skulle forbi den, og eu 
Baad, der faar et flavari i Isen udfor Bræen eller maaske tæt 
inde under den, er meget ilde stillet. Østlændingene have derfor 
en naturlig Frygt for at passere den, og maaske har et eller 
andet Ulykkestilfælde udfor Bræen gjort sit til at forøge Frygten; 
de vide i ait Fald at fortælle adskillige Historier herom. 

Enten er Bræen bleven bredere siden Graah's Tid, eller 
ogsaa skal hans Angivelse forstaas anderledes; han siger, at 
Bræens Brede er henimod V4 IN'Iil, medens den nu, som sagt, 
er omtrent ^/4 Mil. 

INord for Puisortok kommer Kystlandet lidt frem under Is- 
klædningen, og paa enkelte Smaapynter under Gap Bille — 
en mørk Nunatak tæt ved Kysten — træffes endog lidt Lyng- 
vegetation. Hvor Kysten imidlertid drejer af mod Vest ophører 
den snart igjen , og Siderne af den korte Fjord, der Nord 
for Forbjerget gaar indefter mod Vest, ere overalt iførte den 
vante, hvide Dragt. Paa Fastlandet paa Nordsiden af Fjorden, 
ligeoverfor Sydpynten af den Nord for Gap Bille liggende 
Kekertarsuak (Graah's Otto Buds 0), skyder en mægtig 
Bræ ud ; den gaar aldeles fladt fra Indlandsisen langt ud i 
Vandet og afgiver sikkert meget større Isfjelde end Puisortok. 
Kekertarsuak er meget gold og temmelig lav. Dens Indre er 
mange Steder dækket af Sne hele Sommeren, og intetsteds 
voxer saa megen Lyng, at man kan finde en lyngbevoxet Telt- 
plads; man maa opslaa Teltene paa de bare Klipper, og paa de 



184 



faa Steder, hvor Baadene lade sig hale iland, er der endda saa 
fattigt paa løse Sten, at man i<un nødigt tilbringer for lang Tid 
paa Ruds 0. En stor Del af Sundet indenom Øen er altid 
dækket af sammenfrossen lialvis og Vinteris , men del afgiver 
et udmærket Fangststed for Sælhundejægere. Foruden den 
nævnte større Bræ i den sydlige Del af Sundet tindes 3 mindre 
Bræer paa Fastlandssiden Vest for Ruds 0, og Isdækket er saa 
almindeligt, at IJnderlandet kun hist og her som Smaaøer 
kommer frem under Isen. Paa en saadan 0, ^U IVlil NV. for 
Nordpynlen af Ruds 0, ligger den af Østlændingene mest 
brugte Telt- og Tilfluglsplads i denne Egn, Ingerkajarfik , den 
eneste lille Oase , indtil man kommer op til Smaaøerne udfor 
Kanger dlugsuatsiak (Mogens Heinesens-Fjord). \lellem Inger- 
kajarfik og" Kangerdlugsuatsiak sees Landisens bratte, afskaarne 
Væg flere Steder ovenpaa de lave Kystfjelde , hvis Sider staa 
lodret ned i Havet. Flere mindre Bræer udmunde paa denne 
Strækning. 

I det isklædte Indland her indenfor rage adskillige indtil 
.5000 Fod høje Nunataker op, dog uden at danne noget sammen- 
hængende Hele, og det ved Kysten 3—600 Fod høje, indefter 
jævnt højnende, isklædte Land er det mest karakteristiske for 
denne Egn, der netop ligger paa samme Brede som Frederiks- 
haabs Isblink paa Vestkysten. 

Kangerdlugsuatsiak (Mogens Heinesens-Fjord), den eneste 
større Fjord i dette Distrikt, er fra Mundingen til det Inderste 
5 Mile lang; den er noget bredere end de sydligere Fjorde, 
men Sne og Is dominere om muligt endnu mere de Fjorden 
omgivende Landskaber end sydligere. 

I den ydre Del af Fjorden er baade Nord- og Sydsiden, 
men navnlig den sidste, temmelig lav, Fjeldene afrundede og 
aldeles sneklædte. 1 mindre og 3 noget større Bræer udmunde 
paa Sydsiden. Paa Nordsiden ligger en hyggelig , gammel Bo- 
plads V2 Mil fra Mundingen, ved en lille Bugt omgiven af nogle 
Smaaskjær; et Par Husruiner vidne om fordums Beboelse af 



185 



dette, det eneste beboelige Sted i hele Fjorden. Fra Bopladsen 
indefter er Nordsiden ligesaa uvenlig som Sydsiden. Først 3 Mil 
indenfor Mundingen begynder der at komme lidt mere Liv i 
Landskabet. Fjeldpartierne antage en skjønnere og mere 
imponerende Karakter, og det Inderste af Fjorden er til Gjen- 
gjæld noget af det mest storslaaet skjønne og vilde i det syd- 
lige Grønland (se Fig. li). 6 .Mil fra Fjordens Munding i 
lige Linie ind fra denne hæver sig næsten lodret i Vejret el 
mægtigt Bjergparti med isklædte Toppe paa over 6000 Fods 




Fig 14. Det Indre uf Mogens Heinesens Fjord. IGarde.) 



Højde. Mellem dette Bjergparti og 2 næsten ligesaa impo- 
nerende, paa hver sin Side af Fjordens Indre, skyde 2 Hade, 
mellem 4i og V2 Mil brede Isstrømme ud gjeunem dybe 
Slugter, for forenede til en over V2 Mil bred Bræ at vælte sig 
ud i Fjorden. Gjennem de dybe , bratte Dalstrøg seer man 
Bræerne smelte sammen med Indlandsisen, der jevnt skraanende 
hæver sig indefter. 

Fjordens Inderste er aldeles utilgængelig, og hele Fjorden 
maa med sin næsten fuldstændige Mangel paa Oplægnings- 
steder og sine vanskelige Isforhold ansees for lidet egnet til at 



186 



befares med Konebaad. Vor Teltplads laa ved en lille Ind- 
bugtning af Fjorden godt 2 Mil indenfor Mundingen; den be- 
stod i en lille , skraa og bar Klippeflade hvor netop 2 Telte, 
Baad og Bagage kunde staa. Skjøndt Sne- og Isdragten her 
omtrent var lige saa overvejende som rundt omkring, var der 
dog paa en stejl Klippeskraaning over Teltpladsen, vendende 
mod Syd, en ret god Piantevæxt og modne Blaabær og Krække- 
bær den 6te August. 

Ud for Mundingen af Kangerdlugsuatsiak ligger den tem- 
melig store Ikermiut^ c. 600 Fod høj, med bratte Fjeldsider 
ud mod Havet. 

Mord for Kangerdlugsuatsiak begynder Kysten igjen at 
skifte Fvarakter, og fra den V^ Mil i\0. for Fjordens Munding 
liggende Kasingortok-Pynl kan den sidste Del af Strækningen 
Iluilek — Umanak siges at begynde. 



Kasing-ortok— TJmanak. 

I Modsætning til de 2 sydligere Distrikter kan dette frem- 
vise en ret anselig Skjærgaard, en efter østgrønlandske Forhold 
ret rigelig Vegetation og Beboelse og et langt bredere , isfrit 
Yderland. Der findes kun 2 dybere Fjorde: Tingmiarmiut og 
Umanak eller Sehesteds-Fjord; men de mange mindre Ind- 
skæringer, Sunde og hele Skjærgaarden giver Egnen et ganske 
andet Udseende end sydligere; — den minder i meget om For- 
holdene i Julianehaabs Distrikt, om end Frodigheden naturligvis 
ikke kan. naae saa højt paa Grund af Drivisens meget længere 
Tilstedeværelse langs Kysten. Det er Landets fuldstændige 
Bjerglandskarakter, der holder Indlandsisen i Skak og befrier 
Kystlandet for dennes Kvælen af enhver Piantevæxt. 

Tæt Nord for Kasingortok-V'^uiQn (Stedet har sit Navn efter 
en stor Hule , paa hvis bratte Sider Mængder af Maager have 
deres Tilhold) ligger den lille c. 1000 Fod høje Nagto- 
ralik. Saavel denne som Kystlandet langs Sundet indenom 



187 



Øen er gold og temmelig brat; Fastlandet indenfor giver den 
sidste Hilsen fra Pm^or^oA*- Distriktet, det er aldeles bedækket 
af Sne og Is, og det 2350 Fod høje Fjeld Agdlak er be- 
dækket deraf lige til Toppen. Udfor Nagtoralik ligger 
nogle smaa Skjær, som efter et østgrønlandsk Sagn skal have 
været Skuepladsen for en Kamp mellem en Europæer og en 
Grønlænder. 

Nagtoralik begrændses mod Nord af den 2 iVlile dvbe. 
temmelig brede Ekalung\n{ut-?]Ovå eller Amitsuarsuk. Paa Syd- 
og Vestsiden ere Kysterne temmelig lave, men bag det sne- 
dækkede Forland sees en Del af Kangerdlugsuafsiak's høje 
Fjelde. Nordsiden af Fjorden dannes yderst mod Øst af 
Øen Uvdlorsiutit , længere inde af et c. 3000 Fod højt 
Fjeldparli paa Fastlandet indenfor Uvdlorsiutit. Allerede paa 
TJvdlorsiutit begynde temmelig friske Hustomter at tyde paa, at 
man nærmer sig beboede Egne; ved Ekalungmiut paa SV.- 
Pynlen af Øen og et Par Steder langs Vestsiden findes saaledes 
flere Huse, og Kysterne have flere Steder en frodig Græsvæxt 
og god, flad Strandbred. Langs Vestkysten af uvdlorsiutit 
gaar en jævn Højderyg paa 1200 Fods Højde, sneklædt 
paa Toppen og faldende temmelig brat af mod Vest til den 
fladere Kyst ud mod uvdlorsiutit Tiinua og mod Øst til et 
dybt Dalstrøg, der i N — S. gjennemskærer Øen og deler den 
i den nævnte vestlige Højderyg og el østligt Højland med 2 
kjendelige Toppe paa omtrent 2000 Fod. Paa Vestsiden 
af Øen, noget Nord for iVlidten af Sundet, findes paa det 
vestlige Affald af Højderyggen nogle Vægstenslejer , hvorfra 
Befolkningen faar Materiale til deres Kogekar og Lamper. Det 
siges af Østlændingene, at de bedste Findesteder nu altid ere 
dækkede af Sne; Eberlin undersøgte Lokaliteterne og fore- 
fandt Vægsten. Paa Nordsiden af Øen gaar en stor, flak Ind- 
skæring ind; den er omtrent hele Aaret rundt bedækket med 
Vinteris og et meget søgt Fangested for Tingmiarmiut-¥iwåGX\% 
Beboere. 



188 

Vestsiden af Uvdlorsiutit Tunua dannes af et højt, takket 
og temmelig bræfuldt Bjergland. 3 mindre Bræer vælte over 
Fjeldene ud mod Sundet, og i Sommerdage gjenlyder Luften af 
evig Larm fra dem; ingen af dem afgive imidlertid Isfjelde. 

Nord for Uvdlorsiutit ligger den 7—8 Mil dybe, brede og 
skjønne Tinymiarmiut-Fiorå, i sin ydre Del b.egrændset af høje, 
mægtige og snefrie Fjelde. Flere større og adskillige mindre 
grønklædte og venlige Øer opfylde Fjorden og giver den et saa 
tiltalende Anstrøg, at man næsten glemmer, at man er paa Grøn- 
lands Østkyst, vant som Øjet er til den evindelige Sne og Is. 

Fjorden begrændses paa Sydsiden indenfor uvdlorsiutit af 
Fastlandet som med VNV.-lig Retning trækker sig 6 Mile ind- 
efter; det er paa flere Steder fuldt af høje, stejle Fjelde, og 
flere større Bræer skyde ud i Fjorden. Landet er temmelig 
snefuldl og bliver et Par Mil indenfor Uvdlorsiutit Tunua helt 
isklædt; naar Sydsiden af den ydre Del af Tingmiarmiui-Fiovden 
alligevel maa siges at have el tiltalende udseende, er Grunden 
den, al Fastlandet skjules af den langagtige, store Takisok, 
der med Fjordens Retning som Længderetning ligger 1 — 2 Kvart- 
mil udenfor Sydsiden af Fjorden. Saavel Takisok som de andre 
Øer i Fjorden ere vel bevoxede med Græs og Lyng, og de be- 
nyttes ogsaa saa godt som alle vexelvis til Sommeropholdssteder 
for Fjordens Beboere. 

Vest for Takisok bliver Fjorden meget smallere end i den 
ydre Del, og den indre, af Kalvis og Vinteris dækkede Del har 
lidet tilfælles med de ydre smilende Egne. Fra Bræerne i det 
Indre af Fjorden afgives ret betydelige Isfjelde, og ligesom 
i sydligere Egne seer man Indlandsisen hæve sig ganske jævnt 
indefter fra det Inderste af Fjorden. Fjeldene paa Sydsiden af 
Fjorden naae en Højde af 4000 Fod. 

Nordsiden af Tingmiarmiut-Fiovden dannes paa de yderste 
2 VIil af den store Tingmiarmiut-0 og den Syd derfor liggende 
Ausivit-0 (se Træsnit S. 98). Denne sidste er gjennemgaaende 
lav, de højeste Punkter henved 800 Fod høje; langs Kysterne 



^ 189 

findes flere bevoxede og gode. Teltpladser, og Øen benyttes 
meget til Sommerfangested. Den skilles ved et ganske smalt 
Sund fra en INord derfor liggende mindre og denne atter 
ved et i Reglen isdækket Sund fra selve Tmgmiarmmt-ØeQ. 

Tingmiarmiut (det Sted, bvor der er mange Fugle) er egentlig 
Navnet paa et lille, lavt og brat Fjeld paa den sydligste Spids 
af Tingmiarmiut- Øi',^] da imidlertid Vinterbopladsen for de i 
denne Egn boende Folk er i Nærlieden af Fjeldet , bar derved 
Øen og hele Egnen faaet dette Navn. Tingmiarmiut- Øen, bvis 
højeste Top rager henved 4000 Fod op over Havet, er over- 
ordentlig smuk og bjergfuld. Uden at være dækket af Sneen har 
den højt oppe mellem Fjeldene netop tilstrækkelige Snemarker 
til hist og her at kunne sende Isbræer ud i Havet, og disse 
i Forening med de vilde Fjeldformationer giver Øen sin Skjøn- 
hed. Øen er gjennemgaaende el Højland paa c. 1500 Fods 
Højde, hvorfra de højere, stejle Toppe rage op. Det 
smukkeste Parti af Øen er den bratte, forrevne Bjergkjæde, 
der, begyndende i Midten af Øen med en Højde af c. 4000 
Fod strækker sig mod Syd , omtrent til den naaer Kysten, 
hvor den drejer mod Øst og følger Øens Sydside stadig 
aftagende i Højde, til den tilsidst ender i det lange, lave Næs 
Akitsok, den SO. -lige Pynt af Øen. Akitsok (det, der kan 
knuses) er Findested for Kalkspat, der i knust Tilstand bruges 
af Østlændingene lil at blande i Snustobakken for al drøje denne. 
Mellem Ausivit-Øeu og Tingmiarmiut' s Boplads ligger der 
en Del smaa, grønklædte Øer, som beboes om Sommeren. Ved 
det tidligere omtalte Tingmiarmiut -V']c\å ligge Beboernes 2 
Vinterhuse, det ene ved Bopladsen Tingmiarmiut paa en lille, 
frodig Tange Øst for Fjeldet, det andet ved Sanerak paa Vest- 
siden af Fjeldet. 

Indenfor Tingmiarmiut-Øen begrændses Fjorden af et højt, 
snefrit og vildt Bjergland, der har meget tilfælles med Tingmi- 
armiut-Øen i Udseende; det strækker sig lV2.Mil indefter, hvor 
Indlandsisen atter trætfes. 



190 

ТгпдтгагтгШ-0еп skilles fra Fastlandet ved det smukke, 
bugtede, snart brede, snart ganske smalle Sund Ikerasak. 
Fjeldsiderne ere, navnlig paa Fasl'andet Nord for Tingmiarmiut- 
Øen , bratte og forrevne, og flere stejle Isbræer skyde ud 
fra Indlandet; adskillige frodige Teltpladser bevoxede med 
Kvaner og Blaabær findes dog spredte langs Sundet. Ved den 
østlige iVlunding af Sundet ligger den høje, bratte 0, Nunamuak^ 
et fuldstændigt Højdeplateau, hvis mørke Fjeldsider falde lod- 
ret ned i Havet undtagen mod ONO., hvor to lave Næs, 
Kingalik^ skyde ud. 

Indenom den Nord for Nunarsuak liggende Amitsuarsuk 
gaar Sundet Sorfap - Akalua ^ der ligesom Sundet indenom 
Tmgmiarmiut- Øen er begrændset af høje, forrevne Fjelde med 
mindre, lokale Isbræer. 

Paa Fastlandet ved Arfa-Sagdliarusak skal efter Østlæn- 
dingenes Udsagn findes en Sø bag en lavere Fjeldryg; flere 
Østlændinge fortælle, at de have seet Dyr af Størrelse som 
middelstore Sælhunde krybe op paa Vinterisen i Søen , og de 
beskrive deres Udseende som fuldstændigt lignende Netsidens. 

Efter den store, langagtige og stærkt indskaarne 
Umanak eller Griffenfelds 0, som Graah kaldte den, har hele 
Distriktet fra Nunarsuak og Nord efter til Forbjerget Kutsig- 
sormiut paa 63° 7' N. lir. faaet sit Navn. Navnet Umanak^ 
delte meget hyppigt brugte grønlandske Stednavn, tilkommer 
egentlig kun den 2200 Fod høje, bratte Fjeldmasse, der danner 
den sydligste Del af den lange, smalle østlige Arm af Griffen- 
felds 0. Den øvrige temmelig lave og kullede Del af Øen 
har sine egne Navne , saaledes den nordlige Del Takisok 
og den vestlige Del Kapitak. Lige ved Foden af Umanak- 
Fjeldet ligger Bopladsen, der bruges baade til Vinter- og 
Sommerplads af Z7war?a/ï; - Distriktets Beboere, der som Kegel 
udgjør 1 à 2 større Familier. Hele det lille Archipelag: Umanak- 
Øen med de Syd for liggende Smaaøer, den høje, bratte 



19» 

ümanarsuk (se Fig. 15) og Sanerkat mellem denne Og Kapiiak, 
danner et udmærket aflukket lille Rirvand. 

.Fastlandet indenfor Griffenfelds er ligesom sydligere 
højt, takket og temmelig snefrit, men rigt paa mindre Ind- 
skæringer og lokale Isbræer. Lige Nord for Øen gaar den 
6 Mil dybe af vilde, skjønne Fjeldpartier omgivne Umanak- eller 
Sehesteds-Fjord VNV. ind. 

Den ydre Del af Fjorden er paa Sydsiden temmelig gold og 
bræfuld; S'-j Mil indenfor iVlundingen gaar en mindre Indskæring 
ind, og i Flugt med denne skal efter Østlændingenes Sigende være 




Fig. 15. Uynanarduak , seet fra Umanak. (Eflef t^otografi. 



et godt Overbærersted eller om Vinteren god Slædevej Syd efter 
indenom de høje Kystfjelde, der begrændse Ikerasak. Over- 
bærerstedet skal føre til Bugten Amitsuarsuk indenfor ümanarsuk, 
og da Iherasak meget let spærres af opskruet Storis, har denne 
Vej sikkert stor Betydning for Beboerne , naar de have været 
paa Fangst i Umanak -V\ùi^Qn. Teltpladser mangle næsten 
fuldstændigt baade paa Syd- og Nordsiden af den ydre Del af 
Fjorden, thi Fjeldene falde temmelig brat ned mod Vandet. 
Fjeldene paa Nordsiden have ellers en rigere Plantevæixt end 
paa Sydsiden, og navnlig omtrent halvtredie Mil indenfor .Mun- 



192 



dingen, hvor Fjorden afsætter Forgreninger baade paa Nord- og 
Sydsiden, gjør denne Forskjel sig gjældende. Den sydlige For- 
grening, Sikuijuitsoh (det Sted, hvor der altid er Isdække), er 
omgivet af sne- og isklædte Fjeldmasser og 2 anselige Bræer 
udmunde i den; den nordlige, Agnat ^ og dennes videre For- 
grening Tasiusak mangle ikke alene de sneklædte Omgivelser, 
men man finder endog en yppig Vegetation af Græs, Smaa- 
blomster, Lyng, Pilekrat o. s. v. langs dens Kyster. 

Paa en flad 'I'ange ved Mundingen af Agnat ligger Telt- 
pladsen- /^«^/мш^А-'а/, hvor friske Teltringe og Kjødgrave vidne 
om, at Umanalcs, Beboere have deres Tilhold her, naar de 
færdes paa Fangst i C/w2ff«aX'-Fjorden. 

Paa Nordsiden af Agnat gaar en dyb, frodig, fuldstændig 
parabolsk Dal ind mellem 2 Kjæder af 6000 Fod høje, spidse 
Fjelde. En mægtig brusende Elv udstrømmer fra en Sø en 
Mils Vej inde i Dalen. I sit Løb danner den flere Steder ret 
anselige Vandfald; ved sin Munding gjennembryder den en 20 
Fod høj, temmelig bred Morænevold og danner ved den Mængde 
Ler og Slam, som den fører med sig, et stort Delta udenfor 
Dalen. 

Selve Fjorden har imidlertid fortsat sit Løb indefter i 
Landet i NNV.-lig Uetning og er paa Vestsiden begrændset af 
det højeste Fjeldparli mellem Kutsigsormiut og den sydligste 
Kangerdiugsuatsiak (Lindenows - Fjorden). Fjeldpartiet har en 
Udstrækning af 3 Mil, og paa denne Strækning rager en halv 
Snes Toppe op til omkring 5000 Fod, medens en enkelt Top 
naaer 6600 Fod. Saa godt som alle Fjeldtoppene ere klædte 
af evig Is, og stejle Bræer skyde ned mellem dem. Østsiden 
af det Inderste af Fjorden er mindre bjergfuld men ligesaa 
isklædt, og bag en stor Bræ, der danner Afslutningen af Fjorden, 
seer man Indlandsisen hæve sig indefter. 

I С//паиаА;- Fjorden naaede den sydhge Afdeling af Ex- 
peditionen sit nordligste Punkt. 



193 



Det vil af ovenstaaende geografiske Bemærkninger til Stræk- 
ningen Iluilek—Umanah tilstrækkelig fremgaa, hvilken over- 
ordentlig fremtrædende Rolle Landisen, Havisen og den evige 
Sne spille i Kystens hele Physiognomi. Naar jeg dertil skal 
gjøre nogle Bemærkninger, da er det nærmest for at give et 
Bidrag til Belysningen af et Spørgsmaal, som tidligere i Hoved- 
sagen kun kunde besvares gjennem Gisninger. 

Det har været udtalt som en næsten sikker Formodning, 
at, om end Østkystens Isbræer leverede store Isfjelde, saa 
var Produktionen deraf i det Hele mindre end Vestkystens. 
Man har tildels søgt Beviset herfor i den Omstændighed , at 
Storisen , som fra Østkysten driver søndenom Cap Farvel op 
langs Vestkysten , ikke fører synderlig mange Isfjelde med 
sig, og med det sparsomme Kjendskab, man gjennem Graah's 
Rejse langs den yderste Kystlinie havde til Østkysten, maalte 
det Bevis vel ogsaa nogenlunde kunne passere. Efter de nu 
foreliggende Undersøgelser maa denne Antagelse imidlertid 
ansees for at være urigtig, ialtfald for den Del af Østkysten, 
som er berejst af Expeditionen, altsaa op til 66°N. Br. ; muHg- 
vis vil man højere oppe paa Kysten, paa de Bredegrader, 
hvorunder Vestkystens egentlige Isstrømme udmunde, finde den 
gamle Antagelse konstateret; men sammenlignes Isforholdene 
paa Østkysten Syd for 66° N. Br. med dem paa den tilsvarende 
Del af Vestkysten, da viser Forskjellen sig saa slaaende, at der 
ingen Tvivl kan være om, fra hvilken Side af Sydgrønland den 
meste Landis afgives. 

Syd for 66° N. Br. udmunde paa Vestkysten ialt 21 Isbræer, 
af hvilke ingen regnes til 1ste Klasse Isstrømme, og adskil- 
Uge ere saa smaa, at de kun kunne sammenlignes med 
de ubetydeligste af Østkystens. Paa Østkysten udmunde 
alene Syd for Kutsugsormiut paa 63° 7' N.Br., altsaa paa den 
halve Strækning, 60 til 70 Bræer med en Brede af Vé Mil og 
derover, og mindst 100 Bræer, som i disse Omgivelser kaldes 
smaa, men som imod de mindre Bræer paa Vestkysten maa 



194 



regnes for rel anselige. Af disse Bræer kunne henved Halv- 
delen siges at staa i direkte Forbindelse med Indlandsisen M og 
afgive Isfjelde , om end kun af Middelstørrelse, c. 100 Fod høje 
over Havet. Gaar man op til 66° N. Br., vil man, i Modsætning 
til Vestkystens Mangel paa 1ste Klasses (sstrømme, paa Øst- 
kysten flnde: Sermtlik, Ikersi/ak, Fikïutdlek, Igdloluarsuk^ 
Tingmiarmiut og Anoritok, Isstrømme, der efter Østlændingenes 
Udsigende og vore egne undersøgelser alle afgive store fsfjelde. 
Selvfølgelig er det ikke Isbræernes Antal og Brede , der alene 
afgiver et Maal for den Kraft, hvormed Indlandsisen skyder ud, 
men fortrinsvis deres samlede Bevægelseshastighed og Mæg- 
tighed. Til Maal herfor maa vel næj'mest kunne tjene Mængden 
og Størrelsen af de isfjelde, man møder, og det er saa langt 
fra, at man ikke langs Østkysten træffer mange isfjelde. at 
man tværtimod saa godt som overall, men altid inde under 
Kysten og i Fjordmundingerne, har Isfjelde omkring sig, og 
ofte roer man endog som i sande Skjærgaarde af dem. De 
største flydende Isfjelde, man træffer, er mellem 2 og 300 Fod 
høje over Havet; det største, jeg havde Lejlighed til at maale, 
var imidlertid kun 193 Fod over Havet men havde dog et totalt 
Rumindhold af c. 200 Millioner Kubikfod. 

Naar man ikke desto mindre har gjort den Iagttagelse, at 
Storisen, der kommer omkring Gap Farvel, ikke fører mange 
Isfjelde med sig, er Grunden dertil den, at de allerfleste af Øst- 
kystens Isfjelde aldrig naae Vestkysten , men gaa tilgrunde tæt 



Ъ Det havde ved ovenanførte Optælling at' Bræerne S\d for Umanak- 
Fjorden elier paa den Strækning, jeg har berejst, maaske været mere 
korrekt kun at anføre Bræerne Nord for lluileh , da Indlandsisen jo 
egentlig først begynder her. Gjør man det, udgjør Antallet af middel- 
store Bræer, der staa i Forbindelse med Indlandlisen, omtrent 50. 

Da Udtrykket «Bræ» er temmelig vagt, maa man ved en saadan 
Optælling være lidt varsom ved Valget af, hvad man regner med til 
Bræer, og ikke tælle for meget efter Kaartet. Flere Bræer, der paa 
Kaartet se temmelig store ud, men i Virkeligheden kun have ringe 
Mægtighed, ere derfor ikke regnede med. 



195 

ved deres Fødesteder. Erindrer man, hvorledes Storisen op- 
træder under Østkysten, hvordan den i den største Del af Aaret 
ligger som en iMur op af Kysten og spærrer enhver Udvej, idet 
de aldeles overvejende NO. -lige Vinde presse den, og Alt inden- 
for den, ind paa Kysten, da kan man ikke undres over, at kun 
faa Isfjelde slippe ud fra tvysten. Naar først Eftersommeren 
kommer og Storisen gaar fra Land, saa ere Isfjeldene imidlertid 
drevne saa fast paa Grund under Land, at de blive staaende 
der, indtil Afsmeltning forstyrrer deres Ligevægt, og en Kæntring 
gjør Ende paa deres Tilværelse som Isfjelde. I Løbet af faa 
Minutter forvandles de derved til de udstrakte Marker af tæt, 
skarp Smaais, der ofte milevidt, navnlig i Eftersommeren, omgive 
Østgrønlands Kyster og ere saa generende for Konebaadsfarten. 



13' 




Fig. 16. Landet Syd for Pikiutdlek (Kjege Bugt). 

Fra Umanak til Dannebrogs 0". 



Kagsortok, i hvis Indre der udmunder en kalvende Bræ, 
danner en Sidearm til Umanak-Fioràen (Seh es ted' s -Fjord) ved 
dennes Munding og gaar NV. paa ind i Landet. Et Sund, Ikera- 
sarsuk, gaar herfra Øst efter og afskærer Øen Uvivak (der af 
Graah kaldtes Ausivikasik) fra Fastlandet. Kagsortok og Ikera- 
sarsuk ere tildels begrændsede af høje, stejle Fjelde. I Sundet 
findes en Bredning, hvor der endnu laa Vinteris i August 
Maaned, dog ikke fast til Landet, men saaledes, at man kunde 
komme frem med Baade langs Kysten. Paa den nordre Side af 
denne Bredning strækker en Bræ sig ned til Havet. Udfor den 
søndre Side af Sundets Munding ligger en Del lave, ret frodig 
bevoxede Øer, hvorpaa der findes flere Hustomter ved Ilvgdler- 
miut. Ved selve Kagsortok findes ogsaa en enkelt Hustomt 
liggende paa Øen Uvivak. Denne er ikke meget høj men 
gaar imod Øst ud i flere Forbjerge, der kaldes Kangerajuk. 

Af Strækningen omkring Graah' s Vinterkvarter, nemlig 
mellem Forbjergene Kutsigsormiut og Kangek (Cap Moltke), 
som han har berejst adskihige Gange og tildels undersøgt 
meget nøje, skal jeg kun levere en kort Beskrivelse, idet jeg 
forøvrigt maa henvise til Graah 's Beretninger. Kaartet er 
for denne Egns Vedkommende i Hovedsagen støttet paa 
Graah 's, idet jeg kun har rejst forbi denne Strækning 



197 



og derfor kun har et Par Maalinger fra saa ringe Højde over 
Havet, at Afstandsbestemmelse ved Depressionsvinkel ikke har 
kunnet benyttes. Denne Egn kaldes under eet Navn Akorni- 
narmiut. 

Landet er meget indskaaret af tildels dybe Fjorde, i hvis 
Indre man seer 5 til 6000 Fod høje Fjelde, der udmærke sig ved 
deres vilde Skjønhed og som ere omgivne af Bræer. Mange 
Øer ligge tæt ind til Kysten, og de fleste af disse ere, lige- 
som det nærmeste Fastland, forholdsvis lave og afrundede. Der 
findes dog enkelte høje, stejle Øer, blandt hvilke særlig den af 
Graah opkaldte store 0, Skjoldungen, udmærker sig. Den 
er meget sneklædt og har mange bratte, skarptkantede Fjelde, 
der omtrent ere 2500 Fod høje, og imellem hvilke der findes 
mange smaa Bræer. De lavere Øer ere tildels frodigt bevoxede, 
og her sees ogsaa mange gamle Husruiner. Ved Putdlek siger 
man skal findes en Bjørnefælde, men ingen har seet den og kan 
sige bestemt, hvor den er. I denne Egn vare to Huse beboede 
i Vinteren 1884 — 85, nemlig ved Graah 's Vinterkvarter, som 
kaldes Imarsivik (Navnet Nukarfik kjendtes ikke) og Orkua 
paa Sydsiden af det høje Fjeld, Kiasisak. Beboerne stode i 
Telt paa en 0, Singi'artuarßk, i Mundingen af Sundet, der 
gaar ind til Ekalumiut. 

Nord for det bratte, 1470 Fod høje Gap Moltke ligger kun 
enkelte smaa og spredte Øer udfor Fastlandet, som herfra fort- 
sættes Nord efter uden at være afbrudt af Indskæringer. Mellem 
Gap Moltke og Kanger dlugsuak (Bernstorffs Fjord) stiger Fast- 
landet temmelig jævnt op til 3—4000 Fod høje, spidse Fjelde, 
mellem hvilke der findes store, snedækkede Partier og Bræer. 
Denne Egn tilligemed de udenforliggende, lave Øer kaldes i 
Almindelighed med eet Navn Igdloluarsiik. Dette er den 
nordligste Strækning, som beboes af de sydligere Østlæn- 
dinge. Overvintringsstedet ligger paa en tæt ved den 
sydlige Munding af Fjorden, medens Folkene om Sommeren 



198 

staa i Telt paa Øerne Kemisarah og Kekertarsuak. Ikke alene 
om Sommeren , men ogsaa om Vinteren er der ofte For- 
bindelse mellem Beboerne af OrUua og Igdloluarsuh , og paa 
sidstnævnte Aarstid skeer det ad en Slædevej , der fører bag 
om Cap Moltke. Denne Egn er bekjendt for at være den bedste 
for Bjørnefangst. Ogsaa her skal findes en aldeles sammen- 
styrtet Bjørnefælde. Fjorden ved Igdloluarsuk er omgivet af 
mange høje, spidse, snedækkede Fjelde og producerer mange 
store Isfjelde. Om Vinteren kalve Bræerne ikke, saa at Fjorden 
tildækkes med Vinteris ; men om Foraaret begynder store Kalv- 
ninger, som opfylde hele Egnen med Isfjelde. Fra Igdloluarsuk 
antager Landet atter det øde, isdækkede Udseende ligesom Lan- 
det Syd for Tingmiarmiut- Egnen. Indlandsisen strækker sig 
helt ud til Havet, kun efterladende mindre Partier af Kystfjelde. 
Paa Nordsiden af Fjorden ved Igdloluarsuk ligger del kjendeiige, 
1945 Fod høje Fjeld, Kokajatok og det 1490 Fod høje Cap 
M øs tin g, paa hvilket der staar en lille Varde. Indenfor 
disse Fjelde flndes store Bræer, og Fjeldtoppene, der rage op 
over Isen, ere indtil 3000 Fod høje. 

Paa hele Strækningen fra Igdloluarsuk til JJmivik (Gylden- 
løve's-Fjord) træder store Bræer umiddelbart ud til Havet. Paa 
den sydligste Del, nemlig til Tingmiartalik^ afbrydes det bratte 
Forland af mange brede, men ikke høje Bræer, der tæt bagved 
forene sig til en sammenhængende Ismasse, som hæver sig hen- 
imod høje, spidse og takkede Fjeldpartier og Nunataker. Blandt 
de bratte golde INæs, som gaa ud til Havet, skal jeg kun nævne 
Ekalugtusak^ der udmærker sig ved sine dristige, stejle Former. 
Landet omkring Krumpens Fjord er dækket af Sne og Is, sonl 
ligger i Høje og Dale, hvorimellem der flndes snefri Fjeld- 
partier og i hvis Baggrund man seer høje Fjelde. 

Paa Fastlandet ligeoverfor de nøgne Øer, der kaldes Тгпд- 
miartalïk, ligger umiddelbart ved Havet flere Fjelde, af hvilke 
det kjendeligste hedder Pingasukajit , er 1800 Fod højt og 



199 



har tre runde Toppe. Det er til dette Sted, at Da ne 11 hen- 
lægger Herjulfsnæs M. 

Nord for Tingmiartalik strækker sig den af Graah be- 
nævnte Bræ : Colber ger -Heide {Kangerajup apusinia) op til og 
ind i Gyldenløve's-Fjord (se Tav. XII.) Kun paa enkelte Steder af- 
brydes den af nogle Fjelde eller Nunataker; men som kalvende 
Bræ er den højst ubetydelig. Bræens Ende er lav, brat og fuld 
af Revner, og mange Steder kommer den faste Klippe tilsyne 
under den lodrette Bræ. Den har saa godt som intet Opland, 
men hæver sig temmelig stejlt til snebedækkede Fjeldpartier, der 
ligge tæt indenfor Kysten og som overalt begrændse Bræen. 
Disse Fjelde ere tildels skarpe og takkede, og ligge i lange 
Fjeldrækker. Først i det Indre af Umivip kangerdlua (Gylden- 
løve's-Fjord) sees Indlandets Is hæve sig bagved Fjeldene. 

Umivip kangerdlua er delt i to Arme af store Øer. Saa- 
vel paa Fastlandet som paa Øerne findes mange store Bræer, 
men alligevel kommer der kun lidt Kalvis ud af Fjorden. Medens 
Sydsiden danner en Fortsættelse af Colberger-Heide, indenfor 
hvilken man seer flere 3000 Fod høje, spidse Nunataker, er den 
ydre Del af Nordsiden forholdsvis lav og bølgeformet, men 
fuldstændig dækket under Sne og Is, og kun enkelte Steder 
kommer Klippen tilsyne. Det eneste Fjeld paa denne Strækning 
er det 2450 Fod høje, særdeles kjendelige Fjeld, Kiatak. 
(Tav. XIII). Længere inde i Fjorden ligger paa Nordsiden et 
højere og ligeledes meget kjendeligt Fjeld, der hedder Katak, 
og som omtrent er 3700 Fod højt. Efter Sigende ligger der 
i det Indre af Fjorden som oftest Vinteris, som forhindrer, at 
man kan komme ind til dens Bund. Ved dens nordre Munding 
hgger en Mængde større og mindre Øer, af hvilke den største 
og kjendeligste hedder Kulusuk. Paa dennes 1165 Fod høje 
Top stod en lille Varde, som sikkert har været bygget af Grøn- 



Udtog af Christian Lunds Indberetning til Kong Friderich den 
3die, ved John Erichsen. Kjobenhavn 1787. 



•200 

lændere. Vi istandsatte og forbedrede den. Fjordens Længde 
og øvrige Forhold er alene bestemt ved Depressionsvinkler fra 
dette Punkt, hvorefter Bugterne paa Fjordens Nordside ere 
skizzerede efter Østlændingenes Tegninger. 

Naar Folk fra Angmagsalik-Egnen rejser til Igdloluarsulc 
for at handle, overvintre de ofte i denne Egn, som kaldes 
Umivik. Fangsten skal her være fortrinlig. De vigtigste Hus- 
pladser ere: TJtermiut^ Patuterajuit ^ Kiatak og Itivsak. Ved 
Utermiut overvintrede i 1884 — 85 tre Konebaadsbesætninger fra 
Sermilik. 

Fjorden Kagsortok, som tæt Nord for Umivik gaar ind i 
Landet, er overalt omgivet af Is og Sne, som ofte opfylder den 
med Kalvismasser. 




Fig. 17. Anikitsoh og «Hvidsadlen», seet fra Putulik. (Dagbogs-Skizze) 



Cap Løvenørn er et 920 Fod højt, uanseligt Forbjerg, 
der er karakteristisk ved sin lyse Farve , og er gjennemsat af 
mange mørke Gange. Det ligger aldeles isoleret, paa alle 
Sider begrændset af lave Ismasser. Paa Strækningen her- 
fra til Pikiutdlek træder Indlandsisen saa godt som overalt ud 
til Havet, hvor den kun efterlader enkelte lave Næs, og hvorfra 
den hæver sig jævnt. Paa Næsset Pamiagdlusak og paa flere 
Smaaøer findes gamle Teltpladser. Selv paa denne ugjæstfri 
Kyst har Folk overvintret, nemlig ved Ukivirajuk. Rejsende 
ere blevne overraskede af Vinteren paa dette Sted uden at de have 
kunnet komme til en bedre Egn. De have da bygget et Hus af Sten, 
som de derefter have tættet ved at opkaste Sne omkring. Flere 
andre Steder paa den øde Strækning mellem umivik og de fro- 
digere Egne længere Nord paa findes lignende Huse. Noget inde 



201 



i Isen ligger Fjeldtoppe, som rage højt op over den. Den højeste 
og kjendeligste af disse, er den 3860 Fod høje Amkitsok, 
hvilken vi allerede havde seet fra Cap IMøsting. Et 3540 Fod 
højt Fjeld tæt Nord for den er aldeles dækket med Sne og 
har Sadelform (se Fig. 17). Jeg er af Museumsassistent 
Steenstrup blevet gjort opmærksom paa, at der i Biskop 
ïhorlacius' Udgave af Bjørn Jonssen af Skardsaa's 
Grønlandsbeskrivelse i GI. kgl. Sml. Fol. 997 findes en Toning 
af Danells' «Hvidsadel» M (se Fig. 18). Da denne ligner det 
omtalte, sadelformede Fjeld, ligesom ogsaa den Pejling, der staar 
nedenunder, nemlig Vest, passer til den Retning, hvori Danell 
maatte have seet dette Fjeld efter hans daværende Plads, fore- 










Ху^ч^ T v-r v»^'- <-*^-) y^^-f-' ^y/' /* ■ ^' - 

Fig. 18. Danell's «Hvidsadel« og «Masteiøst Skib», af Tliorlaci us. 

kommer det mig ikke umuligt, at det er dette, han har ment 
at give dette Navn og ikke den 0, som Graah har betegnet; thi 
denne, Takisek^ udmærker sig hverken ved sin Form, Højde eller 
Snebedækning. Hvor ubestemt saavel denne som Danell's 
andre Øer er, sees bedst af, at Thorlacius under Toningen 
har skrevet: «Disse Lande ligge omtrent paa 64° 50'. Endog 
David Danell er ikke vis paa, om det skal være Land eller 
Is». Paa nogle Kaart i Johannes Mejer's Kaartsamling (se 



') Tegningerne og Haandskriften er af Thorlacius, dateret 1669 og som 

denne siger: udskrevet af David Daniel's Journal over lians Grønlands- 

. Rejser 1652 og 1653. (Se Steenstrup: Om Østerbygden, S. 15, Anni. 2.) 



202 



Tavle 5 og 6), hvorpaa Danell's Route og Isgrændsen langs 
Grønlands Kyst er aflagt, findes ingen Øer, hvorimod Navnet 
«Hvidsadel» staar paa det Sled af Routen, hvor Danell er 
længst vester paa ved Landet paa denne Brede, og synes derfor 
snarest at skulle betegne Pladsen, hvorfra den Toning og Pejling 
er taget, som vi nu kun kjende fra Thorlaeius' Kaartsamling. 

Pikiutdlip ikera der af Graah kaldtes Fijøge Bugt, er 
saa godt som overalt omgiven af is, der jævnt hæver sig op 
til den dækkende Indlandsis (se Træsnit S. 196). Denne Fjord 
afgiver mange Isfjelde, som man træffer langs hele Kysten ned 
til den tidligere omtalte Isfjord ved Igdloluarsvk. Paa dens 
Sydside ligger meget snedækkede Fjeldparlier. Egnen heromkring 
kaldes for Pikiutdlek og besøges undertiden af Angmagsa- 
likerne, som endog af og til overvintre her. Paa Nunarsik 
(Sneedorff's 0) sees derfor en Husruin, medens der mange 
Steder er Teltpladser, hvor Grønlænderne have staaet paa 
Fangst. Øen Akitsek har Navn efter den fortrinlige Vægsten, 
som man tidligere har faaet her fra; men nu er Vægstens- 
bruddet efter Sigende dækket med Sand. 

Fra Pikiutdlek til Kivdlak (Dannebrogs 0) er det Indre 
af Landet fuldstændig dækket under Isen. Kun mellem de 
store Bræer findes en smal isfri Bræmme langs med Kysten. 
Denne bestaar paa nogle Steder af jævntstigende Klippe, paa 
andre Steder af lave Tanger, men saa godt som overalt har 
Landet afrundede Former og er meget snedækket. Undtagelser 
fra de lave afrundede Former findes kun ved den 1750 Fod 
høje Nunatak^ den nordlige Fjordside af Kardlit ikera og den 
1310 Fod høje Halvø, Tornarsik, der af Graah kaldtes: Cap 
Gudbrand Torlaksen, Nunatak staar med en aldeles brat 
Skrænt ud mod Havel, begrændses ellers af Isen, som hæver sig 
jævnt indefter, og er derfor meget kjendelig paa lange Afstande. 
Fra dens Top kunde man ikke se andre Nunataker indenfor 
Kystbræmmen, skjøndt Isen ikke syntes at stige til nogen be- 
tydelig Højde indefter. Nunatak kaldtes af Graah for Capo 



20Я 



de Kong Friderik III,, fordi han antog dette for Fjeldet, 
som Danell havde døbt ved dette Navn. Jeg skal senere 
omtale, hvorfor jeg ikke kan være enig med Graah heri. 

Nordsiden af Kardlit ikera er ligeledes en brat Fjeldskrænt, 
som paa lang Afstand toner sig tydelig paa den hvide Isflade. 
I dens Fortsættelse ind i Landet ligger en 2370 Fod høj Istop, 
der hæver sig over al den omgivende Is. I Bunden af denne 
Fjord ligger en bred Bræ, men som kun afgiver mindre Kalvis. 

Alle Øerne udfor den her omtalte Strækning, «Graah s 
Øer», ere forholdsvis lave og afrundede. Oe højeste af disse 
ere: Kardlit (Hornemanns' 0), der er 1160 Fod høj og Øen 
mellem Gap Gudbrand og Dannebrogs 0, der er 950 Fod høj. 
Paa denne findes Husruiner ved Igdlit. Ligeledes findes der 
en Husruin paa Dannebrogs ved Itugtuluk] men denne 
er bygget uden Anvendelse af Græstørv, ligesom den, der er 
omtalt ved Ukivirajuk. 

Dannebrogs Øen, der af Østlændingene kaldes Kivdlak^ 
er meget indskaaret men ikke høj. Dens sydlige Næs er 
brat, og tæt ved dette findes gode Teltpladser, som anvendes, 
naar den store Isfjord, Ikersuak^ ikke kan passeres. Paa 
den nordøstlige, 690 Fod høje Halvø af denne staar Graah' s 
smukke, 3 Alen høje Varde, som er synlig paa lang Afstand. 
Endnu den 25de August 1884 spærrede Vinterisen Sundet 
mellem Dannebrogs og Fastlandet, ligesom ogsaa Løbene 
indenom flere af de andre Øer. Selv i de mere aabne Farvande 
som imellem Pamiagdlikajik og Kardlit laa store, sammen- 
hængende Marker Vinteris endnu den 18de August. 

Som tidligere omtalt, have Østlændingene dog erklæret, at 
Isforholdene i 1884 vare særlig ugunstige og at de aldrig tid- 
ligere have oplevet, at Vinterisen saa sent paa Aaret har spærret 
Vejen. I 1885 brød Isen mellem Yderøerne allerede op i Be- 
gyndelsen af Juli. 




Fig. 19. Siiiulpl Ikateh. I Baggrunden sees Fjeldene paa Østsiden ai Sermüigak. 
(Tegnet af Th. Groth efter Fotografi.) 

Fra Dannebrogs 8 til Sermiligak. Kong 
Christian den IX.'s Land. 



øst for Dannebrogs ligger den mægtige Isfjord, Ikersuak, 
i hvilken tre store Bræer udmunde (se Træsnit S. 81). Den er 
saa godt som altid opfyldt af Kalvis i alle Størrelser, fra mæg- 
tige Fjelde til smaat Kvas , og den betragtes som den farligste 
Isfjord paa hele Kysten. Mange store Isfjelde staa paa Grund i 
Mundingen af Fjorden og danne en Bariere for den indenfor lig- 
gende Kalvis, der saasnart Vejret er stille, fryser sammen, saa 
at det ofte i lange Tider kan være umuligt at passere denne 
Strækning. Som bekjendt var det her, at Graah blev nødt til 
at vende om , efterat Isen i tre Uger havde lagt uovervindelige 
Hindringer ivejen for videre Fremtrængen. 

Saasnart man har passeret Ikersuah^ antager Landet en mere 
tiltalende Karakter. Der findes en stor Mængde Øer paa Stræk- 
ningen herfra til Nuhajik. De have alle afrundede Former, ere 



205 



lave samt forholdsvis frodige, og adskilles ved smalle Sunde. 
Indenfor disse Øer ligger en smal Landbræmme mellem Fast- 
landets Is og Havet. Et enkelt Sted træder Isen tæt ud til Van- 
det, men skilles dog derfra ved en Endemoræne og en ganske 
smal Strimmel Land. Til denne Egn, der kaldes Inigsalik^ 
rejse Angmagsalikerne meget hyppigt paa Grund af den gode 
Fangst, og opholde sig der saavel Sommer som Vinter. Huse, 
som fornylig have været beboede, saaes ved Inigsalik og Nu- 
kunia, og gode Teltpladser saaes mange Steder. I det aabne 
Farvand, der kaldes Usugtusok, mellem Sujunikajik og Orsu- 
viagsuak, brød Vinterisen op i Begyndelsen af Juli Maaned 1885. 

Strax Øst for Inigsalik forandrer Fastlandet fuldstændigt 
Karakter. Indlandsisen træder tilbage fra Kysten og giver Plads 
for høje, tildels vildt forrevne Fjelde, mellem hvilke der findes 
frodigt bevoxede Dalstrøg og Kløfter. I saadanne Dalstrøg ligger 
der gamle Hustomter ved Narsarsik og llarkat. 

Mellem Nukajik og det smukke, iøjnefaldende, over 3000 
Fod høje Fjeld, Karusuernek^ der af Graah kaldtes Cap Tycho 
Brahe, findes to slørre Indskæringer, der adskilles fra hin- 
anden ved en lav Tange. Indenfor disse Indskæringer sees 
høje, smukke Fjelde og mindre Bræer. 

Øst for Forbjerget Karusuernek gaar den store Isfjord, 
Serrnilik, ind i Landet. Mellem de Toninger, Egede og 
Rothe M have tagne fra Østkysten af Grønland, findes en, 
hvorpaa der er en Fjord. Saavel Breden af Skibets Plads, som 
Pejlingerne af Fjorden og Landet til begge Sider af denne, 
stemmer med, at denne Fjord er Sermilik. Graah har kaldt 
den lille Fjord Vest for Cap Tycho Brahe for Egede- og 
Ro the' s -Fjord , men dette Navn maa altsaa tildeles Sermilik. 
Denne Fjords Hovedretning er N. t. O. ^U O. . Den er femten Mil 
lang og meget bred; bredere i det indre end i det ydre, og 



') Egede: Reisebeslirivelse til Østei-Gienlands Opdagelse, foretaget i 
Aaieiie 1786 og 1787. Kjøbenhavii 1789. 



206 



har mange fremspringende Pynter paa begge Sider. Efter oven- 
nævnte Hovedretning af Fjorden, deler den sig i to Arme, i 
hvilke der udmunder kalvende Bræer, Bræen i den østre Arm 
kommer ud igjennem et stort Dalstrøg, men leverer efter 
Sigende kun smaat, meget snavset Kalvis, der i Almindelighed 
er smeltet, inden det er kommet helt ud til IVIundingen af 
■Fjorden. Igjennem dette Dalstrøg kan man se Fjeldene i det 
Indre af Kangerdlugsuatsiak. Man siger, at denne Arm tidligere 
skal have staaet i Forbindelse med Sermiligak-V]Ovdi&x\ ^ men at 
Sundet nu er blevet stoppet af Bræen. Den mægtige Bræ i 
den vestre Arm kommer umiddelbart fra selve Indlandsisen, der 
hæver sig til en betydelig Højde og begrændser Horizonten saa 
langt, som man kan se. Denne Bræ producerer store Mængder 
af Isfjelde og Kalvis; thi den kalver hele Aaret rundt og kan 
fylde hele den inderste Halvdel af Fjorden med Kalvis. i\Tan 
siger, at denne Fjordarm altid er pakket fuld af Is, saa at 
Ingen nogensinde har været inde ved Bunden. Det længste 
Folk har været inde i Fjorden er ved Øen Amagak og den 
ligeoverfor liggende Halvø paa Vestsiden , Akiliarisek. Skjøndt 
Bræen er meget høj, veed man dog ligeledes her at fortælle 
om, hvorledes den i gamle Dage har dannet et Sund, der gik 
gjennem Landet ud til Vestkysten. Jeg har kun været inde i 
Sermilik indtil Isi paa 65° 68' Brede; men fra Angmagsalik- 
Fjordens inderste Del har jeg fra et 1890 Fod højt Maalepunkt paa 
66° 8' N. Brede maall Depressionsvinkler til det Indre af Fjorden 
og derimellem omtrent til det inderste af Fjordens vestre Arm. 
Detailtegningen af det Indre er derimod optaget efter Øst- 
lændingenes Tegninger 

Den yderste Del af Fjordens Vestside er høj og fjeldrig 
indtil indenfor den store 0, Kekertarsuatsiak. Paa denne 
Stræ.kning ligge de mellem 3 og 4000 Fod høje Fjelde: Karu- 
suernek, Augpalartorsuit og Perserajik. De to førstnævnte ere 
adskilte ved en lav Tange , der hedder Torsukatak. Naar Folk 
om Vinteren rejse fra Sermilik til Inigsalik, gaar Vejen over 



207 . 

denne Tange. Nord for Augpalartorsuit gaar en laxerig Fjord 
ved Navn Kaporniakat ind i Landet. Bag Øen Kekertarsuatsiak 
kommer en bred, men ikke kalvende Bræ ned til Vandet, og 
Nord herfor er Landet mindre højt, afrundet og meget sneklædt. 
Indlandsisen ligger tæt ved Kysten og træder i et Par Bugter 
helt ud i Vandet, men uden at kalve. Mellem de to Arme i 
^jordbunden sees 1500 Fod høje, temmelig flade og snebelagte 
Fjelde med bratte Sider, bag hvilke Indlandsisen jævnt hæver 
sig til en betydelig Højde. Man siger, at Fjordsiden her er saa 
brat og kløftet, at det er umuligt at lande endog med Kajak. 
Ligeledes er Øen Amagak meget vanskelig at lande paa. 

I den inderste Del af Fjordens østre Bred sees de over 
6000 Fod høje, spidse Fjelde, der ligge omkring Angmagsalik- 
Fjordens Bund, medens den øvrige Del af denne Fjordbred er 
omgivet af temmelig lave, afrundede og lidet sneklædte Fjelde. 
Et stort Sund, Ikerasarsuak , forbinder Fjordene Sermilik og 
Angmagsalik. Det begrændses af høje, spidse Fjelde, som dels 
gaa brat ned til Vandet, dels efterlade ved dette jævnt stigende 
Stenpartier, og flere Bræer gaa helt ned til Sundet, men kalve 
ikke. Tæt ved Sundets Udløb i Sermilik gjør det et Knæk ; 
men Tangen, der derved spærrer for Hovedretningen af Sundet, 
er lav og afrundet. Ved Knækket ligger en stor Bræ, der ved 
en smal Sandslette skilles fra Sundet, og lige Vest herfor 
knejser det høje, pyramidalske Fjeld, Neriniartuarak^ der er det 
vestligste høje Fjeld paa Sundets Nordside, saa at man fra 
Angmagsalik -V]ovåc,w kan se tværs igjennem Sundet til de 
afrundede Fjelde paa Sermilik- ?]ovÛQn& Vestside, bag hvilke 
man seer Indlandsisen hæve sig. 

Paa Strækningen udenfor Ikerasarsuak ligge Fjordens be- 
boede Huspladser, tildels paa smaa Øer, af hvilke der tindes en 
Mængde liggende tæt inde ved Fjordens Bred. I 1884 — 85 
vare fire Steder beboede, nemlig Sivinganarsik, Ikatek, Sivinga- 
nek og Akerninak med ialt 174 Beboere. Om Vinteren staa disse 
i Forbindelse med Angmagsalik ved en Vej , der gaar Nord 



. 208 

om det 3275 Fod høje, lange og bratte ungutoh-Fie\à. Nord 
for denne Overgang findes en Bræ, der omgiver den over 3000 
Fod høje Nunatak Midluakat og gaar ned til Vandfladen. Der 
findes mange Teltpladser og gamle Hustomter ved Sermilik, 
endog saa langt inde i Fjorden som ved Isi og Igdlek. 
I det første af disse Huse havde en nulevende Mand boet 
som ung , og han sagde , at i gamle Dage boede der altid 
Mennesker saavel der som ved Igdlek^ fordi der dengang 
var mange Sæler; men at man nu ikke mere kan bo derinde, 
fordi Antallet af Sælerne er aftaget saa overordentlig. Der 
findes gode Laxesteder ved Kuarmiut og Saputit , foruden det 
omtalte ved Kapomiakat. Sermilik er et godt Fangststed, 
især kommer der om Foraaret mange Narhvaler. I Vinteren 
1884 — 8.5 var hele Fjorden kun tillagt i 5 Dage paa Grund 
af det urolige Vejr, der bestandig brød Isen op; men i 
andre Aar kan Vinterisen blive liggende til langt ind paa 
Foraaret. 

I Kyststrækningen mellem Sermilik og Angmagsalik sees 
flere mindre Indskæringer, ved hvilke der findes mange Telt- 
pladser. Vestligst ligger Bugten ved Naujatalik^ der mod 
Аегтг7г'А;- Fjorden begrændses af det spidse, takkede, isolerede 
Fjeld Kingigtit og mod Øst af det over 3000 Fod høje, bratte 
Ungutok-V]t\å ^ der fortsættes helt ud til Havet og ender i et 
stejlt Forbjerg. Det sydligste, næsten lodretstaaende Forbjerg 
hedder Orsuluviak. Det er dette, der paa Graah's Kaart 
kaldes Gap Dan, hvilket fremgaar af Graah's Toning og Pej- 
ling, der opbevares paa Søkaartarchivet. Efter hans Mening 
har det været det fjerneste Land, han saae, og han har derfor 
aflagt det paa Kaartet ved Kystens Omdrejning. De store Øer 
paa den modsatte Side af Angmagsalik-Fjoraen har han rigtignok 
seet, men han har antaget dem for mindre Øer, som laa ham 
betydeligt nærmere, hvorved de kom til at ligge længere fra 
Fastlandet. Han kaldte dem Danell's Øer eller Gun bjørns 
Skjær. De findes imidlertid ikke paa det Sted, hvor han har 



209 



anbragt dem, og kunne paa det Sted, de i Virkeligheden ligge, 
aldeles ikke passe til de af Danell omtalte Øer, som denne jo 
forøvrigt, efter Thorlacius' Sigende (se Side 201), ikke engang 
var sikker paa, om det var Øer eller Is. Folkene, der paa 
»Hansa» -Isflagen drev ned langs Grønlands Østkyst, have alle- 
rede gjort opmærksom paa, at disse Øer aldeles ikke fandtes M- 

Jeg har flyttet Navnet Cap Dan fra Orsuluviak til det 
sydligste Næs, Niiajanguit^ af den ' sydligste store 0, fordi 
üraah sikkert har ment at betegne Kystens Omdrejningspynt 
ved dette Navn. I alle Tilfælde er det dette, som man senere 
har forstaaet derved, og Øen med det 2040 Fod høje, halv- 
runde, kjendelige Fjeld, Kalerajuek^ ligger netop paa dette Sted, 
og sees paa lang Afstand saavel Vest fra som NO. fra. 
«Sofia» - Expeditionens Kartograf, Kjellstrøm, har paa sit 
Kaart over «Konung Oscars Hamn» lagt Cap Dan i ONO. for 
Orsuluv{ak-V\w\Qïi og i en Afstand af 7 KvmI. Dette stemmer 
paa det nærmeste i Retning og Afstand med Fjeldet Kingig- 
torsuak tæt Vest for vort Vinterkvarter. Det synes mig imidler- 
tid urimeligt at kalde dette Fjeld for Gap Dan, da for det første 
Graah ikke har kunnet se det, og det for det andet ikke 
ligger ved Kystens Omdrejning. De store Øer Øst for Ang- 
magsalik-V']Oxåen, paa hvilke jeg har anbragt Cap Dan, har den 
svenske Kartograf ikke tegnet paa sit Orienteringskaart, og da 
han tillige lægger Cap Dan paa Sydspidsen af en 0, der 
kaldes «Konung Christians 0», har jeg været i Tvivl om, der 
her ikke forelaa en Misforstaaelse, nemlig at Kartografen paa 
Kaartet har tegnet Kïngïgtorsuak- Py n\en^ medens Norden- 
skiøld ved at give Navnene har tænkt paa den store 0, som 
ikke er tegnet af Kartografen, og altsaa paa den samme, hvis 
Sydspids, jeg mener, bør bære Navnet Cap Dan. 

Øst for Orsuluviak ligger Bugten Tasinsak, i hvilken der 
udmunder 5 laxerige Elve og hvis Bredder har meget frodig 



M Die zweite deutsche Nordpolarfahrl Bd. I. Side 36. 



210 



Vegetation. Den besøges meget hyppig af Beboerne fra Ang- 
magsalik paa Grund af den fortrinlige Sælfangst, l^axeelvene og 
de mange Krælikebær. Her findes flere Hustomter, som have 
været beboede for c. 30 Aar siden. Del var denne Bugt, 
Nordenskiøld besøgte med Dampskibet «Sofia« i 1883. Han 
fandt her en Nordboruin og Varder fra Nordboernes Tid, som 
jeg hverken har seet eller hørt noget om. Da jeg kun flygtigt 
har seet ind i Tasiusak og ellers har faaet den tegnet af 
Grønlændere , har jeg paa Kaartet indtegnet Kystens Con- 
tourer efter Kjellstrøms Kaart. Da jeg imidlertid ikke har 
været sikker paa at gjenkjende de opkaldte Fjelde, og da tillige 
nogle af de vigtigste Navne paa dette Kaart bortfalde af sig 
selv, — f. Ex. «Konung Christians 0», der ikke er nogen 0, 
«Dicksons Fjord», som kun er en lille Bugt — har jeg ikke 
anført de mindre vigtige, men kun Navnet paa selve Bugten: 
Kong Oscars Havn. Tæt Øst for denne Bugt ligger Sarfa- 
kqjik, som ogsaa hyppigt besøges paa Grund af den fortrinlige 
Sælfangst. I Mundingen af Bugten holder Strømskæringer som 
oftest aabne Vaager, hvori Sælerne fanges. Øst for denne lig- 
ger Bugten ved Amitsuarsik, hvor der ogsaa findes Hustomter 
og som er et yndet Teilsted om Foraarel. Endelig kommer 
Buglen Tasiusarsik^ der ligeledes er et fortrinligt Fangested, 
i Særdeleshed om Vinteren og Foraaret. Den omgives af høje, 
meget bratte Fjelde, mellem hvilke der findes flere Bræer, der 
dog ikke naae ud i Bugten. Ved dens vestlige Næs ligger det 
2090 Fod høje Fjeld Kingigtorsuak , der er det yderste Fjeld af 
en meget vildt takket Kjæde , der strækker sig ind i Landet 
bagved Sarfakajik og Tasiusak. Tangerne Syd for denne 
Fjeldrække ere lave og afrundede. Øst for Tasiusarsik ligger 
endelig Bugten ved Kasigiarmiut , i hvilken der findes en stor 
Mængde smaa Øer. Mellem Bunden af de to sidstnævnte 
Bugler sees et meget kjendeligt, spidst Fjeld, der er 2250 Fod 
højt; men Øst derfor omgives Kasigiarmiut af meget lavt Land. 
Paa det yderste af Tangen mellem disse to Indskæringer, lige- 



211 

overfor Kingigtorsuak ^ ligger vort Vinterkvarter, der kaldes 
Tasmsarsik kitdle.k (ydre) i Modsætning til Grønlænderbopladsen, 
der ligger et Kvarters Gang NO. derfor og kaldes Tasiusarsik 
kangig dlek (indre). 

Angmagsalik-F]ovàQn gaar først fire Mil i NNO. -lig Retning, 
hvorefter den drejer om til NNV. og gaar 5 Mil ind i Landet. 
Den yderste Del begrændses paa den østlige Side af temmelig 
store, over 2000 Fod høje Øer, hvis Fjelde ofte ere spidse og 
skarptkantede. Paa den sydligste af disse Øer ligger det om- 
talte Fjeld, Kalerajuek, der hor Navn efter et stort, skaalformet 
Bræleje paa Vestsiden (Tav. XII.). Danell saae som bekjendt 
Landet heromkring. Ved Navnet Gap Kong Frederik III. har 
han ifølge Dagbogen mulig kun villet benævne det yderste høje 
Land han saae; men da der i Lunds Indberetning nævnes, at 
det skal ligge paa 65V2° lirede, og det paa Mejer's Kaart (Tav. o) 
ligger ved Kystens Ombøjning i vestlig Retning, synes det mig, 
at man maa betegne Fjeldet Kalerajuek med dette Navn. Det 
øvrige af denne er lavere og falder brat af mod Havet imod 
Syd, hvilket Næs hedder Naujanguit og maa betegnes som Gap 
Dan (se Tav. XII.). De omkringliggende smaa Øer ere lave. 
Den store lige Nord for er gjennemskaaret af to lave Dalstrøg, 
som lette Slædeforbindelsen mellem Beboerne ved Angmagsalik- 
Fjordens Munding saavel med Sermiligak som med det Indre af 
Fjorden. Langs den sydlige Side af Dalstrøget, der fører til 
Sermiligak^ ligge tre pyramideformede Fjelde, og paa Toppen af 
det østligste af disse staar en mægtig, obeliskformet Stenblok, 
som kan sees paa meget lang Afstand , fortoner sig som en 
Varde og kaldes Tatsukajik (det daarlige Menneske). 

Paa den vestre Side af Fjorden efterlade Fjeldene mange 
Steder langsmed Kysten lavere Strækninger med afrundede 
Former. Her findes det omtalte Sund Ikerasarsuak og flere 
større Bugter, af hvilke Tasiusak Syd for Ikerasarsuak fort- 
sættes af et Dalstrøg, der gaar parallelt med Sundet over mod 

Sermilik. 

14» 



212 



Den indre Del af Angmagsalik -Fjoràen forgrener sig i 
to Arme, der begge ende i kort Afstand fra Sermilik. Ved 
Indløbet til den nordligste af disse Arme gaar en større Bugt, 
i hvilken der udmunder en Bræ, Nord efter. Paa modsat Side 
af Fjorden findes en lav Tange ved ISavn Kïngak, fra hvilken 
Angmagsætfangsten om Foraaret gaar for sig. I Klipperne her- 
omkring findes meget lydelige Skurstriber i Fjordens Retning. 

Fra Kingah bliver Fjorden megel smal og gaar i lige Linie 
mellem 3 til 5000 Fod høje, spidse Fjelde omtrent 3 Mil ind i 
Landet. Mellem Fjeldene langs Fjordens Bredder findes mange 
mindre Bræer, der ikke naae Vandgangen, men have store Ende- 
moræner, der fortsættes ud i F'jorden, hvor der derfor ofte er 
grundt Vand. Lige for Fjordens Bund ligger et henved 6000 Fod 
bøjl Fjeld, der er delt af en lang parabolsk Dal, som skærer sig 
et Par tusind Fod ned mellem Toppene og som ligger i Forlæn- 
gelse af Fjorden (se Tav. XIIL). 1 det inderste af denne grunder 
Vandet helt op, saa at den ved Lavvande falder tør paa en Stræk- 
ning af en Kvartmil. Derfra fortsættes Fjorden af en stor Sand- 
slette, som gaar ind til Bundfjeldets Fod. Denne Egn kaldes 
Kingorsuak og omgives af et storartet, vildt Fjeldlandskab med 
fiere over 6000 Fod høje Fjelde, der i malerisk Skjønhed staa 
over, hvad jeg har seet andre Steder. Mange Bræer sno sig 
mellem Fjeldene, men naae ikke ned til Fjorden, og Afløbet fra 
dem samles i en Elv, der gjennemstrømmer Sandsletten. Et stort 
Dalstrøg fører Vest efter til Sermilik^ og i dette ligge to større 
Søer, der have Afløb til begge Sider. Igjennem denne Dal er 
der undertiden Slædeforbindelse mellem Sermilik- og Angmag- 
sa/Æ-Fjordens Beboere. Ved Kingorsuak findes ret frodig 
Vegetation bestaaende af Pilekrat, Dværgbirk og Bærplanter; men 
det er kun sjeldent at trælTe modne Bær. Den sydligere Fjord- 
arm, der kaldes Ikerasasak^ grunder, efter Sigende, ligeledes helt 
op i Bunden, og her er endnu kortere Vej over til Sermilik, 
men denne fører foruden over en Slette med en Indsø, tillige 
over et højere Fjeld. 



213 

I Vinteren 1884 — 85 fandtes syv beboede Huse ved Ang- 
magsalik-Viorden , nemlig ved: Tasiusarsih hangigdleh tæt ved 
Fjordens vestre Munding; Kangarsik og Norsit paa den sydligste 
store — den Strækning af Oen, hvorpaa disse beboede 
Steder ligge, kaldes med eet Navn Kulusuk] — Umivik og 
Kumarmiut paa Pynter af de store Øer paa Østsiden af Fjorden ; 
Ingmikertok paa en lille nærved Kumarmiut, samt Norajik paa 
Øen for Enden af den bredere, ydre Del af Fjorden. Ved sidst- 
nævnte Sted findes et temmelig stort, bakkeformet Underland, som 
er ret frodigt bevoxet. Paa hvert af disse Steder findes kun eet 
Hus, men disse ere meget store og rumme undertiden en halv 
Snes Familier. Befolkningen ved Angmagsalik-V]oràQn bestod 
ialt af 225 Mennesker, dog sagde man, at der tidligere havde 
boet mange flere Folk, men at Isen paa Landet udbreder sig 
og Isen paa Havet stadig bliver slemmere, hvorfor mange Folk 
ere rejste Syd paa eller ere døde af Hungersnød. Man fortalte, 
at der her findes 40 Hustomter og at alle disse i gamle Dage 
vare beboede samtidigt. 

Saasnart der om Vinteren kommer Drivis udfor Kysten, 
tildækkes selvfølgelig Fjorden med Is; men før den Tid, og 
naar Isen tilsøs gaar bort, er Brændingen saa stærk, at kun 
de mere dækkede Farvande ere belagte. Stærke Strømskærin- 
ger holde saa godt som altid store aabne Vaager vedlige ved 
Fjordens Munding, og det selv naar Isen ligger pakket til Hori- 
zonten, Kulden er stærk og Vejret stille. Ogsaa enkelte Steder i 
de mere dækkede Farvande, hvor der er stærke Strømskæringer, 
bortsmelter Isen meget hurtigt, saa at der langt inde i Fjorden 
kan være store Vaager, medens den ydre Del af Fjorden endnu 
er tillagt. 

Mellem Øerne føre mange Sunde over til Fjorden Sermiligak\ 
men det Løb, som almindeligst befares, er det, som gaar i Fort- 
sættelsen af Angmagsalik-Eoseaï]OTa og kaldes Ikerasak. Del 
begrændses paa begge Sider af 2 til 3000 Fod høje, stejle Fjelde. 
Der er altid meget stærk Strøm gjennem dette Løb, hvorfor det 



214 



ikke tildækkes med Vinteris, men er aabent selv ved Midvinter- 
tid. Der findes derfor beboede Steder i Nærheden, nemlig ved 
Kumarmiut, Ingmikertoh og Norajik, samt gamle Husruiner 
ved Bredderne. Løbet Tunok, som Vest for Ikerasak gaar 
parallelt med dette, falder paa det smalleste Sted tørt ved Lav- 
vande. Disse to Løb føre ud i en Bugt, hvis nordre Bred er 
overordentlig malerisk: Smukke, vildt forrevne Fjelde skilles fra 
hinanden ved dybe Dalstrøg, hvori der undertiden findes Bræer, 
og høje, spidse, skarptkanlede Tinder sees i Baggrunden. Herfra 
gaar Sundet Ikatek^ der har Navn efter en meget grund Banke, 
over til Sermiligak (se Træsnit S. 204|. Høje, bratte Fjelde 
omgive Sundet paa begge Sider, og store Sten- og Grusskred 
foran Fjeldene danne saa godt som overalt et jævntstigende, grønt- 
bevoxet Forland. Paa Nordsiden af Sundet gaar et stort, ret 
frodigt bevoxet Dalstrøg ind i Landet (Tav. XIV.i. Det er omgivet 
af spidse, bratte Fjelde, mellem hvilke der findes flere smaa 
Bræer, og midt i Dalstrøget ligger en betydelig Sø, hvorfra en 
laxerig Elv danner Afløbet til Sundet. Paa den modsatte Side 
af Sundet gaar en ret betydelig Bræ, der intet Opland har, lige 
ned til Stranden, som den dog adskilles fra ved en lille Ende- 
moræne. Den sydlige Del af den 0, der begrændser Ikatek- 
Løbet, er meget lav og nøgen, og mange lave Smaaøer og 
Skjær ligge udfor Kysten og i den Øst for liggende Fjord, 
Sermiligak. Denne er omtrent 5 iVlil lang og omgivet af 
3 — 4ÜÜ0 Fod høje Fjelde. Den ydre Del af dens østre Bred 
begrændses af 2000 VoA høje, bratte Øer, der ere blottede for al 
Vegetation. De to største har jeg kaldt Erik den Rødes 
og Leifs 0. Paa disse have vi bygget Varder, i hvilke der 
ligge Beretninger om, at Landet er taget i Besiddelse i Kongen 
af Danmarks Navn og kaldt Kong Christian den IX. 's LandM. 



') Denne i Øst og Vest gaaende Strækning kaides paa Glieman's Kaart 
over Grenland, der er udgivet af det geografiske Institut i Weimar 1828, 
for Østerbygden, hvorimod Strækningen fra 66° og Nord efter kaldes 
for Egedes Land. Hvorfra sidstnævnte Navn stammer, veed jeg ikke. 



215 

Fra Erik den Rødes kan man saavel se Kalerajuek 
som Ingolfs Fjeld. En lille Bugt paa Østsiden af denne 
kaldes Kisuit paa Grund af de store Mængder Drivtømmer, som 
opsamles der. Fra den bestegne, 2080 Fod høje Top af Leifs 
kan man se Øerne NO. efter indtil en Afstand af omtrent 7 Mil. 
Fra begge disse Øer fik vi et Overblik over det Indre af Landet, 
der er et Kaos af 5 til 6000 Fod høje, tildels snebedækkede 
Fjeldtoppe og kjendelige Spidser (Tav. XIV.). Flere Bræer saae 
vi mellem Fjeldene, men ingen større isdækkede Partier. Alle 
de smaa Øer heromkring bestaa af bratte, nøgne Klipper (se 
Træsnit S. 217). 

Sermiligak-?']ovAQW deler sig i to Arme, fra hvilke brede 
Bræer komme ned til Havet mellem høje , spidse Fjelde. Den 
østlige Bræ er lav, har kun ringe Heldning , og en ældre .Mand 
kunde erindre , at den i hans Barndom gik meg-et længere 
ud i Havet. Begge Bræerne i Sermiligak kalve kun lidt om 
Foraaret, naar Vinterisen bryder op. Jeg har ikke havt Lejlighed 
til at forvisse mig om, hvorvidt disse to Bræer, ligesom ogsaa 
om den i den østre Arm af Sermïlïk, slaa i Forbindelse med 
Indlandsisen, men antager dog efter hele Landets udseende for 
sikkert, at idetmindste de to førstnævnte ikke gjøre det. Det 
ydre af Fjorden fryser kun sjeldent til; thi stærke Strømskærin- 
ger vedligeholde store, aabne Vaager, og Sermiligak er derfor 
en fortrinlig Fangeplads. Her findes flere gamle Huse, men 
i Vinteren 1884 — 85 var kun eet Hus, nemlig ved Nunakitit, 
beboet af ialt 14 Mennesker. 



Af den ovennævnte Beskrivelse af Østkysten vil man se, at 
det vil være umuligt blot tilnærmelsesvis at opgive Antallet af 



men antager, at Meningen dermed er: «Land seet af Egede«. Paa en- 
gelske og amerikanske Kaart er Navnet «Egedes Land» bibeholdt, men 
synes først at tage sin Begyndelse nordligere. 



216 



Bræerne paa den berejste Del af Kysten, thi Bræ, isdækket 
Strækning og Isfod gaa fuldstændig over i hinanden paa de 
Steder, hvor Isen paa lange Strækninger ligger lige ned til Vand- 
gangen og derfor dens yderste Ende undermineres af Vandet 
og nedstyrter. Jeg skal her kun nævne de 4 eller 5 Isfjorde, 
hvorfra der kommer større Isfjelde, nemlig: Sermilik, Ikersuak, 
Pi'kmidlek, Igdloluarsiik og mulig Anoritok. De af Graah 
nævnte Bræer: Puisortok, Colberger-Heide og Puisoriut (Kagsor- 
tok Nord for Umivik) danne ikke større Isfjelde, men ere farlige 
at passere, fordi man maa tæt forbi dem. Mange Bræer i det 
Indre af Fjordene levere sikkert ligesaa megen Is, om ikke 
meget mere end disse. 




Fig. 20. udsigt Øst efter fra Varden paa Leifs 0. (Tegnet al Tli. Groth 

efter Fotografi.) 

Fra Sermiligak til Kangerdlugsuak, 

F.fter Angmagsaliiiernes Oplysninger. 



Kaartet mellem 66° og 68V'2° Brede er tegnet efter Øst- 
lændingenes Oplysninger, dog selvfølgelig med Benyttelse af 
vore egne \laalinger og af IVIaterialet, som er skaffet tilveje af 
«Hansa»- og «Ingolfo-Expeditionerne. To af Fjeldene, der ere 
bestemte fra «Ingolf», ere ogsaa maalte af os. Disse ere 
Ingolfs Fjeld og det sydligste Punkt, der er maalt fra «Ingolf», 
nemlig det østligste, 2290 Fod høje Fjeld paa Leifs 0. Da 
disse Fjelde efter Bestemmelserne fra «Ingolf» omtrent ligge 
25 Længdeminutter østligere end efter mine Bestemmelser af 
dem, har jeg ved Benyttelsen af det af «Ingolf» tilvejebragte 
Materiale, rykket dette det samme Stykke vestligere. 

Jeg skal først nævne et Exempel paa, hvorledes jeg har 
bestemt Stedernes Beliggenhed og hvilken Kontrol jeg i denne 
Retning har havt. Paa en af Vinterpladserne, der hedder 
Itivsalik, sees Solen paa den korteste Dag netop over Hori- 
zonten, medens den om Sommeren nogen Tid — mindst 5 Dage 
— bestandig er paa Himlen. Da Refraktionen hæver Solen i 
Horizonten en hel Diameter, staar altsaa Solens Centrum en halv 



218 



Diameter under Horizonten, naar den netop sees over Hori- 
zonten, og Breden maa altsaa være 66° 48' eller maaske lidt 
mindre, da Solen mulig sees noget over Horizonten. 

En Dags Rejse Nord for dette Sted ligger en stor, isdækket 
0, der hedder Aputitek. Fra Angmagsalik til Aputitek er lige- 
saa langt som fra Angmagsalik til Undvik Syd efter, eller, 
efter andre Fortælleres udsagn, til midt imellem Umivik og 
Igdloiuarsuk. Tages Medium af disse to Angivelser og 'sættes 
ud paa Kaartet, seer man, at Aputitek kommer til at ligge om- 
trent paa 67° 15' N. Br, Fra SermUigak til Aputitek er efter en 
enkelt Fortællers Udsagn fire lange Dagsrejser — længere end 
Dagsrejsen fra Angmagsalik til SermUigak — , efter andres fem 
Dagsrejser. Udmaales paa Kaartet Afstanden mellem SermUigak 
og det Punkt, hvortil man kom ved at afsætte ovennævnte Af- 
stand fra Angmagsalik Nord efter, seer man, at med fem Dags- 
rejser, bliver den enkelte Dagsrejse fem og en halv Mil, medens 
den med fire Dagsrejser bliver sex og tre kvart Mil, altsaa lige 
saa lang som Dagsrejsen mellem Angmagsalik og SermUigak^ 
og af samme Længde som gode Dagsrejser, vi have gjort 
sammen med Østlændingene langs Kysten, og som vi, ved at 
tale med dem om Afstande paa den bekjendte Del af Østkysten, 
fik opgivet som Størrelsen af en Dagsrejse. 

Ved at opmaale Afstanden mellem de to bestemte Punkter, 
nemlig fra Aputitek — bestemt ved Afstand og kontrolleret ved 
Dagsrejser — til Itivsalik — bestemt ved Solen — seer man, 
at Afstanden er syv Mil, eller med andre Ord en god Dags- 
rejse, hvilken Afstand, der som omtalt skulde være mellem de 
to Steder. Herved er altsaa Breden ved Solen og Dagsrejsens 
Længde slaaet fast. 

Egnen mellem Aputitek og Itivsalik kaldes i Almindelighed 
med eet Navn «Kialinek». Det er denne Egn, som Angmag- 
salikerne særlig have besøgt og overvintret i. 

Mange Afstande ere foruden ved Dagsrejser bestemt ved 
tilsvarende Afstande paa den bekjendte Egn Vest for Angmag- 



219 



salik ., ligesom ogsaa Fjordenes Længder ere bestemte ved 
tilsvarende Længder i Angmagsalik-VA§,n&n?, Fjorde. Ketningen 
af Kysten er naturligvis mindre sikker. En Dagsrejse Nord 
for Sermiligak gaar den store Fjord Kangerdlugsuaisiok ind 
i Landet. Ved Næsset paa nordre Side af denne drejer 
Kysten i nordligere Retning og fortsætler saaledes tre lange 
Dagsrejser Nord efter, nemlig indtil den omtalte, isdækkede 0, 
Aputitek^ hvor den atter antager samme Retning som paa den 
sydligere Strækning. Efter andre tre Dagsrejsers Forløb kommer 
man til en 0, som atter hedder Aputitek (paa c. 68° N. Br.), og 
Nord for denne gaar den mægtige, brede Fjord, Kangerdbigsuak, 
ind i Landet. Paa modsat Side af denne falder Kysten endnu 
mere af mod Øst. Kun enkelte Indfødte have været ved 
nordre Aputitek^ og ingen nulevende har passeret den mægtige 
Isfjord Knngerdlugsuak. iVledens Storisen mellem Sermiligak 
og Kangerdlugsuatsiak, og mellem søndre Aputitek og Kanger- 
dlugsuak^ ligesom ved Angmagnalik og Sermiligak^ ikke presses 
paa Land med NO. -Vind {nerrajak), saa gjør den dette paa 
Strækningen, der gaar i mere nordlig Retning. 

Ligesom de Kaarttegninger, de Indfødte have leveret mig, 
ikke stemme fuldstændigt, saaledes er der ogsaa flere uoverens- 
stemmelser i de opgivne Afstande mellem de forskjellige Steder 
paa den omtalte Kyst. Da Forskjelien imdlertid ikke er betyde- 
lig, og jeg har taget Medium af Opgivelserne, antager jeg ikke, 
at Fejlen paa Skizzekaartet vil være stor. Ved Tegningen af 
Kaartet har jeg maattet tage Hensyn til, at de Strækninger, 
som de Indfødte kjende nøje , tegne de ofte i større Maalestok 
end de mindre bekjendte, selvfølgelig for at faa Plads til De- 
taillerne. Dette gjælder især om Fjordenes Længder, idet de 
Fjorde, som de ikke have været inde i, tegnes meget smaa. 

Kunak, der for ni Aar siden har været ved nordre Aputitek, 
har tegnet Kaartet Fig. I. paa Tav. XV. til mig. Paa dette Kaart 
vil man se, at Fjorden Kangerdlugsuak , der bekrives at være 
mindst lige saa bred som Afstanden mellem Angmagsalik 



220 

og Sermilik, tegnes meget ubetydelig, fordi Kunak ikke har 
været længere end til nordre Aputitek. Strækningen mellem de 
to Øer, der hedde Aputitek^ som han har beskrevet lig tre 
lange Dagsrejser, medens Andre have sagt lo meget lange 
Dagsrejser, er ikke bleven længere end een Dagsrejse af Stør- 
relse som de længere Syd paa langs Kysten, f. Ex. mellem 
Nanertalik og Itivsalik. Endelig er der ved hans Kaart at 
bemærke, at Strækningen mellem Pynten Orsuluviak^ Syd for 
søndre Aputitek, og Fjorden ved Ikerasamiut sikkert skal for- 
kortes ganske overordentlig, idet Afstanden mellem Itivsalik og 
Aputitek efter alle Fortælleres samstemmende Udtalelser kun er 
een Dagsrejse. Kunak har sikkert her kjæmpet med megen Is 
saavel paa Oprejsen som paa Nedrejsen, hvorfor denne Strækning 
har taget ham en uforholdsmæssig lang Tid at berejse. 

Kaarttegningen Fig. II. er forfattet den 2den iVlarts 1885 af 
Kutulu/c, som for tyve Aar siden var ved søndre Aputitek. 
Dagsrejsernes Længder stemme indbyrdes, ligesom ogsaa de 
opgivne Længder af mange af Fjordene stemme med de tegnede; 
men der synes at være en Fejltagelse med Fjordene ved 
Kialinek; thi Itivsalik, der beskrives som en mindre Halvø, der 
kun forbindes med Fastlandet ved en ganske smal Tange, har 
paa denne Tegning faaet en urimelig Størrelse. Naar man 
sammenholder Kunak's Tegning med denne, kommer man til 
Erkjendelse om , at Kutuluk har sammenblandet den mindre 
Halvø, Itivsalik, med den store Halvø eller mellem Ikera- 
samiut-V']OvA og den sydligere liggende Fjord, mellem hvilke 
man ved Højvande kan passere indenom gjennem Ikerasak. 
Kutuluk har rigtignok ogsaa Fjorden Ikerasak, men lader den 
gaa Nord paa, fordi han ikke har Brug for den til at danne den 
store eller Halvø. 

Kaarttegningen Fig. III., der er forfattet af Kutuluk den 
21de Oktober 1884, er forsaavidt bedre, som han ikke her 
lader de to Fjorde, Syd for Forbjerget Sivinganek, løbe sammen 
i det Indre. Tillige findes herpaa tegnet Fjorden Tasiusak, lige 



221 

Nord for Ikersuak, ligesom paa KunaFs Kaart; men paa den 
anden Side stemme Dagsrejsernes Længder ikke saa godt som 
paa Kaartet af 2den Marts 1885. 



Naar Kalvisen om Foraaret kommer ud af Fjordene, brækkes 
Vinterisen op og føres med ud. Storisen fjerner sig ogsaa paa 
denne Tid fra Land. Denne kan, som omtalt, mellem søndre 
Aputitek og Næsset Nord for Kangerdlugsuatsiak atter komme til 
Land med NO. -Vinde, dog bliver den i saa Tilfælde ikke liggende, 
men fjerner sig igjen, naar Vinden ophører. .Man kan i Al- 
mindelighed berejse Strækningen Nord efter fra Angmagsalik 
tidligere end Syd efter, nemlig fra den længste Dag. isen 
lægger i det hele taget ikke her saa store Hindringer ivejen, 
som paa Strækningen Vest og Syd for Angmagsalik^ fordi Stor- 
isen ikke saa ofte kommer til Land, og naar den kommer ind, 
gaar den derefter strax ud igjen. Tillige er der paa hele den 
nordlige Strækning ikke saa megen Kalvis som paa den sydligere. 
Det kan saaledes anføres, at nogle Hedninger rejste for en halv 
Snes Aar siden fra Angmagsalik i Begyndelsen af Sommeren, 
efterat Solen havde været paa sit højeste. Da de kom til den 
nordligste Del af Kialinek, forbleve de der for at fange Nar- 
hvaler ved Nualik og Aputitek-^ men endnu samme Sommer 
rejste de tilbage for at overvintre ved Angmagsalik. 

Kysten er meget indskaaren af store Fjorde, og mange 
store Øer ligge udenfor, saa at man paa hele Strækningen kan 
ro indenom Øer undtagpn mellem Næsset ved Tugtilik og Øen 
^^anertalik, der ligge hver paa sin Side af Isfjorden Ikersuak. 
Denne er ikke nær saa farlig som Isfjorden af samme Navn, 
der ligger Øst for Dannebrogs 0. 

Paa Strækningen indtil Kialinek ere Fjeldene ligesaa høje 
og takkede som i Angmagsalik-Egnen, men Indlandsisen træder 
Nord for Kangerdlugsuatsiak nærmere ud til Kysten og ud- 



222 



munder overalt inde i Fjordene. Paa enkelte Steder kommer 
den endog helt ud til Havet. Paa Strækningen mellem Kialinek 
og Kangerdlugsuah ere Fjeldene lavere og mere afrundede end 
sydligere, og Landet har her i det hele taget samme Udseende 
som Strækningen omkring Pikiutdlek (65° N. Br.), thi Indlands- 
isen kommer paa lange Strækninger ud til Kysten. Den om- 
talte Isfjord, Ikersuak, er dog den eneste farlige Bræ, som 
skal passeres paa hele Strækningen fra Angmagsalik til Kan- 
gerdlugsuak. Efter hvad man har hørt fortælle, kan man slet 
ikke se Indlandsisen paa Landet Nord for Kangerdlugsuak. 

Naar man undtager Isfjorden Ikersuak, findes der Over- 
vintringssteder i alle Fjordene indtil søndre Aputitek, medens 
der paa den nordre Strækning overvintres paa Øerne Patu- 
terajuit og nordre Aputitek. Folk, som tidligere boede paa 
den her omtalte Kyst, levede mere af Narhval- og Bjørnefangst 
end af Sælfangst; thi Narhvaler og Bjørne fangedes nemlig 
hele Aaret rundt. Af Sæler var det i Særdeleshed Svart- 
sider, som fandtes i store iVlængder. Tidligere rejste Folk fra 
Angmagsalik-V^gxiQn ofte til Kialinek] men da de i flere Vintre 
sultede og mange døde af Hunger, har Kysten ikke været 
beboet i de senere Aar. I gamle Dage var der altid rig Fangst 
saavel i Egnen om Kialinek som om Patuterajuit. Mange 
Folk boede deroppe, ja man fortæller endog, at Efterkommerne 
af de Folk, som ere rejste derop, ere tagne over den mægtige 
Isfjord Kangerdlugsuak og ere rejste længere Nord paa, hvor 
de muligvis endnu bo. 

En nulevende, ældre Mands Fader har engang kjørt i Slæde 
fra nordre Aputitek til Landet ved Kangerdlugsuak. Der fandt 
han et Hus, som for ganske nylig var forladt af Beboerne, der 
vare kjørte bort i Slæde. Man saae paa Slædesporene, at de 
vare rejste Nord efter. Han lagde sig til at sove i Huset, 
men da han, medens han sov, blev stukket i Benet med en Kniv, 
rejste han skyndsomst tilbage til Aputitek^ uden at han saae 
noget til Beboerne. Efter en andens Fortælling var det endog 



•223 



Landet Nord for Kangerdlugsuak, som denne Mand naaede , og 
han berettede, at Kysten der drejede om i nordlig Retning. 
Senere liar man hverken hørt eller seet noget til Folk der 
Nord for. 

Fra det nordligst besøgte Sted, nordre Aputitek, kan man 
i klart Vejr netop skimte Landtangen paa den nordre Side af 
Kangerdlngsuak , som kaldes Kernerarsuit eller Nuna isua 
(Landets Yderste). Naar det er stille, seer Landet ud, som om 
det var et af Vind kruset Hav, men naar der er Luftspejling, 
sees Landet tydeligt. 

Jeg skal her i korte Træk omtale de øvrige Oplysninger, 
jeg har faaet om den her omtalte Kyststrækning. 

Strækningen mellem Kangerdluarsihnjik (tæt Øst for Ser- 
miligak] og Siercdik (lidt Nord for KangerdlugsuafsiaJc) og de 
udenfor liggende Øer er afbildet paa TræAaartene, der findes i 
den ethnografiske Samling. I Bugten ved Ikerasakitek gaar 
Isen lige ud til Havet. Udfor Næsset Ananak ligger Øen 
Kajartalik, der vistnok er den samme , som af Andre kaldes 
Kujutilik^ hvor der skal findes en grøn Sten, hvoraf der laves 
Perler. 'Naar Storisen spærrer ved Næsset Ananak^ kan man 
fra Bunden af Notukat bære Kajaken over til Fjorden paa 
Nordsiden af Ananak langsmed Randen af Bræen. Udfor 
Kanger dlugsuatsiak ligger der to Øer, nemlig SardLermiut og 
Nepinerkit, hvilken sidste har Form af en Pyramide. 

Kangerdlugsuatsiak er mindst fem Mil dyb og deler sig i 
Bunden i to Arme, i hvilke der udmunder kalvende Bræer, 
ligesom ogsaa en Bræ træder ud til Havet ved Sieralik. Ligesom 
Sermiligak fryser Kangerdlugsuatsiak aldrig helt til; thi Strøm- 
skæringer holde større Partier aabne , og i disse have Sælerne 
Tilhold. Kunak's Bedstefader har her fanget en «tsarukûek», 
hvilken han beskrev som en meget stor Fugl med ganske smaa 
Vinger, saa at den ikke kunde flyve, men naar den forfulgtes, 
dukkede under i Vandet, hvor den kunde opholde sig ligesaa 
længe som en Svartside. 



224 



Den næste Fjord, man træffer paa, naar man gaar Kord 
efter, er Nt'gertusok. Den er mindst tre !Mil dyb og har i 
Bunden en stor Bræ, som deles i to Arme af en mellem- 
liggende Nunatak. Navnet Nigertusok har den faaet, fordi det 
der blæser meget stærkt med nigek eller nerrajah, nemlig N0.- 
Vind. Vinden kan have en saa voldsom Styrke, at Sten paa 
en Kubikfods Størrelse kan blæse henad Jorden. De sidste 
Folk, der boede her, frøs ihjel, fordi hele Taget paa deres Hus 
bortførtes af en saadan Storm. 

Nord herfor kommer den lille Fjord Tugtilik^ der ligger 
tæt ved Næsset paa søndre Side af Ikersuak. Den har Navn 
efter Rensdyr, af hvilke der i gamle Dage skal have været 
mange. Folk veed endog at fortælle om , at man der har seet 
friske Exkrementer af disse Dyr. Indenfor Fjorden undes en 
Indsø, hvori der er Lax af en saadan Størrelse, at de maa 
fanges med Sælhunde-Fangeredskaber. Man fortæller, at de ere 
ligesaa store som Hajer, og at en Hund kan blive mæt af Maven 
paa een Lax. Fortælleren havde dog ikke selv seel dem ! Her 
i Egnen skal findes en Bjørnefælde, der er bygget af Angmag- 
salikernes Sagnhelt, Kasagsik. 

Paa 66° 50' Brede ligger en mindst otte Mile lang Fjord, 
der hedder Kialinek. Det har sikkert været Indløbet til denne 
Fjord, som <'Hansa»-Mændene kaldte Skrækkens Bugt, og 
Forbjerget Sivinganek paa Nordsiden af Fjorden kaldtes Cap 
H ege mann. I denne Egn skal der findes mange store Sletter. 
Her er store Mængder af Narhvaler, saa at der engang endog 
paa en Dag kom tre Kajaker hjem hver med sin Narhval. 
Fjorden er saa lang, al Narhvalerne, der gaa ind i Fjorden den 
ene Dag, først komme ud igjen den næste. Det almindeligste 
Overvintringssted i denne Egn er den tidligere omtalte Halvø, 
Itivsalik. 

Nord for denne Fjord kommer to Fjorde, som i det Indre 
forbindes ved et Sund, Ikerasak^ der falder tørt ved Lavvande. 



225 

Efter andres Fortælling er den nordligste af disse Fjorde et 
stort Sund, som gaar Nord efter og altid er spærret af Is. 

En Dagsrejse Nord for Itivsalih kommer man til Aputiteh- 
Fjorden med Vinterbopladsen Nualik^ ved hvilket Navn Fjorden 
ogsaa undertiden benævnes. Her udfor ligger den omtalte, is- 
dækkede 0, søndre Aputitek, som har været det almindeligste 
Maai for Angmagsalikernes Rejser, 

Som tidligere omtalt, kommer Indlandsisen fra dette Sted 
og Nord efter helt ud til Havet, og afbrydes kun sjeldent af 
mindre Stykker Land. Omtrent paa 67V2° Brede gaar Isen 
vistnok paa en Strækning af mindst fem Mil overalt ud til 
Havet, kun en smal Tange danner en Nunatah paa den nord- 
ligste Del af Bræen. En Dagsrejse Nord for denne store Bræ 
ligger det nordligste Sted, som har været besøgt af Angmag- 
salikerne, nemlig Øen nordre Aputitek, hvor Solen om Somme- 
ren ikke gaar ned, men bestandig bevæger sig rundt i Luften. 
Fra iSermiligak er der syv Dagsrejser til dette Sted, der omtrent 
maa ligge paa 68^ Brede. Nord herfor findes endelig den fire 
Mil brede Isfjord Kangerdlugsuak^ i hvis Indre der er en mægtig 
Bræ, som altid opfylder Fjorden med store Isfjelde. Fjorden 
fryser .sjeldent til om Vinteren, og naar den fryser til, bryder 
Isen strax efter op igjen , i Særdeleshed naar der kommer 
nerrajak-Wnå (NO.). 

Der findes i denne Fjord saa mange Narhvaler, "at der 
lugter af det opkastede«. 

Længere end hertil kjendes Landet ikke. 



15 



226 



Middelværdi af astronomiske Bestemmelser, 

foretagne af G. Holm og V. Garde i 1883—85. 



Sted. 



N. Brede. 



V. Længde. 



Nanortalik 

Sangmisoh ved Iheh 

Kisighatarfih ved Ikeh 

Teltplads paa Østsiden af Kekertatsiah 

Narsak ved Kangerdlugsuatsiak 

Tiningnertok ved Kangerdlugsuatsiak . . 

Nanusek ved Kangerdlugsuatsiak 

^VanMseZ;- Fjord; Teltpl. ved Dalstrøget, der 

fører til Kangerdlugsuatsiak 

Nagtoralik 

llulianguit ved Kangerdluarak 

Tasiusak ved Kangerdluarak 

Nunatak indenfor Kangerdluarak . . . . 

Kutek 

Teltplads ved Kutek-¥']oxå 

Kasingortok 

Iluilek Top 

Serketnua 

Lille lige Syd for Kajartalik 

Teltplads paa Nordsiden af Ingiteit-Fjovd 

Gamnnel Boplads ved Taterait 

Cap Tordenskjolds Top 

Gammel Boplads ved Anoritok 

Inugsuit Teltplads 

Karra akungnak Teltplads 

Teltplads lige Syd for Puisortok 

Ruds O, NV.-Side 



60° 7' 54" 
59° 59' 10" 
59° 55' 52" 
60° 10' 4" 
60° 29' 41" 
60° 33' 42" 
60° 28' 11" 

60° 30' 42" 

60° 31' 51" 

60° 35' 2" 

60° 34' 53" 

' 60° 36' 20" 

60° 40' 59" 

60° 4Г 32" 

60° 48' 40"- 

'60° 51' 45" 

'60° 58' 10" 

'61° 1'40" 

61° 10' 52" 

61° 14' 57" 

'61° 24' 30" 

' 61° 32' 10" 

61° 40' 48" 

61° 47' 40" 

'61° 55' 10" 

62° 7' 10" 



45° 8' O" 



227 



Sted. 

Gammel Boplads paa Nordsiden af Mogens 

Heinesens-Fjord 

Kasingortolc (N.) 

Takisoh højeste Top 

Ausivit højeste Top 

Umanak- Teltplads 

Teltplads paa Sydsiden af Sehesteds-Fjord 

Singiartuarfih ved Ahorninarmiut 

Kehertarsuah ved Igdloluarsuh \ Teltplads 
Kemisara/,- ved Igdloluarsuh; Teltplads 

Itivsah ved Umivik 

Kiatah ved UmiviJc 

Nuerniagarteh 

Nunatah Top 

Isortup nua 

Igdlit 

Sujunikajih 

Ikateh ved Sermillh 

Isi ved Sermilik 

Kingigtit 

Anerdlljuitsek 

Tasiusarsik kitdlek ved Angmagsalik . . . 

Kangarsik ved Angmagsalik 

Kingak ved Angmagsalik 

Kingorsuak ved Angmagsalik 

Ikatek, Vest for Sermiligak 

yunakitit ved Sermiligak 



N. Brede. 


1 
V. Længde. 


Misv. 
vestl. 


620 20' 49" 






62C 22' 37" 




t49°.o 


62° 38' 23" 






* 62° 39' 35" 






62° 52' 19" 




t 50°.2 


63° 1'28" 




49°.0 


63° 17' 43" 






63° 32' 43" 






63° 36' 33" 




48°.i 


64° 18' 13" 






64° 19' 8" 




47°.9 


64° 48' 31" 




52°.6 


*65° 4' 0" 






65° 4' 49" 


39° 52' 30" 


52°.4 


65° 17' 56" 


39° 37' 15" 


o2°.8 


65° 27' 41" 


39° 8' 9" 


55°.i 


65° 38' 4" 


37° 48' 54" 


50°.7 


65° 57' 58" 


37° 37' 25" 




65° 34' 51" 1 


37° 45' 45" 




65° 35' 15" 


37° ЗГ 15" 




65° 37' 2" 


37° 16' 0" 


48°,6 


65° 49' 33" 


36° 52' 30" 




65° 57' 16" 


36° 59' 0" 




66° 6' 51" 


37° 12' 0" 


52°.6 


65° 56' 33" 


36° 32' 45" 




65° 5 Г 22" 


36° 22' 15" 1 


48°.9 



Brederne ere fundne ved circummeridiane Højder af Solen ; 
de med * betegnede ere mindre skarpt bestemte. 

Længderne ved Nanortalik og Tasiusarsik kitdlek ere be- 
stemte ved Maanedistancer. Nanortalik er paa Kaartet aflagt 
efter Graah's Længdebestemmelse. Paa hele den nordgaaeude 
Strækning af Kysten ere Kronometer-Længder kun undtagelses- 
lo" 



228 



vis benyttede ved Udarbejdelsen af Kaartene, idet Stedernes 
Længde er fremkommen ved Bredernes Skæring af nøjagtige 
Azimuther. ^) Længde-Observationer ere derfor kun opførte for 
den østgaaende Strækning mellem 65 og 66° Brede, hvor 
Azimuthernes Skæring med Brederne ikke mere er skarp, og 
ere udregnede med Klokkesletsforskjel til Tasiusarsik Mtdlelx 
ved Angmagsalik. 

De med j betegnede Misvisninger ere Medium af flere 
Rækker til forskjellige Tider anstillede Observationer med en 
magnetisk Theodolilh. Skjøndt Misvisningen ved Tasiusarsik 
kitdLek, ligesom de øvrige ikke mærkede Misvisninger, er an- 
stillet med et lille Azimuth-Kompas med Kikkert, maa den dog 
ansees for at være fuldt paalidelig paa Grund af de lange Hækker 
af Observationer, der til forskjellige Tider af Dagen og Aaret 
ere anstillede der. 



') Beliggenheden af den sydligste Del af Kysten indtil TJmanah (Griffen- 
felds 0) stemmer omtrent med Graah's Kaart; men Nord for Vmanak 
trækker Kysten sig paa vort Kaart vestligere end paa hans, og Forskjellen 
naaer ved Graah's nordligste Punkt, Varden paa Dannebrogs 0, sit 
Maximum, idet han har dette Punkt omtrent 1° østligere end vi. 



Den terrestriske Refraktion. 

Af P. Eberliii. 



Luftens Brydningsforhold have praktisk Betydning for 
Opmaalingsarbejder, i hvilke der indgaar ÎNlaalinger af Højde- eller 
Depressions- Vinkler. Tages her (som i det følgende) kun Hensyn 
til Maalinger af Højdevinkler, saa er den Vinkel (m), der obser- 
veres, ikke den virkelige Vinkel (m') men maa korrigeres ved 
Ligningen : 

m' = Ш — k . c (1 ), 

hvor c er Vinklen ved Jordens Centrum mellem de 2 Punkter, 
der maales imellem, og Jc en Brydningskoefßcient. 

Denne Koefficient retter sig efter Luftens Tilstand og er 
derfor forskjellig til forskjellige Tider og paa forskjellige Steder. 
Det er paa Forhaand at vente , at den maa være særlig stor 
paa den sydlige Del af Grønlands Østkyst, hvor Hav og Land 
i en Grad som paa meget faa Steder af Jorden kappes om, 
hvem der er mest bedækket med Is, og hvor diset Luft, Taage, 
Luftspejling o. s. v. omtrent høre til Dagens Orden. 

Brydningskoefficienten kan bestemmes paa følgende Maade. 
Der observeres Højdevinklen (m) fra et Punkt til et andet, hvor- 
fra den virkelige Vinkel {m') mellem Punkterne er kjendt. Denne 
virkelige Vinkel faas af Ligningen : 



230 

d cos Ы' + с] 

h sin [m' -j- |) 

der, naar y kaldes p, nemt udvikles til 

î> — I— sin -£ 
cotg. {m' -[- |) = ^ / (2), 

COS ^ 

hvor 

d = Afstanden | 

, r, . , ^ .... i mellem Punkterne oe 
Il = Højdeforskjellen ) 

c = Vinklen ved Jordens Centrum mellem Punkterne. 
Naar m' er bestemt ved (2), faas af (1) 

in — m' 



к = 



For at undersøge Brydningskoefficienlen foretog Kaptejn 
Holm og Lieutenant Garde adskillige Rækker af Maalinger af 
Højdevinkler mellem Punkterne: 

Л. Teltplads 



,- ,j i paa Kehertatsiak (60° 1Ü' N. Br.) 

B. bjeldtop ) ^ 

C. Fjeldtop paa Cap Walløe (60° 34' N. Br.), 

D. Fjeldtop paa Iluilek (60° 52' N. Br.), 

hvis Beliggenhed og Højder, naar undtages Højden af C, ere 
fastslaade paa saadanne iMaader, at Brydningskoefficienlen enten 
slet ikke indgaar i Resultaterne, eller i hvert Fald indgaar paa 
en saadan Maade, at den kun har forsvindende lille Betydning. 
Resultatet af iVIaalingerne foreligger i følgende Tabel, 
hvor Ч- betegner, at Maalingerne er foretaget med Instrument 
"Stampfer med", Manglen af -f, at Instrument «Stampfer uden 
Horizontalkreds" er benyttet. Vinklernes Størrelse er i Tabellen 
{som i det følgende) angivet i Sekunder. 



231 



1884. Juni. • 




A-C 


intal 
Obs. 


H— D 


Antal 
Obs. 


12. Kl. 7| F. 


+ 


601.7 


5 






10 F. 


+ 


623.1 


3 






U E 


+ 


632.2 


8 






It 20"» E. 








405.4 


3 


Ц E. 


-f- 


569.3 


3 






15. Kl. Ц E. 


+ 


666.0 


6 






do. 




662.0 


7 






17. Kl. 3^ E 




507.0 


5 






18. Kl. 11 F. 




484.1 


4 






1] E. 




532.2 


4 






21. Kl. 8 F. 




657..5 


3 






11 F. 




6I9.(: 


3 






Oi E. 




639.2 


3 






do. 




686.3 


3 






Ot Ô5m E. 


+ 






413.4 


3 


U E. 




721.4 


3 






If E. 




625.2 


3 






7 E. 




600.5 


3 






22. Kl. 8i E. 




569.4 


3 







For de 2 Punkter В og D's Vedkommende er 
log d = 5.41634 j 

log h = 3.26364 > (angivet i danske Fod), 
c = 2652 ) 

Heraf faas 

m' = 125. 

Denne Værdi i Forbindelse med Observationerne giver: 

a) I2te Juni Kl. 1* 20"^ Efterm. 

ko = 0.1056. 

b) 21de Juni Kl. O' 55™ Efterm. 
Jci, = 0.1086. 

Ved den første af Observationerne anvendtes Instrumentet 
Stampfer uden», ved den anden Instrumentet c Stampfer med 



232 



Horizontalkreds». Den Fejl, der maatte være ved Resultaterne, 
er rimeligvis meget lille, da c?, h og c maa betragtes som for- 
holdsvis særdeles nøjagtigt bestemte, og ogsaa de 2 observerede 
Vinkler (paa Grund af deres nære Overensstemmelse) maa an- 
tages at være særlig paalidelige. 



Den lange Hække af observerede Højdevinkler mellem A 
og C kan ikke benyttes til Bestemmelse af den normale Refrak- 
tions Størrelse, da A og C ligge forholdsvis lavt og med stor 
indbyrdes Afstand, og da den normale Brydningskoefficient ikke 
kan udledes af Observationer gjennem de nederste, stærkt for- 
anderlige Luftlag. 

Derimod kan den tjene til at give en Forestilling om 
Brydnihgskoefficientens store Foranderlighed i de 
nederste Luftlag. Af Ligning (1) anvendt paa 2 Tilfælde 
faas nemlig 

m' = m a — l^a • c = ть — 1<ъ • c 
der giver 



^6 = ^'rt -f 



ть — та 



Sæltes nu for w« og ha Middelværdien af alle Observatio- 
nerne af Vinklen mellem А og C og den dertil svarende Middel- 



1884. Juni. 


к 


1884. Juni. 

1 
i 


к 


12. Kl. 7| F. 


+ 


ku — 0.01 


18. 


Kl. 7 i E. 




ka — 0.05 


10 F. 


4- 


+ 0.01 


21. 


Kl. 8 F. 




+ 0.03 


U E. 


+ 


H -0.01 




11 F. 




+ 0.01 


31 E. 


+ 


— 0.03 




Oi E. 




+ 0.02 


15. Kl. Ъ\ E. 


+ 


+ 0.04 




do. 




+ 0.05 


do. 




+ 0.03 




11 E. 




+ 0.07 


17. Kl. 31 E. 




— 0.07 




If E. 




+ 0.01 


18. Kl. 11 F. 




— 0.08 


22 


7 E 
Kl. 8' E. 




— 0.01 

— 0.03 



233 



værdi for Brydningskoeffîcienten, og for ть og hj Værdierne, 
der faas af hver enkelt Observation, erholdes omstaaende Vær- 
dier for Brydningskoeffîcienten, idet c= 1530. 

De to Øjeblikke, da Brydningskoeffîcienten varierer mest, 
ere den 18de Juni Kl. Il Form. og den 21de Juni Kl. IV4 Eftm., 
mellem hvilke to Gange der er en Forskjel i Brydnings- 
koefficientens Størrelse af 0.15. 



Den «anden tydske Nordpolsexpedilion» foretog paa den 
nordlige Del af Grønlands Østkyst Bestemmelser af Refraktionens 
absolute Størrelse og fandt som Middelværdi 

к == 0.0S94, 

der er nær ved Vn, hvilken sidste Værdi blev benyttet ved 
udregningerne M. 

Ved en mere foreløbig Undersøgelse i Sommeren 1883 udkom 
som Resultat Værdien ^'e for Brydningskoefficienten. Denne 
Værdis Størrelse gjorde, at vi ikke turde anse den for normal, 
men paa den anden Side mente vi os dog berettigede til, efter 
hvad der forelaa, at sætte Brydningskoefficienten op til den 
runde Værdi 0.1, der derfor lige fra 1883 er anvendt ved 
alle Udregningerne. Efter vore senere nøjagtige Undersøgelser, 
hvorved Brydningskoefficienten fandtes at være i Gjennemsnit 
0.1071, synes det fuldt berettiget at fastholde Værdien 

h = 0.1, 

der paa det nærmeste er Medium af den paa den anden tydske 
og paa vor Expedition fundne Værdi, og som tillige i høj Grad 
simplificerer Beregningerne. 



') Rejseværket II. S. 875. 



IV. 



Om 

de geologiske Forhold 



Dansk Østgrønland. 



Af 



H. Knutsen og P. Eberlin. 



Xîixpeditionens Hovedformaal var en geografisk og archæologisk 
Undersøgelse af Østkysten, og som Biformaal kom Undersøgel- 
sen af de geologiske og Indlandsisens Forhold. For 
at opnaa Hovedformaalet, som ogsaa har givet Expeditionen dens 
Betydning, maatte alle andre Hensyn til en vis Grad sættes til- 
side. Som Geografer gjaldt det at rejse saa hurtigt som muligt 
og søge hen til de for Maalingerne mest passende Steder. 
Som Archæologer maatte vi bestræbe os for at komme saa 
langt op paa Østkysten, indtil den 66de Bredeparallel, som 
der kunde være Tale om , at Nordboerne havde været. 
Dertil kom, at den korte arktiske Sommer bød os al skynde os. 
Af denne Grund maatte en stor Del af de geologiske Iagttagel- 
ser gjøres fra Baaden c. 30 — 50 Fod fra det iagttagne Objekt, 
og naturligvis maatte der desuden paa mange Steder komme 
Huller i Rækken af Iagttagelser, naar Rejsen gik saa langt 
tilsøs, at det var vanskeligt at se noget paa Stranden. Jeg er 
derfor villig til at indrømme, at der kan være Fejl i mine An- 
givelser, som senere Rejsende, der maatte faa bedre Lejlighed 
til at undersøge Forholdene, kunne gjøre opmærksom paa, og 
det saa meget mere, som jeg paa Grund af Rejsemaaden og 
vor store Ladning kun fra de færreste Steder kunde faa Haand- 
sten med. Paa Grund af Formationens umaadeligt ensformige 
Natur tror jeg imidlertid , at mulige Fejl ikke ville have stor 
Betydning. 

Den berejste Del af Østkysten kan i en geologisk Oversigt 
deles i tre Hovedpartier, nemlig 1) Strækningen Aluk — Iluileh. 



238 



som jeg fik Anledning til nøjere at undersøge i Sommeren 
1883, 2) Strækningen Ihdlek — Umanak og 3) Strækningen 
Umanak — Sermiligak paa Rejsen til og fra Overvintringsstedet. 

De herskende Bjergarter, som man i det Hele taget træffer 
paa Østkysten, ere: Gnejs, Granit og Gnejsbreccie. 
Dertil kommer i den søndre Del Syenit, og paa Gange 
Diabas og Di o rit. Paa et geologisk Oversigtskaart er det 
meget vanskeligt at afsætte Grændserne for Gnejs og Granit, 
idet disse to Bjergarter gribe stærkt ind i hinanden, og 
desuden er det paa mangé Steder ikke let at afgjøre , hvad 
der er Gnejs, og hvad der er Granit. For den sydlige Dels 
Vedkommende vilde et idealt Profil give underst Granit, der- 
over Gnejsbreccie, Gnejs og øverst Syenit. Gnejsbreccie 
kalder jeg en Zone, som ligger imellem Gnejsen og Graniten, 
bestaaende af større og mindre Stykker af den første, ofte af 
Størreise som store Huse, svømmende i den sidste. Gnejs- 
stykkerne ere ofte knuste og pressede paa den utroligste Maade. 

Naar man gaar ud fra Famiagdluk {Ilua), der ligger lidt 
Vest for Sydspidsen af Grønland, da træffes her især Granit 
indsprængt med rød Granat. Denne Granit har man ogsaa 
i Stranden ved det derfra mod NO. gaaende Sund. Ved Kuc/- 
snasik paa Sydsiden og Anikitok paa Nordsiden af Ikek træffes 
Syenit, der fortsættes paa begge Sider indtil forbi Sangmisok 
og Kimgmiut. Lidt Øst for Kungmiut kommer stribet Granit, 
som afbrydes ved et lidet Parti Syenit ved Itivdlek. Kommer 
man højere op paa Landet, træffer man Gnejsen oven paa 
Graniten som et Dække. Ved Kissuit træffes saaledes Gnej- 
sen i en Højde af 600—900 Fod over Havet. 

-Ved det østlige Pa??ua^cZZi^Ä;'s søndre Næs træffes Syenit, der 
ligger som et Dække over Gnejsen og den stribede Gra- 
nit, som findes i Stranden, naar man kommer længere op i 
Strædet Tunua. Den østre Del aï Kipisako bestaar af Syenit. Nu 
er Bjergarten fra Udløbet af Kipisako til Nordsiden af Abik paa 
Østkysten (60° 8') udelukkende Syenit. Vest for Aluk haves 



239 



hosstaaende Profil (Fig. 21). Syenilfjeldene udmærke sig ved 
lodrette Sider, mærkeligt spidse Toppe og en utrolig stærk 
Forvitring. Ved Kekertatsiak, Vest for Aluk, er Bjergarten graa, 




Syenit 



Kehertatsiah. 



Aluk. 



Fig. 21. 



Stribet Granit, der falder ind under Syeniten. Bjergarten 
op over Kysten synes nu overalt at være stribet 
Granit og Gnejs. I Kangerujuk har man en stærkt foldet og 
macereret Gnejs, og i Øerne ved Mundingen af Lindenows Fjord 
er Bjergarten h o rublen de rig Gnejs. Paa Dronning Louises 
saaes ved Stranden følgende Profil i Gnejsen (Fig. 22). 




Fig. 22. Profil fra Dronning Louises 0, «G Fod langt. 

Naar man følger Nordkysten af Lindenows Fjord indover, 
har man ydei'sl ude Granit, ved Pamiagdluk (60° 28') en meget 
forkrøllet Gnejs, hvorefter der igjen kommer et Parti Granit, 
og over denne Gnejsbreccie. Saaledes vexle de tre Bjergarter 
hele Vejen indover, indtil Øst for Tiningnertok i den vestligste 
Del af Fjorden, hvor Gnejsen falder NV. ind under Syenit. Den 
sidste danner her Toppe, der ere mere end 7000 Fod høje. 
Fra Tiningnertok Vest over synes Bjergarten udelukkende at 
være Syenit. Ligesom der ikke kan være Tvivl om, at dette 
Syenit-Felt paa Grund af Bjergartens Struktur og Grændseforhold 



240 



staar i Forbindelse med ^^ггА:- Feltet, idet Grændsen mellem 
Syenit og Gnejs gaar i sydostlig Retning, saa kan det ogsaa 
være muligt, at det er det samme Felt, som strækker sig over 
til Frederiksdal og Jiilianehaab. 

I den søndre Del af Østkysten træffes nu Syenit kun et 
Par Steder til og kun i smaa Kupper, nemlig i en lille Halvø 
under Gap Walløe og paa Halvøen Ilulianguit (60° 35') i Kanger- 
dluarak', men ellers har man kun den samme ensformige Vexel 
mellem Gnejs og Granit med mellemliggende Gnejsbreccie. At 
angive Strøg og Fald for Gnejsen er meget vanskeligt og har 
i denne Del af Grønland liden eller ingen Betydning. For det 
Første er Gnejsen saa krøllet og forskudt, at Faldet og Strøget 
meget hurtigt varierer. Dernæst er det i Grønland paa Grund 
af den store Misvisning og ringe Horizontalintensitet vanskeligt 
med et almindeligt geologisk Kompas at angive Retningen nøjere 
end paa en Streg. Som en Prøve paa, hvorledes Gnejsstykkerne 
kunne være mishandlede i Gnejsbreccien, kan hosstaaende 
Skitse (Fig. 23) tjene. 




Fig. 23. Parti af Gnejsbreccien midt imellem Kangerdluarah og Nagtoralik, 
25 Fod langt, а er Granit, Ъ Gneis. 



En Afvexling haves i de brune Diabasgange, som 
forekomme i stor Mængde i den søndre Del af Grønland. 
Deres Strøg er i Reglen parallelt med Fjordenes Retning, 
saa al man kan forfølge den samme Gang langs Kysten hele 
Fjorden indover. Der gives ogsaa et Par andre Systemer af 
Gange, som krydse hines Retning og angive Retningen af de 



241 



Dale, der forbinde Fjordene med hinanden. Exempler ere 
Kangerdlugsuaisiak- og iVamweÆ-Fjordene og Dalene mellem de to 
Fjorde. Disse Gange synes at være trængte frem efter et færdigt 
System af Sprækker , ligesom Fjordene selv synes at være Sy- 
stemer af indbyrdes parallele Kløfter (se Kaartet over den syd- 
ligste Del af Grønlands Østkyst og Kapt. Holms Bemærkninger 
om Fjordenes Retninger S. 166). Sydgrønland kan godt nævnes 
som et fortrinligt Exempel paa Diaklaser baade i større og 
mindre Maalestok, saavelsom ogsaa paa de til Diaklaserne knyt- 
tede Dislokationer. I Fig. 24 sees et Profil fra den nordøstlige 
Del af Kuteh'V](iråQu, og flere lignende Profiler, men i betydelig 
mindre JVlaalestok, fandtes ved Igdlokolik ved Lindenows-Fjorden. 




SV. NO. 

Fig. 24. Granitgang i Gnejs ved Ä7e<efc-Fjorden. Profilet er c. 1100 Fod langt. 



Smaa Diaklaser have kun forsaavidt Interesse, som de tjene til 
Bevis for de større Diaklasers Tilstedeværelse. Forskydnings- 
Planerne gik i ovennævnte Exempler nøjagtigt parallelt med Fjor- 
dens Retning. Aarsagen til disse Diaklaser maa tilskrives Sye- 
nitens IJdbrud. Man er vant til at tænke sig Diaklaserne som 
Systemer af parallele Planer. Denne Fordring paa Parallelisme 
kan man jo ogsaa til en vis Grad faa tilfredsstillet, hvor der 
kun er Tale om Diaklassystemer i lille Maalestok, eller som 
ligge fjernt fra den virkende Aarsag. Paavirkes derimod et 
Plan, her en Landflade, af en Kraft paa et enkelt Punkt, saa ville 
Hovedrevnerne radiere ud fra dette Punkt. Mindre Spring og 
Revner ville dannes lodret paa disse. Det samme er ogsaa 

IX. 16 



242 



Tilfældet i Sydgrønland. Idet Syeniten brød frem, blev den 
allerede stivnede Del af Graniten skudt til alle Sider og for- 
gnejset. Hovedrevnerne ere de paa Vestkysten SSV.-gaaende 
og paa Østkysten OSO.-gaaende Fjorde. Lodret paa disse 
Fjordretninger har man Dalenes Retninger og de mindre Side- 
fjorde. Man har ogsaa andre Steder i Grønland Exempler paa 
Diaklaser i stor Maalestok. Ved at betragte Kapt. Jensens 
Kaart over Egnen mellem Kangatsiak og Holstensborg^), vil 
man strax blive opmærksom derpaa. Et Blik paa Specialkaartet 
over Angmagsalik-Y.QWQn viser, om end ikke saa tydeligt, et 
Diaklassystem i stor Maalestok. 

En anden gangdannende Bjergart, som forekommer f. Ex. 
ved Kutek, er Diorit. Den synes at være ældre end Gnejsen, 
idet den deltager i dennes Foldninger og Forskydninger (f. Ex. 
paa Sydsiden af Pa/wrsoÄ:- Fjord en) og antager endog Skifrighed 
sammen med Gnejsen, f. Ex. ved Kasingortok (60° 49'). 

Temmelig almindeligt træffer man i Gnejsen Gange af 
Pegmatit og af finkornet Granit. Den finkornede Granit 
trænger sig som Apophyser frem mellem Gnejslagene og ud- 
fylder Spalter og Hulrum. Som Exempel kan følgende lille 
Profil (Fig. 25) fra Kasingortok tjene : 




Fig. 25. Finkornede Granitgange (a) i Gnejs (b) ved Kasingortok. 
Profilets Længde er 10 Fod, dets Højde 5 Fod. 



M «Meddelelser om Grønland» II. Tav. V. 



243 



Bjergarten fra Kutek til Kasingortok er Gnejs i svævende 
Lag og Gnej sbreccie. Ved Kasingortok griber Graniten over 
Gnejsen. (Se Profilet Fig. 26.) 



S. 




Fig. 26. Idealt Profil fra KasingortoJc. 



Ivimiut beslaar af finkornet, stribet Granit, som ogsaa fore- 
kommer i Sydstranden ved lluilek^ og over denne Granit kommer 
igjen Gnejs, saa at hele den øvrige Del af Gap Discord bestaar 
deraf. Fra Gap Discord (60° 53') til Tiiigmiarmiut (62° 40') er 
der Gnejs, Granit og Gnejsbreecie ganske som Syd paa. 



Angaaende dette andet HoTcdparti, der omfatter Strækningen 
fra liuilek til Umanak^ henvises til efterfølgende Beretning derom 
af Hr. Eberlin, der har havt Lejlighed til nøjere at undersøge 
denne Strækning, og jeg skal nu gaa over til at omtale Bjerg- 
arterne i det tredie og nordligste Hovedparti fra Umanak til Sermili- 
gak, forsaavidt vor meget forcerede Rejse tillod en 
undersøgelse deraf. 

Paa vor Teltplads Syd for Gap Juel var Bjergarten horn- 
blenderig Gnejs. Den gjennemsættes af nogle omtrent 
4 Tommer mægtige Grønstensgange med prismatisk Afson- 
dring, lodret paa Sidefladen. Gnejsen var meget kruset og 
foldet. 

Gap Juel (63° 13') bestaar af stribet Granit, fuld af 
Brudstykker. Bjergarierne indtil Manertusok (63" 25') ere ogsaa 
Gnejs, Gnejsbreecie og Granit, og videre op over Kysten Gnejs 

og stribet Granit. 

16* 



244 



Fra Kekertarsuak til Cap Møsling (63° 42') træffes Gnejs 
og megen Gnejsbreccie, medens selve Gap Møsting bestaar 
af Granit, hvorover kommer Gnejs. De smaa Øer her Nord 
for bestaa af stribet Granit. Bjergarten ved Tingmiartalik {ЬЪ° 58') 
er stribet Granit, og paa Øerne inden Colberger-Hejde findes 
meget foldet og forskudt Gnejs. 

Paa Nordsiden af Z7mmÄ;- Fjorden er Bjergarten en meget 
foldet Gnejs, der ved Kiatak (64° 19') gjennemsættes af to Sy- 
stemer Gange, et ældre System, bestaaende af Dioritskifer, og 
et yngre (Diabas), der overskjærer hint. 

Fra Kiatak til Gap Løvenørn (64° 31') er Bjergarten en 
meget brudt og forkrøllet Gnejs. I Kløfter og Hulrum i Gnej- 
sen fandtes flere Steder udsondret kjødrød Kalkspath. Gap 
Løvenørn bestaar af stribet Granit. Forbjerget og Landet op 
over til Pamiagdlusak gjennemsættes af et System af parallelt 
løbende Grønstensgange. Bjergarten ved Pamiagdlusak er 
meget foldet Gnejsskifer. Paa Nordbyes Øer synes Bjergarten 
at være fin, meget foldet Hornblendeski fer, og paa Skrams 
Øer en finkornet, kvartsrig Hornblendeskifer. Den var meget 
forkrøllet i enkelte Lag, idet der mellem plane Lag kunde 
komme Schichter, der vare ganske krusede og havde en 
Mægtighed af 3 Fod (Fig. 27). Det samme iagttoges ogsaa i 



SV. 




NO. 



Fi2. 27. 



Gnejsskiferne paa Nordsiden af Kjøgebugt (65°). De herværende 
Diabasganges Strøg var fra NV. — SO. 

Paa en paa Nordsiden af Kjøgebugt ved Navn Akitsek 
forekommer efter Hedningernes Sigende en Væg s ten, der er 



245 



blødere end den , der forekommer ved Ängmagsalik. Fra 
PikiutdLiiita til Putulik findes meget skifrig Gnejs, fra Nunatak 
til Isortup nua Gnejsskifer, der er meget bøjet og forskudt 
(Fig. 28), og i Landet Nord for Isortup nua indtil Kivdlah 




Granit 
Fig. 28. Ved Kysten N. for Nunatak. Profilet er 300 Fod langt og 150 Fod højt. 

(Dannebrogs 0) synes Bjergarten overalt at være stærkt forskifret 
Granit. Den er meget bøjet og forskudt. Gap Gudbrand 
(65° 14') bestaar af graa Gnejs (Fig. 29), der indeholder et 
sønderbrudt Lag af Horublendeskifer (a). 




Fig. 29. Cap Gudbrand. 

I Sønderbrudte Dioritgange, som findes sværmende i den 
stribede Granit, forekommer paa Snorer og Spalter Kobbererts. 
Man seer flere Steder Fjeldsiderne farvede af Kobberlasur. Jeg 
har været meget i Tvivl om , hvad jeg skulde kalde Bjergarten 
i denne Egn , idet den hurtig vexler i udseende fra Gnejsskifer 
til massiv Granit. 

Bjergarten ved Sujunikajik (65° 28') Øst for Ikersuak er en 
meget smuk graa Granit, som man beholder op forbi Inigsalik. 



246 



Her begynder Gn'ejsen igjen, som fortsættes helt op til 
Karusuernek (65° 38') paa Vestsiden af Sermilik-Fioråen. Gnejsen 
synes ikke at være saa forknust her som længere Syd paa. Den 
forekommer i store Folder og indeslutter ofte mellem sine Lag 
store Brudstykker, hvilket sees ved Karusuernek (Fig. 30), ved 
Narsarsik, Vest for Nukajik, og paa Østsiden af Nukajik. 




N. 



Fig. 30. Karusuernek, seet fra Øst. Profilet er 3000 Fod langt. 



Paa den østre Side af Sermilik-?]QvåQn har man paa Øen 
Ikatek en meget granatrig, stribet Granit, der ogsaa fore- 
kommer paa Fastlandet. Gaar man Nord efter i Sermilik- 
Fjorden , saa træffes paa nogle Øer et Parti lys , graa Granit, 
som strækker sig helt til Mundingen af Ikerasarsuak. Ved 
Ukivirajik findes mægtige Pegmatitgange. Nord for Ike74i- 
sarsuak og paa Øerne udenfor er Bjergarten Gnejs. Nu har 
man denne hele Vejen saa langt, som vi vare inde i Fjorden. 
Ved Isi forekom en øst-vestgaaende Zone af Brecciebjergart, 
hvori der var Partier af Vægsten. Gnejsens Strøg er NNO. 
og SSV. I Gnejsen var der indesluttet store Partier af Horn- 
blendebjergarter, udvalsede i Gnejsens Strøgretning. 

Gaar man fra Ikatek i Sermilik mod Øst til AngmagsaUk, 
saa har man ved Kingigtit og Naujatalik en ejendommelig 
grovkornet, stribet Granit, som ligger under Ikatek' s Gnejs- 
granit. Ved Kasigisat har man igjen Gnejsgraniten. Langs 
med Stranden gik en Grønstensgang, hvoraf Fragmenter stode 



247 



tilbage ligesom uhyre Bautastene, medens Gnejsgraniten udenfor 
var forvitret bort. Fra Orsuluviak fortsættes Gnejsgraniten til 
vort Vinteropholdssted, Tasiusarsik (65° 37'). Hen er meget 
gran at ri g og træffes ogsaa ved Nunakitit paa den østre Side af 
Angmagsalik-V]OvåQU. 

Gaar man ind over den vestre Side af Angmagsalik-V]ovåei\^ 
beholder man denne granatrige Gnejsgranit indtil V2 Mils 
Vej Syd for Ikerasarsuak. Der kommer et lille Parti Gnejs- 
skifer, ligesom ogsaa en lys, graa Granit. Denne Granit stræk- 
ker sig ind over hele Ikerasarsuak og hører til Granitpartiet i 
Sermilik. Paa den anden Side af Ikerasarsuak faar man strax 
Gnejsen igjen. Denne fortsættes i svævende Lag ind over hele 
.4?г^та^Аа/гА:- Fjorden. Gaar man ind over Fjorden paa den 
østre Side, saa har man ligeledes ude ved Mundingen Gnejs- 
granit. Ved Umivik har man Gnejs, som strækker sig langs 
hele Fjorden udefter. 

Ved Kumarmiut og Ingmikertok (65° 45') findes en meget 
biotitrig Granit, der kun er et mindre, fra den øvrige Bjergart skarpt 
afgrændset Parti. Fra Norajik og Øst over til Sermiligak-VlovåQn 
træffes overalt Gnejs og megen knust Gnejsbreccie i svævende 
Lag. Erik d. Rødes og Leifs Øer (65° 52') bestaa af meget 
skifrig Gnejs. Eriks gjennemsættes af Diabasgange med 
Strøg NO. — SV. Ogsaa Øerne i Sermuigak-¥]QvåQ^ bestode af 
Gnejs, og Nunakitit i Sermiligak gjennemsættes i sin Længde- 
retning af mægtige Pegmatitgange. 

Efter denne kortfattede geologiske Oversigt, hvis Resultater 
ere for fragmentariske til , at de med nogen Nytte vilde kunne 
aflægges for Strækningen Umanak — Sermiligak paa de hermed 
følgende Kaart — skal jeg kun tilføje nogle Ord om Isen og 
dens Virkninger. Paa Grund af Expeditionens andre og vig- 
tigere Formaal var der, som sagt, ingen Lejlighed for os til at 
beskæftige os særligt med Indlandsisen. Af Østgrønlænderne fik 
vi at vide, at der paa den af os undersøgte Del af Østkysten 



248 

findes 4 — 5 Fjorde, som udsende Isfjelde, nemlig Sermilik- 
Fj orden (den største), Ikersuak, Pikiutdlek- Fjor den, Igdlo- 
luarsuk-V]OTâer\ og maaske en af de sydligere. Selv saae vi 
paa Afstand nogle af disse Bræer, som afgav Isfjelde, men deres 
Beliggenhed var en saadan, at vi maatte renoncere paa videre 
Undersøgelse af dem. En Undersøgelse af en eller anden af 
de mindre Bræer, som vi passerede, syntes mig af liden 
Interesse, da en enkelt Maaling af en lille Bræs Bevægelses- 
hastighed intet ordentligt Resultat giver. Den paavirkes for 
meget af de til enhver Tid herskende Temperaturforhold. 

I Egne, som laa fjernt fra Indlandsisen, udmærkede Fjel- 
dene sig ved deres alpine Former, skarpe spidse Takker, for- 
vitrede Sider og store Urer. Derimod vare Fjeldene lige ved 
Indlandsisen, hvor den netop var gaaet tilbage, lave, afrundede, 
ganske glatte og uforvitrede. Saaledes ere Angmagsalik-V]Q\åQnQ 
og Fjeldene i den ydre Del af Sermilik skarpe og vilde. 
Landet i den indre Del af Sermilik og paa Fastlandet omkring 
Ikersuak er derimod temmelig lavt og fladt. Ligeledes er 
ogsaa Landet omkring Puisortok lavt og fladt, medens Landet 
Nord og Syd derfor er meget vildt og alpint. Man faar uvil- 
kaarligt det Indtryk, at det, som virker destruerende paa Fjeldene, 
er Klimaet, der gaar forud for eller følger efter en Istid, idet 
det virker ved sin Vexel mellem Tø og Frost. Isen selv virker 
kun som Transportmiddel og beskytter saa den underliggende 
Klippe for videre Ødelæggelse. Skurstriber kan man næsten 
overalt iagttage, og de følge i Reglen Fjordenes og Dalenes 
Retninger. 

Sidemoræner forekomme meget ofte, og paa en stor Bræ. 
ved Igdlokolik i Lindenows Fjord tillige Midtmoræner. Ende- 
moræner ere derimod sjeldnere, da næsten alle Bræerne gaa 
ud i Havet. Ved Kissuit i Ikek (59° 54') fandtes en Endemoræne 
c. 1300 Fod over Havet, og den indeholdt kantstødte Sten af 
alle Størrelser, især bestaaende af Stedets Bjergarter. Indenfor 
Morænen laa en Sø, ved hvis inderste Del, der nu udmundede en 



249 

Lokalbræ. Bundmoræner saaes flere Steder, f Ex. ved Kingorsuah 
i Angmagsalik-V]OvåQ\\ og i IkatekSwnåei mellem Angmagsalik- og 
Sermuigak-V]Ovåe.nQ. Terrasser og Slrandlinier, højere end Havets 
nuværende Stand, veed jeg ikke at have seet. Derimod har jeg 
ved Isi i 5вгшг7гА;- Fjorden , ved Kangerajuk Syd for Akorninar- 
miui og ved Tingmiarmiut seet Strandlinie dannet i Fjæren 
mellem Høj- og Lavvande. Om Vinteren danner der sig nem- 
lig en Isfod, som undertiden kan være flere Meter bred. Naar 
det nu begynder at tø om Foraaret, og de store Springfloder 
komme, saa løsne de sig og rive de Stene med sig fra Klippe- 
siderne, som ere løsnede i Løbet af Vinteren, 

Jættegryder iagttoges paa følgende Steder. Ved Nagto- 
ralik (60° 32') flere store, hvoraf en var 6 Fod i Diameter. 
Tværsnittet var elliptisk, og den store Axe laa i Gnejsens Strøg. 
Ved Kasingortok (60° 49') fandtes to Jættegryder lige i Vandlinien. 
Deres Diameter var tre Fod, og de synes dannede ved Havets 
Dønninger. Den dybere, der var udhulet i massivt Fjeld, var 
opfyldt af hovedrunde Sten, den anden, der laa paa en Sprække, 
var ganske tom. Ved Anerdlijuitsek (65° 35'), Vest for Tasiusak, 
var der flere store Jættegryder under Højvandsmærket. De vare 
smallere ved Mundingen end længere nede, havde overalt Tvær- 
snit med Længdeaxen i Gnejsens Strøg og vare fyldte eller 
næsten fyldte med mere eller mindre afrundede Sten. 

Christiania I April 1887. 

H. Knutsen. 



250 



Den Del af Grønland, som omhandles i dette Afsnit, er Øst- 
kysten Syd for 63° 15' N. Br. og den paa medfølgende Kaart 
aflagte Del af Vestkysten mellem Gap Farvel og 60° 45' N. Br. 
De geologiske Signaturer paa Kaartet ere paa den af mig be- 
rejste Strækning næsten alle aflagte paa lagttagelsesstederne. 
Da de samme Steder ofte ere besøgte flere Gange med tildels 
lange Mellemrum, har der været Lejlighed til at kontrollere 
Signaturerne, og efter Hjemkomsten har jeg til yderligere Kon- 
trol sammenlignet de af mig hjembragte Samlinger med Haand- 
stykkerne (især fra Vestkysten), der fandtes i det mineralogiske 
Museum fra den sydlige Del af Grønland. 

De Steder, hvor jeg ikke har været, og hvor der dog er 
aflagt geologiske Signaturer, ere nogle spredte Punkter Syd for 
бО'' 45' N. Br. Bjergarterne ere aflagte ved Hjælp af den 
af Cand. Sy low hjembragte Samling og den af ham afgivne 
Beretning. ^) 

I. De faste Bjergarter og de deri forekommende ifliueralier. 

De Bjergarter, der indtage største Delen af den her om- 
handlede Strækning, ere Granit og Gnejs. De fordele sig saa- 
ledes, at der ligger et Bælte af Gnejs tværs over Landet, Nord 
for det er der een. Syd for det en anden Slags Granit. 

I det nordlige Granit par ti er Bjergarten en, som 
oftest graa, finkornet og stribet Granit, der hyppig fører Horn- 
blende, undertiden Titanit og et Sted (paa Odden lige Syd for 



• Meddelelser om Grønland" V]. S. 180. 



251 



Puisortoh) Avanturinfeldspat. Enkelte Steder træder Hornblende 
saa stærkt frem , at Bjergarten er Hornblendegranit. I et saa- 
dant Hornblendegranit-Parti ved Karra akungnak forekommer et 
ikke nærmere undersøgt augitisk Mineral i stor Mængde. Flere 
Steder, især i Omraadet mellem Tingmiarmmt- og Mogens 
Hejnesens Fjord, gaar den stribede Granit over i Gnejs, og 
samtidig optager den nogle af Stederne Granat. 

Mellem det nordlige Granitparti og Gnejs bæltet er Over- 
gangen ganske jævn. I Gnejsbæltet er Bjergarten almindelig 
graa Gnejs. Den indeholder over store Strækninger Hornblende 
og Magnetjernsten^), desuden er ofte Granat indblandet i enkelte 
Lag, og Grafit forekommer lagvis i Gnejsen paa Nanortalik 
og paa forskjellige Steder omkring Zf/sér-^nM/i- Fjordens 
Munding. De fleste Steder er Bjergarten tydelig lagdelt, enten 
i regelmæssige om end ofte i det store stærkt foldede Lag 
eller ogsaa paa en saadan Maade , at Bjergarten bestaar af 
smaa Granitknuder, omsnoede af forvirret krøllede Gnejslag. 
Af den sidste Slags Gnejs findes en ejendommelig Afart, 
der fører Granat og blaa Dichroil-i i den sydlige Rand af 
Gnejsbæltet baade paa Østkysten ved Kangerujiik og paa Vest- 
kysten paa nogle Smaaøer, SO. for Nanortalik og paa Sydspidsen 
af Sermersok. Da denne Gnejs kun er iagttaget paa faa Punk- 
ter, er den ikke aflagt paa Kaartet med særegen Signatur. 



1) Omkring Serhet nua virker en Jerngnejs meget forstyrrende paa Magnet- 
naalen (jvnf. Graah: Undersøgelsesrejse, S. 75). Lieutenant Garde 
foretog her paa et Tidspunkt, da der var Ro i Magnetismen, Deklina- 
tionsbestemmelser med en magnetisk Theodolith, hvor Naalen hang c. 
4 Fod over Klippefladen. Skjøndt Observationerne gjordes paa et frit- 
liggende Terræn og paa Steder, der vare udvalgte som forholdsvis 
jernfri, gave de dog umiddelbart efter hinanden over 3V2° forskjellig 
Deklination paa 2 Steder der laa 76 Fod fra hinanden. 

*) Det er rimeligvis dette Mineral, som af Laube (Die zweite deutsche 
Nordpolarfahrt I., S. 123, og Geo!. Beobachtungen, S. 76) kaldes Sapphir 
og violblaa Korund. I hvert Fald opfattede jeg det paa Rejsen som 
Laubes «Sapphir", hvad der har givet Anledning til Angivelsen i en af 
mine Rapporter og derfra 1 Petermanns Mittheilungen 1885, S. 58, at 
jeg har fundet Sapphir paa Østkysten. 



9л9 



Bjergarten i det sydlige Granitparti (Granatgranilen), 
til hvilken Bjergarten i den sydlige Rand af Gnejsbæltet danner 
en jævn Overgang, bestaar af en som oftest noget grovkornet, 
stribet og granatrig Granit. 

Paa Kaartet ere Granitpartierne Nord og Syd for Gnejs- 
bæltet aflagte med ens Signatur, skjøndt de ere indbyrdes 
ligesaa forskjellige, som hvert af dem er forskjelligt fra Gnejs- 
bæltet, og ligeledes er den nedenfor nævnte Gruppe af Bjerg- 
arter betegnede paa Kaartet som Syenit efter dens mest 
karakteristiske Bjergart. 



I Modsætning til de ovennævnte Bjergarter, der, som sagt, 
gaa jævnt over i hinanden, og som, naar hensees til gjensidige 
Begrændsnings- og Lejringsforhold, udgjøre et udeleligt Hele, 
findes der paa adskillige Steder Bjergarter (Granit, 
Hornblendegranit og Syenit), der vel i alt væsentligt bestaa af 
de samme Bestanddele som de ovennævnte, men som dog paa 
Grund af deres Forekomst som godt begrændsede Partier 
indenfor de andre Bjergarter, synes at have Krav paa at om- 
tales for sig selv. Hvor de nemlig mødes med de andre Bjerg- 
arter, fra hvilke de adskille sig ved deres som Regel grovere 
Korn, deres ringe Kvartsholdig h ed og deres større 
Rigdom paa Glimmer og Hornblende ^), er Grænsen 
overordentlig kjendelig. Flere Steder indeholde de grovkornede 
Bjergarter endvidere Brudstykker af den omliggende 
Gnejs eller Granit. Saaledes indeholder 
1) Syeniten omkring Aluk en Mængde Brudstykker af Granat- 
graniten ifølge Sy lo WS Iagttagelse. Blaa Kvartsstrenge, 
der gjennemsætte Granatgraniten paa Kekertatsiah Vest for 
Aluh^ findes ogsaa i indiagene. 



^) Hist og her er der i de grovkornede Bjergarter fundet Orthit, Magnet- 
jern, Titanit og paa enkelte Steder Yttrotitanit. 



253 

2) Syeniten paa KangeJc, Øst for Nanortalik, indeholder enkelte 
store Gnejsbrudstykker. 

3) Graniten ved Isiia paa Tiigtutuarsuk og Kanajormiut- Øerne 
kaldes af GieseckeM regenereret Granit, fordi den inde- 
holder mange smaa Gnejsbrudstykker. 

Paa enkelte Steder udbrede de grovkornede Bjergarter sig 
dækkeformigt over deres Omgivelser. Alle disse Forhold gjøre 
det sandsynligt, at de som Regel grovkornede Graniter, Horn- 
blendegraniter og Syeniter ere eruptive Masser, der have trængt 
sig op igjennem de almindelig udbredte Granit- og Gnejsbjergarter 
og paa sine Steder bredt sig ud over dem (Fig. 31). 

Rød Syenit og Hornblendegranit 




Hvid granatføreude Granit Rød Syenit og Hornblendegranit 

Fig. 31. Nordsiden af Kiplsako. 

Omtrent i iVIidten af Lindenows Fjord hæver der sig plud- 
selig 7300 Fod høje Fjelde. De ere de højeste, der kjendes i 
dansk Østgrønland og rage c. 4000 Fod op over deres Om- 
givelser. Disse bestaa af Gnejs, de høje Fjelde derimod af 
Syenit, der synes at være brudt op igjennem Gnejsen og i Ud- 
kanten af sit Omraade at have bredt sig ud over denne, saaledes 
at Syenitmassen fremtræder som en «Paddehat», der er skudt 
saa meget op, at «Stokken» endnu er skjult i Jorden, medens 
«Hatten» dels hviler paa Stokken, dels paa Jordoverfladen. 



Granitgange, dels sværmende, dels regelmæssige, 
gjennemsætte alle i det foregaaende omtalte Bjergarter, men 
forekomme hyppigere i enkelte Strøg end i andre. De kunne 



Mineralogisk Rejse, S. 25. 



254 



være indtil 150 Fod brede og ere enkelte Steder saa talrige og 
mægtige, at de i store Fjelde udgjøre indtil Vio af Fjeldenes 
Massed- I Gangene findes ofte skarptkantede Brudstykker af 
Sidestenen , ligesom Gangene ofte sende Aarer ud til Siden, og 
disse Aarer fortsættes undertiden paa Nanortalik af en Række 
fritliggende Feldspathøjne (Fig. 32). 




Gnejs 



Granit 



Gnejs 



Fig. 32. 



I det nordlige Granitparti og i den nordligste Del af Gnejs- 
bæltet føre Gangene meget ofte Orthit, hvilket Mineral ogsaa 
undertiden findes i Gange, der gjennemsætte de grovkornede 
Granit-, Hornblendegranit- og Syenit -Partier. Sammen med 
Orthit findes ofte Titanit og Magnetjernsten. I den sydligste 
Del af Gnejsbæltet er der aldrig fundet Orthit i Gangene, men 
derimod næsten allevegne Granat, hvortil der paa enkelte Steder 
baade paa Østkysten ved Nanusek (Nenese) og paa Dronning 
Louises 0, og paa Vestkysten ved Nanortalik slutter sig Anda- 
lusil og Turmalin , samt paa det sidstnævnte Sted og paa Øst- 
kysten lidt Syd for Gap Walløe tillige Arsenkis. Disse 4 sidste 
Mineralier turde derfor udgjøre et af de fra Norge saa bekjendte 
". Mineralselskaber » paa Granitgange. 

I det Hele er der i Granitgange fundet følgende Mine- 
raller: Granat, Andalusit, Arsenkis, Turmalin, Orthit, Titanit, 



^) Jfr. Tegningen: «den golde Dal» ved Kughasih paa Sermersok i Rinks 
Grønland II., S. 367. Den mørke Bund 1 de der afbildede Klippevægge 
paa flere Tusind Fods Højde er Gnejs, de lysere Striber ere hvide Granit- 
gange. Jfr. Naturh. Tillæg til samme Værk, S. 138. 



255 



Yttrotitanlt, iVlagnetjernsten, Beryl, Zirkon og Polymiguyl (ved 
Karra akimgnat}^), foruden nogle faa og meget smaa Krystaller, 
der endnu ikke ere bestemte. 



I det nordlige Granitparti findes enkelte Steder regelmæssige, 
indtil 1 Fod brede Gange af Dioritskifer, der er yngre end 
Granitgangene. 

De mægtigste Gange ere Diabas- og Diori tgangene. 
De ere næsten altid meget regelmæssige og den betydeligste af 
dem (ved Tingmiarmiut) er c. 500 Fod bred og er forfulgt paa 
en Strækning af 4 Mil. Diabas- og Dioritgangene indeholde 
ofte Brudstykker af Granit eller Gnejs. De synes at være 
hyppigere i de almindelig udbredte Granit- og Gnejsbjergarter 
end i de andre Bjergarter, men de gjennembryde dog ogsaa 
paa flere Steder disse, ligesom de, hvor de mødes med Granit- 
gangene, overskære dem. 



Væg s ten angives at forekomme flere Steder i den her- 
omhandlede Del af Grønland, nemlig paa en lille i Nærheden 
af Umanarsuk, paa Uvdlorsiutit , ved Torsukatak, ved Tuapait, 
paa Nanortalik, ved Sakarmiut, Kingua i Unartok- ?']OvåQn og 
Nepisat i Agdluitsok. De tleste af disse Vægstens Forekomster 
ere dog meget ubetydelige, saaledes den paa Nanortalik, hvor 
der vel pletvis findes nogle bløde Skiferlag, men paa ingen 
Maade noget, der fortjener Navn af eller benyttes som Vægsten. 
Et Sted i Tmgmiarmiut-V]OtåQn hedder Uvhisigsak , der betyder 



Angivelsen i Petermanns Mittheilungen 1885, S. 58, at jeg skulde have 
fundet broget Kobbermalm, Euxenit og Spinel, beror paa en forhastet 
Rapport fra mig, slireven inden jeg endnu havde udpakket og gjennem- 
gaaet mine i Sommeren 1884 indsamlede Mineraller. 



256 



Vægsten, men for Resten er knyttet til flere Steder i Grønland, 
hvor der nu ingen Vægsten vides at forekomme. For Tiden 
tages den, saavidt vides, kun et Sted, nemlig paa Uvdlorsiutit. 
Beboerne af Tingrniarmiui-Egneu havde 1884 udmærkede Koge- 
kar af Vægsten fra dette Sted, der allerede 1829 omtales af 
Graah^) som Findested for Vægsten. Betydelig kan denne 
Forekomst dog næppe være; thi 1828 fortælles, at der hver 
Sommer kom flere Baade med Østlændinge tildels langt Nord 
fra til Aluk for at indhandle europæiske Sager fra Vestkysten 
«besonders aber auch Weichstein ^). Omvendt fortælles 1761, 
at Østlændinge fra (maaske langt) nordfor den navnkundige 
Fuisortok solgte Vægsten til de længst mod Øst boende Vest- 
lændinge ^). Paa en af vore Teltpladser paa Uvdlorsiutit og paa 
en nordfor Uvdlorsiutit-Sundei laa der i Gnejsen og Graniten 
husstore Indlag af en i sin indre Vlasse haard Stenart, der i 
sin ydre Skal og langs Revner gjennem Indiagene var omdannet 
til uren og forholdsvis haard Vægsten. Den brugbare Vægsten 
paa Uvdlorsiutit forekommer rimeligvis paa samme Maade. 

II. Overfladeforholdeiie og LaudiseuH) 

Østkysten mellem 63°15'N. Br. og det nordlige Kasingor- 
toh (62° 23') er et Bjergland gjennemskaaret af 2 Fjorde. Baade 
Fastlandet og store Øer udfor Kysten bestaa af mere eller 
mindre udarbejdede Fjeldpyramider, som have en Højde fra 
1600 til 6600 Fod. Indlandsisen ligger bagved hele Partiet og 
sender Arme ud i Fjordene. Af lokale Bræer er der mange og 



Undersøgelsesrejse S. 86. 

Nachrichten aus der Brüdergemeine 1830, S. 41. 

Cranz: Historie von Grønland I, S. 349. 

Hvad der i dette Stykke angaar Fjeldenes Gruppering og Højder og 

Landisens nuværende Udbredelse, er kun medtaget for Forstaaelsen af 

andre Forhold. Det støtter sig for Østkystens Vedkommende til de 

foran meddelte Skildringer af Holm og Garde, samt angaaende den 

sydligste Del af Vestkysten til Holm i «Medd. om Grønl.. VI., S. 174— 76. 



5 л' 



der har tidligere været endnu flere, hvad blødt afrundede Dale, 
der utvivlsomt ere gamle Brælejer, tydeligt nok vise. Derimod 
har Indlandsisen aldrig bredt sig ud over Partiet; den laa tid- 
ligere, da den var mægtigst, ligesom den hgger nu; kun kilede 
dens Arme sig rimeligvis langt ud i eller helt ud igjennem 
Fjordene. 

Syd derfor er Kysten indtil Cap Adelaer et mod det Indre 
jævnt stigende Plateau, der næsten helt er dækket af Indlands- 
isen, hvorover kun et større Fjeldparti og enkelte spredte Toppe 
rage op. Kysten er gjennemskaaren af en Fjord, indenfor 
hvilken det omtalte Fjeldparli kommer frem. Øerne udfor 
Kysten ere lave og have moutonnerede Former. Indlandsisen 
maa derfor paa denne Strækning tidligere være gaaet helt ud 
over Øerne; til hvilken Højde den samtidig er steget noget inde 
i Landet, er ikke godt at sige, men det ovenfor omtalte F'jeld- 
parti i Mogens Heinesens Fjord, der er 6300 Fod højt, har 
kun til en forholdsvis ringe Højde været dækket af den. 

Østkysten mellem Cap Adelaer og c. 61° N. lîr. har i Begyndel- 
sen enkelte og længere mod Syd mange Fjelde, men de ligge spredte 
med lavere Strækninger mellem sig. Partiet er stærkt gjennem- 
skaaret af Fjorde, og udfor Kysten ligge enkelte Øer med høje og 
i det Hele taget skarpt kantede Fjelde. Indlandsisen gaar langt 
ud mod Kysten, men dominerer ikke i den Grad som i det 
foregaaende Parti; thi dels er Yderlandet bredere, dels rage 
flere Nunatakker op over Isen. Isdækket synes aldrig at være 
gaaet helt ud over Øerne, men paa Fastlandet har dets Over- 
flade tidligere ligget højere, end den nu gjør; mange Steder i 
Yderlandet er den naaet op til en Højde af 1600—2250 Fod, 
at dømme efter de Højder, hvortil Fjeldene ere afrundede. 

Den østlige Del af Grønland, Syd for c. 61° N. Br., bestaar 
i Begyndelsen , ligesom Østkysten mellem Cap Adelaer og 
c. 61°N. Br., af spredt liggende Fjelde med lavere Strækninger 
imellem. Den er stærkt gjennemsat af Fjorde, men har 
kun faa Øer udfor Kysten. Landisen ligger i adskilte Partier 

IX. 17 



258 



mellem Fjeldene; en sammenhængende Isørken findes der 
ikke. Tidligere har det været anderledes; da har den største 
Del af denne Strækning været dækket af sammenhængende Ind- 
Tandsis, der dog ikke har været saa stærkt udviklet som paa 
den tilsvarende Del af Vestkysten, hvor den maa antages at 
være gaaet ud over Øerne og at have hævet sig til en Højde 
af henimod 3000 Fod^). 

Længst mod Syd i Grønland (her tages Vestkysten med) 
komme mange og indtil 7300 Fod høje Fjelde, der opløse 
Landisen i Smaapartier, som ligge i Skaaler mellem de enkelte 
Fjelde. Fjorde gjennemskære en Del af denne Strækning, men 
afløses ellers af Sunde og Løb, der dele Partiet i den Gruppe 
af store Øer, hvormed Grønland ender. Landisen har aldrig 
været udbredt som et sammenhængende Dække over denne 
Strækning, men de nuværende adskilte Sne- og Ispartier have 
tidligere været større og sendt større Arme ud igjennem Fjor- 
dene og Sundene^). 

Vestkysten fra Nord for Sermersok til den øst-vestgaaende 
Strækning paa c. 60° 45' N. Br. har et bredt og indskaaret Yder- 
land. Bag dette kommer Landisen frem i adskilte Partier 
mellem Fjeldene. Tidligere maa Isen have været mægtigere og 
dannet en sammenhængende Ismasse, der bevægede sig ud 
mod Kysten , thi overalt i Yderlandet ere Fjeldene kullede og 
afrundede til Højder paa c. 3000 Fod^). 

Som det altsaa vil sees, bestaar hele den her omhandlede 
Del af Grønland af dels udarbejdede Fjelde, dels lavere, kullede 
Strækninger. Fjeldene ligge enten spredte eller ere samlede i 
mere sluttede Partier, men ere aldrig ordnede i egentlige 
Kjæder. Mellem dem ligger der paa Østkysten fra 63° 15' til 



') Steenstrup i «Meddelelser om Grønland» II, S. 32 — 33. 

*) Jfr. S y low sammesteds VI, S. 178—80, og Steenstrup i Tillæg B. 

til Rigsdagstidenden 1877—78, S. 507. 
3) Jfr. Laube: Geol. Beobachtungen i Sitzb. d. math.-naturw. Cl. d. Wiener 

Akademie LXVIll. Bd. 1. Abth. S. 58— 61. 



269 



с. 61° N.Br, et sammenhængende Dække af Indlandsis, der dog 
længst mod Nord trækker sig tilbage i Landet bagved et større 
Fjeldparti. Dette Dække hæver sig indefter, til det taber sig 
for Øjet, og der sees intet sammenhængende Land bagved det. 

Landisen har tidligere havt en større udbredelse og Mæg- 
tighed, end den nu har, men det synes, som om Forskjellen 
mellem den fordums og den nuværende Isbedækning har været 
mindre for Østkystens Vedkommende Syd for 63°15'N. Br. end 
for den tilsvarende Del af Vestkysten ^). Fjordene ere for de 
flestes Vedkommende yngre end Diabas- og Dioritgangene, thi 
disse overskæres af Fjordene ^). 

Hvorledes overfladen er bleven saa uregelmæssig og indskaa- 
ren, som den er, er et indviklet Spørgsmaal. Hvis de S. 252 — 53 
nævnte Bjergarter virkelig ere, som jeg mener. Eruptiver, der 
ere brudte op igjennem de omliggende Bjergarter og paa sine 
Steder have bredt sig som Dække udover disse, saa ligger deri 
Forklaringen til en Del af Overfladens Uregelmæssigheder. I saa 
Henseende ere tvende af Landskabsfotograflerne meget talende. 

Det første gjengiver Landskabet omkring Cap Tordenskjold 
(Tav. X), der er kullet og afrundet og bærer umiskjendelige Spor 
af, at Indlandsisen tidligere er gaaet udover det. .Cap Torden- 
skjold, der springer tydehg frem i Landskabet, bestaar af en 
anden («yngre») Bjergart end den, der omgiver Forbjerget, og 
har saaledes været til i Anlæg eller maaske endog mere frem- 
trædende før Istiden. 

Del andet Billede gjengiver Landskabet fra Nordsiden af 
Kangerdhduk (Tav. IX). Mod Nord sees høje , takkede Fjelde, 
hvis Toppe naae en Højde af 4 — 5000 Fod, og som ere stærkt 
behængte med lokale Bræer, men aldrig have været dækkede af 
et sammenhængende Isdække. Mod Sydvest er Landet lavere 
og i det Hele og Store kullet og afrundet; der har Indlands- 



') For VestkysteDS Vedkommende mellem 62° 15' og 63° 15' N. Br., se 

Kornerup i «Meddelelser om Grönland» I, S. 109 — 13 og 137 — 38. 
^) Jfr. Laube: Geol. Beobachtungen, S. 55, 81. 

17* 



260 



isen tidligere gaaet ud over Strækningen saaledes , at kun 
enkelte Fjeldtoppe ragede op over Isen. Ogsaa delte Landskab 
er i sit Anlæg ældre end Istiden; thi Modsætningen mellem 
Bjergarterne i Cap Tordenskjold og Bjergarterne omkring samme 
gjentager sig mellem Bjergarterne i de høje Fjelde omkring 
Kangerdhduk- Fjord og i det lavere Land ved Foden af disse 
Fjelde. 

Hvad Forvitring angaar, da er Bjergarternes Modstandsevne 
mod Luft, V'and og Lichener, som bekjendt, meget forskjellig. 
Tykkelsen af det Lag, der er forvitret bort, siden Landisen, 
efterat have afglattet Overfladen, trak sig tilbage fra Yder- 
landet, er følgelig meget forskjellig. Nogle Steder sees spejl- 
glatte, skurede Klippeflader, andre Steder rage Granitgange 
indtil 16 Fod op over Bjergarterne med saa skarpe Sidevægge, 
at Gangene maa være forvitrede frem , efterat Landisen havde 
trukket sig tilbage fra de Steder, hvor Gangene findes. 

Gletscher-Erosion har spillet en stor Rolle , i hvert Fald 
ved^ Afhøvlingen og Afglatningen af de lavere Fjelde og Dalene. 
Hvor meget af Dalene og især af Fjordenes Tildannelse der 
imidlertid skyldes Gletscher-Erosion, er det umuligt at afgjøre, 
inden de store Spørgsmaal om Foldningers og Dislokationers 
mulige Betydning ere besvarede, og det ville de først blive, 
naar enkelte Dele af Landet ere detailleret undersøgte. 

Skjøndt kun et negativt Resultat, fortjener det dog maaske 
Paaagtning, at der paa saa godt som hele den her omhandlede 
Strækning ikke er iagttaget nogetsomhelst Spor af en post- 
glacial Hævning af Kysten. Saadanne Spor ere nemlig hverken 
iagttagne paa hele den her omhandlede Del af Østkysten eller 
paa Vestkysten Syd for Unartok Fjord; først paa Unartok synes 
de at begynde M for saa at fortsættes i den nordligere Del af 
Julianehaabs Distrikt. 



1) Steenstiup i Tillæg B. til Rigsdagstidenden 1877—78, S. 506. 



261 

Gaar man ud fra, at Landisen samtidig naaede sin største 
Udbredelse i de forskjellige Dele af den her omhandlede Stræk- 
ning, saa havde denne under Istidens Maximum følgende Be- 
skaffenhed. Mod Nord indtil det nordlige Kasingortok ragede 
tæt sammensluttede Fjeldparlier op , begrændsede mod Vest og 
Syd af Indlandsisen, mod Øst af Havel. Syd herfor indtil 
Nord for Gap Adelaer iraadte Indlandsisen ud over Kysten og 
dækkede alt undtagen enkelte spredte Nunatakker. Syd herfor 
igjen indtil noget Syd for llidlek gik Indlandsisen ud over eller 
i det mindste ud til Kysten, men var gjennembrudt af mange 
Nunatakker. Længst mod Syd endelig var Grønlands Sydspids 
et Alpeland, besat med store Snemarker og Lokalbræer, men 
ingenlunde begravet under Is. 

, Der kan saaledes ikke være Tale om , at Landisen har 
«drevet« hele den her omhandlede Stræknings præglaciale Land- 
Flora og -Fauna md i Havet»; de Planter og Dyr, der kunde 
taale Istidens Klima, havde selv under Istidens Maximum alt, 
hvad de behøvede af isfrit Land til at opholde sig paa. Mellem 
Istiden og Nutiden har Landisen trukket sig tilbage; Indlandsisen 
kiler sig ikke længere saa langt ud i Fjordene, som den fordum 
gjorde, og den lader et smalt Kystland tilbage paa Steder, den 
fordum dækkede, og ogsaa de lokale Bræer have trukket sig 
tilbage mange Steder. Paa det saaledes efter Istiden blottede 
Land maa Floraen og Faunaen være indvandrede i den post- 
glaciale Tid; i de andre Partier turde den derimod for en 
væsentlig Del stamme fra den Flora og Fauna, der under og 
før Istiden fandtes paa de samme Steder. 

III. Laiidiseus formodede Tiltagen. 

Paa hele den her omhandlede Kyst paastaa Beboerne, at 
Landisen Aar for Aar udbreder sig mere og mere. Ældre Folk 
fortælle, at Landstrækninger, som nu ere indtagne af Isen, 
vare i deres Barndom isfri Strækninger, hvor man samlede 



262 

Bær о. s. v.M. Det siges, at der nogle Steder ligge Nordbo- 
ruiner begravede under Bræer, der ere skredne ud over 
Ruinerne '•^1. Traditionen taler paa sine Steder om Sunde, 
hvorigjennem man tidligere færdedes i Baade, men som nu ere 
lukkede ved Bræer, der have skudt sig ud over dem^l. Det er 



1) Nachrichten aus der Brüdergem. 1838, S. 94— 95, og 1848, S.904, 
Müller i Ann. for nord.Oldk. 1838—39, S. 225, og Holm i Meddel, om 
Grønl. VI, S. 174. 

2) Missionsblatt aus der Brüdergem. 1866, S. 330, og Holm i Meddel, om 
Grønl. VI, S. 170 og 173. 

3) Graah: Undersøgelsesrejse, S. 83, 79, 67, 51 og 180. Garde i Meddel, 
om Grønl. IX, S. 179, og Holm sammested, S. 206. Paa ældre Kaart 
over Grønland er ofte tegnet to Sunde tværs over Landet omtrent paa 
63 og 62° N. Br. Disse Sunde have aldrig været til. men ere komne 
ind paa Grønlandskaartene ved en næsten 300 Aar gammel geografisk 
Fejltagelse (Steenstrup i Ymer. VI, S. 86— 87, Stockholm). Da man 
imidlertid i forrige Aarhundrede ikke kunde finde Sundene paa de Steder, 
hvor de efter' Kaartene skulde ligge, opkom den Mening, at Isen havde 
udbredt sig over dem. Man søgte Isfjorde paa Øst- og Vestkysten, hvor 
Sundene tidligere kunde have havt deres Mundinger, og naturligvis 
maatte saa Puisortoh holde for paa Østkysten, ligesom forskjellige Is- 
fjorde i Frederikshaabs Distrikt maatte det paa Vestkysten (Joch i m sen 
1732 og 33 i Minerva for 1788 III, S. 66 og 36—38, og Dalager i 
Cranz: Hist. von Grønl. I, S. 346). Fabricius siger 1787 om Fjorden 
Narsalik paa Vestkysten, c. 61° 50' N. Br.: »Skjøndt jeg ingenlunde troer, 
at dette har været det rette Frobisher- Stræde, .... saa maa jeg dog 
melde, at den omtalte Narsalïk -Yioxå. stikker dybt ind i Landet, og, 
hvor den synes at slippe, kan maa fra de højeste Fjelde se den fortsat 
ved store Ujævnheder i Landisen , ret som en Fjord var bleven opfyldt 
med nedstyrtede Isfjelde fra begge Sider, hvilket varer, saavidt man kan 
øjne, tværs ind i Landet. Grønlænderne tale og efter deres Forfædre 
om en Gjennemfart, som her skal have været, men nu er tilstoppet» 
(Samleren I. [1787], S. 113— 114). Denne grønlandske Fortælling omtales 
ogsaa af Vahl (utrykt Dagbog paa botanisk Haves Bibliothek) og af 
К I ein Schmidt (i en Skrivelse til Kapt. Holm). 

Fortællingen og Forestillingen om dette Sund er sikkert opstaaet 
hos Grønlænderne paa Grund af Europæernes Forespørgsler om Frobisher- 
Strædet og Beardsound. 1 hvert Fald siger H. Egede (Relation, S. 341), 
at han 1733 udspurgte Grønlænderne fra den Egn, hvor disse Sundes 
vestlige Udløb maatte søges , om der ingen Gjennemfart fandtes til Øst- 
kysten, men de svarede ham, «at der var ingen Gjennemfart, havde 
heller ikke hørt af nogen, at der fordum skulde have været nogen 
Gjennemfart til den østre Side». 



263 



muligt, at nogle af disse Fortællinger ere paalidelige ; derimod 
savner det tilstrækkelig Beføjelse , naar man af dem har sluttet, 
at Landisen i det Hele tiltager paa denne Kyst. For det Første 
lægge Beboerne efter Sagens Natur ikke saa nøje Mærke til de 
Steder, hvor den muligvis maatte aftage, som til de Steder, 
hvor den tiltager, og for det Andet har man fra tidligere Tid 
forskjellige Oplysninger om Kysten , og disse Oplysninger give 
ingensomhelst Antydning af, at Landet i Tidsrummet 1750 — 1885 
skulde være blevet mere isdækket, end det var før^). 

1 forrige Aarhundrede forsøgte Walløe at forklare det for 
ham besynderlige, at der ingen Nordboruiner, "Skove» o. s. v. 
vare at finde paa den sydlige Del af Østkysten , ved den An- 
tagelse, at Østerbygden, som han jo mente havde ligget paa 
Østkysten , hel og holden var bleven begravet under den stadig 
fremtrængende Landis. 1 hans Rejseberetning-) siger han under 
1ste Maj 1752: "Jeg gjorde mig herudover den Slutning, at 
denne fæle Is, som nu overalt der har indtaget Landet, har 
uden al Tvivl ogsaa været Aarsage til vore forhen der boende 
norske og Islændere, kristne, deres Undergang, saa at saavel de 
som deres hafte Kirker, Boliger og Skove ligger nu begravne 
og ødelagte under den samme, thi, dersom ikke saa var, da 
maatte man lige saa vel der som paa Vestersiden dog kunne 
forefinde Levninger af noget, enten saa som af hafte Boliger, 
Kirker eller desligeste, men, efterdi her spores ikke noget saa- 
dant, saa kan jeg ikke andet ræsonere herover end dette, at 
Isen har taget Magten og ødelagt alt.» Ogsaa nogle Grøn- 



Rigtignok siger Laube (Geo!. Beobachtungen, S. 48): «Eswollle uns auch 
in Ostgröniand das Ausseiien gewinnen, als ob das Gletschereis seit dem 
Besuche des Capt. Graah auf dieser Küste beträchtlich zugenommen haben 
müsstC", men, da bans Kjendskab til Østkysten indskrænker sig til, hvad 
han kunde iagttage paa en 5 Dages forceret Baadrejse langs Kysten med 
kun korte Ophold paa Land, tør man vel tage hans Udtalelse for et rent 
lyrisk Udbrud. 

Det af ham egenhændig skrevne Exemplar paa Søkaartarkivet er 
benyttet. 



264 

lændere, med hvem Dalager 1752 talte, fremsatte^ (rimelig- 
vis paavirkede af Dalager) samme Mening om Østerbygdens 
Skæbne, og siden er den gaaet igjen i mere eller mindre be- 
stemt Form den ene Gang efter den anden ^). Nu da vi vide, 
at Sagaernes Beretninger om Østerbygden ikke angaa Østkysten, 
behøve vi imidlertid ikke at ty til Paastanden om Isens Til- 
tagen for at forstaa Grunden til, at der saa godt som ingen 
Nordboruiner findes paa denne Kyst. Den har jo aldrig havt 
nogen Bygd; dens sydlige Del egnede sig rimeligvis for 
8—900 Aar siden lige saa lidt, som den gjør det nu, til Be- 
boelse for Folk, der for en stor Del levede af Kvægavl. 

Hvad derimod den sydligste Del af Vestkysten angaar, saa 
hørte den til Østerbygden , og det er derfor i denne Sammen- 
hæng værdt at betone , at Sagaernes Oplysninger om Øster- 
bygdens Beskaffenhed i det Hele og Store stemme overens med 
Forholdene i Julianehaabs Distrikt den Dag idag.-^) 

lY. Storisens Transport af Ler^ Grus og Sten. 

Storisen — eller den Drivisstrøm, der løber ned langs 
Grønlands Østkyst, drejer rundt om Gap Farvel og derpaa 
spreder sine Ismasser ud over Davis -Strædet, hvorfra en Del 
af dem rimeligvis drive sydefter, inden de opløses, — er den 
største Drivisstrøm, der kjendes. Hovedmassen af dens Is er 
Havis, dannet i Polarhavet. Til den slutter der sig paa Vejen 



') Beretning af Dalager i det ledreborgske Bibliothek (Haandskriftsamlin- 
gen 4to Nr. 336). 

^) Saaledes for Exempel hos Poul Egede (i Pontoppidans: Om 
Verdens Nyhed [1757], S. 159—60) og hos Fabricius (i Samleren I 
[1787], S. 201— 2). 

') Jfr. Eggers i Samleren VI (1793) og Bink i Grønland 11, S. 88-98. 
Allerede i Skrifter af det kjøbenhavnske Selskab, VIII Bd. (1760), S. 304—7, 
traadte Schoning op mod den almindelige Forestilling om Landisens 
stærke Tiltagen i Grønland, idet han henviste til Kongespejlets senere af 
Eggers, Bink, Steenstrup (Meddel, om Grønl. IV, S. 71) og Flere 
benyttede Udtalelser. 



265 



langs Grønland dels Isfjelde og anden Kalvis, dels Fjordis. 
Disse forskjellige Slags Is føre alle Ler, Grus og Sten med sig 
og sprede dette løse Materiale, efterhaanden som de ødelægges 
og smelte. 

Ler Andes finfordelt i alle 3 Slags Is. Det sees ikke 
altid, men kommer først lydeligt frem, naar Solen har virket 
nogle Maaneder, uden at der er faldet Sne i Mellemtiden. Saa 
bliver det tilbage i skaalformede Fordybninger ovenpaa Isen, og 
der ligger det sidst paa Sommeren i saadan Mængde, at man 
ofte kan skrabe Haandfulde Pladder af en enkelt Skaal. 

Grus og Sten findes ofte i Dynger ovenpaa Bræ- og Fjord- 
isen, sjeldnere paa Havisen. Der gik ikke en Dag, hvor vi paa 
Østkysten roede i tæt Is, uden at vi saae flere, som oftest for- 
holdsvis flade Isfjelde, der bare i læssevis af saadant løst 
Materiale, og selv ved Nanortalik paa Vestkysten, hvortil Stor- 
isen kommer mere forvasket og ødelagt, er det efter Fangernes 
Sigende almindeligt at se Kalvis, der bærer hele Konebaadslaster 
af det. I Umanak-Vlovå paa Østkysten saae vi mindre Flager, 
hvis Overflader vare næsten skjulte under tykke Lag af lignende 
løst Materiale. Dette var øjensynlig fra Kysterne skyllet eller 
skubbet ud over de nærmest Land liggende Partier af Fjordisen. 

Enkelte Sten, undertiden meget store, findes ofte løstliggende 
baade paa de flade og paa de mere slanke Isfjelde, eller de 
sidde fastfrosne i Isfjeldene. Saaledes fortælle nogle tyske 
Missionærer ^), at de 1846 nær ved Frederiksdal saae et Isfjeld, 
ud af hvis ene Side der ragede en «10 bis 12 Fusz langer und 
etwa 6 Fusz dicker Stein» frem. 

Af Sten, tagne paa Storisen, bragte vore Kajakmænd og 
andre Fangere mig en Del, dels fra Østkysten, dels fra Nanor- 
talik-Egnen paa Vestkysten. De fleste af dem ere tagne paa 
Hav- og Fjordis, færre paa Bræis, men dette ligger i, at det er 



Nachrichten aus der Brüdergemeinde, 1848, S. 904. 



266 



Flagerne og ikke Kalvisen, som Grønlænderne gaa op paa, naar 
de ere ude i Isen. 

Stenene kunne deles i 2 Slags: 

1. Graniter, Gnejser o. s. v., hvis Beskaffenhed ikke oplyser 
noget om, hvorfra de stamme. 

2. Basaltiske Mandelsten, om hvilke vi vide, at de ikke ere 
faststaaende paa Østkysten Syd for 66° N. Br. 

Af den første Slags har jeg faaet Prøver: 
fra 27 Stykker Kalvis (paa nogle af Stenene sees Skurstriber) og 
fra 36 Isflager. (Paa 3 Sten fra hver sin Isflage sees Spor 

af Balaner eller Bryozoer.) 

Af den anden Slags har jeg faaet Prøver: 
fra 3 Stykker Kalvis og 
fra 2 Isflager. 

Basaltiske Mandelsten tildels af ganske samme udseende 
som de, der ere tagne paa Storisen, findes ikke saa sjældent 
paa den her omhandlede Del af Grønland løse ved Stranden. 
De kjendes ikke faststaaende i Sydgrønland og ere ganske 
sikkert aflejrede af Storisen^). Det Samme gjælder vistnok om 



^) 1. Brown siger rigtignok (Quarterly Journ. of the geological society of 
London XXVI, S. 689), at den løsbrudte Isfod fører Sien med sig fra 
Diskos til Sydgrønlands Kyster, men denne Paastand, der strider fuld- 
stændigt mod alt, hvad der vides om Isens Drift langs Grønlands Vest- 
kyst, er sikkert greben lige ud af Luften. 

2. Robert fandt ved Frederikshaab en Strandsten af vistnok samme 
Slags, som de ovenfor omtalte basaltiske Mandelsten og siger, at 
Giesecke har fundet en lignende og desuden Pimpsten. Han anseer 
det for mindre rimeligt, at disse Sten ere førte med Drivis fra Nordvest- 
grønland, men sætter dem i Forbindelse med de bekjendte Diabasgange 
(•raadne Fjelde») ved Frederikshaab og slutter, at der sandsynligvis nær 
• Gap Farvel» er gammel-vulkanske Dannelser. (Gaimard: Voyage en 
Islande et en Groenland. Mineralogie et géologie, S. 333 — 34.) — Fore- 
komsten af Pimpsten er det dog bedst at holde ude fra Forekomsten af 
de andre »Drivsten», da Pimpsten jo ikke behøver Drivis for at aflejres 
paa Kyster, hvor de ikke høre hjemme. Pimpsten findes nu og da paa 
den heromhandlede Kyststrækning og bruges af Beboerne ved Skind- 
beredning. 



267 



adskillige andre Strandsten, hvis Tilstedeværelse ved Sydgrønlands 
Kyster ikke godt kan forklares paa anden Maade. Røde Sand- 
sten findes saaledes hyppig løse ved Stranden baade paa Øst- 
og Vestkysten, og, naar bortsees fra dem, der af Landis og 
Drivis ere førte udover Egnen Syd for Fjordene Igaliko^ Tumig- 
dliarfik og Sermilik^ hvor rød Sandsten er faststaaende ^) , og 
dem, der som Slibesten ere blevne spredte omkring i Grønland, 
forklares Tilstedeværelsen af de andre simplest, naar Storisen 
tages til Hjælp, og det kan den, thi Nan s en ^) har fundet rød 
Sandsten paa et Isfjeld under Grønlands Østkyst. 

Laube ^) er kommen til et andet Resultat om Storisens 
Transport af Ler, Grus og Sten, end jeg; han mener, at be- 
lastede Ismasser ere meget sjeldne i den. Han saae i det 
Aars Tid, han rejste i Storisen, kun 2 eller 3 Gange Isfjelde 
og kun een Gang en Isskodse med paaliggende Grus og Sten*). 



3. Da de let kjendelige basaltiske Mandelsten, der som Strandsten 
findes ved det sydligste Grønlands Kyster, ganske sikkert ere aflejrede af 
Storisen, vilde det være interessant at vide, om de ogsaa forekomme i 
de hævede Havstokke i .lulianehaabsegnen ; hvis de nemlig forekomme 
der, vil det være et meget stærkt Indicium for, at Danmarksstrædet, 
gjennem hvilket Storisen neddriver, allerede var til, den Gang Hav- 
stokkene dannedes. Dette vil eventuelt atter kunne faae Betydning for 
Spørgsmaalet, om der, som Adskillige antage, i den postglaciale Tid har 
været Landforbindelse mellem Grönland og Island. Jeg har intet Sted 
fundet de basaltiske Mandelsten højere oppe end en Snes Fod over 
den nuværende Havstand, altsaa ikke højere, end man ofte seer Isstykker 
slyngede op paa Kysten. 

Se Steenstrups geologiske Kaart i Meddel, om Grønl. II. 
Nyt Magasin for Naturvidenskaberne XXVIII, S. 58. 
Geol. Beobachtungen, S. 25 — 29. 

Han vil derimod med flere af sine Rejsefæller have seet Sæler, der ufri- 
villig vare blevne vippede op paa Toppen af et Isfjeld, idet dette ved sin 
Kalvning hævede sig op over Vandskorpen , hvorunder det havde ligget, 
da det endnu udgjorde Enden af en Bræ. Denne formentlige Iagttagelse 
morede meget Grønlændere ved Nanortalik, hvem jeg fortalte om den, 
og den er ogsaa saa kostelig, at den fortjener at gjengives med Laubes 
egne Ord: «In der Nähe des PmsorioZ;-Gletschers auf 64° 22' N.Br., be- 
merkten wir am 8. März einen hohen, steilwändigen Eisberg mit schmut- 
zigen Streifen, auf welchem einige schwarze Körper lagen. Mehrere 



268 



Scoresby^) saae i Østgrønland paa c. 70° N. Br. mange Is- 
fjelde, der indeholdt Lag af Jord og Sten. Et var saa stærkt 
belastet med Sten, at han anslog deres Vægt til mellem 100 og 
200 Millioner ît (mellem 50 og 100 Millioner kg.). Nansen-) 
har beskrevet og aftegnet et belastet Isfjeld , som han saae paa 
Østkysten mellem 67 og 65V2° N. Br. Det var af betydeligt 
Omfang og 100 — 130 Fod højt. «Ved Foden af den næsten 
lodrette Væg paa Forsiden var der en større Flade, der 
var fuldstændig besaaet med Sand og Sten , saa det mest saae 
ud som en Stenur. Det syntes paa Fjeldets P'orm og paa de Stene, 
der endnu sade indefrosne i Fjeldsiden , som om det hele op- 
rindelig skulde skrive sig herifra og var styrtet ned, eftersom 
Solen tærede paa Isen. Foran og tilhøjre for denne Flade med 
Grus var der igjen et højere, mere ujævnt Parti, hvor der hist og 
her var mindre Ansamlinger af Sand og Sten». Nansen fandt 
endvidere, ligesom jeg, at den flade Polaris noget hen paa 
Sommeren var snavset og fuld af smaa Mudderansamlinger, der 
efter hans Iagttagelse tildels syntes at indeholde organiske 
Bestanddele, idet de stank, naar man holdt Næsen til dem. 
Forøvrigt saae han saa godt som Intet til, at Fladisen skulde 
transportere Grus og Sten, ligesom det ovenfor beskrevne Is- 
fjeld, der var fuldt af løst Materiale, synes at være det eneste 
af den Art, han saae under sit c. 4 Maaneders Ophold i Stor- 
isen. Han giver imidlertid selv Grund herfor, idet han skriver: 
»At Eberlin oftere har fundet Sten paa Drivisen end jeg, er jo 
meget naturligt, da den Is, han for en væsentlig Del har havt 
Anledning til at undersøge, har været en saadan, der muligvis i 



sahen wir durchs Glas sich deutlich bewegen und erkannten in ihnen 
Robben, die wohl durch einen ungünstigen Zufall auf jenen Block gelangt 
waren. Einige unbewegliche Punkte hielt ich für Felsstücke. Es scheint, 
dass dieser Berg unter Wasser abgebrochen war, just zu einer Zeit, als 
auf ihm die Robben ruhten, die mit dem Eise auch hoch empor ge- 
hoben wurden.» (1. с S. 27.) 
Journal of a Voyage, S. 233. 
Nyt Mag. for Naturv. XJiVIli, S. 54— 56, Naturen 1SS7, S. 213— 16. 



269 

længere Tid har drevet ned tæt inde langs Kysterne af Grøn- 
land, ja, som tildels maaske stammer herfra, medens jeg kun 
har seet Isen længere til Havs, midt ude i Polarstrømmen, 
hvor meste Parten af den maa have en betydelig fjernere Op- 
rindelse fra et eller andet Sted af Polarhavets Overflade, og 
hvor den kun undtagelsesvis kan have berørt noget Lands 
Kyster.» Norden s kiöld^) saae paa Østkysten mellem 66 og 
65° N. Br. flere Gange store Sten paa Isfjelde. Han omtaler 
ikke, at han har seet Sten paa Skodser af den flade Fs (Havisen). 
Alligevel er han kommen til det Resultat, at Havisen 
spiller en større Rolle ved Transporten af Sten, end Bræisen, 
et Resultat, der staar i bestemt Modstrid til, hvad man direkte 
har iagttaget. Han skriver: "I vår tid eger en dylik transport 
af flyttblock rum i mycket stor skala längs Grönlands ostkust. 
Hafsbottnen är derfor har beströdd med stora stenar, som ofta 
omöjliggöra all draggning och trawling. Dylika stenblock truffas 
endast i ringa mängd på hafsbottnen vid Grönlands vestkust, 
der isberg äro almännare , men drifisen mindre tat an vid 
ostkusten. Det tyckes således, som om drifis skulle spela en 
större roi vid stenblockens transport an de egentliga isbergen.» 
Ved dette Ræsonnement er der for det Første den Fejl, at 
Forudsætningen om, at der er færre Isfjelde langs Øst- end 
langs Vestkysten, rimeligvis er forkert og i hvert Fald ikke er 
slaaet fast. For det Andet er det i høj Grad afhængigt af lokale 
Forhold, om Landisen fører mange Sten til Havet eller ej -), og 
paa Østkysten, hvor Indlandsisen i højere Grad end paa Vest- 
kysten gnubber sig op ad Nunatakker og presses ud imellem 
Kystfjelde, er det paa Forhaand at vente, at Isen i det Hele 



M Den andra Dicksonska Exp. till Grønl., S. 427 og 127. Angaaende Stor- 
isens Transport af Ler, Grus og Sten ved Grønlands Vestkyst kan end- 
videre eftersees Rink: Grønl. II, S. 329, Raben i Tidsskr. for Naturv. III 
(1824), S. 275 og Fabricius i Videnskabernes Selskabs Skrifter. Ny 
Saml. UI, S. 67 og 73. 

^) Jfr. Steenstrup i Meddel, om Grønl. IV, S. 97, og Hammer i samme 
Værk VIII, S. 9—10. 



270 

fører flest Sten med sig. Nordenskiölds Ræsonnement, der 
gaar ud fra en rimeligvis forkert, i hvert Fald ubeviist Forud- 
sætning, og som ikke tager Hensyn til væsentlig bestemmende 
Forhold, kan derfor ikke afkræfte det Resultat, som sydgrøn- 
landske Fangere, der Aar ud og Aar ind færdes i Storisen, ere 
komne til, som jeg, der har rejst 3 Somre i samme Isstrøm, ogsaa 
er kommen til, og som endelig bekræftes af de isolerede, men 
direkte Iagttagelser, som Forskjellige — ogsaa Nordenskiöld 
— have gjort. Det har sin Betydning at faae dette slaaet fast, 
fordi Nordenskiöld slutter videre: «Drifisen hemtar naturligt- 
vis den sten, den for med sig, från stranden, der alla stenar 
inom kort af vågsvallet afslipas och afrundas, d. v. s. forvandlas 
til rullstenar. Större delen af de verkliga flyttblock, som blifvit 
transporterade långa vägar, utgöras derfor af rullstenar.» Heller 
ikke delte gjælder nemlig for de Stens Vedkommende, som 
Storisen fører med sig; Flertallet af dem ere «kantstødte» Sten, 
og kun faa af dem ere virkelige rullede og slebne Strandsten. 

Peter E b erlin. 



Bemærkninger 

om de i 1883—85 indsamlede 

Planter paa østkysten af Grrønland 

af 

Joh. Lange. 



г га Expeditionen til Øst-Grønland nnder Kaptejn Holm i 
1883 — 85 er der hjembragt 2 Plantesamlinger, den ene af Stud. 
P. Eb er lin (derunder indbefattet en lille Samling fra Nanortalik 
i Syd-Grønland ved Kateket I sac Lund), den anden af Cand. 
[\n Uth sen. Den første af disse Samlinger indeholder af 
Fanerogamer og højere Kryptogamer 130 Arter i c. 500 Exem- 
plarer, den anden 36 Arter i 88 Exemplarer. Begge disse 
Samlinger ere særdeles vel conserverede, og yde i flere Hen- 
seender vigtige Bidrag til Kundskaben om Grønlands Flora. 
Voxesteder, og for saa vidt Planterne ere samlede paa større 
Højder, tillige Højden over Havet er nøjagtigt angivet, saa at 
der her foreligger et særdeles brugbart Materiale til en Sammen- 
ligning mellem Øst- og Vest-Grønlands Vegetation. 

Af Resultaterne for Fanerogamernes Vedkommende skal jeg 
fremhæve følgende: 

Nedenstaaende Afarter ere nye for Grønlands 
Flora: 

Alchemilla vulgaris var. subseri- Fapaver nudicaule var. pygmæa. 

cea. Plantago boreatis var. pygmæa. 

Cerastium trigynum var. micro- Platanthera hyperborea f. minor. 

petala. 

IX. 18 



274 



Følgende Arter og Afarter, 
land, ere nu for første Gan 
land: 

Dr t/as integrifolia (?). 
Callitriche hamulata. 
Epilobium lactiflorum. 
Chamænerium latifolium var. 

tenuißora. 
Viscaria alpina var. albiflora. 
Hieråcium atraium. 
Matricaria inodora. 
Erigeron alpinus var. leucoce- 

phala. sissima. 

Pohjgonum aviculare. 

Sydgrænsen (i 0. Grønl.) er udvidet for følgende: 

Før optegnet. Mu funden. 

Saxifraga nivalis L. . 65° 35' lOskars Havn). 61° 9' ilngiteit). 
Poa laæiHsciila .... 65° 35' (Oskars Havn). 61° 9' ([ngiteit). 



tidligere fundne i Vest-Grøn- 
g iagttagne i Øst-Grøn- 

Armeria ■maritima. 
Salix glauca var. alpina. 

— — var. ovalifolia. 
Betula alpestris. 
Juncus flliformis. 
Carex pulla. 

— Waî'mingii. 

— hijperborea var. tenuifolia. 
Trisetum subspicatum var. villo- 



Nordgrænsen (i 0. Grønl.) udvidet for: 



Lathyrus maritimus . 
Epilobium alsinefolium 

( Hornemanni) 
Alsine groenlandica . 
Draba aurea . . . 
— corymbosa . . 
Thalictrum alpimim 
Coptis trifolia . 
Cornus suecica . 
Plantago borealis 
Euphrasia officinalis 

* latifolia 



Før optegnet. 
60° 8' (Aluk). 

61° 4' (Kangerdluluk). 
60° (Ikerasarsuak). 
60° 10' (Ujarasarsuk). 
61° 32' (Anoritok). 
60° 10' (Ujarasarsuk). 
60° 28' (^'enese). 
60° 28' (Nenesel. 
60° 50' (Ivingmiut). 



Nu funden. 
60° 30' (Narsak). 

63° (Umanak). 
61° 55' (Puisortok). 
63° (Imanak). 
65° 40' (Kangarsuk). 
63° (Umanak). 
63° (Umanak). 
61° 37' (Kanajorkat). 
6Г 16' (Karrat). 



60° 10' (Ujarasarsuk). 63° (Umanak). 



275 



F/iei'ucium alpinum 

— dovrense . . . 
Betula glandulosa 
Habenaria albida 
Juncus squarrosus 
Luzula arc7iata. . 
Carex atrata . . . 

— pihdifera . . 
Poli/podium Dryopte: 

— Phegopieris 
Woodsia ilvensis 
Botrijchium Lunaria 



Før optegnet. 
Kkralemiut. 
61° 4' (Kangerdluluk). 
60=28' (Nenese). 
61° 4' (Kangerdluluk). 
60° 8' (Aiuk). 
61° 4' (Kangerdluluk). 
60° 10' (Ujarasarsuk). 
60° 58' (Serketnoua). 
6 Г 4' (Kangerdluluk). 
60° 28' (Nenese). 
6Г36' (Anoritok). 
61° 4' (Kangerdluluk). 



Nu funden. 
65° \0' (Tasiusarsik). 
63° (llmanak). 
61° 16' (Karrat). 
63° (Umanak). 
60° 28' (Nenese). 
63^ (Umanak). 
63° (Umanak). 
61° 55' (Puisortok). 
63° (Umanak). 
63° (Umanak). 
65° 40' (Orsuluiak). 
63° (Umanak). 



Om Planternes Højde over Havet har der tidligere for 
Øst-Grønlands Vedkommende saa godt som ingen Optegnelser 
været tilstede. Det er derfor heldigt, at Stud. Eb er lins Op- 
mærksomhed har været henvendt herpaa, og skjøndl man a. 
denne enkelte Rejse ikke kunde vente betydelige Resultater 
særlig med Hensyn til en Sammenligning mellem den vertikale 
Udbredelse af Planterne i øst- og Vest-Grønland, er her dog 
gjort en Begyndelse, som man maa haabe fortsat paa eventf 
senere Expeditioner til Østkysten. 

Da Højdeforholdene i Vest-Grønland have været Gjenstand 
for flere Rejsendes Opmærksomhed i de senere Aar, de] er 
naturligt, at man for de fleste Planters Vedkommende har langt 
betydeligere Højder at opvise i denne Del af Landet fremfor 
paa Østkysten. Imidlertid ere dog adskillige Planter paa denne 
Expedition fundne paa større Højde end der for samme var 
bekjendt fra V.Grønland; disse ere: 



V. Grønl. 

Viola palustris 450' 

JJraba aurea 880' 

Thalictrum cdpinum 1000' 



Grønl. 

500' (Umanak). 

1400' (Umanak). 

1100' (Umanak). 

18- 



276 



V. Grønl. 0. Grønl. 

Cornus suecica 100' 450' (Kangerdluarak). 

Alsine bifiora 2600' 3000' (Ingiteit). 

Sedum annuum 600' 1100' (Umanak). 

Pinguicula vulgaris 300' 600' (Kulek). 

Veronica saxatilis 850' 2100' (Iluilek). 

Thymus Serpyllum 750' 1 lOO' (Umanak). 

Taraxacum officinale 1600' 2100' (Кар Tordenskjold). 

Cystopteris fragilis 300' 2100' (Kap Tordenskjold). 

For nedenstaaende Arter, om hvis Forekomst i vertikal 
Retning intet var bekjendt fra Grønland i Almindelighed, har 
Stud. Eberlin noteret Højden: 

Potentilla anserina var. groenlanclica . 300'. 

Epilobium lactißorum 450' (Kangerdluarak). 

— alsinefolium 1100' (Umanak). 

Stellaria borealis 100' (Tunua). 

Hieracium alpinum 1200' (Umanak). 

— atrahun 600' (Knlek). 

— dovrense 300' (Umanak). 

Be'tula alpestris 1450' (Kap Tordenskjold). 

Platantliera hyperborea 450' (Kangerdluarak). 

Luzida parvißoi^a 100' (Tunua). 

Carex hyperborea 600' (Kutek). 

Phleum alpinujn 1200' (Iluilek). 

Polypodium Dryopteris 1100' (Umanak). 

— Phegopteris 100' (Tunua). 

Atliyrium alpestre 300' (Kutek). 

Aspidium Lonchitis 300' (Kutek). 

Botrycliium Lunaria 150' (Karra Akungnak). 

Da Kundskaben om Grønlands Østkyst i botanisk Hen- 
seende ligesom om denne Kyststrækning i Almindelighed hidtil 
har været meget ufuldstændig og egenlig indskrænker sig til de 
Samlinger, der paa nogle faa Bredegrader have været gjorte af 



277 



Vahl i den allersydligste Del (60^— ö2°) og af den tydske Ex- 
pedition 1869 — 70 langt mod Nord, medens hele den mellem -_ 
liggende Strækning har været saa godt som botanisk ukjendt 
indtil 1883, da samtidigt med den danske Expedition ogsaa en 
svensk Expedition nnder No r d en s kiøld besøgte Øst-Grønland 
(dog kun et enkelt Pimkt paa 65° 35' N.B.), turde det have 
Interesse i plantegeografisk Henseende her at optegne de nye 
Voxesteder, som ere fundne ved Bearbejdelsen af det fra Ex- 
peditionen i 1883 — 85 af de 2 Samlere hjembragte Materiale. 
Med Forbigaaelse af de Planter, som have en almindelig Ud- 
bredelse over hele Grønland , angives nedenfor Voxesteder for 
endel Planter, som enten aldeles ikke vare к j endte 
fra Øst-Grønland eller tidligere kun fundne paa 
ganske faa Lokaliteter. Efter Voxestederne betegner E. 
Hr. E b e r 1 i n , K. Hr. К n u t h s e n som Samlere af vedkommende 
•Plante. 

Lathjriis maritimus Fr. Narsak i Lindenov/s Fjord 60° 30' (E.). 
Fotentilla palustris Scop. Nunatsuk 60° 4' (E.). 

— cmserina var. groenlandica Lehm. Kutek 60°4Г, Tingraiar- 

miut 62° 45' (E.). 

Drijas sp. (integrifoLia M. Vahl)? Sagdlia Fjord (E.). (Ikke tid- 
ligere funden i 0. Gr.). (Explr. ikke tilstede). 

Sibbaldia procumhens L. Iluilek 60° 5 1 ', Kap Tordenskjold 6 1 ° 24', 
Karra Akungnak 61° 47', Puisortok 6Г 55' (E.), Ikatek 
Sermilik 65° 40' (K.). 

Alchemilla alpina L. Serketnoua 60° 58' (E.), Kangarsuk 65° 40' (K.). 

— vulgaris L. iluilek (E.). 

— — var. siibsericea Koch. Umanaks Fjord (E.), Angmagsalik- 

Fjord 65° 40' IK.). 
Hippuris vulgaris var. maritima Hartm, Nunatsuk (E.). 
Callitriche liamulata Kiitz. Nunatsuk (E.). 
Epilobium alpinum L. Ingiteit 61° 9', Kangerdluluk 61° 4' (E.). 

— lactijlorum Hausskn. Kangerdluarak Kingua 60° 35', Kan- 

gerdluluk, Ingiteit (E.). 



278 

ЕриоЫит alsinefoliwn {Hornemanni). ïunua 59° 55', Lmanak 

63° (E.). 
Chamænerium angustifoUum Spach. Lindenows Fjord (E.), Or- 

suliviak 65^ 40' (K.). 

— latifolium var. teimißora Th. Fr. & Lge. Karra Akungnak (E.). 
Sagina nivalis Lindbl. Ivingmiut 60° 50' (E.). 

Alsine biflora Wahlenb. Kap Tordenskjold, Kanajorkat 61° 37', 
Umanak (E.). 

— groenlandica (Retz.). Ivingmiul, Puisortok (E.). 
Halianihus peploides (L.) Fr. Kaagerdluarak Kingua (E.h 
Slellaria borealis IJig. Tiinua, Taterait 61° 15' (E,). 

— humifuaa Rottb. Umanak, Ekalungmiul (E.). 

Cerastiiim trigynum Vill. var. bracliypetala Lge. Kangersuk (K.). 

Viola palustris L. Iluilek, Karra Akungnak, Tingmiarmiut, Uma- 
nak (E.). 

Cochlearia groenlandica f. minor. Kangerdkip Pava 59° 56', Iving- 
miut, Umanak (E.). 

Draba aurea Vahl. Karrat 61° 16', Tingmiarmiut, Umanaks 
Fjord (E.). 

— corymbosa R. Br. Tingmiarmiut, Umanak (E.), Orsuluiak, 

Kangarsuk, Tasiusarsik (K.). 

— nivalis Liljebl. Umanak (E.|. 
Cardamine bellidifolia L. Ingileit, Umanak (E.). 

Arabis alpina L. Kap Tordenskjold, Umanak (E.), Kangarsuk (K.). 
Thalictrum alpinwn L. Lindenows Fjord, Umanak (E.). 
Ranunculus glacialis L. Tasiusarsik 65° 40' (K.). 

— hyperboreus Rottb. Ivingmiut (E.), Ikatek Sermilik (K.|. 

— acer L. Akajaruanek 59° 58' (E.). 

Coptis trifolia Salisb. Ingiteit, Puisortok, Kanajorkat, Umanak (E.). 
Saxifraga nivalis L. Ingiteit, Tingmiarmiut, Umanak (E.). 

— stellaris L. Ingiteit, Kap Tordenskjold, Umanak (E.). 

— rividaris L. Ivingmiut, Serkelnoua 60° 58', Kutek, Kap 
Tordenskjold (E.). 

— Aizoon L. Kap Tordenskjold, Umanak (E.l. 



279 

Sedum annuum L. Karra Akungnak, Ifmanak (E.)- 

Cornus suecica L. Kangerdluarak Kingua, Kutek, Kanajorkat, 

Kangerdluluk (E.). 
Archangelica officinalis Hfïm. Tiinua, Umanak (E.). 
Plantago borealis Lge. Karrat 61° 16' (E.). 

— — var. 23^JP^^ce<^- Anoritok 61° 32' (E.). 
Armer ia maritima W. Tunua (E.). 

Pinguicula vulgaris L. Kutek, Karra Akungnak, Puisortok, Eka- 
lungmiut 62° 32', umanak (E.). 

Veronica saxatilis L. fil. Kutek, lluilek, Karra Akungnak, Uma- 
nak (E.l. 

Fedicularis flammea !.. Kasingertok 60° 49', Kap Torden- 
skjold (E.). 

Rhinanthus minor Ehrh. Lindenows Fjord (E.). 

Euphrasia officinalis var. latifolia Pursh. Umanak (E.). 

Thymus Serpyllum var. prostrata Horn. Lindenows Fjord, Uma- 
nak (E.), Kangarsuk (K.). 

Gentiana nivalis L. Tingmiarmiut, Kangerdluarak, Umanak (E.). 

Diapensia lapponica L. Kekertatsik 60° 10', Nenese, Umanak 
(E.), Orsuliviak (K.). 

Pyrola minor L. Kanajorkat, Kangerdluluk, Umanak (E.). 

Phyllodoce coendea (L.) G. G. Kangerdluarak, Serketnoua, Uma- 
nak (E.). 

Cassiope hypnoides (L.) Don. Serketnoua, Anoritok, Umanak (E.). 

Rhododendrum lapponimm (L.) Wahlenb. Umanak (E.). 

Campanula groerilandica Berl. Kangarsuk (K.|. 

Hieracium murorum L. Nunatsuk (E.). 

— alpinum L. Nunatsuk, Umanak (E.), Tasiusarsik (K.). 

— atratum Fr. Kutek, Kanajorkat (E,). 
Gnaphalium supinum L. Taterait 61° 16', Umanak (E.). 

— norvegicum Gunn. Lindenows Fjord, Sagdlia-Fjord, Kana- 
jorkat (E.). 

Erigeron xiniflorus L. Kangerdluarak, Kap Tordenskjold (E.), 
Tasiusarsik (K.). 



■280 



Erigeron alpinus ß, leucocephalus Fr. ümaaak (E.). 
Matricaria inodora L. Tiinua (E.), 

Polygonum aviculare L. var. borealis Lge. Nunatsuk (E.). 
Salix glauca var. ovalifolia Aud. ümanak (E.). 

— — var. alpina Lge. Kekertatsiak, Nenese, Rutek (E.l. 
Betula glandulosa \Iichx. Pagmiagdluk 59° 54', Karrat (E.). 

— alpestris Fr. Kap Tordenskjold (E.). 

— na7ia L. Lindenows Fjord (E.), Orsuluiak, Tasiusarsik (K.). 
.Habenaria albida (L.) Rich. Karra Akungnak (E.). 

Flatanthera liyperborea (L.) f. minor Lgei Kangerdluarak Kin- 
gua (E.). 

Listera cordata R. Br. Ingiteit (E.). 

Tofieldia borealis Wahlenb. Kutek , Karra Akungnak, üma- 
nak (E.). 

Juncus squarrosus L. Nenese (E.). 

Luzula parvißora Desv. Tunua, Lindenows Fjord (E.). 

— arcuata Waiilenb. Ingiteit, Kanajorkat, Ekalungmiut, üma- 

nak (E.). 
Scirpus caespiiosus L. Tingmiarmiut, ümanak (E.). 
E74opliorum Scheuchzeri Hopp. Ingiteit, Kap Tordenskjold, Ruds 

62° 10', Tingmiarmiut (E.). 
Carex glareosa Wahlenb. Ingiteit, Ekalungmiut, ümanak (E.). 

— atrata L. Umanaks Fjord (E.). 

— capillaris L. umanaks Fjord (E.). 

— pilulifera var. deflexa Horn. Puisortok (E.). 

— liyperborea f. pumila. Iluilek (E.), Ikatok Sermilik (K.). 

— Warrningii Th. Holm. Nunatsuk (E.). 

— pidla Good. Karrat (E.). 

Elymus arenarius ß, villosus E. Mey. Karra Akungnak (E.). 

Fhleam alpinum L. Iluilek (E.). 

Trisetum subspicatum ß, villosissimum Lge. Umanak (E.). 

Poa laxiuscula Lge. Ingiteit (E.). 

Juniperus alpina Clus. Kangerdlup Pava 59° 56' o. fl. St. (E.). 

Lycopodium alpinum L. Kutek, Kangerdluluk, ümanak o.fl.St. (E.). 



281 



Polypodium Dri/opteris L. Kangerdluarak, Kanajorkat, Kangerd- 

luluk, Umauak (E.). 
Polypodium Phegopteris L. Tuniia, Kangerdluliik , [Jmanak (E.). 
Athyrium alpestre lUopp.) .Milde. Kiitek [Vu.]. 
Aspidium Lonchitis (L.) Sw. Kutek, Serketnoua, Umanak (E.). 
Cystopteris fragilis (L.) Bernh. Iluilek, Kangerdluliik (E.), Kan- 

garsuk (Fv.). 
— — var. arctica Kuhn. Tingmiarmiut (E.). 
Botrychmm Lunana (L.) Sw. Karra Akungnak, Umanak (E.). 

Naar man vil sammenligne Udbyttet af Fanerogamer fra 
denne Expedition (i Forening med hvad der tidligere var be- 
kjendt fra Østkysten) med Vegetationen i V.Grønland, maa det 
erindres, at den østlige Flora endnu er langt fra at være til- 
strækkelig bekjendl, medens den vestgrønlandske Flora nu er 
saa vel undersøgt, at man ikke derfra kan vente nogen betydelig 
Tilvæxt. Imidlertid er det dog allerede nu muligt, ved Hjælp 
af det foreliggende Materiale, at fremdrage enkelte Sammenlig- 
ningspunkter, som kunne være vejledende for senere Under- 
søgelser paa Østkysten. 

Medens 0. Grønland kun har meget faa Arter, som mangle 
i V.Grønland, nemlig, ifølge hvad der er bekjendt, kun 
følgende, af hvilke de med * betegnede kun ere fundne i de 
nordligste Egne: 

Ranuncidus glacialis. * Draba (dtaica. 

* Saxifraga hieracifolia. * Polemonium Jmmile. 

* — Hircidus. Campanula groenlandica. 

* Arabis petræa. 

er der derimod et stort Antal Arter, som i V.Grønland ere 
fundne paa talrige Steder, de fleste endog almindeligt udbredte, 
men som derimod ikke ere fundne i Ø.Grønland eller 
(de med * mærkede) kun i del nordligste (73° 77' N. В.). Ex- 
empelvis kunne nævnes følgende: 



282 



Epilobium jyctbisti^e. 

* Siellaiia longipes. 
Viola canina. 

— Miihlenbergiana. 
Arabis Holbellii. 
Cardamine pratensis. 
Ranunculus lapponicus. 
Saxifraga tricuspidata. 
Sedum villosum. 
Frimula siricta. 
Pleurogyne rotata, 
Menyantlies trifoliata. 
Vacdnium Vitis. idoia. 
Galium triflorum. 
Erigeron compositus. 
Artemisia horealis. 

* Salix groenlandica. 
Alnus ovata. 
Fotamogeton sp. 



Streptopus ampleæif alius. 
Luzula arctica. 
Juncus arcticus. 
' — castaneus. 
Sparganium hyperhoreum. 
Elyna Bellardi. 
Carex incurva. 

— alpina. 

— stans. 

— pedata. 
Agropyrum violaceum. 
Anthoxanthum odoratum. 
Calamagrostis phragmitoides. 

— stricta var. borealis. 
Glycena vaginata. 

— arctica. 

— vilfoidea. 
Eqnisetwn scirpoides. 



Heraf synes at fremgaa, at Øst- Grønlands Fanerogamflora er 
relativ fattig fremfor den vestgrønlandske, og som yderligere 
Bevis herpaa maa fremhæves, at flere Arter, som i V. Grønland 
høre til de almindeligste overalt, og endog ere karakteristiske 
for Vegetationens Fysiognomi, f. Ex. Papaver nudicaule, Salix 
groenlandica o. fl. ere meget sjeldne paa Østkysten, og at saa 
artrige Slægter som Pedicularis, Calamagrostis og Glyceria ^ i 
Ø.Grønland kun ere repræsenterede, den første ved 2 af 8 
Arter, den anden ved 3 af o, den tredie ved 3 af 9 Arter. 

Hr. Stud. Eb er lin har, efter det Indtryk han paa Rejsen 
har faaet af den østgrønlandske Plantevæxt, givet en kort Skild- 
ring af dennes almindelige Karakter i de af ham besøgte Egne 
fra Sydspidsen til 63°, ifølge hvilken denne Strækning kan deles 
i 6 Partier, nemlig: 



283 



1. Østkysten af Øerne Syd for Prins Christians Sund. 

Vegetationen er her forholdsvis frodig. 

2. Fra Prins Christians Sund til Lindenows Fjord 60° 30'. 

3. Fra Lindenows Fjord til Ingiteit-Fjord 61° 9'. 

4. Fra Ingiteit li! Kap Adelaer. 

Igjennem disse 3 Partier bliver Plantevæxten jævnt fat- 
tigere, indtil 

5. fra Kap Adelaer til Mogens Hejnesens Fjord. 

Denne Strækning har en meget gold Karakter. 

6. Fra Mogens Hejnesens Fjord til Umanak 63°. 

Vegetationen er her langt frodigere end i de nærmest 
foregaaende Partier og er mindst lige saa rig som i Stræk- 
ningen 2. 

Samtlige Planter have været gjennemsete af Docent Ro- 
strup for Snyltesvampenes Vedkommende; Udbyttet af denne 
undersøgelse vil formentlig blive bekjendtgjort senere. De 
øvrige Kryptogamer (Mosser og Laver) ere afgivne til Under- 
søgelse af d'Hrr. C.Jensen, Grønlund og Deichmann 
Brant h, hvilke ligeledes kunne ventes at ville meddele i sin 
Tid Resultatet- af deres Undersøgelser ^). De i Spiritus opbevarede 
Planter og Plantedele ere afgivne til den botaniske Have. 

Kjøbenhavn den 14de Januar 1886. 

Joh. Lange. 



De grønlandske Mosser, Laver og Svampe ere beskrevne i Aarene 1887 
— 88 af de her nævnte Undersøgere i Fortsættelserne til III Hefte. 

Fr. Johnstrit/p. 



VI. 



Meteorologiske Observationer 



Nanortalik og Angmagsalik, 

sammenlignede med Observationer fra andre Stationer. 



Af 

V. Wil laume- Jantzen, 

Cnderbestyrer red Meteorologisk Institut. 



1888. 



-üa det blev bekjendt, at der skulde afsendes en Expedition til 
undersøgelse af Grønlands Østkyst, og at dennes iVledlemmer 
blandt sine andre Hverv tillige vilde faa det: at anstille mete- 
orologiske Observationer, var Interessen for hele denne Expe- 
dition ikke mindst hos de Meteorologer, der havde beskjæftiget 
sig med undersøgelser af Vejrforholdene i hine Egne ; thi de 
vidste gjennem mange Aars Iagttagelser ved Stykkisholm i Vest- 
Island , at hyppige Vinddrejninger fra østlige til sydlige og 
vestlige Ketninger, ledsagede af stærke Forandringer i Barometer- 
standen og som oftest af stormende Kuling, tydede paa baro- 
metriske Minima, der drog op igjennem Danmarksstrædet eller 
muligvis over Østgrønland, medens de nærmeste Stationer i 
Vest, altsaa paa Vestkysten af Grønland, ikke gave nogetsomhelst 
Bidrag til nærmere Bestemmelse heraf; man vidste, med andre 
Ord , at Danmarksstrædet er ligesom en Afløbsrende for nogle 
af de Storme, der komme fra Atlanterhavet Syd for Grønland, 
medens andre bane sig Vej tværs over Havet tæt Syd for 
Island og under deres fortsatte Vandring mod Øst paavirke 
Nord- og Mellemeuropas Vejrforhold i en meget væsentlig Grad. 
Observationer paa Grønlands Østkyst mellem Sydspidsen af dette 
Land og Stykkisholms Breddegrad maatte saaledes efter al 
Sandsynlighed bringe nogen Klarhed over disse Egnes meteoro- 
logiske Forhold, selv om der kun kunde være Tale om et kort 
Ophold der. 

Et andet Spørgsmaal, der vilde være af meget stor Interesse 
at faa besvaret, var: Optræder der Føhnvinde paa Østkysten af 



288 



Grønland, og, hvis saa er, under hvilke Betingelser optræde 
de da, og hvorledes ere de samtidige Vejrforhold paa de nær- 
meste Stationer? 

Paa disse og flere andre Spørgsmaal har Expeditionens 
meteorologiske Iagttagelser givet saa værdifulde Svar, at man i 
høj Grad maa ønske, at der maa blive oprettet en fast meteoro- 
logisk Observationspost paa Grønlands Østkyst, paa det Sted, 
hvor Expeditionens nordlige Afdeling overvintrede. 

Det foreliggende meteorologiske Materiale omfatter: for 
Nanortalik Maanederne November 1883 til April 1884 og det 
samme Tidsrum i Vinteren 1884 — 85, for Angynagsalik Maane- 
derne Oktober 1884 til Maj 1885. 1 Nanortalik er der i den 
første Vinter observeret hver 3die Time, i den sidste hver 2den 
Time hele Døgnet igjennem , i Angmagsalik er der observeret 
hver 2den Time fra Kl. 6 Morgen til Kl. 12 Midnat, begge disse 
Tider medregnede. Observationerne have omfattet Lufttrykket, 
Luftens Temperatur og Fugtighedsgrad, Vindens Retning og 
Styrke samt Vejrliget til alle de nævnte Tider, medens Tem- 
peraturen af Sneens Overflade og af Klippen i forskjellige 
Dybder er maalt flere Gange daglig. Naar Vejrforholdene gav 
særlig Anledning dertil, er der tillige observeret til Tider, der 
ligge udenfor de ovennævnte, ligesom Iagttagelser stadig ere 
anstillede under Expeditionens Rejser langs Østkysten af Grønland. 

Instrumenterne, som Expeditionen medbragte, vare af den 
Slags, som i Almindelighed anvendes paa de danske meteoro- 
logiske Stationer, Og vare prøvede paa det meteorologiske institut, 
linder Rejsen nordpaa i Sommeren 1884 indtraf det Uheld, at 
Kviksølvbarometret, som den nordlige Afdeling af Expeditionen 
skulde have benyttet, gik itu, saa at alle Observationer over 
lлlfttrykket i Angrnagsalik ere anstillede paa et Lomme-Aneroid- 
barometer; imidlertid viste dette sig ved Prøver før, under og 
efter Rejsen saa godt, at Observationerne derpaa maa ansees for 
fuldkommen brugbare. 

Tabellerne I — III give Hovedresultaterne for de forskjellige 



289 



klimatologiske Elementer. Vi ville først se, hvad vi i Alminde- 
lighed kunne udlede heraf om Vejrforholdene paa Grønlands 
Østkyst mellem 60 og 65V2 Graders Bredde, idet vi dog sup- 
plere Tabellerne med en Del enkelte Observationer og med 
Resultaterne af forskjellige Sammenstillinger og Undersøgelser. 

For Nanortaliks Vedkommende viser Tabel 1 — II, at Tem- 
peraturen i de 2 Vintre har varieret mellem -j- 12° og -f- 22° ^). 
Frost indtraf næsten i hvert Døgn undtagen i April. Den stren- 
geste Kulde med Minimumstemperaturer paa -^ 14 — ч- 22° 
indtraf i den første Vinter, 1883 — 84, navnlig d. 22de December 
— 1ste Januar, d. 20de — 27de Januar, d, 4de — 19de Februar og 
d. 7de — 9de Marts; i den anden Vinter var det kun i enkelte 
og kortvarige Perioder, at det om ISatten frøs indtil 12 — 16°, 
saaledes d. 26de — 30te December, d. 3die — 7de Januar og d. 
8de — Ilte Februar. I alle disse kolde Perioder var Vinden 
næsten udelukkende nordvestlig (mellem Vestnordvest og Nord- 
nordvest). Forholdsvis varme Dage, hvor Thermometret i Reglen 
steg over Frysepunktet, indtraf af og til, men kun 1 — 3 Dage 
hver Gang, i alle IVIaaneder med nordøsthge til sydøstlige Vinde. 
I det Hele taget var det de sidstnævnte Vinde, der gav et be- 
tydeligt Varmeoverskud, især naar de blæste med stor Kulings- 
grad, medens de nordvestlige Vinde vare koldest. Temperaturen 
var ofte underkastet store Forandringer i kort Tid; de største 
vare paa 7 — 9° i Løbet af 3 Timer, paa 6° i 2 Timer, enkelte 
Gange endog paa 4 — 5° i 1 Time. 

Barometret steg til 774™" (ved Havets Overflade) og faldt 
til 718°""; det forandrede sig meget ofte i en efter dansk iVIaale- 
stok paafaldende Grad: 1""" i Timen var meget almindeligt, en 
Forandring paa 6 — 9'"'" i 3 Timer, 4—7™'^ i 2 Timer indtraf 
ikke faa Gange; under en Storm fra Nordøst d. 18de December 
1883 faldt Barometret ЗЭ"»-» i Løbet af 13 Timer, heraf de 28""" 
i 8 Timer, og, da Stormcentret var passeret, drejede Vinden til 



^) Exprditionen medførte intet Maximumsthermometer, men derimod Mini- 
mumsthermometre. 
IX. 19 



290 



stormende Sydvest og Vest med en Barometerstigning paa lO""'" 
i 8 Timer; under den samme Storm indtraf der et Fald paa 
gmm j ] Time, og d. 30te November 1883 steg Barometret 
endog 8^2""" i 1 Time 20 Minutter under en stormende 
Vestenvind. 

Nedbør, der som oftest bestod af Sne, faldt gjennemsnitlig 
omtrent hver anden Dag, diset Luft indtraf med samme Hyp- 
pighed , medens Taage var et meget sjeldent Phænomen , i alle 
12 Maaneder er der nemlig kun paa 6 Dage noteret Taage. 
Torden blev slet ikke hørt, medens Nordlys optraadte hyppigt. 

Stormdagenes Antal, э: Dage, da Vindens Styrke stiger 
til o eller 6, viser os — navnlig i Vinteren 1883 — 84, da der 
indtraf 52 Stormdage i 6 Maaneder —, at Nanortalik ligger tæt 
ved de vandrende Minima's Baner, hvorpaa jo forøvrigt Baro- 
metrets pludselige Forandringer ogsaa tyde, og et Blik paa 
Rubrikken Vindens Hyppighed giver strax nærmere Op- 
lysninger. I de omhandlede 12 Maaneder har der nemlig blæst 
80 Procent af alle Vinde fra Retninger mellem Nordøst, Nord, 
Nordvest og Vest, og 56 Procent alene fra Nord og Nordvest. 
De atmosphæriske Forstyrrelser gik altsaa fortrins- 
vis Øst for Nanortalik og frembragte meget ofte stormende 
Fiuling. De Vinde , der optraadte hyppigst , blæste ogsaa 
med størst gjennemsnitlig Styrke ; Nordøsten og Østen bleve 
oftest stormende, nemlig i 45 Tilfælde af 100, i Vinteren 1883 
—84 endog i 60 Procent. 

En Sammenligning med tidUgere Aars Vejrforhold lader sig 
ikke gjennemføre , eftersom Nanortalik ikke hidtil har været 
meteorologisk Station; derimod skulle vi i Korthed anføre de 
samtidige Forhold ved det nærliggende loigtut, hvor der i 18 
Aar har været anstillet Observationer af Lufttrykket og i 10 Aar 
af Temperaturen. Her havde November 1883, Marts 1884 og 
Januar 1885 et 5—6'«'^ for lavt Middellufttryk, medens det i 
Februar 1885 var 11 ^2^""' for højt. Temperaturen holdt sig 
hele Vinteren 1883—84 betydeligt under Normalen: November 



291 



— Marts vare 4 — 6°, April 1° for kold. Den næste Vinter var 
gjennemgaaende mildere; Oktober og December 1884 vare dog 
3 — 4° koldere end sædvanligt, medens Januar og Marts 1885 
vare 2° for varme. 

Observationerne i Angmagsalik vise, at dette Sted ligger 
under et i Henseende til Vejrliget lige saa foranderligt Himmel- 
strøg som det sydligste Grønland. Thermometret (Tabel III) 
svingede i de 8 Maaneder, Obtober 1884— Maj 1885, mellem 
4-9° og 4-25°, medens der i alle Døgn paa 7 nær indtraf 
Frost. Kulden var navnlig streng og vedholdende i den første 
og sidste Trediedel af Februar 1885, da Minimumsthermometret 
stadig viste mellem 4-17° og -^-25°, samtidigt var Vejret ofte 
stille, eller Vinden variabel og svag. Temperaturen var ofte 
underkastet store Forandringer i kort Tid , den største indtraf 
d. 2den Marts, da Thermometret i Løbet af 2 Timer, fra Kl. 4 — 6 
Eftermiddag, faldt fra 4-4° til 4- 13°, idet stille Vejr blev afløst 
af en svag Nordenvind. En Vindrose for Temperaturen, udledt 
af kun 8 Maaneder, giver naturligvis ikke meget brugbare Re- 
sultater, men, da der ikke tidligere har været anstillet meteoro- 
logiske Observationer ved Angmagsalik^ skulle vi dog anføre 
Resultaterne af en saadan Opgjørelse. Det viser sig, at der i 
Gjennemsnit er en meget ringe Forskjel mellem de forskjellige 
Vindes Temperatur, men, skjelne vi mellem Vinde med svag 
Kuling, э: med Styrke 1 —2, og Vinde med stærk Kuling, o: med 
Styrke 3 — 6 — hvilket dog kun lader sig gjennemføre for Vin- 
dene fra Nord, Nordøst og Øst — faa vi, at de stærke Vinde 
vare 2 — 3° varmere end de svage. 

Barometret steg til 779V2"'" (ved Havets Overflade) og 
faldt til 707^2°"^; det forandrede sig her ligesom i Nanortalik 
ofte stærkt i kort Tid: en Forandring paa 1™"" i en Time hørte 
næsten til det almindelige, paa 4—6™'" i 2 Tim.er er ikke sjel- 
dent observeret; d. I Ode November faldt Barometret 3V2'"'" i 1 
Time under en Nordenstorm, d. 16de Januar steg det 4^4"" 
i I Time 25 Minutter under en Storm fra Øst. Ifølge Sammen- 

19' 



292 



ligning med Stykkisholm er det i høj Grad sandsynligt, at Luft- 
trykket navnlig i December 1884 var meget lavt og i Februar 
1885 meget højt (i Stykkisholm henholdsvis 8"" for lavt og 

Nedslaget, som oftest Sne, faldt gjennemsnitlig omtrent 
hver anden Dag, diset Luft optraadte med næsten samme Hyp- 
pighed, medens Taage kun er observeret hver tiende Dag. Torden 
blev ikke hørt. Nordlys iagttoges derimod ofte, ialt i 90 Nætter. 

Vinden blæste aldeles overvejende fra Nordøst og Nord, 
tilsammen i 57 Procent af alle Vinde ; Stille har derefter det 
største Procenttal, nemlig 17. 

Stormdagenes Antal var i alle 8 Maaneder 56; udelade 
vi imidlertid de forholdsvis rolige Maaneder April og Maj med 
2 og I Stormdag samt Februar, der slet ingen Storm har at 
opvise, faa vi tilbage 5 Maaneder med 53 Stormdage eller med 
andre Ord: i Oktober — December 1884 samt i Januar og Marts 
1885 var hver 3die Dag stormende. Vindstyrken var gjennem- 
snitlig størst for de hyppigst forekommende Vinde, nemlig frisk 
til stiv Kuling for Nordøst og Nord samt tillige for Nordvest, 
medens de andre Vinde kun blæste med en Gjennemsnitsstyrke 
af svag til frisk Kuling. Forskjellen viser sig endnu tydeligere, 
naar man optæller de forskjellige Observationer med stormende 
Kuling (Styrke 4 — 6) for hver Vind. Nordøst, Nord og Nord- 
vest optraadte nemlig i henholdsvis 23, 39 og 32 Procent som 
stormende, medens de 4 andre Hovedvinde kun i O — 4 Procent 
bleve stormende. 

Af disse Vindforhold fremgaar det , at de Minima, som 
Observationerne i Stykkisholm, som ovenfor nævnt, 
pege hen paa, næsten udelukkende bevæge sig Øst 
for Angmagscdik ^ idet Vinden overvejende er nordlig, altsaa 
i gj en nem Danmarksstrædet, saa at Expeditionens Obser- 
vationer i Nanortalik og Angmacfsalik, sammenholdt med dem i 
Stykkisholm^ allerede ifølge det ovenstaaende give et ret godt 
Indblik i de atmosphæriske Forhold mellem disse 3 Steder. Vi 



293 



skulle nærmere belyse dem ved mere detaillerede Undersøgelser, 
der strække sig over længere Tidsrum. 

Observationerne i Stykkisholm, der for Lufttrykkets og- 
Vindens Vedkommende gaa tilbage til henholdsvis 1857 og 1845, 
vise, at Lufttrykket gjennemgaaende er lavere Syd for dette Sted 
end Nord derfor, eftersom de overvejende Vindretninger ere 
Nordøst og Øst, saaledes som hosstaaende Tal vise: 

Vindens Hyppighed ved Stykkisholm i 30 Aar (Procent): 
N. NO. O. SO. S. SV. V. NV. Stille. 
3 21 20 15 11 10 5 5 10 

De samme Tal vise imidlertid tillige, at Vindene fra Syd- 
qvadranten. Sydøst, Syd og Sydvest, optræde temmelig hyppigt, 
tilsammen omtrent med lige saa stort Procenttal som Nordøsten 
og Østen tilsammen, og, da de tillige ofte blæse med stærk 
Kulingsgrad, maa, som oftere nævnt, en af Banerne for de 
vandrende Minima i Nordatlanterhavet ligge mellem Island og 
Grønland. Af Maanedsisobarerne i Aarene 1874 — 84, da der 
har været et tilstrækkeligt Antal meteorologiske Stationer i Gang 
paa Færøerne, Island og Grønland til med nogenlunde Sikkerhed 
at bestemme Lufttrykkets maanedlige Fordeling over og imellem 
disse Lande, fremgaar det, at der i 80 Maaneder, altsaa i 
c. 60 Procent, ud fra Hovedminimet, der i Almindelighed staaer 
Syd eller Sydøst for Island, har dannet sig en Gren eller en 
Udløber op mellem Island og Grønlands Østkyst mellem 60 og 
65° Bredde, og i 31 af de 132 Maaneder eller i 10 Procent 
har endog selve Hovedminimet staaet Vest for Island, 

Betragte vi nu 7 af de 8 Maaneder, for hvilke der foreligger 
Observationer fra Angmagsalik — Februar 1885 undtagen, 
hvorom senere — og, følge vi Vejen for hver enkelt atmo- 
sphærisk Forstyrrelse, der har bevæget sig mod Nord eller Øst 
fra Atlanterhavet Syd for Grønland, faa vi det overraskende 
Resultat, at af 64 Minima have de 45, э: 70 Procent, 
taget Vejen mellem Island og Grønland, medens kun 
19 ere gaaede Syd for Island og videre mod Øst. Heraf tør 



294 



man dog ikke drage den Slutning, at over de 2 Trediedele af 
alle Minima, der Aaret rundt drage Syd om Grønland, gaa op 
igjennem Danmarksstrædet; thi dels er del jo Resultatet af kun 
7 ÎVlaaneders Iagttagelser, og dels faldt Expeditionens Ophold i 
Angmagsalik omtrent kun i Vinterhalvaaret; disse meteorologiske 
Forhold behøve jo ikke at være ens i alle Aarstider, og de have 
muligvis netop i Vinteren 1884—85 været meget afvigende fra 
de almindelige. 

Vi kunne imidlertid komme nærmere ind paa disse Spørgs- 
maal og forfølge i dette Øjemed hvert enkelt Minimum, der i 
Løbet af II Aar, Oktober 1873 — September 1884, har paavirket 
Barometret og Vindens Retning i Stykhisholm. Vi have delt 
disse Minima i dem, der bevirkede en Vinddrejning med Solen: 
fra Sydøst, sjeldnere Øst, til Syd o. s. v., og hvis Centra altsaa 
ere gaaede Vest for Stykkisholm^ og dem, der have drejet Vinden 
mod Solen: fra Sydøst eller Øst til Nordøst o. s. v., og hvis 
Centra altsaa have bevæget sig Syd for Stykkisholm. Hosstaaende 
Tabel giver Resultatet som Middeltal af de 11 Aar: 



Antal Minima 


Vest og Syd for Stykkisholm. 






Vinter. 


Foraar. 


Sommer. 


Efteraar. 


Aaret. 

1 


i Vest 

i Syd 


21 
9 


15 
9 


13 
10 


15 
12 


64 
40 


Sum . . . 


30 


24 


23 


27 


104 



Der har gjennemsnitlig været 104 Minima om Aaret, hvoraf 
de 64 eller 6 2 Procent ere gaaede Vest for Island, 
men Forholdet mellem Antallet i begge Baner er væsentlig for- 
skjelligt i de forskjellige Aarstider. Tage vi Middeltallet af disse 
11 Aar for de samme 7 Maaneder: Oktober— Januar og Marts 
— Maj, som ovenfor for Angmagsaliks Vedkommende, faa vi, at 
der gjennemsnitlig bevæger sig 39 Minima af 63 eller 62 Pro- 



295 



cent Vest for Island — et Resultat, der ved sin nære 
Overensstemmelse med Forholdene i Vinteren 1884—85 giver 
denne Vinter Karakteren af temmelig normal i denne Henseende. 

Medens Observationerne paa Sabme-Øen i 1869 — 70 under 
den 2den tydske Nordpolsexpedition giver von Freeden Anledning 
til at udtale, at man ved første Øjekast maa blive opmærksom 
paa de mærkværdig lidet indviklede Vejrforhold paa Østkysten 
af Grønland i Sammenligning med Vestgrønland paa den ene 
Side og Spitzbergen paa den anden Side — , saa seer man af 
den danske Expedition til Grønlands Østkyst, Nanortalik her- 
under indbefattet, at denne Dom ikke tør udtales over Vejr- 
forholdene paa hele Østkysten. Det ovenfor beskrevne om de 
klimatologiske Elementer i Danmarksstrædet stemmer forøvrigt 
overens med, hvad der foregaar paa Vestkysten af Grønland, 
idet talrige Minima Aaret rundt vandre nordpaa langs denne, i 
Regelen over Havet. Grønland selv danner altsaa ligesom en 
Mur, som de atmosphæriske Forstyrrelser i Almindelighed ikke 
kunne overstige. 

Februar 188 5 er udeladt i de sidste Sammenstillinger, 
fordi denne Maaned — som det fremgaar af Tabel H— Hi og 
af og til er anført i Texten — havde saa usædvanlige Værdier 
for de forskjellige klimatologiske Elementer, at den bør omtales 
særskilt. Middellufttrykket var meget højt (i Vest- og Sydgrønland 
11 — liV2'"'", i Stykkisholm b^l2""^ højere end en 18-aarig Nor- 
mal); Barometret var ikke underkastet de idelige og store For- 
andringer, som vare karakteristiske for de andre 7 Maaneder, 
vi her særlig betragte , men steg saavel i Nanortalik som i 
Angmagsalik temmelig jevnt til Midten af Maaneden, faldt der- 
efter til d. 23de — 24de for derpaa atter at stige; det naaede 
ikke saa lave Stande som i de andre Efteraars- og Vinter- 
maaneder. Vindens Styrke var ringe, den naaede ikke paa 
nogen Dag op til Storm, tvertimod var stille Vejr meget almin- 
deligt, især i Angmagsalik (34 Procent). Vejret var overvejende 
klart og koldt, navnlig i Angmagsalik d. 1ste— Ilte og d. 20de 



296 

— 28de; disse 20 Dages Middeltemperatur var ч- 17V2°, og i 
det Hele taget var Temperaturforandringerne ringe fra den ene 
Dag til den anden. 

Af disse Vejrforhold synes det at fremgaa, at de vandrende 
Minima i hele Februar 1885 have svigtet Danmarks- 
strædet og valgt sig andre Egne til Tumleplads; synoptiske 
Kaart, som vi have tegnet for hver Dags Morgen og Aften, 
omfattende Grønland mod Vest og Østersøen mod Øst, bekræfte 
dette: ikke et eneste Minimum tog Vejen imellem Grønland og 
Island; der spores forøvrigt heller ikke noget Minimum tæt ved 
Sydspidsen af Grønland, medens der af og til viste sig smaa 
Tilløb til mindre, partielle Minima ved Angmagsalik^ idet Vinden 
drejede mod Solen , fra Nord eller Nordøst til Nordvest eller 
Vest. Hvorledes vare da Forholdene ved Stykkisliolm'? Her 
mærkedes Intet til de smaa, lokale Forstyrrelser ved АпдтадшИк^ 
thi Vinden blæste, saa at sige, udelukkende fra Nord- 
øst; denne Vind optraadte med ikke mindre end 89 Procent, 
medens Østenvinden flk I, Stille 10 Procent; der forekom altsaa 
ikke en eneste Vind fra sydlige eller vestlige Retninger — en 
Vindfordeling, som* ikke er forekommen i nogen hel Maaned i 
den 40-aarige Række 1845 — 84. Det mærkeligste er dog, at af 
disse talrige Nordøstvinde blæste over Halvdelen 
som fuld Storm, og Middelvindstyrken for hele Maaneden 
var ualmindelig stor, nemlig c. 4 efter den 6-delelige Skala. 

Det fremgaar heraf, at Barometret i Februar stadig har 
staaet lavest Sydøst for Island, og at de atmosphæriske For- 
styrrelser enten maa være komne fra sydligere Dele af Atlanter- 
havet end sædvanligt, eller at deres Centra omtrent have staaet 
paa samme Plads, et Spørgsmaal, hvis Besvarelse vilde føre os 
for langt bort fra vort Emne. For at se Lufttrykfordelingen for 
hele Februar 1885, opstille vi følgende Tabel: 



297 





's 


-4 

f.2 


S 


s 


? 


■d 

я 


ai 

CC 


^ 




=0 
















Februar 1885. 


^ 


^ 


CO 


a 

S 

en 

> 


J3 


o 


s 


E 






< 


^ 
^ 

Æ 


o 


tn 

■a 

o 
Z 


1 


c 

2 


Middellufttryk (Mill.) . 


763 


761 


754 


7-47 V2 


743 


745 


748-51 


755-60 


Fremherskende Vind . 


NNO. 


N. 


NO. 


N. 


NNO. 


S. 


SO. 


S. 



Disse Tal bestemme, at Maanedens Minimum, paa 
under 74 3™" , stod mellem Færøerne og Nordskotland, 
medens Lufttrykket tiltog stærkt saavel mod Island og Grønland 
som mod Norge og Danmark, Dette Minimum beherskede fuld- 
stændigt Vindens fletning i alle de nylig nævnte Lande : i 
Danmark var Vinden ualmindelig hyppig sydlig , i Stykkisholm 
blæste den, som vi have set, kun fra Nordøst, Den store 
Kulingsgrad i Stykkisholm hidrører fra den meget stærke Gradient 
mod Thorshavn; Forskjellen i Barometerstand mellem disse 2 
Stationer er nemlig Н"""", hvortil der i de 11 foregaaende Aar 
ikke haves Magen. Det almindelige er, at Lufttrykket er lavere 
i Stykkisholm end i Thorshavn, navnlig i December— Marts, da 
Forskjellen i 21 Tilfælde af 132 har været over б""; den største 
Forskjel var 12V2°"" i Februar 1883, en af de Maaneder, da 
Hovedminimet i Nordatlanterhavet stod i Danmarksstrædet; der- 
imod har Lufttrykket kun i 4 Tilfælde af 132 i de nævnte 4 
Maaneder staaet over 5"^ lavere i Thorshavn end i Stykkisholm; 
størst Forskjel i denne Henseende var S""" i December 1878, 
da Hovedminimet stod Nord for de britiske Øer, omtrent paa 
samme Sted som i Februar 1885. 

Til Trods for den ualmindelig store Gradient og de stor- 
mende Vinde ved Stykkisholm i Februar 1885, og skjøndt Barometret 
gjennemsnitlig stod 9"°™ højere i Angmagsalik end i Stykkisholm, 
vare dog Vejrforholdene, som sagt, meget rolige i Angmagsalik 
saavel som i Nanortalik og, hvad man tør sikkert sige, paa hele 
Østkysten af Grønland. Vi kunne heraf slutte, at denne Kyst 
har ligget tæt ved den Egn, hvorover .Maanedens højeste Lufttryk 



298 



har hvilet, saa at dette tør antages at have været indenfor 
Grønlands Østkyst — den eneste rimelige Forklaring paa de 
under saadanne Omstændigheder mærkværdig rolige Vejrforhold 
ved Cap Dan og Cap Farvel. For Fuldstændighedens Skyld 
skulle vi blot tilføje, at de vestgrønlandske Stationer, som sæd- 
vanligt om Vinteren, havde Gradient mod Syd, Lufttrykket aftog 
fra 766™™ ved Upernivik til 761"™ ved Ivigtut med overvejende 
østlige Vinde. 

Vi skulle dernæst omtale den daglige Forandring i 
Lufttrykket, et Spørgsmaal af stor Interesse i den meteoro- 
logiske Videnskab. Allerede længe havde man vidst, at Baro- 
metret i de tropiske Egne i Almindelighed forandrer sig saa 
regelmæssigt i Løbet af hvert Døgn, at man, ifølge Humboldt, 
kan stille sit Uhr derefter med en Nøjagtighed af 15 — 17 Mi- 
nutter. Endvidere har man paa Breddegrader som Londons og 
St. Petersborgs fundet en regelmæssig daglig Stigen og Falden 
i Barometret, skjøndt disse Steder ligge i Egne, hvor de van- 
drende Minima høre hjemme, hvor altsaa Barometret den ene 
Dag slaar roligt, den næste uroligt uden nogen tilsyneladende 
Regelbundethed, idet Lufttrykket kan aftage langsomt eller 
stærkt, snart om Dagen, snart om Natten, naar et Stormcentrum 
nærmer sig, for senere, naar dette er passeret, atter at stige 
mere eller mindre hurtigt, hvad enten Solen er over Horizonten 
eller ikke. Kun kan man ikke, som i de tropiske Egne, finde 
nogen daglig Gang i Lufttrykkel af en enkelt Dags Observa- 
tioner, den maa udledes af hele Maaneder eller endnu længere 
Tidsrum. 

Medens Forskjellen mellem den højeste og laveste Stand i 
Gjennemsnit er c. 3™™ i den tropiske Zone, fandt man kun en 
Sjettedel heraf i London og en endnu ringere Forskjel i St. 
Petersborg, saa at man herefter ikke haabede at kunne paavise 
nogen daglig Gang i Lufttrykkel, naar Observationsstedet laa 
længere mod Nord end de nævnte Steder, og navnlig ikke paa 
den Tid af Aarel, da Solen i længere Tid slet ikke kommer op 



299 

over Horizonten; man antager nemlig, at Solens Indflydelse er 
Grunden til Lufttrykkets daglige Variation. 

Under en Overvintring paa Spitzbergen i 1872 — 73 fandt 
man dog en tydelig udtalt, daglig Stigen og Falden paa Baro- 
metret, og senere Expeditioner til arktiske Egne have bekræftet 
dette. Tabel IV viser Curverne for Lufttrykkets daglige Gang 
paa eller tæt ved Grønlands Kyster paa forskjellige Breddegrader 
fra 60° til 74V2°. Curverne ere ganske vist ikke i fuld Over- 
ensstemmelse — man erindre, at hver enkelt er Resultatet af 
højst 1 Aars Observationer — men de maa dog siges at godt- 
gjøre, at der existerer en regelmæssig, daglig Gang i Lufttrykket, 
selv paa Steder saa langt mod Nord som Sabine-Øen. Forskjellen 
mellem det højeste og laveste Punkt i Curverne, den saakaldte 
daglige Amplitude, aftager mod Nord; den var i Nanortalik c. 
0,5'"'^, altsaa omtrent som i London ; i Godthaab og Angmagsalik 
var den 0,3—0,4™" (paa det sidstnævnte Sted er der dog ikke 
foretaget Observationer om Natten mellem Kl. 12 og 6, hvorfor 
Curven ogsaa er punkteret mellem disse Tider; men, at dømme 
efter den regelmæssige Curve gjennem de observerede Tider, er 
der neppe begaaet nogen Fejl af Betydning ved den punkterede 
Del) ; paa Jan Mayen var den daglige Amplitude 0,25"''° og paa 
Sabine-Øen kun lidt over 0,1™™. 

I de tropiske Egne falder Barometret regelmæssigt om 
Natten indtil Kl. 3 à 4, stiger derpaa til Kl. c. 9 Form., falder 
atter til Kl. 4 Eftm. for atter at stige til Kl. 10 Aften; der 
indtræffer altsaa 2 Minima, Kl. 3 — 4 Form. og Eflm. , og 2 
Maxima Kl. 9 — 10 Form. og Eftm. Rykatchew har ment at 
have funden, at Tiderne for den laveste og højeste Barometer- 
stand forsinkes, naar man fjerner sig fra Æqvator, saaledes at 
de paa 60° Nordbredde falde Kl. 5 og Kl. 11 Form. og Eftm. 
Ifølge de nylig anførte arktiske Expeditioners Iagttagelser passer 
denne Regel imidlertid ikke ved Grønlands Kyster; thi saavel i 
Godthaab som paa den danske østgrønlandske Expeditions 2 
Overvintringssteder fandt man Tiderne Kl. 2 — 4 og Kl. 7 — 10, 



300 



medens de paa Jan IVlayen og paa Sabine-Øen faldt Kl. 3 — 5 
og Kl. 9 — 12 Form. og Eftm. Hertil kan endnu føjes, at den 
amerikanske Expedition , der overvintrede ved Fort Gonger paa 
82° Nordbredde, fandt, at Kl. 1—2 og Kl. 6— 7 Form. og Eftm. 
vare Tiderne for den laveste og højeste Barometerstand. 

Vi skulle endelig omtale de Føhnphænomener , som Expe- 
ditionen har havt Lejlighed til at iagttage. Som bekjendl, har 
Føhnvinden sit Navn efter en Søndenvind, der med stor Styrke 
blæser paa Alpernes nordlige Skraaning, og som medfører en 
usædvanlig Varme, skjøndt den har blæst henover Bjergenes 
sneklædte Toppe, medens et andet af dens Særkjender er en 
ualmindelig Tørhedsgrad. Navnet bliver i det Hele taget anvendt 
paa Vinde , der paa de forskjellige Steder af Jorden iagttages 
paa Læsiden af Bjergkjæder eller Højdedrag, og som besidde 
en paafaldende høj Temperatur og en ringe Fugtighedsgrad. 

Under Expeditionens Ophold i Nanortalik indtraf der en 
Del Føhnphænomener. Da imidlertid Nanortalik ifølge sin Be- 
liggenhed maa siges at kunne faa de samme Betingelser for en 
Føhn som Vestgrønland, skulle vi her indskrænke os til at 
anføre, at dette Phænomen optraadte med østlige til nordøstlige 
Vinde, der blæste med stærk, i Begelen med stormende Kuling. 
Vi skulle derimod nærmere betragte Observationerne i Angmag- 
salik. Her optraadte der Føhner paa 21 Dage, hvoraf 4 
Dage faldt i Oktober 1884, 5 i November, 4 i December, 6 i 
Januar 1885, og 1 i hver af Maanederne Februar og iMarts, 
medens April og Maj ikke havde nogen Føhn at opvise. Vinden 
blæste under Føhnerne med følgende Hyppighed (opgjort efter 
3 Observationstider for at kunne sammenlignes med andre 
Stationer): 

Л'. NO. O. SO. S. SV. V. NV. Stille. 

211/2 26 3 O O I 1 51/2 5, 

altsaa aldeles overvejende fra Nord og Nordøst; den 

gjennemsnitlige Vindstyrke var for disse Retninger 4 efter den 

6-delelige Skala, og Styrken steg som oftest til fuld 



301 

Storm. Temperaturen naaede ifølge Aflæsninger hver anden 
Time gjennemsnitlig op til -|- 1^2^; den højeste Stand, der blev 
aflæst, var -\- b"". Luftens relative Fugtighedsgrad sank gjen- 
nemsnitlig til 68 Procent, paa 7 af de 21 Dage blev der aflæst 
under 50 Procent, lavest var 28 Procent. Paa 16 Dage faldt 
der Nedbør under en eller anden Form, Himlen var i Regelen 
stærkt skyet eller helt overtrukken. Barometerstanden var gjen- 
nemsnitlig 747°^'^. 

Paa de nærmest liggende Stationer vare Forholdene sam- 
tidigt følgende: I Upernivik var \liddellufttrykket 751™*^ med 
overvejende østlige Vinde af ringe Styrke, i Jakobshavn 748""^ 
med svage østlige til sydlige Vinde, hyppig afbrudt af Stille, i 
Godlhaab mangle Observationerne for en stor Del, i Stykkisholm 
var .Middellufttrykket 751""" med følgende Vindhyppighed: 
N. NO. O. SO. S. SV. V. NV. Stille. 

O 8 6 34 9 6 3 O 7, 

altsaa overvejende sydøstlige Vinde, men dog tillige mange 
Vinde saavel fra Nordøst og Øst som fra Syd og Sydvest. 
Kulingsgraden var her gjennemsnitlig 2 — 3 for alle Vinde, størst 
for Nordøst og Øst. 

Alle disse anførte Talstørrelser for de 21 Dage, da Ang- 
macjsalik havde Føhnvinde, kunne imidlertid være vildledende, 
da de kun give det gjennemsnitlige Lufttryk og den overvejende 
Vind, men de vise dog, at Barometret har staaet lavest ved А^гд- 
magsalik eller nøjagtigere mellem Angmagsalik og Stykkisholm, 
men tillige viser Vindhyppigheden i Stykkisholm og tildels i 
Angmagsalik^ at den laveste Barometerstand ikke til Stadighed 
har været paa det nævnte Sted. Vi maa derfor undersøge Luft- 
trykfordelingen paa hver enkelt Føhndag og have i dette Øjemed 
tegnet synoptiske Kaart, 3 for hver Dag, over den omhandlede 
Strækning, Vestgrønland herunder indbefattet. Det viser sig da, 
at det er de Øst for Angmagsalik vandrende Minima, 
der frembringe P'øhnvinde, idet den nordlige og 
nordøstlige Luftstrømning er en Afbøjning af de 



302 



østlige og sydøstlige Vinde paa Min i mets Nord- og 
Østside og nu ved at blæse henover Bjergene antage 
Føhnens Særkj ender. Af Kaartene seer man tillige, al der 
samtidigt med en Føhn ved Angmagsalik kan optræde en Føhn 
paa et eller andet Punkt paa Grønlands Vestkyst; her drager 
nemlig samtidigt det ene Minimum efter det andet nordpaa, og, 
efterhaanden som det skrider fremad, flytter, saa at sige, Føhnen 
sig, idet den holder sig Nord for Minimets Centrum ; thi da vil 
Vinden blæse fra en for Føhnen gunstig Retning. 

Et interessant Føhnphænomen optraadte under Expeditionens 
Rejse sydpaa fra Angmagsalik. Natten til d. 30te Juni 1885, 
da Holm og Rejsefæller endnu befandt sig paa 65V4 — 65V2° 
Bredde, blev han overfaldet af en stormende Nordvest, der holdt 
sig til hen paa Eftermiddagen d. 1ste Juli og medførte en Tem- 
peratur paa indtil 10°, medens Luften, der før Stormen havde 
været nær ved sit Mætningspunkt, fik en Fugtighedsgrad paa 
kun 30—40 Procent. Under hans fortsatte Rejse sydpaa erfarede 
han, at Føhnen havde strakt sig helt ned til Sydspidsen af 
Grønland; Garde, der i de Dage laa ved omtrent 61° under 
Rejse nordpaa, observerede stiv-haard Vestenvind med Tempe- 
raturer paa indtil 10V2° og 26— 40 Procent Fugtighed. Grunden 
til denne Føhn var et kraftigt Minimum paa under 740'"'", der 
stod mellem Slykkisholm og Angmagsalik. 



Temperaturen af Sneens Overflade blev i den første 
Vinter 1883—84 observeret i Nanortalik Kl. 8 Form. og Kl. 6 
Eftm. , men dels blev Observationsrækken ofte afbrudt, navnlig 
naar der ikke laa Sne nok , dels falde de nævnte Tider ikke 
sammen med Observationstiderne for Luftens Temperatur; vi 
skulle derfor indskrænke os til at omtale Resultaterne fra den 
anden Vinters Maalinger. I Vinteren 1884 — 85 blev Sneens 
Overfladetemperatur maalt hver 4de Time gjennem hele Døgnet, 
nemlig Kl. 4 og 8 Form., Kl. 12 Middag, Kl. 4 og 8 Eftm. og 



303 



KI. 12 Midnat, altsaa til Tider, der falde sammen medMaalinger 
af Luftens Temperatur; Rækken er fortsat næsten uafbrudt fra 
Begyndelsen af November 1884 til d. 10de April 1885, da 
Sneen smeltede. 

Middeltallene for de b Maaneder ere fremstillede i hos- 
staaende Tabel. 



Sneens og Luftens Temperatur i Nanortalik. 



Sneen. 


4 Form. 8 Form. 


12Midd. 


4 Kftm. 


8 Eftm. 


12 Midn. 


Novbr. 1884 .... 
Decbr. — .... 
Januar 1885 .... 
Februar — .... 
Marts — .... 


— 6.8 

— 9.1 

— 7.7 

— 11.4 

— 5.5 


— 6.7 

— 9.0 

— 7.5 

— 10.9 

— 4.0 


— 6.0 

— 8.8 

— 6.9 

— 8.6 

— 2.9 


— 6.2 

— 8.9 

— 7.9 

— 9.1 

— 3.2 


— 6.6 

— 0.4 

— 7.9 

— 10.0 

— 4.4 


— 6.6 

— 9.5 

— 7.4 

— 10.6 

— 5.3 


Middel . . . 


— 8.1 


- 7.6 


— 6.6 


— 7.1 


— 7.7 


- 7.9 


Luften. 

Novbr. 1SS4 .... 
Decbr. — .... 
Januar 1885 .... 


— 4.4 

— 6.6 

— 5.5 

— 7.5 

— 3.8 


-4.7 

— 6.7 

— 5.3 

— 7.2 

— 2.7 


— 3.6 

— 6.6 

— 4.9 

— 5.1 

— 1.3 


— 3.9 

— 6.7 

— 5.5 

— 5.7 

— 1.6 


— 4.2 

— 6.8 

— 5.7 


— 4.1 

— 7.0 

— 4.9 


Februar — .... 
Marts — .... 


— 6.1 

— 2.6 


— 6.7 

— 3.7 


Middel . . . 


— 5.6 


— 5.3 


- 4.3 


— 4.7 


— 5.1 


— 5.3 



Som Tabellen viser, var Sneen gjennemsnitlig 2V2° koldere 
end Luften; i den meget koJde Februar 1886 med sin klare 
Himmel og ringe Vindstyrke steg Forskjellen til 3V2— 4°, i 
Marts 1885 var den kun 1V2°. 

Store Forandringer i Luftens Temperatur bleve ledsagede 
af tilsvarende Forandringer i Sneens Temperatur. Da saaledes 
Luften fra d. 14de November Kl. 4 Form. til den næste Dags 
Aften Kl. 8 sieg fra -=-llV2° til +2°, steg Temperaturen af 
Sneens Overflade fra -=- 14V2° til 0°. Den 16de December 



304 

Kl. 12 ÎVliddag var Luftens Temperatur -r- 11 V2°, Sneens ^ 15V4°; 
den næste Dag Kl. 8 Form. var Luftens og Sneens Temperatur 
henholdsvis + 2° og -f- 4=^/*°. Medens Luften fra d. 24de De- 
cember Kl. 4 Form. til næste Dags Aften Kl. 12 sank fra + V2° 
til -^ i0V4°, faldt Sneens Temperatur fra 0° til -4- 12^/4°. 

Klippens Temperatur er maalt ved Nanortalik saavel i 
Overfladen som i en Dybde af 12 Tommer og 20 Tommer. 
Observationstiderne vare i den første Vinter de samme som for 
Sneen, vi skulle derfor ligeledes her indskrænke os til at om- 
tale Maalingerne i den anden Vinter, da der i 6 Maaneder, 
November 1884 til April 1885, næsten uafbrudt er observeret 
4 Gange daglig, nemlig Kl. 8 Form., Kl. 12 Middag, Kl. 4 og 8 
£ftm.; i de sidste 8 Dage, d. 23de— 30te April 1885, er der 
endog anstillet Observationer hver anden Time hele Døgnet 
igjennem. Da denne sidste Observationsrække giver et godt 
indblik i Klippens Evne til at fwige med Luften med Hensyn 
til Opvarmning og Afkøling, skulle vi først omtale den. 

Hosstaaende Tabel angiver Middeltallene for d. 23de— 30te 
April for Luftens Temperatur og for Klippens Temperatur i 
Overfladen, i 12 og 20 Tommers Dybde. 





£ 


a 

о 
Is. 


E 

о 

о 


S 
о 

00 


E 

1 

о 


■a 

г 
IN 






и 

«о 


со 


с 


с 

•а 

i 

(N 


Luftens Temperatur 


—2.7 


-3.2 


— 1.8 


—1.1 


—0.6 


0.7 


0.5 


—0.1 


—0.7 


— 1.9 


—2.3 


-2.. 


Klippen: Overflade . 


— 1.3 


-1.5 


— 1.2 


—0.7 


—0.2 


0.9 


1.5 


1.4 


1.1 


0.1 


-0.5 


-1. 


— 12 Tommer 


2.2 


1.9 


1.6 


1.3 


L2 


1.2 


1.4 


1.9 


2.4 


2.7 


2.6 


2^ 


— 20 Tommer 


2.3 


2.2 


2.0 


1.9 


1.7 


L6 


1.6 


i. 7 


1.9 


2.1 


2.2 


2. 



Som man seer, følger Temperaturen i Klippens Overflade 
temmelig hurtigt efter Luftens Temperatur, men stiger højere 
op om Dagen og synker ikke saa langt ned om Natten. Der- 
imod viser Temperaturen allerede i en Dybde af 12 Tommer 
en stor Træghed i at følge Luftens Temperatursvingninger; thi 



305 

dels er Forskjellen mellem den højeste og laveste Stand i 
12 Tommers Dybde kun iVs", i Luften derimod 4°, og dels 
indtræffer den højeste og laveste Stand i Klippen c. 6 Timer 
senere end i Luften. Endnu skarpere bliver Forskjellen , naar 
man betragter Tallene for 20 Tommers Dybde; her er Forskjellen 
mellem den højeste og laveste Stand kun ^/4°, og den laveste 
Stand indtræffer omtrent samtidigt med Luftens højeste, og 
omvendt. 

Middeltallene for alle 6 Maaneder, November— April, ere 
fremstillede i hosstaaende Tabel, der kun er lidet talende, da 





i Overfladen. 




Klippens Temperatur 
i 12 Tommers Dybde. 


i 20 


Tommers Dybde. 




CC 


"5 si 


8 Eft. 


8 Form. 


12 Midd. 


Ш 

«? 


00 


S 



-5Г 


1 2 Midd. 






—4.6 —3.6 


— 3.7 —4.2 


—4.6 —4.6 

1 i 


— i.3 


-4.2 


—4.7 


—4.7 


-4.6 


—4.6 



Luftens Temperatur. 


E 

Э 
■X 


13 

Ü 


4 Eft. 
8 Eft. 


—4.0 


—2.9 


—3.5 —4.0 



4 Observationstider om Dagen ere for lidt, naar Temperatur- 
svingningerne ikke ere større; forøvrigt synes Tabellen dog at 
bekræfte , hvad der fremgik af Observationerne i Slutningen af 
April. 

Som Exempel paa, hvorledes Klippens Temperatur forandrede 
sig i Forhold til Luftens, naar denne var underkastet store 
Forandringer i kort Tid, skulle vi anføre, at, medens Luftens 
Temperatur fra d. 14de November Kl. 8 Form. til den næste 
Dag Kl. 8 Eftm. steg fra ^ UV2° til ^ 2°, steg Klippens 
IX 20 



306 



Temperatur i Overfladen fra ■4-11'" til -r-V4°, i 12 Tommers 
Dybde fra -~ 10° til -r- 6V2°, og i 20 Tommers Dybde fra -^ 9° 
til -=- 7V2°. I Løbet af de paafølgende 24 Timer naaede Luften 
1^!2°, medens Klippens Temperatur henholdsvis i Overfladen, i 
12 og i 20 Tommers Dybde var 5°, -^ 1V2° og 4-4°; derefter 
paafulgte atter et Fald i Luftens Temperatur til d. 18de Kl. 8 
Form., da Luften var ~ 2V2°, KHppen havde da -^ IV2°, Ч- 1V4° 
og -f-2°, og, medens Luftens Temperatur igjen steg til 8V2°, 
som den naaede d. 21de Kl. 8 Form., blev der observeret en 
Klippetemperatur paa 6^/4° i Overfladen, paa 2V2° i 12 og paa 
1° i 20 Tommers Dybde. 



30- 



Tabel I. ^»iioitalik : November 188S — April 1884. 



• 


Middel 


Ш 

ja 

S» 

o 
z; 


December. 




ее 

р 


я 


о. 


Alle 6 
Maaneder. 


Luftens 


— 2.7 


— 7.0 


-7.7 


— 9.0 


— 6.5 


— 0.2 


-5.5 


Temperatur 


Højest 


4.6 


9.8 


6.2 


4.3 


6.5 


11.9 


11.9 


(Celsius). 


Lavest 


— 7.7 


— 16.2 


— 19.8 


—20.6 


— 21.7 


— 8.6 


— 21.7 


Luftens Tryii 


Middel 


746.5 


750.7 


745.4 


745.7 


746.2 


757.7 


748.7 


ved 0°. 


Højest 


763.4 


771.4 


764.1 


762.0 


772.0 


770.5 


772.0 


(Millimeter). 


Lavest 


725.3 


730.8 


721.0 


726.7 


721.0 


737.2 


721.0 


Skymængde 
(Scala 0-10). 


- 


6.0 


4.8 


6.6 


7.5 


7.1 


6.8 


6.5 




N. 


26 


27 


30 


31 


34 


24 


29 




NO. 


9 


8 


10 


5 


9 


12 


9 




0. 


2 


4 


7 


6 


3 


8 


5 


Vindens 


SO. 


3 


1 


7 


4 


1 


7 


4 


Hyppighed 


S. 





2 


4 


1 


2 


6 


2 


i Procent. 


SV. 


1 


5 


3 


2 


1 


4 


3 




V. 


18 


12 


14 


15 


17 


И 


14 




NV. 


31 


37 


23 


31 


28 


19 


28 




Stille 


10 


4 


2 


5 


5 


9 


6 


Vindstyrke 
(Scala 0-6). 


— 


2.2 


2.6 


2.6 


2.5 


2.6 


2.1 


2.4 




Nedbør 


15 


12 


23 


18 


18 


16 


102 




Regn 


1 


4 


2 








7 


14 




Sne 


15 


n 


23 


18 


18 


13 


98 


Antal Dage 


Hagl 


2 


2 











1 


5 


med: 


Dis 


24 


12 


17 


23 


25 


18 


119 




Taage 


1 








3 





1 


5 




Frost 


30 


29 


30 


28 


31 


24 


172 




Storm 


10 


11 


7 


7 


11 


6 


52 


Antal Nætte 


r med 
















Nordlvs . 




15 


24 


18 


15 


18 


15 


105 









20' 



308 



Tabel II. Nanortalik: November 1884 — April 1885. 







Z 

C 

o 
z 


E 
и 


=5 

c 

CC 


es 




■с 

Cl. 

< 


Aile 6 
Maaneder. 


Luftens 


Middel 


— 2.2 


— 6.7 


— 5.2 


— 6.3 


— 2.4 


0.2 


— 3.8 


Temperatur 


Højest 


9.4 


3.5 


4.7 


1.7 


5.2 


8.1 


9.4 


(Celsius). 


Lavest 


— 11.7 


— 15.5 


—16.1 


— 12.8 


— 10.7 


— 9.7 


—16.1 


Luftens Tryk 


Middel 1 


751.4 


743.9 


741.2 


760.1 


753.9 


756.2 


751.1 


ved 0° 


Højest 


773.2 


761.4 


761.2 


772.2 


768.4 


767.5 


773.2 


.Millimeter). 


Lavest 


717.3 


718.0 


724.2 


743.5 


728.2 


743.4 


717.3 


Skymængde 
(Scala 0-10). 




6.0 


5.2 


7.1 


4.0 


8.1 


5.9 


6.1 




N. 


27 


29 


28 


53 


15 


30 


30 




NO. 


21 


6 


24 


10 


16 


26 


17 




0. 


12 


2 


6 


2 


13 


7 


7 


Vindens 


SO. 


2 


1 


3 


2 


12 


1 


4 


Hyppighed 


S. 





2 


1 


2 


6 


1 


2 


i Procent. 


SV. 


3 


5 


3 


1 


7 


5 


4 




V. 


8 


13 


5 


1 


9 


4 


7 




NV. 


25 


41 


25 


14 


17 


20 


24 




Stille 


2 


1 


5 


15 


5 


6 


5 


Vindstyrke 
(Scala 0-6). 


i 


2.3 


2.2 


2.1 


1.2 


2.2 


1.8 


2.0 




Nedbør 


17 


13 


1 18 


3 


27 


8 


86 




Regn 


12 


3 


i 5 





10 





30 




Sne 


12 


13 


18 


3 


25 


8 


79 


AnlHJ Dage 


Hagl 


J 


1 


> 


G 


2 


G 


4 


med: 


Dis 


,! "0 


14 


20 


3 


26 


5 


78 




Taage 


1 














G 


l 




Frost 


25 


31 


30 


28 


28 


21 


163 




Storm 


II 


3 


6 


G 


7 





27 


Antal Næt 


ter med 






j 










iNordiys . 




14 


23 


17 


23 


12 


15 


104 



309 



Tabel III. Aiigmagsalik : October 1884 — üaj 1885. 





Middel 


2 


.а 

S 

о 


u 

О 


3 
С 


я 


•Л 




'5° 


TS 
■X. SJ 

a я 
=: я 
<. S 


Luftens 


-1.8 


-4.7 


-5.5 


-5..3 


-15.1 


-8.6 


-3.7 


0.8 


-5.5 


Temperatur 


Højest 


5.0 


2.9 


2.5 


3.8 


2.7 


-0.2 


5.0' 


8.8 


8.8 


(Celsius). 


Lavest 


-8.9 


-14.7 


-14.1 


-17.5 


-25.2 


-19.4 


(-17.0) 


-6.2 


-25.2 


Luftens Tryk 


Middel 


749.5 


753.1 


740.4 


744.3 


761.9 


752.4 


759.0 


763.3 


753.0 


ved 0°. 


Højest 


774.6 


775.8 


756.1 


761.0 


774.6 


768.4 


776.2 


778.2 


778.2 


(Millimeter). 


Lavest 


730.1 


706.3 


720.4 


715.3 


742.1 


734.2 


735.0 


743.9 


706.2 


Skymængde 
(Scala 0-10). 




,.s 


7.6 


7.1 


6.0 


3.1 


4.7 


4.3 


5.2 


5.7 




N. 


40 


31 


37 


29 


19 


26 


20 


11 


^ 27 




NO. 


32 


36 


38 


31 


23 


28 


26 


22 


30 




0. 


6 


7 


4 


9 


9 


7 


10 


14 


8 


Vindens 


SO. 


1 


1 


1 


1 





1 


1 


3 


1 


Hyppighed 


S. 


1 


2 





1 





3 


2 


7 


2 


i Procent. 


SV. 


4 


2 


1 


3 


2 


7 


7 


17 


5 




V. 


3 


4 


2 


3 


5 


5 


4 


8 


4 




NV. 


4 


i 


8 


6 


8 


9 


9 


1 


6 




Sliile 


9 


13 


9 


17 


34 


14 


21 


17 


17 


Vindstyrke 
(Scala 0-6). 




2.5 


2.4 


2.7 


2.3 


1.2 


2.1 


1.4 


1.5 


2.0 




Nedbør 


22 


15 


16 


15 


6 


14 


8 


11 


107 




Regn 


4 


3 


2 




* 








4 


4 


19 




Sne 


20 


14 


16 


15 


6 


14 


8 


10 


103 


Antal Dage 


Hagl 


1 


I 


1 


4 





I 





1 


9 


med : 


Dis 


! 21 


15 


8 


13 


8 


12 


11 


15 


103 




Taage 


5 


3 





1 


1 


3 


3 


7 


23 




Frost 


29 


29 


31 


31 


28 


31 


28 


29 


236 




Storm 


11 


9 


10 


12 





11 


2 


1 


56 


Antal Nætt 


er med 




















Nordlys 




8 


10 


12 


16 


18 


12 


14 





90 



310 



Tabel IV. Lufttrykkets daglige Gang. 



Nanortalik. 60°. 
6 Maaneder. 



Godthaab. 64°. 
I Aar. 



Angmagsalik. 65V2°. 
8 Maaneder. 



Jan Mayen. 71°. 
i Aar. 



Sabine-Øen. lA^h°. 
1 Aar. 



iVlid- 
nat. 



+ 0.3 

+ 0.2 

+ 0.1 

çMlddel 

— 0.1 

— 0.2 

— 0.3 

m. m. 
+ 0.2 

+ 0.1 

Middel 

— 0.1 

— 0.2 

m. m. 
+ 0.2 

+ 0.1 

Middel 

-0.1 

— . 0.2 

m. m. 
+ 0.2 

+ 0.1 

Middel 

— 0.1 

— 0.2 

ш. m. 
+ 0.1 

Middel 

— 0.1 





Mid- 
dag. 



Mid- 
nat. 





VII. 



lagnetiske Observationer, 
lordlys-Iagttagelser 



og 



Vandstands-Maalinger. 



\ 



1883—85. 



I 



Oom nævnt, havde Expeditionen blandt andre naturvidenskabe- 
lige Opgaver ogsaa den at undersøge Jordinagiietisineii , hvor 
Lejlighed dertil gaves. Det blev mig af Kaptajn Holm over- 
draget at forestaa disse Undersøgelser og gjøre de nødvendige 
forberedende Skridt dertil, forinden Expeditionens Afrejse fra 
Kjøbenhavn. 

Da der dengang saalidt som nu fandtes noget magnetisk 
Observatorium herhjemme^), henviste meteorologisk Instituts 
daværende lîestyrer, Kaptajn Hoffmeyer mig til Sverig, hvor 
Professorerne Thaien, Wijkander og Hol m gren med 
største Beredvillighed hjalp mig med Kaad og Vejledning ved 
Anskaffelsen af Instrumenter, og hvad der ellers fordres til Op- 
rettelsen af et magnetisk Observatorium. 

Ved Expeditionens Afrejse fra Kjøbenhavn var den forsynet 
med følgende af Instrumentmager Fdein forfærdigede magnetiske 
Instrumenter: 

I lille Lamont's Rejsetheodolit med tilhørende Svingnings- 
kasse og 2 Magneter, til Bestemmelse af Deklination og Hori- 
zontalintensitet; 

I Deklinations-Variationsinstrument med tilhørende Kikkert 
og Maalestok. 



^) Et saadant vil dog nu blive oprettet. 



314 



1 Horizontalintensitets-Variationsinstrument med tilhørende 
Kikkert og îVlaalestok. 

Efter Godthaabs-Expeditionens Hjemkomst opsendtes imid- 
lertid paa Foranstaltning af meteorologisk Instituts nuværende 
Bestyrer, Adam Paulsen, el fuldstændigt Sæt Variationsinstru- 
menter og et Inklinatorium . der havde været anvendte i Godt- 
haab. Disse Instrumenter, der vare af en bedre Konstruktion 
end Expeditionens egne, naaede Nanortalik i Efteraaret 1884; 
de opstilledes strax og satte os istand til at bringe endel mere 
ud af den anden Vinters Observationer end af den førstes. 

Kort før Afrejsen til Grønland i 1883 havde jeg besøgt det 
magnetiske Observatorium i L'psala og bestemt Konstanterne 
for de til Theodoliten hørende to Magneter; Konstantbe- 
stemmelsen foretoges atter efter Hjemkomsten fra Grønland i 
1885, og da den viste, at Magneterne kun havde forandret sig i 
Overensstemmelse med, hvad gode Magneter pleje at gjøre, af- 
leveredes de paa Rejsen gjorte Iagttagelser til meteorologisk 
Institut for at blive bearbejdede og udgivne sammen med 
Godthaabs - Expeditionens magnetiske Arbejder. 

De anstillede magnetiske Observationer falde i 2 Grupper: 

1) Regelmæssige Observationer gjennem længere Tidsrum an- 
stillede fra faste Observatorier ved Nanortalik for at komme 
til Kundskab om den absolute Værdi af Jordmagnetismens 
3 Komponenter, om den daglige og den aarlige Variation 
i disse samt om Perturbationerne. 

2) Lejlighedsvis foretagne Iagttagelser langs Østkysten. 

Til Installeringen af Instrumenterne til de under 1 nævnte 
Observationer opførtes 2 Observationshuse, et større og et 
mindre, ved Nanortalik i Nærheden af Expeditionens Beboelses- 
hus; det største, der var Expeditionen overladt af Godthaabs- 
Expeditionen, var et Træhus med dobbelt Dør, og Vinduer i Taget; 
det mindste var simpelthen slaaet sammen af Brædder; begge 
Huse vare jernfri og omgivne af grønlandske Mure af Græstørv 
og Sten. Det største Hus benyttedes til Variationsinstrumenterne, 



315 



det mindste til Theodoliten og Inkiinatoriet. For at sikre 
Instrumenterne mod Rystelser, vare de opstillede paa 4 Fod 
høje Betonpiller, støbte direkte paa Klippen og ragende op 
gjennem Huller i Gulvene. For at forhindre altfor hurtige 
Temperaturvexlinger vare Væggene indvendig klædt med gamle 
Sælhundeskind og udvendig med en Snevold, som det rigtignok 
af og til var noget vanskeligt at holde vedlige, navnlig naar en 
af de hyppige voldsomme Føhner havde fordampet eller optøet 
saa godt som al Sneen. Variationsinstrumenternes Skalaer be- 
lystes om Dagen af Dagslyset gjennem Ruderne i Taget, om 
Natten af Olielamper med Nysølvspejle. For at holde Olien 
flydende i Lampernes Beholdere var det imidlertid nødvendigt at 
have Natlamper brændende under dem. Ved Observationer i 
det Fri rundt omkring Husene konstateredes det, at ingen Lo- 
kalvirkning influerede paa Instrumenternes Angivelser. For at 
muliggjøre nøjagtig samtidige Observationer i de to Huse, stod 
disse i Forbindelse med hinanden ved et elektrisk Ringeapparat. 

Ved absolute Bestemmelser med Theodoliten og Inkiina- 
toriet og nøjagtig samtidige Aflæsninger paa Variationsinstru- 
menterne, bestemtes den absolute Værdi af disse sidstes Nul- 
punkter. Naar denne var bestemt, kunde man altsaa af Varia- 
tionsinstrumenternes Angivelser udlede den øjeblikkelige Dekli- 
nation, Horizontal- og Vertikalintensitet, men Nulpunkterne 
fordrede rigtignok paa Grund af de stærkt skiftende Tempera- 
turforhold og flere andre forstyrrende Omstændigheder en meget 
hyppig Kontrol gjennem nye, absolute Bestemmelser. 

Variationsinslrumenlerne aflæstes den første Vinter hver 
Time undtagen Kl. 3 og 4 om Natten; den anden Vinter hver- 
anden Time hele Døgnet rundt. I Sommermaanederne gjorde 
en ved Nanortalik boende Dame, Frk. Sofie Liitzen, Expedi- 
tionen den Tjeneste at aflæse Instrumenterne 3 Gange daglig. 

At Observationerne have lidt under forskjellige Mangler, 
navnlig i Begyndelsen, er en Selvfølge. Sligt vil altid finde 
Sted, naar en Uerfaren skal give sig af med den Slags Obser- 



316 



vationer, til hvis fuldkomne Udførelse netop kræves Erfaring og 
Øvelse. Imidlertid lover meteorologisk Institut sig godt Ud- 
bytte af dem, navnlig til Sammenligning med det ved Godt- 
haabs- Expeditionen indvundne Materiale, og efter en foreløbig 
Bearbejdelse seer Institutet sig istand til at opgive følgende 
Hovedresultater: 

Nanortalik. 

Magnetiske Konstanter d. 1ste Januar 1885: 
Deklination 48° 0'.5 vestlig; 
Horizontalinlensitet 0.117 (C. G. S.); 
Inklination 78° O'. 

Deklinationen aftager fortiden 14' om A^ret. 

Deklinationens normale daglige Gang i Vinterhalvaaret ud- 
viser en periodisk Svingning med to ligestore vestlige Minima 
Kl. li Morgen og 6 Efterm. samt et Hoved. -Maximum Kl. 12 
Middag. Den daglige normale Amplitude er for Vintermaane- 
derne obs'. 

Perturbationerne ere hyppigst og størst i Tiderne 12 Mid- 
dag til 5 Eft, og 7 Eft. til 1 Morgen; de første negative, de 
andre positive. 

Horizontalintensitetens normale daglige Gang udviser et 
Maximum Kl. 6 Eft., Resten af Kurven er meget flad. Ampli- 
tuden er 0.O002. 

Perturbationerne ere gjennemgaaende negative om Natten 
med Maximum i Antal og Størrelse Kl. 4 — 6 Morgen og posi- 
tive om Dagen med Maximum Kl. 2 — 6 Eft. 



Yderligere Oplysninger kan Institutet ikke give endnu, og 
jeg maa derfor iøvrigt henvise til det vistnok i den nærmere 
Fremtid udkommende næste Bind af den danske Polarexpedi- 
tions Arbejder. 



31 



De af mig paa Sommerrejserne langs Østkysten anstillede 
magneliske Observationer bestod i absolute Bestemmelser af 
Deklination, Horizontalintensitet og Inklination. Observationerne 
anstilledes i Reglen under Telt med Theodoliten og Inklina- 
toriet. Doklinalionsbestemmelserne findes anførte sammen med 
de astronomiske Stedbestemmelser. 

Observationerne udvise, at Kurverne for ligestor Deklination, 
Horizontalintensitet og Inklination paa det allernærmeste følge 
Kystens Hovedretning. 



I Forbindelse med de meteorologiske og magnetiske Obser- 
vationer ved Nanortalik foretoges forskjellige Iagttagelser ved- 
rørende INordlj'seiie, nemlig: 

1) over Nordlysenes Hyppighed, deres Udseende, Position og 
Bevægelsesforhold; og 

2) over deres absolute Højde over Jorden. 

De under 1 nævnte Iagttagelser skulde, naar der var Nord- 
lys paa Himlen, den første Vinter anstilles fra Mørkets Frem- 
brud til Daggry hver Time undtagen Kl. 3 og 4 om Natten, den 
anden Vinter hveranden Time fra Mørkets Frembrud til Daggry. 
Da Nordlysene ved Nanortalik imidlertid ere meget urolige og 
vexlende, var det saa godt som altid nødvendigt at holde sta- 
digt Udkig med dem og da sammenfatte den omstændelige Be- 
skrivelse af dem i et kortere Résumé, som indførtes samtidig 
med de magnetiske Variationsobservationer. 

Stærk Uro i Jordmagnetismen og hurtigt vexlende Nordlys 
fulgtes gjerne ad, og ofte var derfor 2 Observatorer bundne 
ved disse Iagttagelser, en i Variationshuset ved Aflæsnings- 
kikkerterne til de magnetiske Apparater og en udenfor ved 
Nordlysene. Observationerne vare meget trættende, da Obser- 
vatorernes Antal i det hele jo kun var 4 den første Vinter og 
2 den anden. 



318 



Til Lettelse af Observationerne fulgtes den Fremgangsmaade, 
at indordne del iagttagne Nordlysfænomen under en af de i Tab. D 
(se nedenfor) angivne Hovedklasser. Det er i alt væsentligt 
Weyprecht's Inddeling af Nordlysene, afpasset efter sydgrøn- 
landske Forhold. 

Lysintensiteten angaves ved Tal fra 1 — 4, idet 4 sattes lig 
Fuldmaanens Lys i Styrke. 

Som Hovedresultat af disse Iagttagelser ere nedenstaaende 
Tabeller fremgaaede. 

Tab. A. 1883—84. 













- 














Ci 
— CC 

il 


"3 — 

"Ъ. 'S 


05 >^ — 

ir; 


.11 
._ 5 

i g 
< 2. 


Middelintensilï 
af Nordlysene 


Af de iagtta 


2;ne Nordlys forekom 


Maaned. 


paa deu 
uurdligc 
Himmel. 


paa deu 
sydlige 
Himmel. 


3i 


•H -ti 

5=S 




November. . . . 


6.0 


9 


15 


31 


1.6 


8 


8 


7 


8 


1 


December .... 


4.8 


6 


24 


ICI 


1.7 


31 


23 


21 


13 


13 


Januar 


6.6 


10 


18 


82 


1.7 


36 


15 


11 


12 


8 


Februar 


7.5 


12 


Id 


45 


1.6 


18 


12 


7 


4 


4 


Marts 


7.1 


12 


18 


43 


1.7 


12 


17 


7 


3 


4 


April 


6.8 


11 


15 


43 


1.7 


8 


9 


14 


â 


7 


Alle 6 Maaneder 


.6.5 


60 


105 


345 


1.7 


113 


84 


67 


45 


37 



Tab. В. 1884—85. 



November. . . . 


6.0 


12 


14 


44 


1.3 


20 


7 


6 


7 


4 


December .... 


5.2 


6 


23 


83 


1.2 


42 


18 


9 


6 


8 


Januar 


7.1 


12 


17 


54 


1.4 


26 


13 


7 


5 


3 


Februar 


4.0 


2 


23 


71 


1.2 


30 


16 


9 


5 


11 


Marts 


8.1 


19 


12 


21 


1.1 


11 


4 


3 


2 


1 


April 


5.9 


7 


15 


23 


1.1 


8 


8 


1 


4 


2 


Alle 6 Maaneder 


6.1 


58 


104 


296 


1.2 


137 


66 


35 


29 


29 



319 

Det maanedlige Middeltal af overtrukne Nætter er herefter 
for begge Halvaar tilsammen c. 10. Antager man altsaa i hver 
Maaned 20 klare Nætter, vil hertil svare følgende Antal Nordlys- 
nætter: 

Tab. C. 





Nov. 


Dec. 


Jan. 


Febr. 


Marts. 


April. 


Alle 6 
.Maaneder. 


1883—84 


14 


19 


17 


18 


19 


16 


103 


1884—85 


16 


IS 


18 


18 


20 


13 


103 



Det sees af Tab. Л og В, at Antallet af iagttagne Nordlys- 
nætter — eller Nætter, hvori Nordlys overhovedet ere sele, — 
er meget nær det samme for begge Halvaar. Forskjellen er 
kun I. Reduceres Nordiysnætternes Antal til Middelantallet af 
klare Nætter , sees det af Tab. C , at de to Tal falde helt sam- 
men ^). Selve det iagttagne Antal af Nordlys giver rigtignok 
ikke ganske samme Resultat, men del maa erindres, al Obser- 
vationerne 1883 — 84 og 1884 — 85 ikke ere ensartede. Lys- 
intensiteten er afgjort stærkest den første Vinter. Marts er den 
paa Nordlys rigeste Maaned , og det daglige Maximum falder 
omtrent Kl. 10 om Aftenen for alle Maanederne. 

Af begge Vintres Iagttagelser fremgaar, at Nordlysene over- 
vejende forekomme paa den nordlige Himmel, medens de dog 
ogsaa ere meget hyppige paa de øvrige Dele af Himlen. Na- 
nortalik synes altsaa at ligge tæt Syd for det Bælle, hvor Nord- 
lysene forekomme lige hyppigt i alle Retninger. 

De almindeligste Former, hvorunder Nordlysene optræde 



For at komme til Kundskab om det relative Forhold mellem Nordlys- 
nætternes Antal i de forskjellige Maaneder, har jeg her brugt at reducere 
til Middelantallet al' klare Nætter, det vil sige, Nætter, hvor man, hvis 
der er Nordlys paa Himlen, faar dem at se. Det bruges ofte at reducere 
Ul Middelskymængden, men det forekommer mig ikke, at den Methode er 
saa nøjagtig. 



320 

ved Nanortalik, sees af Tab. Г). P'ormerne «Bue'' og «Baand» 
ere her slaaede sammen , fordi disse to Former meget ofte gik 
helt over i hinanden, og fordi den faste, skarpt begrændsede, 
rolige Bue, som er saa godt kjendt fra andre arktiske Egne, 
findes saa godt som ikke her, medens lette og flygtige Buer 
ere meget hyppige. 

Tab. «. 

iSSo— 84. 18S4— 85. 

Lysning uden bestemt Form .... 47 30 

Lysskyer 64 52 

Buer og Baand 134 152 

Drapperier 53 24 

Kroner 6 6 

Røgsøjler 3 O 

Spredte Straaler eller Straalebundter 38 32 

De lette Buer og Baand ere altsaa de hyppigste Former, 
og gjennemgaar man de enkelte Iagttagelser, seer man, at som 
saadanne begynde Nordlysene i Reglen om Aftenen c. 35° over 
den retv. NNVlige Horizont. Baandenes Længderetning er i 
Reglen ONO — VSV (retv.). Intensiteten temmelig ringe. Efter- 
haanden som Aftenen skrider frem, tiltager Intensiteten og 
Nordlyset udvikler sig til Drapperier, Straalebundter elier i en- 
kelte Tilfælde til Kroner samtidig med, at det er trukket op om- 
kring Zenith og over paa den sydlige Himmel. Nye Baand eller 
langagtige Lysskyer komme imidlertid tilsyne paa den nordlige 
Himmel, og meget lignende Fænomener gjentage sig, indtil man 
ud paa Morgenstunden seer hele Himlen omgjærdet af svage, 
langagtige Straaler, pegende fra Horizonten op mod magn. 
Zenith , eller af ubestemmelige Lysninger. Ofte ender Fæno- 
menet med en ganske svagt lysende c. 20° høj Bue i SSO. 
(retv.); tilsyneladende begrændser den et mørkere Segment af 
Himlen, men Stjerner skimtes dog hist og her. 

En saadan regelmæssig udvikling af Nordlysene fandt dog 
langtfra altid Sted. Ofte kom og forsvandt de skjønneste bug- 



321 

tede Straaletæpper som ved et Trylleslag, ofte var hele den 
nordlige og ofte hele den sydlige Himmel bedækket med straa- 
lende Nordlys, medens den anden Del af Himlen var bælgmørk. 
Snart saaes Nordlysene som lysende Kanter paa de forrevne 
Skyer drive afsted med disse for Nordveststormen, og snart var 
hele Himlen som oplyst af et ganske svagt Skjær, uden at man 
kunde gjøre Rede for, om det var Nordlysskjær eller ej. Ogsaa 
i Farvespil, Lysintensitet og Lysbevægelse er der evig Vexlen. 
Farverne spille mellem hvidt, gult og sjeldnere rødt og grønt; 
den almindelige Farve er hvid med et ganske svagt gulligt Skjær. 
Den røde og grønne Farve er temmelig sjelden og kommer kun 
frem, naar der er særligt Liv i Nordlysene og disse komme tæt 
ned til Jordoverfladen. Ogsaa Lysintensiteten er stærkest ved 
de laveste Nordlys, hvad der jo er ganske naturligt. Egen- 
bevægelsen er absolut overvejende fra den nordlige Himmel til den 
sydlige, idet 71 pCt. af de iagttagne Egenbevægelser af Nord- 
lysene er fra omtrent Nord til Syd, 19 pCt. fra Syd til Nord, 
8 pCt. fra Vest til Øst og 2 pCt. fra Øst til Vest. Lysbevæ- 
gelsen er i Regelen tværs paa den magn. Meridian, kun meget 
sjeldent parallel med denne. 



De under 2 nævnte Observationer af Nordlysenes absolute 
Højde over Jordoverfladen anstilledes kun den anden Vinter. 
Expeditionen raadede nemlig den første Vinter ikke over In- 
strumenter , der egnede sig til disse Maalinger, men i Efter- 
aaret 1884 modtoges 2 store Nordlystheodoliter, tilhørende 
Godthaabs-Expeditionen. Bestyrer af meteorologisk Institut, Adam 
Paulsen, der selv har anstillet meget værdifulde Maalinger af 
Nordlysenes Højde ved Godthaab, interesserede sig meget for 
dette Spørgsmaal, der var optaget paa de internationale Polar- 
expeditioners Program; Godthaabs-Expeditionen var imidlertid 
den eneste af de internationale Expeditioner, der anstillede 
IX. 21 



322 



nøjagtige direkte Maalinger, Svenslterne forsøgte derpaa paa 
Spitzbergen, men stødte paa praktiske Vanskeligheder, og andre 
Steder nøjedes man med at bestemme Nordlysenes absolute 
Højde ved deres Position i Forhold til Skylagene. Om man 
end paa denne Maade har faaet det bestemte Indtryk, at Nord- 
lysene langtfra alene have deres Hjem i de meget store Afstande 
fra Jorden, som man tidligere formodede, saa har det dog sin 
store Interesse at se direkte Maalinger bekræfte Indtrykkene. 
Bestyrer Paulsen anmodede Expeditionen om at anstille nogle 
saadanne Maalinger, og det var os selvfølgelig kjært at bidrage 
vort til dette Spørgsmaals Løsning. 

Observationerne bestod i samtidige Maalinger fra Ende- 
punkterne af en Basis, hvorved Parallaxen af et bestemt 
Punkt i Nordlyset fandtes. For at muliggjøre dette, lagdes 
Basis i den magn. Meridianplan, der maaltes kun i denne og 
altid til Nordlysets underrand. Ved Blaalys, Raketter og Blink- 
lygter muliggjordes Signalering mellem Stationerne. 

Theodoliterne vare forskjellige fra almindelige Theodo- 
liter, ved at de istedenfor Kikkerter havde Metalrør med 
Traadkors, og ved at Vertikalkredsen var gjort endel større og 
kun inddelt i halve Grader. 

Det vil imidlertid let forstaas, at naar Nordlysene ikke ere 
nogenlunde rolige, kan en saadan Parallaxemaaling vanskelig 
finde Sted, og de interessanteste Nordlys, de livligt straalende 
Drapperier, som sikkert ere de, der komme Jorden nærmest, 
faar man altsaa ikke saa let Højdebestemmelse af. Maalingerne 
af Buernes og Haandenes Højde gav imidlertid ogsaa ret inter- 
essante Resultater, som det vil sees af nedenstaaende Rækker 
den 10de og Ilte Februar 1885. 

Maalingerne ere anstillede fra Endepunkterne af en 1248 M. 
lang Basis , udstukken fra Expeditionens Beboelseshus ved Na- 
nortalik mod magn. Nord over til Foden af Sigsarigsok Fjeldet. 
Vejret var klart og stille. Himlen skyfri. 



323 



Kl. 



7 57 

8 2 

8 7 



8 27 
8 33 



6 52 
6 57 
6 58 

6 59 

7 2 

7 4 
7 5 
7 12 

7 17 

7 18 
7 22 

7 27 



Form. 



Baand 
samme Baand 

Baand 



Position. 



ONO.— S.— VSV. 

SSO.— N.— VNV. 

Omspænder hele | 
Himlen j 



2.7 

3.1 

5.8 



Nordlyset taber sig, et nyt begynder 1 NNV. 



Baand 
Drapperi 



NO.— N.— V. 
do. 



Nordlysene tabte sig. 



Baand 

samme Baand 

do. 

do. 

( samme Nordlys J 
( som fastere Bue | 

do. 

do. 

do. 

f3 lette Baaed, kuni 
Idel nederste maaltj 

do. 

do. 

samme Nordlys, 
antagende Form 
af lette Straaler 



NO— N.— VNV. 
do. 
do. 
do. 

do. 

do. 
do. 
do. 

NNO.— N,— V. 

do. 
do. 

omkring Zenith 



3.8 

4.5 



5.8 
1.8 
3.4 

2.8 

2.6 
1.6 
1.5 
2.2 

1.5 

1.5 
1.3 



Nordlysene tabte sis 



c. 33 
c. 55 

c. 40 



c. 40 
c. 20 



c. 22 
c. 22 

c. 27 



Kilom. 

7.28 

15.45 
5.37 



7.73 
1.79 



1.63 
5.37 
4.41 



C. 20 i 2.97 



C. 23 
c. 20 
c. 20 
c. 26 

c. 23 

c. 25 
c. 29 

c. 32 



4.83 
5.58 
5.77 
6.00 

7.42 

8.30 
12.68 



Til mere detaillerede Resultater førte disse IVlaalinger ikke. 
De viste kun, at Nordlysene forekomme i meget variable Højder 
ved Nanortalik. Det maa nu bemærkes, at adskillige Maalinger, 
som gav saa lille Parallaxe, under 1°, at man derfor ikke kunde 
stole paa Beregningen af Højden indenfor rimelige Grændser, 

2Г 



324 



ere udeladte, men de vise dog, at Nordlysene kunne forekomme 
i endel større Afstande fra Jorden end de her anførte. 

Vi forsøgte flere Gange at anstille Maalinger, men enten 
hørte Nordlysene op , naar vi havde faael Instrumenterne op- 
stillede, eller ogsaa lagde Vejret os Hindringer i Vejen. (Vejen 
til den længst bortliggende Station var i de mørke Vinter- 
aftener ofte næsten ufremkommelig). 

Til Sammenligning skal meddeles Godthaabs-Expeditionens 
Hovedresultater paa dette Omraade. 

Basis havde en Længde af 5.8 Kilometer og laa i den 
magn. Meridian. Der maaltes ialt til 32 Nordlysrande. Af disse 
havde 10 en Parallaxe under 1° og ere udeladte af Bereg- 
ningen. De øvrige gav Nordlysenes absolute Højde, varierende 
mellem 67.81 og 0.61 Kilometer. 

Terrainforholdene ved Nanortalik forbød desværre An- 
vendelsen af en længere Basis, og herved gik vi glip af de 
større Afstandsbestemmelser; Godthaabs|- Observationerne have 
vundet meget ved den længere Basis. Som yderligere Bevis 
paa, hvor lavt Nordlysene kunne forekomme, anfører Bestyrer 
Paulsen og Lieutenant Ryder, at de have seet livlige Nordlys- 
drapperier passere tæt over deres Hoveder, saa at de saae samme 
Nordlys ind fra begge Sider. 

Kjebenhavn, Febr. 1888. 

V. Garde. 



325 



Nordlys-Iagttagelser ved Angmagsalik. 

. I Efteraaret 1884 observeredes de første Nordlys paa Grøn- 
lands Østkyst om Aftenen den 12te August, saavel af den syd- 
lige Del af Expeditionen, der opholdt sig ved Inugsuit^ som 
af den nordlige Del, der var ved Nuerniagariek ^ altsaa et halvt 
Hundrede danske iVlile nordligere. 

Den 1ste September ankom Expeditionen til Angmagsalik^ 
men da den første Maaned medgik til Rejser i Omegnen og Ind- 
retning af Vinterkvarteret, kom de regelmæssige Iagttagelser 
af Nordlyset ikke i Gang førend den Iste Oktober. Det sidste 
Nordlys observeredes den 18de April 1885. 

Iagttagelserne anstilledes fra Kl. 6 FM. til 12 MN. hver 
Time i Etmaalet som Nordlys kunde sees, og noteredes i Jour- 
nalen skematisk efter den afWeyprecht foreslaaede Methode, 
der dog var noget modificeret efter Forholdene i Grønland. 
Jeg skal først omtale de forskjellige Former, under hvilke vi 
klassificerede Nordlysene. 

I. Lysning uden kjendelig Form. Den kan under- 
tiden være udbredt over største Delen af Himlen , i hvilket Til- 
fælde de Steder, hvor den ikke findes paa den ellers klare 
Himmel, seer ud som mørke Pletter, paa hvilke Stjernerne 
tindre stærkt. 

II. Ly s sky er. De kan have fuldstændig Udseende af 
almindelige Skyer og kan kun skjelnes fra saadanne ved deres 
hvide, fosforagtige Glands. Naar det har været klart Maaneskin, 
og der samtidig har været stærke, urolige Nordlys paa Himlen, 
har det undertiden været umuligt at afgjøre, hvad der var Nord- 
lysskyer og hvad der var Cirrusskyer. Undertiden er alminde- 
lige Skyer, hvis Rande have været omgivne af et stærkt lysende 
Skin, noteret som Nordlysskyer. 

HI. Buer. Disse have Form af Cirkelbuer, hvis højeste 
Punkt omtrent staar i den magnetiske Meridian og hvis Ender 



326 



vise ned imod Horizonten, underranden er skarp begrændset, 
medens den øverste Rand er udvisket. Denne Form af Nordlys 
er, ligesom de to ovenfor omtalte, meget rolig. Buerne kunne 
hæve og sænke sig langsomt i den magnetiske Meridian, men 
kunne ogsaa, isærdeleshed naar de ere lave, blive staaende time- 
vis aldeles ubevægelige. Under saadanne lavt staaende Buer 
sees af og til et mørkt Segment, nemlig den mørke Himmel, 
paa hvilken man kan se Stjernerne, og som staar i Kontrast til 
den lyse Bue , der danner den underste Begrændsning af den 
af Nordlys oplyste Himmel. Buer, der staa højt paa Himlen, 
ere begrændsede paa begge Rande. 

IV. Baand bestaar af tætte Straalerækker, der pege mod 
magnetisk Zenith og danne et sammenhængende Hele, der er i 
bestandig bugtende Bevægelse. Baandene dannes for det meste 
af Buer, der, naar de komme højere op paa Himlen, dele sig 
og blive uregelmæssige , forandre hurtigt Udseende og Plads, 
komme i bølgende Bevægelse og kunne endog sno sig op i 
Spiral. Dog kan Baandet igjen i Zenith gaa over til en rolig 
Bue. Hovedretningen af selve Baandet og af dets Bevæ- 
gelse er den samme som for Buen. Flere Gange have vi seet 
mange parallele Baand med stor Fart passere tæt over Hovedet 
paa os. 

V. Drap per i udvikler sig i Almindelighed af Baandet, 
fra hvilket der fra Overkant mod magnetisk Zenith udskyder sig 
lange Straaler, der deltage i de svingende og snoende Bevægelser 
af Baandet, og derved faa Udseende af et Gardins bløde Folder. 
Denne Form har i Almindelighed en større Intensitet end de 
tidligere nævnte og har en meget uroligere Bevægelse, saavel 
Lysbevægelse som Egenbevægelse , samt gjør Indtrykket af, at 
være den Form, der er nærmest ved Jordens Overflade. Himlen 
kan undertiden være aldeles dækket af Drapperier. 

VI. Krone bestaar af tætte, i stærk Uro værende Straale- 
rækker, der hvirvle i Kreds om den magnetiske Zenith, og 
dannes af Baand og Drapperier eller andre hurtig vexlende 



327 

Former. Kronen var dog ved Angmagsalih kun sjeldent rigtig 
udviklet. 

VII. Røgsøjle ligner i Omrids og Bevægelse en stærkt 
lysende Røgmasse, der udskyder sig fra Jorden omtrent i mag- 
netisk Øst (eller Vest) og som, idet den udbreder sig opefter, 
seer ud som om den bevægedes af en svag Vind. Skyder den 
sig højt op paa Himlen, kan den gaa over til Bue eller Drapperi, 
eller opløses i Lysskyer. 

VIII. S traal eb undt er ere meget almindelige. De flamme 
op og forsvinde et Øjeblik efter for strax igjen at vise sig et 
andet Sted. De bestaa af adspredte Lysstraaler af forskjellig 
Længde, men som alle pege mod magnetisk Zenith. De kunne 
saavel optræde enkeltvis som i stor Mængde, og kunne i sidst- 
nævnte Tilfælde gaa over til at blive Baand, Drapperier eller 
Krone. 

For at komme til Kundskab om Nordlysenes Optræden i de 
forskjellige Maaneder har jeg i Tabel I for hver Maaned opført 
a) del Antal Nætter, i hvilke der er observeret Nordlys, b) det 
Antal Timer, hvori der er observeret Nordlys og c) Antallet af 
observerede Nordlys. !Vlan vil se, at Februar Maaned i alle tre 
Rubriker staar med en betydelig Majoritet. Tillige er i Tabellen 
optaget for hver Maaned d) Middel-Skydække, e) Antallet af helt 
overtrukne Nætter (fra Kl. 4 EM. til Kl. 8 næste FM.), og f) An- 
lallet af observerede Timer med Skydække = 10. Af disse tre 
Rubriker sees, at Februar har været den mest skyfri Maaned. 
Jeg har dog ikke fundet tilstrækkelig Anledning til at reducere 
Antallet af Nordlys til Ensartethed af en af de tre ovennævnte 
Rubriker med Skymængde, thi andre Forhold, som det vil være 
vanskeligere at reducere for, kunne spille en nok saa betydelig 
Rolle, f. Ex. Arten og Tætheden af Skyerne, og Længden af den 
mørke Tid af Døgnet. 

Endvidere er paa Tabel I angivet Størrelsen af Middel- 
Intensiteten, der, som man seer, er størst i Maanederne No- 
vember, Januar og Februar. 



328 
Tabel 





._ 


._ 






























o o 

■SI 


o ш 


.«'S 

o o 


-a 




ered 

Sky- 

10. 


a 




tier, 
bser 
dlys 


ler, 
bser 
dlys 


's ai 
« с 
_ .^ 

о 


£-0 II 


ë I 




Antal Næ 

der er o 

Nor 


Antal Tin 
der er o 

Nor 


я 

_ s 

•< > 


СЛ 

a< 

-a 


J С .S 
_ ai = 

pi 


"7 e 

11 


Oktober 


8 


24 


39 


7.8 


9 


162 


1.8 


November .... 


10 


43 


69 


7.6 


9 


161 


2.3 


December .... 


12 


.57 


78 


7.1 


8 


168 


2.0 


.januar 


16 


74 


109 


6.0 


8 


128 


2.3 


Februar 


18 


101 


191 


3.1 


3 


58 


2.3 


Marts 


12 


34 


39 


4.7 


5 


110 


1.9 


April 


14 

90 


33 


61 


4.3 


4 


82 


2.2 




366 


586 


5.8 


46 







Tabel II. 



4 EM. 



7 — 

8 — 

9 - 

10 — 

11 — 

12 MN 

6 FM. 



1. 


II. 


III. 


IV. 


V. 


VI. 


VII. 


VIII. 


a 

3 
СЛ 


1 œ 






4 




2 




1 


2 


9 


1.7 


1 


1 


3 




4 


1 


2 


2 


14 


2.2 


6 


3 


17 


1 


7 


1 


2 


3 


40 


2.1 


4 


3 


14 


5 


9 




2 


2 


39 


2.3 


11 


6 


18 


7 


16 


2 


3 


11 


74 


2.3 


11 


7 


14 


4 


17 


4 


3 


11 


71 


2.5 


20 


11 


15 


5 


29 


3 


2 


12 


97 


2.4 


15 


8 


16 


5 


22 


3 


1 


14 


84 


2.3 


32 


16 


21 


6 


15 


4 


2 


27 


123 


2.2 


5 


2 


3 




1 


3 


1 


8 


23 


1.7 


1 




1 




4 
1 




1 


2 

2 


9 
3 


2.0 
1.3 


106 


57 


126 


33 


127 


21 


20 


96 


586 





329 



Paa Tabel II er opstillet Antallet af Nordlys af de forskjel- 
lige Former for hver observeret Time i Etmaalet. Man seer 
deraf, at Antallet af Nordlys, som man kunde vente, bliver størst 
Kl. 12 MN. Man seer tillige, at Drapperier og Buer ere de 
Former, der optræde hyppigst, derefter Lysning uden kjendelig 
Form, Straalebundter o. s. v. Hertil maa dog bemærkes, at Buer, 
Baand og Drapperier gaa fuldstændig over i hinanden , og naar 
disse Former ere blevne observerede, har der sikkert ofte tillige 
været Lysning uden kjendelig Form, Lysskyer og Straalebundter, 
hvilke Former jeg antager ere de hyppigste , men som ikke ere 
blevne noterede, fordi de ere smeltede sammen med de mere 
iøjnefaldende Former. 

Over 2/з af de observerede «Røgsøjler» og større, samlede 
Straalebundter viste sig omtrent i magnetisk Øst , de øvrige i 
modsat Retning. Undertiden havde Røgsøjlerne udseende af at 
komme fra Toppen af et nært, spidst Fjeld, der laa i NO. t. O. 
En enkelt Gang er samtidig observeret to Røgsøjler, den ene 
fra det nævnte Fjeld, den anden fra et andet nært, spidst Fjeld 
i NV. t. V. 

Endvidere er paa Tabel II angivet Middel-Intensiteten til 
de forskjellige Klokkeslet, hvorved det viser sig, at denne er 
størst Kl. 9 EM. 

Paa Tabel III er samlet Beliggenhed, Retning af de midterste 
eller højeste Punkter og Amplitude af de Buer, Baand og Drap- 
perier, hvis Plads har været bestemtere noteret. 

Højden er jugeret og kaldet lav, naar den var under 45°, 
og høj, naar den var over. Man vil af Tabellen se, at medens 
de fleste Observationer tidlig om Eftermiddagen falde omkring 
Zenith, falde de senere om Aftenen lavt paa den sydlige Him- 
mel. Det langt overvejende Antal af Buer, Baand og Drapperier 
falde under 45° paa den sydlige Himmel. Man maa derfor 
antage, at Angmagsalik ligger Nord for Nordlysbæltet. 

Retningen af det midterste Punkt har hyppigst ligget i 
SO. t. S. og SSO. Naar Nordlyset har staaet paa den nordlige 



330 



ел 

с 

3 


6 км 

7 — 






i 1 


Ю -J с: t-T *- 

1 1 1 1 i 






1 
о 


~ '. *^ ~ '^ ! "~ ! ■" ] • 


Lavt paa den 
nordlige Himmel. 






«\з— vrCfOiosiistoe^toK) 


Højt paa den 
nordlige Himmel. 




2 


,',;&- — .ir*-4a5C5^Joco и^ 


Zenilli. 




СП 


— С>-ь-С500 — -J05M. 


Højt paa den 
sydlige Himmel. 




о 


ьэ ^^э — — — 

— to ai ta ~J ао са — 


Lavt paa den 
sydlige HirameL 




- 


■. : :::!-! 




Øst. 




w> 


: - -:-:.■.■ 




0. t. S. 




-J 


fvS ** . "~ "^ . 




OSO. 




о: 


^^s t^i оз t-o Ы1 . hs . 


so. t. 0. 




СО 

ел 


I>5 Сг-ОЗСЛ-^^ЭОЛ-СлЗ — . 


so. 




0-- 


— . ОО — о — С5СГ>. 


so. t. s. 




05 


— . — О — -JA-c;5~Jww 


SSO. 






(>ьс>*-~-*-сл;р^ — . 


s. t. 0. 




о 


— — . . |чэ — ог — — 


Syd. 




67, 


; ! -^ - : : : - ; : - 


s. t. V. 




• 


СС|чЭА-05С5СЛСП(\з' 


Middeltal af 
Amplituden i °. 








rw 


- 


tn 00 


CO iO 


-J w 


Antal af 
Observationer. 





331 



Himmel, er Retningen af det opført under den diametralt mod- 
satte Retning. Da det ofte har været umuligt at angive Ret- 
ningen for Baand og Drapperier, er Antallet af Observationer 
for Retning mindre end for Højde. 

Middeltallet af Amplituderne til de forskjellige Klokkeslet er 
taget af 116 bestemte Buer, hvoraf 78 have staaet lavt paa den 
sydlige Himmel, 12 højt paa den sydlige Himmel, 14 gjennera 
Zenith, 6 højt paa den nordlige Himmel og 5 lavt paa den nord- 
lige Himmel. Antallet af Observationer, hvoraf Middeltallet er 
taget ved de forskjellige Klokkeslet, slaar ved Siden af (Tab. III). 



Tabel IV. 



Amplitudens 
Størrelse 
i Streger. 



Antallet 
af Buer. 



6 
8 

10 
12 
14 
16 
IS 



I 

2 
8 
12 
29 
37 
23 
3 



Af Tabel IV sees, at det overvejende Antal af de 115 
observerede Buer have en Amplitude paa 14 Streger. Ampli- 
tuden har det største Middeltal, nemlig 162° (14V2 Streg), 
Kl. 9 EM. (se Tab. III), altsaa samtidig med at Intensiteten, som 
ovenfor nævnt, er størst. Paa den Tid synes derfor Nordlys- 
bæltet paa sin daglige Vandring at have nærmet sig mest til 
Observationsstedet. 

Mørkt Segment, begrændset af lave, stillestaaende Buer, 
er i det hele observeret 14 Gange, fordelt paa 9 Aftener. Ret- 
ningen, hvori det mørke Segment havdes, var: 



332 



Syd — 1 Gang 

SSO. — 9 - 
SO. t. S. — 3 — og 
N. t. V. — 1 — 
Det sidstnævnte mørke Segment saaes samtidig med et 
SO. t. S. Amplituderne af Buerne over Segmenterne var for 
2 Buer — 14 Streger 
8 — — 12 — 
I _ _ 10 — 



1885 



9 Febr. 


Kl. 10 EM. 


11 — 


- 12MN 


12 — 


- 12 — 



6 Marts 

6 April 

6 — 

6 — 

8 - 

8 — 

10 — 

10 — 

13 — 

15 — 



12 



10 EM. 


c 


о 






CS 


11 — 




Si 




SU 


ТЗ 


12MN. 




Ci 




■^ 


ci 


1 1 EM. 


« 


я 




E 


со 


12 MN. 






11 EM. 


СЛ 

>■ 




12 MN. 






12 — 


-а; 





- 12 — 



Angmagsali к. 



I 



Retning SSO. 

— SSO. 

— SSO. 



Amplitude 12 
— 12 



Streger 



— SO. t. S.; — 14 — 



SSO.; 

SSO. ; 

SSO.; 

SO. t. S.; 

SSO.; 

SSO.; 

SSO.; 

Syd; 
|S0. t. S.; 
In. t.V.; 



12 
12 
12 
14 
12 
12 
12 

4 
10 

6 



Af de 9 Aftener, i hvilke der i Angmagsalik er observeret 
mørkt Segment under lav Nordlysbue, er der i Nanortalik i de 
7 observeret Nordlys af forskjellig Beskaffenhed. For Fuld- 



333 

1 ßue — 8 Streger 
I — — 6 — 
] _ _ 4 _ 

Skjøndt der ikke kan være Tale om , at man ved Angmag- 
salih og Nanortalik skulde have seet de samme Nordlys, synes 
det mig dog at have Interesse at se, hvorledes Nordlyset, sam- 
tidig med at man ved Angmagsalik har seet det mørke Seg- 
ment, har viist sig ved Nanortalik. 



Nanortalik. 

trent 30° høj Bue i SSO.; Amplituden 16 Streger, 
hdlysstraaler skydende op mod Zenith hele Horizonten rundt. 

10 EM. Intensivt, roligt Baand i SSO.; Amplituden 18 Streger. 
•12 MN. Svage Nordlys. 
■10 EM. Svage Nordlys i SSO. 
•12 MN. Ingen Nordlys. Klart, 
[en Nordlys. Overtrukket. 



110 EM. I 

•12 MN. I Mørkt Segment i SSO., begrændsel af en c. 20° høj Bue. 

I { Amplituden 12 Streger. 

•12 MN. J 

■12 — Svage Nordlys. Klart. 

■11 EM. Nordlys paa den sydlige Halvdel af Himlen. 

•I2MN. Bue fra Nord til Syd. 



stændigheds Skyld skal her ogsaa opføres, hvorledes Nordlysene 
have viist sig i Angmagsalik i de Aftener, hvor der i Nanortalik 
er noteret «mørkt Segment«. 



334 



1884. 
13 Novbr. 

13 — 

И Decbr. 
16 — 

1885. 
21 Jan. 
5 Febr. 

8 April 
8 — 
10 — 



Kl. 10 EM. i 

- 12 MN. § 

/- 8 EM.— « 
\ 12 MN. I 

- 2 FM. 



- 8 EM. 

- 12MN. 

- 10 EM. 

- 12 MN. 

- 12 — 



а 



a> 



£ CO 

с 
_r аз 






Nanortalik. 
Retning S. t. О. ; Amplitude 14 Stregf 



S. t. 0.; 
SO. t. 0.; 

SSO.; 

S. t. 0.; 

SSO.; 



SSO. 
SSO. 
SSO. 



14 

14 
12 

10 

8 

12 
12 
12 



Paa de 5 af de 7 Aftener, i hvilke der var Observationer 
af mørke Segmenter ved Nanortalik, viste der sig altsaa sam- 
tidig Nordlys ved AngmagsaliJc ; 1 Aften var det overtrukket og 
Sne ved Angmagsalik og 1 blev der ikke observeret. Den 8de 
og 10de April Kl. 12 MN. saaes saavel ved Angmagsalik som 
ved Nanortalik mørkt, lavt Segment, begrændset af en stille- 
staaende Bue i SSO. og med 12 Stregers Amplitude. 

Det mørke Segment, i hvilket man ofte seer Stjernerne 
tindre, er den klare Himmel, som sees under Nordlyset. Da 
Segmentet fremkommer ved Kontrasten mellem de højere Luft- 
lag, hvor Nordlys gjør sig gjældende, og de lavere, «nordlysfri» 
Luftlag, følger det af sig selv, at det mørke Segm.ent kun kan 
sees, hvor Nordlysbæltets Grændse ligger saaledes, at de yderste, 
laveste Luftlag, der er opfyldt af Nordlys, endnu sees over 
Horizonten. Det mørke Segment vil snarest fremkomme i en 
Retning perpendikulær paa Nordlysbæltets Retning, fordi dette 
Bæltes Grændse her er nærmest. Segmentet sees i Angmagsalik 



336 



Angmagsalik. 

OEM. Ilolig, lav Bue i SSO.; Amplituden 16 Streger. 

1 — — — SSO.; — 12 — 
2MN. — — SO. t. S.; — 14 — 

trukket. Sne. 

bserveret. (Kl. II EM. saaes Nordlys af Formerne F og If; Kl. 12 MN. 
ingen Nordlys; Kl. 6 FM. stærke, meget urolige Nordlys V, VI og VIII.) 

EM. Rolige Straalebundter i Kvadranten mellem S. og O. 

2 MN. To meget stærke og meget urolige Drapperier, hvoraf det ene 
gjennem Zenith; Retn. SO. t. S.; Ampi. 18 Str. Stærke og urolige 
Straalebundter og Lysskyer over hele Himlen. 

1 EM. Mørkt Segment i SO. t. S.; Amplituden 14 Streger. 
2MN. — — SSO.; — 12 — 

2 — — — SSO.: - 12 — 



mellem SSO. og SO. t. S., man maa derfor antage, at Nordlys- 
bæltets Retning falder perpendikulært derpaa, hvilket ogsaa er 
Hovedretningen paa Buer, Baand og Drapperier. 

Hovedretningerne af de observerede Egenbevægelser af 
Nordlyset sees paa Tabel V. Nordlyset er 23 Gange observeret 
bevægende sig Syd fra og Nord paa, og 37 Gange den modsatte 
Vej. Det er dog ikke sikkert, at alle de sidstnævnte Nordlys 

Tabel V. Egeubevægelse. 



Fra den magnetisk nordlige 
Himmel til den sydlige. 



Fra den magnetisk sydlige 
Himmel til den nordlige. 



N.— S 14 Gange 

NV. — SO 18 — 

V.— 5 — 

37 Ganae 



S.— N 11 Gange 

SO —NV 10 — 

0— V 2 — 

23 Gange 



336 



ere opstaaede paa den nordlige Himmel, thi de kunne ogsaa 

først have viist sig i Zenith eller højt paa den sydlige Himmel. 

Selve Lysets Bevægelse i Nordlyset sees paa Tabel VI, 

hvorpaa kun er optaget de Observationer, hvor Lyset har gaaet 

Tabel VI. liYsbeTægelse. 



Fra mag 


n etisk 


Øst til Vest. 


Fra magnetisk Vest til Øst. 


N.-S. . . 
NO.— SV. 
0.— V. . . 




. . ti Gange 
. . 23 - 
. . 12 — 


S. — N 3 Gange 

SV.— NO 26 - 

V.— 10 — 




41 Gange 


39 Gange 



i en enkelt Retning, og hvor der altsaa er udeladt de hyppigste 
Tilfælde, hvor Lysbevægelsen gaar frem og tilbage. Lysbevæ- 
gelsen sees af Tabellen ligesaa ofte at være gaaet fra Øst til 
Vest som omvendt. Ved at gjennemgaa de samme Observa- 
tioner med det Maal for Øje, at se om Bevægelsen er gaaet 
«mod» eller «med Solen», har jeg maattet udelade alle de Ob- 
servationer, der ere i Nærheden af Zenith, hvor det nemlig ikke 
kunde afgjøres, om Bevægelsen gik «mod» eller «med Solen». 
Tilbage bliver da 47 Observationer, af hvilke 29 viser Bevæ- 
gelsen «med Solen» og 18 «mod Solen«. Ved «Krone» er Be- 
vægelsen en Gang tydelig observeret «med», en anden Gang 
«mod Solen». 

Paa stærke og urolige Nordlys er af og til observeret 
grønne og røde Farver, men som oftest har det dog kun været 
enkelte Straaler, der have været farvede. 

Vi have flere Gange observeret Skyer bagved Nordlysene, 
saaledes en Gang bag et Nordlys uden kjendelig Form, en 
anden Gang bagved en stærk, temmelig lavtstaaende, rolig Bue. 
Gjentagne Gange have vi seet, at Drapperier og Baand kom op 



33' 



fra den sydlige Horizont, med stor Fart passerede tilsyne- 
ladende tæt over vore Hoveder og derefter over paa den nord- 
lige Himmel, saa at man saae Nordlyset ind fra den modsatte 
Side af tidligere. Ikke alene det almindelige Indtryk af Nord- 
lyset, men ogsaa den store Hastighed, hvormed det bevægede 
sig, tydede paa dets store Nærhed. 

KjøbenhHvn, Oktober ISSS. . 

G. Hohn. 



Vandstands-Maalinger. 

Observationerne fra Nanortalik beslaa af 2 Rækker spredte 
Iagttagelser af Høj- og Lavvande, hver strækkende sig over om- 
trent V2 Aar og anstillede henholdsvis i Vinteren 1883 — 84 og 
i Vinteren 1884 — 85. Hver af disse Rækker er bleven benyttet 
til en Bestemmelse af den harmoniske Analyses vigtigste Kon- 
stanter, og de to heraf fremgaaede Sæt Værdier stemte sær- 
deles godt. 

Støttet paa disse Konstanter ere Høj- og Lavvandene for 
et Tidsrum af c. 14 Dage blevne beregnede og sammenlignede 
med de tilsvarende Observationer^). Til denne Beregning an- 
vendtes en Methode, der er angivet af Prof. H. G. Darwin i 
«Fourth report of the committee for the harmonic analysis of 
tidal observations», Birmingham 1886. Overensstemmelsen mel- 
lem Beregning og Iagttagelse var for Indtrædelsestiderne mindre 
god, end man kunde have ventet og ønsket, men det maa 
erindres, at i den anvendte Methode de virkelige Værdier for 
de mindre vigtige Konstanter ere erstattede med de theoretiske 
Værdier, der kunne afvige ikke ubetydeligt fra de virkelige. 



') Denne Sammenstilling tilligemed Konstanternes Værdier og Methoden, 
hvorved de ere fnndne, vil blive ofl'entliggjort i «Observations de Godt- 
haab, tome 11«. 



338 



De for Flod og Ebbe karakteristiske 
to Rækker følgende Værdier: 

Sædvanlig Havnelid 

Gjennemsnitlig Tidsinterval fra Maane- 

kulm. til Højvande 

Springflodens Forsinkelse 

Forskjel mellem Høj- og Lavvande : 

ved Springflod 

ved Nipfiod 

Største halvmaanedlig Afvigelse i Tid 

(Gjennemsnitsværdi) 

Middelvandstand 



Størrelser fik ifølge de 



1. Række. 
Ød ßh im 



2. Række. 
0^ Ь^З?-" 



|d2ih 5m I [à [гМЗ"" 



2.54 Meter 
0.94 Meter 

0^56"^ 
1.44 Meter 



2.50 Meter 
1.10 Meter 

Oh47m 

1 .50 Meter 



For Angmagsalik ^ hvorfra der forelaa en kort Række Iagt- 
tagelser af Høj- og Lavvande, er kun forsøgt en Bestemmelse 
af det gjennemsnitlige Interval fra Maaneknlmlnation til Høj- 
vande. Det fandtes = 4'^6™. 



Kjøbenhavn, Juni 1888. 



C. Crone. 



Det er allerede omtalt i Rejseberetningen Side 70 og 128, 
at Nulpunkterne for Vandstandsmaalingerne saavel ved Nanor- 
talik som ved Angmagsalik ere satte i Forbindelse med Mærker, 
der ere indstøbte i Klippen, ved Hjælp af hvilke man for- 
haabentlig en Gang i Fremtiden, naar der alter paa disse Steder 
foretages Vandstandsmaalinger, kan faae Vished for, om Landet 
virkelig synker, som det almindelig paastaaes. 

Til Bestemmelse af Middelvandstanden ved Nanortalik er der 
observeret 239 Højvande og 176 Lavvande i Vinteren 1883 — 84 
og 203 Højvande og 184 Lavvande i 1884 — 85. Hver af disse 
Observationer er bestemt ved Maalinger, der ere foretagne hver 



339 

10de Minut i Løbet af omtrent IV2 Time omkring Høj- og 
Lavvande. Vandstandsmærket bestaar af en Jernbolt, som 
er nedstøbt i et boret Hul i Klippen mellem Expeditionens Be- 
boelseshus og iVIagnethus, og dets Højde over Nulpunktet er 
24.75 Fod, medens dets Højde over \liddelv andstanden 
er 20.07 Fod ^). Den her benyttede Middelvandstand er IVledium 
af Dr. phil. C. Crones ovenstaaende Bestemmelser af Middel- 
vandstanden i de to Observationsrækker. 

Ved Angmagsalik stillede der sig større Vanskeligheder ivejen 
for Vandstandsmaalinger. Det er derfor ikke lykkedes at faae 
flere end 40 Højvande og 38 Lavvande, der ere observerede 
paa samme Maade som ved Nanortalik. Vandstandsmærket 
er indstøbt i Filippen paa Toppen af den lille Halvø i retv. SSV. 
for Expeditionens Beboelseshus, og dets Højde over Middel- 
vandstand er 42.35 Fod. Den her benyttede Middeivandstand 
er Midtpunktet mellem Medium af alle observerede Højvande og 

Medium af alle observerede Lavvande. 

G. H. 

') Side 70 er mindre iiorreiit angivet 19.93 Fod som Medium af de lo 
Vintres Observationer. De benyttede Middelvandstande for de to Vintre 
var Midtpunkterne mellem Medium af alle i hver Række observerede 
Højvande og alle i hver Række observerede Lavvande. Middelvandstanden 
var derefter i 1883 — 84 O.O8 Fod lavere end i 1884—85 saaledes som 
angivet i Anmærkningen paa Side 128, medens Forskjellen ifølge Or. 
Crones ovenstaaende Bestemmelse er O.O6 Meter = 0.19 Fod. 



22* 



VIII. 



Liste over Stednavne 



Dansk Østgrønland, 



1888. 



Se Bemærkningerne om Navnene Side 155 og 156. 



^ 



i/en af os kaartlagte Del af Grønlands Østkyst har jeg inddelt 
i nedenstaaende Hovedstrækninger. Idet jeg har angivet Grænd- 
serne for saadanne Egne, er det ikke dermed Meningen, at hele 
Egnen indenfor de nævnte Grændser kaldes ved det hosstaaende 
Navn, som i Almindelighed kun betegner en enkelt Fjord eller 
et enkelt Sted, men knn, at det er det vigtigste Navn paa den 
betegnede Strækning, De nævnte Grændser ere altsaa kun 
anførte for at inddele Kysten i mindre Partier, og for at man, 
ved Hjælp af de i sidste Rubrik vedføjede Forkortelser, hurtigt 
kan faa Oversigt over, i hvilken Egn et Navn skal søges. 

G. H. 



Stræk 


n i n g e n 




Beteg- 


fra 


til 


Navn. 


nelse. 


Umanarsuak 


Kangerujuk 


Ikerasarsnak 


Ik. 


Kangerujuk 


Kutek 


Kanqerdhigsiiatsiak 


Ka. 


Kutek 


Kangingiisakasik 


IJviJek 


11. 


Kangingiisakasik 


Kunerinak 


Aiiarket 


Au. 


Kunerinak 


Inugsiiit 


Anoritok 


All. 


Tniigsuit 


Ingerkajarßk 


Pill sort ok 


Pu. 


Tngerkajarßk 


Kasingortok 


Ikenniut 


Ikm. 


Kasingortok 


Niakornarsuak 


Tingmiarmiut 


T. 


'Siakornarsuak 


Kutsigsormiut 


Umanak 


Um. 


Kutsigsormiut 


Kangek (Gap Moltke) 


Akorninarmiut 


Ak. 


K^angek (Gap Moltke) 


Tingmiartalik 


Igdlohiarsnk 


Ig. 


Tingmiartalik 


Kangek |Cap Løvenørn) 


Um ivik 


1ш. 


ïangek (Cap Løvenørn) 


Ikersuak 


Pikiutdlek 


PI. 


'^kersuak 


Karusiiernek 


Inigscdik 


lu. 


'{.arusuernek 


Kujiitilik 


Angmagsalik 


Aug. 


'"Cujutilik 


Niina isua 


Kialinek 


Ki. 



344 



Agdlak I km. 

Agnat Um. 

Akajaruanek Ik. 

Akajaruarsuk I к . 

Акетгпак Ang. 

АЫа An. 

Akiliarisek Aug. 

Akiliarisek In. 

Akitsek Pi. 

Akitsok T. 

Akordluiak Ang. 

Akorninap kangera Ak. 

Akorninap kangerdlua Ak. 

Äkominarmmt. 

Akuilisak T. 

Aliuarsik Ki. 

Aluik Ki. 

Jfowi Ang. 

.4^i«'i Cmv. 

JZmÄ; Ik. 

Amaga Ang. 

Amagak Ang. (2) M 

Amagat Ang. 

Amalukujugtok Ki. (2) 

Amitsuarsik Ang. 

Amitsuarsuk Ak. 

Amitsuarsuk T. (2) 



Amitsuarsuk Um. 
Ananak Ki. 
Anarnisok Ak. 
Anerdlijuitek Ang. 
Angialisak T. 
^4и^г^ Ang. 
Anguarßk Ik. 
Aniserfik Ang. 
Anikitek Pi. 
Anikitsok К я 
Ang^nagsalik . 
Angmag sivik Ang. 
Anoritok. 
Apusinek Ang. 
Apusinerajik Ang. 
Aputitek Ki. (3) 
.4r/ai T. 

^4?ya sagdliarusek T. 
Auarket. 

Augpalartorsidt Ang. 
Ausivit 'Г. 
Avatdlersuak Ik. 
Avkusiarajik Pi. 

Ekalugtusak Ig. 
Ekalumiut Ak. 
Ekalungmmt T. 



^) Det i Parenthes staaende Tal angiver, hvor ofte Navnet findes i vedkom- 
mende Distrikt. 



345 



Erkiligartek Ang. 
Er sir ar sak Ki. 

Igalalik Ik, 
Igdlalarajugtok T. 
Igcllek Ang. 
Igdlerajik Ang. (2) 
Igdlip nua Ang. 
i^c?/e« Pi. 
Igdlitalik Ang. 
Igdlitarajik Ki. 
Igdlokolik Ka. 
Igdlolnarsuk. 
Igdlormiut T. 
Igdluarsik Ang. 
Igdhikok Fjeld \k. 
Igdlut T. 
Igdluvigkat Um. 
Ikatamiut Fg. 
Ikatek Ang. (2) 
Ikatuak In. 
iM Ik. 

Ikerasak Ang. (2) 
Ikerasak К i. 
Ikerasak T. 
Ikerasak Umv. 
Ikerasakasik Ik. 
Ikerasakitek Ang. (2) 
Ikerasamiut К i. 
Ikerasarsik Ang. 
Ikerasarsik In. 
Ikerasarsuak. 
Ikerasarsuak Ang. 
Ikerasarsuk Um. 



Ikerasarsuk Umv. 

Ikerasausak Ang. 

Ikenniut. 

Ikermiut Pi. 

Ikersuak In. 

Ikersuak Iv i . 

Har kat In. 

Лег^г^ Ang. 

Iliartalik Ang. 

Ilivfigsuak Pi. 

Ilugdiermiat Um. 

Iluilek (lUvilik). 

Iluliangult Ka. 

Imarsivik (Nukarjik) Ak. 

Imartunek Ik. 

Inarsep kangerdlua Ang. 

Ingerdlarsietit Ka. 

Inger kajarßk Pu. 

Ingiteit [Igutsat] Au. 

Ingmikertok Ang. 

Ingmikertorajik Ang. 

Inigsalik. 

Inugsuarmiut Ak. 

Inugsuit An. 

/вг Ang. 

Isiarartalip kangerdlua Ki. 

/«гр гУма In. 

Isortok An 

Isortup nit.a Pi. 

Itinera I к . 

Itivdlek Ang. 

Itivdlek ik. 

Itivdlek Ki. 

Itivdlersuak Ang 



346 



Itivdliarsik Ang. 
Itivdliai'suk Umv. 
Itivdlisak Ang. 
Itivdluak Ang. 
Itivsak Umv. 
Itivscdik Ki. 
Itugtuluk Pi. 
Ivimiut II. 
Ivnarsuak Ig. 

Kagsortok Um. 
Kagsortok Lmv. 
Kajarsak Ki. 
Kaj artedik 11. 
Kajartalik In. 
Kajartalik Pi. 
Kajartorßk Um. 
Kalerajuek Ang. 
Kanajorartok I\a. 
Kanajorkat An. 
Капдагзгк Ang. (2) 
Kangarsukas'>k Au. 
Kangek Ig. (2) 
Kangek II. 
Kangek Ka. 
Kangek Pu. (2) 
Kangek Pi. 
Kangerajik Ki. 
Kangerajikajik Ang. 
Kangerajuk Lm. 
Kangerajuk Umv. 
Kangerajup apusinia Cmv, 
Kangerdlikajik A к . 
Kangerdluaomk К а. 



Kangerdluarsikajik Ang. (2) 
Kangerdlugsuak Ak. 
Kangerdlugsuak Ig. 
Kangerdlugsuak Ki. 
Kanger dh igsuatsiak. 
Kangerdlugsiiatsiak Ikm. 
Kangerdhigsuatsiak Ki. 
Kangerdluluk II. 
Kangersinek Ak. 
Kangerujuk Ka. 
Kangerup sermia Umv. 
Kangigdlek Ang. 
Kangigitsuak {Kangikitsua) An. 
Kangingusakasik Au. 
Kapiarßk Ik. 
Kapitak Cm. 
Kaporniakat Ang. 
Kardlit Pi. 
Kardia ikera Pi. 
Karr a Au. 
Karra akungnak (Karrit аког' 

nat} Pu. 
Karusuernek Ang. 
Kasigiarmiut Ang. 
Kasigisai Ang. 
Kasingortok II. 
Kasingoi^tok T. 
Kasingortorsuak Lm. 
Katak Umv. 
Kavdlunak Ang. 
Kekertak Ik. 
Kekertak Pi. 
Kekertarasat In. 
Kekertarsiiak An. 



347 



Kehertarsuak Ig. 
Kekertarsuak Ik. 
Kekertarsuak Pi. 
Kekertarsuak Pu. 
Kekertarsuatsiak Ang. 
Kekertarsvatsiak Ig. 
Kekertarsugsuk Ik. 
Kekertarsuit Umv. 
Kekertatsiak Ik. 
Kekertausak Ang. 
Kemisak Ig. 
Kemisarak Ig. 
Kemerarsuit Ki. 
Kernertok Ang. 
Kernertuarsik Ang. 
Kernertuarsuit Ang. 
Kialinek. 

Kialinip kangerdlua Ki. 
Kianartek Ang. 
Kiasisak Ak. 
Kiatak Umv. 
Kigsaviat T. 
Kijerfik Ak. 
Kijerfik In. 
Kilugtuluk Umv. 
Kingak Ang. (2) 
Klngalik T. 
Kingigtit Ang. 
Kingigtorsuak Ang. 
Kingorsuak Ang. 
Kingua Umv. 
Kingutuarsuk Ik. 
Ki'pak Ang. 
Kipingajak An. 



Kipingajak Ik. 

Kipnako Ik. 

Kiputalik Ak. 

Kisuit Ang. 

Kisuil Ik. 

Kitak In. 

Kivdlak Pi. 

Kivinak Ig. 

Kokajatok Ig. 

Kordlortok Ang. 

Kornok Ak. 

Kuarmiui Ang. 

Kiigpat Ang. 

Kujanilik Ang. 

Kujutilik Ki. 

Kulusuk Ang. 

Kidusuk Umv. 

Kumai'miut Ang. 

Kunerinak (Kunaranak) An. 

Kiddlek An. 

iTw^^Ä; [Kidsit] II. 

Kutsigsormiid Ak. 



Makeriak Ki. 

Malungisat [Maligisai) Ikm. 

Mamak Ik. 

Manertusok Ak. 

Manigsikajik Ang. 

Manitsok T. 

Merkuitsok Ang. 

Midluakat Ang. 

Misuiok Ang. 

åJulalat Umv. 



348 



Nagtor alik К a. 
Nagtoralik 'Г. 
Nakajugtok Um. 
Nanertalik Ki. 
Nanusek Ka. 
Napariak Ang. 
Napasorsuak Pu. 
Nar sak Ka. 
Narsarsik In. 
Nasigtarfik Ig. 
Naujanguit Ang. 
Naujatalik Ang. 
Nepinerkit Ivi. 
Neriniartuarak Ang. 
Nersernalek Ang. 
Niakernarsik In. (2) 
Niakingilak Ik. 
Niakornarsuak Um. 
Niger sek Ang. 
Nigertusok Ki. 
Nigsiagak Umv. 
Norajik Ang. 
Nor sit Ang. 
Nualik Ki. 
Nuerniagartek Pi. 
Nuerniakat Ang. 
Nugarsik Ang. 
iVitÄ; An. 
iVîfA; Ang. 
iVuA; 11. 
Nukajik Ak. 
Nukajik In. 
Nukasak Ang. 
Nukunia In. 



Nuna isua Ki. 
Nunakitit Ang. (2) 
Nunarsik Pi. 
Nunarsuak T. 
Nuvarsuak Umv. 
Nunatak К i. 
Nunatak Pi. 
Nunatsuk Ik. 
Nunatsuk Ka. 
Nuniak Umv. 
Nutugkat Ki. 

OrcZZi^ Pi. 
Orkua Ak. 
Orsuluviak Ang. 
Orsuluviak К i. 
Orsuviagsuak In. 

Pamiaydlik Pi. 
Pamiagdlikajik Pi, 
Pamiagdlisak Pi. 
Pamiagdlisap ihia Pi. 
Pamiagdluk Ik. 
Pamiagdliik Ka. 
Patorsuak An. 
Patursok 11. 
Patuterajuit Ki. 
Patuterajuit Umv. 
Perserajik Ang. 
Pikiutdlek. 
Pikiutdlek Ang. 
Pikiutdlek Umv. 
Pikiutdlip ikera Pi. 
Pikiutdliiita Pi. 



349 



Pilerkat Um. 
Pingasukajit Ig. 
Pingerajik In. 
Pingerdluit In. 
Portulak Um. 
Puiagtoh Au. 
Pliisak An g. 
Puisortok. 
Puisortok Umv. 
Pusitilit Umv. 
Pusugsuit Ki. 
Putiiguat Pi. 
Putulik Pi. 
Putulik Umv. 

Sagdlia К a. 

Sagdliarusek Ig. 

Sagdliarusek Ik. 

Salisalik Ang. 

Saner ak 'W 

Sangmerkat \\\. 

Sangmilik Ang. 

Saningasok Ik. 

Saputit Ang. 

Sardlermivt Ki. 

Sarfak Ang. (2). 

Sarfak um. 

Sarfakajik Ang. 

Sarfap akalua T. 

Sarfarsik Ang. 

Sarkarmiut Ki. 

Savsivik Ak. 

Serjcet ima {Sarkap niia) 11. 

Sermiligak Ang. 



Sermiligsuak Ik. 
Sermilik Ang. 
Sermip nua Pu. 
Serratit Ik. 
Sierak Ang. 
Sieralik Ang. 
Sieralik Ki. 
Sigsarsuit Ang. 
Sikivitik Ang. 
Sikuijuitsok Urn. 
Singiartxiarßk Ak. 
Sivinganarsik Ang. 
Sivinganek Ang. 
Sivinganek Ki. 
Sujunikajik In. 
Sidugsuk In. 
Suportup kangerdlua In. 

Takisek Pi. 
Takisek In. 
Takisok An. 
Takisok T. 
Takisok Lm. 
Tasersuak Urn. 
Tasiusak Ang. (3) 
Tasiusak Ka. 
Tasiusak Ki. 
Tasiusarsik Ang. (4) 
Tasiusarsik kitdlek Ang. 
Tater ait Au. 
Teater akajit Ig. 
Tatorisik Ang. 
Tautsukajik Ang. 
Tantuhik Pi. 



350 



Tingmiartalik ümv. 
Tingmiarmiut. 
Tiningekelak A o g. 
Tiningnertoh Ka. 
Tokulinek Ik. 
Tornarsik Pi, 
Torsukatek An g. (2) 
Torsukatak Umv, 
Tugdlerunat Ik. 
Tugtilik Ki. 
Tungujortok In. 
Tunok Ang. 
7м?гоА; Um. 
Timua Ik. 
Tunua Pu. 
Turning asak Um. 

Uïgerdlek Ang. 
Uigerdlersuak Ang. 
Ukivirajik Ang. 
Ukivirajik Pi. 
Umanak. 
Umanak Au. 
Umanak Ik. 



Umanarsuak Ik. 
Umanarsuk Ak. (2). 
Umanarsuk Au. 
Umanarsuk Ik. 
Umanarsuk II. 
Umanarsuk Um. 
Umanarsuk Umv. 
Umituarajuit Ang. 
Umivik. 
Umivik Ang. 
Umivip kangerdlua Umv. 
Umiviuta Umv. 
Unartek Ang. 
Ungutok Ang. 
Upernagsivik Pi. 
Upernagsivik Umv. 
Usugtusok In. 
Utermiut Umv. 
Utorkarmiut Ang. 
Uvdlorsiutit T. 
Uvivak Um. (2). 
Uviartup putdlata Ak. 
Uvkusigsak T. 
Uvkusigsakarfik Pi. 



351 



Rettelser og Tilføjelser. 



Side 8, 
— 9, 



Lin. 13 
— 10 



f. o. 
f. n. 



9, - 


- 9 f. I) 


12, - 


- 4 f. 


23, - 


- 17 f. Il 


30, - 


- 3 f. n 


36, - 


- 14 f. n 


38, - 


- 1 3 f . n 


39, - 


- 12 f. 


44, - 


- 3 f. 



— 44, 



9 f. o.: 



44, 


— 


4 f. II. 


46, 


— 


13 f. II. 


50, 


— 


4 f. 0. 


70, 


— 


11 f. n. 


75, 


~ 


5 f. n. 



lokkede læs: lokket. 

efter «rorstandigel« tilføjes: og en4videre sees det af Kon- 
gens Proposition af 9de Marts 1606 paa Herredagen i 
Kjøbenbavn: Vi haver af Rigens Raad paa adskjeilige 
Tider fornnmmet, at det var til Gavn for Riget om 
det Land Grønland blev igjen opledt, hvilket vi og 
udi den forleden Sommer haver ladet gjøre, saa der 
ingen Tvivl er paa , at de Havne som vores Skib og 
Folk have været udi, det er det rette Grønland, som 
i gammel Dage haver ligget her under Riget. (Kr. 
Erslev: Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og 
Stændermødernes Historie i Ghr. IV Tid pag. 139.) 
1825 læs: 1625. 

til læs: mod. 

uindskaarne læs: forholdsvis uindskaarne. 

hængte læs: hang. 

bleve disse læs: blev den; thi det viste sig, at der 
er kun en. 

efter «og» tilføjes: navnlig. 

efter «Østerbygdens» tilføjes: mulige. 

Som Anm. til Gunbjørnskjærene skal staa: Dette Navn 
var paa Kopien anbragt lidt Syd for K, og udfor 
Reykjanæs, men er udslettet af H.P.Resen. 

efter (Havnen) tilføjes: og i Fjorden, mærket F, skrevet 
Erichsfjord. 

1825 læs: 1625. 

65° læs: 66°. 

efter «Kopi» tilføjes: der med sædvanlig Omhyggelighed 
er udført af Hr. W. Lynge. 

19,93 læs: 20,07. 

29de — 27de. 



352 

Side 112, Lin. 10 f. п.: 5 læs: 6. 

— 112, — 9 f. п.: 37 læs: 38. 

— 123, — 15 f. о.: 83 læs: 84. 

— 122, — 17 f. о.: 52 læs: 53. 

— 125, — 10 f. о.: 13de læs: 14de. 

— 126, — 3 f. o.: 14de læs: 15de. 

— 126, — 7 f. п.: 15de læs: 16de. 

— 128, — 1 f. 1).: 0,08 læs: 0,19 

— 183, — 8 f. o.: kunde læs: kunne. 

— 216, — 5 f. o.: 5 læs 6. 

— 216, — 7 f. o.: efter «mulig» tilføjes: Tingmiarmint og 

— 228, — 10 f. o.: Theodolith læs: Theodolit. 

— 259, — 8 f. п.: Mod, Nord læs: Tilhøjre. 

— 259, — 5 f. п.: Mod Sydvest læs: Tilvenstre. 

— 273, — 5 f. о.: Knuthsen læs: Knutsen. 

— 275, — 5 f. o.: 63°(Umanak) læs: 61°48'(Karraakungnak). 

— 275, — 6 f. o. : Nenese læs: Nanusek. 

— 275, — 13 f. n«: eventf læs: eventuelle. 

— 275, — 10 f. п.: det er læs: er det. 

— 276, — 3 f. o.: 3000' læs: 2700'. 

— 277, — 15 f. c: Knuthsen læs: Knutsen. 

— 279, — 16 f. п.: Efter -Nenese» tilføjes: (V.). 

— 279, — 7 f. п.: Efter »Nunatsuk» tilføjes: (Sylow). 

— 280, — 5 f. o. : \ 

„„„ ,, „ ; Nenese læs: Nanusek. 

— 280, — lo f. o.: / 

— 281, — 2 f. п.: 7 o 77' læs: 73—77°. 

— 288. De meteorologiske Observationer fra Angmagsalik ville blive ud- 

givne i den danske Polarexpeditions Publikationer: «Observa- 
tions de Godthaab, tome II». Journalerne over de øvrige af 
Expeditionens fysisk -geografiske Observationer opbevares paa 
Meteorologisk Institut. 

— 293, Lin. 10 f. п.: 10 læs: 23. 

— 302, — 12 f. o.: 651/4— 65 V2° læs: 66°. 

— .302, — 6 f. п.: Udtalelsen: «dels falde de nævnte Tider ikke sammen 

med Luftens Temperatur«, beroer paa en Fejl- 
lagelse. 

Tavle XI. Istedetfor «Sermip nua» læs: «et Næs Syd for Bræen». 

Trykfejl i Stednavnene ere rettede i «Liste over Stednavne i Dansk Øst- 
grønland» (S. 341). 



IX. 



Résumé 



des 



communicatioDS sur le Grønland. 



Neuvième Partie. 



23 



Sur l'expédition entreprise en 1883—85 sur la côte 
orientale du Grrønland. 



Le chapitre premier (p. 1 — 51), qui traite de la situation d'Øster- 
bygden, a été rédigé par M. K. J. V. S t ее n s l г u p ^). 

La question de savoir où Eriis. le Rouge, en 986, a fondé 
au Grönland la colonie qui, avec les lieux habités dans les fjords 
voisins, reçut plus tard le nom d'Østerbygden, a, comme on 
sait, occupé aussi bien le gouvernement dano-norvégien , en son 
temps, que les historiens, parce qu'elle avait à la fois une impor- 
tance économique et scientifique. 

Depuis que Egge r s, à la fin du siècle dernier, a cherché à 
prouver qu'Øslerbygden est le district actuel de Julianehaab, la plu- 
part de ceux qui ont étudié sérieusement cette question se sont bien 
rangés à son avis; mais l'opinion contraire, suivant laquelle Øster- 
bygden aurait été situé sur la côte orientale, a gagné tant de parti- 
sans qu'elle a provoqué des voyages d'exploration sur celle côte, 
tels que ceux de Graah, en 1829, et de M. Holm, en 1883, de 
même que c'était un des principaux problèmes que M. Norden- 
ski old se proposait de résoudre dans son expédition de 1883. 

L'auteur du présent mémoire, qui, à une époque antérieure, 
s'est efforcé de produire des preuves tant lopographiques que lingui- 
stiques à l'appui de l'interprétation d'Eggers, a cherché maintenant. 



Bien que ce mémoire soit un peu en dehors du cadre qui était tracé 
pour le présent volume, on l'y a cependant fait entrer, parce qu'il est 
étroitement lié à l'une des questions qui se rattachent spécialement à 
l'expédition. 

23' 



356 



par la cartographie, à faire voir coramenl il se fait que l'autre inter- 
prétation ail pu prendre naissance. 

Les principaux résultats auxquels il est arrivé sont les suivants : 

Au temps d'E r i к 1 e R о u g e et de ses successeurs, et même 
jusqu'au milieu du XV^ siècle , époque où les colonies du Grønland 
virent cesser toutes leurs communications avec le monde extérieur, 
il semble, à en juger par les sagas islandaises, qu'il n'y ait eu 
aucune difficulté à trouver Østerbygden. 

Lorsque l'archevêque Valkendorf, au commencement du XVF 
siècle, voulut replacer le Grønland sous le ressort de l'évèché de 
Trondhjem , i! rassembla tous les vieux renseignements qu'il put se 
procurer sur la roule à suivre pour se rendre aux colonies du 
Grønland, et ce sont ces ilinéraires qui, plus tard, ont joué un rôle 
si important dans la question de la situation d'0slerb.vgden, puisqu'en 
apparence on pouvait s'en prévaloir en faveur des deux interpréta- 
tions. Mais, selon l'opinion de l'auteur, ils indiquent seulement le 
point où il faut atterrir en Grønland lorsqu'on veut aller h Øster- 
bygden, et ne fournissent aucune indication pour y aborder directe- 
ment. 

Lin point important qui montre que ces inlinéraires ne placent 
pas Øslerbygden sur la côte orientale, c'est qu'ils donnent à la fois 
pour y aller des roules passant et ne passant pas par l'Islande; car, 
si Østerbygden avait été situé sur la côte orientale, il n'aurait jamais, 
à cette époque, pu être question de s'y rendre sans passer par 
l'Islande. 

Les deux cartes les plus anciennes du Grønland, d'après des 
sources islandaises, à savoir celles de Stephanius, de 1570 
(Fig. 1 , p. 7), et de G udbrand Thorlacius, de 1606 (FI. 2), 
prouvent également que les Islandais plaçaient Østerbygden à l'extré- 
mité sud du Grønland, à l'ouest de ce point le plus saillant, par 
conséquent à i'ouesl du cap Farvel , et Christian iV ordonna aussi à 
l'expédilion de 1607 de chercher Østerbygden au même endroit. 
Mais ni cette expédition ni les suivantes ne purent y atterrir à cause 
des glaces, el elles durent remonter plus haut dans le détroit de 
Davis pour pouvoir gagner la côte. N'y ayant pas trouvé les 
descendants des anciens colons norvégiens, elles les cherchèrent plus 
tard sur la côle orientale, car ces gens, se disait-on, devaient se 
trouver quelque part, l'idée n'étant venue à personne qu'ils n'exis- 
taient plus. La question devint par là plus embrouillée, l'inaccessi- 
bililé de la côte laissant le champ libre à la fantaisie. 



357 



Plusieurs erreurs cartographiques, entre autres la place inexacte 
donnée aux détroits de Frobischer sur la côte du Grønland, contri- 
buèrent en outre à confirmer l'hypothèse qu'Østerbygden était situé 
sur la côte orientale, 

Theodor Thorlacius dressa ainsi, en 1668, sa grande carte 
du Grønland (PI. 7) de la manière suivante: 

Il représenta d'abord le Grønland d'après les sources islandaises 
et conformément à la carte de Gudbrand Thorlacius, mais en indi- 
quant les différents fjords, tant de Østerbygden que de Vesterbygden. 
Comme on le voit sur la carte, il plaça ces fjords à l'extrémité sud 
du pays avec un intervalle entre eux , de sorte que les fjords de 
Vesterbygden sont un peu rejetés sur la côte occidentale et ceux 
d'Øslerbygden sur la côte orientale. Lorsqu'il voulut ensuite, d'après 
des cartes étrangères, compléter la sienne en y portant les détroits 
de Frobisher, il mit deux îles au sud du pays, ce qui eut pour 
résultat que Vesterbygden et Øslerbygden ne commencent, chacun 
de son côté, qu'à 2 degrés environ ou 30 milles (226 kilom.) de 
l'extrémité sud. Après que Egede, en 1723, eut fait voir que ces 
détroits n'existaient pas, ils furent fermés, mais sans qu'au même 
temps on fît disparaître les îles qui leur devaient leur existence, ni 
rectifiât la situation des deux Bygder, et c'est ainsi que Vester- 
bygden en est venu à être situé en entier sur la côte 
occidentale et Østerbygden, sur la côte orientale. 



Le chapitre deuxième (p. 53 — 143) renferme les rapports de 
MiVl. G. Holm et V.Garde sur l'expédition entreprise en 1883 — 85 
sur la côte orientale du Grønland. 

Nous avons déjà mentionné dans la 6^ livraison des «Med- 
delelser om Grønland" que la commission chargée de la 
direction des recherches géographiques et géolo- 
giques en Grønland avait, en 1883, envoyé cette expédition 
pour explorer la partie sud de la côte orientale du Grønland. En 
sa qualité de chef de l'expédition, M. Gustav Holm, à cette 
époque lieutenant de vaisseau, reçut une instruction dont les princi- 
paux paragraphes étaient les suivants. 

1. 
Le but principal de l'expédition est de continuer les relèvements 
et les recherches que le capitaine Graah a exécutés en partant en 



358 



pirogue ^) du dislricl de Julianehaab. Dans ce bul, la côle explorée 
par Graah devra loul d'abord être soumise à une élude plus 
approfondie que celle qu'en sa qualité de premier pionnier, il a eu 
le temps el les moyens de faire. Si les circonstances le permettent, 
nous attacherions aussi du prix à ce que ces recherches fussent 
étendues un peu au-delà du point le plus septentrional atteint 
par lui. 



Les recherches devront d'abord avoir pour objet de relever la 
côte et d'en dresser une carie plus exacte, en comprenant dans ce 
travail l'intérieur des fjords, qui sont pour ainsi dire inconnus. Le 
temps dont vous pourrez encore disposer devra être consacré aux 
travaux dont se sont occupées les expéditions précédentes el que 
vous connaissez par elles, à savoir: 

a. Des recherches archéologiques , principalement en ce qui 
concerne l'existence de ruines el d'autres souvenirs du séjour en 
Grønland des colons islandais el norvégiens, mais sans négliger, à 
l'occasion, les localités qui ont été habitées par les Esquimaux. 
Vous chercherez en même temps à vous mettre au couraut de la 
situation des habitants actuels , el à vous informer de tout ce qu'ils 
peuvent savoir de la population qui habite au-delà du 66^/2° Lai. N. 
Au cas que vous réussissiez à vous procurer un bon interprète, il 
serait aussi à désirer qu'il porlàl son attention sur les différences du 
dialecte des indigènes de la côte orientale el sur leurs légendes. 

b. Ce qui concerne les différentes branches de la géographie 
physique, en particulier les observations hydrographiques, magnétiques 
et météorologiques, ainsi que des recherches géologiques el bota- 
niques. 

c. Les formations glaciaires, à savoir la marche de la glace 
maritime, l'étendue, la hauteur, les mouvements et la nature physique 
des glaciers el de la glace conlinenlale, la formation des moraines 
et les icebergs provenant des glaciers. 

Outre le chef, les membres européens de l'expédition se com- 
posaient de MM. Vilhelm Garde, lieutenant de vaisseau, Hans 



^) Les pirogues des Grønlandais (Konebaad) sont de grands bateaux plats 
dont les couples sont recouverts de peaux de phoques. 



369 



Knutsen, cand. min. el Peler Eberlin, cand. phil., el ils 
étaient accompagnés de deux jeunes Grønlandais, les frères Hendrik 
el Johan Petersen, qui servaient d'interprètes. 

L'expédition partit de Copenhague le 3 mai 1883, mais n'arriva 
que le 18 juillet à l'établissement de Nanortalik (60° 8' Lat. N.), qui 
devait être son point d'appui sur la côte occidentale du Grønland. 

Les pirogues dont se servent les Grønlandais peuvent, à cause 
"de leur fond plat, renfermer un chargement relativement très consi- 
dérable; elles sont faciles à haler à terre ou sur la glace, comme 
aussi à porter, et éprouvent-elles une avarie — un trou dans leur 
revêtement — ce qui arrive très facilement lorsque la glace est 
compacte et tranchante, on peut remédier aussitôt au dommage en 
pressant contre l'ouverture un morceau de lard, et le réparer ensuite 
rapidement avec du fil et des aiguilles. Aussi une pirogue est-elle 
absolument à préférer à tout bâtiment européen, quand on voyage 
avec des Grønlandais. Les pirogues de l'expédition avaient été 
construites à Nanortalik et avaient une longueur de 10 mètres. 

11 s'agissait naturellement de réduire le nombre des objets 
d'équipement, des instruments, etc., de manière que les bagages 
prissent le moins de place possible, car c'était principalement de la 
place disponible dans les pirogues que dépendait la possibilité de 
mener l'expédition à bonne fin. Les provisions étaient renfermées 
partie dans des caisses adaptées à la forme des pirogues, partie 
dans des sacs imperméables; mais l'expédition devait, pour une 
grande part de sa subsistance, compter sur le produit de la chasse, 
surtout en phoques, que lui procurèrent, dans le cours du voyage, 
les Grønlandais qui l'accompagnaient. 

Le 23 juillet, l'expédition partit de Nanortalik pour aller établir 
un grand dépôt à Kasingortok, au sud å'Iluilek et sous le 61° Lat. N. 
environ, sur la côte orientale, après quoi le reste de l'été fut em- 
ployé à relever et à explorer les fjords de la partie la plus méridio- 
nale de celte côte. Dans ce voyage, on rencontra à Ivimiut des 
Grønlandais orientaux dont le plus âgé, le brave et diligent Navfalik 
(p. 65), fut d'un très grand secours à l'expédition dans la partie 
sud de la côte orientale. Le 16 septembre on revint à Nanortalik, 
où, dans l'intervalle, avaient été construites des maisonnettes (p. 109) 
pour l'hivernage de l'expédition, pendant lequel on entreprit des 
observations météorologiques, magnétiques et astronomiques, ainsi 
que des observations sur les marées , et sur la température et la 
salure des eaux de la mer. 



360 



Le 5 mai 1884, l'expédilion quilla de nouveau Nanortalik avec 
4 pirogues. Outre les 4 membres européens el les 2 inlerprèles, le 
personne] se composait de 31 grønlandais (voir p. 72 el 73) dont 
1 pilote el 5 femmes pour ramer par pirogue el 7 kajaks. 

L'expédilion s'arrêta déjà le lendemain dans le détroit аЧкек, et 
tout le mois s'écoula avant qu'on arrivai à la côte orientale, car la 
glace était toujours en mouvement et couvrait tout le détroit. Il s'y 
ouvrait bien de temps à autre des canaux, mais comme ils étaient 
courts et discontinus , on ne put pendant longtemps franchir par 
jour qu'une dislance lout à fait insignifiante. 

C'est seulement le 3 juin que l'expédilion aborda à son premier 
campement sur la côte orientale, mais elle y fut de nouveau bloquée 
par la banquise. Jusqu'au 27 , la mer resta pour ainsi dire partout 
couverte de glaces; on apercevait seulement à l'horizon, vers l'Est, 
la mer libre ou une bande sombre qui pouvait indiquer de l'eau, 
mais derrière elle, il y avait presque toujours encore de la glace. 
Celle-ci ne se comiposait que de glaçons dont la hauteur, en général, 
ne dépassait guère 1 — 3 pieds au-dessus de la mer, A une pelite 
dislance de la côte, elle étail constamment animée d'un mouvement 
rapide vers le Sud, même en l'absence de tout vent, tandis que tout 
près de la terre, elle étail tranquille el s'amoncelait souvent contre 
les promontoires en barrant les petits détroits. Avec le vent du 
Nord elle était refoulée tout contre la côte el dans les baies, mais 
s'éloignait de nouveau dès que le temps devenait calme ou que le 
vent tournait au Sud. Les icebergs étaient peu nombreux dans 
la banquise, mais il y en avait un assez grand nombre sur la mer 
libre , tant au large que surtout près de la côte, un seul jour la 
mer libre s'esl rapprochée jusqu'à 3 milles de la côte, mais en 
d'autres temps la glace pouvait s'étendre jusqu'à l'horizon. 

Un vent bon frais du Sud s'étant levé après plusieurs jours de 
calme, et les glaces ayant été partout dispersées le long de la côte 
et emportées au large, l'expédition poursuivit le 27 juin sa route 
vers le Nord, el arriva le lendemain à Kasingortok^ où elle trouva le 
dépôt de l'été précédent très bien gardé par Navfaîik. Le 2 juillet, 
elle aborda à Anoritok ^ où, de même qu'à Inugsuit^ elle rencontra 
les indigènes orientaux qui, l'année précédente, s'étaient rendus à 
Nanortalik pour y trafiquer. Ils se décidèrent tous à accompagner 
l'expédilion, de sorte qu'elle en vint à se composer de 9 pirogues, 
de 20 kajaks environ et de 119 personnes. Déjà près du glacier 



361 



redouté de Puisortoh (61° 55' Lai. N. , PI. XI), on fut de nouveau 
arrêté par la glace el forcé de faire un assez long séjour à Karra 
akungnah (p. 71). Le 17 juillet, on renvoya de là dans une pirogue 
à la côte occidentale deux des équipages qui en avaient assez du 
voyage, el craignaient de ne pouvoir être de retour chez eux l'hiver 
suivant. 

Le 23 juillel enfin, la glace se dispersa el l'expédition pul pour- 
suivre son voyage. Au large la mer était libre, coniuie elle le 
fut aussi dans tout le reste de la saison. La banquise s'étendait 
le long de la côle el était compacte au Nord, tandis qu'elle était 
très dispersée au Sud. Ce fait, qu'on eut souvent l'occasion de 
constater, s'accorde avec les renseignements donnés par de vieux 
indigènes, à savoir que la dispersion de la glace, en été, commence 
au Sud et s'étend peu à peu vers le Nord. Cependant la glace 
peut être partout refoulée au large par de forts vents de lerre. 

Le 28 juillet, Texpédition arriva à lingmiarmiut (62° 40' Lat. N., 
p. 98). Après y avoir établi un dépôt, elle se divisa en deux parties, 
car il fut décidé que Garde el Eberlin, avec une pirogue et des 
provisions pour 3 mois, retourneraient à la côte occidentale pour 
hiverner de nouveau à Nanortalik, tandis que l'expédition principale 
se dirigerait vers le Nord avec 2 pirogues el des provisions pour 
1 an, mais naturellement avec des rations limilées et des aliments 
concentrés (voir p. 81 — 83). 

Le commandement de la petite expédition fui donné au lieute- 
nant Garde, qui reçut une instruction lui prescrivant: 1) de relever 
el d'explorer la côte jusqu'à Iluilek pendant son voyage vers le Sud; 
2) d'aller, en 1885, à la rencontre de l'expédition principale, en lui 
apportant des provisions; 3) d'élever sur plusieurs points déterminés 
des cairns, c.-à-d. de petites pyramides de pierres, pour y renfermer 
un court rapport; 4) d'étendre ses recherches aux fjords en dedans 
å'Umanak (île de Griffenfeld) , el 5) s'il ne rencontrait pas l'expédi- 
tion principale ou n'en avail pas de nouvelles, el que la saison fût 
si avancée qu'il jugeai nécessaire de virer de bord pour ne pas 
risquer de devoir hiverner sur la côle orientale, d'établir un dépôt 
de toutes les provisions donl il pourrait se passer, et de retourner 
à la côle occidentale. 

L'équipage des 2 pirogues de l'expédition principale comprenait, 
outre MM. H Ira el Knutsen, l'interprète J о h a n Petersen, 6 



362 



Grønlandaises el 2 Grønlandais, parmi lesquels l'infatigable catéchiste 
Johannes Hansen, à qui l'expédilion doit en grande partie d'avoir 
atteint son but. 

Les provisions étaient emballées dans 28 caisses, 20 sacs im- 
perméables et 17 barils. 

On avait pris en outre 12 caisses renfermant des objets de 
quincaillerie et des étoffes pour faire des échanges, des instruments, 
des livres, des produits chimiques, des vêlements, etc. ainsi que des 
objets d'équipement, tels que tentes, sacs pour dormir, casseroles, 
chaudrons, etc. 

Il y avait en tout environ 100 gros colis outre une quantité de 
petits, et comme le poids des gros colis variait entre 30 el 40 iiilog., 
le poids total des bagages s'élevait au moins à 3000 kilog. 

Pour l'habitation d'hiver on n'avait pris que 14 petits carreaux 
de vitre, outre ce qui pouvait être utilisé du matériel des pirogues; 
on devait se procurer toul le reste au lieu de l'hivernage, de même 
qu'on comptait .v trouver du lard pour le chauffage et l'éclairage. 

Le 30 juillet, l'expédition principale quitta lingmiarmiut en 
compagnie de 4 pirogues montées par des indigènes, dont deux se 
rendaient à Umanak (île Griffenfeld) el les deux autres à Igdloluarsuk 
(fjord de Bernstorff). Le 3 août, on arriva sans être gêné par la 
glace à ce dernier endroit, qui est le point le plus septentrional 
habité par les Grønlandais orientaux du sud, et on *y rencontra trois 
familles qui, de Sermilik, silué beaucoup plus au Nord, y étaient 
venues en 1882. L'année suivante, quelques jeunes gens de ces 
trois familles s'étaient rendus dans le Sud avec une pirogue pour 
nouer des relations de commerce avec la côte occidentale, el c'étaient 
eux qui avaient accompagné l'expédition. 

Tous les indigènes de Sermilik suivirent l'expédition jusqu'à 
Umivik (64° 19' Lat. i\.), mais arrivés là, ils prétendirenl qu'il était 
trop lard pour aller plus loin, et déclarèrent qu'ils voulaient hiverner 
en cet endroit et attendre l'été pour se rendre à Anymagsalik. On 
réussit cependant à obtenir la conduite d'une de leurs pirogues 
commandée par Ilinguaki (p. 88), sans lequel l'expédition ne serait 
guère parvenue à franchir la longue étendue de côtes stériles el 
désertes qui la séparait à' Angmagsalik. 

La glace était en général très dispersée, el quelquefois même 
on voyait de grandes étendues de mer libre. Cependant en maints 
endroits, dans les parages plus resserrés comme les petits détroits, 
on eut rudement à lutter contre l'amoncellement des glaces. Les 



363 



glaçons élaienl plus grands el plus plats que ceux qu'on avail 
rencontrés plus au Sud. Au nord du cap Løvenørn, on du! con- 
tourner de grands champs de glace qui, de la terre ferme, s'éten- 
daient à une grande dislance au large. Bien que, vers la mi-août, 
un Føhn du NVV eût fail disparaître presque toute la glace, en 
sorte que, du sommet de hautes montagnes, on n'en apercevait 
qu'une bande disséminée qui séparait la mer libre au large de 
celle qui longeait la côte, on rencontra cependanl encore, dans la 
dernière quinzaine du mois d'août , de la glace hivernale compacte 
entre les îles. Elle ne retarda pas peu la marche de l'expédition, 
car il avait commencé à venter el le vent était même toujours con- 
traire, de sorte qu'avec les pirogues lourdement chargées el faiblie- 
menl équipées, il ne fut souvent pas possible de contourner les îles, 
au la mer était assez grosse. 

L'expédition arriva le 25 août à l'île de Danebrog ^ le point le 
plus septentrional atteint par Graah, par conséquent un mois plus 
tard que ce dernier. Le grand cairn élevé par Graah était encore 
intact. Le lendemain on réussit à passer le grand fjord à'Ikersuak 
(p. 81), qui élail rempli de glaces de toutes les dimensions, depuis 
des icebergs jusqu'à de pelils fragments détachés des grands gla- 
ciers à l'intérieur du Ijord. 

Le P'' septembre, rexpédilion atteignit, dans la région d'Angmag- 
salik^ le lieu où l'on avail décidé d'hiverner, à savoir Tasiusarsik kitdlek 
(65° 37' Lat. N.). De ce lieu très heureusement situé, la vue s'éten- 
dait à l'Ouest sur les montagnes de Sermilik el leurs promontoires 
et, entre le NE et le SE, sur les montagnes dentelées du fjord 
å'Angmagsalik et jusqu'au cap Dan (PI. XII). On se mit aussitôt à 
déblayer et à creuser plus profondément un ancien emplacement, 
qui consistait seulement en une excavation faite dans le terrain, 
afin d'y élever la demeure d'hiver (p. 127), dont les murs furent 
construits avec des pierres et du gazon el le toil avec des bois 
flottés recouverts de gazon et de peaux de phoques par dessus. Il 
fallait en effet que les travaux fussent terminés avant qu'il commen- 
çât à geler, el dès que le toit fut en place, on transporta dans la 
maison tout le gros bagage et l'expédition repartit le 13 septembre 
pour se livrer à de nouvelles recherches. 

Le 20 septembre, on gravit une montagne qui s'élevait dans 
une île située près de la rive orientale du Ijord de Sermiligak, pour 
y hisser le pavillon danois et y dresser un cairn haut de deux 
mètres un peu au SW du sommet. Sur le rocher qui en formait le 



364 



socle ful gravée une inscription, el on plaça dans le cairn une boîle 
en ferblanc renfermant quelques monnaies el un parchemin portant 
qu'on prenait possession du pays au nom du Roi de Danemark, el 
rappelait «Kong Christian den IX's Land" (Pays du roi Christian IX). 
L'île recul le nom de île d'Erik le Rouge. 

L'expédition visita ensuite les points relativement les plus fer- 
tiles du district à'Angmagsalik ainsi que tous les lieux habités des 
fjords à'Angmagsalik el de Sermiligak , et reçut partout l'accueil le 
plus hospitalier. On ne trouva nulle part des ruines Scandinaves, 
mais seulement un grand nombre de vieilles demeures d'Esquimaux. 
Les parties les plus fertiles de ce district sont loin d'être comparables 
à*n'imporle quelle région du district de Julianehaab, où se trouvent 
des ruines Scandinaves. Invités à dire si l'on connaissait dans le 
pays des restes de maisons non construites par les Esquimaux, 
les indigènes à'Angmagsalik répondirent négativement, car la seule 
construction qui remplît cette condition était le cairn de Graah; 
ils ne comprenaient même pas , lorsqu'il était question des anciens 
colons, que ces derniers eussent jamais séjourné dans leur pays, el 
ils ne connaissaient aucune des légendes relatives aux combats 
soutenus, autrefois contre les Européens, légendes dont il existe 
plusieurs sur la côte occidentale. 

Le 30 septembre, l'expédition revint à son lieu d'hivernage, et 
l'achèvement de la maison fut poussé avec une telle activité, qu'elle 
put s'y installer le 3 octobre. Une violence tempête de neige ren- 
dait en effet le séjour sous la lente au plus haut point désagréable. 

Du 10 septembre au 25 novembre — par conséquent pendant 
2^/2 mois — on n'aperçut pas la banquise. La mer était ouverte, 
avec une grosse houle et un violent ressac. Les continuelles tem- 
pêtes du [NE entraînaient de temps à autre vers le Sud des masses 
de glaces provenant des glaciers, et celles-ci pouvaient pendant 
quelques jours amortir le ressac, mais peu après la mer était de 
nouveau soulevée. Le 25 novembre apparurent de puissants banes 
de glace avec un grand nombre d'icebergs. Ces glaces restèrent 
en place jusqu'au 20 décembre, où survint un violent ressac qui 
dura plusieurs jours. Bien que la glace, à différentes reprises, formel 
sur la mer une couverture continue pour ensuite se briser el se 
disperser de nouveau, le ressac cessa complètement au milieu de 
janvier, el c'est à partir de celte époque qu'un vaste champ de 
glace compacte s'étendit en dehors el autour de la côte. 



365 



Le temps le plus long pendant lequel la mer resta couverte de 
glaces aussi loin que le regard pouvait s'étendre ne dura qu'un 
mois, à savoir le mois de février. Dans celle période, le temps 
était clair, en général calme, avec une température variant de — 10 
à —25° С 

A la marée haute du 27 février survint une débâcle et la glace 
gagna le large. Avant comme après celle débâcle, le temps était 
complètement calme. Cependant la glace se rapprocha de nouveau 
de la côle pour j rester jusqu'à la fin de j'uin. Sauf pendant 
quelques jours où elle forma un amas compacte adhérent à la côle, 
elle s'en éloignait et s'en rapprochait tour à tour, sans toutefois s'en 
écarter à plus d'un mille. Encore au milieu de mai, après une 
période de venis du i\E, la glace couvrait la mer jusqu'à l'horizon; 
les fjords seuls et leurs environs étaient libres. Elle commença à se 
disperser avec le temps calme qui régna à la fin de mai, mais c'est 
seulement le 30 juin et le 1 juillet qu'elle fut partout refoulée vers 
la haute mer par un violent Føhn du iNW. 

A 20 minutes de marche de la demeure de l'expédition était 
une maison indigène habitée par 38 personnes. Fendant tout l'hiver, 
on reçut fréquemment la visite des habilanis de lous les environs, 
et par là, comme aussi par les visites qu'on leur fit, l'expédition, 
grâce à l'aide de son excellent interprète, eut une très bonne occa- 
sion pour apprendre à connaître le mode de vie, les mœurs, la 
religion , la langue et les légendes de la population. Les renseigne- 
ments qui ont été recueillis là dessus sont publiés dans le volume X 
des «Meddelelser om Grønland«. 

Après avoir, en mai et au commencement de juin, fail quelques 
excursions dans l'intérieur des fjords, l'expédition quitta Angmagsalik 
le 9 juin 1885 pour se rendre à Sermilik, où elle n'arriva cependant 
que le 25 à cause des obstacles que lui opposèrent les glaces , et 
le 4 juillet, elle se mit en route vers le Sud dans des conditions 
aussi bonnes qu'on pouvait le désirer. Déjà le 16 juillet, elle 
rejoignit à Umanak (62° 52' Lai. N) la partie de l'expédition qui, 
après avoir hiverné à Nanortalik^ était venue à sa rencontre pour 
lui apporter des provisions au cas qu'elle en manquât, ou lui prêter 
toute autre aide dont elle pourrait avoir besoin. 



Après s'èlre, le 30 juillet de l'année précédente, séparée de 
l'expédition principale, la seconde partie de l'expédition avait relevé 



366 



el exploré la côte depuis Tingmiarmiut jusqu'à Iluilek. Son voyage 
vers le Sud avail été une série conlinue de pelites excursions dans 
l'intérieur des fjords; longues, elles ne l'étaient jamais, car, à moins 
qu'on ne puisse consacrer beaucoup de temps à ces recherches, les 
fjords de la côte orientale du Grønland ne se laissent pas explorer 
dans toute leur étendue, à cause de la couverture, pour ainsi dire 
éternelle, de glaces de toute sorte qui en barre en partie l'intérieur. 
On ne rencontra nulle part d'anciennes ruines ne provenant pas 
d'Esquimaux, de même que rien ne faisait supposer qu'on pûl en 
rencontrer, et les habitants de la côte ignoraient complèlemenl s'il 
existait de pareilles ruines. 

La glace resta seulement quelques jours accumulée le long de 
la côte, et le 6 août la pirogue de l'expédition faillit se perdre dans 
le courant très rapide qui broyait les blocs de glace les uns contre 
les autres. Cependant la situation s'améliora peu après d'une manière 
surprenante bien qu'il ne fît pas un souffle de vent, el depuis lors 
les bancs de glace ne génèrent en rien la navigation; le fort courant 
observé le 6 provenait peut-être justement de la circonstance que 
c'était l'extrémité la plus septentrionale de la ceinture de glace du 
littoral qui , entraînée par le mouvement général des glaces vers le 
Sud, avait été emportée loin de la côte. Plus tard la mer devint 
libre aussi loin que la vue pouvait s'élendre , mais puis survinrent 
les tempêtes d'automne qui se succédèrent presque sans interruption, 
et rendirent extrèmemenl pénible la dernière partie du voyage, le 
long d'une côte escarpée el ouverte el par une grosse mer; aussi 
l'expédition éprouva-l-elle du relard et n'arriva-t-elle que le 27 sep- 
tembre à Nanortalik^ pour y hiverner et y reprendre les travaux inter- 
rompus par son départ pour la côle orientale au printemps de la 
même année. 

Le 18 mai 1885, celte partie de l'expédition quitta de nouveau 
Nanortalik avec 2 pirogues el 4 kajaks. A peine eut-elle atteint la 
côte orientale qu'elle fut, à plusieurs reprises, comme l'année précé- 
dente , longtemps arrêtée par la banquise. Ce fut seulement le l*"" 
juillet qu'elle recouvra la liberté de ses mouvements, grâce à la 
même tempête de l'ouest qui, à Sermilik, dégagea des glaces qui 
l'encombraient la route de l'expédition principale. S'élanl ensuite, 
le 3 juillet, arrêtée pour y camper au sud du glacier bien connu 
de Fuisortok, elle y fut témoin d'une rupture de ce glacier que M. 
Garde a décrite comme il suit: 



367 



«Vers les 7 h. du soir environ, le silence de ces lieux déseris 
fui loul à coup inlerrompu par un bruil ressemblant à un tonnerre 
lointain, et qui augmenta rapidement en intensité. C'était, à n'en 
pas douter, le Puisortok qui allait se rompre. 

Des masses de fragments de glace petits et gros tombaient de 
l'extrémité du glacier sur ^/e environ de sa largeur du côlé sud, et 
à 1 quart de mille à peu près de l'endroil où nous étions. C'est 
seulement après avoir considéré longtemps le glacier que nous 
découvrîmes qu'une masse de glace beaucoup plus grande était en 
train de s'en détacher, tant était lente la formation de l'iceberg. 
Cette masse glissait doucement en même temps qu'elle s'inclinait 
lentement en avant, et ce double mouvement continua jusqu'à ce 
que, la rupture s'élant faite, elle tomba dans l'eau avec un grand 
fracas, de manière que le côlé qui avait formé une partie de la 
surface terminale du glacier en vint à former la surface inférieure 
de l'iceberg. Avant, pendant et après la rupture, il pleuvait de la 
surface terminale du glacier des blocs assez considérables de glace 
qui, en tombant, se brisaient en millions de petits fragments à bords 
aigus, et après la rupture, de grands blocs d'une glace compacte et 
transparente émergèrent au-dessous de l'exlrémilé du glacier. Ce fut 
la seule glace qui remonta au-dessus de la surface, et l'explication 
la plus naturelle de ce fait, c'est que la grande perle de poids 
éprouvée par le glacier dans sa partie supérieure ayant rompu l'équi- 
libre, la poussée de l'eau sur la partie immergée avait pu librement 
s'exercer. 

La surface de la mer en face de la partie sud du glacier et 
l'emplacement occupé par l'expédition furent recouverts d'une couche 
épaisse de petits glaçons formant comme une bouillie. L'iceberg, 
qui flottait au milieu des glaces détachées du glacier, était assez 
au-dessous de la grandeur moyenne des icebergs qu'on rencontre 
le long de la cote orientale. Sa plus grande hauteur au-dessus de 
la surface de la mer était de 11 mètres, sa plus grande longueur 
de 47™, et, d'après un calcul approximatif, il pouvait bien avoir un 
volume de 33000 mètres cubes. Il se composait d'une glace com- 
pacte et bleuâtre, et seulement le côté qui avait formé une partie 
de la surface du glacier avait une apparence plus neigeuse. un 
des blocs de glace émergés portail plusieurs stries parallèles remplies 
de gravier, el qui provenaient par conséquenl du lit du glacier. Il 
se détacha de ce dernier, sous forme de petits glaçons, deux fois 
plus de glace que sous forme d'iceberg, ce qui s'accorde bien avec 



368 



les récits des indigènes, d'après lesquels le Puisortok ne donne jamais 
naissance à de grands icebergs, la majeure partie de la glace qui 
s'en détache se brisant en petits fragments.» 

Le 9 juillet, l'expédition arriva à Umanak. D'un sommet haut 
de 700", on reconnut que la mer était libre le long de la côte tant 
au Nord qu'au Sud, tandis qu'au large s'étendait partout une assez 
grande banquise. Pendant qu'on explorait l'intérieur du fjord, M. 
Holm arriva du Nord à Umanak. et les deux parties de l'expédition 
s'y rejoignirent le 16 juillet, après quoi elles firent roule de conserve 
vers le Sud. La glace leur opposa à plusieurs reprises de sérieux 
obstacles, mais ils ne furent jamais de longue durée et, le 15 août, 
elles arrivèrent à la côte occidentale du Grønland. 

Ce fui seulement le 18 septembre que l'expédition quitta le 
Grønland à bord du brick «Constance" et, le 3 octobre, après une 
absence de 29 mois, elle rentra à Copenhague. 



Les principaux résultats qu'ont donnés les voyages et les recher- 
ches de l'expédition sont les suivants. 

1) La carie que Graah a dressée de la côte orien- 
tale du Grønland a été rectifiée et complétée, car elle 
fail connaître les fjords et les montagnes aussi bien que l'étendue 
des glaciers et de la glace continentale (PI. XVI et XVII). 

2) On a dressé la carte d'une partie qui jusqu'ici n'avait pas 
été relevée, et qui a reçu le nom de Pays du roi Christian IX. 
D'après les dessins et les renseignements des indigènes , la côte a 
en outre été tracée depuis le 66° jusqu'au 68V2° Lai. N. (PI. XV el 
XVII el Tome X, PI. 42). 

3) On a reconnu que le pays du roi Christian IX est habité 
par une branche d'Esquimaux qui, avant l'arrivée de 
l'expédition, n'a pas été en conlacl avec les Euro- 
péens. On a appris à connaître le mode de vie, les mœurs, 
la langue, les légendes, elc. de cette peuplade, et rapporté 
une grande collection d'objets ethnographiques (Tome X). 

4) Pendant les voyages el , en particulier, dans les quartiers 
d'hiver de l'expédition, à Nanortalik el à Angmagsalik, il a été entre- 
pris des recherches régulières de géographie physique. 
Dans le nombre, les observations météorologiques d' Angmagsalik 
présentent un intérêt spécial à cause de l'excellente situation de 
celle localité coamie station météorologique. 



369 



5) Des recherches géologiques el botaniques ont été entreprises 
sur la côte orientale, et on a rapporté des collections consi- 
dérables de minéraux el de plantes. 

6) La côte orientale du Grünland n'est pas aussi 
inaccessible qu'on le supposait jusqu'ici. D'après l'ex- 
périence acquise par l'expédition et les renseignements des indigènes, 
on peut en général, dans les mois de juillet el d'août, la longer en 
bateau en dedans de la banquise qui l'entoure, tandis qu'en automne 
elle peut être abordée, au moins à Angmagsalik, sans que la glace y 
oppose de grands obstacles. 

7) L'expédition a exploré la côte orientale du Grønland aussi 
haut vers le Nord qu'on pouvait supposer qu'0slerb.ygden avait été 
situé, sans découvrir la moindre trace d'anciennes 
constructions non esquimaudes^), el sans que la physio- 
nomie, les mœurs, le mode de vie, les légendes, etc. des indigènes 
fournissent le plus faible indice qui pût faire soupçonner des rela- 
tions antérieures avec les Européens, ce qui doit, semble-t-il, 
faire considérer comme définitivement acquis 
qu'Østerbygden n'a jamais existé sur la côte orien- 
tale. 

Le chapitre troisième (p. 145 — 233) traite de la géographie 
du Grønland oriental danois. 

Lorsqu'on considère dans son ensemble la côte orientale du 
Grønland jusqu'au 66® degré, il paraît naturel de la diviser en 5 
zones, à savoir: 

1) La partie le plus au Sud jusqu'à Auarket, 

2) à'Auarket à Ikermiut^ 

3) A^Ikermiut à Igdloluarsuk^ 

4) à' Igdloluarsuk à Inigsalik^ 

5) la partie qui s'étend à l'est à'Liîgsalîk. 



^) La ruine Scandinave de Narsah , à Kangerdlugsuatsiah (voir p. 160) ne 
mérite pas d'être mentionnée. Quant à la ruine décrite par M. Norden- 
skiøld près du port du roi Oscar («Den andra Dicksonska Expeditionen 
till Grønland« p 42t), M Holm ne Га pas vue ni n'en a entendu parler. 
un trouve en plusieurs endroits des cairns plus ou moins en ruines; mais 
ils peuvent tout aussi bien avoir été élevés par les Esquimaux, par 
Graah ou par des navigateurs qui par aventure ont abordé sur la côte. 
IX. 24 



370 



Les zones 1 , 3 et 5 ont entre elles de grands rapports, de 
même que les zones intermédiaires 2 et 4 se ressemblent aussi 
beaucoup. Les trois zones ci-dessus mentionnées sont coupées par 
des fjords profonds , couronnés de hautes montagnes dentelées qui 
n'ont jamais été couvertes par la glace continentale. Quelques endroits 
se font remarquer par une végétation relativement riche. Entre les 
montagnes il y a en général de nombreux glaciers, qui souvent descen- 
dent jusqu'aux fjords, et vers l'intérieur du pays s'étend une région 
montagneuse remplie de grands glaciers locaux. Les zones 2 et 4 
ont un aspect différent. Le pays est 1res désert et la glace conti- 
nentale s'avance presque directement jusqu'à la mer ou aux bords 
des fjords, ne laissant émerger comme des îles que quelques mon- 
tagnes ou groupes de montagnes arrondies. Tandis que les limites 
de la plus septentrionale et la plus grande de ces parties couvertes 
de glace sont nettement marquées à Inigsalik et à Igdloluarsuk , il 
n'y a que la limite nord de la partie la plus méridionale qui le soit 
à Ikermiut , la limite sud formant une transition graduelle entre le 
cap Adelaer et Iluilek, région dans laquelle on rencontre des étendues 
de côtes libres de glace, en partie fertiles et qui aussi ont été 
habitées à une époque antérieure; mais au nord d'Auarket, la glace 
continentale s'élève immédiatement en dedans des montagnes de la 
côte, et c'est pourquoi on a pris cette localité pour ligne de démar- 
cation. 

En jetant les yeux sur la carte de la partie sud de la côte 
orientale du Grønland, on remarquera aussitôt le haut degré de 
parallélisme que présente la direction des fjords. Les fjords suivants 
ont tous la direction E. V4 S. : Ikerasarsuak^ Kangerdhtgsuatsiak, Kutek, 
Patursok, Iluilek, Ranger dluluk, Ingiteit, Auarlcet et Anoritok. 

Cette direction des fjords, dans la région autour de Kangerdlng- 
suatsiak, est coupée par une direction S. ^/4 E., qui est celle de tous 
les bras latéraux de ce fjord ainsi que du lac en dedans de Nai-sak. 
C'est également la direction de la grande vallée où se trouve un 
glacier au fond du fjord å'Ilua^ comme aussi du bras latéral de ce 
fjord, Kangikitsok, dont le prolongement est une grande vallée qui 
s'étend vers Tasermiutsiak. 

Il faut encore mentionner pour la partie sud les directions Est 
et Sud. Bien que, sur la carte, elles ne frappent pas les yeux 
autant que les précédentes, elles sont cependant très faciles à recon- 
naître sur les lieux; mais elles sont interrompues par plusieurs 
vallées basses qui ne sont qu'incomplètement indiquées sur la carte. 



371 



Sur la partie correspondante de la côte occidentale, les fjords 
ont au contraire à peu près la direction du SW , celle des fjords 
situés plus au Nord étant SW V4 W et celle des fjords situés plus 
au Sud, SW. ^/4 S. Les fjords de lunugdliarßk , à'Igaliko et à'Ag- 
dluitsok ont des bras latéraux qui ont la même direction que ceux de 
KangerdlugsuatsiaJc , S. V4 E. , et qui sont tous dans le prolongement 
les uns des autres, n'étant séparés que par des terrains relative- 
ment bas. 

Il est impossible, même approximativement, d'indiquer le nombre 
des glaciers qui se trouvent sur la partie de la côte orientale ex- 
plorée par l'expédition, car glaciers, terrains couverts de glace et de 
neige se confondent complètement les uns avec les autres dans les 
endroits où la glace, sur de longues étendues, s'avance jusque dans 
, la mer, et où par suite son extrémité est minée par l'eau et tombe. 
Nous nommerons seulement ici les 4 ou 6 fjords d'où viennent les 
grands icebergs, à savoir: Sermilik^ Ikermak, Pihiutdlek^ Igdloluarsuk 
et peut- être Tingmiarmiut et Anoritok. 

La description commence au cap de Kangerujuk . la partie au 
sud de ce promontoire ayant fait l'objet d'un rapport publié dans le 
VI volume, chapitre IV. 

Sur la partie de la côte située entre Kangerujuk et Iluilek, les 
montagnes sont en général basses et ont pour la plupart des formes 
arrondies. Déjà à 1 mille en dedans de la côte, les hauteurs de 
3000 pieds (942™) ne sont pas rares. Au milieu du pa.ys , on en 
trouve plusieurs de 7000 pieds (2200'" environ). La distance entre 
le fond des fjords de la côte orientale et de ceux de la côte occiden- 
tale est en plusieurs endroits très petite et comprise entre 1^/2 et 
2V2 milles (11,3 et 18,9 kiiom.), mais celte étendue est couverte de 
glaces jusqu'à une hauteur de 5000 pieds (1570™). Il y a partout 
une grande quantité de glace; mais si, de sommets élevés, on em- 
brasse d'un coup d'oeil l'intérieur du pays, on découvre qu'il y a 
un grand nombre de régions montagneuses et de chaînes de mon- 
tagnes d'un aspect sauvage qui s'élèvent très haut au-dessus des 
parties recouvertes par la glace. Ce sont donc ces régions mon- 
tagneuses et non la glace qui frappent le plus dans le paysage. 
Celle-ci peut s'étendre sous forme de glaciers ou de neige jusqu'au 
sommet des plus hautes montagnes, mais elle ne couvre principale- 
ment que les régions situées entre les montagnes jusqu'à une hau- 
teur de 3000 pieds environ. 

24" 



372 



De Iluilek au cap Adelaer le pays est coupé de 5 fjords 
très profonds ; on y trouve seulement quelques petites îles éparses 
le long de la côte et en général situées devant leur embouchure. 
Presque nulle part la côte ne descend en pente douce vers la mer, 
mais des montagnes de hauteur moyenne, avec des vallées inter- 
médiaires plus ou moins profondes, s'avancent jusqu'au rivage. 
Les montagnes de la côte sont assez abruptes et laissent seule- 
ment çà et là devant elles une bande étroite plus plate; leur 
hauteur moyenne est de 1500 pieds (470"") environ et quelques-unes 
seulement atteignent 2500 pieds (785™) , mais les hauteurs croissent 
rapidement à mesure qu'on s'avance dans l'intérieur, et au fond des 
fjords on rencontre presque partout des groupes de montagnes 
escarpées hautes de 3000 à 6000 pieds. La glace continentale 
n'est pas capable de surmonter tous ces puissants obstacles, et c'est, 
seulement dans quelques endroits (surtout autour du cap Tordenskjold) 
qu'elle arrive jusqu'à la côte. Mais là où toute sa masse ne peut 
pénétrer, elle envoie des glaciers à travers les vallées et les ravins; 
aussi cette région se distingue-t-elle par sa grande richesse en gla- 
ciers. Cependant il n'y a qu'un fjord, celui d'Anoritok^ qui puisse 
vraiment être appelé un fjord à glaciers. La côte a un aspect très 
nu et très désolé, et, sur beaucoup de points, la neige qui couvre 
les flancs des montagnes s'élend, pendant tout l'été, jusqu'à la surface 
de la m.er; les lieux dits fertiles apparaissent seulement çà et là 
comme des taches vertes , et presque toujours avec des ruines d'an- 
ciennes habitations d'Esquimaux. 

Toute la partie de la côte du cap Adelaer à Kasingortok, 
longue de 7 — 8 milles (55 kilom. environ), qui commence à Fuisortok, 
se distingue par sa pauvreté en grandes découpures et en îles et par 
son aspect désolé. De la neige, de la glace, quelques montagnes et 
quelques îles basses et stériles, voilà tout ce que l'œil aperçoit sur 
cette côte. 

Le glacier de Fuisortok, qui a une largeur de 16500 pieds 
(5180™) et a été l'objet de tant de descriptions exagérées, est encore 
aujourd'hui le seul point de la côte méridionale que les indigènes 
craignent de passer. 11 a le même aspect que les autres glaciers 
plus petits le long de la côte, tandis que les courants de glace 
proprement dits, ceux qui produisent les grands icebergs, se compor- 
tent d'une manière assez différente. Le glacier arrive avec une forte 
pente, 12° environ, à travers une petite vallée encaissée dans le lit- 



\ 



373 



loral couvert de glace el haul de 500 pieds (157"j. Environ à 1500 
pieds {471"") en deçà de sa face terminale, la pente augmente tout 
à coup jusqu'à près de 35°, mais 500 pieds plus loin, elle décroît 
tout aussi subitement jusqu'à 10° environ, penle qu'il conserve 
jusqu'à sa face terminale, laquelle, comme un mur escarpé et forte- 
ment crevassé, plonge tout droit dans la mer (voir PI. XI). La hau- 
teur de la face terminale varie beaucoup, entre 100 et 200 pieds, 
et la puissance du glacier ne dépasse guère ce chiffre, car la mer, 
dans la partie où il y plonge, est souvent peu profonde, et en outre 
les couches inferieures.de terrain saillent au-dessous de l'extrémité 
du glacier sur les '^U de sa largeur à partir du Sud. L'aspect du 
glacier indique également une 1res faible puissance , et la grande 
variation de la penle montre combien il suit exactement tous les 
mouvements du terrain. La surface en est fortement convexe, 
pleine de grandes crevasses transversales béantes , et son mouve- 
ment est fort lent — à peine 2 pieds par jour en plein été sur 
des points pris en son milieu. Devant le glacier, la mer est pleine 
de brisants à fleur d'eau; au-dessous de lui il ne coule aucun 
ruisseau de quelque importance et, les 4 fois que Ы. Garde l'a 
passé, l'eau, en avant du glacier, avait absolument la même couleur 
que partout ailleurs le long de la côte. Dans les anciennes relations 
qu'on a de Fuisortoh^ il est dit que des blocs de glace peuvent 
émerger du fond de la mer , même à une distance considérable de 
ce glacier. M. Garde a été témoin d'une de ses ruptures (p. 367) 
sans pouvoir constater autre chose, si ce n'est que le Puisortoh se rompt 
en avant comme tous les autres glaciers d'une puissance moindre; 
il ne peut, suivant lui, être question de blocs de glace qui auraient 
émergé dans les conditions que les récits des indigènes font supposer, 
et la mer, en avant du glacier, n'est du reste pas tellement pro- 
fonde qu'on ne puisse, en beaucoup d'endroits, en apercevoir le 
fond. Si donc il y avait eu des blocs de glace immergés qui, d'une 
manière ou de l'autre, eussent pu remonter au-dessus de la surface, 
on aurait dû pouvoir les voir. Puisortok doit sa mauvaise réputation 
à la circonstance qu'il est situé tout au bord de la mer, sans lignes 
d'îles ou autre protection pour les bateaux qui ont à le longer, et 
lout bateau qui fait une avarie en passant au milieu des glaces 
devant ce glacier ou au-dessous de lui, est dans une situation 
très critique. Il est donc naturel que les indigènes redoutent d'y 
passer, et peut-être que quelques sinistres dont ces parages ont été 
le théâtre ont contribué à augmenter celle crainte. 



374 



Au nord de Puisortoh^ le mur escarpé de la glace conlinenlale 
surmonte en plusieurs endroits les montagnes basses de la côte, 
qui descendent à pic dans la mer. Dans l'intérieur du pays, un 
certain nombre de Nunalaker se dressent au-dessus de la glace 
jusqu'à une hauteur de 5000 pieds (1570™), mais sans former de 
chaîne continue. 

Kangerdlugsuatsiah (Fjord de Mogens Heinesen), le seul grand 
fjord de ce district , a de l'embouchure jusqu'au fond une longueur 
de 5 milles (37,7 kilom.). Dans sa partie extérieure, les deux côtés 
nord et sud, mais surtout ce dernier, sont assez bas, les montagnes 
sont arrondies et entièrement couvertes de neige, et 4 glaciers, dont 
1 plus petit et 3 plus grands, débouchent sur le rôle sud. A 3 
railles (22,6 iiilom.) en dedans de l'embouchure, le paysage com- 
mence à prendre de la vie. Les montagnes revêtent des formes 
plus belles et plus imposantes, et le fond du fjord est comme beauté 
sauvage ce qu'il y a de plus grandiose dans le sud du Grønland 
(voir p. 185). A 6 milles (45 kilom.) en ligne droite de l'embou- 
chure du fjord, se dresse presque à pic et à une hauteur de plus 
de 6000 pieds (1900™), un puissant groupe de montagnes dont les 
sommets sont couverts de glace. Entre ce groupe et 2 autres 
presque aussi imposants, dont un de chaque côté du fjord, s'avan- 
cent à travers de profonds ravins 2 courants de glace larges de ^U 
à V2 mille et qui , après s'être réunis en un glacier large de plus 
de ^/2 mille, se précipitent dans le fjord. A travers de profondes 
vallées escarpées on voit les [glaciers se confondre avec la glace 
continentale, qui s'élève vers l'intérieur par une pente douce. Le 
fond du fjord est complètement inaccessible. 

En opposition aux districts situés plus au Sud, la partie de 
Kasingortok à Umanak se dislingue par une grande ligne d'îles et 
par une végétation et une population relativement abondantes, de 
même que le lilloral y est plus large et libre de glace. On n'y 
trouve que 2 fjords assez profonds: Tingmiarmiut et Umanak, ou 
fjord de Sehested; mais les nombreuses petites découpures, les 
détroits et les îles de celte région lui donnent un tout autre aspect 
que plus au Sud; sous beaucoup de rapports elle rappelle le district 
de Julianehaab , bien que la richesse de la végétation ne puisse y 
être aussi grande à cause de la présence beaucoup plus longue des 
glaces flottantes le long de la côle. C'est grâce au caractère com- 



375 



plèleraent montagneux du pays que la glace conlinenlale est lenue 
en échec, et que toute végétation n'est pas étouffée sur la côte. 

La région au nord å'Umanak qui entoure les quartiers d'hiver 
de Graah, Akorninarmiut , est coupée de plusieurs fjords, en partie 
profonds, dans l'intérieur desquels se dressent des montagnes de 
5 à 6000 pieds, qui se distinguent par leur beauté sauvage et sont 
entourées de glaciers. Tout près de la côte il y a un grand nombre 
d'îles, dont la plupart, de même que le continent voisin, sont 
relativement basses et arrondies. 

Entre le cap Moltke el Kangerdlugsuak (fjord de Bernstorfl"), on 
trouve des montagnes hautes de 3 à 4000 pieds, entre lesquelles 
s'étendent de grandes parties couvertes de neige et des glaciers. 
Cette région, avec les îles basses près de la côte, porte en général 
le nom å'Igdloluarsuk. C'est le point le plus septentrional habité par 
les indigènes du Sud. 

Sur toute l'étendue entre Igdlolvarsuk et Umivik (fjord de Gyl- 
denløve), de grands glaciers s'avancent directement jusqu'à la mer. 
Au nord de Tingmiartalik , s'étend jusqu'au fjord à' Umivik (voir 
PI. XII) le glacier que Graah a appelé Colbergerheide [Kange- 
rajup apusinia). Il est seulement interrompu çà et là par quelques 
montagnes ou Nunataker, et comme glacier producteur d'icebergs ne 
joue qu'un rôle des plus insignifiants. L'extrémité en est basse, à 
pic et pleine de crevasses , et dans beaucoup d'endroits le roc nu 
apparaît au-dessous. Il s'élève par une penle assez raide vers des 
montagnes couvertes de neige situées immédiatement en dedans de 
la côte, et qui le limitent de toute part. Ces montagnes sont en 
partie dentelées et forment de longues chaînes. C'est seulement 
dans l'intérieur du fjord d' Umivik qu'on voit la glace continentale 
s'élever derrière les montagnes. 

Au nord du fjord d' Umivik et un peu dans l'intérieur, se dres- 
sent des sommets qui s'élèvent à une grande hauteur au-dessus de 
la glace. Le plus haut et le plus apparent est ÏAnikitsok, qui atteint 
3850 pieds (1210"). Une autre montagne haute de 3540 pieds 
(1110""), située au nord de la précédente, est entièrement couverte 
de neige et a la forme d'une selle (voir p. 200). Il y a toute pro- 
babilité que c'est cette montagne à laquelle Danell, en 1652, a 
donné le nom de «Hvidsadel» (selle blanche). 

Pikiutdlip ikera, qui est appelé par Graah Baie de Kjøge, 
est de tous côtés entouré de glaces qui s'élèvent d'une manière 



376 



continue jusqu'à la glace continentale (voir la Qgure p. 196). Ce 
fjord donne naissance à un grand nombre d'icebergs qu'on rencontre 
en descendant le long de la côte. La région environnante s'appelle 
Pikiutdlek et est visitée quelquefois par les habitants à' Angmagsalik^ 
qui même de temps à autre y passent l'hiver. 

De Pikiutdlek à Kivdlak (île de Danebrog), le pays est cou- 
vert de glace. Il n'y a qu'une étroite bande libre entre les grands 
glaciers le long de la côte. Celle-ci est formée tantôt de rochers 
qui s'élèvent graduellement, tantôt de petits promontoires bas, mais 
le pays a presque partout des formes arrondies et est très neigeux. 
Le Nunatak qui s'élève à 1750 pieds (550™) sur le côté nord du 
fjord de Kardlit ikera, et la presqu'île de Tornarsik haute de 1310 
pieds (411™), appelée par Graah Cap Gudbrand Torlaksen, 
font seuls exception à ces formes basses et arrondies. Le Nunatak 
est complètement à pic du côté de la mer et est limité sur les 
autres côtés par la glace qui s'élève en pente douce vers l'intérieur. 
Aussi est-il facile à reconnaître à de grandes distances. Üe son 
sommet on ne pouvait pas découvrir d'autres Nunataker en dedans 
de la bordure de glace, bien que la glace ne semblât pas s'élever 
bien haut vers l'intérieur. 

Toutes les îles situées devant cette portion de la côte et appe- 
lées îles de Graah, sont relativement basses et arrondies. La 
plus haute de ces îles, Kardlit (île de Hornemann), a 1160 pieds 
(364™). L'île de Danebrog est très découpée, mais peu haute. 
Sur la presqu'île qui s'élève à 960 pieds (216™) dans le nord-est 
de l'île, se trouve le beau cairn de 2™ de hauteur que Graah y a 
construit en 1829, et qui est visible à une grande distance. Le 25 août 
1884, la glace d'hiver barrait encore le détroit entre l'île de Dane- 
brog et la terre ferme, de même que les passes entre plusieurs des 
autres îles. Même dans les parages plus ouverts comme entre 
Pamiagdlikajik et Kardlit, il y avait encore le 18 août de grands 
champs de glace d'hiver. Les indigènes ont cependant déclaré que 
l'année 1884 était exceptionnelle sous ce rapport, et qu'ils n'avaient 
jamais vu la glace d'hiver barrer le passage à une époque si avancée. 
En 1885, la débâcle de la glace entre les îles de la côte a déjà 
commencé dans les premiers jours de juillet. 

De l'île de Danebrog à Sermiligak, partie dont il n'a 
jusqu'ici pas existé de carte. A l'est de l'île de Danebrog est 
situé le vaste fjord à'ikersuak, dans lequel débouchent trois grands 



377 



glaciers (voir la figure p. 81). П esl pour ainsi dire toujours rempli 
de glaces de toutes les grosseurs provenant des glaciers, depuis 
d'énormes icebergs jusqu'à de tout petits fragments, et est regardé 
comme le fjord le plus dangereux de toute la côte. De grands 
et nombreux icebergs sont échoués à l'embouchure du fjord et 
forment une barrière qui arrête la glace intérieure, laquelle, dès 
que le temps est calme, se transforme par la gelée en une masse 
compacte , de sorte que le passage peut souvent être interrompu 
pendant très longtemps. Comme on sait, c'est là que Graah fut 
obligé de rebrousser chemin, après que la glace eut durant trois 
semaines opposé à sa marche des obstacles insurmontables. 

Dès qu'on a passé Ikersuàk, le pays prend un aspect moins 
sévère. On rencontre jusqu'à iVw^a/îA; un grand nombre d'îles; elles 
ont toutes des formes arrondies, sont basses et relativement fertiles, 
et séparées par de petits détroits. Kn dedans de ces îles s'étend 
une étroite bande de terre entre la glace de la côte et la mer. 

Immédiatement à l'est à' Inigsalik ^ le pays change complètement 
de caractère. La glace continentale s'éloigne de la côte et fait place 
à de hautes montagnes, entre lesquelles on trouve des vallées et 
des ravins avec une végétation assez abondante. 

A l'est du cap Karusuernek s'ouvre le grand fjord de Sermilik, 
qui esl appelé le fjord d'Kgede et de Rothe. Ce fjord, qui a une 
longueur de 15 milles (113 kilom.) et une grande largeur, se divise 
en deux bras, dans lesquels débouchent des glaciers. Le glacier du 
bras oriental arrive à travers une large vallée, mais ne livre, dit-on, 
que de la glace très sale et en petits morceaux. Les indigènes 
racontent que ce bras a été autrefois en communication avec le 
fjord de Sermiligak, mais que le détroit est maintenant bouché par 
le glacier. Le puissant glacier du bras occidental vient directement 
de la glace continentale, qui s'élève à une hauteur considérable et 
limite l'horizon aussi loin que le regard peut s'étendre. Ce glacier 
donne naissance pendant toute l'année à de nombreux icebergs. 

Le côté occidental du fjord, dans sa partie extérieure, est très 
montagneux jusqu'en dedans de la grande île de Kekertarsuatsiak\ 
on trouve sur cette étendue des montagnes hautes de 3000 à 4000 
pieds. Plus au nord le pays devient moins élevé, a des formes 
arrondies et est très neigeux; la glace continentale arrive près de la 
côte et s'avance dans quelques baies jusqu'à la mer, mais ne se 
rompt pas. Entre les deux bras, au fond du fjord, se dressent à 
1500 pieds des montagnes couvertes de neige, au sommet assez 



378 



plal el aux flanes abruptes, derrière lesquelles la glace continentale 
s'élève en pente douce à une hauteur considérable. 

Dans la partie la plus reculée du fjord, sur la rive orientale, 
on rencontre des pics , hauts de plus de 6000 pieds qui s'élèvent 
autour du fond du fjord å'Angmagsalik , tandis que le reste de celte 
rive est entouré de montagnes assez basses, à formes arrondies. Cn 
grand détroit, Ikerasarsuak ^ relie entre eux les fjords de Sermilik et 
d'Angmagsalik. En dehors de ce détroit sont situés les lieux 
habités, en partie sur de petites îles; en 1884 — 85, il y en avait 
quatre, à savoir Sevînganarsik , Ikatek, Sevinganek et Akerninak , avec 
en tout 174 habitants. 

A l'est du cap Orsuluviak, est située la baie de Tasiusak (visitée 
en 1883 par Nordenskiøld et appelée par lui «Konung Oscars 
hamni'), où se jettent 5 rivières riches en saumons, et dont les 
bords sont couverts d'une abondante végétation. Les habitants 
d^ Angmagsalik y viennent souvent pécher le saumon et récolter les 
fruits noirs des camarines (Empetrum nigrum]. On y trouve plusieurs 
emplacements qui ont été habiles il y a une trentaine d'années. 

Le fjord a' Angmagsalik court d'abord droit au NNE pendant 4 
milles (30,1 kiloin.), après quoi il tourne au NNW et pénètre dans 
le pays sur une longueur de 5 milles (37,6 kilom.). La partie ex- 
térieure est limitée à l'Est par d'assez grandes îles hautes de 2000 
pieds; sur la plus méridionale de ces îles se dresse la montagne de 
Kalerajuek (PI. XII). Danell a, comme on sait, visité ces parages. 
Par le nom de Cap Kong Frederik III il a, d'après son journal, 
seulement voulu désigner le haut promontoire qu'il voyait s'avancer 
le plus loin dans la mer; mais comme ce promontoire doit, sui- 
vant lui, être situé sous 6oV2° Lat. N. et que, sur la carte de 
Mejer (PI. 5), se trouve un repli que la côte fait vers l'Ouest, c'est 
à la montagne de Kalerajuek qu'il faut donner ce nom. L'autre 
partie de celte île est moins haute et descend à pic vers la mer du 
côté du Sud en formant un promontoire appelé Naujauguit, qui doit 
représenter le Cap Dan (PI. XII). Les petites îles environnantes sont 
basses. 

L'intérieur du fjord à' Angmagsalik se divise en deux bras qui 
tous deux se terminent à une courte distance- de Sermilik. En face 
de l'extrémité du bras septentrional se dresse une montagne haute 
de 6000 pieds environ, et dont la partie supérieure est coupée en 
deux par une vallée parabolique parallèle à la direction du fjord 
(voir PI. XIII). Dans le fond de ce dernier, l'eau est peu profonde, 



379 



de sorte qu'à marée basse il est à sec sur une étendue d'un quart 
de mille. De là le fjord se prolonge en une grande plaine de sable 
qui va jusqu'au pied de la montagne. Celte région est appelée 
Kingorsuàk ^ et est entourée de plusieurs montagnes hautes de plus 
de 6000 pieds qui lui donnent un aspect grandiose. De nombrenx 
glaciers serpentent entre les montagnes, mais n'arrivent pas jusqu'au 
fjord, et l'eau qui s'en écoule se rassemble dans une rivière qui 
traverse la plaine de sable. Vers l'Ouest une grande vallée conduit 
à Sermilih. On trouve à Kingorsualc une abondante végétation qui 
se compose de taillis de saules, de bouleaux nains et de bruyères 
baccifères, mais il est rare que les baies arrivent à maturité. 

Dans l'hiver de 1884 — 85, il y avait au fjord à' Angmagsalik 
sept maisons habitées, à savoir dans les lieux suivants: Tasiusarsik 
kangigdlek, près de l'embouchure occidentale du fjord; Kangarsik et 
Norsit sur la grande île le plus au Sud — la partie de l'île où se 
trouvent ces localités est désignée sous le nom de Kulusuk] — 
Umivik et Kumarmiut, sur des promontoires des grandes îles au côté 
est du fjord: Ingrnikertok , sur une petite île près de Kumarmiut, et 
Norajik. sur l'île à l'extrémité de la partie extérieure plus large 
du fjord. Dans chacune de ces localités il n'y a qu'une seule habi- 
tation , mais ces maisons sont très grandes et il y loge quelquefois 
une dixaine de familles. La population du fjord à' Angmagsalik se 
composait de 225 personnes. 

Le fjord de Sermiligak a une longueur de 5 mllies environ el 
est entouré de montagnes hautes de 3 à 4000 pieds. La partie 
extérieure de sa rive orientale est limitée par des îles escarpées 
hautes de 2000 pieds. Les deux plus grandes ont été appelées, 
l'une l'île d'Erik le Rouge et l'autre l'île Leif. Il y a été 
construit des cairns qui renferment des documents portant qu'on a 
pris possession du pays au nom du roi de Danemark, el lui a 
donné le nom de «Pays du roi Christian IX». Du sommet, 
haut de 2080 pieds, de l'île Leif, on peut voir les îles au NE 
jusqu'à une distance de 7 milles. L'intérieur du pays présente un 
chaos de cimes hautes de 5 à 6000 pieds et en partie couvertes 
de neige (PI. XIV). Il y avait plusieurs glaciers entre les montagnes, 
mais nulle part de grandes étendues couvertes de glace. Toutes les 
petites îles environnantes se composent de rochers nus et escarpés 
(voir la ûgure p. 217). 

Le fjord de Sermiligak se divise en deux bras, el de chacun 
d'eux sorl un large glacier qui s'avance jusqu'à la mer entre de 



ЗбО 



hautes montagnes. Les deux glaciers se rompent seulement un peu 
au printemps, lorsque commence la débâcle des glaces. L'extérieur 
du fjord gèle rarement, car de forts courants y entretiennent de 
vastes ouvertures dans la glace , et c'est pourquoi Sermiligak est un 
excellent lieu de chasse. Dans l'hiver de 1884 — 85, il ne s'y trou- 
vait qu'une seule maison, qui était située à Nunahitit el habitée en 
tout par 14 personnes. 

De Sermiligak à Kangerdlugsuak. La petite carte comprise 
entre 66 el 68^12° Lat. N. (PI. XVII) a été dressée d'après les ren- 
seignements fournis par les indigènes, mais bien entendu à l'aide des 
mesures prises par l'expédition el des matériaux recueillis par les 
expéditions du »Hansa» el de Г «Ingolf». 

Je donnerai d'abord un exemple de la manière dont on a déter- 
mmé la situation des lieux, et des moyens de contrôle qu'on a eus 
à sa disposition. A Itivsalik, un des lieux d'hivernage, le soleil, au 
jour le plus court, esl juste au-dessus de l'horizon, tandis qu'en 
été il reste constamment sur le ciel, au moins pendant 5 jours. 
Comme la réfraction, à l'horizon, relève le soleil de tout un diamètre, 
le centre du soleil se trouve à un demi-diamètre au-dessous de 
l'horizon lorsqu'on le voit juste au-dessus, el la latitude doit par 
conséquent être de 66° 48' environ. 

Les indigènes disent qu'à une bonne journée de voyage au nord 
à'ItivsaliJc, esl située une grande île couverte de glace appelée Apu- 
tilek. D' Angmagsalih à Apulitek il y a aussi loin que à' Angmagsalik 
à Umivik, au Sud, ou, d'après d'autres récits, que å^ Angmagsalik à 
mi-chemin entre Umivik ei Igdloluarsuk. En prenant la moyenne de 
ces deux indications et en la portant sur la carte, on voit (\\i Apu- 
titek se trouve environ sous 67° 15' Lat. N. De Sermiligak à Apu- 
titek^ il y a, suivant les uns, quatre longues journées de voyage — 
plus longues que celle à' Angmagsalik à Sermiligak — el suivant 
d'autres cinq journées de voyage. Si l'on mesure sur la carte la 
distance entre Sermiligak et le point correspondant à la dislance 
ci-dessus mentionnée à' Angmagsalik vers le Nord, on trouve qu'avec 
5 journées de voyage chaque journée est de 5,5 railles (41,4 kilom.), 
tandis qu'avec 4 journées, elle est de 6,75 milles (50,8 kilora.). 

En mesurant la dislance entre les deux points déterminés, à 
savoir à'Aputitek — déterminé par des distances el contrôlé par des 
journées de voyage — à Itivmlik — déterminé par le soleil — on 
constate qu'elle esl de 7 milles (52,7 kilora.) ou, en d'autres termes, 



381 



qu'il y a entre ces deux points une bonne journée de voyaf^e, 
dislance qui s'accorde avec celle que les indigènes avaient indiquée. 
La latitude trouvée par le soleil et la distance de la journée de 
voyage se trouvent ainsi fixées. 

La région entre Aputiteh et Ilivsalih est en général désignée 
sous le nom de Kialineh. Les habitants à' Angmagsalih la visitent 
quelquefois et y passent l'hiver. 

Beaucoup de dislances sont déterminées non seulement par des 
journées de voyage, mais aussi par des dislances correspondanles 
dans la région bien connue à l'ouest à' Angmagsalih , de même que 
les longueurs des fjords le sont par les longueurs correspondanles 
de ceux du district å'Angmagsalik. La direction de la côte est 
naturellement moins certaine, et on l'a déterminée en prenant celle 
qui a élé mesurée par l'expédition jusqu'à une journée de voyage 
au nord de Sermiligak, à l'endroit où le grand fjord de Kangerdlug- 
suatsiah pénètre dans l'intérieur du pays. Au promontoire que forme 
la rive nord de ce fjord, la côte s'infléchit plus vers le Nord et se 
continue dans la même direction pendant trois longues journées de 
voyage, jusqu'à l'Ile couverte de glace å'Apulitek^ mentionnée plus 
haut, où elle reprend la même direction que la partie située plus 
au Sud. Après trois autres journées de voyage, on arrive à une 
île également appelée Aputitek (environ sous 68° Lai. N.), où le 
soleil en élé ne se couche pas, mais tourne continuellement autour 
de l'horizon, et au nord de laquelle s'ouvre le large fjord de Kanger- 
dlugsuak. Au delà de ce fjord, la côte s'infléchit davantage vers l'Est. 

De même que les dessins cartographiques communiqués par les 
indigènes (voir PI. XV) ne concordent pas complètement, de même il 
y a plusieurs désaccords dans les dislances indiquées entre les dilTé- 
rents points le long de la côte. Mais comme ces divergences ne sont 
pas considérables et qu'on a pris la moyenne de ces indications, 
l'erreur qui en résultera sur la carte ne sera pas grande. Dans le 
tracé de la carte, on a dû tenir comple de la circonstance que les 
indigènes représentent souvent les étendues qui leur sont familières 
sur une échelle plus grande que celles qu'ils connaissent moins bien, 
afin d'avoir plus de place pour les- détails. Ils le font surtout pour 
les longueurs des fjords, car ceux où ils n'ont pas été sont repré- 
sentés sur une très petite échelle. 

Lorsque la glace provenant des glaciers sort des fjords au prin- 
temps, elle entraine avec elle celle qui s'y est formée pendant l'hiver. 
La banquise s'éloigne aussi de la côte à la même époque. Entre 



382 • 

l'île a'Aputitek du sud el le promontoire au nord de Kangerdlugsuat- 
siak, la banquise peut de nouveau se rapprocher de la côte avec 
les vents du NE, mais elle n'y reste pas et s'éloigne quand le vent 
cesse. En général on peut longer la côte au nord à' Angmagsalik 
de meilleure heure que celle qui s'étend au sud, c'est-à-dire à partir 
du jour le plus long. La glace n'y présente en somme pas d'aussi 
grands obstacles qu'à l'ouest et au sud â' Angmagsalik , parce que 
la banquise ne gagne pas si souvent la côle, ou, quand elle y 
vient, s'en éloigne aussitôt de nouveau. En outre, sur toute l'étendue 
au Nord , il n'y a pas autant de glace provenant des glaciers que le 
long de la partie sud de la côte. 

Sur l'étendue comprise entre Sermiligak et Kialinek, les mon- 
tagnes sont lout aussi hautes et aussi dentelées que dans le district 
à' Angmagmlik , mais au nord de Kangerdlugsuatsiak ^ la glace conti- 
nentale s'approche plus près de la côte et débouche partout dans 
l'intérieur des fjords. Dans quelques endroits, elle s'avance même 
jusqu'à la mer. Entre Kialinek et Kangerdlugsuak , les montagnes 
sont moins hautes et plus arrondies que plus au Sud , et le pays a 
en général le même aspect que dans la région autonr de Fikiutdlek 
(65° Lat. iN.), car sur de longues étendues la glace continentale 
arrive jusqu'à la côle. Tel est le cas, par exemple, sous 67V'2° 
Lat. N. environ, où, sur un espace d'au moins 5 milles (37,7 kilom.), 
elle s'avance partout jusqu'à la mer , et c'est seulement dans sa 
partie la plus septentrionale que s'élève un Nunatak formé par un 
étroit promontoire. Le fjord û'Ikersuak est le seul glacier dangereux 
qu'on ait a passer entre Angmagsalik et Kangerdlugsuak. Au dire des 
indigènes, on ne voit plus la glace continentale le long de la côle 
au nord de ce dernier point. 

Les indigènes qui autrefois habitaient la côte dont il s'agit 
vivaient plutôt de la chasse aux narvals et aux ours que de la chasse 
aux phoques, car ils chassaient le narval et l'ours pendant toute 
l'année. A une époque antérieure , les habitants du district à' Ang- 
magsalik allaient souvent à Kialinek ^ mais comme, pendant plusieurs 
hivers, ils ont soull'ert de la famine et qu'il en est mort de faim 
un grand nombre, la côte est dépuis lors resiée inhabitée. Parmi 
les indigènes , il y en avait seulement quelques-uns qui s'étaient 
avancés jusqu'à l'île nord å'Aputitek^ et aucun d'eux n'avait passé le 
fjord de Kangerdlugsuak. Autrefois il y avait toujours une chasse 
abondante tant dans la région de Kialinek que dans celle de Patu- 
terajuit. Les habitants y étaient nombreux, et on raconte même que 



383 



quelques-uns de leurs descendants onl traversé le grand fjord de 
Kangerdlugsuak et monté plus haut vers le Nord, où ils demeurent 
peut-être encore. 

On trouvera p. 149 — 157 et 167 — 168 quelques renseignements 
sur les caries du Grønland oriental danois qui accompagnent 
ce volume. La carte de la partie Sud, dressée par l'expédition, est 
reliée directement par des azimuts à celle que M. Holm a dressée, 
en 1881, de la partie méridionale du Grønland (Medd. om Granl., 
Vol. VI), et qui, à son tour, a pour point de départ Julianehaab, dont 
la longitude a été déterminée par Graah à l'aide d'une occultation 
d'étoile. 

On n'a employé qu'exceptionnellement le chronomètre pour la 
construction de la partie de la côte courant du Sud au Nord, les 
longitudes ayant été déterminées par l'intersection des latitudes des 
points considérés et des relèvements de sommets dont la position 
était connue. 

Le lieu d'hivernage à Angmagsalik — Tasiusarsik — (65° 37' 2" 
Lat. N. et 37° 16' Long. W de Greenwich) a été pris pour point de 
départ de la carte de la partie Nord. Les positions de cette carte, 
pour la partie de la côte qui court Est-Ouest, ont élé déterminées 
par des latitudes et des longitudes, celles-ci étant reliées à la longi- 
tude ù' Angmagsalik ^ et à partir de l'endroit où la côte change de 
direction pour courir Nord — Sud, par le procédé ci-dessus mentionné. 
On a déterminé la position å'Umanak (62° 52' Lat. N.) en partant du 
Sud et du Nord et obtenu dans les deux cas le même résultat. 

La liste des résultats des observations astronomiques se trouve 
p. 226 — 227. Les longitudes de Nanortalik et de Tasiusarsik ont 
été déterminées par des distances lunaires. 

Les caries sont des copies réduites des cartes originales , qui 
onl élé levées de la même manière que la carte de 1881 (Medd. om 
Gr., Vol. VI, p. 176 — 177), mais la détermination des distances par 
des angles de dépression a cependant élé employée bien plus souvent. 
La formule qui a servi à calculer la distance est exposée p. 153 — 
154. Au coefficient de réfraction très important, mais très variable 
de cette formule, on a donné la valeur moyenne 0,1, que plusieurs 
essais onl fait reconnaître approximativement exacte (Recherches sur 
la réfraction terrestre, par M. E b er 1 i n, p. 229 — 233). Les hauteurs 
sont données en pieds danois (1 pied = G™, 313853). Sur la carte 
du Sud, M. Eberlin a indiqué la nature des terrains. 



384 

Le chapitre quatrième (p. 235 — 270), rédigé par MM. H. Knutsen 
el P. Eberlin, traite de la géologie du Grønland oriental entre le 
66° Lat. N. et le cap Farvel. M.Knutsen était le seul naturaliste qui 
accompagnât le capitaine Holm dans son exploration de la côte 
orientale, au nord de 62° 52', après qu'ils se furent séparés de l'ex- 
pédition du sud commandée par le lieutenant Garde, et il s'exprime 
comme il suit dans son rapport à la commission. 

L'expédition du Nord devait principalement faire des recherches 
géographiques et archéologiques sur la côte orientale, et les recher- 
ches géologiques venaient en seconde ligne. Pour remplir la partie 
principale de ce programme, à savoir celle qui a donné à l'expédi- 
tion son importance, il fallait, dans une certaine mesure, mettre 
toutes les autres considérations de côté. Comme géographes, il 
s'agissait de voyager aussi vile que possible et de chercher les points 
qui convenaient le mieux pour prendre des mesures. Comme archéo- 
logues, nous devions nous efforcer de longer la côte orientale 
jusqu'au 66'^ parallèle, c'est-à-dire aussi haut qu'on pouvait supposer 
que les premiers colons Scandinaves avaient remonté. A cela venait 
s'ajouter que le court été arctique nous forçait de nous dépêcher. 
C'est pourquoi les observations géologiques n'ont pas été faites d'une 
manière sysiémalique , mais seulement çà et là dans les endroits où 
l'expédition a débarqué, et il ne pouvait par suite être question de 
dresser une carte géologique de la partie nord comprise entre 
Umanak et Sermiligah (voir PI. XVI et XVII). 

Sur toute cette étendue, les roches présentent une très grande 
uniformité et se composent alternativement de gneiss et de granit, 
avec des couches secondaires de hornblende et un seul gisement de 
pierre ollaire dans l'île à' Âhitsek , sur le côté nord de la baie de 
Kjøge (65°). 

Le granit est souvent mélangé de fragments de gneiss et, 
dans la partie la plus septentrionale , renferme beaucoup de grenats. 
On y trouve aussi de puissants filons de pegmatite. 

Dans le gneiss, on a, comme dans la partie sud, constaté de 
nombreuses dislocalions (cfr. Fig. 24 et 28) , et il présente en quel- 
ques endroits des couches contournées (Fig. 30). 

Sur l'étendue dont il s'agit il y a 4 — 5 fjords, à travers les- 
quels la glace continentale envoie au dehors des icebergs, à savoir 
ceux de Sermilik (le plus grand), d'Ikersuak^ de Pikiutdlek^ d'Igdlo- 
luarsuk et peut-être un cinquième plus au Sud. Pour ce qui regarde 
les montagnes, elles se distinguent dans les régions éloignées de la 



385 



glace continentale, par leurs formes alpestres, leurs pics aigus et leurs 
flancs désagrégés. Par contre, les montagnes situées tout près de la 
glace continentale, dans les parties d'où elle s'était retirée, sont 
basses, arrondies, lisses et non désagrégées. C'est ainsi que les 
montagnes à' Angmagsalik et celles de la partie extérieure de Sermîlik 
sont hautes et escarpées, tandis que dans la partie intérieure de 
Sermilik et sur la terre ferme autour å'Ihersiiah , le pays est assez 
bas et plat. On observe presque partout les stries produites par les 
glaciers, et elles suivent en général la direction des fjords et des 
vallées, de même qu'on trouve souvent des moraines latérales et 
quelquefois des moraines de fond, tandis que les moraines terminales 
sont plus rares, presque tous les glaciers débouchant dans la mer. 

En hiver il se forme, entre les hautes et les basses eaux, des 
bordures de glace qui quelquefois peuvent avoir plusieurs mètres de 
largeur. Quand le dégel commence au printemps et que surviennent 
les grandes marées, ces bordures se détachent en entraînant avec 
elles, des flancs des rochers, les pierres qui se sont détachées dans 
le courant de l'hiver. Quant à d'anciennes lignes plus élevées indi- 
quant le niveau atteint par la mer, on n'en a pas observé en 
Grønland oriental. 

La partie sud de la côte orientale, å'Umanak au cap Farvel 
el de là jusqu'à 60° 45' sur la côte occidentale, est décrite à la fln de 
ce chapiire par M. V. Eberlin, qui, après avoir à plusieurs reprises 
visité toute celte côte, a indiqué sur la carte qui accompagne ce 
volume (PI. XVI) la nature des principales roches qu'il a observées. 

a) Les roches et les iniiiéraus qu'on y rencontre. Les roches 
qui occupent la plus grande partie de l'étendue dont il s'agit sont le 
granit et le gneiss. Elles se répartissent de façon que le pays est 
traversé par une zone de gneiss, au nord et au sud de laquelle il 
y a du granit d'une espèce différente. 

Dans la partie granitique du nord, la roche est un granit 
ordinairement gris, gneissique et à grains fins, qui renferme souvent 
de la hornblende, quelquefois de la titanite, et en un endroit (sur le 
promontoire au sud de Puisortoh) de l'aventurine feldspathique. Dans 
quelques points la hornblende est si prédominante que la roche de^ 
vient du granit syénitique. 

Entre la partie granitique du nord et la zone du gneiss, la 
transition est très graduelle. Dans la zone du gneiss, la roche est 
IX. 25 



386 



du gneiss gris ordinaire. Elle renferme sur de grandes étendues de 
la hornblende et du fer magnétique, est souvent mélangée de grenats 
et le graphite s'y montre par couches sur la côte occidentale, à 
Nanortalik et en plusieurs points autour de l'embouchure du fjord 
de Tasermiut. La roche est presque partout nettement stratifiée, son 
en couches régulières bien que souvent fortement plissées, soit en 
couches plissées de gneiss enveloppant de petits rognons de granit. 
De cette dernière espèce de gneiss , il existe une variété renfermant 
des grenats et de la dichroïte bleue ^), qui se trouve dans la partie 
méridionale de la zone du gneiss, tant sur la côte orientale, à 
Kangerujuk^ que sur la côte occidentale, dans quelques petites îles 
au SE de Nanortalik et à l'extrémité sud de Sermersok. Ce gneiss 
n'ayant été observé que dans un petit nombre de localités , on ne 
l'a pas indiqué sur la carte d'une manière particulière. 

Dans la partie granitique du sud, qui se relie au bord 
méridional de la zone du gneiss par une transition graduelle, la 
roche se compose d'un granit gneissique à grains en général assez 
grossiers et riche en grenats. 

Sur la carte, les parties granitiques du nord et du sud 
sont indiquées par la même teinte , bien qu'elles diffèrent l'une de 
l'autre tout autant que chacune d'elles de la zone du gneiss, et le 
groupe de roches mentionné ci-dessous est également désigné sur 
la carte sous le nom de syenite, d'après celle de ces roches qui 
caractérise le mieux ce groupe. 

En opposition avec les roches ci-dessus mentionnées, qui, nous 
l'avons vu, passent d'une manière insensible de l'une à l'autre, 
et, au point de vue de leurs limites et de leur gisement, cons- 
tituent un tout indivisible, on trouve en plusieurs endroits 
des roches (granit, granit amphibolique et syenite) qui, en somme, 
se composent bien des mêmes éléments que les précédentes, mais 
qui, parce qu'elles se présentent sous forme de parties bien 
limitées en dedans des autres roches, semblent cependant mériter 
une mention à part. En effet là où elles se rencontrent avec les 
autres roches, dont elles se distinguent par leurs grains en général 
plus grossiers, leur pauvreté en quartz et leur plus grande 



^) C'est sans doute ce minéral que M. Laube (Die zweite deutsche Nord- 
polarfahrt. I, p. 123, et Geol. Beobachtungen, p. 76) a appelé saphir et 
corindon bleu-violet. 



\ 



387 



richesse en mica et en horn blende ^), la limite entre elles 
est facile à reconnaître. Sur plusieurs points , les roches à jrrains 
grossiers renferment en outre des fragments du gneiss ou du 
granit environnant. Ainsi 

1) la syenite autour û'Aluk contient un grand nombre de frag- 
ments de granit riche en grenats; 

2) la syenite de Kangek, à l'est de Nanortalik, renferme quelques 
grands fragments de gneiss ; 

3) le granit à'Isua, de Tugiutuarstik et des îles Kanajorniiut, est 
appelé par Giesecke^) du granit régénéré, parce qu'il contient 
beaucoup de petits fragments de gneiss. 

Dans quelques endroits, les roches à grains grossiers s'étalent 
au-dessus des roches environnantes. Toutes ces circonstances ren- 
dent vraisemblable que les granits à grains grossiers, les granits 
amphiboliques et les syenites sont en général des masses eruptives 
qui se sont fait jour à travers les roches granitiques et gneissiques 
les plus répandues dans l'est du Grønland, en s'étendant quelquefois 
au-dessus d'elles (voir Fig. 31). 

Environ au milieu du fjord de Lindenovs^, se dressent tout à 
coup des montagnes de 7300 pieds (2300'"). Ce sont les plus 
hautes qu'on connaisse dans le Grønland oriental danois, et elles 
s'élèvent à 4000 pieds (1260™) au-dessus des roches environnantes. 
Celles-ci se composent de gneiss, tandis que les montagnes sont 
formées de syenite, qui semble avoir fait éruption à travers le gneiss 
et forme comme un champignon dont le chapeau repose en partie 
sur ce dernier. 

Les. fi Ions de granit se rencontrent dans toutes les roches 
qui précèdent. Ils peuvent avoir jusqu'à 150 pieds (47™) de largeur 
et, dans quelques endroits, sont si nombreux et se puissants qu'ils 
constituent jusqu'à Vio de la masse de grandes montagnes. Ces 
filons renferment souvent des fragments à arêtes vives de la roche 
qui les renferme, de même qu'ils se ramifient souvent latéralement, 
et ces ramiflcalions , à Nanortalik, sont quelquefois accompagnées 
d'une série de rognons libres de feldspath (Fig. 32]. 



On a trouvé çà et là dans les roches à grains grossiers de l'orthite, 

du fer magnétique, de la titanlte et, en quelques endroits, de l'yttroti- 

tanlte. 

Mineralogisk Reise, p. 25. 

25' 



388 



Dans la partie granitique du nord et dans la partie la plus 
septentrionale de la zone du gneiss, les filons renferment souvent de 
l'orthite, minéral qu'on rencontre aussi dans les filons qui se trouvent 
dans le granit à grains grossiers, le granit amphibolique et la syenite. 
L'orthite est fréquemment accompagnée de titanite et de fer magné- 
tique. Dans la partie la plus méridionale de la zone du gneiss, on 
n'a jamais trouvé d'orthite dans les ûlons , mais presque partout des 
grenats, auxquels, sur quelques points tant de la côte orientale, à 
Nanusak, et dans l'ile de la reine Louise, que de la côte occidentale, 
à Nanortalik, viennent se joindre l'andalusite, la tourmaline et, à 
Nanortalik ainsi qu'un peu au sud du cap Walløe, sur la côte orien- 
tale, le fer arsenical. 

En somme, on a trouvé dans les filons de granit les minéraux 
suivants: le grenat, l'andalusite, le fer arsenical, la tourmaline, 
l'orthite, la titanite, l'yttrotitanite , le fer magnétique, le beryl et la 
polymignile (à Karra akunguak) , sans compter un petit nombre de 
très petits cristaux qui ne sont pas encore déterminés. 

Dans la partie granitique du Nord, on trouve en quelques 
endroits des filons réguliers de diorite schisteuse ayant jusqu'à 1 pied 
d'épaisseur, qui sont plus jeunes que les filons de granit. 

Les filons les plus puissants sont ceux de diabase et de 
diorite. Ils sont presque toujours très réguliers — le plus im- 
portant (à Tingmiarmiut) a une largeur de près de 500 pieds (157"), 
et a été suivi sur une étendue de 4 milles (30 kilom.) — et ren- 
ferment souvent des fragments de granit ou de gneiss. Ils semblent 
être plus fréquents dans le granit et le gneiss que dans les autres 
roches, mais ils traversent aussi ces dernières en plusieurs endroits, de 
même qu'ils coupent les filons de granit lorsqu'ils les rencontrent. 

•La pierre ollaire se trouve dans plusieurs localités, mais 
les gisements en sont pour la plupart très insignifiants. Pour le 
moment, elle n'est, que l'on sache, exploitée que sur un seul point, 
à Uvdlorsiutit (62° 30'). Les habitants de la région de Tingmiarmiut 
possédaient, en 1884, d'excellentes marmites de pierre ollaire pro- 
venant de celte localité, qui, déjà en 1829, est mentionnée par 
Graah, comme celle oîi l'on trouvait ce minéral. 

b) Caractères de la surface et glace coiitiiieiitale. La côte orien- 
tale , entre 63° 15' Lat. N. et Kasingortok (62° 23'), est un pays 
montagneux coupé par 2 fjords. La terre ferme et les grandes îles 
en dehors de la côte se composent de montagnes pyramidales hautes 



389 



de 1600 à 6600 pieds (500 — гОТО""). La glace continentale s'étend 
derrière les montagnes et envoie des bras dans les fjords. Il y a 
beaucoup de glaciers locaux et il y en a eu autrefois encore davan- 
tage , comme le montrent assez clairement des vallées à formes 
arrondies qui certainement sont des lits d'anciens glaciers. Mais la 
glace continentale ne s'est jamais répandue sur celte partie; elle se 
trouve maintenant où elle se trouvait lorsqu'elle était dans toute sa 
puissance; seulement les bras qu'elle envoyait dans les fjords s'éten- 
daient sans doute beaucoup plus loin ou les traversaient en entier. 

Plus au Sud, la côte, jusqu'au cap Adelaer (61° 48'), est un pla- 
teau qui s'élève en pente douce vers l'intérieur, et est presque entière- 
ment recouvert par la glace continentale , au-dessus de laquelle se 
dressent seulement un grand groupe de montagnes et quelques sommets 
isolés. La côte est coupée par un fjord en dedans duquel se trouve 
le groupe en question. Les îles en dehors de la côte sont basses 
et ont des formes moutonnées. La glace continentale a donc dû 
autrefois s'étendre entièrement sur ces îles; quant à la hauteur 
qu'elle a atteinte à la même époque dans l'intérieur du pays, il 
n'est pas facile de la préciser, mais le groupe montagneux ci-dessus 
mentionné dans la fjord de Mogens Heinesen, qui s'élève à 6300 
pieds (1977™), n'en a été recouvert que jusqu'à une hauteur rela- 
tivement faible. 

La côte orientale, entre le cap« Adelaer et 61° Lat. N. environ, 
est montagneuse, mais les montagnes, qui deviennent plus nombreuses 
à mesure qu'on descend vers le Sud, sont très espacées et séparées 
par des vallées. Cette partie est coupée par plusieurs fjords et, en 
dehors de la côte, sont situées quelques îles où se dressent de 
hautes montagnes abruptes. La glace continentale s'avance très 
près de la côte, mais ne domine pas autant que dans la partie 
précédente, car la côte est plus large et plusieurs Nunataker émer- 
gent de la glace. Celle-ci semble n'avoir jamais couvert complète- 
ment les îles, mais sur la terre ferme, elle s'élevait autrefois plus 
haut qu'elle ne le fait maintenant; sur beaucoup de points de la 
côte, elle a atteint une hauteur de 1600 — 2250 pieds (502 — 706°^), 
à en juger par les hauteurs jusqu'où les montagnes sont arrondies. 

La partie orientale du Grønland, au sud du 61° Lat. N. , se 
compose d'abord, comme la partie précédente, de montagnes très 
espacées séparées par des vallées. Les fjords y sont nombreux, 
mais il n'y a que peu d'îles en dehors de la côte. La glace conti- 



390 



nenlale s'y présente sous forme de parties détachées entre les mon- 
tagnes; on n'y trouve pas de désert de glace continu. Il n'en était 
pas ainsi autrefois; la glace continentale recouvrait alors la plus 
grande partie de celle étendue, sans être cependant aussi développée 
que sur la partie correspondante de la côte occidentale, où l'on doit 
supposer qu'elle s'étendait sur les îles et atteignait une hauleur de 
3000 pieds environ (Эег«") ^). 

Plus bas au Sud, on rencontre beaucoup de hautes montagnes 
qui atteignent jusqu'à 7300 pieds (2290™) et divisent la glace conti- 
nentale en petites parties qui prennent entre elles une forme concave. 
La glace continentale n'a jamais recouvert en entier celle étendue, 
mais les parties actuellement séparées qui sont couvertes de neige 
ou de glace ont été autrefois plus considérables et envoyé de grands 
bras dans les fjords et les détroits ^). 

Sur la côte occidentale, depuis un peu au nord de Sermersok 
jusqu'à 60° 45' Lat. N. environ, la partie comprise entre la glace 
continentale et la côte est coupée de fjords profonds. Derrière elle, 
la glace continentale s'avance en parties distinctes entre les mon- 
tagnes. Elle doit autrefois avoir été plus puissante et formé une 
masse cohérente qui couvrait la côte, car les montagnes du littoral 
sont partout nues et arrondies jusqu'à une hauteur de 3000 pieds 
environ^). 

La glace continentale, comme on vient de le voir, a eu autre- 
fois une extension et une puissance plus grandes qu'aujourd'hui, 
mais il semble que la différence entre ces deux états de la glace 
soit moindre sur la côte orientale, au sud de 63° 15' Lat. N. que 
sur la partie correspondante de la côle occidentale. Les fjords sont 
paur la plupart plus jeunes que les filons de diabase et de diorite, 
car ceux-ci sont coupés par les fjords. 

Comment la surface est-elle devenue si irrégulière et si découpée, 
c'est là une question assez compliquée. Si les roches mentionnées 
p. 386 — 387 sont réellement des roches eruptives qui se sont fait 
jour à travers les roches environnantes et, sur quelques points, les 
ont recouvertes, ce fait donnerait l'explication d'une partie des irré- 



') Steenstrup, «Meddelelser om Grønland- II, p. 32— 33. 
2) Cfr. Sylow, »Meddelelser om Grenland» VI, p. 178—180. 
^) Cfr. Laube: Geol. Beobachtungen dans Sitzb. d. math, naturw. Cl. d. 
Wiener Akademie, LXVIII Bd., 1. Abth., S. 58—61. 



391 



gularilés de la surface. Sous ce rapport, il y a deux photographies 
de paysages qui sont très parlantes. 

La première reproduit le paysage autour du cap Tordenskjold 
(PI. X), qui est nu et arrondi et porte des traces évidentes que la 
glace continentale Га autrefois recouvert. Ce cap, qui ressort claire- 
ment dans le paysage, se compose d'une roche plus jeune que celle 
qui l'entoure, et a donc existé avant l'époque glaciaire. 

La seconde photographie représente le paysage vu du côté nord 
de Kangerdluluh (PI. IX). A droite, on voit de hautes montagnes 
dont les sommets atteignent une hauteur de 4 — 5000 pieds (1255 
— 1570°^), et sur lesquelles il y a plusieurs glaciers locaux, mais 
qui n'ont jamais été recouvertes d'un manteau de glace. A gauche, le 
pays s'abaisse, et en général est nu et présente des formes arrondies; 
la glace continentale s'est étendue autrefois sur cette partie en ne 
laissant émerger au-dessus d'elle que quelques sommets. Ce pay- 
sage est également plus ancien que l'époque glaciaire, car le con- 
traste entre les roches du cap Tordenskjold et celles qui l'entourent 
se répèle également ici entre les roches des hautes montagnes autour 
du fjord de Kangerdluluh, et celles de la région plus basse au pied 
de ces montagnes. 

Pour ce qui regarde la désagrégation des roches, leur rési- 
stance à l'action de l'air et de l'humidité et aux lichens est, comme 
on sait, très variable. L'épaisseur de la couche qui s'est désagrégée 
depuis que la glace continentale, après avoir poli la surface, s'est 
retirée de la côte, est par conséquent très différente. Dans quelques 
endroits les parois des rochers sont polies comme un miroir, dans 
d'autres, les filons de granit s'élèvent jusqu'à 16 pieds (5") au-dessus 
des roches environnantes, ce qui montre combien celles-ci se sont 
désagrégés après le retrait de la glace continentale. L'érosion des 
glaciers a joué un grand rôle, notamment dans l'aplanissement des 
montagnes basses et des vallées. 

c) Accroissement supposé de la glace continentale. On trouve 
chez les habitants diverses relations à ce sujet, mais il n'y a pas lieu 
de leur attribuer quelque importance. En premier lieu, les indigènes 
sont naturellement moins portés à remarquer les endroits où la glace 
pourrait diminuer que ceux où elle augmente, et, en second lieu, 
on possède sur la côte des renseignements d'une époque antérieure, 
et ces renseignements ne fournissent aucune indication pouvant faire 



392 



supposer que le pays, dans la période de 1750 — 1885, aurait été 
plus recouvert de glace qu'il ne retail auparavant ^). 

d) Transport d'argile^ de gravier et de pierres par la bauqiiise. 

La banquise — ou le courant de glace flottante qui descend le long 
de la côte orientale du Grønland, contourne le cap Farvel et répand 
ensuite ses masses de glace dans le détroit de Davis, d'où une 
partie d'entre elles sont sans doute entraînées vers le Sud avant de 
se dissoudre — est le plus grand courant de glace flottante que 
l'on connaisse. Elle se compose principalement de glace formée 
dans le mer polaire, et à laquelle viennent se joindre, dans sa 
marche le long du Grønland, en partie des icebergs et autre glaces 
provenant des glaciers, en parlie la glace des fjords. Ces difl'érentes 
espèces de glaces charrient toutes avec elles de l'argile, du gravier 
et des pierres, qu'elles dispersent çà et là, à mesure qu'elles se 
détruisent et se fondent. 

L'argile se trouve en poudre fine dans les 3 espèces de glace. 
Elle n'est pas toujours visible, mais devient seulement bien distincte 
quand la glace a été exposée pendant quelques mois au soleil , sans 
qu'il soit tombé de la neige dans l'intervalle. Elle se ramasse alors 
dans des cavités en forme de coupe et, à la fin de l'été, elle s'y 
accumule en si grande quantité qu'on peut en retirer des poignées 
d'une seule cavité. 

Le gravier et les pierres forment souvent des tas sur les glaciers 
et la glace des fjords, plus rarement sur la glace de mer. II ne se 
passait pas de jour, pendant le voyage de l'expédition le long de la 
côte orientale, sans qu'on vît plusieurs icebergs, en général relative- 
ment plats, qui en porlaient tout un chargement, et même à Nanor- 
talik^ sur la côte occidentale, où la banquise est plus désagrégée, 
on rencontre fréquemment, au dire des chasseurs, des glaçons qui 
en portent de quoi charger une pirogue. Dans le fjord å'XJmanak, 
sur la côte orientale, on observa des glaçons plus petits dont la 



^) M. Laube dit, il est vrai (Geol. Beobachtungen p. 48): «Es wollte uns 
auch in Ostgrönland das Aussehen gewinnen, als ob das Gletschereis 
seit dem Besuche des Capt. Graah auf dieser Küste beträchtlich zuge- 
nommen haben müsste», mais comme sa connaissance de la côte se 
borne à ce qu'il a pu observer pendant un voyage de 5 jours en bateau 
le long de la côte, avec seulement de courts séjours à terre, on peut 
bien prendre sa remarque pour une simple explosion de lyrisme. 



393 



surface élail enlièrement cachée par une épaisse couche des mêmes 
matériaux, qui provenaient évidemment de la côte, d'où ils étaient 
tombés sur la glace du fjord. 

On trouve souvent des pierres, quelquefois très grosses, qui 
reposent librement sur des icebergs soit plats , soit de formes plus 
élancées, ou qui sont emprisonnées dans leurs flancs. Quelques 
missionnaires allemands racontent, par exemple, qu'ils virent en 
1846, près de Frederiksdal, un iceberg d'un des flancs duquel sortait 
une «10 bis 12 Fusz langer und etwa 6 Fusz dicker Stein». 

f.,es Grønlandais apportèrent à M. Eberlin plusieurs pierres 
ramassées sur la banquise et provenant partie de la côte orientale, 
partie de la région de Nanortalik, sur la côte occidentale. La plupart 
avaient été prises sur la glace des fjords et de la mer, et un petit 
nombre seulement sur celle des glaciers, ce qui est dû à la circon- 
stance que les Grønlandais ne vont pas en général sur cette espèce 
de glace. 

Ces pierres peuvent se diviser en deux espèces : 

1. Granits, gneiss, etc. dont la nature n'indique en rien 
l'origine. 

2. Basaltes amygdaloïdes , qui, nous le savons, ne se trouvent 
pas dans des roches sur la côte orientale, au sud de 66° Lat. N. 

De la première espèce, M. Eberlin a reçu des échantillons 
provenant 

de 27 fragments de glace des glaciers (quelques-unes de ces pierres 
étaient striées) et de 36 glaçons (sur 3 de ces pierres il y avait 
des traces de balanes et de bryozoaires). 

De la seconde espèce, il a reçu des échantillons provenant 
de 3 fragments de glace des glaciers et de 2 glaçons. 

Il n'est pas rare que, dans la partie de Grønland dont il s'agit 
ici, on trouve çà et là sur le rivage des amygdaloïdes ayant le 
même aspect que celles qui ont été ramassées sur la banquise. Ces 
amygdaloïdes, que l'on sache, ne se rencontrent pas, dans le Grøn- 
land méridional, dans des roches, et elles proviennent bien certaine- 
ment de la banquise^). Il en est sans doute de même de diverses 



1. M. R. Brown dit, il est vrai (Quarterly Journ. of the geological 
society of London, XXVL p. 689), que la bordure de glace détachée des 
rochers entraîne avec elle des pierres de Disko à la côte du Grønland 
méridional, mais cette assertion, qui est en opposition avec tout ce 
qu'on sait de la marche de la glace le long de la côte occidentale du 
Grønland, est certainement dénuée de fondement. 



394 



autres pierres dont l'exislence sur les côles du Grønland ne peut 
guère s'expliquer aulremenl. On trouve ainsi fréquemment sur le 
rivage, tant sur la côte orientale que sur la côle occidentale, des 
morceaux de grès rouge, et si l'on fail abstraction de ceux qui sont 
transportés par la glace continentale et les glaces flotlanles dans la 
région au sud des fjords à'IgaUko, de Tunugdliarfilc et de Sermilik . 
où le grès rouge forme des roches^), el de ceux qui, sous forme 
de pierres à aiguiser, ont été répandues dans tout le Grønland, la 
présence des autres s'explique de la manière la plus simple si l'on 
fait intervenir la banquise, el cela peut se faire, car Ы. Nansen-) 
a trouvé du grès rouge sur un iceberg le long de la côle orientale 
du Grønland. 

M. Laube^) esl arrivé h un autre résultai que M. Eberlin 
relativement au transport de l'argile, du gravier et des pierres par la 
banquise; il esl d'avis qu'on n'y rencontre que très rarement de la 
glace chargée de ces matériaux. Pendant l'année qu'il a voyagé au 
milieu des glaces, il n'a vu que deux ou trois fois des icebergs el une 



2. M. Robert a trouvé sur le rivage, à Frederikshaab, une pierre 
qui est sans doute de la même espèce que les amygdaloides ci-dessus 
mentionnées, et dit que Giesecke en a trouvé une pareille outre 
une pierre ponce. П regarde comme peu vraisemblable que ces 
pierres aient été amenées par la glace du nord de la côte occidentale, 
mais les met en connexion avec les filons bien connus de diabase de 
Frederiksbaab , et conclut qu'il y a probablement près du cap Farvel 
d'anciennes formations volcaniques (Gaimard: Voyage en Islande et en 
Grønland. Minéralogie et géologie, p. 333 — 34). — Les pierres ponce 
n'ont pas besoin de glaces flottantes pour se déposer sur des côles où 
elles sont étrangères. 

3. Comme les amygdaloides, faciles à reconnaître, qui se trou- 
vent sur les côtes les plus méridionales du Grønland y ont très cer- 
tainement été déposées par la banquise, il serait intéressant de savoir 
si on les rencontre aussi dans les hauts relais du district de Juliane- 
haab, car, dans ce cas, elles fourniraient un puissant indice en faveur 
de la supposition que le détroit de Danemark, à travers lequel descend la 
banquise, existait déjà à l'époque où se formaient ces relais. M. Eberlin 
n'a trouvé nulle part des amygdaloides à une hauteur plus grande qu'une 
vingtaine de pieds au-dessus de la surface actuelle de la mer, par 
conséquent pas plus haut qu'on ne voit souvent des glaçons projetés 
sur la côte. 

Voir la carte géologique de Steen strup dans iVleddelelser om Gr. 11. 
Nyt Magasin for Naturvidenskaberne, XXVIII, p. 58. 
Geol. Beobachtungen, p. 25 — 29. 



396 



seule fois un glaçon portant du gravier et des pierres,^) Scoresby^) 
a rencontré sur la côte orientale, sous 70° Lat. N., un grand nombre 
d'icebergs qui portaient des couches de terre et de pierres. L'un 
d'eux était tellement chargé de pierres qu'il en évalua le poids entre 
50 et 100 millions de kilogrammes. M. Nansen^) a décrit et 
dessiné un iceberg chargé qu'il rencontra sur la côte orientale 
entre 67 et 65^/2° Lat. N. II avait une étendue considérable et une 
hauteur de 30 à 40 mètres. Au pied de sa face antérieure presque 
à pic, s'étalait une grande surface entièrement couverte de sable et 
de pierres. II semblait, à en juger par la forme de l'iceberg et 
par les pierres qui y étaient encore incrustées, que toutes les autres 
avaient la même provenance et étaient tombées au pied de l'iceberg 
à mesure que le soleil avait fondu la glace. M. N о r d e n s к i ö I d *) 
a plusieurs fois, entre 66 et 65° Lat. N. , vu de grosses pierres sur 
des icebergs le long de la côte orientale. Il n'en mentionne pas 
la présence sur les glaçons de la glace maritime, mais conclut 
néanmoins que cette glace joue dans le transport des pierres un 
plus grand rôle que celle des glaciers, résultat qui est complètement 



') Par contre, il prétend avoir vu, avec plusieurs de ses compagnons de 
voyage, des phoques qui, contre leur gré. s'étaient vus transportés au 
sommet d'un iceberg, ce dernier, par suite de sa rupture, s'étant redressé 
au-dessus de la surface, au-dessous de laquelle il se trouvait pendant 
qu'il formait encore l'extrémité d'un glacier. Cette prétendue observa- 
tion amusa beaucoup les Grønlandais de Nanortalik auxquels M. Eber- 
lin la raconta, et elle est aussi si curieuse qu'elle mérite d'être repro- 
duite avec les propres termes de M. Laube: »In der Nähe des Pui- 
sorio^- Gletschers , auf 64° 22' N.Br., bemerkten wir am 8 März einen 
hohen steilwändigen Eisberg mit schmutzigen Streifen, auf welchem 
einige schwarze Körper lagen. Mehrere sahen wir durchs Glas sich 
deutlich bewegen und erkannten in ihnen Robben, die wohl durch 
einen ungünstigen Zufall auf jenen Block gelangt waren. Einige un- 
bewegliche Punkte hielt ich für Felsstücke. Es scheint, dass dieser Berg 
unter Wasser abgebrochen war, just zu einer Zeit, als auf ihm die 
Hobben ruhten, die mit dem Eise auch hoch empor gehoben wurden» 
(I.e. p. 27). 

*) Journal of a Voyage, p. 233. 

') Nyt Mag. for Naturv. XXVIII, p. 54—56. 

*) Den andra Dicksonska Exped. till Grönl., p. 427 et 127. Relativement au 
transport par la banquise de sable argileux, de gravier et de pierres le 
long de la côte occidentale du Grønland, voir: Rink, Grønl. II, p. 329; 
Raben, dans Tidsskr. for Naturv. Ill (1824), p. 275, et Fabricius, dans 
Videnskabernes Selskabs Skrifter. Ny Saml. III, p. 67 et 73. 



396 



en désaccord avec ceux de l'observalion directe. Quant à la glace 
continentale, la quantité de pierres qu'elle charrie à la mer, dépend 
à un haut degré des circonstances locales^), et, sur la côte orientale, 
où elle se frotte bien plus contre des Nunataker et est bien plus 
pressée entre les montagnes du littoral que sur la côte occidentale, 
on doit s'attendre qu'elle en transporte un plus grand nombre. 

Dans le chapitre cinquième, M. le professeur Joh. Lange a 
présenté quelques remarques sur les plantes rapportées par MM. 
Eberlin et Knutsen. Il cite, p. 273, les variétés peu nombreuses 
qui sont nouvelles pour la flore du Grønland, et donne, p. 274, une 
liste des espèces, déjà trouvées sur la côte occidentale, qui ont pour 
la première fois été observées sur la côte orientale. Sur la même 
page et p. 275 en haut, sont énumérées les plantes dont la limite 
sud cl nord a été reculée par les collections recueillies par l'ex- 
pédition. 

Les pages 275 — 276 renferment une liste des espèces qui , sur 
la côte orientale, ont été trouvées à des hauteurs au-dessus de la 
mer plus grandes que sur la côte occidentale, tandis que j'usqu'ici 
on avait en général observé l'inverse, la côte occidentale ayant, sous 
ce rapport, été explorée par un bien plus grand nombre de voya- 
geurs. 

On trouvera en outre, p. 276, une liste des espèces dont la 
situation dans le sens vertical était jusqu'ici inconnue, mais dont M. 
Eberlin a noté en pieds danois la hauteur au-dessus de la mer. 

Comme, d'une part, la connaissance de la côte orientale du 
Grønland au point de vue botanique a jusqu'à présent été très 
incomplète, et se borne aux collections qui ont été recueillie« sous 
quelques degrés de latitude, par Vahl dans la partie la plus méri- 
dionale (60° — 62°) et par l'expédition allemande de 1869 — 70 bien 
plus au Nord, tandis que la partie intermédiaire est, sous ce rapport, 
restée pour ainsi dire inconnue jusqu'en 1883, et que, de l'autre, 
en même temps que l'expédition danoise, une expédiliou suédoise 
sous M. N rde n s к i öl d a également visité le Grønland oriental 
(mais seulement sur un point, sous 65° 35' Lat. N.), M. le professeur 
Lange a pensé qu'il ne serait pas sans intérêt pour la géographie 
botanique de faire connaître les nouvelles habitations qu'il a trouvées 



M Cfr. Stee'n strup dans Meddel, om Gronl. IV, p. 97, et Hammer, même 
ouvrage, VIII, p. 9 — 10. 



397 



en mellant en ordre les matériaux rapportés par l'expédition de 
1883 — 85. Laissant de côté les plantes qui sont répandues dans 
tout le Grønland, il a indiqué, p. 277 — 281, les habitations de 
celles qui étaient tout à fait inconnues sur la côte 
orientale du Grønland, ou qui auparavant n'y avaient 
été trouvées que dans un tout petit nombre de localités. 
Les lettres E ou К qui accompagnent les noms des localités indi- 
quent que la plante correspondante a été recueillie par M. Eber lin 
ou par M. Knutsen. 

Tandis que le Grønland oriental ne possède qu'un très petit nom- 
bre d'espèces qui manquent dans le Grønland occidental, 
il existe au contraire un grand nombre d'espèces qui ont été trou- 
vées dans de nombreuses localités du Grønland occidental, la plupart 
même presque partout, mais qui n'ont pas été rencontrées 
dans le Grönland oriental, ou seulement (celles marquées 
d'un astérisque) dans la partie la plus septentrionale (73° — 77° 
Lat. N.). Comme exemples, ЛК Lange cite les espèces mentionnées 
p. 282. 

De là il semble résulter que la flore phanérogame du Grønland 
oriental est relativement pauvre en comparaison de celle du Grønland 
occidental, et comme autre preuve de ce fait, il est à noter que 
plusieurs espèces qui, dans le Grønland occidental, figurent parmi 
les plus communes et sont même caractéristiques pour la physio- 
nomie de la végétation, par exemple le Papaver nudicaule^ le Sicdix 
grœnlandica , etc., sont très rares sur la côte orientale, et que des 
genres aussi riches en espèces que les genres Fedicularis, Calama- 
grostis et Glyceria y sont seulement représentés, le premier par 2 
espèces sur 8, le deuxième par 3 sur 5 et le troisième par 3 sur 9. 

D'après l'impression que lui a laissée la végétation du Grønland 
oriental, M.Eberlin en a résumé le caractère, dans la région qu'il 
a visitée entre l'extrémilé méridionale et le 63°, dans une courte 
description suivant laquelle cette étendue peut être divisée en 6 
parties, à savoir: 

1. Côte orientale des îles au sud du détroit du Prince Christian. 

La végétation y est relativement riche. 

2. Du détroit du Prince Christian au fjord de Lindenow 60° 30'. 

3. Du fjord de Lindenow au fjord d'Ingiteit 61° 9'. 

4. Du fjord d'Ingiteit au cap Adelaer. 

La végétation devient de plus en plus pauvre dans ces 3 
parties. 



398 



5. Du cap Adelaer au fjord de Mogens Heinesen. 

Celle partie a un caraclère 1res stérile. 

6. Du fjord de Mogens Heinesen à Umanak 63°. 

La végétation y est beaucoup plus abondante que dans 
les 3 parlies précédentes et au moins aussi riche que dans 
la partie 2. 
Les mousses, les lichens et les champignons trouvés en Grøn- 
land ont été décrits par MM. C. Jensen, Grønlund, Deichmann- 
Branlh et Rostrup, et publiés dans les «Meddelelser om Grøn- 
land», Suppléments du 111^ volume. 

Le ebapitre sixième (p. 287 — 310) renferme un aperçu des ob- 
servations raéléorologiques qui ont été faites à Nanortalik et à Ang- 
magsalik pendant les années 1883 — 1885, et mises en ordre par 
M. Willaume Jantzen, sous-directeur de l'Instilul météorologique. 

Lorsqu'on apprit qu'il allait être envoyé une expédition pour 
explorer la côte orientale du Grønland, el que ses membres seraient, 
entre autres, chargés d'y faire des observations météorologiques, les 
météorologistes qui s'étaient occupés de recherches sur le climat de 
celle contrée ne furent pas ceux qui s'intéressèrent le moins à celte 
entreprise; car ils savaient par les observations faites pendant nombre 
d'années à Slykkisholra, dans l'ouest de l'Islande, que de fréquentes 
saules de vent de l'Est au Sud et à l'Ouest, accompagnées de fortes 
variations dans la hauteur du baromètre et le plus souvent de tem- 
pêtes, indiquaient des minima barométriques qui se propageaient à 
travers le détroit de Danemark en s'élendanl peut-être jusque sur le 
Grønland oriental, tandis que les stations les plus voisines vers 
l'Ouest, par conséquent sur la côte occidentale du Grønland, ne 
fournissaient aucun renseignement à ce sujet ; en d'autres termes, on 
savait que le détroit de Danemark est comme une voie d'écoulement 
pour quelques unes des tempêtes qui viennent de l'Atlantique au sud 
du Grønland, tandis que d'autres traversent la mer au sud de l'Is- 
lande, et, en poursuivant leur marche vers l'Est, ont une très grande 
influence sur le temps dans le nord et le centre de l'Europe. Des 
observations faites sur la côte orientale du Grønland, entre son 
extrémité sud et la latitude de Slykkisholm, devaient donc, suivant 
toute probabilité, contribuer à éclaircir les conditions météorologiques 
de ces contrées, même s'il ne pouvait être question que d'y faire 
un court séjour. 



399 



Une autre question très intéressante à résoudre était celle-ci: 
le Fehn souffle-t-il sur la côte orientale du Grønland et, dans ce 
cas, dans quelles circonstances se produit-il, et quel temps fait-il au 
même moment dans les stations les plus voisines? 

A ces questions et à plusieurs autres, les observations météoro- 
logiques de l'expédition ont donné des réponses si satisfaisantes, 
qu'on doit regarder comme très désirable qu'il soit établi une sta- 
tion météorologique fixe sur la côte orientale du Grönland, à l'endroit 
où la section nord de l'expédition a hiverné. 

Les observations météorologiques de l'expédition ^) embrassent: 
pour Nanortalik, la période comprise entre les mois de novembre 

1883 et d'avril 1884 et le même espace de temps dans l'hiver de 
1884 — 1885, et pour Angmagsalik, l'intervalle entre les mois d'octobre 

1884 et de mai 1885. A Nanortalik on a, le premier hiver, observé 
toutes les 3 heures, et le second, toutes les 2 heures, pendant le 
jour entier, et à Angmagsalik, ioules les 2 heures, depuis 6 h. du 
malin jusqu'à minuit, ces deux heures y comprises. Les observations 
comprennent la pression, la température et le degré hygrométrique 
de l'air, la direction et la force du vent et l'état de l'atmosphère à 
toutes les heures ci-dessus indiquées, tandis que la température de la 
neige à la surface et celle du sol rocheux à différentes profondeurs 
ont été mesurées plusieurs fois par jour. Quand les circonstances 
le demandaient , on a outre observé en dehors des heures précé- 
dentes, de même que des observations ont toujours été faites pendant 
les voyages de l'expédition le long de la côte orientale du Grøn- 
land, — 

Les tableaux 1 — III (P. 307 — 309) donnent les principaux résul- 
tats des éléments climatologiques. Nous allons d'abord examiner ce 
que, d'une manière générale, nous pouvons en conclure quant à 
l'élat de l'atmosphère sur la côte orientale du Grönland, entre 60 et 
65^/2° Lat. N. , en complétant cependant les tableaux par quelques 
observations isolées et par les résultats de différentes recherches et 
comparaisons. 

En ce qui concerne Nanortalik, les tableaux I — II montrent que 
la température, pendant les deux hivers, a varié entre +12 et 
— 22°. Il a gelé presque tous les jours, excepté en avril. Le froid 



') Elles seront publiées dans les «Observations internationales polaires de 
l'expédition danoise«, Vol. 11 (Observations faites à Godthaab). 



400 



le plus rigoureux, — 22°, est survenu dans l'hiver de 1883 — 1884; 
dans le second hiver, ce n'est que pendant quelques courtes périodes 
qu'il a gelé la nuit jusqu'à 12 — 16°. Dans toutes les périodes 
froides , le vent a soufflé presque exclusivement du NW (entre WNW 
et NNW). De temps à autre, mais seulement chaque fois pendant 
1 — 3 jours, il y a eu des jours relativement chauds, où le thermo- 
mètre était en général au-dessus de zéro, avec des vents du NE et 
du SE dans tous les mois. En somme, ce sont ces derniers vents 
qui ont donné la température la plus élevée , surtout lorsqu'ils souf- 
flaient avec une grande force, tandis que les vents de NW étaient 
les plus froids. La température a très souvent subi de grandes 
variations dans de courts intervalles; les plus fortes ont été de 7 — 9° 
dans l'espace de 3 heures, de 6° dans 2 heures et quelquefois même 
de 4 — 5° dans 1 heure. 

La plus forte pression atmosphérique a été de 774™™ (au 
niveau de la mer) et la plus faible de 718™'"; elle a souvent subi 
de grandes variations dans peu de temps: une variation de 1™™ par 
heure était chose fort ordinaire, et on en a assez fréquemment ob- 
servé de 6 — 9™"" dans 3 heures , et de 4 — 7™™ dans 2 heures. 
Pendant un ouragan du NE, le 18 décembre 1883, le baromètre a, 
dans 13 heures, baissé de 39™™, dont 28™™ dans 8 heures, et après 
le passage du centre, le vent a tourné au SW et à l'Ouest en amenant 
an bout de 8 heures une hausse de 19™™; pendant le même ouragan, 
on a observé une baisse de 6™™ dans 1 heure, el le 30 novembre 
1883, par un vent d'Ouest soufflant en tempête, le baromètre a dans 
1 heure et 20 minutes haussé de 8^/2™™. 

Le nombre des jours de tempête, c'est-à-dire des jours où la 
force du vent a atteint 5 ou 6, nous montre — surtout pendant 
l'hiver de 1883 — 84, où il y a eu dans 6 mois 52 jours de tem- 
pête — que Nanortalik est situé tout près des trajectoires des 
minima, ce qu'indiquent d'ailleurs aussi les brusques variations du 
baromètre, et un coup d'œil sur la rubrique fréquence du vent 
le fait voir encore plus clairement. En effet, pendant les 12 mois 
dont il s'agit, cette fréquence , pour les vents soufflant entre le NE, 
le N, le NW et l'Ouest, a été de 80 %, dont 56 % pour les vents du 
N et du NW. Les perturbations atmosphériques ont donc 
surtout passé à ГЕ de Nanortalik^ et elles ont très souvent été 
accompagnées de tempêtes. Les vents les plus fréquents étaient 
aussi en général les plus forts; ceux du NE et de ГЕ ont soufflé 



401 



en tempête 45 fois sur 100 el même 60 fois sur 100 dans l'hiver 
de 1883—84. 

Nanortalik n'ayant pas jusqu'alors été une station météorologique, 
il ne peut être établi de comparaison avec les conditions clima- 
tologiques des années précédentes; mais nous indiquerons en peu de 
mots celles de la station voisine û'Ivigtut^ où la pression atmosphé- 
rique a été observée pendant 18 ans et la température pendant 10 
ans. En novembre 1883, mars 1884 et janvier 1885, la pression 
y était de 5 — 6™" au-dessous de la moyenne, tandis qu'en février 
1885 elle était de llVs""" au-dessus. La température, pendant tout 
l'hiver de 1883 — 84, s'est maintenue bien au-dessous de la normale, 
de 4 — 6° en novembre — mars et de 1° en avril. L'hiver suivant a 
été en général plus doux; les mois d'octobre et de décembre 1884 
ont cependant été de 3 — 4° plus froids que de coutume, tandis que 
ceux de janvier el de mars 1885 étaient de 2° plus chauds. 

Les observations à' Angmagsalik montrent que cette localité) 
sous le rapport du temps, se trouve dans une zone tout aussi variable 
que la partie la plus méridionale du Grønland. Fendant les 8 mois 
d'octobre 1884 à mai 1885, le thermomètre (Tableau III, p. 309) a oscillé 
entre -}- 9° et — 25°, et il a gelé tous les jours à 7 jours près. 
Le froid a surtout été rigoureux et persistant dans le premier el le 
dernier liers de février 1885, le thermomètre minima s'élanl toujours 
maintenu entre — 17° el — 25°; en même temps, l'air était souvent 
calme, ou le vent faible et variable. La température subissait sou- 
vent de grandes variations en peu de temps; dans la plus forte, sur- 
venue le 2 mars, le thermomètre, dans l'espace de 2 heures, de 4 
à 6 h. du soir, esl tombé de — 4 à — 13°, un faible vent du 
Nord ayant succédé au calme. Une rose des vents pour la tempé- 
rature, déduite d'observations faites seulement pendant 8 mois, ne 
donne pas naturellemenl des résultats bien exacts, mais comme ce 
sont les premières observations météorologiques qui ont été faites à 
Angmagsalik^ nous en ferons cependant connaître les résultais. Elles 
montrent qu'il y a en moyenne une très petite différence entre la 
température des diflérents vents; mais, si l'on dislingue entre les 
vents faibles de la force 1 — 2 et les vents forts de la force 3 — 6 
— ce qui pourtant ne peut se faire que pour les vents du N , du 
NE et de ГЕ — on trouve que les vents forts sont de 2 — 3° 
plus chauds que les vents faibles. 

La pression atmosphérique a atteint 779^/2™™ (au niveau de la 
mer) el est tombée à 707 Уг'^""; de même qu'à Nanortalik, elle a 
IX. 26 



402 



souvent varié beaucoup en peu de temps ; une varialioa de l"™ par 
heure élait chose presque ordinaire, et il n'est pas rare qu'on en 
ait observé de 4 — 6"^ dans 2 heures; le 10 novembre, le baro- 
mètre a baissé de 8V2™™ dans 1 heure pendant une tempête du Nord, 
et le 16 janvier, il a haussé de 4^/4™™ dans 1 heure, et 25 minutes 
pendant une tempête de l'Est. D'après la comparaison avec Stykkisholm, 
il est très vraisemblable que la pression était très faible , surtout en 
décembre 1884, et très haute en février 1885 (à Sljkkisholm, respec- 
tivement 8°™ au-dessous et 5V2°'™ au-dessus de la moyenne). 

Les vents du NE et du N ont complètement prédominé et eu 
ensemble une fréquence de 57 °/o ; en seconde ligne vient le calme, 
dont la fréquence a été de 17 °/o. 

Le nombre des jours de tempête a été de 56 pendant 
les 8 mois; mais, si nous omettons les mois relativement tranquilles 
d'avril et de mai , le premier avec 2 et le second avec 1 jour de 
tempête, et le mois de février qui n'en a pas eu du tout, il reste 
5 mois avec 53 jours de tempête, ou, en d'autres termes: en oc- 
tobre — décembre 1884, et en janvier et mars 1885, il y a eu une 
tempête tous les 3 jours. La force du vent élait en moyenne 
maximum pour les vents les plus fréquents, à savoir bon frais à 
grand frais pour les vents du NE, du N et du NW, tandis que les 
autres venis ne soufflaient qu'avec une force moyenne, de brise 
faible à bon frais. La différence devient encore plus manifeste si 
l'on compte pour chaque vent les observations de tempêtes (force 
4 — 6). On trouve alors que la fréquence des tempêtes avec les 
vents du NE, du N et du NW est respectivement de 23, 39 et 32 '^/'o, 
tandis qu'avec les 4 autres vents principaux, elle n'est que de 
0—4 0/0. 

De cette allure des vents, il résulte que les minima indi- 
qués, comme il a été dit plus haut, par les observations de 
Stykkisholm, se meuvent presque exclusivement à 
l'est A' Ängmagsalih (le vent dominant étant celui du Nord) et, par 
conséquent, à travers le détroit de Danemark, de sorte 
que les observations de l'expédition à Nanortalik et à Angmagsalik, 
rapprochées de celles de Stykkisholm, donnent déjà, d'après ce qui 
précède, une très bonne idée des conditions atmosphériques entre 
ces 3 localités. 

Si nous considérons 7 des 8 mois pour lesquels on a des 
observations d'Angmagsalik — sauf le mois de février 1885, dont il 
sera parlé plus loin — et que nous suivions la route de chacune 



403 



des perlurbalions atmosphériques qui, de l'Atlanlique , au sud du 
Grønland, ont marché vers le Nord ou vers l'Est, nous arrivons à 
ce résultat surprenant que, sur 64 minima, 45, ou 70 ^/o, 
ont pris la roule entre l'Islande et le Grøn laud, tandis 
que 10 seulement ont passé au sud de l'Islande et poursuivi leur 
route vers l'Est. 

H ) a eu en moyenne à Stykkisholm dans l'espace de 11 ans, 
104 minima par an, dont 64, soit 62 "^/o, ont passé à l'ouest et le 
reste au sud de l'Islande (voir le tableau p. 294), mais le nombre 
des passages dans les deux trajectoires varie beaucoup suivant les 
saisons. En prenant la moyenne de ces 11 ans pour les mêmes 7 
mois que, plus haul, pour Angmagsalik: octobre — janvier et mars — 
mai. on trouve que, sur 63 minima il en passe en moyenne 39, 
soit 62 "/o à l'ouest de l'Islande — résultat qui, par sa 
concordance avec les conditions climatologiques de l'hiver de 1884 — 
85, donne, sous ce rapport, à cet hiver un caractère assez normal. 

Les éléments climatologiques , décrits plus haut , du détroit de 
Danemark s'accordent avec ce qui se passe sur la côte occidentale 
du Grønland, le long de laquelle de nombreux minima montent pen- 
dant toute l'année vers le Nord, d'ordinaire sur la mer. Le Grønland 
forme ainsi comme un mur que les perturbations atmo- 
sphériques ne peuvent en général pas dépasser. 

Le mois de février 1885 a été omis dans les dernières com- 
paraisons parce que — comme le montrent les tableaux il — III (p. 308 
— 309) — il avait pour les divers éléments climatologiques des valeurs 
si peu ordinaires, qu'il doit être mentionné à part. La pression moyenne 
était très forte, dans l'ouest et le sud du Grønland, de 11 à 1172™"^ 
et, à Stykkisholm, de 5^/2°^" plus forte que la pression normale de 
18 ans; le baromètre ne présentait pas les continuelles et grandes 
variations qui caractérisaient les 7 autres mois dont nous nous occu- 
pons spécialement ici, mais haussait d'une manière assez égale, tant 
à Nanortalik qu'à Angmagsalik, jusqu'au milieu du mois, puis baissait 
jusqu'au 23 — 24 , sans descendre aussi bas que dans les autres 
mois d'automne et d'hiver, après quoi il remontait. Le vent était 
faible et n'a soufflé aucun jour en tempête; le temps, au contraire, 
était ordinairement calme, surtout à Angmagsalik (34%), et, en 
général, clair et froid, notamment dans cette dernière localité du 1^'' 
au 11 et du 20 au 28; pendant ces 20 jours, la température 
moyenne était de — 17V2°, et elle a en somme peu varié d'un 
jour à l'autre, 

26* 



De là il semble résulter que, pendant tout le mois de février 
1885, les minima ont délaissé le détroit de Danemark 
et pris une autre direction ; c'est ce que confirment les caries synop- 
tiques que nous avons dressées pour le malin et le soir de chaque 
jour, et qui s'étendent depuis le Grønland, à l'Ouest, jusqu'à la 
Baltique, à l'Esl; pas un seul minimum n'a passé entre le Grönland 
et l'Islande. A Stykkishoîm, le vent soufflait, pour ainsi 
dire, exclusivement du JNE; la fréquence de ce vent ne s'est 
pas élevée à moins de 89 ^/o , tandis que celle du vent d'Est était 
de 1 ^lo et celle du calme, de lO^io; il n'a par conséquent pas été 
observé un seul vent venant des directions du Sud el de l'Ouest — 
on n'a pas d'autre exemple, dans la période quadragénaire de 1845 
— 84, d'une pareille distribution de venls pendant un mois entier. 
Le plus singulier cependant, c'est que plus de la moitié de ces 
nombreux venls du NE ont soufflé en tempête, et que la force 
moyenne du venl i)Our tout le mois a par suite été exlraordinaire- 
ment grande, à savoir de 4 environ d'après l'échelle de 1 à 6. 

Il résulte de ce qui précède que c'est au sud-est de l'Islande 
que le baromètre, en février, a toujours le plus baissé. Le tableau 
de la p. 297, qui donne la distribution de la pression atmosphérique 
pour tout le mois de février 1885, fait voir que le minimum de 
ce mois, 743"™, se trouvait entre les Féroé et le nord 
de l'Ecosse, tandis que la pression augmentait tant vers l'Islande 
et le Grønland que vers la Norvège el le Danemark. Ce minimum 
a complètement déterminé la direction du vent dans tous les pays 
cités. 

- Malgré la grandeur peu ordinaire de ce gradient el les tempêtes 
de Stykkishoîm en février 1885, et bien que le baromètre, à Ang- 
magsalik^ fût en moyenne plus haut qu'à Stykkishoîm de 9™", le 
lemps , comme il a élé dit, était très calme à Angmagsalik de même 
qu'à Nanortalik et, très certainement aussi, sur toute la côte orientale 
du Grønland. Nous pouvons en conclure que cette côte était très 
voisine de la région où régnait la pression maximum de ce mois, 
de sorte qu'il est permis de supposer — c'est, dans de pareilles 
circonstances, la seule explication raisonnable de ce calme remar- 
quable au cap Dan et au cap Farvel, — que celte région se trouvait 
en dedans de la côte orientale du Grønland. 

Le tableau IV (p. 310) montre les courbes de la marche 
diurne de la pression atmosphérique sur les côtes du 
Grønland à différents degrés de latitude, du 60° au 74V2°, ou dans 



405 



leur voisinage. Ces courbes prouvent que la pression atmosphérique 
a une marche diurne régulière, même en des points aussi septen- 
trionaux que l'île Sabine. La dilTérence entre le point le plus élevé 
et le point le plus bas des courbes, ou l'amplitude diurne, décroît 
vers le iNord; elle était à Nanortalik de 0,5°™ environ, par consé- 
quent comme à Londres: à Godihaab et à Angmagsalik, elle était de 
0,3—0,4"'"; à Jan Mayen, de 0,25^°' et à ГПе Sabine, seulement 
un peu au-dessus de 0,1™°^. Tant à Godthaab que dans les deux 
lieux d'hivernage de l'expédition, on a trouvé que la pression mini- 
mum correspondait à 2 — 4 h. et la pression maximum à 7 — 10 h. 
du matin et du soir, tandis qu'à Jan Mayen et à l'île Sabine, ces 
pressions se produisaient à 3 — 5 h. et à 9 — 12 h. du matin et du 
soir. 

iNous mentionnerons enfin les phénomènes de Føhn que l'expé- 
dition a eu l'occasion d'observer. Pendant son séjour à Nanortalik, 
il s'en est produit quelques-uns. Mais comme Nanortalik, par sa 
situation, se trouve, quant au Føhn, dans les mêmes conditions que 
le Grønland occidental, nous nous bornerons à dire que ce phéno- 
mène apparaissait avec des vents allant de \'E au NE soufflant grand 
frais et en général en tempête. Par contre, nous parlerons plus en 
détail des observations d'Angmagsalik. On y a observé le Føhn 
pendant 21 jours, dont 4 jours en octobre 1884, 5 en novembre, 
4 en décembre, 6 en janvier 1885 et 1 dans chacun des mois de 
février et de mars, tandis qu'il n'y en a pas eu en avril et en mai. 
Pendant le Føhn, le vent a soufflé avec la fréquence suivante: 



N 


NE 


R 


SE 


S 


sw 


w 


NVV 


Calme 


21 V2 


26 


3 








1 


1 


5V2 


5 



par conséquent d'une manière tout à fait prédominante du N et du 
NE; la force moyenne de ces vents était de 4, d'après l'échelle de 
1 à 6 , et elle augmentai! très souvent jusqu'à lempête. La tempé- 
rature , suivant les observations faites toutes les deux heures, est 
montée en moyenne à +lV2°; elle a atteint un maximum de -|-5°. 
Le degré hygrométrique relatif de l'air s'est en moyenne abaissé à 
58 ''/o et, pendant 7 jours sur les 21, au-dessous de 50 ^/o, et est 
descendu jusqu'à 28 ^/o, point le plus bas. Pendant 16 jours, il y 
a eu une chute d'eau sous différentes formes , le ciel était très 
nuageux ou complètement couvert. La hauteur moyenne du baro- 
mètre était de 747°"". 



406 



Les observations faites au même temps dans les stations voi- 
sines ont donné les résultais suivants, la pression moyenne, à 
Uper7iivik^ était de 751™™ avec des vents d'Est faibles dominants; 
à Jakobshavn, de 748°™, avec des vents faibles allant de l'Est au 
Sud; à Godthaab, les observations manquent en grande partie; 
à Stjkkisholm , où la pression moyenne était de 751™™, on a noté 
pour les vents la fréquence suivante: 



N 


NE 


E 


SE 


S 


sw 


w 


NW 


Calme 





8 


6 


24 


9 


6 


3 





7 



les vents du SE étaient donc dominants, mais avec eux ont soufflé 
beaucoup d'autres vents, tant du NE et de ГЕ que du S et du SW. 
Ils avaient tous en moyenne une force de 2 — 3, toutefois ceux du 
NE et de ГЕ étaient les plus forts. 

Cependant tous ces nombres pour les 21 jours pendant lesquels 
Angmagsalik a eu le Føhn peuvent être Irompeurs, car ils ne donnent 
que la pression moyenne et le vent dominant; ils montrent pourtant 
que la pression minimum s'est produite à Angmagsalik, ou plus 
exactement entre Angmagsalik et Slykkisholm, mais la fréquence des 
vents à Stykkisholm et en partie à Angmagsalik, montre en même 
temps que cette hauteur minimum du baromètre ne s'est pas toujours 
maintenue entre ces deux localfiés. Nous devons donc chercher à 
établir la distribution de la pression pour chaque jour de Føhn et, 
dans ce but, nous avons dressé des cartes synoptiques, 3 pour 
chaque jour, de l'étendue dont il s'agit ici, en y comprenant le Grøn- 
land occidental. On trouve alors que ce sont les minima mar- 
chant à l'est à' Angmagsalik qui produiseni le Føhn, le cou- 
rant atmosphérique du Nord et du Nord-Est étant une 
dérivation des vents d'Est et du Sud-Est sur les côtés 
nord et est des minima, et prenant les caractères du 
Føhn en passant par dessus les montagnes. On voit en 
outre par les cartes que , en même temps qu'un Føhn souffle à 
Angmagsalik, il peut aussi s'en produire un sur un point quel- 
conque de la côte occidentale du Grønland; il s'y succède en effet 
au même temps, l'un après l'autre, des minima qui montent vers le 
Nord et, à mesure qu'ils avancent, le Føhn se déplace pour ainsi 
dire en se maintenant au nord du centre des minima, car le vent 
souffle alors dans une direction favorable au Føhn. 

Pendant son voyage ù' Angmagsalik vers le Sud, l'expédition eut 
l'occasion d'ol)server un intéressant phénomine de Føhn. Dans la 



I 



nuit du 30 juin 188-5, lorsque le capitaine Holm et ses compagnons 
se trouvaient dans le fjord de Sermilik , sous le 66° Lai. N. , ils 
furent surpris par une tempête du JNW qui dura jusque dans Tapres 
midi du 1^' juillet et fil monter le thermomètre jusqu'à 10°, en 
même temps que le degré hygrométrique de l'air, qui, avant la tem- 
pête, était près du point de saturation, s'abaissait à 30 — 40%. En 
poursuivant son vojage , M. Holm apprit que le Føhn s'était étendu 
jusqu'à la pointe sud du Grønland; M. Garde, qui, ces jours là, se 
trouvait sous le 61° en montant vers le JNord , observa un vent 
d'ouest très violent avec une température de 10^/2° et 25 — 40 ^/o 
d'humidité. Ce Føhn était dû à un minimum de moins de 740™°* 
entre Stjkkisholm et Angmagsalik. 



Pendant l'hiver de 1884— 85, la température de la neige, 
à sa surface, a été mesurée toutes les 4 heures, à savoir: 4 et 
8 h. du malin, midi, 4 et 8 h. du soir et minuit, par conséquent 
aux mêmes heures que la température de l'air. Celle série d'obser- 
vations a été poursuivie presque sans interruption depuis le com- 
mencement de novembre 1884 jusqu'au 10 avril 1885, lorsque la 
neige a fondu. 

Les températures moyennes pour ces 5 mois sont indiquées 
dans le tableau de la p. 303 , dont la moitié supérieure donne les 
températures de la neige, et la moitié inférieure, celles de l'air. 

Les grandes variations dans la température de Tair étaient 
accompagnées de variations correspondantes dans celle de la neige. 
Ainsi lorsque la température de l'air, du 14 novembre à 4 h. du 
matin, jusqu'au lendemain à 8 h. du soir, a monté de — llV2° à 
-\- 2°, celle de la neige a passé de — 14^/2^ à 0. De même, pen- 
dant que la température de l'air, du 24 décembre à 4 h. du matin 
jusqu'au lendemain à minuit, s'est abaissée de -|- ^/2°à — 10V4°, 
celle de la neige est tombée de à — 12^/4°. 

La température du sol rocheux a été mesurée à Nanor- 
talik tant à la surface qu'à une profondeur de 12 à 20 pouces. On 
l'a observée pendant 6 mois, de novembre 1884 à avril 1885, presque 
sans interruption 4 fois par jour, à savoir: 8 h. du matin, midi, 4 
et 8 h. du soir; dans les derniers 8 jours, du 23 au 30 avril 1885, 
les observations ont rnêtne été faites toutes les 2 heures. Le tableau, 
p. 304 , donne pour ces 8 jours les températures moyennes de l'air 



408 



el celles du sol à la surface et à la profondeur de 12 el de 20 
pouces. On trouvera en outre dans le tableau, p. 305 , les tempé- 
ratures moyennes pour tous les 6 mois novembre — avril. 

Pour montrer comment variait la lempérature du sol rocheux par 
rapport à celle de l'air , lorsque celle-ci subissait de grandes varia- 
lions dans un court espace de temps, nous citerons l'exemple suivant. 
Pendant que la température de l'air, du 14 novembre à 8 h. du 
matin jusqu'au lendemain à 8 h. du soir, montait de — 11^/2° à 
-|-2°, celle du sol s'est élevée de — 11° à — ^/i° à la sur- 
face, de — 10° à — 6^/2° à la profondeur de 12 pouces et de 

— 9° à —7^/2° à la profondeur de 20 pouces; dans les 24 heures 
suivantes, l'air atteignit -f- 7^/2° et la température du sol à la 
surface, à 12 et à 20 pouces de profondeur, monta respectivement 
à --1-5°, — 1^/2° et — 4°; puis survint un abaissement de la 
température jusqu'au 18 à 8 h. du matin, heure à laquelle le 
thermomètre donna pour l'air — 2^/2° et pour le sol — 1^/2° 

— 1^/4° et — 2°, et la température de l'air ayant ensuite remonté 
à -l-8^''2°, qu'elle atteignit le 21 à 8 h. du malin, celle du sol 
s'élail élevée à -j- 6^j4° à la surface et cà -|- 2V2°, -|- 1° à la pro- 
fondeur de 12 et de 20 pouces. 

Le chapitre septième (p. 313 — 339) renferme un aperçu des 
observations qui ont été faites sur le magnétisme et les aurores 
boréales, ainsi que sur le flux el le reflux. 

M. le lieutenant Garde a rendu compte (p. 313 — 317) des 
recherches que l'expédition a entreprises sur le magnétisme ter- 
restre, el qu'il était chargé de diriger. 

Les observations magnétiques qui onl été faites se divisent en 
2 groupes. 

1) Observations régulières poursuivies pendant une longue période 
dans des observatoires fixes, à Nanortalik, pour arriver à connaître 
la valeur absolue des 3 composantes du magnétisme terrestre, leur 
variation diurne et annuelle et leurs perturbations. 

2) Observations faites par occasion le long de la côle orientale. 
Pour installer les instruments destinés aux observations du 

premier groupe, on avait organisé à Nanortalik, dans le voisinage de la 
maison habitée par l'expédition, deux observatoires construits en bois, 
sans trace du fer, el entourés de murs de pierres et de gazon. Le 
plus grand de ces observatoires renfermait les instruments servant à 
mesurer les variations, el le plus petit, le théodolite et la boussole 



409 



d'inclinaison. Pour garantir les instruments contre les trépidations, 
on les avait établis sur de hauts piliers en béton reposant directement 
sur le roc et passant pur des trous pratiqués dans les planchers. 
Pour prévenir les variations trop brusques de la température, les 
murs étaient revêtus à l'intérieur de peaux de phoque et au dehors 
d'un rempart de neige. Les échelles des instruments étaient éclairées 
le jour par la lumière venant des vitres du toit, et la nuit par des 
lampes à huile munies de réflecteurs en argenton. Par des obser- 
vations faites en plein air autour des observatoires, on s'était assuré 
qu'aucune cause locale n'influait sur les indications des instruments. 
Pour pouvoir faire avec exactitude des observations simultanées dans 
les deux observatoires, on les avait reliés par une sonnerie élec- 
trique. 

A l'aide des déterminations absolues obtenues avec le théodolite 
et la boussole d'inclinaison , et des lectures faites exactement en 
même temps sur les instruments des variations, on déterminait la 
valeur absolue des zéros de ces derniers. Cela fait, on pouvait par 
conséquent, des indications de ces instruments, déduire la déclinaison 
et les intensités horizontale et verticale correspondantes; mais par 
suite des grandes variations de la température et d'autres circon- 
stances perturbatrices, il était très souvent nécessaire de contrôler 
les zéros par de nouvelles déterminations absolues. 

Les instruments des variations ont, le premier hiver, été observés 
toutes les heures, excepté à 3 et à 4 h. du malin, le second hiver, 
toutes les deux heures et, pendant les mois d'été, 3 fois par jour. 

Les principaux résultats sont les suivants : 

Constantes magnétiques le 1"' janvier 1885: 
Déclinaison, 48° 0', 5 occidentale; 
Intensité horizontale, 0,117 (CG. S.); 
Inclinaison, 78° 0'. 

La déclinaison décroît actuellement de 14' par an. 

La marche diurne normale de la déclinaison, pendant le semestre 
d'hiver, montre une oscillation périodique avec deux minima d'égale 
grandeur à 6 h. du matin et à б h. du soir et un maximum à 
midi. L'amplitude diurne normale pour les mois d'hiver est de 5^/2'. 

Les perturbations les plus fréquentes et les plus grandes se 
produisent de midi à 5 h. du soir et de 7 h. du soir à ] h. du 
matin; les premières sont négatives et les secondes positives. 

La marche oiurne normale de l'intensité horizontale montre un 



410 



maximum à 6 h. du soir, le reste de la courbe est 1res plan. L'am- 
plitude est de 0,0002. 

Les perturbations sont négatives la nuit avec un maximum de 
fréquence et de grandeur entre 4 — 6 h. du matin, et positives le 
jour avec un maximum entre 2 — 6 h. du soir. 



Pour plus amples renseignements, nous nous référons aux tra- 
vaux de l'expédition polaire danoise «Observations de Godthaab». 

Les observations magnétiques entreprises pendant l'été le long 
de la côte orientale du Grønland comprenaient des déterminations 
absolues de la déclinaison, de l'intensité horizontale et de l'incli- 
naison. Elles ont en générât été laites dans une tente avec le 
théodolite- et la boussole d'inclinaison. Les déterminations de la 
déclinaison sont indiquées dans le tableau de la p. 226. 

Les observations montrent que les courbes d'égale inclinaison, 
d'égale intensité horizontale et d'égale inclinaison suivent très exacte- 
ment la direction principale de la côte. 



Conjointement avec les observations magnétiques faites à Nanor- 
talik^ on en a également entrepris sur les aurores boréales 
(p. 317 — 324), à savoir: 

1) sur leur fréquence, leur aspect, leur position et leurs mouve- 
ments, et 

2) sur leur hauteur absolue au-dessus de la terre. 

Pendant le premier hiver, les observations de la première caté- 
gorie ont été faites toutes les heures, excepté à 3 h. et à 4 h. du 
matin, depuis la nuit tombante jusqu'au jour naissant, et pendant le 
second hiver, toutes les deux heures durant le même intervalle. 

De grands troubles dans le magnétisme terrestre sont ordinaire- 
ment accompagnés d'aurores qui varient rapidement. 

Pour faciliter les observations, on a rangé les phénomènes 
magnétiques observés dans une des classes qui sont indiquées dans 
le tableau D (p. 320). C'est, dans ses parties essentielles, la classi- 
flcalion que M. Weyp recht a donnée des aurores boréales, mais 
accommodée aux conditions particulières au Grønland. 

L'intensité de la lumière est indiquée par des chiffres, de 1 à 4, 
4 correspondant à la lumière de la pleine lune. 



411 



Les résultats principaux de ces observations sont consignés dans 
les tableaux A et В (p. 318). 

D'après ces tableaux, la moyenne mensuelle des nuits où le 
ciel a été couvert est pour les deux semestres réunis de 10 environ. 
En supposant donc dans chaque mois 20 nuits claires, on trouve 
pour le nombre des nuits où l'aurore boréale a été observée les 
chifTres que donne le tableau С (p. 319). Il a ainsi été constaté 
que c'est le mois de mars qui est le plus riche en aurores boréales, 
et que le maximum diurne pour tous les mois a lieu à 10 h. du 
soir environ. 

Il résulte des observations des deux hivers que les aurores 
boréales se produisent en majorité du côlé du JNord, tandis qu'elles 
sont cependant aussi très fréquentes dans les autres parlies du ciel. 
Nanortalik semble par conséquent être situé au sud de la zone où 
les aurores boréales apparaissent avec la même fréquence dans 
toutes les directions. 

Les formes les plus habituelles sous lesquelles les aurores 
boréales se montrent à Nanortalik sont indiquées dans le tableau D 
(p. 320); on y a réuni les formes en arc et en bandes, parce que 
ces formes se confondaient très souvent l'une dans l'autre. 

Les bandes et les arcs légers sont les formes les plus fré- 
quentes, et en parcourant les différentes observations, on voit que 
c'est en général ainsi que commencent les aurores boréales, le soir 
à environ 35° au-dessus de l'horizon NiNVV (vrai). La direction des 
bandes est d'ordinaire ENE — WSW (vrai), l'intensité est assez faible. 
A mesure que la nuit s'avance, l'intensité augmente et l'aurore boréale 
se développe en draperies, en faisceaux lumineux ou, dans quelques 
cas, en couronnes, en même temps qu'elle se concentre autour du 
zénith et s'étend sur le ciel du côté du Sud. Mais de nouvelles 
bandes et des nuages lumineux allongés apparaissent du côlé du 
Nord, et il se reproduit à peu près les mêmes phénomènes jusqu'à 
ce que, vers le matin, le ciel se montre entouré de vagues lueurs 
ou de longs et faibles rayons, qui de l'horizon s'élèvent vers le 
zénith magnétique. Le phénomène se termine souvent par un arc 
faiblement lumineux haut de 20° environ, au SSE; en apparence il 
limite un segment plus sombre du ciel, mais des étoiles brillent 
cependant çà et là. 

Cependant, les aurores boréales sont loin de toujours se déve- 
lopper d'une manière aussi régulière. Souvent apparaissaient et 
disparaissaient, comme d'un coup de baguette, les figures lumineuses 



412 



les plus belles el les plus variées, souvent au Nord el souvent au 
Sud tout le ciel élait resplendissant de lumière, tandis que dans 
l'autre partie il élait complètement obscur. Tantôt les aurores boré- 
ales se présentaient sous forme de bordures lumineuses sur les 
nuages déchirés, fuyant avec eux devant une tempête du Nord-Ouest, 
et tantôt tout le ciel élait comme éclairé d'une vague lueur, sans 
qu'on pût se rendre compte si elle était due ou non à une aurore 
boréale, bans le jeu des couleurs , dans l'intensité el la marche de 
la lumière, il y a aussi des changements continuels. Les couleurs 
varient entre le blanc, le jaune et plus rarement le rouge el le 
vert; la couleur ordinaire est le blanc, avec une teinte faiblement 
jaunâtre. Le rouge el le vert sont assez rares et apparaissent seule- 
ment quand les aurores sont 1res brillantes et se rapprochent beau- 
coup de la terre. L'intensité de la lumière est aussi maximum dans 
les aurores basses, ce qui du reste est tout naturel. Le mouvement 
propre des aurores est absolument prédominant dans le sens du 
Nord au Sud, car sur les mouvements observés il y en a 71 °/o du 
Nord au Sud, 19 °/o du Sud au Nord, 8 °/o de l'Ouest à l'Est et 
2 °/o de l'Est à l'Ouest. Le mouvement de la lumière coupe en 
général obliquement le méridien magnétique el ne lui est que très 
rarement parallèle. 

Quant aux observations relatives à la hauteur absolue des au- 
rores boréales au-dessus de la surface terrestre, elles n'ont été faites 
que pendant le second hiver. L'expédition, en effet, ne disposait 
pas le premier hiver les instruments servant à ces mesures, mais 
reçut seulement dans l'automne de 1884 2 grands théodolites spé- 
cialement affeclés à cet usage. 

Les observations consistaient en mesures simultanées effectuées 
aux extrémités d'une base longue de 1248 mètres, et qui permet- 
taient de déterminer la parallaxe d'un certain point de l'aurore boréale. 
Dans ce but, la base était située dans le méridien magnétique, et 
on ne mesurait que dans ce plan en prenant toujours un point du 
bord inférieur de l'aurore boréale. 

Mais on comprendra facilement que, lorsque les aurores ne 
restent pas tant soit peu tranquilles, une pareille mesure de paral- 
laxe peut devenir difficile, el par suite que ce n'est pas une chose 
si aisée de déterminer la hauteur des aurores les plus brillantes et 
les plus mobiles, celles qui certainement se rapprochent le plus de 
la terre. Le tableau de la p. 323 renferme les résultats des mesures, 
faites le 10 el le 11 février 1885, de la hauteur des arcs et des 



413 



bandes, el on y trouvera les parallaxes de 17 bords d'aurores, les- 
quelles donnent une hauteur au-dessus de la terre variant entre 
1,63 el 15,43 kilomètres. 

Les aurores boréales, à Nanortalik, ont donc des hauteurs très 
variables. Nous devons en outre faire observer que plusieurs me- 
sures qui ont donné une parallaxe si petite — au-dessous de 1° — 
qu'on ne pouvait pas s'y fier en restant dans des limites raisonnables, 
ne figurent pas sur le tableau; mais elles montrent toujours que les 
aurores boréales peuvent se produire à des hauteurs au-dessus de 
la terre encore plus grandes que celles qui y sont indiquées. 

Comme points de comparaison, nous donnerons les principaux 
résultais des observations d'aurores boréales faites par l'expédition 
de Godlhaab. 

La base avait une longueur de 5,8 kilomètres el était située 
dans la méridien magnétique. On a mesuré en tout 32 bords d'au- 
rores, dont 10 avaient une parallaxe au-dessous de 1°, et n'ont pas 
été comprises dans le calcul. Les autres ont donné une hauteur 
absolue des aurores boréales variant entre 0,61 et 67,81 kilomètres. 



M. le capitaine Holm a exposé p. 325—337 les observations 
d'aurores boréales qu'il a faites à Angmagsalih. 

Les premières aurores boréales sur la côte orientale du Grön- 
land ont été observées, en 1884, le 12 août au soir, aussi bien 
par la partie sud de l'expédition, qui séjournait à Inuysuit, que par 
la partie nord, qui se trouvait à Nuerniagartek , par conséquent 50 
milles danois (377 kilom. environ) plus au Nord. 

Les observations régulières de l'aurore boréale à AngmagsaliTe 
ont commencé le l'^'^ octobre. La dernière aurore a été observée 
le 16 avril 1885. 

Les observations se faisaient toutes les heures où des aurores 
étaient visibles, depuis 6 h. du malin jusqu'à minuit, el étaient 
notées schémaliquemenl dans le journal suivant la méthode proposée 
par M. Weyp recht, mais modifiée dans son application au Grön- 
land. Les aurores étaient classées sous les formes suivantes. 

1. Lueur sans forme bien définie. Elle peut quelque- 
fois se répandre sur la plus grande partie du ciel, et, dans ce cas, 
les points situés en dehors sur le ciel d'ailleurs clair se présentent 
comme des taches obscures où les étoiles scintillent forlement. 



414 



II. Nuages lumineux. Ils peuvent avoir lout à fait le 
même aspect que les nuages ordinaires, et ne s'en distinguer que 
par leur éclat blanc, phosphorescent. Lorsqu'il y avait un beau 
clair de lune et qu'en même temps des aurores se mouvaient sur le 
ciel, il était quelquefois impossible de distinguer les nuages d'aurores 
des cirrus. 

III. Arcs. Ils ont la forme d'arcs de cercle dont le point 
culminant se trouve environ dans le méridien magnétique et les 
extrémités se dirigent vers l'horizon. Le bord inférieur est nettement 
limité, tandis que le bord supérieur est effacé. Cette forme d'aurore 
est, comme les deux précédentes, très tranquille. Les arcs peuvent 
s'élever et s'abaisser lentement dans le méridien magnélique, mais 
ils peuvent aussi, surtout lorsqu'ils sont bas, rester pendant des 
heures complètement iramobiles. Au-dessous de ces arcs bas, on 
voit de temps à autre un segment sombre qui est en contraste avec 
l'arc lumineux, lequel forme la limite inférieure de la partie du ciel 
éclairée par l'aurore boréale. Les arcs situés à une grande hauteur 
sont limités sur leurs deux bords. 

IV. Bandes. Elles se composent de séries compactes de 
rayons qui convergent vers le zénith magnétique, et forment un lout 
continu qui est constamment animé d'un mouvement ondoyant. Les 
bandes sont principalement formées d'arcs qui , après s'être élevés à 
une plus grande hauteur, se divisent en devenant irréguliers, changent 
rapidement d'aspect et de place, prennent un mouvement ondulatoire 
et peuvent même se tordre en spirale. Cependant les bandes peu- 
vent au zénith se transformer de nouveau en arcs tranquilles. 

V. Draperies. Elles se développent en général des bandes, 
du bord supérieur desquelles se projettent vers le zénith magnétique 
de longs rayons qui participent aux mouvements d'oscillation et de 
torsion des bandes, et prennent par là l'aspect des plis moelleux 
d'un rideau. Cette forme a d'ordinaire une intensité plus grande 
et un mouvement bien plus rapide que les précédentes , de même 
qu'elle fait l'impression d'être celle qui se rapproche le plus de la 
surface de la terre. Le ciel peut quelquefois être entièrement couvert 
de draperies. 

VI. Couronne. Elle se compose de cercles de rayons 
lumineux animés d'un mouvement très rapide, qui tourbillonnent 
autour du zénith magnélique, et est formée de bandes, de draperies 
ou d'autres formes rapidement changeantes. 



415 



VII. Colonnes de vapeurs. Dans leurs contours et leur 
mouvement elles ressemblent à des colonnes de fumée très lumi- 
neuses qui s'élèvent de la terre â peu près dans la direction de l'Est 
(ou de l'Ouest) magnétique, et qui en s'étalant dans leur marche 
ascendante semblent être poussées par un vent faible. Lorsque ces 
colonnes de vapeurs montent à une grande hauteur, elles peuvent 
se transformer en bandes ou en draperies, ou se résoudre en nuages 
lumineux. 

VIII. Faisceaux de rayons. Ils flamboient tout à coup 
et disparaissent un moment pour se montrer aussitôt après sur un 
autre point. Ils se composent de rayons de longueur différente, 
mais convergeant tous vers le zénith magnétique. Ils peuvent appa- 
raître aussi bien isolément qu'en grand nombre, et, dans ce dernier 
cas, se transformer en bandes, en draperies ou en couronne. 

Pour qu'on puisse se rendre compte de l'apparition des aurores 
boréales dans les différents mois, le tableau I (p. 328) indique pour 
chaque mois: a) le nombre des nuits où l'aurore boréale a été 
observée, b) le nombre d'heures pendant lesquelles il en a été ob- 
servé, et c) le nombre des aurores observées. On voit que le mois 
de février figure dans ces trois rubriques avec une grande majorité. 
Le tableau donne en même temps pour chaque mois d) la nébulo- 
sité moyenne, e) le nombre des nuits à ciel entièrement couvert (de 
4 h. du soir à 8 h. du matin le lendemain), et f) le nombre des 
heures pendant lesquelles on a observé la nébulosité désignée par 10. 
Ces trois rubriques montrent que février est le mois le moins 
nuageux. On trouve enûn dans le tableau la grandeur de l'intensité 
moyenne. 

Du tableau II (p. 328), qui donne le nombre des aurores de 
différentes formes pour chaque heure d'observation , il résulte que le 
nombre des aurores, comme on pouvait s'y attendre, est maximum 
à minuit, et que les draperies et les arcs sont les formes les plus 
fréquentes, après quoi viennent les lueurs sans forme définie, les 
faisceaux de rayons, etc. 

Plus des ^/з des colonnes de vapeurs et des groupes de grands 
faisceaux de rayons se sont montrés à peu près dans l'Est magné- 
tique, et les autres dans la direction opposée. Quelquefois les 
colonnes de vapeurs semblaient venir du sommet d'un pic voisin, 
au NE. ^/4 E. On a observé une fois simultanément deux colonnes 
de vapeurs, l'une venant du pic en question, et l'autre d'un autre 
pic voisin, au NW. Vé W. 



416 



Le tableau И indique en outre l'intensité moyenne aux diffé- 
rentes heures, et montre qu'elle est maximum à 9 h. du soir. 

On a réuni dans le tableau III (p. 330) la situation et la direc- 
tion des points centraux ou culminants , ainsi que l'amplitude des 
arcs, des bandes et des draperies dont la place a été notée avec 
plus de précision. 

i,a hauteur au-dessus de l'horizon est appelée basse ou haute 
suivant qu'elle est au-dessous ou au-dessus de 45°. On verra par 
le tableau que, tandis que la plupart des observations des premières 
heures du soir ont été faites autour du zénith, elles l'ont été plus 
tard dans la soirée à moins de 45° au-dessus de l'horizon méri- 
dional, et tel est le cas pour le plus grand nombre des arcs, des 
bandes et des draperies. Il faut donc supposer qu' Angmagsalik est 
situé au nord de la zone des aurores boréales. 

La direction du point central a en général été SE ^/4 S et SSE. 
Lorsque l'aurore s'est montrée sur l'horizon nord, la direction en a 
été portée sous la direction diamétralement opposée. Comme il a 
souvent été impossible d'indiquer la direction des bandes et des 
draperies, le nombre des observations est moindre pour les direc- 
tions que pour les hauteurs. 

La moyenne des amplitudes aux différentes heures a été établie 
d'après 115 arcs déterminés, dont 78 étaient situés bas et 12 haut 
sur l'horizon sud, 14 autour du zénith, 6 haut et 5 bas sur l'ho- 
rizon nord. Le nombre des observations dont on a pris la moyenne 
aux différentes hefires est indiqué dans la dernière colonne du 
tableau III. 

Le tableau IV (p. 331) montre que la plupart des 115 arcs 
observés ont une amplitude de 14 rumbs de vent. L'amplitude a la 
plus forte moyenne, 162° (14V2 rumbs de vent) à 9 h. du soir 
(voir le tableau III), par conséquent à la même heure où l'intensité 
est maximum. C'est pourquoi la zone de l'aurore, dans sa marche 
diurne , semble alors s'être le plus rapprochée du lieu de l'obser- 
vation. 

Un segment obscur limité par un arc bas et tranquille a en 
tout été observé 14 fois, répartis sur 9 soirs. On trouvera indiquées 
p. 332 la direction de ces segments et l'amplitude des arcs qui les 
surmontent. 

Les tableaux des p. 332 et 333 montrent comment l'aurore 
boréale s'est montrée à Nanorlalik en même temps qu'on voyait le 
segment obscur à Angmagsalik, et ceux des p. 334 et 335, comment 



417 



l'aurore s'est montrée à Angmagsalih les soirs où le segment obscur 
a été observé à Naiwrtalik. Le 8 et le 10 avril, à minuit, on a 
vu, tant à Angmagsalik qu"à Nanortalik^ un segment obscur bas limité 
au SSE par un arc tranquille avec 12 rumbs de vent d'amplitude. 

Le segment obscur , dans lequel on voit souvent les étoiles 
scintiller, est le ciel clair vu sous l'aurore boréale. Comme le 
segment obscur est produit par le conlrasle entre les hautes couches 
de l'atmosphère éclairées par l'aurore et les ciuiches basses qui ne 
le sont pas, il est évident que ce segment ne peut être visible que 
lorsque la limite de la zone aurorale a une situation telle, que les 
couches les plus basses éclairées par l'aurore sont encore visibles 
au-dessus de l'horizon. Le segment obscur se produira plutôt dans 
une direction perpendiculaire à celle de la zone aurorale, parce que 
la limite de cette zone est ici la plus rapprochée. Le segment, à 
Angmagsalik, se montrant au SSE et au SE Vé S , il faut supposer 
que la direction de la zone aurorale lui est perpendiculaire, ce qu 
est aussi la direction principale des arcs, des bandes et des dra- 
peries. 

Le tableau V (p. 335) indique les mouvements propres de l'au- 
rore boréale. Elle a été observée 23 fois se mouvant du Sud au 
Nord et 37 fois dans la direction opposée. Cependant il ii'e^l pas 
certain que ces dernières aurores aient toutes pris naissance sur 
l'horizon nord, car elles peuvent aussi s'être montrées d'abord au 
zénith ou à une grande hauteur sur l'horizon sud. 

On voit par le tableau VI (p. 336) que la* lumière de l'aurore 
se meut aussi souvent de TEst à l'Ouest que de l'Ouest à l'Est. En 
examinant les observations pour chercher si le mouvement s'est fait 
en sens inverse de celui du soleil ou dans le même sens, on trouve 
que, sur 47 observations, il y en a 29 qui donnent ce dernier 
mouvement el 18 le mouvement contraire. Dans la couronne, le 
mouvement a élé observé une fois dans une de ces directions et 
une autre fois dans la direction opposée. 

On a, à plusieurs reprises, observé des nuages derrière les 
aurores boréales, par exemple une fois derrière une aurore sans 
forme définie, une autre fois derrière un grand arc assez bas et 
tranquille. Des draperies et des bandes ont souvent élé vues monter 
de l'horizon sud, passer au zénith et puis sur l'horizon nord, de 
sorte qu'on voyait l'aurore dans une direction opposée à celle où 
elle était d'abord. Non seulement l'impression laissée par cette 
IX, 27 



418 



aurore, mais aussi hi vitesse avec laquelle elle se mouvail , indi- 
quaient son grand voisinage. 



M. C. Croiie, docleur ès-sciences, a exposé, p. 337 — 339, les 
résultais des observations sur le flux et le reflux. 

Les mesures de Nanoi'talik comprennent 2 séries d'observations 
faites l'une dans l'hiver de 1883 — 84 et l'autre dans l'hiver de 
1884—85, et qui chacune embrassent une période de 6 mois 
environ, ('chacune de ces séries a servi à déterminer les principales 
constantes de l'analyse harmonique, et les deux groupes de valeurs 
ainsi obtenues présentaient un accord très satisfaisant. 

A l'aide de ces constantes, on a calculé la haute el la basse 
mer pour un espace de 14 jours environ , et on a ensuite comparé 
les résultats avec les observations correspondantes^). Pour ce calcul, 
on a employé la méthode donnée par M. le professeur H. G. Darwin 
dans «Fourth conmiiltee for the harmonie analysis of tidal observa- 
tions» Birmingham 1886. L'accord entre le calcul el l'observation 
pour les heures de la haute el de la basse mer était moins satis- 
faisant qu'on ne l'avait attendu el désiré , mais il faut se rappeler 
que, dans la méthode employée, les valeurs véritables des constantes 
de moindre importance sont remplacées par des valeurs théoriques 
qui peuvent différer sensiblement des véritables. 

On a, dans les deux séries, obtenu pour les éléments carac- 
téristiques du flux et du reflux les valeurs suivantes: 



Etablissement du port 

Intervalle moyen entre la culmination de 

la lune et la haute mer 

Retard de la marée de syzygie 

Différence entre la haute et la basse mer: 

aux marées de syzygie 

aux marées de quadrature 

Ecart semi-mensuel maximum en temps 

(valeur moyenne) 

Hauteur moyenne de la mer 



ire Série. 

()j ßb jm 



2e Série. 



OJ 5^^ 32°" j OJ 5^ 37"" 
V 21'^ o«" i V 12^ 13"" 



2,54 mètres 
0,94 — 

0^56^" 
1.44 mètre 



2,50 mètres 
1,10 — 

0^47°' 
1,50 mètre 



') Cette comparaison, de même que les valeurs des constantes et ia mé- 
thode qui a servi à les trouver, ont été publiées dans le Ile volume des 
travaux de l'expédition polaire danoise, «Observations de Godthaab». 



19 



Pour Angmagsaiik^ d'où l'on avail une courte série d'observations 
sur le flux et le ' reflux , on a seulement essayé de déterminer 
l'intervalle moyen entre la culminalion de la lune et la haute mer, 
et trouvé 4''6'". 



Le zéro de l'échelle pour les mesures des hauteurs de la mer, 
tant à Nanortalik qu'à Angmagsalik , a été mis en évidence par une 
marque faisant corps avec le roc, et à l'aide de laquelle, si de 
nouvelles mesures sont entreprises dans ces localités , on pourra 
s'assurer si le pays s'abaisse réellement comme on le prétend i^éné- 
ralement. 

A Nanortalik, la marque en question consiste en un boulon de 
fer cimenté dans un trou foré dans le roc, entre la demeure de 
l'expédition et l'observatoire magnétique, à 20,07 pieds au-dessus de 
la hauteur moyenne des eaux de la mer. 

A Angmagsalik, une marque analogue est encastrée dans le roc 
au sommet de la petite presqu'île située au SSVV vrai de la demeure 
de l'expédition, à 42,35 pieds au-dessus de la hauteur moyenne des 
eaux de la mer. 

Le chapitre huitième (p. 341 — 350) renferme une liste de noms 
de lieux dans le Grönland oriental danois. Les lettres gothiques 
qui accompagnent chacun de ces noms sont une abréviation du nom 
de la région où il faut chercher le nom dont il s'agit (voir p. 343). 
On a indiqué les limites de ces régions , ce qui ne veut pas dire 
que toute l'étendue comprise entre ces limites porte le nom en 
regard, qui en général ne désigne qu'un fjord on une localité, mais 
seulement que c'est le nom le plus important dans l'étendue consi- 
dérée. Le nombre entre parenthèses qui suit le nom indique combien 
de fois ce nom se trouve dans la région dont on s'occupe. 

Pour la partie sud, l'orthographe des noms est conforme à 
celle qui est en usage sur la côte occidentale du Grønland, tandis 
que, pour la partie nord, surtout dans l'étendue fréquentée par les 
habitants d' Angmagsalik , on s'en est un peu écarté pour se rappro- 
cher davantage de la prononciation des indigènes, en remplaçant, 
par exemple, i par m, e par о et j par le s doux. Cependant, 



420 



comme on ne voulait pas afTaiblir l'intelligence de tous les noms, 
qui étaient aussi connus sur la côte occidentale, on s'est abstenu 
d'aller jusqu'au bout, car autrement les changements à faire auraient 
dû, pour ainsi dire, embrasser toutes les consonnes, la langue des 
habitants à' Angmagsalik étant en général beaucoup plus douce que 
celle des indigènes de la côte occidentale. 



-]V3l quJam niappa rud\ 
temporis:, ohfcrvo-tioni 



«•«tut 7 ' S- "П) 

-.«"•«Or I ■' 



л J-Jif 



^ 3- 









x: 



"^ сил 



4u/i /,IVi( /(c-//c- »-иы^л 

'/Ire mi Ill's i'iMna puraifrant 
. . . primunl 

llirij; at t(iyj слр\^гг .... 

' . .turiiuti famj rcfirl 



.. V. O'hr'iÇlia.nc Tt\Çcc 
Лап с 3r:ti;^iiif й с 



■"'" "'" CIWWiiyVDJÇ ^viçinj,™ п:8и.«ш„ исг|Г,/.<^р|сп1потс11ц. С!;, [b^/fflwjl OçcidoiU.,u cxjnU.pa ^uJ^" "lappa rndi modo ilint^L. „t, a|,Jo'i„l,„,„ 




5ERr.Nl.<.<lMl' RE- '^iî.îi'ï™*?^ 






'~rs ■■'■■•^Säa'KäSvjj- 



а...^. /'iUS. 



Cirønlands geoloi 



Tav. 




IM У/ 



av. 3. 



L>^ 






\(Й. 



.^"^ 



^ydU' •'-■'' 






> 



v«/ 



'*■"' Л 



г" 



/^-i? 



^ 



\ 




J'achI i Crone. Poto.L.fh.' 


K>eb(4ih<i\ii . 



'TllflRI.ACJTS 1606. 




Grønlands geolog, og geogr. Unders. IX. 



Tav. 3- 




Hall. 1605. 



Fotolypi : PACHT * CRONE. Kjebenhavn. 



Grønlands geolog, og geogr. Unders. IX. 



Tav. S. 




Joh. Mejer: Danells Rejser 1652 og 53 



^ 443 ^ 



Fololypi : PACHT 4 CRONE. Kjebenha- 



Grønlands geokig. og geogr. Unders. IX. 



Tav. 6. 




Joh. Mejer: Danells Rejse 1652. 



Folotypi: PACHT * CRONE. Kjebeiihavn. 



(Irø 



s 



I I 









7^ 



>. 




Meddelelser om Grønland IX. 



Tav. VIII. 




Kangerujuk, seet fra Kekertatsiak 




Iluilük, seet fra Kasingortok. 

(И. Knutsen pbot.) 



Photctypi; Pacht t Crone. Kjebentiavn. 



Meddelelser om Grønlandl 



Tav. IX. 




laklædt Parti af Fastlanl Aluk 




Pholotypi: Pacht 4 Cron«. Kjabenha«! 



Meddelelecf om Urßu!! 




Udsigt Syd efter fra nordte Side af Kangerdluluk. 



Meddelelser om Grønland IX. 




Nuk og Cap Tordenskjold, aeet fra Anoritok. 




Napasorsuak, seet fra Inugsuit. 

(II. Knutsen phol.) 



Phololypi ; Pacht i Crone. Kjebei 



\[,чЫ,'1е1.ч 



Lik ( 



>с^ 



%v*--- 



!^ru'i 



jiiiy Fri 

-kit 





Ekalugtusak 




- - » II I -"■tj . rui^ ! ЫРП^'.> 

qasukajil Kangerajuk 

^arlûe,aJyp apusmia i Со Iberger Heide) seet fra Toppen af Kulusuk ( Gerners 0) ved Um i vi к 

«ft«rSkUïe a( H.Knutsen. 




Tautsukajik 



Kalerajuek (Cap Kong ГгШ) 

I vnrtOvervintnn^ssted Tasiusarsik ■ kitdiek 



Naujanguif (Cap Dan) 



Meddelelser om Grønland IX. 




Kiatak-Fjeld ved Umivik. 




Lingoreuak i Angmagsalik-Fjord. 

(И. Knutsen phol.l 



Phololypi : Pacht & Crone. Kjebenha' 



Meddelelser ora Grønland IX. 



Tav. XI r. 




Dalstrøg ved Ikafek. Sermiligak-Fjord. 




Landet Nord for Erik den Rødes 0. 

(H. Knutsen phol.) 



PHotct>pi: Pacht » Crone. Kjeberba<r. 



Meddel 



x^-y<xÅÅÅ 




сЭД 



'ЛХ.4: 



1885. 



тВадХ^ 1 ■ 



DEN SYD LIGSTE DEL AF 

Э Й £) J^] LAn D Ö & i'=/ jr/5-7 
iniiiii i;.Vt. X Mr. 



v-V 



x'^^S 



(i. Holm .rjV,(;;ir(i(' 



i Teltpldih vlltr UdlUVrc beboet ruds 
H NnrdboKuin^ruppe ' 






-^ 



a5i^g<l „„„Л ,-, 






,J^ 



^^ 





щ 



18 89. 



Meddelelser om Grønland, 



iidirivne af 



Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske 
Undersøgelser i Grenland. 



Tiende Hefte. 



Text. 



Kjebenhavn. 

I Commission hos C. A. Reitzel. 

Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (K.Dreyer). 



Meddelelser om Grrønland. 



Meddelelser om Grønland, 



udeivne af 



Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske 
Unders-egelser i Grenland. 



Tiende Hefte. 



Med 42 Tavler 

og en 

Résamé des Communications sur ie Grönland. 



LIBRARY 
N£W YORK 
BOTANICAL 

Qakden. 



Kjøbenhavn. 

I Commission hos C. A. Reitzel. 

Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F.Dreyer). 



Den østgrønlandske Expedition, 



udført i Aareiie 1883—85 



under Ledelse af 



G. Holm. 



Anden Del. 



Text. 



Rjøbenhavn. 

Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). 

1888. 



LIBRARY 
NEW YORK 
BOTANICAL 

OAKDEN. 



Indbold. 



• Side 

I. Bidrag til Østgrønlændernes Antiiropologi, af Seren Hansen .... 1. 

II. Ethnologisk Skizze af Angmagsalikerne, af G. Holm 43. 

1. Klima — Stor-Is — Landets Udseende — Planter — Dyr. . 47. 

2. Navn — Udbredelse — Udseende — Klædedragt — Bolig — 
Redskaber — Erhverv 55. 

3. Sociale Forhold — Husliv — Fødsel — Barndom — Ægte- 
skab — Dødsfald 85. 

4. Tro — Aander — Amuletter — Trylleformularer — Angekok'er 

— llisitsoV e,r 112- 

5. Astronomi — Geografi — Snille — Kunstsands — Tromme- 
Sang og -Dands 141. 

6. Gjæsteri — Vinterforraad — Hungersnød 160. 

7. Angmagsalikernes Forhold overfor os — Træk af deres 
Karakter 166. 

III. Liste over Beboerne af Grønlands Østkyst, af Johannes Hansen . . 183. 
Bemærkninger til Listen, af G. Holm 201. 

IV. Den østgrønlandske Dialekt, af H. Rink 207. 

V. Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik, samlede af G. Holm .... 235. 
Bemærkninger til Sagnsamlingen af H. Rink 335. 

VI. Liste over den ethnografiske Samling fra Angmagsalik 347. 

Rettelser og Tilføjelser 359. 

VII. Résumé des Communications sur le Grönland 361. 



I. 



Bidrag 



til 



I 

Østgrønlændernes Anthropologi 



af 



Seren Hansen. 



1886. 



VJrundlaget for den følgende Fremstilling af Østgrønlændernes 
Legemsbygning og øvrige fysiske Forhold er en Række anthro- 
pologiske undersøgelser, som ere foretagne af den danske 
Konebaadsexpedition til Østkysten af Grønland iAarenel883 — 85. 

Det samlede Antal af maalte, undersøgte og beskrevne 
udgjør ialt 136 voxne Individer af begge Kjøn, af hvilke 46 
hørte hjemme i den nordlige Del af den berejste Kyststrækning 
og ere undersøgte af Expeditionens Chef, Kaptajn G. F. Holm, 
under Overvintringen ved Angmagsalik, medens Premier- 
lieutenant V.Garde har undersøgt 45 Individer fra den sydhge 
Del af Østkysten, og som et interessant og værdifuldt Supple- 
ment et lignende Antal fra den sydligste Del af Vestkysten. 
Kaptajn Holm har desuden tilstillet mig en udførlig almindelig 
beskrivelse af den nordlige (og største) Del af Befolkningen, og 
under Bearbejdelsen af dette iVlateriale har jeg end yderligere 
kunnet støtte mig til en stor og smuk Samling af Porlræter, 
som Kandidat Knutsen har fotograferet. Endelig har jeg 
kunnet undersøge en af Expeditionen tilvejebragt Bække a 
Kranier og nogle faa andre Knogler, som for største Delen ere 
indsamlede af Kandidat P. Eberlin, samt en Samling af Haar- 
prøver fra Angmagsalik. 

Vort tidligere Kjendskab til Østgrønlændernes Udseende vur 
yderst ringe og saa godt som udelukkende baseret paa en Bække 
spredte Notitser i forskjellige Rejseberetninger, knappe i Formen, 
ufuldstændige og lidet oplysende. ClaveringM har kun nogle 
faa Linier om den lille, men yderst interessante Eskimoslamme, 
han Iraf paa c. 74°N.Br., og hans eneste Bemærkning af Værdi 



Edinburgh new philosophical Journal 1830. Oversat i Petermanns MilUi. 
1870, p. 325. 

r 



er, at Parrys Beskrivelse M af de Indfødte ved Igloolik i alle 
Punkter passede paa hine. Udførligere er Graah^), men hans 
spredte Bemærkninger give dog kun et uklart og usikkert Bil- 
lede af dette Folk. Det samme gjælder om alle de andre For- 
fattere, der have beskjæftiget sig med dette Emne, og det er 
forsaavidt let forklarligt og tilgiveligt, at man lige til den aller- 
nyeste Tid"^) har søgt en Støtte for Paastanden om en gammel- 
nordisk Colonisation af Grønlands Østkyst i den nuværende Be- 
folknings udseende, skjøndt dette i Virkeligheden har været saa 
godt som ukjendt. Det bør dog fremhæves, at Pansch*) 
efter en omhyggelig Undersøgelse af de Kranier, han selv ind- 
samlede omkring Cap Borlase Warren, udtrykkelig har udtalt 
sig imod en saadan Indblanding af europæiske Elementer. De 
Kranier, som Cl a ver i ng og den yngre Scoresby muligvis 
have bragt hjem fra denne Egn, ere saavidt vides aldrig be- 
skrevne og maaske helt forsvundne mellem andre grønlandske 
Kranier; det samme gjælder om et, som Graah havde med, 
hvorimod hans Ledsager paa den første. Del af Rejsen, Vahl, 
forærede A. Retzius et Kranium fra Østkysten, som denne har 
beskrevet i Forbindelse med et fra Upernivik. ^) 

Under disse Omstændigheder har Expeditionen saa at sige 
beriget Anthropologien med et helt nyt Folk, som ganske vist 
stemmer med det Billede, man maatte have dannet sig, hvis 
der aldrig havde været Tale om Krydsning med Nordboer, men 
som man i høj Grad savnede positive Oplysninger om. 



') Journal of a second Voyage etc. London 1824. 

2) Undersøgelsesrejse til Østkysten af Grønland. Kbhvn. 1832. pp. 77, 119 o. fl. 

3) Nordenskiold: Den andra Dicksoiiska Expeditionen till Grönland. Stock- 
holm 1885. p. 462. 

*) Yon irgendwelchen von Osten her kommenden fremden Einflüssen, von 
«normannischen» Beimischung, an die so Mancher noch glauben möchte, 
ist auch hier keine Spur nachzuweisen. Zweite deutsche Nord- 
polarfahrt. II. p 153. 

*) Forh. ved 3die skand. Naturf. Møde. Stockholm 1842. Oversættelse i 
Müllers Archiv. 1845. p. 122. 



Ifølge den af Kaptajn Holm, ved Kateketen Joh. Hansen 
(Hanserak) affattede Mandtalsliste, ndgjorde Befolkningen paa 
Grønlands Østkyst — Efteraaret 1884 — ialt 548 Individer. 
Dette Antal er selvfølgeligt altfor lille, til at en statistisk Be- 
arbejdelse kan foretages med Haab om fuldt paalidelige Resul- 
tater, men idet jeg erkjender dette, maa jeg dog anse det for 
tilladeligt at gjøre Rede for et enkelt ejendommeligt Forhold af 
speciel anthropologisk Interesse, medens det ellers ligger udenfor 
min Opgave at undersøge det interessante Aktstykkes øvrige 
Indhold. 

Af de 548 Individer hørte 245 til Mandkjønnet og 303 til 
Kvindekjønnet. Der fandtes saaledes 1237 Kvinder for hver 
1000 IMænd, et Forholdstal, der ser ret naturligt ud i følgende 
Sammenstilling: M 

Kvinder pr 1000 Mænd. 

Danmark 1035. 

Færøerne 1050. 

Island 1121. 

Vestgrønland 1154. 

Østgrønland 1237. 

Det turde imidlertid være tvivlsomt, om denne betydelige 
Overvægt uden videre kan forklares, som et Resultat af den 



') Folketællingen i Grønland, 1ste Oktober 1880. .Statistiske Meddelelser, 
3. R. 6. Bd. 



ved et livsfarligt Erhverv forøgede Mortalitet i de ældre mand- 
lige Aldersklasser. Ganske vist er det ikke meget sandsynligt, 
at Østgrønland i denne Henseende skulde afvige synderligt fra 
de danske Distrikter paa Vestkysten, men et Blik paa Forholdet 
i de forskjellige Aldersklasser vil vise, at Sagen ikke er saa 
simpel, som den synes. 

Kun for de mindre Børns Vedkommende kan Mandtalslistens 
Aldersangivelser betragtes som nøjagtig, medens den forøvrigt 
ifølge Sagens INatur kun hviler paa et Skjøn. Der ligger heri 
en Hindring for Sammentælling efter Aldersklasser, som dog for 
en Del er fjernet derved, at samtlige Individer (deriblandt 13, 
for hvilke der ingen Alder er opført) ere betegnede henholdsvis 
som Mænd og Drenge, Kvinder og Piger, idet Grænsen er sat 
ved femten Aars Alderen, og naar man ikke kan disponere over 
store Tal, maa denne Deling vel betragtes som den eneste, der 
har nogen Værdi. 

Ved at inddele den samlede Befolkning paa denne Maade 
kommer man til det mærkelige Resultat, at Kvindekjønnels 
numeriske Overvægt er større i Barnealderen end senere, skjøndl 
der netop i Analogi med Forholdene paa Vestkysten var Grund 
til at vente det modsalte. 





Mænd. 


Kvinder. 


Kvinder 

pr. 1000 
Mænd. 


Børn 


99 


128 


1293 


Voxne 


146 


175 


1199 


Alle 


245 


303 


1237 



Trods de smaa Tal kan jeg ikke opfatte dette Fænomen 
som en ren Tilfældighed, Ganske vist maa det indrømmes, at 
det hele godt kan hidrøre f. Ex. fra et fejlagtigt Skjøn over de 
enkelte Individers Alder, — hvis man blot havde regnet nogle 
faa unge Mænd for Drenge og nogle faa Piger for voxne 



Kvinder, vilde Forholdet ikke være bleven saa besynderligt — , 
men det synes dog at fremgaa af Tallene, at Forskjellen mellem 
Antallet af Mænd og Antallet af Kvinder mere skyldes en sær- 
egen Raceejendommelighed end de to Kjøns af Livsvilkaarenc 
betingede forskjellige Mortalitet. 

Denne Opfattelse støttes desuden betydeligt ved de faa 
Oplysninger, der haves om Forholdet paa Vestkysten fra den 
Tid, da den derboende, endnu relativt ublandede Befolkning 
stod Østgrønlænderne nærmere i Levemaade og Livsbetingelser 
end nu. I 1762 angav Crantz Talforholdet mellem Mænd og 
Kvinder i Sydgrønlands lyske Menigheder som 1000 til 1348, 
og ved dette Aarhundredes Begyndelse var der i hele Syd- 
grønland omtrent 1500 Kvinder for hver 1000 Mænd, medens 
der i det sidste halvhundrede Aar i hele Vestgrønland kun har 
været mellem 1100 og 1160, noget flere i det sydlige end i det 
nordlige Inspektorat. 

Desværre har man under Expeditionens korte Ophold paa 
Kysten ikke kunnet tilvejebringe et tilstrækkeligt Materiale til 
Bedømmelse af Mortalitetsforholdene , det eneste sikre Middel 
til at løse Spørgsmaalet, og man maa derfor indtil videre blive 
staaende ved det her anførte, vel sagtens for bestandigt. 



Den almindelige Forestilling, som man tidligere havde om 
Østgrønlændernes høje Væxt i Modsætning til Befolkningen paa 
Vestkysten, har ved Expeditionens Maalinger af et større Antal 
Mænd og Kvinder — ialt 136 — vist sig at være noget over- 
dreven. Saavidt som man tør slutte noget af en Sammenligning 
af det foreliggende Materiale med de Maalinger, jeg selv har 
foretaget paa den mellemste Del af Vestkysten {Sukkertoppens 
og den nordlige Del af Godthaabs Distrikt), er Forholdet det, 
at Legemshøjden tiltager fra Syd til ISord langs begge Kyster, 
og navnlig viser Expeditionens Maalinger en betydelig Tilvæxt 



8 



fra den sydligste Del af Vestkysten (Julianehaabs Distrikt) gjen- 
nem den sydlige til den nordlige Del af Østkysten. 





Mænd. 


Kvinder. 




c 

< 


s-T 

il 

'S 


а 

3 

а 
1 


в 
1 


"3 
< 


à 

il 


a 
a 
1 


a 
s 

'a 
S 


Nordlige Østkyst . . 


31 


1647 


1760 


1540 


15 


1551 


1650 


1450 


Sydlige — . . 


22 


1604 


1682 


1486 


23 


1529 


1630 


1430 


Sydlige Vestkyst . . 


21 


1576 


1684 


1520 


24 


1518 


1602 


1452 


Mellemste — . . 


140 


1606 


1775 


1470 


no 


1506 


1640 


1370 



Skjønt Forskjellighederne i og for sig ere betydelige nok, 
kan man dog i Betragtning af det forholdsvis ringe Antal 
maalte ikke tillægge dette Resultat en afgjørende Betydning, 
men Spørgsmaalet har en særlig Interesse, fordi man ofte finder 
angivet, at Eskimoernes Højde aftager fra Vest til Øst. Hvis 
denne Theori, som stammer fra en Sammenstilling af Topinard 
i hans fortræffelige «Etude sur la taille»"), iøvrigl var holdbar, 
vilde man i de her meddelte i\Iaal kunne finde en Støtte for 
den af Rink^) antydede Hypothese, at Østgrønland er befolket 
ved Indvandring nordfra, nord om hele Øen. Det maa imid- 
lertid fremhæves, at Beviset for en saadan Hypothese i Alminde- 
lighed maa føres med Grunde af en ganske anden Art, og ved 
Gjennemsyn af de herhen hørende Kilder, en Række arktiske 
Rejsebeskrivelser, viser det sig desuden, at Theorien om Eski- 
moernes aftagende Højde ingenlunde kan betragtes som til- 
strækkelig funderet, selv om man end ikke stiller nær saa 



^) Her 02 i det følgende angives alle Maal i Millimetre, hvor andet ikke 

udtrykkelig siges. 
2) Revue d'Anthropologie. V. 1876. p. 61. 
••) Eskimoiske Eventyr og Sagn. Kbhvn. 1866. Indledning p. 44. 



strenge Fordringer til Materialet, som Topinard selv i Slutningen 
af den nævnte Afhandling. 

Forsaavidt de afhænge af Naturforholdene, synes de for- 
skjellige Livsvilkaar paa Øst- og Vestkysten ikke at kunne for- 
klare det Faktum, at Befolkningen paa den ene Kyst er saa 
meget større end Befolkningen paa den anden, men derimod 
turde der være god Grund til at formode, at den mere eller 
mindre intime Forbindelse med den europæiske Civilisation har 
havt en væsentlig Indflydelse ogsaa i denne Retning, uden at 
det dog med Bestemthed kan paavises, hvorledes den i saa 
Henseende har virket. Navnlig maa det erindres, at Befolk- 
ningen paa Østkystens nordlige Del, mellem 65V2° og 66°N.Br., 
i Egnen omkring Kaptajn Holms Overvintringsplads, Angniag- 
salik, hidtil har været saa godt som uden al Berøring med de 
danske Colonier, medens der er stadig Forbindelse mellem disse 
og Befolkningen paa den sydlige Østkyst, hvor Legemshøjden 
heller ikke er meget forskjellig fra Vestgrønlændernes. 

Betragter man hele Østkysten under et, bliver Gjennemsnits- 
højden for 53 Mænd 1629'^'° og for 38 Kvinder 1538™", og 
den er altsaa fremdeles ikke lidt større end paa Vestkysten, 
hvor den for 161 Mænd er 1602 og for 134 Kvinder 1508'"'". 
I Sammenligning med andre Folkeslag ere Østgrønlænderne vel 
under Middelhøjde (1650"""), men dog over den vedtagne Maximal- 
grændse for smaa Folk (160U'"'") og navnlig højere end mange 
asiatiske Stammer, som Ostiaker (1560), Samojeder (1595), 
Japaner (1598) og indokinesernes forskjellige Grupper (fra 
1525 til 1600) samt Buskmænd (1444), Negritos (c. 1500) og 
en Række andre afrikanske, sydamerikanske og au- 
stralske Stammer. ^) 

Ved Grupperingen efter Højdeklasser med Tilvæxt af 5 Ctm. 
finder man god Overensstemmelse med de beregnede Gjen- 
nemsnit: ^ 



Smlgi). Topinard: Elements d'Anthropologie generale. Paris 1885. 



10 





Mænd. 


Kvinder. 


1401 — 1450 


„ 


3 


1451 — 1500 


1 


4 


1501 — 1550 


6 


17 


1551 — 1600 


10 


9 


1601 — 1650 


15 


5 


1651 — 1700 


15 




1701 — 1750 


5 


» 


1751 — 1800 


1 


" 


lak . . 


53 


38 



Dette maa betragtes som en god Kontrolprøve for Resul- 
tatets Rigtighed, som i Betragtning af det ringe Antal har særlig] 
Værdi. 

Den følgende Sammenstilling efter Aldersklasserne tør jegl 
kun tillægge en mindre Betydning, dels fordi Tallene her blive 
for smaa, dels fordi Resultatet vilde blive et ganske andet, hvis] 
man tog Aldersklasser paa 10 Aar, i Stedet for som her paa 5] 
Aar. Jeg hidsætter derfor Tabellen med behørigt Forbehold ogj 
nærmest kun for at vise, hvor forsigtig man maa være med en] 
statistisk Behandling af saa smaa Rækker. 



Aldersklasse. 


M 


ænd. 


Kvinder. 


16—20 


5 


1611 


18 


1539 


21 — 25 


17 


1621 


8 


1545 


26—30 


8 


1665 


5 


1516 


over 30 


23 


1626 


7 


1541 


Samlet Gjeunemsnit 


53 


1629 


38 


1538 



Forsaavidt som man imidlertid alligevel vil indlade sig paa 
at drage Slutninger i denne Retning af det foreliggende Ma- 



11 



teriale, saa fremgaaer det af Tabellen, al Mændene naa den 
største Højde mellem det 26de og det 30te Aar, medens Kvin- 
derne allerede naa den mellem det 21de og det 25de. Sammen- 
stillingen bliver forøvrigt yderligere irrelevant ved den Om- 
stændighed, at de enkelte Individers Alder ifølge Forholdenes 
Natur kun har kunnet angives ved Skjøn. 

Legemets almindelige Proportioner, dets forskjellige større 
Bestanddeles relative Dimensioner, er et af den komparative 
Anthropometries svageste Punkter. Ved Anvendelsen af talrige 
forskjellige Methoder har man rundt om i Verden tilvejebragt 
et overvældende stort Materiale af enkelte Maalinger, men man 
har ikke kunnet beherske de stedse voxende Masser, og de 
positive Resultater af alt dette Arbejde ere derfor endnu af 
højst problematisk Værdi. En nøjagtig Udmaaling af mange af 
de Dimensioner, hvorom der her er Tale, kræver en anatomisk 
Indsigt og en Øvelse, som kun de færreste af undersøgerne ere 
i Besiddelse af, og i mange Tilfælde har hverken Indsigt eller 
Øvelse kunnet overvinde de tekniske Vanskeligheder fuldstændigt. 
Mere end om noget andet gjælder disse Bemærkninger om det, 
hvormed vi her først skulle beskjæfttige os, Lemmernes relative 
Længde, og et fuldstændig tilfredsstillende Udbytte af dette 
Afsnit vil derfor heller ikke kunne ventes. 

Det bedste Udtryk for Lemmernes Forhold hos Østgrøn- 
lænderne foreligger i en skriftlig Meddelelse fra Kapt. Holm, 
hvor det hedder: «Medens Armene ere meget kraftigt udviklede, 
ere Benene mindre udviklede i Forhold til det øvrige Legeme.» 
Hermed er egentlig alt sagt, men til nærmere Forstaaelse maa 
det dog endnu bemærkes, at Armene ikke ere lange, hvorimod 
Benene maa betegnes som korte i Forbindelse med deres lidet 
udviklede Muskulatur (tjnde Lægge). 

Det simpleste Udtryk for Armenes relative Længde har man 
i Favnevidden, den største Afstand mellem de horizontalt 
udstrakte Armes Fingerspidser, men det er ikke saa let at maale 
denne Afstand, som man skulde tro, og navnlig faaer man et 



12 

ganske andet Resultat ved at maale forpaa end ved at maale 
over Ryggen. I Stedet for al gjengive de beregnede Gjennem- 
snitsudtryk for Maal, som jeg ikke tør tillægge fuld Nøjagtighed, 
skal jeg derfor indskrænke mig til at meddele, at Østgrønlæn- 
dernes ravnevidde er omtrent lig med deres Legemshøjde, 
hyppigst lidt mindre, og at de i denne Henseende, som i saa 
mange andre, slaa imellem Japanere og amerikanske Indianere. 
En saadan Favnevidde vil man i Almindelighed opfatte som 
Udtryk for normal Armlængde, men da, som vi senere skulle 
se. Brystkassen hos disse Folk er stærkt udviklet, og da Skulder- 
bredden derfor optager en forholdsvis stor Del af Favnevidden, 
maa selve Armen vistnok nærmest betegnes som kort. 

Armene ere forøvrigt stærke og muskuløse; Omfanget over 
Biceps er meget betydeligt. Hænderne ere smaa og fyldige, 
men velformede, kun undtagelsesvis med lange knoglede Fingre. 
Neglene ere hvide. 

Til Bestemmelse af Underextremiteternes Længde haves dels 
Afstanden fra Perinænm til Jorden, dels Legemets Højde i 
siddende Stilling, som begge svare godt til de sparsomme 
Maalinger af andre Eskimostammer, der foreligge i Literaturen, 
hvorefter Racen i det hele maa betegnes som meget kortbenet. 
Muskulaturen er som anført svagt udviklet. Omfanget af Laaret 
og Læggen er kun ringe. Fødderne ere smaa og ret velformede, 
men ofte noget brede og Hade, med lav Vrist, uden at der dog 
kan være Tale om egentlig Platfod. 

Gangen beskrives for Mændenes Vedkommende som «let, 
elastisk med udadvendte Fødder; derimod er Løbet vraltende 
med stive Arme og krogede Knæer, samtidigt med, at Skridtene 
ere overordentlig korte og hurtige. Kvindernes Gang er vral- 
tende, lidt foroverbøjet, stærkt hjulbenet, og yVrmene holdes med 
indadvendte Albuer stivt ud til Siden». 

Med Hensyn til Betydningen af disse Ejendommeligheder 
er det Spørgsmaalet, om de skulle betragtes som professionelle 
eller som almindelige Racekarakterer. At Extremiteternes rela- 



13 



live udvikling ofte slaar i nøje Forbindelse med Individels Livs- 
stilling og Levemaade, er en gammel og velkjendt Erfaring; 
Søfolk have lange, Grovsmede korte og tykke Arme, Skræddere 
korte og tynde Ben o. s. v. Naar man erindrer sig Grønlæn- 
dernes Levemaade, hvorledes de fra ganske smaa med en over- 
ordentlig Ihærdighed øve sig i at kaste Harpunen, og hvorledes 
de ligeledes fra Ungdommen af tilbringe mange Timer dagligt i 
den utroligt snævre Kajak, er der ikke noget usandsynligt i den 
Antagelse, at deres kraftige Arme og svage Hen ere saaledes 
udviklede som en direkte Følge af Levemaaden. Andet end en 
ren Hypothese er dette dog ikke, og for at bevise den udkræves 
der endnu langt mere omfattende Undersøgelser af Forholdet 
hos talrige Individer af forskjellig Alder, baade hos de Eskimoer, 
der leve paa samme Maade som Øst- og Vestgrønlænderne, og 
navnlig hos de Stammer, der ikke benytte Kajakken, altsaa især 
dem, der leve i de nordlige Egne af Hudsonsbugtlandene M- Et 
saadant Materiale foreligger endnu ikke, men paa denne Maade 
vil det være muligt at give et særdeles vigtigt Bidrag til Løs- 
ningen af det store Spørgsmaa! om Racernes Stabilitet, hvis 
vidtrækkende Betydning det vil være overflødigt at paavise. 

At Kroppen er forholdsvis lang, følger umiddelbart af, hvad 
der nylig er bemærket om de korte Ben, men den er samtidig 
bred og kraftigt bygget. Navnlig er Brystet ualmindelig stærkt 
udviklet, og dette fremgaar paa en éclatant Maade af det maalte 
Brystomfang, som i Gjennemsnit er 937"'™ for Mænd og 856°"' 
for Kvinder. Naar det erindres, at Brystmaalet heri Landet for 
sunde og veludviklede Mænd i den værnepligtige Alder ikke er 



Man bfihøver dog ikke at gaa saa langt for at finde Eskimoer med kraf- 
tigt udviklede Ben. I det danske Nordgrønland, hvor der ofte kun er 
aabent Vande i tre Maaneder af Aaret, kan Benene ikke forkrøbles i 
Kajakkerne, som desuden der ere forholdsvis rummelige, og i de syd- 
ligere Rensdyrsegne maa Sommerlivet netop have en i denne Henseende 
gavnlig Virkning. Forholdet kompliceres dog paa hele Vestkysten ved 
den oprindelige Befolknings stærke Krydsning. 



1^1 



højere end 850"' -^ og at vort Sessionsregulativ kun kræver 785 
som Betingelse for almindelig Tjenstdygtighed ^), faar man et 
ret godt Begreb om Østgrønlændernes Bryst. Kjønsforskjellen 
er her relativt større end med Hensyn til Legemshøjden, hvad 
man bedst ser af Forholdstallene, idet det gjennemsnitlige Bryst- 
omfang udgjør ^^^/looo af den gjennemsnitlige Legemshøjde hos 
Mænd og kun ^^^/looo hos Kvinder. Den individuelle Variation 
er meget ringe; dens hele Omfang udgjør kun 18 pro mille af 
Gjennemsnittet for Mænd og 34 pro mille for Kvinder, medens 
Omfanget af Legemshøjdens individuelle Variation henholdsvis 
er 99 og 79 pro mille af dens Gjennemsnit. 

Underlivet er velformet og ikke meget fremstaaende, noget 
mere hos Kvinderne end hos Mændene; dets Omfang er en Del 
mindre end Brystets, umbilicus er stor og styg, en naturlig 
Følge af den primitive Maade, hvorpaa Navlingen foretages, idet 
Navlestrængen enten overskjæres med en Muslingskal eller bides 
over af Moderen. 

Kvindernes Mammæ ere ofte noget spidse og blive lidligt 
hængende. 

Til Bestemmelse af Bækkenpartiets ydre Form og Størrelse 
foreligger der intet Materiale, men jeg skal dog her omtale 
nogle Bækkenben, som Expeditionen har bragt hjem. En Maaling 
af Bækkenets Dimensioner har man efter disse Ben ikke kunnet 
foretage, men de frembyde nogle osteologiske Mærkværdigheder, 
af hvilke en enkelt fortjener særlig Opmærksomhed. Umiddelbart 
foran og under Randen af Facies auricularis strækker sig paa Os 
ilei en let krummet, flad, skarprandet Fure med glat, men ujævn 
Bund. Dens Bredde er 5 til l(}"'"\ den er c. 50""" lang og laber 
sig bagtil i Nærheden af Spina ilei posterior inferior og fortil 
umiddelbart under den bageste Ende af Linea arcuata interna. 
Denne Fure, som svarer til Forløbet af Arteria glutæa superior, 



H. Proschows ky: Hjertesygdomme hos Soldaler. Kbhvn,1880. p.SOflg. 



lo 



er beskrevet af VerneauM under Navn af «sillon prèaurlcu- 
laire» og er saavidt vides hidtil kun funden hos enkelte syd- 
amerikanske Indianerstammer. Den forekommer imidlertid ogsaa 
konstant paa Bækkener fra Vestgrønland og synes derfor at 
maatte opfattes som en Racekarakter af ikke ringe Betydning. 

Til Bestemmelse af Østgrønlændernes Hovedform fore- 
ligger der et rigt Materiale, dels i Expeditionens iMaalinger paa 
levende, dels i de hjembragte Kranier. Hvad de første angaa, 
har det imidlertid vist sig nødvendigt at udskyde en Del som 
uanvendeligt, ikke af Mistillid til den Nøjagtighed , hvormed det 
manuelle Arbejde er udført, men fordi nogle af Maalingerne ere 
udførte efter forskjellige Principer og derfor ikke kunne sammen- 
lignes, og fordi det ganske i Almindelighed maa anses for 
uheldigt at indføre en Mængde mindre betydningsfuldt Stof i 
Videnskaben, som paa den ene Side overskygger det væsentlige 
og paa den anden Side frister til Ræsonnementer af tvivlsom 
Værdi. ^) Jeg haaber dog at skulle kunne vise, at der er bleven 
nok tilbage alligevel, om jeg end ikke tør betragte dette Afsnit 
som udtømmende. 

Hovedets vigtigste Racekarakter, dets Breddeindex, For- 
holdet mellem dets største Bredde og største Længde, er be- 
stemt ved Maalinger paa 136 Individer af begge Kjøn og paa 
15 Kranier. Før jeg gaar over til at meddele de Resultater, 



') Le bassin dans les sexes et dans les races. Thèse. Paris 1875. 

^) Forsøgsvis havde jeg paa den Liste, jeg i Foraaret 1885 udarbejdede til 
Expeditionens sydlige Halvdel, ved Siden af en kort Række af de aller- 
nødvendigste Mani ogsaa opført de bekjendte fire Distancer, hvoraf man 
ifølge de gangbare tyske og engelske Anvisninger skal kunne beregne 
Ansigtsvinkelen. Premierlieutenant Garde har derefter omhyggeligt udført 
disse Maalinger paa 90 hidivider af begge Kjøn, men som det var at 
vente, har det vist sig, at de beregnede Vinkler ere saa uoverens- 
stemmende, at der ikke kan være Tale om at benytte dem. Da jeg selv 
paa Vestkysten har havt Lejlighed til at sammenligne en Række Vinkler, 
der vare fundne paa samme Maade, med de direkte maalte Ansigts- 
vinkler, maa jeg bestemt fraraade denne Methode som absolut uan- 
vendelig. 



16 



der ere indvundne herved, maa jeg dog først gjøre Rede for 
den Uoverensstemmelse, som findes mellem Kraniernes og de 
levende Hoveders Index. Som det vil kunne ses af den følgende 
specielle Undersøgelse af Kranierne er disses Gjennemsnitsindex 
72,1 (Maximum 78,0, Minimum 68,0), og der er altsaa her en 
udtalt Dolicocephali. Betragter man for at lette Sammen- 
ligningen begge Kjøn under et, er Gjennemsnitsindex for Øst- 
kystens 91 maalte Mænd og Kvinder imidlertid 76,4 (Maximum 
84,2, Minimum 69,9), altsaa 4,3 større end Kraniernes Index, 
og den levende Befolkning er saaledes mesaticephal. Spørgs- 
maalet er nu, om denne Forskjel skal opfattes som et Vidnes- 
byrd om, at Kranierne have tilhørt en mere dolicocephal, 
maaske ældre. Stamme end den nulevende, eller om den hid- 
rører fra særegne Forhold ved Maalingen, og det kan i denne 
Henseende allerede her anføres, at de Kranier, som den anden 
tyske Expedition har bragt hjem og som Pansch har 
beskrevet M, havde en Gjennemsnitsindex paa 73,3. Bortset fra 
det usandsynlige i det første Alternativ, synes der ikke at være 
Grund til at tvivle om, at de levende Østgrønlænderes Bredde- 
index er betydeligt større end deres Kraniers, navnlig paa Grund 
af den kraftige Udvikling af deres Tyggemuskler, af hvilke 
muse. temporalis let maa kunne forøge Breddediameteren med 
de faa Millimetre, der her [er Tale om. Man var tidligere 
tilbøjelig til at opstille som en almindelig Regel, at Maalingen 
af levende Hoveder altid gav en større Breddeindex end Kra- 
nierne, uden at man dog var enig om, hvor højt Forskjellen 
skulde ansættes. Selv de nyere omhyggelige Undersøgelser af 
S tie da-) og Broca^) kan endnu ikke siges at have afgjort 
Spørgsmaalet, og det maa derfor anses for rigtigst, at holde de 
to Ting ganske udenfor hinanden, men det maa dog erindres, 



') Zweite deutsche Nordpolarfahrt. П. 1874. p. 147. 

^) Ueber die Berechnung des Schädelindex aus Messungen an lebenden 

Menschen. Archiv f. Anthropologie 1880. XII. p. 175. 
^) Topin ard: De l'indice cephalique. Revue d'Anthropologie 1882. 



17 



at den omtalte Forskjel nødvendigvis maa være større hos en 
kraftig primitiv Race som Østgrønlænderne end hos den euro- 
pæiske Bybefolkning, der har afgivet Materialet til de fleste af 
disse undersøgelser, tilmed i Individer, der som oftest maa 
antages at være afmagrede ved Sygdom. 

Der kan ikke paavises et Forhold mellem de lokale V^aria- 
tioner af Breddeindex, som svarer til det, der udmærkede 
Legemshøjden, men da Forskjellighederne dog i saa Henseende 
ere betydelige nok, skal jeg gjengive dem paa lignende iVlaade. 





Mænd. 


Kvinder. 




3 

я 

< 


i • 

il 

'3 


é 
1 

cS 


è 

я 

.1 
s 


g 

'S 

< 


S 

il 

'S 


s 

3 

a 


i 
1 

s 


Nordlige Østkyst . . 


31 


77.8 


84.2 


72.5 


15 


76.5 


80.7 


70.2 


Sydlige — 


22 


75.7 


78.6 


71.8 


23 


75.0 


81.2 


69.9 


Sydlige Vestkyst . . 


21 


78.1 


88.4 


72.6 


24 


76.8 


84.5 


70.5 



Tabellen giver forøvrigt ikke Anledning til yderligere Be- 
mærkninger, da jeg ikke kan tænke mig MuUgheden af at sætte 
Variationerne i Forbindelse med Lokaliteterne, paa en blot 
nogenlunde plausibel Maade, og jeg foretrækker derfor ogsaa at 
behandle hele Østkysten under et. For 53 Mænd bliver Gjen- 
nemsnit af Breddeindex. 7 6.9 med 84.2 som Maximum og 71.8 
som Minimum; for 38 Kvinder bliver Gjennemsnit 7 5.6, med 
el Maximum paa 81.2 og et Minimum paa 69.9, Her er altsaa 
som anført en afgjort M esaticephali med en Kjønsforskjel 
paa 1.3, idet Kvinderne ere mere dolicocephale end Mændene; 
men Forskjellen er dog saa ringe, at det maa være tilladt at 
slaa Kjønnene sammen for at se, hvorledes samtlige 91 Individer 
gruppere sig foran den vedtagne Indexskala. 

X. 2 



Index. 

—699 

700—709 

710—719 

720-729 

730—739 

^ 740—749 

f 750—759 



Antal. 
1 
1 
4 
2 

8 
10 
12 



26 



760-769 16 



770—779 
780—789 
790—799 
800-809 
810—819 
820—829 
830—839 
840— 



13 

10 

6 

4 
3 


1 



Af denne Sammenstilling- fremgaar det med al ønskelig 
Klarhed, at den beregnede Gjennemsnitsindex, 76.4, virkelig er 
et korrekt Udtryk for Østgrønlændernes typiske Hovedform, som 
derfor med endnu større Sikkerhed kan betegnes som mesati- 
(•ephal med Tendens til Dolicocephali. 

Hovedets absolute Længde og Bredde har mindre anthro- 
pologisk Betydning end deres indbyrdes Forhold, men da disse 
iVlaal imidlertid viser en betydelig Kjønsforskjei, skal jeg dog 
ogsaa meddele en Sammenstilling af dem. 









Mænd 




Kvinder. 




i 

S-3 


s 

3 

S 


S 

3 

S 


в 

i -s 


s 

3 

а 


s 

3 




































( Lænede . . . 
største : 

i Bredde .... 


o 


S 


S 


o 


s 


S 




192 


201 


185 


187 


195 


178 


Hovedets 
















147 


157 


140 


141 


153 


131 



19 

Det fremgaar dog af det foran meddelte, at denne Kjøns- 
forskjel ikke kompromitterer fndex , fordi Differencen mellem 
Længderne staar i et passende Forhold til Differencen mellem 
Bredderne. De individuelle Afvigelser fra Gjennemsnittet naa 
ikke nogen betydelig Størrelse. 

De øvrige IVlaal referere sig nærmest til Ansigtspartiet og 
ere: Kindbuebredden, Underkjæbebredden, Ansigtets Højde og 
Næsens Bredde og Højde. Ved Behandling af disse IMaal er 
der funden en Index gonio-zygomaticus, en Index facialis og 
en Index nasalis, af hvilke jeg skal begynde med den sidste, 
ikke fordi jeg tillægger den størst Betydning, men fordi den 
har en vis teknisk Interesse. 

Næsens Højde og Bredde er maalt paa 43 Individer fra 
Ostkystens nordlige Del og giver en Gjennemsnitsindex paa 6 2.8, 
hvorefter altsaa Østgrønlænderne m.aa betegnes som meget smal- 
næsede (leptorhine). Dette Resultat slemmer imidlertid ikke 
med, hvad man ellers finder angivet om Eskimoernes Næseform, 
og heller ikke med mine egne undersøgelser fra Vestgrønland, 
ifølge hvilke Nasalindex maa ansættes til c. 72, men dette 
skyldes udelukkende den forskjellige Methode. Ved nærmere 
undersøgelse af Tallene viser det sig nemlig, at Forskjellen 
mellem disse Indices netop svarer til den Forskjel paa den 
maalte Bredde af c. 2—2.5"'"' paa hver Side, som man finder 
ved, efter Bro cas Anvisning, at maale mellem Næsevingernes 
fjerneste Punkter og ved, efter Virchow, al tage Afstanden 
mellem Bunden af Furerne bag Næsevingerne. Den første af 
disse Methoder maa ubetinget foretrækkes, dels fordi det her, 
som overalt i Anthropologien, ikke drejer sig om, hvad der er 
strengt anatomisk korrekt, men om at finde et Udtryk for de 
karakteristiske Træk, saaledes som de umiddelbart præsentere 
sig, dels fordi den er lettere og derfor ogsaa giver paalideligere 
Resultater. Idet jeg maa fremhæve , at den fundne Nasalindex 
saaledes ikke uden behørig Korrektion kan benyttes til Sammen- 
ligning, skal jeg endnu blot bemærke, at der er en ret betydelig 



20 



Kjønsforskjel, idel Index for Mænd er 63.9 og for Kvinder 60,9. 
De ualmindeligt store individuelle Variationer turde vistnok op- 
fattes som det bedste Bevis for, at den anvendte Methode er 
upraktisk, da Afstanden fra et Minimum paa 40.3 og et Maximum 
paa 81.1 er langt større, end det med Rimelighed kan ventes 
hos en Race, der er saa lidet blandet som Østgrønlænderne, og 
som tilmed kun er repræsenteret ved 43 Individer. 

For en Del af de undersøgte Individer er der foruden 
Maalene tillige opgivet korte beskrivende Notitser om Næsens 
Form og Størrelse, hvoraf det fremgaar, at den i Reglen er 
fremstaaende, hyppigst lige og velformet, undertiden krum eller 
med hængende Spids, kun undtagelsesvis mer eller mindre flad. 
Dette stemmer godt med den foran omtalte lave Index, der 
karakteriserer Næsen som smal, men der er selvfølgelig ingen 
Grund til at vente, at den i nogen væsentlig Grad skulde være 
mindre individuelt variabel i sin Form end hos andre Menneske- 
racer. Betragtet i Forhold til det anthropologiske System, 
bringer denne Karakter Østgrønlænderne nærmere til den 
amerikanske Gruppe af de gule Racer, end til den asiatiske, 
om de end ikke i denne Henseende kunne stilles lige ved Siden 
af de nordamerikanske Indianere. — Jeg vil forøvrigt senere faa 
Lejlighed til at komme tilbage til Næsens Betydning som Race- 
karakter i Afsnittet om Kranierne. 

Med Hensyn til Ansigtets Form kan det strax bemærkes, 
at det gjennemgaaende er ovalt med forholdsvis bredt Under- 
ansigt. Saaledes beskrives det i Optegnelserne, og saaledes 
viser det sig med endnu større Bestemthed ved de beregnede 
Forholdstal, Index facialis og Index gonio-zygomaticus, For- 
holdet mellem Kindbuebredden og Afstanden fra Glabella til 
Hagen , og mellem Kindbuebredden og Underkjæbebredden. ^) 



^) Lejligliedsvis skal jeg bemærke, at det, paa Grund af det livlige, næsten 
involuntære Spil af Masseter, er meget vanskeligt at maale Afstanden 
mellem Underkjæbevinklerne nøjagtigt paa levende. Man kunde for en 
Del fjerne denne Vanskelighed ved at maale ved aaben Mund. 



21 

Der foreligger i denne Retning endnu kun et sparsomt Sammen- 
ligningsmateriale i Maalinger paa levende af andre Racer, men 
Resultatet stemmer godt med, hvad der haves af Undersøgelser 
paa Kranier, naar der tages Hensyn til, at Ansigtslængden kun 
forøges ved Tillæg af Bløddele i den ene Ende (ved Hagen), 
hvorved den altsaa bliver relativt mindre end paa Kraniet, i 
Sammenligning med Tværmaalet, som forøges paa begge Sider, 
selv om den er absolut større. 

Disse Karakterer vise lige saa lidt som Hovedets Bredde- 
index nogen sikker Kjønsforskjel, og der kan heller ikke her 
paavises en lokal Variation af mere end rent tilfældig Natur. 
De kunne derfor passende behandles under et for samtlige 
undersøgte Individer, og Gjennemsnit bliver da: 

Index facialis str. s. superior = 103.8, 
Index gonio-zygomaticus = 82.3, 

hvoraf man ved simpel Multiplication finder Forholdet mellem 
Ansigtets Længde og Underkjæbens Bredde eller 

Index facialis inferior = 85.4. 

Med en anden üdtryksmaade kan man ogsaa sige, at An- 
sigtets Længde (fra Glabella til Hagen) er lidt mindre end An- 
sigtets Bredde over Kindbuerne, og at denne er omtrent ^/5 
større end Bredden over Underkjæbevinklerne. Det sidste er 
lidt større, end man hidtil har fundet hos Eskimoerne, og det 
største, man overhovedet kjender hos noget hidtil undersøgt 
Folkeslag M (Kranier). Det kan forsaavidt være tilladeligt at 
anse Østgrønlænderne for en særdeles typisk udviklet Eskimo- 
stamme, en Slutning, der stemmer fortrinligt med den Kjends- 
gjerning, al Grønlands Østkyst maa betragtes som den yderste 
Grændse for hele denne Races geographiske Udbredning. Som 
Bevis for, at denne Index gonio-zygomaticus fortjener Tillid 
som en Racekarakler, der ganske vist varierer ret betydeligt, 



*) Topinard: Anthropologie générale, p. 938. 



22 



men som dog følger den for saadanne Rækker gjældende 
Variationslov paa fuldkommen tilfredsstillende Maade, skal jeg 
meddele en Sammenstilling af samme Art som den for Bredde- 
index: 

Index. Antal. 

—699 1 

700—719 O 

720—739 3 

740—759 5 

760-779 2 

780—799 10 

800-819 \b 

820-839 21 

840—859 16 

860-879 8 

880—899 4 

900—919 2 

920-939 O 

940— 1 

Uregelmæssighederne i denne Række kunne med et saa ringe TotaJantal 
næppe være mindre. 

Den egentlige Facialindex maa, efter hvad der foran er 
bemærket, være noget større end paa Kranierne, og det kan 
forsaavidt ikke tillægges nogen Betydning, at den lille Suite af 
Kranier, som Expeditionen har bragt hjem, giver det modsalte 
Resultat, da andre Rækker til Gjengjæld gaa saa langt til den 
anden Side, at de opveje hinanden M- Materialet er imidlertid 
her saa sparsomt, at jeg maa indskrænke mig til at bemærke, 
at Østgrønlænderne høre til de mest leptoprosope Folkeslag 
og staa omtrent ved Siden af de andre gule Racer (Kineserne) 
og Europæerne. Del vilde være interessant at se, med hvor 
slor en Del Underkjæbens Højde (fra Hagen til Tandranden) 



') Pruner Üev: Resultats de craniometrie. Mem. Soc. anthr. II. 1865. 



2;^ 

influerer paa dette Resultat; dens hele kraftige Udvikling lader 
formode, at det ikke er saa ganske lidt, skjønt Undersøgelsen 
af Forholdet paa Kranier uden Underkjæben ogsaa giver en 
større Facialindex hos Eskimoerne end hos andre Racer, men 
man savner endnu tiistækkelige Data til en definitiv Afgjørelse 
af dette Spørgsmaal. 

Der er herefter ingen Anledning til at dvæle videre ved 
Index facialis inferior, og jeg skal derfor blot bemærke, at der 
kunde være Anledning til at kalde Eskimoernes Ansigt «elliptisk» 
i Stedet for ovalt, fordi dets forholdsvis store Bredde nedadtil 
gjør dette Udtryk mindre betegnende, da det henleder Tanken 
paa den klassiske «Mandelform». 

De 16 iMenneskekranier, som Expeditionen har bragt hjem, 
ere gjennemgaaende meget godt konserverede og paa et enkelt 
nær ledsagede af den tilhørende Underkjæbe. Kun et eneste, 
et Barnekranium og derfor af mindre Betydning, er i en saadan 
Tilstand, at en kraniometrisk Undersøgelse ikke har kunnet 
foretages. Et Par Stykker hidrøre fra neppe helt fuldvoxne 
Individer. Kjønnet har ikke altid kunnet bestemmes med fuld 
Sikkerhed, og jeg gjengiver derfor de Resultater, jeg i denne 
Retning er kommen til, med behørigt Forbehold. I den føl- 
gende Fortegnelse har jeg som Regel kun angivet de Ejendom- 
meligheder, der have Betydning for Bestemmelsen af Alder og 
Kjøn , samt enkelte mindre Anomalier, navnlig med Hensyn til 
Tandforholdene, medens de almindelige individuelle Variationer 
vil kunne ses af de vedføjede Tabeller over Maalingerne. 

1. Dronning Louises (60° 30^ n. Br.). Mandligt 
Kranium med moderate Muskelinserlioner, kraftigt formet An- 
sigtsparti og udtalt Scaphocephali. Suturerne aabne; Tænderne 
i det hele kun lidet og sidste Molar slet ikke slidte. Persiste- 
rende Intermaxillarsutur paa Ganen. 

2. Dronning Louises 0. Mandligt Kranium med 
moderate Insertioner. Suturerne aabne ; Tænderne stærkt slidte. 
I Underkjæben mangler den sidste Molar paa begge Sider. 



24 



3. Kiitek (60°45' п. Br.). Ældre mandligt Individ. Tem- 
melig stærkt udviklede Insertioner. Tænderne meget slidte. De 
bageste to Trediedele af Sutura sagittalis og hele Sut. lamb- 
doidea lukkede. Palatum stærkt excaveret. Midt paa Sutura 
sagittalis er Lacunar pukkelformet opdrevet og bag dette Parti 
affladet. 

4. Kutek. Ældre mandligt, stærkt bygget Kranium med 
vel udviklede Insertioner og tildels lukkede Suturer. Tænderne 
stærkt slidte; Underkjæben mangler den sidste Molar paa venstre 
Side. Næseben synes ikke at have været tilstede, idet Pro- 
cessus orbitales max. sup. møde hinanden i en Udstrækning af 
ca. 2 Ctm. fra Proc. nasalis oss. frontis, men dette Parti er 
dog ligesom Partiet omkring Spina nasalis inf. noget molesteret. 
Smaa Suturknogler i venstre Sutura lambdoidea. 

5. Kutek. Gammelt kvindeligt Kranium med skarpe, 
senilt atrophiske Cristæ og papirstynde Orbitalvægge. Med Und- 
tagelse af squama temporalis ere alle de flade Knogler fuld- 
stændigt sammenvoxede. Tænderne stærkt slidte. 

6. Kutek. Ældre kvindeligt Kranium, med moderate 
Muskelinsertioner. Sutura sagittalis og coronalis lukkede. Tæn- 
derne stærkt slidte. Spor af Suturknogler i venstre lambdoidea. 

7. Kutek. Ældre kvindeligt Kranium, med svage Inser- 
tioner og skarpe Cristæ. Næsten alle Suturer lukkede. Tæn- 
derne stærkt slidte; i Overkjæben mangler sidste Molar paa 
venstre Side. 

8. Anoritok (61° 30' n. Br.). Mandligt, tungt og stærkt 
bygget Kranium , med stærke Muskelinsertioner og aabne Su- 
turer. 1 Overkjæben mangler den sidste Molar paa venstre 
Side, hvorimod den næstsidste er usædvanlig stor. Paa højre 
Side er sidste Molar meget lille. I Underkjæben mangler den 
paa venstre Side. Kun to Fortænder i Overkjæben. 

9. Anoritok. Ældre mandligt i?) Kranium med tildels 
lukkede Suturer. Ved Bregma en moderat saddelformet Ind- 
sænkning. Tænderne i det hele smaa og ikke meget slidte; 



25 

venstre Hjørnetand i Overkjæben er noget mejseldannet med 
bred Talon, ligner meget den forreste Præmolar; i Underkjæben 
mangler sidste Molar paa begge Sider. 

10. A n or i to k. Yngre kvindeligt Kranium med aaben 
Sutura sphenobasilaris. I Overkjæbens venstre Side mangler 
sidste Molar; paa højre Side er den synlig, men endnu ikke 
brudt frem. Underkjæben mangler. 

11. Anoritok. Kvindeligt Kranium med moderate Mu- 
skelinsertioner og aabne Suturer. Tænderne temmelig slidte. 
Venstre øverste Eljørnetand stor mejseldannet med afslidt Rand. 

12. Anoritok. Ikke fuldvoxent, kvindeligt!?) Kranium, 
med aaben Sutura sphenobasilaris og lidet slidte Kindtænder. 
I Underkjæben mangler den sidste Molar paa begge Sider. 
Kraniet har en Anomali i Suturernes indbyrdes Forhold , det 
saakaldte «pterion retourné» (Broca), som bestaar i, at angulus 
sup. ant. oss. tempor. paa begge Sider er skudt helt op til 
os frontis mellem ala magna oss. pteryg. og os parietale, paa 
venstre Side dog med Afsnøring af en lille firkantet Suturknogle. 

13. Angmagsalik (65°40' n. Br.). Ældre mandligt Kra- 
nium med stærkt udviklede Muskelinsertioner og Supraorbilal- 
buer. De fleste Sulurer lukkede og Tænderne stærkt slidte M- 

14. Angmagsalik. Ældre mandligt Kranium med svage 
Muskelinsertioner. Suturerne aabne, men Tænderne stærkt slidte. 
1 Underkjæbens venstre Side har den inderste Fortand manglet. 
[Ijørnetænderne have udtalt Mejselform med afslidt Rand. 

15. Angmagsalik. ikke fuldvoxent, kvindeligt!?) Kra- 
nium med aaben Sutura sphenobasilaris og Spor af Sut. medio- 
frontalis og intermaxillaris. Svage Insertioner. fljørnetænderne 
mejselformede; de udviklede Kindtænder noget afslidte. I Un- 
derkjæben mangler den bageste paa begge Sider, i Overkjæben 
er den højre udfalden, den venstre i F^ærd med at bryde frem. 



I begge canales carotici findes løse Brudstykiier af tynde, iioinede, kalk- 
agtige Rør, Levninger af arteriosclerotiske Karvægge. 



26 



16. An о rit о к. Kranium af et Barn paa ca. 5 Aar. 
Sutura mediofrontalis er lukket, men der er Spor af et Os inter- 
maxillare, samt af et ægte Interparietale, og de fire Stykker i 
Nakkebenet ere endnu helt frie. Tandskiftet er nylig begyndt, 
og en Del af de blivende Tænder synlige; dog har kun den 
første ægte Molar i venstre Side af Overkjæben og i begge 
Sider af Underkjæben været fremme , og den er nu falden ud, 
ligesom Forlænder og Hjørnetænder af Mælketandsættet. 

Som det ses af foranslaaende, frembyder Kraniernes Tand- 
forhold en Række Ejendommeligheder, som have en ikke ringe 
anthropologisk Interesse, fordi de vise en almindelig Variabilitet 
af en ellers relativt konstant Karakter, som man ikke skulde 
vente hos dette Folkeslag. Hjørnetændernes Mejselform synes 
at have Betydning som Racemærke, men Materialet er for lille, 
til at det kan afgjøres med Sikkerhed, da Oplysninger om For- 
holdet hos andre Racer endnu ere meget sparsomme. f)e 
øvrige Ejendommeligheder med Hensyn til Form og Størrelse 
ere mindre væsenlige , hvorimod Mangelen af den sidste Molar, 
Visdomstanden, fortjener særlig Omtale paa Grund af dens paa- 
faldende Hyppighed. Man har tillagt denne Anomali en ejen- 
dommelig Betydning som Exempel paa et Organ, der er i Færd 
med at blive rudimentær hos de i Henseende til intellektuel 
Udvikling højtstaaende Folkeslag, fordi Kjæbepartiet hos disse 
formentlig trænges tilbage i Udviklingen af den egenlige Hjerne- 
kasse, eller fordi de ikke have Brug for en saa kraftig Tand- 
besætning som Racer, der endnu staa paa et lavere Udviklings- 
trin. Denne Theori, som først er antydet af Darwin M, og 
senere blev bekræftet ved direkte Undersøgelser paa et stort 
Antal Kranier af Mantegazza") , er vel ganske tiltalende, men 
fortjener dog neppe al den Tilslutning, som den hurtig fandt. 
Rent bortset fra det mislige ved uden videre at blande Intelli- 



^) Darwin: Descent of man. I, p. 26. 

'■') Man tegazza: 11 terzo molare nelie razze umane. Reale instilulo Loni- 
bardo. Rendiconti. Ser. 2, T. XI, 'p. 440. 



27 



gensen ind i et rent anatomisk Spørgsmaal, maa det først godt- 
gjøres, at Forekomsten af den tredie Molar staar i saa nøje 
Forbindelse med Udviklingen af Kraniets Kjæbeparti, som forud- 
sat. Hos Østgrønlænderne, hvor dette Parti netop er ualminde- 
lig stærkt udviklet, og som da ogsaa i Følge deres hele Levevis 
have særlig god ßrug for en kraftig Tandbesætning, vil en 
Anomali, som den omtalte, i ethvert Tilfælde ikke kunne sættes 
i Forbindelse med denne Theori. lait mangle 8 af 15 Kranier 
en eller flere Visdomstænder. Mangelen af Fortænder hos 2 af 
15 Kranier er heller ikke uden Interesse, navnlig fordi den ikke 
synes at hidrøre fra Sygdom. 

De til Kranierne hørende Underkjæber ere kraftigt formede, 
høje og navnlig meget tykke, idet deres Inderflade er stærkt 
fremstaaende, afrundet og uden særlig Prominens af Linea My- 
lohyoidea^l. Bredden over Anguli har ikke kunnet maales 
nøjagtigt, fordi alle disse Underkjæber have rettet sig noget ud, 
under Indflydelse af Luft og Fugtighed, hvad allerede K. Steen- 
strup har gjort opmærksom paa for de Kraniers Vedkommende, 
som han har indsamlet i Nordgrønland-). 

I Vægtforholdene har jeg fundet en Bekræftelse paa den af 
Morselli^) opstillede Theori, ifølge hvilken Mændenes Under- 
kjæber ere tungere end Kvindernes, idet alle de Kranier, som 
jeg af andre Grunde, navnlig Udviklingen af Muskelinsertionerne, 
havde anset for mandlige, ogsaa havde endog meget tungere 
Underkjæber, end dem jeg havde anset for kvindelige. Jeg skal 
dog ikke undlade at minde om, at jeg som allerede anført ikke 
kan anse den almindelige Kjønsbestemmelse for ganske sikker 
i alle Tilfældene. Navnlig gjælder dette om Nr. 14, paa hvilket 
de fremstaaende Kanter ère afstødte, og som i det hele er tem- 
melig medtaget, samt om Nr. 10, 12 og 15, der ikke ere helt 



') Maaske patologisk. 
^) Meddelelser om Grønland. V, p. 23. 

^) Sul peso del cranio e della mandibola in rapporto col sesso. Arch, per 
l'Antrop. e l'Etnol. 1875. Ref. i Revue d'Anthrop. V. 1876, p. 711. 



28 



fuldvoxne. Da Kjønsbestemmelsen af Kranier i det Hele er 
vanskelig og hos Eskimoerne ofte ligefrem umulige) (bl. A. paa 
Grund af den svage udvikling af Arcus supraorbitalis), tør jeg 
ikke ubetinget betragte det Resultat, jeg er kommen til ved 
Undersøgelsen af en saa lille Række, som Bevis for denne 
Theori, der forøvrigt heller ikke synes at være deQnilivt stad- 
fæstet eller almindelig anerkjendt. Det nærmere ses af følgende 
Sammenstilling, hvor de 14 Underkjæber ere ordnede efter 

Vægten i Gram: 

Mænd. 



Kraniets Nr.: 


8 


13 


14 


2 1 3 

! 


4 


9 


Underkjæbcns Vægt . . 


143 


109 


107 98 


96 


96 


S 6 


84 


Gjennerasnit . . 








Mænd 


: 102 







Kvinder. 



Kraniets Nr.: 


" i 


7 


И 


U 


5 


12 


Underkjæbcns Vægt . . 


80 


74 


72 




57 


55 


53 


Gjennemsnit . . 






Kvind 


er 


: 65 







Det, hvorved disse østgrønlandske Kranier udmærke sig, er 
en almindelig karakteristisk Udvikling af de, for alle andre ægte 
Eskimokranier ejendommelige Træk, som til Dels gjenfindes i 
potenseret Form. Imidlertid ere de forskjellige kraniometriske 
Racekaraklerers Betydning som saadanne endnu for lidt be- 
kjendt, til at der kan være Tale om at anvende dem til Ad- 
skillelse mellem en enkelt Races Underafdelinger, og da det 



1) Smlgn. Bessels: die Inuit des Smith-Sundes. Arch. f. Anthrop. VIII, 
1875, p. 115. 



29 



foreliggende Sammenligningsmateriale andetstedsfra er sparsomt 
og tilmed ikke offentliggjort i overensstemmende Form, vil det 
kun undtagelsesvis være muligt at paavise den mere specielle 
systematiske Betydning af en detailleret Undersøgelses Resul- 
tater, Men selv om man ikke kan gjøre Regning paa et umid- 
delbart anskueligt Udbytte af en saadan Undersøgelse, saa har 
den dog sin Berettigelse, dels i og for sig som et positivt Bi- 
drag, dels og navnlig fordi det her drejer sig om et Folkeslag, 
der ifølge sin geographiske Stilling maa opfattes som det yderste 
Led i en vidtstrakt Menneskeraces Udvikling, og som desuden 
paa Grund af sin næsten fuldstændige Isolation tør betragtes 
som relativt ren og ublandet. 

I Almindelighed maa Kranierne betegnes som lange, smalle 
og høje (Hypsisteuocephali) med stærk Udvikling af Ansigts- 
partiet. Set forfra (Norma frontalis Prichard, facialis Camper) 
er Kraniet pyramidalt, højt i Sagittalplanet, smalt over Panden 
og bredt over Kindbenene, hvis nederste Rand viger ud til 
Siderne; Øjenhulerne ere store og runde (megaseme). Næsen 
særdeles smal. Set ovenfra (Norma verlicalis Blumenbach) er 
Kraniet langstrakt, bredere bagtil end fortil, med store Tubera 
parietalia; set fra Siden (Norma lateralis Camper) er det pro- 
gnath, med stærkt fremstaaende Overkjæbe, svag Arcus supra- 
orbitalis, høj hvælvet Pande og fyldigt Nakkeparti; Linea semi- 
circularis naar højt op og overskrider ofte Tuber parietale. Set 
bagfra (Norma posterior s. occipitalis Lauriilard) er Kraniet fem- 
kantet (ogivalt) med bred Basis, og set nedenfra (Norma inferior 
Owen) er det langt, bredt fortil over de udstaaende Kindbuer; 
Overkjæben er skudt fremad, saa de nedstigende Kilebensvinger 
hælde stærkt bagtil, og Canepartiet er stort. 

Den Maade, hvorpaa de enkelte Kranier afvige fra dette 
almindelige Billede, kræver ingen særlig Omtale paa dette Sted, 
og de individuelle Variationer ere i det hele uden Betydning. 

Kjønsforskjellighederne ere overhovedet saa lidet fremtræ- 
dende, at jeg i Reglen ikke har ment at burde tage Hensyn til 



30 



dem ved Beregningen af Gjennemsnit, og da de faa ikke fuld- 
voxne Kranier dog synes at have naaet fuld Udvikling af Dimen- 
sionerne, har jeg heller ikke udskilt dem. 

Før jeg gaar over til at gjennemgaa de efterfølgende Ta- 
bellers Indhold med særligt Hensyn til Hovedpunkterne, maa 
jeg gjøre en Bemærkning om Nomenclaturen. Da ingen af 
Udlandets anthropologiske Skoler anvender latinske Benævnelser 
paa de forskjellige kraniometriske Størrelser, og da saadanne 
kun undtagelsesvis existere, har jeg anset et Forsøg paa at ind- 
føre dem her for ubetimeligt, fordi jeg vilde blive nødt til at 
«opfinde» en hel Række nye ISavne, som dog ikke vilde lette 
en eventuel Benyttelse af det forelagte Materiale. Danske Be- 
nævnelser vilde imidlertid være endnu uheldigere, og jeg har 
derfor foretrukket at benytte mig af den franske Nomenclatur, 
som Broca efterhaanden har skabt, og som To pin ard o. fl. 
har fuldstændiggjort, dels fordi den i og for sig er god og ud- 
tryksfuld, dels fordi den er kjendt overalt, hvor man interesserer 
sig for denne Videnskab, vistnok mere end de engelske, tyske, 
italienske, svenske eller amerikanske. 

Kraniets Rumfang (Capacité crânienne) er bestemt efter 
Brocas Methode ved Hagl og angivet uden Korrektion. I Gjen- 
nemsnit er det 1446 Kubikcentimeter, med et Maximum paa 
1655 og et Minimum paa 1165, et Resultat, der stemmer ret 
godt med, hvad man har funden ved andre Rækker af Eskimo- 
kranier. Da denne Karakters systematiske Værdi imidlertid er 
meget problematisk , og da de forskjellige Methoder give for- 
skjelligt Resultat, skal jeg blot gjøre opmærksom paa, at Eski- 
moerne ved Smiths Sund have en Del mindre Kranier (ca. 1380'='^'"), 
hvad man maaske kunde sætte i Forbindelse med, at de øjen- 
synligt staa paa et lavere Kulturtrin end Østgrønlænderne. Der- 
imod har det sin Interesse at se, al de mandlige Kraniers Rum- 
fang — 1517,5 — ogsaa her er adskilligt større end Kvindernes 
— 1363,6 — , men denne Forskjel fremkommer ved en Sam- 
virken af mange forskjellige Faktorer, der trodser alle mathe- 



31 

matiske Love paa en saadan Maade, at intet af de lineære Maal 
faar nogen videre Værdi som Kjønsmærke, selv om man ogsaa, 
ved større Rækker, faar højere Gjennemsnit for Mænd end for 
Kvinder. 

Størst Betydning have i saa Henseende de krumme iVlaal 
paa Kraniet, af hvilke jeg exempelvis skal fremhæve Horizontal- 
omfanget (Circonférence horizontale) hvis Gjennemsnit for Mænd 
er 524,4 og for Kvinder 50 1, 4"'™. Sagittalcurven fra Næseroden 
til bageste Rand af Nakkehullet (Courbe antéro- postérieure) er 
gjennemsnitligt 378,3""" lang, og Transversaicurven mellem Øre- 
aabningernes øverste Rand over Issen (Courbe vertico-transver- 
sale) 311""". Ved Nakkehullets Længde (Longueur du trou 
occipitale) 37"^™ Qg ^g^j Afstanden fra dettes forreste Rand til 
Næseroden (Ligne naso -basilaire) 103""", fuldstændiggjøres Sa- 
gittalkurven til Vertikal- eller Sagittalomfanget (Circonférence- 
verticale), som derved bliver 518,3™"\ 

De vigtigste iVlaal paa den egentlige Hjernekasse ere: Ho- 
vedets største Længde fra Glabella fil det mest fremstaaende ■ 
Punkt paa Baghovedet (Longueur antéro -postérieure maximum) 
185, Hovedets største Bredde, som i Reglen falder under og 
foran Tubera parietaiia (Largeur transverse maximum) 133, og 
dets Højde, som her er maalt fra Nakkehullets forreste Rand 
til Bregma, Sammenstødspunktet mellem Sutura sagittalis og 
coronalis (Diamètre basilo-bregmatique) 138"^"^ Af disse tre 
Maal er der beregnet en Indice céphalique paa 72,08, en Indice 
vertico-horizontale (bedre Ind. d'hauteur) paa 74,31 og en Indice 
vertico-transversale paa 103,4. Om Forholdet mellem den første 
af disse og den tilsvarende Index paa de levende Hoveder har 
jeg allerede udtalt mig, og de to andre kunne ikke faas paa 
levende. Der turde her være Anledning til at sammenligne 
disse Karakterer, navnlig Indice céphalique og Indice d'hauteur, 
med hvad der foreligger om andre Eskimostammer, men da 
meget af dette refererer sig til altfor smaa Bækker og tildels 



32 



savner Lokalitetsangivelse, skal jeg indskrænke mig til en simpel 
Sammenstilling af det vigtigste i tabellarisk Form: 



Kranier fra: 



Ind. 


Ind. 


ceph. 


d'haut. 


72.1 


74.3 


73.3 


742 


71.4 


76.9 


72.6 


73.7 


71.8 


70 5 


71 2 


75. 


71.6 


74.6 


72. 


75. 


76.1 


74.5 



Sydlige Østgrønland . . . 
Nordligste — . . . 

Smiths Sund 

Nordl. Vestgrønland (Disco) 
Vestgrønland 

Labrador 

Nordøstl. Amerika 

Nordvestl. Amerika . . . . 



/Pansch: Zweite deutsche Nord- 
\ polarfart II p. 147. 

/Bessels: Arch. f. Anthrop. VIII 
\1875 p. 120. 

ibidem. 

(Virchow: Zeitschr. für Ethnologi 
\1877. 

/Davis: Thesaurus craniorum & 
\Supl. 

Wyman o. fl. 

Davis: Thes. cran. & Supl. 

/Dall: Gontrib. to North Americ. 
\ Ethnol. Vol. I p. 65. 



Som det for Tiden foreligger, kan dette Materiale ikke be- 
nyttes som Basis for Undersøgelser om de forskjellige Stammers 
indbyrdes Slægtskabsforhold eller om hele Racens Afstamning, 
men det vil i en nær Fremtid blive forøget ved Bearbejdelse af 
den store Række af Kranier fra Vestgrønland ((;a. 200), som 
findes paa vore Museer, og da der ligeledes kan ventes værdi- 
fulde Supplementer fra Nordamerika, er der heller ikke Grund 
til at drage forhastede Slulninger. 

Den mindste Bredde over Panden (Largeur frontale inférieure) 
mellem de hinanden nærmeste Punkter af Lineæ semicirculares 
er i Gjennemsnit 95"''\ Dette Maal , hvis Lidenhed for en 
væsentlig Del betinger Kraniernes pyramidale Form i Norma 
facialis, navnlig i Forhold til Bredden over Kindbuerne, har sin 
særegne Interesse her hos Østgrønlænderne, fordi de ogsaa i 
denne Henseende afviger mere fra de asiatiske Grupper af den 
gule Race end de andre Eskimostammer og altsaa atter vise 
sig som de yderste i Rækken. Betragtes Pandebredden i For- 



33 

hold til Hovedets Længde, faar man en Index paa 5l,o, medens 
Brocà's Eskimokranier har 49,8; i Forhold til Bredden er 
Index 70,7 hos Østgrønlænderne, 69,7 hos Broca's Eskimoer 
og 65,9 paa hans Kineserkranier. Desværre har Bess els 
hverken taget dette eller mange andre vigtige IMaal paa sine 
talrige Kranier fra Smiths Sund. 

De forskjellige Ansigtsmaal paa Kranierne ere ikke saa 
oplysende som de tilsvarende Maal paa levende, fordi en stor 
Del af Fortænderne ere udfaldne, og de sagittale Distancer der- 
for ofte ikke har kunnet maales. Under Henvisning til, hvad 
jeg allerede har udviklet angaaende Ansigtets Form hos de 
levende Østgrønlændere, skal jeg her indskrænke mig til nogle 
faa Oplysninger om de tagne Maal. 

Ansigtets Totallængde (Distance mento-sourcilière) er maalt 
fra Hagen til Midtpunktet af Øjenhulernes fælles øvre Tangent, 
hvorved altsaa det ubestemte Glabella er substitueret af et be- 
stemt mathematisk Punkt. Totallængdens to Komponenter, Un- 
derkjæbens Højde (Distance mento-dentaire) og Ansigtets Højde i 
snevrere Forstand (Distance dento-sourcilière), som adskilles ved 
Randen af Fortænderne, har det ofte været umuligt at maale, 
og den sidstnævnte er derfor suppleret med Højden fra Alveo- 
larranden, som ogsaa turde have større Interesse (Distance 
alvéolo-sourcilière). 

Blandt Tværmaalene savnes Underkjæbens Bredde fuldstæn- 
digt af den foran omtalte Grund, men den er tildels erstattet 
ved Afstanden mellem Midtpunkterne at^ Ledfladerne paa Tin- 
dingebenene (Largeur biglénoidienne) , hvorved der samtidig er 
givet et Tværmaal fra Kraniets Basis. Den største Kindbue- 
bredde (Largeur bizygomatique) og de tre andre Tværmaal refe- 
rere sig alle til Kindbenet; Largeur bij ugale er maalt i Vinkelen 
mellem dets Processus frontalis og temporalis, L. biorbitaire 
externe ved den udvendige Ende af den Sutur, der forener det 
med Pandebenet og L. bimaxillaire maximum ved den nederste 
udvendige Ende af Overkjæbebenets Proc. zygomaticus. 

X. 3 



34 



Jeg liar kun givet el enkelt Forhold mellem Ansigtels 
Længde og Bredde nemlig indice faciale générale, som svarer 
til den før omtalte Facialindex paa levende, og som i Gjennem- 
snit er 93,1. 

Øjenhulernes Højde og Bredde (Hauteur et Largeur de 
louverlure orbitaire) er i Gjennemsnit henholdsvis 34,8 og 42,7, 
index er 87,4. Næsens Højde fra Spina nasalis anterior til 
Næseroden (Hauteur nasale) og dens største Bredde i Apertura 
pyriformis (Largeur maximum de l'ouverture nasale), som hen- 
holdsvis er 51,5 og 21,5 i Gjennemsnit, giver en Nasalindex paa 
41,97 med et Minimum paa 34,5 hos Nr. 13, som derefter har 
den smalleste Næse, der hidtil kjendes paa noget Kranium \). 
lîegge disse Karakterer betegne atter Østgrønlænderne som den 
]^]skimostamme, der staar længst borte fra de beslægtede Racer, 
Mongoler og ægte Amerikanere. 

Ganens Længde og dens største Bredde (Longueur et Largeur 
palatine maximum) giver en Gjennemsnitsindex paa 78,1, der er 
en Del større end paa andre Eskimokranier, men de individuelle 
Variationer ere her saa betydelige (fra 63,0 til 90,0), at der ikke 
synes at være Grund til at lægge nogen Vægt paa denne 
Karakter. 

Endelig har man et udtryk for Prognathismen i de lo Af- 
stande fra Nakkens mest fremstaaende Punkt til Overkjæbens 
Alveolarrand og til Spina nasalis anterior (Hayon occipito-alvéo- 
laire og R. occipito-spinale) i Forbindelse med Hovedets største 
Længde. 



Topinard: Anthropologie générale p. L'93. 



35 



Spørgsmaalel om .Menneskeracernes Farve hører ubetinget 
lil de vanskeligste i Anthropologien. Rent bortset fra det sub- 
jektive i de forskjellige Iagttageres Opfattelse og Gjengivelse af 
de ofte særdeles fine Nuancer i Menneskets Hud, Iris og Haar, 
kompliceres Sagen betydeligt ved de talrige individuelle Varia- 
tioner og ved Farvens Afhængighed af Sol og Vind, paa en 
\Iaade, som gjør det overordenlig vanskeligt at faa ol korrekt 
udtryk for en Races Farve slaaet fast. I Erkjendelsen af dette 
har den nyere franske Skole da ogsaa søgt at lette Farve- 
bestemmelsen ved at opgive Brugen af В r ocas bekjendte og 
tidligere meget anvendte Prøvetavler ^) og foreslaa en simpel 
Skala med ganske faa Farver, som det selv uden særlig Øvelse 
er let at anvende, og som giver fuldkommen tilstrækkelig Op- 
lysning om disse Forhold ''^). Desværre har Expeditionen kun til 
Dels kunnet benytte denne Methode, men ved mundtlig Kon- 
ference med dens Medlemmer er det lykkedes at supplere Op- 
tegnelserne paa en saadan Maade, at den følgende Fremslilliug 
vil kunne betragtes som korrekt i alt væsentligt. 

Hudfarven er paa de ubedækkede Flader, altsaa navnlig i 
Ansigtet, gjennemgaaende gulbrun med enkelte Undtagelser, 
som snart gaa i Retning af gult, snart i Retning af brunt. Paa 
Kroppen og den øvrige bedækkede Del af Legemet er Farven 
lysere med et blaaligt Skjær, hvorefter den altsaa nærmest maa 
betegnes som lys oliven. De Partier, som ogsaa hos euro- 
pæiske Folkeslag ere stærkt pigmenterede, altsaa navnlig Geni- 
talia externa og Papillen med Areola, have hos Østgrønlænderne 
en stærk blaalig Tone, som blander sig med den gulbrune 
Grundfarve eller endog behersker denne saa fuldstændigt, at de 
paagjældende Partiers Farve ligefrem maa betegnes som blaa. 
— Kvinderne ere en Del lysere end Mændene. 



M 1 Instructions générales pour les recherches anthropologiques. 2 Ed. 
Paris 1879 og i Notes and Queries on Anthropology, udg. af British 
Association for the advancement of Science. London 1S74. 

'') Topinard: Anthrop. génér. p. 317. 

3" 



36 



Tabel I. 



Capacité crânienne 

Circonférence horizontale 

Courbe transverse . . 

Courbe antéro-postérieure 

Ligne naso-basilaire ......... 

Longueur du trou occipitale . . . . 

Circonférence sagittale 

Longueur antéro-postérieure niaxim. 

Largeur transverse niaxim 

Diamètre basilo-bregmatique . . . . 
Largeur frontale inférieure 

Indice cépliallque 

Indice d'hauteur 



1565 
540 
325 
400 
110 
38 
548 
196 
136 
149 
100 

69.4 

76.0 



1420 


1500 


1395 


515 


525 


520 


310 


320 


300 


375 


384 


369 


108 


110 


104 


36 


35 


34 


519 


529 


508 


183 


188 


184 


130 


138 


130 


(142) 


140 


136 


94 


101 


94 


71.0 


73.4 


70.7 


(77.6) 


74.5 


73.9 



label 11. 



Distance mente sourcllière 

— mento-dentaire . . 

— dento-sourcllière . 

— alveolo-sourcilière 
Largeur bizygomalique . . 

— biorbitaire externe 

— bijugale 

— bimaxiilaire maxim 

— biglénuidienne . . 
Indice faciale générale. . . 



132 


132 


138 


128 


42 


— 


48 


44 


90 


— 


90 


84 


81 


81 


83 


81 


146 


138 


142 


149 


110 


108 


110 


114 


126 


120 


126 


126 


104 


100 


108 


108 


106 


95 


92 


104 


90.5 


95.7 


97.2 


85.9 



Tabel III. 



Largeur de l'ouverture orbitalre . . 
Hauteur de l'ouverture orbitalre . . 

Indice orbitalre 

Hauteur nasale 

Largeur max de l'ouverture nasale 

Indice nasale 

Longueur palatine 

Largeur palut. maximum 

Indice palatin 

Rayon occipllo-alvéolaire 

Rayon occipito-spinale 



40 


39 


43 


42 


33 


32 


34 


36 


82.5 


82.0 


79.7 


85.7 


56 


54 


53 


51 


21 


22 


23 


23 


37.5 


40.7 


43.4 


45.1 


54 


50 


54 


50 


40 


36 


34 


44 


75.1 


72.0 


63.0 


88.0 


218 


214 


227 


210 


212 


202 


212 


(195) 



37 



(i 


7 


8 


« 


10 


11 


12 


13 


U 


15 


Gjennem- 
snit. 


165 


1340 


1655 


1430 


1600 


1440 


1400 


1650 


1525 


1350 


1446 


495 


500 


535 


505 


510 


510 


500 


535 


520 


500 


512 


295 


300 


325 


310 


315 


325 


305 


322 


315 


308 


311 


370 


370 


397 


385 


380 


364 


366 


395 


393 


365 


378 


94 


100 


110 


102 


94 


104 


92 


112 


104 


102 


103 


35 


35 


37 


37 


37 


39 


39 


40 


36 


40 


37 


499 


505 


544 


524 


511 


.507 


497 


547 


533 


507 


518 i 


180 


179 


194 


184 


180 


182 


182 


197 


188 


178 


185 ' 


128 


132 


139 


132 


136 


142 


136 


134 


131 


130 


133 ] 


125) 


— 


146 


138 


136 


140 


126 


146 


144 


135 


(138) ; 


88 


94 


98 


94 


98 


90 


93 


96 


99 


92 


95 


71.1 


73.7 


71.6 


71.7 


75.5 


78.0 


74.7 


68.0 


69.7 


73.0 


72.8 


69.41 




75.3 


75.0 


75.5 


76.9 


69.2 


74.1 


76.6 


75.8 


(74.31) 


122 


112 


141 


126 


_ 


(123) 




133 


(136) 


130 


(129) 


— 


36 


49 


41 


— 


— 


— 


43 


49 


42 


44 


— 


76 


92 


85 


— 


— 


— 


90 




— 


87 


73 


74 


86 


76 


74 


79 


— 


87 


83 


— 


80 


132 


130 


141 


128 


125 


(138) 


124 


144 




— 


136 


— 


104 


106 


102 


100 


102 


98 


105 


110 


98 


105 


— 


115 


120 


114 


107 


118 


108 


117 


(126) 


104 


117 


105 


95 


115 


96 


94 


102 


90 


103 


106 


92 


101 


96 


95 


102 


92 


94 


98 


94 


101 


98 


91 


95 


Э2.4 


86.2 


100.0 


98.4 




89.1 




92.4 






93.1 Î 

i 
j 


38 


40 


40 


39 


38 


40 


37 


40 


42 


38 


40 


30 


35 


39 


36 


35 


37 


36 


37 


34 


33 


35 


78.9 


87.5 


97.5 


92.3 


92.1 


92.5 


97.3 


92.5 


81.0 


86.8 


87.4 


47 


47 


54 


50 


50 


52 


45 


58 


55 


52 


51.5 


22 


21 


21 


21 


21 


21 


20 


20 


22 


22 


21.5 


46.8 


44.7 


38.9 


42.0 


42.0 


40.4 


44.4 


34.5 


40.0 


42.3 


42.0 


51 


51 


50 


51 


41 


45 


41 


50 


50 


46 


49 


40 


36 


45 


41 


33 


35 


35 


41 


37 


34 


38 


78 4 


70.G 


90.0 


80.4 


80.5 


77.8 


85.4 


82.0 


74.0 


73.9 


78.1 


203 


206 


224 


217 


204 


210 


188 


218 


216 


204 


211 


190 


198 


212 


204 


196 


196 


~ 


210 


208 


195 


201 



38 



Paa dette Sled maa jeg endnu omtale, at der hos nyfødte 
Hørn er iagttaget en tydelig blaasort Plet over Krydset, som 
taber sig i Løbet af de første Leveaar M- Allerede Saabye'-) 
har omtalt denne Ejendommelighed for Vestgrønlændernes Ved- 
kommende, og E schrie ht fik Lejlighed til at minde om 
den i en af sine Afhandlinger om Hvalerne, men forøvrigt 
synes Iagttagelsen at være glemt og har i ethvert Tilfælde 
ikke efterladt sig noget Spor i den nyere anthropologiske 
Literatur. Iagttagelsen har imidlertid faaet en fornyet Be- 
tydning ved den Omstændighed, at Dr. E. Baelz i Tokio 
har omtalt en ganske lignende Plet paa samme Sted hos 
japanske Smaabørn, i en ny Afhandling om Japanernes Le- 
gemsforhold^). Delte kan neppe uden videre betegnes som et 
tilfældigt Sammentræf, og det er da heller ikke første Gang, at 
Opmærksomheden henledes paa et Slægtskab mellem Eskimoer 
og Japaner, men det vilde dog neppe være tilladeligt at lægge 
videre Vægt paa en saa isoleret Overensstemmelse, hvis ikke 
andre nyere Opdagelser tilskyndede yderligere til at tage Spørgs- 
maalet under Overvejelse. Som bekjendt er det vigtigste ana- 
tomiske Bevis imod Eskimoernes mongolske Afstamning hentet 
fra Hovedets Form, idel Mongolerne ere brachycephale, medens 
Eskimoerne ere dolicocephale ligesom Amerikas øvrige Befolk- 
ning, men ogsaa denne Indvending synes nu al skulle falde, 
efteral W. H. DalP) paa den amerikanske Side af Beringsslædet 
har funden Levninger af en uddød brachycephal Stamme. 



^) I det tidligere udiiomne Særtryk af nærværende Afhandling har denne 
Sætning ved en uheldig Gjengivelse af Kapt. Holms mundtlige Oplys- 
ninger faaet en mindre nøjagtig Form. Den her foretagne Omskrivning 
er uden Betydning for det følgende. 

^) iJrudstykke af en Dagbog, holden i Grønlund 1770—78. Odense 1816 
p. 179. 

•^) Die körperlichen Eigenschaften der Japaner. Mitth. d. deutschen Ges. f. 
Natur- u. Völkerkunde Ostasiens. Yokohama 1883. Ref. i Globus 
Bd. 48, 1885. 

*] Contributions to North American Ethnolocv. Vol. 1. Wash. 1877. 



39 



Spørgsmaalet er imidlertid for omfattende og tilmed for dunkelt 
og indviklet til, at jeg finder Anledning til at gaa videre ind 
paa det her, men jeg skal dog bemærke, at det ikke vedkommer 
Spørgsmaalet om Eskimoernes seneste Herkomst, da deres 
mulige Indvandring fra Asien i ethvert Tilfælde ligger meget 
længere tilbage i Tiden end deres Indvandring i de arktiske 
Lande sydfra, som efter Rink s omfattende Undersøgelser vel 
nok maa anses for at være hævet over al Tvivl. 

Regnbuehindens Farve er hos samtlige undersøgte Øst- 
grønlændere angivet som brun, med enkelte Nuancer, — sort- 
brun, mørkbrun, graabrun — kun med en eneste undtagelse, 
en 20aarig Pige fra Umanak, der havde blaa Øjne. 

Haar farven maa gjennemgaaende betegnes som sort eller 
mørkbrun, men der viser sig her en ganske ejendommelig 
Kjønsforskjel , som maa omtales nærmere. Af den følgende 
tabellariske Sammenstilling, hvori jeg har samlet de opgivne 
Nuancer sortbrunt, brunsort, sortrødt (I Mand) og mørkbrunt 
under Fællesbenævnelsen mørkbrunt, vil det ses, at det over- 
vejende Antal af Østkystens .Mænd have sort og Resten mørk- 
brunt Haar, medens kun tre Kvinder have sort og alle de andre 
mørkbrunt eller brunt Haar. 





.Mænd. 




Kvinder. 






Antal. 


sort. 


mork 
brunt. 


brunt. 


Antal. 


sort. 


mørk 
brunt. 


brunt. 


nordlige Østkyst .... 


30 


17 


13 


II 


1Ô 


1 


14 


II 


sydlige -- .... 


21 


14 


7 


II 


23 


2 


16 


ь 


sydlige Vestkyst .... 


21 


16 


4 


1 


24 


16 


« 


II 



Hvis der nu her var Tale om en virkelig Raceejendomme- 
lighed, som ikke vilde være særlig mærkværdig, saa var det 
besynderligt, at Kvinderne paa den sydlige Vestkyst forholdt sig 
i denne Henseende paa selv samme Maade, som Mændene 
baade her og paa hele Østkysten, da der efter alt andet at 



40 



dømme, dog ikke synes at være nogen væsentlig Forskjel paa 
disse to Stammer af samme Race, og man maa derfor søge en 
anden Forklaring. Man finder Løsningen paa Gaaden i en lille 
Bemærkning af Kapt. Holm ^) om, at Kvinderne daglig vaske 
Haaret i Urinballen, en Behandlingsmaade, som utvivlsomt let 
kan foranledige en saadan Farveforandring, og det hele er altsaa 
kun en Toilethemmelighed. 

Behaaringen er i det hele rigelig. Hovedhaaret er glat og 
tæt; det klippes ikke. Mændene have i Beglen en vel udviklet 
Skjægvæxt, men de udrykke ofte Skjæget helt eller delvist. De 
have desuden Haar i Axillen, undertiden tillige paa Brystet og 
Benene, og begge Kjøn have behaarede Pubes. Skaldede Folk 
har man ikke set, og kun enkelte gamle Mænd havde graal 
Haar. Kvindernes Haar er kortere og navnlig finere end Mæn- 
denes, hvilket ogsaa har vist sig ved mikroskopisk Undersøgelse 
af en Samling Haarprøver, som Expeditionen har bragt hjem. 

Det enkelte Haars Tværsnit er som hos de fleste andre 
Folkeslag eliptisk, neppe dobbelt saa langt som bredt. Skjønt 
jeg ikke troer, at man kan tillægge denne Karakter nogen videre 
systematisk Betydning, anfører jeg dog til nærmere Oplysning 
en Række af de fundne Maal, især for at vise, hvor betydelig 
Ujønsforskjellen er. 





Bredde. 


Længde. 




Bredde. 


Længde. 


Mænd 


0.08"'™ 


0.1Ô'"'" 


Kvinder 


OQ-jmm 


0.13™™* 




0.09 


0.15 




0.08 


0.15 




0.09 


0.14 




08 
0.OÖ 


0.14 




0.10 


O.Ki 




0.11 




0.08 


0.15 




008 


0.13 




0.08 


0.14 




0.07 


0.12 




0.10 


0.15 




0.06 


0.10 




0.07 


0.14 




0.08 


0.13 




0.07 


0.15 




0.08 


0.12 




009 


14 


Gjsnit. 


08 


0.12 


Gjsnit. 


0.08.'i""" 


0.147""" 


0.074""" 


0.125™™ 



*) Geografisk Tidsskrift, 8de Bind, 1886, p. 90. 



41 



Hovedresultatet af de her refererede Undersøgelser turde 
være det, at Østgrønlænderne maa betragtes som en ren og 
ublandet Eskimostamme uden paaviselige Spor af fremmede 
Elementer. Forsaavidt som det er tilladt at slutte noget af det 
endnu sparsomme Sammenligningsmateriale, kan det tilføjes, at 
Østkystens Befolkning i fysisk [Jdvikling overgaar de fleste 
andre Østeskimoer og da navnlig de andre grønlandske Stam- 
mer, saavel de forkuede Horder, der flakke om ved Kyslerne af 
Smiths Sund som den stærkt krydsede Befolkning i Vestkystens 
danske Handelsdistrikter. Om det under den samme Forudsæt- 
ning desuden tør antages, at vi her ved Grænsen for den eski- 
moiske Races üdbredning slaar overfor dens Kulmination, det 
vil i sidste Instans være afhængigt af, hvorledes man over- 
hovedet opfatter dens Forhold til de nærbeslægtede Racer i 
Nordamerika og Østasien, 



IL 



Ethnologisk Skizze 



af 



Angmagsalikerne 



af 



О. Holm. 



1887. 



Udkastet til efterfølgende elhnologiske Skizze af Angmasalikerne bar 
jeg skrevet ved Angrnagsalik i Foraarel 1885 med Assistance af 
Kand. Knutsen. Vi liavde derved den Fordel, at vi, naar vi ikke 
vare sikkre paa vor Opfattelses Riglighed i forskjellige Retninger, 
kunde konferere med selve Befolkningen gjenneni vor fortrinlige ïelk 
Johan Petersen, ligesom vi ogsaa derved satles island til stadig 
al supplere vore Iagttagelser ved nærmere al udspørge den indfødte 
Befolkning. 

Saa godt som hele Indholdet nedskreves i mine Dagbøger efter- 
haanden, som vi bleve bekjendle med elier vare Vidne til de forskjel- 
lige Tildragelser saavelsom til mange Smaalræk af de Indfødtes Liv og 
Levnet. Hele denne elhnologiske Skizze af Angmagsalikerne maa derfor 
betragtes som vort umiddelbare Indlryk af den Befolkning, vi levede 
imellem. 

Vor udmærkede Eskimokjender , Juslilsraad, Dr. H. Rink, har 
havt den Godhed at gjennemse Manuskriptet og dertil gjort sine Be- 
mærkninger, af hvilke jeg har høslel stor Gavn, idel jeg derved er 
sat i Stand til al tilføje forklarende Bevæggrunde til nogle af de Ind- 
fødtes Handlinger eller har modereret Fremstillingen af enkelte Be- 
givenheder, men jeg har ikke turdel forelage slørre Ændringer i den 
Opfattelse, som jeg ved personlig Omgang paa Stedet liar faael af de 
Indfødtes Liv og Levnet. 



46 

Af vor Styrer, Kaiekel Johannes Hansens (Hanseraks) Dagbog 
har jeg gjorl enkelle korle Uddrag, der ere benyllede lil al supplere 
min Beskrivelse. I øvrigl maa jeg henlede Opmærksomheden paa, al 
der i denne hans Dagbog findes optegnet mange Notitser, der godt- 
gjore, hvor fortrinligt han har opfattet Angmagsalikernes Karakler, og 
del vilde være onskeligl, om en Del deraf engang maatte kunne blive 
oiTenlliggjorl. 



I 



I. 

Klima — Slor-Is — Landets Udseende — Planler — Dyr. 

X aa Grønlands Østkyst mellem 65 og 66 Graders Nord-Brede, 
omkring- det Sted, som fra ældre Tid er benævnet «Kap Dan», 
ligger en Strækning, hvis Beboere ikke tidligere have været i 
Forbindelse med den civiliserede Verden. «Konebaadsexpedi- 
tionen til Grønlands Østkyst 188-3—85» tilbragte 10 Maaneder 
i denne Egn — Angmagsaiik — , hvorfor vi fik god Lejlighed 
til at lære Beboerne at kjende. Idet jeg her gjør Rede for 
Expeditionens Udbytte i denne Hetning, vil jeg indlede denne 
Fremstilling med nogle Bemærkninger om Naturforholdene, 
hvorunder disse Folk leve. 

Klimaet 'ed Angmagsaiik er ikke saa strængt som paa 
Vestkysten af Grønland paa samme Brede. Selvfølgelig er det 
ikke muligt at give en almindelig Karakteristik af Vejret paa et 
Sted, hvor man kun har opholdt sig 10 Maaneder. Jeg vil 
derfor først omtale det i den Tid, vi have været deroppe, og 
derefter anføre de supplerende Bemærkninger, som vi have faaet 
af de Indfødte. 

I Slutningen af Sommeren 1884 havde vi temmelig stille 
Vejr, men megen Regn. Himlen var stadig mere eller mindre 
skyet, og den fremherskende Vind var nordostlig. Baro- 
metret var uroligt og stod ikke videre højt. Temperaturen var 
ikke meget over Frysepunktet og sank om Natten under dette. 



48 

Fra Begyndelsen af Oktober indtil Slutningen af Januar var 
Vejret meget uroligt. Vi havde stadige Storme af NO. med 
føhnagtig Karakter, og de vare ledsagede af betydelig Nedbør. 
Denne begyndte gjerne med at være Sne og gik derefter over 
til Slud og Regn. Vejret var meget mildt; kun en enkelt Gang 
mellem Stormene, naar Vejret var stille og klart, faldt Tempe- 
raturen til -f- 10° C. Barometret stod i Reglen meget lavt og 
var uroligt. 

Fra Begyndelsen af Februar til Slutningen af Marts var det 
sædvanlig stille, klart Vejr med forholdsvis stræng Kulde; men 
det blev dog af og til afbrudt af Storme af kortere eller længere 
Varighed. I Almindelighed kom Stormene fra NNV. og vare 
ledsagede af stærkt Snefald. De hyppigste Vinde kom dog 
ligesom tidligere fra NO. Temperaturen holdt sig mellem 
-f- 10 og -T- 25° og Barometret stod højt og var som oftest 
meget roligt. 

Efter Jævndøgn kom en kort Periode med tildels orkan- 
agtige Storme, men derefter blev Vejret rohgt og mildt. De 
svage Vinde kom fra NO. og SV. Naar det var klart, steg 
Temperaturen efter Middag til omkring Frysepunktet, medens 
det dog om Natten frøs indtil 10°. Barometret stod højt og 
roligt, og Nedbøren var i April IVIaaned meget liden. Men i 
Maj og Juni var der flere Perioder med Slud og Regn, samt af 
og til Taage. Sneen paa Solsiden af Fjeldene begyndte allerede 
at smelte i April. 

Efter Beboernes udsagn har Vejret i det Hele taget været, 
som det plejer at være. Begyndelsen af Vinteren, indtil Slut- 
ningen af Januar, havde dog været usædvanlig mild paa Grund 
af de vedholdende nordostlige Vinde. Senere have NO. -Vindene 
ikke blæst saa stærkt som sædvanligt, medens NV. -Vindene 
have havt større Styrke. Tillige har Foraaret været koldere og 
mindre regnfuldt end sædvanligt. Om Sommeren plejer det at 
være stille, klart Vejr, kun afbrudt af enkelte ganske korte 



49 



Regnbyger. Først mod Slutningen af Sommeren blive Vindene 
i Reglen stærkere og Regnperioderne længere. 

Hvad Isforholdene angaaer, da saaes i Slutningen af Som- 
meren 1884 kun mindre Partier Is paa Havet noget fra Land. 
Fra den lüde September begyndte der at komme stærk Døn- 
ning og Brænding, som med stormende Kuling voxede til en 
Højde, jeg ikke har seet andre Steder, og i 2V2 Maaned 
kunde man selv fra over 2000 Fod høje Fjeldtoppe ikke se 
Spor af Stor-ls nogetsteds tilsøs. De stadige NO. -Storme 
førte nu og da tildels sammenhængende Kalvismasser Syd paa, 
og disse kunde enkelte Dage dæmpe Brændingen, men snart 
efter var der atter et oprørt Hav. 

Fra den 25de November til Midten af Januar viste der sig 
undertiden en betydelig Mængde Stor-fs udfor Kysten, som 
kunde fryse sammen til en sammenhængende Masse og fast til 
Kysten; men Stormene brød altid snart efter Isen op igjen og 
førte den bort, hvorefter der atter indtraadte stærk Brænding. 
Fra Midten af Januar vare store Ismasser samlede udenfor Kysten, 
hvorfor Brændingen fuldstændig ophørte, og hele Fjorden til- 
lagdes nu med Vinleris, som i kortere eller længere Perioder 
var sammenfrossen med Storisen. I de sidste Dage af Februar 
brød Storisen op og gik noget fra Land, og kort Tid efter, 
nemlig henimod Midten af Marts, brød derpaa Vinterisen i 
Fjorden op. Storisen blev dog liggende udenfor Fjordens Mun- 
ding og iaa ofte i længere Tid tæt ind til Land , men kom saa 
godt som aldrig ind i Fjorden. Med det stille Vejr i Slut- 
ningen af Maj begyndte Stor-Isen at sprede sig, og en stærk 
NV.-Føhn i de sidste Dage af Juni og de første af Juli satte 
den endelig overalt langt tilsøs. 

Efter de Indfødtes Forklaring gaaer Stor-Isen altid fuldstændig 
bort fra Kysten om Efteraaret, ihvorvel stærke NO.-Vinde dog 
ofte kunne brække større eller mindre Partier Is los nordligere, 
der da passere forbi AngmagsaWc-Egnen om Efteraaret eller i 
Begyndelsen af Vinteren. Fra Februar begynder Storisen altid 
i. 4 



50 



at kunne sees til Stadighed, Underliden kan den i Begyndelsen 
af Vinteren komme ind og fryse fast til Land og blive liggende 
saaledes til ind paa Foraaret. I Juni og Juli spreder Stor- Isen 
sig altid, hvis den ikke tidligere er sat bort fra Land af NV.- 
Storme. 

Isen hindrer ikke Samfærdslen i nogen betydelig Grad, da 
den hyppigst gaar Syd efter i nogen Afstand fra Land. Af og 
til kan den vel presses ind paa Landet, men gaaer dog altid bort 
igjen, saasnart det bliver stille eller Fralandsvind. Fryser Stor- 
isen hele Vinteren fast udenfor Landet, da befordrer den meget 
Slædekjørslen og Isfangsten paa den jævne Vinteris i Fjordene; 
men hvis den derimod presses helt ind i Pprdene og fryser 
fast der, da hindrer den al Fangst og bringer Hungersnød med sig. 

Havet er selvfølgelig Angmagsalikernes Rigdomskilde; thi 
foruden de Dyr, som Gndes i Havet, og som følge med Stor- 
isen, fører Polarstrømmen Tømmer, Vrag o. a. m. med sig ind 
til Kysten. Det Tømmer, man hyppigst træffer, er Fyr. Stam- 
merne ere dels oprevne med Pioden , dels omhuggede, og det 
er ikke sjeldent at se Drivtømmer paa 20 Fods Længde og 
med en Diameter af 1 Fod. Dernæst kommer der ofte Lev- 
ninger af Skibsvrag, Baade og Tønder drivende ind til Kysten, 
hvorfra en stor Del af Beboernes tVIetalgjenstande hidrører. 
Som Exempel kan anføres, at for c. 40 Aar siden er der endog 
drevet et helt Skib forbi, og der hjembragles da derfra 2 Kajak- 
ladninger af Jern. Ligeledes blev der fra Vraget af en Baad, 
som i Efteraaret 1883 drev ind til Land, erhvervet en Mængde 
mindre Jernstykker samt et stort iMessingbeslag, som nu er 
uddelt i en Mængde Stykker til Beslag paa Fangevaaben, medens 
vi have hjembragt Resten deraf. Foruden Vraggods , hvortil 
Ggsaa hører Aarer, Hager, et svært Stykke Tømmer med en 
Jernbolt, og et Pickles Glas, er der endvidere i de sidste Par 
Aar fundet 2 norske Fiskekugler, 1 Kokusnød og I Bambusrør. 

Isen fører ofte Stenarter med sig af andre Slags end dem, 
der forekomme i Landet, og saadanne benyttedes i tidligere Tid 



51 



til skærende og skrabende Redskaber. Endnu anvendes en rød 
Lersten, som pulveriseres og udrøres med Vand, hvorefter den 
bruges til Farvning af Træ ved at indgnides paa dette. Pimpsten, 
som Havet ogsaa fører med sig, anvendes til Beredning af Skind. 
Med Hensyn til de orografiske Forhold i Omegnen af 
Angmagsahk , da er Landet højt og klippefuldt, og Fjeldene 
falde stejlt af mod Havet, medens Kysten er meget indskaaren. 
De tre Hovedfjorde ere: den 5 iMil dybe Serniiligak, den 9 
>lil dybe Angmagsalik og den 15 Mil dybe Sermilik, der 
ere forbundne ved flere Sunde, som afskære tildels store Øer, 
paa hvilke over 2000 Fod høje Fjelde gaa lige ud til Flavet. 
Ind mod Bunden af Fjordene stiger Fjeldenes Højde til over 
6000 Fod. iMange mindre Bræer sees overalt paa Fjeldene og 
paa de indre Strækninger; men kalvende Bræer findes kun i 
Bunden af Sermiligak og Sermilik, og kun een af disse, nemlig 
den, som kommer fra den vestre Arm af Sermilik, udsender 
store Isfjelde i Havet. Der findes forholdsvis faa Sletter og 
større Dalstrøg, saa at kun kortere Kyststrækninger eller lavere 
Øer og Næs ere skikkede til Beboelse. 

Bjergarten bestaar væsentlig af Gnejs og Granit. Af brug- 
bare Stenarter findes kun Vægsien, hvoraf de Indfødte ligesom 
paa Vestkysten forarbejde Gryder og Lamper, og den hentes 
især Syd fra ved Fikiuidlek og Inigsalik. Andre nyttige Mine- 
raller ere ikke fundne i Klipperne. 

Naar Sneen om Foraaret smelter paa Landet, er dette 
bedækket med en ret yppig Vegetation, mest bestaaende af 
Lyng- og Mosarter. Landet har ingen Træsorter, som kunne 
anvendes; kun paa de mere begunstigede Steder findes lidt 
Pilekrat og Dværgbirk. 

Af spiselige Planter skal jeg nævne: 

tugdlerunat — Sedum Rhodiola, 

nukut — Roden af samme, 

nutugkat — Syrer, 

kuaralik — Angelika, 



52 



nunai — Løvetand, 
pukugak — Krækkebær, 

tungujortit, ogsaa kaldet kigitarnat — Blaabær, 
kugdlungasit, « » samt — Blaabærblade (?), 

ivsormitait^ » » tungusungitit — Pileurt. 

Af Tangarter spises: 

imertigkat — Rødtang, 
misarkat — Kløvertang, 
suvdluitit — ■ Vildmandstarme (?), 
miserarnat — Blæretang. 
Til Rengjøring anvendes: 

nujalat — Søgræs. 
Der findes ikke andre Husdyr end Hunden, og den benyttes 
til Slædekjørsel. Den er middelstor, med spidst Hoved og 
opstaaende Ører samt stærkt krøllet Hale. Pelsen er meget tyk 
og i Almindelighed hvid med enkelte sorte eller brune Pletter. 
Helt hvide Hunde med mere rundagtigt Hoved ere ikke sjeldne. 
De vigtigste Jagtdyr ere de samme Sorter Sæler, som 
findes paa Vestkysten, dog er der her forholdsvis flere store 
Remmesæler og spraglede Sæler. Disse findes her hele Aaret 
rundt ligesom Fjordsælerne, medens Klapmydser og Sortsider 
kun komme til bestemte Tider af Aaret. Mængden af de sidst- 
nævnte Sæler, siger man, er aftaget meget ^). 

Narhvaler ere hyppige i Slutningen af Vinteren og om 
Foraaret, paa hvilken Tid de gaa ind og ud af Fjordene. 

Hvalrosser ere sjeldne. Ligeledes ere Hvaler nu meget 
sjeldne, medens der i gamle Dage var mange. 

Isbjørnen optræder periodisk med Storisen, og hvis der om 
Vinteren ikke findes megen b, kommer der heller ikke mange 
Bjørne. Naar de indunde sig om Vinteren, ere de meget fede, 
men gaa derefter i Huler, hvor de opholde sig en Maanedstid 



Undertiden finder man om Foraaret dode Sæler paa Isen med Skind og 
Spæk aftaget. 



53 



og forlade dem i en meget mager Tilstand. I den Tid, Bjør- 
nene opholde sig i Hulerne, gaa de dog et Par Gange ud for 
at fange Sæler. Disse Huler laves i Sneen oppe paa Landet 
og ere 10 à 20 Alen lange, saa at Bjørnene kunne spadsere 
frem og tilbage i dem. Hannens Hule ligger nærved Stranden, 
medens Hunnen har sin Hule længere oppe i Landet. I den 
fødes Ungerne, der ikke ere større end maanedsgamle Hunde- 
hvalpe, og de blive hos Moderen, til de ere fuldvoxne. Naar 
Moderen forfølges , og den har smaa Unger hos sig, bærer den 
disse i Flaben. 

Hvide og blaa Ræve findes i Mængde. De hvide sættes 
der mest Pris paa, idet Skindene bruges til Huer. De blaa 
Skind anvendes mest til Pelse. 

Paa den nordlige Strækning, ved Kialinek, jages for- 
trinsvis Narhvaler og Bjørne, som her findes hele Aaret rundt. 

Tidligere fandtes ved Angmagsalik Moskusoxen M, der kaldes 
pangnek'')^ Renen . og Haren, der have samme Navne som 
paa Vestkysten; men disse Dyr ere nu udryddede. Tillige om- 
tales et Dyr, som kaldes parpaligamik uniakagtagdlik. Det be- 
skrives som et meget farligt Dyr, hvis Vaaben er en Hale af 
Jern (se Sagn Nr. 38 og 39 )^). Enkelte fortælle, at de 
have seet et fabelagtigt Dyr, der ligner en Ræv, men har en 
rødaglig Farve og kan flyve. Det kaldes avangiarsik *). 

Der fanges ikke mange Fugle eller Fisk ved Angmagsalik. 
Ryper og Ravne findes i stor Mængde, og Ryperne komme 
ofte om Vinteren i Flokke ned til de beboede Steder. Af større 



') Man fortæller, at Moskusoxerne i gamle Dage ere komne til Landet med 

et Skib. 
^) Paa Vestkysten kaldes den umingmalc, medens ршгдпек betyder en fuld- 

voxen Rensbuk (Ivlei nschmldts Lexikon). 
^) »Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik» i et følgende Afsnit. 
*) Rink siger i "Eskimoiske Dialekter» S. 21, at Navnet paa Egernet er 

kjendt blandt Grønlænderne. Samme Sted oversættes avingalc for 

Lemming, Mus eller Rotte, medens Kleinschmidt oversætter det ved: 

Muldvarp. 



54 



Landfugle ere Ørne og Ugler sjeldne, medens Falke ere tem- 
melig hyppige. 

Af Søfugle skal nævnes : 

Ederfugle, 

Graagæs, 

Maager, 

Ømmerter, 

Alker (i Mængde ved Nytaarstid), 

Ænder, 

Lommer (disse yngle her), 

Tejster og undertiden ogsaa 

Svaner. 
En nulevende Mands Bedstefader har fanget en Isamikitek 
(Gejrfugl), om hvilken fortaltes, at det var en meget stor Fugl, 
der havde ganske smaa Vinger med korte Fjer, og at den kunde 
opholde sig lige saa længe under Vandet som en Sortside. 
Af Fisk skal særlig nævnes: 

Angmagsæt'er (Lodder), 

Hajer, 

Lax, 

Ulke, 

Stenbidere, 

Rødfisk, 

Fjordtorsk og 

Helleflyndere. 
De sidste 3 Arter Fisk faa Angmagsalikerne kun , naar 
Klapmydserne bringe dem op til Overfladen. 

Endelig skal jeg nævne som andre spiselige Dyr: 

Blaamuslinger, 

Sandmuslinger, 

Søpindsvin, 

Søsnegle og 

Rejer. 



55 



II. 

Navn — Udbredelse — Udseende — Klædedragt — Bolig — 
Redskaber — Erhverv. 

Den Gren af Eskimoerne, som af de sydligere boende Øst- 
grønlændere kaldes A ngm ag s alikerne (Angmagsalingmiut), 
efter den tættest befolkede Strækning ved Angmagsalih-FioxåQVi, 
berejser Strækningen mellem den 65de og 68de Bredegrad paa 
Østkysten af Grønland. 

Ved Angmagsalik forstaaes egentlig kun Strækningen, 
hvorpaa der fanges Angmagsæter, nemlig Egnen omkring 
Kmgak i det indre af Angmagsalik-Fjoväen, hvor ingen boer til 
Stadighed; men Folk komme hertil i Angmagsættiden fra hele 
Omegnen. Navnet bruges imidlertid af andre Østlændinge om 
hele den Egn, hvorfra Folk drage til Angmagsætpladsen. 

Af selve Beboerne bruges Navnet Angmagsalik ikke mere, 
fordi en Mand ved Navn Angmagsak døde , og da Hedningerne 
ikke tør nævne en Afdøds Navn, saa døbtes Smaafiskene om til 
Kersagkat^ og Fjorden omdøbtes til Kulusuk efter den beboede 
Egn paa den store i Mundingen af Fjorden, hvor de fleste 
Folk bo. Beboerne, der tidligere kaldtes Angmagsalingmiut, 
kaldes nu Kulusummt. Da Stedet imidlertid er bekjendt paa 
hele Østkysten og den sydligste Del af Vestkysten under Navn 
af Angmagsalik, og dette Navn tillige kjendes af alle deroppe, 
have vi bibeholdt det. 

Beboerne kalde sig selv Inik eller Tak o: Menneske, og 
de kjende ikke Ordet Kalâlek, som de sydlige Vestgrønlændere 
og Labradorerne kalde sig selv i Modsætning til andre Folke- 
slag, og som man, uvist om med Rette, har formodet at hidrøre 



56 



fra det af de gamle Islændere anvendte Navn for Eskimoerne, 
nemlig «Skrælling»^). 

De 3 Nabofjorde: Sermilik, Angmagsalik og Ser- 
m ill gak ere deres Hovedbeboelsessteder. Paa hver Boplads i 
disse Fjorde findes kun eet beboet Hus, hvis Størrelse retter 
sig efter Antallet af Familier. Ved Sermilik var der i Vinteren 
1884 — 85 4 beboede Steder, nemlig Ikatek, Sivinganarsik, 
Sivinga nek og Akerninak, alle beliggende paa den østlige 
Side af Fjorden, med ialt 132 Mennesker. Ved Angmagsalik 
var der 7 beboede Steder: Tasiusarsik, Kangarsik, Norsit, 
Umivik, Ingmikertok, Kumarmiut og Norajik med ialt 
225 Mennesker. Ved Ser m il i gak var der den Vinter kun eet 
beboet Sted, nemlig Nunakitit med 14 Mennesker. 

Fra denne Egn foretages saavel nordefter som sydefter 
Rejser, der ofte vare et Par Aar. Nordefter rejses til 
К i al in e к for at fange Narhvaler og Bjørne. I 1882 afrejste 
to Konebaade med c. 30 Mennesker dertil , fra hvilke man ikke 
senere har hørt noget. En tredie Baad, som ogsaa rejste 
derop, vendte tilbage til Angmagsalik^ fordi Fangsten om Som- 
meren var daarlig; men, da de to andre Baade ikke vare be- 
trukne, opsatte de til det paafølgende Aar at rejse tilbage, og 
man antager, at de ere sultede ihjel. Tidligere ere mange 
Mennesker døde af Hungersnød deroppe. 

Sydefter rejses til I ni g sal i к og Pikiutdlek, hvor der 
overvintres og hentes Vægsten. Nogle gjøre endog længere 
Rejser til Ig d lo lu ar suk og Akorninarmiut for at komme 
i Handelsforbindelse med de sydligere boende Østlændinge. 
Som Undtagelse var der i 1883 en Baad fra Sermilik paa Vest- 



•) Jfr. Cranz: Historie von Grönland, Bd. I. S. 261, 331 og 337. Forts. 
1770, S. 310 og 337. — Rink: Eventyr og Sagn, Supplement. S. 183 
og 200. — Kleinschmidts Lexikon, S. 164. — Rink: Eskimoiske 
Dialekter, S. 23. 



57 



kysten^). 1 1882 rejste denne sammen med 2 andre Baade fra 
Sermilik til Igdloluarsuk. Efter at have overvintret her, rejste 
unge Mennesker fra alle tre Baadsbesætnirfger i en Baad sammen 
med en Baad fra Igdloluarsuk til Nanortalik for at handle. Paa 
Hjemvejen naaede de kun til Anoritok, hvor de derpaa over- 
vintrede 1883 — 84. 1 1884 rejste de sammen med os videre 
til Igdloluarsuk, hvor de to andre Baade sluttede sig til os, og 
rejste til Umivik, hvor de overvintrede 1884 — 85. 1 Sommeren 
1885 vilde de endelig fuldende Bejsen til Sermilik. De have 
altsaa været 4 Somre og 3 Vintre undervejs. I 1884 — 85 
overvintrede derfor 42 Mennesker ved Umivik. Paa Strækningen 
mellem Sermilik og Umivik overvintrede der ingen i den Vinter. 
Befolkningen beløb sig altsaa i det hele i Efteraaret 1884 til 413 
Mennesker-), idet man antager, at de, der ere rejste Nord paa, 
ere døde. 

Handelsartiklerne ere Bjørneskind, spraglede Skind og Red- 
skaber af Narhvaltand , som sælges til de sydligere boende 
Østlændinge for at føres til Vestkysten. Herfor faa de gammelt 
Jernkram, Tøndebaand samt enkelte aflagte Klædningsstykker af 
europæisk Fabrikat, som de sydligere Boende have tiltusket sig 
paa Vestkysten. 

Angmagsalikerne ere middelhøje, slanktbyggede og vel- 
proportionerede. De have et velformet Hoved og ovalt Ansigt, 
markerede Ansigtstræk med fremspringende, ikke sjeldent krumme 
Næser; men nogle have dog fremstaaende Kindben og lidt 



*) Rink skriver i »Danish Greenland», Side 322, at der ifølge Meddelelse 
fra Assistent U. Rosing i 1860 ankom en Baad fra Ängmagsalih til 
Pamiagdliik. Baadejereiis Navn var Samik, og han beskrives som en 
Mand, der havde mistet Tæerne og Enderne paa de fleste af Fingrene. 
— Efter de Oplysninger, jeg har erholdt, har ingen Baad fra Ancjmagsallk- 
Egnen tidligere i Mands Minde været paa Vestkysten. Samik er mulig 
fodt ved Ängmagsalih, men var bosat ved Umanak, hvorfra han gjorde 
Handelsrejser til Vestkysten. Enkelte Personer fra Angmagsalik-Egnen 
have derimod paa Handelsrejser været paa Vestkysten. 

^) Se et følgende Afsnit: »Listen over Beboerne af Grønlands Ostkyst» med 
tilhørende Bemærkninger. 



58 



skjæve Øjne. Ikke faa have Skjæg; dog udrykke de unge 
Mænd som oftest Skjægget. Munden er kraftig, ofte noget 
fremstaaende og omgrven af temmelig smalle Læber. Tænderne 
ere smaa, ligestore og velstillede, saa at Tænderne i Over- 
munden nøjagtig slutte til Tænderne i undermunden; men de 
ere i en forholdsvis ung Alder allerede temmelig afslidte, og 
gamle Folks Tænder ere afslidte helt ind til Gummerne. Haar 
og Øjne ere i Almindelighed sortebrune. Mændene have tykt, 
stridt og rigeligt Haar, som i Reglen bæres uklippet. Vi have 
ikke seet Folk, der have været skaldede, og kun enkelte gamle 
Folk, hvis Haar var graahvidt. Fruentimmernes Haar er meget 
tæt og finere, men tillige kortere end Mændenes. Angmagsa- 
likerne have et stort, hvælvet Bryst; Hals og Nakke ere vel- 
formede. Halsen synes kort paa Grund af det stærkt udviklede 
Bryst. Armene ere fortrinligt udviklede, men Benene ere det 
mindre i Forhold til det øvrige Legeme. Man maa dog beundre 
den Kraft og udholdenhed, som de udvise paa lange, besværlige 
Vandringer. 

Hænderne ere smaa og fyldige med hvide Negle, som for 
det meste bæres meget lange. Enkelte have lange, smalle, 
knoglede Fingre. Fødderne ere smaa og velformede, men med 
lav Vrist. Mændenes Gang er elastisk, let og med udadvendte 
Fødder, derimod er Løbet tungere, vraltende, med stive Arme, 
krogede Knæer samt med korte, hurtige Skridt. Fruentimmernes 
Gang er tung, vraltende, lidt foroverbøjet, og de ere stærkt hjul- 
benede. Armene holdes stivt ud til Siden med indadvendte Albuer. 

Hudfarven er blaalig gul. Efter Hanseraks Sigende have 
Børnene en blaa Plet paa Krydset. Denne breder sig efter- 
haanden over hele Kroppen, naar de blive ældre. Huden er 
m'eget blød og fin paa de Steder, der ere bedækkede med Klæder, 
naar de ere i det Fri M. 



Se forøvrigt foranstaaende Afsnit: »Bidrag til Østgronlændernes Anthro- 
pologi» af Cand. med. Søren Hansen. 



59 



Saa godt som alle Fruentimmer ere tatoverede med et Par 
korte Streger mellem Øjenbrynene og en lidt nedenfor Næse- 
roden, ligesom ogsaa med et Par korte Streger paa Hagen. 
Arme og Hænder og tildels Benene ere mere eller mindre tato- 
verede med retlinjede Figurer og smaa Streger, som ofte dække 
større Partier. Nogle Fruentimmer ere tillige tatoverede paa og 
mellem Fîrysterne. 1 Almindelighed siges der, at det er til Pryd 
og Fornøjelse, at Tatoferingen skeer, men alligevel forbindes den 
Tanke dermed, at de ville blive dygtigere til deres Arbejde. 
Mændene ere kun undtagelsesvis tatoverede, og da kun med 
enkelte mindre Streger paa Arme og Haandled «for at kunne 
harpunere godt». Af og til have de tillige nogle Streger i An- 
sigtet til Pryd. undertiden skeer dog ogsaa Tatoveringen i far- 
lige Sygdomstilfælde. Tatoveringen foregaaer ved at sy gjennem 
Huden med en sodet Senetraad. 

Mændene bære en lang Sælskinds Pels, anorak, med 
Haarene indad , og som naaer ned over Hofterne. Den er for- 
synet med Hætte til at trække op over Hovedet og er forneden 
noget tilspidset, saavel forpaa som bagpaa. Anoralcun er saa 
vid over Brystet, at Armene med Lethed kunne trækkes ud 
af Ærmerne og holdes inde ved Kroppen, hvilket meget hyppigt 
gjøres, naar det er koldt (Tav. V og Træsnit Nr. 7). Pelsen er 
meget blød og af en gulagtig-hvid Farve, kantet med hvide 
Skindlister af Bjørn, Hund eller ufødt Sæl og ofte til- 
lige indsyet i Sømmene med hvide, afhaarede Skind. Under- 
tiden syes Pelsen af Bæveskind, ovenpaa hvilket der sættes 
tyndt Sælskind, som paasyes i Striber af hvidt og mørkt Skind 
(Tav. V). Man siger ogsaa, at der bruges Ravne- og Alkeskind 
til Pelse. Over den egentlige Pels bæres i daarligt Vejr eller i 
Kajak en Pels af samme Snit, som er syet af Sælhunde-Tarm- 
skind M- 



') i «Kort Vejledning i det kgl. etiinografiske Museum» af C. L. Stein- 
liauer, S. 32, er anført en saadan Pels nnder Navn af cBalearpels", 



60 



Inderst paa Kroppen bæres et Par ganske smaa Benklæder 
af nogle faa Tommers Højde, som sidde fast omkring Laarene 
og kun netop formaa at dække Kjønsdelene (Tav. VII og XX). 
De ere syede af Sælskind med Haarene udad og ere i 
Almindelighed smukt broderede. De kaldes natit. Paa Bo- 
pladsen bæres sjeldent, selv i den stærkeste Kulde, andre Ben- 
klæder end disse. Men i Kajak, paa Fangst, eller naar de fjerne 
sig fra Hjemmet, bæres herover et Par Benklæder, der foroven 
tilsnøres over Hofterne udenpaa Pelsen. Forneden gaa de ned 
over Knæerne og bindes udenpaa Støvlerne ^). 

Sløvlerne, der som oftest naa op over Knæerne, bestaaer 
af Inderstøvlen med Haarene indefter og kantet med Sæl- 
skind, og Yderstøvlen, deri Almindelighed er af Vandskind, men 
som dog ofte om Vinteren ere lodne og smukt broderede. Om 
Sommeren bruges undertiden Halvstøvler, af hvilke kun de indre 
naa op til Knæerne, medens selve Støvlerne naa til midt 
paa Benene og ere rigt broderede. Støvlesaalerne ere meget 
ophøjede over Foden, saa at de faa Udseende som Træsko 
(Tav. XX). 

Om Vinteren bruges udenpaa Anorak'en en Yderpels med 
Haarene udefter og forsynet med tyk Bjørneskinds Kantning 
saavel forneden som omkring Ansigtet (Tav. VI og Træsnit 2). 
De gaa et godt Stykke ned over Hofterne og ende bagtil i en 
Spids ^). Lidt ovenfor denne Spids sees i Skindet Sælhundehalen, 
der er opsprættet og indsyet. En saadan Overpels laves under- 
tiden af Bjørneskind (Tav. XXI). Hyppig haves om Vinteren 



som "bæres af østkystens Beboere ved deres overtroiske Fester og 
Aandebesværgelser». Dette maa bero paa en Fejltagelse; thi ved de om- 
talte Fester bæres, ligesom sædvanlig i Hus, ingen Klæder undtagen 
natit. 

') Paa Østkysten kjendes ikke det paa Vestkysten almindelige Ord for 
Støvle: Kamik. 

') Istedetfor Sælskinds-Pelsene, saavel Inder- som Yderpels, bruges paa 
Vestkysten, baade af Mandfolk og Fruentimmer, korte Ederfugleskinds- 
Pelse, der ere betrukne med et let Overtræk af Bomulds- eller Uldtøj. 



61 



Bjørneskinds Benklæder af Form som de andre. Til Isfangst 
bruges ligeledes Overtrækssko af Bjørneskind samt Sælskinds- 
Vanter med een Tommelfinger og med Haarene udefter. Den 
venstre Vante er undertiden af Bjørneskind. 

I Kajak bruges om Vinteren eller i Søgang udenpaa Ano- 
raken en Tarmskindspels og derover igjen en Vandskindspels, 
som gjerne er smukt broderet og forsynet med kunstigt udskaarne 
Knapper og Perler (Tav. XXI). Denne tilbindes omkring Hovedet 
og ved Hænderne, og naar Manden sidder i Kajaken, smøges 
dens nedre Rand udenom Ringen omkring Mandehuliet. Tarm- 
skindspelsen benyttes hyppigt ikke alene i Kajak, men ogsaa 
paa Land, især i fugtigt Vejr. Pelsene ere enten klare, gjennem- 
sigtige eller hvide, matte. For at faa Tarmene hvide og matte, 
lader man dem fryse, saa at de tørres i Kulden førend de 
beredes. 

Om Sommeren, naar Vandskindspelsen ikke bruges, haves 
i Kajak en smukt broderet Halvpels, der fra Kajaken gaaer op i 
en Spids paa Ryggen. Undertiden bærer Kajakmanden tillige 
en anden Halvpels af Form som en afstumpet Anorak, og som 
er syet af hvidt, afhaaret Skind (Tav. XX) ^j. Vanterne ere i 
Kajak, som sædvanlig, af Vandskind. 

Den saakaldte Springpels, kardligpasalik ^), brugtes i gamle 
Dage ved Flvalfangsten. Den er syet af Vandskind med Pels, 
Benklæder, Vanter og Støvler i Et. Man kryber ind i den 
gjennem et Hul midt paa Livet, som siden sammensnøres. 
Endnu er der en enkelt, som af Overtro gaaer med en saadan 
Pels. 

Om Sommeren, naar Mændene ikke slaa deres Hætte op 
over Hovedet, bæres i Kajak meget elegant udseende Huer af 
hele, hvide Ræveskind med Halen hængende ned ad Ryggen. 



') Halvpelse af lignende Form forfærdiges paa Vestkysten af hvidt Bom- 
uldstøj. 
^) I Vestgrønland kaldes den aierdlah. 



62 



Undertiden ere de forsynede med en Skygge af Træ, der gjerne 
er smukt paalagt med Ben og malet med rød Farve eller Sod; 
men Skyggerne kunne ogsaa være af Skind og broderede (Tav. XX). 

Tillige bruges Huer med brede Pulle, der ere udspændte 
om en Træring og forsynede med Skygge. I tidligere Tid havde 
man Huer af denne Form, syede af Skind af ufødte Sæler; nu er 
dette sjeldnere, idet det er afløst af europæiske Tøjer, hvorover der 
korsvis sættes et smallere rødt Baand paa et bredt hvidt Baand. 

Endelig bruges ogsaa Huer af høj Kalotform, som ere sær- 
deles rigt broderede (Tav. XXXiX). 

1 Stedet for Huer anvendes ofte kun Skygger, dels uden, dels 
med en bred Kant forneden (Tav. XXXIV— XXXVI). De ere ofte 
rødmalede og meget rigt paalagte med udskaarne Benornamenter. 
Hensigten med de sidstnævnte brede Skygger, der kaldes inge- 
kitak, er at skjærme Øjnene mod det fra Isen tilbagekastede 
Sollys. Om Vinteren ved Slædekjørsel benyttes Snebriller af 
Træ, der enten ere udskaarne som en Halvmaske eller bestaa 
alene af et Stykke Træ, hvori der er en Sprække til at kunne 
se igjennem (Tav. XX). 

Det lange, nedhængende Haar holdes tilbage af en Art 
Grime, der er udsyet med Fiske- Øresien eller Perler af Ræveben 
eller af europæisk Fabrikat (Tav. I, II og XX). I Almindelighed 
bæres Haaret langt og har aldrig været berørt af noget skærende 
Instrument, og det ansees endog for at være farligt at miste 
noget af Haaret. Enkelte faa dog allerede fra Børn af deres 
Haar kort afklippet, enten alene i Panden eller ogsaa hele Ho- 
vedet rundt ved Hjælp af Hajtænder (Tav. XXVI), fordi man 
ifølge Overtro ikke tør lade Haaret komme i Berøring med Jern. 
De, hvis Haar afskæres, have ingen Snipper paa Pelsen, ligesom 
ogsaa Kløerne af de Sæler, de fange, blive afskaarne og 
kastede i Søen, og endvidere skæres Ører og Hale af deres 
Hunde som Hvalpe. Paa de «Uemmesæler, der fanges af Folk, 
hvis Haar ikke skæres, flaaes et Par Striber af hver Bagialle, 
som blive hændende ved Skindet. 



63 



Korsvis over Bryst og Ryg bæres en Vandskinds Rem , i 
hvilken der haves Amuletter (Tav. VII og XX), der indsættes 
foran paa Brystet eller bagpaa Ryggen og bestaa for det meste 
af Træsplinter. Undertiden bruges ogsaa Baand om Overarmen 
som Amuletter, nemlig til at give et langt Liv. 

I Hus og Telt bære Mændene kun de smaa Underbenklæder 
foruden Haargrime og Amuletbaand. 

Fruentimmernes Pelse (amant) have omtrent samme Snit som 
Mandfolkenes, men ere dog meget videre over Ryggen (Tav. IXl 
og have meget større Hætter, i hvilke de bære de mindre Børn. 
Pelsen sidder altid udenpaa Benklæderne, og Spidserne for og 
bagtil ere meget længere end Mændenes. De ere undertiden 
en halv Alen lange og benyttes til at binde sammen mellem 
Benene, naar det er fygende eller koldt Vejr. Et langt Baand 
paa Brystet tjener til at binde rundt omkring Ryggen for at 
forhindre, at Barnet, som sidder der, glider ned. Kvinder, der 
ikke have Børn, have Anorak, hvis Snit mere ligner Mændenes, 
men deres Hætter ere dog altid spidse og næppe saa store, at 
de kunne gaa op over Hovedet (Tav. IV og VIII). Yder- 
pelsen, med Haarene indefter, har aldeles samme Snit som 
Inder-Pelsen, og begge ere meget smagfuldt broderede med 
hvidt Skind i alle Sømme. Foran paa Brystet findes et Par 
fremstaaende Udsyninger, fra hvilke der hænger Baand ned. 
Saadanne Baand findes ogsaa paa Ryggen saavel af Mændenes 
som af Fruentimmernes Pelse og ere kun til Pynt, Ofte an- 
bringes Perler paa disse Baand. Ovenover Skindpelsene bære 
Fruentimmerne undertiden i fugtigt Vejr smukt broderede Tarm- 
skinds Pelse, 

Benklæderne sidde ovenover Hofterne, men naa kun ube- 
tydeligt under Skrævet M- Kun paa lange Vandringer i streng 



^) Fruentimmerne paa Vestkysten lade deres Benklæder gaa ned til Kamikerne, 
men foroven sidde de nedenfor Hofterne, og da de tillige bære en meget 
kort Ederfugleskinds Pels, fremkommer der derved et, mindst et Kvarter 
bredt Stykke, hvor kun Chemisen dækker Maven. 



64 



Kulde ombindes det nøgne Laar med et Stykke Skind. I 
Hjemmet bruges ikke disse Benklæder, men alene et trekantet 
Stykke Skind, som dækker Kjønsdelene og holdes paa Plads ved 
Remme over Hofterne. Fra Remmene hænge som Pynt ofte 
mange Baand, hvorpaa der undertiden er trukket Perler. Disse 
smaa Benklæder hedde ligesom Mændenes Natit (Tav. X og XXII). 

Støvlerne gaa op over Knæerne og have Form som store 
Ridestøvler med meget vide Skafter og med et Hak fortil for- 
oven. Saavel Inderstøvler som Yderstøvler ere kantede med 
Bjørne- eller Hundeskind. Støvlefoden er ligesom Mændenes. 

Fruentimmernes Haar sættes op i en mægtig bred Top, 
som ombindes med en Skindlap, hvorfra nogle Perlerader 
hænge ned over Haaret. Paa Pandehaarene er der trukket smaa 
Perler, som hænge ned over Panden (Tav. VHI). Naar det er 
koldt, bindes om Hovedet et Skind, som ofte er smukt broderet. 
Til et saadant Hovedtørklæde bruges undertiden Remmesælens fine 
Overhud , hvori Haarrødderne sidde. Denne er sort og ligner 
Tøj (Tav. ХХП). 

Amuletterne bæres enten i Haartoppen , i Snippen foran 
paa Pelsen eller ogsaa i et Baand om Overarmen eller Anklen, 
derimod ikke i Brystrem som Mændenes. 

Til Pynt bæres i Ørene et Stykke udskaaret Tand eller en 
TintriangeP), som gjerne hænger i en Perlesnor, eller hvorfra 
der hænger Perler (Tav. IV og XXII). Omkring Halsen bæres 
et Halsbaand af Skind med langt nedhængende Perler paa 
Brystet. Hjemmedragten bestaaer kun af Haarbaand, Halsbaand 
og Natit. 

Fruentimmerne ere i Almindelighed meget renlige og have 
altid Haaret smukt opsat. Mændene ere derimod mere skiden- 
færdige. Al Vask, saavel af Haar og Hud som af Klæder, skeer 
i urinballen. 



^) Tidligere brugtes ogsaa Triangler, udskaarne af Tand; to saadanne Par 
findes i Samlingen. 



65 

Børnenes Klædedragt beslaaer, saalænge de i det Fri bæres 
i Hætten paa Moderens Ryg, kun af en længere Anorak. JNaar 
de ikke mere bæres paa Ryggen, er Klædedragten ligesom de 
Voxnes, kun uden Natit, og Pigebørnene bave ingen Haartop. 

Skindene til Klæderne garves i Urinballen, og de blødgjøres 
ved at gnides, strækkes og skrabes med Sten. Tænderne ere 
et vigligt Redskab til Skindenes Beredning, idet de med Tæn- 
derne fastbolde Skindene, medens de skrabes og strækkes. 

Klæderne syes med Jernsynaale og Senetraad. Synaalen 
skæres ud af Tøndebaandsstumper og hamres derefter, liggende 
paa en Sten, med en Stenhammer. Naaleøjet laves med en 
meget lille Jernspids, der sidder i et Haandlag. Det bores fra 
begge Sider ved Drejning med Haanden og jævnt Tryk. Efterat 
Naalen atter er udhamret og sleben paa Sten , er den færdig, 
Naalene haves i alle Størrelser, fra meget store , flade Naale til 
Betrækning af Kajak, indtil ganske fine Brodeer-Naale, hvori 
man næppe kan se Naaleøjet. Alle Synaale, undtagen de om- 
talte meget store, ere firkantede. Det er Fruentimmerarbejde 
at forfærdige INaalene (Tav. XIX). 

Senetraad forfærdiges af Hale-, Ryg-, eller Lalle-Sener 
samt Halse af Sæler, eller ogsaa af Narhvalsener. Den flettes 
og snoes til Traad i alle Tykkelser, nemlig fra Traad til 
Konebaadssyning indtil Brodeertraad. De enkelte Traade trevles 
op med Fingrene^), hvorefter de rulles paa Kinden, og Glat- 
ningen af den færdig flettede Senetraad foretages mellem 
Tænderne. 

Til Syning anvendes endvidere Syprene af Narhvaltand, 
Rynkeben til at rynke Skind med, og Syringe eller Finger- 
bøller, som udskæres af Skind af Remmesælen (Tav. XIX). 

F'ruentimmernes vigtigste Redskab til alt Slags Arbejde er 



"Kgl. et h no grafisk Museum« S. 31: «Kamme, der maa antages at 
have været brugte ved Udspaltning af Sener og til Fletning af grovere 
Senetraad.» Üenne Anvendelse af Kamme er aldrig iagttaget. Det hjem- 
bragte Dusin Kamme ere alle Redekamme til Haaret. 



66 

Krumkniven. Den er gjerne dannet af et Stykke Tøndebaand, 
der ved Hjælp af to Grene af Ben er forbundet med et Haandtag 
af Træ (Tav. XIX). 

De omtalte smaa Perler bleve tidligere lavede af Angmag- 
sæt'ernes Ryghvirvler, hvoraf nogle ere farvede med Blod (Tav. 
XXII). Perlerne ere saa smaa, at man kun i Forstørrelsesglas 
kan. se, hvoraf de ere. Større Perler forfærdiges dels af Sten, 
især af en grøn Sten fra Kiijutilik, dels af Sælernes Tænder eller 
af de smaa Ben i Rævefoden. Nu bruges meget Glasperler, 
som faaes fra Vestkysten ; men det er kun de ganske smaa, 
af Størrelse som Angmagsæt-Ryghvirvlerne, der særlig sættes 
Pris paa. 

Om Vinteren bo Angmagsalikerne i Huse, byggede af Græs- 
tørv og Sten. El saadant Hus bestaaer kun af eet Rum, der er 
24 til 50 Fod langt, efter det Antal Familier, der bo sammen, 
og 12 til 16 Fod bredt. Husene ere i Almindelighed byg- 
gede paa skraatliggende Terræn tæt ved Havet, og med Forsiden, 
hvorpaa Vinduer og tlusgang findes, vendende imod Havet 
(Tav. XXHI). Der tages mindre Hensyn til Retningen for Fluset, 
end til det passende Terræn og let Adgang til Havel. Murene 
ere byggede ned i Jorden, og Bagmuren, hvis Overkant hyppig 
er i Niveau med Jordovertladen, er noget længere end For- 
muren. Tagryggen, der er af svært Drivtømmer, ligger over 
hele Husets Længde og hviler paa Støtter. Fra Tagryggen 
ligger svært Tværtømmer ud til Murene, og derimellem an- 
bringes igjen en Mængde Stykker spinkelt Træværk. Træ- 
værket tildækkes med store Plader Græstørv med Græsset 
nedefter; herovenpaa kastes et Lag Jord, som atter dækkes med 
Græstørv med Græsset opefter, og endelig lægges gamle Skind 
derover. 

Paa Forsiden af Huset findes Husgangen og tre Tarmskinds- 
Vinduer, hvoraf det ene, som er mindst, i Almindelighed sidder 
over Husgangen, medens de to andre sidde hver paa sin Side 
af denne. Husgangen er som oftest midt paa Langsiden af Huset, 



e: 



men danner en mindre Vinkel med Facaden. Den er 20 lil 30 
Fod lang, og midt paa Længden kun indtil 3 Fod liøj. Selve 
Indgangen fra det Fri er høj og otte dannet af Træværket til 
Tellindgangen. Bunden af Gangen ligger el Par Fod dybere 
end Husets Gulv, og dens Loft rager ikke højt op over dette. 
Gangen er bygget af Græstørv, Sten og Træværk ligesom Huset. 
Gulvet i Huset er belagt med store, flade Sten, medens Gangen 
ofte dannes af selve den faste Klippe. 

Det Indre af Huset er beklædt med Græstørv og betrukket 
med Skind , naar saadanne haves. Den bageste Halvdel af 
Husets Indre er optagen af en Træbrix paa 1^/2 Fods Højde og 
6 Fods Brede, og hviler paa en Afsats af Sten og Græstørv 
langs Bagmuren. Paa Forsiden af Huset og ved P^ndevæggene 
er der en smal Brix, som alene dannes af Brædder, og Vindues- 
brixen fortsættes ind i dybe Vinduesnicher. Hovedbrixen beboes 
af de gifte Folk med ugifte Døltre og Smaabørn. Den deles 
mellem de forskjellige Familier, saa at hver Familie faaer et Rum 
paa 3—5 Fods Brede efter Antallet af Personer. En 4 Fod 
bred Brixepiads er stor nok lil en Familie, beslaaende af Mand, 
2 Koner og 6 Børn. Langs Forsiden af Brixen staa Støtterne, 
som bære Tagryggen, og fra disse hænger et Stykke Skind, der 
naaer IV2 Fod op over Brixen, og hvis inderste Ende er op- 
hængt i en Kobberem (Rem af Sælskind) under Taget. Det danner 
Skillevæggen mellem Familierummene, dog gaar det ikke helt ind 
til Væggen, men efterlader en Gang langs Husets Bagside, hvor 
man altsaa kan færdes fra det ene Rum til det andet. Brixene ere 
beklædte med Skind og benyttes baade lil Seng om Natten og lil 
Sidde- og Arbejdsplads for Fruentimmer og Børn om Dagen. De 
gifte Folk ligge om Natten med Fødderne ind mod Væggen, medens 
de ugifte Fruentimmer ligge ved Fodenden ^). De ugifte Mand- 



el 1 »Brudstykker af eii Dagbog holden i Grønland i Aarene 1770—1778 af 
Hans Egede Saabye» skrives Side 112: "Brixen er deres Seng; men 
deres ægteskabelige Seng er under Brixen.» Denne Iagttagelse bekræftes 
1 "Udtog af iMissionær P. Kraglis Dagbog» i. Del, Side 30, hvor det 



68 



folk og større Drenge, saavelsom tilfældige Gjæster, ligge paa 
Vinduesbrixen. 

Sengetæpperne forfærdiges af Sæl- eller Hunde-Skind med 
en Bjørneskindskant foroven. Hvert Foraar, naar Beboerne 
flytte i Telt, laves nye Tæpper, som oftest af de Over-Pelse, de 
have brugt om Vinteren. Tæppet benyttes med Haarsiden ind- 
efter, og ovenpaa ries alle Slags gamle Klædningsstykker med 
Haarsiden udefter. En hel Familie tildækkes med samme 
Tæppe, medens Gangklæderne benyttes som Hovedpude. 

Hver gift Kone har sin Lampe staaende paa en Platform af 
Sten foran Brixen og ved den ene Side af Familiens Beboelses- 
rum, saaledes at to Nabokoner have Lamperne staaende paa en 
fælles Platform. Lampen er en aflang, flad Skaal, udskaaren af 
Vægsten, og hviler paa en udhulet Træklods, hvori den over- 
flydende Tran opsamles. Træklodsen staaer igjen paa 3 à 4 Ben 
paa Platformen (Tav. XXIV). Som Væge bruges ßnt hakket 
Mos, der anbringes langs den ene Rand. Spæk lægges i 
Skaalen, der gives lidt Heldning mod den Side, hvor Vægen er 
placeret, og ved Hjælp af en Lampepind af Jern med Træ- 
haandlag holdes Vægen brændende med 1 à 2 Tommer høj, klar 
Flamme. 

udenfor • Lamperne staa Vandballerne, der ere af for- 
trinligt Bødkerarbejde. Slaverne ere pløkede til Bunden og 
sammenføjede med Træsøm, der gaa skraat fra den ene 
Stave ind i den anden. Langs Overranden ere to og to Staver 
forbundne med Benbeslag. Ballerne ere forsynede med en 
Tværstok , der sidder fast i to forlængede Staver. Vandet 
skaffes tilveje ved et tilskaaret Stykke frossen Sne, der anbringes 
mellem Tværstokken og Handen. Det afsmeltede Vand øses, 
naar det skal bruges , op med en Træøse med langt Skaft. 



omtales, at en Del Grønlændere sov under Brixen. Vi have ikke iagt- 
taget eller hørt noget om denne Skik; men jeg skal dog her bemærke, 
at en Kone omtalte, at hun ofte maatte sove paa Stengulvet, fordi hun 
ikke kunde taale Heden paa Brixen. 



69 

Undertiden ere Dallerne forsynede med et Sugerør, der gaaer 
igjennem en af Staverne, og som foroven har et Mundstykke af 
Ben (Tav. XXV). Jeg antager, at Vandballerne i Almmdelighed 
kunne rumme Vo Tønde Vand. 

Over Lampen hænger oppe under Taget en Tørrehæk af 
Træpinde, fra hvilken Gryden hænger saaledes, at den kan for- 
skydes enten ind over Lampen eller tilbage, fri af denne. 
Gryderne ere ovale, dybe Kar, der ere tyndt udskaarne af Væg- 
sten. Tørrehækken benyttes til derpaa at tørre Støvler og 
andre Klædningsstykker, medens andre Hækker og Indretninger, 
hvorpaa forskjellige Gjenstande hænge til Tørring, ere anbragte 
oppe under Taget, hvor der er Plads til dem. 

Rummet under Brixen benyttes til Henlægning af Skind 
samt af Forraad, som Folkene have taget ind i Huset. Tillige 
staaer her: [Jrlnballen, Spækkar og Kjødbakker. Urinballerne ere 
af forskjellig Størrelse, men i Reglen mindre end Vandballerne. 
De ere lavede ligesom disse, dog uden Tværstokken, og benyttes 
til Beredningen af Skind. Spækkarrene ere forfærdigede som 
Spaanæsker, dog med tykke Bunde, hvori Spaanen er sømnlet 
fast. Disse Kar haves i mange Størrelser og Former og 
laves af tyndskrabet Fyrremateriale, der, for at kunne bøjes, op- 
varmes over Lamperne efterat være gjeлnemblødte i Søvand, 
hvorefter de sammensyes eller sammensættes med Trænagler 
(Tav. XXV). Kjødbakkerne dannes af udhulede Træklodser i 
alle Størrelser og af Form som vore Lerkar. De indlægges som 
oftest i Kanten ligesom Ballerne med smaa Stykker Ben for 
ikke at flosse op. Vi have seet et Kjød- eller Spæk-Trug af 
denne Slags, der var udhulet af en Stamme af Rødfyr. Det 
var 3 Fod langt og 1 Fod bredt. 

Foran eller under Brixen slaa Mændenes Kasser, hvori der 
opbevares alt, hvad der vedrører deres Redskaber. De bruges 
som Skammel af Mændene, naar de sidde paa Brixen og arbejde. 
Kasserne ere sømmede sammen af brede Brædder og ofte for- 
synede med meget snilde Laase (Tav. XXV). Da AngmagsaUkerne 



•о 



øjensynlig først for nylig ere komne ud over Stenalderen, ere deres 
skærende Redskaber yderst primitive. Saaledes bruges til For- 
arbejdelse af Fangeredskaber, Konebaade og Kajak'er kun en 
Kniv, der er lavet af et Stykke Tøndebaand, og som oftest kun 
er 1 Tomme lang. Stenknive bruges ikke som Arbejdsredskaber 
af den nuværende Generalion, og kun ældre Folk kunne erindre, 
at deres Forældre have benyttet dem ; men man kan dog endnu 
træffe dem liggende i deres Kasser, endog gode Exemplarer 
med Skaft paa, der ere opbevarede som Erindring (Tav. XVIII). 
Man brugte Stenene dels som de fandtes ved Stranden, dels raat 
tilhuggede som Flækker, og enkelte smukt tilslebne. De 
sagde, at man med Stenknive i gamle Dage kunde bear- 
bejde Træ og Ben, lave Konebaade og skære Ornamenter, kort 
sagt, gjøre alting lige saa godt som nu med Jern. Bear- 
bejdelsen af Træ skete naturligvis kun ved Skraben. Fuglepile, 
ligesom tildels Harpunspidser {savikatak, paa vestgrønlandsk: 
liikak] bruges endnu af og til af Ben. 

Borene laves i Form af Dril, nemlig med en Bue, hvormed 
Rotationen frembringes, og et Mundstykke, der styrer Boret 
Tidligere havdes Bor med Benspids, men nu benyttes udeluk- 
kende Jernspidser, der ere forfærdigede af Søm. Buen er ofte 
meget smukt indlagt med Ben, og Mundstykket bestaaer som 
oftest af en Benknokkel med naturlig Huling i (Tav. XVTH). 

Savene ere meget smaa og i Almindeligked lavede i Form 
af Buesave. De ere forfærdigede af Tøndebaand eller Blik, og 
benyttes til at save i Ben og Tand. 

Paa Støtterne, som adskille Brixerummene, hænge Fruen- 
timmernes Knive, Bedekamme, broderede Skindlapper med Sy- 
naale, Fingerbølholdere, Kroge til Senelraad og Indretninger til 
at sno og flette Traaden med (Tav. XIX). 

Til Hus-Inventariet hører endvidere Fyrtøjet. Ilden frem- 
bringes ved at dreje en haard Træpind , hvis Ende helst maa 
være vædet i Tran, hurtig rundt ved Hjælp af el Stykke 



71 



Kobberem, idet den samtidig med et Haandtag, hvori der er et 
Benleje, der passer til den øvre Ende af Pinden, presses ned i 
en Huling i en Træklods. Der maa altsaa være to Personer 
om al gjøre Ild, idet den ene bringer Pinden til at rotere, 
medens den anden presser den ned i Hulingen (Tav. XXIV). 
Begge støtte Trælilodsen ved Hjælp af Fødderne og anvende al 
Kraft paa Arbejdet. Saasnart der kommer Gnist i Træmelet, 
der dannes i Klodsen, bringes der livlig Glød ved at vifte med 
Haanden , hvorefter Gløden skrabes ud i en egen Slags Mos, 
hvori der pustes Ild. Paa denne Maade kan der gjøres Ild i en 
utrolig kort Tid. 

Udenfor Huset findes Spækgravene, som ere byggede af 
Sten. Undertiden findes der ogsaa et lille Legehus til Børnene, 
forsynet med Husgang, Brix etc. Her have Børnene deres 
Lamper brændende og opholde sig om Vinteren. 

Naar Folk ere paa Rejse og ikke kunne naa frem til de 
sædvanlige Overvintringssteder, blive de ofte nødte til at bygge 
Hus paa øde Strækninger. Disse Huse ere smaa og byggede 
alene af Sien uden Anvendelse af Græstørv, enten fordi der paa 
saadanne Steder ikke findes Græstørv, eller fordi Huset er bygget 
saa sent, at Jorden har været frossen eller snebelagt. Disse 
Stenhuse har man tættet med Sne, som har været opkastet 
omkring dem, og Levninger af saadanne findes ved Igtutuluk^ 
Nuermagartek og Ukievirajik. 

Man siger, at Folk undertiden have bygget Snehuse til at 
arbejde i, men jeg er ikke sikker paa, om der ikke hermed kun 
er ment Snevolde, bag hvilke man staaer i Læ og arbejder. 

Fra sidste Halvdel af April til Slutningen af September bo 
Angmagsalikerne i Telt (Tav. XII); i et saadant bo kun nær- 
beslægtede Familier. De rejses over en Buk, hvorpaa der i 
en Halvkreds lægges lange Lægter, som undertiden med den 
anden Ende hvile paa en Jordvold. Teltet betrækkes med 
store sammensyede Sælskind, hvoraf det inderste Betræk 
har Haarene paasiddende og vendende indefter. Herudenpaa 



72 



anbringes Vandskind, der i Almindelighed bestaaer af tre Breder, 
saaledes at den øvre Brede gaaer et langt Stykke ud over den 
nedre. Den Del af Skindene, der ligger paa Jorden, betynges 
med store Sten. Fra Bukken hænger et Tarmskinds Forhæng, 
som ofte er smukt udsyet af Tarme, der ere præparerede paa 
forskjellig Maade og derfor have forskjellig Farve. Det Indre af 
Teltet er indrettet ligesom Eluset, idet den bageste Halvdel er 
dannet til Brix. Foran denne staaer Lampen og Vandballen, og 
langs P'orsiden af Teltvæggen staa Kasserne. I det dækkede 
Rum udenfor Forhænget staaer Urinbailen. Da Angmagsalikerne 
flyttede ud i Telte, bleve disse opslaaede paa Sneen. Kun 
sjeldent kunde en saa stor Strækning, som var nødvendig til 
Teltplads, skuffes fri for Sne. Nogle Folk sagde ogsaa, at de 
den første Nat, efter at være udflyttede i Telt, havde frosset. 
Dette undrede mig ikke , thi Brixen var kun hævet et Kvarter 
over Sneen. Naar dertil kommer, at det paa den Tid frøs 10 
Grader om Natten, og at Beboerne ikkedestomindre ligesom ellers 
fuldstændig klædte sig af, uagtet Lamperne om Dagen ikke 
havde opvarmet Teltet, maa man undre sig over disse Folks 
Haardførhed. 

Baadene, der som sædvanlig roes af Fruentimmer, ere 
mindre end de, der bruges paa Vestkysten, og ere heller ikke 
byggede saaledes som Vestkystens Baade ; thi medens disse ere 
sammenbundne, er Træværket i Østlændingenes Baade falset 
sammen (Tav. XVII). Dimensionerne af en stor Baad er: 

Længden ....... 26^''2 Fod, 

Breden i Bunden . . 2^/4 - 
— foroven .... 4V2 - 

Højden 2V4 - 

Skindbetrækket til en saadan Baad bestaaer af 7 Remmesæl- 
eller Sortside-Skind. Flere Baade ere saa smaa, at der kun bruges 
Ь Skind til Betrækket. Man benytter meget korte Aarer, som 
have runde Blade. I Almindelighed ro to Personer paa samme 



73 



Tofte. Aarerne løftes højt i Vejret, og der tages meget korte, 
hurtige Aaretag. Det er ikke ualmindeh'gt, at der kun haves lo 
Roersker til en Baad. Sejl kjendes ikke. 

Konebaadene benyttes som Befordringsmiddel, hvormed 
de om Sommeren rejse om med al deres Ejendom. 

Saavel Konebaade og Kajak'er som ogsaa tildels Telte blive 
hvert Foraar forsynede med nye Skind. 

Om Vinteren benyttes til Rejsemiddel sam.t til Fangst 
Hundeslæderne. Disse ere lange og smalle og bagtil forsynede 
med brede Opstandere. De ere sammenbundne med Kobbe- 
remme, og under Mederne ere de beslaaede med Ben. Dimen- 
sionerne af en Slæde af almindelig Størrelse er: 

Længden 5V4 Fod, 

Breden forneden ... IV2 - 
Højden V2 à ^/4 - 

Mederne staa skjævt udefter. Opstandernes Højde er 2 Fod 
og Breden ved Slædens Overrand noget over 1 Fod (Tav. XV). 
For saadan en Slæde spændes 3 til 8 Hunde ved Siden af hver- 
andre. De styres af Pisken, hvis lange Snert nærmest ved 
Skaftet er betrukken med store Perler. I Skaftets nedre Ende 
findes en Ток af Ben og en Hage af Bjørnetand. Hviles der 
under Slædefarten, bliver Slæden vendt rundt og Hundenes ene 
Forpote stukken op i Selen, saa at de kun kunne bevæge sig 
paa de tre Ben. Hundene kujoneres forfærdeligt og behandles 
ofte barbarisk. En Hund, der var slem til at bide, blev kureret 
derfor ved først at blive halvkvalt med en Kobberem, hvorefter 
Spidserne bleve hamrede af Tænderne med en Sten. I Almin- 
delighed spises Hundene kun i Trangstider og hænges i saa 
Tilfælde. Om Sommeren, naar man ikke har Brug for Hundene, 
sættes de ud paa en lille ø.de 0, hvorfra man paa meget lang 
Afstand kan høre deres gjennemtrængende Tuden. 

Om Foraaret kombineres ofte Slædefart og Baadfart, idet 
Baaden sættes paatværs af to sammenbundne Slæder. Paa denne 



Maade rejste i Гогааге! 1885 to Tellbesætninger allerede i Maj 
Älaaned fra Sermilik lil Tnigsalik. 

Om Vinteren anbringes Baadene med Bnnden opefter paa 
svære Træsløtter eller Sten, der hæve dem højt op over Jorden, 
under Baadene opbevares Kajak'er, Fangeredskaber, Skind og 
Forraad , som ere tagne Ujem fra Forraadskamrene. Antallet af 
Telte, Baade og Kajak'er, sammenstillede med Vestkystens, 
sees i Bemærkningerne til «Liste over Beboerne". 

Angmagsalikernes Næringsvej er Jagt, især efter Sæler. 
Om Sommeren skeer al Jagt fra Kajak'erne , der ere gjennem- 
gaaende længere og bredere end Vestkystens , og ende bagtil ^ 
en opadgaaende Spids (Tav. XIII). Der er ligesom ved Kone- 
baadene lidt Forskjel mellem Bygningsmaaden af deres Kajak'er 
og Vestlændingenes. Angmagsalikerne ere ikke saa gode 
Kajakroere som Beboerne paa Grønlands SV.-Kyst; idetmindste 
hændte det flere Gange, at vor Kajakmand fra Vestkysten gik 
ud paa Fangst, medens Angmagsalikerne erklærede, at der var 
tor megen Sø eller Vind. Jeg antager, at der paa den sydlige 
Del af Vestkysten, i Forhold til Antallet af Kajak'er, er flere, 
end ved Angmagsalik, som efter at være kæntrede i Kajak, atter 
kunne rejse sig. Pette hidrører selvfølgelig fra, at Angmag- 
salikerne kun drive Kajakfangst i Sommer-Halvaaret. Tidligere, 
siger man, har del ikke været ualmindeligt, at Fruentimmer gik 
i Kajak. N4i er der kun to Fruentimmer, der gjør det, og de 
bo paa den sydlige Del af Østkysten ved Akorninarmiut. 

Jagten fra Kajak skeer som sædvanligt hos Eskimoerne med 
Harpun, der ved en Rem er forbundet med en Blære, samt 
med Lændser, Blære- og Fugle-Pil (Tav. XIV). Da denne Fangst 
er beskrevet mange andre Steder, skal jeg ikke opholde mig 
ved den, men kun nævne nogle Enkeltheder ved Redskaberne, 
der afvige fra Vestkystens M- 



') Otto Fabricius liar i .. Vidensiiabernes Selskabs Skrifter» 5. og 6. Bind 
givet meget nøjagtige Üesiuiveiser over Gronlæn(iernes Fange-liedskaber. 



Harpunerne ere snart Vingeharpimer, snarl have de Dup 
paa Enden. De bevægelige Harpunspidser {igimah) ere af INar- 
hvaltand eller Hjørneben, Den løse Harpunspids (savikalak] 
er af Narhvaitand med Jernspids. Vingerne ere af Bjørne- 
ben, snart Laarben, snart Skulderblade. Duppen er af Nar- 
hvaltand eller Ben. Vingeharpunerne ere mellem Vingerne 
forsynede med et Skraapian, svarende til et lignende paa Kaste- 
træet. Denne Indretning synes at være bedre end Vestlændin- 
genes, hvor en Dup paa Kastetræet griber ind i en Huling 
mellem Harpuuvingerne, og antoges ogsaa derfor af vor Kajakmand. 

Fangeblæren, der har været i almindelig Brug indtil for faa 
Aar siden og endnu benyttes, er dannet af to smaa Netside- 
skind, saa at der fremkommer en Dobbelt-Blære. Fordelen ved 
denne fremfor en enkelt stor Blære, som bruges paa Vestkysten, 
er, at naar den ene gaaer i Stykker, holder dog den anden, 
samt, naar Fangeren fra F(ajak arbejder med den dræbte Sæl 
for at puste Luft ind i den, for at den kan flyde, kan han støtte sig 
til Blæren, uden at denne kæntrer rundt, hvad man ikke kan gjøre 
ved en Enkelt-Blære. Kajakstolen, hvorpaa Fangeremmen mellem 
Harpunen og Blæren opskydes, er ofte forfærdiget som en Buk, 
der danner et Kors, hvorpaa fremstaaende Benknapper forhindre 
Linen fra at glide ud (Tav. XIV). 

Lændserne ere større og tykkere end de, der bruges paa 
Vestkysten. De ere ofte indrettede til at kaste uden Hjælp af 
Kastetræ. Spidserne ere enten af Ben med en Stump Jern paa 
Enden eller, hvad der er hyppigst, af Jerntøndebaand, som ere 
hamrede runde. De foretrække disse, fordi de frembringe et 
mindre Hul. Lændserspidsen er tilbundet med meget længere 
Kobberemme end paa Vestkysten. 

Spidserne paa Fuglepilene ere undertiden af Ben, og Tak- 
kerne ere forfærdigede af Bjørneben. 



Ligeledes liar Rink i « Grønland geografisk og statistisk beskrevet- nøj- 
agtig skildret Kajakfangsten. 



Aarerne ere hyppigt rigt besatte med Ben eller Narhval- 
tand. Enden af Bladene ere noget bredere end de, der bruges 
paa Vestkysten, men de løbe smalle til mod Midten. 

Ofte ere Benknapperne paa Kajak'en ndskaarne i Former, 
som skal forestille Sæler. Kajakstolen og Kastetræet til Har- 
punen ere ligeledes ofte rigt udstyrede med Figurer af Tand. 
Haandtag og Tværstykker paa alle Slags Remme til at binde 
det fangne Dyr med, og hvori det slæbes, ere udskaarne i Form 
af Sæler. 

Jeg skal her omtale nogle Skikke ved Kajakfangsten. 

Remmesæler, Klapmydser og Sortsider deles mellem de Fan- 
gere, der have været tilstede ved Fangsten, men dog kun højst 
i 5 Parter. Selv om en Fanger alene har dræbt Sælen, men 
en eller flere andre Fangere komme til ham , førend han har 
faaet den gjort færdig til at bugseres hjem, maa han give 
dem Part i den. Det er dog muligt, at sidstnævnte Skik kun 
gjælder Remmesæler og den første Klapmyds og Sortside, som en 
Fanger faaer om Foraaret. Den første store Remmesæl, som en 
Mand fanger i en Sæson, bliver ligefrem plyndret af alle Tilstede- 
værende, ikke alene selve Pladsens Beboere, men ogsaa af Folk 
fra andre Bopladser. Til Fangerens egen Part hører dog altid 
Hoved og Bryst. 

Naar en Mand fanger sin første Klapmyds om Foraaret, 
og han endnu boer i Hus, da maa den ikke spises førend tre 
Dage efter, selv om Folkene lide af Hunger. Hvis et Telt ikke 
er forsynet med nyt Skindbetræk om Foraaret, maa Klap- 
mydser og Sortsider ikke tages ind i det før efter nogle Dages 
Forløb. Tidligt i Foraaret fik en Mand Part i en Klapmyds. 
Han tog den ind i Teltet for at skære den op og udtage Se- 
nerne. Teltbetrækket var rigtig godt, men havde været benyttet 
Efteraaret i Forvejen. Da Klapmydserne senere bleve meget 
sparsomme, blev denne Mand ugleseet af de andre, fordi han 
ved sin Adfærd havde bevirket, at Sælerne vare blevne vrede og 
derfor vare gaaede bort fra Kysten. 



De Indfødte turde ikke sælge os en hel Sæl, uden at Fan- 
geren selv bemægtigede sig noget af den, helst en Stump af 
Snuden. Flere Gange maatte vi endog love at kaste Hovederne 
af de kjøbte Sæler i Havet, naar vi havde spist dem. 

Jeg har allerede tidligere nævnt, hvilket Forhold der er 
imellem Maaden at bære Haaret paa, Snittet paa Pelsen og Op- 
skæringen af de fangne Sæler, og skal derfor her kun nævne 
— efter Banserak's Dagbog — et Exempel paa, hvorledes en 
saadan Skik begyndte: En Dreng, der fornylig havde faaet Kajak 
og tidligere ikke havde fanget, harpunerede en Remmesæl. Dyret 
blev slæbt ind i Teltet og slagtet der, hvorpaa Drengens Haar 
(første Gang) klippedes. Kløerne paa Sælens For- og Bag- 
laller afskares , og Haaret og Kløerne kastedes i Havet. Da en 
gammel Kone skulde berede Skindet til Sløvlesaaler og afskrabede 
Haarene, fremsagde hun en Tryllesang. («iy«, ija, Remmesælen 
har jeg spist; nej, den største Del har jeg spist, ija, ija »). 

Hanserah har iagttaget, at en Fanger, der kom hjem med 
en Sæl, dyppede sine Fingre i Urinballen og smurte det fangne 
Dyr med Urin paa Hovedet. 

Om Vinteren, naar Isen tildækker Fjorde og Bugter, ved- 
ligeholde Sælerne AandehuUer i den, selv om den bliver nok 
saa tyk. AandehuUerne ere meget smaa og sidde i Toppen af 
lave Is-Blærer paa omtrent IV2 Fods Diameter. Naar der ingen 
Sne er paa Isen, ere de meget lette at opdage. Jægeren sidder 
paa Lur ved Aandehullet paa en trebenet Stol og passer paa, 
naar Sælen stikker Snuden op i det for at drage Aande. 
Den stikkes da i Snuden med en lille løs Harpun , der sidder 
paa Enden af en kort Stage (Tav. XV), og hvorfra en Fangerem 
fører hen til Jægerens venstre Haand. Ved Hjælp af en Ток, 
der sidder paa den anden Ende af Harpunstangen, gjøres Hullet 
saa stort, at Sælen kan trækkes op. Under denne Fangst bæres 
Bjørneskinds Støvler eller Sandaler uden paa de andre Støvler, 
ligesom ogsaa Stolene ere forsynede med Bjørneskindsstumper 
under Benene for at forhindre enhver Lyd, hvoraf SæJerne vilde 



78 



bort&kræmmes. Denne Fangstmaade hedder: nigparpok, og be- 
nyttes saavel af Ciimberland-Eskimoerne som af Point Barrow- 
Eskimoerne samt endnu af og til paa den nordlige Del af Vest- 
kysten ^). 

En anden Maade, hvorpaa der fanges Sæler om Vinteren, 
bestaaer i, at der i Isen hugges to Huller. Det ene gjores el 
Par Fod stort i Diameter og omgives af en lav is- eller Sne- 
vold. Det andet, der hugges tæl ved Siden af, gjøres kun netop 
saa stort, at Harpunslangen kan gaa igjennem del. Denne er en 
meget lang — indlil 20 Alen lang — og meget lynd Stang, 
paa Enden af hvilken der sidder en lang, tynd, løs Harpunspids 
med en Kobberem i. Denne Harpun har en særegen Form, 
som, saavidt vides, ikke tidligere har været iagttaget hos Eski- 
moerne (Tav. XVI). Stængerne ere ofte meget kunstigt sammen- 
satte af 3 à 4 Stykker med mellemlagte Benstykker, og en 
saadan Harpun kaldes: ituartit. Til denne Fangst maa der væ-re 
to Mand, hvoraf den ene ligger paa Isen og kigger ned igjennem 
det større Hul, idet han har et Klædningsstykke over Hovedet 
for bedre at kunne se i Vandel. Han retter Harpunstangen, som 
holdes langt nede i Vandet af den anden iNJand, der slaaer op- 
rejst. Denne, der har Stangen i højre Haand, har Fangeremmen, 
der slaaer i Forbindelse med Harpunen, i venstre. For at lokke 
Sælerne til, sidder der nede ved Harpunspidsen to udskaarne Ben- 
stumper, som vibrere paa gjennemskaarne Fjederposer. Saasnart. 
en Sæl er under Harpunen og kan slikkes, raaber den kiggende 
"A;æ», og den anden Mand stikker rask til. Denne Fangstmaade 
kaldes ituartorpok og benyttedes ogsaa tidligere paa den nord- 
lige Del af Vestkysten, men er saa godt som ganske gaaet i 
Forglemmelse der -i. 

Naar Sælerne om Foraaret for at sole sig krybe op paa 
Isen igjennem de Huller, de selv frembringe, liste Folkene 
sig krybende hen til dem , idet de bevæge sig og give Lyd fra 

1) Rink: Grønland I, Side 125. 
') Smst. Side 115. 



79 

sig som Sælerne. Foran sig skyde de paa en lille Slæde en 
Harpun, der sidder paa et langt Skaft (Tav. XV). Denne Harpun 
er af samme Slags som den ovenfor nævnte. Ofte tage de 
ogsaa smaa Sæler paa denne iNlaade med Haanden, uden noget- 
somlielst Vaaben , men ved saadan Lejlighed kan Sælen give 
sin Angriber nogle ordentlige Skrammer. Denne Fangstmaade 
kaldes : arpok. 

I et af de Sagn, som blev os meddelt, omtales, at der fan- 
gedes Sæler i Garn. Ved nøjere Forespørgsel forklaredes, at 
man i gamle Dage fangede Sæler i Garn , som lavedes af Hval- 
barder og fæstedes paa en lang Kobberem, der sattes tværs 
over et smalt Sund eller det Indre af en Fjord. Et saadant 
Garn er for omtrent 50 Aar siden fundet ved Julianehaab hæn- 
gende ved et Isijeld. Efter Traditionen har Vestlændingene 
ligeledes, før Europæernes Ankomst, fanget Sæler paa denne 
Maade M , ligesom ogsaa denne Fangst udfores af Vest- 
eskimoerne. 

Naar en Mand er paa Fangst, bærer han sin Kniv i en 
Skindskede, der hænger paa det bare Bryst tæt op til Halsen i 
en Rem omkring denne. Med stor Lethed kan han faa fat paa 
Kniven og trække den op igjennem Halskraven paa Pelsen. 

Til Isfangslen benyttes ofte Slæden, paa hvilken Lændseren, 
som her benyttes uden Kastetræ, fastgjøres. Paa Slæden trans- 
porteres Sælerne hjem. 

Narhvalerne komme gjerne i Stimer om Foraaret, gaa ind 
i Fjordene, i Særdeleshed i Sermilik, og fanges med Harpun 
ved de større Vaager i Isen. Fra Kajak harpuneres de, naar 
de ligge oppe i Vandskorpen og udhvile sig efter at have spist. 
Deune Fangst foregaaer om Foraaret, naar Isen er gaaet bort. 

De fleste Bjørne fanges, naar de gaa i Hule eller komme 
ud fra den. INaar Bjørnen opdages, slippes Hundene løs paa 
den og opholde den, indtil Jægeren kan komme til for at stikke 

^) Inspektør H ol boils Betænkning ^o/a 185G hos Rink: Samling af Betænk- 
ninger og Forslag 1856, Side 212. 



80 

den med Lændseren. Undertiden kan Bjørnen dog ogsaa gjøre 
Angreb paa Jægeren og slaa denne til Jorden, men gjør ham 
dog sjelden anden Skade end nogle mindre Bid og Rifter. 
Haves ingen Hunde, flygte Bjørnene i Almindelighed, naar de 
se Mennesker. Gamle Bjørne kunne dog være farlige; man 
fortalte saaledes om en Bjørn, som for c. 30 Aar siden spiste 
en Mand, hvortil endel Andre vare Vidne uden at kunne angribe 
den. Da en Mand ifjor Vinter knækkede sin Lændser i Kamp 
med en Bjørn, tog han en Kobberem og kvalte den med denne. 
Undertiden fanges Bjørnene i deres Huler. Der slaaes da Hul i 
Taget af Hulen, og Bjørnen stikkes gjennem dette med Lænd- 
seren , uden at den i saa Tilfælde gjør noget Forsøg paa at 
flygte ud af Hulen. 

Tidligere fangedes Bjørne ogsaa i Fælder, der vare ind- 
rettede ligesom Rævefælder, nemlig med Falddør. Man nævner 
tre saadanne Fælder, der endnu kunne sees, nemlig en ved 
Tugtilik^ der har tilhørt Østlændingenes Sagnhelt liasagsik, 
en ved Igdloluarsuk , som skal være aldeles sammenstyrtet, og 
en mellem Igdloluarsuk og Akor?iinarmmi ved PucloUk^ der har 
tilhørt Sagnhelten Uiartek. Fælderne vare byggede af meget 
store Sten og ikke større, end at Bjørnen netop kunde presse 
sig ind for at faa fat paa Lokkemaden, som bestod af en hel 
INetside. Fælden dækkedes af store Sten, og Falddøren hang i 
svære Kobberemme ^i. 



Paa Vestkysten findes ved Nugsuak en lignende Bjornefælde, der ofte er 
nævnt og beskrevet, sidst af Assistent Steens trup (i Medd. om Gr. V, 
S. 6), som slutter sig til den almindelige Opfattelse, at den er bygget af 
[lollandske Hvalfangere. Han siger: "Af selve Grønlænderne kan den 
næppe være opført, da disse ikke vides at fange Bjørne i Fælder, ligesom 
den heller ikke minder om deres Bygningsmaade.» Jeg skal lierUl be- 
mærke: 

1) Eskimoerne paa Østkysten af Grönland have ifølge Sagnene fanget 
Bjørne i Fælder. 

2) Den første Fortælling, man havde fra Vestkysten om Oprindelsen 
til Nugsuah-¥æ\åen, var, at en grønlandsk Herkules ved Navn Tuningajek 
havde bygget den. (G les ecke s mineralogiske Rejse i Grønland ved 



Hajfangsten er ofte om Vinteren af stor Vigtighed for Ang- 
magsalikerne. Man hugger en slørre Vaage i Isen og sænker 
gammelt Spæk, fastgjort til en Sten, ned i Vandet. Ovenover 
delte lægges Sælkjød, hvorfra Blod løber smaat ud i Vandet. 
Fangsten skeer, naar det er mørkt, idet Grønlænderne løbe 
omkring paa Isen og skrige for at lokke Hajerne op. Naar 
disse komme op i Overfladen, blive de staaende ganske rolige 
og lade sig stikke med Harpunen. Fangsten er ofte saa rigelig, 
at man paa Grund af Overflod holder op med at fange. Fruen- 
timmerne deltage i denne Jagt. 

Lax fanges i Elvene om Sommeren med en tregrenet Fork 
af Træ eller Ben, forsynet med \lodhager, og de ydre Grene 
ere tlade i Enden for at kunne stødes imod Stenene i Elven M- 
Om Vinteren fanges de gjennem Huller paa Isen. En Sten, paa 
hvilken der sidder udskaarne Benstumper paa gjennemskaarne 
Penneposer, bevæges op og ned i Vandet for at lokke Laxen, 
der slikkes med en Harpun, beslaaende af lo bevægelige Spidser, 
som, idel man trækker til i Slangen, drejes paa tværs i Fisken 
(Tav. XV). Underliden fanges Lax ogsaa ved en Dæmning, der 
falder tør ved Lavvande os sættes udenfor en Elvs Udløb. 



F. Johnstrup, S. 257). Senere fortaltes det, at den var opført af 
en mægtig Angekok, Kunningajek (Ann. f. Oldk. 1838—39, S. 244). Sam- 
tidig med dette sidste Sagn fremkom en Fortælling om,- at Bygningen 
var udført af en overvintrende hollandsk Hvalfanger. Naar man seer, 
med livilken. Mistro Europæerne betragtede Fælden som et grønlandsk 
Arbejde, kan man, naar man kjender Grønlænderne, ikke undre sig over, 
al de ikke have modsagt, ja endog senere selv fortalt Oprindelsen over- 
ensstemmende med Europæernes Ønske. 

3) Naar der siges, at Bygningsmaaden ikke minder om Grønlæn- 
dernes, skal jeg kun bemærke, at Bjørnefælderne cre aldeles af den samme 
Konstruktion som Rævefælderne, samt at Grønlænderne ingen Grund 
havde til at bygge Fælder ligesaa lune som deres Huse med afvexlende 
Lag af Sten og Jordtorv. Tillige skal jeg kun nævne, at man saavei paa 
Østkysten som paa Vestkysten af Grønland finder Huse, der under extra- 
ordinære Forhold ere byggede uden Anvendelse af Jordtørv. 

Ogsaa i Nærheden af Igaliko findes en Stenbygning, som efter Grøn- 
lændernes udsagn skal have været en Bjørnefæide (G. h. M. III, S. 816). 
Laxeforke af aldeles samme Udseende findes hos Alaska-Eskimoerne. 



Angmagsæl'er fanges om Foraaret i sidste Halvdel af iVIaj 
og Juni Maaned ved Kingah i Angmagsalik-Fjorden. Alle Be- 
boerne samles derinde, og Teltene ligge spredte paa det bak- 
kede Terræn, som endnu tildækkes af dyb Sne. 

Angmagsæt'erne øses op af Vandet fra Konebaade med 
store cylinderformede Øser, der ere lidt over 1 Fod i Diameter 
og i Fløjde og sidde paa en c. 15 Fod lang Stage. Øsen dannes 
af to Træringe, mellem hvilke der sidder c. 12 Tremmer. Disse 
gjennemflettes med fine Kobberemme, ligesom ogsaa Bunden 
dannes af et Netværk af samme Materiale (Tav. XI). Fra Kajak 
stikkes Angmagsæt'erne med Lyster, dannet af tynde Træpinde, 
der sidde tæt ved Siden af hinanden. Hver en Plet paa Klip- 
perne eller Græsset benyttes til at tørre Fisken paa, som der- 
efter ordnes, trækkes paa Skindsnore og oprulles i store Bundter 
for at opbevares til Vinterforraad. 

Paa samme Maade, men dog vist kun til Fornøjelse, be- 
handles nogle ganske smaa Fisk, som kaldes iterdlarnat. 

Angmagsætrognen , ligesom ogsaa anden Fiskerogn . der 
samles mellem Tangen, er en meget yndet og velsmagende 
Spise. 

Angmagsæt'erne indfinde sig gjerne, førend Vinterisen er 
opbrudt i den mellemste Del af Fjorden, medens den saavel 
udenfor som indenfor allerede er borte. Da alle Folk overvintre 
længere ude i Fjorden, tage de ind til Angmagsætpladsen ved 
kombineret Konebaads- og Slædefart, som ovenfor er omtalt M- 



') Det synes mig værdt at lægge Mærke til, at Angmagsalikenie ligesaa lidt 
kjende Fiskeri med Krog som med Gam. Saavel Vest-Grønlænderne som 
ogsaa Vest-Eskimoerne ved Point Barrow kjende og benytte Krog-Fiskeri. 
Man har hos Vest-Grønlænderne fundet gamle, primitive Fiskekroge, som 
tyde paa, at de allerede længe have kjendt til denne Fangst. Point 
Barrow-Eskimoernes Uskekroge synes derimod at være af nyere Oprin- 
delse; thi, medens Lieutenant Ray's Expedition*) fik mange andre meget 
primitive Sten-Fangeredskaber, fik de ingen saa primitive Fiskekroge. 

*j International Polar-Expedition to Point Barrow, Alaska. 1885. Side 75. 



83 



Af mindre Vigtighed er Fangsten af efterfølgende Dyr: 

Ræve fanges i Fælder, der ere byggede af mindre Sten og 
forsynede med Falddør. Naar Ræven gaaer ind i Fælden og 
tager fat paa Lokkemaden, løsrives Remmen, hvori Falddøren 
hænger, og Faldstenen falder ned. Ræven fanges paa denne 
Maade levende. 

Ryper fanges i Snarer, der sidde paa Enden af lange, 
ganske tynde Stænger. Snaren føres af Jægeren hen over 
Rypens Hoved, hvorefter der trækkes til, og Rypen er fanget. 

Ravne fanges dels i Fælder ligesom Rævefælderne, dels 
skydes de med Flitsbue. Disse ere meget net dannede af Træ 
og Kobberem. Pilen er forsynet med Benspids ^). 

Maager komme til Kysten lidlig om Foraaret i Begyndelsen 
af April og ere da meget fede, man siger, fordi de komme ude 
fra Isen, hvor de have spist Efterbyrden, naar Ivlapmydserne 
have faaet Unger. De fiskes med en Ben-Pind, der er fast- 
gjort paa Midten til en Snor. Derefter sættes el Stykke Spæk 
paa, som holder den ene Ende af Pinden ind til Snoren. Naar 
Maagen sluger Spækket, hales til i Snoren, hvorved Benslykkel 
drejes paa tværs i Halsen paa Maagen. De fanges ogsaa i 
Doner, som anbringes paa en c. 1 Fod lang Stok, der er fast- 
bunden paa en Sten. Denne Fælde stilles paa et Stykke Spæk 
i Strandkanten, saaledes al Donerne netop ere i Vandoverfladen, 
og en Stump Spæk slikkes i el lille Hul i den øverste Ende af 
Stokken. Naar Maagen har spist den sidstnævnte Spækslump 
og vil hugge ned i Spækket, hvorpaa Snaren staaer, maa den 
stikke Hovedet ned gjennem en af Donerne og], fanges derved 
(Tav. XV). 

Om Foraaret sees af og til Svaner. Disse fanges ved al 
helde Tran paa Vandet. Svanerne formaa da ikke at flyve op 



'j Otto Fabricius omtaler (Videnskabernes Selsiiabs Skrifter 1811 & 12, 
Side 242), at ganske lignende Flitsbuer benyttedes til Fuglefangst paa 
Vestkysten af Grønland. 



84 



fra den blanke Havflade, hvorfor Kajak'erne kunne nærme sig 
og harpunere dem. 

I tidHgere 'IMd fangedes foruden de Dyr, som lier ere 
nævnte, tillige Hvaler, [lener. Harer og Moskusoxer. 

Hvalerne fangedes fra Konebaade, som listede sig over 
dem, naar de laa og sov. Mændene vare til den Fangst for- 
synede med den ovennævnte Springpels. Harpunerne, med 
hvilke Hvalerne fangedes, vare forsynede med en to Fod lang 
Benspids, der paa Enden havde en c. 8 'l'ommer lang Stenspids. 
Til Benspidsen var fæstet i en bred Rem fire Fangeblæj'er, og 
til Slenspidsen en Blære, som sad fast med en Line gjennem 
et Flui. Naar Hvalen var dræbt, blev den bugseret til et Sted, 
hvor den strandede. Folkene havde Kjød til hele Vinteren af 
en saadan Hval. Denne Jagt ophørte i Begyndelsen af inde- 
værende Aarhundrede, idet Hvalerne paa den Tid helt ophørte 
al komme til Landet. Undtagelsesvis er der endnu for faa Aar 
siden fanget en Hval fra Ivajak'er. 

Maaske noget tidligere end Hvalerne forsvandt ogsaa Rener, 
Moskusoxer og Harer. Disse Dyr jagedes med Buer, der for- 
færdigedes af Træ og Hvalbarder og havde Strenge af Kobbe- 
remme. Ved Kulusuk, hvor der er forholdsvis store Sletter, 
skal der i gamle Dage have været mange Rener. Endnu sees de 
til Rensjagten brugte Skydemure, som ere meget sammenfaldne. 
Folkenes nøje Beskrivelse af Renernes, Moskusoxernes og Harernes 
Udseende, Levevis og Fangst viser, at den Tid ikke kan være 
saa fjern , da de opholdt sig i Omegnen af Angmagsalik. En 
gammel Mand ved Navn Ilinguaki forlalte, at han i sin Barn- 
dom, altsaa for omtrent 50 Aar siden, havde løbet efter en 
Ren, men uden al faa fat paa den. THIige fortæller man, at 
de findes nordligere langs Kysten. 



m. 

Sociale Forhold — Husliv — Fodsel — Barndom — Ægteskab — 

Dødsfald. 

Angmagsalikerne anerkjende det som deres forste sociale 
Forpligtelse at staa deres Husfæller og nærmeste Slægtninge bi. 
Uagtet de forøvrigt ikke ere underkastede vedtagne Love, vil 
det dog være indlysende af, hvad der i denne Beretning 
findes anført, at deres Samfundsliv er grundet paa Regler, hvis 
Tvang de stiltiende anerkjende som lovmæssige, og hvis Over- 
trædelse udsætte dem for Samfundets Misbilligelse. Disse Regler 
ville endog befindes i visse Retninger at sætte snævrere Grændser 
for den Enkeltes Frihed end civiliserede Samfunds Love. 

Som tidligere nævnt, findes der kun eet Hus paa hvert 
beboet Sted. Et saadant Hus afgiver Bolig for indtil en halv 
Snes Familier, som ofte kunne være delte i flere Slægter ^). 
Sonr Overhoved i Huset fungerer den ældste Mand, naar han 
er en god Fanger eller har været det og har Sønner, som ere 
dygtige Fangere. Ved Norajik var f. Ex. den gamle Milagteh (Fig. 1) 
"Ældste" i Huset og førte Kommando over de andre, skjønt 
han var for gammel til at gaa i Kajak og paa Fangst. Men 
tidligere havde han været meget dygtig, og hans to Sønner vare 
flinke Fangere. Denne «Ældstes» Stilling beroer maaske mest 
paa en stiltiende Anerkjendelse af hans Autoritet, hvilket viser 
sig derved, at han betragtes som Vært ved Fremmedes Besøg, 
ligesom han ogsaa bestemmer Husets Deling og Ordning og 
afgjør, hvem han vil have boende i Huset. Vi have saaledes 
seet Exempel paa, at en Husherre har forbudt et ungt Menneske 
at bo i sit Hus. Han paabyder, naar der skal flyttes i Hus; 

') Se Foitegnelseii over Husbeboerne i Huset ved Tasiusarsik ved Tav. XXIII. 



86 



Ihi alle Familier maa samtidig flytte ind for al faa Huset op- 
varmet. Jeg hørte Milagtek ved en saadan Lejlighed beordre Vin- 
duerne isatte og Lamperne tændte. Samtidig tændtes da et 
Dusin Lamper, som snart opvarmede Huset, saa at Klæderne 
kunde aftages. 




Fis. I. Milagtek. 

Saa længe de bo i Hus sammen, nyde alle Husfæller godt af 
den Enkeltes Fangst og Vinterforraad, medens det dog tilkommer 
Ejermanden at bestemme, hvorvidt Forraadet skal tages ind. 

Kun Fangere nyde Anseelse hos de andre; naar Folk i en 
yngre Alder miste Evnen til at fange, ere de ofte Skive for 
Andres Spot. Angekok' evne — ■ hvorom der senere vil blive talt 
— spille i det sociale Liv ingen særlig Rolle. Saasnart Yng- 
lingen er bleven en dygtig Fanger, kan han gifte sig, og han 
holder ikke op med at fange, førend han paa Grund af Svaghed 
tvinges dertil. En gammel, hvidhaaret Mand, der omtrent var 



70 Aar gammel, gik endnu sidste Sommer i Kajak og fangede 
undertiden to Sæler om Dagen. Han hedder Sanersak og boer 
ved Norsit (Tav. VI), 

Naar de Indfødte flytte i Telt, bo kun de nærmeste Slægt- 
ninge sammen, hvorved det Fællesskab ophører, som har hersket 
mellem Husfællerne. 

Fruentimmerne have kun social Betydning, forsaavidt som 
de give Anledning til Uenighed mellem iMændene. Deres Stilling 
maa nærmest betragtes som tjenende. 

Befolkningen paa een Boplads danne ligesom et Samfund for 
sig, der endog ofte ligger i Fjendskab med Folkene paa en 
anden Boplads. Saaledes kaldte Beboerne i den indre Del af 
Angmagsalik- Fjorden og de i den ydre Del hinanden for Kjæl- 
tringer. Ligeledes var Forholdet mellem Beboerne ved de tre for- 
skjellige Fjorde. Dette hindrede dog ikke, at de syntes at staa 
paa den bedste Fod med hinanden, naar de kom sammen, fordi 
Gjæstfrihed er for dem en nødvendig Pligt. 

Tyveri er ikke ualmindeligt mellem Angmagsalikerne, men 
begaaes vist lige saa ofte af Hævn som af Trang. Mord ere 
hyppige, naar man tager Hensyn til den sparsomme Befolkning. 
For disse Forbrydelser kjendes ingen anden offentlig Paatale 
end Trommesang, ved hvilken Parterne " synge hverandre paa", 
og Tilskuerne give deres Bifald eller Mishag tilkjende. En 
saadan Trommekamp er ikke afgjort paa en Gang, men gjen- 
tages ofte, idet Parterne rejse i Besøg til hinanden for at holde 
Trommedans, saa at Kampen kan udstrækkes til mange Aar. 
Hvis Angmagsalikerne blive fornærmede paa nogen, da holde 
de enten Trommedans med denne eller hævne sig ved Tyveri 
eller Snigmord. De skamme sig ikke ved at fortælle, at de 
have stjaalet eller ødelagt en andens Ejendom eller begaaet 
Mord, naar det er for at hævne en virkelig eller indbildt 
Forbrydelse. 

Familiebaandet, det vil sige Blodets Baand, betragtes som 
en Forpligtelse til at staa hverandre bi under alle Omstændig- 



88 



heder. Derimod betragtes Ægteskabet ikke som noget Familie- 
baand. Medens saaledes Familieskabet i tredie og fjerde Led 
holdes i Agt, betragtes Konen kun som en Maitresse eller 
Tjenestepige, ved hvilken man kan skille sig, naar det skal 
være. Først naar Konen har faaet et Barn, er hendes Stilling 
mere sikker. Som det sig hør og bør, er Manden Nnmer eet i 
Familien; efter ham kommer Sønnerne, selv om de ere ganske 
smaa. Idet de betragtes som vordende Fangere, der skulle 
underholde Forældrene paa deres gamle Dage. Saalænge For- 
ældrene leve, blive de fleste af Sønnerne boende hos dem og 
bidrage til deres Underhold. Hvor der er flere Sønner, flytte 
dog underliden de yngre til deres Koners Familier. Saalænge 
Faderen lever, beholder han faderlig Myndighed over Sønnerne, 
som bo hos ham. Hvor der ingen Søn er i Familien, træder i 
Stedet Plejesøn eller Svigersøn. 

Fruentimmerne tilbringe største Delen af Tiden paa Brixen, 
hvor de sidde med Benene overkors og have ingen andre Klæder 
paa end deres Natit. Her sidde de og præparere Skind, sno 
Senetraad , sy Klæder og brodere. Ofte vaske de sig i Urin- 
ballen; ikke alene Hovedet, men hele Kroppen vaskes, og Haaret 
sættes op i en smuk Top. Tillige passe de deres Børn og Gryden, 
hvis denne hænger over Lampen, men altid have de noget at 
bestille; thi, have de ikke anden Beskjæftigelse, sysle de med 
Lampepinden i Lampen for at holde denne brændende med 
en smuk, klar Flamme. Disse Lamper brænde nemlig Dag og 
Nat, selv om det er nok saa lyst og nok saa varmt. Skjønt de 
mange Lamper og mange Mennesker foraarsage en kvælende 
Hede inde i Huset, er Luften dog ikke saa slet, som man skulde 
antage, naar man erindrer, at der findes saavel Spæk og halv- 
raaddent Kjød som Urin derinde; men den lavtliggende Indgang 
befordrer en god Ventilation uden at forhindre Varmen i at 
trække ud. 

Familiefædrene sidde foran paa Brixen med Fødderne paa 
den foranstaaende Kasse, medens de ugifte Mænd have Plads paa 



89 

Vinduesbrixen. Ofte sidde Folkene paa Gulvet paa Grund af den 
stærke Varme i Eluset. Have de Arbejde paaKajak'en, og det er koldt 
udenfor, tages den ind i Huset, hvor den omtrent opfylder det halve 
Rum af Gulvpladsen. Arbejde Mændene ikke paa deres Red- 
skaber, bestille de i Almindelighed intet uden at spise, sove, 
fortælle om deres Jagt eller øve sig i Trommesang, hvis de 
skulle optræde mod en iVIodstander. De ledsage altid deres 
Fortællinger om Jagt med overordenlig livlige og betegnende 
Gestikulationer med Hænder og Arme. Enhver Bevægelse, Sælen 
har gjort, ligesom ogsaa enhver. Fangeren har gjort, omtales 
og beskrives. Under Fortællingen anskueliggjør den venstre 
Haand Sælens Bevægelser, og den højre Fangerens, nemlig saa- 
vel Kajak'ens Manøvrer som Armens Bevægelser i Brugen af 
Fangevaabnene. Fremstillingsevnen er ofte saa stor, at en Til- 
skuer, der ikke forstaaer andet end enkelte Ord af Sproget, dog 
kan følge Fortællingen. Naar der er Lejlighed til Fangst, ere 
.Mændene selvfølgelig største Delen af Dagen ude. 

Man har ingen faste Spisetider, men spiser hele Dagen 
igjennem. Dog maa man regne det for Eïovedmaaltidet, naar 
Fangeren kommer hjem om Aftenen; thi da spiser han sammen 
med sin Hustru, hvad hun har færdig til ham, som oftest før- 
end den hjembragte Fangst er skaaren op. Sælerne trækkes 
om Vinteren ind i Huset, hvor de flænses, et Arbejde, der ofte 
besørges af Mændene selv. Meget af Kjødet og Indvoldene 
spises raat, isærdeleshed hvis det er mikiak (halvraaddent), thi 
da spises vist alt raat. Smaa Børn, der endnu faa Die, giver 
man ligeledes af dette raa Kjød, som de fortære med Graadig- 
hed. Hajkjød spises for det meste raaddent; men, naar det 
koges friskt, da afvrides det efter den første Kogning og koges 
derefter i andet Vand. Angmagsæt'er koges aldeles fortrinligt, 
liggende nøjagtigt paa Rækker i Gryden, og vendes og oplages 
med en Fiskeske. Ræve og Ravne fortæres kun i Trangstider. 
Angmagsalikerne spise meget frisk Grønt, Rødder og Bær af de 
tidligere nævnte Arter, og opbevare det endog til Vinteren 



90 



i Spækposer. Frisk Tang spises hele Aaret rundt ; i Trangs- 
tider kan det endog danne et af deres Hovednæringsmidler. 

I Almindelighed lægge Angmagsalikerne sig meget tidlig til 
at sove om Aftenen; kun ved extraordinære Lejligheder, som 
naar der er Besøg, ved hvilke der udføres Angekokkunster, 
Trommedands eller Lege, kunne de holde ud til langt ud paa 
Natten. 

Saasnart Konen bliver frugtsommelig , betragter Ægtefællen 
hende allerede som .Moder til den vordende Fanger, hvorfor 
hun bliver behandlet med mere Omhyggelighed. Da hun selv 
er meget interesseret i, at Barnet skal blive en Dreng, anlægger 
hun i den Hensigt forskjellige Amuletter, hvilket omtales paa 
et senere Sted. Af andre Skikke, som frugtsommelige Koner 
underkaste sig, skal jeg kun nævne, at en Mand, hvis Kone 
var frugtsommelig, af den Grund ikke tillod hende al sætte sig 
ned i vort Telt. Saavel denne Mand som andre opfordrede mig 
til at berøre deres frugtsommelige Koner paa Hænder og Ben, 
for hvilket man var mig meget taknemlig. For at den frugt- 
sommelige Kone om Vinteren kan faa passende Motion, beordres 
hun ofte af Manden til at dandse. Denne Dands bestaaer for- 
nemmelig i en vuggende og drejende Bevægelse i Hofterne, 
medens den dansende slaaer paa Tromme og synger. 1 den Tid 
Konen er frugtsommelig , maa hun selv koge sin Mad i sin 
egen Gryde og spise af sin egen Skaal. Denne Skik iagttages 
indtil to Maaneder efter Fødselen. Da der var Sultetid i vort 
Nabohus, og vor Kajakmand en Dag havde fanget en Sælhund, 
sendte en frugtsommelig Kone Bud til os, om hun maatte faa 
et Ribben; men, da alt Kjødet allerede var i vore Gryder, turde 
hun ikke modtage noget af det. 

Naar Fødslen forestaaer, gaa alle Mænd og større Børn ud 
af Huset, hvis V^ejret tillader det. De Folk, som blive tilbage i 
Huset, tage deres gamle Pelse paa, «for at Barnet skal blive 
en Dreng.» En ældre Kone assisterer ved Fødslen, under 
hvilken den Frugtsommelige ligger paa Hænder og Fødder, 



91 



undertiden dog ogsaa paa Ryggen. Navlestrængen overskæres 
enten med en Muslingeskal, eller ogsaa bider Moderen den selv 
over. Efterat Barnet dernæst er vasket i Urinballen , stryger 
Moderen det omkring Munden med sin Finger, som er dyppet 
i Vand, og nævner samtidig Navnene paa de Afdøde, som 
Barnet skal opkaldes efter, først og fremmest den sidst afdøde 
i Distriktet. Disse Navne kaldes dog Barnet ikke ved, men det 
faaer et Kjendingsnavn. Strygningen med Vand omkring Munden, 
— der gjøres med Ringfingeren, hvis del er en Dreng, med 
Pegefingeren, hvis det er en Pige — skal betyde, at Barnet 
skal ernære sig ved Havet. Første Gang, Moderen spiser efter 
Fødslen, faaer Barnet lidt med. Dersom det er et Sødyr eller 
en Havplante, der nydes, da anvender Moderen noget salt Vand 
ved Tilberedningen af Maden for Fremtiden, er del derimod et 
Landdyr eller en Landplante, da koges Maden udelukkende i 
fersk Vand. Naar Fødslen er tilende, blive alle Pelse, Vægge- 
og Brixeskind vaskede, ligesom ogsaa Tarmskindene for Vindu- 
erne bortlages. Er Barnet sygt, aftages Skindene og vaskes 
udenfor. Det er vistnok ingen Sjeldenhed, at der fødes van- 
skabte Børn. Disse tilligemed syge Børn, som antages ikke at 
kunne leve, ligesom ogsaa Børn, hvis Moder doer under Føds- 
len, og hvem ingen anden kan give Die, blive kastede udenfor 
paa Jorden eller i Havet for at omkomme. Vi kjende el Exempel 
paa, at et frugtsommeligt Fruentimmer ved l*'ødslen dunkede 
sig paa Maven af Llaalmodighed, og derved forvoldte Fostrets 
Død. Delle forargedes de andre meget over. 

Første Gang Barnet faaer Anorak paa, erholder Moderen 
Foræringer af Husfællerne, og naar den aftages, trykker hun Mun- 
den til Barnels Bryst, Skuldre, Hofte og Navle med et sugende 
Kys »for al Barnet skal blive rask». Delle gjenlages, hvergang 
Anorak'en aflages, indtil Barnet kan gaa; underliden ophører 
man dog tidligere dermed. Naar Barnet faaer sin første Tand, 
og Forældrene have noget Forraad , uddele de af dette til alle 
Husfællerne. Børnene ammes, indtil de ere mindst et Par Aar 



92 

gamle, hvilket dog ikke forhindrer, at de allerede, medens de ere 
ganske smua, faa tørret Kjød og Blod at spise. Et Barn, der 
var 3V'2 Maaned gammelt, blev madet med tørret Sælhundeblod. 
Saalænge Børnene ere smaa, bæres de i det Fri paa Moderens 
eller en Piges Byg siddende i Amaut'en. De opvoxe i den mest 
ubundne Frihed. Forældrene nære en ubeskrivelig Kjærlighed 
til dem og straffe dem aldrig, selv om de ere nok saa gjen- 
stridige. Man maa imidlertid beundre, hvor velopdragne de 
smaa alligevel ere. Vi hørte dog et Exerapel paa, al et lîarn 
blev strafl'et, idet det nemlig, da det græd stærkt, blev sat 
udenfor i Sneen, indtil det tav stille. 

De almindelige Lege blandt Grønlænderbørn ere: Jagt, 

Boning i Kajak og Konebaad m. m. Drengene øve sig fra 

ganske smaa i selv at forarbejde Fangeredskaber, hvorved de 

faa en forbausende Færdighed i at lave saadanne en miniature, 

og der findes fortrinlige Exemplarer af dem i den hjembragte 

Samling. Med disse Vaaben begynde de at øve sig i Jagt, 

f. Ex. efter Spurve med smaa Flitsbuer eller Kastepile. Blandt 

Børnenes Legetøj skal jeg kun nævne Dukker og Dyr udskaarne 

af Træ. Af andet Legetøj, men som maaske mest benyttes af 

de voxne, findes: Møllevinger, Vingesnurrer, Bilbouquet, Snurre, 

"to Fugle, som spise» samt et Tankespil med Perler (Tav. XXVII). 

Pet afhænger meget af Forældrenes Velstand, i hvad Alder 

Drengen faaer Kajak, dog synes den almindeligste Alder at være 

omtrent 12 Aar. Førend de faa Kajak, deltage de i al Isfangst 

og desuden i Landjagt paa Byper, Bæve og Bavne. En trettenaarig 

Dreng Kakortok havde allerede fanget 30 Sæler, den første for 3 

Aar siden, og de fleste om Foraaret, naar de smaa Netsider ere 

krøbne op paa Isen , hvor de ligge og sole sig. Hans Fader, 

Utuak, var ikke mere god Fanger, men havde en stor Familie 

at forsørge, nemlig 2 Koner og 7 Børn, hvoraf ovennævnte 

Dreng var den ældste. Han skaffede Sønnen Kajak ved at stjæle 

en saadan fra en Dreng, der boede i Nabofjorden. 

Børnene gaa i Hus og Telt fuldstændig nøgne, hvilket de 



93 



vedblive med, indtil de næsten ere voxne. Først da i omtrent 
16 Aars Alderen anlægges Natit] «thi da skamme de sig for 
al gaa fuldstændig nøgne». Saasnart Ynglingen har faaet Natii 
paa, «begynde Fruentimmerne at smile til ham, og han er parat 
til at gifte sig.» De unge Piger gaa med udslaget Haar, 
men nogen 'J'id efter, at de i Huset have faaet Benklæder 
paa, sættes Haaret op i Top, hvilket er Tegn paa, at de ere 
giftefærdige. 

De voxne Horn nære stor Hengivenhed for deres gamle 
Forældre og vise dem ofte Omhu og Opoffrelse. Jeg skal her 
nævne et Exempel paa sønlig Kjærlighed til en uværdig Moder. 

Maratnk's, Moder, Angmalilik^ c. 50 Aar gammel, var 
gift med en yngre Mand fra Kumarmiut. Da hun var sin 
Mand altfor utro og desuden forrettede sit Husarbejde slet, 
pryglede denne hende. For at hævne Moderen snigmyrdede 
Maraiuk Stedfaderen engang, da de vare ude i Kajak. Angma- 
lilik forførte strax efter Avgo ^ en stor Angekok , som har havt 
mindst sex Koner, til at ægte sig, skjøndt han iforvejen var gift 
med hendes Datter. Denne blev saa krænket derover, at hun 
gik ud og druknede sig. I Slutningen af Februar vilde Atigma- 
lilik tilligemed sin Mand; hans nye anden Kone og flere andre 
foretage den lange Vandring over Isen fra SermiUgak til 
vort Overvintringssted, fordi de længtes efter at se os og vort 
Hus. 'l'ouren var meget besværlig, thi de gik lange Stræk- 
ninger i Sne indlil Maven. Da de kom til Amagak i Angmag- 
sa/i/c-Fjorden, kunde Angmcdilik ikke mere gaa og var næppe 
istand til at aande. De andre maatte forlade hende og 
bragte Efterretningen til Kumarmiut^ hvorfra hun blev afhentet 
i Slæde, halvdød af Frost. Ved Kumarmiut blev hun nu 
liggende i halvanden Maaned mellem Fjender og var meget 
syg , nemlig med Frost i begge Ben og l.aar , saa at 
hun ikke kunde røre sig. Г^endes Søster Nakitilik sagde til 
mig, at, selv om Angmalilik døede, hvad alle ventede, at 
hun skulde, saa vilde hun [Nakitilik] ikke sørge over hende, 



94 



fordi hun havde giftet sig med sin Dalters Mand. Da der blev 
nogenlunde fremkommeligt Slædeføre, kom Maratuk under stort 
Besvær for at afhente sin syge, gamle Moder til Hjemmet. Slæden 
førtes ind i Huset ved Kumanniut, hvor hun blev lagt paa den, 
og kjørtes lige ind i Hjemmet ved Sermiligak. Maratuk sagde 
senere til mig, at Moderens Ben vare aldeles opsvulmede af 
Krost, saa at det vist ikke varede længe, inden hun var træt 
af at leve og derfor gik ned til Havet og druknede sig. 

Østlændingene gifte sig ofte, forend de blive fuldvoxne, 
nemlig saasnart de ere island til at forsørge en F(one. Grun- 
den til, at de gifte sig, er nærmest for at have en Kone, som 
kan holde deres Tøj i Orden og berede deres Fangst. Vi have 
seet Exempel paa, at en Moder sagde til sin Søn, at han 
«skulde gifte sig; thi hun kunde næsten ikke mere se at sy». 
Af den Grund forekommer der ofte mærkelige Ægtepar, idet et 
ganske ungt Menneske kan være gift med en Kone, som kunde 
være hans Moder. Disse tidlige Giftermaal ere ogsaa Grund til 
hyppige Skilsmisser; thi, saasnart Ægtefolkene af en eller anden 
Grund ere kjede af hinanden, skilles de igjen , saa at det er 
ganske almindeligt, al de have været gifte tre til fire Gange, 
inden de faa Børn. Vi have seet Exempler paa, at saavel 
Mænd som Kvinder have været gifte sex à otte Gange. Tørst 
naar der er kommet Børn, indtræder der i Almindelighed fastere 
Forhold. 1 Reglen hengaaer der flere Aar i Ægteskabet, inden 
der kommer Born, hvilket vel har sin Grund i, at saavel Mænd 
som Kvinder gifte sig, førend de ere fuldvoxne. Nærbeslægtede, 
selv Sødskendebørn, gifte sig ikke med hinanden, derimod er 
det ikke ualmindeligt, at sammenbragte Børn blive gifte. Hvor- 
ledes een Families Medlemmer ere spredte over alle Angmagsalik- 
Distriktets beboede Steder, sees paa omstaaende Liste. 

Dygtige Fangere have ofte to Koner. Naar en Kone ikke 
kan overkomme Beredningen af de Skind, Manden erhverver, 
antages en anden underliden paa Opfordring af den første. 
Ligeledes antages undertiden en anden Kone, for at Manden 






2 S 
"te* 






CQ 






^■■ 



'- .s 



. te 

45 ce 

'S ?гГ 

S -* 



>i 



3 S- — 

5^ i 



55-2 

g — 

so *• 



•^ О 

is 

в in 






o s о 
i- — --i 



^1 



гз « 



§^1 



ZH 



— — ' G^ Ш Й -^ ^ 

-; с ь« я s;; vj 

3 я OJ <" я »J ~ ■ 

— ^ "Ё я •- ^""^ ■« .- ■ 

.:j. t; t да я я о в 

m J1 _ H -й й э ; 

j-f, Щ li> 

.Г <» ^^"^ 

te -э в« 



— 5^ ÎO -^ 



96 



sikkert kan have to Roersker til sin Baad. Flere end to Koner 
kjendes der intet Exempel paa. Det lastes, naar nogen paa samme 
Tid er gift med to Søstre, ligesom ogsaa, at en Mand, der er 
gift med en Pige, gaaer hen og gifter sig med dennes Moder. 
Dog er der nogle, der gjøre det, og vi kjende Exempler paa 
hegge disse Tilfælde. 

Skjønt der for hver 100 Mandfolk findes 114 Fruentimmer, 
ere saa godt som alle Fruentimmer gifte. Vi kjende kun eet 
Exempel paa en ældre ugift Pige, som dog havde et Par Børn. 
Det ansees ikke for nogen Skam, at en ugift Pige faaer Børn, 
men derimod bebrejdes det en fuldvoxen, gift Kone, naar hun 
ikke kan faa Børn. Vi ville anslaa Antallet af levende Børn, 
som hver Kvinde faaer, til 3 à 4, dog er 7 à 9 Børn ikke nogen 
Sjeldenhed, og vi kjende flere Exempler paa Tvillinger. 

Selve Giftermaalet skeer uden Ceremoni. En ung Mand 
maa undertiden betale Faderen med en Harpun eller lignende 
for at faa hans smukke Datter tilægte, ligesom omvendt gode 
Fangere betales af Fædrene for at tage deres Døllre tilægte. 
Pigen er nødt til al gifte sig, naar Faderen vil have det; hun 
lader vel ofte, som om hun nødig vil det, skjønt hun alligevel 
ikke har noget derimod, og tages derfor gjerne med Magt. Det 
hændes ikke sjeldent, at en Mand røver eller bortfører en anden 
Mands Kone, undertiden efter Opfordring af hendes Familie, 
for at hun kan faa en bedre Forsørger. Jeg skal nævne Exempel 
paa en Bortførelse. Da Papik ^ en anseet, dygtig Fanger, fik 
Lyst til Fatiiak's unge Kone, rejste han til Stedet, hvor Patuah 
med Kone opholdt sig, og tog en lom Kajak med sig. lian 
gik op, hentede Konen ud af Teltet uden yidere Ceremonier og 
førte hende til Stranden, hvor han lod hende stige i den tomme 
Kajak og roede afsted med hende. Patuah^ der er yngre end 
Papik, og ikke kan magle sig med denne i Dygtighed og 
Kræfter, maalle finde sig i Tabet af Konen. 

Mændene behandle i Almindelighed deres Koner godt, og 
del er sædvanligt al se Ægtefolk kjærtegne hinanden. Især 



97 



unge Ægtefolk genere sig aldeles ikke for i Fremmedes Paasyn 
at kjærtegne hinanden overordenlig intimt. De kysse ved at 
trykke Næserne mod hinanden. 

Skinsyge er ikke ualmindelig. Kn ung Østlænding, der 
allerede gjentagne Gange havde skiftet Kone, blev jaloux, fordi 
hans nygifte, unge, smukke Kone paa et Besøg hos os, smilede 
til En af Expeditionens Medlemmer. Under de andre Hedningers 
Latter førte han Konen ud af vort Telt og jog hende hjem. 

Uenighed mellem Ægtefolk er rigtignok ikke sjelden; den 
afgjøres ved, at Konen faaer en Dragt Prygl eller et Knivstik 
i Arm eller Ben. Hermed er Striden ofte afgjort , og Forholdet 
lige saa ømt som tidligere, isærdeleshed hvis Konen har Børn. 
Har Konen derimod ingen Børn, skeer det ikke saa sjeldent, at 
Konen eller IN'landen, naar Lejlighed gives, gaaer sin Vej uden 
at sige noget, og Ægtefolkene ere da skille. Det er dog ikke 
altid Manden, der prygler Konen, men vi have ogsaa hørt et 
Exempel paa, at en Mand, der havde to Koner, kom op at 
slaaes med den ene, af hvem han fik en ordenlig Dragt Prygl. 

Mændene ere deres Koner mere behjælpelige end paa Vest- 
kysten. De slaa Telt og trække deres Fangst op i Hus eller 
Telt, hvilket paa Vestkysten regnes for at være under Mændenes 
Værdighed. Konerne ere meget lydige mod deres Mænd og ere 
bange for ikke at gjøre dem lil Behag. Manden kan , for at 
tjene noget eller af Lune, forlange de besynderligste Ting af 
sin Kone, hvad hun føjer sig i, især saalænge hun ingen Børn 
har, hvor liden Lyst hun end har dertil. 

Imellem gamle Ægtefolk er der det smukkeste Forhold, dog 
kan Konen, naar hun bliver tidligere gammel end Manden, blive 
negligeret for en yngre Kones Skyld , isærdeleshed naar hun 
ingen Børn har. Hos lUnguaki boede saaledes foruden hans 
Kone en ældre Kvinde, Apimik , der for en Del Aar siden blev 
kasseret som Kone , fordi hun efter en Sygdom havde faaet 
nogle store Ar paa Ryggen og Armene. Hun fandt sig med 
Resignation i sin Skjæbne, holdl meget af lUngiiahi og forgudede 

X. 7 



98 



de Børn, som han havde faael med en afdød Kone, og for 
hvilke hun var Plejemoder. 

Den Ømhed, som Manden viser overfor Konen, er dog ikke 
større, end at han, naar det er knappe Tider, rejser paa Gjæ- 
steri og undertiden bliver borte i længere Tid, idet han saa 
lader Kone og Børn sørge for sig selv. 

En almindelig Leg om Vinteren i festlige Anledninger, eller 
naar der kommer Gjæster til Huset, er "Lampeslukningsleg», 
som man ogsaa kunde kalde «Konebytning«. I denne Leg del- 
tage saavel gifte som ugifte. En god Vært lader altid Lamperne 
slukke om Aftenen, naar der er Gjæster i Huset. 

Bo de i Telt, leges ikke Lampeslukningsleg, men da komme 
ofte to og to iMænd overeens om at bytte Koner paa kortere 
eller længere Tid. De bytte da samtidig ogsaa forskjellige andre 
Ting. Det kan hændes, at de med det samme beholde den til- 
byttede Kone, idet de ikke igjen ville skilles ved de Gjenstande, 
de ere komne i Besiddelse af. En \land holder imidlertid ikke 
af, at andre end den, han officielt holder Bytte med, sover hos 
Konen. Om Vinteren ved Lampeslukningsleg hersker der der- 
imod tilsyneladende fuldstændig Frihed. Men saavel ved denne 
som ved den nysnævnte Konebytning er der selvfølgelig de 
samme Begrænsninger ved Blodets Baand som ved Indgaaelsen 
af Ægteskab. 

Jeg skal her nævne et Exempel paa, hvorledes en Mand 
betragtede Forholdet til Byttekonen. 

Jeg havde givet Simiok en Foræring til hans lille Barn. 
Næste Dag kom han igjen og bad om en lignende Foræring 
endnu, idet han fortalte, at han den Nat havde sovet hos Ama- 
tingnak's Kone, der boede et andet Sted ved Fjorden. Hun 
havde ogsaa et lille Barn, hvilket han betragtede som sit Barn, 
ligesom hans Kones Barn i Grunden ogsaa var Amatingnak's 
Barn. 

Af det anførte vil man kunne indse, at Sædelighedsfølelsen 
ikke kan være dybt rodfæstet hos Angmagsalikerne; men der 



99 

er dog nogle Træk, som kunne tyde paa en saadan Følelse. 
Uitinak var paa Besøg i vort Nabohus. Han forlalle, al han 
om Natten ikke havde deltaget i Lampeslukningslegen, men strax 
havde lagt sig til at sove; thi, sagde han, havde han deltaget i 
Legen, maatte han ogsaa gjore (3jengjæld, naar Fremmede be- 
søgte hans Hjem, og han vilde ikke holde af, at andre Mænd 
havde Forbindelse med hans Kone. Da Ukutiak hørte, at 
uitinak fortalte dette, sagde han, at han [Ukutiak] ikke havde 
leget den foregaaende Aften, men, da Lamperne tændtes, saae 
han godt, at Uitinak havde leget. Denne riposterede naturligvis 
strax Beskyldningen. 

østlændingene vare meget villige til at underkaste sig vore 
anthropologiske iVlaalinger, ved hvilke jeg foretog en Mængde 
Krop- og Ansigtsmaal. Da de, som omtalt, indtil det 16de Aar 
gaa aldeles nøgne i Hus og Telt, skulde man ikke tro, at 
de kunde have noget imod at blotte sig fuldstændig for mig; 
men alligevel var der mange, som sagde, at de ikke vilde aflage 
deres Natit\ thi efteral de vare begyndte al gaa med dem, 
turde de ikke mere blotte sig for Nogen. I Almindelighed vare 
de dog villige dertil imod en lille Exlrabelaling, men flere yngre 
Mænd rødmede stærkt derved. 

Som Exempel paa Kvindernes undseelse skal jeg nævne, at 
vi af Moderen til Uitinak's unge, smukke Kone bleve opfordrede 
til at lægge Haanden paa Datterens Underliv. Jeg antager, at 
hun ønskede dette i Haab om, at Datteren derefter skulde blive 
frugtsommelig; thi saavel Moder som Dalter vare bange for, at 
Uitinak vilde forlade denne sidste, fordi hun var barnløs. Datteren 
føjede sig villig i Moderens Fordring, men rødmede stærkt derved. 

udslag af Angmagsalikernes Sædelighedsfølelse kommer 
ogsaa frem i flere Sagn, blandt hvilke jeg kun skal nævne 
Sagnet om «Sol og Maane« Nr. 10 og om »Pigen, der fik en 
Hund til Mand« Nr. 20^, samt i den almindelige Talemaade, 



^) «Sagn og Fortællinger fra Angmagsallk« i et følgende Afsnit. 

7- 



100 



«al Hvaler, ÎNloskusoxer og Rener fortrak fra Landet, fordi 
Mændene havde for megen Omgang med andre Folks Koner». 
iMange Mænd paastaa, at det var, o fordi Konerne vare jaloux 
over, at Mændene havde Omgang med andre Folks Koner», 
Denne sidste Omstændighed siges ogsaa at have bevirket, at 
det Sund, som tidligere gik igjennem Landet fra Sermilik-Fjord 
til Vestkysten, udfyldtes med Is. 

. Ligesaa let Ægteskabet kommer istand, gaaer det ogsaa 
istykker. Som Grund til Skilsmisse angives enten blot, at de 
ere kjede af hinanden, eller »at Konen er en daarlig Syerske», 
eller "at Konen vil bo, hvor hendes Familie boer», eller at hun 
er pryglet eller stukket af Manden, eller endog kun, at hans 
Familie har negligeret hende. En ung Mand, der løb bort fra 
sin Kone, angav som Grund til denne Handling, «at hun spiste 
saa meget, at han selv ikke fik nok at spise». Vi kjende flere 
Exemplar [Augpalugtoh (Fig. 7) og Ago\ paa, at Mænd ere løbne 
bort fra Konerne, skjønt disse have havt Børn eller have været 
frugtsommelige. 

Som et Exempel paa de Uregelmæssigheder, et ægteskabe- 
ligt Liv ved Angmagsalik kan føre med sig, kan følgende Hi- 
storie tjene. 

Vor Nabo Sanimimuik, som omtrent var 30 Aar gammel, 
samt Angekok og flink Fanger, havde i Foraaret to Koner. 
Den ene, som hedder Pnitek^ havde han givet Svigerfaderen en 
Kniv for; han havde været gift med hende i flere Aar og havde 
to Sønner med hende. Den anden, Amakotak, blev efter kort 
Tids Forløb berøvet ham af Uitinah. Han havde nemlig op- 
fordret Ingmalnkuluk til al tage Uitinak'& tidligere Kone, der er 
Fuitek's Søster, — efter Uttmak's Udsagn — fordi han ( Uitinak) 
i fem Dage ikke havde fanget noget. Amakotak's Moder sagde 
nu til Uitinak, at Sanimuinak ikke kunde forsørge to Koner, og 
opfordrede ham derfor til at tage Datteren. Ainakotak var til- 
lige meget villig til at skifte Mand, fordi Sanimuinak havde 
skjældt hende ud. Sanimuinak stod derfor i fjendtligt Forhold 



101 



til Amakotak og hendes Moder, hvilket vil blive omtalt paa et 
andet Sted. 

Sanimuinak holder meget af at rejse omkring paa Besøg 
til andre beboede Steder i Fjorden, især naar det er trange 
Tider hjemme. Fra et saadanl Besøg ved Kaiigarsik hjembragte 
han ganske uformodet en ny Kone, nemlig (Jtukuluk. I>enne 




Fis 2 Sanimuinak. 



var næppe mere end 20 Лаг i^ammel, men havde været gift sex 
Gange tidligere og var for kort Tid siden skilt fra sin sjette 
Mand, hos hvem hun var "anden Kone», fordi hun i Utaal- 
modighed ved sin voldsomme Adfærd havde dræbt Fosteret i Livet. 
Hun var ogsaa beskyldt for at være Hex og samlede Menneske- 
sener til at dræbe sin Mand med. Sanvnm'nak var bleven arift 



02 



med hende ved Konebytning om Natten og førte hende bort 
med \lagt over Isen. 

Da Ftiitek saae den nye Ivone, blev hun, hvad der var 
ganske naturligt, vred og skjændte paa sin Mand. Han blev 
rasende herover, greb hende i Haartoppen og dunkede hende med 
knyttet Næve paa Ryggen og i Ansigtet. Tilsidst greb han en 
Kniv og stak hende i Knæet, saa at Blodet sprøjtede ud. Som 
sædvanligt ved saadan Lejlighed forholdt de andre Husbeboere 
sig ganske rolige ved denne ægteskabelige Strid, medens den 
nye Kone havde sut sig hen i en .af de fjernere Familiebaase. 
Dagen efter rejste Sajiimm'nak i daarligt Flumør ind i Fjorden 
til Norajik for at spise Naihvalkjod og overlod det til Konerne 
al forliges. 

Da jeg kom i Besøg til Sanirmmiak's Moder og Kone, gav 
Moderen under Рнаек'а Smil og Bifald sin Uvillie tilkjende 
overfor Utukuluk^ som opholdt sig i den modsatte Ende af 
Huset. Hun fortalle, at Uhikulak var forskudt af sin tidligere 
iMand og havde derfor bedet Scmimvinak om at tage hende med 
sig, hvilket Ønske han havde opfyldt. Hun havde sovet hos 
Sam'mm'nak den Nat, men da han var kjørl, turde hun ikke 
komme hen i denne Ende af Huset. Moderen sluttede med: 
«at der ikke var Plads til del lanye Menneske her« (Sonimuinak's 
Brixeplads var ikke to Alen bredi, "hvad skulde hun her ogsaa, 
hun skulde hellere blive hjemme!» 

Da Saninminak efter nogle Dages Forløb kom tilbage, førtes 
der et ret fredsommeligt Liv paa hans Brix med begge Konerne. 
Ved et Besøg hos os vilde han ikke være ved, al han havde 
taget Utukuhik til anden Kone, men sagde, at han havde tagel 
hende til Plejedatter. 

Nogen Tid efter var han atter hos os, denne Gang sammen 
med Puitek. Han fortalte, at han Aftenen iforvejen havde holdt 
Tornakkunster for at kurere sin nye, store Plejedatter for Sting. 
Der rejste sig nu en venskabelig Disput mellem ham og Konen, 
idet hun sagde, at han løj; thi det var hans "anden Kone» og'' 



103 



ikke hans Plejedatter. Han protesterede, men maatte dog til- 
sidst indrømme det, med den Tilføjelse, al lian kun havde taget 
hende for at have hende til Roerske, naar han til Sommeren 
skulde rejse Syd paa. Han syntes noget generet, da Fuitek 
fortalte os, hvad Slags Fruentimmer Utukuliih var. Hun fortalte 
endvidere, at hun var bleven vred, da Manden kom hjem med 
en anden Kone ; men, da han pryglede hende, maatte hun finde 
sig deri og tie stille dertil. Nu syntes Forholdet at være for- 
træffeligt mellem Ægtefolkene, og det lod til, at Saninminah 
angrede det nye Giftermaal. 

Et Par Dage efter delte Besøg hørte vi, at Utuhduk havde 
benyttet Lejligheden til at følge over Isen med nogle Besøgende 
fra Norsit og var næppe kommen derover, førend hun strax 
blev gift med en ung Mand. Dette Utukiiluk's ottende Ægte- 
skab var af ligesaa kort Varighed ; thi en tre Ugers Tid efter 
blev hun skilt fra ham for alter af giftes med sin Mand Nr. 6, 
Nakortok^ hvem hun havde omtalt for os som den bedste af 
alle hendes Mænd, endskjønt han af og til havde pryglet og 
stukket hende. Han tog hende lil Ægte igjen, fordi hun længtes 
saa meget efter ham, at hun ikke kunde sove om Natten. 

Et Par Dage efler at Sanimuinak var bleven skilt ved 
Utuhduk, som han sagde, fordi Puitek ikke kunde lide, at han 
havde hende til anden Kone, overraskede hans Husfælle Pitiga 
ham under Forsøg paa at tage fat paa dennes Kone. Pitiga 
er nu haus Fjende og passer paa ham, uden at han dog 
veed det. 

De her omtalte Forhold ere aldeles ikke ualmindelige; jeg 
kunde nævne flere af lignende Slags, der passerede under vort 
Ophold ved Angmagsalik. 

Angmagsalikerne opnaa i Almindelighed ikke nogen høj 
Alder. Jeg antager, at der er 6 à S, men næppe ovçr 10, som 
ere i en Alder mellem 60 og 70 Aar. De tre ældste ved Ang- 
magsalik vare: Älilagtek {F\g. 1), Kavauvak (Fig., 3) og Sanersak 
(Tav. VI). Disse mindedes, at en Mand, der havde været Syd 



IÜ4 



paa, kom til Angmagsalik og fortalte, at Kavdlunak (Graah) 
samme Aar vilde have været derop. Sanersak (Tav. VI) var den 
Gang voxen, men ikke gift. Alle tre vare raske og ved fulde 
aandelige Evner. 

De hyppigste Sygdomme ere Forkjøielsessygdomme, Øjen- 
sygdomme, Hudsygdomme samt Feber og Sting i Brystet. Mange 




Fig. 3. Kavauvàk 
(ældste Fiuentimmer ved Angmagsalik). 



Fangere omkomme i Kajak (saaledes sidste Vinter: tre), og i de 
senere Aar ere mange døde af Hungersnød. 

Døden paaskyndes ikke vilkaariigt, undtagen naar Patienten 
bliver sindssyg o: taler i Vildelse. 

Naar Folk blive alvorlig syge, og der ikke er nogen Hjælp 
eller Udsigt til, at de kunne komme sig, blive de kjede af at 



106 



lide og gjøre da ofte selv Ende paa Lidelsen ved at kaste sig i 
Havet. Ofte er Aarsagen dertil, at deres Nærmeste lade dem 
vide, at «de jo ikke mere have noget al leve for». 

For indvortes Sygdomme haves ingen Midler. Angekok'erne 
foretage mod disse, ligesom mod alle andre Sygdomme, deres 
Kunster, hvorom der senere vil blive talt. Mod udvortes Syg- 
domme anvendes kun meget faa Midler, blandt hvilke jeg skal 
nævne det at indgnide alle Slags Saar med Spæk. Danner der 
sig «dødtKjød« i Saaret, da brændes det bort, enten med Spæk, 
som er holdt i Lampen og derefter hurtig slaaes til Saaret, 
eller man varmer en Kniv i Lampen, dypper den derefter i Tran 
og berører Saaret med den. Endelig skjæres undertiden del 
"døde Kjød» bort med en Kniv. 

Naar et Menneske er død, iføres Liget sine bedste Vinter- 
klæder. Mændene faa Kajakpelsen paa; Hætten trækkes over 
Hovedet, og Pelsen sammenbindes mellem Benene. En Kobbe- 
rem slaaes omkring Benene, og Liget slæbes derefter ud 
gjennem Husgangen uden nogensomhelsl Ceremoni, eller, hvis 
delte er for besværligt, gjennem Vinduet ^). [(un den aller- 
nærmeste Familie — en à to Personer — besørger Ligets Paa- 
klædning og Udslæbning; thi de Personer, der have rørt ved 
Lig, maa i lange Tider afholde sig fra mange Ting. De have 
meget Hastværk med at faa dette Arbejde udført. Deres Frygt 
for at røre ved Lig er saa stor, at der ved Ulykkestilfælde ikke 
er Tale om at røre ved eller hjælpe den Forulykkede, saasnart 



') I Egedes: »Grønlands Peilustration» (Side Si) anføres om de hedenske 
Grønlændere paa Vestkysten: «Dersom nogen døer i Hus, da maa han 
ikke bæres ud af Gangen — — — , men tages ud af Vinduet; og, døer 
han i Teit, tages han bagud.» Denne Skik fandtes ogsaa hos Nord- 
boerne. I «Eyrbyggja» (Gr. h. M. III, S. 639) findes følgende: »Derefter 
svøbte han et Klæde om Thorolfs Hoved og gjorde alt det ved Liget, 
som hørte til den Tids Skikke. Derefter lod han et Hul bryde paa 
Væggen bagved den Døde og bragte ham ud derigjennem.« I en An- 
mærkning i Gr. h. M. til deUe Sted staar (S. 728): «Denne Skik om- 
meldes i flere Sagaer som brugt af de hedenske Islændinger.» 



lOti 

man anlager, at han er fortabt. Suiarkak kæntrede i Begyn- 
delsen af April, idet han skulde lægge til ved Isfoden. Han 
krøb ud af Kajak'en, men sank strax under. Hans Fader, og 
flere andre, som vare tilstede paa Isfoden, da Ulykken skete, 
og strax vare sprungne i deres Kajak'er for at hjælpe , gjorde 
intet Forsøg paa at redde ham, da han sank, skjønt han godt 
kunde sees og endog naaes med Aaren. 

Vi have hørt Exempler paa, at Folk, der have været Døden 
nær, have styrtet sig i Havet for at være sikre paa at komme 
der; thi, naar ingen Slægtning begraver dem, er der ingen, der 
senere besørger det. Vi have i forladte Huse, hvor der har 
hersket Hungersnød, seet Skeletter ligge endnu paa Døds- 
stedet. 

Dersom en af Forfædrene er omkommen i Kajak, hvilket 
nu vistnok altid er Tilfældet, bliver en Afdøds Lig kastet i Havet 
eller lagt paa Strandbredden ved Lavvande for at skylle bort 
ved Højvande, og, dersom der er Ls, stikkes det ned gjennem 
Isen. Man kan ofte lang Tid efter aldeles tydeligt se Liget ligge 
i Havel tæt ud for Huset, undertiden, idetniindsle i tidligere 
Tid, begravedes Ligene ogsaa paa Klipperne og tildækkedes med 
løse Sten. For at spare Sten blev Liget ofte helt sammenbøjet 
og flere Lig henlagte i samme Grav. Saavel naar Liget begraves 
i Havet som paa Klipperne, faaer den Døde sine fornemste Red- 
skaber med sig. De henlægges i en Klipperevne og tildækkes 
med Sten. Hvis Liget kastes i Havet, bliver kun Kajak'en ned- 
sænket sammesteds M. 



^) Vi have ikke liørt noget om den af Egede i "Grönlands Perlustration» 
(S. 84) omtalte Skik, at man lægger et Hundehoved i smaa Børns Grave 
• i den Tanke, at. som smaa Børn ere uforstandige, Hunden da skal støve 
og vise dem Vejen til Sjælens Land». Kandidat Eberlin har i en 
Barnegrav ved Kekertarsugsuk (paa den sydligste Del af Østkysten) fundet 
et Hundekranium i et særskilt Rum. Efter gamle Grønlænderes Sigende 
har det ikke været Regel at nedlægge et saadant Hoved i Borns (irave. 
Muligvis er det europæisk Poesi, støttet paa det Faktum, at det eneste, 
Børn ejede som deres eget, ofte var en Hund. 1 «Kort Vejledning i det 



107 



Angmagsalikerne have mange Sørgeskikke, bestaaende i 
Hylen og Sukken og Afholdenhed fra mange Ting; de sige, at 
de overholde Sørgeskikkene, «for at den Døde ikke skal blive 
vred». 

Strax efter Døden bærer Familien og Husfællerne deres 
Ejendele saavelsom Vægge- og Brixeskind og Klæder udenfor, 
hvor de lade dem ligge i tre Dage. De efterlevende Slægtninge 
holde op at bruge deres gamle Klæder, som bortkastes. Hvis 
de ikke have nye Klæder, syes saadanne saa hurtigt som muligt. 
AU, hvad der har tilhørt den Afdøde, bortkastes eller henlægges 
i Stensætninger med undtagelse af Knive og lignende Kostbar- 
heder, som den Afdødes Efterladte beholde. 

Husbeboerne sørge i 3 à 5 Dage, i hvilke de ikke gaa paa 
Fangst eller bestille noget, men kun med iVlellemrum græde og 
klage højt over den Afdøde, idet de opregne alle dennes gode 
Egenskaber. Undertiden udstrækker Husfællernes Sorg sig ikke 
til saa lang Tid som Familiens. Den Afdødes nærmeste Familie, 
idetmindste Moder og Hustru, sørge en hel Maaned, i hvilken 
Tid de ikke kunne bestille noget. Som Tegn paa Sorg have vi 
hørt om en Moder, at hun, da hun fik underretning um, at 
hendes Søn var druknet, vaskede sig over hele Kroppen og 
satte sil Haar omhyggeligt op. 

De , der have paaklædt den Døde , maa afholde sig fra at 
arbejde i Jern. Denne Forsigtighed synes at maatte iagttages i 
flere Aar, for at der ikke skal vederfares deres Familie nogen 



kgi. ethnografiske Museum af C. L. Stein hau er« Side 29 findes omtalt 
»femten tildels meget raat udskaarne Figurer af Træ, som fremstille 
Grønlændere af begge Kjøn, og som, saavidt vides, alle ere fundne i 
gamle gronlandske Grave«. Hertil fojes en Bemærkning om, at disse 
Figurer synes »at vidne om en antagen Skik, der næppe har været uden 
højere Betydning". Vi have hjembragt over et halvt hundrede saadanne 
Dukker fra Østkysten, meget smukkere forarbejdede end de, der findes 
paa Museet fra Vestkysten, og en enkelt paa over en Fods Størrelse. 
Disse ere alle Borne-Legetøj, og ingen af dem ere fundne i Grave. 
Selvfølgelig kunne Dukker ligesaagodt som alt andet findes i Grave, 
især da de ofte kunne være et Barns kjæreste Ejendom. 



108 



ulykke. Naar de endelig igjen begynde, maa de førsl bruge et 
Trylleord. 

Naar do Fraværende af Familien høre om Dødsfaldet, da 
sørge de ligeledes i høje Klagetoner; men deres Sørgetid varer 
kun el Par Dage. De, der ikke høre til den Afdødes Familie,' 
f. E\. indgifte .Medlemmer, ere aldeles tause ved Klagehylene, ja 
synes endog at være fuldstændig ligegyldige derfor. En Kone 
kom f. Ex. og besøgte os, medens hendes iVIand hengav sig til 
den voldsomste Sorg over nære Slægtninges Død; hun omtalte 
Sagen som noget, der ikke vedkom hende. 

Selvfølgelig tage Fremmede, som dog have kjendt den Af- 
døde godt. Sorgen med endnu større Sindsro, ja de spøge 
endog dermed og omtale de Efterladte med fuldstændig Lige- 
gyldighed. 

Angmagsalikerne have i det hele mange Sørgeskikke. Jeg 
skal her nævne dem, som en Enkemand maa underkaste sig. 

En meget klog og livlig Mand paa omtrent 35 Aar, der 
hedder f/kutiak, mistede sin Kone i April Maaned efter længere 
Tids Brystsvaghed. Fjorten Dage efter rejste han fra sit Hjem, 
Kumarmiiit, ud til Kulumk for at tage en ganske ung Pige til 
Ægte. Men, da han slæbte hende ud af Huset, kom hendes 
ene Ben til Skade, hvorfor han maatte rejse bort igjen med 
uforrettet Sag. Et Par Dage efter giftede han sig med Ferkitigsaks 
tidligere «anden Kone», der var løbet bort fra ham til 
Norajik , fordi han var syg, og man troede, han vilde blive 
vanvittig. En af de første Dage i Maj kom Ukutiak ud til os. 
Vi hørte ham hyle og saae ham med en vaklende Gang, ligesom 
et Menneske, der var sønderknust af Sorg, gaa op til Hedninge- 
teltet. Her tog den almindelige Sørgekoncert sin Begyndelse; 
thi det var første Gang, han saae disse Mennesker efter Døds- 
faldet. Da han derefter gik, viste Folkene deres Deltagelse ved 
at give ham Madvarer til h'oræring. Ukutiak kom derefter vak- 
lende og stønnende forfærdeligt op til mig. Han maatte paa 
Grund af sin Sorg ikke sidde andre Steder i vort Hus end paa 



1 09 



ßrixen. Der sad han med nedadvendt, aldeles ubevægeligt og 
udtryksløst Ansigt og stønnede аГ og til. Han sagde, at jeg 
maatte give ham et Huetøj, fordi han, naar han har Anorak'en 
paa, altid skal have Hovedet bedækket og ikke maa se opad 
mod Solen, førend han har fanget. Jeg skulde tillige give ham 
Svovlstikker, fordi han ikke maatte gjøre Ild med Fyrtøjet, førend 
han var flyttet ind i et nyt Hus; thi han var vant til, at hans 




Fis. 4. Ukutiak. 



afdøde Kone trykkede Træpinden ned , medens han gned Ud. 
Tillige maatte han have Legetøj til Barnet; thi dette havde 
endnu ikke vænnet sig til sin nye Moder og græd derfor meget. 
De sidste Ting gav jeg ham; men, da jeg ikke gav ham Hue- 
tøjet, fortalte han, hvormeget han havde grædt efter sin Kones 
Død, og spurgte til Slutning, om «vi da aldeles ikke beklagede 
ham, der nu var blevet alene?" Han fortalte os, hvor drøjt 
han havde det. Foruden de omtalte Skikke maatte han i et 



по 



Aar ikke spise Indvolde, Hoved og Laller af Sæler, saalidtsom 
mindre Sødyr, Tang m. m. Han maalte ikke nyde nogetsomhelst 
i del Fri, ikke engang Vand, og han rnaatle ikke bære noget 
ned til Stranden, 

Senere ønskede han en af Bøgerne fra vor Boghylde. Jeg 
maatte ogsaa afslaa dette Ønske, men stillede ham tilfreds med 
nogle store kulørte Billeder, Han udtalte sig meget rosende 
om sin nye Kone, Hun var blandt andet en flink Syerske og 
havde forfærdiget de Klæder, han havde paa. Alle Skikke bleve 
naturligvis overholdte under Besøget ; men han underrettede os 
dog om, at næste Gang, han kom til os, var der ikke noget 
ivejen for, at han igjen kunde smile; thi nu havde han faaet 
noget af mig, 

Hans Stedsøn, Fisak, den Afdødes Søn, kom ogsaa til mig, 
ligeledes i nye Klæder, men ikke stønnende. Han vilde sælge 
mig noget Jux, som jeg afslog at kjobe. Han gjorde mig da 
opmærksom paa, at han nu ingen Forældre havde, hvorfor jeg 
maatte give ham noget. Han fortalte mig, at han heller ikke 
maatte spise Indvolde m. m. i et helt Aar, «thi det vilde den 
Døde ikke synes om». Efterat have fortalt mig om deres Sorg 
og om Begravelsen, sluttede han med, at «de skammede sig 
ved at tale om deres Døde», jeg maatte derfor betale ham 
derfor. 

Da vi et Par Dage efter besøgte Ukutiak og Pisak i deres 
Telt, vare de i rigtig godt Humør. Ukutiak var meget henrykt 
over sin nye Kone, hvem han kjærtegnede overordentlig intimt. 

Vi have dog ogsaa seet virkelig dyb Sorg hos Angmagsa- 
likerne. Den gamle hæderlige Ilinguaki havde i Løbet af Vin- 
teren mistet flere af sine nærmeste Faarørende, der ogsaa 
vare vore Venner. Da vi traf ham om Foraaret, sagde han 
til mig paa den naturligste og hjerteligste Maade, at jeg jo nok 
havde hørt, hvilke smertelige Tab han havde havt; han havde 
grædt saa meget derover, at han nu ikke mere kunde græde. 

Den meget udbredte Skik, ikke at nævne de Afdødes Navne, 



Il 



blev ogsaa fulgt ved Angmagsalik, Naar Sorgen er til Ende, 
nævnes den Afdødes Navn ikke mere, derfor maa, naar to have 
havt samme Navn, den Overlevende forandre sit. Hvis den Af- 
døde har havt Navn efter et Dyr, en Gjensland eller et Begreb, 
maa Ordet for dette Dyr, Gjenstand eller liegreb forandres. 
Sproget underkastes derved betydelige Forandringer, idet disse 
Omdøbninger blive vedtagne af hele Befolkningen. Det maa 
dog antages, at de gamle Benævnelser igjen komme frem, naar 
den Døde helt er gaaet i Forglemmelse ^). 

Som Exempler paa Navneomdøbninger skal nævnes : 
En Sortside hed tidligere. aiaÆ, men, da en Mand af dette 
Navn døde, kaldtes den nalaginak. Paa samme Maade for- 
andredes angmagssak (en Lodde) til kersagak; upernak (et Foraar) 
til mangilernek \ tokusok (en Død) til kardUmaertak , og endelig 
blev kajak forandret til sarkit, da en Mand ved Navn Kajarpak 
døde ved Sermilik. 



^) Vi have ikke ved Angmagsalik hørt tale om Forbud mod eller Frygt tor 
at udsige Navne af andre Aarsager end den her meddelte. Paa den syd- 
ligere Del af Østkysten er der derimod Frygt for at nævne den berygtede 
Isbræ Pidsortok, især naar man skulde passere den. Under Passagen, 
hed det, maatte man ikke tale, Ikke le, ikke spise, ikke bruge Tobak og 
ikke se paa Bræen. Nogle Sager, der havde tilhørt en Afdod , efterlodes 
paa Land, førend Bræen skulde passeres. Dette er det eneste Sted, hvor 
vi have hørt tale om at ofre. Under Passagen kastes Ofrene, bestaaende 
af smaa Perler eller andre Ting, som der sættes særlig Pris paa, i Havet. 
Fremfor alt maatle man ikke nævne Ordet Fuisortok (det Sted, hvor 
noget dukker op). I Stedet for dette Navn kaldtes Bræen: Apusmek (det 
Sted, hvor der er Sne). Det er en Bræ, som ligger tæt ud mod Havet. 
Naar man skal forbi den, er man undertiden nødt til at gaa tæt ind 
under den, fordi Storisen hindrer Passagen længere ude. Man maa an- 
tage, at de Indfødte have faaet saa stor Frygt for Bræen, fordi der engang 
er skeet et Uheld ved, at den har kalvet, medens en Baad var ud for 
den, og den har da mulig ødelagt Baaden. 



I 12 



IV. 

Tro — Aander — Amuletler — Trylleformularer — Angekok'er — 

Ilisilsok'er. 

Angmagsalikerne tro paa, at Mennesket bestaaer af tre Dele, 
nemlig: Legeme, Sjæl og «Navne» {atekata). 

Legemet er selvfølgelig forgængeligt. Sjælen er ganske 
lille, nemlig ikke større end en Finger eller en Haand, og boer 
i Mennesket. Bliver Sjælen syg, bliver ogsaa Mennesket sygt, 
og døer Sjælen, døer ogsaa Mennesket. Angekolcer og Ilisitsok'er 
o: Aandebesværgere og Hexe, kunne røve et Menneskes Sjæl. 
Mennesket bliver da tung i Hovedet, han bliver syg, og det 
bliver hans Angekoks Kunst at finde, hvor Sjælen er henne, og 
skaffe den tilbage fil Mennesket. Sjælen kan være kommen ned 
til underverdenen eller ind til Indlandsboerne, eller ogsaa kan 
den Angekoks Tornarsuk ^ som har stjaalet den, have spist den. 
Efter et Menneskes Død lever Sjælen op igjen enten under 
Havet eller oppe i Himlen. [ Havet er der Masser af Sæler og 
Narhvaler, og i Himlen er der Ravne og Krækkebær. Der er 
godt begge Steder, men dog foretrækkes det første Sted.^i 

"Navnen» [atekata] er saa stor som et Menneske og træder 
ind i Barnet, idet dette efter Fødslen stryges om Munden med 
Vand samtidig med, at de Afdødes "Navne» nævnes. Vi have 
ikke hørt saa meget tale om «Navne» hos voxne Mennesker 



Hanserah skriver om Angmagsalikernes Tro paa Sjælen i sin Dagbog: 
"Et Menneske har mange Sjæle. De største bo i Strubehovedet og i 
Menneskets venstre Side og ere smaabitte Mennesker paa Størrelse som 
Spurve. De andre Sjæle bo i alle Menneskets andre Legemsdele og ere 
paa Størrelse som et Led af en Finger. Naar Angekok'erne nu borttage 
en af dem, bliver den Del af Mennesket, som derved er bleven uden 
Sjæl , syg. Hvis en anden Angekok ved Undersøgelse finder Sjælen 
borttaget og derefter skaffer den tilbage og Indsat paany, bliver Ved- 
kommende rask igjen; men, er det umuligt at faa Sjælen bragt tilbage, 
døer Mennesket, og Sjælen vandrer rundt til Frygt for andre Folk.» 



113 



som hos Børn. JNIan maa sørge for ikke at støde eller fornærme 
"Navnen»; thi da kan den forlade Mennesket, og dette bliver 
sygt. En Mand ved Navn Adlagdlak havde i sin Tid været med 
til at paaklæde sin afdøde Søsters Lig. Han maatte af den 
Grund ikke arbejde i Jern inde i Huset, men havde alligevel 
begaaet slig Uforsigtighed. Hans Søsters <> Navne» blev derfor 
vred og forlod hans lille Søn, som da græd meget og fik stærk 
Diarrhoe. Heldigvis opdagede Angekok'en under Angekokkunsterne 
Tabet af «Navnen» og fik den hentet tilbage, da den var i 
Nærheden af det fjerne, frygtede Land: Ipertit. «Navnen» frøs 
der og raabte højt; derfor var det, at Barnet var sygt. Havde 
«Navnen» naaet Ipertit^ vilde den være frossen ihjel, og Barnet 
vilde være død. 

Naar Mennesket døer, bliver «Navnen» liggende ved Liget i 
Vandet eller Jorden, hvor det er begravet, indtil et Barn op- 
kaldes derefter. Da gaaer den ind i Barnet og fortsætler Til- 
værelsen der. Fortælling Nr. 22 viser, hvorledes «Navnen» i Tiden 
mellem sin Tilværelse i to Mennesker vandrer igjennem en 
Mængde Dyr. 

Østlændingene have en afgjort Frygt for at nævne deres 
eget Navn. Spurgte man dem om, hvad de hed, henvendte de 
sig altid til andre om at svare for sig, hvorpaa de bekræftende 
indrømmede det givne udsagns Rigtighed. Da vi spurgte en 
Moder om, hvad hendes lille Barn hed, svarede hun, at det 
kunde hun ikke sige. Ligesaa lidt vilde Faderen sige det; han 
yttrede nemlig, at det havde han glemt, men vi kunde faa det 
at vide af Konens Broder. 

Børn, der ombringes, og dødfødte Børn «komme til Himlen, 
hvor de foraarsage Nordlys. Børnene tage hverandre i Hænderne 
og dandse rundt i Slyngninger og Svingninger. Snart sno de 
sig i Spiralform op omkring den ene Fløj, snart aabner Spiralen 
sig igjen. De spille Boldt med deres Efterbyrd, og, naar de 
se forældreløse Børn, løbe de hen imod dem og kaste dem 
omkuld. De ledsage Legen med en hvislende, pibende Lyd.» 
X. s 



14 



Den indfødte Fortæller ledsagede denne Beskrivelse med 
livlige Bevægelser, hvorved han fuldstændig illustrerede Nord- 
lysene som Børnenes beg. Den førstnævnte Leg sees, naar 
Nordlys vise sig som brede Baand eller Draperier, hvori de 
enkelte Straaler pege mod Zenith, og som bestandig ere i 
bølgeformig og slyngende Bevægelse. Boldtspillet sees, naar 
enkelte Nordlysstraaler fra Baandene skyde op imod Zenith med 
stor Hastighed. Børnene løbe hen imod de forældreløse og 
støde dem omkuld, naar enkelte Nordlysstraaler hurtig fare i 
horizontal Retning og ligesom fordrive de Straaler, som allerede 
vare tilstede der. 

Nordlyset kaldes efter Børnene: Alugsukat. 

Angmagsalikerne tro paa Aander, som omgive dem overalt, 
men de sees ikke og mærkes ikke af andre end nogle faa ind- 
viede, nemlig Angekok'^vne. Ved Hjælp af disse komme Aan- 
derne til at skade eller gavne Menneskene. Naar Kajakmanden 
færdes paa Havet, omgives han af Iner.niak'er. De bo under 
Havet, men have ellers samme Beskjæftigelse som Menneskene. 
De ere noget bredere end Menneskene, ere kortklippede og 
have ingen Næser. Angekok'erne eller de, der skulle være 
Angekok'er, kunne se dem og fortælle, hvorledes de besøge 
dem under Havet, hvor de altid have fuldt op af Kjød. Om 
deres Oprindelse fortælles følgende: I Begyndelsen var Jorden 
ganske flad, og der var intet Vand paa den; men da brast 
Jorden, Vandet strømmede frem, og Menneskene styrtede ned i 
Sprækkerne. Alle disse forulykkede bleve Inersuak'ev og befolke 
nu Underverdenen. 

Havets Dyr beherskes af en stor Kvinde , i hvis Haar der 
hænger Sæler, Narhvaler etc. Naar Angekok'erne af deres 
lartok, o: Aand, føres til hende og rede hendes Haar, komme 
Havdyrene til Kysterne. En Angekok fra Sermiligak havde en- 
gang redt hende saa godt, at der i tre Aar var Overflod paa 
Sæler. For nærværende Tid kan ingen af Angekok'erne rejse 
til hende. 



llö 

I Havet lever ogsaa Tornarsuk og dennes Hjælper, Aperketek. 
Disse ere Dyr, der ogsaa kunne sees af andre end Angekok'er. 
Afbildninger af dem findes ofte paa Fangeredskaber (Tav. XXXH 
og XXXIH). 

Tornarsuk beskrives at være saa lang som en stor Sæl, 
men i Forhold tykkere end en saadan. Dens Hoved og Bag- 
laller ligne Sælens, medens Forlallerne ere længere, nemlig som 
en Mands Arm, men dog tykkere end en saadan og ende i 
Finner'). (Se S. 150). Den beskrives ofte at have røde Arme 
og være rød om Munden. Tornarsuk svømmer hurtigt nede ved 
Bunden af Havet-). 

Aperketek kan blive indtil to Alen lang. Den er sort og 
har store Knivtænger i Hovedet. Begge disse Dyr slaa i 
Angekok'ernes Tjeneste. De ere hverken gode eller onde 
Aander, men lystre deres Herre, 

Indlandet beboes af Timersek'er og Erkilik'QV. 

Timersek' erne have \lenneskeskikkelse, men ere meget større, 
nemlig saa høje, som en Konebaad er lang. Deres Sjæl alene 
er saa stor som et Menneske. De leve af Jagt, dels efter 
Landdyr, som Rener, Ryper, Harer og Ræve, der dræbes med 
Buer, dels efter Havdyr, nemlig Sæler, som fanges i Garn, og 
Narhvaler, som harpuneres ved smalle Sunde. Som oftest ligge 
de i Strid med Menneskene og røve undertiden enkelte af disse; 
men de kunne dog ogsaa leve paa en venskabelig Fod med 
dem og endog holde Ivonebylning med dem. De have ikke 
Kajak'er; men Mændene komme af og til om Foraaret, naar 
deres Forraad slipper op, ud til Havet for at fange og sees da 
af Angekok'erne. Kn Fangst af to store Remmesæler kan de 
bære hjem med ind i Landet i en Sælskinds Pose. (Se For- 
tællingerne Nr. 7, 12, 13, 28). 

') i к ay's Expedition til Point-barrow S. 42 omtales, at 'the invisible spirit 
(Tuna)« til sine Tider er synlig, og at gamle Mænd beskrive den som 
lignende den overste Del af en iMand , men meget bred og havende et 
meget stovt Hoved og lange «fanys«. 

^) Kfter Beskrivelsen antager jeg, at det er en Blæksprutte. 

8* 



116 

Erkiliteme ere foroven som et Menneske og forneden som 
en Uund. De bo paa Indlandsisen og staa paa en fjendtlig 
Fod med Menneskene. (Se Fortælling Nr. 18). 

Man fortæller, at Timersek'er, Erkilik'er og Kavdhmak" er o: 
Europæere, have samme Oprindelse, idel de nemlig ere Afkom 
af en Pige og en Hund. (Se Fortælling Nr. 20). Af den Grund 
have vi Kavdlunak'er, ingen Sjæle, eller i det højeste Hunde- 
Sjæle, hvorom Angmagsalikerne have udtalt sig til vore med- 
rejsende Grønlændere. 

Af andre Væsener, som bo paa Jorden, skal jeg kun nævne: 
Оооо/ак^ег (FortæUing Nr. 41), der ere tykmavede Fruentimmere 
med Jernnegle; /даШгк'ег, der bære store Gryder, Iivori hele 
Sæler kunne koges; Nerrasejofer^ der ikke have Haar, ere 
nøgne og skrige, samt have en Kniv i Haanden ; Makakajuik'er, 
der ikke have Haar, og som røve Sælhunde M ; samt Tarajuatsiak' ev , 
der ere Skygger og staa i Angekok'ernes Tjeneste. 

Langt ude i Havel mod Øst ligger en stor 0, som hedder 
Akiiinek. Ikke alene Beboerne, men ogsaa Dyrene skildres der 
som umaadelig store. Angekok'erne foretage af og til Rejser 
derhen. .4Ыше;^-- Beboerne synes at staa paa en lignende Fod 
med Menneskene som Timer seU evne. (Se Fortælling Nr. I og 33). 

Man fortæller, at Kajariak'er ere en Slags store Kajak'er, 
som benyttes af Ijendtlige Mennesker. Naar en saadan Hgger 
ved Siden af en Kajak, er den saa stor, at Manden, der sidder 
i den, kan stikke Aaren ind under Remmen paa Kajak'en og 
løfte denne tilvejrs, og han skærer derefter Armene af Kajakmæn- 
dene. Deres Fartøjer ere af Træ og buttede i begge Ender. 



') Hanserak bereUer i sin Dagbog folgende: «Naar Østlændingene ved 
Angmagsalik-Fjordens Munding, fortælle de, ere ude paa Fangst og 
miste deres Fangeblære efterat have sal deres Harpun fast i en Sæl, 
saa tage en Slags Mennesker, der bo ovenpaa et meget hojt Fjeld, lidt 
Nord for os, og som hedde Mahiilcat , den harpunerede Sæl, paa hvilken 
Blæren er mistet. Naar nemlig Manden, som harpunerede den, begynder 
at raabe, ana de hen paa I5unden af Havet og hente det Dyr, han skulde 
have fanset." 



117 

Himlen er ogsaa befolket med Aander. Af dem skal jeg 
kun nævne Sol, Maane, Jupiter og Vega. Om Solens og \laa- 
nens Oprindelse haves den samme Fortælling som hos andre 
Eskimoer (Fortælling Nr. 10). Jupiter ansees for at være Solens 
iModer; den er meget farlig for Angekok'erne at komme nær, 
naar de skulle rejse til Maanen. Vega, som kaldes Nelarsik, 
er ligesom IMaanen Solens Broder. Om iMaaden-, livorpaa den 
kom til Himlen, haves en lignende Historie som om iVlaanen. 
Den gjør Menneskene megen Gavn, idet den angiver Tiden, 
naar det er mørkt, ligesom Solen, naar det er lyst. Den 
staaer i det hele taget Menneskene bi i mange Retninger. Om 
iVlaanen haves iøvrigt mange Fortællinger. (Fortællingerne 16, 
30, 31 og 34). 

Ogsaa Vindene have deres Herskere, til hvem Angekok'erne 
maa rejse, for at det kan blæse eller ophøre at blæse. 

Disse Aander, foruden mange flere, dyrkes ikke paa nogen- 
somhelst iMaade, men for at sikre sig imod, at de skulle skade, 
bære alle Folk de mest forskjelligartede Ting som Amuletter, 
som de tro kunne hjælpe dem mod Sygdom og Farer og 
sikre dem et langt Liv. Amuletter tjene ogsaa i andre Øje- 
med, nemlig til at opnaa enkelte Ønskers Opfyldelse. 

Amuletterne bæres af Mændene, hvad der allerede ovenfor 
er nævnt, som oftest i Skindselen over Brystet eller indsyede i 
Anorak'en, og af Fruentimmerne i Haartoppen eller indsyede i 
Snippen foran paa Pelsen. 

Valget af Amuletter er aldeles vilkaarligt og bæres paa alle 
Slags Maader. Gamle Folk give de Yngre Raad om , hvad de 
skulle søge efter til Amulet, og hvorledes de skulle bære den. 
Som Exempler paa Amuletter skal jeg nævne, at Kutuluk i 
Skindselen havde indsyet en Ømmerttunge og hans Farmoders 
Haarbaand. Hans Søn NaparcUugok bar en Splint af sin Bed- 
stemoders Lampefod indsyet i sin Sele. Da han blev syg, 
hængte Faderen et tørret Rævehoved over hans Hoved. Denne 



118 

Ræv var det første Dyr, som Napardtugok fangede som Barn. 
Ukutiak havde saavel i Hus som i Telt en Rønnebærgren 
stikkende i Taget over sit Hoved. En Dreng, der spyttede Blod, 
og hvis hele Familie var brystsvag, havde en Sælhunde-Blodprop 
indsyet foran paa Brystet i Anorak'en. IMange have siddende i 
Skindselen en mandlig og en kvindelig Figur, der ere udskaarne 
af Træ, som er taget i Husgarigen. Den kvindelige Figur bæres 
paa Brystet, og den mandlige paa Ryggen, medens mindre 
Træstykker anbringes under Armene. Naar et Fruentimmer bliver 
frugtsommelig, bruges særlige Amuletter, for at Barnet skal 
blive en Dreng, f. Ex. en Splint af den midterste Teltstang, 
eller en Knast af en Konebaadstølte. Folk, der ere tilbøjelige 
til at faa Epilepsi, bære som Amulet en Rævesnude. Børn 
gives underliden en Amulet af "Solens Urin», en rød Lavart, 
• hvorved de komme til at lyse bagpaa, saa al Inersuak'eme 
kunne se dem og træde i Forbindelse med dem, uden at de 
behøve at lære at blive Angekok". (Anvendelsen af Amulet sees 
i Fortællingerne Nr. 2, 3 og 35). 

Til Overtro, der er beslægtet med Amuletvæsenet, maa 
endvidere henregnes adskillige andre Ting, f. Ex. Tatoveringen, 
Maaden, hvorpaa Haaret bæres i Forbindelse med Pelsens Snit, 
og Baandet om Overarmen, som alt er nævnt tidligere. End- 
videre skal nævnes, at de Indfødte ofte, naar de solgte os 
brugte Fangeredskaber eller hele Skind, afskar en ofte højst 
ubetydelig Stump, som de opbevarede. En Mand, der havde 
solgt os sin Aare, blev om Foraaret syg. Da han derefter saae 
Lejlighed dertil , afskar han en Splint af Aaren og udtog nogle 
af Bennaglerne, hvormed Beslaget var fastgjort M- 

Angmagsalikerne tillagde vore anthropologiske IVlaalinger en 
overnaturlig Kraft, uden at jeg selv har villet give Anledning til 
en saadan Tanke hos dem. Det var især de Gamle, eller de. 



') Banserah skriver i sin Dagbug: "Naar Øsllændingene liavde kjebt eii 
Jernpil elier Kniv, bortbutede de den, hvis de ved Kjøbet af den havde 
betalt med Skindet af en af dem selv faiisel Sæl». 



119 



der havde en Skavank, der udtalte sig derom. En Mand sagde, 
da jeg var færdig med at maale ham: «Ja, nu vil jeg ogsaa 
haabe, at Haanden bliver rask igjen!» Hans Haand havde 
i lange Tider været stiv og smertefuld i Leddet. Naar jeg bad 
dem om en Lok af deres Haar, sagde de gjerne, at deres Fader 
havde sagt, de maatte aldrig lade sig klippe, fordi de havde 
Snip paa Pelsen, thi ellers vilde de dø. Der er ingensinde 
tidligere klippet et Haar af deres Hoved. Flere yngre Mænd 
lode mig dog i Smug tage en Lok, men saa at Familien ikke 
fik det at vide. Da den gamle Kutulnk, der ellers var fuld- 
troende i alle Retninger, først tillod mig at klippe en Lok af, 
idet han sagde, at saa vilde nok den Gigtsvaghed, som han 
led af, gaa bort, havde de fleste Andre heller ingen Betænke- 
ligheder. Del hændte dog en Gang, at en Mand, Angekok'en 
Sanimuinak, under sin Sygdom sendte Bud til mig efter den 
Lok, han i sin Tid havde givet mig Tilladelse til al klippe af 
ham ; thi han var bange for, al han ellers døde. 

For ikke at vække Vrede og Misfornøjelse maatte jeg ofte 
«borttage Sygdomme" fra Folk ved at tage dem med Haanden 
paa Hovedet, og derefter gjore en Bevægelse, som om jeg bort- 
kastede noget. Dertil udtalte den nærmeste Slægtning det 
Ønske, at der maatte være Kraft i min Handling. 

Foruden Amuletter og de Skikke, som iagttages for at be- 
vare el langt Liv, bruges ogsaa af overnaturlige Midler: Sekatit 
o: Trylleformularer og Tryllesange. 

Trylleformularerne anvendes under Sygdom og Sult og for 
at afværge Farer. De kunne tillige bruges til Hjælp mod Fjender, 
idet de kunne bringe Sygdom, Skade eller Død over disse. 
Anvendelsen af dem sees i Fortællingerne 3, 7, 21, 24, 25. 

Trylleformularerne ere meget gamle og overleveres i Reglen 
fra den ene Slægt til den anden ved Salg. De ere mest virk- 
somme første Gang, man bruger dem, og tabe efterhaanden 
deres Krafl, hvorfor man ikke maa bruge dem, uden man er i 
Fare, eller naar de overleveres til en Anden. Der maa ved 



120 



Overleveringen ingen Uvedkommende være tilstede, og, for at 
de skulle hjælpe noget, maa de betales strax, samt meget dyrt, 
hvis der skal være Kraft i dem ; men saa kunne de ogsaa gjøre 
Ihændehaveren stor Nytte. Betalingen kan f. Ex, være : Pilejern, 
Lændserspids eller andre kostbare Jernsager. Da de nødigt 
ville bruge dem uden Nødvendighed, er det meget vanskeligt at 
faa dem at høre. 

Kutuluk har en Formular, som han har brugt engang under 
en Sygdom, og som hjalp ham, saa at han blev rask. Den 
samme kan bruges under alle Farer, som staa i Forbindelse 
med den Indfødtes Erhverv, ligesom ogsaa for at forhindre 
Hungersnød. Andre kunne ogsaa bruge den samme til at skade 
Folk med eller slaa andre Folk ihjel med, »men det vil han 
ikke bruge den til». 

Af en iMand, der nu er død, har Uiiinak lært en Trylle- 
formular, som han solgte os (se Nr. 62). Han har kun brugt 
den een Gang, da han havde været syg i 10 Dage og var nær- 
ved at dø. Fire Dage efter blev han rask. Trylleformularerne 
fremsiges langsomt i en dæmpet, mystisk Tone, men Betydnin- 
gen af Ordene kjendes ikke. Saa vidt vi have bragt i Erfaring, 
begynde de alle med ^^гja — ija». Nogle ere korte, andre lange. 
De Indfødte tænke sig ingen Aand i Forbindelse med Formu- 
laren og vide ikke, paa hvad Maade de virke, idet de sige, at 
det kun er Ordene selv, som have Kraft.- Angekok'erne for- 
tælle, at de se ud som oppustede Tarme. 

Tryllesangene (se Nr. 51) synges paa samme Maade som 
Trommesange uden Tromme. Deres Ord forstaaes, og Anven- 
delsen af dem er mere offentlig end Trylleformularernes. De 
benyttes f. Ex. , naar en Yngling første Gang faaer Kajak eller 
første Gang kommer hjem med Fangst. 

Som tidligere omtalt, ere Angekok' erne de eneste, som 
kunne se og have Omgang med Aanderne. Alle kunne blive 
Angekok eller efterligne Angekokkunsterne, men de, som skulle 



121 



staa i Ry for at at være gode Angekok'er, maa være særlig 
behændige og have snilde, forslagne Hoveder. 

Angekoklærlingerne lære af de ældre Angekok'er, hvorledes 
de skulle bære sig ad med at blive Angekok, eller, som de 
udtrykke sig, "hvorledes de skulle søge efter det, som kan 
sætte dem i Forbindelse med Aandeverdenen». Der er ofte to, 
som lære sammen at blive Angekok. Lærlingen begynder med 
paa et bestemt, ensomt Sted, i en Kløft eller Hule, at gnide 
en Sten rundt med Solen ovenpaa en anden Sten. Dette gjøres 
tre Dage efter hinanden, da, fortælle de, kommer der en Aand 
frem fra Klippen. Den vender Ansigtet mod Solens Opgang 
og spørger, hvad Lærlingen vil. Denne døer da under de 
skrækkeligste Kvaler, dels af Angst, dels af Overanstrængelse; 
men senere paa Dagen lever han dog op igjen. Dette gjentages 
saaledes tre à fire Aar, i hvilken Tid Lærlingen træder i For- 
bindelse med adskillige Aander, lartok'er^ som træde i hans 
Tjeneste. Nogle af disse skal jeg her nævne: 

Tarajuatsiak" %Y o: Skygger, der ere mindre end Mennesker 
og have et spidst, skaldet Hoved. Angekok'erne kunne sende 
dem hvorsomhelst hen for at udføre, hvad der bliver dem paa- 
lagt, f. Ex. til en Vinds Herre for at faa dennes Vind Ul at 
blæse, eller for at røve en Sjæl, eller skaffe en Syg dennes 
Sjæl tilbage. Inersuak'ftv og Timersek'' er drive Angekok'erne Om- 
gang med. Inersuak'QT kunne, som Havets Aander, hjælpe til, at 
Havdyr komme til Kysterne. Timersek'' evne kunne bruges til at 
røve og bortføre Sjæle. 

De fleste Angekok'er have en Amortortok \) til Tartok. 
Den optræder under Angekokkunsterne som et Slags Orakel, 
idet den bringer Nyheder langvejs fra og besvarer forelagte 
Spørgsmaal. Den har sorte Arme og er farlig at komme nær, 
naar den under Kunsterne kommer ind i Huset; thi de Menne- 
sker, den kommer til at røre ved, blive sorte og dø. Den gaaer 



') Hunserah kalder dette Væsen: Kimarrat. 



122 



med tunge Skridt og brøler i<amo«. Et lignende Væsen, som 
fungerer paa samme IV'laade, brøler «imga». Det hedder Unga- 
tortoh og er paa Størrelse som et lille Barn. 

Ligeledes fortælle alle Angekok'erne om Angekokbjørnen. 
Den er meget større end en almindelig Bjørn, men saa mager, 
at alle Ribbenene kunne sees paa den. Den erhverves ved 
Slutningen af Læretiden , idet den opspiser Angekok'en med 
Hud og Haar. Bagefter kastes han op igjen, Ben for Ben, 
indtil hele Skelettet er samlet. Dette faaer da Kjød paa og bliver 
levende igjen (se Sanwminak's Portælling om, hvorledes han blev 
Angekok, Nr. 46). 

Hver Angekok har sin Tornarsuk og Aperketek^ der ogsaa 
fungere som hans Aander. Tornarsuk besvarer Spørgsmaal, 
som henvendes til den, og spiser de røvede Sjæle, hvorfor den 
ofte er ganske rød af Blod ^). Aperketek er Mellemmand mellem 
Angekok'en og hans Tornarsuk] han modtager Spørgsmaal til 
og afgiver Svar fra Tornarsuk"^] 

I den Tid, Lærlingen søger at faa Omgang med Aanderne, 
maa han holde en særlig Diæt, nemlig ikke spise Indvolde af 
Dyr, tillige maa han ikke arbejde i Jern og fremfor alt 
ikke .aabenbare for nogen, at han lærer at blive Angekok. I 
Læretiden tilegne de sig et særegent Sprog, som de sige, at de 
lære af Inersuak'QVUQ. 

Hvis de, efterat Læretiden er til Ende, ikke give sig til- 
kjende som Angekok'er, da kunne de ikke blive det, men maa 
arbejde paa at blive Ilisitsok'' qv o: Hexe, som ere meget 
frygtede og hadede. Læretiden beløber sig ofte til en halv 
Snes Aar. 

For at være en dygtig Angekok , der kan lade saa mange 



M Den Betydning, som gamle ForfaUere fra Vestkysten af Grønland have 
tillagt Tornarsuk, nemlig at han skulde, være et Væsen, der stod som 
Herre over Toi-nak'exne,, have vi aldrig kunnet erfare noget tilsvarende om. 

^) I "Udtog af Missionair P. Kragh's Dagbog, 1ste Del Side 96, nævnes 
"opersortut — Hexe, som adspørge Aanden». 



123 

Tartok\v optræde som muligt, er det nødvendigt, at have et 
godt Skuespillertalent. Tillige maa man være meget behændig, 
have stor Fingerfærdighed og Svar paa rede Haand samt Kvne 
til at gjøre et dæmonisk, mystisk og nervepirrende Indtryk paa 
Tilhørerne. 

De rigtige Angekokkunster foregaa kun om Vinteren, naar 
Folkene bo i Hus. Om Sommeren kaste Angekok'erne sig kun 
tilbage paa Brixen og lade sig tildække af et Skind. I denne 
Stilling komme de i Extase, i hvilken deres Aander tale igjen- 
nem dem, og i hvilken de kunne se Syner. 

Naar Angekokkunsterne foretages i Huset, sætter Angekok'en 
sig foran Husindgangen med Fødderne mod Indgangen og hvi- 
lende paa det nederste af knastørre Skind, der hænge for denne. 
Armene surres stramt paa Ryggen, saa at der ofte sees Saar ved 
Haandleddene, og ofte bindes tillige Hovedet ned mellem Benene. 
En Rem trykkes fast ned over Hovedet, hvorefter der siges, at 
det bliver ganske lyst for Angekok'en, selv naar alle Lamperne 
ere slukkede. De fortælle, at hele deres Legeme nu bliver stivt 
og følesløst. Fødderne ryste krampagtigt og frembringe der- 
ved Raslen af Skindene. Undertiden kunne Angekok'erne slet 
ikke bringes i denne Tilstand, ligesom de ogsaa meget let kunne 
udrives af den. Da der f. Ex. blev kastet en Jordklump paa 
Kunit^ medens han gjorde Angekokkunster, ophørte han øjeblik- 
kelig, og Lamperne bleve tændte. Trommen med Trommeslok 
lægges ved Siden af Angekok'en og benyttes under Forestillingen 
af 7artok''en og dandser trommende af sig selv rundt omkring 
Angekok'ens Hoved. Den bestaaer af en Træring, over hvilken 
er spændt iVIaveskindet af en Bjørn eller stor Sæl og er for- 
synet med et Haandtag. Den slaaes med Stokken paa Randen 
af Træringen. De mindre behændige Angekok'er bagbindes 
ikke; men tilkalder Tartok'en og faaer Trommen til at dandse 
ved at slaa paa en Stump Remmesæl-Skind, som holdes i 
Haanden. Lamperne slukkes altid under Kunsterne , dog er 
det undertiden ikke mørkere , end at Tilskuerne til Nød 



124 



kunne se Trommen dandse af sig selv omkring Angekok'ens 
Hoved. JartoÆ'erne kunne ikke sees, men desto bedre kunne 
de høres. Der er kun sjeldent mere end een Tariok inde ad 
Gangen, og lian taler gjennem Angekok'en i et særegent Sprog 
til Tilhørerne. 

Jeg skal her beskrive en saadan Forestilling hos vore 
Naboer, hvor Sanimuinuk (Fig. 2 og Tav. VII) gjorde Angekok- 
kunster. 

Efter en Times Ventetid, under hvilken Angekok'en laa i 
Mørke ganske rolig bagved paa Brixen, blev alt gjort færdigt. 
Nye, knastørre Vandskind bleve hængte for Husindgangen, og 
andre Skind for Vinduet over Døren, medens de øvrige Vinduer 
ikke tildækkedes, idetmindste ikke det, udfor hvilket vi sade. 
Efterat Gulvet omkring Husgangen omhyggelig var fejet og af- 
gnedet, og alt Smuds fjernet mellem Gulvstenene, blev et dob- 
belt sammenlagt Skind med Haarene paa lagt omhyggeligt 
tilrette foran Dørforhænget. En stor, flad Sten blev henlagt 
tilhøjre for Døren, saa at den dækkede Hulningerne i Gulv- 
stenene. Efterat Trommen var fugtet M , blev den tilligemed 
Trommestokken henlagt paa den flade Sten. En lang Kobberem 
med Haarene paa blev efter alle Kunstens Kegler gjort blød 
ved Gniden, Strækning etc. 

Endelig kom Sanimuinak frem. Han gik som i Drømme, 
ligesom en Martyr, uden at se tilhøjre eller tilvenstre, og satte 
sig paa Gulvskindet. Den flade Sten og Trommen anbragte 
han meget nøjagtigt. Haaret bandtes sammen bagpaa, og en 
Kobberen! trykkedes ned over Panden. Manden, der havde 
beredet Kobberemmen, bagbandt nu Angekok'en med den lige- 
fra Hænderne til Albuerne og snørede Kemmen til, saa at 
Hænderne bleve ganske blaa Under denne Proces stønnede og 
pustede Angekok'en, som om han laa under for en svær Magt. 
Da han saac, at jeg med Interesse fulgte Surringen af Armene, 

M Trommen fugtes altid, førend den benyttes, for at give smukkere Ki;mg. 



126 

sagde han til mfg i en ynkelig Tone, al jeg kunde jo se, at 
det vilde være umuligt for ham al løsne den. Mig anvistes der 
Plads paa et Skind paa Gulvet, hvor der var kjøligst at sidde, 
medens alle de øvrige efterhaanden krøb op paa Brixene. Der- 
efter slukkedes Lamperne, først den, der var længst tilvenstre 
for Angekok'en, derefter den næste i Kækken, saa at den længst 
tilhøjre slukkedes sidst. 

Slrax paakaldtes Aanderne ved Raabene : »Goi! дог goigoi!» 
— snart af een Stemme, snart af flere, snart fra den ene Kant 
af Huset, snart fra den anden. Under dette pustede, stønnede 
og sukkede Angekok'en stærkt. Pludselig begyndte Vandskindel 
for Indgangen at rasle som bevæget af en stærk Vind. Trom- 
men begyndte at røres, først langsomt, men efterhaanden hur- 
tigere. ^Чl fulgte der Støj og Larm af alle Slags : raslende, 
susende, klaprende Lyd, snart som paa Maskinværksteder, snart 
som af Lokomotiver og snart som af slore flyvende Væsener. 
Under den forfærdeligste Larm rystedes undertiden Brix og 
Vindueskarm. Snart hørte man Angekok'en, liggende under for 
en svær Overmagt, stønnende, klagende, skrigende, hvinende, 
hviskende; snart hørte man Aander, af hvilke nogle havde grove, 
andre spæde, andre læspende eller pibende Stemmer. Ofte 
hørtes en djævelsk, skrattende og haanende Latter. Stemmerne 
løde snart ovenfra, snart under Jorden, snart i den ene Ende af 
Huset, snart i den anden, snart udenfor Huset eller i Husgangen. 
Raab af: "lioi! hoi! hoi!» tabte sig som i den fjerneste Afgrund. 
Med en umaadelig Færdighed brugtes Trommen, ofte gaaende 
rundt i Huset, og især dvælende over mit Hoved. Til Trommen 
lød ofte Sang, der af og til var dæmpet, som om den kom 
fra Underverdenen. Smuk Kvindesang hørtes undertiden fra 
Baggrunden. Efter en øredøvende , klapprende , raslende og 
susende Larm blev det pludselig ganske stille, og nu kom det 
frygtede Uhyre, Afiiortortok , ind. Del har, som omtalt, sorte' 
Arme, og hvem det kommer til at røre ved, bliver sort og maa 
dø. Det gik med tunge Skridt omkring i Huset og paa Brixen 



126 

og brølede: «a — то! а — то!» Alle flygtede lil de fjerneste 
Kroge paa Brixen af Frygt for, at Uhyret skulde komme lil at 
røre ved dem. Det dvælede isærdeleshed hos mig, brølede mig 
ind i Ørene og søgte at rive Skindet, hvorpaa jeg sad, fra mig, 
for at faa mig op i en Krog til de andre Folk, men opnaaede 
klin at rive Skindet istykker. Efter delte Væsen kom et andet, 
der skreg som en Ræv. En af Tartok'erne udtalte, at der lug- 
tede, som om der var Kavdlimak'er tilstede, og forhørte sig 
meget omstændelig om os. løvrigt forstodes ikke noget af 
Aandernes Sprog. 

Husværten, Kutuluk, spurgte mig nu, vistnok paa lartok'ens, 
Opfordring , om jeg ikke var træt af Kunsterne for den Aften, 
da man i saa Fald kunde vente med Resien til en anden Aften. 
Da Kunsterne havde varet omtrent en Time, og der var kvælende 
varmt i Huset, kunde jeg ikke nægte det, hvorfor Tartok'en 
blev underrettet derom. Den kunde imidlertid ikke saa hurtig 
rive sig løs; Tilbagegangen var langsom og ikke nær saa larmende 
som Indtrædelsen. Efter længere Tids Forløb spurgtes der, om 
man nu maatte tænde Lamperne, hvorpaa Sanimuinak med sin 
egen naturlige Stemme svarede, at hans Tartok endnu var til- 
stede. Forespørgeren havde antaget, »at den var gaael; thi 
Trommen lød ikke mere?» Hertil svarede Sanimuinak^ al «der 
maatte være En, som havde rørt ved Trommen, siden TartoUtn 
ikke vilde tromme » Snart efter begyndte Trommen dog igjen, 
og Tilbagetoget gik for sig under Raslen af Skind og hendøende 
Sang. Lamperne tændtes i modsat Orden af den, i hvilken de 
slukkedes, og Alle sade som før Forestillingen. Angekok'en 
sad badet i Sved paa samme Sled som ved Begyndelsen. Hans 
Hænder vare bagbundne paa samme Maade , men ikke nær saa 
godt som tidligere. 

De tlesle Mænd og halvvoxne Drenge kunne udføre alle 
disse Kunster, nemlig frembringe de forskjellige larmende Lyd, 
Trommedandsen og Røsterne fra Underverdenen, men de sige, 
at «del kun er Leg, som de gjør for Tidsfordriv, og hvorved 



27 



det Hele gaaer naturligt til, medens Aanderne besørge alt for 
Angekok'erne.i) 

Naar vi spurgte Angekok'erne om, hvorledes de udførte 
deres Kunster, forhørte de sig først, om vi troede paa dem. 
Svarede vi, at vi ikke vidste, hvad vi skulde tro om det, fortalte 
de en Mængde Løgne og Usandsynligheder. Svarede vi derimod, 
at vi ikke troede paa dem, vare de meget villige til selv at 
aabenbare os alle Hemmeligheder og Kunstgreb og erklærede, 
at de ikke duede noget som Angekok'er; thi alt, hvad de ud- 
førte, var Leg. Men samtidig udtalte de dog deres Tro paa, 
at andre Angekok'er kunde staa i Forbindelse med Aande- 
verdeneu. 

Saniimdnakj der var Angekok og llisitsok^ og som fra Be- 
gyndelsen fortalle os en Mængde Løgne om sine Kunster, 
aabenbarede efterhaanden alle sine Kunstgreb for os, da han 
mærkede, at vi ikke troede paa ham. En f)ag kom han og 
forærede mig sin Tromme, men bad mig om at ville hjælpe 
ham til Gjengjæld. Han havde nemlig nogle Fjender paa den 
modsatte Side af Fjorden, om hvilke han ogsaa fortalle mig, at 
de vare mine Fjender, nemlig hans tidligere Hustru med Moder 
og Ægtefælle. Disse Folk hadede ham og havde derfor hexet, 
for at han skulde dø. Han ønskede nu, at jeg skulde give ham 
et hvilketsomhelst Ord, som han da vilde benytte imod sine 
Fjender for at skade dem. Jeg sagde, at jeg ikke kunde hjælpe 
ham med Trylleord, ligesaalidt som andre kunde skade ham 
med Hexeri. Dette troede han aabenbart ikke, men svarede, 
«at han ikke skulde sige det til nogen, at jeg havde hjulpet 
ham; men jeg maatte hjælpe ham, thi han vilde betro mig, at 
han hverken kunde hexe eller tale med Aander eller helbrede 
Folk. Det var altsammen noget, han bildte Folk ind; men han 
var overbevist om, at Andre kunde have Samkvem med Aan- 
derne». Selvfølgelig var det under dybeste Tausheds Løfte fra 
min Side, at han gjorde os disse Tilstaaelser og aabenbarede 
os Angekok'ernes Hemmeligheder. Jeg maatte love ikke at ville 



128 



fortælle del til Nogen, førend jeg kom til Landet hinsides 
Havet. 

Fire Maaneder senere blev hans Kone syg. Han hen- 
vendte sig til mig, for at jeg skulde helbrede hende. Jeg saae 
mig imidlertid ikke istand til at opdage, hvad hun fejlede, og 
kunde derfor ikke give hende noget Middel. Sanimuinak troede 
ikke, at jeg var magtesløs overfor Konens Sygdom og sagde, 
at han nok skulde betale mig godt. Efter min gjentagne Næg- 
telse sagde han til mig, at han vilde gjøre Angekokkunster, og, 
hvis Konen derefter blev rask, vilde han tro paa Kunsterne. 

Sanimuinak' s Broder, Narsingertek^ var ogsaa Angekok. Da 
jeg spurgte ham, om han var Angekok, svarede han undvigende, 
at han kunde gjøre nogle Kunster. Jeg gjorde da den Be- 
mærkning, at hans Broder Sanimuinak altsaa var større Angekok. 
Saasnart Naraingertek mente at have bemærket, at vi troede paa 
Sanimuinak^ Historier og Kunster, begyndte han at fortælle 
os om alle sine Aandesyner. Medens Broderen efterhaanden 
indviede mig i alt, Angekokvæsenet vedrørende, holdt Nar- 
singertek stadig paa sin Værdighed. Skjøndt han ikke kunde 
udrette mange Kunster, holdtes han dog i Ære som Angekok; 
thi Husherren, den gamle hæderlige Kutuluk, havde engang selv 
seet Narsingertek i Følgeskab med sin Tartok, en Inersuak, ude 
paa Havet. Kutuluk havde tillige flere Gange havt en daarlig 
Arm, som var blevet helbredet ved Narsingertek" s Kunster. 

Det første, vi hørte om Angekok'er ved Angmagsalik , var, 
at de vare nogle store Løgnhalse. Mange Folk gjøre ogsaa 
Nar af dem og deres Færd; men til Trods herfor tro dog de 
fornuftigste Folk paa deres Forbindelse med Aandeverdenen, og 
Angekok'erne tro ofte paa hverandre indbyrdes , liden dog at 
vide, paa hvad Maade Kunsterne kunne virke. Jeg anseer det 
derfor ikke for umuligt, at man bagvaskede Angekok'erne for 
at insinuere sig hos os; thi Bygtet om Europæernes tidligere 
Optræden overfor Angekok'erne har mulig naaet op til dem. 

Angekok'erne nvde ingen særlie: Agtelse eller Ærbødighed af 



129 



de andre; men man troer paa dem af Frygt for den Skade, som 
de kunne gjøre ved deres Kunster. 

Man vil se af det Foregaaende, at Angekok-Forestillin- 
gen mest bestaaer i Vedkommendes Evne til at gjøre saa 
megen Larm og Spektakler som muligt og i at tale paa 
kunstig Maade og under kunstige Lydforhold. Naar der 
siges, at Trommen af sig selv dandser rundt om Hovedet paa 
Angekok'en, da bestaaer det i, at Udøveren med Haanden 
fører den rundt, dunkende sig selv med Maandtaget paa Hovedet, 
hvorved det lyder, som om Trommen slaaes. Medens Trommen, 
naar Lamperne ere tændte, aldrig slaaes paa anden Maade end 
med Stokken paa Kanden af Træringen, saa udføres Tromningen 
under Angekokkunsterne ved at rokke Trommen paa den flade 
Sten, hvilket kan gjøres med Albuen eller Benet, hvorved 
Hænderne blive frie, og det lyder, som om Trommesfokken 
brugtes med en utrolig Færdighed. Naar Angekok'en slaaer paa 
den løse, flade Sten, hvorpaa Trommen ligger, giver det en 
meget dump og mystisk Klang. 

Rebet, hvormed Angekok'en surres, bindes i en Slags Løkker, 
som vel sirammes særdeles haardt, men som kunne løsnes og af- 
smøges ved at tvinge Armene længere sammen, saa at det gjøres 
muligt at arbejde Hænderne fri. 

Ved at tale og synge ned mellem de hule Rum under store 
Sten, idet man lader Lyden følge langs med Trommestokken, frem- 
bringes Røster fra Underverdenen. Sanimuinah gav en Aften i 
vort Hus ved tændt Lampe Prøve paa Bugtalen, idet han lod 
sin Tartoh tale udenfor Huset. De knastørre Skind, der hænge 
for Indgang og Vindue, kunne selvfølgelig frembringe en højst 
besynderlig og stærk Larm. 

Som sagt, Angekok'ens nærmeste Hensigt med Kunsterne 
er at fremkalde et dæmonisk, nervepirrende og mystisk Indtryk 
paa Tilhørerne. Som Bevis paa det Indtryk, som Angekok'erne 
gjøre ved deres Kunster, kan følgende Tildragelse tjene. Nar- 
singertek's Specialitet under hans Angekokkunster var at se en 
X. 9 



130 

Dødning (Kardlimaetek), der stod paa Klippen mellem Hedninge- 
huset og vort Hus, og som, fortalte han, var fulgt med os fra 
Landets Sydspids. Endskjøndt vor Besætning var meget bange 
for Spøgelser, morede Kunsterne dem dog i en saadan Grad, 
at de ikke kunde holde sig fra at gaa hen til dem. De 
saae Trommen dandse af sig selv omkring Narsingerteh's Hoved 
og hørte et Spøgelse, nemlig Dødningen, udenfor i Husgangen. 
Det vilde ind, men Angekok'en forbød det Adgang. Rædsel 
betog vor Besætning, og de kom hjem aldeles bestyrtede og 
fuldstændig overbeviste om Angekok'ernes Forbindelse med 
Aandeverdenen og om Dødningen, der havde rejst med os. 

Som oftest gjøre Angekok'erne deres Kunster for Fornøjelse, 
idet man dog forbinder den Tanke dermed, at de bringe god Fangst 
til Huset. De Dage, hvorpaa der er fanget, plejer man ikke at 
holde Angekokkunsler. Tillige paakaldes Angekok'ernes Hjælp 
for at skaffe en bestemt Vind. Han maa da sammen med sin 
Tartok rejse til denne Vinds Herre. Endelig hjælper han i alle 
Sygdomstilfælde. Han fungerer dog ikke som Læge, idet han 
ikke kjender et eneste Lægemiddel eller kan give et eneste 
Raad for Sygdomme, ligesaa lidt som han kan udføre Opera- 
tioner; men under Forestillingen undersøger han den Syges 
"Sjæl». Alle Sygdomme, mener man nemlig, bestaa i, at Sjælen 
er beskadiget eller er den Syge berøvet af en llisitsoh eller 
Angekok, eller paa en eller anden Maade er bortkommen. Det 
er derfor Angekok'ens Sag at se, hvor den er henne og skaffe 
den tilbage igjen. Hans Tartok siger, af hvad Grund Mennesket 
er sygt, om Sjælen skulde være kommet noget til eller skulde 
være røvet. Angekok'en maa da sammen med sin Tartok fore- 
tage vidunderlige Rejser til Underverdenen eller Horizonten for 
at skaffe Sjælen tilbage igjen. undertiden sender han dog og- 
saa kun en af sine Tartok^er afsted for at hente den tilbage, 
og det kan i saa Tilfælde stundom vare flere Dage, inden 
Tartok'en kan komme igjen. Er der hændet Sjælen nogen 



i3i 



alvorlig Skade, f. Ex. hvis den er spist af en fjendtlig Angekoks 
Torncu'suk, da maa iMennesket dø^). 

Til Sygdomme regnes ogsaa, at en Mand ikke kan fange 
Sæler, eller at en Kone ikke kan faa Rørn. i sidste Tilfælde maa 
Angekok'en, hvis han er tilstrækkelig duelig, foretage en Rejse 
til Maanen, hvorfra et Barn kastes ned til Konen, som derefter 
bliver frugtsommelig. Efter at have foretaget denne besværlige 
Rejse, har Angekok'en Ret til at sove hos Konen. 

Naar en Angekok har udført sine Kunster for at helbrede 
en Syg, er IJelalingen en nødvendig Betingelse for, at Kuren 
skal lykkes. Dog erlægges den ikke for Angekok'ens LUejlighed, 
men for Tartok''ens. Angekok'erne bestyre kun Gaverne. Be- 
talingen retter sig naturligvis efter den Syges Eormue. Som 
Exempler paa Betaling skal jeg nævne, at vor Nabo Sanimuinak 
for Sygehelbredelse i Vinter har faaet: en Slæde, en Hund, en 
Harpunspids af Narhvaltand, en Haandfuld kostbare (nemlig 



Hanserak fortæller i sin Dagbog folgende om Angekok'eines Lultrejser: 
«Üe binde Angekok'en om Haandlede og Arme som en, der skal hexe, 
og saa bøje de ham krum ved at binde ham stramt fra Halsen til 
Knæerne. Ua dette er meget smertefuldt for ham, kan han ikke selv rejse 
sig op, og derfor, sagde de, sætler hans Tromme sig selv i Bevægelse, 
gaaer hen og løfter ham i Vejret ved Hovedet, saa at han kommer til al 
sidde op, og løftende ham derefter paa samme Maade op ved hans Bag, 
faaer den ham til at staa paa Benene. Derefter gaaer han, der skal 
gjøre Luftrejsen, om end med stor Møje, omkring paa Gulvet, og endelig 
hæver han sig op og flyver om inde i Huset og sælter sig tilsidst paa 
Enden af Tørrehækken under Loftet. Saa giver han siü til at flyve om- 
kring paany og gaaer endelig lukt gjennem Tag eller Væg ud i Luften; 
hans Tromme, som er ladt ene tilbage efter ham, giver sig af sig selv 
til at bevæge sig ustandseligt omkring. Angekok'en, der gjør Luftrejsen, 
flyver da saaledes bunden og nøgen i den lange, kolde Nat om i Luften 
og kommer meget langt bort. Hans Fæller sidde efter hans Bortfart i 
dybt Mørke og vente paa ham, og undertiden kommer han forst tilbage 
ved Daggry; hans Tromme er endnu stadig i Bevægelse. Naar Luft- 
fareren kommer tilbage, fortæller han, at han har været enten oppe i 
Himlen eller langt borte paa Jorden eller oppe paa Solen eller Maanen. 
Nuomstunder, sagde de, er der Ingen af Angekok'erne, som kan gjøre 
Luflrejser, da ingen af dem har seet nogen anden gjøre en saadan, og 
kun de, som have seet dette, blive istand til selv at gjøre saadanne Rejser.» 

9' 



132 



smaa) Perler m. m. Naar han omtalte del for os, lo han selv 
meget over Folks Lettroenhed. 

Samtidig med at Angmagsalikerne, ligesom alle Eskimoer, 
ere i Besiddelse af en utVolig Taalmodighed og Haardførhed i 
større Lidelser, saa kunne de ved Smaalidelser strax blive bange 
for, at de skulle dø. De beklage sig derfor ofte over et ube- 
tydeligt Ildebefindende, som f. Ex. Hovedpine, og Angekok'en 
bliver i saa Tilfælde strax tilkaldt for at helbrede den Syge. 
Man kan derfor ikke undres over, at Kurene som oftest 
lykkes. 

Har et Menneske stærk Feber med Hovedpine, siger Ange- 
kok'en , at der er Fare for, at han bliver rasende. Vedkom- 
mende maa da, for at undgaa dette, tilstaa, at han er Ilisiisok, 
Hex, og som saadan paadigte sig selv Forbrydelser, f. Ex. at 
have taget Sjælen fra Folk eller at have slaaet Folk ihjel ved 
overnaturlige Midler. Dersom en saadan Tilstaaelse ikke kom- 
mer, bliver den Syge nemt rasende eller sindsforvirret o: taler 
i Vildelse. Hvor barbarisk Patienter i saa Tilfælde behandles, 
vil senere blive omtalt. Naar den Syge har tilstaaet, at han er 
Ih'sitsok eller Angekoklærling, taber han Evnen til i Fremtiden 
at virke som saadan. Disse Angekoklærlinger beholde dog 
undertiden deres Samkvem med Aandeverdenen , hvorved de 
kunne faa Syner, i hvilke de ere istand til at se, hvad der 
fejler en Syg, eller give Besked paa forelagte Spørgsmaal. De 
kunne dels gjøre deres Kunster paa samme Maade som Ange- 
*kok'erne, og dels kunne de have særlige Kunster. 

Adlagdlak skulde være Angekok og havde kun to Aar til- 
bage af Læretiden. Men, da han skulde holde Trommedands 
med sin Tarajuatsiak ^ blev hans Fødder syge. For at blive 
helbredet, maatte han tilstaa, at han gik i Lære. Han har dog 
beholdt sin Tarajuatsiak, som taler igjennem ham, naar han 
gjør sine Kunster liggende paa Brixen, tildækket med Skind og 
drejende Trommen. Han nyder ligesaa stor Tiltro for sine 
Sygekure og Spaadomme som Angekok'erne. 



133 



Der var kun een Angekok for Øjeblikket, som almindelig 
ansaaes for en stor Angekok, nemlig Avgo ved Sermiligak\ men 
han er nu saa gammel, at han ikke rigtig duer længere. Naar 
hans Tartok indfandt sig, rystede hele Huset. Han kunde flyve 
til .Vlaanen og hente Børn, og han havde berøvet en stor 
Mængde Mennesker deres Sjæl. Engang, fortælles der, blev 
han under Angekokkunsterne greben af en Bjørn, der slæbte 
ham ned til Siranden, hvor en Hvalros huggede Tænderne i 
ham , slæbte ham ud til Horizonten og fortærede ham der. 
Benraden vendte tilbage og mødte paa Vejen Kjødstumperne, 
som efterhaanden voxede paa ham og tilsidst ogsaa Øjnene, 
saa at han kom hel tilbage. 

Dette er den eneste nulevende Angekok, som har kunnet 
gjøre saa gode Kunster. Gamle, fornuftige Folk ryste paa Hovedet 
af de nuværende Angekok'er og sige , at de du ikke noget, 
men vide at fortælle vidunderlige Historier om Angekok'ernes 
mærkelige Dygtighed i gamle Dage, f. Ex. al skære Halsen over 
paa sig selv, derefter stryge Haanden forbi Halsen og blive rask 
igjen. 

Den ovennævnte, ildeberygtede Angekok Avgo kom til mig 
og fortalte uopfordret, at han rigtignok i sine unge Dage havde 
gjort Angekokkunster, men at han ikke kunde faa Trommen lil 
at dandse af sig selv og var derfor ikke Angekok. Sanùnuinak, 
fortalte han, kunde derimod faa Trommen lil at dandse og var 
altsaa langt større Angekok. Avgo sagde, at han ikke kunde 
helbrede Folk, langt mindre rejse til Maanen og hente Børn. 
Han havde aldrig seet Timersek'er, Tarajuatsiak' Qr ^ biersuak'er 
eller andre Aander, som de andre Angekok'er. Naar Folk sagde 
om ham, at han røvede Sjæle, saa løj de; thi han var deri 
ligesaa afmægtig som i de andre Ting. Folk bagtalte ham og 
vare onde imod ham, fordi han ikke havde Brødre eller andre 
nære Slægtninge. 

Denne Tilstaaelse har Avgo sandsynligvis gjort for at insi- 
nuere sig hos mig. Da jeg imidlertid aldrig har udtalt mig 



134 



mod Angekok'erne, men kun søgl at lære dem og deres Kunster 
at kjende, antager jeg, at Yttringer fra Hanserah have bibragt 
ham den Ide at ville være mig til Behag paa den Maade. At 
de Andre bagtalte ham, er sikkert nok. Man fraraadede os at 
rejse til SermiUgah ^ hvor han boede, idet man fortalte, at han 
vilde dræbe os. Da vi alligevel rejste derop, sagde man, at 
Avgo vilde være meget elskværdig imod os, medens vi vare 
deroppe, men, saasnart vi rejste, vilde han røve vore Sjæle, saa 
at vi maatte dø. -Man opfordrede os derfor til at skyde ham. 

Angekok'ernes Spaadomme have ringe Betydning. Som 
Exempel paa saadanne skal nævnes , at en Angekok , Vinteren 
førend vi kom til Angmagsalik , forudsagde, at llinguaki vilde 
komme tilbage sydfra sammen med fremmede Folk. Denne 
Spaadom gik i Opfyldelse, thi vi kom op sammen med ham. 
En anden Angekok fik i Kommission at undersøge, om en 
frugtsommelig Kvinde skulde føde en Dreng eller Pige. Han 
hørte Barnet skrige i Moderens Liv og saae, al det var en 
Dreng. Det blev imidlertid en Pige. Men ved en senere Fore- 
stilling fandt Angekok'en ud af, at Spaadommen vilde være gaaet 
i Opfyldelse, hvis Konen ikke ved uforsigtighed engang var 
falden, hvorved der var gaaet en Kevne i Fosteret. 

Skjønt de fleste Angekok'er kun udøve deres Kunster for 
personlig Vinding, saa findes der dog ogsaa brave og hæderlige 
Undtagelser imellem dem. Blandt disse maa særlig fremhæves 
den gamle Ilivgiiaki. der er over 60 Aar gammel. Han agtes 
af hele sin Omgivelse. Et brystsvagt Menneske fortalte mig 
om Foraaret, at llinguaki havde gjort Kunster for ham og hel- 
bredet ham, saa at han nu var meget bedre, end han havde 
været om Vinteren. Da jeg udspurgte llinguaki^ om han havde 
helbredet den Syge, svarede han mig undvigende og undseligt, 
som om han skammede sig ved al tale derom, at Folk, som han 
gjorde Kunster for, underliden døde. Han var ligeledes bekjendt 
for at kunne rejse til Vindenes Herrer og skaffe, hvad Vind, 
man ønskede; derom udtalte han sig simpelthen, at det kunde 



135 



indtræffe, at den Vind, man ønskede, kom, efterat der var gjort 
Angekokkunster. 

Det er dog ikke umuligt, at baade Ilinguahi'?, og Avgo'^ 
Tilstaaelse af deres egen Afmagt som Angekok'er, den enes til 
at udføre det gode, og den andens det onde, kun er Udslaget 
af den overordenlige Tilbageholdenhed , hvormed Eskimoerne 
omtale sig selv, en Tilbageholdenhed, der ofte kan have Ud- 
seende af Beskedenhed, men som dog vist snarere hidrører fra 
en overtroisk Frygt for at omtale noget vedrørende dem selv, 
ligesom Frygten for at nævne deres eget Navn. Det er derfor 
meget muligt, at Angekok'erne i Virkeligheden endog tro paa 
deres egen Forbindelse med Aandeverdenen , uden dog at gjøre 
sig noget klart Begreb om, paa hvad Maade. 

Medens Angekok'erne have Omgang med Aandeverdenen i 
Overværelse af andre .Mennesker og ofte kunne gavne og kun 
undtagelsesvis skade Medmenneskene, drive I lisitsok' erne Om- 
gang med Aanderne i Hemmelighed og kun for at skade deres 
Fjender eller Samfundet. 

Medens Angekok'erne fortaélle, at de ved at dreje paa en 
Sten kalde Aanderne til sig og derved lære at blive Angekok, 
saa maa Ilisitsok''en lære hos en ældre Ilisitsok. De maa være 
ene, naar det læres, og maa betale meget dyrt for Undervis- 
ningen. Naar en Angekoklærling i ti Aar har uddannet sig og 
ikke givet sig lilkjende som Angekok, da maa han arbejde paa 
at blive Ilisitsok. 

Ilisitsok'' ernes vigtigste Kunst er at kunne lave ТирИек^ег, 
som skulle dræbe de Mennesker, de udsendes imod. De laves 
af forskjellige Dyr, som Bjørne, Ræve, Ryper og Sæler. Tillige 
skal Tupilek'en indeholde et Stykke af den Mands Anorak eller 
Fangst, som den skal udsendes imod. Den gjøres derefter 
levende ved at synge en Tryllesang over den. For at Tupilek'en 
skal voxe, lader Ilisitsok'en den patte sig mellem Benene. Naar 
den skal gjøre dette, vender han Anorak'en, saa at han har 
Rygsiden foran; hvorefter han slaaer Hætten op foran Ansigtet. 



136 



Han sidder paa en Stenrøse tæt ved en Elvs udløb i Havet, og 
lader Tupilek'en patte. Naar denne er blevet stor, glider den 
ud i Vandet og forsvinder. Den skal da bringe Død eller Clykke 
over den Mand , mod hvem den er bestemt. Dersom dette 
mislykkes, vender den sig mod ham, der har udsendt den. 
Ikke alene Mandfolk, men ogsaa Fruentimmer kunne være 
IHsitsok'' er og lave Tiipilek''er. Fremgangsmaaden er for disse 
fuldstændig som for Mandfolkene. 

Det er Angekok'ernes Sag at opdage og fange disse Tupi- 
lek'er. Enten kan Angekok'ens Tornarsuk spise dem, eller, 
hvis Angekok'en har en Falk til lartok, kan denne fange dem. 
Naar man hører Tupilek'en under Angekokkunsterne komme 
ind i Gangen og gaa frem og tilbage, blive Folk meget bange; 
thi, hvis den kommer til at røre ved et Menneske, maa dette 
dø. Angekok'en stikker den i Almindelighed ihjel i Husgangen, 
og Folk kunne næste iMorgen se Blodpletten, hvor dette er sket. 
Angekok'en fortæller ikke den vedkommende IHsitsok. der har 
lavet Tupilek' en ^ at ban har slaaet den ihjel for ikke at gjøre 
ham flan (se iøvrigt Fortælling Nr. 29). 

Foruden ved Tupilek er der mange andre Maader, hvorved 
Ilisitsok'ev mene at kunne skade Folk, f. Ex. ved at lave Snarer 
af døde Menneskers Sener, og anbringe en saadan omkring en 
Knæskal og stikke et lille Menneskeribben paa hver Side af 
Knæskallen, En IHsitsok behøver da ikke engang at se Manden, 
han er vred paa, men han nævner kun hans Navn og trækker 
til i Snaren, hvorefter Manden døer. Pitiga tog Galden af et 
dødt Menneske og kastede den paa det Sted, hvor en Pige 
havde ladet sit Vand, til Straf for, at hun ikke vilde lade sig 
beligge af ham. Pigen døde nogen Tid efter. 

Naar en IHsitsok ikke kan gjøre andet ved en Fjende, tager 
han et Stykke Spæk af hans Fangst og gaaer hen med det til 
en gammel Grav, hvori der er en Lampe. Naar han lader 
Spækkel brænde paa denne Lampe, kan Manden ikke mere 
fange. 



137 

En llisitsoh var saa ivrig med at lave ТирПек^ег, sagde 
man, at naar han var paa Fangst og en ung JNetside dukkede 
ned, og han syntes, at den blev for længe borte, havde han 
ikke Tid til at vente, til den kom op igjen^). Naar Sneen 
om Foraaret tøede bort, og der kom store Elve ned over Fjel- 
dene, satte han Tupileli&v i disse og lod dem gaa efter de Folk, 
han ikke kunde lide. Naar det var dygtige Fangere, han ikke 
kunde lide, og han ikke kunde gjøre andet ved dem, tog han 
et Stykke Kjød af et dødt .Menneske og satte paa deres Harpun 
i Hulningen ved Spidsen. Harpunen kunde da ikke mere trænge 
ind i Sælerne. 

Ilùitsok'er have store iMængder forskjellige og forskjellig- 
artede Hexemidler, hvoraf de fleste ere fuldstændig indbildte. 
De kjende dog ogsaa enkelte Midler, hvorved de mulig kunne 
bringe Død over deres Fjender , f. Ex. ved Anvendelse af 
Ligkjød. 

Der er intet ivejen for, at en Mand samtidig kan være 
Ilisitsok og Angekok. Han kan godt være Ilisitsok uden at udøve 
Kunsterne; men, benyttes disse, staaer han i stor Fare for at blive 
rasende o: tale i Vildelse, naar han bliver syg. I saa Tilfælde bindes 
han med Hænder og Fødder udstrakte paa Brixen eller Gulvet 
og knebles. Han faaer intet at spise og drikke, og undertiden 
lægges store Sten paa den Syges Bryst. Saaledes bliver han 
liggende, til han døer. Denne Kur er saa indgroet i de Indfødtes 
Bevidsthed, at den endog sættes i Gang uden en Angekoks Tilstede- 
værelse. Ofte gjøres Pinslerne kortere, idet den Syge, efter at være 
bleven bunden, strax kastes i Havet. Den eneste iMaade, hvor- 
paa Patienten kan befries for denne Kur, er, at han tilstaaer, 
at han er Ilisitsok og nævner alle de Forbrydelser, enten virke- 
Hge eller indbildte, som han har paa sin Samvittighed, hvorefter 
han ikke mere kan virke som Ilisitsok. Er han tillige Angekok, 
kan han dog godt fortsætte med denne Virksomhed. 



') Unge iNetsic'er ere nemlig dumme og komme hurtig op igjen. 



138 



Angmagsalik-Fjordens dygtigste Vangev Perkitigsak, der havde 
udlært som Angekok uden at give sig tilkjende som saadan, 
var en Fjende af Angekok'erne og gjorde Nar af dem. Da han 
i Vinter fik en Brandbyld paa Bagen, og derefter fik Feber, 
indfandt mange Angekok'er sig fra forskjellige Steder for at 
helbrede ham. Da Feberen tiltog, erklærede de, at han stod 
Fare for at blive rasende. Hvorledes han i saa Tilfælde vilde 
blive behandlet, er ovenfor omtalt. Han maatte da tilstaa, at 




rig. 5. PerkttigsaJc. 



han var Ilisiisok og fortælle en Del urimeligt Hjernespind, nem- 
lig, al han havde udsendt fire TiipUek'er, der tilsammen havde 
dræbt en Snes Mennesker, hvoraf en Del af hans egen Familieø. 



^) .leg kan fuldstændig tiltræde Hinl^'s Udtalelse i -Supplement til eski- 
moiske Eventyr og Sagn», Side 185: »Naar Sygdom eller Dødsfald vare 
paa nogen Maade uventede, udlededes de altid af Hexeri, og det er et 
Spørgsmaal , om samme ikke har været den oprindelige Forklaring paa 
Døden overhovedet » 



139 



Den sidste Tupilek lavede han i Foraaret. Han skulde nemlig 
lige til at harpunere en Hvalros, da en anden kom ham i 
Forkjøhet og tog den. Han blev vred derover og lavede en 
Tupilek af Hvalrosskind, Stumper af Mandens Fangst og mange 
andre 'l'ing. Den lignede en Hvalros, der havde Fruentimmer- 
buxer paa. F^an lavede den, gjorde den levende og lod den 
voxe paa sædvanlig iMaade, hvorefter han sendte den ud for" at 
dræbe Manden, der havde taget Hvalrossen fra ham. Engang 
senere saae han i Ikeresarsiiak en Hvalros og skulde lige til at 
harpunere den, da han opdagede, at det var Tupilek'en. Den 
gik ind til Strandbredden og iland, hvor den blev til et Men- 
neske. Nogen Tid efter dræble den Manden, som den var 
udsendt imod. Perkitigsak havde desuden samlet l^avarter paa 
Sten, hexet over dem og blandet dem i Maden, som lians Neveu 
og Plejesøn skulde spise. Drengen afmagredes og døde seneret. 

Ved et Vandomslag, som vi sendte ham, aabnede Bylden 
sig, og Feberen forlod ham. Hans Helbredelse tilskreves alene 
hans Tilstaaelse af de Forbrydelser, han havde begaaet. Hans 
Fætter, vor hæderlige Vært Kutuluk^ sagde i fuldt Alvor til os: 
«Det var godt, at han tilstod, thi ellers var han bleven vanvittig.» 
Han selv kom imidlertid senere med el prægtigt Skind til os 
som Betaling for sin Helbredelse, skjønt vi havde frabedt os 
Betaling. Del ovenstaaende er bekræftet af Perkitigsak selv. 
Senere sagde en af hans Elever, Pitiga, der var vor Fortrolige, 
at Perkitigsak kun havde lilstaaet Halvparten af sine Hexekunsler, 
saa at han tildels endnu kunde fungere som Ilisitsok. 

Da den meget omtalte Angekok, Sanimuinak^ blev syg, 
sendte han Bud efter mig, at han var nær ved at dø, og at 
jeg derfor maatte hjælpe ham og give ham et Lægemiddel, 
ligemeget hvad. Han havde havl el Anfald af Vildelse og var 
sprunget omkring paa Gulvet. De andre, og deriblandt Hus- 



') Perkitigsak havde om Sommeren staaet i Telt sammen med sin Broder. 
Denne rejste bort og efterlod uden videre Sonnen. Man foriahe, al da Pe7-kitigsak 
syntes, at lians Husstand var stor nok uden den Dreng, aflivede han ham. 



140 

herren, Kutuluk^ havde derfor bundet ham. Da jeg kom hen 
til ham , laa han rohg paa Brixen og sagde , at hans Hoved 
var tungt. Der var en utaalelig Hede i Huset; en Lampe 
brændte tæt ved Siden af hans Hoved paa hver Side af dette; 
Famihen og Husbeboerne jamrede sig omkring ham. Jeg sagde, 
al de to nærmeste Lamper skulde skikkes; jeg lod gjøre en 
Aabning i Vinduet, fik anbragt noget under Hovedet, saa at 
det laa lidt ophøjet, og gav ham kolde Omslag paa Panden samt 
paabød fuldstændig Ko, nemlig at de andre skulde lade ham 
ligge uforstyrret. Man rettede sig efter alle mine Forskrifter; 
Patienten og hans Familie vare overordenlig taknemlige og 
lovede, at hvis han kom sig, skulde jeg faa Part i al hans 
Fangst. Strax efterat jeg var gaaet, tændtes Lamperne igjen og 
Hullet i Vinduet tilstoppedes. Angekok'en Augpahigiok (se 
Fig. 7) kom tilstede. Han kastede sig tilbage paa Brixen, 
tildækkedes af et Skind og saae , at Sjælen havde forladt Sani- 
muinak. Han satte sig paa Brixen lige ved den Syge og kon- 
fronterede ham ved at udspørge ham om alt det onde, han 
havde gjort. Sanirmdnak svarede tildels i Vildelse og teede 
sig senere aldeles som gal. Alle vare sikre paa, at han maalte 
dø; men, da Augpahigiok i lang Tid havde pint og presset 
ham for al faa alle hans Hemmeligheder at vide, lode de ham 
være i Ro, hvorefter hans Hoved blev lettere, og han befandt 
sig bedre. Han havde imidlertid tilstaaet, at han var Ilisitsok 
og havde ved Hjælp af Dødninger dræbt mange Mennesker, 
blandt andre sin Plejedatters Fader. Augpahigiok kastede sig 
igjen tilbage paa Brixen og forhandlede med sine A^ander. Han 
fik nu at vide, at den berygtede Marahik, som var Заттишак' s 
Fælter og tidligere Medskyldige i et virkeligt Mord, havde røvet 
hans Sjæl. Augpahigiok sendte en af sine Tarajuatsiak''e[' afsted 
for at hente den, men maalte selv rejse hjem, inden Tarajaai- 
siak'en kom tilbage med Sjælen. 

Da Saniimimak nogle Dage efter blev rask, udtalte Kutuhik 
atter, at det var Tilstaaelsen, der havde bevirket, at han kom sig