Skip to main content

Full text of "Memento mori; fortaellinger"

See other formats 


81 


H4 


Presented  to  the 
library  qf  the 

UNIVERSITY  OF  TORONTO 

by 
ESTATE  OF  THE  IATE 

JOHN  B.  C.  WATKINS 


#^ 


'#søS^L> 


\ 


JOHS.  PALUDAN-MOLLER 


MEMENTO  MORI 


FORTÆLLINGER 


KØBENHAVN 

GYLDENDALSKE  BOGHANDELS  FORLAG    (F.  HEGEL  &  SØN). 

Trykt  hos  J.  Jørgensen  &  Co.  (M.  A.  Hannover) 

l897 


vr 


365 


103396 


MEMENTO  MORI 


Johs.   Paludan-Muller. 


Digitized  by  the  Internet  Archive 

in  2011  with  funding  from 

University  of  Toronto 


http://www.archive.org/details/mementomorifortaOOpalu 


D. 


'er  var  stort  Middagsselskab  hos  Etats- 
raadinden,  og  alle  Gæsterne  vare  arbejdede  op 
paa  det  milde,  forsonlige  Standpunkt  mod  hin- 
anden, som  god  Mad  og  god  Vin  plejer  at 
hjælpe  Folk  til  at  indtage.  — 

Enhver  nærede  mere  eller  mindre  den  Over- 
bevisning ,  at  han  befandt  sig  mellem  lutter 
fortræffelige  Mennesker,  som  han  maaske  nok 
før  havde  haft  et  og  andet  at  udsætte  paa,  men 
hvis  Bravhed  og  Hæderlighed  han  nu  klarligt 
indsaa.  Alle  snakkede  meget  og  urimeligt  højt, 
ingen  brød  sig  synderlig  om  at  høre  sin  Nabos 
Svar  til  Ende.  Alles  Ansigter  havde  et  vist 
straalende  Skær,  som  vidnede  om  megen  Glæde 
i  Sjælen;  de  ældre  Herrer  havde  en  vis  Til- 
bøjelighed til  at  være  ubestemt  dybsindige,  de 
yngre  vare  overmaade  dristige  i  deres  Paastande, 
men  tillige  forbavsende  parate  til  at    indrømme 


4  MEMENTO    MORI. 

det  berettigede  i  den  modsatte  Mening.  Kort 
sagt,  man  var  paa  Krakmandlernes  og  de  hede 
Vines  Standpunkt,  efter  at  have  tilbagelagt  en 
meget  behagelig  Tur  med  Suppen  som  Ud- 
gangspunkt og  de  forskellige  Stege  som  Rejse- 
stationer og  efter  en  yderst  gunstig  Sejlads  paa 
forskellige  Vinhave.  Man  nærede  megen  Foragt 
for  al  Pessimisme  og  Melankoli,  og  Selskabet 
var  halvvejs  blevet  fornærmet  paa  en  lille  Dame, 
der  havde  ytret  nogle  Ord  om  sin  nylig  afdode 
Søsters  Sygdom  Det  var  jo  grumme  mal  a 
propos  at  komme  med  sligt  under  disse  Om- 
stændigheder, men  man  havde  hurtigt  skyllet  sin 
Ærgrelse  over  denne  Taktløshed  ned  i  den  for- 
træffelige Vin,  ja,  de,  der  sade  nærmest  ved  den 
aabenmundede  Dame,  havde  endogsaa  efter- 
haanden  i  den  Grad  tilgivet  hende,  at  de  med 
Champagneskummet  om  Læberne  lode  nogle 
Ord  falde  om,  at  det  maatte  have  været  en 
streng  Tid  for  hende,  denne  Sygdomsperiode.  — 
Der  var  et  Par  Læger  tilstede ,  og  det 
havde  Selskabet  intet  imod,  thi  dels  vare  disse 
udmærkede  Selskabsmænd,  og  desuden  var 
der  noget  betryggende  ved  at  have  disse  Herrer 
om  sig,  der  raadede  for  .  .  .  eller  i  det  mindste 
havde  saa  meget  at  gøre  med  Liv  og  Død.  — 
De  dannede  et  Slags  Bolværk  mod  mulige 
Ubehageligheder.      De    Fyre    fandt    skam    nok 


MEMENTO   MORI.  5 

paa  noget,  hvis  det  kneb,  men  bevares,  det 
gjorde  det  jo  slet  ikke,  aldeles  ikke,  men  det 
var  dog  alligevel  ganske  rart,  at  disse  erfarne 
og  kyndige  Mænd  paa  en  Maade  garanterede 
for  Selskabets  Sundhed.  — 

»Hvem  er  den  høje,  magre  Mand  med  det 
blege  Ansigt,  som  sidder  lige  ved  Siden  af 
Frøken  H.  .  .  .?«  spurgte  en  korpulent  Gros- 
serer sin  Sidemand;  »det  er  den  eneste  af  de 
tilstedeværende,  som  jeg  ikke  kender,  og  mærk- 
værdigt nok  lægger  jeg  først  nu  Mærke  til  ham!« 
—  »Ja,  jeg  ved  heller  ikke  rigtigt,  hvem  det 
er,«  svarede  den  adspurgte,  »men  jeg  tror,  at 
det  er  en  Bekendt  af  den  afdøde  Etatsraad,  i 
det  mindste  har  han  vist  haft  noget  at  gøre 
med  ham«.  —  »Det  var  da  besynderligt,  at  jeg 
ikke  har  bemærket  ham  før,«  vedblev  Gros- 
sereren; »han  har  ellers  et  meget  karakteristisk 
Fysiognomi,  men  det  lader  ikke  til,  at  Frøkenen 
finder  videre  Behag  i  hans  Selskab;  hun  ser 
saa  alvorlig  ud«.  — 

Nu  rejste  man  sig  med  megen  Larm  fra 
Bordet.  Herrerne  førte  deres  Borddamer  ind  i 
de  tilstødende  Værelser,  Parrene  opløste  sig,  og 
Grupperingen  af  de  tilstedeværende  blev  en 
anden.  —  En  gammel  Herre  havde  faaet  fat 
paa  en  yngre  Kavaler  og  forklarede  ham  meget 
omstændeligt,    hvorledes    han    i    tidligere  Tider 


6  MEMENTO   MORI. 

havde  kendt  hans  Fader  særdeles  godt,  og  den 
unge  Mand  havde,  trods  sin  Part  i  den  alminde- 
lige Velvilje  mod  Næsten,  noget  ondt  ved  at 
være  tilstrækkelig  betagen  af  dette  interessante 
Faktum,  han  følte  sig  ikke  lidet  lettet,  da  han 
omsider  dimitteredes  med  Paalæg  om  at  sende 
bemeldte  Fader  en  Hilsen,  naar  han  skrev.  — 

Herrernes  Kaffe  blev  bragt  ind  i  et  Ryge- 
værelse, hvor  Fruens  Broder,  en  glad  Fabrikant, 
fungerede  som  Vært.  Samtalen,  der  var  meget 
livlig  og  drejede  sig  baade  om  politiske  og 
sociale  Emner,  gav  de  overlegent  dygtige  og 
begavede  Naturer  rig  Lejlighed  til  at  lægge 
deres  forbavsende  Overblik  —  selv  med  Hen- 
syn til  de  vanskeligste  Sager  —  for  Dagen, 
medens  de  mere  lyriske  Naturer  blandt  Herrerne 
udtalte  sig  om  de  forskellige  Spørgsmaal  med 
en  Bravhed  og  Honnettitet,  der  inderligt  rørte 
dem  selv.  —  Det  var  i  det  hele  et  fortræffeligt 
Selskab,  som  her  var  samlet  i  det  hyggelige 
Rygeværelse.  Det  talte  i  sin  Midte  koldblodige 
Mænd,  der  ikke  vilde  lade  sig  forbavse  af 
nogetsomhelst ,  og  bløde  varmtfølende  Sjæle, 
der  med  en  paaskønnelsesværdig  Aabenhed 
lagde  for  Dagen,  hvilke  fortrinlige  Statsborgere 
og  Ægtemænd  de  vare,  og  som  næppe  kunde 
finde  Ord  til  at  udtrykke  deres  Mening  af  lutter 
Bestræbelse  for  at  udtrykke  sig  i  en  Form,  der 


MEMENTO    MORI.  7 

var  den  smukke  Tanke  værdig.  —  Der  var 
korpulente  Herrer,  som  bevægede  sig  gyngende 
hen  over  Gulvet,  der  var  magre  Gentlemen,  der 
saa  ud  til  at  kunne  begynde  forfra  paa  et  Mid- 
dagsmaaltid,  uden  at  det  skulde  genere  dem 
stort,  der  var  ældre,  ærværdigt  udseende  Mænd, 
som  dannede  Midtpunktet  for  Samtalen,  og  der 
var  unge  Fyre,  som  ingen  tog  Notice  af,  men 
alle  drak  de  Kaffe,  og  alle  røg  de  Cigarer  med 
en  ubeskrivelig  Nydelse,  og  alle  vare  de  i  en 
salig  Tilstand  af  omtaaget  Klarhed. 

»Sig  mig  engang,  hvem  er  den  høje,  magre 
Mand  med  det  blege  Ansigt,  han,  som  lige  nu 
kom  herind  fra  Dagligstuen?«  spurgte  een  af 
Herrerne  Fruens  Broder.  »Ja,  jeg  ved  det  knap 
nok«,  svarede  denne,  »han  har  i  tidligere  Dage 
haft  noget  at  gøre  med  min  afdøde  Svoger, 
Forretninger  formodentlig,  men  er  forst  for 
nylig  kommen  hertil,  jeg  ved  ikke  engang 
rigtigt,  hvad  Landsmand,  han  er,  jeg  er  kun 
ganske  flygtigt  præsenteret  for  ham.«  — 

Den  spørgende,  som  var  den  før  nævnte 
Grosserer,  der  ogsaa  ved  Middagsbordet  havde 
forhørt  sig  om  den  fremmede  Gæst,  vilde  lige 
til  at  spørge  mere  om  den  ubekendte,  da  denne 
i  det  samme  tog  Plads  paa  en  ledig  Stol 
imellem  ham  og  den  ældste  af  de  to  Læger, 
hvor  han  blev  siddende  rolig  og-  tavs,    uden  at 


8  MEMENTO   MORI. 

tage  Notice  af  den  forundrede  Opmærksomhed, 
han  var  Genstand  for,  fra  de  andres  Side.  — 
Der  blev  budt  ham  en  Cigar,  men  han  rog 
ikke,  der  blev  præsenteret   ham   en  Kop  Kaffe. 

—  » Tak !  Han  havde  drukket  inde  hos  Damerne ! « 

—  Saa  lod  man  ham  sidde,  og  Samtalen,  der 
et  Øjeblik  var  doet  hen  mellem  de  nærmest- 
siddende,  fik  atter  Fart.  — 

>Det  kunde  være  ganske  morsomt,«  ytrede 
en  af  de  tilstedeværende,  da  Samtalen  en  Tid 
lang  havde  drejet  sig  om  det  politiske  Barometer 
i  Europa,  »at  være  i  Stand  til  at  løfte  Frem- 
tidens Slør  en  Smule  og  se  nogle  Aars  Begiven- 
heder forud«.  —  Man  var  af  forskellige  Meninger 
om  det  ønskelige  heri:  een  af  Lægerne  mente, 
at  det  kun  vilde  forøge  de  Besværligheder,  man 
havde  at  trækkes  med,  idet  man  saa  vilde 
ængstes  af  Visheden  om,  at  denne  eller  hin 
Kalamitet  forestod,  andre  havde  mere  Lyst  til 
at  være  udrustede  med  en  saadan  Spaadoms- 
evne,  men  alle  blev  de  meget  forbavsede,  da 
den  hidtil  tavse,  ubekendte  pludselig  lod  sin 
Røst  hore,  idet  han  spurgte:  »Men  hvad  sige 
de  Herrer  om  at  have  Evne  til  at  forudse,  i 
hvilket  Aar,  paa  hvilken  Dag  og  hvad  Klokke- 
slet enhver  af  Dem  skulde  dø?«  — 

Der  blev  en  Pause  i  Samtalen;  man  saa 
dels    misbilligende,    dels   noget   ironisk  paa  den 


MEMENTO   MORI.  9 

fremmede;  thi  der  er  jo  noget,  kejtet  i  at  tale 
til  levende  og  glade  Mennasker  om  at  de  skulle 
do;  og  nogle  af  de  tilstedeværende  spurgte 
hverandre  hviskende,  om  Manden  maaske  var 
Præst.  —  Omsider  syntes  dog  Fabrikanten,  at 
han  maatte  svare  den  underlige  Mand,  da  ingen 
anden  lod  til  at  ville  gøre  det,  og  han  be- 
mærkede derfor,  idet  han  stødte  en  Røgsky  ud 
mod  den  nærgaaende  Spørger,  »at  det  brød 
han  sig  s'gu  ikke  om  at  vide  forud,  det  erfarede 
han  vist  tidsnok!«  »Ganske  vist!«  svarede  den 
fremmede.  »De  kommer  upaatvivlelig  engang 
til  Kundskab  herom,  men  det  vilde  dog  ikke 
være  uden  Interesse  at  vide  i  Forvejen,  naar 
en  saa  vigtig  Begivenhed  skulde  indtræffe.«  — 
Hans  Kontrapart  gad  aabenbart  ikke  spilde  sin 
Tid  med  at  drøfte  et  saa  ørkesløst  og  tilmed 
ubehageligt  Emne;  thi  han  svarede  intet,  men 
saa  blot  ubestemt  overlegen  ud.  Men  den 
korpulente  Grosserer,  der  ved  den  fremmedes 
Spørgsmaal  var  bleven  afbrudt  i  en  Udvikling 
om  Handelsforholdene  i  Rusland  (han  gjorde  i 
Talg  og  Tjære),  bemærkede  i  en  noget  patetisk 
Tone:  »Det  vilde  kun  føre  til,  at  man,  som 
Doktoren  før  saa  træffende  bemærkede,  mistede 
alt  sit  Livsmod  og  sin  Frejdighed  —  og  Livs- 
modet, Glæden,  denne  —  om  jeg  saa  maa  sige, 
potenserede  Glæde  ved   Livet  og  dets  Krav  — 


10  MEMENTO   MORI. 

den  er  det  dog,  som  holder  Manden  oppe  og 
bærer  ham  gennem  Livets  Kampe.«  —  Den 
blege  Mand  saa  paa  ham  med  et  koldt  Blik  og 
svarede:  »Men  denne  potenserede  Glæde  slaar 
ikke  til  overfor  Døden.«  —  Almindelig  Harme 
mellem  de  tilstedeværende!  Hvad  var  det  dog 
for  en  uopdragen  Person,  der  tillod  sig  saadanne 
Friheder  i  et  dannet  Selskab !  Det  kunde  ikke 
være  en  almindelig  Præst,  en  saadan  plejede 
dog  at  have  mere  Tone,  han  maatte  hore  til 
en  eller  anden  Sekt.  Dog,  Grossereren  var  en 
brav  Mand  og  tabte  ikke  Modet,  men  svarede 
endnu  mere  bevæget  end  før:  »Nej  ganske  vist 
kan  intet  fornuftigt  Menneske  glæde  sig  ved 
Døden,  men  dog  —  dog'  mener  jeg,  at  den 
livsglade  og  frejdige  Natur,  der  suger  Glæde 
af  alt,  af  sine  Forretninger,  af  sin  Kone  og  sine 
Børn,  af  Vennerne,  kort  sagt  af  alt,  —  —  han 
vil  ogsaa  paa  en  mere  aaben  og  sund  Maade 
gaa  Døden  ....  ja,  jeg  vil  ikke  sige  imøde, 
men  dog  ....  ja,  De  forstaar  mig  vist 
nok!«  —  — 

»Nej!«  sagde  den  anden  kort,  »jeg  forstaar 
Dem  ikke!«  —  »Ikke  det,«  svarede  den  vel- 
menende Handelsmand  en  Smule  krænket,  »jeg 
skal  da  forsøge  paa  at  udtrykke  mig  endnu 
præcisere.«  — 


MEMENTO   MORI.  II 

»Skal  vi  ikke  heller  forlade  det  Tema,« 
bemærkede  Fruens  Broder,  »jeg  synes  ikke,  det 
egner  sig  rigtigt  til  at  drofte  her,  vi  ere  jo  ikke 
i  Kirke.«  —  »Jeg  skulde  heller  ikke  have  be- 
sværet Selskabet  dermed,«  sagde  den  fremmede, 
»hvis  der  ikke  om  faa  Øjeblikke  vilde  foreligge 
et  Tilfælde,  som  vil  henlede  de  Herrers  Op- 
mærksomhed paa  det  Sporgsmaal,  vi  behandle,  i 

»Hvad    mener    De    med    det?«    —   »Jeg 

mener,«  vedblev  den  taktløse  Gæst  med  en 
rolig  Mine,  »at  naar  nu  Frøken  H.  .  .  .  om  faa 
Minutter  dør,  saa  vil  den  ærede  Forsamling 
bedre  kunde  forstaa,  at  jeg  har  henledet  Op 
mærksomheden  paa  denne  Sag.«  —  Hvad  for 
noget!«  udraabte  Fabrikanten  og  sprang  op  fra 
sin  Stol,  medens  alle  med  den  største  For- 
færdelse stirrede  paa  den  ubekendte;  »hvad  siger 
De!  —  Frøkenen!  —  Hun  skulde  om  faa  Mi- 
nutter ....!«  —  —  »Ja  vist,«  svarede  den 
ligefremme  Mand,  idet  han  med  stor  Koldblodig- 
hed saa  paa  sit  Ur;  »vi  skrive  jo  i  Dag  den 
20de  Marts,  og  det  er  netop  Frøkenens  Døds- 
dag, det  vil  sige  Kl.  7,42'  Aften«.  —  »Undskyld 
min  Herre,«  sagde  den  ældre  Læge  med  en 
klog  Mands  milde  Overlegenhed  overfor  en  gal, 
»Klokken  er  nu  7,43',  saa  De  tager  vist  fejl.« 
—  »Jeg  beder  om  Forladelse,«  bemærkede  den 
anden,  »men  Doktorens  Ur  gaar  akkurat  4  Mi- 


12  MEMENTO    MORI. 

nutter  for  stærkt.«  —  —  »Det  kan  gerne  være, 
men  mener  De  da  .  .  .  .!«  —  »Tillader  De,  at 
jeg  kommer  forbi  Dem,«  sagde  den  fremmede 
uden  at  høre  Doktorens  Sporgsmaal  til  Ende; 
og  idet  han  banede  sig  Vej  gennem  den  tætte 
Kres,  forlod  han  Værelset  og  gik  over  Gangen  til 
Dagligstuen.  —  »Er  han  gal!«  sagde  Doktoren, 
der  endnu  sad  med  Uret  i  Haanden  og  saa 
spørgende  paa  Fabrikanten,  men  inden  denne 
kunde  faa  svaret,  styrtede  een  af  Damerne, 
bleg  og  i  stor  Angest  ind  i  Stuen.  —  »Aah, 
Hr.  Doktor!«  stammede  hun,  »De  vil  da  ikke 
være  saa  god  at  komme,  der  er  een  af  Damerne 
blevet  syg!« 

Med  et  Forfærdelsesudraab  sprang  hele 
Selskabet  op,  og  medens  en  Part  af  de  tilstede- 
værende ilsomt  fulgte  efter  Doktoren  og  den 
forskrækkede  Dame,  samlede  de  øvrige  sig  i 
forskellige  Grupper  baade  i  Rygeværelset  og 
paa  Gangen  under  halvhøj,  men  ivrig  Passiar.  — 

Efter  en  halv  Snes  Minutters  Forløb  kom 
den  yngre  Læge  tilbage  og  erklærede  med  et 
Skuldertræk,  at  Frøkenen  var  død,  der  var  ikke 
det  mindste  at  gøre.  Hun  var  død,  ligesom 
hans  Kollega  var  naaet  ind  til  hende,  og  Døds- 
aarsagen  maatte  være  .  .  .  .;  og  nu  forklarede 
han  temmeligt  omstændeligt,  hvad  hans  Mening 
i   saa  Henseende   var   og   føjede    til    Slutningen 


MEMENTO    MORI.  1 3 

til,  at  naar  alt  kom  til  alt,  var  det  egentlig  en 
mild  Dødsmaade,  om  den  end  havde  noget 
uhyggeligt  ved  sig  for  dem,  der  vare  Vidner 
dertil.  — 

Medens  han  talte,  samlede  Gæsterne  sig 
om  ham  i  tavs  Lytten.  De,  hvis  Konstitutioner 
kunde  have  en  vis  Lighed  med  den  afdødes, 
eftersom  Lægen  beskrev  den,  følte  sig  grumme 
nedslaaede,  de  andre,  som  mente  sig  at  være 
ganske  anderledes  konstruerede,  fandt,  at  det 
var  en  fortræffelig  Forklaring,  men  uhyggeligt 
til  Mode  vare  de  dog  alle.  — 

Middagsstemningen,  Selskabsstemningen  var 
som  blæst  bort,  og  Vinglæden  rent  forsvunden. 
Og  saa  tilmed  dette  med  den  forunderlige  Mand, 
der  formodentlig  var  halvgal,  men  hvis  Ord 
dog  vare  slaaede  saa  forunderligt  til,  det  gjorde 
nu  Stemningen  endnu  mere  uhyggelig.  —  Man 
skelede  til  ham,  man  skulde  efter  ham,  men 
ingen  henvendte  noget  Ord  til  samme  Person, 
og  alle  fik  nu  snart  travlt  med  at  sige  Farvel 
til  Fruen  og*  trække  i  Overtøjet;  thi  oven  paa 
denne  Begivenhed  fandt  Selskabet  det  rigtigt 
at  opløse  sig,  da  den  afdøde  Dame  tilmed  var 
en  nær  Slægtning  af  Huset.  — 

Naar  den  uhyggelige  fremmede  gik,  var 
der  ingen,  som  lagde  Mærke  til;  thi  der  var 
ikke   nogen,    som    skøttede   om   at   følges   med 


14  MEMENTO    MORI. 

ham.  —  Man  tog  hinanden  under  Armen  og 
gik  bort,  idet  alle  talte  sagte  og  med  ganske 
andre  Stemmer  end  for  en  Time  siden.  —  Sidst 
af  alle  gik  de  to  Læger.  — 

»Et  sørgeligt  Tilfælde,«  bemærkede  den 
yngre,  »det  kom  vel  ogsaa  Dem  uventet,  skønt 
De  har  været  hendes  Læge   i    de   sidste  Aar?« 

—  »Aah  ja!f  svarede  den  anden  med  en  vis 
Forbeholdenhed,  »skønt  efter  hendes  sidste  Syg- 
dom saa  .  .  .  .«  —  Resten  tabte  sig  i  en  ufor- 
staaelig  Mulmen.   — 

»Men  hvad  var  det  dog  for  noget  med 
den  Mand,  som  ingen  af  os  rigtig  kendte  og 
som    forudsagde    dette    Dødsfald    paa   Minuttet 

—  korrekt?«  —  »Ja.  det  var  et  mærkeligt  Til- 
fælde, højst  mærkeligt,«  indrømmede  den  ældre 
Doktor,  »det  var  naturligvis  et  Træf,  og  Manden 
har  vist  en  Skrue  løs,  men  mærkeligt  var  det 
s'gu!«  —  Det  fandt  hans  Kollega  ogsaa,  men 
det  interesserede  ham  dog  endnu  mere  at  høre, 
hvilken  Sammenhæng  der  var  imellem  Frøken 
H.'s  sidste  Sygdom  og  nu  indtrufne  pludselige 
Død;  og  da  det  faldt  den  anden  temmelig 
vanskeligt  at  forklare  dette,  gik  Tiden,  indtil 
deres  Veje  skiltes,  med  Debatteren  herom,  og 
den  forunderlige  Gæst  blev  ikke  drøftet  mere 
imellem  dem.   — 


MEMENTO    MORI.  I  5 

Den  livsglade  Grosserer  var  kommet  hjem, 
meget  betaget,  som  rimeligt  var,  af  det  pludse- 
lige Dødsfald.  Nu  havde  han  imidlertid  fore- 
løbig uddebatteret  dette  Tema  med  sin  Kone 
og  sin  voksne  Datter,  en  rar  ung  Pige,  der  ikke 
havde  været  med  i  Selskabet;  og  han  var 
kommet  lidt  til  Ro  ved  Aftenberlingeren,  som 
han  denne  Aften  nød  i  Dagligstuen,  medens 
Moderen  og  Datteren  halvhøjt  —  for  ikke  at 
forstyrre  den  læsende  —  fortsatte  Samtalen  om 
Dagens  mærkelige  Begivenheder.  — 

De  enkelte  Dødsavertissementer  i  Aften- 
avisen forvoldte  Grossereren  lidt  nervøs  Uro, 
men  han  var  hurtigt  gaaet  dem  forbi  og  var 
nu  dybt  inde  i  en  længere  Artikel  om  For- 
holdene i   Frankrig,    da   det  ringede  i  Entreen. 

—  Pigen  kom  ind  og  meldte,  at  der  var  en 
Herre,    som    ønskede   at   tale  med  Grossereren. 

—  Han  rejste  sig  lidt  ærgerlig  over  at  blive  af- 
brudt, bad  hende  vise  ham  ind  i  sit  Værelse 
og  med  det  samme  at  tænde  Gassen  derinde, 
hvorpaa  han  med  Avisen  i  Haanden  forføjede 
sig  sammesteds  hen.  — 

Da  han  kom  derind,  var  Pigen  lige  gaaet, 
men  hvad  skildrer  hans  Forfærdelse,  da  han 
foran  sig  ser  ingen  andre  end  den  mystiske 
ubekendte  fra  Etatsraadindens  Selskab.  —  Hans 
første  Indskydelse  var  at  retirere  tilbage  gennem 


l6  MEMENTO    MORE 

den  Dør,  han  lige  var  kommet  ind  af,  men  han 
besindede  sig  dog  saameget,  at  han  formaaede 
at  blive  staaende,  men  var  ej  i  Stand  til  straks 
at  faa  noget  Ord  over  sine  Læber.  — 

Den  fremmede  gik  hen  imod  ham  og  sagde 
med  sin  torre  klanglose  Stemme:  »Jeg  kan  se, 
at  De  bliver  forbavset  over  mit  Komme ;  jeg 
havde  imidlertid  Forretninger  her  i  Huset,  og 
vilde  da  med  det  samme  se  indenfor  til  Dem, 
desuden,«  føjede  han  til  med  et  eget  Smil,  »er 
jeg  vant  til  at  komme  til  Ulejlighed.«  —  »Paa 
ingen  Maade,«  stammede  Grossereren,  »paa 
ingen  Maade,  vil  De  ikke  sidde  ned.«   — 

Den  fremmede  Mand  satte  sig  i  en  lav. 
fløjelsbetrukket  Lænestol,  der  stod  foran  Skrive- 
bordet, og  strakte  de  lange,  tynde  Ben  mage- 
ligt ud  fra  sig.  —  Grossereren  tog  Plads  i 
Sofaen.  — 

»Ser  De,«  fortsatte  den  magre,  »jeg  vilde 
gerne  høre,  om  De  ikke,  efter  hvad  der  nys 
skete  henne  hos  Etatsraadinden,  har  faaet  andre 
Tanker  angaaende  det,  vi  talte  om,  nemlig  om 
det  ønskelige  i  at  vide  lidt  i  Forvejen,  naar  De 
skal  dø.«   —  — 

»Kan  da  det  forbandede  Menneske  ikke 
tale  om  nogetsomhelst  andet,«  tænkte  Gros- 
sereren, men  tvang  sig  til  at  svare  i  en  halv 
spøgende  Tone : 


MEMENTO    MORI.  IJ 

*Ja»  Jeg  har  inaaske  ikke  tænkt  saa  meget 
over  den  Sag  som  De,  men  tør  jeg  spørge,  om 
det  var  derom,  De  ønskede  at  tale  med  mig 
for  saa  ....?« 

»Ja!«  svarede  den  anden;  »det  var  netop 
derom  og  ikke  om  nogetsomhelst  andet.  —  De 
har  for  nylig  set,  at  jeg  besidder  nogen  Kund- 
skab angaaende  et  Menneskes  Dødstid,  og  nu 
vilde  jeg  spørge  Dem,  om  De  ikke  muligvis 
skulde  ønske  at  erfare :  i  hvilket  Aar,  paa  hvad 
Dato  og  Klokkeslet,  De  selv  skal  dø!«  — 

Grossereren  for  op,  han  var  forbitret.  — 

»Tør  jeg  gøre  Dem  opmærksom  paa,  min 
Herre,  at  det  er  mildest  talt  meget  taktløst  af 
Dem,  at  tale  saaledes  1  —  Hvad  berettiger  Dem 
til  at  vælte  Dem  ind  paa  mig  med  saadan 
noget?  —  En  Mand,  som  jeg  ikke  kender  det 
mindste  til,  som  jeg  aldrig  har  tænkt  paa  før  i 
Dag!«  — 

Den  fremmede  lo  hult  og  tørt  og  strakte 
sig  endnu  mageligere  i  Stolen.  —  Grossererens 
Harme  steg.  —  »Hvis  De  ikke  vil  have,  at  jeg 
skal  anse  Dem  for  gal  ....!«  —  »Det  kan 
De  gerne  gøre,  om  De  har  Lyst  dertil, «  svarede 
Gæsten  roligt;  »det  har  for  mit  Vedkommende 
grumme  lidet  at  sige,  hvad  De  anser  mig  for, 
men  for  Dem  selv  har  det  noget  større  Betyd- 
ning. —  Lad  os  engang  tale  fornuftigt,  Hr.  Gros- 

Johs.  Paludan-Muller.  2 


1 8  MEMENTO    MORI. 

serer!  De  kan  dog  ikke  bestandig  blive  ved 
med  at  gøre  Forretning  i  Talg  og  Tjære,  det 
faar  dog  engang  en  Ende  —  og  De  skal  do, 
det  ved  De  jo  lige  saa  godt  som  jeg!«  — 

,Men  hvad  vedkommer  det  Dem!«  brølede 
den  forbitrede  Handelsmand.  —  »Mere  end  De 
tror,  betydeligt  mere,  og  jeg  vil  betro  Dem 
ganske  konfidentielt,  at  der  ikke  er  saa  længe 
til  Deres  Død,  som  De  maaske  tror;  og  derfor 
synes  jeg  nok,  at  det  kunde  have  nogen  Inter- 
esse for  Dem  at  erfare  bestemt,  naar  den  ind- 
træffer.« — 

»Jeg  vil  gøre  Dem  opmærksom  paa,<-  sagde 
Grossereren  med  gispende  Stemme,  idet  han 
tørrede  Sveden  af  sin  Pande,  »at  jeg  er  en  agtet 
Mand«.  —  »Det  ved  jeg,«  svarede  den  anden 
tørt,  »men  det  har  i  denne  Forbindelse  intet  at 
sige.  Agtede  Mænd  ere  ikke  unddragne  Dødens 
Magt. 

Tillader  Der«  —  Han  rejste  sig  pludseligt 
og  gik  hen  til  Vinduet ,  hvor  han  rullede 
Gardinet  op. 

»Hvis  De  vil  være  saa  venlig  at  komme 
herhen  et  Øjeblik,  saa  skal  jeg  fortælle  Dem 
nogle  ret  interessante  Ting.«   — 

Grossereren  adlød  skælvende.  Han  havde 
i  Øjeblikket  tabt  al  Modstandskraft.  —  Lygte- 
skæret fra  Havnegaden  tegnede  sig  paa  Ruden 


MEMENTO   MORI.  1 9 

og  gav  den  fremmedes  blege  Ansigt  en  endnu 
uhyggeligere  Farve  end  ellers. 

Han  pegede  ned  paa  et  stort  Skib,  som 
laa  ved  Bolværket  og  sagde:  »Ser  De  den  store 
engelske  Damper  dernede,  kan  De  se  Styr- 
manden, som  nu  kommer  op  fra  Kahytten  r« 
»Jo.«  —  »Ved  De,  hvorledes  han  skal  dø?«  — 
»Han  drukner  formodentlig,«  sagde  Grossereren. 
—  Da  han  selv  var  paa  Landjorden  og  ikke 
havde  i  Sinde  at  gaa  til  Søs,  var  en  saadan 
Dødsmaade  ham  ikke  saa  slem  at  tænke 
paa.  — 

»Ingenlunde,«  svarede  den  blege  Mand, 
»nej,  han  skal  dø  i  London,  hvor  han,  ja  lad 
mig  nu  tænke  mig  om,  hvor  han,  den  19de 
September  dette  Aar,  vil  drikke  et  Glas  Ale, 
som  vil  smage  ham  saa  godt,  at  han  samme 
Dag  drikker  to  Glas  til,  men  i  Forbindelse  med, 
hvad  han  samme  Dag  spiser,  vil  den  Smule 
A.le  skaffe  ham  en  let  Maveaffektion,  som  han 
i  Førstningen  vil  negligere,  som  derpaa  vil  gaa 
over  til  en  haardere  Sygdom,  hvoraf  han  vil 
dø  den  14de  Oktober  Kl.  8,1 1'  Aften.«  —  »Saa!« 
stønnede  Grossereren;  han  vidste  næppe,  om 
han  var  vaagen,  eller  drømte.  — 

»Kan  De  se,  hvor  veltilfreds  han  nu  staar 
oppe  paa  Kommandobroen  og  ryger  sin  Cigar; 


20  MEMENTO   MORI. 

han  aner  ikke,  hvad  der  venter  ham  i  Oktober, 
men  det  bliver  nu  alligevel  saa.«  — 

Grossereren  fik  et  lyst  Indfald:  »Men  hvis 
jeg  nu  gik  ned  og  advarede  ham,  saa  drak  han 
ikke  Ale  den  19de  September  i  London,  og 
saa  døde  han  ikke  den   14de  Oktober.«  — 

»Ganske  vist,«  svarede  den  anden,  »men 
det  gør  De  for  det  første  ikke,  og  for  det 
andet,  vilde  han  kun  tro,  at  De  var  gal,  om 
De  gjorde  det,  saa  lad  os  ikke  spilde  Tiden 
med  disse  »hvis«  og  »om«.  — 

Der  er  meget  nøjagtig  Orden  i  hele  Sam- 
mensætningen, kan  jeg  forsikre  Dem,  —  Der 
er  ingen  Regnefejl.  — 

Læg  engang  Mærke  til  det  Bybud,  som 
nu  kommer  op  fra  Kælderen  derhenne  paa 
Hjørnet.  Se,  han  har  temmelig  lang  Tid  tilbage. 
Han  dør  først  den  syvende  August  1906  ude 
paa  Kommunehospitalet,  hvor  han  paa  den  Tid 
vil  ligge  som  Rekonvalescent.  Men  Tjeneste- 
pigen, som  De  kan  se  staa  inde  hos  Urte- 
kræmmeren og  købe  Petroleum,  hun  har  ikke 
mere  end  tre  Fjerdingaar  tilbage.  Det  er  Rosen, 
som  vil  gøre  det  af  med  hende.  —  Den  lille 
Pige,  som  gaar  dernede  med  sin  Moder  ved 
Haanden,  er  nu  syv  og  et  halvt  Aar  gammel; 
hun  faar  ogsaa  Lov  til  at  blive  otte,  men  ni 
Aar  naar  hun  ikke,  for  hun  dør  den  12te  Februar 


MEMENTO   MORI.  2  1 

1898.  —  Der  gaa  to  Herrer  forbi  hinanden 
uden  at  ane,  at  den  ene  skal  blive  en  Slags 
Anledning  til  den  andens  Død  —  om  ikke  saa 
forskrækkelig  lang  Tid.«  — 

»Hvorledes  det?«  spurgte  Grossereren,  der 
—  trods  sin  Angest  —  fik  nogen  Interesse  for 
de  Dødsperspektiver,  den  anden  rullede  op 
for  ham.  — 

»Jo,  ser  De !  Den  ene  er  Konditor ;  og  hos 
ham  vil  den  anden,  den  15de  April,  spise  nogle 
Kager,  hvori  Kræmen  vil  være  noget  fordærvet ; 
det  vil  ikke  bekomme  ham  vel;  —  ja,  De  for- 
staar  mig  vist!«   — 

»Ja,  fuldkomment,  ;<  svarede  Grosseren;  »han 
vil  blive  syg.« 

»Ja,  og  hans  Læge  vil  give  ham  noget 
Medicin,  der  bringer  hans  Mave  i  Orden  igen; 
men  samme  Dag,  som  han  gaar  op  til  denne 
for  at  tale  med  ham  om  fremtidige  Forsigtig- 
hedsregler, vil  der  være  usædvanligt  varmt  i 
Doktorens  Venteværelse;  han  vil  faa  en  stærk 
Forkølelse ;  der  vil  slaa  sig  andre  Ting  til,  og 
han  vil  dø  førstkommende  anden  Maj  Kl.  4,17', 
Eftermiddag.  Men  De  ønsker  maaske  ikke  at 
hore  om  flere?«  — 

Nej,  Grossereren  var  fuldstændig  tilfreds- 
stillet med  det,  han  alt  havde  hørt.  —  »Godt, 
saa  bryde  vi  af!«    sagde  den  uhyggelige  Gæst, 


22  MEMENTO   MORI. 

idet  han  rullede  Gardinet  ned  og  gik  frem  i 
Stuen.  — 

»De  ønsker  altsaa  virkelig  ikke  at  erfare, 
paa  hvilken  Almanakdag  De  selv  skal  til 
det?« 

»Nej!  paa  ingen  Maade;  nej,  det  er  saa 
langt  fra,  at  jeg  har  Lyst  dertil!«  forsikrede 
Handelsmanden  i  den  dødeligste  Angest  for,  at 
der  skulde  fare  en  eller  anden  Dato  ud  af 
Munden  paa  den  anden.  —  »Ja,  som  De  vil; 
jeg  vil  ikke  paatvinge  Dem  denne  Underretning, 
men  det  bliver  saa  Deres  egen  Sag,  om  det 
indtræffer  noget  uventet,  —  skønt  af  de  egentlig 
pludselige  Dødsfald  vil  Deres  nu  ikke  blive.«  — 

»]eg  har  et  stærkt  Helbred,«  svarede  Gros- 
sereren; »jeg  fører  et  overmaade  sundt  Liv,  og 
til  Sommer  agter  jeg  at  foretage  en  Baderejse 
til  Karlsbad  for  nogle  smaa  Skrøbeligheders 
Skyld,  som  efter  min  Læges  Mening  med  Let- 
hed ville  afhjælpes  ved  et  Ophold  der.  —  Jeg 
tør  altsaa  nok  med  Rimelighed  gøre  Regning 
paa  at  skulle  leve  normalt  længe,  og  indser 
ikke,  hvorfor  jeg  skulde  frygte  nogen  pludselig 
Bortgang.«  — 

»Ja,  saa  vil  jeg  byde  Dem  Godnat,«  sagde 
den  fremmede  Mand  og  rakte  en  lang,  knoklet 
Haand  ud  imod  ham,  som  Grossereren  kun  med 
Overvindelse   kunde   bekvemme   sig  til   at  tage 


MEMENTO    MORI.  23 

fat  paa.  Den  sluttede  et  Øjeblik  med  isnende 
Kulde  om  hans,  og  derpaa  gled  den  blege 
Mand  med  lydløse  Trin  ud  af  Døren.  —  —  — 

Da  han  var  borte,  stod  Grossereren  et 
Øjeblik  tavs,  meget  fortumlet  og  forvirret  over 
sin  Samtale  med  den  Ubekendte  og  ude  af 
Stand  til  at  gøre  sig  nogen  klar  Forestilling  om, 
hvad  det  egentlig  var  for  et  underligt  Besøg, 
han  havde  haft. 

»Et  besynderligt  Menneske,«  mumlede  han, 
»et  højst  besynderligt  Menneske.  Han  er  ganske 
bestemt  gal,  men  det  er  dog  en  aparte  Maade 
hans  Galskab  ytrer  sig  paa;  —  puh!  —  Jeg 
maa  have  fat  paa  Avisen  igen  og  ind  til  •  de 
andre  for  rigtig  at  komme  til  mig  selv.«  — 

Da  han  kom  ind  i  Dagligstuen,  blev  han 
modtaget  af  Fruen  med  det  Spørgsmaal,  om 
han  havde  hørt,  at  Kaptajnens  oppe  paa  tredje 
Sal  havde  mistet  deres  lille  Dreng,  som  laa  af 
Mæslinger;  han  var  død  for  et  Kvarters  Tid 
siden.  Pigen  deroppe  fra  havde  lige  nu  været 
nede  at  fortælle  det.  —  »Død!«  sagde  Gros- 
sereren næsten  rasende  over,  saaledes  som  dette 
Ord  forfulgte  ham  denne  Aften.  —  »Er  han 
død!  —  Nej,  hvor  Pokker  skulde  jeg  have  hørt 
det;    jeg  kommer  jo  lige  fra   mit  Værelse.«  — 

Han  satte  sig  ned  paa  en  Stol,  medens 
den   fremmede   Mands   Ord,    at   han  havde  haft 


24  MEMENTO   MORI. 

Forretninger  her  i  Huset,  med  Forfærdelse  kom 
ham  i  Minde.  Hvad  var  det  dog  for  en  uhyggelig 
Person,  der  saaledes  bragte  Dod  med  sig,  hvor 
han  kom!  — 

»Du  ser  saa  bleg  ud,«  sagde  Fruen,  >:Du 
er  da  ikke  daarligr«  — 

»Vist  ikke,  nej,«  snærrede  han  gnavent; 
»jeg  er  fuldkommen  rask;  jeg  befinder  mig 
ganske  usædvanligt  vel,  men  giv  mig  blot  lidt 
Sodavand;  jeg  er  endnu  saa  ophedet  af  den 
Mængde  Vin,  jeg  drak  til  Middag  —  Naa,  saa 
Kaptajnens  Dreng  er  dod,  ja  saa.«  — 

Sodavandet  kom,  men  den,  som  ikke  sov 
godt  om  Natten,  det  var  Grossereren;  han  laa 
og  plagedes  med  Dromme  og  Tanker  om  den 
afskyelige  Mand,  saa  at  han  til  Slutningen  var 
ganske  udmattet.  Forst  henad  Morgenstunden 
fik  han  et  Par  Timers  ordentlig  Søvn. 


Den  næste  Formiddag  begav  han  sig  op 
til  sin  Doktor ;  —  det  var  den  samme,  som 
ogsaa  var  Etatsraadindens  Huslæge ;  og  da 
denne  venligt  spurgte  ham,  om  han  fejlede 
noget,  vrovlede  han  forst  en  hel  Del  frem  og 
tilbage,  men  endte  da  omsider  med  at  fortælle 
Doktoren,    hvilket    Besog    han   havde   haft   den 


MEMENTO   MORI.  2$ 

foregaaende  Aften  og  den  Uro,  -det  havde  sat 
ham  i.   — 

Doktoren  smilte  venligt  med  en  Mine,  der 
udtrykte  godmodig  Overbærenhed  med  den 
andens  Ængstelse,  og  sagde:  »Ja,  De  vil  vist 
blive  dygtig  forundret,  Hr.  Grosserer,  naar  De 
hører,  at  ogsaa  jeg  har  været  gæstet  af  den 
samme  uforskammede  Person.«  — 

»Hvad  for  noget!  Har  han  ogsaa  været 
her?«  sagde  den  bekymrede  Handelsmand  noget 
lettet  ved  at  høre ,  at  han  havde  Lidelses- 
fæller. — 

»Ja,  han  var  her  saamænd  i  Morges  og 
haspede  det  samme  Vrøvl  af  sig,  som  De  for- 
tæller, at  han  har  regaleret  Dem  med,  og  lod 
ligeledes  nogle  mystiske  Ord  falde  om  min  nær 
forestaaende  Død.«  — 

»Og  hvad  svarede  De  ham?« 

»Jeg  hørte  først  en  Stund  taalmodigt  paa 
ham,  men  da  han  blev  mere  og  mere  nær- 
gaaende,  saa  brød  jeg  til  sidst  kort  af  og  viste 
ham  Døren.  Jeg  har  andet  at  gøre  end  at 
høre  paa  saadan  noget  Galmandssnak.«   — 

»Og  han  gik  godvillig,  da  De  sagde  det?« 
spurgte  Grossereren  med  ikke  liden  Glæde  over 
Doktorens  Mod.  — 

»Ih  ja,  bevares!  Han  gjorde  saamænd 
ingen   Indvendinger,    men   nøjedes  med  at  sige, 


26  MEMENTO    MORE 

at  han  kom  igen  om  temmelig  kort  Tid,  hvad 
jeg  bestemt  frabad  mig,  og  saa  tøflede  han 
af.«  — 

Alen  hvad  mener  De  egentlig,  at  han  er 
for  et  Mennesker  Det  var  dog  noget  mærke- 
ligt noget  dette,  at  han  saa  bestemt  forudsagde 
Frøkenens  Død  i  Gaar  Aftes.«  — 

»Jeg  skal  sige  Dem,  hvad  jeg  mener  om 
denne  paatrængende  Person,«  svarede  Doktoren, 
idet  han  torrede  sine  Briller  af  i  Lommetørklædet; 
»han  lider  aabenbart  af  den  Monomani,  at  han 
tror  at  kunne  forudsige  Folks  Død.  Det  er  nu 
i  Gaar  Aftes  —  ved  et  mærkeligt  Tilfælde  — 
slaaet  til,  og  derved  er  han  blevet  ganske  over- 
ordentlig bestyrket  i  sin  Galskab  og  lober  nu 
Byen  rundt  og  plager  Folk  med  sin  Snak, 
indtil  Politiet  eller  hans  Slægt  engang  blander 
sig  deri  og  faar  sat  en  Stopper  derfor.  For- 
øvrigt forekommer  det  mig,  at  jeg  har  set 
denne  Person  før,  men  kan  ikke  erindre  hvor, 
undtagen  i  Gaar  henne  hos  Etatsraadinden.«  — 
»Men  dette  ene  Tilfælde  var  dog  meget  mærke- 
ligt,«  mente  Grossereren. 

»Ganske  vist!«  indrommede  den  anden. 
»Men  netop  ved  sin  Forunderlighed  har  det 
naturligvis  gjort  et  overordentligt  Indtryk  paa 
den  monomane,  hvorimod  ethvert  fornuftigt  og 
normalt  Menneske  let  indser,  at  der  af  et  saadant 


MEMENTO   MORI.  2J 

enkelt  Tilfælde  ikke  kan  drages  nogen  Slutning 
i  Favør  af  den  gale  Mands  Indbildning.«   — 

»Nej,  naturligvis  ikke,«  svarede  Forretnings- 
manden, som  heller  end  gerne  vilde  lade  sig 
trøste,  »men  det  er  dog  ubehageligt,  at  et 
saadant  Menneske  skal  kunne  gaa  rundt  og  for- 
ulempe Folk  med  sit  Vrøvl.«  — 

»Ja,  han  burde  upaatvivlelig  ikke  have  Lov 
til  at  gaa  løs,«  mente  Doktoren,  »og  det  ender 
jo  ogsaa  nok  engang  med,  at  han  bliver  taget 
ved  Vingebenet,  men  indtil  det  sker,  har  man 
ikke  andet  at  gøre  end  at  vise  ham  Døren  hver 
Gang,  han  vil  trænge  sig  paa;  og  saa  for  øvrigt 
ikke  agte  det  mindste  paa  hans  forstyrrede 
Ord.«  — 

Grossereren  var  fuldkommen  enig  med  den 
anden  heri,  og  efter  snildeligt  at  have  erhvervet 
sig  nogle  tiltalende  Ytringer  om  sin  Helbreds- 
tilstand, tog  han  Afsked  med  mange  Undskyld- 
ninger, fordi  han  havde  lagt  Beslag  paa  Dok- 
torens stærkt  optagne  Tid.  — 

Da  han  gik  ned  ad  Gaden,  følte  han  sig 
vel  til  Mode.  Han  syntes,  at  han  havde  faaet 
et  godt  Rygstød  ved  at  have  erfaret,  at  Lægen 
ogsaa  havde  været  Genstand  for  den  ubehagelige 
Mands  Paatrængenhed.  Og  saa  den  rolige, 
overlegne,  forstandige  og  sunde  Maade,  hvorpaa 
Doktoren    tog    Sagen!      Det    var    ubeskriveligt 


28  MEMENTO    MORI. 

velgørende  for  et  ængstet  Gemyt.  Det  forholdt 
sig  upaatvivleligt  saaledes,  som  denne  havde  sagt. 
Den  blege,  uhyggelige  Mand  led  af  en  Mono- 
mani (hvor  det  Ord  dog  kvægede  Grossereren!), 
og  han  selv  var  et  Fæ,  at  han  ikke  straks 
havde  begrebet  det,  men  havde  ladet  sig  kon- 
fundere. —  Kaptajnens  lille  Son,  som  var  død 
den  foregaaende  Aften,  randt  ham  i  Hu,  men 
han  viste  Tanken  derpaa  bort;  det  var  jo  gaaet 
ganske  naturligt  til  og  stod  ikke  i  den  fjerneste 
Forbindelse  med  den  gale  Mands  Besøg.  — 
Og  Grossereren  gik  ind  paa  en  Kafé,  styrkede 
sig  ved  en  bedre  Frokost,  gik  saa  til  sine  For- 
retninger —  og  var  glad.  —  — 

Der  forløb  et  Par  Uger,  i  hvilke  han  følte 
sig  særdeles  vel,  og  han  havde  næsten  ganske 
forglemt  den  hele  Sag;  men  saa  vaagnede  han 
en  Morgen  og  havde  lidt  ondt  i  Halsen,  og  — 
mærkværdig  nok  —  kom  han  i  samme  Øjeblik 
til  at  mindes  den  magre  Mand.  — 

Efter  først  forgæves  at  have  forsøgt  saa- 
danne  Midler:  som  at  lukke  Øjnene  og  bilde 
sig  ind,  at  det  var  en  Indbildning,  der  vilde 
være  forsvunden,  naar  han  igen  vaagnede,  blev 
han  omsider  nodt  til  at  anerkende  sin  Halspine 
som  en  Kendsgerning.  — 

Han  hoidt  Sengen  et  Par  Dage  (for  at  tage 
det   i   Tide)   og   havde   virkelig   den  Triumf,    at 


MEMENTO    MORI.  29 

Halspinen  forsvandt.  —  Han  tog  paany  fat  som 
Borger  og  Familiefader ;  men  en  Uges  Tid  efter 
blev  han  atter  upasselig,  fik  ved  Omhu  og 
Forsigtighed  ogsaa  denne  Upasselighed  til  at 
svinde;  men  fik  saa  nogle  Dage  efter  en  tredje 
paa  Halsen  —  kort  sagt,  —  han  kunde  ikke 
nægte,  at  han  begyndte  at  skrante.  Hans  Mave 
var  helt  konfus;  han  begyndte  at  blive  nervøs. 
—  Saa  tyede  han  til  sin  Ven,  Lægen.  —  Denne 
gav  ham  forskellige  Medikamenter  og  gode 
Raad.  —  Det  hjalp  ikke.   — 

Saa  fik  han  ny  Medicin  og  flere  Raad. 
Han  sled  sig  ved  Hjælp  af  dem  en  Tid  hen, 
men  det  blev  værre,  ganske  successivt  og  meget 
normalt,  og  efter  nogle  Ugers  Skranten  befandt 
han  sig  til  Sengs  og  behandlet  som  Patient, 
hvilket  altsammen  var  gaaet  for  sig  paa  den 
naturligste  Maade  af  Verden,  med  meget  be- 
gribelige og  forklarlige  Overgange  og  under 
stadigt  Tilsyn  af  en  duelig  Læge.  — 

Den,  der  fornemmelig  passede  ham  —  og 
passede  ham  godt,  var  hans  Datter,  der  ved 
Faderens  Sygeseng  i  alle  Maader  viste  sig  som 
en  brav  og  fornuftig  Pige.  Hans  Kone  tog 
ogsaa  Del  i  Plejen,  men  kunde  ikke  taale  saa 
megen  Stillesidden  som  Datteren. 

Doktoren  kom  stadigt  og  viste  sig  at  være 
en    rigtig   flink   Mand    til   at   skifte  Medicin   og 


30  MEMENTO    MORI. 

med  megen  Fatning  hore  paa  den  syges  Med- 
delelser om  sin  Tilstand.  — 

Men  en  Dag,  i  den  Tid  Sygdommen  var 
paa  sit  højeste,  kom  han  ikke,  men  i  Stedet 
for  hans  Amanuensis.  — 

Paa  Grossererens  Spørgsmaal,  om  hvorfor 
Doktoren  ikke  selv  kom  i  Dag,  fik  han  det 
Svar,  at  denne  den  foregaaende  Aften  var 
blevet  syg  og  var  gaaet  til  Sengs;  dog  haabede 
man,  at  det  ikke  betød  videre,  men  han  havde 
Feber.   — 

Denne  Meddelelse  gjorde  øjensynligt  et 
ikke  ringe  Indtryk  paa  den  syge;  og  at  den 
ikke  var  sund  for  hans  Tilstand,  var  umiskende- 
ligt; thi  han  blev  grumme  urolig  og  feberhed 
og  maatte  have  Sovedraaber  til  Natten.  — 

Det  blev  efterhaanden  smaat  med  ham.  — 
Den  unge  Læge,  som  nu  var  hans  Æskulap, 
var  meget  misfornøjet  med  Pulsen.  —  De  for- 
ordnede Midler  gjorde  ikke  den  forønskede 
Virkning.  Søvnen  var  urolig  og  utilstrækkelig. 
—   Det  tegnede  ikke  godt.  — 

Saa  var  det  en  Dag  —  omtrent  tre  Uger 
efter,  at  Grossereren  havde  lagt  sig  til  Sengs, 
en  yndig  Foraarsdag,  hvis  klare  Sol  dog  ikke 
ret  kunde  trænge  ind  gennem  de  grønne  ned- 
rullede Gardiner,  at  den  syge  ud  paa  Efter- 
middagen var  faldet  i  en  let  Sovn.    Bordet  ved 


MEMENTO    MORI.  3  I 

Siden  af  Sengen  var  besat  med  Flasker,  som 
alle  bare  lange  Etiketter,  et  Glas  med  Vand, 
hvori  en  Ske,  stod  i  Midten.  Der  var  alt,  hvad 
der  skal  være  i  et  normalt  indrettet  Sygeværelse. 
—  Paa  en  Stol  ved  Hovedgærdet  af  Sengen 
sad  Datteren.  Hendes  friske  Kinder  vare  blevne 
lidt  blege  ved  de  sidste  Ugers  Anstrengelser  og 
Ængstelse.  Hun  havde  et  Strikketøj  i  Haanden 
og  saa  afvekslende  fra  den  syges  Ansigt  hen 
paa  Uret,  som  hang  lige  over  for  Sengen;  thi 
det  var  snart  den  Tid,  da  Faderen  skulde  have 
Medicin  igen,  men  hun  vilde  dog  nødigt  vække 
ham.  — 

Der  var  stille,  meget  stille  i  Værelset. 
Den  ensformige  Lyd  fra  Uret  var  omtrent  det 
eneste,  man  hørte;  ja  og  saa  af  og  til  nogle 
glade  Stemmer  dernede  fra  Gaden,  formodentlig 
fra  de  spadserende,  som  nøde  det  dejlige  For- 
aarsvejr.   — 

Da  gik  Døren  pludselig  op,  uden  at  dog 
nogen  havde  banket  paa ;  og  da  den  unge  Pige 
hævede  Øjnene,  saa  hun  en  høj,  bleg  Mand 
staa  foran  sig,  —  helt  henne  ved  Sengen. 

Hun  blev  angest  uden  selv  ret  at  vide 
hvorfor;  og  i  det  samme  vaagnede  den  syge.  — 

Han  rejste  sig  op  i  Sengen,  og  idet  hans 
Blik  traf  den  fremmede,  udstødte  han  et  angst- 
fuldt, forfærdet  Skrig. 


32  MEMENTO    MORL 

»Red  mig!«  raabte  han  til  Datteren,  »red 
mig  fra  denne  Mand;  han  har  været  hos  mig  i 
Drømme;  han  vil  mig  ondt!«   — 

Hans  Ansigt  var  fuldt  af  Angest  og  Skræk ; 
der  var  ingen  Frase  mere  i  hans  Tale;  han 
mente  i  dette  Øjeblik  saa  ganske,  hvad  han 
sagde.  — 

Hun  slog  sine  Arme  om  hans  Hals,  som 
om  hun  vilde  beskytte  ham  mod  al  Angest  og 
Fare  og  stirrede  med  Kærlighedens  Mod  op  i 
den  ubekendtes  blege  Ansigt.  — 

Men  denne  bøjede  sig  ned  over  den  syge, 
saa  ham  et  Øjeblik  ind  i  Øjet  og  hviskede 
»mi!«.  — 

Saa  bukkede  han  ærbødigt  for  den  unge 
Pige  og  gled  lydløst  ud  af  Døren.  — 

Men  Faderens  Hoved  sank  ud  af  Datterens 
Hænder,  faldt  tilbage  paa  Puden,  —  og  han 
var  død.  — 

Det  blev  en  stor  Begravelse ;  thi  Gros- 
sereren havde  været  en  dygtig  Mand  og  haft  et 
godt  Navn.  Men  hans  Huslæge  kom  ikke  med 
til  Jordfæstelsen ;  thi  han  var  til  sin  store 
Ærgrelse  død  et  Par  Dage  forinden.  — 


VIDENSKAB. 


Johs.  Paludan-Muller. 


D. 


oktor  Hansen  var  en  dygtig  yngre 
Læge.  —  Han  havde  ikke  blot  taget  sine 
Eksaminer  med  Glans  og  gjort  Kandidattjeneste 
til  sine  foresattes  fulde  Tilfredshed,  han  havde 
ogsaa  tre  Aar  været  Reservelæge  paa  et  køben- 
havnsk Hospital,  og  endelig  forfattet  en  Dispu- 
tats om  en  eller  anden  Sygdoms  Beskaffenhed, 
samt  forsvaret  sine  Paastande  med  stor  Haard- 
nakkethed  over  for  to  Universitetsprofessorer.  — 

Han  var  følgelig  ikke  blot  almindelig  Læge, 
men  Dr.  medicinæ,  og  havde  nu  for  faa  Aar 
siden  nedsat  sig  som  praktiserende  Læge  i  en 
sjællandsk  Købstad.  — 

Det  gik  godt  med  hans  Praksis,  og  for  to 
Aar  siden  havde  han  faaet  sig  en  sød,  ung  — 
og  fornuftig  Kone,  der  Aaret  efter  skænkede 
ham  en  spillevende  Dreng.   — 


36  VIDENSKAB. 

Der  var  i  al  denne  Lykke  og  Veludviklethed 
kun  eet  Punkt,  som  skyede  den  straalende 
Doktorhimmel  en  Smule,  og  det  var,  at  hans 
Hustru  troede  paa  Vor  Herre,  men  Doktoren 
kun  paa  »Videnskaben«.  — 

Han  var  ganske  vist  opvokset  i  et  gud- 
frygtigt Hjem,  men  hans  Forældre  vare  for 
mange  Aar  siden  dode,  og  efterhaanden  som 
den  unge  Jorgen  Hansen  var  skredet  frem  i 
den  medicinske  Videnskab,  var  Vor  Herre  blevet 
mindre  nødvendig  for  ham,  og  efter  at  han 
havde  fordybet  sig  i  den  moderne  Bakteriologi, 
samt  udført  sin  første  Operation  heldigt  —  uden 
saa  meget  som  at  tænke  paa  Vor  Herre, 
var  denne  ganske  forsvundet  for  Jørgen  som 
de  ringeagtede  Teologers  Privatejendom,  den 
han  ikke  vilde  kævles  med  dem  om.  Han 
havde  simpelt  hen  bare  ikke  Tid  til  at  give  sig 
af  med  sligt.  — 

»Jeg  tror,  jeg  mangler  det  religiøse  Organ«, 
var  Dr.  Hansens  Yndlingsudtryk,  naar  han  en 
sjælden  Gang  indlod  sig  paa  at  tale  om  religiøse 
Emner,  »eller  har  jeg  engang  haft  det,  er  det 
i  hvert  Fald  steriliseret  i  mig«. 

Nej  Videnskaben,  specielt  Lægevidenskaben, 
den  var  noget  anderledes  paalideligt  og  brug- 
bart. —  Se  dette  førte  til  forskellige  Divergencer 
mellem  ham  og  hans  unge  Kone,    der    paa   sin 


VIDENSKAB.  37 

Mands  Ord  gerne  vilde  agte  og  ære  Viden- 
skaben, men  dog  ogsaa  vilde  have  Lov  til  at 
ære  og  elske  Vor  Herre.  — 

Dette  —  at  holde  sig  til  Vor  Herre  — 
prøvede  nu  Doktoren  heller  slet  ikke  paa  at 
formene  sin  Hustru.  Dertil  var  han  alt  for 
overlegen  og  liberal  mod  »anderledes  tænkende«, 
hvad  bedre  var  —  alt  for  skikkelig.  Og  des- 
uden: »Du  Marie  har  det  religiøse  Organ, 
som  jeg  mangler.  Det  er  derfor  rimeligt,  at 
Du  o.  s.  v.«  — 

Men  til  en  saadan  Liberalitets  Højde  for- 
maaede  den  unge  Kone  ikke  at  hæve  sig,  og 
skønt  hun  i  sin  unge,  stærke  Kærlighed  ikke 
plagede  ham  med  noget  Omvendelsesforsøg, 
saa  var  der  dog  i  hendes  Hjerte  en  stadig  Pro- 
test  mod   Doktorens    overlegne  Standpunkt.  — 

»Hvorledes  gaar  det  med  Fru  Sørensen,« 
spurgte  Doktorfruen  en  Dag  sin  Mand  ved 
Frokostbordet.  — 

»Det  gaar  daarligt.  Hun  kan  højst  leve 
en  3 — 4  Uger  endnu.«   — 

»Aah  de  Stakler  —  er  der  da  slet  ikke 
noget  Haab,  om  at  hun  kommer  sig?«  — 

»Nej  ikke  det  mindste,  hun  er  Ptisiker  i 
allerhøjeste  Grad.«  — 

»Men    gamle    Dr.    Mørk,«    fortsatte    Marie, 


38  VIDENSKAB. 

»havde  dog  i  Vinter  sagt,  at  det  gik  fremad 
med  riende«. 

»Gamle  Mørk  er  —  mellem  os  sagt  —  ikke 
af  de  allerskarpsindigste.«  — 

»Aah,  jeg  synes,  han  er  saa  rar.«  — 

—  »Rar  —  ja  bevares  —  jeg  holder  s'gu 
meget  af  Distriktslægen  som  Menneske,  —  men 
som  Læge,  der  er  han  noget  forældet.«  — 

»De  var  dog  saa  glade  for  ham  hos  Sko- 
magerens, da  Drengen  brækkede  Armen  i  For- 
aaret.«  — 

»Ja  det  Tilfælde,  det  kunde  jo  enhver  Dyr- 
læge bringe  i  Orden.«  — 

Den  unge  Frue  rejste  sig  og  kom  Vand 
paa  Kaffekanden.  »Du  maa  ikke  være  vigtig 
Jørgen,  det  kl'ær  Dig  ikke.«   — 

»Vigtig,«  gentog  Doktoren  irriteret.  »Det 
er  ikke  Vigtighed  at  sige  —  privat  naturligvis  — 
at  gamle  Mørk,  hvor  habil  han  end  maaske  har 
været,  ikke  er  fulgt  med  Tiden,  ikke  er  fulgt 
med  i  sin  Videnskab.«   -*- 

Da  Marie  hørte  denne  frygtelige  Afgud 
nævne,  tav  hun,  og  de  fuldendte  deres  Maaitid 
i  Fred.  — 

Efter  Frokost  gik  Doktoren  ud  i  sin  Praksis. 
—  En  pæn  Mand  at  se  til,  som  han  der  gaar 
over  Torvet:  velklædt,  soignerede  Hænder,  vel- 
skabt, ganske  kønt  —  maaske  lidt  fersk  Ansigt, 


VIDENSKAB.  39 

megen  Selvtillid  i  Trækningen,  ved  Munden, 
Prædikatet  Vigtighed  kunde  nok  uden  al  for 
megen  Ondskabsfuldhed  anvendes  —  men  alt  i 
alt  en  pæn  Mand  —  og  en  dygtig  Mand  i  sin 
Gerning.  —  Saa  er  han  tilmed  ikke  blot  ud- 
holdende og  flink  i  sin  Dont,  men  udviser  over 
for  fattige  Patienter  ikke  saa  ganske  lidt  uegen- 
nyttig —  uvidenskabelig  —  Godhed,  thi  det 
tillader  Afguden  ham  dog  at  gøre.  — 

Men  for  øvrigt  tjente  han  den  Afgud  tro, 
og  da  Afguder  som  bekendt  ere  fordringsfulde, 
ofrede  han  den  stadig  mere  af  gode  Hjerte- 
værdier —  ja  stundom  maatte  han  endog  give 
den  noget  af  sin  naturlige  gode,  sunde  For- 
nuft. — 

Det  vilde  ikke  være  endt  godt,  hvis  der 
ikke  var  hændet  den  gode  Dr.  medicinæ  Jørgen 
Hansen  noget  meget  menneskeligt  —  men  for 
ham  meget  mærkeligt  —  hvorom  nu  skal  be- 
rettes. — 

En  Dag,  da  Doktoren  kom  hjem  fra  en 
lang  Køretur  ude  i  Landet,  følte  han  sig  daarlig 
tilpas.  Han  regnede  det  selv  kun  for  »en  forbi- 
gaaende  Depression«,  og  vilde  hverken  følge 
Maries  Forslag  om  at  lægge  sig  paa  sin  Sofa, 
eller  tage  anden  Notice  af  sit  Ildebefindende. 
Men  den  næste  Dag  var  han  fremdeles  daarlig, 
lidt  bedre   den   følgende,    men   saa   igen  værre, 


40  VIDENSKAB. 

indtil  han  efter  forskellige  Overgange  mente  at 
spore  Symptomer  paa  en  alvorlig  indvendig 
Daarlighed.  —  Han  overvejede  Sagen  viden- 
skabeligt og  besluttede  at  tage  ind  til  Koben- 
havn for  at  raadføre  sig  med  en  Lægeven;  der 
var  Specialist  paa  det   formodede  Omraade.  — 

Vennen  tog  Tingen  uhyre  fagmæssigt,  og 
de  to  Videnskabsmænd  kom  efter  en  grundig 
Undersøgelse  —  og  indgaaende  Forhandling 
bagefter  —  til  et  Resultat,  eller  rettere  fandt  et 
latinsk  Navn,  som  kendelig  tilfredsstillede  Vennen 
at  tage  paa  Tungen,  men  ikke  smagte  Jørgen 
Hansen  siet  saa  godt.  —  Han  tog  hjem  igen, 
ansaa  det  for  sin  Pligt  at  sætte  sin  Kone  ind  i 
Status,  saavidt  det  lod  sig  gøre,  og  forsøgte  i 
øvrigt  at  tage  Sagen  med  overlegen  Ro.  — 

Men  det  prøvede  Marie  slet  ikke  paa.  Hun 
blev  frygtelig  altereret  —  og  vilde  umaadelig 
gerne  troste,  hjælpe  og  opmuntre  sin  Mand, 
men  det  var  kun  lidt,  hun  formaaede,  efter  den 
Maade  han  tog  Sagen  paa.  — 

»Det  er  ganske  simpelt  Marie«  — docerede 
han  roligt:  »Jeg  lider  af  denne  Sygdom,  den 
vil  i  nogen  Tid  kunne  holdes  inden  for  visse 
Grænser.  Jeg  vil  en  Stund  kunne  passe  min 
Praksis,  saa  vil  det  til  sidst  blive  mig  umuligt 
—  og  saa  .  .  .  .«    Han  fuldendte  ikke  Sætningen, 


VIDENSKAB.  4 1 

thi  det  efterfølgende  var  selv  for, en  Mand  som 
ham  ikke  saa  let  at  sige.  — 

—  Men  Marie  faldt  ham  om  Halsen  og 
græd. 

»Du  maa  ikke  tale  saaledes  Jørgen,  det 
kan  gaa  bedre,  jeg  vil  bede  Vor  Herre  om  at 
faa  Lov  at  beholde  Dig.  —  Det  er  ikke  sikkert, 
det  gaar,  som  Du  tror,  er  det  vel  —  det  er 
det  ikke,  er  det  vel?«  —  Doktoren  løsnede 
hendes  Arme  fra  sin  Hals  og  sagde  venlig  men 
bestemt:  »Jo,  Marie,  det  er  en  videnskabelig 
Undersøgelse,  vi  have  foretaget.  Det  nytter 
ikke  at  ville  gaa  uden  om  den.  —  Det  er  meget 
simpelt,  jeg  har  flere  Gange  set  det  Tilfælde 
hos  andre.  Der  er  jo  ikke  noget  mærkværdigt 
i,  at  det  ogsaa  kan  hændes  mig.«  —  »Nej, 
nej,«  sagde  hun  og  slog  Hænderne  sammen, 
medens  Øjnene  vare  fulde  af  Taarer.  »Det  er 
ikke  meget  simpelt,  det  kan  jeg  ikke  kalde  det, 
for  jeg  holder  saa  meget  af  Dig.«  — 

Det  var  slet  ikke  nemt  for  Doktoren  at 
bevare  den  forønskede  Holdning,  men  det  lyk- 
kedes ham  dog  saa  nogenlunde,  og  han  endte 
med  at  bede  sin  Kone  om  ikke  at  nævne  hans 
Sygdom  til  andre. 


42  VIDENSKAB. 

Der  gik  en  lille  Tid  hen,  hvor  Dr.  Hansen 
passede  sin  Praksis  —  om  end  med  Besvær 
—  og  for  øvrigt  ærligt  bestræbte  sig  for  at 
tage  sit  Tilfælde  med  videnskabelig  Kulde.  — 
Ja  han  prøvede  saamænd  endogsaa  paa  at  af- 
vinde det  fagmæssig  Interesse. 

Han  læste  en  Del  derom,  undersøgte  Af- 
bildninger af  saadan  Sygdoms  Indvirkning  paa 
de  angrebne  Organer  o.  s.  v.,  men  Interessen 
derfor  var  af  en  for  ham  hidtil  ukendt  Art. 
Der  fulgte  et  underligt  Tryk  i  Hjertekulen  med 
Læsningen,  og  han  syntes,  der  var  anvendt  alt 
for  lidt  Skarpsindighed  af  de  forskellige  For- 
fattere paa  at  udfinde  Midler  mod  Sygdommen. 
De  vare  saa  overmaade  tilfredse  med  at  kunne 
paavise,  hvor  nederdrægtig  den  var.  —  Saa 
opgav  Doktoren  efter  nogen  Tids  Forløb  den 
Læsning  og  prøvede  paa  at  rekreere  sig  ved 
filosofiske  Betragtninger  om  det  nødvendige 
Kresløb  af  Stofferne  i  Naturen,  om  det  nød- 
vendige i,  at  de  til  en  Tid  forenede  Stoffer 
atter  maatte  adskilles  o.  s.  v.  Men  hvad  enten 
det  nu  kom  af,  at  Jørgen  Hansen  aldrig  havde 
udmærket  sig  i  Filosofien,  eller  det  var  af 
andre  Grunde,  nok  er  det,  at  disse  Betragtninger 
om  det  rimelige  i,  at  hans  Legeme  skulde  op- 
løses, ikke  trøstede  ham  en  Smule.  — 


VIDENSKAB.  43 

Saa  var  det  en  Aften  —  i  Eftersommeren, 
at  Dr.  Hansen  sad  træt  i  sin  Sofa  i  Dagligstuen 
og  gennem  den  aabne  Dor  saa  Marie  lægge 
Drengen  i  Seng  inde  i  Sovekammeret.  — 
Drengen,  som  var  begyndt  at  kunne  tale  lidt, 
blev  ved  at  raabe  sit:  »Nat— Far,  Nat— Far,« 
og  Marie  tyssede  paa  ham,  snakkede  for  ham 
og  blev  liggende  paa  Knæ  foran  den  lille  Seng, 
for  at  faa  ham  til  at  tage  fat  paa  den  lykkelige 
Barnesøvn.  — 

Der  gik  en  Strøm  af  Lyst  til  at  leve 
gennem  Doktorens  Hjerte,  en  Strøm  af  Kærlig- 
hed til  de  to  derinde,  Moderen  og  Barnet,  hans 
Barn,  en  Følelsesbølge,  der  i  et  kort  —  usigelig 
vemodigt  —  Nu  bragte  Erindringer  frem  om 
hans  egen  Barndom,  hans  egen  Moder,  hans 
egen  Seng,  hun  havde  knælet  ved.  — 

Der  steg  et  Raab  om  Hjælp,  om  Liv,  om 
Redning  op  i  hans  Sjæl,  det  var  som  Hænderne 
kunde  foldes,  men  kort,  kun  kort  var  Flodtiden 
i  hans  Hjerte.  —  Bølgen  sank  igen.  Han  var 
atter  »Dr.  medicinæ  J.  Hansen«  (træffes  bedst 
2—4),  Videnskabens  Dyrker.  — 

Da  Marie  kom  ind  i  Stuen,  sad  Doktoren 
og  bladede  roligt  i  en  Bog.   — 

Hun  gik  hen  til  ham  og  lagde  Haanden 
paa  hans  Skulder. 

»Hvordan  har  Du  det  i  Aften?« 


44  VIDENSKAB. 

Han  saa  op  med  lidt  paatagen  Forundring- 
og  svarede  langsomt:  »Aah  jo.  Sygdoms- 
processen er  ikke  skredet  videre  frem,  siden  vi 
sidst  talte  derom,«  — 

»Men  det  er  jo  dejligt,«  brod  hun  sangvinsk 
ud.     Han  saa  misbilligende  paa  hende. 

»Jeg  har  jo  forklaret  Dig,  at  det  vilde  tage 
Tid,  men  derfor  er  Udfaldet  lige  uafvende- 
ligt.«  — 

»Aah  Jørgen  —  det  maa  Du  ikke  sige. 
Du  maa  ikke,  hører  Du.  —  Kunde  Du  blot 
bede  Vor  Herre  hjælpe  Dig  —  det  er  saa 
svært  for  mig  at  være  alene  derom  —  og  saa 
prøve  en  anden  Doktor  .  .  .  .« 

Han  rejste  sig  meget  misfornøjet.  »Du 
taler  som  et  Barn,  Marie.  Du  ved  ogsaa 
godt  —  som  jeg  før  har  sagt  —  at  jeg 
mangler  .  .  .  .,«  han  vilde  have  sagt  »det 
religiøse  Organ,«  men  kom  ved  en  Ideassociation 
til  at  tænke  paa  et  andet  Organ,  et  legemligt, 
som  han  mente  var  meget  defekt  hos  ham,  og 
som  han  satte  betydelig  mere  Pris  paa  end  det 
religiøse.  Ordet  blev  ham  derved  imod,  og 
hans  Svar  endte  i  en  fortrædelig  Mumlen.  — 

»Det  har  ikke  noget  paa  sig,«  sagde  Marie, 
opægget  af  sin  Bekymring.  »Det  er  kun  noget 
Snak.  Hvis  Du  holdt  rigtig  meget  af  Drengen  og 
mig,    saa  tog   Du   Sagen  anderledes.     Men  Du 


VIDENSKAB.  45 

bryder  Dig  kun  om  det,  Du  kalder  Din  Viden- 
skab, og  tror,  at  den  altid  skal  ha"  Ret  —  uh, 
jeg  hader  den.«  — 

Men  nu  blev  Doktormand  vred  for  Alvor.  — 
Han  brugte  stærke  Ord,  stærkere  end  han 
plejede.  Maries  Puerilitet  blev  sat  ordentlig  til 
Vægs.  Hun  brast  i  Graad.  Doktoren  gik  ind 
i  sin  egen  Stue  og  lukkede  Doren  haardt  i 
efter  sig.  —  Det  blev  en  trist  Aften,  og  det 
kneb  svært  for  Ægteparret  at  faa  sagt  nogen- 
lunde pænt  Godnat  til  hinanden.  — 


Et  Par  Dage  efter  —  der  var  imidlertid 
sluttet  Fred  —  fik  Dr.  Hansen  et  uventet  Besog 
af  Distriktslægen,  gamle  Doktor  Mørk. 

Han  var  just  ikke  særdeles  velkommen. 
Den  unge  Læge  havde  ikke  megen  Æstime  for 
denne  gamle  Praktikus  og,  pirreliggjort  af  sin 
Sygdom,  var  Hansen  for  Tiden  mindre  end 
nogensinde  tilbøjelig  til  at  hilse  den  gamles 
Besøg  med  Glæde.  — 

Om  det  saa  var  den  gamle  grimme  Kabuds, 
Dr.  Mørk  lagde  fra  sig  paa  Bordet,  og  som  saa 
ud  til  at  skrive  sig  fra  den  Tid,  Mørk  var 
Læge   i    Nibe,    saa   irriterede   den  Dr.   Hansen, 


46  VIDENSKAB. 

der  altid  var  yderst  pyntelig  i  sin  Klæde- 
dragt. 

Ikke  desto  mindre  blev  Distriktslægen  natur- 
ligvis modtaget  hofligt,  og  han  lod  slet  ikke  til 
at  bemærke  det  korte  og  knappe  i  sin  yngre 
Kollegas  Væsen.  —  I  hvert  Fald  ænsede  han 
det  ikke  en  Smule,  men  sad  saa  sikker  og 
rolig  i  Hansens  Lænestol,  som  om  det  havde 
været  hans  egen.  — 

Efter  nogle  Bemærkninger  om  en  Patient 
i  Byen,  om  Vejret,  om  det  sidste  Byraads- 
mode  o.  s.  v.,  sagde  gamle  Mørk  pludseligt: 
Hør  kære  Hansen  —  jeg  kommer  her  egentlig 
i  Dag  for  at  tale  om  Dem  selv.  —  De  er  ikke 
rask.  —  Jeg  har  lagt  Mærke  til  det  i  længere 
Tid.  De  maa  til  at  gøre  noget  ordentligt  ved 
det.     Lad  mig  faa  Rede  paa  Sagen.« 

—  Dr.  Hansen  blev  ganske  ubeskrivelig 
irriteret.  — 

Hvad  vedkom  hans  Sygdom  Distriktslægen, 
saa  længe  han  passede  sin  Praksis?  —  Og  mon 
denne  gamle  Badskær  troede,  at  han  vidste  Raad, 
hvor  Jørgen  og  hans  videnskabelige  Ven  intet 
vidste:  —  —  »Gøre  noget  ordentligt  ved  det!« 
Det  manglede  bare,  at  han  skulde  give  sig  i 
Kur  hos  Dr.  Mork!  — 

Han  gav  et  afvisende  Svar,  men  Distrtiks- 
lægen  lod  sig  ikke  saaledes  genne  væk. 


VIDENSKAB.  47 

»Jo  saa  Skam,  fejler  De  noget.  —  Forklar 
mig,  hvad  De  selv  mener  derom.  —  Det  er 
vist  paa  Tiden,  at  der  bliver  taget  ordentlig  fat. 
For  en  ung  Mand  som  Dem  er  Helbreden  saa 
vist  en  vigtig  Ting  at  bevare.  —  Giv  mig  nu 
rigtig  Besked.«   — 

Hansens  umiddelbare  Lyst  var  at  vise  den 
gamle  Døren,  men  da  det  nu  ikke  ret  vel  lod 
sig  gore,  tog  han  Skeen  i  en  anden  Haand 
og  gav  med  mild  —  men  stor  Overlegenhed  sin 
stagnerede  Kollega  en  overmaade  videnskabelig 
Forklaring  af  Tilfældet.  —   — 

Den  gamle  Doktor  hørte  roligt  derpaa  — 
han  havde  hørt  saa  meget  i  sine  Dage  —  men 
han  blev  slet  ikke  imponeret.  Han  sad  der 
lunt  og  stille,  strøg  sig  eftertænksomt  om  Hagen, 
og  da  hans  lærde  unge  Ven  var  færdig,  sagde 
han  tørt:  »Ja,  det  kan  nu  være  meget  godt  alt 
sammen,  men  nu  skal  De  prøve  en  Recept,  jeg 
skal  give  Dem,  og  saa  skal  De  staa  op  hver 
Morgen  Kl.  6  —  jeg  har  lagt  Mærke  til,  at  De 
just  ikke  er  nogen  Morgenmand,  og  gaa  Dem 
en  ordentlig  Tur  paa  mindst  en  Times  Tid,  — 
De  tager  Dem  jo  aldrig  nogen  rigtig  Motion  — 
og  lade  være  med  at  ryge  saa  mange  Cigarer. 
—  Lad  os  saa  se,  hvad  Forandring  det  gør.  — 
Har  De  noget  Papir?« 


48  VIDENSKAB. 

—  Med  et  af  Harme  og  Haan  dirrende 
Hjerte  aabnede  Dr.  Hansen  en  Skuffe  i  sit 
Skrivebord  og  gav  Distriktslægen  et  Ark.  — 

Dr.  Mørk  tog  umaadelig  roligt  Plads  ved 
Bordet,  klippede  Papiret  sindigt  til,  skrev  en 
Recept  og  gav  sin  Kollega  endnu  forskellige 
gode  Raad  i  Retning  af  Diæt  og  Levemaade, 
alt  som  om  han  havde  haft  en  Bonde  fra  Landet 
eller  en  syg  Urtekræmmer  for  sig  og  ikke 
Dr.  medicinæ  Jørgen  Hansen,  der  vidste  uendelig 
mere  og  var  uendelig  dygtigere  end  ham.  — 

Dr.  Hansen  begyndte  at  finde  Situationen 
komisk.  Han  kastede  et  Blik  paa  Recepten.  — 
»Naa,  saa  det  tror  De,  jeg  vil  have  godt  af  at 
bruge.«  —  »Ja  saa  vist  tror  jeg  det,«  sagde 
Distriktslægen,  idet  han  rejste  sig,  »at  sige,  hvis 
De  i  øvrigt  vil  leve  fornuftigt,  som  jeg  nu  har 
talt  om.  —  Og  saa  maa  De  ikke  gaa  og  bilde 
Dem  ind,  at  De  er  en  Dødens  Kandidat.  Det 
kan  De  jo  til  sidst  virkelig  slaa  Dem  selv  ihjel 
med.  —  Husk  paa,  at  De  har  Kone  og  Barn 
og  en  smuk  Virksomhed.  —  De  maa  tage  Dem 
sammen  —  og  bed  saa  Vor  Herre  snart  gøre 
Dem  rask  igen,  for  ellers  nytter  det  jo  ikke 
noget,  hvad  vi  skrive  op.  —  Ja  —  ja. 

—  Farvel  Dr.  Hansen,  —  gør  nu,  som  jeg 
siger,  og  glem  ikke  Morgenturen.  —  Farvel 
Doktor.     Hils  Deres  rare  Kone.«  — 


VIDENSKAB.  49 

Og  bort  gik  gamle  Dr.  Mørk  med  samt 
sin  skrækkelige  Nibekabuds  og  gule  Spanskrors- 
stok  —  efterladende  Dr.  Hansen  i  en  ubeskrivelig 
Sindsstemning. 

»Naa,  saa  denne  gamle  Kumpan,  der  ganske 
var  sejlet  agter  ud  af  den  moderne  Videnskab, 
naa,  saa  han  mente!  .  .  .  Det  var  jo  rent  ud 
latterligt  —  men  ogsaa  næsvist.  —  Næ  — 
sikken  Taabelighed  —  og  Gammelmands-Arro- 
gance. Ja  midt  i  Dumheden  grandios  Arrogance. 
Og  det  Pøjt,  han  havde  ordineret  —  et  gammelt 
længst  opgivet  Middel.  Nej,  Mørk  var  sandelig 
ikke  fulgt  med  Tiden.  —  Mon  han  nogen  Sinde 
havde  hørt  Virchows  Navn  nævner  Det  var 
ikke  til  at  vædde  paa.  —  Og  saa  denne  Tone 
at  tale  i,  denne  Bedstefars-Venlighed  —  værdig- 
venlig, nej  ikke  værdig,  det  kunde  gamle  Mørk 
ikke  være,  dertil  var  han  for  usleben,  nej  — 
faderlig-sikker  —  puh.«  .  Doktoren  prustede  som 
en  Hest  af  Harme.  »Det  var  jo  frækt  at  byde 
ham  sligt,  men  maaske  velment  —  nærmest 
ridikult.  —  Ja  meget  ridikult.<- 


Imidlertid  blev  Distriktslægens  Recept  dog 
liggende  paa  Skrivebordet  —  den  skulde  egent- 
lig  have    været  brændt   straks  —  og  dér  fandt 

Johs.  Paludan-Muller.  a 


50  VIDENSKAB. 

Marie  den  en  Dag,  da  hun  ryddede  op  i  sin 
Mands  Værelse.  —  Den  bestyrkede  hendes 
Formodning  om,  hvad  Meningen  havde  været 
med  Dr.  Mørks  Besøg,  hun  holdt  et  behændigt 
Forhør  —  meget  snildt,  meget  forsigtigt  —  og 
fik  Vished  i  Sagen.  — 

Saa  vovede  hun  et  Angreb :  Jørgen  skulde 
prøve  at  følge  Dr.  Mørks  Raad.  Han  nægtede 
det  bestemt.  Hun  turde  foreløbig  ikke  gaa 
videre.  —  Men  saa  en  Eftermiddag  —  kort 
Tid  efter  —  kom  Doktoren  meget  utilpas  hjem 
fra  en  Tur.  Han  syntes,  Kræfterne  tog  stærkt 
af.  Det  var  den  Dag  faldet  ham  meget  svært 
at  udføre  sin  Gerning.  Han  saa  det  Tidspunkt 
nærme  sig,  da  han  maatte  opgive  sin  Praksis, 
saa  kom  Sengestadiet  —  og  saa  ...  .  Der 
rejste  sig  noget  i  hans  Sjæl,  det  bruste  derinde 
som  fra  en  Strøm,  der  sprængte  Dæmninger, 
skyllede  Hindringer  væk,  et  Raab  om  Hjælp, 
om  Liv,  om  Frelse  steg  op  mod  Læben,  men 
Bølgen  sank  —  og  efterlod  Jørgen  Hansen  i  en 
usigelig  træt  Stemning,  haabløs,  mat,  men  midt 
i  Matheden  trodsig  fastholdende  dette:  jeg 
strækker  ikke  Vaaben  af  Dødsfrygt.  — 

Han  rejste  sig  fra  Stolen  og  gik  op  og 
ned  af  Gulvet.  Idet  han  passerede  Skrivebordet, 
kom  hans  venstre  Arm  til  at  støde  til  en  af 
de   høje  Lysestager  paa  Bordet.     Den  vaklede, 


VIDENSKAB.  5 1 

Doktoren  greb  efter  den  og  fik  den  fanget, 
men  kom  i  det  samme  til  at  vælte  en  stor 
Blækflaske,  den  fik  en  Læsion,  Ulykken  var 
uafvendelig,  den  sorte  Blækstrøm  flød  ud  over 
Bordet,  o  Ve!  værre  endnu,  ned  over  Stolen 
med  det  fine  broderede  Sæde,  og  drypper  — 
det  var  det  værste  —  ubarmhjertigt,  Dryp, 
Dryp  ned  paa  det  dejlige  Fodtæppe  —  en  Gave 
fra  Marie  —  og  det  skinnende  hvide  Gulv.  — 
I  denne,  for  enhver  Mand  skrækkelige,  Situation 
gik  Døren  op,  og  hans  kære  Hustru  træder  ind. 

Hun  giver  selvfølgelig  et  Skrig  fra  sig,  iler 
derhen,  vil  hjælpe  paa  Forholdene,  faar  sin 
Kjole  plettet,  bliver  meget  vred,  skænder,  kom- 
mer med  ubehagelige  Spørgsmaal  —  og  Dok- 
toren er  i  nogle  Minutter  langtfra  Herre  i  sit 
eget  Hus. 

Han  sætter  sig  til  sidst  stille  hen  i  Sofaen, 
hans  Hænder  har  Pletter,  der  ikke  er  saadan 
til  at  faa  af.  Han  er  meget  træt,  meget  anger- 
given —  meget  blød  til  Mode. 

Da  der  er  bragt  foreløbig  Orden  til  Veje, 
og  den  tilkaldte  Pige  med  Karkluden  har  fjernet 
sig,  kommer  Marie  hen  til  ham. 

Hun  er  lidt  angergiven  for  de  stærke  Ord, 
hun  har  brugt,  sætter  sig  hos  ham  og  ytrer 
noget  om,  at  det  dog  vist  ikke  er  saa  slemt, 
som   hun   først   troede.      Han   smiler  venlig-mat 

4* 


52 


VIDENSKAB. 


til  hende.  Hun  sporger  til  hans  Befindende  og 
faar  et  mildere  Svar,  end  saadan  Forespørgsel 
fra  hendes  Side  plejer  at  bekomme. 

I  det  samme  opdager  hun  en  Lap  Papir, 
som  under  Miseren  ved  Skrivebordet  er  faldet 
paa  Gulvet.  Hun  bukker  sig  og  tager  den  op. 
Det  er  Distriktslægens  Recept. 

Saa  optager  Marie  Kampen  under  de  sjældent 
gunstige  Forhold :  —  Han  skal  prøve  Dr.  Mørks 
Raad  —  han  bør  gøre  det,  for  Drengens  Skyld, 
blot  prøve,  det  kan  da  i  hvert  Fald  ikke  skade, 
blot  prøve,  han  vidste  jo  selv  intet  Raad  for 
sin  Sygdom.  — 

Doktoren  sad  og  hørte  paa  al  den  Vel- 
talenhed i  en  underlig  venlig-træt  Stemning.  — 
Hvor  det  dog  er  en  fortræffelig  Kone,  han  har. 
Hvor  hun  er  energisk  og  dog  saa  mild.  Der 
er  ikke  mange  Mænd,  der  eje  en  saadan  Perle. 
Han  er  til  Slut  ganske  rørt,  forsøger  rigtignok 
engang  at  slaa  Maries  Forlangende  til  Jorden, 
da  hun,  modiggjort  af  hans  Blidhed,  gaar  lidt 
for  stærkt  paa,  men  Forsøget  mislykkes,  han 
mangler  Kraft  til  at  afslaa  Stormangrebet  nu, 
og  da  hans  Hustru  snildelig  gaar  over  til  en 
lempeligere  Krigsførelse,  ender  det  med,  at 
Doktoren  lover  at  »tænke  over«  Sagen,  hvorpaa 
Marie,  særdeles  klogt,  indstiller  Kampen  for 
denne  Gang.   — 


VIDENSKAB.  53 

»Tænke  over«  Sagen  —  alt,  hvad  hun  saa 
ihærdigt  har  foreholdt  Doktoren,  toner  endnu  i 
hans  Øren,  efter  at  hun  har  forladt  Stuen  — 
tænke  over  Sagen  —  ja  —  blot  prøve  —  for 
hendes  Skyld  —  for  Drengens  Skyld  —  Skade 
kunde  det  da  ikke  gøre  —  nej  det  var  ganske 
sandt  —  han  vidste  jo  selv  intet  Raad.  Ak 
deri  havde  hun  kun  alt  for  megen  Ret.  —  Naa, 
gamle  Mørk  var  jo  da  ogsaa,  naar  alt  kom  til 
alt,  Læge,  ganske  vist  af  de  tarvelige,  men 
noget  havde  han  dog  lært,  og  Erfaring  —  ja 
det  havde  Distriktslægen  unægtelig  en  Del  af. 
Man  skulde  nu  heller  ikke  kimse  alt  for  meget 
af  de  gamles  Erfaring.  —  Det  var  et  forbavsende 
lyst  Syn,  Mørk  havde  haft  paa  hans  Tilfælde  — 
ak  desværre  vistnok  en  ganske  fejlagtig  Diag- 
nose. —  Men  han  kunde  dog  prøve  —  det  var 
jo  sandt,  hvad  Marie  sagde,  at  han  selv  ikke 
vidste  Udvej.  Han  burde  maaske  prøve  den 
gamles  Raad  —  for  sin  Families  Skyld,  for  at 
berolige,  for  at  føje  sin  kære,  stakkels  Kone, 
ja,  ja  for  hendes  Skyld,  han  skyldte  hende  det 
Hensyn 

Og  Resultatet  af  alt  dette  var,  at  Recepten 
vandrede  paa  Apotheket.  —  Men  det  med 
Morgenturen  og  de  andre  Forskrifter?  —  Ja  det 
var  egentlig  mere  værd  end  Miksturen,  og 
desuden,    havde   man  først  begyndt  at  følge  en 


54  VIDENSKAB. 

Læges  Raad,  saa  skulde  man  ogsaa  gennemføre 
det.  Det  havde  Dr.  Hansen  saa  ofte  foreholdt 
sine  Patienter.  Han  vilde  da  ikke  paa  alminde- 
lig Klodriansmaner  halvt  følge  og  halvt  ikke 
følge  en  Kurs  Regler. 

Han  stod  følgelig  op  Kl.  6  og  travede  ud, 
forsøgte  et  Par  Dage  at  bilde  Marie  ind,  det 
var  i  Forretninger,  forsøgte  ligeledes  at  skjule 
Brugen  af  en  vis  lille  Medicinflaske,  men  blev 
opdaget,  gennemskuet,  overvundet,  og  var  snart 
efter  dette  uoprettelige  Nederlag  under  sin  Kones 
aarvaagne  Kontrol,  der  under  Trusel  om  Til- 
kaldelse af  Distriktslægen  aftvang  ham  Under- 
retning om  alle  de  givne  Forskrifter  og  nøje 
vaagede  over,  at  de  bleve  overholdte.  — 


Hvordan  det  bekom  hamr  Aah  omtrent 
saaledes,  som  det  bekommer  et  Barn  at  faa 
Levertran,  naar  samme  Barn  ikke  lider  denne 
Saft:  Det  smager  ikke,  men  virker  godt.  — 

Han  var  overlegen  kritisk  de  første  Par 
Uger,  vis  paa,  at  det  hele  kun  var  Narrestreger 
—  men  han  gabede  dog  op,  hver  Gang  Marie 
kom  med  Skeen,    derpaa  velvillig   kritisk,    men 


VIDENSKAB.  5  5 

meget  tvivlende  de  næste  Uger  —  saa  svagt 
—  grumme  svagt  —  troende  paa  Kuren,  og 
saa  —  ja  saa  fik  han  en  Dag,  det  var  næsten 
alt  for  naadigt,  »videnskabelige«  Grunde  til  at 
tro  paa  sin  Helbredelse. 

»Marie«,  sagde  han,  og  Stemmen  bævede 
lidt,  det  var  en  smuk  Oktoberdag  hen  ad  Aften, 
Solen  bredte  dæmpet  Lysglans  i  Stuen  — 
»Marie,  jeg  tror  næsten,  jeg  begynder  at  tro, 
at  Dr.  Mørks  Diagnose  ikke  har  været  ganske 
forkert.  Det  vil  sige,  .  .  .  han  har  ikke  helt 
forstaaet  Tilfældet,  —  det  kunde  man  heller 
ikke  forlange,  .   .   .  men  alligevel      .   .« 

Hun  slog  med  Jubel  Armene  om  hans  Hals 
og  raabte,  halvt  leende,  halvt  grædende:  »Du 
tror,  at  Du  kommer  Dig  —  aah  Jørgen,  jeg  har 
længe  haabet  det,  men  naar  Du  selv  siger  det, 
saa  er  jeg  vis  derpaa  —  aah  Gud  ske  Lov.«  — 

Der  hørtes  Støj  fra  Dagligstuen,  et  Par 
smaa  Ben  løb  over  Gulvet,  et  straalende  Barne- 
ansigt kiggede  ind:  »Jeg  vil  op  til  Far  —  Mor 
—  jeg  vil  op  til  Far.«   — 

Og  i  samme  Nu  gik  en  Følelse  —  en  ube- 
skrivelig varm  Følelse  —  af  Redning,  af  Rig- 
dom gennem  Doktorens  Hjerte:  Hustru,  Barn, 
Virksomhed,  Liv,  det  var  altsammen  skænket 
ham  paa  ny.  — 


56  VIDENSKAB. 

Hans  Hjerte  smeltede,  som  det  ikke  havde 
smeltet,  siden  han  gik  med  Bluse,  og  Dr.  medi- 
cinæ  Jørgen  Hansen  græd  af  Glæde  i  sin 
Hustrus  Arme.  — 

Han  havde  ikke  strakt  Vaaben  af  Frygt  for 
Døden,  men  over  for  Livets  Gave  kunde  han 
ikke  holde  Stand.  —  »Jørgen,«  sagde  Marie  — 
ligesom  en  Smule  ængstelig,  da  de  lidt  efter 
sade  i  Sofaen  sammen,  og  Drengen  red  paa 
Faderens  Knæ,  »tror  Du  —  at  .  .  .  din  Viden- 
skab tillader  Dig  at  takke  Gud  for  dette?«  — 
Doktoren  smilede  svagt:  »Jeg  tror  det  næsten«. 
—  —  Han  kom  sig  efter  nogen  Tids  Forløb 
ganske,  og  hvad  der  var  det  bedste,  hans 
»religiøse  Organ«  kom  sig  ogsaa. 

Det  menneskelige  Hjerte  er  imidlertid,  som 
bekendt,  en  stridig  Ting,  og  det  kan  derfor 
ikke  undre  nogen,  at  Dr.  Hansen,  da  den  første 
Glæde  havde  lagt  sig,  fandt  det  noget  ærgerligt, 
at  det  netop  skulde  være  Dr.  Mørk,  som  havde 
set  rigtigt  i  Tingene,  men  han  forvandt  dog 
hæderligen  Bitterheden  derved,  og  de  Forsøg, 
han  efter  sin  Helbredelse  unægtelig  gjorde  paa 
atter  at  blive  den  forrige  Dr.  Hansen,  mislyk- 
kedes heldigvis  alle  til  Hobe.  —  Han  var  nu 
ogsaa  saa  godt  gift.  — 

Fornuftige  Mennesker  —  og  det  er  kun  for 
saadanne,    denne    Historie    er    fortalt    —    ville 


VIDENSKAB.  $7 

indse,  at  han  ikke  paa  Grund  af  den  fore- 
gaaede  Forandring  mistede  Lysten  til  at  bruge 
sine  Kundskaber  og  foroge  dem.  Men  Afguds- 
billedet var  væltet  om.  —  Gid  det  maatte  gaa 
mange  Mænd  som  ham ! 


OVER  EVNE. 


N: 


ielsen  var  Bogholder  ved  en  større  For- 
retning i  København.  Hans  aarlige  Indtægter 
vare  omkring  3000  Kroner.  Følgelig  behøvede 
hverken  han  eller  Familien  at  sulte  og  fryse, 
hvad  de  heller  ikke  gjorde,  saa  meget  mindre 
som  han  og  Konen  vare  nøjsomme,  økonomiske 
Folk,  der  forstod  at  faa  Pengene  til  at  slaa  til. 
Men  da  der  var  fire  Børn:  Et  Pigebarn  paa 
13  Aar,  to  Drenge  mellem  8  og  11  og  en  lille 
Fyr  paa  5,  og  disse  Børn  skulde  holdes  ordent- 
ligt samt  nyde  god  Undervisning,  saa  —  ja  saa 
er  det  let  at  forstaa,  at  der  maatte  spares  for 
at  komme  uskadt  igennem,  og  at  der  ikke  var 
noget  til  overs  til  Selskaber  o.  dsl. 

De  havde  imidlertid  et  godt  Tag  i  deres 
Økonomi,  samme  Bogholder  og  hans  rare  Kone. 
Tæring  blev  sat  efter  Næring,  og  Børnene 
voksede  op  i  et  Hjem,  der  foruden  meget  andet 


62  OVER   EVNE. 

godt  ogsaa  lærte  dem  at  være  fornojede  ved 
lidt.  — 

Derfor  vare  Bornene  heller  ikke  forvænte  i 
Retning  af  Selskabelighed,  deres  »pæne  Toj « 
maatte  holde  længe,  og  til  Fødselsdagene 
vankede  der  ikke  Chokolade,  men  .  maaske« 
Kaffe  efter  Middagsbordet,  hvilket  »maaske« 
blev  afgjort  efter  Husholdningskassens  Status.  — 
Det  kan  nok  være,  at  Familien  i  det  hele  var 
lidt  mere  end  almindelig  uberort  af  Hoved- 
stadens Forfinelse,  men  det  var  de  heldigvis 
ikke  selv  klare  over.    — 

Xu  kan  imidlertid,  som  bekendt,  de  for- 
nuftigste Mennesker  engang  imellem  fole  Trang 
til  at  gaa  uden  for  Reglen,  og  det  gjorde  Bog- 
holder Nielsen  med  Hustru,  da  de  besluttede  at 
holde  fint  Borneselskab  paa  Maries  I3aarige 
Fodselsdag.   — 

Der  var  forskellige  Omstændigheder,  der 
fristede  dem  ind  paa  denne  Ekstravagance. 
For  det  første  havde  Xielsen  haft  en  uventet 
Indtægt  paa  20  Kroner,  hvilken  Indtægt  paa 
Grund  af  Familiens  gode  Økonomi  var  forholds- 
vis disponibel,  til  hvad  det  skulde  være.  — 
Dernæst  havde  Marie  i  denne  Yinter  været 
bedt  to  Gange  ud  i  pæne  Huse  —  og  begyndte 
jo  nu  at  blive  en  stor  Pige,  og  endelig  —  havde 
Xielsen    Lyst    til    dog    engang    at    lade    Yiolen 


OVER   EVNE.  63 

sørge  og  ekstravagere  lidt  i  Retning  af  For- 
nøjelser.  — 

»Ser  Du,  Hanne,«  sagde  Bogholderen  til 
sin  Hustru,  da  han  en  Aften  efter  Børnenes 
Sengetid  var  kommet  frem  med  sin  store  Ide: 
»Jeg  tror,  vi  have  Lov  at  anvende  de  Penge 
derpaa.  Ganske  vist  trænger  Frederik  til  en 
ny  Kasket,  og  Jørgens  Stadstrøje  er  ikke  rigtig 
pæn  mere,  men  de  kan  nok  vente,  til  jeg  faar 
Penge  i  April.  Vi  skylde  ogsaa  de  Folk,  som 
saa  venligt  have  bedt  Børnene,  at  gøre  lidt 
Gengæld.  Det  er  ogsaa  især  for  Marie  lidt 
kedeligt  aldrig  at  kunne  invitere  nogen  af  sine 
Veninder.«   — 

»Ja,  men  Drengenes  Omgang  maa  vi  ogsaa 
have  med,«  bemærkede  hans  Kone,  der  til  sin 
Mands  Glæde  var  gaaet  uventet  villig  ind  paa 
Selskabsi  deen.  — 

»Ja  gerne,«  indrømmede  Nielsen  spendabelt. 

»Gør  man  først  Selskab,  siger  et  Par  Stykker 
mere  eller  mindre  ikke  stort.«  — 

De  begyndte  at  regne  Tallet  ud  paa  dem, 
der  maatte  indbydes,  og  det  steg  snart  til 
19.  — 

»Kan  de  rummes  her?«  spurgte  Bogholderen 
og  saa  sig  om  i  den  temmelig  lille  Daglig- 
stue. — 


64  OVER   EVNE. 

»Jo  mageligt.  Vi  rydde  Sovekammeret. 
Du  kan  den  Nat  ligge  paa  Sofaen  her  inde,  og 
jeg  reder  til  mig  selv  paa  Gulvet,  saa  er  her 
rigelig  Plads.«  — 

»Det  var  en  udmærket  Ide,  det  var  jeg 
saamænd  aldrig  faldet  paa.  Men  hør  —  saa 
maa  vi  have  en  tre,  fire  Stykker  til.  Hvad 
siger  Du  om  at  bede  Etatsraadens  Henrik  og 
Louise  og  .    .   .  .« 

»Etatsraadens,«  udbrød  hans  Kone  lidt  for- 
skrækket —  samme  Etatsraad  var  Nielsens 
Principal  —  »er  de  Børn  ikke  lidt  for  fint 
vante?«  — 

»Aa,  hvad,  de  er  meget  rare  Børn  og  kan 
godt  more  sig  her,  selv  om  det  ikke  gaar  saa 
fint  til  som  hjemme  hos  dem  selv.  Og  desuden, 
naar  vi  alligevel  tænke  paa  at  invitere  Doktor 
Spangs  og  Kaptajn  Ludvigsens  Børn,  som  ogsaa 
ere  finere  vant  end  vore,  saa  kan  vi  ligesaa 
godt  tage  Etatsraadens  med.  Fruen  har  mere 
end  een  Gang  vist  Børnene  Venlighed ,  og 
Frederik  var  jo  sidste  Sommer  en  hel  Søndag 
ude  paa  Villaen.«  — 

Fru  Nielsen  var  lidt  betænkelig,  men  paa 
den  anden  Side :  Det  var  saa  rasende  fristende 
for  en  Gangs  Skyld  at  sende  Invitation  til  saa- 
dant   et   mægtigt   Hus,    og    »Henrik   og  Louise 


OVER    EVNE.  65 

vare  jo  dog  kun  Born«,  saa  efter  lidt  flere  Ind- 
vendinger gik  hun  ind  paa  Forslåget.  — 

»Men  hvad  skal  vi  nu  give  dem  at  spise?« 
spurgte  hun  derpaa. 

»Tarveligt,«  sagde  Bogholderen,  der  i  glim- 
rende Humør  gik  op  ned  af  det  lille  Daglig- 
stuegulv og  røg  sin  Pibe.  »Tarveligt  skal  det 
være.  Vi  vil  ikke  slaa  stort  paa  det.  Det 
skal  ikke  være  for  Madens  Skyld,  de  komme 
her.«  — 

»Men  det  skulde  dog  være  pænt,  naar  man 
be'r  saa  mange  fine  Born  sammen.«  — 

»Ja,  naturligvis,  men  for  20  Kroner  kan 
man  ogsaa  .  .   .  .« 

»Jeg  er  bange  for,  de  ikke  slaa  til.«  — 

»Det  skal  de,«  sagde  Nielsen  med  pludselig 
Strenghed,   »det  skal  de«.  — 

»Jeg  frygter  dog  for,  at  der  gaar  lidt  mere 
til,«  fortsatte  hans  praktiske  Kone,  »men  vi  kan 
jo  ogsaa  spare  lidt  i  Dagene  forud.«  — 

Dertil  var  Bogholderen  villig.  Det  bestemtes 
at  slaa  af  paa  Middagsmaden  i  Ugen  før  den 
store  Fest,  at  servere  ved  denne  med  skaaret 
Smørrebrød,  Lagkage  og  Punch  —  foruden  An- 
komstte,  at  Fruens  gamle  Klaver  skulde  flyttes 
ind  i  Sovekammeret  tillige  med  andre  Møbler 
fra  Dagligstuen,  og  at  der  skulde  danses  i  sidst 
nævnte  Stue  til  Klaverets  Toner.  — 

Johs.  Paludan-Muller.  - 


66  OVER   EVNE. 

Hyggeligt  og  jævnt,«  indskærpede  Bog- 
holderen, »et  fornøjeligt,  men  tarveligt  lille 
Borneselskab.  — 

Det  vil  more  vore  Born  umaadeligt,  naar 
vi  fortælle  dem  det  i  Morgen.«    — 

»Ja,  det  vil  det,«  sagde  Moderen  med 
Overbevisning,  og  druknede,  i  Forestillingen 
om  sine  Borns  Fryd  den  næste  Dag,  de  sidste 
Rester  af  Betænkelighed. 

Hor,  ved  Du,  hvad  der  falder  mig  ind?< 
sagde  Bogholderen,  da  de  omsider  vare  ved  at 
gaa  til  Ro. 

»Nej«. 

>Vi  vil  invitere  Portnerens  lille  Hans  med. 
Det  vil  være  en  stor  Herlighed  for  den  fattige 
lille  Dreng.«  — 

»Ja,  lad  os  bare  det,«  sagde  Fru  Nielsen 
gabende.  Ham  kunde  hun  da  gore  det  fint 
nok  for.  — 

Og  medens  det  sidste  Indfald  satte  Kronen 
paa  Bogholderens  behagelige  Følelse  af  at  være 
en  Mand,  der  aabnede  sit  Hus  for  andre,  sov 
Ægteparret  ind.  —  Da  den  store  Efterretning 
næste  Dag  blev  meddelt  Børnene,  vakte  den 
ligefrem  Sensation.  Tænk,  at  de  skulde  have 
stort  Selskab!  Tænk,  at  Etatsraadens  Born 
skulde   med,    at    Møblerne   skulde   flyttes    ind    i 


OVER   EVNE.  67 

Sovekammeret,  og  at  der  skulde  danses  i  Dag- 
ligstuen. 

Marie  følte  sig  rørt  over  Forældrenes  stor- 
slaaede  Plan  at  fejre  hendes  Fødselsdag  saaledes. 

Frederik,  den  ældste  af  Drengene,  som  var 
begavet  med  en  levende  elleveaars  Fantasi, 
satte  sig  nøje  ind  i  Festens  Enkeltheder. 

Jørgen,  en  lidt  klodset,  men  yderst  god- 
modig Knægt  paa  henved  ni  Aar,  tilbød  straks 
sin  Hjælp  med  at  løbe  i  Byen  for  Moderen,  og 
den  femaarige  Peter  —  lille  Per  Tut,  som  han 
kaldtes,  forstod  paa  de  andres  Tale,  at  noget 
stort  var  i  Gære.  —  Bogholderen  skrev  med 
sin  kønne  Haandskrift  selv  alle  Indbydelserne. 
Dermed  vare  Terningerne  kastede,  og  Familien 
Nielsen  belavede  sig  paa  at  gaa  over  Rubiko.  — 

Man  vendte  op  og  ned  paa  Lejligheden  og 
beredte  sig  i  alle  Maader  til  Slaget.  — 

Dette  er  imidlertid,  som  bekendt,  en  tem- 
melig besværlig  Sag,  selv  for  Folk,  der  er 
meget  slagvante,  og  for  Fru  Nielsen,  der  aldrig 
før  havde  haft  saa  mange  Gæster,  var  det  en 
overmaade  besværlig  Ting. 

Der  var  saa  meget,  som  manglede,  for  21 
Børn  kunne  vanskeligt  drikke  Punch  af  otte 
Vinglas,  eller  spise  paa  14  Tallerkener,  og 
Knive  og  Gafler  skal  der  jo  ogsaa  være  nok 
af  —  og   Stole,  —   for   de   kan   da  ikke   danse 

5* 


68  OVER   EVNE. 

hele  Tiden,  og  hvad  skal  vi  hælde  Punchen  op 
i,  nu  da  Jørgen  har  slaaet  Revne  i  Mælkekanden, 
og  Tekopperne  kan  vi  jo  nok  vaske  af,  efter- 
haanden  som  de,  der  have  faaet  forst,  blive 
færdige,  men  der  maa  dog  være  mere  end  ti  — 
og  .  .  .  .jo  sandelig  havde  Fru  Nielsen  noget 
om  Ørene  i  disse  Dage.  — 

Saa  var  der  Stuerne,  som  skulde  vaskes 
og  pudses,  —  og  saa  var  der  Børnenes  Garde- 
robe, som  skulde  efterses,  og  der  var  det  især 
Jørgens  »Stadstrøje«,  som  voldte  Ulejlighed,  thi 
gammel  var  den  og  Pletter  havde  den,  hvoraf 
nogle  trodsede  Benzin  og  Børste  paa  det  mest 
haardnakkede,  og  præsentabel  skulde  den  dog 
være,  hvorfor  den  stakkels  Jørgen  heller  ikke 
slap  for  adskillige  Bebrejdelser,  fordi  han  ikke 
bedre  havde  værnet  saa  kostelig  en  Genstand.  — 

Man  kan  egentlig  ikke  sige,  at  Familien 
havde  det  hyggeligt  i  de  sidste  Dage  før  Sel- 
skabet, thi  der  var  —  strengt  taget  —  ikke 
noget  Sted,  hvor  man  havde  Lov  til  at  opholde 
sig.  Alt  var  lavet  om,  og  alt  var  under  Be- 
handling til  Festen,  men  alle  fandt  sig  taal- 
modigt  i  Forberedelsens  Kvaler.  —  Det  kneb 
jo  nok  lidt  for  Bogholderen  at  holde  Humøret 
oppe,  naar  han  træt  kom  hjem  fra  Kontoret  og 
maatte  styrke  sig  ved  (tredie  Dag  i  Træk)  at  spise 
Risengrynsklatter,  der  anrettedes  paa  Servanten 


OVER   EVNE.  69 

i  Sovekammeret,    men   værre   var  det  dog  med 
de  mange  Anskaffelser. 

Marie  maatte  have  et  Par  Handsker,  lille 
Per  Tut  et  Par  ny  Sko,  og  enkelte  af  de 
manglende  Husgeraadsting  maatte  købes.   — 

De  20  Kroner  vare  allerede  brugte  og  flere 
til,  saa  der  var  unægtelig  Øjeblikke,  hvor  den 
gode  Bogholder  var  nær  ved  at  fortryde  sin 
egen  Ide.  Han  holdtes  dog  oppe  ved  at  se 
den  umaadelige  Virksomhed,  hans  Kone  og 
den  Smule  Tjenestepige,  de  havde,  udfoldede, 
og  da  Festaftenen  kom,  da  han  selv  pyntet  saa 
sig  omgivet  af  sine  pyntede  Børn  —  Jørgen 
lugtede  rigtignok  slemt  af  Benzin,  og  han  saa 
deres  gode  Ansigter  lyse  af  glad  Spænding, 
medens  hans  Kone,  lidt  træt,  men  fornøjet  for 
sidste  Gang  mønstrede  alt,  da  —  ja  da  svandt 
de  sidste  Skygger  af  Fortrydelse  fra  Familie- 
faderens Hjerte,  og  han  syntes,  han  havde  en  mage- 
løs Kone,  nogle  rare  Børnoget  hyggeligt  Hjem. — 

Der  høres  nogen  paa  Trappen,  der  gøres 
et  svagt  Forsøg  paa  at  ringe  paa  Klokken. 
Hvor  svagt  det  end  er,  høres  det  dog  øje- 
blikkeligt af  den  lyttende  Familie.  —  »Der  er 
de,  der  kommer  de  .  .  .«  —  Man  iler  ud  i  den 
lille  Entré  og  aabner  Døren :  Portnerens  lille 
Hans  staar  vandkæmmet  og  forlegen  udenfor.  — 
En  Smule  Skuffelse    drukner   i    den  almindelige 


yO  OVER   EVNE. 

Munterhed.  —  Man  trækker  Drengen  ind,  man 
behandler  ham  med  ærlig  —  maaske  lidt  over- 
legen —  Venlighed.  Man  føler  sig  som  mægtige 
Værter  over  for  denne  ene.  fattige  Gæst  og 
styrkes  derved  til  den  egentlige  Bataille.  — 

Tys  —  der  holdt  en  Droske  udenfor,  nu 
er  der  igen  nogen  paa  Trappen,  der  ringes 
uforsagt  paa  Klokken.     Nu  begynder  det!  — 

Ja,  saa  begyndte  det.  —  Der  kom  mange 
Børn  og  fine  Børn,  det  blev  ved  at  vælte  ind 
af  Døren  med  Børn.  Entreen,  der  ikke  var 
stort  større  end  en  lukket  Vogn,  kunde  ingen- 
lunde magte  deres  Tøj ,  og  de  smaa  Stuer 
kunde  ikke  magte  Tøjets  Ejermænd,  men  be- 
standig kom  der  Børn,  og  deriblandt  nogle, 
som  vare  vante  til  den  tredobbelte  Plads,  og, 
hvad  værre  var,  adskillige,  der  slet  ikke  vare 
Børn,  men  forvænte  smaa  Selskabsmennesker.  — 

Der  var  noget  over  denne  Børneskares 
Holdning,  som  straks  tog  Modet  fra  Familien 
Nielsen.  De  stirrede  med  kold  Ro  paa  dem, 
der  havde  inviteret  dem  og  paa  det  Lokale,  de 
denne  Aften  vare  komne  hen  i.  De  mønstrede 
hverandre,  de  mønstrede  alt.  —  Der  laa  i 
nogles  Øjne :  Naa  lad  os  saa  se,  hvad  / 
kan  præstere.  Ja  enkelte  syntes  i  deres  Blik 
at  lægge  for  Dagen,  at  de  allerede  vare  paa 
det  rene   med,    at  Fornøjelsen  blev   tynd,    men 


OVER   EVNE.  71 

siden  deres  Forældre  havde  sendt  dem  derhen, 
skulde  de  nok  holde  deres  Tid  ud.  —  Det  var 
lige  saa  vidt,  at  Marie  blev  ønsket  til  Lykke, 
og  da  hun  paa  en  Anmodning  fra  Kaptajnens 
Betty  om  at  maatte  se  hendes  Fødselsdagsgaver 
var  nødt  til  at  sige,  at  hun  i  Aar  ingen  havde 
faaet,  blev  der  en  isnende  Tavshed.  — 

Bogholderen  følte  sig  genert.  Han  ønskede 
at  optræde  som  den  modne  Mand  over  for  sine 
»smaa  Gæster«,  men  de  smaa  Gæster  vare 
langt  mere  modne  end  han  og  toge  ganske 
Modet  fra  ham.  —  Han  havde  specielt  glædet 
sig  til  at  være  Vært  overfor  Etatsraadens  Børn, 
men  efter  et  saare  mislykket  Forsøg  paa  at 
slaa  en  spøgende  Tone  an  over  for  disse,  havde 
han  intet  mere  at  skulle  have  sagt  der.  — 

Man  bød  Børnene  Te.  De  tog  imod  den, 
men  den  forsonede  dem  ikke.  Frederik,  i  hvis 
Fantasi  den  pæne  Sandkage  og  Kringlerne  var 
svulmet  op  til  en  kongelig  Anretning,  bød  disse 
Sager  omkring  med  en  vis  Flothed.  Gæsterne 
fandt  dem  passable,  slet  ikke  mere,  og  disse 
Herligheder  kunde  ikke  skjule,  at  der  ikke  var 
Kopper  nok  til  dem  alle.  -»— 

Fru  Nielsen  var  forsvundet  ud  i  Køkkenet 
for  at  sætte  Fart  i  Teskænkningen.  Nielsen 
havde  fundet  en  Isenkræmmersøn ,  som  han 
mente  at  kunne  magte,  og  syntes  meget  optaget 


J2  OVER    EVNE. 

af  dennes  Familieforhold.  Imidlertid  begyndte 
Selskabets  hidtil  tavse  Kritik  at  ytre  sig  lyde- 
ligt. - 

»Hvad  har  du  gjort  ved  din  Trøje?« 
spurgte  en  lang  trettenaars  Dreng  den  ulykke- 
lige Jorgen,  som  uden  at  kunne  gore  for  det 
bredte  en  mild  Benzinduft  ud  mellem  sine 
nærmeste.  — 

Jorgen  mumlede  troskyldigt  noget  om,  at 
det  bare  var  et  Par  Pletter.  — 

»Et  Par  Pletter,«  gentog  den  ubehagelige 
Sporger  og  holdt  sig  for  Xæsen,  hvilken  Gestus 
øjeblikkelig  blev  efterfulgt  af  nogle  andre.  »Det 
er  vist  mange  Par.  Hvorfor  tager  Du  ikke  en 
anden  Troje  paa?«  —  Det  Sporgsmaal  var  nu 
ikke  til  at  besvare  i  et  saa  fint  Selskab,  og 
Jorgen  stirrede  derfor  lidt  maabende  paa  den 
ubehagelige  og  søgte  at  smile  venligt.   — 

Han  var  nu  en  Stund  Genstand  for  ad- 
skillige vittige  Bemærkninger,  der  til  sidst  fik 
Bugt  med  hans  ikke  ringe  Godmodighed  og 
saa  smaat  pillede  Festglæden  af  ham.  — 

Nu  var  Tescenen  forbi,  Fru  Nielsen  kom 
ti)  Klaveret,  og  Bogholderen  opfordrede  med 
en  ikke  ganske  ægte  Frejdighed  Selskabet  til 
at  begynde  Dansen. 

.Danse,«  sagde  Etatsraadens  Henrik,  en 
bleg    og    flot    ung    Herre    paa    14    Aar:       Jeg 


OVER   EVNE.  73 

indser    sgu    ikke    Muligheden    af   at    gøre    det 
her.«  — 

Det  blev  sagt  halv  højt,  men  dog  til- 
strækkeligt tydeligt,  til  at  Marie  kunde  høre  det 
og  føle  sig  beskæmmet  over,  at  de  vilde  for- 
lange sligt  af  slige  Folk.  Men  nu  begyndte 
Fru  Nielsen  at  hamre  paa  Klaveret,  og  med 
fortvivlet  Mod  sætter  hendes  Mand  Dansen  i 
Gang. 

»Nu  danser  vi  ud,«  raaber  han  og  aabner 
Ballet  med  Marie.  —  Men  i  Stedet  for  at  danse 
ud,  dansede  han  ind,  nemlig  i  en  Klynge  sam- 
menpressede Gæster,  der  trevent  og  tvært 
maatte  give  Plads.  Han  traadte  forskellige 
pæne  Folks  Børn  paa  Tæerne,  han  var  ved  at 
vælte  en  lille  forvænt  Skønhed  paa  12  Aar, 
han  snublede  over  en  tyk  Dreng  og  væltede 
virkelig  en  Stol,  men  det  lykkedes  dog  for 
Bogholderen  at  føre  Marie  Stuen  rundt  et  Par 
Gange  i  et  meget  aparte  Tempo.  — 

»Naar  vi  først  kommer  i  Gang,  gaar  det 
nok, «  forsikrede  han  forpustet.  » Vil  D'Herrer  ikke 
tage  Damer.  Værs'go  —  fire  Par  af  Gangen.«  — 
Man  gjorde  et  Forsøg  —  for  Høfligheds 
Skyld  gjorde  man  et  Forsøg.  —  Det  viste  sig 
snart  at  være  dødfødt.  Der  skulde  en  anden 
Slags  Børn  end  disse  til  at  danse  paa  saa 
snæver    en    Plads     og    til    saa    usikker    Musik. 


74  OVER   EVNE. 

Det  laa  ganske  over  denne  Races  Evne.  —  De 
traadte  paa  hverandre,  skubbede  til  hverandre, 
klagede  over,  at  de  ikke  kunde  hore  Klaveret, 
og  udgjorde  snart  en  fortrædelig  Masse,  der 
rent  ud  nægtede  at  gøre  flere  Forsøg  paa  at 
lave  Bal. 

Paa  dette  Tidspunkt  begyndte  den  brave 
Familie  at  føle  Nederlagets  Tyngde.  — 

Man  satte  et  sidste  Haab  til  Aftensmaden. 
Den  kom  —  efter  en  højst  ubehagelig  Ventetid, 
under  hvilken  der  mere  og  mere  udviklede  sig 
Anarki  mellem  Gæsterne,  den  kom,  men  bragte 
kun  ny  Beskæmmelse.  — 

Det  viste  sig,  at  Henrik  ikke  kunde  lide 
Smørrebrød  med  Sildesalat  paa,  —  og  der  var 
unægtelig  meget  af  den  Vare.  —  Han  bad  om 
01,  og  det  fandtes  ikke.  Han  hævnede  sig  ved 
at  konversere  sin  Borddame  om  den  Is,  han 
havde  nydt  ved  det  Bal,  han  i  Forgaars  havde 
været  til  hos  Grosserer  Schneiders,  og  andre 
faldt  ind  i  Tonen  ved  at  drøfte  de  Herligheder, 
der  sikkert  ventede  dem  paa  Fredag  hos  Direktør 
Knudsens. 

Under  alt  dette  led  Familien  frygteligt.  — 

Marie  og  de  to  Drenge  havde  først  med 
sky  Forundring  mærket,  at  Gæsterne  ikke  fandt 
Behag  i  det  Arrangement,  der  forekom  dem 
selv  saa  herligt,    og  da  det  omsider  gik  op  for 


OVER   EVNE.  75 

dem,  at  Selskabet  ligefrem  fandt  det  usselt,  at 
det  dejlige  Smørrebrød  kun  var  Fattigmands- 
kost, at  selv  Lagkagen  var  simpel,  og  Punchen 
Skyllevand,  da  følte  de  sig  uhyre  ydmygede.  — 

Men  det  bitreste  Øjeblik  var,  da  Lagkagen 
slap  op,  og  et  Par  særligt  slemme  Gæster, 
smittede  af  den  opløste  Tone,  med  ondskabs- 
fuld Venlighed  bad  om  et  lille  Stykke  endnu. 
Man  overhørte  Anmodningen,  men  det  forstaa- 
ende  Smil,  der  bredte  sig  paa  det  elskværdige 
Selskabs  Ansigter,  var  drøj  Kost  at  døje  for 
de  ulyksalige  Værter.  — 

Stille!  Bogholderen  takker  (!)  Gæsterne  for 
deres  Nærværelse  og  beder  dem  drikke  Maries 
Skaal  i  tynd  Punch.  —  Han  havde  glædet  sig 
til  dette  Øjeblik,  til  denne  Tak,  denne  Skaal, 
men  hans  Glæde  er  nu,  da  Øjeblikket  virkelig 
er  kommet,  noget  blandet,  og  de  smaa  Slyngler 
tage  ironisk  mod  Takken,  idet  de  smile  over- 
legent til  den  frygtelig  generte  Marie.  — 

En  Dreng  rejser  sig  og  skal  tolke  Selskabets 
Taknemmelighed  over  for  Vært  og  Værtinde. 
Det  er  under  disse  Forhold  en  vanskelig  Op- 
gave. Han  løser  den  som  rutineret  Selskabs- 
mand med  faa  Ord,  som  alle  ved,  at  ingen 
mener,  og  der  hersker  kold  Tavshed  oven 
paa.  — 


76  OVER    EVNE. 

Xu  er  Punchen  drukket.  Den  sidste  Trumf 
er  spillet  ud  —  Nederlaget  er  uopretteligt.  — 
Gid  de  vare  borte!  — 

Men  de  er  ikke  borte  endnu.  Familien 
føler,  eller  indbilder  sig,  at  de  se  alt:  De 
umage  Knive,  de  forskelligartede  Vinglas, 
Klinkerne  i  Kagefadet,  Stopningen  paa  Sofa- 
betrækket —  alt.  — 

Fru  Nielsen  er  flygtet  ud  i  Køkkenet. 
Træt  og  fortvivlet  sidder  hun  paa  Tørvekassen 
og  stirrer  paa  alle  de  uopvaskede  Sager,  der 
fylde  Køkkenbordet.  —  Gid  dog  Gæsterne 
vare  borte.  Men  bestandig  blive  de.  —  De 
kede  sig  mere  og  mere,  de  blive  under  Ked- 
somheden stedse  mere  ondskabsfulde,  men  de 
blive.   — 

Bogholderens  Generthed  er  ved  at  forlade 
ham.  Den  afløses  af  Raseri.  —  Er  det  derfor 
—  for  at  lide  et  saadant  Nederlag,  at  han  med 
Familie  i  fire  Dage  har  faaet  slap  Middagsmad 
og  næsten  ikke  vidst,  hvor  de  maatte  træde  i 
deres  egne  Stuer?  Er  det  derfor,  at  hans  Kone 
har  været  ved  at  slide  af  Livet  af  sig,  og  han 
har  forbrugt  langt  ud  over  de  budgetterede  20 
Kroner?  Hvad  kunde  han  ikke  have  faaet  for 
dem?!  — 

Han  ved,  at  han  skal  tilbringe  denne  Nat 
paa  en  Sofa.    der  er  for  kort  til  ham,    og   hvis 


OVER   EVNE.  77 

haarde  Kant  vil  pine  ham  i  Ryggen.  —  Er  det 
derfor?!  — 

Han  er  saa  vred,  at  han  turde  binde  an 
—  selv  med  Etatsraadens  Dreng.  — 

Alting  paa  Jord  faar  Ende,  ogsaa  denne 
græsselige  Situation  hørte  op.  —  De  haard- 
nakket  blivende  Gæster  forvandles  omsider  til 
forsvindende  Gæster.  —  En  frygtelig  Forvirring 
i  Entreen  for  at  finde  Tojet  —  en  Forvirring, 
der  fremhæver  Rummets  Lidenhed  paa  det 
ubarmhjertigste,  —  og  Familien  er  atter  alene.  — 

De  sad  en  lille  Stund  tavse,  men  da  Fru 
Nielsen  saa  Børnenes  modfaldne  Ansigter, 
kom  hun  til  at  græde.  Hun  var  ellers  ikke 
slem  til  at  fælde  Taarer,  men  nu  var  hun  saa 
træt.  Det  var  Signalet,  til  at  ogsaa  Marie 
gav  sig  til  at  græde,  og  dermed  var  Isen  brudt 
for  en  Række  sørgelige  Bemærkninger.  De 
havde  alle  lidt  en  Del,  og  alle  noget  at  berette. 
Marie  havde  hørt  kritiske  Bemærkninger  om 
sin  Kjole,  om  Borddækningen,  om  Stuerne  o.  s.  v. 
Frederik,  hvis  Fantasi  nu  arbejdede  i  Retning 
af  det  bedrøvelige,  gjorde  ikke  Gæsternes  Slet- 
hed ringere,  og  fandt  det  særlig  jammerfuldt, 
at  ikke  engang  »Mors  fine  Sukkerskaal«  havde 
været  god  nok  —  et  gammelt  Arvestykke,  som 
Børnene  vare  opdragne  til  at  betragte  som 
noget  af  det  ypperste  i  sin  Art. 


?8  OVER   EVNE. 

Jørgen  sagde,  at  de  havde  været  »saa  haan- 
lige«  mod  ham  den  hele  Aften  og  meddelte, 
at  han  havde  dojet  ondt  ikke  blot  for  den 
ulykkelige  Trojes  Skyld,  men  ogsaa  for  de  to 
Fortænder,  som  han  skulde  skifte.  »Og  det 
kan  jeg  da  ikke  gore  for  Mor'.  — 

Under  Bornenes  Beklagelser  fik  Fru  Nielsen 
sin  Fatning  igen  og  sogte  at  dæmpe  paa  dem. 
medens  hendes  Mand  i  mork  Tavshed  spadserede 
op  og  ned  af  Gulvet.    — 

Omsider  syntes  ogsaa  han,  at  Forhand- 
lingerne burde  afsluttes,  og  sagde  med  bitter 
Selvmedlidenhed,  idet  han  standsede  foran  Marie : 
;Ja,  ja  Born,  nu  tale  vi  ikke  mere  derom.  Det 
gor  mig  ondt,  at  vi  ikke  kunde  gore  det  bedre 
for  Eder,  men  vi  ere  jo  ikke  rige  Folk,  og  de 
andre  vare  nu  bedre  vant.  <   — 

Der  blev  med  eet  ganske  stille  mellem 
Bornene.  De  vare  gode  nok  til  at  blive  skam- 
fulde over,  at  deres  Fader  paa  en  Maade  gjorde 
Undskyldning,  fordi  han  ikke  var  rigere. 

Marie  vilde  gerne  sige  noget  venligt,  noget 
til  Tak  for  Forældrenes  Anstrengelser  i  Anled- 
ning af  Fødselsdagen,  men  hun  var  baade  for 
ung  og  for  gammel  til  at  tolke  sine  Følelser. 
Der  blev  en  Pause,  da  med  eet  Jørgen  —  den 
godmodige  Jørgen  —  stirrede  op  paa  sin  Fader 
og  udbrod :    i  Men  det  er  ogsaa  meget  bedre  at 


OVER   EVNE.  79 

være  god«.  Og  idet  han  udtalte  denne  Mening 
som  sin  inderste  Overbevisning,  saa  han  ud 
som  selve  Godhedens  (ikke  Skønhedens)  Genius. 
Og  eftersom  den  ganske  Familie  acquiescerede 
ved  denne  Jørgens  Sentens,  saa  havde  det  for- 
smædelige Nederlag  dog  haft  sit  Udbytte  for 
dem.  — 

Den  eneste,  som  var  tilfreds  med  Aftenen, 
var  lille  Per  Tut.  Han  havde  holdt  sig  til 
Portnerens  Hans  og  glædet  sig  ved  sine  nye 
Sko. 

Han  havde  nydt  baade  Smørrebrødet, 
Kagen  og  Punchen  og  fundet  den  hele  Anret- 
ning fortræffelig.  Han  forstod  ikke,  hvad  de 
andre  vare  saa  kede  af,  og  han  kunde  slet 
ikke  begribe,  hvorfor  Frederik  sagde  »Aah 
hold  Mund«,  da  han  et  Par  Dage  efter  spurgte 
denne  sin  Broder,  om  han  ikke  troede,  de 
skulde  have  lige  saadan  et  Selskab  til  Jørgens 
Fødselsdag.  — 


MAMMON. 


Johs.  Paludan-Muller. 


V^and  theol.  Frederik  Petersen  var  ube- 
midlet, som  de  fleste  af  hans  Stand.  Det  vil 
sige,  han  havde  ingen  Sparekassebog  og  havde 
aldrig  haft  en  Obligation  eller  Aktie  i  sin  Haand 
—  end  mindre  i  sit  Eje,  men  han  fortjente  ved 
Information  og  lidt  Manuduktion  fuldkommen 
tilstrækkeligt  til  sine  Fornødenheder  og  kendte 
ikke  til  Trang. 

Følgelig  var  han  hverken  angrebet  af  Fattig- 
dommens eller  Rigdommens  Fristelser  og  mente 
derfor  selv  at  have  et  overmaade  sundt  Blik 
paa  timelige  Skattes  Værd  og  Betydning.  — 

»Jeg  har  aldrig  forstaaet,«  docerede  han 
for  Slægt  og  Venner,  »det  Afguderi,  ret  for- 
standige og  ganske  brave  Mennesker  kunne 
drive  med  Penge.  Der  hører  dog  virkelig  ikke 
megen  Modenhed  til  at  skønne,  hvor  underordnet 
Pengenes  Betydninger.  —Ja,  at  man  nødig  vil  være 

6* 


84  MAMMON. 

fattig,  at  man  gerne  vil  have  det  nødvendige, 
det  er  jo  let  at  forstaa,  men  at  man  kan 
æstimere  Penge  saa  højt,  som  Folk  faktisk  gør, 
at  man  kan  ønske  at  eje  flere,  end  man  bruger, 
det  har  jeg  aldrig  kunnet  forstaa.« 

—  Og  naar  den  rare  Frederik  udviklede 
dette  og  beviste  Pengenes  ringe  Betydning  med 
klare  etiske  Grunde,  saa  han  saa  god  og  for- 
standig ud,  at  han  let  vandt  unge  teologiske 
Studenters  Agtelse  og  gamle  Tanters  Hengiven- 
hed. — 

»Hvad  er  Penge,  et  simpelt  Byttemiddel, 
en  Værdibetegnelse.  Men  hvilke  Værdier  be- 
tegne de,  dog  ikke  de  højeste,  men  de  under- 
ordnede. Hvorfor  skal  man  da  —  hvis  man 
ikke  er  Aagerkarl  eller  ganske  aandløs  —  til- 
lægge Pengene  mere  end  underordnet  Betydning. 
—  jeg  forstaar  det  ikke.«  — 

Cand.  theol.  Frederik  Petersen  var  sirlig 
og  holdt  sine  Kollegieværelser  i  god  Orden. 
Han  gik  med  hvidt  Slips  og  i  pæne  mørke 
Klæder,  der  dog  ikke  sad  godt  paa  ham.  Han 
havde  en  net  Bogsamling  og  spiste  til  Middag 
i  et  godt  Pensionat,  gik  engang  imellem  i 
Teatret  og  var  ikke  uden  Sands  for  god  Musik, 
var  Medlem  af  flere  kristeligt-velgørende  For- 
eninger og  førte   i  det  hele  en  særdeles  hæder- 


MAMMON.  85 

lig  og  hyggelig  Kandidattilværelse  i  Hoved- 
staden. — 

Hans  Forældre  vare  begge  dode  for  faa 
Aar  siden,  men  Slægt  og  Venner  manglede 
han  ikke.  Han  kom  i  agtede  Huse  og  var  selv 
Genstand  for  sine  Bekendtes  Agtelse.  —  Der 
var  Udsigt  til,  at  han  vilde  fortsætte  denne 
Levevis  en  god  Stund  endnu.  — 

Saa  var  det,  at  gamle  Tante  Bine  gik  hen 
og  døde. 

—  Frederik  Petersen  var  kommet  en  Del 
til  hende,  ingenlunde  af  nogen  slet  Beregning, 
men  fordi  det  glædede  hans  gode  Hjerte, 
at  den  gamle  Dame  saa  øjensynligt  oplivedes 
ved  hans  Besøg.  — 

Xu  var  hun  død,  og  da  hendes  Testamente 
aabnedes,  viste  det  sig  til  bitter  Skuffelse  for 
adskillige,  at  cand.  theol.  Frederik  Petersen  var 
indsat  til  at  være  Universalarving.  En  gammel 
tro  Tjenestepige,  der  havde  holdt  ud  med 
hendes  Gigt  og  periodiske  Vrantenhed,  fik  en 
lille  Sum.  Nogle  kvindelige  Slægtninge,  der 
havde  været  mindre  taalmodige,  om  end  til 
Tider  meget  mere  kærlige,  end  gamle  Maren, 
maatte  nøjes  med  at  dele  et  Par  Ørenlokker, 
nogle  Ringe  og  en  Sukkerskaal  imellem  sig, 
ellers  fik  Frederik  alt  —  alt,  det  værdifulde 
Bohave,  Villaen  og  —  Pengene !  — 


86  MAMMON. 

Han  var  temmelig  overvældet  i  Begyndelsen 
og  noget  skamfuld  lige  over  for  den  øvrige 
Slægt,  der  ikke  uden  Grund  fandt,  at  han  var 
blevet  begunstiget  paa  deres  Bekostning,  men 
hans  Følelser  bleve  end  yderligere  satte  i  Be- 
vægelse, da  det  viste  sig,  at  Tante  Bine  havde 
ejet  meget  mere  end  nogen  Slægtninge,  selv  de 
allerkærligste,  havde  anet.  — 

Det  var  en  Aften  ud  paa  Efteraaret,  at 
Fred.  Petersen  blev  sat  rigtigt  ind  i  Forholdene 
af  den  store  københavnske  Sagfører,  der  ekse- 
kverede (ikke  gratis)  Tante  Bines  Testamente. 

Overretssagfører  Liebmann  sad  i  sin  mage- 
lige Lænestol  ved  Siden  af  et  smukt  Egetræs 
Bord,  betrukket  med  Klæde.  Han  havde  et 
Papir  i  Haanden,  hvoraf  han  læste  op  for 
Kandidaten,  der  overvældet  og  underlig  til 
Mode  sad  i  en  elegant  Sofa  paa  den  anden 
Side  af  Bordet.  Værelset  var  højt  og  rumme- 
ligt, komfortabelt  monteret  med  svære  Gardiner, 
tykt  Gulvtæppe  o.  s.  v.  Her  saa  noget  ander- 
ledes ud  end  i  Frederiks  Kollegielejlighed.  — 

»Altsaa,«  sagde  den  fine  Forretningsmand, 
idet  han  holdt  en  velplejet  Pegefinger  hen  mod 
Papiret:  »Der  er  først  de  35000  i  Panteobliga- 
tioner, som  jeg  nævnede  for  lidt  siden  De 
staa  i  iste  Prioritet,  og  Pantet  er  meget  fint. 
Dernæst  andre  7000  Kroner  ogsaa  i  københavnske 


MAMMON.  87 

Ejendomme,  men  der  har  Deres  ærede  afdøde 
Tante,  som  ellers  var  meget  forsigtig  i  Penge- 
sager, for  en  Gangs  Skyld  været  noget  mindre 
eftertænksom.  Affæren  blev  ordnet  en  Gang, 
jeg  var  bortrejst  fra  Byen  paa  længere  Tid. 
De  ere  anbragte  paa  2den  Prioritet  i  en  Ejen- 
dom, som  er  lovlig  stærkt  behæftet  i  Forvejen. 
I  Øjeblikket  er  der  ikke  noget  i  Vejen,  men 
Manden  er  ikke  solid.  Saa  er  der  —  lad  mig 
se«  —  en  omhyggelig  Undersøgelse  med  den 
smukke  Pegefinger  —  »saa  er  der  15000  i 
S1! 2%  Østifter  Kreditforenings  Obligationer  5te 
Serie,  de  ere  med  de  øvrige  Papirer  deponerede 
i  Landmandsbankens  Depotafdeling,  endvidere 
6000  Kroner  —  paalydende  Værdi  naturligvis 
som  de  foregaaende  —  i  Nationalbankaktier, 
saa  4000  Kroner  i  Handelsbankaktier,  lidt 
mindre  fint,  men  dog  altid  godt,  forstaar  sig, 
og  endelig  1768  Kroner  paa  Sparekassebog  i 
Landmandsbanken.  —  Ja,  se  det  giver  jo  til- 
sammen en  ganske  net  Sum,  og  naar  hertil 
lægges  Villaen,  der  altid  kan  sættes  til  mindst 
20000  Kroner,  foruden  de  særdeles  gode  Mobi- 
lier,  ja,  se  saa  er  der  jo  nok  Grund  til  at  lyk- 
ønske Dem ,  Hr.  Kandidat ,  i  Anledning  af 
Deres  Tantes  testamentariske  Bestemmelser. «  — 
Han    saa    forbindtlig    smilende    over    mod    den 


SS  MAMMON. 

betagne  Frederik  i  Sofaen,  der  slet  ikke  vidste, 
hvad  han  skulde  sige.  — 

Situationen  var  saa  ny,  han  havde  ingen 
Kategori  for  den  i  sin  hidtidige  Livserfaring, 
uagtet  den  sikkert  kunde  kategoriseres  paa  den 
rigtigste  Maade  efter  ethvert  af  de  etiske  Værker, 
Frederik  Petersen  havde  studeret,  Han  forstod 
kun  halvt  Forretningsmandens  Pengeudtryk,  men 
han  forstod  helt,  at  han  ikke  længere  behovede 
at  give  Undervisning  i  Pigeskoler  for  at  faa 
Polse  til  sin  Mad,  og  bøjede  Hovedet  med 
kejtet  Værdighed  som  en  reserveret  Indrømmelse 
af  Sagførerens  Bemærkning.  — 

Denne  tog  atter  fat  paa  sit  Foredrag,  talte 
om  Notering  paa  Navn,  Forandring  af  Depo- 
neringsdokumenter,  Proklama,  Fordelene  og  Mis- 
lighederne ved  at  sætte  Villaen  til  Auktion  o.  s.  v., 
o.  s.  v.,  indtil  det  ganske  løb  rundt  i  cand.  theol. 
F.  Petersens  Hoved,  og  han  inderligt  ønskede 
at  slippe  hjem  til  sit  Kollegium,  sine  Bøger  og 
ulastelige  Piber. 

Det  endte  naturligvis  med ,  at  han  helt 
lagde  Ledelsen  af  sine  Affærer  i  den  store 
Forretningsmands  Haand,  hvorpaa  han  omsider 
fik  Lov  til  at  gaa  hjem. 

Alen  hvis  Fr.  Petersen  havde  ment,  at  der 
var  samme  Ro  og  etiske  Klarhed  at  finde  som 
tidligere,  tog  han  alvorligen  fejl. 


MAMMON.  59 

Han  tændte  ganske  vist  en  lang  Pibe,  satte  sig 
i  sin  gamle  Gyngestol  og  tog  et  kært  teologisk 
Værk  i  Hænderne  for  at  klare  Sindet  efter  Be- 
skæftigelsen med  »alle  disse  Relativiteter«,  men 
den,  der  ikke  formaaede  at  holde  Tankerne  ved 
Bogen,  var  F.  Petersen.  — 

Bestandig  stak  smaa  Prioritetsdjævle  og 
Deponeringsaander  —  for  ikke  at  tale  om 
Aktie-  og  Obligationsdæmoner  —  Næsen  meget 
næsvist  frem  mellem  Linierne.  —  Han  forjog 
dem,  de  kom  atter  igen,  han  manede  dem  i 
Jorden  og  læste  to  Sider  med  nogenlunde 
Interesse,  men  gik  istaa  paa  den  tredje  under 
Adderingen  —  for  tyvende  Gang  —  af  hvad 
35000  -f  7000  o.  s.  v.  gav  til  samlet  Resultat, 
og  fandt  til  sidst  sig  selv  liggende  paa  Ryggen 
i  Sofaen  i  dyb  og  sød  Overvejelse  af,  hvad  en 
Villa  -|-  saa  og  saa  mange  Borde,  Lænestole, 
Servanter  o.  s.  v.  vel  var  værd.  — 

Han  sprang  forskrækket  op.  —  Nej,  det 
skulde  ikke  ske!  Tante  Bines  storslaaede  Gave 
skulde  ikke  gøre  ham  til  en  af  disse  usle 
Pengetrælle  og  Mammonsdyrkere,  han  saa  ofte 
havde  talt  foragtende  om.  Det  gjaldt  bare  om 
at  komme  gennem  den  første  Overgangstid,  at 
faa  det  hele  ordnet,  Administrationen  lagt  i 
Overretssagfører  Liebmanns  Haand,  —  og  saa  — 
hvad   saar     Vilde    han    fortsætte    sin    beskedne 


90  MAMMON. 

Kollegietilværelse?  Vilde  han  opgive  Manuduk- 
tionen  og  Informationerne?  Vilde  han  sælge 
Villaen  eller  selv  flytte  derud  og  bor  Ja,  hvad 
vilde  han!  Han  vidste  det  ikke.  —  Jo  fore- 
lobigt  vilde  han  gaa  sig  en  Aftentur  og  se  op 
til  en  af  sine  teologiske  Venner.  — 

Han  var  saa  heldig  at  træffe  Vennen 
hjemme,  drak  Te  hos  ham,  og  efter  Teen 
etiserede  de  bravt  sammen. 

Tilværelsens  Problemer  ordnede  sig  atter  i 
klar  og  overskuelig  Rækkefølge.  Penge  var 
kun  et  meget  underordnet  Gode,  Tilbedelsen 
af  dem  ussel.  — 

Hvor  det  glæder  migc,  sagde  Vennen, 
den  fortræffelige  cand.  Justermann,  »at  timelig 
Velstand  endelig  engang  er  kommet  til  et 
Menneske  som  Dig,  der  vil  forstaa  at  bruge 
den  og  ikke  lader  sig  blænde  af  den  illusoriske 
Glans,  som  omgiver  Pengene.-   — 

»Ros  mig  ikke  for  tidligt,«  indvendte 
Frederik  forsigtig. 

»Jeg  onsker  slet  ikke  at  rose  Dig,  men 
mener  kun,  at  med  dine  mangeaarige,  ofte  ud- 
talte Anskuelser  om  timelig  Rigdom  er  Du 
rustet  bedre  end  saare  mange  til  at  kunne  taale 
den  Velstand,  som  det  er  faldet  i  din  Lod  at 
faa. « 


MAMMON.  91 

»Jeg  vil  da  haabe  det,  jeg . vil  haabe  det,« 
svarede  Frederik  beskeden,  »men  Besiddelsen 
af  Penge  forer  unægtelig  ind  i  mange  besvær- 
lige Overvejelser«. 

—  »Det  forstaar  jeg  udmærket  godt,« 
sagde  Justermann,  der  aldrig  havde  ejet  mere 
end  50  Kroner  paa  een  Gang,  »men  jeg  er  vis 
paa,  at  Du  ønsker  at  gøre  en  ædel  Brug  af  dit 
Gods  og  Guld  —  og  hvad  —  selv  om  Du  i 
Begyndelsen  skulde  gribe  lidt  fejl,  malplacere 
Din  Godgørenhed  en  Smule,  saa  ved  Du  jo,  at 
Erfaring  udvikler.  Med  Tiden  faar  Du  nok 
det  rette  Tag  i  Opgaven.«  — 

»Malplacere  sin  Godgørenhed  en  Smule.« 

F.  Petersen  repeterede  Ordene  for  sig  og 
lukkede  Øjnene  halvt.  Det  klang  godt  i  hans 
Øren.  Han  nød  stille  Tanken  om  en  ædel 
Brug  af  sine  Skatte.  —  Ja  godgørende  vilde 
han  være,  forstaar  sig  fornuftigt,  ikke  paa 
taabelig  Maner,  men  hvor  dejligt  overhovedet 
at  raade  over  noget,  man  kunde  placere  eller 
malplacere.  — 


Villaen  er  solgt  og  det  heldigt.  Den 
udbetalte  Part  af  Købesummen  har  været  i 
Frederik   Petersens   Haand.      Han   havde   aldrig 


92  MAMMON. 

for  set  saa  mange  kontante  Penge.  Men  han 
begynder  i  ovrigt  at  blive  erfaren.  Han  har 
skrevet  sit  Navn  paa  adskillige  Dokumenter, 
har  været  i  Banker  og  hos  en  Vekselerer,  har 
faaet  Kupons  indløste,  er  i  Besiddelse  af  en 
Anvisnmgsbog,  ved,  hvad  det  vil  sige  at  blive 
overrendt  af  velgørende  Foreninger ,  og  har 
begyndt  at  næmme  den  store  Kunst  at  kunne 
sige  nej,  skont  Pungen  er  fuld.  Der  er  med 
andre  Ord  gaaet  et  lille  Aars  Tid  siden  Tante 
Bines  Dod.  — 

Frederik  bebor  nu  en  smuk  Ungkarlelejlig- 
hed paa  tre  Værelser  i  Dr.  Tværgade,  holder 
Pige  og  spiser  til  Middag  paa  en  god  Restau- 
ration. Han  er  blevet  velklædt,  og  Klæderne 
sidde  ordentlig  paa  ham.  Han  har  ikke  helt 
fornægtet  sin  gamle  Kærlighed  til  en  god  Pibe 
Tobak,  men  Brugen  af  Cigaren  er  dog  i  Til- 
tagende. 

Er  han  blevet  storagtig?  Ingenlunde,  men 
han  har  dog  lært  at  rynke  Panden  og  trække 
paa  Skuldrene  paa  en  Maade,  som  han  aldrig 
for  har  kunnet,  og  kan  se  træt  ud  af  Øjnene  uden 
at  have  nogen  ærlig  Grund  dertil. 

Hvad  tager  han  sig  for:  Ja,  det  er  ikke 
til  at  sige  med  faa  Ord.  Han  ^fortsætter  sine 
teologiske  Studier ',  men  det  maa  nu  ikke  tages 
altfor    bogstaveligt.      Han    manuducerer    —   en 


MAMMON.  93 

lille  bitte  Smule.  Han  er  gennem  Overretssag- 
forer  Liebmann  kommet  ikke  saa  lidt  med  i 
Selskabslivet,  er  lidt  Kunstelsker  og  forst  og 
sidst  og  sidst  og  først  under  alle  sine  Beskæf- 
tigelser —  velhavende.  — 

Derfor  er  han  ogsaa  naaet  til  at  kunne 
smile  —  i  al  Godmodighed  —  af  Justermanns 
og  andre  brave  Ungdomsvenners  Maade  at  tale 
om  Penge  paa.  De  Godtfolk  vide  kun  halvt 
Besked.  Fr.  Petersen  har  lært  at  bukke  — 
om  end  noget  reserveret  —  for  en  Obliga- 
tion. — 

For  Øjeblikket  er  han  denne  smukke  Juni- 
morgen beskæftiget  med  at  gruble  over  en 
Skrivelse  fra  Overretssagføreren.  Frederik 
Petersen  rynker  Panden  under  Læsningen.  Det 
er  denne  2den  Prioritet,  det  er  galt  med.  Hvor 
har  dog  Tante  Bine  ogsaa  kunnet  indlade  sig 
paa  sligt.  Sagføreren  skriver,  at  det  vist  bliver 
nødvendigt  at  tage  lidt  haardt  fat  paa  ved- 
kommende. Renterne  indkom  tre  Uger  for  sent 
ved  forrige  Termin,  og  nu  har  den  paagældende 
tilskrevet  Liebmann  i  en  »for  Resten  meget 
net  Skrivelse«,  at  han  ikke  ser  sig  i  Stand  til  at 
klare  den  anstundende  n/6  Termin,  men  beder 
om  Henstand  til  Efteraaret.  — 

»Jeg  tror  ikke,«  skriver  Hr.  Liebmann,  »at 
det  vil   være   fornuftigt   at   indlade  sig  paa  den 


94  MAMMON. 

Glidebane.  Obsta  principiis!  Er  vi  eftergivende 
nu ,  glide  vi  efterhaanden  længere  ud.  Det 
nytter  ikke  at  være  følsom  i  Pengesager.  Et 
bestemt  Afslag  paa  dette  Tidspunkt  kan  muligt 
redde  os,  men  mærker  Manden  først  o.  s.  v.«  — 

Fr.  Petersen  lægger  Brevet  fra  sig  og 
falder  i  Tanker.  Hvor  det  er  besværligt  at 
være  velhavende.  Hans  første  og  nærmeste 
Lyst  er  at  være  god,  at  lempe  sig  efter  den 
besværede  Debitor.  Men  ganske  vist,  Overrets- 
sagføreren har  Ret.  Hvad  kan  Eftergivenhed 
ikke  føre  ind  i?  — 

Han  rejser  sig,  meget  misfornøjet.  Juster- 
manns  Tale  om  en  ædel  Brug  af  det  arvede 
Mammon  rinder  ham  i  Hu.  —  Ja  vist  —  men 
7000  Kroner,  det  er  ikke  en  Sum  at  spøge 
med.  Hvorfor  har  dog  ogsaa  Tante  Bine  for 
denne  ene  Gangs  Skyld  været  uforsigtig  med 
Anbringelsen  af  de  kære  Penge ! 

Han  skubber  det  fra  sig,  at  han  har  hørt 
noget  om,  at  det  halvvejs  var  en  Barmhjærtig- 
hedsgerning  fra  Tantens  Side,  det  med  denne 
mindre  fine  2den  Prioritet.  Hun  havde  nok  kendt 
Debitors  Fader  fra  Ungdommen  af.  Der  er 
endog  blevet  ymtet  om,  at  der  skulde  ligge  en 
gammel  Kærlighedshistorie  bagved.  — 

Han  skubber  det  fra  sig,  det  er  jo  kun 
Rygter,  men  alligevel  —  en   »ædel  Brug«  af  de 


MAMMON.  95 

timelige  Skatte  —  er  det  ikke  en  god  Ting? 
Jo  —  men  ikke  utidig  Følsomhed,  ufor- 
standig Administration  —  og  7000  Kr.,  det  er 
sandelig  ingen  Bagatel  for  ham.  Han  er  jo 
egentlig  ikke  saa  rig.  Ja  havde  han  ejet  en 
Million,  eller  blot  en  halv,  havde  han  hørt  til 
de  virkelig  rige,  det  var  en  anden  Sag,  men 
nu  ...  .  Og  dog,  han  ser  et  blegt  Ansigt  for 
sig,  et  træt,  bekymret  Ansigt.  Han  har  set  det 
før.  Det  har  adskillige  Gange  vendt  sig  mod 
ham  paa  Gaden  med  en  ærbødig  Hilsen.   — 

Saa  tager  Kandidat  Petersen  Hat  og  Frakke 
og  begiver  sig  hen  til  Overretssagfører  Lieb- 
mann  for  at  »raadføre«  sig  med  ham  om  Sagen, 
hvilket  begribeligvis  vil  føre  til,  at  han  gør, 
hvad  denne  ønsker.     Obsta  principiis!  — 


To  Maaneder  efter  er  Frederik  Petersen  i 
Heidelberg  paa  Hjemrejsen  fra  en  lille  Udflugt 
til  Svejts.  — 

Han  bor  paa  et  af  de  bedste  Hoteller  og 
har  just  spist  ved  Table  d'hote.  Nu  sidder  han 
i  en  af  Fællesstuerne,  der  støder  op  til  den  store 
Spisesal,  og  nyder  sin  Kaffe.  Rejsens  smaa 
Hændelser  passerer  Revu  for  ham  :  Bjærgene  ved 


g6  MAMMON. 

Ziirich,  Turen  paa  Vierwaldstådtersøen ,  den 
smukke  Pige  fra  Wiirtemberg,  han  traf  i  Basel 
o.  s.  v.  — 

Hvor  det  er  behageligt  at  rejse  —  især 
som  Velhaver  med  sit  Kreditiv  i  Lommen.  Ja, 
hvor  saadan  et  Kreditiv  dog  er  en  underlig 
Ting,  en  Slags  Tryllestav.  Fremmede  Banker 
paa  de  mest  forskellige  Steder  aabne  deres 
store  Pengeskuffer  for  en,  blot  fordi  man  har 
saadan  en  Lap  Papir  med  sig  fra  København. 
—  Det  moderne  Pengevæsen  er  unægtelig  godt 
ordnet  .... 

Han  har  ikke  drukket  saa  lidt  Rødvin  til 
Middag  —  en  Rejsevane  —  og  er  behagelig 
døsig  til  Mode.  —  En  mærkelig  Ting  dette 
med  Pengenes  Magt,  der  er  jo  snart  ikke  den 
Ting,  som  de  ikke  have  Indflydelse  paa.  De 
mildne  Sorgen,  aabne  Adgang  til  større  Nydelse 
af  Kunst  og  Natur,  de  skaffe  Herredømme  over 
andre  Folks  Vilje  —  se  nu  til  Kelneren  der 
henne,  som  krummer  Ryg  for  den  tykke  Baron 
fra  Schlesien  —  en  høflig  Mand  for  Resten  samme 
Baron,  han  bukkede  særdeles  forekommende 
for  mig,  da  vi  rejste  os  fra  Bordet  .  .  .  Be- 
siddelse af  Penge  giver  en  vis  Sikkerhed  i 
Maaden  at  optræde  paa  og,  hvad  mere  er,  en 
vis  sund  Dømmekraft,  man  kan  ikke  nægte,  at 
Mammon  ....  hvor  faldt  nu  det  Ord  ham  ind, 


MAMMON.  97 

det  rev  ham  ret  ubehageligt  ud  af  den  døsigt 
tilfredse  Middagsfordøjelses-Stemning.  Han  kom 
til  at  tænke  paa  sine  egne  og  Justermanns 
etiske  Udviklinger  —  Justermann  med  Brillerne 

—  den  skæve  Næse  og  ikke  ganske  ny  Slobrok. 

—  Han  skar  en  Grimasse,  rejste  sig  dovent  — 
verdenssikkert  og  begav  sig  ad  den  tæppe- 
beklædte  Trappe  til  sit  Værelse.  — 

Han  lagde  sig  paa  Sofaen,  bladede  i  Rejse- 
haandbogen,  faldt  sluttelig  i  Søvn  og  vaktes  op 
ved  en  stærk  Banken  paa  Døren.  En  tjenende 
Aand  afleverede  et  Brev.  — 

Det  var  fra  København  —  fra  Sagfører 
Liebmann.  Efter  et  Par  andre  Meddelelser  kom 
følgende:  »Som  det  var  at  formode,  har  Iversen 
ikke  kunnet  holde  det  gaaende  længere,  og  er 
der  i  Forgaars  erklæret  Konkurs.  Havde  vi 
for  et  Par  Maaneder  siden  givet  efter  for  hans 
Anmodninger,  vilde  De  nu  ikke  have  kunnet 
undgaa  at  lide  et  beklageligt  Tab,  men  takket 
være  det  Arrangement,  vi  den  Gang  nødte  ham 
til  at  gaa  ind  paa,  tror  jeg  at  turde  sige,  at 
De  trækker  Dem  saa  temmelig  skadesløs  ud  af 
Affæren,    hvad  de  andre  Kreditorer  næppe  gør 

—  Første-Prioritetshaveren  undtagen. 

Rimeligvis  har  det  fremskyndet  Katastrofen, 
at  vi  den  Gang  traadte  saa  bestemt  op  over 
for  Manden  og  afnødte  ham  det  Sidepant,  men 

Johs.  Paludan-Muller.  y 


98  MAMMON. 

Miseren  vilde  sikkert  alligevel  være  kommen  i 
den  nærmeste  Fremtid,  og  da  havde  De  som 
sagt  o.  s.  v. 

—  Frederik  Petersen  skuttede  sig.  Det 
var  igen  en  ny  Erfaring  —  at  have  pirret  en 
Mand  over  Ende.  Den  Liebmann  var  nu  ogsaa 
saa  skrækkelig  resolut   og  forretningsdygtig.   — 

Men  hvis  Manden  alligevel  ikke  stod  til  at 
redde,  —  saa  var  det  jo  ganske  vist  fornuftigt. 

—  Han  saa  paa  sit  Ur,  det  var  paa  Tiden  at 
komme  op  paa  Bjærget  til  Slotsruinerne  sammen 
med  de  to  unge  Svenskere,  han  havde  aftalt 
at  slaa  Folge  med.  Han  gemte  Sagførerens 
Brev,  pudsede  lidt  paa  sig,  fik  fat  i  Overtojet 
og  gik  ned  i  Vestibulen  for  at  modes  med  de 
to  Herrer.  — 

Det  blev  en  prægtig  Tur.  Den  dejlige 
Bjærgskraaning,  de  pragtfulde  Ruiner,  Udsigten 
over  den  gamle  Universitetsby  og  »weit  in  das 
Land  hinausc,  den  stimulerende  »Neckar-Schaum- 
wein  .  som  blev  nydt  deroppe  efter  Aftensmaal- 
tidet,  det  straalende  Maaneskin,  som  de  oppe- 
biede, og  hvis  romantiske  Trylleskær  de  node, 
alt  dette  var  henrivende,  betagende,  men  alligevel 

—  bagved  det  altsammen  laa  paa  Bunden  af 
Frederiks  Sjæl  noget  andet,  noget,  som  hverken 
var  Maaneskin,  Slotsruiner  eller  Schaumwein, 
noeet  eraat  oe    trist,    der    kun    momentvis  stee 


MAMMON.  99 

op  over  Bevidsthedens  Tærskel,  men  da  bragte 
Billedet  af  et  blegt  Ansigt  og  en  kedelig 
skidengraa  københavnsk  Ejendoms  Facade  frem 
imellem  Neckardalens  Vinhøje  og  sydtyske 
Sommerfrodighed.   —  —   — 

Den  Nat  drømte  Fr.  Petersen  sin  første 
mærkelige  Drøm.  Han  synes  at  staa  ved  Ind- 
gangen til  et  kæmpemæssigt  Palads  —  nej  ikke 
Palads,  snarere  noget,  der  lignede  en  vældig 
Bank.  Han  var  i  Følge  med  forskellige  Skik- 
kelser, Mænd  og  Kvinder,  som  han  ikke  kendte, 
og  ved  Siden  af  ham  gestikulerede  en  Person 
meget  ivrigt  med  Armene  og  udviklede:  »Jeg 
har  aldrig  forstaaet  det  Afguden,  som  ret  for- 
standige og  ganske  brave  Mennesker  kunne 
drive  med  Penge.  Der  hører  dog  virkelig  ikke 
megen  Modenhed  til  at  skønne,  hvor  under- 
ordnet Pengenes  Betydning  er.«   — 

Fr.  Petersen  skotter  til  Personen.  »De 
tager  fejl,  min  Herre,«  siger  han  belærende, 
men  den  anden  vender  Ansigtet  imod  ham  med 
et  spotsk  Smil  og  siger:  »Nej,  det  er  Dem, 
der  tager  fejl.  Hvad  er  Penge.  .  .  .«.  Frederik 
gyser,  for  Personen  ligner  ham  selv  paa  det 
allerubehageligste.  Han  slaar  efter  Skikkelsen, 
men  kan  ikke  ramme  den,  og  idet  den  taber 
sig  i  Mængden,  hører  han  med  en  modbydelig 
Følelse   af,    at   det  er  hans  egen   Stemme,    den 

7* 


IOO  .  MAMMON. 

snakkesalige  Person  vedblive:  »Hvad  er  Penge: 
Et  simpelt  Byttemiddel  mellem  civiliserede 
Mennesker  for  timelige  Værdier.  Er  det  ikke 
ufatteligt,  at  man  .  .  .  .«  I  samme  Øjeblik 
springer  Doren  til  den  vældige  Bygning  op. 
Han  ved,  at  det  er  Hans  Majestæt  Kong 
Mammons  Palads.  Han  gaar  der  ind  med 
mange,  men  synes,  at  de  blive  borte  for  ham 
med  det  samme.  Han  drives  frem  af  en  rasende 
Lyst  til  at  hilse  paa  Majestæten.  Pludselig 
staar  han  foran  en  yderst  velklædt  Mand,  som 
med  værdigt  smilende  Ansigt  peger  paa  en 
Dor  i  Baggrunden  af  Rummet.  Han  gaar  der 
ind  og  staar  i  et  uhyre  Banklokale  med  pragt- 
fuldt udsmykkede  Vægge.  Unge  Kontorister 
i  massevis  sidde  og  skrive  bag  store  Dobbelt- 
pulte. Ældre  Bankmænd  ere  fordybede  i  Under- 
søgelse af  store  Dokumenter.  Kassereren  under- 
søger en  præsenteret  Veksel.  Frederik  Petersen 
staar  for  den  brede  Skranke  med  poleret 
Mahogniplade,  som  deler  Rummet.  —  En  ung 
Bankmand  rejser  sig  og  gaar  derhen.  »De 
onsker:«  —  »Kongelig  Audiens«.  —  Den  unge 
Mand  ser  uforstaaende  paa  ham.  »Kongelig 
Audiens!«  gentager  Frederik  og  slaar  i  Disken, 
saa  de  elektriske  Lamper  klirrer.  Den  unge 
Mand  henter  en  af  sine  graahaarede  Kollegaer. 
Denne  kommer  smilende:    »Maa  jeg  bede  Dem 


MAMMON.  I  Ol 

henvende  Dem  hos  Kassereren.«.—  Han  staar  hos 
Kassereren,  slipper  indenfor  Skranken,  faarLov  til 
at  stikke  Hovedet  ned  i  den  uhyre  Pengeskuffe,  hvor 
umaadelige  Dynger  af  sammenbundne  Pengesedler 
og  nydeligt  ordnede  Stabler  af  Guld  og  Sølv- 
stykker møde  hans  Blik.  —  Han  trækker  harmfuldt 
Hovedet  op  igen  og  brøler  til  den  soignerede  Kas- 
serer: »De  spilder  min  Tid,  skaf  mig  Audiens!«  — 

Alle  de  gamle  Bankmænd  løbe  sammen, 
en  ganske  overordentlig  Bankmand  hentes  fra 
Direktionsværelset.  Denne  hvisker  lidt  med  de 
andre.  Frederik  føres  ind  i  et  Værelse  ved 
Siden  af.  Man  foreviser  ham  kæmpemæssige 
Mapper,  fulde  af  Veksler,  men  han  skærer 
rasende  Tænder  og  raaber:  »I  holde  mig  for 
Nar,  hvor  er  er  han  selv.  Skaf  mig  kongelig 
Audiens!«  — 

Han  staar  i  Depothvælvingen,  den  brand- 
sikre, tyvesikre  og  meget  andet  sikre,  kølige 
Depotkælder.  Utallige  Bokser  aabnes  for  ham. 
Obligationer  og  Aktier  i  dyngevis,  røde,  gule 
og  blaa  optaarnes  foran  ham.  Man  giver  ham 
en  Saks  med  favnelange  Blade  i  Haanden  og 
peger    paa    en    uendelig   fortløbende  Række   af 

vedhængende  Kupons  og  hvisker:   »Klip!« 

»Klip,  klip,«  lyder  det  fra  alle  Hvælvingens 
Kroge,  hvor  hele  Bankpersonalet,  unge  og  gamle, 
tynde  og  tykke  myldrede  frem.    »Klip!«   raabte 


102  KAMMON. 

en  Direktør  med  Guldbriller.  »Klip,  klip,« 
hylede  nogle  opløbne  Fyre  med  Penneskafter 
bag  Ørene. 

»Klip  dog,«  sagde  Overretssagfører  Lieb- 
mann,  som  pludseligt  var  kommet  til  Stede,  og 
saa  alvorligt  formanende  paa  ham.  »Klip  dog, 
unge  Mand!«  — 

Men  Frederik  sparker  til  Papirsdyngerne, 
der  ligge  som  Bjærge  omkring  ham,  og  raaber: 
»I  holde  mig  for  Nar,  I  Slyngler.  Kongelig 
Audiens  1  Vis  mig  ham  selv!  Hvad  skal  jeg 
med  hans  Frakke  og  Bukser!«  — 

Han  er  ved  at  kvæles  mellem  Papirerne, 
som  de  unge  Kontorister  paa  et  Vink  af  Direk- 
tøren nu  vælte  ind  over  ham,  medens  de  graa- 
haarede  Bankmænd  stoppe  hans  Lommer  fulde 
med  lange,  smalle  Anvisningsbøger.  Han 
tramper  paa  Obligationer,  han  slaar  med  knyttet 
Næve  ned  i  Aktiemassen.  De  brogede  Papirer 
spærre  enhver  Udsigt.  Han  føler  Vejret  gaa 
fra  sig  og  stønner  paa  det  yderste :  »Jeg  vil  se 
ham  selv,  hvad  skal  jeg  med  hans  Bukser!« 
—  —  og  opdager  med  eet,  at  han  sidder  op- 
rejst i  sin  Seng  paa  Hotellet  i  Hej  delberg, 
angest,  sveddryppende,  med  Hænderne  truende 
løftede  mod  sine  graa  Sommerpantalons,  der 
hænge  ned  fra  den  stumme  Tjener  ved  Benenden 


MAMMON.  103 

af  Sengen,  straalende  belyste  af  den  fortryllende 
Maanes  bedaarende  Skær. 


En  smuk  Septembereftermiddag,  en  smuk 
Villa  et  Stykke  ud  af  Strandvejen,  en  smuk 
ung  Pige,  som  lidt  tankefuld  læner  sig  til  Have- 
laagen  og  stirrer  ud  paa  det  blaanende  Sund. 

Oppe  i  den  store  Glasveranda  sidder  Over- 
retssagfører Liebmann  ved  Siden  af  gamle 
Grosserer  Blom,  Husets  nominelle  Herre,  der 
imidlertid  er  saa  affældig,  at  han  ikke  han 
grossere  eller  regere  mere,  men  egentlig  kun 
formaar  at  tygge  paa  en  Cigar  og  sige  saa- 
gu.  — 

Lige  over  for  er  hans  meget  yngre  og 
meget  energiske  Hustru  placeret  og  har  ved  sin 
Side  cand.  theol.  (eller  Rentier)  Frederik  Peter- 
sen. — 

Den  unge  Pige,  som  haardnakket  holder 
sin  Post  der  nede  ved  Laagen,  er  en  Broder- 
datter af  Grossereren.  Hendes  Forældre  ere 
for  længst  døde. 

Hun  har  i  flere  Aar  boet  hos  sin  Onkel 
og  Tante,  ejer  en  ikke  ubetydelig  Formue,  har 
alt  givet  Kurven  til  to  Friere  og  ønskes  nu  af 
sin  energiske  Tante  forlovet  med    Fr.  Petersen, 


104  MAMMON. 

i  hvilken  Bestræbelse  Fru  Blom  understottes 
med  megen  Dygtighed  af  Sagfører  Liebmann. 

»Helene,  kom  her  op«  —  det  er  Fruen, 
som  kalder,  >det  blæser  koldt  fra  Stranden. 
Du  maa  have  lidt  om  Dig«.  — 

Helene  vender  Hovedet  og  svarer  noget, 
som  ikke  kan  hores.  Saa  aksler  Fruen  sit 
Skrud  og  sejler  ned  efter  hende. 

Frederik  Petersen,  der  ved  kløgtig  Behand- 
ling fra  Liebmanns  og  Fru  Bloms  Side  alt  er 
hypnotiseret  til  at  tro,  at  han  er  forelsket  i 
Helene  Blom,  stirrer  betaget  mod  Skikkelsen 
dernede. 

Han  drilles  stimulerende  af  Sagføreren, 
svarer  aandsfraværende  paa  Grossererens  obli- 
gate Spørgsmaal:  »Skal  det  ikke  være  en  frisk 
Cigar,«  og  driver  ned  i  Haven,  hvor  han  møder 
Fru  Blom  og  Frøkenen  for  hjemgaaende. 

I  dette  Moment  attakeres  Fruen  af  Sag- 
føreren, der  oppe  fra  Verandaen  spørger,  om  Fru 
Blom  kan  skænke  ham  blot  to  Minutter  til  Af- 
gørelse af  det  Anliggende,  han  egentlig  var 
kommet  her  ud  for  i  Dag  —  og  de  unge  blive 
alene  i  Haven.  — 

Han  er  saa  opmærksom  mod  sin  Dame, 
den  gode  Fr.  Petersen,  medens  de  promenere 
rundt  i  det  sirlige  lille  Anlæg.  Han  er  mere 
end  opmærksom,  han  er  ridderlig  beundrende  i 


MAMMON.  10  5 

sin  Veltalenhed,  lidt  forsøgsvis  Breche-skydende. 
—  Hun  en  Kende  aandsfraværende,  lidt  reser- 
veret —  dog  ikke  i  afskrækkende  Grad  —  lidt 
træt  —  af  og  til  med  et  bekymret  Udtryk  i 
Øjet,  som  en,  der  føler  det  haabløse  i  sin 
Kamp.  — 

Fruen  og  Sagføreren  have  trukket  sig 
tilbage  til  Dagligstuen.  — 

Oppe  i  Verandaen  er  gamle  Grosserer 
Blom  faldet  i  Blund.  — 


»Maa  jeg  hjerteligt  ønske  Dem  til  Lykke,« 
siger  Overretssagfører  Liebmann  en  Maaned 
senere  og  trykker  Frederik  Petersens  Haand. 
»De  har  gjort  et  fortræffeligt  Valg.«  — 

»Til  Lykke  gamle  Ven,«  siger  Justermann 
og  knuger  Frederiks  Haand  trofast.  —  Dog  er 
der  maaske  lidt  forskende  i  det  Blik,  hvormed 
han  betragter  Vennen.  Rygtet  om  Brudens 
Velstand  er  nemlig  almindelig  udbredt.  — 

»Til  Lykke,  til  Lykke,  til  Lykke,«  summer 
det  hver  Dag  om  Frederiks  Ører.  Visitter  i 
massevis,  Selskaber  til  Ære  for  Parret,  hvor 
Frederik  takker  smukt  for  mere  eller  mindre 
veltalende  Henvendelser,  Anskaffelse  af  Ringe 
—  meget    brede    og    dyre  —  Fotografering  — 


106  MAMMON. 

enkeltvis  og  fælles  —  alt,  hvad  der  hører  til  en 
respektabel  Forlovelse,  gennemgaas. 

En  forunderlig  Tid!  Alt  i  Orden  —  und- 
tagen det  egentlige.  Forventning  om,  at  ogsaa 
det  vil  lade  sig  arrangere,  saa  at  Helene  faar 
et  mere  glad  end  træt  Udtryk  i  sit  Ansigt, 
ydmygende  Forstaaelse  af,  at  der  i  hvert  Fald 
behøves  lang  Tid  til  den  Metamorfose,  usigelig 
Hjerteflovhed  ved,  at  de  ingen  Verdens  Ting 
have  at  sige  hinanden,  naar  Omverdenen  takt- 
fuld lader  dem  alene,  stille  Mistvivl  om,  at  det 
nogen  Sinde  bliver  bedre,  —  det  er  de  indre 
Stadier  i  det  ømme  Forhold.  »Til  Lykke  — 
til  Lykke!«  — 

Frederik  Petersen  møder  engang  i  Novem- 
ber en  Søndag  Eftermiddag  Justermann  paa 
Gaden,  der  salig  —  umiskendeligt  virkelig  salig 
—  fører  en  pæn  lille  Pige  under  Armen  og 
præsenterer  hende  som  sin  Forlovede. 

Frederik  lykønsker  Parret  og  stirrer  længe 
efter  dem,  da  de  vandre  videre.  Han  ser 
Justermanns  tarvelige  Overfrakke  og  den  unge 
Piges  billige  Kaabe,  ved,  at  hendes  Moder  er 
Enke  og  meget  fattig,  forstaar,  at  Justermann 
vil  gifte  sig  som  Kateket  og  levere  en  pragt- 
fuld Illustration  til  det  gamle  Ord  om  de 
danske  Præsters  Rigdom  paa  Børn,  Bøger  og 
Borg  —  forstaar  det  altsammen  —  og  misunder 


MAMMON.  107 

Parret.  —  Han  er  selv  paa  Ve}  op  til  Gros- 
serer Bloms.  Der  vil  vanke  Oksehalesuppe  og 
andre  gode  Sager,  foruden  ekskvisit  Vin  —  til 
Middag.  Grossereren  vil  i  Aftenens  Løb  hyppigt 
spørge:  »Skal  det  ikke  være  en  frisk  Cigar«, 
—  og  med  Helene  vil  han  faa  en  lang,  hygge- 
lig Téte-å-Téte  i  Kabinettet,  naar  Kaffen  er 
drukket.  — 

Oh  jammerlige  Tid !  som  det  efterhaanden 
mere  og  mere  bliver  til.  Helene  ser  ikke 
længer  træt ,  men  angst  ud ,  naar  Frederik 
kommer.  — 

Den  smukke  Piges  Kinder  blive  blege,  den 
stærkt  tegnede  Profil  træder  skarpere  frem,  de 
store  mørke  Øjne  synes  dobbelt  store.   — 

Overretssagføreren  og  Fru  Blom  blive  uro- 
lige. Saa  begynder  man  at  tale  om  Bryllup. 
Det  kære  unge  Par  har  jo  intet  at  vente 
efter,  »thi«,  som  Liebmann  overlegent  forklarer 
Frederik,  »hvad  enten  De  vedblivende  ønsker 
at  fortsætte  Deres  teologiske  Studier  her  i 
Hovedstaden,  eller  De  engang  gør  Alvor  af  at 
blive  en  værdig  Præstemand,  saa  er  De  og 
Deres  Forlovede  jo  saaledes  stillede,  at  De 
kan  faa  Foden  under  eget  Bord,  naar  De 
vil.«  — 

Man  taler  om  Bryllup,  man  begynder  saa 
smaat  at  tænke  paa  de  praktiske  Forberedelser. 


108  MAMMON. 

I  Kontinuation  heraf  anser  Overretssagfører 
Liebmann  det  en  Dag  i  December  Maaned  for 
sin  »Pligt«  at  sætte  Fr.  Petersen  ind  i  Brudens 
Formuesforhold,  hvilken  Formue  samme  Sag- 
fører i  flere  Aar  har  administreret.  — 

Fr.  Petersen  sidder  atter  oppe  i  den  komfor- 
table Sagførerstue  og  hører  en  mammonisk 
Forelæsning. 

Det  suser  ham  om  Ørene  med  iste  og 
2den  Prioritet,  med  Obligationer  af  den  Art  og 
af  den  Art,  men  alle  af  fed  Art.  Han  hører 
Beklagelse  over  den  faldende  Kurs  paa  nogle 
Aktier,  der  som  Løsgængere  have  sneget  sig 
ind  mellem  de  solide  Obligationer.  Han  faar 
forskellige  Talrækker  adderede  for  sig  —  og 
lader,  som  om  han  følger  med  i  Additionen. 
Han  bliver  tilsidst  træt  af  alle  disse  Beregninger, 
men  Hovedresultatet  er  unægteligt  vakkert. 
Det  viser  sig  nemlig,  at  Helene  ejer  betydeligt 
mere  end  han  selv.  Hvad  kan  det  ikke  blive 
til,  naar  de  to  Formuer  komme  sammen!  — 

Og  dog  er  det  langtfra  udelt  Velbehag, 
Frederik  føler,  da  han  forlader  Foredraget  og 
stiger  ned  af  Sagførerens  brede  Trapper.  Der 
er  ganske  bestemt  noget  af  Kvalme  med  i  For- 
nemmelsen, noget,  der  giver  ham  Lyst  til  at 
spytte.  — 


MAMMON.  109 

Det  er  ved  at  blive  Aften,  og  Frederik 
skal  efter  Aftale  hen  til  Bloms  for  at  hore,  om 
Fruen  og  Helene  saa  vil  i  Teatret.  —  Han 
træffer  ved  sin  Ankomst  kun  Helene,  der  er 
blevet  hjemme  paa  Grund  af  Hovedpine.  Gros- 
sereren er  ude  til  et  Spilleparti.   — 

Helene  er  endnu  blegere  end  sædvanligt, 
men  smuk  i  sin  Bleghed.  Frederiks  Hjerte 
fyldes  af  en  underlig  Medynk  med  hende,  og 
det  ikke  blot  paa  Grund  af  den  slemme  Hoved- 
pine, som  han  venligt  beklager.  — 

De  sidde  tavse  sammen,  som  de  saa  ofte 
have  gjort,  —  i  den  store  elegante  Dagligstue. 
Hun  bøjet  over  et  fint  Sytøj,  han  paa  den 
anden  Side  af  Bordet  tankefuldt  legende  med 
et  eller  andet  af  Fruens  righoldige  Nipssamling, 
men  han  skammer  sig  ikke  denne  Aften  — 
som  saa  tit  tilforn  —  over  Samtalens  Magerhed 
—  han  er  for  alvorlig,  for  medlidende  stemt 
dertil.  — 

Det  fine  lille  Ur  henne  paa  Etageren,  der 
med  sin  Dikken  har  markeret  Tavsheden,  slaar 
halv  otte.  —  Frederik  Petersen  rejser  sig.  — 
Nej,  han  vil  ikke  blive  til  Te.  —  Helene  rejser 
sig  ogsaa.  Det  hører  med  til  hendes  Pligter 
som  forlovet  Pige  at  følge  sin  Kæreste  ud  i 
Entreen    og    der    stille    et  Afskedskys   til    hans 


I  10  MAMMON. 

Disposition,    hvis   Frederik  er  dristig  nok  til  at 
tage  det,  hvad  han  somme  Tider  er.  — 

Denne  Aften  slipper  Helene  lempeligt. 
Frederik  indskrænker  sig  til  et  Haandtryk  og 
et  Ønske  om  Hovedpinens  snarlige  Forsvinden.  — 

Da  han  er  kommen  ned  paa  Gaden,  op- 
dager han,  at  han  har  glemt  sine  Handsker 
oppe  i  Dagligstuen.  Han  gaar  tilbage  op  af 
Trappen,  standser  lidt  uvis  uden  for  Entrédøren, 
vil  nodig  ringe  for  den  Bagatels  Skyld,  ser,  at 
Helene  har  glemt  at  lukke  Døren,  da  hun 
fulgte  ham  ud,  gaar  gennem  Entreen  ind  i 
Dagligstuen,  den  er  tom,  der  ligge  Handskerne 
paa  Bordet.  Han  gaar  lydløst  paa  det  tykke 
Tæppe  hen  og  tager  dem  og  vil  atter  forsvinde, 
men  standser  i  det  samme  ved  en  klagende 
Lyd  inde  fra  Kabinettet.  Han  gaar  et  Skridt 
frem  og  ser  Helene  liggende  paa  Knæ  derinde 
med  Ryggen  til  Dagligstuen,  Hænderne  for 
Ansigtet  og  Hovedet  begravet  i  den  lille  Sofa, 
som  mat  belyses  af  den  røde  Ampel  i 
Loftet.  — 

Hun  græder,  hun  mere  end  græder,  hun 
klager  sig.  Det  slanke  Pigelegeme  ryster  under 
denne  Graad  Den  smukke  Nakke  er  bøjet, 
Ryggens  fine  Linier  dirre  spændt.  Der  er  For- 
tvivlelse i  denne  Graad,  dyb  Bedrøvelse  over 
en  forsmædelig  Skæbne. 


MAMMON.  III 

Frederik  bliver  ubevægelig  staaende.  Han 
ved,  hvad  hun  græder  over,  han  forstaar  til 
Bunds  denne  Sorg  —  og  føler  med  uudsigelig 
Bluelse,  at  han,  den  bedrøvede  Piges  Trolovede, 
mindst  af  alle  maa  se  denne  Smerte.  — 

Saa  river  han  sig  løs  fra  Synet  trods  dets 
bindende  Magt  —  og  lister  ubemærket  bort.  — 


Den  Nat  drømte  Frederik  Petersen  igen: 

Han  er  alene  paa  et  øde  Sted,  og  det  er 
mørkt,  rettere  halvmørkt  omkring  ham. 

Der  dukker  nogen,  eller  noget  frem  af 
Tusmørket. 

Det  bliver  til  en  Skikkelse  —  hans  afdøde 
Moders.  Hun  strækker  Armene  ud  imod  ham 
—  siger  noget,  han  ikke  kan  høre,  skønt  han 
anstrenger  sig  derfor,  men  han  kender  hende 
tydeligt,  og  rundt  om  Skikkelsen  danner  der 
sig  noget,  det  afgrænses,  hun  staar  midt  i  det, 
stadig  med  udstrakte  Arme.  Det  er  Stuen  der 
hjemme  fra!  Dagligstuen  i  det  nøjsomme, 
lykkelige  Barndomshjem.  Se  der  dukker  Sofa- 
pladsen frem,    den  gamle  kære  Plads  i  Hjørnet 

op  ad  Bogskabet,  hvor  saa  ofte Hvad 

er  det  dog  hans  Moder  siger?  Aah  gid  hun 
vilde  tale  højere!  Er  nogen  af  de  andre  der? 
Han  synes  ....    Det  er  borte  med  eet  —  alt 


112  MAMMON. 

sammen  borte  —  og  han  er  atter  alene  i  Halv- 
mørket. 

Han  gaar  ad  en  lang,  bred  Vej.  Der  er 
noget,  som  forbitrer  ham,  men  han  kan  ikke 
komme  paa,  hvad  det  er.  En  Skikkelse  følger 
efter,  en  listig,  smilende,  smidig  Skikkelse. 
Han  griber  fat  i  den  og  synes  med  eet  at  vide, 
hvad  han  er  vred  over,  men  han  kan  ikke  sige 
det.  — 

Han  brydes  med  Personen,  der  er  glat  som 
en  Aal,  stadig  slipper  fra  hans  Tag  og  bag  fra, 
altid  smilende ,  søger  at  kvæle  ham.  Men 
Harme  giver  Kræfter.  Han  knuger  den  mod- 
bydelige Figur,  føler  den  briste  mellem  Armene 
paa  sig,  det  sleske  Ansigt  forsvinder,  de  glatte 
Lemmer  gaa  itu,  den  hele  Person  opløses  i  en 
uhyre  Bunke  splinterny,  alvorligt  mørkegrønne 
Femhundredekronesedler,  som  af  et  Vindpust 
spredes  vidt  over  Landet  —  langt  —  langt  bort.  » Be- 
drageri!« raaber  han  rasende,  »atter  Bedrageri l< 
—  »Hvad  vil  Du  da?«  hvisker  en  Stemme  tæt 
ved  ham.  »Se  Dig  —  som  Du  er  —  uden  For- 
klædning —  som  Du  er.«  — 

Han  hører  Graad,  dyb  Graad,  stedse 
nærmere  —  ustandselig  Graad  —  utrøstelig.  — 

Et  dæmrende  Lys,  et  brutalt  Stød  for 
Brystet,  saa  han  tumler  tilbage,  og  foran  ham 
rejser  sig  en  vældig  Skikkelse,  halvt  Dyr,  halvt 


MAMMON.  113 

Menneskeform.  Han  ser  de  vældige  Fødder 
trampe  og  træde  paa  Mennesker,  fattig  klædte 
Skikkelser,  usunde  Ansigter,  de  søge  at  rejse 
sig,  men  trædes  ned  —  ubønhørligt  —  ustand- 
seligt. — 

Se  Uhyrets  Arme  ere  løftede,  dets  Gab 
opspilet.  Et  Greb  fremefter  —  ned  i  en  anden 
Skare  af  Mennesker,  pyntede,  pudsede,  velfødte 
Mænd  og  Kvinder.  Et  Jammerskrig!  Og  atter 
et!  Opadvendte,  fortvivlede  Ansigter,  Skikkel- 
ser, som  sønderflænges  og  knuses.  Kender  han 
ikke  Manden  der  —  og  Damen  —  nej,  ikke 
Damen  —  Kvinden,  som  nu  gribes,  Silkekjolen 
sønderslidt,  Blodet  flydende.  Dybt  ind  flænges 
der  —  dybere  —  dybere  —  det  er  Hjertet,  det 
gælder  —  og  rundt  om  de  utallige,  der  drages 
mod  Uhyrets  Favn.  — 

Saa  slører  Taage  Synet  —  Jammerskrigene 
ophøre,  og  atter  lyder  Graaden,  den  dybe  — 
uophørlige,  den  uden  Trøst.  — 

Han  mærker  pludselig,  at  han  ler.  »Gøgle- 
værk«, raaber  han,  »middelalderlige  Forestil- 
linger, barnligt  Skræmmebillede  —  atter  For- 
klædning ! « 

Hvad  er  dette  —  hvad  er  det !  —  Et  plud- 
seligt Straalelys  —  koldt  og  klart  —  et  Syn 
saa  mægtigt,  saa  rædsomt  —  ikke  til  at  rumme, 
men  dog  til  at  se  —  uudholdeligt! 

Johs.  Paludan-Muller.  g 


1 14  MAMMON. 

Hans  Majestæt  Kong  Mammon  1 

»Jeg   vidste    ej ,     Du    var    saa    stor  —  jeg 

vidste  ej   .   .  .  .« 

Han   vaagner   med   et  Skrig   og  ser  Dagen 

dæmre  bag  Ruderne.  — 


Et  kort  Brev  gør  Helene  Blom  fri.  — 

Faa  Maaneder  efter  sidder  Frederik  Petersen 
i  et  Præstekald  langt  oppe  i  Jylland.  — 

Han  har  bortskænket  hele  Arven  fra  Tante 
Bine  til  forskellige  velgørende  Institutioner. 

Det  er  med  Nød  og  næppe  lykkedes  den 
mer  end  forundrede  Liebmann  at  faa  ham  til 
at  beholde  saa  meget,  at  han  kan  komme  vel 
gennem  Naadensaaret. 


KOMPLET. 


L)en  unge  Lauritsen,  Son  af  den  gamle, 
var  en  meget  normal  københavnsk  Forretnings- 
mand, hvis  noget  kan  kaldes  normalt  i  denne 
unormale  Verden. 

Han  havde  ingen  særlig  betydelige  Kvali- 
fikationer i  nogen  Henseende,  men  hvad  han 
ejede  af  legemlige  og  aandelige  Evner  harmo- 
nerede saa  godt  sammen. 

Han  saa  pæn  ud,  var  pænt  klædt,  havde 
en  pæn  lille  Kontorforstand,  ret  ordentlige  Skole- 
kundskaber, havde  gennemgaaet  et  Handels- 
kursus, været  paa  sin  afdøde  Faders  Kontor, 
og  nu  selvstændig  etableret  som  en  pæn  Grosse- 
rer i  et  eller  andet. 

Handel  og  Kontorvæsen  var  han  opfødt  i 
—  det  var  det  eneste,  han  forstod  sig  en  Smule 
paa  _  ja  0g  saa  at  være  et  net,  velklædt  Men- 
neske,   forbindtlig,    uden    Kanter,    en    smilende 


Il8  KOMPLET. 

ung  Københavner  af  det  bedre  Bourgeosi  —  i 
høj  Grad  fri  for  at  have  noget  som  helst  at 
gøre  med  Problemer. 

Men  giftet  sig,  det  havde  han  nu  —  efter 
en  net  lille  Forelskelses-  og  Forlovelsestid  — 
med  en  pæn  ung  Pige  af  samme  sociale  Lag 
som  han,  og  nydeligt  —  komplet  i  eet  og  alt 
var  der  i  det  nygifte  Hjem. 

»Fuldendt  —  ligefrem  fuldendt!«  —  dømte 
Tante  Ida  efter  en  mønstrende  Bryllupsvisit. 
—  »Komplet  udmærket,«  dømte  Fru  Ludvig- 
sen.—  »Saa  ekstra  udsøgt  —  i  alle  Henseender 
gennemført  yndigt,«  forklarede  Frøken  Falbe, 
og  alle  andre  sang  de  samme  Noder.  — 

Møblerne  vare  fra  Severin  Jensen,  ja  nogle 
dog  fra  Hansen.  Egetræ  i  Grossererens  Væ- 
relse, Nøddetræ,  Mahogni  og  lidt  Ibenholt  i 
Dagligstuen,  Pæretræ  i  Kabinettet,  atter  Eg  i 
Spisestuen,  fortryllende  koseligt  Møblement  i 
Sovekamret,  alle  Gardinerne  fra  Børre,  Be- 
trækket sammesteds  fra  —  den  Chaiselongue 
i  Grossererens  Værelse  var  »morsom«  i  Be- 
trækket og  ligefrem  »sødt«  udstoppet  —  Tæp- 
perne fra  Magasin  du  Nord,  Porcellænet  fra 
Bing,  Glasvarerne  fra  Fritsche,  Lamperne  fra 
Hansen  og  Callesen  —  jo,  det  var  fuldendt.  — 

Saa  sad  nu  det  unge  Par  i  al  denne  Herlig- 
hed og  saa  paa  hinanden.     Ja  det  vil  sige,  det 


KOMPLET.  119 

gjorde  de  jo  ikke  hele  Tiden,  for  han  passede 
sit  Kontor,  og  hun  forsøgte  sig  som  Husmoder 
i  Køkkenet  i  nydeligt  Formiddagstoilette,  men 
i  Herligheden  sad  de,  og  naar  de  vare  færdige 
med  Køkken   og  Kontor,   saa   de  paa  hinanden 

—  og  paa  Tingene. 

»Du  —  Betty,  den  er  yndig  den  Opsats, 
vi  fik  af  Fredriksens.« 

»Ja,  og  hvad  siger  Du  til  Puden  med  Kunst- 
broderi, som  Thekla  gav  os?« 

»Den  er  s'gu  fin.« 

»Ja   og  de    12  Frugtknive   fra  Bedstemor?« 

»Men   er  det   ægte  Perlemor  i  Skafterne?« 

»Hvor  kan  Du  spørge,  Nikolai!  Tror  Du 
Bedstemor  gir  noget  forlorent!« 

»Nej,  Gubevares.« 

»Hun,  som  er  saa  mageløs  reel.« 

»Ja,  det  er  hun.« 

»Hvor  kunde  Du  saa  spørge  saa  dumt?« 

»Ja,  det  var  ogsaa  taabeligt.« 

»Det  skulde  Du  egentlig  trækkes  lidt  i 
Øret  for.« 

»Av,  av  —  Du  kniber  jo  til.« 

»Ja,  det  har  Du  ogsaa  fortjent.« 

»Har  jeg?« 

»Ja  vel  har  Du  saa  —  nej,  slip  mig  Nikolai 

—  Du  krøller  min  Kjole  —  og  Du  skraber 
Bordbenet  —  husk  den  fine  Polering.« 


120  KOMPLET. 

Jo,  de  sad  midt  i  Herligheden. 

Men  Livet  er  ikke  slet  saa  poleret  som  et 
nygift  Bordben  —  det  fik  ogsaa  de  at  mærke. 
Ikke  just  ved,  at  der  paa  et  passende  Tidspunkt 
kom  et  lille  Barn,  for  den  Begivenhed  klarede 
de  væsentlig  ved  en  mageløs  Vugge  fra  Haun- 
strup, nydeligt  Babyudstyr  og  Børnemælk  fra 
Københavns  Mælkeforsyning  —  det  kom  ad 
andre  Veje. 

Bettys  Søster  Thekla  var  gift  med  en 
Kunstner,  en  brøsig,  brovtende  Person,  der  ma- 
lede alle  Slags  firføddede  Dyr  udmærket  og 
mente,  at  Verden  —  specielt  Dyrene  —  var 
skabt,  for  at  de  udkaarne  Aander  kunde  have 
noget  at  male. 

Samme  Kunstner,  der  havde  en  stor  og 
smuk  Krop,  hyldede  ganske  Princippet  om,  at 
den  almindelige  dagligdags  Moral  ikke  gælder 
for  Genier,  og  generede  sig  derfor  ikke  i  mindste 
Maade  ved  at  være  sin  Kone  utro,  naar  det 
passede  ham. 

I  denne  Person  blev  Betty  et  Aars  Tid 
efter  sit  Giftermaal  forelsket. 

Det  betød  ganske  vist  ikke  meget,  for 
Betty  var  ikke  anlagt  for  noget  voldsomt  Skridt, 
og  Maleren  blev  hastig  ked  af  at  være  char- 
meret i  hende.  Det  hele  var  kun  som  en 
Krusning  i  en  Indsøs  stillestaaende  Vande,  men 


KOMPLET.  121 

Sagen  havde  dog  affødt  nogen  Passiar  i  Familie- 
kresen. 

Lauritsen  havde  mærket  det,  var  blevet 
ubehageligt  berørt,  for  første  Gang  forstyrret  i 
sin  Forestilling  om,  at  hans  Hjem  var  fuldendt, 
og  for  første  Gang  kommet  i  Berøring  med 
noget,  der  lignede  et  Problem. 

Saa  tog  de  paa  Landet  Sommeren  efter, 
fordi  Betty  trængte  til  Bade,  og  fordi  det 
var  chic. 

Men  der  ude  følte  de  sig  ikke  hjemme. 
Badestedet  var  ikke  tilstrækkeligt  fashionabelt, 
og  Sommeren  regnfuld. 

Lauritsen,  der  havde  faaet  arrangeret  sig 
saaledes,  at  han  kun  tog  til  Byen  et  Par  Gange 
om  Ugen,  var  ved  at  fortryde  denne  Ordning, 
thi  han  vidste  —  især  i  Begyndelsen  —  ikke 
sit  levende  Raad  med,  hvorledes  han  skulde 
faa  Dagen  slaaet  ihjel. 

Og  saa  var  Betty  bleven  saa  gnaven.  Om 
det  kom  af  Ærgrelse  eller  ubrugt  Samvittigheds- 
nag over  den  taabelige  Malerforelskelse,  eller 
mest  af  Kedsommelighed,  er  ikke  godt  at  sige, 
men  gnaven  var  hun. 

Det  var  til  Tider  næsten  utrygt  for  hendes 
Mand  at  være  i  det  lille  Fiskerhus,  naar  Betty 
ikke  var  med  Barnevognen  ved  Stranden.  Hun 
laa  da  som  oftest  tilbageslængt  i  en  Gyngestol 


122  KOMPLET. 

som  en  bleg  og  træt  Skønhed,  med  et  Sytoj 
eller  en  halv  læst  Bog  i  Haanden,  og  ve  da 
Xikolai,  hvis  han  i  nogen  Henseende  kom  det 
skøre  Humor  paa  tværs. 

Han  var  Godmodigheden  selv,  og  mangen 
Ægtemand,  der  i  andre  Henseender  var  ham 
overlegen,  kunde  haft  Grund  til  skamfulde  Be- 
tragtninger ved  at  høre  det  blide  Tonefald  i 
hans  taalmodige  Replikker:  »Kære  Betty — jeg 
vidste  ikke,  Du  vilde  hvile  nu.  —  Kære  Betty, 
jeg  skal  nok  faa  den  Dør  smurt,  saa  den  ikke 
knirker  o.  s.  v.« 

Men  ogsaa  hans  Godmodighed  kunde  jo 
gaa  i  Stykker,  og  de  Skærmydsler,  der  saa  paa- 
fulgte, eller  Frygten  for  at  fremkalde  saadanne 
drev  ofte  Grossereren  ud  af  Huset,  rent  ud  sagt 
ud  paa  Landevejen. 

Han  begyndte  formeligt  at  spadsere,  og  det 
var  noget  nyt  for  ham,  der  hidtil  kun  havde 
kunnet  løbe  ned  af  en  Gade  og  lette  gesvindt 
paa  Hatten,  eller  i  det  hojeste  lufte  en  Sommer- 
frakke paa  Langelinie. 

Hvad  mere  er:  Han  spekulerede  saa  smaat 
paa  disse  kun  halvt  frivillige  Spadsereture  — 
ikke  i  Kaffe  og  Ris,  men  over  Ægteskabets 
Problem. 

Det  var  svær  Kost  at  fordøje  for  hans 
Kontorhjerne  — ■    og  uvant  Kost.     Han  havde  i 


KOMPLET.  123 

sine  Slægtstraditioner  —  i  sin  hele  Opfødelse 
saa  usigeligt  ingen  Anvisning  overfor  saadanne 
Gaader.  —  Han  var  ganske  en  Begynder. 

Men  medens  han  spadserede  og  spekulerede, 
og  hurtigt  blev  træt,  begyndte  han  at  faa  en 
vis  Kærlighed  til  den  Spadseresti,  han  hver 
Dag  slog  ind  paa,  de  Træer,  der  beskærmede 
hans  hede  Pande  og  fine  Cylinderhat  mod  So- 
lens Straaler,  den  Mark,  hvor  Sædens  fremad- 
skridende Modning  efterhaanden  fangede  hans 
Interesse  —  det  blev  ham  kendt  altsammen, 
den  hele  Natur  —  baade  Land  og  Strand  — 
og  for  første  Gang  i  sit  Liv  hørte  Grosserer 
Lauritsen  en  Lærke.  Dette  var  ogsaa  noget 
uvant,  thi  Københavnerglæde  over  de  illumi- 
nerede Tivolitræer  og  banale  Dyrehavsture,  i 
hvilke  Maden  paa  Bellevue  var  Livskernen, 
havde  hidtil  udgjort  Mandens  Naturnydelse. 

Han  kedede  sig  efterhaanden  mindre  derude, 
men  det  var  et  frygtelig  anstrengende  Liv. 
Bettys  Gnavenhed  og  disse  uvante  Betragtninger 
tog  voldsomt  paa  Kræfterne. 

Han  begyndte  virkelig  at  blive  mager  og 
klemte  paa  med  Porter  for  at  bevare  sit  Gros- 
sererhuld. Saa  kom  omsider  det  Tidspunkt, 
da  de  skulde  flytte  ind  til  Byen  igen. 

Han  havde  glædet  sig  dertil,  og  Betty  ikke 
mindre.      De  befandt  sig  da  ogsaa  i  den  første 


124  KOMPLET. 

Tid  efter  Hjemkomsten  som  Fiske,  der  fra  et 
Hyttefad  slippe  ud  i  deres  rette  Element.  — 
De  slog  med  Halen  i  Byhavet. 

Sporvognsklokkerne  ringede  festlig  for  dem, 
Butikkerne  hilste  dem  som  genfundne  Venner, 
den  strømmende  Menneskemængde  paa  Gaden 
var  som  en  Livets  Flod  at  glide  ned  af,  og 
Lygteskæret  om  Aftenen  mageløst  hyggeligt 
og  naturligt. 

Bettys  Gnavenhed  forsvandt,  hun  gjorde 
ikke  mere  Dagen  sur,  men  sød  for  sin  Ægte- 
herre, og  han  var  meget  lykkelig. 

Dette  at  være  paa  Kontoret  hver  Dag,  at 
snakke  med  andre,  der  bevægede  sig  akkurat 
i  de  samme  Mellembegreber,  at  fare  travlt  hen 
ad  Gaden,  hilsende,  smilende  og  dampende,  at 
tage  en  Hjertestyrkning  paa  en  Kafé  og  at 
komme  hjem  til  sin  søde  Kone,  det  yndige 
Barn  og  de  fine  Møbler,  ja,  se  det  var  noget, 
han  kunde  bruge. 

Og  saa  var  der  Selskabslivet. 

»I  Morgen,  Betty,  skal  vi  til  Henriksens, 
det  husker  Du  vel?« 

»Ja,  naturligvis.  Jeg  tager  min  prune- 
farvede  Kjole  paa.«  —  »Og  en  ny  Knipling  til 
Halsen  maa  Du  ha'.«  —  »Ja,  maaske  —  jeg 
ved  ikke  rigtigt.  Det  passer  bedre  med  Knip- 
linger til  den  sorte  Fløjels.«  —  »Ka'  s'gu  gerne 


KOMPLET.  125 

være.«  —  »Men  ved  Du  hvad,  Nikolai,  i  næste 
Uge  maa  vi  selv  have  fremmede.« 

»Ka'  gerne  være  —  hvem  har  Du  tænkt?« 
—  »Ludvigsens  og  Meiers  —  og  dem  hjemme 
fra  —  og  Harbos.«  »Ja,  og  den  unge  Levy 
med  Kæreste  —  han  er  en  meget  flink  Fyr.« 
»Ja,  dem  kan  vi  godt  tage  med,  men  saa  maa 
vi  ogsaa  have  Nikoline  og  Onkel  Peter,«  akkor- 
derede Betty  —  »Indrømmet,  men  hvad  skal 
vi  give  dem?« 

»Ja  —  det  ved  jeg  ikke  rigtigt  endnu.  — 
Suppe  a  la  Julien?«  —  »Nej,  heller  almindelig 
brun  Suppe  —  saa  Fisk.«  —  »Nej  ikke  Fisk, 
det   kan   den    gamle  Meier  ikke  lide.«  —  »Kan 

han  ikke  —  Østers  da?« »Ja,  saamænd  — 

og  Oksetunge  —  —  og  —  ja,  hvad  for  en 
Steg?«  —  »Ænder«,  fastslog  Grossereren  med 
Kraft  og  gik  inderlig  fornøjet  op  og  ned  af 
Gulvet.  »Unge  Ænder  kan  s'gu  alle  bruge. 
Jeg  vil  saa  give  dem  den  Leoville  dertil,  Du 
ved,  jeg  fik  saa  mageløst  heldigt  paa  Klingen- 
bergs  Auktion.« 

»Ja,  og  maa  jeg  bede,  Du  skaffer  en  ordentlig 
Vin  til  Østerserne.  Onkel  Peter  er  frygtelig 
vanskelig  med  det,  ved  jeg.  Han  bliver  formelig 
vred,  naar  han  skal  sidde  og  »skamdrikke  de 
rare  Dyr,«  som  han  kalder  det.« 


126  KOMPLET. 

»Hån  skal  nok  blive  tilfreds,«  sagde  Lauritsen 
og  satte  Næsen  lidt  i  Sky,  idet  han  raslede 
med  Kontornøglerne  i  Bukselommen. 

»Han  skal  nok  blive  tilfreds.  Jeg  ved,  hvad 
jeg  køber.« 


Der  gaar   en  Mand   op  og  ned  af  Gaden 
den  kolde  Februaraften.     Hver  Gang  han  kom 
mer  til   en   bestemt  Gadedør,    vender   han  om 
som   om   Modet   svigtede   ham   til   at    gaa   ind 

Menneskemængden,  der  strømmer  forbi 
støder  ham  paa  Ærmet,  han  mærker  det  knap 
Engang  imellem  løber  han  lige  i  Ansigtet  paa 
en  i  Strømmen,  stammer  en  Undskyldning,  letter 
paa  Hatten,  smiler  forbindtlig  —  men  særdeles 
mat  og  begynder  saa  atter  sin  underlige  Pro- 
menade —  til  en  vis  Gadedør  og  saa  atter  om 

—  af  og  til  kommer  Foden  paa  Trappen  — 
men  trækkes  hurtigt  tilbage  —  saa  vender  han 
atter  —  igen   frem  og  tilbage,    frem  og  tilbage 

—  han  maa  blive  træt. 

Det  er  Grosserer  Nikolai  Lauritsen,  som 
kommer  fra  Kontoret  og  nu  skal  hjem  og  for- 
tælle sin  Kone,  at  han  er  falleret.  —  Det  kom- 
mer i  Avisen  i  Morgen.  —  »Uheldige  Konjunk- 


KOMPLET.  127 

turer  —  jeg  forsikrer  Dig,  Betty  —  Du  be- 
griber ikke,  hvor  aldeles  uberegneligt  Prisfaldet 
var.  —  Harbo  siger  ogsaa,  at  det  var  ikke  til 
at  ane.  Og  saa  det  værste  —  det,  som  slaar 
mig  helt  ned  —  Hansens  Fallit  —  hans  svig- 
agtige Trækken  paa  mig  til  det  sidste.  Jeg, 
som  troede,  at  Manden  var  god  —  og  maatte 
tro  det.  —  Jeg  forsikrer  Dig,  Betty  .   .  .« 

Jo,  han  kan  sin  Tale  udenad,  den  er  repe- 
teret utallige  Gange,  dens  Sandhed  maa  være 
indlysende  for  enhver  —  men  det  er  alligevel 
en  tung  Gang  hjem. 


Fru  Betty  Lauritsen  har  lært  at  vride  sine 
Hænder  —  bogstaveligt  og  figurligt.  —  Hun 
har  forst  været  stum  forundret  —  ligesom  lam- 
slaaet,  saa  rasende  forbitret  paa  Manden,  hvis 
Forklaringer  hun  ikke  har  brudt  sig  det  aller- 
mindste om,  hun  har  brugt  stærke  Ord  imod 
ham  —  og  fortrudt  dem  ved  at  se  hans  Sonder- 
knuselse,  men  fortvivlet  er  hun  —  for  forste 
Gang  i  sit  Liv  i  virkelig  Lidenskab,  aldrig  for 
har  hun  levet  saa  stærkt  som  nu.  Vredet  sine 
Hænder  har  hun  —  og  det  lærer  man  altid 
noget  af. 


128  KOMPLET. 

Der  var  ikke  saa  lidt  Deltagelse  med  Fal- 
lenten, for  det  var  en  ærlig  Fallit  —  uden  Ræve- 
streger, men  han  var  gaaet  saa  grundig  i  Stykker 
i  okonomisk  Henseende,  at  de,  der  vilde  hjælpe 
ham,  ikke  magtede  at  faa  ham  helt  paa  Fode  igen. 

Det  endte  saa  med,  at  han  fik  en  ret  god 
Plads  paa  et  storre  Grossererkontor,  og  under 
disse  forandrede  Kaar  skulde  Livet  nu  tages  op. 

De  flyttede  hen  i  en  billigere  Lejlighed, 
og  noget  af  det  kostbare  Indbo  blev  solgt. 

Ak,  det  var  en  slem  Dag  for  Betty  —  og 
for  ham  med  —  da  de  kønne  Ting  bares  bort.  — 
Hun  græd,  og  han  var  ikke  langt  fra  det,  for 
dette  Egetræ  og  Ibenholt  og  Pæretræ  havde 
haft  Rødder  i  deres  Hjerter.  Det  fuldendte 
Hjem  var  reduceret,  og  allerværst  var  det,  at 
Reduktionen  ogsaa  føltes  paa  den  Maade,  at 
der  ikke  var  Midler  til  at  forny  Aarenes  Slid 
paa  Møbler  og  Betræk  uden  efter  en  meget  be- 
skeden Maalestok.  Ak,  det  Granité  paa  denne 
Chaiselongue  er  unægtelig  noget  falmet,  men 
man  maa  lade,  som  om  det  var  nyt. 

Denne  Kjole,  som  lille  Anna  gaar  til  daglig 
med,  kunde  trænge  til  en  Afløser.  —  Det  faar 
vente.  Og  da  Betty  første  Gang  stoppede  et 
Hul  paa  den  søde  lille  Puf  i  Dagligstuen,  var 
hendes  Hjerte  i  Færd  med  at  briste. 


KOMPLET.  129 

Hun  blev  efterhaanden  saa  stille  samme 
Betty.  De  kortvarige,  voldsomme  Storme  havde 
blæst  af,  og  Betty  var  stille.  —  Ikke  gnaven, 
ikke  klagende,  men  bare  stille.  De  store,  blaa 
Øjne  ere  fyldte  med  en  vis  Forundring  over 
alt  dette. 

Hendes  Ægteherres  lette  Livlighed  har 
naturligvis  ogsaa  faaet  et  Knæk  —  han  ligner 
noget  en  træt  Hest,  naar  han  traver  fra  og  til 
Hjemmet. 

Og  saa  var  han  igen  begyndt  at  spekulere 
over  Problemer:  Livets  Lykke  —  Godernes 
forskellige  Fordeling  —  grumme  anstrengende 
—  ikke  til  at  finde  ud  af,  og  nu  havde  han 
ikke  Raad  til  at  drikke  Porter  for  at  bjærge 
sit  Huld. 

Han  var  saa  venlig  mod  Betty  —  saa  øm 
mod  den  lille  Pige,  men  næsten  lidt  sky,  med 
noget  af  en  Malefikantfølelse  over  sig. 

Det  var  rart,  om  han  havde  kunnet  tale 
mere  med  Betty,  —  for  Hjemmet  forekom  ham 
saa  trist  og  tomt,  men  Betty  havde  kun  meget 
faa  Ord  nu,  og  desuden  —  hvad  skulde  han 
finde  paa  at  siger 

Den  Etatsraad,  paa  hvis  Kontor  Lauritsen 
var  blevet  anbragt,  var  en  stor  Kunstelsker. 
Indenlandske  og  udenlandske  Berømtheder  kom 
i  hans  Hus,   og  da  samme  Etatsraad  velvilligen 

Johs.  Paludan-Muller.  q 


130  KOMPLET. 

engang  imellem  indbød  nogle  af  Kontorperso- 
nalet til  sine  Feter,  fik  Lauritsen  fra  sin  be- 
skedne Plads  ved  Middagsbordet  og  i  Ryge- 
værelset Lejlighed  til  at  høre  megen  for  ham 
mærkelig  Tale  om  Kunst. 

Han  forstod  det  i  Begyndelsen  slet  ikke 
og  brød  sig  ikke  derom,  thi  den  ubehagelige 
Malersvoger,  som  engang  havde  forvoldt  Betty 
lidt  Hjerteuro,  havde  ganske  vist  skvadroneret 
en  Del  om  Kunst,  men  han  havde  af  flere 
Grunde  ikke  kunnet  gøre  et  Menneske  som 
Lauritsen  til  en  Kunstens  Proselyt. 

Nu  derimod  hørte  den  forhenværende  Gros- 
serer sin  Chef  —  for  hvem  han  nærede  den 
mest  kvalificerede  Agtelse  —  udtale  sig  med 
den  største  Interesse  og  Varme  om  disse  mærke- 
lige Ting.  Nu  erfarede  han  med  Forundring, 
hvilke  Summer  samme  Matador  anvendte  paa 
Kunstværker,  og  hørte  med  Forbavselse,  hvad 
de  store  Kunstnere  turde  forlange  for  deres 
Billeder  og  Figurer. 

Det  var  ad  den  Vej,  han  skulde  fanges, 
det  gav  ham  en  Forestilling  —  rigtignok  kun 
svag  —  om,  at  der  var  immaterielle  Værdier 
til,  og  at  selv  merkantilt  forstandige  Mænd 
kunde  agte  disse  Skatte  mange  Penge  værd. 

Imponeret  af  den  store  Kunsts  Dyrhed  og 
myg  til  Mode,    som  han  for  Tiden  var,   lyttede 


KOMPLET.  131 

han    ærbødigere  til   denne   sære  Tale,    end  han 
før  vilde  have  gjort. 

En  gammel,  sær  Kasserer  paa  Kontoret 
—  meget  betroet  Mand  hos  Principalen  —  bragte 
Lauritsen  over  Tærskelen. 

Kassereren  var  Pebersvend  —  til  daglig 
tavs  og  mut,  men  lidenskabelig  Kunstelsker, 
saa  vidt  hans  Midler  evnede  det,  og  han  kunde 
blive  varm,  naar  Talen  faldt  paa  Kunst.  Af 
nogle  høflige  Bejaelser,  som  Lauritsen  engang 
var  kommet  med,  havde  denne  Mand  faaet  den 
Ide,  at  her  fandtes  Kunstinteresse,  og  paa  sin 
mutte  Maade  opfordrede  han  sin  yngre  Kollega 
til  at  gaa  med  op  paa  en  Malerisamling  en 
Søndag. 

Lauritsen  turde  ikke  sige  nej,  blev  ganske 
vist  hurtig  træt  der  oppe,  men  opdagede  dog 
til  sin  Forbavselse,  at  her  ikke  var  saa  kedeligt, 
som  han  havde  troet.  Han  kom  engang  senere 
igen  derop  i  Følge  med  Kassereren  og  forstod 
lidt  mere. 

Kunstens  mærkelige  Verden  aabnede  en 
lille  Dør  til  sit  Rige  for  hans  uudviklede  Sjæl. 
Saa  var  det  en  Søndag,  da  Tavsheden  i  Hjemmet 
forekom  ham  særligt  trykkende,  at  han  af  sig 
selv  drev  op  paa  et  Museum.  Han  var  halv 
flov    derved,    men    blev    dog    lidt    selvstændig 

9* 


132  KOMPLET. 

interesseret  og  havde  en  Fornemmelse  af,  at 
det  var  fint  at  interessere  sig  for  sligt. 

Den  gamle  Kasserer  inviterede  ham  hjem 
med  sig  nogle  Gange  og  viste  ham  sine  Ra- 
deringer, og  lidt  efter  lidt  gled  Lauritsen  ind  i 
at  beskæftige  sine  Tanker  med  sligt  og  nemmede 

—  til  Forbavselse  for  sig  selv  —  noget  deraf. 
Han  vovede  sig  engang  ved  et  Etatsraadsselskab 
til  at  komme  med  en  —  yderst  spagfærdig  — 
Bemærkning,  som  blev  godt  optaget  af  en  ord- 
forende Kunstner,  steg  et  Par  Trin  i  Principalens 
Agtelse  derved,  og  fra  det  Øjeblik  af  blev  han 
betragtet  som  indrulleret  —  skont  ikke  sønderlig 
vaabenfør  —  Rekrut  i  de  kunstelskendes  Korps. 

—  Det  var  jo  ganske  morsomt  —  i  hvert  Fald 
noget  nyt  —  ja,  han  syntes  endogsaa,  at  disse 
ny  Interesser  trøstede  en  Smule  over  de  fal- 
mede Gardiner  der  hjemme  i  Spisestuen. 

Men  da  Etatsraaden  en  Dag,  han  kom  ind 
i  dennes  Kontor  med  nogle  Papirer,  ret  for- 
trolig spurgte:  »Har  De  set  den  ny  Marine, 
jeg  har  købt  —  den  hænger  foreløbig  her  — 
er  den  ikke  brillant?«  da  svulmede  Nikolai 
Lauritsens  Hjerte  af  Lavsfølelse. 

Ak,  men  Betty !  Hun  kunde  slet  ikke  følge 
med  i  alt  dette,  og  hun  vilde  ikke.  Hun  havde 
fra  sin  tidligste  Ungdom  af  været  vant  til  at 
præsentere  en  ny  Hat  og  et  Foraarsstykke  paa 


KOMPLET.  133 

Charlottenborg,  men  at  indlade  sig  med  de 
skønne  Kunster  ud  over  dette,  vilde  hun  ikke 
vide  noget  af.  —  Det  forekom  hende  provin- 
sielt at  gaa  paa  Museum,  og  hun  opfattede  det 
som  et  Tegn  paa  deres  reducerede  Stilling,  at 
Nikolai  kunde  være  faldet  paa  sligt. 

Der  var  for  hende  et  falleret  Skær  over 
dette  Paafund,  idet  hun  —  ikke  ganske  uden 
Grund  —  var  overtydet  om,  at  havde  de  endnu 
siddet  i  den  gamle  Herlighed,  vilde  han  have 
danset  Livets  Dans  langt  uden  om  alle  Billed- 
støtter og  Malerier. 

Se,  det  var  jo  noget  svækkende  for  hans 
Forsøg  paa  at  have  højere  Interesser  og  gav 
Anledning  til  Reflektioner  over,  at  der  kan 
mangle  andet  i  et  Hjem  end  Tæpper  og  Por- 
tierer, Reflektioner,  som  ikke  vare  uden  Fare 
—  især  for  Jians  uudviklede  Spekulationsevne.  — 
Malefikantfølelsen  fra  den  første  Fallittid  gik 
af  ham,  han  stod  i  Fare  for  at  blive  sin  Kones 
Kritiker. 

Og  Betty  forstod  disse  Tanker. 

»Hvorfor  læser  Du  aldrig  noget?«  spurgte 
han  en  Aften,  da  de,  efter  at  Anna  var  bragt 
til  Ro,  længe  havde  siddet  tavse  og  trætte 
sammen  i  den  lille  Dagligstue  —  han  med  en 
udgaaet  Pibe  i  Haanden  —  hun  mekanisk 
strikkende. 


134  KOMPLET 

Hun  saa  op.  »Læser  —  hvad  skulde  jeg 
læse?« 

■   »Aah,  et  eller  andet  —  en  af  de  ny  Boger. 
Der  er  jo  saa  meget.«   — 

»Ja,  det  er  der  vist,«  sagde  Betty  og  tog 
igen  fat  paa  Strikkepindene.  — 

»Der  udkommer  uhyre  meget,«  fortsatte 
Lauritsen,  »mange  Bøger  —  som  vist  ere  ud- 
mærkede.« 

Intet  Svar  —  en  lille  Pavse,  og  han  fort- 
sætter i  en  lidt  irriteret  Tone:  »Hos  Frederik- 
sens læser  de  alting  —  der  er  altid  saa  megen 
Tale  om  Bøger.« 

»Du  læser  jo  heller  ikke  noget.« 

»Nej  ganske  vist  —  jeg  har  forsømt  det  — 
jeg  er  ogsaa  saa  træt,  naar  jeg  kommer  fra 
Kontoret  —  og  desuden  —  naar  ens  Kone 
aldrig — .« 

Hun  saa  op  —  og  han  slog  Blikket  ned. 

Han  følte  sig  for  klejn  i  Sagen  til  at  føre 
Processen  videre  og  blev  siddende  i  Tavshed, 
medens  de  misfornøjede  Tanker  smaabølgede 
i  ham. 

Lidt  efter  fik  Godmodigheden  Magt  med 
ham,  og  han  sagde  venligt:  »Skal  vi  begynde 
paa  den  Bog  —  Du  nk  til  Din  Fødselsdag  i 
Fjor  af  Ingeborg  Poulsen  —  Du  ved  den  i  det 
kønne   blaa  Bind  —   Du    har   vist   aldrig    faaet 


KOMPLET.  I 


33 


læst    den.       Det    er    nogle    Smaavers    —    ikke 
sandt.  —  Jeg  kan  jo  læse  højt.« 

»Det  kan  vi  gerne. « 

Lauritsen  fandt  Bogen  og  tog  fat,  men 
han  var  en  daarhg  Oplæser  . —  blev  hurtig 
træt  —  ogsaa  af  Indholdet  —  og  Betty  var  en 
endnu  daarligere  Tilhorer.  Efter  en  lille  halv 
Times  Forløb  gabede  hun  saa  forskrækkeligt, 
at  selv  en  stærkere  end  Lauritsen  vilde  have 
opgivet  det. 

Han  lukkede  Bogen  —  det  gik  ikke. 

Der  var  meget  tavst  i  Stuen,  men  Lauritsen 
syntes  ikke,  at  nogen   Engel   gik   igennem  den. 

Lidt  efter  rejste  Betty  sig  og  gik  ind  for  at 
hente  noget  i  Sovekamret. 

Idet  hun  passerede  forbi  ham,  strøg  hun 
med  Haanden  sagte  over  hans  Ryg. 

Det  var  en  meget  svag  Berøring  —  netop 
lige  saa  han  kunde  mærke  den,  og  dog  var  der 
noget  lagt  i  dette  Strøg,  noget  alvorligt  be- 
drøvet, som  gik  langt  ind  og  fik  ham  til  at  se 
hurtigt  op.  —  Men  Betty  var  alt  paa  den  anden 
Side  Døren,  og  da  hun  kom  igen,  var  hendes 
Ansigt  saa  ubevægeligt  tillukket,  at  han  intet 
vidste  at  sige. 

Han  sad  med  Haanden  i  Hovedet  og 
tænkte  sig  stadig  trættere.  Han  syntes,  Livet 
var  blevet  saa  underlig  indviklet.      I   gamle  — 


136  KOMPLET. 

det  vil  sige  i  unge  —  Dage  tænkte  han  slet 
ikke,  han  bare  regnede  og  borstede  sin  Cylinder- 
hat godt. 

Men     det    skulde     blive    værre,     for    Betty 
blev  —  et  Par  Aar  efter  Falliten  —  meget  syg. 


Der  er  saa  stille  i  Sovekamret,  hvor  Marts- 
solen  falder  ind  med  et  koldt,  klart  Foraarslys, 
og  hun  i  Sengen  er  nu  saa  forfærdelig  stille. 

De  Ord,  som  Dagen  igennem  aabne  hendes 
Læber,  kunne  nemt  tælles,  og  de  store,  trætte 
Øjne  synes  endnu  større,  fordi  Sygdommen  har 
gjort  Ansigtet  saa  lille. 

Men  hun  smiler  venlig  til  alle  dem,  som 
ere  om  hende,  allermildest  til  lille  Anna  paa 
dennes  kortvarige  Visitter  i  Sygeværelset  — 
ogsaa  mildt,  men  saa  underlig  sorgmodigt  til 
ham,  der  ikke  ved,  hvor  godt  han  skal  gøre 
det  for  hende,  ja  endogsaa  nu  i  Dag  har  an- 
skaffet sig  —  over  Evne  —  en  straalende  ny 
Hat,  fordi  hans  gamle  har  været  til  Mishag,  og 
han  gerne  vil  indbilde  hende,  at  de  have  Raad 
til  den  tidligere  Flothed. 

Stakkels  Lauritsen !  Han  sidder  og  drejer 
den  foreviste  Hat  mellem  Hænderne  og  stirrer 
ned  i  den.  —  Jo,   den    er  fra  Bodecker  og  har 


KOMPLET.  137 

straalende  Mærker  i  Foret,  men  det  hjælper 
ikke  en  Smule.  Og  Betty  har  smilt  mat 
til  den  ny  Erhvervelse  —  et  ganske  kort  Øje- 
blik maaske  folt  et  Glimt  af  Glæde  derved, 
men  hun  er  for  træt  til  at  fastholde  det. 

Hun  har  ladet  sin  hvide,  magre  Haand 
et  Par  Gange  glide  hen  over  Hatten,  saa  er 
Haanden  faldet  slap  ned,  og  nu  ligger  hun  med 
lukkede  Øjne,  medens  hendes  Mand  halvt 
aandsfraværende  tænker  paa  Hattens  Pris. 

Med  et  aabner  Betty  Øjnene  og  bevæger 
Læberne.  Hun  vil  aabenbart  sige  noget,  og 
dette  er  saa  usædvanligt,  at  han  spændt  bøjer 
sig  over  Sengen  for  at  lytte  efter. 

»Du,  Nikolai«    —    hvisker    hun,    »Du  maa 

passe    paa,    at   Sørgefloret  ikke    kommer    til  at 

gaa  for  højt  op  paa  Hatten,  det  har  jeg  aldrig 

kunnet  lide   —    og   sørg   for,    at   det   bliver  sat 

stramt  om.« 

Hans  Øjne  ere  i  Taarer,  men  hendes  atter 
lukkede.  —  Han  trykker  den  slappe  Haand  og 
vil  sige  noget,  men  formaar  det  ikke.  Saa 
sidder  han  stille  ved  Sengen  og  holder  blot 
fast  paa  Haanden. 

Men  om  Aftenen  er  Betty  en  Kende  uro- 
ligere og  vil  atter  tale. 

»Hvad  er  det  Betty  —  hvad  er  det  min 
Kære?« 


138  KOMPLET. 

Han  ligger  paa  Knæ  foran  Sengen,  med 
Ansigtet  i  Puden  tæt  op  af  hendes. 

»Undskyid,«  hvisker  Betty.  —  »Du  maa 
undskylde.« 

»Hvad  for  noget  —  hvad  skal  jeg  und- 
skylder« De  store  Øjne  se  mærkeligt  paa 
ham. 

»Aah  —  det  hele,«  hvisker  hun  træt  og 
drejer  Hovedet  bort,  idet  hun  gør  en  Bevægelse 
med  Munden,  som  om  hun  blæste  af  noget.  — 
»Det  hele.«  —  —  Det  var  de  sidste  Ord,  de 
hørte  fra  Bettys  Mund,  thi  hvad  det  var,  hun 
hviskede  over  sin  lille  Piges  Hoved,  med  Ar- 
mene saa  tæt  om  hendes  Hals,  da  Barnet  lidt 
senere  blev  bragt  ind  til  hende,  det  var  der 
intet  Menneske  —  undtagen  maaske  Barnet  — 
som  hørte. 


Stakkels  Lauritsen !  De  faa  Gange  tidligere, 
Døden  havde  nærmet  sig  hans  Bane,  har  den 
hos  ham  i  Særdeleshed  vakt  Tanker  om  Arv, 
pæne  Kort  med  Sørgerand,  sorte  Handsker  og 
Hatteflor. 

Nu  har  den  mørke  Majestæt  set  ham  lige 
ind  i  Øjet,  og  han  kæmper  med  det  største  af 
alle  Problemer. 


KOMPLET.  139 

Kæmper  —  ja  instinktmæssig  —  men  han 
mærker  kun,  han  lider. 

Han  kan  slet  ikke  le  af  ingenting  mere, 
undtagen,  naar  han  hjemkommen  fra  Kontoret 
giver  sig  til  at  lege  med  lille  Anna,  men  der 
er  Graad  i  Hjertet  bag  den  Leg. 

Han  kan  slet  ikke  snakke  oven  ad  mere, 
men  tier  helst  stille. 

Han  kan  ikke  lobe  ned  af  Gaden  med  den 
gamle  Gesvindighed  og  lette  vimst  paa  Hatten. 

Han  har  rent  tabt  Færdigheden  i  at  sige 
s'gu,  og  Cigaren  smager  ikke  saa  godt  som  før. 

I  Kontortiden  arbejder  han  som  en  Slider, 
men  der  hjemme  tænker  og  tænker  og  tænker 
han  paa  meget  mere,  end  han  kan  begribe, 
eller  ogsaa  tænker  han  slet  ikke,  men  er  kun 
skakmat. 

En  ældre  Kusine  har  overtaget  Husstyrelsen 
og  Annas  Pasning.  Hun  er  retskaffen,  men  tor 
—  og  Dagene  ere  graa,  hvad  enten  Solen 
skinner,  eller  det  regner. 

Saa  kommer  Sommeren  med  tørt  Støv  i 
Gaderne,  kridtede  Ruder  —  og  Tivoli. 

Da  faar  han  en  Dag  et  Brev  fra  Etats- 
raaden  med  2  Hundredekronesedler  i  og  Tilbud 
om  en  Maaneds  Ferie  til  et  Landophold. 

Der  gaar  en  Sommerluftning  gennem  Lau- 
ritsens Sjæl  ved  Modtagelsen  af  dette  Brev. 


140  KOMPLET. 

Han  synes,  han  ser  høje  Træer,  blaa 
Strand  —  og  hører  Lærker. 

Kusinen  tør  op  ved  denne  Begivenhed,  — 
men  hvilket  Sted  skal  de  vælge? 

Ja,  derom  er  Lauritsen  ikke  et  Øjeblik  i 
Tvivl.  Det  skal  naturligvis  være  hint  Sted, 
hvor  Betty  og  han  laa  paa  Landet  den  Sommer 

Hvorfor  netop  der  —  der  er  mange  andre 
kønne  Steder? 

Ja  —  hvorfor  —  det  kan  han  ikke  sige, 
men  det  skal  være  der. 

Det  blev  dog  ikke  ved  selve  Badestedet. 
Der  var  optaget,  og  der  var  ogsaa  for  dyrt, 
men  det  blev  i  Omegnen,  saa  nær  ved,  at  han 
nemt  kunde  naa  de  kendte  Steder. 

Og  saa  var  Lauritsen  spadserende  igen. 

Men  han  var  vokset,  siden  han  sidst  havde 
gaaet  under  disse  Træer  og  havde  hørt  dette 
Bølgeslag. 

Nu  stemmedes  hans  Tanker  harmonisk  i 
denne  Luft,  og  Hjertets  Strømme  fandt  Leje.  — 
Langt  bag  sig  havde  han  den  gadeglade,  tøj- 
fornøjede  Betty,  men  foran  sig  hende,  der 
hviskede  ham  sit  »Undskyld«  i  Øret. 

Han  stryger  sig  med  Haanden  over  Panden 
og  begynder  at  forstaa. 


KOMPLET.  141 

Saa  var  det  en  Aften  lige  ved  Solnedgang, 
da  han  sad  i  Skovkanten  tæt  ved  Huset  og  saa 
efter  Anna,  der  plukkede  Blomster  paa  Gærdet, 
at  han  pludselig  følte  sig  saa  glad,  som  han 
ikke  længe  —  nej  aldrig  før  —  havde  været. 

Det  var,  som  alt  var  i  Orden. 

Saa  ebbede  Glæden  en  Smule,  og  en  nøg- 
tern Stemme  i  ham  sagde:  »Saa  glad  er  Du 
ikke  i  Morgen  —  ja  maaske  ikke  engang  om 
en  Time.« 

Men  han  svarede  øjeblikkelig:  »Ja,  men 
saa  maaske  i  Overmorgen  igen,  eller  paa  Fredag, 
eller  —  og  bare  det,  at  jeg  ved,  der  er  en  saa- 
dan  Glæde  til,  er  jo  mageløst.« 

»Far,«  raabte  Anna,  hun  løb  imod  ham 
med  begge  Hænder  fulde  af  Blomster,  »se  her 
—  dem  har  jeg  alle  sammen  fundet  —  der  er 
mange,  mange  flere.« 

Han  har  sin  Hat  i  Haanden,  som  om  han 
hilste  paa  noget  usynligt. 

Langt  borte  fra  lyder  Aftenklokken,  og  en 
Luftning  gennem  Kornet  faar  de  tunge  Aks  til 
at  løbe  hviskende  sammen. 

Der  er  en  Københavner  mindre  —  og  et 
Menneske  mere  paa  Jorden. 


Paludan-Muller,  Johannei 
8163  Nathsnael 

P2H4  Memento  mori 


PLEASE  DO  NOT  REMOVE 
CARDS  OR  SLIPS  FROM  THIS  POCKET 

UNIVERSITY  OF  TORONTO  LIBRARY