# f
■mm
-
~«.
m~
*
NO
UDGIVNE AFJULIUS CLAUSEN ocEERHIST
z
MEMOIRER
OG BREVE
UDGIVNE AF
JULIUS CLAUSENocPFkJUST.
XXII
APOTHEKER
CLAUS SEIDELINS
OPTEGNELSER
OM SIT LEVNED
1702-1782
GYLDENDALSKE BOGHANDEL
NORDISK FORLAG
KØBENHAVN
1915
UDGIVNE APJULIUS CLAUSEN ocBFRRIST
TRYKT I 900 EKSEMPLARER
LANGKJÆRS BOGTRYKKERI
KØBENHAVN
INDLEDNING
Manuskriptet til Apotheker Claus Seidelins egen-
hændige Levnedsbeskrivelse er en Bog i lille
Oktav-Format, bestaaende af 5 upaginerede og 286 pa-
ginerede Sider. Det sidste Blad mangler. Haandskrif-
tet er for faa Aar siden skænket det Kongelige Biblio-
thek af dets Forfatters Efterkommere, Fru Monica Neu-
bert og Frøken Hanne Schougaard, og er indlemmet
i Bibliothekets Samlinger under Signaturen: Ny kgl.
Saml. 8° Nr. 497. Det er gengivet her i sin fulde Ud-
strækning uden nogen Forkortelse og i alt væsenligt
med den originale Retskrivning.
Imidlertid foreligger der allerede tidligere Uddrag af
dette Haandskrift, gengivne i „Historisk Tidsskrift" III
Række, 2det Bind (1862) ved daværende cand. jur., nu
fhv. Overretsassessor T. Hindenburg. Vi har bygget
videre paa dette Arbejde, til hvis Fuldførelse Assessor
Hindenburg paa flere Maader har bistaaet os, hvorfor
vi bringer vor Tak, saa vel som til Hr. Læge /. Johns-
son, der har meddelt os flere medicinsk-historiske Noter.
De Udeladelser — noget over en Fjerdedel — af
Haandskriftet, som fandt Sted ved den første Ugivelse
og som her er medtagne, er for en stor Del af betyde-
lig kulturhistorisk Værdi. De giver mærkelige Indblik
i de gamle Apothekers Laboratorier og Arbejdsmaader,
og de mange Skildringer fra Europas gamle Storstæder i
i hine Tider har mangfoldig Interesse.
Claus Seidelin skildrer i sin Levnedstegning sig selv
og sine Omgivelser saa udførligt, at en videre Omtale
II
af ham er overflødig. Som Søn af Apotheker i Nykjø-
bing paa Falster, Frederik Seidelin (1667 — 1729), kom
han til Verden i Januar Maaned 1702, og i samme Stil-
ling og i samme By lagde han sig til Hvile som en ag-
tet og anset Borger den 16. Maj 1782.
Aaret før sin Død nedskrev han sine Erindringer —
zirligt og pynteligt, som han var det i al sin Færd. Op-
tegnelserne falder i to Afsnit. Det første og største
omfatter Ungdomstiden til han vender hjem fra sin
femaarige Rejse. Det er let at se, at denne Del af Me-
moirerne, hvis Forfatter føler og boltrer sig som en
ung Fole, der fra Stalden er sluppen ud paa de aabne
Græsgange, maa være Afskrifter af Rejsedagbøger, han
har havt liggende fra sine unge Dage; thi det er ingen
gammel Mand, der fortæller saa friskt og husker saa
godt. Som en Skildring af en velstillet og fornuftig ung
Borgersøns Rejse ud i den store Verden paa Holbergs
Tid, for at uddanne sig til en habil Mand i sit Fag, er
disse Claus Seidelins Dagbøger ganske enestaaende i
vor Memoire-Literatur. Optegnelsernes anden Del er
væsenlig refererende, undertiden næsten annalistisk i
Formen, i det han mest dvæler ved Begivenhederne
i Tidens og især i Familiens indre Historie. Den er
ligesaa adstadig og rolig, som den første er frisk og
ungdommelig. Men den indeholder fortrinlige Oplys-
ninger om en Provinsborgermands Liv og Forhold i den
anden Halvdel af det 18de Aarhundrede, og giver mange
Bidrag til Tidens Historie, Sæder og Familiekrøniker.
Disse Memoirer taler bedst selv for deres Beret-
tigelse til at fremkomme i en ny og fuldstændig Ud-
gave.
Udg.
FØRSTE DEEL
UDKAST
AF
MIT LEVNETS LOB HER I DENNE VERDEN
Som ieg nu i mit 79de Aar, da det venteligt
icke længe meere kand vare, med en iilende
Pen, og saa vidt Hukommelsen og andre Sinds
og Legems svæckede Kræfter har vildet staae mig
bie, har forfattet, mine elskeligste Efterlevende og
Descendenter til en Afmindelse om mig, i det
Haab det icke skulde være dem ubehageligt der-
ved iblant at tænke paa mig, saa fremt de ellers
har elsket mig saa høyt som ieg har elsket dem.
Noget fuldkomment er dette icke, thi mange Ting,
som dertil kunne henhøre, ere nu glemte, icke
heller er det saa ordentlig samlet som jeg vel
hafde ønsket. Dog har ieg nogenledes fulgt dend
Orden at ieg Aar efter Aar har anført, hvor ieg
mig har opholdet, hvad mig og mine der er hæn-
det, hvad merckværdigt paa et hvert Sted saa vel
hiemme som i fremmede Lande ieg har beseet og
observeret, hvorledes ieg allesteds har anlagt min
Tiid, og endelig hvad extraordinairt paa et hvert
Sted er forefaldet imedens ieg der har opholdet
mig. Jeg har deelt det i 2de Deele. Dend første
gaaer fra min Fødsel indtil min Hiemkomst fra
fremmede Lande, og dend anden handler om min
øvrige Lives-Tiid hidindtil.
Til denne Syndige Verden er ieg Claus Seidelin
født af Christelige og Fornemme Ægte For-
ældre: Min SI: Fader var dend Velædle, Kunst-
erfarne og Fornemme Mand Friderich Seidelin,
Kongl: Priviligeret Apotecker her i Nyekiøbing i
Falster, som var en Søn af Magister Hans Seide-
lin, fordum Sogne-Præst og Proust ved Holmens
Kircke udi Kiøbenhafn, min SI: Moder var dend
Gud- og Dydelskende Matrone Karen Claus-Dat-
ter, SI: Raadmand Claus Iversen i Kiøbenhafn
hånds yngste Datter, og indfandt min Fødsels Dag
d. 26 Januarij anno 1702. *) 1702.
Nestfølgende 28 Januar: lode bemeldte mine
kiære Forældre mig i Nykiøbings Kircke frem-
bære til dend hellige Daab af Madame Bodel SI:
Amts-Forvalter Rauns, 2 ) og de øvrige Faddere vare
i) Forfatterens Bedstefader, Hans Hansen Seidelin (1632—68), udmærkede
sig tilligemed sin Broder Jørgen under Kbhvn.s Belejring, hvorfor han til Løn
i en ung Alder blev Kapellan ved Olai Kirke i Helsingør og 1665 Sognepræst
i Holmens Kirke i Kbhvn. Han var gift med Sophie Davidsdatter (1643—1716),
Datter af Provst David Christensen i Helsingør. Hun blev efter Mandens Død
atter gift med Klædekræmmer og Raadmand i Kbhvn. Claus Iversen (død 1689).
To af hendes Sønner blev, som man vil se, gifte med to af hendes Stifdøtre.
Forfatterens Fader, Frederik Seidelin (1667—1729) 6k 1699 Privilegium paa
Apotheket i Nykjøbing p. F. og var dets Indehaver til Forf. overtog det efter
hans Død. Han var gift 1. Gang med Karen Iversdatter (død 1712), Datter af
ovennævnte Raadmand Claus Iversen, og 2. Gang med Maren Hov (1683 — 1738),
Datter af Provst Jens Nielsen Hov i Lynge og Uggerløse og Christine Leth.
2) Bodil Iversdatter (1652—1720) var først gift med Amtsforvalter i Nykjøbing
Hans Rosenfeld og dernæst med Amtsforvalter stds. Hans Ravn, der døde 1703.
6
Madame Catharina Margrete Smidts, Hr Ober-
Forster Daniel Runge, Mag: Peder Høyelse, Rec-
tor Scholæ, og Mag: Polycarpus Hartmann, Sogne-
Capellan i Nyekiøbing, hvorved ieg blev kaldet
Claus efter min SI: Mor Fader.
1706. Derefter forblev ieg under mine k: Forældres
gudelige og omhyggelige Opdragelse indtil ieg
naaede en Alder af 4 paa femte Aar, da ieg blev
sadt i Skole hos en dansk Skolemester her i Byen
for at lære at læse og skrive, men samme var saa
ufornuftig, at da ieg en Morgen icke kunde min
Lectie, gav hånd mig i en Formiddag 9 Gange
paa Rumpen, skiønt det icke for Graad var mig
mueligt i mellem hver Gang at læse bedre over
derpaa, men hånd blev og af min SI: Fader der-
for tilstreckelig sadt til rette.
1708. Da ieg voxte lidet meere til, blev Sogne-Præ-
sten SI: Magister Gregers Zimmer 1 ) og min SI:
Fader eenige om at antage en Informator tilsam-
men til deres Børn, hvilcken Magister Zimmer
skulde give Kost og Kammer, og min SI: Fader
dend aarlige Løn; hertil fik de en Student ved
Navn Niels Skytte, som var en meget god Lærere
i Latiniteten, Christen-Dom og hvad videre be-
høvedes, hvis Information ieg nød i en Deel Aar
med god Fremgang, da Skytte siden derefter blev
Resid: Capelian i Nysted. 2 )
I mine spæde Aar kom Høy-Salig Kong Chri-
i) Magister Gregers Zimmer (1666—1720) blev Præst i Nykjøbing 1690. Han
var 2. Gang gift 1708 med Anna Suhr (1679—1706), Datter af Amtsforvalteren i
Nysted, Kammerraad Frederik Suhr. Han var bekendt for sin stridbare Karakter.
2) Niels Andersen Schytte (1683-1724) blev 1716 Kapellan i Nysted.
stiani Sti Encke-Dronning Charlotta Amalia aar-
lig herover i en 3 å 4 Maaneders Tiid paa Nye-
kiøbings Slot, som med Landet var hendes Lif-
geding, hvorved min SI: Fader aarlig leverede en
Deel Medicamenter saa vel til Hendes Majestet
selv som til hendes Hoffstadt. Ved denne Ley-
lighed hændte det sig, at min SI: Fader en Søndag
tillod vores Dreng af Apotecket at følge mig op
paa Slottet for at see mig om, og da ieg neppe
var kommet ind paa dend yderste Vagt-Sal før-
end Dronningen, som just var staaet op fra Taffe-
let, lod aabne Spise-Gemackets Dør, og kom med
alle sine Hoff-Damer og Cavaillerer gaaende igjen-
nem Vagt-Salen, løb ieg strax til, kyssede paa
Dronningens og alle Damernes Hænder, og holdt
mig især til en liden Fruentimmer-Dverg Dron-
ningen hafde, i Tancke at hun var et Barn som
ieg, og fulgte saa med dem alle. Min Faders Dreng
hafde nær besvimet over sin Uagtsomhed, at hånd
icke bedre hafde passet paa mig, men Dronningen
var meget naadig, og spurte: hvis er dend lille
Dreng? og da hende blev svaret Apoteckerens,
luckede hun et lidet Kammer op, hvorudi hun
hafde noget Orangerie og smucke Blomster, hvoraf
hun selv afbrød en Bouquet og forærede mig, og
derpaa befalede at levere mig til min Faders Bud
igjen. Da vi kom hiem og fortalte min SI: Fader
dette, fick Drengen mange Utack og til mig sagde
hånd: „Det er got nock min Søn, at Dronningen
forærede dig en Bouquet, men ieg hafde hellere
seet at hun hafde foræret dig en halv Snees Ducater".
8
1708. Høy-Salig Kong Friderich 4de foretog anno 1708
udi Efteraaret en Reyse til Italien og forblev der
den meeste Tiid af dend paafølgende Vinter, som
blev overmaade streng, endog i Italien, saa at
Italienerne sagde, at den Nordiske Monarch hafde
bragt denne haarde Vinter med sig til deres Lande.
I disse nordiske Lande var dend vel haardere,
thi mand gick meget sicker fra Falster og Lolland
over Isen til Mecklenborg og Pommern. Vores
Konge besøgte paa Retouren fra Italien Kong Au-
gustum af Polen i Dresden, og ved dend Leylig-
hed blev sluttet Alliance imellem ham, Kong Au-
gustum, Kongen af Preussen Friderich Wilhelm
og Czar Peter af Moscov imod Kong Carl XHte
af Sverrig, som ved sine Seyervindinger var ble-
ven saa overmodig, at hånd vilde afsætte en Po-
tentat efter dend anden, hvorfor og Krigen strax
efter Kong Friderichs Hiemkomst blev declareret
mod Sverrig, men det blev en langvarig Krig, thi
dend varede udi 11 Aar, dog var Gud saa Naa-
dig at Fienden icke i ald den Tiid hafde Fod i
Dannemare, men vel i Norge og Holsteen.
nio. Udi dette Aar 1710 [o: 1711] hiemsøgte Gud og
Kiøbenhafn med en haard Pest, hvoraf der i Staden
døde 16 å 17000 Mennisker; dend strackte sig og
til Helsingøer og Kiøge, men Gud være Lov icke
videre. Ved dend Leylighed retirerede min SI:
Farmoder sig fra Kiøbenhafn herover til min SI:
Fader, og hafde min Farbroders Søn med sig,
som dend Tiid var bleven Student, men siden
Tiid efter anden i Kongl: Tieneste avancerede til
9
Conferentz-Raad ligesom hans Fader. 1 ) De bleve
her en temmelig lang Tiid, og min Farbroder,
som dend Gang var Ober-Krigs-Kommissarius
ved dend Kongl: Armee i Pommern, tog, da Cam-
pagnen hafde Ende, sin Tour hiem over Falster
for at besøge sin Moder, Broder og Søn her i
Nyekiøbing.
Anno 1712 d: 18 Octobr: behagede Gud efter 1712.
sit alviise Raad ved en Salig Død at bortkalde
min Gudfrygtige og Fromme Moder Karen Claus-
Datter udi Barsel-Seng med min yngste Søster
fra denne møysommelige Verden til sit himmelske
Riges Glæde og Herlighed, min SI: Fader, mig
og min ældste Broder til største Sorrig og Bedrø-
velse, thi ingen af mine andre Sødskende kunde
endnu synderlig skiønne derpaa. Min SI: Fader
var snart utrøstelig, hånd indesluttede sig i 2de
Dage for at give sine Taarer frie Løb over det
store Tab han hafde giort, og vilde hvercken æde
eller dricke eller tale med nogen Mennisker, indtil
hånd dog ved vore Præsters og andre gode Ven-
ners Besøgelse og trøstelige Tiltale igien maatte
forlade sit Fængsel, vel vidende at det var hånds
Pligt at finde sig i Guds hellige Villie, og at det
paalaae ham at befordre sin Salige Afdødes Lev-
i) Forfatterens Farbroder Hans Seidelin (1665—1740) var dengang Kancelli-
raad og Overkrigskommissær ved Hæren i Pommern. Han beklædte senere
mange Embeder, Amtmand over Kbhvn.s Amt 1724, Generalpostdirektør 1730
osv. S. A købte han Hagestedgaard, blev 1731 optaget i Adelsstanden og 1732
Konferensraad. Han blev 1692 gift med sin Stiffaders Datter Drude Margrethe
Clausdatter, (død 1711), og 1713 med Helene Margrethe Munk (død 1725), der
1711 var bleven Enke efter Hofapotheker Johan Gotfred Becker. — Sønnen,
der under Pesten 1710—11 opholdt sig paa Falster, hed ligeledes Hans Seidelin
(1695—1752), blev 1730 Kontorchef i Kancelliet og senere Maitre des requétes, As-
sessor i Højesteret, Konferensraad og 1734 gift med Charlotte Sylling (1685—1744).
10
ninger til deres Hvilested, hvilcket hånd og siden
med desmeere Fliid besørgede, og lod dem ved
en meget hæderlig Liigbegiengelse nedsette udi sin
Begravelse i Nyekiøbings Kirckes Chor, som hånd
icke længe tilforn hafde tilkiøbt sig. Hånd udvalgte
selv Texten til Liig-Prædickenen saa vel som Or-
dene til Indgang dertil, begierte og siden Præ-
dickenen af Mag. Zimmer beskreven, som og endnu
vil findes iblant dend Bog-Samling, ieg efterlod paa
Apotecket ved min Flytning.
1714. Min SI: Fader maatte for hans uopfødte Børns
Skyld anno 1714 tæncke paa at opsøge sig en
Egtefelle igien, hvortil Madame SI: Apotecker
Scharfenbergs i Kiøbenhafn 1 ) blev ham af hånds
k: Broder foreslagen, ligesom hånds Broder og
ved andet Giftermaal hafde ægtet Hoff Apotecker
Johan Gottfried Beckers Encke. Det var og kommet
saa vidt med dend Sag, at min SI: Fader reyste
til Kiøbenhafn for at holde Ja-Ord med hende.
Deres første Samling herom var og meget kiærlig,
men siden maae der dog være kommet noget i
mellem, saa der intet blev af. Ventelig har Be-
tragtningen af at see dend Samling af saa mange
Børn paa begge Sider giort Hindring herudi. Hvor-
for hånd og strax opsøgte sig en anden, som var
en Jomfru paa 30 Aar, ved Navn Maren Hov> en
*) Michael Georg Scharffenberg fik 1694 Bevilling paa Kong Salomons Apo-
thek 1 Kbhvn. og blev i Juni 1711 Hofapotheker, men døde af Pesten i Oktbr.
s. A. Hans Enke lod Apotheket bestyre ved Provisor, hun havde 5 Børn og
døde 1731. I Følge kgl. Forordning af 4. Decbr. 1672 var det bestemt, at Apo-
thekere skulde have Frihed for borgerlige Bestillinger, Indkvartering m. m.,
samt at en Apothekers Enke og Børn skulde have Ret til at beholde Apotheket
og lade dette bestyre af en Provisor. Forfs. Fader havde i første Ægteskab 3
Sønner og 4 Døtre.
11
Datter og ældst Datter af Hr: Proust Jens Hov udi
Liunge, Friderichsborgs Herret, og Moderen var
Confessionarii Leths Datter, og da hånds Begiering
om hende blev af hende og hendes Forældre med
ald Kiærlighed imodtagen, stod min SI: Faders
andet Bryllup med hende atter udi hånds Kiere
Moders Huus i Kiøbenhafn.
Under Mr: Niels Skyttes Information var ieg nu 1715.
an: 1715 saa vidt avanceret i Latiniteten, at da ieg
giorde min sidste Prøve-Stiil med Version og La-
tinske Vers, blev samme agtet lige med deres, som
paa samme Tiid i dend publique Latinske Skole
bleve opflyttede i dend saa kaldte Mester-Lectie,
hvilcken Fremgang i Latinen min SI: Fader holdt
tilstreckelig nock for mig, tog mig derfor af Skolen
og sadte mig i sit eget Apotecke for at lære mig
de første Grunde i Apotecker-Konsten, førend han
sendte mig ud til Fremmede. Men ieg faldt efter
Guds Behag samme Aar udi en meget haard og
langvarig Sygdom, som Doctor Fischer i Mariæboe, 1 )
der blev consuleret, kaldte Arthritis Vaga Scorbu-
tica, og da mand ventede det skulde blive min
Død, saa besøgte Mag: Zimmer mig flittig, exami-
nerede mig i min Christendom, og meddeelte mig
første Gang Absolution tillige med Cristi Legems-
og Blods-Sacramente paa min Syge-Seng. Men ved
Guds Naade kom ieg mig efter Haanden igien,
skiønt Sygdommen dog forvoldte at mit Legems-
Constitution meget blev svecket, thi tilforn hafde
i) Conrad Fischer (c. 1663—1725). Han var indvandret fra Tyskland, kom
1702 til Maribo, fik Aaret efter Bestalling som Medicus i Lolland og Falster og
Bevilling til at oprette et Apothek i Maribo.
12
ieg god Helbred og voxte snart min ældre Broder
over Hovedet.
1716. Anno 1716 hafde vi her i Nyekiøbing en Visite
af Czar Peter lste af Rusland, kaldet dend Store. 1 )
Hånd anlangede om Natten 1 / 2 Miil fra Giedesbye
med Printz Menzicof og en Deel andre Russiske
Kneser og Generaler udi nogle Baade, da de strax
kastede sig paa nogle løse Bønderheste paa Mar-
cken, som gick ind med dem til Landsbyen, saa
de kom ind hos Fogden og Kroemanden, hvilcken,
tillige med hånds Kone, Czaren strax jog ud af
deres Seng, og spranck med Støvlerne paa strax
derudi saa varm som dend var; da Fogden siden
maatte forsyne de andre saadan som hånd kunde,
og da det var skeedt, sendte hånd strax et ridende
Bud til Nyekiøbing, at lade Czarens Ankomst vide,
hvorpaa der bleve giorte alle de Anstalter, mand
kunde for at tage imod ham. Mand sendte strax
Bud til Lolland til Stiftsamtmand Liitzou og Amt-
mand Reichou, at de kunde komme for at tage
imod ham. 2 ) Amts-Forvalter Teichmand med Huus-
og Ridefoget Caspard Møller forføyede sig strax
ud til Giedesbye, og toge alle de Kareter, Vogne
og Heste her var i Byen med sig for at være
Czaren og hånds Suite til Tieneste, Trommen gick,
*) Czar Peter kom om Sommeren 1716 til Lolland med en Hær og en Gal-
lejflaade for at marchere Kong Frederik IV til Hjælp ved en paatænkt Land-
gang i Skaane, der ikke blev til noget. Czaren opgav Marchen over Land og
kom med sin Flaade til Kbhvn. den 17. Juli. Først i Slutningen af Oktober
forlod han Danmark.
*) Geheimeraad Henning Ulrik Lutzow til Søholt m. m. (1649—1722) var
fra 1691 Stiftsbefalingsmand over Lolland og Falster. — Konferensraad Jørgen
Ernst v. Reichou (1658—1735), der blev hans Eftermand, var fra 1685 Amt-
mand over Aaiholm og Maribo Amter.
13
at Borgerskabet skulde samle sig for at paradere
ved hånds Indkomst, og Nyekiøbings honnette
Madamer maatte op paa Slottet for at tillave et
Middags-Maaltiid til ham. Hånd kom da Dagen
derpaa her til Byen Klocken 11 Formiddag, dog
icke i nogen Karet, men i en Art af en liden aaben
Chaise, som blev baaren af 2de Heste, hvilcken
hånd selv hafde med sig, og blev ført paa Slottet;
men hånd var icke fornøyet dermed, thi hånd vilde
have spiist i et Vertshuus, hvorfor hånd, da hånd
fandt sin Kok paa Slots-Trappen, pryglede hånd
ham brav af. Endelig tog hånd dog derimod, men
begierede at spiise allene, saa at Lutzou og Reichou
maatte retirere sig.
Hånd saae ud som en Underofficier, eller rettere
en Bøddel, hånd var høy af Vext, var klædt i en
skiden blaaeklædes Kledning med Messingknapper,
hafde en stor bred Hirschfænger som et Bøddel-
Sverd ved Siden i et Leder-Geheng oven paa Kio-
len, store Støvler paa Benene, en liden Fløyels
Cachet paa Hovedet, et maadeligt Knævelbart, og
en stor lang Spanskrørsprygl i Haanden, men saae
ellers icke ilde ud. Ved Middags-Maaltidet opholdt
hånd sig icke længe, og saa snart hånd stod op
derfra, gick hånd med sine Herrer ned ved Hoff-
Smedien, hvor en Segls-Baad efter hånds Begie-
ring laae færdig, som tilhørte Brødrene Henrick og
Claus Wendt Paa Veyen fra Slottet dertil fick en
og anden hånds Stock at smage, som var saa dristig
at komme ham for nær, og da hånd icke tørskoet
kunde komme i Baaden, maatte Claus Wendt bære
14
ham ud til dend, hvorfor han gav ham 8 Skilling
Drickepenge.
Da nu hånd og hånds Herrer vare embarquerte,
sadte de ud med Baaden, men da de kom nær til
Byens Færgebroe, steeg hånd i Land paa Broen,
hvor hånd dog intet andet forrettede, end at hånd
paa alle Sider rundt omkring betragtede Situationen,
gick derpaa i Baaden igien og seglede ud ad Ha-
seløegab og videre, at indhendte sine Galleyer her
til Byen, hvormed hånd var kommet til Mecklen-
borg, hvilcke vare utallige, thi hånd førte derpaa
en Armee med sig paa 36000 Mand, og med dem
ankom her til Nyekiøbing igien om Eftermiddagen
Klocken 5 å 6, da hånd igien steeg i Land med
sine Herrer. Dog vilde hånd icke imodtage Aftens-
Maaltiid paa Slottet, som der for ham igien var
tillavet, men hånd traade ind hos Postmester Iver
Rosenfeldt, og lod sig der servere med Rug- og
Hvede-Brød, Smør, hollandsk Ost, Gotøll, Bren-
deviin og Viin, og især hovede hånd god Dantzig-
er-Pryssing, thi andet hafde de icke at foresætte
ham. leg var da og sluppet ind til Rosenfeldts for
at see Czaren spiise, som skeedte med megen
grace, thi naar hånd hafde smurt sig et Stycke
Smørre-Brød, slickede hånd altid Smørret reent af
Knifven igien. Der var og i mine Forældres Huus
mange af hånds Herrer forsamlede, som paa samme
Maade bleve beværtede.
Saa snart alle Galleerne vare her ankomne, kom
og det meeste Mandskab i Land, saa at alle Ga-
der og Huuse bleve saa fulde, at ingen kunde
15
komme frem, og efter et Par Timers Forløb var
intet meere af Brød, Kiød, Flesk, Smør, Eg, 011
og Brendeviin at finde eller bekomme. Czaren
tog mod Natten ud igien med Herrerne paa deres
Galleer, og alle de andre maatte og efter given
Signal retirere sig ombord igien. Om Morgenen
tiilig derefter saae mand nogen tusind Feldt-Ked-
ler ved Stranden med Ild under, hvortil de stial
alt hvad der kunde brende, og samlede dertil alt
hvad Grønt af Nelder, Skarntyder og deslige de
kunde finde, som de skar og hackede smaat og
kastede i Kedlerne, og skar saa en salt Sild smaae
dertil i hver Kedel, og naar det hafde faaet et Op-
kaag var Suppen eller Kaalen færdig, som de ha-
stig fortærede og gick med deres Kiedler ombord
igien, da Czaren strax med heele Galley-Floden
begyndte at afgaae mod Guldborg og videre paa
Veyen til Kiøbenhafn, saa at mod Middag icke
var een Galley meere at see.
Czarens Gemahlinde kom hertil nogle Dage
efter hånds Bortreise, hun var tagen fra Mecklen-
borg over Holsteen til Rødbye i Lolland. Da hun
kom hertil med Færgen, stod Stiftsamtmanden og
Amtmanden paa Færge-Broen for at tage imod
hende, som hun icke just viiste sig meget naadig
og affable imod; men da hun iblant de mange
Tilskuere ved Stranden fik Øye paa SI: Mag:
Ole Lund af Weyerløse, der som en gammel graae-
hærdet Mand saae venerabel ud, bøyede hun sig
dybt ud af Kareten som førte hende til Slottet,
for at helse ham, thi hun ansaae ham nock for
16
dette Lands Patriarck. 1 ) Hun befandt sig ellers
vel fornøyet her paa Nyekiøbing Slot, thi hun
blev her i 5 Dage, da Byens Madamer maatte
skiftes til at lave Mad til hende paa Slottet, som
hun fandt Behag udi, saa vel som i hvad af rare
Viine og andet som kunde tilveyebringes at be-
værte hende med, derefter tog hun til Lands til
Kiøbenhafn til sin Herre. Hun var Czar Peters
anden Gemahl, som hånd hafde taget fra hendes
Mand, der var Under-Officier, og giorde Manden
siden til Obrist-Lieutenant.
Dette var ellers en meget betydelig Visit for
Dannemare, at saa stor en allieret Potentat kom
her til Kiøbenhafn med en Armee af 36000 Mand
og nogle hundrede Galleyer. Kong Friderich 4de
hafde og ved hånds Ankomst parat en Armee af
40000 Mand og sin Flode med mange Transport-
Skibe. De Danske og Russiske Armeer camperede
begge ved Kiøbenhafn vel i 3 Maaneder, og da
tager omsider Czaren bort igien med sine Troup-
per og Galleer, uden at nogen Expedition blev
foretaget. Hvad alt dette skulde betyde blev en
Hemmelighed for Publico, dog kunde mand nok
slutte sig til, at Czaren efter Aftale maatte være
kommet for at hielpe Kong Friderich 4de, at ind-
tage de Provincer, som Sverrig fra Dannemare
forhen hafde erobret. Thi ved det, at Kong Au-
gustus af Polen, Czaren og Kongen af Preussen
fick Kong Friderich 4de i Alliance med dem imod
i) Magister Oluf Lund (1652—1730) var fra 1682 Præst i Væggerløse (Vejr-
løse). Han var en meget anset Mand og skal have havt megen Myndighed og
Værdighed i sin Færd og Fremtræden.
17
Carl XHte af Sverrig, fick de saadan Fremgang
med deres Vaaben, at Kong Carl maatte forlade
Polen igien, Czaren conqueterede Lifland, Inger-
manland, Est-Land og Carelen, og Kongen af
Preussen indtog det Stettinske, saa var det og
billigt, at de igien burde hielpe Dannemare til at
faae sine forhen forliiste Provincer igien. Men
Lycken var os icke saa gunstig, og troer mand,
at den bekiendte Baron Gortz ved tilbudne For-
deele fick alting hos Czaren igien omgiort, endog
saaledes, at mand maatte frygte hånd vilde assi-
stere Sverrig imod os; thi hånd begyndte efter
Haanden at viise sig meere og meere luncken,
giorde immer Ophold og Difficulteter, og forlan-
gede for sig og sin Armee adskillige Frieheder
som icke kunde tillades. Mand fornam og, at en
Svensk Armee paa 40000 Mand begyndte at nærme
sig i Skaane, saa mand begyndte at mercke Uraad,
hvorfor mand lod dend Danske Armee giøre
Fronte imod den Russiske og posterede dend saa-
ledes, at dend Russiske tillige blev exponeret for
dend danske Flodes Canoner. Da Czaren mer-
ckede dette, ophævede han sin Leyr, embarquerte
sine Troupper, og gick dend Vey tilbage, hånd
var kommet fra, uden at udrette nogen Ting. Imid-
lertiid kostede disse Præparatorier Dannemarck
Penge, skiønt forgieves.
Samme Aar 1716 d: 11 April: blev min Salig
Farmoder Sophie Davids -Datter SI: Raadmand
Claus Iversens ved en Salig Død af Gud bort-
kaldet udi en temmelig høy Alder. Hun var først
18
nogle Aar Encke efter min SI: Far-Fader, og siden
vel 30 Aar Encke efter min SI: Mor-Fader. Begge
efterlod hende i maadelig Tilstand og med en
Deel Børn, men efter saa mange Aars Enckestand
hafde hun icke formindsket, men snarere formee-
ret sit Gods, thi hun var en brav fornuftig og
raffineret Matrone, som vidste got at holde Huus,
og med en friet Mod at skicke sig i alting. Hun
elskede høyt sine 2de Stif-Døttre, thi hun hafde
ved Døden mistet sine egne, hvorfor hun opdrog
dem med ald Fliid, og da de voxte til, giftede
hun dend ældste, Drude Margrete Claus-Datter,
med sin ældste Søn, min Farbroder, og siden
dend yngste, Karen Claus-Datter, med sin yngste
Søn, som var min Fader, saa at min SI: Fader og
Farbroder, Moder og Moster vare alle 4re sam-
menbragte Børn, og deres Børn igien Sødskende-
Børn baade paa Faders og Moders Side. 1 ) Ved
Skiftet efter hende fick min SI: Fader nogle Fa-
milie Skilderier, som nu staaer hos min ældste
Broder i Gluslunde Præstegaard, 2 ) nemlig denne
min SI: Farmoders Eget, dernæst min SI: Moders
begge Forældres, Raadmand Claus Iversens og
hendes første Kones, hvis Navn var Mechtele
Fiuren af de Fiureners familia, saa og en af mine
SI: Morbrødres, som icke har været fuldvoxen. 3 )
i) Se Side 5 og 9.
») Forfatterens ældste Broder Hans Seidelin (1701-90) blev 1727 Præst i
Gloslunde paa Lolland og gift med sin Formands, Hr. Anders Simonsens Aar-
hus's Enke, Sophie Dorthea, Datter af Amtsforvalteren Kaj Ahlefeldt. Da hun
døde 1748, blev han gift med Magdalene Christine Sidelmann, Datter af Præ-
sten Sidelmann 1 Arnlnge.
8 ) Megtele Villumsdatter Fuiren var den omtalte Claus Iversens anden Hu-
stru og døde 1677.
19
Min SI: Fader førdte mig til Kiøbenhafn anno 1717.
1717, og sadte mig i Lære hos Hr: Hoff- og Feldt-
Apotecker Gottfried Becker, 1 ) hvor vi vare 5
Drenge og 3 Svenne, foruden 2de Svenne ved
Feldt-Apotecket. Men der var og meget at bestille,
thi foruden Hof-Leverantzen maatte Feldt-Apo-
tecket forsiunes, og i dend længe varende Krigs-
Tiid, da Floden hvert Aar maatte i Søen og Re-
gimenterne i Feldten, bleve alle Medicaments-Kii-
sterne paa hvert Orlogs-Skib og ved hvert Regi-
ment aarlig fyldte, hvilket alt SI: Becker fourneerte,
saa at hånd for et Aar allene, som ieg kand erindre,
giorde Kongen Regning for 16 å 17000 Rd ,rs Leve-
rance af Medicamenter. Hånd hafde og arvet over
20000 Rd ,r efter sin Fader, saa mand skulde tænckt,
hånd maatte være en riig Mand, icke destomindre
var hånd dog geraadet i meget slet Tilstand me-
dens ieg var der, saa at det hafde seet ilde ud
for ham, dersom icke Kong Friderich 4de hafde
givet ham Moratorium, og Princesse Charlotte
Amalia*) hafde forstrackt ham med en anseelig
Capital paa Rente, hvorved hånd dog efter Haan-
den kom i temmelig god Stand igien. Jeg forblev
hos ham i Lære udi 5 Aar, og efter Disciplinen
serverte ie g som Svend i et Aar.
i) Den bekendte Hofapotheker Johann Gottfried Becker, født 1639, der døde
af Pesten 1711, og som ejede Elefant-Apotheket paa Købmagergade i Kbhvn.,
havde i sit første Ægteskab med Sophie Iversdatter, der omkom ved Opera-
husets Brand 1689, en Søn Gottfried Becker (1681 — 1750). Han havde 1708
overtaget Apotheket og blev senere ligesom Faderen Hof-, Rejse- og Felt-
apotheker. Som saadan fulgte han Hæren i Krigen og var tilstede i Slaget ved
Gadebusch. 1749 fik han Titel af Kammerassessor. Da Forf. opholdt sig i hans
Hus fra 1717 til 1722, var han gift anden Gang med Johanne Heinricca Nørck
(1694—1765), Datter af Købmand Joh. Heinr. Nørck i Kbhvn.
*) Kong Frederik IVs ugifte Datter Prinsesse Charlotte Amalie (1706—82).
2*
20
Samme Aar 1717 forefaldt dette Merckværdige i
Kiøbenhafn, at Kong Friderich 4de ved Alle-Hel-
gens Tiid lod holde en Jubel -Fæst for Lutheri
Reformation i alle sine Lande, men i Kiøbenhafn
blev dend med stor Høytidelighed celebreret i 3
Dage. Kongen lod hertil indkalde ald Noblessen,
og især alle Ridderne af begge Ordener, og ordi-
nerede at Ridderne af Elephanten skulde klæde sig
i Purpur-Fløyels Kioler og Drap-d'ors Vester med
Fryndser samt Drap-d'ors Opslag paa Kiolernes
Ermer, og Ridderne af Dannebrog i violet Fløyel
med Drap-d'argents Vester med Fryndser og Op-
slag paa Kiol-Ermerne. Deres Ordener skulde de
bære i en Guld-Kiæde, og enhver møde med en
propre Carosse bespendt med 6 Heste, og 6 La-
quayer i nyt og smuckt Livree, foruden Løbere
og Pager, ligesom enhver efter Stand og Tilstand
kunde tilveyebringe; ligesom og dend øvrige Nob-
lesse skulde møde tilhest vel eqviperet for sig selv
og Tienere. Fæstens 1ste Dag blev celebreret i
Slots-Kircken i Stilhed, hvortil Riddere og Adel
indfandt sig i Carosser med 2de Heste, og efter
Guds-Tienesten bleve de alle paa Slottet vel be-
værtede. Men paa Fæstens anden Dag blev holdet
en prægtig Procession fra Slottet til Frue Kircke.
Først kom 2de Esquadrons af Garden tilhest, der-
næst fulgte 2de Marchaller, som anførte Adelen
tilhest parviis og efter Stand, alle med Klæder,
Betiente og Heste magnificque eqviperede; derefter
kom Ridderne hviide og blaae, hver efter sin Rang,
i deres Carosser med 6 Heste og øvrige prægtige
21
Eqvipages, og efter dem kom det Kongl: Herskab,
hver i sin Stats-Vogn meget herlig, og omgivet
med Riddere og andre Cavaillers tilhest, samt med
Drabant-Guardes, Pager og Lacquayer i Mængde
tilfods, alle vel udzirede; da tilsidst 2 Esquadrons
af Garden tilhest atter sluttede Troupen. Biskoppen
prædickede i Frue Kircke, og der var prægtig
Musique. Efter at Guds-Tienesten var tilende, drog
heele Suiten til Slottet igien i samme Procession
som dend var kommet, og da de der vare ankomne,
og alle snart stod i Slottets Vindever, kom Foder-
Marchallen ridende ud fra Slottets Løngang omgivet
af 30 Gardes tilhest med blotte Pallasker i Hæn-
derne, og hafde Foder-Marchallen hængende paa
enhver Side af sin Hest for ved Sadelen en stor
Pose fuld af en Sølv-Mynt, som til Fæsten var
slagen, hvert Stycke af 2 Rd Irs Værdie, af hvilcke
Poser hånd udkastede en Haandfuld efter den an-
den, snart til en, snart til en anden Side paa Slots-
pladsen iblant Folcket, saa længe indtil Poserne
vare tomme, siden blev heele Suiten paa Slottet
prægtig tracteret. Fæstens 3die Dag maatte dend
hele Suite igien samles paa Slottet ligesom forrige
Dag for at følge det Kongl: Herskab til Studen-
Gaarden, hvor Rector Magnificus perorerede og
en deylig Musicque blev opførdt, hvorefter de alle
i Procession retournerede til Slottet igien, og bleve
ligesom forrige Dag vel beværtede. Ved Pengenes
Udkastelse paa dend anden Høytids-Dag hafde
ieg som en ung Dreng i min Enfoldighed og faaet
Lyst til nogen af Pengene, hvorfor ieg, da ieg
22
hafde faaet Lov at see derpaa, vovede mig ind paa
Slotspladsen iblant Pøbelen, og hafde ieg taget mit
Apoteckerdrengs-Forklæde i Lommen med mig i
Tancke at spende det om Livet og dermed opfange
nogen af Pengene, men dend første Haandfuld blev
icke saa snart udkast, førend dend sammentræn-
gende Mængde Mennisker fick mig imellem sig,
og hafde nær trycket mig ihiel; endelig tvang de
mig op fra Jorden og hvistede 1 ) mig fra et Sted
til andet oven paa sig, saa længe indtil der blev
Plads igien, at ieg kunde falde til Jorden, som
Gud være Lov uden Skade skeedte, hvorfor ieg
og strax retirerede mig bort, vel fornøyet at ieg
saaledes slap derfra, og da ieg siden søgte i Lom-
men om mit Forklæde, fornam ieg at det var bort-
stiaalen. Ellers var det ved Pengenes Udkastelse
et besynderligt Syn, at der saaes meere Hatte, Pe-
rucquer, Huer, Tørklæder og deslige at flyve i
Luften end Penge, og mange Mennisker kom ilde
til Skade.
Tiden gick ellers vel for mig i min Lære, thi
Gud gav mig temmelig god Helbred, min Princi-
pal yndede mig, og befalte at ieg skulde omvexle
med de andre Discipler og have min Uge i Labo-
ratorio, hvorved ieg giorde god Fremgang i min
Profession, saa ieg var vel fornøyet, og søgte ved
Troskab, Flittighed og Lærvillighed meere og meere
at erhverve mig min Principals og Svennes Affec-
1718. tion. Men i dette Aar 1718 hafde nær en stor
Ulycke hændet mig, dersom icke Guds Naadige
>) hvistede o: kastede.
23
og særdeles Beskiærmelse hafde afværget dend. Hr:
Beckers Børn med Huusholdersken Jomfru From 1 )
fick Lov en Dag at kiøre ud i Carethen til Friderichs-
berg for at see Haven og de i Menageriet værende
fremmede Dyr, 2 ) ved hvilcken Anledning ieg og
bad mig Lov af Svennene at gaae derud med at
see mig om, og gick saa vel tilfods uden for Porten,
men der steeg ieg bag paa Carethen, og kiørte saa
med dem til Friderichsberg, samt hiem igien paa
samme Maade, men da vi kom noget nær Porten,
hvor ieg icke gierne vilde lade mig see bag paa
Carethen, raabte ieg vel til Kudsken at holde
stille, men han vilde icke høre, hvorfor ieg spranck
bagfra om til dend ene Dør for Vognen, som gick
got, men da ieg derfra igien vilde baglends springe
ud paa Veyen, faldt ieg paa Rycken med Benene
ind under Vognen, saa at Baghiulet gick over begge
mine Laar, hvorved vel skeedte en sterck Contu-
sion, men dog, Gud være Lov, ingen Fractur, saa
ieg maatte følges eller snarere bæres hiem, men
ved Badning og andre tienlige Midler blev ieg dog
efter en 8 Dages Tiid igien temmelig restitueret,
saa at min Principal fick icke denne Passage at
viide.
Høy Salig Kong Friderichs 4des Dronnings Lo-
vises Helbred blev i denne Tiid meget skrøbelig,
i) Else Jacobine From, som i mange Aar var Husholderske hos Beckers,
var en Datter af Amtsforvalter From paa Antvorskov og en Kusine til Becker.
Hun blev gift med Rektor Jacob Baden i Vordingborg og døde 1774.
2) Fra Begyndelsen af forrige Aarhundrede indtil henimod dets Slutning var
der ved Frederiksberg Slot et Menageri, hvis Bygninger vare beliggende om-
trent der, hvor Conditor Jostys Pavillon nu findes. — Efter hvad der fortælles,
skal det frederiksbergske Menageri være bleven nedlagt i Anledning af, at en
der opbevaret Løve aad en af Opvarterne.
24
saa at hun jefnlig maatte holde Sengen, og en nye
Doctor, ved Nafn Gaulcke, blev fra Tydskland for-
skrevet ind til hende, som strax blev Liv-Medicus
og Justitz Raad. 1 ) Denne blev bestandig hos hende
paa Slottet, og lod sig der opføre et lidet Labora-
torium for selv at præparere nogle Chymiske Mid-
ler til Dronningens Cuur, og da hånd ofte kom
paa Hoffapotecket, kastede hånd den Yndest paa
mig, at hånd begierte af Hr: Becker, at ieg paa
nogen Tiid maatte være hos ham paa Slottet, for
at gaae ham tilhaande ved disse Chymiske Præ-
parationer, hvilket Hr: Becker og consenterede,
saa at ieg var nogen Tiid hos ham paa Slottet om
Dagen og iblant om Natten, hvor ieg blev meget
vel accomoderet. Det hændte sig iblant, at han
kom kiørende ned fra Slottet til Hoffapotecket, og
tog mig med sig tilbage i Vognen, tillige med de
Medicamenter hånd agtede at præscribere, og de
behøvende Vasa og Instrumenter til deres Præpa-
ration, da ieg hafde dend Ære i Dronningens For-
gemack under hånds Tilsyn og udi alle Damernes
og Cavaillerers Nærværelse at tillave det hånd
foreskrev, som Pulver og andet, hvoraf hånd saa
snart det blev færdigt tog en Portion og gick ind
med til Dronningen, at hun det strax kunde ind-
tage. Derimod hafde en af mine Condiscipler, ved
i) Livmedlcus Christian Gaulcke fra Thorn (1674—1737) blev indkaldt hertil
i Januar 1721 og fik Titel af Justitsraad. Det lykkedes ham ikke at helbrede
Dronning Louise, der døde 5. Marts 1721, og uagtet han vistnok var en Char-
latan, der gav sig meget af med alkymistiske Studier, blev han dog ved Hoffet
og 1730 Livlæge hos Christian VI. — Dronningens Sygdom og Død indtraf
1721 og ikke, som Forfatteren anfører, 1719. — Han er ikke sikker i sine An-
givelser.
25
Navn Heerfordt, dend Skebne, at da hånd efter
dend ældste Svends Ordre skulde fylde en Bou-
teille med sort Kirsebær- Vand, hvilcket Kongen
selv brugte som et Vehiculum at indtage Pulver
og andet med, som af dend første Liv-Medico
Etats-Raad Wolff var ordineret, tog hånd feyl og
fyldte Flasken med Krusemyndte-Vand, og da dend
i Kongens Cabinet blev aabnet, formerckede Cam-
mer-Tiener Hoffmann som en C hy rurgus 1 ) strax
Feylen, som hånd icke kunde dølge for Kongen,
hvorover der blev stor Allarm til Hove. Lif-Me-
dicus Wolff 2 ) og Hr: Becker bleve opkaldede, og
fick hver en god Reprimande, Heerfordt maatte
strax qvitere Hr: Beckers Tieneste, og dend æld-
ste Svend hafde nær maat gaaet samme Vey.
Det vilde icke lyckes for Justitz-Raad Gaulcke
at forskaffe Dronning Lovise sin Helbred igien,
thi det behagede Gud anno 1719 ved Døden at bort- 1719.
kalde hende. Kong Friderich lod da vel for hen-
des Liig et kosteligt Castrum doloris i Slots-Kir-
cken oprette, og lod det med ald Kongelig Pragt
bortføre til Roschild, hverhen hendes Søn Cron-
printzen Christian og Printz Carl og andre af dend
Kongl. Familie ledsagede det, men Kongen fulgte
icke selv med, endskiønt dend Kongl. Sørge- Vogn
paraderede paa sit Sted med ald tilhørende Sørge-
Pompe omgivet, ligesom hånd selv kunde have
siddet deru di. Derimod, imedens Sørge-Suiten var
!) Kongens Kammertjener og Livkirurg Johan Volkmar Tobias Hoffmann
blev senere Amtmand paa Møen og døde i Kbhvn. 1735.
9) Johann Conrad Wolfen fra Zerbst (1656—1730) blev 1692 Livlæge hos
Kronprinsen (Fr. IV) og 1694 tillige Vicebibliothekar ved det kgl. Bibliothek.
Han blev Etatsraad 1721.
26
i Roschild, lod Kongen Dagen derefter sin forrige
Elskelige Comtesse Anna Sophia af Revenlov y
som i en Deel Aar var kaldet Hertuginden af
Slesvig, om Eftermiddagen holde offentlig sit Op-
tog fra hendes Palais til det Kongl. Slot udi dy-
beste Sørge-Ecqvipage, og lod sig om Aftenen vie
til hende udi nogle af hendes Venners Nærværelse
af dend Tyske Hoff-Prædickant Hr: Clausen, 1 ) saa
at de Kongl.-Børn ved deres Hiemkomst fra Ro-
schild hafde faaet en nye Moder og Kongen en
nye Gemahl. Fiorten Dage derefter blev et stort
Festin anrettet paa Friderichsberg, hvortil Kongen
lod indbyde sine og fremmede Ministres, samt
Geistlige, Magistraten og Professorerne etc. og lod
sig udi Audience-Gemacket ved Gros-Canceler-
inden og Grevinde Laurvig indbringe paa en rød
Fløyels guldbroderet Pude dend Dronninglige Crone,
som hånd selv tog og sadte paa sin Gemahls Ho-
ved, og disse 2de høye Damer, som vare hendes
Søstre, strax maatte hefte fast, at dend icke skulde
affalde, hvorpaa hånd declarerede offentlig hende
for sin, samt Dannemares og Norges Dronning, og
ledte hende saa til det Kongl. Taffel, hvorved hun
spiiste med Cronen paa Hovedet. Atter en 14 Da-
ges Tiid derefter holdt hun sit offentlige Indtog
fra Friderichsberg til Kiøbenhafns Slot som Dron-
ning med stor Stads og alle brugelige Ceremonier,
samt Illum inationer om Aftenen og alle de Glæ-
*) Thomas Clausen (1677—1724) var Konrektor i sin Fødeby Flensborg, da
Kong Frederik IV 1712 kaldte ham til at foretage hans morganatiske Vielse til
Anna Sophie Reventlow. Han blev derefter Hofprædikant hos Fyrstinden, som
han 1721 viede til Kongen ved højre Haand, og blev s. A. Generalsuperinten-
dent i Slesvig og Holsten.
27
des-Tegn, som til dend Tiid kunde anstilles og
blive færdige.
Et halvt Aars Tiid derefter drog og Cron-Prin-
cen, Christian 6te, med sin Høyeste Herr Faders,
Kongens Tilladelse i Følge af Gros-Cantzler /JoZsf 1 )
og andre mange Herrer ud til Saxen, at hente sig
en Bruud hos Kong Augusti Dronning i Preetz, 2 )
som var Princesse Sophia Magdalena af Bayreiht-
Culmback, hvilken Dronningen som et Barn hafde
opfødt. Han førte hende og hiem med sig tillige-
med hendes Moder Marek-Grevinden af Culm-
back til Friderichsbergs Slot, hvorfra hun, saa snart
skee kunde, holdt sit Indtog som Cron-Princesse
til Kiøbenhafns Slot med ald dend Pragt, som
kunde tilveyebringes baade paa Slottet og i Staden
med Ære-Porte og andre Æres-Bygninger og Illu-
minationer; og Cron-Princen reed selv for hendes
Vogn paa en deylig hviid Hest i en prægtig Ha-
bit, som brillerede af Broderie og Juveler. Hun
var og virckelig en meget deylig og yndig Prin-
cesse.
Alle disse Festiviteter, som her ere anførte, baade
sørgelige og glædelige, forefaldte medens ieg var
i Disciplin i Kiøbenhavn, og vare mig meget be-
hagelige at beskue, saa ieg icke har kundet efter-
lade at melde her noget derom, som noget sær
merckværdigt, men at beskrive dem saa fuldkom-
men som d e fortiente, vil hvercken Evnen, Tiden
!) Geheimekonferen8raad, Overstaldmester, Grev Ferdinand Anton Danne-
skiold-Laurvig (1688—1754), gift med Dronningens Søster Ulrike Eleonore Re-
ventlow (1690— 1754). — Storkansleren, Grev Ulrik Adolph Holstein (1664-1737)
var gift med Dronningens Halvsøster Christine Sophie Reventlow (1672—1757).
8 ) Preetz o: Pretsch.
28
eller min egentlige Hensigt tillade. Jeg kand icke
heller andet end kortelig at anføre hvad Bygnin-
ger Høysalig Kong Friderich 4de lod opføre udi
de Aar ieg opholdt mig i Kiøbenhafn, som var
først at hånd lod det forrige gamle Kongl. Resi-
dentz-Slot med store Bekostninger fra Grunden
af reparere, og med meere Til-Bygninger og Eta-
ger forøge, saa det var ganske anseeligt, skiønt
det strax efter hånds Død blev altsammen nedre-
vet igien. Hernæst opbygde hånd og det store og
vidtløftige Palais, hvor nu Cancellierne og Rente-
Cammerne holdes, og lod dend gamle Cancellie-
Bygning, som stod lige over for Slots-Broen, ned-
rive. Hånd lod og opføre de Bygninger, hvor nu
begge Commissariaterne holdes. Hånd bragte Chri-
stianshafns Kircke til Fuldkommenhed, hvortil dend
i hånds Hr: Faders Tiid icke var kommet; saa
lod hånd og Garnisons-Kircken opbygge, og en-
delig Fredensborg Slot, som hånd saaledes lod
kalde, da hånd siden paa samme Slot ratificerede
Freden, som giorde Ende paa dend sidste lang-
varige Krig imellem Dannemare og Sverrig.
Udi samme Aar mod Vinter var Kong Carl
12te faldet ind i Norge og beleyrede Friderichs-
Hald, 1 ) hvorfra dend bekiendte Vice-Admiral Tor-
denschiold i December uformodentlig ankom i en
Segls-Baad over Nord-Søen til Kiøbenhafn, og
bragte Kongen ved Aftens-Taffelet dend Tidende,
at Kong Carl af Sverrig var falden ved et Skud
*) Som man ser er Forf.s Tidsangivelser stadig forvirrede og blandede mel-
lem hinanden. Carl XII faldt ved Frederikshald den 11. Decbr. 1718.
29
fra Friederichshalds Fæstning, just da hånd hafde
vildet see ud over Løbegravene til Fæstningen,
samt at dend Svenske Armee var opbrudt og re-
tirerede til Sverrig, hvorhen dend Danske Armee
forfulgte dend. Endskiønt nu denne Tidende icke
kunde være bedrøvelig for os, saa blev der dog
underhaanden befalet, at ingen maatte vise noget
Glædskabs Tegn derover. Men Tordenschiold blev
strax expederet igien til Norge med Ordre til vor
Armee, at continuere med deres desseins, som og
Marstrand og andet mere i Bahuus Lehn blev ind-
taget. Kong Friderich tog til Norge strax i Foraaret
1720 for at poussere Sagen, og ventelig hafde det
dend Gang blevet en læt Sag at recuperere de
gamle forlorne Danske Provincer, men inden Kon-
gen vidste deraf, kom Mylord Carteret som extra-
ordinair Engelsk Ambassadeur til ham i Marstrand
og tilbød ham sin Herres, Kong Georg dend lstes,
Mediation til at bielægge dend Krig i Norden og
lovede Kong Friderich en raisonnabel Fred, der-
som hånd vilde skride til Freds-Congress og til
dend Ende strax slutte en Vaaben-Stilstand; men
skulde hånd icke vilde imodtage dette Tilbud, da
declarerede hånd, at hånds Herre agtede at assi-
stere Sverrig med sine Vaaben til at forskaffe det
en billig Fred. Kong Friderich skal dend Dag have
været saa forbittret, at ingen hafde seet ham nogen
Tiid saaledes, men hånd fandt dog raadeligt at
consentere i en Freds-Congress, som blev foretaget
i Stockholm, hvor og Mylord Carteret mødte som
Mediateur.
30
1720. Anno 1720 blev og endelig denne Fred inden
Aarets Udgang sluttet, til Kongens og Underda-
nernes Glæde, med temmelig Avantage for Dan-
nemare, siden det beholdt dend Hertugelig Hol-
steen-Gottorphiske Deel af Slesvig, som Engelland
og Sverrig guaranterede os, men Hertugen af ald
Magt protesterede imod. Sverrig maatte og forbinde
sig at betale Told i Sundet og at betale os ellers
et Par Millioner imod det Stralsundske Districts
Tilbagegivelse. Denne Fred har nu, Gud være
Lov, varet i 60 Aar, at vi icke har haft Kriig,
hvercken med Sverrig eller andre Potentater, end-
skiønt det nogle Gange har været paa point, at en
Kriig skulde udbryde. Dannemare var og i denne k Hviid-
Kaal, store Hoveder, for l 1 ^ grossen, det er 6 Sk.
Stadens Raadsherrer gaaer der altiid til Raadhuset
med Charlagens Kapper med Guldtresser, og de
36
har ved Raadhuset deres Roland 1 ) som et Frie-
hedstegn.
Deres Senior Ministerii Lersner udvalgte ieg til
Skrifte-Fader, thi hånd var en meget god Prædi-
ckant. Da ieg kom hos ham til Skrifte og hafde
reciteret min Skriftebøn, gav hånd sig i en tem-
melig vidtløftig og kiærlig Discours med mig, spurte
om min Alder, mit Hiem, min Profession, mine
Forældre, om de levede, om ieg kom lige fra dem
eller hafde opholdet mig andensteds med meere,
og derpaa skreed hånd til sin Forretning, og ind-
rettede sin Tale efter alle vor Samtales Omstæn-
digheder, som var saa hierterørende og fuld af de
deyligste Gudelige Formaninger for et ungt Men-
niske, som befinder sig iblant Fremmede, saa at
ieg fattede en stor Kiærlighed for denne gode
Mand, og har tusind Gange tænckt paa ham med
megen Veneration.
Mueligt hånd nock vidste, at ieg kunde have
Trøst og Raad fornøden, thi ieg hafde her en meget
urimelig og irresonabel Principal. Apotecket var det
eeneste i Byen, saa at ieg med en Collega og en
Dreng hafde strengt Arbeyd, icke allene om Dagen,
men endog om Natten, da vi bestandig maatte drive
Spirit: acidos, som vitrioli Nitri, Salis, item aqu:
Fort: Ol: Philosoph: etc:, 2 ) hvormed icke allene
l ) Saaledes kaldes nogle kolossale Billedstøtter, der findes paa Torvene 1
mange nordtyske Byer, og i Almindelighed forestiller en Mand i fuld Rustning
med blottet Hoved og draget Værge. De antages for at staa i en eller anden
Forbindelse med Byernes Kampe for deres Frihed og Selvstændighed.
*) Man fremstillede Syrerne (Vitriol. Nitri = Salpetersyre, Vitr. Salis =
Saltsyre) ved forskellige, ret komplicerede Fremgangsmaader, der kaldtes Driv-
nlng, Fordrivning. Syrerne opfattedes som en „Geist" (spiritus), der fandtes i
Mineralerne (jfr. Glosen „Vinaand"). Aqua fortis = Aqua regis eller Cæsaris
37
Apoteckerne, men endog mange Laboranter i Thy-
ringen sterckt handler, hvilcket og snart var det
eneste som der in arte var at profitere; men ved
alt vort Arbeyd hafde min Principal nær sultet os
ihiel, og dersom mand kom til Skade med noget,
endog det mindste Glas, maatte det betales. Var
mand upasselig og behøvede nogen Medicin, maatte
det betales; hånd hafde 3de Pengeskuffer i Apo-
tecket, hvorudi enhver maatte legge i sin hvad
hånd solgte, paa det hånd, som hånd sagde, kunde
see hvem der var flittigst, og fandtes der nogen
onde Penge, maatte andet gives derfor; hånd var
saa mistænckelig, at hånd lod fore sine Tøfler med
Hatte-Filt for ved Dag og Nat at overliste os ifald
hånd kunde treffe os i noget utilbørligt, ja hånd
examinerede immer Drengen, om vi Svende icke
hafde nogen Qvindfolck eller andre slette Folck
tilhaande, som vi gav noget bort til, og naar Dren-
gen det icke kunde bekiende, fick hånd Hug. Det
hændte sig en Dag, at Stads-Physicus kom i Apo-
tecket og præscriberede nogen Medicamenter, som
ieg strax maatte præparere, at hånd kunde faae
dem med sig, da kom hånd ud til os og var saa
malicieux, at hånd sagde til Physico: „Dette er et
ungt Menniske, ieg nylig har faaet i Condition,
som endnu icke er rigtig øvet, De vilde derfor
o: urenset Salpetersyre, der fremstilledes ved Opvarmning af Salpeter, Vitriol
og Alun. Ol. philosophorum = Teglstensolie, der hørte til de simple, destil
lerede Olier. Den destilleredes paa Teglsten, da disse fra ældgammel Tid reg-
nedes for gavnlige for Sundheden, idet Dyrene, man ofrede for at blive rask,
slagtedes paa Altere af Teglsten, som opsugede Blodet. Brændofringer af
Helbredshensyn foregik paa samme Maade. Fra Alterteglene overførtes Fore-
stillingen paa alle Teglsten, bl. a. fordi Arnen, Husets hellige Sted, var bygget
af Tegl.
38
pardonnere, om hånd icke expederer sine Ting
saa ordentlig som han burde". Men Stadt-Physicus
var saa raisonnabel, at hånd svarede ham strax i
min Præsence: „Jeg veed icke, min Hr: Boring,
med hvad raison De kand sige dette, ieg har endnu
icke set nogen i Deres Officin, der saa adroit, net,
reenlig og ordentlig har præpareret sine Medica-
menter som hånd, og ieg saae gierne, at hånd
maatte præparere alt hvad ieg præscriberer, thi
ieg har alt ofte med stor Fornøyelse seet paa hånds
Arbeyd," saa si: Boring maatte tie stille. Vor Spiise
var her meget ringe, om Søndagen fick vi noget
Oxe- eller Bede-Kiød med en kort Sauce over,
som vi styppede 1 ) ud med Brød, og intet andet,
men de andre Dage i Ugen bleve stedse afvexlede
enten med en Moes af hvide Roer med lidt Mad-
fitt paa, eller kogt Hviid-Kaal med lidt Madsuppe
paa, eller Salat-Blade med en Suppe over af røget
Flæsk skaaren i Tærninger, jevnet med et Æg og
noget Edicke, og meget sielden fik vi noget Kiød
eller røget Flesk dertil, og ordentlig Kiødsuppe
eller Steg fick vi aldrig. Alle disse Viderværdig-
heder fandt ieg mig udi med stor Taalmodighed,
og dog var ieg saa ulyckelig, at ieg kom i Fortred
med min Principal for Madens Skyld. Vi hafde
en Kiøbmands-Søn i Huuset fra Leipzig, som en
Middag, da de selv icke vare tilstede, besværede
sig over Maden til mig og min Collega, hvortil
ieg svarede: „Ah, det smager ret got, naar mand
er sulten", hvilcket blev dem selv igien forebragt,
») kort d. e. Jævn, tyk. — styppe, vistnok = støbe d. e. udbløde (Kaikar).
I
39
I
saa det gick ud over mig som et fremmet ungt
Menniske, hvilcken min Patron tænckte, hånd
kunde begegne som hånd vilde. Hånd opsagde mig
derfor sin Condition til Michels-Dag, til hvilcken
Tiid ieg og beredte mig paa at qvittere hånds Huus,
og tage til Leipzig igien for ved Messen at søge
en anden Condition. Men da det kom mod Tiiden,
reyste min Principal selv til Leipzig at kiøbe Varer
ind, og bad hånd mig derfor, ieg vilde blive i hånds
Huus til hånd kom hiem igien, da hånd vilde giøre
sig ald Umage for at opsøge mig en anden god
Condition, som ieg da bevilgede i dend Tancke,
hånd meente det redeligt. Men ved hånds Hiem-
komst bragte hånd mig dend Beskeed, at der ingen
Condition hafde været at faae, men vilde ieg blive
i min Plads per sustentationem uden Løn, maatte
ieg gierne, i hvilcket suure Æble ieg maatte bide,
dog med dend Condition, at det maatte være mig
tilladt at qvittere hånds Huus naar ieg vilde uden
Opsigelse, dersom ieg en anden Condition kunde
opspørge, hvortil Gud aabnede en Leylighed for
mig ved en særdeles Hændelse. Der var en Kiøb-
mand i Nordhausen ved Navn Mohr, denne hafde
en Søn, som hafde lært Apotecker-Konsten, og
var nu hiemme hos Forældrene, men søgte om
en skickelig Condition, hvilcken hånd ved gode
Venners Recommendation og fick hos Hr: Apo-
tecker Kohler i Berlin; men medens hånd endnu
var hiemme, hændte det sig, at dend forrige Konge
i Preussen, Friderich Wilhelm, 1 ) ankom paa et
i) Kong Friedrich Wilhelm I (1688-1740) blev Konge af Preussen 1713.
40
ham tilhørende Herskab 1 ) i Nordhausens Naboe-
Laug, hvor da alle af Nordhausen stimlede ud for
at see Kongen, og deriblant dend unge Mr: Mohr y
som vel var liden af Statur, men af et temmelig
frit og dristigt Væsen, saa hånd mueligt kom Kon-
gen noget for nær, hvorover Kongen traaede nær-
mere til ham, spurte hvem hånd var, tog og fat
paa hånds Hat, som efter dend Tiids Brug var
meget stor, og sagde til ham: „Hvad giør saa liden
en Karl med saa stor en Hat?" Hvortil Mohr sva-
rede: „Deres Majestet! Hattene ere saaledes bru-
gelige, og dersom ieg ellers hafde haft større Vext,
da hafde ieg længe siden anbudet mig til Deres
Tieneste, thi ieg har hørt, at De søger store Folck*.
Derpaa tog Kongen fat paa Mohrs Kaarde og track
dend ud af Gehænget saaledes at dend tillige gick
ud af Skeden, hvorpaa Mohr strax greb fat paa
Kaarden og stack dend først i Skeden igien, siden
drog hånd dend strax ud igien med Skeden tillige
og offererede Kongen dend med de Ord: „Deres
Majestet! Dersom De forlanger min Kaarde, da
bør Skeden følge med a . Kongen tog imod dend,
besaae dend og kastede dend saa paa Gulvet;
imidlertid hafde Kongen givet hånds Hat til en af
sine Laquayer med den hemmelige Ordre, at den
skulde pisses fuld og bag fra sættes paa Mohrs
Hoved saa hånd icke merckede det, hvilcket og
strax skeedte, saa at Mohrs smucke Klædning blev
gandske fordervet, og Stackelen drev da skamfuld
bort, ligesom og Kongen gick derfra, og dermed
*) Herskab d. c. Herrschtft, Gods.
41
hafde denne Comedie Ende. Men saaledes at be-
gegne en Fremmet var icke Kongeligt. Da nu Mohr
noget derefter kom i Condition hos Hr: Kohler i
Berlin, blev det der uformodentlig bekiendt, at
hånd var dend Person, som Kongen hafde haft
dend Entretien med ved Nordhausen, hvorover
hånd icke torde blive i Berlin, men bad Hr: Koh-
ler om Forlov at reyse bort, og recommenderede
hånd da mig til Hr: Kohler i sit Sted med For-
sickring, at naar Hr: Kohler vilde skrive mig et
Ord til derom, saa var ieg gandske vist strax parat
at indfinde mig. leg fick da og uformodentlig Brev
fra Hr: Kohler, hvorudi hånd berettede mig dette
og tilbød mig sin Condition, som ieg ved Giensvar
strax accepterede og lavede mig til Reysen, men
da Hr: Boring hørte ieg vilde reyse, blev hånd
snart flyegal og vilde icke af med mig, hånd brouil-
lerede sig med alle, som hånd meente hafde raadet
mig dertil, især dend Leipzigske Kiøbmands-Søn,
og viiste ham Døren. Mig tilbød hånd, om ieg
vilde blive der, Salarium fra Michaeli af, som hånd
i det andet Aar vilde forbedre, men ieg betackede
mig og antraaede min Afreyse saa snart mueligt
over Stolberg, Sondershausen og Halle til Leiptzig,
og derfra igiennem det Magdeborgske og Bran-
denborgske til Berlin, hvor ieg ankom just paa
Nyt-Aars-Dagen anno 1723, og strax antraaede min 1723.
nye Condition.
Paa denne Reyse hafde ieg 3de Alterationer.
Først i Lan dkudsken 1 ) fra Nordhausen til Halle,
') Landkusken var den kørende Landpostvogn, aabne Vogne, der medtog
Passagerer. Et Lærredstag eller Slag var spændt over Sæderne.
42
som var fuld af Passagers, arriverede det om Nat-
ten, at en, som sad ved Siden i Slaget og sov,
drømte at hånd faldt ud af Vognen, og derover
gav et jammerligt Skriig, som opvagte os andre,
der og alle strax begyndte at skrige med, i Tancke
at vi vare overfaldne af Røvere, indtil Skriiget ef-
terhaanden sagtnedes, da mand ved Efterspørsel
blev oplyst om Aarsagen, og Forskreckelsen da
udfaldt til Latter.
Den anden Alteration var af større Betydenhed
og paakom mig i Leiptzig, hvor ieg ankom sildig
om Aftenen, og derfor træt af Reysen uden at nyde
noget, strax søgte mig et Kammer, skød Skodden
for Døren og forføyede mig tilsengs; men mod
Midnatt var det forekommet alle i Vertshuuset,
baade Fremmede og Huusegne, som endnu vare
oppe, som der var en sterck Røg overalt i Huuset,
hvorover de frygtede, at der maatte være Ild no-
gensteds som laae og ulmede, og da de søgte om
allevegne, men intet fandt, faldt de alle paa dend
Tancke, at det maatte være i mit Kammer, og at
ieg som et ungt Menniske maatte have glemt at
slucke mit Lys, da ieg var gaaet tilsengs, hvorfor
de alle stormede til min Dør, og banckede saa
forskreckelig derpaa, at ieg opvognede i saadan
Alteration og Angst, at ieg hvercken kunde tale eller
røre mig, og da ieg altsaa icke kunde svare dem,
hafde de strax en Smed tilhaande, som brød Døren
op med Magt, og ieg ansaae alle disse Folck som
Mordere, der vilde overfalde mig; men da de icke
fandt nogen Fare for Ild og saae mig ligge stille
43
i Sængen, forlod de mig, og luckte Døren igien
saa got som de kunde. leg laae da siden længe uden
nogen Hielp inden ieg kunde komme tilrette igien,
dog var Gud saa naadig, at ieg endelig kom til
mig selv uden videre onde Suiter, men Søvn fick
ieg siden icke dend heele Nat. Om Morgenen tiilig
søgte ieg strax Verten, og beklagede mig over
dette kyselige 1 ) Overfald mig om Natten var skeedt,
og spurte hvad aldt dette skulde betyde, da hånd
fortalte mig dend Frygt for Ild, som dem om Nat-
ten var paakommen, og bad mig meget ydmyg
at ieg icke vilde tage det ilde op, hvormed ieg
maatte lade mig nøye. Med den 3die Alteration
forholdt det sig saaledes. Dagen efter min Ankomst
til Leiptzig tog ieg strax igien med en Land-Kudsk
derfra til Berlin. Samme Dag sneede og regnede
det bestandig, og om Natten derpaa frøs det meget
sterckt, saa at Decket over Landkudsken, som der
gierne er af blaat Klæde foret med sort Voxdug,
og var igiennemvaadt, frøes saaledes, at det blev
som bare lis eller Glas, hvorpaa det hændte sig,
da vi om Natten i Mørcke og Mulm kiørte igien-
nem de brandenborgiske Fyrre- og Grane-Skove,
at en stor nedrig Stab af et Træ fick fat i Deckets
ene Ende og sønderrev det lige til dend anden
Ende, med saadan Larm at det lod meget farligt,
og som dend vilde tage heele Vognen med; men
ellers hafde vi dog ingen videre Skade eller Uley-
lighed deraf end at vi siden paa Reysen icke vare
saa vel forvarede for Frost og Sluud som tilforn.
*) Kyselig af at kyse, skræmme (gyselig).
44
Min Condition i Berlin forefandt ieg temmelig be-
sværlig, thi ieg var ene, skiønt ieg siden fick en
Discipel til Hielp, men min Principal og hånds
Kiæreste vare meget honnettes og brave Folck, og
derfor agtede ieg ingen Uleylighed, heldst da ieg
fornøyede mig meget over, at ieg var kommet til
saadan en anseelig Stad, som ieg hafde Ære af at
conditionere udi, og hvor ieg haabede der skulde
blive noget retskaffent for mig at profitere, og
meget mærckværdigt at beskue.
Berlin er en stor og dejlig Stad, dend gamle
Stad deeles ved Spree-Floden i 3 Deele, nemlig
Berlin selv, Coln og Friderichs-Werder, hvilcke
alle ere med een Vold omgivne, og desuden har
den en Deel vel bebyggede Forstæder som Konigs-
Stadt, Dorotheen-Stadt, Friderichs-Stadt og Span-
dauer For-Stad. Dend har mange smucke Kircker,
deels Reformeerte, dog meest Lutherske. Det Kongl.
Slott er en prægtig Bygning af 4re Længder, dog
er dend eene Længde ud til Spree-Floden endnu
en Levning af det forrige Slot. Paa den ene Side
af Slottet er en stor Plads hvorpaa Dom-Kircken,
som og er Slots Kircke, er bygget, og paa dend
anden Side er Parade-Pladsen og det kostelige
Kongl. Hoff-Apotecke med tilhørende herlige La-
boratorium, som Hr. Hoff-Apoteker og Professor
Neumann, 1 ) hvilcken Kong Friderich dend 1ste
af Preussen i 5 Aar hafde ladet reyse, haver efter
Kongl. Ordre anrettet, og har icke sin Liige i
l ) Professor Caspar Neumann (1683—1737) blev efter sine Rejser Hofapo-
theker 1719. — Berlins første Hofapothek var oprettet 1556.
45
Tydskland. Paa Kongens Broe over Spree Floden
imod Slottet staaer Chur-Fyrst Friderici Wilhelmi
dend Stores Statue i Metall til Hest meget vel
giort. Et kosteligt og velforsynet Arsenal sees der,
hvoruden for ligger en Canon paa sin Lavet, hvis
Lige af Størrelse og ziirlig Støbning ieg ingensteds
har seet. Blant andre findes der et prægtigt Hospi-
tal kaldet Charithe 1 ) med udvalgte Medicis og
Chirurgis forsynet, hvor mange mærckværdige
Operationer foretages. Paa Dorotheen-Stad er en
deylig publicque Promenade med mange skiønne
Alleer og Huuse paa begge Sider. Der findes og
de Kongl. Staldbygninger, hvor ovenpaa er The-
atrum Ånatomicum og det Kongl. Collegium Me-
dico-Chirurgicum holdes, og Staldene neden under
besættes nu med Gens-d'armernes Heste. Paa det
Kongl. Slot ere meget rige og kostbare Meubler
i de Kongl. Gemacker af Borde, Gueridoner, Stole,
Stellager til at legge Ilden paa i Caminerne, alt af
maciv Sølv og kostbart udarbeydet, item Skiencker
besadte med utallige Spøle-Kummer og andre der-
til hørende Kar af maciv Sølv, samt prægtige Senge
af rødt Fløyel med Guld broderede og belagte
med de Kongl. Personers Navne med Croner over
af store ægte Perler, samt Stole og Tapeter efter
Sengen etc, hvorved det Kongl. Rust- og Raritet-
Kammer ey heller maa glemmes. Dog har det
Berlinske Slot mistet en stor Raritet, som hos
andre Monarcker icke kand findes, nemlig et an-
seelig Gemack var beklædt over alt med lutter
J ) Charité, berømt Berlinerhospital grundlagt 1710 af Kong Friederich I.
46
store Plader af Preussisk Bernsteen, hvorpaa meget
konstigt var udarbeydet alle de bibliske Historier,
tillige med Borde og Stole af samme Bernsteen;
men det blev afbrudt og foræret til Czar Peter
dend Store af Rusland, da hånd var i Berlin.
Hvilcke Kostbarheder alle ere anskaffede af Kong
Friderico lmo, som var en liden og pucklet, men
meget prægtig Herre. Nu bruges hvercken de eller
Slottet selv uden ved forefaldende Festiviteter, thi
denne Konge residerer i Potsdam. En liden Miil
fra Berlin ligger det charmante Charlottenborger
Slot, hvortil heele Veyen paa begge Sider er besadt
med hviide runde Glas-Lygter, og er samme herlig
meubleret. Denne Dronning [o: Frederik Vs Dron-
ning Sophie Charlotte] har og tæt ved Berlin et
meget smukt lidet Lyst-Slot, kaldet Mon Bijou,
som og er værdt at annotere.
Garnisonen udi Berlin var altiid talriig og hvert
Aar ved Michaeli saae mand, at Kongen holdt der
Revue over en Armee af 15 å 16 Regimenter til-
hest og -fods, da deres skiønne og meget accurate
Exercice var deylig at see, og naar Revuen hafde
Ende, marcherede gierne heele Armeen Regiment-
viis ind i Berlin forbi Slottet i største Orden ind
af een Port og ud af en anden til Leyren igien.
Alt dette foranførte meget mærckværdige efterlod
ieg icke Tiid efter anden ved forefaldende Ley-
lighed at tage under Øyesyn og Betragtning. Prin-
cerne af det Kongl: Huus med Gemahler og Familie
som Marek-Greven Albert og Ludevig, item Encke-
Marck-Grevinde Phillipen med Familie opholdte
47
sig bestandig i Berlin, 1 ) men Kongen og Dronnin-
gen med deres talriige Familie residerede som
forbemeldt meest i Potsdam, hvor hånd hafde la-
det sig bygge et smuckt Slot med Hauge og andet
tilhørende; ja hånd hafde og der ladet Byen herlig
bebygge ved sine Ministres, Generaler og andre
Officianter, som hver skulde have et Sted at være
udi, naar de kom tilhove. 3 å 4 skiønne Kircker
hafde hånd og ladet der opføre, og der hafde hånd
til sin største Divertissement sine store Grenadiers,
som var et Corps paa 2000 Mand og derover, alle
extraordinair høye og stærcke Karle, som hånd i
mange Aar og med stor Umage og Bekostning
hafde samlet paa. Dog kom denne Konge gierne
en Gang hver Uge paa 2 å 3 Dage til Berlin, og
det mestendeels ridende i Følge af 2de Pager, men
hånd logerede da icke paa det prægtige Slot, deri-
mod hafde hånd udi Slottets Grund, som var meget
høy, paa et Hiørne ladet sig aptere et Par Værelser
med faae Vindever, hvorudi hånd hafde en Seng
staaende. Dette Logiment, som var saa nær ved
Jorden, var omgivet med et ordinair Stacketverk,
men sterckt besadt omkring med mange Skildvagter
paa 10 Skridt nær hinanden, thi i disse Værelser
hafde hånd Nedgang til sit Skat-Cammer, som be-
stod i nogle sterckt gevælbte Kieldere med Jern-
Dørre under Slottet, fulde af alle Slags Guld- og
Sølv-Mynd ter, udi nette og stercke Sæcke og Poser,
*) De nævnte Medlemmer af det kgl. Hus er Kongens Farbrødre Markgreve
Albrecht Ludvig (1672—1731) og Markgreve Christian Ludvig (1677—1734).
Enke-Markgrevinde Philipen er vistnok Prinsesse Johanne Charlotte (1682—
1750), Enke efter Kongens Broder, Markgreve Philip Wilhelm Schwedt, der
var død 1711.
48
ordentlig rangeerte paa Reoler fra oven til neden,
og tegnet uden paa hver Pose, hvad Myndt der
var udi og hvormeget, saa at saa riigt et Skat-
Cammer icke fandtes hos nogen Potentat i Eu-
ropa.
Naar Kongen saaledes kom til Berlin, gav hånd
ingen Audience til nogen fremmed eller egen Mi-
nister eller General, eller nogen anden, uden paa
Parade -Pladsen, og naar Paraden var tilende,
sagde hånd gierne til et Par Herrer, enten af
fremmede eller sine egne: „I Dag vil ieg spiise
hos Dem og i Morgen hos Dem> a thi hånd holdt
ingen Kiøcken i Berlin, hvercken for sig selv
eller andre. Hånd var en besynderlig Herre, over-
maade oeconomisk, ald Kongl: Pragt var ved hånds
Hoff afskaffet; hånd holdt icke meere end 2de
Pager og 2de Laquayer. Hånds Taffel i Potsdam
blev til Middag ickun besadt med 6 Retter Mad,
hvoriblant ofte Kaal, Erter, Flesk etc, og om Af-
tenen 3 Retter. Confect kom icke paa Taffelet
uden et Talercken med Biscuit for Dronningen
og Princesserne, og hånd spiiste icke paa Sølv.
Mod Aftenen hafde hånd altiid sit Tabacks-Colle-
gium, hvortil indfandt sig snart Generaler, snart
ringere Officerer, endog Lieutenanter, men hånd
og de fick intet andet end en Pibe Taback, et
Glas 011, og et skaaren Smørre-Brød. Hafde da
Dronningen til Aften iblant en Ræt Mad, som hun
vidste Kongen gad spiist, sendte hun ham et Bud,
saa gick han ind til hende, spiiste noget deraf, og
gick saa igien til sit Tabacks-Compagnie. Hånds
49
Klæde-Dragt var bestandig det store Grenaderers-
Regiments Mondering.
Ellers levede hånd meget kiærlig med sin Dron-
ning, og de hafde mange Børn tilsammen. Hånd
søgte og selv flittig Guds Huus, og holdt sine
Soldater til at giøre det samme. I øvrigt gick ald
hånds Tragten ud paa at samle Penge og Soldater,
hvormed hånd i sin Regierings-Tiid dog icke con-
queterede meere Lande end det Stettinske Di-
strict udi Pommern. Men hånds Søn, dend nu
regierende Konge, som dend Gang var en Printz paa
11 å 12 Aar, har siden vidst baade at samle meere
Penge og Soldater, saa og med dem at indtage
mange Lande, som Schlesien, Polsk-Preussen,
Øst-Friisland etc., og dog derved icke at besvære
sine Underdaner med extraordinaires Skatter. leg
har en Gang i Hoff-Apoteckets Dør med Forun-
dring staaet og seet paa, hvorledes Kongen kom
galloperende fra Postdam med de 2de Pager efter
sig, da hånd steeg af Hesten ved sine smaae Væ-
relser, kastede Tøylen af Hesten paa Stacketver-
cket, og som hånd hafde mercket en af Hestens
Bagskoe var løs, maatte Pagen holde Hestens
Bagbeen op, og Kongen selv opsøgte sig en Steen,
hvormed hånd banckede Sømmene i Bagskoen
faste igien. En anden Gang saae ieg Kongen paa
en af Berlins Gader, da hånd fandt et Brev Knappe-
Naale i Skarnet, som hånd ragede ud med sin
Stock, og talte til en Pige, som gick forbie, at
hun skulde tage det op.
Angaaende ellers mit Ophold i Berlin, og hvor-
50
ledes ieg der brugte min Tiid, da syntes Aspec-
terne i Begyndelsen icke favorables til at naae mit
Hoved-Ønske, som var at profitere i min Profes-
sion, thi ieg fandt Apoteckernes Omstændigheder
der ganske fordervede og uordentlige. Der var
over 30 Apoteckere, og Hoff-Apotecket, hvor der
var 3 Svenne og 6 Drenge, ruinerede snart alle
de andre, thi icke allene det Kongl: Huus og Fa-
milie, men endog alle Ministre, Generaler, Høye
Kongl: Militaires og Civiles Betienter fick derfra
efter Kongl: Tilladelse frie Medicamenter. Iblandt
de andre vare vel 5 å 6 Officiner, som vare i god
Stand og Renommé, men med de øvrige var det
ickun maadeligt bestilt i Henseende til debiten, 1 )
inclusive det hvor ieg conditionerede, hvorfor
Apoteckerne maatte melere sig med at handle med
saa mange Ting, endog saadanne, som var en Apo-
tecker uanstændige. Jeg levede saa vidt fornøyet i
min Condition, thi min Principal var fornøyet
med mig og ieg med ham, hånd var og en brav
forfaren Mand, thi hånd hafde længe conditioneret
paa Raads-Apotecket i Hamborg, saa hånd hafde
adskillige gode Haandgreb ved Chymiske saa vel
som andre Medicamenters Præparation, som ieg
førte mig til Nytte. Hånd lavede og der et og an-
det, hvilcket ieg endnu icke hafde seet, som Re-
giisse, Sacchar: Hordii, Sacchar: Penidii, Rotulæ
Berberum, og andre Confectiones, som Globul:
Moschard:, Confect: Amygd:, Confect: Sem: Cynæ
») Debitten d. e. Salget.
51
etc:, 1 ) dog kunde dette icke contentere min Lære-
lyst. Men ieg hafde dend Lycke at antreffe paa
Hoff-Apotecket 2de gamle Bekiendte af de 3 der
værende Svenne, dend første ved Navn Meyer, et
gudfrygtigt, fornuftigt, forfaren, redelig og meget
dydigt Menniske; hånd hafde serveret paa Svane-
Apotecket i Kiøbenhafn medens ieg var i Disci-
plin paa Hoff-Apotecket, og deraf kiendte hånd
mig, og hånd tog sig mig an som en Broder,
anførte og raadførte mig i alting, og recommen-
derte mig til Hr: Hoff-Apotecker Neumann, saa
ieg fick frie Adgang til hånds skiønne Laborato-
rium, iligemaade til Hr: Hoff-Raad Sthal, 2 ) som
den Tiid var første Liv-Medicus ved det Preus-
siske Hoff, og mange andre, thi Meyer var Pri-
mus iblant Svennene paa Hoff-Apotecket, som var
en Condition paa 250 Rd Ir aarlig, og hånd var af
alle elsket og æret; ieg venererer ham og endnu
i hans Grav, hånd døde i Stettin, hvor hånd blev
Hoff-Apotecker, hvor og vel mit Portrait endnu
findes, som ieg efter hånds Begiering forærte ham,
da ieg reyste fra Berlin, og har vi endnu ofte
corresponderet sammen efter at ieg har boet i
Nyekiøbing. Dend anden var Mons. Grubbe, en
god ærlig Dansk, men noget simpel, hånd var
dend Tiid 3tius paa Hoff-Apotecket, og glædte
hånd sig meget over min Ankomst, thi hånd hafde
*) Regiisse (fr.) = Lakrits. Sacchar. Hordii = Bygsukker. Sacchar. Peni-
dii = Bygsukker tildannet i Stænger. Rotulæ Berberum = Berberispastiller
mod Afføring. Globul. Moscard. = Muskatkugler. Confect. Amygd. = Mandel-
konfekt. Confect. Sem. Cynæ = Ormesukker.
») Professor Georg Ernst Stahl (1659—1734) blev 1687 Livlæge hos Kongen
af Sachsen og 1716 Livlæge ved Hoffet i Berlin.
52
paa nogen Tiid været i min SI: Faders Huus.
Efter at hånd i Krigens Tiid var geraadet i Vild-
farelse og hafde ladet sig hverve, og kom med
Hververne til Nyekiøbing, hvorfra min SI: Fader
af Estime for hånds afg: Fader, dend lærde Doc-
tor Grubbe i Haderslev, fick ham befriet, og tog
ham i sit Huus, hvor hånd siden laae 16 Uger
ved Sengen og kom siden i Condition i Nestved;
denne var mig og i alle Ting til Tieneste saa vidt
hånd kunde, men hånd formaaede ikkun lidet. 1 )
Ydermeere fornøjede det mig meget, at Kongen
af Preussen paa den Tiid resolverede for at faae
ret dygtige unge Chirurgos til Regiments-Feltske-
rere ved sin Armee, at anrette et Collegium Me-
dico-Chyrurgicum i Berlin, og dertil lod antage
en Deel habiles Professorer, nemlig en at docere
Matthesin, en Anatomiam og Osteologiam, en Chy-
rurgiam og Chyrurgiske Operationes, en Botani-
cam og Materiam Medicam, en Chymiam Physi-
cam, en Chymiam Pharmaceuticam, og endelig
en Physilogiam og Praxin Medicam, hvilcke Pro-
fessorer Kongen selv vilde belønne, og de skulde
docere publice i det Tydske Sprog og gratis,
hvilcket alt først i det tilkommende Aar skulde
være i god Stand og Orden; hvorfor ieg af min
SI: Fader udbad mig Tilladelse at ieg maatte op-
sige min Condition, og fremdeles forblive et Aars
Tiid i Berlin for at freqventere disse Collegia,
som hånd og gav sin Consens til, dog med det
*) Den lærde Fysikus i Haderslev Hermann Grubbe havde foruden den
nævnte Apothekersvend flere Sønner, en af dem blev Købmand og Raadmand
1 Odense og en anden Læge i Kbhvn. og Norge.
53
Vilkaar, at ieg siden igien skulde opspørge mig
en honorabel Condition for icke at geraade i Vidt-
løftighed og Lediggang.
Imedens ieg var i Berlin, var General Løvenørn
vores Danske Gesandt der ved Hoffet, og der var
ingen fremmet Gesandt, som førte sig saa prægtig
op, som hånd. Hånd holdt bestandig 2de smucke
Carosser, en til sin Frue og en for sig selv, og
et Spand Heste til hver, som stedse stod paa
hånds Stald, tillige med 2de Rideheste, saa og 6
Laquayer velvoxne, 1 Løbere og en Schweitzer i
Porten med kiønt Livree, 2de Kocke etc:, dog
maatte hånd gaae tilfods til Parade-Pladsen, naar
hånd hafde noget at tale med Kongen. Ellers yn-
dede Kongen ham og spiiste iblant hos ham, da
hånd altiid tracterte galant. Jeg efterlod icke, no-
get efter min Ankomst, at giøre min Opvartning
hos Generalen, da hånd tog vel imod mig og bad
mig spiise hos sig, sigende: „I skal altiid være mig 1723.
velkommen," saa ieg og spiiste der iblant, og ieg
besøgte ofte hånds Søn 1 ) og hånds Hoffmester
Mag. Hammer, som og kom til mig igien. 2 )
Paa dend Tiid kom og SI: Agent von Westend)
l ) Geheimeraad, General Poul Vendelboe de Løvenørn (1686—1740) var Ge-
sandt i Berlin fra 1722 til 26, da han blev Stiftamtmand i Aarhus indtil han
1730 atter gik til Berlin. Ved den Yndest, Preusserkongen nærede for ham,
kom han til at spille en Rolle i det bekendte Familiedrama ved det preussiske
Hof. Det er rimeligvis Løvenørns yngste Søn, Poul de Løvenørn, Seidelin
omtaler, der var født 1718 og døde i Berlin 1723.
*) Magister Hans Hammer (1695—1773) var i Udlandet med Løvenørns
fra 1720 til 23. Han blev Konrektor i Aarhus 1729 og Sognepræst i Helsinge 1740.
8 ) Johan Christopher v. Westen (1701—74), som Forf. stadig kalder Agent,
hvilket han først blev langt senere, 1751, var en Søn af den velhavende Apo-
theker i Odense Peter v. Westen (1662—1727) og Elisabeth Becker, der Aaret
efter hans Død giftede sig med Christian Ulrik Bless, som var Borgmester i
Odense og arvede Fraugdegaard. J. C. v. Westen overtog Apotheket 1728 og
blev i Aarenes Løb en meget rig Mand og Godsejer. Fra 1764 boede han paa
sit Gods Westenborg paa Falster. Han var to Gange gift.
54
som paa een Tiid med mig var kommet i og ud af
Lære i Kiøbenhafn, hånd hos Hr: Winther og ieg
hos Hoffapotecker Becker, udi Condition i Mag-
deborg, hvorover vi ved Correspondence fornyede
vores forrige Venskab. Min ældste Broder var og
imidlertiid kommet fra Rostocks Universitet til Wit-
tenberg, og hånd inviterede mig at komme til ham
der, og at følge med ham til Leiptziger Paaske-
Messe 1724, siden hånd vist vidste, at Kong Au-
gustus af Polen kom der, saa at Messen blev bril-
lant, hvilcket og skeedte saa snart ieg kunde træde
af min Condition, thi det nye Collegium var endnu
icke kommet i fuldkommen Stand. Jeg fick da og
der Kong Augustum at see, som var en meget
anseelig Herre, saa lod ieg mig og der giøre en
nye Klædning.
1724. Men saa snart ieg retournerede fra Leiptzig til
Wittenberg, blev det Kongl: Collegium Medico-
Chyrurgicum i Berlin indviet, hvorfor ieg strax
og med extraordinair Flittighed applicerede mig
til at profitere deraf, og forsømmede icke nogen
Professors Lection, endskiønt ieg logerte vel VétMils]
Vey fra Theatro anatomico, (nemlig i min forrige
Principals Huus), hvor alle Lectioner bleve holdte,
og dend Vey maatte ieg vandre 2 Gange om Dagen
frem og tilbage, endog ved Vinterstiid, men ieg
estimerede det icke, thi Gud undte mig god Hel-
bred. Især afvartede ieg med største Fliid Hr:
Professor Neumanns Chymiske Lectioner, som
bleve holdte paa Hoff-Apotecket, eftersom hånd
tillige hvergang i det skiønne Laboratorio demon-
55
strerede det hånd i sin Lection handlede om. Der
var og altiid saa stor en Conflux af Auditores,
endog af brave Medicis og Chyrurgis, som sad og
optegnede paa Knæet alt hvad hånd talte, ligesom
hvert Ord hafde været 1 Ducat værd. Dend over-
maade lærde Chymicus, Doctor Pott holdt og der
sine Physisch-Chymiske Lectioner, men hånd hafde
icke saadant Tilløb; thi skiønt det hånd forebragte
var meget lærdt og grundigt, saa var det dog icke
saa forstaaeligt og nyttigt, især for Begyndere, som
Hr: Neumanns. De øvrige ledige Timer ieg kunde
have, employerede ieg til at lade mig informere i
Franske Sprog af en brav Sprogmester, og af en
Musico i at spille paa Flaute douce, og om Aftenen
sildig freqventerede ieg iblant Dandse-Skolen. Dette
continuerede ieg det heele Aar, som ieg hafde be-
sluttet at anlegge dertil. Professorerne vare og i
Førstningen meget flittige, og der bleve en stor
Mængde af Cadavera dend Vinter leverede til
Anatomie-Cammeret, af begge Kiøn, unge og gamle,
endog af døde Barsel-Koner, saa der var nock til
at øves i alle Anatomiens Deele, og naar noget
særdeles forefaldt ved Charitet-Hospitalet, var det
og tilladt der at være tilstæde.
Hvad extraordinair merckværdigt der forefaldt
i Berlin, medens ieg opholdt mig der, dertil kand
henføres først, at Kong Georg lste af Gros-Bri-
tannien, som og var Chur-Fyrst af Hannover, var
dette Aar 1724 kommet over til Tydskland, og
tillige kom til Berlin for at besøge sin Svieger-
Søn og sin Datter, Kongen og Dronningen af Preus-
56
sen, hvorover disse sidste præparerede dem af ald
Magt værdigen at imodtage denne Høyanseelige
Fader og Giæst paa det prægtige Berlinske Slot.
Ald Oeconomie blev da reent tilsidesadt, Kongen
antog 24 Pager og 40 Laquayer, som alle bleve
klædte i Fløyel og fiint Klæde af dunckelblaae
Couleur med røde Underklæder, meget rigelig ga-
lonerede med Guldtresser. De herlige Kongl: Vogne,
som endnu vare i Behold fra Kongens Hr: Faders,
dend prægtige Kong Friderici Primi Tiid, maatte
for en Dag og vel eftersees; de vare og sandelig
saa kostbare og riige, at ieg siden icke har seet
dem saaledes endog i Franckerig. De Kongl: Gens-
d'armes maatte forsynes med nye og riig Mondur.
En temmelig Armee af de andre Regimenter maatte
samles ved Berlin for at divertere Kongen af En-
gelland med deres skiønne Exercice. Alle Høye
Herrer og Damer bleve tilsagte at sætte sig i skiøn
Ecquipage. Nogle Operister, Sangere og Sangersker
bleve i en Hast forskrevne, og der blev arbeydet
paa mange Decorationer, som skulde bruges ved
de Festiviteter, der til Hove skulde holdes, hvilcket
og alt i saadan Hast blev færdigt inden Kong Ge-
orgii Ankomst, saa at det Preussiske Hoff ret
brillerte, og var sig icke mere selv liigt. Det var
og visselig ret charmant at see disse 2de Konger
at kiøre i saadan en prægtig Vogn tilsammen om-
kring i Berlin, saavelsom at see dem spiise til
Hove tillige med det heele talriige Kongl: Preus-
siske Huus. Kongen af Preussen førte og sin Svie-
ger-Fader ned i sit Skat-Cammer at besee det.
57
Og der blev samme Tiid en dobbelt Mariage aftalt
imellem begge Kongerne, nemlig imellem Cron-
Princen af Preussen, dend nu regierende Konge,
og Princen af Wallis hånds ældste Princesse, saa
og imellem Prinsen af Wallis hånds ældste Printz
og Cron-Princessen af Preussen. Men denne store
Visite og dermed følgende Herlighed varede kun
i nogle Dage, og saa snart Kongen af Engelland
var borte, lod Kongen af Preussen packe alle de
nye Livreer i Kister at forvares til de igien kunde
behøves, danckede saa de antagne nye Betiente
af, og antog sin forrige Oeconomie igien.
Saa blev der og intet af de 2de forbemeldte
Høye Mariager formedelst følgende Hændelse:
Kongen af Preussen hafde immer nogle Officiers
ude allevegne for at støve efter høye Folck, og at
værve dem til det store Grenadeer-Corps i Pots-
dam uden at spare paa Penge hertil. Nu var der
en Ordre udgaaet i det Hannoverske, at dersom
nogle fremmede Værvere skulde indfinde sig der,
skulde de strax ophænges i første Træ. Desuagtet
vovede sig 2de Preussiske Lieutenanter ind i det
Hannoverske, for at værve, men de bleve attrap-
perte og saaledes ophængte; herover blev Kongen
af Preussen saaledes fortørnet, at hånd strax op-
hævede disse 2de Høye Mariager. Men det hafde
onde Suiter, thi Cron-Princen af Preussen kunde
icke faae dend Kiærlighed af Hovedet, hånd hafde
fattet til dend Engelske Princesse, saa hånd imod
sin Hr: Faders Vidende og Villie gav sig hemmelig
paa Reysen til Engelland, mueligt i Tancke der at
58
ægte hende, og hafde hånd General-Feldt-Marchall
Katts Søn, Capitain Katt, i Følge med sig, men de
bleve paa de Hollandske Grændser indhændtede,
og nogle Dage efter Hiemkomsten blev dend unge
Katt i Cron-Printzens Nærværelse decolleret, og
Cron-Printzen blev sadt i meget eng Arrest udi
Custrins Fæstning. 1 ) Det varede og længe inden
hånd derfra blev delibereret, og Sagen saaledes
afgiort, at hånd imod sin Villie blev nødt til at
ægte Princessen af Brunsvig-Wolfenbuttel, Hertu-
gens Søster, som hånd dog aldrig har søgt Seng
med, endskiønt hånd ellers i alle Ting har begeg-
net hende anstændig. Cron-Princessen blev og
siden gift med Marek-Greven af Brandenborg-
Bayreiht-Culmback. Dend engelske Printz blev i
ligemaade siden gift med en Princesse af Saxen-
Gotha, og dend Engelske Princesse med Princen
af Oranien.
Fremdeles var det og noget merckværdigt, at ieg
saae dend ældste Kongl: Preussiske Princesse første
Gang offentlig at communicere i Dom- eller Slots-
Kircken paa en Søndag, hvorved dog ingen anden
Ceremonie var, end at Princessen sad i dend
Kongl: Kircke-Stoel hos sine Forældre under Præ-
dicken, som Hoff-Prædikanten Andræe forrettede,
og da Communionen skulde gaae an, som af begge
Hoff-Prædickanterne Jablonsky og Andræe ved et
Bord i Choret blev administreret, kom Ober-Hoff-
*) Det var i Efteraaret 1730 at Kronprinsen, den senere Kong Frederik II,
den Store, gjorde Forsøg paa Flugt for at undgaa sin Faders, Kong Frederik
Wilhelms, brutale Behandling.
59
Marchallen Hr: von Printzen og ledte Princessen
af dend Kongl: Stoel op i Choret, ledsaget af nogle
Hoff-Damer til en Bede-Stoel, som for hende var
anrettet, hvor hun nedlod sig paa Knæe paa en
rød Fløyels Pude med Guldfryndser for at have
sin Andagt, medens Consecrationen skeedte, da
imidlertiid Hr: von Printzen og Damerne stod ved
en Side. Da nu Uddelelsen skulde skee, opløftede
Ober-Marchallen Princessen, og ledte hende først
til Hr.Jablonsky at annamme Brødet, og siden til
Hr: Andræe ved dend anden Side at annamme
Kalcken, og førte hende saa til sin Bede-Stoel
igien, hvor hun igien hafde sin Andagt, imedens
hendes Damer og communicerede, dernæst blev
hun af Hr: von Printzen i Følge af Damerne led-
saget ned i Kircken igien til dend Kongl: Stoel,
hvorefter en Deel af Hoffet og en heel Deel andre
af Menigheden ligeledes communicerede. Arve-
Printzens af Saxen-Eisenach hånds Formæhling
med en af Marek-Greve Alberts Princesser fore-
faldt og i dend Tiid. Dend blev temmelig høyti-
delig celebreret paa det Berlinske Slot, og Kongen
fulgte hende selv til Brude-Skammelen.
Det var og noget Besynderligt og Merckværdigt
at Kongen af Preussen paa dend Tiid hafde fore
at peuplere en Deel Land i det Brandenborgske
Preussen, som var øde, og dertil hafde hånd ladet
invitere en Deel Reformerte i Pfaltz, som bleve
tryekte af Catholiquerne, hvilcke og toge imod de
dem tilbudne Conditioner, og kom til det Bran-
denborgske for at føres derhen. Men som det icke
60
kunde forslaae, lod Kongen alle unge Karle og
Piger af sine egne Underdaner paa Landet kaste
Lod om, at hver tiende af dem skulde føres til
Preussen; af alle disse kom nu paa dend Tiid 5
å 600 til Berlin for videre at transporteres. Da de
nu ankom der, gav Kongen alle Qvindfolckene
Tilladelse at udsøge dem af Mandfolckene, hvem
de vilde have til Mand, og hvem de udsøgte sig
skulde strax vies til dem, hvortil Præsterne og
strax fick Ordre, saa at over 200 Par paa et Par
Dages Tiid bleve i alle Berlins Kircker viede til-
sammen. Nogle af Mandfolckene gick vel temmelig
taalmodig til Brudeskammelen, nogle derimod med
vaade Øyen og saa blege som de gick til deres
Død, men Qvindfolckene vare alle glade. Dette
Spill hafde tilsidst nær gaaet altfor vidt, thi 2 Piger
af Berlin kom frem til Kongen og tilbød sig at
tage til Preussen, naar de maatte faae 2de Kiøb-
mands-Karle, som de navngave, og da maatte mand
med Forundring fornemme, at Kongen consenterede
derudi, og tvang disse Kiøbmands-Svenne hertil,
ventelig dog under Løfte om nogen særdeles Sou-
tien; men da begyndte alle honnettes unge Karle i
Berlin at blive bange, og ieg i lige Maade, men
endelig bleve de da alle videre transporterede paa
Veyen til Preussen, og saa hafde denne Aliarm
Ende.
Førend ieg qviterede Berlin giorde ieg endnu
en Reyse til Potsdam, meest for at besee de store
Grenadiers ved Paraden; der hændte det sig, at
just ved Parade-Tiden Posten ankom, og med ham
61
en fremmed reysende Doctor, som var ligesaa cu-
rieux som ieg for at see de store Grenaderer,
hvorfor hånd og strax indfandt sig paa Parade-
Pladsen. Hånd saae ud til en skickelig Mand, og
var klædt i en smuck blaae Klædning med Alonge-
Perucque, som var der noget usædvanligt at see,
hvorfor og Kongens Øyen faldt paa ham, saa hånd
strax kom galopperende lige til Doctoren og spurdte
ham: „Hvem er Du?" Doctoren svarede: „Deres
Majestet, ieg er en Doctor Medicinæ, og ieg har
der og der hiemme." Kongen sagde: „Hvad be-
stiller Du da her?" Hånd svarede: „Deres Majestet,
ieg er nu nys kommet med Posten, og ved dend
Leylighed vilde ieg gierne have dend Fornøyelse
at see Deres berømte Grenaderer." „Ey," sagde
Kongen, „hvad har du med mine Grenaderer at
giøre, pas du paa dine Bøger og dine Patienter."
Og derpaa raabte Kongen paa en Gefreyter og
befalede ham: „Før mig denne strax ud af Byen."
Doctoren sagde da: „Deres Majestet, ieg har intet
Ont giort, agter icke heller at giøre, ieg tager strax
bort med Posten igien, og beder allene om dend
Naade, at ieg maa have Tiid at spiise en Mundfuld
Mad i Posthuset for Betalning inden ieg tager bort."
Kongen svarede: „Hold Mund!" og gientog sin
Ordre til Gefreyteren igien: „Før ham strax ud
af Byen og bring Rapport, at det er skeedt!" Hvor-
paa Gefreyteren slæbte af med Doctoren, men Doc-
toren accorderede underveys med ham, at hånd
mod en Douceur fick Lov at spise lidet, og saa
tog hånd med Posten sin Vey igien. Ieg stod samme
62
Tiid tæt bag Docteren paa Paradepladsen og var
i Angst, at det siden vilde og treffe mig, men
Kongen reed bort, og ieg slap, fick og Paraden
ret got at see, og maae tilstaae, at det var værdt
og kosteligt at see, thi alle disse Folck vare lige-
som Kæmper, deres Gewær var efter deres Stør-
relse indrettet, og de exercerede fortreflig.
Efter Paraden besøgte ieg dend største eller
Fløy-Manden af disse Grenaderer, hvis Navn var
Jonas, og var en Normand, følgelig en Lands-Mand;
hånd viste mig sine Handsker, som vare saa store
at ieg kunde sticke min Haand i hver Finger, og
sine Skoe, som vare meere end en 1 / 2 Alen lange.
Denne Jonas hafde temmelig store Drenge i Pots-
dam ofte dend Leg med, at de opreyste kunde
løbe imellem hånds Been, men da hånd engang
var keed deraf og en maadelig Dreng endnu saa-
ledes kom løbende, tryckede hånd Knæene sammen
og treffede Drengen i Tindingerne, saa at hånd
strax faldt død ned, men hånd fick ingen Straf
derfor. Jonas hafde ellers haft krumme Been, og
hafde dem endnu, hvorover Kongen raadførte sig
med Medicis og Chyrurgis, om ikke Benene kunde
brydes og igien forbindes saaledes at de kunde
blive Hige, men om denne Operation blev fore-
tagen med ham, eller om dend icke har villet
lyckes, kand ieg icke for vist sige.
Førend ieg slutter Beretningen om mit Ophold
i Berlin, maae ieg og endnu melde noget om min
Skrifte-Fader sammesteds; hånds Navn var Schon-
nemann, og hånd var selv anden Sogne-Præst til
63
dend Kircke, som min Principal laae til. Hånd var
en meget ivrig og god Prædikant, og derfor meget
behagelig paa sin Prædicke-Stoel, men uden for
dend syntes hånd at være noget distrait. Hånd
hafde ellers dend besynderlige Gave i Poesien, at
hånd extempore kunde tale paa Vers nogle Timer
i Rad, uden at hente derefter, over hvad Materie
mand vilde forelegge ham, ja at samle adskillige
Materier tilsammen, og holde en ordentlig Tale
derover extempore i bunden Stiil, dog talte hånd
heldst om et Menniskes Dødelighed. Dette hørte
ieg især en Dag paa Hoff-Apotecket, da 2de Ham-
borgske Deputerede [kom] til det Berlinske Hoff,
hvoraf dend ene var dend berømte Hamborgske
Raads-Herre Brocks, som var en lærd Mand og
en stor Tydsk Poet, 1 ) aflagde en Visite hos Pro-
fessor Neumann for at see det skiønne Hoff-Apo-
tecke og dets Laboratorium. Hr: Neumann beholdt
dem hos sig paa en Skaal Caffee og en Collation
til Aften, og diverterede dem med en Concert af
adskillige Virtuoser; thi baade Raads-Herre Brocks
og Prof: Neumann vare begge Kiendere og vel
øvede i Musiquen; og som de vare komne i Tale
om Hr. Schonemanns Gave i Poesien, lod Hr: Neu-
mann og, for at fornøye Hr: Brocks, invitere Hr:
Schonemann, som og var saa artig at lade dem
høre denne sin Gave over en og anden forelagt
Materie, saa at de høyligen maatte admirere dend.
Versene vare vel icke saa zierlige som Hr: Brocks's
!) Barihold Heinrich Brockes (1680—1724), tysk Digter. Hans Digtninge er
samlede under Titlen „Irdisches Vergnugen in Gott" i 9 Bind.
64
Poesie, hvoraf en Deel er gaaet i Trycken, men
det er og med Tiid og Fliid elaboreret. Denne gode
Hr: Schonemann sadte mig ellers ret i Forundring,
da ieg første Gang skriftede og communicerede
hos ham, som var en Søndag, da ieg efter Abso-
lutionen offererede ham en Brandenborgsk Gulden
til Bigtpenge, thi hånd kom om Mandagen derpaa
uformodentlig ind i Apotecket, hvor ieg stod, og
holdt en Tale til mig fuld af Berømmelse, Tack-
sigelse og gode Ønsker over mig, saa ieg blev
gandske undseelig derved; thi hånd sagde reent
ud, at hånd icke hafde fundet nogen Confitent saa
raisonnabel i sit Embeds-Tiid, som ieg og nock troer,
eftersom ingen honnet Mand der gierne giver meere
end 4 Grossen til Skriftepenge. Hånd gick og siden
ind til min Principal, og fortalte ham denne min
Gavmildhed med Berømmelse, samt spurdte ham
om ieg hafde Raad dertil. Forunderligt er det, at
Præsterne i Tydskland blant de Lutherske ere saa
slet aflagte; udi Stæderne bestaaer deres meeste
Indkomster i Skriftepenge, og de ere saa ringe, at
at saadan en Mand neppe kand have 200 Rd lr om
Aaret. Ieg gav ham siden altiid det samme, og ieg
troer hånd var vel fornøyet med mig, og ieg ønskede
ickun, at hånds og min Over-Hyrde og Herre var
ligesaa, som ieg dog og i Troens Ydmyghed for-
haabede, icke for min Fortienestes, men for Hånds
store Naades, Menniske-Kiærligheds og dybe For-
løsnings Skyld.
1725. Da det 1725de Aar var begyndt, maatte ieg efter
mit Løfte til min SI: Fader tæncke paa at forlade
C/3 ^
06 S
MB
65
Berlin til dend forestaaende Paaske, og at faae
mig en convenabel Condition opsøgt høyere oppe
i Tydskland, som mand kalder „ins Reich"; var
og saa lyckelig, at mig ved forbemeldte min Vens
Hr: Meyers Recommendation, som var vel bekiendt
derude, 3de gode Conditioner paa een Gang blev
tilbudne, nemlig en i Ntirnberg og 2de i Strasborg,
af hvilcke 2de sidste ieg antog en hos Hr: Bra-
ckenhoffer og Hr: Eisenmann, berømte Apoteckere
sammesteds, som vare i Compagnie tilsammen.
Hvorfor ieg temmelig betidig gav mig paa Reysen
for at giøre Touren des længere og see mig des-
meere om, og drog først til Dresden, udi hvilcken
deylige Stad, som vel icke er meget stor, men
herlig bebygget og fuld af prægtige Palais, ieg op-
holdt mig i nogle Dage for at besee det fornemste
og merckværdigste. Ieg hafde til Reyse-Compagnon
derhen en Curlandsk Kiøbmand, som siden vilde
til Leiptzig til Paaske-Messen. Dette var en høy
og fyldig og tillige en kiøn og honnet Mand, og
vi bleve paa Reysen saa gode Venner, at da vi
kom imod Dresden, fick hånd mig persuaderet, at
vi skulde tage os eet Logiment, een Menage og
een Seng tilsammen, som vi og giorde, men det
bekom mig icke just ret vel, thi hånd var maaned-
lig plaget af Alpen 1 ) og tunge Drømme, og da vi
første Nat kom til at sove sammen, foer hånd op
i Søvne, slog mig for Brystet og holdt mig saa
sterckt ned, at ieg icke kunde røre mig, men maatte
skrige om Hielp, thi ieg maatte tæncke, hånd vilde
») Alpen (tysk), Mareridt.
66
giøre det af med mig, hvorved Folckene i Huset
samledes udenfor, dog kunde de icke komme ind,
thi Skodden var for Dørren, men ieg kunde høre
de sagde: „Dend Store slaar gandske vist dend
Lille ihiel!" Endelig kom hånd til sig selv, klagede
at hånd hafde haft en tung Drøm, og bad ieg icke
vilde tage det ilde op, men om Morgenen vilde
ieg have et Cammer for mig selv; da gav hånd
mig de sødeste Ord, at ieg vilde have Taalmodig-
hed med ham, hånd maatte tilstaae at hånd ofte
en vis Tiid om Maaneden var plaget af saadant
Anfald, som hånd dog icke tænckte skulde skeedt
i dend Nat, men skulde det paakomme ham igien,
og ieg da ickun vilde kalde ham ved Navn, da
gick det strax over igien. „Ieg har paa vor Reyse
lærdt at kiende Dem som et redeligt Menneske,"
sagde hånd, „og derfor vilde ieg gierne, at vi bleve
sammen saa længe De opholder sig i Dresden, thi
ieg har over 4000 Rd lr i min Coffre, og dermed
er ieg i meere Sickerhed naar De er hos mig, thi
een af os er dog iblant hiemme, naar dend anden
er ude i Byen. Er der noget, hvorudi ieg igien
kand være Dem til Tieneste, da skal det gierne
skee\ leg har," sagde hånd fremdeles, „en Fetter
her, som er ved det grønne Gewolbe, og ieg vil
giøre mig ald Umage for at skaffe Dem det at see,
som vel ellers icke lettelig blev Dem tilladt." Ieg
lod mig da overtale, og ieg maae sige, at det var
sandt dend gode Mand sagde, og at hånd holdt
trolig det hånd lovede, thi hånd blev følgende Nat
angrebet af sin Svaghed og kom strax tilrette, da
67
;g kaldte ham ved Navn. Hånd skaffede mig og
igtignock det grønne Gewolbe at see, hvilcket ieg
igtede for dend største Tieneste, nogen der kunde
>eviise mig; thi paa dette Sted findes i mange
ifdeelinger dend kostbareste Samling af alt det
fatur, Kunst og Penge endog sielden kand til
r eye bringe, som blev for vidtløftigt nogenledes
tt beskrive, vil derfor aliene melde om et Par
ideelinger, som fandtes opfyldte paa Veggene med
le kostbarest udarbeidede Guldfade og andre Kar,
iom dend prægtige Konge Augustus lmus hafde
indsamlet, og især fandtes et Sted en Stellage paa
: od og bag til forhøyet, af smuckt Arbeyd og for-
r ldt, afdeelt i 10 Rum, som alle vare beklædte
led rødt Fløyel, og hvert Rum bedecket med et
>rægtigt Vindve, som var forsynet med Laas og
-ucke. Udi første Rum fandtes et Garniture Kiol-
>g Vest-Knapper tillige med Kaarde- og Stocke-
inapper af Brillanter, saaledes at hver Knap til
klæderne saa vel som Knapperne til Stock og
Gaarde vare alle heele Brillanter; udi det andet
!um var ligesaadan et Garniture af Diamant-Taf-
slsteene, udi det 3die Rum et dito Garniture af
teele Rubiner, udi det 4de Rum et dito Garniture
if heele Saphirer, og de øvrige Rum vare og alle
>elagte med ligesaadanne Garniturer af andre Edel-
steene, som Amethyster, Smaragder, Topatzer etc,
hvoraf denne Konge Augustus betiente sig ved
forefaldende Festiviteter til Hove, saaledes at hånd
lod udtage saadant et Garniture at besætte en Klæd-
ning med, og siden naar det var brugt, lod det
igien aftage og legge i Gewolbet paa sit Sted
igien.
Dronningen af Polen var just i Dresden paa
dend Tiid, saa ieg fick hende at see, men Kongen
saae ieg icke dend Gang. Ellers vare følgende
Poster det merckværdigste i Dresden at see, nemlig:
Residentz-Slottet, som er en anseelig stor Bygning,
dog icke just nye Architecture, tillige med Zwin-
gerhaven og de der bygte skiønne Salons, item
det Kongl. Palais i Nye Dresden, som var opfyldt
med de kosteligste Vaser af Dresdener-Porcelain,
hvoraf Stycket iblant vurderedes for en Deel tusind
Rixdaler, hernæst og Fæstningen og dend deylige
Broe over Elben, som ieg alt med mere fornøyede
mig med at besee. Her saae ieg første Gang en
Hore løbe Spids-Rod, og hun blev ilde tilreedt
baade paa Brysterne og Rycken.
Fra Dresden fortsatte ieg videre min Reyse med
Posten over Leiptzig, Erfurdt, Gotha, Eisenach,
Hirschfeldt i det Hessiske og Hanou til Franckfurt
am Mayn, hvor ieg igien nogle Dage opholdt mig.
Denne Stad er temmelig stor, og har en berømt Mes-
se, god Handel, en Deel Kircker, 6 å 8 Apotecker,
og er en af de bedste Kayserlige Frie Rigs-Stæder.
Det merckværdigste der var at besee, var Raadhu-
set, hvorudi dend Rommerske Kayser udvælges, og
dend store Kircke, hvorudi hånd krones, dernæst
og Broen over Maynstrømmen til dend anden Deel
af Byen, som kaldes Saxenhausen. Der er ellers
berømte Apoteckere, følgelig og Svenne, hvilcke
sidste saa vel som Principalerne beviiste mig megen
69
Artighed. Her forefandt ieg en Retour-Carosse fra
Strasborg, som en Holsteensk ung Edel-Mand, ved
Navn Ahlefeldt til Colmar, 1 ) med sin Hoffmester
og Cammertiener hafde leyet derhen tilbage, hvor-
udi de overlod mig det fierde Sted, som ieg og
imodtog og betalte min Fierdedeel af Fragt og For-
tæring paa Veyen, saa disse 24 Miils Reyse blev
mig meget kostbar, thi dend unge Herremand esti-
merede ingen Penge, og ieg vilde iqke lade mig
lumpe. Vi passerede underveys Berg-Strædet i
Phaltz, Speyer, Worms, Manheim, Durlack, etc.
Manheim er en deylig befæstet Stad, Torvet er
stort, og derpaa løber fire lange og prægtige Ho-
vedgader, hvorudi Huusene ere alle af 2 Etager
og ligedan bygte og malede. Ved dend ene store
Gades Ende ligger det nye prægtige Slot, som
Chur-Fyrsten af Phaltz har ladet opbygge til sin
Residence, efter at Franzoserne hafde ruineret Hei-
delberg Slot og Bye. Jeg ankom til Strasborg 3die
Paaske-Dag og antraaede strax min Condition, hvor-
udi ieg opholdt mig et Aar med megen Fornøyelse.
Agent v. Westen kom og paa samme Tiid i Con-
dition i Strasborg paa et andet Apotecke. Strasborg
er en anseelig og stor befæstet Stad og Hoved-
Staden i Elsass, som nu tilhører Franckerig, der
nu har opbygt et Citadel ved Staden, holder en
meget sterck Garnison derudi, og bestandig en
Prætorem Regium, som præsiderer i Raadet dog
uden Stemme, thi Staden har beholdt sine forrige
!) Vistnok den senere Geheimekonferensraad, Deputeret i Finanserne, Land-
drost i Oldenburg, Amtmand i Husum Hans Ahlefeldt (1710—80).
70
meeste Friheder. Det store Munster eller Dom-
Kircken, som tilforn tilhørte Lutheranerne, da Sta-
den var en Kayserlig Frie Rigs-Stad, har Catholi-
querne nu taget i Possession. Det er vel en gammel,
men en meget stor, konstig og kostbar Bygning,
hvis Liige icke findes i heele det Rommerske
Rige, og er endnu i ingen Maade brøstfældig. Kir-
cken har vel 2de Taarne, men det ene er uden
Spidse og dog 300 Trappetrin høyt, det andet som
er udbygt, er ret et Under- Verck af en Bygning.
Paa dets halve Høyde kand mand indentil spille
Kegler, og mand seer icke noget Tømmer eller
Jernstang, som kand holde Bygningen sammen ind-
til dend øverste Spidse, men udentil ere Snecker
opbygte, som mand bestiger en efter dend anden,
og nærmer de sig immer meere fra alle Sider for
at formere Taarnets Pyramide indtil det øverste;
saa er og heele Pyramiden saa durchlauchtig ved
nogle Tusind zierlige Aabninger, saa mand kand
see Taarnet 4 Miil fra Staden, ligesom det var
Kniplings-Verck. Jeg har selv bestiget dette Taarn
indtil det øverste; dog icke uden Angst, da ieg
skulde need igien, ieg har og bragt hiem med mig
denne Kirckes Aftegning i Kaaber, hvoraf nær-
mere kand sees og forstaaes, hvad ieg herom har
skreevet. Alteret i Kircken bestaaer af 4 meget
høye Messing-Støtter, paa hvilcke hviiler 4 Buer,
som deckes af en stor Krone, alt af Messing præg-
tigt arbeydet og zieret med Festoner og andre
Decorationer, og under disse Buer staaer Alter-
Bordet. Til denne Stifts-Kircke ere 24 Canonici,
71
alle af Fyrstelig eller Rigs-Grevelig Stand, foruden
Prælaterne med Vice-Biskop og Biskop, som gierne
er Cardinal. Staden har og et gammelt Luthersk
Universitet, som endnu florerer og især har været
berømt deraf, at Jordemoder-Konsten hidtil der
langt bedre er bleven lært end nogen andensteds.
De Lutherske Fruentimmer af de indfødte beste
Familier bære der endnu deres ældgamle Dragt
med sorte stive Livstycker, Skiørter og Forklæder
i tusinde Folder, lange flettede Haarlocker snart
lige indtil Skoene, og sorte Hatter paa Hovedet
med en lang Spids ud til hver Side, og en Spids
over Panden, besadt med en stor Mængde af sorte
Kniplinger. Magistraten bestaaer af Amt-Mestere,
Borgemestere, Raads-Herrer, Herrer Dreitzahner,
Herrer Fiinftzahner og Herrer Einundzwantziger,
som giør en stor Mængde og giver mange Familier
Anseelse. Marschall du Bourg boede der, som var
Gouverneur over Elsass. Ellers ere Huusene i
Staden af skiøn Bygning, nemlig af rødlig hugne
Quadratsteene 3 å 4 Etager høye. Der ere og en
Deel Kircker saa vel Lutherske som Catholske.
Iligemaade et got publique Comediehuus med gode
Acteurs, som alle militaires Officiers har Lov at
besøge uden Betalning. Tæt udenfor Staden løber
Rhin-Strømmen forbie, hvor over Strasborg Stad
og Magistrat har ladet bygge en meget lang og
sterck Broe af Træe, som og af dem vedligeholdes
imod en vis Afgift af de passerende, og paa dend
anden Side af Broen ligger dend liden Rigs-Fæst-
ning Kehl paa dend Badenske Grund. Strasborgs
72
Borgere og Indbyggere maae hvert Aar aflegge nye
Hyldings Eed til Magistraten, som er meget artig
at see; ventelig skeer det for at holde dend Staden
givne Friehed i god Erindring. Til dend Ende
bliver mod Hyldingstiden et Theatrum opført og
udzieret paa dend store Plads for Mynsteret 1 ), og
naar Dagen kommer, samles Borgerskabet, som er
inddeelt i 24 Laug, hvert paa sit Laugshuus, og
hvert Laug har gierne 6 å 8 Personer af Magi-
straten i deres Laug. Naar de nu der ere forsam-
lede, gaaer et Laug efter det andet parviis og Ma-
gistrats-Personerne altiid foran, fra Laugshuuset til
dend store Mynster-Plads, hvor da Magistrats-Per-
sonerne træder op paa Theatro, og de andre bliver
nedenfor, og naar saaledes alle Laugene ere sam-
lede paa Pladsen, saa gaaer Hyldingen i god Orden
for sig; og derefter gaaer hvert Laug ordentlig til-
bage til Laugshuuset igien og fornøyer sig med
en Collation. Denne Ceremonie varer temmelig
længe, og alle Folck ere i Uroe med at see derpaa,
saa at ingen faaer anden Middags-Mad dend Dag
end smaa varme Pasteter, som Pastetbagerne bager
i stor Overflødighed, og der et Glas Viin til.
Egnen om Strassborg er deylig og frugtbar med
Korn,Viinbierge og kostelige Have- Urter og Frugter,
og Viinen er en god Art af Rhinsk Viin. Paa Divertis-
sements feyler det der icke, Forstæderne og Lands-
byerne omkring Staden ere fulde af Vertshuse, som
om Sommeren sterckt besøges, siden alle, endog de
Vellystige, kand faae der alt hvad de forlanger, og
om Vinteren holdes der Baller og Masquerader
») Pladsen fortn »Mlinstcren«, Domkirken.
?
73
for Betalning i Overflødighed, men ved Guds
Naade indsaae ieg, hvor snart et ungt Menniske
ved saadanne Samlinger kand forføres, og derfor
afholdt ieg mig derfra med ald Fliid, dog var ieg
paa en Maquerade, som af 2de unge adelige Her-
rer von Buchvaldter var anstillet, og kostede dem
1600 Gylden. 1 ) Dend ældste af disse unge Herrer
var Dansk Cammer-Juncker, og hånd var ved et
kort forhen værende adeligt Ball en Masque bleven
udvalgt til Konge for det tilkommende Ball, som
saadanne Ball-Konger paa egen Bekostning for
heele Noblessen maatte anstille, og hånd hafde ud-
valgt sig til Dronning af dette Ball Abbedissen af
Andlau, en Fyrstelig Person, og hvorfor ingen
uden af Adel blev dertil admitteret, men hvem
m indfandt sig maatte demasquere sig ved Ind-
ngen og give sit Navn tilkiende. Nu hafde Agent
. Westen og ieg megen Lyst til at bievaane dette
all, dersom det maatte tillades. De Herrer v.
uchvaldt kiendte os som halve Lands-Mænd vel,
en med deres Cammertiener, som var en artig
g from dansk Karl, vare vi særdeles bekiendte.
ed ham overlagde vi Sagen, og hånd fick rigtig
ine Herrers Consens hertil, saa vi leyede os hver
n Parlements-Herres Dragt, og da Tiid var, af-
ændtede Cammertieneren og en anden Tiener os
deres Herres Vogn, staaende hver ved en Side
af Vognen med en brendende Fackel i Haanden,
hvormed d e gick for os og lyste os op af Trap-
*) Ditlev v. Buchwald (1704—33), senere Landraad, og Henning v. Buch-
wald (1705—60), senere Amtmand og Konferensraad, Sønner af Landraad Hein-
ich v. Buchwald til Pronsdorff.
74
pen. Da vi kom til Indgangen, demasquerede vi
os og nævnte vore Navne, nemlig Hr: von Westen
og Hr: von Seidelin, og bleve uden ald Omstæn-
dighed indladte. Vi diverterede os da herlig dend
heele Nat udi denne høyanseelige Forsamling,
som bestod vel af 200 Personer; dog paakom os
ud paa Natten en liden Fristelse, da Dronningen
og Kongen af Ballet demasquerede sig, og følgelig
alle andre maatte giøre det samme; icke desto
mindre holdt vi dog Natten ud, og ingen kiendte
os uden dHr: Buchvaldter og nogle Saxiske Ca-
vaillers, som freqventerede Dantze-Skolen med os,
og vare ret fornøyede at finde os der. Det hendte
sig paa dette Ball, at Dronningen af Ballet præsen-
terede Cronen til Printz Ragotzky, som vel og an-
tog dend, men Dagen derefter drog hånd ud af
Staden og kom icke igien, eftersom hånds Pung
icke tillod ham at gøre saadan Depense.
Min Principal Hr: Eisenman vilde en Dag kiøre
uden for Porten i en Cariol, men Hesten tog for
sig selv, og da hånd vilde springe ud af Cariolen,
hafde hånd den Malheur at bryde sit Been ilde i
Anckelen, saa hånd blev indbaaren i et Huus udi
Nærværelsen, 1 ) hvorfra hånd sendte Bud efter mig
og bad mig først besørge, at hånd fick en Porte-
chaise, som kunde bringe ham hiem, og dernæst
at opsøge ham en vis berømt Chirurgum, som
kunde komme ham til Hielp, men ieg maatte længe
løbe om, inden ieg kunde faae dend gode Mand
fat, saa at ieg derover blev meget echaufferet, thi
») Nærværelsen d. e. Nærheden (Kaikar).
75
et var Sommer-Dag. Om Natten derpaa spranck
in Næse op at bløde uden at ieg merckede det
Iler vognede derved, og det saa sterckt, at da ieg
m Morgenen vognede, fandt ieg i Sengen vel en
otte Blod, som idet det hafde størcknet ligefra
Sengen langs op af min Trøye lige til Næseboret,
hafde tillige stoppet sig selv, thi ellers kunde ieg
maaskee have blødt mig ihiel. Jeg maatte derfor
abandonnere ald Viindricken, heldst da det nogle
Uger tilforn var arriveret mig, da ieg stod ved Re-
ceptere-Bordet, at Blodet spranck mig med Force
ud af Næsen paa Bordet og var vanskelig at faae
stillet, saa at ieg derfor dend Gang lod mig aare-
lade paa Foden; men Barberen var icke lyckelig,
thi ieg maatte derefter humpe 14 Dage omkring
inden ieg kom tilrette igien. Min Principals Cuur
med sit Been-Brud var og ret ulyckelig, thi hånd
blev noget hinckende for sin Lives Tiid.
Det er forskreckelig som de veneriske Svaghe-
der, endog i høy Grad, tage Overhånd i Strass-
borg. 1 ) Hospitalerne ere stedse fulde af begge Kiøn,
om ligger i Salivation, hvortil de bruger Smørre-
Curen. 2 ) En inficeret Hore hafde i een Nat infi-
ceret en heel Caserne med 50 Soldater, hvorfor
hun og maatte løbe Spids-Rod. Da Agent v. Westen
og ieg vilde communicere her, maatte vi som Frem-
*) Strassburgs Prostitution var kendt viden om. De Prostituerede kaldtes
„Hussehalterin", Pfaffendirnen, Frohliche Kinder; mest kendte var de dog un-
der Navn af „Miinstersvaler", idet en Del af dem havde Tilhold i Domkirke-
taarnene! Endnu i 1741 ansøgte Marskalken af Broglie om at de Skøger, der
indfandt sig paa Kasernerne, maatte blive pisket ud af Byen. Dette skete dog
ikke, Straffen blev 3 Aars Fængsel i en Arbejdsanstalt.
*) Salivation, Smørekuren bestod i Indgnidning af en Kviksølvsalve, saa-
længe til de første Forgiftningssymptomer viste sig i Form af Spytflod.
76
mede først melde os hos dend Præst, som vi hafde
udvalgt os til Skrifte-Fader, der efter indført Skick
giorde os nogle Qvæstioner om dend Lutherske
Religions Hoved-Articler, og derefter tillod os at
komme til Communionen. Ved Afskeed gav vi ham
hver en Ducat, thi Præsterne der faaer hvercken
Offer eller Bigtpenge. De meddeeler der icke heller
Absolutionen til enhver i Besynderlighed, men til
alle Confitenter under eet, som staaer samlede i
en Halvmaane om Skrifte-Stolen, og siden gaaer
enhver hen til Præsten og giver ham Haand. De
har der icke heller Altere i de Lutherske Kircker,
men Borde, hvorved Communionen forrettes.
Om Søndagen, naar ieg hafde bivaanet den Lu-
therske Guds-Tieneste, forsømte ieg icke gierne
at høre Prædicken i Mynsteret, som da først gik
an, og blev i det franske Sprog forrettet af en
Jesuit, som var en ypperlig Orator, alene for at
øves i det franske Sprog. Hånd fremførte da vel
ofte noget, som var anstødeligt i mod vores Lu-
therske Religion, men det fick mand saa at lade
passere og tacke Gud for bedre Oplysning.
I mit Metier var der i Strasborg icke just saa
meget at profitere, som ieg ønskede. Vel var der
nock i Apotecket at bestille, men mine Principa-
ler melerede sig icke med at laborere noget selv,
og min Collega var vel en gammel Karl, men
Professionen var icke just hånds Sag, derimod
hafde hånd faaet en sterck Praxin og Øvelse i
veneriske Tilfælde saa vel interne som externe;
dette passede hånd paa og fortiente mange Penge
77
dermed, hvorfor naar noget manglede i Apotecket,
saa vel af Chymiske som andre Ting, der udfor-
drede Umage og Fliid, lod hånd det gierne hen-
staae til det blev min Uge i Laboratorio; men ieg
gav mig frisk derpaa, og det gick Gud skee Lov
lyckelig med hvad ieg tog mig fore, hvilcket mine
Principaler merckede og vare vel fornøyede med,
saa de bad mig revidere det gandske Corpus
Chymicum i Apotecket, og præparere og reno-
vere af Chymicis, hvad ieg maatte finde der kunde
behøves, hvilcket gav mig Leylighed at igiennem-
gaae alle Pharmaceutisk-Chymiske Midler for at
faae en god Øvelse derudi, endog dem som ieg
forhen icke hafde præpareret; men efter mine
;ode Opskrifter gick alting vel, og ieg fortiente
line Principalers Yndest og Tacksigelse derfor,
[eg anlagde og en Time om Dagen, dog med mine
Principalers Consens, til at lade mig ydermeere
informere og øve i det franske Sprog af en Sprog-
Mester, der tilforn som Under-Officier havde in-
formeret Kong Stanislai Datter i Cron-Weissen-
>org, men nu i Strasborg havde faaet Titul af
'rofessor i det franske Sprog.
Til det extraordinaire Merckværdige, som fore-
Faldt i Strassborg, da ieg opholdt mig der, henhø-
*er fornemmelig dend store Festivitet ved Kon-
ens af Franckerig, Ludovic XVdes Formæling
led dend 2de Gange i Polen afsadte Kong Sta-
nislai Datter, som med sine Forældre opholdt sig
i Cron-Weissenborg i Elsas, og nød af Francke-
rig meget tarvelig Naade-Brød til deres Under-
78
holdning, hvilcken Høytiid saaledes begyndte og
endte som følger. Bemeldte Kong Ludovic XVde>
en Søns Sønne-Søn af Ludovic XIVde y kom som
et Barn til Regieringen, og Hertugen af Orleans
som Regent i Franckerig udi Kongens Umyndig-
hed giftede ham i hånds 10de Aar med Philippi
dend Femtes, Konge af Spanien, hånds ældste Dat-
ter, som ickun var 2 Aar gammel. Begge vare de
Børn, men desuagtet blev dog Princessen indført
til Franckerig, og holdt sit Indtog i Paris som
Dronning paa sin Hoffmesterindes Skiød; der blev
og af en Cardinal holdet en Ceremoniel Velsig-
nelses-Tale over dem begge som et Ægte-Par,
endskiønt Bielageret maatte ophæves indtil samme
kunde skee, hvorefter Princessen og forblev i
Franckerig, og blev venereret som en Dronning i 8
Aar. Men da Kongen imidlertid var bleven over
15 Aar gammel og Princessen endnu ickun var
et Barn paa 10 Aar, vilde han nu have en Dron-
ning icke allene for Øinene, men saadan en som
var beqvem til at være hånds Ægtefælle, hvorfor
hånd resolverede at sende sin Dronning, dend
Spanske Princesse tilbage til Spanien igien, og at
gifte sig med dend fattige Princesse Kong Stanis-
lai Datter, som af Person gandske icke var an-
seelig, men maver, gusten og 7 Aar ældre end
Kongen; hun var og kort tilforn kommet i For-
slag til at ægte Hertugen af Bourbon, som maatte
cedere sin Ret, og skiøndt hun icke var smuck,
saa maae ieg dog tilstaae, at hun saae meget dy-
dig ud. Ventelig var paa dend Tiid ingen anden
79
tor Kongelig Princesse, som var mandvoxen og
af Katholisk Religion, fangelig, mueligt og andre
Politiske Stats-Raisons til Franckeriges Fordeel
derunder vare skiulte, thi mand har siden seet at
Kongen af Franckerig i Følge af denne Mariage
endelig er bleven Herre af Lothringen. Men da
denne Resolution nu var taget, blev først en høy
Cavailler afsendt underhaanden til Stanislaus med
Gemahl og Datter udi Cron-Weissenborg, at com-
municere dem Kongens dessein, og da mand vel
kand slutte, at denne Proposition af de meget fat-
tige Forældre med allerstørste Glæde er blevet
antagen, og at Cavailleren med god Beskeed og
megen Tacksigelse for denne Naade strax igien er
bleven affærdiget, saa indløb strax derefter Kongl:
Ordre til Marchal du Bourg at lade et Palais i
Strasborg, som kaldtes Gouvernementet, iiligen
sætte i saadan Stand, at Kong Stanislaus deri
kunde logere, og tillige Invitation til bemeldte
Kong Stanislaus, at hånd med sit Huus vilde flytte
fra Weissenborg til Strasborg udi forberørte Pa-
lais, saa snart det kunde blive sadt i behørig Stand,
hvilcket alt skeedte saa snart mueligt, saa at Sta-
nislaus med Gemahl og Datter holdt deres or-
dentlige Indtog til Strasborg, hvilcket Gouverneu-
ren Marchal du Bourg vel søgte at embellere saa
vidt mueligt; men Stanislai egen Ecquipage var
saa ussel, at det var en Jammer at see.
Imidlertiid blev Scenen hastigt forandret til stør-
ste Magnificence. Der blev udsendt fra Paris og
Versailles til Stanislaus, hånds Gemal og Prin-
80
cesse, 12 Klædninger til enhver af dem, een præg-
tigere end dend anden, item 6 kostbare Carosser
med behørige Spand Heste og Hestetøy, og Penge
i Overflødighed til selv at anskaffe dend øvrige
fornødne Ecqvipage, saa at Kong Stanislaus antog
12 Pager, 24 Lacquayer, 10 Schweitzere og 4 Hey-
ducker, som alle bleve klædte i Kiorteler af fiint
gult Klæde og sort Fløyels Underklæder, saa rige-
lig besadte med Sølvgaloner at Tøyet neppe kunde
kiendes, foruden at en Deel Herrer og Dames
bleve antagne til deres Hoff-Stat etc. Da Stanislai
Huus nu var sadt i saadan Stand og Orden, bleve
2de Extraordinaires Ambassadeurs, nemlig Duc
d'Antin og Marquis d'Avaux udsendte til Stras-
borg for ordentlig og med ald Ceremonie at be-
giere Princessen i Kongens Navn. Disse Ambassa-
deurer hafde en Suite af 500 Personer til deres
Opvartning, hvoriblant 50 Herrer af Bisper, Fyr-
ster, Marquis, Grever og andre høye Adels-Mænd,
og hernæst Pager, Lacquayer, Schweitzere og an-
dre Betiente i Mængde, tillige med de medføl-
gende Herrers Betiente, som alle vare meget rige-
ligen udmonderede. Alle disse holdt først deres
Indtog i Staden og siden til Gouvernementet at
begiere Princessen, hvilcket skeedte med stor
Pragt, og kand mand vel forestille sig, at Stanis-
lai Hoff tackede for Tilbudet, men for Anstæn-
digheds Skyld begierede de, at Ambassadeurerne
om en 4 Dage vilde igien besøge Hoffet, da Sva-
ret imidlertid ordentlig skulde blive forfattet, hvor-
paa efter de 4 Dage skeedte et nyt Optog med
•O Q
c .
~ 6
<U :0
M 03
■S s
81
fornyet Pragt af Ambassadeurerne, som da fick et
ønskeligt Svar og Ja paa Princessen. Efter Indbe-
retning herom blev Hertugen af Orleans, som
første Printz af Blodet, og udsendt til Strasborg,
geleydet af mange høye Herrer, Pager, Lacquayer,
Liv-Guarder tilhest og -fods, alt af det Versailleske
Hoffes egen Eqvipage, for paa Kongens Vegne
ordentlig at holde Forlovelse med Princessen,
hvortil og blev holdet et å parte Optog, og siden
at vies til hende i Strasborgs Mynster-Kircke i
Kongens Navn, som og 14 Dage efter Forlovelsen
gick for sig paa følgende Maade. 1 )
Hertugen af Noailles var i Forvejen å parte ud-
udsendt med kostbare Tapeter, hvormed Kircken
indentil blev betrocken, samt med alt hvad der
behøvedes til de Troner, som i Kircken skulde
oprettes til Hertugen af Orleans, Stanislai Prin-
cesse og hendes Forældre, og Cardinalen af Ro-
han, som skulde forrette Vielsen, saa vel som til
de andre Sæder og Decorationer for de andre
Bisper, Fyrster, Ambassadeurer og andre høye
Betienter, som denne Ceremonie skulde bievaane.
Da Dagen kom, som til Vielsen var berammet,
indfandt sig først de Kongl: Chevailler-Guardes
tilhest paa dend store Plads for Mynsteret og
formerede en bred Haye til næste Gade, og Regi-
menterne af Garnisonen besadte alle de andre
Gader paa begge Sider, hvor igennem Suiten
skulde passere, dernæst indfandt sig Cardinalen i
!) Marie Leszcinska (1703 — 68), Datter af den fordrevne Konge af Polen, se-
nere Hertug af Lothringen, Stanislaus Leszcinski, blev gift med Kong Ludvig
XV af Frankrig den 1725.
82
Mynsteret med alle de andre Bisper og Geistlige,
som skulde servere ham ved denne Ceremonie;
hvorpaa først Hertugen af Orleans giorde sit Op-
tog til Kircken med ald Kongelig Pragt og Suite
og blev af Cardinalen og ald Geistligheden imod-
taget ved den store Kirckeport, som ved at gaae
foran ledsagede ham til sin Trone i Choret. Lidet
derefter indfandt sig Princessen og hendes Foræl-
dre med deres egne Betiente, Suite og Equipage,
som ligeledes bleve imodtagne af Cleresiet og
førte til deres Sted i Choret, hvorhen hun gick
imellem begge hendes Forældre. Endelig fulgte og
alle indenlandske og udenlandske Fyrster og Her-
rer, som her til denne Høytiid vare forsamlede,
til Kircken, og da enhver hafde faaet sin Plads
og Sæde, saa gick Vielsen an med alle sine Cere-
monier, og dernæst den høye Messe, som alt af
Cardinalen Duc de Rohan med sine Assistenter
blev forrettet, og da det var fuldendet, toge alle i
god Orden fra Kircken igien til Gouvernementet.
Først Princessen, der nu var blevet Dronning,
som ved Kirckeporten blev imodtaget af en præg-
tig Kongl. Vogn med 8 Heste bespendt og 4 ri-
dende høye Herrer ved Siderne, samt geleidet af
mange andre Herrer og Cavaillers og Betiente i
deres Vogne saa vel som de Kongl. Guardes, som
alle henhørte til dend for hende ordinerede Kongl.
Hoff-Stat, hvorved bestandig hørtes Almuens Raab:
Vive La Reine! tillige med Pauckers og Trompe-
ters Lyd, og Canonerne om Fæstningen bleve løs-
nede. Derefter kom Dronningens Forældre med
83
deres Suite og Equipager, dernæst Hertugen af
Orleans med sin Suite, item de extraordinaires
Ambassadeurs med deres Følge, endelig og Clere-
siet og andre høye Personer, som i Kircken hafde
bievaanet denne Høytiid, indtil Kircken efterhaan-
den blev tom. Da Dronningen kom igien til Gou-
vernementet, blev hun imodtaget af Princessen af
Clermont med 12 andre høye Damer, som vare
ordinerede til hendes Hoff-Mesterinde og Hoff-
Damer, og hun spiiste dend Dag aliene ved sit Taf-
fel, hvor hun af Hertugen med bøyet Knæ blev
serveret. Efter Taffelet tog hun igien med en liden
Suite til Mynsteret i Vesper, da Hertugen af Or-
leans, som om Formiddagen i Kongens Navn tog
Rang over hende, maatte nu til Vesper bære hen-
des Sleb. Dronningen spiiste og de øvrige 8 Dage
hun blev i Strasborg altiid aliene, thi hendes For-
ældre maatte da icke mere spiise offentlig med
hende, da ieg et Par Gange var oppe at see hende
spiise, som var alle honnettes Folck tilladt. Min
Collega var og deroppe, og naar hånd vilde be-
skrive hendes Person, brugte han blant andet
gierne dend letsindige Talemaade: Hun har Bry-
ster som Undser naglet paa et Bredt. Endnu maa
[ieg] anføre noget, som ieg forhen ved Vielsesda-
gen har glemt, nemlig at samme Dags Festivitet
blev endet med et skiønt Fyrverck paa Canalen
lige over for Gouvernementet og med at illumi-
nere Mynsterets Taarn-Spiir ved 6000 brendende
Fackler, som bleve udstuckne igiennem Spiirets
utallige Aabninger og giorde en herlig Parade.
6*
84
Endelig begav sig Dronningen med sin Suite saa
vel som Hertugen af Orleans og Ambassadeurerne
med deres Suiter alle paa Veyen til Versailles, og
Dronningens Forældre fick Invitation at begive sig
til Chambord, et ypperlig Lyst-Slot i Franckerig,
for der at residere.
Iblant alle de Mennisker, som bleve brugte til
disse Herskabers Befordring paa denne Reyse, var
der en Karl, der ved Retouren til Strasborg fandt
paa Veyen en Børse med 24 Louis d'or. Dette
opgav hånd strax for Magistraten, som beholdt dend
og indberettede dette til Hoffet, om derved maatte
findes nogen som hafde tabt dend; men dend fick
igien det Svar, at det var overalt bekiendtgiort,
men ingen Eyere indfandt sig dertil, hvorfor Ma-
gistraten leverede Børsen igien til dend Karl, som
hafde fundet dend, og sagde ham, at hånd nu kunde
giøre sig Pengene saa nyttige som hånd vilde, hvor-
over denne Karl blev saa modig, at han quiterede
sin Tieneste og tog Logiment hos en gammel Vert
i Forstaden, som var næsten 80 Aar gammel, hvil-
cken Vert tillige med en Grenadeer, som gick
der i Huset, ved adskillige brugte Intriger skildte
denne enfoldige Karl ved sine Penge, som hånd
da klagede for Magistraten, der da skarpt exami-
nerede Sagen, saa at dend gamle Vert gick til Be-
kiendelse, dog paa saadan Maade som det ickun
var skeedt af Spøg, brugte derfor og disse Ord:
„Jeg beder Dem mine naadige Herrer, at De icke
giører mig nogen Skam paa mine gamle Dage!"
Men Magistraten fandt Sagen saaledes, at dend
85
gamle Vert og Grenadeeren efter 3 Dages Forløb
bleve hengte og Vertinden og 2 de Tienere, som
hafde været implicerede med, bleve kagstrøgne.
En fæl Passage arriverede og dette Aar i Strass-
borg, idet en stor Bancquier, som var vel anseet
hos Gouverneuren, og spiiste snart daglig hos
ham, maae være kommet i Decadence, saa at, da
hånd erfarer hos Gouverneuren, som troede ham
vel, at en Courrier skulde afsendes til Landau med
10000 Louis d'or til Garnisonens Gage, lod hånd
sig af den Onde forføre til at masquere sig og ved
Nattetiid at eftersætte Courrieren, hvilcken hånd
mødte med en spendt Pistol for Brystet og tog
Pengene fra ham. Courrieren kom hiem med denne
Beretning. Bancquieren blev og efter sin Hiem-
komst ved at spiise hos Gouverneuren og undrede
sig meget over dette Rov, naar der blev talt derom,
men Gouverneuren fattede dog sub^on til ham,
siden hånd vidste med sig selv, at hånd icke hafde
udladt sig for nogen om denne Courriers Afsen-
delse uden for Bancquiren som sin Ven. Hånd
examinerede derfor Courrieren, om hånd icke paa
noget kunde kiende dend, som røvede ham, ifald
hånd saae ham eller hørte ham tale, lod ham og
til dend Ende som en Domesticque en Dag komme
ind ved Taffelet, da Bancquieren spisede med, og
gav ham hemmelig Befalning nøye at give Agt paa
Bancquieren, om hånd ingen Kiendetegn hos ham
kunde finde. Dette giorde Courrieren, og da hånd
siden blev adspurgt derom, svarede hånd: „Dend
som berøvede mig, kand ieg icke af Person kiende,
86
thi hånd var masqueret, men endskiøndt hånd
giorde sig Umage at forstille sit Maal, saa synes
mig dog at Bancquierens Maal er ham noget ligt".
Gouverneuren lod derpaa Bancquieren arrestere,
da hånd gick til Bekiendelse, og blev da 4 Dage
derefter hånds Been alle levende knusede paa det
store Strassborger-Torv, som der icke skeedte med
et Hiul, men med en stor Jernkølle.
Iligemaade blev icke længe derefter en Kircke-
Tyv paa samme Torv levendes og offentlig brændt,
thi Justitien øvedes i Franckerig med ald rigeur
og promptitude. Endelig, førend ieg forlader
Strassborg, maae ieg endnu anmercke, at ieg der
hafde dend malheur at miste en skiøn nye blaae
Klædes Kappe, som i vores Huus blev bortstiaa-
let. Mand persuaderede mig at give 1 Rd ,r til Cap-
pucinerne at læse Messe derfor, da ieg gandske
vist skulde faae min Kappe igien, men Kappen
blev borte og Rigsdaleren med.
Endnu falder det mig ind at antegne, at ieg i
Strassborg talte med Søren Svendsen Lessøe, som
var Apotecker 4 Miile fra Strassborg udi Elsass-Za-
bern. Hånd var født i Nyekiøbing, hafde lært hos
min SI. Fader, da ieg var et Barn, og siden con-
ditioneret i Kiøbenhafn, Nurnberg og Strassborg,
fra hvilcket sidste Stæd hånd med Mr. Stær, som
siden blev Apotecker i Roschild, 1 ) vandrede til-
fods igiennem Elsass-Zabern etc. til Paris, og siden
derfra igiennem Brabandt og Holland til Danne-
mare igien. Men hånd maae paa denne Vandring
») Jørgen Suer blev Apotheker i Roskilde 1 Decbr. 1723 og døde vistnok 1766.
87
være blevet gode Venner med Apoteckerens Kone
i Elsass-Zaabern; thi da hendes Mand døde, skrev
hun til Lessøe i Dannemare, og inviterede ham
nu at komme ud til hende og ægte hende efter
Aftale, hvilcket han og giorde, fick Encken og blev
catholsk, blev og sadt i god Velstand i Henseende
til det Timelige. Da ieg nu en Deel Aar derefter
kom ud at servere i Strassborg, og hørte hånd le-
vede endnu og handlede med en Materialist i
Strassborg, bad ieg denne Materialist at sige ham
naar hånd kom til Staden, at der var en god Ven
fra Dannemare paa Spiis-Apotecket, som gierne
vilde tale med ham. Kort derefter kom hånds
Kone til Byen, og min Efterspørgsel blev hende
berettet, hvorfor hun strax kom hen til mig paa
vores Apotecke, og da hun hørte mit Navn var
Seidelin, raabte hun: „Seidelin! det var jo min
Mands Lære-Patron!" Jeg svarede: „Ja, og ieg er
hånds Søn"; hvorpaa denne Kone, som var saa
tyck som en Bremer-Tønde, faldt mig om Halsen
og kyste mig. Jeg bad hende da helse hendes
Mand og sige ham, at ieg nock ønskte at see og
tale med ham, hvorfor hånd første Uge derefter
indfandt sig hos mig, og vi vare ret fornøyede at
see hinanden igien. Han beviiste mig da vel ald
dend Artighed hånd kunde, og fortalte mig ald sin
Velstand, som ieg svarede var got nock, men
spurgte derhos hvordan det stod med Religionen,
hvortil hånd svarede, at det vilde hånd forklare
mig, naar ieg vilde besøge ham, som hånd haa-
bede og indstændig bad mig om. Hånd vilde og
88
giøre mig en Present af nogle Medailler, som ieg
dog icke tog imod; men 12 Species Ducater antog
ieg af ham, som hånd bad ieg ved min Fader vilde
lade igien udbetale til hånds fattige Venner i Nye-
kiøbing, hvilcket og af min SI. Fader blev efter-
kommet, men jeg besøgte ham icke, og vi talte
ey heller mere sammen.
1726. Til Paaske Anno 1726 antog von Westen og ieg
Condition i Bern udi Schweitz, hver paa sit Apo-
tecke, og var min Condition hos Hr. Gabriel
Knecht, Regierings-berettiget Borger, samt Stads-
og Hospitals-Apotecker, hvor ieg saavidt var
gandske vel, men der var intet synderligt i Pro-
fessionen at profitere. De merckeligste Stæder vi
paa Henreysen passerede igiennem, var Basel og
Solothurn.
Basel er Hoved-Staden i et reformeret Canton,
en temmelig stor Stad, smukt bebygget og befæ-
stet, og Rhinstrømmen løber under en skiønt hvel-
vet Steen-Broe midt igiennem Staden, dog ere
Gaderne meget uliige, snart høye snart lave, saa
at mand kand i een Gade, som ligger lavt, gaae
ind i et Huus, og bag ud igien af øverste Loft i
en anden Gade, som ligger høyt. Vi nød megen
Ære og Godhed i Basel som 2de Danske reysende
Apotecker-Sønner af alle, som til Professionen
henhørte, thi vi førte os temmelig tyckt op, men
dog hafde vi nær blevet arresteret der første Paa-
skedag under Aften-Sang, fordie vi gick paa Ga-
den, thi intet Menniske maae der lade sig see paa
Gaden under Gudstienesten; men vi slap dog som
Fremmede.
Det er paa dette Stæd det store Baselske Con-
cilium blev holdet. Erasmus Roter odamus hafde
og ved dend meget anseelige Stift-Kircke et Præ-
bende. Ved denne Kircke er og dend renomerte
Todten-Dantz for alle Stænders Mennisker, herlig
malet at see. Magistraten i Basel bruger og her
ligesom i Hamborg og Lybeck Pibe-Kraver ved
deres Habit.
Den anden Stad Solothurn er og Hoved-Staden
for en catholisk Canton, men liden, dog vel be-
fæstet og smuckt bebygt; det merckværdigste der-
ved er, at den Franske Ambassadeur til de Schweit-
zerske Cantons altiid residerer der. Berner-Can-
ton er dend mægtigste af dem alle, og Staden
Bern er just icke stor, men har net byggede
Huuse af hugne Sandsteene og, som er noget be-
synderligt, aabne Arcades ud til Gaden i dend
nederste Etage og en hvelvet Gang inden for paa
6 Alens Breede med Fliiser belagt, hvor alle Folck
heele Byen igiennem kand gaae bedecket af Huu-
sene og frie for Regn og Solens Heede, saa at
mand snart icke seer et Menniske paa Gaden uden
ridende, thi Carosser bruger de aldeles icke. Le-
vemaaden er der tarvelig, og alt Guld og Sølv
paa Klæderne og Kniplinger er forbuden i dend
tydske Deel af dend Bernske Stat, men de Her-
rer af Bern haver i forrige Tiider erobret en
skiøn fransk Province kaldet Pai's de Vaux, hvor-
udi Lausanne er Hovedstaden ved Genffer-Søe,
som har et Universitet. Dette er et meget frugt-
bart Land med Korn og Viin-Bierge, hvor de
90
meeste Familier i Bern drager ud om Sommeren,
nemlig Herrer og Fruer med Børn og Domestiquer
alle til Hest, havende for sig en Deel Muuldyr
med propres Decker, som bærer deres Bagage,
hvilcke smaae Optoger ere artige nock at see, og
saa længe de opholder sig der, er det dem tilladt
at bære Guld og Kniplinger.
Det er fornøyeligt at see det heele Raad udi
deres store Forsamlings-Sal paa deres Sæder og
i deres Habiter. Det bestaar af 2de Schultheiser,
30 inderste Raadsherrer, 16 Sechtszåhner, og de
øvrige ere yderste Raadsherrer, tilsammen vel 300
Personer i Tallet efter de italienske Republiquers
Maade. Af de yderste Raadsherrer blive Land-
Fogderierne besadte og omvexlede hver 3 die Aar,
paa det alle Familierne kand conserveres i god
Stand, thi naar En faaer et af de bedste Landfog-
derier, kand hånd aarlig legge 10000 Rd lr - til Be-
ste; derfor holdes dend Titul af regieringsberet-
tiget Borger høyere end Greve og Baron. En-
hver indfødt Schweitzer, af hvad Stand hånd og
er, inclusive Schultheisen, er Soldat eller Officier
fra det 18 de til det 45 de Aar, og derfor enrolleret
under visse Compagnier og Regimenter og skal
personlig gaae i Feldten for Fædernelandet, naar
fornødent giøres. Landet er ellers folckeriigt, saa
det, formedelst de mange Bierge og Klipper, som
er i og trindt omkring Landet, icke kand føde sine
Indvaanere, endskiønt der paa visse Sider af Bier-
gene formedelst dend ypperlige Græsgang avles
Melck, Smør, skiøn Ost og treflige medicinske
91
Urter og Rødder i Overflødighed. Det Bernske
saa vel som de andre Cantoner holder derfor
stedse mange Regimenter i Franckerigs, Spaniens,
Hollands og Savoyisk Tieneste for Betalning. Ber-
nerne dricke Thee og spiise Froekost Klocken 8
om Morgenen, Middags-Mad Klocken 10 Formid-
dag, Eftermiddags-Mad Klocken 3 Eftermiddag og
Aftens-Mad Kl. 6. De spiiser vel paa Træ-Bricker,
men Maden er gandske god, og i vort Huus fick
vi et skiønt Glas Viin dertil, som min Principal-
inde fick af sin Oncle Hr. Jenner, der hafde gode
Viin-Bierge i Pais de Vaux og var Cantonens
Sackelmester eller Tresorier. Jeg kand icke sige,
hvor vel denne Viin smagte mig og synes mig
endnu dend var dend behageligste, ieg veed, ieg
har smagt. Bern ligger høyt, og Aar-Floden om-
ringer dend og tiener dend til en Slags Befæst-
ning. Ved denne Flod findes en Deel Badehuuse
og i hvert Huus en halv Snes Bade-Kister, tem-
melig brede og 2 Alen høye, som holdes meget
tætte og reene, og inden i hver er 2de Haner,
hvoraf dend Badende udlader koldt og varmt Vand
selv og tempererer det som hånd vil have det,
der er og en Aabning hvorigiennem Vandet, naar
det er brugt, igien udlades. Af disse betiener Folck
sig meget, især naar de ere trætte eller icke ret
vel, da de gaaer ind og leyer sig en Kiste og
imodtager et Forklæde at binde om Livet og et
Haandklæde at aftørre sig med; derpaa klæder
mand sig nøgen af, legger sig i Kisten, tempererer
Vandet og bliver der udi liggende en god Times
92
Tud og bliver imidlertiid serveret med en Koppe
Thevand. Naar mand synes det er nock, stiger
mand da op af Vandet, tørrer sig af, klæder sig
paa og gaaer sin Vey igien. Alle befinder sig vel
derefter, og ieg kand sige det samme, thi ieg prø-
vede det og en Gang med von Westen, da vi vare
meget trætte, og vi befandt os begge meget vel
derefter. Fruentimmer betiener sig og deraf; dog
er der å parte Værelser for hvert Kiøn.
Udi Bern er midt i dend beste Gade bygget
en Baren- eller Biørne-Grav, Staden og dends
Vaaben til Ære. Dend er omtrent 10 Alen dyb og
ligesaa bred, alt af huggen Steen, med et Gelen-
der omkring, 2 Alen høyt af samme Steen net
udarbeydet; neden i Graven er ved en Side et
Hull med en zierlig Jerndør for, som kand op-
løftes, naar Biørne-Fogden om Aftenen jager Biør-
nene derind, og nedlades igien, naar Biørnene ere
om Morgenen udladte i Graven. Herudi under-
holdes bestandig 3 å 4 Biørne, og midt i Graven
er plantet et stort Granne-Træ, som de kand klyve
op udi indtil det øverste; dette Syn er artigt nock
at ansee 1 å 2 Gange, men de Herrer af Bern
kand aldrig blive kiede deraf. De meeste Indbyg-
gere i Bern ere fornemme og riige Familier, som
ere Lemmer af Raadet eller venter af blive det;
de øvrige Indvaanere bestaae af nogle fornødne
Handels-Mænd, Konstnere og Handvercks-Mænd,
thi Handel og Fabricquer florerer der icke. En
Deel zierlige Springbrønde findes i Bern, og alt
skident Vand løber igiennem Render i Jorden ud
93
i Aar-Strømmen, saa der er altid reent i Staden
og Huusene.
Det taales ikke i Schweitz, at nogen Lutheraner
etablerer sig der, hvercken i reformerte eller ca-
tholske Cantons, og alle Reformerte maae opholde
sig i de reformerte Cantons, og de Catholske i
de catholske Cantons. I de reformerte Schweitzi-
ske Kircker bruges ingen Altere eller Orgeler,
men allene blæsende Instrumenter. Ellers hørte
ieg de reformerte Præster gierne, og de samme
raisonnerer nu omstunder meget mildere om
Prædestinationen end deres Lære-Fædre, Zwing-
lius og Calvinus. Min Collega i Bern, af Navn
Haberstroe, hafde serveret hos Apoteker Lessøe i
Elsas-Zabern, og hånd kunde got fortælle mig
Lessøes og hånds Kones Levemaade, og hvorledes
hun hver Morgen jagede ham op i Messe etc.
Det merckværdigste, som forefaldt i Bern, me-
dens vi opholdt os der, var først, at der just sam-
me Aar blev resolveret at udvælge 50 nye Raads-
Herrer, efter at i 12 Aars Tiid lige saa mange af
de gamle vare bortdøde. Dette gav en stor Be-
vægelse iblant de fornemste Familier, hvis Børn
prætenderede at komme paa Valg. Mange Mari-
ager bleve og sluttede imellem de beste Huuse
for at erhverve sig Stemmer til at komme i Raa-
det, hvilcket de kalder at faae et Barretel, som
de foruden Æren skatter i det mindste saa høyt
som 20000 Rd ,r Paa Valgdagen holdt det heele
Raad først en Procession fra Raads-Salen til dend
store Kircke, og efter Prædicken til Raads-Salen
94
igien, alt i deres fulde Habit, for at fuldende Val-
get, og naar det er skeedt, er der en stor Glæde
opøst i mange fornemme Huuse, som Lycken har
troffen. Hernæst anseer ieg det og som noget
merckeligt, at der dette Aar blev indført til Bern
fra deres Steen-Brudde en Deel udbrudte store,
tycke og lange Stycker Sandsteene paa 24 Alens
Længde, som skulde bruges til Pillarer i en ko-
stelig nye Hospitals-Kircke, som Herrerne af Bern
lod bygge, og hver Pillare skulde være af et heelt
Stycke. Visselig maae det have kostet megen
Konst og lang Tids Arbeyde og Bekostning at
faae saa mange lange Stycker heele ubrudte, og
det kostede icke mindre at faae dem indførte til
Staden, thi til hvert Stycke at indføre udfordredes
mindst 30 Par Heste og Stude til Forspand, som
ofte maatte omvexles.
Men det allermerckværdigste for v: Westen og
mig er følgende. Da vi ved Paasketider kom i
Condition i Bern, fattede vi strax det Forsæt om
mueligt at besee og bestige de høyeste Schweitzer-
Alpes, som gaaer an en 12 å 14 Miil fra Bern,
og om skee kunde, at fortsætte Touren til Milano
i Italien, men dette dessein holdt vi caché; thi
ellers hafde vi icke faaet Permission til Reysen
af vore Principaler. Men om Sommeren i August
Maaned sadte vi dette Forsæt i Verck, efter at vi
hafde faaet vore Principalers Tilladelse til at tage
op til Alperne. Vi hvervede til dend Ende 10 an-
dre fremmede unge Karle, som skulde giøre Sel-
skab, hvilcke alle tilligemed os udmunderede sig
95
med en Overkiortel, en Cannifas Trøye, Stivelet-
ter, en god Hirschfenger ved Siden, lidt Linnet,
et Par Strømper og Penge i Lommen, en grøn
Cocquarde paa Hatten, og en god Stav i Haan-
den. Saaledes antraaede vi Reysen tilfods, indtil
vi en Søndag kom noget op i Biergene og fore-
fandt en Kircke, et Land-Ræts-Huus og et Her-
bergere-Huus; der lod vi os beværte med et Mid-
dags-Maaltid, og aldrig har ieg spiist fornemmere
end dend Dag, thi Meenigheden, som oppe i Bier-
gene sjælden seer nogen Fremmede, stimlede ud
af Kircken for at see os spiise, ligesom det kunde
være et stort Fyrsteligt Herskab. Her begyndte
v: Westen og ieg først at proponere vores rette
desseins for vore Reyse-Compagnons, og søgte af
alle Kræfter at persuadere dem til, at vi alle til-
sammen skulde fremdeles vandre til Milano i Ita-
lien, hvilcken Forestilling vi fick vor Vert til at
understøtte, som nogle Gange hafde giort dend
Tour. Vi fick dem da og endelig overtalte, og
derefter maatte enhver af os paa sin Samvittighed
anmelde, hvad Penge hånd hafde hos sig, som alt
blev anslaget til en fælles Cassa, og fandt vi da
Summen tilstreckelig efter vores Gisning til vores
heele Vandring frem og tilbage, hvorfor vi strax
fick os paa Land-Ræts-Huuset et Reyse-Pas, ly-
dende paa 12 Personer som Schweitzere, og an-
toge en bekiendt Veyvisere, som forstod Italiensk,
imod V 2 Rigsdaler daglig, tillige med frie Forpfleg-
ning, indtil hånd bragte os paa samme Stæd til-
bage igien. Mandagen derpaa begyndte vi da alle
96
at fortsætte dend aftalte Vandring, men da vi dend
Dag hafde en Deel af de store Alper, eller Be- j
gyndelsen af det høye Griiser-Bierg, at bestige, !
saa bleve alle vore Reyse-Cammerader strax kede
af saa fatiguant en Reyse, og besluttede icke at ,
gaae videre, hvilcket meget chagrinerede v: Westen \
og mig, som derved tabte icke alene dend For- |
nøyelse og Sickerhed, som Selskabet af hinanden j
kunde have, men vores Pas var nu og saa got \
som unyttigt og mistænckeligt, siden det lydte paa
12 Personer, saa maatte vi da og betale Veyviseren i
all ene.
Icke destomindre resolverede v: Westen og ieg ;
at prosequere Reysen aliene med Veyviseren og ;
vort Pas saadan som det var, hvilcket var meget
hazarderlig, thi vi forstode icke det Italienske
Sprog, men Gud ledsagede os, saa at vi paa 4de
Dag kom vel til Milano, og efter 3 Dages Ophold
der fremdeles vel fuldendte vores Retour lige til
Bern igien, som var en Vei af 37 Miil hen og lige- j
saa meget tilbage, hvilcken vi alt giorde tilfods, j
undtagen at vi iblant kunde passere et Par Miil
over en liden Søe eller Canal. Dog skeedte dette
icke, uden at os, iblant det behagelige, og mødte
en Deel ubehageligt og besværligt, thi da vi nu j
vare skildte fra vore Stalbrødre hafde vi først det
høye Griiser-Bierg at overstige inden vi kom til
Walliser-Land, som er en nogle Miile lang, dyb :
og bred Dal, hvorudi Hoved-Staden er Sitten, og ;
hvor dend bekiente Rhone-Flod udspringer, og |
løber igiennem hele Dalen ind i Franckerig; der-
97
næst maatte vi endnu overstige det endnu høyere
og grueligere Grimsel-Bierg, førend vi naaede Ita-
liens Grændser, hvilcke meget fornøyede os ved
mange Behageligheder, thi vi kom af lutter Ud-
ørckner og Vildnisser ind i dend behageligste
Egn, der kand sees med Græsgange, Korn, Viin-
bierge og skiønne Frugttræer, hvormed endog
Marckerne og Veyene ligesom Haver overalt vare
besadte. Men den første Bye vi kom til var Domo,
en liden dog befæstet Bye; 1 ) der vilde Commen-
danten arrestere os formedelst det urigtige Pas,
og fordie vi af Sveed og Støv saa ud som Maro-
der, helst von Westen, som paa Veyen hafde tabt
sin Perucque af sin Lomme, og saae virckelig ud
som en Spitzbube, men det var vor Lycke, at Com-
mendanten og Garnisonen vare tydske Folck, som
vi kunde tale os tilrette med, saa vi fick Lov at
passere. Videre kom vi til en Bye, Sesto kaldet, 2 )
hvor vi mod Aften leyede os en stor Baad for at
transporteres et Par Miile over en Søe til Mar-
gotz, og som vi vare trætte, lagde vi os rigtig til—
søvns i Baaden, og sov til vi om Morgenen tidlig
vognede, og saa os omringet med 50 saadanne
Baade, ladte med de deyligste Frugter som Me-
loner, Viindruer, Pfirskener, Abricoser, Figen etc.,
som skulde føres til Torvs i Milano, hvoraf vi da
strax kiøbte os noget og smausede det beste vi
kunde; men det var alt kun smaa Stæder vi pas-
serede indtil vi kom til Milano, som var da desto
vigtigere og merckværdigere.
») Antagelig Domo d'Ossola, nedenfor Simplon.
2 ) Sesto i Lombardiet, 7 Kilom. vest f. Monza.
Dette er en overmaade stor og prægtig Stad, saa
at dend af Italienerne selv kaldes dend Store, dend
er icke befæstet, men et stærkt Citadel er opført
ved dend for at holde dend i Ave. Mand siger, at
derudi med Stifts-Kircker, andre Kircker, Kloster-
Kircker og andre mindre Capeller skal være hen-
imod 400 Steder, hvor Guds-Tieneste forrettes. Mand
hører bestandig intet andet end Ringen, Kimen,
Carillons og Sangverker, thi ingen Dag passerer,
der jo formedelst en og anden Helgens Fest er en-
ten heel eller halv hellig. Mange af disse Kircker
og Klostere ere meget prægtige, som ieg dog vil
forbiegaae, men dend store Dom-Kirckes Pragt
maae ieg dog melde noget om, skiøndt det er mig
icke muligt ret at beskrive dend. Der er bygget paa
dend i 500 Aar, der bygges endnu bestandig, og
den bliver vel aldrig fuldfærdig. Dend er opført af
bare hvidt Marmor uden og inden og saa kostbar
udarbeydet som noget deslige kand sees enten paa
det prægtigste Mausoleo eller i et Kongl: Gallerie.
Kircken er meget høy, og de konstige Hvelvinger
i denne vidtløftige og høye Bygning bæres af 60
hviide Marmor-Pillarer, meget herlig udkælede 1 ),
hvilcke i Henseende til Kirckens Høyde og Hvie-
de 2 ) vel synes smalle, men enhver af dem kand
neppe med 6 Favnetag omspendes, som ieg selv for-
søgte, og ved Kircken ere vel 30 Capeller og et
Altar i hver. Kircken med Capeller ere alt tæckede
med Kaaber, og over alt oven paa besadt med utal-
») Udkehlede, canelerede.
») Vidde.
99
lige hviide Marmor-Statuer og Helgens-Billeder af
langt over Legems-Størrelse, deylig arbeydede og
polerede. Inden udi findes alle de Decorationer,
der kand optænckes, og paa riig Forgyldning over
alt mangler det icke; i lige Maade er Kircken for-
synet med mange macive Sølv Lyse-Croner, Røgel-
se-Kar, de kostbareste geistlige Messe-Habiter, og
den Ercke-Bispelige-Stav sterck besadt med Juveler.
Der er et Universitet, en Ercke-Bisp, et kosteligt
Raadhuus; iblant en Deel andre et ypperligt Hospi-
tal og derudi et deyligt Apotecke, med mange andre
publicques og particulaires Palais etc. Udi Milano
seer mand i August fra Middag til Kl: 6 om Aftenen
icke et Menniske paa Gaden for Hedens Skyld,
men da stimler alle Folck ud af Huusene igien.
Vi bleve underveys advarede, at vores Veyviser
var berygtet for ved saadan Veyviisning at have
ombragt et Par Mennisker, som sadte os i slet
Humeur; hånd giorde os og virckelig en Deel
Optøyer i Milano, blandt andet da vi en Dag sad
og spiiste i en deylig stor Hauge ved et Verts-
huus, hvor nogle hundrede andre og spiiste, talte
hånd ilde om os for vor Vert, nemlig at vi vare
Kiættere, og det var ingen Synd at trecke os brav
paa Læsten, hvilcket en reformeert Schweitzersk
Handvercksbursh hørte, som nylig var kommen fra
Spanien over Barcelona og Genua til Milano, og
vilde nu vandre hiem igien, og denne var saa artig,
at hånd opsøgte os i Haven og underrettede os der-
om, at vi kunde tage os i Vare, thi hånd meente vi
vare Schweitzere, hvorfor vi til desmeere Sicker-
100
hed tog denne Handverksbursh i vort Selskab paa
Hiemreysen og lovede ham frie Kost.
Paa denne vores Hiemreyse lode vi os oversætte
paa en Øe i Laco Maggiore, kaldet Isola Bella, og
tilhører dend Borromeiske Familie; der var et
prægtigt Palais og en forfærdelig stor Have, hvor
Pomerantz- og Citron-Træerne staaer ordentlig i
Jorden i lange Alleer, og der var en stor Laurbær-
Skov, hvor de affaldne Laurbær laae alentyckt paa
Jorden. Ellers fulgte vi næsten samme Route hiem
som vi hafde passeret derhen, og Vor Herre førte
os efter 17 Dages Forløb vel hiem igien til vore
Principaler i Bern, som vi frygtede for at finde
meget fortørnet, fordi vi mod Forlov hafde ophol-
det os saa længe paa Reysen, saa at de halv fryg-
tede vi vare deserterte eller komne til Skade, men
ved vor Depræcation viiste de sig meget artige,
og vare vel fornøyede at de fick os tilbage igien.
Vi hafde og, for at fornøye vore Madamer, en Præ-
sent med hiem til dem af Isola-Bella-Frugter, som
de med Behag antoge.
Vi opholdt os paa denne Hiemreyse næsten en
Nat i en Hyrdehytte paa det forskreckelige Grim-
sel-Bierg, og som vi vare hungrige, og Hyrden
intet hafde at sætte os for uden ostet Melck at
spiise og tynd Melck at dricke, som hånd selv
levede af, spurte vi, om hånd ellers intet andet
hafde at give os, da hånd endelig fremkom med
et lidet Murmeldyr, som var aftaget og skoldet,
hvilcket hånd kogte til os, og det smagte os ret
got ligesom Grise-Kiød. Fra denne Hytte vandrede
101
en Dag fra om Morgenen Kl: 3 over Walliser-
,and og Griiser-Bierg indtil vi om Natten Kl: 12
:om ind paa Schweitzer-Grund, som var en Vey
af 11 Miil ohngefehr. Saadan let Fodgienger var
ieg i mine unge Aar.
Ellers var denne Reyse vel dend courieuseste,
men tillige dend meest fatigeanteste og farligste
Reyse, ieg har giort i min Livestiid; Veyen var
lang at giøre tilfods frem og tilbage, men dends
Farlighed og Besværlighed endnu af større Con-
sideration. Det schweitziske Land er af saa for-
underlig og vanskelig en Situation, at mand snart
stedse maae vandre over høye Bierge og igiennem
dybe Dale; paa de højeste Griiser- og Grimsel-
Alper vandrer mand som igiennem Skyerne, og
paa mange Steder er Bierget paa en Miils Længde
og meere bedecket med lis mangfoldige Alen tyckt,
som aldrig smelter, og derudi findes ofte Sprecker
paa 1 / 2 Alens Brede, snart lige ned i Afgrunden,
hvor mand og hører Vandet bruse, og derover maae
mand springe, siden ingen anden Anstalt findes til
at komme derover; ald den Anstalt ieg fandt paa
denne Vey var at hid og did var kastet en Visk
Halm for at vise hvad Vey mand skulde søge, thi
naar mand er der, seer mand intet for og omkring
sig end et bart lis- eller Glashav; det er og i Au-
gusto der oppe ligesaa koldt som om Vinteren.
Derimod i Dalene forefinder mand mange Kilder,
rindende Vande, smaae og større Strømme, store
og brusende Vandfald og smaae Søer, og mange-
steds ere af de forskreckelige Klipper store Stycker
102
nedfaldne i Dalen, meere end Huse store, hvis
Hiørner og Kandter igien ere knusede i mange
mindre Stycker, over hvilcke mand paa saadanne
Steder maae hoppe og liste sig igiennem som mand
kand, siden ingen anden ordentlig Vey og Pas-
sage findes, ja ofte hænger Klipperne mange Alen
ud over Veyen mand skal passere, og seer ud til
at være saa spruckne og løse, at mand hvert Øye-
blick maatte vente Styckerne vilde nedfalde. Men
saa snart mand kom over Alperne paa Italiens Side
hafde vi dend hedeste Sommer, saa at Sveden ved
dend idelige Vandring trildede stedse ned af vore
Ansigter, og vore Skiorter vare aldrig tørre. Vi
sluckede da vor Tørst med de hede italienske Viine
med lis udi efter Landets Skick, hvoraf vi over
hele Legemet bleve saa kolde som lis, og det var
et Under at vi ikke creperede, men vor Cuur var,
at vi strax derpaa gav os paa Reysen igien, kom
derved i Sved igien, og bleve saaledes conser-
verede.
Det gyser nu i mig hvergang ieg tæncker paa
denne Reyse, og ieg undrer mig over hvorledes
vi dengang kunde resolvere til saaledes at fore-
tage og fuldende dend; men Ungdommen, Hel-
breden og Lysten til at see os om i Verden over-
vandt alle Besværligheder, hvilcket dog icke hafde
kundet skee, dersom icke dend Gode Gud saa
kiendelig ved sin Almagts Haand hafde ledet, op-
holdet og bevaret os fra Sygdom og ald anden
Ulycke, hvorfor hånds hellige Navn være ævinde-
lig lovet!
II
103
Anno 1727 qviterede ieg min Condition i Bern, 1727
efter at ieg samme itide hafde opsagt, og som dette
var det sidste Aar ieg maatte blive udenlands, saa
hafde min Salig Fader efter min Begiering givet
mig Tilladelse til paa Hiemreysen at passere Fran-
ckerig, Engelland og Holland for der at see mig
om og søge at profitere i min Profession, hvad ieg
kunde. Von Westen anholdt og hos sin Fader om
Tilladelse at følge med mig, men hånd vilde icke
give sin Consens dertil, eller forsyne ham med de
fornødne Penge. Icke desto mindre resolverede
v: Westen dog at følge med mig til Franckerig for
det første, i det Haab videre at overtale sin Fader;
hvorfor vi først in Majo antraaede Reysen derhen
paa følgende Maade. Vi betingede os i Bern 3
Postheste lige til Besan^on, en til Postillonen, som
førte en liden Coffre for enhver af os paa Hesten,
og af de 2de andre Heste betiente vi os selv. Vi
bleve ledsagede ud af Staden af 18 unge Karle til-
hest, som vare vore gode Venner og Bekiendte,
vel eqviperede, og hver forsynet med 2de Pisto-
ler. Disse hafde 4 Miil fra Bern ladet anrette et
smuckt Valet-Maaltiid for os, og da det med For-
nøyelse var fortæret, og af alle sidste Afskeed
taget, sadte vi os alle tilhest igien, vi Reysende
med vor Postillon ved een Side, og alle de andre
i een Linie ved dend anden Side, hvorpaa vor
Postillon blæste, gav Hesten Sporerne, og tillige
med os galopperede ad dend Vey vi skulde, da
de andre imidlertiid gave 3 Salver af deres Pisto-
ler, og siden retournerede til Bern igien. Vi kom
104
samme Aften, efter at vi hafde ridt 7 Miil, til
Neufchatel, men ieg ankom der slet beskaffen, thi
som ieg icke var vandt at ride, og Hesten stødte
meget, var ieg blevet reent hudesløs, saa at Postil-
lonen maatte bære mig af Hesten ind i vort Logi-
ment og satte mig i en Lehnstoel, hvor ieg strax
badede det hudesløse, men jeg blev derpaa angre-
bet af en Afmagt og Feeber-Paroxysmo, saa ieg
passerede Natten gandske slet. Om Morgenen saae
det ilde ud for os, thi v: Westen vilde afstæd og
ieg torde icke, men hånd snackede saa længe for
mig indtil hånd fick mig tilhest igien, saa vi dend
Dag saa sagte reed 6 Miil over de Bierge Jura,
som skiller Schweitz og Franckerig ad, indtil Pon-
tarlier udi Ober-Burgundien eller Franche Comté,
hvor ieg selv nogenledes kunde hielpe mig af
Hesten. Vi spiiste der got om Aftenen og sov got
om Natten, saa ieg 3die Dag kom tilhest igien,
fuldendte vores ridende Posttour, og arriverede
til Besan9on, hvor ieg got kunde stige af Hesten
og befandt mig ret vel.
Besan^on er en smuk og vel bygget Stad, dend
har en Ercke-Bisp, en prægtig Stifts-Kircke. Der
sees og endnu dend bekiendte Cardinal Gran-
velles, som var Fac-totum i Kayser Caroli 5ti
Tiid, hans Pallast og andre meere. Dend har en
Deel smucke Fontainer og et Citadel paa et Bierg
tæt ved Staden, samt en Deel rudera af gamle
romerske Vandledninger fra Julii Cæsaris Tiid, og
der siges, at denne Stad skal være bygget 400 Aar
førend Rom. Saa snart vi kom dertil, betingede vi os
105
»trax de 2de første og beste Sæder udi dend or-
dinaire Land-Carosse, som ugentlig gaaer derfra
lige til Paris, hvilcke Carosser ere meget ansee-
lige med 2de Sæder bag til, 2de fortil og 2de ved
hver Side å la portiere; foran er en Pannier til
Coffres, og denne Vogn var forspendt med 6 Heste,
saa store, at ieg aldrig har seet dem større eller
federe. Nu hendte det sig, at en adelig Dame, som
hafde Gods i Ober-Burgundien, ved Navn Mad:
D'Aubigni tillige med en Frøeken Datter paa
samme Tiid tog med denne Carosse til Paris, men
som de vare de sidste, der hafde ladet sig tegne
til at følge med, maatte de lade sig nøye med 2de
af de sletteste Sæder, nemlig å la portiere. Da vi
nu kom paaVeyen, og disse Damer vare meget af-
fables, thi Moderen var en fornuftig Dame og Dat-
teren en vittig, dydig og deylig Frøeken, en Snes
Aar gammel, giorde det mig ont, at de paa saa
lang en Reyse skulde have saa slet et Sæde, hvor-
for ieg forestilte v: Westen om vi icke skulde
overlade og tilbyde dem vore Sæder, hvilcket hånd
approberte, saa at ieg, siden v: Westen ikke kunde
tale Fransk, maatte anbringe vore Offerte til dem,
hvortil Moderen svarede: „Ney, Messieurs, Deres
Artighed er saa stor, at vi icke kand tage derimod
uden at viise os impolies, thi det er icke at for-
lange, at De for vor Skyld skulde sidde ilde saa
lang en Vey, da de første Sæder tilkommer Dem";
hvorpaa ieg igien svarede, at de beviiste os en
særdeles Fornøyelse, om de vilde tage derimod,
thi vi kunde icke taale at see, at saadanne artige
106
Damer, der fulgte med os, skulde beklæde saa
ubeqvemme Sæder i Vognen. De lode sig da over-
tale, og sagde Moderen: „Messieurs, ieg maae til-
staae Dem, at dend Danske Nation overgaaer vores
i Høfflighed, men hvad skal vi udfinde, hvormed
vi nogenledes igien kunde aftiene denne Godhed?
Siden de ere Fremmede, og icke just veed dette
Lands Skicke, hvorved mand ofte kand føres bag
Lyset, vil De da icke overlade mig Deres menage
paa Reysen, saa vil ieg stræbe at besørge samme
saaledes, at De icke skal befinde dem ilde der-
ved?" Hvilcket vi da og med megen Tacksigelse
imodtog, og kand ieg sige med Sandhed, at hun
sørgede for os som for sine Børn, og sparede os
virckelig det halve af det, som vores Fortæring
underveys ellers vilde have kostet os. Naar vi om
Aftenen kom i Herberg, som i Franckerig paa
Landevejene, og især Posttourerne, findes meget
skiønne, opsøgte hun strax et Cammer med 2de
Senge, een for sig og een for os, og maatte vi da
legge vore Kaarder paa dend ene og de deres Nat-
Tøy paa dend anden, hvorved da Cammer og
Sengene var betaget. Dernæst gick hun i Kiøcke-
net, udvalgte og betingede, hvad vi skulde spiise
til Aften, og ordinerede, hvordan det skulde laves,
hvilcket hun ligeledes giorde i Vertshusene, hvor
vi spiiste til Middag, saa at vi spiiste altid got for
billig Priis; in summa: hun sørgede for os som
for sig selv, og omgickes os med megen Artighed
og Fortroelighed. Om Aftenen, naar de vilde gaae
til Sengs, bad Moderen vi vilde absentere os lidet,
107
og naar vi indfandt os i Cammeret igien og hafde
lagt os, sagde hun: „Messieurs, ieg ønsker Dem
en god Nat; i Morgen, vil Gud, tales vi ved igien."
Om Morgenen raabte hun: „God Morgen, Mes-
sieurs! Vil De behage at staae op og see Dem
lidt om i Huset, medens vi og kand opstaae."
Saa alting gick ordentlig, honnet og fortroeligt til
med os.
Men ved denne Fortroelighed geraadede ieg dog
i en Slags Fristelse med dem for Religionen, thi
det hendte sig en Dag, at vi mistede en af vore
Compagnons, en anseelig Mand, som icke vilde
reyse videre, og fick paa en 3 å 4 Miils Vey i
Vognen igien en Munck i hånds Sted, som icke
var uvittig, hvilcken, da hånd hørte vi vare Frem-
mede og Danske, giorde mig adskillige Spørgs-
maal om Dannemare, og vidste hånd meget got at
sige, at dend lutherske Religion allene øvedes i
Dannemare, og at Regieringen var souverain. Da
nu denne Munck igien forlod os, og de af ham
hafde hørt, at vi vare Lutheraner, sadte Datteren
ved Leylighed med Magt an paa os, sigende: „Ach
Messieurs! det smerter mig inderlig, ieg hører, at
De, som ere saadanne honettes Gentilhommes, og
som vi ere uendelig forbundne, skal være saa
ulycksalige at være lutherske Kiættere. Ach, ieg
beder dem, at De for Guds, Mariæ, Josephs og
alle Helgenes Skyld forlader Deres Vildfarelser,
og omvender Dem til dend sande Religion, at De
kand blive frelste!" Jeg svarede: „Mademoiselle,
De tager feil i deres Tanker om de Lutherske,
108
og ieg forsikrer Dem, at de ere rettroende Evan-
geliske Christne." Hun spurte derpaa: „Hvad
troer De da? Troer De paa dend Treenige Sande
Gud, Troer De at Jesus Christus, Guds Søn, er
blevet Menniske, og har lidt Korsens Død for at
forløse det menniskelige Kiøn?" Og da ieg disse
Spørgsmaal med Ja hafde besvaret, spurgte hun
videre, om vi troede at Jomfrue Maria var Christi
Moder og ald Tilbedelse værdig, item om vi troede,
at Paven var hellig og infallibel eta, hvortil ieg
svarede, at vi troede, at Maria var Christi Moder
og høyt benaadet blant alle Qvinder. Men at Pa-
ven som et Menniske var infallibel, det troede vi
icke, hvortil hun svarede: „Ach, saa ere De jo
dog i store Vildfarelser!" Saaledes satte hun be-
standig an paa mig, ventelig efter Moderens In-
formation og Tilskyndelse, vilde endelig og lære
mig nogle Bønner til Jomfrue Maria, som vare
korte, saa at ieg snart kunde fatte og huske dem,
og da hun det merckede, vilde hun endelig af
alle Kræfter persuadere mig til at ieg med min
Ven v: Westen skulde tilligemed hende og hen-
des Moder gaae til en catholsk Præst, saa snart
vi paa Veyen kom til nogen anseelig Bye, for at
antage deres Religion; hvorpaa ieg giorde hende
denne Compliment, at ieg snart skulde troe, at
dersom nogen i Verden skulde være capabel til
at omvende mig til dend catholske Religion, at
hun da var dend eneste; men Sagen var dog af
saadand Vigtighed, at mand icke saa strax kunde
antage en anden Religion, uden mand tilforn grun-
109
dig var bleven oplyst i dend. De bade os da, at
vi vilde flittig besøge dem, naar vi kom til Paris,
da det icke skulde fattes os paa anseelige Geist-
lige til at give os dend fornødne Oplysning, hvil-
cket vi lovede, dog icke i dend Tancke at holde
det. Vi holdt det icke heller.
Vi passerede paa denne Reyse til Paris først
Dole, Hoved-Staden i Franche Comté, som er vel
en smuk Stad, men intet extraordinairt. De vilde
der fortælle os, at Staden var især deraf berømt,
at der fandtes meget skiønne Fruentimmer, men
vi vare der ickun kort og saae meget faae af dem.
Hernæst passerede vi Dijon, Hoved-Staden i
Nedre-Burgundien, som virkelig er en prægtig
stor Stad. Paa dend store Plads for det herlige
Parlaments-Huus saaes Ludovici XlVdes Statue
til Hest af Metall. Mange deylige Kircker var der,
og i nogle af dem fandtes de gamle Hertuger af
Burgundien deres Begravelser, hvorover mange af
deres Billeder i Legems-Størrelse laae udhugne
af hvidt Marmor og stafferet med kostbare Edel-
steene. Fremdeles passerede vi Trois, Hovedsta-
den i Champagne, foruden mange andre mindre,
dog smucke Stæder. Udi Trois var og mange
skiønne Kircker, og i nogle af dem de gamle Gre-
ver af Champagne deres Begravelser herlig ud-
stafferede. Her hendte det mig, at da ieg løb om-
kring at besee Kirckerne og kom til Domkirckens
store Port, mødte mig i Kircken en stor Procession,
hvorover ieg blev forbauset, og lod som ieg søgte
Vievands-Kedelen, men ved at have Øye paa
110
Processionen, fick jeg uforvarende heele Haanden
ned i Kedelen, og af Uagtsomhed slengede Van-
det igien af Haanden paa Gulvet, som kunde have
bekommet mig ilde, om nogen hafde observeret
det, men det gick dog vel af. I disse 2de Provin-
cer lode vi Bourgogne- og Champagne-Viinen
smage os got, eftersom dend var pycque og veri-
tabel.
Da vi kom Paris paa 1 Miil nær, hvoromkring
Egnen er charmant og indtagende, formedelst de
mange prægtige Hauger og Palladser, kom Her-
tugen af Noailles's Carosse med 6 Heste og Be-
tienter os i Møde for at indhente Mad: D'Aubigni
og hendes Datter, som var af Hertugens Forvandt-
skab, 1 ) og en gammel Prior af et Kloster i Paris
sad i Vognen, som var Mad: D'Aubignies Broder,
saa vi her maatte skilles ad, hvorfor v: Westen
med mig med ald submission, Haandkys og Tack-
sigelse for ald os underveys beviiste Faveur toge
Afskeed med Moder og Datter; men da vi toge
Afskeed med Datteren sagde Moderen: „Min Dat-
ter, det er Uret at Du tager Afskeed med disse
artige Herrer Danske Edel-Mænd, som har beviist
os saa stor Høflighed paa vores Reyse, uden at
regalere dem med et Kys," hvilken given Friehed
vi da icke forsømte at betiene os af, og derpaa
') Disse Damer have vistnok været i Familie med Francoise d'Aubigné,
Marquise af Maintenon, hvis Broderdatter Amable Charlotte Francoise d'Au-
bigné i 1608 ægtede en Hertug af Noailles. Dette bestyrkes ved, at Seidelin
■enere traf dem i Versailles. Rimeligvis have de hørt til den Green af Mar-
quisens Familie, der nedstammer fra hendes Farbroder Nathan d'Aubigné, hvis
fleste Efterkommere vare i beskednere Livsstillinger; saaledes var en af dem
Præst, en anden Læge og flere af dem Offieerer.
111
med nyt Haandkys ledsagede dem til Vognen,
som vi syntes dend gamle Prior ansaae med nid-
ske Øyen. Øvrigt vare vi formedelst Religionen
vel fornøyede, at vi venlig bleve adskilte, og maae
ieg sige, at dette var dend eneste Fristelse for
Religionen ieg paa alle mine Reyser har haft.
Endelig kom vi til Paris og fick os opsøgt et
Logis, eller som de kalder det Chambre garnie,
hos en Chirurgum, som boede i Fauxbourg St:
Germain, Rue de Boucherie, der hafde til Schild:
au prompt Secours, som og virckelig 8 Dage til-
forn en reysende Berliner, som ieg kiendte, og var
dødelig blesseret om Natten paa Gaden, dér var
bleven indbragt for at hielpes, men døde strax paa
dend Seng, som vi arvede efter ham, hvilcken
Seng i sig selv var slet nock, thi alle de Franske
Sengeklæder bestaar af en Matras, en Uldpølse
under Hovedet, et Par korte Lagen og et hvidt
Bays Decke. Men hvorledes skal ieg begynde
med at give nogen Beskrivelse over denne for-
trefflige Store Stad, der er opfyldt med saa utal-
ge Merckværdigheder, at det bliver mig umueligt
at erindre 10de Deelen deraf; dog kand ieg icke
forbiegaae at melde noget om det fornemste, saa
vidt Hukommelsen vil staae mig bie. Paris er uden
ald Tvivl l 1 ^ Miil lang og ligesaa bred, Husene
ere alle bygte af hugne Steen, icke gjerne over 3
Etager, men Etagerne ere høye, Gaderne ere be-
lagte med 4kantede dog icke store Kampesteen,
og de ere altiid reene. Staden illumineres i de
mørcke Aftener og Nætter med Lygter, som hæn-
112
ger paa Liner tvært over Gaderne fra en Side til
dend anden.
Seine Floden flyder paa mange Steder der igien-
nem, dend har mange Forstæder, lige saa smucke
som Staden i sig selv. Dend har et Castel kaldet
Bastille, hvor og store Stats-Fanger indsluttes.
Dend har mange deylige udzirede offentlige Plad-
ser, dend har en Deel herlige Broer over Seine-
Floden, især dend berømte Pont Neuf og Pont
Royal, Pont au Change etc, og endelig har dend
utallige merckværdige publicques og privates Byg-
ninger som Slotte, Kircker, Kongl: Palais, Fyrsti:
og Grevelige Hotels, Raadhuset og andre til Ju-
stitien og de Kongl: Collegier henhørende Byg-
ninger, Universitetets Collegier med Observatorio,
Klostre, Hospitaler, Porte, Opera- og Comedie-
Huuse etc., saa det er snart ubeskriveligt. Af
Kircker ere især merckværdige: L'Eglise de Notre
Dame, en stor, men gammel Bygning med 2de
høye Taarne, som icke ere fuldt udbygte, hvor-
udi Choret er kosteligt. L'Eglise de St: Gervais,
hvis Facade og Portail, som er opført med mang-
foldige tycke Pillarer udi 3 Etager, riflede og zii-
rede med deylige Capitaux og Pieds d'estals, er
saadant et extraordinairt Stycke af dend anticque
Architectur, at ieg har giort mangen en Prome-
nade herhen for at see mig mæt derpaa. L'Eglise
des Grands Jesuites, hvor Cardinal Mazarins Bil-
lede paa Knæe af hvidt Marmor i Legemsstørrelse
sees paa hånds Mausoleo. Item ere Les Eglises
des grands Augustins, de St: Eustache og de St:
113
Sulpice med meere alle treflige Bygninger. Ilige-
maade ere Kirckerne å la Sorbonne, hvor Cardi-
nal Richelieus ligesom Mazarins sees paa hånds
Mausoleo, aux Invalides, udi Klosteret Val de
grace, hvor alle de Kongl: Princers og Princes-
sers Hierter forvares, saa og Carmeliter-Kloste-
rets Kircke, alle Mesterværcker af dend nye Ar-
chitectur efter Italiens Maade med Domer, og de
brillerer alle af de kosteligste Malerier, Marmor-
Arbeid, sterck Forgylding, ligesom og mange af
de andre Kircker ere deylige og vel udziirede,
som icke gierne feyler paa store catholske Stæder.
Af Slotte og Kongl: Palais er først det store og
prægtige Kongl: Louvre, som egentlig er de franske
Kongers Residence, endskiønt de nu residerer
meest i Versailles. Dette er en mægtig stor og
kostbar Bygning, og tæt derved findes igien det
med mange Forandringer opbygte vidtløftige Kongl:
Palais, kaldet les Thouilleries, hvorved er en stor
Hauge med mange Vandspring og treflige Alleer
af Castanie-Træer til Promenade, ligesom det og
er dend fornemste offentlige Promenade i Paris,
og maaskee i hele Europa; dend er og ingen hon-
nettes Folk forbuden, hvorover og der hver Aften
om Sommeren findes nogle tusinde Mennisker af
begge Kiøn og deriblandt mange prægtig klædte
Tiggere. Dernæst er det Kongl: Palais Luxembourg,
hvor den unge spanske Enke-Dronning residerede,
hvilcket og er en prægtig Bygning og har en dey-
lig Hauge med Alleer, som er dend anden pub-
licque Promenade i Paris. Fremdeles er Palais
114
Royal, hvor den Orleanske Familie residerer, hvor-
ved og er en temmelig smuck Hauge og Promenade,
ligesom og Opera-Huuset derved er opbygget. Af
andre Fyrstelige og Grevelige Hotels er en stor
Mængde. Saa er og le Palais du grand Parlement
og L'Hotel de Ville værde at bemærke, endskiønt
de ere gammeldags, saa vel som Le Chatelet og an-
dre til Justitien henhørende Bygninger. Til Univer-
sitetets Bygninger henhører det berømte Collegium
Theologicum å la Sorbonne, hvor over 100 lærde
Doctores Theologiæ findes, hvis Decisioner in
Theologicis næst Pavens synes i dend catholske
Verden at have størst Præference. Hernæst det
skiønne College de 4 Nations, item den bekiendte
Jardin du Roy, hvor Botanicquen, Chymien og
Materia Medica gratis doceres; fremdeles Le The-
atre de St. Cosme, hvor Anatomien og Chirur-
gien læres, L'Ecole des Apotecaires med meere,
og især maae ey glemmes det skiønne Observa-
torium, hvis Trapper icke allene gaaer op til det
allerøverste, men endog 100 Trin ned i Jorden,
og derfra igien mange i Grundens Steene udhugne
Gange under Jorden, vel x / 2 Miil lange, som mand
om Dagen med tændte Fackler kand igiennem-
vandre og paa et Sted skimte Dagens Lys som
en Stierne. Paa dets store Sal sees de skiønne
Metal-Brende-Speile, som strax antænder, hvad
focus kand fatte, saavel som allehaande curieuses
Physiske og Mechaniske Instrumenter og Machi-
ner, samt 2de store Globi, hvoraf den ene viiser
Solens Bevægelse, naar Verden var stille, og dend
t
115
anden Verdens Bevægelse, naar Solen er stille.
Endelig erindres og Le Palais de L'Academie des
Sciences, som Verden har at tacke for mange lærde
Skrifter samt curieuses og nyttige Opfindelser. Af
Hospitaler findes mange som ere anseelige, hvor-
iblandt ieg præfererer det som kaldes Les Inva-
lides og er for beskadigede Syge og Afdanckede,
høye og lave af Krigsstanden. Bygningen er præg-
tig og fast mere end kongelig, og derudi findes
stedse over 3000 Mennisker. L'Hotel Dieu, som er
allene for Syge, hvoraf stedse haves 4000 derinde,
men det er jammerligt at see Sygestuerne, hvor 4
ligger i een Seng, som alle ere af Jern, hvoraf 2
ligger med Hovedet ved dend ene Ende og 2 med
Hovedet ved dend anden Ende af Sengen, saa det
ynes mig, at de Syge her icke behandles med
nd Omhyggelighed, som de burde. Biscetre
ospital er stedse besadt med 3000, som labo-
res af veneriske Sygdomme. La Charité har
kun 300 Patienter, men de bliver og i alle
aader vel forpleyede. I dette Hus har ieg i 2de
age seet 20 Mennisker, gamle og unge, at ope-
reres for Steen, men mange af dem creperede
jammerligen. Les Petites Maisons er allene for Af-
sindige. Men over alle er Hospital General, hvor
stedse over 6000 underholdes af adskillig Stand,
Alder og Kiøn, Børn og Voxne, Fattige og Syge,
voriblant og er mod 400 Hitte-Børn, hver Slags
r sig, men de maae og bestille noget derinde,
som spinde, sye, kniple og brodere, hvortil holdes
Læremestre. Dette Hospital har saa store Capi-
8*
116
taler, at det ey aliene underholder sine egne Be-
boere, men endog meest alle de andre Hospi-
taler i dend store Stad. Det ligger lidet udenfor
Staden og er bygget i mange, lange Længder, som
udgiør visse Gader og seer ud som en å parte
Bye. Af publicques store Pladser er først La Place
de Victoire, som er 4kandtet og meget prægtig
bebygget, og i Midten staaer Ludovici XlVdes
Statue tilfods af Metall i dobbelt Legems Stør-
relse paa en meget zierlig Piedestal. Statuen be-
deckes med en Seyers Krands, som en Engel paa-
setter, og undertil er den ziirlige Fod omgivet
med 4re Slaver i Læncker af Metall, som bærer
det Kayserlige, Spanske, Hollands og det Algie-
riske Vaaben, hvilcket har opvackt megen Jalousie
hos disse Magter. Dend anden Plads findes ved
Le Palais de Mazarin, hvor Kong Ludovici XHIdes
Statue af Ertz tilhest i Midten sees, men denne
Plads synes meget at forfalde, og de andre vil ieg
forbigaae. Af skiønne Broer over Seine-Floden er
først Le Pont Neuf, som er saa bred, at 4re Ca-
rosser kand kiøre jefnsides derover, og desuden
er en temmelig bred Forhøyning ved hver Side,
hvor Folk, i mange tusind Tall, hver Dag gaaer
og passerer. Broen med sine Buer, og alt hvad
dertil hører, er af huggen Steen og konstigt Ar-
beyd, og ved dend ene Side er en deylig Udbyg-
ning i Vandet, dog sammenføyet med Broen, hvor-
paa Kong Henrick 4des eller Stores Metall-Statue
tilhest af konstigt Arbeyd sees. Ellers falder paa
denne Broe en meget deylig Prospect. Hernest
117
er og Pont Royal, icke langt fra Louvre, og Pont
au Change, begge efter deres Maade propres, og
paa dend sidste ere Huuse byggede som ere egales.
Af Stadens Porte er La Porte St. Antoine dend
remarquabelste, det er egentlig en Thriumph-Port,
som Staden Paris af hugne Steen lod opføre Ludo-
vie XlVde til Ære for at drage derigiennem ved
sin Hiemkomst efter sine mange Seyervindinger.
Dend staaer frie og har 3 Portaler, hvoraf dend
mitterste er meget høy, og alle denne Konges Vic-
torier ere meget konstig udhugne paa denne Port,
og over Hovedet alt Arbeydet derpaa meget ziirlig
og propre. Det store Manufactur aux Gobelins er
og meget merckværdigt, thi de Tapeter, som der
forfærdiges, ere uden Lige; mand maae og under-
tiden arbeyde paa et Stycke i 3 a 4 Aar, og det kand
da koste 40 å 50000 Livres, ligesom det er rigt til,
thi det udfordrer megen Tiid, Konst og Arbeyd.
Men ieg kommer nock til hermed at forlade
Parises Beskrivelse til videre, og røre noget om,
hvorledes ieg der anlagde min Tiid i de 4re Maa-
neder, ieg opholdt mig der. Da vi først in Majo
kom til Paris, efterlod v: Westen og ieg icke at
aflegge vores compliment hos dend Danske Lega-
tions-Secretaire, Hr. Lavrentz, som forestod Af-
fairerne, 1 ) imedens dend danske Envojé, Hr.Wed-
derkoph, hafde Forlov at giøre en Reyse hiem til
Holsteen. 2 ) Vi hafde foresat os at communicere
l ) Justltsraad Joakim Hendriksen Lafrentz blev 1724 Legationssekretær ved
det franske Hof og 1733 Amtmand paa Island. Han døde 1744.
*) Kammerherre Gottfried Wedderkop (1693—1741) var dansk Gesandt 1
Paris fra 1723 til 27 og gik derefter i hannoveransk Tjeneste.
118
hos dend danske Gesandt i Paris, siden vi i et
heelt Aar i Bern icke hafde kundet komme til
Communion, og da vi nu kom der, var Gesand-
ten borte, og Guds-Tienesten i hans Hotell imid-
lertid ophævet, og dend Danske Legations-Præst
efter Tilladelse reyst til Oxford, saa at vi herom
maatte melde os hos dend svenske Legations-
Præst, som svarede os, at det gierne kunde skee,
der skulde med første holdes Communion for alle,
som søgte dend lutherske Forsamling i dend
svenske Gesandts Hotell, da vi og kunde indfinde
os, hvilcket og skeedte, da Communionen strax
derefter gik for sig. Iblant Communicanterne var |
dend svenske Gesandt og hånds Gemahl, en Printz
af Glyksborg y samt en Deel Svenske, Danske, Hol-
steenske, Hamborger, Edelmænd og andre hon- j
nettes Folck, og dend svenske Præst meddeelte
sig selv Brødet og Kalcken efter alle de andre.
Derefter maatte ieg tænke paa de Studeringer ieg
hafde foresadt mig, og da de aarlige Lectiones Bo-
tanicæ udi Jardin du Roy begyndte strax efter min
Ankomst, saa besøgte ieg samme hver Dag om
Morgenen Kl: 5 iblant 3 å 400 andre auditores af
alle Nationer, endskiøndt ieg hafde vel 1 / 2 Miil at
gaae derud. Professor Jussieu, dend berømte
Tournefordts Discipel og Successor, 1 ) var vores
Læremester efter dend Tournefordtske Methode.
Hånd viiste os alle Planterne, som hver Dag fore-
toges in originali i Haugen og giorde over enhver
») Bernard de Jussieu (1699—1776), Professor i Botanik ved Jardin royal i
Paris, besørgede en ny Udgave af Botanikeren Tourneforts Værker.
119
alle fornødne Anmerckninger. Kl: 9 hafde saadan
Lection Ende, og derefter hafde ieg og en Apo-
tecker-Søn fra Geneve, ved Navn Colladon, giort
en Accord med Gartneren, at hånd efter Profes-
sorens Bortgang meddeelte enhver af os, hver Dag,
en Stilck af alle de Planter, som hver Dag vare
blevne foretagne, imod en Louis d'or Betaling af os
hver. Derefter gick ieg hiem, optegnede i Hast hvad
ieg kunde, spiiste til Middag, og gick saa strax ud
til Jardin du Roy igien, for at bievaane de chymiske
Lectiones, som der og bleve holdte i Bygningen
ved Haugen af Professor Geoffroy, 1 ) hvortil et
Amphi-Theatrum og Laboratorium var opbygget,
hvorudi dend Kongl: Hoffapotecker Hr: Bolduc til-
lige demonstrerede de chymiske Operationer og
Processer, om hvilcke hver Dag blev handlet,
fter dend chymiske Lections Ende foretog strax
rof: Geoffroy en anden Lection over Materiam
edicam, hvortil i dette Huus fandtes en stor
amling, endog af mange rare Ting, som hånd der-
ed fremviiste. Kl: 5 Eftermiddag hafde dette Ende,
a ieg igien forføyede mig hiem, og forsømte ey
gien at optegne alt, hvad mig mueligt var; der-
æst spiiste ieg lidt til Aften, og klædte mig saa
paa en honnet homme for at divertere mig først
paa dend publicque Promenade og siden paa
Dantze-Skolen, hvor ieg altiid fandt Selskab af
honnettes Scolarer, og der blev ieg til Kl: 11, da
J ) Stephan Franz Geoffroy (1672—1731), Professor i Kemi ved Jardin des
Plantes og College royal, Medlem af Akademiet. — Hans Broder, Farmaceuten
Claude Joseph Geoffroy (1686—1752} var ligeledes en berømt Kemiker.
120
ieg gick hiem for at legge mig tilsøvns, og saa-
ledes har ieg ofte i Paris, endog om Natten Kl:
12, allene vandret over Pont Neuf og igiennem
mange Gader til mit Logis; da dog det er rart
at nogen Nat passerer, at jo nogen bliver dræbt
paa Gaderne, endskiøndt der er 400 Mand tilhest,
Maréchaussée kaldet, som om Natten skal holde
Gaderne ryddelige, men Gud har altiid naadelig
bevaret mig, at mig intet Ont er vederfaret. Om
Løverdagen, da ingen Collegium blev holdet, be-
søgte ieg om Formiddagen gierne Lazaretterne
paa dend Tiid som Medici og Chirurgi giorde Vi-
siten hos Patienterne, og om Eftermiddagen hafde
ieg ved Recommendation faaet Entrée hos en Con-
fiturier i en fornemme Duchesses Hotel for at see
og lære, hvorledes alle de franske Confitures
lavedes. Saaledes holdt ieg det bestandig i de første
3 Maaneder, da alle disse Collegia fik Ende; Mr:
Colladon og ieg hafde hver samlet os over 2000
Planter i Jardin du Roy, hvoraf ieg med megen
Møye bragte mine med til Dannemare, og findes
de efter mig indlagte i 7 Tomer efter den Tourne-
fordtske Orden, men det er Skade at de forme-
delst Tidens knappe Leylighed, da vi samlede dem,
icke ere blevne saa got accomoderede, som ieg
gierne hafde ønsket. Hvad ieg af de Botaniske,
Chymiske og over Materiam Medicam holdte Lec-
tioner haver optegnet, findes og efter mig til Vidne
om min Flittighed. Men af alt dette kunde v: Westen
icke profitere, thi af Mangel paa Penge, som hånds
Fader negtede ham, maatte hånd forlade sit Logi-
121
ment hos mig og tage Condition i Paris, som var
en kummerlig Omstændighed, og endelig fick hånd
Brev, at hånds Fader var død, og at hånd strax
vilde komme hiem, men mand sendte ham ingen
Penge dertil, og ieg kunde icke miste nogen af
mine Penge for at hielpe ham. Han løb da om-
kring til alle Danske, Holstener og Hamborger for
at bede om Laan, men kunde intet faae, saa ieg
endelig maatte forstrecke ham 8 Louis d'or, at
hånd dermed per posto tilhest kunde homme igien-
nem Neder-Landene til Amsterdam, hvor hånd
ventede at faae Penge hos en Materialist, som
hafde handlet med hånds SI: Fader, og saa lovede
hånd, at ieg skulde finde Assignation paa mine
Penge i London, naar ieg der ankom. Dette lycke-
des og, thi hånd fandt Credit i Amsterdam, og
hånd assignerede mig rigtig mine Penge.
Dend fierde Maaned af mit Ophold i Paris an-
vendte ieg til at besee alle det Kongl: Huuses præg-
tige Slotte udenfor Staden, som Versailles, Fontaine-
bleau, Marly, St: Germain en Laye, St: Cloud, Meu-
don, Madrid, Vincennes etc:, saavel som L'abbaye
de St: Denis, hvilcke alle fortiente ret at beskrives,
men ieg vil ickun kortelig igiennemløbe det mærck-
værdigste, som om dem kan fortælles, og icke vel
forties. Versailles overgaaer dem alle, saavel i
Vidtløftighed som Pragt og Kostbarhed, thi alt,
hvad Penge og Konst kand tilveyebringe, findes
her samlet. Udvortes er det med deylig Marmor-
Arbeyd og megen Forgyldning ziiret, ja endog
Taget, som er decket med Kaaber, er igien rude-
122
viis belagt med 2 haandbrede Kaaberstrimler, som
ere saa deylig udhugne, som det var Points d'Es-
pagne, og saa sterckt forgyldte, at de saae ud, da
ieg saae dem, som de samme Dag vare paalagte.
Indentil findes de kostbarste Meubles og de præg-
tigste og rigeste Gobelins-Tapeter. Galleriet er
prydet med de gamle Kayseres og franske Kon-
gers meget lignende Billeder af Marmor og anden
rar Steen en Buste, og indsadte i Nicher, og det
hvelvede Loft er ziiret med de herligste peintures,
som forestiller Ludovici XlVdes Victorier. Slots-
Capellet eller Kircken, som er stor, er fortreff-
lig i alle Maader. Dend store Hauge ved Slottet
er gandske uden Lige, formedelst utallige Inven-
tioner. Først de mange kostbare Vandspring, som
udi forgyldt Kaaber og Marmor af herlig Arbeyd
forestiller alle de gamle poetiske Historier og Fab-
ler, hvoraf nogle springer meget høyt, og Straalen
er af en Mands Tyckelse om Livet. Hernæst er i
dend saa kaldte Labyrinth mange mindre Vand-
spring, som forestiller alle Æsopi Fabler. Haugen
er decoreret med en Deel hundrede store Marmor-
Vaser, Urtepotter og andre Statuer, saa prægtigt
arbeydede, at Stycket vurderes for 100000 Rdr.
Orangeriet er meget stort, og der findes Træer
over 200 Aar gamle. Menageriet var fuldt af frem-
mede Dyr og Fugle. Neden i Haugen er ved Konst
tilveyebragt en temmelig stor Søe, hvorpaa Her-
skabet i en prægtig Gondoll seyler over til det
admirable Lyst-Slot Trianon. Der er 3 Gaarder at
passere igiennem ind til Versailles Slot. Udi dend
123
inderste Gaard kommer ingen uden det Kongl:
Herskab, og dend er belagt med sort og hvidt
Marmor. Udi dend anden Gaard, som er bredere,
slutter Capellet ved dend ene Side, og ved dend
anden Side ere magnificques Bygninger, som qva-
drerer mod Capellet, til høye Hoff-Betiente. Dend
3die Gaard, som endnu er rummeligere, saa at
Slottet ligger en Amfhitheatre, indesluttes af en
Kongl: Stald fra hver Side, hvoraf hver er saa
stor, og seer ud som et Kongl: Slot.
Marly er en Samling af adskillige deylige Lyst-
huuse udi en stor og vel indrettet Hauge, hvoraf
det største paa en kort Tiid kand logere det Kongl:
Herskab. Da ieg dette med andre vilde besee,
hafde ieg en Slags Fatalitet, thi da vi i Dronning-
ens Cabinet besaae hendes prægtige Seng, hvis
Omhæng bestod af en Slags durchgebrochen Bro-
derie af Guldtraader og alle Couleurer Silcke udi
Blomster saa tyckt, tungt og konstigt udarbeydet,
at deslige icke nogen Steds findes, kunde ieg icke
bare mig fra med en Haand at holde en Kant af
Omhænget nærmere til Øynene for ret at betragte
det, men da attaquerte dend Kongl: Schweitzer,
som viiste os omkring, mig meget glubsk og sagde:
„Monsieur, hvorledes tør I understaae Eder at
røre ved Dronningens Seng? Det er en Sag, som
under Livs-Straf er en Duc og Pair af Franckerig
forbuden", med meere. Ieg maatte da excusere
mig som en Fremmed med min Uvidenhed herom
og depræcere min Forseelse, men hånd var meget
ivrig i dend Sag, skiønt han dog endelig lod sig
124
stille tilfreds. Her forefandt ieg igien dend unge
Hr: v: Ahlefeldt, som ieg reyste med fra Franc-
furt til Strassborg, saavel som en ung Hr: v: Rant-
zou, som var en Cousin af Dronning Anna Sophia
af Dannemare; disse 2de Cavaillers førte sig over-
maade prægtig op i Paris og vare just her for og at
see Marly. De loe mig brav ud som halve Lands-
Mænd ved min diversion med Schweitzeren, dog
hialp de og til at mediere Sagen. Men Dagen der-
paa hafde Rantzou dend største malheur ham
kunde vederfares; thi om Morgenen tilig blev
hånd af dend unge Duc de Rochefaucault, som
var en liden pucklet Person, udfordret til Duel
bag ved Luxembourger Hauge, hvor hånd og rigtig
mødte, og blev af Hertugen ved første Stød ned-
lagt og igiennemboret, saa jeg om Aftenen saae
ham død indkastet i et lidet Hul med Jerngitter
for au Chatelet, hvor alle saadanne offentlig
Dræbtes Liig, som icke kiendes, bleve indkastede,
for at faae Oplysning, hvem de tilhører. Hånd
laae i en sort Klædning med hvide Silckestrømper,
men Skoe-og Knæespender brillerede af Diamanter.
Deres Stridighed var kommen af at de begge hafde
været paa Opera i en Loge hos nogle Damer, som
Hertugen bød nogen Sucker-Mandler han hafde i
Lommen; Rantzou bad da og om et Par, som hånd
og fick, men da hånd tog en deraf at bide paa,
fornam hånd at det var Kridt overtrackt med
Sucker (hvorudi Suckerbagerens Uagtsomhed vel
har været Skyld), og da Rantzou fornam det,
125
spyttede hånd det strax i alles Paasyn ud i Her-
tugens Øyne. 1 )
Ved Marly er endnu at observere dend særdeles
kostbare Machine, som fører Vandet af Seine-
Strømmen til de utallige Vandspring i Versailles
Hauge, der skeer ohngefehr paa saadan Maade:
Vandet males op af Strømmen ved 12 mægtig
store Hiul i et Reservoir, som er opmuret i Jorden,
der rummer mange Tusind Tønder Vand, derved
er igien nye Machiner, som fører Vandet derfra
igiennem mange Rader Jern-Render 1 / 4 Veis langt
op af et biergrigt Terrain udi et nyt Reservoir,
hvorfra det igien paa samme Maade føres til det
3die Reservoir ligesaa langt, og endelig ligesaa
lang en Vey alt opad føres til en Aque-ducque,
om vel er 2 Mile lang over Bierg og Dal op-
uret, med kostbare Buer under, hvor Situationen
r dyb, saa at Vandet derfra kand rinde indtil det
ndelig med ens kan falde meget dybt og derved
rsyne alle Vandspring i Versailles Hauge med
ornødent Vand samt tillige give Vandet force til
t stige saa høyt. Dette er et stort Verck, som er
uden Lige og har kostet excessives Summer Penge.
Iblant mine Kaaberstycker findes et, som præsen-
rer denne Machine. Hernæst besaae ieg og Fon-
tainebleau, som er et meget vidtløftigt og prægtigt
Slot, som skal have over 600 Værelser. Det Kongl:
Hoff residerer der ofte paa nogen Tiid om Som-
*) Den omhandlede unge Adelsmand er formodentlig den Rigsgreve Henrik
Rantzau til Biirau, der i Hofmans Danske Adelsmænd, I, Side 71, Tab. II an-
føres som dræbt 1727 1 Paris i en Duel af Hertugen af Usez, Søn af Hertugen
af Crussole.
126
meren. Item St: Cloud, som er en stor charmant
og nye Bygning af hugne Steen og tilhører det
Orleanske Huus. Der saae ieg en Dag ieg gick
herbatim 1 ) dend unge Duc de Chartres treckes
omkring paa et Gemack i en deylig Barne-Vogn,
men Forældrene vare icke tilstede. Iligemaade
Meudon, som ligger gierne til Dauphin af Francke-
rig og er en magnificque Bygning, men meere
gammeldags. Her har mand dend skiønneste Pro-
spect af heele Paris. Saa og St: Germains en Laye,
hvor der er et gammel og et nyt Slot; der har
dend fordrevne Kong Jacob 2den af Engelland i
mange Aar med sin Familie resideret. Endelig og
Chantilly, som tilhører Duc de Bourbon og er
visselig værdt at see, saa vel som de øvrige an-
førte Lyst-Slotte, hvoraf ethvert har noget besyn-
derligt; men det blev mig for vidtløftigt at beskrive
dem alle. Dog maae jeg endnu melde om det be-
rømte Abbaye de St: Denis, som ligger 1V 2 Miil
fra Paris og er meget remarquabelt deels forme-
delst dend prægtige Kircke, deels formedelst alle
der værende Kongl: Begravelser, deels og forme-
delst de Kongl: Croner med andre Regalia og en stor
Samling af utallige kostbare Ting, som der forvares,
hvilcke ieg alle med megen Fornøyelse betragtede.
I denne sidste Maaned besaae ieg og i Paris
alt hvad jeg kunde, som forhen kunde være glemt,
ieg giorde og nogle excursiones botanicas endnu
med Professor Jussieu og hånds Følge, ieg be-
saae og adskillige Laboratoria i Staden, som
l ) herbatim d. c. for at botanisere.
127
Hr: Bolducs paa Hoffapotecket, hos Hr: Apo-
tecker Charms, og hos Apotecker Geoffroy, Bro-
der til Professor Geoffroy y hvilcket sidste befaldt
mig best, det var ret net. Der var meest Furni
portabiles eller Ovne som kunde flyttes, og de
vare heele brændte af en meget durabel Ma-
terie i en smuck Form. Jeg besøgte og vores
Lands-Mand, dend berømte Professor anatomiæ
ved det Parisiske Universitet Dr. Winsløv, 1 ) som
hafde der antaget dend catholske Religion. Det
var en liden Mand af Væxt, men stor af Lærdom,
især udi Anatomien, dog kom hånd mig noget
simpel for i sit Væsen, og hånd hafde en meget
tyck og feed Kone; han var meget artig imod mig
og gick omkring med mig at viise mig adskilligt,
især Le Theatre de St: Cosmo, hvor Anatomien
oceredes, men i øvrigt entrenerede han mig paa
ansk Fa^on, det er at være høflig og tienstvillig,
en som de bød hånd mig aldrig noget hvercken
aadt eller tørt. Han tilbød mig et Recommenda-
ons-brev til en Abbé, som var Kongl: Bibliothe-
carius, for at see det Kongl: Bibliotheke, som ieg
og modtog; men for icke at komme alene just
derhen tog ieg v: Westen og dend unge Klocker
med derhen, som siden blev Raadmand og Etats-
Raad i Kiøbenhafn. Derved blev vores suite noget
anseelig, thi han førte sig magnificque op i Paris,
lod sig kalde Baron, holdt daglig sin galante Leye-
Karet med Kudsk og to Tienere i skiønt galoneret
*) Jacob Benignus Winsløw (1669-1760) forlod I Aaret 1697 sit Fædreland
for stedse og rejste til Paris, hvor han et Par Aar efter antog den katholske
Tro. Han blev 1743 Professor ved Universitetet 1 Paris.
128
Livree, og desuden en Cammertiener, som bar
sine Drap-d'ors eller -d'argents-Vester. 1 ) Udi
denne Mr: Klockers Ecqvipage indfandt vi os alle
hos den gode Abbé, der som en klog Mand saae
paa Ecqvipagen og var høflig, viiste os allevegne
omkring, men iøvrigt merckede hånd nock, at vi
icke just kunde regnes blandt de Lærde. Bemeldte
Mr: Klocker bad mig iblant at spise med sig til
Middag i et stort Hotel, hvor de hafde et sluttet
Bord paa 24 Personer, og betalte for Maaltidet 1
Rd ,r ; og naar det skeedte, afhændtede hånd mig i
sin smucke Vogn, gav mig en af sine Tienere til
Opvartning ved Bordet, og dend Dag maatte ieg
lade mig kalde Baron; thi alle som spiiste ved
Bordet lode sig kalde Greve eller Baron, da de
dog vare det ligesaa meget som ieg 2 ). Da ieg saa-
ledes en Dag spiiste der, hendte det sig at Pe-
rucquen af Tieneren i en Hast blev nappet mig
af Hovedet og noget andet sadt paa igien, hvor-
paa ieg hastig saae mig tilbage og omkring, og
befandt alle de, som spiiste ved Bordet, i samme
moment og tempo vare blevne bedeckede med
Tyrckiske Turbaner, følgelig ieg med, saa ieg icke
nocksom kunde forundre mig over alle disse unge
Menniskers Forfængelighed og Narrerier.
Tvende merckværdige Høytider, som aarlig fore-
i) Herman Lcngerken v. Kløcker (1706— 65), Søn af Abraham Kløcker (se Side
31) i hans første Ægteskab med Elisabeth v. Lengerken. Han tog Borgerskab som
Købmand i Kbhvn. 1730, blev Raadmand, Assessor i Højesteret, Etatsraad, Vi-
ceborgmester, købte 1741 Geddesdal og lod sig 1757 naturalisere som dansk
Adelsmand.
*) Om unge velhavende Rejsendes Tilbøjelighed til at give sig slige Titler i
Paris se Holbergs: Trende Epistler (Udg. 1745 S. 153). Seidelins Rejsebeskriv-
elser leder ofte Tanken hen paa Holbergs Beretninger om sine omtrent sam-
tidige Ophold 1 fremmede Lande.
129
falder i Versailles og Paris, og forhen icke ere
berørte, maae jeg endnu melde noget om. Første
Pindse-Dag i dette Aar holdt Kongen Ordens-Dag
med sine Riddere af dend Helligaand som sæd-
vanlig, da Kongen og alle Ridderne udi deres Or-
denshabit med megen Pragt holdt en Procession
til Slots-Kircken og derfra tilbage igien, efterat
Cardinal Fleury, som dengang var Premier-Mini-
stre-d'Etat, selv havde læst Messen; men førend de
kom i Kircken marcherede først Schweitzer-Gar-
den neden ind i Kircken med Trommer og Piber,
og Chevailler-Garden med Paucker og Trompeter
oven paa for at besætte deres Poster, hvilcket gav
en forfærdelig Lyd og Resonantz derudi. Von
Westen og ieg vare komne ud til Versailles at see
denne Høytiid og kom ind i Kircken førend alting
gick an, men medens Tienesten varede, maatte vi
bestandig ligge paa vore Knæe ligesom alle andre,
ja Kongen og Ridderne selv, dog hafde vi udsøgt
os et beqvemt Sted, hvor mand nøye kunde
besee alting. Da Messen var tilende og Kongen
med Ridderne gick ud af Kircken igien, gick vi
bagefter, og da hændte det sig, at vi mødte Ma-
dame D'Aubigni og hendes Frøeken Datter, da
Moderen strax raabte til Datteren: „Voila nos
Gentilshommes Danois"! De fick da fat paa os og
Hprocherede os, at vi efter Løfte icke vare komne
dem, og ieg excuserede os dermed, at vi al-
iles hafde glemt den os givne Adresse, som de
sagde os paa nye, hvorved vi maatte love nu ufeil-
bar at komme til dem, men der blev dog intet af.
130
Dend anden Høytiid var dend hos de Catholske
allevegne indførte Christi Legems-Fæst, som hos
de Tydske kaldes Frohnleichnams Fæst og hos
de Franske Féte-Dieu, og er en Følge af den hos
dem antagne uriimelige Troesarticul om Trans-
substantiationen, nemlig at Brødet, naar det con-
secreres til Alterens Sacramente, mister derved
sin Substantz og Væsen, og forvandles virckelig
til Christi Legem, ja til Christus Selv, hvorfor de
og indfatter saadant et consecreret Brød i en saa
kaldet Monstrantz af Guld eller sølvforgyldt, og
ofte med mange Juveler besadt, hvilcket er for-
meret som en Circul, hvorudi Brødet er indfattet,
med mange Straaler omgiven, og har en temme-
lig høy Fod, hvoraf en forvares i hvert Alter, som
i alle høye Messer opløftes for Folcket, og da af
Meenigheden paa Knæe tilbedes. Denne Fæst, som
indfalder icke længe efter Pindse-Dag, er hos alle
de Catholske meget høytidelig, og kand mand der-
for nock tæncke, at dend i saa stor en catholsk
Stad som Paris, maae være saa meget desto meere
høytidelig, hvorfor ieg og her melder derom.
Denne Dag beklæder alle Folck deres Huuse med
Tapeter eller hvad de har at smycke det med,
Gaderne bestrøes med Sand, Grønt og deylige
Blomster, med alle Klocker ringes og kimes be-
standig, og fra hver Stifts- eller anden stor Sogne-
Kircke udgaaer en Procession en vis Tour igien-
nem Staden, som bestaaer først af Kirckens Meenig-
hed af begge Kiøn, dernæst og alle Muncke- og
Nonne-Closteres Lemmer, som ligger i Sognet,
alle syngende og med store, hvide, brændende
131
Voxlys i Hænderne, og endelig Kirckens Geist-
lighed, hvoraf dend Fornemste, af Biskoppelig
eller anden Stand, under en kostbar Himmel
bærer Monstrantzen og er omgivet med 12 ringere
Geistlige, 6 for og 6 bag, som bærer 12 Sølv-
Røgelses-Kar udi Sølvlencker, hvormed de idelig
berøger Monstrantzen og dens Porteur, og maae
de 6 forreste altiid avancere baglænds for icke at
vende Ryggen dertil. Paa Gaderne ere hid og did
mange Altere oprettede, hvorved Processionerne
standser og berøger dem med deres Røgelse-
Kar tilligemed Pateren, som findes derved. Saa-
danne Processioner saae ieg dend Dag vel 50, og
der er en stor Æmulation imellem Sognene, at
det ene vil have sin Himmel kostbarere end det
idets. Nogle have endog Himler eller Buer, som
:re sammensadte af bare sleben Chrystal, ja nogle
;sadte med adskillige Slags Edelsteene; ieg løb
dend Dag omkring for see dem alle, saa ieg
lær hafde løbet Veyret af mig, og da ieg endelig
:om hiem igien i mit Logis, mødte min Vert mig
Døren med det Spørsmaal paa Frandsk: „Har I
;et dend Gode Gud, Monsieur?" Hvortil ieg
rarede: „Ja, ieg har vel seet 50," men derved
lae hånd meget glubsk til mig, saa ieg i Hast
r endte Ordene om i Munden og sagde, at ieg
leente 50 Processioner, hvorved hånd viiste mig
it mildere Ansigt, og dermed hafde dette geistlige
Spilleverck Ende.
Foire St: Laurent maae ieg og icke glemme at
melde et Par Ord om. Det er et Marcket, som
9*
132
holdes i Forstaden af dette Navn udi 4 Uger, hvor
der findes bestandig adskillige Slags Skuespil,
samt priviligerede Vertshuuse til høy Kort-Spil,
item Leylighed til at extravagere i alle Laster, saa
det er et abominabelt Marcket, og efter min Tancke
ingen Ære for Paris, at saadant aarlig vedligeholdes.
Til hvad Extraordinairt der forefaldt, medens
ieg opholdt mig i Franckerig, veed ieg icke at
henføre noget andet merckværdigt end dette, at
Kong Ludovic XFdes Dronning, som var dend af
Pohlen fordrevne Kong Stanislai Datter, efter
temmelig lang Forventning kom første Gang i Bar-
sel-Seng med 2de Prinsesser, Tvillinger, saa der
blev anrettet stor Festivitet i Versailles, hvor alle
fremmede Ministri, hver med en stor Suite, toge
ud at gratulere, og bleve der til Taffels. Samme
Dag spranck alle Vandene i Versailles Hauge, som
nu sielden skeer, thi naar de alle skal springe i
2 Timer, koster det nu over 20000 Rdr., hvorfor
ieg og icke forsømte at komme derud at besee
det.
Hermed maae det være nock om mit Ophold
i Paris, og vil ieg nu skride til min Afreyse der-
fra, som ieg antraaede 18 August samme Aar med
ligesaadan en Land-Carosse, som ieg var kommet
med dertil, og betingede ieg mig Sted i samme
ligefra Paris til Caiais. Iblandt mine Reyse-Com-
pagnons var en Pariser-Kiøbmand, født i Caiais,
en meget artig Mand, dernæst en Kiøbmand af
Caiais, dend forriges Cousin, og et meget kiønt
ungt Menniske fra Friderichshald i Norge ved
133
Navn Andreas Trulsen Kahn, hvoraf vi hafde
meget Spøg underveys, thi hånd var særdeles
munter, men tillige alt for frietalende.
Dend første Dag kom vi til Beaumont og pas-
serede forbie Montmorancy Slot, som tilhørte Ma-
dame la Duchesse; anden Dag kom vi igiennem
Beauvais, som har 3 å 4 skiønne Kircker, og skal
Choret af Cathedral-Kirken holdes for det skiøn-
neste i Franckerig. Dend Dag hafde vi 2de smaae
rencontres, først at en Mand reed foran vor Ca-
rosse, men hånds Hest vilde icke frem, saa at da
re Heste gick deres Tour frem, kom Manden
ed sin Hest ind imellem og under vore Heste,
men da Mandens Hest fornam dend Nød den var
udi, giorde dend med et et gevaltigt Sats for at
redde sig, og Manden blev fermt siddende paa
Hesten, saa at de slap begge uden synderlig Skade.
Dend anden rencontre var noget meere betydelig.
Vi skulde passere en Vey, som 20 å 30 Bønder
afde belagt med nye Brosteene. Da nu vor tunge
ogn derangerede en Deel af dend nye Broe,
attaquerede Bønderne vores Kudsk og Postillon
med Steene, saa de nær hafde giort det af med
dem, hvorover Kiøbmanden af Caiais tiltalte os
alle i Carossen: „Messieurs, det bliver Alvor, her
er intet andet for, vi maae alle ud for at true disse
Bønder og frelse vore Folck, enhver tage med sig
hvad Gevær hånd haver og følge mig, ieg vil
være Eders Anfører!" Som sagt saa skeedte, hånd
gick for os med 2de ladte Pistoler, en i hver
Haand, og førte Ordet med saadan fermetet, at
s
134
Bønderne begyndte at frygte og lode os fare, og
maae ieg sige, at hånd forstod mesterlig at sætte
dette Arbeyd i Verck. Om Aftenen kom vi til Pois,
en Landsbye, og var meget slet logerede; om Mor-
genen, da Mr. Kahn vilde have flettet en Pidsk i
sit Haar, bragte de ham en Smed, der paa det
Sted agerede baade Mennniske- og Heste-Doctor,
samt Barberer og Perucqmager, som hialp ham
dermed, saa godt hånd kunde. Heromkring byg-
ger de Huuse af Kridtsteene, som de dog siger
med Tiden bliver haarde og durables, og hafde
Duchesse de Richelieu der ladet opbygge et an-
seeligt Slot af samme Steene. 3die Dagen anlan-
gede vi over Airennes til Abbeville, som ligger i
Provincen Picardie, hvilcket Land er pauvre og
biergigt, Bønderhusene ere slette, de taler et slet
Maal, og betler meest alle. Naar mand kom til en
Landsbye, mødte Byens Børn os gierne alle uden-
for at tigge, og de ledsagede os 1 / 2 Miil bort igien,
immer syngende en Vise, som deres Curé hafde
lært dem. Dog er der adskillige smucke Stæder i
Picardie, som Amiens, Montreuil og vores om-
meldte Abbeville, som er temmelig stor, befæstet,
og har mod 15 å 16 Kircker. Det fortræffeligste
Klæde-Manufactur i Franckerig findes her, og pre-
tenderer de Franske, at dette Klæde overgaaer de
engelske og hollandske Klæder. De kalder det
Varobesse efter dend Mand, som har indrettet det,
som er en Hollænder af Geburt, og skal have
vundet 4 å 5 Millioner Livres i det Missisypiske
Compagnie. Kongen har givet ham Religions-Friehed
krats
4000
135
for sig, Familie, Forvandte og Betiente. Hånd boer
i et snart Kongl: Palais, som er omgivet med
mange store Bygninger, der hører til Manufac-
turet. Jeg besaae alting der, hvorledes Ulden kæm-
mes, spindes og meleres, samt Klædet deraf væves,
kratses og beskiæres. Hånd holder derved over
Mennisker daglig i Arbeyd, og giør her
meget bedre Klæde end hånd har giort i Holland,
hvortil Vandet i Floden ved Abbeville skal con-
tribuere. Den 4de Dags Aften kom vi til Mon-
treuil, som icke er stor og har ickun 8 Paroisses,
men Fæstningen er smuckt opbygt fra Grunden
med Mursteen, og oven paa Volden med skiønne
Træer besadt, saa det var charmant at spatsere
er, især for dend skiønne Prospects Skyld, men
ig syntes det blev icke vel vedligeholdet. Et
iigt Cartheuser-Muncke-Kloster er tæt uden for
yen ved Havet, hvorfor mand og her alt dricker
ordeauer Viine. 5te Dag fortsadte vi vor Reyse
il Boulogne, som er en maadelig Stad og Søe-
avn, hvorfra Reysende og ofte lader sig trans-
ortere til Douvre i Engelland. Dend paraderer
eget skiønt langt fra. Her fandt og talte ieg med
de norske Skippere. Her har og Provincen Pi-
cardie Ende, og Landet kaldes Le Pais reconquit.
Dend 6te Dags Aften kom vi endelig til Caiais,
om er en anseelig og net Stad, og befæstet baade
ed Landsiden med adskillige Forts, foruden det
ette Citadel, men endog ved Søsiden ude i Van-
et vel forvaret. Ved Torvet er en smuck Pro-
enade, og Taarnet paa dend store Kircke para-
136
derer herlig, her har mand og Ebbe og Flod.
Mig mødte her nogen Fortredelighed, dels med
Toldbetienterne, som visiterer skarpt, og forvolder
en Reysende mange unyttige Bekostninger, deels
at min Vertinde, som omvexlede mine franske
Louis d'or, og gav mig engelske Guinnees derfor,
trackte mig temmelig paa Læsten. Jeg blev der
ickun en Nat, og accorderede strax om Morgenen
tilligemed andre med en Skipper, som skulde føre
os directe til London, hvorhen Vinden var god;
men da vi kom tilsøes, merckede vi først, at hånd
hafde Heste inden Borde, som hånd skulde de-
barquere i Douvre, og derfor først maatte gaae
derhen, hvorved vi meget blev vexerede og op-
holdte paa vores Reyse, thi vi kom saa sildig til
Douvre, at han icke strax kunde faae Hestene ud-
skibede, icke heller dend følgende Morgen førend
Kl: 10, og altsaa maatte vi fremdeles blive liggende
til om Eftermiddagen Kl: 5, da Floden kom igien,
at dend kunde hielpe os ud af Hafnen igien.
Douvre er et slet Sted, har en lang Gade, en liden
Havn og et gammelt Slot paa et temmelig høyt
Bierg, som er næsten ruineret. Disse Landbred-
der af Engelland kaldes Dunes, og ere bekiendte
af deres Hviidhed og Høyde, mand kand see dem
i Caiais, og de synes stedse at være nær, skiønt
de ere temmelig langt borte. Sundet er 8 Miile
bred. Mand mercker her strax, at mand er kom-
met i et andet Land, baade paa de differentes Byg-
ninger saavelsom paa Indvaanernes differentes
manieres. Denne, som var dend 8de Dags Aften,
137
prosequerede vi vores Søe-Reyse videre, men for-
medelst liden eller snart ingen Vind bragte vi
denne Nat, følgende Dag, som var vor Reyses 9de
Dag, og endnu dend 10de Dag hen tilsøes, indtil
vi om Aftenen Kl: 10 arriverede lige over for
Touret 1 ) i London, hvor vi og dend Nat maatte
blive om Borde, og følgelig først paa vores Rey-
ses Ilte Dag ankom i Staden London selv, efter
4 Dages og 4 Nætters Ophold paa Vandet. Under-
veys kom vi forbie adskillige smaae artige Søe-
Stæder og Havne, som hver, saa snart de seer et
Skib komme, udsender en Seyls-Baad med 4
Mand for at passe paa, at ingen Toldsvig begaaes,
og det følgende Sted maae immer afløse det for-
rige Steds Baad heele Veyen igiennem lige til
London. Noget førend mand kommer ind i Themse-
Floden har mand ved venstre Haand en anden
Flod, kaldet Mudois, og ved Indgangen til samme
en Bye Sernest med et fast Castel, hvor mange
Krigsskibe ligge, ofte 150 i Tallet. Vi passerede
og sammesteds forbie dend engelske Flode, som
m tilbage fra Øster-Søen.
Naar mand nu kommer ret ind i Themse-Flo-
den, saa er dend skiønne Prospect, mand idelig
har, ubeskrivelig, deels fra Landsiderne, hvor der
præsenterer sig snart en Stad, snart en Landsbye,
snart et Lyst-Palais, snart et Skibsbyggerie med
en halv Snees store Skibe paa Stabelen, snart et
Fonderie eller Giethuus, saa vel som det fortref-
lige Søe-Invalides-Hospital Greenvig med meere;
deels paa Themse-Floden selv ved dend grusomme
*) Tower.
138
Mængde store Kiøbmands-Skibe, som ligger ordent-
lig rangerte paa begge Sider af Floden lige op til
det store Toldhuus, hvilcke ofte ere over 4000 i
Tallet, og præsenterer sig som en stor Skov jo I
meere mand nærmer sig til Staden. Endelig og j
dend treflige Prospect paa Themsen af denne
gamle, store, prægtige og riige Stad, London, selv, j
hvilcket Syn er ret indtagende og fortryllende;
men denne Fornøyelse bliver igien temmelig for- j
mindsket, naar mand nu vil forlade Skibet, thi da
bliver mand et Par Dage igien opholdet inden
mand kand faae sine Sager, og naar mand da I
endelig skal have dem, saa er der ingen Ende
paa deres Visiteren, thi de visitere alle ens Klæ- j
der, endog Buxer, Strømper og Skiorter, og vil
borttage alt, hvad der synes Nyt; ja disse ublue !
Visiteurs skaaner icke, men forderver ens Sager,
som arriverede mig med 2de Casser, hvorudi ieg
vel indpacket førte med mig de Planter, ieg udi
Jardin du Roy i Paris hafde samlet, hvilcke de I
med stor Uforsigtighed igiennemviilede 1 ) og for- j
dervede mig meget deraf; og dog paalegger de en i
stor Toldafgift, endskiønt mand intet har, hvoraf
dend bør svares, og beklager mand sig derover,
leer de kun deraf, saa at min Entrée i London,
med Told og videre deraf dependerende Udgifter
indtil ieg kom i mit Logiment, kostede mig vist
over 1 Guinne, uden at jeg veed hvorfor; over
hvilcken Fortredelighed tillige med de andre for-
bemeldte, som mødte mig paa denne Reyse, ieg
icke var aldeles vel til Mode.
») Durchwlihlen (tysk), gennemrode.
139
Men ieg var nu enfin kommet i Roelighed i
London og i mit Logiment hos en reformert fransk
Encke, som var en skickelig Kone, og ieg var der
meget vel logeret, hafde og faaet mig opsøgt et got
Spisequarter, hvor en Deel tydske, honnette Folck
søgte til, saa ieg nu skulde melde noget om denne
mægtige Stad London, ieg var kommet til. Men
her findes nu atter saa mange merckværdige Ting,
at de ere utallige, og ieg neppe veed, hvor ieg
skal begynde eller ende. Staden London med For-
stæderne er udentvifl dobbelt saa lang som Paris,
og ieg tror virckelig dend er saa lang som fra
yekiøbing til Gaabens-Færge, men dend er icke
ær saa bred som Paris, endskiønt der paa dend
anden Side af Themse-Floden findes en Deel
RJader og Huuse, hvor og Ercke-Bispen af Can-
;rbury residerer. Gaderne vare i dend Tiid, ieg
ar der, meget urene, dog er der uden for Huusene
ed alle Sider en Plads paa 5 å 6 Alens Brede
elagt med store Flieser, og sadt Afvisere uden-
for at hindre Vognenes Kiørsel, hvor alle Gaaende
passerer. Huusene ere næsten alle bygte af brendte
Mursteen, og mange store Torve og publicques
Pladser findes derudi. Udi dend Deel af Staden,
som kaldes Westmynster, opholder Hoffet og Par-
lementet sig, og dend sortererer under Hoffets
Jurisdiction, men det egentlige gamle London, som
begynder ved Temple-Bar, dependerer allene af
Lord Maire og hånds aldermans. Fra Hoved-
Gaderne gaaer mange mindre Gader ned til Them-
sen, paa hvilcken Flod ligger mod 5000 store
140
Baade eller Joller for at føre Folck fra et District
i Staden til et andet for billig Betaling, hvilcke
Baade alle ere numererede, og tør Rorskarlen icke
tage meere end ham tilkommer, thi giør hånd det,
og ieg giver ham an efter hånds Nummer, bliver
hånd strax afsadt. Lige saaledes forholder det sig
med Hyre-Kudskene, hvoraf er ligesaa stort et
Antall fordeelt over heele Staden, saa at, saa snart
ieg icke gider længer gaaet i Byen tilfods og
ickun vil lucke min Mund op med det Ord: Coche,
er strax en til Tieneste. Af Kircker er der over
100, og var Staden catholsk, hafde der ganske vist
været over 4re Gange saa mange. Jeg vil ellers
melde om de 2de St: Povels og Westmynster Kir-
cker, af hvilche St: Povels, som er Hoved-Kircken
i det gamle London, er en skreckelig, stor, præg-
tig og nye Bygning med en overmaade stor Dorne,
som tillige er meget høy, og 2de andre deylige
Taarne. Meenigheden er dend største i London,
og der holdes dog ickun Guds-Tieneste i dend
12te Deel af Kircken. Dend skal i Bygning og
Størrelse ligne St: Petri-Kircke i Rom, men dend
Forskiel er dog imellem dem, at denne er bygt
af Sandsteen, men St: Petri-Kircke i Rom er bygt
af hviidt Marmor. Dend store, høye Dorne er inden
i Kircken aaben og ziiret med 2de konstige Gal-
lerier, et over det andet og imellem dem med
utallige Vindever. Til det øverste Gallerie skal
der være 500 Trappe-Trin, men de ere temmelig
lave. Uden paa Pladsen for Kircken findes Dron-
ning Anes Statue tilfods af Metall, forgyldt, paa
i
tru
s
er
141
en prægtig pied d'Estall, som er omgivet af 4 Sla-
ver af Metall, alt af ypperligt Arbeyd og extra-
ordinair Størrelse. Westmynster Kircke, hvor alle
Kongerne i Engelland krones og begraves, er for-
medelst sin Alder en meget remarquabel Bygning.
Mand hafde nogle Aar forhen med megen Depense
giort en Hovedreparation paa denne kostbare
Kircke for at holde dend vedlige, men det nye
Arbeyd er intet at regne imod det gamle. De
mange Kongl: og andre store Herrers Begravel-
ser, som findes her i de mange tilbygte Capel-
ler, ere vel værdte at see, hvoriblandt især Hen-
ci Ides Capelle i Henseende til konstig Arbeyd
ræfereres for alle de andre. Kircken har en over-
maade Høyde og Hvelvingerne ere meget konstig
opførdte. Mand foreviser der Caroli 2di Billede,
saa vel som hånds deylige Duchesse de Riche-
mondy iligemaade Kong Wilhelms og hånds Dron-
ning Mariæ Billeder, samt General Munckes; alle
disse Billeder er pousserede i Vox, og skal være
truffet meget livagtig, og hvert Billede for sig
aer i sin egen Træe-Casse efter deres Legems
øyde, fuldkommen og prægtig iklædt, og Cassen
er forsynet med Laas og Nøgel, saa at naar dend
opluckes, er det som mand saae Personen i levende
ive. Kaaberstyckerne af disse 2de Kircker bragte
g hiem med mig og findes hos mig forvarede,
liers ere mange af de andre Kircker meget
smucke og af different Bygning udvortes, men
indvortes ere de efter de Reformertes Maade meget
lidet udziirede. Af Kongl: og andre store Herrers
142
Paladser ere først at antegne St: James Pallast,
hvor Kongerne af Engelland residere i London,
men det er en slet Residence for saa mægtig en
Konge. Andre particulaires Herrers Huuse i Lon-
don ere meget smuckere, skiønt icke saa store.
St: James Pare, som ligger tæt ved Paladset, er j
temmelig stor og kiøn, og der er dend offentlige i
Promenade for Fornemme og Ringere, men imod
de parisiske Promenader er dend ey at ligne. Nær i
ved denne Pare er en anden, kaldet Hyde Pare, !
som er større, hvor de Fornemmere om Som- j
meren promenerer en Carosse. Igiennem denne I
Pare gaaer og Veyen til Kensington Slot, hvilcken
Vey paa begge Sider var besadt med Lanterner.
Kensington var da Kongens Residence om Som- i
meren, og det var icke heller noget besynderligt,
men dog bedre end St: James, thi af Kong Georg
lste er det blevet meget forbedret. Wittehal er
endnu en ved sidste Ildebrand i London over- I
bleven Deel af det Kongl: Pallast Wittehald, og
kaldtes egentlig Bancquet-Huset. Mand kand see
paa dette, at Paladset har været prægtigt, derved
er og et smuckt Capell og i Gaarden Jacobi 2den
Statue af Metall. Sommerset Huuse er og et Kongl:
Palais, hvor Encke-Dronningerne ofte forhen har
resideret, det har vel tilforn været got, men nu
er det gammelt og forfalden. Af andre Herrers
Paladser ere Hertugernes af Buchinham og Mari-
borughs de ziirligste. Af publicques Bygninger er
fornemmelig Touret i London, som er en Fæst-
ning. Der besaae ieg i Compagnie med Andre 6
143
levende Løver komme fra Marocco, saa vel som
2 Panther-Dyr, 1 Tiger og 1 Tiger-Kat med
andre meere fremmede Dyr og Fugle. Hernæst
besaae vi 4re Tøyhuuse. Det første var opfyldt
med Flinter, Pistoler, Kaarder, Picquer etc. ran-
gerede i allehaande Figurer af Pyramider, Pillarer,
Sole etc. Saa var og der at see 2de Harnisker,
det ene Kong Henrick 5tes> som indtog Francke-
rig, og det andet Henrick 6tes, som tabte det igien.
Udi det andet Tøyhuus fandtes Mængde af grov
kytt, som Metall-Canoner og Mørsere, deels Enge-
nds egne, deels erobrede fra Franckerig og Spa-
ien, blant andre en forfærdelig stor Mørser, som
astede 9 Bomber paa en Gang; der saaes og
ronning Elisabeths Pistolet de poche og mange
a Franckerig erobrede Faner. Det 3die Tøyhuus
ar opfyldt med snart alle de engelske Kongers
illeder til Hest udi skiønne Harnisker. Billederne
re af Træe og skal ligne Kongerne, Hestene lige-
des af Træe og malede, men det seer meget
utzig ud. Ved Indgangen hertil sees Kong Hen-
ch VHIdes Billede af Træe tilfods i et smuckt
Harnisk. Hånd var bekiendt baade for en stor
Fouteur og for en stor Cocu, og til Confirmation
paa det første har de indrettet dette saaledes, at
naar mand opløfter Harnisket sees tydelig hvor
rundelig Naturen hafde udrustet ham til Amors
Kriige, hvilcket dog er bedecket med en broderet
rød Fløyels Pude, fuld besadt med Knappe-Naale,
hvorved en Deel af de engelske Damer, naar de
laver til Barsel, har dend Overtro, at naar de kand
144
komme derind og tage en Knappe-Naal ud af i
denne Pude og sætte en anden i Stæden, skal det \
procurere dem en god Forløsning. Udi det 4de !
Tøyhuus saaes en stor Mængde af de i gammel
Tiid brugelige, underlige Gevær, hvoraf nogle,
som vare tagne paa Philippi 2di saa kaldte uover- I
vindelige Flode, vare ret grusomme; der fandtes
og mange gamle Morgenstierner, som de Danske
hafde brugt, da de indtoge Engelland. Iligemaade i
fremviiste mand dend Øxe, hvormed Heinrich Sde
lod Hovedet hugge af sin Gemahl, Anna von \
Boulen *), hvilcken Dronning Elisabeth siden hafde
ladet bruge til at halshugge Encke-Dronningen,
Maria af Scotland, og en Deel af sine Galaner.
Vi besaae og le Pont de Traitres, hvorover mangen
Konge og Fyrstelig Person ere førte udenfor
Touret til deres Rettersted. Iligemaade besaae vi
det Værelse, hvor Kong Edvard 4de blev qvalt
kort førend hånd skulde krones, og fremdeles det
Værelse, hvor Dronning Elisabeth sad fangen, da
hende blev forkyndet, at hun var bleven regie-
rende Dronning, som hun icke vilde troe. Men
det kostbareste, ieg der saae, var Chambre des
Joyaux, hvor Kongernes og Dronningernes Croner,
Septere, Sværde og hvad videre dertil hørde i et
stort Antall bleve forvarede, hvis Kostbarhed efter
min Tancke langt overgick de Kongl: franske Re-
galier, som ieg saae udi Abbediet af St: Denis,
formedelst den utallige Mængde af meget store
Diamanter, Rubiner, Saphirer, Smaragder, Perler
!) Anna Bolcyn, udtales Bulen.
s
145
og andre Edelsteene, hvormed ah dette i Over-
flødighed var besadt. Parlaments-Huuset er meget
gammelt, derudi besaae ieg Ober-Parlamentets Sal,
som visselig var smuck, men icke saa kostbar,
som Engellænderne vil giøre dend. De siger, at
Tapetzeriet derudi, som forestiller Seyren over
dend saa kaldte spanske, uovervindelige Flode, er
det skiønneste i Verden; mueligt det forhen har
været i saadan Estime, men nu ligner det icke
Gobelins Tapeter. Dend Kongl: Throne, som er
af rødt Damask med Guld Tresser besadt, og paa
hver Side en kostbar Lehn-Stoel for Prinsen af
Wallis og Hertugen af Jorck, samt ved Veggen
paa høyre Side en med rødt Fløyel betreckt Benck
for de 2de Ercke-Bisper af Canterbury og Jorck,
er alt ved et lavt og i Midten aabent Gitter ad-
skildt fra det øvrige af Salen, hvor Herrerne af
Ober-Parlementet, nemlig Hertugerne, Bisperne,
Marquierne, Grever, Vicomter og Juges sidder i
lange Recker ved begge Sider, og er til de første
indrettet Bencke med rødt Klæde betreckte og til
de sidste Uld Sæcke ligeledes overtreckte. Tale-
ren for Under-Parlementet, naar samme opfordres,
bærer en sort Stav og sidder ved Døren. Under-
Parlementets Sal besaae ieg icke, siden mand
gde mig, at der intet merckværdigt var at see.
ra Ober-Parlementets Sal kom ieg igiennem en
anden stor Sal til Westmynster-Hall, som er en
gammel Relique af de ældgamle Kongers Palads
og er endnu overblevet af Londons første Ilde-
brand. Det merckeligste derved er, at Kongerne
10
146
ved deres Kroning udgaaer tilfods fra denne Hall
til Westmynster-Kircke, og naar de efter Kro-
ningen kommer tilbage fra Kircken, spiser de i
samme Dag i denne Hall med alle Herrerne og |
Damerne af Suiten. Hallen er hvelvet med irlandsk
Træe, hvorpaa aldrig findes Spinner eller deres
Væv. Admiralitets-Huuset er en anseelig Bygning,
hvoraf Fronten er ziiret med 4re høye Pillarer. i
Guild-Hall er egentlig Raad-Huuset i det gamle j
London, hvor Justitzien af Lord-Maire administre- ;
res. Det er en stor Hall eller høy Sal meget an- I
tique, ellers artig nok. Mand seer der Dronning
AnnaSy Kong Georg den lstes og mange Herrers,
som har været Lord-Maires, deres Skilderier i Lev-
netsstørrelse. Londoner-Børs er dend smuckeste,
ieg har seet, dend er bygt i en meget stor 4 kan- j
tet afhuggen Steen med et deyligt Taarn, hvorudi
er et Klocke-Spill, og dend har 2 høye Etager, i
Midt i Gaarden staaer en Kongl: Statue af Marmor,
og rundt omkring ved alle Sider indentil er dend
nederste Etage ziiret med Buer og Hvelvinger,
hvor alle Kongers og Dronningers smaae Statuer
bliver hensadte paa Veggene, saa snart de ere
kronede. Ovenpaa anden Etage er der fuldt af
Kiøbmænds-Boutiquer, ligesom paa Børsen i Kiø-
benhafn. Kiøbmændene samles der fra 3 til 4
Eftermiddag, dog bliver dend meste Handel dreven
udi de mange Caflfeehuuse, som ere omkring Bør-
sen, udi hvilcke Stuerne ere opfyldte med lange
Stole lige som Kircke-Stole, med en Hylde foran
at sætte sin Koppe Caffee paa, og paa den Tiid
147
re alle disse Stole opfyldte med Mennisker.
Dend Londonske Broe over Themse-Floden er
meget lang og breed, den hviiler paa 22 store og
brede murede Buer, og dend er ovenpaa gandske
bebygt med Huuse af 3 å 4 Etager ved begge
Sider, hvor imellem er en bred Gade at gaae og
kiøre over, i hvilcken Gade mand icke kand see,
at mand er paa en Broe uden i Midten, hvor Ud-
sigten er meget kiøn til begge Sider. Det merck-
værdigste ved denne store og besynderlige Broe
var dette, at dend paa dend Tiid var dend eneste
Broe i denne store Stad, men nu skal en anden
være bygget over Themsen høyere oppe ved
Westmynster District med excessives Bekostninger.
Det saakaldte Monument er en Columne, hvis
Lige af Høyde og Størrelse vel icke findes. Dend
er oprettet til Erindring om dend sidste store
Ildebrand i London, og dend er fra Grunden op-
ført af lutter huggen Sandsten. Foden er i Qva-
drat mange Favne bred, og saa høy, at dend er
lige med Tagskegget af de omliggende Huuse paa
3 å 4 Etager. Dend er og herlig prydet med mange
udhugne Billeder og Inscriptioner, sterck forgyldte.
Af Fodens Høyde kand mand slutte sig til hvad
Høyde Columnen selv i Proportion maa have.
Inden i Columnen er en skiøn Trappe forsynet
med sine Luft- og Lysnings-Aabninger ved Siderne.
Uden til er den riflet å la Mosaique, og dends
Hovedprydelse er tillige indrettet som en Altan,
hvor mand kand staae og see sig om, og over
denne Ziirlighed igien en Kugle, hvoraf udbryder
148
mange Ildflammer, overmaade sterckt forgyldte.
Udi London er og en Deel anseelige Hospitaler,
som Bartholomæi og Thomæ Hospital for Syge,
Christ-Hospitalet, som egentlig er et Waisenhuus,
hvor 1000 Børn opholdes, som ieg med Fornøyelse
en Dag saae alle at spiise, med andre meere. Men
især ere merckværdige Greenvig-Hospital for In-
valides af Søe-Etaten og Chelsea-Hospital for In-
valides af Land-Etaten. Det første ligger i en
Landsbye, Grinitz, nær ved London og var alle-
rede en fortrefflig Bygning, men bliver ventelig
meere, thi den ene Fløy var paa dend Tiid aliene
færdig, hvorfor og ickun nogle 100de Personer
der bleve opholdte. Med de andre Fløye meente
mand det vilde nock gaae noget langsomt, og
virckelig syntes mig, at dette Verck var alt for
stort og vidtløftigt og kostbart anlagt. Udi dend
Fløy, som var færdig, var en stor Hall for Hoffet,
som var prægtig malet og forgyldt, og ved Siderne
besadt med Georgii lmi og hånds Families Skilde-
rier i Levnetsstørrelse saa vel som Dronning Annas
og Prints Georg af Dannemare, deres Portraits.
Af samme Hall træder mand ud paa et meget
langt og trefligt Gallerie, som udentil er besadt
med meere end 100 Columner, saa det synes
meere end kongeligt, og paa dette Gallerie falder
en overmaade deylig Prospect over heele Lon-
don, Themse-Floden og om liggende Egn, ligesom
og Landsbyen Grinitz rundt omkring er omringet
med kongl: og andre store Herrers Lyst-Palais.
Ellers ere Indretningerne udi de andre Værelser
:
149
for Invaliderne meget commodes og beqvemme.
Chelsea-Hospital for Invaliderne af Land-Etaten
er og en stor, smuck og vel indrettet Bygning,
men i Pragt kommer dend icke imod den forrige;
derved ere 3 Gaarde, og i dend midterste staaer
Kong Carl 2dens Statue i Metall tilfods. Det har
sit eget Capel og en stor Plads til Promenade
med Lindetræer besadt, saa og et skiønt Apothecke
og Laboratorium. Der ere i London mange store
Torve og offentlige Pladser, hvoriblandt Hanno-
ver-Squar i dend saa kaldte Nye Hannover Stad
vel bør præfereres, og staaer Kong Georg den
Førstes Statue af Metall tilhest midt paa Plad-
sen. Lincoln Fields er dend største, hernæst Com-
muns-Garden, hvoraf dend halve Deel er ziiret
med hvelvede Buer; Charing-Cross, hvor Caroli
lmi Statue tilhest findes af Ertz, men denne
lads er ikke regulair; og endelig Smidfields, hvor
gesom ved Foire St: Laurent i Paris mange Skue-
pil og Konstmagere ere at see. Hortus Botanicus
i London, som kaldes Physic-Garden og nu fil-
erende Apotheckerne i Staden, er i god Stand
g værd at besøge; Gartneren derved kiender
alle Planter, siden han har freqventeret dend bo-
taniske Scole udi Jardin du Roy i Paris, og corre-
sponderer flittig med dend berømte Boerhave i
Leyden. 1 ) Jeg maae tilstaae, at der findes en Deel
kiønne indianske Gevexter og Træer, som Cacau,
Coffee, Lignum Aloes, Zingiber etc., saa er der
*) Lægen Hermann Boerhave (1668—1738), Professor i Leyden, indførte
Undervisning ved Sygesengen og kaldtes „Europas Læremester".
150
og 4 store Ceder-Træer af Libanon og et Korck-
Træe.
Det er bekiendt, at det engelske Glas er fiint,
som tilskrives dend stercke Heede af Steen-Kul-
lene, hvilcke dertil bruges; ieg besaae derfor og
et Par af deres Glas-Ovne, som staaer paa en
høy Grund, og i Grunden fra begge Sider er en
aaben Indgang til en meget stor Jern-Rist, som
ligger i Midten og Kullene derpaa og omkring,
ved hvilcken Indgang Kullene har fornøden Luft
og mand med beqvemme Instrumenter kand op-
røre dem.
Udi London er ellers 5 Stæder, hvor dend
evangelisk-lutherske Religion prædickes, 1) udi
det lutherske Capel udi St: James Pallast, som
Printz Georg for sig stiftede, 2) dend danske Kircke
i Wapping, som SI: Magister Brinck stiftede ved
Dronning Annes og Printz Jørgens Tilladelse, efter
at hånd hafde været Feldt-Proust ved de 7000
Mand danske Troupper i Irland, 1 ) 3) dend svenske
lutherske Kircke, 4) den tydske lutherske Kircke,
5) endelig var og en luthersk Forsamling udi dend
gamle, forfaldne Pallast, som kaldes Savoyen, udi
hvilcken Savoy de Reformerte og hafde et tydsk
og et fransk Capel, og Qvæckerne hafde og der
et Forsamlings-Stæd, hvorudi ieg engang saae og
hørte 3 å 4 efterhaanden at træde frem og tale til
Forsamlingen, ligesom de meente Inspirationen
») Magister Iver Brinck (1665-1728) blev 1689 Feltpræst ved de danske
Tropper 1 Irland, 1691 Præst ved den danske Menighed i London, 1702 Præst
ved Holmens Kirke 1 Kbhvn. og 1711 ved Nicolai Kirke. Han blev 1710 gift
med en Datter af Konferensraad Hans Seidelin d. Æ., Sophie Seidelin (1692—
1741), der 1735 paany blev gift med Biskop Christian Ramus i Odense.
151
;om over dem til, thi i Engelland har alle Secter
: riehed at øve deres Religion, undtagen Catho-
[querne, som ere meest under Tvang.
Dend 2den Octobr: foretog ieg mig i Selskab med
andre af tydsk Nation en liden Lyst-Reyse for at
»esee Landet saavelsom de Kongl: Lyst-Slotte og
let berømte Universitet Oxford. Vi kom først til
lichmond, som er en liden Fleck 6 engelske Miil
*a London, hvor Kong Georg 2den som Printz
Wallis hafde bygget sig et Lyst-Palais, hvilcket
log icke var meget magnificque, men ligger plai-
iaint, deels formedelst Themse-Floden, som flyder
forbie, deels fordi der og findes mange andre store
(errers Lyst-Huuse og Pares, hvoriblant nogle,
især Hertugen af Montagy's, ere smuckere end
kongens. Hernæst kom vi til Hamptoncourt Slot,
er 3 Miile fra Richmond og som nu holdes
For det skiønneste Slot i Engelland, som og vircke-
lig det mittelste Corps, hvilcket Kong Wilhelm
lar ladet bygge, er ret prægtigt. Der er vel end-
iu ved hver Side af dette Corps en anden Slots-
gård omgivet med meget skiønne, men gammel-
lags Bygninger, som dend i sin Tiid prægtige og
tægtige Cardinal Wolsey har ladet opføre. Trap-
>en i det nye Corps er meget anseelig, og Veg-
;ene deylig malede, som og heele Slottet over-
tit er ziiret med treflig Malning, iblant andet i
ralleriet med de skiønne saa kaldede Cartons af
len berømte Rhaphael. Gemackerne ere store,
løye og reales, Tapisseriet er skiønt, dog icke
meget riigt. Af Kong Wilhelms Senge var een
152
af rødt Fløyel med Guldtresser og franges, og en
anden ligesaadan af rødt Dammask; Himmelen og
Stolen i Audience-Gemacket var af rødt Fløyel
med Guld. Adskillige Portraiter i Levnetsstørrelse
fandtes der, som Kong Christian 4de af Danne-
mare, Printz Georg af Dannemare, KongWilhelmus
med hånds Dronning Maria, Dronning Elisabeht
og andre meere Konger og Dronninger af Engel-
land deres. Portalet af Gitterwercket, hvor de 2de
Løver ere udhugne, er meget konstigt Arbeyd.
Parcken eller Haugen er smuck, den er ziiret med
en Deel kostlige Statuer og Vaser af hvidt Mar-
mor, og samme Arbeyde som i Versailles Hauge
findes; Springvandene ere deylige og de skiøn-
neste, som findes i Engelland, in summa: alting
er saa smuckt, at dette Huus vel og anstændig
kand logere saa mægtig en Konge. Vi toge endnu
samme Aften derfra paa Veyen til Windsor, som
ligger 9 engelske Miile derfra; men vi kunde icke
komme længere end 5 Miile til en liden Bye Sta-
nes, hvor vi bleve om Natten.
Dend 3die Octobr. om Morgenen kom vi til
Windsor, en liden, men smuck Bye, og besaae
det vidt berømte Slot, hvor vi fandt alt hvad til
Slottet henhører, tillige med Parcken ret magni-
ficque. Vel seer det udvortes gammeldags ud og
giør ingen synderlig Parade, men indvortes er det
herlig meubleret og udstafferet med de skiønneste
Malninger, de rigeste Tapeter, og alle Vegne med
massive Sølv-Borde, Gueridoner og Machiner at
legge Ilden paa i Caminerne. Her sees Carl 2dens
s
153
gtige Senge, dend ene af bisat Fløyel med
Guld saa sterck broderet, at Fløyelet neppe sees,
dend anden af hvidt Dammask ligesaa riig. Tronen
i Audience-Gemacket var af grønt Fløyel med Guld
broderet, og Tapeter, Stole og andet vare allevegne
efter Sengenes Couleur indrettede og af samme
Kostbarhed. Mand træder paa Slottet først i Guarde-
Salen, som er med Flinter, Pistoler og Kaarder
allevegne beklædt som et Rustkammer; derfra
gaaer mand paa dend ene Side ind i Kongens og
paa dend anden Side ind i Dronningens Gemacker,
hvorudi mand faaer at see mange Portraiter af de
Kongl: Familier; især observerede ieg der Print-
zens af Glocester Portrait, som var Dronning Annes
og Printz Georg af Dannemare deres af 13 Børn
længst levende Søn. Et Gemack var derved merck-
værdigt, at mand der saae alle de Damers Por-
traiter, som Kong Carl 2den hafde fattet Kierlig-
hed til, hvor enhvers perfecte Skiønhed, skiønt
med megen Difference, ligesom disputerer de
andre Præferencen. Duchessen af Richmond hol-
der dog alle for den skiønneste, hun var og der-
iblant, og de vare tilsammen 13 å 14 i Tallet.
Merckeligt er og i Galleriet dend Malning, som
præsenterer en Konge af Engelland, ved hvis høyre
Side staaer Kong Johan af Franckerig og 2de
dre Konger, som af ham fangen bortføres, men
avnene kand ieg nu icke erindre.
Midt i Gaarden staaer Kong Carl 2dens Statue
tilhest af Metall. Det store, runde Taarn er som
et lidet Castell, rundt omkring belagt med Cano-
154
ner, og haves derfra dend skiønneste, lystigste og
vidtløftigste Prospect, ligesom og dend deylige
Prospect og dend sunde Luft holdes for dette
Slots største Herlighed, thi det ligger paa et tem-
melig høit Bierg. Icke langt fra Slottet er det
store Windsor-Capelle, som ind- og udvendig er
smuckt bygget og med mange smaae Spiir ziiret.
Udi Choret seer mand Fahnerne og Vaabnene af
alle de Herrer, som med Ridderordenen af Hose-
baandet ere og have været beærede, og midt
iblant dem Kongernes og andre Kongl: Personers,
og udi Kircken seer mand Henrici af Sommerset,
Hertug af Beaufordts og andre Herrers prægtige
Begravelser og Epitaphia. Ellers er og i Windsor
en berømt Schole, som har imod 500 Disciplen
Om Eftermiddagen begav vi os videre paa Rey-
sen til Oxfordt, hvor vi ankom den 4 Octobr: til
Middag, efter at vi Aftenen tilforn hafde været i
Frygt for Røvere, thi vi passerede en Skov, og
merckede, at nogle Personer indenfor et Gierde
en Tiid lang fulgte os, og hafde Øie med os, men
endelig forsvandt de, og vi bleve uskadte. Oxfordt
er af sit berømte Universitet bekiendt nok i Ver-
den, men Byen er icke just considerabel. De
store Collegia, 21 å 22 i Tallet, ere af saadan
Magnificence, at mand icke finder deslige ved
noget Universitet i Europa. Ved hvert Collegium
er et Capell og en stor Hall, hvor Alumni spiser;
de fornemste ere College de Christ-church, hvor
ieg forefandt en dansk Student at betle, dernæst
College de la Reine, de Jesus, de Brassenrose,
155
de Morton etc:, hvilcke alle vare meest nyeop-
bygte. Collegiernes Haller ere gierne udziirede
med deres Patroners og Fundatorers Billeder. Et
hvert Collegii Alumni bærer en særdeles Form af
Bonnetter, runde, 3 å 4 eller meere kantede, og alle
Studentere gaaer couleurt klædte med lange, sorte
Stoffes Kapper aabne ved Armen. Men at der
skulde være saa mange Studentere i Oxfordt, som
mand vilde sige mig, nemlig 20000, er icke troe-
lig, thi Byen er icke saa stor, at dend kunde
rumme dem, og mig syntes, at mand icke saae
saa mange paa Gaderne, som mand seer i Halle
og Jena. Saa findes og i ethvert af disse store
Collegier icke over 100 å 120 Alumni, da mand
skulde tæncke, at ethvert efter deres Størrelse
maatte kunde logere 4 å 500. Der er ellers nogle
smucke Kircker i Oxfordt, især Stifts-Kircken.
Udenfor Porten er en skiøn Hauge til Universi-
tetets Nytte og Fornøyelse. Men det fornemste,
som der er at see, er Scolen, som de kalder det,
hvilcket er en sckrekelig stor 4 kandtet Bygning,
hvorudi Professorerne have deres offentlige Au-
ditoria, og har ethvert Videnskab sit Stæd, hvor
det doceres. Rundt omkring findes mange Døre,
hvorover med udhugne, forgyldte Bogstaver er
tegnet Scola Theologiæ, Scola Juris Prudentiæ,
Medicinæ, Philosophiæ, Lingvarum etc. Det ana-
tomiske Theatrum er en separat Bygning og be-
qvemt indrettet. Udi det ene Hiørne gaaer mand
op til Bibliotheket, som er meget nombreuse, og
ohngefehr af denne Figur 1 Af Bøgerne,
156
som efter hvert Videnskab ere ordentlig rangerte,
er hver Bog heftet med en subtil Kiæde, og rundt
omkring ere durchsigtige Stellager paa 2 Etager
opførte og forsynede med fornødne Bogreoler og
Bæncke, saa at mand kand udtage hvad Bog mand
vil, legge dend paa Reolen og strax sætte sig ned
og læse derudi. Ovenover Bibliotheket er en stor
Sal af 3 Længder, som de kalder Picter-Salen,
hvor paa alle Sider findes mange Portraits af
ældere og yngere Konger, Dronninger, Hertuger,
Biskopper, Doctorer og Professorer, samt andre
store og lærde Folck, som har stiftet og givet
noget til Universitetet, eller har været der i stor
Renommé. Midt udi dend mittelste Længde er op-
rettet Dom: Thomæ Pembrochii, Cancellarii uni-
versitatis hånds Statue af Metall tilfods i Legems-
størrelse, staaende paa en konstig Marmor-Fod
med et ziirligt Jerngitter omkring og med dette
symbolo: Dominus illuminatio mea, som giver en
smuck Parade. Gibs-Loftet i disse 3 Længder er
ved alle Sider garneret med en bred Rand af
zierlig Gibsarbeyd, hvorudi ere indfattede 5 å 600
smaae Portraiter af alle bekiendte og berømte,
gamle og yngere authores og store og lærde Mænd
i alle Videnskaber udi smaae, runde Medaillons,
præsenterer allene Hovedet og Ansigtet, med Nav-
nene ovenover og Vaabenerne nedenunder, iblant
hvilcke ieg og fandt vores danske Griffenfeldt.
Fra Oxfordt toge vi hen at besee det berømte
Slot Bleinheim, som er 7 engelske Miile derfra,
hvilcket Slot efter en Parlaments-Aet er bleven
157
►pbygget for Hertugen af Mariborough til Erkiendt-
[ghed og ævig Afmindelse af dend store Seyer,
land erholdt over de Franske ved Hockstedt eller
►leinheim i Bayern. Dette Slot er visselig af nye
Tchitectur, det skiønneste, der kand sees for
tyen, og fra hver Side mand udentil beseer det,
riør det en nye different Parade. Indentil er det
sieret med Marmor og de deyligste Malninger,
;om forestiller alle Hertugens Helte-Gierninger.
>arcken med den konstige Broe derudi er merck-
ærdig saa vel som hånds Statue af Marmor, hvil-
iken der er oprettet, og hvorpaa hånds Bedrifter
igeledes ere udgravede. Efter at vi dette hafde
iseet, retournerede vi samme Aften igien til Ox-
>rdt, og om Morgenen d: 6 Octobr: begav vi os paa
iiemreysen til London, og toge dend rette Lande-
r ey, hvor mand passerede kiønnere smaae Stæder,
:om og hiem d: 7 Dito om Aftenen, men af Regn
;aaledes tilreedt, at vi hafde icke en tør Traad
>aa os. Veyen var 49 engelske Miile, hvoraf 5
;aaer paa en tydsk. Landet befaldt mig vel, thi
»kiønt ieg icke passerede synderlig Skov-Egn, saa
;r dog heele Landet snart besadt med smaae
Væer, der afdeler det ligesom i lutter Hauger.
»tæderne i Provincerne ere ickun smaae, men
[erbergerne og Vertshuusene paa Lande-Veyene
;re rette Paladser.
For at melde noget om, hvorledes ieg anlagde
lin Tiid udi de 10 å 11 Uger, ieg forblev i Lon-
lon, da opvartede ieg først ved min Ankomst dend
158
danske Envoyé Hr: Baron Solenthaly 1 ) og hafde
engang dend Ære at spiise hos ham; hernæst var
ieg især recommenderet til en meget berømt Chy-
mist, ved Navn Gottfried Hanckvitz, en Tydsker
af Geburt, som hafde etableret sig der som Chy-
mist, thi Apotheckerne deeler sig der udi Chy-
mister og simple Apoteckere, af hvilcke sidste fin-
des nogle Hundrede, som selv icke præparerer
noget chymisk Medicament, men henter det hos
Chymisterne. Denne Mand var en meget forfaren,
curieux, bemidlet og tillige omgiengelig Mand, som
strax tilvendte mig sin Yndest, da hånd saae ieg
gierne vilde lære noget; men visse Arcana beholdt
hånd dog for sig selv, ellers offererede hånd mig
strax frie Adgang til hånds Laboratorium, naar ieg
behagede, hvilcket ieg med Fornøyelse og Tack-
sigelse imodtog og besøgte det gandske flittigt.
Iligemaade søgte ieg iefnlig et Caffehuus, hvor ieg
hver Eftermiddag kunde finde ham, for at raison-
nere med ham om adskillige chymiske Ting; hånds
Laboratorium er det største og curieuseste, som
sees kand, derudi findes over 100 Ovne af alle
de Inventioner som til dend Tiid vare bekiendte,
ja denne gode Mand foretog sig endnu i sit 60de
Aars Alder en Reyse snart over heele Europa for
at søge, om hånd kunde finde nogen Slags Inven-
tion af chymiske Ovne og Processer, som ham
icke vare bevidste. Udi dette hånds Laboratorio
er især me rckeligt, at ald Lysningen derudi kom
i) Baron Henrik Frederik v. Søhlenthal (1685-1752) var fra 1713 til 31 og
atter fra 1737 til 51 dansk Gesandt i London. 1747 flk han Rang med Gehei-
meraader.
159
oven ned, og at der fandtes artige Inventioner at
afværge ald Røg derudi. I Særdeleshed var hånd
berømt af sin skiønne Phosforo, som hånd selv
meget geheimt præparerede af Urin og andre Ex-
crementer tillige i saadan Perfection, at hånd til—
sidst støbte dend om i smaae Stænger, som ingen
har kundet giøre ham efter; iligemaade var hånd
den første, der præparerede Ol: vitriol: alb: gla-
ciale 1 ) i stor Mængde, som blev forsendt over
heele Europa og indbragte ham store Midler.
Hernæst fortiente hånd og mange Penge med at
forfærdige og sælge nogle Machiner til at slucke
en paakommen Ildebrand ved at kaste dem i Ilden,
[and bad mig nogle Gange tilbords, da ieg, naar
leg blev indført i Spiisestuen, altiid forefandt hånds
^ones gamle Moder, hånds Kone, og 3de smucke
r oxne Døtre i een Rad, som ieg strax maatte
:ysse, efter Landets Brug, fra dend ældste til dend
ngste, hvilcket Arbeyd ved Begyndelsen icke var
>aa behageligt som tilsidst. Hånd regalerte mig,
la ieg tog fra London, med sit Portrait i Kaaber
►tucken, og med 2 Stænger af sin Phosphoro til
:n Afmindelse.
Udi Chelsea-Hospital var og et ret artigt og
»tort Laboratorium, som ieg og iblandt besøgte,
ieg blev der bekiendt med en Doctor Scheutzer, 2 )
ler var som Amanuensis hos Ridder og Doctor
Ians Sloa ne*) og var en Søn af dend lærde Doc-
!) Ol: vitr: alb: glaciale er : Vitriololie med Alpe-Enzian.,
*) Naturforskeren Johan Jacob Scheuchzer (1672—1733), Professor i Mathe-
matik og Overstadslæge.
3 ) Den bekendte Samler Hans Sloane (1660—1753) blev netop paa den Tid
Livlæge hos Kong Georg II.
160
tor Scheutzer udi Zurick i Schweitz; hånd skaf-
fede mig Adgang til at besee bemeldte Ridder
Sloanes berømte Naturalien- og Raritet-Cabinet,
hvor der var Mængde af alle Slags Metaller, Ædel-
stene, Petrefacta, figurerte Steene og en Deel
gamle smaae Afguder, hvoraf nogle vare kostbare.
Dend ældgamle og gode Herre, som og var Præ-
sident i Collegio Medico, sad og gick selv i sin
Slobrock omkring og viiste os alting, da ieg her-
til igien hafde taget et Par gode Venner med mig,
nemlig Mons: Klocher, som nu og var kommet til
Engelland, og Mr: Stiefken. løvrigt maatte ieg an-
vende meget af min Opholdstiid i London til at
besee alting i denne store Stad, saavelsom paa Rey-
sen til Oxfordt, som forhen er fortalt. Jeg logerte
i London udiWestmynster-District, og dend danske
Kircke ligger i en Forstad kaldet Wapping, som
er vel langt fra hinanden; dog gick ieg tilfods 2de
Gange derud at bievaane Guds-Tienesten; ieg gick
begge Gange i en god Skridt uden Ophold, dend
ene Gang tilbragte ieg 2 1 /* Time efter mit Uhr
paa Veyen, og dend anden Gang 2 Timer, og dend
Vey er icke nær dend heele Stads Længde, hvor-
af kand sluttes hvor lang dend maae være.
Om Middagen spiiste ieg hos en tydsk Vert,
som var billig, og om Aftenen gick ieg gierne i
en Taverne, hvor der paa dend Tiid findes Østers-
Koner, tog mig 6 Stk: Østers for 1 pens, et Hvede-
brød for 1 pens, og en heel eller halv Pæl hviid
Portugiserviin; udi samme Taverne fandt ieg og
iblant Mr: Klocker, Mr: Worm og Mr: Stiefken,
161
m var hos Solenthal, og da vi engang vare der
mlede og spøgede, forefaldt denne Discours imel-
m os, at Mr: Klocker sagde til mig og Stlefken:
Hvad meener I vel, at der skal blive af Worm
sine Dage, hånd har gaaet længe i Latine-Scole,
et kunde hånd icke fatte, siden har hånd sidt
aa min Faders Contoir, det kunde hånd heller
ke begribe, nu har Faderen sendt ham til Engel-
nd at see Kongens Croning, hvad mon det skulde
ielpe ham?" Men Worm svarede ham i sin Een-
ldighed: „Lad mig kun først komme hiem igien,
a skal I nock see, der skal blive noget af mig."
om sagt saa skeedte, thi da hånd et Aar derefter
eppe var kommet hiem, blev hånd strax Justitz-
aad og Vice-Borgmester i Kiøbenhafn, førend
locker og vi andre blev til noget, som vel skeedte
r at soulagere hånds Fader, Hr: Biskop Worm y
ver dend Skade, hånd hafde taget ved Kiøben-
fns Ildebrand. 1 )
Det extraordinair Merckværdige, som forefaldt
London i dend Tiid ieg opholdt mig der, var
ong Georg 2dens og hånds Dronnings Kroning,
m skeedte først i November, for hvis Skyld ieg
g blev der nogle Uger længere, end ieg hafde
foresadt mig. Denne Kroning var overmaade so-
lenne og magnificqve; Kongen og Dronningen gick
ud af Westmynster-Hall over dend excessiv store
4kantede Plads, som er der udenfor, og igiennem
e Gader tilfods til Westmynster-Kircke, hvor-
») Michael Worm (1704—43) blev allerede 12. Novbr. 1728 efter sin Faders,
Biskop Christen Worms Anbefaling, Viceborgmester i Kbhvn. 1736 blev han
ustitsraad.
11
162
hen hele Veyen var 1 / 2 Alen høyt fra Jorden be-
lagt med Bredder, og samme beklædt med rødt
Klæde, som omsider blev givet til Priis; saa var
og Veyen paa begge Sider besadt med Livguar-
der, hvilcke igien vare omgivne med et Gelender,
at ingen kunde trænge sig ind paa dem. Kongen
og Dronningen bare icke deres Croner paa Ho-
vedet til Kircken, men Churhuer. Suiten begynd-
tes med 24 smucke Jomfruer vel prydede, og med
Kurver under Armene fulde af Blomster, hvormed
de bestrøede Veyen. Dernæst et Corps prægtige
Paucker og Trompeter, item et Corps Herolder,
hvorpaa fulgte adskillige Collegia en Corps, hvor-
iblant Lord Maire med sine Aldermans, saa og de
24 store Dommere af Stor-Britannien, derefter
kom Rigets Pairs, som ere Baronerne, Vice-Com-
ter, Comter, Marquis og Hertuger tillige med deres
Damer, nemlig Damerne af hver Stand først for
sig og siden Herrerne, som alle bære Coronets,
men hafde samme i Haanden til Kircken, og vare
de alle klædte i lange, røde Fløyels Cronings-
Kapper, foret med Hermelin og bundet med tycke
Guldlitzer og Qvaster; saa vare og Damernes
Klæder udpyntede med utallige Juveler, deels
deres egne, deels og som de ved Jøder hafde
ladet forskrive fra andre Lande, for imod en an-
seelig Leye at bære dem denne Dag, ja mand
vilde forsickre, at Dronningens Habit dend Dag
var besadt med Juveler af 2 Millioner Pund Ster-
lings Værdie. Efter alle disse Pairs og deres
Damer fulgte alle Stor-Britanniens Bisper i deres
163
bispelige Habit, hernæst og Rigets høyeste Em-
beds-Mænd, som Cantzleren, Skatmesterne, Stats-
Secretairerne etc, fremdeles de 2de Ercke-Biskop-
per af Canterbury og Iorck, hvoraf dend første
bar Bibelen, ligesom Cantzleren forhen bar Lov-
Bogen, og endelig kom 3de store Herrer, som
præsenterede Hertugerne af Aquitanien, Bretagne
og Normandien, som tilforn har ligget under En-
gelland. Derpaa kom Dronningen under en bro-
deret rød Fløyels Himmel, og Kongen ligesaa,
hver for sig, og begge omringede af en stor Hob
høye Herrer og andre ringere Betiente, hvilcke
bleve efterfulgte af alle Slags Hoffbetiente, som
sluttede Trouppen. Da de kom tilbage fra Kircken
i samme Ceremonie, hafde Kongen og Dronnin-
gen deres Croner paa Hovedet, ligesom og alle
Pairs og deres Damer deres Coronets. Denne
Croningsdag søgte ieg icke at komme i Kircken
af Frygt for Fare ved Trængsel, men ieg var 4
age forhen i Kircken for at besee Thronerne og
Id anden der giort Anstalt, hvorved ieg tillige
rte dem prøve dend Musicque, som ved Cro-
ningen skulde opføres, hvilcken dend berømte
endel 1 ) med 2de Secundanter dirigerede, dertil
ørte 130 Musici, og deriblant 24 udvalgte San-
re, til hvilcke var opbygget Stellager ovenover
g ved begge Sider af det store Altere, og skal
dertil have været i Brug alle de Slags musicaliske
Instrumenter, som til dend Tiid vare bekiendte,
*) Den berømte tyske Komponist Georg Friedrich Handel (1685—1759) gik
1710 til England, der blev hans andet Fædreland og hvor hans betydeligste
I Værker blev skabt.
ar
?
nu
i
164
men ieg kanel icke sige at Musicquen befaldt mig,
thi dend giorde alt for stor Aliarm, og derfor icke
var behagelig for mine Øren. Dend store Plads
udenfor Westmynster-Hall, som paa alle Sider
var omgivet med Huuse paa 3 å 4 Etager, var
som mig synes det besynderligste mand dend Dag
kunde see, thi icke allene vare Vindeverne i alle
Værelser opfyldte med Mennisker, men der var
endog Bæncke med Gelender for bygget uden for
Huusene imellem hver Etages Vindever; ja oven
paa Tagene af Huusene var af Tømmer og Bred-
der opbygte 2 å 3 Etager med Bæncke for Til-
skuere, som maatte betale deres Plads dyre, skiønt
nogle saadanne Stellager brødes og Folck kom til-
skade, som da betalte deres Plads dyrest. Huus-
Eyere bortleyede dend Dag alle deres Værelser
ud til Pladsen og Gaderne, som Suiten passene,
for 4, 8, 12 til 16 Guinnees, ligesom Værelserne
vare store til. Desuden var dend store aabne Plads
saaledes opfyldt med Mennisker, at naar mand
kastede et Æble ud iblant dem, kunde det icke
falde til Jorden, saa der visselig var en Samling
af Mennisker paa meere end 150000 i Tallet. Dette
var et forunderligt Syn, men forunderligst blev
det, da det Kongl: Herskab kom ohngefehr midt
paa Pladsen, thi da gick disse Fryde-Skrig an:
„Vivat, God bless de King, vivat God bless de
Qveen!" hvorved alle Mand-Folck svingede deres
Hatte, og alle Fruentimmer deres hviide Tørklæ-
der, hvilcket Syn saaledes frapperede mig, at ieg
tabte baade Næse og Mund, glemte Herskabet og
ing
s
Lo
t
me
len
nof
165
ald Pragten for at betragte dette aliene, ja ieg
kand sige, at det var det forunderligste Syn ieg
har seet i Verden. Ieg hafde og nær kommet i
Fortred over det, at ieg selv glemte at svinge min
Hat, hvorover ieg fick et Stød i Rycken bag fra,
og mand begyndte at raabe Jacobit, saa ieg icke
var seen at faae Hatten af og svinge dend med.
Paa begge Sider af Westmynster-Hall var mod
Muuren opført som et Amphitheatrum af 12Bæncke
med Gelender for, paa hver Benck kunde sidde
24 Personer efter No, og hver Plads paa Bencken
kostede 1 Guinnee. Paa en af disse Bencke hafde
ieg mit Sæde, men ieg maatte indtage dette Sæde
om Aftenen Kl: 7 for Cronings-Dagen, blive der-
paa heele Natten, og til anden Aften Kl: 7 igien,
thi ellers kunde ieg icke have kommet dertil, og
ingen kunde for Trang reyse sig op af sit Sæde
en Frygt for at blive styrtet hovedkulds ned
lånt Pøbelen, mand maatte derfor forsyne sine
ommer med noget til at stille Hungeren og Tør-
sten, og naar mand skulde af med Vandet, maatte
and under Decke af Klæderne lade det løbe
ned paa Fodbrettet, som var giennemboret med
Huller, mend det øvrige maatte mand beholde
hos sig heele Tiden over. Kongen og Dronningen
iiste samme Aften med alle Pairs-Herrer og
arner i Westmynster-Hall, hvor da efter gam-
nel Skick en harnisket Cavailler rider ind i Hal-
ved Taffelet, og udfordrer enhver, som hafde
oget imod dend nu kronede Konge og Dronning,
at møde ham i en Ene-Kamp, hvortil hånd ud-
166
kaster sin Handske, om nogen tør tage dend op,
men ingen har vel paa dend Tiid Lyst dertil. I
øvrigt blev Dagen sluttet med alle Klockers Ring-
ning, med Canonade fra Tovret og andensteds, og
med Illuminationer i alle Huuse og paa alle offent-
lige Pladser i Staden.
Førend ieg forlader London, maae ieg endnu
anføre, at deres Operahuus var forsynet med
skiønne Acteurs og Actricer, 40 udvalgte Musici
opvartede derved, og Engellænderne ere saa gene-
reux, at naar en nye Sangerske giør sin første
Prøve, bliver hende over 1000 Guinnees tilkastet
paa Theatro. Ellers kom det mig for i London,
at dend engelske Nation er en Deel høyhiertet, 1 )
saa de seer gierne en Fremmed over Skulderen;
men har mand nogen Adresse eller Recommen-
dation til dem, da begegner og tracterer de en
galant.
Saa snart forbemeldte Kongl: Croning var for-
bie, antraaede ieg d: 11 November min Reyse fra
Engelland til Holland med en engelsk Cofardie-
Captain, som var ladt med Spanisk Stuck von
Achten 2 ) til Rotterdam, og blev ieg forenet med
ham om 1 Guinnee for Sted i Cahuten ved Trans-
porten, og daglig 1 / 2 engelsk Species for Kosten,
ligesom hånd fick af en Deel andre Passagers af
begge Kiøn, hvilcke vare meest Hollandske og
i) En andetsteds ikke truffen Anvendelse af Ordet „højhjærtet« i Betydning
af hovmodig.
*) Stiick von Achten, en spansk Mønt (Real de å ocho), der galdt 8 Realer
og havde en dansk Værdi af 5 Mark og 12 Skilling. Da den hyppig var falsk
eller undervægtig, var den forbudt i Danmark.
167
Tydske, som retournerede fra London, efterat de
hafde seet Croningen. Reysen, som vel icke var
over 36 Miil over Nord-Søen, gick i Førstningen
noget langsomt af Mangel paa Vind, saa vi til-
bragte 6 Dage derpaa, men da vi tilsidst i en å
to Dage fick Sidevind, saa gick det deshurtigere,
endskiønt det tillige var saa sterckt et Veyr, at
endog alle Skibs-Folckene tillige med Passagererne
bleve meget søesyge, undtagen Capitainen og ieg,
som got kunde spiise og dricke ved Maaltidet
vort Glas Viin, og i mellem en god Punce og
Philip, 1 ) da imidlertiid de andre Passagers intet
kunde nyde for deres Kostpenge, men hylede og
skrege over deres Sygdom og over de fæle Bøl-
ger, Nord-Søen giver i saadant oprørt Veyr, i det
mand med een Bølge snart stiger mange Alen høyt,
snart igien syncker ligesaa dybt som i en Afgrund,
hvilcket seer ret kyseligt ud, især naar Relingen
ved Side-Vind er lige med Vandet, og ofte under
Vandet, ja Skibet iblant overskylles af Bølgen.
Men Capitainen og ieg holdt os immer vel og
vare ret fornøyede med hinanden, at dend ene
kunde giøre dend anden Selskab. Iblant Passa-
gererne var en venetiansk Kiøbmand, som i Lon-
don hafde indkiøbt en stor Qvantitet afGuld-Uhrer,
Guld-Etuis, Guld-Tabatieres og andre Galanterier,
hvilcke hånd en Dag viiste mig; thi denne Mand
holdt sig stedse til mig, fordie ieg kunde tale Fransk
med ham, og hånd kunde icke tale andet end
*) Philip, egentlig Fillip eller Flip, engelsk Slangudtryk, der betyder en
»Opstrammer", særlig en Sømands-Drik, der laves af 01, Brændevin og Sukker.
168
Italiensk og Fransk, da de andre paa Skibet talede
intet uden Engelsk, Hollandsk og Tydsk. Denne
Mand bød Capitainen, som en Dag hafde ladet
hidse Top-Seilet, hvorved Skibet krængede saa-
meget meer, at hånd vilde betale ham 30 Guin-
nees om hånd vilde lade det tage ned igien, men
Capitainen svarede: „Ney, det giør ieg icke, om
I vilde give mig 100 Guinnees, ieg har en be-
tydelig Ladning inde, og maae bruge Vinden alt
det Skibet kand taale, thi derom maae ieg frem-
vise min Journal for hver Time paa Dagen." Icke
desto mindre maatte hånd dog kort derefter tage
Seylet ned, saa hånd gierne kunde have fortient
de 30 Guinneer. Samme Tiid beklagede denne
Mand sig jammerlig for mig over dend usunde
Luft, der var i Cajuten, saa vel som Uroen, for-
medelst alle Passagerernes iidelige Stoelgang,
Breckning, samt Hylen og Skriigen, hvorover ieg
raadte ham at komme op paa Decket i frie Luft,
thi ieg opholdt mig der gierne om Dagen; men
hånd var icke saa snart krøbet op paa Decket,
førend en Bølge overskyllede os, saa hånds blaae
Damaskes Sloprock med Guld-Scherff, hvorudi
hånd var klædt paa Skibet, blev ilde tilreedt.
Da vi kom imod de hollandske Kyster, kom en
Lodtz os imøde, ved hvis Veyviisning dend gode
Gud ledsagede os vel ind til Dordtrect, og saa
snart vi vare komne i Land, lovede vores Vene-
tianer til Jesus, Maria og Joseph helligen, at hånd
aldrig meere vilde begive sig paa saadan en Søe-
Reyse. I Dordrect forblev ieg kun en Nat. Der
saae ieg Raadhuuset, hvor Printz Wilhelm af
assau-Oranien, som siden blev Konge i Engel-
land, ved dend store Revolution i Holland først
blev erkiendt for General-Capitain af Republiquens
Armee. Hernæst besaae ieg og dend store Kircke,
hvor det bekiendte Synodus Dordracenius var ble-
ven holdet, og tog saa med en Treck-Skøyte paa
Maas-Strømmen til Rotterdam, hvilcken Stad vel
er dend største og riigeste i de forenede Provin-
cer næst Amsterdam. Her tog ieg igien Erasmi
Roterodami Statue af Metall i Øyesyn, som er
preyst paa Pladsen ved dend største Kircke,
vilcken Smaae-Drengene nu betiene sig af som et
Maal at kaste til med Steene; besaae og et og andet
videre merckværdigt, saa vidt Tiiden vilde tillade;
i g drog saa videre med en Treck-Skøyte til Ley-
en ved Rihnstrømmen, som er temmelig stor,
muckt bygt, befæstet, har et berømt Universitet,
g Gaderne ere besadte med Træer ved begge
ider. Her besaae ieg Theatrum Anatomicum med
vad merckværdigt derved fandtes, saa vel som
Hortum Botanicum, udi hvilcken ieg en passant
«ck dend berømte Boerhave af Person at see,
len talte icke med ham, thi Tiden var mig for
kort. Dernæst tog ieg atter med en Treck-Skøyte
til Delft, der iligemaade er en smuck og stor Stad,
hvor ieg besaae i dend store Kircke dend første
Printz Wilhelm af Nassau-Oranien, som var Re-
publicquens første Stiftere, hånds Begravelses-Stæd,
hvilcket var opført som et Castrum Doloris meget
prægtigt af ægyptisk Marmor fuldt af tycke Guld-
170
aarer; og hånds Hund som døde af Sorg, da Print-
zen blev dræbt, laae af Marmor udhuggen ved
hånds eget udhugne Billedes Fødder. 1 ) Raadhuset,
Tøyhuset, det Ostindiske Compagnies Huus og
Fabricquen af det uægte Porcelain besaae ieg der
og, og begav mig saa med en Skøyte igien til Haag
og dermed fuldendte dend Dags Reyse. Haag er
en deylig, men aaben Stad, hvorfor det og kaldes
dend prægtigste Landsbye i Verden, thi det er
fuldt af herlige Paladser og Hauger. Her residerer
Statholderen og de Herrer General-Staten haver
her deres Samling. leg var og oppe at see dend
Sal, hvorudi de samles, hvorved icke var noget
besynderligt at mercke, uden at midt i Salen
stod et ovalt Bord, bedecket med et Bordklæde
af fiint grønt Klæde med grønne Fryndser, og
omkring Bordet 7 Lehnstole med Grønt over-
trackte, og paa Bagsmeck af hver Stoel var med
Silcke udsyet et af de 7 forenede Provincers
Vaaben, men dend, som viiste mig omkring, til-
talte mig med disse stolte Ord: „Her ved dette
Bord er mange Potentater i Europa saavel som
de andre Verdensdeele blevne foreskrevne Love."
Jeg var og ude at besee Rysviger Slot, hvor dend
rysvigske Fred blev sluttet, item ude ved Strand-
bredden og samlede mig en Deel artige Snegle-
huuse og andre Conchas, som ieg bragte hiem
med mig. Dagen derefter tog ieg igen med en
Skøyte til Harlem, som er en temmelig stor Stad,
») Se Beskrivelsen af Prins Wilhelm af Nassau-Oraniens Epitaphium i
.Gyldenløves Lakaj", Memoirer og Breve XVII, S. 138.
171
og er opfyldt med alle Slags Fabricquer og Manu-
facturer, og siden med en stor Seyls- eller Trans-
ports-Baad til Amsterdam. Om denne store, rige
og mægtige Stad kunde atter være meget at for-
tælle, men da ieg kom der, forefandt ieg Brev fra
min SI: Fader, hvorudi hånd berettede, at hånd
var meget svag, og befalede mig at iile med min
Hiemreyse, hvorover ieg og icke forblev der
længere end 11 Dage. Jeg besøgte strax dend be-
rømte Apothecker og Materialist Hr. Seba, som i
Amsterdam kaldtes dend tydske Apotecker, til hvil-
cken ieg hafde Recommendation, hånd var en
Mand paa nogle Tønder Guld, og hafde en meget
vidtløftig Handel med Material-Vare; især var hånd
bekiendt af sit herlige Naturalien- og Raritet-Ca-
binet, som ieg anmodede ham om at vise mig;
men da han hørte mit Navn var Seidelin, spurte
hånd strax: „Hvad var Deres Faders Navn?" og
da ieg nævnte hånds Navn, Frederich Seidelin,
spurte hånd strax igien: „Er hånd endnu levende?"
og videre: „Hvorledes lever hånd?" og da hånd
det hørte, sagde han: „Ey, det er mig meget kært.
Deres Fader og ieg har været fortroelige Venner
i vores unge Dage, vi serverte paa een Tiid i Ntirn-
berg, og for Deres Hr. Faders Skyld er ieg Dem
gierne til Villighed i alt hvad ieg kand; men hvad
mit Cabinet angaaer, da er det vidtløftigt, og til
at besee det ret udfordres en Deel Tiid, som for-
medelst mine Handelsforretninger er mig meget
kostbar, dog vil ieg af hver Dag opofre en Tiime
dertil for at efterkomme Deres Begiering, nemlig
172
fra 4 til 5 Eftermiddag, om De paa dend Tiid vil
komme til mig." Jeg tackede da mangfoldig, og
kom til ham 7 Dage i Rad til dend benævnte
Tiime, hvorved ieg ret fornøyede min Curiositet,
og maae tilstaae, det var det største og deyligste
Naturalien-Cabinet, ieg endnu hafde seet; især
vare hånds indianiske Conchilier og Snecker over-
maade deylige og store, og viiste hånd mig nogle,
hvoraf hånd vurderte et Par for 600 å 1000 Gyl-
den. Fortalte mig og, at Czar Peter lste af Rus-
land hafde afkiøbt ham hånds første Samling for
70000 Gylden, men at hånd holdt denne Samling
for 4re Gange saa kostbar. En særdeles curieux
og rar Samling fandtes og her af alle Slags Frug-
ter, som hængte i Chrystal-Glas i Spiritu, og hafde
vel Frugternes Form, men var intet andet end
Frugtens Parenchima eller Textur af alle dends
grovere og fiinere Fibris, som sammenholder Frug-
ternes Saft og øvrige carnøse og terrestiske Deele,
hvilcke alle derfra tillige med Skallen meget kon-
stig og ubegribelig vare separerede, saa dend heele
Væv af alle fibris var saa tydelig, og paa nogle
tusinde Stæder giennemsigtig, med Forundring at
betragte, heldst da dend var saa heel conserveret,
at dend endnu kunde præsentere Frugtens Form
og Skickelse. Denne gode Mand gav mig og Ad-
dresse til at see et stort Laboratorium, hvor Cam-
pher blev raffineret og sublimeret i Skiver, saa-
vel som mange chymiske, mercurialske Varer bleve
fabriquerede i stor Mængde, som Mercurius Subli-
mat: Mercurius præcipit: rubr: og Cinnab: factitia
173
med meere. Ellers var denne gode Mand ved ald
sin Riigdom meget oeconomisk. Hånd bød mig en
Gang til Bords, men bestilte mig at møde ham
paa Børsen ved Børs-Tiden. Da hånd nu gick
hiem derfra, kiøbte hånd underveys i sit Tørklæde
en Ræt maadelige Aborrer, hvilcke hånd lod af-
kaage med en Vater-sauce efter hollandsk Maade,
og dertil hafde hånd en stegt Gaas, men intet
meere, endskiønt hånd hafde begge sine Sønner
med til Bords, som begge vare Materialister. Vi
spiiste i Kiøckenet, som dog var meget propre.
Og ligesaa propre som Hollænderne holder deres
Kiøcken, ligesaa propre holder de og deres Com-
oditetsteder, thi de ere overalt belagte med blaae
g hviide glasserede Steen, og saa snart nogen har
etient sig af Stedet, bliver det strax vadsket og af-
kyllet, saa der aldrig findes nogen Ureenlighed.
Jeg forefandt ved min Ankomst til Amsterdam
n Berlinsk Chirurgien ved Navn Pectholtz, en
f de Kongl: Pensionairs, som ieg kiendte. Samme
ar recommenderet til dend berømte Anatomicum
ysciurriy hvilcken lærde Mand levede i Amster-
dam meget indgetogen og snart som ubekiendt.
a nu Rysch 1 ) inviterede Pectholtz at see hånds
natomiske Præparata, tog han mig efter min Be-
iering med sig derhen, hvorved mig skeedte en
tor Fornøyelse, thi ieg kand med Sandhed sige,
t ieg endnu aldrig hafde seet deslige Præparata
aa propres, nette og reenligen handlede som disse,
og heller icke i større Mængde.
!) Frederik Ruysch (1638—1731), berømt Anatom, Professor i Amsterdam.
174
Hvad ieg ellers observerede og besaae som
merckværdigt i denne anseelige Stad, var først
dens Kircker, hvoraf mange ere skiønne Bygnin-
ger og ziirede med deylige Taarne, endskiønt
Sildepacker-Taarnet nock er det anseeligste i Sta-
den. Hernæst besaae ieg Raadhuuset, som visselig
er en vidtløftig, høy og prægtig Bygning, og en
af de prægtigste, ieg har seet. Det er opført af
store, hugne Sandsteen, Taget er af Kaaber og
ziiret med en Deel Billeder og Statuer af Kaaber,
ziirforgyldt. Galleriet i anden Etage, hvorfra mand
gaaer ind til alle Magistratens fornemste Departe-
ments og Raadstuuer, er gevølbt og prydet med
utallige Udhugninger af Marmor og Alabast i
Blomsterverck af meget herlig Arbeyd, men det
synes mig at være en Feyl paa denne prægtige
Bygning, at ingen af Indgangene dertil er real og
proportioneret efter Bygningens Størrelse. Børsen er
gandske kiøn men intet extraordinairt. løvrigt ere
Paladserne og Huusene i Staden skiønne Bygnin-
ger, men aldt af brendte Steen. Mange smucke
Broer findes der, dog icke med muurede Buer
under, men med smuckt Jerngelender ved begge
Sider, især udi de saa kaldede Gragter [Grachter].
Gaderne ere og somme Steder besadte med Træer
paa begge Sider. Til Admiralitetet hører smucke
Bygninger, thi de holder en skiøn Krigs-Flode.
Et stort Waissenhuus er der saavel som andre
Hospitaler, item en smuck luthersk Kircke og en
prægtig jødisk Synagoge med meere. Ellers er
Holland et besynderligt Land. Det ligger meget
175
sidt og underkastet Havets Overskyllelse, hvorfor
det og med kostbare Damme [Dæmninger] og Slu-
ser maae forvares. God Græsning har de til Crea-
turet, men de fleste Steder voxer hvercken Korn,
Viin eller Skov, og dog er Landet sellet 1 ) fuldt
med skiønne og store Stæder, saa at mand i een
Dag kand besøge 6 å 7 store Stæder, og det meget
mageligt, formedelst de mange Canaler, Landet
er igiennemgravet med, hvorpaa mand ved be-
stemte Tider og snart hver Time med Treck-
Skøyter for en billig Priis føres fra et Sted til et
andet. I de Lands-Byer, mand ved dend Leylig-
hed passerer, seer mand lutter grundmuurede
Huuse, hvis Beboere ere tillige Søe-Folck, som
laver deres Fartøjer; ja ieg troer, at i dette Land
indes en større Mængde af store og mindre Han-
dels-Skibe end ellers i heele Europa. Der udfor-
Ires og virckelig mange til at vedligeholde deres
vidtløftige Handel paa Ost- og Westindien, Øster
Søen, til Silde-Fangsten og Grønlands-Farten og
til alle andre Stæder i Verden, thi Hollænderne
;re til Søefarten hengivne, og de fortiener og der-
ved stor Rigdom, og iøvrigt ere de ærlige, arbeyd-
somme, oeconomiske og reenlige Folck, hvilcken
»idste Qualitet gaaer saa vidt, at de bruger Spytte-
potter paa deres Borde for icke at spytte paa Gul-
vet, og har ieg nogle Gange med Latter seet i
de store Caffehuuse, at vel 30 Personer i en Kreds
kand omringe Caminen med Tobackspiben i Mun-
*) Sellet, antagelig Perf: Partcp:-Formen af „selles tt , gammeldansk : samle
sig. Meningen er vel altsaa, at en Mængde skiønne Stæder ligger samlede 1
Landet.
176
den, og naar de spytter, kand dend, som sidder
længst derfra, lige saa vel treffe at spytte lige i
Ilden, som den der sidder næst hos, saa at Ilden
knager og brager uden Ophold.
Mod Enden af November Maaned omtrent an-
traaede ieg min Afreyse fra Amsterdam efter nog-
les Raad med dend saa kaldte Oxen-Post, som
gaaer over Narden, Ammersfordt, Osnabryck i
Westphalen og det Hannoverske til Hamborg. Men
det var en slet Voiture og dend ubehageligste
Aarets Tiid. Posten gick Dag og Nat, Foed for
Foed, Veyret var med Regn, Blæst og Snee meget
ont, og Veyen icke mindre ond, saa ieg ved de
lange, mørcke Nætter leed saa meget ont af Sult
og Kulde, at ieg sad paa Vognen og peeb som en
Rotte. Men ieg kom Gud skee Lov dog vel til
Hamborg, hvor ieg blev igien forfrisket, og af min
SI: Faders Correspondenter vel imodtaget; og som
ieg der forefandt Brev, at min SI: Fader begyndte
at komme sig noget igien, blev ieg der i 14 Dage, og
diverterede mig noget efter min Reyses Besvær-
ligheder med deres Opera og Comedier, lod mig
og sye et Par Klædninger, og forsynede mig ellers
med et og andet, som ieg til min Hiemreyse hafde
fornøden. Men her var ieg nær geraadet i saadanne
Stricker, som ieg paa alle mine Reyser hidtil hafde
vel vogtet mig for. Anledningen hertil var denne,
at ieg der forefandt en af mine forrige Condiscip-
ler paa Hoffapotecket i Kiøbenhafn, ved Navn
Oldenborgy hvis Søster var dend i Hamborg og
Kiøbenhafn saa vel bekiendte Madame Kayserin.
177
eres Fader hafde været Oberalter i Hamborg,
g de vare af Hoffapotecker Beckers Forvandtskab,
men nu vare Mad: Kayserin og hendes Datter
Actricer ved Opera i Hamborg. 1 ) Denne min
gamle Ven inviterede mig da en Dag paa Caffee
hos hånds Søster, som ieg imodtog, og da ieg
kom der, saae ieg, at de boede got og førte sig
galant op; efter Caffeen diverterede Datteren mig
med at synge Arier og at accompagnere Sangen
med sit Clavier-Symbal, saa at ieg mod Aften for-
nøyet tog Afskeed fra dem; men et Par Dage der-
efter blev ieg igien inviteret af dem til Middag,
og da ieg kom der, fandt ieg icke min Ven Olden-
borg, men en anden høy og robust Mand, som
var meget artig, snacksom og vel klædt. Vi spiiste
da og bleve vel tracterte, men efter Maaltidet toge
de Betaling derfor paa saadan Maade, at de fore-
sloge at spille et Slag Kort til Tiidsfordriv, og
da ieg refuserede det, brugte de mange galante,
konstige og til syne ærlige Persuasioner for at
■engagere mig, saa ieg maatte deran; men uagtet
e i Førstningen lode mig vinde lidet, saa varede
et dog icke 1 / 2 Quarteer, førend ieg var af med
de Spec: Ducater og 1 Rdlr. i Smaae-Mynt. Jeg
merckede og strax, at denne Mand var en Philou,
Ihvorfore ieg med ens afbrød Spillet sigende, at
;
Itl;
*) Claus Oldenborg (død 1732) var Apotheker i Nyborg fra 1691 til 1731.
an var gift med Catharina Becker (død 1731), en Datter af Apotheker Jacob
ottfried Becker, hvis Apothek i Odense han under dennes Pengekrise tillige
maatte bestyre fra 1695 til 1700. Oldenborgs Søster var formodentlig den be-
rømte hamborgske Sangerinde, der med sin Mand, Kapelmester Reinhard Kei-
ser, kom til Kbhvn. 1721 for at indrette en tysk Opera ved Hoffet. Deres Dat-
ter Louise Keiser blev Hofoperasangerinde 1740 og døde 1 Kbhvn. 1768.
12
178
ieg aldeles ingen Inclination hafde til Spiil, men
dersom Jomfruen vilde endnu fornøye mig med
et Par Arier, vilde ieg være hende meget obli-
geret. Desuden skulde ieg efter Aftale præcise
Klocken 5 møde hos en vis Købmand, som icke
maatte feyle, saa ieg paa dend Maade slap af
deres Klør uden videre Tab.
Derefter tog ieg i December med dend Hamborger
agende Post til Odense i Fyen; thi Agent v:Westen
og hånds Frue og Moder, som dend Tiid hafde
Apotecket der, hafde ved Skrivelse anmodet mig
om, at ieg paa min Hiemreise igiennem Odense
vilde opholde mig hos dem en 14 Dags Tiid,
hvilchet ieg og hafde maat lovet dem. Da ieg nu
ankom til Odense, forefandt ieg der min ældste
K: Broder, som dend Tiid var kaldet, og blev
der ordineret til Sogne Præst for Gloslunde og
Græshauge Meenigheder i Lolland; 1 ) og Frue
Bless y v: Westens Moder, 2 ) som var en meget
ferm Kone, tog meget venligen og kiærligen imod
mi g> °g beviiste mig ald muelig Estime og Con-
fidence. Hun tracterte mig prægtig, og som Fyen
er bekiendt for Backelse-Landet, saa kand ieg og
sige, at dend gode Frue i de 14 Dage, ieg var
der, hver Dag til Froekost, Middag og Aften hafde
et nyt Slags Bagverck at præsentere mig; hun
bragte mangen en Time hen med at sidde og
snacke med mig aliene, sagde at hendes Søn hafde
været lyckelig, i det hånd i mig hafde haft saa
i) Hans Seidelin, se Side 18.
*) Se Side 53.
179
troe en Ven udenlands, hånd hafde og nocksom
berømmet mig, og hun maatte og sige, da hun nu
hafde lært at kiende mig, at dersom hun kunde
faae saadan en Svieger-Søn som ieg, da vilde hun
skattere sig lyckelig.
Da min Kiære Broder var bleven der færdig,
toge vi tilsammen hiem, først til Nyborg, hvorhen
Raadmand Grube i Odense og v: Westen con-
voyerede os tilhest, dernæst over Belthet, Cor-
søer, Nested og Wordingborg til Nyekiøbing, hvor
ieg med ham arriverede d: 8 Januarij 1728, og 1728.
fandt min Kiære nu Salige Fader vel Sengelig-
gende, dog nogenledes restitueret.
Gud være ævig lovet, som paa denne 6 Aars
lange Reyse ved sin gode Aand stedse har op-
holdt mig i sin sande Frygt, og bevarede mig fra
Forførelse og grove Synder, beskiærede mig
god Helbred, lod mig allevegne finde Leylighed
at see og lære noget, tilvendte mig alles Yndest,
ledsagede mig ved sine hellige Engle lyckelig og
uskadt igiennem saa mange fremmede Lande, og
endelig forundte mig igien dend Glæde at see
mine kiære Forældre, mine gode Venner, og mit
kiære Fæderne-Land!
12*
ANDEN DEEL
Hvad angaaer mit øvrige Levnets-Løb her i mit
Fæderne-Land efter min Hiemkomst fra frem-
mede Lande, da er det mærckværdigste deraf ind-
rt i dend forgyldte Bog, som min Salig Fader
har efterladt, hvilcken findes i mit Chatol; og
hvad ellers er passeret, som hertil kunde hen-
høre, da er deraf nu det meeste glemt, eftersom
ver 50 Aar siden dend Tiid ved Guds Naade
ere forløbne, og det nu i min saa høye Alder vil
live mig vanskeligt at samle noget ordentligt om
et, som ey har været optegnet. Dog vil ieg for-
søge saa kort som mueligt at anføre hvad ieg her-
af kand erindre.
Saa snart min kiære Salig Fader efter min Hiem-
komst nogenledes var kommen til sin Helbred
igien, efterlod hånd icke nøye at sondere mig,
hvorledes ieg allevegne hafde anlagt min Tiid, og
hvad ieg in arte, Sprog etc: hafde profiteret, efter-
saae og mine manuscripta og min fra Paris hiem-
bragte Samling af Planter, saavelsom og ald min
øvrige meget smucke dog tarvelige Ecqvipage,
hvorover hånd tilsidst udbrød med disse Ord:
„Min kiære Søn! ieg maae til Din Satisfaction til-
staae, at Du fuldkommen har fornøyet mig, og ieg
184
har icke Aarsag til at fortryde det allermindste af
det, ieg har anvendt paa Dig, ieg seer, at Du i alle
Maader trolig har efterfulgt mine Formaninger, Gud
velsigne Dig fremdeles med ald det gode, Hånd
lover lydige Børn."
Min Føde-Bye kom mig ved min Hiemkomst
noget ringe for, saa ieg hafde ickun liden Lyst til
at blive der, men ønskede mig, om Gud saa be-
hagede, et bedre Stæd til min Etablissement, og
heldst i Kiøbenhafn, om Leylighed dertil kunde
falde.
Imidlertiid indløb Brev til min SI: Fader og mig
fra afg: Cancellie Raad og Hoff Medici D: Heer-
fordts Encke-Frue 1 ) med Tilbud, om ieg icke vilde
handle med hende om det privilegerede Apotecke
i Helsingør, som hende efter forrige Apotecker
Peckel 2 ) formedelst Gield var bleven tilhørende,
hvorfor ieg med min SI: Faders Consens reyste
til Helsingør for at besee samme; men endskiønt
Byen nock befaldt mig, saa befaldt mig Apotecket
dog icke, eftersom det ved dend forrige Mands
Negligence gandske var kommet i Decadence, og
desuden var Kiøbenhafn saa nær, at ventelig de
meeste vilde forsyne sig med Medicamenter der-
fra, som de nu vare komne i Vane med, hvorfor
ieg i Guds Navn resolverede at abandonnere dette
Forslag og at reyse med uforrettet Sag hiem igien.
>) Sc Side 30.
*) Frantz Peckel fra Lybeck overtog Apotheket i Helsingør efter sin Konet,
Ingeborg Roths Moder 1703, men da han døde 1727, maatte Hofmedicus Mar-
cus Heerfordt overtage det for Gæld. Han døde imidlertid et Aars Tid efter, og
hånt Enke Maren Borch fik derefter Apotheket solgt.
185
Udi Octobr: Maaned i dette Aar 1728 indfaldt
Kiøbenhafns ulyckelige Ilde-Brand, hvorved min
kiære Fader tog 3 til 4000 Rd ls Skade. Min Lære-
Patron, Hr: Hoff-Apotecker Becker 1 ) og Hr: Apo-
tecker Winther 2 ') mistede og begge deres Huuse
og Apotecker. Herr Becker forlangte da ved Skri-
velse af min K: Fader og mig, at ieg vilde komme
over til ham og hielpe ham med de Vasis 3 ), hånd
hafde reddet, at faae i Hast et Apotecke igien op-
rettet i et Huus paa Amager-Torv, som kaldtes
„Dend blaae Haand", indtil hånd selv igien kunde
opbygge sin Gaard, paa det hånd nogenledes
kunde komme i Næring igien, hvilcken hånds Be-
giæring ieg og med min K: Faders Villie efter-
kom. Men da ieg ankom hos ham, kunde hånd
icke logere mig, saa ieg maatte udbede mig Logi-
ent hos min K: Farbroder, hvor ieg var om Nat-
n, og om Dagen hos Hr: Becker, og assisterede
am saaledes indtil i April 1729, fick og i en Hast
t Apotecke oprettet, saadan som det kunde blive;
og saaledes at hånd igien kunde bedene Hoffet
g Byen, thi hånd hafde reddet en heel Deel
asa, Materialier og Medicamenter i sine gevølbte
ieldere, som med Jerndøre vare forvarede. Hr:
Apotecker Winther blev ved denne Ulycke saa-
ledes nedslagen, at hånd i dend Tiid sendte mig
en Dag Bud og lod bede, ieg vilde besøge ham,
II
!) Se Side 19.
2 ) Andreas Winther havde Apotheket i Køge fra 1793 til 30 og blev tillige
16 Ejer af Løveapotheket paa Amagertorv i Kbhvn., der brændte i den store
rand 1728. Han var Assessor i Collegium medicum til 1742, da han solgte
Apotheket. Han var gift med Hofapotheker Joh. Gottfr. Beckers Datter Dorothea.
») Krukker.
186
og da ieg kom, proponerede hånd mig, at hånd
vilde overlade mig sin afbrændte Plads og Privi-
legium, naar min Fader derimod vilde overlade
ham Nyekiøbings Apotecke saaledes som de der-
om kunde foreenes, eftersom hånd nu var for
gammel til at bygge. Udi hvilcken Accord min SI:
Fader for min Skyld vel icke vegrede sig ved at
entrere, endskiønt det hafde sine Vanskeligheder;
men hånd betænckte sig dog noget længe, og da
hånds Resolution endelig indløb, hafde Hr. Win-
ther igien betænkt sig, saa at dette Forslag efter
Guds behagelige Villie icke heller fick nogen
Fremgang.
Min K: SI: Fader var dette Foraar igien bleven
meget svag af Podagra, som hånd i sine sidste
Leveaar aarlig hafde Anstød af; ieg var og i denne
Tiid bleven angrebet af en ond Tertian-Feber, som
Liv-Medicus,Etats-Raad Lattfc, snart icke formaaede
at curere, endskiønt ieg brugte China, og da min
K: Faders Sygdom tog Overhaand, saa mand ven-
tede icke hånd levede, kom min Salig Farbroder
op paa mit Cammer en Fredag Aften dend 26de
April, som var min onde Dag efter at Paroxys-
mus var ovre, og sagde til mig: „Kiære Seidelin!
Her er Brev, at Eders Fader icke kand leve, og
hånd længes hiertelig efter at tale med Eder. Tør
I resolvere til at tage hiem, saa vil ieg følge med
Eder, og tage mine Heste og Vogn, thi ieg vil
2 ) Købmand Klaus Flindt (1679-1737), Søn af Raadmand Henrik Flindt i
Nykjøbing, var Borgmester her til 1730.
s ) Niels Hammer var Borgmester og Hospitalsforstander i Nykjøbing fra
1730 til sin Død 1739.
4 ) Provinsialmedikus i Sjælland Johannes Elias Muller, død 1752.
192
Onde. De ordinerede da begge Medicamenter for
hver Omstændighed, især under visse Nummer,
og sadte en vis ringere Priis derpaa end Taxen
tilholder; hvorefter Landets Amtmand, Etats-Raad
Landorph, lod requirere og uddeele disse Medica-
menter til alle Sogne og Landsbyer i temmelig
Overflødighed med Doctorernes Beretning derhos,
hvorledes de skulde bruges. Om de bleve vel
brugte og om Bønderne deraf fandt nogen ønske-
lig Forbedring, kand ieg saa just icke sige, thi
Svagheden holdt ved i nogle Aar, men ieg befandt
mig icke ilde derved, at ieg derfor af Kongens
Kasse fick en skickelig samlet Summa udbetalt,
som kom mig vel tilpas ved min saa nylig skeedte
Etablissement.
Min kiære unge Hustrue befandt sig alt i dette
1730te Aar frugtsommelig, men formedelst en liden
hende paakommen Alteration aborterte hun i No-
vember-Maaned, da Fosteret icke kunde være uden
i 3die Maaned, dog gick det Gud være lovet af
uden nogen synderlig Besværlighed, endskiønt hun
i samme Tiid vovede sig til at bære SI: Hr. Hans
Hendrich Hinckeldeys ældste Søn til Daaben.
Anno 1731 maatte ieg foretage nogen nødven-
dig Reparation paa min Gaard, som icke længere
kunde opsættes, hvorudi ieg consulerede SI: Fritz-
8 er - Jeg lod da Taget nedbryde af 8 Fag Tvær-
huus i Gaarden, som var ickun Halv-Tag og var
forfalden, og 4 Fag Huus, som stod derhos; dog
længer ind i Baggaarden lod ieg reent nedbryde
og af nyt igien opføre i Linie med det andet og
r
:
Ri
or
193
lod det alt forsyne med heelt Tag. Iligemaade lod
ieg alt det gamle Tømmer i dend Syndre Gauls
nederste Etage i det høye Huus, Fodstycker og
alt udtage og med nye Fodstycker og andet Eege-
tømmer igien forsyne, lagde og nye Fodstycker i
Bryggerset og Gangen og over alt inden i Gaar-
den; lod og en Fløy med Stang paa hver af de
høye Gaule opsette, efter at de vare reparerede
og med nye Fløye, hvorudi mit og min Kones
Navne vare udhugne, bleven forsynede, thi de
vare nogle Aar tilforn i min SI: Faders Tiid ned-
ldne. Jeg lod og det høye Huus paa adskillige
teder med stærcke Jern-Baand belegge, med
ere, hvilcken Reparation kostede mig vist 700
Rd lr . Siden har ieg Tiid efter anden foruden de
ordinaires giort adskillige extraordinaires Repara-
oner paa Huuset, skiønt det icke meget kunde
rslaae, som da ieg lod indrette det lidet Cammer
ed Senge-Cammeret til mine Døttre, hvorved
Springvandet maatte flyttes, og en nye Skorsteen
samt 2de nye Bager-Ovne maatte opføres; her-
næst da ieg maatte lade Qvisten til Gaden ned-
bryde og af nyt igien opføre, item da ieg lod heele
Huusets Udvegge til Gaden og Torvet udspecke
og med Olie-Farve bemale og dend nederste Etage
til Gaden overalt med nye Vindever forsyne, lige-
som der og tilforn var sadt nye Vindever paa
dend store Sal, dog med smaae Ruder, item da
ieg lod dend nederste store Stue betrecke, med
mere, som ieg nu icke erindrer og aliene her
cursorie anfører for herefter icke videre at melde
om dend Materie. i 3
194
Imedens ieg var occuperet med denne Repara-
tion indløb Brev til mig fra Hr: Etats-Raad Laub y
hvorudi hånd inviterede mig at komme over til
Kiøbenhafn for at afhandle ham og de andre
Scharffenbergiske Arvinger, 1 ) deres SI: Moders
efterladte Apotecke. Hånd berettede derved, at
Arvingerne efter deres SI: Moders Ønske gierne
hafde overladt Apotecket til den der værende Pro-
visor Mr. Hagen, dersom hånd enten hafde haft
Raad til at betale noget derpaa eller kunde stille
antagelig Caution, men det lod som begge Deele
feylede, saa at Laub icke saae, at de med Sicker-
hed for de Umyndige vel kunde entrere med ham,
hvorfor hånd heller ønskede, at ieg vilde kiøbe
deres Apotecke og overlade Mr. Hagen mit igien,
hvortil da vel blev Raad. Jeg resolverede da strax
at reyse derover i det fulde Forsæt at kiøbe, men
da ieg kom der, og mand merckede det blev Al-
vor, intercederede Mr: Hagens Patron, Herr Etats-
Raad Eichely 2 ) saa sterckt for ham hos Arvingerne,
ja tilbød sig at udbetale en anseelig Summa paa
Apotecket, paa det Arvingerne kunde være i Sicker-
hed, saa at Handelen med mig derover blev reent
tilsidesadt, og Mr. Hagen*) fick Apotecket, dog
i) Den Side 10 omtalte Hofapotheker M. G. Scharffenbergs Enke Bothilde
Lindberg døde 1731. Hendes Datter Johanne Justine Scharffenberg (c. 1698—
1753) var gift med Hofmedicus Hieronymus Laub (1684-1753), der blev Liv- i
medicus 1736 og Etatsraad 1746.
») Etatsraad Johan Eichel (1666—1736), Stadsfysikus og Viceborgmester i !
Kbhvn. fra 1710.
») Bernhard Hagen (1696—1747) kom 1719 i Lære paa Kong Salomons Apo-
thck i Kbhvn., hvor han blev Provisor, indtil han 1731 fik Bevilling og Aaret
efter kebte Apotheket. Fra ham og hans Hustru Anne Margrethe Søllner (ded
1748) nedstammer en talrig Slægt.
195
bte Arvingerne derved 1000 Rd ,r -, thi hånd fick
potecket for 1000 ringere end ieg hafde faaet
et, og hånd hafde vel faaet det endnu 1000 rin-
jre, dersom ieg icke var kommet imellem. Imid-
rtiid maatte ieg med uforrettet Sag reyse hiem
ien, og kand ieg icke negte, at ieg herved blev
oget fortabt, dog søgte ieg at sætte mit Sind i
olighed igien ved Eftertancke om, at intet skeer
den efter Guds allviise Direction, hvormed ieg
urde være fornøyet, sluttede og, at det maarte
ære Hånds behagelige Villie, at ieg skulde være
g blive min SI: Faders Successor, og at hånd
ed Nyekiøbings Apotecke ligesaa vel kunde op-
olde mig, som hånd hafde opholdet min SI:
ader derved, item at Guds-Frygt med Nøysom-
ed var en stor Vinding; dog fattede ieg derover
n temmelig Degout for Kiøbenhafn, saa at ieg
ke hafde Lyst til at komme der i 15 Aar der-
fter, ja da min Salig Farbroder, som var en Direc-
ur for Waissenhuuset, sidst i dette samme Aar
od mig underhaanden vide, at der skulde opret-
es et Apotecke, og at mand dertil søgte en dyg-
g Apotecker imod 300 Rd lr aarlig Løn, foruden
Løn for Svendene og Kostpenge for de behøvende
Svenne og Drenge samt andre fornødne Folck, og
erfor forespurdte sig, om ieg hafde Lyst dertil,
hånd vilde stræbe og haabede at kunne skaffe
mig det, refuserede ieg det aldeles, og tackede
allene for hånds gode Omsorg for mig.
Dend 8 November udi dette samme 1731te Aar
I velsignede Gud mig og min kiære Hustrue udi
II
196
vores Ægteskab med en ung Datter, som ved hen-
des hellige Daab blev kaldet Karen 1 ) efter min
fromme SI: Moder. Forløsningen var langvarig og
haard, saa at Haabet begyndte at forsvinde, men
endelig hialp dend barmhiertige Gud baade Mode-
ren og Barnet uden videre Tilfælde end at Bar-
nets Baghoved, som længe havde siddet i Klemme,
var temmelig langt udvidet, hvorfor Hånds hellige
Navn være lovet! Denne vores liden Datter blev
baaren til Daaben af hendes Beste-Moder Mad:
Bodel Catharina Wichmands, min Kones k: Fa-
ster Mad. Fritzger 2 ) holdt Christenhuen, og ellers
vare Faddere Jomfrue Catharina Malene Smidt,
Hr. Borgemester Claus Flindt, min k: Broder
Hr. Hans Seidelin og min Kones K: Broder Mr.
Hans Wichmand.*)
Udi Sommeren anno 1732 besøgte Kong Chri-
stian dend Sjette Falster tillige med sin Dronning
Sophia Magdalena samt Princesse Sophia Hede-
vig og en Deel høye Herrer og Damer. Dette var
og dend sidste Gang vort Nyekiøbings Slot hafde
dend Ære at logere en Dansk Dronning, som mand
dog dend Gang icke tænckte det skulde blive.
Til det Kongl: Herskabs Ankomst hafde nogen af
Nyekiøbings Indbyggere, hvoriblant og ieg var,
ladet en liden smuckt udziiret Ære-Port oprette
ved Enden af Dammens Allee, hvor igiennem det
*) Karen Seidelin var svagelig og døde ugift 1770.
*) Kirstine Marie Fritzger (Fritsker, Fridscher) var en Søster til Bertel
Wichmand og gift med den forannævnte Entreprenør og Slotsmurermester
Christian Fritzger, død 1736, 32 Aar gammel.
») Hans Wichmand, Madam Seidelins ældste Broder (1708—68), blev Præst
I Flemløse i Fyen 1738.
I
fa,
197
Kongl: Herskab passerede, og ved Porten stode
6 kiønne, unge Drenge, hvoraf Conferentz-Raad
Flindt 1 ) var dend ene, som dend Gang frequen-
terede Nyekiøbings Latinske Schole, hvilcke min
SI: Svieger-Moder alle efter mit Forslag hafde ud-
valgt og udpyntet med hvide Skiorter, røde Baand-
sløyfer og Krandse paa Hovedet, og de hafde hver
en smuck Kurv under Armen med Blomster, hvor-
af de, idet de løb for Kongens Vogn fra Ære-Por-
ten til dend inderste Slotsgaard, immer bestrøede
Veyen, og da Herskabet steeg ud af Vognen,
osterede sig 3 af dem paa hver Side, hvor de
ed eet udvæltede alle de Blomster, de hafde til-
overs i deres Kurver, som det Kongl: Herskab
fandt allernaadigst Behag udi. Om Aftenen sildig
hafde Amtmanden, Etats-Raad Landorph, ladet for-
samle 50 smaae Baade en Miils Vey neder i Fior-
en, lige for Prospecten af de Kongl: Gemacker,
vilcke Baade i et Par Timer immer maatte roe
imellem hinanden hid og did, og bestandig blusse
med Halm, som saae gandske artig ud og giorde
aa god Effect, at det Kongl: Herskab selv syntes,
t det iblant præsenterede deres Navne. Herska-
bet blev her icke længer end 3de paa 4de Dag,
g efter at Kongen hafde mynstret Cavailleriet,
retournerede de igien til Hirschholms Slot.
Samme Aar i October Maaned fick det Brochen- 1732.
husiske Cavaillerie-Regiment, som laae her i de
de Kiøbstæder og paa de Kongl: Gaarde i Fal-
*) Konferensraad Henrik Flindt (1718 — 90) til Nielstrup var Landsdommer
paa Lolland og Falster fra 1746—89. Han blev adlet 1768 og var en Søn af Køb-
tand i Nysted, Kommerceraad Jacob Flindt.
ster, Ordre at flytte til Fyen, og de Kongl: Gaar-
der bleve igien bortforpagtede, hvorved ieg tabte
en anseelig Deel af min Næring; dog blev det
icke derved, thi denne Forandring gav og Anled-
ning, at ieg mistede min K: Svieger-Fader, 1 ) som
ieg haabede at have Raad og Daad af endnu i
mange Aar. Hånd blev brouilleret med Major
Linstou over en Afreigning de hafde sammen, og
ærgrede sig saaledes over Majorens Urimelighed, 2 )
at hånd faldt i en heftig Galde-Feber, som tog
ham bort i hans 55tyvende Aar fra Hustrue og 8
Børn, nemlig 6 Sønner og 2de Døttre, og endnu
en Datter, som min Svieger-Moder blev forløst
med, da de pickede hånds Liigkiiste til. Dette var
et sørgeligt og beklageligt Døds-Fald, især for
hånds egne Efterladte, men hånds Død blev og i
almindelig høyt beklaget af alle, thi alle elskede
ham formedelst hånds christelige og oprigtige Om-
giengelse med alle. Megen Besværlighed foraar-
sagede dette Døds-Fald og mig og min K: Svoger,
Mr. Hans Wichmand, thi ingen af Børnene uden
vi aliene kunde synderlig gaae min K: Svieger-
Moder tilhaande, og der var temmelig Vidtløftighed
i Boen formedelst Uden- og Indenlands-Gield,
skiønt der og var Valuta dertil, og temmelig vel
tilovers, som dog formedelst Børnenes Antall, da
min Svieger-Moder et Par Aar derefter skiftede
med dem ved Sam-Frender, icke kunde strecke
») Familien Wichmand, se Side 190.
•) Major Adam Levin Linstow (1688—1757) blev 1749 Oberst og Chef for
fyenske Rytter-Regiment og 1755 Generalmajor.
s<
!
t)
199
sig videre end at en Søn fick i Arv 1000 Rd lr - og
en Datter 500 Rd lr -
Anno 1733 d: 13 April nedkom min K: Hustrue 1733.
igien lyckelig og vel med en Søn i Barsel-Seng,
som i den hellige Daab efter min K: Salig Fader
blev kaldet Friderich; 1 ) hånd blev baaren til Daa-
en af min K: Stif-Moder, Maren Hov, SI: Fride-
ich Seidelins, Christen-Huen blev holden af min
ældste K: Broders Kiæreste, Mad: Sophia Doro-
thea Seidelin 2 ), og min Kiærestes Søster, Jomfrue
Mette Christina Wichmand; ellers vare Faddere
Hr: Jens Winther, Sognepræst i Nysted, Hr: Hend-
rich Smidt og Mr: Lars Poulsen Martner?) Denne
Søns Fødsel var os glædelig, men hånd persede
siden mange Taare af vore Øyne, inden hånd døde.
Anno 1734 d: 12 Maji velsignede Gud os atter 1734.
i vores Ægteskab med en Datter, som ved hendes
hellige Daab blev kaldet efter min Kiærestes K:
Moder Bodel Catharina, og var hun vores første
Datter af dette Navn; Ritmester Ellermanns Frue,
Christine Ellermann, bar hende til Daaben, Ma-
dame Dorothea Catharina, SI: Huusfoged Wæbes,
holdt Christen-Huen tillige med Jomfrue Elisa-
beth Catharina Fugl; ellers vare Faddere Hr:
Ober-Førster Conrad Runge, Kongl: Huusfoget og
Tolder Thomas Wilradt, og Kongl: Bygmester i
Falster Christian Fritzger. Men denne vores liden
*) Om Frederik Seidelin (1733 — 75), som blev en saa sørgelig „forloren*
Søn, giver Faderen selv Meddelelser nedenfor.
2 ) Sophia Dorothea Seidelin f. Ahlefeldt, se S. 18.
8 ) Der gives kun Oplysninger om de Faddere, der nævnes ved de mange
rnedaab, som skønnes at have særlig Interesse.
200
Datter glædte os icke længe med sin Nærværelse,
thi an: 1736 d: 20 April behagede det Gud at
bortkalde hende fra os til sit himmelske Rige.
1735. Anno 1735 d: 1 Junij blev ieg og min K: Hu-
strue atter af Gud velsignede med en ung Datter,
som ved Daaben efter min K: Stif-Moder og min
SI: Far-Moder blev kaldet Maren Sophia. 1 ) Hun
blev baaren frem til Daaben af Høy Ædle og Vel-
baarne Frue Dorothea von Harstall, SI: Hr: Obrist
Liitzous Efterladte, som hafde været Hoffmester-
inde ved det Kongl: Hoff, 2 ) Christen-Huen blev
holdet af Proustinde Charlotta Sophia Flindt*)
og Jomfrue Anna Mette Flindt, Frue Majorinde
Ellermanns Datter; ellers vare Faddere Hr: Baron
de Friisen, Hr: Justitz-Raad Hein og min Kiære-
stes Søsters Mand Sr: Knud Petersen Sølling.*)
Udi dette samme Aar resolverte min K: Svieger-
Moder at indtræde udi nyt Ægteskab med Hr:
Justitz-Raad, Lehns-Secretaire og Assessor i Høye-
ste-Rætt Rasmus Rasmussen*) og holdt Bryllup
med ham paa Engestofte Gaard, af hvilcken Mariage
ingen anden Fordeel for hende og hendes Familie
kunde flyde end at hun blev Frue, men paadrog
sig tillige megen Sorrig og Bekymring, hvorfor ieg
i) Maren Sophie Seidelin (1735-64), se nedenfor Side 233.
«) Dorothea Magdalene v. Ltitzow født v. Harstall blev 1710 Enke efter Oberst
Frederik v. Ltitzow. Hun maatte sælge Berridsgaard og Gammelgaard „formedelst
hendes kostbare Hushold og mange Børn".
8 ) Se Side 190.
«) Madam Seidelins Søster Mette Christine Wichmand (1716—78) blev 1734
gift med Købmand og Fattigforstander i Maribo Knud Pedersen Sølling, død 1760.
6 ) Se Side 190. Konferensraad Rasmus Rasmussen døde 1752. Da senere
Landejendommene steg i Værdi, lykkedes det dog hans Enke nogenlunde at
ernære sine mangfoldige umyndige Børn.
201
og af ald Magt raadte hende derfra; men ieg
merckede nock underhaanden at hendes Brødre,
Hr: Proust og Borgemester Flindt icke vare der-
imod. Vel gick det meget glædelig til i Bryllups-
liden, men Efterveerne fulgte snart paa, thi hun
maatte strax sælge sit beste Sølv, og videre skaffe
Penge til hånds Gields Betalning, indtil af de 7,500
Rd lr -, som hende ved Skiftet efter hendes SI: Mand
rar tilfalden og stod i Engestofte Gaard, icke var
meere tilovers end 1000 Rd lr -, samt Besætningen
og Meublerne paa Gaarden, hvilcket lidet det nu
var høy Tiid at holde paa, hvorfor hun ved dend
bekiendte Mad: Wulff fick udrettet hos Geheime-
Raad Holstein, at Rasmussen efter Kongl: Befaling
maatte foreene sig med sin Frue saaledes, at hånd
afstod ald Prætention paa Engestofte Gaard og de
1000 Rd lr -, som derudi endnu vare i Behold, saa-
vel som paa Besætningen og Meublerne for sig
og sine til sin Frue og hendes Børn aliene, paa
det de deraf kunde have nogen Slags Ophold,
hvilcken Afstaaelse blev af Kongen confirmeret og
»iden læst ved alle Retter. Det var og sandelig en
stor Lycke, at dette saaledes blev bragt i Rigtig-
hed, thi da Kornet i de Aaringer begyndte at
komme i nogen bedre Priis, og Landgodserne der-
ved i meere Anseelse og Værdie, saa sad hun ved
Gaarden og opfødte, skiønt kummerlig nock, alle
sine umyndige Børn, som alle ere komne ansee-
ligt og honnet frem i Verden, idet 2de af Søn-
nerne bleve Sogne-Præster og een Doctor Medi-
cinæ, hvilcke alle 3 nu ere døde, og af de 3de
202
øvrige Sønner er een Capitain i Søe-Etaten, dend
anden Major ved Land-Etaten, og dend yngste er
nu Etatz-Raad, Lands Dommer og Proprietair til
3de Herre-Gaarder. Dend yngste Datter giftede
hun og med Proust Suhr i Kiøbeløv, som nu
begge ere døde. 1 ) Selv blev hun ved hendes Mands
Avancement Conferentz-Raadinde inden hun døde,
og da Gud bortkaldede hende herfra, levede end-
nu alle hendes 9 Børn, som fick til Arv efter
hende en Søn 800 Rd lr - og en Datter 400 Rd lr ;
dog fick dend yngste Søn 2 ) dend beste Arv, thi
hun hafde nogle Aar tilforn med hendes andre
Børns Approbation sluttet en Leye- og Kiøbe-
Contract med ham om Engestofte Gaard, som efter
hendes Død skulde skiødes ham for 15000 Rd lr -,
hvilcket efter nuværende Priis er dobbelt saa
meget værdt og vel var det, at dette var skeedt,
thi det er altiid got, at een i en Familie kand
hielpe de andre Trængende, naar samme ellers og
har Villie dertil, hvilcket hånd viser hånd haver,
thi hånd vigilerer for sine trængende Sødskende
og deres Børn og stræber at hielpe og befordre
dem af alle Kræfter.
Førend min SI: Svieger-Moder fick dend om-
meldte Forening med hendes Mand i Rigtighed,
anmodede baade hånd og hun mig, saa vel som
Svoger Søllingy ofte at vi vilde tage imod Enges-
tofte Gaard for 12000 Rd Ir , og det hafde bleven
») Madam Seidelins yngste Søster, Anna Elisabeth Wichmand (1732-67),
blev 1752 gift med Præsten i Kjøbeløv, Frederik Bernt Suhr (1710-67).
*) Etatsraad, Landsdommer Jørgen Wichfeld, der ugift testamenterede sine
to Brodersønner Stamhuset Engestofte og Ulriksdal, som han havde grundlagt.
203
profitabelt for os, om nogen af os hafde resolveret
lertil, men skadeligt for de andre Børn; saa mand
maa sige, at dend gode Gud, hvilcken hun, som
et oprigtigt Guds Barn aliene forlod sig paa, be-
styrede ved alle hendes Viderværdigheder alting
for hende til hendes og hendes Børns Beste.
Anno 1736 døde Borgemester Flindt, som efter 1736.
Cavailleriets Bortflyttelse hafde forpagtet dend
Kongl: Gaard Cortzelitze paa 8 Aar, hvoraf de 4re
Aar ickun vare forløbne. Og som ieg en Tiidlang
maatte fornemme, at Apoteckets Indtægt aftog deels
formedelst Rytteriets Bortgang, deels ved det, at
Folck efterhaanden lagde sig efter at destillere Aqua-
viter af Kornbrendeviin, og selv at bage Sucker-
brød og Macroner, og at sylte alle Slags Frugter
etc, som mine Svenne vare saa utroe at lære dem,
paa hvilcket alt Apotecket forhen hafde haft tem-
melig Afgang; deels og fordie ieg paa dend Tiid,
>aa vel som ald min Tiid derefter, fick en sterck
Antagonist udi Apotecker Hoffman i Mariæboe,
som var først min SI: Faders Svend, og derefter
blev Provisor i Mariæboe hos Regiments-Feldsker
Hollænders Encke, hvis Mand hafde faaet Kongl:
Tilladelse at kiøbe og vedligeholde det Apotecke
Mariæboe, som afg: Dr: Fischer hafde oprettet;
og da Hoffman som Provisor var kommen Enken
for nær, maatte de ægte hinanden, og hånd fick
derpaa Kongl: Confirmation at være Apotecker i
Mariæboe, 1 ) hvorefter hånd med ald Magt stræbte
!) Regimentsfeltskær Johan Eberhard Hollænder blev 1725 Landkirurg paa
Lolland og Falster og købte s. A. Apotheket i Maribo. Han døde 1730 og hans
Enke giftede sig med sin Provisor Henrik Nicolai Hoffmann.
204
at trycke saa vel Nyekiøbings som Nackscovs Apo-
tecker, og at locke deres Kunder til sig, i det
hånd idelig giorde Præsenter rundt omkring af
gode Aquaviter, Morseller, Røgelser etc, endskiønt
ieg icke troer, hånd udrettede andet derved end
at giøre andre og sig selv Skade, thi Tilstanden
efter ham var ickun gandske maadelig. Doctorerne,
en efter anden, vidste hånd og at bringe paa sin
Side, saa ieg icke saae en Recept fra dem. For-
medelst disse og andre Aarsager blev ieg anlediget
at speculere paa, om ieg ved nogen anden Vey for-
uden Apotecket kunde paa en ærlig Maade erhverve
noget meere til min og min tilvoxende Families
Subsistence, og derfor tillige med Sr: Iacob Lind 1 )
paatog mig at prosequere de øvrige 4 Aar af afg:
Borgemester Flindts Forpagtning. Men det vilde
icke saaledes lyckes, at ieg fandt nogen Fordeel
derved, thi ingen af os forstod ret Avlingen, Gaar-
den var fraliggende, Bønderne pløyede slet for os,
saa vi fick lidet Korn, og desuden var Kornet i
de Aar i saa slet Priis, at ieg anno 1738 solgte
min Andeel af Hvede, Rug og Byg, 50 Tønder af
hvert Slags, overhovedet for 1 Rd lr - 8 # Tønden,
saa at ieg i de første 3 Aar tabte paa min halve
Andeel 800 Rd ,r -. Men sidst i anno 1739 merckede
ieg at Kornet vilde stige, hvorfor ieg tog min Deel
af det Aars Grøde, som dog kun var ringe, til mig
selv, og derpaa indfaldt dend haarde Vinter 1740,
hvorefter i eg i Foraaret solgte min Part af Kor-
l ) Købmand Jacob Lind blev 1739 gift med Forfatterens Kusine Sara Mar-
grethe (eller Cathrine) Holm (eller Holmer). Hun giftede sig efter Mandens Død
igen med Præsten Mathias Jensen i Vestenskov, der døde 1776.
205
let saa vel, at ieg fick ald min forrige Skade op-
rettet, saa ieg hvercken vandt eller tabte ved denne
forpagtning, hvilcken ieg, da nu Aarene vare ude,
luiterede.
Udi dette Aar hafde ieg igien en Fristelse om
it være Borgemester i Nyekiøbing af Hr: Stifts-
.mt-Mand Neve; 1 ) hånd gav mig i dend Hen-
seende en Visite, og proponerede, at som Borge-
lester Hammer daglig blev skrøbeligere og meere
forfalden, saa at mand nock saae hånd icke længe
:unde leve, saa ønskede hånd gierne at kunne
idsee sig itide en brav, reedelig og sufficant Mand
til Embedet igien efter Hammers Død, og vilde
land derfor forespørge sig, om ieg icke ved fal-
lende Vacance vilde paatage mig dette Embede,
lovede og derhos at soutenere mig i alle muelige
laader derved, men ieg betackede mig ærbødigst
>g refuserede det aldeles.
Etats-Raad Landorph blev i dette Aar angrebet
if sine Creditorer, hvortil vel deels en slet Huus-
loldning var Aarsag, deels og dend slette Tilstand
'roprietairerne i de Aaringer bleve bragte udi ved
hornets vedvarende ringe Priis. 2 ) Princesse Char-
)tta Amalia*) tog ved Rætten hånds store Gods,
*) Etatsraad Peter Neve (c. 1684—1740) var fra 1735 til 1737 Stiftamtmand
Lollands og Falsters Stift og blev derefter Stiftamtmand i Christiania. Han
'ar gift med Enken efter Købmand N. P. Moss i Norge, Maren Norup, der
løde 1757 i Nykjøbing.
*) Amtmand over Nykjøbing Amt, Etatsraad Hans Landorph (1689—1748)
irvede Baadesgaard efter sin Moder, der var anden Gang gift med den oven-
lævnte Cancelliraad H. D. Ahlefeldt. Han blev adlet 1734, men ved sin Pragt-
lyst, Godhed og daarlige Økonomi kom han i Pengenød, gjorde sig skyldig i
Falsk og blev 1738 fradømt sit Embede.
8 ) Kong Frederik IVs for sin Velgørenhed bekendte ugifte Datter, Prinsesse
Charlotte Amalie (1706—82) købte Baadesgaard, som hun testamenterede sin
Hofmester, Geheimekonferensraad E. C. v. Linstow.
206
Baades-Gaard, til sig, og andre Creditorer hånds
Meubler. Men det værste var, at hånd i sin Nød
hafde udgivet en falsk Obligation til Nyekiøbings
latinske Schole, som gav Anledning, at Kongen
lod ham ved General-Fiscalen tiltale for en Com-
mission i Kiøbenhafn, hvor hånd blev dømt fra
Embede, Ære og Værdighed. Dog erhvervede hånd
sig efter et Par Aars Forløb Opreisning i Hen-
seende til Ære og Værdighed. Men at ieg her
melder derom er Aarsagen, at hånd og efter Pandte-
Obligation var bleven mig 533 Rd ltv 2 # skyldig,
og herom kom ieg i Dispyte med Regiments-Skri-
ver Buchalff, som giorde Prætension paa en Deel
af Pandtet, hvorover ieg, for at undgaae Proces,
maatte forlige mig med ham og nøyes med 300
Rd ,r -, saa ieg tabte 233 Rd lr - 2 #; dog fick ieg end-
nu herfor af Landorph det engelske Stueuhr, som
staaer i min Stue, saa ieg kand sige, at dette Uhr
koster mig 233 Rd lr - 2 #, som er vel dyrt.
Udi dette Aar behagede det Gud at hiemsøge
mig og min Kiære Hustrue, og især vores ældste
Datter, Karen Seidelin, med et tungt Kors, i det
bemeldte vor K: Datter ved et meget ulyckeligt
Fald paa et skarpt Potte-Skaar saaledes beskadigede
sit høyre Øye, at hun ald af D: Buchvaldt og
andre anvendt Fliid uagtet dog mistede det Øyes
Syn, og Øyet tabte en stor Deel af sin Skickelse.
Dette var os en stor Hierte-Sorrig, som Øyets
Anseelse daglig fornyede; dog naar vi betæncker,
at det kunde udfaldet værre, og at Gud naadigst
har afvendet, at Øyet icke er blevet fælt at ansee,
207
lafde vi høylig Aarsag med Tacksigelse at kysse
paa Hånds tugtende Haand, og med Taalmodig-
hed modtage dette Kors af samme milde Haand,
af hvilcken vi hafde annammet saa mange Velgier-
ninger.
Gud velsignede i dette Aar atter mig og min
: Hustrue d: 25 September med en ung Søn, som
>lev baaren til dend hellige Daab af sin Mor-Moder,
iu Frue Etatz-Raadinde Rasmussen, og kaldet Ber-
thel 1 ) efter sin SI: Mor-Fader. Christenhuen blev
loldet af min Kones K: Søster, Mad: Mette Chri-
stina Sølling og Jomfrue Sara Margretha Holm;
sllers vare Faddere Hr. Jørgen Busch, residerende
lapelian i Nyekiøbing, Hr. Raadmand Edvard
Hnckeldey og Hr. Hans Hendrich HinckeldeyJ 2 )
Da ieg forrige Aar efter Hr. Stifts-Amtmand
leves Tilbud icke vilde tage imod Borgemester-
imbedet, har det i dette 1737te Aar og siden, icke 1737.
jylet paa Persuasioner og Tilskyndelser af gode
r enner som Conferentz-Raad Rosenørn*) og Etats-
Raad Scheffer 4 ) etc. til, at ieg skulde søge en Rang,
især paa dend Tiid da alle Apoteckere i Kiøben-
hafn fick Rang, og en Deel Apoteckere i Provin-
cerne i Dannemare og Norge nød samme Kongl:
Naade, thi disse gode Venner undte os saa vel,
1 ) Den senere Præst Bertel Seidelin, se nedenfor.
2 ) Raadmand og Købmand i Nykøbing Edvard Hincheldey, død 1775, gift
1724 med Karen Høeg, og hans Broder Hans Henrik, Købmand stds, gift 1726
med Dorothea Eleonore Fridscher.
3 ) Konferensraad Peter Otto Rosenørn (1708—51) var Amtmand over Ny-
kjøbing Amt fra 1739 til 1750 og gift med Eva Margrethe Grtiner (1721—60).
4 ) Fhv. Livtjener hos Christian VI, senere Skovrider og 1747 Overførster
paa Lolland og Falster, Anton Frederik Scheffer. Han blev 1769 Overførster
i Nordslesvig og Etatsraad og døde 1774, 68 Aar gammel.
208
at de gierne vilde haft os ud af Borgerstanden i
Rang-Selskabet. Men dertil har ieg icke kundet
fatte nogen Inclination, og det formedelst adskil-
lige Aarsager, thi 1) har ieg altiid ringeagtet ald
Rang, som icke fulgte med Embedet, og med Apo-
tecker-Standen kunde ingen synderlig Rang accor-
dere, 2) hafde mine temmelig mange Børn, som
levede dend Tiid, til hvis Fremdragelse i Rang-
Standen udfordredes saa meget meere, afholdet
mig derfra, og 3) har ieg altiid holdet for, at en
honnet borgerlig Stand var dend roligste og beste
Stand af alle, hvorfor ieg bestandig er blevet i
min Circul, heldst da Gud hafde givet mig en
fornuftig Kone, som billigede mine raisons, og lige-
saa vel som ieg elskede meere at kaldes ærlig end
velbyrdig.
1738. Anno 1738 d: 9 Januar: glædede Gud igien mig
og min K: Hustrue med en ung Søns Fødsel, som
efter min SI: Far-Fader, min K: Farbroder og min
egen Broder blev kaldet Hans; 1 ) hånd blev baaren
til dend hellige Daab af Frue Stifts-Amtmandinde
Neves, Christenhuen blev holden af Frøeken So-
phia Hedevig v: Liitzou, og ellers vare Faddere
Hr: Proust Flindt, Rector scholæ Mag: Peder loen-
sen, Regiments-Skriver Peder Henninfgjsen Buch-
na W og Stifts-Amtmand Neves Fuldmægtig Hr.
Friederich Green.
Samme Aar d: 9 Maij hensov min SI: Stif-Moder,
Maren Hov, SI: Friderich Seidelins 2 ), Salig i Her-
ren, efter a t hun hafde levet 55 Aar og 3 Maane-
l ) Hans Seidelin (1738—1815) overtog 1764 Apotheket i Nykjøbing efter Fa-
deren og blev s. A. gift med Marie Christine Hincheldey (1736—1821), Datter
af Købmand Hans Henrik Hincheldey.
209
ler, og blev hendes Legeme meget hæderligen
begraven og nedsat i Nyekiøbings Kirckes Chor
hos hendes SI: Mands; hendes Liig-Prædicken
forrettede Velærværdige Hr: Johannes Burserus *)
i Hr: Proust Flindts Svaghed efter hendes Begie-
ring. Udi hendes Ægtestand med min SI: Fader
gav hun ham formedelst hendes Guds-Frygt, Flit-
tighed, Sparsommelighed og Omsorg for hånds
Børn, samt for hendes kierlige Omgiengelse og
Bistand udi hånds mange Svagheder ofte Anled-
ling til at tacke Gud, som udi hende hafde be-
;iæret ham en troefast Ægte-Fælle og hånds Børn
kiærlig Moder. Hendes Encke-Stand fremdrog
lun meget kummerlig, thi hun hafde et tungt Sind
et svagt Legeme, hvorfor hun og itide beskickede
it Huus, og efter Kongl: erholdet Facultatem Te-
mdi legerede af sine Midler til Gudelig Brug
Rd lr -, nemlig til Nyekiøbings Kircke 200 Rd lr -,
dend Latinske Scole 200 Rd lr -, og til fattige
incker 600 Rd lr , hernæst og til sine Søstre og
isters Børn 1000 Rd lr , til sin Søster-Datter Sara
largretha Holm, som hun selv hafde opdraget, i
besynderlighed 1000 Rd lr foruden Linnet, Senge
)g Sengeklæder, Guld, Sølv, Gangklæder og andet
ligesaa høy Værdie; fremdeles til min K: Bro-
ler Hr: Hans Seidelin 2 ) 1000 Rd ,r , til min K:
Broder Hr: David Seidelin*) 1000 Rd lr , og ende-
1 ) Johannes Burserus (1705—48) blev Præst i Veggerløse 1729. Han var gift
med Dorte Cathrine Suhr, død 1783.
») Hans Seidelin, se Side 17.
») David Seidelin (1711—91) blev 1738 Præst i Gamtofte og var fra 1750
—55 Provst i Baagherred. Han blev 1739 gift med sin Kusine Sophie Elisa-
beth Brinck, Datter af Præsten Ivar Brinck og Sophie Seidelin.
14
210
lig til mig og mine Børn efter min Død det øvrige,
der beløb sig til 4,300 Rd lr -, til hvilcket at fuld-
byrde hun udnævnte mig som Testamentets Exe-
cutor. Hun hafde selv haft med min SI: Fader 2de
Sønner og 1 Datter, men de vare forhen alle døde
af Smaae-Kopper.
1739. Anno 1739 d: 6 April blev min K: Hustrue atter
forløst med en ung Søn, som ved hånds hellige
Daab efter min SI: Farmoders Fader og min K:
Broder blev kaldet David; hånd blev baaren til
Daaben af Mad: Anna Catharina SI: Huus Foged
Wilradts, Christenhuen blev holdet af Mad: Lars
Poulsen Martners og Jomfrue Mette Christina
Flindt; ellers vare Faddere Hr: Huus Foged Wil-
helm Nolte, Sr: Jacob Lind og Mr: Hans Christian
Fritzger. Men denne vores liden Søn blev d: 20
Junij samme Aar om Morgenen tilig funden død
i sin Ammes Arm. Om hun har ligget ham ihiel,
som hun nægtede, eller hånd er død af Slag, er
Gud bekiendt. Imidlertid var det for os, som hånds
Forældre, et meget bedrøveligt Tilfælde, der kræn-
ckede vores Sind overmaade, hvilcket vi maatte
stræbe at stille tilfreds igien med dend Eftertancke,
at intet kand hændes os uden Guds allviise Raad
og Bestyring, og at om end hånds Amme selv ved
sin Uagtsomhed skulde have dræbt hånds Legeme,
saa var dog hånds dyrekiøbte Siæl nu i Guds
Haand, hvor ingen Pine rører den.
Udi dette samme Aar blev Jomfrue Sara Mar-
garetha Holm, min K: Stifmoders Søster-Datter,
som hun selv hafde opfødt, forlovet med Sr: Jacob
211
h
i
Lind, Kiøbmand i Nyekiøbing, og stod deres Bryl-
up i vores Huus, dog paa deres egen Bekostning,
om de vel og havde Raad til, thi enhver af dem
afde over 3000 Rd lr Arve-Gods, som de bragte
ilsammen; men denne Mariage lyckedes ikke efter
Ønske, og mand maae sige, at et ont Held siden
bestandig har fulgt hende. Hendes Mand, Jacob
Lind, blev strax i sine unge Aar meget haardt an-
grebet af Podogra og Chiragra, saa Helbreden gick
bort og Handelen vilde icke lyckes for ham, saa
det varede icke meget længe efter Brylluppet, før-
end hånds Creditorer greb ham an og sadte ham
ud deraf, saa hånd maatte søge til Corselitze Gaard,
hvilcken hånd paa nye forpagtede, efter at ieg var
udtrædet derfra, hvorudi ieg og assisterede ham
ed Caution og Forstreckning. Men og dette var
ulyckeligt, thi da Qvæg-Sygen anno 1740 første
Gang her i Falster indfandt sig, borttog dend ham
henimod 300 Stycker af gammelt og ungt Quæg,
aa at hånd kom reent tilbage, og ieg derved og
blev bragt i temmelig Betryck, hvoraf ieg vel efter
nogle Aars Tiid slap temmelig vel ud, dog icke
uden Processer og en Deel Gienvordighed, thi
Lind døde, og hånds Encke maatte gaae fra Arv
og Gield; men siden lod ieg hende forpagte Gaar-
den paa nye ved min Caution og Forstreckning,
og ved Guds Velsignelse til hendes egen Flittig-
hed erhvervede hun da efterhaanden saa meget,
at hun betalte mig og selv hafde sig forbeholdet,
da hun gick derfra, en Boe af næsten 1000 Rd lrs -
Værdie. Men herved blev hun endnu icke lycke-
14*
212
lig, thi efter nogle Aars Forløb giftede hun sig
igien med Herr Mathis Jensen, Sogne-Præst i
Westenskov, som efter sine Forældre og med
sine 2de første Koner hafde faaet anseelige Mid-
ler og hafde siddet mange Aar i dette Kald, som
indbringer aarlig 13 å 1400 Rd ,r -. Icke desmindre,
da hånd nu for et Par Aar siden ved Døden af-
gick, findes hånds Sterfboe i saa slet Stand, at
Encken maae gaae nøgen derfra* og miste alt det
hun hafde indbragt, som er et fatalt Udfald for
hende efter 18 Aars uhældigt Ægteskab med ham.
En Trøst har dog Gud i denne Tiid beskieret
hende, nemlig at hendes eneste Søn af Jacob Lind,
som dog i sine Studenterdage meget bedrøvede
hende, sidder nu i god Velstand paa Øen S: Jan
i Westindien, hvor hånd er Kongl: Proviant- og
Ammunitions-Forvalter og Tolder, og har giort et
fordeelagtigt Parthie. Alt dette har ieg her samlet
i en Suite for icke videre at melde derom. løvrigt
giør det mig meget ont, at denne min gode Ven-
inde stedse skal have saa tynd en Lycke her i
Verden, som icke er hendes Skyld, thi hun er i
Sandhed en gudfrygtig, dydig, huuslig og brav Kone.
Kort efter at forbemeldte Sr: Jacobs Linds og
hånds Kiærestes Bryllup hafde staaet i vort Huus,
blev min K: Hustrue angrebet af en fatal Quartan-
Feber, hvilcken, endskiønt dend iblant ved Medi-
camenter blev stillet, dog immer med nye Recidi-
ver holdt hende heele Vinteren og ud paa følgende
Sommer, saa at hun maatte bruge 14 Potter China-
Viin derfor, og Feberen reedte hende tilsidst med
213
Guul-Soet, Sort-Soet og svolne Been saaledes til,
at ieg icke uden med et beklemt Hierte og taare-
fulde Øyne kunde ansee hende, og derhos anraabe
Gud som den beste Læge om hendes Conservation
For mig og vore Børn, som hånd og naadigst bøn-
hørte, thi da min Kone tillige lavede til Barsel og til
Foraaret blev forløst, tog Feberen og de dermed føl-
gende Tilfælde saaledes af, at dend endelig ved
gelinde Midler lod sig reent fordrive.
Da vore Børn efterhaanden nu begyndte at voxe
til og behøvede en god Skolemester, sendte vor
ierre os en Student ved Navn Rasmus Kleinholdt 1 )
hertil Byen, som var dimitteret her fra Scholen, og
r ar ret oplagt til det Arbeyd; ham toge Regiments-
kriver Buchhalffy 2 ) Raadmand Hincheldey samt
lands Broder og ieg først an til vore Børn allene
imod aarlig Salarium. Vel blev hånd et Aarstiid
derefter tillige første Lectiehører i dend latinske
Scole, men blev dog ved fremdeles at informere
r ore Børn i de Frietimer fra Scolen; det varede
sy heller længe førend hånd forlod Hører-Embedet
igien, giftede sig med Hr: Busches Broder-Datter,
)g gav sig til at holde offentlig Dansk Scole her i
yekiøbing, hvorved hånd og blev til sin Dødsdag,
ikiønt hånd tilsidst og blev Regne-Mester ved dend
latinske Scole. Hånd var en meget nyttig Mand for
►yen; thi hånd lærte Børn at læse, skrive, regne,
Ihristendommen og Latiniteten, udi hvilcket aldt
land var s aa arbeydsom og beqvem som ønskes
*) Rasmus Kleinholdt blev 1742 nederste Hører i Nykjøbing Latinskole og
døde som saadan 1771. Han blev gift 1745 med Margrethe Sophie Busch, død 1792.
214
kunde. Mine Børn bleve derfor alle bestandig under
hånds Information, indtil de ældste 2de Sønner Fri-
derich og Berthel bleve sadte i dend publicque la-
tinske Scole, hvor dend første kom i 3die og dend
anden i 2den Lectie, og ligeledes de andre vore
Børn, indtil de kom til Confirmation.
1740. Anno 1740 d: 1 Junij velsignede Gud os atter
med en ung Datter, som i dend hellige Daab efter
min K: Svieger-Moder blev kaldet Bodel Catharina,
og er dend anden Datter af dette Navn; hun blev
baaren til Daaben af Proustinde Flindt; Christen-
huen blev holden af Mad: Edvard Hincheldeys og
Mad: Hans Hendrich Hincheldeys; ellers vare Fad-
dere Hr: Controleur Mulvad, Sr: Hans Martner og
Mr: Abraham From. 1 )
Det var uden Tvifl samme Aar, at vi udi vort
eget Huus giorde vores Piges, Anne Maries, Skyt-
tens Datter paa Engestofte, hendes Bryllup med en
af Mr: Traps Muur-Svenne, som flyttede med hende
til Saxkiøbing, og skeedte dette, fordi hun hafde
tient os i 7 Aar som Bårne- og Stuepige, hvilcket
kostede os over 50 Rd ,r .
Til Nyekiøbings Apotecke,som et Hoff-Apotecke
for Encke-Dronningerne, naar de i forrige Tiider
opholdt sig her, var af Dronningerne bleven tillagt
aarlig 10 Skovlæs Brende til Kuli, hvilcket mine
Antecessorer Apotecker Hartman, D: Bohme 2 ) og
i) Købmand i Nysted Abraham From (1692-1729) var en Broder til Fruen
paa Engestofte, Konferensraadinde Rasmussen.
*) Disse Forfatterens Formænd var Christopher Hartmann, der blev gift
med Magdalene Sybille Heerfordt, Datter af Hofapotheker Christopher Heerfordt,
efter hvem han overtog Apotheket. Han døde 1685 og hans Enke giftede sig
med Dr. med. Johan Just Bøhme (1660—1709), der var Provincialmedikus i
Lolland og Falster og havde Apotheker-Bevillingen. Da han 1699 blev Livme-
dikus hos Kongen, overtog Forf.s Fader Frederik Seidelin Apotheket.
215
min SI: Fader i ald deres Tiid hafde nydet og ieg
ligeledes indtil dette Aar 1740, da der ved Rente-
Cammeret blev foretaget en Reduction udi Falsters
Skov-Rulle, hvorved ieg, saa vel som Magistraten,
Schole-Betienterne med meere reent derudaf bleve
udeluckte, og Præsterne med nogle andre Kongl:
Betientere beholdt ohngefehr det halve af deres
havende Udviisning. Dette var et stort Vanheld
for mig, som ieg nu i mange Aar siden med stor
Bekostning har maattet føle og beklage. Og da nu
Hånds Majestet reent har ladet Landet bortsælge,
er Brendet ey allene blevet excessiv dyrere, men
det maae og ansees for en Grace, om Proprietai-
rerne noget for Betalning vil overlade.
Dend fordervelige Qvæg-Sygdom yttrede sig før-
ste Gang her i Falster udi dette Aar 1740, og gras-
serede meget sterckt; 3 å 4 Aar efter at den hafde
cesseret, kom dend igien, og atter en 4 Aarstiid
derefter indfandt dend sig 3die Gang, alt med lige
I Heftighed. Ieg mistede hver Gang alt mit Qvæg
paa min Stald paa 1 å 2 Stycker nær, saa ieg og
har haft min Deel af denne Plage og dends Virk-
ninger. Ved anden Sygdom og Malheur har ieg og
forliist adskillige Stycker, saa ieg nock kand regne
Tallet af det, ieg efterhaanden har mistet, til hen-
imod 50 Stycker. Siden bemeldte 3de første Gange
er vel denne Syge udbrudt hid og did her i Lan-
det, men Gud skee Lov icke taget saadan Over-
haand.
Ved det Qvæg-Sygen i dette Aar, saaledes som
meldt er, tog Overhaand her i Landet, og ieg for-
216
nam, at Tællen steg til 14 # LU i Kiøbenhafn, faldt
ieg paa dend Speculation at indkiøbe en Qvantitet
af det døde Qvægs Tælle, hvoraf her var nock at
bekomme, i dend Tancke at profitere noget der-
paa, saa ieg virckelig fick indkiøbt for 300 Rd lr -
deraf. Men det varede icke længe, førend Tællen
ved Tilførsel til Kiøbenhafn fra Island og andre
Steder kom i forrige Priis igien, saa ieg intet kunde
afsætte, men maatte forbruge dend altsammen selv
udi mit eget Huus i en Deel Aar efter hinanden,
hvorved og Rotterne fick deres Deel; og saaledes
er det immer gaaet mig med alt, hvad ieg udenfor
mit Apotecke har villet foretage mig. Engang prø-
vede ieg og at være Medinteressent i Consumtions-
Forpagtningen her i Nyekiøbing, men derved var
og intet at hente. Endelig faldt ieg paa at blive In-
terressent udi de kiøbenhafnske Compagnier, og
kiøbte derfor ved Auction 2V4 Actie i det forrige
Westindiske Compagnie, men det varede icke V2
Aar, førend Kongen tog Compagniet og Colonierne
til sig, og saa tabte ieg 250 Rd lr - derved, skiønt
Kongen intet profiterede derpaa. Da det alminde-
lige Handels-Compagnie 1747 blev oprettet, stor-
mede alle dertil, og ieg tænckte ieg var bleven
lyckelig, at ieg derudi og fick 2de Actier, men dette
var det ulyckeligste Interessentskab, thi dette Com-
pagnies Handel blev meget daarligen eller urede-
ligen administreret. De udredede aarligen over 30
store Skibe til Handelen, og dog fick mand i nogle
og tyve Aar aldrig en Skilling til Udbytte, saa at
da Kong Christian 7de endelig tog Compagniet til
217
sig, hafde ieg i det mindste tabt 2200 Rd lr - derved.
Siden fick ieg 2de Actier i dend Kongl: Bancque,
og det var det beste af alt det andet, men Kongen
tog og snart Bancquen til sig selv, og saa hafde
dend Fordeel Ende, dog profiterede ieg nock 300
Rd lr - derved. Jeg kiøbte og ved Auction efter min
Cousin, Conferentz-Raad Seidelin, 1 Actie i det
forrige Asiatiske Compagnie for 2,800 Rd lr -, for
hvilcken ieg nu har 3de Actier i dette Asiatiske
Compagnie, beregnet til 500 Rd lr - hver, men disse
Actier har nu paa nogen Tiid gieldet 800 Rd lr -; ieg
har og forhen oppebaaret meere Udbytte heraf end
dend ordinaire Rente kand være, saa ieg herved
ingen Skade har lidt, men Profiten bliver vel icke
heller stor, som Tiiden vil lære og viise, om Ac-
tierne vil stige eller falde, der alt dependerer af
Skibenes lyckelige eller ulyckelige Reyser; udi de
2de sidste Aar har det icke tegnet til Lycke for
dette Compagnie, formedelst adskillige indløbne
Fataliteter og Ulycker, som Gud i Naade fremdeles
afvende!
Anno 1741 velsignede Gud os atter i vort Ægte- 1741.
skab med en liden Datter, d: 7 August, som i dend
hellige Daab efter min K: Hustrues og min Mor-
Moder blev kaldet Anna Mechtele; hun blev baa-
ren til Daaben af Hr: Etats-Raad Rosenørns Frue
Eva Margaretha Griiner; Christenhuen blev holden
af Hr: Jørgen Busches Kiæreste, Mad: Anna Hen-
ta Flindt og hendes Søster Jomfrue Johana
Claudia Flindt; ellers vare Faddere Hr: Peder Lot-
tharius Mohr v: Waldt, Sognepræst for Idestrup
218
Meenighed, Hr: Johannes Burserus, Sognepræst for
Weggerløse Meenighed, og Hr: Raadmand Wilhelm
Kruuse.
1743. Anno 1743 saae det ud til Kriig med Sverrig,
men Gud afvendte det naadelig, skiønt excessives
Summer af Dannemare paa Præparatorierne dertil
vare anvendte. Sverrigs Konge, Friderich lste, som
og var Land-Græve af Hessen, døde uden Arvin-
ger, og vor Minister i Sverrig, General Griiner,
var ved kostbare Negotiationer blevet enig med de
fleeste af de Svenske Stænder om at udvælge vores
Cron-Printz til deres Konge, til hvilcken Sag at
poussere, og ventelig tillige at faae Regieringen i
Sverrig forandret, 40000 Mand danske Troupper
camperede ved Kiøbenhafn og skulde transporteres
til Sverrig. Men da det kom til Valget, prævalerede
Adel-Standen, og de andre troeløse Stænder faldt
fra igien, saa at Tronfølgeren i Rusland først blev
udvalgt; og da hånd icke vilde modtage Cronen,
udvalgte de Svenske hånds Fetter, Biskopen af Eu-
tin, saa at mange Tønder Guld, om icke Millioner,
som vi paa denne Sag hafde anvendt, bleve unyt-
tigt spildte, thi Sverrig, som dend Tiid var i Kriig
med Rusland, giorde hastig Fred med dem, og fick
Rusland til at mediere Fred imellem os og Sver-
rig, saa at alting kom i Rolighed igien, og vi med
stort Tab og uforrettet Sag maatte lade vore Troup-
per marchere i deres Quarterer igien. Ved denne
Leylighed kunde de norske Folck, som vare komne
herned at formeere Armeen ved Kiøbenhafn, icke
for Vinteren blive transporterede til Norge igierf,
219
hvorfor vi i October fick her i Nyekiøbing 500 Mand
deraf i Garnison tillige med deres Obrist S egelcke 1 )
og Regimentsquarteer- Mester Schnell, 2 ) hvilcke
begge logerte hos mig, dog for Betalning, og til
Soldaterne giorde ieg Leverance af Medicamenter
for 120 Rd lr -, saa denne Indquartering icke just var
mig til Skade. En artig Samtale hafde ieg med denne
Obrist Segelcke ved hånds Ankomst at logere i mit
Huus, thi hånd spurdte mig om ieg hafde Kone og
Børn, og da ieg svarede ham, at ieg hafde Kone
og 7 levende Børn, og ventede det ottende med
første, sagde hånd: „Nu, nu, det er icke saa mange."
Hvorfor ieg maatte spørge ham, om hånd hafde
meere, og da hånd svarede mig, at hånd med egne
og Stifbørn hafde 18, som alle vare hiemme paa
hånds Gaard i Norge undtagen en, som seylede
paa lange Reyser, og dend hånd her hafde med sig,
maatte ieg videre spørge, om hånd med saa stor
en Familie kunde subsistere af sin Gage, hvortil
hånd svarede: „Naar ieg er hiemme paa min Gaard,
kand ieg med mine Børn leve af 200 Rd lr - om
Aaret," hvilcket forundrede mig, saa ieg sagde: „Da
priiser ieg mig lyckelig, at ieg har faaet Hr: Obri-
sten i mit Huus, og ieg skal icke slippe Dem, før-
end De lærer mig ret denne Huusholdnings-Konst."
Men hånds Oeconomie var ey for mig practiquable.
Udi dette samme Aar 1743 blev min K: Hustrue
i) Oberst Christian Vilhelm Segelcke (1682—1763) blev 1742 Chef for 2den
Bergenhusiske Regiment og 1754 Generalmajor. Med sin første Hustru Abel
Cathrine Berg havde han 11 levende Børn, med Alida Maria Fasting f. Krogh
havde han 7.
*) Regimentskvartermester og Auditør ved 2. Bergenhusiske Infanteri-Regi-
ment Johan Schnell. Afsked 1749.
220
forløst med en død-født Søn. Barnet var ilde vendt
og Fødselen derover saa vanskelig og farlig, at Bar-
net under dette haarde Arbeyde døde, og Moderen
iligemaade nær hafde sadt Livet til. Men dend troe-
faste Gud, som icke frister over Formue, reddede
min K: Hustrue og ligesom skienckede mig og mine
7 umyndige Børn hende paa nye igien, for hvil-
cken store Naade og Velgierning Hånds Hellige
Navn være Ære nu og i ald Ævighed. Denne min
K: Kones haarde Forløsning indfaldt ved Aarets
Ende d: 29 Decembris.
1744. Anno 1744 behagede det Gud d: 10 Apriil ved
Døden at bortkalde vores kiære og nette lille Dat-
ter, Anna Mechthele Seidelin, og hviler hendes
Levninger udi hendes Forfædres Grav her i Nye-
kiøbing Kirckes Chor.
1746. Anno 1746, efter at ieg nu i 15 Aar icke hafde
været i Kiøbenhafn, resolverede ieg at see dend
engang igien, og at tage min K: Kone med mig for
at viise hende allevegne omkring, saa vel i som uden
om Kiøbenhafn, dernæst og at tage til Fyen for at
besøge vore Brødre, heldst da vi hafde lovet min
K: Broder i Gamtofte, at min Kone skulde komme
og bære det Barn til Daaben, som hånds Kone
ventede sig i Barsel-Seng med, saa fremt vi saa-
ledes kunde passe Tiiden, at det kunde lade sig
giøre. Reysen blev da herefter anstillet, og vort
Dessein lyckedes. Vi tog da først til Kiøbenhafn
med en Chaise, som vi hertil hafde ladet komme
fra Kiøbenhafn til Wordingborg, og bleve i Kiøben-
hafn 10 å 11 Dage. Et Par Dage efter vor Ankomst
221
høist Salig Kong Christian 6te ridende over
'øybroe til Slottet med Husarer for sig og Ca-
raillerer samt Gardes tilhest efter sig, men selv
jaae hånd ud som Dødens Billede, hvilcket vi af
rort Logiments Vindever, som var ud til Stranden,
kunde see. Alle gode Venner beviiste os da
tegen Artighed. Min Kones Stif- Fader, Justitz-Raad
Rasmussen, sendte hende hver Dag sin Stats-Karet
it betiene sig af; hånd var og selv en Dag med
lende paa Kiøbenhafns nye Slot 1 ) for at besee nogle
if Gemackerne, endskiøndt det Kongl: Herskab
'ar paa Slottet, og ved dend Leylighed fick hun
tt see Kongen med sin Dronning Sophia Magda-
ma og Princessen af Culmbak at stige tilvogns
dend store Slots-Trappe. Hun var ellers om-
:ring at besee Rosenborg Slot med Guld-Taffelet
>g alle andre der værende Rariteter og Antiquiteter,
»aavel Citadellet, Floden, Docquen samt Stadens
;kiønne Kircker, Gader, Torver som andet meere.
il Giest bleve vi indbudne og vel tracterte af Ju-
ititz-Raad Rasmussen, Justitz-Raad Seidelin, 2 ) Ju-
;titz-Raad Fischer f) RegimentsquarteermesterSc/irø-
ter, 4 ) Hoff-Apotecker Becker etc. Frue Muhlen-
>hordt b ) tog og meget kiærlig imod os. Iligemaade
*) Kun fire Aar efter at Kong Frederik IV 1727 havde ombygget Kbhvn.s
>lot, rev Kong Christian VI hele Slottet ned og byggede det Slot, som blev
Jord-Europas pragtfuldeste Kongeborg. Det stod færdigt 1741 og brændte 1795.
2 ) Justitsraad Seidelin, se Hans Seidelin (den yngre) Side 9.
3 ) Amtsforvalter i Nysted Lorens Fischer (Fisker) var bleven Byfoged i
Ibhvn. og Justitsraad, død 1757.
4 ) Regimentskvartermester Verner Schrøder blev 1744 Toldinspektør i Kbhvn.,
>5 Justitsraad og døde 1758. Hans to Sønner blev adlet 1777 under Navnet
Schrødersee.
6 ) Muligvis Enken efter Kaptajn i Søetaten Niels Vind, der druknede 1733,
Christiane Ulrikke v. Lutzow til 01 i ingesøgaard paa Lolland. Hun giftede sig
anden Gang med Kommandørkaptajn Diderich Miihlenphort, der 1743 solgte
Gaarden og døde 1746.
222
leyede vi os paa nogle Dage en Chaise for at be-
see Hirschholms Slot, Friderichsborgs Slot, Fredens-
borgs Slot og Helsingør med Cronborg Slot og
Fæstning, hvor Commendanten, Hr: General Bro-
ckenhuus 1 ) selv førdte min Kone omkring at besee
alting, efter at vi først hafde spiist hos ham til Mid-
dag. Derpaa reyste vi da til Fyen med en Leye-
Chaise til Corsøer, og passerede først Roscild, hvor
vi besaae Kircken og de Kongl: Begravelser, siden
Ringsted, Slagelse, Corsør og Beltet, paa hvilcket
et meget haardt Veyr med Lynel og Torden over-
faldt os, til Nyborg og endelig til Odense, hvor vi
logerte hos Hr: Biskop Christian Ramus 2 ) og
bleve vel modtagne, og af Hr: Agent v: Westen
en Dag med en skiøn Concert og en prægtig Soupé
tillige med en Del andre fornemme Folck regale-
rede. Men vi vare icke saa snart komne til Odense
førend der kom Bud fra min K: Broder med Re-
lation, at hånds Kone hafde giort Barsel, og med
Ordre at forhøre om vi icke vare ankomne, saa
vi passede Tiden meget lyckeligen, hvorpaa min
K: Broders Vogn afhændtede os, og min Kone bar
Barnet, hvorefter vi i en Ugestiid diverterede os
hos begge vores K: Brødre, og begav os saa paa
Hiemreysen igien over Faaborg, Svendborg, Tos-
singe, Rudkiøbing og videre til Lolland og Falster,
hvor vi fandt alting vel og hafde Aarsag at tacke
Gud, at os paa denne temmelig lange Reyse intet
særdeles Ont var vederfaret.
i) General Johan Frederik Brockenhuus (1682-1756) havde havt sit Regi-
ment indkvarteret paa Lolland og Falster, se Side 196.
») Biskop Christian Ramus i Odense (c. 1687—1762) havde været gift med
Forf.« Kusine Sophie Brinck f. Seidelin (1692-1741).
223
Anno 1747 blev Nyekiøbings Kirckes store Gang, 1747.
min SI: Fader forhen anno 1715 hafde ladet
renovere, paa nye igien efter min Begiering hvittet
og malet, Hvelvingen udbedret, det nærmeste Epi-
taphium ved Choret, som var nedfaldet, igien op-
rettet, samt Altar-Tavlen, Gittervercket for Choret
og Daaben, saavel som de andre Epitaphia ren-
sede og affeyede, saa og Knæfalds-Bencken for
Alteret beqvemmeligen indrettet, hvilcken Repara-
tion med Stellage, efter Kircke-Værgens, Sr: Jør-
gen Thuesens Reigning og Qvitering, som findes
mit Chatoll, kostede 100 Rd ,r -, som ieg og min
K: Hustrue til Guds Ære med Glæde udgave og
anvendte.
Udi dette samme Aar bragte ieg min K: Datter
Maren Sophia til Kiøbenhafn og sadte hende hos
en brav Kone, dend bekiendte Mad: Svenborg, for
at oplæres i ald Slags Syening, Stickning, Brode-
ring, Opsætning og andre Fruentimmer-Artigheder,
hvorudi hun og got tiltog, thi hun var af Naturen
vittig, og hun forblev der paa 3die Aar. Jeg lod
hende og imidlertiid informere i Musicquen, nem-
lig paa Claveer af Organisten Musæus, og i det
tydske og franske Sprog af dend berømte, gamle
Sprogmester La Foret, samt i Dantzen af Mr: Brinck-
man, og profiterede hun meget got i Musicquen,
thi dertil havde hun stor Inclination, men i Sprog-
gene ickun saavidt, at hun vel temmelig got for-
stod dem, men icke færdig kunde tale dem. Dette
hendes Ophold i Kiøbenhafn kostede migenskicke-
lig og anseelig Summa, nemlig over 600 Rd lr -,
224
Paa dend samme Tiid ieg førte denne min Dat-
ter til Kiøbenhafn forefaldt Høyst-Salige Kong Fri-
derich 5te og hånds Dronning Lovise deres Salving
udi Friderichsborgs Slots-Kircke, hvorfor ieg tog
derhen at see denne Høytiid, og det var i Sand-
hed et charmant Syn. Vel var ieg icke i Kircken
ved Salvingen, endskiønt ieg kundet kommet der,
dersom ieg hafde passet paa at følge med Hoff-
Prædikanten Hr: Bang, 1 ) men for Trængsels Skyld
skiøttede ieg icke heller meget derom ; men ieg var
i dend inderste Slots-Gaard, og stod imellem 2de
af Liv-Garderne tilhest, som nu her tilfods under
General Plesses Commando, paa begge Sider inde-
sluttede dend Vey det Kongl: Herskab passerede
over Slots-Gaarden til Kircken, og der kunde ieg
meget nøye see Kongen og Dronningen at komme
ned af dend aabne store Trappe, og passere mig
tilfods tæt forbie, hver med sin Suite, baade til
Kircken og tilbage igien, hvilcken Vey var belagt
med rødt Klæde; alting var meget prægtigt og til-
lige compendieux. Alle Ridderne af begge Ordener
vare tilsagte at møde udi deres Ordens Habiter,
som var en lang Talar af Purpur-Fløyel for de blaae
Riddere, og Aurora-Fløyel for de hviide Riddere,
alle forede med Hermelin, og enhver hafde sin
Guld-Ordens-Kiæde heftet uden paa Talaren. Deres
inderste Klæder var romansk Dragt af Guld- og
Sølvmoer med en heel Deel Tresser og Dusker
belagt, og deres Hatte, som de hafde og holdt paa
») Hans Jørgen Bang (1707—52) blev 1747 Hofpræst ved Christiansborgs
Slotskirke.
225
tugerne af Sønderborg, Glucksborg og Ploen vare
som Princer af Kongl: Blod og inviterede at bi-
vaane denne Fæst, og de mødte og i megen her-
lig Ecquipage. Hoff-Cavaillererne og høye Betien-
ter hafde og paa det kostbareste udmonderet sig,
saa intet fattedes. Først kom Kongens Suite, som
aabnedes ved 2de Kongl: Herolder og nogle Hoff-
Fourerer, dernæst kom 2de Marchaller, som anførte
alle Dannebrogs-Ridderne, hvorpaa Kongen kom
under en rød Fløyels med guldbroderet Himmel,
baaren af 4 Geheime-Conferentz-Raader med deres
Assistenter; Kongen var klædt i sin Cronings-Kappe,
og inden til romansk Dragt af Drap d'or, Cronen
hafde hånd paa Hovedet, Sværdet ved Siden, Sep-
teret i dend høyre og Æblet i venstre Haand. Strax
efter ham fulgte de 2de Hertuger af Glyksborg
og Plon, og siden de blaae Riddere, hvoraf nogle
re Cronings-Kappens Slæb. Ved Kirckeporten
ev Kongen modtaget af de 3de Biskopper, som
rrettede Salvingen. Et Quarteerstiid derefter kom
ronningen med sin Suite, nemlig først en Deel
availlerer parviis, dernæst Dronningen med Cro-
n paa Hovedet under ligesaadan en Himmel som
ongens, og blev hun ledsaget ved Haanden af
ertugen af Sønderborg, som var deyligt at se, 1 )
i Hertugen var en meget anseelig og kiøn Herre,
Dronningen en deylig Dame, hvorpaa fulgte alle
off- og Riddernes Damer parviis, herligen ud-
*) Vistnok Hertug Christian August af Holsten-Sønderborg-Augustenborg
■1754).
226
smyckede, og nogle af de Fornemste iblant dem
bar Dronningens Slæb. At fortælle videre, hvor-
ledes de Kongl: Regalia brillerte af Juveler, item
hvorledes det vrimlede der af de Kongl:, Hertuge-
lige og andre store Herrers prægtig equiperede
Pager, Laquayer, Løbere og andre Livree-Betien-
ter, er baade ufornødent og for vidtløftigt, thi det
forstaaer sig selv. De Kongl: Trompetter hafde deres
Stæd paa Altanen over Porten til dend inderste
Slotsgaard og lode sig høre, naar Herskabet pas-
serede forbie, og paa Canonade feylede det ey hel-
ler. Efter at det Kongl: Herskab var kommet til-
bage fra Kircken paa Slottet, slap ieg ind i Kir-
cken, og saae endnu de 3de Bisper i deres sorte
Fløyelshabit for Alteret, saa vel som Thronerne og
de andre Anstalter derudi, men ieg hafde derover
nær blevet trycket ihiel, saa at Raadmand Place 1 )
og ieg kom i et sterckt Mundhuggede tilsammen,
fordie vi tryckede hinanden; ieg vilde derfor icke
give mig ind i dend store Trængsel, som der siden
blev for at see Herskaberne ved Taflerne, men gick
i dend Sted til Fiskmester Schverman og spiiste
mit gode Maaltiid med andre gode Venner, som
der vare samlede. Efter Taffelet blev dend stegte
Oxe med sin Fylding af alle Slags andre og mindre
Creatur givet til Priis, og rød og hviid Viin spranck
af en net bygget Stellage, som oventil var ziiret
med en høy Pyramide, og samme med mange Lam-
per illumineret, men i denne Trængsel for at see
dette vilde ieg ey heller melere mig, men da det
i) Hans Holst de Place blev Raadmand i Kbhvn. 1746. Han døde 1770.
227
^r forbie, førdte Hr. Schverman mig igiennem en
Slottets Kieldere ud i en liden Have bag ved
Hottet mod Søen, hvor mand meget vel og roelig
;unde staae og beskue det kostbare Fyrverck, som
la ligeoverfor paa dend anden Side af Søen skulde
jræsenteres. Dette maae ieg tilstaae var værdt at
;e, det var baade meget prægtigt og tillige ret gru-
somt at ansee, og maatte ieg tilstaae, at ieg endnu
:ke hafde seet dets Lige.
Dette samme Aars 3die November kom min Kiære
ustrue sidste Gang vel ned i Barselseng med en
ing Datter. Men skiønt Gud var saa god at skiencke
>s Barnet levendes, saa behagede det ham dog efter
it allviise Raad ved Døden igien at bortkalde det
tfter nogle Timers Forløb, og det saa uformodent-
[g og hastig, at det icke kunde bekomme dend
lellige Daab, hvilcket vel gick os nær til Hierte,
len vi tvifler dog aldeles icke, at Christus, hen-
les Frelsere, jo i sit himmelske Rige kiærligen har
tnnammet hendes Sjæl, som hånd saa dyre ved sin
lellige Død og Blod fra Sathans Rige har forløst.
[endes jordiske Levninger ere af os nedsadte i
tendes For-Fædres Grav udi Nyekiøbings Kirckes
Ihor. Herren gav, Herren tog, Herrens Navn være
ivet!
Anno 1748 bleve min ældste Datter Karen og min
sidste Søn Friderich udi deres Daabs Pagt confir-
lerede af SI: Hr. Proust Flindt, og aflagde de
terved saa ønskelige Prøver paa deres Oplysning
deres Christen-Dom, at alle ønskede os dermed
il Lycke.
15*
228
Men i dette Aar paakom mig dend Sorrig, at
min K: Hustrue blev meget skrøbelig for mig saa-
vel paa Legemet som især paa Sindet, da hende
var paakommen saadan Angst og Forskreckelse i
Blodet, at hun hvert Øyeblick frygtede for et Slag
og derved Døden. Hun blev vel et Par Gange aare-
ladt og andre tienlige Raad brugte, men uden Nytte,
indtil hun omsider ved Guds Naade og de SI: af-
døde gode Venners, nemlig Hr. Proust Flindt, Hr.
Magister Ioensen og Hr. Burserus, deres trøstelige
Tiltale efter Haanden kom til Sindets Rolighed og
Legemets Helbred igien. Siden har hun ofte været
angrebet af et og andet langtvarigt og vanskeligt
Tilfælde, som flydende Øyen og Øren, Modersmerte
etc; men i Besynderlighed Anno 1760, da det var
mod Tiden, at Menses vilde ophøre, blev hun næ-
sten 1 / 2 Aar bestandig og daglig plaget med et sterckt
Profluvio Mensium, at mand maatte undre sig over
at hun kunde gaae det igiennem, men ved hendes
gode Natur udfriede Gud hende Naadelig af alle
disse Tilfælde, og ved samme hendes lyckelige
Constitution og Legems-Beskaffenhed har hun næ-
sten al Tiid temmelig let og snart kundet over-
vinde alt hvad som hende saavel indvortes som
udvortes er paakommet, undtagen Hovedets Skrø-
belighed, hvor Nerverne ere og altiid have været
svage.
Og som ieg i Anledning af bemeldte min K: Hu-
strues Skrøbelighed i dette Aar tillige faldt paa at
røre noget om hendes andre Svagheder, saa vil
ieg og melde noget om mine egne Svagheder, paa
229
let dend Materie kand være samlet. Da har ieg ald
lin Levetiid været en Skranting, og ieg har ofte
r æret Dødens Porte meget nær ved mange Anfald
if heftige Catharral- og andre Febre. Et svagt Bryst
lar ieg stedse haft at drages med, og nogle Aar
ar ieg ilde plaget med et Tilfælde paa min Tunge,
it papillulæ nerveæ paa begge Sider af Tungen langt
led i Munden vare stedse svolne og saarede, hvor-
imod ieg selv først brugte adskilligt, som mig best
jyntes, og siden consulerede D: Hahn, 1 ) samt nogle
ærømte Doctores og Chyrurger i Kiøbenhafn, som
Wohlert og Schonheider; men alt, hvad ieg efter
leres Raad interne og externe brugte, var forgie-
r es, indtil det omsider afsig selv efterhaanden meere
>g meere begyndte at aftage. Men Guds almægtige
Haand har hidtil immer reddet mig og holdet mig
'ed Live indtil denne min høye Alder; dog har
ieg i mine sidste 10 Leveaar bestandig været meget
>vagelig og plaget med mange smertefulde Tilfælde,
»om Steen-Smerte, Mictu Cruento, Blind Gylden-
^are, Obstruction, Bryst-Syge, Øyen-Svaghed,
jvolne Fødder og overalt med stor Smerte ved Uri-
Lens Afgang med meere, saa ieg nu hvercken kand
taale at gaae eller kiøre, ja neppe at ligge, men
laa næsten sidde bestandig, uden at tale om, at
ille Sindets og Legemets Kræfter nu ere reent for-
ivæckede. Dog behager dend gode Gud endnu at
opholde mig ved Live, og er saa naadig iblant at
forunde mig nogen Lindring. Hånd legge endnu
i) Dr. med. Vilhelm Hahn (1707-1802) blev 1739 Provinsialmedikus i Lol-
land-Falster og boede i Mariebo. Kancelliraad 1751.
230
denne Naade til alle de andre, at min K: Hustrue
maae fremdeles leve med mig og lucke mine Øyne,
og samle os siden for sin Stoel og Throne, der at
love og prise ham med alle Udvalde for ald hans
Barmhjertighed og Troefasthed i dend salige Evig-
hed!
Ved det at min K: Datter, Maren Sophia, da hun
opholdt sig i Kiøbenhafn hos Mad: Svendborg, ofte
kom til Hoff-Prædickanten Hr. Bang, faldt hun
engang af sig selv paa at bede ham, at hånd vilde
beviise hende dend Godhed at antage hende til
Confirmation, hvilcket hånd, efter at hånd hafde
prøvet hendes Kundskab, icke afslog hende, men
skrev mig til, at min Datter hafde begiert dette af
ham, og tilbød sig at det gierne kunde skee, om
det var med min Villie; jeg vidste tilforn slet intet
deraf, men da ieg fick dette Tilbud, tog ieg med
Tacknemmelighed derimod, og altsaa gick det i
1750. Guds Navn for sig i dette Aar 1750, og da det var
overstaaet, berettede Hr. Bang mig det, og meldte
tillige, at hånd i det Kongl: Herskabs høye Nær-
værelse hafde lagt sig Ære ind med min Datter;
men ved hendes Hiemkomst fornam ieg nock, at
SI: Proust Flindt fortrød derpaa.
Udi dette samme Aar giorde Høyst-Salig Kong
Friderich 5te ved Sommerstiid en Tour igiennem
alle Rigets smaae Provincer, og kom altsaa og her-
til paa Nyekiøbing Slot. Allevegne blev hånd med
allerunderdanigst Ærbødighed imodtaget, og følge-
lig belavede vi os og her derpaa. 12 Interessen-
ter, meest af Civiles Kongl: Betiente, hvoriblant
231
og ieg, bleve enige om at lade oprette en Æreport,
og dette Arbeyd kostede enhver af os 24 Rd lr .
Æreporten bestod af 3 Portaler, dend mitterste var
høy og de 2de andre ved Siderne lavere, udentil
var dend malet som hugne Kampesteen med Zira-
ter paa sine Stæder, over dend middelste Portal
var Kongens Vaaben paa begge Sider anbragt med
Vild-Mænd om, udhugget af Bredder, smuckt malet
og forgyldet; ved Ind- og Udkiørselen fandtes ved
hver af Siderne et stort Billede i Niche, som begge
præsenterede Kongens Symbolum; ovenpaa denne
Portal var en Altan med smuckt Gallerie omgiven
og zieret med Vaser og Urtepotter, hvorpaa fand-
tes vore beste Musici; over de 2de mindre Por-
taler vare ved alle Sider Medaillons opsadte, malede
og forgyldte, og tegnede med Underdanernes Ønske:
Vivat Kong Friderich dend Femte ! Vivat Dronning
Lovise! Indentil var dend mittelste Portal vel be-
klædt med Enebær-Riis, og en Chrystall-Lyse-
Crone hængte midt under Portalens Himmel; de
2de mindre Portaler vare og indentil med andet
Grønt beklædte. Ved Kongens Ankomst præsen-
terede Nyekiøbings Borgerskab uden for Ærepor-
ten, paa begge Sider, deres Gevær, og indenfor
Porten stod, paa høyre Side, Falsters Præsteskab,
og paa venstre Side alle Civiles Kongl: Betienter,
hvoriblant og ieg var, som alle ved Kongens An-
komst, med dybt nedbøyede Hoveder, udviiste
deres allerunderdanigste Reverence, og af Kongen
igien fick en allernaadigst Helsen. Canoner vare
plantede paa Nyekiøbings gamle Voldes nærmeste
232
Ravelin, saa og uden for Slottet, hvilcke til rette
Tiid lode sig høre. Kongen hafde icke sin Dron-
ning med sig, men iblant de medfølgende Herrer
vare Geheime-Raad, Grev Adam Moltke, Geheime-
Raad Råben, Geheime-Raad von Osten, GrzvKnudt
og Admiral Schindel, som dend Gang førte Kon-
gens Jagt-Chalouppe som Capitain imellem Pro-
vincerne. Hånds Majestæt var ellers meget Naadig.
Hånd tillod alle og enhver af skickelige Folck at
see ham spiise, og mand kunde observere, at hånds
skarpe dog milde Øye-Syn igennemløb alle Til-
skuerne. Hånd lod og ved Geheime-Raad Råben x )
Nyekiøbings Magistrat og Indvaanere tacke for
deres udviiste allerunderdanigste Attention. En Dag,
da der vare mange Tilskuere ved Taffelet, talede
Geheime-Raad von Osten 2 ) til dem fra Taffelet
saaledes: „Nu ere I vel meget fornøyede over, at
I har dend Glæde at see Eders allernaadigste
Konge nærværende hos Eder?" Men ingen hafde
dend Hardiesse at svare derpaa, hvorfor von Osten
igien blev ved og sagde: „Er der ingen iblant Eder,
som kand høre? Hører I icke, ieg spørger om I
icke ere glade ved Eders allernaadigste Konges
Nærværelse? Ønsker I icke, at Gud vilde velsigne
ham og lade ham leve i mange Aar med Eder?"
Hvortil en Degn i Onsløv, ved Navn Svisser,*) med
i) Geheimeraad Frederik Råben (1693—1773) blev 1737 Stiftamtmand over
Lolland-Falster og Medlem af Konsullet 1747. Han tog sin Afsked fra Stats
tjenesten 1763.
*) Geheimeraad Wilhelm August v. d. Osten (1698-1764), Direktør for Fi-
nanserne (til 1746) og for Øresunds Toldkammer.
*) Johan Svitzer, Sognedegn for Ønslev og Eskildstrup, død 1751.
233
sin ordinaire Degne-Tone svarede „Arnen!" Hvor-
paa strax underhaanden blev efterspurgt, hvem det
var som svarede, og da Kongen og Herrerne for-
nam det var en Degn, diverterede de sig icke lidet
derover. Ved Kongens Afreyse til Lolland kom en
Matros, som agerede Constabel ved de Canoner,
som vare plantede ved Stranden, tilskade, saa hånd
mistede sin ene Haand. Da Kongen ved sin An-
komst hafde beseet Nyekiøbings Slot, skal hånd
have sagt: „Det er dog en artig, gammeldags Byg-
ning, Vi ville holde dend vedlige ; a men hånds Søn
og Successor blev anderledes til Sinds. Siden dend
Tiid har Nyekiøbing ingen Visite haft af sine aller-
naadigste Konger.
Anno 1752 blev min ældste Søn Friderich dimit-
teret fra Nyekiøbings Schole til Academiet i Kiø-
benhafn af Rectore, Mag: Peder Ioensen 1 ) med et
berømmeligt Testimonio, og som det Ehlersianske
Collegium, som i nogle Aar hafde været ophævet,
paa dend Tiid kom istand igien og blev besadt
med alumnis, kom denne min Søn og derind som
alumnus, skiønt hånd var ickun et halv Aars gam-
mel Student, og hånds Contubernal blev dend nu-
værende Justitz-Raad, Professor og Doctor Friis
Rohtbøll; 2 ) men dette skeedte efter Conferentz-Raad
Seidelins Paastand, formedelst det imellem dend
1752.
i) Magister Peder Joensen blev Student 1711, c. 1722 Rektor i Nysted Skole
og 1729 Rektor i sin Fødeby Nykøbings Skole. Han døde 1757.
«) Christian Friis Rotbøll (1727—97) var Alumnus paa Elers Kollegium fra
1751 til 1756. Han tog theologisk Attestats 1752, studerede derefter Medicin og
blev Dr. med. 1755. Aaret efter blev ban Professor ved Universitetet, fra 1760
i Anatomi og Botanik. 1784 Konferensraad.
234
Ehlerske og Vores Familie værende Slægtskab; 1 )
men det varede ickun 1 / 2 Aar, da det Ehlerske
Reyse-Stipendium blev vacant, hvilcket Hr: Doc-
tor og Professor Theologiæ Holm 2 ) som Ephorus
for Slægtskabs Skyld tilbød min Søn, som ieg,
efter at ieg hafde consuleret min Søns gode, ær-
lige, gamle Rector Mag: Ioensen, der kiendte ham
som sin Discipel, resolverede til at lade ham imod-
tage, og sendte ieg ham da til Gottingen, der at stu-
dere Medicinen under dend berømte Professor Hr.
von Haller , 3 ) til hvilcken hånd blevrecommenderet,
og forblev hånd der i 3 Aar, lagde sig og imidler-
tiid efter det franske Sprog, og excolerede videre
sin Musicque, som hånd var en stor Elskere af;
men det hafde været at ønske, at det icke var
skeedt, thi ieg maatte siden fornemme, at min Søn
endnu icke forstod at gouvernere sig selv, hvorom
siden videre bliver at melde.
1753. Anno 1753 bleve begge mine andre K: Sønner,
Berthel og Hans, admitterede til deres hellige Daabs
Confirmation under Hr. Proust Wedderkink*) og
aflagde ved Overhørelse gode Prøver paa Oplys-
i) Forf.s Slægtskab med Etatsraad Jørgen Elers, der efter sine Børns Død
ved Operabygningens Brand 1689 oprettede Elers Kollegium, stammer fra hans
Oldefader, Provsten i Lynge-Kronborg, David Christensen (se Side 5), der
var en Broder til Jørgen Elers's Moder.
Under Kbhvn.s Ildebrand 1728 brændte ogsaa Elers Kollegium i Kannike-
stræde. Bygningen blev opført i samme Skikkelse som før Branden, men først
den 26. April 1752 traadte Kollegiet igen i Virksomhed.
») Prof. theol. Peder Holm (1706-77) var fra 1738 til sin Død Professor
ved Universitetet.
») Lægen, Digteren og Politikeren Albrecht v. Haller (1708—77), der gjorde
det 1 Gottingen nyoprettede Universitets medicinske Facultet til det berømteste
1 Europa, vendte 1753 tilbage til sin Fødeby Bern.
*) Henrik Wederkinck (1701-84), Sognepræst i Nykøbing 1751 og Provst i
Sønder herred fra 1753.
235
ninger udi deres Christendom, saa at Prousten var
vel fornøyet med dem.
Kort efter at Confirmationen var overstaaet, sendte
ieg min K: Søn Hans til Kiøbenhafn udi Disciplin
paa de Hagenske 1 ) Arvingers Apotecke paa Øster-
gade, under dend berømte Provisor Cappel, 2 ) hvor
hånd forblev i 5 Aar.
Anno 1754 sendte ieg min K: Datter, Bodel Ca- 1754.
tharina, til Kiøbenhafn under Mad: Svendborgs In-
formation i hendes Huus, men hun forblev der icke
længer end lidet over 1 / 2 Aar, thi hun skulde om
Vinteren hiemme informeres til Confirmationen mod
forestaaende Foraar.
Anno 1755 blev denne vores K: Datter antaget 1755.
til Confirmation af Hr. Proust Wederkink, og sva-
rede ved Overhørelsen ret got, saa at Hr. Prou-
sten berømmede hende, saa vel som andre, der
hafde hørt og bivaanet denne hellige Aet.
Udi dette samme Aar blev min K: Datter, Maren
Sophia efter Guds Forsyn forlovet med Hr. Apo-
tecker Georg Iessen i Nachschou, 3 ) hun blev meget
honnet udstyret, og deres Bryllup blev d: 16 October
i vort Huus høytideligst celebreret, thi intet blev
sparet, hvercken Penge eller Umage, for at anskaffe
alt, hvad produceres kunde, saa der var Forraad
paa Vildt, Fugle-Vildt, Kalve-Kiød paa 2 L<B Fier-
i) Se Side 194.
2) Joachim Dieterich Cappel (1717—84) var født i Wismar, kom 1747 til
Kbhvn. og var Provisor paa Kong Salomons Apothek fra 1750 til 1756, da han
overtog Apotheket paa Frederiks Hospital. Han var Assessor i Collegium medi-
cum, Medlem af Videnskabernes Selskab og Legatstifter.
3) Georg Simon Jessen (1725—88) arvede 1753 Apotheket i Nakskov efter
sin Moder. 1779 fik han ogsaa Bestalling som Postmester. 1755 blev han gift
med Maren Sophie Seidelin (se Side 200). Efter hendes Død giftede han sig
med Anne Cathrine Hincheldey.
236
dingen, Kalkuner, Hamborger-Oxebryster, West-
phæliske Skincker, Karper, Carutzer, Østers, Negen-
øjen, flamske Sild, spanske Antjovet, samt skiønne
Have-Gevexter og Frugter; og af Viine: Rinsk og
Moseler, Rød Viin, Champagne og Bourgogne, for-
uden Citroner, Apelciner, Confecter og hvad videre
dertil kunde høre; saa fattedes det og icke paa
Opvartning, Decorationer, Illumination, god Musi-
que, Dantz, Canonade og hvad videre til Brude-
parrets Honneur og Giæsternes Fornøyelse kunde
optænckes. Ved Brudeparrets Bord vare 57 Giæ-
ster og ved et andet Bord 16; Giæsterne bleve og
Andendagen efter til Middags-Maaltiid og Dantz
paa nye inviterede. Med denne sin K: Mand avlede
min Datter 4 Sønner og 2 Døttre, hvoraf 1 Søn
og 1 Datter snart af Gud bleve bortkaldede. Saa-
dant et Bryllup koster en Haaben embarras, men
det var og det første og sidste Bryllup ieg giorde
med en Datter, thi de andre døde for mig.
H56. Anno 1756 blev min K: Søn Berthel dimitteret
til Academiet i Kiøbenhafn af sin Rector, Magister
Joensen, hvor hånd opholdt sig i 3 Aar og derover,
og tog imidlertiid alle sine Examina, for hvilcke
alle, inclusive Dimis-Prædicken, han erholdt Ca-
ractheren Landabilem.
Dette samme Aar forlod min ældste Søn, Fride-
rich y Gottingen og tog til Berlin, hvor han opholdt
sig i l 1 ^ Aar, især for at profitere i Anatomien og
Chirurgien under de berømte Professorer Meckel
og Pallas, 1 ) thi Professorerne i Kiøbenhafn hafde
*) Johan Friederich Meckel (1724—74) første Anatom ved Collegium medico-
chirurgicum i Berlin. — Simon Pallas (1694—1770) berømt Operatør.
237
gunstigst endnu tillagt ham de Finckeske og Fyren-
ske Reyse-Stipendier, hver paa 100 Rd lr udi 2
Aar. Imedens hånd var der, excolerede hånd og
videre Musicquen under de der værende Virtuoser,
saa hånd naaede en temmelig Fuldkommenhed paa
Claveer og Flaute travers, som hånd tracterede
med megen Ziirlighed.
Det var uden Tvifl og dette Aar, at nogle Om-
løbere, som vare befængte med Lues Venerea, vare
komne her til Landet og hafde opholdet sig noget
i Nørre Herret, hvor de hafde besmittet nogle Bøn-
der med deres Koner og Børn, saa at Smitten be-
gyndte at tage Overhaand med mange veneriske
Tilfælde, som ulcera, scabies, condylomata, Hees-
hed og Halsens Befængelse etc. Dette blev da an-
meldet for Amtmanden, Cammer-Herr v. der Luhe?)
og hånd anmeldte det igien for Rente-Cammeret
med Begiering, at der maatte stilles Ordre og An-
stalt, at der kunde raades Bod paa dette Onde.
Rente-Cammeret beordrede da Land-Physicus,Can-
cellie-Raad Hahn, at begive sig til Falster og in-
quirere nøye om denne Sags Omstændigheder, samt
at give Relation derom med Forslag, hvorledes
Patienternes Cuur best kunde foretages og dette
Ondes videre Udbredelse kunde forebygges. C: R:
Hahn kom da herover og undersøgte Tilstanden,
forefandt og 17 å 18 Personer, unge og gamle, som
ilde vare befængte, hvorefter hånd confererte med
Amtmanden, og indberettede til Rente-Cammeret,
x ) Kammerherre Gideon v. d. Liihe var Amtmand over Nykjøbing Amt fra
1751 til sin Død 1755.
238
hvorledes hånd befandt det, foreslog og, at i en af
de Kongl: Stalde ved Slottet maatte indrettes en Syge-
Stue, forsynet med Kackelovn og Brænde, hvor
Patienterne efter Haanden kunde indføres, og 2de
Qvind-Folck maatte antages til deres Opvartning;
da hånd siden gierne selv efter Ordre skulde præ-
scribere og dirigere Curen, vilde og saa ofte hånd
kunde selv indfinde sig i Nyekiøbing; men ved
denne Foraars-Tiid hafde hånd en Deel Patienter
i Lolland, saa det icke var ham mueligt altiid at
være tilstede i Nyekiøbing, og det var dog høyt
fornøden, at en stedse var tilstæde, som kunde
have Inspection hermed, hvortil hånd icke vidste
at faae nogen enten af Chirurgis eller andre, som
hånd kunde forlade sig paa, uden om Apotecker
Seidelin i Nyekiøbing, som var en habil og stu-
deret Mand, vilde paatage sig det, som hånd dog
haabede at formaae ham til, hvorpaa hånd videre
forventede de Høye Herrers Ordre og Approbation,
da Curen strax skulde blive foretaget. Denne fulgte
og strax, at hånd forderligst vilde foretage Curen
som hånd best syntes, og Amtmanden fick Ordre,
at hvad Cancellie-Raaden eller Apotecker Seidelin
i hånds Fraværelse maatte reqvirere til de Syges
Pleye, maatte anskaffes. Altsaa gick Curen for sig,
dend lyckedes, og alle de Syge bleve curerede, und-
tagen en Mand, som af anden tilfaldende Svaghed
blev dødssyg indbragt i Sygestuen og døde 3 Dage
derefter. Hahn var herovre 4 å 5 Gange at see til
os, men ieg besøgte Patienterne 2 Gange om Dagen
239
og foranstaltede alting, dog under Kahns Direction
ved Correspondence imellem os. Dette var sande-
lig en besværlig og ubehagelig Commission, som
D: Hahn ved megen Anmodning fick mig persua-
deret til, og dog vilde Cammeret icke tilstaae mig
meere for min Umage end 20 Rd lr ; men ieg af-
sadte derved Medicamenter, saavel til de Syges
Cuur som til Præservation for andre, for 200 Rd lr -
og derover, og Hahn fick 70 Rd Ir - for sin Umage
og Reyser.
Anno 1757, da her om Sommeren, formedelst 1757.
langvarig Heede og Tyrcke, grasserede saa sterck
en Svaghed i Byen og paa Landet, at de meeste
Mennisker vare syge, behagede det Gud, efter sit
alviise Raad, uh: August, ved en salig Død at bort-
kalde vores K: Datter, Bodel Catharina, dend an-
den af dette Navn, til sit himmelske Riges Herlig-
hed; hendes Sygdom var temmelig langvarig, og
hun hafde en haard Helsoet, som meget kræn-
ckede mit saavel som hendes K: Moders Hierte,
der selv paa samme Tiid var meget svag; thi hun
var os et meget kiært Barn, og fortiente hun til
hendes Afmindelse af os at antegnes som en from,
lydig og dydig Datter. Af alle vore Børn lignede
hun mig meest, hun var vel voxen, og da hun døde,
hafde hun antrædet det 18de af hendes faae Leve-
Aar, saa vi kunde haft Haab om snart at overgive
hende til en kiær, jordisk Brudgom, men hendes
himmelske Brudgom hastede med at føre hende
hiem til et langt bedre Bryllup. Vi mistede hende
vel icke uden Graad, men i Henseende til dette
240
herlige Bytte hafde vi icke andet Aarsag end at
være fornøyede med Guds hellige Villie.
1758. Anno 1758 blev min K: Søn Hans dimitteret af
sin Disciplin i Kiøbenhafn, og kom til Tydskland
i Condition paa det store Laboratorio i Brunsvig,
som fournerer alle de Brunsvigsk-Wolffenbiittelske
Apotecker der i Landet, under dend berømte Hr:
Sander, hvorhen hånd af Hr: Apotecker Neblung
i Altona var bleven recommanderet, og forblev hånd
der 1 Aar.
Samme Tiid forlod min Søn Friderich Berlin
for at besøge Strassborg, men hånd opholdt sig dog
først 1 / 2 Aars Tiid udi Jena og Erfurdt og drog
saa til Strassborg, hvor hånd forblev Vinteren over
for at øve sig i Jordemoder-Konsten under dend
meget berømte Professor Fried, 1 ) som for sin Er-
farenhed i denne Konst holdtes for at overgaae alle
andre i Europa.
1759. Anno 1759 gick min K: Søn, Hans Seidelin, til
Paasken i Condition paa det Fursti: Wolffenbiit-
telske Hoff-Apotecke, hvor hånd ligeledes forblev
1 Aar, og var det just paa dend Tiid, da udi dend
store Alliance og Kriig mod Kongen af Preussen,
dend franske Armee, under Hertugen af Richelieu,
spillede Mester i de Brunsvigske, Halberstadtske
og Hannoverske Lande lige indtil Hamborg.
Samme Aar ved Paaske sadte min Søn Friderich
sin Tour til Paris som dend rette høye Schole for
de medicinske Videnskaber, og dog blev hånd der
icke over et Par Maaneder, men foretog sig imod
! ) Professor Jobtn Jacob Fried (1681-1769).
241
mit Vidende og Villie en forvildet Vandring tilfods,
først tilbage til Basel i Schweitz, dernæst til Bern,
hvor hånd besøgte sin forrige Lærere, Hr. v. Hal-
ler> siden over Alperne til Milano i Italien og vi-
dere indtil Venedig og Padua, hvorfra hånd, efterat
ieg i 1 / 2 Aar icke hafde haft Brev fra ham eller
nogen Efterretning om ham, med samme Slags Voi-
ture retournerede over deTyroliskeBierge til Tydsk-
land, og endelig opvognede i Niirnberg, og derfra
lod hånd mig sin Ankomst viide, saa at ieg paa-
nye maatte udmondere ham med alle Ting og sende
ham Reysepenge med Ordre strax at forføye sig
hiem, hvilcket og af ham blev efterkommet, at hånd
dog blev Vinteren over i Niirnberg, og i Foraaret
1760 over Holsteen og Lolland arriverede i sit
Fæderne-Land igien.
Anno 1760 antog min K: Søn Hans Condition 1760.
i Potsdam hos Hr: Hoff-Apotecker Becker, og for-
blev der ligeledes 1 Aar. Imidlertiid hånd opholdt
sig der, faldt Russerne ind i Berlin og Unggrerne
i Potsdam og udskreve excessives Brand-Skatter.
Min Søn Friderich, som i Foraaret var kommet
hiem fra sin udenlandske Reyse, drog i Efteraaret
til Kiøbenhafn for at præparere sig til sin fore-
havende Promotion, men hånd forhalede Tiiden
saa længe, at et Par Aar bortløb inden dend gick
for sig, des imidlertiid hånd og var reyst til Aal-
borg at besøge sin K: Morbroder, Doctor og Land-
Physicus Berthel Wichmand. 1 )
i) Dr. med. Bertel Wichmand (1720—70) blev Læge i Aalborg 1752 og Land-
fysikus 1762.
16
242
Udi dette Aar 1760 blev min K: Søn Berthel
udnævnt at nyde det Ehlerske Reyse Stipendium
udi 3 Aar, hvilcket hånd dog siden maatte deele
med min Broders Søn i Fyen, Christian Seidelin, 1 )
efter Foreening imellem begge Fædre herom. De
reyste da begge mod Foraaret ud til Leiptzigs Uni-
versitet for der at studere, og min Søn blev der
paa 3de Aar, hvorfra hånd aarlig fra det Steds Pro-
fessorer hiemsendte gode Attester om sin Flittig-
hed til Kiøbenhafns Professorer. Da hånd tog hiem
fra Leiptzig, giorde hånd med min Tilladelse en
temmelig Tour omkring for at see sig om paa ad-
skillige skiønne Steder, som Dresden, Halle, Got-
tingen, Cassel, Brunsvig, Berlin og Rostock, fra
hvilcket sidste Sted hånd lod sig oversætte til Vands
til Gedser og sin Fødebye Nyekiøbing, hvor hånd
frisk og rask arriverede i August 1763.
1761. Anno 1761 quiterede min K: Søn Hans sin Con-
dition i Potsdam og begav sig til Berlin for at fre-
quentere Professorernes Prælectioner ved det Kongl:
Collegium Medico-Chyrurgicum paa et Aars Tiid,
hvor hånd vel anlagde sin Tiid og førte sig Ley-
ligheden til at lære noget meget vel til Nytte. Der-
1762. paa kaldte ieg ham 1762 om Sommeren hiem fra
Berlin, men tillod ham dog først at giøre en an-
seelig Tour for at see sig om i Verden, inden hånd
kom hiem, saa at hånd tog først til Leiptzig at be-
søge der sin Broder Berthel, dernæst til Frankfurt
am Main og derfra paa Rihn-Strømmen ned til Hol-
1) Christian Seidelin (1740-99) var en Søn af Pastor David Seidelin i Gam-
tofte. Han blev 1776 Sognepræst til Frue Kirke 1 Odense.
243
land, og da hånd der hafde beseetsaa mange skiønne
itæder, tog hånd til Skibs fra Amsterdam til Ham-
>org, siden med Hamborger-Post til Kiøbenhafn,
>g endelig med Posten fra Kiøbenhafn til sin Føde-
de Nyekiøbing, hvor hånd ankom ved god Hel-
hed.
Udi dette 1762de Aar blev min Søn Friderich
ed Kiøbenhafns Universitet paa Dronning/ttZia/zæ
lariæ Geburts-Dag d: 4 Septembr: efter erholdet
ixamen Medicum, og holden Inaugural-Disputatz
,De Incontinentia urinæ ex rupto collo vesicæ in-
jtante et peracto partu", paa det store auditorio af
ir. Etatz-Raad og Professor Buchvaldt til Doctor
ledicinæ legitime promoveret. Efter Promotionen
>g ieg ham hiem, at hånd her et Aarstiid kunde
we sig in praxi, og tillige være under min Tilsyn
)g Raadførelse, men hånd applicerede sig icke til
>in praxin med saadan Fliid, at det kunde være
lam til nogen Honneur eller mig til nogen For-
tøyelse, tvertimod merckede ieg desverr, at hånd
►r meget var hengiven til sterck Drick, hvorved
land og tabte ald Lyst til sine studia og sin praxin,
)g da ieg og hånds Moder derfor sadte ham til-
•ette, viiste hånd sig aabenbar som en ulydig Søn,
idet hånd uden vores Vidende og Villie gick ud af
r ort Huus, og gav sig paa Veyen til Kiøbenhafn
iden Coffre, Klæder og Bøger etc, ligesom hånd
>tod og gick, men hånd er og siden icke meere
:ommet for vore Øyen, skiøndt hånd levede end-
iu 12 Aar derefter. Icke desmindre har hånd kostet
lig nock alligevel.
16*
244
1763. Anno 1763 lod ieg min K: Søn Hans reyse til
Kiøbenhafn for at tage sin Examen Pharmaceuti-
cum ved det Medicinske Facultet, hvorfra hånd
acquiterede sig vel og bragte et meget berømmelig
Testimonium derom tilbage.
1764. Da min ulydige Søn Friderich 1764 os uvidende
gick bort af vort Huus og kom til Kiøbenhafn, ad-
dresserede hånd sig til dend liderlige afsadte Præst
Mag. Kaalund, som veyledede og raadførte ham
saa vel, at hånd inden kort Tiid blev af med sine
Klæder, Bøger og ald det hånd hafde, 1 ) hvilcket
var ham herfra blevet oversendt, og da ieg nu var
blevet keed af længere at fournere Penge til hånds
excessive og unyttige Depenser saa rigelig som hånd
forlangte, vandrede hånd endelig tilfods fra Kiøben-
hafn igiennem Sielland, Fyen og Jylland til det
Slesvigske, hvor hånd engagerede sig ved Grev
Moltkes Dragoner-Regiment til hånds egen Lyckes
og Velfærds totale Spilde, og os hånds Forældre
til største Vanære og Hierte-Sorrig.
Udi dette Aars Martij Maaned faldt vores K: Dat-
ter Maren Sophia> Hr: Apotecker Iessens Kiæreste
i Nachschov, udi en hidsig Feber, og det behagede
Gud efter sit allviise Raad udi denne Sygdom ved
en salig Død at bortkalde hende herfra d: 30 Martij,
hendes K: Mand og os hendes Forældre til største
Bedrøvelse, ligesom og hendes tidlige Død snart
i Almindelighed blev beklaget af alle, baade Høye
og Lave, s om hafde kiendt hende, og hvis Yndest
i) Hans Vilhelm Jensen Kaalund (1700-67) blev 1743 Præst i Vorbasse,
men 1745 dømt fra Embedet for Lejermaal og levede siden i Kbhvn. af at
skrive Tiggervers.
245
hun ved sin christelige, fornuftige og yndige Van-
del hafde erhvervet sig. Selv viiste hun sig med
Dødens Bud fornøyet efter Guds Behag, idet hun
imodtog det i Troens Frimodighed med Davids
Ord: „Om ieg end skal vandre igiennem Dødens
mørcke Dale, da frygter ieg dog ingen Ulycke, thi
Du min Gud! est med mig, Din Kiep og Stav trø-
ster mig." Hun efterlod 3 Sønner og 1 Datter, men
en af Sønnerne, ved Navn Simon, døde icke længe
derefter af Smaae-Kopper, 1 ) og hendes egne Lev-
ninger hviler i Nachschovs Kircke hos hendes K:
Mands Forfædres. Hun var i Live en stor Elskere
af god Musicque, og hun tracterte selv sit Claveer
med saadan Færdighed og Ziirlighed, som meget
faae af hendes Kiøn opnaaer.
Udi dette Aars Junij Maaned resolverede ieg for-
medelst tiltagende Alder og Skrøbelighed at over-
lade mit Huus og Apotecke, som ieg i 35 Aar selv
hafde forestaaet, til min K: Søn Hans Seidelin for
en imellem os accorderet Summa, hvoraf hånd aar-
lig skulde betale mig Renten, da Capitalen siden
efter min Død ved Arv kunde tilfalde ham, naar
Gud fremdeles Naadigst bevarede alting fra Ulycke.
Jeg indgav derfor min allerunderdanigste Ansøg-
ning-i Cancelliet om Kongl: allernaadigst Confir-
mation paa min Afstaaelse, hvorefter hånd og er-
holdt Kongl: Bestallning at være aliene Apotecker
i Nyekiøbing med samme Privilegio og Friehed,
som ieg det hafde haft; altsaa maatte ieg da være
betænckt paa et Sted til Retraite for mig selv, som
i) Hun døde 1764. Sønnen Simon Jessen, født 1760, døde 1768.
246
tillige kunde være et Encke-Sæde for min K: Hu-
sfrue. Købte derfor først Mr. Kleinholdts Gaard paa
Torvet tæt ved Apotecket for 430 Rd Ir og 20 Rd lr -
i Douceurs, og deroptil bygte ieg inden i Gaarden
9 smaae Fag Huus til 2de Kamre for mig og SI:
Karen, item til Bryggers, Saltkielder, Klæde- og
Karlekammer. Dernæst kiøbte ieg af Hr. Bircke-
Dommer Kierulff de 3 Boder ud til Torvet tæt op
til Kleinholfs Gaard, som bestaaer af 16 Fag Huus,
tillige med 7 Fag inden i Gaarden til Stalderum
og Foer-Loe, samt 34 Skillings Jord i alle 3 Byens
Marcker for 568 Rd lr -. Iligemaade kiøbte ieg af Mr.
Hauendorph de 2de Boder ud til Østergaden for
112 Rd lr -; og endelig som afg. Barberer Lassens
Gaard var for Gield blevet mig tilhørende, tog ieg
dend liden Hauge derfra og lagde dend til mit
Stæd. Hernæst rev ieg et faldefærdigt Baghuus ned
og opbygte paa Pladsen et bredt og høyt Huus
paa 12 Fag til Loe og Lade, Vognskuur og Brende-
Huus, som ieg og føyede til mit Sted, og derved
fick et got beqvemt Sted med got Gaards-Rum for
mig og min K: Hustrue at boe udi, efter at ieg
hafde forsynet Kleinholdts Gaard med nye Vindever
af got Glas ud til Torvet, samt faaet dend store
Stue betreckt med Voxdug og Værelserne malede,
item dend gandske Gaard broelagt, med hvad videre
Reparation udfordredes, som kostede mig en Haa-
ben; men det kom mig og selv siden vel tilpas,
eftersom Gud har behaget at opholde mig ved Live
i saa mange Aar derefter, som ieg paa dend Tiid
icke ventede.
247
1765.
Samme Aar blev min K: Søn Hans, efter at
hånd hafde tiltrædet Apotecket, i Guds Navn for-
lovet med en Jomfrue Christina Hincheldey, Salig
Hans Hendrich Hincheldey y Kiøb- og Handels-
Mand i Nyekiøbing, hånds yngste Datter, og stod
deres Bryllup i September Maaned udi deres Svo-
gers, Hr: Bircke-Dommer Kierulffs Huus, 1 ) som og
saa vidt ieg veed var saa raisonnabel at paatage
sig Bryllups-Maaltidets Bekostning. Min Søn var
og saa lyckelig at finde udi hende en dydig, kiær-
lig og huuslig Ægtefælle, som ofte har glædet os,
især da Gud har velsignet dem med 3 kiønne
Børn, som endnu lever, efter at nogle ældre for-
hen ere ved Døden bortkaldede.
Anno 1765 løste ieg min Søn Friderich fra Krigs-
Tienesten igien efter min K: Broders, Proust Sei-
delins Raad, skiønt ieg maaske hafde giort bedre,
dersom ieg hafde ladet min Søn poenitere længere
derved. Min K: Broder formaaede og Hr: Doctor
og Land-Physicus Eichel i Fyen 2 ) til at tage min
Søn i sit Huus, med Løfte at manuducere ham in
praxi og tage ham med til sine Patienter, hvilcket
og saavidt blev sadt i Verck, at ieg lod min Søn
opholde sig i Odense, deels i, deels uden Eichels
Huus, men skiønt det saaledes varede i 3 Aar,
blev det dog til ingen Nytte, thi Friderich vilde
være independent, og elskede ickun Drick, Ødsel-
hed og Ledig-Gang.
Det var nock Anno 1766 at min K: Søn Berthel 1766.
i) Se Side 208. Birkedommer Knud Kierulf (1731—78) var gift med Søste-
ren Engel Margrete Hincheldev (1732—1804).
2) Johan Eichel den yngre (1729—1817) var Landfysikus i Odense fra 1753
til 1804.
248
giorde en Reyse til Kiøbenhafn for at lade sig giøre
nogle Klæder, og ved dend Leylighed blev hånd
af Geheime-Raad, Grev Rantzou> recommenderet
at være Hoffmester hos dend unge Grev Skack y l )
hvilcken Station hånd og kort derefter maatte til-
træde og reyse med dend unge Herre til Skacken-
borg; dog blev hånd der icke længere end et halvt
Aar, skiønt Faderen, Grev Skack gierne villet be-
holdet ham, men hånd hafde underhaanden for-
lovet sig med sin nuværende Kiæreste, da Jomfrue
Karen Green?) og derfor kunde hånds Fraværelse
icke længe taales. Nu hafde ieg vel paa denne For-
lovelse aldeles intet videre at udsætte, end at min
Søn endnu icke hafde Brød at forsyne hende, men
just denne Mangel foraarsagede, at samme blev
langvarig og bekymmerlig, thi Jomfruens Moder,
Frue Green vilde endelig have dem et Sted i Nær-
heden, og Hr. Hiort i Slemminge, 3 ) som min Søn
haabede at succedere, levede længe, og vilde icke
imod anseelig Pension afstaae Kaldet. Min Søn søgte
og Tiid efter anden adskillige Kald i Falster, Lol-
land og Møen, men var icke saa lyckelig at obtinere
nogen deraf, og maae ieg sige, det var et særdeles
fatum for mig og mit Huus, at ieg, som var af en
gammel indfødt, honnet dansk Familie, og hafde haft
11 Børn, icke skulde see en af dem ved Kongelig
Naade emp loyeret og befordret.
l ) Søn af Greve Hans Schack: Generalmajor Otto Diderik Schack til Scha-
ckenborg (1758—1809).
*) Bertel Seidelin (Forf.s næstældste Søn, 1736—1803) blev Kandidat 1759
og efter en lang Udenlandsrejse kaldt til Præst til Slemminge og Fjelde 1770.
Han blev 1777 gift med Karen Green (1743—1831), Datter af Justitsraad, Borg-
mester 1 Nykjøbing Frederik Green (død 1775) og Karen Riegels (død 1779).
8 ; Pastor Niels Hjort til Slemminge og Fjelde (1705—77) fratraadte forst
Embedet ved sin Død.
249
Anno 1767 var det fatale Aar, da Kongen resol- 1767.
verede at bortsælge Falsters Land til alle og en-
hver, som vilde kiøbe noget deraf, tilligemed det
Kongl: Slot og alle andre Kongl: Bygninger; men
der fandtes ickun faae her i Landet og Stæderne,
som hafde Mod paa at kiøbe noget, undtagen Cam-
mer-Raad Kehlet og begge D'hr. Hinckeldeyer. 1 )
Det var besynderligt, at der paa dend Tiid var lige-
som faldet en Taage for alles Øyen her i Landet,
endog dem som forstod Landvæsenet, at ingen uden
de forbenævnte torde slaae sig til noget Landgods,
da her dog var en og anden, som Etats-Raad Schef-
fer y Justitz-Raad Green og andre, som baade hafde
Evne og Indsigt, og lod dog Fremmede komme
ind og tage denne anseelige Fordeel bort fra dem.
Kongens Commissarier maatte ligesom nøde de
Kiøbende Godserne paa, og hvad enhver blev høyst-
bydende paa blev strax antaget og confirmeret, da
der dog var ingen, som kiøbte, der jo profiterede
anseeligt derpaa. Men efter Auctionen bleve Folcks
Øyen først opladte, og da fandtes Liebhabere nock,
skiønt for sildig, saa at dersom Kongen icke hafde
approberet dend første, men ladet komme til anden
Auction, hafde hånd uden Tvifl vundet et Par Tøn-
der Guld meere. Der var vel de, som meente, at
ieg og kunde regnes blant dem, som kunde have
giort sig Tancke om at kiøbe et Gods, hvilcket
ieg vil lade staae ved sit Værdt. Men først forstod
ieg icke synderlig noget af Landvæsenet, og der-
!) Ved den Auktion Kongen lod afholde over de falsterske Domæner 1766
købte Kammerraad, Amtsforvalter Christian Kehlet i Stubbekjøbing (død 1768)
Hovedgaarden Stangerup. Christian Hincheldey købte Ourupgaard og Kringel-
borg, hans Broder Hans, ligeledes Købmand i Nykøbing, købte Valnæsgaard.
250
næst var ieg imod 70 Aar gammel, saa ieg daglig
maatte vente paa min Afskeedstiid; hvorledes skulde
ieg da belade mig med saa mange verdslige Be-
kymringer og Uroeligheder, der følger med et
Gods, som ieg formedelst Alder og Skrøbelighed
selv icke kunde have Tilsyn med, men maatte lade
ankomme paa en Foged, der vel selv tog Profiten,
og overlod mig dend medfølgende Chagrin og For-
tred? Tilmed hafde ieg og dend Tiid 2de Børn
meere levende og maatte tæncke, at Godset, naar
Gud bortkaldede mig, mueligt enten igien med Tab
maatte afhændes, eller og vel kunde give Anled-
ning til Misforstaaelse mellem mine Arvinger. Dog
fortryder det mig nu, at ieg icke kiøbte nogen
Tiender, thi de kunde have været mig og mine
tienlige; men ieg forstod da icke ret, hvad der var
ved Tiender at giøre, og ingen Ven fandtes, der
vilde oplyse mig derom af Frygt for at præjudicere
sig selv. Ellers var denne Landets Bortsælgelse
særdeles fatal for Nyekiøbing og dends Indbyggere;
thi Byen mistede først derved en temmelig stor
Part i Overdrevene paa Klodskov, som var de Fat-
tige især til stor Hielp, at de der i Mangel paa
Græsning, som her til Byen er utilstreckelig, kunde
udsætte en Deel Høveder, og denne Andeel hørte
Byen rigtig nock til, thi de skattede aarlig deraf til
Kongen; men da hvercken Borgemesteren eller
nogen anden vilde paatale Byens Rætt, borttog de
Kongl: Commissarier dend og lagde dend til Pro-
prietair-Godset. Dernest søger Proprietairerne og
paa mange Maader nu at tvinge Byen, deels ved
251
at optage Byens Qvæg og Creatur, saa snart det
kommer deres Grændser nær, deels ved at dæmme
for Slots-Søen, at Vandmøllen længe kand gaae,
og Vandet derved oversvemmer Byens Marck, deels
at de icke vil unde nogen af Byens Indvaanere
Græsning til noget Creatur for Betalning, deels og
at de i Høehøsten forbyder deres Bønder at sælge
noget Høe til Byen etc. Men det allerbesværligste
endnu for Byen er dend høye Priis, de har sadt
paa Brendet, som nu maae betales 2 å 3 Gange
saa høyt som forhen, og skal endda agtes for en
Velgierning, at de noget vil overlade. Endelig har
og Nyekiøbings Bye, ved det skiønne Kongl: Slots
Nedriveise, tabt dend store Zierath og Anseelse,
som dette gav Byen til dends egne Indvaaneres
saa vel som Fremmedes Fornøyelse. Alle disse Om-
stændigheder trycker nu Byen, tilligemed de Tiid
efter anden paalagte mange nye Skatter og de gam-
les Forøgelse, samt Renternes Nedsættelse, saa at
Nyekiøbing i Falster, som mand tilforn kaldte Ca-
naans Land, nu er saa dyrt et Sted at leve udi,
som noget andet Sted kand være, hvilcket ieg, som
nu ingen Levebrød har, i mange Aar har forsøgt.
Ved det ieg her har annoteret om Nyekiøbings
Uhæld ved Falsters Lands Bortsælgelse, erindrer
ieg mig et langt betydeligere Uhæld, som nogle
faae Aar tilforn syntes at svæve heele Dannemare
over Hovedet, hvilcket ieg har glemt paa sit Sted
at anføre, men da ieg nu erindrer det, kand ieg
icke efterlade at melde følgende derom. Da de
mange Potentater, nemlig dend Rommerske Kay-
252
ser, dend Russiske Kayserinde, Kongen af Fran-
ckeriig og Sverrig samt Chur-Saxen i dend sidste
Slesiske Kriig alle vare allierede imod Kongen i
Preussen, kom paa dend ene Side dend franske
Armee under Duc de Richelieu i det Lyneborgske,
og paa dend anden Side dend Russiske Armee
under General Romanzoff i det Pommerske, vore
Holsteenske Grændser saa nær, at Høyst-Salig
Kong Friderich 5te maatte lade en temmelig Armee
samles i Holsteen og Slesvig til Grændsernes og
Landets Beskiermelse, og samme maatte, formedelst
dend vedvarende Kriig, i nogle Aar med stor Be-
kostning der underholdes. Men da Kayserinde Eli-
sabeth af Rusland derpaa døde, og Kayser Peter
3die, som og var regierende Hertug af Holsteen-
Gottorph, kom paa Thronen, fick Kriigen med
Preussen en ganske anden Anseelse, thi hånd giorde
strax Fred med Kongen af Preussen, gav ham
Konge-Riget Preussen, som Rusland hafde indtaget,
reent tilbage igien, befalede at de 30000 Mand Rus-
siske Tropper, som stode ved dend Rommerske,
Kayserlige Armee, skulde strax marchere derfra,
Preusserne til Undsætning, og dend Russiske Ar-
mee paa 50000 Mand, som hidtil under Romanzoffs
Commando hafde staaet i Pommern mod Preus-
sen, fick Ordre strax at marchere mod Holsteen
og Slesvig. Herved fick Kongen af Preussen saa-
dan Luft, at de andre Potentater og efterhaanden
giorde Fred med ham, men det saae ud til, at ald
Kriigens Uvejr vilde vende sig til Holsteen, og
der tage sin Ende med Dannemares totale Ruin,
253
thi denne Tiidspunct fandt Kayser Peter 3die gand-
ske favorabel til at udøve dend Dannemare længe
tiltænckte Hevn. Høyst-Salig Kong Friderich 5te
maatte da allevegne fra samle ald dend Kriigs-
Magt, hånd kunde til Veye bringe, til Holsteen for
at begegne Russerne. Dend Kongl: Danske Flode
blev og forderligst udrustet, nogle og tyve Skibe
sterck, og gick i Søen, thi Russerne udrustede og
deres Flode, hvormed 12 Svenske Skibe bleve
combinerede. Kongen fick og en fransk General,
Greven af St: Germain, som i sidste Krig hafde
holdt sig tapper, engageret som General-Feldt-Mar-
chal at commandere dend Danske Armee, og det
kom saa vidt, at vores og dend Russiske Armee,
dend ene af Holsteen og dend anden af Pommern,
marcherte imod hinanden ind i det Mechlenborg-
ske, og kom hinanden saa nær, at Forposterne
kunde see og tiltale hinanden, saa at man alt hver
Dag ventede paa en Bataille. Men hvad hændes?
En Revolte paakom imidlertiid i Rusland mod Kay-
ser Peter den 3die, hvorudi hånd omkom, og hånds
Gemahl blev som regierende Kayserinde sadt paa
Thronen, hvorpaa fra hende aldeles uformodentlig
en Courier indløb til General Romanzoff med
Ordre at tage sin Armee strax udi nye Ed, og saa
at marchere med dend hiem til Rusland igien. Saa
forunderlig reddede dend Naadige Gud os af denne
os overhængende Ulycke, hvorfor Hånds Hellige
Navn være ævig Ære! Hafde Kayser Peter 3die
levet og vi hafde været saa ulyckelig at tabe en
Bataille, saa hafde det set meget ilde ud for os,
254
heldst da Sverrig nock var i Ledtog med til sin
Fordeel; men det var skinbarlig Guds Gierning,
at vi slap saaledes, endskiønt denne Armatur i Hol-
steen i saa lang en Tiid kostede os excessives
Penge, og mange Millioner dertil udenlands maatte
laanes, hvoraf vi endnu har ont nock at giøre med
at kunne aarlig betale Renten deraf.
1768. Anno 1768 fick ieg det ved min SI: Svoger, Hr:
Doctor og Land-Physicus Berthel Wichmand i Aal-
borg, saaledes maget, at Thye-Land, som icke hørte
under hånds Physicat, begierte min Søn Friderich
til deres Land-Medicus, og nogle af de fornemste
Landets Indbyggere lovede at skyde aarlig tilsam-
men en liden Pension paa 130 Rd lr -, hvorfor min
Søn maatte begive sig fra Odense til Thisted, hvor
hånd og blev vel imodtaget; men her opførte han
sig ved Fylderie saa overmaade slet, at hånd spildte
ald sin Credit, og kunde icke meere ophielpes,
som hånd og ved saadan Opførsel intet fick af dend
belovede Pension, men hånd laae der dog paa 3die
Aar paa min Bekostning.
1770. Anno 1770 behagede det Gud ved en Salig Død
at bortkalde vores ældste K: Datter Karen Seide-
lin fra dette Jordiske til det Himmelske ; hun hafde
i hendes heele Livestiid efter Guds alviise Raad
været en stor Korsdragere; udi hendes 5te Aar
beskadigede hun ved et meget ulyckeligt Fald sit
høyre Øye, hvorom forhen er meldet, siden for-
voxte hun saa sterckt ved hendes Opvæxt, at Le-
gemet ey allene blev uanseeligt, men endog Natu-
rens Veye til Legemets og Helbredens Vedlige-
255
holdelse bleve svæckede og tildeels hemmede, saa
at hendes Liv blev en Kiæde af iidelige Sygdomme
>g utallige Tilfælde, og mand neppe skulde have
troet, at hun hafde naaet en Alder af 39 Aar. Men
i dette usle Legeme boede en ædel og dydig Siæl;
hun var opkaldet efter sin meget Fromme og Gud-
frygtige Far-Moder Karen Claus Datter ', og hun
var selv en ægte Karen Claus Datter i Navnet og
Gavnet. Gud hafde vel icke begavet hende med
besynderlig Vittighed og Forstand, men hun fatte-
des dog icke paa sundt Begreb, eller paa god Op-
lysning i hendes Christendom, som hun meget vel
hafde fattet, og hvorefter hun i Hiertets Eenfoldig-
hed og Oprigtighed frygtede, ærede, troede og for-
lod sig paa sin Gud, og ved hånds Aand og Naade
beflittede sig paa at efterfølge sin Frelsere i Kiær-
lighed, Fromhed, Ydmyghed, Sagtmodighed og an-
dre Christelige Dyder, især udi en besynderlig
Taalmodighed i alle hendes Lidelser og Sygdomme,
hvoraf hun i hendes 2det sidste Leve-Aar over-
vandt mange haarde Anstød, indtil det sidste An-
stød d: 12 Septembr: med Magt nedbrød dend
faldefærdige Hytte og paa nogle Timer giorde Ende
paa hendes kummerlige Liv, hvilcket mand dog
dend Dag icke hafde ventet, thi hun var samme
Dag meget fornøyet over hendes K: Morbroders
Nærværelse, spiiste med stor Appetit og viiste sig
meget munter fremfor hun pleyede; men om Efter-
middagen Kl: 5 blev hun syg, og Smerterne tiltoge
med saadan Heftighed, at mand maatte forestille
sig og hende dend ventelig forestaaende Forandring,
256
som det Salige Guds Barn efter Guds Villie var
vel fornøyet med, tackede os, som hendes For-
ældre, for ald Kiærlighed, og overgav sin Sjæl i
Guds Haand, hvorpaa hun kort efter i de heftigste
Smerter begyndte med et at sagtes, og lidt over
Midnat udslucktes som et Lys. Denne hendes ha-
stige Fraskilleise bedrøvede os, thi vi elskede hende,
efter som hun i ald sin Uselhed var elskværdig,
men vi indsaae tillige vor Pligt at tacke Gud, som
hafde giort vel imod hende og giemt hende, paa
det hun til ald sin anden Nød icke og skulde blive
Fader- og Moderløs i denne Verden. Hendes jor-
diske Levninger hviiler hos hendes Forfædres udi
Nyekiøbings Kirckes Chor, hvorhen de hæderlig
bleve bestædte.
1771. Anno 1771. Da min ulydige Søn Friderich con-
tinuerede med sin slette Opførsel, og ieg unødig
vilde sætte ham paa et Tugthuus, 1 ) icke heller
gierne vilde sende ham til Westindien, thi det var
kun at lade ham dricke sig ihiel, resolverede ieg
til nogen Poenitence for ham at sende ham til
Bornholm udi en Præstes Huus, ved Navn Hr:
Monrad?) og under hånds Inspection, hvor ieg be-
talte hånds Ophold og hvad hånd ellers behøvede.
Hånd forblev og der i 3 Aar, men ligesom alle-
steds til ingen Nytte, hvercken for sig eller andre;
thi vel kom det i Forslag, at hånd skulde søge at
blive Land-Physicus der i Landet, saavelsom og
J ) Forældre havde Ret til uden Lov og Dom, at indsætte deres ulydige og
vanartede Børn i Børnehuset, men samme Aar som Claus Seidelin havde den
Tanke, udstedte Struensee 1771 Forbud imod at sligt fandt Sted.
8 ) Hos Pastor Frederik Monrad (1705-78) i Nexø.
257
at naae en aarlig Pension for at underviise Jorde-
Mødre der; men hånd tog hvercken praxin eller
Jordemødrenes Information alvorlig an, icke heller
kunde hånd erhverve sig Landets Øvrigheds og
Præsteskabs Recommendation dertil, saa det For-
slag gick overstyr. Mand foreslog mig og at gifte
ham der med et skickeligt Fruentimmer, og at kiøbe
en Eyendoms-Gaard til dem paa Landet, men der
var og saadanne Conditioner ved, som ieg icke
kunde indgaae.
Anno 1772 d: 17 Januarij forefaldt ved det Kongl: 1772.
Hoff i Kiøbenhafn en stor Revolution, idet Dron-
ning Carolina Mathilde efter Kongl: Ordre om
Natten under Geleide af Garder udi en med 6
Heste bespendt Carosse blev ført til Cronborg
Slot i Forvaring. Hernæst bleve de 2de Geheime-
Cabinets-Ministri Greve Struensee og Grev Brandt
førte til Citadellet i Kiøbenhafn i Arrest og begge
sluttede i Bolte og Jern. Fremdeles bleve 16 å 17
andre Personer arresterede, hvoriblant vare Gene-
ral Lieut: Gehler, General -Major Falkenschiold,
Justitz-Raad Struensee y Liv-Medicus Berger og
andre. Sagens egenllige Sammenhæng er icke al-
mindelig bleven bekiendt, men angaaende Dron-
ningen blev sadt en stor Commission paa Slottet,
som bestod af det Geheime Stats-Conseil, Gene-
raler og Admiraler, Høyeste- Rets -Assessorer,
Bisper, Professores Theologiæ et Juris, Lands-
Dommere, Prouster og Præster samt nogle af
Hoff-Rettens Herrer og af Magistraten i Kiøben-
hafn, hvilcken Commission ventelig afsagde en
258
Skilsmisse-Dom imellem Kongen og Dronningen,
thi derefter blev hun ved 2de Engelske Fregatter
afhændtet i Sundet og ført først til Stade og der-
fra bragt til Slottet i Zelle i det Lyneborgske der
at residere, hvor hun en 3 Aars Tiid derefter ved
Døden afgick. Over Greverne Struensee og Brandt
blev sadt en anden Commission af 7 Herrer, som
dømte dem for Crimen læsæ Majestatis at miste
Gods, Ære, Liv, Haand og Hoved og Legemerne
siden at partheres i 4 Parter og hver Part legges
paa en Steyle og Hoved med Haand paa en Stage,
hvilcken Dom og paa dem i April Maaned blev
exequeret. Af de øvrige Arrestanter kom en til
Munkholm, nogle mistede deres Betieninger, nogle
bleve forviist af Riiget eller til andre Provincer,
og nogle bleve befriede, hvormed Hånds Majestet
og det Kongl: Hoff Gud skee lov kom i Rolighed
igien.
1773. Anno 1773 var det uden Tvifl, at Herr Confe-
rentz-Raad Flindt var saa gunstig at give min K:
Søn Berthel Seidelin Exspectance paa Slemminge
og Fielle Kald i Lolland, som og af Kongen blev
confirmeret; men desuagtet vilde Hr: Hiort endnu
icke beqvemme sig til at afstaae Kaldet imod an-
seelig Pension, i hvor skrøbelig hånd var, saa
min Søn maatte blive gaaende forlovet, indtil hånd
blev over sine 40 Aar.
Anno 1774 indkom min Søn Friderich til mig
med en instændig Begiering, at ieg dog vilde for-
barme mig over ham og tage ham fra Bornholm,
hvor det var ham utaaleligt længer at være, og var
259
hånds Ansøgning herom meget bevægelig og til-
syne saa fuld af Christelige sentiments og rette
Omvendelsestegn, at mig syntes, ieg icke burde
tvifle meere om en god Forandring hos ham, og
derfor icke burde negte ham hånds Begiering. Jeg
fick derfor hånds Svoger Hr. Apotecker lessen
i Nachschov overtalt til at tage imod ham i sit
Huus imod hånds Opholds Betalning, og min Svie-
ger-Søn lovede mig at have nøye Inspection med
ham og forsøge sin Konst, om hånd icke ved en
kiærlig Omgang, gode Raad og tienlige Forestil-
ninger kunde bringe Friderich igien tilrette. Min
Søn blev derfor overbragt fra Bornholm til Nach-
schov, og var der næsten 2 Aar, — men kand og
en Mohr omskifte sin Huud og en Parder sine
Pletter? Det var Skarn og blev Skarn, saa ieg
maatte bortkaste alt Haab om nogen sand Forbed-
ring hos ham meere.
Dend gode Forstaaelse imellem de Kongl: Danske
og Russiske Kayserlige Hoffer synes efter Kay-
ser Peter 3dies Død alt meere og meere at have
tiltaget, thi det var vist i dette Aar 1774, at de
Tractater, som længe tilforn af Geheime-Raad
Bernstorph vare begyndte, om at Kongen tilbød
Gross-Fyrsten de 2de Grevskaber Oldenborg og
Delmenhorst til Bytte imod dend Kielske Deel af
Holsteen, bleve foretagne og tilendebragte saaledes,
at dend Storfyrstlige Geheime-Minister Herr v:
Saldern solenniter paa Gross-Fyrstens Vegne over-
gav det Kielske Holsteen til Geheime-Raad og
17*
260
Ober-Cammer-Herre v: Reventlau paa Kongen af
Dannemares Vegne, og samme Hr: Greve v: Re-
ventlau igien overgav begge Grevskaberne paa
Kongens Vegne til Hr: Geheime-Raad von Saldern
paa Gross- Fyrstens Vegne. Vel renderer begge
Grevskaberne en 30000 Rd lr - aarlig meere end
det Kielske Holsteen, og vor Arve-Printz Friderich
maatte desuden afstaae sit Coadjutorie paa Biskop-
Dømmet Lybeck til dend nuværende Bispes Søn;
men det ansees dog nyttigere for Dannemare, at
det heele Holsteen saaledes føyes til de andre
Kongl: Danske Stater og ald fremmed Regiering
udeluckes. Efter at denne Overlevering var skeedt,
forærede Gross-Fyrsten dend nuværende Biskop
af Lybeck begge Grevskaberne, som derpaa af
den Rommerske Kayser ere blevne erigerede til
et Hertug-Dom under det Navn Holsteen-Olden-
burg, og Bispens Søn har siden overladt Coadju-
toriet til sin Farbroder Søn, Printz Peter Friderich
af Holsteen-Gottorp, saa at Gross-Fyrsten nu intet
eyer i Holsteen. Om der ellers ved Tractaterne
om dette Bytte findes andre Geheime-Articler, det
er icke bekiendt.
177 5. Anno 1775 behagede Gud at giøre en Ende paa
vores langvarige Hierte-Sorrig og Gremmelse over
vor Søn Friderich, i det hånd 25de August ved en
hidsig Feber i Nachschov ved Døden blev bort-
kaldet, og bleve hånds Levninger ved en hæder-
lig Liig-Begiengelse begravne i Nachschovs Kircke.
Dend barmhiertige Gud give, at Døden og maae
have giort en god Ende paa hånds egen Jammer
261
og Elendighed, og at hånd i sin Sygdom med en
sand Poenitence og Troe maae have overgivet sin
Siæl til sin Korsfæstede Frelseres udstrackte Hæn-
der til Redning og Frelse ved hånds Dyre Død og
Fortieneste! Det var langt fra mine Tancker, at
denne forlorne Søn saaledes skulde vanslegte, thi
hånd var i sine unge Aar et haabefuldt Barn; ved
hånds Confirmation hafde ieg og Aarsag at glæde
mig, og hånds Lærere gave ham stedse en god
Berømmelse. Gud hafde givet ham fornøden For-
stand, Nemme og Begreb til Studeringer, saa vel
som et fromt Gemyt og gode Gaver til at vinde
Folckes Yndest, ieg har og icke efterladt at an-
vende ald Faderlig Kiærlighed, Raadførelse og For-
maninger, Forbønner og uendelige Bekostninger
til at befordre hånds timelige og ævige Velfærd,
men saa snart hånd kom i Friehed og fremmede
Lande, blev hånd forandret. Mueligt hånd er kom-
met der for tiilig, ieg var og i dend Henseende
tviflraadig, om hånd skulde imodtage det Ehlerske
Reyse-Stipendium, som ham saa tiilig blev tilbuden,
og consulerede ieg derfor hånds forrige tro Lærere
og Rector, dend gudfrygtige, redelige og fornuftige
Mag: Ioenseny som raadte mig icke at udslaae Ley-
ligheden, siden hånd kiendte og vidste, at Fride-
rich var et skickeligt, stille og flittigt ungt Menni-
ske, hvorover ieg i Guds Navn resolverte til at lade
ham reyse, heldst da ieg selv var ligesaa ung kom-
met ud i blant Fremmede, og dog ved Guds Naade
hafde vel begaaet mig. Men det lyckedes icke efter Øn-
ske. Ventelig har hånds Gemyt været for svagt til
262
at imodstaae onde Menniskers Lockelser og Forfø-
relser, som de Unge desvær nu i denne fordervede
Verdenstiid allevegne ere underkastede; thi som
ieg siden fornam, varede det icke længe førend
han geraadede i Vildfarelse, og slog sig til Drick,
Ødselhed og Lediggang, og forsømte sine Studia,
saa at hånd siden paa ingen Maade med onde
eller gode kunde bringes af denne onde Vane i
god Orden igien. Andre Laster, som Letfærdighed
og Spiil etc., har ieg icke mercket hånd har in-
clineret til, men Drickelysten allene var nock til
reent at forspilde hånds Reputation og Velfærd,
og at giøre ham ubeqvem til at tiene Gud og sin
Næste i sit lovlige Kald, og derved at fortiene sit
eget Brød, samt til at paaføre os som hånds For-
ældre en ubeskrivelig Hierte-Sorrig, som varede
i nogle og Tyve Aar, saa ieg endnu skelver, naar
ieg tæncker paa alt det ieg har igiennemgaaet med
ham, og har lidt under denne Guds haarde, skiønt,
som ieg er forsickret, faderlige Tugtelse ved denne
ulydige Søn; indtil dend troefaste Gud, som dog
Naadeligen opholdt mig under Fristelsen, giorde
en Ende derpaa ved at kalde ham fra Verden,
hvor hånd var blevet aldeles unyttig. Gid ieg kun
med nogen god Grund kunde giøre mig noget
got Haab om hånds sidste Endeligt, saa stræbte
ieg gierne at glemme ald min Møye, Sorrig og
excessive Bekostninger, som paa ham unyttigt ere
anvendte. Ingen kiærlig og omhyggelig Fader kand
giøre meere til en Søns Beste end ieg har giort
for Denne. Ved denne gode Samvittighed faaer
263
ieg at trøste mig, saa vel som ved Guds uende-
lige Barmhiertighed, udi hvilcken ieg i mine dag-
lige Bønner og indtil Enden icke har efterladt at
anbefale ham.
Anno 1777 blev omsider Hr: Hiort i Slemminge 1777.
formedelst Svaghed sindet at accordere om Af-
staaelse med min K: Søn Berthel Seidelin, og Ac-
cordten blev vel efter megen Vanskelighed sluttet,
saa at min Søn reyste til Odense for at lade sig
ordinere; men hånd var icke saa snart reyst førend
Hr. Hjort fortrød, at det var skeet og derfor gjorde
mange Ophævelser i Cancelliet for at faae Accord-
ten omstødt, hvorved hånd dog intet andet udret-
tede end at min Søns Ordination blev forhalet og
ham derved blev foraarsaget nogle unyttige og be-
kostelige Reyser. Da nu Hr: Hiort saae, at hånd
icke kunde faae det efter sin Villie, men maatte
belave sig paa en Proces, skreed han til Foreening
med min Søn ved en nye Accordt, hvorefter min
Søn Gud være Lov endelig blev ordineret og ind-
sadt til Sognepræst for Slemminge og Fielle Me-
nigheder i Lolland. Og maatte hånd da vel strax
være betænckt paa at nedrive dend gamle og reent
forfaldne Præstegaard og at opbygge en nye igien;
men da hånd længtes efter at føre sin kiære Brud
hiem og at nyde hendes kiærlige Bistand ved
dette ham forestaaende urolige Arbeyd, resolverte
han til dend Ende først at sætte et Par af de
gamle Værelser i skickelig Stand, og holdt saa i
October samme Aar Bryllup med hende, som stod
i hånds Frue Svieger-Moders Huus her i Nyekiø-
264
bing og med ald Høytidelighed blev celebreret, hvor-
ved ieg dog formedelst min Skrøbelighed og mange
Alderdommens Tilfælde icke kunde have dend
Glæde at være nærværende; men mine Faderlige
Forbønner og Ønsker om ald Velsignelse af Gud
til deres Kiærlige Foreening vare derfor icke ad-
skildte fra dem.
Udi dette samme Aar blev af vores nuværende
Allernaadigste Konge Christian 7de et stort Verck
begyndt og foretaget i Holsteen, nemlig ved en
Canal at giennemgrave Landet tvært over og saa-
ledes combinere Wester- og Øster-Søen. Hvorvidt
dermed er avanceret eller om mand kand giøre sig
vist Haab om at Vercket kand med Avantage fuld-
byrdes, vides endnu icke. Det veed mand af Hi-
storien, at dette nogle Gange forhen har været i
Forslag, men for de store Bekostningers Skyld,
som det vilde udfordre, igien er blevet abandon-
neret. Gid dette Forsøg maatte lyckes til Kongens
og Landets Nytte og Fornøyelse!
H78. Anno 1778 blev Hr. Hiort ved Døden bortkal-
det, hvorved min K: Søn Hr. Berthel Seidelin
blev befriet fra den anseelige aarlige Pension, som
hånd efter Accordt ved Afstaaelsen skulde betale
ham, hvilcket var megen stor Glæde.
Adskillige temmelig store Ulycker ere nu i et
Par Aars Tiid indfaldne i Kiøbenhafn; udi forrige
Aar 1770 spranck et af Krudt-Taarnene, hvorved
nogle Mennisker bleve ynckelig dræbte, og meget
stor Skade paa Huuse og Bygninger i Staden for-
aarsaget. Ligeledes afbrændte samme Aar Kongens
265
Gryn-Mølle, som var et stort og kostbart Verck,
hvorved og nogle Mennisker bleve dræbte og lem-
læstede, og en Del tusind Tønder Byg bleve til-
lige opbrændte. Nu igien i dette begyndte Aar
1780 er og et stort ostindisk Skib, „Dend gode
Hensigt" kaldet, som med Cargaison og alt laae
færdig paa Rheden at gaae til Indien, blevet ved
Skiødesløshed anstucket og opbrændt, og da der
gick Ild i Krut-Cammeret splittet ad, hvorved en
Deel af Tilskuerne paa Isen hvorudi Skibet var
indfrosset, mistede Livet, og Skaden kand vel
regnes paa 3 å 4 Tønder Guld, der og vil strecke
sig til mig for dend liden Deel, ieg haver i Com-
pagniet. Gud afvende dog fremdeles i Naade flere
saadanne ulyckelige Hændelser fra os!
Det asiatiske Compagnie i Kiøbenhafn gjorde i
dette Aar et Laan hos Compagniets Interessenter,
selv å 200 Rd lr - per Actie, som udgiør dend summa
964,000 Rd Ir -, og for at faae Interessenterne des
villigere til dette Laan sadte Directeurerne de
64000 Rd ,r - af denne Summa paa et Lotterie-Spiil,
med Gevinster paa 1, 2, 3, 5 å 10000 Rd lr , for-
uden mange andre mindre Gevinster, udi hvilcken
Lyckepotte ieg og hafde Rett til at gribe; men ieg
fick slet intet, ventede det icke heller, thi nogen
saadan extraordinair Lycke er aldrig falden i min
Lod.
Førend ieg slutter denne min Fortælning, maae
ieg endnu anmercke dette, at ieg for en Deel Aar
siden har i Guds Navn udlovet 1000 Rd lr til Gu-
delig Brug, nemlig 100 Rd lr - til Nyekiøbings Kircke,
266
100 Rd ,r - til Nyekiøbings Hospital, 200 Rd lr til
Nyekiøbings Latinske Schole, og 600 Rd lr - til det
af min K: Hustrues Salige Forældre opbygte
Encke-huus; men heraf har ieg endnu icke faaet
udreedet meere end det 100 Rd lr til Kircken, som
forhen i dette Udkast er ommeldet; thi mine mange
Børn voxte efterhaanden til, hvis Opdragelse, Rey-
ser og Etablissements udfordrede store Udgifter;
mangen anseelig Tab og Skade indfaldt mellem-
stunder; min nærværende Boligs Indretning for
mig og min K: Hustrue til et Encke-Sæde har
og kostet en Deel; iligemaade har Skatternes For-
meerelse og Renters Nedsættelse icke lidet trycket
mig, som nu deraf allene skal leve; alt dette, siger
ieg, har immer giort Hindring, og desuden er ind-
faldet mange andre uformodentlige Forhindringer,
at ieg icke har faaet meere af det udlovede ud-
reedet, men skulde ieg selv i Live icke faae noget
meere deraf udstædet, da skal de 900 Rd lr - efter
min Død af mine Arvinger udredes efter dend
nærmere Forklaring, som herom i mit Chatoll
forefindes.
Endnu falder mig ind tilsidst at tilføye følgende
liden Anmerckning, at ieg ald min Tiid har været
en stor Hadere af Processer, og derfor hellere
har taget dend første end dend sidste Skade; til
nogen faae er ieg bleven trackt ligesom ved Hals
og Haar saa vidt, at de ere gaaet til Lands-Tinget,
men til Høyeste-Rætt har ieg dog varet mig for
at komme.
Saaledes har ieg da med en løbende Pen, saa-
I
267
vidt Hukommelsen og andre Sinds- og Legems-
svæckede Kræfter har villet staae mig bie, forfattet
dette Udkast over mit Levnets-Lob indtil nærvæ-
rende Tiid. Naar ieg videre eftertæncker samme,
seer ieg deraf, at alle de Aandelige og Legemlige
Velgierninger, som dend Barmhiertige Gud i den
Tiid har beviist mig, ere utallige, og at deriblant
følgende vel maa regnes for de største: nemlig
først at Gud har ladet mig fødes her til Verden
af Gudfrygtige og honnettes Ægte-Forældre, som
efter at de hafde befordret mig til dend hellige
Daab, har haft ald muelig Omsorg for min Op-
dragelse, og fra Barnsbeen indprentet en sand
Guds-Frygt i mit Hierte. Udi hvilcken dend Naa-
dige Gud og siden saa vel i fremmede Lande som
her hiemme i mit Fædrene-Land indtil denne Dag
ved sin Aand og Naade har opholdet, styrcket og
bekræftet mig saa at Hånd stedse har været min
eneste Tilliid, Hånds hellige Ord og Sacramenter
har været min Glæde og Trøst, og ieg derved har
bestandig fundet Hånds kraftige Dragen, Lyst og
Attraae til at vandre for Hånds Ansigt med et op-
rigtigt Hierte. Hernæst at Gud i min Ungdom, da
ieg forlod min Faders Huus, saavel i mine Lære-
Aar i Kjøbenhafn, som da ieg derefter i 6 Aar
serverte og reyste i fremmede Lande, stedse har
regieret mig med sin gode Aand, viist mig Veyen
ieg skulde vandre, og Leylighed til at profitere i
min Profession, ledsaget mig ved sin Almagts
Haand og ved sine hellige Engle, og bevaret mig
fra Forførelse, store Sygdomme, samt ald anden
268
Fare og Ulycke, tilvendet mig alles Yndest, hvor
ieg har opholdet mig, og endelig ført mig lyckelig
tilbage til mit Fædreneland igien. Iligemaade at
Gud efter min SI: Faders Død lod mig finde mit
Leve-Brød i Nyekiøbing som hans Successor,
hvilcket, endskiønt det var lidet, dog ved Hielp
af noget tilkommen Arvegods og anden Hånds
Naadige Velsignelse rigelig og rundelig ved en
sparsommelig Huusholdning har opholdet mig og
mine i saa mange Aar, saa at der endnu, naar
Gud fremdeles naadelig vil bevare fra Ulycke,
kand blive noget skickeligt efter min Død til mine
Arvinger. Fremdeles at Gud beskiærede mig en
gudfrygtig, dydig, tugtig, yndig, munter og huuslig
Egtefelle, og ved hende velsignede mig med saa
mange kiære Børn, hvoraf hånd dog har behaget
at bortkalde de fleeste igien, ja at Hånd har ladet
os leve i et Christeligt og Kiærligt Egteskab til-
sammen næsten 50 Aar; og ieg haaber Hånd endnu
er saa Naadig at lade hende fremdeles leve med
mig og lukke mine Øyne. End mere at Gud har
udfriet mig og min K: Hustrue af saa mange Syg-
domme, ladet os, og i Særdeleshed mig, opnaae
saa høy en Alder, ja opholdet mig ved saa mange
med min høye Alder følgende Skrøbeligheder og
Tilfælde, saa at jeg nu er i mit Ni og halvfjerd-
sindstyvende og min K: Hustrue i sit Syv og
Tredsindstyvende Aar.
Her ender Manuskriptet.
PERSON-REGISTER
(I Registret er Kvinder anført under deres Fædres og Ægtemænds Navne).
Ahlefeldt, Hans, Landdrost,
69, 124. — Kaj, Amtsforv.,
18.
Albrecht Ludwig, Markgreve,
59, 46 f.
Andræe, Præst, 58 f.
Anna, Dronning af England,
150.
Anna Sophia, f. Reventlow,
Dronning af Danmark, 26,
124, 189.
Anna Boleyn, 144.
d'Antin, Hertug, 80.
d'Aubigné, fr. Adelsdame, 105
—11, 129. — Amable Charl.
Francoise, Hertuginde af
Noailles, 110. — Francoise,
Marquise af Maintenon,110.
— Nathan, 119.
August, Konge af Polen, 8,
16, 54, 67 f.
d'Avaux, Marquis, 80.
Baden, Else Jacobine, f. From,
23. — Jac, Rektor, 23.
Bang, Hans Jørgen, Præst, 224,
230.
Becker, Gottfr., Apotheker,
19, 239. — Helene Margr.,
f. Munck, se Seidelin. —
Jac. Gottfr., Apotheker, 177.
Joh. Gottfr., Hofapotheker,
8,19,24,30,54,185,221,241.
— Joh. Heinricca, f.Nørck,
19. — Sophie Iversdatter,
5, 19, 30.
Berger, Chr. Joh., Livme-
dicus, 257.
Bernstorff, Peter Andr., Stats-
minister, 259.
Bless, Chr. Ulr., Borgm., 53
f. — Elisabeth, f. Becker,
se v. Westen.
Boerhave, Herm., Prof., 149,
169.
Bolduc, Hofapotheker, 119,
127.
Bourbon, Hertug af, 126.
Brackenhoffer, Apotheker, 65.
Brandt, Enevold, Greve, 257.
Brinckmann, Dansemester,
223.
Brinck, Iver, Præst, 150, 209.
— Sophie, f. Seidelin, 150.
Brockenhuus, Joh., Gen., 222.
272
B rockes, Barthold Heinr.,tysk
Digter, 63.
Buchalff, Peder, Amtsforv.,
206, 213.
v. Buchwald, Ditlev, Land-
raad, 73 f. — Heinr., Land-
raad,73. — Henning, Am tm.,
73 f. — Jons., Prof., 188,
206, 243.
Burserus, Jons., Præst, 209,
218, 228. — Dorte Cath., f.
Suhr, 209.
Busch, Anne Henr. Gide, f.
Flindt, 190, 217. — Jørgen,
Præst, 190, 207.
Bøhme, Joh. Just, Dr. med.,
214. — Magd. Sybille, f.
Heerfordt, se Hartmann.
Cappel, Joach., Dietr., Apo-
theker, 235.
Carl XII, Konge af Sverige,
8, 17, 28.
Carl, Prins af Danmark, 25.
Caroline Mathilde, Dronning
af Danmark, 257 f.
Carteret, eng. Statsmand, 29.
Catharina I, Kejserinde af
Rusland, 15.
Charlotte Amalie, Dronning
af Danmark, 7.
Charlotte Amalie, Prinsesse
af Danmark, 19, 205.
Charras, Apotheker, 127.
de Chartres, Hertug, 126.
Christensen, David, Pr., 5, 234.
Christian VI, Konge af Dan-
mark, 25, 27, 196, 221.
Christian VII, Konge af Dan-
mark, 216, 249, 258, 264.
Christian August, Hertug af
Holst.-Sønderb.-Augustenb.,
225.
Christian Ludwig, Markgreve,
46 f.
Clausen, Thomas, General-
Superintendent, 26.
Clermont, Prinsesse af, 83.
Colladon, Apotheker, 119 f.
Danneskiold-Laurvig, Ferd.
Ant, Greve, 25 f. 189. —
Ulrike Eleonore, f. Re-
ventlow, 26 f.
Døring, Apotheker, 33, 38,
41.
Edvard IV, Konge af Eng-
land, 144.
Eichel, Johan, Landfysikus,
247. —Johan d.Æ., Etatsr.,
194.
Eisenmann, Apotheker, 65, 74.
Elers, Jørgen, Etatsr., 234.
Elisabeth, Dronning af Eng-
land, 144.
Elisabeth, Kejserinde af Rus-
land, 252 f.
Elisabeth Christine, Dronning
af Preussen, 58.
Ellermann, Ritmester, 199.—
Christina, 199.
Falkenskjold, Otto Seneca,
Ob., 257.
Fischer, Conr., Læge, 11,203.
— Lorens, Justitsr., 221.
Fleury, Kardinal, 129.
273
Flindt, Anna Mette, 200. —
Charl. Soph., f. Mandix,
190, 200, 214. - Fr., Provst,
190, 200, 208 f., 225—230.
— Henr., Raadm., 191. —
Henr., Landsdommer, Konf.
raad, 197, 258. — Jac,
Købm., 197. — Joh. Clau-
dia, 215. — Klaus, Købm.,
191, 196, 203 f. — Mette
Cath., 210.
la Foret, Sprogmester, 223.
de Franckenau, Geo Fr. Frank,
Prof., 188.
Frederik IV, Konge af Dan-
mark, 8, 12, 16, 19 f., 28 f.,
32, 189, 219.
Frederik V, Konge af Dan-
mark, 216, 224, 230 ff., 252 f.
Frederik, Arveprins, 260.
Frederik I, Konge af Sverige,
218.
Frederik Wilhelm I, Konge
af Preussen, 8, 17, 39 ff.,
44—49, 53, 56, 58—62.
Frederik II, Konge af Preus-
sen, 49, 58 ff., 252.
Fried, Joh. Jac., Prof., 240.
de Friis, Baron, 200.
Fritzger, Chr., Entreprenør,
197, 196, 199, 210.— Kirstine
Marie. f. Wichmand, 196.
From, Abraham, Købmand,
214.
Fugl, Elisab. Cath., 199.
Gaulcke,Chr., Livmedicus, 24.
Geoffroy, Claude Joseph, Ke-
miker, 119, 127. — Stephan
Franz, Prof., 119, 127.
Georg I, Konge af England,
29, 55 f.
Georg II, Konge af England,
151, 161.
Green, Fr., Borgm., 30, 208,
248 f. — Karen, f. Riegels,
248.
Griffen feldt, Peter, 156.
Grubbe, Herm., Fysiker, 52.
— Apothekersvend, 51. —
Raadm., 179.
Grimer, Gen., Gesandt, 218.
Gahler, Peter Elias., Gen., 257.
Gortz, Geo. Henr., Baron,
Statsmand, 17.
Haberstroe, Apotheker, 93.
Hagen, Anne Margr., f. Søll-
ner, 194. — Bernh., Apo-
theker, 194, 235.
Hahn, Vilh., Dr. med., 229,
236 ff., 239.
v. Haller, Albrecht, Prof., 234,
241.
Hammer, Hans, Pr., 53. —
Niels, Borgm., 191, 205.
Hanckwitz, Gottfr., Kemiker,
158 f.
Hartmann, Christ., Apothe-
ker, 214. — Polycarp, Ka-
pellan, 6. — Magd. Sybille,
f. Heerfordt, 214.
Hauendorph, 246.
Heerfordt, Cecilie Iversd., 30,
184. — Christ., d. æ., Apo-
theker, 30, 214. — Christ.,
18
274
Apotheker 30. — Marcus,
Læge, 31, 184. — Maren, f.
Borch, 31, 184. — Apothe-
kersvend, 25 f.
Hein, Justitsr., 200.
Henningsen, Peter, Rgmts-
skriver, 208.
Henrik VIII, Konge af Eng-
land, 144.
Hincheldey, Chr., Købmand,
249. — Doroth. Eleonora,
f. Fritzger, 207. — Edv.,
Raadm., 207, 211, 214 f.,
249. — Hans Henr., Købm.,
192, 207, 214 f., 247. -Hans,
Købm., 249. — Karen, f.
Høeg, 207.
Hjort, Niels, Præst, 248, 258,
263 f.
Hoffmann, Henr. Nic, Apo-
theker, 203. — Joh. Volk-
mar Tob., Læge, 25.
Hollænder, Joh. Eberhard,
Apotheker, 203.
Holm, Peder, Prof., 234. —
Sara Margr., 209 f.
Holstein, Chr. Sophie, f. Re-
ventlow, 26 f. — Ulr. Ad.,
Storkansler, 26 f., 189, 201.
Hov, Christine, f. Leth, 5,
11. — Jens Nielsen, Præst,
5, 11.
Handel, Geo. Fr., Komponist,
163.
Høyelse, Peder, Rector, 6.
Jablonsky, Præst, 58 f.
Jacob II, Konge af England,126.
Jenner, Vinhandler, 91.
Jensen, Matth., Præst, 204, 210,
— Sara Margr., f. Holm,
se Lind.
Jessen, Anne Cath., f. Hin-
cheldey, 235. — Geo. Simon,
Apotheker, 235, 344, 259.
— Maren Sophie, se Sei-
delin. — Simon, 245.
Joensen, Peder, Rektor, 208,
228, 231 ff., 236, 261.
Johanne Charlotte, Markgrev-
inde, 46 f.
Jonas, Grenader, 62.
de Jussieu, Bernard, Prof.,
118, 126.
Iversen, Claus, Raadm., 5,
17. — Megtele Villumsd.,
f. Fiuren, 18. — Sophie
Davidsdatter, 5, 18.
Jørgen, Prins af Danmark, 150.
Kaalund, Hans Vilh., Præst,
244.
Kahn, Andreas Trulsen, 133 f.
Katt, pr. Kapt., 58.
Kehlet, Chr., Amtsforv., 249.
Keiser, Louise, Sangerinde,
177 f. — Bernh., Kapelm.,
177.
Kierulf, Knud, Birkedommer,
246 f.
Kirckhoff, Apotheker, 33.
Kleinholdt, Margr. Sophie, f.
Busch, 213.— Rasm., Hører,
213, 246.
Kløcker, Abraham, Købm.,
31, 127. — Elisab., f. v
275
Lengerken,128.— Hermann
Lengerken, Etatsr., Borgm.,
127 f., 160 f.
Knecht, Gabr., Apotheker, 88.
Krock, Henr., Hofmaler, 31.
Knuth, Greve, 232.
Kruuse, Vilh., Raadm., 218.
Kohler, Apotheker, 39, 41.
Lafrentz, Joak. Hendriksen,
Amtm., 117.
Landorph, Hans, Amtm., 192,
197, 205 f.
Lassen, Barber, 246.
Laub, Hieronymus, Livmedi-
cus, 186, 194. — Johanne
J ustine, f. Scharffenberg,
194.
Leizkere, Apotheker, 33.
Lersner, Præst, 35.
Lessøe, Søren Svendsen, Apo-
theker, 86 ff., 93.
Lind, Jac, Købm., 204, 209 ff.,
212.— Sara Margr., f. Holm,
204, 209 ff. — Tolder, 212.
Linstow, Adam Levin, Gen.-
major, 198. — E. C. Geh.-
konf.raad, 205.
Louise, Dronning af Dan-
mark, 23 ff.
Louise, Dronning af Dan-
mark, 224, 230.
Ludvig XV, Konge af Frank-
rig, 77 f., 81.
Lund, Ole, Præst, 15 f.
v. d. Lune, Gideon, Amtm.,
237.
v. Liitzow, Doroth. Magd., f.
v. Harstall, 200. — Fr., Ob.-
200. — Henning Ulr., Stift,
bef.mand, 12 f. — Sophie
Hedv., 208.
de Løvenørn, Poul Vendelboe,
Gehraad, 53. — Poul, 52.
Mangor, Chr. Siegfr., Præst,
31.— Elovius, Raadm., 31.
Maria Leszczynska, Dronning
af Frankrig, 77 f, 81 ff., 132.
Maria Stuart, 144.
Mariborough, Hertug, 157.
Martner, Hans, 214. — Lars
Poulsen, 210.
Meckel, Joh. Fr., Prof., 236.
Menschikov, russ. Fyrste, 12.
Meyer, Apothekersvend, 51,
65.
Mohr, Købm., 39. — Apothe-
kerlærling, 39 ff.
Moltke, Adam, Gehraad, 232.
Monrad, Fr., Pr., 256.
Mulvad, Kontrollør, 214.
Musæus, Organist, 223.
Muhlenphort, Didr., Komm-
kapt., 221. — Chr. Ulrikke,
f. v. Lutzow, 221.
Muller, Johs. Elias, Læge, 191.
Møller, Casp., Ridefoged, 12.
— Apotheker, 33.
Nagel, Skrædder, 33.
Neblung, Apotheker, 240.
Neumann, Casp., Hofapothe-
ker 44, 51, 54 f., 63.
Neve, Maren Moss, f. Norup,
205, 208. — Peter, Stift-
amtm., 205, 207.
18»
276
Nielsen, Christine, f. Leth, 5.
— Jens, Præst, 5. — Johanne,
f. Lerche, 30. — Iver, Amts-
skriver, 30.
Nolte, Vilhm., Husfoged, 210.
Nørck, Joh. Heinr., Købm., 19.
Oldenborg, Catharina, f. Be-
cker, 176 f. — Claus, Apo-
theker, 176 f.
v. d. Osten, Vilh. Aug.,
Gehraad, 232 f.
Pallas, Simon, Prof., 236.
Peckel, Frantz, Apotheker,184.
Pectholtz, Kirurg, 173.
Peter I, Czar af Rusland, 8,
12-17, 172.
Peter III, Czar af Rusland,
252 f., 259.
Peter Frederik, Prins af Hol-
sten-Gottorp, 260.
Philippe, Hertug af Orleans,
78, 8 f., 82 ff.
de Place, Hans Holst, Raadm.,
226.
Pott, Kemiker, 55.
v. Printzen, Hofmarskal, 59.
Råben, Fr., Stiftamtm., 232.
Ragotzky, Prins, 74.
Ramus, Chr., Biskop, 150,
222. — Sophie, f. Seidelin,
222.
Rantzau, Henrik, Rigsgreve,
124 f. — Greve, 248.
Rasmussen, Rasmus, Konf.-
raad, 190, 200, 221. - Bo-
del Catharina, f. From, se
Wichmand.
Ravn, Bodel Iversdatter, 5,30.
— Hans, Amtsskriver, 5,30.
v. Reichou, Ernst, Stiftsbef.-
mand, 12 f., 191
Reventlow, Ditl. Conr., Geh.-
konf., Greve, 260.
de Richelieu, Hertug, 252.
Rochefoucault, Hertug, 124.
RomanzofP, russ. General,
252 f.
Rosenfeld, Hans, Amtsforv.,
5. — Iver, Postmester, 14.
Rosenørn, Eva Margr., f. Gru-
ner, 207,217. — Peter Otto,
Amtm., 207.
Rotbøll, Chr. Fnis, Prof., 233.
Roth, Ingeborg, 184.
Runge, Conr., Oberførster,
199. — Dan., Oberførster, 6.
Ruysch, Fr., Prof., 173.
Sander, Apotheker, 240.
St. Germain, Claude Louis,
Greve, Feltmarskalk, 253.
Saldern,Casp., Statsmand,259.
Schack, Hans, Greve, 248.
— Otto Didr., Greve, 248.
Scharffenberg, Bothilde, f.
Lindberg, 194. — Mich.
Geo., Apotheker, 10, 194.
SchefPer, Ant. Fr., Overførster,
207, 249.
Scheuchzer, Joh. Jac, Prof.,
159 f.
Schindel, Conr., Adm., 232.
Schnell, Joh., Auditør, 219.
Schrøder, Verner, Justitsr n
221.
2"7
Schytte, Niels, Præst, 6, 11.
Schwermann, Joh. Ludv„
Fiskemester, 226 f.
Schsnheyder, Joh. Franscis-
cus Gottl., Kirurg, 229.
Schønnemann, Præst, 62 ff.
Seba, Apotheker, 171.
Segelcke, Abel Cath., f. Berg,
219. — Alida Maria, f. Fa-
sting, 219. — Chr. Vilh n
Genmaj., 219.
Seidelin, Anna Mectele, 215,
220. — Berthel, Pr., 207,
212, 234, 236, 240, 247 f.
258, 263. — Bodel Catha-
rina,! 99, 239.— BodeiCatha-
rina, 214, 235. — Charlotte,
l Sylling, 9. — Chr., Pr„
242. — Claus, Apotheker,
1-268.— David, Pr.,188, 209,
242.— Drude Margr.Clausd.,
9, 18. — Elisab. Cath., f.
Vichmand, 190, 192, 195,
200, 206, 210 f., 217 f., 221,
226, 228, 246. - Fr., Apo-
theker, 5 ff., 9, 18 f., 33, 87,
103, 171, 1836% 186 f., 214 f„
221. - Fr., Læge, 199, 212,
225,231-244,247,254—382.
— Hans, d. æ., Konf.raad,
9, 150, 185—191, 195. —
Hans, d. y., Konf.raad, 8 1,
191, 217, 221, 233. — Hans,
Præst, 5, 18. — Hans, Apo-
theker, 208, 232-245, 247.
— Hans, Pr., 18, 54, 178 f.,
188, 196, 209, 218 ft% 247.
— Helene Margr., f. Munck,
9. — Jørgen, Student, 5. —
Karen Clausd., 5, 18, 255.
— Karen, f. Green, 248,
263. - Karen, 190, 196 206,
227, 254 ff. — Karen Irersd-,
5, 9, 18. — Magd. Chr„ f.
Sidelmann, 18. — Maren,
f. Hov, 5, 10 f., 187 f., 199 f.
— Maren Sophie, 200, 223,
230, 235, 244. - Marie Chr.,
f. Hincheldey, 208, 247. —
Sophie Doroth., f. Ahlefeldt,
18, 199. — Sophie Davidsd.,
5, 17, 189. — Sophie Elisab.,
f. Brinck, 209.
Sidelmann, Anders, Præst, 18.
Sloane. Hans, Læge, 159 f.
Smidt, Cath. Malene, 196. —
Cath. Margr., 6. — Hendr.,
199.
Sophie Dorothea, Dronning
af Preussen, 48 f., 55 f.
Sophia Hedevig, Prinsesse af
Danmark, 196.
Sophia Magdalena, Dronning
af Danmark, 27, 196, 221.
Stahl. Geo. Ernst, Læge, 51.
Stanislaus, Leszczynski, fhv.
Konge af Polen, 77, 79 ff.
Stiefken, 160.
Struensee,Carl. Aug., Justitsr.,
257. — Joh. Fr., Greve,
Statsminister, 257 f.
Stær, Jergen, Apotheker, 86.
Suhr, Anna Elisab., f. Wich-
mand, 202. — Fr„ Kam-
278
merraad, 6. — Fr. Bernt,
Præst, 202.
Svendborg, Madame, 223, 230,
235.
Svitzer, Johan, Sognedegn,
232 f.
v. Søhlenthal, Henr. Fr., Ba-
ron, Gesandt, 158 f., 161.
Sølling, Knud, Købm., 200,
202. — Mette Christine, f.
Seidelin, 200, 207.
Teichmand, Amtsforv., 12.
Terkelsen, Marie, f.Heerforth,
31. — Terkel, Inspektør, 31.
Thiellesen, Færgemand, 190.
Thuesen, Jørg., Kirkeværge,
221.
Tordenskiold, Peter, Vicead-
miral, 28 f.
d'Usez, Hertug, 125.
v. Waldt, PeterLotharius Mohr,
Præst, 217.
Wedderkop, Gottfr., Gesandt,
117.
Wederkinck, Henr., 234 ff.
Wendt, Claus, 13. — Henrich,
13.
v.Westen, Elisab., f. Becker,
53 f. — Joh. Christ., Agent,
53, 69, 73, 88-112, 117,
120 f., 127, 129, 178, 222. -
Peter, Apotheker, 53, 121.
Wichfeld, Jørgen, Etatsr., 202.
— Slægten, 190.
Wichmand, Bertel, Købm.,190,
198. — Bertel, Dr. med.,
241, 254. — Bodil Cath. f.,
From, 190, 196—203, 207.
— Hans, Præst, 196, 198.—
Mette Chr., 199.
Vilhelm, Konge af England,
151, 169 f.
Vilhelmine Caroline, Dron-
ning af England, 161.
Vilhelmine, Prinsesse af
Preussen, 58.
Wilradt, Thomas, Tolder, 199.
— Anna Cath., 210.
Vind, Chr. Ulrikke, f. Lutzow,
se Muhlenphort. — Niels,
Kapt., 221.
Winsløw, Jac. Benignus, 127.
Winther, Andreas, Apotheker,
54, 180 f., 188. — Dorothea,
f. Becker, 185.— Jens, Præst,
199.
Wohlert, Hans Fr., Kirurg,
229.
Wolfen, Joh., Læge, 25.
Wolsey, Kardinal, 151.
Worm, Christen, Biskop, 161.
— Michael, Borgm., 160 f.
Wulff, Madame, 201.
Væbe, Dorothea Catharina,
199. — Husfoged 199.
Zimmer, Anna, f. Suhr, 6. —
Greg., Præst, 6, 10 f.
MEMOIRER
OC BREVE
UDGIVNE AF
JULIUS CLAUSENocPFilRIST.
Tidligere udkom:
I. ISLÆNDEREN JON OLAFSSONS OPLEVELSER
som Bøsseskytte under Christian d. IV. Ned-
skrevne af ham selv. UDSOLGT
II. DEN HELSINGØRSKE FÆRGEMAND LARS
BACHE. Hans By og hans Hjem i Begyndelsen af
det 19. Aarh. Hans Søns Optegnelser. UDSOLGT
III. FRA HOFFET OG BYEN. Stemninger og Til-
stande 1793-1822 i Breve til Joh. BUlow til
Sanderumgaard. UDSOLGT
IV. GRANDMAMAS BEKIENDELSER. Interiører fra et
kjøbenhavnsk Patricierhjem i Slutningen af det
18. Aarhundrede. Med Portraiter. (UDSOLGT
V. H. C. ANDERSENS SIDSTE LEVEAAR. Hans
Dagbøger 1868-75 ved Jonas Collin.
IV. PORTRAITMALERENS DAGBOG (1793-1797).
VII. ISLÆNDEREN JON OLAFSSONS OPLEVELSER
som Ostindiefarer under Christian den IV. Ned-
skrevne af ham selv. Oversat af S. Blttndal.
VIII. AF ELEONORE CHRISTINE TSCHERNINGS
EFTERLADTE PAPIRER. UDSOLGT
IX. KOMMANDØR JENS JACOB PALUDANS UNG-
DOMSERINDRINGER.
X. DOMPROVSTEN I ROSKILDE. Brudstykke af en
Familiekrønike.
XI. AF EN GAMMEL HOFMANDS MINDEBLADE.
Konferensraad Carl Henrik Holtens Optegnelser.
XII. EN KJØBE HAVNSK GROSSERERS UNGDOMS-
^RlNDRUvrm 1787-1816. Optegnelser af Mar-
,ns ^hristfeh Bech.
X<*. E. C. WERLAUFF: ERINDRINGER AF MIT LIV.
XIV. PASTOR PRIPS UNGDOMSERINDRINGER.
XV. KNUD LYNE RAHBEKS UNGDOMSKÆRLIGHED.
„Fra de skjønne Følelsers Tid«*.
XVI. OBERST JACOB THODE RÆDERS BARNDOMS. OG
UNGDOMSERINDRINGER.
XVII. GYLDENLØVES LAKAJ. Optegnelser fra Christian V's
TW *f Mattbias Skaanlund.
XVIII. DEN GAMLE MAJORINDE FRA FÆRGEGAARDEN.
Optegnelser af Franzisca v. Rosen.
XIX. EN GRØNLANDSPRÆSTS OPTEGNELSER 1844-49.
XX. DffEP STORE BILAGER I KJØBENHAVN 1634. Oversat
efter Caroli Ogerii Ephemerides sive Iter Danicum,
S/eeicum, Polonicum.
XXI. EFTERLADTE OPTEGNELSER AF GENERALFISKAL
PETER ULDALL, Dronning Caroline Mathildes De-
fensor.
Pris 5 Kroner
pr. Bind.
DL
103
.5
M5
bel. 22
Memoirer og breve
PLEASE DO NOT REMOVE
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET
UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY
y*V.^
97-
^5. ** .o j^' " ■
«»S^»>i i£?S*W
k
^
S
X
i£
'^^4,
' *5
.":y
TVNews
OpenLibrary