Skip to main content

Full text of "Memoirer og breve"

See other formats


^^ LERCHES 
OGBINDERI 

>; K A «; E N 







MEMOIRER 
OG BREVE 

UDGIVNE AF 
JULIUS CLAUSENocPFrJIIST. 

III 

FRA HOFFET OG BYEN 

STEMNINGER OG TILSTANDE 1793-1822 

I BREVE TIL JOH. BULOW 

TIL SANDERUMGAARD 



CYLDENDALSKE BOGHANDEL 
NORDISK FORLAG 
KØBENHAVN 

1906 





STEMNINGER OCTILSTANDE „. , i 

m '1793— 1822 'I 

BREVETIL JOH.BULOW 
' * TIL SANDERUMCMRD 




>'' i 



JBsm 



WI'M ' ; ' MT'"l" ' )"l'M I 'i l in;n II I I . i l I M — irrrnTTTnrn-nTCV ' 

BmBk- 



"' "■■■■' miitiMiinimiiiiiinmiiiiimiiiiiiiiiiiuiiiiiiiiimilluiiini 





UDGIVNE AF JULIUS CLAUSEN OG P. FR. RIST 

"■'■ --'-ij <p *^ *^ *> 



TRYKT I 800 EKSEMPLARER 

LANOKJÆRS BOGTRYKKERI 
KØBENHAVN 



Den paa Titelbladet gengivne Buste af Frederik VI som romersk 
Imperator findes i Garnisonssygehusets Caard i København. 



JOHAN V. BOlows Navn er et af dem, der har god 
Klang i det attende Aarhundredes danske Historie. 
Lyser det ikke med den Glans, som straaler fra større 
Stjerners, som en Bernstorffs, en Schimmelmanns, 
bæres det dog af en Mand, der havde sat trofast og 
udholdende Arbejde i Fædrelandets Tjeneste som Maal 
for sin Virken, og som forenede en udpræget historisk 
Sans og Forstaaelse af videnskabelige Studiers Betyd- 
ning med en sjælden Offervillighed. 

Her skal kortelig gøres Rede for Buloivs Livsførelse 
inden 1793, da han faldt i Unaade, og den Brevveks- 
ling tager Fart, som skulde bringe ham Efterretninger 
om de Mennesker, med hvem, og fra de Steder, hvor 
han havde færdedes i tyve lange Aar. 

En hurtig og glimrende Carriere fik den unge Johan 
V. Bulow, men han var ikke uden Lod og Del i sin 
Forfremmelse. Den allerede i de spæde Aar forældre- 
løse Dreng, der var kommen til Verden i Nyborg 29. 
Juli 1751, hvor Faderen var Major, ^) blev efter Tidens 
Skik som Søn af en højere staaende Militær ganske 
ung ansat i Armeen. Ni Aar gammel udnævntes han 
til Cornet, og i seksten Aars Alderen bar han sine 
Officers-Epauletter som Sekond-Lieutenant ved det Fy- 
enske Dragon-Regiment. Biilows Ambitioner og Inte- 
resser var dog langtfra udpræget militære. Det var ikke 

1) Major, Vicekommandant i Nyborg Christian Wind B&low gift med Vibeke 
Magdalene Brockenhuus-Løvenhjelm. De døde begge 1753. 



II 



noget sædvanligt Tidens Tegn, at den unge Officer 
anvendte en beskeden Arv efter sine Plejeforældre i) 
til at udvide sine Kundskaber. I 1768 lod han sig ind- 
skrive som Academist ved Sorø, og med en kort Af- 
brydelse, da han nogle Maaneder maatte gøre Tjeneste 
som virkelig Second-Lieutnant ved Livvagten i Kjøben- 
havn, studerede han her i tre Aar, Jura, Filosofi, Mathe- 
matik, Fysik, foruden at han tog Undervisning i Fransk, 
Musik og forskellige legemlige Idrætter. Premierlieute- 
nant ved Garden til Fods Johan v. Biilow — som han 
var bleven det 1772 — var saaledes en ualmindelig 
dannet og velinstrueret Officer af sin Tid at være. 

Intet Under da, at Valget det følgende Aar faldt 
paa Biilow som Kammerjunker — først som anden, to 
Aar senere som første — hos den lille Kronprins Fre- 
derik^ der kort efter fyldte sit femte Aar. Det var i 
Virkeligheden en stor og betydningsfuld Post, som her 
var tilfalden Biilow, at skulle være et Hovedled i Lan- 
dets vordende Konges Opdragelse. Med stor Iver og 
megen Alvor paatog Biilow sig denne vanskelige Men- 
tor-Post. Han følte Ansvaret hvile tungt paa sig, og 
hans Samvittighed var paa dette Punkt overmaade øm 
og nænsom. Ved Samtaler, Forelæsninger og Forma- 
ninger søgte Biilow at gøre sin unge Herre til en ideel 
Regent. Vistnok var der megen Gammelklogskab og 
Pedanteri i hans Opdragelsesmethode, men hans Hen- 
sigter var de redeligste. 

Det var ikke nogen misundelsesværdig Stilling at 
bevæge sig ved Hoffet i hine Dage, hvor Kongens Gal- 



t) Efter Forældrenes Død var ban kommen i Huset hos sin Onkel, Gods- 
ejer J. Lehn til Hvidkilde. 



III 



skab og Kronprinsens Mindreaarighed lod Kabaler og 
Intriguer frodigt blomstre. Biiloiv forstod dog at navi- 
gere med Takt og Forstand i det usikre Farvand. Uden 
egentlig at høre til de Sammensvorne var han dog en 
Forbereder af og Tilskynder til Regeringsforandringen 
1784, der gjorde den nys konfirmerede Kronprins til 
fungerende Regent. Samtidig blev Biilow udnævnt til 
Kronprindsens Marskalk og anlagde Kammerherrenøg- 
len. Dagen efter Regeringsforandringen overrakte han 
sin unge Herre en af ham selv forfattet Memoire („En 
tro Tjeners Tanker") om Regentens Pligter overfor sit 
Land og sine Undersaatter. 

Nogle lykkelige og gode Aar oprandt nu for Biilow. 
I 1785 gjorde han et i pekuniær Henseende glimrende 
Parti, med Else Marie Hoppe; dette satte ham i Stand 
til senere at købe Sanderumgaard paa Fyen og til at 
vise den Rundhaandethed overfor yngre Videnskabs- 
dyrkere, hvorfor hans Navn altid bør erindres. Men 
allerede nogle Aar efter begyndte der at vise sig Skyer 
paa hans Lykkes Himmel. Kronprinsens Tilbøjeligheder 
gik oftere imod Biilorvs Ønsker. Hans i de Aar saa 
stærkt opdukkende militære Passioner, der bevarede 
sig hele Livet igennem, var Biilow en Torn i Øjet, og 
det kan antages, at han oftere har ladet sin formanende 
Røst høre, end det var Kronprinsen behageligt, der 
netop i Ungdomsaarene havde stærke Enevolds-Tilbøje- 
ligheder. Hertil kom, at Kronprinsen blev en anden 
Indflydelse undergivet. Prins Carl af HessenSy hvis Livs- 
syn var et ganske andet end BUlows; dette førte til 
Ægteskab med Prinsens Datter Marie i 1790, en For- 
bindelse, som Biilow forgæves havde søgt at modarbejde. 



IV 



Saa blev et usselt Paaskud, fremsøgt af de ikke faa 
Fjender og Misundere, som den redeligste Mand i en 
høj og udsat Stilling ikke kan undgaa at erhverve sig. 
Anledningen til Biilows Fjernelse fra Hoffet og førte til 
Afskedigelse fra hans høje Stillinger — han var nu ble- 
ven Geheimeraad og Ordens-Secretair. — En forvirret 
Idealist, Cancelliraad Hans Holm, havde for The- og 
Porcellænshandler Michael Brabandt, sammenflikket et 
Skrift, der var saa stærkt paavirket af Revolutionsdøn- 
ninger og europæisk Frihedsrøre, at Politiet slog ned 
paa det, og en Kommission nedsattes for at undersøge 
Holms Papirer. 1) Paa en ganske løs Formodning, der 
viste sig at være urigtig, opstod det Rygte i Hofkrese, 
at Bulow havde staaet i Brevveksling med denne Mand. 
Kronprinsen troede i hvert Fald paa det til Trods for 
Biilows Benægtelse, og det kom til en heftig Samtale 
mellem dem, der endte med at Kronprinsen opfordrede 
Biilow til at begære sin Afsked. Og da han nægtede 
det, svarede Kronprinsen kort: Saa skal De faa den! 
Faa Dage efter fandt Afskedsaudiensen Sted, som Bulow 
i nogle efterladte Optegnelser (trykte i Sorø Akademis 
Progr. 1878) har beskrevet den. Ordene faldt saaledes: 

„Biilow: Deres Kgl. Høihed seer mig nu for sidste 
Gang. Jeg gaar bort med den Trøst, at jeg har tjent Dem 
ærlig og tro, og min Samvittighed bebreider mig intet. 

Kronprinsen: Det er godt for Dem! 

Bulow: Ja det er det. (Pause). Jeg takker D. Kgl. H., 
at De har været saa naadig at tillade mig at blive saa 
længe paa Slottet, til jeg kunde faa mit Tøi indpakket. 



J) Om den saakaldte Brabandtske Fejde, se : Bobé, Reventlowske Papirer 
IV. 307, og Giessing, Frederik VI Regeringshistorie I. 244 ff. 



Kronprinsen: Rejser De til Sanderumgaard? 

Biilotv: Ja! og der agter jeg at opholde mig. (atter 
Pause.) Jeg overleverer herved Ordenssekretær-Tegnet. 
(Han modtog det og kastede det paa Bordet.) — Jeg 
overgav derpaa en Ansøgning fra min Tjener Anders 
Wenniche om at vorde Lakaj, hvorved jeg sagde: Her 
er en Ansøgning fra Wenniche, som han har bedet mig 
at levere og anbefale paa det Bedste. Han læste den, 
kastede den paa Bordet og sagde: Jeg ved ikke, om det 
kan skee. Jeg svarede: Da han har tjent mig ærlig og 
tro, saa var det min Pligt at gøre, hvad jeg kunde for 
at befordre hans tilkommende Vel. Efter et Ophold — 
og ikke et Ord mere — nikkede den naadige Herre. 

Jeg gik trøstet ved en skyldfri Samvittigheds Vid- 
nesbyrd. Men — hvilke Øjeblikke. Min Sindsbevægelse 
var ubeskrivelig." 

Hermed var Bulows Rolle som Hofmand og som 
Kronprinsens mest trofaste Støtte i over 20 Aar ud- 
spillet. Næste Dag — 12 Juni 1793 — rejste han til 
Sanderumgaard. To Gange senere, i 1797 og 1802, skrev 
han til Kronprinsen med Begæring om Undersøgelse 
af Sagen, men fik intet Svar. Som Aarene gik, jævnedes 
dog Frederik VFs Uvilje mod ham. I 1808 blev han be- 
naadetmed Geheimeconferentsraads-Titlen, i 1817 med 
det blaa Baand; og da Biilow som gammel Mand — efter 
at have lidt store Pengetab ved Laan til en Slægtning 
— søgte om den Pension, han forhen stolt havde afslaaet, 
med Henvisning til de betydelige Summer, han havde 
ofret for Videnskabens Fremme, bevilgedes denne ham. 

Paa Aar efter — d. 22. Januar 1828 — lukkede den 
gamle Mand sine Øjne paa sin Sanderumgaard, hvor 



VI 



Opholdet var blevet ham saa kært, at han sagde, han 
her havde levet de lykkeligste Stunder i sit Liv. 

Men Biilorv var ogsaa en Mand, der fandt rig An- 
vendelse for et rigelig tilstaaet Otium. Han sad inde 
med udprægede historiske Interesser, og tidlig begyndte 
han at anlægge de store Samlinger til Danmarks indre 
Historie, som nu udgør Hovedbestanden i Sorø Aka- 
demis Haandskriftbibliothek. Han tilbyttede sig eller 
fik skænket Aktstykker af vidt forskellig Art, der gav 
Oplysning om Handelens, Landbrugets eller Sædernes 
Tilstand; han tog Afskrifter af Traktater m. m., og 
endelig begyndte han en meget omfattende Brevveks- 
ling med Personer af Samfundets forskelligste Lag — 
med Adelsmænd, højtstaaende Embedsmænd, Præster, 
Jurister, Officerer lige ned til underordnede i Tjene- 
steforhold — for derved at skaffe sig et saa fyldigt og 
alsidigt Materiale til sine Samlinger som muligt. Den 
norske Historiker, L. Daae, som har udgivet en Del 
af disse Breve (fra Guldberg, L. Smith, Schimmelmann) 
bruger med Grund den Vending, at mange af disse 
Breve ligefrem er at opfatte som en Slags Gesandt- 
skabs-Relationer. Saaledes da ogsaa med den her ud- 
givne Samling Breve, der fra 1793 til 1822 giver saa 
vægtige Bidrag til Stemninger og Tilstande i Frederik 
VI's Danmark. 

Disse Breve har deres egen Historie, som her skal 
fortælles. I sine sidste Leveaar samlede Bulow i egen- 
hændig Afskrift eller med Hjælp af en Sekretær i en 
Brevbog Uddrag af de Tusinder af Breve, der var komne 
ham i Hænde efter hans Afgang fra Hoffet. Ved Hjælp 



VII 



af sine Korrespondenters Penne har han villet skrive 
en Tidens „hemmelige Historie", opbevare alt det, som 
for mange Aarsagers Skyld endnu ikke kunde taale at 
se Lyset. Denne Brevbog skænkedes tilligemed nogle 
paabegyndte Dagbogsoptegnelser om Tilstande ved 
Hoffet og en Række Aktstykker til Belysning af Re- 
geringsforandringens Historie i 1784 efter Biilows Død 
til Historikeren E. C. Werlauff, medens alle hans haand- 
skrevne Sager og Breve tilligemed Bibliotheket ved 
Testamente skænkedes til Sorø-Akademi. I disse Brev- 
samlinger vil man imidlertid forgæves lede efter Ori- 
ginalerne til saa meget som blot et eneste af de Breve, 
Talen her er om. Sikkert nok har de dog engang været 
her. Overlærer /. H. Bang, den første, der foretog en 
grundigere Ordning af de Bulowske Samlinger i Sorø, 
oplyser nemlig (Progr. 1860), at da Samlingerne efter 
Biilows Død blev afleverede, medfulgte ogsaa en Pakke, 
om hvilken Biilow imidlertid havde bestemt, at den 
ikke maatte aabnes før 30 Aar efter hans Død. Iste- 
denfor at afvente de 30 Aar, var Pakken af Akade- 
miets Direktion indsendt til Frederik VI, og ikke siden 
tilbageleveret, hvilket — fortsætter Overlærer Bang — 
er meget at beklage, da den maa indeholde mange 
interessante Oplysninger og adskillige Documenter, 
som jeg af hans efterladte Papirer kan see han har 
været i Besiddelse af; saaledes savne vi Kronprinsens 
Opdragelseshistorie af Riegels, C. D. Biehls authentiske 
Beretning om Regeringsforandringen 1784, Breve fra 
Enkedroning Juliane og Arveprinds Frederik til Biilow, 
og de fleste Privatbreve til ham efter 1811 — Bang 
kunde med større Aarsag have nævnet 1793, thi Bre- 



VIII 



vene i Sorø efter denne Tid er faa og ret interesseløse 
— „hvorved der foraarsages en ubehagelig Afbrydelse 
i mange Samlinger." 

Det var at vente, at en Del af denne Pakkes Ind- 
hold, som Biilow ved sin testamentariske Bestemmelse 
altsaa ikke ansaa for moden til at komme for alles Øjne, 
i Tidens Løb var havnet i Statens offentlige Samlinger. 
I Rigsarkivet (D. K. H. 489) vil man da ogsaa bl. a. 
træffe den omtalte Opdragelseshistorie ved Riegels for- 
uden en større Samling Breve, der imidlertid — ogsaa 
de — standse ved 1793. I det kongelige Bibliothek 
findes den af Charlotte D. Biehl paa Grundlag af Bu- 
lows Meddelelser skrevne Fremstilling om Regerings- 
forandringen. 1) Men intet af Stederne findes Origina- 
lerne til de her foreliggende Breve. Man tør vel gaa 
ud fra, at disse ikke længere eksisterer, men at de med 
fuldberaad Hu er blevet tilintetgjorte af Folk, der stod 
Frederik VI nær, og som, ikke uden Grund maatte 
finde mange af dem krænkende for hans kongelige Ære. 

Uddragene, det væsentlige, besidder vi jo imidlertid 
gennem Biilows Brevbog og er for saa vidt holdt ska- 
desløse. Men alligevel er det et betydeligt Tab for 
Forskningen, at Originalerne er mistede, idet vi derved 
i det store og hele er afskaarne fra i hvert enkelt Til- 
fælde at kende Afsenderens Navn, som Biilow aldrig 
har tilføjet. Af Brevenes Karakter og Indholdet kan 
dog oplyses, at de skriver sig fra Personer i højst for- 
skellige Samfundslag. Vi erfarer, at en Del af dem er 
udgaaet fra en Mand i den daglige Hoftjeneste, og det 



1) Denne har været en Hovedkilde for A. D.Jørgensens Skrift: Regerings- 
skiftet 1784. Kbli. 1884. 



IX 



ikke af de ringeste; thi han er ofte ved Taflet, han 
spiller Kort med Prinds Christian, han følger med Hoffet 
til Kiel og synes knyttet til Kronprinsessens Person 
som en Slags Cavaler — alligevel er ethvert af vore 
Forsøg paa ad denne Vej at præcisere Brevskriveren 
strandet, snart paa den ene, snart paa den anden An- 
stødssten. Andre Steder — saaledes i Beretningerne 
fra Fyen 1808 — har vi utvivlsomt med en Officer at 
gøre. I det mindste en enkelt af Korrespondenterne er 
Nordmand. En anden, der ofte skriver fra Roskilde, 
taler om sit rolige Studerekammer, og af et af hans 
Breve kan ses, at han maa have haft juridisk Viden — 
men ogsaa her bringer Statshaandbøger m. m. os ikke 
paa den sikre Vej. Et enkelt og enestaaende W ude i 
Marginen for et Par Beretninger, der synes at skrive 
sig fra en underordnet Hofbetjent, kunde lede Tanken 
hen paa Biilows forhenværende, ovenfor omtalte. Tjener 
Wenniche, der 1799 fik Ansættelse som Lakaj i Hof- 
etaten. Andre Breve skriver sig maaske fra Biilows 
Slægtning, den senere Generaladjutant Frantz v. Biilow. 
Nogle af Kieler -Brevene kan muligvis skrive sig fra 
selve Schcak Staffeldt, der en kortere Tid var opvar- 
tende Kammerjunker her hos Dronningen. Men alt 
dette er dog kun usikre Gisninger. 

Tilbage bliver da selve Brevene. Selvfølgelig maa 
deres Værdi og Interesse staa i Forhold til Brevskri- 
verens Person og de Kilder, han har kunnet øse af. 
Dette kan jo som sagt ikke kontrolleres, og vi tager da 
heller i Betænkning at udtale, at disse Breves historiske 
Værdi er noget betinget. Alligevel giver de saa inter- 
essante Bidrag til Tidsaanden under Frederik den VI, at 



vi har ønsket at offentliggøre dem i Uddrag og med For- 
kortelser. Det er et virkelig enestaaende Billede af Tidens 
Rørelse og Stemninger i Folket, især i københavnske 
Krese, som her for første Gang rulles op. Selv om 
Brevenes Paalidelighed undertiden er ret tvivlsom og 
baseret paa løse Rygter, giver disse Rygters Existens 
i Publikum dog ogsaa vigtige Bidrag til dettes Tænke- 
maade og Bedømmelse af Personer og Begivenheder. 
Det er et Pust fra Danmark for hundrede Aar siden, 
som slaar os i møde, saa stærkt og uforfalsket, at det 
undertiden river lidt i Efterkommernes Næse — men 
hele Tidsbølgen er der, hvad enten vi staar over for 
Historie eller løs Sladder. At Bulow selv har tillagt 
disse Breve en stor Værdi, kan baade ses deraf, at 
han har opbevaret dem og for en stor Del egenhændig 
afskrevet dem. 

Gennemgaaende turde det være overflødigt at be- 
rigtige de Upaalideligheder, der af og til findes; thi 
selv om disse ikke er givne og ligger i Tingenes Na- 
tur, har Tiden og Historieskrivningen senere bragt 
Kundskaber og Oplysninger, som turde være denne 
Bogs Læsere bekendte. 

At gengive hele Biilows Brevbog tillader Pladsen 
ikke, og det vilde heller ikke lønne sig. En Del af Brev- 
stoffet er enten udenrigspolitiske Betragtninger, der i 
denne Forbindelse ingen Interesse have. Meddelelser 
om Begivenheder, der er for velkendte til atter at skulle 
fortælles, eller betydningsløse Personalia — begge Dele 
har vi anset det for rigtigst at forbigaa, og har derved 
indskrænket Stoffet til omtrent det halve af Originalens. 

Udg. 




ES5E3 




JUEL PINX. 



CLEMENS SCULP. 



1793 

At Reysen er gaaet lykkelig af, haaber jeg ganske Fridenchsberg 
L vist, da Vind og Veyr har været i disse Dage '^' •^°'" 
efter mit Ønske. Her bliver det Dag for Dag kiedsom- 
meligere, alle seer misfornøyet og mistroiske ud 
lige fra de kongel. Høiheder til de mindste efter 
Rangen (jeg undtager nogle faa pusillanime Kry- 
bere). Kron-Prindsen exercerer fra om Morgenen 
K. 4 til Aften, hiem til Middag kommer han dog, 
sover den meste Tiid ved Taffelet. 

Ober-Jægerm. Greve Holstein^) paalagde mig 
i Dag at hilse 1000 Gange med Forsikkring, at 
[han] bliver altid den samme; ligeledes fra Schrø- 
dersee^). Tilladelsen har han dog faaet til at reyse 
bort og venter med at komme til Sanderumgaard 
midt i Juli; dersom der er Plads, vilde han nok 
ligge der et Par Dage. Fra Ahlefeldt^) og Røme- 
ling*) i Eutin har han faaet Brev; de er tilligemed 
alle i Holsteen meget utaalmodig over Deres Afgang. 
Dette finder i høi Grad Sted her, i allé Selska- 
ber og Klubber hører man det. Jeg tør sige, at 

1) Geheimekonferensraad , Overjægermester Christian Frederik Holstein 
(1735—1799). 

2) Kammerlierre, Generalmajor Lorents Schrødersee (1749—1829), Model 
for Seifensee i Carl Bernhards historiske Roman „Gamle Minder". 

3) Cai Vilhelm Ahlefeldt (1753—1836), Provst for Preetz adelige Kloster, 
1793 dansk Kammerherre. 

4) Kammerherre, Major, Generaladjudant, dansk Gesandt i Eutin, Jobst 
Conrad Rømeling (1750—1819). 

Fra Hoffet og Byen 1 



(1793) 

Publici Stemme har aldrig før saa afgiort yttret 
sig for en Mand, der er gaaet af, som ved denne 
Leilighed. Allevegne, baade i Holsten og her ere 
alle enige i, at Prins Carl er Hoved-Anføreren 
for den nedrige Cabale, hvorved han i alle Ret- 
skafnes Øyne skal blive brændmærket^). 

Mange Hilsener har jeg fra Nørregaard^ som 
er og bliver Deres ivrige Ven og den sande, ret- 
skafne, karakterfulde Mand. Ved at tale med ham, 
er jeg til min store Fornøyelse bleven overbevist 
om Chr. Colhiørnsens^) Redelighed mod Dem, 
hvilket han selv, da jeg for nyelig talte med ham, 
saaledes yttrede: At jeg har handlet mod ham 
som en ærlig Mand, troer jeg han er overbevist 
om, og det er jo det mindste, man kan forlange af 
mig. — Indholden af min næste Samtale med Nør- 
regaard skal komme i næste Brev, som Schrø- 
dersee tager med sig. 

Hermed følger Foigts Qvittering for Nøglerne 
til Frederichsberg. 
Fr.berg. Strax efter D. E. Afrejse har man udspredt det 
Rygte, Gud veed i hvilken Hensigt, at De vilde 
sælge Sanderumgaard endog med Tab, for at bo- 
sætte Dem i et fremmed Land. Arvesen har erkyn- 
diget sig meget derom*). Mon denne Mand har 
været D. E. saa hengiven, som han burde være og 



6. Juli 



1) Carl, Landgreve af Hessen-Cassel (1744—1836), 1766 gift med Kongens 
Søster, Prinsesse Louise, Statliolder i Slesvig og Holsten, Generallieutenant. 
Bttlow var hans argeste Fjende. 

2) Generalauditør Laurids Nørregaard (1745—1804). 

8) Christian Colbjørnsen (1749—1814), Generalprokurør i Kancelliet, 1804 
Justitiarius i Højesteret. 

*) Kammerlakaj Georg Michael Arvescn (1749—1824). 



(1793) 

lod til at være. Bar han kun Kappen paa begge 
Skuldre? Han har stedse megen Omgang med 
Lurendrejeren Schmalhausen^). 

Man fortæller, at General-Adjutant Lindholm% 
Kammerjunker v. Krogh% og General-Adjutant 
Kirchhoff^) har hver sin Dag at være i Forge- 
makket i. Ingen har endnu bragt det saa vidt at 
gaae uanmeldt ind til Kron-Prindsen. De to første 
har været i Trætte om at lukke Døren op til 
Audience. Prindsen skal selv have hørt det og 
strax afgiort det, hvorved Lindholm tabte. v. Krogh 
har nok giort Regning paa Fortrin. — Bluhmes 
Forretning i Cabinettet bestaar blot i at forsegle 
og skrive uden paa Brevene, da Prindsen expede- 
rer alting selv. Laquayerne faae deres Befalinger 
fra Kron-Prindsen igiennem Kammer-Laquay Årve- 
sen. Saaledes gaaer Ordet, jeg som aldrig kommer 
paa Slottet, fortæller kun det, jeg hører af andre. 

Prinds Frederick^) spørger meget ofte til Dem; FrMrg 
igaar da han var her til Statsraadet, igientog han ^*'^*^^- 
sin Hilsen paa det naadigste og beklagede, at han 
paa sin Hiemreise giennem Odense ikke forefandt 
den Mand der, som han vist aldrig skulde ophøre 
at bære Agtelse for; dog sagde han, kanske vilde 
De ikke sæ tte mig i Forlegenhed. — Dette skulde 

1) Smalhaus, Kamraertjener hos Prins Carl af Hessen. 

2) Kaptajnlieutenant Hans Lindholm (1757—1821), Adjudant hos Prins 
Carl af Hessen og under Krigen 1 Norge Generaladjudant, senere Kontre- 
admiral, 

S) Seltondlieutenant Adam Gottlob v. Krogh (1768—1839), Kammerpage 
hos Kronprinsen, senere Oberst og Direlctør for Øresunds Toldkammer. 

*) Kaptajn Johan Hieronymus Kirchhoff (1763— 1843), Generaladjudant, se- 
nere 1. Deputeret i General-Kommissariats-Kollegiet og General, 

5) Arveprins Frederik (1753—1805), Søn af Kong Frederik V og Juliane 
Marie. 



29. Oct. 



(1793) 

have Hensigt til Deeltagelsen i det Complot, som 
det hundredørede Rygte nedrigen havde opspun- 
det mod Uskyldigheden; ligeledes bad Frøken Ber- 
lichingen^)y Comtesse Holch^) og Frøken Liittic- 
hau^) og fleere at hilse 1000 Gange. 
København Hofmesterinde v. Berlichingen var overmaade 
bekymret og beklagede, at D. E. ei var mere hos 
Kron-Prindsen, da han ved denne Leilighed saa- 
meget trængte til en Vens Trøst og Raad. 

Siden Herskabet kom ind fra Frederichsberg, 
har Kronprindsessen været meget ofte hos Kron- 
Prindsen i Cabinettet*). Der staar en Stoel hos 
hende paa det Sted, som De med saamegen Ret 
beklædte i saa mange Aar. 
Kbh. I gaar Eftermiddag er Prindsesse Caroline døbt 

med de sædvanlige Solenniteter"^). 

Grev Ahlefeldts^) Credit er meget slet. Det 
bekiendte Cancellie-Brev fra 1786 har ogsaa befriet 
ham fra Arrest. Hyre-Kusken Brusen har allene 
1200 Rdlr. tilgode hos ham, hvoraf de 500 Rdlr. 
er for Thea tret. Hans Hidsighed giør ham forhadt 

1) Hieronyma Johanna Francisca Berlichingen, Hofmesterinde hos Kron- 
prinsessen til 1794, død 1797. Hun nævnes som delagtig i Johan Biilows Fald. 
Bobé, Reventlows Papirer IV. 307. 

2) Komtesse Juliane Marie Holck (1765—1828), Hofdame hos Enkedron- 
ningen, 1803 gift med Geheimeraad Fr. Ferd. v. Krogh. 

8) Helle Urne LUttichau (1768—1808), Hofdame hos Arveprinsessen, gift 
1796 med Kammerherre, Generalmajor Conrad Revenfeldt. C. Bruun, P. Fr. 
Suhm, Side 330, Note. 

*) Kronprinsesse Marie Sophie Frederikke (1767—1852), var en Datter af 
Landgrev Carl af Hessen og Frederik V.s yngste Datter Louise. Hun blev gift 
1790 med Kronprins Frederik (Fr. VI.). 

5) Prinsesse Caroline (1793—1881), blev 1829 gift med Prins Ferdinand, 
Faa Dage før hendes Fødsel var bendes Søster Prinsesse Marie Louise død, 
et Aar gammel. 

6) Grev Ferdinand Anton Christian Ahlefeldt (1747-1815), blev 1792 Thea- 
terchef, men paa Grund af Uduelighed og Gæld afskediget 1794. Senere blev 
han Gesandt ved forskellige Hoffer og 1808 Geheimeraad. 



12. Nov. 



5 

(1793) 

af alle. Rygtet paastaaer, at han faaer sin Afsked 
inden 3 Maaneder. Comedien vil nok give ham 
sit Banesaar. Thaarup^) saavel som de fleste andre 
Digtere er misfornøiede med Grevens Forhold. 



1794 

I Forgaars var Kongen, Kron-Prindseny Prinds Kbh 
Frederichy Prindsesse Sophie Friederiche^) og Lou- 
ise Augusta^) — Kronprindsessen var ei vel — paa 
Charlottenborg for at see Salonen; om Aftenen paa 
Komedien, hvorfra de blev fulgt hiem med det 
sædvanlige Hurra og Skrigen. Udenfor Løngangs- 
Porten, hvor Herskabet stod af, tog denne Skrigen 
især til. Der raabtes da: „Leve Kongehuset! Leve 
Kron-Prindsen og Prindsesse Marie. Leve Kong 
Frederik 6te og Dronning Marie! Bort med alle 
Tydskere!— Dette maatte Prinds Carl høre paa, da 
hans Vogn ei kunde komme ind, og da han kiørte 
ind ad Porten, skreg de: Det er dig, Prinds Carl! 
Bort med alle Tydskere! 

Nu er denne Allarm med Geburtsdagen ende- 
lig forbi. Onsdagen var der Cour og Appartement, 
Torsdagen Comedie (et nyt Syngespil af Todey 

1) Digteren Thomas Thaarup (1749—1821), var Lærer ved Søkadetakade- 
miet og skrev 1790 „Høstgildet" og 1793 „Peters Bryllup". Aaret efter blev han 
efter Ahlefeldts Afsked Medlem af Theaterdirektionen. Om P. A. Heibergs 
spændte Forhold til ham, se Fortalen i det ufuldendte 3. Bind af dennes Skue- 
spil (Originaludgaven), nu en literær Sjeldenhed. 

2) Prinsesse Sophie Frederikke af Mecklenborg-Schwerin (1758—1794), gift 
1774 med Arveprins Frederik. 

3) Prinsesse Louise Augusta (1771—1843), Datter af Dronning Caroline 
Mathilde og Struense, havde 1786 ægtet Hertug Frederik Christian af Augu- 
stenborg. 



1. Febr. 



6 

(1794) 

„Husarerne", med Musik af Wedel)^ som slet in- 
gen Lykke har giort og virkelig er sin Forfatter 
uværdigt; Fredagen Balparée en Domino, hvor en 
liden Contra-Dands blev given . . . Her er i disse 
Tider kommen ud en Comedie: „Den sieldne unge 
Herremand og Personerne fra Nessuarad" (o: Dar- 
aussen); meget vittig er samme udarbeydet, kun 
3 Ark stor; men dog intet glemt af hvad der hører 
til de nyere Begivenheders Karakteristik. Kron- 
Prindsen er bestandig under Herremandens Rolle 
viist fra den ædle Side — tværtimod Prins Carl 
og hans Slæng, nemlig Personerne fra Nessuarad: 
Schmettau, Mansbach, Toget i Sverrig under Be- 
nævnelsen af en Klap-Jagt, Trykkefriheden — alt 
set i rette Lys, Bernstorff og Reventlow ligeledes. 
Med Herremandens Kone er der en Geschicht, 
som ikke just giør samme Ære, denne kan jeg ikke 
forklare mig, undtagen De derved skulde være 
meent — nemlig: en af Folkene lyver hende noget 
for om en anden, hvorpaa hun uden at erkyndige 
sig videre om Sandheden forklager samme for sin 
Mand.3) 

Sidst paa Comedien blev Herskabet med megen 
Klap og Bravo imodtaget og ligeledes, da de tog 
bort, men ved Prinds Carls Vogn udloed Publi- 
kum sig med „Tysker" og viiste ikke den sømme- 
lige Respect. D. 12te eller 15de i denne Maaned 
reyser han uden Tvivl, alle ønsker ham en lykke- 
lig Reyse. Det er og vel for Kron-Prindsen, da det 

S) Stykkets Forfatter var en af Bondestandens Forkæmpere, den senere 
omrejsende Thcaterdirektør, Frederik Christian Wedel (Jarlsberg) til Ravnstrup 
(1757-1831). 



(1794) 

er beklageligt, at samme skal abalieneres fra sine 
Borgere, hvilket er en Følge af den Banghed, 
Prinds Carl immer viser og den Fare han altid 
drømmer sig, som naturligvis har haft Indflydelse 
igien paa Kron-Prindsen. 

Da Kron-Prindsen var i Torsdags i Landhuus- ss.Pehr. 
holdningsselskabet, maatte han forlade samme, da 
det blev ham meldt, at Holmens Tømmermænd 
giorde Oprør paa Holmen for at faa en af deres 
Kammerater løs, som var arresteret. Kron-Prind- 
sen, ledsaget af Prindsen af Wiirtemberg^) og sine 
Adjudanter gik selv ud paa Holmen og talte med 
Folkene, som bleve rolige, saalænge han var der; 
men begyndte siden igen, men kom dog ikke til 
Slottet. Wiirtembergj der altid ønsker at drive alt 
med Magt, raadede strax til militariske Midler; hele 
Garden til Hest rykkede strax mod dem, man 
forestillede Oprørerne med det gode at være ro- 
lige; og da det ei hialp, blev der hugget ind paa 
dem, og det hialp. Garden paa Slottet blev for- 
doblet, og patrouilleret. Man var meget fornøjet 
med Kron-Prindsen ved den Lejlighed, men ei 
med WUrtemberg. Commandeur Kierulf, som Ma- 
troserne kalde Ulven, er meget forhadt som Hol- 
mens Chef.2) 

I Onsdag Eftermiddag opkom en Ildebrand paa Kbh. 
Slottet, som tog saaledes Overhaand, at hele Chri- ^•^'"^* 
stiansborg, Side-Bygningerne og Gardestalden blev 

1) Hertug Frederik Wilhelm Philip af Wurtemberg (1761—1822), General- 
lieutenant og Kommandør for Livgarden til Fods. 1802 Guvernør i Kbhvn. 

2) Kommandørkaptajn Ole Andreas Kjerulff (1743—1822), Holmens Chef 
1792. Kontreadmiral 1809. 



8 

(1794) 

et Offer for Ilden. Det var et gyseligt Syn, dog 
var det en stor Lykke, at Vinden bar fra Tøy- 
Huuset og Cancelliet. Af det skønne Slot er intet 
tilovers uden nøgne Mure; Kongens Stald, Come- 
diehuset, Kron-Prindsens Stald og Ride-Huuset 
er i Behold. 

Kongen, Kron-Prindsen og Kron-Prindsessen 
har faaet alt, hvad som kunde flyttes, reddet, men 
Prindsesse Sophie Friederiches hele Garderobe er 
brændt — det eeneste, hun fik reddet, var Juveler. 
De andre kongelige Personer har og mistet en hel 
Del af deres Tøy; af den prægtige Ridder-Sal er 
intet reddet. De Personer, som boede i øverste 
Mezzanin, har mistet alt, hvad de eiede, af Man- 
gel paa Folk til at redde; Kron-Prindsens hele 
Rust-Kammer er borte undtagen 2 Par kostbare 
Pistoler. Weinschenk har tabt alt, hvad han eiede ;i) 
den arme Tiener Lund fik ey meere end det han 
havde taget paa om Morgenen, da Ilden først brød 
ud i deres Kammer. Man var længe uvis om, hvor- 
fra Ilden var kommen; især paastod mange, at den 
maatte være lagt, siden den brød ud fleere Steder 
paa een Gang. Men den rimeligste Aarsag er nok 
denne: 

I Prinds Christians^) Gemakker blev i Som- 
mer lagt et Kakkelovns-Rør imellem Gibset og 
Loftet, og derfra formoder man, at Ilden er kom- 
men siden. Det brændte baade over Gesimsen og 
under Gulv et, som var over Prindsens Gemakker, 

1) Livtiener hos Frederik VI, Frederik Wilhelm Weinschenck. 
i!) Prins Christian Frederik (Christian VIII) (1786-1848), Søn af Arve- 
prins Frederik. 



9 

(1794) 

Og derfra tror man det har brændt i mange Dage ; 
saa meget er vist, at man har mærket Lugt af 
brændt uden at kunne komme efter, hvorfra det 
kom. Det var en stor Lykke, at det [kom] paa om 
Dagen, ellers var de fleste brændt inde. Man giør 
Regning paa 160 Mennesker er kvalt og forbrændt, 
hvor imellem er 11 Staldfolk; dog er ingen af 
Kron-Prindsens Folk kommen til Skade, undtagen 
Jeppe y som er meget forbrændt, men uden Fare. 
Det meste Tøy blev bragt til Holmens Kirke, Ad- 
miralitetet og Holmen. Endogsaa vores Bibliothek 
har vi været saa lykkelig at redde. Kongens Haand- 
Bibliothek blev kastet igiennem Vinduet ud paa 
Slotspladsen, hvor mange Manuskrifter [sic] maa 
være forloren. Zahl-Kammeret og Particulair-Kam- 
meret har og reddet alting, hvad de havde. — 
Kongen, Kron-Prindsen og Kron-Prindsessen og 
den lille Prindsesse^) var den første Nat hos Ge- 
neral Huthy^) men nu er de hos Grev Bernstorff^) 
Prindsesse Lovise Augusta var hos Grev Rantzau, 
nu er hun hos Grev Schimmelmann, Dronningen 
og Prinds Friederich er paa Rosenborg. 

Kron-Prindsen har sagt, at Danmark aldrig 
skulde blive besværet med at bygge Christians- 
borg;*) han var meget bekymret for Byen, for sig 
selv sørgede han ey meget — han fik nok et Huus 

1) Prinsesse Caroline. 

2) Statsministeren General Heinrich Wilhelm Huth (1717—1806), Kron- 
prinsens gamle Lærer, boede paa „Giethuset" paa Kongens Nytorv. 

3) I Palæet paa Hjørnet af Bredgade og Frederiksgade (nuværende Kong 
Georgs Palæ^. 

*) Kronprinsen var de følgende Aar, da der ventileredes om Opførelsen 
af et nyt Raadhus, meget for, at Christianborg skulde afgive Plads for Retter 
og Fængsler. 



10 

(1794) 

at boe udi; men hvor Herskabet vil være saa 
længe, veed man ey endnu. 

De vilde undskylde det ufuldkomne i denne 
Beretning, i Betragtning af den korte Tid jeg har 
tilovers og den Forvirring, vi alle er udi. 
10. Marts Den ulykkelige Tildragelse med det skiønne 
Christiansborgs Ødelæggelse har vist rørt Dem 
meget. Mig har den saaledes rystet, at jeg endnu 
er saa nervesyg, at jeg neppe veed, hvad jeg si- 
ger eller foretager mig. De arme ulykkelige Menne- 
sker, som har mistet alt deres. 

Hvorledes alle de kongelige Personer arran- 
gerer sig hver for sig, veed De vist allerede. Jeg 
vil derfor ey igientage det, men alleene tale om 
Reventlows^) daarlige Finantz-Operationer i dette 
Stykke, som har ladet Tønder Guld brænde for 
at spare 500 Rdlr. aarlig. Maaske veed De det, 
at Reventlow har ladet Rørenes Rengiøren gaae til 
Licitation, og en Svensk har paataget sig det for 
99 Rdlr., da den gamle fik 600 Rdlr. Denne har 
ikke kiendt alle disse Rørs forunderlige Gang, og 
den Gamle havde maattet gaae i 10 Aar med sin 
Fader for at lære det. Da nu Ilden kom op, spurte 
Brandmajoren ham, hvor det Rør laae, som man 
formente Ilden kom fra; da begyndte han at græde 
og sagde, det vidste han ikke. Ja, saa er Slottet 
forloren, sagde Brand-Majoren, men har siden spurt 
ham, hvor mange Rør der var paa Slottet, og han 
skal have sagt 900, da den gamle sagde, der var 



1) Christian Ditlev Fr. Reventlow (1748—1827) i hans Egenskab af Præsi- 
dent i Rentekattimeret. 



11 

(1794) 

1400. Altsaa har denne aldrig set de 500. Dernæst 
er for nogle Aar siden af Major Vollmeister^) giort 
et Forslag om at opføre en Brandmur i hvert 
Hiørne af Slottet, som skulde koste 10,000 Rdlr., 
hvorved ikkun en Længde kunde afbrænde, naar 
der kom Ild; men man har giort Nar af ham, og 
spurt, om han ikke vilde have 8. Dernæst laae 
Loftet fuldt af Tømmer og Brædder, hvilket tillige- 
med det aabne Rum til den saakaldede Ambassa- 
deur-Trappe har spredet Ilden saa hastig omkring. 
Gud forlade de Mennesker, som saaledes ved at 
spare i Utide forøde Landet. Her er en almindelig 
Skrigen over Reventlow. Han er nu af de Mægtige, 
og derfor maae man tie og tænke om ham. 

Nu er da Prinds Carls Besøg forstyrred; maaske 
skulde den Ulykke hænde for at afvende en større. 
Kongen og Kron-Prindsen har ved denne Leilig- 
hed faaet umiskendelige Prøver paa Kiøbenhavns 
Indvaaneres Kiærlighed og Agtelse for dem. 

I Gaar Aftes Kl. 7 begav Herskabet sig til deres Kbh. 
nye Bolig i Moltkes Palais^). Det er noget smaat ^^•^''^* 
der, dog er Kongen heel vel logeret i anden Etage, 
som han eene occuperer; under ham har Kron- 
Prindsen høire Side og min Prindsesse venstre, 
og imellem dem er den lille Prindsesse Caroline. 
Kun Frøken Berlichingen boer temmelig godt, Bra- 
chel og V. Krogh meget slet i Mezzaninen, vores 
Damer og andre Cavalierer skal bo i Schacks Palais^) 
eller i Grevinde Wedels Gaard ved Siden, hvilket 

1) Brandmajor Georg Vollmeister (1719—94). 

2) Det nuværende Christian den Syvendes Palæ. 

3) Det tidligere kongelige Palæ (Clir. IX's). 



12 

(1794) 

Og var bedre for Communicationens Skyld, deels og 
siden Schacks Palais saa yderlig er forfalden. Af 
Skilderie-Galleriet har man dog faaet de fleste og 
bedste reddet uden at vide af det; dog forstaar det 
sig selv, at en Mængde er brændt og fordærvet. 

Det er en Satyre, at Kongen har kiøbt Moltkes 
Palais for 46000 Rdlr. med Meubler — derom skrev 
jeg sidsti). I Onsdags var der Apartement og Taff'el. 
Dette Palais beboes af Kongen og Kron-Prindsen. 
Det Schackiske Palais er kiøbt af Kongen til de øv- 
rige af begge Hof-Staterne, som ikke kan rummes 
i Moltkes Palais. Arve-Prindsen har kiøbt Råbens 
Palais for 30000 Rdlr. uden Meubler^). Dernæst 
skal han have den for ham bestemte Sum til sin 
Huusholdning, som jeg troer er 20,000 Rdlr. aar- 
lig. Prindsen af Augustenborg har kiøbt Reventlows 
Palais^) for 36 eller 37000 Rdlr.; hvorledes deres 
Oeconomie skal arrangeres, veed man ey endnu. 

Her samles ved Subskriptioner store Summer 
til Slottets Opbyggelse, men Rygtet i Fyen lyver 
plump. Schimmelman giver 10000 Rdlr., Ryberg 
4000 for sig og Søn. Kammerherre Ancher taxerer 
mange for 100000 Rdlr., men man veed intet vist 
derom*). Hans Forfængelighed — han attraaer efter 
det hvide Baand — og hans store Formue maatte 
vel giøre det sandt. Man har sagt mig, at De nok 



1) Det forholdt sig dog rigtigt. (C. Bruun. Kjabenhavn, III, 688). 

2) Kronprins Ctiristians nuværende Palæ. 

3) Det Detinske Palæ, paa det nordlige Hjørne af Bredgade og Frede- 
riksgade. 

*) Indsamlingen over hele Landet beløb sig til 1,100,000 R. Sølv. Niels 
Ryberg (1725—1804), den kendte Handelsmand, 1780 Konferentsraad. Kammer- 
herre, Konferentsraad Bernt Ancher (1745—1805), stor Grubeejer i Norge. 



13 

(1794) 

har tabt for 1000 Rdlr., som stod hos ham. De 
galne Mennesker havde alle den Grille, at Slottet 
ikke kunde brænde, ellers havde alting været red- 
det. Jeg frygtede ikke for mit Huus den Nat, da 
det var saa langt fra Slottet, omendskiønt her reg- 
nede Ild ned over Huusene; men jeg er bleven 
saa angest, at jeg har reddet min Boe. — Hvem 
har været saa [ujfornuftig at fortælle Dem den 
Bestialité med Deres Portrait paa Salonen; jeg har 
ikke villet sige Dem det, thi jeg kunde begribe, 
det vilde ærgre Dem^). Men Italieneren maae jeg 
i dette Stykke undskylde; han har selv kaldet det 
en Bestialité; det skal være Wiedewelt og Høyer^), 
som de siger, heraf seer man, at man kan giøre 
de Store Uret. 

Da Prindsessen sidst var paa Charlottenborg, Kbh. 
var Deres Portrait ophængt, hvilket skeete Dagen ^^-^"^^ 
efter Herskaberne havde været der den første 
Gang — Kron-Prindsen betragtede det meget sid- 
ste Gang, hvilket jeg var Øyevidne til — tillige 
skal han have forundret sig over, at det ikke var 
der den første Gang. Jeg gad nok viide, hvem den 
nedrige Usling er, som har vovet at tage dette 
ned. Hele Byen har ærgret sig derover og ynket 
de krybende Professorer. — Grev Ahlefeldt [gaaer] 

1) Bulow fortæller selv, at han i Affæren ved Kvistrum Bro i Norge, 1788, 
stod ved Siden af Kronprinsen , og at han ogsaa var afbildet saaledes paa et 
Maleri, som var udført efter et Udkast, som Kronprinsen havde billiget. Efter 
hans Afsked blev hans Person udslettet paa Maleriet og Prins Carl af Hessen 
anbragt i Stedet for. Ligeledes blev hans Portræt, som han efter Opfordring 
havde skænket Akademiet og som var ophængt i Salonen mellem de andre 
Æresmedlemmer, nedtaget fra sin Plads og ikke ophængt, før Kronprinsen, der 
savnede det, gav Befaling dertil. (Sorø-Program 1878, S. 7). 

2) Billedhuggeren, Proffessor Johannes Wiedewelt (1731—1802) var Akade- 
miets Direktør og Miniaturmaler Cornelius Høyer (1741— 1804) dets Sekretær. 



14 

(1794) 

af. I et nyelig udkommen Ugeskrivt „Folkefjen- 
den" siges alt det imod ham, som man kan sige, 
nemlig intet mindre, end at han mangler Duelig- 
hed til at bestyre hans Embede, og tillige Beviiser, 
at han har misbrugt den ham betroede Theater- 
Kasse. I sidste Anledning har han forlangt en 
Commission sat, bestaaende af Grev Chr. Revent- 
loWy Conferenz-Raad Hansen og Justits-Raad Worm- 
schiold; hvad Resultatet heraf vil blive, det er 
Gienstand for alles Nysgierrighed, neppe bliver 
han længe ved at være Hof-Marskalk, og selv skal 
han være kied deraf. Det, som forundrer mig 
meest, er, at han saa længe giver hans Modstandere 
Tiid, og ikke straks stævner dem, som fremkom- 
mer med slige ærerørige Beskyldninger, naar han 
paa nogen Maade kunde beviise disse Beskyld- 
ningers Ugrund. Det lod desuden til, at han havde 
en meget delicat point d'honneur og med den yder- 
ste Hidsighed vilde hævne den mindste Fornær- 
melse — men her seer man det modsatte. Jeg veed 
neppe nogen, der meere .har været en Gienstand 
for offenlig Haan og Spot end Hr. Greven. Han 
giver dem altfor megen Ret, som paastaaer, at Hoffet 
er et Tilflugtsted for Uduelighed og Dumhed^). 
Fr.berg Dersom H. K. H. ei før ved mange Leiligheder 
har savnet D. E.'s Raad og Veiledning, saa veed 



12. Aug. 



1) Kronprinsen søgte paa mange Maader at afvende Forfolgelserne og Ka- 
balerne mod Theaterdirektøren , Grev Ahlefeldt, og denne anlagde Sag mod 
„Folkefjendens" Redaktør, Skribleren Johan Werfel, der blev dømt som Løgner 
og Tremarksmand, men Ahlefeldt, der i Virkeligheden ikke magtede sin Stilling, 
fik I Efteraaret 1794 sin Afsked som Hofmarskalk, Ordenssekretær og Theater- 
direktør og blev samtidig udnævnt til Gesandt i Berlin. (Overskou, Den danske 
Skueplads, III. Fremstillingen af Sagen er dog her ikke ganske korrekt.). 



15 

(1794) 

Gud han i Løverdags dybt har maattet føle Tabet 
af Deres mageløse Hengivenhed for ham. Kl. lOV* 
kom en ubekiendt Person med en Billet uden 
Navn til H. K. //., som foregav, han havde opda- 
get en Plan, at 2 å 3000 Haandværks-Svende samme 
Nat vilde komme herind, og at de alt vare samlede 
paa Blegdammene. Dette bragte Prindsen ud af sin 
Fatning — han satte her alle i Skræk og Bevægelse. 
Han fik Kongen ud af Sengen, og D. E. vil neppe 
troe det, at han ei fandt et Menneske hos Kongen. 
Kammerherren, som skulde den Nat sove hos 
Kongen, var i Byen, og Laquaien var gaaet bort. 
Prindsen maatte selv hente Laquai Siversen) og 
siden mødte han Kammerherre Brackel^) og Kam- 
mertiener Jørgensen, som maatte klæde Kongen. 
H. M. har været meget utaalmodig, grædt og revet 
sig i Haaret, ofte spurgt Prindsen: Hvad er der? 
Prindsen svared: Han skulde være roelig, der var 
ei noget, man maatte kun kiøre en Tour, han vilde 
nok redde hans Liv. Kron-Prindsessen rystede af 
Angest. Alle Kareter bleve forspændte, Prindsens 
Heste bleve sadlede; Ritmester Gude med 60 Husa- 
rer blev hentet fra Vesterbro, Ordonantser sendte 
til Byen; Juvel-Kasserne lagte i Vognene, kort 
alt var færdig til at forlade Slottet, og det paa et 
eneste Menneskes Udsigende, tvertimod alle ind- 
løbne Rapporter baade fra Byen og fra Vejene uden 
Portene. Desforuden laa der 2 Officierer paa Nør- 
rebro med 30 Husarer, og det, som er det ube- 



2) Kammerherre Abrahams Anthon v. Brackel (1734—1819), senere Gehei- 
mekonferentsraad. 



16 

(1794) 

gribeligste, at de Cavalierer, som vare om H. K. //., 
at de lader en ubekiendt Person gaa sin Vej, førend 
de saae, om hans Efterretning var sand, især da 
han var ^4 Time her, saa de havde Tid nok til 
at eftertænke denne Sag. Omsider saae man, det 
var blind Aliarm, og det som værre er, at det 
har givet Anledning til megen Omtale. — Mange 
sige, at Kongen er flygtet til Cronborg, andre til 
Staden. Det var altid en Flugt, og for hvem? For 
nogle Haandværks-Svende, der ikke have giort en 
Mine for at fornærme noget Menneske. Tvertimod 
de holdt den nøjagtigste Orden mellem sig selv 
indbyrdes. For saadanne Folk er man bange og 
vil flygte, uden at vide, hvad de vilde, om de 
endog vare komne herud ! Og [hvad] vil en Frem- 
med sige om saadan utidig Frygt.^) 

Dersom Politie-Mesteren blev afsat, kom alting i 
Rigtighed, som man mener, og mange undre dem 
over, at Prindsen ey vil giøre det, da man har 
saa mange Beviser paa, at Etatsraad Flindt^) har 
overtraadt Lovene, foruden denne Sag henhørte 
under Magistraten. Alting er roeligt; men alle 
Svende gaae ledige, og alt Arbeide ligger stille. 
vden Dato Da D. E. ikke har taget det unaadigt op, at 
jeg med Posten gav mig den underdanige Frihed 
at sende de udkomne Nr. af „Folke-Fienden", saa 
vover jeg nu at sende de 2de Nr. her vedlagt. I 

1) Det var den franske Revolution, som paa den Tid gjorde alle Europas 
Hoffer ængstelige og forskræmte. Om den bekendte Tømrerstrike i Kblivn. 1794, 
se C. Nyrop : Kblivns. Tømmerlav, 1887, S. 162 Cf., og Bruun : Kjøbenhavn, 
III. S. 851 ff. 

2) Politimesteren, Etatsraad Flindt (1740—1805) indgav i Anledning af Op- 
tøjerne sin Ansøgning om Afsked den 12. August, der strax blev bevilget. 



17 

(1794) 

Henseende til Commissionens Udfald over Greven, 
hører man ey et Ord; dog siger man i Byen, at 
Grev Schimmelmann^) har laant ham Penge til at 
dække Kasse-Mangelen; men dermed er ey de 
andre Beskyldninger afgiort; man er begierlig efter 
Sagens Udfald ved Hof- og Stats-Retten. 

Formodentlig har De hørt en Deel om Tømmer- 
svendenes Opstand, og da jeg troer, det ey vil mis- 
hage Dem at høre noget om dens Oprindelse og 
Fremgang, saa vover jeg herved derom at anføre 
følgende. 

2de tyske Svende, som arbejdede hos Hal- 
lander,^) forlangte at reise og forlangte Seddel fra 
Mesteren. Denne blev just ikke nægtet, men da 
de var paastaaende og vilde have den strax, kom 
de i Ordstrid med Mesteren, og denne forklagede 
dem for Etatsraad Flindt^ hvorpaa de blev stevnet 
for Politi-Retten. Der paastod de, at de vilde reise, 
og at Mesteren ei kunde forholde dem, og da 
Flindt er hidsig og taaler ingen Modsigelse, saa 
endtes Forhøret med, at de blev dømt til at sidde 
paa Vand og Brød i 6 Dage. Da de andre Svende 
hørte dette, lod de ved deres Oldgesell og Laugs- 
Bud foranstalte en Samling paa deres Kroe. Der 
kom Flindt for at erfare, hvad dette vilde sige, 
og da han fik at vide, hvem der havde sammen- 
kaldt dem, lod han strax disse arrestere; og da 
disse paatalte de andres Ret til at forsamle sig 
m. m., er de bleven dømt til 4 Uger i Forbedrings- 

1) Finansministeren, Grev Heinricli Ernst Schimmelmann (1747—1831). 

2) Tømrermester Andreas Hallander, senere Oberst i det borgerlige Artil- 
leri og Stadshauptmand. 

Fra Hoffet og Byen 2 



18 

(1794) 

Huuset og Dagen derpaa sendt derhen med 6 Po- 
litie-Betientere og 15 Vægtere. Dette forbitrede de 
andre saa meget, at de nedlagde deres Arbeide 
og forbandt dem til ey at arbeide, førend de 2 
sidste kom paa frie Fod (de første bekymrede de 
dem ei om). Tillige paalagde de 2 Rdlrs Straf for 
den Svend, der arbeidede, og 1 Rdlr. for den af 
dem, der fandtes drukken og begik nogen Slags 
Uordenligheder, samt at de ey maatte gaae mere 
end 4 samlet paa Gaden. Alle disse Puncter har 
de til alles Forundring nøye opfyldt og har ved 
alle Leiligheder svaret med den største Agt for 
enhver Øvrigheds-Person, som er noget usædvan- 
lig for denne Klasse af Folk. 

Da Politiemesteren havde besat Udgangen fra 
deres Kroe, kom han herud og requirerede Mili- 
tair-Vagt. Kirchhoff maatte ind med Ordre; Sol- 
daterne fik hver 36 skarpe Patroner, 60 Mand af 
Livvagten blev og commanderet med skarp. Man 
siger, 2 Mand af dem traadte ud af Geleddet og 
forsikrede Kammerherre v. d. Luhe^)y at de ei 
skiød paa Borgerne — man hører ey de er bleven 
tiltalte derfor. 

Da Gaderne saaledes var besat med Vagt til 
Hest og Fods, saa vil De let troe, at der snart 
var en utroelig Mængde Folk samlet, og at disse 
var meget opbragt over Politiet. Da C. Colbiørn- 
sen havde talt med Tømmersvendene og forsikret, 
at deres Sag skulde blive nøie undersøgt, og at 

1) Kammerherre, Oberstlieutenant ved Livgarden, Andreas Augustin v. d. 
LQhe (1741-1831). Afslted 1805 som Generalmajor. 



19 

(1794) 

de kunde vente, hvad Ret var, gik Vagten bort. 
Dog vilde Pøbelen ei slippe Politie-Mesteren, før- 
end de havde ført ham hiem. Havde Colbiørnsen 
og Kirchhoff ey gaaet med ham, var han næppe 
kommen vel hiem, da de forfulgte ham med en 
skrækkelig Piben og Skrigen. — Dagen derpaa 
var H. K. H. fra Kl. 8 om Morgenen til Kl. 2V2 
om Eftermiddagen i Byen for at see denne Sag 
bilagt. Men da Svendene blev ved deres Paastand, 
befalede Prindsen (efter at han havde været i Can- 
celliet), at de om Eftermiddagen skulde sættes i Ca- 
stellet. De blev bragt derhen med Vagt, alle de 
der var paa Kroen. De fleeste, som kom forbi paa 
Gaden, trængte igiennem Vagten, for at følge med. 
Derpaa blev de tilspurgt, om de vilde arbeyde, til 
Sagen blev undersøgt. De, som svarede Ja, kom ud; 
de andre blev, som er ialt 120; men ingen af de 
andre kom endnu paa Arbeyde — tværtimod, da 
de hørte, at de 120 var ved Commissionen dømt 
til Slaveriet i 4 Maaneder, har Murersvendene og 
holdt op at arbeyde, og de fleste andre Laug har 
idag giordt det samme. De fleste danske Svende 
vilde gierne arbeyde, men de tør ey for de Tyske. 
— Skammeligt er det, at Nationen saaledes skal 
commanderes og foragtes af Fremmede. Der er 
næsten ingen Laug her i Byen, hvor disse jo har 
Overmagten. At tvinge dem var vel ingen Vanske- 
lighed, dersom Borgerne ey var saa opbragt imod 
Politie-Mesteren, at de tager Partie imod ham. Man 
siger høit, at han sætter heele Byen i Oprør, at 
han smigrer de Store og tyranniserer de Smaa (det 



20 

(1794) 

kan ey nægtes, at han er jo for haard med Forbed- 
ringshuuset) og bagtaler Borgerne for Hoffet, saa 
der er megen Mistillid imellem Folket og Hoffet 
i denne Tiid; desforuden siger man, at H. K. H. 
beskytter slette Personer, der har tabt Publicums 
Agt, hvorpaa der anføres Ahlefeldt og Flindt. 
Husarerne er kommen herind. Man længes me- 
get efter Udfaldet i denne Sag; Svendene opfører 
sig meget vel, men Pøbelen har megen Lyst til 
Politiemesterens Huus; der er posteret Gardere 
der for. 
Fr.berg At Grev Ahlefeldt er gaaet af er vist; men 
22.Aug. ^yQ^ jjgj^ gj^gl j^gjj^ uvlst. Det Wlver holdt hem- 
meligt, naar han reiser, formodendig for hans 
Creditorer, hvilke passer paa hver Skridt, han 
giør, af Frygt for han skal reise og glemme at be- 
tale sin Gield. Hans Hyre-Kusk fik 3 Vogne og 
Caution for det øvrige, men de andre er bestilte 
til i Morgen, men de frygter for, at Greven reiser 
i Dag. Grevinden bliver her. Greven spiser hver 
Dag ved Hoffet. Besynderlig er det, at man ei 
hører noget om den Commission, der er sat over 
ham. Denne Sag bliver behandlet med en Varsom- 
hed, som er forunderlig og usædvanlig. 
Amalienborg Et behageligt Rygte, som man i de største Sel- 
skaber med Vished debiterer, og hvori jeg tager 
den meest muelige Del, maae jeg berette Dem. 
Det er, at Regeringen tilbyder Dem at træde ind 
i Deres forrige Pladser eller i det mindste giver 
Dem Satisfaction med den største Eclat af Verden; 
den offentlige Mening er i den Anledning kun een, 



19. Dec. 



21 

(1794) 

Og man fornøyer sig over Haabet, at den gode 
Sag faaer Overmagten. Gid dette nu snart skeete, 
hvilken Glæde skulde da være større end min. 



1795 

Kron-Prindsen gaar sielden i Seng førend Kl. Kbh. 
12 eller halv 1 ; undertiden staar han op Kl. 7 til ^^' ^'"''* 
7V2 og undertiden og før. De smaae Baller varer 
gierne til Kl. 2V2 ja ofte til Kl. 3. I forrige Uge 
var der 3 Baller, et hos Hertuginden^) y et om 
Onsdagen, et om Løverdagen efter en Kane-Fart. 
Prinds Friederich af Hessen^) er hos H. K. H. 
hver Dag om Formiddagen; ved Frokosten hos 
Kron-Prindsessen ; om Eftermiddagen efter Taffelet 
til Kl. 5 hos Kron-Prindsen; Kl. 7 ved Theevan- 
det hos Kron-Prindsessen; efter Taffelet om Afte- 
nen hos Kron- Prinds eny indtil Høistsamme gaaer 
til Sengs — hver Dag. 

I disse Dage er en vis Steineck død;^) ham Kbh. 
havde mange grundet Mistanke om skulde være ^*'^^"' 
Redacteur for det fameuse Blad „Folkevennen", 
og at han stod i Sold hos en Mand, der ikke brød 
sig om, hvad Bladet kostede, naar det kun existerte 
og forsattes; at han af hans egen lille Formue 
skulde kunne bestyre det, var og ganske umue- 

1) Louise Augusta. 

2) Prins Frederiic af Hessen-Kassel (1771—1845), Søn af Landgrev Carl 
og den danske Prinsesse Louise, Generallieutenant og Deputeret i Krigsicol- 
iegiet. 

3) J. C. M. Steineclc, født i Brunsvig, Informator i Kjøbenhavn og Redak- 
tør af det nævnte Ugeblad, der udkom 1794—95. 



22 

(1795) 

ligt, da Bladets Priis er overmaade ringe og 
den typographislce Skiønhed i de mindste Deele 
iagttaget. — Nu døer han, og Spørgsmaalet bliver, 
hvorledes skal man komme til at see hans Sterv- 
boes Papirer, hvordan skal man finde den Kilde, 
som man i saa lang Tid møisommelig søgte? En- 
delig paatager sig Advocat Klingberg (celeber ved 
„Vækkerens* Forsvar^) den Commission; et Par 
Forsøg giør han for at faa Fingre i Papirerne, men 
Primon^)f som var Steinecks Staldbroder og Med- 
arbeider, betager ham al Leilighed; tilsidst frem- 
kommer han med en fingeret Fuldmagt fra Kam- 
merherre Hennings^) i Pløn, som bemyndiger ham 
nøye at undersøge, om der ei i Boet skulde fin- 
des et af Kammerherre Hennings til afdøde leve- 
ret Manuscript af største Vigtighed. Primon exci- 
perer ikke, hvorimod man tillader Klingberg cum 
conteste at anstille en Revisions-Forretning over 
alle Papirer og Brevskaber — nu blev Formod- 
ningen til apodictislc Vished; man forefinder ad- 
skillige Breve fra Mr. Koppern^), Prinds Carls 
Marskalk; her opmuntres Steineck til at vedblive 
hans Skrivemaade; Prinds Carls Biefald med dette 
eller hint tilkiendegives ham, adskillige Personer 
denunceres, samt Maaden vises, hvorpaa bedst 
kunde angribes. Protection i paakommende Tilfælde 



1) Højesteretsadvokat Christian Klingberg (1765—1821) bekendt for sine 
Defensloner i Pressefrlhedssager. (P. A. Helberg, M. C. Bruun). 

2) Jacob Carl Frederik Primon (1763—1812), Translatør og LIterat. 

3) Kammerherre August Adolph Friedrich Hennings (1746—1826), Amt- 
mand i Pløen, Politiker og Forfatter. 

*) Kammerherre Carl Frederik Køppern (1742—1815), Hofmarskalk hos 
Landgrev Carl af Hessen. 



23 

(1795) 

loves naadigst etc. Ligeledes finder man Copien af 
et Brev, som Steineck havde skrevet til Grev 
Schimmelmanrij hvori et Blad var indesluttet, og 
som Forfatteren bad Greven overlevere til Kron- 
Prindsen med Anbefaling at læse de øvrige Num- 
mere, Schimmelmanns Svar findes ogsaa, hvis 
Hoved-Indhold var at tilkiendegive ham Kron- 
Prindsens store Mishag i Anledning af „Folkeven- 
nen", da Stil og Tone, kort alt, røbede en ensidig 
Tænkere langt fra en frimodig sandhedskiærlig 
Mand, og bad ham for Eftertiden ikke uleilige Kron- 
Prindsen med et Skrift, som neppe var den mind- 
ste Opmærksomhed værdig etc, og til sidst skriver 
Schimmelmann, at hvad hans egen individuelle 
Mening angik, da var han af samme Tanker som 
Kron-Prindsen og ansaae det for nedrig at bruge 
Personaliteter i et trykt Blad. — Uendelig vinder 
Kron-Prindsen og Schimmelmann ved dette fundne 
Brev in Publico, og høit dadles Prinds Carl som 
en lumsk Cabale-Mager etc. Demokraterne og 
Clubisterne studere nu paa, hvorledes de bedst 
kan offentlig bekiendtgiøre dette Factum. Om ikke 
paa anden Maade, er man i Stand at trykke den 
hele Historie og navngive Personerne, da Tingen 
er saa vis og Formalia saa nøye observert, at et 
Tings Vidne af Klingberg og hans Collega i Re- 
visionen kunde afgives, ifald det behøvedes.^) 

Det er Dem bekiendt, hvilken Skæbne Kiøben- Kth. 
havn har havt, jeg vilde ikke være den første, der 
bragte denne Tidende, derfor skrev jeg ikke for- 

1) Se Rønning, Rationalismens Tidsalder, III, S. 304 ff. 



13. Juni 



24 

(1795) 

rige Postdag. Den danske Hovedstad, som vi ikke 
uden Føie giorde os til af, ligner sig ikke selv 
mere, og dens rygende Ruiner minder os om de 
arme Beboeres Elendighed — vel er det, at Regie- 
ringen er saa særdeles omhyggelig for Fattige og 
Huusvilde^). Der er opslaaet Telte paa Volden, og 
Kasernerne siger man skal giøres ryddelige for 
endeel Familier saavelsom Kastellet. Levnedsmidler 
bliver ligeledes uddeelt blandt Ulykkelige. Efter 
ongefærdig Beregning, skal der være brændt over 
1400 Gaarde og Huuse, og henimod 20000 Menne- 
sker blevne huusvilde^). Brandkassen, som kun 
eier 19 Tønder Guld, har Skade for over 2 Mil- 
lioner; men for ikke at dræbe al Credit, som i 
dette Øieblik meer end nogensinde er høist nød- 
vendig, maae den giøre et Laan, som Kongen garan- 
terer, eller og — hvilket kanske er nærmere — 
faa kongl. Tilladelse til at udstede Courant- Bil- 
letter, som maae gielde ligesom Banco-Sedler, og 
inden en vis Tid realiseres Ihændehaveren. Ligeledes 
var det ikke ubilligt, dersom de Huuseiere, hvis 
Gaarde blev reddet, kom til at betale Præmie, 
endskiønt deres Assurance [ikke] var udløbet, for 
desto snarere at faae Brand-Cassen refunderet. 
Ved den tilkommende Opbygning skal det iagttages, 
at endeel af de smaae brændte Gader gaaer bort, 
og bredere kommer i deres Sted. At Ilden er paa- 



2) Kjøbenhavns store Ildebrand den 5te, 6te og 7de Juni 1795 se: C. Bruun: 
Kjøbenhavn, III, S. 696 ff. 

1) I Følge officiel Indberetning brændte der i 55 Gader lait 941 Huse og 
Gaarde. De Brandlidtes Antal opgives til 5,770 Personer. (C. Bruun: Kjøben- 
havn, III, S. 711 f.). 



25 

(1795) 

sat, derom er alle enig, og mig forekommer det 
og heel usandsynlig, at Nicolai-Kirke-Taarn kunde 
ryge, førend Magasinet paa Holmen var ret kom- 
men i Brandi). Om Engelskmanden eller Russen 
er Ildens Ophav, kan vel endnu ikke afgiøres; den 
engelske Hoved-Carakteer er ellers mere aaben 
og pleyer at afskye Lumskhed. 

Den græsselige Ild har vel hørt op, men der- 
for er man ey sikker, da der er store Beviiser for, 
at Ilden var lagt baade paa Holmen og Nicolai Kirke; 
for nogle Dage siden var der Ild løs paa to for- 
skiellige Steder i Borgergaden, og Torsdag Aften 
blev et Menneske grebet med en tændt Lunte i 
Nye-Havn ved Kiøbmand Larssens Pak-Huus, og 
igaar Formiddag fik Stads-Hauptmanden en Rapport, 
som han ved en Borgerskabs-Officier sendte H. 
K. H.y at der var giort et Forsøg paa at afbrænde 
Vandrenderne, som forsyner Byen med Vand; der 
kan vel ingen Tvivl være om, at det jo har Sam- 
menhæng med den tændte Lunte i Nye-Havn, og 
og at det hele Anlæg har været stillet paa Flaaden 
og Nye-Holm, hvilket er saa meget mere sand- 
synlig, da Vinden ved sidste Forsøg just bar over 
paa Flaaden. 

Hvad der ellers er brændt, har De formodent- 
lig erfaret af Berlingske Aviser. Etats-Raad Guld- 
brands Gaard^) brændte, og dog blev Frue Kirke 
og Bispegaarden staaende, men Etats-Raad Falhes 
Gaard^) og den Gaard paa Hiørnet af Studie-Stræ- 

1) Branden begyndte i „Dellehaugen" paa Gammelholm. 

2) Klareboderne 6. 

3) Nørregade 34. 



26 

(1795) 

det brændte — alle de andre paa Nørregade bleve 
frelste. 

H. K. H. er meget bedrøvet over den store 
Ulykke. Han var i Byen begge Nætterne, fra Løver- 
dags ( ? ) Aften Kl. 8 til Søndag Formiddag Kl. 11. 
August Ved min Ankomst til Kiøbenhavn fandt jeg den 
i en ganske anden Skikkelse, end da jeg forlod 
den. — Slots-Pladsen er nu en lille Bye, med 2 
Hoved-Gader, og 6 Tver-Gader — man kalder 
den Christians- og Frederichs-By — alle Husene 
ere hinanden lige og af en Etage. I Ridehuset og paa 
dets Gallerie boe 300 Mennesker med deres hele 
Oekonomie. I Gangene af det afbrændte Slot, i 
Kielderen, paa Trapperne boe mange elendige 
Folk, ja Koner ere komne i Barselseng der. I 
Vogn-Remisserne indrettes Stalde til 2 Eskadroner 
Husarer, som skal patrouillere om Natten imellem 
de afbrændte Huse i Byen for at forebygge Uor- 
den. Husar-Hestene skal have Poser paa Fødderne, 
at man ei kan mærke deres Komme. 



1796 

Studenten Bruun^) er paa Hveen, hvor ingen kan 
røre ham. Der bliver han, til han seer Sagens 

1) Den 19aarige Student Malthe Conrad Bruun (1775—1826) udgav 1794—95 
en Del revolutionære og oppositionelle Ugeblade, hvorfor der blev anlagt mange 
Sager imod ham, dette var ogsaa Tilfældet, da han udgav det nævnte SIcrift 
og „Aristolcraternes Catechismus" som Biskop Balle angav for Kancelliet. Bruun 
gjorde sig da usynlig og slcjulte sig paa Hveen. I Følge kgl. Resolution af ^/g 
1797 hævedes Aktionen imod ham, og han vendte tilbage til Danmark. Nogle 
Maaneder efter forbrød han sig igen mod Trykkefrihedsloven og forlod atter 
Landet, denne Gang for altid, da han i Følge Dom af s/g 1800 blev landsfor- 
vist. Han bosatte sig i Frankrig, hvor han gjorde sit Navn berømt som Geograf. 



27 

(1796) 

Udfald; gaar det ham ei efter Ønske, reiser [han] 
til Frankerige; han har ladet Biskoppen stævne 
som en Calumniant. Cancelliet har ellers brugt 
Biskoppens Brev proforma til Sagsanlæg imod 
Bruun. Den egendige Aarsag dl Sagens Anlæg var 
det sidste Nr. af „Jerusalems efterladte Papirer", 
hvori han havde igiennemgaaet Brabrandts og 
Holms Sag og Cancelliets Opførsel imod Dem^). 

Tobaksrøgningen og Fægtningen vedvarer [hos Kth. 
Kronprindsen]. Desforuden er der kommen en "•^'"' 
Hest af Træe, hvorpaa der læres at voltigere. Gid 
ei Arme og Been gaaer i Løbet. Forleden stødtes 
Beenet under Lænden meget stærkt, saa det maatte 
bades i mange Dage, men desuagtet er der begyndt 
igien. 

Det er ude med Nordens treenige Venskab, alting ^^''• 
bebuder Kamp. Rusland vil have Sverrig paa Slæ- ' °^' 
betouget og seer med skæve Øine paa det Rosen- 
baand, som hidtil bandt Norden sammen. Dan- 
mark søger Forbindelse med Frankrig, Preussen 
og Hessen, hielper med at deele Tyskland og 
ophæve Rigsstændernes Privilegia å la Niirnberg, 
og gaaer af med Liibeck og det Lauenborgske; saa- 
ledes skal Planen være, og saa skimter man Aar- 
sagen dl Kongen af Preussens iilfærdige Sammen- 
komst med Kron-Prindsen2). 

Dronningen er ikke meer^) — i Gaar Middag Kbh. 



1) Se Indledningen. 

2) Kronprinsens lille Rejse til Tyskland i Sommeren 1796 fandt næppe 
Sted af politiske Grunde, og hans Besøg i det franske Hovedkvarter 1 Frank- 
furt mente man, at Bernstorf var uvidende om. (E. Holm : Danmarks uden- 
rigske Hist. 1791—1807, I, S. 175). 

3) Enkedronning Juliane Marie (1729—1796 io/iq). 



;/. Oct. 



28 

(1796) 

døde hun af en Slimfeber efter at have udstaaet 
de haardeste Lidelser; hendes Dødskamp var lang 
og ledsaget af en stærk Fantasie. Hun bliver be- 
gravet fra Fredensborg af; der har været Question 
om, hvem der egentlig skulde begrave hende. Kon- 
gen vilde ikke betage Prinds Friderich den søn- 
lige Pligt, og han syntes, at dette tilkom Kongen 
qua Paterfamilias og altsaa og at udreede alle med- 
gaaende Omkostninger; gid denne Tvivl snart maae 
blive hævet, paa det den Afdøde ikke skal risqu- 
ere at blive ubegravet. Balsamering har hun fra- 
bedt sig, hvilket Kølpin>) ærgrer sig ikke lidt over. 
Man siger, at hun har været meget godgiørende 
mod trængende; disse ere vel uvis paa at beholde 
deres hidtil havte; og hendes Damer og øvrige 
Hofsinder beklager sig. 
Khh. Prinds Friderich har hidtil holdt sig inde for 

Dødsfaldets Skyld, man mener, at han gaaer fra 
Arv og Gield efter Hendes Majestæt. Gielden skal 
være meer betydelig, end man i Førstningen for- 
modede — over 200,000 Rdlr.; hendes Effecter og 
Juveler kan neppe strække til at betale disse, naar 
samme blev giort i Penge. Der bliver uden Tvivl 
ligesom efter Sophie Magdalene^) udstedt Pro- 
clama, hvor enhver suh poena præclusi kan melde 
sig; det manglende maae Kongen som caput fami- 
liæ forstrække af sin Kasse. 

Da De ønsker at see Anecdoterne forøget om 
en vis — 8), saa kan jeg ikke andet end fortælle, 

1) Hof-Kirurg Alexander Kfilpin (1731—1801). 

2) Christian VI.s Dronning død 1770. 

3) 3: Kronprins Frederik. 



22. Oct. 



29 

(1796) 

hvad flere Beobachtere har observeret, dette nem- 
lig, at han viser sig meget kold imod B[ernstorf]; 
om Jalousie heri er Skyld, da man giør saa meget 
Høitid af sidstnævnte ved at slaae Medailler ham 
til Ære og kobberstikke ham (sit venia verbo), 
veed jeg ikke, dog er dette vel den eneste Aarsag. 



1797 

Om Årveprindsen fortælles følgende Anecdote, Kbh. 
hvoraf kan drages adskillige Følger i Henseende ^' ^'"'' 
til Forstand. 

En Middag ved Bordet, hvor Børnene og til- 
lige nogle faa Fremmede vare nærværende, hænder 
det sig, at et lille Stykke af en Lysekrone falder 
ned. Prindsen springer op, tager sin Søn ved Ar- 
men, yttrer Angst og Forskrækkelse og vil staa 
fra Bordet. Marskalk Biilow^) siger sin Mening 
høit om den Sag og beder ham tie, maaske i ikke 
nok forsigtige og ærbødige Udtryk. Hs. H. tier, 
men efter Bordet feier han Irettesætteren Bulow 
og Blucher% som holdt med ham, dygtig af, og 
siger: at han nok kunde mærke, de ønskede at være 
af med ham, hvilket de jo kunde giøre, naar de 
vilde, ved et Pulver etc, og var bister. — For et 
Carakter-Træks Skyld bør man vel ikke dømme, 
efter Juristernes Sprog, i sidste Instanz, men saa 

1) Oberst Kammerherre Engelke Heinrich v. Biilow (1761—1845), Marskalk 
ved Prins Christian Frederiks Hof. 

2) Grev Conrad Daniel Blueher (-Altona) (1764—1845), Hofmarskalk hos 
Enkedronning Juliane Marie til hendes Død. Senere Overpræsident i Altona. 



30 

(1797) 

meget er paa den anden Side vist, at et Carakter- 
Træk, i hvor ubetydelig det end maatte være, ikke 
bør forbigaaes, naar Carakterens Særkiende med 
alle dens Nuancer skal bestemmes. 
Fr.herg Gtqv Berustorff^) er uden Haab om Bedring. 
I Nat har han været meget slet, imorges har han 
taget Afsked med sine Børn, været ved fuldkom- 
men Samling og vel tilfreds. Henimod 9 slet var 
H. K. H. der, og de, som har set Prindsen komme 
ud fra Greven, forsikkrede, at H. K. H. havde 
grædt. Det var bestilt, at Kongen vilde spiist idag 
til Middag paa Sorgenfrie, men den blev afbestilt, 
da Prindsen kom fra Byen. Efter en V2 Times 
Forløb reed Prindsen igien til Grev Bernstorffs 
han er ey kommen her tilbage endnu, da jeg har 
den Ære at skrive dette. Dog troer man ey, at 
H. K. H. har funden Greven levende, da han 
kom anden Gang derind. — Dette Dødsfald vil 
giøre meget Indtryk paa Publicum, da Greven 
var overordenlig agtet af enhver, og Danmark har 
den største Aarsag at agte ham høyt — gid man ey 
for meget skal faa Aarsag at savne ham. 

Igaar havde den unge Grev Bernstorff^) første 
Gang Forestilling for det udenlandske Departe- 
ment i Stats-Raadet. Det vil nu snart vise sig, om 
han bliver ansat som Chef for de udenlandske 
Sager, hvilket de fieeste troer. H. K. H. har hver 



1) Statsminister Grev Andreas Peter Bernstorff døde den 21. Juni 1797, 
61 Aar gammel. 

«) Grev Christian GUnther Bernstorff (1769—1855) blev i Anledning af 
Faderens Syg-dom Icaldt tilbage fra sin Post som Gesandt i Stockholm og ud- 
nævnt til Udenrigsminister. 



31 

(1797) 

Dag været een Gang hos Grev Bernstorff og de 
fleeste Dage 2cle Gange; en eller to Gange om 
Ugen har begge Prindsesserne været med H. K. H. 
derind. H. K. H. havde forskreven Liv-Medicus 
Hentzler^) fra Kiel til Greven; foruden ham blev 
CalliseUy Saxdorff og Falchendahl brugte. 

Med Grev Bernstorff er det snart forbi, kand- Kth. 
skee er han i dette Øyeblik ey meer, mat og svag, ^^••^''"' 
kied af alt, hæftig phantaserende ligger han saa 
hen uden Bevidsthed og overgiver sin bedrøvede 
Familie til fortvivlende Sorg. — 

Den store Bernstorff maatte da døe. Hvem skal Kbk. 
vi faae i hans Sted, er nu det vigtige og almin- ^" •''''' 
delige Spørgsmaal; nogle mene, at et Collegium 
skal oprettes, hvori de udenlandske Sager drøftes 
og decideres, dog at en bliver Repræsentant og 
bemyndiget at holde Conference med Gesandterne. 
Sønnen roses meget, det var derfor at ønske, at 
han maatte blive det. De Affaires, som der kunde 
forefalde, er han vist bekiendt med, saa meget 
mere som han jo selv har lagt Haand paa Værket 
og er gaaet den diplomatiske Carriere. Enken er 
taget paa Landet, sit Tab føler hun dybt, besyn- 
derlig var det, at hendes eneste Barn ligeledes 
for nogle Aar siden døde d. 21. Juni. Paa Løver- 
dag skal han begraves. Følget bliver udentvivl 
stort, i Adres-Avisen er der foreslaaet, at begge Kiøn 
skulde bære Flor om høire Arm, og at et Monu- 
ment blev oprettet paa Gientofte Kirkegaard, eller 



1) BernstorfFs Ven, Professor ved Kiels Universitet, Ptiilip Gabriel Hensier 
(1733—1805). Han udgav en Beretning om Bernstorffs Sygdom. 



32 

(1797) 

et Kapel, hvor han kunde bisættes; der propone- 
res, at de samme, som toge Deel i Medaillen, 
ligeledes kunde bidrage hertil. 

Mod den berømte Birckner er Prof. Schlegel 
opstaaet og har i „Astræa" giendrevet endeel af hans 
Sætninger; en nuomstunder sielden Moderation og 
Grundighed finder man her, og klogeligen har 
han, for at skaffe sin Mening desto mere Bifald, 
stukken sig bag den fameuse Kant og de yngre 
franske democratiske Skribenter og Talere; og 
ligeledes beviist, at den nye republikanske Rege- 
ring ikke mindre end tolererer en uindskrænket 
Trykkefrihed, eller (som han kalder den) Trykke- 
frækhed. Assessor Collett har recenseret Birckners 
Bog i de „Lærde Tidender", men samme inde- 
holder kun fiau Roes, og undertiden har han endog 
gaaet videre end Birckner med at statuere Para- 
doxa, f. Ex. at Opstand baade directe og indirecte 
er tilladelig!). 
Fr.berg I Torsdags blev Greven bisat i den Tydske 
15. Juli j^jj.j^g pgg Christianshavn. Kron-Prindsen og Prind- 
sen af Hessen samt en stor Mængde af alle Stæn- 
der indfandt sig ubuden for at følge. Grossererne 
kiørte derhen in corpore med deres Formænd; 
Borgerskabs-Officererne havde udbedet sig den 
Ære at bære Greven bort, de var saa mange, at de 
kunde giøre det uden at hvile, uagtet der bar 42 

1) I sin Kamp for Trykkefriheden udgav den frisindede Præst Michael 
Gottlieb Birckner (1756—1798) en Del fortræffelige Skrifter, der blev imødegaaet 
af Professor Johan Frederik Vilhelm Schlegel (1765— J836) og støttet af Hof- 
og Stadsretsassessor Peter Collet (1767 — 1823) i de ovennævnte Tidsskrifter. 
Collet blev i den Anledning afskediget uden Lov og Dom og Pension. (Jul. 
Clausen, M. G. Birckner i Nord. Tldsskr. 1897, S. 229 ff.) 



33 
(1797) 

til 48 ad Gangen; der var mange Søe- og Artille- 
rie- Officerer samt Civile, der strax tilbød sig at 
ville bære, men paa Stadshauptmandens og Politie- 
Mesterens Forestilling overlod de det til Borger- 
skabet; dog var der nogle Officerer og Civile, som 
bar med. Det heele var et meget rørende Syn; 
alting gik meget ordenlig og rolig. 

Et meget stort Tab var Bernstorff', længe har Fr.herg 
man ikke begravet en saadan Mand; og alle har ^*- ^"^ 
virkelig skiønnet paa ham; for den, som han var 
Ven af, er det saa meget meere tungt at have 
mistet ham. Ove Malling^) har skrevet en Can- 
tate, som med Musik er opført i Gientofte-Kirke 
samme Dag han blev begravet; Tonen i samme 
er simpel og jevn og gandske afpasset til de flee- 
stes Tarv af Menigheden. Malte BruuUy som nu 
er i Landflygtighed, har skrevet en Ode i samme 
Anledning, som ganske svarer til, hvad man kunde 
vente af ham som Digter og det Emne, han besang. 
F. Ex. i Oden sammenligner han den Afdøde med 
et Egetræ, under hvis Skygge Svea, Dan og Nor, 
omslynget af det nyfødte Rosenbaand, tryg kunde 
sidde midt i Freden, medens det øvrige Europa 
leed af Krigens allehaande Rædsler. Der blev 
først bestilt en sort Fløyels Kiste med Guld-Bro- 
derie, men samme kunde efter Forordningen^) ikke 
bruges; derimod skal han føres til Mecklenborg i 



1) Ove Malling (1748—1829), den bekendte Forfatter til „Store og gode 
Handlinger af Danske, Norske og Holstenere." I mange Aar Embedsmand i 
Generaltoldkammerkollegiet. Død som Medlem af Universitetsdirektionen, Chef 
for det store kgl. Bibliothek og Geheimestatsminister. 

2) Frd. af 20/i 1783 om Luxus. 

Fra Hoffet og Byen 3 



34 

(1797) 

samme. Paa den staaer blandt andet i Inscrip- 
tionen: Regni Daniæ Ådminister; dette ad si- 
ger meget, men det er vel sandt, saa lad det 
staae. 
Kbh. N. D. Riegels har skrevet Breve til Heiberg og 

i9.Aug. Qjid^fif^ffi^ som beviiser, at han omhyggelig be- 
varer den Tone, der bestandig har hersket i hans 
Skrifter; den afdøde værdige Bernstorff kalder han 
Spes Holsatiæ prima, secundæ Daniæ, giver Kam- 
meret Gloser angaaende en Søe i Falster, og giør 
Nar af den Frihedsstøtte, man har sat udenfor 
Vester- Port m. m. Den arme C6tus feier han 
jammerlig af i sine historiske Skrifter, og Sophie 
Magdalene glemmes ikke tilligemed hendes tyske 
Slæng og Hof-Mylr, som han kalder det. Som 
Oldgransker og Historicus betyder Riegels intet, og 
man har nu imod ham, at Sandhed ikke er ham 
hellig, hvorved han ganske taber at lønnes med 
sine Læseres Interesse^). 
FrMrg I gaar Morges Kl. 7 fik Kron-Prindsessen ondt, 
2.sept. Qg j^j jj^j Q^gj. g havde hun allerede en Prinds. 

Begge er vel og har sovet godt i Nat. Fra den 

gode Suhm paa Øverrød skal jeg hilse meget^). 

FT.beTg Den Glæde, Kron-Prindsessens Nedkomst for- 

*"^''*' aarsagede i Fredags, varede kun kort, da den lille 

strax om Løverdagen fik en hæftig Feber-Parox- 



1) I den bekendte aNotarialfeide" som P. A. Hejberg paa den Tid førte 
mod Chr. Colbjørnsen og som i høj Grad vakte Publikums Interesse, deltog 
Juristen Jacob Just Gudenrath (1755—1802), og den som Historiker ilde ansete 
Niels Ditlev Riegels (1755—1802), der i disse Aar udgav sine stærkt polemiske 
,Smaa historiske Skrifter", hvis 3die Del næsten helt handler om Christian VI. 

2) Historikeren Peter Frederik Suhm (1728—98) boede om Sommeren paa 
sin Lystgaard i Øverrød. 



35 

(1797) 

ysme og siden hver Dag igien indtil om Tirsdagen, 
da han døde om Aftenen Kl. 61/2- Doctores ere 
uvisse om Aarsagen til Sygdommen; mueligen er 
samme foranlediget ved Fødselen, da Barnet ikke 
laae naturlig, og Saxdorf derfor maatte accouchere; 
men dette Tilfælde uagtet sees dog mange Børn 
at leve og blive frisk. Callisen, Saxdorf samt en 
nylig hidkommen Medicus fra Pyrmont ved Navn 
Marcard^) har udtømmet deres Konst for at redde 
Barnet, men forgiæves; spanske Fluer, Lavement, 
Suurdey og Bad er anvendt, men Forbedringen 
var kun øyeblikkelig, og de krampagtige Convul- 
sioner kom ubehindret tilbage. Ammen var 40 Aar 
gammel; om saadan fyrretyveaarig Mælk er conve- 
nable for et spæd og fremmed Barn, vil jeg lade 
være ubedømt, endskiønt det dog er en Regel in 
arte medica, at Ammen ikke bør være ældre end 
Moderen; foruden at hun som meldt var gammel, 
saae hun vederstyggelig ud, gusten, bleeg af An- 
sigtsfarve, blaa Læber, stygge Tænder etc. Slangerne 
i Haaret feylede for at ligne skinbarlig Medusa; 
hun er Pastor Mantheys Broders Kone. Den oven- 
nævnte Medicus Marcard er bekiendt af en Beskri- 
velse over Pyrmont i 2 Dele; man mener, at han 
skulde [være] ansat som Liv- eller Hof-Medicus 
her. Paa Mandag skal Bisættelsen gaae for sig til 
Roskilde, alt er i Bevægelse for at blive færdig. 
Ved denne Catastrophe bliver mange Forhaabnin- 
ger tiUntetgiort, og Udsigterne ere kun maadelige i 



3) Henri Mathias Marcard, Hoflæge hos Hertugen af Oldenburg. Forf. til 
„Déscription de Pyrmont" 1-2. 1785. 

3* 



36 



(1797) 

Fremtiden. Kandske kunde et Par Bade-Reiser være 
salutaire, hvorved et strængt Forbud maatte gives 
ikke indbyrdes at ofre til den paphiske Gudinde; 
rimeligviis vilde dette bringe nye Kræfter. 




MARE-RIDEN 

Sandheden ligger som en nøgen kvindelig Figur med Solens Billede paa 
Brystet udstrakt paa et over en Kanon henkastet Draperi. I den opløftede hø]re 
Haand holder hun et Spejl, og i den venstre en Bog med Paaskrift „Bedsk- 
melse (o: Beskiermelse) af B[irckner]. C[oIlett]. Foran hende staar en Tøffel. 
En Mare med Narrekrone, Scepter og Hermelinskaabe, som sidder paa hende, 
skyder med venstre Forpote Sandhedens Speil bort og holder med venstre Bag- 
pote den anden Tøffel. Bagved disse staar en Gejstlig med lange Æseløren, 
holdende en Bog med Paaskrift „Orthodoxie" og hvisker Maren i Øret „Excecu- 
tion". I Baggrunden t. h. sidder Retfærdigheden sørgende ved et Alter med Ind- 
skrift: sC[olbiørnsen] mihi obiit 30. Sept.',!) og en Yngling anraaber en staa- 
ende Minerva om Hjælp. Hun holder Oplysningens Fakkel og har den norske 
Løve til Skjoldmærke. T. h. sidder en gammel Kælling med et Papir i venstre 
Haand, paa hvilket staar „Trykkefriheden", og i højre holder hun et Ris med 
Paaskrift , Resolution" over et foran hende staaende nøgent Barn. En Kres af 
Geværer og Bajonetter omgiver det Hele. (Krohn, Danske Raderinger I. 1881). 

1) Colb. dræbte mig. 



37 

(1797) 

Et Kobber er udkommet, man siger i Anledning 28. oa. 
af Assessor Collets Afsættelse^), betitlet: Mare- 
Riden; hvor Oplysningen og Sandheden rides af 
en Biørn eller Diævel behængt med Ordens-Kiæ- 
der og Purpur; Retfærdigheden græder ved en 




HVORLÆNOE VAR ADAM I PARADIS? 

T. h. styrter en Mand ud af Døren, udraabende : Til Hveen ! Bag ham svæver 
Digterkunstens Genius med Lyren, tillige bærende et Gevær, en Maske og et 
Klædningsstykke, idet den lader Papirer og Penne falde. En anden Mand op- 
samler de nedfaldende Papirer, paa hvilke læses : „Tria juncta in uno*. T. v. 
sidder en corpulent Herre, som en forstaaende Mand lader lugte til en Medicin- 
flaske. Paa en Hylde ligger Bøger med Titel „Aristocrat-Catechismus", ,Trykke- 
Frihed" etc. (Krohn, Danske Raderinger I. 1881). 

Urne, hvorpaa et C. er anbragt etc. Rammen, 
som omgiver Stykket, er af Bajonetter og Gevæ- 
rer; Sandhedens Genius ligger paa en Kanon, 
og bag ved Biørnen, med Jern-Sceptret i Haanden, 
staar en hornet Pfaff med en Bog under Armen, 

1) Se Noten Side 32. 



38 

(1797) 

hvorpaa staar „Orthodoxie" og hvisker den ridende 
noget i Øret, som man ikke kan see uden For- 
størrelses Glas. — At Collet har fortient sin 
Skiæbne, kan vel ingen fornuftig Mand nægte. 

I Dag er atter et Kobber udkommen med Titel: 
Hvor længe var Adam i Paradis? Dette skal have 
Hentydning til den dumme feige Dreng Malte 
Brun som atter er rømt bort for en impertinent 
Pieces Skyld, han har skreven. Skurken og Bar- 
net er tilhobeføiet i hans Person; efter at han i 
Følge Ansøgning er benaadet med at holde sig i 
sit Fædreneland og Actionen mod ham bortfaldet, 
saa skriver han, at naar Regieringen ikke vil høre 
Sandheden, maae og bør der bruges Dolke og 
Kugler m. m. 



1798 

Kbh. H. K. H. Kron-Prindsen har været forkiølet siden 

16. Febr. Bgj.parée, nu er han bedre, saa han gaaer ud, men 
dog ey ganske vel; man formoder med Grund, at 
dette bliver det sidste Bal-parée, da Folk har væ- 
ret meget uforskammet saavel mod H. K. H. som 
andre, for uden at der hver Gang bliver stiaalen. 
iibh. Marskalk Hauch har i Søndags overleveret 

H. K. H. hans Ansøgning om at afgaae til 1ste 
Mai imod at beholde, hvad han har; han har tak- 
ket H. K. H. for den Naade, at han har boet 
tvende Aar frit paa Palaiset; men det har ey for- 
mindsket hans Gield, Hauch beraaber sig paa, at 



19. Marti 



39 

(1798) 

han ey kan bestride alle de Forretninger, der paa- 
ligger ham ved de forskiellige Poster, han har; 
da han modtog Theatret, var der ey en Skilling i 
Kassen. Nu er der 9000 Rdlr. i den ellers saa 
fattige Kasse. Om han afgaaer fra alle Poster eller 
kun fra en eller to deraf, det veed man ey endnu. 

Hof-Marskalk Hauch vedblev sin Tieneste^), Kbh. 
som man kunde formode, da han hvert Aar spa- '*'•''''' 
rer nogle og 20,000 Rdlr. ved den nye Indretning her 
ved Hoffet; i Aar har han sparet 24,000 Rdlr., 
som er afleveret i Zahl-Kassen; at det nok kan 
lade sig giøre, er meget begribelig, da Hoff'et er 
nu saa meget mindre end som før, da Christians- 
borg stod, og Taff'elet er meget indskrænket baade 
ved Oeconomie og af Mangel paa Plads, og saaledes 
gaar det og med Brænde og Voxlys. Paa Christi- 
ansborg brændtes der i stærk Frost daglig 16 til 
18 Favne Brænde; nu brændes der 4 til 5 Favne 
daglig, og der holdes og mindre Folk; i Kiøkke- 
net er der ey halvt saa mange Folk, som der har 
været før. Kiøkkenmesteren køber, hvad der bru- 
ges og staar sig vel derved; Jfr. Åstrup"^) har Spe- 
cerie-Leveransen, hvorved der ogsaa fortienes no- 
get, da hun er en Svigerinde af Kiøkkenmesteren. 

Suhms Gravfølge var talrigt, nogle faae Optøier Kbh. 
var der, f. Ex. en Mand var udklædt med rød ^'°'^*' 



1) Fysikeren, Hofmarskalk Adam Vilhelm Hauch (1755-1838) blev 1798 
Overhofmarskal k og fik omtrent samtidig den søgte Afsked som Chef for The- 
atret bevilliget, hvilken Post han dog atter maatte overtage 1801—1811. Han fik 
senere mangfoldige høje Stillinger og Hverv, der gav ham en stor Indflydelse 
i alle Retninger. 

2) Skuespillerinden Jomfru Mette Marie Astrup (1760 — 1834). Hun var en 
Datter af det kgl. Theaters Portner og i høj Gunst hos Hauch. 



40 

(1798) 

Trøye, sort Vest, grønne Buxer, Flor om Armen, 
samt 1 'S Tobak og en Ølkande under Armene. 
Denne fulgte med, men Politiet standsede ham dog 
snart iglen. Prindsen af Anhalt-Køthen^) vilde ride 
igiennem Skaren, men Hesten fik Ørefigen, og 
Prindsen maatte blive ude; siden blev han mulk- 
teret af Politiet, fordi han havde redet utilbørlig 
stærkt paa Gaden; og heele Gechichten er nu 
fortalt i „Politievennen". 

Hvornaar mon Priserne paa Jordegods vil op- 
høre at stige ualmindelig? Korn-Varernes Stigen 
og Falden, en forøget Cultur, og en videre dreven 
Benyttelse af alle Produkter og Ting, henhørende 
til Landoeconomien, hvortil kommer Folkemæng- 
dens rapide Tilvext og Byernes temmelige Luxus. 
Her i Byen er i Anledning af Terminen en følelig 
Penge-Mangel, og jeg troer, Banquen ikke vil for 
det første laane paa Kongl. Obligationer for at 
holde Coursen i Ligevægt som hidtil. 



1799 

Kbh. H. K. H. Kronprindsen holder sig ret frisk i 

2. Marts ^jg^ne Vinter og har giort meget godt for de Mili- 
taire og Fattige, som jeg er forsikret om vil hiertelig 
glæde Dem; enhver Soldat, der var paa Vagt, fik 
— saa længe den stærke Frost varede — 1 Pot 
godt 01 varmet og 1 Rugtvebak om Aftenen og 

1) Prins Ludvig af Anhalt-Cotiien (1778—1802) var i dansic, senere i preus- 
;Sisk, Militærtjeneste. — Den udklædte Mand viste sig at vere en sindssyg 
iPerson. 



41 

(1799) 

ligesaa om Morgenen. Ligesaa fik Matroserne paa 
Vagten varmt 01 og Tvebakker, en Udgift, der ud- 
giorde henimod 50 Rdlr. om Dagen; desforuden 
har H. K. H. forlangt en Liste over de Soldater- 
Børn her i Byen, som ingen Klæder fik — af dem 
var 802 Stk. Drenge og Piger. Dertil har H. K. H. 
givet 1600 Rdlr. Foruden dette har Kron-Prindsen 
befalet den nye Commission for Fattigvæsenet at 
begynde med at understøtte de Fattige og uddeele 
Tæpper til de Fattige, som laae paa Lofterne. 

Det har været og er endnu et meget ubehage- Kbh. 
ligt Vejr, bestandig Regn, og dog blev Høst-Ma- ^^'°'^' 
neuvren holdt lige fuldt. H. K. H. laae 2de Nætter 
paa Fredrichsborg Slot. Tirsdag Aften den 8de gik 
det lystig til; jeg vilde ønske. De havde seet og 
hørt det; der blev drukken 5 Boller Punsch, hvori 
var 4 Flasker Extract, 4 Flasker Arrak og 2 Flas- 
ker Rom for 17 å 18 Personer, nemlig: Kron- 
Prindsen, Prinds Emil, General-Major Casten- 
schiold, General-Major, Grev Løvendahl, Oberst 
Mecklenburg, Major BlUcher, General-Adjutant- 
erne Kirchhoff og Lindholm, Ritmester v. d. Maase 
Capt. Rømeling af Ingenieurerne, Lieutenanterne 
Biilow, Oppen og Rømer m. fl.; der blev siungen 
og drukken Skaaler, alle fik lige meget i Glasset, 
og enhver maatte tømme sit Glas. Tilsidst kom de 
Punschen i Franskbrødet, paa Tallerkenerne og 
under Bordet. Hensigten var nok at have Mecklen- 
burg^) til Bedste, men han holdt sig brav. Derimod 

1) Oberst Ezechias Gustav Mechlenburg (1742—1804) Kommandør for Ar- 
dllerikorpset. 1802 Kommandant i Frederiksstad og Generalmajor, 



42 

(1799) 

blev Prinds Emil^) saa tildækket, at han 2de Gange 
ved Taffelet maatte skille sig ved det overflødige, 
saa Bliicher^) maatte følge ham ind i hans Ge- 
makker, alt dette gik for sig ved aabne Døre, hvor 
Sølvkammer-Folkene med fleere var Tilskuere. 
Efter at de havde sat 3 Timer ved Taffelet, gik de 
i et andet Gemak, hvor Oberst Mecklenburg trak 
Sablen for at tugte Kammer-Junker v. d. Maase% 
der havde talt noget om det sorte Artillerie. At 
det gik saa vidt, var Major Bluchers Skyld, der 
befalte en Bolle efter den anden og førte en Com- 
mando ved Taffelet, som det kunde været Kron- 
Prindsen selv, som sad ligeoverfor ham, og holdt 
sig godt heele Tiden*). 
Kbh. Lykkeligvis blev Forstaaelsen med Rusland god. 

Dersom den historiske Aarsag til Forbuddets Op- 
hævelse ey er Dem bekiendt, skal jeg fortælle 

*) Biilows Anmærkning i Afskriften: Ved at 
afskrive dette erindrer jeg, at K. Fredrik den Ene- 
ste i Cabinets-Skrivelse til en brav Mand, som søgte 
Kongen om at blive Overmundskænk, udtrykte sig 
saaledes: . . . Die alte Barbarey des Gesoffs ist 
Gottlob langst von meinem Hofe verbannt u. ver- 
drangt, und ich will nicht, dass Unsinn u. Unver- 
nunft durch eine solche Stelle wieder eingefiihrt 
werden soli. 

(Anekdoten u. Characterziige aus d. Leben 
Friedr. II. 11. Saml. 117). 

1) Prins Frederik Carl Emil af Augustenborg (1767—1844) Broder til Hertug 
Frederilc Christian, dansic General. 

2) Major i Hestgarden Friedricli v. Biiicher (1761—1806), 1805 Oberst- 
lieutenant og Kommandør for Hestgarden. 

3) Ritmester Fredrilc Anton Adam v. d. Maase (1773—1821), senere Stald- 
mester, Overadjutant, Kammerherre. 



14. Dec. 



Kbh. 
28. Dcb. 



43 

(1799) 

det: I lang Tid savner Paul i) sin Livret Østers. 
Han spørger, hvorfor man ikke faar dem mere. 
Svaret bliver: fordi de danske og norske Skibe 
ikke mere tør besøge vore Havne. Strax var For- 
buddet hævet. Nogle mener og Trykkefriheds- 
Forordningen skal have bidraget hertil^). 

Sidste Tirsdag har Heiberg faaet hans Dom ved 
Hof- og Stads-Retten, som er Landsforvisning og 
betale 50 Rdlr. til Fattig- Væsenets Hoved-Kasse 
og lige saa meget til Justits-Kassen, og 40 Rdlr. 
i Salarium til General-Fiskalen, og erstatte alle af 
Actionen lovligen flydende Omkostninger. Man 
siger, Cancelliet er ey fornøyet med denne Dom, 
men vil lade Dommen indstævne for Høyeste-Ret. 
Heiberg skal være vel fornøyet med Dommen. Man 
siger, at han for længe siden har lejet Værelser i 
Hamborg. Der gives mange, som gierne saae, at 
Heiberg blev her. Især skal han være umistelig 
for de Handlende. 



1800 

H. K. H. Kron-Prindsessen har faaet Blodstyrt- Kbh. 
ning, saa man frygter meget for Abortering, som *'^*^'- 
let kan have farlige Følger, da H. K. H. alt er i 
den 4de Maaned. Der bruges nok; men det er et 
Tilfælde, hvor næsten intet er at giøre, og det 
allerbeklageligste er, at hun er saa overmaade svag. 

1) Den russiske Kejser Paul I (1754—1801). 

2) Trykkefriheden blev betydelig indskrænket ved Forordningen &t^jg 1799. 
Dens første Offer blev som bekendt Peter Andreas Heiberg. 



ll.Febr. 



44 

(1800) 

Man siger i Byen, at Prindsessen har en Nerve- 
Feber tillige; igaar og idag er H.K.H. noget bedre, 
men man frygter stedse, da man ey er vant til at 
see noget Haab om en Tron-Arving derfra. 

At Kron-Prindsen under disse bedrøvelige Om- 
stændigheder ey kan være ret frisk, vil De nok 
troe, da Humeuret lider saa stærk herved, og ingen 
ret Natte-Roe kan haves, da Prindsens Seng bliver 
hver Aften sadt ind i Prindsessens Sove-Gemak. 
Dog er det kuns nogen Hoste, som Prindsen har. 
Kbh._ Nessegab [c: Baggesen] blev da reddet ved 

sin ydmygende Erklæring til Cancellieti). Mad. 
Schimmelmann protegerer ham, men tør ey være 
det bekiendt nu, efter de to Bukke han har giort, 
deels med Visen, deels ved at lade opføre et af 
Heibergs Stykker, i samme Øyeblik man var i 
Færd med at deportere ham. Dette skeete for 3 
Dage siden om Aftenen Kl. 11. En stor Mængde 
Lapser og litterair Pøbel var tilstede for at es- 
cortere denne Sandheds Martyr. Rahbek og hans 
Kone samt Borgeren Wedel Jarlsberg sad hos ham 
i Vognen og fulgte ham til Roeskilde, hvorfra Rejsen 
fortsattes til Hamborg. Man raabte Hurra paa Gaden 
etc. samt vilde trække hans Vogn igiennem Byen, 
hvilket han dog frabad sig. Politiemesteren var 
uvidende herom. Det er optaget Kongens Foged 
unaadigt, at han ey om Morgenen lod ham reyse, 



1) Kancelliet forlangte en Erklæring af Baggesen i Anledning af et Epigram, 
han havde ladet trykke i Rahbeks »Charis for 1800"; han afgav Erklæringen 
samtidig med at han indsendte Sange til den kongelige Fødselsdag. (Arentzen, 
Baggesen og Oehlenschlager, I. 163). Baggesen var 1799—1800 Medlem af Theater- 
dlrektionen. 



45 

(1800) 

Og at Politiet ey var underrettet herom. Da Syn- 
deren var ude af Porten, samlede Pøbelen sig hen 
til Colbiørnsen, Skibsted'^) og Kongens Foged, 
raabte haanende Ting etc. til dem, hvilket opvakte 
i Huusene almindelig Skræk; dog blev Vinduerne 
sparet, og ingen videre Spektakel skeete. 

Efter at H. K. H. Kron-Prindsessen har været 
af og til meget slet, har hun i Onsdag Eftermiddag 
aborteret, hvorved man har tabt det svage Haab 
om en Tron-Arving. Siden den Tid har H. K. H. 
befunden sig bedre, saa man haaber, at det har 
ingen Fare denne Gang. 

Man er i denne Tid her i største Uvished om Kbh. 
hvorledes det inden Aarets Ende vil see ud i den ^^•^^'■'' 
politiske Verden. — Ellers er det mærkeligt, hvor- 
ledes her i Byen den Friheds- og Ligheds-Tone 
taber sig, som før beskieftigede saa mange Læber. 
Erfarenhed har lært, hvad Maal de Franske har 
havt for Øje herved; og naar man blot erindrer, 
hvilken Røven og Plyndren alle Nationer har været 
udsat for, som har havt med dem at giøre, saa in- 
digneres man over, hvorledes Revolutions-Sagen 
overhovedet kan have havt saa mange Tilbedere. 
Endnu er det lige nær med Trykkefriheds-Forslaget. 
General-Procurørens Betænkning er nu naaet til 
Commissionens Giennemsyn, og derefter skal Raadet 
ratihabere Comiteens endelige Bestemmelse. 

I Løverdags 2) kom en engelsk Flaade bestaa- 
ende af 8 L inie-Skibe og 6 Fregatter til Helsingør; 

1) Generalflskal Poul Frederik Skibsted (1753—1812). 

2) Datoen angives forskelligt. (Se iøvrigt om Anledningen til denne Expe- 
dition: E. Holm. Danm. -Norges udenrigske Hist., I 322 if.) 



46 

(1800) 

de har lagt dem udenfor Lappen, den Højst-Com- 
manderende har skreven til Chefen paa Vagtskibet, 
at de var fordreven af Vind og Strøm, og af den 
Aarsag var de nødt til at løbe her ind, men ingen 
vil troe dette Foregivende. Det Siællandske Regi- 
ment og 100 Artillerister er i Søndags marscheret 
til Helsingør. Paa Nye Holm arbeydes hver Dag 
paa Skibenes Tiltakling; det værste er at faae Pro- 
viant og Matroser. De Folk, der var commanderet 
fra Norge i Foraaret, havde faaet Tilladelse at 
reise hiem, og de har formodendig taget Hyre 
paa Kiøbmandsskibene; alle de Engelske Skibe, 
som kommer fra Østersøen, bliver anholdt i Sundet, 
og de danske og norske Matroser bliver dem fra- 
tagen. D. 10. d. M. gik en Schonert til Petersborg, 
og førend han kommer tilbage, faaer den engelske 
Minister ingen Audience. Idag er en engelsk Kutter 
gaaet til Ankers paa Kiøbenhavns Rhed, kommen 
nordfra; om den er kommen fra England med Svar 
paa de Depescher, som Cabinets-Coureer Glass 
bragte, er nok ikke muligt — saa hastig. Imidlertid 
giøres her alt til Forsvar, ifald det skulde komme 
til Fiendtlighed, som Gud forbyde. 
Fr.berg Denne Gang blev vi Gud være lovet frie for 
Krig; efter sigende er Trætten bleven bilagt i Tors- 
dags Aftes hos Grev Bernstorff, men paa hvilke 
Vilkaar er endnu ey bleven bekiendt^). Den en- 
gelske Minister reiser idag tilbage, og man haaber, 
at Flaaden gaaer med ham. Det har foraarsaget 

1) Konventionen af ^fg 1800, i Følge hvilken Danmark maatte opgive at 
lade sine Handelsskibe konvoyere. 



30. Aug. 



47 
(1800) 

Danmark en Bekostning, som vel er betydelig, 
men som ey kan være tabt, da Pengene bliver 
her i Landet, men især for den Oplysning, den 
har givet vedkommende, som maaske stoler for 
meget paa vore Kræfter, fordi man troede, at Flaaden 
var i en respektabel Stand, fordi Skibene ere gode. 
Men H. K. H. har med Fortrydelse erfaret, at der 
over mange Ting hersker den største Forvirring, 
og man siger, at der skal være saa stor Mangel 
paa Sejl, at de 7 Linieskibe, som nu skulle til- 
takles, ei kunde faae de fornødne Sejl, ey at tale 
om de øvrige Skibe i Flaaden. Til de andre Mangler 
kommer endnu denne Mangel paa Proviant. I disse 
Dage er kiøbt her i Havnen en hel Ladning røget 
Flesk, som blev bragt paa Proviantgaarden, for 65 
Rdl. Sk. '3^. De Skibe, som er i Søen, har kun 
faaet det halve Qvantum Smør, for den anden 
faaer de Penge, naar de kommer tilbage, det er 
tildeels en Følge af den stærke Udførsel. Alle ere 
enige i, at Cronborg var i den usselste Forfatning, 
og at der var kun 26 å 28 Mand paa Fæstningen, 
da Englænderne kom. Kugler og Kanoner var 
overvoxet med Jord og Græs, i den Grad at [de] 
maatte opsøges; andre siger, der var plantet Kar- 
tofler og saaet Havre over Kanonerne — dette er 
nok et Tillæg. Lavetterne skal være ganske for- 
raadnet, for 2 Aar siden blev der givet Ordre, at 
der efterhaanden skulde anskaffes nye Lavetter 
og Commandanten har aarlig faaet Penge dertil. 
Rygtet siger, at Grev Schack har faaet Comman- 
doen paa Cronborg; hvor vidt det er sandt, at 



48 

(1800) 

Oberst Stricker er sat her i Citadellet, skal jeg 
ey sige. 1) 

Kroji'Prindsen har ey været i Helsingør ved 
denne Leilighed, men Lieutenant Biilow'^) har været 
sendt derhen, og efter ham var Oberst Mecklenborg. 

Politiemesteren ^) havde tilbuden sig at skaffe 
2000 Lediggængere; han lod anholde en Mængde 
velklædte Folk baade paa Spiise-Quarteer og paa 
offentlige Steder, hvorved der er begaaet en Deel 
Vilkaarligheder, der har foraarsaget stor Mis- 
fornøyelse imellem Borgerne, hvilket er slemt, da 
disse ey har været uvillige til at understøtte, naar 
det blev forlangt; skeer der en Gang et Opløb, 
vil det see galt ud for Politiet, da de har ved denne 
Leilighed giort dem almindelig forhadt. 



1801 

Kbh. En uventet og ængstende Nyhed. Keiser Paul 

20. Jan. ^^^ rappelleret pludselig sin Minister herfra og be- 
falet Rosenkranz^) at reyse, hvilket er skeet. Mis- 
forstaaelsen mellem begge Hoffer er da vis. — De 
har læst „Mémoires secrétes de la Russie;^) altsaa 



1) Rygtet var usandt. Grev Otto Didrik Schack var Kommandør for Kron- 
borgske 1. Bataillon, se Clausen og Rist, Memoirer og Breve II S. 20. Om 
Oberst Stricker se stds. S. 79. 

^) Kronprinsens Adjutant, Premierlieutenant Frants Christopher Biilow 
(1769—1844), den senere Chef for Generalstaben og Generaladjutantstaben. 

3) Søkrigsprocurør Hans Haagen (1753—1815) blev Politimester i Kbhvn. 
^\i 1800. 

*) Kammerherre Niels Rosenkrantz (1757— 1824) var Juni 1800 bleven mid- 
lertidig Gesandt i Petersborg. Han blev Geheimestatsminister 1810. 

&) Mém. secrétes de la Russie pendant les regnes de Catherine II &_de 
Paul I, par D. F. P. Masson. 



49 

(1801) 

kiender [De] Hr. Paul og hans lunefulde Idrætter, 
saa intet kan man undres over. Imidlertid angives 
Aarsagen at være denne, at Keiseren vilde have 
bestemt Erklæring, om Danmark vilde holde Sun- 
det lukket for Engelskmanden. Da Svaret i Pauls 
Tanker ey var tilfredsstillende, giorde han det 
Skridt. — Vores Status imellem Rusland og Eng- 
land er saaledes yderst kritisk, og vore Statsmænd 
have Leylighed til at øve deres Skarpsindighed 
og Snildhed paa at udfinde, hvilket Partie der i 
disse Conjuncturer er rettest for os at tage. Gid 
de maatte giætte rigtigt. 

Siden i Søndags (da den russiske Minister fik ^^*' 
Ordrer fra Keyseren at forlade Dannemark) gaaer 
her mange Rygter om Krig. Her giøres mange 
Forsvars-Anstalter, der er udkommen en Forord- 
ning om Landeværn i Danmark, hvorved man 
venter i Nødens Tid at faae en Armee af 27000, 
da Officerer, som staaer paa Vart-Penge, skal an- 
sættes ved Landværnet. Orlogsskibet „Christian 
VII", som var bestemt til at ophugges, bliver giort 
i Stand til at bruges som Blokskib ved Helsingøer. 
Gud give os Fred, det vilde være galt for os at 
slaaes med Engeland, og endnu værre at slaaes 
med Russeren tillige. Med den sidste bliver Trætten 
formodentlig bilagt, da man ey kan indsee, hvor- 
over Keiseren er bleven fortrydelig. 

Endnu svæve vi imellem Frygt og Haab. Po- 
litiquen synes at blive en Uting, noget, som ingen 
kan finde Rede i — enhver Puissance handler 
enten efter Herskerens Luner eller i Følge Egen- 

Fra Hoffet og Byeij 4 



50 

(1801) 

nytte og Jus fortioris-Prlnc'ipQt^). Den Embargo, der 
er lagt paa de nordiske Magters Skibe er jo, om 
ey en formelig Krigs-Erklæring, saa dog i det 
mindste det første og nærmeste Skridt hertil. — 
Gid vi maatte dog beholde den kiære Fred; alt 
det gode, der for os er bygget, og som jeg haaber 
vil bære Frugter for Efterslægten, er jo i Øyeblikket 
oprykket med Rod, vores Handel ruineret, vores 
fornemste Daad, Landbruget, ligeledes standset i dets 
hidtil heldige Fremskridt, naar Krigen bryder ud; 
af Ejendommen paa Søen eller Cargaisoner^) be- 
beregnes en Værdi med 20 Millioner, disse er og 
tildeels i Ufred borte, vore Indiske Besiddelser 

Jeg gider ikke tænkt eller talt mere om 

dette sørgelige — men befaler Sagen i Forsynets 
Haand, hvor vore Anliggender hidtil godt var be- 
varet. — 
Kbh. De 3 engelske Poster, som kom igaar, skal 

have bragt den Efterretning, at Pitty Grenville og 
Dundas er afgaaet; men dog skal Pitt vedblive 
Finantz- Bestyrelsen indtil videre. Man troer, at 
det vil være et godt Forbud paa fredelige Ud- 
sigter, som da ogsaa vil række til os. Imidlertid 
fortsættes Udrustningerne her med Iver. For at 
faae Skibene ud har de bestandig iiset; det ved- 
holdende Tøe-Veyer giør nu dette Arbeyde und- 
værlig, i næste Uge vil nok en Deel ligge ud 
igiennem Bommen . . . 

Kron-Prindsen arbeyder Dag og Nat for at faae 



28. Ftbr. 



1) Den Stærkeres Ret. 
S) Skibsladninger. 



51 

(1801) 

alt i Forsvarsstand, og det og Guds Bistand vil 
bidrage meget til at vi beholder Fred. 

Paa en saa krigssvanger Tiid som denne maae Kbh. 
jeg meddele Dem, hvad jeg veed af politisk nyt; ^•^'"^* 
heel uvist er det endnu, om vi beholde Fred, og 
endskiønt vi ey har faaet en formelig Krigs-Er- 
klæring fra England, saa er vi jo de facto i Krig 
med dem. Embargo lægge de paa vore Skibe, tage 
vore Skibe op overalt og vore Allierede i danske 
og norske Havne, maale Dybet op i vore Farvande 
— men hvordan det gaaer, saa vil de ey længe 
kunne holde en slig Krig ud, og vi have Rygstød 
i vore Bundsforvandte. 

Med temmelig Vished paastaaes nu, at Freden Kbh. 
skulde være nær, efter at her kom en Coureer i '•^'"^* 
Gaar. Men tør man virkelig haabe sligt, nu da alle 
Fiendtligheder udøves mod os af England, og intet 
mangler uden Manifestet til Krig? 

Kron-Prindsen kom hiem i Gaar fra Helsing- 
borg, hvor han havde en Entrevue med Kongen 
af Sverrig; i hans Følge var Kirchhoff, Lindholm 
og Kammerherre Steen Bille^). Skibene lægge daglig 
ud, og alle Fæstnings- Værker istandsættes. Man 
bygger Rister til at giøre Kuglerne gloende, og 
alle Kanonerne opstilles at være parat, naar det 
skulde være. Telegraphen^) er bleven saaledes ind- 
rettet, at vi i faae Timer have Efterretning fra Ham- 
borg og andre bordiggende Steder. — 

1) Kommandørkaptajn, Kammerherre Steen Andersen Bille (1751—1833) var 
netop vendt hjem fra sit bekendte Togt i Middelhavet. 1829 Admiral, 1831 Ge- 
heimestatsminister. 

2) Optiske Telegrapher. Saadanne oprettedes kort efter mellem Nyborg og 
Korsør. 

A* 



52 

(1801) 

500 Mand arbeyder hver Dag paa Cronborg, 
de forhøyer Brystværnet paa det underste Batterie 
og anlægge nye, og fører nye Metal-Canoner der- 
paa, som kan skyde over til Helsingborg. Skulde 
Englænderne forsøge at gaa igiennem Sundet med 
Magt, vil det koste dem en Deel beskadigede Skibe. 
Den heele Forbedring ved Cronborg skal koste 
20000 Rdlr. — Iforgaars kom en Coureer fra Engel- 
land; om den har bragt Krig eller Fred, veed man 
ey endnu. Imidlertid er 2 Linie-Skibe og 2de Fre- 
gatter lagt ud og i Dag faaet Soldater om Bord. 
Og i Dag skal nok et Linieskib lægge ud af Bom- 
men. 
Kbh. Krigen med Engelland synes at være uund- 

gaaelig. Igaar kom en engelsk Fregat paa 36 Ka- 
noner til Helsingør med Depescher, som strax blev 
sendt hertil over Land. Man siger, at denne Note 
skal være meget bidende, hvori Dannemark be- 
skyldes for at have befordret de Franskes Erob- 
ring i Egypten, fordi der fandtes 4 [danske] Trans- 
port-Skibe imellem den franske Flaade. Noten skal 
imod Skik være skreven paa Engelsk. Drummond}) 
skal have faaet Noten tilbage uden Svar, tilligemed 
hans Pas, som han ey havde forlangt. 

Kron-Prindsen har nok at giøre. Han arbeyder 
uden Ophør og er utrættelig i sine Bestræbelser 
for at faae alt i den bedste Forsvarsstand. 

Vi hører ey noget til den russiske og svenske 
Flaade, men har Grund til at vente dem snart, da 
Foraaret er saa mildt. Imidlertid maae Dannemark 



21. Marts 



1) Will. Drummond (1770—1828), engelsk Gesandt i Kbhvn. 



53 

(1801) 

tage imod det første Stød, da man veed, at Lord 
Nelson er gaaet ud med en Flaade af 20 Linieskibe 
og efter Skipper-Efterretninger seet ved Schagen. 
Man tiltroer ham den Hensigt at løbe igiennem 
Beltet, som nok vil have sine Vanskeligheder for 
de store Linie-Skibe. Her er Mangel paa Matroser. 
Khr. Steen-Bille, som skulde forsvare de norske 
Kyster, ligger her endnu, tildeels af Mangel paa 
Folk. Vel kommer her mange hver Dag, men der 
bruges saa mange ved Defensions-Værkerne. 

I dette Øyeblik meldes fra Nørre-Port, at den ' 

engelske Minister og en engelsk Officer tilligemed 
Adjudanten paa Cronborg er udpasseret til Hel- 
singør Kl. 4V4 slet i Eftermiddag. 

Nu hører jeg, at Efterretningerne vare heel maade- uden Dato 
lige. England vilde i denne Depesche have, at vi 
skal afstaae fra Alliancen, paastod, at vi havde 
først begyndt, og dersom ikke deres Fordring blev 
opfyldt, skulde Drummond strax forlade Byen. Man 
skal have svaret, at paa slig en Note kunde man 
ey indlade sig, hvorpaa jeg hører, Drummond har 
forlangt Pas og reiser. I Kattegat skal Parker ligge 
med 18 å 20 Skibe. Nu vil vi see, hvad her bliver 
af; vores Militaire og Linieskibe ere alle i Virk- 
somhed. 

Ved hvert Øyeblik forøges Visheden om de en- 
gelske Skibes hastige Ankomst; en 3 Miil er der 
fra Gilleleje paa hiin Side Helsingør, og bliver 
Vinden god, er de muligen her i Morgen. Hvor 
mange der er ialt, kan ikke saa nøye sees, og det 
er altid bedre at troe sin Fiende stærkere end sva- 



54 

(1801) 

gere. Vore Bundsforvante, Rusland og Sverrig, have 
endnu ingen Skibe sendt, de ventes vel, men det 
er Tiden om at giøre. Defensionen er i Stand. Vi 
skal ikke giøre det første Skud, men blot forsvare 
os og vor Flaade. Den sidste Indbydelse for Fri- 
villige til at tiene paa Skibene har havt den ønskte 
Virkning. En stor Deel har meldt sig, og jeg troer 
nok. En Kiøbmand ved Navn Wm. Moir^ har man 
mistænkt for at ville have stukken Ild paa vore 
Skibe, i det mindste har man funden i hans Skib 
lutter brændbare Materier. Paa Rosenborg er giort 
Anstalter for Herskaberne, ifald Byen bombarderes, 
thi man troer, det var mueligt, Palaierne kunde 
naaes. Hertugen har Meslinger og vil derfor lade 
sig bære i en Portechaise derhen; Arveprindsen 
vil flytte til Prindsens Palais i Wiirtembergs Væ- 
relser. — Endeel have sendt deres Sølvtøy i Ban- 
quen. Det Militaire er detacheret til Kysterne, men 
Landgang giør de efter al Formodning ikke, da der 
kun er 3000 Mand paa Skibene ialt, og disse vil 
ingen Ting udrette. Et høyst ubehageligt Øyeblik 
er dette, da man saaledes ey veed, hvad deres Hen- 
sigt er; det kan gierne hænde sig, at de blot gaar 
os forbi til den russiske Havn for at prøve paa at 
bloquere den. Andre mene ganske vist, at de kun 
vil true, og derpaa indgaae Freds-Vilkaar. Et Rygte, 
som vel behøver Borgen, siger, at England har til- 
buden 10 Millioner % Sterling, om vi ville afstaae 
vores Alliance; dette var uforskammet i høyeste 
Grad, men de er jo vant til at drive alt igiennem 
med Penge. 



55 

(1801) 

Den Engelske Flaade er nu paa 44 Seylere. Der Kbh 
er strandet et Skib ved Marstrand deraf, som havde 
160 Centner Krudt og 300 Bomber og Kugler 
inde. De krydser og gaaer til Ankers hver Dag; 
enten maae de ey have bestemt Ordre eller de 
vente paa flere Skibe. Adskillige danske og nor- 
ske Skippere er seylet dem forbi uden at blive 
foruroliget af dem i deres Fart. 

Kron-Prindsen ønsker, at de vil blive i Morgen 
over; siden vil det være ham kiært, om de kom her 
paa Rheden. D. 23de er den svenske Skiær-Flaade 
afgaaet hertil, og idag skal den store Flaade fra 
Carlskrona være færdig til at seyle. Briggen „Søe- 
ormen" er idag gaaet til Seyls til Beltet. 

Kron-Prindsens Symbolum er at seyre eller 
døe. 

Her organiseres et frivillig Jæger-Corps; Kam- 
merjunker Holstein ved Kron-Prindsessen er Chef 
derfor^). De har samtlig forbunden dem til at tiene, 
saa længe Krigen varer, paa deres egen Bekost- 
ning; naar de har lært at excercere, da marscherer 
de til Siællandske Jæger-Corps, forskaffer dem 
selv Medicamenter, og den, som bliver lemlæstet, 
bliver underholdt af de andre, indtil han anderle- 
dens bliver forsørget. Efter Kron-Prindsens Op- 
fordring møder 1000 Studenter i Eftermiddag paa 
Landcadet-Academiet under Ober-Hof-M. Hauchs 
Anførsel for at øve dem i Vaaben. Desforuden 



28. Martt 



1) Frederik Conrad v. Holstein (1771—1853), afsk. Sekondlieutenant i Liv- 
garden, opvartende Kammerjunker hos Kronprinsessen, oprettede i^/^ 18U1 Kon- 
gens Livjægerkorps. Senere Overceremonimester og Generallieutenant samt 
Theaterchef 1811-1840. 



31. Marts 



56 

(1801) 

oprettes her et Brandrednings-Corps, saa heele 
Byen er i Bevægelse for at modtage Engelskman- 
den med Eftertryk. I Dag bliver Orlogs-Flaaden 
flyttet fra Nye-Holm til Gammel-Holm, da de 
10 tiltaklede Linieskibe først skal ligge ud, naar 
den Russiske Flaade kommer; faaer vi først den og 
den Svenske, saa vil det ey vare længe, inden vores 
Flaade forener sig med dem, og da vil de forenet 
løbe ud for at søge Engelskmanden. 

Efter de Bevægelser, denne Flaade har giort i 
gaar, troer man, at den har i Sinde at giøre Land- 
gang; sker dette, er der sørget for, at den ey skal 
giøre det omsonst. 
Kbh. Den Engelske Flaade er igaar passeret Cron- 

borg og lagt den til Ankers paa den Svenske Side 
fra Høyden af Qvintus (lige Nord) ned til Hveen, 
og Arriere-Garden tværsover fra Hveen til Wed- 
beck, ialt 52 Seylere, smaae og store. Paa Cronborg 
har enhver arbeydet med den største Munterhed 
under Attaquen, og alle fra den øverste til den 
simpleste giort deres Skyldighed. Fra Flaaden er 
skudt omtrent 200 Bomber uden at giøre nogen 
Skade paa Fæstningen, naar man undtager 2de 
Døde og 3 Blesserede, nogle Postamenter og et 
lille Stykke af Kuppeltaarnet. 10 Bomber er falden 
i Byen uden at giøre Skade. En tændte Ild i den 
Tydske Kirke, men den blev strax slukket. En 
faldt hos Assessor Schow. En Slagter-Karl sprængte 
en Port og tog en Bombe op i en Spand Vand^). 
For denne Gierning fik han 50 Rdl. af Kron-Prind- 

1) Se Clausen og Rist, Memoirer og Breve II. S. 75 ff. 



57 

(1801) 

sen. Hvor megen Skade Flaaden har faaet, kan 
ey bestemmes, da den gik saa nær som muelig 
under Svensk Wall, og de store Skibe havde hver 
et mindre paa Siden, som gik tæt under Helsing- 
borg. Det første Skib, der gik igiennem, var en 
Fregat, og denne gav det glatte Lag lige ind i 
Helsingborg. Der fortælles, at de Svenske har fun- 
den Baade og Tougværk i Sundet, saa man formo- 
der, at det ey er gaaet af uden Tab for Engel- 
lænderne. En Fregat blev tilbage, længe efter at 
Flaaden var kommen op til Hveen, saa man ven- 
tede, at den var sat ude af Stand til at seyle. En 
Brig hialp den til rette, saa den kom til Flaaden 
igien. Paa den svenske Side blev der ei løsnet en 
Canon^), ey en Gang paa Hveen. I Gaar Middags 
krydsede nogle smaa Skibe under Defensions- 
Værkerne. Ved det første Skud fra Blokskibene 
gik de over Stag og seylede til Flaaden. Strax 
derefter kom en Baad med en Capitain og 3 Ma- 
troser med 2 Vandfade ind til Batteriene under 
Paaskud at hente Vand. Men Olfert Fischer^) for- 
stod den Sag uret og sendte et Fartøy ud, der 
hentede dem ind til Toldboden. Derfra blev de med 
Vagt ført ind til Gammel Holm. Capitainen var 
klædt som en Koffardie-Capitain og gav sig ud 
for en Preusser. I Nat har de holdt dem roelig, 
undtagen et Par Baade har forsøgt Landgang ved 



1) Paa Mødet i Helsingborg d. 5. Marts skal Kronprinsen have afvist 
et Tilbud fra den svenske Konge om at opkaste Batterier ved Helsingborg som 
unyttigt. (Medd. fra Krigsarkiverne. I. S. 126.). 

2) Kommandør Johan Olfert Fischer (1747—1829) havde Kommandoen over 
„den flydende Defension" 1801. Viceadmiral 1825. 



58 

(1801) 

Skovshoved, hvor de blev modtaget af Jægere og 
lette Infanterister. De gik strax bort, Baadene var 
bevæbnede [med] smaa Svingbasser. Idag er Flaa- 
den lagt nærmere sammen; man siger, der er 
Mangel paa Vand. Officererne skal ey være for 
denne Krig med Danmark. Capitain Tuxen^) i 
i Helsingør har talt med adskillige af dem, mens 
de laa udenfor Sundet. 

Agter de at foretage dem noget imod Kiøben- 
havn, ville de finde en stærk Modstand. Kron- 
Prindsen har udsat Præmier: den Pram, der kan 
tage en Brander, dér avancerer Officeren et eller 
to Nummere; Archeliemesteren faaer 100 Rdl. og 
hver af Folkene 50 Rdl., og man siger 20 Rdl. for 
en Mast, 50 Rdl. for et Grundskud, og 100 Rdl., 
naar Skibet springer. Kron-Prindsen har holdt en 
Tale ved Parolen igaar, som baade var rørende og 
maae indgive det største Mod. Derefter blev slagen 
General-Marsch, hvorpaa enhver greb til Gevær, 
saa Kiøbenhavn saae ud igaar som Paris i Revo- 
lutionsdagene. 

Idag er Vinden god for Russerne og Svensken, 
man hører ey noget fra dem endnu; det er værst 
for Norge. Det faaer ingen Tilførsel herfra. Til- 
førselen hertil fra Østersøen er fuldkommen fri. 
Idag er kommen adskillige Skibe med Proviant, 
som igaar var gaaet til Ankers ved Dragør. 

Capitain Tuxen fortalte igaar ved Taffelet, at 
Slotsforvalteren paa Marienlyst lod bære hans Penge- 



2) Admiralitetskommissær ved Øresunds Toldkammer Louis de Tuxen 
(1748-1828). 



59 

(1801) 

skriin paa Fæstningen og satte sig derpaa. Under 
Canonaden faldt en Bombe ved Siden af ham, hvor- 
over han blev saa forskrækket, at han ey alleene 
faldt af Skrinet, men trillede ned og ned af Trappen, 
uden at tage nogen Skade, enten af Bomben eller 
Faldet. 

Uden for hver Dør og paa Lofterne her i Byen 
staaer Vand, og Sprøjterne er ført op paa de offent- 
lige Pladser i Nærheden af hvor Ilden formodes, 
og Brand-Rednings- og Nedbrydnings-Corpserne 
paa Alarm-Pladserne Dag og Nat. 

Krigen er da fra i Forgaars declareret, og dens samme Dato 
Virkning vil De erfare af indlagte Stykke Adresse- 
Blad. Vi have nu i Nat ventet paa Bombardementet 
af de engelske, da de ligge udenfor vores Rhed, 
men dog saa langt, at vi ey kan naae dem. Vinden 
er dem med, og de have intet Anfald vovet endnu. 
Alting er færdig her. Sprøjter etc. ligeledes, der- 
som nogle Baade skulde stikke den yderste Ende 
af Byen i Brand. Mit Sølv og Ting af Vigtighed 
har jeg faaet in salvo. Alle Herskaberne er flyttet 
bort, min Kone vilde reist paa Landet, men be- 
tænkte sig igien. De seer, i hvilken Tummel og 
Uroe vi tilbringe Tiden her. 

I dette Øyeblik siges ganske vist, at Russerne 
er i Kiøge, er dette sandt, blive vi ganske Mester. 
Kong Toll^)y som aldrig var Danmarks Ven, viser 
det og med. Ingen Ting giør Sverrig, ingen Skibe 
sendes. Vi staar i Spidsen for hele Alliancen og 
ingen Hiælp. 

1) Skaanes mægtige General-Guvernør Johan Christopher Toll (1743—1817). 



60 

(1801) 

Admiral Cronstedt^) er her, men Forbitrelsen 
mod ham er stor, og han risquerer os, og [er] ey 
heller gaaet igiennem Renden til Østersøen, saa 
der maae være skiulte Aarsager. Embargo er af os 
lagt paa alt engelsk. Stemningen er god, og Kien- 
dere troer, at vi ey have Aarsag at frygte. 
Kbh. Deres Brev modtog jeg i Gaar. I denne Tum- 

4. April j^gj maae jeg melde Dem det vigtigste af hvad der 
er passeret, men sammenhængende bliver det ey; 
hverken veed jeg alt saa nøye, ey heller er her 
Ro til det. Alt er i Bevægelse og Aliarm. 

I Torsdags Kl. 10^2 begyndte Bataillen og va- 
rede til mod 3 Middag, og gyselig var den. Mod 
og Tapperhed viste de danske Mænd, men Over- 
magt maa man vige for. En 3 å 4 af vore Blokskibe 
er ruineret, 15 å 16 Mand død og saaret, og en 14 
Officerer deels død og saaret. Døde: Cap. Thura, 
Schrødersee, Lt. Hauch; Blesserede: Ferdinand 
BrauenSy Lieut. Muller^ Lieut. Wedell, Hoppe, Capt. 
Koefod [og] nogle Maanedslieutenanter hvis Navne 
ey vides 2). Olf. Fischer havde Ober-Commando 
over Defensionen, besteg 3 Skibe, det ene efter 
det andet, og fik en Contusion i Tindingen, som 
foraarsagede, at han har maattet frasige sig Com- 

1) Viceadmiral, Generaladj utant Carl Olof Cronstedt (1756—1820) var gen- 
tagne Gange i Kbhvn. for at forhandle om en Samvirken af den dansk-norske 
og svenske Flaade og var her ogsaa, da Slaget stod d. 2. April. Det var denne 
Admiral Cronstedt, der overgav Fæstningen Sveaborg til Russerne 1808. 

2) Af de ovennævnte faldt Kaptajn Albert de Thurah, f. 1761, og afsk. Kap- 
tajn Johan Christian Schrødersee, f. 1754, paa „Indfødsretten", Premierlieutn. 
Jens Erik Hauch, f. 1765, paa „Kronborg", Maanedslieutenant Hans Holm W«e- 
dele paa „Sjælland", og .Maanedslieutenant Christian Møller døde Dagen efter 
af sine Saar. Blandt de Saarede fandtes ganske rigtig: Premierlieutn. Johan 
Christoph Hoppe (1772—1835), Kaptajn Hans Henrik Koefoed (1760—1809) og 
Kaptajn Ferdinand Albrecht Braun (1757—1813), der mistede sin Haand. 



61 

(1801) 

mando, som Khr. Steen-Bille mener at modtage 
igien. De Engelske begyndte at sende Parlamentair 
og bede om Vaabenstilstand, det er gode Tegn. — 
Nelson var i Land hos Kron-Prindsen i Gaar for 
at negotiere og sagde, at blandt de 125 Batailler 
han har bivaanet, var ingen mere haard end denne, 
beundrede de Danskes udmærkede Mod. — Condi- 
tionerne til Fred var, vi skulde fratræde Alliance, 
desarmere vore Skibe og alliere os med England. 
Vores Ministre er sindet ey at slutte nogen van- 
ærende Fred; godt Haab har man dog endnu, og 
veed, at [den] engelske Flaade [harJi lidt betydelig; 
en Mængde døde af Officerer og Gemene. Sverrig 
bedrog os og skal være bestukket med 2 Mill. % 
Sterling. 

Som jeg vil slutte dette, hører jeg, at man frygter 
for ny Bataille, Bombardement etc. Man maae 
berede sig paa alt. 

I Torsdags havde vi en skrækkelig Dag. Det ^^'^ ^'"° 
var gyseligt at see, hvor Kuglerne fiøy omkring. 
De fleeste Skibe af Defensions-Linien er giort 
ubrugbare og forladt af de Danske. Saa frygtelig 
som det saae ud for os, er den heele Dag falden 
ud til Fordeel for de Danske, da man veed, de 
Engelske har lidt meget og var de første, der sendte 
Stilstand-Flag under Canonaden. Tabet af Menne- 
sker er betydeligt paa vores Side: 240 Officerer 
er døde, og man siger, de Dødes og Blesseredes 
Tal beløber sig til 3000, andre siger 1721 1). En 



1) Besætningen paa den danske Forsvarslinie udgjorde 5234 Mand. Tabet 
var 370 Døde, 605 Saarede, 205 Savnede, 1779 Fanger. 



62 

(1801) 

nærmere Underretning desangaaende vil De behage 
at læse i den Berlingske Aviis for idag. Lord Nel- 
sons Forfatning skal være meget fortvivlet, da man 
hver Dag kan vente de svenske og russiske Skibe. 
Vore Blokskibe blev ved at fyre, saa længe de havde 
Folk til Canonerne; „Prøvestenen" og „Wagrien* 
laae i en uophørlig Ild, da de havde at giøre med 
4 å 5 store Skibe, som laae for Anker omkring 
dem. Af de 500 Mand, som var ombord paa „Prøve- 
stenen", kom kun 50 derfra, men alle dens Offi- 
cerer slap uden Blessurer^). Canonerne blev for- 
naglet, førend Skibet blev forladt. Igaar har de En- 
gelske slæbt den ud til deres Skibe, men den vil 
være dem til ingen Nytte, da den ene Side er falden 
ned. „Dannebroge" fløy i Luften uden at skade 
efter Attaquen. Inat har de Engelske brændt en 
Styk-Pram, som de havde taget. 

Kron-Prindsen vilde været paa „Quintus", da 
Canonaden begyndte. Men da han kom paa Holmen, 
faldt en Bombe ned strax for ved ham; til Lykke 
kreperede den i et Huus uden at giøre Skade. 
Man forsøgte at overtale ham til at gaae i Kastellet, 
hvilket han ogsaa giorde, efter at Capitain Biilow 
havde tilbuden sig at blive for at udføre Prindsens 
Ordre. I Kastellet blev om Aftenen hos Comman- 
danten holdt Stats-Raad over 2 Timer, efter at Lind- 
holm [var] kommen tilbage fra Nelson med nye 
Forslag, hvori han skal have begiært 24 Timers, 
andre siger 36 Timers Vaabenstilstand. Man veed 

I) sPrøvesteen's Besætning var 529 Mand, af disse kom 132 uskadte i 
Land. (Garde, Den dansk-norske Sømagts Hist. S. 393). 



63 
(1801) 

ey, hvad der forefaldt! Stats-Raadet; men man veed, 
at dersom Nelson ey antog Forslaget, vilde de 
Danske begyndt igien i Gaar Morges Kl. 6. I den 
Stæd kom Nelson frem med nye Forslag, hvorover 
der blev holdt nok et Stats-Raad igaar Morges 
Kl. 6, hvori blev besluttet, at naar Nelson vilde 
slaae noget af, vilde vores Regiering ogsaa slaae 
noget af — hvis ikke, vilde Stilstanden ophøre. 
Man var saa beredt paa et Bombardement fra en- 
gelsk Side, at næsten enhver flyttede, og Prindsens 
Tøy var indpakket og Vognene holdt i Gaarden 
for at flytte til Friderichsberg. Nelson sendte nye 
Forslag. Over samme blev holdt et nyt Stats-Raad 
paa Rosenborg. Siden har Nelson begiært selv at 
underhandle med Kron-Prindsen. Han blev buden 
til at spiise her paa Palaiset. — Kron-Prindsen 
spiiste hos Kongen paa Rosenborg. Efter Taff'elet 
havde han [o: Nelson] en lang Samtale med Kron- 
Prindsen, Fra Toldboden saae man ham gaae om- 
bord hos Admiral Parker^ og siden har man ingen 
Efterretning fra ham. Der er Vaabenstilstand for 
det første; men bestemmer han sig ikke med det 
første, bliver han angreben maaskee imorgen. Gers- 
dorff^) er gaaet af, og Prindsen af WUrtemberg er 
bleven General-Guvernør igien, og han vil vist 
gaae Kron-Prindsen tilhaande med Kraft og Hur- 
tighed, han er meget for at angribe, førend de sam- 
ler Kræfter. Man siger, de Franske har taget en 
Deel af de engelske Skibe, som skulde gaae her- 

1) General, Baron Nicolaus Maximilian GersdorfF (1725—1802), Guvernør 
i Kjøbenhavn fra 1793 til »/s 1801. 



64 

(1801} 

til med Ammunition, hvorpaa man troer, han har 
Mangel. 

Kammerherre Schrødersees Broder blev skudt 
i det Øyeblik han kom ombord paa „Dannebroge". 
En svensk Coureer har igaar Aftes bragt Efter- 
retning om, at Skibsflaaden er løben ud, og at der 
skal sættes en Commission for at undersøge, hvorfor 
den ey før er løben ud. Efter al Sandsynlighed 
kommer de Engelske til at give efter, da de neppe 
vover et nyt Angreb. Man siger der er kommen 
Uenighed mellem Parker og Nelson^ fordi Parker 
var imod Angrebet paa Defensions-Linien af Frygt 
for, at Skibene, som blev brugt dertil, skulde blive 
ubrugelige til at gaae i Østersøen. Nu indseer nok 
Nelson for sildig, at Parker har haft Ret. 

Lieutenant Hoppe er bleven lidt blesseret paa 
Næsen, men af ingen Betydenhed. Baron Holsten}) 
er kommen imorges fra Østersøen, hvor det hedder^ 
han har været ombord paa den russiske Flaade; 
saa meget er vist, at Prindsen har været i et over- 
ordentligt godt Humeur i Dag. Med [næste] Post 
skal jeg melde mere herom. 

Efter alle Auspices forestaar os endnu en Dyst. 
Kbh. Dette kan vel ey [være] andet efter deres haard- 
'■'*''"' nakkede Paastand, som de ikke vil fravige — alle 
ere ved godt Mod; dog har vi en Trøst, at de en- 
gelske virkelig er meget svækket baade i Hen- 
seende til Skibe og til Mandskab etc. De Russiske 
ere og i Farvandet. Kommer det til nok en Ba- 

1) Baron Hans Holsten (1758—1849; Kaptajn i Søetaten, senere Admiral 
og 1. Deputeret i Admiralitetskollegiet. 



65 

(1801) 

taille, bliver deres Flaade saaledes tilredet, at de 
ey kan komme til Østersøen, ikke heller komme 
hiem uden med Nød. — Hver Dag siden den blo- 
dige 2. April har der været sendt Parlamentair frem 
og tilbage. Man har slaaet af og lagt til. Dog er 
alt skeet med Hensyn til Nationens Ære og Selv- 
stændighed. 

Nu jeg skriver dette Kl. 5 er der intet afgiørende 
passeret, da Prindsessen nu forlod os her paa Rosen- 
borge) og ey havde faaet Bud fra hendes Mand; 
men upaatvivlelig, efter alt passeret, undgaar vi ey 
nye Anfald. Vore Tropper have foruden Hamborg 
ogsaa taget Liibeck i Besiddelse 2), og Oberst v. d. 
Wisch, der cidevant var i fransk Tieneste er bleven 
ad interim Commandant. 

2 af vore Officerer have vist dem som Poltroner, 
og Forhøret bliver nu optaget. Enden herpaa skal 
blive, at de arquebuseres bag fra. 17 til 1800 Mand 
er faldet, deels som døde, deels som saarede. Jeg 
var Vidne til denne Calamité, men tør ey nævne 
meer om den Nød. 

Hvor lykkelig er De ey, at De nu kan dyrke 
Deres Huusguder, medens vi andre leve i en Hvirvel 
af Ild, Blod og Krigens mangehaande Ødelæggelser. 

— Der underhandles endnu. Idag er det den 3die 
Dag, General-Major Waltersdorff og Lindholm er 
ombord hos de Engelske, som er en Følge af et 



1) Kongefamilien havde under Fjendtlighederne taget Ophold her, undtagen 
Kronprindsen, der blev paa Amalienborg. 

2) Den 29. Marts besatte de danske Tropper under Prins Carl af Hessen 
Hamburg og den 4. April Liibeck med en Styrke under Oberst Johan Christopher 
V. d. Wisch. Dette skete for at lukke Elben for Englænderne. 

Fra HofTet og Byen 5 



66 

(1801) 

foregaaende Stats-Raad, som i disse 3 Dage er 
bleven holdt hos Kron-Prindsen om Morgenen Kl. 8. 
De danske Slup-Roere, som har talt med de en- 
gelske Matroser, siger, at det giør dem saa ondt, 
at de skal slaaes med de Danske. Skulde det komme 
til et nyt Slag, saa har mere end 30 Matroser for- 
sikret dem, at de gik i Rummet. Derimod er de 
meget opbragte imod Russerne. 13 Skibe af Nel- 
sons Flaade er saa beskadigede, at de umueligt kan 
vove en nye Træfning, førend de bliver repareret. 
Havde vores Flaade været seylklar og bemandet 
saaledes, som den nu bliver, var nok kun faa en- 
gelske Skibe kommen tilbage igien. Der arbeydes 
nu paa Forsvars-Anstalterne til en ny Dyst, ifald 
de Engelske ey giver efter. Alle ere ved fuld Mod 
meere end før, da de seer, at de, som faldt for 
den gode Sag, bliver hædret i deres Grav, og deres 
Efterladte faaer Understøttelse. Jeg talte med en 
af de faa Canonerer iaftes, som kom fra „Prøve- 
stenen"; han gik ombord paa et andet Skib saa 
glad som til en Dands. Hans eneste Ønske var at 
træffe Nelson^ og denne Mand var en Dreng paa 
15 Aar, der har gaaet af Skomager-Lære for at tiene 
som Frivillig for de 15 Rdlr.i) Han er en Vest- 
indianer af Fødsel og [har] nyelig faaet en Deel 
Banco-Sedler af Kron-Prindsen og de andre Her- 
skaber. Og saaledes gives der mange Folk imellem 
den almindelige Mand. Det er ubegribeligt for 

1) Alt arbejdsført Mandskab blev I Følge Plakat af 18/3 antaget for en Gave 
af 15 Rdlr. strax og Underhold og Lønning som enrollerede Søfolk. Med disse 
,15 Dalers Karle" besattes Defensionsskibene, Ikke Flaaden. (Medd. fra Krlgs- 
arklverne I. 131). 



67 

(1801) 

Engellænderne, at disse faae Skibe kunde giøre 
saadan Modstand. Nelson havde giort Regning paa 
at være Mester af Havnen i en Tiime eller høyst 
i to Timer. 

Stilstanden er forlænget til imorgen Kl. 12. 
Imorgen Middag spiser Lord Nelson her. 

Fred begynder jeg med. Thi endskiønt vi kun xw. 
have faaet Stilstand paa 14 Uger, saa er samme ^^-^p"' 
dog uden Tvivl Forvarsel til Fred. Conditionerne 
er ey bekiendt endnu, men at disse for os ere 
saaledes, at hele Europa finder dem ærefulde, dette 
er jeg vis paa; om ey andet, saa har vi Danske 
dog givet Verden et glimrende Exempel paa Tapper- 
hed og Mod, og lært andre Fiender i Fremtiden 
at vogte dem for at angribe os uretfærdigt. Eng- 
land har Respekt for os. Det har 2. April lært dem. 
Paa Parkers og Nelsons Flaade er alting i Uorden; 
deres lidte Skade er stor paa Skibe; Folk og Ca- 
valleriet har de ombord, men daglig sees Mængde 
af Heste kastes i Søen af Mangel paa Vand og 
Fourage. Paa Hveen har de faaet Vand, men samme 
er brak og har forvoldet Fienden en epidemisk 
Dysenterie. 

Kaiser Pauls Død^) — hvilken vigtig Cata- 
strophe! Man har fra Petersborg sendt Coureer 
til London for at lade Dødsfaldet vide. Den nye 
Alexander og hans Ministerium ønsker Fred med 
England. Gid en almindelig Roelighed dog snart 
maatte vende tilbage til vores Klode; alle trænge 

1) Den russiske Kejser Paul il blev myrdet 23. Marts (om Stemningen i 
Kbhvn. ved Efterretningen om hans Død se E. Holm, Danm. -Norges udenr. Hist. 
I 405). Vaabenstilstanden med Englænderne blev sluttet 9. April. 

5* 



68 

(1801) 

til den, Udsigterne, som aabnes, ere blide. — Det 
forholder sig rigtig, at Arenfeldt^) med fleere Of- 
ficerer ere fangne, men blive nu løsgivne. Den 
søndre Deel af vor Defension er ødelagt, men var 
dog beredt med den øvrige Deel at modtage nye 
Angreb. De Skibe, som ere brændte og tagne, vare 
gamle Blokskibe. Kiernen af Flaaden er i Behold 
og Sikkerhed, saa vores Tab effektiv ey er saa 
farlig. 

De Svenske ere nogle foragtelige Canailler; 
umuelig kan man stole paa dem. — 

Af vedlagte Aviis vil De erfare nogle af Con- 
ditionerne ved Vaabenstilstanden. De andre bliver 
nok ey bekiendte, førend de ere antagne af Kongen 
af Engelland. Dog siger man, at een af Conditio- 
nerne er, at Bombardeer-Skibene skal skaffes af 
Veyen, at ingen af de engelske Skibe maae gaae 
til Østersøen, og at det maae tillades dem at hente 
Vand her, men under Opsigt. Kun een Baad maae 
lægge til paa Toldboden ad Gangen, og de maae 
ey faae mere Vand, end de kan bruge den Dag. 

Kron-Prindsen modtog Efterretningen om Kei- 
serens Død i det Øyeblik, Underhandlingen skulde 
begynde med Nelson og fire andre Engelskmænd, 
som kom her i Onsdags Kl. iVa- De blev først 
enige Kl. 51/4, saa Taffelet begyndte først 51/2. 
Efter Taffelet blev Conventionen underskreven, 
og Dagen efter kom Nelson i Land med Parkers 
Underskrift. Begge Dagene spiiste A^^/50/i ved Pnnrf- 

») Kaptajn Jacob Arenfeldt (1755—1820) var Chef for Linieskibet »Holsten", 
der efter et tappert Forsvar maatte stryge Flaget og blev taget til Fange med 
sine Undergivne. 



(1801) 

sens Taffel og sad ved Prindsens venstre Side, og 
Prinds Christian ved den høyre i). 

Conventionen maae være, som den være vil, 
saa er den dog til Ære for Dannemark, som er en 
stor Lykke til, da det seer ud til, at vi var bleven 
alleene paa Kamp-Pladsen. 

Commissionen, der modtager Bidrag til de Saa- 
rede og Dræbtes Efterladte, har allerede faaet en 
Sum samlet af 22000 Rdlr.; Kronprindsessen har 
givet 1200 Rdl. Der er sat Krigs-Ret over Capit. 
Lieutenant Schultz af Søe-Etaten, der var Næst- 
Commanderende paa Orlogsskibet „Siælland", og 
en Capit. Westenholz af det danske Liv-Regiment 
for deres Opførsel under Bataillen. Man siger, den 
første er gaaet ud af Canon-Porten, og begge for- 
ladt Skibet under Attaquen. Den sidste er en 
Præstesøn fra Lolland eller Falster. Hans Moder 
var Søster til Kammerherre Beringschiold. Ved 
en Leilighed som denne, hvor enhver fra den øverste 
til den simpleste har viist sig saa kiæk og giort 
Fædrelandet saa [megen] Ære, er det dobbelt skiæn- 
digt. Deres Dom vil vist blive stræng^). 

Uvis, om De har erfaret Conditionerne af Under- Kth. 
handlingerne med de Engelske. Af den Aarsag '^•^^"' 
sender jeg dem herved. For denne Krig var der 
kun een Stemme, og den var saa god, som nogen 
Regiering kunde ønske sig den; om Underhand- 



1) Prins Christian (Chr. VIII) var dengang icun 15 Aar gammel. 

2) Se herom Clausen og Rist, Memoirer og Breve II S. 81. — Landofficeren 
hed ikke Westenholz, men Westerholt og var en Søn af Forvalter Fr. Wester- 
holt og Beringskjolds Søster Else Kirstine Bering (Hist. Tidsskrift V, I. Re- 
gister). 



70 

(1801) 

lingen gives kun een Stemme, og det er den al- 
mindeligste Misfornøyelse, som i de sidste 30 Aar 
har været seet og hørt her i Byen. Jeg taler ey 
om de faae, der ved deres Feighed gierne solgte 
Fædrelandet for enhver Priis, der tilbydes, naar 
de derved kunde redde deres egen Ejendom. Alle 
beklager Kron-Prindsen. Det var en sand Ulykke, 
at Hs. K. H. lod Stats-Raadet kalde i) saa længe 
Underhandlingerne varede. Thi derved har han 
for stedse tabt sin Popularitet hos Nationen. Den 
anden Feil var, at der blev sendt Folk uden sandt 
Mod, der ved den mindste Fare var grædefærdig 
og desuden var maaskee ligesaa engelsksindet som 
enhver anden indfødt Engelskmand. Detskiændigste 
er, at Norge er ganske udelukket af denne Stil- 
stand, der dog saa høilig trænger til Proviant og 
Korn. Dersom Norge var bleven indlemmet med 
i Vaabenstilstanden, og dette var bleven indført 
som Grund for dens Slutning, vilde Folket været 
tilfreds dermed; men nu, da denne usle Grund 
anføres : for at skaane Byen for ødelæggende Virk- 
ninger, ikke for at frelse Landet, saa er Misfor- 
nøyelsen steget høit i alle Stænder; saa meget kan 
jeg forsikre, at Conditionerne ere ganske ander- 
ledes, end Kron-Prindsen har sagt, de skulde være. 
Og det forunderligste er, at de er affattet paa Nel- 
sons Admiralskib den 9de, da Underhandlingerne 
[førend] Underskriften var paa Prindsens Palais 

1) Statsraadets Medlemmer var Hertugen af Augustenborg, General Huth, 
E. Schimmelmann, C. D. Reventlow og Cay Reventlow. Om Schimmelmanns 
og C. D. Reventlows Modløshed se E. Holm, anf. Skrift I. S. 400. Bobé, Efterl. 
Reventlowske Papirer. I S. 286. 



71 

(1801) 

den Sde. Der er store Formodninger om, at Over- 
enskomsten er flydt af engelsk Pen, og de har 
derfor ey glemt dem selv som billigt. Lindholm 
har den 9. d. M. faaet sit Mæle igien, som han 
tabte i det Øieblik den engelske [Flaade] gik forbie 
Cronborg. 

I Forgaars er 14 engelske Skibe gaaet til Nord- 
søen, hvorimellem var Bombardeer-Skibene, som 
ventelig er gaaet til Norge eller Gliickstadt. Igaar 
er en Deel store engelske Skibe gaaet til Øster- 
søen, ventelig for at tvinge Svensken til en Vaaben- 
stilstand; med ham bliver de nok snart færdige. 
Saa har de Russerne alleene, dem giør de ey 
meget af. 

Havde den gamle Bernstorff levet, havde Danne- 
mark vist ingen Krig faaet med Engelland, og 
havde Kron-Prindsen havt Geheime-Raad Biilow 
hos sig i dette kritiske Øyeblik, havde Nationen 
vist ikke oplevet denne Skiændsel. Ingen frygtede 
for Krigen saa meget som for Underhandlingerne 
af Frygt for at vi skulde faa en vanærende Fred. 
Kun faae var bange for et engelsk Bombardement, 
thi det værste, der kunde skee, sagde man, var, 
at han kunde brænde Skibene og en Deel af Byen. 
Borgerne sagde, de havde før bygt Byen op, der 
kunde ogsaa bygges Skibe igien; men var Æren 
tabt, kunde intet reise den igien — man seer, deres 
Frygt var ey uden Grund. Skibene var Kongens, 
derom tales intet i Indledningen, men Byen maatte 
ey ødelægges. Forunderligt, at Frygten saa ganske 
kunde betage Vedkommende al Sans, da man dog 



72 

(1801) 

veed, at de engelske bombardeerte Genua i 7 Dage 
uden at giøre nogen betydelig Skade, og det lod, 
som de ey kunde have giort meere her, uden at 
de havde bedre Bomber, end de brugte ved Cron- 
borg og ved Bataillen den 2den April. — En af 
de slunkne Styk-Pramme ligger ved Toldboden. 
Der var giort Anstalter til at tage den op, men 
man kunde ey blive færdig dermed, førend Vaaben- 
stilstanden begyndte. De Engelske har protesteret 
mod alle videre Forsøg paa at faae denne Pram 
op; omendskiønt den er ganske ubrugbar og skal 
have adskillige Døde i Rummet, maae den nu ligge 
der i 14 Uger endnu til stor Ærgrelse for enhver 
ærlig dansk Mand, der kommer paa Toldboden. 

Kommissionen for de Saarede og de Faldnes 
efterladte Enker og Børn har nu modtaget 31.000 
Rdlr. Man siger, der er udstedt 70 engelske Søe- 
Passer, som Admiral Parker paategnede til Skibe, 
som skal gaae til Norge med Korn. Andre siger, 
at Kongen selv vil sende Skibe derop med Korn, 
hvilket nok var det Bedste, for ellers gaaer de 
vel til Engelland under Paaskud af at være bragt op. 

Den engelske Flaade, som gik til Østersøen, 
Kbh, har lagt i Kiøge Bugt til igaar, da den gik til Seils og 
18. April gjypgjjg (ji Østersøen. Idag er den ude af Sigte. 
Admiral Nelson har faaet Pas til at reise herfra 
til Cuxhaven og Engelland. Her er kun et Linie- 
skib og nogle Smaa-Skibe her paa Rheden. 

De engelske Skibe, som laae her paa Rheden, 
gaaer nu til Dragør. Vi er nu frie for disse ubudne 
Giester. Gud veed hvor længe. 



73 

(1801) 

I Tirsdags Aftes var Kron-Prindsen med Kon- Kbh. 
gen paa Comedien, men alt var saa stille, da Her- "' '*^"' 
skabet kom og gik, som der ingen havde været 
paa Parterret. Det var en besynderlig Kontrast fra 
de foregaaende Aftener, hvor Kron-Prindsessen 
var modtaget med Fryderaab. Det var den første 
Gang, Prindsen var paa Comedien siden Geburts- 
dagen. Hertugen var og der, saa der er ingen 
Tvivl om, de jo havde ventet Bifald, et Beviis paa, 
at de ey kiende Nationens Stemme, i) 

Buonapartes Adjutant, et ungt Menneske, der 
allerede er Brigade-Chef^), var i Aftes hos Kron- 
Prindsen med et Brev fra Buonaparte. Han er 
reist fra Paris den 2den April og opholdt sig i 
Hamburg i 2de Dage. Han har sagt til Kron-Prind- 
sen, at det giorde ham ondt, at han ey var her paa 
denne Hæders-Dag for de Danske. Han kunde ey 
noksom beundre denne Tapperhed imod den over- 
legne og øvede Fiende, og det efter at Nationen 
havde havt Fred mer end 80 Aar. 

By-Rygtet siger, at Sverrig vil erklære os Krig, 
fordi Sverig ey er bleven indbegreben i Vaaben- 
stilstanden. Saa meget skal være vist, at de har 
skreven os en uforskammet Note, ventelig fordi 
de har hiulpen os saa godt. De skal have havt en 
Sergeant og 8 Mand paa Hveen. 

Der har været opslaget et Skandskrift om 

1) I Overskous Theaterhistorie III. S. 763 siges at Kongehuset var i The- 
atret første Gang efter Slaget den 21. April og da blev hyldet, men at Jublen 
mest galdt Deltagerne i Slaget og Skuespiller Knudsen, der anvendte sit Talent 
til Fordel for Indsamlingen til de Saarede og Efterladte. 

2) Jacques Alexandre Bernard Lauriston (1768—1828) blev Brigadegeneral 
i Artilleriet 1795, senere Ludvig XVIIIs Husminister og Pair af Frankrig. 



74 

(1801) 

General-Major Waltersdorff i Anledning af Vaaben- 
stilstanden, og fordi hans Haarskiærer og den be- 
kiendte Tambour Møller er bleven Lieutenant ved 
Landeværnet under Waltersdorff^). 

Til Kommissionen for de Saarede og Faldnes 
Efterladte er indkommen 40000 Rdlr. 

En Litteratus Aagaard^) har skreven Bedøm- 
melse over Vaabenstilstanden ; men den er een- 
sidig og roser alt. Ellers er den meget godt skreven; 
jeg venter, at han bliver giendreven, og da vil jeg 
sende Dem begge Piecerne paa en Gang. 

Imorgen Eftermiddag Kl. 4 kommer alle Stu- 
denterne her for at modtage deres Faner. 
Kih. Hos Etatsraad Bruun var Souper i Gaar for 

vore tappre Søehelte. En Cantate blev opført, og 
Heltene blev bekrandset. Cantaten var af hendes 
egen Composition. En af hendes Døttre dandsede. 
Jeg maae herved anmærke, at Mad. Bruun er en 
lille Smule gal 3). 

Et ostindisk-dansk Skib blev prajet af et en- 
gelsk, taget i Besiddelse, og 15 engelske Mænd 
sat ombord. Men Capitain Broag^^r tænkte paa Raad, 
drak de Engelske paa Pelsen, smed dem ned i 
Skibet, og imens de sov ud, satte Seyl til og lan- 

1) Generalmaior, Grev Ernst Frederik v. Waltersdorff (1755—1820) og 
Generaladjutant Lindholm førte Forhandlingerne med Nelson. 

2) R. P. Aagaard (nævnes ikke hos Nyerup eller Erslev) er Forfatter til 
en Piece: „Bedømmelse over den Imellem Danmark og den engelske Flaade 
sluttede Vaabenstilstand". 1801. 

S) Den rige Handelsmand, Etatsraad, senere Gehelmekonferensraad Johan 
Christian Constantin Brun (1746—1836) og hans exentriske Hustru Sophie Chri- 
stiane Frederikke f. Munter (1765—1835) førte i en lang Aarrække et af de 
smukkeste og selskabeligste Huse i Kbhvn. Deres Datter Ida Caroline Johanne 
(1792—1857), berømt for sit mimisk-plastiske Talent, blev 1813 gift med den 
østrigske Gesandt, Grev de Bombelles. 



25. April 



75 

(1801) 

dede lykkelig ved Norges Bredder. Han frelste 
saaledes Skib og Ladning, tilhørende Agent Erich- 
sen, og af 200000 Rdlr. Værdi. 

Vores Volde mod Søe-Kanten bliver nu for Kbh. 
anden Gang ganske forandret efter Wurtembergs ^'^'" 
Befaling. Ligeledes Batteriet 3 Kroner, til hvilket 
Arbeyde Garnisonen giver et betydeligt Antal Men- 
nesker. De dertil commanderede Officerer siger, 
at vore Nationale arbeyder meere i 3 Timer end 
de Hvervede i 8, hvorfor de har meere Betalning, 
da Arbeydet er inddeelt. Vores Tieneste er rask, 
da Officererne er hver 4de Dag paa Vagt, en Dag 
om Ugen paa Fælleden og exercerer før Vagt- 
Dagen og efter. 

Prindsen af Wurtemberg er som Gouvernør 
meget stræng og sender Officererne for den mindste 
Forseelse paa Hovedvagten. Han er ei heller artig 
mod Stabs-Officererne, da han sagde til Major Wel- 
ding'^): „Er Deres Bataillon ei bedre rettet næste 
Gang — «. 

Engang sagde man at Capit. Lassen^) skulde no- Kbh. 
biliteres og hedde Prøvesteen, men hans Kone har '«-^a' 
protesteret imod at hedde: Frue Prøvesteen. 

Frue Bruun har faaet en Deel grønne Krandse 
tilsendt med Begiæring, at hun ogsaa maatte tænke 
paa den stakkels Land -Etat. For Søe-Officererne 
giorde hun som bekiendt en Fete. 



1) Major Hans Weldingh ved danske Livregiment. 1806 Kommandør ved 
Kronprinsens Regiment. 1807 Afsked som Oberst. 

2) Kaptajn Lorentz Fjelderup Lassen (1759 — 1837), Chefen_paa „Prøvesteen", 
var d. 2. April Dagens Helt. Afsked 1815 som Kontreadmiral. Han var gift med 
Charlotte Nordtmann. 



18. Juli 



76 

(1801) 

Fr.berg OiTi Vaabenstilstandeii bliver forlænget, veed man 
ey med Vished, dog er det at formode, da Roe- 
ligheden vedvarer og her er kommen paa en Gang 
22 Kulskibe. Imidlertid er vores Forsvarsanstalter 
uendelig forbedret. Det koster Dannemark meget 
denne Udrustning, men man kan ogsaa sige, at 
Pengene kommer ey til Unytte, mange nødvendige 
Ting bliver sat i Stand, og det, som er maaskee 
meere, er, at H. K. H. faaer Kundskab om mange 
Ting, som ellers blev ham anderledes forestilt, og 
at han i et Par Maaneder har faaet den Erfaring 
om enhver Stands Troeskab og Hengivenhed for 
den gode Sag, som ved mange Forretningers Af- 
giørelse vil være Landet til sand Fordeel, og man 
seer tydelig meere Autoritet fra Prindsens Side, 
og ventelig mindre Modsigelse fra CoUegierne. 
Admiralitetet og Generalitetet tør intet foretage dem 
af nogen Betydenhed uden Prindsens Vidende, og 
af den Aarsag er det nok, at General-Adjutant 
Kirkhoff har faaet Sæde i Generalitetet. For at 
Tingen kan desto hurtigere afgiøres, har Kirkhoff 
nogle Gange om Ugen Forestillinger hos Prindsen. 

Iforgaars var Herskabet paa Charlottenlund og 
drak Thee hos Greve Chr. Reventlow^). De har 
for nogen Tid siden ligeledes drukken Thee paa 
„Sølyst", „Dronninggaard" og hos Konferens-Raad 
Clasen paa Østerbroe. 

Admiralerne og Generalerne faaer nu Guld- 

1) Grev Christian Ditlev Fredrilc Reventlow (1748—1827), Statsminister fr« 
1797. »Sølyst" ved Klampenborg ejedes af Grev Schimmelmann, »Dronning- 
gaard" ved Frederilcsdal af Etatsraad Frédéric de Coninck, Konferensraad Cla- 
sens Ejendom hed ^ustinenborg*. 



77 
(1801) 

broderie paa deres Munderinger. De andre Offi- 
cerer af begge Etaterne faaer forskiellige Epauletter, 
der viser enhvers Grad i Tienesten. Lange Pan- 
talons og korte Støvler er allerede i Brug her ved 
begge Etaterne. Denne Forandring kommer fra den 
franske Armee efter Artillerie-Capitain Rustads 
Forslag 1). 

Parolen bliver sendt hver Dag herfra. Ellers 
seer det ud til, at alt kommer nu paa Fredsfod, 
da en Mængde Soldater og Matroser faaer Til- 
ladelse at gaae hiem. 

Kron-Prindsen blev i Nat syg, lod Bodendick^) 
hente og lod ham give sig et Vomitiv; men da det ei 
hjalp og ei havde forbedret hans Hovedpine, vilde 
han have et Laxativ, som Bodendick ei vilde give, 
men maatte dog efter Befaling, da Kron-Prindsen 
sagde, han havde ei Leilighed en 8 å 14 Dage at 
være syg, vilde derfor have det afgiort i en Hast. 
Han befinder sig nu bedre. 

Den unge Grev Løvendahl^), der for 3 Uger 
siden blev bortsendt med meget vigtige Depescher 
til Petersborg, som man for Sikkerheds Skyld ei 
vilde overdrage til de sædvanlige Courerer, har 
været saa fjogagtig at lade sig samme bestjæle i Åbo, 
som han har berettet til vores Leg. Seer. Krabbe^)^ 

1) Stabskaptajn Hans Rustad (1759—1832) deltog i Napoleons Krige fra 
1809—14 og meddelte Kronprinsen alt nyt paa de militære Omraader. 

2) Johan Christian Bodendiclc (1735—1818), Kronprinsens Kammertjener 
og Livkirurg. Senere Livlæge, Etatsraad. 

8) Kammerherre, Grev Carl Valdemar Danneskjold-Løvendal, Fændrik i 
Livgarden t. F. Kronprinsen idømte ham 3 Maaneders Fæstningsarrest i Ka- 
stellet. — Løvendal blev senere Oberstl. og Kommandør for Prins Chr. Frede- 
riks Regiment. (Medd. fra Krigsark. 1. 256). 

*) Legationssekretær i Stockholm Hans Krabbe (-Carisius) (1771—1845), 
den senere Statsminister. 



78 

(1801) 

der har sendt Kron-Prindsen Efterretning om den 
ubehagelige Tildragelse. Løwendahl skriver, at han 
formoder, at en Person, der har forfulgt ham fra 
det Øieblik, han kom ind i Sverig, har taget dem 
i Åbo. Depescherne skal være af megen Vigtighed, 
og en Svensk skal have buden en vis Mand 5000 
Rdlr. for at blive underrettet om sammes Indhold, 
som ingen uden Kron-Prindsen og Schimmelmann 
har vidst. — Man formoder, at dette er tildeels 
Aarsagen til Kron-Prindsens Upasselighed, da Sa- 
gen kan have ubehagelige Følger for Dannemark 
fra svensk Side. 
Kbh. Kongen blev syg igaar i Søndermarken efter 

20. Od. i'affelet. Inat har han været roelig og befinder sig 
i Dag bedre. For 8 Dage siden var han ogsaa syg, 
som ligeledes var en Følge af, at Brokken var 
traadt ud, da han om Aftenen havde taget Bin- 
det af. 

At Kron-Prindsessen er frugtsommelig, veed 
De nok for længe siden. Gud give, at det maae 
gaae vel, og at det maatte blive en Prinds, som 
kunde leve. H. K. H. befinder sig vel, ja bedre 
nu end før. Man siger, at Hertuginden er ogsaa 
paa gode Veie, saa der bliver en stille Vinter ved 
Hoffet i Aar. 

General-Adjutant BUlow*) er nu snart færdig 
med Tegninger til de forskiellige Epauletter og Bro- 

*) Kaptajn Frants Christopher Bulow (1769—1844) havde fra 1795 været 
virkelig Adjutant hos Kronprinsen og blev 1801 tjenstgørende Generaladjutant. 
1803 blev han Chef for Generalstaben og senere opnaaede denne, Frederik VI. s 
mest betroede Mand, mange høje Stillinger i Hæren og ved Hoffet, indtil han 
ved Kongens Død fik Afsked som General. Hans mægtige Indflydelse spores 
overalt 1 hans lange Embedstid. 



21. Nov. 



79 

(1801) 

derier til Etaterne. Stift- og Amtmændene faaer 
ogsaa Uniformer som Chefer for Kyst-Bestyrene ; 
de faaer til Stads Broderie, og en simpel til daglig 
Brug med Epauletter. Naar de skal lægges an, har 
jeg ey hørt noget om, formodentlig bliver det til 
Kongens Geburtsdag. 

Kongen og Kron-Prindsen var i Aftes paa Co- Kbh 
medien første Gang for i Vinter; man ventede, at 
Parterret vilde modtage dem med Klap, men alt 
var stille. 

Idag har de vestindiske Officerer faaet 3 Faner 
af H. K. H. Kron-Prindsen og ved denne Leylighed 
bleven beværtet her med en prægtig Frokost. Imor- 
gen bliver de afhentet. De koste Prindsen over 
200 Rdlr. 

1802 

Sidst havde jeg den Glæde at melde H. K. H.s Kbh. 
lykkelige Nedkomst, og idag er jeg i den ube- ^^■''^'"'• 
hagelige Forfatning af sige Dem, at den lille Prind- 
sesse er død imorges Kl. 4V2J efter at have været 
fuldkommen vel indtil i Gaar Formiddag. At dette 
uformodentlige Dødsfald har meget bedrøvet begge 
deres K. i/., vil De selv kunne forestille Dem. Det 
er ogsaa høyst beklageligt, at det hver Gang gaaer 
saaledes, især denne Gang, da alting gik saa vel 
ved Nedkomsten.!) 

Grev Cay Reventlow har faaet sin Afskeed, Kbh. 
i Formen hedder det, at han har forlangt den. Det '^' °^'^' 

1) Af Frederik VI's Børn døde som bekendt de 6 straks eller kort efter 
Fødslen. 



80 

(1802) 

gik endog saa hastig efter Forlydende, at Cancel- 
liet i Søndags maatte expedere alting, og Kl. 11 
var den underskreven af Collegio og strax over- 
leveret. Hertugen af Augustenborg mødte ikke i 
Stats-Raadet den Dag, at den vigtige Discussion 
var for — dette er mærkeligt. C. R. vil uopholdelig 
reise bort og har ingen Pension faaet. 

Reventlow er reist, og de Holsters Paastand 
strandede. De seer nu lidt fortabte ud. En For- 
andring i Stats-Raadet forestaaer. Thi det er sør- 
geligt, at Prindsen nu først erfarer, hvorledes han 
føres af Tydskere, som alle ere i Familie sammen, 

mele deres Kage, og le 

Kbh. At C. Rev. har mange gode Sider, nægtes vist 

ikke af mange, men at Tydskernes Plan var lagt 
med planmæssig Snedighed og egennyttig Trædsk- 
hed, det paastaaer de, som kiender til den Affaire. 
Dersom Cai havde været uden for Sagen, vilde 
den almindelige Agt for ham ei være blevet for- 
mindsket, men kan dette med Grund formodes? 
Skulle Brødrene, Ridderskabets Deputerede, ei 
have med Brøderne gensidig communiceret deres 
Ideer til hinanden? Hvad bør man slutte heraf? 
Hans Tab erstattes vanskeligt i). 

Den 18de Sept. var der Bal hos den svagelige 



21. Dcc. 



1) Grev Cai Friedrich Reventlow (1753—1834) var 1797 blevet Statsminister 
og Clief for tyske Kancelli. Under Foriiandiingerne 1802 om de nye SIcatter i 
hele Riget, paastod Riddersitabet i Hertugdømmerne, at dette var et Indgreb i 
dets Rettigheder. Denne Protest fandt Støtte hos Geheimeraad Cai Reventlow, 
og da Forordningen dog blev vedtaget, søgte han sin Afsked, der halvt i Unaade 
blev ham meddelt 12. Decbr. Hans Broder, Chr. Ditlev Reventlow, var mellem 
de Ministre, som vedtog Loven i Statsraadet. Cai R. blev senere Geheimekon- 
ferensraad, Guvernør i Lauenburg og R. E. (Se Bobé. Reventlowske Papirer. 
111.260). 



81 
(1802) 

Arve-Prinds i Anledning af Prinds Christians Ge- 
burtsdag. Dette skal være en haabefuld Yngling, 
har naturlig Nemme, Kultur og gode Sentimens. 
Man venter meget godt af ham, om han saaledes 
vedbliver. Det vil meget komme an paa, hvad Sel- 
skab han kommer i. Maae han kun ikke blive 
formeget Underofficer, og slet ikke Jæger! 



1803 

Hr. Steffens^) er en Kantianer, hvis Forelæs- Kbh. 
ninger tildrager sig manges Opmærksomhed. Dog '*-^'"^* 
hører jeg, at det i Grunden skal være noget trans- 
cendentalsk og excentrisk Væv, som ingen for- 
staaer, mindre Personen selv; heri ligger just det 
sublime. 

Jeg er enig med, at Masquerader volder meget 
Onde i mangfoldige Henseender, og heriblandt er 
den store Luxus, som disse anlediger. Uniform- 
Manien gaar pari passu med Masqueraderne. 

Kongen er ikke frisk. I Forgaars var han paa Kbh. 
Balparée paa Komoedie-Huset: det begyndte først ^'^^ **"■'* 
Kl. OVz- Herskabet spiiste hiemme. Kongen tog 
hiem 10V2« — laftes var han med paa Komoedien. 
Paa Mandag er her Maskerade paa Kongens Pa- 
lais. Der bliver opført en stor Dands componeret 
af Hof-Dandsemester Laurent. De Dandsende blive 
Kron-Prindseny Hertugen, Prinds Christian, Prind- 
sen af Wiirtemberg, Hertuginden, Prindsesserne 

1) Henrich Steffens (1773—1845) holdt sine berømte Forelæsninger paa 
Elers Kollegium i Vintrene 1802—4. 

Fra Hoffet og Byen 6 



82 

(1803) 

Charlotte og Juliane Sophie, Hofdame, Comtesse 
Knuth, Baronesse Selby og 2 Frøkener Bentzener 
og Frøken Kaas. Dandsen bestaaer af mange Af- 
delinger, tilsidst bliver der fægtet: Kron-Prindsen 
med Greve Schack af Garden, Hertugen med Grev 
Scheel, Prinds Christian med Kammer-Junker HoU 
stein^ og Prindsen af WUrtemberg med Grev Bern- 
storff ved Husarerne. 

Dragterne blive alle eens for de 8 Par. Kron- 
Prindsens guult Atlask og forestiller en gammel 
Konge-Dragt fra den Tid Sigrid levede, hvorom 
Kammerherre Suhm har skrevet en Fortælling, og 
Laurent udført i en Ballet i). Foruden disse 8 Par 
bliver der 8 Par Figuranter fra Komedien og en- 
deel Hoboister, hvortil bliver giort 29 Carakteer- 
Dragter. Det heele Optog skeer fra Kron-Prind- 
sens Palais over Colonaden til Kongens Palais. 
Der er ansagt 365 Personer til denne Maskerade, 
der kommer 100 Mand af Livvagten paa Vagt den 
Dag, Beegkrandser om Statuen. Der har i lang 
Tid været giort Prøve hver anden eller tredje 
Dag paa denne Dands, som har varet 3 å 4 Timer, 
hvorved de har anstrængt dem saa stærkt, at Kron- 
Prindsen har svedt meget stærkt, som er usæd- 
vanligt. 
Kbh. Maskeraden var først forbi i Morges Kl. 6. De 

fleeste Dragter var af Atlask med Guld og Sølv. 



29. Marts 



1) Suhms 1772 prisbelønnede nordiske Fortælling „Sigrid eller Kærlighed, 
Tapperheds Belønning" var overordentlig yndet og beundret. 

Hofdansemesteren og Balletkomponisten Pierre Jean Laurent (1759—1831) 
var Lærer ved Theatret og arrangerede Dansen ved Hoffet og i de højere Krese 
i Kbhvn. 



83 
(1803) 

En stor Del spanske og tyrkiske Dragter; de 
siellandske Bondedragter toge sig vel ud. Prind- 
sesse Caroline havde een og Prinds Ferdinand 
ligeledes 1). 10 å 12 Piger i Siellandske Brude-Drag- 
ter gik igiennem Gemakkerne med egen Musik 
og sang en Vise. 

Kron-Prindsen klædte sig 3 Gange om. Den 
sidste Dragt var en fransk Husar med Guld, og 
3/4 Alen rød Fiær og en mørk Paryk. Det maae 
koste Prindsen meget. Der var bestilt 29 Dragter 
til Figuranterne og Hoboisterne, hver til 52 Rdlr. 
af Silke med Guld besat. Der blev spiist ved smaae 
Galla-Tafler. 

Kron-Prindsens Lyst til Jagt vil nok gaae over Kbh. 
igien, ligesom den til Fægtning og Voltigering. De ^'^"'' 
behøver ikke at frygte for, at Jagten, som De holder 
for at have saa skadelige Følger for en Regent, vil 
blive til Lidenskab hos ham, da der hører Stadig- 
hed og Taalmodighed dertil. For det første kan 
den vel skaffe ham nogen Adspredelse, men siden 
vil den glemmes, naar Sagen bliver ældre. Jeg 
troer ikke, at Prindsen havde faaet Lyst til Jagten, 
naar han ei havde kiedet sig saa meget, da han 
sidst var paa Louisenlund^). Efter Formodning er 
det General-Adjutant Lindholm, der har skaffet 
ham Lyst til Jagt, og som søger at underholde 
den. Jeg veed, det giør Dem ondt, da De altid har 
arbeydet mod den Lyst, og med god Grund. 

1) Prinsesse Caroline og hendes senere Gemal, Arveprinsens yngste Søn 
Prins Frederik Ferdinand (1792—1863), var dengang 8—9 Aar gamle. 

2) Louisenlund Slot og Gods i Sønderjylland blev af Kongen skænket 
Søsteren Louise 1770, da hun ægtede Landgrev Carl af Hessen ; det blev dennes 
stadige Opholdssted i mange Aar. 

6* 



84 

(1803) 

Prindsens Selskab paa Jagten er: Prinds Chri- 
stian, Statsminister, Greve Bernstorff, Hof-Jæger- 
mester, Greve Rantzau, Hof-Mester Brockenhuus, 
Jægermester Sehested, Stutmester Røepstorff, Ge- 
neral-Adjutant Lindholm og General-Adjutant Bii- 
low. Ved Jagten giver Prindsen Frokost, som 
man har sagt mig. En Postei, et Hamburger-Oxe- 
bryst, en Kalvesteg, en Gaas eller Kyllinger, Oxe- 
tunger, Brunsviger-Pølser og Kage — Biskop, Ma- 
deira og gammel Rhum, som passerer tillige for 
Middagsmad. Der spises først mellem 11 og 12 
Slet. 

1804 

FT.htTg Paa Onsdag bliver Cour i Anledning af Prind- 
zs.Aug. ggggg Charlottes Mariage med Prins Heinrich af 
Preussen. Min Kone havde nyelig Brev fra ^4«- 
guste G. i Pyrmont. Efter dette er denne Mariage 
smeddet uden Parternes synderlige Bifald eller 
Medvirkning, men dette er som sædvanlig. Det tør 
vel derfor blive godt^). 

Fragment af en Samtale, som blev ført ved Taf- 
felet paa Friderichsberg for nogle Dage siden: Ta- 
len var om Hertugen af Holsteen-Beck^)^ som blev 
roest for hans Forstand, Blidhed, Munterhed, 
Menneskekærlighed og Godhed. Derpaa spørger 

1) 29. August 1804 var der Gaiakur og stort Taffel i Anledning af Forlo- 
velsen mellem Prinsesse Louise Charlotte og Prins Heinrich af Preussen (d. 
ugift 1845), men Formælingen kom aldrig i Stand, da Forlovelsen blev hævet. 

*) Hertug Frederik Carl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sanderborg-Beck (1757— 
1816), Kong Christian IX.s Bedstefader, kom 1804 til Danmark for at sikre sin 
Søn, der var i dansk Tjeneste, en Stilling i Landet. Han blev Generallieutenant 
og bosatte sig i Holsten. 



85 
(1804) 

Een polisk: „Es ist wohl die Rede vom Herzog 
V. H. B.?", hvorpaa en anden svarer: „Wer von 
unsren anderen Prinzen hier hat wohl diese Eigen- 
schaften?" Naar Hofpersonnagerne føre sligt Sprog, 
som dog ere betalte i det mindste for at tie, saa 
maae dette befremde enhver udenfor, som ikke er 
localiseret med det hele Væsen. 

Siden Hertugen af Holsteen-Beck rejste, har Kbh. 
Kron-Prindsen kuns havt een Jagt, som formodent- '' ^"^* 
lig bliver den sidste i Aar, især om General-Ad- 
jutant Lindholm faaer Podagra; thi han er nok den 
eneste, der bibringer Prindsen Lyst til Jagten. At 
denne Lyst aldrig vil blive lidenskabelig, tør jeg 
dristig forsikkre, da det kuns er et Lykke-Træf, 
naar Prindsen skyder noget, og han har ey heller 
Taalmodighed nok til at være saalænge stille paa 
et Sted; og desforuden er det altfor kold en For- 
nøyelse for Prindsen^ hvis Natur i den Henseende 
skrækkelig forandrer sig. Han fryser nu ligesaa 
meget, som enhver anden, og vi kan nu ligge saa 
meget i Ovnen, som vi vil. 

I forrige Maaned blev en Arbeyds-Karl af Li- 
beriet (som havde frie Værelser paa Kron-Prind- 
sens Palais) overkørt paa Landeveyen, saa han 
døde paa Stedet. Til disse Værelser var der mange 
Suplicantere, hvoraf de fleeste gik til Over-Hof- 
Marchallen og andre til Frue Hauch. Denne sva- 
rede Gangkonen, som ogsaa søgte, at hun havde 
givet dem til hendes Kudsk; men Kron-Prindsen 
betog hende den Umage at give Værelser bort paa 
hans Palais. Prindsen har siden givet dem til den 
gamle Gartner, der har Opsigt ved Palais-Haverne. 



86 



1805 

Kbh. Uventet og til alles Forundring kan vi da vente 

15. Jan. j^Qjjggjj Qg Dronningen af Sverrig passere os nær 
forbi, nemlig fra Roskilde til Helsingøer. Hun skal 
i denne Maaned i Barselseng og i samme Maaned 
kort før gaae over med Isbaad, dette rimer sig 
maadelig. Hun kommer vist til at ligge i Barsel- 
seng i Nyborg eller der i Nærheden, maaske paa 
en Herregaard — der bliver altsaa Stads i Fyen. 
Igaar Eftermiddag Kl. 2 forlod Kongen af Sverrig 
Helsingør, i Løverdags reiste Kron-Prindsen, Prinds 
Christian og Hertugen til Helsingøer for at mod- 
tage Kongen og Dronningen, der reiste fra Ros- 
kilde over Slangerup og Frederichsborg; i Hel- 
singøer aflagde Kongen af Sverrig hans Incognito 
og blev modtaget som Konge. 
Khh. I Roskilde var der giort Anstalter til Kongens 

22. Jan. jviodtagelse paa Palaiset, hvor Kongen ogsaa kom; 
men da han saae, at der var lagt Klæde paa Trap- 
pen m. m., som han ansaae at være for meget for 
hans Incognito, lod han vende om og kiøre til 
Post-Gaarden. Da Kongens Kiøkken herfra var 
sendt til Roskilde, saa blev Maden sendt fra Pa- 
laiset til Post-Gaarden; men da Anretningen var 
paa Sølv-Fade, saa vilde Kongen ey tage derimod. 
I Helsingør har han taget imod alt, undtagen Væg- 
ternes Sang, som han frabad sig. 

Der haves mange Anecdoter om Kongen af 
Sverrig; jeg vover her at anføre en. I Søndags 
Formiddag blev General-Adjutant Bulow sendt fra 



87 

(1805) 

Kron-Prindsen for at spørge, hvorledes Kongen, 
Dronningen og Prindsessen befandt dem. Kongen 
gav selv General-Adjutanten det Svar: „H. M. Kon- 
gen af Sverrig befinder sig [skidt], H. M. Dron- 
ningen befinder sig [skidt] og H. K. H. Prindsessen 
befinder sig [skidt]!« 

Fr. B[u\ow] har ikke complimenteret Kongen 
af Sverrig, han var blot i Prindsens Suite med i 
Helsingøer. Kongen var stiv og besynderlig, saavel 
mod Kron-Prindsen som mod alle andre i og uden- 
for hans Rige. Imbecil er han, frygtsom at faae 
samme Skiebne som sin Fader, troer paa Drømme 
og Varsler, bilder sig ind at være Gustav Adolph 
etc, og jeg maae tilstaae, at han har noget egaré 
i sit Ansigt. Numsen saae jeg et Glimt af^), jeg 
troer han lever vel i sin Magelighed; efter Ud- 
seende conserverer han sig godt, den eneste For- 
andring, jeg sporede, var hans besværlige, poda- 
gri[sti]ske Gang. 

. . . Hvad der bliver af med den Mecklenborgske Kbh. 
Frøken, som Prinds Christian skulde have, er helt ^^' •''*"' 
langvarigt af Udseende^). Der er ingen Penge og 
Finanzerne har desuden andre Udgifter at bestride, 
f. Ex. til Bryggerne 400.000 Rdlr.^) og til Grev- 
skabet Laurwigs Kiøb 920.000 Rdlr. samt 1000 Rdl. 
Species Ducater. Den vigtigste Grund, hvorfor Laur- 

1) Meddeleren, der har været med i Helsingør, mener Geheimekonferens- 
raad Christian Frederik Numsen (1741—1811), den fhv. Overhofmarskalk og 
Theaterchef, der nu var Direktør for Øresunds Toldkammer. 

2) Prins Christian (Chr. VIII) havde paa en Rejse 1804 i længere Tid op- 
holdt sig hos sin Morbroder Hertug Frederik Frants I af Mecklenborg-Schwerin 
og var blevet i høj Grad indtaget 1 sin Kusine Charlotte Frederikke (1784—1840). 

S) I 1805 blev Bryggerlauget ophævet, mod at hver af Interessenterne fik 
4000 D. C. udbetalt. (Rubin. 1807—14. S. 106 f.). 



88 

(1805) 

wigs Værk etc. er kiøbt, er for at employere de mange 
Kongsbergske Arbeidere, som nu, da Værket ned- 
lægges, ville mangle Arbeide og Fortieneste. Kiø- 
bet skal iøvrigt være meget godt i Forhold til Ejen- 
dommens indvortes betydelige Værd. 

En Plan fra Napoleons Cabinet er i Giære, som, 
ifald han vil, uden Tvivl udføres: Sverrig ophører 
at være en Magt, Finland gaaer til Alexander Iste^ 
det øvrige af Sverrig til Christian 7de, som er- 
klæres til Keiser over Scandinavien (Danmark, 
Norge, Sverrig) Holsteen afgives til Preussen, og 
Tolden ophæves i Øresund, Kiøbenhavn omskabes 
til en frie Handels- og Oplags-Sted for de commer- 
cerende Puissancer, som er vore og Napoleons 
Venner; for andre spærres Øresund og Østersøens 
Handel m. m. Gustav IV Adolf faaer Pension og 
anvises et Sted brav langt borte til Retraite, NB. 
ikke i Sverrig i). 

Der er godt Haab at den lille Prindsesse lever^). 
Gid det havde været en Prints! Jeg har den Tanke, 
at Regenterne for endeel betragter Landet som 
en Bonde sin Gaard. Kan denne efterlade den til 
sin Søn, søger han meere at forbedre den, end 
naar han veed, den kommer i fremmede Hænder. 
21. sept. Der siges, at der skal samles en Armee i Hol- 
steen som for 2 Aar siden. Forskiellige Magter op- 
fordre os til at giøre fælleds Sag med dem; men 



1) Se E. Holm anf. Skr. II S. 106 f. Ogsaa i Engelstofts Optegnelser omtales 
Rygtet om at Napoleon vil forene de tre nordiske Riger under Navn af „Det 
nordiske Kejserdømme", og at Kronprinsen skulde være dets Kejser. (Danske 
Saml. III. S. 141.) 

^) Den nyfødte Prinsesse døde 14. Juli. 



89 
(1805 

man troer, vi vil søge at blive neutral. Prindsen 
lader sine unge Heste gaae til Holsteen og tager 
Pistoler og Kugler med. Gid de aldrig maa bruges! 
Feldt-Taffelet bliver completteret i). 

1806 

Prindsen af Wurtemberg er meget vel tilfreds^). 25. jan. 
Jegsaae ham Dagen før Afreysen hos Greve Yoldi^). 
General Victor^) var der just, denne var han meget 
ærbødig og underdanig imod. Samme Dag havde 
han modtaget Grand Croix de Legion d'Honneur 
og et Brev fra Napoleon. Tiden forandres — jeg 
har hørt ham tidt pestere mod den samme, han 
nu kryber for, og sige: at det var en Merite at 
give den Parvenu et Dolkestød og derved annulere 
hans funeste Existence — nu tilbeder han ham. 
Verden er nu engang saa. 

Overflødighed af Forlystelser har vi haft i denne Ktei^ 
Tiid. Paa Kron-Prindsens Geburtsdag havde vi om 

1) Paa Grund af de politiske og militære Forhold i Nordtyskland blev der 
samme Dag, Rygtet meddeles Biilow, givet den største Del af Hæren Ordre til 
at holde sig marschfærdige den 1. Oktober. Da det var nødvendigt at sikre Syd- 
grænsen blev en Styrke paa 2000 Mand samlet under Kronprinsens Kommando 
i Holsten. Denne Troppesamling varede som bekendt 1 flere Aar, og fra 1805—7 
blev Kronprinsen i Kiel, „hvor han druknede i en Række Kommandoforret- 
ninger, som enhver middelmaadig General kunde have passet lige saa godt eller 
bedre". Han havde en vis Forkærlighed for „at regere uden Statsraadets stadige 
Medvirkning", som han gennemførte, efterat han var bleven Konge (1808), ved 
at begynde at føre en fuldstændig Kabinetsregering. (E. Holm. Danm. -Norges 
udenrigske Hist. II. 88 f.). 

2) Prinsen af WUrtemberg søgte 1806 om Afsked paa Grund af de poli- 
tiske Forhold. Den blev ham bevilliget uden Pension, men med en Gave af 
70,000 Kroner. 

3) Grev Alfonso Maria Yoldi (1764—1852), spansk Gesandt i Kbhvn. Han 
blev senere Overceremonimester og Overkammerjunker ved det danske Hof. 

4) General Claude Victor Perrin (1764—1841) var 1805 fransk Gesandt I 
Kbhvn. Han blev senere Marskalk, Hertug af Belluno, Pair af Frankrig. 



4. Febr. 



90 

(1806) 

Middagen Kl. 12 en Tale af Prof. Guldberg paa 
Auditoriet, og derefter en Concerte. Det, saa vel 
som Samlingen af de Tilstedeværende, giorde det 
meget høitideligt. Ved Leilighed kommer den ud- 
trykt baade paa Dansk og Tydsk. Studenter, Borgere 
og Livjægerne paraderede, offererede Kronprindsen 
mange søde Ord og Tanker. Byen var i 2de Af- 
tener illumineret, og om Onsdagen gav det hol- 
steenske Ridderskab en Masquerade for Herkabet, 
hvor de adelige Herrer og Damer var masquerede 
som Guder og Gudinder, der ofrede ham Myrra, 
søde Ord og Røgelse i Almindelighed. 

I Søndags giorde Kron-Prindsen et Bal til Gen- 
gæld for de høie Herrer, hvor vi levede i alle 
Maader som ved et Efteraars-Maneuver under 
Hurra og Kanoners Dundren, saa mange Ruder 
gik i Stykker (over dette hele kunde jeg see de 
Herrers største Forundring og Uformodning). Først 
proponerede Kron-Prindsen Damernes Skaal ved 
3 Gange Hurra og 27 Kanonskud, siden Holstee- 
nernes ligeledes, og saa en halv Snees siden. Der 
blev danset til om Morgenen Kl. 7^2« Ved alle 
disse Hurra-Skraalen og Raaben var Prindsesse 
Marie nærværende, der loe og smilede meget for- 
nøyet,omendskiønt man kunde formodet, atTromme- 
skindet i Øret ved en slig Brølen kunde være 
bleven læderet, ja Mage til sligt har jeg aldrig op- 
leven; man kan vist ikke have ønsket Festen mere 
animeret, end den var. 

Kammerherre Møsting^) har i denne Tid ikke 

1) Præsident i det tyske Kancelli Johan Sigismund Møsting (1759—1843), 
Finansminister 1818—1831, Geheimestatsminister 1814—1842. 



91 
(1806) 

været ret fornøyet, da han beklagede sig til Kron- 
Prindseriy at noget fra Kron-Prindsen var givet Be- 
faling til det Tydske Cancellie, uden han havde 
faaet det at vide; men han skal have faaet en saa- 
dan Irettesættelse, at han i nogle Dage ikke har 
befundet sig vel. 

Efter at Prinds Christians Mariage er decla- Kbh. 
reret^), hører man som en Vished, at Hertuginden '*' ''*'"^* 
for stedse forlader Byen og lever i philosophisk 
Roelighed paa Augustenborg. Palaiset siger man 
og skal sælges. Aarsagen er, at han [Hertugen] ved 
at leve her depenserer mere, end hans Indtægter 
er, og for sine Børns Skyld finder dette urigtigt. 
Hertil kommer maaskee og, at den nye Mecklen- 
borgske Charlotte kunde giøre hende Rangen stri- 
dig, ifald Manden erklæres for kongl. Høihed, thi 
i saa Fald maatte Hertuginden cedere. Den bedste 
Forstaaelse er der ikke imellem de to Hoffer. Det 
har man ved fleere Leiligheder mærket, (og især 
forleden Aften da jeg spillede Boston med Prinds 
Christian hos Bar. . . .2). 

Af Brockenhuus^) og fleere har jeg ladet mig Kbh. 
fortælle, hvor gement og uanstændigt alting gaaer ^*- •/"'"" 
til og er indrettet i Kiel. Slottet selv ligner en 
Hovedvagt eller Gaserne, man forvexler Herskabets 
Værelsers Entré med Comando-Contoiret og Ad- 
jutanternes. Alle er elendig logeret. At see Taffelet 

1) Prins Christian Frederiic (Chr. VIII) blev gift 21. Juni 1806 med Prin- 
sesse Cliarlotte Frederiklee af Mecklenburg-Schwerin (1783—1840). Ægteskabet 
ophævedes 1810. 

^) Overstreget i Afskriften. 

3) Sikkert nok Overhofmester hos Dronningen Johan Ludvig Brockenhuus 
(1759-1830). 



92 

(1806) 

er et Spectacle, thi man har ey Kniv og Gafler 
af een Sort ligesaa lidt som Tallerkner. Zink skal 
forestille Sølv, og mellem hver Ret maae der vad- 
skes op, saa det gaaer langsomt til, og dog er slige 
strax opvadskede Tallerkener fittede og stinkende, 
især Zink, som af Naturen har den Egenskab at 
lugte ilde. 

Naar man endelig er bleven færdig med Taffelet, 
farer alle Rideknægte, Laquaier, Tienere etc. etc. 
derpaa løs som forsultede Tigere og Ulve, og under 
Slagsmaal fortære de i en Hast de faae Stumper, 
som der levnes fra det tarvelige Maaltid. 

For at bøde paa dette forkeerte Taffel-Væsen 
maae man troe, at lærerige og vittige Discourser 
hielper til at forkorte den Kedelighed, som de 
Vantroende ellers maatte føle at være kommen i 
til begge Øren. Hr. Guldberg'^) kieder sig selv og 
andre ved sin Døsighed og Tavshed, i den Grad, 
at han har frabedet sig at komme og spiser en 
Solo, herved skal alle være tient — i alle Inter- 
mezzos foranledigede ved Opvaskningen spiiste 
han paa sine Negle; om det var af Sult eller af 
andre Aarsager vides ey. 
Kiel I Onsdags kom H. H. Prinds Christian hertil 

med sin Gemalinde. Slottet var illumineret saavel- 
som hele Byen. I Gaar Middags var Cour hos 
dem og om Aftenen Apartement ved Hoffet. Prind- 
sessen har et meget behageligt Ansigt, er høflig, 
venlig og snaksom. Hun taler ret vel Dansk. Hun 
er meget liden af Vext. 

1) Forfatteren, Professor Frederik Høegh-Guldberg (1771— 1852) rejste som 
Lærer for Prinsesse Caroline med Hoffet til Kiel. 



10. Oct. 



93 

(1806) 

Prinds Carl har da spilt sin Rolle ud^). De har Ktei 
vel læst det Brev, der fra ham til Kongen af 
Preussen er af Napoleon opsnappet og sendt Kron- 
Prindsen. Deri siger han, Prinds Carly at Kron- 
Prindsen paa ingen Maade vilde tage Deel i Kri- 
gen, men være bestemt neutral — men selv raader 
han, at Kongen af Preussen bør strax begynde 
Feltslaget etc. og vil nærmere sige ham, om vi ey 
forandre vore politiske Principer. Han er saaledes 
demasqueret som en — ; paa Point var det, at han 
for en Krigs-Ret skulde dømmes og jages ud af 
Landet. Men de mildeste Mesures tages vel dog. 
Den mindste Hevn, Napoleon forlanger, er, at han 
strax afskediges og brændemærkes med Forræd- 
dernes haanende Stempel, og dette vil skee og kan 
ey undgaaes, om han end havde 10 Døttre gift 
som den ene. Betænk, hvordan hendes Stilling 
maae være nu. 

Den Affaire mellem de danske og franske For- 
tropper har ingen farlige Følger havt for os. Capt. 
Rømeling^) har været sendt til Prinds Murat med 
Brev fra Prindsen og blev imodtaget med megen 
Udmærkelse; tillige fik han Forsikring om, at det 
danske Gebeet skulde respecteres. Prinds Murat 
lovede at ville sørge for, at den Sag ingen ube- 

1) Den preussiske Minister Haugwitz havde søgt at paavirlce Prins Carl af 
Hessen som Kongens Svigerfader, til Fordel for Preussen at drage Danmaric ind i 
Krigen som Preussens Forbundsfælle. Prins Carls Svarskrivelse af 12^10 aandede 
personlig Sympathi for Preussen, og at Brevet er kommet i Napoleons Hænder 
og af ham tilstillet Kronprinsen, oplyses af BUlow i hans Haandskriftsamiing 
i Sorø (E. Holm anf. Skr., II. 124,), hvor den Afskrift af Brevet, som omtales 
nedenfor, findes. 

") Kaptajn Hans Henrik Rømeling (1770—1840) Generaladjutant 1805, se- 
nere Generaladiutantlieutenant, Kammerherre og Generalmajor. Han hørte til 
de mest forhadte af „de røde Fjer" og var bekendt som Spiller og Ødeland. 



ll.Nov. 



19. Dec. 



94 

(1806) 

hagelige Følger skulde have, da han selv vilde paa 
bedste Maade forestille den for Keiseren, hans 
Svoger. Imidlertid beklagede Prinds Murat meget, 
at detvarskeet. Førend disse foreløbige beroligende 
Efterretninger kom hertil, var man i den slemmeste 
Uvished om Sagens Udfald.^) Af Forsigtighed blev 
Prindsessernes og Damernes Tøy alt indpakket, at 
de selv kunde reise ved første Vink. Gud skee 
Lov! det ikke giordes nødig. 
Kiel Herved sendes en Copie af det saa meget om- 

talte Brev. Det er her i Byen oversat af det Franske 
og har siden været aftrykt i „Kriegs-Boten" (et 
Blad, som udkommer i Hamborg, og som man 
troer skrives af den franske Minister). Dette Brev 
har giort en overordentlig Opsigt overalt, selv 
imellem den almindelige Mand, og Forfatteren, 
Prinds Carl, er ved denne Leilighed almindelig 
hadet. Kron-Prindsen har været meget opbragt mod 
Forfatteren og hans Broder over deres Opførsel 
i denne Sag. Her i Holsteen giør nu alle meget 
af Kron-Prindsen. Nu indseer de, hvad det er for 
en Lykke for dem, at Kron-Prindsen var her. 
De gode Lybeckere har giort alt, hvad de kun- 

1) Den 6. Novbr. var det kommen til et Sammenstød mellem de danske 
og franske Tropper ved Holstens Grænse. Den 14. Oktbr. sejrede Napoleon ved 
Jena og Auerstadt og holdt sit Indtog i Berlin den 27. Oktbr. Den preussiske 
Hær var sprængt med Undtagelse af BlUchers Korps, der trak sig mod Nord 
forfulgt af tre franske Korps under Murat, den 5. Novbr. naaede han Liibeck. 
De danske Tropper under General Ewald bevogtede Grænsen med Ordre til 
med Magt at hindre alle fremmede Tropper at overskride denne. Den 6. Novbr. 
angreb Franskmændene vore Jægere, idet de ansaa dem for at være Preussere, 
og det kom til en hidsig, forvirret og uhyggelig Fægtning, under hvilken de 
Danske med Tab blev tvunget tilbage. Det lykkedes dog ret hurtigt at forhindre 
videre Fremrykning af Franskmændene. BlUcher maatte overgive sig. Murats 
Optræden overfor Rømeling var dog kun delvis behagelig. (Se Medd. fra Krigs- 
ark. II. S. 268-283). 



95 
(1806) 

de, for at formaae Kron-Prindsen til at besætte 
Liibeck. De skal endog tilbuden sig at betale en 
betydelig Sum Penge derfor. Men Kron-PrindseUy 
der indsaae Følgerne deraf, vilde ey vove dette 
Skridt. Ogsaa disse Folks Beundring har Kron- 
Prindsen ved denne Leylighed erhvervet sig, uagtet 
de ei fik deres Ønske opfyldt. Det er vist, at 
Kron-Prindsen har ved denne og fleere Leiligheder 
erhvervet sig et udødeligt Navn. Men ligesaa vist 
er det og, at hans Ungdoms Leder og Ven bør 
have Nationens Erkienddighed, og den glade Over- 
beviisning, at De har den største Deel deri, at 
Kron-Prindsen vandrer med sikkre Skridt frem 
paa den gode Vei, da De saa troelig har ledsaget 
ham i de mest forføriske Aar. 

Kron-Prindsen og Kron-Prindsessen er igaar 
reyst til Slesvig. Kron-Prindsen kommer tilbage 
imorgen Eftermiddag, og Prindsesserne først om 
10 å 12 Dage. 

For Franskmændene er vi nu ganske roelige, 
som vel er, thi det Land er ulykkelig, hvor de 
Folk kommer frem, var det endog som Venner. 
Der er saa megen Afskum af Menneskeligheden 
ved denne Armee, og deres Røveri og Plyndring, 
hvor de kommer frem, gaaer over al Foresdlling, 
da de i dette Stykke ei bekymrer sig om deres 
Officerer. I Kiøbenhavn sættes Batterierne i Stand 
i paakommende Tilfælde. Sverrig ruster sig i 
Skaane og paa Norges Grændser. En Lykke for 
Dannemark, at Sverrig ey har saa megen Magt 
som Mod. For Engelskmanden skulle [vi] vel ey 



06 

(1806) 

have meget at befrygte, thi de har vel ey glemt 
det sidste de var der. Men skulde Franskmændene 
tabe i Rusland, faaer vi vel ey Lov til at være 
roelig. 



1807 

Kiel Kongen har havt et Anstød af Svindel, hvor- 

12. Jan. ^g^ ^^^ P^j^j ^^ p^^ Gulvet, Og slog et stort Hul 

i Hovedet, og først efter en Times Forløb kom 
han til sig selv igien. Kron-Prindsen siger, at kom- 
mer det Tilfælde igien, saa frygter han for Livet. 
En Lykke for Landet er det, at det Dødsfald ingen 
Forandring vil giøre i Regieringen. 
KM Kron-Prindsen befinder sig vel; dog synes det, 

at hans Natur har forandret sig meget. Han faaer 
ofte en Diarhoe, saa han i mange Dage maae spise 
Hvede-Brød. Han klæder sig maaskee endnu for 
tyndt, uagtet han dog nu bruger flere Klæder end 
forhen. Kron-Prindsessen bliver svagere, men er 
dog altid munter her. Man kan let tælle de Dage, 
hun ei er ved Taff'elet, hvilket ei er Tilfældet i 
Kiøbenhavn. 

Stor- Fyrstinden, Årveprindsessen af Weimar, 
er almindelig yndet. Hun fortiener det for hendes 
Nedladelse. Der hersker, som det lader, et inder- 
ligt Venskab mellem hende og Kron-Prindsessen^). 

1) Det var paa den Tid en stærk Indvandring i Holsten af preussiske Flygt- 
ninge, hvoriblandt fyrstelige Personer fra de tyske Smaastater; blandt disse 
var Hertuginden af Sachsen- Weimar, Storfyrstinde Marie Paulowna, efter at 
Hertugen havde forladt sit forsprængte Arnieekorps og under Navn af Grev 
Eglofstein en kort Tid havde opholdt sig i Eutin. 



17. April 



97 

(1807) 

Idag er det d. 9de Dag siden Prindsesse Char- 
lottes Nedkomst!). Man frygter endnu for at hun 
ei slipper med Livet derfra. Hun er, selon moi, 
smukkere end Storfyrstinden, men ei nær saa høi, 
vist ikke 2 Tommer høyere end Prindsesse Caro- 
line. Denne Prindsesse er Godheden selv, taler 
med alle, og vil vide alt. En Lykke havde det 
været for Danmark, var hun bleven Prinds. 

. . Her er atter en Musqueteer arresteret, fordi ^'^' 
han har slaget sin Under-Officier. Folkene her 
have for lidet at bestille, og de fleeste af dem 
kiende kun den Tidsfordriv: Drik og Kortspil. 
Kron-Prindsen vilde ikke gierne, at Soldaterne 
skulde komme liderlige tilbage. De drikke det slette 
franske Brændeviin, som de faae for godt Kiøb. 
2 Mænd døde deraf forrige Vinter. De bleve op- 
skaarne, og baade Lever og Lunge vare reent for- 
tærede. De faae og for mange Penge fra deres Hjem 
og Familie. Man har giort Regning, at siden Ar- 
meens Ankomst hertil, er dem sendt over 3 Tøn- 
der Guld. 

Kron-Prindsen reiste herfra i Løverdags Aftes Kiei 
Kl. 10 til Kiøbenhavn, uden at det blev bekiendt ^^•^"«- 
førend om Morgenen. Reisen blev bestemt, efter 
at den engelske Minister Jackson havde om Efter- 
middagen havt Audience hos H. K. H. — I Prindsens 
Følge er kun General-Adjutant Biilow. De har 
intet med, uden hvad de har paa og lidt Linned, 
som Husaren kunde have under Armen. Man haa- 



1) Prins Christians Frederiks og Prinsesse Charlottes ældste Søn var død- 
født d. 9. April paa Pløen Slot. 

Fra Hoffet og Byen 7 



98 

(1807) 

ber at H. K. H. idag er i Kbhvn. Prindsens Nær- 
værelse vil vist sætte alle Kræfter i Bevægelse til 
Landets Forsvar, ifald de Engelske skulle begynde 
paa et Angreb. Man troer ei, det vil skee mod 
Kbhvn., men frygter her for Øerne. 

Da den engelske Minister fik Efterretning om 
Prindsens Afreise, sprang han høyt i Veiret og 
blev en heel Time staaende paa eet Sted, ganske 
stum. Han vilde strax have Heste og reise; men 
enten der nu tilfældigvis ingen var at faae, eller 
Vognmesteren ingen vilde skaffe ham, saa gik han 
ombord paa et af de engelske Skibe, som laae her 
i Fiorden; men da Vinden var contrair, kom han 
her i Gaar Aftes tilbage, og efter mange Forhin- 
dringer reiste han i Nat som engelsk Coureer til 
Kiøbenhavn. Saasnart han var afreist herfra, blev 
Vinden god til Kiøbenhavn. Det korte Forspring, 
Kron-Prindsen har, vil han vist godt benytte sig af. 
Kron-Prindsessen er dog temmelig munter, saa der 
kan vel være Haab, at Dannemark endnu denne 
Gang undgaar den truende Fare. 
Kbh. Vi har da prøvet Krigens Rædsler i en græsselig 

lo.sept. Qj.^^^ YoTQS hele skiønne Flaade med Tilbehør 
er da borte. At beskrive, hvad vi alle her i Byen 
har lidt, er umuligt, og jeg gider ikke tænke paa 
alt det harmelige og for hver ærlig dansk Mand 
ærgerlige, som her er passeret og vil passere maa- 
skee endnu. Men det er en Følge af vores Ministe- 
riums Mangel paa Paapassenhed og elendige Politik. 
Dog nu man er i det, maae man tænke paa, hvad 
der gives til vores Redning, og ikke tabe Modet. 



99 
(1807) 

Bomber faldt ned, endog paa Amalienborg, ikke langt 
fra Frederik V.s Statue. Vs af Byen fra Vester- til 
Nørre-Port er i Aske. Nød og Elendighed udbredt 
overalt. Frue-Kirke er og gaaet op i Røg. Saalænge 
Bombarderingen [stod paa], var man næsten intet 
Sted sikker paa Liv og Lemmer. Granater, glo- 
ende Kugler og Ild-Raketter sendtes os i Mængde. 
Man regner ialt 12000 Bomber, som vi fik herind. 
Vi har i denne Tid været udelukket fra hele Ver- 
den, da Beltet er sperret, ingen Aviser, ingen 
Ting har vi havt. Blot Bomber. Hvorledes skal 
den Niddings Streg af den engelske Regiering dog 
blive hevnet. Er der Retfærdighed til, maae det 
skee. Grænseløs er Misnøyen med .... 

Man fortæller i Byen om en ny Fornøyelse og Khh. 
Tidsfordriv. Hos Baron Selbye var H. H. Prinds ^'^'"'■ 
Christian og Prindsesse Charlotte. Efter Spille- 
partierne var endte, lod Prindsessen Snee komme 
op og regalerede Selskabet med Sneebolte. Da- 
merne, som samtlige vare temmelig nøgne, frap- 
perede det især. For gode Meubler er det just 
ikke det lykkeligste Paafund. 

Professor F. Høegh-Guldberg, Lærer hos Prind- uden Dato 
sesse Caroline^ havde Befaling af Kron-Prindsen, 
hendes Fader, daglig at give ham Testimonium om 
Prindsessens Flid. En Dag fik hun den Characteer: 
Uforskammet skiødesløs. Kron-Prindsen læste det, 
lod sin Datter kalde, satte hende stærkt tilrette 
og gav hende en Ørefigen. Dagen efter fortalte 
hun sin Skiebne til Guldberg, som hun meget 
ynder. Hun skal være ualmindelig vittig, have 



100 

(1807) 

megen Forstand, Kundskaber for sin Alder, er 
meget videlysten, vinder daglig i Folkets Yndest. 
Andre rose hende ikke saaledes. Smuk er hun 
ikke. Hun ligner meget hendes Fader. 



1808 

Khh. Ridderdags-Høytidelighederne ere forbi, og man 

3.FebT. begyncjer at ophøre med den evige Præk derom. 
Gid det maa virke Gavn for Fædrelandet! — 
Kammerherre Holstein, Commandeur for Liv- 
jægerne, blev beordret at opgive, hvilke af hans 
Corps havde udmærket sig, men han erklærede, 
at enhver havde udviist Villighed, Iver og Mod i 
H. M. Tieneste, saa han ikke kunde, uden Fornær- 
melse foretrække nogen, men anbefalede dem alle 
til H. M. Bevaagenhed. Toget (d. 28. Jan.) fra Pa- 
laiserne til Rosenborg var smukt. Om Aftenen var 
hele Byen illumineret. Man fortæller, at en Placat 
var allerede trykt for at forekomme Illuminationen 
i Betragtning af de dyre Tider; men at Cancelli- 
Præsident Kaas var Skyld i, at den ei blev slaget op. 
Søndagen derefter var Kron-Prindsen paa Maske- 
rade hos Prinds Christian, hvor Acteur Knudsen, 
klædt som en norsk Bonde, forærede Kron-Prindsen 
et Pibehoved af hans egen Fabrique, hvorpaa stod: 
„Den 2den September 1807. Jeg bliver mit Løfte 
tro." Knudsen blev Dannebrogsmand. 

Mandagen derpaa maatte man atter illuminere, 
da Kron-Prindsen tog til Komedien. Høistsamme 



101 

(1808) 

blev modtaget med 6 Hurra. Derpaa Sang, som 
Parterret deltog i, hvori man bad Ham: ofte at 
komme her imellem os — altsaa paa Komedien. 
Nu gik Dækket op, og en Pantomime-Prolog be- 
gyndte, der forestillede en Lund. Langt borte saaes 
Kiøbenhavn. Bønder dandsede. Bellona kom ind 
med en tændt Fakkel. Børnene skrege. Konerne 
bleve bange og holdt deres Mænd fra et unyttigt 
Modværge. Bellona befalede sit Tilhæng at hærge. 
Kiøbenhavn begyndte at brænde. Frue Taarn ud- 
mærkede sig i Branden. Bombardementet hørtes 
(hvad Kongen mon har tænkt derved?). „Dans" Ge- 
nius kom frem for at modsætte sig Bellona, men 
denne ophørte ikke, førend Geniussen pegede til 
en Busk, der strax fremviste F. VI. Nu tabte Bel- 
lona Modet, uagtet Engellands og Sverrigs Genier 
vilde overtale hende til at vedblive. Disse forlode 
Pladsen, og Bønderne (Landeværnet?) forsamlede 
sig igien. To danske Flagge med 3 engelske og 1 
svensk. Smaa Trophæer kom ind og bøyede dem 
for F. VI. Himlen viiste en Sky, hvori der saaes : 
Himlen velsigner Frederiks Rige, thi han giør sine 
Sønner lykkelige. Amen I 

Tiden nærmer sig nu meer og meer for at give Kbh. 
Plads til de forventende store Begivenheder i Scan- ^' ^'"''^ 
dinavien. Vi venter inden 14 Dage at have de 
franske Venner i Kiernen af vort Land. Hvor- 
hen deres nærmere Bestemmelse gaaer, er endnu 
høyst uvist. Gustaf skal have sagt ved Rygtet 
om de Franskes og Danskes Hensigt at gaae 
over Sundet: „da skal de først suppa Sundet ud". 



102 

(1808) 

Heraf synes det, som de derovre er temmelig 
tryggel). 
Kbh. Den nye Konges Proclamation gik for sig i Ons- 

19. Marts ^^^^ ^ jg ^^^ Bemstorff, Minister for de uden- 
landske Sager, raabte, som sædvanlig ud af Altanen: 
C. VII. er død, Kong F. VI leve! Derpaa gik Kon- 
gen ud paa Altanen, hilsede Folket under Hurra, 
og traadte tilbage med Taarer i Øynene og for- 
sikrede de tilstedeværende Embedsmænd, at hans 
ivrigste Bestræbelser skulde være at virke alt det 
Gavn til Landets Bedste som mueligt. Samme Dag 
aflagde de Militaire Eden til Kongen, og Dagen 
efter alle Autoriteter. 

Jeg var i Gaar hos Prindsen af Ponte Corvo^). 
Det er en charmant og flink Mand. Han er fornøyet 
med alt her, d. 2. April tænker han at være hos 
Gustaf. 

Odense Igaar Eftermiddag fik vi her 1065 Infanterister 

19. Marts ^g g22 Cavallerister i Indkvartering, og fra i For- 
gaars var endnu i Byen 1222 Mand. Paa mange 
Steder i Byen har der været Spektakler. Hos 
Farver Kellinghausen kom Uenighed mellem ham 
og Indkvarteringen. Han slog en af dem paa Skul- 
deren, hvorover denne blev saa opbragt, at han 
klagede til sin Capitain. Denne gav Soldaten et 



1) Danmark, der paa den Tid var i Krig med England og i Forbund med 
Frankrig, erklærede den 29. Februar 1808 Sverrig Krig. Faa Dage efter, den 13. 
Marts, dede Christian VII. For at foretage en Landgang i Skaane rykkede en 
fransk Hær, hvoraf Halvdelen var Spaniere, under Kommando af Bernadette, 
Prins af Ponte Corvo, ind i Landet. 

2) Jean Baptiste Bernadotte, Prins af Ponte-Corvo (1763—1844, den senere 
Konge i Sverrig Carl XIV Johan); kom til Kbhvn. Natten mellem 15. og 16. Marts. 



103 

(1808) 

Spanskrør for at give K. deraf. Da Soldaten kom 
tilbage, vilde han og hans Cammerater omringe K.; 
men denne sled sig løs, tog sin Mundering paa 
og kom med 2 ladte Pistoler, hvoraf han tilbød 
Captainen den ene for at skydes med ham. Men 
Captainen giorde mange Complimenter, sagde, han 
var en brav Mand og forbød Folkene at fornærme 
ham.i) 

De Spanske, som alle her vare saa bange for odense 
at faae til Indkvartering, holdes nu for de bedste. ^^•*'"^* 
De er tilfreds med alle Ting og ikke saa paastaa- 
ende og uforskammede som de Franske. Det lader 
og til, der er mere Subordination ved hiine end 
disse. De Spanske hilse deres Officerer, derpaa 
tænke de Franske ei. 

I Gaar kom Ordre, at de Spanske (1065 Fod- Odense 
folk, 822 Ryttere) skulde marschere til Lykkes- ^^•^'"■'^ 
holm, Raunsholt etc, hvilket man her meget ugierne 
seer, da de ere langt roligere og nøysommere end 
de Franske. Alle ere de meget paa Jagt efter Fruen- 
timmere og bruge mange Midler, baade med det 
gode og med det onde for at opnaae deres Hensigt. 

I Gaar Eftermiddags kom spansk Artillerie odense 
hertil og Kl. 10 idag passerede det herfra til Ny- -'^•^''^* 
borg med 16 Canoner og 8 Mørsere. Inat ere 5 
Englændere indbragte hertil. De ere tagne af Bøn- 
derne i Ullerslev. De gik i Land ved Nyborg og 
havde alle franske Hatte paa for at indbilde Bøn- 

1) Farver Peter Engelbert Kellinghausen (1753—1820) var eligeret Borger 
i Odense, Officer ved Borgergarden og senere Stadshauptmand. I hans Levnet 
(se Saml. til Fyens Hist. og Topr. VIII) omtales det omtalte Sammenstød ikke, 
men et mindre lignende. 



104 

(1808) 

derne, at de vare af den Nation. Det* viser, hvor 
godt Vagt der holdes ved Stranden, siden de ere 
tagne saa langt inde i Landet! Formodentlig blive 
de ikke en Gang examinerede! 

General Dupas^) har forlangt Bal, men General 
Rantzau^) indvendte, at det ei kunde lade sig 
giøre, da Musik var forbuden, da Kongen var død. 
D. svarede: han vilde selv sørge for Musik. R.: 
det vil blive et Bal uden Damer. D.: det har ingen 
Nød; naar jeg indbyder, komme de nok. R.: De 
har dyb Sorg for deres Konge og lade dem ikke 
tvinge. D.: Dagen efter Slaget ved Liibeck giorde 
jeg et stort Bal, hvor 12 af mine Officerer fandt 
Koner. Er det ikke sandt? — En af Adjutanterne 
svarede: Nei, Deres Excellence, det var kuns 10. 
De 5 engelske Spioner have været i Forhør 
og have tilstaaet, at de skulde stikke de ved Ny- 
borg liggende Skibe i Brand. — Paa mange Steder 
klages over de Franskes Uforskammenhed. I Værts- 
huse, hvor de komme, ere de meget grove, naar 
man fordrer Betaling for det, de faae. 
Odense I Gaar Formiddag Kl. 1 1 giorde Prindsesse Ponte 

Corvo^) en Lysttour til Nyborg og spiste til Middag 
hos Marquis de la Romana^). Hun blev escorteret 
af 4 af vore Dragoner, franske Officerer og en Deel 
Gens d'armes og Jægere til Hest. — Prindsessen 

1) Chefea for det franske Armekorps 1ste Division, Generaltn. Dupas. 

2)GeneralIieutenant Frederik Siegfred Rantzau(1744— 1821), kommanderende 
General i Fyen. Han havde 1808 kun 9 Kompagnier Landeværn under sin Kom- 
mando. 

8) Eugénie Berniiardine Desirée (Desideria) Clary (1777—1860) Datter af 
en Købmand i Marseille, gift med Bernadotte 1798, 1810 Dronning i Sverrig. 

*) Generallieutenant Don Pedro Caso y Sureda, Marquis de la Romana 
(1769—1811) Chef for de spanske Tropper under Bemadottes Kommando. 



28. Marts 



105 

(1808) 

har fransk Vagt, som ikke vil tillade nogen at 
komme ind paa Slottet. Kammerherre Buchwaldt^) 
kom, ogsaa ham vilde de nægte Indgang; men han 
spurgte, om Slottet hørte dem eller vores Konge 
til, og om vores øverste Embedsmand var arre- 
steret? De svarede Nei, og spurgte, hvem han var; 
hvortil han svarede at være en Mand af Stand. 
De lod ham da gaa. 

Idag er Prindsessen taget til Svendborg, men 
ventes i Aften tilbage. Prindsessen er en Kræmmer- 
Datter fra Marseille og Søster til Dronningen af 
Spanien. — Da hun om Aftenen kom paa Slottet 
hos Stiftamtmand Gersdorffs"^) kom Adjutanten ind 
til Gersdorff, som sagde, at han havde ladet an- 
rette et Aftens Maaltid til Prindsessen — hvortil 
Adjutanten sagde, at han formodede, det var an- 
stændigt, drejede sig paa sin Hæl, fløjtede, sang 
og gik bort. — Idag maatte man fra Commando- 
Contoiret sende en Express med 3 Segl til Col- 
ding for at hente Prindsessens Ride-Sadel. 

Beltet er da spærret af Engellænderne. Ikke Kbh. 
desmindre venter den franske Minister her. Di- ^^•*'*'^* 
delot% og vi alle, at de Franske, idet mindste en 
Deel, kommer her til Sielland. Det er rigtigt, at 
Kongen selv er høystcommanderende General; men 
om han commanderer de combinerede Armeer, vides 
ikke. Ponte Corvo er nu igien ved Armeen, men 

1) Vistnok den fhv. Stiftamtmand i Fyen, Kammerherre Friedrich Buch- 
wald (1747—1814). 

2) Kammerherre, Stiftamtmand i Fyen Poul Rosenørn Gersdorff (1743— 1810). 

3) Charles Fran^ois Luce Didelot, fransk Gesandt ! Kbhvn. 



106 

(1808) 

det er for sildig, at samme er marscheret fra Ham- 
borg. Maaskee var det aldrig Hensigten, at den 
skulde længere end til Danmark. Fyen bliver meget 
medtaget ved den gyselige Indkvartering. Kongen 
skriver sit Navn: Frederik. 

Af Collegial-Tidende sees, at Stats-Raadet paa 

en Maade er ophævet, eller udsat for saare lidet 

at bruges. Befalingen af 14. April 1784 er ophævet. 

— Den høysalige Konges Endeligt var øyeblikkelig 

forbi, da han, idet han vilde staa op om Morgenen, 

fik et Krampeslag, og med Lynets Fart var Konge- 

sielen opsvinget i de høyere Regioner eller — . 

Kbh. Den sidste Storm har ødelagt mange Skibe af 

s.Apni ^g engelske, man haaber svenske med. I Sverrig 

og England er Mangel paa Levnetsmidler. Det er 

lykkeligt for os. Hø koster i Sverrig 7 Mk. — Det 

gamle ærværdige Colding, som er afbrændt ved 

de Franskes Uforsigtighed med 6000 Tdr. Korn*)! 

Kbh. Hvilken Forfatning er vi ikke her i — som det 

9 April 

ængstede Vildt omringet af 1000 opspændte Ge- 
vehrer. Det smilende Foraar, den bortdrevne lis, 
en god Vind — og 1000 ildsprudende Dødssvælg 
aabne sig. At C^ipt. Jessen^) lever, er i Dag offici- 
ellement bekiendtgiort. Et almeent Had til den en- 
gelske Nation besieler Unge og Gamle. 
fr.borg Nogle Søe-Officerer samt mange Matroser ere 

reiste herfra til Antwerpen, da de Hollandske Skibe 

1) Bernadette havde 28. Marts taget Kvarter paa Koldinghus Slot, men ved 
Midnat den 29. udbrød der Ild i de spanske Troppers Vagt, og Slottet brændte. 
Prinsen, forlagde sit Hovedkvarter til Odense Slot. 

2) Kaptajn Carl Vilhelm Jessen (1764—1323). Han blev kun let saaret 1 
den heltemodige Kamp 22. Marts ved Sjællands Odde, hvor vi som bekendt 
mistede Linieskibet .Christian Frederik", og hvor Willemoes og mange andre 
fandt Døden. 



28. Maj 



107 

(1808) 

ere bestemte os til Hielp^). Om og det seer mørk 
ud, saa vil Napoleons Genie, der sicaber og tænker 
alt til at faae et forønsket Udfald, analog med hans 
store Planer, bringe Sagen i behørig Orden. 

Her koster Brænde 20 Rdlr. Favnen og Ko-Kiød ^''''• 

_, ,r , ,r .. /- 23. April 

21 Sk. %. — Napoleons Villie er som en Strøm, 
der tager alting med sig, og som intet kan mod- 
staae. 

Man er paa Spor efter den ægte Dannebrogs- Khh. 
Fane, som foregives at være tabt i Slaget mod 
Ditmarskerne, og haaber at faae den igien som en 
sand Reliquie. 

I Gaar ved Taffelet bar Kongen første Gang 
Napoleons-Ordenen. Det røde Baand paa den røde 
Garde-Uniform tog sig ikke godt ud. Mr. Didelot 
var ogsaa den Dag ved Taffelet — med det hvide 
Baand — alting en galla. 

Hertugen af Åugustenburg er meget syg af 
Ærgrelse over alle disse den senere Tids Optrin 
og Fyrsternes uhældige Skiæbne samt over alle de 
uventede Collegas, han faaer af Parvenus i Dusin- 
vis. Han vil blive hiemme at bruge Brønd-Cuur, 
for at helbredes i det mindste paa Legemet. 

Man har i et stort Selskab af Franske i Hol- caiiandborg 
Steen drukket å la santé du roi de Holstein, nem- 
lig Ponte Corvo. Faaer vi Gothe-Riket til Gien- 
gield, er intet tabt ved Byttet*). 



4. Juni 



*) Biilows Bemærkning i Marginen: Pyt! 

1) En Del af vore Søofficerer og Søfolk blev, nu da vi selv ingen Flaade 
havde, kommanderet til Vliessingen for at besætte franske Orlogsskibe, der 
skulde overlades til dansk Brug. Skibene kom aldrig, men de danske Sømænd 
tjente længe paa Schelde-Flaaden. 



108 

(1808) 

Der skal i disse Dage være skabt en stor Deel 
Adjoints, saa det lader til, at Adjutant-Racen ikke 
lettelig vil døe ud. Gid disse unge Poder maa 
trives og bære mangfoldige Frugter. 

Prinds Christian [Frederik] er med Familie paa 
Sorgenfrey. Hans Kone kiører næsten daglig til 
Skovshoved for at kiøbe Ræger. En ubehagelig En- 
trevue havde forleden Grev Baudissin^) med hende i 
Anledning af at Porten nu lukkes Kl. 11 i steden for 
i Fredstid Kl. 12. Han vilde ikke svare hende 1 
til 1000 og tog sine drøje Revselser med Taalmod. 
Kongen skal have ilde optaget, at Prinds Christian, 
naar han har spiist ved Taffelet, dinerer om igien 
hiemme, og er derfor ei siden ansagt — relata re- 
fero. — Prinds Ferdinand er bestandig i Kiøben- 
havn og bliver der i Sommer. Kongen tager sig 
af ham og vil ei lade ham af mange Aarsager være 
paa Sorgenfrei. Der er, tror nogle, nok en Specu- 
lation med i Spillet, nemlig et Partie for Caroline. 
23. Juli I Krigstid spille Officerer gierne en stor Rolle. 
Hos os er det Adjudanterne og Lieutenanterne, 
som sprade mest. Alle klager over deres Ufor- 
skammenhed og Uartighed imod dem, som maa 
og vil taale det. Drikke kan de som Svampe, kunde 
de saa godt slaaes for Fædrelandet, saa er de Helte. 
Stald-Mester v. d. Maase spiller en stor Rolle, i 
det mindste ved Hoffet. Fordi Solen skinner paa 
ham, glimrer han^)! Den franske General med sine 
Adjutanter spise undertiden ved Taffelet; der spiiste 

1) Generalmajor Carl Ludwig Baudissin (1756—1814), Kommander for 
Livgarden var midlertidig Guvernør I Kbhvn. 

2) Staldmester v.d. Maase blev 1808 Overadjutant og Kammerherre. 



109 

(1808) 

Og for nogle Dage siden den brave Capt. Jessen^ 
som var heldigere end den tappre Willemoes. — 
Peyman og Bielefeldt bleve i Gaar arresterede, 
og satte i Struensees Værelse i Citadellet i). En 
vis Laquai Niels Olsen, som var Tiener hos Kammer- 
Junker V. Krogen og af ham anbefalet til Kongen, 
er nu Kammer-Laquai og Kammer-Husar hos Kon- 
gen og har der meget at sige og skader mange 
brave Folk. Han er og behjælpelig ved visse Lei- 
ligheder for at skaffe .... 

Batterierne ved Middelfart have vi i vor Magt. ^'**"*^ 

11 Aug 

— 4000 Franske ventes daglig. I Sielland ere alle 
Spanske afvæbnede. Her have de Spanske givet 
en Deel Heste bort, solgt nogle for en Specie og 
skudt Resten. Nu kom Efterretningen fra Kierte- 
minde, at man der havde fanget 9 Spaniere og 
derved reddet 2 franske Commissarier, som vare 
i deres Vold. I Aftes passerede her et Compagnie 
Spanske til Hest og 100 Vogne med Infanterister^). 
Ponte Corvo kom i Aftes med sit hele Hoved- 
Qvarteer og haaber at komme tidsnok for at dræbe 
den troløse Marquis de la Romana. Denne lod 
sig med Magt slæbe ombord af 18 Soldater. En 
af Romana s første Generaler Kindelan^)^ skal have 

1) I Anledning af Kbhvn.s Kapitulation 1807 blev Generalmajor Peymann 
og Oberst Bielefeldt i Juli 1808 sat i Kastellet. Overkrigskommissionen dømte 
dem fra Livet 16. Novbr., men 16. Jan. 1809 formildede Kongen Straffen til Af- 
sked og Arrest. 

2) Om den fremmede Hærs Ophold i Danmark og de spanske Troppers 
Mytteri og Oprør se K. Schmidt: Medd. om de fremmede Troppers Ophold i 
i Danmark 1808. Kbhvn. 1901, og P. Boppe: Les Espagnols å la grande Armée. 
Paris 1899. 

3) Maréchal de camp (Generalmajor) Jean Kindelan (1759—1822) Chef for 
de spanske Troppers 1. Division. Han blev senere fransk Divisionsgeneral. 



110 

(1S08) 

forraadt ham. I Jylland strækkede endeel Spanske 
Geværet. Officererne declarerede, de vidste af intet, 
men var befalede at marschere. 

28. Aug. Saa meget som vi ved Krigen og Ranet har 
tabt, kan vi ikke vente at faae tilbage, men ved 
Tarvelighed, Klogskab, Fliid og Enighed vil det 
med Himlens Hielp nok oprettes, især om Krigen 
ikke skulde vare altfor mange utaalelige Aar. Mig 
kommer det for, at man med nogen Føye kan dog 
vente adskilligt af Napoleons Venskab, især da 
vi lide saa meget ved den Alliance, hvilket dog 
under disse Omstændigheder var det bedste Partie 
for os at tage. 

Kbh. Vore Soldater maneuvrere daglig. Det gaaer 

Pif paf fra om Morgenen til om Aftenen. Militair- 
Aanden begynder her fra Vuggen. Hele Skarer af 
Smaa-Drenge, fra de ere 6 Aar, lege her Soldat 
paa Gaderne, de give deres Regimenter Navn efter 
de Gader, de boe i. De maneuvrere, holde Felt- 
slag. Kongen standser ofte for at see derpaa og 
viser Velbehag derved. 

Roeskilde I Kbhvn. tænker man nu paa Drabant-Corp- 
sets Oprettelse og Ridder-Dragter til Kongens Ge- 
burtsdag som Ordens-Dag. Uhyre Bekostninger 
udkræver alt dette — helst i denne Tid — for 
det Offentlige og de arme Riddere, men det er 
vist nødvendigt, gavnligt, siden det skeer. 

Vor Konge er lykkelig kommen tilbage. Der 
tales om, at H. M. vil om nogen Tid reise igien 
til Kiel, og at Prinds Ferdinand skal følge ham. 



27. Sept. 



19. Nov. 



Kbh. 
3. Dec. 



111 

(1808) 

Om denne Prinds og Kron-Prindsesse Caroline 
skal confirmeres her eller i Kiel, veed man endnu 
ikke. Man formoder, at der engang i Tiden kan 
blive et Par af dem, og det som mere er, man 
tror der vil blive giort en Afvigelse i Successionen 
til den danske Trone til Fordeel for vor Konges 
Børn. Endvidere siges, at Prinds Christian Fre- 
derik bliver Gouvernør i Rensborg for at faae denne 
Hof-Stat her fra Byen, da ingen af dem er yndet 
her, og det ikke uden Aarsag. 

For nylig var Maskerade hos Prinds Christian. ^'- ^^''- '^ 
32 Personer. Det gik temmelig uanstændigt til. 

Prindsesse Christian [o: Charlotte] havde for- 
skellige Masker: Matros — men hendes lille, trinde 
Figur og svære Bagparti tog sig ikke fordeelagtigt 
ud; derefter var hun Bondepige med en Kurv paa 
Armen, fyldt med Deviser; og tilsidst Indianerinde 
med Pantalons og kjødfarvet Tricot over hele Krop- 
pen, og tyndt Flor om Hofter og Lænder, dog tem- 
melig transparent, saa at man kunde se alt igennem 
det, hvis man var lysten derefter. I denne Dragt 
dandsede hun hele Natten. Svigerinderne vare ogsaa 
ret koket paaklædte, men turde dog ikke være saa 
fri. Prinds Vilhelm og Charlotte^) havde tusinde 
Løjer for sammen og følte sig høilig lykkelige i 
den salige Overbevisning om den Kærlighed, der 
ventede dem. 



1) Dette Brev er oversat fra tysk. 

2) Landgreve Vilhelm af Hessen-Kassel (1787—1867), Major og Bataillons- 
kommandør, Brodersøn af Landgrev Carl af Hessen. Han blev senere General 
og Guvernør i Kbhvn. og var bekendt som en dygtig Militær og for sit danske 
Sindelag. 10. Novbr. blev han gift med Arveprinsens Datter Louise Charlotte 
(1788—1864). Deres Datter blev som bekendt afd. Dronning Louise. 



112 

(1808) 

For nylig var der ogsaa Julelege, da kyssede 
man. Prindsessen havde i Forvejen højlydt er- 
klæret, at de Damer, som vægrede sig ved at 
opfylde Loven, for stedse skulde banlyses fra 
hendes Selskab. Ved samme Lejlighed fik baade 
Herrer og Damer Presenter. Hofdamerne fik hver 
3 Fløjlsdragter; de maa med Blomster, Baand etc. 
have kostet en uhyre Mængde Penge; for at man 
kan gøre sig en Forestilling om dette utidige Øds- 
leri, vil jeg alene fortælle, at der den Aften alene 
medgik for 500 Rdl. Baand. Hendes Kasse er ogsaa 
i en ynkelig Tilstand, og man paastaaer for vist, 
at hendes Smykker oftere ere sat ud for at skaffe 
Penge. Hendes Mand maae ogsaa bede om For- 
skud, men faaer det først efter langvarigt Tiggeri. 
Prindsessen tager meget paa Regning, men tænker 
ikke paa at betale det. For nylig gav hun sin Hof- 
dame, Frøken Colbjørnsen^) en paa Øret. Der var 
nogle artige Scener, Faderen lagde sig imellem, 
og Sagen blev bilagt. — Man fortæller, at Dandser- 
inden Lauerwald^) skal være Hofdame hos Prind- 
sessen og samtidig adles; dette sidste turde dog 
være en Overdrivelse. 

Vice-Concertmester Du Puis vil tage sig af hende 
og lære hende at spille Comedie — han er som 
bekiendt ogsaa Acteur. 

Hun er i høj Grad skinsyg og kalder under- 

1) Anna Jacobine Colbjørnsen (1791 — 1848), Datter af Geheimekonferens- 
raad Christian Colbjørnsen ; g. 1825 med Kmb. Fr. Hans Rostgaard v. d. Maase 
til Krogerup. 

2) Augusta Lauerwald (d. 1850) debuterede 1805 paa det kgl. Theater og 
gjorde stor Lykke ved sit Talent og sin Skønhed. Ved sit Ægteskab 1810 med 
Grosserer P. Saabye trak hun sig tilbage fra Scenen. 



113 

(1808) 

tiden Lakaierne ind for at udspionere, om denne 
eller hin Pige har været hos Prindsen. 

Vist er det, at Lauerwald har faaet en aarlig 
Pension af 200 Rdlr. af Prindsessen og tillige en 
Guldkjæde, hvor to Hænder mødes — et Emblem 
paa det inderlige Venskab, der er mellem hende 
og Lauerwald. 



1809 

Hele Staden er nu i Forventning. Broen til Kbh. 
Sverrig ligger. Borgerne maae trække paa Vagt, ''••^""• 
skiøndt vi vist har over 30000 Militaire; men for- 
modentlig skal de sove ud. Naar vi da faae Tøe, 
har de giort, hvad de kunde. Gud give os snart 
Fred! Her er stor Elendighed. 

Politiemester Haagen gik af, ikke alleene fordi ^.Febr. 
han var en Drukkenboldt og en grov, egenmægtig og 
egensindig Embedsmand, men fordi han fik af Kon- 
gen en Irettesættelse for hans Uhøflighed mod 
Barrest, preussisk Chargé d'Affaires, idet han lod 
2 Politie-Betientere gaae ind i hans Huus for at 
ransage efter en Mand, der skulde tale med ham. 
Departementet for de udenlandske Sager maatte 
tage sig af Darresfs Sag. Efter Reprimanden for- 
langte Haagen selv sin Afskeed^^. 

Prindsesse Christian fik nylig at vide, at en Roskiue 
Modehandlerske havde faaet et Partie Stads-Hatte 



13. Fehr. 



1) Etatsraad Haagen (se S. 48) fik sin Ansøgning bevilget 13. Jan. 1809, men 
blev 14 Dage efter R. af Dbg., 1812 Generalauditør i Søetaten og 1814 atter 
Politidirektør. Han døde Aaret efter. (Pers. Tidsskr. I. 297 f.). 

Fra Hoffet og Byen 8 



114 

(1809) 

fra Udlandet. Hun køber gesvindt hele Kramkisten 
af hende og sælger disse Hatte siden ud med Profit 
i dyre Domme. 

Man har rigtignok sagt, at Grev Ahlefeldt paa 
Langeland skulde være Hertug. Castenskiold Her- 
tug af Kiøge og Oxholm af Herfølge. Det hele er 
en bitter Satire. Sagen er vel: at Napoleon har ud- 
nævnt Hertuger. 

I Gaar kom en Deserterer fra Skaane, 2 af hans 
Reisefæller druknede paa Isen. At vore Tropper 
fra Norge ere i Sverrig, herom tvivles der ikke. 
Rygter bør man ikke altid reflektere paa. Disse 
sige, at Forfatningen ved Armeen er ussel; æng- 
stelig er det, at ingen Poster derfra haves i 4 Uger. 
Vi maa og skal over til Skaane, coute qui coute. 
Imorgen reiser jeg til Kbhvn., saa erfares vel mere 
herom . . . 

I Søndags var Maskerade hos Biørn^) paa Hof- 
Theatret. Kongen var der som Mameluk, og Prind- 
sesse Christian som Munk. — Peymann beholder 
det hvide Baand, endskiøndt han blev kiendt uvær- 
dig til at bære Uniform og Felttegn — hvad er det 
paa Dansk? 
sieiiand Med vor Landgang paa Sverrig synes det Al- 
vor. Paa hver Herre-, Præste- og Bondegaard er 
udleveret 2 å 1 Heste til Train-Heste — ialt 400 
Stk., desuden udskrevet Vogne til Transport etc. 
Daglig kommer Tropper over til Sieiiand fra Øerne. 
Tropperne rykke hen mod Helsingørs Egnen. 

1) Restaurateur Biørn, Forpagter af Hotel d'Angleterre, havde Privilegium 
paa hver Saison at give 6 Maskerader paa Hof-Theatret. 



25. Febr. 



115 

(1809) 

Man troede her, at en Landgang paa Sverrig Kbh. 
var nær, som ogsaa var gaaet for sig, dersom det ^^■^^'"'• 
indfaldende Tø-Vejr ej 2 Gange havde giort det 
umueligt^). Derefter vilde man forsøge det paa en 
anden Maade. Man tiltaklede Skibe i samme Hen- 
sigt, og da [de] næsten vare færdige, og man hver 
Dag ventede Tropperne, for hvilke alt var bestilt 
Kvarteer her i Staden, saa blev det paa en Gang 
stille med det hele Tog, og nu tales ikke mere 
derom. Aarsagen til den Standsning troer man 
findes i de Depecher, som Capt. Dodt^) bragte med 
sig fra Petersborg. Igaar skal Kongen have faaet 
den meget behagelige Efterretning med Prmlt. Sei- 
delin fra Norge, at der ingen Mangel er paa Levnets- 
midler. 

Neppe ser det ud til Fred i Østerrig, adskillige /o. Afarts 
Blodstrømme skal nok vande den syndige Jord i 
denne Sommer. Her kommer ingen Englændere. 
Hvad kan de hente her? Øllebrød, Mælk og 
Vand. 

Prindsesse Christian er som sædvanlig gal, op- 
førte sig gemeent paa Masqueraden. Kongen var i 
Søndags igien paa Masqueraden og dandsede med 
en Skræderkone fra lille Kongens Gade. 

Lykkelige Danmark! stedse skal en lykkelig Kiege 
Hændelse hiælpe det af Nød. Uden fra kommer ^^•^'"■'* 
atter Hielpen. Kong Gustaf IV. Adolph er vippet 



1) I Anledning af en paatænkt Overgang til Skaane var store Troppemasser 
samlede i Nordsjælland i Begyndelsen af Aaret. Kongen forsømte det rette Øje- 
blik, og i Marts spredtes Hæren igen. — Englænderne, som var Herrer paa 
Havet, gjorde Norges Forsyning med Korn yderst vanskelig. 

2) Kapt. i Søetaten Frants Martin Dodt (1776—1819) havde som Kurer 
været i Rusland og Finland. (Medd. fra Krigsark. IV. 153). 

8» 



116 

(1809) 

af Thronen ved en Revolution. Sverig gaaer paa 
fransk Partie^). En Coureer er gaaet herfra til Kiel, 
og 2 svenske Officerer til Napoleon, 
Nyborg Jeg har ikke seet den Indbydelse, vi i Luft- 
ii-Apni j^actjinen sendte til Sverrig, den er skrevet paa 
Svensk af Gyllenborg, som er i megen Grace hos 
Kongen — saaledes lyde mine Efterretninger fra 
Hovedstaden. Den skal være godt skreven *). 
Fr.berg Fra SverHg høres moxen intet. Vores Deel 
^"^ deraf bliver vel — intet. Nu igien tage de Svenske 
vore Skibe, fordi vi, efter at de havde ophørt der- 
med, vedblev at tage deres. Hvori denne Politik 
monne bestaae, til Tab for vores hele Handel og 
Norges Mad-Forsyning, veed man ikke. 

Der var ved Prinds Christians Taffel nylig en 
ubehagelig Scene. Den halvgale Kone lastede ad- 
skilligt her i Landet. Manden blev vred og siger: 
Dersom De ikke er tilfreds her, saa kan De gierne 
reise hen, hvor De kom fra. Derpaa blev hun ra- 
sende, græd, bandte og endte med at skieide Man- 
den ud for en Køter og schlafriger Taugenichts etc. 
Alle hørte det ved Bordet inclusive Laquaierne. 
Prindsen havde foresat sig at tilskrive Kongen 
herom og forlange Skilsmisse; men Svaghed be- 
herskede ham. Han lod sig bevæge, da hun kom 
til ham med den lille — og Sagen er saaledes 
bortfalden, men den ulmer under Asken. 

1) Ved en militær Revolution 1 Sverrig 13. Marts blev Kong Gusttv IV 
Adolph afsat fra Thronen. 

2) Under Forberedelserne til Overgangen til Skaane blev der sendt en stor 
Del smaa Luftballoner over Sundet med et agitatorislc Slirift forfattet af den 
landflygtige Carl Frederik Gyllembourg (1767—1815), der var gift med P. A. Hei- 
bergs frasliilte Hustru, Forfatterinden Thomasine f. Buntzen. 



117 

(1809) 

At Secretair Schouboe^) er bleven Ridder af ^^''• 

' 4. Juli 

Dannebrog, 4de Cl., forundrer mange, da hans In- 
stitut er stærk i Aftagende. Det er kommet saa- 
vidt dermed, at ingen duelig Student vil være Lærer 
der, da han skal være grov imod dem. Selv giør 
han intet. Han har vidst at skaffe sig gode Attester, 
og disse har han sendt til Norge og Vestindien, 
og derved været sin egen Basun. Hertugen af 
Augustenborg er hans Beskytter, og efter hans An- 
befaling er han formodentlig bleven Ridder. Med 
Frue Skole gaaer det ikke vel, siden mange For- 
ældre tager deres Børn derfra for at sætte dem 
i andre Instituter. Det er nu almindelig i Brug 
at lære Overfladen af alt, men ingen Ting fra 
Grunden. 

Prindsessen paa Sorgenfrei er altid den samme. RosMide 
Hendes Liv er en Kiæde af gale, uforsigtige og ^'^''^^' 
tildels enfoldige Handlinger. Hendes Søns^) Op- 
dragelse sker ikke å la Rousseau, Locke, Campe 
etc. Den vidner om hendes Lunefuldhed og Uagt- 
somhed. En Dag vil hun have, at Barnet skal spise 
Jordbær — Barnet vil paa ingen Maade og ved- 
bliver sin Mening med Skrig og ynkelige Ge- 
bærder uagtet de ugudelige Rumpesmek, der strøm- 
mede fra de moderlige, galdefulde Hænder. For 
silde opdagedes Aarsagen til det uskyldige Barns 
velgrundede Egensindighed, efter at det var mis- 
handlet; thi see — hun havde kommet Salt iste- 

1) Frederik Christian Schouboe (1766—1829) oprettede 1794 et Institut i 
Kbhvn., der nød stor Anseelse. Han blev 1814 Kancelliraad og Bysicriver i 
Kolding. Da han 1824 tog Afsked og atter oprettede Skolen, trivedes denne ikke. 

2) Frederik Carl Christian (1806-1863), den senere Frederik VII. 



118 

(1809) 

denfor Sukker paa Jordbærrene, der med Magt 
blev nedpresset i den Stakkel. Den arme Glut 
skal maaskee tidlig vænnes til at taale Vold og 
Uret. — Den 18. Sept., Prinds Christians Fødsels- 
dag, skal der spilles fransk Komedie paa Sorgen- 
frei. Rollerne ere uddelte. Prindsessen spiller selv 
med, samt nogle af De Conincks Familie. — En 
ny Facon har hun nu fundet paa, nemlig: at kiøre 
Tour om Natten; men da hun har en rædsom 
Frygt for Slaver, som desværre jævnlig bryde ud 
fra Fæstningen, saa lader hun 8 Ryttere om Natten 
escortere Vognen. Disse er da forsynede med Fakler. 
Prinds Christian August i Norge er ikke glad 
over hans Udnævnelse til Statholder og Felt-Mare- 
chal i dette Øyeblik; thi han finder, at det gav til 
Kiende en Mistroe til ham, ligesom man derved 
vilde overtale ham til at frasige en Krone for sligt, 
og ikke stolede paa det, han har aflagt Prøve paa: 
Retskaff'enhed, Troskab og flere gode Egenskaber i). 
Napoleon har, uagtet Kongens egenhændige Be- 
giering, ikke antaget 4 danske Officerer, som vilde 
gaa i fransk Tieneste som Volontairs. 
24. Sept. Island er borte! — Den unge Jørgensen y en 
Søn af den patriotiske Uhrmager, blev som Kaper 
optaget af de engelske. Længe talte man om, at 
han i London levede paa en galant Fod og fik sin 



1) Prins Christian August af Augustenborg (1768—1810), Broder til Hertug 
Christian Frederik, blev 1803 kommanderende General i søndenfjeldske Norge 
og 1807 Præsident i Regeringskommissionen. Efter Gustav IV's Fald valgte de 
svenske Stænder ham til Kronprins i Juli Maaned, og kort efter udnævnte 
Frederik VI ham til Statholder i Norge for at knytte ham til dette Land, og 
for at han ikke skulde træde hindrende i Vejen for Kongens egen Kandidatur 
Sverrigs Throne. 



119 

(1809) 

Guinea daglig. Han skal nu have foreslaaet en 
Expedition til Island, og har udstedt en Proclama- 
tion, hvori han er ansat som Statholder derover. 
Island faaer sin gamle Constitution, som det før 
havde. Alle Fordelene ere forpagtede af dette Land 
til en engelsk Spekulant paa 7 Aar. Man beskylder 
Etats-Raad Stephensen for at være impliceret heri, 
og at Trampe, Stift-Amtmand, er bragt til London.^) 

Idager Kongen afrejst^). Routen er denne: den Fr.berg 
26de Sorø og Slagelse. 27de spises Frokost hos ^^••^*^'- 
C. L. Schiitz^) paa Lille Antvorskov, Aftenen hos 
V. Deurs^) paa Frydendal. 28de den østlige Side 
af Skarritsøe til Lerchenborg. 29de Skandserne 
ved Calundborg, Refsnæs etc. og afholdes her 
særlige Maneuvrer, derpaa til Lerchenborg. 30te 
paa Lerchenborg; Dagen tilbringes med Jagt. 1ste 
October over Reersøe til Corsør, hvor Natte- 
kvarter. 2den Okt. til Kjøbenhavn, hvis der da 
ikke skal reises videre til Holsteen. 

I Korthed fortæller jeg her om den forrige 
Reise. I Kiøge gav Castenskjold^) Frokost, man 
dinerede i Giestgivergaarden; paa Gissenfeldt var 



1) Æventyrercn Jørgen Jiirgensen (1780—1845, Søn af Hofuhrmager J. J. 
i Kbhvn.) landede i Sommeren 1809 paa Island med et engelsk Kaperskib, ar- 
resterede Stiftamtmanden Grev Frederik Christopher Trampe, opkastede sig til 
Herre over Landet, afskedigede de danske Embedsmænd osv. osv. Et engelsk 
Krigskibe gjorde et Par Maaneder efter Ende paa hans Regimente. Den islandske 
Justitiarius Magnus Stephensens Optræden ved denne Lejlighed var temmelig 
tvetydig. (Se Museum. 1892). 

2) Dette Brev er oversat fra tysk. 

3) Konferensraad Chr. Ludv. Schutz (1735—1812) til Basnæs og Lille Ant- 
vorskov. 

*) Kammerherre Carl Edaourd van Deurs til Frydendal. 

5) Generallieutenant Joachim Melchior Holten Castenschiold (1743—1817) 
var fra 1807 til Slutningen af 1809 Højstbefalende over Tropperne paa Sjælland 
udenfor Kbhvn. 



120 

(1809) 

Bal. Laden var illumineret, og der var lavet et Par 
Cabinetter ved Hjælp af Løv, hvorfra mange Slags 
Frugter hang ned. Paa Nysøe spistes til Middag; 
om Aftenen var en Gang i Haven illumineret, her 
blev opvartet med Thee og en Sang af Stampes^) 
Composition: 4 Karle sang, men ingen Damer, 
endskiøndt Husets Frue og hendes Søster kunne 
synge; det blev foreslaaet Adjutanterne at stemme 
i, men forgiæves. Paa Marienborg blev spist den 
næste Dag, derfra til Liselund, tæt forbi Nordfeldt; 
her blev friske Heste forspændt — Ejeren var ikke 
hjemme. I Stege sprang en Kanon, da Borgerskabet 
vilde salutere. 5 Mennesker kom til Skade, og to 
saaredes dødeligt. 

Nu gik det videre til Falster, paa Nebøllegaard 
var Middagsmaaltidet og Nattekvarter. Etats-Raad 
Stampe gjorde sig al Umage for at skaffe Plads 
til alle, skiøndt Huset er lille; overalt exerceredes 
og maneuvreredes. Derfra til Mariboe og Christians- 
sæde, hvor om Aftenen var Taffel, og Sang af Bøn- 
derne. En Skolemester og Værten selv slog Takt, 
men det lød alligevel fælt. Paa Peerstrup, hvor 
den unge Grev Reventlow^) boer, var næste Dag 
Middagsmaaltid, Bal og Nattekvarteer. Kongen kom 
dog først meget sent herhen, da han fra Christians- 
sæde vilde se alle Plantagerne, som høre til begge 
Godser. Hovedbygningen paa Peerstrup var tid- 
ligere indrettet til Mælkestue; nu er den ombygget, 

1) Lensbaron Holger Stampe til Stampenborg, Kammerherre, afsk. Kom- 
mandør i Søetaten (1754—1827), g. m. Kirsten Kaas (1766—1842). 

2) Rimeligvis Grev Chr. Ditlev Reventlow (1775-1851), en Søn af Stats- 
ministeren, der ejede Christianssæde og Peerstrup, som denne Søn arvede. 



121 

(1809) 

men meget lille. Ovenpaa var alt arrangeret som 
paa et Skibsdæk, her blev atter sungen. Kongens 
Suite fandt denne Idee meget satyrisk, fordi den 
gav Allusioner om sørgelig Ihukommelse om vor 
Flaade. — Paa Gammelgaard hos Morgenstierne^) 
spistes næste Dag Frokost, men Vinen var slet — 
den var sur. Blandt andre Vittigheder kom Morgen- 
stierne med følgende: „Ex — kan jeg ikke lide, 
som Ex-Amtmand, Ex-General; kun naar — lence 
kommer til, klinger det bedre". 

Herfra til Jullinge hos Greve Friis^); her gjorde 
4 Trompeter og en slem Clarinet et fælt Spek- 
takkel. — Nu gik det til Knuthenborg; derfra til 
Vordingborg hos Amtsforvalter Reiersen, hvem Kon- 
gen tog til Bords. Efter Bordet blev Adjutanterne 
lystige, skiøndt Vinen var sur, og lavede Spek- 
takkel, kaprede forskiellige Piger paa Gaden i 
Monarkens Nærværelse, som allerhuldrigst lod det 
passere. Næste Morgen tidlig reiste Souverænen 
til Jomfruens Egede, indtog der sit Middagsmaaltid, 
og 6V2 var Højstsamme i sin Residens, hvor de 
henrykte Indvaanere havde den Glæde at se ham 
i deres Midte. 

Det er glædeligt atter at se H. M. rask efter 
en saa trættende Rejse; thi ikke alene skal Hest- 
ene galoppere med Lynets Fart, saa at Vognen 
næppe berører de ofte stenede og hullede Veje; 
men de uophørlige Maneuvrer, Exercitier, Baller, 

1) Fhv. Generaladjutant, Major, Stiftamtmand i Lolland-Falsters Stift Cas- 
per Willi. V. Munthe af Morgenstierne til Gammelgaard (1744—1811). 

2) Fhv. Højesteretsassessor og Stiftamtmand, Kammerherre Grev Frederik 
Carl Krag-Juel-Vind-Frijs til Frijsenborg og Juellinge (1753—1815). 



122 

(1809) 

Jagtpartier og Taffel-Schmauser giver kun liden 
Ro og tager paa Kræfterne. Lykkeligvis sover H. M. 
godt i sin Vogn, der mere flyver i Luften end be- 
rører Jorden. Skade er det dog, at han paa den 
Maade ikke lærer Landet at kiende. 

Det paastaaes almindeligt, at alt det Sølv, som 
Undersaatterne sætter i Banken, omsmeltes i Bar- 
rer. Dette kan være af Forsigtighed, om noget 
uformodet skulde ske. De kiender vel Sagnet, at 
naar Guldhornene ikke længere eksistere, skal 
den Oldenborgske Stamme ikke mere sidde paa 
Danmarks Throne. Den Slags kan Pøblen tro, jeg 
ikkei). 
14. oct. Prindsesse Christians Optøjer have længe giort 
Opsigt, hendes sidste skiændige Opførsel i Cor- 
søer beskæftiger nu alle Munde. Mig synes det er 
ikke værd at tale saa meget om en H . . e. Hun 
maa være dum og gal!*) Hendes lykkelige sidste 
Galan er bortsendt med 500 Spec. og 500 cou- 
rante Ducater. Mange gode danske Patrioter (Kiøb- 
mænd) have collecteret for ham, hvorved han fik 
nogle tusind Rigsdaler. O de ædle Siæle! De 
Danske i engelsk Fangenskab, som ved deres Ar- 
beide have hjulpet hine til at kunne være saa gav- 
milde, trænge ikke, behøve ikke at sulte eller være 
indespærrede, naar de vil tage Tieneste! Hvem har 
bedet dem om at have Kone og Børn? 



*) Biilows Bemærkning i Marginaen: ingen af 
Delene — men geil. 

1) Guldhornene var stjaalne fra Kunstkammeret 1802 og omsmeltede af 
Guldsmed Heidenreich. 



123 

(1809) 

Det hedder, at Kongen og Dronningen forlade Fr.berg 
Kiel d. 22. ds. hertil. Man formoder, at Herskaberne *"'"'"* ^""^ 
blive nogle Dage her paa Frederichsberg, da i denne 
Have giøres Anstalter til Illumination. Prof. Ma- 
gens^) har til den Ende i disse Dage opmaalt Ter- 
rasserne, hvilket dog synes noget underligt i disse 
dyre Tider, da Materialier ogsaa til det ere saa 
særdeles kostbare. 

H. M. gaaer til Sengs Kl. 11, 12, IV2 slet, lige- 
som Forretningerne udkræve det; thi det meste 
Arbeide foretages om Aftenen eller om Morgenen. 
Den almindeligste Sengetid er ellers Kl. 11 om Som- 
meren og Kl. 12 om Vinteren. Naar der ingen over- 
ordentlig Forretning byder anderledes, bliver H. M. 
vaagnet Kl. 6, men ligger gierne 1 Quarteer eller 
V2 Time længere, men er altid paaklædt og bar- 
beret før 7. Kongens Diæt er den samme som for 
20 Aar siden, kun at han spiser Franskbrød iste- 
denfor Rugbrød. Siden H. M. Kongens Død gives 
der ogsaa Audience for Fruentimmer uden For- 
skiel eller Undtagelse af hvad Stand. 

— D. 24de Oct. 1809 ankom Kongen, Dron- uden Dato 
ningen med 2 Prindsesser til Odense. Den fattige 
By var illumineret, som ikke blev frabedet — 1 
L. -S Talg koster i den By 6 Rdlr. D. 25. var Kon- 
gen at mynstre uden for Byen. Om Aftenen gik 
Reisen til Nyborg, og Dagen efter derfra over 
Langeland og videre. Hensigten var at være d. 27de 
paa Frederichsberg, for at Dronningen paa hendes 
Fødselsdag kunde holde Indtog d. 28de i Hoved- 

1) Hof bygmester, Professor Johan Boye Junge Magens (1738—1814). 



124 

(1809) 

Staden. Men Ankomsten til Fredrichsberg skeede 
først d. 30te om Aftenen Kl. 8 V2 Slet. Haven var 
illumineret med 8000 Lamper, som tog sig vel nok 
ud; men nogle mente, at Bekostningerne som der- 
paa vare anvendte, kunde have været bedre brugt. 
Paa den store Trappe blev Herskabet modtaget 
med en skiøn Sang af mange unge Piger. D. 31de 
gik Indtoget for sig, hvis Beskrivelse udførlig findes 
i Aviserne. Til Middag var et kongeligt Taffel paa 
52 Couverts og foruden det 2 andre. Om Aftenen 
var hele Staden illumineret paa Ruinerne nær, 
som ingen vilde paatage sig at oplyse. Er det nu 
troligt, at alt er dyrt og Landet i Trang for Penge? 
Ogsaa ved denne glædelige Begivenhed spildtes 
meget Krudt ved Kanonade, som erindrede om 
mindre glade Tider. 
Roeskilde KronpHndsessc Caroline blev til manges For- 
undring confirmeret i Kiel og paa Tydsk. 

En Komedie er spillet. Prindsesse Christian 
er inat Kl. 2 afreist — antagelig skal hun skilles 
fra sin Mand og fremtidig tage Ophold i Altona^). 
Kammerjunker, Grev Holstein^) i Garden siger 
man er bleven Kammerherre og følger hende. 
Comtesse Luckner bliver hendes Dame. 

Anledningen hertil var, at en vis DupuiSy Mu- 

1) Prinsesse Charlotte Frederikke rejste til Altona ledsaget af Konferens- 
raad Carsten Tank Anker, hvortil hun ankom 20. Novbr. og boede under Sepa- 
rationen i Rainvilles Hotel til den 21. April, da hun, efterat Skilsmissen fra 
Prins Christian Frederik var fuldbyrdet 31. Marts, rejste til Horsens, hvor 
Palæet, som havde huset det russiske Hof, blev hende anvist til Bopæl. Hen- 
des Ophold i Horsens gav Stof til megen Omtale. 1830 forlod hun Danmark 
og levede i Rom til sin Død 13. Juli 1840. (Medd. fra Krigsarkiverne IV og V. 

2) Ritmester i Hestgarden, Grev Christian Ditlev Holstein (1775—1855) 
blev Hofchef ved Prinsesse Charlottes Hof i Horsens. 



4. Nav. 



125 

(1809) 

sicus og Lieutenant ved Livjægerne, i) som infor- 
merede hende i Sang, under Prindsens Fraværelse 
har tilbragt to Nætter hos hende i Corsør. Det 
hele var temmelig enfoldigt arrangeret, thi skiøndt 
hun havde rig Lejlighed til at betiene sig af ham 





Dupuis som Husarofficer i Synge- 
stykket „Domberren fra Milano". 



Prinsesse Charlotte. Silhuet 

af Hans Tegner efter Portræt 

paa Frederiksberg. 



om Dagen, vilde hun ogsaa have ham om Natten; 
og det kunde ikke andet end blive bekiendt, da 
Damerne, Kammerpigerne, Domestiquerne, Skild- 
vagterne etc. lagde Mærke til Sammenkomsterne 
og udspejdede, naar han kom og gik. Men det, 



1) Jean Baptiste Édouard Louis Camille du Puy (1770—1822), der 1802 blev 
Sanger og Koncertmester ved det kgl. Theater, var en ved sine Talenter og sin 
Skønhed meget feteret Mand saavel paa Scenen som i de kjøbenhavnske Klubber 
og Selskabskrese. Han udmærkede sig under Belejringen ved Livjægernes Ud- 
fald, men maatte, da han blev udnævnt til Officer ved Korpset, forlade The- 
atret 1808. Paa Grund af Forbindelse med Prinsessen blev han d. 7. Novbr. 
beordret til at forlade Landet inden 2 Timer. (Medd. fra Krigsark. IV og V). 



126 

(1809) 

som egentlig gjorde Udslaget, var et Brev, der 
kom med Ilbud fra Prindsen. Da Kammerpigen 
om Aftenen Kl. 10 vil bringe dette Brev, er Døren 
lukket i Laas; hun banker paa, men Prindsessen 
svarer, at det kan vente til imorgen tidlig. Pigen 
bliver underlig ved dette kolde Svar fra en Kone, 
naar hun skal læse et Brev fra sin Mand. Hun 
gaaer igien med det til Prindsessen, banker meget 
stærkt paa Døren og tvinger Prindsessen til en- 
delig at lukke op. Hun kommer frem i sin blotte 
Særk, og en Stemme i Sengen høres: y,N'ouvrez 
pas, au nom de Dieu n'ouvrez pasl^ Hendes For- 
virring, Paaklædning, Forskrækkelse osv. kunde 
kun give Anledning til visse Slutninger, og da alle 
i Huset kunde bevidne den paagiældende Herres 
Nærværelse, saa holdt man Raad om, hvordan Sa- 
gen skulde gribes an. Først blev det bestemt, at 
Manden skulde have alt at vide. Det skete ogsaa. 
De Scener, som nu forefaldt, lade sig ikke be- 
skrive. Kongen fik alt at vide nogle Timer før Ind- 
toget. Hun var ikke ved Hoffet den Dag, og det 
hed sig, at hendes Grandmama laae for Døden. 
Hendes Mand skal have set meget ulykkelig ud. 
Der herskede almindelig Forstemthed. Alt er des- 
værre for godt bekiendt, men det hedder sig dog, 
at hun skal være borte nogen Tid for at sige sin 
Grandmama det sidste Farvel. Barnet har man taget 
fra hende, det er hos Kongen. Hun skal dog be- 
holde de 18000 Rdl., hun har. Det slemme ved alt 
dette er, at man kommer til at mindes Dronning 
Mathildes Skiæbne. 



127 

(1809) 

Om Catastrophen ved Prinds Christians Hof ^^'^'''^"^ 

16. Nov. 

tales nu mindre, da det begynder at ældes og give 
Plads for andre Ting. Dupuis er ført til Liibeck, 
fik 1000 Rd. Rejsepenge og Konen 300 Rd. aarlig 
Pension. Da Prinsessen er i Altona, saa — . Der 
siges, at Conf.-Raad C. Anker skal til Schwerin 
for at melde alt til Faderen. Ved Afreisen herfra 
var hun ganske fortvivlet, Anker kiørte med hende 
i Vognen. Lykke for ham, at han er næsten døv, 
for ei at høre hendes Jeremiader. Visse Moments 
havde hun dog, hvor hun var lystig og med Kold- 
sindighed betragtede hendes Skiebne. I Roeskilde 
traf hun General Castenskiold, talte med ham, 
sammenlignede sin Stilling med Caroline Mathilde, 
og spurgte ham, om det ikke var saa, hvilket han 
bedst kunde vide. (Man veed, at han førte C. M. 
til Cronborg). 

Kongen skal være meget fortræden over dette 
Optog. Dronningen er som sædvanlig upasselig og 
meget paa Sophaen. En af Kongens Morskaber skal 
nu være at tage en lille Sprøyte, fylde den og 
sprøyte den gamle Gartner paa Palaiet i Øynene 
— og saaledes, at han ei kan vide, hvorfra det 
Fluidum kommer. Han gaaer og passer bestandig 
Haugen, og Værelserne vende just derud. Det er 
en kongelig Fornøyelse. 

Prinds Christian er nu tilbage fra sin Rejse. 
Paa Jægerspriis legede han blandt flere Lege: 
Spøgelse-Legen. 

Napoleons Tale giør her Indtryk paa mange — /«• oec. 
at han ikke nævner Danmark, men derimod om- 



128 

(1809} 

taler Sverrig og dets vise Konge. Hvad skal det 
betyde? Det synes meget stødende og ikke at vidne 
om synderlig Venskab. De 5 Millioner Francs^ 
som Napoleon skylder, ere ikke indløbne endnu. 
Dette vilde og hiælpe meget paa en ødelæggende 
Cours. 

Jeg hørte en Mand sige, at Hertugen afAugusten- 
borgy som nylig er hiemkommen, er bleven aldeles 
graahærdet og af sygelig Udseende; han var i ondt 
Lune over Danmarks Forfatning og Enden paa det 
Hele, som endnu blot skiules i det lierne bag 
Napoleons mysterieuse Forhæng. — 

Forklaring over Transparenterne F. M.^) sidste 
Indtogs-Dag: 
Hos Grev Schimmelmann F. M. — Finanzernes 

Maadelighed. 
Hos Bispen [Fredrik Munter] F. M. — Friderich 

Munter. 
Hos Khr. Baron Selbye (har et Sukkerhus) F. M. 

— Fiint Melis. 
Hos Lange, Just.-Raad etc. F. M. — Falsk Maal. 

— Giethuset F. M. — Fremad Marsch. 

— Aumont, Modehandler F. M. — Franske 
Moder. 

— Ulkegaden F. M. — Faldne Møer. 

— Etats-Raad Bruun F. M. — Fattes Meget. 

— en Marschandiser F. M. — Forslidte Meubler. 

— Konge -Baaden F. T. M. — Fanden Tog 
Marinen. 



1) Frederik — Marie. 



129 



1810 

Prinds Friedrich af Hessen kommer nu ned ^-J""- 
fra Norgel). Dg Norske kalder ham: den slukte 
Lampe. At Kongen siges at være stedse munter, 
synes han, om saa er, at have megen liden Aar- 
sag til. Med et halvt Øie kan man jo see, hvor- 
meget Napoleon agtede ham, og uden Tvivl fore- 
tager en Udskiftnings-Forretning i Norden, ham 
til liden Baade maaske. 

Man troer, at Prinds Cristian August er udraabt ^^- ■^'"'• 
til Konge i Sverrig, som er overensstemmende 
med Cari XIIFs Ønske, som er imbecil paa Le- 
geme og Siæl trods Napoleons Beskrivelse over 
ham: le sage Roi de Suéde. 

Fredagene er nu bestemte til Jagterne^). Kongen Roeskude 
var nylig paa saadan en Tour. Efter at de tapre ^^-J""- 
Nimroder havde kiølet deres Jagtmod i Dyrenes 
Blod, og de havde forøget de slunkne Kræfter 
ved en lækker Collation, hvor Bacchi Gaver spil- 
lede en Hovedrolle, begyndte de som sædvanligt 
at kaste hverandre Brød og Ben i Hovederne. Kar- 
toflerne gjorde her en overordentlig Virkning. Kon- 
gen betiente sig af et mægtig Stykke Skyts, hvor- 
ved Bataillen blev vunden — det var nogle Tal- 
lerkener med Compots etc., de fløi omkring som 
Bomber, traf godt, og man kan vel giøre sig et 

1) Dette er ikke rigtigt. Da Kongen ikke kunde finde Rede i de norske 
Forhold, liavde lian i August 1809 sendt Prins Frederik af Hessen dertil som 
General over den norske Armees 1. Division. Den 9. Januar 1810 blev han Vice- 
Statholder i Norge, 2 Dage efter at Prins Christian August af Augustenborg 
havde forladt Landet for at modtage Valget til Kronprins i Sverrig under Navn 
af Carl August. 

2) Oversat fra tysk. 

Fra Hoffet og Byen 9 



130 

(1810) 

Begreb om, hvorledes Ansigt og Klæder bleve til- 
redte af Sukkersauce ovenpaa denne overdaadige 
og fiine Spas. 

Man fortæller mig, at Audienserne for Øie- 
blikket ere enestaaende. De fleste, der give Mø- 
de, ere Betlere af begge Kiøn med Børn, der vræ- 
ler og skriger afskyeligt. Det traf sig fornylig, at 
en saadan Unge ikke længere kunde holde sig og 
forrettede sin Nødtørft paa Gulvet. Adjutanten 
skiældte Moderen ud. Hun bukkede sig ned, og 
da hun dog havde en Særk paa, tog hun sin Til- 
flugt til den og tørrede saa godt op hun kunde. 
Den Slags Scener indtræder ofte, og det hele lig- 
ner meere en Fattigstiftelse end en Audiens-Sal. 
Hver Morgen og Middag staaer en Sværm af Tig- 
gere foran Palaiset, og Schweizeren har Ordre at 
uddele Penge til dem. Ifjor gav man 3 Mark, nu 
faaer de kun 8 Skilling, da Mængden voxer med 
Trangen. 

Kbh. For det første troer man ikke, at Kaas afske- 

diges. Hertugen er i høi Grad opbragt paa ham 
for hans Calumnie og Opførsel mod Kronprindsen 
i Sverrig, som hedder Carl Åugusty da det Navn 
Christian er saa stødende i Sverrig, hvilket giør 
den svenske Nation liden Ære^). 

Aarsagen, hvi Blixen Finecke^) blev dekoreret, 

1) Kancellipræsident Frederik Julius Kaas (J758— 1827) blev for at varetage 
Kongens Interesse ved Thronfølgervalget i Sverrig i April 1809 sendt til Norge 
som Medlem af Regeringskommissionen, Stiftamtmand osv. Mellem Kaas og 
Prins Christian August af Augustenborg, som Svenskerne valgte til Thronfølger, 
opstod et stærkt Fjendskab, og Kaas omtalte Prinsens Færd som landsforrædersk. 
Kaas overtog efter 1810 atter sit Embede 1 Danmark, blev 1814 Geheimestats- 
mlnister og beklædte mange store Tillidsposter. 

2) Carl Philip Baron Blixen-Finecke (1750—1829) svensk General. Ejer 
•f Daliunde m. m. 



10. Febr. 



131 

(1810) 

skal være et givet Løfte for at faae ham paa Dansk 
Partie, dersom der var skeet Revolution i Sverrig, 
førend Prinds Christians Valg, i Gunst af vores 
Konge. Alt strandede. Luft-Ballonen, der blev 
herfra sendt med Proclamation, og de med Ballo- 
nen sendte her fabriquerede ny Bankosedler, som 
i alt Fald skulde gælde i Sverrig og her. Dette 
skeete for at opmuntre den fattige Almue; men 
disse Messurer aigrede, tvertimod Hensigten, Ge- 
mytterne og frembragte, som bekiendt, modsatte 
Virkninger. 

Prindsesse Christian kommer fra Altona til 
Horsens, da hun lever paa første Sted paa gammel 
Viis. Alle ere glade over Skilsmissen. 

Man skulde ikke troe, at her var saa stor Man- 
gel paa mange Ting, som her virkelig er, naar man 
seer paa Komedier, Baller, Maskerader og Tracte- 
menter. Mange har og i Hast tient store Capitaler 
i denne Krig, som de øde ligesaa snart igien. Siden 
d. 26. Jan. har Kongen ei været paa Jagt. Han 
kom der vist siælden, naar Kammerherre Lindholm 
ei opmuntrede ham dertil. 

Den anpriste Sparsomhed finder ikke Gehør. Roskilde 
Aldrig var Regeringen ødslere i visse Tilfælde ^^•^*''"'- 
end nu. Man nævner de Militaire, der gives dob- 
belte Gager og Agrementsmod de Civile, og derhos 
intet at bestille. De kan næppe gaae for Fedme, 
giør Depenser, spiller høit Spil, har overflødige 
Domestiquer til Opvartning etc. — Men en anden 
Gienstand trækker og store Summer, det er Hof- 
holdningen. Aldrig gik der saa meget med, og det 

9* 



132 

(1810) 

uagtet alting er 2 å 3 Gange saa dyrt som før. Baade 
Taffel, Rose, Kammerbord er dobbelt af Størrelse. 
Adjudanterne spiller Hoved -Rullen; disse og alle 
andre ved Hoffet kan hente deres Mad og Viin 
om Aftenen, her gaar da 3 Gange saa meget med; 
thi er de hiemme, saa er der altid Spisere, enten 
deres Folk eller andre; hente giør de altid. Bol- 
lerne trække ikke mindre — Sukker og Sitron 
er ei godt Kiøb, undertiden har man givet 3 Sk. 
og mere for en Sitron. Fasaner kiøbes fra Ham- 
borg for 25 Rdlr. Parret. Champagne-Viin fra 
Liibeck 6 å 8 Rdlr. Flasken. Lekkert vil Adjudan- 
terne have det — fulde er og bliver mange. Et net 
Wirtschaft. I saadan Periode kun Skatter paa 
Skatter! 

Prindsesse Christian skal nu fra Altona, hvor 
hun er alfor gal og ødsel — til Horsens, hvor 
alt bliver indrettet til en Residents for hende — 
det vil koste noget. Man veed, hun lever i god 
Forstaaelse med en fransk General i Hamborg, og 
at han taler høyt Sprog om at ville hevne den 
hende tilføyede Fornærmelse. Hun vil giøre Sagen 
til ministeriel og har ganske politisk kastet sig i 
hans Arme, anholdt om Generalens kraftige Be- 
skyttelse, maaske af kiødelige og politiske Aarsa- 
ger. Faderen i Schwerin vil ikke tillade hende at 
bære hans Navn og Vaaben. Vores Hof ikke hel- 
ler. Hvad skal hun da hedde? 
28, Uarts Man begynder nu at tale om Fred. Gid vi 
havde den! — Tiderne er tunge for mange; men 
Officerene vilde tabe meget, især den Hob Adju- 



/. Haj 



133 

(1810) 

danter, der nu kan anskaffe sig Equipager, naar 
andre maa skaflFe dem af. Man kan ikke uden Ær- 
grelse see, hvorledes disse, den Mængde nybagte 
Kammer-og Hof junkere giøre sig Airs, ere næs- 
vise og sværme om Kongen paa Hof-Ballerne; og 
slemt er det, at det synes, som Kongen finder 
Behag deri. Og hvad havde de Officerer udrettet? 
Vel er det, der ingen Leilighed er — i det mind- 
ste kun liden — i den Halvkrig, som vi føre. 

Begge Bernstorfferne ere afskediget efter Ansøg- Fr.berg 
ning formedelst Svagelighed^). Geheime-Conferens- 
Raad Rosenkrantz^) er bleven Chef for det uden- 
landske Departement, og Statsminister; Geheime- 
Conferens-Raad Moltke i Toldkammeret ligeledes 
Statsminister^). — Vel er det endnu kun Gisninger, 
men som Aarsag til BerstorflFernes Afgang angives 
fransk Indflydelse, da Napoleon ikke er vis paa de- 
res politiske Grundsætninger. Imidlertid er det 
næppe rigtigt, snarere efter andres Mening nogle 
pludselige Ordrer fra Cabinettet til Departementet, 
som Bernstorff skal have modsat sig at udføre paa 
Grund af deres Uhensigtsmæssighed, og ligeledes 
at alle vigtige diplomatiske Sager gaaer igiennem 
Cabinettet, hvorved de divulgeres før Tiden etc. 
Endvidere fik Departementet et grovt Brev fra Ca- 

1) Christian Gunther Bernstorff (1769—1835) blev 1797 Udenrigsminister 
og 1803 Medlem af Statsraadet. Han Rk Afsked 27. Apr. 1810 og blev preussisk 
Minister 1818. Joachim Frederik Bernstorff (1771 — 1835) blev 1800 Direktør i 
det udenrigske Departement og blev afskediget samtidig med Broderen. 1816 
blev han dansk Gesandt i Wien. Dette Ministerskifte, der kom meget over- 
raskende og uforstaaeligt, vakte megen Opsigt. 

2) Se Side 48. 
8) Geheimekonferensraad Frederik Moltke (1754—1836) blev efter at have 

været Stiftamtmand fra 1788 og Præsident i danske Kancelli fra 1779, Geheime- 
Statsminister 1810. 



134 

(1810) 

binettet i en Sag, og det stødte altid Bernstorff at 
tage mod Irettesættelser middelbart fra Hr. Ridder 
Jessen^). 

Gid Rosenkrantz maa være et godt Valg. Den 
bedste Reputation har han just ikke fra den Tid 
han var i Rastadt. 

Ellers er Publicum ganske tilfreds med Bern- 
storffernes Afgang. De var begge paa Apartement 
i Gaar Aftes og skal have holdt en klog Middelvej 
imellem at være nedslagne og hoverende, man mær- 
kede intet kunstigt i deres Afærd, og man er over- 
beviist om, at de ere meget veltilfredse med at være 
satte i Frihed og Rolighed langt fra dette Væsen. 
II. Maj Sandelig, Krig er et græsseligt Onde. Ikke nok, 
at den bortriver saa mange Mennesker, deels ved 
Vaaben og deels ved Strabatser. Men den har des- 
uden en stor Indflydelse paa Moraliteten. Saaledes 
vil mangen stakkels Karl, som drog god og uskyl- 
dig hiemme fra, vende tilbage, fordærvet og hengi- 
ven til Dovenskab, Spil, Drik og Løsagtighed. Man 
tænke sig alene, at af Kongens Regiment har i 
Aaret 1808 ikke mindre end 181 Mand været i 
Kuur paa Hospitalet for veneriske Tilfælde — 
altsaa omtrent Vio af hele Regimentet. Uden Tvivl 
har Anfaldet ikke været mindre i 1809. Hvilke 
Tienestefolk, Husbønder, Mænd og Fædre kan 
man ikke vente sig af saadanne Karle, naar de 
engang kommer tilbage til deres Hiem! 

1) Justitsraad, senere Konferensraad, Peter Carl Jessen (1772—1830) blev 
1808 Kabinetssekretær hos Kongen. Det hed sig, at han i disse saa vanskelige 
Aar fra 1808 til 1814, da Kongen førte en fuldstændig Kabinetsregering, havde 
en utilbørlig stor Indflydelse. 



135 
(1810) 

Kaperierne foranledige nok ogsaa en Røver- 
Aand, der ikke er god. Og Embedsmændene, som 
med samme, ja endog mindre Indkomster, have 
dobbelte, ja maaskee 3-dobbelte Udgifter, hvorle- 
des vil det gaae dem? Maa ikke mange, der ikke 
have oplagt noget i de gode Tider, nu forledes 
til ved nefas at skaffe sig det manglende? 

Prindsessen er alt kommen til Horsens og har w«'«««^"- 

® 26. Maj 

strax begyndt med at giøre Besøg til Naboerne. 
Hun fortæller dem, at hun hver Postdag tilskriver 
hendes Christian — et comique Forhold at tilskrive 
daglig sin forrige fraskilte Mand. Hun kan, om 
Conjuncturerne forandre sig, muelig komme til at 
spille en Rolle endnu. Hun skal være intriguant i 
høj Grad. 

Rosenkrantz har taget mod sin ny Post og ven- 
ter at være i Juli tilbage til Kbhvn. Mærkeligt er 
det, at Napoleon var i Paris 5 Dage efter Rosen- 
krantz's Ankomst der og lod ham bie til sin Til- 
bagekomst fra Rejsen til Holland etc^). Det er ei 
Tegn til det bedste venskabelige Forhold mellem 
Hofferne i Paris og Kiøbenhavn — og personlig 
for Rosenkrantz i sin ny Charge høist krænkende. 

Om intet andet tales her end om den store, Kbh. 
vigtige og sørgelige Begivenhed, at Sverrigs Kron- ^ •'''"' 
Prinds er død. Hvilke Følger kan det ikke have? 
— endog for det stakkels Danmark. Dødsfaldet 
skete, idet han i Nærheden af Helsingborg myn- 
strede et Husar-Regiment. Han faldt af Hesten og. 



1) Rosenkrantz var i April sendt til Paris for at lykønske Kejser Napoleon 
til bans Formæling. 



136 

(1810) 

som det hedder, fik Slag og døde stax efter. Han 
er obduceret af det medicinske Facultet i Lund, og 
de bevidne, at det er Apoplexie. Der er dog kun een 
Mening om, at han har faaet Gift, ligesom det og 
er vist, at han til Hertugen har sagt, at han for 4 
å 5 Uger siden i Stokholm følede sig mat og 
havde brændende Hede udvortes, ledsaget med 
Brækning; mueligt var det en langsom Gift, som 
først nu virkede i høyeste Grad, eller at han i 
Helsingborg har faaet en ny Dosis. Hans Broder 
Hertugen forlod ham 4 Timer, førend han døde, 
og blev i høieste Maade frapperet over denne uven- 
tede smertelige Begivenhed; at der var et stort 
Partie mod ham, er bekiendt^). 2 Familier er for- 
viist Hoffet. En Grevinde Piper arresteret efter 
Rygtet. Rulh og Toll samt den regierende Dron- 
ning var ham imod, den sidste vilde have en af sin 
Slægt paa Tronen i hans Sted, Rusland er og imod, 
da de vil besætte Posten, Engelland mistænker 
man ogsaa; men jeg formoder, at Napoleon som 
den ægte Landinspecteur i Europa giør Ende paa 
Udskiftningen, maaskee ved Udflytning, og at 
alle de Planer, som nu er lagt af Vedkommende 
giøres til intet, man har Exempel nok herpaa i 
Nutidens Historie — et Pennestrøg af Napoleon 
er nok. Stater falder i Grus og rejser sig blot paa 
hans Vink. Den almindelige Mand i Sverrig er 
indigneret over Behandlingen med Prindsen, og 
Armeen til bad ham. Ikke ugrundet Frygt har man 

1) Prins Christian (Carl) August døde pludselig 28. Maj 1809 ved en Lejr- 
samling i Skaane. Af politiske Grunde udspredtes det Rygte, at det svenske 
Aristokrati havde ladet ham forgive af Livlægen Rossi. 




GRAKF PINX. 



LAHDE SCULP. 



LOUISE AUGUSTA 
Hertuginde af Augustenborg. 




GRAFF PINX. 



LAHDE SCULP. 



FREDERIK CHRISTIAN 
Hertug af Augustenborg. 



137 

(1810) 

om blodige Optrin, som gierne følger med Partie- 
Aanden. 

Efter Lægekyndiges Dom ved at læse visum Helsingør 
repertum ved Obductionen skal Prindsen være "•J"'" 
forgivet ved Essenz af Lauro-cerasuSy Kirschlorbeer- 
baum, hvilket netop foraarsager de Tilfælde, han 
fik, og Apoplexie. 

At vor Bye af de Engelske er declareret i 
Blokadestand er til stor Tab for den Øresundske 
Told; forrige Maaned indbragte den os dog 50000 
Rdlr. i Sølv. Coursen er lidt slettere igen. Neppe 
er der Udsigt til Bedring. — De Militaires Lær- 
redsbuxer har kostet Landet 300,000 Rdlr. 

Jeg var tilstede ved Prinds Ferdinands Confir- Kbh. 
mation og hørte derpaa med en sand Fornøyelse, ^^- •''''' 
da han giorde en Rede for sig, som overgik alles 
Forventninger, han svarede med Overlæg, Rask- 
hed og Bestemthed og viiste, han ikke var svag i 
Aanden. 

Prinds Friderich, Landgreven af Hessen, Fa- 
deren til Prinds Vilhelm^ er her^). Han er en rask 
og munter Mand og er godt lidt af dem, der kien- 
der ham. I Onsdags var alle Herskaberne paa 
Søelyst hos Grev Schimmelmann, hvor de drak 
Theevand og kom i en Suite af 10 Vogne. 

Nordens Forening er nu det almindelige Løsen. 
Rigsdagen i Ørebro er begyndt, men det egentlige 



1) Landgreven Frederik af Hessen-Casse! (1762—1837) maa ikke forvexles 
med hans ovennævnte Brodersøn, Prins Frederik, Landgreve Carls Søn; Land- 
grev Vilhelm af Hessen-Cassel, se Side 111, var iVlajor og Batailionskommandør 
1 Kbhvn., da han 10. Nvbr. 1810 blev formælet med Prinsesse Louise Char- 
lotte, Arveprinsens Datter. 



138 

(1810) 

Kongevalg skal først gaa for sig den 29de Juli. Hvem 
længes ikke efter Udfaldet? Oberstlieutenant HolsV)^ 
den afdøde Kronprinds' Adjudant, rejste her- 
igennem med Depecher fra Carl XIII til Hertugen 
af Augustenborgs man veed, at Depecherne inde- 
holdt, at Hertugen var giort opmærksom paa, at han 
formodendigen vilde blive een af dem, som Valget 
ved Rigsdagen mulig vilde falde paa, og at hans 
Svenske Majestæt ønsker herom at modtag'e hans Be- 
slutning. Dette Brev skal Hertugen strax have sendt 
til vor Konge og udbedet sig hans Raad; men hvad 
Svar Kongen har givet, veed Ingen; dog saa meget 
veed man med Vished, at Hertuginden skal ganske 
oprigtig og uden Affection eller Forstillelse have høit 
erklæret, at hun aldeles ikke ønsker, at Hertugen 
modtagen Tilbudet af den svenske Krone^). 

Vor Konge har tillige faaet Efterretning om 
det Svar, som den svenske Coureer har medbragt 
fra Napoleon til Carl XIII, og hvori Napoleon 
paa det bestemteste yttrer, at det er hans inder- 
ligste Ønske, at Valget fremfor alle maa falde paa 

») Johan Hiibner Holst (1774—1836) havde som Adjutant fulgt Prins Chri- 
stian August til Sverige og gilc efter hans Død i svensli Tjeneste. Han var den 
betroede Mellemmand mellem Adlersparres Parti og Hertug Frederik Christian 
af Augustenborg ved ' det nye Thronfelgervalg. Han blev senere Adjutant hos 
Bernadotte og General (Se Medd. fra Krigsark. III— V og Jul. Clausen: Frede- 
rik Christian, Hertug af Augustenborg. Kbh. 1896. S. 123.) 

*) Endskønt Hertugen havde erklæret, at han ikke kunde eller ikke vilde 
modtage Valget til svensk Tronfølger uden Frederik VI's Samtykke, troede Kon- 
gen, der selv aspirerede hertil, ham i sin Skinsyge ikke. Under Paaskud af at 
ville beskytte ham, for at ikke et svensk Parti skulde bortføre Hertugen mod 
hans Vilje, lod Kongen efter hemmelig Aftale med Hertuginden, der i denne 
Sag paa den styggeste Maade modarbejdede sin Mand og i grimme Udtryk om- 
talte ham i Breve til sin kongelige Broder, Kanonbaade cernere Als, hvor Her- 
tugen opholdt sig, og lod samtidig under Venskabs Maske hvert af hans Skridt 
udspionere af sin Overadjutant Liitzen, indtil Efterretningen i Slutn. af August 
kom om Ponto Corvos Valg. 



139 

(1810) 

Kongen af Danmark; vel kunde han for nærvæ- 
rende Tid ikke selv personligen blande sig heri, 
men desuagtet haabede han, at den svenske Na- 
tion tog Hensyn til hans Ønske; for Resten maatte 
han erklære, at han aldeles ikke taalte nogen rus- 
sisk Prinds (formodentlig Prindsen af Oldenborg) 
paa den svenske Trone. Det hedder, at Hertugens 
Partie ikke skal være saa stort som Prinds Chri- 
stians. Der er udkommet 4 å 5 Piecer i Anledning 
af de nordiske Anliggender (den ene af Grev 
Schimmelmann y og en anden skal være af Frits 
Moltke)^ og som alle gaae ud paa, at Nordens For- 
ening er ønskelig og naturlig, og at det nu kunde 
være Tidspunktet^). 

Etatsraad Olsen og Assessor Høst ere reiste 
til Jønkøping, om Rygtet kan troes, i politisk 
Ærinde^). I Forgaars kom Oberstlieutenant Holst 
tilbage fra Augustenborg, og paa Giennemreisen 
var han paa Frederichsberg hos Kongen. 

Nu veed man med Vished, hvorfor vor Konge 
ei blev valgt eller fik flere Stemmer paa Valget 
til Tronfølger i Sverrig: adskillige Privilegiers 
Rokkelse og Ophævelse i Danmark, især det om 
jus vocandi for Proprietairerne. Man giorde Slut- 
ning, at naar et kunde ophæves, var man ei 
sikker for de øvrige. Dog hvor mange er her til- 
bage? I Sverrig pirrer man ikke gierne ved Ey- 

1) Titlerne paa disse Pjecer er: [E. H. Schimmelmann] Aufforderung zur 
Vereinigung der nordischen Staaten, Altona 1810; og [Fr. Moltke] Aux Suedois. 
s. 1. & a. [Altona 1810]. 

2) Literatjens Kragh Hostog Notarius publicus, Professor Gottsche Hans 
Olsen gjorde i August 1810 en Rejse til Sverrig for at virke for Frederik Vis 
Valg til svensk Tronfølger. (Medd. fra Krigsark. V. 329). 



140 

(1810) 

endoms-Retten. Kongen maa vide, han er Statens 
første Embedsmand og kan komme til at staa til 
Regnskab. 
Kbh. Af politiske Nyheder og andre er her følgende: 

4. sept. £jgj gj^^j være vist, at Hertugen af Augustenborg 
er bleven bevogtet af Adjudant Liitzen paa Als 
i den Hensigt, at han ikke skulde komme til Sver- 
rigi). Nu falder det bort, da Ponto Corvo er valgt. 
Imidlertid skal dette Skridt have opbragt Vedkom- 
mende meget. I de Hamborgske Aviser staaer ellers 
alting tydelig angaaende vor Konges Pretension 
paa den svenske Trone. Det har sin Rigtighed, at 
Hertugen var enstemmig valgt, da en Coureer fra 
Napoleon tilintetgiorde Valget. — Paa Stockholms 
fornemste Gadehiørner og Torve var opslaaet: in- 
gen Akkedant-Konge! 

General Normann-) har yttret, at Hertugen er 

bleven ilde behandlet af Kongen, som man ingen 

Idee kan giøre sig om. 

Roeskilde Hcrtugen af Augustenborg befatter sig ikke 

26.septb. ^ggj,g j^g^ gjf Skolevæsens Departement, og man 

troer at forudsee, han snart giør et Skridt, der 

vil tilkiendegive hans Misfornøyelse. Om Adj. Liit- 

zens Sendelse til ham tales i Kiel meget tvetydigt. 

Helsingør Priudsessen i Horsens er meget syg af Blod- 

^■^*"'' spytten, saa hun lever nok ikke længe. I disse 



1) Hans Staal Liitzen (1774—1815) var Adjutant hos Kongen og blev 1799 
Premlerlieutenant i Søetaten, men blev 1807 forflyttet til Hæren, hvor han uden 
nogensinde at have gjort Tjeneste, efterhaanden avancerede til Inspektør over 
Kavalleriet og Generalmajor. 1826 Kammerherre, 1831 afskediget og Komman- 
dant i Nyborg. 

2) Kammerherre, GeneraIma|or Gottlieb Philip Geritus Diderik Normann 
(1749-1821) var Kavaller hos Hertugen af Augustenborg fra 1785 til 1814. 



141 

(1810) 

Dage er det et Aar siden, hun blev sendt bort. 
Hendes forrige Mand synes at have glemt hende, 
skiøndt hun ofte sender ham Breve. 

Coursen er allerede temmelig falden, og efter 
al Rimelighed vil den dale betydeligt, thi den nye 
Skat paa Colonial-Varer vil fremme denne Sag, 8 å 
10 Mill. ja mere kommer derved ind i Statens 
Casse. Der er Købmænd i Kiøbenhavn, som betaler 
140000 Rdlr. i Colonial-Vare Skat. 

Det ubehagelige og sørgelige er, at her hersker 
i Landet, midt i Misfornøyelsen, en død og phleg- 
matisk Stiltienhed, Tegn til at man frygter al Red- 
ning og Hielp er forgiæves. Skulde en Forandring 
gaae for sig, frygter jeg, ingen modsætter sig, ikke 
engang de søvnige Militaire. Værre end det er, 
troer mange, det ei kan blive. 

Reventlow og Schimmelmann & Consorter spille 
maadelig deres Roller, især da den dumdristige 
Jessen søger saa meget som mueligt at giøre Stats- 
Raad undværligt og Hig Griffenfeldt være Facto- 
tum; men næppe var noget Billede denne sande 
store Statsmand mere ulig end Skriverkarlen y^s5^/i. 

Her er mine seneste Efterretninger fra Hoved- Helsingør 
staden: Ponte Corvo blev modtaget med al den Høy- ^^' ^*^" 
tid, han kunde vente. Han underholdt sig ved Taf- 
felet meget med H. M. Dronningen, og Hans Maj- 
estæt faldt i Søvn, som gav Anledning til at en 
af de franske Officerer sagde til sin Dame: Votre 
pauvre Roi doit étre bien fatigué. At Kongen sov 
var ikke af mere end en Aarsag underligt; thi naar 
man er saa virksom som han og arbejder saa me- 



142 

(1810) 

get om Natten som han, kan man let blive søv- 
nig ved Bordet. Han er jo, som man veed, ofte 
ude om Natten incognito for at see en og anden 
Ting efter. Paa Ballerne dandser Kongen temme- 
lig meget, især Sauvager og Kehraus. Kronprindses- 
sen ikke mindre. 

Prindsesse Caroline er ofte hos sin Fader, som 
holder meget af sine Børn, men sieldnere hos sin 
Moder. Nu har hendes Informator Guldberg faaet 
sin Belønning for sin Tjeneste i mange Aar hos 
Kron-Prindsessen: Rang med Justits-Raader — 
formodentlig en Pension dertil, om han har taget 
derimod. Nu kan han maaskee anvende paa sig 
selv, det han en Gang har skrevet: Ak! Fyrste- 
Gunst, lig Lynet, svinder hen! Hans Muse var en 
Tid saa snaksom, især da han var i Kiel, at den 
nu synes reent at have tabt Mælet. En stor Beløn- 
ning fik han for sin ækle og til Satire grændsende 
Smigger. Jeg synes, at han skulde blive Skole- 
lærer igien^), 

Kron-Prindsesse Ponte Corvo har ikke gefaldet 
i Kiøbenhavn. Man skriver mig, at hun saae ud 
som en Stuepige, der havde faaet Diamanter paa. 
Hun var saa uhøflig ikke at blive ved Taff^elet om 
Aftenen, skiøndt Festen var i hendes Anledning. 
Cavaliererne, især de svenske, var grove^). 

1) Da Prinsesse Caroline nu var 17 Aar gammel, fratraadfe Guldberg (se 
S. 92) sin Lærerplads hos hende. Han blev 1813 Lærer ved Landkadetakade- 
miet og udfoldede en stor Forfatter-Virksomhed. 

2) Bernadotte kom paa Rejsen til Sverrig for at bestige den svenske Trone 
d. 18. Septbr. til Frederiksberg, hvor han var til Taffel. Den 19. rejste han til 
Helsingør, hvor han for en svensk Legation antog den protestantiske Religion, 
inden han den næste Dag sejlede til Helsingborg. (Medd. fra Krigsark. V. S. 9. 
Ahnfeldt: Från Europas Hof L 393). 



143 
(1810) 

Hertugen har begæret sin Afsked, man har Helsingør 
traineret hermed, men han har gientagende fordret '^' '^' 
den 1). Til Prinds Reuss KøstritZj som for nogle Dage 
siden er kommen over Alsen til Kbhvn^), har Her- 
tugen udladt sig med aldrig at komme til Byen 
mere, men leve for sin Familie i philosophisk 
Rolighed paa Landet. Hvor mange ønskede for 
nærværende Tid ikke at kunne følge hans Exempel. 

En af de mest betydelige Hofmænd, ja Excellen- 
cer*), har paa en comique Maade confunderet sine 
Ideer og i talrigt Selskab blottet sig. Man opførte 
Balletten „Rolf Blaaskiæg". Efter at have seet Bal- 
letten udbrød Hofmanden i lydeligt Bifald over, 
at man saa smukt vælger Sujetter af den danske 
Historie og fører dem paa Theatret — han confun- 
derede Harald Blaatand med Rolf Blaaskiæg, end- 
skiøndt denne sidste efter Sujettet dræber sine 4 
Koner, den ene efter den anden. 



1811 

En stor Del af vore kiekke Matroser er gaaet Kbh. 
til Frankrig med største Ulyst, i hvad end derom ^^' ^""^ 
læses i Aviserne. Skade at vi ere i den Nødven- 



*) Biilows Note: Ober-Ceremonimester von 
Buchwald. 

1) Da Hertug Frederik Christian for at demonstrere sin Utilfredshed over 
den lidte Behandling forlangte sin Afsked, førte dette til en vidtløftig Korre- 
spondance med Kongen, der erklærede at Hertugen ikke kunde opgive sine 
Embedspligter, før Kongen gav ham Lov dertil. Først næste Aar satte Hertugen 
sin Vilje igennem. (Jul. Clausen : Fr. Christian, Hertug af Augustenborg. S. 135 Cf.) 

2) Prins Henrik LXI af Reuss-Kostritz , fransk General, der faldt ved 
Kulm 1813. 



144 

(1811) 

dighed ikke at kunne nægte noget, hvad Over- 
herren faar i Sinde at befale. En Skipper, som 
kom hertil i Gaar fra Norge, forsikrede, at der i 
Christianssand var Begyndelse til Revolte, da Ma- 
troserne skulde bort og føres til Frankrige. Det 
Militaire maatte til Hielp for at tvinge der[es] 
Fædrelandskiærlighed^). — Den Stærkeres Ret er 
nu de uomstødeligste Argumenter. Frankrige giør 
sig ikke Samvittighed af at svække sine Allierede, 
da det selv svækkes. 

Fra Fyen skriver man mig, at da vor unge Mi- 
nister hos Kongen af Westphalen, Baron Selbye, 
reiste igiennem Landet og opholdt sig i Ullerslev, 
spurgte Giæstgiveren, Olsen y sammesteds, ham 
om det var sandt, at vi skulde miste Holsteen, 
og det besættes af de Svenske. Selbye svarede 
ham, at han ikke troede det, da Gud altid var de 
Dummes Beskytter. 

Porcelains-Fabrikken staar paa svage Fødder. 
Staten, som kunde og burde vedligeholde det, der 
er, udmattes nu ved de uhyre Udgifter, som Sol- 
dateriet udpræsser til sidste Blodsdraabe. Den 
Gudumlundske Steentøy-Fabrik standses og af 
Mangel paa Arbejdere. Nu da de indenlandske 
Fabriker meest behøves, meest burde opmuntres 
for at hindre fremmede Varers Indførsel — for 
ikke at giøre Coursen værre end den er — nu 
standses de! — Var det ikke bedre at have et Par 
Compagnier Soldater færre, end at lade disse saa 



1) Midt i Decbr. 1810 nægtede 1200 Matroser i Christianssand at forlade 
Landet for at tjene i Frankrig. (Medd. fra Krigsark. V 182 £f.) 



145 

(1811) 

høyt behøvende Fabriker ligge hen i Dvale? Et 
Tallerken Steentøy, som før Krigen kostede 7 å 8 
Sk., koster nu 6 å 7 Mk. 

Nu skal det være afgiort, at Hertugen af Au- Kbh. 
gustenborg ikke kommer mere til Kbhvn. Hans ^*-^^'"'- 
Heste, som han havde til Laans af Kongen, leveres 
nu tilbage. Hans Effecter sendes til Augustenborg, 
og hans Folk rejse derover. General-Major Bulow 
har faaet hans Værelser paa Palaiet. 

Prindsessen i Horsens siges at have giort en 2. Marts 
fausse couche, hun holdt sig inde i 4 å 5 Maa- 
neder, hun er ret uheldig i at maatte betale sine 
Fornøyelser saa dyrt — men alting stiger nu. 

Vore Capere ruste sig for igien i Aar at giøre Helsingør 
god Fangst og røve brav. Det er et fatalt System, '^•^'"^^ 
da det fordærver Nationens Caracter. Der indsniger 
sig herved en Raahed og Vildhed eller Barbari, 
som først efter lang Tid udryddes, og ligesom de 
grusomme Landkrige kalder tilbage [i] følelig Erin- 
dring Vandalismen, saaledes har det fæle Sørøverie 
samme Virkning, ej at tale om hvilken Luxus og 
Pengeødslen dette foranlediger hos gemene Folk, 
man seer f. Ex. Matroskoner gaae med Schawler til 
nogle Hundrede Rxdlr., Klæder og Nippet derefter. 
— General Ewald^) er kommet til Kbhvn., man 
troer for at gaae til Norge; man maae ei lade sig søvn- 
dysse af Sverige. Det har et huult Ministerium. 

Efter dunkle og hemmelighedsfulde Efterret- is. Maj 
ninger er der sørgelige Nyheder fra Augustenborg. 

1) Generallieutenant Johann Ewald (1744—1813) var kommanderende Ge- 
neral i Holsten med Hovedkvarter i Kiel. 

Fra Hoffet og Byen 10 



146 

(1811) 

Hertugen skal være af og til afsindig eller fiantet, 
hvortil det svenske Kongevalg, som ej blev ham 
til Deel, skal være Aarsagen, ved Cabale og frem- 
med Indflydelse. — General-Adjutant, General 
Lutzen skal have været sendt over til Als, under 
Paaskud at føre Commandoe over de derværende 
Tropper til Landets Forsvar; men i Grunden for 
at have Øje med Hertugens Foretagender, og især 
med, at Hertugen ei skulde slippe fra Landet for 
at gaae til Sverrig i paakommende Tilfælde. Her- 
tugen opdagede først Lutzens rette Ærinde, da han 
vilde rejse til Gravensteen, da L(utzen) propone- 
rede ham at følge med, og fremviiste Ordre, som 
viiste, at Hertugen i visse Maader var sat under 
hans Opsyn. Dette skal da og have krænket Her- 
tugen meget. Af Rejsen til Gravensteen blev intet. 
Følgen er, at Hertugen har forlangt sin Afskeed 
og kommer aldrig mere til Kbhvn. under denne 
Regiering. — Hvilken Skiebne kan man dog ikke 
opleve! Jeg giver det ei ud for andet end et hemme- 
ligt Rygte, der endnu mangler tilstrækkelig Borgen. 
General Køller-Banner i Altona har skudt sig 
i Maven, og NB. samme Dag som Struensee og 
Brandt blev rettet, han skal have grublet paa sin 
Conduite i denne Begivenhed og havt gyselige Sam- 
vittigheds-Nag, som han ei længere kunde bære^). 
Juli En god Ven, som har været hos Hædersmanden, 
den driftige, virksomme og duelige Kammerherre 

1) General Georg Ludvig Køller-Banner (1728— 1811), Hovedmanden ved Ca- 
roline Mathildes og Struensees Fængsling 1772, havde allerede 1776 faaet sin 
Afsked og levede i Altona. Den gamle Mand døde efter et Selvmordsforsøg paa 
Aarsdagen efter Struensees Henrettelse. 



147 

(1811) 

Og Kancellie-Deputeret Biilow^) paa Nordfeldt skri- 
ver mig: d. 26de reiste H. H. Prinds Christiany 
Prindsesse Juliane og Prinds Philipsthal^) efter 
5 Dages Ophold fra Nordfeldt. Deres Suite var 
20 Personer og 7 Heste. Hver Dag afvexlede 
med nye Beskieftigelser i landlig Munterhed; Jagt, 
Seilads, til Hest, Reise til Klinten, Promenader og 
Baller. Kuns een Mening herskede om, hvor hjer- 
telig alle morede sig fra Herren til Tjeneren. Hele 
Landets udsøgteste smukke Piger, 24 i Tallet, op- 
livede de Dandselystenes Ild, hvis Hjerter og Been 
hialp til det harmoniske Ensemble. Ved Solens 
Opgang Kl. 4 å 5 skiltes Ballet ad; for at udfylde 
2 Timer førend Ballets Begyndelse var foranstaltet 
en Concert. En habil Musikus, ved Navn Voigt^) 
fra Kiøbenhavns Capel lod sig høre paa Bratsch 
og Violin, og udførte sit Partie mesterlig. Kort, 
den muligste Attention blev viist Herskabet og op- 
rigtig paaskiønnet, hvilket enhver blev vaer. Prind- 
sen var indtaget af Møen, og fandt sit Opholdssted 
yndigt og smukt. Eyerens kloge agronomiske Fore- 
tagender, Marker, Haver, Plantager og Skove baade 
der og paa Aaiebeksgaard gik den indsigtsfulde 
Prinds med Eyeren igiennem, da han, som man 

1) Denne „Hædersmand" Christopher Schøller BUlow (1770—1830) blev 
Stiftamtmand i Sjællands Stift 1818, og 1821 dømt fra sit Embede, berøvet Rang 
og Adel og ikendt Fængselsstraf, fordi han havde tilvendt sig offentlige Midler. 
Han undgili Straf ved at undvige, og døde 1 Hamborg. 1806 havde han købt 
Godserne Nordfeldt og Aalebæk paa Fyen. 

2) Prins Christian Frederik (Chr. VIII), og hans Søster Juliane Sophie, 
Arveprinsens ældste Datter (1788—1850), der Aaret efter blev gift med Prins 
Frederik Vilhelm Carl Ludvig af Hessen-Philipsthal. Han var 1811 Major i 
Husarregimentet, blev 1823 Kommandør for Hestgarden og var en i Kjøbenhavn 
meget afholdt Person. 

3) Kapelmusikus Magnus Foght (1784—1830). 



29. Juli 



148 

(1811) 

veed, har megen Sands for denne vigtige Gien- 
stand. Man sporede hos ham stedse det rigtige 
Øye, den sundeste Dømmekraft. Han kom med 
passende Spørgsmaal og Bemærkninger, der lige 
meget vidnede om en oplyst Forstand og øvet 
Tænksomhed og Interesse for Sagen. 

De reiste tilbage over Gissenfeldt og hiem. 
Fr.herg Da H. M. KojigeTi vilde reise tidlig i Gaar Mor- 
ges, var H. M. i Byen i Løverdags Aftes. Da Kon- 
gen steeg af [i] sit Palais, kom et Menneske ind- 
hyllet i en Kappe, og da Portneren spurgte ham, 
hvor han vilde hen? svarede han: at ville tale med 
Kongen, og uagtet han fik det Svar: at Kongen ei 
var at faae i Tale paa denne Tid om Aftenen (sæd- 
vanlig pleiede Kongen ikke at komme førend Kl. 
10), trængte dog dette Menneske sig efter Kongen 
op ad Trappen. Kongen vender sig om og spørger: 
hvem han var, og hvad han vil? men fik til Svar: 
han var Schmerfeldt^). Kongen svarede, hvor han 
tør komme her, da han var forviist, og befalede 
Adjudanten, Kammerjunker v. Qualen at hente 
Vagten for at arretere ham ; men Personen svarede, 
han lod sig ei saaledes arretere, thi han var be- 
væbnet. Kongen trak sin Sabel ud og befoel Skild- 
vagten, som stod paa Trappen, at tage ham fat, da 
Kongen havde seet, at S., ved at slaae Kappen til- 
side, havde en Pistol i Haanden. Skildvagten var 

1) Balthazar Vilhelm Schmeerfeldt (1785—1834), en svensk Kornet, som 
under et Ophold i Kbhvn. havde forelsket sig i Prinsesse Juliane og siden gen- 
tagne Gange havde søgt Tilnærmelser. Han blev forgæves udvist af Landet og 
sat i Arrest paa Kronborg i 3 Uger kort før hans sindsforvirrede Attentat den 
27. Juli, der dog næppe var alvorligt ment. Han blev dømt til livsvarigt Fængsel 
pas Munkholm, men forblev dog til sin Død i Kastellet. 



149 

(1811) 

ei seen i at adlyde, slog en Haand i Personen, saa 
han fløy til den anden Side af Trappen, v. Qualen^) 
vristede Pistolen fra ham. Ved nøye Undersøgelse 
fandtes endnu en Pistol i hans Belte og en større 
i en Sidelomme, de 2de skarpladte med 2 Kugler. 
Hvor snart kunde ikke være skeet en stor Ulykke! 

Schmerfeldt har været Officier i de Svenske 
Husarer, har næsten i 2 Aar opholdt sig her i 
Byen, og sadt sidste Foraar nogen Tid paa Cron- 
borg og blev derefter forviist Landet. Han blev 
forelsket i Prindsesse Juliane og skrev hende ad- 
skillige Breve. Han blev nu sadt i Citadellet. Han 
har sin Afskeed fra Sverrig. Den Skildvagt, som 
først lagde Haand paa ham, fik 100 R. D. i Douceur. 

En afskyelig Tildragelse var det med Schmer- zo.Aag. 
feldt; der menes, at han var udsendt og betalt for 
at begaae et saadant lumsk Mord og Niddings-Daad. 

Man veed med Vished, hvorledes Etatsraad 
Hansen til Bramstrup^) har i Lyngelse Kirke ladet 
opgrave alle Brockenhusernes Liig, forraadnede 
og uforraadnede, og ladet dem kaste sammen i en 
Kule paa Kirkegaarden — Kisterne og Pladerne 
vare bortgivet eller solgt. Skammeligt er det Fore- 
tagende og ulovligt, men ligner aldeles Personens 
Tænkemaade, som lod det foretage. Da der ingen 
paataler Sagen, saa glemmes den vel som saa meget 
andet. 



1) Divisionsadjutant, Kaptajn Rudolph Anton Ludvig v.Qualen (1778—1830). 
Han tog sin Afsked som Oberst 1819 og blev Gesandt i Eutin. Her fandtes han 
21. Februar 1827 myrdet i sin Have, et Mord, som var forbundet med ufor- 
klarlige Omstændigheder. 

2) Etatsraad Hans Jørgen Hansen til Bramstrup (1763—1831). 



150 

(1811) 

Den samme gode Ven, som sidst skrev mig fra 
Møen, har jeg atter Brev fra; den 23de hujus har 
har H. M. Kongen været paa Nordfeldt. Kammer- 
herre Bulow^) tog imod ham i Kallehave Færge- 
gaard, hvorpaa H. M. bad ham sidde hos sig i sin 
Baad til Koster Færgegaard, for at vise ham, hvilke 
de forskiellige Øer og Lande [vare], som Udsigten 
fremviste. Derefter reiste Kammerherren forud for 
at modtage den høye Giest paa Nordfeldt. Ved 
Indkørslen til Nordfeldt, var opført en Æreport, 
udziret inden i med Blomster. En Mængde Unge 
og Gamle vare samlede i Gaarden for at vise deres 
Glæde over at see Landets Fader. Efter given kort 
Audience behagede det H. M. at gaae til Taffels, 
og beærede Værtinden at føre hende dertil; Værtens 
Moder sad paa den anden Side. Det lod som Mad 
og Viin, især Madera, smagte godt. Kammerherrens 
yngste Datter overrakte Kongen en Sang i Anled- 
ning af Dagen og tillige en Eege-Krands. Den æld- 
ste Datter begyndte Sangen accompagneret af sin 
Guitarre, og 5 andre unge, hvidklædte Piger af 
Egnen, alle bekrandsede og garnerede med Ved- 
bend. Da Sangen, hvis Text og Musik giorde det 
meest afgiørende behagelige Indtryk paa det hele 
Selskabet, var endt, proponerede Kammerherren, 
som var Kongens vis å vis: Vor gode Konge længe 
leve leve! — Glassenes Klang og 3 Hurra — Raab 
gienlød hele Huset igiennem. — Efter en kort Pause 
blev H. M. Dronningens Velgaaende foreslaaet og 
paa samme Maade hyldet — Carolines ligeledes 

1) Se ovenfor S. 147 



151 

(1811) 

Og endelig Prinds Ferdinands som tilstedeværende 
ved Taffelet. Den frieste Munterhed herskede over- 
alt. Vært og Værtindes Velgaaende blev af H. M. 
naadigst erindret med 3 Hurraer. 

Efter Kaffeen gik Kammerherren med Kongen 
omkring for at see de nye Anlæg af Skov-Plan- 
tage, Have etc. For Landbosagerne interesserede 
H. M. sig meget. Bad om Olie af Valmue-Plan- 
tagen og ligeledes om Tax. Af den nye anlagde 
Fabrik lod han sig foreviise Handsker og modtog 
6 Par til en Erindring. 

To Tafler vare der i to Værelser ved Siden af 
hinanden, og nogle og 40 Personer til Bords. Det 
Værelse, hvori Kongen spiiste, var decoreret med 
Blomster-Krandse, hvori var indflettet Accacia og 
andre fine Blade. Hans Majestæts Kobber af Lips, 
der dog ikke ligner nær saa meget som det sidste 
af Clemens, var prydet med en Krands og Krone 
af Egeløv. Kammerherrens Søn var Page, som blev 
allernaadigst optaget. Efter Taff'elet var H. M. sær- 
deles oprømt og lystig; det behagede ham endog 
i Haven at give Kammerherre Lindholm et saa 
vældigt Dask paa Ryggen med sin Haand, at Stø- 
vet gik af Klæderne derved. — En stor Mængde 
Adjudanter, som fulgte, vare ej pyntelige. — Dagen 
efter maatte Kammerherren følge H. M. til Stege 
for at see de off'entlige Indretninger, Tugthuus osv. 
og derfra til Marienborg for at spise til Middag. 

Endnu kan tilføjes følgende H. M.'s Ophold 
her betræff'ende: Om Aftenen tog H. M. fra Nord- 
feldt og til Marienborg. Dagen derpaa var Exer- 



152 

(1811) 

cise og Revue over de herværende Tropper, derpaa 
en Tour til Klinten, hiem til Marienborg til Diner 
Kl. 5 Efterm. — strax derefter til Grønsunds Færge- 
sted, hvor han ankom Kl. mod 9 Aften, hertil fulgte 
Kammerherre Biilow og modtog hans Farvel og 
Tak for viiste Opmærksomhed her i Landet. — 
„Min gode Ven" og „min gode Bulow'^ vare de 
Benævnelser, som Kammerherren blev benaadet 
med. Ved Bordet paa Marienborg, hvor jeg [i] en 
Krog var Tilskuer, var det meget muntert, og her 
viste de Krigere, som omgave Monarken, sig i 
deres fri og vilde Maade at leve paa, og det hele 
blev bifaldet af Kongen, da han opmuntrede endog 
vedkommende dertil. Man gav f. Ex. Feldtskrig og 
Parol ved Bordet. Det første bestod i et forfær- 
deligt Brøl, hvilket af hver Person ved Bordet 
maatte gientages efter disses forskiellige Evner. 
Det andet bestod i et hvinende Skrig, saa Væg- 
gene rystede, der ligeledes af alle maatte gientages, 
og endte med Monarken. Tilsidst blev et Slag med 
Haanden paa Ryggen uddeelt til den næste Nabo, 
hvilket ligeledes circulerede rundt. Anecdoter ofte 
lidt equivoque, blev fortalt ved Bordet. Oberst 
Suckow^) af Ingenieur-Corpset og Byfoged Jør- 
gensen^) i Stege bleve brugte til at rides paa, den 
sidste dog par préference, da han uheldigvis er 
lidt døv, hvilket foraarsagede, at hans Svar var i 
Østen, naar Spørgsmaalet i Vesten, og det gav da 
nyt Stof til Løjer eller Mudder, som [det af] denne 



1) Oberst, Chef for Ingeniørkorpset Chrlstoph Henrich Supkow (1749—1818). 
8) Byfoged Frederik Christian Jørgensen, Byfoged i Stege (1751 — 1817). 



153 
(1811) 

Sirkel kaldes. Prinds Ferdinand lærer meget af 
alleslags; især vil Adjudant Friho^) være med ham, 
under dennes Anførsel vinder han saare lidet. 
Generalinde Bulow, fød Selhye, var kommen til 
Marienborg fra Ourupgaard paa Falster, hvor Fa- 
deren er. Kongen morede sig med at skienke saa- 
ledes i for hende, at hun blev lidt ør i Hovedet, 
og florerede i Ansigtet. Hun klagede siden til En, 
at Kongen havde været slem mod hende; men 
han kiendte hendes Smag, og Manden gav Vink 
hertil for at have Mudder med Konen. Adskillige 
bleve fulde ved Bordet, især var Major Friho af 
Artilleriet^) overstadig beskienket, med ham var 
da tusind Spads. General Bulow morede Selskabet 
med at kaste Sølv- og Kobberpenge til de for- 
samlede Bønder-Drenge og Piger i Gaarden. Der 
blev da brav Slagsmaal, især passede han at kaste 
Pengene ved Fødderne af de fulde Herrer, og da 
Pøbelen kom imellem disse Been for at rage efter 
Skillingerne i største Hast, maatte de perialiserede 
Herrer af dobbelt Aarsag omkuld. Den vildeste 
Latter blev da Følgen af Tilskuerne, og alle raabte: 
Bliv ved, indtil Lommen var tom, og Kongen 
stod i Vognen, der førte ham til Grønsund. 

De arme Heste her paa Landet have meget 
svære Toure, idelig gik det i strygende Galop. 
Et Par af Akkedanternes Vogne væltede og fik 



1) Oberst, Kammerherre, Generaladjutantlieutenant Frederik Caspar Con- 
rad Frieboe (1765—1846). 1813 Chef for Husarregimentet. 1842 Afslced som 
General. 

2) Major Hans Adolph Frieboe (1765—1813), 1826 Afsked som General- 
major. 



154 

(1811) 

Stangen brækket, men Herrerne slap heelskindet. 
Disse Herrer Adjudanter kan mesterlig svælge 
Viin, ikke alleene drak de som Svampe, hvor 
de kom, men de bade endog om at give Provi- 
sioner af de kostbareste Viine med paa Vejen, 
hvilket, ihvor uforskammet det end var, ej vel 
kunde nægtes. 

Alt er, efter mine Kbhvnske Efterretninger, dér 
temmelig ved det Gamle. Kongen kommer 3 Gange 

ugentlig til Byen og er da hver Aften [ ] 

til Klokken 1 å 2 om Natten; om Morgenen tidlig 
derpaa fatiguerer man sig stærk med Maneuvres 
etc, idelig og støjende Bevægelse mangler altsaa 
ikke. Finanzerne ere bestandig i Decadence. Hos 
Grossererne og andre er Laan søgt, stort 4 Milli- 
oner Mark Banco med 4 p. c; ifald Kongen ei 
kan faae det, trues med et tvungent Laan; de mi- 
litaire Indretninger opsluge alt som et bundløst 
Hav, hvad der skrabes sammen — med Forskræk- 
kelse øjnes Enden. Lædertøjet til Armeen koster 
aliene 1500,000 R. D. C. aarlig; nu kommer til de 
andre vigtigere Munderings-Stykker samt Lønninger 
etc; hvad indirecte Byrder der desuden ligges 
paa Landet ved Indqvartering, Ægter, Transporter 
etc. er en aparte, svær Skat paa Landet og Under- 
saatterne. Paa en Tid som denne maa det forundre, 
at Kammerherre, Admiral Steen Bille har faaet af 
Kongens Gasse et Laan af 50,000 R. paa Vilkaar, 
at det om 25 Aar skal være afbetalt af ham eller 
Arvinger med 2000 R. aarlig, og for Resten ingen 
Renter gives; det er da med andre Ord, at Kon- 



155 
(1811) 

gen giør ham en Foræring af denne Sum. Nu 
spørges hvorfor, og det er ei let at besvare. 

Prinds Georg af Hessen, Wilhelms Broder^) 
og ansat som Capitain å la suite ved Kongens Re- 
giment har alting frit hos Rau's^) paa Kongens 
Bekostning, Equipage etc. Da Kongen engang spurgte 
ham, hvorledes han fandt det der, svarede han: 
Haben Sie hier keine bessere Aubergen, so ist es 
Gott verdam' mich nur Dreck. — Slige Person- 
nager faaer man draussen bei mir . . . 

Chr. Colbiørnsen er meget syg. Han lider utro- 
lig meget, dog er Sindet temmelig oprømt, men 
vort Fædrelands Anliggender og Fremtids Udsigter 
ligge ham tungt paa Hiertet, og forbittrer ham Li- 
vet meere end hans haarde Lidelser. 

Til Prinds Ferdinands Geburtsdag fik han af ^-^"^ 
Kongen en smuk Vogn i Offenbacher Smag. Han 
er bestandig Favorit. D. 21. var Kongen paa Jagt 
ved Hirschholm og henimod 40 Skytter med ham. 
Et Par Dyr fik de kuns, hvorfor Selskabet var 
kiedelig stemt og i ondt Lune. 

Weinwich^) har skrevet en Slags Konsthistorie so.nov. 
for Danmark og Norge, noget elendigt Tøj sva- 
rende til hans totale Mangel paa Smag og Hoved; 
uefterrettelig er den, og mange Konstnere glemt, 
Dedicationen til Kongen uden Mening. Det Motto, 
der er anbragt, passer i ingen Henseender til Bo- 
gens Indhold. 

1) Prins Georg af Hessen-Cassel f. 1793 gik senere i preussisk Tjeneste. 

2) Restaurateur paa Hotel d'Angleterre. 

3) Den historiske Forfatter Niels Henrik Welnwich (1755—1829) var Bib- 
liothekar ved Kongens Haandbibliothek. 



156 

(1811) 

. . . Hver Torsdag er Kongen nu paa Jagt. 
Sidst holdtes den i Søndermarken, hvor de fik 7 
Ræve og nogle Harer, af hvilke Kongen skal have 
skudt een. Der spises ved den Lejlighed en god 
Frokost med behørig Viin og Rum, alt koldt und- 
tagen en Flæskepandekage, som en Kokkedreng 
paa Stedet maa lave. Derpaa brydes eller boxes, 
og atter begyndes paa Nimrods Professionen. 20 
å 30 Couverts er der. 
is.Dec. Tjenestefolkenes Uforskammenhed gaar meget 
vidt i disse Tider. En simpel Pige forlanger 50 å 
100 R. i Løn, men tillige er deres Opførsel slet, 
især i Hovedstaden; alt er en Følge af det ørkes- 
løse militaire Levnet, næsten alle Piger blive for- 
førte før Tiden; paa mange Steder i Provintserne 
gaaer det endog saavidt, at man neppe kan faae 
Piger, naar man ei vil tage deres Hore-Unger med 
og føde dem — vanskeligt er det at raade Bod 
derpaa, som paa meget andet. — For mange Sol- 
dater have vi. 

Nu er Jagten en af de kongelige Morskaber, 
dog kuns hver Torsdag, og da skal det gaa lystig. 
Anledning gives og til mange ubehagelige Ting. 
Napoleon gaaer og paa Jagt, men neppe paa den 
Maade, saa tidt og i sligt et Selskab. Lindholm er 
den, som meest opmuntrer dertil. 

Søvnen indfinder sig som sædvanlig ved Taf- 
felet Middag og Aften. Sidste Apartement giorde 
de fremmede Ministre Anmærkninger derover, at 
hele Familien var saaledes genegen til Søvn, hvil- 
ket visses Nik og røde Øyne tilkiendegav. 



157 
(1811) 

General Biilow arbeider paa at komme i Num- 
sens Sted som Directeur ved Helsingørs Told- 
Kammer. Han har længe tænkt paa at skaffe sig 
et godt Tilflugtssted i paakommende Tilfælde for 
den aldrende Mand; han tænker som Figaro: hvad 
der er godt at beholde, er og godt at tage. — Hvad 
har andre havt for deres Redelighed og Uegen- 
nyttighed?*) 

Ved den sidste Tale Prinds Christian Frederik 31. oec. 
holdt — i Anledning af det i sin Tid kommende 
Universitet i Norge — har han tilvunden sig i høj 
Grad Publici Agt og Hengivenhed i). Han har ud- 
viklet sit Talent paa en særdeles Maade, hans De- 
clamation var mesterlig, og han synes født til Taler- 
konsten, ligesom hans mandige Sprog, blide og 
venlige Aasyn og Stemme henrev alles Hierter. Man 
har siunget Viser i offentlige Selskaber og kaldt 
ham Nordens Stjerne, vort Fremtids Haab. Det er 
en sielden ypperlig Prinds, — hvert Menneske har 
sine Svagheder. — Baron Schuharths og Grev 
Schimmelmanns samt Biskop MUnters [Taler] vare 
af meget maadelig Gehalt, Etats-Raad Treschows 
næsten værre. Professor Baggesen derimod kunde 
maaskee giøre Prinds Christian Rangen stridig, 
skiøndt de fleste foretrak H. H. Prindsens Tale i 
det hele be tragtet. Vel sandt at Baron Schubarth 

*) De har havt nok i Bevidstheden. (Biilows 
Bemærkning). 

1) Det var som Formand for det norske Videnskabernes Selskab, at Prin- 
sen 4. Decbr. 1811 ved en Fest paa Gjethuset i Selskabet for Norges Vel holdt 
denne Tale til Kongen til Tak for Resolutionen om et Universitet i Christiania. 
Talen gjorde et dybt Indtryk paa alle nærværende, og Kongen skal her først 
have erkendt Prinsens gode Evner. 



158 

(18 11) 

har noget ængsteligt og tilbageholdende i sit Ud- 
vortes. 

Stats-Minister Fritz Moltke fik Told-Directeur- 
Tienesten i Helsingøer efter Numsen^). Den Tie- 
neste er en sine cure, hvis Lønning Staten kunde 
spare; men 



1812 

25. Jan. Etatsraad Thorkelin har kuns liden Lyst, uagtet 
hans Duelighed til at dyrke Videnskaber og Ar- 
bejde. Alting trækker han i Langdrag; heller vil 
han handle paa Island med Fisk og Uldvare, det 
bringer mere ind^). 

4. Febr. Ved Ballerne gaaer det som sædvanlig — frap- 

pant vild. Adskillige nye Kammerjunkere ere atter 
udnævnte — temmelig uopdragne Personer. Fra 
en sikker Haand har jeg, at blot Maden d. 28de 
Jan. kostede Kongen 4000 Rdlr., da der spiste 
4 å 500 Mennesker; naar de mange Slags Vine 
kommer til, Dessert, Brænde, Lys etc, kan man 
sikkerlig beregne, at d. 28de Jan. har kostet Lan- 
det 20000 R. — 9 å 10 overcomplette Divisions- 
Adjudanter ere skabte, hvoraf hver kan regnes 
paa 4000 R., Fourage, Bouche en Cour etc. — alt- 
saa atter en ny Udgift extraordinair, af mere end 
60000 R. aarlig. 

Ja, stedse kommer de militaire Contra-Ordrer 

1) Da Geheimekonferensraad C. F. Numsen (Se S. 57) d*de 26. Nvbr. 1811 
fejede Statsminister Frederik Moltke (Se S. 133) Stillingen som Direktør for 
Øresunds Toldkammer til sine mange andre Hverv. 

*) Etatsraad, Geheimearkivar Grimur Jonsson Thorkelin (1752—1829). 



159 
(1812) 

for sildig, som confundere de arme Soldater og for- 
styrre deres Existentz som Tienende — samt volde 
dem mange ufornødne Udgifter, og Landet med. 

Høyeste-Rets Aabning gik lykkelig af i Aar lige- Roeskiide 
som forrige Gang, endog saa præcis, at Valmue- 
Duften omdunstede Thronen i den Grad, at Kongen 
ligesom i Fjor nikkede og blev indført i Morphei 
udstrakte Rige; vel sandt, at der kan for den, der 
ikke er indviet i Themidis Helligdom og ubekiendt 
med Stylum curiæ være lidt kiedende i at høre 
pro & contra i en Slags Procedure; men Høytide- 
ligheden, der skal efterligne Oldtidens Herredag, 
Stedet, Forsamlingen, Anledningen etc. burde dog 
i de 2 Timer lade Opmærksomheden sin Ret, og 
overtale til i det mindste at lade, som Dommer- 
sædet i sidste Instanz var af Vigtighed. Mr. Ål- 
quier^) var med som Tilskuer i den lille Minister- 
Loge lige for Tronen. Han seer grant, er opmærk- 
som paa stort og smaat, og efterlader vist ikke i 
sine Depecher at melde alt. 

Det Danske Selskab i Kiøbenhavn veed jeg Helsingør 
havde en Samling af Portraits, som er god, dog '*^"' 
mange af dem maadelige — 6 Tyge Braher etc. 
De er foræret af Selskabets Medlemmer og faaet 
ved andre Leiligheder under Haanden. Det havde 
og en god Medaille- og Myntsamling, men den af- 
døde Sandvig"^) behagede saa lumsk at feje den 



1) Baron Charles Jean Marie Alquier (1752—1826), fransk Gesandt i Kbhvn. 
fra 1810 til 1814. 

2) Bertel Christian Sandvig (1752—1786) udfoldede en stor og vidt for- 
skellig Forfattervirksomhed og var Sekretær i det kgl. danske Selskab for Fædre- 
landets Historie og Sprog. 



Juni 



160 

(1812} 

ud, den var NB. i hans Forvaring, hvilket var saa 
meget mere skammeligt af ham, siden det var be- 
troet Gods. Han døde fattig, ingen Regres var at 
vente i Boet. Den ældre Molbech^) har udgivet 
Corregios Biographie. 

Prindsen af Hessen-Phillipsthal skal snart have 
Bryllup og da boe bestandig paa Fredensborg^), 
30000 R. faaer han og Kone aarlig. 
Roeskilde I Gaar var jeg i K(iøbenhavn), og her har De 
noget af det nyt, som jeg der samlede. Det Huus^ 
som General Biilow har kiøbt, er til Kongen, da 
Madam Dannemand^) skal boe deri. Hun skal have 
Equipage og kiører nu med Topper. Det skal være 
en tosset Person af ingen Opdragelse eller Cultur. 
2 Børn har hun allerede, som ligne Kongen meget 
siges der. Det skal være to Piger, for disse skal 
der kiøbes en lille Ejendom, at de i Tiden kan 
blive independant. 3 Gange om Ugen kommer 
Kongen til Byen og tilbringer den største Deel af 
Natten hos hende. Frue Dannemand lærer nu at 
ride af Berider Schiøtt i Ridehuset, bygget for 
Dronningen. Hun rider offentlig paa Gaden med 
Berideren. Hendes 2 Pigebørn have hvide Haar. 
Gaarden ved Toldbodvejen, som er kiøbt til 

11 Christian Molbech (1783—1857), der dengang var 1. Amanuensis ved det 
kgl. Bibi., kaldes vistnok „den ældre* i Forhold til Broderen Carl Frederik, der 
blev cand. theol. s. A. 

2) Prins Wilhelm og Prinsesse Juliane boede fra deres Ægteskab til deres 
Ded i den Rybergske Gaard i St. Kongensgade, nu Nr. 45. 

3) Bente Frederikke Dannemand (1790— 1862) var Datter af Borer ved Hol- 
men Morten Andersen Rafsted og Malene Gregersdatter. Frederik VI gjorde 
hendes Bekendtskab 1808 gennem sin Generaladjutant Frants Biilow. 1829 fik 
hun Rang med Oberstinder, og 1830 blev bendes og Kongens fire Børn ophøjet i 
Adelsstanden. Hendes omtalte Ejendom laa paa Toldbodvejen Nr. 289, nuvæ- 
rende Nr. 36. 



161 

(1812) 

hende, er den samme, som Mad. Winge^), Kong 
Frederik 5.s Frille, beboede. Heste og Vogn har 
hun faaet. Paa Vognen har hun ladet sætte en 
Krone! 

Midt i denne Tidspunkt, hvor der udstedes 
Hyrdebreve om Tarvelighed og Huuslighed, er 
der en ækel Luxus ved Hoffet, hvorfra Exemplet 
dog skulde komme, med Fløjel, Tyl, Kniplinger 
og alt hvad kostbart er. Alle de Foranstaltninger, 
man har truffet med Hensyn til Handel og Told- 
væsenet, og hvoraf Toldkammeret intet har vidst, 
førend Cabinettet umiddelbart befalede sligt, volder 
daglig nye Ulykker og Mangel, en Følge af at ind- 
skrænke den første Betingelse ved Handel: Frihed 
og Lethed i Varenes Omsætning*)^). 

Man taler højt om, at naar Kongen daglig med 
sin Datter spadserer forbi Frue Dannemand, kys- 
ser han paa Fingeren og hilser til hende, hvilket 
umueligt kan undgaae Datterens Opmærksomhed, 
som altsaa ventelig ikke er uvidende om Hemme- 
ligheden, som nu enhver Gadedreng veed; præg- 
tige Foræringer har hun. Man paastaaer, at hun 
siger: Jeg har lovet min Frederik ikke at blande 
mig i politiske Affaires, som klinger noget para- 
dox af en Mad. Dannemands Mund, og af Naade 
afsige sin formentlige Ret til at give sin Stemme 



*) Giør Toldkammeret da ikke Forestilling der- 
imod? (Biilows Bemærkning). 

1) Madam Winge, en af Frederik den Femtes mange Friller. Er omtalt i 
Ch. D. Biehls historiske Breve til Bulow (Hist. Tidsskr. III. 4.) 

2) Om disse Forbud mod Luxus og Paabud om Tarvelighed og Sparsomme- 
lighed, af hvilke der udstedtes fire i Sommeren 1812, se Rubin 1807—14 S. 439 ff. 

Fra Hofifet og Byen 11 



162 

(1812) 

til at slutte Krig og Fred, bortgive vigtige Stats- 
embeder etc. Dronningen, som man troer veed alt 
dette, skal være yderst opbragt paa de Personer, 
hun veed der ere Hielpere, som Friboey Fr. Bii- 
loWy Rømeling og hvad de flere hedde. 

Efterskr. Fru Dannemand^ siges der, tager mod 
Besøg — især militaire, og intercederer for adskil- 
lige, hun kaldes den lille Dronning. Hun skal være 
ærgerlig over, at hun kuns har faaet Piger. Hen- 
des Frænder skaffer hun Penge og Foræringer, 
og roses for Nedladenhed og Godgiørenhed. 
Fr.berg I Søndags var jeg i Dyrehaven, hvor Frue 
i4.jttu Ddjijiemand var ridendes en amazone, hun er 
ganske kiøn, ikke stor, buttet etc. Denne Jagen 
efter at vise sig offentlig er hverken forsigtig eller 
roesværdig. Om Tingen selv kan man sige meget 
til Undskyldning. 
Uden Dato Om Frue Dannemand tales i Selskaber med 
Ringeagt og Latter. Saaledes hørte jeg i Gaar, at 
hun en Søndag var i Dyrehaven ridende, men 
stod af og spadserede med de hvidhaarede Børn, 
hvoraf det sidste, som hun i egen Person giver 
Die, blev baaren af Goldammen. Nu begyndte 
Pøbelen og andre Folk af Middelstanden i deres 
Enfoldighed og uhøviske Sprog at opholde dem 
over hende og Børn, at lade falde et og andet 
uartigt Skieldsord, at sige høit: Her skal vi pines 
med de grusomste og meest blodsuende Skatter 
og Byrder for at saadan en ... . kan stadse med 
sine H . . . Unger, kiøre i Karet, ride etc. — Hvad 
slige ubehøvlede Folk kan finde paa! 



163 

(1812) 

Den Forandring, der er foregaaet med Kongen, 
især siden 1793 er sørgelig, ikke i een Ting ligner 
han sig selv. Den fuldkomneste Kontrast afsig selv 
er han. Det værste er nok den Skye for anstræn- 
gende Arbejde og Lyst til at give sig af med Smaa- 
ting; derfor ligge, som man paastaaer, over 600 
Sager, hvorpaa Resolution i flere Aar venter — 
hvilket foraarsager store Ubehageligheder for Col- 
legierne. 

At Hr. Cabinets-Secretær Jessen skulde blive 
en Griffenfeldt, er ikke i Mulighedernes Rige, han 
er en altfor indskrænket Mand dertil, og er mange 
Miile langt borte fra at besidde hiin sieldne Mands 
Genie, Lærdom og Talent; om han end overøses 
med Faveur, skal der dog mere til at være en 
sand stor nyttig Fædrelands Mand; dette bliver han 
aldrig, og hvad har han udrettet? Forført Kongen til 
at indføre Caos og Confusion i Sagerne og ud- 
stede Befalinger, som opvække .... At nogle usle 
Mennesker giør Cour til ham af Svaghed eller af 
egennyttige Hensigter, dette er Hverdags-Begiven- 
heder, som ikke bevise Mandens fortrinlige Egen- 
skaber, men snarere hans Ubetænksomhed i at 
gribe om sig og indlade sig i Ting, han ikke er 
voxen at bedømme, og som den daglige Erfaren- 
hed afgiver nye Beviser paa. 

Man har ved Hoffet her daglige Beviser paa, 
hvor bizar eller burlesque den Idee er at drage 
Folk til Taffels, som ikke ved Opdragelse har Ca- 
racteren af den fine Verden. Men mere end al- 
mindelig blev dette Beviis haandgribeligt, da Etats- 



164 

(1812) 

Raad deKolderup Rosenvinge^)^ som man før kaldte 
Reenkaalavet, nylig var ved Taffelet. Han gik nem- 
lig hen med sin blinkende Ildnæse og blaalige An- 
sigt og kyssede alle Hof-Damerne paa Haanden i 
Forgemakket eller i Forsamlingsværelset. Jo mere 
de refuserede og trak Hænderne tilbage, jo ivri- 
rigere søgte han at bemægtige sig dem. 
16. Nov. Nogle har holdt for, at Madame Dannemand 
skulde nu være i mindre Naade end forhen, dette 
er dog ikke saa, og skulde endog hendes Ufor- 
sigtighed giøre denne Forbindelse mindre behagelig, 
saa vil dog det Baand, som Børnenes Tilværelse 
omslynger dem med, i det længste forhale hendes 
Bortfiernelse. Ellers er der adskillige Fædre, som 
kappes om for ussel privat Fordeel at fremstille 
deres Døttre ved forefaldende Leiligheder, og disse 
Offre maa udfolde deres Yndigheder for at lokke 
Øjet hen til disse, som undertiden ere fattige nok. 

Blandt flere er Major C — han er NB. 

meget lieret med Madame Dannemand, og denne 
Liaison vil han benytte sig af for at stikke denne 
sin Veninde ud og i hendes Sted indslippe een af 
hans Poder, som er temmelig kiøn. Han har til 
den Ende foranstaltet en Maskerade, som holdes 
enten hos ham eller Md. D. Der kommer da Kon- 
gen, og i Morgen Aften skal den Stads gaae for 
sig; han har saaledes bedste Lejlighed at udføre 
sit nedrige Anslag ved Punschens Hielp, og den 
troskyldige Md. Dannemand øiner i sin Enfoldig- 

1) Direktør i General-Postatntet, Etatsraad Peter Andreas Kolderup-Rosen- 
vinge (1721-1824). Han blev adlet 1811. 



165 

(1812) 

hed, og isøvndysset af C.'s falske Venskab, [ikke] 
de Miner, som lægges. C. er desuden en slet Per- 
son, og forgieldet Bankerotspiller. 

(Maskeraden fandt for den Aften ikke Sted, da 
en Søe-Officeer havde advaret C, at man kunde 
vente Vinduerne indslaaet, da Pøbelen havde faaet 
Nys om alt, og ikke hovede slig Lystighed i disse 
ugunstige Tider.) 

Madame Dannemands Huus er færdigt og meget 
brillant og kosteligt indrettet; men man mener, at 
hun ei tør beboe det, formedelst de grove Ma- 
troser, hvis Vej falder der forbi ned til Toldboden. 
I sit bedste Værelse har hun sit Hiertes Kiære i 
fuld Legems-Størrelse i Gibs. 

C. skal ikke allene faaet Penge til at betale sin 
Gield med, men lidt til, som kan komme hans 
Døttres Skiønhed til Hielp. 

Alquier gaaer ind til Kongen uden at lade sig 
melde, han er dog endnu saa høflig at pikke først 
paa Døren. 

Schmerfeldt blev ved Høyeste Rets Dom dømt 
fra Livet, men af Kongen benaadet saaledes, at han 
sættes paa Munkholmen under strængeste Bevogt- 
ning paa Livstid. Det maae da Landet betale. 



1813 

Vi har da faaet en total Forandring i Penge- RoesMide 
væsenet. Gid det maa blive til det bedre! Men at ^^•^'"'• 
Kongen har erklæret sig insolvent, er et Skridt, 



166 

(1813) 

som ingen kunde vente. Aarsagen, hvorfor den sør- 
gelige Cuur var nødvendig, var fordi man i lang 
Tid havde aarlig givet mere ud end taget ind; vil 
man nu herefter ikke passe dette bedre, da bliver 
en saadan Cuur atter nødvendige). I Norge hører 
Hunger og Mangel til Dagens Orden. 
30. Ian. Noget langsom gaaer det med Prinds Christian 
af Messens Helbred^). Herskabet tilsammen er meget 
bekymret derover. Nu opholder han sig paa Sø- 
rup, en Herregaard ved Ringsted, tilhørende den 
unge Callisen; i Omegnen ligger hans Regiment; 
man mener, at Embeds-Dispensation vil have god 
Virkning paa hans Sind og Helbred. Gid det var 
saa vel, det er et honnet og godt Menneske. Man 
mener, at Dandsen i Vinter, hvortil han er uvant, 
skal tildeels være Skyld i hans Upasselighed, og 
desuden er hans Helbred meget svagt. 

Prinds [o: Landgreve] Carl har været meget 
slet af Podagra, som vilde slaae op. Hans Tab var 
ikke stort for Landet, da man altid har holdt ham 
for en Rænke-Smed. Man tør ikke sige det til 
Dronningen af Frygt for end mere at bedrøve 
hende. Hvor mange Sorger skal dog paa engang 
vælte sig over den stakkels Kone? Caroline er 
meget triste, men maa dog daglig vise sig. Hendes 

1) Om Frd. af 5/j 1813, hvorved Kurantsedlerne legalt reduceredes, et nyt 
Pengevæsen indførtes. Statens og Privatfolks Kreditforhold ved Magtbud ord- 
nedes, de gamle Banlcer ophævedes og gav Plads for en ny Banic, samt en stor 
Skat paalagdes al fast Ejendom, se Rubin: 1807—1814. S. 268 fig. 

2) Prins Christian af Hessen-Cassel (1770—1814) var en Søn af Landgrev 
Carl og Prinsesse Louise. Han var kommanderende General i Fyen og Kavalleri- 
inspektør. Hans Forlovelse med hans Søsterdatter Prinsesse Caroline var 
bleven deklareret i Septbr. 1812, men han havde et meget svagt Helbred, og 
allerede 14. Novbr. 1814 døde han sindssyg. 



167 

(1813) 

blege Kinder og sørgmodige Aasyn røber, hvad hun 
føler. 

Hvad vor politiske Stilling angaar, da mener 
man, at alt beroer paa Østerrige og Rhinforbundet. 
Skiøndt Napoleon har lidt meget, skal hans Magt 
være meget betydelig, og nye kraftige Tilberedelser 
giør han i denne Tid. 

Den nye Pengeforordning giør rigtignok en stor 3. Febr. 
Opsigt her i Byen og en stor Forandring i Tin- 
genes Gang. Mange rose Kongen for Viisdom og 
Billighed — for det nærværende Skridt uden Hen- 
syn til Fortiden, som virkede dets Nødvendighed 
— men især for den næsten republikanske Publi- 
citet, han giver det nye Pengevæsen. Imidlertid 
stige mange Ting endogsaa til det dobbelte, ja 
derover, der er overalt kommet en saadan Giæring 
og Forvirring i alle Priser og i al Handel, at den 
vist ikke i flere Maaneder vil sætte sig. Man an- 
seer Pengeforandringen fordeelagtig for Embeds- 
mænd. Nogle af Jøderne see surt, men Trier og 
Meyer skal have profiteret Millioner, eftersom de 
vidste dens Komme forud. Følgende Anekdot for- 
tælles: En fra Landet kom ind at besøge en Jøde 
her i Byen, som han kiændte, og som nyelig havde 
kiøbt sig en Gaard og ladet den sætte smukt istand. 
Jøden viste ham sine Værelser, men beklagede sig, 
at han manglede et malet Stykke over en Dør, og 
kunde slet ikke finde paa noget Emne dertil. Det 
skal jeg sige Dem, sagde den Fremmede: De skal 
lade Trier og Meyer male kiørende paa en Triumph- 
vogn med 6 Mæglere for og Schimmelmann bag paa ! 



168 

(1813) 

Nogle sige, at en Mand i Paris ved Navn Bar- 
gum^)y en Bankerotspiller, har givet Planen til den 
nye Forordning; andre mener en Mand i Berlin, 
Niebuhr^); at Finantz-Ministeren ogsaa har havt 
Deel i den, kan neppe fejle. Ved en klogere Ad- 
ministration i den forbigangne Tid mene nogle, den 
kunde have været forebygget. 
23.Febr. I Gaar var jeg i Kbhvn. hvor jeg i en Klub 
hørte følgende: Man mener, at Prinds Christian 
kommer sig, og haaber, at Mariagen ei gaaer over 
Styr, Alquier bliver her og skal ei have forlangt 
Tropper fra os. Den omtalte Bargum i Paris, som 
siges at have giort Udkast til den . . . Forord, af 
5. Januar skal være en ligesaa miserabel som Fa- 
deren, der snød Grev St Germain. At en Bankerot- 
Spiller giver Raad og Plan til en anden er ikke 
saa underligt, da han har Erfarenhed. Ogsaa her 
stige Priserne, men kan det være anderledes med 
den uhyre Consumption, Told, Skatter paa alt. 
Mange ere misfornøjede, alle rammes mere og 
mindre. Jeg ønsker, at Udfaldet maa blive godt 
og haaber det, men Curen var haard; om den var 
retfærdig, overlader jeg andre at bedømme. Neppe 
kan Regieringen vente flere frivillige Offere efter 
de, som allerede ere ydede, naar saa meget kræves. 
Roeskilde Nu reiste Prinds Christian af Danmark her 
12. Maj f^^^.^ J.QJ, gj begive sig til Holsten, for at tage 



1) Rimeligvis en Søn af den Spekulant Henning Frederilc Bargum <f. 1733) 
som 1765 blev Direictør for det gulneiske Kompagni, men som efter sin Fallit 
1775 maatte forlade Landet. 

2) Den danskfødte berømte preussiske Historiker og Statsmand Barthold 
Georg Niebuhr (1776-1831). 



169 

(1813) 

Ewalds Commandoi), da denne ikke kan leve 2), 
formodentlig gaaer Prindsen til Norge, hvor han 
kommer paa sit rette Sted. Uden at smigre kan 
man sige Sandhed, at det er en sjelden ung Fyrste, 
i høj Grad begavet med Talenter og Ædelsind, 
vennehuldt Hierte og dyb Sands for alt godt, for- 
enende hermed en ypperlig Conduite. 

Le Diadéme est fait pour sa tete 

Et les lauriers n' attendent que ses mains. 

Prinds Ferdinand skal ligge i Sommer paa 
Sorgenfrey og faaer Broderens Commando over 
den nordostlige Deel af Siælland. Prindsesse Char- 
lotte bliver hos ham og Prinds Christians Søn 
hos hende ^). Han ligner Moderen for meget baade 
i Sind og Skind, som man siger. Jeg har aldrig 
seet ham. 

Med Prinds Christian fulgte Major Brok, Capi- 
tain Hirschnak og Staldmester Clausen-Kaas. Han 
besøger Augustenborg og Slesvig. Paa sin Reise 
opflammes han maaskee af lidt Kiærlighed, naar 
han kommer til Augustenborg og seer der den 



1) Det var for at skjule Hensigten med Prinds Christian Frederiks Rejse 
for som Statholder i Norge at styrke Baandet mellem dette Land og Danmark, 
det Sverrig i Forbindelse med England og Rusland søgte at sønderrive, at 
Prindsen offentlig fik Ordre til at overtage Kommandoen over Armékorpset i 
Holsten. Under Navn af Baron Rantzau rejste han over Augustenborg gennem 
Jylland til Fladstrand, hvorfra han den 21. Maj forklædt som Fisker sejlede til 
Norge i en aaben Baad. 

2) Vicestatholderen i Norge Prins Frederik af Hessen (se S. 121) rejste til 
Danmark og overtog Armédivisionen i Holsten efter den gamle General Ewalds 
Død den 25. Juni. 

3) Prins Ferdinand fik Kommandoen i Nordsjælland efter Broderen og 
opholdt sig her sammen med Søsteren Louise Charlotte, Prinsesse af Hessen, 
afd. Dronning Louises Moder, til hvem Prins Fritz (Frederik VII), der nu var 41/2 
Aar gammel, var overgivet ved Faderens Rejse til Norge. 



170 

(1813) 

yndige, skiønne, blide og gode Prindsesse Caroliney 
som alle roser og som skal fortiene det^). 

Forsynet vil vist paa en eller anden Maade tage 
Dannora som sædvanlig i sin besynderlige Vare- 
tægt. Det kan oplive Modet og bidrage til at stole 
paa, at alt faaer et godt Udfald. Hos F.z har en 
af mine Venner været, da jeg ikke kiender ham, 
og han sagde, at Kongen er meget flau tilmode, 
men holder contenance. Han udlod sig med, da 
han fik disse Efterretninger: Jeg er jo fød til 
Ulykke!^) 
Roeskilde Igaar var jeg i Kbhvn. En mærkelig Dag, da 
*' '^*^'' Krigen blev declareret af os til Sverrig. Siden 1ste 
August er enhver Ting stegen til det dobbelte, for- 
nemmelig Colonialvarer. Den Alen Klæde, som for 
^4 Aar siden kostede 16 å 18 Rdlr. C, koster nu 
150 Rdlr.! Klæde til 350 R. Al. er ei fiint. 1 Al. 
simpelt Hørlærred 16 å 20 Rdlr. En Specie kostede 
igaar 130 Rdlr. — General-Lieutenant Berger^) efter- 
lod sig i bar Guld 16 %. 
Roeskilde Gods-Ejeme i Holsteen ere nu anmodede om 
lo.sept. ^jjg^ Laan til Kongen i Sølv. De fleeste sige Ney. 
Mange her have laant Kongen, men de vil ikke 
mere. Der kræves nu og beskattes i den Grad, at 



1) Caroline Amalie (1796—1881), Datter af Hertug Frederilc Cliristian af 
Augustenborg og Prinsesse Louise Augusta. Det var første Gang Prins Cliristian 
Frederilc saa Caroline Amalie som voxen. Da han i Efteraaret 1814 som slagen 
Mand kom tilbage fra Norge, rejste han snarest til Augustenborg og blev for- 
lovet med hende 16. Decbr. og gift 13. Novbr. 1815, 

2) Der hentydes til det ulykkelige Udfald af Bernstorffs Sendelse til Eng- 
land, der forlangte Norges Afstaaelse, samt til de ligesaa frugtesløse Forhand- 
linger i Kbhvn. med svenske og russiske Afsendinge, der stillede samme For- 
dring. Frederik VI blev derved tvungen til at forny sit Forbund med Napoleon. 

8) GeneralHeutenant Valentin Berger (1739—1813). 



171 

(1813) 

godvillige Offre vist blive en sielden Troe i Is- 
rael. Jeg har kuns Bøger, de give ingen Skat. Pri- 
serne stige daglig paa alle Fornødenheder. Jammer- 
skrig høres fra Kiøbenhavn, saa man maa grue for 
at komme der. 

Hvilken Lykke for vort Fædreneland, at vor 
Frelsermand Napoleon saaledes slaaer Fienden alle- 
vegne. Hvilke rædselsfulde Blodbade og Ødelæg- 
gelser anstilles ikke i det skiønne Tydskland, men 
der maa en voldsom Cuur til at skaffe Fred igien^). 

Man taler overalt om, at adskillige Adjudanter, 
fra den øverste til den laveste, skulde spille Banke- 
rot, formedelst mislykket Handel med Sukker, 
Salt, Kaffe, Lys og Brændevin, men undgik lykke- 
lig, da H. M. hialp dem med flere Tønder Guld, 
som da ere vel udsatte. Man siger, at Kongen er 
selv Deltager i Handelen. 

Den franske Nord-Armee paa 140.000 Mand, 
hvormed vore Tropper ere annecterede, er en 
Muur for Holsteen*), dette Jomfrue-Land vil stige 
i Værd og Vælde, da alle tydske Nabolande øde- 
lægges ved Krigen — f. Ex. Meklenborg afbrændt 
og ødelagt af Russerne, endog den indhøstede Sæd 



*) Hvorlænge stod den Muur? (Biilows Be- 
mærkning). 

1) Napoleon havde sejret over de Allierede ved Liitzen den 2. Maj, ved 
Bautzau den 19. og 20. Maj og forfulgte dem til Breslau. Efter den paafølgende 
Vaabenstilstand sejrede han i Slaget ved Dresden 26. og 27. August, hvortil der 
vel hentydes ovenfor, men samtidig led hans Generaler den Række af Neder- 
lag i August og September, der endte med hans eget i Trekejserslaget ved Leipzig 
d. 15. til 18. Oktober, og nu'rykkede den svenske Kronprins Carl Johan (Berna- 
dotte) mod den Del af den danske Hær, som under Prins Frederik af Hessen 
i Forening med en fransk Hærstyrke under Marskalk Davoust, Prins af Eck- 
miihl, stod i Holsten. 



172 

(1813) 

er brændt efter russisk Maade. — Misnøye og 
Mismod er desværre overalt, især i Kiøbenhavn 
Dagens Orden, og efter Omstændighederne øynes 
ikke Udsigt, i det mindste ikke saa snart, hvor- 
ledes det skulde blive bedre, hvortil saa meget 
bidrager, og det ikke alleene Finantsernes Uorden 
og Pengenes Slethed. Alle Nødvendigheds-Artikler 
stige daglig eller timeviis. 

Man kan ikke nok rose den unge Prindsesse 
af Augustenborgs gode Egenskaber. Prinds Chri- 
stian besøgte i Sommer det Hof paa faa Dage — 
man giør sig i den Anledning et Slags Haab; han 
fortiener at være ogsaa huslig lykkelig, og derved 
glemme sin forrige vanartige .... 

Danmarks Skytsaand, som saa iøynefaldende 
har hvilet over os, vil sikkert redde os ud af den 
politiske Maalstrøm vi nu er i. Vi ere fornærmede, 
og trænge til at rejses ved Retfærdighedens kraft- 
fulde Arm. 
s.oct. Det skal være rigtigt, om ellers min kiøben- 
havnske Correspondent er paalidelig, at den saa- 
kaldte Frue Dannemand har faaet en Søn. C. spiller 
sin sædvanlige Rolle for at insinuere sin Datter, 
maaskee bliver han heldig eller uheldig. Frue 
Dannemands Broder har i denne Tid været til 
Confirmation. Han skal være Cadet og gaae den 
militaire Bane. Hans første Bestemmelse var, lig 
Faderens, at blive Matros. Skiæbnen vilde det nu 
anderledes. Moderen gaaer omkring til sine Slad- 
dersøstre og fortæller løst og fast om Datterens 
store Hæld. 



173 

(1813) 

En Ven af Colhjørnsen har skrevet mig, at 
denne er meget vred paa Biskop Munter , fordi han 
skal have angivet sine Indkomster til Skats Sva- 
relse aldeles uforholdsmæssig og endog i den Grad, 
at der blev ham paalagt at giøre Eed; men M. 
vendte sig derpaa til Kongen og fik som en Naade 
Befrielse fra at aflægge Eden. Et uforklarligt For- 
hold er det af M., og saa meget mere uklogt, som 
hele Verden kan giøre Regning med ham, da man 
veed, hvor meget Hartkorn han hæver Tiende af 
i Byg, og altsaa er Calenten snart giort. Colhjørn- 
sen har forsikret, at Sagen forholdt sig rigtig, da 
man ytrede Tvivl og beraabte sig paa M's Karakter, 
Stilling i Staten m. v. 

Neppe tør man tænke paa, hvor slet benyttet is.oct. 
disse Krigs-Aar i Danien har været. Isteden for 
at lade de talløse Flokke af Soldater i denne saa- 
kaldte Krig arbeide til Almen-Gavn ved Veies For- 
bedring, Canalers Gravning, Mosers Udtapning, 
Stenes Rydning, Skovplantning m. m. har disse 
plaget Almuen ved Indkvartering og Dovenskab, 
udtømmet Statens Finantser til megen liden Nytte, 
og foranlediget immer nye Byrder, Skatter etc, 
som gaaer meget vidt. Derfor skulde man næsten 
troe, at den bagvendte Sætning hyldes af nogle: 
at Staten er til for Armeens Skyld. Akkedanternes 
Indgreb i Kræmmer- og Spækhøker-Laugene — 
Tælle, Sukker, Kaffe, Brændeviin etc. opskrues 
ved dem til det uendelige, og naar de ved mis- 
lykkede Planer burde gaae fallit, reddes de, og 
skiule sig bag Naadens Ægide. Man taler høyt 



174 

(1813) 

Og ufordeelagtig om General Biilow i den Hen- 
seende. 

.... Flere, som kiende til Pøbelens Stemning, 
paastaaer, at skulde der blive Optøyer i Anled- 
ning af Mangel og Dyrtid paa Levnets-Midler i 
Kiøbenhavn, udsættes den unge Grev Moltke^ en 
Søn af Godske Moltke^ der har arvet det uheldige 
Omdømme, der er Faderens Lod, som Smør-Pu- 
ger og som Oldermand for Spækhøkerne, hvilket 
Navn den gemene Mand har givet ham med Hen- 
syn til at oplægge op opkiøbe Smør for om Vin- 
teren, naar Mangel indfinder sig, at benytte sig 
deraf, meget, thi Udbruddet af den hungrige Pø- 
bels Raserie er uberegneligt. Men hvorledes kan 
man nu rime dette Høkerie med de mange Offere, 
som den samme Moltke har giort i de samme Aa- 
ringer paa Fædrelandets Alter, og de mange Præ- 
mier, han har udsat osv.P^) 
Roetkiide Jeg hører fra Hovedstaden, at Kongen var i 
Torsdags paa Jagt. Alting var muntert. Det synes, 
som man vilde trodse Skiebnen, hvilket kan gaae 
for en Tid. 

Ved sidste Maneuvre blev adskillige vel an- 
lagte Haver i hine Omegne ødelagt af de Mili- 
taire af Kaadhed uden Nødvendighed. Ejeren af 
en af de bemeldte Haver tilkiændegav sin Mis- 
fornøyelse diervt herover — thi Plantationer og 



7. Oct. 



1) Adam Wilhelm Moltke (1783—1864), den senere Minister, var 1813 
Deputeret i Rentekammeret, han var en San af Joachim Godske Moltke til 
Bregentved (1746—1818), der var en af de Mænd, som Frederik VI under de 
fortvivlede Forhold 1813 søgte Raad hos og som blev Statsminister 4. Decem- 
ber 8. A. 



175 

(1813) 

Anlæg, som er en Frugt af Flid, kan ikke i et 
Øieblik faaes igien, foruden det Pretium affectionis 
man sætter derpaa. En Adjudant vilde paa sin Maade 
svare den opbragte Eyer, og siger: har en souve- 
rain Konge ikke Lov til at more sig, om end nogle 
Haver gik i Løbet. Hvilket Sprog? Og hvad maa 
vel Vedkommende tænke derom. — Jeg erindrer 
meget vel, at naar nogen slige Skader skeedte før 
1793, da Marschal Biilow var hos Prinsen, og man 
henvendte sig derom til ham, fik man et ganske 
andet Svar, som ret og billigt var, som tiente til 
at giøre Prindsen elsket, og raade Bod paa Ska- 
den, saavidt som det var giørligt. 

Akkedanterne har faaet Laan af stor Betyden- 
hed for ikke at fallere; det er almindelig bekiendt. 
En Justits-Raad Petit^) har sagt, at General Biilow 
fik for sin Person allene 470.000 Rdlr. — Slige 
Operationer kan hielpe paa Kassernes Tomhed, 
og Sagen er en Gienstand for Publici ufordeel- 
agtige Omtale^). 

Nu er da atter Krigs-Declaration udstedt mel- 
lem Rusland og Preussen. Vi har da ikke Mangel 
paa Krig. Napoleon er allene vort Skiold — under 
hans Egide vil vi haabe at være sikker. — Derfra 
har man da Efterretninger, at Ponte Corvo er nu 
meget afholdt i Sverige, og at de Svenske vist 



1) c. Petit, Justitsraad, Kasserer i det alm. Brandassurance-Compagni. 

2) Disse i Brevene stadigt gentagne Beskyldninger mod Hoffolk og Adju- 
tanter for at skabe sig store Fordele ved paa forskellig Maade at benytte sig af 
deres Stillinger, genlyder rundt omkring fra i mangfoldige trykte og utrykte Op- 
tegnelser fra den Tid og stemmer godt sammen med den herskende Korruptiojj 
og Bestikkelighed hos Embedsmændene. Der er derfor Sandsynlighed for at 
disse Beskyldninger — idetmindste for en Del — er sande. 



176 

(1813) 

mente at erobre Norge. Overalt i Kiøbenhavn sees 
sure og fortrædelige Ansigter, grove Pasqviller findes 
ofte opslagne paa Gaderne, hvori vises megen Mis- 
fornøyelse over de tunge Paalæg og Bitterhed mod 
Adjudanterne, ja mod Kongen. 

Baron Selby, vor Gesandt i Cassel, har for 
Malkonduite pludselig faaet sin Afskeed. Han har 
uden Tilladelse forladt Cassel og omtalt i Tydsk- 
land offentlig vore Tropper høyst ufordeelagtig, og 
det i den Grad, at Prinds Ekmiihl har indberettet 
sligt til Kongen, der strax afskedigede ham. Rosen- 
krantz vidste intet derom, førend Ordren herom 
indløb, hvilket har stødt ham særdeles meget i). 
13. Nov. De har vel seet, at Bruun offentlig fortæller at 
have faaet Tilladelse at udgive sine samtlige Digte, 
hvoriblandt og det er, hvorfor han efter Guldbergs 
Befaling maatte gaa i Skole hos Balle og lære 
Catechismus, Skade at dette Skrift^), fordærvelig 
for Sæderne, skal oplægges paa nye .... 

De Vers, der stod i „Dagen", forkynde tilfulde, 
hvor meget Prinds Christian i Norge er afholdt, 
hvilket han i egendig Forstand fortiener. Om Louis 
XIV sagde man fordum: 

Son cæur est la source féconde 
De la publique utilité. 

Siger man dette om ham, er det ikke formeget, 
thi han giør alt, hvad der staar i hans Magt for at 



1) Baron Selbye (se S. 144) forlod Cassel samtidig med selve Kong Jerome, 
da den tyske Hær nærmede sig efter Slaget ved Leipzig. Han blev afslcediget 
paa Grund af sit ovenfor omtalte uheldige Forbold, men blev senere atter Gesandt. 

2) Forfatteren af de slibrige Digte ,Mine Fritimer", Thomas Christopher 
Bruun (1750—1834) udgav 1812—1831 sine mange Skrifter i samlede Udgaver. 



177 

(1813) 

være Norge til Gavn, med de saare faa Hielpe- 
midler. 

Man hører nu kun lidet til Frue Dannemand, 
som er ret vel. Hun skal være misfornøyet over, 
at der endnu intet er foretaget i Henseende til at 
sikkre hendes Børns Skiæbne for Fremtiden. 

Den afskedigede Baron Selby har indgivet en 
Apologie paa 43 pag. in folio. Det var en drøy 
Lecture, som kunde maaskee have været fattet 
kortere. Nelly, hans Søster, er ganske smekvred 
over Broderens Afgange). 

Blandt flere Rariteter har man forrige Vinter 
seetved Hoff'et: En Rebslagerdatter (Kammerjunker 
Capt. Holsteins Kone) ; En Parykmagerdatter (Ge- 
neral-Krigs-Commissær Astrups Kone); En Gart- 
nerdatter (Kammerherre Biilows Kone); En For- 
pagterdatter (Kammerherre de la Caimettes Kone). 
Kammerjunker Morgenstiernes Kone, fød Schar- 
fenberg, der har tient o. m. fl. 

Et Særsyn var det, at Kongen vilde sælge Korn, ^^- ^<^'"■• 
Byg og Rug, for 40 Aar; men paa Auctionen blev 
saa lidt buden, skiøndt Rentekammeret havde ud- 
sat adskillige pro formå Bydere, at det ei kunde 
approberes. Hvem kan raade til sligt? Collegierne 
neppe. Man siger saa meget om Kongen, som jeg 
ikke kan troe, men Talen, skiøndt ugrundet, [er] 
hvor meget han har — desværre! — tabt i Fol- 
kets Tillid og Kiærlighed. Men naar han betænker 
det, som han allene er Skyld i Catastrophen 

1) Sophie Eleonore Baronesse Selby (1755—1842) en Søster til Baronen, 
Datter af Kammerherre, Baron Selbye og Birgitte Christine Borre, var gift med 
Generalad) utanten Frants Christopher Biilow. 

Fra Hoffet og Byen 12 



178 

(1813) 

af 1807 troer mange kunde magelig have været 

forebygget og altsaa de senere Følger heraf. 

Vist nok er det afskyeligt med de Pasquiller, hvoraf 
har vrimlet saa meget i Kiøbenhavn. Lidt efter 
lidt er det standset, men anonyme Breve bombar- 
deres endnu med. 

Nylig har der været stort Tractement hos Ge- 
neral Bulow, hvor alt var overdaadigt. Mange af 
Giæsterne holdt sig op derover, da man veed, at 
Handelen med Gaffe etc. etc. slog Feil i den Grad, 
at han maatte laane flere Tønder Guld af Kongen. 
Skal dette Tractement nu bevise, at han ikke er 
mere i Knibe og tiene til at fornye Krediten? 
Mange Prisepenge — man siger i Aar allene 
700.000 Rdlr. — har han faaet ligesom de andre 
Akkedanter, men det er maaskee ikke endda til- 
strækkelig til at dække de uhyre Tab paa Gaffe, 
Tælle etc. 
Roeskilde En extraordinair Negotiateur er kommet til Kiø- 
benhavn i disse Dage fra den østerrigske Keiser^), 
og derfra er sendt et Slags Svar til de forenede 
Puissancer, vore Fiender. Man er ei opbygget af 
det os giorde Tilbud, som vi ikke let indvilliger 
i, da det angaaer Provintsers Afstaaelse. Man har 
Efterretning, at Napoleon langt fra ikke er saa 
svag, som det i Førstningen hedde, maaskee han 
endnu kommer bag paa Fienden . . . 

1) Den østerrigske Afsending Louis Philippe Grev de Bombelles (1783— 
1843) var den 27. Nvbr. anlcommen til Kbtivn., og den 5. Decbr. havde Kongen 
sammenkaldt en overordentlig Rasdsforsamling, i hvilken foruden Statministrene 
en Del af de mest fremtrædende Mænd deltog. Raade besluttede at antage 
Østerrigs Forslag og Mægling, afstaa Trondbjems Stift, slutte Fred med de 
Allierede og bryde med Frankrig. 



• 2. Decbr. 



179 

(1813) 

Der har været Statsraad i Anledning af de po- 
litiske Anliggender. Reventlow er i Lolland og har 
forlangt, siges, sin Afskeed, da han ei vil have 
Deel i den nye Maade at flaae Nationen. — Af 
8 p. c. Skatten er for Kbhvn. aliene til Dato ind- 
betalt 14 Millioner R. D. C, og man mener, der 
kommer ind aliene af denne Skat for Kbhvn. 30 
Millioner — fra det øvrige Danmark og Norge vist 
endnu mere, altsaa over 60 Mill., som dog vil hielpe 
noget. 

Man har paa adskillige Gade-Hiørner i Kbhvn. 
funden en Afflche af følgende skiændige Indhold: 
Kongen bekiændtgiør, at han formedelst de besvær- 
lige Tider vil give Adjudanterne en Benefice paa 
Theatret. Stykket bliver: Vejen til Ødelæggelse, 
hvorefter en Solo af Frue Dannemand, med Efter- 
stykke: Fanden er løs. Saaledes ere Tiderne. 

Her er roligt, og vi drikke det klare Vand af Hel- 
lig Kors Kilde. — Vi er vant til i den meest over- 
hængende Fare, ved Forsynets Styrelse, at see en 
lykkelig Ende paa vor Qvide, maaske det ogsaa 
denne Gang vil blive Tilfældet. 

Eftertidens Annalist vil i Danmarks Historie RoesMide 
neppe finde et Tidsrum, hvor den politiske For- *'^^*^" 
fatning var mere slibrig, hvor Midlerne til at hielpe 
var færre (maaske hvor man brugte dem saaledes), 
og hvor man saaledes var blottet for Alliancer som 
i dette Øyeblik. — Efter en Coureers Ankomst 
til Kongen fra Napoleons Fiender for at under- 
handle blev et Statsraad sammenkaldt — (mange 
fandt det var høy Tid, om ikke for sildig) — be- 

12« 



180 

(1813} 

staaende af Schimmelmann, Frederik Moltke, Ro- 
senkrantz, Godske Moltke, Kaas, Møsting, Sehe- 
sted og Malling. Colbiørnsen blev og indbuden 
at lade sig bære op; men Umuligheden var saa 
indlysende, at han skriftlig gav sit Videtur. De an- 
dre talede saaledes frem og tilbage, at det blev be- 
sluttet, at alle skulde skriftlig indgive deres Vo- 
tum, som Dagen efter skeede. Colbiørnsen skal 
have skrevet bedst og meest omfattende over hele 
Sagen. I Publicum giorde man Anmærkning over, 
at der var 8 om Kongen og Han Nie-Konge. Et 
Par af de 8 vise Mænd kom par bricolle med, 
da de just om Morgenen, da Stats-Raadet skulde 
samles, havde noget at tale med Kongen; man 
skulde saaledes næsten formode, at det var ligesaa 

meget om at giøre at faae 2 R til 2 Stole, 

som 2 Hoveder i Raadet. Slige Anecdoter carac- 
teriserer Tiden og dens stygge Aand. 

Paastanden er: at Tronhiems Stift afgives til 
Sverrig, og at herfra stilles 25000 Mand Tropper 
mod Napoleon. Den Maxime maa nok følges: Bedre 
at miste noget end alt, thi det sidste vil nok blive 
Tilfældet, om vi afslaaer; imidlertid troer man ved 
nærmere Underhandling at faae bedre Vilkaar, hvil- 
ket aldeles ikke er usandsynligt. Vel kan ikke 
nægtes, at Danmark bliver saaledes en Smule For- 
ræder mod Napoleon, men i Skibbrud maa tænkes 
paa Selv-Existenz; — overalt, hvad kan det gavne 
Napoleon, at Danmark opløses og ganske øde- 
lægges? En Sandhed er det, at vore Tropper med 
Eckmiihl ikke kan modstaa de Allieredes Magt i 



181 

(1813) 

Tydskland, altsaa vilde strax Holsteen, Jylland og 
Fyen blive erobret, og som en Følge deraf Hav- 
nene i Jylland saaledes sperres, at intet Korn der- 
fra kom til Norge, som da atter maatte hungre. 
To be or not to be^ that is the questioriy og der- 
efter maae vores Mesures tages. — Moral og Politik 
hvorledes kan disse altid concilieres? 

Her er en Samtale mellem Kongen og Grev n.Dee. 
Godske Moltke, som er mig sendt fra en god Ven 
i Kiøbenhavn. Man paastaar i det mindste dens 
Rigtighed, i Udtog. 

Moltke blev kaldet for at proponeres at indtræde 
i Stats-Raadet og sige sin Mening om det hele Sta- 
tens indvortes og udvortes Forhold. Meget væg- 
rede han sig herfor, da han som privat Mand ikke 
havde Kald hertil, deels og da hans Mening grundet 
paa Sandhedskiærlighed vist vilde være uvelkom- 
men etc, men efter gientagen Anmodning, efter- 
kom han Kongens Ønske og lod ham vide følgende: 
Da Deres Majestæt kom frem 1784 og blev, paa 
en vis Maade, Med -Regent, viiste De saa megen 
Lyst til det Sande og Gode, saa megen Deeltagelse 
i alt, hvad der kunde bidrage til Regiæringens Vel, 
at De var elsket og æret her i Landet, ja beundret 
af Europa, som anede i Dem engang at see en 
god og viis Regent. De afskaffede et Cabinet, hvor- 
ved den kongelige Myndighed blev misledet og 
misbrugt, Lovgivningen giort vaklende og Colle- 
giernes saa nødvendige Autoritet aldeles svækket 
og deres Responsabilitet næsten hævet. De lod Dem 
Tære angelegen at kiænde Statens Affairer, og De 



182 

(1813) 

pønsede paa i Forening med Collegierne, hvad der 
kunde tiene til Regieringens Tarv; at dette skeede 
ikke uden Held, viiste noksom den blomstrende 
Tilstand, i hvilken Danmark befandt sig førend 
1807; men neppe var Deres Fader død, før en ny 
Tingenes Orden af Dem blev indført: Stats-Raadet 
var da blot til af Navn, et Cabinet blev igien op- 
rettet. At siden den Tid mangfoldige af Statens 
vigtigste Anliggender eensidigen er afgiort, at den 
Eensformighed i Bestyrelsen, som er Siælen i en 
velordnet Stat er forfeilet, at Statens Finantser er 
ødelagt tilligemed Undersaatternes Velstand, at Ar- 
meen, som har opslugt alle Indtægts-Kilder, alligevel 
er i maadelig Stand, just nu da den kunde bruges, 
at mange Sager henhvile siden lang Tid i Cabinettet 
uafgjorte — ere Sandheder, hvorom De vist daglig 
faaer meer og meer Vished. — Endelig vilde De 
tillade mig at sige Dem, at Deres Omgivelser (jeg 
nævner aldrig nogen personlig) ønskes at bestaae 
af satte, uegennyttige, erfarne og i Publico agtede 
Mænd istedenfor de nuværende. Man var før altid 
vant til at see sine Monarker omringet af hæder- 
værdige Mænd, i hvis Selskab Stof kunde findes 
til behagelig og lærerig Omgang; men dette troer 
Folket ikke nu at være Tilfældet. 

Omtrent saaledes skal Moltke have talet til Kon- 
gen, om ikke saa kort og koncis, saa var dog det 
foranførte Hoved-Indholden af Talen, hvilket blev 
ganske vel anhørt med Tak for hans venskabelige 
Oprigtighed. Moltke endte med, at det var paa Op- 
fordring og efter Befaling, han havde talt og sagt 



183 

(1813) 

sine Tanker med Frimodighed, og lagde til, at han 
for sin Person, intet havde at ønske eller attraa, 
men gierne vilde, førend han gik i sin Grav, see 
sin Konge lykkelig, og at det stod til ham selv, 
ved at rette paa adskillige Ting, at blive det. 

Dagen efter blev Moltke udnævnt til Statsmini- 
ster, og flere Forandringer gik for sig, som man 
har set af Aviserne. Kongen blev rystet i sit In- 
derste — man mener Cabinettet skulde blive af- 
skaffet*) og Adjudanterne ligeledes komme bort**). 
Sker det ikke, og Stats-Raadet ikke bliver ofte 
samlet og brugt, hvad kan saa ikke enhver, især 
Moltke, tænke. 

Alt begynder at falde i Priis lige til de røde 
Fiær***). — Det var skiændigt, at de Svenske an- 
holdt Coureren, som vi sendte til England. Det 
var svensk. 

I Gaar var en afskyelig Placat opslaaet paa 
Postgaarden, hvor man ønskede, at dens Blod snart 
maatte flyde i Helvede, som er Aarsag i Foran- 
dringerne i Pengevæsenet m. v. Saadanne heslige 
Paskviller findes ofte, thi vi have et aarvaagent 
Politie, naar det ei sover. Om Tyverier høres dag- 
lig. Man har i Baron Wedells Fraværelse indbrudt 
i hans Værelser og stjaalet for 30, andre siger 
50.000 R. 

General Biiloiv er ikke lykkelig ved sig selv. 

*) Jo mænd! (Biilows Bemærkning). 
**) Jo mænd! (Biilows Bemærkning). 
***) Adjudanterne bære dem. (Biilows Bemærk- 
ning). 



184 

(1813) 

Han kan ikke sove om Natten (maaskee spiser 
han for meget om Aftenen), som svækker ham 
meget, tillige er han nervesvag og i slet Lune. Jeg 
talte med ham iaftes i „Harmonien", da han spilte 
Piquet med en Grosserer Mæder, som kom til Kiø- 
benhavn fra Tyskland, for faa Aar siden, som Cattun- 
trykker-Svend, men nu er gift med Tuteins Datter. 
Biilow klagede over, at hans Husholdning kostede 
ham for meget, da han nogle Gange om Ugen har 
store brillante Selskaber hos sig. Hans Indkomster 
af de tagne Priser for i Aar skal være 7 Tdr. Guld, 
da han faaer for sin Part dobbelt saa meget som 
den, der giør dem — hvilket opvækker megen Mis- 
nøye i Marinen. 
i8.Dec. Paa 2 Dage er da Holsteen og Slesvig taget af 
Fienden.i) Vore Tropper skal have staaet sig godt, 
men kunde intet udrette mod Overmagten. løvrigt 
mærkes i Kbhvn. ingen Frugter af Majestætens 
Samtale med [Moltke]. Den samme . . . ., ingen 
Statsraad er holdt siden, skiøndt hver Time er af 
Vigtighed, thi der bør handles og ikke allene oppe- 
bie det Udfald, Tiden i Magelighed medfører. Mange 
af de kongelige Kasser i Holsteen har Fienden 
taget, men de fleeste var nok tomme. I Kiel har 
man viist Fienden alt muligt Medhold og Venskab, 



1) Ved Landets Sydgrænse havde imidlertid den overlegne Fjende trængt 
de danslee og franslee Tropper tilbage. Marskalk Davoudt maatte kaste sig ind 
i Hamborg, der var befæstet, men det danske Korps gik nordpaa fulgt af Berna- 
dotte, der vilde erobre Norge i Holsten. Det kom til en Fægtning ved Born- 
høved (7. Decbr.), og da det danske Korps efter Overgangen over Eideren saa 
sig oragaaet, slog det sig med stor Tapperhed igennem til Rendsborg, 10. Decbr. 
i Slaget ved Sehested. Derefter blev der sluttet en Stilstand, og de Underhand- 
linger aabnedes, der førte til den ulykkelige Fred. 



185 

(1813) 

men som bekiendt har Kiels Indbyggere ei glemt, 
at de før vare storfyrstelige Undersaattere. 

Kammerherre Riis^) fra Femern er kommen til 
Kbhvn. og fortæller, at den blev taget uden 
mindste Modstand, da alt Militair var borte, og 
Landeværnet med deres Pigge ei vilde lade sig 
massacrere af Cartæscher uden Nytte. 

I Forgaars var der atter Statsraad for de sæd- 
vanlige. Man sørger i Byen over, at vi altid komme 
for sildig. Hvilken Samvittighed for Vedkommende! 
Man skriver mig, at Adjudanterne giør lange An- 
sigter, og man offentlig siger, de frygte at blive 
jaget fra Truget, som er lidt burlesque sagt, men 
udtrykker dog noget. At alle disse Personer er 
Paddehatte paa Pluti Mødding, er vist. 

Efter Sigende reiser Kongen paa Tirsdag til 24. dw. 
Fyen. Hovedkvarteret bliver paa Hindsgavl hos 
Kammerjunker Fønss^). I Gaar Nat kom en Cou- 
reer, som man formoder ikke har bragt noget be- 
hageligt, da Kongens Rejse er bestemt. Imidlertid 
skulde man troe, der var et Fredshaab, da svensk 
Oberst Tavast^) spiste i Dag til Middag hos Rosen- 
krantZy hvor og Prindserne vare, ellers kunde man 
ikke begribe den Høflighed. Rosenkrantz følger 
med Kongen, ligeledes Grev Liitzow^), den øster- 
rigske Gesandt. Der skal være sat en Regierings- 
Commission i Holsten af Pontecorvo. Han ud- 



1) Afsk. Oberst, Kammerherre Georg Wilhelm Otto Ries havde været Ge- 
neraiadjutant og Kavaler hos Christian VII. Han var bekendt som tysk Digter 
og teknisk Opfinder. 

2) Niels Basse v. Fønss (1793—1838). 

3) Generalmajor, Baron Johan Henrik Tavast, svensk Afsending. (1763 — 1841). 
*) Grev Johan Rudolph Liitzow, østerrigsk Gesandt. (1780—1858). 



186 

(1813) 

skriver Korn i Holsteen. Alt betales der med 
russiske Banknoter. — Tropper [afgaae] daglig fra 
Sielland, og man troer, der bliver ikke meget over 
10.000 Mand tilbage. Man siger, at Frue Danne- 
mand følger med. Kongens Følge bliver stort, Reise- 
Staldmesteren v. d. Maase følger med. Vor Konge 
giør alt for at faae Fred. Grev Lutzow giver gode 
Haab, men Ponte Corvo er uforskammet^). 
27. Dec. Her trækker Borgerskabet paa Vagt ved Palais- 
erne i Steden for Garden til Fods og til Hest. 
Tavast med sit Følge har i høy Grad været grov 
paa sin Reise hertil. Kielerne har viist sig fra en 
ufordeelagtig Side mod vor Regiering. Studenterne 
have anlagt den russiske Cocarde. Byen har været 
illumineret. Overhovedet er Holstenerne meget 
utilfreds med den danske Regiering, men ynde 
meget Hertugen af Oldenborge), der skal være en 
forstandig, oplyst og beleven Mand af megen Smag. 
I det Eutinske skal man se Sporene deraf — yp- 
perlige Politie-Indretninger, Orden overalt, gode 
Finantser. At Holstenerne have været meget tryk- 
kede i de senere Aar og tabt som de danske ad- 
skillige af deres Privilegier, skal være en Sandhed. 
Nogle Cosakker have været i Ditmarschen, men 
bleve af de drabelige Ditmarschere ihielslagne. 



1) Medens Underhandlingerne om en længere Vaabenstllstand stod paa, 
besluttede Kongen at samle Hæren fra Jylland, Fyen og Sjælland ved Lille Bælt 
og selv at tage Hovedkvarter paa Hindsgavl. 

2) Peter Friederich Ludwig (1755—1829) var Landadministrator over Olden- 
burg siden 1785 under sin Fætter, Hertug Peter Friedrich Wilhelms Sindssygdom; 
ved dennes Død succederede han som regerende Fyrste. Den Karakteristik, som 
ber gives af ham, synes i alle Maader rammende. (Runde, Oldenburg. Chro- 
nik 1829). 



187 



1814 

Ligesom alt i Tirsdags var færdig til Kongens i-Muar 
Afrejse til Hindsgavl, kom en Coureer med Tidende 
om en Vaabenstilstand paa 8 Dage til d. 5te Jan. 
Kongens Reise blev da udsat til d. 3. Jan., ifald 
ikke gode Efterretninger ganske tilintetgiøre Rey- 
sens Nødvendighed. 

Der var i Forgaars Krigsraad, hvori vare alle 
Generaler, Oberster og Oberstlieutnanter^). Før 
vilde man ingen Raad have, men nu . General- 
Major Kardorff skal commandere i Siælland i Kon- 
gens Fraværelse, han holdes foren Confusionsmager. 
Jeg kender ham ikke uden af Anseende^). 

I Morgen begiver jeg mig paa Reisen. Ponto 
Corvo er undertiden exalteret, saaledes at det grænd- 
ser til Galskab. Napoleon har sagt til Kaas^)y at 
han er gal og Faderen før ham ligeledes (denne 
var Rideknægt). Nu spiller han en brillant Rolle. 
Han skal have sagt i Holsteen, at der intet kunde 
hindre ham fra at lade sig proclamere til Konge af 
Danmark, naar Jylland [er hans], foruden det han 
nu har erobret. Kaas er svag, ikke alene Gigten 
i Haanden og Armen piner ham, men hans Humeur 
er slet. Han har bestandig raadet til at blive ved 
fransk Partie. Kongen skal være tilbøjelig til at 

1) Den 30. Decbr. sammenkaldte Kongen et nyt Møde af sine ,troe Mænd" 
og desuden s. D. et Krigsraad, hvis nærmeste Resultat var Hærens Sammen- 
dragning i Fyen. (Medd. fra Krigsark. IX. 20; D. Magasin 5. IV. S. 3; C. Th. 
Sørensen: Kampen om Norge II. S. 79). 

2) Generalmajor August Nicolai Carl Kardorff (1756—1820), en af Kongen 
højt skattet Officer. 

3) Præsident Kaas (se S. 130) havde i Sommeren 1813 været i en Sendelse 
til Kejser Napoleon i Dresden. 



5. Jan. 



188 

(1814) 

blive ved Napoleon. Nu pakker jeg. I Mor- 
gen afsted. 
Odense i) I FoFgaars Aftes Kl. 8V2 relste vi fra Kbhvn. 
Ved Kongens Afreise fra Palaiset blev raabt Hurra 
og en lykkelig Reise tilønsket. Han vilde ingen 
Cour have ved Afreisen. Mod 30 Vogne var i Sui- 
ten, hvoraf adskillige vare gaaet foran. Prinds Fer- 
dinand kiørte med Kongen. Dagen efter reiste 
Rosenkrantz. I Kongens Fraværelse er en Slags 
Regering etableret, bestaaende af Statsraadet og 
Præsidenterne Kaas og Mosting. 

Kongen kom til Odense Kl. 9 om Aftenen led- 
saget af samme Slags Hurraraabende Drenge som 
i Kbhvn. H. M. stod af paa Post-Gaarden, hvor 
der vare meget faa ved Couren, og han talte med 
endnu færre. Kuns og meest med Geheime-Con- 
ferents-Raad Biilow fra Sanderumgaard, nogle Ord 
med Kammerherre og Oberst Kreber, Comandeur 
af hans eget Regiment^), Major Schow^) ved Co- 
mando-Contoiret, og med General-Lieutenant Ahle- 
feldt, comanderende General i Fyen*), til hvilke han 
uddeelte Ordres og modtog Rapporter. Siden fik de, 
som havde at tale med ham, Audiencer. Han gik 
derpaa til Slottet med Kammerjunker Bechtolsheim^) 
for at besøge den vanvittige Prinds Christian af 
Hessen, hvor han blev i faa Minutter, gik igen 

1) Dette Brev kan ifølge sit Indhold næppe være adresseret til BQlow 
selv, men formodentlig til en af hans Omgivelser. 

2) Oberst, Kammerherre Christoph Daniel Kreber (1755—1840). 

3) Major, Divisionskvartermester Henrik Maximilian Schow (1776—1847), 
senere Oberst, Kammerherre, Generalkvartermesterlieutenant. 

*) Grev Frederik Ahlefeldt-Laurwigen til Langeland (1760—1832). 
") Major Ludvig August Bechtolsheim (1781—1816), Kavaler hos Prins 
Christian af Hessen. 



189 

(1814) 

derpaa tilbage til Postgaarden, hvor hans Aftens- 
Maaltid var et Smørrebrød og en Ægge-Sopken. 
Byen, var noget illumineret efter Borgmesterens An- 
ordning. Kl. 7 om Morgenen reiste Kongen til Hinds- 
gavl. Ved Afreisen var ingen Fremmed tilstede 
uden Geheime-Conferentsraad Bulow, med hvem 
han talte meget naadigt. 

For Postgaarden havde de skiønne Grenaderer 
af Hans eget Regiment Æres-Vagt. (For kort Tid 
siden havde Grenadererne faaet Biørneskinds-Huer, 
hvoraf hver kostede 800 Rdlr. Naar man nu regner 
162 Mand pr. Regiment, saaudgiørdet 129600 Rdlr. 
og 12 Regimenter 1,555,200 Rdlr. courant! — og disse 
Huer skal igien afskaffes, da de ere saa tunge og 
især om Sommeren ubrugelige og Chacots igen 
indføres. — Hvert Par Skoe koster for Soldaterne 
73 Rdlr., hvoraf der godtgiøres af Soldatens Un- 
der-Munderings-Penge 6 Rdlr., og hver Soldat faaer 
i Krigstid to Par Skoe). 

Hvad koster ikke Krigsmagten det forgældede 
og med alskens Paalæg betyngede Land? Hvad 
Nytte har den hidtil giort derfor? — Men nu vil den 
da jage Fienden bort! — Tiden vil vise det. 

Her ere vi. Alt er i fuld Virksomhed. 100 Bøn- mndsgavi 
dervogne ere daglig ansagde til at være her for ^'•^'^"' 
at bruges i paakommende Tilfælde. H. M. befinder 
sig meget vel, og tager daglig ud, ledsaget af en 
Sværm Adjudanter for at bereise Kysterne og 
eftersee Felt-Posterne. Courerer fra Fastlandet 
komme og gaae daglig. 3 Gange om Dagen spises 
varm Mad, men kun 4 Retter. Adjudanterne, fra 



190 

(1814) 

de første til den sidste, sulte og tørste vist ikke. 
Landgreve Carl er kommet fra Gottorff, hvor han 
ikke var sikker, naar Vaabenstilstanden var udrun- 
den; men Prindsessen blev tilbage, deels for 
Upasseligheds Skyld, deels efter de Slesvigske 
Borgeres Ønske, da de haabede, at hun ved sin 
Nærværelse kunde gavne dem. 

Man taler om Fred og haaber, den ei bliver 
vanærende. De fyenske Kyster og Fænøe ere bro- 
derede med Forskandsninger. Værtshuusmanden i 
Snoghøi er beordret at flytte med alt hvad han 
har, da det Sted skal nedskydes fra Fyen, ifald 
Fienden anlægger Forskandsninger der. Fredericia, 
som med store Omkostninger og Møye blev sat i 
Forsvarsstand, er demoleret. Hvad har Forandrin- 
ger ikke kostet Landet paa nogen Tid? Soldaterne, 
Krigsfolket brænder af Begiærlighed efter at slaaes 
og forsvare Fædrelandet, som de har været til stor 
Byrde. 
Kbh. Endnu leve vi i en temmelig Uvished om den 

15. Jan. fygj^gj^g Expedition, man sagde mig i Dag paa Pa- 
raden, at Armeen havde taget en imponerende 
Stilling til Skræk for Fienden paa hin Side lille 
Belt. Den fiendtlige Armee har giort stærke Frem- 
skridt, men at den til Underhandlingernes Endelse 
ikke maa gaa over Kolding -Aa. Gliickstadt har 
maattet capitulere, og Rensborg kan ikke være langt 
derfra formedelst Mangel af Proviant. 

I en spændt Forventning er man her, hvad 
Udfaldet af det hele bliver, sørgende over at man 
ikke i Fior entrerede med England om en maade- 



191 

(1814) 

lig Fred, hvorved ikke allene Danmark ikke havde 
mistet en Fodsbred Land, men som endog havde 
haft til Følge, at vore Finantzer ei var bleven h- O, 
hvorimod vor Handel og alle Næringsveie vilde 
have begyndt paa nye at pippe frem og blomstre 
efter den lange Dvale; men, siger den haarde Sa- 
tire: saa var der jo ingen Prispenge bleven for 
Vedkommende, hvis Princip var i Relation hertil: jo 
fiere Fiender jo bedre. — Saaledes tales endog, 
efter at Landsfaderen selv har sat sig i Spidsen 
for den imposante Armee og efter Stats-Tidenden for- 
agter al Uro og Møie, som er forbunden med Kri- 
gen. Her bliver rigt Stof for den historiske Muse 
i sin Tid at udvikle alt og sætte det i rigtigt og 
upartisk Lys. — Stemningen er høyst bedrøvelig 
her. Vaabenstilstand, sagde man ved Parolen, er 
sluttet paa ubestemt Tid, og Freds-Preliminarierne 
maaske undertegnede, men man frygter for at er- 
fare dem. 

Vi har haft 15 •^ Kulde. Deserteurer komme her- 
til fra Skaane, men paastaaer, at vi nu kunde gaae 
over til Sverrig herfra, forene os med Prinds Chri- 
stian i Gothenborg og gaae lige til Stockholm. 
Men Skade, at Armeen atter er borte for at tage 
en imponerende Stilling i Fyen. Skade siger mange, 
at vi enten kommer for sildig eller for tidlig, siel- 
den til rette Tid. Adskillige vagthavende Soldater 
ere ihielfrosne paa deres Poster. De havde kun 
Lærredsbuxer og ingen Kapper! 

Vi leve her saa isoleret som muligt, da Isen i ^»"kiuie 

24. Jan. 

Belterne hindre Overfarten, og fra Kiøbenhavn hører 



192 

(1814) 

man intet Nyt, af den naturlige Aarsag, at man 
der intet veed. Af politiske Nouveller vides ikke 
stort, naar undtages, at i Stats-Tidende staar Decla- 
ration mod Frankrig dat. Middelfart d. 17 Jan., 
hvilken Dag er noget omineus^). At vi have Fred 
med de forenede Magter, skulde man da næsten 
tro. Hvad Norges, dette fortæffelige Lands Afstaa- 
else angaaer, da mener jeg saadant blot bliver 
temporair og forestiller mig Sagen saaledes: Norge 
løst fra sin Eed til Kongen af Danmark vælger 
nærmeste Thron-Arving til sin Konge, Landet, frit 
og selvstændigt, underhandler siden paa en Rigs- 
dag med Sverrig om Vilkaarene, paa hvilke Norge 
vil forene sig med Sverrig; et af dem bliver, at 
Carl XIII vælges til begge disse Rigers Konning, 
mod at Pr. Christian Frederik vælges derefter stax 
til hans Successor, hvorved ikke allene begge Ri- 
ger blive forenede, men endog Danmark siden 
med, naar Prinds Christian som nærmeste Thron- 
Arving bestiger Danmarks Throne. De Svenske have 
nu Valget enten aldrig at forenes med Norge, thi 
dette Klippelands tappre Sønner lade ikke Landet 
tage fra sig, eller uden en Blodsdraabes Spild at 
faae alle tre nordiske Riger eller Scandinavien for- 
enede. Hvad Ponto Corvo betreffer, som herved 
synes at komme til kort, da er der nu Throner i 
Mængde vacante i Europa, hvoraf han til Beløn- 
ning kan faa et Par; endog det franske Zepter skal 
han hige efter. Det er bekendt, at de allierede 

1) Freden blev som bekendt sluttet i Kiel den 14. Jan., hvorved Danmark 
og Norge blev adskilte. — 17. Jan. var Dagen for Struensees og Caroline Mathildes 
Fængsling. 



15. Febr. 



193 

(1814) 

Magter have besluttet at støde Napoleon fra Tro- 
nen. 

Kongen kom til Byen i Søndags Aftes^) Kl. Roeskode 
mellem 7 og 10. En Kane var sendt ham imøde, som 
førte — efter lykkelig fuldendt Felttog og Krigens 
Besværligheder og Fredens Slutning — ham til- 
bage til sine Husguder. Hans Ophold var paa 
Sprogøe i 5 Dage i temmelig maadeligt Selskab — i 
Adjudant-Atmosphere — atter hvilket besynder- 
lig Uheld, som følger ham i de mindste som i de 
største Begivenheder. Han blev modtaget af meget 
faa, men Dronningen og Kronprindsessen mødte 
ham paa Trappen. Man siger, at han har beklaget 
sig over, at saa mange han har viist Godhed, nu 
vender ham Ryggen, da Lykken kiændelig har 
forladt ham. Vel sandt, at de meest krænkende 
Begivenheder stormer ind paa ham med voldsomme 
Skridt, med ved at eftergranske disses Aarsag og 
Oprindelse vilde det være ønskeligt, om Efter- 
verdenen kunde dømme ham brødefri i de Ulyk- 
ker, der i fuldt Maal er udbredt over Danmark 
og Norge. I Ligning med denne Tidspunct var 
Bernstorffs og Guldbergs Ministerium Rigernes 
Guld-Alder. Man skriver mere, men det er bekendt, 
at man atter har aabnet Breve for at erfare paa en 
lumsk Maade, hvorledes Publici Mening og Stem- 
ning er. Geh. R. Colbjønsen er, som alle, ærger- 
lig og ydmyget ved denne æreløse Fred. — Prinds 
Christian skal være rejst til Trondhiem. Han fik 
Befaling at komme herned, men en hellig Eed bin- 

1) Den 6. Februar. 
Fra Hoffet og Byen 13 



194 

(1814) 

der ham deroppe. De Svenske faaer næppe Norge 
uden ved Hunger. Kong Olufs Flag har de nor- 
ske heiset paa deres Skibe og Fæstninger. Den 
mest glødende Enthusiasme besiæler alle Mænd. In- 
gen Tvivl er der om, at Forræderie har været med 
i Spillet, thi den hele Maade, hvorpaa Norge er 
overgivet, bærer altfor kiændeligt Spor heraf. Det 
kommer nok for en Dag med Tiden, men da for 
sildig. — Paa Klubber og Comedier tales høit i 
en slem og misfornøjet Tone. 

Man haaber og venter Indskrænkninger, hvor 
det er mueligt, især hvad de forhadte røde Fiær 
angaaer, som længe har været afskyede og anseete, 
maaske ikke uden Grund, som en Plage for Lan- 
det, som de Hig Blodigler have udsuget, og for den 
skadelige Indflydelse, de har havt paa Kongen og 
hans Foretagender og som har giort ham forhadt 
og foragtet — i det mindste havt stor Deel deri. 
— Skade, at det synes, som om den offentlige Me- 
ning trodses, og at man leer af Udfaldet, som des- 
værre kan blive sørgeligt nok. Hertugen af Augu- 
stenborg skal være meget misfornøiet med Freden. 

Ved ovenstaaende vilde De bemærke, at det 
ikke er mig, men de Efterretninger, jeg har faaet fra 
Hovedstaden, som tale, og at jeg sidder i mit Stu- 
derekammer som rolig Tilskuer, ønskende Landets 
og Kongens Vel og haabende det Bedste. Vistnok 

seer det broget ud, men 

Roeskilde Endskiøndt man ingen ganske tilforladelige Ef- 
terretninger endnu har fra Sverrig og Norge for- 
medelst Postens Sperring derfra og dertil, saa vil 



20. Febr. 



195 

(1814) 

man dog med Vished vide, at Prinds Christian er 
udnævnt til de Norskes Konge under Navn af Oluf 
IV. At han strax efter Fredens Beiciendtgørelse 
reiste til Trondhiem, er vist. Prindsesserne, hans 
Søstre, skal være lidt urolige over Broderens 
Skiæbne. Dog, en god Sag krones gierne med et 
godt Udfald. Alle Godes Ønsker følge ham. 

Paa Frederichshall blev til Afsked paa Fæstnin- 
gen hejset det danske Flag og saluteret, derpaa 
heisedes det gamle norske, og ligeledes saluteret. 
Ved Kongsvinger skal de svenske Regimenter, som 
nærmede sig for at tage Fæstningen i Besiddelse, 
være med stort Tab tilbagedrevne. Her siges, at 
Dalekarlene og Jemtelændingerne har vist sig til- 
bøjelig til at kaste sig under Prinds Christian^ da de 
ere misfornøyede med deres egen Regiering. Store 
Begivenheder forestaaer. England vil hielpe de Nor- 
ske med Amunition og Korn, og [et] Ministerium, der 
siger: Vi har holdt vort Løfte at bidrage til at tvinge 
Fr. VI til at afstaa Norge, men nu seer vi gierne, 
at Sverrig ikke bliver mægtigere og Magterne i 
Norden deelt. Norge maa derfor gierne blive et 
selvstændigt Rige og i sin Tid igienforenetmed Dan- 
mark. Besynderligt skude det være, dersom Norge 
anfalder Sverrig og maaske erobrer det, i dette Øye- 
blik, da de bedste svenske Tropper ere i Tyskland. 
Prinds Christian er efter alles Sigende skabt til at 
spille den forstandige og vise Regents Rolle. 

Kan man troe Rygter, er det gaaet underligt 
til paa Sprogøe i de 5 Dage, Kongen var der. Man 
har spilt Bazet, da efter sin Tour lagt Banke — 

13» 



196 

(1814) 

Rex med — man har giort mange Løyer, saa man 
skulde tro, H. M. havde været der incognito^). I 
Kiøbenhavn er Misfornøielsen stor. Carricaturer, 
Pasquiller og sligt fælt Kram er daglig nyt af. Kon- 
gen har tabt meget i manges Tiltroe og Kiærlig- 
hed, desværre. Jeg har læst i et Brev fra Profes- 
sor Sneedorf til Secretair Nyerup^ dat. Geneve 20. 
Sept. 1791, hvori Sneedorf skriver at have været i 
et lærd Selskab, hvori en gammel Mand henimod 
90 Aar, den ældste Præst i Geneve, Hr. Waldkirchy 
havde en Tome med af „Esprit des journaux", 
hvoraf han forelæste Forsamlingen en Beskrivelse 
eller Lovtale over vor nuværende Konge — den- 
gang Kronprinds. Nogle forsikrede, de kiendte 
ingen Prinds, der for nærværende Tid — 1791 
— besad en saa ublandet Agtelse i Europa som 
han. Alle ønskede, den maatte stige med Aarene; 
den var uadskillelig fra hans Hiertes Bifald og 
hans Undersaatters Kiærlighed. 

Det var 1791! Ak nu skriver vi 1814, Tiderne 
og Omstændighederne have meget forandret sig. 
Dengang var Frederik elsket, Landet lykkeligt og 
ventede at blive det endnu mere under hans vise 
Bestyrelse og ved hans Exempel — men nu! 
Roeskilde En ny Politidirecteur har Kiøbenhavnerne faaet, 
som vel vil bringe Orden tilbage igien i Hoved- 
staden. Det er Etatsraad Haagen, der har været 
før Politiemester. Om Politiemester Flindt sagde 
man: han er grov mod de Fornemme, men arti- 
gere mod de Ringere; om Cold blev sagt det mod- 

1) Se Pers. Tidsskr. III. 6. S. 27. 



24. Febr. 



197 

(1814) 

satte. Men om Haagen siger man, at han er grov 
mod alle. 

Mode-Farverne i Kiøbenhavn er for de pene 
Damer og Spradebasser Græsgrønt efter Prinds 
Christians Rabatter^), 

Den seneste Forandring med Rigsbanken har 
opvakt alles Forundring; thi hvad kan man ikke 
vente af, at et saadant Brud paa Indretningen 
giøres, og hvem kan indestaae for, at den souve- 
raine Konge ikke, ligesom med Species-Banquen, 
tager ogsaa den nye. Det ene er ligesaa rimeligt 
og retfærdigt som det andet; thi begge Dele ere 
fremmed Ejendom, der ranes. 

Vist nok er det smerteligt at see den kgl. Titel 
„Norge" udeladt. I Cancelliet havdes der intet offici- 
elt desangaaende; men da det erfarede, at Kongen i 
Fyen eller paa Sprogøe havde antaget den ny Titel, 
brugte de den og i deres Expeditioner, men vilde 
dog have Authentie herfor og giorde efter Sigende 
Forestilling derom, da Svaret blev, at Norge vel 
skulde udelades, men derimod ikke Pommern, og 
Riigen indlemmes i Titelen. 

Kongen er, efter mine seneste Efterretninger 
fra Kiøbenhavn, i meget godt Humeur, som med 
Rette undrer alle. 

I Forgaars blev Høyesteret aabnet. Man plejer e. Marts 
efter en Fredsslutning at lade Advocaterne holde 
en Lykønsknings-Tale, men denne Gang sprang 
man sligt over. Kongen var som sædvanlig ind- 

1) Prins Christian Frederiics Regiment havde følgende Uniform : „rød 
Kjole, grøn Krave, Rabatter og Opslag, hvide Kanter og Knapper, hvidt Under- 
foer, hvid Vest, hvide eller mørkegraa Pantalons". 



198 

(1814) 

hyllet i lethargiske Dunster. Man skulde næsten 
troe, at hans Stoel maa være omgivet af Morphei 
søvndyssende Genier. Et sørgeligt Syn er sligt, 
især paa det Sted. 

Fra Fyen beretter man mig, at General Haf- 
ner^) har offentlig, i et stort Selskab paa Christi- 
ansdal hos Kammerherre Benzon^)y ved Bordet 
sagt, at han havde købt sit Gods for 10,000 Spe- 
cies, da han af Grev Schimmelmann havde faaet 
at vide, 14 Dage førend Forordningen af 5. Ja- 
nuar f. A. kom ud, at den vilde komme ud. Han 
har maaskee sagt det i Fuldskab. Var det sandt, 
da er der ingen Tvivl om, at begge disse Herrer 
vare værdige Candidater til Galgen. Denne Gene- 
ral holdes for at eje Millioner. Han skalter og val- 
ter med Train-Hestene, som han vil. Er uforskam- 
met og grov i høi Grad mod enhver, der hen- 
vender sig i Forretninger til ham. Beskænket af 
Madeira og Rhum For- og Eftermiddag. Hans sæd- 
vanlige Ord til hans underhavende Adjoints etc. 
er: Lek min M. . ., hvorpaa han da faaer Svar: 
for min er ingen Laas. En Person vovede at klage 
over ham til Kongen, men denne var saa naadig 
at afbryde ham med de Ord: Tael ikke ilde om 
ham, han er min Ven (En saadan Mand Kongens 
Ven!) Imidlertid skal dog Kongen kiende hans 



1) Den her saa ilde omtalte Generalmajor og Generalkvartermester Johan 
Wolfgang Relnhold Haffner (1770—1829) var næst efter Generaladjutant Frants 
BQlow Kongens nærmeste Raadgiver under Krigen. Dette har maaske bidraget 
til den haarde Dom, men forøvrigt var han en ilde omtalt Mand. (Se Hist. 
Tidsskrift V 3. 453.) Han købte Gaarden Egholm i Horns Herred 1812. 

2) Fhv. Amtmand i Norge Peter Ulrich Frederik Benzon (1760—1840) til 
Christiansdal. 



199 

(1814) 

moralske Carakteer, men rose hans Brugbarhed 
og være bange for ham. Naar Kongen yttrer sin 
Mening om et og andet, skal han ofte faae til Svar: 
D. M., det kan Dælen gale i mig ikke være saa- 
ledes, men det maa D. g. i. m. være, som jeg har 
sagt det. Thi den gode Egenskab har han og — 
som de fleste af dem, der ere om Kongen — at en 
Eed følger hvert Ord, de sige, hvilket Kongen 
anseer for Ærlighed og Ligefremhed. — Det Gods, 
som Hafner har kiøbt, hedder Krabbesholm eller 
Eegholm. 

Det engelske Ministerium har ikke villet tilstaa 
Godtgørelsen for de vestindiske Øer, skiøndt dette 
var lovet og vedtaget af den engelske Gesandt. Vi 
har saaledes faaet Dementi af England, Rusland 
og Østerrige — Tab og Forhaanelse lider vi paa 
alle Kanter. Efter Sigende skal Madam Dannemand 
have været paa Landet i Skiul et Sted, men nu 
være kommen tilbage. 

Det skal være hændet adskillige af de røde 
forhadte Fiær, at de ere ilde medhandlede paa 
Gaderne, og at de ere komne smudsige derfra, 
skiøndt de nu ere civiliseret, som det hedder, og 
betyder, at de gaae i civile Klæder. Fr. Biilow 
synes ikke at være vel tilmode over at være saa 
ilde lidt overalt. 

Kongen gaaer med sin Datter paa Gaden, i 
hvad Vejr og Føre det end er. Scholten blev Vejer 
og Maaler og Vrager, som er et meget indbringende 
Embede, som kunde undværes, hvorimod Indkom- 
sterne kunde have været gode for Statens Gasse. 



200 

(1814) 

Embedet kan han takke hans Ven Frantz [Biilow] 

for, som mere end en Gang bad Kongen derom^). 

General Lallemand roser de danske Soldaters 

Mod og Fyrighed meget. Han er og meget elsket 

af dem, men om Anføreren talte han ikke 2). 

Roeskilde Her læser man i disse Dage et Poem „Nor til 

19. April jjgjj^a — yderst bitre Udladelser skal findes deri 

— jeg har endnu ikke læst det — men man siger, 
at det allermeste deri skal være sandt. Man giorde 
sig Umage for at opdage Forfatteren, men fandt 
det klogest ikke at røre videre ved den Sag, for 
den derved ikke skulde blive mere publique. For- 
fatteren er Student Boye^ Søn af Rectoren i Trond- 
hiem^). Det omskrevne Sted i Michaelis' Mosaiske 
Ret, hvori der handles om Ret til at overdrage et 
Kongerige uden Sværdslag, og anføres Danmark 

— er meget mærkeligt. Dronningen har udtrykke- 
lig forlangt denne Bog til Laans for at læse dette; 
hun er ikke saa forhærdet, at hun jo dybt føler 
det skiændige og vanærende, mod guddommelige 
og menneskelige Love stridende i alt det, der er 
passeret. 

Det er haardt, at Danmark hiælper til at ud- 

1) Kammerjunker, Stabskaptajn Peter Frederik Scholten (1784—1854), var 
Adjutant hos Generaladjutant Fr. Biilow. 1814 tog han Afsked og blev Vejer og 
Maaler paa St. Thomas i Vestindien, hvor han blev Generalguvernør i 1836. 

2) General, Baron Ch«rles Frangois Antoine Lallemand (1774—1839) havde 
med sine polske Landsenerer fulgt det danske Korps, da Davout" indesluttede 
sig i Hamborg. Efter Freden (14. Jan.) og Danmarks deraf følgende Krigs- 
erklæring mod Frankrig (17. Jan.) opholdt Lallemand sig i et let Fangenskab i 
Kbhvn. og paa Frederiksborg til Slutningen af April. Han blev Storkors af Dbg. 

8) Digteren Caspar Johannes Boye (1791 — 1853). Digtet, som kun cirku- 
lerede I Afskrifter, opfordrede Folket til „at rive sig løs fra Frederik VI. s Sep- 
ter og 1 Forening med Norge hylde Prins Christian*. Politiet udlovede for- 
gæves en Belønning for Opdagelsen af Forfatteren. C. J. Boye blev Præst i 
Søllerød, senere i Kbhvn. 




MONIES PINX. 



FRANZ CHRISTIAN BULOW 
Frederik VI's Generaladjudant. 



201 

(1814) 

hungre Norge — det er en Krigs-Erklæring — 
men det er vel nødt dertil. Hvilke Begivenheder 
udvikler sig ikke af den ene gyselige? . . . Kongen 
gaaer endnu vel paa Gaden som før, men man 
undgaaer at møde ham for ikke at hilse, ja man 
møder ham endog uden at hilse ham, og der er 
ingen Tvivl om, at han jo føler den Kulde og Li- 
gegyldighed, som, desværre, behersker alle. Han 
skal selv vide og føle det. Den arme Konge! 

Det er desværre vel sandt, at man næppe kan 
tro, at Kongen kiendte noget til Historien, som 
for ham — og for enhver Konge — dog havde været 
høyst nyttigt og uundværligt. Nu Ævret er opgivet, 
er vel alt ham i lige Grad ligegyldigt, kiedsomme- 
ligt eller flaut. Hans Entourage, som alle sige, ja 
som Dronningen selv har sagt, er i høyeste Maade 
foragtet eller forhadt. Den gode General Frantz 
Biilow spiller en særegen Rolle og holder gode 
Miner. Jeg frygter, at hans indvortes Overbevisning 
anklager ham høit, og dette er dog det værste af 
alt; den offentlige Haan er dog ikke saa krænkende. 
Kiært skulde det være mig, som adskillige Gange har 
havt med ham at giøre, om hans Guldtørst — 
af Guld har han Skuffer fulde — snart var stillet, 
og saa kunde stille og slukke de krænkende Be- 
breidelser, som maa kaage i hans Inderste. Jeg troer 
dog, at Letsindighed mere end virkelig Ondskab 
har forledet ham, og umiskiændeligt er det, at han 
i sin Adfærd og i sit Væsen tvinger sig til at ved- 
ligeholde sit forrige lystige og Pikkelherings Lune, 
som næppe er hans Alvor eller det sorgfri og 



202 

(1814) 
nagfri Hiertes Udbrud. Meget tvivler jeg paa, at 
han, som nogle mene, ønsker at trække sig tilbage. 
Blandt flere Aarsager er vel den især, at en plud- 
selig Udriveise af hans hidtilværende Suus og Duus 
vilde overlade ham til Ensomhedens alvorlige Be- 
tragtninger, som ikke for alle er ligemeget behageligt 
eller beleiligt at give sig af med. Bazet i den har- 
moniske Klub med den qvægende Coniak ved Si- 
den — eller paa andre Steder — er nu hans behage- 
ligste Syssel, hvormed han hver Aften udhviler sig 
fra Dagens tildels tørre Arbeide, hvorved Tobaks- 
piben er hans eneste Trøst. Store Middags-og Af- 
ten-Smauser giver han jævnlig, hvor Overflødighed 
af Mad og Drikke, af hvilket sidste hans Frue især 
er Elsker, hersker. En slet Opdragelse — eller rettere 
sagt slet ingen — har han havt. Med Eder krydrer 
han sin Tale til Overflødighed. Hans Handel med 
Kaff'ebønner, Sæbe etc. etc. — men hvem vil op- 
regne mere? 

Mosting seer ilde ud og er meget svagelig. Han 
er kommen ind i et Chaos, som den gode Mand 
ikke kan let finde ud af. Labyrinthiske Gange 
krydse sig — 10 Ariadner med 10 Nøgler Traad 
skulde ikke kunne hielpe ham, og Theseus var 
lykkeligere med eet Nøgle. 
25. April I Dag skal Admiral Steen Bille og Oberst Løn- 
borg reise til Norge for at fordre og til de svenske 
Befuldmægtigede at overgive Norges Fæstninger, 
Kasser, Documenter etc. Neppe blive de modtagne. 
(Man har havt Efterretninger fra disse Herrer, at 
Lønborg ei kom længere end til Gothenborg, hvor 



203 

(1814) 

han blev syg, og at Bille kom paa Grændsen, 
men blev ei tilladt at komme ind som Befuld- 
mægtiget over Grændsen, men blev indbuden som 
Admiral Bille at besøge Prindsen, hvilket han 
afslog 1). 

En vigtig Nyhed. Fr. Moltke har faaet sin Af- Kbh. 
sked, da han som Statsminister har skrevet høist ^■^'" 
upassende Ting med GUldenpalm, som reiste til 
Norge og blev anholdt og arresteret i Sverrig. En 
stor Skam for ham, men altid var han en Fusen- 
tast med al sin Forstand. Vilkaarene vides vel 
endnu ikke, men det er rimeligt, at de ere meget 
gode 2). 

Nu er han forviist til Jylland og skal reise in- m. Mai 
den 8 Dage. Man siger, at han har viist et Brev 
fra Kongen, hvori han siger „at være nødt til det 
Skridt som til saa mange andre i denne Tid, men 
han haaber, at Omstændighederne vil forandre sig, 
og da vil det være en Fornøyelse at see ham igien*. 
En god Slump Penge, hvilke han altid behøver, 
skal han af Kongen have faaet med sig, hvilket er 
meget troligt. 

1) De i Følge Fredstraktaten bestemte Kommissærer til de norske Fæst- 
ningers Overgivelse var fra dansk Side ovennævnte Kontreadmiral Steen Ander- 
sen Bille og Oberst, Kommandant i Nyborg, Christoffer Lønborg (1753—1827). 
Prins Christian Frederik, der som bekendt den 16. Febr. havde overtaget Regent- 
skabet over Norge som en selvstændig Stat, nægtede at lade Kommissionen 
komme over Grænsen. (8. Maj). 

^) Den norskfødte fhv. Legationssekretær Andreas Dedekam Gyldenpalm 
(1777 — 1832) havde paa en Rejse til Norge for at træde i Prins Christian Fre- 
deriks Tjeneste medtaget Breve fra Venner og Bekendte. Han blev imidlertid 
arresteret i Gøteborg, visiteret og Brevene ham fratagne. Et af disse var saa 
kompromitterende for Statsminister Moltke, der i det udtalte sin og Kongens 
Sympathi for Prinsen og Nordmændene, at Kongen saa sig tvungen til at give 
ham sin Afsked og forvise ham til Jylland, hvor han 1815 blev Stiftamtmand 
i Aalborg. (Hist. Tidsskr. IV R. 2 B.) — Gyldenpalm sad i flere Aar fængslet 
paa Vaxholm Fæstning og gik senere i norsk-svensk Tjeneste. 



9. Juli 



204 

(1814) 

Roeskiidc I Forgaars talte en af mine Bekiendtere med 
25. Mai Dronningen efter Taffelet. Hun var meget inquiet 
over vor politiske Stilling, men haabede dog paa 
Forsynets Hielp. — Den gamle Justits-Raad Wester- 
mann^) er arresteret i Castellet og sat under Ge- 
neral-Fiscalens Tiltale. Han har med Guldenpalm 
sendt et Brev til hans Svoger Carsten Anker, som 
indeholder meget haarde Ting. 
Khh. Ja, Indkvartering er vist nok en sand Lande- 
plage, baade for Landet og Byen. Her har man 
ikke allene havt Indqvartering, men og maattet 
betale Indqvarterings-Skat oven i Kiøbet. Alle ere 
misfornøyede med Kongen, og dealtid begunstigede 
Officerer og Soldater mere end nogen andre, si- 
den de nu i lang Tid ikke har faaet nogen Gage 
eller Lønning. Kongen bliver derved noget ufordel- 
agtig bedømt, helst da man seer, hvorledes de al- 
mindelig forhadte Adjudanter leve. 
Roeskilde I Holsteen udkommer adskillige Brochurer, som 
vise Stemningen der. En af disse er kommen til 
Boghandlerne i Kiøbenhavn, men Cancelliet har 
forbudet sammes Afsætning, da dens Hensigt var 
oprørisk. Den skal have indeholdt mange Sand- 
heder. Dersom Vedkommende afholde Kongen fra 
at læse den, giøre de Uret, thi han burde vide Ud- 
brudet af den almene Stemme. Desværre er den 
ikke, som man maatte ønske det. 

Et Brev fra Norge siger, at Prinds Christian 
har sammenkaldt Rigsdagen i Anledning af Com- 

1) Justitsraad, Generaladministrator ved Tallotteriet Marcus Nissen Wester- 
mann (1745—1834), landsforvist 1814, rejste til Norge, (Pers. Tidsskr. III.2.S.9.) 



11. Juli 



205 

(1814) 

missariernes Sendelse. En Tale har han holdt, og 
blandt flere mærkelige Ord sagt: ingen Puissance 
har endnu viist Norge fiendtligt Sindelag, naar jeg 
undtager min fordum elskelige Petter, Kongen af 
Danmark. Dette har Hensyn til Samfærdsels-For- 
buddet med Norge under Livsstraf. 

Kong Chr. 7des Bisættelse i vor Dom-Kirke Roeskme 
holdt man her for altfor simpel og uhøytidelig. In- ^^••'"'' 
gen Tale blev holden. Nogle Bønder, sagde man, 
havde bedet om Tilladelse at kysse Kongens Kiste; 
men jeg har spurgt Overkammerjunkeren, som 
bragte Liget hertil fra Rensborg — men han var 
uvidende, om det forholdt sig saaledes. 

Der var Taffel om Middagen Kl. 1 i største 
Hast, og derefter gik Hiemreisen for sig. Ved Ro- 
sen i næste Værelse havde Adjudanterne drukken 
Amtsforvalteren, Schwindt^), fuld. Den gamle Stak- 
kel forførte man derpaa til ydermere at prostituere 
sig ved at gaae ind, ravende, i det Værelse, hvor 
Kongen spiste, og synge hikkende en Drikkevise 
og derpaa raabe: Kongens Skaal. Hvilken Con- 
trast ved en Sørge-Høitid! General Biilow kastede 
som sædvanlig Penge ud til Pøbelen i Palais Gaar- 
den, og man morede sig ved at see en Pøbel-Fægt- 
ning om disse Skillinger. Var sligt passende Spøg 
ved den Leilighed? Der siges, at Kongen kort før 
fældede Taarer i Kirken. Hvad mon han derved 
tænkte paa? Der kunde være mange Aarsager 
dertil. 



1) Mathias Schwindt, Amtsforvalter for Roskilde Amtsstue-Distrikt (1753 
—1827). 



206 

(1814) 

I Holsteen er Misfornøyelsen stegen til en høy 
Grad. 40000 Russer er nu der avanceret høyere 
op mod Rensborg, da de har fortæret alt, hvad der 
var ædeligt, hvor de sidst vare, og endnu ingen 
Fred have vi med Rusland. Dette er et mageløst 
Exempel i Historien! 

Jeg har nylig talt med nogen fra Horsens, som 
ikke kan beskrive det comique i Prindsessens Op- 
førsel sammesteds. Hun giør sig Umage for, at Folk 
skal tale ufordeelagtig om hende, og giver dertil 
fuldkommen Anledning. Nylig bad hun en af sine 
Bekiendtere, et Fruentimmer, at komme til sig en 
Morgen tidlig, da hun var syg. Denne Kone træffer 
i Prindsessens Sovekammer 2 Lapser med Piben 
i Munden siddende ved Sengen. Slige Scener er 
ikke rare. Et ulykkeligt Liv fører hun med sin 
Hofdame og Cavalier. De kan ikke udstaa hver- 
andre. Enhver af disse 3 spise for sig, og Prinds- 
essen søger ved Opspind og Løgn at sætte de 2 
Mennesker saaledes sammen, at der aldrig kan 
tænkes paa god Forstaaelse mellem dem nogen- 
sinde. Hun faaer imellem Breve fra hendes for- 
rige Mand, hvilke hun fremviser; men disse ere 
meget forsigtig skrevne. Fra Kongen skal hun og 
faae Brev, hvis Indhold hun fortæller, og hvori 
efter hendes Fortælling utrolige Ting. Hun kan 
ikke udstaa ham og de øvrige Herskaber. Da Elen- 
den nærmede sig over det hele Land, var hun 
meget vel tilfreds og vilde have spilt en Rolle, 
ifald Krigsluen havde udspredt sig over hele Lan- 
det. Hun kan være meget behagelig, naar hun vil, 



207 
(1814) 

men i den Blanding af godt og ondt, hendes Ca- 
racter bestaar af, er Hoved-Ingredienzen Ondskab. 

Saa vidt min kjøbenhavnske Brevvexler. I Mor- 
gen reiser jeg selv til Hovedstaden, maaskee faaer 
jeg mere at høre; thi man tager der temmelig Bla- 
det fra Munden, saa at man forundres derover. 
Det er sørgeligt at høre, hvorledes Kongen er li- 
det elsket og agtet baade i og udenfor Landet. 
Imidlertid skal han spise Pandekage og drikke 
Punsch etc. hos Md. Dannemand, og synes ganske 
vel tilfreds! Men kan han og være det i Hiertet, 
da han seer Fædrelandet saa dybt sunken? 

Admiral Steen Bille har været i Norge, men RoeskMe 
ikke som Commissair, men blot som privat Mand. ^•'^'^• 
Han var ikke indtaget af Modtagelsen, da man 
overalt viiste ham Kulde og viiste temmelig tydelig, 
at han ikke var velkommen. Alt hvad der er dansk, 
seer man skievt til, formedelst Regieringens Ad- 
færd mod Norge; men hvad kan Folket dertil, om 
der end var Aarsag, dog. 

For Regentens Brøde 
Maa Folket ofte bløde — . 

Ved Universitetet var en Sørge-Høytid i An- 
ledning af Christian 7^ s Bisættelse her, hvor de 
første Embedsmænd vare. Man ventede at see 
Kongen og den kongelige Familie der; men troede, 
da ingen kom, at Kongen var træt af Dagen for- 
hen at have ladet Recruterne exercere paa Fæl- 
leden. 

I Onsdags den 10de spiiste de Allieredes Gom- i3. Aug. 
missarier ved Taffelet, efterat de havde i Forveien 



208 

(1814) 

2o.Aug. j^ayt Audience hos Kongen. Den engelske Com- 
missair havde særskildt Audience som varede ^4 
Time. De beklage Prinds ChristiaUy som de til- 
staaer hverken Talent eller Conduite. 

Norge har overgivet sig til Sverrig. Prinds 
Christian — Kongen — har fratraadt Regieringen. 
Aviserne vil vel fortælle mere derom i). H. M. er 
meget vel tilmode. Han var til Fugleskydning paa 
Vesterbroe, og var særdeles oprømt, som om der 
ingen .... 

3.sept. I Onsdags Aftes er H. M. bleven inviteret af 
den østerrigske Keiser til et personligt Møde ved 
Congressen i Wien. Kongen reiser herfra paa 
Tirsdag d. 6te. — Reisen vil koste Landet. 

5. sept. Kongen reiser til Congressen i Wien efter Ind- 
bydelse. Hans Reisefæller kan sees af Aviserne. 
Man haaber, at Reisen, i hvor kostbar den end 
vil blive, vil være til Gavn for det fornærmede, 
forarmede og mishandlede Danmark, da han reiser 
efter Indbydelse. Man anseer det for et godt Omen, 
at Bernstorff just nu er i Wien 2), da han er paa 
en meget venskabelig Fod med Fyrst Metternich, 
der gielder saa meget hos Keyseren. Freden med 
Preussen er sluttet. Der siges, at Kongen for det 
første har faaet 300,000 Species af Banquen. 
Mange Rygter haves fra Norge. General Haxt- 

1) Den 17. Maj var Norges Grundlov blevet vedtaget og Christian Frederilc 
valgt til Norges Konge. Frederik VI var i den pinligste Stilling, da han paa de 
allierede Magters Fordring maatte optræde misbilligende og truende mod sin 
Fætter. Sverrig sendte sin Hær ind i Norge, Fjendtlighederne begyndte 26. 
Juli, og Christian Frederik maatte slutte Vaabenstilstanden i Moss 14. Aug. og 
nedlægge den norske Krone 10. Oktbr. Samme Dag forlod han Norge. Den 
svenske Konge Carl XIII blev 4. Nvbr. valgt til Konge i Norge. 

«) Christian Gunther Bernstorff var Gesandt i Wien fra 1811 til 1816. 



209 
(1814) 

hausen^)y som spilte en nedrig Hof-Snog og Pikkel- 
Hering- Rolle i Kiøbenhavn, Staffeldt ^)y Tank, 
Grev Wedel'Jarlsberg^) etc. nævnes som For- 
rædere. 

I disse Dage er Major Brock, Adjudant hos 
Prins Christian, kommen herned fra Norge for at 
bede Kongen om Tilladelse for Prindsen at komme 
herned, og at der maatte sendes et armeret Skib 
for at afhente ham, hvilket alt skal være tilstaaet. 
Nationen vil opstaae en masse for at forsvare sig 
mod Sverrig. 

Af et Brev fra en paalidelig Mand i Norge har ^""wu* 
jeg seet: Da Prinds Christian, Kongen, saae sig 
omringet af Forrædere blandt Generalerne, de 
høyeste Embedsmænd og Officerer, fik Krigerf et 
Udfald derefter; en Vaabenstilstand blev sluttet, 
hvis Følge blev, at Kongen nedlægger sin Krone 
i Statsraadets Hænder, indtil Rigsforsamlingen, som 
nu sammenkaldes, nærmere har besluttet, hvad der 
skal ske. 

General Haxthausen skal med Flid have ladet 
Armeen mangle de første Nødvendigheder. Han 

1) Frederik Gottschalck Haxthausen (1750—1825), som havde beklædt høje 
militær-administrative Stillinger i Norge og Danmark, var 1813 Generalintendant 
over den norske Armé og blev af Prinds Christian Frederik udnævnt til General- 
lieutenant, Statsraad og Overhofmarskal k. Man mente, at han ikke havde god 
Indflydelse paa Prindsens Handlinger, ja at han spillede under Dække med 
Svenskerne. Han blev efterat være gaaet i svensk Tjeneste efter Krigen stillet 
for en Krigsret, men frifunden 1817 og tog derpaa sin Afsked. 

2) Generallieutenant Bernhard Ditlef Staffeldt (1753—1818) kommanderede 
en Brigade under det slet ledede og forvirrede Felttog 1813 mod Svenskerne. 
Den forhen højt ansete Staffeldt blev udset til Offer for Overkommandoens 
Fejl og efter en lang Rettergang af Norges Højesteret dømt fra Livet 1816. 
Denne uforstaaelige Dom blev formildet til Arrest, der blev hævet Maj 1817. 

8) Den norske Statsraad, Grosserer Carsten Tank (1760—1832), og Grev 
Johan Caspar Herman ^ede\ Jarlsborg (1779—1840) hørte til de norske Stats- 
mænd, som af patriotiske Grunde nærede Sympathier for en Union med Sverrig. 

Fra Hoffet og Byen 14 



210 

(1814) 

er rømt, og Pøbelen har nedrevet hans Huus — en 
Deel deraf i det mindste — i Christiania. General 
Staffeldt forhalede sin Colonnes Marsch, for at 
hielpe Fienden, ligesom han og med Overlæg for- 
sømte at komme General Ahrenfeldt^) til Hielp, 
idet denne, ved at drive Fienden paa Flugt, efter 
et stort Nederlag blev tourneret i den ene Flan- 
que. Den kiekke Åhrenfeldt, som sendte Staffeldt 
Bud om Undsætning, og hvis Corps var blot V4 
Miil fra ham, havde ellers vundet en brillant Sejr. 
Staffeldts Forræderie uagtet, dræbte og fangede 
Åhrenfeldt dog 1100 Svenske. Af dyb Græmmelse 
over al den Nederdrægtighed er Prinds Christian 
bleven heftig syg. De listige Svenske har saaledes 
ved Underfundighed og Bestikkelser bragt det saa- 
vidt, at Norge, som er udtømt for alt undtagen tro- 
løse Forrædere, vistnok maa bukke under. Med 
Bedrøvelse tænker man sig Prinds Christians 
Skiebne, som paa den ædleste Maade har opofret 
sig for et kiekt Folk og efter dets Bøn og Opfor- 
dring. 

Et Brev fra General Biilow til hans Kone be- 
retter — dat. Dresden — at Kongen befinder sig 
vel, at man lever glad og fornøyet og tænker for- 
nemmelig paa at more sig paa paa Reysen og gotte 
sig ved de Lækkerheder, som Clima og Aarstiden 
der frembyder; især roser han Fasanerne og de 
Leipziger-Lærker samt Posteier, man hist og her 
har beværtet med. Vinen var ogsaa upaaklagelig. 

1) Generallieutenant Christian Ditlev Adolpti Arenfeldt (1758—1833). 



211 
(1814) 

Man tænker paa at bringe mange slige Sager med 
tilbage til Vinterprovision. Det synes, at man altsaa 
ikke kan tvivle om Reisens gode Udfald etc. etc. 

I den keiserlige Hof-Borg i Wien, hvor de re- ir.oet. 
gierende Fyrster boe, ere 900 Værelser, nye og 
magnifique meublerede. Alle andre boe i Byen. 
Keiseren har i den Anledning lejet 32 Palaiser, 
som alle ere besatte. En asiatisk Luxus hersker 
ved Hoffet i Wien. 40 Retter Mad og 16 Slags 
Vine er i Almindelighed til daglig Brug. Theatrene 
med Balletter skal være skiønne, og stedse nye 
og glimrende Festiviteter. 168 Spandheste er paa 
Keiserens Stald og alle Equipager glimrende. 

Her har De Udtog af mine seneste Kiøben- Roskilde 
havnske Breve: ^'^'"' 

Der var aldeles ingen Stads, Cour eller Taffel 
til Dronningens Geburtsdag. Hun tog mod ingen. 
Hendes Conduite som Regentinde bærer Præg af 
den særdeles gode Forstand, hun har; hun er ikke 
taus eller søvnig i Statsraadet, bruger aldeles ikke 
Hr. Jessen og indseer fuldkommen, hvor urigtigt 
det er ved eensidig Magtsprog at betage Collegi- 
erne deres Autoritet og Ansvar, hvilket dog er 
skeet i de sidste 7 Danmarks uheldsvangre Aar. ^ 

Prinds Christian er lykkelig kommet til Fredens- 
borg efter at være landet i Aarhuus, hvor han med 
Jubel blev modtaget af Folket. Stiftamtmand Giil- 
dencrone beværtede Prindsen ved Ankomsten om 
Aftenen og gav Dagen efter en stor Diner for ham^). 

1) Gebeimkonferensraad Stiftamtmand Frederik Julius Christian GQlden- 
crone til Vilhelmsborg og Marselisborg. (1765-1824). 

14« 



212 

(1814) 

10 Dage tilbragte han paa Søen og havde en be- 
sværlig og farlig Reise fra Frederichswærn til Aar- 
huus. En Dag stod Skibet paa Grund ved Lessøe. 

Vi have da den brave Prinds igien. Han skal 
befinde sig meget vel. Man taler nu om at han 
formæler sig med Prindsesse Caroline af Augu- 
stenborg, en deilig og velopdragen god Pige. 

Prindsen var 2 Gange i Livsfare og nær ved 
at strande paa Jylland; to af Søe-Officererne, som 
kunde svømme, havde alt lagt Planen i Nødsfald 
at bære ham i Land, svømmende med forenede 
Kræfter. En Ting giorde han i Aarhuus — man 
har sagt det var paa Moesgaard, som tilhører Gul- 
dencrone — som mange have undret sig over. Han 
lod sin fraskildte Kone komme til sig fra Horsens 
og havde en Sammenkomst med hende paa Moes- 
gaard, dog ikke under fire Øjne^). — Hun er et 
afskyeligt Menneske af sort Caracter, alt kan man 
vente af hendes Ondskab, saa meget mere som 
hun af Naturen har en fiin Forstand, men tillige 
aldeles ingen Conduite. 

Jeg hørte for nogle Dage siden en Tydsker, som 
paastod nøye at kiende Normanden ved mange 
Aars Omgang med dem, sige i et Selskab, at Nor- 
mændene havde viist sig utaknemlige mod Prind- 
sen. Han sagde endvidere: Jeg kiender mange 
Normænd her nede, som i at bedømme Prinds 
Christian viser en ussel Tænkemaade. Overhove- 



1) Prins Christian Frederilc har selv fortalt om sin Rejse til Aarhus, 
hvortil ban kom 4. Novbr., sit Ophold d6r og sin Sammenkomst med Prin- 
sesse Charlotte, se: Kong Christian VIH's Dagbog fra Regenttiden i Norge udg. 
af A. Ahnfelt, Kbh. 1883. 



213 

(1814) 

det kan der siges meget om den saa — iblandt de 
Danske — udraabte norske Ærlighed og ophøjede 
Sind! Baade Folket og Individer har nu blottet 
dem til liden Ære for deres Forstand og Hierte. 
Alt smager af deres Nærhed hos de Svenske, c'est 
å dire: Fine, falske, og en i høy Grad overdreven 
National-Stolthed. Deres Caracter er i det mindste 
saare tvetydig. — Modsigelse fik han ikke. 

Endnu taler man ikke i Kiøbenhavn om Dagen, Helsingør 
paa hvilken vor Konge reyser fra Olympen. Maa- ^'^'^' 
ske sker det ikke i dette Aar. 

Prinds Christian kom i Søndags^) til Kiøben- 
havn. Han spiiste til Middag hos Dronningen aWeenQ 
og modtog Cour om Tirsdagen; samme var meget 
talrig, og han lod temmelig tilfreds. Dog skimtede 
man igiennem hans hulde Aasyn Kummer. General 
Tawast var med sin triumpherende Mine med ved 
Couren. 

Audiensen hos Prindsen begyndte Kl. 6. De 29. nw. 
fremmede Ministre havde privat Audience. Den 
sidste af dem var den svenske General Tawasty 
som var inde omtrent ^4 Time. Derpaa kom Prind- 
sen strax ud, hvorved Døren blev lukt op af 
hans Kæmmerér Hr. v. Harbou^). Couren var tal- 
rig, de første Embedsmænd samt Professorerne 
savnedes ikke, saavelsom Kunst-Academiets. Prind- 
sen talte først med Schimmelmanny Kaas og Mos- 



1) Prinsen sejlede til Helsingør, hvortil han kom 10. Nvbr. og rejste til 
Kbhvn. 13. Nvbr. 

2) Wilhelm Henrik Harbou (1771-1845) var Kæmmerér ved Prinsens Hof- 
etat, da han ved dennes Rejse til Norge blev Guvernør for hans Søn (Fr. VH). 
Han overtog nu atter sin forrige Stilling til 1822. 



214 

(1814) 

tingy de fremmede Ministre, og endelig med den 
største Deel af de tilstedeværende. Til General 
Schrødersee sagde han: Jeg var i Gaar hos Col- 
hiørnsen, som jeg var bange for skulde have ingen 
god Virkning paa hans svagelige Helbred, da han 
er min sande Ven, og var meget rørt ved at see 
mig igien — men jeg hører i Dag, at han ei er 
bleven svagere derved. — Audiensen varede 1^/2 
Time. Prindsen saae temmelig alvorlig og bleg ud, 
men ellers vel ved Magt. Han manglede ei en 
vedvarende Conversation, som han holdt meget 
høyt, og talede meget om hans uheldige Reise fra 
Norge. Han var iklædt sin Regiments -Uniform. 
Der var især en talrig Forsamling af Søe- Offi- 
cerer. 

Dronningen havde udmærket Prindsen meget, 
og uagtet hendes Broders, Prinds Christians Død 
I Odense^), var bekiendt, og Komedie-Huset der- 
for lukt en Uge, blev der dog Komedie, og var 
han, Prinds Ferdinand og Prindsesse Juliane, der 
var ganske klædt i hvidt, tilstede den første Spille- 
Aften! Han blev modtaget med en ubeskrivelig 
støyende Glæde og Fryderaab, saavel da han kom, 
som da han gik — med et „Leve Christian Fre- 
derik, Danmarks Haabl" Folket vilde spænde He- 
stene fra hans Vogn, men Politiet hindrede det. 
Nogle Huse var illuminerede. Han har et bety- 
deligt Anhang, helst blandt den meest oplyste Deel 
og Søe-Officererne. Da hans Regimente gav Vagt, 
var han paa Paraden. Om Aftenen Kl. 7 reiste 

1) Se Side 166. 



215 
(1814) 

han fra Byen og kom til Roskilde med Fakler. 
Capt. Holsteeriy hans Cavaler, sad hos ham i Vog- 
nen^). 

Nu kommer det an paa, om hans Adfærd her 
vil gefalle Kongen. Den Dag, han var paa Come- 
dien, havde han Taffel hos sig paa 16 Couverter 
for de fleeste af Hoffets Herrer og Damer. — Pro- 
fessor Schlegel var det, som i Parterret raabte: Leve 
etc, og Falsen i Sø-Etaten vilde have Hestene 
fraspændt. 

Man har her fra Kiøbenhavn et karacteristisk 
Tableau over enhver af Souverainernes Forret- 
ninger i Wien: 

Keiseren af Østerrige betaler for dem alle. 
Keiseren af Rusland giør Cour og drikker for 
dem alle. 

Kongen af Danmark tænker f. d. a. 
„ Preussen tier „ 

„ Bayern snakker „ 

„ Wiirtemberg æder „ 

„ Sachsen græder „ 

Ponte Corvo griner af dem alle. 
Geh. Conf.-Raad Colbiørnsen er nu nær ved ^•^**- 
sit Endeligt. Min Ven var hos ham i Gaar og tog 
Afskeed med ham. I Liv og Død er han den samme. 
Rolighed og Tilfredshed var malet i hans matte 
Aasyn. Pulsen var næsten borte. Han talte endnu 
om Politik og Danmark. Det mishandlede Fædre- 

1) Kaptain 1 Søetaten Frederik Christian Holsten (1783-1816) beklædte 
1811-13 den vanskelige Stilling som Generalkonsul i Gøteborg og tog da Tje- 
neste hos Prins Christian Frederik i Norge som Generaladjutant for den norske 
Marine. Han rejste 1815 til sin Broder i Tunis og døde dir. 



216 

(1814) 

lands Skiæbne er gaaet ham nær til Hiertet. — 
Skiemtsomme Indfald og en lille Eed blandede sig 
dog undertiden i hans Tale. Meget lærerigt er det 
at see en saadan god og brav Mand døe. 

Freden mellem Danmark og Rusland er da ra- 
tificeret. Vi har tilgode for de russiske Troppers 
Indquartering og Føde 900,000 Species Dukater, 
som vi dog venter, at Alexander er saa naadig at 
betale os; der er bleven betalt 200,000 Ducater. — 
Man vil vide bestemt, at der er afhandlet i Con- 
gressen om Prinds Christians Arve-Ret — om han 
ikke har forbrudt den ved at antage sig Norges 
Sag m. V. Despoterne i Wien har Magten. — I saa 
Fald mener man, at Hertugen af Oldenborgs Søn 
skulde udnævnes til Successor paa den danske 
Trone. Man vil faae mange underlige Ting at vide 
ved Congressens Opløsning. 
lo.Dec. I et af Rosenkrantz's Breve, ankommen med 
sidste Courer, har min Correspondent i Kjøben- 
havn læst: J'eg keder mig her, har intet at bestille 
af Betydenhed og venter paa Resultatet af de 6 
Hoved-Magters Decision; men saa meget er vist, 
at det seer vidtløftig ud med Danmarks Godtgiø- 
relse i Land, da alle ere begiærlige, alle vil have, 
og ingen vil give etc." — løvrigt er han mæt af 
den idelige Suus og Duus, da den ene støyende 
Fest følger den anden m. v. — Imidlertid skal der 
gaae en Mængde Guld og Sølv fra Kiøbenhavn 
til Udlandet eller Wien for at dække Kongens 
Reise-Udgifter, og dog hedder det, at Kongen med 
sit Følge har alting frit lige indtil Apotheker- 



14. Dec. 



217 

(1814) 

Regninger, naar de ere attesterede af hans Reise- 
Læge. 

G. R. Colbiørnsen er nær ved den ønskede Død. 
Hvorfor betiente man sig ikke mere, da gode Raad 
var dyre, af hans lyse Hoved, Erfaring, Indsigter 
og Patriotisme? 

Major Brock^) som blev af Prinds Christian RoeskMe 
sendt til Kongen i Wien, blev meget koldt mod- 
taget — efter Sigende. Prindsen havde skrevet 
Breve til Keiseren af Østerrige og Rusland, Kon- 
gen af Frankrig og Preussen, for at fastslaae sin 
Conduite i Norge etc, men lod dog Brock vise 
Kongen Concepterne, førend Brevene skulde afle- 
veres. Kongen blev vred herover, kastede Brevene 
i Ovnen, og sagde, at naar Prindsen havde noget 
at andrage for disse Souverainer, kunde det kun 
skee giennem ham som hans Konge etc. En af 
Ministrene har sagt til en Ven, at de Svenske vil 
søge at unddrage sig fra Freds-Tractatens Over- 
holdelse paa Grund af, at de ikke har faaet Norge 
i Kraft af Freden i Middelfart, men ved deres Vaa- 
bens Magt. Dette kalder man „at svenske", og lig- 
ner det listige Stockholmer-Cabinet og Ponte Corvo 
fuldkommen, skiøndt denne Paastand er i alle Hen- 
seender ugrundet, da Kongen ved Norges Afstaa- 
else aldrig har garanteret Sverig Besiddelsen af 
Norge, men blot afstaaet sin Ret til Riget (hvilket 

1) Major Ludvig Frederik Brocic (1774-1853) blev 1811 Prins Christian 
Frederiics Stabschef ved 2. Division og var fra nu af Icnyttet til Prinsen. Han 
var i Norge hans trofaste Raadgiver uden dog at have stor Indflydelse, derimod 
blev de vigtigste Sendelser betroet ham. Paa Grund af Sygdom tog han sin Af- 
slced fra Hæren og blev 1824 Toldinspelctør i Randers. Han deltog senere, skønt 
blind, med stor Energi i det kommunale og politiske Liv. 



218 

(1814) 

dog ikke stod i hans Magt i Følge Kongeloven) 
— men det gik dog. 

Hvad vil den tilkommende Annalist sige, naar 
han beskriver Fædrelandets Historie og de sidste 
Krigs-Aar? Man maae forbauses ved at læse de 
seneste Freds-Tractater, hvori der findes saa lidt 
Spor af Lovkyndighed og Kiendskab til Jus publi- 
cum, som dog burde være Diplomatikeres Hoved- 
Studium. Bourke, som har sluttet alle disse Frede, 
har i sin Ungdom været paa De Conincks Handels- 
Contoir uden at besidde Publicistens Kundskaber^). 

Rosenkrantz fortæller gierne, at han er kun en 
læg Mand, og han har Ret, for at vise, at Indsigter 
ikke altid er en nødvendig Betingelse hos en Stats- 
minister, som de udenlandske Anliggender er an- 
betroet. I Departementet er ikke en Secretair, saa- 
vidt jeg veed, som er Jurist — det er blot me- 
chaniske Dechiffreurs. Hertzberg^)y som jeg har 
kiendt paa mine Reiser, var en lærd Diplomatiker, 
altid havde han Publicister og oplyste Mænd i 
Departementet ved sig, og ingen Memoire blev 
skreven, langt mindre Fred sluttet, uden alt var 
nøje drøftet af indsigtsfulde Mænd. Her nøyes man 
med simpel, sund Sands, og undertiden er det vel 
tvivlsomt, om det Ord sund^ kan anvendes. Det 
er for vidtløftig at recensere disse Freds-Tractater, 
som vrimle af Misgreb til Skade for Fædrenelandet, 



») Kammerherre Edmund Bourke (1761-1821) havde været dansk Gesandt 
ved forskellige Hoffer og førte 1814 Forhandlingerne om Freden i Kiel. Han 
blev Geheimekonferensraad og senere dansk Gesandt i England og Frankrig. 

*) Rimeligvis den preusiske Udenrigsminister Grev Ewald Friedrich 
Hcrt2berg (1725-1795). 



219 
(1814) 

og hvori Spiren ligger til mange Uenigheder og 
Misforstaaelser i Tiden. Naar en Haandværicsmand 
ikke har godt Haandværkstøy, saa bliver Arbeidet 
derefter, han maa være nok saa duelig for sin 
Person. 

Man er misfornøyet med vor Finantz-Minister 
Mosting. Han har uden Tvivl den bedste Villie. 
Men nye Skatter, paalagt efter Freden, og ingen 
af de gamles Afskaffelse — Lønningers Tilbage- 
holdelse — er noget, som hviler tungt paa ham. 
Publicum siger om ham, at han er ligesom Kar- 
tofler og Gudsord, brugelig til Alting i egen Ind- 
bildning; han har og været i mange heterogene 
Stillinger. Var han bleven ved et, og tilgavns ap- 
profonderet det, kunde det have gaaet godt, men 
at udvikle sig af det Schimmelmannske Chaos og 
dybe Labyrinth, lykkes ham neppe. 

Hvilken Ulykke! vores eneste Fregat „Perlen" 
er strandet ved Skagen^). Uheld er Danmarks uop- 
hørlige Lod under denne Konge. Vor Selvstæn- 
dighed er siden 1807 og efter Middelfart-Toget 
borte. Neppe — det er sørgeligt at sige — kan De 
giøre Dem en Idee om, hvor lidt elsket og agtet 

— jeg vil ikke sige mere — en vis Mand er. 

Méprisé des voisins, hai dans sa province, 
des frippons gouvernent eet etat asséz mince 
aprés avoir abruti l'ésprit de Monseigneur . . . 

— hørte jeg for nogle Dage siden En sige — Fy! 

Det synes upassende at byde vor Konge St. 24.Dee. 
Stephans-Ordenen, det er heller ikke analog med 

1) Fregatten , Perlen", Kaptain A. Nissen, bestemt til Vestindien, strandede 
5. Decbr. paa Skagens Rev. 



220 

(1814) 

den Høflighed, man fortæller der skal være ham 
beviist. En vældig Vild-Sviins Jæger er H. M, 
bleven. Maatte det kun ikke opvække for megen 
Lyst til Jagten, naar han kommer tilbage. 
zs.Dec. I Gaar blev Colbiørnsen jordet. Kun 8 vare 
indbudne, men 2 å 300 Mennesker fulgte, uind- 
budne, af alle Classer. Hans Portrait, malet skiønt 
og meget ligt af Juel, skal nu stikkes i Kobber af 
Professor Clemens. 

Professor Rahbek kom i et Selskab, hvor en 
sagde til ham, at man havde savnet ham ved Geh. 
Conf.-Raad Colbiørnsens JordQf ær d. Han svarede, 
han havde lovet to gode Venner at følge med dem, 
men da de ikke kunde komme, saa var han og 
bleven borte; man spurgte, hvilke de 2 Venner 
vare? Han svarede: Heiberg i Paris og Collet! 



1815 

I.Jan. Gutfeldt^) holdt en glimrende Tale over Col- 
biørnsen i Holmens Kirkes Capel, hvor han blev 
bisat. Enken havde foranstaltet en Frokost, som 
skal have kostet 4 å 5000 Rdlr. Der blev serveret 
paa dækkede Borde — som mange med Rette fandt 
upassende. 

17. Jan. Vor Konge ventes ikke hertil før til Foraaret. 
Æresporte, Pyramider og alt hvad der hører til 
en glimrende Illumination er man i fuld Arbeide 
med. Man maa altsaa allerede vel være underrettet 

1) Den rationalistiske Holmens Provst Frederik Carl Gutfeld (1761—1823) 
var en meget veltalende Prædikant. 



221 

(1815) 

om alt det Store og Gode, som man hidtil haa- 
bede, han har udrettet til Landets og sin egen 
Lykke ved Congressen. 

Der tales om vor Kronprindsesses Mariage med 
en østerrigsk Erkehertug Johan, Broder til Kei- 
seren. Hendes Portrait er sendt til Kongen. Skulde 
det skee, at hun gifter sig med ham, da er det et 
mageløst Exempel siden Reformationen, at en dansk 
Prindsesse har ægtet en Catholik; men maaskee 
det ikke regnes saa nøye nu, skiøndt Sagen ikke 
er uvigtig. Mon vore saakaldte Statsmænd erindre 
sligt eller tænke derpaaP^). 

Vor Konge i Wien skal i flere Dage have været 4. Fetr. 
i ondt Lune over den Cour, som Prinds Christian 
modtog i de faa Dage, han var her. Det hele om 
Modtagelsen skal have staaet i de Wienske Aviser. 

Hendes Majestæts Geburts-Dag blev høitideligt 
holdt med Cour, et Middagstaffel paa 48 Couverts, 
Marechals-Couverter paa 80 og et mindre Bord paa 
20, om Aftenen stor Apartement. Paa Augustenborg 
var Maskerade paa 150 Masker, foranstaltet af 
Prinds Christian. Dronningen blev med alminde- 
ligt Fryderaab modtaget paa Komoedien. Saaledes 
forandre Tiderne sig! der var en Tid, da man kaldte 
hende Tydske Maria, nu er det anderledes. Prinds 
Christian søger, saa godt han kan, at adsprede sig, 
og at glemme den Rolle, han for ikke længe siden 
havde paataget sig, men som syntes for tung Byrde 
til hans Sk uldre og for hans Mod. 

1) De forskellige Planer om Prinsesse Carolines Giftermaal med fremmede 
Fyrster strandede alle, og hun blev efter Frederik VI. s personlige Ønske, da hun 
var 36 Aar gammel, formælet med Prinds Ferdinand, Arveprinsens Søn. 



222 

(1815) 

7. Febr. \ dissc Dagc kom en Coureer tilbage fra Wien, 
men endnu veed man intet med Vished — tvært- 
imod svæver man i Uvished, m^n haaber det Bed- 
ste, og derefter vil nok Høytidelighederne ved Hiem- 
komsten blive afmaalte, thi Æreporte og Folkefeste 
uden Publikums grundede og velmeente Deeltagelse 
ville danne en synderlig Contrast^* neppe kan det 
feile, at der jo er udrettet noget godt for vort kiære 
Fødeland. 

Grev Wedels Jarlsbergs Tale i Norge var et 
lumpent Product, og skiøndt der kan være meget 
sandt deri, saa er det væmmeligt at høre af hans 
Mund i hans Stilling i). Broderen, Baronen, som 
er gift med en Frøken Benzon, har havt det. Uheld, 
at hans Gaard i Kiøbenhavn er af Ildebrand næsten 
ødelagt. Den har kostet ham betydejlgt;* da den 
nylig var istandsat og pragtfuld dec6reret inden 
og uden. Man siger, at Ilden skal være paasat, og 
at Baronen selv ved anonyme Breve advaret eller 
truet med, at hans Liv var i Fare. Ved Ildebranden 
raabte man: det skader dog ikke den Forræder. 
Baronen gaaer i svensk Mundering paa Gaden, 
som er synderligt^). Kongen skal have tilskrevet 
Prinds Christian og lykønsket ham til sin For- 
lovelse med Prinds essen af Sønderborge). 
12. Febr. I dlsse Dage har været et temmeligt alvorligt 
Opløb her i Byen, som blev anlediget af Klammeri 



• 



1) Grev Wedel var den betydeligste Taler paa det norske Storthing, men 
fremkom med hadske Udfald mod Danmark og dets Regering. 

2) Afsk. Ritmester Ferdinand Carl Mari« Baron Wedel Jarlsberg (1781 — 1857), 
senere norsk General. Om Ildebranden hos ham se Bobé: Reventlowske Pa- 
pirer V. 227. 

8) Se Side 170. 



V. 



.. :• i 



223 
(1815) 

mellem nogle hertil, fra Sverrig ankomne franske 
Soldater, Krigsfanger og vore Matroser. Nogle paa 
begge [Sider] ere dødelig saarede. 20 Husarer og 
Comandantens Nærværelse giorde Ende paa Kri- 
gen, og nu er det de franske forbudne at komme 
ud af Casernerne. 

Prinds Ferdinand morer sig saa godt han kan. 
Nylig var han paa Bal i den harmoniske Klub^), 
som hans Hr. Broder og beærer med sin Nær- 
værelse, hvor en ung Grosserer-Søn forbød sin 
Kiæreste at dandse med ham; men da hun des- 
uagtet giorde det, sagde han hende Uartigheder i 
Prindsens Nærværelse, hvorfor dog Personen blev 
irettesat af.Directeuren. 

En C^cTureer, Kammerjunker Biilow, Assessor 25.Fehr 
i det danske Cancellie, er kommet fra Wien og 
[har] medbragt den Efterretning, at vor Konge har 
været dødelig syg; i 7 Dage var han saa haardt 
angrebet, at hans Reise-Læge, Prof. Fenger, havde 
anseet det for sin Pligt at meddele det til Dron- 
ningen, hvor farligt det var. Men til Held kom 
Coureren tidligere med det gode Budskab end 
Posten med det slemme. — General Biilow havde 
med Coureren tilskrevet sin Kone om den Sorg, 
han havde havt. Han og Kammerherre Gossel^) 
havde vaaget over ham. I 7 Dage havde Kongen 
lagt hen uden at tale; man reiste ham op for at 
give ham Lægemidler, men saa var han af Mattig- ' 
hed faldet som død tilbage. General Biilow sagde 

1) Klubben „Harmonien", stiftet 1777, var den fineste Klub i Kbhvn. 

2) Oberstlieutenant, Generalkvartermesterlieutenant, Kammerherre Fride- 
rich Ludvig Christoph G6ssel (1771—1841), senere Generalmajor. 



'.^H 



224 

(1815) 

selv nogen Tid derefter, at han havde saa inderlig 
ønsket tilligemed Gossel, at Kongen maatte be- 
gynde at bande dygtig og udskiælde dem; thi saa 
, var der Haab om hans Helbredelse. Ingen kan 
misunde de Herrer den Fornøyelse, som de siden 
formodentlig har havt, da H. M. blev frisk. 

Endnu veed man ikke, naar Kongen kan ventes 
hiem. Man siger, han tildeels har været syg af 
Ærgrelse over Alexanders og Kongen af Preus- 
sens grove Behandling. Han maa nu taale saameget 
som en uselvstændig Konge, som Adjudanterne 
har hiulpet ham til at blive. 
4. Marts. En Dcputatlon er sendt vor Konge fra Hol- 
steen for at udbede sig en Landdag, hvorved 
begge Provintsers Anliggender tages i Overvejelse 
og Maaden bestemmes, hvorledes disse herlige 
Lande efter Krigen kan opblomstre igien — sligt har 
været Tilfældet før, og den bedste Virkning spore- 
des. — Greve Heinrich Reventlau^) var her og le- 
verede Dronningen Afskrift af Brevet til Kongen. 
Det skal have været godt, sandt og diærvt skreven. 
Man seer, desværre, at Maskerade kommer igien 
paa Mode — her har de længe været det, men 
ey i Provintserne — i Odense, hvor den ny Stift- 
amtmand C. Simonsen^) har tilladt dem, det hans 
Formand ikke vilde. Det var egentlig Fr. Moltke, 
som gav Anledning til Maskeraders Indførsel igien 
i Kiøbenhavn efter Struensees Tid, men havde 
Aarsag til at fortryde den Sottise, thi det gav første 

1) Generalmajor, Greve Heinr. Reventlow til Wittenberg m. m. (1763— 1848). 

2) Hans Vilhelm Cederfeld de Simonsen (1777—1836) blev 1814 Stiftamt- 
mand i Fyen og Amtmand over Odense Amt. 



225 
(1815) 

Stød til hans Kones Fald og de videre sørgelige 
Følger, som voldte hendes Død, som endnu er i 
friskt Minde ^). Man veed med Vished, at Geheime- 
raad Biilow paa Sanderumgaard, i den Tid han var 
hos Kongen som Kronprinds, afværgede dem ved 
adskillige Leiligheder, især da det engang allerede 
var ganske afgiort, at den engelske Minister, EU 
lioty vilde give en Maskerade; men Biilow gik til 
Ministeren, forestillede ham de mulige Følger for 
hans unge Herre og bragte ham i Erindring, hvor- 
ledes at Dronning Caroline Mathildes første Fald 
med Struensee var paa en Maskerade paa Hof- 
Theatret, som endnu ikke var glemt, saa de gik 
ind igien til stor Sorg for mange, især for de unge 
Prindsesser. 

Nu lever Fr. Moltke bestandig incognito i Aal- 
borg. Han feilede hverken Forstand eller Kund- 
skaber, men var en Forøder — som ikke havde 
gode Følger for Staten — en Hasenfuss og viiste 
ved alle Leiligheder Mal-Conduite. 

I Gaar kom hertil en Coureer fra Wien. Det 
gaaer noget bedre med vor Konges Helbred. Dan- 
marks Affairer skal være paa en god Fod, og Cast- 
lereagh^) har givet det svenske Gesandtskab en 
Note, i hvis Følge man venter, at de videre Ube- 
hageligheder fra svensk Side vil ophøre; det er 
nemlig bekiendt, at Sverrig ikke vil opfylde Trac- 

1) Hans første Hustru var Margrethe Løvenskjold (1772—1808), Datter af 
Kammerherre Herman Løvenskjold til Fossum Jernværk. 

^) Den engelske Udenrigsminister Lord Henry Robert Stewart Castlereagh 
(1769-1822). 

Fra Hoffet og Byen 15 



226 

(1815) 

taten fra Middelfart paa Grund af, at de for- 
mentlig har tvungen Norge med Vaabens Magt. 
Man seer tydelig det Sophistiske heri. 
w. Marts Presidcnt Kaas har faaet Brev fra Fr, VI, hvori 
det hedder: „Mit Helbred er nu aldeles vel, og 
jeg fører nu mit forrige Liv her i Wien. Danmarks 
politiske Horizont begynder nu at opklares, og 
de mørke Skyer, som før viiste sig, haaber jeg 
snart vil blive adspredte; intet kan jeg endnu be- 
stemme om min Afreise, da Affairerne her ved 
Congressen gaae utrolig langsom". — Førstkom- 
mende Søndag declareres H. H. Prinds Christians 
Mariage ved stort Taffel hos Dronningen. 

Fr. Moltke vil gierne ind igien; men neppe vi! 
Familien, den mægtige, giøre sig synderlig Umage 
derfor, og det vilde desuden være besynderligt, 
om en Mand, der i den Grad har forløbet sig, 
skulde anbetroes igien en Post af Vigtighed. Stats- 
minister kunde han da umuelig blive paany. End- 
skiøndt han vil bilde Folk ind at være en Mand 
af sieldne Kundskaber, og som Philosoph at være 
ophøyet over dette sublunariske og over Lykkens 
Ubestandighed, saa viiste han sig dog nu sidst, 
og da han blev sat ud af Cancelliet, fra en Side, 
som ikke anstaaer Manden af fast Caracter. 

Den ny Rangforordning, hvoraf første Deel ud- 
kom, ligger endnu hos Kongen. Det er Aarsagen, 
hvi Geisdighedens og flere Embedsmænds Kalds- 
breve og Bestallinger ikke ere confirmerede, til 
betydeligt Tab for Kongens Gasse, da en Sværm 
af disse Personer ere hensovede imidlertid. 



227 

(1815) 

Hertil er kommet Efterretning, at Napoleon er 
landet i Frankrig. Hvilke Følger kan det ikke 
have! Nu er Congressen i Wien paa svage Fødder! 

H. H. Prinds Christian skal være Gouverneur 25. Marts 
i Fyen. Slottet i Odense bliver nu til den Ende 
istandsat, som vil koste mange Penge. Kongen skal 
ikke skiøtte om at have ham her; der skal des- 
uden være politiske Grunde derfor. Han glæder 
sig vist ikke ved den Post. At Kongen har været 
i Forlegenhed med Hensyn til Prinds Christian 
er begribeligt; — saaledes hører jeg man taler paa 
Clubberne: 1. Hans Forhold i Norge, som skiøndt 
alt skeete i den bedste Mening, dog har voldt Dan- 
mark mere Tab og Ulykke, end man i en Hast 
kan forestille sig. 2. Datterens Tilsidesætning. 3. den 
Accueil, han nød overalt i Danmark ved Ankom- 
sten, er d'une mauvaise odeur og stak kiendelig 
af mod en anden Ankomst. 4. Den tilkommende 
Gemalindes hele Væsen, Opdragelse, milde Ca- 
racter, Skiønhed kunde lettelig lade befrygte mere 
Tilhang og hommage af Publicum, end den gode 
Datter nyder, som Naturen ikke har saa rundelig 
begavet. 5. At Datteren formedelst Rangen maa 
vige for hende som nu nærmere til Tronen. 
6. Skiøndt Udfaldet var sørgeligt, har dog Prind- 
sen i Norge som Regent viist, at han ikke er al- 
deles fremmed i Regierings-Konsten. — Da imid- 
lertid Hertuginden er meget klog, vil hun nok, 
som er ønskeligt, med Tiden bringe Samklang til- 
bage. 

Prinds Ferdinand og Prindsesse Juliane ere 

IS* 



228 

(1815) 

meget bestyrtede over deres Hr. Broders Ansæt- 
telse i Fyen; man haabede, at det blot var for en 
kort Tid. 

1. April Prinds Christian kom hertil i Forgaars Aftes. 
En Mængde Mennesker var forsamlet ved Vester- 
port for at vente ham, og de fulgte ham et Stykke, 
men han lod Kudsken ile for at befries for dette 
Følge, der vilde giøre Opsigt, og ventelig, seet i 
Forstørrelses-Glas, blive rapporteret til Wien. 

8. April Det siges, at Prinds Christian arbeyder paa at 
blive her, og har i Sinde at refusere den Plads i 
Fyen. Hans Ophold vil neppe blive mere end et 
Aar der. Han kommer meget lidet ud — eller viser 
sig offentlig. Prindsesse Caroline seer man ofte 
spadsere paa Gaden med Jomfrue Jensen, hendes 
forrige Fran^oise; hun har aldrig en Hof-Dame 
med. Hun fører et stille og ensformig Liv. 

Admiral Lindholm var paa Augustenborg for et 
Par Aar siden; efter Taffelet spadserede han med 
Hertugen og Konen i Haven allene. Talen kom 
om adskillligeTing, blandt andet om politiske Gien- 
stande; hun var altid Manden imod, endog i de 
Meninger, som vare de meest kloge, som gav An- 
ledning til Disputer mellem dem, der ikke vare 
uden Varme. Da hun forlod Selskabet, sagde han 
til L.: „Hvor er det ikke tungt i alting at være 
uenig med sin Kone og idelig faae Modsigelse af 
hende." — Hertugens Arrestation paa Augustenborg 
under Adjudant Liitzens Opsigt, da han skulde 
vælges til Konge i Sverrig, var ham græsselig nær- 
gaaende, og et evigt Had svor han til Kongen. 



229 

(1815) 

Norges Salg, hvortil han var Arving, var og et 
Hiertestød for ham. 

I Gaar var Oberstlt. Coldevin}) ved Dronningens 
Taffel med Skindbuxer som ikke er passende. 
Han fortalte til flere der, at hans Datter den Dag 
spiste til Middag hos hendes Naade Frue Danne- 
mand. At tale om sligt ved Taffelet hos Dron- 
ningen ligner hans Malconduite; næsten kunde 
man frygte for at Dronningen, da Coldevin sad 
skraaes overfor hende, skulde kunde have hørt 
det Væv. 

En Piece er kommen ud i Christianssand un- 
der Titel: „Kong Christian Friderik mishandlet*; 
her giendriver en Krigs-Commissair ved Navn 
Sehhelow alt det uforskammede, som en Capellan 
Wergeland i en Tale har sagt om Printsen 2). 

Mænd af de første Klasser*) glemmer sig i den 
Grad, at de offendig yttre Glæde over den Cata- 
strophe med Napoleons Landing, og erindre ikke, 
at det maaskee vil have de sørgeligste Følger for 
Europa og følgelig for Danmark med, at de første 
Embedsmænd bør være Organet for Regieringens 
Politique, og at de altsaa ikke bør sige noget hen 
i Veyret, der er saa modstridende Danmarks In- 
teresse, idet vi nu er afhængig af de 8 coaliserede 
Magter i Europa. Kongen har i Wien befalet sit 

*) Kaas, Lindholm. (Biilows Bemærkning). 

1) Karakt. Oberstlieutenant å la suite Christian Coldevin (1751—1831), 
Exercerinspelctør ved det borgerlige Infanteri i Kbhvn. 

2) Overlcrigskommissær, Købmand i Christianssand Wincents Lassen 
Sebbelow (1770—1841) og Kapellan samme Sted Nicolaj Wergeland (1780—1848) 
førte 1815 en politisk Pennefejde i Anledning af den sidstes Angreb paa Prins 
Christian Frederik. 



230 

(1815) 

Følge ikke at yttre deres individuelle Meninger i 
Faveur af Napoleon. Maaskee sligt befales og her, 
skiøndt det neppe hielper, saaledes som Tonen nu 
er, og saa ligegyldig desværre Publikum er ved 
alt det, der angaar Fædrenelandet. Kiøbmændene 
ønske Krig. 
25. April Prinds Christian venter at undgaa at komme 
til Odense, og man mærker lettelig, at hans Ønske 
er at undgaa den Ansættelse. Maaskee vil hans 
Svigermoder, Louise Augusta^ giøre, hvad hun kan, 
for at redde ham derfra. 

En lille Anecdote maa jeg nu fortælle, som jeg 
har hørt af et Øyenvidne. Nylig spiiste ved Dron- 
ningens Taffel en Major ved Borgerskabet, Seil- 
mager eller Rebslager Clasen^); da man staaer fra 
Bordet, gaaer han hen til Hof-Foureren og kys- 
ser ham! 
9. Maj Collegierne ere veltilfredse med at være be- 
friede for de ubehagelige og ødelæggende Cabi- 
nets-Ordre og Parol-Befalinger i denne Tid, da 
Dronningen staar for Regieringen; men disse Ca- 
binets- og Parol-Befalings Udstædere og Conci- 
pister seer og flaue ud, da deres Myndighed er 
suspenderet — i det mindste for en Tiid — og 
deres Plov ikke kan gaa; thi almindelig var ned- 
rig Egennytte og lumsk Herskesyge parret med 
Egoisme og Cabale. Med Uvillie seer man den 
Tid i Møde, da alt det Uvæsen muligen igien vil 
blomstre, trives og bære Frugt. 

Prinds Christian vil bestemt blive paa Sorgen- 

1) Rimeligvis Sejl- og Kompasmager Laurits Clasen (1731—1817). 



231 

(1815) 

frey i Sommer og søge at vinde Tid, i Haab om 
at blive fri for den Post, som er unyttig, i det 
mindste unødvendig i Fyen. 

Vi havde den Glæde i Torsdags Kl. 2V2 Eftm. Kbh. 
at see vores tilbagekommende Konge her i Byen. ^'-^""^ 
Borgerskabet samt Marinen og Garnisonen para- 
derede i Gaderne fra om Morgenen Kl. 5 til hans 
Ankomst. H. M. Dronningen kiørte ud om Mor- 
genen Kl. 8V2 til Frederichsberg for at modtage 
ham selv; men da han igiennem alle Byer var 
bleven opholdt ved Glædes-Yttringer, kom H. M. 
først til Frederichsberg Kl. 1. 

Dronningen modtog ham ved Damhuset. Uden 
for Vesterport stod Borgemester og Raad, med de 
32 Mænd. Præsident, Baron Adler holdt Tale til 
Kongen 1). I Vimmelskaftet blev af Byens Indbyg- 
gere Hestene spændte fra Kongens Vogn, hvori 
H. M. Dronningen, Prindsesserne Caroline og 
Wilhelmine^) sadde, og blev saaledes af Menne- 
sker trukket til Palaiset under idel Fryderaab. Det 
glædedrukne Folk vilde endog have aftaget Vogn- 
hiulene, for at bære Vognen, men det frabad Kon- 
gen sig paa det alvorligste. — Om Aftenen kiørte 
Herskabet fra 10 til 12 paa Gaderne for at see 
Illuminationen, hvor den agtbare Pøbel 5 Gange 
vilde have fraspændt Hestene, som Kongen fra- 
bad sig. I Gaar var de 3 første Classer i Rang- 



1) Geheimekonferensraad, Overpræsident i Kbhvn., Baron Frederik Chri- 
stian Adeler (1764-1816). 

2) Frederilc VI.s anden Datter Vilhelmine Marie (1808—1891). Hun blev 
som bekendt gift med Prins Frederik (Fr. VII) 1828, separeret 1837, og gift 
anden Gang 1838 med Hertug Carl af Gliicksborg. 



232 

(1815) 

forordningen til Cour om Eftermiddagen. Kongen 
gav Cour omtrent V2 Time, da han ei talte med 
flere end de udenlandske Ministre og de første i 
Rangen. General Tawast, den svenske Minister, 
præsenterede de 2 norske Statsraader, som ere 
komne her ned for at reglere Finantz-Sager etc. 
med vor Regiering. Den ene var Hs. Excel. Hr. 
Løwenskiold, som har været Amtmand i Norge og 
dansk Kammerherre. Han bar ikke den danske 
Nøgle, men svensk Uniform og Vasa-Ordenen. 
Hvilket ikke kunde være det behageligste Syn for 
Kongen 1). — Endnu har man intet hørt om, hvad 
den wienske Reise har udrettet. 

Forrige Skuespiller og Regiments-Qvarteer- 
mester ved Sapeur-Corpset, Schiønberg'^) er i disse 
Dage kommet fra Wien som Coureer. Han for- 
talte blandt andet, at de Klenodier, som Kongen 
har taget med sig for at uddele i Wien, ei ere af 
tilstrækkelig Værdi, da Storfyrsten af Bayern har 
givet Foræringer til 5000 Ducaters Priis. Kongens 
Ophold skal koste uhyre Summer. Kongen har 
giort Bekiendtskab med en meget elskværdig Grev- 
inde fra Italien. Man mener, hun vil giøre en Lyst- 
Reise til Kbhvn. 

Tvende af Kiøbenhavns første Grosserere, Weyth 
og SelboCy har falleret. Den første var Geheime- 
Piquet-Spiller hos General Bulow, og var med i 



1) Statsraad Severin Løvenskiold (1777— 1856), havde hort til Prins Chris- 
tian Frederiks haardeste Modstandere I Norge. 

2) Regimentskvartermester Hans Henrlch Schenberg (1785—1845), Han 
blev senere Etatsraad og Bureauctief i Ovcrhofmarskallatet. Han var bekendt 
for sin Interesse for Filantrop! og Theatervæsen. 



233 

(1815) 

det store Kasse-Selskab, som Kongen reddede fra 
Banquerot — nemlig General Bulow,Zepelin, Schol- 
ten etc. 

Man taler om i Kbhvn. at Madam Dannemand *•«*»«* 
skal succederes af et italiensk Fruentimmer. I 
hvorom alting er, saa faaer hun dog endnu hver 
Søndag, Tirsdag og Torsdag Aften de sædvanlige 
Besøg. 

Commissions-Forhandlingerne i Anledning af 
Forandringen i Land-Etaten vedvare, og efter al 
Rimelighed vil vel ikke heller saa snart blive af- 
giorte, da den berygtede, men af Kongen meget yn- 
dede General-Qvarteermester Hafner har 10 Rdlr. 
Diætpenge daglig og lader dog hver Dag sin Mad 
hente i Rosen. — Kongen er hver Torsdag paa 
Jagt, uden at bryde sig om Veyret, med et Følge 
af omtrent 30 Personer, hvoriblandt den spanske 
Minister YohUy Brockenhuus, Gardeofficerer m. m. 
Det gaaer heel muntert ved Collationen. 

Om det ny Dame-Selskab^), som kan udrette icutm. 
noget godt, men som dog er en ny Skat paa Mæn- 
dene i denne Tid, tales adskilligt Man troer, at 
Hauch tager sig deraf for at faae det blaa Baand. 
Alle undre sig over, at Hr. Schønberg, der har 
været Skuespiller, men er og har været en Nar, 
skal være en af Hovedmændene. Man ødsler meget 
med Penge — uagtet Finantsernes meget slette 
Tilstand — men hvem faaer dem? — Hertuginden, 
som er vittig og lidt satirisk, sagde i Kiøbenhavn: 

1) ,D«t kvindelige velgOTcnde Selskab* af 2S. Oktbr. 1815 bier plaati«t af 
ovenncvnte SchaaberK. 



234 

(1815) 

hun undrede sig meget over, at alle Adjudanterne 
vare saa fede, medens den forrige Finants-Minister 
Schimmelmann og hans Efterfølger Møsting mavre 
som Pinde. 
18. Nov. Adjudant Scholten har faaet et betydeligt For- 
skud til at anlægge en Bronze-Fabrique — alt er 
Træ med Forgyldning — efter Wiensk Smag, Og 
det paa en Tid som denne! Hof- og Stadsrettens 
Gaard paa Østergade indrettes dertil med stor Be- 
kostning, og Hof- og Stadsretten er jaget ud over 
Hals og Hoved, uagtet intet er i Stand til dens 
Modtagelse paa det Sted, som var bestemt for den. 
Den første Tingdag holdes d. 4. Dec. i det ny Dom- 
huus. Man venter sig kun lidet af den Fabrique, 
som, ifald den lykkes, udbreder en ny og forhen 
ubekiendt Luxus-Vare i Landet. Enhver ønsker, 
at Vi Deel af de mange tusinde Rdlr. som den vil 
koste, maatte blive anvendt paa den forhen gode 
og nyttige, men nu reent formedelst Cabaler synke- 
færdige Porcelains-Fabrik. 

Kongens Jagtpartier gaaer hver Torsdag uaf- 
brudt for sig; der er gierne mod 30 Personer i 
Følget. Man tager næsten enhver med, som attraaer 
det. Frokosten er derved temmelig munter, ja 
mere end man maatte ønske. En ny Maade har 
de Herrer Adjudanter at more deres Herre med; 
det er ved Knald-Sølv — nemlig smaae Kugler, 
saa store som Hagel, hvilke, naar man træder dem 
i Stykker, giver et Skud eller Knald som et Pi- 
stolskud — man strøer disse Kugler paa Gulvet, 
og der gaaer da idelig af Skud paa Skud; naar 



235 
(1815) 

der er i Forgemakket et blandet Publikum uden 
for, saa kan samme ikke begribe, hvorfra disse 
umaadelige Knald kommer. Dette Knaldsølv siger 
man bliver brugt som Opmuntrings- og Forlystelses- 
Midler ved Jagtpartierne for at holde Kongen i god 
Lune. Kartofler og Brød kastes i Hovedet, og Knald 
under Fødderne — hvilken Fornøyelse! Sidst ved 
Taff'elet ved Apartementet faldt Kongen som sæd- 
vanlig i dyb Søvn. Der kunde noget Knaldsølv have 
[været] brugeligt. En af de fremmede Ministre sagde 
til sin Dame: Han sover saa dybt som han laa i 
sin Seng. 

1816 

En lille Esquisse af H. H. Prinds Christian af R""^^" 
Danmarks Personale vil De her finde; som jeg af 
horen sagen kan give den, da jeg hverken kender 
Herren eller Betienterne af Person: Hans private 
Secretair Adler^) er ganske flink, han er vel stu- 
deret, især i Humaniora, han har lagt sig meest 
efter Skolefaget og var Forstander for en Skole i 
Norge, da han der kom til Prinds Christian. Hol- 
ten"^) er Secretair ved Gouvernementet. Det er en 
god Forretningsmand og sin Plads voxen. Hof- 
marschal Clausen Kaas^) er aldeles upassende til 

1) Johan Gunder Adler (1784-1852). Han blev efter Prinsens Tronbestigelse 
hans Kabinetssekretær. 1848 Geheimekonferensraad. Afsked 1849. 

8) Carl Henrik Holten (1775-1862) havde været Adjutant hos Guvernøren 
I Vestindien, blev 1813 Sekretær ved Statholderskabet i Norge. 1815 ansatte 
Prins Christian Frederik ham som Guvernementssekretær i Fyen. Ved Prinsens 
Tronbestigelse blev han Geheimekabinetsarkivar til 1848. Konferensraad 1836. 

3) Conrad Fredrik Clauson-Kaas (1782-1853) blev 1803 Sekondlieutenant, 
1805 Adjutant hos Prins Christian Frederik og ledsagede denne til Norge. 
Senere Marskalk hos Prinsen til 1825, da han blev Toldforvalter i Langenfelde 
til 1840. Kammerherre. 



236 

(1815) 

den Post, confus og uvidende, men et meget skikke- 
ligt Menneske med den bedste Villie; lidt sød er 
han som de fleeste norske. Baade han og hans 
Kone ere meget sygelige. Captajn Holsten er en 
kiæk Officier og af de Mennesker, der kan bru- 
ges til hvad han lægger sig efter. Længe var han 
Consul i Gothenborg; han averterede vedkom- 
mende om de svenske Planer 1813, men fik ikke 
Gehør. 

Ad j utant-Staben er ham [Pr. Christian] ugunstig, 
da han ei hylder samme. Frøken Urne^) er lidt 
borneret, intrigant, svinepolisk, alt som Faderen. 
Prindsessen holder meget af hende. Frøken Wal- 
tersdorff^) har vist mere Forstand, men gielder ikke 
saa meget. 

Den lille Prindses^) Caracter vil man ikke rose. 
Moderens Sind stikker i ham. Hans Informator 
Holst ^), en Søn af en Professor paa Sorøe, vil 
vist giøre sig al Umage for at danne ham morale- 
ment og physiquement, det skal være et bravt 
Menneske. Printsen selv har jeg kun seet, han 
har et behageligt Udvortes, især i Ansigtet; han 
synes temmelig føer, men han synes kun saaledes, 
da hans Klæder ere temmelig udstoppede for at 
skiule hans Skievhed; han er ellers høy af Vext, 
men Laar og Been ere temmelig tynde. Han har 

1) Frederikke Urne (1793-1835) Datter af Overpræsident i Kbhvn. Gehei- 
meraad Christian Urne. Hofdame hos Prinsesse Caroline Amalie. Hofstifts- 
dame i Vallø. Død sindsyg i Slesvig. 

2) Marie Ernestine Vilhelmine Waltersdorff (1792-1853), Hofdame hos Prin- 
sesse Caroline Amalie. 

8) Prins Fritz (Frederik VII). 

*) Cand. theol. Peter Nicolai Møller-Holst (1784-1872) bier Sognepræst I 
Elmelunde 1819. Afsked 1861. 



237 
(1816) 

god Forstand, gode Kundskaber, taler vel og skri- 
ver godt for sig, men holder for meget af et godt 
Bord og Forlystelser og det smukke Kiøn. 

Norges Forfatning er nu meget maadelig og slet- 3. Pebr. 
tere end vores. 1 'a Sterling gielder her 28 Rdl., 
der 82 Rdl. — 12 ^ Tællelys 50 Rdl. og saaledes 
i Forhold. 28 Rdl. Sedler er lig med 100 Rdl. 
norske Sedler. Landet er plaget af Røvere, saa det 
er usikkert at reyse. De Svenske lover store Ga- 
ger til Embedsmændene, men Pengene udebliver. 
En vis Motzfeldt^)y Commandant i Bergen, blev ud- 
nævnt til Statsraad med 1000 'B Sterling aarlig 
Gage; han modtog Tieneste, men til Lykke for- 
beholdt sig sin Plads som Commandant. Efter at 
have levet flere Maaneder i det gyselig dyre Chri- 
stiania, uden at see [noget] til Gagen som Stats- 
raad, tog han sin Afskeed og tog til sit Comman- 
dantskab igien. Den kiøbenhavnske Prof. TreschoWj 
der blev ansat som første Professor ved det norske 
Universitet, blev siden Statsraad, hvorved han blev 
saa stolt, at han modtog sin Landsmand og gamle 
Ven, Professor Skiellerupy som en Fremmed og 
Supplikant og spurgte ham om hans Andragende, 
og hvori han kunde tiene Herren P^) Da han i 
Selskaber sielden finder nogen af hans nuhavende 
Rang, saa bringer han selv Kort med og spiller 



1) Den norske Statsmand Peter Motzfeldt (1777-1854) var Vicekommandant 
i Bergen 1815-28, men var paa samme Tid Medlem af den norske Regering 
til 1837. 

2) Professor Etatsraad Niels Tresciiow (1751-1833) blev 1813 første Pro- 
fessor i Filosofi i Ciiristiania. Statsraad 1814. Prokansler ved Universitetet 
1823-28. — Professor Skjelderup (1769-1852) blev omtrent samtidig Professor i 
Anatomi. 



3. Marts 



238 

(1816) 

alene ved et Bord med sig selv. Saa utroligt dette 
end synes for en Videnskabsmand, og som man i 
Kiøbenhavn havde megen Agtelse for,saa har General- 
Major Bulow forsikret, at det var en sand Historie. 
Khh. Mange ere angivne for Aager. Blandt mange en 

vis Assessor Borch — som har vidst godt at faae fat 
paa andres Penge — mener man den Spøg vil 
koste 70,000 Rdl. I hans Alder, og med hans Com- 
plexion, er den Spøg farlig. Flere, Gen. Aud. Bor- 
nemann, ere indviklede i samme Sag. En Com- 
mandeur Schultz, som skal drive samme Haand- 
tering, skal giøre det paa en ganske løyerlig Maade: 
Naar man spørger ham, — Een, der vil laane Penge 
af ham — om hans Rentefod, svarer han, at han 
vilde finde sig meget fornærmet, hvis nogen vilde 
byde ham mere end lovlig Rente — men at det 
blot kommer an paa, for at skaffe Pengene, om 
han kan faa sin gamle Hat solgt. Nu sætter han 
da, det forstaaer sig, dens Pris saaledes, at han 
haver lige saameget som maaske 20 p. c. og til- 
byder Laaneren sig ikke at betale den Sum for 
Hatten, faaer han ingen Penge. 

DeMilitaire forestaaer atter en Forandring; indtil 
Majoren skal de have Epauletter af støbt Sølv. De 
evige Forandringer, hvor ere de ikke skadelige og 
tildeels latterlige, og hvem falder det tilbage paa? 
En ny Indretning ved Baller. Prinds Ferdinand 
gav et Bal, Kongen var nærværende, man præsen- 
terede H. M. et Fad med Smørrebrød, skaaren 
rundt om Brødet, som ei lidet forskrækkede ham. 
En Mægler-Datter var paa samme Bal, gift med 



239 

(1816) 

en ung Lieutnant Kaas i Garden *). Kongen bød 
hende op til Dans; men hun undskyldte sig med 
at være engageret. Kongen svarede, som man kunde 
vente: „Saa kan De jo give mig en anden Dans." 

I denne Tid har vedkommende nok at bestille *. Marts 
med at tilendebringe de mange Reductioner og 
collegiale Forandringer, som dem ere foreskrevne. 
Vistnok et saare ubehageligt Arbeide — og i saare 
lang Tid vil de dog lidt hielpe i Statens Balance, 
ligesom Reductionerne, især i det militaire, burde 
have været meget større for fra Grunden af at 
hielpe. Vort kiære Fædrenelands Vel kan ikke 
andet end ligge enhver saare meget paa Hiertet; 
enhver Ting, som bidrager til dets Held, øynes 
med Glæde, ligesom det modsatte giver inderlig 
Bekymring. Alt det som efter de senere Aars con- 
fuse Bestyrelsers Maade nu skal og maa rettes paa, 
gaaer i det Uendelige; hvor man kaster Øyet hen, 
opdages Uorden og Misbrug. Hvor lang Tid vil 
ikke medgaa for at raade Bod herpaa? 

De svensk-norske Commissairer her fordre 
meer og meer ved den anstundende generale Op- 
giørelse. De ere underrettede om alt paa det nøy- 
agtigste, hvilket ikke er at undre sig over, da de 
norske før var vidende om vor Forfatning uden 
Forbeholdenhed. Nu bruge de denne Kundskab 
til vor Skade 2). 

1) Kammerjunker Frederik Kaas (1785 1831) gift med Riborg Elline Schiett 
(1782-1871) Datter af Mægler Scliiøtt. 

2) I disse Aar opholdt norske og svenske Kommissærer sig 1 Kbhvn. for 
at forhandle om det finansielle Opgør mellem Danmark og Norge. Ligesom en 
dansk Kommission af Søofficerer begav sig til Norge for at ordne Fordelingen 
af den dansk-norske Flaades Skibe og Materiel. 



240 

(1816) 

Et Par Søe-Officierer, Rothe og Sandholt, ere 
reyste op til Norge for at reclamere og hiembringe 
vore Krigs-Skibe, som ligge der, men man taler om, 
at tusinde Vanskeligheder giøres, og at det lykkes 
maaskee neppe at faae dem tilbage. Det synes at 
have været bedre først officiellement at have af- 
giort Sagen, for at have været vis paa, Afsendelsen 
ikke blev spildt. 
12. Marts Skuespiller Knudsen blev i Gaar begravet. 118 
Vogne fulgte, General-Staben etc. Kongen foræ- 
rede Viin og Kager til Følgeskabet. 3 Liigtaler 
bleve holdte af Biskop Balle, Gutfeldt og Lieben- 
berg. Holmens Tømmermænd havde giort og for- 
æret Ligkisten. 

Prinds Christian kom ikke til Høytidelighe- 
derne paa Charlottenborg; man siger, at Academiet 
har bedet Kongen, at han maatte komme derover 
for at uddele Præmierne, men havde faaet til Svar: 
at kunde de undvære ham, da han var i Norge, 
saa var nu Tilfældet det samme. 
Roeskilde Paa dct Kiøbenhavnske Teater var nylig Op- 
"■ '*^"' tøyer, da et Stykke, som ikke behagede Publikum, 
skulde udpibes. Nogle Studenter, sam toge Deel 
i den Uorden, bleve arresterede. Dagen efter vilde 
H. Ex. Præsident Kaas selv forhøre dem i Qua- 
litet af Chef for Politiet, hvilket dog vel ikke til- 
kommer ham, da vedkommende ved Politiet skal 
forrette dette ligesaa vanskelige som ubehagelige 
Arbeide. Da han begyndte at examinere disse unge 
Mennesker, begyndte han med en Prolog og for- 
talte dem, at han selv havde været ung og begaaet 



241 

(1816) 

Ubesindigheder osv. En af Studenterne svarede 
herpaa, at det var ham kiært, at H. Exe. var bleven 
gammel. Slige bidende Svar kunde han have und- 
gaaet, naar han havde ladet Sagen gaaet sin Gang 
som sædvanlig. — Paa Maskeraden i Mandags gik 
han atter offentlig med Md. Schall^), som ikke er 
lidet uforsigtigt. Kongen var der og med Caroline 
til Kl. 2 om Natten. 

Man mener, at Kongen og Dronningen ikke 
kommer til Landgrevens Guldbryllup i Schleswig. 
Den sande Aarsag skal være: for at undgaa Ube- 
hageligheder med den holsteenske Adel. 

Professor Thorlacius med værdige Frue har ^i.juu 
været hos Dem^). Jeg tror, De har Ret i at ynde 
ham, det er en Mand af ualmindelig Lærdom og 
Smag, som meget ofte ikke er forenet med Lær- 
dom. 

Jeg troer tillige, det er en brav Mand, men har 
det, som ofte er Islænderne og deres Børn med- 
født, at være tilbageholdne og lidt fiin under Yd- 
mygheds Maske. 

De spørger, hvorledes det gaaer Kongen? Des- 
værre kun maadelig. Jeg har i de senere Tider 
været 2 Gange hos ham og lige seet ham ved 
Taffelet, men hans Udseende frapperede mig; af- 
falden, bleg, mat, døsig i Øynene; en Slags Stil- 
færdighed og Rolighed, som ellers ikke er ham 



1) Solodanserinden Anna Margrethe Schall (1775-1851) var endnu paa den 
Tid Ballettens fejrede Primadonna. ,Hun leverede fyldige Bidrag til Tidens 
chronique galante." (Bournonville). Hun blev 1795 skilt fra sin Mand Kapel- 
musilcus Andreas Schall. 

2) Professor Børge Rilsbrigh Thorlacius (1775-1829). 

Fra Hoffet og Byen 16 



242 

(1816) 

egen, er ligeledes et ubehageligt Tegn, hertil kom- 
mer en slem Hoste; Fenger mener dog, det bliver 
snart bedre. Naar man overveyer de Krænkelser, 
Bekymringer, Sorger, som han har havt, og dag- 
lig haver, baade som Konge og i sin huuslige 
Cirkel — ved Sygdom, Madam Dannemand etc. 

— saa er det ikke underligt, at han tilsidst maa 
nedbøyes, og at det ellers svage Legeme bliver 
end svagere. Jeg frygter for, at det er Knald og 
Fald med ham. — For vore Skibe i Norge faaer 
vi i Aar 35,000 Sp. og næste Aar 60,000 Sp. Det 
skal være en maadelig Betaling, men hellere noget 
end intet. — Frue Dannemand skal have bosat sig 
i Sorøe. 

Vor Handel og Skibsfart oplives. Af 90 Skibe, 
som have faaet Søpasser til Vestindien, ere 38 
komne tilbage hertil, og have medbragt, foruden 
betydelige Ladninger, tillige gode Vexler. Derefter 
kan Regieringen hæve 95,000 Rdl. rede Sølv. Det 
er dog en god Skilling; men hvad forslaar dette? 

— og hvad forslaar 10 Gange saa meget? Med disse 
Skibe ere tillige ankomne 72 levende Skildpadder 
til megen Fryd og Gammen for de Kiøbenhavnere, 
som sætte deres Lyksalighed i Mad. 

Ræsknde Komet er stegen, derved vil Penge komme i 
*•'*'*• Landet, og Landmandens Byrder lettes noget. Re- 
stancerne for Kiøbenhavns Amt fra 1815 ved jeg 
ere 118,000 Rdl., hvilke nu skal tages med Staal- 
handsker, dersom de ikke uopholdelig kan pines 
ud. — Fra Kiøbenhavn skriver man, at Kongen 
kommer som sædvanlig 3 Gange om Ugen til 



243 

(1816) 

Byen om Aftenen for at passere Formiddagen der- 
paa dér. Hver Gang er han hos Børnene for at 
see og pleje dem. Man er uvis om Fru Danne- 
mands Skiebne. Hendes Opførsel skal meget have 
krænket Kongen og tildeels have været Aarsag 
i hans Upasselighed. Han skal have havt me- 
gen Godhed for hende, og nu er [han] vis paa, 
at ingen Gienkierlighed har fundet Sted, men 
tvertimod skal hun i de opbragte Breve have 
ført et Sprog, der lige meget kan ærgre og be- 
drøve. 

Det er temmelig anstødeligt, at disse „Akke- 
danter" i Fredstid endog vedblive at plage Folk. 
Gid Vedkommende vilde lære at indse, hvor meget 
de taber ved at fremdrage disse Personer, som 
hellere burde skiules i evigt Mørke; her seer man 
paa dem med dyb Foragt, Publikum hader dem, 
og alle anseer dem for en tærende Gift for Staten, 
hvis Marv temmelig af dem paa forskiellige Maader 
er udsuget. 

. . . Det er ikke behageligt at være her, thi 
Misnøye møder man overalt. Lykkelig den, der 
har noget langt herfra og kan være der for at 
slippe for at see og høre saameget. 

I Gaar var det Guldbryllupsdagen i Schleswig. si.Aug. 
Her blev den erindret ved Taffelet. Kongen ud- 
bragte Dagens Skaal, og som noget ganske usæd- 
vanligt rakte de kgl. Herskaber Glassene over 
Taffelet og klinkede med Ober-Hofmarskalken. 
Kun de sædvanlige Taffelgiester vare ansagde. 
Land-Cadetterne fik et Tractement paa Eremitagen 

16» 



244 

(1816) 

paa Kongens Bekostning, og de Fattige paa Stif- 
telserne fik i Gaar varm Kiød-Suppe og Kiød. 

I forrige Uge vare de kgl. Herskaber i Ge- 
heime-Arkivet; Dagen efter spiiste Etatsraad Thor- 
kelin ved Taffelet. I Torsdags paa det Store Biblio- 
thek og Kunstkamret. Paa det første Sted blev 
spurgt om Cataloguet, og man var utilfreds med, 
at det el var i Orden^). 

Prinds Christian vil ingen Æresposter have, da 
han vil ansees for at være her incognito. Fz. BfUloJw 
har sagt mig, at de fremmede Magter anseer ham 
som et Intet, saa man ikke kan vide, hvorledes det 
vil gaa ham, hvis Kongen døer. 

Frue Dannemand skal uden Tilladelse have 
været i Kiøbenhavn og holdt sig skiult hos Bør- 
nene, og ved Kongens Besøg hos disse har hun 
uventet viist [sig] og giort Knæfald for Kongen — 
men som er blevet meget unaadigt optaget, og har 
Kongen siden været i ondt Lune^). 

Oberst Sundt^) har sat 2 Maaneder i Citadellet 
for Insubordination mod General Schulenburg*) 
Denne hav de i Garnisonens Navn skrevet et Brev 

1) Først i Tyverne udarbejdes der systematiske Kataloger paa det kg]. 
Bibliothek. Det var Kongens her omtalte Besøg, som gav Stødet dertil. 

2) Fru Dannemand ejede en Gaard i Sorø, hvor hun vistnok under Kongens 
Ophold i Wien, boede med sin lille Søn og med Maltheserridder Vargas de 
Bedemar. (Pers. Tidsskr. III 6. S. 34). 

8) Oberst Christian Ulrik Sundt (1776-1849) var 1816 Kommandør for 
danske Livregiment og blev 1817 Chef for samme. 1833 Generallieutenant. 
1824 og 1829 gjorde han Fodture paa kryds og tvers gennem Europa og udgav 
sine Dagbøger herom i Trykken. Han var en Særling, der regnedes mellem 
Kbhvns. Originaler, men i et og alt en interessant Personlighed. (Se Pers. 
Tidsskr. IV og 2 R. IV.; Davidsen: Fra det gamle Kongens Kbhvn. Selmer 
Nekrologiske Samlinger.) 

*) Generallieutenant Georg Ludvig v. d. Schulenburg (1755-1828) var 
Kommandør for Fodgarden og Kommandant i Kbhvn. Han var særlig bekendt 
for sin hæderlige Deltagelse i Krigen 1813. Det var ham, der stormede Sehested. 



245 
(1816) 

paa tydsk til Landgreve Carl i Anledning af hans 
Guldbryllup. Sundt holdt sig op derover og fandt 
det upassende at være skrevet paa tydsk. Da Sundt 
kom ud af Arresten til sit Hiem, hvor han fandt 
et Brev fra Kongen, ventede han at være forflyttet 
til et andet Regiment udenfor Kiøbenhavn, men 
fandt, istedetfor hidtil at være Commandeur for 
det Regiment, han stod ved, var han nu blevet 
Chef for det! 

Svensk Oberst Grev Lowenhaupt har havt i 
Lyngby en Duel med den schweitziske Oberst 
Muller. Den første fik en Kugle i Brystet og døde 
nogle Dage derefter. M. er arresteret i Citadellet^). 

At Madam Dannemand opholder sig paa Chri- 
stiansfeld, derom har jeg fuldkommen Overbevis- 
ning, da jeg har mødt hende paa Gaden. Desuden 
er derom længe ingen Tvivl paa det Sted, da hun 
selv ingen Hemmelighed giør deraf. Hvad der 
meget forundrede mig, var at høre, at bemeldte 
Dame staaer i nøye Forbindelse med adskillige af 
de hellige Indbyggere, især med nogle af Jomfru- 
erne, eller de saakaldte ledige Søstre, som besøge 
hende flittigen og igien modtage hendes Besøg i 
Søsterhuset, hvilket altsammen ikke synes mig at 
harmonere synderligen med den strænge, ustraffe- 
lige og hellige Vandel, man roser sig af at føre der. 

Greve Holstein^), som var Cavaleer hos Prind- 

1) Oberst Ludvig Rudolf Muller v. Aarwangen var en Lykkeridder i stor 
Stil, født i Schweitz 1775. I Sverrig skaffede han sig en Dødsfjende i Major 
Mauritz Casimir Grev Løwenhaupt (f. 1784). 1816 22. Septbr. dræbte Miiller 
ham i en Duel i den lille Skov ved Lundehussøen, Miiller blev fængslet og 
•f ganske ubegribelige Grunde holdt som dansk Statsfange til sin Død i Ka- 
stellet 1832. Se Bobés Afhandling om ham i Pers. Tidsskr. IV, 3. 

1) Se Side 124. 



Kbk. 
10. Oet. 



246 

(1816) 

sessen i Horsens, har faaet sin Afskeed i Unaade. 
I hans Sted er kommen Kammerherre Roepstorff 
i Garden til Fods^). Etatsraad Nielsen^) har været 
i Horsens for at lade sig overlevere Inventariet 
ved Hoffet. Han og Ober-Hof-Ceremonimester 
Hauch ere Kongens umistelige Mænd — i deres 
egne Tanker — og umistelige i Henseende til Spar- 
somhed for den kongelige Cassa. Etatsraaden spiser 
meget ofte ved Kongens Taffel, og paa samme Tid 
bliver et vældigt Tallerken af hver Ret sat af for 
ham, og Rosen maa ligeledes desuagtet afgive gode 
Portioner. I Kiøkkenet bliver og anrettet for ham; 
dette kan man med Billighed kalde Troskab og 
Sparsomhed i det mindste for hans egen Huus- 
holdning. Det feiler ikke, at Kongen veed det; 
men eftersom han hverken straffer eller belønner, 
saa gaaer det sin Gang. Hauchs Frue faar sin Mad 
daglig og Viin fra Kongens Taffel, saa at hun ofte 
har til Giest hos sig. Saaledes gik det ikke til, da 
De var ved Hoffet. Man erindrer det meget vel 
endnu, og taler ofte derom, som jeg selv har hørt. 
Naar De havde undertiden om Aftenen nogle gode 
Venner hos Dem, lod De Maden komme fra Spise- 
qvarter, Tracteur Ney, Viin ligeledes, og betalte 
derfor*); ingen veed det bedre end jeg, som selv 
med mine Medtienere vare Vidne dertil. 

*) I Marginen: Det er Sandhed. (Biilows Be- 
mærkning). 

1) Kammerherre Major i. 1. s. Christian Henrilc Adolph de RoepstoriT 
(1769-1844) var Hofchef hos Prinsesse Charlotte i Horsens fra 1816 til 1831. 
Afslced som Oberst 1833. 

2) Etatsraad Mogens Nielsen (1754-1828) var Hoflnspektør og Revisor ved 
den kongelige Hofetat. 



247 
(1816) 

Nu er det anderledes. Den Uorden og det 
Snyderi, hvorved Landet taber saa meget, er næ- 
sten utroligt. Under denne Regiering er der ingen 
Haab til Bedring; thi Kongen er for god og har 
ganske forandret sine Grundsætninger, som var 
Orden og Sparsommelighed. 

I Gaar var det Prinds Ferdinands Geburtsdag. 23. oa. 
Ved Kongens Taffel var der 40 Couverts. Ved 
Stegen reiste H. M. sig op og sagde: Prinds Fer- 
dinands Skaal, med et Glas Champagne-Viin, som 
han tømte. Alle Giæster Masculini generis efter- 
fulgte Monarkens Exempel, men Damerne blev 
siddende. Kongen forærede Prindsen en prægtig 
Vogn-Karet. Om Aftenen var Bal hos Prindsesse 
Juliane, hvorved Kongen og Kronprindsessen ind- 
fandt sig uindbudne. 

Endnu hører man ikke, at nogen har indtaget 
Frue Dannemands Plads hos Kongen. Lægerne 
raade ham meget til Afholdenhed, da han har et 
meget svagt Bryst. 

Kongen vil vel og vogte sig mere end forhen, 
da det gik ham saa ilde med hin. Børnene besø- 
ger han ofte og er meget omhyggelig med at give 
dem en god Opdragelse. 

Efter Krigsrets Dom ere adskillige Studenter 26. oa. 
blevne arresterede paa Rosenborg Slot, som hen- 
hører til Kongens Liv-Corps, fordi de ikke have 
meldt sig hos deres Commandeur General Lorent- 
zen^)y da de i Sommer reiste paa Landet. De ere 

1) Generalmajor Diderik Lorentz (1749-1862), Kommandør for Landkadet- 
korpset fra 1786 til 1811. Chef for Kongens Livkorps (Studenterkorpset) 1814. 
Kommandant i Kastellet 1817. Afsked som Generallieutenant 1831. 



248 

(1816) 

arresterede fra 2 Maaneder til 4 Dage. Hvis dette 
Corps, nu da vi leve i den gyldne Fred, blev op- 
løst, vilde de Studerendes og deres Forældres Pung 
vist vinde betydelig derved, de Munderinger ere 
kostbare og giver Anledning til mange andre Ud- 
gifter og megen Tidsspilde. Aldrig er Corpset 
samlet, uden at nogle af de Herrer bringes be- 
skiænkede fra Pladsen. Mon nu det Gode, som 
vindes ved den Indretning, kan veye op mod det 
Onde, som virkes. 
lo.Dec. En lille Anecdot: Prinds Christian kom for kort 
Tid siden i „Harmonien* paa et Bal saa sildig, at 
Damerne og hele Selskabet blev misfornøyet der- 
over; faa Dage efter var sammesteds Concert, hvor 
han og indfandt sig. Da et af Selskabets Medlem- 
mer spurgte Frydendal^), hvad man skulde have 
den Aften, sagde han: „Vi have fornemme Frem- 
mede og faa en dobbelt Horn-Concert, compone- 
ret af Dupny."" Dette Indfald circulerede — men 
Sandhed var det dog. Hvorfor vil Prindsen kom- 
me i slige Klubber, hvor Tonen altid er misligen? 



1817 

Kbh. Da jeg betakkede mig hos H. M. Dronningen, 

8. Marts gj-i^yndigede hun sig særdeles meget om Dem og 
Deres Befindende; jeg talte om Deres Upasselig- 
hed, hvori hun meget deeltog. Hun befalede mig 
at hilse Dem mange Gange og ønskede god Bed- 
ring, og snart at se Dem i Kiøbenhnvn. 

1) Den berømte store Skuespiller Peter Jørgen Frydendahl (1766-1836). 



249 
(1817) 

Nu er da Prinds Christian her. De seer ham odeme 
jo ofte, baade hos ham og hos Dem selv. Jeg ^-^p"' 
haaber, at De som sand Patriot griber hver Lei- 
lighed at giøre ham opmærksom paa Regentens 
Pligter, og at Undersaatternes Agtelse er vigtigere 
end deres Kiærlighed, og at hiin ikke vindes af en 
Vellystning og Ødeland. Hr. Secretair Adler er nu 
hans Cavaleer, som mange undres over og finde 
mere passende, hvis han vilde forlange en anden 
af Kongen, naar hans Marschal Kaas^) ikke kunde 
undværes i Fyen. Adler har Kundskaber og et godt 
Hoved; men er meget letsindig, for at leve godt, 
og stor Elsker af det smukke Kiøn, vittig. 

Armeen skal nu igien anlægge Fiærbuske, som 
kaldes Ballonger, og ere saa store som Gaaseæg, 
af hvidt Uldgarn, og Stabs-Officererne have andet 
Ridetøy og Munderinger af et andet Snit. De be- 
standige Forandringer passe kun lidt med Tiderne. 

Frue Dannemand er bestandig i Sorøe under s.Aprn 
Navn af Mad. Andersen. Hun boer mest ved 
Ghraad. Urne^). Børnene blive her vel opdragne. 
Faderen kommer næsten hver Aften til dem for 
at see dem. 

Fra Fyen skrives om Prinds Ferdinands, Her- 
tugens og Prindsen af Augustenborgs^) Opførsel, 
som skal have været der som her under al Kritik. 
De to sidste, især den allersidste, har man set 
meget beskiænket og hvad deraf følger. De ere 

1) c. F. Clauson-Kaas, se Side 169. 

8) Den forhenværende Overpræsident i Kbhvn. Geheimekonferensraad 
Christian Urne (1749-1821) boede efter sin Afsked 1809 i Sorø. 

3) Hertug Christian August af Augustenborg og hans Broder Prins Fri- 
derlch af N5r. 



250 

(1817) 

lidenskabelige Spillere og har faaet en Capitain Bret- 
teville hos dem, som er det med Liv og Siel, og 
langtfra skikket til at være Cavaleer hos unge Fyr- 
ster. Han sagde nylig i et Selskab: det er ikke an- 
stændigt for Fyrster at spille andet end Hazardspil. 
Selv er han meget uheldig i Spil. Fy! den Spiller! 

17. Juni I Søndags havdes de første Ferskener for i Aar 
paa Kongens Taffel. De kom fra den gamle Mansa 
paa Fredensborg!). Asparges var i Aar saa slette 
fra de kongelige Haver, at H. M. Dronningen dag- 
lig har ladet kiøbe saa mange paa Glacieholm'^), 
som Herskabet selv spiser hver Dag ved Taffelet, 
og Dronningen maa da selv betale dem. I Først- 
ningen kostede 100 Asparges 5 Rbd. 3 Sk. 

28. Juni I Onsdag har et skrekkeligt Oprør havt Sted 
i Børnehuset; men da en udførlig Beskrivelse der- 
om vil komme i Aviserne, vil jeg kun fortælle 
det, som neppe bliver bekiendtgiort deri. Forbry- 
derne, som stode lige for Kongen, overvældede 
ham med de hæftigste Bebreidelser og gav ham 
Skyld for den ugudelige Mishandling mod dem, 
som nu var Aarsag til deres Uheld. Man paastod, 
at Kongen, da Huset brændte, [raabte], at han 
vilde ønske, at alle de Canailler brændte med. 
Hvem kan troe det? Kongen blev ganske vaad. 
General Bulow trøstede sig med en Flaske i det 
onde Veyr i et af de nærliggende Huse 3). 

1) Johan Ludvig Mansa (1740-1820) Gartner ved Fredensborg Slot. Han 
udgav flere Skrifter vedrørende Havedyrltning. 

2) Ejendom udenfor Vesterport med udstralite Haver, omtrent paa den nu- 
værende Hovedbanegaards Terræn. 

S) Om Tumulten i Straffeanstalten paa Christianshavn 25. Juni, se Gies 
sing, Frederilc VI's Regeringshistorie II. 147 £f. 



251 
(1817) 

H. M. Kongen er nu fuldkommen vel igien. 22.juii 
Fra d. 28de Juni til d. 19de Juli har H. M. ei været 
ved Taffelet. De første 8 Dage spiiste han kun lidt 
Suppe. Hans Helbred er meget svækket. Først i 
næste Maaned gaaer Reisen for sig igiennem 
Schleswig til Lauenborg. Dronningen og begge 
Prindsesserne følge med. 

D. 1. August, paa Fredag, reiser Herskabet fra ss.juu 
Frederiksberg. H. M. Dronningen og Prindsesserne 
om Morgenen og H. M. Kongen om Eftermiddagen 
efter Statsraadet. Den første Nat vil de ligge i 
Corsøer, og hvis alt gaaer efter Ønske, Dagen efter 
spise Frokost i Nyborg og til Middag i Gribsvad. 
— I Dag har Herskabet været tilstede ved et Or- 
logsskib paa 74 Kanoner, som løb af Stabelen og 
fik Navnet „Danmark". 

H. M. K. befinder sig vel efter sin Reise og har 27. sept. 
desaarsag besluttet 6 Maneuvres Dage, der tager 
deres Begyndelse næste Torsdag. Professor Fen- 
ger har sagt H. ÆT., at det ey var hans Sundhed 
tienlig at bivaane disse Maneuvres; men Kongen 
mener, det just vil styrke den, og al Forestilling 
derimod var overflødig. 

Det første Kongen kom hertil, havde han strax 
de ubehagelige Historier med Krigsraad GleisSy der 
paa den skammeligste Maade havde giort Bedra- 
geri i nogle Aar ved Classe-Lotteriets Trækning^). 
Derefter at erfare, at 10 Rasphusfanger endnu for- 
tiente at aflives. 



1) Fhv. Lieutenant, Krigsraad Frederik Christian Gleiss havde som Fuld- 
mægtig ved Klasselotteriet begaaet store Bedragerier under dettes Trækning. 
Han blev grebet paa fersk Gerning og dømt til 5 Aars Slaveri. Alene i Aarene 
1815—17 havde han tilvendt sig c. 400,000 Rdlr. (Se Rubin: Frederik VI. Tid 264). 



252 

(1817) 

I Gaar duellerede 2 Officerer af det 1ste Jyd- 
ske Regiment, som ligger her i Garnison — en 
Lieutenant Barteis og en Lieutenant Bering^) ved 
Lundehuset paa Pistoler. Den sidste fik et Skud 
i Armen, saaledes at den strax maatte afsættes. 
Tildragelsen er kommet hos en Conditor, hvor de 
drak Punsch med en Civilist; Barteis knipsede 
Bering paa Næsen og fortalte det Dagen efter til 
sine Cammerater, som derefter ikke vilde giøre 
Tieneste med ham, inden det blev afgiort paa en 
hæderlig Maade. Man siger, det var meldt til Ge- 
neral Kirchhoff i Generalitetet, og at han havde 
tilraadet at duellere. 

I Gaar var Prindserne Christian Frederik og 
Ferdinand til en talrig og glimrende Diner paa 
Bellevue, som Borger-Officerene i Kiøbenhavn gav 
i Anledning af H. M.s lykkelige Hiemkomst. De 
gik til Bords 4V2 og derfra 91/2 Slet. Statsmini- 
sterne General BiiloWy Generalitetet og Comman- 
danten vare nærværende. — General Biilow har 
faaet for ei længe siden et prægtigt Taffeluhr i For- 
æring af Krigsraad Gleiss. Denne snød Lotteriet 
for i Aar for 200,000 Rdlr. 

Den Reise, Herskaberne nylig har giort i Hol- 
steen, har været dem i alle Henseender angenem. 
Kongen har været rørt over alle de Beviser paa 
Hengivenhed, som han overalt mødte. Noget har 
hans Helbred vundet, men dog maa han være 
vaersom, d a han er meget svag. Paa Udreisen havde 

1) Sekondlieutenant Carl Frederik Barteis ved 1. jydske Infanteri-Regiment 
(1790—1850), Afsked som Oberst 1849; og Lauritz Sommer Bering, Prcmier- 
lieutenant i Marineregimentet (1788—1822), Afsked 1818. Juridisk Kandidat 1820. 



253 
(1817) 

han i Vognen en lille Flaske med Rhum, som sad 
i en Lomme; heraf tog han imellem en Snaps for 
at styrke Brystet, hvilket Franz Bulow troede 
var godt. Han kørte 2 Miil [i Timen]. De arme 
Heste. 

Den afskyelige Sag med Krigsraad Gleiss ved 
Lotteriet omtales nu overalt. Det er næsten ube- 
gribeligt, at sligt Væsen saalænge ustraffet har kun- 
net finde Sted. Rentekammeret er i høy Grad 
compromitteret; nu kaldes og de Commiterede i 
Rentekammeret, som personlig skulde være tilstede 
ved Trækningen, men vare det ved Gleisses Fro- 
kost, de Compromitterede, hvilket ikke er upas- 
sende. Ubehageligt er det, at flere af Folk comme 
il faut har været i nøye Liaison med den afskye- 
lige Person. Nu hedder det, at de vil — og kan 
ikke andet — end hielpe ham. Han beværtede ofte 
med de lækreste Retter og Viin, og man lod sig 
det ret smage hos ham. Mange have desuden mod- 
taget skiønne Foræringer af ham. Maatte dog ingen 
Benaadning finde Sted i dette Tilfælde! Det vilde 
giøre altfor megen Sensation. 

At Gleiss vilde saaledes constituere sig selv 
til den danske Fortuna, var for grovt, og bør hæv- 
nes ved Themis. 

Den Gleissiske Sag holdes meget hemmelig. 4.oct. 
Folk af Betydenhed skal være implicerede deri. For 
14 Dage siden var et Skildpaddegilde paa Belle- 
vue, hvorved nogle rige Jøder vare. Ved Bordet 
gav en Skibsbygger og Ridder Eskildsen^) sig til 

1) Skibstnaaler Peder Andreas Eskildsen. 



254 

(1817) 

at synge liderlige Viser. En Jøde, Nathan David^)y 
som havde indbudet Stats-og Justitsminister Kaas 
til samme Giæstebud, satte hiin i Rette derfor; 
men den anden blev da saa høyrøstet, at Præsi- 
denten fandt passeligst at forlade Selskabet. I et 
saadant Selskab var hverken Thott eller Luxdorphy 
Schak Rathlau eller Bernstorff kommen. Man har 
af Biskop Hansen et Skrift om en Religionslærers 
Gravitet; mon ikke Kaas vilde engang give os et 
lignende om en Justitsministers Gravitet. 

i'Nov. Ingen kan erindre sig kiedsommeligere Høyti- 
delighed end Reformations-Festen. Provst Gutfeldt 
sagde i Gaar Aftes til Kongen, at han var uvis, 
om han skulde kalde den en kiedsommelig Høy- 
tidelighed eller en høytidelig Kiedsommelighed. 
Cantaten var af Prof. Guldberg i en ublid Tone, og 
Musikken, af Weise^ var mere lærd end behage- 
lig. Biskop Munters Talegaver er ikke de bedste. 

n.Nov. Musikken i Trinitatis Kirke, saavel af Weise 
som Kuhlau var fortreffelig. Biskop Munters Tale 
kunde jeg ikke forstaae — den skal have været 
god; men Lyden forekom mig, som om han blev 
knebet i Benet og sagde Au, Au! 

I Aftes var jeg i Selskab med Prinds Christians 
Secretair Adler [hos] en af mine Bekiendtere. Adler 
kom fra en Diner hos General Biilow. Han talte 
meget om Norge, om Constitutionen, og hvad han 
havde virket i den Sag etc. Han skal meget føle 
sit eget Værd — kastede sig ret magelig i en Læ- 

1) Rimeligvis den bekiendte rige Grosserer Joseph Nathan David, Fader 
til Ministeren, Konferensraad C. G. N. David. 



255 
(1817) 

nestol, som hans Papa vel havde forfærdiget*) og 
han selv poleret lidt paa. Han tog med Anstand 
Priser af adskillige Daaser, som villigen aabnede 
sig for ham, og med Anstand forlod han Selskabet. 
Han kan blive en stor Mand; men hvorledes en- 
der han? 

1818 

Ligesom Pesten raser nu i Afrika, saaledes raser /. jan. 
i vort Fædreneland — Pengemangel, hvorpaa Vin- 
teren desværre ikke har den Indflydelse, som paa 
hiint Onde. Etatsraad Rothes Fallit er Dem formo- 
dendig bekiendt^). Den geraader ham til megen 
Skam. Begge hans Brødre tabe meget ved ham; 
Grosser Beyer har falleret. Cancelliraad Lautrup^ til- 
deels for hans Skyld, skudt sig; en Gartner Winkler 
paa Frederiksberg og Dr. Strøm har han snydt 
for betydelige Summer. En saadan Mand burde 
hverken være i Rentekammeret eller Ridder. Con- 
ferentsraad Brinck-Seidelin til Eriksholm har været 
nærved at fallere, men er bleven grebet under Ar- 
mene. Uden Tvivl vil dette Onde tiltage lige til 
Indulten er forbi. — Krigsraad Gleiss' Sag henstaaer 
endnu. Han ligger meget syg, tildeels fordi han 
ikke mere faaer Viin at drikke, som han er vant til. 



*) Hans Fader var ikke Stolemager, men Bød- 
ker. fBiilows Bemærkning). 

1) Kommitteret i Rentekammeret, Etatsraad Christian Rottie (1770—1852). 
Han gav sig af med Køb og Salg af store Landejendomme og kom 1817 i stor 
Pengeforlegenhed, som han dog ved Statens Hjælp kom ud over. 1840 Konfe- 
rensraad. 



256 

(1818) 

14. Marts Fra Kiøbenhavn haves Efterretninger om, at 
Kronprindsessen har haft en Frier — Hertug Cla- 
rence af England. Han er 51 Aar. Vilkaarene vare 
meget brillante; men — Prindsessen var ikke at 
formaa dertil, og Kongen gav efter. Der er vel in- 
gen Tvivl om, at det burde være skeet. Man siger, 
at man har brugt til Paaskud for Afslaget, at hun 
allerede var lovet bort. Nogle mene Prinds Fer- 
dinand skal blive den lykkelige. Gid det maa gaae 
godt I Kongen har i nogle Dage seet meget betæn- 
kelig ud. — Vores fallerede Cours opvækker me- 
gen Opmærksomhed og giør mange frygtsomme. 
Men det hidrører fra kunstige Finants-Operationer. 
lo.oct. Ved Maneuvreringen gaaer det varmt til og 
ikke altid uden Fare for Vedkommende. Komman- 
dantens, Greve Schulenburgs Søn, som staaer ved 
Husarerne^), blev nyeligen saaledes pryglet og mis- 
handlet, fordi han ikke vilde lade sig tage til Fange, 
af nogle Soldater, at han blev syg og sengeliggende 
derefter. En Lieutenant af Prinds Christans Regi- 
ment har næsten hugget Haanden af en Garder, 
som vilde tage ham til Fange. Kongen selv har i 
Hidsighed slaaet en Captain med sin Sabel. (Capt. 
Wilster af Generalstaben^) — Kongen giorde ham 
siden en Æres-Erklæring derfor). 

I disse Dage har skullet være en Duel mellem 
Oberst Friboe ved Husarerne og Oberst-Lieute- 

1) Sekondlieutenant 1 Husarerne Grev Carl Otto Frederik v. d. Schulen- 
burg (1801 — 1847), havde paa Grund af sine Optøjer og Tlieaterskandaier et 
daarligt Rygte i Kbhvn. Han arvede 1841 Familiegodserne i Mecklenburg og fik 
da Afsked af Hæren som Ritmester. 

*) Kaptajn, Divisionskvartermester i Generalstaben Alex. Emil Wilster, 
død 1842. 



257 

(1818) 

nant Silberschildt^) over den sidstes Kone, som 
hin havde forført. Men Friboe var saa klog først 
at gaa til Kongen for at tage en rørende Afsked, 
hvorved Sagen forandredes, da Kongen vilde, at 
Sagen skulde bilægges. Silberschildt blev Oberst. 

1819 

Landgreven, Prinds Carl er reist. Han befandt 26. juni 
sig ret vel her. Han havde ogsaa her Syner 
m. m.2) Blandt andre talte han med vores Comman- 
dant Grev Schulenborgy og Talen var om den af- 
døde Konge af Preussen, Wilhelm. Da sagde Prinds 
Carl: „Ja I med ham talte jeg længe i Aftes; han 
befinder sig meget vel". Ligeledes havde hans Aand 
sagt ham, at han om Torsdagen, Kl. 10 Formiddag, 
skulde reise herfra. 

De kongelige Herskaber har i denne Sommer w.Aug. 
befunden sig vel. Hver Søndag og Onsdag Efter- 
middag seiler eller roer de paa en lille Baad i 
Canalerne i Frederiksberg Hauge og drikker The 
i det chinesiske Lysthus i Haugen. De andre Ef- 
termiddage kiører de Tour, og da kiører Kongen 
og Dronningen i en liden Vogn med 2 Heste. H. M. 
kiører selv, efter ham kommer Prindsesserne med 
6 Heste, og efter dem Damerne med 4 Heste. Tou- 
ren gaaer undertiden til Dyrehaugen, Charlotten- 
lund, og een Gang ind ad Østerport over Volden 
og ud ad Vesterport. 

1) Afsk. Oberst Jacob Frederik Silberschildt (1763—1827). Død i London. 

2) Prins Carl var i høj Grad hengiven til Mysticisme og Spiritisme, stu- 
derede Alchymi, foregav at have Møde med afdøde Aander m. m. 

Fra Hoffet og Byen 17 



258 

(1819) 

I Løverdags Aftes ere adskillige Jøders Vinduer 
slagne ind. Det er ikke alene af Pøbelen, men 
der findes velklædte Personer, som anviser Ste- 
derne og give Signal til at slaa ind. Politiet er uden 
Hoved og Kraft. 
tt.sept. Her er forefaldne mange ubehagelige Optrin. 
Jøderne forfølges uafbrudt. De Udladelser, som 
Pøbelen yttrer, lader til, at det ikke vil blive ved 
Jøderne allene^). Der tages de alvorligste Mesures 
for at qvæle dette Uvæsen. Kaas, Mosting, Gene- 
ral Hafnery Conferents-Raad Bruun og Etatsraad 
Holten skal den være mest opbragt imod. Her 
patrouilleres Nat og Dag af Cavalleriet og Infanteri. 
Garden til Hest kaldes af Pøblen Jøde-Garden. Selv 
imod Kongen har den tilladt sig forbryderiske Ud- 
raab^). I Aftes havde Studenter-Corpset tilbudet 
at have Vagt hos Kongen, som blev naadigt optaget, 
og som lod det ved General Biilow tilkendegive sin 
Tilfredshed. — Matroserne og Holmens Folk ere 
udenfor disse fæle Optrin saavelsom Garnisonen. 
At Politi-Ministeren Kaas befinder sig vel, seer 
man deraf, at han i Overgaars gav en talrig Diner 
paa Skydebanen, hvor Commandanten, Greve 
Schulenburg var med. Den Flegma gefalder ikke, 
at nogle, især Commandanten af Garnisonen forlader 
Byen i det Øyeblik, at Garnisonen skal udrykke 
med skarpe Patroner mod Medborgere. 

1) Jødefejden i Kbhvn.. som forefaldt 4.— 14. Septbr. 1819, var en Efter- 
dønning af de langt værre Optøjer, som fandt Sted i Tyskland ; den standsedes 
kun her ved at lade Garnisonen rykke ud mod Pøblen, der var irriteret over, 
at Regeringen tog Parti for Jøderae. (Davidsen : Fra det gamle Kongens Kjø- 
benhavn II). 

*) ajødernes Konge I > 



259 
(1819) 

Kl. 4 Efterm. I dette Øyeblik udrykke alle Pi- 
quetter, da anonyme Placater ere opslagne om [at] 
Urolighederne skal blive meget større i Aften. Man 
venter, at General-Marsch vil slaaes. 

1820 

Den bekiendte Blok Tøxen^) har været arreste- «. jan. 
ret og tiltalt for at have skrevet et Raad til Dan- 
mark, som har været indført i Drammens Avis No. 
80 1819, og oversat i Biblothéque historique Ile 
vol 2. Cah. pag 74 article Danemarc, Copenhague, 
le 14 Sept. 1819. Tillige var han mistænkt for at 
være Autor til adskillige skammelige Plakater, der 
har været opslaget paa forskiellige Steder og Tider. 
Han er igien løsladt, fordi Beviser mod ham fat- 
tedes. Han skal i Tide have faaet Underretning og 
derved havt Leilighed til at skaffe hans Papirer 
af Veyen. 

I disse Dage haves i Kiøbenhavn en rasende 
Frost. I Torsdags, da Frosten begyndte saa stærk, 
var Kongen paa Jagt. H. M. kiørte i Kane til og fra 
Jagten, som, uagtet Kulden, bekom ham vel. 

Her er mange slemme Rygter i Omløb. Gid 24. jan. 
de kun maae være Rygter! Saa meget er vist, at 
Mismod og Misfornøyelse spores overalt. Man er 
ikke uden Frygt for, at den 28de2) ikke vil gaae 
hen uden Ubehageligheder og Uorden. Blandt de 

1) Jørgen Karsten Blok Tiixen (1776-1848) havde været Soldat, Student, 
Skolelærer, Adjunkt, Landmand, Redaktør, Literat. Han var en hensynsløs 
politisk Forfatter, der tog Parti med Oppositionen, men uden Holdning og Værd. 

3) Kongens Fødselsdag. 

17* 



260 

(1820) 

satiriske Rygter hører, at Jerusalems Forstyrrelse 
skal opføres paa Theatret, hvorefter Stats-Ministeren 
Kaas og Mad. Schall danser en pas de deux. Billet- 
terne faaes hos Mejer & Trier. Entreen gaaer igien- 
nem Vindues-Ruderne og betales til Glarmesterne. 
Til Kongen skal man have sendt en Pakke, hvori 
der laa en fiin Nathue. 

e.Febr. Thorwaldsen er her almindelig agtet. Da han, 
som Etatsraad, Geburtsdagen spiste ved det første 
Marschals-Taffel, stod den ene hele Side ved Taf- 
felet op og drak hans Skaal. I Torsdags Middag 
var Kongen, Dronningen og begge Prindsesserne 
paa Charlottenborg for at see hans Arbeide. 

e.Dec. Dr. Dampe er sat under stræng Bevogtning i 
Citadellet^). Han alene blev arresteret. Da han blev 
hæftet ved Begyndelsen af hans første Forelæsning, 
saa er det at formode, at han ingen Deeltagere har 
haft. Prinds Ferdinand er i disse Dage kommen 
tilbage fra Augustenborg. Der er alting ander- 
ledens, siden den ny Hertug er der. Man gaar til 
Middagstaffel Kl. 7 om Aftenen; 4 Dage om Ugen 
holdes der Jagt, som føres med en Samling af 200 
Hunde, hvoraf nogle ere kiøbte i Italien og ført 
til Vogns til Augustenborg. Heste, Vogne, Meub- 
ler ere kiøbte i England og Frankrig. Enkeher- 
tuginden er ikke veltilfreds med den ny Levemaade, 
da hun spiser præcis Kl. 1^2« Der spilles meget, 

1) Dr. phil. Jacob Jacobsen Dampe (1790-1867), var Skolebestyrer og Dig- 
ter. Paavirket af revolutionære og republikanske Ideer, søgte han, ogsaa fra 
Prædikestolen, at gøre Propaganda for den konstitutionelle Bevægelse. Da han 
stiftede en hemmelig Forening med hemmelige Formaal, lod de latterlig æng- 
stelige Autoriteter ham fængsle og dømme til livsvarigt Fængsel. Frederik VI, 
der var hensynsløs inhuman, naar det gjaldt hans Trone, benaadede ham al- 
drig; dette skete først 1841. (Hist. Tidsskr. VI. 5.). 



261 

(1820) 

Og Penge agtes ei. Hverken Hertugen eller hans 
Broder søger at gøre sig agtet og elsket af deres 
Underhavende. Med den Dom over dem forlod 
de og Odense for et Aarstid siden; men det kan 
blive bedre med Tiden. — Den Danneskioldske 
Familie har længe været paa Augustenborg. Gre- 
vens Sølvbryllup blev holdt der. Mange Skaaler 
blev der drukket ved den Leilighed, men hverken 
Kongens eller Dronningens blev erindret ved den 
Leilighed^). 

1821 

I Fredags har den lille Prinds Frederik Carl Chri- ^'••/«'' 
stian [o: Frederik VII] haft det Uheld paa Sorgenfri 
at komme for meget Krudt i et Gevæhr, som hans 
Hr. Fader havde sendt ham fra Italien. Gevæhret 
sprang og tog et Stykke af Enden af den venstre 
Tommelfinger med. De 2 nærmeste Fingre blev be- 
skadigede. Foruden det Stykke, som gik af Tommel- 
fingeren — som ei har været til at finde — blev 
disse Fingre revne løs saaledes, at den ene laae 
tilbage paa Haanden. Professor Fenger har forbun- 
den Haanden, som er spændt paa et Brædt. — 
Kongen og Hertugen af Holsteen-Bech besøgte 
Prindsen i Fredags Aftes, og Hertugen var der 
igien i Aftes. Prindsen er ikke god at passe paa; 
thi naar han seiler med Herskabet, er han meget 
uregierlig. Naar Peder Jensen vil advare ham for 

1) Hertug Frederik Christian af Augustenborg var død 1814. Den 'nye 
Hertug Christian Carl Frederiic August blev i Vinteren 1816-17 hemmelig 
forlovet med Louise Sophie , Komtesse Danneskjold-Sarasøe , og rejste til 
Udlandet i 1817-20. Samme Efteraar giftede han sig efter nogen Modstand fra 
Frederik VI.'s Side, der i Følge Kongeloven raadede for hans Glftermaal. 



262 

(1821) 

at ikke at falde i Vandet, siger han: det kan være 
det samme — de kan fiske ham op igien. 

Admiral Winterfeldt er død og bisadt i Hol- 
mens Kirke. Den værdige Mand blev efter eget 
Forlangende kiørt derhen i en tildækket Rustvogn 
og baaret af Holmens Tømmermænd. Det var en 
i mange Henseender brav Mand. 

1822 

5. Marts Geburtsdagsstykket har giort megen Allarm 
imellem Tiskuerne; da Stykket har været udpebet 
udenlands og Musikken slet og Stykket maadelig, 
saa kunde man vente, at det blev udpebet her, som 
og skeete, da det anden Gang blev opført, uagtet 
Kongen var der. Efter allerhøieste Befaling blev 
det spillet endnu 3 Gange og hver Gang med ligt 
Held. De 2 sidste Gange især var givet en Mængde 
Fribilletter til Gardere og andre for at klappe, og 
for at giøre dette med Eftertryk vare de forsynede 
med Træbretter med Remme til at stikke Hænderne 
i, samt med Skibsraabere og Kohorn, men al den 
Allarm tilintetgiordes ved Pibernes Lyd^). Aar- 
sagen, hvi dette Stykke blev taget saa meget i 
Beskyttelse, menes at have været, fordi det var 
Dronningens Valg; andre troe, at det var fordi den 
italienske Syngelærer, Sibboni^)y havde forskrevet 
det. Han s taar i Yndest hos Herskabet. 

1) Meyerbeers uheldige „italienske* Opera „Romilda og Constance* blev 
opført første Gang 29. Januar og derefter 5 Gange under voldsomme Udpibninger. 
(Overskous Teaterhistorie IV. 675 ff,). 

2) Italieneren, Kammersanger, senere Professor, Guiseppe Siboni (1780-1839) 
var af Prins Christian Frederik indkaldt hertil 1819 og var i stor Yndest bos 
den fornemme Verden i Kbhvn. 



PERSON-REGISTER 



Forkortelser: Adm., Admiral. i4mf.. Amtmand. Gen., General. Kmhr., Kammer- 
herre. Kapt., Kaptajn. Konfraad., Konferensraad. Købm., Købmand. Ltn., Lieu- 
tenant. Ob., Oberst. Pr., Præst. osv. 



Aagaard, R. P., Literat, 74. 

Aarvangen, Ludv. Rud. Muller, 
Ob., 245. 

Adeler, Fr. Chr., Baron, Over- 
præsident, 231. 

Adler, Joh. Gunder, Privat- 
sekretær, 235. 249. 254. 

Ahlefeldt, Cai Vilh., Kmhr., 
1. 

Ahlefeldt - Laurvigen , Ferd. 
Ant. Chr., Greve, 4. 14. 20. — 
Fr., Greve, Gen., 114. 188. 

Alexander I, Czar af Rusland, 
88. 215 f. 224. 

Alquier, Charles Jean Marie, 
fr. Gesandt, 159. 165. 168. 

Anker, Bernt, Kmhr., 12. — 
Carsten Tank, Konfraad, 
124. 204. 

Arenfeldt, Chr. Ditl. Ad., Gen., 
210. — Jac, Kapt., 68. 

Arvesen, Geo. Mich., Kam- 
merlakaj, 2f. 

Astrup, Gen.krigs.komm., 177. 
— Mette Marie, Skuespiller- 
inde, 39. 



Aumont, Modehandler, 128. 

Baggesen, Jens, Digter, 44, 
157. 

Bang, J. H., Overlærer, Vllf. 

Bargum, Henning Fr., Købm., 
168. 

Barteis, Carl Fr., Ltn., 252. 

Baudissin, Carl Ludv., Gen., 
108. 

Bechtolsheim, Ludv. Aug., 
Major, 188. 

Benzon, Peter Ulr. Fr., Gods- 
ejer, 198. 

Berger, Valentin, Gen., 170. 

Bering, Else Kirst., 69. — 
Laur. Sommer, Ltn., 252. 

Beringskiold, 69. 

Berlichingen, Joh. Fransisca, 
Hovmesterinde, 4. 11. 

Bernadotte, Jean Baptiste, 
Prins af Ponte-Corvo (Carl 
XIV Johan), 102. 105 f, 109. 
140 ff. 171. 175. 185 f. 192. 
217. 

Bernstorff, Andr. Peter, Mini- 
ster, 6. 27. 30 f. 34. 71. — 



264 



Chr. Gunther, Minister, 30. 
46. 84. 102. 133 f. 208. — 
Joach. Fr., Departements- 
direktør, 133 f. — Greve, 
Ltn., 82. 

Beyer, Grosserer, 255. 

Biehl, Charl. Dorthea, VII. 

Bielefeldt, Ob., 109. 

Bille, Steen Andersen, Kom- 
mandørkapt., 51. 53. 61. 154. 
202 f. 207. 

Birckner, Mich. Gottl., Pr. 32. 

Biørn, Restauratør, 114. 

Blixen Finecke, Carl Philip, 
Baron, 130. 

Blflcher, Conr. Dan., Hofmar- 
skal, 29. — Fr., Major, 41 f. 

Bodendick, Joh. Chr., Liv- 
kirurg, 77. 

Bombelles, Ida Carol. Joh., 
f. Brun, 74. — Louis Phil., 
østr. Gesandt, 74. 178. 

Bornemann, Anker, Vilh., Ge- 
neralauditør, 238. 

Bourgoing, Jean Franpois, Ba- 
ron, fr. Gesandt, 83. 

Bourke, Edm., Kmhr., 218. 

Boye, Casp. Joh., Pr., 200. 

Brabandt,Mich., Købm.,IV.27. 

V. Brachel, Abr. Ant., Kmhr., 
11. 15. 

Bretteville, Kapt., 250. 

Brinck-Seidelin , Konfraad, 
255. 

Broager, A. F., Skibskapt., 74. 

Brock, Ludv. Fr., Major, 169. 
209. 217. 



Brockenhuus, Joh. Ludv., 

Overhofmester, 84. 91. 233. 
Brown, Ferd. Abr., Kapt., 60. 
Brun, Joh. Chr. Const., Etatsr., 

74. 128. 258. — Sophie Chr. 

Fr. f. Miinter, 74 f. 
Bruun, Malthe Conr., Forf., 

26 f, 33. 38. — Th. Christ., 

Digter, 176. 
Brusen, Hyrekusk, 4. 
Buchwald, Fr., Stiftamtm., 105. 

— Peter Math. Joach., Over- 
ceremonimester, 143. 

Biilow, Ghr. Wind, Major, I. 

— Christ. Schøller, Stift- 
amtm., 147— 152. — Engelke 
Heinr., Marskalk, 29. — 
Else Marie f. Hoppe, III. 

— Frantz Christ., Gen., IX. 
41. 48. 62. 78. 84—87. 97. 
145. 153. 157. 160 ff. 174 f. 
178. 183 f. 199 f. 205. 210. 
223. 232 f. 238. 244. 250— 
255. — Johan, I— XI. 71. 93. 
175. 188 f. 225. — Sophie 
Eleonore f. Selby, 153. 177. 

— Ulr. Ad. Otto, Gen., 
25. — Vibeke Magd. f. 
Brochenhuus- Løvenhjelm , 
I. — Kmjkr., 223. 

Carl XIII, Konge af Sverrig, 
129. 138. 192. 

Castenschiold, Joach. Mel- 
chior Holten, Gen., 41. 114. 
119. 127. 

Castlereagh, eng. Minister, 
225. 



265 



Callisen, Læge, 35. — Gods- 
ejer, 166. 

de la Caimette, Kmhr., 177. 

Carl, Hertug af Gliicksborg, 
231. 

Carl, Landgreve af Hessen, 
IIL 2. 5. 6. 7. 22. 65. 83. 
93 f. 166. 190. 241. 257. 

Carl XIV Johan, Konge i Sver- 
rig, se Bernadette. 

Caroline, Arveprinsesse, 4. 9. 
83. 97. 99. 108. 111. 124. 
142. 150. 166. 193. 212. 221. 
228. 230. 241. 256. 

Caroline Amalie, Dronning af 
Danmark, 170. 172. 

Caroline Mathilde, Dronning 
af Danmark, 126 f. 225. 

Cederfeld de Simonsen, Hans 
Vilh., Stiftamtm,, 224. 

Charlotte Frederikke, Prin- 
sesse, 82. 87-92. 97 f. 111 
—131. 135. 140. 145. 206. 

Christian VII, Konge af Dan- 
mark, 5. 8—16. 73. 79 ff. 
88. 96. 102. 106. 205. 

Christian, Prins af Hessen- 
Cassel, 166. 168. 188. 214. 

Christian August, Prins af 
Augustenborg, 1 18. 129. 135f. 
194. 228. 260 f. 

Christian Carl Frederik Au- 
gust, Hertug af Augusten- 
borg, 249. 261. 

Christian Frederik, dansk 
Prins (Christian VIII), IX. 
8. 29. 69. 81. 86—92. 97 f. 



108.111. 116. 118.127—135. 
147. 157. 168—172. 176. 
191—195. 204—236. 240. 
244. 248. 252. 

Clarence, eng. Hertug, 256. 

Clasen, Laur., Sejlmager, Ma- 
jor, 230. — Konfraad, 76. 

Clausen-Kaas, Conr. Fr., Mar- 
skalk, 169. 235. 249. 

Colbjørnsen,Chr.,Justitiarius, 
2. 18 f. 45. 155. 173. 180. 
193. 214 ff. 220. — Maria 
Olivia, Hofdame, 112. 

Cold, Politimester, 196. 

Coldevin, Chr., Obltn., 229. 

Collet, Peter, Assessor, 32. 
36 ff. 220. 

de Coninck, Etatsr., 76. 

CronstedtjCarl 01of,sv.Adm., 
60. 

Daae, Ludv., Historiker, VI. 

Dampe, Jac. Jacobsen, Politi- 
ker, 260. 

Dannemand, Bente Frederik- 
ke, 160—164. 172. 177 ff. 
186. 199. 207. 229. 233. 
242—249. 

Danneskjold-Løvendal, Carl 
Vald. Kmhr., 77 f. — Fran?. 
Xavier Jos., Gen., 41. 

Danneskjold-Samsøe, Louise 
Sophie, 261. 

Darrest, pr. Gesandt, 113. 

David, Joseph Nathan, Gros- 
serer, 254. 

Davout, Prins af Eckmiihl, 
171. 176. 180. 184. 



266 



Desideria, Dronning i Sver- 

rig, 104 f. 142. 
van Deurs, Carl Ed., Kmhr., 

119. 
Didelot, Ch. Fran?. Luce, fr. 

Gesandt, 105. 107. 
Dodt, Frants, Mart., Kapt., 1 15. 
Drummond, Will., eng. Ge- 
sandt, 52 f. 
Dupas, fr. Gen., 104 f. 
Elliot, eng. Minister, 225. 
Erichsen, Joh. Ludv., Agent, 

75. 
Eskildsen, Peter, Skibsmaaler, 

253. 
Ewald, Joh., Gen., 94. 145. 

169. 
Falsen, Søofficer, 215. 
Fischer, Joh. Olfert, Kom- 
mandør, 57, 60. 
Fenger, Prof., 223. 242. 251. 
Ferdinand, Arveprins, VIII. 

3. 5.9. 28 f. 81 S. 108. 110. 

137. 151—155. 169. 188. 

214. 221. 223. 227. 238. 247. 

249. 252. 260. 
Flindt, Joh. Th., Politimester, 

16 f. 19 f. 196. 
Foght, Magn., Kapelmus., 147. 
Foigt, 2. 
Frederik, Landgreve af Hes- 

sen (den ældre), 137. — 

Prins af Hessen-Cassel, 21. 

32. 129. — Prins af Nør, 249. 
Frederik Carl Christian, dansk 

Prins (Frederik VII), 117. 

169. 236 f. 261. 



Frederik Carl Emil, Prins af 
Augustenborg, 41 f. 

Frederik Carl Ludvig, Hertug 
af Slesvig-Holsten-Sønder- 
borg-Beck, General, 84 f. 

Frederik Christian, Hertug af 
Augustenborg, 5. 12. 54. 
70. 73. 80. 82. 86. 91. 107. 
117. 128 ff. 136-145. 

Frederik Vilhelm Carl Lud- 
vig, Prins af Hessen-Phi- 
lipsthal, 147, 160. 

Frederik Vilhelm Philip, Her- 
tug af Wurttemberg-Stutt- 
gart. General, 7. 54—63. 
75. 82. 89. 

Frieboe, Fr. Casp. Conr., Ob., 
153. 162. 256 f. — Hans 
Ad., Major, 153. 

Frydendahl, Peter Jørg., Skue- 
spiller, 248. 

v. Fønss, Niels Basse, Gods- 
ejer, 185. 

Georg, Pr. af Hessen-Cassel, 
155. 

St. Germain, Greve, Minister, 
168. 

Gersdorff, Nic. Max., Gen., 
63. — Poul Rosenørn, Stift- 
amtm., 105. 

Gleiss, Fr. Chr., Fuldmægtig, 
251 ff. 255. 

Gude, Ritm., 15. 

Gudenrath, Jac. Just, 25. 

Gustaf IV Adolph, Konge af 
Sverrig, 86 f. 101 f. 115. 

Gutfeld, Fr. Carl, Pr. 220. 254. 



267 



Guldencrone, Fr. Jul. Chr., 

Stiftamtm., 211 f. 
Gyllembourg, Carl Fr., Poli- 
tiker, 116. 
Gyldenpalm, Andr. Dedekam, 

Legationssekretær, 203 f. 
Gøssel, Fr. Ludv. Christ., 

Obltn., 223 f. 
Haagen, Hans, Politimester, 

48. 113. 196 f. 
Haffner, Joh. Wolfgang Reinh. 

Gen., 198 f. 233. 258. 
Hallander, Andr., Tømrerm. 

Major, 17. 
Hansen, Hans Jørg., Etatsr., 

14. 149. 
Harbou, Vilh. Henr., Kæm- 

merer, 213. 
Hauch, Adam Vilh., Overhof- 
marsk., 38 f. 55. 85. 233. 

246. — Jens Erik, Prltn., 

60. — Vibeke Magd., f. 

Brockenhuus, 85. 246. 
Haugwitz, preuss. Minister, 

93. 
Haxthausen, Fr., Gottschalck, 

Gen., 209. 
Heiberg, Peter Andr., Forf. 

5. 34. 43. 220. 
Heinrich, Prins af Preussen, 

84. 
Hennings, Aug. Ad. Fr.jAmtm., 

Kmhr., 22. 
Henrik, Prins af Reuss-K6- 

stritz, 143. 
Hensier, Ph. Gabr., Læge, 

31. 



Hertzberg, Ewald Fr., preuss. 
Min., 218. 

Hirschnach, Kapt., 169. 

Holck, Jul. Marie, Komtesse, 
Hofdame, 4. 

Holm, Hans, Kancelliraad, IV. 

Holst, Joh. Hiibner, SV. Obltn., 
138. 

Holsten, Fr., Chr., Kapt., 215. 
236. — Hans, Adm., 64. 

Holstein, Chr. Ditl., Hofchef, 
124. 245. — Chr. Fr., Over- 
jægerm., 1. — Fr. Conr., 
Gen., Theaterchef, 55. 100. 
— Kmjkr., 82. 

Holten, Carl Henr., Guverne- 
mentssektr., 235, 258. 

Hoppe, Joh. Christ., Ltn., 60 
64. 

Huth, Hein. Wilh., Gen., 9.70. 

Høegh-Guldberg, Professor, 
90. 92. 99. 142. 254. 

Høst, Jens Kragh, Literat, 139. 

Høyer, Cornelius, Historie- 
maler, 13. 

Jackson, eng. Gesandt, 97 f. 

Jensen, Peder, Kammertjener, 
262. — Kammerjomfru,228. 

Jessen, Carl Vilh., Kapt., 106. 
109. — Peter Carl, Kabi- 
netssekretær, 134. 141. 163. 
211. 

Juliane Marie, Dronning af 
Danmark, VIII. 27 f. 

Juliane Sophie, dansk Prin- 
sesse, 82. 147 ff. 160. 214. 
227. 247. 



268 



Jurgensen, Jørg., Æventyrer, 

118 f. 
Jørgensen, Fr. Chr., Byfoged, 

152. — Kammertjener, 15. 
Kaas, Fr., Kmjkr., Ltn., 239. 

— Fr. Jul., Minister, 100, 

130. 180. 187 f. 213. 226. 

240. 258. — Riborg Elline 

f. Schiøtt 239. — Frøken, 

82. 
KardorfF, Aug. Nic. Carl, Gen. 

187. 
Kellinghansen, Peter Engel- 
bert, Stadshauptm., 102 f. 
Kierulf, Ole Andr.., Adm. 7. 
Kindelan, Juan, sp. Gen., 109. 
Kirchhoff, Joh. Hieronymus, 

Gen., 3. 18 f. 41. 76. 
Klingberg, Chr., Advokat, 22 f. 
Knudsen, Hans Chr., kgl. 

Skuesp., 73. 100. 240. 
Knuth, Hofdame, 82. 
Koefoed, Hans Henr.,Kapt.,60. 
Kolderup-Rosenvinge, Peter 

Andr., 164. 
Krabbe (-Carisius), Hans, Le- 

gationssekr., 77. 
Krag-Juel-Vind-Frijs, Greve, 

Stiftamtm., 121. 
Kreber, Christ. Dan, Ob., 188. 
Krogh, Adam Gottl., Direkt. 

f. Øresunds Toldk., 3. 11. 
Køller-Banner, Geo. Ludv. 
Gen., 146. 

Kølpin, Alex., Hofkirurg, 28. 
Køppern, Carl Fr., Hofmarsk., 

22. 



Lallemand, Charles Francois 
Antoine, fr. Gen., 200. 

Lange, Justitsr., 128. 

Laurent, Pierre Jean, Hof- 
dansemester, 82. 

Lautrup, Cancellir., 255. 

Lassen , Lorentz Fjeldrup, 
Kapt., 75. — Charlotte f. 
Nordtmann, 75. 
Lauriston, Jacq. Alex. Bern., 
fr. Gen., 73. 

Laurwald, Augusta, Danser- 
inde, 112 f. 

Lehn, Godsejer, II. 

Lewenhaupt, Maur. Casimir, 
Greve, sv. Major, 245. 

Lindholm, Hans, Genadj., 
Adm., 3. 41. 62. 71. 83 ff. 
131. 151. 156. 228. 

Lorentz, Didr. Carl, Gen., 
247. 

Louise Augusta, Hertuginde 
af Augustenborg, 5. 9. 21. 
78. 91. 228-233. 260 f. 

Louise Charlotte, dansk Prins- 
esse, 84. 111. 137. 169. 

Luckner, Comtesse, Hofdame, 
124. 

Ludvig, Prins af Anhalt-C6- 
then, 40. 

Lund, Tjener, 8. 

v.d. Liihe, Andr. Aug., Kmhr. 
Obltn., 18. 

Liittichau, Helle Urne, Hof- 
dame, 4. 

Liitzen, Hans Staal, General- 
adj., 138 ff. 146. 228. 



269 



Lutzow, Joh. Rud., Greve, østr. 

Gesandt, 185 f. 
Lønborg, Christ., Ob., 202. 
Løwenskjold, Herm., Kmhr., 

225. — Severin, Statsmand, 

232. 
V. d. Maase, Fr. Ant. Adam, 

Kmhr., 41 f. 108. 186. 
Magens, Joh. Boye Junge, 

Hofbygm., 123. 
Malling, Ove, Min., 33. 180. 
Mansa, Joh. Ludv., Slotsgart- 

ner, 250. 
Mansbach, Gen., 6. 
Manthey, Pr., 35. 
Marcard, Henri Math., t. Læge, 

35. 
Marie Louise, dansk Prins- 
esse, III. 2. 190. 
Marie Paulowna, Hertuginde 

af Sachsen-Weimar, 96. 
Marie Sophie Frederikke, 

Dronning af Danmark, 4. 

34. 43 ff. 69. 79. 90. 95 f. 

98. 123. 127. 141 f. 162. 204. 

211—214. 221 fF. 230 f. 250. 
Mecklenburg, Ezechias Gu- 
stav, 41 f. 48. 
Meyer & Trier, Firma, 167. 

260. 
Moir, Will., eng. Købm., 54. 
Molbech, Chr., Bibliothekar, 

Prof., 160. 
Moltke, Adam Vilh., Minister, 

174. — Frederik, Minister, 

133. 139. 158. 180. 203. 225 f. 

— Joachim Godske, Mini- 



ster, 174. 180 ff. — Margr. 
f. Løvenskjold, 225. 

Molzfeldt, Peter, norsk Stats- 
mand, 237. 

V. Munthe af Morgenstjerne, 
Casp. Vilh., Stiftamtm., 121. 
— Kmjkrinde., 177. 

Murat, Joach., fr. Gen., 93 f. 

Miinter, Fr., Biskop, 128. 157. 
173. 254. 

Mæder, Grosserer. 184. 

Møller, Chr., Ltn., 60. — 
Tambour, 74. 

Møller-Holst, Peter Nicolaj, 
Pr., 236. 

Møsting, Joh. Sigism., Mini- 
ster, 90. 180. 188. 202. 213. 
234. 258. 

Napoleon I., de Franskes Kej- 
ser, 88 f. 93 f. 107. 1 10. 1 16 f. 
127 ff. 135—140. 156. 167. 
171. 175—180. 188. 227 ff. 

Nelson, eng. Adm., 53. 61—72. 

Niebuhr, Barthold. Geo., pr. 
Statsmand, 168. 

Nielsen, Mogens, Etatsr., 246. 

Nissen, A., Kapt. 219. 

Normann, Gottl. Phil. Geri- 
tus. Gen., 140. 

Numsen, Chr. Fr., Gehkonf- 
raad. 87. 157 f. 

Nyrup, Rasm., Sekretær, 196. 

Nørregaard, Laur., General- 
auditør, 2. 

Olsen, Gottsche Hans, Prof. 
139. — Niels, Kammerhu- 
sar, 109. — Gæstgiver, 144. 



270 



Oppen, Ltn., Generaladj., 41. 
Oxholm, Gen., 114. 
Parker, eng. Adm., 63—72. 
Paul I., Kejser af Rusland, 

43. 48 f. 67. 

Peter, Fr. Ludw., Hertug af 
Oldenborg, 186. 216. 

Petit, Justitsraad, 175. 

Peymann, Henr. Ernst, Gen. 
109. 

Pitt, eng. Minister, 50. 

Primon, Jac. Carl Fr., Literat, 
22. 

du Puy, lean Baptiste Edouard, 
Koncertmester, 112. 125. 
127. 248. 

V. Qualen, Rud. Ant. Ludv., 
Genadj., Ltn., 148 f. 

Rafsted, Morten Andersen, 
Borer, 160. — Malene Gre- 
gersdatter, 160. 

Rahbek, Knud Lyne, Forf., 

44. 220. 

Rantzau, Fr. Siegfr., Gen., 
104. — Greve, 84. 

Reiersen, Hans Henr. Peter. 
Amtsforvalter, 121. 

Reventlow, Cai Fr,, Minister, 
6. 70. 79 f. — Chr. Ditl., 
Minister, 10. 14. 70. 76. 80. 
120. 141. 179. — Heinrich, 
Gen., 224. 

Riegels, Niels Ditl., Histori- 
ker, VIL 34. 

Ries,Geo.Wilh.Otto,Kmhr.l85 

Romana, Pedro CaroySureda. 
sp. Gen., 104. 109. 



Rosenkrantz, Niels, Geheime- 
statsminister, 48. 133 ff. 
180. 185. 188. 216. 218. 

Rossi, SV. Livlæge, 136. 

Rustad, Hans, Stabskapt., 77. 

Ryberg, Niels, Konfraad., 12. 

de Roepstorff, Fr. Chr. Aug., 
Kmhr., Overstutm., 84. — 
Chr. Henr. Ad., Hofchef, 
246. 

Rothe, Chr., Etatsr., 255. 

Rothe, Søofficer, 240. 

Rømeling, Hans Henr., Ge- 
neraladj., 41. 93 f. 162. — 
Jobst Conr., Kmhr., Ge- 
sandt, 1. 

Rømer, Ltn., Genadj., 41. 

Sandholt, Søofficer, 240. 

Sandvig Bertel Chr., Forf., 
159 f. 

Saxdorff, Læge, 35. 

Schack Otto Didrik, Ob., 47, 
— Greve, 82. 

Schack Staffeldt, IX. 

Schall, Anna Margr., Danser- 
inde, 241. 

Scheel, Greve, 82. 

Schimmelmann, Heinr. Ernst, 
Greve Finantsminister, 12. 
17. 23. 44. 70. 128. 137. 
139. 141. 157. 167. 180. 198. 
213. 234. 

Schiøtt, Berider, 160 

Schlegel, Johan Fr. Vilh., Prof. 
32. 215. 

Schmeerfelt, Baltzar Vilh., sv. 
Kornet, 148 f. 105. 



271 



Schmettau, Gen., 6. 
Scholten, Peter Carl, Stabs- 

kapt., 199, 233 f. 
Schouboe, Fr. Chr., Skolebest., 

117. 
Schouw, Henr. Max., Major, 

188. 
Schrødersee, Johan Christian, 

Kapt., 60. 64. — Lorenz, 

Gen., 1 f. 214. 
Schubarth, 157. 
Schulenburg, Carl Otto Fr., 

Ltn., 256. 258.— Geo. Ludv., 

Gen., 244. 257. 
Schultz, Hans, Kommandør, 

238. — Philip, Komm., 69. 
Schiitz, Chr. Ludv., 1 19. 
Schønberg,Hans Henr.,Etatsr. 

232 f. 
Schwindt, Math., Amtsforval- 
ter, 205. 
Sebbelow, Wincents Lassen, 

Købm., 229. 
Sehested,Jægerm., 84. — 180. 
Seidelin, Prmltn. 115. 
Selbye, Charles Borre, Lega- 

tionssekr., 99. 144. 176 f. — 

Baron, Fabrikant, 128. — 

Baronesse, 82. 
Siboni, Guiseppe, Kammer- 
sanger, 163. 
Silberschildt, Jac. Fr., Ob., 250. 
Siversen, Lakaj, 15. 
Skibsted, Poul Fr., Generalfl- 

skal, 45. 
Skjelderup, Mich. Prof., 237. 
Smalhaus, Kammertjener, 3. 



Sneedorff, Prof., 196. 
Sophie Frederikke, Prindsesse 

5. 8. 
Sophie Magdalena, Dronning 

af Danmark, 28. 34. 
Staffeldt, Bernh. Ditl., Gen., 

209 f. 
Stampe, Holger, Kommandør, 

— Stampe Kirsten f. Kaas. 

120. 
Steffens, Henr., Filosof, 81. 
Steineck, I. C. M., Redaktør, 

21 f. 
Stephensen,Magn.Justitiarius, 

119. 
Striker, Ezechias Henr., Ob., 

48. 
Sukow, Christ. Henr.,Ob., 152. 
Suhm, Peter Frederik, Histo- 
riker, 34. 39. 
v. Sundt, Chr. Ulr., Ob., 244 f. 
Tank, Carsten, norsk Stats- 

raad, 209. 
Tawast, Joh. Henr., sv. Gen., 

105 f. 213. 232. 
Thaarup, Th., Theaterdirek- 

tør, 5. 
Thorkelin, Grimur Jonsson, 

Geheimearkivar, 158. 244. 
Thorlacius, Børge Riisbrigh, 

Prof., 241. 
Thorwaldsen, Alb., 260. 
de Thurah, Albert, Kapt., 60. 
Toll, Joh. Christ., sv. Gen., 

59. 136. 
Trampe, Fr. Christ., Greve, 

Stiftamtm., 119. 



272 



Treschow, Niels, Prof., 157. 
237. 

de Tuxen, Louis., Admirali- 
tetskommissær, 58. 

Tøxen, Jørg. Karst. Blok., Li- 
terat, 259. 

Urne, Chr., Gehkonfraad., 
236. 249. — Frederikke, Hof- 
dame, 236. 

Waldkirch, Pr., 196. 

Waltersdorff, Ernst Fr., Gen., 
65. 74. — Marie Ernest. 
Vilh., Hofdame, 236. 

Wedel-Jarlsberg, Ferd. Carl 
Maria, Ritm., 222. — Fr. 
Vilh., Godsejer, Forf., 6. 
44. — Joh. Casp. Herm., 
Greve, 183. 209. 222. 

Weinschenck, Fr. Wilh., Liv- 
tjener, 8. 

Weinwich, Niels Henr., For- 
fatter, 155. 

Weldingh, Hans, Major, 75. 

Wenniche, Lakaj, V. IX. 

Werfel, Joh., Redaktør, 14. 

Wergeland, Nicolaj, Kapellan, 
229. 

Werlauff, E. C., Historiker, 
VIL 



Westerholt, Niels, Kapt., 69. 

Westermann, Marc. Nissen, 
Justitsr., 204. 

Victor, Claude Perrin, fr. Gen., 
89. 

Wiedewelt, Johannes, Billed- 
hugger, 13. 

Vilhelm, Landgreve af Hes- 
sen-Cassel, General, Guver- 
nør i Kbhvn., 111. 137. 

Vilhelmine Marie, dansk Prin- 
sesse, 231. 

Willemoes, Søoif., 106. 

Wilster, Alex. Emil, Kapt.,256. 

Winge, Madam, 161. 

Winkler, Gartner. 255. 

Winterfeldt, Adm., 262. 

V. d. Wisch, Joh. Christ., Ob., 
65. 

Vollmeister, Georg, Brand- 
major, 11. 

Wormskiold, Justitsr., 14. 

Wiirttemberg, se Frederik 
Wilhelm Philip,Hertugaf W. 

Vædele, Maanedslieutn., 60. 

Zepelin, Generaladj., 233. 

Yoldi Alfonso Maria, Greve, 
sp. Gesandt, Overceremoni- 
mester, 89. 233. 



il 







:^^i;£^;.:%^«^^^ 



DL 
103 

V.H M5 

bd.3 



Memoirer og breve 








-4^' 



PLEASE DO NOT REMOVE 
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET 

UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY 




I 



/Il