Skip to main content

Full text of "Memoirer og breve"

See other formats


# f 

■mm 







- 



~«. 



m~ 



* 




NO 








UDGIVNE AFJULIUS CLAUSEN ocEERHIST 



z 



MEMOIRER 
OG BREVE 

UDGIVNE AF 
JULIUS CLAUSENocPFkJUST. 

XXII 

APOTHEKER 

CLAUS SEIDELINS 

OPTEGNELSER 
OM SIT LEVNED 

1702-1782 




GYLDENDALSKE BOGHANDEL 

NORDISK FORLAG 

KØBENHAVN 

1915 





UDGIVNE APJULIUS CLAUSEN ocBFRRIST 



TRYKT I 900 EKSEMPLARER 



LANGKJÆRS BOGTRYKKERI 
KØBENHAVN 



INDLEDNING 



Manuskriptet til Apotheker Claus Seidelins egen- 
hændige Levnedsbeskrivelse er en Bog i lille 
Oktav-Format, bestaaende af 5 upaginerede og 286 pa- 
ginerede Sider. Det sidste Blad mangler. Haandskrif- 
tet er for faa Aar siden skænket det Kongelige Biblio- 
thek af dets Forfatters Efterkommere, Fru Monica Neu- 
bert og Frøken Hanne Schougaard, og er indlemmet 
i Bibliothekets Samlinger under Signaturen: Ny kgl. 
Saml. 8° Nr. 497. Det er gengivet her i sin fulde Ud- 
strækning uden nogen Forkortelse og i alt væsenligt 
med den originale Retskrivning. 

Imidlertid foreligger der allerede tidligere Uddrag af 
dette Haandskrift, gengivne i „Historisk Tidsskrift" III 
Række, 2det Bind (1862) ved daværende cand. jur., nu 
fhv. Overretsassessor T. Hindenburg. Vi har bygget 
videre paa dette Arbejde, til hvis Fuldførelse Assessor 
Hindenburg paa flere Maader har bistaaet os, hvorfor 
vi bringer vor Tak, saa vel som til Hr. Læge /. Johns- 
son, der har meddelt os flere medicinsk-historiske Noter. 

De Udeladelser — noget over en Fjerdedel — af 
Haandskriftet, som fandt Sted ved den første Ugivelse 
og som her er medtagne, er for en stor Del af betyde- 
lig kulturhistorisk Værdi. De giver mærkelige Indblik 
i de gamle Apothekers Laboratorier og Arbejdsmaader, 
og de mange Skildringer fra Europas gamle Storstæder i 
i hine Tider har mangfoldig Interesse. 

Claus Seidelin skildrer i sin Levnedstegning sig selv 
og sine Omgivelser saa udførligt, at en videre Omtale 



II 



af ham er overflødig. Som Søn af Apotheker i Nykjø- 
bing paa Falster, Frederik Seidelin (1667 — 1729), kom 
han til Verden i Januar Maaned 1702, og i samme Stil- 
ling og i samme By lagde han sig til Hvile som en ag- 
tet og anset Borger den 16. Maj 1782. 

Aaret før sin Død nedskrev han sine Erindringer — 
zirligt og pynteligt, som han var det i al sin Færd. Op- 
tegnelserne falder i to Afsnit. Det første og største 
omfatter Ungdomstiden til han vender hjem fra sin 
femaarige Rejse. Det er let at se, at denne Del af Me- 
moirerne, hvis Forfatter føler og boltrer sig som en 
ung Fole, der fra Stalden er sluppen ud paa de aabne 
Græsgange, maa være Afskrifter af Rejsedagbøger, han 
har havt liggende fra sine unge Dage; thi det er ingen 
gammel Mand, der fortæller saa friskt og husker saa 
godt. Som en Skildring af en velstillet og fornuftig ung 
Borgersøns Rejse ud i den store Verden paa Holbergs 
Tid, for at uddanne sig til en habil Mand i sit Fag, er 
disse Claus Seidelins Dagbøger ganske enestaaende i 
vor Memoire-Literatur. Optegnelsernes anden Del er 
væsenlig refererende, undertiden næsten annalistisk i 
Formen, i det han mest dvæler ved Begivenhederne 
i Tidens og især i Familiens indre Historie. Den er 
ligesaa adstadig og rolig, som den første er frisk og 
ungdommelig. Men den indeholder fortrinlige Oplys- 
ninger om en Provinsborgermands Liv og Forhold i den 
anden Halvdel af det 18de Aarhundrede, og giver mange 
Bidrag til Tidens Historie, Sæder og Familiekrøniker. 

Disse Memoirer taler bedst selv for deres Beret- 
tigelse til at fremkomme i en ny og fuldstændig Ud- 
gave. 

Udg. 



FØRSTE DEEL 



UDKAST 

AF 

MIT LEVNETS LOB HER I DENNE VERDEN 

Som ieg nu i mit 79de Aar, da det venteligt 
icke længe meere kand vare, med en iilende 
Pen, og saa vidt Hukommelsen og andre Sinds 
og Legems svæckede Kræfter har vildet staae mig 
bie, har forfattet, mine elskeligste Efterlevende og 
Descendenter til en Afmindelse om mig, i det 
Haab det icke skulde være dem ubehageligt der- 
ved iblant at tænke paa mig, saa fremt de ellers 
har elsket mig saa høyt som ieg har elsket dem. 
Noget fuldkomment er dette icke, thi mange Ting, 
som dertil kunne henhøre, ere nu glemte, icke 
heller er det saa ordentlig samlet som jeg vel 
hafde ønsket. Dog har ieg nogenledes fulgt dend 
Orden at ieg Aar efter Aar har anført, hvor ieg 
mig har opholdet, hvad mig og mine der er hæn- 
det, hvad merckværdigt paa et hvert Sted saa vel 
hiemme som i fremmede Lande ieg har beseet og 
observeret, hvorledes ieg allesteds har anlagt min 
Tiid, og endelig hvad extraordinairt paa et hvert 
Sted er forefaldet imedens ieg der har opholdet 
mig. Jeg har deelt det i 2de Deele. Dend første 
gaaer fra min Fødsel indtil min Hiemkomst fra 
fremmede Lande, og dend anden handler om min 
øvrige Lives-Tiid hidindtil. 



Til denne Syndige Verden er ieg Claus Seidelin 
født af Christelige og Fornemme Ægte For- 
ældre: Min SI: Fader var dend Velædle, Kunst- 
erfarne og Fornemme Mand Friderich Seidelin, 
Kongl: Priviligeret Apotecker her i Nyekiøbing i 
Falster, som var en Søn af Magister Hans Seide- 
lin, fordum Sogne-Præst og Proust ved Holmens 
Kircke udi Kiøbenhafn, min SI: Moder var dend 
Gud- og Dydelskende Matrone Karen Claus-Dat- 
ter, SI: Raadmand Claus Iversen i Kiøbenhafn 
hånds yngste Datter, og indfandt min Fødsels Dag 
d. 26 Januarij anno 1702. *) 1702. 

Nestfølgende 28 Januar: lode bemeldte mine 
kiære Forældre mig i Nykiøbings Kircke frem- 
bære til dend hellige Daab af Madame Bodel SI: 
Amts-Forvalter Rauns, 2 ) og de øvrige Faddere vare 

i) Forfatterens Bedstefader, Hans Hansen Seidelin (1632—68), udmærkede 
sig tilligemed sin Broder Jørgen under Kbhvn.s Belejring, hvorfor han til Løn 
i en ung Alder blev Kapellan ved Olai Kirke i Helsingør og 1665 Sognepræst 
i Holmens Kirke i Kbhvn. Han var gift med Sophie Davidsdatter (1643—1716), 
Datter af Provst David Christensen i Helsingør. Hun blev efter Mandens Død 
atter gift med Klædekræmmer og Raadmand i Kbhvn. Claus Iversen (død 1689). 
To af hendes Sønner blev, som man vil se, gifte med to af hendes Stifdøtre. 

Forfatterens Fader, Frederik Seidelin (1667—1729) 6k 1699 Privilegium paa 
Apotheket i Nykjøbing p. F. og var dets Indehaver til Forf. overtog det efter 
hans Død. Han var gift 1. Gang med Karen Iversdatter (død 1712), Datter af 
ovennævnte Raadmand Claus Iversen, og 2. Gang med Maren Hov (1683 — 1738), 
Datter af Provst Jens Nielsen Hov i Lynge og Uggerløse og Christine Leth. 

2) Bodil Iversdatter (1652—1720) var først gift med Amtsforvalter i Nykjøbing 
Hans Rosenfeld og dernæst med Amtsforvalter stds. Hans Ravn, der døde 1703. 



6 



Madame Catharina Margrete Smidts, Hr Ober- 
Forster Daniel Runge, Mag: Peder Høyelse, Rec- 
tor Scholæ, og Mag: Polycarpus Hartmann, Sogne- 
Capellan i Nyekiøbing, hvorved ieg blev kaldet 
Claus efter min SI: Mor Fader. 

1706. Derefter forblev ieg under mine k: Forældres 
gudelige og omhyggelige Opdragelse indtil ieg 
naaede en Alder af 4 paa femte Aar, da ieg blev 
sadt i Skole hos en dansk Skolemester her i Byen 
for at lære at læse og skrive, men samme var saa 
ufornuftig, at da ieg en Morgen icke kunde min 
Lectie, gav hånd mig i en Formiddag 9 Gange 
paa Rumpen, skiønt det icke for Graad var mig 
mueligt i mellem hver Gang at læse bedre over 
derpaa, men hånd blev og af min SI: Fader der- 
for tilstreckelig sadt til rette. 

1708. Da ieg voxte lidet meere til, blev Sogne-Præ- 
sten SI: Magister Gregers Zimmer 1 ) og min SI: 
Fader eenige om at antage en Informator tilsam- 
men til deres Børn, hvilcken Magister Zimmer 
skulde give Kost og Kammer, og min SI: Fader 
dend aarlige Løn; hertil fik de en Student ved 
Navn Niels Skytte, som var en meget god Lærere 
i Latiniteten, Christen-Dom og hvad videre be- 
høvedes, hvis Information ieg nød i en Deel Aar 
med god Fremgang, da Skytte siden derefter blev 
Resid: Capelian i Nysted. 2 ) 
I mine spæde Aar kom Høy-Salig Kong Chri- 

i) Magister Gregers Zimmer (1666—1720) blev Præst i Nykjøbing 1690. Han 
var 2. Gang gift 1708 med Anna Suhr (1679—1706), Datter af Amtsforvalteren i 
Nysted, Kammerraad Frederik Suhr. Han var bekendt for sin stridbare Karakter. 

2) Niels Andersen Schytte (1683-1724) blev 1716 Kapellan i Nysted. 



stiani Sti Encke-Dronning Charlotta Amalia aar- 
lig herover i en 3 å 4 Maaneders Tiid paa Nye- 
kiøbings Slot, som med Landet var hendes Lif- 
geding, hvorved min SI: Fader aarlig leverede en 
Deel Medicamenter saa vel til Hendes Majestet 
selv som til hendes Hoffstadt. Ved denne Ley- 
lighed hændte det sig, at min SI: Fader en Søndag 
tillod vores Dreng af Apotecket at følge mig op 
paa Slottet for at see mig om, og da ieg neppe 
var kommet ind paa dend yderste Vagt-Sal før- 
end Dronningen, som just var staaet op fra Taffe- 
let, lod aabne Spise-Gemackets Dør, og kom med 
alle sine Hoff-Damer og Cavaillerer gaaende igjen- 
nem Vagt-Salen, løb ieg strax til, kyssede paa 
Dronningens og alle Damernes Hænder, og holdt 
mig især til en liden Fruentimmer-Dverg Dron- 
ningen hafde, i Tancke at hun var et Barn som 
ieg, og fulgte saa med dem alle. Min Faders Dreng 
hafde nær besvimet over sin Uagtsomhed, at hånd 
icke bedre hafde passet paa mig, men Dronningen 
var meget naadig, og spurte: hvis er dend lille 
Dreng? og da hende blev svaret Apoteckerens, 
luckede hun et lidet Kammer op, hvorudi hun 
hafde noget Orangerie og smucke Blomster, hvoraf 
hun selv afbrød en Bouquet og forærede mig, og 
derpaa befalede at levere mig til min Faders Bud 
igjen. Da vi kom hiem og fortalte min SI: Fader 
dette, fick Drengen mange Utack og til mig sagde 
hånd: „Det er got nock min Søn, at Dronningen 
forærede dig en Bouquet, men ieg hafde hellere 
seet at hun hafde foræret dig en halv Snees Ducater". 



8 



1708. Høy-Salig Kong Friderich 4de foretog anno 1708 
udi Efteraaret en Reyse til Italien og forblev der 
den meeste Tiid af dend paafølgende Vinter, som 
blev overmaade streng, endog i Italien, saa at 
Italienerne sagde, at den Nordiske Monarch hafde 
bragt denne haarde Vinter med sig til deres Lande. 
I disse nordiske Lande var dend vel haardere, 
thi mand gick meget sicker fra Falster og Lolland 
over Isen til Mecklenborg og Pommern. Vores 
Konge besøgte paa Retouren fra Italien Kong Au- 
gustum af Polen i Dresden, og ved dend Leylig- 
hed blev sluttet Alliance imellem ham, Kong Au- 
gustum, Kongen af Preussen Friderich Wilhelm 
og Czar Peter af Moscov imod Kong Carl XHte 
af Sverrig, som ved sine Seyervindinger var ble- 
ven saa overmodig, at hånd vilde afsætte en Po- 
tentat efter dend anden, hvorfor og Krigen strax 
efter Kong Friderichs Hiemkomst blev declareret 
mod Sverrig, men det blev en langvarig Krig, thi 
dend varede udi 11 Aar, dog var Gud saa Naa- 
dig at Fienden icke i ald den Tiid hafde Fod i 
Dannemare, men vel i Norge og Holsteen. 

nio. Udi dette Aar 1710 [o: 1711] hiemsøgte Gud og 
Kiøbenhafn med en haard Pest, hvoraf der i Staden 
døde 16 å 17000 Mennisker; dend strackte sig og 
til Helsingøer og Kiøge, men Gud være Lov icke 
videre. Ved dend Leylighed retirerede min SI: 
Farmoder sig fra Kiøbenhafn herover til min SI: 
Fader, og hafde min Farbroders Søn med sig, 
som dend Tiid var bleven Student, men siden 
Tiid efter anden i Kongl: Tieneste avancerede til 



9 



Conferentz-Raad ligesom hans Fader. 1 ) De bleve 
her en temmelig lang Tiid, og min Farbroder, 
som dend Gang var Ober-Krigs-Kommissarius 
ved dend Kongl: Armee i Pommern, tog, da Cam- 
pagnen hafde Ende, sin Tour hiem over Falster 
for at besøge sin Moder, Broder og Søn her i 
Nyekiøbing. 

Anno 1712 d: 18 Octobr: behagede Gud efter 1712. 
sit alviise Raad ved en Salig Død at bortkalde 
min Gudfrygtige og Fromme Moder Karen Claus- 
Datter udi Barsel-Seng med min yngste Søster 
fra denne møysommelige Verden til sit himmelske 
Riges Glæde og Herlighed, min SI: Fader, mig 
og min ældste Broder til største Sorrig og Bedrø- 
velse, thi ingen af mine andre Sødskende kunde 
endnu synderlig skiønne derpaa. Min SI: Fader 
var snart utrøstelig, hånd indesluttede sig i 2de 
Dage for at give sine Taarer frie Løb over det 
store Tab han hafde giort, og vilde hvercken æde 
eller dricke eller tale med nogen Mennisker, indtil 
hånd dog ved vore Præsters og andre gode Ven- 
ners Besøgelse og trøstelige Tiltale igien maatte 
forlade sit Fængsel, vel vidende at det var hånds 
Pligt at finde sig i Guds hellige Villie, og at det 
paalaae ham at befordre sin Salige Afdødes Lev- 

i) Forfatterens Farbroder Hans Seidelin (1665—1740) var dengang Kancelli- 
raad og Overkrigskommissær ved Hæren i Pommern. Han beklædte senere 
mange Embeder, Amtmand over Kbhvn.s Amt 1724, Generalpostdirektør 1730 
osv. S. A købte han Hagestedgaard, blev 1731 optaget i Adelsstanden og 1732 
Konferensraad. Han blev 1692 gift med sin Stiffaders Datter Drude Margrethe 
Clausdatter, (død 1711), og 1713 med Helene Margrethe Munk (død 1725), der 
1711 var bleven Enke efter Hofapotheker Johan Gotfred Becker. — Sønnen, 
der under Pesten 1710—11 opholdt sig paa Falster, hed ligeledes Hans Seidelin 
(1695—1752), blev 1730 Kontorchef i Kancelliet og senere Maitre des requétes, As- 
sessor i Højesteret, Konferensraad og 1734 gift med Charlotte Sylling (1685—1744). 



10 



ninger til deres Hvilested, hvilcket hånd og siden 
med desmeere Fliid besørgede, og lod dem ved 
en meget hæderlig Liigbegiengelse nedsette udi sin 
Begravelse i Nyekiøbings Kirckes Chor, som hånd 
icke længe tilforn hafde tilkiøbt sig. Hånd udvalgte 
selv Texten til Liig-Prædickenen saa vel som Or- 
dene til Indgang dertil, begierte og siden Præ- 
dickenen af Mag. Zimmer beskreven, som og endnu 
vil findes iblant dend Bog-Samling, ieg efterlod paa 
Apotecket ved min Flytning. 
1714. Min SI: Fader maatte for hans uopfødte Børns 
Skyld anno 1714 tæncke paa at opsøge sig en 
Egtefelle igien, hvortil Madame SI: Apotecker 
Scharfenbergs i Kiøbenhafn 1 ) blev ham af hånds 
k: Broder foreslagen, ligesom hånds Broder og 
ved andet Giftermaal hafde ægtet Hoff Apotecker 
Johan Gottfried Beckers Encke. Det var og kommet 
saa vidt med dend Sag, at min SI: Fader reyste 
til Kiøbenhafn for at holde Ja-Ord med hende. 
Deres første Samling herom var og meget kiærlig, 
men siden maae der dog være kommet noget i 
mellem, saa der intet blev af. Ventelig har Be- 
tragtningen af at see dend Samling af saa mange 
Børn paa begge Sider giort Hindring herudi. Hvor- 
for hånd og strax opsøgte sig en anden, som var 
en Jomfru paa 30 Aar, ved Navn Maren Hov> en 

*) Michael Georg Scharffenberg fik 1694 Bevilling paa Kong Salomons Apo- 
thek 1 Kbhvn. og blev i Juni 1711 Hofapotheker, men døde af Pesten i Oktbr. 
s. A. Hans Enke lod Apotheket bestyre ved Provisor, hun havde 5 Børn og 
døde 1731. I Følge kgl. Forordning af 4. Decbr. 1672 var det bestemt, at Apo- 
thekere skulde have Frihed for borgerlige Bestillinger, Indkvartering m. m., 
samt at en Apothekers Enke og Børn skulde have Ret til at beholde Apotheket 
og lade dette bestyre af en Provisor. Forfs. Fader havde i første Ægteskab 3 
Sønner og 4 Døtre. 



11 



Datter og ældst Datter af Hr: Proust Jens Hov udi 
Liunge, Friderichsborgs Herret, og Moderen var 
Confessionarii Leths Datter, og da hånds Begiering 
om hende blev af hende og hendes Forældre med 
ald Kiærlighed imodtagen, stod min SI: Faders 
andet Bryllup med hende atter udi hånds Kiere 
Moders Huus i Kiøbenhafn. 

Under Mr: Niels Skyttes Information var ieg nu 1715. 
an: 1715 saa vidt avanceret i Latiniteten, at da ieg 
giorde min sidste Prøve-Stiil med Version og La- 
tinske Vers, blev samme agtet lige med deres, som 
paa samme Tiid i dend publique Latinske Skole 
bleve opflyttede i dend saa kaldte Mester-Lectie, 
hvilcken Fremgang i Latinen min SI: Fader holdt 
tilstreckelig nock for mig, tog mig derfor af Skolen 
og sadte mig i sit eget Apotecke for at lære mig 
de første Grunde i Apotecker-Konsten, førend han 
sendte mig ud til Fremmede. Men ieg faldt efter 
Guds Behag samme Aar udi en meget haard og 
langvarig Sygdom, som Doctor Fischer i Mariæboe, 1 ) 
der blev consuleret, kaldte Arthritis Vaga Scorbu- 
tica, og da mand ventede det skulde blive min 
Død, saa besøgte Mag: Zimmer mig flittig, exami- 
nerede mig i min Christendom, og meddeelte mig 
første Gang Absolution tillige med Cristi Legems- 
og Blods-Sacramente paa min Syge-Seng. Men ved 
Guds Naade kom ieg mig efter Haanden igien, 
skiønt Sygdommen dog forvoldte at mit Legems- 
Constitution meget blev svecket, thi tilforn hafde 

i) Conrad Fischer (c. 1663—1725). Han var indvandret fra Tyskland, kom 
1702 til Maribo, fik Aaret efter Bestalling som Medicus i Lolland og Falster og 
Bevilling til at oprette et Apothek i Maribo. 



12 



ieg god Helbred og voxte snart min ældre Broder 
over Hovedet. 
1716. Anno 1716 hafde vi her i Nyekiøbing en Visite 
af Czar Peter lste af Rusland, kaldet dend Store. 1 ) 
Hånd anlangede om Natten 1 / 2 Miil fra Giedesbye 
med Printz Menzicof og en Deel andre Russiske 
Kneser og Generaler udi nogle Baade, da de strax 
kastede sig paa nogle løse Bønderheste paa Mar- 
cken, som gick ind med dem til Landsbyen, saa 
de kom ind hos Fogden og Kroemanden, hvilcken, 
tillige med hånds Kone, Czaren strax jog ud af 
deres Seng, og spranck med Støvlerne paa strax 
derudi saa varm som dend var; da Fogden siden 
maatte forsyne de andre saadan som hånd kunde, 
og da det var skeedt, sendte hånd strax et ridende 
Bud til Nyekiøbing, at lade Czarens Ankomst vide, 
hvorpaa der bleve giorte alle de Anstalter, mand 
kunde for at tage imod ham. Mand sendte strax 
Bud til Lolland til Stiftsamtmand Liitzou og Amt- 
mand Reichou, at de kunde komme for at tage 
imod ham. 2 ) Amts-Forvalter Teichmand med Huus- 
og Ridefoget Caspard Møller forføyede sig strax 
ud til Giedesbye, og toge alle de Kareter, Vogne 
og Heste her var i Byen med sig for at være 
Czaren og hånds Suite til Tieneste, Trommen gick, 

*) Czar Peter kom om Sommeren 1716 til Lolland med en Hær og en Gal- 
lejflaade for at marchere Kong Frederik IV til Hjælp ved en paatænkt Land- 
gang i Skaane, der ikke blev til noget. Czaren opgav Marchen over Land og 
kom med sin Flaade til Kbhvn. den 17. Juli. Først i Slutningen af Oktober 
forlod han Danmark. 

*) Geheimeraad Henning Ulrik Lutzow til Søholt m. m. (1649—1722) var 
fra 1691 Stiftsbefalingsmand over Lolland og Falster. — Konferensraad Jørgen 
Ernst v. Reichou (1658—1735), der blev hans Eftermand, var fra 1685 Amt- 
mand over Aaiholm og Maribo Amter. 



13 



at Borgerskabet skulde samle sig for at paradere 
ved hånds Indkomst, og Nyekiøbings honnette 
Madamer maatte op paa Slottet for at tillave et 
Middags-Maaltiid til ham. Hånd kom da Dagen 
derpaa her til Byen Klocken 11 Formiddag, dog 
icke i nogen Karet, men i en Art af en liden aaben 
Chaise, som blev baaren af 2de Heste, hvilcken 
hånd selv hafde med sig, og blev ført paa Slottet; 
men hånd var icke fornøyet dermed, thi hånd vilde 
have spiist i et Vertshuus, hvorfor hånd, da hånd 
fandt sin Kok paa Slots-Trappen, pryglede hånd 
ham brav af. Endelig tog hånd dog derimod, men 
begierede at spiise allene, saa at Lutzou og Reichou 
maatte retirere sig. 

Hånd saae ud som en Underofficier, eller rettere 
en Bøddel, hånd var høy af Vext, var klædt i en 
skiden blaaeklædes Kledning med Messingknapper, 
hafde en stor bred Hirschfænger som et Bøddel- 
Sverd ved Siden i et Leder-Geheng oven paa Kio- 
len, store Støvler paa Benene, en liden Fløyels 
Cachet paa Hovedet, et maadeligt Knævelbart, og 
en stor lang Spanskrørsprygl i Haanden, men saae 
ellers icke ilde ud. Ved Middags-Maaltidet opholdt 
hånd sig icke længe, og saa snart hånd stod op 
derfra, gick hånd med sine Herrer ned ved Hoff- 
Smedien, hvor en Segls-Baad efter hånds Begie- 
ring laae færdig, som tilhørte Brødrene Henrick og 
Claus Wendt Paa Veyen fra Slottet dertil fick en 
og anden hånds Stock at smage, som var saa dristig 
at komme ham for nær, og da hånd icke tørskoet 
kunde komme i Baaden, maatte Claus Wendt bære 



14 



ham ud til dend, hvorfor han gav ham 8 Skilling 
Drickepenge. 

Da nu hånd og hånds Herrer vare embarquerte, 
sadte de ud med Baaden, men da de kom nær til 
Byens Færgebroe, steeg hånd i Land paa Broen, 
hvor hånd dog intet andet forrettede, end at hånd 
paa alle Sider rundt omkring betragtede Situationen, 
gick derpaa i Baaden igien og seglede ud ad Ha- 
seløegab og videre, at indhendte sine Galleyer her 
til Byen, hvormed hånd var kommet til Mecklen- 
borg, hvilcke vare utallige, thi hånd førte derpaa 
en Armee med sig paa 36000 Mand, og med dem 
ankom her til Nyekiøbing igien om Eftermiddagen 
Klocken 5 å 6, da hånd igien steeg i Land med 
sine Herrer. Dog vilde hånd icke imodtage Aftens- 
Maaltiid paa Slottet, som der for ham igien var 
tillavet, men hånd traade ind hos Postmester Iver 
Rosenfeldt, og lod sig der servere med Rug- og 
Hvede-Brød, Smør, hollandsk Ost, Gotøll, Bren- 
deviin og Viin, og især hovede hånd god Dantzig- 
er-Pryssing, thi andet hafde de icke at foresætte 
ham. leg var da og sluppet ind til Rosenfeldts for 
at see Czaren spiise, som skeedte med megen 
grace, thi naar hånd hafde smurt sig et Stycke 
Smørre-Brød, slickede hånd altid Smørret reent af 
Knifven igien. Der var og i mine Forældres Huus 
mange af hånds Herrer forsamlede, som paa samme 
Maade bleve beværtede. 

Saa snart alle Galleerne vare her ankomne, kom 
og det meeste Mandskab i Land, saa at alle Ga- 
der og Huuse bleve saa fulde, at ingen kunde 



15 



komme frem, og efter et Par Timers Forløb var 
intet meere af Brød, Kiød, Flesk, Smør, Eg, 011 
og Brendeviin at finde eller bekomme. Czaren 
tog mod Natten ud igien med Herrerne paa deres 
Galleer, og alle de andre maatte og efter given 
Signal retirere sig ombord igien. Om Morgenen 
tiilig derefter saae mand nogen tusind Feldt-Ked- 
ler ved Stranden med Ild under, hvortil de stial 
alt hvad der kunde brende, og samlede dertil alt 
hvad Grønt af Nelder, Skarntyder og deslige de 
kunde finde, som de skar og hackede smaat og 
kastede i Kedlerne, og skar saa en salt Sild smaae 
dertil i hver Kedel, og naar det hafde faaet et Op- 
kaag var Suppen eller Kaalen færdig, som de ha- 
stig fortærede og gick med deres Kiedler ombord 
igien, da Czaren strax med heele Galley-Floden 
begyndte at afgaae mod Guldborg og videre paa 
Veyen til Kiøbenhafn, saa at mod Middag icke 
var een Galley meere at see. 

Czarens Gemahlinde kom hertil nogle Dage 
efter hånds Bortreise, hun var tagen fra Mecklen- 
borg over Holsteen til Rødbye i Lolland. Da hun 
kom hertil med Færgen, stod Stiftsamtmanden og 
Amtmanden paa Færge-Broen for at tage imod 
hende, som hun icke just viiste sig meget naadig 
og affable imod; men da hun iblant de mange 
Tilskuere ved Stranden fik Øye paa SI: Mag: 
Ole Lund af Weyerløse, der som en gammel graae- 
hærdet Mand saae venerabel ud, bøyede hun sig 
dybt ud af Kareten som førte hende til Slottet, 
for at helse ham, thi hun ansaae ham nock for 



16 



dette Lands Patriarck. 1 ) Hun befandt sig ellers 
vel fornøyet her paa Nyekiøbing Slot, thi hun 
blev her i 5 Dage, da Byens Madamer maatte 
skiftes til at lave Mad til hende paa Slottet, som 
hun fandt Behag udi, saa vel som i hvad af rare 
Viine og andet som kunde tilveyebringes at be- 
værte hende med, derefter tog hun til Lands til 
Kiøbenhafn til sin Herre. Hun var Czar Peters 
anden Gemahl, som hånd hafde taget fra hendes 
Mand, der var Under-Officier, og giorde Manden 
siden til Obrist-Lieutenant. 

Dette var ellers en meget betydelig Visit for 
Dannemare, at saa stor en allieret Potentat kom 
her til Kiøbenhafn med en Armee af 36000 Mand 
og nogle hundrede Galleyer. Kong Friderich 4de 
hafde og ved hånds Ankomst parat en Armee af 
40000 Mand og sin Flode med mange Transport- 
Skibe. De Danske og Russiske Armeer camperede 
begge ved Kiøbenhafn vel i 3 Maaneder, og da 
tager omsider Czaren bort igien med sine Troup- 
per og Galleer, uden at nogen Expedition blev 
foretaget. Hvad alt dette skulde betyde blev en 
Hemmelighed for Publico, dog kunde mand nok 
slutte sig til, at Czaren efter Aftale maatte være 
kommet for at hielpe Kong Friderich 4de, at ind- 
tage de Provincer, som Sverrig fra Dannemare 
forhen hafde erobret. Thi ved det, at Kong Au- 
gustus af Polen, Czaren og Kongen af Preussen 
fick Kong Friderich 4de i Alliance med dem imod 

i) Magister Oluf Lund (1652—1730) var fra 1682 Præst i Væggerløse (Vejr- 
løse). Han var en meget anset Mand og skal have havt megen Myndighed og 
Værdighed i sin Færd og Fremtræden. 



17 



Carl XHte af Sverrig, fick de saadan Fremgang 
med deres Vaaben, at Kong Carl maatte forlade 
Polen igien, Czaren conqueterede Lifland, Inger- 
manland, Est-Land og Carelen, og Kongen af 
Preussen indtog det Stettinske, saa var det og 
billigt, at de igien burde hielpe Dannemare til at 
faae sine forhen forliiste Provincer igien. Men 
Lycken var os icke saa gunstig, og troer mand, 
at den bekiendte Baron Gortz ved tilbudne For- 
deele fick alting hos Czaren igien omgiort, endog 
saaledes, at mand maatte frygte hånd vilde assi- 
stere Sverrig imod os; thi hånd begyndte efter 
Haanden at viise sig meere og meere luncken, 
giorde immer Ophold og Difficulteter, og forlan- 
gede for sig og sin Armee adskillige Frieheder 
som icke kunde tillades. Mand fornam og, at en 
Svensk Armee paa 40000 Mand begyndte at nærme 
sig i Skaane, saa mand begyndte at mercke Uraad, 
hvorfor mand lod dend Danske Armee giøre 
Fronte imod den Russiske og posterede dend saa- 
ledes, at dend Russiske tillige blev exponeret for 
dend danske Flodes Canoner. Da Czaren mer- 
ckede dette, ophævede han sin Leyr, embarquerte 
sine Troupper, og gick dend Vey tilbage, hånd 
var kommet fra, uden at udrette nogen Ting. Imid- 
lertiid kostede disse Præparatorier Dannemarck 
Penge, skiønt forgieves. 

Samme Aar 1716 d: 11 April: blev min Salig 
Farmoder Sophie Davids -Datter SI: Raadmand 
Claus Iversens ved en Salig Død af Gud bort- 
kaldet udi en temmelig høy Alder. Hun var først 






18 



nogle Aar Encke efter min SI: Far-Fader, og siden 
vel 30 Aar Encke efter min SI: Mor-Fader. Begge 
efterlod hende i maadelig Tilstand og med en 
Deel Børn, men efter saa mange Aars Enckestand 
hafde hun icke formindsket, men snarere formee- 
ret sit Gods, thi hun var en brav fornuftig og 
raffineret Matrone, som vidste got at holde Huus, 
og med en friet Mod at skicke sig i alting. Hun 
elskede høyt sine 2de Stif-Døttre, thi hun hafde 
ved Døden mistet sine egne, hvorfor hun opdrog 
dem med ald Fliid, og da de voxte til, giftede 
hun dend ældste, Drude Margrete Claus-Datter, 
med sin ældste Søn, min Farbroder, og siden 
dend yngste, Karen Claus-Datter, med sin yngste 
Søn, som var min Fader, saa at min SI: Fader og 
Farbroder, Moder og Moster vare alle 4re sam- 
menbragte Børn, og deres Børn igien Sødskende- 
Børn baade paa Faders og Moders Side. 1 ) Ved 
Skiftet efter hende fick min SI: Fader nogle Fa- 
milie Skilderier, som nu staaer hos min ældste 
Broder i Gluslunde Præstegaard, 2 ) nemlig denne 
min SI: Farmoders Eget, dernæst min SI: Moders 
begge Forældres, Raadmand Claus Iversens og 
hendes første Kones, hvis Navn var Mechtele 
Fiuren af de Fiureners familia, saa og en af mine 
SI: Morbrødres, som icke har været fuldvoxen. 3 ) 

i) Se Side 5 og 9. 

») Forfatterens ældste Broder Hans Seidelin (1701-90) blev 1727 Præst i 
Gloslunde paa Lolland og gift med sin Formands, Hr. Anders Simonsens Aar- 
hus's Enke, Sophie Dorthea, Datter af Amtsforvalteren Kaj Ahlefeldt. Da hun 
døde 1748, blev han gift med Magdalene Christine Sidelmann, Datter af Præ- 
sten Sidelmann 1 Arnlnge. 

8 ) Megtele Villumsdatter Fuiren var den omtalte Claus Iversens anden Hu- 
stru og døde 1677. 



19 



Min SI: Fader førdte mig til Kiøbenhafn anno 1717. 
1717, og sadte mig i Lære hos Hr: Hoff- og Feldt- 
Apotecker Gottfried Becker, 1 ) hvor vi vare 5 
Drenge og 3 Svenne, foruden 2de Svenne ved 
Feldt-Apotecket. Men der var og meget at bestille, 
thi foruden Hof-Leverantzen maatte Feldt-Apo- 
tecket forsiunes, og i dend længe varende Krigs- 
Tiid, da Floden hvert Aar maatte i Søen og Re- 
gimenterne i Feldten, bleve alle Medicaments-Kii- 
sterne paa hvert Orlogs-Skib og ved hvert Regi- 
ment aarlig fyldte, hvilket alt SI: Becker fourneerte, 
saa at hånd for et Aar allene, som ieg kand erindre, 
giorde Kongen Regning for 16 å 17000 Rd ,rs Leve- 
rance af Medicamenter. Hånd hafde og arvet over 
20000 Rd ,r efter sin Fader, saa mand skulde tænckt, 
hånd maatte være en riig Mand, icke destomindre 
var hånd dog geraadet i meget slet Tilstand me- 
dens ieg var der, saa at det hafde seet ilde ud 
for ham, dersom icke Kong Friderich 4de hafde 
givet ham Moratorium, og Princesse Charlotte 
Amalia*) hafde forstrackt ham med en anseelig 
Capital paa Rente, hvorved hånd dog efter Haan- 
den kom i temmelig god Stand igien. Jeg forblev 
hos ham i Lære udi 5 Aar, og efter Disciplinen 
serverte ie g som Svend i et Aar. 

i) Den bekendte Hofapotheker Johann Gottfried Becker, født 1639, der døde 
af Pesten 1711, og som ejede Elefant-Apotheket paa Købmagergade i Kbhvn., 
havde i sit første Ægteskab med Sophie Iversdatter, der omkom ved Opera- 
husets Brand 1689, en Søn Gottfried Becker (1681 — 1750). Han havde 1708 
overtaget Apotheket og blev senere ligesom Faderen Hof-, Rejse- og Felt- 
apotheker. Som saadan fulgte han Hæren i Krigen og var tilstede i Slaget ved 
Gadebusch. 1749 fik han Titel af Kammerassessor. Da Forf. opholdt sig i hans 
Hus fra 1717 til 1722, var han gift anden Gang med Johanne Heinricca Nørck 
(1694—1765), Datter af Købmand Joh. Heinr. Nørck i Kbhvn. 

*) Kong Frederik IVs ugifte Datter Prinsesse Charlotte Amalie (1706—82). 

2* 




20 



Samme Aar 1717 forefaldt dette Merckværdige i 
Kiøbenhafn, at Kong Friderich 4de ved Alle-Hel- 
gens Tiid lod holde en Jubel -Fæst for Lutheri 
Reformation i alle sine Lande, men i Kiøbenhafn 
blev dend med stor Høytidelighed celebreret i 3 
Dage. Kongen lod hertil indkalde ald Noblessen, 
og især alle Ridderne af begge Ordener, og ordi- 
nerede at Ridderne af Elephanten skulde klæde sig 
i Purpur-Fløyels Kioler og Drap-d'ors Vester med 
Fryndser samt Drap-d'ors Opslag paa Kiolernes 
Ermer, og Ridderne af Dannebrog i violet Fløyel 
med Drap-d'argents Vester med Fryndser og Op- 
slag paa Kiol-Ermerne. Deres Ordener skulde de 
bære i en Guld-Kiæde, og enhver møde med en 
propre Carosse bespendt med 6 Heste, og 6 La- 
quayer i nyt og smuckt Livree, foruden Løbere 
og Pager, ligesom enhver efter Stand og Tilstand 
kunde tilveyebringe; ligesom og dend øvrige Nob- 
lesse skulde møde tilhest vel eqviperet for sig selv 
og Tienere. Fæstens 1ste Dag blev celebreret i 
Slots-Kircken i Stilhed, hvortil Riddere og Adel 
indfandt sig i Carosser med 2de Heste, og efter 
Guds-Tienesten bleve de alle paa Slottet vel be- 
værtede. Men paa Fæstens anden Dag blev holdet 
en prægtig Procession fra Slottet til Frue Kircke. 
Først kom 2de Esquadrons af Garden tilhest, der- 
næst fulgte 2de Marchaller, som anførte Adelen 
tilhest parviis og efter Stand, alle med Klæder, 
Betiente og Heste magnificque eqviperede; derefter 
kom Ridderne hviide og blaae, hver efter sin Rang, 
i deres Carosser med 6 Heste og øvrige prægtige 



21 



Eqvipages, og efter dem kom det Kongl: Herskab, 
hver i sin Stats-Vogn meget herlig, og omgivet 
med Riddere og andre Cavaillers tilhest, samt med 
Drabant-Guardes, Pager og Lacquayer i Mængde 
tilfods, alle vel udzirede; da tilsidst 2 Esquadrons 
af Garden tilhest atter sluttede Troupen. Biskoppen 
prædickede i Frue Kircke, og der var prægtig 
Musique. Efter at Guds-Tienesten var tilende, drog 
heele Suiten til Slottet igien i samme Procession 
som dend var kommet, og da de der vare ankomne, 
og alle snart stod i Slottets Vindever, kom Foder- 
Marchallen ridende ud fra Slottets Løngang omgivet 
af 30 Gardes tilhest med blotte Pallasker i Hæn- 
derne, og hafde Foder-Marchallen hængende paa 
enhver Side af sin Hest for ved Sadelen en stor 
Pose fuld af en Sølv-Mynt, som til Fæsten var 
slagen, hvert Stycke af 2 Rd Irs Værdie, af hvilcke 
Poser hånd udkastede en Haandfuld efter den an- 
den, snart til en, snart til en anden Side paa Slots- 
pladsen iblant Folcket, saa længe indtil Poserne 
vare tomme, siden blev heele Suiten paa Slottet 
prægtig tracteret. Fæstens 3die Dag maatte dend 
hele Suite igien samles paa Slottet ligesom forrige 
Dag for at følge det Kongl: Herskab til Studen- 
Gaarden, hvor Rector Magnificus perorerede og 
en deylig Musicque blev opførdt, hvorefter de alle 
i Procession retournerede til Slottet igien, og bleve 
ligesom forrige Dag vel beværtede. Ved Pengenes 
Udkastelse paa dend anden Høytids-Dag hafde 
ieg som en ung Dreng i min Enfoldighed og faaet 
Lyst til nogen af Pengene, hvorfor ieg, da ieg 



22 



hafde faaet Lov at see derpaa, vovede mig ind paa 
Slotspladsen iblant Pøbelen, og hafde ieg taget mit 
Apoteckerdrengs-Forklæde i Lommen med mig i 
Tancke at spende det om Livet og dermed opfange 
nogen af Pengene, men dend første Haandfuld blev 
icke saa snart udkast, førend dend sammentræn- 
gende Mængde Mennisker fick mig imellem sig, 
og hafde nær trycket mig ihiel; endelig tvang de 
mig op fra Jorden og hvistede 1 ) mig fra et Sted 
til andet oven paa sig, saa længe indtil der blev 
Plads igien, at ieg kunde falde til Jorden, som 
Gud være Lov uden Skade skeedte, hvorfor ieg 
og strax retirerede mig bort, vel fornøyet at ieg 
saaledes slap derfra, og da ieg siden søgte i Lom- 
men om mit Forklæde, fornam ieg at det var bort- 
stiaalen. Ellers var det ved Pengenes Udkastelse 
et besynderligt Syn, at der saaes meere Hatte, Pe- 
rucquer, Huer, Tørklæder og deslige at flyve i 
Luften end Penge, og mange Mennisker kom ilde 
til Skade. 

Tiden gick ellers vel for mig i min Lære, thi 
Gud gav mig temmelig god Helbred, min Princi- 
pal yndede mig, og befalte at ieg skulde omvexle 
med de andre Discipler og have min Uge i Labo- 
ratorio, hvorved ieg giorde god Fremgang i min 
Profession, saa ieg var vel fornøyet, og søgte ved 
Troskab, Flittighed og Lærvillighed meere og meere 
at erhverve mig min Principals og Svennes Affec- 
1718. tion. Men i dette Aar 1718 hafde nær en stor 
Ulycke hændet mig, dersom icke Guds Naadige 

>) hvistede o: kastede. 



23 



og særdeles Beskiærmelse hafde afværget dend. Hr: 
Beckers Børn med Huusholdersken Jomfru From 1 ) 
fick Lov en Dag at kiøre ud i Carethen til Friderichs- 
berg for at see Haven og de i Menageriet værende 
fremmede Dyr, 2 ) ved hvilcken Anledning ieg og 
bad mig Lov af Svennene at gaae derud med at 
see mig om, og gick saa vel tilfods uden for Porten, 
men der steeg ieg bag paa Carethen, og kiørte saa 
med dem til Friderichsberg, samt hiem igien paa 
samme Maade, men da vi kom noget nær Porten, 
hvor ieg icke gierne vilde lade mig see bag paa 
Carethen, raabte ieg vel til Kudsken at holde 
stille, men han vilde icke høre, hvorfor ieg spranck 
bagfra om til dend ene Dør for Vognen, som gick 
got, men da ieg derfra igien vilde baglends springe 
ud paa Veyen, faldt ieg paa Rycken med Benene 
ind under Vognen, saa at Baghiulet gick over begge 
mine Laar, hvorved vel skeedte en sterck Contu- 
sion, men dog, Gud være Lov, ingen Fractur, saa 
ieg maatte følges eller snarere bæres hiem, men 
ved Badning og andre tienlige Midler blev ieg dog 
efter en 8 Dages Tiid igien temmelig restitueret, 
saa at min Principal fick icke denne Passage at 
viide. 

Høy Salig Kong Friderichs 4des Dronnings Lo- 
vises Helbred blev i denne Tiid meget skrøbelig, 

i) Else Jacobine From, som i mange Aar var Husholderske hos Beckers, 
var en Datter af Amtsforvalter From paa Antvorskov og en Kusine til Becker. 
Hun blev gift med Rektor Jacob Baden i Vordingborg og døde 1774. 

2) Fra Begyndelsen af forrige Aarhundrede indtil henimod dets Slutning var 
der ved Frederiksberg Slot et Menageri, hvis Bygninger vare beliggende om- 
trent der, hvor Conditor Jostys Pavillon nu findes. — Efter hvad der fortælles, 
skal det frederiksbergske Menageri være bleven nedlagt i Anledning af, at en 
der opbevaret Løve aad en af Opvarterne. 



24 



saa at hun jefnlig maatte holde Sengen, og en nye 
Doctor, ved Nafn Gaulcke, blev fra Tydskland for- 
skrevet ind til hende, som strax blev Liv-Medicus 
og Justitz Raad. 1 ) Denne blev bestandig hos hende 
paa Slottet, og lod sig der opføre et lidet Labora- 
torium for selv at præparere nogle Chymiske Mid- 
ler til Dronningens Cuur, og da hånd ofte kom 
paa Hoffapotecket, kastede hånd den Yndest paa 
mig, at hånd begierte af Hr: Becker, at ieg paa 
nogen Tiid maatte være hos ham paa Slottet, for 
at gaae ham tilhaande ved disse Chymiske Præ- 
parationer, hvilket Hr: Becker og consenterede, 
saa at ieg var nogen Tiid hos ham paa Slottet om 
Dagen og iblant om Natten, hvor ieg blev meget 
vel accomoderet. Det hændte sig iblant, at han 
kom kiørende ned fra Slottet til Hoffapotecket, og 
tog mig med sig tilbage i Vognen, tillige med de 
Medicamenter hånd agtede at præscribere, og de 
behøvende Vasa og Instrumenter til deres Præpa- 
ration, da ieg hafde dend Ære i Dronningens For- 
gemack under hånds Tilsyn og udi alle Damernes 
og Cavaillerers Nærværelse at tillave det hånd 
foreskrev, som Pulver og andet, hvoraf hånd saa 
snart det blev færdigt tog en Portion og gick ind 
med til Dronningen, at hun det strax kunde ind- 
tage. Derimod hafde en af mine Condiscipler, ved 

i) Livmedlcus Christian Gaulcke fra Thorn (1674—1737) blev indkaldt hertil 
i Januar 1721 og fik Titel af Justitsraad. Det lykkedes ham ikke at helbrede 
Dronning Louise, der døde 5. Marts 1721, og uagtet han vistnok var en Char- 
latan, der gav sig meget af med alkymistiske Studier, blev han dog ved Hoffet 
og 1730 Livlæge hos Christian VI. — Dronningens Sygdom og Død indtraf 
1721 og ikke, som Forfatteren anfører, 1719. — Han er ikke sikker i sine An- 
givelser. 



25 



Navn Heerfordt, dend Skebne, at da hånd efter 
dend ældste Svends Ordre skulde fylde en Bou- 
teille med sort Kirsebær- Vand, hvilcket Kongen 
selv brugte som et Vehiculum at indtage Pulver 
og andet med, som af dend første Liv-Medico 
Etats-Raad Wolff var ordineret, tog hånd feyl og 
fyldte Flasken med Krusemyndte-Vand, og da dend 
i Kongens Cabinet blev aabnet, formerckede Cam- 
mer-Tiener Hoffmann som en C hy rurgus 1 ) strax 
Feylen, som hånd icke kunde dølge for Kongen, 
hvorover der blev stor Allarm til Hove. Lif-Me- 
dicus Wolff 2 ) og Hr: Becker bleve opkaldede, og 
fick hver en god Reprimande, Heerfordt maatte 
strax qvitere Hr: Beckers Tieneste, og dend æld- 
ste Svend hafde nær maat gaaet samme Vey. 

Det vilde icke lyckes for Justitz-Raad Gaulcke 
at forskaffe Dronning Lovise sin Helbred igien, 
thi det behagede Gud anno 1719 ved Døden at bort- 1719. 
kalde hende. Kong Friderich lod da vel for hen- 
des Liig et kosteligt Castrum doloris i Slots-Kir- 
cken oprette, og lod det med ald Kongelig Pragt 
bortføre til Roschild, hverhen hendes Søn Cron- 
printzen Christian og Printz Carl og andre af dend 
Kongl. Familie ledsagede det, men Kongen fulgte 
icke selv med, endskiønt dend Kongl. Sørge- Vogn 
paraderede paa sit Sted med ald tilhørende Sørge- 
Pompe omgivet, ligesom hånd selv kunde have 
siddet deru di. Derimod, imedens Sørge-Suiten var 

!) Kongens Kammertjener og Livkirurg Johan Volkmar Tobias Hoffmann 
blev senere Amtmand paa Møen og døde i Kbhvn. 1735. 

9) Johann Conrad Wolfen fra Zerbst (1656—1730) blev 1692 Livlæge hos 
Kronprinsen (Fr. IV) og 1694 tillige Vicebibliothekar ved det kgl. Bibliothek. 
Han blev Etatsraad 1721. 



26 



i Roschild, lod Kongen Dagen derefter sin forrige 
Elskelige Comtesse Anna Sophia af Revenlov y 
som i en Deel Aar var kaldet Hertuginden af 
Slesvig, om Eftermiddagen holde offentlig sit Op- 
tog fra hendes Palais til det Kongl. Slot udi dy- 
beste Sørge-Ecqvipage, og lod sig om Aftenen vie 
til hende udi nogle af hendes Venners Nærværelse 
af dend Tyske Hoff-Prædickant Hr: Clausen, 1 ) saa 
at de Kongl.-Børn ved deres Hiemkomst fra Ro- 
schild hafde faaet en nye Moder og Kongen en 
nye Gemahl. Fiorten Dage derefter blev et stort 
Festin anrettet paa Friderichsberg, hvortil Kongen 
lod indbyde sine og fremmede Ministres, samt 
Geistlige, Magistraten og Professorerne etc. og lod 
sig udi Audience-Gemacket ved Gros-Canceler- 
inden og Grevinde Laurvig indbringe paa en rød 
Fløyels guldbroderet Pude dend Dronninglige Crone, 
som hånd selv tog og sadte paa sin Gemahls Ho- 
ved, og disse 2de høye Damer, som vare hendes 
Søstre, strax maatte hefte fast, at dend icke skulde 
affalde, hvorpaa hånd declarerede offentlig hende 
for sin, samt Dannemares og Norges Dronning, og 
ledte hende saa til det Kongl. Taffel, hvorved hun 
spiiste med Cronen paa Hovedet. Atter en 14 Da- 
ges Tiid derefter holdt hun sit offentlige Indtog 
fra Friderichsberg til Kiøbenhafns Slot som Dron- 
ning med stor Stads og alle brugelige Ceremonier, 
samt Illum inationer om Aftenen og alle de Glæ- 

*) Thomas Clausen (1677—1724) var Konrektor i sin Fødeby Flensborg, da 
Kong Frederik IV 1712 kaldte ham til at foretage hans morganatiske Vielse til 
Anna Sophie Reventlow. Han blev derefter Hofprædikant hos Fyrstinden, som 
han 1721 viede til Kongen ved højre Haand, og blev s. A. Generalsuperinten- 
dent i Slesvig og Holsten. 



27 



des-Tegn, som til dend Tiid kunde anstilles og 
blive færdige. 

Et halvt Aars Tiid derefter drog og Cron-Prin- 
cen, Christian 6te, med sin Høyeste Herr Faders, 
Kongens Tilladelse i Følge af Gros-Cantzler /JoZsf 1 ) 
og andre mange Herrer ud til Saxen, at hente sig 
en Bruud hos Kong Augusti Dronning i Preetz, 2 ) 
som var Princesse Sophia Magdalena af Bayreiht- 
Culmback, hvilken Dronningen som et Barn hafde 
opfødt. Han førte hende og hiem med sig tillige- 
med hendes Moder Marek-Grevinden af Culm- 
back til Friderichsbergs Slot, hvorfra hun, saa snart 
skee kunde, holdt sit Indtog som Cron-Princesse 
til Kiøbenhafns Slot med ald dend Pragt, som 
kunde tilveyebringes baade paa Slottet og i Staden 
med Ære-Porte og andre Æres-Bygninger og Illu- 
minationer; og Cron-Princen reed selv for hendes 
Vogn paa en deylig hviid Hest i en prægtig Ha- 
bit, som brillerede af Broderie og Juveler. Hun 
var og virckelig en meget deylig og yndig Prin- 
cesse. 

Alle disse Festiviteter, som her ere anførte, baade 
sørgelige og glædelige, forefaldte medens ieg var 
i Disciplin i Kiøbenhavn, og vare mig meget be- 
hagelige at beskue, saa ieg icke har kundet efter- 
lade at melde her noget derom, som noget sær 
merckværdigt, men at beskrive dem saa fuldkom- 
men som d e fortiente, vil hvercken Evnen, Tiden 

!) Geheimekonferen8raad, Overstaldmester, Grev Ferdinand Anton Danne- 
skiold-Laurvig (1688—1754), gift med Dronningens Søster Ulrike Eleonore Re- 
ventlow (1690— 1754). — Storkansleren, Grev Ulrik Adolph Holstein (1664-1737) 
var gift med Dronningens Halvsøster Christine Sophie Reventlow (1672—1757). 

8 ) Preetz o: Pretsch. 



28 



eller min egentlige Hensigt tillade. Jeg kand icke 
heller andet end kortelig at anføre hvad Bygnin- 
ger Høysalig Kong Friderich 4de lod opføre udi 
de Aar ieg opholdt mig i Kiøbenhafn, som var 
først at hånd lod det forrige gamle Kongl. Resi- 
dentz-Slot med store Bekostninger fra Grunden 
af reparere, og med meere Til-Bygninger og Eta- 
ger forøge, saa det var ganske anseeligt, skiønt 
det strax efter hånds Død blev altsammen nedre- 
vet igien. Hernæst opbygde hånd og det store og 
vidtløftige Palais, hvor nu Cancellierne og Rente- 
Cammerne holdes, og lod dend gamle Cancellie- 
Bygning, som stod lige over for Slots-Broen, ned- 
rive. Hånd lod og opføre de Bygninger, hvor nu 
begge Commissariaterne holdes. Hånd bragte Chri- 
stianshafns Kircke til Fuldkommenhed, hvortil dend 
i hånds Hr: Faders Tiid icke var kommet; saa 
lod hånd og Garnisons-Kircken opbygge, og en- 
delig Fredensborg Slot, som hånd saaledes lod 
kalde, da hånd siden paa samme Slot ratificerede 
Freden, som giorde Ende paa dend sidste lang- 
varige Krig imellem Dannemare og Sverrig. 

Udi samme Aar mod Vinter var Kong Carl 
12te faldet ind i Norge og beleyrede Friderichs- 
Hald, 1 ) hvorfra dend bekiendte Vice-Admiral Tor- 
denschiold i December uformodentlig ankom i en 
Segls-Baad over Nord-Søen til Kiøbenhafn, og 
bragte Kongen ved Aftens-Taffelet dend Tidende, 
at Kong Carl af Sverrig var falden ved et Skud 

*) Som man ser er Forf.s Tidsangivelser stadig forvirrede og blandede mel- 
lem hinanden. Carl XII faldt ved Frederikshald den 11. Decbr. 1718. 



29 



fra Friederichshalds Fæstning, just da hånd hafde 
vildet see ud over Løbegravene til Fæstningen, 
samt at dend Svenske Armee var opbrudt og re- 
tirerede til Sverrig, hvorhen dend Danske Armee 
forfulgte dend. Endskiønt nu denne Tidende icke 
kunde være bedrøvelig for os, saa blev der dog 
underhaanden befalet, at ingen maatte vise noget 
Glædskabs Tegn derover. Men Tordenschiold blev 
strax expederet igien til Norge med Ordre til vor 
Armee, at continuere med deres desseins, som og 
Marstrand og andet mere i Bahuus Lehn blev ind- 
taget. Kong Friderich tog til Norge strax i Foraaret 
1720 for at poussere Sagen, og ventelig hafde det 
dend Gang blevet en læt Sag at recuperere de 
gamle forlorne Danske Provincer, men inden Kon- 
gen vidste deraf, kom Mylord Carteret som extra- 
ordinair Engelsk Ambassadeur til ham i Marstrand 
og tilbød ham sin Herres, Kong Georg dend lstes, 
Mediation til at bielægge dend Krig i Norden og 
lovede Kong Friderich en raisonnabel Fred, der- 
som hånd vilde skride til Freds-Congress og til 
dend Ende strax slutte en Vaaben-Stilstand; men 
skulde hånd icke vilde imodtage dette Tilbud, da 
declarerede hånd, at hånds Herre agtede at assi- 
stere Sverrig med sine Vaaben til at forskaffe det 
en billig Fred. Kong Friderich skal dend Dag have 
været saa forbittret, at ingen hafde seet ham nogen 
Tiid saaledes, men hånd fandt dog raadeligt at 
consentere i en Freds-Congress, som blev foretaget 
i Stockholm, hvor og Mylord Carteret mødte som 
Mediateur. 



30 



1720. Anno 1720 blev og endelig denne Fred inden 
Aarets Udgang sluttet, til Kongens og Underda- 
nernes Glæde, med temmelig Avantage for Dan- 
nemare, siden det beholdt dend Hertugelig Hol- 
steen-Gottorphiske Deel af Slesvig, som Engelland 
og Sverrig guaranterede os, men Hertugen af ald 
Magt protesterede imod. Sverrig maatte og forbinde 
sig at betale Told i Sundet og at betale os ellers 
et Par Millioner imod det Stralsundske Districts 
Tilbagegivelse. Denne Fred har nu, Gud være 
Lov, varet i 60 Aar, at vi icke har haft Kriig, 
hvercken med Sverrig eller andre Potentater, end- 
skiønt det nogle Gange har været paa point, at en 
Kriig skulde udbryde. Dannemare var og i denne 
sidste Kriig saa lyckelig, at Fienden icke nogen Tiid 
hafde Fod derpaa, men Norge og Holsteen var 
icke skaanet. 

1721. Ved Paaske-Tiden 1721 dimitterede min Prin- 
cipal Hr: Becker mig af min Disciplin, og serve- 
rede ieg siden et Aar hos ham som Svend. 

Samme Aar blev SI: Madame Heerfordts 1 ) Liig 
in Augusto overførdt fra Kiøbenhafn til Nyekiøbing 
for at nedsættes i dend Heerfordtske Begravelse, 
som SI: Justitzraad Green siden til sidst eyede. 
Hun hafde længe siddet som Encke og holdet en 
Provisor ved Svane-Apotecket efter hendes SI: 

!) Christopher Heerfordt (1642—91) overtog 1673 Svaneapotheket i Højbro- 
stræde i Kbhvn. efter sin Fader, Hofapotheker Christopher Heerfordt den Æl- 
dre, der tidligere havde været Apotheker i Nykøbing og senere i Nakskov. Den 
yngre Christopher Heerfordt var gift med Cecilie Iversdatter (1657—91), Datter 
af Amtsskriver Iver Nielsen paa Aalholm (1615— 66) og Johanne Lerche, hendes 
ene Søster Bodil (død 1720) — se Side 5 — var gift med Amtsskriver Hans 
Ravn, og den anden Sophie (1658—89) var gift med Hofapotheker Johan Got- 
fried Becker. 



31 



Mands Død, som først hafde været Apotecker i 
Nyekiøbing, og siden fick Tilladelse at oprette 
Svane-Apotecket i Kiøbenhafn, hvis Liig og forhen 
var overført til Hviile i samme sin Begravelse. 
En heel Suite af Familien fulgte med Liiget her- 
over, nemlig Justitz-Raad Terchilsen, Secretaire hos 
Printz Carl med Frue, 1 ) dend gamle Cancellie- 
Raad og Hoff-Medicus Heerfordt, 2 ) Cancellie-Raad 
Krucky dend berømte Hoff-Maler, 3 ) Hr: Abraham 
Kløcker med Kiæreste, 4 ) min Principal Hr: Hoff- 
Apotecker Becker med Kiæreste, Cancellie-Raad 
Mangors Broder, som siden var Præst i Gientofte, 
men dend Gang Student, og endelig ieg, thi da 
Reysen skulde gaae an, tillod min Principal, at 
ieg maatte følge med, for at besøge mine Forældre, 
som var mig meget kiært, og det var en fornøyelig 
Reyse, thi alle medfølgende vare meget muntre og 
lystige, og de levede got, ligesom de og af mange 
i Nyekiøbing bekiendte gode Venner, hvoriblant 
og mine Forældre, bleve vel tracterede, indtil Suiten 

*) Inspektør paa Jægerspris og paa Prins Carls Godser Terkel Terkelsen 
(o. 1666-1745) var gift med Marie Heerforth (1688—1756), Datter af Apotheker 
Christopher Heerfordt. Terkelsen blev 1729 Forpagter af Jægerspris, 1731 Ju- 
stitsraad og 1732 Ejer af Birkendegaard. 

») Marcus Heerfordt (1653—1728), Søn af Christopher Heerfordt den Ældre, 
blev Hofmedicus hos Kong Christian V og 1727 Kancelliraad. S. A. fik han 
Privilegium paa Helsingør Apothek. Han var gift med Maren Borch, der døde 
1737, 91 Aar gammel. 

8 ) Hofmaleren Henrik Krock (1671 — 1738), der var en meget velhavende 
Mand, blev 1722 Kancelliraad. 

*) Den rige Købmand i Kbhvn. Kommerceraad Abraham Kløcker (1673— 
1730) var 1719 gift for anden Gang med Johanne Heerfordt (1681—1756), lige- 
ledes Datter af Apotheker Christopher Heerfordt. Hun havde tidligere fra 1698 
været gift med Raadmand og Stadskonduktør i Kbhvn. Elovlus Mangor (1662 
— 1714). Hendes Søn Christian Siegfred Mangor (1701—58), der 1727 blev Præst 
i Gentofte, var dengang Kandidat. 






32 



endelig returnerede til Kiøbenhafn, og ieg med dem 
i min Condition igien. 

Samme Aar, Nyt-Aars Aften, var ieg med en 
af mine Colleger gaaet op paa Slottet for at see 
det Kongl: Herskab spiise, som altiid gierne paa 
dend Aften var alle tilladt, og samme Aften para- 
derede altiid det Kongl: Hoffs Pager og Laquayer 
i nyt Livrée. Vi bleve da og indladte i det store 
Spiise-Gemack, men der var dend Aften saa stor en 
Conflux af Tilskuere, at de tilsidst nær hafde træn- 
get ind paa det Kongl: Taffel, hvorover der arrive- 
rede mig en slem Malheur, som stod tæt bag ved 
Herrerne, der spiiste ved Taffelet, thi da dette anden 
Gang ved Pagerne med de tilhørende Rætter skulde 
besettes, kom blant andre en Page med en Sølv- 
Skaal fuld af Smør eller Sauce til Stegen, og da 
hånd vilde sætte det paa Taffelet, snublede hånd 
over andres Fødder, saa Skaalen med alt hvad der 
var udi, fløy hen paa mig, og overalt ilde tilreedte 
min gandske propre, skiønt simple Stadse-Klæd- 
ning, og da ieg derved spranck med Force tilside, 
faldt Skaalen paa Gulvet, saa at Høy-Salig Kong 
Friderich Selv reyste sig op for at see hvad der 
passerte, hvilcket ieg merckede, og blev staaende 
urørlig som en Støtte; men denne Malheur gick 
mig nær, og dog maatte ieg blive staaende, thi ieg 
kunde for Trængsel ingensteds komme, saa at andre, 
som trængte sig forbie mig, ligeledes besmittede 
deres Klæder. Endelig da Herskabet stod op fra 
Taffelet, gick ieg med min Collega vel ned i Slots- 
Kielderen for at slucke min Sorg med en Flaske 




1) 

S a .1 

« S (S 



N S O 

u ^ 






33 



god Rinsk-Viin, men om Morgenen besaae ieg først 
ret min Elendighed med Bedrøvelse, thi ieg fandt 
da, at snart slet intet paa mine Klæder var sparet, 
som jo var besudlet, og i det ene Kiol-Ermes Op- 
slag, som dend Tiid vare store men luckte, fandt 
ieg vel 1 / 2 & størcknet Smør og Sauce. Dog blev 
ieg igien nogenledes trøstet ved det, at der paa 
samme Tiid var en Mand i Kiøbenhafn, ved Navn 
Nagel, og af Profession en Skræder, som herlig 
forstod at tage Pletter af; hånd skildte Klædningen 
reent fra hinanden, toede hvert Stycke med Sæbe, 
syede dend saa sammen igien, og bragte mig dend 
i saadan Stand, at den got kunde passere, men det 
kostede mig 3 Dukater. 

Ved Paaske 1722 forlod ieg min Lære-Patrons 1722. 
Huus, efter at ieg af ham med et berømmeligt 
Testimonio var forsynet; ieg forlod og efter hånds 
og min SI: Faders Raad mit Fæderne-Land, for 
at excolere videre min Profession i fremmede 
Lande, og tog ieg først tilsøes til Lybeck og videre 
tillands til Hamborg, vel recommanderet til disse 
Stæders berømte Raads-Apoteckere Møller og 
Kirchhoff \ for at søge en Condition der eller an- 
densteds i Tydskland, hvoraf de pleyede altiid at 
have mange at bortgive, men der vilde just ingen 
forefalde, som ieg kunde være tient med, saa ieg 
maatte fortsætte min Reyse videre over Winsen, 
Lyneborg, Kothen, Wolmerstedt, Magdeborg etc. til 
Leiptziger Paaske-Messe, hvor mig af den berømte 
Hr: Apotecker Leizkere sammesteds blev anbuden 
Condition hos Hr: Raads-Apotecker Dormg i Nord- 



34 



hausen udi Thyringen, som ieg i Guds Navn an- 
tog, og begav mig derhen over Halle, Eisleben, 
Zangerhausen, Mansfeld etc. og ved Ankomsten 
strax antraaede min Condition. 

Dette Nordhausen er endnu en Kayserlig Frie 
Rigs-Stad af maadelig Størrelse, har 5 Lutherske 
Kircker, og en gammel catolsk Stifts-Kircke, hvortil 
Meenigheden dog nu vel icke udgiør over 50 Per- 
soner, men holdes dog vedliige formedelst de dertil 
liggende gode Revenuer, hvoraf en Deel Canonici 
lever vel, og ere især berømte af det gode 011 de 
brygger af Hvede-Malt, kaldet Gose, som de fylder 
paa Bouteiller paa 4 Potter, og til Liebhabere for 
Betaling udskiencker. Staden hafde ellers lidt stor 
Brand-Skade, som endnu icke alt var opbygget. 
Det Merckværdigste her findes er den skiønne 
latinske Skole, som hafde over 800 Discipler og 
en overmaade berømt Rector; udi Mester-Lectie 
var aliene 250 Discipler og deriblant grevelige og 
mange adelige Børn, hvoraf Rectoren forsynede 
en 40 Stycker med Logis og Kost for Betalning 
udi en stor Længde Huus, som hånd dertil hafde 
ladet bygge, og de levede snart ligesaadan som 
Studentere ellers lever paa de tydske Universiteter. 
Af de fattige Discipler gick hver Onsdag og Søn- 
dag 2de Chor omkring i Byen og sang uden for 
alle honnette Folckes Huuse deylige Gudelige 
Psalmer, og det galant Musique og saa andægtigt, 
at det var en stor Lyst at høre paa, dog det ene 
Chor bedre end det andet, og var det ald min 
Glæde i Nordhausen, naar ieg kunde høre dem 










35 



synge. Det var og meget artigt at see naar et 
honnet Liig blev begravet, thi da mødte dend 
heele Skole med alle Lærere uden for Huuset, en 
Time førend Liig-Processionen gick an, og sang 
smucke Liig-Psalmer. Siden indfandt sig og Se- 
nior Ministerii med alle Præster, og da begyndte 
Liig-Processionen at afgaae. Først kom en voxen 
Discipel, som bar et stort sort Kors med Christi 
Billede paa af Sølv, siden kom heele Skolen med 
hver Lærere for sin Lectie, og Rector tilsidst for 
sin, som alle sang Psalmer, dernæst kom Senior 
Ministerii med alt Præsteskabet, hvorpaa fulgte 
Liiget og derefter de følgende, nemlig Arvinger 
eller Slægt, Stadens Raad, de fornemme Indbyg- 
gere og endelig Crethi og Plethi udi Kapper af 
alle Couleurer. 

De hafde og dend Skick der, at 2de Gange om Som- 
meren blev holdt en Prædicken uden for Byen ved 
en gammel Kircke under aaben Himmel, hvortil 
en Prædicke-Stoel blev udbaaren, som herlig med 
Blomster var udsmycket, og gick Prædickenen 
især ud paa Guds Naadige Forsyns Betragtning, 
hvortil heele Byen stimlede ud, og blev da tillige 
indsamlet til de Fattige. 

Mand saaer og planter der heele Marcker med 
Roer og Hviid-Kaal, som de sælger i og uden 
omkring Byen for Skamkiøb, nemlig 1 Skock Hviid- 
Kaal, store Hoveder, for l 1 ^ grossen, det er 6 Sk. 
Stadens Raadsherrer gaaer der altiid til Raadhuset 
med Charlagens Kapper med Guldtresser, og de 



36 



har ved Raadhuset deres Roland 1 ) som et Frie- 
hedstegn. 

Deres Senior Ministerii Lersner udvalgte ieg til 
Skrifte-Fader, thi hånd var en meget god Prædi- 
ckant. Da ieg kom hos ham til Skrifte og hafde 
reciteret min Skriftebøn, gav hånd sig i en tem- 
melig vidtløftig og kiærlig Discours med mig, spurte 
om min Alder, mit Hiem, min Profession, mine 
Forældre, om de levede, om ieg kom lige fra dem 
eller hafde opholdet mig andensteds med meere, 
og derpaa skreed hånd til sin Forretning, og ind- 
rettede sin Tale efter alle vor Samtales Omstæn- 
digheder, som var saa hierterørende og fuld af de 
deyligste Gudelige Formaninger for et ungt Men- 
niske, som befinder sig iblant Fremmede, saa at 
ieg fattede en stor Kiærlighed for denne gode 
Mand, og har tusind Gange tænckt paa ham med 
megen Veneration. 

Mueligt hånd nock vidste, at ieg kunde have 
Trøst og Raad fornøden, thi ieg hafde her en meget 
urimelig og irresonabel Principal. Apotecket var det 
eeneste i Byen, saa at ieg med en Collega og en 
Dreng hafde strengt Arbeyd, icke allene om Dagen, 
men endog om Natten, da vi bestandig maatte drive 
Spirit: acidos, som vitrioli Nitri, Salis, item aqu: 
Fort: Ol: Philosoph: etc:, 2 ) hvormed icke allene 

l ) Saaledes kaldes nogle kolossale Billedstøtter, der findes paa Torvene 1 
mange nordtyske Byer, og i Almindelighed forestiller en Mand i fuld Rustning 
med blottet Hoved og draget Værge. De antages for at staa i en eller anden 
Forbindelse med Byernes Kampe for deres Frihed og Selvstændighed. 

*) Man fremstillede Syrerne (Vitriol. Nitri = Salpetersyre, Vitr. Salis = 
Saltsyre) ved forskellige, ret komplicerede Fremgangsmaader, der kaldtes Driv- 
nlng, Fordrivning. Syrerne opfattedes som en „Geist" (spiritus), der fandtes i 
Mineralerne (jfr. Glosen „Vinaand"). Aqua fortis = Aqua regis eller Cæsaris 



37 



Apoteckerne, men endog mange Laboranter i Thy- 
ringen sterckt handler, hvilcket og snart var det 
eneste som der in arte var at profitere; men ved 
alt vort Arbeyd hafde min Principal nær sultet os 
ihiel, og dersom mand kom til Skade med noget, 
endog det mindste Glas, maatte det betales. Var 
mand upasselig og behøvede nogen Medicin, maatte 
det betales; hånd hafde 3de Pengeskuffer i Apo- 
tecket, hvorudi enhver maatte legge i sin hvad 
hånd solgte, paa det hånd, som hånd sagde, kunde 
see hvem der var flittigst, og fandtes der nogen 
onde Penge, maatte andet gives derfor; hånd var 
saa mistænckelig, at hånd lod fore sine Tøfler med 
Hatte-Filt for ved Dag og Nat at overliste os ifald 
hånd kunde treffe os i noget utilbørligt, ja hånd 
examinerede immer Drengen, om vi Svende icke 
hafde nogen Qvindfolck eller andre slette Folck 
tilhaande, som vi gav noget bort til, og naar Dren- 
gen det icke kunde bekiende, fick hånd Hug. Det 
hændte sig en Dag, at Stads-Physicus kom i Apo- 
tecket og præscriberede nogen Medicamenter, som 
ieg strax maatte præparere, at hånd kunde faae 
dem med sig, da kom hånd ud til os og var saa 
malicieux, at hånd sagde til Physico: „Dette er et 
ungt Menniske, ieg nylig har faaet i Condition, 
som endnu icke er rigtig øvet, De vilde derfor 

o: urenset Salpetersyre, der fremstilledes ved Opvarmning af Salpeter, Vitriol 
og Alun. Ol. philosophorum = Teglstensolie, der hørte til de simple, destil 
lerede Olier. Den destilleredes paa Teglsten, da disse fra ældgammel Tid reg- 
nedes for gavnlige for Sundheden, idet Dyrene, man ofrede for at blive rask, 
slagtedes paa Altere af Teglsten, som opsugede Blodet. Brændofringer af 
Helbredshensyn foregik paa samme Maade. Fra Alterteglene overførtes Fore- 
stillingen paa alle Teglsten, bl. a. fordi Arnen, Husets hellige Sted, var bygget 
af Tegl. 




38 



pardonnere, om hånd icke expederer sine Ting 
saa ordentlig som han burde". Men Stadt-Physicus 
var saa raisonnabel, at hånd svarede ham strax i 
min Præsence: „Jeg veed icke, min Hr: Boring, 
med hvad raison De kand sige dette, ieg har endnu 
icke set nogen i Deres Officin, der saa adroit, net, 
reenlig og ordentlig har præpareret sine Medica- 
menter som hånd, og ieg saae gierne, at hånd 
maatte præparere alt hvad ieg præscriberer, thi 
ieg har alt ofte med stor Fornøyelse seet paa hånds 
Arbeyd," saa si: Boring maatte tie stille. Vor Spiise 
var her meget ringe, om Søndagen fick vi noget 
Oxe- eller Bede-Kiød med en kort Sauce over, 
som vi styppede 1 ) ud med Brød, og intet andet, 
men de andre Dage i Ugen bleve stedse afvexlede 
enten med en Moes af hvide Roer med lidt Mad- 
fitt paa, eller kogt Hviid-Kaal med lidt Madsuppe 
paa, eller Salat-Blade med en Suppe over af røget 
Flæsk skaaren i Tærninger, jevnet med et Æg og 
noget Edicke, og meget sielden fik vi noget Kiød 
eller røget Flesk dertil, og ordentlig Kiødsuppe 
eller Steg fick vi aldrig. Alle disse Viderværdig- 
heder fandt ieg mig udi med stor Taalmodighed, 
og dog var ieg saa ulyckelig, at ieg kom i Fortred 
med min Principal for Madens Skyld. Vi hafde 
en Kiøbmands-Søn i Huuset fra Leipzig, som en 
Middag, da de selv icke vare tilstede, besværede 
sig over Maden til mig og min Collega, hvortil 
ieg svarede: „Ah, det smager ret got, naar mand 
er sulten", hvilcket blev dem selv igien forebragt, 

») kort d. e. Jævn, tyk. — styppe, vistnok = støbe d. e. udbløde (Kaikar). 



I 



39 



I 



saa det gick ud over mig som et fremmet ungt 
Menniske, hvilcken min Patron tænckte, hånd 
kunde begegne som hånd vilde. Hånd opsagde mig 
derfor sin Condition til Michels-Dag, til hvilcken 
Tiid ieg og beredte mig paa at qvittere hånds Huus, 
og tage til Leipzig igien for ved Messen at søge 
en anden Condition. Men da det kom mod Tiiden, 
reyste min Principal selv til Leipzig at kiøbe Varer 
ind, og bad hånd mig derfor, ieg vilde blive i hånds 
Huus til hånd kom hiem igien, da hånd vilde giøre 
sig ald Umage for at opsøge mig en anden god 
Condition, som ieg da bevilgede i dend Tancke, 
hånd meente det redeligt. Men ved hånds Hiem- 
komst bragte hånd mig dend Beskeed, at der ingen 
Condition hafde været at faae, men vilde ieg blive 
i min Plads per sustentationem uden Løn, maatte 
ieg gierne, i hvilcket suure Æble ieg maatte bide, 
dog med dend Condition, at det maatte være mig 
tilladt at qvittere hånds Huus naar ieg vilde uden 
Opsigelse, dersom ieg en anden Condition kunde 
opspørge, hvortil Gud aabnede en Leylighed for 
mig ved en særdeles Hændelse. Der var en Kiøb- 
mand i Nordhausen ved Navn Mohr, denne hafde 
en Søn, som hafde lært Apotecker-Konsten, og 
var nu hiemme hos Forældrene, men søgte om 
en skickelig Condition, hvilcken hånd ved gode 
Venners Recommendation og fick hos Hr: Apo- 
tecker Kohler i Berlin; men medens hånd endnu 
var hiemme, hændte det sig, at dend forrige Konge 
i Preussen, Friderich Wilhelm, 1 ) ankom paa et 



i) Kong Friedrich Wilhelm I (1688-1740) blev Konge af Preussen 1713. 



40 



ham tilhørende Herskab 1 ) i Nordhausens Naboe- 
Laug, hvor da alle af Nordhausen stimlede ud for 
at see Kongen, og deriblant dend unge Mr: Mohr y 
som vel var liden af Statur, men af et temmelig 
frit og dristigt Væsen, saa hånd mueligt kom Kon- 
gen noget for nær, hvorover Kongen traaede nær- 
mere til ham, spurte hvem hånd var, tog og fat 
paa hånds Hat, som efter dend Tiids Brug var 
meget stor, og sagde til ham: „Hvad giør saa liden 
en Karl med saa stor en Hat?" Hvortil Mohr sva- 
rede: „Deres Majestet! Hattene ere saaledes bru- 
gelige, og dersom ieg ellers hafde haft større Vext, 
da hafde ieg længe siden anbudet mig til Deres 
Tieneste, thi ieg har hørt, at De søger store Folck*. 
Derpaa tog Kongen fat paa Mohrs Kaarde og track 
dend ud af Gehænget saaledes at dend tillige gick 
ud af Skeden, hvorpaa Mohr strax greb fat paa 
Kaarden og stack dend først i Skeden igien, siden 
drog hånd dend strax ud igien med Skeden tillige 
og offererede Kongen dend med de Ord: „Deres 
Majestet! Dersom De forlanger min Kaarde, da 
bør Skeden følge med a . Kongen tog imod dend, 
besaae dend og kastede dend saa paa Gulvet; 
imidlertid hafde Kongen givet hånds Hat til en af 
sine Laquayer med den hemmelige Ordre, at den 
skulde pisses fuld og bag fra sættes paa Mohrs 
Hoved saa hånd icke merckede det, hvilcket og 
strax skeedte, saa at Mohrs smucke Klædning blev 
gandske fordervet, og Stackelen drev da skamfuld 
bort, ligesom og Kongen gick derfra, og dermed 

*) Herskab d. c. Herrschtft, Gods. 



41 



hafde denne Comedie Ende. Men saaledes at be- 
gegne en Fremmet var icke Kongeligt. Da nu Mohr 
noget derefter kom i Condition hos Hr: Kohler i 
Berlin, blev det der uformodentlig bekiendt, at 
hånd var dend Person, som Kongen hafde haft 
dend Entretien med ved Nordhausen, hvorover 
hånd icke torde blive i Berlin, men bad Hr: Koh- 
ler om Forlov at reyse bort, og recommenderede 
hånd da mig til Hr: Kohler i sit Sted med For- 
sickring, at naar Hr: Kohler vilde skrive mig et 
Ord til derom, saa var ieg gandske vist strax parat 
at indfinde mig. leg fick da og uformodentlig Brev 
fra Hr: Kohler, hvorudi hånd berettede mig dette 
og tilbød mig sin Condition, som ieg ved Giensvar 
strax accepterede og lavede mig til Reysen, men 
da Hr: Boring hørte ieg vilde reyse, blev hånd 
snart flyegal og vilde icke af med mig, hånd brouil- 
lerede sig med alle, som hånd meente hafde raadet 
mig dertil, især dend Leipzigske Kiøbmands-Søn, 
og viiste ham Døren. Mig tilbød hånd, om ieg 
vilde blive der, Salarium fra Michaeli af, som hånd 
i det andet Aar vilde forbedre, men ieg betackede 
mig og antraaede min Afreyse saa snart mueligt 
over Stolberg, Sondershausen og Halle til Leiptzig, 
og derfra igiennem det Magdeborgske og Bran- 
denborgske til Berlin, hvor ieg ankom just paa 
Nyt-Aars-Dagen anno 1723, og strax antraaede min 1723. 
nye Condition. 

Paa denne Reyse hafde ieg 3de Alterationer. 
Først i Lan dkudsken 1 ) fra Nordhausen til Halle, 

') Landkusken var den kørende Landpostvogn, aabne Vogne, der medtog 
Passagerer. Et Lærredstag eller Slag var spændt over Sæderne. 



42 



som var fuld af Passagers, arriverede det om Nat- 
ten, at en, som sad ved Siden i Slaget og sov, 
drømte at hånd faldt ud af Vognen, og derover 
gav et jammerligt Skriig, som opvagte os andre, 
der og alle strax begyndte at skrige med, i Tancke 
at vi vare overfaldne af Røvere, indtil Skriiget ef- 
terhaanden sagtnedes, da mand ved Efterspørsel 
blev oplyst om Aarsagen, og Forskreckelsen da 
udfaldt til Latter. 

Den anden Alteration var af større Betydenhed 
og paakom mig i Leiptzig, hvor ieg ankom sildig 
om Aftenen, og derfor træt af Reysen uden at nyde 
noget, strax søgte mig et Kammer, skød Skodden 
for Døren og forføyede mig tilsengs; men mod 
Midnatt var det forekommet alle i Vertshuuset, 
baade Fremmede og Huusegne, som endnu vare 
oppe, som der var en sterck Røg overalt i Huuset, 
hvorover de frygtede, at der maatte være Ild no- 
gensteds som laae og ulmede, og da de søgte om 
allevegne, men intet fandt, faldt de alle paa dend 
Tancke, at det maatte være i mit Kammer, og at 
ieg som et ungt Menniske maatte have glemt at 
slucke mit Lys, da ieg var gaaet tilsengs, hvorfor 
de alle stormede til min Dør, og banckede saa 
forskreckelig derpaa, at ieg opvognede i saadan 
Alteration og Angst, at ieg hvercken kunde tale eller 
røre mig, og da ieg altsaa icke kunde svare dem, 
hafde de strax en Smed tilhaande, som brød Døren 
op med Magt, og ieg ansaae alle disse Folck som 
Mordere, der vilde overfalde mig; men da de icke 
fandt nogen Fare for Ild og saae mig ligge stille 



43 



i Sængen, forlod de mig, og luckte Døren igien 
saa got som de kunde. leg laae da siden længe uden 
nogen Hielp inden ieg kunde komme tilrette igien, 
dog var Gud saa naadig, at ieg endelig kom til 
mig selv uden videre onde Suiter, men Søvn fick 
ieg siden icke dend heele Nat. Om Morgenen tiilig 
søgte ieg strax Verten, og beklagede mig over 
dette kyselige 1 ) Overfald mig om Natten var skeedt, 
og spurte hvad aldt dette skulde betyde, da hånd 
fortalte mig dend Frygt for Ild, som dem om Nat- 
ten var paakommen, og bad mig meget ydmyg 
at ieg icke vilde tage det ilde op, hvormed ieg 
maatte lade mig nøye. Med den 3die Alteration 
forholdt det sig saaledes. Dagen efter min Ankomst 
til Leiptzig tog ieg strax igien med en Land-Kudsk 
derfra til Berlin. Samme Dag sneede og regnede 
det bestandig, og om Natten derpaa frøs det meget 
sterckt, saa at Decket over Landkudsken, som der 
gierne er af blaat Klæde foret med sort Voxdug, 
og var igiennemvaadt, frøes saaledes, at det blev 
som bare lis eller Glas, hvorpaa det hændte sig, 
da vi om Natten i Mørcke og Mulm kiørte igien- 
nem de brandenborgiske Fyrre- og Grane-Skove, 
at en stor nedrig Stab af et Træ fick fat i Deckets 
ene Ende og sønderrev det lige til dend anden 
Ende, med saadan Larm at det lod meget farligt, 
og som dend vilde tage heele Vognen med; men 
ellers hafde vi dog ingen videre Skade eller Uley- 
lighed deraf end at vi siden paa Reysen icke vare 
saa vel forvarede for Frost og Sluud som tilforn. 

*) Kyselig af at kyse, skræmme (gyselig). 




44 



Min Condition i Berlin forefandt ieg temmelig be- 
sværlig, thi ieg var ene, skiønt ieg siden fick en 
Discipel til Hielp, men min Principal og hånds 
Kiæreste vare meget honnettes og brave Folck, og 
derfor agtede ieg ingen Uleylighed, heldst da ieg 
fornøyede mig meget over, at ieg var kommet til 
saadan en anseelig Stad, som ieg hafde Ære af at 
conditionere udi, og hvor ieg haabede der skulde 
blive noget retskaffent for mig at profitere, og 
meget mærckværdigt at beskue. 

Berlin er en stor og dejlig Stad, dend gamle 
Stad deeles ved Spree-Floden i 3 Deele, nemlig 
Berlin selv, Coln og Friderichs-Werder, hvilcke 
alle ere med een Vold omgivne, og desuden har 
den en Deel vel bebyggede Forstæder som Konigs- 
Stadt, Dorotheen-Stadt, Friderichs-Stadt og Span- 
dauer For-Stad. Dend har mange smucke Kircker, 
deels Reformeerte, dog meest Lutherske. Det Kongl. 
Slott er en prægtig Bygning af 4re Længder, dog 
er dend eene Længde ud til Spree-Floden endnu 
en Levning af det forrige Slot. Paa den ene Side 
af Slottet er en stor Plads hvorpaa Dom-Kircken, 
som og er Slots Kircke, er bygget, og paa dend 
anden Side er Parade-Pladsen og det kostelige 
Kongl. Hoff-Apotecke med tilhørende herlige La- 
boratorium, som Hr. Hoff-Apoteker og Professor 
Neumann, 1 ) hvilcken Kong Friderich dend 1ste 
af Preussen i 5 Aar hafde ladet reyse, haver efter 
Kongl. Ordre anrettet, og har icke sin Liige i 

l ) Professor Caspar Neumann (1683—1737) blev efter sine Rejser Hofapo- 
theker 1719. — Berlins første Hofapothek var oprettet 1556. 






45 



Tydskland. Paa Kongens Broe over Spree Floden 
imod Slottet staaer Chur-Fyrst Friderici Wilhelmi 
dend Stores Statue i Metall til Hest meget vel 
giort. Et kosteligt og velforsynet Arsenal sees der, 
hvoruden for ligger en Canon paa sin Lavet, hvis 
Lige af Størrelse og ziirlig Støbning ieg ingensteds 
har seet. Blant andre findes der et prægtigt Hospi- 
tal kaldet Charithe 1 ) med udvalgte Medicis og 
Chirurgis forsynet, hvor mange mærckværdige 
Operationer foretages. Paa Dorotheen-Stad er en 
deylig publicque Promenade med mange skiønne 
Alleer og Huuse paa begge Sider. Der findes og 
de Kongl. Staldbygninger, hvor ovenpaa er The- 
atrum Ånatomicum og det Kongl. Collegium Me- 
dico-Chirurgicum holdes, og Staldene neden under 
besættes nu med Gens-d'armernes Heste. Paa det 
Kongl. Slot ere meget rige og kostbare Meubler 
i de Kongl. Gemacker af Borde, Gueridoner, Stole, 
Stellager til at legge Ilden paa i Caminerne, alt af 
maciv Sølv og kostbart udarbeydet, item Skiencker 
besadte med utallige Spøle-Kummer og andre der- 
til hørende Kar af maciv Sølv, samt prægtige Senge 
af rødt Fløyel med Guld broderede og belagte 
med de Kongl. Personers Navne med Croner over 
af store ægte Perler, samt Stole og Tapeter efter 
Sengen etc, hvorved det Kongl. Rust- og Raritet- 
Kammer ey heller maa glemmes. Dog har det 
Berlinske Slot mistet en stor Raritet, som hos 
andre Monarcker icke kand findes, nemlig et an- 
seelig Gemack var beklædt over alt med lutter 

J ) Charité, berømt Berlinerhospital grundlagt 1710 af Kong Friederich I. 



46 



store Plader af Preussisk Bernsteen, hvorpaa meget 
konstigt var udarbeydet alle de bibliske Historier, 
tillige med Borde og Stole af samme Bernsteen; 
men det blev afbrudt og foræret til Czar Peter 
dend Store af Rusland, da hånd var i Berlin. 
Hvilcke Kostbarheder alle ere anskaffede af Kong 
Friderico lmo, som var en liden og pucklet, men 
meget prægtig Herre. Nu bruges hvercken de eller 
Slottet selv uden ved forefaldende Festiviteter, thi 
denne Konge residerer i Potsdam. En liden Miil 
fra Berlin ligger det charmante Charlottenborger 
Slot, hvortil heele Veyen paa begge Sider er besadt 
med hviide runde Glas-Lygter, og er samme herlig 
meubleret. Denne Dronning [o: Frederik Vs Dron- 
ning Sophie Charlotte] har og tæt ved Berlin et 
meget smukt lidet Lyst-Slot, kaldet Mon Bijou, 
som og er værdt at annotere. 

Garnisonen udi Berlin var altiid talriig og hvert 
Aar ved Michaeli saae mand, at Kongen holdt der 
Revue over en Armee af 15 å 16 Regimenter til- 
hest og -fods, da deres skiønne og meget accurate 
Exercice var deylig at see, og naar Revuen hafde 
Ende, marcherede gierne heele Armeen Regiment- 
viis ind i Berlin forbi Slottet i største Orden ind 
af een Port og ud af en anden til Leyren igien. 
Alt dette foranførte meget mærckværdige efterlod 
ieg icke Tiid efter anden ved forefaldende Ley- 
lighed at tage under Øyesyn og Betragtning. Prin- 
cerne af det Kongl: Huus med Gemahler og Familie 
som Marek-Greven Albert og Ludevig, item Encke- 
Marck-Grevinde Phillipen med Familie opholdte 



47 



sig bestandig i Berlin, 1 ) men Kongen og Dronnin- 
gen med deres talriige Familie residerede som 
forbemeldt meest i Potsdam, hvor hånd hafde la- 
det sig bygge et smuckt Slot med Hauge og andet 
tilhørende; ja hånd hafde og der ladet Byen herlig 
bebygge ved sine Ministres, Generaler og andre 
Officianter, som hver skulde have et Sted at være 
udi, naar de kom tilhove. 3 å 4 skiønne Kircker 
hafde hånd og ladet der opføre, og der hafde hånd 
til sin største Divertissement sine store Grenadiers, 
som var et Corps paa 2000 Mand og derover, alle 
extraordinair høye og stærcke Karle, som hånd i 
mange Aar og med stor Umage og Bekostning 
hafde samlet paa. Dog kom denne Konge gierne 
en Gang hver Uge paa 2 å 3 Dage til Berlin, og 
det mestendeels ridende i Følge af 2de Pager, men 
hånd logerede da icke paa det prægtige Slot, deri- 
mod hafde hånd udi Slottets Grund, som var meget 
høy, paa et Hiørne ladet sig aptere et Par Værelser 
med faae Vindever, hvorudi hånd hafde en Seng 
staaende. Dette Logiment, som var saa nær ved 
Jorden, var omgivet med et ordinair Stacketverk, 
men sterckt besadt omkring med mange Skildvagter 
paa 10 Skridt nær hinanden, thi i disse Værelser 
hafde hånd Nedgang til sit Skat-Cammer, som be- 
stod i nogle sterckt gevælbte Kieldere med Jern- 
Dørre under Slottet, fulde af alle Slags Guld- og 
Sølv-Mynd ter, udi nette og stercke Sæcke og Poser, 

*) De nævnte Medlemmer af det kgl. Hus er Kongens Farbrødre Markgreve 
Albrecht Ludvig (1672—1731) og Markgreve Christian Ludvig (1677—1734). 
Enke-Markgrevinde Philipen er vistnok Prinsesse Johanne Charlotte (1682— 
1750), Enke efter Kongens Broder, Markgreve Philip Wilhelm Schwedt, der 
var død 1711. 




48 



ordentlig rangeerte paa Reoler fra oven til neden, 
og tegnet uden paa hver Pose, hvad Myndt der 
var udi og hvormeget, saa at saa riigt et Skat- 
Cammer icke fandtes hos nogen Potentat i Eu- 
ropa. 

Naar Kongen saaledes kom til Berlin, gav hånd 
ingen Audience til nogen fremmed eller egen Mi- 
nister eller General, eller nogen anden, uden paa 
Parade -Pladsen, og naar Paraden var tilende, 
sagde hånd gierne til et Par Herrer, enten af 
fremmede eller sine egne: „I Dag vil ieg spiise 
hos Dem og i Morgen hos Dem> a thi hånd holdt 
ingen Kiøcken i Berlin, hvercken for sig selv 
eller andre. Hånd var en besynderlig Herre, over- 
maade oeconomisk, ald Kongl: Pragt var ved hånds 
Hoff afskaffet; hånd holdt icke meere end 2de 
Pager og 2de Laquayer. Hånds Taffel i Potsdam 
blev til Middag ickun besadt med 6 Retter Mad, 
hvoriblant ofte Kaal, Erter, Flesk etc, og om Af- 
tenen 3 Retter. Confect kom icke paa Taffelet 
uden et Talercken med Biscuit for Dronningen 
og Princesserne, og hånd spiiste icke paa Sølv. 
Mod Aftenen hafde hånd altiid sit Tabacks-Colle- 
gium, hvortil indfandt sig snart Generaler, snart 
ringere Officerer, endog Lieutenanter, men hånd 
og de fick intet andet end en Pibe Taback, et 
Glas 011, og et skaaren Smørre-Brød. Hafde da 
Dronningen til Aften iblant en Ræt Mad, som hun 
vidste Kongen gad spiist, sendte hun ham et Bud, 
saa gick han ind til hende, spiiste noget deraf, og 
gick saa igien til sit Tabacks-Compagnie. Hånds 



49 



Klæde-Dragt var bestandig det store Grenaderers- 
Regiments Mondering. 

Ellers levede hånd meget kiærlig med sin Dron- 
ning, og de hafde mange Børn tilsammen. Hånd 
søgte og selv flittig Guds Huus, og holdt sine 
Soldater til at giøre det samme. I øvrigt gick ald 
hånds Tragten ud paa at samle Penge og Soldater, 
hvormed hånd i sin Regierings-Tiid dog icke con- 
queterede meere Lande end det Stettinske Di- 
strict udi Pommern. Men hånds Søn, dend nu 
regierende Konge, som dend Gang var en Printz paa 
11 å 12 Aar, har siden vidst baade at samle meere 
Penge og Soldater, saa og med dem at indtage 
mange Lande, som Schlesien, Polsk-Preussen, 
Øst-Friisland etc., og dog derved icke at besvære 
sine Underdaner med extraordinaires Skatter. leg 
har en Gang i Hoff-Apoteckets Dør med Forun- 
dring staaet og seet paa, hvorledes Kongen kom 
galloperende fra Postdam med de 2de Pager efter 
sig, da hånd steeg af Hesten ved sine smaae Væ- 
relser, kastede Tøylen af Hesten paa Stacketver- 
cket, og som hånd hafde mercket en af Hestens 
Bagskoe var løs, maatte Pagen holde Hestens 
Bagbeen op, og Kongen selv opsøgte sig en Steen, 
hvormed hånd banckede Sømmene i Bagskoen 
faste igien. En anden Gang saae ieg Kongen paa 
en af Berlins Gader, da hånd fandt et Brev Knappe- 
Naale i Skarnet, som hånd ragede ud med sin 
Stock, og talte til en Pige, som gick forbie, at 
hun skulde tage det op. 

Angaaende ellers mit Ophold i Berlin, og hvor- 




50 



ledes ieg der brugte min Tiid, da syntes Aspec- 
terne i Begyndelsen icke favorables til at naae mit 
Hoved-Ønske, som var at profitere i min Profes- 
sion, thi ieg fandt Apoteckernes Omstændigheder 
der ganske fordervede og uordentlige. Der var 
over 30 Apoteckere, og Hoff-Apotecket, hvor der 
var 3 Svenne og 6 Drenge, ruinerede snart alle 
de andre, thi icke allene det Kongl: Huus og Fa- 
milie, men endog alle Ministre, Generaler, Høye 
Kongl: Militaires og Civiles Betienter fick derfra 
efter Kongl: Tilladelse frie Medicamenter. Iblandt 
de andre vare vel 5 å 6 Officiner, som vare i god 
Stand og Renommé, men med de øvrige var det 
ickun maadeligt bestilt i Henseende til debiten, 1 ) 
inclusive det hvor ieg conditionerede, hvorfor 
Apoteckerne maatte melere sig med at handle med 
saa mange Ting, endog saadanne, som var en Apo- 
tecker uanstændige. Jeg levede saa vidt fornøyet i 
min Condition, thi min Principal var fornøyet 
med mig og ieg med ham, hånd var og en brav 
forfaren Mand, thi hånd hafde længe conditioneret 
paa Raads-Apotecket i Hamborg, saa hånd hafde 
adskillige gode Haandgreb ved Chymiske saa vel 
som andre Medicamenters Præparation, som ieg 
førte mig til Nytte. Hånd lavede og der et og an- 
det, hvilcket ieg endnu icke hafde seet, som Re- 
giisse, Sacchar: Hordii, Sacchar: Penidii, Rotulæ 
Berberum, og andre Confectiones, som Globul: 
Moschard:, Confect: Amygd:, Confect: Sem: Cynæ 

») Debitten d. e. Salget. 



51 



etc:, 1 ) dog kunde dette icke contentere min Lære- 
lyst. Men ieg hafde dend Lycke at antreffe paa 
Hoff-Apotecket 2de gamle Bekiendte af de 3 der 
værende Svenne, dend første ved Navn Meyer, et 
gudfrygtigt, fornuftigt, forfaren, redelig og meget 
dydigt Menniske; hånd hafde serveret paa Svane- 
Apotecket i Kiøbenhafn medens ieg var i Disci- 
plin paa Hoff-Apotecket, og deraf kiendte hånd 
mig, og hånd tog sig mig an som en Broder, 
anførte og raadførte mig i alting, og recommen- 
derte mig til Hr: Hoff-Apotecker Neumann, saa 
ieg fick frie Adgang til hånds skiønne Laborato- 
rium, iligemaade til Hr: Hoff-Raad Sthal, 2 ) som 
den Tiid var første Liv-Medicus ved det Preus- 
siske Hoff, og mange andre, thi Meyer var Pri- 
mus iblant Svennene paa Hoff-Apotecket, som var 
en Condition paa 250 Rd Ir aarlig, og hånd var af 
alle elsket og æret; ieg venererer ham og endnu 
i hans Grav, hånd døde i Stettin, hvor hånd blev 
Hoff-Apotecker, hvor og vel mit Portrait endnu 
findes, som ieg efter hånds Begiering forærte ham, 
da ieg reyste fra Berlin, og har vi endnu ofte 
corresponderet sammen efter at ieg har boet i 
Nyekiøbing. Dend anden var Mons. Grubbe, en 
god ærlig Dansk, men noget simpel, hånd var 
dend Tiid 3tius paa Hoff-Apotecket, og glædte 
hånd sig meget over min Ankomst, thi hånd hafde 

*) Regiisse (fr.) = Lakrits. Sacchar. Hordii = Bygsukker. Sacchar. Peni- 
dii = Bygsukker tildannet i Stænger. Rotulæ Berberum = Berberispastiller 
mod Afføring. Globul. Moscard. = Muskatkugler. Confect. Amygd. = Mandel- 
konfekt. Confect. Sem. Cynæ = Ormesukker. 

») Professor Georg Ernst Stahl (1659—1734) blev 1687 Livlæge hos Kongen 
af Sachsen og 1716 Livlæge ved Hoffet i Berlin. 



52 



paa nogen Tiid været i min SI: Faders Huus. 
Efter at hånd i Krigens Tiid var geraadet i Vild- 
farelse og hafde ladet sig hverve, og kom med 
Hververne til Nyekiøbing, hvorfra min SI: Fader 
af Estime for hånds afg: Fader, dend lærde Doc- 
tor Grubbe i Haderslev, fick ham befriet, og tog 
ham i sit Huus, hvor hånd siden laae 16 Uger 
ved Sengen og kom siden i Condition i Nestved; 
denne var mig og i alle Ting til Tieneste saa vidt 
hånd kunde, men hånd formaaede ikkun lidet. 1 ) 

Ydermeere fornøjede det mig meget, at Kongen 
af Preussen paa den Tiid resolverede for at faae 
ret dygtige unge Chirurgos til Regiments-Feltske- 
rere ved sin Armee, at anrette et Collegium Me- 
dico-Chyrurgicum i Berlin, og dertil lod antage 
en Deel habiles Professorer, nemlig en at docere 
Matthesin, en Anatomiam og Osteologiam, en Chy- 
rurgiam og Chyrurgiske Operationes, en Botani- 
cam og Materiam Medicam, en Chymiam Physi- 
cam, en Chymiam Pharmaceuticam, og endelig 
en Physilogiam og Praxin Medicam, hvilcke Pro- 
fessorer Kongen selv vilde belønne, og de skulde 
docere publice i det Tydske Sprog og gratis, 
hvilcket alt først i det tilkommende Aar skulde 
være i god Stand og Orden; hvorfor ieg af min 
SI: Fader udbad mig Tilladelse at ieg maatte op- 
sige min Condition, og fremdeles forblive et Aars 
Tiid i Berlin for at freqventere disse Collegia, 
som hånd og gav sin Consens til, dog med det 

*) Den lærde Fysikus i Haderslev Hermann Grubbe havde foruden den 
nævnte Apothekersvend flere Sønner, en af dem blev Købmand og Raadmand 
1 Odense og en anden Læge i Kbhvn. og Norge. 







53 



Vilkaar, at ieg siden igien skulde opspørge mig 
en honorabel Condition for icke at geraade i Vidt- 
løftighed og Lediggang. 

Imedens ieg var i Berlin, var General Løvenørn 
vores Danske Gesandt der ved Hoffet, og der var 
ingen fremmet Gesandt, som førte sig saa prægtig 
op, som hånd. Hånd holdt bestandig 2de smucke 
Carosser, en til sin Frue og en for sig selv, og 
et Spand Heste til hver, som stedse stod paa 
hånds Stald, tillige med 2de Rideheste, saa og 6 
Laquayer velvoxne, 1 Løbere og en Schweitzer i 
Porten med kiønt Livree, 2de Kocke etc:, dog 
maatte hånd gaae tilfods til Parade-Pladsen, naar 
hånd hafde noget at tale med Kongen. Ellers yn- 
dede Kongen ham og spiiste iblant hos ham, da 
hånd altiid tracterte galant. Jeg efterlod icke, no- 
get efter min Ankomst, at giøre min Opvartning 
hos Generalen, da hånd tog vel imod mig og bad 
mig spiise hos sig, sigende: „I skal altiid være mig 1723. 
velkommen," saa ieg og spiiste der iblant, og ieg 
besøgte ofte hånds Søn 1 ) og hånds Hoffmester 
Mag. Hammer, som og kom til mig igien. 2 ) 

Paa dend Tiid kom og SI: Agent von Westend) 

l ) Geheimeraad, General Poul Vendelboe de Løvenørn (1686—1740) var Ge- 
sandt i Berlin fra 1722 til 26, da han blev Stiftamtmand i Aarhus indtil han 
1730 atter gik til Berlin. Ved den Yndest, Preusserkongen nærede for ham, 
kom han til at spille en Rolle i det bekendte Familiedrama ved det preussiske 
Hof. Det er rimeligvis Løvenørns yngste Søn, Poul de Løvenørn, Seidelin 
omtaler, der var født 1718 og døde i Berlin 1723. 

*) Magister Hans Hammer (1695—1773) var i Udlandet med Løvenørns 
fra 1720 til 23. Han blev Konrektor i Aarhus 1729 og Sognepræst i Helsinge 1740. 

8 ) Johan Christopher v. Westen (1701—74), som Forf. stadig kalder Agent, 
hvilket han først blev langt senere, 1751, var en Søn af den velhavende Apo- 
theker i Odense Peter v. Westen (1662—1727) og Elisabeth Becker, der Aaret 
efter hans Død giftede sig med Christian Ulrik Bless, som var Borgmester i 
Odense og arvede Fraugdegaard. J. C. v. Westen overtog Apotheket 1728 og 
blev i Aarenes Løb en meget rig Mand og Godsejer. Fra 1764 boede han paa 
sit Gods Westenborg paa Falster. Han var to Gange gift. 






54 



som paa een Tiid med mig var kommet i og ud af 
Lære i Kiøbenhafn, hånd hos Hr: Winther og ieg 
hos Hoffapotecker Becker, udi Condition i Mag- 
deborg, hvorover vi ved Correspondence fornyede 
vores forrige Venskab. Min ældste Broder var og 
imidlertiid kommet fra Rostocks Universitet til Wit- 
tenberg, og hånd inviterede mig at komme til ham 
der, og at følge med ham til Leiptziger Paaske- 
Messe 1724, siden hånd vist vidste, at Kong Au- 
gustus af Polen kom der, saa at Messen blev bril- 
lant, hvilcket og skeedte saa snart ieg kunde træde 
af min Condition, thi det nye Collegium var endnu 
icke kommet i fuldkommen Stand. Jeg fick da og 
der Kong Augustum at see, som var en meget 
anseelig Herre, saa lod ieg mig og der giøre en 
nye Klædning. 
1724. Men saa snart ieg retournerede fra Leiptzig til 
Wittenberg, blev det Kongl: Collegium Medico- 
Chyrurgicum i Berlin indviet, hvorfor ieg strax 
og med extraordinair Flittighed applicerede mig 
til at profitere deraf, og forsømmede icke nogen 
Professors Lection, endskiønt ieg logerte vel VétMils] 
Vey fra Theatro anatomico, (nemlig i min forrige 
Principals Huus), hvor alle Lectioner bleve holdte, 
og dend Vey maatte ieg vandre 2 Gange om Dagen 
frem og tilbage, endog ved Vinterstiid, men ieg 
estimerede det icke, thi Gud undte mig god Hel- 
bred. Især afvartede ieg med største Fliid Hr: 
Professor Neumanns Chymiske Lectioner, som 
bleve holdte paa Hoff-Apotecket, eftersom hånd 
tillige hvergang i det skiønne Laboratorio demon- 



55 



strerede det hånd i sin Lection handlede om. Der 
var og altiid saa stor en Conflux af Auditores, 
endog af brave Medicis og Chyrurgis, som sad og 
optegnede paa Knæet alt hvad hånd talte, ligesom 
hvert Ord hafde været 1 Ducat værd. Dend over- 
maade lærde Chymicus, Doctor Pott holdt og der 
sine Physisch-Chymiske Lectioner, men hånd hafde 
icke saadant Tilløb; thi skiønt det hånd forebragte 
var meget lærdt og grundigt, saa var det dog icke 
saa forstaaeligt og nyttigt, især for Begyndere, som 
Hr: Neumanns. De øvrige ledige Timer ieg kunde 
have, employerede ieg til at lade mig informere i 
Franske Sprog af en brav Sprogmester, og af en 
Musico i at spille paa Flaute douce, og om Aftenen 
sildig freqventerede ieg iblant Dandse-Skolen. Dette 
continuerede ieg det heele Aar, som ieg hafde be- 
sluttet at anlegge dertil. Professorerne vare og i 
Førstningen meget flittige, og der bleve en stor 
Mængde af Cadavera dend Vinter leverede til 
Anatomie-Cammeret, af begge Kiøn, unge og gamle, 
endog af døde Barsel-Koner, saa der var nock til 
at øves i alle Anatomiens Deele, og naar noget 
særdeles forefaldt ved Charitet-Hospitalet, var det 
og tilladt der at være tilstæde. 

Hvad extraordinair merckværdigt der forefaldt 
i Berlin, medens ieg opholdt mig der, dertil kand 
henføres først, at Kong Georg lste af Gros-Bri- 
tannien, som og var Chur-Fyrst af Hannover, var 
dette Aar 1724 kommet over til Tydskland, og 
tillige kom til Berlin for at besøge sin Svieger- 
Søn og sin Datter, Kongen og Dronningen af Preus- 




56 



sen, hvorover disse sidste præparerede dem af ald 
Magt værdigen at imodtage denne Høyanseelige 
Fader og Giæst paa det prægtige Berlinske Slot. 
Ald Oeconomie blev da reent tilsidesadt, Kongen 
antog 24 Pager og 40 Laquayer, som alle bleve 
klædte i Fløyel og fiint Klæde af dunckelblaae 
Couleur med røde Underklæder, meget rigelig ga- 
lonerede med Guldtresser. De herlige Kongl: Vogne, 
som endnu vare i Behold fra Kongens Hr: Faders, 
dend prægtige Kong Friderici Primi Tiid, maatte 
for en Dag og vel eftersees; de vare og sandelig 
saa kostbare og riige, at ieg siden icke har seet 
dem saaledes endog i Franckerig. De Kongl: Gens- 
d'armes maatte forsynes med nye og riig Mondur. 
En temmelig Armee af de andre Regimenter maatte 
samles ved Berlin for at divertere Kongen af En- 
gelland med deres skiønne Exercice. Alle Høye 
Herrer og Damer bleve tilsagte at sætte sig i skiøn 
Ecquipage. Nogle Operister, Sangere og Sangersker 
bleve i en Hast forskrevne, og der blev arbeydet 
paa mange Decorationer, som skulde bruges ved 
de Festiviteter, der til Hove skulde holdes, hvilcket 
og alt i saadan Hast blev færdigt inden Kong Ge- 
orgii Ankomst, saa at det Preussiske Hoff ret 
brillerte, og var sig icke mere selv liigt. Det var 
og visselig ret charmant at see disse 2de Konger 
at kiøre i saadan en prægtig Vogn tilsammen om- 
kring i Berlin, saavelsom at see dem spiise til 
Hove tillige med det heele talriige Kongl: Preus- 
siske Huus. Kongen af Preussen førte og sin Svie- 
ger-Fader ned i sit Skat-Cammer at besee det. 






57 



Og der blev samme Tiid en dobbelt Mariage aftalt 
imellem begge Kongerne, nemlig imellem Cron- 
Princen af Preussen, dend nu regierende Konge, 
og Princen af Wallis hånds ældste Princesse, saa 
og imellem Prinsen af Wallis hånds ældste Printz 
og Cron-Princessen af Preussen. Men denne store 
Visite og dermed følgende Herlighed varede kun 
i nogle Dage, og saa snart Kongen af Engelland 
var borte, lod Kongen af Preussen packe alle de 
nye Livreer i Kister at forvares til de igien kunde 
behøves, danckede saa de antagne nye Betiente 
af, og antog sin forrige Oeconomie igien. 

Saa blev der og intet af de 2de forbemeldte 
Høye Mariager formedelst følgende Hændelse: 
Kongen af Preussen hafde immer nogle Officiers 
ude allevegne for at støve efter høye Folck, og at 
værve dem til det store Grenadeer-Corps i Pots- 
dam uden at spare paa Penge hertil. Nu var der 
en Ordre udgaaet i det Hannoverske, at dersom 
nogle fremmede Værvere skulde indfinde sig der, 
skulde de strax ophænges i første Træ. Desuagtet 
vovede sig 2de Preussiske Lieutenanter ind i det 
Hannoverske, for at værve, men de bleve attrap- 
perte og saaledes ophængte; herover blev Kongen 
af Preussen saaledes fortørnet, at hånd strax op- 
hævede disse 2de Høye Mariager. Men det hafde 
onde Suiter, thi Cron-Princen af Preussen kunde 
icke faae dend Kiærlighed af Hovedet, hånd hafde 
fattet til dend Engelske Princesse, saa hånd imod 
sin Hr: Faders Vidende og Villie gav sig hemmelig 
paa Reysen til Engelland, mueligt i Tancke der at 




58 



ægte hende, og hafde hånd General-Feldt-Marchall 
Katts Søn, Capitain Katt, i Følge med sig, men de 
bleve paa de Hollandske Grændser indhændtede, 
og nogle Dage efter Hiemkomsten blev dend unge 
Katt i Cron-Printzens Nærværelse decolleret, og 
Cron-Printzen blev sadt i meget eng Arrest udi 
Custrins Fæstning. 1 ) Det varede og længe inden 
hånd derfra blev delibereret, og Sagen saaledes 
afgiort, at hånd imod sin Villie blev nødt til at 
ægte Princessen af Brunsvig-Wolfenbuttel, Hertu- 
gens Søster, som hånd dog aldrig har søgt Seng 
med, endskiønt hånd ellers i alle Ting har begeg- 
net hende anstændig. Cron-Princessen blev og 
siden gift med Marek-Greven af Brandenborg- 
Bayreiht-Culmback. Dend engelske Printz blev i 
ligemaade siden gift med en Princesse af Saxen- 
Gotha, og dend Engelske Princesse med Princen 
af Oranien. 

Fremdeles var det og noget merckværdigt, at ieg 
saae dend ældste Kongl: Preussiske Princesse første 
Gang offentlig at communicere i Dom- eller Slots- 
Kircken paa en Søndag, hvorved dog ingen anden 
Ceremonie var, end at Princessen sad i dend 
Kongl: Kircke-Stoel hos sine Forældre under Præ- 
dicken, som Hoff-Prædikanten Andræe forrettede, 
og da Communionen skulde gaae an, som af begge 
Hoff-Prædickanterne Jablonsky og Andræe ved et 
Bord i Choret blev administreret, kom Ober-Hoff- 



*) Det var i Efteraaret 1730 at Kronprinsen, den senere Kong Frederik II, 
den Store, gjorde Forsøg paa Flugt for at undgaa sin Faders, Kong Frederik 
Wilhelms, brutale Behandling. 



59 



Marchallen Hr: von Printzen og ledte Princessen 
af dend Kongl: Stoel op i Choret, ledsaget af nogle 
Hoff-Damer til en Bede-Stoel, som for hende var 
anrettet, hvor hun nedlod sig paa Knæe paa en 
rød Fløyels Pude med Guldfryndser for at have 
sin Andagt, medens Consecrationen skeedte, da 
imidlertiid Hr: von Printzen og Damerne stod ved 
en Side. Da nu Uddelelsen skulde skee, opløftede 
Ober-Marchallen Princessen, og ledte hende først 
til Hr.Jablonsky at annamme Brødet, og siden til 
Hr: Andræe ved dend anden Side at annamme 
Kalcken, og førte hende saa til sin Bede-Stoel 
igien, hvor hun igien hafde sin Andagt, imedens 
hendes Damer og communicerede, dernæst blev 
hun af Hr: von Printzen i Følge af Damerne led- 
saget ned i Kircken igien til dend Kongl: Stoel, 
hvorefter en Deel af Hoffet og en heel Deel andre 
af Menigheden ligeledes communicerede. Arve- 
Printzens af Saxen-Eisenach hånds Formæhling 
med en af Marek-Greve Alberts Princesser fore- 
faldt og i dend Tiid. Dend blev temmelig høyti- 
delig celebreret paa det Berlinske Slot, og Kongen 
fulgte hende selv til Brude-Skammelen. 

Det var og noget Besynderligt og Merckværdigt 
at Kongen af Preussen paa dend Tiid hafde fore 
at peuplere en Deel Land i det Brandenborgske 
Preussen, som var øde, og dertil hafde hånd ladet 
invitere en Deel Reformerte i Pfaltz, som bleve 
tryekte af Catholiquerne, hvilcke og toge imod de 
dem tilbudne Conditioner, og kom til det Bran- 
denborgske for at føres derhen. Men som det icke 



60 



kunde forslaae, lod Kongen alle unge Karle og 
Piger af sine egne Underdaner paa Landet kaste 
Lod om, at hver tiende af dem skulde føres til 
Preussen; af alle disse kom nu paa dend Tiid 5 
å 600 til Berlin for videre at transporteres. Da de 
nu ankom der, gav Kongen alle Qvindfolckene 
Tilladelse at udsøge dem af Mandfolckene, hvem 
de vilde have til Mand, og hvem de udsøgte sig 
skulde strax vies til dem, hvortil Præsterne og 
strax fick Ordre, saa at over 200 Par paa et Par 
Dages Tiid bleve i alle Berlins Kircker viede til- 
sammen. Nogle af Mandfolckene gick vel temmelig 
taalmodig til Brudeskammelen, nogle derimod med 
vaade Øyen og saa blege som de gick til deres 
Død, men Qvindfolckene vare alle glade. Dette 
Spill hafde tilsidst nær gaaet altfor vidt, thi 2 Piger 
af Berlin kom frem til Kongen og tilbød sig at 
tage til Preussen, naar de maatte faae 2de Kiøb- 
mands-Karle, som de navngave, og da maatte mand 
med Forundring fornemme, at Kongen consenterede 
derudi, og tvang disse Kiøbmands-Svenne hertil, 
ventelig dog under Løfte om nogen særdeles Sou- 
tien; men da begyndte alle honnettes unge Karle i 
Berlin at blive bange, og ieg i lige Maade, men 
endelig bleve de da alle videre transporterede paa 
Veyen til Preussen, og saa hafde denne Aliarm 
Ende. 

Førend ieg qviterede Berlin giorde ieg endnu 
en Reyse til Potsdam, meest for at besee de store 
Grenadiers ved Paraden; der hændte det sig, at 
just ved Parade-Tiden Posten ankom, og med ham 



61 



en fremmed reysende Doctor, som var ligesaa cu- 
rieux som ieg for at see de store Grenaderer, 
hvorfor hånd og strax indfandt sig paa Parade- 
Pladsen. Hånd saae ud til en skickelig Mand, og 
var klædt i en smuck blaae Klædning med Alonge- 
Perucque, som var der noget usædvanligt at see, 
hvorfor og Kongens Øyen faldt paa ham, saa hånd 
strax kom galopperende lige til Doctoren og spurdte 
ham: „Hvem er Du?" Doctoren svarede: „Deres 
Majestet, ieg er en Doctor Medicinæ, og ieg har 
der og der hiemme." Kongen sagde: „Hvad be- 
stiller Du da her?" Hånd svarede: „Deres Majestet, 
ieg er nu nys kommet med Posten, og ved dend 
Leylighed vilde ieg gierne have dend Fornøyelse 
at see Deres berømte Grenaderer." „Ey," sagde 
Kongen, „hvad har du med mine Grenaderer at 
giøre, pas du paa dine Bøger og dine Patienter." 
Og derpaa raabte Kongen paa en Gefreyter og 
befalede ham: „Før mig denne strax ud af Byen." 
Doctoren sagde da: „Deres Majestet, ieg har intet 
Ont giort, agter icke heller at giøre, ieg tager strax 
bort med Posten igien, og beder allene om dend 
Naade, at ieg maa have Tiid at spiise en Mundfuld 
Mad i Posthuset for Betalning inden ieg tager bort." 
Kongen svarede: „Hold Mund!" og gientog sin 
Ordre til Gefreyteren igien: „Før ham strax ud 
af Byen og bring Rapport, at det er skeedt!" Hvor- 
paa Gefreyteren slæbte af med Doctoren, men Doc- 
toren accorderede underveys med ham, at hånd 
mod en Douceur fick Lov at spise lidet, og saa 
tog hånd med Posten sin Vey igien. Ieg stod samme 






62 



Tiid tæt bag Docteren paa Paradepladsen og var 
i Angst, at det siden vilde og treffe mig, men 
Kongen reed bort, og ieg slap, fick og Paraden 
ret got at see, og maae tilstaae, at det var værdt 
og kosteligt at see, thi alle disse Folck vare lige- 
som Kæmper, deres Gewær var efter deres Stør- 
relse indrettet, og de exercerede fortreflig. 

Efter Paraden besøgte ieg dend største eller 
Fløy-Manden af disse Grenaderer, hvis Navn var 
Jonas, og var en Normand, følgelig en Lands-Mand; 
hånd viste mig sine Handsker, som vare saa store 
at ieg kunde sticke min Haand i hver Finger, og 
sine Skoe, som vare meere end en 1 / 2 Alen lange. 
Denne Jonas hafde temmelig store Drenge i Pots- 
dam ofte dend Leg med, at de opreyste kunde 
løbe imellem hånds Been, men da hånd engang 
var keed deraf og en maadelig Dreng endnu saa- 
ledes kom løbende, tryckede hånd Knæene sammen 
og treffede Drengen i Tindingerne, saa at hånd 
strax faldt død ned, men hånd fick ingen Straf 
derfor. Jonas hafde ellers haft krumme Been, og 
hafde dem endnu, hvorover Kongen raadførte sig 
med Medicis og Chyrurgis, om ikke Benene kunde 
brydes og igien forbindes saaledes at de kunde 
blive Hige, men om denne Operation blev fore- 
tagen med ham, eller om dend icke har villet 
lyckes, kand ieg icke for vist sige. 

Førend ieg slutter Beretningen om mit Ophold 
i Berlin, maae ieg og endnu melde noget om min 
Skrifte-Fader sammesteds; hånds Navn var Schon- 
nemann, og hånd var selv anden Sogne-Præst til 



63 



dend Kircke, som min Principal laae til. Hånd var 
en meget ivrig og god Prædikant, og derfor meget 
behagelig paa sin Prædicke-Stoel, men uden for 
dend syntes hånd at være noget distrait. Hånd 
hafde ellers dend besynderlige Gave i Poesien, at 
hånd extempore kunde tale paa Vers nogle Timer 
i Rad, uden at hente derefter, over hvad Materie 
mand vilde forelegge ham, ja at samle adskillige 
Materier tilsammen, og holde en ordentlig Tale 
derover extempore i bunden Stiil, dog talte hånd 
heldst om et Menniskes Dødelighed. Dette hørte 
ieg især en Dag paa Hoff-Apotecket, da 2de Ham- 
borgske Deputerede [kom] til det Berlinske Hoff, 
hvoraf dend ene var dend berømte Hamborgske 
Raads-Herre Brocks, som var en lærd Mand og 
en stor Tydsk Poet, 1 ) aflagde en Visite hos Pro- 
fessor Neumann for at see det skiønne Hoff-Apo- 
tecke og dets Laboratorium. Hr: Neumann beholdt 
dem hos sig paa en Skaal Caffee og en Collation 
til Aften, og diverterede dem med en Concert af 
adskillige Virtuoser; thi baade Raads-Herre Brocks 
og Prof: Neumann vare begge Kiendere og vel 
øvede i Musiquen; og som de vare komne i Tale 
om Hr. Schonemanns Gave i Poesien, lod Hr: Neu- 
mann og, for at fornøye Hr: Brocks, invitere Hr: 
Schonemann, som og var saa artig at lade dem 
høre denne sin Gave over en og anden forelagt 
Materie, saa at de høyligen maatte admirere dend. 
Versene vare vel icke saa zierlige som Hr: Brocks's 

!) Barihold Heinrich Brockes (1680—1724), tysk Digter. Hans Digtninge er 
samlede under Titlen „Irdisches Vergnugen in Gott" i 9 Bind. 



64 



Poesie, hvoraf en Deel er gaaet i Trycken, men 
det er og med Tiid og Fliid elaboreret. Denne gode 
Hr: Schonemann sadte mig ellers ret i Forundring, 
da ieg første Gang skriftede og communicerede 
hos ham, som var en Søndag, da ieg efter Abso- 
lutionen offererede ham en Brandenborgsk Gulden 
til Bigtpenge, thi hånd kom om Mandagen derpaa 
uformodentlig ind i Apotecket, hvor ieg stod, og 
holdt en Tale til mig fuld af Berømmelse, Tack- 
sigelse og gode Ønsker over mig, saa ieg blev 
gandske undseelig derved; thi hånd sagde reent 
ud, at hånd icke hafde fundet nogen Confitent saa 
raisonnabel i sit Embeds-Tiid, som ieg og nock troer, 
eftersom ingen honnet Mand der gierne giver meere 
end 4 Grossen til Skriftepenge. Hånd gick og siden 
ind til min Principal, og fortalte ham denne min 
Gavmildhed med Berømmelse, samt spurdte ham 
om ieg hafde Raad dertil. Forunderligt er det, at 
Præsterne i Tydskland blant de Lutherske ere saa 
slet aflagte; udi Stæderne bestaaer deres meeste 
Indkomster i Skriftepenge, og de ere saa ringe, at 
at saadan en Mand neppe kand have 200 Rd lr om 
Aaret. Ieg gav ham siden altiid det samme, og ieg 
troer hånd var vel fornøyet med mig, og ieg ønskede 
ickun, at hånds og min Over-Hyrde og Herre var 
ligesaa, som ieg dog og i Troens Ydmyghed for- 
haabede, icke for min Fortienestes, men for Hånds 
store Naades, Menniske-Kiærligheds og dybe For- 
løsnings Skyld. 
1725. Da det 1725de Aar var begyndt, maatte ieg efter 
mit Løfte til min SI: Fader tæncke paa at forlade 




C/3 ^ 

06 S 






MB 



65 



Berlin til dend forestaaende Paaske, og at faae 
mig en convenabel Condition opsøgt høyere oppe 
i Tydskland, som mand kalder „ins Reich"; var 
og saa lyckelig, at mig ved forbemeldte min Vens 
Hr: Meyers Recommendation, som var vel bekiendt 
derude, 3de gode Conditioner paa een Gang blev 
tilbudne, nemlig en i Ntirnberg og 2de i Strasborg, 
af hvilcke 2de sidste ieg antog en hos Hr: Bra- 
ckenhoffer og Hr: Eisenmann, berømte Apoteckere 
sammesteds, som vare i Compagnie tilsammen. 
Hvorfor ieg temmelig betidig gav mig paa Reysen 
for at giøre Touren des længere og see mig des- 
meere om, og drog først til Dresden, udi hvilcken 
deylige Stad, som vel icke er meget stor, men 
herlig bebygget og fuld af prægtige Palais, ieg op- 
holdt mig i nogle Dage for at besee det fornemste 
og merckværdigste. Ieg hafde til Reyse-Compagnon 
derhen en Curlandsk Kiøbmand, som siden vilde 
til Leiptzig til Paaske-Messen. Dette var en høy 
og fyldig og tillige en kiøn og honnet Mand, og 
vi bleve paa Reysen saa gode Venner, at da vi 
kom imod Dresden, fick hånd mig persuaderet, at 
vi skulde tage os eet Logiment, een Menage og 
een Seng tilsammen, som vi og giorde, men det 
bekom mig icke just ret vel, thi hånd var maaned- 
lig plaget af Alpen 1 ) og tunge Drømme, og da vi 
første Nat kom til at sove sammen, foer hånd op 
i Søvne, slog mig for Brystet og holdt mig saa 
sterckt ned, at ieg icke kunde røre mig, men maatte 
skrige om Hielp, thi ieg maatte tæncke, hånd vilde 

») Alpen (tysk), Mareridt. 



66 



giøre det af med mig, hvorved Folckene i Huset 
samledes udenfor, dog kunde de icke komme ind, 
thi Skodden var for Dørren, men ieg kunde høre 
de sagde: „Dend Store slaar gandske vist dend 
Lille ihiel!" Endelig kom hånd til sig selv, klagede 
at hånd hafde haft en tung Drøm, og bad ieg icke 
vilde tage det ilde op, men om Morgenen vilde 
ieg have et Cammer for mig selv; da gav hånd 
mig de sødeste Ord, at ieg vilde have Taalmodig- 
hed med ham, hånd maatte tilstaae at hånd ofte 
en vis Tiid om Maaneden var plaget af saadant 
Anfald, som hånd dog icke tænckte skulde skeedt 
i dend Nat, men skulde det paakomme ham igien, 
og ieg da ickun vilde kalde ham ved Navn, da 
gick det strax over igien. „Ieg har paa vor Reyse 
lærdt at kiende Dem som et redeligt Menneske," 
sagde hånd, „og derfor vilde ieg gierne, at vi bleve 
sammen saa længe De opholder sig i Dresden, thi 
ieg har over 4000 Rd lr i min Coffre, og dermed 
er ieg i meere Sickerhed naar De er hos mig, thi 
een af os er dog iblant hiemme, naar dend anden 
er ude i Byen. Er der noget, hvorudi ieg igien 
kand være Dem til Tieneste, da skal det gierne 
skee\ leg har," sagde hånd fremdeles, „en Fetter 
her, som er ved det grønne Gewolbe, og ieg vil 
giøre mig ald Umage for at skaffe Dem det at see, 
som vel ellers icke lettelig blev Dem tilladt." Ieg 
lod mig da overtale, og ieg maae sige, at det var 
sandt dend gode Mand sagde, og at hånd holdt 
trolig det hånd lovede, thi hånd blev følgende Nat 
angrebet af sin Svaghed og kom strax tilrette, da 



67 



;g kaldte ham ved Navn. Hånd skaffede mig og 
igtignock det grønne Gewolbe at see, hvilcket ieg 
igtede for dend største Tieneste, nogen der kunde 
>eviise mig; thi paa dette Sted findes i mange 
ifdeelinger dend kostbareste Samling af alt det 
fatur, Kunst og Penge endog sielden kand til 
r eye bringe, som blev for vidtløftigt nogenledes 
tt beskrive, vil derfor aliene melde om et Par 
ideelinger, som fandtes opfyldte paa Veggene med 
le kostbarest udarbeidede Guldfade og andre Kar, 
iom dend prægtige Konge Augustus lmus hafde 
indsamlet, og især fandtes et Sted en Stellage paa 
: od og bag til forhøyet, af smuckt Arbeyd og for- 
r ldt, afdeelt i 10 Rum, som alle vare beklædte 
led rødt Fløyel, og hvert Rum bedecket med et 
>rægtigt Vindve, som var forsynet med Laas og 
-ucke. Udi første Rum fandtes et Garniture Kiol- 
>g Vest-Knapper tillige med Kaarde- og Stocke- 
inapper af Brillanter, saaledes at hver Knap til 
klæderne saa vel som Knapperne til Stock og 
Gaarde vare alle heele Brillanter; udi det andet 
!um var ligesaadan et Garniture af Diamant-Taf- 
slsteene, udi det 3die Rum et dito Garniture af 
teele Rubiner, udi det 4de Rum et dito Garniture 
if heele Saphirer, og de øvrige Rum vare og alle 
>elagte med ligesaadanne Garniturer af andre Edel- 
steene, som Amethyster, Smaragder, Topatzer etc, 
hvoraf denne Konge Augustus betiente sig ved 
forefaldende Festiviteter til Hove, saaledes at hånd 
lod udtage saadant et Garniture at besætte en Klæd- 
ning med, og siden naar det var brugt, lod det 



igien aftage og legge i Gewolbet paa sit Sted 
igien. 

Dronningen af Polen var just i Dresden paa 
dend Tiid, saa ieg fick hende at see, men Kongen 
saae ieg icke dend Gang. Ellers vare følgende 
Poster det merckværdigste i Dresden at see, nemlig: 
Residentz-Slottet, som er en anseelig stor Bygning, 
dog icke just nye Architecture, tillige med Zwin- 
gerhaven og de der bygte skiønne Salons, item 
det Kongl. Palais i Nye Dresden, som var opfyldt 
med de kosteligste Vaser af Dresdener-Porcelain, 
hvoraf Stycket iblant vurderedes for en Deel tusind 
Rixdaler, hernæst og Fæstningen og dend deylige 
Broe over Elben, som ieg alt med mere fornøyede 
mig med at besee. Her saae ieg første Gang en 
Hore løbe Spids-Rod, og hun blev ilde tilreedt 
baade paa Brysterne og Rycken. 

Fra Dresden fortsatte ieg videre min Reyse med 
Posten over Leiptzig, Erfurdt, Gotha, Eisenach, 
Hirschfeldt i det Hessiske og Hanou til Franckfurt 
am Mayn, hvor ieg igien nogle Dage opholdt mig. 
Denne Stad er temmelig stor, og har en berømt Mes- 
se, god Handel, en Deel Kircker, 6 å 8 Apotecker, 
og er en af de bedste Kayserlige Frie Rigs-Stæder. 
Det merckværdigste der var at besee, var Raadhu- 
set, hvorudi dend Rommerske Kayser udvælges, og 
dend store Kircke, hvorudi hånd krones, dernæst 
og Broen over Maynstrømmen til dend anden Deel 
af Byen, som kaldes Saxenhausen. Der er ellers 
berømte Apoteckere, følgelig og Svenne, hvilcke 
sidste saa vel som Principalerne beviiste mig megen 



69 



Artighed. Her forefandt ieg en Retour-Carosse fra 
Strasborg, som en Holsteensk ung Edel-Mand, ved 
Navn Ahlefeldt til Colmar, 1 ) med sin Hoffmester 
og Cammertiener hafde leyet derhen tilbage, hvor- 
udi de overlod mig det fierde Sted, som ieg og 
imodtog og betalte min Fierdedeel af Fragt og For- 
tæring paa Veyen, saa disse 24 Miils Reyse blev 
mig meget kostbar, thi dend unge Herremand esti- 
merede ingen Penge, og ieg vilde iqke lade mig 
lumpe. Vi passerede underveys Berg-Strædet i 
Phaltz, Speyer, Worms, Manheim, Durlack, etc. 
Manheim er en deylig befæstet Stad, Torvet er 
stort, og derpaa løber fire lange og prægtige Ho- 
vedgader, hvorudi Huusene ere alle af 2 Etager 
og ligedan bygte og malede. Ved dend ene store 
Gades Ende ligger det nye prægtige Slot, som 
Chur-Fyrsten af Phaltz har ladet opbygge til sin 
Residence, efter at Franzoserne hafde ruineret Hei- 
delberg Slot og Bye. Jeg ankom til Strasborg 3die 
Paaske-Dag og antraaede strax min Condition, hvor- 
udi ieg opholdt mig et Aar med megen Fornøyelse. 
Agent v. Westen kom og paa samme Tiid i Con- 
dition i Strasborg paa et andet Apotecke. Strasborg 
er en anseelig og stor befæstet Stad og Hoved- 
Staden i Elsass, som nu tilhører Franckerig, der 
nu har opbygt et Citadel ved Staden, holder en 
meget sterck Garnison derudi, og bestandig en 
Prætorem Regium, som præsiderer i Raadet dog 
uden Stemme, thi Staden har beholdt sine forrige 



!) Vistnok den senere Geheimekonferensraad, Deputeret i Finanserne, Land- 
drost i Oldenburg, Amtmand i Husum Hans Ahlefeldt (1710—80). 



70 



meeste Friheder. Det store Munster eller Dom- 
Kircken, som tilforn tilhørte Lutheranerne, da Sta- 
den var en Kayserlig Frie Rigs-Stad, har Catholi- 
querne nu taget i Possession. Det er vel en gammel, 
men en meget stor, konstig og kostbar Bygning, 
hvis Liige icke findes i heele det Rommerske 
Rige, og er endnu i ingen Maade brøstfældig. Kir- 
cken har vel 2de Taarne, men det ene er uden 
Spidse og dog 300 Trappetrin høyt, det andet som 
er udbygt, er ret et Under- Verck af en Bygning. 
Paa dets halve Høyde kand mand indentil spille 
Kegler, og mand seer icke noget Tømmer eller 
Jernstang, som kand holde Bygningen sammen ind- 
til dend øverste Spidse, men udentil ere Snecker 
opbygte, som mand bestiger en efter dend anden, 
og nærmer de sig immer meere fra alle Sider for 
at formere Taarnets Pyramide indtil det øverste; 
saa er og heele Pyramiden saa durchlauchtig ved 
nogle Tusind zierlige Aabninger, saa mand kand 
see Taarnet 4 Miil fra Staden, ligesom det var 
Kniplings-Verck. Jeg har selv bestiget dette Taarn 
indtil det øverste; dog icke uden Angst, da ieg 
skulde need igien, ieg har og bragt hiem med mig 
denne Kirckes Aftegning i Kaaber, hvoraf nær- 
mere kand sees og forstaaes, hvad ieg herom har 
skreevet. Alteret i Kircken bestaaer af 4 meget 
høye Messing-Støtter, paa hvilcke hviiler 4 Buer, 
som deckes af en stor Krone, alt af Messing præg- 
tigt arbeydet og zieret med Festoner og andre 
Decorationer, og under disse Buer staaer Alter- 
Bordet. Til denne Stifts-Kircke ere 24 Canonici, 



71 



alle af Fyrstelig eller Rigs-Grevelig Stand, foruden 
Prælaterne med Vice-Biskop og Biskop, som gierne 
er Cardinal. Staden har og et gammelt Luthersk 
Universitet, som endnu florerer og især har været 
berømt deraf, at Jordemoder-Konsten hidtil der 
langt bedre er bleven lært end nogen andensteds. 
De Lutherske Fruentimmer af de indfødte beste 
Familier bære der endnu deres ældgamle Dragt 
med sorte stive Livstycker, Skiørter og Forklæder 
i tusinde Folder, lange flettede Haarlocker snart 
lige indtil Skoene, og sorte Hatter paa Hovedet 
med en lang Spids ud til hver Side, og en Spids 
over Panden, besadt med en stor Mængde af sorte 
Kniplinger. Magistraten bestaaer af Amt-Mestere, 
Borgemestere, Raads-Herrer, Herrer Dreitzahner, 
Herrer Fiinftzahner og Herrer Einundzwantziger, 
som giør en stor Mængde og giver mange Familier 
Anseelse. Marschall du Bourg boede der, som var 
Gouverneur over Elsass. Ellers ere Huusene i 
Staden af skiøn Bygning, nemlig af rødlig hugne 
Quadratsteene 3 å 4 Etager høye. Der ere og en 
Deel Kircker saa vel Lutherske som Catholske. 
Iligemaade et got publique Comediehuus med gode 
Acteurs, som alle militaires Officiers har Lov at 
besøge uden Betalning. Tæt udenfor Staden løber 
Rhin-Strømmen forbie, hvor over Strasborg Stad 
og Magistrat har ladet bygge en meget lang og 
sterck Broe af Træe, som og af dem vedligeholdes 
imod en vis Afgift af de passerende, og paa dend 
anden Side af Broen ligger dend liden Rigs-Fæst- 
ning Kehl paa dend Badenske Grund. Strasborgs 



72 



Borgere og Indbyggere maae hvert Aar aflegge nye 
Hyldings Eed til Magistraten, som er meget artig 
at see; ventelig skeer det for at holde dend Staden 
givne Friehed i god Erindring. Til dend Ende 
bliver mod Hyldingstiden et Theatrum opført og 
udzieret paa dend store Plads for Mynsteret 1 ), og 
naar Dagen kommer, samles Borgerskabet, som er 
inddeelt i 24 Laug, hvert paa sit Laugshuus, og 
hvert Laug har gierne 6 å 8 Personer af Magi- 
straten i deres Laug. Naar de nu der ere forsam- 
lede, gaaer et Laug efter det andet parviis og Ma- 
gistrats-Personerne altiid foran, fra Laugshuuset til 
dend store Mynster-Plads, hvor da Magistrats-Per- 
sonerne træder op paa Theatro, og de andre bliver 
nedenfor, og naar saaledes alle Laugene ere sam- 
lede paa Pladsen, saa gaaer Hyldingen i god Orden 
for sig; og derefter gaaer hvert Laug ordentlig til- 
bage til Laugshuuset igien og fornøyer sig med 
en Collation. Denne Ceremonie varer temmelig 
længe, og alle Folck ere i Uroe med at see derpaa, 
saa at ingen faaer anden Middags-Mad dend Dag 
end smaa varme Pasteter, som Pastetbagerne bager 
i stor Overflødighed, og der et Glas Viin til. 

Egnen om Strassborg er deylig og frugtbar med 
Korn,Viinbierge og kostelige Have- Urter og Frugter, 
og Viinen er en god Art af Rhinsk Viin. Paa Divertis- 
sements feyler det der icke, Forstæderne og Lands- 
byerne omkring Staden ere fulde af Vertshuse, som 
om Sommeren sterckt besøges, siden alle, endog de 
Vellystige, kand faae der alt hvad de forlanger, og 
om Vinteren holdes der Baller og Masquerader 

») Pladsen fortn »Mlinstcren«, Domkirken. 



? 



73 



for Betalning i Overflødighed, men ved Guds 
Naade indsaae ieg, hvor snart et ungt Menniske 
ved saadanne Samlinger kand forføres, og derfor 
afholdt ieg mig derfra med ald Fliid, dog var ieg 
paa en Maquerade, som af 2de unge adelige Her- 
rer von Buchvaldter var anstillet, og kostede dem 
1600 Gylden. 1 ) Dend ældste af disse unge Herrer 
var Dansk Cammer-Juncker, og hånd var ved et 
kort forhen værende adeligt Ball en Masque bleven 
udvalgt til Konge for det tilkommende Ball, som 
saadanne Ball-Konger paa egen Bekostning for 
heele Noblessen maatte anstille, og hånd hafde ud- 
valgt sig til Dronning af dette Ball Abbedissen af 
Andlau, en Fyrstelig Person, og hvorfor ingen 
uden af Adel blev dertil admitteret, men hvem 
m indfandt sig maatte demasquere sig ved Ind- 
ngen og give sit Navn tilkiende. Nu hafde Agent 
. Westen og ieg megen Lyst til at bievaane dette 
all, dersom det maatte tillades. De Herrer v. 
uchvaldt kiendte os som halve Lands-Mænd vel, 
en med deres Cammertiener, som var en artig 
g from dansk Karl, vare vi særdeles bekiendte. 
ed ham overlagde vi Sagen, og hånd fick rigtig 
ine Herrers Consens hertil, saa vi leyede os hver 
n Parlements-Herres Dragt, og da Tiid var, af- 
ændtede Cammertieneren og en anden Tiener os 
deres Herres Vogn, staaende hver ved en Side 
af Vognen med en brendende Fackel i Haanden, 
hvormed d e gick for os og lyste os op af Trap- 

*) Ditlev v. Buchwald (1704—33), senere Landraad, og Henning v. Buch- 
wald (1705—60), senere Amtmand og Konferensraad, Sønner af Landraad Hein- 
ich v. Buchwald til Pronsdorff. 



74 



pen. Da vi kom til Indgangen, demasquerede vi 
os og nævnte vore Navne, nemlig Hr: von Westen 
og Hr: von Seidelin, og bleve uden ald Omstæn- 
dighed indladte. Vi diverterede os da herlig dend 
heele Nat udi denne høyanseelige Forsamling, 
som bestod vel af 200 Personer; dog paakom os 
ud paa Natten en liden Fristelse, da Dronningen 
og Kongen af Ballet demasquerede sig, og følgelig 
alle andre maatte giøre det samme; icke desto 
mindre holdt vi dog Natten ud, og ingen kiendte 
os uden dHr: Buchvaldter og nogle Saxiske Ca- 
vaillers, som freqventerede Dantze-Skolen med os, 
og vare ret fornøyede at finde os der. Det hendte 
sig paa dette Ball, at Dronningen af Ballet præsen- 
terede Cronen til Printz Ragotzky, som vel og an- 
tog dend, men Dagen derefter drog hånd ud af 
Staden og kom icke igien, eftersom hånds Pung 
icke tillod ham at gøre saadan Depense. 

Min Principal Hr: Eisenman vilde en Dag kiøre 
uden for Porten i en Cariol, men Hesten tog for 
sig selv, og da hånd vilde springe ud af Cariolen, 
hafde hånd den Malheur at bryde sit Been ilde i 
Anckelen, saa hånd blev indbaaren i et Huus udi 
Nærværelsen, 1 ) hvorfra hånd sendte Bud efter mig 
og bad mig først besørge, at hånd fick en Porte- 
chaise, som kunde bringe ham hiem, og dernæst 
at opsøge ham en vis berømt Chirurgum, som 
kunde komme ham til Hielp, men ieg maatte længe 
løbe om, inden ieg kunde faae dend gode Mand 
fat, saa at ieg derover blev meget echaufferet, thi 

») Nærværelsen d. e. Nærheden (Kaikar). 



75 



et var Sommer-Dag. Om Natten derpaa spranck 

in Næse op at bløde uden at ieg merckede det 

Iler vognede derved, og det saa sterckt, at da ieg 

m Morgenen vognede, fandt ieg i Sengen vel en 

otte Blod, som idet det hafde størcknet ligefra 

Sengen langs op af min Trøye lige til Næseboret, 

hafde tillige stoppet sig selv, thi ellers kunde ieg 

maaskee have blødt mig ihiel. Jeg maatte derfor 

abandonnere ald Viindricken, heldst da det nogle 

Uger tilforn var arriveret mig, da ieg stod ved Re- 

ceptere-Bordet, at Blodet spranck mig med Force 

ud af Næsen paa Bordet og var vanskelig at faae 

stillet, saa at ieg derfor dend Gang lod mig aare- 

lade paa Foden; men Barberen var icke lyckelig, 

thi ieg maatte derefter humpe 14 Dage omkring 

inden ieg kom tilrette igien. Min Principals Cuur 

med sit Been-Brud var og ret ulyckelig, thi hånd 

blev noget hinckende for sin Lives Tiid. 

Det er forskreckelig som de veneriske Svaghe- 
der, endog i høy Grad, tage Overhånd i Strass- 
borg. 1 ) Hospitalerne ere stedse fulde af begge Kiøn, 
om ligger i Salivation, hvortil de bruger Smørre- 
Curen. 2 ) En inficeret Hore hafde i een Nat infi- 
ceret en heel Caserne med 50 Soldater, hvorfor 
hun og maatte løbe Spids-Rod. Da Agent v. Westen 
og ieg vilde communicere her, maatte vi som Frem- 

*) Strassburgs Prostitution var kendt viden om. De Prostituerede kaldtes 
„Hussehalterin", Pfaffendirnen, Frohliche Kinder; mest kendte var de dog un- 
der Navn af „Miinstersvaler", idet en Del af dem havde Tilhold i Domkirke- 
taarnene! Endnu i 1741 ansøgte Marskalken af Broglie om at de Skøger, der 
indfandt sig paa Kasernerne, maatte blive pisket ud af Byen. Dette skete dog 
ikke, Straffen blev 3 Aars Fængsel i en Arbejdsanstalt. 

*) Salivation, Smørekuren bestod i Indgnidning af en Kviksølvsalve, saa- 
længe til de første Forgiftningssymptomer viste sig i Form af Spytflod. 




76 



mede først melde os hos dend Præst, som vi hafde 
udvalgt os til Skrifte-Fader, der efter indført Skick 
giorde os nogle Qvæstioner om dend Lutherske 
Religions Hoved-Articler, og derefter tillod os at 
komme til Communionen. Ved Afskeed gav vi ham 
hver en Ducat, thi Præsterne der faaer hvercken 
Offer eller Bigtpenge. De meddeeler der icke heller 
Absolutionen til enhver i Besynderlighed, men til 
alle Confitenter under eet, som staaer samlede i 
en Halvmaane om Skrifte-Stolen, og siden gaaer 
enhver hen til Præsten og giver ham Haand. De 
har der icke heller Altere i de Lutherske Kircker, 
men Borde, hvorved Communionen forrettes. 

Om Søndagen, naar ieg hafde bivaanet den Lu- 
therske Guds-Tieneste, forsømte ieg icke gierne 
at høre Prædicken i Mynsteret, som da først gik 
an, og blev i det franske Sprog forrettet af en 
Jesuit, som var en ypperlig Orator, alene for at 
øves i det franske Sprog. Hånd fremførte da vel 
ofte noget, som var anstødeligt i mod vores Lu- 
therske Religion, men det fick mand saa at lade 
passere og tacke Gud for bedre Oplysning. 

I mit Metier var der i Strasborg icke just saa 
meget at profitere, som ieg ønskede. Vel var der 
nock i Apotecket at bestille, men mine Principa- 
ler melerede sig icke med at laborere noget selv, 
og min Collega var vel en gammel Karl, men 
Professionen var icke just hånds Sag, derimod 
hafde hånd faaet en sterck Praxin og Øvelse i 
veneriske Tilfælde saa vel interne som externe; 
dette passede hånd paa og fortiente mange Penge 



77 



dermed, hvorfor naar noget manglede i Apotecket, 
saa vel af Chymiske som andre Ting, der udfor- 
drede Umage og Fliid, lod hånd det gierne hen- 
staae til det blev min Uge i Laboratorio; men ieg 
gav mig frisk derpaa, og det gick Gud skee Lov 
lyckelig med hvad ieg tog mig fore, hvilcket mine 
Principaler merckede og vare vel fornøyede med, 
saa de bad mig revidere det gandske Corpus 
Chymicum i Apotecket, og præparere og reno- 
vere af Chymicis, hvad ieg maatte finde der kunde 
behøves, hvilcket gav mig Leylighed at igiennem- 
gaae alle Pharmaceutisk-Chymiske Midler for at 
faae en god Øvelse derudi, endog dem som ieg 
forhen icke hafde præpareret; men efter mine 
;ode Opskrifter gick alting vel, og ieg fortiente 

line Principalers Yndest og Tacksigelse derfor, 
[eg anlagde og en Time om Dagen, dog med mine 
Principalers Consens, til at lade mig ydermeere 
informere og øve i det franske Sprog af en Sprog- 
Mester, der tilforn som Under-Officier havde in- 
formeret Kong Stanislai Datter i Cron-Weissen- 
>org, men nu i Strasborg havde faaet Titul af 
'rofessor i det franske Sprog. 

Til det extraordinaire Merckværdige, som fore- 
Faldt i Strassborg, da ieg opholdt mig der, henhø- 
*er fornemmelig dend store Festivitet ved Kon- 
ens af Franckerig, Ludovic XVdes Formæling 

led dend 2de Gange i Polen afsadte Kong Sta- 
nislai Datter, som med sine Forældre opholdt sig 
i Cron-Weissenborg i Elsas, og nød af Francke- 
rig meget tarvelig Naade-Brød til deres Under- 



78 



holdning, hvilcken Høytiid saaledes begyndte og 
endte som følger. Bemeldte Kong Ludovic XVde> 
en Søns Sønne-Søn af Ludovic XIVde y kom som 
et Barn til Regieringen, og Hertugen af Orleans 
som Regent i Franckerig udi Kongens Umyndig- 
hed giftede ham i hånds 10de Aar med Philippi 
dend Femtes, Konge af Spanien, hånds ældste Dat- 
ter, som ickun var 2 Aar gammel. Begge vare de 
Børn, men desuagtet blev dog Princessen indført 
til Franckerig, og holdt sit Indtog i Paris som 
Dronning paa sin Hoffmesterindes Skiød; der blev 
og af en Cardinal holdet en Ceremoniel Velsig- 
nelses-Tale over dem begge som et Ægte-Par, 
endskiønt Bielageret maatte ophæves indtil samme 
kunde skee, hvorefter Princessen og forblev i 
Franckerig, og blev venereret som en Dronning i 8 
Aar. Men da Kongen imidlertid var bleven over 
15 Aar gammel og Princessen endnu ickun var 
et Barn paa 10 Aar, vilde han nu have en Dron- 
ning icke allene for Øinene, men saadan en som 
var beqvem til at være hånds Ægtefælle, hvorfor 
hånd resolverede at sende sin Dronning, dend 
Spanske Princesse tilbage til Spanien igien, og at 
gifte sig med dend fattige Princesse Kong Stanis- 
lai Datter, som af Person gandske icke var an- 
seelig, men maver, gusten og 7 Aar ældre end 
Kongen; hun var og kort tilforn kommet i For- 
slag til at ægte Hertugen af Bourbon, som maatte 
cedere sin Ret, og skiøndt hun icke var smuck, 
saa maae ieg dog tilstaae, at hun saae meget dy- 
dig ud. Ventelig var paa dend Tiid ingen anden 



79 



tor Kongelig Princesse, som var mandvoxen og 
af Katholisk Religion, fangelig, mueligt og andre 
Politiske Stats-Raisons til Franckeriges Fordeel 
derunder vare skiulte, thi mand har siden seet at 
Kongen af Franckerig i Følge af denne Mariage 
endelig er bleven Herre af Lothringen. Men da 
denne Resolution nu var taget, blev først en høy 
Cavailler afsendt underhaanden til Stanislaus med 
Gemahl og Datter udi Cron-Weissenborg, at com- 
municere dem Kongens dessein, og da mand vel 
kand slutte, at denne Proposition af de meget fat- 
tige Forældre med allerstørste Glæde er blevet 
antagen, og at Cavailleren med god Beskeed og 
megen Tacksigelse for denne Naade strax igien er 
bleven affærdiget, saa indløb strax derefter Kongl: 
Ordre til Marchal du Bourg at lade et Palais i 
Strasborg, som kaldtes Gouvernementet, iiligen 
sætte i saadan Stand, at Kong Stanislaus deri 
kunde logere, og tillige Invitation til bemeldte 
Kong Stanislaus, at hånd med sit Huus vilde flytte 
fra Weissenborg til Strasborg udi forberørte Pa- 
lais, saa snart det kunde blive sadt i behørig Stand, 
hvilcket alt skeedte saa snart mueligt, saa at Sta- 
nislaus med Gemahl og Datter holdt deres or- 
dentlige Indtog til Strasborg, hvilcket Gouverneu- 
ren Marchal du Bourg vel søgte at embellere saa 
vidt mueligt; men Stanislai egen Ecquipage var 
saa ussel, at det var en Jammer at see. 

Imidlertiid blev Scenen hastigt forandret til stør- 
ste Magnificence. Der blev udsendt fra Paris og 
Versailles til Stanislaus, hånds Gemal og Prin- 



80 



cesse, 12 Klædninger til enhver af dem, een præg- 
tigere end dend anden, item 6 kostbare Carosser 
med behørige Spand Heste og Hestetøy, og Penge 
i Overflødighed til selv at anskaffe dend øvrige 
fornødne Ecqvipage, saa at Kong Stanislaus antog 
12 Pager, 24 Lacquayer, 10 Schweitzere og 4 Hey- 
ducker, som alle bleve klædte i Kiorteler af fiint 
gult Klæde og sort Fløyels Underklæder, saa rige- 
lig besadte med Sølvgaloner at Tøyet neppe kunde 
kiendes, foruden at en Deel Herrer og Dames 
bleve antagne til deres Hoff-Stat etc. Da Stanislai 
Huus nu var sadt i saadan Stand og Orden, bleve 
2de Extraordinaires Ambassadeurs, nemlig Duc 
d'Antin og Marquis d'Avaux udsendte til Stras- 
borg for ordentlig og med ald Ceremonie at be- 
giere Princessen i Kongens Navn. Disse Ambassa- 
deurer hafde en Suite af 500 Personer til deres 
Opvartning, hvoriblant 50 Herrer af Bisper, Fyr- 
ster, Marquis, Grever og andre høye Adels-Mænd, 
og hernæst Pager, Lacquayer, Schweitzere og an- 
dre Betiente i Mængde, tillige med de medføl- 
gende Herrers Betiente, som alle vare meget rige- 
ligen udmonderede. Alle disse holdt først deres 
Indtog i Staden og siden til Gouvernementet at 
begiere Princessen, hvilcket skeedte med stor 
Pragt, og kand mand vel forestille sig, at Stanis- 
lai Hoff tackede for Tilbudet, men for Anstæn- 
digheds Skyld begierede de, at Ambassadeurerne 
om en 4 Dage vilde igien besøge Hoffet, da Sva- 
ret imidlertid ordentlig skulde blive forfattet, hvor- 
paa efter de 4 Dage skeedte et nyt Optog med 




•O Q 
c . 



~ 6 

<U :0 

M 03 

■S s 



81 



fornyet Pragt af Ambassadeurerne, som da fick et 
ønskeligt Svar og Ja paa Princessen. Efter Indbe- 
retning herom blev Hertugen af Orleans, som 
første Printz af Blodet, og udsendt til Strasborg, 
geleydet af mange høye Herrer, Pager, Lacquayer, 
Liv-Guarder tilhest og -fods, alt af det Versailleske 
Hoffes egen Eqvipage, for paa Kongens Vegne 
ordentlig at holde Forlovelse med Princessen, 
hvortil og blev holdet et å parte Optog, og siden 
at vies til hende i Strasborgs Mynster-Kircke i 
Kongens Navn, som og 14 Dage efter Forlovelsen 
gick for sig paa følgende Maade. 1 ) 

Hertugen af Noailles var i Forvejen å parte ud- 
udsendt med kostbare Tapeter, hvormed Kircken 
indentil blev betrocken, samt med alt hvad der 
behøvedes til de Troner, som i Kircken skulde 
oprettes til Hertugen af Orleans, Stanislai Prin- 
cesse og hendes Forældre, og Cardinalen af Ro- 
han, som skulde forrette Vielsen, saa vel som til 
de andre Sæder og Decorationer for de andre 
Bisper, Fyrster, Ambassadeurer og andre høye 
Betienter, som denne Ceremonie skulde bievaane. 
Da Dagen kom, som til Vielsen var berammet, 
indfandt sig først de Kongl: Chevailler-Guardes 
tilhest paa dend store Plads for Mynsteret og 
formerede en bred Haye til næste Gade, og Regi- 
menterne af Garnisonen besadte alle de andre 
Gader paa begge Sider, hvor igennem Suiten 
skulde passere, dernæst indfandt sig Cardinalen i 

!) Marie Leszcinska (1703 — 68), Datter af den fordrevne Konge af Polen, se- 
nere Hertug af Lothringen, Stanislaus Leszcinski, blev gift med Kong Ludvig 
XV af Frankrig den 1725. 



82 



Mynsteret med alle de andre Bisper og Geistlige, 
som skulde servere ham ved denne Ceremonie; 
hvorpaa først Hertugen af Orleans giorde sit Op- 
tog til Kircken med ald Kongelig Pragt og Suite 
og blev af Cardinalen og ald Geistligheden imod- 
taget ved den store Kirckeport, som ved at gaae 
foran ledsagede ham til sin Trone i Choret. Lidet 
derefter indfandt sig Princessen og hendes Foræl- 
dre med deres egne Betiente, Suite og Equipage, 
som ligeledes bleve imodtagne af Cleresiet og 
førte til deres Sted i Choret, hvorhen hun gick 
imellem begge hendes Forældre. Endelig fulgte og 
alle indenlandske og udenlandske Fyrster og Her- 
rer, som her til denne Høytiid vare forsamlede, 
til Kircken, og da enhver hafde faaet sin Plads 
og Sæde, saa gick Vielsen an med alle sine Cere- 
monier, og dernæst den høye Messe, som alt af 
Cardinalen Duc de Rohan med sine Assistenter 
blev forrettet, og da det var fuldendet, toge alle i 
god Orden fra Kircken igien til Gouvernementet. 
Først Princessen, der nu var blevet Dronning, 
som ved Kirckeporten blev imodtaget af en præg- 
tig Kongl. Vogn med 8 Heste bespendt og 4 ri- 
dende høye Herrer ved Siderne, samt geleidet af 
mange andre Herrer og Cavaillers og Betiente i 
deres Vogne saa vel som de Kongl. Guardes, som 
alle henhørte til dend for hende ordinerede Kongl. 
Hoff-Stat, hvorved bestandig hørtes Almuens Raab: 
Vive La Reine! tillige med Pauckers og Trompe- 
ters Lyd, og Canonerne om Fæstningen bleve løs- 
nede. Derefter kom Dronningens Forældre med 



83 



deres Suite og Equipager, dernæst Hertugen af 
Orleans med sin Suite, item de extraordinaires 
Ambassadeurs med deres Følge, endelig og Clere- 
siet og andre høye Personer, som i Kircken hafde 
bievaanet denne Høytiid, indtil Kircken efterhaan- 
den blev tom. Da Dronningen kom igien til Gou- 
vernementet, blev hun imodtaget af Princessen af 
Clermont med 12 andre høye Damer, som vare 
ordinerede til hendes Hoff-Mesterinde og Hoff- 
Damer, og hun spiiste dend Dag aliene ved sit Taf- 
fel, hvor hun af Hertugen med bøyet Knæ blev 
serveret. Efter Taffelet tog hun igien med en liden 
Suite til Mynsteret i Vesper, da Hertugen af Or- 
leans, som om Formiddagen i Kongens Navn tog 
Rang over hende, maatte nu til Vesper bære hen- 
des Sleb. Dronningen spiiste og de øvrige 8 Dage 
hun blev i Strasborg altiid aliene, thi hendes For- 
ældre maatte da icke mere spiise offentlig med 
hende, da ieg et Par Gange var oppe at see hende 
spiise, som var alle honnettes Folck tilladt. Min 
Collega var og deroppe, og naar hånd vilde be- 
skrive hendes Person, brugte han blant andet 
gierne dend letsindige Talemaade: Hun har Bry- 
ster som Undser naglet paa et Bredt. Endnu maa 
[ieg] anføre noget, som ieg forhen ved Vielsesda- 
gen har glemt, nemlig at samme Dags Festivitet 
blev endet med et skiønt Fyrverck paa Canalen 
lige over for Gouvernementet og med at illumi- 
nere Mynsterets Taarn-Spiir ved 6000 brendende 
Fackler, som bleve udstuckne igiennem Spiirets 
utallige Aabninger og giorde en herlig Parade. 

6* 



84 



Endelig begav sig Dronningen med sin Suite saa 
vel som Hertugen af Orleans og Ambassadeurerne 
med deres Suiter alle paa Veyen til Versailles, og 
Dronningens Forældre fick Invitation at begive sig 
til Chambord, et ypperlig Lyst-Slot i Franckerig, 
for der at residere. 

Iblant alle de Mennisker, som bleve brugte til 
disse Herskabers Befordring paa denne Reyse, var 
der en Karl, der ved Retouren til Strasborg fandt 
paa Veyen en Børse med 24 Louis d'or. Dette 
opgav hånd strax for Magistraten, som beholdt dend 
og indberettede dette til Hoffet, om derved maatte 
findes nogen som hafde tabt dend; men dend fick 
igien det Svar, at det var overalt bekiendtgiort, 
men ingen Eyere indfandt sig dertil, hvorfor Ma- 
gistraten leverede Børsen igien til dend Karl, som 
hafde fundet dend, og sagde ham, at hånd nu kunde 
giøre sig Pengene saa nyttige som hånd vilde, hvor- 
over denne Karl blev saa modig, at han quiterede 
sin Tieneste og tog Logiment hos en gammel Vert 
i Forstaden, som var næsten 80 Aar gammel, hvil- 
cken Vert tillige med en Grenadeer, som gick 
der i Huset, ved adskillige brugte Intriger skildte 
denne enfoldige Karl ved sine Penge, som hånd 
da klagede for Magistraten, der da skarpt exami- 
nerede Sagen, saa at dend gamle Vert gick til Be- 
kiendelse, dog paa saadan Maade som det ickun 
var skeedt af Spøg, brugte derfor og disse Ord: 
„Jeg beder Dem mine naadige Herrer, at De icke 
giører mig nogen Skam paa mine gamle Dage!" 
Men Magistraten fandt Sagen saaledes, at dend 



85 



gamle Vert og Grenadeeren efter 3 Dages Forløb 
bleve hengte og Vertinden og 2 de Tienere, som 
hafde været implicerede med, bleve kagstrøgne. 

En fæl Passage arriverede og dette Aar i Strass- 
borg, idet en stor Bancquier, som var vel anseet 
hos Gouverneuren, og spiiste snart daglig hos 
ham, maae være kommet i Decadence, saa at, da 
hånd erfarer hos Gouverneuren, som troede ham 
vel, at en Courrier skulde afsendes til Landau med 
10000 Louis d'or til Garnisonens Gage, lod hånd 
sig af den Onde forføre til at masquere sig og ved 
Nattetiid at eftersætte Courrieren, hvilcken hånd 
mødte med en spendt Pistol for Brystet og tog 
Pengene fra ham. Courrieren kom hiem med denne 
Beretning. Bancquieren blev og efter sin Hiem- 
komst ved at spiise hos Gouverneuren og undrede 
sig meget over dette Rov, naar der blev talt derom, 
men Gouverneuren fattede dog sub^on til ham, 
siden hånd vidste med sig selv, at hånd icke hafde 
udladt sig for nogen om denne Courriers Afsen- 
delse uden for Bancquiren som sin Ven. Hånd 
examinerede derfor Courrieren, om hånd icke paa 
noget kunde kiende dend, som røvede ham, ifald 
hånd saae ham eller hørte ham tale, lod ham og 
til dend Ende som en Domesticque en Dag komme 
ind ved Taffelet, da Bancquieren spisede med, og 
gav ham hemmelig Befalning nøye at give Agt paa 
Bancquieren, om hånd ingen Kiendetegn hos ham 
kunde finde. Dette giorde Courrieren, og da hånd 
siden blev adspurgt derom, svarede hånd: „Dend 
som berøvede mig, kand ieg icke af Person kiende, 



86 



thi hånd var masqueret, men endskiøndt hånd 
giorde sig Umage at forstille sit Maal, saa synes 
mig dog at Bancquierens Maal er ham noget ligt". 
Gouverneuren lod derpaa Bancquieren arrestere, 
da hånd gick til Bekiendelse, og blev da 4 Dage 
derefter hånds Been alle levende knusede paa det 
store Strassborger-Torv, som der icke skeedte med 
et Hiul, men med en stor Jernkølle. 

Iligemaade blev icke længe derefter en Kircke- 
Tyv paa samme Torv levendes og offentlig brændt, 
thi Justitien øvedes i Franckerig med ald rigeur 
og promptitude. Endelig, førend ieg forlader 
Strassborg, maae ieg endnu anmercke, at ieg der 
hafde dend malheur at miste en skiøn nye blaae 
Klædes Kappe, som i vores Huus blev bortstiaa- 
let. Mand persuaderede mig at give 1 Rd ,r til Cap- 
pucinerne at læse Messe derfor, da ieg gandske 
vist skulde faae min Kappe igien, men Kappen 
blev borte og Rigsdaleren med. 

Endnu falder det mig ind at antegne, at ieg i 
Strassborg talte med Søren Svendsen Lessøe, som 
var Apotecker 4 Miile fra Strassborg udi Elsass-Za- 
bern. Hånd var født i Nyekiøbing, hafde lært hos 
min SI. Fader, da ieg var et Barn, og siden con- 
ditioneret i Kiøbenhafn, Nurnberg og Strassborg, 
fra hvilcket sidste Stæd hånd med Mr. Stær, som 
siden blev Apotecker i Roschild, 1 ) vandrede til- 
fods igiennem Elsass-Zabern etc. til Paris, og siden 
derfra igiennem Brabandt og Holland til Danne- 
mare igien. Men hånd maae paa denne Vandring 

») Jørgen Suer blev Apotheker i Roskilde 1 Decbr. 1723 og døde vistnok 1766. 



87 



være blevet gode Venner med Apoteckerens Kone 
i Elsass-Zaabern; thi da hendes Mand døde, skrev 
hun til Lessøe i Dannemare, og inviterede ham 
nu at komme ud til hende og ægte hende efter 
Aftale, hvilcket han og giorde, fick Encken og blev 
catholsk, blev og sadt i god Velstand i Henseende 
til det Timelige. Da ieg nu en Deel Aar derefter 
kom ud at servere i Strassborg, og hørte hånd le- 
vede endnu og handlede med en Materialist i 
Strassborg, bad ieg denne Materialist at sige ham 
naar hånd kom til Staden, at der var en god Ven 
fra Dannemare paa Spiis-Apotecket, som gierne 
vilde tale med ham. Kort derefter kom hånds 
Kone til Byen, og min Efterspørgsel blev hende 
berettet, hvorfor hun strax kom hen til mig paa 
vores Apotecke, og da hun hørte mit Navn var 
Seidelin, raabte hun: „Seidelin! det var jo min 
Mands Lære-Patron!" Jeg svarede: „Ja, og ieg er 
hånds Søn"; hvorpaa denne Kone, som var saa 
tyck som en Bremer-Tønde, faldt mig om Halsen 
og kyste mig. Jeg bad hende da helse hendes 
Mand og sige ham, at ieg nock ønskte at see og 
tale med ham, hvorfor hånd første Uge derefter 
indfandt sig hos mig, og vi vare ret fornøyede at 
see hinanden igien. Han beviiste mig da vel ald 
dend Artighed hånd kunde, og fortalte mig ald sin 
Velstand, som ieg svarede var got nock, men 
spurgte derhos hvordan det stod med Religionen, 
hvortil hånd svarede, at det vilde hånd forklare 
mig, naar ieg vilde besøge ham, som hånd haa- 
bede og indstændig bad mig om. Hånd vilde og 




88 



giøre mig en Present af nogle Medailler, som ieg 
dog icke tog imod; men 12 Species Ducater antog 
ieg af ham, som hånd bad ieg ved min Fader vilde 
lade igien udbetale til hånds fattige Venner i Nye- 
kiøbing, hvilcket og af min SI. Fader blev efter- 
kommet, men jeg besøgte ham icke, og vi talte 
ey heller mere sammen. 
1726. Til Paaske Anno 1726 antog von Westen og ieg 
Condition i Bern udi Schweitz, hver paa sit Apo- 
tecke, og var min Condition hos Hr. Gabriel 
Knecht, Regierings-berettiget Borger, samt Stads- 
og Hospitals-Apotecker, hvor ieg saavidt var 
gandske vel, men der var intet synderligt i Pro- 
fessionen at profitere. De merckeligste Stæder vi 
paa Henreysen passerede igiennem, var Basel og 
Solothurn. 

Basel er Hoved-Staden i et reformeret Canton, 
en temmelig stor Stad, smukt bebygget og befæ- 
stet, og Rhinstrømmen løber under en skiønt hvel- 
vet Steen-Broe midt igiennem Staden, dog ere 
Gaderne meget uliige, snart høye snart lave, saa 
at mand kand i een Gade, som ligger lavt, gaae 
ind i et Huus, og bag ud igien af øverste Loft i 
en anden Gade, som ligger høyt. Vi nød megen 
Ære og Godhed i Basel som 2de Danske reysende 
Apotecker-Sønner af alle, som til Professionen 
henhørte, thi vi førte os temmelig tyckt op, men 
dog hafde vi nær blevet arresteret der første Paa- 
skedag under Aften-Sang, fordie vi gick paa Ga- 
den, thi intet Menniske maae der lade sig see paa 
Gaden under Gudstienesten; men vi slap dog som 
Fremmede. 



Det er paa dette Stæd det store Baselske Con- 
cilium blev holdet. Erasmus Roter odamus hafde 
og ved dend meget anseelige Stift-Kircke et Præ- 
bende. Ved denne Kircke er og dend renomerte 
Todten-Dantz for alle Stænders Mennisker, herlig 
malet at see. Magistraten i Basel bruger og her 
ligesom i Hamborg og Lybeck Pibe-Kraver ved 
deres Habit. 

Den anden Stad Solothurn er og Hoved-Staden 
for en catholisk Canton, men liden, dog vel be- 
fæstet og smuckt bebygt; det merckværdigste der- 
ved er, at den Franske Ambassadeur til de Schweit- 
zerske Cantons altiid residerer der. Berner-Can- 
ton er dend mægtigste af dem alle, og Staden 
Bern er just icke stor, men har net byggede 
Huuse af hugne Sandsteene og, som er noget be- 
synderligt, aabne Arcades ud til Gaden i dend 
nederste Etage og en hvelvet Gang inden for paa 
6 Alens Breede med Fliiser belagt, hvor alle Folck 
heele Byen igiennem kand gaae bedecket af Huu- 
sene og frie for Regn og Solens Heede, saa at 
mand snart icke seer et Menniske paa Gaden uden 
ridende, thi Carosser bruger de aldeles icke. Le- 
vemaaden er der tarvelig, og alt Guld og Sølv 
paa Klæderne og Kniplinger er forbuden i dend 
tydske Deel af dend Bernske Stat, men de Her- 
rer af Bern haver i forrige Tiider erobret en 
skiøn fransk Province kaldet Pai's de Vaux, hvor- 
udi Lausanne er Hovedstaden ved Genffer-Søe, 
som har et Universitet. Dette er et meget frugt- 
bart Land med Korn og Viin-Bierge, hvor de 



90 



meeste Familier i Bern drager ud om Sommeren, 
nemlig Herrer og Fruer med Børn og Domestiquer 
alle til Hest, havende for sig en Deel Muuldyr 
med propres Decker, som bærer deres Bagage, 
hvilcke smaae Optoger ere artige nock at see, og 
saa længe de opholder sig der, er det dem tilladt 
at bære Guld og Kniplinger. 

Det er fornøyeligt at see det heele Raad udi 
deres store Forsamlings-Sal paa deres Sæder og 
i deres Habiter. Det bestaar af 2de Schultheiser, 
30 inderste Raadsherrer, 16 Sechtszåhner, og de 
øvrige ere yderste Raadsherrer, tilsammen vel 300 
Personer i Tallet efter de italienske Republiquers 
Maade. Af de yderste Raadsherrer blive Land- 
Fogderierne besadte og omvexlede hver 3 die Aar, 
paa det alle Familierne kand conserveres i god 
Stand, thi naar En faaer et af de bedste Landfog- 
derier, kand hånd aarlig legge 10000 Rd lr - til Be- 
ste; derfor holdes dend Titul af regieringsberet- 
tiget Borger høyere end Greve og Baron. En- 
hver indfødt Schweitzer, af hvad Stand hånd og 
er, inclusive Schultheisen, er Soldat eller Officier 
fra det 18 de til det 45 de Aar, og derfor enrolleret 
under visse Compagnier og Regimenter og skal 
personlig gaae i Feldten for Fædernelandet, naar 
fornødent giøres. Landet er ellers folckeriigt, saa 
det, formedelst de mange Bierge og Klipper, som 
er i og trindt omkring Landet, icke kand føde sine 
Indvaanere, endskiønt der paa visse Sider af Bier- 
gene formedelst dend ypperlige Græsgang avles 
Melck, Smør, skiøn Ost og treflige medicinske 



91 



Urter og Rødder i Overflødighed. Det Bernske 
saa vel som de andre Cantoner holder derfor 
stedse mange Regimenter i Franckerigs, Spaniens, 
Hollands og Savoyisk Tieneste for Betalning. Ber- 
nerne dricke Thee og spiise Froekost Klocken 8 
om Morgenen, Middags-Mad Klocken 10 Formid- 
dag, Eftermiddags-Mad Klocken 3 Eftermiddag og 
Aftens-Mad Kl. 6. De spiiser vel paa Træ-Bricker, 
men Maden er gandske god, og i vort Huus fick 
vi et skiønt Glas Viin dertil, som min Principal- 
inde fick af sin Oncle Hr. Jenner, der hafde gode 
Viin-Bierge i Pais de Vaux og var Cantonens 
Sackelmester eller Tresorier. Jeg kand icke sige, 
hvor vel denne Viin smagte mig og synes mig 
endnu dend var dend behageligste, ieg veed, ieg 
har smagt. Bern ligger høyt, og Aar-Floden om- 
ringer dend og tiener dend til en Slags Befæst- 
ning. Ved denne Flod findes en Deel Badehuuse 
og i hvert Huus en halv Snes Bade-Kister, tem- 
melig brede og 2 Alen høye, som holdes meget 
tætte og reene, og inden i hver er 2de Haner, 
hvoraf dend Badende udlader koldt og varmt Vand 
selv og tempererer det som hånd vil have det, 
der er og en Aabning hvorigiennem Vandet, naar 
det er brugt, igien udlades. Af disse betiener Folck 
sig meget, især naar de ere trætte eller icke ret 
vel, da de gaaer ind og leyer sig en Kiste og 
imodtager et Forklæde at binde om Livet og et 
Haandklæde at aftørre sig med; derpaa klæder 
mand sig nøgen af, legger sig i Kisten, tempererer 
Vandet og bliver der udi liggende en god Times 



92 



Tud og bliver imidlertiid serveret med en Koppe 
Thevand. Naar mand synes det er nock, stiger 
mand da op af Vandet, tørrer sig af, klæder sig 
paa og gaaer sin Vey igien. Alle befinder sig vel 
derefter, og ieg kand sige det samme, thi ieg prø- 
vede det og en Gang med von Westen, da vi vare 
meget trætte, og vi befandt os begge meget vel 
derefter. Fruentimmer betiener sig og deraf; dog 
er der å parte Værelser for hvert Kiøn. 

Udi Bern er midt i dend beste Gade bygget 
en Baren- eller Biørne-Grav, Staden og dends 
Vaaben til Ære. Dend er omtrent 10 Alen dyb og 
ligesaa bred, alt af huggen Steen, med et Gelen- 
der omkring, 2 Alen høyt af samme Steen net 
udarbeydet; neden i Graven er ved en Side et 
Hull med en zierlig Jerndør for, som kand op- 
løftes, naar Biørne-Fogden om Aftenen jager Biør- 
nene derind, og nedlades igien, naar Biørnene ere 
om Morgenen udladte i Graven. Herudi under- 
holdes bestandig 3 å 4 Biørne, og midt i Graven 
er plantet et stort Granne-Træ, som de kand klyve 
op udi indtil det øverste; dette Syn er artigt nock 
at ansee 1 å 2 Gange, men de Herrer af Bern 
kand aldrig blive kiede deraf. De meeste Indbyg- 
gere i Bern ere fornemme og riige Familier, som 
ere Lemmer af Raadet eller venter af blive det; 
de øvrige Indvaanere bestaae af nogle fornødne 
Handels-Mænd, Konstnere og Handvercks-Mænd, 
thi Handel og Fabricquer florerer der icke. En 
Deel zierlige Springbrønde findes i Bern, og alt 
skident Vand løber igiennem Render i Jorden ud 



93 



i Aar-Strømmen, saa der er altid reent i Staden 
og Huusene. 

Det taales ikke i Schweitz, at nogen Lutheraner 
etablerer sig der, hvercken i reformerte eller ca- 
tholske Cantons, og alle Reformerte maae opholde 
sig i de reformerte Cantons, og de Catholske i 
de catholske Cantons. I de reformerte Schweitzi- 
ske Kircker bruges ingen Altere eller Orgeler, 
men allene blæsende Instrumenter. Ellers hørte 
ieg de reformerte Præster gierne, og de samme 
raisonnerer nu omstunder meget mildere om 
Prædestinationen end deres Lære-Fædre, Zwing- 
lius og Calvinus. Min Collega i Bern, af Navn 
Haberstroe, hafde serveret hos Apoteker Lessøe i 
Elsas-Zabern, og hånd kunde got fortælle mig 
Lessøes og hånds Kones Levemaade, og hvorledes 
hun hver Morgen jagede ham op i Messe etc. 

Det merckværdigste, som forefaldt i Bern, me- 
dens vi opholdt os der, var først, at der just sam- 
me Aar blev resolveret at udvælge 50 nye Raads- 
Herrer, efter at i 12 Aars Tiid lige saa mange af 
de gamle vare bortdøde. Dette gav en stor Be- 
vægelse iblant de fornemste Familier, hvis Børn 
prætenderede at komme paa Valg. Mange Mari- 
ager bleve og sluttede imellem de beste Huuse 
for at erhverve sig Stemmer til at komme i Raa- 
det, hvilcket de kalder at faae et Barretel, som 
de foruden Æren skatter i det mindste saa høyt 
som 20000 Rd ,r Paa Valgdagen holdt det heele 
Raad først en Procession fra Raads-Salen til dend 
store Kircke, og efter Prædicken til Raads-Salen 




94 



igien, alt i deres fulde Habit, for at fuldende Val- 
get, og naar det er skeedt, er der en stor Glæde 
opøst i mange fornemme Huuse, som Lycken har 
troffen. Hernæst anseer ieg det og som noget 
merckeligt, at der dette Aar blev indført til Bern 
fra deres Steen-Brudde en Deel udbrudte store, 
tycke og lange Stycker Sandsteene paa 24 Alens 
Længde, som skulde bruges til Pillarer i en ko- 
stelig nye Hospitals-Kircke, som Herrerne af Bern 
lod bygge, og hver Pillare skulde være af et heelt 
Stycke. Visselig maae det have kostet megen 
Konst og lang Tids Arbeyde og Bekostning at 
faae saa mange lange Stycker heele ubrudte, og 
det kostede icke mindre at faae dem indførte til 
Staden, thi til hvert Stycke at indføre udfordredes 
mindst 30 Par Heste og Stude til Forspand, som 
ofte maatte omvexles. 

Men det allermerckværdigste for v: Westen og 
mig er følgende. Da vi ved Paasketider kom i 
Condition i Bern, fattede vi strax det Forsæt om 
mueligt at besee og bestige de høyeste Schweitzer- 
Alpes, som gaaer an en 12 å 14 Miil fra Bern, 
og om skee kunde, at fortsætte Touren til Milano 
i Italien, men dette dessein holdt vi caché; thi 
ellers hafde vi icke faaet Permission til Reysen 
af vore Principaler. Men om Sommeren i August 
Maaned sadte vi dette Forsæt i Verck, efter at vi 
hafde faaet vore Principalers Tilladelse til at tage 
op til Alperne. Vi hvervede til dend Ende 10 an- 
dre fremmede unge Karle, som skulde giøre Sel- 
skab, hvilcke alle tilligemed os udmunderede sig 



95 



med en Overkiortel, en Cannifas Trøye, Stivelet- 
ter, en god Hirschfenger ved Siden, lidt Linnet, 
et Par Strømper og Penge i Lommen, en grøn 
Cocquarde paa Hatten, og en god Stav i Haan- 
den. Saaledes antraaede vi Reysen tilfods, indtil 
vi en Søndag kom noget op i Biergene og fore- 
fandt en Kircke, et Land-Ræts-Huus og et Her- 
bergere-Huus; der lod vi os beværte med et Mid- 
dags-Maaltid, og aldrig har ieg spiist fornemmere 
end dend Dag, thi Meenigheden, som oppe i Bier- 
gene sjælden seer nogen Fremmede, stimlede ud 
af Kircken for at see os spiise, ligesom det kunde 
være et stort Fyrsteligt Herskab. Her begyndte 
v: Westen og ieg først at proponere vores rette 
desseins for vore Reyse-Compagnons, og søgte af 
alle Kræfter at persuadere dem til, at vi alle til- 
sammen skulde fremdeles vandre til Milano i Ita- 
lien, hvilcken Forestilling vi fick vor Vert til at 
understøtte, som nogle Gange hafde giort dend 
Tour. Vi fick dem da og endelig overtalte, og 
derefter maatte enhver af os paa sin Samvittighed 
anmelde, hvad Penge hånd hafde hos sig, som alt 
blev anslaget til en fælles Cassa, og fandt vi da 
Summen tilstreckelig efter vores Gisning til vores 
heele Vandring frem og tilbage, hvorfor vi strax 
fick os paa Land-Ræts-Huuset et Reyse-Pas, ly- 
dende paa 12 Personer som Schweitzere, og an- 
toge en bekiendt Veyvisere, som forstod Italiensk, 
imod V 2 Rigsdaler daglig, tillige med frie Forpfleg- 
ning, indtil hånd bragte os paa samme Stæd til- 
bage igien. Mandagen derpaa begyndte vi da alle 



96 



at fortsætte dend aftalte Vandring, men da vi dend 
Dag hafde en Deel af de store Alper, eller Be- j 
gyndelsen af det høye Griiser-Bierg, at bestige, ! 
saa bleve alle vore Reyse-Cammerader strax kede 
af saa fatiguant en Reyse, og besluttede icke at , 
gaae videre, hvilcket meget chagrinerede v: Westen \ 
og mig, som derved tabte icke alene dend For- | 
nøyelse og Sickerhed, som Selskabet af hinanden j 
kunde have, men vores Pas var nu og saa got \ 
som unyttigt og mistænckeligt, siden det lydte paa 
12 Personer, saa maatte vi da og betale Veyviseren i 
all ene. 

Icke destomindre resolverede v: Westen og ieg ; 
at prosequere Reysen aliene med Veyviseren og ; 
vort Pas saadan som det var, hvilcket var meget 
hazarderlig, thi vi forstode icke det Italienske 
Sprog, men Gud ledsagede os, saa at vi paa 4de 
Dag kom vel til Milano, og efter 3 Dages Ophold 
der fremdeles vel fuldendte vores Retour lige til 
Bern igien, som var en Vei af 37 Miil hen og lige- j 
saa meget tilbage, hvilcken vi alt giorde tilfods, j 
undtagen at vi iblant kunde passere et Par Miil 
over en liden Søe eller Canal. Dog skeedte dette 
icke, uden at os, iblant det behagelige, og mødte 
en Deel ubehageligt og besværligt, thi da vi nu j 
vare skildte fra vore Stalbrødre hafde vi først det 
høye Griiser-Bierg at overstige inden vi kom til 
Walliser-Land, som er en nogle Miile lang, dyb : 
og bred Dal, hvorudi Hoved-Staden er Sitten, og ; 
hvor dend bekiente Rhone-Flod udspringer, og | 
løber igiennem hele Dalen ind i Franckerig; der- 




97 



næst maatte vi endnu overstige det endnu høyere 
og grueligere Grimsel-Bierg, førend vi naaede Ita- 
liens Grændser, hvilcke meget fornøyede os ved 
mange Behageligheder, thi vi kom af lutter Ud- 
ørckner og Vildnisser ind i dend behageligste 
Egn, der kand sees med Græsgange, Korn, Viin- 
bierge og skiønne Frugttræer, hvormed endog 
Marckerne og Veyene ligesom Haver overalt vare 
besadte. Men den første Bye vi kom til var Domo, 
en liden dog befæstet Bye; 1 ) der vilde Commen- 
danten arrestere os formedelst det urigtige Pas, 
og fordie vi af Sveed og Støv saa ud som Maro- 
der, helst von Westen, som paa Veyen hafde tabt 
sin Perucque af sin Lomme, og saae virckelig ud 
som en Spitzbube, men det var vor Lycke, at Com- 
mendanten og Garnisonen vare tydske Folck, som 
vi kunde tale os tilrette med, saa vi fick Lov at 
passere. Videre kom vi til en Bye, Sesto kaldet, 2 ) 
hvor vi mod Aften leyede os en stor Baad for at 
transporteres et Par Miile over en Søe til Mar- 
gotz, og som vi vare trætte, lagde vi os rigtig til— 
søvns i Baaden, og sov til vi om Morgenen tidlig 
vognede, og saa os omringet med 50 saadanne 
Baade, ladte med de deyligste Frugter som Me- 
loner, Viindruer, Pfirskener, Abricoser, Figen etc., 
som skulde føres til Torvs i Milano, hvoraf vi da 
strax kiøbte os noget og smausede det beste vi 
kunde; men det var alt kun smaa Stæder vi pas- 
serede indtil vi kom til Milano, som var da desto 
vigtigere og merckværdigere. 

») Antagelig Domo d'Ossola, nedenfor Simplon. 
2 ) Sesto i Lombardiet, 7 Kilom. vest f. Monza. 



Dette er en overmaade stor og prægtig Stad, saa 
at dend af Italienerne selv kaldes dend Store, dend 
er icke befæstet, men et stærkt Citadel er opført 
ved dend for at holde dend i Ave. Mand siger, at 
derudi med Stifts-Kircker, andre Kircker, Kloster- 
Kircker og andre mindre Capeller skal være hen- 
imod 400 Steder, hvor Guds-Tieneste forrettes. Mand 
hører bestandig intet andet end Ringen, Kimen, 
Carillons og Sangverker, thi ingen Dag passerer, 
der jo formedelst en og anden Helgens Fest er en- 
ten heel eller halv hellig. Mange af disse Kircker 
og Klostere ere meget prægtige, som ieg dog vil 
forbiegaae, men dend store Dom-Kirckes Pragt 
maae ieg dog melde noget om, skiøndt det er mig 
icke muligt ret at beskrive dend. Der er bygget paa 
dend i 500 Aar, der bygges endnu bestandig, og 
den bliver vel aldrig fuldfærdig. Dend er opført af 
bare hvidt Marmor uden og inden og saa kostbar 
udarbeydet som noget deslige kand sees enten paa 
det prægtigste Mausoleo eller i et Kongl: Gallerie. 
Kircken er meget høy, og de konstige Hvelvinger 
i denne vidtløftige og høye Bygning bæres af 60 
hviide Marmor-Pillarer, meget herlig udkælede 1 ), 
hvilcke i Henseende til Kirckens Høyde og Hvie- 
de 2 ) vel synes smalle, men enhver af dem kand 
neppe med 6 Favnetag omspendes, som ieg selv for- 
søgte, og ved Kircken ere vel 30 Capeller og et 
Altar i hver. Kircken med Capeller ere alt tæckede 
med Kaaber, og over alt oven paa besadt med utal- 

») Udkehlede, canelerede. 
») Vidde. 



99 



lige hviide Marmor-Statuer og Helgens-Billeder af 
langt over Legems-Størrelse, deylig arbeydede og 
polerede. Inden udi findes alle de Decorationer, 
der kand optænckes, og paa riig Forgyldning over 
alt mangler det icke; i lige Maade er Kircken for- 
synet med mange macive Sølv Lyse-Croner, Røgel- 
se-Kar, de kostbareste geistlige Messe-Habiter, og 
den Ercke-Bispelige-Stav sterck besadt med Juveler. 
Der er et Universitet, en Ercke-Bisp, et kosteligt 
Raadhuus; iblant en Deel andre et ypperligt Hospi- 
tal og derudi et deyligt Apotecke, med mange andre 
publicques og particulaires Palais etc. Udi Milano 
seer mand i August fra Middag til Kl: 6 om Aftenen 
icke et Menniske paa Gaden for Hedens Skyld, 
men da stimler alle Folck ud af Huusene igien. 

Vi bleve underveys advarede, at vores Veyviser 
var berygtet for ved saadan Veyviisning at have 
ombragt et Par Mennisker, som sadte os i slet 
Humeur; hånd giorde os og virckelig en Deel 
Optøyer i Milano, blandt andet da vi en Dag sad 
og spiiste i en deylig stor Hauge ved et Verts- 
huus, hvor nogle hundrede andre og spiiste, talte 
hånd ilde om os for vor Vert, nemlig at vi vare 
Kiættere, og det var ingen Synd at trecke os brav 
paa Læsten, hvilcket en reformeert Schweitzersk 
Handvercksbursh hørte, som nylig var kommen fra 
Spanien over Barcelona og Genua til Milano, og 
vilde nu vandre hiem igien, og denne var saa artig, 
at hånd opsøgte os i Haven og underrettede os der- 
om, at vi kunde tage os i Vare, thi hånd meente vi 
vare Schweitzere, hvorfor vi til desmeere Sicker- 



100 



hed tog denne Handverksbursh i vort Selskab paa 
Hiemreysen og lovede ham frie Kost. 

Paa denne vores Hiemreyse lode vi os oversætte 
paa en Øe i Laco Maggiore, kaldet Isola Bella, og 
tilhører dend Borromeiske Familie; der var et 
prægtigt Palais og en forfærdelig stor Have, hvor 
Pomerantz- og Citron-Træerne staaer ordentlig i 
Jorden i lange Alleer, og der var en stor Laurbær- 
Skov, hvor de affaldne Laurbær laae alentyckt paa 
Jorden. Ellers fulgte vi næsten samme Route hiem 
som vi hafde passeret derhen, og Vor Herre førte 
os efter 17 Dages Forløb vel hiem igien til vore 
Principaler i Bern, som vi frygtede for at finde 
meget fortørnet, fordi vi mod Forlov hafde ophol- 
det os saa længe paa Reysen, saa at de halv fryg- 
tede vi vare deserterte eller komne til Skade, men 
ved vor Depræcation viiste de sig meget artige, 
og vare vel fornøyede at de fick os tilbage igien. 
Vi hafde og, for at fornøye vore Madamer, en Præ- 
sent med hiem til dem af Isola-Bella-Frugter, som 
de med Behag antoge. 

Vi opholdt os paa denne Hiemreyse næsten en 
Nat i en Hyrdehytte paa det forskreckelige Grim- 
sel-Bierg, og som vi vare hungrige, og Hyrden 
intet hafde at sætte os for uden ostet Melck at 
spiise og tynd Melck at dricke, som hånd selv 
levede af, spurte vi, om hånd ellers intet andet 
hafde at give os, da hånd endelig fremkom med 
et lidet Murmeldyr, som var aftaget og skoldet, 
hvilcket hånd kogte til os, og det smagte os ret 
got ligesom Grise-Kiød. Fra denne Hytte vandrede 



101 



en Dag fra om Morgenen Kl: 3 over Walliser- 

,and og Griiser-Bierg indtil vi om Natten Kl: 12 

:om ind paa Schweitzer-Grund, som var en Vey 

af 11 Miil ohngefehr. Saadan let Fodgienger var 

ieg i mine unge Aar. 

Ellers var denne Reyse vel dend courieuseste, 
men tillige dend meest fatigeanteste og farligste 
Reyse, ieg har giort i min Livestiid; Veyen var 
lang at giøre tilfods frem og tilbage, men dends 
Farlighed og Besværlighed endnu af større Con- 
sideration. Det schweitziske Land er af saa for- 
underlig og vanskelig en Situation, at mand snart 
stedse maae vandre over høye Bierge og igiennem 
dybe Dale; paa de højeste Griiser- og Grimsel- 
Alper vandrer mand som igiennem Skyerne, og 
paa mange Steder er Bierget paa en Miils Længde 
og meere bedecket med lis mangfoldige Alen tyckt, 
som aldrig smelter, og derudi findes ofte Sprecker 
paa 1 / 2 Alens Brede, snart lige ned i Afgrunden, 
hvor mand og hører Vandet bruse, og derover maae 
mand springe, siden ingen anden Anstalt findes til 
at komme derover; ald den Anstalt ieg fandt paa 
denne Vey var at hid og did var kastet en Visk 
Halm for at vise hvad Vey mand skulde søge, thi 
naar mand er der, seer mand intet for og omkring 
sig end et bart lis- eller Glashav; det er og i Au- 
gusto der oppe ligesaa koldt som om Vinteren. 
Derimod i Dalene forefinder mand mange Kilder, 
rindende Vande, smaae og større Strømme, store 
og brusende Vandfald og smaae Søer, og mange- 
steds ere af de forskreckelige Klipper store Stycker 



102 



nedfaldne i Dalen, meere end Huse store, hvis 
Hiørner og Kandter igien ere knusede i mange 
mindre Stycker, over hvilcke mand paa saadanne 
Steder maae hoppe og liste sig igiennem som mand 
kand, siden ingen anden ordentlig Vey og Pas- 
sage findes, ja ofte hænger Klipperne mange Alen 
ud over Veyen mand skal passere, og seer ud til 
at være saa spruckne og løse, at mand hvert Øye- 
blick maatte vente Styckerne vilde nedfalde. Men 
saa snart mand kom over Alperne paa Italiens Side 
hafde vi dend hedeste Sommer, saa at Sveden ved 
dend idelige Vandring trildede stedse ned af vore 
Ansigter, og vore Skiorter vare aldrig tørre. Vi 
sluckede da vor Tørst med de hede italienske Viine 
med lis udi efter Landets Skick, hvoraf vi over 
hele Legemet bleve saa kolde som lis, og det var 
et Under at vi ikke creperede, men vor Cuur var, 
at vi strax derpaa gav os paa Reysen igien, kom 
derved i Sved igien, og bleve saaledes conser- 
verede. 

Det gyser nu i mig hvergang ieg tæncker paa 
denne Reyse, og ieg undrer mig over hvorledes 
vi dengang kunde resolvere til saaledes at fore- 
tage og fuldende dend; men Ungdommen, Hel- 
breden og Lysten til at see os om i Verden over- 
vandt alle Besværligheder, hvilcket dog icke hafde 
kundet skee, dersom icke dend Gode Gud saa 
kiendelig ved sin Almagts Haand hafde ledet, op- 
holdet og bevaret os fra Sygdom og ald anden 
Ulycke, hvorfor hånds hellige Navn være ævinde- 
lig lovet! 






II 



103 



Anno 1727 qviterede ieg min Condition i Bern, 1727 
efter at ieg samme itide hafde opsagt, og som dette 
var det sidste Aar ieg maatte blive udenlands, saa 
hafde min Salig Fader efter min Begiering givet 
mig Tilladelse til paa Hiemreysen at passere Fran- 
ckerig, Engelland og Holland for der at see mig 
om og søge at profitere i min Profession, hvad ieg 
kunde. Von Westen anholdt og hos sin Fader om 
Tilladelse at følge med mig, men hånd vilde icke 
give sin Consens dertil, eller forsyne ham med de 
fornødne Penge. Icke desto mindre resolverede 
v: Westen dog at følge med mig til Franckerig for 
det første, i det Haab videre at overtale sin Fader; 
hvorfor vi først in Majo antraaede Reysen derhen 
paa følgende Maade. Vi betingede os i Bern 3 
Postheste lige til Besan^on, en til Postillonen, som 
førte en liden Coffre for enhver af os paa Hesten, 
og af de 2de andre Heste betiente vi os selv. Vi 
bleve ledsagede ud af Staden af 18 unge Karle til- 
hest, som vare vore gode Venner og Bekiendte, 
vel eqviperede, og hver forsynet med 2de Pisto- 
ler. Disse hafde 4 Miil fra Bern ladet anrette et 
smuckt Valet-Maaltiid for os, og da det med For- 
nøyelse var fortæret, og af alle sidste Afskeed 
taget, sadte vi os alle tilhest igien, vi Reysende 
med vor Postillon ved een Side, og alle de andre 
i een Linie ved dend anden Side, hvorpaa vor 
Postillon blæste, gav Hesten Sporerne, og tillige 
med os galopperede ad dend Vey vi skulde, da 
de andre imidlertiid gave 3 Salver af deres Pisto- 
ler, og siden retournerede til Bern igien. Vi kom 






104 



samme Aften, efter at vi hafde ridt 7 Miil, til 
Neufchatel, men ieg ankom der slet beskaffen, thi 
som ieg icke var vandt at ride, og Hesten stødte 
meget, var ieg blevet reent hudesløs, saa at Postil- 
lonen maatte bære mig af Hesten ind i vort Logi- 
ment og satte mig i en Lehnstoel, hvor ieg strax 
badede det hudesløse, men jeg blev derpaa angre- 
bet af en Afmagt og Feeber-Paroxysmo, saa ieg 
passerede Natten gandske slet. Om Morgenen saae 
det ilde ud for os, thi v: Westen vilde afstæd og 
ieg torde icke, men hånd snackede saa længe for 
mig indtil hånd fick mig tilhest igien, saa vi dend 
Dag saa sagte reed 6 Miil over de Bierge Jura, 
som skiller Schweitz og Franckerig ad, indtil Pon- 
tarlier udi Ober-Burgundien eller Franche Comté, 
hvor ieg selv nogenledes kunde hielpe mig af 
Hesten. Vi spiiste der got om Aftenen og sov got 
om Natten, saa ieg 3die Dag kom tilhest igien, 
fuldendte vores ridende Posttour, og arriverede 
til Besan9on, hvor ieg got kunde stige af Hesten 
og befandt mig ret vel. 

Besan^on er en smuk og vel bygget Stad, dend 
har en Ercke-Bisp, en prægtig Stifts-Kircke. Der 
sees og endnu dend bekiendte Cardinal Gran- 
velles, som var Fac-totum i Kayser Caroli 5ti 
Tiid, hans Pallast og andre meere. Dend har en 
Deel smucke Fontainer og et Citadel paa et Bierg 
tæt ved Staden, samt en Deel rudera af gamle 
romerske Vandledninger fra Julii Cæsaris Tiid, og 
der siges, at denne Stad skal være bygget 400 Aar 
førend Rom. Saa snart vi kom dertil, betingede vi os 



105 



»trax de 2de første og beste Sæder udi dend or- 
dinaire Land-Carosse, som ugentlig gaaer derfra 
lige til Paris, hvilcke Carosser ere meget ansee- 
lige med 2de Sæder bag til, 2de fortil og 2de ved 
hver Side å la portiere; foran er en Pannier til 
Coffres, og denne Vogn var forspendt med 6 Heste, 
saa store, at ieg aldrig har seet dem større eller 
federe. Nu hendte det sig, at en adelig Dame, som 
hafde Gods i Ober-Burgundien, ved Navn Mad: 
D'Aubigni tillige med en Frøeken Datter paa 
samme Tiid tog med denne Carosse til Paris, men 
som de vare de sidste, der hafde ladet sig tegne 
til at følge med, maatte de lade sig nøye med 2de 
af de sletteste Sæder, nemlig å la portiere. Da vi 
nu kom paaVeyen, og disse Damer vare meget af- 
fables, thi Moderen var en fornuftig Dame og Dat- 
teren en vittig, dydig og deylig Frøeken, en Snes 
Aar gammel, giorde det mig ont, at de paa saa 
lang en Reyse skulde have saa slet et Sæde, hvor- 
for ieg forestilte v: Westen om vi icke skulde 
overlade og tilbyde dem vore Sæder, hvilcket hånd 
approberte, saa at ieg, siden v: Westen ikke kunde 
tale Fransk, maatte anbringe vore Offerte til dem, 
hvortil Moderen svarede: „Ney, Messieurs, Deres 
Artighed er saa stor, at vi icke kand tage derimod 
uden at viise os impolies, thi det er icke at for- 
lange, at De for vor Skyld skulde sidde ilde saa 
lang en Vey, da de første Sæder tilkommer Dem"; 
hvorpaa ieg igien svarede, at de beviiste os en 
særdeles Fornøyelse, om de vilde tage derimod, 
thi vi kunde icke taale at see, at saadanne artige 



106 



Damer, der fulgte med os, skulde beklæde saa 
ubeqvemme Sæder i Vognen. De lode sig da over- 
tale, og sagde Moderen: „Messieurs, ieg maae til- 
staae Dem, at dend Danske Nation overgaaer vores 
i Høfflighed, men hvad skal vi udfinde, hvormed 
vi nogenledes igien kunde aftiene denne Godhed? 
Siden de ere Fremmede, og icke just veed dette 
Lands Skicke, hvorved mand ofte kand føres bag 
Lyset, vil De da icke overlade mig Deres menage 
paa Reysen, saa vil ieg stræbe at besørge samme 
saaledes, at De icke skal befinde dem ilde der- 
ved?" Hvilcket vi da og med megen Tacksigelse 
imodtog, og kand ieg sige med Sandhed, at hun 
sørgede for os som for sine Børn, og sparede os 
virckelig det halve af det, som vores Fortæring 
underveys ellers vilde have kostet os. Naar vi om 
Aftenen kom i Herberg, som i Franckerig paa 
Landevejene, og især Posttourerne, findes meget 
skiønne, opsøgte hun strax et Cammer med 2de 
Senge, een for sig og een for os, og maatte vi da 
legge vore Kaarder paa dend ene og de deres Nat- 
Tøy paa dend anden, hvorved da Cammer og 
Sengene var betaget. Dernæst gick hun i Kiøcke- 
net, udvalgte og betingede, hvad vi skulde spiise 
til Aften, og ordinerede, hvordan det skulde laves, 
hvilcket hun ligeledes giorde i Vertshusene, hvor 
vi spiiste til Middag, saa at vi spiiste altid got for 
billig Priis; in summa: hun sørgede for os som 
for sig selv, og omgickes os med megen Artighed 
og Fortroelighed. Om Aftenen, naar de vilde gaae 
til Sengs, bad Moderen vi vilde absentere os lidet, 



107 



og naar vi indfandt os i Cammeret igien og hafde 
lagt os, sagde hun: „Messieurs, ieg ønsker Dem 
en god Nat; i Morgen, vil Gud, tales vi ved igien." 
Om Morgenen raabte hun: „God Morgen, Mes- 
sieurs! Vil De behage at staae op og see Dem 
lidt om i Huset, medens vi og kand opstaae." 
Saa alting gick ordentlig, honnet og fortroeligt til 
med os. 

Men ved denne Fortroelighed geraadede ieg dog 
i en Slags Fristelse med dem for Religionen, thi 
det hendte sig en Dag, at vi mistede en af vore 
Compagnons, en anseelig Mand, som icke vilde 
reyse videre, og fick paa en 3 å 4 Miils Vey i 
Vognen igien en Munck i hånds Sted, som icke 
var uvittig, hvilcken, da hånd hørte vi vare Frem- 
mede og Danske, giorde mig adskillige Spørgs- 
maal om Dannemare, og vidste hånd meget got at 
sige, at dend lutherske Religion allene øvedes i 
Dannemare, og at Regieringen var souverain. Da 
nu denne Munck igien forlod os, og de af ham 
hafde hørt, at vi vare Lutheraner, sadte Datteren 
ved Leylighed med Magt an paa os, sigende: „Ach 
Messieurs! det smerter mig inderlig, ieg hører, at 
De, som ere saadanne honettes Gentilhommes, og 
som vi ere uendelig forbundne, skal være saa 
ulycksalige at være lutherske Kiættere. Ach, ieg 
beder dem, at De for Guds, Mariæ, Josephs og 
alle Helgenes Skyld forlader Deres Vildfarelser, 
og omvender Dem til dend sande Religion, at De 
kand blive frelste!" Jeg svarede: „Mademoiselle, 
De tager feil i deres Tanker om de Lutherske, 






108 



og ieg forsikrer Dem, at de ere rettroende Evan- 
geliske Christne." Hun spurte derpaa: „Hvad 
troer De da? Troer De paa dend Treenige Sande 
Gud, Troer De at Jesus Christus, Guds Søn, er 
blevet Menniske, og har lidt Korsens Død for at 
forløse det menniskelige Kiøn?" Og da ieg disse 
Spørgsmaal med Ja hafde besvaret, spurgte hun 
videre, om vi troede at Jomfrue Maria var Christi 
Moder og ald Tilbedelse værdig, item om vi troede, 
at Paven var hellig og infallibel eta, hvortil ieg 
svarede, at vi troede, at Maria var Christi Moder 
og høyt benaadet blant alle Qvinder. Men at Pa- 
ven som et Menniske var infallibel, det troede vi 
icke, hvortil hun svarede: „Ach, saa ere De jo 
dog i store Vildfarelser!" Saaledes satte hun be- 
standig an paa mig, ventelig efter Moderens In- 
formation og Tilskyndelse, vilde endelig og lære 
mig nogle Bønner til Jomfrue Maria, som vare 
korte, saa at ieg snart kunde fatte og huske dem, 
og da hun det merckede, vilde hun endelig af 
alle Kræfter persuadere mig til at ieg med min 
Ven v: Westen skulde tilligemed hende og hen- 
des Moder gaae til en catholsk Præst, saa snart 
vi paa Veyen kom til nogen anseelig Bye, for at 
antage deres Religion; hvorpaa ieg giorde hende 
denne Compliment, at ieg snart skulde troe, at 
dersom nogen i Verden skulde være capabel til 
at omvende mig til dend catholske Religion, at 
hun da var dend eneste; men Sagen var dog af 
saadand Vigtighed, at mand icke saa strax kunde 
antage en anden Religion, uden mand tilforn grun- 




109 



dig var bleven oplyst i dend. De bade os da, at 
vi vilde flittig besøge dem, naar vi kom til Paris, 
da det icke skulde fattes os paa anseelige Geist- 
lige til at give os dend fornødne Oplysning, hvil- 
cket vi lovede, dog icke i dend Tancke at holde 
det. Vi holdt det icke heller. 

Vi passerede paa denne Reyse til Paris først 
Dole, Hoved-Staden i Franche Comté, som er vel 
en smuk Stad, men intet extraordinairt. De vilde 
der fortælle os, at Staden var især deraf berømt, 
at der fandtes meget skiønne Fruentimmer, men 
vi vare der ickun kort og saae meget faae af dem. 

Hernæst passerede vi Dijon, Hoved-Staden i 
Nedre-Burgundien, som virkelig er en prægtig 
stor Stad. Paa dend store Plads for det herlige 
Parlaments-Huus saaes Ludovici XlVdes Statue 
til Hest af Metall. Mange deylige Kircker var der, 
og i nogle af dem fandtes de gamle Hertuger af 
Burgundien deres Begravelser, hvorover mange af 
deres Billeder i Legems-Størrelse laae udhugne 
af hvidt Marmor og stafferet med kostbare Edel- 
steene. Fremdeles passerede vi Trois, Hovedsta- 
den i Champagne, foruden mange andre mindre, 
dog smucke Stæder. Udi Trois var og mange 
skiønne Kircker, og i nogle af dem de gamle Gre- 
ver af Champagne deres Begravelser herlig ud- 
stafferede. Her hendte det mig, at da ieg løb om- 
kring at besee Kirckerne og kom til Domkirckens 
store Port, mødte mig i Kircken en stor Procession, 
hvorover ieg blev forbauset, og lod som ieg søgte 
Vievands-Kedelen, men ved at have Øye paa 



110 



Processionen, fick jeg uforvarende heele Haanden 
ned i Kedelen, og af Uagtsomhed slengede Van- 
det igien af Haanden paa Gulvet, som kunde have 
bekommet mig ilde, om nogen hafde observeret 
det, men det gick dog vel af. I disse 2de Provin- 
cer lode vi Bourgogne- og Champagne-Viinen 
smage os got, eftersom dend var pycque og veri- 
tabel. 

Da vi kom Paris paa 1 Miil nær, hvoromkring 
Egnen er charmant og indtagende, formedelst de 
mange prægtige Hauger og Palladser, kom Her- 
tugen af Noailles's Carosse med 6 Heste og Be- 
tienter os i Møde for at indhente Mad: D'Aubigni 
og hendes Datter, som var af Hertugens Forvandt- 
skab, 1 ) og en gammel Prior af et Kloster i Paris 
sad i Vognen, som var Mad: D'Aubignies Broder, 
saa vi her maatte skilles ad, hvorfor v: Westen 
med mig med ald submission, Haandkys og Tack- 
sigelse for ald os underveys beviiste Faveur toge 
Afskeed med Moder og Datter; men da vi toge 
Afskeed med Datteren sagde Moderen: „Min Dat- 
ter, det er Uret at Du tager Afskeed med disse 
artige Herrer Danske Edel-Mænd, som har beviist 
os saa stor Høflighed paa vores Reyse, uden at 
regalere dem med et Kys," hvilken given Friehed 
vi da icke forsømte at betiene os af, og derpaa 

') Disse Damer have vistnok været i Familie med Francoise d'Aubigné, 
Marquise af Maintenon, hvis Broderdatter Amable Charlotte Francoise d'Au- 
bigné i 1608 ægtede en Hertug af Noailles. Dette bestyrkes ved, at Seidelin 
■enere traf dem i Versailles. Rimeligvis have de hørt til den Green af Mar- 
quisens Familie, der nedstammer fra hendes Farbroder Nathan d'Aubigné, hvis 
fleste Efterkommere vare i beskednere Livsstillinger; saaledes var en af dem 
Præst, en anden Læge og flere af dem Offieerer. 



111 



med nyt Haandkys ledsagede dem til Vognen, 
som vi syntes dend gamle Prior ansaae med nid- 
ske Øyen. Øvrigt vare vi formedelst Religionen 
vel fornøyede, at vi venlig bleve adskilte, og maae 
ieg sige, at dette var dend eneste Fristelse for 
Religionen ieg paa alle mine Reyser har haft. 

Endelig kom vi til Paris og fick os opsøgt et 
Logis, eller som de kalder det Chambre garnie, 
hos en Chirurgum, som boede i Fauxbourg St: 
Germain, Rue de Boucherie, der hafde til Schild: 
au prompt Secours, som og virckelig 8 Dage til- 
forn en reysende Berliner, som ieg kiendte, og var 
dødelig blesseret om Natten paa Gaden, dér var 
bleven indbragt for at hielpes, men døde strax paa 
dend Seng, som vi arvede efter ham, hvilcken 
Seng i sig selv var slet nock, thi alle de Franske 
Sengeklæder bestaar af en Matras, en Uldpølse 
under Hovedet, et Par korte Lagen og et hvidt 
Bays Decke. Men hvorledes skal ieg begynde 
med at give nogen Beskrivelse over denne for- 
trefflige Store Stad, der er opfyldt med saa utal- 
ge Merckværdigheder, at det bliver mig umueligt 
at erindre 10de Deelen deraf; dog kand ieg icke 
forbiegaae at melde noget om det fornemste, saa 
vidt Hukommelsen vil staae mig bie. Paris er uden 
ald Tvivl l 1 ^ Miil lang og ligesaa bred, Husene 
ere alle bygte af hugne Steen, icke gjerne over 3 
Etager, men Etagerne ere høye, Gaderne ere be- 
lagte med 4kantede dog icke store Kampesteen, 
og de ere altiid reene. Staden illumineres i de 
mørcke Aftener og Nætter med Lygter, som hæn- 



112 



ger paa Liner tvært over Gaderne fra en Side til 
dend anden. 

Seine Floden flyder paa mange Steder der igien- 
nem, dend har mange Forstæder, lige saa smucke 
som Staden i sig selv. Dend har et Castel kaldet 
Bastille, hvor og store Stats-Fanger indsluttes. 
Dend har mange deylige udzirede offentlige Plad- 
ser, dend har en Deel herlige Broer over Seine- 
Floden, især dend berømte Pont Neuf og Pont 
Royal, Pont au Change etc, og endelig har dend 
utallige merckværdige publicques og privates Byg- 
ninger som Slotte, Kircker, Kongl: Palais, Fyrsti: 
og Grevelige Hotels, Raadhuset og andre til Ju- 
stitien og de Kongl: Collegier henhørende Byg- 
ninger, Universitetets Collegier med Observatorio, 
Klostre, Hospitaler, Porte, Opera- og Comedie- 
Huuse etc., saa det er snart ubeskriveligt. Af 
Kircker ere især merckværdige: L'Eglise de Notre 
Dame, en stor, men gammel Bygning med 2de 
høye Taarne, som icke ere fuldt udbygte, hvor- 
udi Choret er kosteligt. L'Eglise de St: Gervais, 
hvis Facade og Portail, som er opført med mang- 
foldige tycke Pillarer udi 3 Etager, riflede og zii- 
rede med deylige Capitaux og Pieds d'estals, er 
saadant et extraordinairt Stycke af dend anticque 
Architectur, at ieg har giort mangen en Prome- 
nade herhen for at see mig mæt derpaa. L'Eglise 
des Grands Jesuites, hvor Cardinal Mazarins Bil- 
lede paa Knæe af hvidt Marmor i Legemsstørrelse 
sees paa hånds Mausoleo. Item ere Les Eglises 
des grands Augustins, de St: Eustache og de St: 



113 



Sulpice med meere alle treflige Bygninger. Ilige- 
maade ere Kirckerne å la Sorbonne, hvor Cardi- 
nal Richelieus ligesom Mazarins sees paa hånds 
Mausoleo, aux Invalides, udi Klosteret Val de 
grace, hvor alle de Kongl: Princers og Princes- 
sers Hierter forvares, saa og Carmeliter-Kloste- 
rets Kircke, alle Mesterværcker af dend nye Ar- 
chitectur efter Italiens Maade med Domer, og de 
brillerer alle af de kosteligste Malerier, Marmor- 
Arbeid, sterck Forgylding, ligesom og mange af 
de andre Kircker ere deylige og vel udziirede, 
som icke gierne feyler paa store catholske Stæder. 
Af Slotte og Kongl: Palais er først det store og 
prægtige Kongl: Louvre, som egentlig er de franske 
Kongers Residence, endskiønt de nu residerer 
meest i Versailles. Dette er en mægtig stor og 
kostbar Bygning, og tæt derved findes igien det 
med mange Forandringer opbygte vidtløftige Kongl: 
Palais, kaldet les Thouilleries, hvorved er en stor 
Hauge med mange Vandspring og treflige Alleer 
af Castanie-Træer til Promenade, ligesom det og 
er dend fornemste offentlige Promenade i Paris, 
og maaskee i hele Europa; dend er og ingen hon- 
nettes Folk forbuden, hvorover og der hver Aften 
om Sommeren findes nogle tusinde Mennisker af 
begge Kiøn og deriblandt mange prægtig klædte 
Tiggere. Dernæst er det Kongl: Palais Luxembourg, 
hvor den unge spanske Enke-Dronning residerede, 
hvilcket og er en prægtig Bygning og har en dey- 
lig Hauge med Alleer, som er dend anden pub- 
licque Promenade i Paris. Fremdeles er Palais 



114 



Royal, hvor den Orleanske Familie residerer, hvor- 
ved og er en temmelig smuck Hauge og Promenade, 
ligesom og Opera-Huuset derved er opbygget. Af 
andre Fyrstelige og Grevelige Hotels er en stor 
Mængde. Saa er og le Palais du grand Parlement 
og L'Hotel de Ville værde at bemærke, endskiønt 
de ere gammeldags, saa vel som Le Chatelet og an- 
dre til Justitien henhørende Bygninger. Til Univer- 
sitetets Bygninger henhører det berømte Collegium 
Theologicum å la Sorbonne, hvor over 100 lærde 
Doctores Theologiæ findes, hvis Decisioner in 
Theologicis næst Pavens synes i dend catholske 
Verden at have størst Præference. Hernæst det 
skiønne College de 4 Nations, item den bekiendte 
Jardin du Roy, hvor Botanicquen, Chymien og 
Materia Medica gratis doceres; fremdeles Le The- 
atre de St. Cosme, hvor Anatomien og Chirur- 
gien læres, L'Ecole des Apotecaires med meere, 
og især maae ey glemmes det skiønne Observa- 
torium, hvis Trapper icke allene gaaer op til det 
allerøverste, men endog 100 Trin ned i Jorden, 
og derfra igien mange i Grundens Steene udhugne 
Gange under Jorden, vel x / 2 Miil lange, som mand 
om Dagen med tændte Fackler kand igiennem- 
vandre og paa et Sted skimte Dagens Lys som 
en Stierne. Paa dets store Sal sees de skiønne 
Metal-Brende-Speile, som strax antænder, hvad 
focus kand fatte, saavel som allehaande curieuses 
Physiske og Mechaniske Instrumenter og Machi- 
ner, samt 2de store Globi, hvoraf den ene viiser 
Solens Bevægelse, naar Verden var stille, og dend 



t 



115 



anden Verdens Bevægelse, naar Solen er stille. 
Endelig erindres og Le Palais de L'Academie des 
Sciences, som Verden har at tacke for mange lærde 
Skrifter samt curieuses og nyttige Opfindelser. Af 
Hospitaler findes mange som ere anseelige, hvor- 
iblandt ieg præfererer det som kaldes Les Inva- 
lides og er for beskadigede Syge og Afdanckede, 
høye og lave af Krigsstanden. Bygningen er præg- 
tig og fast mere end kongelig, og derudi findes 
stedse over 3000 Mennisker. L'Hotel Dieu, som er 
allene for Syge, hvoraf stedse haves 4000 derinde, 
men det er jammerligt at see Sygestuerne, hvor 4 
ligger i een Seng, som alle ere af Jern, hvoraf 2 
ligger med Hovedet ved dend ene Ende og 2 med 
Hovedet ved dend anden Ende af Sengen, saa det 
ynes mig, at de Syge her icke behandles med 
nd Omhyggelighed, som de burde. Biscetre 
ospital er stedse besadt med 3000, som labo- 
res af veneriske Sygdomme. La Charité har 
kun 300 Patienter, men de bliver og i alle 
aader vel forpleyede. I dette Hus har ieg i 2de 
age seet 20 Mennisker, gamle og unge, at ope- 
reres for Steen, men mange af dem creperede 
jammerligen. Les Petites Maisons er allene for Af- 
sindige. Men over alle er Hospital General, hvor 
stedse over 6000 underholdes af adskillig Stand, 
Alder og Kiøn, Børn og Voxne, Fattige og Syge, 
voriblant og er mod 400 Hitte-Børn, hver Slags 
r sig, men de maae og bestille noget derinde, 
som spinde, sye, kniple og brodere, hvortil holdes 
Læremestre. Dette Hospital har saa store Capi- 

8* 



116 



taler, at det ey aliene underholder sine egne Be- 
boere, men endog meest alle de andre Hospi- 
taler i dend store Stad. Det ligger lidet udenfor 
Staden og er bygget i mange, lange Længder, som 
udgiør visse Gader og seer ud som en å parte 
Bye. Af publicques store Pladser er først La Place 
de Victoire, som er 4kandtet og meget prægtig 
bebygget, og i Midten staaer Ludovici XlVdes 
Statue tilfods af Metall i dobbelt Legems Stør- 
relse paa en meget zierlig Piedestal. Statuen be- 
deckes med en Seyers Krands, som en Engel paa- 
setter, og undertil er den ziirlige Fod omgivet 
med 4re Slaver i Læncker af Metall, som bærer 
det Kayserlige, Spanske, Hollands og det Algie- 
riske Vaaben, hvilcket har opvackt megen Jalousie 
hos disse Magter. Dend anden Plads findes ved 
Le Palais de Mazarin, hvor Kong Ludovici XHIdes 
Statue af Ertz tilhest i Midten sees, men denne 
Plads synes meget at forfalde, og de andre vil ieg 
forbigaae. Af skiønne Broer over Seine-Floden er 
først Le Pont Neuf, som er saa bred, at 4re Ca- 
rosser kand kiøre jefnsides derover, og desuden 
er en temmelig bred Forhøyning ved hver Side, 
hvor Folk, i mange tusind Tall, hver Dag gaaer 
og passerer. Broen med sine Buer, og alt hvad 
dertil hører, er af huggen Steen og konstigt Ar- 
beyd, og ved dend ene Side er en deylig Udbyg- 
ning i Vandet, dog sammenføyet med Broen, hvor- 
paa Kong Henrick 4des eller Stores Metall-Statue 
tilhest af konstigt Arbeyd sees. Ellers falder paa 
denne Broe en meget deylig Prospect. Hernest 



117 



er og Pont Royal, icke langt fra Louvre, og Pont 
au Change, begge efter deres Maade propres, og 
paa dend sidste ere Huuse byggede som ere egales. 
Af Stadens Porte er La Porte St. Antoine dend 
remarquabelste, det er egentlig en Thriumph-Port, 
som Staden Paris af hugne Steen lod opføre Ludo- 
vie XlVde til Ære for at drage derigiennem ved 
sin Hiemkomst efter sine mange Seyervindinger. 
Dend staaer frie og har 3 Portaler, hvoraf dend 
mitterste er meget høy, og alle denne Konges Vic- 
torier ere meget konstig udhugne paa denne Port, 
og over Hovedet alt Arbeydet derpaa meget ziirlig 
og propre. Det store Manufactur aux Gobelins er 
og meget merckværdigt, thi de Tapeter, som der 
forfærdiges, ere uden Lige; mand maae og under- 
tiden arbeyde paa et Stycke i 3 a 4 Aar, og det kand 
da koste 40 å 50000 Livres, ligesom det er rigt til, 
thi det udfordrer megen Tiid, Konst og Arbeyd. 
Men ieg kommer nock til hermed at forlade 
Parises Beskrivelse til videre, og røre noget om, 
hvorledes ieg der anlagde min Tiid i de 4re Maa- 
neder, ieg opholdt mig der. Da vi først in Majo 
kom til Paris, efterlod v: Westen og ieg icke at 
aflegge vores compliment hos dend Danske Lega- 
tions-Secretaire, Hr. Lavrentz, som forestod Af- 
fairerne, 1 ) imedens dend danske Envojé, Hr.Wed- 
derkoph, hafde Forlov at giøre en Reyse hiem til 
Holsteen. 2 ) Vi hafde foresat os at communicere 

l ) Justltsraad Joakim Hendriksen Lafrentz blev 1724 Legationssekretær ved 
det franske Hof og 1733 Amtmand paa Island. Han døde 1744. 

*) Kammerherre Gottfried Wedderkop (1693—1741) var dansk Gesandt 1 
Paris fra 1723 til 27 og gik derefter i hannoveransk Tjeneste. 



118 



hos dend danske Gesandt i Paris, siden vi i et 
heelt Aar i Bern icke hafde kundet komme til 
Communion, og da vi nu kom der, var Gesand- 
ten borte, og Guds-Tienesten i hans Hotell imid- 
lertid ophævet, og dend Danske Legations-Præst 
efter Tilladelse reyst til Oxford, saa at vi herom 
maatte melde os hos dend svenske Legations- 
Præst, som svarede os, at det gierne kunde skee, 
der skulde med første holdes Communion for alle, 
som søgte dend lutherske Forsamling i dend 
svenske Gesandts Hotell, da vi og kunde indfinde 
os, hvilcket og skeedte, da Communionen strax 
derefter gik for sig. Iblant Communicanterne var | 
dend svenske Gesandt og hånds Gemahl, en Printz 
af Glyksborg y samt en Deel Svenske, Danske, Hol- 
steenske, Hamborger, Edelmænd og andre hon- j 
nettes Folck, og dend svenske Præst meddeelte 
sig selv Brødet og Kalcken efter alle de andre. 
Derefter maatte ieg tænke paa de Studeringer ieg 
hafde foresadt mig, og da de aarlige Lectiones Bo- 
tanicæ udi Jardin du Roy begyndte strax efter min 
Ankomst, saa besøgte ieg samme hver Dag om 
Morgenen Kl: 5 iblant 3 å 400 andre auditores af 
alle Nationer, endskiøndt ieg hafde vel 1 / 2 Miil at 
gaae derud. Professor Jussieu, dend berømte 
Tournefordts Discipel og Successor, 1 ) var vores 
Læremester efter dend Tournefordtske Methode. 
Hånd viiste os alle Planterne, som hver Dag fore- 
toges in originali i Haugen og giorde over enhver 

») Bernard de Jussieu (1699—1776), Professor i Botanik ved Jardin royal i 
Paris, besørgede en ny Udgave af Botanikeren Tourneforts Værker. 



119 



alle fornødne Anmerckninger. Kl: 9 hafde saadan 
Lection Ende, og derefter hafde ieg og en Apo- 
tecker-Søn fra Geneve, ved Navn Colladon, giort 
en Accord med Gartneren, at hånd efter Profes- 
sorens Bortgang meddeelte enhver af os, hver Dag, 
en Stilck af alle de Planter, som hver Dag vare 
blevne foretagne, imod en Louis d'or Betaling af os 
hver. Derefter gick ieg hiem, optegnede i Hast hvad 
ieg kunde, spiiste til Middag, og gick saa strax ud 
til Jardin du Roy igien, for at bievaane de chymiske 
Lectiones, som der og bleve holdte i Bygningen 
ved Haugen af Professor Geoffroy, 1 ) hvortil et 
Amphi-Theatrum og Laboratorium var opbygget, 
hvorudi dend Kongl: Hoffapotecker Hr: Bolduc til- 
lige demonstrerede de chymiske Operationer og 
Processer, om hvilcke hver Dag blev handlet, 
fter dend chymiske Lections Ende foretog strax 
rof: Geoffroy en anden Lection over Materiam 
edicam, hvortil i dette Huus fandtes en stor 
amling, endog af mange rare Ting, som hånd der- 
ed fremviiste. Kl: 5 Eftermiddag hafde dette Ende, 
a ieg igien forføyede mig hiem, og forsømte ey 
gien at optegne alt, hvad mig mueligt var; der- 
æst spiiste ieg lidt til Aften, og klædte mig saa 
paa en honnet homme for at divertere mig først 
paa dend publicque Promenade og siden paa 
Dantze-Skolen, hvor ieg altiid fandt Selskab af 
honnettes Scolarer, og der blev ieg til Kl: 11, da 



J ) Stephan Franz Geoffroy (1672—1731), Professor i Kemi ved Jardin des 
Plantes og College royal, Medlem af Akademiet. — Hans Broder, Farmaceuten 
Claude Joseph Geoffroy (1686—1752} var ligeledes en berømt Kemiker. 




120 



ieg gick hiem for at legge mig tilsøvns, og saa- 
ledes har ieg ofte i Paris, endog om Natten Kl: 
12, allene vandret over Pont Neuf og igiennem 
mange Gader til mit Logis; da dog det er rart 
at nogen Nat passerer, at jo nogen bliver dræbt 
paa Gaderne, endskiøndt der er 400 Mand tilhest, 
Maréchaussée kaldet, som om Natten skal holde 
Gaderne ryddelige, men Gud har altiid naadelig 
bevaret mig, at mig intet Ont er vederfaret. Om 
Løverdagen, da ingen Collegium blev holdet, be- 
søgte ieg om Formiddagen gierne Lazaretterne 
paa dend Tiid som Medici og Chirurgi giorde Vi- 
siten hos Patienterne, og om Eftermiddagen hafde 
ieg ved Recommendation faaet Entrée hos en Con- 
fiturier i en fornemme Duchesses Hotel for at see 
og lære, hvorledes alle de franske Confitures 
lavedes. Saaledes holdt ieg det bestandig i de første 
3 Maaneder, da alle disse Collegia fik Ende; Mr: 
Colladon og ieg hafde hver samlet os over 2000 
Planter i Jardin du Roy, hvoraf ieg med megen 
Møye bragte mine med til Dannemare, og findes 
de efter mig indlagte i 7 Tomer efter den Tourne- 
fordtske Orden, men det er Skade at de forme- 
delst Tidens knappe Leylighed, da vi samlede dem, 
icke ere blevne saa got accomoderede, som ieg 
gierne hafde ønsket. Hvad ieg af de Botaniske, 
Chymiske og over Materiam Medicam holdte Lec- 
tioner haver optegnet, findes og efter mig til Vidne 
om min Flittighed. Men af alt dette kunde v: Westen 
icke profitere, thi af Mangel paa Penge, som hånds 
Fader negtede ham, maatte hånd forlade sit Logi- 



121 



ment hos mig og tage Condition i Paris, som var 
en kummerlig Omstændighed, og endelig fick hånd 
Brev, at hånds Fader var død, og at hånd strax 
vilde komme hiem, men mand sendte ham ingen 
Penge dertil, og ieg kunde icke miste nogen af 
mine Penge for at hielpe ham. Han løb da om- 
kring til alle Danske, Holstener og Hamborger for 
at bede om Laan, men kunde intet faae, saa ieg 
endelig maatte forstrecke ham 8 Louis d'or, at 
hånd dermed per posto tilhest kunde homme igien- 
nem Neder-Landene til Amsterdam, hvor hånd 
ventede at faae Penge hos en Materialist, som 
hafde handlet med hånds SI: Fader, og saa lovede 
hånd, at ieg skulde finde Assignation paa mine 
Penge i London, naar ieg der ankom. Dette lycke- 
des og, thi hånd fandt Credit i Amsterdam, og 
hånd assignerede mig rigtig mine Penge. 

Dend fierde Maaned af mit Ophold i Paris an- 
vendte ieg til at besee alle det Kongl: Huuses præg- 
tige Slotte udenfor Staden, som Versailles, Fontaine- 
bleau, Marly, St: Germain en Laye, St: Cloud, Meu- 
don, Madrid, Vincennes etc:, saavel som L'abbaye 
de St: Denis, hvilcke alle fortiente ret at beskrives, 
men ieg vil ickun kortelig igiennemløbe det mærck- 
værdigste, som om dem kan fortælles, og icke vel 
forties. Versailles overgaaer dem alle, saavel i 
Vidtløftighed som Pragt og Kostbarhed, thi alt, 
hvad Penge og Konst kand tilveyebringe, findes 
her samlet. Udvortes er det med deylig Marmor- 
Arbeyd og megen Forgyldning ziiret, ja endog 
Taget, som er decket med Kaaber, er igien rude- 



122 



viis belagt med 2 haandbrede Kaaberstrimler, som 
ere saa deylig udhugne, som det var Points d'Es- 
pagne, og saa sterckt forgyldte, at de saae ud, da 
ieg saae dem, som de samme Dag vare paalagte. 
Indentil findes de kostbarste Meubles og de præg- 
tigste og rigeste Gobelins-Tapeter. Galleriet er 
prydet med de gamle Kayseres og franske Kon- 
gers meget lignende Billeder af Marmor og anden 
rar Steen en Buste, og indsadte i Nicher, og det 
hvelvede Loft er ziiret med de herligste peintures, 
som forestiller Ludovici XlVdes Victorier. Slots- 
Capellet eller Kircken, som er stor, er fortreff- 
lig i alle Maader. Dend store Hauge ved Slottet 
er gandske uden Lige, formedelst utallige Inven- 
tioner. Først de mange kostbare Vandspring, som 
udi forgyldt Kaaber og Marmor af herlig Arbeyd 
forestiller alle de gamle poetiske Historier og Fab- 
ler, hvoraf nogle springer meget høyt, og Straalen 
er af en Mands Tyckelse om Livet. Hernæst er i 
dend saa kaldte Labyrinth mange mindre Vand- 
spring, som forestiller alle Æsopi Fabler. Haugen 
er decoreret med en Deel hundrede store Marmor- 
Vaser, Urtepotter og andre Statuer, saa prægtigt 
arbeydede, at Stycket vurderes for 100000 Rdr. 
Orangeriet er meget stort, og der findes Træer 
over 200 Aar gamle. Menageriet var fuldt af frem- 
mede Dyr og Fugle. Neden i Haugen er ved Konst 
tilveyebragt en temmelig stor Søe, hvorpaa Her- 
skabet i en prægtig Gondoll seyler over til det 
admirable Lyst-Slot Trianon. Der er 3 Gaarder at 
passere igiennem ind til Versailles Slot. Udi dend 



123 



inderste Gaard kommer ingen uden det Kongl: 
Herskab, og dend er belagt med sort og hvidt 
Marmor. Udi dend anden Gaard, som er bredere, 
slutter Capellet ved dend ene Side, og ved dend 
anden Side ere magnificques Bygninger, som qva- 
drerer mod Capellet, til høye Hoff-Betiente. Dend 
3die Gaard, som endnu er rummeligere, saa at 
Slottet ligger en Amfhitheatre, indesluttes af en 
Kongl: Stald fra hver Side, hvoraf hver er saa 
stor, og seer ud som et Kongl: Slot. 

Marly er en Samling af adskillige deylige Lyst- 
huuse udi en stor og vel indrettet Hauge, hvoraf 
det største paa en kort Tiid kand logere det Kongl: 
Herskab. Da ieg dette med andre vilde besee, 
hafde ieg en Slags Fatalitet, thi da vi i Dronning- 
ens Cabinet besaae hendes prægtige Seng, hvis 
Omhæng bestod af en Slags durchgebrochen Bro- 
derie af Guldtraader og alle Couleurer Silcke udi 
Blomster saa tyckt, tungt og konstigt udarbeydet, 
at deslige icke nogen Steds findes, kunde ieg icke 
bare mig fra med en Haand at holde en Kant af 
Omhænget nærmere til Øynene for ret at betragte 
det, men da attaquerte dend Kongl: Schweitzer, 
som viiste os omkring, mig meget glubsk og sagde: 
„Monsieur, hvorledes tør I understaae Eder at 
røre ved Dronningens Seng? Det er en Sag, som 
under Livs-Straf er en Duc og Pair af Franckerig 
forbuden", med meere. Ieg maatte da excusere 
mig som en Fremmed med min Uvidenhed herom 
og depræcere min Forseelse, men hånd var meget 
ivrig i dend Sag, skiønt han dog endelig lod sig 



124 



stille tilfreds. Her forefandt ieg igien dend unge 
Hr: v: Ahlefeldt, som ieg reyste med fra Franc- 
furt til Strassborg, saavel som en ung Hr: v: Rant- 
zou, som var en Cousin af Dronning Anna Sophia 
af Dannemare; disse 2de Cavaillers førte sig over- 
maade prægtig op i Paris og vare just her for og at 
see Marly. De loe mig brav ud som halve Lands- 
Mænd ved min diversion med Schweitzeren, dog 
hialp de og til at mediere Sagen. Men Dagen der- 
paa hafde Rantzou dend største malheur ham 
kunde vederfares; thi om Morgenen tilig blev 
hånd af dend unge Duc de Rochefaucault, som 
var en liden pucklet Person, udfordret til Duel 
bag ved Luxembourger Hauge, hvor hånd og rigtig 
mødte, og blev af Hertugen ved første Stød ned- 
lagt og igiennemboret, saa jeg om Aftenen saae 
ham død indkastet i et lidet Hul med Jerngitter 
for au Chatelet, hvor alle saadanne offentlig 
Dræbtes Liig, som icke kiendes, bleve indkastede, 
for at faae Oplysning, hvem de tilhører. Hånd 
laae i en sort Klædning med hvide Silckestrømper, 
men Skoe-og Knæespender brillerede af Diamanter. 
Deres Stridighed var kommen af at de begge hafde 
været paa Opera i en Loge hos nogle Damer, som 
Hertugen bød nogen Sucker-Mandler han hafde i 
Lommen; Rantzou bad da og om et Par, som hånd 
og fick, men da hånd tog en deraf at bide paa, 
fornam hånd at det var Kridt overtrackt med 
Sucker (hvorudi Suckerbagerens Uagtsomhed vel 
har været Skyld), og da Rantzou fornam det, 






125 



spyttede hånd det strax i alles Paasyn ud i Her- 
tugens Øyne. 1 ) 

Ved Marly er endnu at observere dend særdeles 
kostbare Machine, som fører Vandet af Seine- 
Strømmen til de utallige Vandspring i Versailles 
Hauge, der skeer ohngefehr paa saadan Maade: 
Vandet males op af Strømmen ved 12 mægtig 
store Hiul i et Reservoir, som er opmuret i Jorden, 
der rummer mange Tusind Tønder Vand, derved 
er igien nye Machiner, som fører Vandet derfra 
igiennem mange Rader Jern-Render 1 / 4 Veis langt 
op af et biergrigt Terrain udi et nyt Reservoir, 
hvorfra det igien paa samme Maade føres til det 
3die Reservoir ligesaa langt, og endelig ligesaa 
lang en Vey alt opad føres til en Aque-ducque, 
om vel er 2 Mile lang over Bierg og Dal op- 
uret, med kostbare Buer under, hvor Situationen 
r dyb, saa at Vandet derfra kand rinde indtil det 
ndelig med ens kan falde meget dybt og derved 
rsyne alle Vandspring i Versailles Hauge med 
ornødent Vand samt tillige give Vandet force til 
t stige saa høyt. Dette er et stort Verck, som er 
uden Lige og har kostet excessives Summer Penge. 
Iblant mine Kaaberstycker findes et, som præsen- 
rer denne Machine. Hernæst besaae ieg og Fon- 
tainebleau, som er et meget vidtløftigt og prægtigt 
Slot, som skal have over 600 Værelser. Det Kongl: 
Hoff residerer der ofte paa nogen Tiid om Som- 

*) Den omhandlede unge Adelsmand er formodentlig den Rigsgreve Henrik 
Rantzau til Biirau, der i Hofmans Danske Adelsmænd, I, Side 71, Tab. II an- 
føres som dræbt 1727 1 Paris i en Duel af Hertugen af Usez, Søn af Hertugen 
af Crussole. 




126 



meren. Item St: Cloud, som er en stor charmant 
og nye Bygning af hugne Steen og tilhører det 
Orleanske Huus. Der saae ieg en Dag ieg gick 
herbatim 1 ) dend unge Duc de Chartres treckes 
omkring paa et Gemack i en deylig Barne-Vogn, 
men Forældrene vare icke tilstede. Iligemaade 
Meudon, som ligger gierne til Dauphin af Francke- 
rig og er en magnificque Bygning, men meere 
gammeldags. Her har mand dend skiønneste Pro- 
spect af heele Paris. Saa og St: Germains en Laye, 
hvor der er et gammel og et nyt Slot; der har 
dend fordrevne Kong Jacob 2den af Engelland i 
mange Aar med sin Familie resideret. Endelig og 
Chantilly, som tilhører Duc de Bourbon og er 
visselig værdt at see, saa vel som de øvrige an- 
førte Lyst-Slotte, hvoraf ethvert har noget besyn- 
derligt; men det blev mig for vidtløftigt at beskrive 
dem alle. Dog maae jeg endnu melde om det be- 
rømte Abbaye de St: Denis, som ligger 1V 2 Miil 
fra Paris og er meget remarquabelt deels forme- 
delst dend prægtige Kircke, deels formedelst alle 
der værende Kongl: Begravelser, deels og forme- 
delst de Kongl: Croner med andre Regalia og en stor 
Samling af utallige kostbare Ting, som der forvares, 
hvilcke ieg alle med megen Fornøyelse betragtede. 
I denne sidste Maaned besaae ieg og i Paris 
alt hvad jeg kunde, som forhen kunde være glemt, 
ieg giorde og nogle excursiones botanicas endnu 
med Professor Jussieu og hånds Følge, ieg be- 
saae og adskillige Laboratoria i Staden, som 

l ) herbatim d. c. for at botanisere. 



127 



Hr: Bolducs paa Hoffapotecket, hos Hr: Apo- 
tecker Charms, og hos Apotecker Geoffroy, Bro- 
der til Professor Geoffroy y hvilcket sidste befaldt 
mig best, det var ret net. Der var meest Furni 
portabiles eller Ovne som kunde flyttes, og de 
vare heele brændte af en meget durabel Ma- 
terie i en smuck Form. Jeg besøgte og vores 
Lands-Mand, dend berømte Professor anatomiæ 
ved det Parisiske Universitet Dr. Winsløv, 1 ) som 
hafde der antaget dend catholske Religion. Det 
var en liden Mand af Væxt, men stor af Lærdom, 
især udi Anatomien, dog kom hånd mig noget 
simpel for i sit Væsen, og hånd hafde en meget 
tyck og feed Kone; han var meget artig imod mig 
og gick omkring med mig at viise mig adskilligt, 
især Le Theatre de St: Cosmo, hvor Anatomien 
oceredes, men i øvrigt entrenerede han mig paa 
ansk Fa^on, det er at være høflig og tienstvillig, 
en som de bød hånd mig aldrig noget hvercken 
aadt eller tørt. Han tilbød mig et Recommenda- 
ons-brev til en Abbé, som var Kongl: Bibliothe- 
carius, for at see det Kongl: Bibliotheke, som ieg 
og modtog; men for icke at komme alene just 
derhen tog ieg v: Westen og dend unge Klocker 
med derhen, som siden blev Raadmand og Etats- 
Raad i Kiøbenhafn. Derved blev vores suite noget 
anseelig, thi han førte sig magnificque op i Paris, 
lod sig kalde Baron, holdt daglig sin galante Leye- 
Karet med Kudsk og to Tienere i skiønt galoneret 

*) Jacob Benignus Winsløw (1669-1760) forlod I Aaret 1697 sit Fædreland 
for stedse og rejste til Paris, hvor han et Par Aar efter antog den katholske 
Tro. Han blev 1743 Professor ved Universitetet 1 Paris. 



128 



Livree, og desuden en Cammertiener, som bar 
sine Drap-d'ors eller -d'argents-Vester. 1 ) Udi 
denne Mr: Klockers Ecqvipage indfandt vi os alle 
hos den gode Abbé, der som en klog Mand saae 
paa Ecqvipagen og var høflig, viiste os allevegne 
omkring, men iøvrigt merckede hånd nock, at vi 
icke just kunde regnes blandt de Lærde. Bemeldte 
Mr: Klocker bad mig iblant at spise med sig til 
Middag i et stort Hotel, hvor de hafde et sluttet 
Bord paa 24 Personer, og betalte for Maaltidet 1 
Rd ,r ; og naar det skeedte, afhændtede hånd mig i 
sin smucke Vogn, gav mig en af sine Tienere til 
Opvartning ved Bordet, og dend Dag maatte ieg 
lade mig kalde Baron; thi alle som spiiste ved 
Bordet lode sig kalde Greve eller Baron, da de 
dog vare det ligesaa meget som ieg 2 ). Da ieg saa- 
ledes en Dag spiiste der, hendte det sig at Pe- 
rucquen af Tieneren i en Hast blev nappet mig 
af Hovedet og noget andet sadt paa igien, hvor- 
paa ieg hastig saae mig tilbage og omkring, og 
befandt alle de, som spiiste ved Bordet, i samme 
moment og tempo vare blevne bedeckede med 
Tyrckiske Turbaner, følgelig ieg med, saa ieg icke 
nocksom kunde forundre mig over alle disse unge 
Menniskers Forfængelighed og Narrerier. 
Tvende merckværdige Høytider, som aarlig fore- 

i) Herman Lcngerken v. Kløcker (1706— 65), Søn af Abraham Kløcker (se Side 
31) i hans første Ægteskab med Elisabeth v. Lengerken. Han tog Borgerskab som 
Købmand i Kbhvn. 1730, blev Raadmand, Assessor i Højesteret, Etatsraad, Vi- 
ceborgmester, købte 1741 Geddesdal og lod sig 1757 naturalisere som dansk 
Adelsmand. 

*) Om unge velhavende Rejsendes Tilbøjelighed til at give sig slige Titler i 
Paris se Holbergs: Trende Epistler (Udg. 1745 S. 153). Seidelins Rejsebeskriv- 
elser leder ofte Tanken hen paa Holbergs Beretninger om sine omtrent sam- 
tidige Ophold 1 fremmede Lande. 



129 



falder i Versailles og Paris, og forhen icke ere 
berørte, maae jeg endnu melde noget om. Første 
Pindse-Dag i dette Aar holdt Kongen Ordens-Dag 
med sine Riddere af dend Helligaand som sæd- 
vanlig, da Kongen og alle Ridderne udi deres Or- 
denshabit med megen Pragt holdt en Procession 
til Slots-Kircken og derfra tilbage igien, efterat 
Cardinal Fleury, som dengang var Premier-Mini- 
stre-d'Etat, selv havde læst Messen; men førend de 
kom i Kircken marcherede først Schweitzer-Gar- 
den neden ind i Kircken med Trommer og Piber, 
og Chevailler-Garden med Paucker og Trompeter 
oven paa for at besætte deres Poster, hvilcket gav 
en forfærdelig Lyd og Resonantz derudi. Von 
Westen og ieg vare komne ud til Versailles at see 
denne Høytiid og kom ind i Kircken førend alting 
gick an, men medens Tienesten varede, maatte vi 
bestandig ligge paa vore Knæe ligesom alle andre, 
ja Kongen og Ridderne selv, dog hafde vi udsøgt 
os et beqvemt Sted, hvor mand nøye kunde 
besee alting. Da Messen var tilende og Kongen 
med Ridderne gick ud af Kircken igien, gick vi 
bagefter, og da hændte det sig, at vi mødte Ma- 
dame D'Aubigni og hendes Frøeken Datter, da 
Moderen strax raabte til Datteren: „Voila nos 
Gentilshommes Danois"! De fick da fat paa os og 

Hprocherede os, at vi efter Løfte icke vare komne 
dem, og ieg excuserede os dermed, at vi al- 
iles hafde glemt den os givne Adresse, som de 
sagde os paa nye, hvorved vi maatte love nu ufeil- 
bar at komme til dem, men der blev dog intet af. 






130 



Dend anden Høytiid var dend hos de Catholske 
allevegne indførte Christi Legems-Fæst, som hos 
de Tydske kaldes Frohnleichnams Fæst og hos 
de Franske Féte-Dieu, og er en Følge af den hos 
dem antagne uriimelige Troesarticul om Trans- 
substantiationen, nemlig at Brødet, naar det con- 
secreres til Alterens Sacramente, mister derved 
sin Substantz og Væsen, og forvandles virckelig 
til Christi Legem, ja til Christus Selv, hvorfor de 
og indfatter saadant et consecreret Brød i en saa 
kaldet Monstrantz af Guld eller sølvforgyldt, og 
ofte med mange Juveler besadt, hvilcket er for- 
meret som en Circul, hvorudi Brødet er indfattet, 
med mange Straaler omgiven, og har en temme- 
lig høy Fod, hvoraf en forvares i hvert Alter, som 
i alle høye Messer opløftes for Folcket, og da af 
Meenigheden paa Knæe tilbedes. Denne Fæst, som 
indfalder icke længe efter Pindse-Dag, er hos alle 
de Catholske meget høytidelig, og kand mand der- 
for nock tæncke, at dend i saa stor en catholsk 
Stad som Paris, maae være saa meget desto meere 
høytidelig, hvorfor ieg og her melder derom. 
Denne Dag beklæder alle Folck deres Huuse med 
Tapeter eller hvad de har at smycke det med, 
Gaderne bestrøes med Sand, Grønt og deylige 
Blomster, med alle Klocker ringes og kimes be- 
standig, og fra hver Stifts- eller anden stor Sogne- 
Kircke udgaaer en Procession en vis Tour igien- 
nem Staden, som bestaaer først af Kirckens Meenig- 
hed af begge Kiøn, dernæst og alle Muncke- og 
Nonne-Closteres Lemmer, som ligger i Sognet, 
alle syngende og med store, hvide, brændende 



131 



Voxlys i Hænderne, og endelig Kirckens Geist- 
lighed, hvoraf dend Fornemste, af Biskoppelig 
eller anden Stand, under en kostbar Himmel 
bærer Monstrantzen og er omgivet med 12 ringere 
Geistlige, 6 for og 6 bag, som bærer 12 Sølv- 
Røgelses-Kar udi Sølvlencker, hvormed de idelig 
berøger Monstrantzen og dens Porteur, og maae 
de 6 forreste altiid avancere baglænds for icke at 
vende Ryggen dertil. Paa Gaderne ere hid og did 
mange Altere oprettede, hvorved Processionerne 
standser og berøger dem med deres Røgelse- 
Kar tilligemed Pateren, som findes derved. Saa- 
danne Processioner saae ieg dend Dag vel 50, og 
der er en stor Æmulation imellem Sognene, at 
det ene vil have sin Himmel kostbarere end det 
idets. Nogle have endog Himler eller Buer, som 
:re sammensadte af bare sleben Chrystal, ja nogle 
;sadte med adskillige Slags Edelsteene; ieg løb 
dend Dag omkring for see dem alle, saa ieg 
lær hafde løbet Veyret af mig, og da ieg endelig 
:om hiem igien i mit Logis, mødte min Vert mig 
Døren med det Spørsmaal paa Frandsk: „Har I 
;et dend Gode Gud, Monsieur?" Hvortil ieg 
rarede: „Ja, ieg har vel seet 50," men derved 
lae hånd meget glubsk til mig, saa ieg i Hast 
r endte Ordene om i Munden og sagde, at ieg 
leente 50 Processioner, hvorved hånd viiste mig 
it mildere Ansigt, og dermed hafde dette geistlige 
Spilleverck Ende. 

Foire St: Laurent maae ieg og icke glemme at 
melde et Par Ord om. Det er et Marcket, som 

9* 



132 



holdes i Forstaden af dette Navn udi 4 Uger, hvor 
der findes bestandig adskillige Slags Skuespil, 
samt priviligerede Vertshuuse til høy Kort-Spil, 
item Leylighed til at extravagere i alle Laster, saa 
det er et abominabelt Marcket, og efter min Tancke 
ingen Ære for Paris, at saadant aarlig vedligeholdes. 

Til hvad Extraordinairt der forefaldt, medens 
ieg opholdt mig i Franckerig, veed ieg icke at 
henføre noget andet merckværdigt end dette, at 
Kong Ludovic XFdes Dronning, som var dend af 
Pohlen fordrevne Kong Stanislai Datter, efter 
temmelig lang Forventning kom første Gang i Bar- 
sel-Seng med 2de Prinsesser, Tvillinger, saa der 
blev anrettet stor Festivitet i Versailles, hvor alle 
fremmede Ministri, hver med en stor Suite, toge 
ud at gratulere, og bleve der til Taffels. Samme 
Dag spranck alle Vandene i Versailles Hauge, som 
nu sielden skeer, thi naar de alle skal springe i 
2 Timer, koster det nu over 20000 Rdr., hvorfor 
ieg og icke forsømte at komme derud at besee 
det. 

Hermed maae det være nock om mit Ophold 
i Paris, og vil ieg nu skride til min Afreyse der- 
fra, som ieg antraaede 18 August samme Aar med 
ligesaadan en Land-Carosse, som ieg var kommet 
med dertil, og betingede ieg mig Sted i samme 
ligefra Paris til Caiais. Iblandt mine Reyse-Com- 
pagnons var en Pariser-Kiøbmand, født i Caiais, 
en meget artig Mand, dernæst en Kiøbmand af 
Caiais, dend forriges Cousin, og et meget kiønt 
ungt Menniske fra Friderichshald i Norge ved 






133 



Navn Andreas Trulsen Kahn, hvoraf vi hafde 
meget Spøg underveys, thi hånd var særdeles 
munter, men tillige alt for frietalende. 

Dend første Dag kom vi til Beaumont og pas- 
serede forbie Montmorancy Slot, som tilhørte Ma- 
dame la Duchesse; anden Dag kom vi igiennem 
Beauvais, som har 3 å 4 skiønne Kircker, og skal 
Choret af Cathedral-Kirken holdes for det skiøn- 
neste i Franckerig. Dend Dag hafde vi 2de smaae 
rencontres, først at en Mand reed foran vor Ca- 
rosse, men hånds Hest vilde icke frem, saa at da 
re Heste gick deres Tour frem, kom Manden 
ed sin Hest ind imellem og under vore Heste, 
men da Mandens Hest fornam dend Nød den var 
udi, giorde dend med et et gevaltigt Sats for at 
redde sig, og Manden blev fermt siddende paa 
Hesten, saa at de slap begge uden synderlig Skade. 
Dend anden rencontre var noget meere betydelig. 
Vi skulde passere en Vey, som 20 å 30 Bønder 
afde belagt med nye Brosteene. Da nu vor tunge 
ogn derangerede en Deel af dend nye Broe, 
attaquerede Bønderne vores Kudsk og Postillon 
med Steene, saa de nær hafde giort det af med 
dem, hvorover Kiøbmanden af Caiais tiltalte os 
alle i Carossen: „Messieurs, det bliver Alvor, her 
er intet andet for, vi maae alle ud for at true disse 
Bønder og frelse vore Folck, enhver tage med sig 
hvad Gevær hånd haver og følge mig, ieg vil 
være Eders Anfører!" Som sagt saa skeedte, hånd 
gick for os med 2de ladte Pistoler, en i hver 
Haand, og førte Ordet med saadan fermetet, at 



s 






134 



Bønderne begyndte at frygte og lode os fare, og 
maae ieg sige, at hånd forstod mesterlig at sætte 
dette Arbeyd i Verck. Om Aftenen kom vi til Pois, 
en Landsbye, og var meget slet logerede; om Mor- 
genen, da Mr. Kahn vilde have flettet en Pidsk i 
sit Haar, bragte de ham en Smed, der paa det 
Sted agerede baade Mennniske- og Heste-Doctor, 
samt Barberer og Perucqmager, som hialp ham 
dermed, saa godt hånd kunde. Heromkring byg- 
ger de Huuse af Kridtsteene, som de dog siger 
med Tiden bliver haarde og durables, og hafde 
Duchesse de Richelieu der ladet opbygge et an- 
seeligt Slot af samme Steene. 3die Dagen anlan- 
gede vi over Airennes til Abbeville, som ligger i 
Provincen Picardie, hvilcket Land er pauvre og 
biergigt, Bønderhusene ere slette, de taler et slet 
Maal, og betler meest alle. Naar mand kom til en 
Landsbye, mødte Byens Børn os gierne alle uden- 
for at tigge, og de ledsagede os 1 / 2 Miil bort igien, 
immer syngende en Vise, som deres Curé hafde 
lært dem. Dog er der adskillige smucke Stæder i 
Picardie, som Amiens, Montreuil og vores om- 
meldte Abbeville, som er temmelig stor, befæstet, 
og har mod 15 å 16 Kircker. Det fortræffeligste 
Klæde-Manufactur i Franckerig findes her, og pre- 
tenderer de Franske, at dette Klæde overgaaer de 
engelske og hollandske Klæder. De kalder det 
Varobesse efter dend Mand, som har indrettet det, 
som er en Hollænder af Geburt, og skal have 
vundet 4 å 5 Millioner Livres i det Missisypiske 
Compagnie. Kongen har givet ham Religions-Friehed 




krats 
4000 



135 



for sig, Familie, Forvandte og Betiente. Hånd boer 
i et snart Kongl: Palais, som er omgivet med 
mange store Bygninger, der hører til Manufac- 
turet. Jeg besaae alting der, hvorledes Ulden kæm- 
mes, spindes og meleres, samt Klædet deraf væves, 
kratses og beskiæres. Hånd holder derved over 
Mennisker daglig i Arbeyd, og giør her 
meget bedre Klæde end hånd har giort i Holland, 
hvortil Vandet i Floden ved Abbeville skal con- 
tribuere. Den 4de Dags Aften kom vi til Mon- 
treuil, som icke er stor og har ickun 8 Paroisses, 
men Fæstningen er smuckt opbygt fra Grunden 
med Mursteen, og oven paa Volden med skiønne 
Træer besadt, saa det var charmant at spatsere 
er, især for dend skiønne Prospects Skyld, men 
ig syntes det blev icke vel vedligeholdet. Et 
iigt Cartheuser-Muncke-Kloster er tæt uden for 
yen ved Havet, hvorfor mand og her alt dricker 
ordeauer Viine. 5te Dag fortsadte vi vor Reyse 
il Boulogne, som er en maadelig Stad og Søe- 
avn, hvorfra Reysende og ofte lader sig trans- 
ortere til Douvre i Engelland. Dend paraderer 
eget skiønt langt fra. Her fandt og talte ieg med 
de norske Skippere. Her har og Provincen Pi- 
cardie Ende, og Landet kaldes Le Pais reconquit. 
Dend 6te Dags Aften kom vi endelig til Caiais, 
om er en anseelig og net Stad, og befæstet baade 
ed Landsiden med adskillige Forts, foruden det 
ette Citadel, men endog ved Søsiden ude i Van- 
et vel forvaret. Ved Torvet er en smuck Pro- 
enade, og Taarnet paa dend store Kircke para- 



136 



derer herlig, her har mand og Ebbe og Flod. 
Mig mødte her nogen Fortredelighed, dels med 
Toldbetienterne, som visiterer skarpt, og forvolder 
en Reysende mange unyttige Bekostninger, deels 
at min Vertinde, som omvexlede mine franske 
Louis d'or, og gav mig engelske Guinnees derfor, 
trackte mig temmelig paa Læsten. Jeg blev der 
ickun en Nat, og accorderede strax om Morgenen 
tilligemed andre med en Skipper, som skulde føre 
os directe til London, hvorhen Vinden var god; 
men da vi kom tilsøes, merckede vi først, at hånd 
hafde Heste inden Borde, som hånd skulde de- 
barquere i Douvre, og derfor først maatte gaae 
derhen, hvorved vi meget blev vexerede og op- 
holdte paa vores Reyse, thi vi kom saa sildig til 
Douvre, at han icke strax kunde faae Hestene ud- 
skibede, icke heller dend følgende Morgen førend 
Kl: 10, og altsaa maatte vi fremdeles blive liggende 
til om Eftermiddagen Kl: 5, da Floden kom igien, 
at dend kunde hielpe os ud af Hafnen igien. 
Douvre er et slet Sted, har en lang Gade, en liden 
Havn og et gammelt Slot paa et temmelig høyt 
Bierg, som er næsten ruineret. Disse Landbred- 
der af Engelland kaldes Dunes, og ere bekiendte 
af deres Hviidhed og Høyde, mand kand see dem 
i Caiais, og de synes stedse at være nær, skiønt 
de ere temmelig langt borte. Sundet er 8 Miile 
bred. Mand mercker her strax, at mand er kom- 
met i et andet Land, baade paa de differentes Byg- 
ninger saavelsom paa Indvaanernes differentes 
manieres. Denne, som var dend 8de Dags Aften, 



137 



prosequerede vi vores Søe-Reyse videre, men for- 
medelst liden eller snart ingen Vind bragte vi 
denne Nat, følgende Dag, som var vor Reyses 9de 
Dag, og endnu dend 10de Dag hen tilsøes, indtil 
vi om Aftenen Kl: 10 arriverede lige over for 
Touret 1 ) i London, hvor vi og dend Nat maatte 
blive om Borde, og følgelig først paa vores Rey- 
ses Ilte Dag ankom i Staden London selv, efter 
4 Dages og 4 Nætters Ophold paa Vandet. Under- 
veys kom vi forbie adskillige smaae artige Søe- 
Stæder og Havne, som hver, saa snart de seer et 
Skib komme, udsender en Seyls-Baad med 4 
Mand for at passe paa, at ingen Toldsvig begaaes, 
og det følgende Sted maae immer afløse det for- 
rige Steds Baad heele Veyen igiennem lige til 
London. Noget førend mand kommer ind i Themse- 
Floden har mand ved venstre Haand en anden 
Flod, kaldet Mudois, og ved Indgangen til samme 
en Bye Sernest med et fast Castel, hvor mange 
Krigsskibe ligge, ofte 150 i Tallet. Vi passerede 
og sammesteds forbie dend engelske Flode, som 

m tilbage fra Øster-Søen. 

Naar mand nu kommer ret ind i Themse-Flo- 
den, saa er dend skiønne Prospect, mand idelig 
har, ubeskrivelig, deels fra Landsiderne, hvor der 
præsenterer sig snart en Stad, snart en Landsbye, 
snart et Lyst-Palais, snart et Skibsbyggerie med 
en halv Snees store Skibe paa Stabelen, snart et 
Fonderie eller Giethuus, saa vel som det fortref- 
lige Søe-Invalides-Hospital Greenvig med meere; 
deels paa Themse-Floden selv ved dend grusomme 

*) Tower. 






138 



Mængde store Kiøbmands-Skibe, som ligger ordent- 
lig rangerte paa begge Sider af Floden lige op til 
det store Toldhuus, hvilcke ofte ere over 4000 i 
Tallet, og præsenterer sig som en stor Skov jo I 
meere mand nærmer sig til Staden. Endelig og j 
dend treflige Prospect paa Themsen af denne 
gamle, store, prægtige og riige Stad, London, selv, j 
hvilcket Syn er ret indtagende og fortryllende; 
men denne Fornøyelse bliver igien temmelig for- j 
mindsket, naar mand nu vil forlade Skibet, thi da 
bliver mand et Par Dage igien opholdet inden 
mand kand faae sine Sager, og naar mand da I 
endelig skal have dem, saa er der ingen Ende 
paa deres Visiteren, thi de visitere alle ens Klæ- j 
der, endog Buxer, Strømper og Skiorter, og vil 
borttage alt, hvad der synes Nyt; ja disse ublue ! 
Visiteurs skaaner icke, men forderver ens Sager, 
som arriverede mig med 2de Casser, hvorudi ieg 
vel indpacket førte med mig de Planter, ieg udi 
Jardin du Roy i Paris hafde samlet, hvilcke de I 
med stor Uforsigtighed igiennemviilede 1 ) og for- j 
dervede mig meget deraf; og dog paalegger de en i 
stor Toldafgift, endskiønt mand intet har, hvoraf 
dend bør svares, og beklager mand sig derover, 
leer de kun deraf, saa at min Entrée i London, 
med Told og videre deraf dependerende Udgifter 
indtil ieg kom i mit Logiment, kostede mig vist 
over 1 Guinne, uden at jeg veed hvorfor; over 
hvilcken Fortredelighed tillige med de andre for- 
bemeldte, som mødte mig paa denne Reyse, ieg 
icke var aldeles vel til Mode. 

») Durchwlihlen (tysk), gennemrode. 




139 



Men ieg var nu enfin kommet i Roelighed i 
London og i mit Logiment hos en reformert fransk 
Encke, som var en skickelig Kone, og ieg var der 
meget vel logeret, hafde og faaet mig opsøgt et got 
Spisequarter, hvor en Deel tydske, honnette Folck 
søgte til, saa ieg nu skulde melde noget om denne 
mægtige Stad London, ieg var kommet til. Men 
her findes nu atter saa mange merckværdige Ting, 
at de ere utallige, og ieg neppe veed, hvor ieg 
skal begynde eller ende. Staden London med For- 
stæderne er udentvifl dobbelt saa lang som Paris, 
og ieg tror virckelig dend er saa lang som fra 
yekiøbing til Gaabens-Færge, men dend er icke 
ær saa bred som Paris, endskiønt der paa dend 
anden Side af Themse-Floden findes en Deel 

RJader og Huuse, hvor og Ercke-Bispen af Can- 
;rbury residerer. Gaderne vare i dend Tiid, ieg 
ar der, meget urene, dog er der uden for Huusene 
ed alle Sider en Plads paa 5 å 6 Alens Brede 
elagt med store Flieser, og sadt Afvisere uden- 
for at hindre Vognenes Kiørsel, hvor alle Gaaende 
passerer. Huusene ere næsten alle bygte af brendte 
Mursteen, og mange store Torve og publicques 
Pladser findes derudi. Udi dend Deel af Staden, 
som kaldes Westmynster, opholder Hoffet og Par- 
lementet sig, og dend sortererer under Hoffets 
Jurisdiction, men det egentlige gamle London, som 
begynder ved Temple-Bar, dependerer allene af 
Lord Maire og hånds aldermans. Fra Hoved- 
Gaderne gaaer mange mindre Gader ned til Them- 
sen, paa hvilcken Flod ligger mod 5000 store 




140 



Baade eller Joller for at føre Folck fra et District 
i Staden til et andet for billig Betaling, hvilcke 
Baade alle ere numererede, og tør Rorskarlen icke 
tage meere end ham tilkommer, thi giør hånd det, 
og ieg giver ham an efter hånds Nummer, bliver 
hånd strax afsadt. Lige saaledes forholder det sig 
med Hyre-Kudskene, hvoraf er ligesaa stort et 
Antall fordeelt over heele Staden, saa at, saa snart 
ieg icke gider længer gaaet i Byen tilfods og 
ickun vil lucke min Mund op med det Ord: Coche, 
er strax en til Tieneste. Af Kircker er der over 
100, og var Staden catholsk, hafde der ganske vist 
været over 4re Gange saa mange. Jeg vil ellers 
melde om de 2de St: Povels og Westmynster Kir- 
cker, af hvilche St: Povels, som er Hoved-Kircken 
i det gamle London, er en skreckelig, stor, præg- 
tig og nye Bygning med en overmaade stor Dorne, 
som tillige er meget høy, og 2de andre deylige 
Taarne. Meenigheden er dend største i London, 
og der holdes dog ickun Guds-Tieneste i dend 
12te Deel af Kircken. Dend skal i Bygning og 
Størrelse ligne St: Petri-Kircke i Rom, men dend 
Forskiel er dog imellem dem, at denne er bygt 
af Sandsteen, men St: Petri-Kircke i Rom er bygt 
af hviidt Marmor. Dend store, høye Dorne er inden 
i Kircken aaben og ziiret med 2de konstige Gal- 
lerier, et over det andet og imellem dem med 
utallige Vindever. Til det øverste Gallerie skal 
der være 500 Trappe-Trin, men de ere temmelig 
lave. Uden paa Pladsen for Kircken findes Dron- 
ning Anes Statue tilfods af Metall, forgyldt, paa 



i 



tru 

s 

er 



141 



en prægtig pied d'Estall, som er omgivet af 4 Sla- 
ver af Metall, alt af ypperligt Arbeyd og extra- 
ordinair Størrelse. Westmynster Kircke, hvor alle 
Kongerne i Engelland krones og begraves, er for- 
medelst sin Alder en meget remarquabel Bygning. 
Mand hafde nogle Aar forhen med megen Depense 
giort en Hovedreparation paa denne kostbare 
Kircke for at holde dend vedlige, men det nye 
Arbeyd er intet at regne imod det gamle. De 
mange Kongl: og andre store Herrers Begravel- 
ser, som findes her i de mange tilbygte Capel- 
ler, ere vel værdte at see, hvoriblandt især Hen- 
ci Ides Capelle i Henseende til konstig Arbeyd 
ræfereres for alle de andre. Kircken har en over- 
maade Høyde og Hvelvingerne ere meget konstig 
opførdte. Mand foreviser der Caroli 2di Billede, 
saa vel som hånds deylige Duchesse de Riche- 
mondy iligemaade Kong Wilhelms og hånds Dron- 
ning Mariæ Billeder, samt General Munckes; alle 
disse Billeder er pousserede i Vox, og skal være 
truffet meget livagtig, og hvert Billede for sig 
aer i sin egen Træe-Casse efter deres Legems 
øyde, fuldkommen og prægtig iklædt, og Cassen 
er forsynet med Laas og Nøgel, saa at naar dend 
opluckes, er det som mand saae Personen i levende 
ive. Kaaberstyckerne af disse 2de Kircker bragte 
g hiem med mig og findes hos mig forvarede, 
liers ere mange af de andre Kircker meget 
smucke og af different Bygning udvortes, men 
indvortes ere de efter de Reformertes Maade meget 
lidet udziirede. Af Kongl: og andre store Herrers 






142 



Paladser ere først at antegne St: James Pallast, 
hvor Kongerne af Engelland residere i London, 
men det er en slet Residence for saa mægtig en 
Konge. Andre particulaires Herrers Huuse i Lon- 
don ere meget smuckere, skiønt icke saa store. 
St: James Pare, som ligger tæt ved Paladset, er j 
temmelig stor og kiøn, og der er dend offentlige i 
Promenade for Fornemme og Ringere, men imod 
de parisiske Promenader er dend ey at ligne. Nær i 
ved denne Pare er en anden, kaldet Hyde Pare, ! 
som er større, hvor de Fornemmere om Som- j 
meren promenerer en Carosse. Igiennem denne I 
Pare gaaer og Veyen til Kensington Slot, hvilcken 
Vey paa begge Sider var besadt med Lanterner. 
Kensington var da Kongens Residence om Som- i 
meren, og det var icke heller noget besynderligt, 
men dog bedre end St: James, thi af Kong Georg 
lste er det blevet meget forbedret. Wittehal er 
endnu en ved sidste Ildebrand i London over- I 
bleven Deel af det Kongl: Pallast Wittehald, og 
kaldtes egentlig Bancquet-Huset. Mand kand see 
paa dette, at Paladset har været prægtigt, derved 
er og et smuckt Capell og i Gaarden Jacobi 2den 
Statue af Metall. Sommerset Huuse er og et Kongl: 
Palais, hvor Encke-Dronningerne ofte forhen har 
resideret, det har vel tilforn været got, men nu 
er det gammelt og forfalden. Af andre Herrers 
Paladser ere Hertugernes af Buchinham og Mari- 
borughs de ziirligste. Af publicques Bygninger er 
fornemmelig Touret i London, som er en Fæst- 
ning. Der besaae ieg i Compagnie med Andre 6 



143 



levende Løver komme fra Marocco, saa vel som 
2 Panther-Dyr, 1 Tiger og 1 Tiger-Kat med 
andre meere fremmede Dyr og Fugle. Hernæst 
besaae vi 4re Tøyhuuse. Det første var opfyldt 
med Flinter, Pistoler, Kaarder, Picquer etc. ran- 
gerede i allehaande Figurer af Pyramider, Pillarer, 
Sole etc. Saa var og der at see 2de Harnisker, 
det ene Kong Henrick 5tes> som indtog Francke- 
rig, og det andet Henrick 6tes, som tabte det igien. 
Udi det andet Tøyhuus fandtes Mængde af grov 
kytt, som Metall-Canoner og Mørsere, deels Enge- 
nds egne, deels erobrede fra Franckerig og Spa- 
ien, blant andre en forfærdelig stor Mørser, som 
astede 9 Bomber paa en Gang; der saaes og 
ronning Elisabeths Pistolet de poche og mange 
a Franckerig erobrede Faner. Det 3die Tøyhuus 
ar opfyldt med snart alle de engelske Kongers 
illeder til Hest udi skiønne Harnisker. Billederne 
re af Træe og skal ligne Kongerne, Hestene lige- 
des af Træe og malede, men det seer meget 
utzig ud. Ved Indgangen hertil sees Kong Hen- 
ch VHIdes Billede af Træe tilfods i et smuckt 
Harnisk. Hånd var bekiendt baade for en stor 
Fouteur og for en stor Cocu, og til Confirmation 
paa det første har de indrettet dette saaledes, at 
naar mand opløfter Harnisket sees tydelig hvor 
rundelig Naturen hafde udrustet ham til Amors 
Kriige, hvilcket dog er bedecket med en broderet 
rød Fløyels Pude, fuld besadt med Knappe-Naale, 
hvorved en Deel af de engelske Damer, naar de 
laver til Barsel, har dend Overtro, at naar de kand 



144 



komme derind og tage en Knappe-Naal ud af i 
denne Pude og sætte en anden i Stæden, skal det \ 
procurere dem en god Forløsning. Udi det 4de ! 
Tøyhuus saaes en stor Mængde af de i gammel 
Tiid brugelige, underlige Gevær, hvoraf nogle, 
som vare tagne paa Philippi 2di saa kaldte uover- I 
vindelige Flode, vare ret grusomme; der fandtes 
og mange gamle Morgenstierner, som de Danske 
hafde brugt, da de indtoge Engelland. Iligemaade i 
fremviiste mand dend Øxe, hvormed Heinrich Sde 
lod Hovedet hugge af sin Gemahl, Anna von \ 
Boulen *), hvilcken Dronning Elisabeth siden hafde 
ladet bruge til at halshugge Encke-Dronningen, 
Maria af Scotland, og en Deel af sine Galaner. 
Vi besaae og le Pont de Traitres, hvorover mangen 
Konge og Fyrstelig Person ere førte udenfor 
Touret til deres Rettersted. Iligemaade besaae vi 
det Værelse, hvor Kong Edvard 4de blev qvalt 
kort førend hånd skulde krones, og fremdeles det 
Værelse, hvor Dronning Elisabeth sad fangen, da 
hende blev forkyndet, at hun var bleven regie- 
rende Dronning, som hun icke vilde troe. Men 
det kostbareste, ieg der saae, var Chambre des 
Joyaux, hvor Kongernes og Dronningernes Croner, 
Septere, Sværde og hvad videre dertil hørde i et 
stort Antall bleve forvarede, hvis Kostbarhed efter 
min Tancke langt overgick de Kongl: franske Re- 
galier, som ieg saae udi Abbediet af St: Denis, 
formedelst den utallige Mængde af meget store 
Diamanter, Rubiner, Saphirer, Smaragder, Perler 

!) Anna Bolcyn, udtales Bulen. 



s 



145 



og andre Edelsteene, hvormed ah dette i Over- 
flødighed var besadt. Parlaments-Huuset er meget 
gammelt, derudi besaae ieg Ober-Parlamentets Sal, 
som visselig var smuck, men icke saa kostbar, 
som Engellænderne vil giøre dend. De siger, at 
Tapetzeriet derudi, som forestiller Seyren over 
dend saa kaldte spanske, uovervindelige Flode, er 
det skiønneste i Verden; mueligt det forhen har 
været i saadan Estime, men nu ligner det icke 
Gobelins Tapeter. Dend Kongl: Throne, som er 
af rødt Damask med Guld Tresser besadt, og paa 
hver Side en kostbar Lehn-Stoel for Prinsen af 
Wallis og Hertugen af Jorck, samt ved Veggen 
paa høyre Side en med rødt Fløyel betreckt Benck 
for de 2de Ercke-Bisper af Canterbury og Jorck, 
er alt ved et lavt og i Midten aabent Gitter ad- 
skildt fra det øvrige af Salen, hvor Herrerne af 
Ober-Parlementet, nemlig Hertugerne, Bisperne, 
Marquierne, Grever, Vicomter og Juges sidder i 
lange Recker ved begge Sider, og er til de første 
indrettet Bencke med rødt Klæde betreckte og til 
de sidste Uld Sæcke ligeledes overtreckte. Tale- 
ren for Under-Parlementet, naar samme opfordres, 
bærer en sort Stav og sidder ved Døren. Under- 
Parlementets Sal besaae ieg icke, siden mand 

gde mig, at der intet merckværdigt var at see. 

ra Ober-Parlementets Sal kom ieg igiennem en 
anden stor Sal til Westmynster-Hall, som er en 
gammel Relique af de ældgamle Kongers Palads 
og er endnu overblevet af Londons første Ilde- 
brand. Det merckeligste derved er, at Kongerne 

10 




146 



ved deres Kroning udgaaer tilfods fra denne Hall 
til Westmynster-Kircke, og naar de efter Kro- 
ningen kommer tilbage fra Kircken, spiser de i 
samme Dag i denne Hall med alle Herrerne og | 
Damerne af Suiten. Hallen er hvelvet med irlandsk 
Træe, hvorpaa aldrig findes Spinner eller deres 
Væv. Admiralitets-Huuset er en anseelig Bygning, 
hvoraf Fronten er ziiret med 4re høye Pillarer. i 
Guild-Hall er egentlig Raad-Huuset i det gamle j 
London, hvor Justitzien af Lord-Maire administre- ; 
res. Det er en stor Hall eller høy Sal meget an- I 
tique, ellers artig nok. Mand seer der Dronning 
AnnaSy Kong Georg den lstes og mange Herrers, 
som har været Lord-Maires, deres Skilderier i Lev- 
netsstørrelse. Londoner-Børs er dend smuckeste, 
ieg har seet, dend er bygt i en meget stor 4 kan- j 
tet afhuggen Steen med et deyligt Taarn, hvorudi 
er et Klocke-Spill, og dend har 2 høye Etager, i 
Midt i Gaarden staaer en Kongl: Statue af Marmor, 
og rundt omkring ved alle Sider indentil er dend 
nederste Etage ziiret med Buer og Hvelvinger, 
hvor alle Kongers og Dronningers smaae Statuer 
bliver hensadte paa Veggene, saa snart de ere 
kronede. Ovenpaa anden Etage er der fuldt af 
Kiøbmænds-Boutiquer, ligesom paa Børsen i Kiø- 
benhafn. Kiøbmændene samles der fra 3 til 4 
Eftermiddag, dog bliver dend meste Handel dreven 
udi de mange Caflfeehuuse, som ere omkring Bør- 
sen, udi hvilcke Stuerne ere opfyldte med lange 
Stole lige som Kircke-Stole, med en Hylde foran 
at sætte sin Koppe Caffee paa, og paa den Tiid 










147 



re alle disse Stole opfyldte med Mennisker. 
Dend Londonske Broe over Themse-Floden er 
meget lang og breed, den hviiler paa 22 store og 
brede murede Buer, og dend er ovenpaa gandske 
bebygt med Huuse af 3 å 4 Etager ved begge 
Sider, hvor imellem er en bred Gade at gaae og 
kiøre over, i hvilcken Gade mand icke kand see, 
at mand er paa en Broe uden i Midten, hvor Ud- 
sigten er meget kiøn til begge Sider. Det merck- 
værdigste ved denne store og besynderlige Broe 
var dette, at dend paa dend Tiid var dend eneste 
Broe i denne store Stad, men nu skal en anden 
være bygget over Themsen høyere oppe ved 
Westmynster District med excessives Bekostninger. 
Det saakaldte Monument er en Columne, hvis 
Lige af Høyde og Størrelse vel icke findes. Dend 
er oprettet til Erindring om dend sidste store 
Ildebrand i London, og dend er fra Grunden op- 
ført af lutter huggen Sandsten. Foden er i Qva- 
drat mange Favne bred, og saa høy, at dend er 
lige med Tagskegget af de omliggende Huuse paa 
3 å 4 Etager. Dend er og herlig prydet med mange 
udhugne Billeder og Inscriptioner, sterck forgyldte. 
Af Fodens Høyde kand mand slutte sig til hvad 
Høyde Columnen selv i Proportion maa have. 
Inden i Columnen er en skiøn Trappe forsynet 
med sine Luft- og Lysnings-Aabninger ved Siderne. 
Uden til er den riflet å la Mosaique, og dends 
Hovedprydelse er tillige indrettet som en Altan, 
hvor mand kand staae og see sig om, og over 
denne Ziirlighed igien en Kugle, hvoraf udbryder 




148 



mange Ildflammer, overmaade sterckt forgyldte. 
Udi London er og en Deel anseelige Hospitaler, 
som Bartholomæi og Thomæ Hospital for Syge, 
Christ-Hospitalet, som egentlig er et Waisenhuus, 
hvor 1000 Børn opholdes, som ieg med Fornøyelse 
en Dag saae alle at spiise, med andre meere. Men 
især ere merckværdige Greenvig-Hospital for In- 
valides af Søe-Etaten og Chelsea-Hospital for In- 
valides af Land-Etaten. Det første ligger i en 
Landsbye, Grinitz, nær ved London og var alle- 
rede en fortrefflig Bygning, men bliver ventelig 
meere, thi den ene Fløy var paa dend Tiid aliene 
færdig, hvorfor og ickun nogle 100de Personer 
der bleve opholdte. Med de andre Fløye meente 
mand det vilde nock gaae noget langsomt, og 
virckelig syntes mig, at dette Verck var alt for 
stort og vidtløftigt og kostbart anlagt. Udi dend 
Fløy, som var færdig, var en stor Hall for Hoffet, 
som var prægtig malet og forgyldt, og ved Siderne 
besadt med Georgii lmi og hånds Families Skilde- 
rier i Levnetsstørrelse saa vel som Dronning Annas 
og Prints Georg af Dannemare, deres Portraits. 
Af samme Hall træder mand ud paa et meget 
langt og trefligt Gallerie, som udentil er besadt 
med meere end 100 Columner, saa det synes 
meere end kongeligt, og paa dette Gallerie falder 
en overmaade deylig Prospect over heele Lon- 
don, Themse-Floden og om liggende Egn, ligesom 
og Landsbyen Grinitz rundt omkring er omringet 
med kongl: og andre store Herrers Lyst-Palais. 
Ellers ere Indretningerne udi de andre Værelser 



: 



149 



for Invaliderne meget commodes og beqvemme. 
Chelsea-Hospital for Invaliderne af Land-Etaten 
er og en stor, smuck og vel indrettet Bygning, 
men i Pragt kommer dend icke imod den forrige; 
derved ere 3 Gaarde, og i dend midterste staaer 
Kong Carl 2dens Statue i Metall tilfods. Det har 
sit eget Capel og en stor Plads til Promenade 
med Lindetræer besadt, saa og et skiønt Apothecke 
og Laboratorium. Der ere i London mange store 
Torve og offentlige Pladser, hvoriblandt Hanno- 
ver-Squar i dend saa kaldte Nye Hannover Stad 
vel bør præfereres, og staaer Kong Georg den 
Førstes Statue af Metall tilhest midt paa Plad- 
sen. Lincoln Fields er dend største, hernæst Com- 
muns-Garden, hvoraf dend halve Deel er ziiret 
med hvelvede Buer; Charing-Cross, hvor Caroli 
lmi Statue tilhest findes af Ertz, men denne 
lads er ikke regulair; og endelig Smidfields, hvor 
gesom ved Foire St: Laurent i Paris mange Skue- 
pil og Konstmagere ere at see. Hortus Botanicus 
i London, som kaldes Physic-Garden og nu fil- 
erende Apotheckerne i Staden, er i god Stand 
g værd at besøge; Gartneren derved kiender 
alle Planter, siden han har freqventeret dend bo- 
taniske Scole udi Jardin du Roy i Paris, og corre- 
sponderer flittig med dend berømte Boerhave i 
Leyden. 1 ) Jeg maae tilstaae, at der findes en Deel 
kiønne indianske Gevexter og Træer, som Cacau, 
Coffee, Lignum Aloes, Zingiber etc., saa er der 

*) Lægen Hermann Boerhave (1668—1738), Professor i Leyden, indførte 
Undervisning ved Sygesengen og kaldtes „Europas Læremester". 



150 



og 4 store Ceder-Træer af Libanon og et Korck- 
Træe. 

Det er bekiendt, at det engelske Glas er fiint, 
som tilskrives dend stercke Heede af Steen-Kul- 
lene, hvilcke dertil bruges; ieg besaae derfor og 
et Par af deres Glas-Ovne, som staaer paa en 
høy Grund, og i Grunden fra begge Sider er en 
aaben Indgang til en meget stor Jern-Rist, som 
ligger i Midten og Kullene derpaa og omkring, 
ved hvilcken Indgang Kullene har fornøden Luft 
og mand med beqvemme Instrumenter kand op- 
røre dem. 

Udi London er ellers 5 Stæder, hvor dend 
evangelisk-lutherske Religion prædickes, 1) udi 
det lutherske Capel udi St: James Pallast, som 
Printz Georg for sig stiftede, 2) dend danske Kircke 
i Wapping, som SI: Magister Brinck stiftede ved 
Dronning Annes og Printz Jørgens Tilladelse, efter 
at hånd hafde været Feldt-Proust ved de 7000 
Mand danske Troupper i Irland, 1 ) 3) dend svenske 
lutherske Kircke, 4) den tydske lutherske Kircke, 
5) endelig var og en luthersk Forsamling udi dend 
gamle, forfaldne Pallast, som kaldes Savoyen, udi 
hvilcken Savoy de Reformerte og hafde et tydsk 
og et fransk Capel, og Qvæckerne hafde og der 
et Forsamlings-Stæd, hvorudi ieg engang saae og 
hørte 3 å 4 efterhaanden at træde frem og tale til 
Forsamlingen, ligesom de meente Inspirationen 

») Magister Iver Brinck (1665-1728) blev 1689 Feltpræst ved de danske 
Tropper 1 Irland, 1691 Præst ved den danske Menighed i London, 1702 Præst 
ved Holmens Kirke 1 Kbhvn. og 1711 ved Nicolai Kirke. Han blev 1710 gift 
med en Datter af Konferensraad Hans Seidelin d. Æ., Sophie Seidelin (1692— 
1741), der 1735 paany blev gift med Biskop Christian Ramus i Odense. 



151 



;om over dem til, thi i Engelland har alle Secter 
: riehed at øve deres Religion, undtagen Catho- 
[querne, som ere meest under Tvang. 

Dend 2den Octobr: foretog ieg mig i Selskab med 

andre af tydsk Nation en liden Lyst-Reyse for at 
»esee Landet saavelsom de Kongl: Lyst-Slotte og 
let berømte Universitet Oxford. Vi kom først til 

lichmond, som er en liden Fleck 6 engelske Miil 

*a London, hvor Kong Georg 2den som Printz 

Wallis hafde bygget sig et Lyst-Palais, hvilcket 

log icke var meget magnificque, men ligger plai- 

iaint, deels formedelst Themse-Floden, som flyder 

forbie, deels fordi der og findes mange andre store 

(errers Lyst-Huuse og Pares, hvoriblant nogle, 
især Hertugen af Montagy's, ere smuckere end 

kongens. Hernæst kom vi til Hamptoncourt Slot, 
er 3 Miile fra Richmond og som nu holdes 
For det skiønneste Slot i Engelland, som og vircke- 
lig det mittelste Corps, hvilcket Kong Wilhelm 
lar ladet bygge, er ret prægtigt. Der er vel end- 
iu ved hver Side af dette Corps en anden Slots- 
gård omgivet med meget skiønne, men gammel- 
lags Bygninger, som dend i sin Tiid prægtige og 

tægtige Cardinal Wolsey har ladet opføre. Trap- 
>en i det nye Corps er meget anseelig, og Veg- 
;ene deylig malede, som og heele Slottet over- 
tit er ziiret med treflig Malning, iblant andet i 

ralleriet med de skiønne saa kaldede Cartons af 
len berømte Rhaphael. Gemackerne ere store, 
løye og reales, Tapisseriet er skiønt, dog icke 
meget riigt. Af Kong Wilhelms Senge var een 



152 



af rødt Fløyel med Guldtresser og franges, og en 
anden ligesaadan af rødt Dammask; Himmelen og 
Stolen i Audience-Gemacket var af rødt Fløyel 
med Guld. Adskillige Portraiter i Levnetsstørrelse 
fandtes der, som Kong Christian 4de af Danne- 
mare, Printz Georg af Dannemare, KongWilhelmus 
med hånds Dronning Maria, Dronning Elisabeht 
og andre meere Konger og Dronninger af Engel- 
land deres. Portalet af Gitterwercket, hvor de 2de 
Løver ere udhugne, er meget konstigt Arbeyd. 
Parcken eller Haugen er smuck, den er ziiret med 
en Deel kostlige Statuer og Vaser af hvidt Mar- 
mor, og samme Arbeyde som i Versailles Hauge 
findes; Springvandene ere deylige og de skiøn- 
neste, som findes i Engelland, in summa: alting 
er saa smuckt, at dette Huus vel og anstændig 
kand logere saa mægtig en Konge. Vi toge endnu 
samme Aften derfra paa Veyen til Windsor, som 
ligger 9 engelske Miile derfra; men vi kunde icke 
komme længere end 5 Miile til en liden Bye Sta- 
nes, hvor vi bleve om Natten. 

Dend 3die Octobr. om Morgenen kom vi til 
Windsor, en liden, men smuck Bye, og besaae 
det vidt berømte Slot, hvor vi fandt alt hvad til 
Slottet henhører, tillige med Parcken ret magni- 
ficque. Vel seer det udvortes gammeldags ud og 
giør ingen synderlig Parade, men indvortes er det 
herlig meubleret og udstafferet med de skiønneste 
Malninger, de rigeste Tapeter, og alle Vegne med 
massive Sølv-Borde, Gueridoner og Machiner at 
legge Ilden paa i Caminerne. Her sees Carl 2dens 



s 



153 



gtige Senge, dend ene af bisat Fløyel med 
Guld saa sterck broderet, at Fløyelet neppe sees, 
dend anden af hvidt Dammask ligesaa riig. Tronen 
i Audience-Gemacket var af grønt Fløyel med Guld 
broderet, og Tapeter, Stole og andet vare allevegne 
efter Sengenes Couleur indrettede og af samme 
Kostbarhed. Mand træder paa Slottet først i Guarde- 
Salen, som er med Flinter, Pistoler og Kaarder 
allevegne beklædt som et Rustkammer; derfra 
gaaer mand paa dend ene Side ind i Kongens og 
paa dend anden Side ind i Dronningens Gemacker, 
hvorudi mand faaer at see mange Portraiter af de 
Kongl: Familier; især observerede ieg der Print- 
zens af Glocester Portrait, som var Dronning Annes 
og Printz Georg af Dannemare deres af 13 Børn 
længst levende Søn. Et Gemack var derved merck- 
værdigt, at mand der saae alle de Damers Por- 
traiter, som Kong Carl 2den hafde fattet Kierlig- 
hed til, hvor enhvers perfecte Skiønhed, skiønt 
med megen Difference, ligesom disputerer de 
andre Præferencen. Duchessen af Richmond hol- 
der dog alle for den skiønneste, hun var og der- 
iblant, og de vare tilsammen 13 å 14 i Tallet. 
Merckeligt er og i Galleriet dend Malning, som 
præsenterer en Konge af Engelland, ved hvis høyre 
Side staaer Kong Johan af Franckerig og 2de 

dre Konger, som af ham fangen bortføres, men 

avnene kand ieg nu icke erindre. 

Midt i Gaarden staaer Kong Carl 2dens Statue 
tilhest af Metall. Det store, runde Taarn er som 
et lidet Castell, rundt omkring belagt med Cano- 




154 



ner, og haves derfra dend skiønneste, lystigste og 
vidtløftigste Prospect, ligesom og dend deylige 
Prospect og dend sunde Luft holdes for dette 
Slots største Herlighed, thi det ligger paa et tem- 
melig høit Bierg. Icke langt fra Slottet er det 
store Windsor-Capelle, som ind- og udvendig er 
smuckt bygget og med mange smaae Spiir ziiret. 
Udi Choret seer mand Fahnerne og Vaabnene af 
alle de Herrer, som med Ridderordenen af Hose- 
baandet ere og have været beærede, og midt 
iblant dem Kongernes og andre Kongl: Personers, 
og udi Kircken seer mand Henrici af Sommerset, 
Hertug af Beaufordts og andre Herrers prægtige 
Begravelser og Epitaphia. Ellers er og i Windsor 
en berømt Schole, som har imod 500 Disciplen 
Om Eftermiddagen begav vi os videre paa Rey- 
sen til Oxfordt, hvor vi ankom den 4 Octobr: til 
Middag, efter at vi Aftenen tilforn hafde været i 
Frygt for Røvere, thi vi passerede en Skov, og 
merckede, at nogle Personer indenfor et Gierde 
en Tiid lang fulgte os, og hafde Øie med os, men 
endelig forsvandt de, og vi bleve uskadte. Oxfordt 
er af sit berømte Universitet bekiendt nok i Ver- 
den, men Byen er icke just considerabel. De 
store Collegia, 21 å 22 i Tallet, ere af saadan 
Magnificence, at mand icke finder deslige ved 
noget Universitet i Europa. Ved hvert Collegium 
er et Capell og en stor Hall, hvor Alumni spiser; 
de fornemste ere College de Christ-church, hvor 
ieg forefandt en dansk Student at betle, dernæst 
College de la Reine, de Jesus, de Brassenrose, 



155 



de Morton etc:, hvilcke alle vare meest nyeop- 
bygte. Collegiernes Haller ere gierne udziirede 
med deres Patroners og Fundatorers Billeder. Et 
hvert Collegii Alumni bærer en særdeles Form af 
Bonnetter, runde, 3 å 4 eller meere kantede, og alle 
Studentere gaaer couleurt klædte med lange, sorte 
Stoffes Kapper aabne ved Armen. Men at der 
skulde være saa mange Studentere i Oxfordt, som 
mand vilde sige mig, nemlig 20000, er icke troe- 
lig, thi Byen er icke saa stor, at dend kunde 
rumme dem, og mig syntes, at mand icke saae 
saa mange paa Gaderne, som mand seer i Halle 
og Jena. Saa findes og i ethvert af disse store 
Collegier icke over 100 å 120 Alumni, da mand 
skulde tæncke, at ethvert efter deres Størrelse 
maatte kunde logere 4 å 500. Der er ellers nogle 
smucke Kircker i Oxfordt, især Stifts-Kircken. 
Udenfor Porten er en skiøn Hauge til Universi- 
tetets Nytte og Fornøyelse. Men det fornemste, 
som der er at see, er Scolen, som de kalder det, 
hvilcket er en sckrekelig stor 4 kandtet Bygning, 
hvorudi Professorerne have deres offentlige Au- 
ditoria, og har ethvert Videnskab sit Stæd, hvor 
det doceres. Rundt omkring findes mange Døre, 
hvorover med udhugne, forgyldte Bogstaver er 
tegnet Scola Theologiæ, Scola Juris Prudentiæ, 
Medicinæ, Philosophiæ, Lingvarum etc. Det ana- 
tomiske Theatrum er en separat Bygning og be- 
qvemt indrettet. Udi det ene Hiørne gaaer mand 
op til Bibliotheket, som er meget nombreuse, og 
ohngefehr af denne Figur 1 Af Bøgerne, 



156 



som efter hvert Videnskab ere ordentlig rangerte, 
er hver Bog heftet med en subtil Kiæde, og rundt 
omkring ere durchsigtige Stellager paa 2 Etager 
opførte og forsynede med fornødne Bogreoler og 
Bæncke, saa at mand kand udtage hvad Bog mand 
vil, legge dend paa Reolen og strax sætte sig ned 
og læse derudi. Ovenover Bibliotheket er en stor 
Sal af 3 Længder, som de kalder Picter-Salen, 
hvor paa alle Sider findes mange Portraits af 
ældere og yngere Konger, Dronninger, Hertuger, 
Biskopper, Doctorer og Professorer, samt andre 
store og lærde Folck, som har stiftet og givet 
noget til Universitetet, eller har været der i stor 
Renommé. Midt udi dend mittelste Længde er op- 
rettet Dom: Thomæ Pembrochii, Cancellarii uni- 
versitatis hånds Statue af Metall tilfods i Legems- 
størrelse, staaende paa en konstig Marmor-Fod 
med et ziirligt Jerngitter omkring og med dette 
symbolo: Dominus illuminatio mea, som giver en 
smuck Parade. Gibs-Loftet i disse 3 Længder er 
ved alle Sider garneret med en bred Rand af 
zierlig Gibsarbeyd, hvorudi ere indfattede 5 å 600 
smaae Portraiter af alle bekiendte og berømte, 
gamle og yngere authores og store og lærde Mænd 
i alle Videnskaber udi smaae, runde Medaillons, 
præsenterer allene Hovedet og Ansigtet, med Nav- 
nene ovenover og Vaabenerne nedenunder, iblant 
hvilcke ieg og fandt vores danske Griffenfeldt. 

Fra Oxfordt toge vi hen at besee det berømte 
Slot Bleinheim, som er 7 engelske Miile derfra, 
hvilcket Slot efter en Parlaments-Aet er bleven 



157 



►pbygget for Hertugen af Mariborough til Erkiendt- 
[ghed og ævig Afmindelse af dend store Seyer, 
land erholdt over de Franske ved Hockstedt eller 
►leinheim i Bayern. Dette Slot er visselig af nye 
Tchitectur, det skiønneste, der kand sees for 

tyen, og fra hver Side mand udentil beseer det, 
riør det en nye different Parade. Indentil er det 
sieret med Marmor og de deyligste Malninger, 
;om forestiller alle Hertugens Helte-Gierninger. 
>arcken med den konstige Broe derudi er merck- 
ærdig saa vel som hånds Statue af Marmor, hvil- 
iken der er oprettet, og hvorpaa hånds Bedrifter 
igeledes ere udgravede. Efter at vi dette hafde 

iseet, retournerede vi samme Aften igien til Ox- 
>rdt, og om Morgenen d: 6 Octobr: begav vi os paa 

iiemreysen til London, og toge dend rette Lande- 
r ey, hvor mand passerede kiønnere smaae Stæder, 
:om og hiem d: 7 Dito om Aftenen, men af Regn 
;aaledes tilreedt, at vi hafde icke en tør Traad 
>aa os. Veyen var 49 engelske Miile, hvoraf 5 
;aaer paa en tydsk. Landet befaldt mig vel, thi 
»kiønt ieg icke passerede synderlig Skov-Egn, saa 
;r dog heele Landet snart besadt med smaae 
Væer, der afdeler det ligesom i lutter Hauger. 
»tæderne i Provincerne ere ickun smaae, men 

[erbergerne og Vertshuusene paa Lande-Veyene 
;re rette Paladser. 

For at melde noget om, hvorledes ieg anlagde 

lin Tiid udi de 10 å 11 Uger, ieg forblev i Lon- 
lon, da opvartede ieg først ved min Ankomst dend 



158 



danske Envoyé Hr: Baron Solenthaly 1 ) og hafde 
engang dend Ære at spiise hos ham; hernæst var 
ieg især recommenderet til en meget berømt Chy- 
mist, ved Navn Gottfried Hanckvitz, en Tydsker 
af Geburt, som hafde etableret sig der som Chy- 
mist, thi Apotheckerne deeler sig der udi Chy- 
mister og simple Apoteckere, af hvilcke sidste fin- 
des nogle Hundrede, som selv icke præparerer 
noget chymisk Medicament, men henter det hos 
Chymisterne. Denne Mand var en meget forfaren, 
curieux, bemidlet og tillige omgiengelig Mand, som 
strax tilvendte mig sin Yndest, da hånd saae ieg 
gierne vilde lære noget; men visse Arcana beholdt 
hånd dog for sig selv, ellers offererede hånd mig 
strax frie Adgang til hånds Laboratorium, naar ieg 
behagede, hvilcket ieg med Fornøyelse og Tack- 
sigelse imodtog og besøgte det gandske flittigt. 
Iligemaade søgte ieg iefnlig et Caffehuus, hvor ieg 
hver Eftermiddag kunde finde ham, for at raison- 
nere med ham om adskillige chymiske Ting; hånds 
Laboratorium er det største og curieuseste, som 
sees kand, derudi findes over 100 Ovne af alle 
de Inventioner som til dend Tiid vare bekiendte, 
ja denne gode Mand foretog sig endnu i sit 60de 
Aars Alder en Reyse snart over heele Europa for 
at søge, om hånd kunde finde nogen Slags Inven- 
tion af chymiske Ovne og Processer, som ham 
icke vare bevidste. Udi dette hånds Laboratorio 
er især me rckeligt, at ald Lysningen derudi kom 

i) Baron Henrik Frederik v. Søhlenthal (1685-1752) var fra 1713 til 31 og 
atter fra 1737 til 51 dansk Gesandt i London. 1747 flk han Rang med Gehei- 
meraader. 



159 



oven ned, og at der fandtes artige Inventioner at 
afværge ald Røg derudi. I Særdeleshed var hånd 
berømt af sin skiønne Phosforo, som hånd selv 
meget geheimt præparerede af Urin og andre Ex- 
crementer tillige i saadan Perfection, at hånd til— 
sidst støbte dend om i smaae Stænger, som ingen 
har kundet giøre ham efter; iligemaade var hånd 
den første, der præparerede Ol: vitriol: alb: gla- 
ciale 1 ) i stor Mængde, som blev forsendt over 
heele Europa og indbragte ham store Midler. 
Hernæst fortiente hånd og mange Penge med at 
forfærdige og sælge nogle Machiner til at slucke 
en paakommen Ildebrand ved at kaste dem i Ilden, 
[and bad mig nogle Gange tilbords, da ieg, naar 
leg blev indført i Spiisestuen, altiid forefandt hånds 
^ones gamle Moder, hånds Kone, og 3de smucke 
r oxne Døtre i een Rad, som ieg strax maatte 
:ysse, efter Landets Brug, fra dend ældste til dend 
ngste, hvilcket Arbeyd ved Begyndelsen icke var 
>aa behageligt som tilsidst. Hånd regalerte mig, 
la ieg tog fra London, med sit Portrait i Kaaber 
►tucken, og med 2 Stænger af sin Phosphoro til 
:n Afmindelse. 

Udi Chelsea-Hospital var og et ret artigt og 
»tort Laboratorium, som ieg og iblandt besøgte, 
ieg blev der bekiendt med en Doctor Scheutzer, 2 ) 
ler var som Amanuensis hos Ridder og Doctor 
Ians Sloa ne*) og var en Søn af dend lærde Doc- 

!) Ol: vitr: alb: glaciale er : Vitriololie med Alpe-Enzian., 

*) Naturforskeren Johan Jacob Scheuchzer (1672—1733), Professor i Mathe- 

matik og Overstadslæge. 

3 ) Den bekendte Samler Hans Sloane (1660—1753) blev netop paa den Tid 

Livlæge hos Kong Georg II. 



160 



tor Scheutzer udi Zurick i Schweitz; hånd skaf- 
fede mig Adgang til at besee bemeldte Ridder 
Sloanes berømte Naturalien- og Raritet-Cabinet, 
hvor der var Mængde af alle Slags Metaller, Ædel- 
stene, Petrefacta, figurerte Steene og en Deel 
gamle smaae Afguder, hvoraf nogle vare kostbare. 
Dend ældgamle og gode Herre, som og var Præ- 
sident i Collegio Medico, sad og gick selv i sin 
Slobrock omkring og viiste os alting, da ieg her- 
til igien hafde taget et Par gode Venner med mig, 
nemlig Mons: Klocher, som nu og var kommet til 
Engelland, og Mr: Stiefken. løvrigt maatte ieg an- 
vende meget af min Opholdstiid i London til at 
besee alting i denne store Stad, saavelsom paa Rey- 
sen til Oxfordt, som forhen er fortalt. Jeg logerte 
i London udiWestmynster-District, og dend danske 
Kircke ligger i en Forstad kaldet Wapping, som 
er vel langt fra hinanden; dog gick ieg tilfods 2de 
Gange derud at bievaane Guds-Tienesten; ieg gick 
begge Gange i en god Skridt uden Ophold, dend 
ene Gang tilbragte ieg 2 1 /* Time efter mit Uhr 
paa Veyen, og dend anden Gang 2 Timer, og dend 
Vey er icke nær dend heele Stads Længde, hvor- 
af kand sluttes hvor lang dend maae være. 

Om Middagen spiiste ieg hos en tydsk Vert, 
som var billig, og om Aftenen gick ieg gierne i 
en Taverne, hvor der paa dend Tiid findes Østers- 
Koner, tog mig 6 Stk: Østers for 1 pens, et Hvede- 
brød for 1 pens, og en heel eller halv Pæl hviid 
Portugiserviin; udi samme Taverne fandt ieg og 
iblant Mr: Klocker, Mr: Worm og Mr: Stiefken, 



161 



m var hos Solenthal, og da vi engang vare der 

mlede og spøgede, forefaldt denne Discours imel- 

m os, at Mr: Klocker sagde til mig og Stlefken: 

Hvad meener I vel, at der skal blive af Worm 

sine Dage, hånd har gaaet længe i Latine-Scole, 

et kunde hånd icke fatte, siden har hånd sidt 

aa min Faders Contoir, det kunde hånd heller 

ke begribe, nu har Faderen sendt ham til Engel- 

nd at see Kongens Croning, hvad mon det skulde 

ielpe ham?" Men Worm svarede ham i sin Een- 

ldighed: „Lad mig kun først komme hiem igien, 

a skal I nock see, der skal blive noget af mig." 

om sagt saa skeedte, thi da hånd et Aar derefter 

eppe var kommet hiem, blev hånd strax Justitz- 

aad og Vice-Borgmester i Kiøbenhafn, førend 

locker og vi andre blev til noget, som vel skeedte 

r at soulagere hånds Fader, Hr: Biskop Worm y 

ver dend Skade, hånd hafde taget ved Kiøben- 

fns Ildebrand. 1 ) 

Det extraordinair Merckværdige, som forefaldt 

London i dend Tiid ieg opholdt mig der, var 

ong Georg 2dens og hånds Dronnings Kroning, 

m skeedte først i November, for hvis Skyld ieg 

g blev der nogle Uger længere, end ieg hafde 

foresadt mig. Denne Kroning var overmaade so- 

lenne og magnificqve; Kongen og Dronningen gick 

ud af Westmynster-Hall over dend excessiv store 

4kantede Plads, som er der udenfor, og igiennem 

e Gader tilfods til Westmynster-Kircke, hvor- 

») Michael Worm (1704—43) blev allerede 12. Novbr. 1728 efter sin Faders, 
Biskop Christen Worms Anbefaling, Viceborgmester i Kbhvn. 1736 blev han 
ustitsraad. 

11 




162 



hen hele Veyen var 1 / 2 Alen høyt fra Jorden be- 
lagt med Bredder, og samme beklædt med rødt 
Klæde, som omsider blev givet til Priis; saa var 
og Veyen paa begge Sider besadt med Livguar- 
der, hvilcke igien vare omgivne med et Gelender, 
at ingen kunde trænge sig ind paa dem. Kongen 
og Dronningen bare icke deres Croner paa Ho- 
vedet til Kircken, men Churhuer. Suiten begynd- 
tes med 24 smucke Jomfruer vel prydede, og med 
Kurver under Armene fulde af Blomster, hvormed 
de bestrøede Veyen. Dernæst et Corps prægtige 
Paucker og Trompeter, item et Corps Herolder, 
hvorpaa fulgte adskillige Collegia en Corps, hvor- 
iblant Lord Maire med sine Aldermans, saa og de 
24 store Dommere af Stor-Britannien, derefter 
kom Rigets Pairs, som ere Baronerne, Vice-Com- 
ter, Comter, Marquis og Hertuger tillige med deres 
Damer, nemlig Damerne af hver Stand først for 
sig og siden Herrerne, som alle bære Coronets, 
men hafde samme i Haanden til Kircken, og vare 
de alle klædte i lange, røde Fløyels Cronings- 
Kapper, foret med Hermelin og bundet med tycke 
Guldlitzer og Qvaster; saa vare og Damernes 
Klæder udpyntede med utallige Juveler, deels 
deres egne, deels og som de ved Jøder hafde 
ladet forskrive fra andre Lande, for imod en an- 
seelig Leye at bære dem denne Dag, ja mand 
vilde forsickre, at Dronningens Habit dend Dag 
var besadt med Juveler af 2 Millioner Pund Ster- 
lings Værdie. Efter alle disse Pairs og deres 
Damer fulgte alle Stor-Britanniens Bisper i deres 



163 



bispelige Habit, hernæst og Rigets høyeste Em- 
beds-Mænd, som Cantzleren, Skatmesterne, Stats- 
Secretairerne etc, fremdeles de 2de Ercke-Biskop- 
per af Canterbury og Iorck, hvoraf dend første 
bar Bibelen, ligesom Cantzleren forhen bar Lov- 
Bogen, og endelig kom 3de store Herrer, som 
præsenterede Hertugerne af Aquitanien, Bretagne 
og Normandien, som tilforn har ligget under En- 
gelland. Derpaa kom Dronningen under en bro- 
deret rød Fløyels Himmel, og Kongen ligesaa, 
hver for sig, og begge omringede af en stor Hob 
høye Herrer og andre ringere Betiente, hvilcke 
bleve efterfulgte af alle Slags Hoffbetiente, som 
sluttede Trouppen. Da de kom tilbage fra Kircken 
i samme Ceremonie, hafde Kongen og Dronnin- 
gen deres Croner paa Hovedet, ligesom og alle 
Pairs og deres Damer deres Coronets. Denne 
Croningsdag søgte ieg icke at komme i Kircken 
af Frygt for Fare ved Trængsel, men ieg var 4 
age forhen i Kircken for at besee Thronerne og 
Id anden der giort Anstalt, hvorved ieg tillige 
rte dem prøve dend Musicque, som ved Cro- 
ningen skulde opføres, hvilcken dend berømte 
endel 1 ) med 2de Secundanter dirigerede, dertil 
ørte 130 Musici, og deriblant 24 udvalgte San- 
re, til hvilcke var opbygget Stellager ovenover 
g ved begge Sider af det store Altere, og skal 
dertil have været i Brug alle de Slags musicaliske 
Instrumenter, som til dend Tiid vare bekiendte, 

*) Den berømte tyske Komponist Georg Friedrich Handel (1685—1759) gik 
1710 til England, der blev hans andet Fædreland og hvor hans betydeligste 

I Værker blev skabt. 



ar 

? 

nu 

i 



164 



men ieg kanel icke sige at Musicquen befaldt mig, 
thi dend giorde alt for stor Aliarm, og derfor icke 
var behagelig for mine Øren. Dend store Plads 
udenfor Westmynster-Hall, som paa alle Sider 
var omgivet med Huuse paa 3 å 4 Etager, var 
som mig synes det besynderligste mand dend Dag 
kunde see, thi icke allene vare Vindeverne i alle 
Værelser opfyldte med Mennisker, men der var 
endog Bæncke med Gelender for bygget uden for 
Huusene imellem hver Etages Vindever; ja oven 
paa Tagene af Huusene var af Tømmer og Bred- 
der opbygte 2 å 3 Etager med Bæncke for Til- 
skuere, som maatte betale deres Plads dyre, skiønt 
nogle saadanne Stellager brødes og Folck kom til- 
skade, som da betalte deres Plads dyrest. Huus- 
Eyere bortleyede dend Dag alle deres Værelser 
ud til Pladsen og Gaderne, som Suiten passene, 
for 4, 8, 12 til 16 Guinnees, ligesom Værelserne 
vare store til. Desuden var dend store aabne Plads 
saaledes opfyldt med Mennisker, at naar mand 
kastede et Æble ud iblant dem, kunde det icke 
falde til Jorden, saa der visselig var en Samling 
af Mennisker paa meere end 150000 i Tallet. Dette 
var et forunderligt Syn, men forunderligst blev 
det, da det Kongl: Herskab kom ohngefehr midt 
paa Pladsen, thi da gick disse Fryde-Skrig an: 
„Vivat, God bless de King, vivat God bless de 
Qveen!" hvorved alle Mand-Folck svingede deres 
Hatte, og alle Fruentimmer deres hviide Tørklæ- 
der, hvilcket Syn saaledes frapperede mig, at ieg 
tabte baade Næse og Mund, glemte Herskabet og 



ing 

s 

Lo 



t 

me 
len 
nof 



165 



ald Pragten for at betragte dette aliene, ja ieg 
kand sige, at det var det forunderligste Syn ieg 
har seet i Verden. Ieg hafde og nær kommet i 
Fortred over det, at ieg selv glemte at svinge min 
Hat, hvorover ieg fick et Stød i Rycken bag fra, 
og mand begyndte at raabe Jacobit, saa ieg icke 
var seen at faae Hatten af og svinge dend med. 
Paa begge Sider af Westmynster-Hall var mod 
Muuren opført som et Amphitheatrum af 12Bæncke 
med Gelender for, paa hver Benck kunde sidde 
24 Personer efter No, og hver Plads paa Bencken 
kostede 1 Guinnee. Paa en af disse Bencke hafde 
ieg mit Sæde, men ieg maatte indtage dette Sæde 
om Aftenen Kl: 7 for Cronings-Dagen, blive der- 
paa heele Natten, og til anden Aften Kl: 7 igien, 
thi ellers kunde ieg icke have kommet dertil, og 
ingen kunde for Trang reyse sig op af sit Sæde 
en Frygt for at blive styrtet hovedkulds ned 

lånt Pøbelen, mand maatte derfor forsyne sine 

ommer med noget til at stille Hungeren og Tør- 
sten, og naar mand skulde af med Vandet, maatte 

and under Decke af Klæderne lade det løbe 
ned paa Fodbrettet, som var giennemboret med 
Huller, mend det øvrige maatte mand beholde 
hos sig heele Tiden over. Kongen og Dronningen 

iiste samme Aften med alle Pairs-Herrer og 
arner i Westmynster-Hall, hvor da efter gam- 
nel Skick en harnisket Cavailler rider ind i Hal- 
ved Taffelet, og udfordrer enhver, som hafde 

oget imod dend nu kronede Konge og Dronning, 
at møde ham i en Ene-Kamp, hvortil hånd ud- 




166 



kaster sin Handske, om nogen tør tage dend op, 
men ingen har vel paa dend Tiid Lyst dertil. I 
øvrigt blev Dagen sluttet med alle Klockers Ring- 
ning, med Canonade fra Tovret og andensteds, og 
med Illuminationer i alle Huuse og paa alle offent- 
lige Pladser i Staden. 

Førend ieg forlader London, maae ieg endnu 
anføre, at deres Operahuus var forsynet med 
skiønne Acteurs og Actricer, 40 udvalgte Musici 
opvartede derved, og Engellænderne ere saa gene- 
reux, at naar en nye Sangerske giør sin første 
Prøve, bliver hende over 1000 Guinnees tilkastet 
paa Theatro. Ellers kom det mig for i London, 
at dend engelske Nation er en Deel høyhiertet, 1 ) 
saa de seer gierne en Fremmed over Skulderen; 
men har mand nogen Adresse eller Recommen- 
dation til dem, da begegner og tracterer de en 
galant. 

Saa snart forbemeldte Kongl: Croning var for- 
bie, antraaede ieg d: 11 November min Reyse fra 
Engelland til Holland med en engelsk Cofardie- 
Captain, som var ladt med Spanisk Stuck von 
Achten 2 ) til Rotterdam, og blev ieg forenet med 
ham om 1 Guinnee for Sted i Cahuten ved Trans- 
porten, og daglig 1 / 2 engelsk Species for Kosten, 
ligesom hånd fick af en Deel andre Passagers af 
begge Kiøn, hvilcke vare meest Hollandske og 



i) En andetsteds ikke truffen Anvendelse af Ordet „højhjærtet« i Betydning 
af hovmodig. 

*) Stiick von Achten, en spansk Mønt (Real de å ocho), der galdt 8 Realer 
og havde en dansk Værdi af 5 Mark og 12 Skilling. Da den hyppig var falsk 
eller undervægtig, var den forbudt i Danmark. 



167 



Tydske, som retournerede fra London, efterat de 
hafde seet Croningen. Reysen, som vel icke var 
over 36 Miil over Nord-Søen, gick i Førstningen 
noget langsomt af Mangel paa Vind, saa vi til- 
bragte 6 Dage derpaa, men da vi tilsidst i en å 
to Dage fick Sidevind, saa gick det deshurtigere, 
endskiønt det tillige var saa sterckt et Veyr, at 
endog alle Skibs-Folckene tillige med Passagererne 
bleve meget søesyge, undtagen Capitainen og ieg, 
som got kunde spiise og dricke ved Maaltidet 
vort Glas Viin, og i mellem en god Punce og 
Philip, 1 ) da imidlertiid de andre Passagers intet 
kunde nyde for deres Kostpenge, men hylede og 
skrege over deres Sygdom og over de fæle Bøl- 
ger, Nord-Søen giver i saadant oprørt Veyr, i det 
mand med een Bølge snart stiger mange Alen høyt, 
snart igien syncker ligesaa dybt som i en Afgrund, 
hvilcket seer ret kyseligt ud, især naar Relingen 
ved Side-Vind er lige med Vandet, og ofte under 
Vandet, ja Skibet iblant overskylles af Bølgen. 
Men Capitainen og ieg holdt os immer vel og 
vare ret fornøyede med hinanden, at dend ene 
kunde giøre dend anden Selskab. Iblant Passa- 
gererne var en venetiansk Kiøbmand, som i Lon- 
don hafde indkiøbt en stor Qvantitet afGuld-Uhrer, 
Guld-Etuis, Guld-Tabatieres og andre Galanterier, 
hvilcke hånd en Dag viiste mig; thi denne Mand 
holdt sig stedse til mig, fordie ieg kunde tale Fransk 
med ham, og hånd kunde icke tale andet end 

*) Philip, egentlig Fillip eller Flip, engelsk Slangudtryk, der betyder en 
»Opstrammer", særlig en Sømands-Drik, der laves af 01, Brændevin og Sukker. 



168 



Italiensk og Fransk, da de andre paa Skibet talede 
intet uden Engelsk, Hollandsk og Tydsk. Denne 
Mand bød Capitainen, som en Dag hafde ladet 
hidse Top-Seilet, hvorved Skibet krængede saa- 
meget meer, at hånd vilde betale ham 30 Guin- 
nees om hånd vilde lade det tage ned igien, men 
Capitainen svarede: „Ney, det giør ieg icke, om 
I vilde give mig 100 Guinnees, ieg har en be- 
tydelig Ladning inde, og maae bruge Vinden alt 
det Skibet kand taale, thi derom maae ieg frem- 
vise min Journal for hver Time paa Dagen." Icke 
desto mindre maatte hånd dog kort derefter tage 
Seylet ned, saa hånd gierne kunde have fortient 
de 30 Guinneer. Samme Tiid beklagede denne 
Mand sig jammerlig for mig over dend usunde 
Luft, der var i Cajuten, saa vel som Uroen, for- 
medelst alle Passagerernes iidelige Stoelgang, 
Breckning, samt Hylen og Skriigen, hvorover ieg 
raadte ham at komme op paa Decket i frie Luft, 
thi ieg opholdt mig der gierne om Dagen; men 
hånd var icke saa snart krøbet op paa Decket, 
førend en Bølge overskyllede os, saa hånds blaae 
Damaskes Sloprock med Guld-Scherff, hvorudi 
hånd var klædt paa Skibet, blev ilde tilreedt. 
Da vi kom imod de hollandske Kyster, kom en 
Lodtz os imøde, ved hvis Veyviisning dend gode 
Gud ledsagede os vel ind til Dordtrect, og saa 
snart vi vare komne i Land, lovede vores Vene- 
tianer til Jesus, Maria og Joseph helligen, at hånd 
aldrig meere vilde begive sig paa saadan en Søe- 
Reyse. I Dordrect forblev ieg kun en Nat. Der 



saae ieg Raadhuuset, hvor Printz Wilhelm af 
assau-Oranien, som siden blev Konge i Engel- 
land, ved dend store Revolution i Holland først 
blev erkiendt for General-Capitain af Republiquens 
Armee. Hernæst besaae ieg og dend store Kircke, 
hvor det bekiendte Synodus Dordracenius var ble- 
ven holdet, og tog saa med en Treck-Skøyte paa 
Maas-Strømmen til Rotterdam, hvilcken Stad vel 
er dend største og riigeste i de forenede Provin- 
cer næst Amsterdam. Her tog ieg igien Erasmi 
Roterodami Statue af Metall i Øyesyn, som er 
preyst paa Pladsen ved dend største Kircke, 
vilcken Smaae-Drengene nu betiene sig af som et 
Maal at kaste til med Steene; besaae og et og andet 
videre merckværdigt, saa vidt Tiiden vilde tillade; 

i g drog saa videre med en Treck-Skøyte til Ley- 
en ved Rihnstrømmen, som er temmelig stor, 
muckt bygt, befæstet, har et berømt Universitet, 
g Gaderne ere besadte med Træer ved begge 
ider. Her besaae ieg Theatrum Anatomicum med 
vad merckværdigt derved fandtes, saa vel som 
Hortum Botanicum, udi hvilcken ieg en passant 

«ck dend berømte Boerhave af Person at see, 
len talte icke med ham, thi Tiden var mig for 
kort. Dernæst tog ieg atter med en Treck-Skøyte 
til Delft, der iligemaade er en smuck og stor Stad, 
hvor ieg besaae i dend store Kircke dend første 
Printz Wilhelm af Nassau-Oranien, som var Re- 
publicquens første Stiftere, hånds Begravelses-Stæd, 
hvilcket var opført som et Castrum Doloris meget 
prægtigt af ægyptisk Marmor fuldt af tycke Guld- 



170 



aarer; og hånds Hund som døde af Sorg, da Print- 
zen blev dræbt, laae af Marmor udhuggen ved 
hånds eget udhugne Billedes Fødder. 1 ) Raadhuset, 
Tøyhuset, det Ostindiske Compagnies Huus og 
Fabricquen af det uægte Porcelain besaae ieg der 
og, og begav mig saa med en Skøyte igien til Haag 
og dermed fuldendte dend Dags Reyse. Haag er 
en deylig, men aaben Stad, hvorfor det og kaldes 
dend prægtigste Landsbye i Verden, thi det er 
fuldt af herlige Paladser og Hauger. Her residerer 
Statholderen og de Herrer General-Staten haver 
her deres Samling. leg var og oppe at see dend 
Sal, hvorudi de samles, hvorved icke var noget 
besynderligt at mercke, uden at midt i Salen 
stod et ovalt Bord, bedecket med et Bordklæde 
af fiint grønt Klæde med grønne Fryndser, og 
omkring Bordet 7 Lehnstole med Grønt over- 
trackte, og paa Bagsmeck af hver Stoel var med 
Silcke udsyet et af de 7 forenede Provincers 
Vaaben, men dend, som viiste mig omkring, til- 
talte mig med disse stolte Ord: „Her ved dette 
Bord er mange Potentater i Europa saavel som 
de andre Verdensdeele blevne foreskrevne Love." 
Jeg var og ude at besee Rysviger Slot, hvor dend 
rysvigske Fred blev sluttet, item ude ved Strand- 
bredden og samlede mig en Deel artige Snegle- 
huuse og andre Conchas, som ieg bragte hiem 
med mig. Dagen derefter tog ieg igen med en 
Skøyte til Harlem, som er en temmelig stor Stad, 



») Se Beskrivelsen af Prins Wilhelm af Nassau-Oraniens Epitaphium i 
.Gyldenløves Lakaj", Memoirer og Breve XVII, S. 138. 



171 



og er opfyldt med alle Slags Fabricquer og Manu- 
facturer, og siden med en stor Seyls- eller Trans- 
ports-Baad til Amsterdam. Om denne store, rige 
og mægtige Stad kunde atter være meget at for- 
tælle, men da ieg kom der, forefandt ieg Brev fra 
min SI: Fader, hvorudi hånd berettede, at hånd 
var meget svag, og befalede mig at iile med min 
Hiemreyse, hvorover ieg og icke forblev der 
længere end 11 Dage. Jeg besøgte strax dend be- 
rømte Apothecker og Materialist Hr. Seba, som i 
Amsterdam kaldtes dend tydske Apotecker, til hvil- 
cken ieg hafde Recommendation, hånd var en 
Mand paa nogle Tønder Guld, og hafde en meget 
vidtløftig Handel med Material-Vare; især var hånd 
bekiendt af sit herlige Naturalien- og Raritet-Ca- 
binet, som ieg anmodede ham om at vise mig; 
men da han hørte mit Navn var Seidelin, spurte 
hånd strax: „Hvad var Deres Faders Navn?" og 
da ieg nævnte hånds Navn, Frederich Seidelin, 
spurte hånd strax igien: „Er hånd endnu levende?" 
og videre: „Hvorledes lever hånd?" og da hånd 
det hørte, sagde han: „Ey, det er mig meget kært. 
Deres Fader og ieg har været fortroelige Venner 
i vores unge Dage, vi serverte paa een Tiid i Ntirn- 
berg, og for Deres Hr. Faders Skyld er ieg Dem 
gierne til Villighed i alt hvad ieg kand; men hvad 
mit Cabinet angaaer, da er det vidtløftigt, og til 
at besee det ret udfordres en Deel Tiid, som for- 
medelst mine Handelsforretninger er mig meget 
kostbar, dog vil ieg af hver Dag opofre en Tiime 
dertil for at efterkomme Deres Begiering, nemlig 






172 



fra 4 til 5 Eftermiddag, om De paa dend Tiid vil 
komme til mig." Jeg tackede da mangfoldig, og 
kom til ham 7 Dage i Rad til dend benævnte 
Tiime, hvorved ieg ret fornøyede min Curiositet, 
og maae tilstaae, det var det største og deyligste 
Naturalien-Cabinet, ieg endnu hafde seet; især 
vare hånds indianiske Conchilier og Snecker over- 
maade deylige og store, og viiste hånd mig nogle, 
hvoraf hånd vurderte et Par for 600 å 1000 Gyl- 
den. Fortalte mig og, at Czar Peter lste af Rus- 
land hafde afkiøbt ham hånds første Samling for 
70000 Gylden, men at hånd holdt denne Samling 
for 4re Gange saa kostbar. En særdeles curieux 
og rar Samling fandtes og her af alle Slags Frug- 
ter, som hængte i Chrystal-Glas i Spiritu, og hafde 
vel Frugternes Form, men var intet andet end 
Frugtens Parenchima eller Textur af alle dends 
grovere og fiinere Fibris, som sammenholder Frug- 
ternes Saft og øvrige carnøse og terrestiske Deele, 
hvilcke alle derfra tillige med Skallen meget kon- 
stig og ubegribelig vare separerede, saa dend heele 
Væv af alle fibris var saa tydelig, og paa nogle 
tusinde Stæder giennemsigtig, med Forundring at 
betragte, heldst da dend var saa heel conserveret, 
at dend endnu kunde præsentere Frugtens Form 
og Skickelse. Denne gode Mand gav mig og Ad- 
dresse til at see et stort Laboratorium, hvor Cam- 
pher blev raffineret og sublimeret i Skiver, saa- 
vel som mange chymiske, mercurialske Varer bleve 
fabriquerede i stor Mængde, som Mercurius Subli- 
mat: Mercurius præcipit: rubr: og Cinnab: factitia 



173 



med meere. Ellers var denne gode Mand ved ald 
sin Riigdom meget oeconomisk. Hånd bød mig en 
Gang til Bords, men bestilte mig at møde ham 
paa Børsen ved Børs-Tiden. Da hånd nu gick 
hiem derfra, kiøbte hånd underveys i sit Tørklæde 
en Ræt maadelige Aborrer, hvilcke hånd lod af- 
kaage med en Vater-sauce efter hollandsk Maade, 
og dertil hafde hånd en stegt Gaas, men intet 
meere, endskiønt hånd hafde begge sine Sønner 
med til Bords, som begge vare Materialister. Vi 
spiiste i Kiøckenet, som dog var meget propre. 
Og ligesaa propre som Hollænderne holder deres 
Kiøcken, ligesaa propre holder de og deres Com- 
oditetsteder, thi de ere overalt belagte med blaae 
g hviide glasserede Steen, og saa snart nogen har 
etient sig af Stedet, bliver det strax vadsket og af- 
kyllet, saa der aldrig findes nogen Ureenlighed. 
Jeg forefandt ved min Ankomst til Amsterdam 
n Berlinsk Chirurgien ved Navn Pectholtz, en 
f de Kongl: Pensionairs, som ieg kiendte. Samme 
ar recommenderet til dend berømte Anatomicum 
ysciurriy hvilcken lærde Mand levede i Amster- 
dam meget indgetogen og snart som ubekiendt. 
a nu Rysch 1 ) inviterede Pectholtz at see hånds 
natomiske Præparata, tog han mig efter min Be- 
iering med sig derhen, hvorved mig skeedte en 
tor Fornøyelse, thi ieg kand med Sandhed sige, 
t ieg endnu aldrig hafde seet deslige Præparata 
aa propres, nette og reenligen handlede som disse, 
og heller icke i større Mængde. 

!) Frederik Ruysch (1638—1731), berømt Anatom, Professor i Amsterdam. 



174 



Hvad ieg ellers observerede og besaae som 
merckværdigt i denne anseelige Stad, var først 
dens Kircker, hvoraf mange ere skiønne Bygnin- 
ger og ziirede med deylige Taarne, endskiønt 
Sildepacker-Taarnet nock er det anseeligste i Sta- 
den. Hernæst besaae ieg Raadhuuset, som visselig 
er en vidtløftig, høy og prægtig Bygning, og en 
af de prægtigste, ieg har seet. Det er opført af 
store, hugne Sandsteen, Taget er af Kaaber og 
ziiret med en Deel Billeder og Statuer af Kaaber, 
ziirforgyldt. Galleriet i anden Etage, hvorfra mand 
gaaer ind til alle Magistratens fornemste Departe- 
ments og Raadstuuer, er gevølbt og prydet med 
utallige Udhugninger af Marmor og Alabast i 
Blomsterverck af meget herlig Arbeyd, men det 
synes mig at være en Feyl paa denne prægtige 
Bygning, at ingen af Indgangene dertil er real og 
proportioneret efter Bygningens Størrelse. Børsen er 
gandske kiøn men intet extraordinairt. løvrigt ere 
Paladserne og Huusene i Staden skiønne Bygnin- 
ger, men aldt af brendte Steen. Mange smucke 
Broer findes der, dog icke med muurede Buer 
under, men med smuckt Jerngelender ved begge 
Sider, især udi de saa kaldede Gragter [Grachter]. 
Gaderne ere og somme Steder besadte med Træer 
paa begge Sider. Til Admiralitetet hører smucke 
Bygninger, thi de holder en skiøn Krigs-Flode. 
Et stort Waissenhuus er der saavel som andre 
Hospitaler, item en smuck luthersk Kircke og en 
prægtig jødisk Synagoge med meere. Ellers er 
Holland et besynderligt Land. Det ligger meget 




175 



sidt og underkastet Havets Overskyllelse, hvorfor 
det og med kostbare Damme [Dæmninger] og Slu- 
ser maae forvares. God Græsning har de til Crea- 
turet, men de fleste Steder voxer hvercken Korn, 
Viin eller Skov, og dog er Landet sellet 1 ) fuldt 
med skiønne og store Stæder, saa at mand i een 
Dag kand besøge 6 å 7 store Stæder, og det meget 
mageligt, formedelst de mange Canaler, Landet 
er igiennemgravet med, hvorpaa mand ved be- 
stemte Tider og snart hver Time med Treck- 
Skøyter for en billig Priis føres fra et Sted til et 
andet. I de Lands-Byer, mand ved dend Leylig- 
hed passerer, seer mand lutter grundmuurede 
Huuse, hvis Beboere ere tillige Søe-Folck, som 

laver deres Fartøjer; ja ieg troer, at i dette Land 

indes en større Mængde af store og mindre Han- 
dels-Skibe end ellers i heele Europa. Der udfor- 

Ires og virckelig mange til at vedligeholde deres 
vidtløftige Handel paa Ost- og Westindien, Øster 
Søen, til Silde-Fangsten og Grønlands-Farten og 
til alle andre Stæder i Verden, thi Hollænderne 

;re til Søefarten hengivne, og de fortiener og der- 
ved stor Rigdom, og iøvrigt ere de ærlige, arbeyd- 
somme, oeconomiske og reenlige Folck, hvilcken 
»idste Qualitet gaaer saa vidt, at de bruger Spytte- 
potter paa deres Borde for icke at spytte paa Gul- 
vet, og har ieg nogle Gange med Latter seet i 
de store Caffehuuse, at vel 30 Personer i en Kreds 
kand omringe Caminen med Tobackspiben i Mun- 

*) Sellet, antagelig Perf: Partcp:-Formen af „selles tt , gammeldansk : samle 
sig. Meningen er vel altsaa, at en Mængde skiønne Stæder ligger samlede 1 
Landet. 



176 



den, og naar de spytter, kand dend, som sidder 
længst derfra, lige saa vel treffe at spytte lige i 
Ilden, som den der sidder næst hos, saa at Ilden 
knager og brager uden Ophold. 

Mod Enden af November Maaned omtrent an- 
traaede ieg min Afreyse fra Amsterdam efter nog- 
les Raad med dend saa kaldte Oxen-Post, som 
gaaer over Narden, Ammersfordt, Osnabryck i 
Westphalen og det Hannoverske til Hamborg. Men 
det var en slet Voiture og dend ubehageligste 
Aarets Tiid. Posten gick Dag og Nat, Foed for 
Foed, Veyret var med Regn, Blæst og Snee meget 
ont, og Veyen icke mindre ond, saa ieg ved de 
lange, mørcke Nætter leed saa meget ont af Sult 
og Kulde, at ieg sad paa Vognen og peeb som en 
Rotte. Men ieg kom Gud skee Lov dog vel til 
Hamborg, hvor ieg blev igien forfrisket, og af min 
SI: Faders Correspondenter vel imodtaget; og som 
ieg der forefandt Brev, at min SI: Fader begyndte 
at komme sig noget igien, blev ieg der i 14 Dage, og 
diverterede mig noget efter min Reyses Besvær- 
ligheder med deres Opera og Comedier, lod mig 
og sye et Par Klædninger, og forsynede mig ellers 
med et og andet, som ieg til min Hiemreyse hafde 
fornøden. Men her var ieg nær geraadet i saadanne 
Stricker, som ieg paa alle mine Reyser hidtil hafde 
vel vogtet mig for. Anledningen hertil var denne, 
at ieg der forefandt en af mine forrige Condiscip- 
ler paa Hoffapotecket i Kiøbenhafn, ved Navn 
Oldenborgy hvis Søster var dend i Hamborg og 
Kiøbenhafn saa vel bekiendte Madame Kayserin. 



177 



eres Fader hafde været Oberalter i Hamborg, 
g de vare af Hoffapotecker Beckers Forvandtskab, 
men nu vare Mad: Kayserin og hendes Datter 
Actricer ved Opera i Hamborg. 1 ) Denne min 
gamle Ven inviterede mig da en Dag paa Caffee 
hos hånds Søster, som ieg imodtog, og da ieg 
kom der, saae ieg, at de boede got og førte sig 
galant op; efter Caffeen diverterede Datteren mig 
med at synge Arier og at accompagnere Sangen 
med sit Clavier-Symbal, saa at ieg mod Aften for- 
nøyet tog Afskeed fra dem; men et Par Dage der- 
efter blev ieg igien inviteret af dem til Middag, 
og da ieg kom der, fandt ieg icke min Ven Olden- 
borg, men en anden høy og robust Mand, som 
var meget artig, snacksom og vel klædt. Vi spiiste 
da og bleve vel tracterte, men efter Maaltidet toge 
de Betaling derfor paa saadan Maade, at de fore- 
sloge at spille et Slag Kort til Tiidsfordriv, og 
da ieg refuserede det, brugte de mange galante, 
konstige og til syne ærlige Persuasioner for at 

■engagere mig, saa ieg maatte deran; men uagtet 
e i Førstningen lode mig vinde lidet, saa varede 
et dog icke 1 / 2 Quarteer, førend ieg var af med 
de Spec: Ducater og 1 Rdlr. i Smaae-Mynt. Jeg 
merckede og strax, at denne Mand var en Philou, 

Ihvorfore ieg med ens afbrød Spillet sigende, at 
; 
Itl; 



*) Claus Oldenborg (død 1732) var Apotheker i Nyborg fra 1691 til 1731. 
an var gift med Catharina Becker (død 1731), en Datter af Apotheker Jacob 
ottfried Becker, hvis Apothek i Odense han under dennes Pengekrise tillige 
maatte bestyre fra 1695 til 1700. Oldenborgs Søster var formodentlig den be- 
rømte hamborgske Sangerinde, der med sin Mand, Kapelmester Reinhard Kei- 
ser, kom til Kbhvn. 1721 for at indrette en tysk Opera ved Hoffet. Deres Dat- 
ter Louise Keiser blev Hofoperasangerinde 1740 og døde 1 Kbhvn. 1768. 

12 



178 



ieg aldeles ingen Inclination hafde til Spiil, men 
dersom Jomfruen vilde endnu fornøye mig med 
et Par Arier, vilde ieg være hende meget obli- 
geret. Desuden skulde ieg efter Aftale præcise 
Klocken 5 møde hos en vis Købmand, som icke 
maatte feyle, saa ieg paa dend Maade slap af 
deres Klør uden videre Tab. 

Derefter tog ieg i December med dend Hamborger 
agende Post til Odense i Fyen; thi Agent v:Westen 
og hånds Frue og Moder, som dend Tiid hafde 
Apotecket der, hafde ved Skrivelse anmodet mig 
om, at ieg paa min Hiemreise igiennem Odense 
vilde opholde mig hos dem en 14 Dags Tiid, 
hvilchet ieg og hafde maat lovet dem. Da ieg nu 
ankom til Odense, forefandt ieg der min ældste 
K: Broder, som dend Tiid var kaldet, og blev 
der ordineret til Sogne Præst for Gloslunde og 
Græshauge Meenigheder i Lolland; 1 ) og Frue 
Bless y v: Westens Moder, 2 ) som var en meget 
ferm Kone, tog meget venligen og kiærligen imod 
mi g> °g beviiste mig ald muelig Estime og Con- 
fidence. Hun tracterte mig prægtig, og som Fyen 
er bekiendt for Backelse-Landet, saa kand ieg og 
sige, at dend gode Frue i de 14 Dage, ieg var 
der, hver Dag til Froekost, Middag og Aften hafde 
et nyt Slags Bagverck at præsentere mig; hun 
bragte mangen en Time hen med at sidde og 
snacke med mig aliene, sagde at hendes Søn hafde 
været lyckelig, i det hånd i mig hafde haft saa 



i) Hans Seidelin, se Side 18. 
*) Se Side 53. 




179 



troe en Ven udenlands, hånd hafde og nocksom 
berømmet mig, og hun maatte og sige, da hun nu 
hafde lært at kiende mig, at dersom hun kunde 
faae saadan en Svieger-Søn som ieg, da vilde hun 
skattere sig lyckelig. 

Da min Kiære Broder var bleven der færdig, 
toge vi tilsammen hiem, først til Nyborg, hvorhen 
Raadmand Grube i Odense og v: Westen con- 
voyerede os tilhest, dernæst over Belthet, Cor- 
søer, Nested og Wordingborg til Nyekiøbing, hvor 
ieg med ham arriverede d: 8 Januarij 1728, og 1728. 
fandt min Kiære nu Salige Fader vel Sengelig- 
gende, dog nogenledes restitueret. 

Gud være ævig lovet, som paa denne 6 Aars 
lange Reyse ved sin gode Aand stedse har op- 
holdt mig i sin sande Frygt, og bevarede mig fra 
Forførelse og grove Synder, beskiærede mig 
god Helbred, lod mig allevegne finde Leylighed 
at see og lære noget, tilvendte mig alles Yndest, 
ledsagede mig ved sine hellige Engle lyckelig og 
uskadt igiennem saa mange fremmede Lande, og 
endelig forundte mig igien dend Glæde at see 
mine kiære Forældre, mine gode Venner, og mit 
kiære Fæderne-Land! 



12* 



ANDEN DEEL 




Hvad angaaer mit øvrige Levnets-Løb her i mit 
Fæderne-Land efter min Hiemkomst fra frem- 
mede Lande, da er det mærckværdigste deraf ind- 

rt i dend forgyldte Bog, som min Salig Fader 
har efterladt, hvilcken findes i mit Chatol; og 
hvad ellers er passeret, som hertil kunde hen- 
høre, da er deraf nu det meeste glemt, eftersom 

ver 50 Aar siden dend Tiid ved Guds Naade 
ere forløbne, og det nu i min saa høye Alder vil 

live mig vanskeligt at samle noget ordentligt om 

et, som ey har været optegnet. Dog vil ieg for- 
søge saa kort som mueligt at anføre hvad ieg her- 
af kand erindre. 

Saa snart min kiære Salig Fader efter min Hiem- 
komst nogenledes var kommen til sin Helbred 
igien, efterlod hånd icke nøye at sondere mig, 
hvorledes ieg allevegne hafde anlagt min Tiid, og 
hvad ieg in arte, Sprog etc: hafde profiteret, efter- 
saae og mine manuscripta og min fra Paris hiem- 
bragte Samling af Planter, saavelsom og ald min 
øvrige meget smucke dog tarvelige Ecqvipage, 
hvorover hånd tilsidst udbrød med disse Ord: 
„Min kiære Søn! ieg maae til Din Satisfaction til- 
staae, at Du fuldkommen har fornøyet mig, og ieg 



184 



har icke Aarsag til at fortryde det allermindste af 
det, ieg har anvendt paa Dig, ieg seer, at Du i alle 
Maader trolig har efterfulgt mine Formaninger, Gud 
velsigne Dig fremdeles med ald det gode, Hånd 
lover lydige Børn." 

Min Føde-Bye kom mig ved min Hiemkomst 
noget ringe for, saa ieg hafde ickun liden Lyst til 
at blive der, men ønskede mig, om Gud saa be- 
hagede, et bedre Stæd til min Etablissement, og 
heldst i Kiøbenhafn, om Leylighed dertil kunde 
falde. 

Imidlertiid indløb Brev til min SI: Fader og mig 
fra afg: Cancellie Raad og Hoff Medici D: Heer- 
fordts Encke-Frue 1 ) med Tilbud, om ieg icke vilde 
handle med hende om det privilegerede Apotecke 
i Helsingør, som hende efter forrige Apotecker 
Peckel 2 ) formedelst Gield var bleven tilhørende, 
hvorfor ieg med min SI: Faders Consens reyste 
til Helsingør for at besee samme; men endskiønt 
Byen nock befaldt mig, saa befaldt mig Apotecket 
dog icke, eftersom det ved dend forrige Mands 
Negligence gandske var kommet i Decadence, og 
desuden var Kiøbenhafn saa nær, at ventelig de 
meeste vilde forsyne sig med Medicamenter der- 
fra, som de nu vare komne i Vane med, hvorfor 
ieg i Guds Navn resolverede at abandonnere dette 
Forslag og at reyse med uforrettet Sag hiem igien. 



>) Sc Side 30. 

*) Frantz Peckel fra Lybeck overtog Apotheket i Helsingør efter sin Konet, 
Ingeborg Roths Moder 1703, men da han døde 1727, maatte Hofmedicus Mar- 
cus Heerfordt overtage det for Gæld. Han døde imidlertid et Aars Tid efter, og 
hånt Enke Maren Borch fik derefter Apotheket solgt. 




185 



Udi Octobr: Maaned i dette Aar 1728 indfaldt 
Kiøbenhafns ulyckelige Ilde-Brand, hvorved min 
kiære Fader tog 3 til 4000 Rd ls Skade. Min Lære- 
Patron, Hr: Hoff-Apotecker Becker 1 ) og Hr: Apo- 
tecker Winther 2 ') mistede og begge deres Huuse 
og Apotecker. Herr Becker forlangte da ved Skri- 
velse af min K: Fader og mig, at ieg vilde komme 
over til ham og hielpe ham med de Vasis 3 ), hånd 
hafde reddet, at faae i Hast et Apotecke igien op- 
rettet i et Huus paa Amager-Torv, som kaldtes 
„Dend blaae Haand", indtil hånd selv igien kunde 
opbygge sin Gaard, paa det hånd nogenledes 
kunde komme i Næring igien, hvilcken hånds Be- 
giæring ieg og med min K: Faders Villie efter- 
kom. Men da ieg ankom hos ham, kunde hånd 
icke logere mig, saa ieg maatte udbede mig Logi- 
ent hos min K: Farbroder, hvor ieg var om Nat- 
n, og om Dagen hos Hr: Becker, og assisterede 
am saaledes indtil i April 1729, fick og i en Hast 
t Apotecke oprettet, saadan som det kunde blive; 
og saaledes at hånd igien kunde bedene Hoffet 
g Byen, thi hånd hafde reddet en heel Deel 
asa, Materialier og Medicamenter i sine gevølbte 
ieldere, som med Jerndøre vare forvarede. Hr: 
Apotecker Winther blev ved denne Ulycke saa- 
ledes nedslagen, at hånd i dend Tiid sendte mig 
en Dag Bud og lod bede, ieg vilde besøge ham, 

II 



!) Se Side 19. 

2 ) Andreas Winther havde Apotheket i Køge fra 1793 til 30 og blev tillige 
16 Ejer af Løveapotheket paa Amagertorv i Kbhvn., der brændte i den store 
rand 1728. Han var Assessor i Collegium medicum til 1742, da han solgte 
Apotheket. Han var gift med Hofapotheker Joh. Gottfr. Beckers Datter Dorothea. 
») Krukker. 



186 



og da ieg kom, proponerede hånd mig, at hånd 
vilde overlade mig sin afbrændte Plads og Privi- 
legium, naar min Fader derimod vilde overlade 
ham Nyekiøbings Apotecke saaledes som de der- 
om kunde foreenes, eftersom hånd nu var for 
gammel til at bygge. Udi hvilcken Accord min SI: 
Fader for min Skyld vel icke vegrede sig ved at 
entrere, endskiønt det hafde sine Vanskeligheder; 
men hånd betænckte sig dog noget længe, og da 
hånds Resolution endelig indløb, hafde Hr. Win- 
ther igien betænkt sig, saa at dette Forslag efter 
Guds behagelige Villie icke heller fick nogen 
Fremgang. 

Min K: SI: Fader var dette Foraar igien bleven 
meget svag af Podagra, som hånd i sine sidste 
Leveaar aarlig hafde Anstød af; ieg var og i denne 
Tiid bleven angrebet af en ond Tertian-Feber, som 
Liv-Medicus,Etats-Raad Lattfc, snart icke formaaede 
at curere, endskiønt ieg brugte China, og da min 
K: Faders Sygdom tog Overhaand, saa mand ven- 
tede icke hånd levede, kom min Salig Farbroder 
op paa mit Cammer en Fredag Aften dend 26de 
April, som var min onde Dag efter at Paroxys- 
mus var ovre, og sagde til mig: „Kiære Seidelin! 
Her er Brev, at Eders Fader icke kand leve, og 
hånd længes hiertelig efter at tale med Eder. Tør 
I resolvere til at tage hiem, saa vil ieg følge med 
Eder, og tage mine Heste og Vogn, thi ieg vilde 
dog gierne tale med min K: Broder førend hånd 
døde?" Jeg svarede da: „Ja, dersom Kiære Far- 
broder vil have dend Godhed at tage med, da 




187 



resolverer ieg i Guds Navn dertil." Hvorpaa hånd 
strax tog op i Cancelliet for at bede om Forlov, og 
om Morgenen derpaa begav vi os paa Reysen, men 
kom dend Dag icke længer end til Windbyeholt; 1 ) 
her hafde de intet at give os at dricke uden meget 
brancket 011, hvoraf ieg drack vel, siden ieg hafde 
stor Tørst, og ieg troer det curerede min Feber, 
thi da vi om Morgenen gav os paa Reysen igien, 
og Tiden var, at min Feber skulde komme, blev 
dend ude, saa vi Søndag Aften lyckelig kom til 
Nyekiøbing, og fandt min Kiære Fader endnu 
levende. Men hånd overgav mig strax sit Huus 
og Apotecke med alle Nøgler og Tilhørende for 
2200 Rd Ir , hvormed min Stif-Moder og mine 
Brødre vare fornøyede, og min K: Farbroder for- 
fattede alting ordentlig i Pennen, saa ieg ved Guds 
Direction og saa vel min SI: Faders som alle Ven- 
ners Ønske ligesom blev nødt til at være min K: 
Faders Successor, skiønt ieg dendgang icke hafde 
nogen særdeles Lyst dertil. Mandagen derpaa, d: 
29 April, behagede det Gud ved en Salig Død 1729. 
herfra at bortkalde min Kiære Fader til sit him- 
melske Riges Herlighed udi hånds 63de Aars 
Alder. 

Efter at min SI: Faders Liigfærd hæderlig var 
besørget, reyste ieg til Kiøbenhafn igien for at 
lade mig efter Kongl: Forordning examinere, som 
skeedte af Decano Facultatis Medicæ, Dr: Georgio 




J ) I Vindbyholt, en Landsby i Roholte Sogn, Fakse Herred, var dengang en 
Kro, tidligere en „kongelig Gæstegaard", hvor Kongerne ofte tog ind paa deres 
Rejser. 



188 



Frederico Franco de Franckenau, Etats -Raad, 
Dr: og Professore Medicinæ Johanne de Buch- 
waldt, 1 ) og Kongl: Priviligeret Apotecker Andreas 
Winther, af hvilcke ieg erholdt et berømmeligt 
Testimonium; og siden derpaa af Hånds Kongl: 
Majestet Kong Friderich 4de Bestalning med Pri- 
vilegio at være aliene Apotecker udi Nyekiøbing 
i Falster. Mine Examinatores viiste sig meget artig 
imod mig, thi da begge Professorerne hafde endet 
deres Qvæstioner, beærede Decanus mig med et 
temmelig langt og herlig Elogio, og da Hr: Apo- 
tecker Winther endnu icke hafde expederet mig, 
og ieg derover sagde til ham: „Hr: Winther, Tou- 
ren er nu til Dem, og ieg venter, at De og be- 
ærer mig med nogle Qvæstioner," svarede hånd: 
„Ey min k: Seidelin, vi kiender hinanden vel. Gid 
vi hafde mange saadanne Apoteckere i Dannemare 
som De! Jeg har intet mere at spørge." Dagen 
derefter beærede begge Professorerne mig med en 
Gratulationsvisite i min k: Farbroders Huus, hvil- 
cket ieg icke hafde ventet, siden ieg ved Examen 
icke hafde tracteret med Confect og Rinskviin efter 
indførte Sædvane, og ieg offererede hver af dem 
ey meere end en Rosenobel. 

Da ieg var retourneret fra Kiøbenhafn, vare min 
Stif-Moder, mine Brødre og ieg occuperede med 
at skifte efter min SI: Fader, alle som myndige, 
thi min yngste K: Broder hafde faaet Myndigheds- 
Brev, og ved sammes Udfald blev min Deel for 

l ) Professor ved Universitetet Georg Frederik Frank de Franckenau (1669 
—1732), og Professor ved Universitetet, Etatsraad Johannes de Buchwald (1658 
-1738). 




189 



Møderne-Arv, som stod i Boet, for Fæderne-Arv, 
for Arv efter 2de Søstre med Renter, og endelig 
for en Gave af min SI: Far-Moder, i alt tilsammen 
ohngefehr dend Summa 3700 Rd lr , for hvilcken 
Velsignelse ieg tackede Gud og mine K: Forældre 
i deres Grav, thi det var got, at der efter dend 
lidte Skade ved Kiøbenhafns Ildebrand endnu 
kunde være saa meget tilovers. Men ieg indsaae 
dog nock, at dermed icke kunde giøres nogen 
figures, heldst da mit Levebrød var kun maade- 
ligt, og Apoteckets Gaard udfordrede stor Repa- 
ration, ieg og icke endnu kunde vide, om Gud 
mig ved Giftermaal noget meere vilde beskiære, 
saa at en god Oeconomie var høylig fornøden, 
hvilcken ieg da og besluttede at beflitte mig paa. 
Gud har og Naadigst velsignet denne min Fliid, 
saa at min Tilstand Tiid efter anden er bleven 
forbedret. 

Udi dette Aar 1729 ved Sommertiid var Kong 
Friderich dend 4de sidste Gang her paa Nyekiø- 
bings Slot, tillige med sin Dronning Anna Sophia 
og Gros-Cantzleren, Grev Holst, Grev Laurvig 
og andre med deres Damer. Efter Hoff-Fourerens 
Anstalter vilde Herskabet komme hertil en Man- 
dag; men da det Løverdagen tilforn var kommet 
til Wordingborg og fandt Vinden meget favorabel 
til Falster, resolverede Kongen strax at tage over, 
men forefandt da og ved sin uformodentlige An- 
komst hvercken høye eller lave Betientere for sig, 
icke heller Befordring for Suiten, og de Kongl: 
Vogne kunde ey heller saa hastig komme over, 



190 



saa at Kongen og Dronningen maatte betiene sig 
af Færgemandens Thiellesens Chaise, og Mini- 
sterne kom drattendes paa ordinaire Bønder- Vogne, 
som i en Hast kunde blive samlede. Vore Præster, 
Proust Flindt og Hr. Busch prædikede for Kon- 
gen om Søndagen, 1 ) og efter at Kongen hafde myn- 
stret Cavailleriet, tog hånd igien tilbage. 

Nesten 1 Aars Tiid efter at ieg hafde antaget 
mit Apotecke og egen Huusholdning, resolverede 
ieg i Guds Navn til at begive mig i Ægtestanden, 
og blev efter inderlig Guds Paakaldelse mit Hierte 
bøyet til at elske Velædle Hr. Berthel Wichmand, 
Proprietair til Engestofte Gaard i Lolland og Nego- 
tiant i Nykiøebing, hånds ældst levende Datter, 
Jomfrue Elisabeth Catharina Wichmand y som da 
ickun var 16 Aar gammel; 2 ) og da min Begiering 
om hende af hendes Forældre og hende selv med 
ald Kiærlighed og Fornøyelse blev imodtaget, stod 
vores Bryllup udi deres Huus heri Nyekiøbing 
d: 18 Iulij 1730, og det i en lycksalig Time, thi 173* 
dend da ved Guds Forsyn sluttede kiærlige For- 
bindelse imellem os vedvarer ved Hånds Naade 
endnu, da ieg skriver dette, og under Gud os 

J ) Provsten i Nykjøbing Frederik Henriksen Flindt (1686—1751) og hans 
Kapellan og Svigersøn Jørgen Sørensen Busch (1685—1761), der 1748 blev Præst 
i Sønder-Klrkeby. Provsten var gift med Charlotte Sophie Mandix, død 1747, 
Datteren Anne Henrikke Gide Flindt (død 1742) var den fjerde af Pastor Buschs 
Koner. 

*) Købmand i Nykjøbing Bertel Wichmand (1677—1732), der 1727 købte God- 
set Engestofte paa Lolland, var bekendt for sin Rigdom og Hæderlighed. Han 
blev gift 1707 med Bodil Catharina From (død 1760). Efter hans Død giftede 
hun sig 1735 med Assessor i Højesteret, Justitsraad, senere Konferensraad 
Rasmus Rasmussen (død 1752). Af Bertel Wichmands 21 Børn blev Datteren 
Elisabeth Catharine, der var født 1713, gift 18. Juli 1730 med disse Memoirers 
Forf., som hun overlevede. To af hendes Brødre blev 1777 adlet under Navnet 
Wlchfeld, og fra den ene af dem stammer den nulevende Slægt Wichfeld. 




191 



fremdeles Livet indtil d: 18 Julij i dette Aar 1780, 
saa have vi levet i Ægteskab tilsammen udi 50 
Aar. 

Min Salig Farbroder 1 ) vilde gierne haft, at ieg 

skulde været Borgemester i Nyekiøbing til min 

Bryllupsdag, thi hånd skrev mig i dend Tiid til, 

at hånds Søn, som hafde Gratial-Contoiret i Can- 

celliet, hafde fortalt ham, at Borgemester Flindt i 

Nyekiøbing 2 ) hafde begiert sin Dimission, og at 

Stifts-Amtmand Reichou recommenderede en ved 

Navn Niels Hammer-^) men dersom ieg hafde 

Lyst til at være det, da bad hånd, ieg vilde lade 

ham det vide, da hånd i saa Fald haabede at 

kunne skaffe mig det, men ieg betackede mig og 

svarede, at det skulde være mig kiært, dersom 

land kunde skaffe mig det med et Tillæg af 200 

[d h aarlig Løn; hvis icke, saa kunde det icke være 

lig tienligt at bebyrdes dermed. 

Udi dette Aar 1730 og de 2de følgende Aar 

*asserede Quartan-Feberen meget heftig her i 

: alster og var meget opiniatre og forbunden med 

lange andre Tilfælde. Bønder-Folckene paa Lan- 

let faldt derved i hitzige Febre, Rasede, Guul- 

Joet, Sort- og Water-Soet etc, saa at Rente-Cam- 

meret beordrede Land-Physicus Møller*) i Sielland 

at reyse herover og føye sine Raad til vores Land- 

Physici for om muligt at raade Bod paa dette 

!) Konferensraad Hans Seidelin og hans Søn, se Side 9. 

2 ) Købmand Klaus Flindt (1679-1737), Søn af Raadmand Henrik Flindt i 
Nykjøbing, var Borgmester her til 1730. 

s ) Niels Hammer var Borgmester og Hospitalsforstander i Nykjøbing fra 
1730 til sin Død 1739. 

4 ) Provinsialmedikus i Sjælland Johannes Elias Muller, død 1752. 



192 



Onde. De ordinerede da begge Medicamenter for 
hver Omstændighed, især under visse Nummer, 
og sadte en vis ringere Priis derpaa end Taxen 
tilholder; hvorefter Landets Amtmand, Etats-Raad 
Landorph, lod requirere og uddeele disse Medica- 
menter til alle Sogne og Landsbyer i temmelig 
Overflødighed med Doctorernes Beretning derhos, 
hvorledes de skulde bruges. Om de bleve vel 
brugte og om Bønderne deraf fandt nogen ønske- 
lig Forbedring, kand ieg saa just icke sige, thi 
Svagheden holdt ved i nogle Aar, men ieg befandt 
mig icke ilde derved, at ieg derfor af Kongens 
Kasse fick en skickelig samlet Summa udbetalt, 
som kom mig vel tilpas ved min saa nylig skeedte 
Etablissement. 

Min kiære unge Hustrue befandt sig alt i dette 
1730te Aar frugtsommelig, men formedelst en liden 
hende paakommen Alteration aborterte hun i No- 
vember-Maaned, da Fosteret icke kunde være uden 
i 3die Maaned, dog gick det Gud være lovet af 
uden nogen synderlig Besværlighed, endskiønt hun 
i samme Tiid vovede sig til at bære SI: Hr. Hans 
Hendrich Hinckeldeys ældste Søn til Daaben. 

Anno 1731 maatte ieg foretage nogen nødven- 
dig Reparation paa min Gaard, som icke længere 
kunde opsættes, hvorudi ieg consulerede SI: Fritz- 
8 er - Jeg lod da Taget nedbryde af 8 Fag Tvær- 
huus i Gaarden, som var ickun Halv-Tag og var 
forfalden, og 4 Fag Huus, som stod derhos; dog 
længer ind i Baggaarden lod ieg reent nedbryde 
og af nyt igien opføre i Linie med det andet og 



r 

: 

Ri 

or 



193 



lod det alt forsyne med heelt Tag. Iligemaade lod 
ieg alt det gamle Tømmer i dend Syndre Gauls 
nederste Etage i det høye Huus, Fodstycker og 
alt udtage og med nye Fodstycker og andet Eege- 
tømmer igien forsyne, lagde og nye Fodstycker i 
Bryggerset og Gangen og over alt inden i Gaar- 
den; lod og en Fløy med Stang paa hver af de 
høye Gaule opsette, efter at de vare reparerede 
og med nye Fløye, hvorudi mit og min Kones 
Navne vare udhugne, bleven forsynede, thi de 
vare nogle Aar tilforn i min SI: Faders Tiid ned- 
ldne. Jeg lod og det høye Huus paa adskillige 
teder med stærcke Jern-Baand belegge, med 
ere, hvilcken Reparation kostede mig vist 700 
Rd lr . Siden har ieg Tiid efter anden foruden de 
ordinaires giort adskillige extraordinaires Repara- 
oner paa Huuset, skiønt det icke meget kunde 
rslaae, som da ieg lod indrette det lidet Cammer 
ed Senge-Cammeret til mine Døttre, hvorved 
Springvandet maatte flyttes, og en nye Skorsteen 
samt 2de nye Bager-Ovne maatte opføres; her- 
næst da ieg maatte lade Qvisten til Gaden ned- 
bryde og af nyt igien opføre, item da ieg lod heele 
Huusets Udvegge til Gaden og Torvet udspecke 
og med Olie-Farve bemale og dend nederste Etage 
til Gaden overalt med nye Vindever forsyne, lige- 
som der og tilforn var sadt nye Vindever paa 
dend store Sal, dog med smaae Ruder, item da 
ieg lod dend nederste store Stue betrecke, med 
mere, som ieg nu icke erindrer og aliene her 
cursorie anfører for herefter icke videre at melde 
om dend Materie. i 3 




194 



Imedens ieg var occuperet med denne Repara- 
tion indløb Brev til mig fra Hr: Etats-Raad Laub y 
hvorudi hånd inviterede mig at komme over til 
Kiøbenhafn for at afhandle ham og de andre 
Scharffenbergiske Arvinger, 1 ) deres SI: Moders 
efterladte Apotecke. Hånd berettede derved, at 
Arvingerne efter deres SI: Moders Ønske gierne 
hafde overladt Apotecket til den der værende Pro- 
visor Mr. Hagen, dersom hånd enten hafde haft 
Raad til at betale noget derpaa eller kunde stille 
antagelig Caution, men det lod som begge Deele 
feylede, saa at Laub icke saae, at de med Sicker- 
hed for de Umyndige vel kunde entrere med ham, 
hvorfor hånd heller ønskede, at ieg vilde kiøbe 
deres Apotecke og overlade Mr. Hagen mit igien, 
hvortil da vel blev Raad. Jeg resolverede da strax 
at reyse derover i det fulde Forsæt at kiøbe, men 
da ieg kom der, og mand merckede det blev Al- 
vor, intercederede Mr: Hagens Patron, Herr Etats- 
Raad Eichely 2 ) saa sterckt for ham hos Arvingerne, 
ja tilbød sig at udbetale en anseelig Summa paa 
Apotecket, paa det Arvingerne kunde være i Sicker- 
hed, saa at Handelen med mig derover blev reent 
tilsidesadt, og Mr. Hagen*) fick Apotecket, dog 



i) Den Side 10 omtalte Hofapotheker M. G. Scharffenbergs Enke Bothilde 
Lindberg døde 1731. Hendes Datter Johanne Justine Scharffenberg (c. 1698— 
1753) var gift med Hofmedicus Hieronymus Laub (1684-1753), der blev Liv- i 
medicus 1736 og Etatsraad 1746. 

») Etatsraad Johan Eichel (1666—1736), Stadsfysikus og Viceborgmester i ! 
Kbhvn. fra 1710. 

») Bernhard Hagen (1696—1747) kom 1719 i Lære paa Kong Salomons Apo- 
thck i Kbhvn., hvor han blev Provisor, indtil han 1731 fik Bevilling og Aaret 
efter kebte Apotheket. Fra ham og hans Hustru Anne Margrethe Søllner (ded 
1748) nedstammer en talrig Slægt. 



195 



bte Arvingerne derved 1000 Rd ,r -, thi hånd fick 
potecket for 1000 ringere end ieg hafde faaet 
et, og hånd hafde vel faaet det endnu 1000 rin- 
jre, dersom ieg icke var kommet imellem. Imid- 
rtiid maatte ieg med uforrettet Sag reyse hiem 
ien, og kand ieg icke negte, at ieg herved blev 
oget fortabt, dog søgte ieg at sætte mit Sind i 
olighed igien ved Eftertancke om, at intet skeer 
den efter Guds allviise Direction, hvormed ieg 
urde være fornøyet, sluttede og, at det maarte 
ære Hånds behagelige Villie, at ieg skulde være 
g blive min SI: Faders Successor, og at hånd 
ed Nyekiøbings Apotecke ligesaa vel kunde op- 
olde mig, som hånd hafde opholdet min SI: 
ader derved, item at Guds-Frygt med Nøysom- 
ed var en stor Vinding; dog fattede ieg derover 
n temmelig Degout for Kiøbenhafn, saa at ieg 
ke hafde Lyst til at komme der i 15 Aar der- 
fter, ja da min Salig Farbroder, som var en Direc- 
ur for Waissenhuuset, sidst i dette samme Aar 
od mig underhaanden vide, at der skulde opret- 
es et Apotecke, og at mand dertil søgte en dyg- 
g Apotecker imod 300 Rd lr aarlig Løn, foruden 
Løn for Svendene og Kostpenge for de behøvende 
Svenne og Drenge samt andre fornødne Folck, og 
erfor forespurdte sig, om ieg hafde Lyst dertil, 
hånd vilde stræbe og haabede at kunne skaffe 
mig det, refuserede ieg det aldeles, og tackede 
allene for hånds gode Omsorg for mig. 
Dend 8 November udi dette samme 1731te Aar 

I velsignede Gud mig og min kiære Hustrue udi 



II 



196 



vores Ægteskab med en ung Datter, som ved hen- 
des hellige Daab blev kaldet Karen 1 ) efter min 
fromme SI: Moder. Forløsningen var langvarig og 
haard, saa at Haabet begyndte at forsvinde, men 
endelig hialp dend barmhiertige Gud baade Mode- 
ren og Barnet uden videre Tilfælde end at Bar- 
nets Baghoved, som længe havde siddet i Klemme, 
var temmelig langt udvidet, hvorfor Hånds hellige 
Navn være lovet! Denne vores liden Datter blev 
baaren til Daaben af hendes Beste-Moder Mad: 
Bodel Catharina Wichmands, min Kones k: Fa- 
ster Mad. Fritzger 2 ) holdt Christenhuen, og ellers 
vare Faddere Jomfrue Catharina Malene Smidt, 
Hr. Borgemester Claus Flindt, min k: Broder 
Hr. Hans Seidelin og min Kones K: Broder Mr. 
Hans Wichmand.*) 

Udi Sommeren anno 1732 besøgte Kong Chri- 
stian dend Sjette Falster tillige med sin Dronning 
Sophia Magdalena samt Princesse Sophia Hede- 
vig og en Deel høye Herrer og Damer. Dette var 
og dend sidste Gang vort Nyekiøbings Slot hafde 
dend Ære at logere en Dansk Dronning, som mand 
dog dend Gang icke tænckte det skulde blive. 
Til det Kongl: Herskabs Ankomst hafde nogen af 
Nyekiøbings Indbyggere, hvoriblant og ieg var, 
ladet en liden smuckt udziiret Ære-Port oprette 
ved Enden af Dammens Allee, hvor igiennem det 

*) Karen Seidelin var svagelig og døde ugift 1770. 

*) Kirstine Marie Fritzger (Fritsker, Fridscher) var en Søster til Bertel 
Wichmand og gift med den forannævnte Entreprenør og Slotsmurermester 
Christian Fritzger, død 1736, 32 Aar gammel. 

») Hans Wichmand, Madam Seidelins ældste Broder (1708—68), blev Præst 
I Flemløse i Fyen 1738. 




I 

fa, 



197 



Kongl: Herskab passerede, og ved Porten stode 
6 kiønne, unge Drenge, hvoraf Conferentz-Raad 
Flindt 1 ) var dend ene, som dend Gang frequen- 
terede Nyekiøbings Latinske Schole, hvilcke min 
SI: Svieger-Moder alle efter mit Forslag hafde ud- 
valgt og udpyntet med hvide Skiorter, røde Baand- 
sløyfer og Krandse paa Hovedet, og de hafde hver 
en smuck Kurv under Armen med Blomster, hvor- 
af de, idet de løb for Kongens Vogn fra Ære-Por- 
ten til dend inderste Slotsgaard, immer bestrøede 
Veyen, og da Herskabet steeg ud af Vognen, 
osterede sig 3 af dem paa hver Side, hvor de 
ed eet udvæltede alle de Blomster, de hafde til- 
overs i deres Kurver, som det Kongl: Herskab 
fandt allernaadigst Behag udi. Om Aftenen sildig 
hafde Amtmanden, Etats-Raad Landorph, ladet for- 
samle 50 smaae Baade en Miils Vey neder i Fior- 
en, lige for Prospecten af de Kongl: Gemacker, 
vilcke Baade i et Par Timer immer maatte roe 
imellem hinanden hid og did, og bestandig blusse 
med Halm, som saae gandske artig ud og giorde 
aa god Effect, at det Kongl: Herskab selv syntes, 
t det iblant præsenterede deres Navne. Herska- 
bet blev her icke længer end 3de paa 4de Dag, 
g efter at Kongen hafde mynstret Cavailleriet, 
retournerede de igien til Hirschholms Slot. 

Samme Aar i October Maaned fick det Brochen- 1732. 
husiske Cavaillerie-Regiment, som laae her i de 
de Kiøbstæder og paa de Kongl: Gaarde i Fal- 

*) Konferensraad Henrik Flindt (1718 — 90) til Nielstrup var Landsdommer 
paa Lolland og Falster fra 1746—89. Han blev adlet 1768 og var en Søn af Køb- 

tand i Nysted, Kommerceraad Jacob Flindt. 



ster, Ordre at flytte til Fyen, og de Kongl: Gaar- 
der bleve igien bortforpagtede, hvorved ieg tabte 
en anseelig Deel af min Næring; dog blev det 
icke derved, thi denne Forandring gav og Anled- 
ning, at ieg mistede min K: Svieger-Fader, 1 ) som 
ieg haabede at have Raad og Daad af endnu i 
mange Aar. Hånd blev brouilleret med Major 
Linstou over en Afreigning de hafde sammen, og 
ærgrede sig saaledes over Majorens Urimelighed, 2 ) 
at hånd faldt i en heftig Galde-Feber, som tog 
ham bort i hans 55tyvende Aar fra Hustrue og 8 
Børn, nemlig 6 Sønner og 2de Døttre, og endnu 
en Datter, som min Svieger-Moder blev forløst 
med, da de pickede hånds Liigkiiste til. Dette var 
et sørgeligt og beklageligt Døds-Fald, især for 
hånds egne Efterladte, men hånds Død blev og i 
almindelig høyt beklaget af alle, thi alle elskede 
ham formedelst hånds christelige og oprigtige Om- 
giengelse med alle. Megen Besværlighed foraar- 
sagede dette Døds-Fald og mig og min K: Svoger, 
Mr. Hans Wichmand, thi ingen af Børnene uden 
vi aliene kunde synderlig gaae min K: Svieger- 
Moder tilhaande, og der var temmelig Vidtløftighed 
i Boen formedelst Uden- og Indenlands-Gield, 
skiønt der og var Valuta dertil, og temmelig vel 
tilovers, som dog formedelst Børnenes Antall, da 
min Svieger-Moder et Par Aar derefter skiftede 
med dem ved Sam-Frender, icke kunde strecke 



») Familien Wichmand, se Side 190. 

•) Major Adam Levin Linstow (1688—1757) blev 1749 Oberst og Chef for 
fyenske Rytter-Regiment og 1755 Generalmajor. 




s< 

! 

t) 



199 



sig videre end at en Søn fick i Arv 1000 Rd lr - og 
en Datter 500 Rd lr - 

Anno 1733 d: 13 April nedkom min K: Hustrue 1733. 
igien lyckelig og vel med en Søn i Barsel-Seng, 
som i den hellige Daab efter min K: Salig Fader 
blev kaldet Friderich; 1 ) hånd blev baaren til Daa- 
en af min K: Stif-Moder, Maren Hov, SI: Fride- 
ich Seidelins, Christen-Huen blev holden af min 
ældste K: Broders Kiæreste, Mad: Sophia Doro- 
thea Seidelin 2 ), og min Kiærestes Søster, Jomfrue 
Mette Christina Wichmand; ellers vare Faddere 
Hr: Jens Winther, Sognepræst i Nysted, Hr: Hend- 
rich Smidt og Mr: Lars Poulsen Martner?) Denne 
Søns Fødsel var os glædelig, men hånd persede 
siden mange Taare af vore Øyne, inden hånd døde. 

Anno 1734 d: 12 Maji velsignede Gud os atter 1734. 
i vores Ægteskab med en Datter, som ved hendes 
hellige Daab blev kaldet efter min Kiærestes K: 
Moder Bodel Catharina, og var hun vores første 
Datter af dette Navn; Ritmester Ellermanns Frue, 
Christine Ellermann, bar hende til Daaben, Ma- 
dame Dorothea Catharina, SI: Huusfoged Wæbes, 
holdt Christen-Huen tillige med Jomfrue Elisa- 
beth Catharina Fugl; ellers vare Faddere Hr: 
Ober-Førster Conrad Runge, Kongl: Huusfoget og 
Tolder Thomas Wilradt, og Kongl: Bygmester i 
Falster Christian Fritzger. Men denne vores liden 



*) Om Frederik Seidelin (1733 — 75), som blev en saa sørgelig „forloren* 
Søn, giver Faderen selv Meddelelser nedenfor. 

2 ) Sophia Dorothea Seidelin f. Ahlefeldt, se S. 18. 

8 ) Der gives kun Oplysninger om de Faddere, der nævnes ved de mange 

rnedaab, som skønnes at have særlig Interesse. 



200 



Datter glædte os icke længe med sin Nærværelse, 
thi an: 1736 d: 20 April behagede det Gud at 
bortkalde hende fra os til sit himmelske Rige. 
1735. Anno 1735 d: 1 Junij blev ieg og min K: Hu- 
strue atter af Gud velsignede med en ung Datter, 
som ved Daaben efter min K: Stif-Moder og min 
SI: Far-Moder blev kaldet Maren Sophia. 1 ) Hun 
blev baaren frem til Daaben af Høy Ædle og Vel- 
baarne Frue Dorothea von Harstall, SI: Hr: Obrist 
Liitzous Efterladte, som hafde været Hoffmester- 
inde ved det Kongl: Hoff, 2 ) Christen-Huen blev 
holdet af Proustinde Charlotta Sophia Flindt*) 
og Jomfrue Anna Mette Flindt, Frue Majorinde 
Ellermanns Datter; ellers vare Faddere Hr: Baron 
de Friisen, Hr: Justitz-Raad Hein og min Kiære- 
stes Søsters Mand Sr: Knud Petersen Sølling.*) 

Udi dette samme Aar resolverte min K: Svieger- 
Moder at indtræde udi nyt Ægteskab med Hr: 
Justitz-Raad, Lehns-Secretaire og Assessor i Høye- 
ste-Rætt Rasmus Rasmussen*) og holdt Bryllup 
med ham paa Engestofte Gaard, af hvilcken Mariage 
ingen anden Fordeel for hende og hendes Familie 
kunde flyde end at hun blev Frue, men paadrog 
sig tillige megen Sorrig og Bekymring, hvorfor ieg 



i) Maren Sophie Seidelin (1735-64), se nedenfor Side 233. 

«) Dorothea Magdalene v. Ltitzow født v. Harstall blev 1710 Enke efter Oberst 
Frederik v. Ltitzow. Hun maatte sælge Berridsgaard og Gammelgaard „formedelst 
hendes kostbare Hushold og mange Børn". 

8 ) Se Side 190. 

«) Madam Seidelins Søster Mette Christine Wichmand (1716—78) blev 1734 
gift med Købmand og Fattigforstander i Maribo Knud Pedersen Sølling, død 1760. 

6 ) Se Side 190. Konferensraad Rasmus Rasmussen døde 1752. Da senere 
Landejendommene steg i Værdi, lykkedes det dog hans Enke nogenlunde at 
ernære sine mangfoldige umyndige Børn. 



201 



og af ald Magt raadte hende derfra; men ieg 
merckede nock underhaanden at hendes Brødre, 
Hr: Proust og Borgemester Flindt icke vare der- 
imod. Vel gick det meget glædelig til i Bryllups- 
liden, men Efterveerne fulgte snart paa, thi hun 
maatte strax sælge sit beste Sølv, og videre skaffe 
Penge til hånds Gields Betalning, indtil af de 7,500 
Rd lr -, som hende ved Skiftet efter hendes SI: Mand 
rar tilfalden og stod i Engestofte Gaard, icke var 
meere tilovers end 1000 Rd lr -, samt Besætningen 
og Meublerne paa Gaarden, hvilcket lidet det nu 
var høy Tiid at holde paa, hvorfor hun ved dend 
bekiendte Mad: Wulff fick udrettet hos Geheime- 
Raad Holstein, at Rasmussen efter Kongl: Befaling 
maatte foreene sig med sin Frue saaledes, at hånd 
afstod ald Prætention paa Engestofte Gaard og de 
1000 Rd lr -, som derudi endnu vare i Behold, saa- 
vel som paa Besætningen og Meublerne for sig 
og sine til sin Frue og hendes Børn aliene, paa 
det de deraf kunde have nogen Slags Ophold, 
hvilcken Afstaaelse blev af Kongen confirmeret og 
»iden læst ved alle Retter. Det var og sandelig en 
stor Lycke, at dette saaledes blev bragt i Rigtig- 
hed, thi da Kornet i de Aaringer begyndte at 
komme i nogen bedre Priis, og Landgodserne der- 
ved i meere Anseelse og Værdie, saa sad hun ved 
Gaarden og opfødte, skiønt kummerlig nock, alle 
sine umyndige Børn, som alle ere komne ansee- 
ligt og honnet frem i Verden, idet 2de af Søn- 
nerne bleve Sogne-Præster og een Doctor Medi- 
cinæ, hvilcke alle 3 nu ere døde, og af de 3de 



202 



øvrige Sønner er een Capitain i Søe-Etaten, dend 
anden Major ved Land-Etaten, og dend yngste er 
nu Etatz-Raad, Lands Dommer og Proprietair til 
3de Herre-Gaarder. Dend yngste Datter giftede 
hun og med Proust Suhr i Kiøbeløv, som nu 
begge ere døde. 1 ) Selv blev hun ved hendes Mands 
Avancement Conferentz-Raadinde inden hun døde, 
og da Gud bortkaldede hende herfra, levede end- 
nu alle hendes 9 Børn, som fick til Arv efter 
hende en Søn 800 Rd lr - og en Datter 400 Rd lr ; 
dog fick dend yngste Søn 2 ) dend beste Arv, thi 
hun hafde nogle Aar tilforn med hendes andre 
Børns Approbation sluttet en Leye- og Kiøbe- 
Contract med ham om Engestofte Gaard, som efter 
hendes Død skulde skiødes ham for 15000 Rd lr -, 
hvilcket efter nuværende Priis er dobbelt saa 
meget værdt og vel var det, at dette var skeedt, 
thi det er altiid got, at een i en Familie kand 
hielpe de andre Trængende, naar samme ellers og 
har Villie dertil, hvilcket hånd viser hånd haver, 
thi hånd vigilerer for sine trængende Sødskende 
og deres Børn og stræber at hielpe og befordre 
dem af alle Kræfter. 

Førend min SI: Svieger-Moder fick dend om- 
meldte Forening med hendes Mand i Rigtighed, 
anmodede baade hånd og hun mig, saa vel som 
Svoger Søllingy ofte at vi vilde tage imod Enges- 
tofte Gaard for 12000 Rd Ir , og det hafde bleven 

») Madam Seidelins yngste Søster, Anna Elisabeth Wichmand (1732-67), 
blev 1752 gift med Præsten i Kjøbeløv, Frederik Bernt Suhr (1710-67). 

*) Etatsraad, Landsdommer Jørgen Wichfeld, der ugift testamenterede sine 
to Brodersønner Stamhuset Engestofte og Ulriksdal, som han havde grundlagt. 



203 



profitabelt for os, om nogen af os hafde resolveret 
lertil, men skadeligt for de andre Børn; saa mand 
maa sige, at dend gode Gud, hvilcken hun, som 
et oprigtigt Guds Barn aliene forlod sig paa, be- 
styrede ved alle hendes Viderværdigheder alting 
for hende til hendes og hendes Børns Beste. 

Anno 1736 døde Borgemester Flindt, som efter 1736. 
Cavailleriets Bortflyttelse hafde forpagtet dend 
Kongl: Gaard Cortzelitze paa 8 Aar, hvoraf de 4re 
Aar ickun vare forløbne. Og som ieg en Tiidlang 
maatte fornemme, at Apoteckets Indtægt aftog deels 
formedelst Rytteriets Bortgang, deels ved det, at 
Folck efterhaanden lagde sig efter at destillere Aqua- 
viter af Kornbrendeviin, og selv at bage Sucker- 
brød og Macroner, og at sylte alle Slags Frugter 
etc, som mine Svenne vare saa utroe at lære dem, 
paa hvilcket alt Apotecket forhen hafde haft tem- 
melig Afgang; deels og fordie ieg paa dend Tiid, 
>aa vel som ald min Tiid derefter, fick en sterck 
Antagonist udi Apotecker Hoffman i Mariæboe, 
som var først min SI: Faders Svend, og derefter 
blev Provisor i Mariæboe hos Regiments-Feldsker 
Hollænders Encke, hvis Mand hafde faaet Kongl: 
Tilladelse at kiøbe og vedligeholde det Apotecke 
Mariæboe, som afg: Dr: Fischer hafde oprettet; 
og da Hoffman som Provisor var kommen Enken 
for nær, maatte de ægte hinanden, og hånd fick 
derpaa Kongl: Confirmation at være Apotecker i 
Mariæboe, 1 ) hvorefter hånd med ald Magt stræbte 

!) Regimentsfeltskær Johan Eberhard Hollænder blev 1725 Landkirurg paa 
Lolland og Falster og købte s. A. Apotheket i Maribo. Han døde 1730 og hans 
Enke giftede sig med sin Provisor Henrik Nicolai Hoffmann. 



204 



at trycke saa vel Nyekiøbings som Nackscovs Apo- 
tecker, og at locke deres Kunder til sig, i det 
hånd idelig giorde Præsenter rundt omkring af 
gode Aquaviter, Morseller, Røgelser etc, endskiønt 
ieg icke troer, hånd udrettede andet derved end 
at giøre andre og sig selv Skade, thi Tilstanden 
efter ham var ickun gandske maadelig. Doctorerne, 
en efter anden, vidste hånd og at bringe paa sin 
Side, saa ieg icke saae en Recept fra dem. For- 
medelst disse og andre Aarsager blev ieg anlediget 
at speculere paa, om ieg ved nogen anden Vey for- 
uden Apotecket kunde paa en ærlig Maade erhverve 
noget meere til min og min tilvoxende Families 
Subsistence, og derfor tillige med Sr: Iacob Lind 1 ) 
paatog mig at prosequere de øvrige 4 Aar af afg: 
Borgemester Flindts Forpagtning. Men det vilde 
icke saaledes lyckes, at ieg fandt nogen Fordeel 
derved, thi ingen af os forstod ret Avlingen, Gaar- 
den var fraliggende, Bønderne pløyede slet for os, 
saa vi fick lidet Korn, og desuden var Kornet i 
de Aar i saa slet Priis, at ieg anno 1738 solgte 
min Andeel af Hvede, Rug og Byg, 50 Tønder af 
hvert Slags, overhovedet for 1 Rd lr - 8 # Tønden, 
saa at ieg i de første 3 Aar tabte paa min halve 
Andeel 800 Rd ,r -. Men sidst i anno 1739 merckede 
ieg at Kornet vilde stige, hvorfor ieg tog min Deel 
af det Aars Grøde, som dog kun var ringe, til mig 
selv, og derpaa indfaldt dend haarde Vinter 1740, 
hvorefter i eg i Foraaret solgte min Part af Kor- 

l ) Købmand Jacob Lind blev 1739 gift med Forfatterens Kusine Sara Mar- 
grethe (eller Cathrine) Holm (eller Holmer). Hun giftede sig efter Mandens Død 
igen med Præsten Mathias Jensen i Vestenskov, der døde 1776. 



205 



let saa vel, at ieg fick ald min forrige Skade op- 
rettet, saa ieg hvercken vandt eller tabte ved denne 
forpagtning, hvilcken ieg, da nu Aarene vare ude, 
luiterede. 

Udi dette Aar hafde ieg igien en Fristelse om 
it være Borgemester i Nyekiøbing af Hr: Stifts- 
.mt-Mand Neve; 1 ) hånd gav mig i dend Hen- 
seende en Visite, og proponerede, at som Borge- 
lester Hammer daglig blev skrøbeligere og meere 
forfalden, saa at mand nock saae hånd icke længe 
:unde leve, saa ønskede hånd gierne at kunne 
idsee sig itide en brav, reedelig og sufficant Mand 
til Embedet igien efter Hammers Død, og vilde 
land derfor forespørge sig, om ieg icke ved fal- 
lende Vacance vilde paatage mig dette Embede, 
lovede og derhos at soutenere mig i alle muelige 
laader derved, men ieg betackede mig ærbødigst 
>g refuserede det aldeles. 

Etats-Raad Landorph blev i dette Aar angrebet 
if sine Creditorer, hvortil vel deels en slet Huus- 
loldning var Aarsag, deels og dend slette Tilstand 
'roprietairerne i de Aaringer bleve bragte udi ved 
hornets vedvarende ringe Priis. 2 ) Princesse Char- 
)tta Amalia*) tog ved Rætten hånds store Gods, 

*) Etatsraad Peter Neve (c. 1684—1740) var fra 1735 til 1737 Stiftamtmand 
Lollands og Falsters Stift og blev derefter Stiftamtmand i Christiania. Han 
'ar gift med Enken efter Købmand N. P. Moss i Norge, Maren Norup, der 
løde 1757 i Nykjøbing. 

*) Amtmand over Nykjøbing Amt, Etatsraad Hans Landorph (1689—1748) 
irvede Baadesgaard efter sin Moder, der var anden Gang gift med den oven- 
lævnte Cancelliraad H. D. Ahlefeldt. Han blev adlet 1734, men ved sin Pragt- 
lyst, Godhed og daarlige Økonomi kom han i Pengenød, gjorde sig skyldig i 
Falsk og blev 1738 fradømt sit Embede. 

8 ) Kong Frederik IVs for sin Velgørenhed bekendte ugifte Datter, Prinsesse 
Charlotte Amalie (1706—82) købte Baadesgaard, som hun testamenterede sin 
Hofmester, Geheimekonferensraad E. C. v. Linstow. 



206 



Baades-Gaard, til sig, og andre Creditorer hånds 
Meubler. Men det værste var, at hånd i sin Nød 
hafde udgivet en falsk Obligation til Nyekiøbings 
latinske Schole, som gav Anledning, at Kongen 
lod ham ved General-Fiscalen tiltale for en Com- 
mission i Kiøbenhafn, hvor hånd blev dømt fra 
Embede, Ære og Værdighed. Dog erhvervede hånd 
sig efter et Par Aars Forløb Opreisning i Hen- 
seende til Ære og Værdighed. Men at ieg her 
melder derom er Aarsagen, at hånd og efter Pandte- 
Obligation var bleven mig 533 Rd ltv 2 # skyldig, 
og herom kom ieg i Dispyte med Regiments-Skri- 
ver Buchalff, som giorde Prætension paa en Deel 
af Pandtet, hvorover ieg, for at undgaae Proces, 
maatte forlige mig med ham og nøyes med 300 
Rd ,r -, saa ieg tabte 233 Rd lr - 2 #; dog fick ieg end- 
nu herfor af Landorph det engelske Stueuhr, som 
staaer i min Stue, saa ieg kand sige, at dette Uhr 
koster mig 233 Rd lr - 2 #, som er vel dyrt. 

Udi dette Aar behagede det Gud at hiemsøge 
mig og min Kiære Hustrue, og især vores ældste 
Datter, Karen Seidelin, med et tungt Kors, i det 
bemeldte vor K: Datter ved et meget ulyckeligt 
Fald paa et skarpt Potte-Skaar saaledes beskadigede 
sit høyre Øye, at hun ald af D: Buchvaldt og 
andre anvendt Fliid uagtet dog mistede det Øyes 
Syn, og Øyet tabte en stor Deel af sin Skickelse. 
Dette var os en stor Hierte-Sorrig, som Øyets 
Anseelse daglig fornyede; dog naar vi betæncker, 
at det kunde udfaldet værre, og at Gud naadigst 
har afvendet, at Øyet icke er blevet fælt at ansee, 



207 



lafde vi høylig Aarsag med Tacksigelse at kysse 
paa Hånds tugtende Haand, og med Taalmodig- 
hed modtage dette Kors af samme milde Haand, 
af hvilcken vi hafde annammet saa mange Velgier- 
ninger. 
Gud velsignede i dette Aar atter mig og min 
: Hustrue d: 25 September med en ung Søn, som 
>lev baaren til dend hellige Daab af sin Mor-Moder, 
iu Frue Etatz-Raadinde Rasmussen, og kaldet Ber- 
thel 1 ) efter sin SI: Mor-Fader. Christenhuen blev 
loldet af min Kones K: Søster, Mad: Mette Chri- 
stina Sølling og Jomfrue Sara Margretha Holm; 
sllers vare Faddere Hr. Jørgen Busch, residerende 
lapelian i Nyekiøbing, Hr. Raadmand Edvard 
Hnckeldey og Hr. Hans Hendrich HinckeldeyJ 2 ) 
Da ieg forrige Aar efter Hr. Stifts-Amtmand 
leves Tilbud icke vilde tage imod Borgemester- 
imbedet, har det i dette 1737te Aar og siden, icke 1737. 
jylet paa Persuasioner og Tilskyndelser af gode 
r enner som Conferentz-Raad Rosenørn*) og Etats- 
Raad Scheffer 4 ) etc. til, at ieg skulde søge en Rang, 
især paa dend Tiid da alle Apoteckere i Kiøben- 
hafn fick Rang, og en Deel Apoteckere i Provin- 
cerne i Dannemare og Norge nød samme Kongl: 
Naade, thi disse gode Venner undte os saa vel, 

1 ) Den senere Præst Bertel Seidelin, se nedenfor. 

2 ) Raadmand og Købmand i Nykøbing Edvard Hincheldey, død 1775, gift 
1724 med Karen Høeg, og hans Broder Hans Henrik, Købmand stds, gift 1726 
med Dorothea Eleonore Fridscher. 

3 ) Konferensraad Peter Otto Rosenørn (1708—51) var Amtmand over Ny- 
kjøbing Amt fra 1739 til 1750 og gift med Eva Margrethe Grtiner (1721—60). 

4 ) Fhv. Livtjener hos Christian VI, senere Skovrider og 1747 Overførster 
paa Lolland og Falster, Anton Frederik Scheffer. Han blev 1769 Overførster 
i Nordslesvig og Etatsraad og døde 1774, 68 Aar gammel. 



208 



at de gierne vilde haft os ud af Borgerstanden i 
Rang-Selskabet. Men dertil har ieg icke kundet 
fatte nogen Inclination, og det formedelst adskil- 
lige Aarsager, thi 1) har ieg altiid ringeagtet ald 
Rang, som icke fulgte med Embedet, og med Apo- 
tecker-Standen kunde ingen synderlig Rang accor- 
dere, 2) hafde mine temmelig mange Børn, som 
levede dend Tiid, til hvis Fremdragelse i Rang- 
Standen udfordredes saa meget meere, afholdet 
mig derfra, og 3) har ieg altiid holdet for, at en 
honnet borgerlig Stand var dend roligste og beste 
Stand af alle, hvorfor ieg bestandig er blevet i 
min Circul, heldst da Gud hafde givet mig en 
fornuftig Kone, som billigede mine raisons, og lige- 
saa vel som ieg elskede meere at kaldes ærlig end 
velbyrdig. 
1738. Anno 1738 d: 9 Januar: glædede Gud igien mig 
og min K: Hustrue med en ung Søns Fødsel, som 
efter min SI: Far-Fader, min K: Farbroder og min 
egen Broder blev kaldet Hans; 1 ) hånd blev baaren 
til dend hellige Daab af Frue Stifts-Amtmandinde 
Neves, Christenhuen blev holden af Frøeken So- 
phia Hedevig v: Liitzou, og ellers vare Faddere 
Hr: Proust Flindt, Rector scholæ Mag: Peder loen- 
sen, Regiments-Skriver Peder Henninfgjsen Buch- 
na W og Stifts-Amtmand Neves Fuldmægtig Hr. 
Friederich Green. 

Samme Aar d: 9 Maij hensov min SI: Stif-Moder, 
Maren Hov, SI: Friderich Seidelins 2 ), Salig i Her- 
ren, efter a t hun hafde levet 55 Aar og 3 Maane- 

l ) Hans Seidelin (1738—1815) overtog 1764 Apotheket i Nykjøbing efter Fa- 
deren og blev s. A. gift med Marie Christine Hincheldey (1736—1821), Datter 
af Købmand Hans Henrik Hincheldey. 



209 



ler, og blev hendes Legeme meget hæderligen 
begraven og nedsat i Nyekiøbings Kirckes Chor 
hos hendes SI: Mands; hendes Liig-Prædicken 
forrettede Velærværdige Hr: Johannes Burserus *) 
i Hr: Proust Flindts Svaghed efter hendes Begie- 
ring. Udi hendes Ægtestand med min SI: Fader 
gav hun ham formedelst hendes Guds-Frygt, Flit- 
tighed, Sparsommelighed og Omsorg for hånds 
Børn, samt for hendes kierlige Omgiengelse og 
Bistand udi hånds mange Svagheder ofte Anled- 
ling til at tacke Gud, som udi hende hafde be- 
;iæret ham en troefast Ægte-Fælle og hånds Børn 
kiærlig Moder. Hendes Encke-Stand fremdrog 
lun meget kummerlig, thi hun hafde et tungt Sind 
et svagt Legeme, hvorfor hun og itide beskickede 
it Huus, og efter Kongl: erholdet Facultatem Te- 
mdi legerede af sine Midler til Gudelig Brug 
Rd lr -, nemlig til Nyekiøbings Kircke 200 Rd lr -, 
dend Latinske Scole 200 Rd lr -, og til fattige 
incker 600 Rd lr , hernæst og til sine Søstre og 
isters Børn 1000 Rd lr , til sin Søster-Datter Sara 
largretha Holm, som hun selv hafde opdraget, i 
besynderlighed 1000 Rd lr foruden Linnet, Senge 
)g Sengeklæder, Guld, Sølv, Gangklæder og andet 
ligesaa høy Værdie; fremdeles til min K: Bro- 
ler Hr: Hans Seidelin 2 ) 1000 Rd ,r , til min K: 
Broder Hr: David Seidelin*) 1000 Rd lr , og ende- 

1 ) Johannes Burserus (1705—48) blev Præst i Veggerløse 1729. Han var gift 
med Dorte Cathrine Suhr, død 1783. 

») Hans Seidelin, se Side 17. 

») David Seidelin (1711—91) blev 1738 Præst i Gamtofte og var fra 1750 
—55 Provst i Baagherred. Han blev 1739 gift med sin Kusine Sophie Elisa- 
beth Brinck, Datter af Præsten Ivar Brinck og Sophie Seidelin. 






14 



210 



lig til mig og mine Børn efter min Død det øvrige, 
der beløb sig til 4,300 Rd lr -, til hvilcket at fuld- 
byrde hun udnævnte mig som Testamentets Exe- 
cutor. Hun hafde selv haft med min SI: Fader 2de 
Sønner og 1 Datter, men de vare forhen alle døde 
af Smaae-Kopper. 
1739. Anno 1739 d: 6 April blev min K: Hustrue atter 
forløst med en ung Søn, som ved hånds hellige 
Daab efter min SI: Farmoders Fader og min K: 
Broder blev kaldet David; hånd blev baaren til 
Daaben af Mad: Anna Catharina SI: Huus Foged 
Wilradts, Christenhuen blev holdet af Mad: Lars 
Poulsen Martners og Jomfrue Mette Christina 
Flindt; ellers vare Faddere Hr: Huus Foged Wil- 
helm Nolte, Sr: Jacob Lind og Mr: Hans Christian 
Fritzger. Men denne vores liden Søn blev d: 20 
Junij samme Aar om Morgenen tilig funden død 
i sin Ammes Arm. Om hun har ligget ham ihiel, 
som hun nægtede, eller hånd er død af Slag, er 
Gud bekiendt. Imidlertid var det for os, som hånds 
Forældre, et meget bedrøveligt Tilfælde, der kræn- 
ckede vores Sind overmaade, hvilcket vi maatte 
stræbe at stille tilfreds igien med dend Eftertancke, 
at intet kand hændes os uden Guds allviise Raad 
og Bestyring, og at om end hånds Amme selv ved 
sin Uagtsomhed skulde have dræbt hånds Legeme, 
saa var dog hånds dyrekiøbte Siæl nu i Guds 
Haand, hvor ingen Pine rører den. 

Udi dette samme Aar blev Jomfrue Sara Mar- 
garetha Holm, min K: Stifmoders Søster-Datter, 
som hun selv hafde opfødt, forlovet med Sr: Jacob 



211 



h 

i 



Lind, Kiøbmand i Nyekiøbing, og stod deres Bryl- 
up i vores Huus, dog paa deres egen Bekostning, 
om de vel og havde Raad til, thi enhver af dem 
afde over 3000 Rd lr Arve-Gods, som de bragte 
ilsammen; men denne Mariage lyckedes ikke efter 
Ønske, og mand maae sige, at et ont Held siden 
bestandig har fulgt hende. Hendes Mand, Jacob 
Lind, blev strax i sine unge Aar meget haardt an- 
grebet af Podogra og Chiragra, saa Helbreden gick 
bort og Handelen vilde icke lyckes for ham, saa 
det varede icke meget længe efter Brylluppet, før- 
end hånds Creditorer greb ham an og sadte ham 
ud deraf, saa hånd maatte søge til Corselitze Gaard, 
hvilcken hånd paa nye forpagtede, efter at ieg var 
udtrædet derfra, hvorudi ieg og assisterede ham 
ed Caution og Forstreckning. Men og dette var 
ulyckeligt, thi da Qvæg-Sygen anno 1740 første 
Gang her i Falster indfandt sig, borttog dend ham 
henimod 300 Stycker af gammelt og ungt Quæg, 
aa at hånd kom reent tilbage, og ieg derved og 
blev bragt i temmelig Betryck, hvoraf ieg vel efter 
nogle Aars Tiid slap temmelig vel ud, dog icke 
uden Processer og en Deel Gienvordighed, thi 
Lind døde, og hånds Encke maatte gaae fra Arv 
og Gield; men siden lod ieg hende forpagte Gaar- 
den paa nye ved min Caution og Forstreckning, 
og ved Guds Velsignelse til hendes egen Flittig- 
hed erhvervede hun da efterhaanden saa meget, 
at hun betalte mig og selv hafde sig forbeholdet, 
da hun gick derfra, en Boe af næsten 1000 Rd lrs - 
Værdie. Men herved blev hun endnu icke lycke- 

14* 



212 



lig, thi efter nogle Aars Forløb giftede hun sig 
igien med Herr Mathis Jensen, Sogne-Præst i 
Westenskov, som efter sine Forældre og med 
sine 2de første Koner hafde faaet anseelige Mid- 
ler og hafde siddet mange Aar i dette Kald, som 
indbringer aarlig 13 å 1400 Rd ,r -. Icke desmindre, 
da hånd nu for et Par Aar siden ved Døden af- 
gick, findes hånds Sterfboe i saa slet Stand, at 
Encken maae gaae nøgen derfra* og miste alt det 
hun hafde indbragt, som er et fatalt Udfald for 
hende efter 18 Aars uhældigt Ægteskab med ham. 
En Trøst har dog Gud i denne Tiid beskieret 
hende, nemlig at hendes eneste Søn af Jacob Lind, 
som dog i sine Studenterdage meget bedrøvede 
hende, sidder nu i god Velstand paa Øen S: Jan 
i Westindien, hvor hånd er Kongl: Proviant- og 
Ammunitions-Forvalter og Tolder, og har giort et 
fordeelagtigt Parthie. Alt dette har ieg her samlet 
i en Suite for icke videre at melde derom. løvrigt 
giør det mig meget ont, at denne min gode Ven- 
inde stedse skal have saa tynd en Lycke her i 
Verden, som icke er hendes Skyld, thi hun er i 
Sandhed en gudfrygtig, dydig, huuslig og brav Kone. 
Kort efter at forbemeldte Sr: Jacobs Linds og 
hånds Kiærestes Bryllup hafde staaet i vort Huus, 
blev min K: Hustrue angrebet af en fatal Quartan- 
Feber, hvilcken, endskiønt dend iblant ved Medi- 
camenter blev stillet, dog immer med nye Recidi- 
ver holdt hende heele Vinteren og ud paa følgende 
Sommer, saa at hun maatte bruge 14 Potter China- 
Viin derfor, og Feberen reedte hende tilsidst med 



213 



Guul-Soet, Sort-Soet og svolne Been saaledes til, 
at ieg icke uden med et beklemt Hierte og taare- 
fulde Øyne kunde ansee hende, og derhos anraabe 
Gud som den beste Læge om hendes Conservation 
For mig og vore Børn, som hånd og naadigst bøn- 
hørte, thi da min Kone tillige lavede til Barsel og til 
Foraaret blev forløst, tog Feberen og de dermed føl- 
gende Tilfælde saaledes af, at dend endelig ved 
gelinde Midler lod sig reent fordrive. 

Da vore Børn efterhaanden nu begyndte at voxe 
til og behøvede en god Skolemester, sendte vor 
ierre os en Student ved Navn Rasmus Kleinholdt 1 ) 
hertil Byen, som var dimitteret her fra Scholen, og 
r ar ret oplagt til det Arbeyd; ham toge Regiments- 
kriver Buchhalffy 2 ) Raadmand Hincheldey samt 
lands Broder og ieg først an til vore Børn allene 
imod aarlig Salarium. Vel blev hånd et Aarstiid 
derefter tillige første Lectiehører i dend latinske 
Scole, men blev dog ved fremdeles at informere 
r ore Børn i de Frietimer fra Scolen; det varede 
sy heller længe førend hånd forlod Hører-Embedet 
igien, giftede sig med Hr: Busches Broder-Datter, 
)g gav sig til at holde offentlig Dansk Scole her i 
yekiøbing, hvorved hånd og blev til sin Dødsdag, 
ikiønt hånd tilsidst og blev Regne-Mester ved dend 
latinske Scole. Hånd var en meget nyttig Mand for 
►yen; thi hånd lærte Børn at læse, skrive, regne, 
Ihristendommen og Latiniteten, udi hvilcket aldt 
land var s aa arbeydsom og beqvem som ønskes 

*) Rasmus Kleinholdt blev 1742 nederste Hører i Nykjøbing Latinskole og 
døde som saadan 1771. Han blev gift 1745 med Margrethe Sophie Busch, død 1792. 



214 



kunde. Mine Børn bleve derfor alle bestandig under 
hånds Information, indtil de ældste 2de Sønner Fri- 
derich og Berthel bleve sadte i dend publicque la- 
tinske Scole, hvor dend første kom i 3die og dend 
anden i 2den Lectie, og ligeledes de andre vore 
Børn, indtil de kom til Confirmation. 
1740. Anno 1740 d: 1 Junij velsignede Gud os atter 
med en ung Datter, som i dend hellige Daab efter 
min K: Svieger-Moder blev kaldet Bodel Catharina, 
og er dend anden Datter af dette Navn; hun blev 
baaren til Daaben af Proustinde Flindt; Christen- 
huen blev holden af Mad: Edvard Hincheldeys og 
Mad: Hans Hendrich Hincheldeys; ellers vare Fad- 
dere Hr: Controleur Mulvad, Sr: Hans Martner og 
Mr: Abraham From. 1 ) 

Det var uden Tvifl samme Aar, at vi udi vort 
eget Huus giorde vores Piges, Anne Maries, Skyt- 
tens Datter paa Engestofte, hendes Bryllup med en 
af Mr: Traps Muur-Svenne, som flyttede med hende 
til Saxkiøbing, og skeedte dette, fordi hun hafde 
tient os i 7 Aar som Bårne- og Stuepige, hvilcket 
kostede os over 50 Rd ,r . 

Til Nyekiøbings Apotecke,som et Hoff-Apotecke 
for Encke-Dronningerne, naar de i forrige Tiider 
opholdt sig her, var af Dronningerne bleven tillagt 
aarlig 10 Skovlæs Brende til Kuli, hvilcket mine 
Antecessorer Apotecker Hartman, D: Bohme 2 ) og 

i) Købmand i Nysted Abraham From (1692-1729) var en Broder til Fruen 
paa Engestofte, Konferensraadinde Rasmussen. 

*) Disse Forfatterens Formænd var Christopher Hartmann, der blev gift 
med Magdalene Sybille Heerfordt, Datter af Hofapotheker Christopher Heerfordt, 
efter hvem han overtog Apotheket. Han døde 1685 og hans Enke giftede sig 
med Dr. med. Johan Just Bøhme (1660—1709), der var Provincialmedikus i 
Lolland og Falster og havde Apotheker-Bevillingen. Da han 1699 blev Livme- 
dikus hos Kongen, overtog Forf.s Fader Frederik Seidelin Apotheket. 



215 



min SI: Fader i ald deres Tiid hafde nydet og ieg 
ligeledes indtil dette Aar 1740, da der ved Rente- 
Cammeret blev foretaget en Reduction udi Falsters 
Skov-Rulle, hvorved ieg, saa vel som Magistraten, 
Schole-Betienterne med meere reent derudaf bleve 
udeluckte, og Præsterne med nogle andre Kongl: 
Betientere beholdt ohngefehr det halve af deres 
havende Udviisning. Dette var et stort Vanheld 
for mig, som ieg nu i mange Aar siden med stor 
Bekostning har maattet føle og beklage. Og da nu 
Hånds Majestet reent har ladet Landet bortsælge, 
er Brendet ey allene blevet excessiv dyrere, men 
det maae og ansees for en Grace, om Proprietai- 
rerne noget for Betalning vil overlade. 

Dend fordervelige Qvæg-Sygdom yttrede sig før- 
ste Gang her i Falster udi dette Aar 1740, og gras- 
serede meget sterckt; 3 å 4 Aar efter at den hafde 
cesseret, kom dend igien, og atter en 4 Aarstiid 
derefter indfandt dend sig 3die Gang, alt med lige 

I Heftighed. Ieg mistede hver Gang alt mit Qvæg 
paa min Stald paa 1 å 2 Stycker nær, saa ieg og 
har haft min Deel af denne Plage og dends Virk- 
ninger. Ved anden Sygdom og Malheur har ieg og 
forliist adskillige Stycker, saa ieg nock kand regne 
Tallet af det, ieg efterhaanden har mistet, til hen- 
imod 50 Stycker. Siden bemeldte 3de første Gange 
er vel denne Syge udbrudt hid og did her i Lan- 
det, men Gud skee Lov icke taget saadan Over- 
haand. 
Ved det Qvæg-Sygen i dette Aar, saaledes som 
meldt er, tog Overhaand her i Landet, og ieg for- 



216 



nam, at Tællen steg til 14 # LU i Kiøbenhafn, faldt 
ieg paa dend Speculation at indkiøbe en Qvantitet 
af det døde Qvægs Tælle, hvoraf her var nock at 
bekomme, i dend Tancke at profitere noget der- 
paa, saa ieg virckelig fick indkiøbt for 300 Rd lr - 
deraf. Men det varede icke længe, førend Tællen 
ved Tilførsel til Kiøbenhafn fra Island og andre 
Steder kom i forrige Priis igien, saa ieg intet kunde 
afsætte, men maatte forbruge dend altsammen selv 
udi mit eget Huus i en Deel Aar efter hinanden, 
hvorved og Rotterne fick deres Deel; og saaledes 
er det immer gaaet mig med alt, hvad ieg udenfor 
mit Apotecke har villet foretage mig. Engang prø- 
vede ieg og at være Medinteressent i Consumtions- 
Forpagtningen her i Nyekiøbing, men derved var 
og intet at hente. Endelig faldt ieg paa at blive In- 
terressent udi de kiøbenhafnske Compagnier, og 
kiøbte derfor ved Auction 2V4 Actie i det forrige 
Westindiske Compagnie, men det varede icke V2 
Aar, førend Kongen tog Compagniet og Colonierne 
til sig, og saa tabte ieg 250 Rd lr - derved, skiønt 
Kongen intet profiterede derpaa. Da det alminde- 
lige Handels-Compagnie 1747 blev oprettet, stor- 
mede alle dertil, og ieg tænckte ieg var bleven 
lyckelig, at ieg derudi og fick 2de Actier, men dette 
var det ulyckeligste Interessentskab, thi dette Com- 
pagnies Handel blev meget daarligen eller urede- 
ligen administreret. De udredede aarligen over 30 
store Skibe til Handelen, og dog fick mand i nogle 
og tyve Aar aldrig en Skilling til Udbytte, saa at 
da Kong Christian 7de endelig tog Compagniet til 



217 



sig, hafde ieg i det mindste tabt 2200 Rd lr - derved. 
Siden fick ieg 2de Actier i dend Kongl: Bancque, 
og det var det beste af alt det andet, men Kongen 
tog og snart Bancquen til sig selv, og saa hafde 
dend Fordeel Ende, dog profiterede ieg nock 300 
Rd lr - derved. Jeg kiøbte og ved Auction efter min 
Cousin, Conferentz-Raad Seidelin, 1 Actie i det 
forrige Asiatiske Compagnie for 2,800 Rd lr -, for 
hvilcken ieg nu har 3de Actier i dette Asiatiske 
Compagnie, beregnet til 500 Rd lr - hver, men disse 
Actier har nu paa nogen Tiid gieldet 800 Rd lr -; ieg 
har og forhen oppebaaret meere Udbytte heraf end 
dend ordinaire Rente kand være, saa ieg herved 
ingen Skade har lidt, men Profiten bliver vel icke 
heller stor, som Tiiden vil lære og viise, om Ac- 
tierne vil stige eller falde, der alt dependerer af 
Skibenes lyckelige eller ulyckelige Reyser; udi de 
2de sidste Aar har det icke tegnet til Lycke for 
dette Compagnie, formedelst adskillige indløbne 
Fataliteter og Ulycker, som Gud i Naade fremdeles 
afvende! 

Anno 1741 velsignede Gud os atter i vort Ægte- 1741. 
skab med en liden Datter, d: 7 August, som i dend 
hellige Daab efter min K: Hustrues og min Mor- 
Moder blev kaldet Anna Mechtele; hun blev baa- 
ren til Daaben af Hr: Etats-Raad Rosenørns Frue 
Eva Margaretha Griiner; Christenhuen blev holden 
af Hr: Jørgen Busches Kiæreste, Mad: Anna Hen- 
ta Flindt og hendes Søster Jomfrue Johana 
Claudia Flindt; ellers vare Faddere Hr: Peder Lot- 
tharius Mohr v: Waldt, Sognepræst for Idestrup 



218 



Meenighed, Hr: Johannes Burserus, Sognepræst for 
Weggerløse Meenighed, og Hr: Raadmand Wilhelm 
Kruuse. 
1743. Anno 1743 saae det ud til Kriig med Sverrig, 
men Gud afvendte det naadelig, skiønt excessives 
Summer af Dannemare paa Præparatorierne dertil 
vare anvendte. Sverrigs Konge, Friderich lste, som 
og var Land-Græve af Hessen, døde uden Arvin- 
ger, og vor Minister i Sverrig, General Griiner, 
var ved kostbare Negotiationer blevet enig med de 
fleeste af de Svenske Stænder om at udvælge vores 
Cron-Printz til deres Konge, til hvilcken Sag at 
poussere, og ventelig tillige at faae Regieringen i 
Sverrig forandret, 40000 Mand danske Troupper 
camperede ved Kiøbenhafn og skulde transporteres 
til Sverrig. Men da det kom til Valget, prævalerede 
Adel-Standen, og de andre troeløse Stænder faldt 
fra igien, saa at Tronfølgeren i Rusland først blev 
udvalgt; og da hånd icke vilde modtage Cronen, 
udvalgte de Svenske hånds Fetter, Biskopen af Eu- 
tin, saa at mange Tønder Guld, om icke Millioner, 
som vi paa denne Sag hafde anvendt, bleve unyt- 
tigt spildte, thi Sverrig, som dend Tiid var i Kriig 
med Rusland, giorde hastig Fred med dem, og fick 
Rusland til at mediere Fred imellem os og Sver- 
rig, saa at alting kom i Rolighed igien, og vi med 
stort Tab og uforrettet Sag maatte lade vore Troup- 
per marchere i deres Quarterer igien. Ved denne 
Leylighed kunde de norske Folck, som vare komne 
herned at formeere Armeen ved Kiøbenhafn, icke 
for Vinteren blive transporterede til Norge igierf, 




219 



hvorfor vi i October fick her i Nyekiøbing 500 Mand 
deraf i Garnison tillige med deres Obrist S egelcke 1 ) 
og Regimentsquarteer- Mester Schnell, 2 ) hvilcke 
begge logerte hos mig, dog for Betalning, og til 
Soldaterne giorde ieg Leverance af Medicamenter 
for 120 Rd lr -, saa denne Indquartering icke just var 
mig til Skade. En artig Samtale hafde ieg med denne 
Obrist Segelcke ved hånds Ankomst at logere i mit 
Huus, thi hånd spurdte mig om ieg hafde Kone og 
Børn, og da ieg svarede ham, at ieg hafde Kone 
og 7 levende Børn, og ventede det ottende med 
første, sagde hånd: „Nu, nu, det er icke saa mange." 
Hvorfor ieg maatte spørge ham, om hånd hafde 
meere, og da hånd svarede mig, at hånd med egne 
og Stifbørn hafde 18, som alle vare hiemme paa 
hånds Gaard i Norge undtagen en, som seylede 
paa lange Reyser, og dend hånd her hafde med sig, 
maatte ieg videre spørge, om hånd med saa stor 
en Familie kunde subsistere af sin Gage, hvortil 
hånd svarede: „Naar ieg er hiemme paa min Gaard, 
kand ieg med mine Børn leve af 200 Rd lr - om 
Aaret," hvilcket forundrede mig, saa ieg sagde: „Da 
priiser ieg mig lyckelig, at ieg har faaet Hr: Obri- 
sten i mit Huus, og ieg skal icke slippe Dem, før- 
end De lærer mig ret denne Huusholdnings-Konst." 
Men hånds Oeconomie var ey for mig practiquable. 
Udi dette samme Aar 1743 blev min K: Hustrue 

i) Oberst Christian Vilhelm Segelcke (1682—1763) blev 1742 Chef for 2den 
Bergenhusiske Regiment og 1754 Generalmajor. Med sin første Hustru Abel 
Cathrine Berg havde han 11 levende Børn, med Alida Maria Fasting f. Krogh 
havde han 7. 

*) Regimentskvartermester og Auditør ved 2. Bergenhusiske Infanteri-Regi- 
ment Johan Schnell. Afsked 1749. 



220 



forløst med en død-født Søn. Barnet var ilde vendt 
og Fødselen derover saa vanskelig og farlig, at Bar- 
net under dette haarde Arbeyde døde, og Moderen 
iligemaade nær hafde sadt Livet til. Men dend troe- 
faste Gud, som icke frister over Formue, reddede 
min K: Hustrue og ligesom skienckede mig og mine 
7 umyndige Børn hende paa nye igien, for hvil- 
cken store Naade og Velgierning Hånds Hellige 
Navn være Ære nu og i ald Ævighed. Denne min 
K: Kones haarde Forløsning indfaldt ved Aarets 
Ende d: 29 Decembris. 

1744. Anno 1744 behagede det Gud d: 10 Apriil ved 
Døden at bortkalde vores kiære og nette lille Dat- 
ter, Anna Mechthele Seidelin, og hviler hendes 
Levninger udi hendes Forfædres Grav her i Nye- 
kiøbing Kirckes Chor. 

1746. Anno 1746, efter at ieg nu i 15 Aar icke hafde 
været i Kiøbenhafn, resolverede ieg at see dend 
engang igien, og at tage min K: Kone med mig for 
at viise hende allevegne omkring, saa vel i som uden 
om Kiøbenhafn, dernæst og at tage til Fyen for at 
besøge vore Brødre, heldst da vi hafde lovet min 
K: Broder i Gamtofte, at min Kone skulde komme 
og bære det Barn til Daaben, som hånds Kone 
ventede sig i Barsel-Seng med, saa fremt vi saa- 
ledes kunde passe Tiiden, at det kunde lade sig 
giøre. Reysen blev da herefter anstillet, og vort 
Dessein lyckedes. Vi tog da først til Kiøbenhafn 
med en Chaise, som vi hertil hafde ladet komme 
fra Kiøbenhafn til Wordingborg, og bleve i Kiøben- 
hafn 10 å 11 Dage. Et Par Dage efter vor Ankomst 



221 



høist Salig Kong Christian 6te ridende over 
'øybroe til Slottet med Husarer for sig og Ca- 
raillerer samt Gardes tilhest efter sig, men selv 
jaae hånd ud som Dødens Billede, hvilcket vi af 
rort Logiments Vindever, som var ud til Stranden, 
kunde see. Alle gode Venner beviiste os da 
tegen Artighed. Min Kones Stif- Fader, Justitz-Raad 
Rasmussen, sendte hende hver Dag sin Stats-Karet 
it betiene sig af; hånd var og selv en Dag med 
lende paa Kiøbenhafns nye Slot 1 ) for at besee nogle 
if Gemackerne, endskiøndt det Kongl: Herskab 
'ar paa Slottet, og ved dend Leylighed fick hun 
tt see Kongen med sin Dronning Sophia Magda- 
ma og Princessen af Culmbak at stige tilvogns 
dend store Slots-Trappe. Hun var ellers om- 
:ring at besee Rosenborg Slot med Guld-Taffelet 
>g alle andre der værende Rariteter og Antiquiteter, 
»aavel Citadellet, Floden, Docquen samt Stadens 
;kiønne Kircker, Gader, Torver som andet meere. 
il Giest bleve vi indbudne og vel tracterte af Ju- 
ititz-Raad Rasmussen, Justitz-Raad Seidelin, 2 ) Ju- 
;titz-Raad Fischer f) RegimentsquarteermesterSc/irø- 
ter, 4 ) Hoff-Apotecker Becker etc. Frue Muhlen- 
>hordt b ) tog og meget kiærlig imod os. Iligemaade 

*) Kun fire Aar efter at Kong Frederik IV 1727 havde ombygget Kbhvn.s 
>lot, rev Kong Christian VI hele Slottet ned og byggede det Slot, som blev 
Jord-Europas pragtfuldeste Kongeborg. Det stod færdigt 1741 og brændte 1795. 

2 ) Justitsraad Seidelin, se Hans Seidelin (den yngre) Side 9. 

3 ) Amtsforvalter i Nysted Lorens Fischer (Fisker) var bleven Byfoged i 
Ibhvn. og Justitsraad, død 1757. 

4 ) Regimentskvartermester Verner Schrøder blev 1744 Toldinspektør i Kbhvn., 
>5 Justitsraad og døde 1758. Hans to Sønner blev adlet 1777 under Navnet 

Schrødersee. 

6 ) Muligvis Enken efter Kaptajn i Søetaten Niels Vind, der druknede 1733, 
Christiane Ulrikke v. Lutzow til 01 i ingesøgaard paa Lolland. Hun giftede sig 
anden Gang med Kommandørkaptajn Diderich Miihlenphort, der 1743 solgte 
Gaarden og døde 1746. 



222 



leyede vi os paa nogle Dage en Chaise for at be- 
see Hirschholms Slot, Friderichsborgs Slot, Fredens- 
borgs Slot og Helsingør med Cronborg Slot og 
Fæstning, hvor Commendanten, Hr: General Bro- 
ckenhuus 1 ) selv førdte min Kone omkring at besee 
alting, efter at vi først hafde spiist hos ham til Mid- 
dag. Derpaa reyste vi da til Fyen med en Leye- 
Chaise til Corsøer, og passerede først Roscild, hvor 
vi besaae Kircken og de Kongl: Begravelser, siden 
Ringsted, Slagelse, Corsør og Beltet, paa hvilcket 
et meget haardt Veyr med Lynel og Torden over- 
faldt os, til Nyborg og endelig til Odense, hvor vi 
logerte hos Hr: Biskop Christian Ramus 2 ) og 
bleve vel modtagne, og af Hr: Agent v: Westen 
en Dag med en skiøn Concert og en prægtig Soupé 
tillige med en Del andre fornemme Folck regale- 
rede. Men vi vare icke saa snart komne til Odense 
førend der kom Bud fra min K: Broder med Re- 
lation, at hånds Kone hafde giort Barsel, og med 
Ordre at forhøre om vi icke vare ankomne, saa 
vi passede Tiden meget lyckeligen, hvorpaa min 
K: Broders Vogn afhændtede os, og min Kone bar 
Barnet, hvorefter vi i en Ugestiid diverterede os 
hos begge vores K: Brødre, og begav os saa paa 
Hiemreysen igien over Faaborg, Svendborg, Tos- 
singe, Rudkiøbing og videre til Lolland og Falster, 
hvor vi fandt alting vel og hafde Aarsag at tacke 
Gud, at os paa denne temmelig lange Reyse intet 
særdeles Ont var vederfaret. 



i) General Johan Frederik Brockenhuus (1682-1756) havde havt sit Regi- 
ment indkvarteret paa Lolland og Falster, se Side 196. 

») Biskop Christian Ramus i Odense (c. 1687—1762) havde været gift med 
Forf.« Kusine Sophie Brinck f. Seidelin (1692-1741). 



223 



Anno 1747 blev Nyekiøbings Kirckes store Gang, 1747. 
min SI: Fader forhen anno 1715 hafde ladet 
renovere, paa nye igien efter min Begiering hvittet 
og malet, Hvelvingen udbedret, det nærmeste Epi- 
taphium ved Choret, som var nedfaldet, igien op- 
rettet, samt Altar-Tavlen, Gittervercket for Choret 
og Daaben, saavel som de andre Epitaphia ren- 
sede og affeyede, saa og Knæfalds-Bencken for 
Alteret beqvemmeligen indrettet, hvilcken Repara- 
tion med Stellage, efter Kircke-Værgens, Sr: Jør- 
gen Thuesens Reigning og Qvitering, som findes 

mit Chatoll, kostede 100 Rd ,r -, som ieg og min 
K: Hustrue til Guds Ære med Glæde udgave og 
anvendte. 

Udi dette samme Aar bragte ieg min K: Datter 
Maren Sophia til Kiøbenhafn og sadte hende hos 
en brav Kone, dend bekiendte Mad: Svenborg, for 
at oplæres i ald Slags Syening, Stickning, Brode- 
ring, Opsætning og andre Fruentimmer-Artigheder, 
hvorudi hun og got tiltog, thi hun var af Naturen 
vittig, og hun forblev der paa 3die Aar. Jeg lod 
hende og imidlertiid informere i Musicquen, nem- 
lig paa Claveer af Organisten Musæus, og i det 
tydske og franske Sprog af dend berømte, gamle 
Sprogmester La Foret, samt i Dantzen af Mr: Brinck- 
man, og profiterede hun meget got i Musicquen, 
thi dertil havde hun stor Inclination, men i Sprog- 
gene ickun saavidt, at hun vel temmelig got for- 
stod dem, men icke færdig kunde tale dem. Dette 
hendes Ophold i Kiøbenhafn kostede migenskicke- 
lig og anseelig Summa, nemlig over 600 Rd lr -, 



224 



Paa dend samme Tiid ieg førte denne min Dat- 
ter til Kiøbenhafn forefaldt Høyst-Salige Kong Fri- 
derich 5te og hånds Dronning Lovise deres Salving 
udi Friderichsborgs Slots-Kircke, hvorfor ieg tog 
derhen at see denne Høytiid, og det var i Sand- 
hed et charmant Syn. Vel var ieg icke i Kircken 
ved Salvingen, endskiønt ieg kundet kommet der, 
dersom ieg hafde passet paa at følge med Hoff- 
Prædikanten Hr: Bang, 1 ) men for Trængsels Skyld 
skiøttede ieg icke heller meget derom ; men ieg var 
i dend inderste Slots-Gaard, og stod imellem 2de 
af Liv-Garderne tilhest, som nu her tilfods under 
General Plesses Commando, paa begge Sider inde- 
sluttede dend Vey det Kongl: Herskab passerede 
over Slots-Gaarden til Kircken, og der kunde ieg 
meget nøye see Kongen og Dronningen at komme 
ned af dend aabne store Trappe, og passere mig 
tilfods tæt forbie, hver med sin Suite, baade til 
Kircken og tilbage igien, hvilcken Vey var belagt 
med rødt Klæde; alting var meget prægtigt og til- 
lige compendieux. Alle Ridderne af begge Ordener 
vare tilsagte at møde udi deres Ordens Habiter, 
som var en lang Talar af Purpur-Fløyel for de blaae 
Riddere, og Aurora-Fløyel for de hviide Riddere, 
alle forede med Hermelin, og enhver hafde sin 
Guld-Ordens-Kiæde heftet uden paa Talaren. Deres 
inderste Klæder var romansk Dragt af Guld- og 
Sølvmoer med en heel Deel Tresser og Dusker 
belagt, og deres Hatte, som de hafde og holdt paa 

») Hans Jørgen Bang (1707—52) blev 1747 Hofpræst ved Christiansborgs 
Slotskirke. 



225 





tugerne af Sønderborg, Glucksborg og Ploen vare 
som Princer af Kongl: Blod og inviterede at bi- 
vaane denne Fæst, og de mødte og i megen her- 
lig Ecquipage. Hoff-Cavaillererne og høye Betien- 
ter hafde og paa det kostbareste udmonderet sig, 
saa intet fattedes. Først kom Kongens Suite, som 
aabnedes ved 2de Kongl: Herolder og nogle Hoff- 
Fourerer, dernæst kom 2de Marchaller, som anførte 
alle Dannebrogs-Ridderne, hvorpaa Kongen kom 
under en rød Fløyels med guldbroderet Himmel, 
baaren af 4 Geheime-Conferentz-Raader med deres 
Assistenter; Kongen var klædt i sin Cronings-Kappe, 
og inden til romansk Dragt af Drap d'or, Cronen 
hafde hånd paa Hovedet, Sværdet ved Siden, Sep- 
teret i dend høyre og Æblet i venstre Haand. Strax 
efter ham fulgte de 2de Hertuger af Glyksborg 
og Plon, og siden de blaae Riddere, hvoraf nogle 
re Cronings-Kappens Slæb. Ved Kirckeporten 
ev Kongen modtaget af de 3de Biskopper, som 
rrettede Salvingen. Et Quarteerstiid derefter kom 
ronningen med sin Suite, nemlig først en Deel 
availlerer parviis, dernæst Dronningen med Cro- 
n paa Hovedet under ligesaadan en Himmel som 
ongens, og blev hun ledsaget ved Haanden af 
ertugen af Sønderborg, som var deyligt at se, 1 ) 
i Hertugen var en meget anseelig og kiøn Herre, 
Dronningen en deylig Dame, hvorpaa fulgte alle 
off- og Riddernes Damer parviis, herligen ud- 

*) Vistnok Hertug Christian August af Holsten-Sønderborg-Augustenborg 

■1754). 



226 



smyckede, og nogle af de Fornemste iblant dem 
bar Dronningens Slæb. At fortælle videre, hvor- 
ledes de Kongl: Regalia brillerte af Juveler, item 
hvorledes det vrimlede der af de Kongl:, Hertuge- 
lige og andre store Herrers prægtig equiperede 
Pager, Laquayer, Løbere og andre Livree-Betien- 
ter, er baade ufornødent og for vidtløftigt, thi det 
forstaaer sig selv. De Kongl: Trompetter hafde deres 
Stæd paa Altanen over Porten til dend inderste 
Slotsgaard og lode sig høre, naar Herskabet pas- 
serede forbie, og paa Canonade feylede det ey hel- 
ler. Efter at det Kongl: Herskab var kommet til- 
bage fra Kircken paa Slottet, slap ieg ind i Kir- 
cken, og saae endnu de 3de Bisper i deres sorte 
Fløyelshabit for Alteret, saa vel som Thronerne og 
de andre Anstalter derudi, men ieg hafde derover 
nær blevet trycket ihiel, saa at Raadmand Place 1 ) 
og ieg kom i et sterckt Mundhuggede tilsammen, 
fordie vi tryckede hinanden; ieg vilde derfor icke 
give mig ind i dend store Trængsel, som der siden 
blev for at see Herskaberne ved Taflerne, men gick 
i dend Sted til Fiskmester Schverman og spiiste 
mit gode Maaltiid med andre gode Venner, som 
der vare samlede. Efter Taffelet blev dend stegte 
Oxe med sin Fylding af alle Slags andre og mindre 
Creatur givet til Priis, og rød og hviid Viin spranck 
af en net bygget Stellage, som oventil var ziiret 
med en høy Pyramide, og samme med mange Lam- 
per illumineret, men i denne Trængsel for at see 
dette vilde ieg ey heller melere mig, men da det 

i) Hans Holst de Place blev Raadmand i Kbhvn. 1746. Han døde 1770. 



227 



^r forbie, førdte Hr. Schverman mig igiennem en 
Slottets Kieldere ud i en liden Have bag ved 
Hottet mod Søen, hvor mand meget vel og roelig 
;unde staae og beskue det kostbare Fyrverck, som 
la ligeoverfor paa dend anden Side af Søen skulde 
jræsenteres. Dette maae ieg tilstaae var værdt at 

;e, det var baade meget prægtigt og tillige ret gru- 
somt at ansee, og maatte ieg tilstaae, at ieg endnu 

:ke hafde seet dets Lige. 
Dette samme Aars 3die November kom min Kiære 

ustrue sidste Gang vel ned i Barselseng med en 
ing Datter. Men skiønt Gud var saa god at skiencke 
>s Barnet levendes, saa behagede det ham dog efter 

it allviise Raad ved Døden igien at bortkalde det 
tfter nogle Timers Forløb, og det saa uformodent- 
[g og hastig, at det icke kunde bekomme dend 
lellige Daab, hvilcket vel gick os nær til Hierte, 

len vi tvifler dog aldeles icke, at Christus, hen- 
les Frelsere, jo i sit himmelske Rige kiærligen har 
tnnammet hendes Sjæl, som hånd saa dyre ved sin 
lellige Død og Blod fra Sathans Rige har forløst. 

[endes jordiske Levninger ere af os nedsadte i 
tendes For-Fædres Grav udi Nyekiøbings Kirckes 

Ihor. Herren gav, Herren tog, Herrens Navn være 

ivet! 
Anno 1748 bleve min ældste Datter Karen og min 

sidste Søn Friderich udi deres Daabs Pagt confir- 

lerede af SI: Hr. Proust Flindt, og aflagde de 
terved saa ønskelige Prøver paa deres Oplysning 

deres Christen-Dom, at alle ønskede os dermed 
il Lycke. 

15* 



228 



Men i dette Aar paakom mig dend Sorrig, at 
min K: Hustrue blev meget skrøbelig for mig saa- 
vel paa Legemet som især paa Sindet, da hende 
var paakommen saadan Angst og Forskreckelse i 
Blodet, at hun hvert Øyeblick frygtede for et Slag 
og derved Døden. Hun blev vel et Par Gange aare- 
ladt og andre tienlige Raad brugte, men uden Nytte, 
indtil hun omsider ved Guds Naade og de SI: af- 
døde gode Venners, nemlig Hr. Proust Flindt, Hr. 
Magister Ioensen og Hr. Burserus, deres trøstelige 
Tiltale efter Haanden kom til Sindets Rolighed og 
Legemets Helbred igien. Siden har hun ofte været 
angrebet af et og andet langtvarigt og vanskeligt 
Tilfælde, som flydende Øyen og Øren, Modersmerte 
etc; men i Besynderlighed Anno 1760, da det var 
mod Tiden, at Menses vilde ophøre, blev hun næ- 
sten 1 / 2 Aar bestandig og daglig plaget med et sterckt 
Profluvio Mensium, at mand maatte undre sig over 
at hun kunde gaae det igiennem, men ved hendes 
gode Natur udfriede Gud hende Naadelig af alle 
disse Tilfælde, og ved samme hendes lyckelige 
Constitution og Legems-Beskaffenhed har hun næ- 
sten al Tiid temmelig let og snart kundet over- 
vinde alt hvad som hende saavel indvortes som 
udvortes er paakommet, undtagen Hovedets Skrø- 
belighed, hvor Nerverne ere og altiid have været 
svage. 

Og som ieg i Anledning af bemeldte min K: Hu- 
strues Skrøbelighed i dette Aar tillige faldt paa at 
røre noget om hendes andre Svagheder, saa vil 
ieg og melde noget om mine egne Svagheder, paa 



229 



let dend Materie kand være samlet. Da har ieg ald 

lin Levetiid været en Skranting, og ieg har ofte 
r æret Dødens Porte meget nær ved mange Anfald 
if heftige Catharral- og andre Febre. Et svagt Bryst 
lar ieg stedse haft at drages med, og nogle Aar 

ar ieg ilde plaget med et Tilfælde paa min Tunge, 
it papillulæ nerveæ paa begge Sider af Tungen langt 
led i Munden vare stedse svolne og saarede, hvor- 
imod ieg selv først brugte adskilligt, som mig best 
jyntes, og siden consulerede D: Hahn, 1 ) samt nogle 
ærømte Doctores og Chyrurger i Kiøbenhafn, som 
Wohlert og Schonheider; men alt, hvad ieg efter 
leres Raad interne og externe brugte, var forgie- 
r es, indtil det omsider afsig selv efterhaanden meere 
>g meere begyndte at aftage. Men Guds almægtige 
Haand har hidtil immer reddet mig og holdet mig 
'ed Live indtil denne min høye Alder; dog har 
ieg i mine sidste 10 Leveaar bestandig været meget 
>vagelig og plaget med mange smertefulde Tilfælde, 
»om Steen-Smerte, Mictu Cruento, Blind Gylden- 

^are, Obstruction, Bryst-Syge, Øyen-Svaghed, 
jvolne Fødder og overalt med stor Smerte ved Uri- 
Lens Afgang med meere, saa ieg nu hvercken kand 
taale at gaae eller kiøre, ja neppe at ligge, men 

laa næsten sidde bestandig, uden at tale om, at 
ille Sindets og Legemets Kræfter nu ere reent for- 
ivæckede. Dog behager dend gode Gud endnu at 
opholde mig ved Live, og er saa naadig iblant at 
forunde mig nogen Lindring. Hånd legge endnu 



i) Dr. med. Vilhelm Hahn (1707-1802) blev 1739 Provinsialmedikus i Lol- 
land-Falster og boede i Mariebo. Kancelliraad 1751. 



230 



denne Naade til alle de andre, at min K: Hustrue 
maae fremdeles leve med mig og lucke mine Øyne, 
og samle os siden for sin Stoel og Throne, der at 
love og prise ham med alle Udvalde for ald hans 
Barmhjertighed og Troefasthed i dend salige Evig- 
hed! 

Ved det at min K: Datter, Maren Sophia, da hun 
opholdt sig i Kiøbenhafn hos Mad: Svendborg, ofte 
kom til Hoff-Prædickanten Hr. Bang, faldt hun 
engang af sig selv paa at bede ham, at hånd vilde 
beviise hende dend Godhed at antage hende til 
Confirmation, hvilcket hånd, efter at hånd hafde 
prøvet hendes Kundskab, icke afslog hende, men 
skrev mig til, at min Datter hafde begiert dette af 
ham, og tilbød sig at det gierne kunde skee, om 
det var med min Villie; jeg vidste tilforn slet intet 
deraf, men da ieg fick dette Tilbud, tog ieg med 
Tacknemmelighed derimod, og altsaa gick det i 
1750. Guds Navn for sig i dette Aar 1750, og da det var 
overstaaet, berettede Hr. Bang mig det, og meldte 
tillige, at hånd i det Kongl: Herskabs høye Nær- 
værelse hafde lagt sig Ære ind med min Datter; 
men ved hendes Hiemkomst fornam ieg nock, at 
SI: Proust Flindt fortrød derpaa. 

Udi dette samme Aar giorde Høyst-Salig Kong 
Friderich 5te ved Sommerstiid en Tour igiennem 
alle Rigets smaae Provincer, og kom altsaa og her- 
til paa Nyekiøbing Slot. Allevegne blev hånd med 
allerunderdanigst Ærbødighed imodtaget, og følge- 
lig belavede vi os og her derpaa. 12 Interessen- 
ter, meest af Civiles Kongl: Betiente, hvoriblant 



231 



og ieg, bleve enige om at lade oprette en Æreport, 
og dette Arbeyd kostede enhver af os 24 Rd lr . 
Æreporten bestod af 3 Portaler, dend mitterste var 
høy og de 2de andre ved Siderne lavere, udentil 
var dend malet som hugne Kampesteen med Zira- 
ter paa sine Stæder, over dend middelste Portal 
var Kongens Vaaben paa begge Sider anbragt med 
Vild-Mænd om, udhugget af Bredder, smuckt malet 
og forgyldet; ved Ind- og Udkiørselen fandtes ved 
hver af Siderne et stort Billede i Niche, som begge 
præsenterede Kongens Symbolum; ovenpaa denne 
Portal var en Altan med smuckt Gallerie omgiven 
og zieret med Vaser og Urtepotter, hvorpaa fand- 
tes vore beste Musici; over de 2de mindre Por- 
taler vare ved alle Sider Medaillons opsadte, malede 
og forgyldte, og tegnede med Underdanernes Ønske: 
Vivat Kong Friderich dend Femte ! Vivat Dronning 
Lovise! Indentil var dend mittelste Portal vel be- 
klædt med Enebær-Riis, og en Chrystall-Lyse- 
Crone hængte midt under Portalens Himmel; de 
2de mindre Portaler vare og indentil med andet 
Grønt beklædte. Ved Kongens Ankomst præsen- 
terede Nyekiøbings Borgerskab uden for Ærepor- 
ten, paa begge Sider, deres Gevær, og indenfor 
Porten stod, paa høyre Side, Falsters Præsteskab, 
og paa venstre Side alle Civiles Kongl: Betienter, 
hvoriblant og ieg var, som alle ved Kongens An- 
komst, med dybt nedbøyede Hoveder, udviiste 
deres allerunderdanigste Reverence, og af Kongen 
igien fick en allernaadigst Helsen. Canoner vare 
plantede paa Nyekiøbings gamle Voldes nærmeste 



232 



Ravelin, saa og uden for Slottet, hvilcke til rette 
Tiid lode sig høre. Kongen hafde icke sin Dron- 
ning med sig, men iblant de medfølgende Herrer 
vare Geheime-Raad, Grev Adam Moltke, Geheime- 
Raad Råben, Geheime-Raad von Osten, GrzvKnudt 
og Admiral Schindel, som dend Gang førte Kon- 
gens Jagt-Chalouppe som Capitain imellem Pro- 
vincerne. Hånds Majestæt var ellers meget Naadig. 
Hånd tillod alle og enhver af skickelige Folck at 
see ham spiise, og mand kunde observere, at hånds 
skarpe dog milde Øye-Syn igennemløb alle Til- 
skuerne. Hånd lod og ved Geheime-Raad Råben x ) 
Nyekiøbings Magistrat og Indvaanere tacke for 
deres udviiste allerunderdanigste Attention. En Dag, 
da der vare mange Tilskuere ved Taffelet, talede 
Geheime-Raad von Osten 2 ) til dem fra Taffelet 
saaledes: „Nu ere I vel meget fornøyede over, at 
I har dend Glæde at see Eders allernaadigste 
Konge nærværende hos Eder?" Men ingen hafde 
dend Hardiesse at svare derpaa, hvorfor von Osten 
igien blev ved og sagde: „Er der ingen iblant Eder, 
som kand høre? Hører I icke, ieg spørger om I 
icke ere glade ved Eders allernaadigste Konges 
Nærværelse? Ønsker I icke, at Gud vilde velsigne 
ham og lade ham leve i mange Aar med Eder?" 
Hvortil en Degn i Onsløv, ved Navn Svisser,*) med 



i) Geheimeraad Frederik Råben (1693—1773) blev 1737 Stiftamtmand over 
Lolland-Falster og Medlem af Konsullet 1747. Han tog sin Afsked fra Stats 
tjenesten 1763. 

*) Geheimeraad Wilhelm August v. d. Osten (1698-1764), Direktør for Fi- 
nanserne (til 1746) og for Øresunds Toldkammer. 

*) Johan Svitzer, Sognedegn for Ønslev og Eskildstrup, død 1751. 



233 



sin ordinaire Degne-Tone svarede „Arnen!" Hvor- 
paa strax underhaanden blev efterspurgt, hvem det 
var som svarede, og da Kongen og Herrerne for- 
nam det var en Degn, diverterede de sig icke lidet 
derover. Ved Kongens Afreyse til Lolland kom en 
Matros, som agerede Constabel ved de Canoner, 
som vare plantede ved Stranden, tilskade, saa hånd 
mistede sin ene Haand. Da Kongen ved sin An- 
komst hafde beseet Nyekiøbings Slot, skal hånd 
have sagt: „Det er dog en artig, gammeldags Byg- 
ning, Vi ville holde dend vedlige ; a men hånds Søn 
og Successor blev anderledes til Sinds. Siden dend 
Tiid har Nyekiøbing ingen Visite haft af sine aller- 
naadigste Konger. 

Anno 1752 blev min ældste Søn Friderich dimit- 
teret fra Nyekiøbings Schole til Academiet i Kiø- 
benhafn af Rectore, Mag: Peder Ioensen 1 ) med et 
berømmeligt Testimonio, og som det Ehlersianske 
Collegium, som i nogle Aar hafde været ophævet, 
paa dend Tiid kom istand igien og blev besadt 
med alumnis, kom denne min Søn og derind som 
alumnus, skiønt hånd var ickun et halv Aars gam- 
mel Student, og hånds Contubernal blev dend nu- 
værende Justitz-Raad, Professor og Doctor Friis 
Rohtbøll; 2 ) men dette skeedte efter Conferentz-Raad 
Seidelins Paastand, formedelst det imellem dend 



1752. 



i) Magister Peder Joensen blev Student 1711, c. 1722 Rektor i Nysted Skole 
og 1729 Rektor i sin Fødeby Nykøbings Skole. Han døde 1757. 

«) Christian Friis Rotbøll (1727—97) var Alumnus paa Elers Kollegium fra 
1751 til 1756. Han tog theologisk Attestats 1752, studerede derefter Medicin og 
blev Dr. med. 1755. Aaret efter blev ban Professor ved Universitetet, fra 1760 
i Anatomi og Botanik. 1784 Konferensraad. 



234 



Ehlerske og Vores Familie værende Slægtskab; 1 ) 
men det varede ickun 1 / 2 Aar, da det Ehlerske 
Reyse-Stipendium blev vacant, hvilcket Hr: Doc- 
tor og Professor Theologiæ Holm 2 ) som Ephorus 
for Slægtskabs Skyld tilbød min Søn, som ieg, 
efter at ieg hafde consuleret min Søns gode, ær- 
lige, gamle Rector Mag: Ioensen, der kiendte ham 
som sin Discipel, resolverede til at lade ham imod- 
tage, og sendte ieg ham da til Gottingen, der at stu- 
dere Medicinen under dend berømte Professor Hr. 
von Haller , 3 ) til hvilcken hånd blevrecommenderet, 
og forblev hånd der i 3 Aar, lagde sig og imidler- 
tiid efter det franske Sprog, og excolerede videre 
sin Musicque, som hånd var en stor Elskere af; 
men det hafde været at ønske, at det icke var 
skeedt, thi ieg maatte siden fornemme, at min Søn 
endnu icke forstod at gouvernere sig selv, hvorom 
siden videre bliver at melde. 
1753. Anno 1753 bleve begge mine andre K: Sønner, 
Berthel og Hans, admitterede til deres hellige Daabs 
Confirmation under Hr. Proust Wedderkink*) og 
aflagde ved Overhørelse gode Prøver paa Oplys- 

i) Forf.s Slægtskab med Etatsraad Jørgen Elers, der efter sine Børns Død 
ved Operabygningens Brand 1689 oprettede Elers Kollegium, stammer fra hans 
Oldefader, Provsten i Lynge-Kronborg, David Christensen (se Side 5), der 
var en Broder til Jørgen Elers's Moder. 

Under Kbhvn.s Ildebrand 1728 brændte ogsaa Elers Kollegium i Kannike- 
stræde. Bygningen blev opført i samme Skikkelse som før Branden, men først 
den 26. April 1752 traadte Kollegiet igen i Virksomhed. 

») Prof. theol. Peder Holm (1706-77) var fra 1738 til sin Død Professor 
ved Universitetet. 

») Lægen, Digteren og Politikeren Albrecht v. Haller (1708—77), der gjorde 
det 1 Gottingen nyoprettede Universitets medicinske Facultet til det berømteste 
1 Europa, vendte 1753 tilbage til sin Fødeby Bern. 

*) Henrik Wederkinck (1701-84), Sognepræst i Nykøbing 1751 og Provst i 
Sønder herred fra 1753. 



235 



ninger udi deres Christendom, saa at Prousten var 
vel fornøyet med dem. 

Kort efter at Confirmationen var overstaaet, sendte 
ieg min K: Søn Hans til Kiøbenhafn udi Disciplin 
paa de Hagenske 1 ) Arvingers Apotecke paa Øster- 
gade, under dend berømte Provisor Cappel, 2 ) hvor 
hånd forblev i 5 Aar. 

Anno 1754 sendte ieg min K: Datter, Bodel Ca- 1754. 
tharina, til Kiøbenhafn under Mad: Svendborgs In- 
formation i hendes Huus, men hun forblev der icke 
længer end lidet over 1 / 2 Aar, thi hun skulde om 
Vinteren hiemme informeres til Confirmationen mod 
forestaaende Foraar. 

Anno 1755 blev denne vores K: Datter antaget 1755. 
til Confirmation af Hr. Proust Wederkink, og sva- 
rede ved Overhørelsen ret got, saa at Hr. Prou- 
sten berømmede hende, saa vel som andre, der 
hafde hørt og bivaanet denne hellige Aet. 

Udi dette samme Aar blev min K: Datter, Maren 
Sophia efter Guds Forsyn forlovet med Hr. Apo- 
tecker Georg Iessen i Nachschou, 3 ) hun blev meget 
honnet udstyret, og deres Bryllup blev d: 16 October 
i vort Huus høytideligst celebreret, thi intet blev 
sparet, hvercken Penge eller Umage, for at anskaffe 
alt, hvad produceres kunde, saa der var Forraad 
paa Vildt, Fugle-Vildt, Kalve-Kiød paa 2 L<B Fier- 

i) Se Side 194. 

2) Joachim Dieterich Cappel (1717—84) var født i Wismar, kom 1747 til 
Kbhvn. og var Provisor paa Kong Salomons Apothek fra 1750 til 1756, da han 
overtog Apotheket paa Frederiks Hospital. Han var Assessor i Collegium medi- 
cum, Medlem af Videnskabernes Selskab og Legatstifter. 

3) Georg Simon Jessen (1725—88) arvede 1753 Apotheket i Nakskov efter 
sin Moder. 1779 fik han ogsaa Bestalling som Postmester. 1755 blev han gift 
med Maren Sophie Seidelin (se Side 200). Efter hendes Død giftede han sig 
med Anne Cathrine Hincheldey. 



236 



dingen, Kalkuner, Hamborger-Oxebryster, West- 
phæliske Skincker, Karper, Carutzer, Østers, Negen- 
øjen, flamske Sild, spanske Antjovet, samt skiønne 
Have-Gevexter og Frugter; og af Viine: Rinsk og 
Moseler, Rød Viin, Champagne og Bourgogne, for- 
uden Citroner, Apelciner, Confecter og hvad videre 
dertil kunde høre; saa fattedes det og icke paa 
Opvartning, Decorationer, Illumination, god Musi- 
que, Dantz, Canonade og hvad videre til Brude- 
parrets Honneur og Giæsternes Fornøyelse kunde 
optænckes. Ved Brudeparrets Bord vare 57 Giæ- 
ster og ved et andet Bord 16; Giæsterne bleve og 
Andendagen efter til Middags-Maaltiid og Dantz 
paa nye inviterede. Med denne sin K: Mand avlede 
min Datter 4 Sønner og 2 Døttre, hvoraf 1 Søn 
og 1 Datter snart af Gud bleve bortkaldede. Saa- 
dant et Bryllup koster en Haaben embarras, men 
det var og det første og sidste Bryllup ieg giorde 
med en Datter, thi de andre døde for mig. 
H56. Anno 1756 blev min K: Søn Berthel dimitteret 
til Academiet i Kiøbenhafn af sin Rector, Magister 
Joensen, hvor hånd opholdt sig i 3 Aar og derover, 
og tog imidlertiid alle sine Examina, for hvilcke 
alle, inclusive Dimis-Prædicken, han erholdt Ca- 
ractheren Landabilem. 

Dette samme Aar forlod min ældste Søn, Fride- 
rich y Gottingen og tog til Berlin, hvor han opholdt 
sig i l 1 ^ Aar, især for at profitere i Anatomien og 
Chirurgien under de berømte Professorer Meckel 
og Pallas, 1 ) thi Professorerne i Kiøbenhafn hafde 

*) Johan Friederich Meckel (1724—74) første Anatom ved Collegium medico- 
chirurgicum i Berlin. — Simon Pallas (1694—1770) berømt Operatør. 



237 



gunstigst endnu tillagt ham de Finckeske og Fyren- 
ske Reyse-Stipendier, hver paa 100 Rd lr udi 2 
Aar. Imedens hånd var der, excolerede hånd og 
videre Musicquen under de der værende Virtuoser, 
saa hånd naaede en temmelig Fuldkommenhed paa 
Claveer og Flaute travers, som hånd tracterede 
med megen Ziirlighed. 

Det var uden Tvifl og dette Aar, at nogle Om- 
løbere, som vare befængte med Lues Venerea, vare 
komne her til Landet og hafde opholdet sig noget 
i Nørre Herret, hvor de hafde besmittet nogle Bøn- 
der med deres Koner og Børn, saa at Smitten be- 
gyndte at tage Overhaand med mange veneriske 
Tilfælde, som ulcera, scabies, condylomata, Hees- 
hed og Halsens Befængelse etc. Dette blev da an- 
meldet for Amtmanden, Cammer-Herr v. der Luhe?) 
og hånd anmeldte det igien for Rente-Cammeret 
med Begiering, at der maatte stilles Ordre og An- 
stalt, at der kunde raades Bod paa dette Onde. 
Rente-Cammeret beordrede da Land-Physicus,Can- 
cellie-Raad Hahn, at begive sig til Falster og in- 
quirere nøye om denne Sags Omstændigheder, samt 
at give Relation derom med Forslag, hvorledes 
Patienternes Cuur best kunde foretages og dette 
Ondes videre Udbredelse kunde forebygges. C: R: 
Hahn kom da herover og undersøgte Tilstanden, 
forefandt og 17 å 18 Personer, unge og gamle, som 
ilde vare befængte, hvorefter hånd confererte med 
Amtmanden, og indberettede til Rente-Cammeret, 



x ) Kammerherre Gideon v. d. Liihe var Amtmand over Nykjøbing Amt fra 
1751 til sin Død 1755. 



238 



hvorledes hånd befandt det, foreslog og, at i en af 
de Kongl: Stalde ved Slottet maatte indrettes en Syge- 
Stue, forsynet med Kackelovn og Brænde, hvor 
Patienterne efter Haanden kunde indføres, og 2de 
Qvind-Folck maatte antages til deres Opvartning; 
da hånd siden gierne selv efter Ordre skulde præ- 
scribere og dirigere Curen, vilde og saa ofte hånd 
kunde selv indfinde sig i Nyekiøbing; men ved 
denne Foraars-Tiid hafde hånd en Deel Patienter 
i Lolland, saa det icke var ham mueligt altiid at 
være tilstede i Nyekiøbing, og det var dog høyt 
fornøden, at en stedse var tilstæde, som kunde 
have Inspection hermed, hvortil hånd icke vidste 
at faae nogen enten af Chirurgis eller andre, som 
hånd kunde forlade sig paa, uden om Apotecker 
Seidelin i Nyekiøbing, som var en habil og stu- 
deret Mand, vilde paatage sig det, som hånd dog 
haabede at formaae ham til, hvorpaa hånd videre 
forventede de Høye Herrers Ordre og Approbation, 
da Curen strax skulde blive foretaget. Denne fulgte 
og strax, at hånd forderligst vilde foretage Curen 
som hånd best syntes, og Amtmanden fick Ordre, 
at hvad Cancellie-Raaden eller Apotecker Seidelin 
i hånds Fraværelse maatte reqvirere til de Syges 
Pleye, maatte anskaffes. Altsaa gick Curen for sig, 
dend lyckedes, og alle de Syge bleve curerede, und- 
tagen en Mand, som af anden tilfaldende Svaghed 
blev dødssyg indbragt i Sygestuen og døde 3 Dage 
derefter. Hahn var herovre 4 å 5 Gange at see til 
os, men ieg besøgte Patienterne 2 Gange om Dagen 



239 



og foranstaltede alting, dog under Kahns Direction 
ved Correspondence imellem os. Dette var sande- 
lig en besværlig og ubehagelig Commission, som 
D: Hahn ved megen Anmodning fick mig persua- 
deret til, og dog vilde Cammeret icke tilstaae mig 
meere for min Umage end 20 Rd lr ; men ieg af- 
sadte derved Medicamenter, saavel til de Syges 
Cuur som til Præservation for andre, for 200 Rd lr - 
og derover, og Hahn fick 70 Rd Ir - for sin Umage 
og Reyser. 

Anno 1757, da her om Sommeren, formedelst 1757. 
langvarig Heede og Tyrcke, grasserede saa sterck 
en Svaghed i Byen og paa Landet, at de meeste 
Mennisker vare syge, behagede det Gud, efter sit 
alviise Raad, uh: August, ved en salig Død at bort- 
kalde vores K: Datter, Bodel Catharina, dend an- 
den af dette Navn, til sit himmelske Riges Herlig- 
hed; hendes Sygdom var temmelig langvarig, og 
hun hafde en haard Helsoet, som meget kræn- 
ckede mit saavel som hendes K: Moders Hierte, 
der selv paa samme Tiid var meget svag; thi hun 
var os et meget kiært Barn, og fortiente hun til 
hendes Afmindelse af os at antegnes som en from, 
lydig og dydig Datter. Af alle vore Børn lignede 
hun mig meest, hun var vel voxen, og da hun døde, 
hafde hun antrædet det 18de af hendes faae Leve- 
Aar, saa vi kunde haft Haab om snart at overgive 
hende til en kiær, jordisk Brudgom, men hendes 
himmelske Brudgom hastede med at føre hende 
hiem til et langt bedre Bryllup. Vi mistede hende 
vel icke uden Graad, men i Henseende til dette 



240 



herlige Bytte hafde vi icke andet Aarsag end at 
være fornøyede med Guds hellige Villie. 

1758. Anno 1758 blev min K: Søn Hans dimitteret af 
sin Disciplin i Kiøbenhafn, og kom til Tydskland 
i Condition paa det store Laboratorio i Brunsvig, 
som fournerer alle de Brunsvigsk-Wolffenbiittelske 
Apotecker der i Landet, under dend berømte Hr: 
Sander, hvorhen hånd af Hr: Apotecker Neblung 
i Altona var bleven recommanderet, og forblev hånd 
der 1 Aar. 

Samme Tiid forlod min Søn Friderich Berlin 
for at besøge Strassborg, men hånd opholdt sig dog 
først 1 / 2 Aars Tiid udi Jena og Erfurdt og drog 
saa til Strassborg, hvor hånd forblev Vinteren over 
for at øve sig i Jordemoder-Konsten under dend 
meget berømte Professor Fried, 1 ) som for sin Er- 
farenhed i denne Konst holdtes for at overgaae alle 
andre i Europa. 

1759. Anno 1759 gick min K: Søn, Hans Seidelin, til 
Paasken i Condition paa det Fursti: Wolffenbiit- 
telske Hoff-Apotecke, hvor hånd ligeledes forblev 
1 Aar, og var det just paa dend Tiid, da udi dend 
store Alliance og Kriig mod Kongen af Preussen, 
dend franske Armee, under Hertugen af Richelieu, 
spillede Mester i de Brunsvigske, Halberstadtske 
og Hannoverske Lande lige indtil Hamborg. 

Samme Aar ved Paaske sadte min Søn Friderich 
sin Tour til Paris som dend rette høye Schole for 
de medicinske Videnskaber, og dog blev hånd der 
icke over et Par Maaneder, men foretog sig imod 

! ) Professor Jobtn Jacob Fried (1681-1769). 



241 



mit Vidende og Villie en forvildet Vandring tilfods, 
først tilbage til Basel i Schweitz, dernæst til Bern, 
hvor hånd besøgte sin forrige Lærere, Hr. v. Hal- 
ler> siden over Alperne til Milano i Italien og vi- 
dere indtil Venedig og Padua, hvorfra hånd, efterat 
ieg i 1 / 2 Aar icke hafde haft Brev fra ham eller 
nogen Efterretning om ham, med samme Slags Voi- 
ture retournerede over deTyroliskeBierge til Tydsk- 
land, og endelig opvognede i Niirnberg, og derfra 
lod hånd mig sin Ankomst viide, saa at ieg paa- 
nye maatte udmondere ham med alle Ting og sende 
ham Reysepenge med Ordre strax at forføye sig 
hiem, hvilcket og af ham blev efterkommet, at hånd 
dog blev Vinteren over i Niirnberg, og i Foraaret 
1760 over Holsteen og Lolland arriverede i sit 
Fæderne-Land igien. 

Anno 1760 antog min K: Søn Hans Condition 1760. 
i Potsdam hos Hr: Hoff-Apotecker Becker, og for- 
blev der ligeledes 1 Aar. Imidlertiid hånd opholdt 
sig der, faldt Russerne ind i Berlin og Unggrerne 
i Potsdam og udskreve excessives Brand-Skatter. 

Min Søn Friderich, som i Foraaret var kommet 
hiem fra sin udenlandske Reyse, drog i Efteraaret 
til Kiøbenhafn for at præparere sig til sin fore- 
havende Promotion, men hånd forhalede Tiiden 
saa længe, at et Par Aar bortløb inden dend gick 
for sig, des imidlertiid hånd og var reyst til Aal- 
borg at besøge sin K: Morbroder, Doctor og Land- 
Physicus Berthel Wichmand. 1 ) 



i) Dr. med. Bertel Wichmand (1720—70) blev Læge i Aalborg 1752 og Land- 
fysikus 1762. 

16 



242 



Udi dette Aar 1760 blev min K: Søn Berthel 
udnævnt at nyde det Ehlerske Reyse Stipendium 
udi 3 Aar, hvilcket hånd dog siden maatte deele 
med min Broders Søn i Fyen, Christian Seidelin, 1 ) 
efter Foreening imellem begge Fædre herom. De 
reyste da begge mod Foraaret ud til Leiptzigs Uni- 
versitet for der at studere, og min Søn blev der 
paa 3de Aar, hvorfra hånd aarlig fra det Steds Pro- 
fessorer hiemsendte gode Attester om sin Flittig- 
hed til Kiøbenhafns Professorer. Da hånd tog hiem 
fra Leiptzig, giorde hånd med min Tilladelse en 
temmelig Tour omkring for at see sig om paa ad- 
skillige skiønne Steder, som Dresden, Halle, Got- 
tingen, Cassel, Brunsvig, Berlin og Rostock, fra 
hvilcket sidste Sted hånd lod sig oversætte til Vands 
til Gedser og sin Fødebye Nyekiøbing, hvor hånd 
frisk og rask arriverede i August 1763. 

1761. Anno 1761 quiterede min K: Søn Hans sin Con- 
dition i Potsdam og begav sig til Berlin for at fre- 
quentere Professorernes Prælectioner ved det Kongl: 
Collegium Medico-Chyrurgicum paa et Aars Tiid, 
hvor hånd vel anlagde sin Tiid og førte sig Ley- 
ligheden til at lære noget meget vel til Nytte. Der- 

1762. paa kaldte ieg ham 1762 om Sommeren hiem fra 
Berlin, men tillod ham dog først at giøre en an- 
seelig Tour for at see sig om i Verden, inden hånd 
kom hiem, saa at hånd tog først til Leiptzig at be- 
søge der sin Broder Berthel, dernæst til Frankfurt 
am Main og derfra paa Rihn-Strømmen ned til Hol- 

1) Christian Seidelin (1740-99) var en Søn af Pastor David Seidelin i Gam- 
tofte. Han blev 1776 Sognepræst til Frue Kirke 1 Odense. 



243 



land, og da hånd der hafde beseetsaa mange skiønne 
itæder, tog hånd til Skibs fra Amsterdam til Ham- 
>org, siden med Hamborger-Post til Kiøbenhafn, 
>g endelig med Posten fra Kiøbenhafn til sin Føde- 
de Nyekiøbing, hvor hånd ankom ved god Hel- 
hed. 
Udi dette 1762de Aar blev min Søn Friderich 
ed Kiøbenhafns Universitet paa Dronning/ttZia/zæ 
lariæ Geburts-Dag d: 4 Septembr: efter erholdet 
ixamen Medicum, og holden Inaugural-Disputatz 
,De Incontinentia urinæ ex rupto collo vesicæ in- 
jtante et peracto partu", paa det store auditorio af 
ir. Etatz-Raad og Professor Buchvaldt til Doctor 
ledicinæ legitime promoveret. Efter Promotionen 
>g ieg ham hiem, at hånd her et Aarstiid kunde 
we sig in praxi, og tillige være under min Tilsyn 
)g Raadførelse, men hånd applicerede sig icke til 
>in praxin med saadan Fliid, at det kunde være 
lam til nogen Honneur eller mig til nogen For- 
tøyelse, tvertimod merckede ieg desverr, at hånd 
►r meget var hengiven til sterck Drick, hvorved 
land og tabte ald Lyst til sine studia og sin praxin, 
)g da ieg og hånds Moder derfor sadte ham til- 
•ette, viiste hånd sig aabenbar som en ulydig Søn, 
idet hånd uden vores Vidende og Villie gick ud af 
r ort Huus, og gav sig paa Veyen til Kiøbenhafn 
iden Coffre, Klæder og Bøger etc, ligesom hånd 
>tod og gick, men hånd er og siden icke meere 
:ommet for vore Øyen, skiøndt hånd levede end- 
iu 12 Aar derefter. Icke desmindre har hånd kostet 
lig nock alligevel. 

16* 



244 



1763. Anno 1763 lod ieg min K: Søn Hans reyse til 
Kiøbenhafn for at tage sin Examen Pharmaceuti- 
cum ved det Medicinske Facultet, hvorfra hånd 
acquiterede sig vel og bragte et meget berømmelig 
Testimonium derom tilbage. 

1764. Da min ulydige Søn Friderich 1764 os uvidende 
gick bort af vort Huus og kom til Kiøbenhafn, ad- 
dresserede hånd sig til dend liderlige afsadte Præst 
Mag. Kaalund, som veyledede og raadførte ham 
saa vel, at hånd inden kort Tiid blev af med sine 
Klæder, Bøger og ald det hånd hafde, 1 ) hvilcket 
var ham herfra blevet oversendt, og da ieg nu var 
blevet keed af længere at fournere Penge til hånds 
excessive og unyttige Depenser saa rigelig som hånd 
forlangte, vandrede hånd endelig tilfods fra Kiøben- 
hafn igiennem Sielland, Fyen og Jylland til det 
Slesvigske, hvor hånd engagerede sig ved Grev 
Moltkes Dragoner-Regiment til hånds egen Lyckes 
og Velfærds totale Spilde, og os hånds Forældre 
til største Vanære og Hierte-Sorrig. 

Udi dette Aars Martij Maaned faldt vores K: Dat- 
ter Maren Sophia> Hr: Apotecker Iessens Kiæreste 
i Nachschov, udi en hidsig Feber, og det behagede 
Gud efter sit allviise Raad udi denne Sygdom ved 
en salig Død at bortkalde hende herfra d: 30 Martij, 
hendes K: Mand og os hendes Forældre til største 
Bedrøvelse, ligesom og hendes tidlige Død snart 
i Almindelighed blev beklaget af alle, baade Høye 
og Lave, s om hafde kiendt hende, og hvis Yndest 

i) Hans Vilhelm Jensen Kaalund (1700-67) blev 1743 Præst i Vorbasse, 
men 1745 dømt fra Embedet for Lejermaal og levede siden i Kbhvn. af at 
skrive Tiggervers. 



245 



hun ved sin christelige, fornuftige og yndige Van- 
del hafde erhvervet sig. Selv viiste hun sig med 
Dødens Bud fornøyet efter Guds Behag, idet hun 
imodtog det i Troens Frimodighed med Davids 
Ord: „Om ieg end skal vandre igiennem Dødens 
mørcke Dale, da frygter ieg dog ingen Ulycke, thi 
Du min Gud! est med mig, Din Kiep og Stav trø- 
ster mig." Hun efterlod 3 Sønner og 1 Datter, men 
en af Sønnerne, ved Navn Simon, døde icke længe 
derefter af Smaae-Kopper, 1 ) og hendes egne Lev- 
ninger hviler i Nachschovs Kircke hos hendes K: 
Mands Forfædres. Hun var i Live en stor Elskere 
af god Musicque, og hun tracterte selv sit Claveer 
med saadan Færdighed og Ziirlighed, som meget 
faae af hendes Kiøn opnaaer. 

Udi dette Aars Junij Maaned resolverede ieg for- 
medelst tiltagende Alder og Skrøbelighed at over- 
lade mit Huus og Apotecke, som ieg i 35 Aar selv 
hafde forestaaet, til min K: Søn Hans Seidelin for 
en imellem os accorderet Summa, hvoraf hånd aar- 
lig skulde betale mig Renten, da Capitalen siden 
efter min Død ved Arv kunde tilfalde ham, naar 
Gud fremdeles Naadigst bevarede alting fra Ulycke. 
Jeg indgav derfor min allerunderdanigste Ansøg- 
ning-i Cancelliet om Kongl: allernaadigst Confir- 
mation paa min Afstaaelse, hvorefter hånd og er- 
holdt Kongl: Bestallning at være aliene Apotecker 
i Nyekiøbing med samme Privilegio og Friehed, 
som ieg det hafde haft; altsaa maatte ieg da være 
betænckt paa et Sted til Retraite for mig selv, som 

i) Hun døde 1764. Sønnen Simon Jessen, født 1760, døde 1768. 



246 



tillige kunde være et Encke-Sæde for min K: Hu- 
sfrue. Købte derfor først Mr. Kleinholdts Gaard paa 
Torvet tæt ved Apotecket for 430 Rd Ir og 20 Rd lr - 
i Douceurs, og deroptil bygte ieg inden i Gaarden 
9 smaae Fag Huus til 2de Kamre for mig og SI: 
Karen, item til Bryggers, Saltkielder, Klæde- og 
Karlekammer. Dernæst kiøbte ieg af Hr. Bircke- 
Dommer Kierulff de 3 Boder ud til Torvet tæt op 
til Kleinholfs Gaard, som bestaaer af 16 Fag Huus, 
tillige med 7 Fag inden i Gaarden til Stalderum 
og Foer-Loe, samt 34 Skillings Jord i alle 3 Byens 
Marcker for 568 Rd lr -. Iligemaade kiøbte ieg af Mr. 
Hauendorph de 2de Boder ud til Østergaden for 
112 Rd lr -; og endelig som afg. Barberer Lassens 
Gaard var for Gield blevet mig tilhørende, tog ieg 
dend liden Hauge derfra og lagde dend til mit 
Stæd. Hernæst rev ieg et faldefærdigt Baghuus ned 
og opbygte paa Pladsen et bredt og høyt Huus 
paa 12 Fag til Loe og Lade, Vognskuur og Brende- 
Huus, som ieg og føyede til mit Sted, og derved 
fick et got beqvemt Sted med got Gaards-Rum for 
mig og min K: Hustrue at boe udi, efter at ieg 
hafde forsynet Kleinholdts Gaard med nye Vindever 
af got Glas ud til Torvet, samt faaet dend store 
Stue betreckt med Voxdug og Værelserne malede, 
item dend gandske Gaard broelagt, med hvad videre 
Reparation udfordredes, som kostede mig en Haa- 
ben; men det kom mig og selv siden vel tilpas, 
eftersom Gud har behaget at opholde mig ved Live 
i saa mange Aar derefter, som ieg paa dend Tiid 
icke ventede. 



247 



1765. 



Samme Aar blev min K: Søn Hans, efter at 
hånd hafde tiltrædet Apotecket, i Guds Navn for- 
lovet med en Jomfrue Christina Hincheldey, Salig 
Hans Hendrich Hincheldey y Kiøb- og Handels- 
Mand i Nyekiøbing, hånds yngste Datter, og stod 
deres Bryllup i September Maaned udi deres Svo- 
gers, Hr: Bircke-Dommer Kierulffs Huus, 1 ) som og 
saa vidt ieg veed var saa raisonnabel at paatage 
sig Bryllups-Maaltidets Bekostning. Min Søn var 
og saa lyckelig at finde udi hende en dydig, kiær- 
lig og huuslig Ægtefælle, som ofte har glædet os, 
især da Gud har velsignet dem med 3 kiønne 
Børn, som endnu lever, efter at nogle ældre for- 
hen ere ved Døden bortkaldede. 

Anno 1765 løste ieg min Søn Friderich fra Krigs- 
Tienesten igien efter min K: Broders, Proust Sei- 
delins Raad, skiønt ieg maaske hafde giort bedre, 
dersom ieg hafde ladet min Søn poenitere længere 
derved. Min K: Broder formaaede og Hr: Doctor 
og Land-Physicus Eichel i Fyen 2 ) til at tage min 
Søn i sit Huus, med Løfte at manuducere ham in 
praxi og tage ham med til sine Patienter, hvilcket 
og saavidt blev sadt i Verck, at ieg lod min Søn 
opholde sig i Odense, deels i, deels uden Eichels 
Huus, men skiønt det saaledes varede i 3 Aar, 
blev det dog til ingen Nytte, thi Friderich vilde 
være independent, og elskede ickun Drick, Ødsel- 
hed og Ledig-Gang. 

Det var nock Anno 1766 at min K: Søn Berthel 1766. 

i) Se Side 208. Birkedommer Knud Kierulf (1731—78) var gift med Søste- 
ren Engel Margrete Hincheldev (1732—1804). 

2) Johan Eichel den yngre (1729—1817) var Landfysikus i Odense fra 1753 
til 1804. 



248 



giorde en Reyse til Kiøbenhafn for at lade sig giøre 
nogle Klæder, og ved dend Leylighed blev hånd 
af Geheime-Raad, Grev Rantzou> recommenderet 
at være Hoffmester hos dend unge Grev Skack y l ) 
hvilcken Station hånd og kort derefter maatte til- 
træde og reyse med dend unge Herre til Skacken- 
borg; dog blev hånd der icke længere end et halvt 
Aar, skiønt Faderen, Grev Skack gierne villet be- 
holdet ham, men hånd hafde underhaanden for- 
lovet sig med sin nuværende Kiæreste, da Jomfrue 
Karen Green?) og derfor kunde hånds Fraværelse 
icke længe taales. Nu hafde ieg vel paa denne For- 
lovelse aldeles intet videre at udsætte, end at min 
Søn endnu icke hafde Brød at forsyne hende, men 
just denne Mangel foraarsagede, at samme blev 
langvarig og bekymmerlig, thi Jomfruens Moder, 
Frue Green vilde endelig have dem et Sted i Nær- 
heden, og Hr. Hiort i Slemminge, 3 ) som min Søn 
haabede at succedere, levede længe, og vilde icke 
imod anseelig Pension afstaae Kaldet. Min Søn søgte 
og Tiid efter anden adskillige Kald i Falster, Lol- 
land og Møen, men var icke saa lyckelig at obtinere 
nogen deraf, og maae ieg sige, det var et særdeles 
fatum for mig og mit Huus, at ieg, som var af en 
gammel indfødt, honnet dansk Familie, og hafde haft 
11 Børn, icke skulde see en af dem ved Kongelig 
Naade emp loyeret og befordret. 

l ) Søn af Greve Hans Schack: Generalmajor Otto Diderik Schack til Scha- 
ckenborg (1758—1809). 

*) Bertel Seidelin (Forf.s næstældste Søn, 1736—1803) blev Kandidat 1759 
og efter en lang Udenlandsrejse kaldt til Præst til Slemminge og Fjelde 1770. 
Han blev 1777 gift med Karen Green (1743—1831), Datter af Justitsraad, Borg- 
mester 1 Nykjøbing Frederik Green (død 1775) og Karen Riegels (død 1779). 

8 ; Pastor Niels Hjort til Slemminge og Fjelde (1705—77) fratraadte forst 
Embedet ved sin Død. 



249 



Anno 1767 var det fatale Aar, da Kongen resol- 1767. 
verede at bortsælge Falsters Land til alle og en- 
hver, som vilde kiøbe noget deraf, tilligemed det 
Kongl: Slot og alle andre Kongl: Bygninger; men 
der fandtes ickun faae her i Landet og Stæderne, 
som hafde Mod paa at kiøbe noget, undtagen Cam- 
mer-Raad Kehlet og begge D'hr. Hinckeldeyer. 1 ) 
Det var besynderligt, at der paa dend Tiid var lige- 
som faldet en Taage for alles Øyen her i Landet, 
endog dem som forstod Landvæsenet, at ingen uden 
de forbenævnte torde slaae sig til noget Landgods, 
da her dog var en og anden, som Etats-Raad Schef- 
fer y Justitz-Raad Green og andre, som baade hafde 
Evne og Indsigt, og lod dog Fremmede komme 
ind og tage denne anseelige Fordeel bort fra dem. 
Kongens Commissarier maatte ligesom nøde de 
Kiøbende Godserne paa, og hvad enhver blev høyst- 
bydende paa blev strax antaget og confirmeret, da 
der dog var ingen, som kiøbte, der jo profiterede 
anseeligt derpaa. Men efter Auctionen bleve Folcks 
Øyen først opladte, og da fandtes Liebhabere nock, 
skiønt for sildig, saa at dersom Kongen icke hafde 
approberet dend første, men ladet komme til anden 
Auction, hafde hånd uden Tvifl vundet et Par Tøn- 
der Guld meere. Der var vel de, som meente, at 
ieg og kunde regnes blant dem, som kunde have 
giort sig Tancke om at kiøbe et Gods, hvilcket 
ieg vil lade staae ved sit Værdt. Men først forstod 
ieg icke synderlig noget af Landvæsenet, og der- 

!) Ved den Auktion Kongen lod afholde over de falsterske Domæner 1766 
købte Kammerraad, Amtsforvalter Christian Kehlet i Stubbekjøbing (død 1768) 
Hovedgaarden Stangerup. Christian Hincheldey købte Ourupgaard og Kringel- 
borg, hans Broder Hans, ligeledes Købmand i Nykøbing, købte Valnæsgaard. 



250 



næst var ieg imod 70 Aar gammel, saa ieg daglig 
maatte vente paa min Afskeedstiid; hvorledes skulde 
ieg da belade mig med saa mange verdslige Be- 
kymringer og Uroeligheder, der følger med et 
Gods, som ieg formedelst Alder og Skrøbelighed 
selv icke kunde have Tilsyn med, men maatte lade 
ankomme paa en Foged, der vel selv tog Profiten, 
og overlod mig dend medfølgende Chagrin og For- 
tred? Tilmed hafde ieg og dend Tiid 2de Børn 
meere levende og maatte tæncke, at Godset, naar 
Gud bortkaldede mig, mueligt enten igien med Tab 
maatte afhændes, eller og vel kunde give Anled- 
ning til Misforstaaelse mellem mine Arvinger. Dog 
fortryder det mig nu, at ieg icke kiøbte nogen 
Tiender, thi de kunde have været mig og mine 
tienlige; men ieg forstod da icke ret, hvad der var 
ved Tiender at giøre, og ingen Ven fandtes, der 
vilde oplyse mig derom af Frygt for at præjudicere 
sig selv. Ellers var denne Landets Bortsælgelse 
særdeles fatal for Nyekiøbing og dends Indbyggere; 
thi Byen mistede først derved en temmelig stor 
Part i Overdrevene paa Klodskov, som var de Fat- 
tige især til stor Hielp, at de der i Mangel paa 
Græsning, som her til Byen er utilstreckelig, kunde 
udsætte en Deel Høveder, og denne Andeel hørte 
Byen rigtig nock til, thi de skattede aarlig deraf til 
Kongen; men da hvercken Borgemesteren eller 
nogen anden vilde paatale Byens Rætt, borttog de 
Kongl: Commissarier dend og lagde dend til Pro- 
prietair-Godset. Dernest søger Proprietairerne og 
paa mange Maader nu at tvinge Byen, deels ved 



251 



at optage Byens Qvæg og Creatur, saa snart det 
kommer deres Grændser nær, deels ved at dæmme 
for Slots-Søen, at Vandmøllen længe kand gaae, 
og Vandet derved oversvemmer Byens Marck, deels 
at de icke vil unde nogen af Byens Indvaanere 
Græsning til noget Creatur for Betalning, deels og 
at de i Høehøsten forbyder deres Bønder at sælge 
noget Høe til Byen etc. Men det allerbesværligste 
endnu for Byen er dend høye Priis, de har sadt 
paa Brendet, som nu maae betales 2 å 3 Gange 
saa høyt som forhen, og skal endda agtes for en 
Velgierning, at de noget vil overlade. Endelig har 
og Nyekiøbings Bye, ved det skiønne Kongl: Slots 
Nedriveise, tabt dend store Zierath og Anseelse, 
som dette gav Byen til dends egne Indvaaneres 
saa vel som Fremmedes Fornøyelse. Alle disse Om- 
stændigheder trycker nu Byen, tilligemed de Tiid 
efter anden paalagte mange nye Skatter og de gam- 
les Forøgelse, samt Renternes Nedsættelse, saa at 
Nyekiøbing i Falster, som mand tilforn kaldte Ca- 
naans Land, nu er saa dyrt et Sted at leve udi, 
som noget andet Sted kand være, hvilcket ieg, som 
nu ingen Levebrød har, i mange Aar har forsøgt. 
Ved det ieg her har annoteret om Nyekiøbings 
Uhæld ved Falsters Lands Bortsælgelse, erindrer 
ieg mig et langt betydeligere Uhæld, som nogle 
faae Aar tilforn syntes at svæve heele Dannemare 
over Hovedet, hvilcket ieg har glemt paa sit Sted 
at anføre, men da ieg nu erindrer det, kand ieg 
icke efterlade at melde følgende derom. Da de 
mange Potentater, nemlig dend Rommerske Kay- 



252 



ser, dend Russiske Kayserinde, Kongen af Fran- 
ckeriig og Sverrig samt Chur-Saxen i dend sidste 
Slesiske Kriig alle vare allierede imod Kongen i 
Preussen, kom paa dend ene Side dend franske 
Armee under Duc de Richelieu i det Lyneborgske, 
og paa dend anden Side dend Russiske Armee 
under General Romanzoff i det Pommerske, vore 
Holsteenske Grændser saa nær, at Høyst-Salig 
Kong Friderich 5te maatte lade en temmelig Armee 
samles i Holsteen og Slesvig til Grændsernes og 
Landets Beskiermelse, og samme maatte, formedelst 
dend vedvarende Kriig, i nogle Aar med stor Be- 
kostning der underholdes. Men da Kayserinde Eli- 
sabeth af Rusland derpaa døde, og Kayser Peter 
3die, som og var regierende Hertug af Holsteen- 
Gottorph, kom paa Thronen, fick Kriigen med 
Preussen en ganske anden Anseelse, thi hånd giorde 
strax Fred med Kongen af Preussen, gav ham 
Konge-Riget Preussen, som Rusland hafde indtaget, 
reent tilbage igien, befalede at de 30000 Mand Rus- 
siske Tropper, som stode ved dend Rommerske, 
Kayserlige Armee, skulde strax marchere derfra, 
Preusserne til Undsætning, og dend Russiske Ar- 
mee paa 50000 Mand, som hidtil under Romanzoffs 
Commando hafde staaet i Pommern mod Preus- 
sen, fick Ordre strax at marchere mod Holsteen 
og Slesvig. Herved fick Kongen af Preussen saa- 
dan Luft, at de andre Potentater og efterhaanden 
giorde Fred med ham, men det saae ud til, at ald 
Kriigens Uvejr vilde vende sig til Holsteen, og 
der tage sin Ende med Dannemares totale Ruin, 



253 



thi denne Tiidspunct fandt Kayser Peter 3die gand- 
ske favorabel til at udøve dend Dannemare længe 
tiltænckte Hevn. Høyst-Salig Kong Friderich 5te 
maatte da allevegne fra samle ald dend Kriigs- 
Magt, hånd kunde til Veye bringe, til Holsteen for 
at begegne Russerne. Dend Kongl: Danske Flode 
blev og forderligst udrustet, nogle og tyve Skibe 
sterck, og gick i Søen, thi Russerne udrustede og 
deres Flode, hvormed 12 Svenske Skibe bleve 
combinerede. Kongen fick og en fransk General, 
Greven af St: Germain, som i sidste Krig hafde 
holdt sig tapper, engageret som General-Feldt-Mar- 
chal at commandere dend Danske Armee, og det 
kom saa vidt, at vores og dend Russiske Armee, 
dend ene af Holsteen og dend anden af Pommern, 
marcherte imod hinanden ind i det Mechlenborg- 
ske, og kom hinanden saa nær, at Forposterne 
kunde see og tiltale hinanden, saa at man alt hver 
Dag ventede paa en Bataille. Men hvad hændes? 
En Revolte paakom imidlertiid i Rusland mod Kay- 
ser Peter den 3die, hvorudi hånd omkom, og hånds 
Gemahl blev som regierende Kayserinde sadt paa 
Thronen, hvorpaa fra hende aldeles uformodentlig 
en Courier indløb til General Romanzoff med 
Ordre at tage sin Armee strax udi nye Ed, og saa 
at marchere med dend hiem til Rusland igien. Saa 
forunderlig reddede dend Naadige Gud os af denne 
os overhængende Ulycke, hvorfor Hånds Hellige 
Navn være ævig Ære! Hafde Kayser Peter 3die 
levet og vi hafde været saa ulyckelig at tabe en 
Bataille, saa hafde det set meget ilde ud for os, 



254 



heldst da Sverrig nock var i Ledtog med til sin 
Fordeel; men det var skinbarlig Guds Gierning, 
at vi slap saaledes, endskiønt denne Armatur i Hol- 
steen i saa lang en Tiid kostede os excessives 
Penge, og mange Millioner dertil udenlands maatte 
laanes, hvoraf vi endnu har ont nock at giøre med 
at kunne aarlig betale Renten deraf. 

1768. Anno 1768 fick ieg det ved min SI: Svoger, Hr: 
Doctor og Land-Physicus Berthel Wichmand i Aal- 
borg, saaledes maget, at Thye-Land, som icke hørte 
under hånds Physicat, begierte min Søn Friderich 
til deres Land-Medicus, og nogle af de fornemste 
Landets Indbyggere lovede at skyde aarlig tilsam- 
men en liden Pension paa 130 Rd lr -, hvorfor min 
Søn maatte begive sig fra Odense til Thisted, hvor 
hånd og blev vel imodtaget; men her opførte han 
sig ved Fylderie saa overmaade slet, at hånd spildte 
ald sin Credit, og kunde icke meere ophielpes, 
som hånd og ved saadan Opførsel intet fick af dend 
belovede Pension, men hånd laae der dog paa 3die 
Aar paa min Bekostning. 

1770. Anno 1770 behagede det Gud ved en Salig Død 
at bortkalde vores ældste K: Datter Karen Seide- 
lin fra dette Jordiske til det Himmelske ; hun hafde 
i hendes heele Livestiid efter Guds alviise Raad 
været en stor Korsdragere; udi hendes 5te Aar 
beskadigede hun ved et meget ulyckeligt Fald sit 
høyre Øye, hvorom forhen er meldet, siden for- 
voxte hun saa sterckt ved hendes Opvæxt, at Le- 
gemet ey allene blev uanseeligt, men endog Natu- 
rens Veye til Legemets og Helbredens Vedlige- 



255 



holdelse bleve svæckede og tildeels hemmede, saa 
at hendes Liv blev en Kiæde af iidelige Sygdomme 
>g utallige Tilfælde, og mand neppe skulde have 
troet, at hun hafde naaet en Alder af 39 Aar. Men 
i dette usle Legeme boede en ædel og dydig Siæl; 
hun var opkaldet efter sin meget Fromme og Gud- 
frygtige Far-Moder Karen Claus Datter ', og hun 
var selv en ægte Karen Claus Datter i Navnet og 
Gavnet. Gud hafde vel icke begavet hende med 
besynderlig Vittighed og Forstand, men hun fatte- 
des dog icke paa sundt Begreb, eller paa god Op- 
lysning i hendes Christendom, som hun meget vel 
hafde fattet, og hvorefter hun i Hiertets Eenfoldig- 
hed og Oprigtighed frygtede, ærede, troede og for- 
lod sig paa sin Gud, og ved hånds Aand og Naade 
beflittede sig paa at efterfølge sin Frelsere i Kiær- 
lighed, Fromhed, Ydmyghed, Sagtmodighed og an- 
dre Christelige Dyder, især udi en besynderlig 
Taalmodighed i alle hendes Lidelser og Sygdomme, 
hvoraf hun i hendes 2det sidste Leve-Aar over- 
vandt mange haarde Anstød, indtil det sidste An- 
stød d: 12 Septembr: med Magt nedbrød dend 
faldefærdige Hytte og paa nogle Timer giorde Ende 
paa hendes kummerlige Liv, hvilcket mand dog 
dend Dag icke hafde ventet, thi hun var samme 
Dag meget fornøyet over hendes K: Morbroders 
Nærværelse, spiiste med stor Appetit og viiste sig 
meget munter fremfor hun pleyede; men om Efter- 
middagen Kl: 5 blev hun syg, og Smerterne tiltoge 
med saadan Heftighed, at mand maatte forestille 
sig og hende dend ventelig forestaaende Forandring, 



256 



som det Salige Guds Barn efter Guds Villie var 
vel fornøyet med, tackede os, som hendes For- 
ældre, for ald Kiærlighed, og overgav sin Sjæl i 
Guds Haand, hvorpaa hun kort efter i de heftigste 
Smerter begyndte med et at sagtes, og lidt over 
Midnat udslucktes som et Lys. Denne hendes ha- 
stige Fraskilleise bedrøvede os, thi vi elskede hende, 
efter som hun i ald sin Uselhed var elskværdig, 
men vi indsaae tillige vor Pligt at tacke Gud, som 
hafde giort vel imod hende og giemt hende, paa 
det hun til ald sin anden Nød icke og skulde blive 
Fader- og Moderløs i denne Verden. Hendes jor- 
diske Levninger hviiler hos hendes Forfædres udi 
Nyekiøbings Kirckes Chor, hvorhen de hæderlig 
bleve bestædte. 
1771. Anno 1771. Da min ulydige Søn Friderich con- 
tinuerede med sin slette Opførsel, og ieg unødig 
vilde sætte ham paa et Tugthuus, 1 ) icke heller 
gierne vilde sende ham til Westindien, thi det var 
kun at lade ham dricke sig ihiel, resolverede ieg 
til nogen Poenitence for ham at sende ham til 
Bornholm udi en Præstes Huus, ved Navn Hr: 
Monrad?) og under hånds Inspection, hvor ieg be- 
talte hånds Ophold og hvad hånd ellers behøvede. 
Hånd forblev og der i 3 Aar, men ligesom alle- 
steds til ingen Nytte, hvercken for sig eller andre; 
thi vel kom det i Forslag, at hånd skulde søge at 
blive Land-Physicus der i Landet, saavelsom og 

J ) Forældre havde Ret til uden Lov og Dom, at indsætte deres ulydige og 
vanartede Børn i Børnehuset, men samme Aar som Claus Seidelin havde den 
Tanke, udstedte Struensee 1771 Forbud imod at sligt fandt Sted. 

8 ) Hos Pastor Frederik Monrad (1705-78) i Nexø. 



257 



at naae en aarlig Pension for at underviise Jorde- 
Mødre der; men hånd tog hvercken praxin eller 
Jordemødrenes Information alvorlig an, icke heller 
kunde hånd erhverve sig Landets Øvrigheds og 
Præsteskabs Recommendation dertil, saa det For- 
slag gick overstyr. Mand foreslog mig og at gifte 
ham der med et skickeligt Fruentimmer, og at kiøbe 
en Eyendoms-Gaard til dem paa Landet, men der 
var og saadanne Conditioner ved, som ieg icke 
kunde indgaae. 

Anno 1772 d: 17 Januarij forefaldt ved det Kongl: 1772. 
Hoff i Kiøbenhafn en stor Revolution, idet Dron- 
ning Carolina Mathilde efter Kongl: Ordre om 
Natten under Geleide af Garder udi en med 6 
Heste bespendt Carosse blev ført til Cronborg 
Slot i Forvaring. Hernæst bleve de 2de Geheime- 
Cabinets-Ministri Greve Struensee og Grev Brandt 
førte til Citadellet i Kiøbenhafn i Arrest og begge 
sluttede i Bolte og Jern. Fremdeles bleve 16 å 17 
andre Personer arresterede, hvoriblant vare Gene- 
ral Lieut: Gehler, General -Major Falkenschiold, 
Justitz-Raad Struensee y Liv-Medicus Berger og 
andre. Sagens egenllige Sammenhæng er icke al- 
mindelig bleven bekiendt, men angaaende Dron- 
ningen blev sadt en stor Commission paa Slottet, 
som bestod af det Geheime Stats-Conseil, Gene- 
raler og Admiraler, Høyeste- Rets -Assessorer, 
Bisper, Professores Theologiæ et Juris, Lands- 
Dommere, Prouster og Præster samt nogle af 
Hoff-Rettens Herrer og af Magistraten i Kiøben- 
hafn, hvilcken Commission ventelig afsagde en 



258 



Skilsmisse-Dom imellem Kongen og Dronningen, 
thi derefter blev hun ved 2de Engelske Fregatter 
afhændtet i Sundet og ført først til Stade og der- 
fra bragt til Slottet i Zelle i det Lyneborgske der 
at residere, hvor hun en 3 Aars Tiid derefter ved 
Døden afgick. Over Greverne Struensee og Brandt 
blev sadt en anden Commission af 7 Herrer, som 
dømte dem for Crimen læsæ Majestatis at miste 
Gods, Ære, Liv, Haand og Hoved og Legemerne 
siden at partheres i 4 Parter og hver Part legges 
paa en Steyle og Hoved med Haand paa en Stage, 
hvilcken Dom og paa dem i April Maaned blev 
exequeret. Af de øvrige Arrestanter kom en til 
Munkholm, nogle mistede deres Betieninger, nogle 
bleve forviist af Riiget eller til andre Provincer, 
og nogle bleve befriede, hvormed Hånds Majestet 
og det Kongl: Hoff Gud skee lov kom i Rolighed 
igien. 
1773. Anno 1773 var det uden Tvifl, at Herr Confe- 
rentz-Raad Flindt var saa gunstig at give min K: 
Søn Berthel Seidelin Exspectance paa Slemminge 
og Fielle Kald i Lolland, som og af Kongen blev 
confirmeret; men desuagtet vilde Hr: Hiort endnu 
icke beqvemme sig til at afstaae Kaldet imod an- 
seelig Pension, i hvor skrøbelig hånd var, saa 
min Søn maatte blive gaaende forlovet, indtil hånd 
blev over sine 40 Aar. 

Anno 1774 indkom min Søn Friderich til mig 
med en instændig Begiering, at ieg dog vilde for- 
barme mig over ham og tage ham fra Bornholm, 
hvor det var ham utaaleligt længer at være, og var 



259 



hånds Ansøgning herom meget bevægelig og til- 
syne saa fuld af Christelige sentiments og rette 
Omvendelsestegn, at mig syntes, ieg icke burde 
tvifle meere om en god Forandring hos ham, og 
derfor icke burde negte ham hånds Begiering. Jeg 
fick derfor hånds Svoger Hr. Apotecker lessen 
i Nachschov overtalt til at tage imod ham i sit 
Huus imod hånds Opholds Betalning, og min Svie- 
ger-Søn lovede mig at have nøye Inspection med 
ham og forsøge sin Konst, om hånd icke ved en 
kiærlig Omgang, gode Raad og tienlige Forestil- 
ninger kunde bringe Friderich igien tilrette. Min 
Søn blev derfor overbragt fra Bornholm til Nach- 
schov, og var der næsten 2 Aar, — men kand og 
en Mohr omskifte sin Huud og en Parder sine 
Pletter? Det var Skarn og blev Skarn, saa ieg 
maatte bortkaste alt Haab om nogen sand Forbed- 
ring hos ham meere. 

Dend gode Forstaaelse imellem de Kongl: Danske 
og Russiske Kayserlige Hoffer synes efter Kay- 
ser Peter 3dies Død alt meere og meere at have 
tiltaget, thi det var vist i dette Aar 1774, at de 
Tractater, som længe tilforn af Geheime-Raad 
Bernstorph vare begyndte, om at Kongen tilbød 
Gross-Fyrsten de 2de Grevskaber Oldenborg og 
Delmenhorst til Bytte imod dend Kielske Deel af 
Holsteen, bleve foretagne og tilendebragte saaledes, 
at dend Storfyrstlige Geheime-Minister Herr v: 
Saldern solenniter paa Gross-Fyrstens Vegne over- 
gav det Kielske Holsteen til Geheime-Raad og 

17* 



260 



Ober-Cammer-Herre v: Reventlau paa Kongen af 
Dannemares Vegne, og samme Hr: Greve v: Re- 
ventlau igien overgav begge Grevskaberne paa 
Kongens Vegne til Hr: Geheime-Raad von Saldern 
paa Gross- Fyrstens Vegne. Vel renderer begge 
Grevskaberne en 30000 Rd lr - aarlig meere end 
det Kielske Holsteen, og vor Arve-Printz Friderich 
maatte desuden afstaae sit Coadjutorie paa Biskop- 
Dømmet Lybeck til dend nuværende Bispes Søn; 
men det ansees dog nyttigere for Dannemare, at 
det heele Holsteen saaledes føyes til de andre 
Kongl: Danske Stater og ald fremmed Regiering 
udeluckes. Efter at denne Overlevering var skeedt, 
forærede Gross-Fyrsten dend nuværende Biskop 
af Lybeck begge Grevskaberne, som derpaa af 
den Rommerske Kayser ere blevne erigerede til 
et Hertug-Dom under det Navn Holsteen-Olden- 
burg, og Bispens Søn har siden overladt Coadju- 
toriet til sin Farbroder Søn, Printz Peter Friderich 
af Holsteen-Gottorp, saa at Gross-Fyrsten nu intet 
eyer i Holsteen. Om der ellers ved Tractaterne 
om dette Bytte findes andre Geheime-Articler, det 
er icke bekiendt. 
177 5. Anno 1775 behagede Gud at giøre en Ende paa 
vores langvarige Hierte-Sorrig og Gremmelse over 
vor Søn Friderich, i det hånd 25de August ved en 
hidsig Feber i Nachschov ved Døden blev bort- 
kaldet, og bleve hånds Levninger ved en hæder- 
lig Liig-Begiengelse begravne i Nachschovs Kircke. 
Dend barmhiertige Gud give, at Døden og maae 
have giort en god Ende paa hånds egen Jammer 



261 



og Elendighed, og at hånd i sin Sygdom med en 
sand Poenitence og Troe maae have overgivet sin 
Siæl til sin Korsfæstede Frelseres udstrackte Hæn- 
der til Redning og Frelse ved hånds Dyre Død og 
Fortieneste! Det var langt fra mine Tancker, at 
denne forlorne Søn saaledes skulde vanslegte, thi 
hånd var i sine unge Aar et haabefuldt Barn; ved 
hånds Confirmation hafde ieg og Aarsag at glæde 
mig, og hånds Lærere gave ham stedse en god 
Berømmelse. Gud hafde givet ham fornøden For- 
stand, Nemme og Begreb til Studeringer, saa vel 
som et fromt Gemyt og gode Gaver til at vinde 
Folckes Yndest, ieg har og icke efterladt at an- 
vende ald Faderlig Kiærlighed, Raadførelse og For- 
maninger, Forbønner og uendelige Bekostninger 
til at befordre hånds timelige og ævige Velfærd, 
men saa snart hånd kom i Friehed og fremmede 
Lande, blev hånd forandret. Mueligt hånd er kom- 
met der for tiilig, ieg var og i dend Henseende 
tviflraadig, om hånd skulde imodtage det Ehlerske 
Reyse-Stipendium, som ham saa tiilig blev tilbuden, 
og consulerede ieg derfor hånds forrige tro Lærere 
og Rector, dend gudfrygtige, redelige og fornuftige 
Mag: Ioenseny som raadte mig icke at udslaae Ley- 
ligheden, siden hånd kiendte og vidste, at Fride- 
rich var et skickeligt, stille og flittigt ungt Menni- 
ske, hvorover ieg i Guds Navn resolverte til at lade 
ham reyse, heldst da ieg selv var ligesaa ung kom- 
met ud i blant Fremmede, og dog ved Guds Naade 
hafde vel begaaet mig. Men det lyckedes icke efter Øn- 
ske. Ventelig har hånds Gemyt været for svagt til 



262 



at imodstaae onde Menniskers Lockelser og Forfø- 
relser, som de Unge desvær nu i denne fordervede 
Verdenstiid allevegne ere underkastede; thi som 
ieg siden fornam, varede det icke længe førend 
han geraadede i Vildfarelse, og slog sig til Drick, 
Ødselhed og Lediggang, og forsømte sine Studia, 
saa at hånd siden paa ingen Maade med onde 
eller gode kunde bringes af denne onde Vane i 
god Orden igien. Andre Laster, som Letfærdighed 
og Spiil etc., har ieg icke mercket hånd har in- 
clineret til, men Drickelysten allene var nock til 
reent at forspilde hånds Reputation og Velfærd, 
og at giøre ham ubeqvem til at tiene Gud og sin 
Næste i sit lovlige Kald, og derved at fortiene sit 
eget Brød, samt til at paaføre os som hånds For- 
ældre en ubeskrivelig Hierte-Sorrig, som varede 
i nogle og Tyve Aar, saa ieg endnu skelver, naar 
ieg tæncker paa alt det ieg har igiennemgaaet med 
ham, og har lidt under denne Guds haarde, skiønt, 
som ieg er forsickret, faderlige Tugtelse ved denne 
ulydige Søn; indtil dend troefaste Gud, som dog 
Naadeligen opholdt mig under Fristelsen, giorde 
en Ende derpaa ved at kalde ham fra Verden, 
hvor hånd var blevet aldeles unyttig. Gid ieg kun 
med nogen god Grund kunde giøre mig noget 
got Haab om hånds sidste Endeligt, saa stræbte 
ieg gierne at glemme ald min Møye, Sorrig og 
excessive Bekostninger, som paa ham unyttigt ere 
anvendte. Ingen kiærlig og omhyggelig Fader kand 
giøre meere til en Søns Beste end ieg har giort 
for Denne. Ved denne gode Samvittighed faaer 






263 



ieg at trøste mig, saa vel som ved Guds uende- 
lige Barmhiertighed, udi hvilcken ieg i mine dag- 
lige Bønner og indtil Enden icke har efterladt at 
anbefale ham. 

Anno 1777 blev omsider Hr: Hiort i Slemminge 1777. 
formedelst Svaghed sindet at accordere om Af- 
staaelse med min K: Søn Berthel Seidelin, og Ac- 
cordten blev vel efter megen Vanskelighed sluttet, 
saa at min Søn reyste til Odense for at lade sig 
ordinere; men hånd var icke saa snart reyst førend 
Hr. Hjort fortrød, at det var skeet og derfor gjorde 
mange Ophævelser i Cancelliet for at faae Accord- 
ten omstødt, hvorved hånd dog intet andet udret- 
tede end at min Søns Ordination blev forhalet og 
ham derved blev foraarsaget nogle unyttige og be- 
kostelige Reyser. Da nu Hr: Hiort saae, at hånd 
icke kunde faae det efter sin Villie, men maatte 
belave sig paa en Proces, skreed han til Foreening 
med min Søn ved en nye Accordt, hvorefter min 
Søn Gud være Lov endelig blev ordineret og ind- 
sadt til Sognepræst for Slemminge og Fielle Me- 
nigheder i Lolland. Og maatte hånd da vel strax 
være betænckt paa at nedrive dend gamle og reent 
forfaldne Præstegaard og at opbygge en nye igien; 
men da hånd længtes efter at føre sin kiære Brud 
hiem og at nyde hendes kiærlige Bistand ved 
dette ham forestaaende urolige Arbeyd, resolverte 
han til dend Ende først at sætte et Par af de 
gamle Værelser i skickelig Stand, og holdt saa i 
October samme Aar Bryllup med hende, som stod 
i hånds Frue Svieger-Moders Huus her i Nyekiø- 



264 



bing og med ald Høytidelighed blev celebreret, hvor- 
ved ieg dog formedelst min Skrøbelighed og mange 
Alderdommens Tilfælde icke kunde have dend 
Glæde at være nærværende; men mine Faderlige 
Forbønner og Ønsker om ald Velsignelse af Gud 
til deres Kiærlige Foreening vare derfor icke ad- 
skildte fra dem. 

Udi dette samme Aar blev af vores nuværende 
Allernaadigste Konge Christian 7de et stort Verck 
begyndt og foretaget i Holsteen, nemlig ved en 
Canal at giennemgrave Landet tvært over og saa- 
ledes combinere Wester- og Øster-Søen. Hvorvidt 
dermed er avanceret eller om mand kand giøre sig 
vist Haab om at Vercket kand med Avantage fuld- 
byrdes, vides endnu icke. Det veed mand af Hi- 
storien, at dette nogle Gange forhen har været i 
Forslag, men for de store Bekostningers Skyld, 
som det vilde udfordre, igien er blevet abandon- 
neret. Gid dette Forsøg maatte lyckes til Kongens 
og Landets Nytte og Fornøyelse! 
H78. Anno 1778 blev Hr. Hiort ved Døden bortkal- 
det, hvorved min K: Søn Hr. Berthel Seidelin 
blev befriet fra den anseelige aarlige Pension, som 
hånd efter Accordt ved Afstaaelsen skulde betale 
ham, hvilcket var megen stor Glæde. 

Adskillige temmelig store Ulycker ere nu i et 
Par Aars Tiid indfaldne i Kiøbenhafn; udi forrige 
Aar 1770 spranck et af Krudt-Taarnene, hvorved 
nogle Mennisker bleve ynckelig dræbte, og meget 
stor Skade paa Huuse og Bygninger i Staden for- 
aarsaget. Ligeledes afbrændte samme Aar Kongens 



265 



Gryn-Mølle, som var et stort og kostbart Verck, 
hvorved og nogle Mennisker bleve dræbte og lem- 
læstede, og en Del tusind Tønder Byg bleve til- 
lige opbrændte. Nu igien i dette begyndte Aar 
1780 er og et stort ostindisk Skib, „Dend gode 
Hensigt" kaldet, som med Cargaison og alt laae 
færdig paa Rheden at gaae til Indien, blevet ved 
Skiødesløshed anstucket og opbrændt, og da der 
gick Ild i Krut-Cammeret splittet ad, hvorved en 
Deel af Tilskuerne paa Isen hvorudi Skibet var 
indfrosset, mistede Livet, og Skaden kand vel 
regnes paa 3 å 4 Tønder Guld, der og vil strecke 
sig til mig for dend liden Deel, ieg haver i Com- 
pagniet. Gud afvende dog fremdeles i Naade flere 
saadanne ulyckelige Hændelser fra os! 

Det asiatiske Compagnie i Kiøbenhafn gjorde i 
dette Aar et Laan hos Compagniets Interessenter, 
selv å 200 Rd lr - per Actie, som udgiør dend summa 
964,000 Rd Ir -, og for at faae Interessenterne des 
villigere til dette Laan sadte Directeurerne de 
64000 Rd ,r - af denne Summa paa et Lotterie-Spiil, 
med Gevinster paa 1, 2, 3, 5 å 10000 Rd lr , for- 
uden mange andre mindre Gevinster, udi hvilcken 
Lyckepotte ieg og hafde Rett til at gribe; men ieg 
fick slet intet, ventede det icke heller, thi nogen 
saadan extraordinair Lycke er aldrig falden i min 
Lod. 

Førend ieg slutter denne min Fortælning, maae 
ieg endnu anmercke dette, at ieg for en Deel Aar 
siden har i Guds Navn udlovet 1000 Rd lr til Gu- 
delig Brug, nemlig 100 Rd lr - til Nyekiøbings Kircke, 



266 



100 Rd ,r - til Nyekiøbings Hospital, 200 Rd lr til 
Nyekiøbings Latinske Schole, og 600 Rd lr - til det 
af min K: Hustrues Salige Forældre opbygte 
Encke-huus; men heraf har ieg endnu icke faaet 
udreedet meere end det 100 Rd lr til Kircken, som 
forhen i dette Udkast er ommeldet; thi mine mange 
Børn voxte efterhaanden til, hvis Opdragelse, Rey- 
ser og Etablissements udfordrede store Udgifter; 
mangen anseelig Tab og Skade indfaldt mellem- 
stunder; min nærværende Boligs Indretning for 
mig og min K: Hustrue til et Encke-Sæde har 
og kostet en Deel; iligemaade har Skatternes For- 
meerelse og Renters Nedsættelse icke lidet trycket 
mig, som nu deraf allene skal leve; alt dette, siger 
ieg, har immer giort Hindring, og desuden er ind- 
faldet mange andre uformodentlige Forhindringer, 
at ieg icke har faaet meere af det udlovede ud- 
reedet, men skulde ieg selv i Live icke faae noget 
meere deraf udstædet, da skal de 900 Rd lr - efter 
min Død af mine Arvinger udredes efter dend 
nærmere Forklaring, som herom i mit Chatoll 
forefindes. 

Endnu falder mig ind tilsidst at tilføye følgende 
liden Anmerckning, at ieg ald min Tiid har været 
en stor Hadere af Processer, og derfor hellere 
har taget dend første end dend sidste Skade; til 
nogen faae er ieg bleven trackt ligesom ved Hals 
og Haar saa vidt, at de ere gaaet til Lands-Tinget, 
men til Høyeste-Rætt har ieg dog varet mig for 
at komme. 

Saaledes har ieg da med en løbende Pen, saa- 



I 



267 



vidt Hukommelsen og andre Sinds- og Legems- 
svæckede Kræfter har villet staae mig bie, forfattet 
dette Udkast over mit Levnets-Lob indtil nærvæ- 
rende Tiid. Naar ieg videre eftertæncker samme, 
seer ieg deraf, at alle de Aandelige og Legemlige 
Velgierninger, som dend Barmhiertige Gud i den 
Tiid har beviist mig, ere utallige, og at deriblant 
følgende vel maa regnes for de største: nemlig 
først at Gud har ladet mig fødes her til Verden 
af Gudfrygtige og honnettes Ægte-Forældre, som 
efter at de hafde befordret mig til dend hellige 
Daab, har haft ald muelig Omsorg for min Op- 
dragelse, og fra Barnsbeen indprentet en sand 
Guds-Frygt i mit Hierte. Udi hvilcken dend Naa- 
dige Gud og siden saa vel i fremmede Lande som 
her hiemme i mit Fædrene-Land indtil denne Dag 
ved sin Aand og Naade har opholdet, styrcket og 
bekræftet mig saa at Hånd stedse har været min 
eneste Tilliid, Hånds hellige Ord og Sacramenter 
har været min Glæde og Trøst, og ieg derved har 
bestandig fundet Hånds kraftige Dragen, Lyst og 
Attraae til at vandre for Hånds Ansigt med et op- 
rigtigt Hierte. Hernæst at Gud i min Ungdom, da 
ieg forlod min Faders Huus, saavel i mine Lære- 
Aar i Kjøbenhafn, som da ieg derefter i 6 Aar 
serverte og reyste i fremmede Lande, stedse har 
regieret mig med sin gode Aand, viist mig Veyen 
ieg skulde vandre, og Leylighed til at profitere i 
min Profession, ledsaget mig ved sin Almagts 
Haand og ved sine hellige Engle, og bevaret mig 
fra Forførelse, store Sygdomme, samt ald anden 



268 



Fare og Ulycke, tilvendet mig alles Yndest, hvor 
ieg har opholdet mig, og endelig ført mig lyckelig 
tilbage til mit Fædreneland igien. Iligemaade at 
Gud efter min SI: Faders Død lod mig finde mit 
Leve-Brød i Nyekiøbing som hans Successor, 
hvilcket, endskiønt det var lidet, dog ved Hielp 
af noget tilkommen Arvegods og anden Hånds 
Naadige Velsignelse rigelig og rundelig ved en 
sparsommelig Huusholdning har opholdet mig og 
mine i saa mange Aar, saa at der endnu, naar 
Gud fremdeles naadelig vil bevare fra Ulycke, 
kand blive noget skickeligt efter min Død til mine 
Arvinger. Fremdeles at Gud beskiærede mig en 
gudfrygtig, dydig, tugtig, yndig, munter og huuslig 
Egtefelle, og ved hende velsignede mig med saa 
mange kiære Børn, hvoraf hånd dog har behaget 
at bortkalde de fleeste igien, ja at Hånd har ladet 
os leve i et Christeligt og Kiærligt Egteskab til- 
sammen næsten 50 Aar; og ieg haaber Hånd endnu 
er saa Naadig at lade hende fremdeles leve med 
mig og lukke mine Øyne. End mere at Gud har 
udfriet mig og min K: Hustrue af saa mange Syg- 
domme, ladet os, og i Særdeleshed mig, opnaae 
saa høy en Alder, ja opholdet mig ved saa mange 
med min høye Alder følgende Skrøbeligheder og 
Tilfælde, saa at jeg nu er i mit Ni og halvfjerd- 
sindstyvende og min K: Hustrue i sit Syv og 
Tredsindstyvende Aar. 



Her ender Manuskriptet. 



PERSON-REGISTER 

(I Registret er Kvinder anført under deres Fædres og Ægtemænds Navne). 



Ahlefeldt, Hans, Landdrost, 

69, 124. — Kaj, Amtsforv., 

18. 
Albrecht Ludwig, Markgreve, 

59, 46 f. 
Andræe, Præst, 58 f. 
Anna, Dronning af England, 

150. 
Anna Sophia, f. Reventlow, 

Dronning af Danmark, 26, 

124, 189. 
Anna Boleyn, 144. 
d'Antin, Hertug, 80. 
d'Aubigné, fr. Adelsdame, 105 

—11, 129. — Amable Charl. 

Francoise, Hertuginde af 

Noailles, 110. — Francoise, 

Marquise af Maintenon,110. 

— Nathan, 119. 
August, Konge af Polen, 8, 

16, 54, 67 f. 
d'Avaux, Marquis, 80. 
Baden, Else Jacobine, f. From, 

23. — Jac, Rektor, 23. 
Bang, Hans Jørgen, Præst, 224, 

230. 
Becker, Gottfr., Apotheker, 



19, 239. — Helene Margr., 
f. Munck, se Seidelin. — 
Jac. Gottfr., Apotheker, 177. 
Joh. Gottfr., Hofapotheker, 
8,19,24,30,54,185,221,241. 

— Joh. Heinricca, f.Nørck, 
19. — Sophie Iversdatter, 
5, 19, 30. 

Berger, Chr. Joh., Livme- 

dicus, 257. 
Bernstorff, Peter Andr., Stats- 
minister, 259. 
Bless, Chr. Ulr., Borgm., 53 

f. — Elisabeth, f. Becker, 

se v. Westen. 
Boerhave, Herm., Prof., 149, 

169. 
Bolduc, Hofapotheker, 119, 

127. 
Bourbon, Hertug af, 126. 
Brackenhoffer, Apotheker, 65. 
Brandt, Enevold, Greve, 257. 
Brinckmann, Dansemester, 

223. 
Brinck, Iver, Præst, 150, 209. 

— Sophie, f. Seidelin, 150. 
Brockenhuus, Joh., Gen., 222. 



272 



B rockes, Barthold Heinr.,tysk 

Digter, 63. 
Buchalff, Peder, Amtsforv., 

206, 213. 
v. Buchwald, Ditlev, Land- 

raad, 73 f. — Heinr., Land- 

raad,73. — Henning, Am tm., 

73 f. — Jons., Prof., 188, 

206, 243. 
Burserus, Jons., Præst, 209, 

218, 228. — Dorte Cath., f. 

Suhr, 209. 
Busch, Anne Henr. Gide, f. 

Flindt, 190, 217. — Jørgen, 

Præst, 190, 207. 
Bøhme, Joh. Just, Dr. med., 

214. — Magd. Sybille, f. 

Heerfordt, se Hartmann. 
Cappel, Joach., Dietr., Apo- 

theker, 235. 
Carl XII, Konge af Sverige, 

8, 17, 28. 
Carl, Prins af Danmark, 25. 
Caroline Mathilde, Dronning 

af Danmark, 257 f. 
Carteret, eng. Statsmand, 29. 
Catharina I, Kejserinde af 

Rusland, 15. 
Charlotte Amalie, Dronning 

af Danmark, 7. 
Charlotte Amalie, Prinsesse 
af Danmark, 19, 205. 
Charras, Apotheker, 127. 
de Chartres, Hertug, 126. 
Christensen, David, Pr., 5, 234. 
Christian VI, Konge af Dan- 
mark, 25, 27, 196, 221. 



Christian VII, Konge af Dan- 
mark, 216, 249, 258, 264. 

Christian August, Hertug af 
Holst.-Sønderb.-Augustenb., 
225. 

Christian Ludwig, Markgreve, 
46 f. 

Clausen, Thomas, General- 
Superintendent, 26. 

Clermont, Prinsesse af, 83. 

Colladon, Apotheker, 119 f. 

Danneskiold-Laurvig, Ferd. 
Ant, Greve, 25 f. 189. — 
Ulrike Eleonore, f. Re- 
ventlow, 26 f. 

Døring, Apotheker, 33, 38, 
41. 

Edvard IV, Konge af Eng- 
land, 144. 

Eichel, Johan, Landfysikus, 
247. —Johan d.Æ., Etatsr., 
194. 

Eisenmann, Apotheker, 65, 74. 

Elers, Jørgen, Etatsr., 234. 

Elisabeth, Dronning af Eng- 
land, 144. 

Elisabeth, Kejserinde af Rus- 
land, 252 f. 

Elisabeth Christine, Dronning 
af Preussen, 58. 

Ellermann, Ritmester, 199.— 
Christina, 199. 

Falkenskjold, Otto Seneca, 
Ob., 257. 

Fischer, Conr., Læge, 11,203. 
— Lorens, Justitsr., 221. 

Fleury, Kardinal, 129. 



273 



Flindt, Anna Mette, 200. — 
Charl. Soph., f. Mandix, 
190, 200, 214. - Fr., Provst, 

190, 200, 208 f., 225—230. 
— Henr., Raadm., 191. — 
Henr., Landsdommer, Konf. 
raad, 197, 258. — Jac, 
Købm., 197. — Joh. Clau- 
dia, 215. — Klaus, Købm., 

191, 196, 203 f. — Mette 
Cath., 210. 

la Foret, Sprogmester, 223. 

de Franckenau, Geo Fr. Frank, 
Prof., 188. 

Frederik IV, Konge af Dan- 
mark, 8, 12, 16, 19 f., 28 f., 
32, 189, 219. 

Frederik V, Konge af Dan- 
mark, 216, 224, 230 ff., 252 f. 

Frederik, Arveprins, 260. 

Frederik I, Konge af Sverige, 
218. 

Frederik Wilhelm I, Konge 
af Preussen, 8, 17, 39 ff., 
44—49, 53, 56, 58—62. 

Frederik II, Konge af Preus- 
sen, 49, 58 ff., 252. 

Fried, Joh. Jac., Prof., 240. 

de Friis, Baron, 200. 

Fritzger, Chr., Entreprenør, 
197, 196, 199, 210.— Kirstine 
Marie. f. Wichmand, 196. 

From, Abraham, Købmand, 
214. 

Fugl, Elisab. Cath., 199. 

Gaulcke,Chr., Livmedicus, 24. 

Geoffroy, Claude Joseph, Ke- 



miker, 119, 127. — Stephan 
Franz, Prof., 119, 127. 

Georg I, Konge af England, 
29, 55 f. 

Georg II, Konge af England, 
151, 161. 

Green, Fr., Borgm., 30, 208, 
248 f. — Karen, f. Riegels, 
248. 

Griffen feldt, Peter, 156. 

Grubbe, Herm., Fysiker, 52. 
— Apothekersvend, 51. — 
Raadm., 179. 

Grimer, Gen., Gesandt, 218. 

Gahler, Peter Elias., Gen., 257. 

Gortz, Geo. Henr., Baron, 
Statsmand, 17. 

Haberstroe, Apotheker, 93. 

Hagen, Anne Margr., f. Søll- 
ner, 194. — Bernh., Apo- 
theker, 194, 235. 

Hahn, Vilh., Dr. med., 229, 
236 ff., 239. 

v. Haller, Albrecht, Prof., 234, 
241. 

Hammer, Hans, Pr., 53. — 
Niels, Borgm., 191, 205. 

Hanckwitz, Gottfr., Kemiker, 
158 f. 

Hartmann, Christ., Apothe- 
ker, 214. — Polycarp, Ka- 
pellan, 6. — Magd. Sybille, 
f. Heerfordt, 214. 

Hauendorph, 246. 

Heerfordt, Cecilie Iversd., 30, 
184. — Christ., d. æ., Apo- 
theker, 30, 214. — Christ., 

18 



274 



Apotheker 30. — Marcus, 
Læge, 31, 184. — Maren, f. 
Borch, 31, 184. — Apothe- 
kersvend, 25 f. 

Hein, Justitsr., 200. 

Henningsen, Peter, Rgmts- 
skriver, 208. 

Henrik VIII, Konge af Eng- 
land, 144. 

Hincheldey, Chr., Købmand, 
249. — Doroth. Eleonora, 
f. Fritzger, 207. — Edv., 
Raadm., 207, 211, 214 f., 
249. — Hans Henr., Købm., 
192, 207, 214 f., 247. -Hans, 
Købm., 249. — Karen, f. 
Høeg, 207. 

Hjort, Niels, Præst, 248, 258, 
263 f. 

Hoffmann, Henr. Nic, Apo- 
theker, 203. — Joh. Volk- 
mar Tob., Læge, 25. 

Hollænder, Joh. Eberhard, 
Apotheker, 203. 

Holm, Peder, Prof., 234. — 
Sara Margr., 209 f. 

Holstein, Chr. Sophie, f. Re- 
ventlow, 26 f. — Ulr. Ad., 
Storkansler, 26 f., 189, 201. 

Hov, Christine, f. Leth, 5, 
11. — Jens Nielsen, Præst, 
5, 11. 

Handel, Geo. Fr., Komponist, 
163. 

Høyelse, Peder, Rector, 6. 

Jablonsky, Præst, 58 f. 

Jacob II, Konge af England,126. 



Jenner, Vinhandler, 91. 
Jensen, Matth., Præst, 204, 210, 

— Sara Margr., f. Holm, 
se Lind. 

Jessen, Anne Cath., f. Hin- 
cheldey, 235. — Geo. Simon, 
Apotheker, 235, 344, 259. 

— Maren Sophie, se Sei- 
delin. — Simon, 245. 

Joensen, Peder, Rektor, 208, 

228, 231 ff., 236, 261. 
Johanne Charlotte, Markgrev- 
inde, 46 f. 
Jonas, Grenader, 62. 
de Jussieu, Bernard, Prof., 

118, 126. 
Iversen, Claus, Raadm., 5, 

17. — Megtele Villumsd., 

f. Fiuren, 18. — Sophie 

Davidsdatter, 5, 18. 
Jørgen, Prins af Danmark, 150. 
Kaalund, Hans Vilh., Præst, 

244. 
Kahn, Andreas Trulsen, 133 f. 
Katt, pr. Kapt., 58. 
Kehlet, Chr., Amtsforv., 249. 
Keiser, Louise, Sangerinde, 

177 f. — Bernh., Kapelm., 

177. 
Kierulf, Knud, Birkedommer, 

246 f. 
Kirckhoff, Apotheker, 33. 
Kleinholdt, Margr. Sophie, f. 

Busch, 213.— Rasm., Hører, 

213, 246. 
Kløcker, Abraham, Købm., 

31, 127. — Elisab., f. v 



275 



Lengerken,128.— Hermann 
Lengerken, Etatsr., Borgm., 
127 f., 160 f. 

Knecht, Gabr., Apotheker, 88. 

Krock, Henr., Hofmaler, 31. 

Knuth, Greve, 232. 

Kruuse, Vilh., Raadm., 218. 

Kohler, Apotheker, 39, 41. 

Lafrentz, Joak. Hendriksen, 
Amtm., 117. 

Landorph, Hans, Amtm., 192, 
197, 205 f. 

Lassen, Barber, 246. 

Laub, Hieronymus, Livmedi- 
cus, 186, 194. — Johanne 
J ustine, f. Scharffenberg, 
194. 

Leizkere, Apotheker, 33. 

Lersner, Præst, 35. 

Lessøe, Søren Svendsen, Apo- 
theker, 86 ff., 93. 

Lind, Jac, Købm., 204, 209 ff., 
212.— Sara Margr., f. Holm, 
204, 209 ff. — Tolder, 212. 

Linstow, Adam Levin, Gen.- 
major, 198. — E. C. Geh.- 
konf.raad, 205. 

Louise, Dronning af Dan- 
mark, 23 ff. 

Louise, Dronning af Dan- 
mark, 224, 230. 

Ludvig XV, Konge af Frank- 
rig, 77 f., 81. 

Lund, Ole, Præst, 15 f. 

v. d. Lune, Gideon, Amtm., 
237. 

v. Liitzow, Doroth. Magd., f. 



v. Harstall, 200. — Fr., Ob.- 

200. — Henning Ulr., Stift, 

bef.mand, 12 f. — Sophie 

Hedv., 208. 
de Løvenørn, Poul Vendelboe, 

Gehraad, 53. — Poul, 52. 
Mangor, Chr. Siegfr., Præst, 

31.— Elovius, Raadm., 31. 
Maria Leszczynska, Dronning 

af Frankrig, 77 f, 81 ff., 132. 
Maria Stuart, 144. 
Mariborough, Hertug, 157. 
Martner, Hans, 214. — Lars 

Poulsen, 210. 
Meckel, Joh. Fr., Prof., 236. 
Menschikov, russ. Fyrste, 12. 
Meyer, Apothekersvend, 51, 

65. 
Mohr, Købm., 39. — Apothe- 

kerlærling, 39 ff. 
Moltke, Adam, Gehraad, 232. 
Monrad, Fr., Pr., 256. 
Mulvad, Kontrollør, 214. 
Musæus, Organist, 223. 
Muhlenphort, Didr., Komm- 

kapt., 221. — Chr. Ulrikke, 

f. v. Lutzow, 221. 
Muller, Johs. Elias, Læge, 191. 
Møller, Casp., Ridefoged, 12. 

— Apotheker, 33. 
Nagel, Skrædder, 33. 
Neblung, Apotheker, 240. 
Neumann, Casp., Hofapothe- 

ker 44, 51, 54 f., 63. 
Neve, Maren Moss, f. Norup, 

205, 208. — Peter, Stift- 

amtm., 205, 207. 

18» 



276 



Nielsen, Christine, f. Leth, 5. 
— Jens, Præst, 5. — Johanne, 
f. Lerche, 30. — Iver, Amts- 
skriver, 30. 

Nolte, Vilhm., Husfoged, 210. 

Nørck, Joh. Heinr., Købm., 19. 

Oldenborg, Catharina, f. Be- 
cker, 176 f. — Claus, Apo- 
theker, 176 f. 

v. d. Osten, Vilh. Aug., 
Gehraad, 232 f. 

Pallas, Simon, Prof., 236. 

Peckel, Frantz, Apotheker,184. 

Pectholtz, Kirurg, 173. 

Peter I, Czar af Rusland, 8, 
12-17, 172. 

Peter III, Czar af Rusland, 
252 f., 259. 

Peter Frederik, Prins af Hol- 
sten-Gottorp, 260. 

Philippe, Hertug af Orleans, 
78, 8 f., 82 ff. 

de Place, Hans Holst, Raadm., 
226. 

Pott, Kemiker, 55. 

v. Printzen, Hofmarskal, 59. 

Råben, Fr., Stiftamtm., 232. 

Ragotzky, Prins, 74. 

Ramus, Chr., Biskop, 150, 
222. — Sophie, f. Seidelin, 
222. 

Rantzau, Henrik, Rigsgreve, 
124 f. — Greve, 248. 

Rasmussen, Rasmus, Konf.- 
raad, 190, 200, 221. - Bo- 
del Catharina, f. From, se 
Wichmand. 



Ravn, Bodel Iversdatter, 5,30. 

— Hans, Amtsskriver, 5,30. 
v. Reichou, Ernst, Stiftsbef.- 

mand, 12 f., 191 
Reventlow, Ditl. Conr., Geh.- 

konf., Greve, 260. 
de Richelieu, Hertug, 252. 
Rochefoucault, Hertug, 124. 
RomanzofP, russ. General, 

252 f. 
Rosenfeld, Hans, Amtsforv., 

5. — Iver, Postmester, 14. 
Rosenørn, Eva Margr., f. Gru- 

ner, 207,217. — Peter Otto, 

Amtm., 207. 
Rotbøll, Chr. Fnis, Prof., 233. 
Roth, Ingeborg, 184. 
Runge, Conr., Oberførster, 

199. — Dan., Oberførster, 6. 
Ruysch, Fr., Prof., 173. 
Sander, Apotheker, 240. 
St. Germain, Claude Louis, 

Greve, Feltmarskalk, 253. 
Saldern,Casp., Statsmand,259. 
Schack, Hans, Greve, 248. 

— Otto Didr., Greve, 248. 
Scharffenberg, Bothilde, f. 

Lindberg, 194. — Mich. 

Geo., Apotheker, 10, 194. 
SchefPer, Ant. Fr., Overførster, 

207, 249. 
Scheuchzer, Joh. Jac, Prof., 

159 f. 
Schindel, Conr., Adm., 232. 
Schnell, Joh., Auditør, 219. 
Schrøder, Verner, Justitsr n 

221. 



2"7 



Schytte, Niels, Præst, 6, 11. 
Schwermann, Joh. Ludv„ 

Fiskemester, 226 f. 
Schsnheyder, Joh. Franscis- 

cus Gottl., Kirurg, 229. 
Schønnemann, Præst, 62 ff. 
Seba, Apotheker, 171. 
Segelcke, Abel Cath., f. Berg, 

219. — Alida Maria, f. Fa- 
sting, 219. — Chr. Vilh n 
Genmaj., 219. 

Seidelin, Anna Mectele, 215, 

220. — Berthel, Pr., 207, 
212, 234, 236, 240, 247 f. 
258, 263. — Bodel Catha- 
rina,! 99, 239.— BodeiCatha- 
rina, 214, 235. — Charlotte, 
l Sylling, 9. — Chr., Pr„ 
242. — Claus, Apotheker, 
1-268.— David, Pr.,188, 209, 
242.— Drude Margr.Clausd., 
9, 18. — Elisab. Cath., f. 
Vichmand, 190, 192, 195, 
200, 206, 210 f., 217 f., 221, 
226, 228, 246. - Fr., Apo- 
theker, 5 ff., 9, 18 f., 33, 87, 
103, 171, 1836% 186 f., 214 f„ 

221. - Fr., Læge, 199, 212, 
225,231-244,247,254—382. 

— Hans, d. æ., Konf.raad, 
9, 150, 185—191, 195. — 
Hans, d. y., Konf.raad, 8 1, 
191, 217, 221, 233. — Hans, 
Præst, 5, 18. — Hans, Apo- 
theker, 208, 232-245, 247. 

— Hans, Pr., 18, 54, 178 f., 
188, 196, 209, 218 ft% 247. 



— Helene Margr., f. Munck, 
9. — Jørgen, Student, 5. — 
Karen Clausd., 5, 18, 255. 

— Karen, f. Green, 248, 
263. - Karen, 190, 196 206, 
227, 254 ff. — Karen Irersd-, 
5, 9, 18. — Magd. Chr„ f. 
Sidelmann, 18. — Maren, 
f. Hov, 5, 10 f., 187 f., 199 f. 

— Maren Sophie, 200, 223, 
230, 235, 244. - Marie Chr., 
f. Hincheldey, 208, 247. — 
Sophie Doroth., f. Ahlefeldt, 
18, 199. — Sophie Davidsd., 
5, 17, 189. — Sophie Elisab., 
f. Brinck, 209. 

Sidelmann, Anders, Præst, 18. 
Sloane. Hans, Læge, 159 f. 
Smidt, Cath. Malene, 196. — 

Cath. Margr., 6. — Hendr., 

199. 
Sophie Dorothea, Dronning 

af Preussen, 48 f., 55 f. 
Sophia Hedevig, Prinsesse af 

Danmark, 196. 
Sophia Magdalena, Dronning 

af Danmark, 27, 196, 221. 
Stahl. Geo. Ernst, Læge, 51. 
Stanislaus, Leszczynski, fhv. 

Konge af Polen, 77, 79 ff. 
Stiefken, 160. 
Struensee,Carl. Aug., Justitsr., 

257. — Joh. Fr., Greve, 

Statsminister, 257 f. 
Stær, Jergen, Apotheker, 86. 
Suhr, Anna Elisab., f. Wich- 

mand, 202. — Fr„ Kam- 



278 



merraad, 6. — Fr. Bernt, 
Præst, 202. 

Svendborg, Madame, 223, 230, 
235. 

Svitzer, Johan, Sognedegn, 
232 f. 

v. Søhlenthal, Henr. Fr., Ba- 
ron, Gesandt, 158 f., 161. 

Sølling, Knud, Købm., 200, 
202. — Mette Christine, f. 
Seidelin, 200, 207. 

Teichmand, Amtsforv., 12. 

Terkelsen, Marie, f.Heerforth, 
31. — Terkel, Inspektør, 31. 

Thiellesen, Færgemand, 190. 

Thuesen, Jørg., Kirkeværge, 
221. 

Tordenskiold, Peter, Vicead- 
miral, 28 f. 

d'Usez, Hertug, 125. 

v. Waldt, PeterLotharius Mohr, 
Præst, 217. 

Wedderkop, Gottfr., Gesandt, 
117. 

Wederkinck, Henr., 234 ff. 

Wendt, Claus, 13. — Henrich, 
13. 

v.Westen, Elisab., f. Becker, 
53 f. — Joh. Christ., Agent, 
53, 69, 73, 88-112, 117, 
120 f., 127, 129, 178, 222. - 
Peter, Apotheker, 53, 121. 

Wichfeld, Jørgen, Etatsr., 202. 
— Slægten, 190. 



Wichmand, Bertel, Købm.,190, 

198. — Bertel, Dr. med., 
241, 254. — Bodil Cath. f., 
From, 190, 196—203, 207. 

— Hans, Præst, 196, 198.— 
Mette Chr., 199. 

Vilhelm, Konge af England, 
151, 169 f. 

Vilhelmine Caroline, Dron- 
ning af England, 161. 

Vilhelmine, Prinsesse af 
Preussen, 58. 

Wilradt, Thomas, Tolder, 199. 

— Anna Cath., 210. 
Vind, Chr. Ulrikke, f. Lutzow, 

se Muhlenphort. — Niels, 

Kapt., 221. 
Winsløw, Jac. Benignus, 127. 
Winther, Andreas, Apotheker, 

54, 180 f., 188. — Dorothea, 

f. Becker, 185.— Jens, Præst, 

199. 
Wohlert, Hans Fr., Kirurg, 

229. 
Wolfen, Joh., Læge, 25. 
Wolsey, Kardinal, 151. 
Worm, Christen, Biskop, 161. 

— Michael, Borgm., 160 f. 
Wulff, Madame, 201. 
Væbe, Dorothea Catharina, 

199. — Husfoged 199. 
Zimmer, Anna, f. Suhr, 6. — 

Greg., Præst, 6, 10 f. 




MEMOIRER 
OC BREVE 

UDGIVNE AF 
JULIUS CLAUSENocPFilRIST. 

Tidligere udkom: 

I. ISLÆNDEREN JON OLAFSSONS OPLEVELSER 
som Bøsseskytte under Christian d. IV. Ned- 
skrevne af ham selv. UDSOLGT 

II. DEN HELSINGØRSKE FÆRGEMAND LARS 
BACHE. Hans By og hans Hjem i Begyndelsen af 
det 19. Aarh. Hans Søns Optegnelser. UDSOLGT 

III. FRA HOFFET OG BYEN. Stemninger og Til- 
stande 1793-1822 i Breve til Joh. BUlow til 
Sanderumgaard. UDSOLGT 

IV. GRANDMAMAS BEKIENDELSER. Interiører fra et 
kjøbenhavnsk Patricierhjem i Slutningen af det 
18. Aarhundrede. Med Portraiter. (UDSOLGT 

V. H. C. ANDERSENS SIDSTE LEVEAAR. Hans 
Dagbøger 1868-75 ved Jonas Collin. 

IV. PORTRAITMALERENS DAGBOG (1793-1797). 





VII. ISLÆNDEREN JON OLAFSSONS OPLEVELSER 
som Ostindiefarer under Christian den IV. Ned- 
skrevne af ham selv. Oversat af S. Blttndal. 

VIII. AF ELEONORE CHRISTINE TSCHERNINGS 

EFTERLADTE PAPIRER. UDSOLGT 

IX. KOMMANDØR JENS JACOB PALUDANS UNG- 
DOMSERINDRINGER. 

X. DOMPROVSTEN I ROSKILDE. Brudstykke af en 
Familiekrønike. 

XI. AF EN GAMMEL HOFMANDS MINDEBLADE. 
Konferensraad Carl Henrik Holtens Optegnelser. 

XII. EN KJØBE HAVNSK GROSSERERS UNGDOMS- 
^RlNDRUvrm 1787-1816. Optegnelser af Mar- 
,ns ^hristfeh Bech. 

X<*. E. C. WERLAUFF: ERINDRINGER AF MIT LIV. 

XIV. PASTOR PRIPS UNGDOMSERINDRINGER. 

XV. KNUD LYNE RAHBEKS UNGDOMSKÆRLIGHED. 
„Fra de skjønne Følelsers Tid«*. 

XVI. OBERST JACOB THODE RÆDERS BARNDOMS. OG 
UNGDOMSERINDRINGER. 

XVII. GYLDENLØVES LAKAJ. Optegnelser fra Christian V's 
TW *f Mattbias Skaanlund. 

XVIII. DEN GAMLE MAJORINDE FRA FÆRGEGAARDEN. 
Optegnelser af Franzisca v. Rosen. 

XIX. EN GRØNLANDSPRÆSTS OPTEGNELSER 1844-49. 

XX. DffEP STORE BILAGER I KJØBENHAVN 1634. Oversat 
efter Caroli Ogerii Ephemerides sive Iter Danicum, 
S/eeicum, Polonicum. 



XXI. EFTERLADTE OPTEGNELSER AF GENERALFISKAL 
PETER ULDALL, Dronning Caroline Mathildes De- 
fensor. 



Pris 5 Kroner 

pr. Bind. 






DL 
103 
.5 
M5 

bel. 22 



Memoirer og breve 



PLEASE DO NOT REMOVE 
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET 

UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY 




y*V.^ 



97- 




^5. ** .o j^' " ■ 



«»S^»>i i£?S*W 



k 



^ 



S 



X 



i£ 



'^^4, 




' *5 



.":y