COPYRIGHT DEPOSIT
MENNESKET
DETS OPRINDELSE, LIV OG
BESTEMMELSE
BKTRAGTBT FRA KT NATURHISTORISK STANDPUNKT
GJKNNEMSEET OG DELVIS OMARBEIDET
AF
KARL AF GEIJERSTAM.
OVERSÅT
R. S. N. SRRTZ,
UDGIVET OG FORLAGT AF
SXRAND & GOMRANY,
78 Dearborn Street,
CHICAGO.
/.
Copyright
By
Algot E. Strand
1896
^3Vau
INDHOLD.
1. Skabelsen og Naturen , 7
2. Jordklodens Daniielse 13
3. Jordklodens UdvikliD^sperioder 23
4. Cellen og Forvandlingslæren 44
5. Slægtskabet og Personlighedsbegrebet 52 SM
6 Legemsformen og Dyrekiasserne 61
7. Mennesket og Urbefolkningen 72
8. Vilde og Kulturmennesker. , g^
9. Menneskets tvende Dannelsesmidler 119
10. Temperament og Naturanlæg 130
11. Fornodenheder og Opfindelser. I39
12. Husdyrene og Husholdningsvæxterne 155.
13. Kvinden og Ægteskabet 176
14. Familielivet og Samfundsdannelsen 193
15. Opdragelsearbeidet og de ti Bud 208
16. Kulturens Udgangspunkter 217
17. Gudelæren og Præstelisten 225
18. Kristendommen og Civilisationen 241
19. Kunsten og Videnskaben 274
20. Verdenshandelen og Kosmopolitismen 296
21. Krydderierne og Berusningsmidlerne 304
22. Agerbrug og Havedyrkning 320
23. Dampen og Elektriciteten 334
24. Industrien og Kapitalen 351
25. Friheden og Selskabslivet 363
26. Den menneskelige Lidelse og Livets Poesi 371
27. Idealet 391
28. Doden og Udodeligheden 407
29. De Saliges Oer og Blik paa Evigheden 425
30. Stjernehimmelen og Verdensrummet 485
31. Gud i Naturen og i Menneskehjertet 449
32. Vor forste og yderste Bestemmelse (Slutningsbetragtning). . . 467
FORORD.
Den umaadelige lykke som nærværende arbeide af den populære
forfatter har kunnet glæde sig ved i originalsproget, i hvilket ikke
mindre end fem store oplag er udsolgte, og de opfordringer vi fra tid
til anden har faaet til at lade nogle af Liljas verker oversætte paa
det norsk-danske sprog, har foranlediget os til at tåge de nodvendige
skridt for at give vore norsk-dansk-amerikanske frisindede medbor-
gere anledning til at blive bekjendt med"Mennesket,dets Oprindelse,
dets Liv og dets Bestemmelse." Af pressen har bogen faaet det vid-
nesbyrd, at den har den storste værdi som en befordrer af frisindede
religiose anskuelser blandt de ulærde kredse af vort folk. Faa boger
egner sig mere for ungdommen, der gjennem den bibringes viden, et
hoiere blik paa livet og lyst til alvorlig virksomhed. Forfatteren har
gjort sig til opgave at sprede oplysning i de videste kredse og forsogt
at udrydde forældede anskuelser og fordomme. Verket er ogsaa blevet
stemplet som en bog for folket af forste rang.
Hvad der gjor denne udgave forskjellig fra originaludgaven er illu-
strationerne. En stor del af disse har vi med stor bekostning og meget
besvær anskaffet fra Tyskland og Frankrig foruden fra forskjellige
hold her i landet.
Den norsk-danske oversættelse er besorget af den bekjendte norsk-
amerikanske journalist R. S. N. Sartz.
Udgiverne.
Verdensrummet.
I.
SKABELSEN OG NATUREN.
Ved skabelsen i dens mest udstrakte betydniiig forstaaes ikke aleoe
jorden og hvad paa den findes, men hele den for os synlige verden af
sol, maane og stjerner og alt hvad der findes i det uendelige rum, der
med et fællesoavn kaldes universet eller verdens bygningen. Og at
man ikke her har noget smaatteri, ikke noget mislykket fuskeri, noget
ufuldstændigt menneskeværk for sig, men et grænselost og uendeligt
hele med sine mangfoldige og omskiftende sammensætnioger — det har
enhver lært at indse, der grundigt har studeret texten i naturens store
bog.
Naturen er Guds skjonneste aabenbarelse, og ligesaa taabeligt som
det vilde være at antage, at alt dette fra evighed har dannet sig selv
og sammenholdes of sin egen uafhængige livskraft,ligesaa klart er det
ogsaa,atder gives en aand,der er hoiere end verden, og i hvilken alting
7
8 MENNESKET
lever, rarer sig og har sin tilværelse ved dens kraft og dens væsens
herlighed.
Hvadenten vi derfor hæver blikket mod den livsgivende sol, den
l)laa himmel eller det glimrende stjernehvælv, eller skuer ud over det
bolgende verdens hav, eller træder ud i vaarens pragt og som-merens
gronhed, eller betragter et smilende laudskab, et snebedækket vinter-
felt eller det vrimlende menneskeliv, eller vi horer tordenens dron eller
orkanens susen, en vakker menneskestemme eller fuglenes sang, — saa
overvældes vi altid af en eneste tanke, og den er, at Gud er stor i sin
almagt og visdom saavelsom i sin kjærligbed.
I naturen er alting skjont, saa længe det er naturligt, og blot det,
der strider mod naturen, er uskjont, fordi det er en afvigelse fra Guds
skj5nne verk. Intet kan siges at være stygt af naturen; thi alting har
sin egen skjonhed efter sit endemaal, sin virksomhed og naturlige
bestemmelse.
Enhver ting i naturen er en fuldkommenhed i og for sig, og intet
er udueligt eller henigtslost. Men det liele maa man betragte som
et organisk hele, en kjæde af forenede lænker, der visselig existerer
og lever hver paa sin maade, men som dog har et indbyrdes forenings-
baand. Der gives saaledes i naturen nemlig en stigende fuldkommenhed
fra den lavere til den hoiere, fra sol-omgivelserne til verdenskloden,
og fra infusionsdyrene til mennesket; men hver ting for sig er dog
sin egen verden i det smaa, sin egen fuldkommenhed og er anvist sin
egen plads og sin egen bestemmelse.
Omendskjondt der i naturen gives visse love, under hvilke saavel
livet som de kemiske kræfter udvikler sig og virker, saa kan det ikke
paastaaes, at denne kun virker som en blind skjæbne. Thi naturen er
ikke at betragte som et blot mekanisk, vistnok kunstfærdigt indrettet
maskineri, der driver sig selv og er uafhængigt af sin ophavsmand.
Tværtimod ser man altfor tydeligt, at der bag disse naturlove findes
en haand, der sammenholder det ordnede hele og giver det evne til
at udvikle sig i uendelige skiftninger. Naturlovene er Guds virksom-
hed aabenbaret i verdens-altet, og de kan lige saalidt som Guds eget
væsen forandres eller være anderledes Alle underværk i forbindelse
med forstyrrelse af naturlovene er rent umulige, da de vilde stride
mod Guds maade at virke og aabenbare sig paa.
For 08 mennesker har naturen og den synlige verden ingen grændse.
Thi selv med vor tids ypperste instrumenter for betragtelse af
stjernelandet, ser man, saa langt det bevæbnede oie kan naa, hvor-
lodes den ene lyse vordensklode ligger bag den anden, og det ene taage
og Btjernebillede bag det andet uden noget tegn til ophor og uden
noget tegn til at ingen skabelse længer existerer. Paa samme maade
bar man ingen tid f6r skabelsens begyndelse, da alt tyder paa,at der
MENNESKET 9
for millioner af aar siden fandtes ligesaa fuldt udviklede himmelle-
gemer, som i vore dage, hvorfor al tidsbestemmelse maa undlades ved
betragteJsen af skabelsekjæden som helhed.
Spiralformigt taagebillede i stjernebilledet jagthunden.
I naturen gives hellerikke nogen egentlig tilintetgjorelse, men kun
foranderlighed og omvexlinger. Enhver skabning kan forandre form,
ligesom ethvert organisk eller uorganisk naturprodukt kan oploses i
sine enkelte bestanddele, men disse gaar ei til grunde, men antager
blot en anden form, idet de indgaar i nye forbindelser. Mange af
naturens grundbestanddele befiuder sig defor i et stadigt kredslob.
Snart findes de oploste i luft eller vand, snart optages de af væxter
eller dyr, der anvender dem til næring. Fra disse gaar de derpaa i
oplOst tilstand over i luften eller våndet for paa den maade at fort-
sætte sin verdensvandringer i det uendelige. Med de fire grundbe-
standdele, hvoraf det organiske liv bestaar, nemlig kulstof, vandstof,
Burstof og kvælstof er dette tilfældet.
JQ MENNESKET
Men uagtet al vor forskning og alle vore undersogelser, findes der
dog meget i naturen, der maa forblive en hemmelighed for os. Vi ser
foreteeleerne men kan ikke forklare dem. Den maade, hvorpaa natu-
ren virker giver os nemliganledning til mange forsog, opdagelser og
heldige resultater, men den dybeste grund til alle foreteelser og alle
forandringer kjender vi ikke.
Det er saaledes ikke blot livet og dets funktioner,der forbliver os et
mysterium, men mange andre ting er lige uforklarlige; thi vi naar
altid tilslut til et punkt, hvor videnskab og forskning ophorer, og
hvor fenomenverdenen begynder, og vi ikke kommer længer end til
gjætning eller i det holeste ubegrundede slutninger. Alt dette for-
hindrer imidlertid ikke, at naturvidenskaben i vore dage kaster et lys
over meget, der for var indhyllet i morke, og at fremtiden har endnu
mere at lære menneskene gjennem nye forskninger, nye opdagelser og
endun yderligere forbedrede daunelsesmidier. Og netop gjennem
forskninger har man naaet ganske andre resultater og en ganske anden
opfatning af skabelsen end i tidligere dage.
Hos de fleste gamle folkeslag har man mer eller mindre vidunderlige
sagn og beretninger om skabelsen og verdens tilblivelse, der er altfor
urimelige til at omtales her, da de hverken grunder sig paa forskning
eller slutninger. De er blot at betragte som fostre af den menneske-
lige barndoms livlige indbildningskraft.
Blot den mosaiske beretning fortjener her at omtales, fordi den
gjennem aartusinder har været auseet som aabenbaret af Gud og der
for absolat sand. Men lige overfor naturforskningen kau heller ikke
den betragtes som andet end et sagn hentet fra Arierne og siden for-
plantet til persiske og mediske folkeslag. Thi skabelsen maa ligge
udenfor al tradition og beretningerne derom grunde sig enten paa
menneskenes mere eller mindre sandsynlige forestillinger eller paa
forskninger af naturens udvikling efter de love, som skaberen har be-
stemt for udviklingens virksomhed.
Ifolge den mosaiske beretning skal hele den synlige verden med alt
hvad deri Andes være skabt i sex dage,hvorefter Gud paa den syvende
hvilede sig efter sin skabervirksomhed. Denne simple om end lidt
klodsede berettelse er tydeligvis anlagt paa at give et vildt og barba-
risk folk begrebet om et hoiere væsen,en Gud og en skaber af alt,uden
at vi derfor behover at tilhylle det nye lys, som naturforskningen bar
kastet paa skabelsens udviklinger.
Thi hverken hele verdensbyningen eller jorden alene er bleven til
paa sex dage, og ingen ved, om materien nogensinde har havt nogen
begyndelse. Men hvad man ved er, at jorden sukcessivt har formet
sig til, hvad don nu er, og at den gjennem sine egne jordlag kan bevise
en tilværelse af millioner af aar. Endnu mere maa dette gjælde om
MENNBBKBT
11
^en store skare af sole og verdenslegemer, der ligger udbredt paa
himmelhvælvingen.
For at tilfredstille den rene lære eller ortodoxien har mm forkla-
ret, att man ikke maa opfatte skabelsens dage som dage, men som
perioder i verdensudviklingen, og dette tværtimod bibelens tydelige
ordlyd. Men uagtet den stOrste flid og skarpsindighed har det ikke
lykkedes at forsone aabenbarelseslærens og naturforskningens re-
sultater.
Selve det bekjendte udtryk, ''Bliv lys I" indeholder mere en sublim
tanke end en virkelighed. Gud er nemlig fra evighed selv lyset, der fra
evighed oplyser verden med straaler af sit væsens klarhed. At tænke
Vulkaner ved Turbaco i Sydamerika.
sig et morkt rum er at tænke sig et tomt intet, hvor hverken Gud eller
nogen anden er til. Men et tomt intet existerer ikke engang i ver-
densrummet; thi over alt er der et noget, hos hvilket Gud er tilstede
og virker. Og Gud findes overalt, saavel i sol-omkredsen som hoe
menneskene og i verdensbygningen. Og om Gud ei var til hos enhver
ting, saa skulde ogsaa denne ophore at være til.
Men om Gud er uendelig, saa maa skabelsen være uendelig, en
verden uden grændse, uden afsJutning og uden ende som et synligt
tegn paa hans kjærligheds uendelighed. Og om Gud er evig, saa maa
saavel hans skabelse, som hans tanker, aabenbarede i virkeligheden
være med ham fra evighed. Det nemlig at tænke sig Gud som fuld-
stændig passiv og hvilende, er det samme som ikke at tænke sig
nogen Gud, hvilket er mere ynkeligt end det værste hedenskab.
Nye verdenskloder, nye skabninger og nye organismer kau fCdes
12 MENNESKET
eller opstaa af kosmiske, elektriske, kemiske eller andre for os
ukjendte livskilder; de kan ud vikle sig, oplose sig og igjen indtræde
i nye forbindelser, men Gud forbliver, som han er, og hans skabelse
bestaar, men i uendelige omskiftninger.
Vi mennesker regner tiden efter de dodeliges maal, men i verdens-
rummet bet3'der millioner aartusinder lidet. Og Gud regner ingen
tid ; thi for Herren er jo en dag som tusinde aar og tusinde aar som
en dag.
Cotopaxis top.
IL
JORDKLODENS DANNELSE.
De fleste forskere antager, at vort og sansynligvis ogsaa andre sol-
Bystemer i tideraes begyndelse har bestaaet af en uhyre stor ophedet
Dunstmasse, der var klodeformet og befandt sig i en rullende bevæ
geise. Gjennem varmeudstraalingen idetkolde verdensrum iudskrum
pedes denne dunstkreds lidt efter lidt, og derved blev den rullende
bevægelse altid hurtigere. Naar en blod masse rulles hurtig omkring,
vil de ydre dele ikke holde fast ved kloden men lose ringe vil udskille
sig for siden igjen at briste og endelig sammenfoles til en klode.
Paa den maade skulde planeterne være fra solen losrevne ringe og
maanerne gasringe losrevne fra sine planeter. Efter sin sammen-
skrumping til en fastere klode,kommer de til at gjore en bane omkring
sit oprindelige hovedlegeme, planeterne rundt solen og maanerne
rundt sine planeter. Planeten Saturns velkjendte ringe, der vel er
løsrevne men ikke har kunnet forme sig til kloder og blive maaner,
taler temmelig meget til fordel for denne udviklingstheori.
Jo mere disse dunstringe afkjoledes, desto mere skrumped de sam-
men, og sluttelig overgik de f ra gasform til en flydende eller halvstorknet
masse, der befandt sig i glodende tilstand. Saalænge alle planeterne
var i smeltet tilstand, udstraalede de naturligvis alle et stærkt lys.
Men naar de saa lidt efter lidt afkjoledes og begyndte at omgives
af et fast skal, var det blot solen, der lyste.
Ogsaa vor jord har begyndt sin bane i denne smeltede og glodende
tilstand: den var en blod, ildrod og flydende verdensdraabe, der i sig
selv iudeholdt elementerne til sin fremtidige udvikling, og fra be-
gyndelsen maaske udgjorendeafsondredegasarter fra i rummet opl6ste
eller forandrede verdenslegemer
13
14
MENNESKET
lill Mij^'jsir^eii
mmåi.
|il(!il
Wm4mmÆ^ _ m
iP«
Mn
m
■>if<r
.III ■'. .;'!vl|;i^;!. . i! ''<! -'"'ii^ii;
■:':' r,. :.,:| :':';'!■, ■;.;' ii:!;;.:!-!;,.
MENNESKET
15
16
MENNESKET
^^-r%
Trakyskeglen YliDissa. (Sydamerika
'Vulkanen Cotopaxi med ruiner efter Inkaspaladser
MENNESKET
17
Da vor jord mere afkj6ledes, begyndte fra den taagede dunstkreds,af
hvilken den da sikkert var omgiven, uhyre regnmasser at falde paa
jordskorpen for igjen at opstige i form af taage og atter at falde ned.
En saadan regnperiode havde siden jorden i millioner af aar,i hvilken
tid jordskorpen afkjoledes til en haard skal af ulige bjergarter, der
sprak i revner og fra tid til anden hævede sig som bjergtoppe eller
sænkede sig i form af dale efter ildmassens ulige rykninger og ind-
virkninger.
Vesuvii udbrud aar 1833.
Endnu er jordens indre,efter hvad vor tids ypperste videnskabsmand
antager, i denne smeltede og glodeiide tilstand med ildsprudende
bjerge til aflobskanaler, hvorfor jordvarmen tiltager jo længer man
graver ned i jorden, sædvanligvis en grad paa 80 meter (100 fod). Og
fra denne indre ild stammer den indre jordvarme samt de varme kilder
med sine aarer fra jordens indvolde.
Ifolge den blandt nutidens videnskabsmænd gjængse tro skal jord-
skorpen ikke være tykkere end nogle faa snese mil. Men dette skal
er i forhold til jordens storelse ikke tykkere end skallet paa et æble,
ligesom visse bjerge forholdsvis ikke danner storre udhævninger paa
18
MENNESKET
r,
MENNESKET 19
jorden end ujevnhederiie paa et æggeskal. Og som et bevis paa en fly-
dendø masses langsomme afkjoling selv i vor luft,derer meget koldere
end i den forsfce varme tid, kan nævnes, at, da den beromte forsker
Alexander von Humboldt besogte den sydamerikanske vulkan Jorullo
44 aar efter dens udbrud, var den da storknede lava endnu saa varm,
at man ikke kunde komme den nær, og i dens aabninger kunde man
tænde en cigar, der blev stukket ind fastbunden ved en ibenboltskjæp.
Men eftersom jordskorpen afkjoledes,bedækkedesden med mere eller
mindre kogende vand, ved bvis voldsomme stromme og bevægelser dø
lose fjøldpartikler fortes omkring og forenede sig til al slags sand,
lere og kalk kastet om og over hverandre ved våndets voldsomhed.
Disse lag sammentrykkedes efterhaanden til baardelag af sten ogskif-
fer; derfra skriver sig vore dages mægtige sandstens,kalk ogskifferbrud.
Dele af jordoverfladen kommer sa ledes dybt under vandfladen, idet
våndet samlede sig i vidstrakte og sammenhængende fcrdybninger,
medens andre steder hævedes iveiret. Og paa samme maade opstod
Oer og fastland, hvilke dog forandrede sig i ulige tidsrum alt eftersom
overfiaden hævedes eller sænkedes Thi denne var altid i en bolge-
formig bevægelse med fast land og dybt vand paa samme sted i de
ulige menneskealdere.
Forst da våndet og jorden var saa vidt afkjolede,at levende væsener
kunde existere, udvilkede sig forst vanddyr, efter al sandsynliglied
infusionsdyr, derefter slwaldyr, koraller, slanger, og endelig rygrads-
dyr: amfibier, fiske og sumpdyr, der levede i jordens smudsighed og
nærede sig af dens afkastning. Ogsaa væxterne optraadte forst i form
afvandvæxter, derefter som sumpvæxter i smudset og som trælignende
ormegræs og andre lidet udviklede væxter, der trivedes i den fugtige
jord og det varme klima med sine dampende blade, sit overmaal af
kulsyre og sin stadige fugtighed.
Siden fik man palmeartede træer, samt kjæn)pestort ugræs og ende-
lig lovtræer. Og under den sidste ogyderste udvikling, der ogsaa er den
hoieste, fremkom de væxter og dyr, der nu findes paa jorden, med
mennesket i spidsen for det hele som den sidste men ogsaa mest fuld-
komne lænke i jordens skabelsøskjæde. Gjønem livets ul vikl ing har
det altid gaaet fremad fra det lavere til det hoiere. Den ene skabning
er forsvundet, og en endnu hoiere med forandrede former er traadt i
81 edet, efterat den foregaaende er forsvunden i jordens dyb og har op-
hort at være til, dadøn har udfort sit vørk og opfyldtsin bestemmelse.
Men da solen i den foregaaende udviklingstid liden invirkning kunde
havø paa grund af jordøns vaadø og fugtigø atmosfærø, og øt tropisk
klimat herskede over hele jorden, blev der sluttelig en blaa himmel
og klare sommerdage, efterat klimatet var bleven stabilt og alle jor-
dens voldsomme revolutioner var ophort under skabelsens fuldendelse.
20
MENNESKET
Ligevel maa man ikke indbilde sig, at dette skeede i en hast eller en-
gang i aartiieinder, men man maa tænke sig at mange millioner aar
er medgaaet til denne jordens storartede udvikling.
Endnu er vel jordens skabelse ikke afsluttet, om vi end kan sige,
at den foregaar mere stille og umærkeligt end i foregaaende menneske-
aldere. Men vi maa dog antage, at endog den nuværende skabning
har sin tid at være til, til at udvikle sig, leve overleve sig selv og
forsvinde, og at en ny og endnu hoiere udvikling kan forestaa, efterat
alt det nuværende er forsvundet og blot spor af dets tilværelse er at
sOge i de forgangne udviklingstider.
Vulkan i Japan
I
MENNESKET
21
Tværsnit af en viiJkaD.
a. Krateret; b. Kraterets mundiDg; c. morke fremkaldt afvandtaage;
d. vaodbobbler; e. slag; f. aske.
III.
JORDKLODENS UDVIKLINGSPERIODER.
Det skal, der udgjor jordskorpen og som er opstaaet ved den gle-
dende masses afkjoling, bestaar af bjergarter af forskjellige slags,
hcvedsagelig granit eller hvad man i daglig tale kalder graasten, hvil-
ken bjergart dog er en blanding af mere simple stenarter,fornemmelig
kvarts, glimmer og feldspath.
Da våndet mere og mere samlede sig over dele af jordoverfladen og
var i stadig kogning mellem equator og polerne, saa at havet saa ud
eom en voldsomt kogende og rygende kjedel, saa losnedes det ydre af
jordskorpen, og våndet bortforte dette alfald, som efterfcaanden foren-
edes til mægtige lag af sand, lere og kalk. Disse lag sammentrykkedes
eller ligesom sammensmeltedes i tidernes lob og har forvandlet
eig til stenbaard masse af kalk cg sandsten eller lerskiffer.
Dog maa det bemærkes, at ogsaa væxt og dyrelivet har bidraget
mægtigt til dannelsen af jordlagene, Floderne fc3rer uophorligt kalk
i oplost tilstand til havet, og denne kalk optages af iiendeligt talrige
infusionsdyr og udgjor deres skal. Naar disse dyr dor, synker de uen-
delig smaa skal tilbunds og danner vældige kridtlag. Det almindelige
skrivekridt, der danner store klipper og tykke lag f. ex. i Danmark og
Skaane stammer fra disse smaa dyrs skal. Ethvert saadant skal er
saa lidet, at det kun kan sees gjennem et stærkt forstorrelsesglas. De
smaa dyr, der paa denne maade har dannet kridtet kaldes foramini-
ferer.
23
24
MENNESKET
En auden bjergart, der er opkommen gjennem organisk liv er bjerg-
melet eller trippel. Det stammer fra samlinger af utallige kiselskal
af et lavt staaende slags mikroskopiske væxter (diatomaceer). Saa-
dånt bjergniel findes i Sverige i Vesterbotten og Lapland samt i Boh-
men, paa hvilket sidste sted, det danner lag af optil 5 meters (16,5
fod)'dybde. Endnii idag ser vi med hvilken forbausende kraft endog
de mindste dyr bidrager til landmassernes formation i de store ver-
denshave, hvor disse dyr med sin utallige mængde og ovArordentlige
produktionsevne efterlader sine skal eller sin ydre benbygning til
våndets opfylding.
Sydhavets utallige ogrupper, af hvilke den ene efter den auden er
opstaaet som en koral banke af havets skjod afgiver tilstrækkeligt vid-
nesbyrd om bloddyrenes evne til i kolonier af millioner smaadyr at
opstable de storste oer, der mere og mere hæver sig over havfladen for
at blive frugbare steder og boliger for mennesker.
Vulkanen Cerro del Altar. (Sydamerika.)
Floderno har ogsaa havt stor indvirkning paa jordklodens forand-
ring. Enhver flod fOrer med sig fra sit 6vre lob en betydelig masse
Blag og grus, der bliver liggende igjen paa de steder, hvor våndets
haatighed ar mindre. Især er dette tilfældet ved flodmundingerne,
MENNESKET
25
hvor våndet er aldeles stilJestaaende. De store floder afsætter ved
sine mundiDger hvert aar store grusmasser. Saaledes beregner man,
at Ganges afkaster i den Bengalske Bugt en grusmasse, der, om den
udbredtes over en kvadratmil, vilde bedække marken med et næsten to
meter (6 f od) tykt lag.
Pintseoen i det Store Hav (Koralo).
Men med hensyn til jordoverfladens og lagenes ulige dannelse og
udvikling, har geologerne antaget flere store perioder,hver med sine
afdelinger, der betegnes dels ved sine organiske særkjender dels ved
det dyr- og væxtliv,der under de forskjellige perioder har udvilket sig.
Derfor maa man imidlertid ikke tro, at disse perioder hver betegner
sin særegne skabelse; thi de er tværtimod en fortsættelse af en og den
samme skabende tid med ulige fremragende hovedkarakterer, som ty-
per for den geologiske udvikling.
Og disse jordens skabelsesperioder har ikke bestaaet af blot aar-
hundreder eller aartusinder Millioner paa millioner af aar maa have
passeret, siden saa store forandringer har kunnet finde sted.
Jordens storknede skorpe viser spor saavel af våndets som af ildens
paavirkning. Eu stor del af vore fjelde har været i smeltet tilstand,
fra hvilken de afkjoledes, sprak istykker og undertiden blev krystali-
serede eller skifferagtige. Alligevel kan det ikke siges, at man med
sikkerhed kjender eller har fuldt begreb om jordens forste overflade
MENNESKET
eller dens forste formation, thi den har i tiderneslob undergaaet store
forandringer. Adskillige lag, der er dannet ved våndets paavirkning
og hnrbestaaet af levningeraf dyr og væxter,kan gjennem nye udbriid
igjen være smeltede, krystalliserede og blandede om hinanden, hvorved
alle tegn til organisk liv totalt er tilintetgjordt.
Alpe-panorama.
Fjelde har hævet sig, sprukket i revner og atter blevne nedsænkede til
havets bund, medens der andre steder har dannet sig nye bjergkjæder.
Dog er det klart, at, saaiænge jordskorpen var saa varm, at alt jor-
dens vand kogte, kunde intet liv existere og hverken væxter eller dyr
udvikle sig paa jorden.
De ved ildens indvirkning dannede haarde og krystalliske bjerg-
arter, i hvilke der ikke findessporaf forstenede dyr og væxter, inddeles
i vulkanske, plutoniske og metamorfiske bjergarter.
De vulkanske bjergarter har fra jordens indre trængt sig op til over-
fladen og der dannet storre leier. Til disse regnes f. ex. lava, pimp-
sten, basalt m. fl. De er almindelige omkring ildsprudende bjerge og
i trakter, hvor udbrændte vulkaner findes, hvilket er sædvanligt i
mangfoldige egne paa jorden, og udgjor etfrugtbart underlag for væxt-
ligheden.
De plutoniske bjergarter er saadanne, som har trængt sig op fra jor-
dens indre til overfladen, men aldrig har naaet denne, men har opfyldt
vældige bulheder i jordens indre eller indtrængt i revner og saaledes
danner store umaadelige ufrugtbare masser eller gange i andre bjerg-
arter. Til disse regnes granit, syebit, diabos m. fl.
MENNESKET
27
Og med metamorfiske eller formede mener man de bjergarter,
som har antaget en meget krystallig eller ofte skifferagtig struktur,
og som forst er forenede i vand, men siden omsmeltede. Blandt disse
p..^
^ »^H-;
o SX
"-H o _
03-;:: ^
S S'S
^ S 03
^ fH ^^
d
«Il .
©
^
HH-'S g
03
ti: ^^
^
M (T.T^
n
Ph^
a>
•- C/2
>
o
g^* . d
T3
^
c>X S
O
.2 '-'^
•r— s
-i^ '"^ .^
«+-I
c3 C (D . •
03
gs^-
^^
0.2 ^X
Q
^ -l^ ^ .
æ
^, 03 53 ••-
>
•Sa 2^
-tj
©^ 03
^3
H æ^-cq
-3
^* £ S! ^"
1-^ H f> HH
1— i
t— (
bV =x
® <E .^
S fl -2 --^
fl CD ^ t^
fl G 03 o
^.2 g^
iluvia
forma
kulsfc
; XII.
^slj
HHl-sOi 1o
regner man gneis, der ligner granit, men er ligesom delt i skiver,
glimmerskiffer, urlerskiffer, quartz, kloritskiffer og krystallig eller
metamorfisk kalksten med flere bjergarter. Disse sammen med gra-
niten \adgj6r de væsentlige underlag i vore nuværende bjergkjæder,
medens de ogsaa findes i gange og lag blandede om og i hverandre
8amm?n med yngre leier eller skifferlag, i hvilke findes levninger af
uddode væxt eller dyrarter, saakaldte petrifikater eller fossilier.
28 MENNESKET
I jordskorpen findes en betydelig mængde bjergarter,der ikke stam-
mer fra jordens smeltede masse, men som har afsondret sig af våndet.
Ved luftens og våndets forenede paavirkning opsmules lidt efter lidt
de store bjorgmasser,der skriver sig fra jordens indre, og floderne forer
deres dele med sig og afsondrer dem, som for ommeldt. Herved
opstaar store sand og lerlag,' der gjennem sammengnisning bliver til de
saakaldte sedimentære bjergarter, eller saadanne, som afsondres af
våndet. Disse lag indeholder saakaldte petrifikater, de forstenede lev-
ninger af væxter og dyr. Ved at sammenligne forskjellige lag med
hverandre med specielt hensyn^paa deres formation og ulige iDetrifika-
ter, hvilke enkelte steder forekommer i stor mængde, har man været
Forsteninger fra den siluriske tid.
istand til at faa en oversigt over jordens udvikling efter den tid, da
vand fandtes i storre mængde paa jordens overflade. Man har efter
Jangvarigt studium lært sig at tyde den historie, der findes skreven
1 jordlagene. I denne udvikling adskilJer man tre perioder.
A) Den Palæozoiske periode, livets forste tid, hvis forstenede væxter
og dyr 1 visse former helt afviger fra de nu levende og hvilken periode
omfatter de ældste lag af ved våndets afsondring, ved trykning og
niauHko ogsaa ved krystallisk smeltning opkommen sandsten, kalk og
lerskifTer, ligesom det er den tid, da det organiske liv forst begyndte
at udvikle sig i havets skjod.
MENNESKET
29
Denne periDde inddeles igjen i den siluriske, dev-
oniske, stenkuls og den permiake tid.
Alle lag fra den tid iudeholder af tryk og forstenin-
ger eller petrifikater af adskillige blandt jordens
ældste dyr og væxter, naar undtages de aller forste
lag eller sedimenterue, der blev til som bundsats
paa en tid, da jordens vand endnu var for varmt for
organiske udviklinger. Men saasnart våndet afkj6-
ledes saa meget, at væxter og dyr kunde leve deri,
udviklede det forste organiske liv sig i form af simple
celler og sandsynligvis af infusorisk beskaffenhed.
Fiske fra den devoniske tid.
Det er ogsaa antageligt, at disse forst udviklede og maaske bevæge-
lige celler snart udviklede sig i forskjellig retning, saa at nogle gik
over til dyreriget som mere
sammensatte infusi o n s d y r,
bloddyr og straaledyr, andre til
planteriget som traade, græs
og tang. Thi infusionsdyrene
saavel som algerne har en for-
bausende livskraft, da de i de
Forsteninger fra stenkulstiden.
30
MENNESKET
varme kilder paa Island og andre steder kan leve i en varme af over
70 grader, hvilket gjor det antageligt, at disse liv var de torste som i
oldtiden udviklede sig.*)
Fisk fra den permiske tid.
Trilobit.
Af dyr findes talrige arter representerede. De eiendommelige graph-
tolither,der er at anse som en polypkoloni, fandtesbovedsagelig under
den siluriske periode. Et slags krebs, trilobiter, er meget alminelige
under den siluriske og devoniske periode, men uddor for afslutningen
af den polæozoiske peirode. Mindre almindeligt forekommer mark,
koraller, orme og muslinger, insekter og fiske af besynderlig form (s,
k. gnaoidfisk).
I dette v^rme vand og denne tykke^ fugtige og kulsyreholdige luft
maatte dog ogsaa væxter udvikle sig og trives fortræffeligt, og det er
ogsaa sikkert, at havet og bolgerne opfyldtes med tang og sOgræs
næsten i det uendelige. Endnu i vore dage viser verdenshavene en
storartet væxtlighed, ikka alene ved visse tangarter og sogræsarters
usædvanlige storrelse — saasom den i oceanet voxende Macrocystis py-
rifera, der kan opnaa en længde af 300 meter (eller omkring 1,000
fod), men ogsaa gjennem den mængde der forefindes i havet, baade paa
dybet, paa overfladen og ved kysten. Et exempel herpaa er den saa-
kaldte Saragosso-so eller græshavet i Atlanterhavet, hvor sogræs dan-
ner en overflade lignende en gron eng paa en strækning af 1,300
geografiske kvadratmil. .
Men efterat ogrupper opstod paa jorden, kunde væxterligheden an-
tage en anden form, og der opstod snart en frodighed, hvis mage man
neppe kan tænke sig, saa at Oerne og smudset dannede umaadelige og
ugjenemtrængelige net af traadligt ormegræs og andre lavtstaaende
væxter med kryptogamiske froindretninger.
*) I folge Stenstrups undersogelser voxer ved Islands varme kilder
flere alger, og hlandt dem findes ogsaa infusionsdyr, i en varme af 66
grader Celsius. Ved de varmekilder i Carslbad har man gjort de samme
iagttageleer, uagtet varmen her gik op til 74°.
MENNESKET
31
Det er især stenkulsformatioDeDs flora og yppige væxtlighed,som ikke
netop gjeunem arternes antal, men gjennem den uhyre masse af hver
art baade forbauser og er gavnlig for efterverdenen. Hoie palmelig-
nende ormegræs, eiendommelige Signettrær med bark forsynet med
mærker efter affaldne blade, samt jættestort ugræs horer til væxter,
der nu ligger hensmuldrede i stenkulsleierne for efter millioner af aar
igjen at opgraves og tjene menneskene til brændsel især for damp-
maskinerne.
Stenkul har dannet sig af disse fortidens skov-levninger i lighed
med vore torvmyrer, ved brede, grunde og for oversvommede flod-
mundinger. Stadig fornyet afkastning er der foregaaet,i hvilken skov-
ene har hensmuldret til torv, der gjennem sammentrykning er bleven
næsten haard som sten. Mellem lagene ligger ler eller sandstens-leier,
did forte af våndet, og da stedet siden har faaet fast overflade, har ny
væxtlighed opstaaet, der paa samme vis har gaaet sin hensmuldring
imode, uden at man behover at antage, at dette har foregaaet hurtigt
eller med voldsomhed,men tvertimod ganske langsomt under aartusin-
ders lob. I de fleste formationer findes stenkul og endog i nutidens
ældre torvmyre, f. ex. i Nordamerika, er det nederste torvlag næsten
stenkulsholdigt, saa vi her har begyndelsen til en jordformation lige-
artet med fortidens stenkuls og brimkuls udvikling.
Mod slutningen af denne periode begynder
krybdyr eller reptilier at optræde. Men noget
varmblodigt dyr kunde endnu ikke leve paa en
jord, der for storste delen var bedækket af vand,
eller i en luft, som de ikke kunde indaande
paa grund af dens kvælende varme og dod-
bringende kulsyregehalt.
Den siste periode, den permiske,var en urolig
tid, idet jordskorpen synes at have været udsat
for mange voldsomme forandringer, saasom
jordskjælv, heftige vulkanske udbrud m. m.
Store fjeld af syebit og porfyr dannedes under
denne tid. Bark af Signettræet.
B) Den mesozoiske periode, hvis forstenede væxter og dyr udgjor
ligesom mellemled mellem de ældste og nutidens, iuddeles i tre afdel-
inger nemlig 1) trias-, 2) jura-, 3) kridttiden. Under denne tid dan-
nedes hovedsagelig jordlag bestaaende af sandsten, kalksten og kridt,
skifferler m. fl. samt stenkul, salt, gibs, og ds.
Under denne periodes ældste tid vil det synes som om jorden har
været meget oversvommet af vand og overfyldt af have, i hvilke alt
landliv fra en foregaaende tid var forsvundet for aldrig mere at komme
til båge.
82
MENNESKET
Ichthyosaurus (fiskeexemplar).
Vi overraskes nu ikke mere af ormegræs-skove eller ugræs-plantager,
men af en stærkt udviklet vanddyre verden, bestaaende ikke blot af
blOddyr og koraler samt orme, nogle saa store som vognhjul, men
af kjæmpestore og vidunderlige exemplarer af krybdyr.
Plesiosaurus.
Disse forverdenens krokodiller med uhyre gab og skarpe hugtænder
samt med oine saa store som en theskaal, var fordetmeste rovdyr i
våndets uendelige rige og fraadsede med glubskhed i de ovrige talrige
havdyr, over hvilke de var sin tids herrer og mestere. Navnene Ich-
thyosaurus og Plesiosaurus er temmelig bekjendte i nutidens natur-
historier, og man ved, at den sidstnævnte slægt var forsynet med en
hals af umaadelig længde, maaske foråt udstrækkes over vandfladen.
Men da mere fast land under den mesozoiske periodes senere tid
synes at have kommet til jorden, saa indeholdt naturen paa samme tid
en mængde uhyre skabninger,der mere synes skikkede for det torre laud
og foråt jage sit rov i den tause verdens ode urskove.
Fra havet er levninger af Mosasaurus, Megalosaurus og andre lig-
nende ikke saa sjeldne i jordlagene. Disse har været delfinartede
vanddyr. Men stOrst af dem er dog Iguanodon, mest af kridt, et
landdyr af et vin-fads tykkelse og en længde af op til 20 meter (næsten
70 fod), der ligesom flere af sine slægtninge er fuldkommen pantser-
klædt og saaledes udrustet med sin tids gigantiske ridderdragt. Man
har ogsaa forundret sig over haardheden af disse fortidens dyrs rov-
MENNESKET 83
tænder, hvilke synes anlagte paa at knuse Cykadeernes eller naaltræ-
ernes haarde kongler. Ikke mindre vidunderlige var de flyvende
drager lignende uhyre flagger-mus, men med krop som et dyr, hvilke
har faaet navnet Pterodaktyler, og som havde en længde af optil 6
meter (10 f od) mellem vingespidserne og svæved mellem trætoppene
samt udgjorde den tids fugle, da man hidtil ikke havde nogen af luf-
tens bef jædrede indvaanere.
Plerodactylus.
Selve vegetationen havde faaet et andet udseende og bestod nu af
græsartede, palme og liljelignende væxter og træer af monokotyledon-
ernes klasse, men fornemmelig af cykadeer, der nu kun har nogle faa
arter i de varmeste klimater. Cykadeerne udgjor en mellem ting
mellem ormegræs, palmer og naaletræer samt har en temmelig lav og
tyk stamme, over hvis top en yppig palmelig bladkrone breder sig og
i midten sidder frugter som en kongel af en sukkertops storrelse. Og
ved siden af disse vidunderlige træer havde man ogsaa naaletræer
samt de forste spor til den hoiere og s. k. dikotyledone væxtud-
vikling. Mod slutningen af denne periode paatræffer man for forste
gang varmblodige dyr, fugle og pattedyr. Dog er disse af meget
eiendommelige former, saaledes fandtes der en fugl, der kaldtes
Archeopteryx, der var en mellemting mellem fugl og krybdyr.
Af pattedyr fandtes et slags pungdyr.
Og det var en fra samme tid for noget over hundrede aar siden op-
gravet jættesalamander, som i dette mere oplyste aarhundrede gav
anledning til de mest latterlige vildfarelser. Da det blot fandtes i
34
MENNESKET
Grotte iDdeholdende talrige levniuger af kvartærperiodens dyr.
fragmenter og uden hoved, tog man dette forstenede dyreskelet for et
menneskes og ansaa det som en levning af de jætter, der levede for
syndefloden. Med stor hoitidelighed og ikke uden et gudeligt anstrog
beskrev man fiindet som ^'en af den forste verdens fordomte menneske
slægt. " Paa samme maade har ogsaa præster i den senere tid villet
gjore en lignende fortidslevning salig idet de har tåget et og andet
fuudet ben, som de Jiar anseet for kjæmpeben, og begravet dem i kris-
ten jord paa kirkegaarden.
C) Den kenozoiske periode indbefatter de tertiære og kvartiære ud-
viklinger.
Allerede ved begyndelsen af denne periode viser det forste land sig
mere og mere fremtrædende, saa at til slutning hele kontinenter op-
staar og giver et afvexlende billede af liv og rorelse. Dog synes kli-
matet endnu paa det nærmeste at være tropisk, uagtet jordoverfladen
mere og mere er akjolet, hvorved luften fortyndedes og en mere blaa
himmel viste sig for jorden end i den foregaaende tid.
Store skove fornemmelig af naaletræer bedækker de nye verdens
trakter. Og det antages almindelig,at af disse naaletræer har afsondret
sig den substants, der under navn af rav findesved Ostersoens kyster.
Men ogsaa lovtræer og mere fuldkomne væxter fremtræder tid efter
MENNESKET
35
MammutelefaDten.
anden under tertiærformationens periode, ligesom pungdyrene, der
allerede optraadte under den tidligere periode, loliver storre,paa samme
tid som fugle, insekter og andre af nutidens dyreklasser erholder sine
representanter, hvilket især gjælder om de lavere arter.
Juras og kridtformationens bloddyr og krybdyr existerer ikke mere.
Men i stedet fremtræder under tertiærformationen store tykhudede
pattedyr af den mest kolossale storrelse, snart lignende elefanter
snart flodheste, næsehorn, heste, tapirer, foråt leve i den nyfodte ver-
den og nære sig paa dennes yppige græsgange.
Disse tykhudede dyr var dels bare, dels forsynede med haar og man,
medens mange var bevæbnede med uhyre tænder, baade rette og kro-
gede. Og flertallet af disse fortidsdyr, mammutdyret, og andre kjæm-
pestore dyr er allerede fuldstændig verdensbekjendte.
Som et bevis paa disse dyrs uhyre størrelse kan blot nævnes, at det
i Nordamerika fundne exemplar af Mastodon giganteus er et fuldstæn-
digt benbjerg, medet skeiet af 9 meters (32 fod) længdeog 4,25 meters
(18 fod) lange tænder, ved siden af hvilken vor elefant vilde tåge sig
ganske ubetydelig ud. Flertallet af disse dyr opgraves nu fordetmeste
af mergel og lerleierne.
Men efter midten af tertiærformationen synes storre forandringer
at være foregaaet med jordoverfladen. Thi paa denne tid synes de
36
MENNESKET
Dinotherium.
grotter at have dannet sig, i hvilke saa tidlige levninger af den tids
dyreverden er funden. Paa den tid bedækkedes Sahara af et stort
verdenshav, der adskilte det sydlige fra det nordlige Afrika, hvilket
hængte sammen med Europa. Et andet verdenshav over orkenen Gobi
og Asiens stepper skilte det ostlige fra det vestlige og sydlige Asien
Negere og Mongoler havde saaledes sin verdensdel adskilt fra den
hvide rase.
Den tids dyr, heste, hjorte, raadyr, hunde, bjorne, lover, hyener og
mange flere er alle fuldkommen lige med de nuværende, men betyde-
ligt storre og har været vort tids jættelige forgjængere. Men om men-
neskene har optraadt under tertiærtiden og fra en ældre periode
hentet sine husdyr og forædlede væxter der nu ikke mere findes i vild
tilstand er temmeligt vanskeligt at afgjore. De har isaafald forstaaet
at redde sig fra at blive i kalkleierne, hvor saaledes faa spor af disse
ældstes tilværelse forefindes. Forst under kvartiærperioden synes jor-
dens klimat at have antaget sin nuværende tilstand. Thi forst da
forekommer is og kulde med alle de voldsomme omvæltniuger, som
de maa foraarsage paa jorden.
Polerne havde afkjolet til kulde grader og fra kuldens rige fyldes de
til grændsende trakter med isbjerge og gletscher. Landet sænkede sig
efterhaanden, og et fuldstændigt ishav dækkede det med bevægelige is-
bjerg gletscher, ligesom i det nuværende polarhav og ved dets kyster.
Disse omdrivende og svOmmende isfelter trykkede hele bjergmasser
med sig, og under kastningen hid og did afslibedes stenene, indtil de
efterat landet paa nyt havde hævet sig, blev liggende sammen med
ismasserne til stort besvær for menneskene, der vil forskjOnne og frugt-
bargjOre jorden. Alle de erratiske blokker eller rullestene, der fore-
kommer meget talrigt paa sine steder, er paa denne maade blevne did-
MENNESKET
37
éSi^^mÆr"
:^z:l, zPf<i^-Mt*0 *
Erniti.sk block.
forte fra bjergkjæderiie, Jivor klippeuiasserne er iDdfrosset i de seDere
losnede og bortforte isklipper.*)
Det antages ogsaa du almindeligt at jordens nuværende bjergkjæder
er blevne oploftede til sine nuværende stillinger under tertiærforma-
tionens seneste periode, da nummulitkalk der formes paa havets
bund findes paa deres holeste aaser, og man antager derfor, at det
samme sted af jordoverfladen maaske flere gange har hævet sig og
sænket sig under tidens lange udviklingstid.
Under den kvartiære udviklingstid satte naturen kronen paa sit
værk, og optraadte med nyt liv i tusindvis af nye former af langt
storre skjonhed og fuldkommenbed. Dyrenes jættelige og knoklede
skikkelser erstattedes af mere afrundede, blode, smidige og myge for-
mer, og væxternes skjulte frohus er blevne til de smukkeste blomster,
der bedaarer oiet med sin pragt og fylder luften med sin aromatiske
vellugt.
Urdyrene og de tykhudede dyrs tid er for længe siden forbi, og jor-
den regjeres ikke længere af vidunder og mammutdyr som i tidligere
dage. Ormegræs og andet ugræs er som ubetydelige dværge blevne
satte i skyggen, paa samme tid som palmer og cykadeer har faaet sine
*) Alle storre og mindre stene paa vore ågre og enger er didfort af
flod og ismasser i den her anforte udviklings-periode.
MENNESKET
MENNESKET
39
Jokel (Glacier)
40
MENNESKET
'kMi'/i'iEK
Dyreskeletter fra tertiærperioden.
pladse anviste i den tropiske verden. Men adskillige revolutioner og
cversvommelser fandt dog ogsaa sted i begyndelsen af denne nye ska-
belsestid, cg de yngre lose lag af sand, lere og græs er produkter af
denne sidste udviklingsperiode.
I de fleste ældre folkeslags traditioner og sagn forekommer beret-
ninger om partielle oversvommelser fra ulige tidspunkter. Og det er
hoist uvist om Noab oversvommelsen, eller, som præsterne kalder den,
"Syndefloden," har havt en betydeligere udstrækning end omkring
Middelhav-landene. At denne oversvommelse skulde have tilintetgjort
næsten hele den da existerende menneskeslægt er en altfor urimelig
og upaalidelig saga, da jorden da var befolket allerede paa flere hold,
og mennesker fandtes flere aartusinder for den mosaiske tidsregning.
Fra tertiærtiden levede flere kolossale dyr langt ind i kvartiærperio-
den. Blandt disse maa vi nævne mammut-elefanten, en langhaaret
elefant (de tropiske har bar hud) af umaadelig stOrrelse, med lange
krumboiedo tænder,der ofte paatræffes i Sibirien,men ogsaa har været
udgravet over hele Europa,tillige maa nævnesdet nordiske næsehorn,
der ogsao var langhaaret og forsynet med to horn, samt levede i de
MENNESKET
Forsteninger fra tertiærperioden.
samme trakter.*) Begge tilhorte menneskenes tid, ligesom grotte-
bjornen og jætteelgen. Den sidste var en umaadelig stor elg med
uhyre lange og tykke horn med optil 4,5 meter (15 fod) mellem horn-
spidserne. Den udgraves mest i Irland, men ogsaa paa andre steder i
Europa, og man har fundet skeletter saarede af kastespyd.
Da vi bar omtalt, at utallige dyrearter forsvandt fra jorden for
menneskets optræden, saa bor det heller ikke blive uomtalt, at vi har
historiske vidnesbyrd om tilværelsen af dyr, der helt og holdent er
uddode i en laigt senere tidsalder.
*) Det fOrste fuldstændige mammutdyr fandtes af Adam indefrosset
i polarisen ved Lenaflodens munding i Sibirien aar 1803, Huden
findes udstoppet i Petersburg Senere har man fundet flere lignende
i Polartraktens is, og i Sibirien Andes ben af disse fortidens elefanter
i stor mængde, hvilket synes at bevise,at de har udbredt sig til polar-
trakterne. Ved floden Wilni har man paa lignende maade fundet
næsehoro.
42 MENNESKET
De store uroxer, hvis levninger saa ofte tindes i vore torvmyrer,
ievede sainraen ined ren og elg i de store tyske skove paa Cæsars tid.
Dronten, en med strudsene beslægtet fugl, er for læuge siden for-
svunden fra oerne Bourbon og Isle de France, hvor den endnu fandtes
omkring aar 1400, medene man paatræffer levninger af den over hele
Europa, ja til og med i Danmark*) Og bæveren, som fandtes i saa-
dan mængde baade i Skaane og Danmark, vil om hundrede aar være
forsvundet fra Europa og maaske knapt nok være at finde ved klippe-
bjergene i Nordamerika eller i Sibiriens odemarker.
Da vi har omtalt, hvorledes jordoverfiaden har hævet eller sænket
sig i ulige tidsaldre,undertiden voldsomt og undertiden saa langsomt,
at aartusinder har medgaaet, saa skal vi oplyse.at en saadan hævning
og sænkning af det faste lander foregaaet ogsaa i senere tider og
fortsættes om end ganske umærkeligt endog i vore dage. Thi ikke
blot de mange træstammer med sine dybt staaende rodder samt de
blade og nodder, der tindes i dybet af vore torvmyrer, beviser, at disse
forst har været land, for de sænkedes til et kjærn for slutteligen
igjen at hæve sig og danne en torvmyr, men man har ogsaa virkelig
torvmyrer dannede af ferskvands-planter, ligesom mærker efter bety-
delige skove under selve havfladen. Det er saaledes ikke alene ved
Skaanes kyster, at man under havets sandrev har mægtige torvlag,
eller paa en betydelig dybde paa havbunden finder mærker efter anse-
lige egetræer, men saadant forefindes over hele Europas fastland som
bevis paa jordoverfladans partielle sænkninger.
Paa samme maade har man paa havbunden ved de danske der fun-
det gravhoie og spor efter menneskeværk, omkring hvilke skove
senere har voxet op, og over alt dette en torvmyr. Det for af men-
nesker beboede sted, der siden blev skov, havde saaledes forst sunket
ned til et kjærn og senere formet sig til torvmyr, der igjen er bleven
nedsænket i havet**).
Denne jordoverfladens sænkning og loftning eller ligesom bOlge-
formige bevægelse forefindes ogsaa i vor tid ikke alene paa den skan-
dinaviske halvo, hvilken efter fortsatte iagttagelser hæver sig i nord og
sænker sig i syd, men hele kontinenter og hele fastland gynger lang-
*) Af dronten, Didus ineptus, har man intet udstoppet exemplar
og knapt nok en paalidelig tegning.
**) Ved en kanal-gravning i havet ved Husum laa under havbundens
sandlag fOrst et mægtigt lag af torvjord, dannet af ferskvandsplan-
ter, derunder fast bund med spor efter en stOrre birkeskov over en
gray-h6i,i hvilke redskaber og levninger af mennesker fandtes hvilket
beviser, at vort norden har været bebygget for mange aartusinder
siden. Thi at en lang tid erhengaaet for et beboet land er bleven fOrst
torvmyr og derpaa havbund, kan ikke bestrides.
MENNESKET 43
somt op Og ned eller hæver og sænker sig gjøDnem aartusinder, hvilket
maa have betydelig indflydelse paa landenes klimat og kulturforhold.
Man tror sig derfor i vore dage, at kunde paastaa, at det vestlige
Europa nu lidt efter lidt hæver sig, medens ostkysten af Nordamerika
sænker sig, men at forholdet for var omvendt, hvilket igjen tOr ind-
træffe. Det er saaledes hverken gjennem Syndefloden eller andre
oversvommelser, at denne forandring er foregaaet, men som en f6lge
af jordskorpens hævelseog sænkning paa grundaf trykninger af ilden
fra jordens indre og dens uberegnelige indflydelse.
K^m
Æggecelle.
CelledanDelse ved knopning.
CelleiDes sonderlemmelse.
IV.
CELLE OG METAMORFOSE LÆREN.
Hvert liv paa jorden, det være sig plante eller dyr, begynder som
en celle- en liden blære omgiven af vædske. Denne celle har liv i sig
selv samt evnen til udenfra at optage næringsmidler og videre udvikle
sig til nye celler. Paa denne maade opstaar celle ved celle, indtil
organismen naar sin fuldkommenhed, saa at ethvert levende væsen er
en bygning af mere eller mindre ulige celler eller cellevæver sammen-
voxet til et organisk hele.
Den organiske celle bestaar af sin cellekjerne, sin saft og sine celle-
vægge. Og i denne saft findes ulige bestanddeleaf æggehvide, stivelse,
olje eller andre for livet og iid viklingen nødvendige vædsker, medens
cellerDe antager forskjellig form og sammensætning i henhold til sine
funktiouer og bestemmelse inden deji levende organisme.
Inden den nu levende natur begynder de fleste organismer som en
befrugtet celle eller æg, og i hvert befrugtet æg ligger froet til et nyt
væsen eller individ af dets egen art. Thi hos alle de fuldkomnere dyr
og planter sker forplantningen ved æg, som vi hos planterne kalder
frO, og af hvilke unger udklækkes hos dyrene enten i eller udenfor
moderens liv.
I den lavere natur derimod kan afsondrede dele og celler forplante
slægter. Thi ligesom man af en gren eller en knop behandlet som
44
MENNESKET
45
stikling eller podekvist kan frembriDge en hel plante, saaledes kan
ogsaa dele af de lavere dyr udvikle sig til hele dyr. Og paa samme
maade kan de laveste planter og dyr foroges gjennem enkelte celler
eller sporer. Om end saaledes i almindeligbed en befrugtet eller af-
soudret celle udfordres for en organismes udvikling, saa giver dette
os dog ikke ret til at paastaa, at organisk liv
aldrig opstaar direkte af det uorganiske, især
da man maa antage at celierne til de fyrste
levende skabninger, der i sin begyndelse var af
ubestemt art og næsten hverken plante eller
dyr, har udvilket sig af jordens skjod, og at
froet til hele den levende natur er et produkt af
jordens egen livgivende og skabende kraft,
hvortil elementerne har ligget færdige og blot
Æg ai et pattedyr, ye^tet paa en gunstig og passende udviklingstid.
Den forste begyndelse til pattedyrets udvikling den s.k.ægvandring.
Forplantning af en enkeltcellet organisme, en amoeba sphærococca,
gjennem selvdeling.
Med denne lære om cellen staar ogsaa en anden i den nærmeste for-
bindelse, nemlig læren om metamorfosen eller forvandlingen i den
levende natur. Thi hvert liv gjennemgaar sine ulige forvandlinger
enten i ægget og moderens liv eller udenfor samme, samt antager
ulige skikkelser under ulige udviklingsgrader. Denne metamorfose
begynder med celierne, deri betydelig grad forandrer sig i form,
sammensætning og funktioner.
Planternes forste blad eller hjertebladene har et ganske andet udse-
ende end de senere udviklede blade; de visner bort og mere fuldkomne
blade tager deres pladse. Og de smaa froskunger, der er fuldkomne
46
MENNESKET
Froskens metamorfoser.
fiske og aander ved gjeller, bliver omsider til dyr, der kan leve paa
landet og aande ved hjælp af lunger. Halen falder bort, ben og fod-
der voxer ud, og dyret bliver en fresk istedetfor en fisk, efterat for
vandlingen er fuldbragt.
Sfislenden og dens larver.
Endnu tydeligere er den synlige forvandling hos en stor del af
insekterne. Fremkomne af ægget tilbringer de den storste del af sit
liv som marker eller larver, og bliver derefter pupper eller et dyr om-
givet af et skal, og af dette skal kommer sluttelig det fuldt udviklede
insekt. En sulten kaalmark eller hæslig naalelarve bliver saaledes
fra et krybende dyr til en luftig og glad sommerfugl, ligesom andre
larver udvikler sig til glinsende og flyvende slender.
Paa samme maade forholder det sig med ethvert levende væaen,
baade planter og dyr; det har sin forvandling at gjennemgaa, om end
det meste foregaar, uden at det ikke forskende menneskeoie mærker
det. Men ikke blot hos individerne af enhver 8læ2;t men gjennem hele
naturen foregaar forvandlingerne i mangfoldige retninger.
De lavere dyrearter har sin benbygning udenom sig, enten som bo-
liger, ved hvilke de er fastvoxede, og i hvilke de baade lever, for-
planter sig og dor, saasom koraller og muslinger, eller ogsaa er de
omgivne af et stenhaardt skal, saasom insekter og krustaceer indtil
benbygningen sluttelig udgjor selve dyrets indre og ædlere stamme-
bygnng, saasom hos rygradsdyreue.
MENNESKET
47
Hos orgauismerne foregaar ogsaa en s. k. kollaieral forvandliDg
eller forandring af organerne, saaledes at det, der er finne hos fisken,
bliver vinge hos fuglene, fremben hos de firfoddede dyr og ann hos
mennesket- Noget lignende ser man hos planterne, hvor det, som er
blomsterhylster hos liljerne, bliver svobeblad hos sypen,blomsterfoder
hos tornerosen og holk hos syngenesisterne. Ved denne udviklings-
maade har naturen frembragt slægter og arter i stigende udvikling.
De lavere planter bestaar kun af traade og de lavere dyr kun af
mave og nogle bevægelsestraade rundt mundaabningen. Paa det la-
veste trappetrin findes ingen grændse mellem planter og dyr, hvilke i
den grad flyder sammen, at de ikke kan adskilles,ogdet synes at være
en tilfældighed,om cellebygningen udvikler sig i den ene eller den an-
den retning, og om organismen' bliver et dyr eller en plante.
Bladlusen med larve.
I begyndelsen synes det altsaa at have beroet paa ydre omstændig-
heder, om en organisme har udviklet sig til en plante eller et dyr,
ligesom det ogsaa var tilfældet, der afgjorde om en plante eller et dyr
blev staaende ved sin forste udvikling^ eller gik videre fremad paa
forvandlingens vei til en endnu hoiere fuldkommenhed. Thi et dyr
eller en plante af hoiere udvikling kunde ei opstaa, for de lokale for-
hold og klimatet gav det en muligbed for at existere og havde alt i
beredskab, der var nOdvendigt for deres tilværelse og næring.
Paa den laveste dyreverdens omraade, især ho3 straale og bloddy-
rene, synes endnu idag en mængde ulige forvandlinger at tiltrænges,
inden dyret kan udvikle sig til sin yderste grændse og fuldkommen
selvstændighed. Hvert æg er ofte en hel koloni af smaadyr,der stun-
dom begynder sit liv som sækformede infusorier, og derefter gjennom
udvoxede celler i led og ringe paanyt deler sig i andre dyr, hvilke ofte
bliver stadigt storre og storre. Paa denne maade forOger de sig slægt
efter slgæt med forskjelligt udseende for hver generation, indtil de
slutteligen naar sin holeste udvikling og erholder forplantningsorga-
48
MENNESKET
Urslimvæsenet.
ner, hvorefler <1« lægger æg og dor.
Men den nye generation, der be
gynder med æggene, gjennemgaar de
samme forvandlinger.
Saa er forlioldet for en stor del
med manetAi-ne; cg hos salperne
barman fondet, athveranden gener-
ation er et enkelt dyr og h veranden
et sainmensat, et baand eller lænke-
formet leddyr, saa at moder og dat-
ter aldrig ligner hverandre, hvilket
derimod er tilfældet med datteren og
beatemoderen. Men ndviklingen af
disse lavere dyrearter har altid sin
afslutning ved forplantningsorgan-
erne.
Foråt tåge et i oinene let faldende exempel fra vor nuværenede dy-
reverden, der ufuldkomne, men, som det synes, sig selv forplantende
dyr linder særskilte omstændigheder har evne til at forvandle sig til
en efter udseendet aldeles anden art, skal vi,specielt nævne nogle af de
saakaldte intestinaldyr. Disse dyr, der lever i andre dyrs iudvolde,
og af hvilke de hoiere dyrarter i almindelighed plages, viser den sær-
egenhed, at de maa gjennemvandre forskjellige dyr, for de fuldt kan
udvikle sig. Efter at have udgaaet som æg af en dyreart, behover
de at komme ind i en anden dyreart for at opnaa en vis udvikling
og blive staaende derved, saafremt de ei paanyt kan komme i en anden
dyreart foråt opnaa sin hoiere forvandling til ndviklet dyr*).
Ogsaa blandt enkelte insekter forekommer hoist egne foreteelser,
naar Iiladlnsene eller aphidierne komme nd af ægget om vaaren, bliver
der forst en slægt af hunner der voxer op og forvandler sig, og dette
foroger sig siden til en ny slægt af hunner, men uden foregaaende
*) Man er kommen til hoist mærkværdige resultater ved foretagne
obsorvationer af bendelormen. Hver eneste en af disse dyrs led be-
staar af et særskilt dyr, og ormens moder er dens hoved, hvorfra nye
dyr stadig udvikles, saaledes at den ledede rad stadig oges. Hvert
dyr eller led lægger talrige æg, der gaar ud sammen med menneskets
exkrementer. Om nu et svin fortærer disse æg, saa udvikler de sig
til unger, Jivis frempart er forsynet med tagger saa at de kan gjennem
bore dyrets væv og indtrænge i flesket, hvor det videre udvikles til et
dyr, som ligner bendelormens hoved og er indesluttet i en blære og
derfor kaldes blæreorm. Dette er hvad man i almindelighed kalder
dynt hos svinene. Videre udvikler dyret sig ikke her. Men om en
levende blæreorm igjen kommer ind i et menneske, udvikler den sig
igjen til on fuldstændig bendelorm.
MENNESKET
49
Bendelormen.
Embryo af menneske. Embryo af en hund.
befrugtning. Denne forogelse, der er et produkt af parringen hosten
i forveien, vedbliver i flere slægtled; men tilsidst bliver der altid en
generation af hanner og hunner til befrugtning af nye æg og nye serier
af slægtudviklinger.
Hos de hoist udviklede dyrearter har hvert æg blot et individ, og
sjeldnere har man to eller tre æg inden samme æghinde eller om-
givelse
Menneskers barn, der begynder med hjernens og hovedets ud vik-
ling, har, som det vil synes, ikke saa synderligt mærkelige forvand-
linger at gjennemgaa,naar undtages den mestvigtige nemlig fodselen.
Gjennem denne forvandles det med en gang til et selvstændigt væsen
med sit eget blodomlob og fuldkomne respirationsorganer som et
luftaandende dyr, istedetfor at være et biprodukt af moderen forenet
med hendes organisme under sin forste udviklingstid.
Fosterets hoved er i begyudelsen storre end hele dets ovrige krop,
der egentlig begynder som Jiavlestreng og mave, og paa hvilket lille
legeme smaa punkter begynder at vise sig, der efterhaanden udvikler
sig til extremiteter, ben og arme. I 5te til 6te ugen har fosteret hale,
MENNESKET
Æg efter tre
dogns rugning.
Honseembryo Kylling ved slutDingeD
Ilte dogn. af 19de dogD.
HoDseembryo.
der siden krymper bort, og visse legemsdele, især ansigtet, hos det
udviklede foster er beklædte med uld og haar, men disse haar for-
svinder for fodselen, ligesom sælens unger skifter og fælder baade
haar og tænder i moders liv. Alle pattedyr, menneskene indbefat-
t^de, aander forst med hele legems overfladen, siden viser der sig tegn
til snart bortvoxende gjeller med voxende aarer, og sluttelig aander
fosteret med lunger, en udvikling fra fiskenes svommeblære.
Af det her anforte kan let indsees, at hele naturen ligesom gjennem
en fortsat skabelse i lohet af mange millioner aar har metamorfosisk
udviklet sig til stedse hoiere og hoiere fuldkommenhed. Livet er vis-
selig det samme, men formerne har betydeligt forandret sig
MENNESKET
51
KunstDere fra den forhistoriske tid.
V.
SLÆGTSKABET OG PERSONLIGHEDSBEGREBET.
Ved slægtskab i naturen forstaar man noget ganske andet end
slægtskab, svogerskab eller lignende, hvorved en person gjennem blo-
dets baand anser sig forenet med andre. I naturen er slægtskabet
den affinitet og den lighed, som visse organismer har med hverandre,
saavel i sin ydre skabelse, organer og andre kjendemærker, som i leve-
8ættet,i ytringer af livets udvikling i almindelighed. Thi foråt kunne
studere naturen rigtigt og opfatte dens ind byrdes sammenhæng som
et organisk hele, maa man gruppere alle de levende organismer i
klasser, familier, slægter og arter, alt eftersom de staar henordnede
og har fælles let i oinefaldende gjenkjendelsestegn.
Delinger i planter og dyr er allerede en klassificering, ligesom man
videre inddeler planterne i fanerogamer med let synlig og kryptoga-
mer med næsten skjult froledning, i monokotyledoner med et og diko-
tyledoner med to hjerteblade. Og paa samme maade inddeler man
dyrene i rygradsdyr, leddyr, straaledyr og bloddyr osv.
Men alle disse store klasser faar en mæugde underafdelinger, idet
saaledes f. ex. rygradsdyrene indeles i pattedyr, fugle, amfibier og
fiske, og man klassificerer monokatyledone planter som græs, liljer og
palmer, hver af deling med sine kjendetegn og sin særegne organ-
isering.
Familien derimod indbefatter et endnu mere indskrænket omraade,
idet f. ex. de konglebærende naaletræ3r bliver en familie, og lovtræ-
erne en anden. Og af pattedyrene, klovdyrene, rovdyrene, gnaverne
og hovedyrene hver for sig særskilte familier inden denne Ii6iere*af-
deling i rygraddyrenes klasse. Hver familie har desuden sine slægter;
egetræerne udgjor f. ex. en og birketræerne en anden slægt Paa
samme maade er oxer, hjorte, fair og gazeller særskilte slægter af
klovdyrfamilien, medens hunde og katte danner særskilte slægter af
rovdyrfamilien.
Alle (lisse klasser, afdelinger, familier og slægter har visse fælles
indf)yrdes kjendetegn, klovdyrene sine dobelte maver, rovdyrene sine
hugtænder og klOr, ligesom oxeslægten har slette faste horn og hjor-
tesla'sten grenede horn, der aarlig ombyttes Og paa samme maade
har hundeslægten sin lange næse og slove kl6r, medens katteslægten
har kort næse og sylskarpe klor, der kan trækkes ind og boies tilbage.
Ligesom man ved inddelingen af planterne væsentlig holder sig til
52
MENNESKET
58
Huin-mand.
Mona-abe.
54
MEN^^ESKET
Sort baoleabe.
MENNESKET 55
blomsterne, fru^terne og lorplaiitningsorgaDerDe, saa Jægger man hos
de hoiere dyr især mærke til tæuderue, ligesom hos fugleDe til nælj og
fodder, hos fiskene til fiDiierue og hos leddyrene til ledene, fodder og
muiidens dele o. s. v. alt etter de hos hver klasse, familie eller slægt
mest fremragende hovedorganer.
Hver slægt inddeler sig igjen i arter,der hver har sit brug; saaledes
har man af hjorteslægten, elgeu, renen, hjorten og raadyret, af hun-
deslægten, nlven, hunden, ræven cg schakalen, og af katteslægten,
loven, tigeren, leoparden og katten, hvilke hver for sig udgjor arter
eller specier med sine egne tegn og kjendemærker, hvorved den ene
art skilles fra den anden.
Ved art eller species i naturen forstaar man derfor det slags planter
og dyr der forplanter sig selv og bibeholder sine egne kjendemærker.
Men om nærgrænsende arter blandt-r sig med hverandre, fremkommer
mtllemting mellem begge, som man i planteriget kakler hybrider og
i dyreriget bastarder, medens disse saaledes fremkomne arter ikke
altid har evne til at forplante sig.
Dog kan naturen ogsaa herved foroge sig og udvikle helt og holdent
nye arter ved disse sammenblandinger, og herpaa ser man mange exem-
pler dels i planteverdenen dels mden husdyrenes omraade, hvor man
gjennem krydsning og kunstig befrugtning ofte frembringer former,
der bliver saa selvstændige, at de med fuJd grund kan betragtes som
fuldt ud udviklede specier.
Men art og slægt i naturen er ikke noget stadigt, konstant og ved-
blivende, men bibeholder sine kjendemærker blot til en vis tid og
under visse ydre omstændigheder. Baade slægter og arter forandrer
sig i tidernes lob og antager en hoiere udvikling og andre former, og
det. er gjennem denne slægtens og artens foranderlighed, at hele natu-
ren har udviklet sig fra siniple celler og lave former til en stigende
skjonhed og fuldkommenhed. Urtidens alger og lavaer forandres ef-
terhaanden til myrer, sumper, ormegræskrat, cykadeer, palmer, græ^,
urter og lovtrær samt andre utallige planter,der pryder jorden og er til
gavn for baade dyr og menneker Saaledes nedstammer de planter,
der nu pryder vor jord fra stenkulsperiodens planter.
Paa samme maade udviklede dyreriget sig ifolge de love, som ska-
beren nedlagde i naturens skjod, og som udgjor Guds egen indgriben
i den skabende og ordnende natur, — som uforanderlige naturlove. Fra
de simpleste og laveste dyreformer udvikledes altid hoiere og mer;
sammensatte, forsynede med forskjellige organer for de forskjellige
forretninger. De forste dyreformer var sandsynligvis de enkeltcelledi
dyr bestaaende blot af en sæk forsynet med en aabning. Denne h -
vikledes siden lidt efter lidt til bloddyr, straaledyr, leddyr og slutte-
lig til pattedyr. Det er klart, at jordlagene kun har bevaret en ube-
56
MENNESKET
Marekate.
f\\%k'nw
MENNESKET
57
^
1^\
1. Hvid bartabe. 2. Apella. 3. Hvidskuldret abe. 4. Fahlaba.
58 MENNESKET
tydelig del af de d3^r,som har beboet jorden, idet det blot undtagelsesvis
er forekommet, at Doget er blevet begravet saa dybt nede, at dets ben
ikke har smuldret hen. Derfor er det, iaJfald enduu ikke ofte man
har kunnet paavise, hvorledes nutidens dyr er opstaaet, eller med
andre ord, hvorledes deres nærmeste stamfader har seet nd. Især de
lavere dyr, der ikke indeslutter i sig en haard benbygning har i de
fleste tilfælder smuldret hen uden at levne noget spor efter sig. Som
exempel paa et dyr, hvis stamfadcjr er bekjendt siden tertiærtidens
forste tid kan næviies hesten. De nu levende dyr er saaledes en fortsat
kjæde, en hoiere udvikling af de foregaaende, der er forsvundne, og
mennesket er en fuldkommen udvikling af en nærstaaende dyreform,
naturligvis fra de menneskene saa lige aber, hvis mellemformer for
al tid er forsvundne.
Denne forandring foregik naturligvis meget langsomt og næsten
umærkeligt i lobet af uendelig lang tid. Og man maa ikke tro, at
alle former og arter af samme slags undergik den samme forandring;
dette gjælder nemlig blot dem, der gjennem paavirkning af klimatet
af andre ydre omstændigheder kom til at antage en hoiere udviklings-
retning; ellers vilde vi ikke havt nogen lavere planter eller dyre-
former i behold, som nu ikke havde udviklet sig til noget holere. Der
var saaledtoS nogle, der udviklede sig, medens andre dode bort eller
blev staaende paa sit tidligere udviklingsstadium.
Men det var ikke blot i fortiden, at saadanne udviklinger fandt
sted; de fortsættes idag og vil maaske fortsætte i det uendelige Vore
kulturplanter og husdyr er vidner om naturens stræben for at udvikle
en stadig hoiere fuldkommenhed, ligesom man ogsaa ser, at ulige kli-
mater har nærstaaende dyreformer, der viser tydelige overgange til
en anden art og som i tidernes lob fjerner sig end mer. Ogsaa men-
nesket forandrer sig og skal blive baade smukkere og bedre aandeligt
udrustet end det nu er, derved at kulturen lofter og paaskynder det
eller ialfald visse slægter og individer, der saaledes forplanter en
hoiere menneskohed.
Paa denne maade har naturen udviklet sig til, hvad den nu er, ikke
gjennem nye skabninger, naar de ældre har levet ud sin tid og er for-
svundne, mon gjennem arternes foranderlighed og stigende udvikling.
Om man tinder dette forunderligt eller næsten urimeligt, fordi man
ikke ser det,saa maa man huske paa, at det er ligesaa besynderligt, at
en hel eg med stamme, bark, grene, blade, blomster og frugter, eller
mennesket med hele sin fine komplicerede sammensætning i sin forste
individuelle tilværelse udgjordes af en liden celle. Men fordi vi daglig
ser exftmpler herpaa, saa kommer vi ikke til at tænke paa denne na-
tureuH vidunderlige udviklingsevno.
Men fornden disse egenskaber, der er eiendommelige for de sær-
MENNESKET 59
skilte familier, slægter og atter, har hvert eukelt menneske, hvert
dyr og hver plante særegne eiendommelige egenskaber, der gjor den
til etvæsen for sig selv eller et individ. Hos mennesket er individuali-
teten udviklet til sin holeste grad, saa at hver enkelt person har sit
eget iidseende, stemme, bevægelser og anlæg,der gjor ham til ham selv
og ingen anden.
Ogsaa særskilte folkeslag og nationer tilhorende samme race har
i tidernes lob gjennem folkets vaner, Jevesæt og samfundsindretninger
afsondret sig fra andre og erholdt sine egne typiske kjendemærker.
Men den, der ikke tror, at individualiteten ogsaa findes i den ovrige
levende natur og deraf drager urigtige slutninger, hvilket ofte synes
at have været tilfældet med theologerne, synes at tale om sager som
han ikke kjender noget til.
Hos de hoiere dyr findes en ganske tydeligt udviklet individualitet,
saa at f. ex. en hest eller en hund ikke alene har sine ydre individuelle
kjendemærker, men ogsaa sine egne luner, tilboieligheder cg vaner,
yom gjor, at den er netop den hest eller den hund og ingen anden.
Lavere ned findes sansynligvis den samme individualitet, om den end
er mere umærkelig for vort oie og vore forskninger. En svale gjen-
kjender sin mageblandt tusinde andre svaler ligesom bien sin bikube,
hvilket beviser at ogsaa de lavere dyr gjenkjender hervandre paa indi-
viduelle tegn der for os er umærkelige, ligesom meget andet, der aldrig
kan opdages selv ikke med forstorrelsesglas.
Men om det i den ovrige natur synes at have liden betydning, om
individerne forsvinde, — ialfald efter vor maade at se og domme paa —
saa er forholdet anderledes blandt menneskene, hvor individet har en
hoiere betydning, fordi det beboes af en aand, der staar over forgjæn-
geligheden. Persnnlighedsbegrebet og den enkeltes ret til lige delag-
tighed med alle, er en af menneskehedens ypperste og mest naturlige
læresætninger, selv om den forst i den senere tid er kommen frem og
endnu ei er almindelig erkjendt. Derfor heder det ogsaa ganske rig-
tigt i Skriften: "I er meget mere værd end mange spurve. "
Blandt naturforskere har det sporgsmaal stundom været opkaetet,
om der i den laveste organiske verden kan siges at være nogen per-
sonligbed, nogen egentlig individualitet eller ikke, fordi man ser, at
der viser sig tilboielighed til forvandlinger af hele slægter og genera-
tioner, ligesaavel som af de enkelte skabninger.
Inden bieslægten har hver bie sine egne forvandlinger, men meta-
morfosen gaar ogsaa sukcessivt for hele sværmen, saa at den om
vaaren forst foder kjonlose arbeidsbier, derpaa fuldkomne hanner og
endelig en hun, der staar paa ndvikliiigens hoide.
Vi har for nævnt, hvorledes en eneste parring hos bladlusene
virker paa flere generationer af moder, datter og datterdatter, saa at
(50 MENNESKET
sex ja lige til eleve led herved kan opkomme. Men sluttelig stanser
udviklingen med fuldkomne hanner og hunner,slægtens holeste typer,
der forplanter sig og lægger æg for et kommende aar, da lignende ge-
nerationsserier igjen aabenbarer sig.
Hos maneterne, der komne iid af ægget, begynder sit liv som et
svommende infusionsdyr, som videre udvikler sig og skyder knopper
og grene, sonderdeles dyret sluttelig iringe,hver med sine straale for-
mede udvæxter, og udgjor saaledes forst et hele, der er sammensat af
tiere dyr. Disse ringe losgjor sig nemlig fra hverandre og bliver fuld-
komne individer. Et eneste æg bliver altsaa forst et hele med sine
fæHes forvandlinger, og derpaa sonderlemmes det i særskilte dyr, der
hvert for sig gjennemgaar sine udviklingsgrader.
Forholdet er visselig saa, men derfor kan ikke biesværmen, blad-
lusgruppen eller maneterm assen, ligesaa lidt som det utodte foster,
regnes som et frit og selvstændigt individ, medens derimod alle de
fuldt udviklede dyr, selv om de er mere eller mindre fuldkomne, der
har liv og tilværelse i sig selv, er Individer. Paa samme maade er
enhver plante tilsammen med sin rod, sin stilk og sin froledning et
individ for sig selv, enten den nu er kommen op i et rev, gjennem en
sprukken rod, af en log, luftrodder, en podekvist eller paa hvad maade
den foresten har vist sig og udviklet sig til et organisk hele.
Paa samme maade er det klart, at plantens individ kan have sine
organer af flere rodder, stammer, grene, blade, knopper og blomster,
ligesom dyret har sine ben, sit haar og sine horn. Men ligesaa van-
skeligt som det er for os at afgjore, hvorvidt planterne har nogen be-
stemt sensation eller folelse, hvortil der dog findes antydninger nok i
blomsternes og bladenes omtaalighed, ligesaa orkeslost vilde det være
at nægte, at dyrene har en sjæl, om vi end ikke tror at de er sig selv
fuldbevidst, noget som vi ei kan afgjore, da det ligger udenfor den
egentlige erfarings omraade Det ved vi imidlertid, at dyret ikke har
nogen skabende aand, saa det mere og mere kan udvikle sig til altid
hoiere fulkommenhed. Men tænkeren maa ogsaa indroinme dyrene
og alt levende en udodelighed, hvorfor det ikke med fuld grund kan
sigos: "Ensom uden lige, mennesket fremstaar og til dobbelt rige,
jord og himmel ta'r.*)
*) "Ilden" af Tegner,
VI.
LEGEMSFORMER OG DYREKLASSERNE.
MeDiieske legemets fiilkommeDhed bestaar ikke i dets storrelse, styr-
ke eller i en mere udviklet muskelbygning og smidighed, ligesaalidt
som man hos meoiieskene fioder hoiere udviklede saDseevuer end hos
de andre dyr. Baade oxen, hesten, elefanten, loven og mange andre
dyr er st orre og stærkere end mennesket; rovdyrene og andre arter
har langt mere udviklet baade liigt, syn og horelse end menneskene,
og aberue med flere er dem langt overlegne i smidighed, om end
mennesket ved ovelse kan naa et ganske hoit standpunkt i alle disse
henseender.
Men fulkommenheden bestaar væsentlig i proportionernes skjonhed
og indbyrdes symmetri, saaledes ei blot i formernes afrunding og fuld-
kommenhed hver for sig, men i helstobtheden og i de skjonne formers
indbyrdes forening og sammenhæng til et helstobt hele. Ved siden
af denne ydre skikkelse, som er typen for det skjonneste vi kjender
paa jorden, er det ogsaa menneskets udviklede hjerne og nervesystem,
der gjor det til jordens behersker, thi netop derigjennem har det er-
holdt en hoiere tænkekraft og en evne til udviklinger af de medfodte
anlæg.
Endog hos det mest ukultiverede naturmenneske bedaarer ydre
skjonhed oiet og lokker en smuk tone oret, medens de deilig duftende
blomster tiltrækker lugtesansen. Det forstaar at nyde paa en anden
maade end dyrene, medens skjonheden ogsaa gjennem de ydre sanser
trænger ind i dets sjæl. Og erhvert menneske, selvaf de laveste racer,
kan til en vis grad kultiveres, uddannes og forædles ei blot til meka-
nisk færdighed men ogsaa til sjælskraft, til styrke i godhed og kjær-
lighed, til dyd og sædelighed, medens dyrenes dressering derimod
aldrig kommer ind paa det aandeliges omraade.
Den komparative anatomi eller en videnskabelig sammenligning
mellem visse planter og dyrs organer giver forskeren anledning til
mange betragtniuger over naturens mangfoldighed, idet denne viden-
skab sætter ham i stand til at paapege fælleds grundtyper og en sam-
menknytning mellem hele kjæder af levende skabninger. Thi der gives
ofte led og overgange fra den ene store gruppe til den anden og fra den
ene slægt til den anden, fra de hoiere til de lavere dyr og fra dyrene
til planterne.
61
62
MENNESKET
MeD neske-skelet.
Abe-skelet.
MENNESKET
63
MeDiieskets opreiste skikkelse gjor, at dets styrke blot passer til at
trykke, staa eller lofte, saaledes til at virke op eller nedad, og derfor
kau det ikke være DogOD egentlig hurtiglober. Paa grund af denne
legemsstilling er mennesket ogsaa mere udviklet til at gaa paa hele
foden end noget andet dyr, samt har en bred fodsaale og et stærkt
udviklet hælben som fodens underbygning. Aberne og pungdyrene
gaar ogsaa omtrent paa samme maade og har ofte en tildels opreist
legemsstilling, hvorfor de ikke kan bruges som trækdyr.
Langhalet abe (Cercopithecus Diana).
Disse, der er firhændede istedetfor firfoddede optræder som klat-
rere i træernes grene, og desuden benytter de langhalede aber halen
som sin femte haand.
De ovrige pattedyr har ialmindelighed kroppen i horisontal stilling
64
MENNESKET
Menueskets hoved med dets ydre ansigt og hovedskalnerver.
Hestehoved.
MENNESKET
65
Og har evner til kraftytringer i horisontal retning. Som folge heraf
har de storre evne end mennesket til at komme hurtigt fremad, hvor-
hos de paa deo ofte som en bue hoiede ryg kan bære betydelige byrder.
De er derfor lempelige til trækdyr,og om de ikke havde denne legems-
bygning, vilde mennesket ikke kunne anvende dem til ploining, eller
som lastdyr, eller til at trække vogne. Foråt være mere lette og rap-
fodede er de fleste pattedyr saaledes indrettede,at de spadserer blotpaa
selve taaspidsen eller er saakaldte taagaaere.
Menneskets ben og dets muskler.
Hestens forben.
Om vi nu sammenligner mennesket med hesten eller noget andet
dyr, saa finder vi visselig de samme organer men formede paa for-
skjellig maade. Menneskets ansigt danner næsten en vertikalt i ret-
linie ovenfra og nedad liggende plade fra panden til hagen. Kjæverne
ligger i samme flade som ansigtet i sin helhed og er forsynede med ret
opstaaende tænder. Ansigtsvinkelen bliver hos mennesket, den mest
udviklede type, næsten en ret vinkel. Hesten derimod har et i spida
vinkel udtrukket tryne uden egentlig at have hverken hage eller næse.
Betragter vi hestens fire ben eller extremiteter, ser vi, at alle tæerne
er forenede til en, og at deres yderste ende er omgivet af en hornsko
eller hov, aom dyret træder paa, at hovleden svarer til tæernes fæste
66
MENNESKET
eller knoglene hos mennesket samt, at hasen er det samme som men-
neskets hæl og ledet der ovenfor svarer til knæet, medens det kortere
laarben her, som hos dyrene i almindelighed, for en del er indesluttet
af kroppens kjodmasse. Kun mennesket og en del af aberne har laar
og overarm fuldkommen fri. Paa forbenene svarer hestens knæ til
vort haandled, medens ledet ovenfor er det samme som albuen, hvor-
med den korte overarm er ufri og bortgjemt.
■ u ch 6^ -LC . — ^
s' r v pc c
Meneskets oie.
Hestens oie.
Bækkenet hos os mennesker er ogsaa langt mere udviklet end hos
noget af dyrene, hvorhos skulderledene og delsvis ogsaa hofteledene
er indrettede for bevægelser mod sidene, og opad, saa at vi kan bevæge
armene i forskjellige retninger. Ogsaa hos en del af aberne er disse
led af samme beskaffenhed. Denne ordning af extremiteterue gjor
mennesket istand til alsidige bevægelser, hvilket i en ikke ubetydelig
grad bidrager til dets overlegenhed over andre dyr.
De forskjellige dyr har sine oine konstruerede paa forskjellig maade,
og det er allerede af den grund vanskeligt at slutte sig til, hvilke
slags fornemmelser af den ydre verden de forskjellige dyr har. De
hoiere dyrearter har vel i hovedsagen sine oine konstruerede paa
samme maade, om end nogle har runde pupiller og andre kantede eller
aflange. Disse sidste taaler kun daarligt dagslyset, hvorimod de ser
ganske godt med svagt lys, i skumringen og til og med om natten.
Insekterne har synsorganer, der er sammensatte af talrige smaa oine,
af hvilke man hos nogle sommerfugle antager at have fundet 60,000,
Hvad virkning de har, om de fordobler eller forstorrer gjenstandene,
ved man ikke, ligesaa lidt som man ved,hvorledesederkoppen ser med
sine mange om end enkle oine og krebsen med sine paa skaft siddende,
ligesom oinene hos nogle mollusker skal sidde i spidsen paa deres horn.
Den os omgivende dyreverden og deri gruppe af
.levende væsener,der er menneskets samtidige, har
en rig mangfoldighed af afvexlende former og en
gradvis fremadgaaende udvikling. Som folge
heraf byder den saa meget af interesse, at den
Nogle Oinefaoetter.
MENNESKET 67
fortjener at betragtes, studeres og Dærmere udersoges af eu og hver.
Vi har tidligere nævnt, at dyrene inddeles i rygradsdyr, leddyr,
bloddyr og straaledyr, hvortil enkelte som en egen klasse foier de
laveste af alle dyreformer, nemlig infusionsdyrene.
Rygradsdyrene har sin benbygning inde i kroppen og kjodet uden-
paa, og benbygningens forskjellige dele erjforbundne ved led. Hjernen
og rygmarven, fra hvilke alle nerver udgaar, ligger helt og holdent
omgivne af ben. Musklerne er ved brusk og tener fastvoxede til og
udgaaende fra benbygningen. Hovedet hænger sammen med rygraden,
der er delt i hvirvler eller vertebrer, som de ogsaa kaldes. Alle disse
dyr har hjerte og rodt blod samt mere fuldkomne aandedrætsorganer,
forskjbllige kjon, enkle oine, aldrig over fire fodder og fem fingre
eller tæer. De inddeles i pattedyr, fugle, amfibier og fiske.
Leddyrene har sin benbygning saa at sige udenpaa sig i et haardere
og mygere skal, som i form af ringe eller led omslutter legemet. Disse
ringe kaldes segment og er i almindelighed forbundne ved en mygere
hud, der udgjor leddene. De mygere dele ligger indeni og hos de
mere fuldkomne findes en kjodelig nerveforgrening svarende til ryg-
marven med dens nervetraade. De fleste har sex eller flere ben, har
intet hjerte og puster mellem luftror eller gjeller samt har for det
meste hvidt blod. De er af adskilte og forenede kjon, eller de er
kjonslose. Mange har sammensatte oine, og de inddeles i insekter,
spindler, krebsdyr og mark.
Bloddyrene har et mygt og slimet legeme uden led og fodder; en
del har oine, og de lavere har ingen sanse organer. De fleste har en
ryghud, som kaldes mantel, der ofte afsondrer en vædske, som stivner
til et kalkartigt skal og kaldes muslingskal samt udgjor dyrets bolig
og ydre beobeklædning. De har ligesom en del af leddyrene ofte horn
eller traadlige organer i hovedet, der kaldes folehorn og som udvikler
folelsen og maaske ogsaa lugten. Hos visse arter sidder oinene i enden
paa disse. De har nervetraade og hvidt blod. Kjonnene er enten
adskilte, eller dyrene er tvekjonnede,da tvende dyr parres og befrugter
hinanden; men de lavere er samkjonnede, saa at hvert dyr befrugter
sig selv. Disse dyr, af hvilke en del af de laveste er hovedlose,og som,
ligesom mange blandt leddyrene, undergaar synlige forvandlinger,ind-
deles de i blækfiske, snegler, muslinger og salper eller sækmantlede.
Straaledyrene har ingen tydelige ydre sanseorganer og sjelden
hoved, men munden i midten og legemsdelene rundt omkring i krands
eller straaleform med mange bevægelige folehorn, hvorfor de saaledes
ikke har nogen hoire og venstre, men en ovre og en under side, lige
som en stjerne eller krands, hvis midtpunkt udgjores af munden og
mavesækken. Nogle har en haard og tagget hud, andre en myg, gele-
agtig krop ligesom en sæk, og hos andre sidder denne myge, aflange
68 MENNESKET
eller runde krop paa en kalkartet stamme ligesom paa en stilk. Disse
stammer,der er grenede og af mangfoldige former, kaldes koraller; de
voxer altid gjennem afsondring fra dyrene, der ofte er sammensatte
og kaldes polyper samt findes i masser paa de uhyre koralbanker. De
fleste straaledyr er samkjounede og hos de lavere former forplantes
dyret gjennem sonderlemmelse, idet knopper voxer iid og falder af
dyret for selv at blive selvstændige individer. Ogsaa straaledyrene
undergaar ofte serier af forvandlinger. Herhen horer soborrer, s6-
stjerner, maneter og polyper
Endnn lavere end alle disse staar de saakaldte urdyr, der adskiller
sig fra de tidligere omtalte derved, at de kun bestaar af en eneste celle.
De fleste urdyr er saa smaa, at de kun kan iagttages ved stærk forstor-
relse. Flertallet lever i våndet, en stor del dog som snyltedyr i andre
dyr.
Men foråt komme til båge til de hoiere dyreklasser, saa er pattedy-
rene eller mamalierne de mest fuldkomne af alle dyr, har rodt, varmt
blod, puster gjennem lunger, og foder levende unger uden at gjennem-
gaa synlige forvandlinger. Hjertet har to kammere og to forgemak-
ker, mundeu er forsynet med myge læber og har som oftest tænder,og
ungerne opfodes med melk eller die af moderens yver, hvorfor de alle
har moderkjærlighed. Legemet er som oftest haarbedækket for ved-
ligeholdelsen af blodets varme, og en del har under huden tykt spæk
eller flesk i samme hensigt. Alle sanseorganerne er fuldt udviklede,
brystkassen vel formet, og brystets organer omgivne af haard brusk
og ribben. Alle rovdyr har sin særegne maade at give lyd fra sig paa.
Pattedyrene inddeles i:
1) Tohændede: mennesket.
2) Aber.
3) Flaggermus. For og bagben tilligemed halen forbundne med
flyvehud. Natlige insektjægere.
4) Insektædere: roskatten, muldvarpen.
5) Gnavere har smaa kegleformede skarpe fortænder i begge kjæver,
mangler hjornetænder. Botten, ekornen, bæveren, haren
(3) Rovdyrene har skarpe klor, hugtænder og sædvanlig myg hud:
Loven, tigeren, bjornen, katten, hunden m. fl.
7) Hovdyr. Llertil horer hesten, æslet, zebraen m fl. ligesom ka-
melen, oxen, faaret, hjorten m. fl., samt vore storste landdyr, saasom
elefanten, næsehornet m. fl.
8) Sirendyr, af hvilke faa arter nu findes i havet.
0) Hvaldyr. Hidhorende dyr lever i havet og afviger betydeligt
fra den sædvanlige pattedyrstype. Istedetfor tænder har de s. k. bar-
der, der udgjores a f skiver, der sidder tværs over kjæverne. I legems-
form afviger de fra fiskene, men har horisontal halefine og puster
gjennem lunper.
10) Tandfaltigo dyr. Disse har faa eller ingen kindtænder, og er
trægo dyr med lango klor. Flere har haarde belter eller er forsynede
med skjæl. Dovendyret, beltedyret m. fl. fra de varme zoner.
MENNESKET 69
11) Pungdyr med korte ben og stiv hale, foder ungerne ufuldbaarDe,
hvorefter disse forvares i en pung under maven, til de bliver fuld ud-
viklede: kænguruen.
12) Kloakdyrene danner en overgang til den anden afdeling af ryg-
radsdyrene. De lægger æg og deres kjons og urinorganer samt tarme
udmunder i en fælles bulhet.
Fuglenes hele skikkelse er anlagt paa luftseilads. Deres lette men
yppige fjærdragt, deres hule benpiber og fjær og deres stærkt udvik-
lede muskler ved vingerne gjor dem til luftens glade og svævende ind-
vaanere, idet de benytter stjerten som ror til at styre med. De har
kun to ben, næb istedetfor mund og ingen tænder. Deres respiration
er ligesom pattedyrets, og deres blod endnu varmere. Sanseorganerne
er fuldt udviklede. De lægger æg omgivne af et haardt kalk skal og
bygger ofte kunstige reder, hvor de udklækker æggene ved legemets
varme og viser moderkjærlighed for ungerne. ÅUe fugle har stemme
og lokketoner, og en del opfylder vaarens lunde med sin rene og om-
vexlende sang, hvortil de er blevne udrustede med særskilte sang-
organer.
Fuglerne inddeles i: a) dem der foder nogne unger, som ikke strax
kan gaa eller fly ve: 1) sang og smaafugle: kraaker, troster, spur ve,
finker, svaler, nattergaler m. fl. 2) skrigefugle bland t hvilke klatrere
med to tær foran og to bag: papegoier,hakkespætten, gjogen samt d'uer
med tre tær foran og næb med en kjodhinde over næseborrerne. 3)
Rovfugle med stærke klor og næb, tærne frie ved roden : orne, falke,
hoge.
b) Dem, der foder dunbedækkede unger, der strax kan gaa: 4)
strudse med fjærene oprispede ligesom filler uden pennefjære i vinger
og stjert, sandorkennes fugle,der ikke kan flyve, men blot lobe; strud-
seu er den storste af fuglene, 2^ alen, over ryggen, og til denne klasse
henhorer ogsaa kasuaren eller emu, kiwikiwi m. f].; 5) hons med kort
næb og fjærbedækkede laar, ofte vakker stjert og med kam, kalkunen,
paafugle, fasaner, aarfugle, ryper, alle saavelsom duerne fro og græs-
ædere; 6) strandfulge med lang hals og lange ben, bare laar,lever ved
stranden af mark, fiske og amfibier: stork, trane, hise, snepper m. fl. ;
7) svommefulge; har to ben, laaret bedækket. Fodder med svomme-
hud, fjærene slette ligesom oliede; gjæs, ænder, svaner, lom. Hos
nogle sidder fodderne langt tilbage, andre har ingen vinger saasom
pingvinerne i Sydishavet.
De krybende dyrs klasse, der bestaar af amfibier eller, som de ogsaa
kaldes,reptilier, indtager derimod en underordnet plads blandt verdens
koldblodede med ufuldstændig respiration samt nogne eller skjælbe-
dækkede, disse dyr er mindre vakre, og fiere blandt dem er temmelig
giftige. En del lever baade i vand og paa land, andre blot paa et af
disse steder; de kan udholde en meget lav temperatur og fryser fort
70 MENNESKET
Ilden at do; de er meget seiglivede og afreviie dele erstattes af Dye,
der voxer lul. De kryber, slæber eller skubber sig frem og har ikke
de andre dyrs art. En del lægger æg, der ikke har noget haardt skal
og udklækkes af sommervarmen, andre foder levende unger, der imid-
lertid strax overlades til sig selv uden omsorg eller opsyn. Forvand-
linger viser sig, og hannen begynder at blive mindre end hunnen.
Amfibierne deles i: 1) skilpadden, brede med haardt skal over og
under og fire fodder, der sammen med hovedet kan trækkes ind i
skallet; nogle lever paa land andre i havet; de fleste er spiselige. 2)
ogler, smale med lang hale, skjællet hud de fleste med fire, skjelden
med to eller ingen ben, kjæverne fastsiddende; snoge, krokodiller,
og ogler; 3) orme,smale,lange med skjællet hud,fodlose uden brystben
og skulderblad, der findes hos oglerne, kjæverne bevægeligt forenede
med hinanden, saa gab og svælg i hoi grad kan udvides; slanger, sno-
ge, de sidste ikke giftige; herhen horer de giftigste af alle dyr. Slan-
gegifter af sondres fra kjertler, der staar i forbindels med de hule gift-
tænder, gjennem hvilke den presses ud ved biddet. 4) froske dyr, med
nogen hud, sædvanlig fire, sjelden to ben; ungerne undergaar synlig
forvandling; frosken, vandogler, salamandere.
Fiskene staar endnu lavere i udvikling og deres skeletter har mere
ufuldkommenheder i sammenligning med de hoiere dyreklasser. De er
skabte for våndet, og deres krop er derfor som oftest dannet som en
kegle foråt kunne skyde frem gjennem bolgerne. Somoftest er de bedæk-
kede med skjæl og har finner, bestaaende af fine ved en tynd hud for-
bundne benstraaler istedet for ben, arme eller vinger. De aander gjen-
nem gjeller, som er rode kamlige organer fæstede ved gjelleben og be-
dækked med laag bag hovedet. Deres mund savner læber, tænderne
er, ligesom amfibiernes, skarpe sylespidser, siddende under tiden i ga-
nen eller paa tungen, og er kun anlagte paa at holde fast, ikke paa at
tygge. Hals og oienlaag savner de, ligesaavel som oreaabninger udåd.
Lugt eller stemme antages de ikke at have. De lægger æg, der ud-
klækkes af varmen uden modrenes omsorg. Hunnerne lægger forst sin
rogn og siden gyder bannerne sin mælke derover. De fleste fiske har
en svommebJære, ved hvis hjælp de hæver eller sænker sig i våndet.
Fiskene inddeles i benfiske eller brusk fiske med flere underaf-
delinger efter finnerne.
Fnsekternes talrige klasse af maaske millioner arter*) frembyder
adskillige hoist mærkelige foreteelser, saavel ved sine i saa mange
*) Mere end 14,000 arter i Sverige. Af pattedyr kjender man over
1,500 og flere tusinde arter fugle. Man finder saaledes, at sagjiet om
Noahs Ark, hvor et eller flere par af alle landdyr og fugle optoges og
reddedes fra floden er en urimelighed. Den maatte mindst været saa
stor som Skaane, om alle disse dyr skulde faaet piads i arken.
MENNESKET 71
former omvexleiide skikkelser som ogsaa ved siD levemaade og ovrige
forretniDger. Af speciel interesse er det at betragte dem i deres fuld-
stæiidige forvandlinger, thi de begynder sit liv som mark, der har
korte ben og er meget glubske og bliver derefter en ubevægelig og
skjællet puppe, af hvilken sluttelig det fuld udviklede insekt frem-
træder. Insekternes mund aabner sig ikke opad eller nedad, men til
siderne. Deres oine er for det meste sammensatte af talrige facetter,
og deres to folehorn er sansynligvis deres organer for lugt og folelse.
Foddernes antal er sædvanligvis sex, og flertallet af insekterne har
tynde, hindeagtige, men stundom ogsaa skjællede smukt farvede vin-
ger, hvormed de svinger sig om og tilbringer sit glade liv over blom-
stermarkene.
Ikke mindre mærkelige er spinderne, der i alle retninger udåd og
nedad kan spinde de mest kunstige, korslagte og hjulformede, stjerne-
lige væve, der pryder luften en dugget sommermorgen. Disse næt
former dyrene af en vædske, som de afsondrer fra vorter. Spinderne
har otte ben og som oftest otte oine og er rovdyr med giftige bid,
hvilke hos de storre arter, 3 — 4 tommer lange, i de varme lande er far-
lige endog for mennesker.
Gjennem studering af de lavere klasser af dyreriget kunde mange
mærkværdige ting paapeges, men det anforte faar være nok. Vi har
derimod kun villet give læseren et begreb om dyrelivets mangfoldig-
hed, paa det at man maa indse,at me]]nesket,der anser sig for at have
et herrevælde over dyrene,al]igevel ofte har lidet kjendskab til et rige,
til hvis forklaring en menneskealder ikke rækker langt.
é
Hovedskal af et forhistorisk menneske.
VIL
MENNESKET OG URFOLKENE.
Uagtet mennesket saavel som den ovrige levende natur er bleven til
gjennem en fortsat udvikling, eaa er det alligevel umiiligt at be-
stemme de forvandlingsgrader, det har gjennemgaaet, eller den tids-
længde der er forlobet under disse udviklinger. Hellerikke kan det
afgjores, hvorledes denne udvikling lidt efter lidt er gaaet opad, gjen-
nem helo dyrekjæden fra infusionsdyret til mennesket. Men at men-
nesket, ligesaa lidt som den ovrigo levende natur, er nogen skabning
med en gang fremkommen i sin nuværende skikkelse og form, men
gjennem en udvikling fra altid lavere og lavere former, er aldeles
tydeligt og fuldstændig overenstemmende med de almindelige natur-
love.
Ligeledes er det umuligt at bestemme tiden for menneskets fOrste
optraiden paa jorden, hvilket dog maa have været under tertiærtiden
eller i begyndelseu af den paafolgende kvartiærperiode. Men at dette
72
MENNESKET
73
foregik i en eDclnu langt fjernere fortid end man for bar troet, har
nyere forskninger tilstrækkeligt bevist.*)
;'//A/X<>
Aber, der bygger boliger.
*) Det er forst i den nyere tid, at man for alvor har begyndt at op-
dage spor efter menneskets ældste tilværelse, men de allerede gjorte
opdagelser viser dog, at mennesket allerede har levet paa jorden i
mindst 200,000 aar. Man har opdaget menneskeben og redskabcr
sammen med grottebjornen, grottehyænen, mammutelefanten,^ den
nordiske enhorning, jætteelgen m. fl. samt fondet at den tids menne-
sker levede af disse dyrs kjod, klædte sig i deres huder og anvendte
deres ben til redskaber og vaaben. De ældste fundne kranier er meget
lavt udviklede og tyder paa en race, der har staaet meget nær aberne,
af hvilke menneskets utvivlsomt bar udviklet sig.
74 MENNESKET
Men Jiverken mennesket eller dets stammeforvandte aberne kunde
dog optræde, for jorden var i en saadan tilstand, at disse væsener
kunde ernære sig som frugtædere. Og for der fandtes trær, der bar de
for mennesket passende frugter, havde det intet her at gjore, thi da
skulde det forste menneske have forgaaet af hunger. At mennesket er
bleven altædende til og med en af de grummeste kjodædere, beror ogsaa
paa dets anlæg og evne til at kunne læmpe sig efter alle forhold, lige-
Marekat (Cercopithecus petaurista).
MENNESKET 75
som det formaar at vænne sig til alle klimater og til inaDge mer eller
mindre unaturlige næringsmidler.*)
Paa samme maade ser man, at mennesket ogsaa i legemlig hense-
ende formaar at udvikle sig til en myghed og smidighed, der er for-
bausende, og som beviser, at dets legeme er mere boieligt og elastisk
end noget andet dyrs, ligesom dets tænkekraft kan opoves til en grad,
der er mere end beundringsværdig. Men disse spæde og ubedækkede
lemmer tyder uvilkaarlig paa et tropisk væsen, ligesom menneskets
tænder leverer det bedste bevis paa dets bestemmelse at leve af frugter
og naturens yppighed, Paa samme maade viser tænderno hos visse
aber, at disse dyr er bestemte til at leve af frugter.**)
*) Forfatteren er som ovenstaaende viser, vegetarianer, d. v. s. han
hylder den vidt. ud bredte mening, at blot planter er menneskets na-
turlige nærings midler. Denne mening antages dog ikke i almindelig-
hed af lægerne. De fleste af di?ise anser kjod som et for friske men-
nesker sundt og nærende fodemiddel, ja de anser det for uundværligt,
idet de tror, at menneskets saavel legems som aandskræfter svækkes
ved vegetabilske fodemidler alene. Udgiveren.
**) Flere naturforskere lige far Buffon og Lamarcks tid Vogt og
Cotta staar i den formening, at mennesket i opstigende led har udvik-
let sig fra de aber, der mest ligner det. Mange zoologer, Oken, Gray,
St. Hilaire, Bory do St. Vincent m. fl .har ogsaa stillet mennesket og
aberne, især de med flade negle, i samme klasse eller ogsaa forbundet
mennesket og orangutangen i samme familie. Denne haleloseog men-
neskelige abe, der ofte gaar paa to bon og som yngre har en ansigts-
vinkel af optil 65 grader, der dog bos ældre gaar ned til 30, viser ved
sammenligning stor ulighed med mennesket. Ved siden af dens over-
alt lodne lemmer, dens lave hovedskalle og lille hjerne, deus udstaa-
ende og noget trynelignende mund samt lidet udvilkede næse,er dens
fortænder mer lig hugtænder, rygraden noget krum, bækkenet smalt
og langstrakt, armene meget lange saa fingrene naar nedenfor knæet,
laarbenene korte, foddernes tær lange, adskilte og fingerlige samt
stortaaen dannet til at gribe med. De menneskelignende fladneglede
aber inddeles i tre klasser, nemlig orangutang (Simia), Chimpansen
(Troglodytes) og Gorilla-aben (Gorilla). Af de forsto har man den
store orangutang (S. Satyrus) paa Barneo samt den lille (S. bicolor)
paa Sumatra. Ghimpanser (T. niger) har mere symetriske lemmer
end de andre aber er stor og sortbaaret, med ansigt, mund,^ Oren,
fingre og hændornes indside næsten nogne, lignende grov menneskehud,
og er den eneste, der har furer i hænderne ligesom mennesket. An-
sigtsvinklen 65. Den er skjægget og lever paa Afrikas vestkyst ved
Ga bun, Angola etc. tilligemed en anden art (T. Sschego). Gorilla-
aben er stor, stærk og lig en bjorn, sort med grove hugtænder. Fad-
dernes tær er, undtagen stortaaen, forenet med en hud til andet led.
Den opdagedes i det vestlige Afrika af den amerikanske missionær Dr.
Sauvage 1847. De lever i hobevis, er vilde og angriber menneskene,
som forstyrrer dem. Den kan med et bid bide en bossepibe flad. Alle
disse aber lever i de store urskove, har sine boliger i trær, og gaar,
76 MENNESKET
Meunesket optraadte saaledes midt i en skjoii verden, i eu lysthave
med prægtige blomster, Jækre frugter og eu Hmileiide natur rundt om-
kring sig, paa det at det maatte nyde livet og naturens skjoubeder.
Tbi det er skabt mere for at tænke, more sig, og ved sin virksombed
berede sig et kjærlighedsrigt og lykkeligt liv end foråt arbeide som et
lastdyr. Det sidste er imidlertid bleven nodvendigt, da mennesket
ikke mere er jordens frie og glade naturbarn, men dens baardest ar-
beidende slave.
Herved vil vi dog ikke nægte, at mennesket bar arbeidsdygtigbed—
tværtimod. Tbi om dets aandsevner er af den beskaffenbed, at det
maa tænke, ane eller nyde og saaledes leve inden ideernes verden, saa
er dog paa den anden side dets legemskonstitution af den natur,atdet
ogsaa maa bave en legemlig sysselsættelse. I begge disse retninger
bar det ogsaa anlæg, der kan naa en betydelig udvikling og fulkom-
menbed. Vi bar blot villet antyde, at det ei er menneskets bestem-
melse at blive en jordisk slave, men en fri arbeider baade i tankens
verden og paa den jord, det er sat til at vogte og forskjonne, foråt
gjore sig selv lykkelig og opfylde en boiere bestemmelse end et elen-
digt arbeidsdyr.
Men om end ikke de forste mennesker stod saa boit som nutidens
med hensyn til formfuldendtbed og trækkenes skjonbed, saa stod de
dog baade i boldniug og udseende boit over de andre dyr. Ved sin
opreiste stilling, sin rolige gang og sine fine med myg hud bedækkede
lemmer var de vidt forskjellige fra den ovrige dyreverden, og deres
særegne og rene ansigtstræk, samt fremfor alt deres bimmelske og
trodsige blik maatte indgyde ærefrygt forbauselse og forskrækkelse
hos de andre dyr.
Ogsaa ser man, at alle dyr underkaster sig menneskets herrevelde
og bliver enten dets troeste tjener og bundsforvandte, eller de frygt-
somste flygtninger,der af naturen erkjender dets overmagt og trækker
sig til båge til odemarkerne. Alle vilde dyr bar rædsel for menne-
skene. Det er sjelden at selv de vildeste rovdyr anfalder menneskene,
om de ikke forst forstyrres, og det berettes, at mange jægre bar frelst
sig ved at se loven skarpt i oinene; disse bar da ikke vovet noget an-
greb. Mange dyretæmmere faar ogsaa de vildeste og grummeste dyr
naar de er paa marken, som oftest paa alle fire og paa bænderne altid
paa knogerne med fingrene indover, aldrig paa den flade baand. Naar
de gaar paa to eller blot paa fodderne sker dette i en kroget stilling,
aldrig opreist som mennesket, ligesom de har en storre og mere hæn-
gende mave. I ovrigt er deres levesæt lidet kjendt, men de siges at
vise ombed og kjærligbed for hverandre og kunde muligens led efter
led opdrages til buslighed. I Europa levede ogsaa menneskelignende
aber under tertiærtideu.
MENNESKET
77
Smalabe (Semncpitqecns ruhicuDdus ) Kulu-Kamba.
(MenDeskelig abe, staaeiide mellem chimpaDsen og gorillaen.)
78
MENNESKET
J^.o.NlK'W-\K^-^
Gorilla.
MENNESKET 79
til at være sig underdanige blot ved sit blik, ligesom det ofte ind-
træffer,at menneskene rnisbruger sin magt over dyrene til at plage og
mishandle dem, iiagtet disse har ligesaa stor ret til livet og dets nyd-
elser som de selv. Indrommes maa det imidlertid, at hele den ovrige
dyreverden fandt sig overtruffet ved menneskets optræden, og at alle
dyr maa betragte det som sin skytsgud eller sin tugtemester.
Det ligger udenfor dette arbeides plan at gjennemgaa menneske-
legemets anatomiske bygning og organisation. Vi vil blot nævne, at
dette legeme, der har en saa sublim og fuldkommen sammensætning
bestaar af ikke mindre end 207 ben, foruden 32 tænder hos det voxne
menneske, hvilke ben er forbundne ved brusk og sener samt er mere
eller mindre bevægelige og udenpaa bedækket med legemets mygere
dele og muskelbygning.
Foruden 7 hals og ryghvirvler, der udgjor en ledet sammenstæning,
har menneskelegemet ogsaa 74 enkelte eller dobbelte led for bevægel-
sens bekvemmelighed. Nervesystemet har sin holeste organisation i
hjernen, der er hovedsædet for aandens virsomhed, og som har sin
storste udgrening i rygmarven, hvorfra nervetraade breder sig til le-
gemets ovrige dele. Pet er ogsaa gjennem nervernes paavirkning, at
legemets muskler sættes i bevægelse og folelsen opstaar. Eftersom al
folelse sker udelukkende gjennem nerver, saa er det ogsaa i forbindelse
med en særskilt sammensætning af disse, at vo.re ydre sanseorganer er
blevne konstruerede hver for sit særskilte brug— for syn, horelse, lugt,
smag og folelse, hvilken sidste har faaet sin fuldkomneste udvikling
i det yderste af fingerspidsene.
Menneskene saavel som dyrene har sine særskildte organer, hvert
til sit brug, maven, leveren og farmerne for fordoielsen, luftroret og
lungerne for aandedraget, samt hjertet og aarerne for blodomlobet, og
det kan ti] f oies, at hjertets og pulsens slag i normal tilstand er mel-
lem 70 og 80 i minuttet, og at legemets varme sædvanligvis er + 37°
Celsius (98,6 Farenheit).
Heller ikke kan vi her beskrive menneskets aandsevner, dets for-
nuft, tænkeevne, vilje, indbildningskraft og skjonhedssands, hvormed
den psychologiske videnskab egentlig sysselsætter sig. Vi vil her blot
i korthed give en oversigt over jordens urfolk og de særskilte menne-
skeracer.
Og eftersom det er overenstemmende med naturens orden at stige
op fra de lavere til de hoiere, saa maa man antage, at de saavel i fy-
sisk som aandeligt henseende laveste menneskeracer er de ældste, de
forst til blevne, og at disse siden er blevne fortrængte af en mere in-
telligent race, der er kommen efter dem og bleven deres overmænd.
Thi der findes endnu menneskeracer, der ublandede hverken kan fuld-
kommen civiliseres eller duer til herefter at beherske jorden, hvor om-
80
MENNESKET
byggeligt man ogsaa vil opfostre dem.
Man ved ikke om ikke endnu lavere
racer end de du levende har existeret
og forsvundet fra jorden. Ligeledes
maa det antages,at dere der har været
stammepar til de ulige racer, uden at
disse har kjendt hverandres tilvær-
else. Hver verdenstrakt har saaledes erholdt sine oprindelige ind-
vaanere, som enten er indflyttete eller har faaet sin tilværelse paa ulige
lokaliteter, idet man dog maa anmærke, at alle racer er blevne til i
trakter med en tropisk natur og sydens planterigdom.
.Naturforskerne har dog havt forskjellige meninger om jordens ur-
folk, idet alle ældre forfattere, vel ikke af fysiologiske grunde men for
ikke at stode an mod den mosaiske berettelse og den deraf indgroede
f clketro, har antaget, at mennesket nedstammer fra et urpar. Dette
har nogle sogt hos negerne, nogle hos mongolerne og andre hos Peru-
vian erne.
De yngre forfattere derimod antager saavel af fysiologiske grunde
feom af hensyn til psykiske foreteelser, at urfolkene har været flere og
fra ulige par opstaaet paa forskjellige steder paa jorden, de lavere forst
og siden de hoiere saavel i fysisk skjonhed som aandelig overlegenhed
fuldt udviklede fclkestammer.
I»landt forskerne har der ogsaa hersket forskjellige meninger om
menneskeracernes forste optræden og de steder paa jorden, hvor de
forst har vist sig. Sædvanligen har man tåget bjergene til udgangs-
punkter, saa at de mongol iske racer ansees at skrive sig fra Altai, in-
dianerne fra Andesbjergene og de kaukasiske folk fra Kaukasus.
Intet er imidlertid usikrere end lignende antagelser, thi om folke-
MENNESKET
81
Gorillahoved
Kapucineraben. Spiudelabe. Orang-Utang.
Smalabe. Bavian. Kulleabe.
82
MENNESKET
Ulvens hovedskal.
Svinets hovedskal.
Menneskets hovedskal.
Hvalrossens hovedskal.
Jervens hovedskal.
Ottereus hovedskal.
MENNESKET
83
Bjornens hovedskal. Tumlerens hovedskal. Hestens hovedskal.
Skallerormens hovedskal. Sælens hovedskal Leddyrets hovedskal.
Den tamme kats hovedskal
84
MENNESKET
Menneskets bensystem.
MENNESKET
85
Bryst og bughulerne hos mennesket, aabnede forfra.
86
MENNESKET
Menneskets muskler.
MENNESKET
87
Vertikalt tværsDit af menneskets hjerne og rygmarven.
33 MENNESKET
slagene ogsaa beboede hoiderne for de sumpige floddale,saa beviser ikke
dette, at mennesker forst optraadte i bjergenes odemarker. En anden
antagelse er, at udviklingen begyndte ved polerne^ hvor temperaturen
forst blev lavere, og at alt liv egentlig har udbredt sig derfra, samt at
menneskeslægtens forste vugge er at soge i polaregnene.
Man tor vel ikke paastaa, at menneskene i almindelighed har havt
polerne til sit udgangspunkt, men man savner dog ikke grund til at
antage, at de forste urtyper er opstaaet der under tertiærtiden og der-
fra videre udbredt sig med varmen og vextligheden, samt at sporene
efter de forsvundne urstammer muligens maa soges i trakter, hvor
ingen mer kommer hen, og hvor den evige is er det eneste monument,
der er bleven reist paa en for længe siden uddoet menneskeslægts
grave.
Ligeledes findes der forskjelig inddeling og klassifikation af de
forskjellige menneskeracer. Nogle forfattere, og blandt dem Cuvier,
inddeler dem i sorte, gule og hvide, andre antager, at der er en race
for hver verdensdel.
Andre forfattere inddeler menneskene i aktive og passive stammer.
De passive kommer da til at indbefatte alle de lavere racer af negere,
malajer, mongoler, sydhavsfolk og indianere, samt alle de urfolk, der
lidet eller aldeles ikke har optraadt i verdenshistorien, medens de ak-
tive udgjores af de hvide eller Kaukasiske stammer eller jordens
egentlige kulturfolk med sine talrige forgreninger.
Mest opmærksomhed fortjener Retzii og flere nyere forfatteres in-
deling efter hovedskallens form, kjævernes fremstaaenhed, og ansigts-
vinkelen, saameget mere som man i disse forhold har at soge grunden
baade til folkeracernes intellektuelle evner og for dens ydre skjfiuhed
i almindelighed.
Efter denne lære klassificeres racerne i tre afdelinger, nemlig: a)
langskallerne med bagud boiet pande og lang sammentrykket hoved-
skalle. b) Bredskallerne med lav pande samt bred og ovenfra ned-
trykt hovedskalle; og c) hoiskallerne med lodret pande samt hoi og
afrundet hovedskalle.
Det turde dog behove undersogelse, om visse folkestammer efter
barnets fodsel pleier at give dets hoved en unaturlig form, og om denne
skik kan tænkes at have nogen indflydelse paa hovedformen i almin-
delighed. Desuden maa man ogsaa tåge i betragtning, at flere folke-
stammer i ældre tider har modtaget indvandringer af andre mere
intelligente folk, saasom i Peru og Mexiko, ligesom ovre Centralamer-
ika har spor efter indflytninger, som gjennem blanding med urstam-
merne for en vis del har forandret hovedracen.
Med hensyn til hudfarven inddeles menneskene i gule, sorte, brune,
rode, og hvide, med en mængde mellemfarver tilblevne ved opblan-
MENNESKET
Egyptisk fellah. Zuav, Algier.
Araber fra Aden.
90 MENNESKET
dinger. Derfor inddeles meoneskene sædvanligt i f6lgende racer: 1)
Den iiiODgolske race af smudsig gul hudfarve, af hvilke mougolerne
staar paa et hoiere og tschuderiie eller polarfolkene paa et lavere ud-
viklingstrin; 2) den malaiske race med morkebrun hudfarve; 3)
Negerracen med sort hudfarve, af hvilke Papuas eller Buskmændene
er lavest udviklede; 4) Indianerne eller den amerikanske race med
kobberbrun hudfarve; 5) den kaukasike eller hvide race. Nogle forfat-
tere regner tschuder og mongoler til forskjellige racer.
De smudsgule racer har bredt hoved, sparsomt, sort, sædvanligen
slet haar, lav pande, fladt og bredt ansigt, kort, bred og ilad næse.
knoglede kindben, indsunkne, noget skjæve, længere adskilte oine,
bred mund og store orer; mændene har lidet skjæg, kvindene koniske
bryster. Af disse folk er polarfolkene eller tschuderne egentlig at be-
tragte som det nordostlige Europas og maaske ogsaa som en del af
Asiens urfolk. De er smaa af yæxt, langsomme og indskrænkede. har
aldrig hævet sig over jagt, fiske og nomadeliv, og er nu helt trængte
tilbage til polarlandene.
De egentlige mongoler derimod staar paa et hoiereaandsudviklings-
trin og kan delvis civiliseres. Men de bliver gjerne staaende paa et
vist udviklingstrin, fra hvilket de siden ikke naar fremover. De har
desuden en stærk tiiboielighed til tyranni, lader sig despotisk under-
trykke og faar desuden undertiden i flok og folge en stærk udvan-
dringslyst. Som krigforende horder har de undertiden optraadt i
verdenshistorien, men ligesaa hurtigt er de forsvundne for aldirg mere
at optræde igjen. -
Malaierne har morkere hud og lokket haar, tykke læber, stor mund
og sorte fremstaaende tænder; de er raske, hidsige og grumme og har
aldrig optraadt i verdenshistorien. De udgjor invaanerne i det asia-
tiske Arkipelagus og er mere storvoxte end mongolerne.
Den sorte menneskerace har sort silkeblod hud, uldagtigt haar,
foran sort og bagtil fladt hoved, tyk, bred og liden næse, knoglede
kinder, udstaaende mund og tænder og meget tykke læber; mændene
har lidet skjæg og kvindebrysterne hænger ned som pærer.
Negrene er ialmindelighed af indskrænkede aandsevner, og bliver
lidet mere end barn i tankegang og kultur, de har ingen historie og
rimeligvis ingen fremtid, men de er ofte ligesaa grusomme som feige,
og sælger sig selv og sine horn som slaver uden den ringeste betænk-
ning. Hos en del af dem finder man dog spor af dannelse, og mange
har gaaet over til Islam ligesom i kristne lande til kristendommen.
StOrste parten er derimod de raaeste fetischdyrkere.
De paa Ny Holland boende australnegre og de paa nærmeste oer bo-
ende papuas, er ligesom de afrikanske buskmænd de ynkeligste og
styggeste af alle folk og lidet overlegne dyrene. Disse er menneske-
ædere.
I
MENNESKET
91
Jode fra Smyrna.
Perser fra Ispahan.
Beduin fra Palestina.
Tartar fra Baku.
92 MENNESKET
Den kobbérbruDe eller amerikanske race er vel voxet, har langt,
sort, tyndt haar, kobber brun hud, bredt ausigt, lav pande, kroget
noget bugtet næse, fremstaaeude kinder og indsunkne oine. Mændene
har lidet skjæg, og kvindebr3^sterne er ovale.*) De er et mere intelli-
gent folk, tilbeder den store aand uden altere eller templer, kan kulti-
veres, og uagtet de aldrig har optraadt i verdenshistorien, lader de sig
ikke forkue, men forsvinder heller i odemarkene, hvorhen de hvide
har jaget dem.
Det er vanskeligt at sige, hvilke folkeracer er de ældste, og hvilke
der bor ansees for samtidige. Men i alle lande findes spor efter en la-
vere og fortrængt menneskestamme.
Den kaukasiske race eller middelhavsracen med sin hvide eller brun-
agtige hud, sin kjække og vel proportionerede legemsbygning, sit fine
og regel massigt formede ansigt, hvor hos manden er forsynet med et
vakkert skjæg og kvinden fremtrædersom den skjonnesteskabning paa
jorden, er den sidst udviklede, ligesom den vakreste og mest intelli-
gente af alle folkestammer. Det er denne folkestamme, der skal be-
herske jorden, medens de andre mere og mere fortrænges, forjages og
underkues. Folkeslagenes historie er ikke andet end den hvide races
verdenshistorie. Dog skal man ikke tro, at de hvide folk alene har
fortrængt urstammerne. Thi mongolerne i Asien, og endog de rode
indianere, har fortrængt en, som det synes, ældre folkestamme nem-
lig polarfolkene. Vist er det ialfald, at malaierne paa Borneo og an-
dre blandt Sundaoerne har fortrængt de oprindelige papuas til det
indre lands utilgjængeligo bjergegno og til de ubesogte vildmarker.
Denne omstændighed viser netop at folkeracerne nedstammer fra for-
skjellige par og forskjellige verdensperioder.
De kaukasiske folkeslag med alle sine nationerog afdelinger har og-
saa udbredt sig til alle lande paa jorden. Og det er denne folke-
stamme, der har gjort odemarken til blomstrende enge og blomstrende
enge til rygende odemarker — alt efter omstændighederne. Thi uagtet
de hvide mennesker som jordens egentlige kulturfolk har gjort de
fleste opfindelser og de hovedsageligste fremskridt paa kunstens, vi-
denskabens og tankens omraade, saa kan det dog ikke siges, at de har
været de bedste om end i det ydre de mest humaniserede.
Tværtimod kan det næsten paastaaes, at de har været de grusomste
af alle folk, samt at de gjenoem list, svig, bedrageri og vold har be-
gaaet de storetå daarskaber og frygteligste ugjerninger i verden, idet
de har benyttet sine opfindelser til torturredskaber. Men paa den
anden side maa man ikke frakjende dem alle de storværk, de har ud-
*) Ogsaa bækkenets form skal være forskjellig hos de forskjellige
racer. Det skal være ovalt hos kaukaserne, rundt hos den amerikanske
race, firkantet hos mongolerne og aflangt hos negrene.
MENNESKET
93
Indisk Kuli fra Madras.
Klijig (inaiid) fra Bortre Indien. Kling (kvinde).
94 MENNESKET
rettet paa opdagelseos vei, de sandheder, de har forsvaret, og det lys,
de har lulbredt over menneskehedeD. Alt dette tilkommer den kau-
kasiske folkestamme og hverken negre eller mongoler.
Bibelens Adam og Eva er kun folkeslagenes personligheder og in-
genlunde de forste i virkeligheden existerende mennesker paa jorden.
Th i menneskene nedstammer ikke fra et enkelt par, og de ældste stam-
mepar fursvandt fur flere hundrede tusinde aar siden. Muligvis kan
sagnet hentyde til en vis slægts stammepar, hvilket sagaen har for-
herligst i digt, Forovrigt er det baade Gud og mennesket til storre
ære, at det er fremkommen som en organisk udvikling end at være
"formøt af jordens st6v, " og saaledes udgjor "en lumpen masse af
animeret ler," som Lord Byron udtrykker sig. Men hvordan nu end
mennesket blev til, saa begavede skaberen det med en levende sjæl og
en gnist af himmelsk lys som en veiledning og kraft til en stigende
fuldkommenhed. Det sattes i alfald hid for at være jordens beher-
sker. Det er saaledes ikke blot dets ydre skikkelse, dets udvortes
Gudsbillede, men fornemmelig denne Prometheusgnist, som gjor, at
mennesket kan siges at være skabt i Guds billede og blevet en arving
til udodelighedens land.
Naar det videre heder, at det forste menneske smagte frugter af
kundskabens træ paa godt ogondt,saa kan dette,om man saa vil, tåges
i allegorisk betydning, hentydende paa menneskets overgang til fuld
selvbevidsthed fra en mer barnslig og i from enfoldighed tilbragt ung-
domstid, uagtet hele den mosaiske beretning kun er et osterlandsk sagn
eller digt. Th i om man skulde have et saa indskrænket gudsbegreb,
at man vovede at paadigte Gud, at han af tilfældig nykke eller lyst
til at prove sin skabnings duelighed, besluttede at sætte det fOrste
menneske paa prove, det være sig gjennem forbud mod at spise en vis
slags frugt eller hvadsomhelst, hvorved noget ondt vilde oi^komme i
verden, saa vilde Gud selv være det ondes ophav, da han, med sin al-
videnhed, maa have forndseet folgerne af dette forbud, — noget som
altsammen er en fuldstændig urimelighed.*)
*) Ordet arvesynd forekommer ikke i Skriften, og hvorfra man
egentlig har faaet læren om den er vanskeligt at forståa. Men naar
syndens forplantning gjennem den naturlige fodsel antages, saa er det
ubegribeligt, hvorledes de nrtodoxe dog kan frikjende Kristus for den,
thi, om man end kan fuldt tro paa hans overnaturlige undfangelse,
saa var han dog fodt af en kvinde og fuldkomment menneske, og det
or vel ikke alene manden, men ogsaa kvinden, der forplanter arvesyn-
den? At Kristus efter vor mening var fri, baade fra arvesynd og
anden synd, er overflodigt at paapege Vi har kun villet paavise
inkonsekvenserne af en lære,som egentlig i sin nuværende krasse form
skriver sig fra kirkefaderen Augustinus, der forfægtede læren om
"arvesynden og naadevalget. "
MENNESKET
95
Georgier fra Tiflis.
Armenerinde fra Achalig.
Tysker. flusser.
96
MENNESKET
Det onde i verden er derimod ikke noget absolut ondt, noget, der
er iidgaaet fra Gud, men noget, som maa være en nodvendig folge af
menneskets endeligbed og ufuldkommenhed, da det ikke her paa jor-
den kan være fri for fattigdom, feiltrin og forvildelser, der udgj6r
dotte onde, hvilket kun tilhorer den nuværende sanseverden. Og dette
onde kan ogsaa forplantes til hele slægter og tidsaldre derved, at feil
og skjæve ideer er udgaaet i lovene eller folkets tænkesæt, hvorved
man saaledes ledes paa afveie. Men paa den anden side er det men-
neskets bestemmelse at arbeide sig ud af raahed, toilesloshed, vold,
uret og vilde lidenskaber samt fra sine feil, fordomme og forkjerte be-
greb til fornuftig frihed, oplysning, kultur og forædling.
Det er ligeledes et rent sagn og digt om engles og andres fald fra en
god, lyksalig og fuldkoinmen tilstand til en ond, ulykkelig og barba-
risk, da den slags fornedrelse inden aandsverdenen er en umulighed.
Der findes ingen ond aand eller noget absolut ondt, thi alt det abso-
lute tilkommer Gud alene, der dog tvertimod er det absolute gode
uden nogen indskrænkninger, medens noget absolut ondt er utænke-
ligt. Læren om onde aaoder og d jævelen er ligesaa urimelig som læren
om de forste menneskers syndefald Den tilhorer baade den persiske og
jodiske sagnverden,oggjor sig selv umulig ved den ringeste eftertanke.
De forste mennesker var hlot born. Gud, som var disse borns fader,
holdt sin beskyttende haand over dem. Han lod dem voxe og styrkes
i aanden, og han elskede dem, fordi de var hans born. Dette er endnu
vor storste trost, at vi, da Gud er vor fader, ogsaa er hans born, som
han hjælper, naar det behoves, og som han ugjenkaldeligeu trykker
til sin evige kjærligheds bryst.
MENNESKET
97
.4^ ■^'■^^ -/
Koreaner,
Giljak (kviiide) fra Ost-Sibirien.
Japaneser.
VIII.
DE VILDE OG KULTURMENNESKET.
Om det blot var naturvidenakaben, der i samklang med de resulta-
ter den har vundet gjennem forskninger, vovede at paastaa, at men-
nesket fra begyndelsen af ikke er udgaaet af nogen aabenbarelsens
skole eller stammer fra nogen hoiere magt, men at hele menneske-
slægten, hver stamme for sig, i begyndelsen har levet i en naturtil-
stand, som ikke har været meget forskjellig fra vor tids vi Ides, saa
skulde man muligens gjore haan af en saadan paastand, og kalde den
ensidig for ei at sige kjættersk, ugudelig eller blot grundet paa selvbe-
drag.
Men man er netop ved selve oldforskningen og ad rent historisk vei
kommen til samme resultat; thi alle mindesmærker, gravstene, sten-
redskaber og lignende, som man i ethvert land paa jorden km opdage
efter landets ældste eller ialfald ældre indvaanere, beviser paa en
overenstemmende maade, at disse folk har været naturbarn, vilde jæ-
MENNESKET
99
Chineserinde.
Kalmuck fra Astrakan.
Chineser.
MaDguD fra Vest-Sibirien.
100
MENNESKET
gere eller fiskere af samme udvikling som storste parten af de vilde i
vor tid.
Det er ogsaa tydeligt, at saalænge menDeskeiie levede blot af træer-
Jies frugter og i sydens yppighed samt gik og drorate sit liv iDort mel-
lem pisanger og kokospalmer, saa efterlod de ikke noget mærke eller
mnidetegn til efterverdenen. Og hvem ved, i hvor mange aartusinder
de levede i dette barndommens uskyldige blomsterland, og hvilko
strider og behov, der drev dem ud foråt s6ge et andet hjem, andro lui-
kommekilder og en anden næringsvei, hvorved de kom til at foran-
dre sit levesæt og saa lidt efter lidt at opfylde jorden?
Men af de anlæg,8om vi finder nedlagte i menneskets sjæl og af kul-
turens gang i verdenshistorien indser vi tydelig, at skaberen har ladet
mennesket blive til foråt udvikle sig selv, voxe til, oparbeide sig, kul-
tiveres og beherske jorden. Vi ser, at.det er paa grundlag af denne
MEJ^NESKET
101
Eskimo.
Nordamerikawsk Indianer. Sydamerikanske Indianer.
102 MENNESKET
om Og langsomt gaaende udvikling, at ikke blot læren om jorden, og
hvad paa den er kommen til ved alle opdagelser og opfindelser, men
selve læren om Gud har paa samme maade udviklet sig fra dunkle
anelser til fuldstæudig vished.
Selve messias-ideen, som den aabenbarede sig hos joderne, havde
fra en dunkel anelse,^et uvist haabom menneskehedens forædling eller
loftning udaf morke og uvidenhed af vildfarelser og lænker, voxet
mere og mere til vished om en kommende forloser, der som en ny ver-
denserobrer skulde befri jodefolket fra fremmed aag, tåge det fra Ju-
dæa rykkede spir tilbage og oprette Davids hus til et nyt rige i det
erobrede Jerusalem.*) At alligevel denne sikre forhaabning aldrig
gik i opfyldelse, at den efter det Babyloniske fangenskab mere og
mere udbredte venten paa en ny konge over j6deland blev frugteslos,
dertil ser vi gruuden i jodefolkets politiske skjæbne og i den adsplit-
telse, der rammede et folkeslag af den mest eiendommelige og skarpt
udprægede nationalitet, og som til paa kjObet gik og hoverede over at
være Jehovas eget folk. Og den helt, som der optiaadte foråt om-
skabe menneskeheden til lys og sandhed,til frihed, kjærlighed og udo-
deligt haab, stemte ikke paa nogen maade overens med disses messi-
as-ide. Han kom til sit eget, og hans egne anammede ham ikke, thi
han levede i foragt og dræbtes som en ugjerningsmand.
*) Allerede hos Esaias, især efter 40de kapitel (den del, der ikke er
skrevet af profeterne men efter det babyloniske fangenskab), viser
det sig hvorledes messiasbegrebet da havde udviklet sig, og hvorledes
man forespeilede sig, at den jodiske gudstjeneste skulde blive alment
raadende, og at Jerusalem var udseet til middelpunkt for et alminde-
ligt verdensrige, dor skulde beherske alle folk. gjore dem underdanige
og lægge dem i lænker. Paa Kristi tid fol te joderne det romerske aag
saa trykkende, at det maatte kunne forudsees, at denne tilstand vilde
ende med opror og tillige med underkuelse ifOlge romernes noksom
bekjendte udryddelsesbegjærlighed. Disse opror udeblev h(.'ller ikke
ligesaa lidt som de romerske hære, af hvilke Jerusalem indtoges og
odelagdes under Titas, aar 70, hvorefter den jodiske nation adsplitte-
des. Senere iod keiser Hadrian (117 — 188) nedrive levningerne af Je-
rusalem til grunden og opfore en til Jupiter helliget stad, kaldetAelia
Capitolina, med et Venus tempel paa det angivelige Golgata. Paa
samme tid (132 — 135) optraadte blandt de i Jodeland forblevne joder
en fantast, der kaldte sig Bar-kokba (stjernens son, efter 4 Moseb. 24,
17),udgav sig for den rette Messias og mishandlede de kristne grusomt
samt foraarsagede et opr6r, der forvandlede landet til en 6rken og be-
røvede joderne deres sidste kraft. Under Justinians regjering, aar 522,
optraadte en anden jode, Dunaas, udgav sig for Moses's son og voldte
et oprOr i Østerlandene. I de kristnes kirkelige skrifter skildres denne
jødefolkets skjæbne som en forfærdelig straf for dets ulydighed. Men
historien, der maa betragte alt fra et mere praktisk standpunkt, kan
ikke dele denne anskuelse eller paastaa, at dette mer var en straf
for joderne end for andre folkeslag, der paa samme maade bukkede un-
der for overmagten. Selv om joderne alle havde antaget kristendom-
men, var deres skjæbne rimeligvis ikke bleven forskjellig.
MENNESKET
103
Botokudin fra Sydamerika. Peruaner fra Sydamerika.
Patagonier fra Sydamerika.
104
MENNESKET
Men iiaar det i de gamle sagn berettes, at gliderne kom til jorden
og blandede sig med menneskene, hvem de behandlede som kammer-
ater eller de intimeste fosterbrodre, og med hvem de ogsaa indgik svo-
gerkab, idet de giftede sig eller ialfald levede i kjærligheds forbindel-
se*) med jordens dotre, saa ser man strax, at man er kommen ind paa
usandsynlighedens omraade fra uvidende tidsaldre. Sagnets opkomst
kan let forlkares saaledes, at det har været indvandrede fremmede af
overlege-n dannelse, som de raa folk har anseet for guder, og derfor
vist gudommelig ærbodighed ved et slags tilbedelse med ofringer og
æresbevisninger.**)
Endnu mere eventyrlig er berettelsen om, at de forste mennesker
opfostredes af Gud, der tit og ofte besogte dem og belærte dem om
forskjellige ja endog de mest verdslige sagerf), eller at han personlig
*) Ogsaa hos Moses staar det, at Guds sonner tog menneskenes dei-
lige dotre til hustruer. 1 Mos. 6:2.
**) Ex^mpler paa saadant i den senere tid læses i Ap. G. 14: 11 —
18, hvor folket i Lystra troede at have besog af guder og kaldte Bar-
nabas Jupiter og Paulus Mercurius, samt vilde ofre til dem.
t) "Skal jeg tåge vare paa min broder?" svarer Kain meget næse-
vist ligesom til en ligemand, 1 Mos. 4: 5. Videre heder det, at Kain
frygtede at blive dræbt (V, 14), — men af hvem da han ikke engang
havde en broder, men kun fader, moder og sandsynligvis sOstre? — og
at han derfor fik et mærke paa sig. Kain flyttede med sin hustru,
der naturligvis var hans soster,o3tover, hvor han hyggede en by — men
for hvem hyggede han?— for sin familie, thi andre var der jo ikke.
Det var vel idetmindste blot et hus, om ikke beretningen skal være
altfor urimelig.
MENNESKET
105
Anamit.
Malaj fra Siam.
Kap-malaj
10(3 MENNESKET
aflagde besog hos visse patriarker og iudgik forbund med dem, aldeles
som iiaar mennesker slutter venskab sig imellem. Man har paa denne
maade gjort Gud fuldkommen menneskelig, med visse lidenskaber,
onsker og til og med hævngjerrighed,ligesom der altid kan fremsættes
sporgsmaal om grunden til, at Gud til en saadan omgang kun skulde
have udvalgt en vis familie eller et vist folk og ikke har alle menne-
sker lige kjær eller onsker alle menneskers guddommelige undervis-
ning, samt hvorfor han ikke personlig viste sig paa andre trakter af
jorden hos fortidens raa folk eller i andre tidsaldre, der ogsaa nok
kunde have havt brug for en umiddelbar berorelse med det holeste
gudsvæsen.
Og da visse af fortidens lovgivere eller prædikanter har forsikret,at
de har talt med Gud, og af ham faaet sine bud og befalinger til men-
neskeue,saa fremstaar de altid mere eller mindre som bedragere*) eller
idetmindste som visionæro, der har tåget fantasiens droinme for vir-
kelighed. Thi Gud er en aand, til hvem vi blot kan nærme os i aand
og saudhed. Han besoger os aldrig personlig og indgaar heller aldrig
forbund med nogen af os som med sine lige, om vi end, som allerede
grækerne sagde, tilhorer hans familie**). Vi staar dog ogsaa i aandelig
henseende langt tilbage for ham.
Alligevel kan det ikke benægtes at ogsaa Gud besoger os, om dette
end ikke sker paa en saa materiel maade som ved en umiddelbar og
personlig aabenbarelse. Han kommer til os i dagens lys, i himlens
azur, i vaarens prakt og i den glimrende stjernehimmel. Vi ser hans
spor, hvorsomhelst en blomst dufter eller et ax boler sig, og vi horer
hans rost i sommervindens sus, i lundenes sang, og i flodens og torde-
nens drou, paa samme maade, som vi fornemmer den i sandhedens
ord, i frihedens tungemaal og i vort eget hjerte. I andagtens stille
ro, i bonnens fred og i kjærlighedens hengivenhed kommer han til os
med uendelig trost, med salighed og med haab.
Og hvem er det som giver os styrke i striden, kraft i fristelsen, taal-
modighed i lidelser, trost i sorgen og længselens glæde i d6den,om ikke
han, den himmelske fader, der anes i hver menneskesjæl og er aaben-
baret i kristendommen. Paa samme maade har han besogt menne-
skene fra tidernes begyndelse og hargivetdem en forstand at opdyrke,
et hjerte at forædle og en anelse om skaberen,om en Gud i mennesket
og i naturen, om en forloser i dåden og om et andet liv, hvor han vil
*) Ogsaa i vor tid har man beviser paa lignende hos mormonismens
grundlæggere. Hvert kapitel i Mormonens bog begynder nemlig med
den bekjendte formel: "Og Herren talte til sin tjener Joseph Smith
og sagde." Dette troes naturligvis af mormonerne.
**) Ap. G. 17: 28, Paulus citerede disse ord fra den græske poet
AratuB.
MENNESKET
107
Kajak fra Boi'dgo.
Maori fra Ny Zeeland.
HovdiDg fra SuJu-oerne..
Kvinde fra Tonga-Oerne,
108 MENNESKET
forsamle sine born fra alle jordens kloder og give hver og en sin arve-
del af hans kjærligheds rigdom.
Stille ogiuforstyrredebetragtninger for sig selv skulde ogsaa natur-
barnet kunne faa et indre blik paa guddommeligheden og en ide om
det overnaturlige, hvortil saa mangt et fro findes nedlagt i vor sjæl,
og vi ved ikke, om saa ikke undertiden har været tilfalde. Men dog
maa ]nan tro, at det ydre liv forte mennesket paa andre tanker, og at
det heller lyttede til alle og enhver, der havde faaet det indfald at op-
finde urimeligheder og fortælle gudesagn, end overlod sig til rolige
betragtninger.
Vi kan altid tænke os de fyrste menneskers naturtilstand om ikke
som rent dyrisk, saa dog som en ubevidst, or, glad, uskyldig og le-
gende barndomstid uden selvfolelse eller reflexioner. Forst senere op-
stod herskes3"ge og begjærlighed. og paa samme tid utoilede lidenska-
ber, had, vildhed,kiv og raahed i tankesættet. Man samlede sig i visse
grupper, man kom til at gjore indgreb i hinandens omraader, og der-
ved kom endog disse fredelige forste mennesker i luven paa hverandre
og til at skaffe sig anforere eller rettere slagskjæmper for menneskenes
forste, men nu i glemselens nat forlænge siden begravede krige.
Utallige menneskealdre gik imidlertid endnu maaske med, inden
menneskene paa denne vis kom i handgemæng,og under hvilke de til-
bragte sit liv i det behageligste broderskab. Paa mange steder synes
de vilde folkestammer endnu idag at leve ligesom i fortrolig enighed
og vise tegn paa dyder, hoisindethed, og ædelmod,der skulde være til
hæder endog for de mest civiliserede folk, medens der fra andre hold
berettes om vilde, der ligger i evige feider, og hvor de forskjellige
stammer forsoger at 6delægge,udrydde og æde hverandre uden den rin-
geste betænkelighed.
Sikkert er det imidlertid, at de vilde folkeslag i vore tider er bed-
re, saalænge de lever adskilte for sig selv,da de er godmodige, gjæstfri,
venlige, tjenstvillige og af ædelt sindelag,om end samtidig barnslige,
uvidende, fordomsfulde og stundom ogsaa grusomme *) og enfoldige.
Derimod bliver de altid fordærvede, saa snart de kommer i berorelse
med den civiliserede verden, hvis lyder,vildfarelser og laster de gjerne
tilegner sig uden at skaffe sig deres dyder. De bliver saaledes listige,
træddake, falske, foræderiske og tilboielige til tyveri og drukkenskab
og bukker ofte under for sine begjærligheders tilfredstillelse.
*) Saaledes omtrent skildrer Catlin Nordamerikas frie Indianere.
Saa langt gaar gjæstfriheden, at den hungrige fremmede stiltiende
faar gaa ind i teltet og spise sig mæt af den kogende lergryde. Om
sydhavsfolkene ved vi, at de ofte har tilbudt sine hvide gjæster sine
hustruer og sOstrs. En kraftfuld stamme er paa den maade opstaaet
paa oerne, især efter englændernes beaog hos de indfodte.
MENNESKET
109
Aino fra Jesso.
Negrito fra Filjppinerue.
Aino (kvinde) fra Jesse.
Nyhollænder.
110
MENNESKET
Samme indflydelse bar kristendommens indforelse havtpaa sydhav8-
folkene, thi fra at være lykkelige, uskyldige, gode, om ogsaa stundom
grusomme naturborn er de gaaet over til at blive kulturens vrænge-
billeder oghariklædt sig den kristne dyrkelses brogede narrekappe. De
er blevne ulykkelige, idet man bar bibragt dem mere, end de bar kun-
net fordoie. De bar blot nippet til dannelsens bæger,men paa samme
tid tomt til bunden bægeret med civilisationens laster og kulturens
afskum, der for var dem ubekjendt. Det er forst deres kommende
slægter forbeholdt lidt efter lidt at tilkjæmpe sig kulturens velgjer-
ninger.
Vi ved ikke, paa hvilken maade dannelse og kundskaber begyndte
at vise sig hos de gamle vilde folkeslag, blandt hvilke rimeligvis visse
familier eller visse personer tid efter anden har været fremragende.
Men hos de ældste folkestammer synes dog ingen kultur at have op-
MENNESKET
111
^. -:^%^^^;.;^
Ny-Kaledonier. Papua fra Ny Guinea.
Papuapige fra Ny Guinea.
112 MENNE8KET
staaet, og endnii idag har flere racer og folkeslag kun til en vis grad
kunnet civiliseres, efterat de er komne i berOrelse med andre folk. De
fCrste spor til kultur finder vi hos mongolerne, fra hvem dannelsen
rimeligvis har udbredt sig til de hvide folkes]ag,der mere og mere har
tilegnet sig den og er blevne jordens kulturfolk, saa at ingen hvid
stamme er bleven staaende paa det vilde standpunkt eller fcrbleven i
en ligesaa raa og uvidende tilstand, som flere af de ovrige menneske-
racer.
Ofte horer man personer prise barndommens lykkelige tid, dens tro,
dens uskyld og dens sindsro,som noget langt bedre end hvad man i de
modnere aai* har kunnet forskaffe sig ved erfaring og selvprovelse.
Konsekventsen heraf bliver, at man ogsaa foretrækker den vilde for
kulturmeunesket og priser ham som langt bedro og lykkeligere. Thi
barnet og den vilde udmærker sig ved enfoldig naivitet og har et
sindjder er let modtageligt for indtryk, men som ligesaa gjerne hylder
det urimelige som det rimelige, idet en livlig fantasi ikke er under-
kastet fornuftens provelser.
Det indsees alligevel let,at denne forestilling er falsk, og at den lykke,
man selv foler og forstaar at nyde, den tro og overbevisning, man
har tilkjæmpet sig paa fornuftens og sandhedens vei, og den uskyld,
den dyd og den sjælsstorhed man har vundet gjennem kampe
og fristelser, er langt hoiere end baade barnets og den vildes, som ei
selv ved, om de eier alt dette eller ikke. Og ligesom barnet skulde
forgaa eller fare ilde uden skjotsel, saaledes er den vildes ydre liv ofte
beklagelsesværdigt. Han maa kjæmpe baade mod dyrene og elemen-
terne. Solen brænder ham og torrer hans frugt eller hans vandkilde;
han gjennem blodes af regnet, pidskes af stormen, bedækkes af sand og
urenligbedjOg om han ikke bor i et tropisk klima, har han endnu flere
besværligheder at kjæmpe mod i sin elendigheds land.
Vi kan derfor ikke noksom prise os lykkelige, fordi vi, om vi end
omgives af dannelsens laster og vildfarelser, der har bragt saa megen
nod og saa mange bekymringer i samfundet, dog kan gjore os delag-
tige i kulturens velsignelser. Dog er flertallet af vor tids folk en
mellomting mellem vilde og kulturmennesker, idet de har formeget af
de forste foråt være civiliserede og formeget af de sidste til at være
uskyldige naturborn. Daarlige folkeskoler og opdragelsesmidler,
mangel paa lyst og vilje til at skaffe sig forstand og kundskaber samt
stolthed, overmod, selvtillid og egenkjærlighed, der bringer en til at
tro, .at han ved, nok og er et monster paa duelighed, er den mur, der
har reist sig mellem tidsalderens forstand og folkets daarskab.
Det er imidlertid ikke altid lærdom eller et ensidigt kundskabsfor-
raad, men mere en mangesidig, humanistisk dannelse med opnaaelse
af en oversigt over sin tids videnskaber, der gjor oe; værdige til den
MENNESKET
113
Somali fra Aden.
Nubier fra Nord-Afrika.
114
MENNESKET
ædle beiiævDelse kulturmennesker. Storst er imidlertid den, der, lige-
gyldigt i hvilken sarafundstilliDg han befinder sig, arbeider paa men-
neskenes oplysning, og som opofrer sig for frihed og foradling, for
sandhed og menneskerettigheder. Hans ord skal ikke blive en raa-
bende rost i orkenen, men hores gjennem tidsaldre og kun om ham
kan man med Leopold sige: "En graanet filosof er menneskehedens
konge."
j
MENNESKET
115
Motschuana fra Syd-Afrika.
Sudan-negere fra Nord-Afrika.
116
MENNESKET
Zulu fra Natal.
Aandili, kafferbovding fra Syd-Afrika.
MENNESKET
117
Hottentott fra Syd-Afrika.
Buskman far Syd-Afrika.
118
MENNESKET
A M^Af^h. '/^r^fp^:
03
fl
<D
'S
03
M
P
03
03
F-4
CD
03
H
IX.
MENNESKETS TVENDE DANNELSESMIDLER.
MeDuesket fodes kun med anlæg,dyret derimod med fuldt udviklede
egenskaber, ethvert efter sin art. Lige efter fodselen kan dj-ret gaa
eller bevæge sig paa egen haand, hos fuglene efter nogle faa dages
forlob. Det har samme instinkter som forældrene, voxer hurtigt og
kan snart leve paa egen haand i henhold til naturens anvisninger.
Barnet har derimod intet andet instinkt end at holde sig til moderen.
Det maa lære baade at gaa og tale, baade at lege og forståa; det voxer
desuden saa langsomt, at næsten to trediedele af en menneskealder
medgaar, for barnet bliver fuld voxent.
Det nyfodte barn træder ud i verden med graad. Dermed skal det
dog ikke antydes,at menneskets liv bliver et sorgens liv, en verden af
taarer, klage og modgang i det liv, som vi fodes til. Barnet taler heri-
gjennem blot sit forste sprog med den det medfodte naturlyd. Efter-
som barnet voxer til, kommer glæder og opfylder dets sjæl. Det ler
af verden og dens underligheder, om end ei med den samme bevist-
hed, som tænkeren, naar han med en ironisk foragt for verden
behandler hverdagslighedeu eller drager et humoristisk skjær over da-
gens skygger.
120 MENNESKET
Ligesom livet ialmiDdelighed berettiger mere til spog end til taarer,
eaa kan man ogsaa paastaa, at mennesket af naturen mere er at be-
tragte som et glædens end som et sorgens barn, uagtet det paa den
anden side altfor ofte arbeider paa at komme under' sorgens og lidel-
sens formynderskab. Intet andet dyr kan smile eller le, ligesaa lidt
som det kan adtrykke sin smerte gjennem sang eller begræde dette
livs knusende ubehageligheder. Kun mennesket formaar at le af glæde
eller betages af henrykkelse, ligesom det alene kan dybt oprores og
gribes af sorgens magt og af lidelsens herrevælde.
Thi om end dyrene har sine egne naturdyder eller sine forskjellige
tegn paa glæde og smerte, for lidelser og velbefindende,saa savner de dog
menneskets evne til at le og dets smilende udtryk,dets blik og omvex-
lende ansigtsudtryk, hvormed det betegner had eller kjærlighed, mild-
hed eller vrede ved blotte bevægelser af ansigtsmusklerne. Kun men-
nesket kan være skjont i sine taarer eller afkjole de klagende sanser
ved en flcd a f oiets regn, som sorgen har samlet over hjertets hellig-
domme. Et haardt eller knust hjerte fmdes hellerikke hos dyrene; det
tilhorer beklageligvis blot mennesket.*)
Men udenfor disse særegne karaktertræk,staar mennesket i enhver
henseende over den dyreverden som omgiver det. Thi om end dyrene
har sine særegne af hverandre forstaaede lyder og lokketoner, som ud-
gjor skovens sprog, saa har mennesket evner til at frembringe artiku-
lerede lyd og rythmisk sang og derigjennem ogsaa til sprogdannelse,
til at udtrykke sine tanker, hvorved det kan meddele sig til andre
mennesker.
Ogsaa fuglene har sin sang, der med alle sine afvexlinger dog altid
er den samme. Menneskets sang derimod er en sig selv udviklende og
i nye former udviklet evne til gjennem musikkens toner at udtale ak-
korderne i dets egen sjæl. Der findes heller ikke i hele naturen noget
vakrere at hore, end en opovet og uddannet menneskestemme.
Denne menneskets evne til lob paa toneskalaen inden et vist omfang
er vel medfodt, men kan, gjennem fivelse, betydelig udvides, uden at
man derfor kan sige, at den hoist udviklede vokalmusik er vakrere end
naturens simple melodier, der fostredes blandt bjergene og regner sin
forste tilværelse i skovenes land. Og hvor mange har ikke sunget
bort sin uro og sine klager, ligesom man ogsaa finder, sangen at være
glædens tungemaal.
*) Denne forfatterens paastand, at de dybe fålelser af sorg og glæde
blot viser sig i menneskets liv er neppe ganske rigtig. Der gives nem-
lig til fælde, da dyr utvivlsomt lægger saadanne for dagen. Hvilken
liflig glæde viser ikke en hund ved synet af sin herre, og det berettes,
at en hund har lagt sig paa sin d6de herres grav,og ikke har villet lade
sig fjerne derfra. Udgiveren.
MENNESKET
121
Kileskrift (Assyrisk).
Tv*
Japanesisk.
Kinesisk.
%;
/i;;;Okv:^yvf^/,i^^^
Persisk.
122
MENNESKET
A o
B ^
J d
E e
^
Ålpba
Beta
Gamma
Delta
Epsilon
Zeta
Eta
Theta
Arabisk.
Det græske alfabet
/ i
K x
Al
M fx
N v
Sl
O o
n n
Jota
Kappa
Lambda
My
Ny
Xi
Omikron
Pi
P Q
-2" a f
Tt
T v
^ q>
X x
«P v;
S2 w
Rho
Srgma
Tau
Ypsilon
Phi
Chi
Psi
Omega
f
sl
t
y
f
ch
ps
Aleph
Beth
Gimel
Daleth
He
Waw
Sajin
Spiritus
lenis
bh b
gh g
db d
h
Det hebræiake alfabet.
n Cheth
D Thet
> Jod
2 finis Kapb
^ Iiamed
10 finis Mem
3 finis Nnn
Samech
ch
V
Ajin
t
D
Phe
J{ finis
^^ Zade
c
P
Koph
1
-^
Rescb
m
Z'
Sin
n
•^
Scbin
8
n
Taw
f
z
k
r
8
sek
th t
MENNESKET
128
Men forudeD sangen har mennesket, som anfort, ogsaa faaet evner
til at danne sig et sprog, hvormed det ene menneske kan meddele sig
til det andet og give hver gjenstand, hver sag, og hver handling en
benævnelse, som forstaaes af andre, og sætter det istand til at beher-
ske verden ved ordets magt.
Sproget er saaledes et af menneskets forste dannelsesmidler. Og
uden disse evner til at medeie sig,skulde mennesket med al sin kunst-
færdighed blot staaet som en stum marmor stotte og presenteret sin
Hieroglyfer (de gamle egypters skrifttegn).
plastiske skjonhed for de ovrige dyr. Det er ogsaa tydeligt, at de
fOrste menneskers sprog var ganske simpelt, barnsligt og monotont
og nære nok bestod af en af de simpleste naturlyder sammensat rot-
124 MENNESKET
vælsk, ligesom n>an i vore dage horer det dog betydeligt mere udvik-
lede kinesiske sprog*).
Man dannede sig lidt efter lidt det fOrste sprog rimeligvis ved efter-
h^erming af naturlyder. Og sikkert forgik mange tidsaldre, for spro-
get blev noget andet end benævnelser paa de sædvanligste gjenstande
og handlinger, saa at man ved tegn og gebærder maatte erstatte, hvad
tungen ei kunde udtale og hvortil man manglede ord.
At forske efter det forste sprog er ligesaa taabeligt som at soge efter
den forste taare eller det forste kjærlighedskys. De er forsvundne
for længe siden for aldrig mere at findes igjen.
Men ved et nogenlunde uddannet sprog erholdt ogsaa menneskene et
dannende baand sig i meliem samt et udtryk for sine tanker, begreber
og forestillinger, der i begyndelsen var lige simple, barnslige og ind-
skrænkede som menneskets forste sprog. Thi ligesom selve barnets
jolren ligner billeder fra en poetisk dr6mmeverden,saaledes maa ogsaa
de forste menneskers tale have været et eiendom meligt billedsprcg. De
forste skriftlige optegnelser, der er blevne bevarede for efterverdenen,
bærer ogsaa tydeligt spor af disse ubevidste poetiske forestillinger fra
menneskeslægtens barndomstid.
Ikke blot derved,at forskjellige menneskepar paa forskjellige steder
og til forskjellige tider opstod og skabte sit eget sprog, men ogsaa
derved, at menneskene udbredte sig til forskjellige hold, opkom for.
skjellighederne i sprogene. Heri bestaar egentlig den babyloniske
sprog-forvirring. Til et og samme sprogs sonderlemmelse forst i dia-
lekter og senere i forskjellige sprog medgik rimeligvis uhyre lang tid.
Men hvem ved, i hvor mange aartusinder menneskene levede i en
naturtilstand uden at kunne efterlade et eneste minde til en videbe-
gjærlig efterverden? Thi naturforskningen an tager, at flere hundrede
tusinde aar er hengaaede siden menneskenes forste optræden paa
jorden.
Forst da bogstaver og skriftegn opfandtes og blev praktisk anvend-
bare, hvilket tilhorer en meget nærmere tid, kunde menneskene op-
bevare sine ord og tan^ker paa en anden maade end som blot udtalte.
Det kan næsten siges, at ordene derved antog en skikkelse og gik lige-
som den evige jode fra land til land som talende efterladenskaber fra
forlobne tiders forestillinger Og ligesom man efter opfindelsen af
noder og de musikalske tegn h^r faaet et melodiernes uuiversalsprog,'
*) Sprogene inddeles i: 1) enstavelsessprogene, hvor hvert ord har
en eller faa stavelser, og hvor tonevægten bedstemmcr betydningen,
saa som kinesisk; 2) agglutinationssprog, hvor et enste ord ved tilfOi-
ede endelser kan udgjore en hel mening, saisom sprogene paa syd-
havsOerne; 8) boiningssprogene med adskilte ord og boininger,saa8om
alle dannede fokeslags sprog, Mennesket er fodt med evne til at
danne sprog, men sproget har det selv lært sig og udviklet efterhaanden.
MENNESKET
126
NavD.
FORSKJELLIGE SLAGS ALFABETER.
RuDealfabet.
Vore forfædres skrift-tegn var folgende:
Udtale.
Navn.
Udtale.
^ Fe
F.
1 Ub
I.
n ^>
U, A, V.
+ ^^r
A, A
\> Thorn
Th, D,.
h 8ol
S.
^i Oss
0.
\Tyr
T.
(X 'Reder. Reid
R.
^ Bjarkan
B.
P Kaun, Kon
K.
V Logr
L.
^ Bagl
H.
Vf Ø Madr
M.
+ |. Naud
N.
y Tr
Y, R.
Stenografi.
Begyndelsevokaler :
Slutvokaler:
a å u ei
å o d da då do du de di då. do dy
z, / / / 1 ? 2 r /^ >• • 4. / ^ 9 ^ 5. ^ ..-^
dtfnlmgkpjr st g k e lik sin
126
MENNESKET
2
<D
>
03
03
O
TJ
^
^
i
MENNESKET
127
å, HaandeD i stilling af a, sviuges i en cirkel i luften,
æ. Haanden i stilling af a, hæves i en kroget linie i luften.
6. Haanden i stilling af o, hæves i en kroget linie i luften.
Man bor altid vende den af haanden dannede bogstavform mod den
tiltalte.
1:^8
MENNESKET
som tales af hele den daiiDede verdeu, saa har man ofte tænkt paa et
uiiiversalsprog for talen, der kunde forsiaaes af alle folk, samt anven-
des blandt alle de utallige tungemaal, der findes paa jorden. Et saa-
dant forsog er Volapuk=verdpnsprog, der i de senere aar har vundet
adskillig udbredelse og tilslutning,
Det latinske sprog iidgjordo ]ænge,cg er delsvis idag de lærdes sprog,
men det kan kun læres ved et langvarigt studium, medens engelsk i
vore dage synes nt blive det sprog,som overalt vil blive forstaaet i den
mere praktiske verden og det væsentlig paa grund af euglændernes
H
Hoire haands ben seet fra bagsiden.
udbredelse af kulturen gjennem sin verdenshandel o^:; sine kolonier.
Hvad ordets magt har udrettet i verden er ikke ubekjendt. Gjennem
herskernes magtsprog gives folkene enten frilied eller slaveri, ligesom
paa den anden side intet mere frygtes af alle jordens despoter end det
frie ords almægtige suverænitet.
Derfor er tankens, ordets og pressens frihed de vigtigste betingelser
for al civilisation. Og ligesom ordet idaj^ er menneskets fornemste
dannelsesmiddel, ved hvilket al lærdom, alle kundskaber og al viden
væsentlig erholdes, saaledes er ordets frihed det samme som sandhe-
dens frihed, uden livilken menneskene vikle komme til at leve i morke,
enfoldighed, uvidenhed og vildfarelser.
MENNESKET 129
Men ved siden af sproget erholdt, mennesket af naturen ogsaa et
ydre dannelsesmiddel, et simpelt men tillige hoist sindrigt redskab,
Ilden hvilket alle opfindelser, al kunst og enhver fremadskriden paa
kulturens og industriens bane vilde været ligesaa umulig,som at klyve
til maanen. Dyrene har faaet sine forsvarsvaaben, hvert af sit slags.
Hesten har sin hov, oxen sine horn, loven sine klor og tænder, hjor-
ten sine tagger, fuglen sit næb, sine klor og sine vinger, slangerne sine
gifttænder cg humlerne sin braad. Men mennesket erholdt blot et
eneste, et mygt og ubevæbnet forsvarsmiddel, der er dets eneste vaa-
ben, dets værktoi og dets ydre dannelsesmiddel, og dette simple men
sindrige redskab er menneskehaanden.
Haanden er saaledes menneskets andet og ikke mindre vigtige dan-
nelsesmiddel, uden hvilket mennesket skulde have gaaet omkring som
en snaksom, men ubehjælpelig og uduelig skabningi de evige urskove.
Det er med denne haand, de har dyrket jorden og odelagt jordstræk-
ninger, plantet blomster eller forovet misgjerninger. Med denn©.
haand har de kjælet og slaas, skrevet boger eller udspredt smæde-
skrifter, udfærdiget frihedsbrev eller expederet banlysningsbuller.
Man har maaske sjelden egnet en tanke til dette sindrige redskab,
der er forlenet af skaberen og langt fuldkomnere end alle de vaaben
han har tildeli; de ovrige dyr; og dog er det et daiinelsesmiddel, som
mennesket visselig ofte har misbrugt, men hvorved det dog ogsaa har
udfort saa mange store ting paa jorden, at det næsten har forbauset
sig selv, samtiden og efterverden.
Med dette samme redskab er det man endnu idag sætter lokomotivet
eller dampskibetigang,meddelersigtil hverandrepaahundrederaf miles
afstand gjennem den elektriske telegraf, tager portrætter ved sollyset
cg aftrykker det vakreste digt elU r det frie sandheds ord under hur-
tigpiGssen. Og alle disse fremskridt har fundet sted kun ved hjælp
af et saa simpelt verktoi som menneskehaanden.
x.
TEMPERAMENTERNE OG NATURANLÆGGENE.
Med naturlige aiilæg mener vi ikke naturdrifterne og dyrenes med-
fodte indstinkt, der bringer katunger til at jage og lammet til at gaa
paa græs; men derved menes de anlæg samt de naturgaver, hvormed
det ene menneske udrustes anderledes end det andet og derved erhol-
der sin individualitet og selvstændige personlighed.
0^ naar vi har nævnt, at mennesket i modsætning til dyrene kun
fodes med anlæg, saa raaa man herunder indbefatte alle de anlæg til
kuiidskabjdygtighed og kunstfærdighed.der ligger medfodte,men slum-
rende, saavel hos menneskene i almindelighed som hos den enkelte,
hvilket gjor, at vi kan blive meget eiler intet, alt efter omstændig-
hederne.
Hos dyrene er i særdeleshed deydre sanser i hoi grad udviklede, saavel
synet, ved hvis hjælp rovfuglen kan opdage sit bytte paa den betyde-
ligste afstand og nattens dyr se gjennem det dybeste morke, som især
lugtesansen, der er udvikled i en grad, der vækker vor store forbau-
selse. Thi ikke blot de græsædenJe dyr formaar ved lugteiis hjælp at
udskille de urter, som de vrager, selv naar de er ivrigst i græsningen,
men ravne kan piia fieri mils afstand lugte et dodt dyr. Denne fine
lugtesans er dot, der har givet anledning til ordsproget: "Der aadselet
er, sanilcr sig ravnene."
Den daglige erfaring lærer oa at iagtage hvor overordentlig fin hun-
130
I
MENNESKET 131
dens lugtosans er. Ledet af den formaar deu ei blot at opdage et dyrs
spor og folge det efter den svage udduDstniug, som dyrets f od har ef-
terladt i sporet, inen ogsaa lauge veie at folge sin herres spor efter en
naturligvis endnu svagere og for os aldeles umærkelig uddiinstning
fra en bedækket f od, hvilket beviser, at hvert menneske har sin egen
iiddunstning, som vel ikke vi men hunden har rede paa. Thi ellers
var det da umuligt blandt tusinde spor paa en alfarvei at kunne gjen-
kjende sin herres efterladte uddunstning. Og en i den grad udviklet
lugtesans horer ikke til naturens mindste,meu til dens mest forunder-
lige hemmeligheder.
Det kan ogsaa med al sandsynlighed antages,atde forste mennesker
ogsaa havde utrolig fint udviklede sanseorganer, der, ligesom hos dy-
rene, var deres fornemste rettesnor. Endnu idag finder man exempler
paa skarpt syn, meget fin horelse og hos de blinde fremfor alt en fol-
else, der grændser til det utrolige og tyder paa, at ogsaa menneskenes
sanseevner i hoi grad kan udvikles.
Et mærkeligt exempel herpaa er den bekjendte Casper Hauser Op-
voxet som han var blandt vilde dyr,kunde han ved sin optræden blandt
menneskene ikke gaa rigtigt og endnu mindre tale eller forståa noget,
ligesaa lidt som han havde sædvanlige forestillinger og begreb Men
hans syn var saa skarpt, at han saa næsten ligesaa klart om natten
som om dagen, og efterat han kom i menneskeligt selskab var hans
uhyre udviklede lugtesans ham til meget besvær. Endog pna afstand
kunde han paa lugten adskille bladene paa æble,iDæreog blommetrær,
og lugten af en champagneflaske var nok til at jage ham ud af væ-
relset. Den korkede flaskes lugt var saa stærk, at han ikke kunde
taale den.
Men denne udvikling af de ydre sanseorganer udgjor dog ikke noget
individuelt, men er slægtens eller artens fælles arvedel. Derimod er
naturanlæggene, humoret og udseendet at betr^jgte som særegne træk,
der bestemmer personligheden og adskiller den ene fra den andun
samt forskaffer hver og en sin egen individualitet. Og mennesket,
der begynder som en embryo og gjennemgaar sin forste udvikling i
ægget og moders liv, beredes naturligvi=^ ogsaa der for alle de ulighe-
der, der opstaar welv mellem sodskende, med hensyn til udseende, tem-
perament og medfodte naturevner.
Spermatozoerne i mandens sæd, der, som man ved, indeholder en
mængde mikroskopiske smaa bevægelige legemer, er de levende celler,
som kvinden har at optage i sit skjod, drage omsorg for og sluttelig i
udviklet form og forandret klædebon overlevere tilverden som etfuld-
komment barn. Tjagtet disse celler er nodvendige, om befrugtning
skal finde sted, saa udgjor ikke deres tilstedeværelse det eneste vilkaar
for dannelsen af det menneskelige embryo, hvortil nemlig ogsaa kvin-
1H2 MENNESKET
dens medvirkniDg behoves, forst og fremst for rugning af ægget, i
hvilket dog intet nyt individ kan iidvikles iiden gjennem sperniatozo-
ens medvirkning.
Saaledes har barnet sin fysiske andel af begge forældre, men sit iid-
eeende og temperament undertiden fra ingen af dem. Thi det ene
barn kan mere ligne faderen og det andet moderen baade i ansigtsform
og med hensyn til sjælsevner, medens et tredie hverken ligner faderen
eller moderen, men synes at være en ny skabning uden nogen synlige
træk af sine stammeforældre.
Hvad man med sikkerhed ved, er at stærke,friske og velvoxne mod-
re fOder stærke og frodige bom, om end faderen or svag og af daarlig
konstitution, uden at man derfor kan sige, at barnet faar sm muskel-
kraft fra uioderen og sit nervesystem fra, faderen, hvilket ingenlunde
er tilfældet. Der er ei nogen deling, men en sammensmeltning af
skabekræfterne. Men ligesaa lidt som det er opdaget hvorpaa fosterets
udvikling til mand eller kvindekjon beror, ligesaa lidt ved man, hvor-
ledes dette udvikler sig forskelligt med hensyn til aandelige og legem-
lige evner..
Vi ser af daglig erfaring, at en kan have en etærk legemsbygning,
være frodig og ligesom overmættet med livskraft medens en anden er
spogelseagtig, muskelsvag og ligesom fattig paa livskraft, paa varme
og spændstighed. Og paa de forskjellige konstitutioner beror enhvers
styrke, ihærdighed og arbeidsdyg^ighed, ligesom anlæggene til sygdom
ogsaa har sit udspring fra disse forskjellige udviklinger af legemets
organisation, Kjonene og aldrene er af forskjellig beskaffenhed.
Manden er kraftfuld og har mere energi, kvinden er mere raodtagende,
boielig og ihærdig. Barnet og de unge staar paa udviklingsstadiet,
manddommen er frugtbar og alderdommen hensygnende og gaaende
tilbage. Med hensyn til legemets storelse er der forskjel mellem de
forskjellige menneskeracer. Polarfolkene og mongolerne er smaavoxte,
svage og har smaa hænder og foclder. Papuas og en del negerstammer
er endnu mindre af væxt medens derimod sydhavsfolkene, den ameri-
kankse race og de hvide har en hoiere,r6sligere og kraftfuldere legems-
bygning.
I almindelighed ser oet ud, som om de primitive urfolk har været
mindre og lavere af \æxt end deres senere efterkommere, saa at sag-
nene om fortidens pMer og titaner nok rent er grebne ud af luften.
Alligevel har alle raa folkeslag storre smidighed og fysisk styrke end
kulturfolkene, som folge af fortsatte legemsovelser og et simplere
leveeæt med alle de'^tes velgjorende indvirkninger. Paa samme maade
er det let forklaiigt, at ogsaa de hvide folkestammer havde mere fysisk
kraft i de tider af raahed og barbari, da armostyrken styrede verden,
og muskel krafton saaledes opovedes paa de andre evners bekostning.
MENNESKET
Egyptisk Sheriff.
MENNESKET
135
Dverg af BuskmandraceD.
Ligeledes ser man endnu idag^ at enkelte personer og slægter er stOrre
og stærkere end folket i almindelighed, ligesom tilfældet kan være
med visse folkeslag f. ex. de storvoxte cg vilde patagonier ved Ameri-
kas syo kyster.
Hoiden paa et fuldvoxeiit menneske sættes gjennemsnitlig til 1,5 a
1,8 meter (5 a 6 fod) og vægten til 70 a 80 kilogram (160 a 180 lb) me-
dens kvindeu dog naturligvis er noget mindre ogaf svagere og spædere
legemsbygning. Men ligesom man paa den ene side har seet dværge af
en hoide af blot 2 — 3 fod, saa har man havt exempler paa personer af
en storalse af 8 fod og 5 tommer, en hoide, der skal være den storste
noget menneske har naaet Ligeledes har der været mennesker, der
har maalt 2.5 meter (9 fod) omkring livet og veiet op til 263 kilogram
(620piind),hvilketdogalter at betragtesom tilfældi^je abnormiteter.*)
*) Vi har allerede tidligere omtalt forskjellen mellem de forskjellige
menneskeracer. Men ogsaa i andre legemlige henseender findes bety-
delig forskjel. Enkelte folk er smaavoxte med stort hoved, eaasom
mongoler, polarfolk, bnskmand og folkene paa van Diemens land,
andre har lange lemmer, lidet hoved og liden krop som papuas, eller
kort hals og brede skuldre som indianeren, korte ben som mongolerne
lo6 MENNESKET
Et nyfodt barn er sædvanligvis af 6 decimeters (20 tommer) længde
og veier fra 2 3 til 4 a 6 klgr (6 — 14 pund,) hvilket dog er meget vari-
erende. Ogsaa maa det bemærkes, at negernes borns hudfarve ved
selve fodselen siges at være lysere, end den bliver siden, samt at den
bliver morkere og morkere, eftersom barnet voxer til. Men ikke alene
i legemlig men ogsaa i aandelig henseende er menneskene indbyrdee
ulige — med hensyn til humor og sin hele aandelige gestalt — hvilket
gjor, at ethvert har sit eget temperament ifolge naturens anordninger,
og dette temperament har man inddelt i fire hovedklasser.
Det sangvinske temperament er det glade, lette, legende og bekym-
ringslose humor med lyse forhaabninger og livlig indbildningskraft.
Dette temperaujent er det lykkeligste, men ogsaa det mest forander-
lige af alle. En person med dette temperament gaar lige glad til alt
— til livet eller til doden, samt har let opvakte, men ligesaa hurtigt
forandrede og forsvindende tilboiligheder, og dy bø, men altid hoist
forhaabningsfulde beregninger.
Det koleriske temperament er heftigt npbrusende og bringes let i
harnisk. Personer med dette temperament lider ofte under voldsomme
lidenskaber, der bliver til plage og fordærvelse for dem selv og omgi-
og kalmuckerne, magre ben og laar findes hoa papuas, grove og tykke
hos beboerne af Calcutta og St. Thomas, udadboiede fodder og sammen-
staaende knær hos negrene, smaa hænder og fodder hos folket paa
Sandwichoerne og Carolinerne, flade fodder, og abeagtige lange fingre
hos negere, hottentotter, brasilianere, lang underarm i forhold til
overarm og krop hos negrene. Hovedets profil er konisk hos sia-
meserne, firkantet hos kalmuckerne og trekantet hos hottentotterne.
Kinderne er mefet fremstaaende hos mongoler, negre og hottentotter.
Oinene er adskilte og smale hos mougolerne, skjæve hos kineser, ja-
paneser og siameser, ligesom halvaabne hos papuas. Næsen er bred
og opstaaende afstumpet hos mongolerne, nedtrykket og tlad hos ne-
grene, fiad hos Carolinerne. Munden er bred og klovet hos malaier,
mongoler og polarfolkene, med tykke opsvulmede læber hos malaier
og negre samt brede læber hos mongolerne. Tænderne staar paaskraa
hos negre, malaier og indianere, er lange og spidse hos mongoler og
kjodædere, brede og tæt sammenstaaende hos negre og frugtædere
Orerne staar hoiere hos hinduer og de gamle egyptere (af samme fol-
kestamme), er meget store hos siameser og biskayer samt langt ud-
trukne hos flere indianske folkeslag. De kaukasiske folk, der har
veldannet ofte ophoiet eller hoiet næse, liden mund og smalere læber,
har mork og olivenbrun hudfarve i alle varmere luftstrog, lys og hvid
med rosenrode kinder i koldere klimat, ligesom oinene er sorte
eller brune, haaret kruset og tilligemed skjægget sort i de varme
lande, medens de koldere landes indvaanere er blonde med blaa oine,
lyst slet og ofte rodt haar samt rodt skjæg, uagtet ogsaa her blandin-
ger forefindes. Dette sidste har sin grund i klimatet, hvilket ikke er
tilfældet med grundtypen hos de oprindelige folkeracer.
MENNESKET 137
velser. Den koleriske skyr ingen middel og ingen opofrelser foråt naa
sit maal og iidfore sit forsæt. Saaledes er det et meget farligt tem-
perament for den, der ikke forstaar at moderere sig, men udvikler paa
den ai de side, kraft, energi og beslutsomhed ved alle dristige og stor-
artede foretagender.
LiL melankoliske, er det tause ofte lidende, dybt tænkende og
vemodjge meuneskehumor. Hvad det foler, det foles dybt og
vedvarer, men har ofte derved de mest forstyrrende virkninger,
liggende, som det gjor, ligesom en skjult ild i det indeshittede humor
og det folsomme hjertes inderste helligdom. Det er tænkningens og
dybsindighedens temperament, om det end ligesaa ofte er aarsag til
den tause lidelse, der odelægger livet og lammer sjælens kræfter tor
tiden.
Sluttelig erdet flegmatiske temperament,ligegladhedens, jevnhedens
og folgelig ogsaa svaghedens menneskehumor. Træg,langsom, magelig
og ligegyldig for alt, hai' den flegmatiske hverken evne til heftig vrede
eller sorg, men blot en tilboielighed til at vegetere og nyde livet i ma-
gelig ro og uforstyret bekvem melighed, og er saaledes daarligt udrus-
tet med naturens gaver.
Og med hensyn til konstitutioner, saa har den sanguinske ofte
aabne, blomstrende og lyse ansigtstræk, den koleriske er mork og fro-
dig, den melankolske ofte brunet og mager, og den flegmatiske blond,
blas, ofte svampig, og af et dumt og ligegyldigt udseende. Alli-
gevel træffes disse temperamenter sjelden alene, men som oftest
blandede med hinanden, saa den sangvinske kan have lidt -melankoli
og den koleriske en smule flegma, hvilket gjor, at harmonien bliver
mere jevn og forskjellen mellem de ulige temperamenter ikke saa
skarpt afstikkeude.
Dog kan det siges, at ungdommen er mest sangvinsk, manden mest
kolerisk, kvinden mest melankolsk og alderdommen mest flegmatisk.
Saaledes er ogsaa folkeslagene i do varme zoner koleriske, i den tem-
perede sangvinske, i nordlandene mest melankolske og i alle polar-
trakter helt og holdent flegmatiske i alle sine livsforhold. Og med
hensyn til menneskeslægten i sin helhed tor man næsten paastaa, at
de hvide er sangvinske, negre og malajer koleriske, mogoler og india-
nere mere melankolske og polarfolkene flegmatiske, ligesom deres
ynkelige stammeforvandte i Australiens orkenlande.
Men ved siden af temperamenterne, der tilhorer menneskene i sin
almindelighed, gives der ogsaa mere specielle anlæg hos individerne,
der gjor et. menneske mere fremragende end et andet. Thi omend de
fleste er middelmaadige og dumme som osters, saa har man dog en og
anden, der er kvik og begavet som en gudeson.
138 MENNESKET
Den ene kan have begavelse i en retning, en anden i en anden. Dig-
teren,videnskabsmanden, lænkeren, mekanikeren og alle fremragende
naturer har medfodte anlæg, uden hvilke r.l op:iragelsee, al ovelse og
ni speciel iiddannelse ikke vilde have mere indllydelse end paa men-
neskene 1 almindelighed og paa den mængde af middelmaadigheder,
som opfylder verden i alle tidsaldre. Men begavelse og talenter er
dog gaver fra Gnd, som naturen uddeler hverken rundelig eller efter
nngen bestemt legel. Thi bortseet-fra dores sjeldenhed saa uddeks
dolige saa ofte i armodets hytter som i kongeborgene og marmorpa-
ladserne. Alligevel maa det ikko forbigaaes, at en og anden virkelig
begavelse otte forbliver uudvilket og forsvinder ubemærket blandt
folket, medens man ofrer umaadeligo summer paa aandsfattige doge-
nigter. De medfodte sjælsanlæg beror helt og holdent paa hjernens
bygning, og det ser ofte ud, som om et organ til visse anlæg udvikles
paa andrc! evners bekostning. Thi man har seet begavelser, der uden-
for sit fag har været enfoldige som born og i alfald i den praktiske vir-
kclighed ikke har formaaet mere end de fleste andre mennesker. Paa
den anden side har man ogsaa seet personer, der har havt begavelse i
alle retninger,og som med lige stor dygtighed har udrettet de forskjel-
ligste ting, alt med en aldeles forbausende overlegenhed. Men den
slags universalgenier er dog meget sjeldne og kan kaldes tidens seku-
lærbegavelser. '
Ligesom hele familier, mand efter mand kan være begavede, saale-
des ser man ogsaa at en eneste begavelse kan opstaa blandt flere mid-
delmaadige sodsktnde, ligesom det er bekjendt, at hoist begavede
personer sjelden overforer sit geni paa hornene, saa at det ser ud som
om naturen ligesom har villet samle sin gadegnist i et eneste brænd-
punkt til de ovriges forbauselse. Men uagtet mennesket i almindclig-
hed nodig vil erkjeude nogen anden begavelse end sin egen, og enhver
ophoier sig selv foråt fornedre endog de hoieste naturer, saa forlanger
og sandheden, at de lærer at indse, at gaverne er mangfoldige, men
anden er en; den er Guds kraft, der virker i alle.
Fortidens Drikkekar.
Graviinie af lor.
XI.
BEHOVENE OG OPFINDELSERNE.
Vi, civilisatioDGDs folk, har gjort os til slaver af vore behov og maa
ofre af vor livskraft foråt tilfredsstille den. Ikke blot fode, som be-
tingelse for livets existens, eller klæder som beskyttelse mod kulde og
luften, eller tag over hovedet under regnet og stormens rasen, men
mangfoldige andre ting er blevne os et livsbehov og en absolut nod-
vendighed.*)
Men de vilde folkeslag trænger ingen madretter, hvilke de henter
fra nærmeste palmelund eller brodfrugttræ, eller fag, som de finder i
den kjolende skygge, eller klæder, thi klimatet gjor, at de ikke træn-
ger andet end naturens egen dragt; de lober nogne omkring i ursko-
vene. Hos os ansees det derimod som ublufærdigt at blotte Guds
skjonneste verk og uden bedækning vise de plastiske former, som de
gamle med rette kaldte Guds lemmer! I hoiden faar man have hove-
det og halsen ubedækked, thi selv hænderne skal skjules af handsker,
om man vil være rigtig fin og optræde som gentleman inden salongernes
verden. Ja man har begyndt at anse denne ydre bedækning, der op-
*) Alt levende, saavel mennesket som dyrene og planterne, behover
luft, lys, varjue, fugtighed og næringsmidler. INIenneskene og dyrene
behover ogsaa bevægelse og hvile eller sovn, hvilken sidste ogsaa paa
en maade behoves af planterne. Og ligesora intet liv kan beståa i tor
udvandholdig luft, ligesaa lidt kan våndets dyr og planter leve i et
aldeles luftfrit vand. De koldblodede dyr, endog do, der kan komme
til live igjen efterat have været indefrosne i is, har dog Dogen,om end
mindre varme, og de dyr, der lever i morket, behover den smule lys,
som der forefindes.
139
140 MENNESKET
riiidelig var anlagt mod klimatets l]aarhed,som iioget fint og storartet
og at være meget stolte over et iidstyr,der idag er en baldragt,imorgen
en vaskefille. Kun barnet bærer naturens simple klædedragt i al
uskyliglied og uden ringeste retlektioner eller blussel, indtil vi ældre
faar nndervist det i ærbarbedcus mysterier.
Men naar nu naturfolkene vil gjore sig rigtig fine,— thi behagesygen
har været til fra menneskets begyndelse— saa plukker de affaldne fu-
glefjære ogfæster dem i haaret samt Hetter belter af fint græs eller siv
foråt hænge alle slags legeværk rundt livet, som man endnu idag ser
det hos Amerikas og Sydhavsoernes vilde.*) Vil de nogensinde skaffe
sig et telt af andofc slags end en lovhytte, eller for morskabs skyld an-
iægge en elængekappe, saa syr de sammen pisangblade med bast til
traade og med palmebladenes skarpe torne som synaale eller rettere
syle til bladenes sammenheftning.
Paa denne maade levede ogsaa de forste mennesker i aartusinder.
Og om behovet ikke havde tvunget dem til andre udveie, vilde n:en-
neskene maaske endnu idag solet bort sin tid i de varme lande. Men
eftarhaanden, som menneskene forogedes, kom de ogsaa til at udbrede
sig i flere retninger. Der todtes maaske ogsaa eventyrere, der vilde
forsoge sin lykke paa andet hold, og som dreves af udvandringslysten,
ligesom man i vore dage udvandrer til Nordamerika,
Man fandt det nye klimat for kjoligt og maatte beskytte sig med
figenblade eller andre store blade man fik tag i. Og dette er den saa-
kaldte uddrivning (rettere udvandring) fra lysthaven eller fra men-
neskets forste, frugtrige og solbelyste fædreland. ()g da træerne ikke
længere gav tilstrækkelig levnetsmidler, saa maatte man se sig om efter
''•) De nogne naturfolk,der enten er ganske nogne eller omkring livet
har et slags bliifærdigheds belte, flettet af bast, fint græs eller op-
atrimlede palmeblade, ofte paa en ganske kunstfærdig og sindrig
maade, er ogsaa tilboielige til at bruge andre prydelser end blomster
og fuglefjær. De har sædvanligvis ogsaa prydelser i ansigtet, mus-
linger, træstykker, tilslibede benstykker, indsatte eller hængte i un-
derlæben, næsens brusk eller orene m. m. Hos mere kunstfærdige
folk bestaar disse prydelser i ringe, ligesom man nu pryder sig med
armbaand og halsbaand, hvilket især gjælder kvinderne, der altid har
været mere forfæiigelige end manden. Brugen af ringe i næsen var
ogsaa gjængs hos fortidens historiske folkeslag, hvilket kan sees af
I Mos. 24: 22, 47, hvor Abrahams tjener, der for sin herres son friede
til Rebekka, siger: "Og jeg satte ringe i hendes næse og armbaand
paa hendes liænder" (saaledes staar det i grundtexten). Ligeledes
pleier mange vilde folkeslag at male eller, som det heder, tatovere sig,
især i ansigtet, undertiden over hele kroppen, saa at de faar et forfær-
deligt udseende, som de formodentlig finder vakkert. Dette sker gjen-
nein farvede plantesafter, der brændes ind eller ogsaa ingydes ved
punktering med et skar])t instrument i huden og de underliggende
fine blodkar; stundom foregaar ogsaa tatoveringen ved skjæring.
MENNESKET 141
andre. Man fangede fisk med hænderne og lærte sig til at -blive fiske-
ædere. Efterat man imidlertid havde faaet smag paa fisk, var det let
ogsaa at faa smag paa andre dyr, som man ogsaa kunde faa fat i uden
vaaben. Man blev saaledes lidt efter lidt ogsaa kjodædere, og det er
ikke iisansynligt, at man fra den periode ogsaa kan regne opkomsten
af den endnu grusommere rovlyst hos de væmmelige menneskeædere.
Da mennesket er opfindsomt og har anlæg snart sagt til alting,
baade ondt og godt, saa lærte det sig lidt efter lidt til at gjore alle-
slags jagt og fiskeredskaber af sten, tilhugne og tilslibede med andre
stene. De var visselig klodsede, men dog bedre end intet.
Fra alle landes urfolk, baade i Skandinavien og paa Sydhavsoerne,
har man lignende Vaaben og stenredskaber af aldeles samme beskaf-
enhed, hvilket viser, at mennesket har tåget sin tiUlugt til stcnriget
som det forste og nærmest liggende haarde materialie for dets behov.
Denne lange urtid kan derfor kaldes menneskets stenalder. Til 6xev
egnede sig især flintesten, paa grund af dens haardhed. sine skarpe
kanter og lethed i at bearbeide. I Amerika benyttedes obsidianen,
en med fiintestenen nær beslægtet sort stenart, hvoraf det saakaldte
knivehjerg i Mexiko bestaar, og hvor indianerne i aartusinder har
havt sine knivfabrikker, ligesom man træffer spor efter gamle flinte-
knivfabrikker nu og da i de andre verdensdele.
Nu lærte man sig at gjore klæder af huder,visselig raabarkede, men
dog bedre end figenblad og sivkappen. Og om det end siges, at (Jud
selv personlig forkastede deres lovdragt og for de forste mennesker
gjorde skjorter af huder og skind, saa faar man ikke hænge sig saa
noie i ordene. Men billedligt kan det ailigevel betyde, at menneskene
troede sig fra et holere væsen at have faaet den store ide at indhylle
sig i en boffelhud,
Men opfindelsen af spinderokken og væven, eller kunsten at spinde
traad af bast eller uld samt endnu mere at sammenfole disse til toi,
alt dette opkom længe efter, maaske ligesom de fleste opfindelser, ved
et tilfælde,uagtet ingen paalidelig beretning om den forste opfindelse
har naaet efterverdenen.
Efterat man siden havde lært at tæmme dyr, fangede som unger, og
blandt dem gjort det udvalg af de for menneskene mest anvendelige
og dem mest hengivne dyrearter, saa opgav man sluttelig for en stor
del baade jagt og fiskeri. Menneskene blev nomader og drev sine
hjorder rundt paa græsgangene, Thi de indsaa snart, at de ikke
kunde have nogen fordel af andre end græsædende dyr, naar undtages
hunden, der benyttedes til at vogte faareflokken. Paa denne maade
opstod det idylliske hyrdeliv, da man ernærede sig af hjordernes kjod
og melk, anvendte huderne til klæder, telte og husgeraad, ligesom de
prægtige oxehorn til kauder og de kostbareste drikkehorn.
142 MENNESKET
Ildens opdagelse'og anvendelse er dog en af glandspunkterne i men-
neskeslægtens Jiv og af saa stor vigtighed, at man antog, at den var
konnnen fra gliderne. Thi ifolge det græske sagn berettes det,at ilden
blev stjaalet fra Zeus, der var tordenens behersker. Dette tyder
maaske paa, at man hos et eller andet folk har hentet den forsto ild
fra et træ, der var antændt af lynet Til en begyndelse maatte man
vedligeholde ilden i stndigt fornyede baal eller den evige ild, som det
da kaldtes. Thi hvis den slukkedes, havde man intet middel til at
gjenopvække den tabte "giidsgnist. "
Senere opfandten andre antændigsmethoder. Vilde folkeslag gniedo
to træstykker mod hverandre, indtil de antæudtes. En anden maado
bestod deri, at man slog to kiselstene mod hverandre, saa at man fik
gnister, der kunde antænde let brændbare gjeustande. Efter jernets
opdageise anvendtes flint og staal samt endelig i vor tid svovel eller
sikkerhedsfyrstikker. Gjennem ildens opkomst blev det forst muligt
at bearbeide metallerne, af hvilke kobber er det, der forst anvendtes
til redskab og verktoi,der vel var slove, men dog stod langt over sten-
vaaben og granithammere.
Om man end havde fundet guid og solv for noget andet metal, saa
var disse dog paa grund af sin myghed ikke audvendbare til andet
end prydelser, hvortil de lidt efter lidt kom til at anvendes, og de ud-
gjor enduu idag den rige verdens luxuriose glitterverk. Deriraod An-
des kobber paa mange steder i en saadan tilstand, at det strax kan
hamres, og var let at opdage. Man opfandt ogsaa maaden gjennem
legering og sammensmeltning med andre metaller, tin, zink og solv,
at gjoro det mere haardt og sprodt.
Og under aartusinder kjendte man ikke noget andet mere anvendt
metal end kobber og dets legeringer, saa man f. ex under den trojan-
ske krig ei havde andet end kobbervaaben,ligesom blot saadanne an-
vendes hos alle eurdpæiske folk, som man har anseet som celtisko
indvandrere.*) Hele dette lange tidsrum har man ogsaa med et fæl-
lesnavn kaldt bronsealderen **)
*) Disse folkeslags bronsearbeider er altid stobte og ikke smedede
eller hamrede.
**) Endog paa Moses's tid har jernet været ubekjendt. Og da det i
1 Mos.4: 22 omtales, at Tubalkain (navnet skal bettyde kobbervaaben
eller kobbersmed), "blev stamfader for alle smede og den, som arbei-
dede i kobber og jern," thi saaledos bor det ord ret oversætes, saa er
ordet "jern" tilsat i en senere tid, da berettelsen nedskreves eller om-
arbeidedes. Man ser, at israeliterne havde dygtige træ og metalarbei-
dere Reiv i Orkenen ; epecielt nævnes Bezalael (2 Mos. 87 fT.) som
aldeles udmærket. Han arbeidede i guid, solv og kobber endog i dre-
vet og ophoiot kunstarbeide, men jern nævnes ikke. Derimod heder
det i 2 Mos. 38:8 ordret oversåt: "Og hau gjorde et vaskefad af
MENNESKET
143
Nordisk kriger fra den ældre jernalder (ca. 800 after Kristus).
MENNESKET 145
Men uagtet hverkeu tiden eller opdageren er bekjendt, saa var det
dog forst henimod den historiske periode, at jernet blev opdagefc, da
det var saa meget vanskeligere at erholde jern i storre mæugde, som
dette yderst sjelden tindes rent, men blandet med syre. Jernmalman
fordrer saaledes altid smeltning og en egen behandling, om den skal
kunne anvendes. Jernet er dog det mest nyttige og uundværlige af
alle metaller og findes ogsaa i den storste overflod over hele jorden.
Man har ogsaa opdaget andre metaller, i det man f. ex. af alunskiffer
og ler laver aluminium.
Med jernets og staalets opkomst faar jern og andre redskaber et
stort fremskridt. Opdagelser af metallerne og maaden at gjore disse
brugbare paa var derfor et hoist vigtigt vendepunkt i den menneskeli-
ge udvikling. Thi dette bidrog i væsentlig grad til, at man kom til at
bygge sig huse og anskaffe sig faste boliger. Man slog sig ned paa et
passende stykke jord, forandrede levevis og skaffede sig et fædreland,
paa samme tid som man lærte sig til at dyrke jorden og hoste dens
afkastning. Hermed var ogsaa det forste om end ogsaa det simpleste
skridt tåget henimod en jordbrugerstilling og al egentlig samfundsud-
vikling.
At spise plantefro havde mennesket maaske lært af spurverne. Og
da forsoget lykkedes, saa bestod kunsten i at udvælge passende plan-
ter,der var at finde blandt de storre græsarter — ulige slags i ulige kli-
mater — og som derfor er blevne de vigtigste planter til næring for
menneskene. Til at begyiide med forsogte man maaske blot at udsaa
fro af de planter og det slags, hvormed man forst vikle gjore en prove,
i gytjen efter tropernes regntid og flodernes oversvommelse, ligesom
man endnu idag ofte gjOr med risdyrkningen, inden man sluttelig
lærte at grave og bearbeide jorden til sædekornets modtagelse.
Paa samme maade spiste man i begyndelsen ogsaa kornet helt. Si-
den lærte man at male kornet til mel og af en deig tilvirke brod, der
foret torredes i solen, men siden kom til at behandles paa bagermaner.
Den forste maling foregik mellem stene og gav anledning til opfindel-
kobber af do speile, som tilhorte kvinderne, der gjorde tjeneste ved
indgangen til hytten." Heraf ser man, at kvindene kun benyttede
kobberspeil eller blankskurede og polerede kobberplader til at speile
eig i. Havde jern og staal været bekjendte, vilde man havt speil af
polerede staal plader, der er meget klarere og mere ialmindelighed
benyttedes som speil i hele fortiden. Efter glassets opdagelse af Pho-
nicierne,og efterat dets anvendbarhed var bleven mere udvidet, benyt-
tede man paa bagsiden sortmalede glasskiver som speil. Kunsten at
gjore speil ved at bedække glassets ene side med et tyndt lag af tinfo-
lium, er en opf]ndelse,der skriver sig fra de senere tider. Kilden eller
den rolige vandflade var forresten det forste naturlige speil for jor-
dens skjonheder.
MENNESKET
Smykker fra bronzealderen.
MENNESKET
147
sen af haandkværnen, der i hele fortiden udgjorde folkenes eneste
maleindretuing.
Til dette grove og besværlige arbeide benyttedes sædvanligvis sla-
ver. Selv den beseirede Samson maatte staa ved haandkværnen hos
filisterne i Gaza. Men vaudkværnen, der forst opfandtes paa kristen-
dommens tid, samt senere vindmollen og i den nyere tid dampkværnen
har med sit sammensatte maskineri gjort det ædle mollerhaandværk
til noget ganske andet end et fortidens haandarbeide.
De for eventyr og vovestykker anlagte mennesker fik snart det ind-
fald at ville begive sig ud paa våndet, og de forste forsog i seilekun-
sten foregik paa bark og træstammer, senere i udhulede trær, paa flaa-
der eller i flettede baade og sidst i mere kunstigt hyggede fart6ier,idet
somandshaandteringen udbredte sig. Gronlænderne forfærdiger endnu
idag de tætteste baade af sæl og hvalrosskind, ligesom de indfodte i
Sveriges ældste mynt.
En af Sveriges nugjældende mynter.
Peru fletter saadanne af siv, der er fuldstændig brugelige,og paa andre
steder i Sydamerika findes en tæt træart med saa store stammer, at
man af den kan udhugge kanoer, der rummer en besætning af 150
mand.*)
Af fortidens folk stod fonicierne hoist som somænd og verdensop-
dagere. Ligesom middelalderens portugisere og vor tids englændere
og Normænd var de ude paa alle have og ved alle kyster ikke blot i sit
nabolag men i fjerne trakter. Thi de hentede guid i Ophir (rimeligvis
i det sydlige Arabien) til kong Salomons tempel bygning, seilede til
Tinoerne og ravkysten, eller til Britannien og Ostersoen, og der er
dem, som tror, at de baade seilede omkring Afrika og til Amerika, om
end resultaterne deraf er ubekjendte.
Forst ved oppfindelsen af kompasset hvilken tilskrives italieneren
Flavia Gioja 1802, uagtet det allerede paa grækernes tid var kjendt i
. Kina, og siden 1190 i det sydlige Europa, rimeligvis indfort af ara-
berne, og videre ved Amerikas opdagelse af Columbus 1492**) samt
*) De store kanoer i Sydamerika tilvirkes af de umaadelige stammer
af Bombax Ceiba, hvilke trær har en meget hoi alder.
**) Columbus, der var fodt genueser, reiste paa den spanske dron-
ning Isabellas bekostning; den fOrste plads var San Salvador. Nav-
net Amerika skriver sig fra dets forste beskriver florentiuerenAmerigo
Vespucci.
HS
MENNESKET
Kristoffer Columbus.
den derpaa folgende verdeD8omseiling,der
forst foretoges af Magelhan*) aDtog
sofarten og seilekuDsten en mere kosmc-
politisk karakter, hvilken i voro dage
betydelig er udvidet ved opfindelsen af
damp skibe.
Med agerbrug og sofart opkom ogsaa
handelen, ti) en beg3n]delse gjennera b3't-
ning, indtil man fandt det bekvemmere at
anvende metaller, specielt solv, som byfc -
temiddel, samtidig med at betydelige op-
lagsteder befolkedes mere og mere og, blev til stæder og handelpladser,
hvor mange mennesker fandt sit iidkomme og rorelsen var livlig.
London, Englands hovedstad, beliggende paa begge sider af Them-
senfloden med en tunnel under denne, er for nærværende verdens stor-
fete og folkerigeste stad, der efter de sidste opgave har 4,769,000 ind-
byggere, og hvor der aarlig f odes 46,000 born. London har flere
katoliker end Rom, flere Joder end Palestina, flere Skotter end Edin-
burg og flere Irlændere end Dublin. Den indtager en udstrænking af
700 engelske kvadratmil. Dens 8,000 mil gader voxer aarlig med 40
mil nye gadeanlæg og 15,000 huse. Paa havnen flndes gjennemsnitlig
hver dag 1,000 fartoier med 10,000 mands besætning. For drukken-
skab arresteres 3S 000 personer om aaret. Postkontorene besorger
aarlig 298 000.000 breve. Omnibusselskabet eier over 700 vogne, der
aarlig befordrer 56,000,000 passagerer.
Det er farligere at færdes i Londons gader end at reise paa jern-
baner eller over Atlanter havet; alene i aaret 1883 krævede gadetraf-
fikken som off ere 130 menneskeliv og 2,600 saarede.
Kjæmpestaden har 15,000 politi mænd, 15,000 droskekudsko og 15,-
000 postbetjente. Antallet af daglige blade og ugeblade er 400. II-
dehrande forekommer gjannemsnitlig 600 gange om aaret. London
har femten gange flere indvaanere end Kjobenhavn og to og tyve gange
flere end Stockholm.
Næst London er Paris, Frankriges hovedstad, beliggende ved og paa
oer i Seinefloden, Europas storste by med næsten to millioner indbyg-
gere, og verdensberomt for sine herlige aabne pladse, anlæg, paladser
og indretninger. Og med disse to Europas stæder kappes den nye
verdens fornemste stad New York, beliggende dels paa om' dels paa
fastlandet omkring Hudsonflodens munding. Sammen med sine for-
stæder, Brooklyn og Long Island City, har byen over to millioner
mennesker og udmærker sig ved sine prægtige bygninger, brede gader
*) Portugiser; myrdet paa Filippinerne.
MENNESKET
149
Armebaaud af solv.
Glasaperle. Bronzenaal. Fingerring of solv.
Medaljon af solv. FingtrriDg of gnid. Spænde af bronze.
Ringspænde af bronze. Spænde af bronze.
Smvkker fra Vikingstiden.
150 MENNESKET
Og vakro parkanJæg. Især er hovedgaden Broadway bekjendt for sin
umaadeligo trafik.
Ved udbytiiiDger med solv bestemte man metallernes værdi efter
deres vægt men da denne betalingsmaade tydeligvis var forbundet ved
store vanskeligheder, kom man paa den ide at forsyne et rundt stykke
metal med et tegn eller et præg,der angav dets gehalt og vægt. Senere
blev det regjeringen, der overtog ansvaret for myntvæseuet og under
sin garanti lod præge mynt, og derved fremkom pengene, der siden i
den grad har udviklet sig, at de i vore dage behersker verden, saaledes
at selv de frieste folk er slaver under pengenes enevælde.
Men vi afbænger dog ikke alene af penge og et forbedret agerbrug
for tilfredstillelsen af de daglige br6dbe]iov,men ogsaa af en fuldkom-
men udviklet bygningskunst. Thi bjergkloftene, grotterne, jordhyt-
terne og baghusene har for længe siden maattet give plads for moderne
herresæder og paladser udstyrede med elegance og smag. Paa samme
maade er vi komne til ganske andre resultater med hensyn til bordets
behov. Den usleste melk det sallorrede brod og de uskrællede rod-
frugter forekommer nu ikke engang i de fattige huse, og i de fornemme
huse har man drevet kogekunsten frem til en luxus, hvorunder bor-
dene bugner under byrden af de lifligste vine de mest udsogte lækker-
heder og under tyngden af al madlavningens yppighed.
Paa samme maade er vi den moderne tids ypperste modejournaler.
Vi pudses op under saxen og har gjort os til slaver af modernes og
kostymernes magt, saaledes at den elegante verden egentlig regjeres af
haarskjærerkunsten. Der er nu ikke mere sporgmeaal om gederag eller
lovehud og knapt nok om skindkrave eller faareskinspels, men om
klædesf rakken, blusen og gutaperkakappen, ligesom hos kvindeno om
uldkjoler, silkekufter, tylklædninger,f]oielshatte og kassemirs sjaler,
og folkets udstyr kan taalw sammenligning med den nyeste pariser-
dragt. De rigt smykkede gemakker, fra gibstage^je, freskomalingerne,
draperierne, tapeterne og efterligninger af det antike, til de tyrkiske
tæpper, palisanderbordene, gyngestolene, lamperne og de kostbare
garderober giver tilstrækkeligt bevis paa kunstfærdighed, luxus, og
behovenes uendelighed i vore dage.
Det er imidlertid ikke her meningen at gjennemgaa alle grader af
opdiigelser og opfindelser, fra det forste simpleste verktoi til vore
fineste staalarbeider^ og fra de forste lidet anvendelige redskaber til
nutidens komplicerede dampmaskiner. Vi vil blot antyde, hvor meget,
der allerede er bleven gjort for vor tid, og hvor meget arbeide, der har
været anvendt, samt at de fleste opdagelser just derfor da var de van-
skeligste.
Men en blandt de vigtigste opfindelser var bogstavskriften,8om man
rimeligvis uden gruud har villet tillægge fonicierne, glassets og pur-
MENNESKFT
151
Skibs-faconer fra 1400 aaret.
152 MENNESKET
purets tilfældige opfindelse. Thi forst gjenDem alfabet og bogstav-
skrift sattes meinieskene istand cil at forevige sine tanker, og at sende
dem og resultatet af forskiiiDger langt ind i konimende tidsaldere.
Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten i midten af 1400 aarta-
let*), hvilken dog for allerede var bekjendt hos kineserne, samt de store
forbedringer, som den senere har nndergaaet, har sat kronen paa vær-
ket og ud bredt kultur og videnskab i vide kredse samt ogsaa i væsent-
lig grad bidraget til forskningens fremgang.
Man beliover ikke nu som i fortiden at indridse sine tanker paa træ-
skiver eller paa med vox bedækkede metalplader, og hellerikke som
for med utroligt arbeide afskrive sine boger paa papyrusblade, huder,
pergament eller papir. Medens det for tog aar at afskrive en eneste
bog i et exemplar, hvilket ofte betaltes med en stor landeiendom, saa
kan noget saadant nu foregaa i tusinder af exemplarer paa nogle dage
ved hurtigpressen. Nu oversvommes vi af boger, haade nyttige og
unyttige, aandrige og enfoldige, men midt iblandt skrabet, der frem-
bringes af vor tids skrivekloe, findes der dog perler af uskattelig værd
for menneskeslægtens forædling, ligesom det for det meste er gjen-
nem det trykte ord, at sandheder frigjores, ideerne vækkes og folket
kommer til bevidstheden om betydningen af frihed og lys.
Af stor betydning var ogsaa opdagelsen af mikroskopet eller forstor-
relsesglasset,hvilken tillægges hollænderne fra det 13de eller 14de aar-
hundrede,og som tid efter anden videre udvikledes.**) Thi det er ved
mikroskopets og tubens hjælp, at det menneskelige oie kan studere
infusionsdyrenes fineste dele, ligesaa vel som de fjærneste himmel-
legemer.
Opfindelsen af urværket, hvilket tilskrives tyskerne, var ikke heller
uden stor betydning, da man derved kunde gjore tidsberegninger paa
en langt sikkrere maade end ved vandur, timeglas eller solvisere.***)
*) 1440 fortsattes og forbedredes af Joh. Faust og Peter Schoffer.
Bibelen udkom 1446. Gutenberg var fodt i Mainz og boede i Strass-
burg.
**) Som det sammensatte mikroskops opfinder nævner man snart den
hollandske landmand Cornelius Drebbel 1620, snart Jansen, fader og
sOn, brillemagere i Middelburg, Holland, 1650.
***) Denne sidste er antagelig den ældste tidsmaaler opfundet i øster-
landene. Assyrierne havde allerede sol visere med graderede skalaer,
og a f disse havde jodekongen Alias (743 — 728 f Kr ) forskaffet sig en
paa hvilken skede et mirakel med skyggens misvisning (Es 88: 8,
2 Kon. 20: 9 — 11) som naturligvis enten er et sagn eller skede gjennem
bedrageri. Da diase ur blot kan anvendes om dagen og i solskinnet,
8aa opfandtes vandurene,hvor våndet lededes igjennem sand eller smaa
hul og faldt ned i et kar, der var indrettet med grader til at vise ti-
mene. Saadanne ur brugtes paa romernes tid. Harun al Raschid for-
MENNESKET 153
Hertil kommer de af Keppler*) og Newton**) opdagede tyngde og
centrifugalkræfter, himmellegemernes bevægelser, fastslaaede af Co-
pernicus***) og andre storartede sandheder, bragte for lyset afmænd,
som derfor belonnedes med fangenskab eller baalet af et forstokket
præstevelde i obskurantismens tidsalder.
Sluttelig maa vi nævne krudtet, forud ogsaa bekjendt hos kinesene,
der blot anvendte det til fyrværkeri og som lægemiddel. Krudtets
opfindelsø har man tilskrevet en tysk munkf ) i det fjortende aarhun-
drede, som vilde gjore guid, men istedet fik en explosion i gryden.
Denne opfindelse har frembragt stor forandring i krigsforelse,ligesom
den ogsaa har faaet anvendelse ved bjergsprængning. Krigen er ved
krudtets anvendelse blevne frygteligere end for, idet menneskeliv og
eiendom hurtigere kan odelægges, men paa den anden side bliver den
mindre langvarig, da folket ikke længe kan staa udgifterne, der snart
udtommer dets hjælpekilder.
Krudtets anvendelse til skydning kom i brug i 1400 aartalet. De
forste kanoner var af træ, beslagne med jernbaand og ladedes med
stene. Da Karl Knutsson 1452 brod ind i Skaane, og herjede og
brændte Lund, havde han i sin arme flere saadanne trækanoner, der
kjorte paa kjærrer og derfor kaldtes kjærrebosser. Lidtefter lidt be-
gyndte man at stobe dem af jern i begyndelsen meget lange og af liden
kaliber. Ogsaa haandgeværene var i begyndelsen meget daarlige og
affyredes med lunte. Siden opfandt man laas med hjul, der trækkes
op ligesom et ur. Flintedtenen sad fast, og hjulet som var af staal,
surrede omkring foråt faa ild af flintestenen. Derpaa opfandtes laas
med hane, men slagfjæren laa udenpaa laasen. Ofte var kolben for-
synet med en oxe eller andet vaaben. Senere opfandtes de s. k. per-
ærede Karl den Store (768 — 814) et kunstfærdigt af araberne arbeidet
vand ur af metal. Ogsaa opfandtes time glasset, hvor fin sand l5b fra
et 5vre glas ned i et andet paa en time, hvorpaa glasset vendtes. Saa
danne ser man endnu paa vore gam le prækestoler. De forste mekan-
iske urvæi'k, der opfandtes i Tyskland i det 13de aarhundrede, var af
træ, meget simple, uden pendel samt hoist upaalidelige. Forst efter
pendelens opfindelsø og opdagelsen af lovene for dens svingning, be-
gyndfce man at fabrikere lommeur, der var meget simple. Disse for-
færdigedes væsentlig i Niirnberg og kaldtes Niirnbergeræg. Droning
Kristinas ur ansaaes som en stor mærkværdighed og Karl den Ilte fik
ogsaa et ur som present af en udenlandsk fyrste. Endnu for hundrede
aar siden var ur meget sjeldne blandt al muen paa landet.
*) Tysker (1571—1631) ansat hos Tycho Brahe.
**) Englænder (1642—1725).
***) Fra Thorn i Preussen (1473—1543), den forste der lærte, at jor
den bevægede sig, og solen staar stille. Hans system satte verden i
forbauselse.
f) Berthold Schwazst fra Freiberg 1354.
154 MENNESKET
kusionslaase. I geværer forsynede med et saandant antændes krudtet
af en knaldhætte, i hvilken knaldkviksolvet exploderer ved et slag fra
hanen. Nu for tiden er ogsaa disse gammeldagse og lidet anvendte,
Biden bagladningsgeværerne er komne i brug.*)
I de sidste femten aar har krigsvæsenet betydeligt udviklet sig som
folge af opfindelser af hurtigskydende geværer og kanoner, kugle-
sproiter m.m.jder sætter en skamflæk paa den europæiske civilisation;
thi man kan med grund sige, at den civilisation, der anvender sit
kjendskab til naturens kræfter til sine medmenneskers fordærvelse,
er værre end barbari.
I vor tid har man gjort sig til en fuldkommen verdensbehersker.
Man behersker ikke blot dyrene, men ogsaa elemen terne, og har for-
etaaet at udfinde og drage fordel af alle saavel synlige som usynlige
naturkræfter. Ved hjælp af disse reiser man med pilens hurtighed
over vand og land, man stiger til luftens hoiere regioner, og taler med
hverandre uanseet afstand. Man udforsker alle hemmeligheder og
maaler endog de ul)ekjendte rum i stjernelandet. Det er saaledes
klart, at, om de forste mennesker stode op igjen foråt indvies i alle
nutidens forhold, saa vilde de idetmindste betragte sine efterkommf.re
som halvguder og være rede til at tilbede dem, ligesom vi paa vor tid
ingen anelse har om, hvad fremtiden bærer i sit skjod.
*) Som sprængningsmiddel er krudtet nu paa det nærmeste for-
trængtaf deti midten af vort aarhundrede opfundne nitroglycerin, der
udgj6r hovedbestanddelen i mange forskjellige slags sprængstotfer,
saasom dynamit, sebastin m. fl. og hvis sprængkraft er fire gange
storre end krudtets. Ogsaa i krig anvendes nu dynamit,især i sOkrig
(til miner, torpedoer o. s. v. ).
Fuglfthund.
XII.
HUSDYRENE OG HUSHOLDNINGSPLANTERNE.
Husdyrene bar helt og holdent antaget den samme unaturlige stil-
ling i livet som menneskene, ikke blot derved, at de, hvad fode og
skjodsel betræffer er blevue aldeles afhængige af dem, men ogsaa der-
ved, at de er blevne stærkt paavirkede af menneskenes vaner og leve-
vis. Derved er disse dyr ogsaa blevne udsatte for en mængde
s3^gdomme, foranderligheder og andre mod deres oprindelige natur
stridende forhold, der er ubekjendte for dyrene i vildmarken, foruden
at de af menneskene behandles med omhed eller tyranni, med kjærlig-
hed eller pisk under den mest slaviske underkastelse. Uden husdyr
og husholdingsplanter, skulde menneskene nu paa de fleste steder
ikke kunne existere, og hos de civiliserede folk udgj5r saavel stalden
som ågeren det vigtigste for menneskets jordiske tilværelse og for dets
økonomiske velstand.
For den vilde jæger var alt dette derimod fuldstændig overflodigt.
Han behovede blot et eneste dyr nemlig hunden som sin trofaste jagt-
kamerat. Og i dette dyr fandt han en ypperlig medhjælper paa jag-
tens felt, hvorfor hunden nemlig er blandt de forst tæmmede dyr og
menneskets troeste ledsager. Tro, aarvaagen, lærvillig og hengiven
har hunden ogsaa fulgt mennesket over hele jorden. Den kan mulig-
vis nedstammme fra flere forskjellige vilde dyr. Derimod kan tæm-
ningen af katten forst tiilægges en senere tid, da den blev nodvendig
til udryddelse af rotter og mus inden huset.
Med nomadelivet antog det menneskelige levevis en anden karak-
ter, og husdyrene blev uund værlige for mennesket. De dyr, der kunde
anvendes til fode, og hvis kjod var mest velsmagende, var saaledes
for nomaden de mest nødvendige, især da disse dyrs huder var særde-
les brugelige til telte og klæder. Først ved agerbrugets opkomst fik
155
156
MENNESKET
MENNESKET
157
IsJandsk huDd.
man brug for træk og arbeidsdyr, iioget som hverken jægeren eJler
nomaden egentlig bebovede, uden til at reise hurtigere fra et sted til
et andet og for desto hurtigere at kunne forfolge vildtet.
Man saa snart, at klovdyrene var de mest passende for menneskets
behov saavel paa grund af disse dyrs levevis, lækre kjod og tykke
skind, som paa grund af deres medfodte fromhed og tilboielighed til
helt og holdent at underkaste sig menneskenes berskevælde. Krea-
turer er derfor af stor nytte i de tempererede lande, hvor melk og sm6r
Bulldog.
MENNESKET
Pudel huiide.
kan benyttes uden hurtigt at bortskjæmmes ligesom i jordens var-
meste egne. Disse dyr blev ogsaa tæmmede allerede i den forjisto-
risko tid. I de varme klimater benyttss dog boffeloxen mere som
trækdyr.
Af lige stor eller endnu stirre nytte er kamelen og dromedaren i
visse egne af den gamle vardens varmeste kontinent. Ved reiser gjen-
nem arkener og torre diirtrikter er disse dyr uundværlige,og de fandtes
sikkert tamme som husdyr allerede for den tid, om hvilken man har
nogen historisk beretning. De nOier sig med den tOrreste og usleste
græsgang og kan i lang tid undvære drikke^som folge af, at de drikker
en masse paa en gang og oppevarer det overflødige i blærer, der lig-
ger ved mavesækken. Deres fodder, der kun har smaa klover paa taa-
spidsene,er forsynede med myge saaler ligesom en dyne,saa at do med
lette og sikre skridt kan vandre paa en stenet vei eller gjennem de
brændede sandOrkener.
Kamelen er et fromt og lydigt dyr, der udmærker sig ved lydighed
og lærvilligbed. Den lægger sig paa knæ, naar den skal lastes eller
MENNESKET
159
bestiges af ryttere, vandrer med rolige og hurtisje skridt gjennera
orkeuerne, hvor kainelerne gjerne gaar i rad efter hverandre, bærer et
helt handelslæs og desuden en hel familie paa sin ryg og lader siglige-
som hunden om natten benytte som den sikreste hovedpude.
Faaret synes ogsaa at have været blandt de forst tæmmede dyr, forst
for kjodets og siden efter spinderokkens og vævestolens opfindelse og-
saa for uldens skyld. Thi for kunde faareta hud blot benyttes til
telte og iæpper samt i de koldere trakter til klæder. Geden derimod
bor i tam tilstand henfores til en senere tid, og den er rimeligvis forst
bleven tæmmet i bjergdistrikter, hvor dens egentlige hjem er, da
kaschmirgjeden, der leverer det bekjendte kamelgarn, kun findes i
Hoiasiens varmere bjergegne og neppe kan akklimatiseres, om det ei
skulde være i Sydamerikas tropiske bjerge. Paa samme maade er renen
bievet et husdyr, der er lige nyttigt og uundværligt for polarfolkene,
som kamelen for de arabiske folkeslag og i Afrikas orkener.
Da den gamle verdens urfolk blnv fortrængte til polarlandene,fandt
de der i renen et passende dyr for alle sine behov, uagtet det ogsaa kan
være muligt, at de bragte den med sig fra sit tidligere fædreland. Det
er ikke nok mod, at de af renhjordene forskaler sig de nodvendige
levnetsmidler, men da trækkes ogsaa af dem over de uendelige sne-
vidder. Nordens yderste polarfolk er derimod hvalrosjægere og be-
nytter hunde til at kjore med.
Af enhovede dyr er hesten et. af menne kets ypperste husdyr, der
folger det overalt fra polarcirkelen til equatortrakterne. Bekjendt for
sin hurtighed, sit mod, sin lærvillighed og sin renslighed gjor hesten
ogsaa fordring paa at være menneskets vakreste husdyr, der med al
Ren er.
160
MENNESKET
Husdyrene og deres stammeformer. Svin: hvid yorkshirerase.
Hoved af et almindeligt vildsvin. Hoved af det afrikanske vortesvi
Oxe.
MENNESKET 161
mulig luxus bekostes og underholdes samt har ligesaa mauge former
og afaitar som de talrige huDderacsr. Tidlig tæiumet, maaske alle-
rede af jægerne, foråt de ligesom Amerikas indianere kande forfolge
vildtet paa hesteryggen, var hesten som et græsædende dyr ogsaa spi-
selig hos alle fortidens nordlige og tartariske folkeslag. Men som en
folge af jodiske furdomme blev hesten erklærefc for uren af de kristne,
som ogsaa derved vilde udskille sig fra hedningerne.
I alle bjerglande med varmt klimat er æslet til stor nytte som træk-
dj^r isæl' over bjergstierne. I endnu storre anseelse staar mulæslerne,
der er en blanding af æsel og hest,ligesom de forener det forstes ihær-
dighed med den sidstes mod, raskhtit og noget storre væxt. Men af
alle trækdyr er elefanten saavel det storste og stærkeste som det mest
forstandige og lærvillige, og den har blot den feil, at den aldrig i tam
tilstand vil fornyere sig, hvorfor den stadig maa fanges og opfodes.
Af 3 a 4 meters hoide og saa stæi'k og modig, at den trodser loven,
tigeren og boaslangen bliver elefanten 100 til 150 aar gammel og siges
kun at mangle taleevner foråt være et fornuftigt og konversabelt dyr,
da den forstaar alt, hvad man siger til den. Foruden bukken er den
rimeligvis det eneste dyr, der har lyst paa menneskenes berusende
drikkevarer, af hvilke den ofte endog faar ordentlige tommermænd.
Elefanten bevæger sig visselig klodset, men dog temmelig hurtigt,
kan bære over 20 personer paa ryggen og er meget anvendbar paa jagt,
da den er meget modig og ikke let tager flugten. I fortiden anvendtes
den med stor fordel i krig og bar da paa ryggen taarne, i hvilke der
sad soldater; paa en maade var den et slags vandrende fæstning, der
anrettede stor odelæggelse i fiendens rækker.
Med snabelen, der er dens haand, sugeror, og forsvarsvaaben, ud-
retter den forunderlige ting, trækker korken af en flaske, loser op knu-
der, tager penge fra marken, indsuger vand og sproiter det ud som en
sproite og tager en tiger om livet og kaster den i marken saa haardt,at
dens ben knuses, paa samme tid som snabelen er et redskab, ved hvis
hjælp elefanten spiker, idet den forer maden til munden. Skade at
dette store, let tæmmelige og nyttige dyr ei kan leve uden i de var-
meste lande samt er umuligt at underholde undtagen i den egentlige
palmeregion og i nærheden af equator eller vendekredsene.
I alle lande med tempereret klimat er ogsaa svinet etnyttigt husdyr
for bordets brug. Af fed tet laver man baade madolje og stearin. Men
svinet er ikke to men firklovet og er et sumpdyr af den ikke aller ren-
ligste beskaffenhed. Hos ,de landbrugende nationer findes ogsaa
mange tamme fugle, saasom gjæs, ænder, kalkuner og duer, samt i
varmere lande fasaner og andre slags. Men forst af alle maa man
nævne honsene, der regner aner fra den graaeste fortid og findes hos
alle samfuudsklasaer, samt overalt hvor æg og kyllinger ansees som
nOdvendighedsartikler.
162
MENNESKET
Houdanske hOne. Toulonsergjæs.
MENNESKET
li68
Andalusiske hOna. Aylesbury æader.
164
MENNESKET
'***^^<ii^jir^S^S^r=^=^^~
5^/-.—»- _i.-^V-»--i.
Guldfasaen. Perlehøne. Kalkunsk haoe.
MENNESKET 165
Fisken deri mod kan vel forædles men dog ikke egentlig siges at,
være hjemmetæmmet; men dette er derimod tilfældet med to insekt-
arter, nemlig bier og silkeormen, hvilke begge kan betragtes som
husdyr.
Silkeormen, der er larver til en natsommerfugl, og som epinder sil-
ketraade foråt indhylle sig og lave sig en bolig under forvandlings-
tiden, siges at skrive sig fra Kina. I alle fald har kineserne fra gammel
tid drevet silkeavl i endnu stOrre skala end biavlen drives i Europa.
I hele fortiden, da silke alene kom fra det næsten ubékjendte Kina
var silketoi kostbarere end guid og kunde knapt nok bæres af selve
kongehusene. Men under den græske keiser Justinians regjering aar
552 ankom to reisende fra Kina til Konstantinopel medbringende ad-
skillige silkeormeæg i sine udhulede vanddringsstave. Disse æg for-
æredes til keiseren, der ogsaa oplystes om ormenes behandling, idet de
kun kan fodes med blade af hvide morbærtrær, og om silkens tilvirk-
ning. Og paa denne maade har silkeavling opstaaet i Europa, hvor
den er stjaalet fra det kinesiske rige.*)
Men man har,naar man maaskeundtager svinet og renen, ikke læn-
ger nogle vilde stammeracer til vore husdyr, og heller ikke ved man,
fra hvilke trakter af jorden de har sin oprindelse. Urstammerne er
saaledes enten uddode eller udryddede, og maaske har man af enkelte
af dem fundet levninger i bjerggrotterne fra tertiærtiden eller i dybet
af de ældste torvmyrer.**)
Heller ikke til vore froplanter har man noget fædreland. Om de
nu ogsaa skulde findes vilde, saa kan man dog ei vide, om de ei blot
*) Under begyndelsen af keisertiden blev silke mere og mere be-
kjeudt i Rom og kom gjennem karavaner fra det sagnrige Orient,
udeo at man kjendte dens oprindelse, og var meget dyr. Muligvis
hentyder Matt. 11: 8 til silketoi. I ældre tider var dette aldeles ube-
kjendt udenfor Kina. Derimod tilvirkedes, især i Egypten, et meget
fint lintoi kaldet byssos, der var bekjendt allerede paa Mose tid (jfr
2 Mos. 28, 38, 89 kap., hvor det i vor norske Bibel urigtigt er oversåt
med silke), da israeliterne allerede var dygtige i kunstvævning, som
de havde lært i Egpyten. I Lue. 16: 19 omtales ogsaa byssos. Hos
gamle egyptiske mumier eller balsamerede lig, der er ældre end den
mosaiske tid, finder man disse toier, uden at man dog med sikkerhed
ved af hvad slags plantetraad det tilvirkedes, og de var ogsaa temmelig
kostbare. Fra Egypten stammede ogsaa papyrusplanten,hvis i kanten
sammenlimede blade man i fortiden ialmindelighed benyttede som
skrivepapir (ordet papir er en afledning af papyrus), og som siden over-
flyttedes og plantedes ogsaa i det sydlige Europa. Det er en ror-
piante eller rettere stort halvgræs kjendt uder det botaniske navn
Papyrus antiquorum (Cyperus Papyrus, Linn.).
**) Hestens stammeforældre finder man spor af levninger af i jord-
lagene borte i tertiærtiden.
166
MENNESKET
Larve. SilkeormeD.
Sommerfugl. Puppe.
har forvildet sig; thi de har fulgt meiineskpne overalt og ligesom hus-
dyrene gjort deres hjem, der er det samme, som hele jorden, til sit
fælleds fædreland. Ris, kaffe, hirse og mais er i S37den ikke mindre
vigtige end hvede, rug, byg og havre i de koldere klimater. Dog maa
det bemærkes, at hver kornsort bar sin region og sin geografiske ud-
bredelse, men at det uden disse kulturplanter vilde været mennesket
umuligt at blive en mere civiliseret verdensborger og at kunne bebo
alle lande, som lader sig dyrke og giver kornafkastning til dets dag-
lige behov.
Disse froplanters regioner er hovedsagelig folgende: a) risens region,
der indbefatter jordens varmeste lande, hvor man ved siden ogsaa har
mange andre planter, rodder og frugter til brodbrug og benytter pal-
mevin som drikke og sesamolje som smor; a) maisens region indbe-
fatter hovedsagelig Centralamerika, hvor man har pulk til national-
drik og cherimojafrugfen som bordets lækkerheder.*) Dog dyrkes
mais overalt i de fleste varme og tempererede lande-*). Videre c)
hvedens region udgjorende hele den varmere tempererede zone baade i
den gamle og den nye verden til opimod 50He breddegrad. I denne
regien benytter man hvede og stundom ogsaa mais til dagligt br6d
samt dyrker rug eller andre kornplanter til gronfoder, drikker
druens saft og har olivenolje i smorrets sted. Endelig d) rugens, byg-
*) Cherimojafrugfen er den ypperlige og safrige frugt af Annona
Cherimolia.et træ,der meget almindelig dyrkes, især i Mexiko. Denne
ved siden af frugten af træet Garcinia Mongostane i Ostindien skal
være de lækreste frugter i verden.
**) Man har i de senere tider og det maasko med grund begyndt at
tvivle om. at maisen skriver sig fra Amerika, idet det; er ligesaa sand-
synligt, at den kommer tra den gamle verdens Orient. Den dyrkes
ogsaa i dot inderste Afrika. Ogsaa kalkuner ansees ligesaa gjerne at
have nedfltammet fra SundaOone som fra Amerika.
MENNESKET
167
gets og havrens region, indbefattende jordens koldere klimater, hvor
man bruger nogle af disse kornsorter til brod, havre til gronfoder,
korn malt til beredelse af drikke og har smor i oljens sted.
Hertil kunde man ogsaa f oie e) brodfrugttræels region, eller Syd-
havsoerne, hv r biodfrugttræet dyrkes i det store og dets frugter ud-
gjor det daglige brod, og hvor avadrikkeu spiller samme rolle som
brændevinet i nordlandene.
Af alle kornsorter er risen den mest dyrkede og anvendte paa jor-
den; den har vakkert cg hoit græs med udbredt krone og giver bety-
delig afkastning. Man har tvende slags, af hvilke det sædvanlige er
storst og frodigst, samt fordrer gytje og fugtighed, saa at rismarkene
ofte staar halvt under vand ved de trcpiirke regntider. Det andet
slags, der kaldes bjergris, trives p^a toi're steder samt fordrer mindre
varme, men giver ogsaa mindre afkastnicg end den langt mere dyr-
kede hovedart.
Gren, blomst og frugt a f Morbærtræet.
Maisen er endnu storre og et fuldstændigt jættegræs, der ei kan
saaes, men maa sættes ligosom turnips eller næper. Hanblomsterne
sidder i en yppig krone i toppen, men de lange cylinderformede frugt-
ax sidder indeni bladsliren paa siderne af straaet, der bliver tykt som
en spadseratok og næ=?t sukkerroret er det mest sukkerholdige af alle
stråa. Maisavlen ulbreder si'^ mere og mere, idet sorghum og hirse
og andre mærkelige kornsorter mest dyrkes i det sydlige Europa og i
visse trakter af Asiens og Afrikas mere befolkede lande.*)
*) Maisen, der i Amerika ogsaa kaldes iiidianerkorn, giver ofte op
til 800 fold Under navnet durra eller kaffekorn forekommer Sorg-
hum vulcrare og Pna abyssinioa, der dyrkes fra Egypten til Kafferlan-
det. Hirse, som er Panicum miliaceum og frumentaceum, samt
168 MENNE8KET
Bygget og havren trives længst mod nord og kan i gunstige aar en-
dog blive modne inden polarcirkf^len. Disse kornsorter findes i Skan-
dinavien indtil 70de breddegrad, modnes i det vestlige Sibirien ved CO
og det ostlige ved 55, paa Kamtschattka ved 57 og i arktisk Nord-
amerika ved 57 grader, eller saaledes nordligst i vort eget fædreland.
Inden rugens region ligger bog h veden, der især dyrkes i Sibirien, det
ostlige Rusland og Asiens steppelande.
I hele den varmere zone udgjor palmetrærne befolkningens fornem-
ste rigdom cg yder de rigeste bidrag til hverdagslivets forskjonnelse.
Disse trær, der har en umaadelig hoide af 100 og 150 fod med ranke,
smale og grenlose stammer, i hvis top en yppig krone af noget hæn-
geode og splittede blade udbreder sig, er anvendelige i mange retnin-
ger og d3n'ke3 derfor ofte i det store af okonomiske hensyn.
Det noget lose og myge træ benyttes til bygningsmaterialer, barken
til taug og bladene undertiden til tagtækning. Hos flere arter an-
vendes den lose marv til mel og sago, ligesom andre giver en udmær-
ket gronkaal af de spæde bladkroner. Af frugterne laves mad, vine,
olje og aiidre næringsmidler. Men blandt de talrige palmearter, af
hvilke hver og en er nyttig paa sin maade,er dog kokuspalinen den mær-
keligste, idet dens nodder, der er af storrelse som et barnehoved, i
umoden tilstand leverer en saft, der benyttes som melk, og deres
modne kjærne er en lækker spise, medens skallene benyttes til husge-
raad og paa anden maade.
Selve de. afrikanske sandorkener har en af naturens storste velsig-
nelser i den saa talrigt voxende daddelpalme, hvis velsmagendo og
blommelignende frugter er et behageligt fodemiddel for tusinder af
mennesker, der bebor disse orkentrakter eller besoger dem paa den
store verdenshandels karavanevei og opslaar sine hvilepladso under
daddtjlpalmerne.
Pisanger og bananer er ogsaa palmeagtige trær med uhyre store
blade, der ikke er splittede og derfor især kan anvendes til tag. Deres
saftige frugter udgjor den ypperste og mest sogte lækkerbidsken. Paa
Sydhavsoerne har man det tidligere nævnte mærkværdige brodfrugt-
træ, et lovtræ med store splittede og haarbeklædte blade og frugter af
et kaalhoveds storrelse, hvilke modnes hele aaret rundt og som stegte
benyttes til brod uden videre omstændigheder.*)
Eleusine coracana og stricta, forekommer mest i det sydlige Europa
og Afrika. Risen, Oryza sativa og montana, er forsaavidt ulig det
meste græs, at den hur. sex standere.
*) Hos br6dfrugttræet er det fæstet og blomsterkalkene, der er
voxede satnmen til den store kjodrigH frugt. Træeter beslægtet med
figen og morbæriræet.
MENNESKET
Almindclig hvede. Rug. Byg. Havre. Ærteskolme.
Froplantens blomst. 1. Rng. 2. Hvede. 8. Byg. 4. Havre.
a. Frug'embryo; b. mærker eller stift; c. staodere; d. ydro og indre
blomsterskjgel; f. skjærmeskjællet; g. embryo til udviklet blomst.
170 MENNESKET
Og saa har man desforuden i alle jordens varmere lande en mængde
velsmagende rodder, der dyrkes som brOdsurrogater, og af hvilke mau
laver baade mel og stivelse. Thi ved siden af batater i alle tropiske
klimat, maniok og arrowroden i det tropiske Amerika og yamsroden
paa Sydhavsoerne har man over hele jorden en ypperlig og fremfor
alle andre vurderet rodfrugt i den herlige potetesplante.*)
Man formoder, at denne plante, der mere end en gang har reddet
Europas millioner fra hungersnød, stammer fra Perus eller Chilis
hollunde, og at den omkring aar 15C5 overfortes til Irland fra Syd-
amerika, hvor den allerede dyrkedes, u.len at man dog har gjenfundet
dens vilde stammeart i de transatlantiske bjergtrakter. Hellerikke
ved man navnet paa den velgjorer, der overforte dette uvurderlige
brodsurroe;at til Europa. Men potetesplanten er siden bleven over-
flyttet til alle jordbrugende nationer og synes, ligesom mennesket, at
kunne trives overalt, fra equator til i^olarcirklene.
Men foruden de planter, der egentlig dyrkes for deraf at tilberede
fodevarer, har man ogsaa andre der benyttes til klæder, toier og taug-
værk. I det tempererede Europa dyrkes lin og hamp væsentlig i denne
hensigt, medens de derimod i de varmere lande har adskillige andre
væxter dertil. Thi oui end forbruget af uld, lin, og hamp er i stadigt
tiltagende, saa skulde dette dog ikke paa langt nær sirække til til
verdensmarkedets behov, om vi ikke i bomuldsplanten havde faaet et
saa storartet hjælpemiddel til klædedragtens fuldendelse. Denne
træuld, dor er af samme beskaffenJjed som lin, medens uld og silke
derimod er af hornartet substans, udgjor egentlig froenes uldagtige
bedækning og ligger som en myg seng i de store frohuse af væxtslæg-
ten Gossypium, hvoraf flere arter, dels buske, dels urier nu dyrkes i
*) Batater er roddene af Convolvulus Batatas, maniok af Maniho
utilissima og Aipi, arrow af Marantha arundin acea og fiere arter
Tacca, samt yams af Dioscorea bulbiera, alata, sativa og Taccapin-
nat fida. Ogsaa dyrkes arter af Arum samt Arachis hypogæa og Gly-
cine snbterranea for bælgones skyld; disse borrer sig ned i jorden,
naar do modner. Paa Sicilien cg i Centralamerika lever fattige folk
af paradisfigon og frugter af Opunlia og Cactusarter, i Japan af Soja-
bonnen, pna NorcJafrikas kyst af Zizyphus Lotus, ligesom Kaliforniens
indianere cm vinteren lever af nodderne paa Quercus macrocapar. I
polarlandone er lavarine det samme som palmo i de varme regioner,
og mennesker og dyr lever deraf, især i det arktiske Amerika. Paa
visse havkysrer, helst i Skotland og Jrland, laver man pele og anden
sund fodo af visse tangarter. Den i Kina og paa d" indiske 6cr be-
kjcndto svale, Hirundo esculenta, hvis reder udgjor en kostbar lækker-
bidsken,ekal hente stoffet til siuo reder fra Sphærococous carlilagineus
og lichenoides m fl. Denne svale bebor især de talrigo kalkklipper
ved Japans kyster, hvor over 500,000 svalereder aarlig plyndres, men
efterat inigerno bogynder at faa fjær, er disse reder ikke mer anvende-
lige som spiso (gele).
MENNESKET
Bananatræet. Sagotræet. BrOdfrugt. Batat eller s6ci potet.
Mandeltræets blomst.
172
MENNESKET
alle varme laude foråt tilfredstille den store og almiDdelige trang til
boiniildsvarer.
Oprindelig kommer bomuldsplanten fra Asien, hvorfra den forst i en
senere tid overfortes til Amerika og andre egne af verden, hvis klimat
egnede sig for dens dyrkning. Den storartede masse bomuld, der aar-
lig produceres forarbeides i vor tid væsentlig med maskineri, spinde-
rokke og vævestole, dor drives med damp. Vor tid benytter ikke
hovedsagelig uld eller skind til klæcler,men det lette og myge bømulds-
tOi, der tillige er saa billigt.
Men ikke blot til toier i tusinde variationer, men ogsaa til den store
BambnsrOret.
papirtilvirkning leverer bomulden de mest uvurderlige bidrag og
indtager saaledes en fremragende plads i selve den literær videnska-
beligo dannelses historie. Thi istedetfor at skrive paa voxtavler, træ-
skiver, papyrusruller eller pergament som i gamle dage, fandt man i
middelalderen paa at lave papir af filler eller bortkastede klæder, der
eaa at sige gjennemgik en gjenfodelse paa papirfabrikerue.
MENNESKET
Rodformationer af potetesplanten. Potetesplanten. Gren af bom-
uldsplanten. Linet.
174
MENNESKET
Men i Kina, hvor papirtilvirkningen har været bekjendt fra umin-
deligo tider, og hvor en mæugde boger trykkes og Jæses ligesom i
oslerlaiideiies europæiske koJciiier, laves papir hovedsagelig af bam-
busrorets bark. 1 Japan derimod og paa Hero af do Dær meste oer til-
virkes papir væsentlig af barken af papirinorbærtræet, hvilket papir
næsten ligner pergament i fasthed og varighed. Papirmorbærtræet
mB(l dets vakre og besynderligt indskaarne splittede blade d}'rkea og-
saaalmindeligt paaOstasiens og H3'dhavets oer, hvor man af dets bark
og trevler tilvirker toier af aldeles udniærket beskaffenhed. Desiiden
har man i osterlandene adskillige andre trær og planter, hvis bark og
trevler anvendes til toier, ligesom ttl snore og tangværk, hvilke varer
i den senere tid er begyndte at komme ud i verdenshandelen fra de
engelske kolonier.
Ananasfrngt.
Den Osterlandske hamp, der voxer vildt mellem equator og Hima-
lajabjergene, og a f hvis blade man tilbereder et narkotisk berusnings-
middel, benyttes af Jiindiierne især til tangværk. Alt sækkeJærred i
Ostindien fabrikeres af en enaarig plante Corchorus capsnlaris, der
dyrkes i denne hensigt og ogsaa indfores til Europa. Derimod er det
et slags nesle, af botanikerne kaldet Urtica niveva, der leverer mate-
rialet til det omtalte kinesiske græstaugværk, der ogsaa er bleven be-
kjendt i vestlandene.
Næst Ny-Zeelandslinet leverer denne nesle det stærkeste taugværk
man kjender Thi, medens en line af Petersburger hamp brister ved
en vægt af 68 kilogram, saa brister en line af samme tykkelse af nesle
MENNESKET 175
forst med en tyngde af 186 kilogram. Men det mærkeligste er at rense
disse taug for den gummiagtige substans, der folger dem, og det er en
kunst, der hidtill er forbeholdt kineserne. En anden artikel er ana-
nas, af hvis bark man paa Philipinnerue fabrikerer de skjonneste loier,
og hvilke planter med sit ax af liflig og velsmagende frugt forekom-
mer lige talrigt i de tropiske lande, som tistler hos os, medens vi med
stor moie opelsker dissse planter i drivhus.
Men det vigtigste af alle osterlandske surrogater for hamp er barken
af bananaplanten, Musa textiles, eller den velbekjendle alirea fra
Philipinnerue, hvor denne plante dyrkes i stort omfang, medens dens
trevler forekommer i verdenhandelen under navn af manillahamp.
I hjemlandet anvendes do til toier, der er meget varige. Sluttelig har
man bladene af Phormium tenax fra Ny-Zeelandsoerne, en sværdlilje-
lignende plante, hvis trevler leverer det stærkeste materiale, man
kjender, til skihstakelage og lignende, ved siden af at adskillige andre
planter i sine hjemland anvendes til tOier og flettede arbeider.
'H\ LtR\<^ i^'ir
XIII.
KVINDEN OG ÆGTESKABET.
Efter deD mosaiske anskuelse var det manden og ikke kvinden, der
behSvede en hjælp, med hvilken han kunde forene sig. Men ifolge
naturforskningens resultater er det ikke saaledes men aldeles om-
vendt *) Moderen i naturen, hunnen, den frugtbærende og fodende
*) Da kvinden ifolge det mosaiske sagn siges at være skabt af man-
dens ribben, er dette for ifolge osterlæiidingernes anskuelse at gj6re
hende saa underordnet manden som muligt; thi hun er saaledes blot
en ubetydelig del af manden hun er kjod af hans kjod og ben af hans
ben, som det heder. Urimeligheden af dette folkesagn er altfor paa-
tagelig til at paakræve udfCrligere omtale. Thi ikke behOvede Gud
hverken noget ribben eller noget andet materialie foråt udfOre sit
mesterværk, ligesaa lidt som skabelseu er noget fabrikarbeide.
176
MENNESKET
177
er den gjennem natnrkjædeo mest beskyttede, mest pleiede og vog-
tede, medens hannen mere er at betragte som en beskytter, en forsva-
rer eller et næsten tilfældigt om end nodvendigt tilhæng.
Hus alle de holere dyr, lige fra mennesket, er hannen udrustet med
storre mod, styrke og storrelse end hunnen; og det netop foråt være
hendes hjælp, hendes forsvarer, hendes vogter og hendes tilHugt i paa-
kommende farer. Han er saaledes kraften, helten, ridderligheden;
hun derimod iiaturens yndige omhed, skjonheden, kjærliglieden, der
tager vare paa den unge, ved hendes bryst eller hendes modersmelk
opfodte slægt i dens spæde umyndighedstilstand. Manden er saaledes
kun bistanden og den ydre forsvarer, medens kvinden ei' det holeste
som herskerinde i livets og kjærlighedens friske og smilende blom-
ster ha ve.
Lavere ned i dyrekjæden, hvor denne ydre beskyttelse ikke mere
behoves bliver hannen mindre, svagere og mere som et ubetydeligt
tilhæng til stammen. Dette viser sig allerede hos froskene og enduu
Bihan. Arbeidsbie.
mere hos insekterne, hvor hannen hos mange arter blot lever en kort
tid foråt parre sig og forsvindo. Hos koch3nillearterne er hannen vis-
selig bevinget, ligesom kjærlighedsguderne i de græske sagn, men den
lever dog blot ganske kortjda den ei har samme bestemmelse som den
vingelose hun, nemlig at være slægtens opdragere.
Hos bierne findes blot en hun, nemlig visen*), som til alt arbeide i
kuben, baade til indsamling af fodemidler, til vcxkagernes kunstige
bygning og til opdragelsesarbeidet, har en mængde medhjælpere i de
talrige ar})eidsbier,der egentlig er udvilkede hunner. Men bannerne,
som kaldes droner, og er forsvarslose, dor eller dræbes lige efter for-
plantningstiden. Et lignende forhold hersker blandt vepse, humler
ogklægge; men hos disse slægter dor hele kullet ud i et aar, naar
*) Hunnen eller visen parrer sig blot en gang i hele sin levetid (4 a
5 aar), og det altid i det frie oppe i luften. Ved denne parring kan
den frembringe æg i millioner i Uere aar. Uden parring kan den ikke
lægge æg til nye hunner men vel til hanner eller arbeidsbier. Disse
sidste, der ikke kan parre sig, kan ogsaa lægge æg til lignende Hun-
nen er saaledes den hoieste ndvikling. Samme parringsforhold skal
finde sted hos flere andre bymenopterer og hos adskillige sommerfugle.
178
MENNESKET
1. Hau af Stokmyren.
en arbeidsmyre. 5
Pupper. 9-11.
2. Arbeidsmyren. 3. Hun. 4 Hovedet af
Larve. 6. Kakong (myreæg), 7 og 8.
Han, hun og arbeidsmyre af stok-
myren (fig 8, 4, 5, 7 og 8 i forstorrelse).
undtages hunnen eller moderen, der overlever vinteren for den kom-
mende slægts udvikling under den nærmest paafolgende sommer.
Hos myrerne er visselig baade hannen og hunnen bevingede, men
bannerne dor Jige efter parringen, hvorimod alle de vingelose myrer
er arbeidere og svarer til arbeidsbien. Gjennem disse har modrene
faaet en hjælp til opdragelses arbeidet,medens bannerne bloter til for
Oieblikket. Gaar man end nu lavere ned i dyreklasserne, saa forsvin-
der sluttelig hannen aldeles, og dyret bliver fælleskjonnet, saa at det
samme individ paa sammo tid er hun og han, indtil man i do al ler la-
veste former ogsaa ser en forplantning gjennem sfinderlemmelse.
Inden planteverden er forholdet det samme, thi i hver blomst med
stander og stifter, af hvilke de forste svarer til de mandlige og de sid-
ste til de kvindelige kjonsorganer hos dyrene, bortfalder standerne
efter med sit blomster fro at have befrugtet hunnen. Men denne for-
bliver derimod, og udvikler frugten i sit skjod, ligesom de ogsaa for
Stander. Pistill. a. Frugtemnet; b. stifter; c. market.
MENNESKET
179
DaDsk SkjODhed.
180 MENNESKET
eD stor del er beskyttede af en ydre beklædning, som kaldes blomster-
foder eller svobeblad. Sluttelig forsvinder ogsaa her den mærkbare
kjOnsforskjel. Froledningen bliver kryptogam og overgaar omsider
nære nok til den simpleste udvikling — at hver afsondret celle kan for-
plante hovedarter. Alio disse naturens virkeligheder, der ikke kan
bestrides, revser med rette vort mandlige overmod og lærer os at fatte
kvindens værd som den holeste og skjonneste af naturens aaben-
barelser.
Men netop paa grund af sin styrke og sit hovmod har manden hos
alle folkeslag svunget sig op til kvindens behersker og behandlet dette
ædle væsen som sin tjenerinde, sin slave eller sin om end nodvendige
luxusartikel, for ikke at sige som et trækdyr og en handelsvare. Det er
naturforskningen, der forst skal aabne oinene paa kvindens under-
trykkere og læra dem at erkjende hendes naturlige og med borgerlige
rettigheder samt saaledes forskaffe hende alle de fordele, der tilkom-
mer hendes kjOn, men som hidtil er blevne hende berovede. Thi hun
maa forst betragtes som menneske, for hun behandles som kvinde, saa
at menneskelige rpttigheder forst og fremst tilkjendes hende.
Og om hun ogsaa ved et tilfælde er blevet af et andet kjon end man-
den, saa b5r dette ikke udelukke hende fra alle de fordele, der b5r
tilfalde hvert enkelt menneske som medlem af Guds frie og rige na-
tur, af samfundslivet og af en forædlet menneskehed.
Og uagtet kvinden altid kommer til at blive husmoder, den indre
ledende og ordnende Guds magt, hornenes opdragerinde og husets
venlige genius, saa gives der dog en mængde sysler i det almindelige
liv, til hvilke kvinden passer ligesaa godt som manden, og som hun
kunde udfore med den samme flid, orden og ihærdighed som Jian, Og
disse burde ikke forholdes kvinden som hendes forsorgelsesmiddel.
Desuden har samfundslovene ikke indrettet det saaledes, at alle kvin-
der kan blive husmodre og opfylde sin bestemmelse som hustruer og
barnefodersker, inden hnlighedens omraade, idet de tværtimod har
gjort dette kvindens naturlige maal umuligt at opnaa for mindst en
trediedel af hele den kvindelige befolkning. Alle disse saaledes tilba-
gesatte kvinder i samfundet skal under de nuværende forhold helt og
holdent ofres til forsagelse og armod samt under hele levetiden for-
blive syersker eller arbeidere, for ei at sige noget endnu ynkeligere.
Under mere fornuftige institutioner skulde de derimod kunne anven-
des til virksomhed for samfundets bedste og fore et mere uafhængigt
liv end i sin nuværende trange og afspærrede klosterverden. Thi den
ene kunde have anlæg og færdighed til et, en anden til noget andet,
om disse anlæg udvikledes foråt blive anvendbare.. Og ligesom al
tvang fader slavesind og ligegyldighed, saaledes er derimod friheden
alle dyders moder samt en nødvendig betingelse for al selvstændigbed,
MENNESKET
181
HollaDdsk skjonhed.
182 MENNESKET
al storhed og udviklingen af alle baade fysiske og intellektuelle egen-
skaber hos meuneskeue. Bevidstbeden om at være en fri kvinde skal
ikke have mindre indflydelse paa samfundslivet, end den mandlige
frihed,men tværtom vcore en drivefjær til iangtstorremangfoldighed i
livets virksomhed og til uviklingen af evner,der nu ligger slumrende og
unyttige for menneskeheden.
Fremfor alt burde der findes offentlige friskoler, i hvilke den unge
kvindelige slægt kunde erholde den opdragelse og de kundskaber, som
er nødvendige for ethvert dannet menneske, og udeu hvilke kulturen
ikke er nogen oplysning men blot en ydre politur, et udenpaa hængt
smykke over den indre aandelige fattigdom. "Thi formegen forstand
fik ingen, hvor vis han end ansaaes." Det er ikke ubekjendt, at kvin-
den har de samme aandsevner som manden,lige klar forstand og langt
mere 5mhed end han. Derfor er det vanvid at afstænge hende fra
dannelse og kunskaber inden aandens verden; hun har ligesaa stor
grund som manden til at pryde sig med civilisationens lys og oplys-
ningens gudedragt.
Om kjonsforholdene hos dyrene ved vi, at en del lever parvis og an-
dre i mangegifte, og at hannen og hunnen færdes sammen og sæd van-
ligvis hjælper hinanden med at opdrage barnene, uagtet dette dog hos
mange arter falder udelukkende i moderens lod. Efter ungerne er
fuldvoxne, skilles ialmindelighed forældrene.
Næste aar kan det hænde, at hver især af dem tager eig en anden
mage. Og i den frie natur findes ingen forbudne led, men moderen
tager sin son, faderen sin datter cg broderen sin soster uden spor af
betænkelighed. Hverken blodbaand eller svogerskab bliver der saa-
ledes sporgsmaal om ved dyrenes kjærlighedsforeninger. Dyrene har
desuden en bestemt parringstid saaledes ordnet af den evige styrelse,
at den indtræffer paa en saadan tid paa aaret, at de derpaa folgende
unger netop fodes paa den aarstid, da det er lettest at skaffe dem un-
derhold. I vort klimat indtræffer den saaledes i host eller vaardagene
eller paa en saadan aarstid, at sommeren kan benyttes for opfostrin-
gen. Som en folge heraf kan den fysiske kjærlighed hos dyrene aldrig
lede dem til overdrivelse.
Blandt menneskene er det derimod ikke almindeligt, at forældrene
skilles naar barnet er fodt. Man har desuden opstillet en hel del for-
budne led, rimelige eller urimelige, der ikke maa indgaa ægteskab med
hinanden, og derunder har man liga meget raadspurgt godtykket som
naturens befalinger. Forbindelser mellem sOdskende og nærmeste
blodsforvandte burde undviges blot af den grund, at det paastaaes,at
en fortsat beblanding af nær beslægtede led skal forsvage alægten
baade i aandelig og legemlig henseende.uagtet dette ikke kan paavises
med fakta, men endnu nok trænger nærmere undersOgelse. Men en
MENNESKET
188
Ostindisk kviode.
184 MENNESKET
ting niaa bemærkes, og det er, at- de rettroende, som tror, at Gud har
forbudt forbindelse f. ex mellem sodskende, opgiver Guds uforauderlig-
hed,idet han paa en tid forbyder og paa en anden tillader et og samme
forhold, aldeles som det gaar med jDaabudene i den omvexlende inen-
neskeverden.
Da disse rettroende nemlig antager, at menneskene nedstammer fra
et par, nemlig Iste Mosebogs Adam ogEva,saa maa jo deres b6rn have
ægtet hinanden. De kan hellerikke benægte, at patriarken Abraham
havde sin halvsoster Sara til hustru, uden at dette paa nogen maade
regnodes den israelitiske stammefader til last eller forseelse.
Samlivet og forbindelserne mellem kjonnene er ikke hos menneskene
saa lovbundet som hos dyrene, men er mere overladt til deres frie be-
stemmelse. Derfor er de saakaldte ægteskabelige forhold forskjellige
hos de forskjellige folk og i de forskjellige tidsaldre. I Europa, er,
naar Tyrkiet undtages, ligesom hos alle kristne folkeslag, engiftet
ikke blot en skik men et moralsk paabud, medens mangegifte eller
rettere flerkoneri er raadende hos de fleste andre folkeslag paa jorden.
Sædvanligvis er dette flergifte saaledes, at manden faar tåge sig et
ubegrændset, eller, som hos kinesene et bestemt antal hustruer, hvilke
han ofte efter behag kan afakedige eller beholde, uagtet enkelte folk
ogsaa i den retning har sine lovbestemmelser. Kun hosTibitanernoog
nogle faa tartariske folkeslag findes po]yandri,ideten kviude har flere
mændj som er brodre. Den ældste broder vælger og kvinden maa
være hustru for hele broderfamilien.
Flerkoneriet har været raadende hos alle folk fra den graaeste for-
tid og existerede hos alle fortidens mest civiliserede nationer, kaldæ-
er, persere, arabere, fonicier, hebræer og egyptere uden undtagelse.
Og om end engifte existerede hos grækerne, saa var dog konkubinatet
og lose forhold saa almindelige og hverdagslige, atman godt kan sige,
at flergifte existerede i det helleniske samfund.
Men medens Grækenlands frie kvinder, der alene havde arveret og
derfor udgjorde de egentlige husmodre,! dannelse og intelligents synes
at have været underordnede, saa udmærker derimod flere blandt he-
tærerno (slavinder) sig ikke blot ved sin skjonlied og sine forforeriske
egenskaber men ved sm dannelse og civilisation som sin tids ypperste
kvinder. Og hverken hos romerne, hvor ægteskab kunde indgaaes
mellem halvsodskende, eller hos det nordlige Europas daværende bar-
bariske folk, galler, germaner, britter og skandinaver var engiftet en
almindelig antagen skik eller nogne lovbestemt nodvendighed.
I Osierlandeno gik mangf^giftet over til et slags luxus, idet rige og
hOitstaaende personer samlede sig flere tusinde ]iustruer,og da manden
forlangte troskab af kvinden, opstod den barbariske skik at indespærre
og bevogte bende,8om man endnu ser i de østerlandske fyrsteseraljer.
MENNESKET
185
Albauisk Par.
186 MENNESKET
Denne kvindeluxus viste sig allerede i ældre dage og er bekjendtfra
selve den vise Solomons historie.
I vesterlandene derimod fandt man sjg ofte tilfreds med en og
havde sjelden mere end nogle faa kvinder i sin huslige familiekreds.
I disse flergifter betragtedes altid en, den fdrst antagne eller hciest
elskede, som husmoderen og som staaende over de andre, der mere be-
tragtedes som hendes tjenere og medhjælpersker.
Men da joderue efter det babyloniske fangenskab var komne i saa
fattige og politisk fortrykte kaar, at flergif te næsten blev dem en øko-
nomisk umulighed, saa tog de sig mestendels blot en hustru.
Denne skik, der var almindolig ved kristendommens optræden, kom
ogsaa til at gjore sig gjældende hos de forste kristne samt bestemtes
hos dem ogsaa tid efter anden ved lov som et almindeligt sædelig-
hedspaabud.
Sluttelig erklærede man den ugifte stand for bedre og Gud mere be-
hagelig end kjonsforbindelser, idet man troede sig at kunne forhverve
himmeriget ved coelibat og saakaldet rent liv*) Og klosterne, hvor-
hen man tog sin tilflugt af religios overspændthed,og hvor mange in-
despærredes af unaturlige slægtninge, kunde, da et saadant liv er
meget naturstridigt,ikke i længden forblive, hvad stifterne havde paa-
tænkt, men udartede lidt efter lidt til virkelige reder for alle slags
udsvævelser.
Engiftet er derfor ikke nogen frugt af civilisationen, men skrev eig
fra begyndelse fra en ren okonomisk nodvendighed. Noget andet kan
hellerikke forekomme i de fattige og fortrykte lande, hvor manden
knapt nok kan forsOrge en, langt mindre flere hustruer, og hvor man-
ge mænd aldeles ikke kan gifte sig paa grund af mangel paa tilstræk-
keligt udkomme.
*) Denne i kristendommen udplantede og i det Nye Testamente
nævnle anskuelse, hvor der tales om den som har af holdt sig fra
kjonsomgang for himmerigets skyld, har sin ojDrindelse fra den jodiske
esséersekt. Hellerikke var det saa uvanligt, at man lod sig selv gjore
udygtig til kjonslig omgang, endog i den senere tid, saa som det f ex.
var tilfældet med den filosofisk uddannede kirkefader Origenes (f 254).
Selve ægteskabet var fra kristendommens begyndelse kun en konces-
sion,en tilladelse,der var givet for menneskehjertets haardheds skyld,
medens den ugifte stand var i hoi grad at foretrække Saa belragtes
det hos Paulus, og senere ansaaes det for en forbrydelse at trædei æg-
teskab eller have kjonsomgang, og da især at gifte si^ mere end en
gang og med mere end en person. Derfra kom den anskuelse, at de
geistlige fremfor alt skulde leve ugifte og ubesmittede af verden. Det
kan dog være et grundetpp5rgsmaal,om ikke ægteskabet og kjonnenes
indbyrdes forhold i ægteskabelig henseende er en naturlig indretning,
der intet har at gj6re med religionen eller kristendommen, ialfald sy-
nes det aldeles ikke at staa i noget sammenhæng med det egentlige
troesliv.
MENNESKET
187
Bondefolk fran Lithauen.
188 MENNESKET
Som et argument for flergifte har man anfort, at naturen Jigesom
har givet anvisniug derpaa derved,at flere kvinder end mænd fddes,og
at det overskud af kvmder, der af den grund maa blive ugifte, da
mændeues antal ikke strækker til, skulde blive uden nogetsomhelat
maal paa jorden. Dette faktum vil dog kunne bestrides; man anser
det nu nemlig bevisligt, at flere drengeborn fodjs end piger,men alle-
rede efter det forste ar„r stiller forholdet sig anderledes paa grund af
en storre dodelighed blandt gutter. Engiftet synes ogsaa at være
det mest naturlige og folgelig ogsaa det rigtigste, under forudsætning
af, at man, hvad dog hidtil ikke er skeet, erkjender kvinden som lige
meg3t menneske som manden og berettiget til lige medbcrgerlige og
menneskelige rettigheder.
Naar undtages hos enkelte tænkere eller skribenter, saa har dette
dog aldrig været civilisationens anskuelse; den har nemlig tilkjendt
manden alt og kvinden lidet eller intet. I selve det Nye Testamentes
kanoniske boger, vel ikke i evangelierne, men i apostlenes breve, om-
tales kvinden efter den tids sæder og tænkesæt som et underordnet
væsen, der skulde tilslore sig og være uden stemmeret i forsamlingen.
Jungs bekjendte udtryk, "at bibelen, lovbogen og sæderne, ofte har
været de, der har holdt kvinden nede," tor derfor ei være saa ganske
uden grund i civilisationens historie.
Ægteskabet eller forbindelser mellem kjonnene har man derhos
gjort, ikke blot til en borgerlig men ogsaa til en kirkelig institution
med al tilhorende kontrol og forsigtighedsregler. Dette har ofte til-
folge, at man ved disse baand tvinger mennesker til at være sammen,
som i sjæl og hjerte ei tilhorer hinanden, og som vel mennesker, men
ikke Gud har forenet. Paa grund af disse forholde er ægteskabet gaaet
over til en forretning og en ofte ret uhyggelig handelspekulation Ved
denne ægteskabelige institution har man tvunget kvinden til den lige
ynkelige som i sine folger ofte ulykkelige udvei at kaste sig i armene
paa den forste kunde eller handelspekiilant der anmelder sig, blot
foråt undgaa den skjæbne, der ofte falder i kvindens lod, at leve af-
hængig af slægtninge og formyndere eller at blive et unyttigt sam-
fundsmedlom ved at forblive i den foragtede jomfrustand.
De ved vielse fuldbyrdede ægteskaber kan egentlig inddeles i tre
klasser, nemlig de fuldstændig lykkelige og harmoniske, hvor ægte-
fællerne af sjæl og hjerte tilhorer hinanden og paa den maade gjor
jorden til en glæde og husligheden til et himmerige, eller de hver-
dagslige, hvor mand og kvinde lever sammen, fordi det skal saa være,
uden at de egentlig hverken elsker eller hader hinanden; og sluttelig
de rent ulykkelige, hvor trætter, splid og huslige scener hOrer til da-
gens crden og forbitrer livet.
Man paastaar, at de lovlige ægteskaber er en guddommelig indret-
MENNESKET
189
DiDg. Det heder dog tydelig, "at hati, som i begyndelsen skabte raen-
nesketj^iiiandogkvindeskabte han dem"*),det vil med andre ord sige
af forskjellige kjon og med gjensidig iilboilighed for hinanden. Alt
hvad man derover har villet paabyrde Gud med hensyn til ægteskabet,
er knn en vilkaarlig og forvildende præstelære.
Det normale hos mennesket er at fode et barn ad gangen. Nedkom-
sten med tvillinger eller trillinger horer til de meue sjeldne undtagel-
ser, og fire paa en gang skal være det hoieste, man har havt exempel
paa. De hoiere dyr foder sædvanligvis ogsaa blot en unge ad gangen;
men jo læng^re man gaar nedover dyrekjæden, desto rigere bliver og-
saa den aarlige forplantning. Dette indtræffer allerede hos de lavere
pattedyr, svinet, gnaverne og andre,derfoder to eller mere talrige kuld
om aaret. Enduu storre er antallet af unger hos fuglene og de
koldblodede dyr, Fiske og amfibier, der uden videre omstændigheder
lader sine æg udklække af sommervarmen.
Jo længore ned man kommer blandt organismerne, desto talrigere
synes afkommet at være. Visen oller den eneste hun i bikuben lægger
over tyve tusinde æg om aaret, og hos de dyr, der foroger sig gjennem
sonderlemmelse eller afsondring af enkelte celler, saasom infusionsdy-
rene, foregaar denne forogelse i det uendelige.
Paa samme maado har planterne ofte blot et fro efter hver blomst,
saasom hos syngenesisterne, hvorimod andre har talrige fro i hvert
frohus, saasom tobak og valnod. Og i de laveste grupper, hvor for-
plantninger foregaar ved sporer, er dette frostov næsten grændselost,
som man taar se er tilfældet med ormegræs og endnu mere med sop-
per, hvor en eneste sop troes at kunne indeholde op til to millioner
fro eller forplantningssporer.
Men blandt menneskene er det nu for tiden ikke blot en ulykke,
men nære nok en til brode grænsende elendighed,at fode mange born,
endog inden ægtoskabet,forsaavidt man ikke har mere end sædvanligt
at opfode og opfostre dem med**). Thi istedetfor som for at være sin
faders stolthed og sin moders glæde, bliver de nu en byrde, der er for
*) Math. 19: 4, eiteret efter 1 Mos. 1: 27, hvor det i grundtexten
heder, "Han og hun skabte han dem." I 2 kap, 18 heder det: "Og
Herren sagde: Det er ikke godt at manden er alene, jeg vil gjore ham
en hun, som er ham lig.
**) I naturen hersker den lov,at af de fro eller unger der und fanges,
er der kun et faatal,der kommer til fuld udvikling. Af de unger,der f.
ex. kommer af fiskenes rogn,erdt;t meget faa der bliver fuldvoxne som
folge af, at fiskeyngel tjener fiskene til fode. Og gjennem hele naturen
hersker strid; planterne strides indbyrdes om marken, hvorvpd en-
kelte individer kvæles eller furkrobles for andre kraftigeres skyld; de
iilige dyrearter bekjæmper hinanden, da enkelte tjener andre til fode;
individer af samme art kjæmper indbyrdes om foden, og planterne
190 MENNESKBT
tung at bære, og i mangel af opdragelse overlades de til fornedrelse
og samfundets barbari*).
Endnu mere vanvittig har man baaret sig ad derved, at man med
hensyn til fodsolen har gjort negle boru til ægte, andre til iiægte, eller
med andre ord gjort en kJasseforskJRl mellem ægte og uægte menne-
sker, hvilket er mod naturen og deus hellige anordninger. Thi det ene
menneske fodes lige meget ægte som det andet, med de samme legems
og sjælsevner,ogalle bliver til ved den samme skabende proces. Disse
ulykkelige born, der fodes udenfor ægteskab, har man med foragt kas-
tet ud i verden og overladt til moderens omsorg alene, og hun er ogsaa
udsat for andre nedværdigelser end den at faa et barn at forsorge Og
ligesom disse born ofte bliver vanskjottede gjennem en daarlig opdra-
gelse, saaledes hænder det, at staten ofte faar dem i forbedringsan-
stalterne, istedetfor at den burde tåge sig af dem i deres spæde alder
for derved at redde dem fra en forbandelse, som egentlig samfundets
forsOmmelighed bærer skylden for.
Paa samme maade er det klart, at et frit ægteskab, hvor begge har
tjener sluttelig de græsædende dyr til fode. De talrige fr5 hos plan-
terne og unger hos de lavere dyr er nødvendige for slægtens vedlige-
holdclse. Hos de hoiere dyr og menneskene, der drager omsorg for
ungerne, indtil de har naaet en modnere alder,er der ikke et saa stort
antal af de fodte, der gaa tilspilde, netop paa grund af denne foræl-
drenes omsorg. Jo storre omsorg menneskene har anledning til at
ofre paa hornene, desto flere af disse vil naa en moden alder. I en
tid, som vor, da befolkningen ikke — ialfald i Europa — i saa h5i grad
som i forlobne tider gaar til spilde gjennem krig, hunger, nod og syg-
dom, voxer befolkningen i en grad, der ikke modsvares af landets
naturlige tilgange. Det er nemlig klart, at et land ikke kan skaffe
næringsmidler til hvilken befolkning som helst. Den stilling, i hvil-
ken vi finder menneskene i vore dage, behover derfor ikke at være en
folge blot af uheldige, sociale institutioner, men kan ogsaa tilskrives
det faktum, at folkemængden er for stor i forhold til de midler, der
staar til raadighed At være frugtbar og foroge sig er visselig et
simpelt naturbud som forf. siger; thi saa byder lysten, men det har
ikke væretet menneskeligt bud, da mennesket har faaet kjendskab nok
til naturen til at finde, at denne er langt liberalere med fodte indivi-
der af alle slags end med underholdnings midler til dom, og at den
overhovedet aldeles ikke bekymrer sig om de foHte individer, ligesom
det er en feiltagelse at indbilde sig,at naturen er specielt kjærligheds-
rig mod mennesket og menneskets born. Med hensyn til bornefodsel
bor det menneskelige bud lyde: "Fod ikke flere horn. end du liar
udsigt til at kunne opfode og opdrage vel." Og dette bud skriver sig
fra kjondskabet til naturen. Udgiveren.
*) Vær frugtbare, forogereder og opfyld jorden, er Guds første bud
i den mosaiske beretning og givet i selve paradiset Hvilken kontrast
mellem dette simple bud og menneskenes stilling i vore dage.
MENNESKET
191
rettigheder og forpligtelser,og hvor kjærligheden forener og den gjen-
sidige agtelse daglig voxer, er det eneste rigtige og mest naturlige;
thi da vil niand og kvinde rette sig efter hinanden og soge at vinde
hinandens mest hengivne fortrolighed. Rent ulykkelige ægteskab
vilde derved forebygges, da den ene ikke kunde tvinge den anden til at
forblive og fortsætte trættelivet. Men der gives noget andet end den
flygtige tilboilighed, der forener menneskene, noget enhver ved, der
har born, hvilke er et mægtigt foreningsbaand, og som til sin ægte-
fælle nærer en kjærlighed, der ikke forsvinder, om end de ydre tillok-
kelser svinder under moie og bekymringer eller under aarenes odelæg-
gende herrevælde.
Hos menneskene findes nemlig en hoiere og ædlere kjouskjærlighed
end hos dyrene, djærv, inderlig, sværmerisk og romantisk. Denne er
visselig stærkest i ungdommen og under livets gladeste og mest for-
haabningsfulde tid, men hos ædle naturer kan den vare gjennem hele
livet, og denne kjærlighed kan være vort livs skjonneste drom og vor
holeste lyksaligbed paa jorden. Thi ligesom der paa den ene side
ikke findes nogen mere forstyrrende og i menneskelivets inderste dyb
fortærende magt end kjærligheden mellem mand og kvinde, saa gives
der heller ikke noget, der er skjonnere, mere forædlende og mere him-
melsk end denne gudsflamme, naar den faar brænde ren og fri i et
ædeh menneskehjerte.
En lykkelig forening mellem ma,nd og kvinde,eller, om man saa vil
kalde det, et lykkeligt ægteskab, er saaledes det lykkeligste paa jorden,
hvilket vissselig forundes faa, men dog forekommer ligesom et him-
melsk lys i den dunkle nat, som forovrigt omgiver os. Men foråt naa
dette skjonne maal,maa man gaa ud fra ganske andre beregninger end
egennytte eller materielle sp)ekulationer; thi sandt er det, som skalden
siger: "Et ædelt hjertes tillid skjæ-nkes blot, gives blot,kj6bes ikke.*)
Man har dog al grund til at advare mod kjærlighedens bedragerier.
Thi ungdommens og den forste kjærligheds rus er ofte ikke andet end
et falsk skin, der mere eller mindre bedrager os for drOmmen om livet.
Man fæster sig ved en vakker, i det ydre behagelig gjenstand, ikke
sjelden ved den forste, man moder, og med hvem man kommer i et
fortroligere forhold; man ser blot dens lyse sider og bliver ei bekjendt
med dens inderste væsen, for det er forsent at trække sig tilbage, Man
harmonerer sluttelig ikke og staar tilsidst bedragen for alle sine illu-
sioner,der forandrer sig til et mere eller mindre utaaleligt hverdagsliv.
Ungdommen bor især soge at vogte sig for saadanne gjækkerier paa
den forste kjærligheds sti. Og ved alle forbindelser mellem mand og
kvinde, som skal blive lykkelige og harmoniske, maa det som en
*) Nadescbda Runeberg.
192
MENNESKET
gruiidsats aiitages, at ikke lighed, men de gruudtoner, d er skaber en-
steminighed og haraioui, maa fiiides hos begge parter. Er den ene
heftig, opfarende og opblussende, maa dep andeu være rolig, sagtmo-
dig og om, og er deii ene af humor tungsindig, maa den anden have et
let og glad siud; tbi hos en ægtefælle soger man ikke de egenskaber
man selv har, men deui man ikke har Man venter ogsaa gjennem
tidernes lob at opnaa ægteskabets frigjorelse, naar præsteaaget bliver
afkastet og et hoiere syn paa livet bliver gjældende end en samfunds-
ordning, der hviler paa tvangslove og præstelige kvarantæuesindret-
ninger.
Frieri i Skaane.
XIV.
FAMILIELIVET OG SAMFUNDSDANNELSEN.
MeDneskeoe har fra begyndelsen havt en vis tilboielighed til aeso-
ciationer, d. v. s. til at gruppere sig i storre eller mindre skarer, for
at komme nære hverandre til gjensidig hjælp og stOtte, samt foråt
kunne iagtage visse leveregler grundede paa de forskjellige folks for-
skjellige dannelsestrin og retsprinciper. Thi for mennesket er intet
kjærere end mennesket, og et fra al menneskeomgang afstængt liv
skulde være det utaaleligste af alt og gj6re jorden til en 5demark.
Selv eremit livet, der skrev sig fra religios fanatisme, var ikke saa af-
sondret, at man ikke imellom havde samkvem med den ovrige men-
neskeverden.
Den enkelte formaar lidet eller intet, idet det har været i forening
med andre, ved hjælp af deres fysiske og intellektuelle kræfter, at
alle storværk er udforte, al oplysning opnaaet, og alle opdagelser og
opfindelser er gjorte. Der findes ogsaa en naturlig tilboielighed ikke
blot mellem kj6nnene og forældre og born, men mellem alle menne-
sker, idet det ene menneske altid har et medfødt hang til at omfatte
det andet med kjærlighed, venskab, fortrolighed og deltagelse, saa-
fremt ikke naturstridige menneskelove eller ophidsede og tOileslOs©
193
194 MENNESKET
lideDskaber sætter iiienneakeue i baroisk mod hinanden, DenDe nien-
uesketa medfødte baog til kjærlighed og fortroligbed bar ogsaa bragt
inenDeskeae til at forene sig i familier, i samfund og i nationer, for i
fælloskab at arbeide for visse interesser samt foråt være lykkelige og
beskyttede ved hinaudens bistand, forsvar, bjælpsombed og indbyrdes
overenskomster.
Til en begyndelse iidgjorde familielivet det eneste naturlige sam-
menknytuiugsbaand mellem menneskene. Husfaderen var den leden-
de og ordnende magt i det patriarkalske samfund, og barn maatte ikke
biot kvinde og born, men alle busets slaver, tjenere og arbeidsfolk
være underdanige. Denne busfader var baade den lovgivende og den
dommende magt, og det var ban, som bestemte de retsprinciper, som
]]ver og en burde stille sig til efterJevelse, Dog er det tydeligt, at
disse retsgrundlag bovedsagelig bvilede paa gamle skikke og antagne
livsvaner og indeboldt lidet eller intet af rent spekulative eller filoso-
fiske retsbegreber. Den patriarkalske styrelse eller fadervældet var
i almindeligbed et enevældo i det smaa, medens bver familie sjelden
bavde mere end en familiefader, der betragtedes som bovedmand.
Kun boa de gamle britter bar bistorien at opvise et andet forbold,der
mere nærmer sig til den demokratiske eller republikanske regjerings-
form.
Hos disse bestod nemlig bver familie af tyve personer, balvdelen af
bvert kjon, bvilke bavde alt fælles, selv binanden indbyrdes i ægte-
skabeligt forbold. De kunde beståa af forældre, sonner og dotre
blandede mellem bverandre. Og bornene af den kvinde, med bvilken
en mand for forste gang bavde samliv, ansaa ban for sine born, selv
om kvinden siden bavde omgang med familiens ovrige medlemmer.
Dette slags familieliv var en buslig kommunisme, som viser, at ogsaa
den lære, at bave alting fælles, bar ladet sig realisere selv i fortiden.
Tbi i sporsmaalet om forbindelser beror alt helt og boldent paa vane,
overenskomst og indpodede retsbegreber, medens menneskene kan
være lykkelige under alle regjeringsformer, saa længe de ikke kuer
eller undertrykker bverandre.
Saa længe menneskene var nomader og ikke bundet til noget be-
stemt sted eller egentligt fædreland,var det patriarkalske liv omtrent
den eneste styrelse, der kunde existere Men da de blev jordbrugere
og fik faste boliger, blev det lettere at forene sig i endnu storre sam-
fund, i samme maalestok som familierne forogedes og kom til at staa
i forbindelse med og afbængigbedsforbold til bverandre. Man kom
da snart overens om at vælge et overboved for flere familier,forpt6rre
eller mindre samfund, og tog i begyndelsen en ældre husfader eller
ellers prOvet og bæderlig mand, der stilledes i spidsen for folkets an-
liggender, og som fornemmelig var samfundets ypperste præst, forval-
ter af ofrene og bestyrer af tempeltjenesten.
MINNSSKST
196
Piger fra Oen Mark.
196 MENNESKET
Men da herekesyge og ærgjerrighed altid har været udprægedeliden-
skaber hos mange individer, saa iudtoges ofte denne plads af rænke-
fulde invandrere eller andre eventyrere, der bemægtigede sig statsrcret
eller satte sig i epidsen for præstevældet. Ved bistand af mægtige
samfundsniedlemmer, som fandt det overenstemmende med eine in-
teresser, at en vis person fik magten, kom man saaledes til at svinge
sig op og gjore sig til herre over folket, hvilket maatte danse efter
deres pibe. Og saa opstod der undertiden en eller anden mereoplystog
fordomsfri mand, foråt reformere sin tid og forandre og forbedre fol-
kets stilling. Nye skikke, nye anskuelser, nye love og nye religioner
er paa den maade opstaaede i verden. Og det vantroende og enfoldige
folk indbildte sig ofte, at disse mænd var guder, der kom til dem i
menneskeskikkelse foråt blive dets befriere og reformatorer.
Hos mange gamle folkeslag gaar der sagn om saadanne guder, der
optraadte foråt belære dem og indplante fornuft i deres uvidende
og forvirrede hoveder. Men alle disse gudemenneske-aabenbarelser
har dog baaret præget af folkets og tidens arbeide og udgjort et slags
grundvold for en kommende udvikling Ikke sjelden hændte det og-
saa, at ei blot enkelte personer, men hele mere civil iserede stammer
indvandrede og slog sig ned blandt de raa folkeslag, og til disse over-
gav man paa den mest slephændte maado befalet og styrelsen, forsaa-
vidt disse indvandrede horder ikke var mandstærke nok til at under-
kaste sig eller fortrænge den oprindelige befolkning.
Selve Odin med sine omstreifende asiater var en af de eventyrere,
som kom til at stille sig i spidsen for et underordnet folkeslag. Og
i Peru omtales Inke som befrielseguden, og han skal ifolge senere be-
rettelser have været en kongeson fra Norge ved navn Inge, der var
drevet af vinden til Amerikas kyst, hvor han optraadte blandt india-
nerne som gud og lovgiver og gav stodet til Peru-kul uren.
Men saasnart man har naaet en vis storhed, ære eller myndighed,
vil man naturligvis gjore sig endnu storre cg mere beromt i verden.
Man beilede til folkenes onde lidenskaber, man satte dem i fiendskab
med nabofolkene, man samlede sig i masse og greb til vaaben. Og
snart opstod de blodige feider som folge af vindesyge og erobrings-
lyst, — et forhold, der siden har bestaaet gjennem hele verdenshisto-
rien. Saalænge magt har existoret,har denne enten villet undertrykke
sifc eget folk eller ved dettes hjælp sogt at underkue, forjage eller ud-
rydde andre folkeslag Og paa denne ligesaa grusomme som unatur-
lige maade har menneskene gjennem aartusinder forsogt at udrydde
hverandre. Men paa den maade opkom lidt efter lidt enevældet, kon-
gemagten, keiserværdigheden, den legitime arveret, bajonetstyrelsen,
politiundertrykkelse og al anden myndighed i verden, som har villet
regjere folk med vold eller list, med magt eller tvangslove. Og omend
MENNESKET
197
Fiskerpige fra Riigen (Nord tyskland).
198 MENNESKET
beuævnelsen khan eller konge stammer fra de asiatiske mongoler,
blandt hvilke den despotiske styrelse er almindelig, saa er det derfor
ikke sikkert, at denne magt mere har sit opkom hos dem end bos an-
dre folk, der har havt den ære at lade sig undertrykke.
Ligesom kvinderne ei vover at tale med sin mand uden paa knæ eller
liggende flad paa marken eller at give ham anden titel end berre,
hvilket bar været brugeligt i Orienten lige siden Abrahams tid, saa
træffer man ei blot hos mongolerne, men hos alle osterlandske og afri-
kanske folkeslag den ydraygende skik at kaste sig i stovet for magten
og ei vove at tale uden paa et givet tegn, ligesom det ansees for en
stor naade at faa kysse den mægtiges fod eller berore hans klæde-
baand. Men hos mongolerne har man drevet galskaben saa vidt, at
man ei tor udtale herskerens navn og stundom ikke kjender det, for
efter hans dod. Ligeledes vælger han sin egen efterfolger, der ogsaa
maa være ubekjendt for folket lige indtil despoten, der egentlig burde
være udodelig, foler doden nærme sig. Men den nyvalgte autages paa
grund af den overnaadige udnævnelse at være besjælet af en guddom-
melig kraft.
Man ser altsaa, at det er bleven en skik i verden at regjere ligesaa
vel som at lade sig regjere, og nedstige paa underdannighedens trap-
petrin med den dybeste ydmyghed. Og ligesom krigene, fordetmeste
foranledigede ved vindesyge og erobringslyst,har fortsat gjennem hele
verdenshistorien, saaledes har denne i system satte skik at udrydde
hverandre ikke bragt andre fordele end folkemangel, odelæggelser,
elendighed og et barbarisk nationalsind.
At gjore et folk krigersk og opdrage dets ungdom til soldaterlivet
er at arbeide paa barbariets fremskridt og at indpode i folket en helt
anden aand end kjærlighed, omhed og fred; men dette har ligget i
magtens interesse lige fra jordens forste tilværelse. Og endnu idag ser
man, hvorledes jordens herskere overbyder hverandre i rustninger og
underhold af armeer selv i de fredeligste tider, foråt udarme folket,
tomme statskassen, sætte sig i respekt ligeoverfor enhver frihedsbe-
vægelse og beskjære folkets rettigheder ved vaabenmagt.
Dog maa dette onde ikke alene tilskrives de magthavende i verden,
men hovedsagelig folket selv der har staaet paa et saa lavt udviklings-
trin, at det ikke har forstaaet sin egen interesse og derfor arbeidet
dem magten i hænderne givet dem lose tåilør og selv givet eller tilladt
dem at give love, urigtige i iudhold og urimelige at efterleve, ved
hvilke folkene saaledes harindviklet sig selv i labyrinter af paabud,
paragrafer og forordninger,at de sidder helt iudespærrede uden engang
at have en ariadnetraad til at lede sig ud af en saadan helvedeslaby-
rint. Om man derfor med eftertanke studerer menneskenes politiske
historie eller, som den med andre ord kaldes, verdenshistorien, saa
I
MENNESKET
199
Fornem Singhales fra Kandia.
200 MENNESKET
skal man snart findo, at denne i hovedsagen ikke er andet end voldets
og listens historie, en egen og sorgolig verdenskronike, i hvilken vold,
rænker. daarskab, fordom, overtro, list, svig og underfundighed har fort
herrevældet om hverandre. Dette er rimeligvis hovedsummon af ver-
denshistoriens filosofi.
Man ligner visselig historien med et verdensdrama, i hvilket man
formoder, at visse tragiske knaldeffektscener maa forefindes foråt for-
hoio det dramatiske i begivenhedernes gang og for gjennem rædselsce-
ner og blodige cfre at komme til forsoning med menneskeligheden.
Sandt er det ogsaa, at intrig^rne i dette drama er af en ganske stor-
artet beskaffenhed, enten man nu betragter præsternes list eller mag-
tens voldsgjerninger, hvilke hver paa sit hold soger at naa sit maal.
Og paa den anden side har man en masse komiske situationer, frem-
bragte af folkene selv, naar de har været narre, gjenstand for spot
eller magtens miinterationsraader.
De vildeste mordscener, og de mest afskj^elige ugjerninger, der af-
males paa theatrene_er som intet at regne med dem som virkeliglieden
kan opvise. Naar man f. ex. læser om osterlandets tyranner, om ro-
mernes udryddelseslyst, folkevandringerne, korstogpno, spaniernes
grusomhed i Amerika, Na2)oleons opofrels'O af millioner paa slagmar-
ken, for ei at tale om Trojas, Kartl)agos og Jerusalems oJelæggelse,
Magdeburgs brand og den franske revolutions rædselsvælde, ved hvis
blotte betragtelse man foler haaret reise sig paa hovedet^saa fortvivler
tanken næsten om at finde don evigo retfærdighed i verdenshistorien.
Om alt dette har udgjort en nodvendighed for menneskehedens udvik-
ling turde være temmelig tvivlsomt. Det ser snarere ud som om
menneskene selv har gjort det til en regel at være hverandres plageris
og grusomste undertrykkere.
Naar man derfor har talt om et sjælens dodsrige. et rige for ulyk-
saligheden, og derved er kommen til at tænke paa de kolde maaner
eller planeters ulykkesland, saa gjor en dygtig forfatter*) den meget
rigtige bemærkning, at om en af Jupiters indvaanere fnrflytedes hid,
saa skulde han snarere fole sig foranlediget til at henlægge helvede lil
jorden, ikke saa meget paa grund af dens fysiske mangler, som derfor
at menneskenes hele digten og tragten gaar ud paa at forbitre livet
for hverandre og gjor jorden til et barbarernes land.
Og det er vel mulig!-,, tillæ^ger han, at der findes verdener, der er
daarligere end denne, ligesom det er sikkert, at der gives tusinder paa
tusinder, der er uden sammenligning bedre. Men en verden der var
daarligere end vor jord, kunde dog neppe betragtes som andet end et
fængsel, et tugthus eller en forbedringsanstalt. Det er ogsaa med
hpntydning til disse stygge optog, disse mere eller mindre uhyggelige
*) H. M. Melvin.
MENNESKET
201
Siamesisk prins.
202 MENNESKET
grimaser i verdenshistorien, at Thorild kalder jorden et '^marekatte-
Jand, "hvor Uertallet spiller skovbavianernes rolle og efteraber hver-
andre i sæder og tænkesæt,er krigeriske,naar der er krig^frihedsindede
under revohitioner, og reaktionære, naar magten paanyt forskandser
sig med et foroget herrevælde.
Men i ovenfor givne billeder af verdens undertrykkelser gives der
dog mange lyspunkter. Man har seet regenter, der har sat sin ære i
fredens sysler samt i at oplyse, lykkeliggjore og forbedre sit folk. Og
man har seet nationer, der aldrig har eftergivet en tomme af sin fri-
hed, og som enten har styret sig selv eller deltaget i styrelsen, folk,
der altid og med rastlos iver har arbeidet paa sin sociale og moralske
udvikling til altid hoiere og hoiere fuldkommenhed. Det gamle Hel-
las, kulturens, frihedens og det skjonnes land, kunde overvindes, men
lod sig aldrig underkue. Og i vore dage ser det ud, som om en ny dag
af frihed og lys skal gry i en transatlantisk verden, medens der i Eu-
ropas gamle stater hersker hedenske sæder og kristne vildfarelser,sam-
menknadede til en surdeig.
Thi det er klart, at den republikanske regjeringsform er den eneste
rigtige og mest naturlige, men ogsaa en styrelse, der forudsætter
samdrægtighed, almindelig oplysning, fordomsfri folkeforstand, samt
fremfor alt erkjendelsen af fornuftens magt som sandhedens grad-
maaler. Og ligesom i alle vel organiserede samfund enhver bor være
fri og ingen bor have ret til at blive eller gjore sig selv til slave, saa-
ledes maa osgaa alle mennesker, baade mænd og kvinder, blive myn-
dige til fuld medborgerret ved den alder, da de kan ansees som paa
legeme og sjæl fuldt udviklede, kvinden ved 16 a 18*) og manden ved
21 a 24 aars alder, alt efter de ulige klimater og de forskjellige udvik-
lingstider.
Ligeledes maa alle mennesker, mænd og kvinder, efter opnaaet
myndighedsalder have adgang til statsstyrelsen og faa deltage i repre-
sentationen, idet alle kan have nogen rettighed at hævde eller nogen
interesse at arbeide for. At man hidtil har udelukket kvinden skriver
sig fra mandens hovmod og fra det tyranniske despoti, hvormed man
altid har sogt at udelukke halvparten af menneskeslægten, og det den
mest ædle, fra snart sagt alle meneskelige rettigheder.
At efterleve samfundslovene er en sag for sig selv; man maa ikke
*) Om kvinden ved den af forfatteren anforte alder kan ansees som
fuldt udviklet kunde være tvivlsomt At det er skik at betragte hende
som giftefærdig ved denne alder er intet bevis, og mange klarttænken-
de og oplyste personer Onsker, at kvindens giftemaalsalder skal for-
hales. Et saadant overflod paa forstand, at do skulde erholde fulde
medborgerlige rettigheder i en tidligere alder end manden, har kvin-
dene visselig ikke lagt for dagen. Udgiveren.
MENNESKET
20S
/^^^^
=^
«^:e>'sS^'S^\
Nubier.
204 MENNESKET
lade sig forlede til duinheder gjennem anfSrelse af apostleDes forma-
niDg til sine forsamlinger om at adlyde Ovrigbeden og være alle men-
neskelige anordninger underdanige; et ]3aabud, der var nOdvendigt
foråt neddysse daddel af kristendommen i dens forste tid. Thi man
ved, at de kristne, og det maaske ikke ganske uden grund, beskyldtes
for fiendtlige tankesæt og udtalelser mod samfundet og den bestaa-
ende ordning.*)
*) Vi ved ellers, at romerne var meget tolerante i religionssager
og boller optog nye guder end forfulgte folkene for deres gudsdyrkelse.
Kun joder og kristne bebandledes med en intolerance, der mod de sid-
sto gik over til blodige forfolgeJser, fordi de ansaaes som farlige for
samfundet cg at stille sig fiendtligt lige overfor bele menneskeslæp^ten.
I begyndelsen var de kristne utvivlsomt selv skjold i disse forfolgel-
ser, da om ikke alle, saa dog en stor del af dem optraadte som virke-
lige fanatikere mod den hedenske gudsdyrkelse og de bedenske tanke-
sæt, aldeles som billedodelæggere og gjendobere under Lutbers tid.
Især gjaldt dette de til kristendommen omvendte joder,der adskilte
sig i visse sekter, som maaske troede at kunne udrydde bedenskabet.
Vi mærker dette fremfor alt bos montanisterne opkaldt efter en vis
Montanus fra Pbrygen (aar 150), der paastod at have med sig para-
lætos, sandbeds lederen, busvaleren, og bavde benrykkelser, faldt i
extase og prækelyst, samt blot satte værd paa profetgaven og at tale
i tungemaal, bvormed disse sværmere forkyndte at verdens ende var
nær, og at Kristus snart skulde komme til det tusindaarige rige. Alt
bedensk var efter deres anskuelse Satans værk, som burde undflyes og
udryddes, kunst og videnskab skulde fcragtes og skjændes, men den
mosaiske sædelære strængt overboldes og fortolkes bogstaveligt. Ingen
synlig kirke eller kirkelig absolution skulde findes, ingen barnedaab
forotages (efterat disse var komne i brug), fuldstændig askes, afson-
dring, faste, coelibat m m. iagtages (2det ægteskab erklæredes for
bor), og martyrkronen maatte soges med al iver. Paulus og bans lære
var for dem en galskab. Gnostikerne cg tilbængerne af den Valen-
tinkse skole var ikke stort bedre. En modsætning til montanismeu
viste sig i marcioneterne, en sekt stiftet af Marcion fra Sinove, sam-
tidig med Polykarpus, De forkastede alt fælJesskab mtd jodedommen
og det gamle testamentes skrifter og erkjendte blot Paulus cg Lucas,
bvis skrifter de dog ei fandt frie for jodiske elementer. De bavde et
eget evangelium, ^larcions, lignende Lucas's, cg som kom til Rom for
dette, samt afiioldt sig fra kjod, vin, ægteskab m. m. En anden sekt
erklærede det for syndigt at kysses, da dette ikke var nogen natur-
trang, men lovligt at tilfredsstille kjonsdriften o. s. v. JMan ser heraf,
at man i de forste tider ikke opfattede kristendommen bedre end i
vore dage. Men de rolige kristne kom derfor til at lide forfolgelse
sammen med de kristne eventyrere. Forst i det andet aarbundrede,
da de kristne mere og mere forfulgtes af baade bedningerne og 6vrig-
heden, begyndte man at tænke paa gjennem skrifter og sammenkom-
ster at forlige partierne og forene de adskilte sekler, hvorved "jCde
og bedningekristne" nærmere slutlede sig sammen og de tidligere stri-
digheder mere og mere udjævnedes ogsaa i de kristnes skrifter, saa at
man paa begge sider gjorde sine indrommelser. Derfor ved m an ikke,
MENNESKET
205
Odalisk.
206 MENNESKET
Fremfor alt maa man betæake at kun naturen og naturens orden er
en guddommelig indretning, men at staten, i hvilken form den end
aabenbarer sig, kun er et ufuldkomment og foranderligt menneske-
værk. Det er ogsaa tydeligt, at staten er i fremadskridende ligesom
kulturen; den naar hoiere og boiere former i samme maalestok som
samfundet udvikles og den menneskelige civilisation bliver folkets
eiendom; thi blot ved paaseendet af folkets fælles interesser og gjen-
nem dets medvirkning fortsætter samfunds dannelse og det sociale
livs fremadskriden paa fornuftens vei og under fuldkommen erkjen-
delse af den almindelige sandhed.
Kjærligheden til fædrelandet bestaar ikke deri at man lukker oine-
ne til for det som er usselt og udueligt i ens hjemlands samfundsliv,
men den er kjærligheden til naturens eiendommeligheder, folkekarak-
teren, minderne og fasthængen ved livsvanerne. Den er af samme be-
skaffenhed scm kjærligheden til moderhjemmet, barndomstrakterne
og til alt andet i verden, som man fæster sig ved. Men fædrelands-
kjærligheden har dog faaet en anden karakter end i tidligere dage.
Man anser ikke sit folk og sit land som det bedste i verden, for hvilket
alle andre maa vige pladsen, men blot som det kjæreste. Det gamle
nationalhad giver mere og mere plads for hoiere og ædlere anskuelser
om menneskeheden. Man elsker alle nationer og anser alle folk som
brodre, hvilke er lige berettigede til de fordele, det lys og den frihed,
som bor være fælles for menneskeslægten, idet man i hoiere forstand
betragter hele jorden som sit fædreland.
hvilke storre eller mindre forandringer man da tillod sig at foretage i
det nye testamentes skrifter, baade i evangelierne og apostelbrevene.
Paa den tid ansaa man det nodvendigt at ordne sig i et ordentligt kir-
kesamfund, under hvilket den præstelige magt ogsaa begyndte at ud-
vide sig. Dog havde folket forbeholdt sig selv at vælge lærere, men
allerede for modet i Nicæa (325) begyndte præsterne, der da blev en
magt i staten (selve keiser Constantin styredes helt og holdent af bis-
koperne), at blive herrer over folket, og da indforte man en ny troes-
formular,saa at kristendommen end yderligere udartede. Alderen af
den s. k. apostoliske tro er ubekjendt, men man ved, at der er bleven
gjort tillæg, f. ex. at Kristus nedsteg til helvede (hentet blot fra det
apokryfiske sted i 1 Petr. 8: 40 — 20, egentlig til Hades eller prGve-
rummet). At selv de hedenske horder nærede forakt for middelalder-
ens præster finder man i anekdoten om den tapre friesiske hovding
Ratbod (ca. 700), der allerede havde sat den ene fod ned i karet for at
lade sig dobe, da han 8purgte,om hans forfædre var ford6mte,fordi de
ei var kristne, hvorpaa der svaredea ja. "Da vil jeg," sagde han, og
tråk f oden til båge/' hel ler blive fordOmt med mine tapre forfædre end
gaa til himmelen med eder."
MENNESKET
207
NoDae.
Munk.
XV.
OPDRAGELSESARBEIDET OG BUDENE.
Det absolut rette i verden, som fornuften antager at være gjældeude
for alle folk, er visselig indskrænket til nogle hoist faa retsbegreber,
hvilke dog ikke kan siges at have udgjort rettesnoren for det men-
neskelige samliv i almindt^lighed. Thi om man upartisk vil granske
menneskets historie og de forskjellige anskuelser om ret og uret, som
inden samme har gjort sig gjældende, saa skal man snart komme til
det resultat, at disse begreberofte har været vilkaarlige og vexlende.
Man skulde næsten kunne sige, at der ikke findes noget alment er-
kjendt retsbegreb i verdenshistorien.
Alting har ei blot været tilladt, men til og med som et udtryk for
folkestemningen været almindelig an tågen skik i ulige tider og hos
forskjellige folkeslag. Drab og selvtægt, had og forfolgelse_ strider
ogudryddelseslysthar stundom været anseet som retfærdige og lovlige.
Men hver forskjellige begreber man end har havt om det ratte,meune-
ekene imellem, saa har dog alle folk hyldet visse retsprinciper som
selvindlysende sandheder, om disse ogsaa har været meget vexlende.
Uden saadanne vilde tydeligvis alt samliv og alle samfundsindretninger
være umuligt.
Kun fornuften ogretsfilosofien kan opholde linierne fordet virkoligt
rette og eaaledea for de virkelige sædelighedsbud i verden. Men da
man ofte har tåget lidet hensyn til fornuften, men hellere holdt eig
208
MENNESKET 209
til fordomme og gammel hævd, iaa bender det hos alle folk, at det
moralsk og juridisk rette ikke falder Bammeu, og at de menDeskelige
love ei er ndtryk for det virkelig rette, men leder hele folkeslag og
tidsaldre paa vildsj^or. Sandt er det ogsaa, at om menneskekjærlig-
heden var varm og levende hos alle paa jorden, saa skulde ingen rets-
bud behoves, idet man af kjærlighed skulde opfylde alt og gjore alle
godt af et ædelt hjertes inderste tilboielighed. Til dette skulde ogsaa
den sande kristendom fore menneskene, om nogen saadan fandtes,
men for nærværende er dette ikke tilfældet, idet blot navnet findes,og
nogen egentlig kristendom knapt har været at opdage siden apostler-
nes tid.
Og som folge af menneskenes ufornuftige lovgivning har hele livet i
mange henseender faaet en skjæv retning, saa at hvad man i alminde-
lighed kalder samvittighed for en stor del blot er bleven en indre af-
hængighed af vaner, opdragelse, fordomme, indsugede anskuelser og
lignende, hvorfor denne indre rost er altid ei nogen sikker gradestok
for ondt og godt efter strængt moralske grundsætninger. Hver lovgi-
ver har blot givet love, der passede for hans tid og hans tidsalder.
Blot forsaavidt saadanne love har mere almen anvendelse, har et og
andet retsbud kunnet autages fra dem som passende for menneskehe-
den i en ædlere betydning.
Men som folge af, at mange lovbud ei er andet end offentlig god-
kjendte vaner og livsanskuelser, har man indfort en mængde pilgter i
livet, der er fuldstændig naturstridige. Og det bor ikke forties, at en
stor del af de pligter paa hvilke saa stor vægt lægges endnu i vore da-
ge, ikke er andet end saadanne tilfældighedsbud, hvilke, om end for-
ædlede, staar igjen som retsbegreber fra forgangne tiders enfoldige
forestillinger. Det burde ogsaa være temmelig tydeligt, at en sund og
ædel opdragelse for en stor del bor gjore straffelovene overflodige eller
ialfald uanvendelige. Og derfor kan staten aldrig med nok iver og
kraft arbeide paa folkets oplysningogpaa opdragelsesarbeidet, hvilket
altid er nationens mest kraftige og betryggende forsvarsværk.
Men folkeoplysningen i vore dage er dog ingenting andet end en
glimrende elendighed. Man propper bomene fulde med unyttige ka-
tekismuslexer, indpoder i den friske stamme en fortorket kristendom,
anvender hele ungdomstiden til at lære dem et par trykte ark udenad
og forlader dem lige fattige, lige tomme og lige uvidende, men en del
mere selvraadige end i de spædeste aar,da den naturlige tilboielighed,
men ikke uvidenheden, var deres daglige folgesvend.
Al opdraglese, der ikke forædler, oplyser og forbedrer baade hjerte
og forstand er unyttig og hensigtslos. Hvad der saaledes fOrst maa
læres er venlighed^ mildhed, kjærlighed, forsonlighed, Omhed, ydmyg-
hed og agtelse; man skal opvække alle de ædle og naturlige tilboielig-
210 MENNESKET
heder, som Jigger aliiinrende bos ethvert ineDneske, og Bom hos barnet
lettest kan trækkes Irem i dageu Boin det. reneste guid. Forst maa
man uddanne sig til et ædelt menneske, og siden til en sagkyndig og
duelig borger. Kristendommen som fremstillet i Bibelen, samfunds-
læren, menneskets og kulturens historie, jordens geografi samt sit
eget folks historie og udvikling men fremfor alt en almindelig over-
sigt over naiureos rige bor udgjore en del af ethvert menneskes dan-
nelse om end i ulige kundskabsmængde.
Hertil bor ogsaa komme en del mere epecielle sager med hens3^u paa
livsstilling og anlæg, saasom landsbrugs]ære,teknik,haandarbeide eller
endnu mere videnskabelige kursuser, alt efter enhvers tilboielighed
eller det maal man har sat sig i verden. Endog vore lærde skoler og
universiteter er mer at anse som examensanstalter end som egentlige
dannelsesmidler. Man tvinger ynglingen til at sidde over bogen baade
dag og nat, fuldpropper ham med hjemmelexer, sammenblander alt
og gjor hver videnskab til den ynkeligste stuelærdom, uden ringeste
anvendbarhed for det praktiske liv.
Ved Dattevaagen, lexelæsiiing og en overdreven anstrængelse af synet
og hukommelsen paa de andre evners bekostning gjor man ynglingeD
syg for tiden, tager sundheden fra hans kind og al lyst til viden og
boglige kundskaber fra hans sjæl. De arbeider blot for diplomer og foråt
faa sin embedsexamen, ved hvilken man ransager deres hoveder og
lette kundskabsforraad med Jige stor paahængenhed, som toldvæsenet
anvender ved undersogelsen af de reisendes vadsækker.
Al undervisning burde til en vis del være mundtlig og peripatetisk
ligesom hos grækerne. Man gik der og samtalede i de aabne forhaller,
man vendte ynglingens hu til selvtænken, til reflexioner og ideer som
ei altid kan indhentes i boger, medens paa samme tid helbreden styr-
kedes, og undervisningen blev mere fri, ledig og levende ved det
mundtlige foredrag og ordets kraft. Det er ikke meningHu at gjore
alle til lærde eller til idioter, men til humane, civiliserede,kundskabs-
rige, videbegjærlige, ædle og intelligente mennesker, der selv forstaar
baade at prove og bedomme og rigtigt opf atter vort maal, at for-
skjonne jorden, og som hver og en efter sine evner arbeider paa men-
neskehedens forbedring.
De i det kristne samfund op tagne mosaiske bud,*) hvilke Luther
*) Det antages ikke, at de s. k. budenes stentavler var indridsede,
men blot overtrukne med en kalkskorpe, i hvilken ordene med et
skarpt instrument var indskrevne; en methode, der ogsaa brugtes
senere. Ogsaa bår det her aiimærkes at Bibelens skrifter, saavel det
nye som det gamle Testamente, fra begyndelsen af hverken var ind-
dolte i vers eller kapitler, men at hvert skrift udgjorde en sammen-
hængende afhandling uden afdelinger og uden at have store bogstaver
i navne eller lignende eller punktum er og skilletegn. I den hebraiske
MBNlfBSKHT
211
Muezzin kalder de rettroende til bon.
212 MENNESKET
gjorde 10, men med et urigtigt udvalg, og som staar at læse i 2 Mos.
20 kap. og derpaa gjentages i 5 Mos. 5 kap., udgjor ikke andet end
simple omrids til en sædelighedslov for jodefolket,men kan ogsaa som
moralske retsbegreber være anvendelige for andre folk.
I sin egentlige form er disse bud ikke vanskelige at holde og efter-
leve, og naar præsterne siger, at af egen kraft kan ingen opfylde den
mosaiske sædelighedslære, saa bedrager de baade sig selv og de men-
nesker, som de vil indbilde det. Alene gjennem kristendommen har
endel af disse bud erholdt en hoiere og mere ideal betydning samt er
blevne udstrakte til et uendeligt maal af kjærlighed, ydmyghed,
skaausomhed og forsonlighed, som alle mennesker bor stræbe efter.
Men intetsteds i evangelierne gives der saameget som et vers om at
disse bud mere end andre gamle retsbegreber er udgivne.og dikterede af
Gud; thi det heder blot "de gamle er sagt" eller Moses har befalet,
men intetsteds at det er Guds utrykkelige forskrift.
"Du skal ikke have fremmede guder for mig, "heder det i forste bud
egentlig skrevet for israeliterne, for at de ikke skulde blande sig ind i
fremmede folkeslags gudsdyrkelse. For os heder det derimod: "Du
skal elske Herren din Gud af dit ganske hjerte, din ganske sjæl og al
din styrke," og er et rent moralsk og ei noget juridisk bud, der aldrig
kan anvendes som en straffebestemmelse. "Du skal ikke gjore dig
noget billede eller nogen anden lignelse," nemlig at tilbede og tjene,
er et forbud for israeliterne mod at være fetischdyrkere eller at boie
knæ for klumpsige husguder eller andre gudebilleder. Dette bud kunde
af Luther med rette udelades^ men istedet kunde det hede: Du skal
ikke tilbede pengene eller tjene dem med storre kjærlighed end noget
andet menneskeværk, ei heller magten og dens tilhæng,under hvilket
billede eller i hvilken skikkelse de end maa vise sig.
"Du skal ikke tåge Guds navn forfængelig, " heder det folgende bud
ifolge nyere bibeloversættelser. Ogsaa ender dette bud med en trusel,
bibel var hellerikke vokalerne udsatte, hvilket betydeligt maatte van-
skeliggjore dens læsning og oversættelse. Inddelingen af det gamle
Testamente er maaske foretaget af rabbiner]]e,hvilket bliver end mere
sansynligt derved, at inddelingen af den hebræisk-jodiske bibel ikke
altid er lig vor. Det nye Testamente var fordum, man ant^ger af kir-
kefaderen Eusebeus, inddelt i flere meget korte kapitler uden vers.
Den nuværende inddeling i kapitler og vers er flygtigt gjort af en bog-
trykker, Stephanus i Généve paa Luthers tid og er meget mangelfuld.
Baade det nye og gamle Testamente er ofte daarligt og urigtigt over-
såt; oversættelsen er gjort efter Luthers tyske, der igjen er tåget fra
den ikke altid paalidelige latinske eller s. k. versio vulgata. Om
nogen skulde kunne lære at forståa Bibelen rigtigt behovedes en ny og
fuldstændigere oversættelse. Forfatteren.
Efterat ovenstaaende er skrevet er mange forbedringer foretagne og
fremskridt gjort med hensyn til bibeloversættelsen. Udgiveren.
MENNESKET 213
der end yderligere skjærpar det, da det dog egentlig er falsk ed, som
her forbydes. Men i evangeliet heder det derimod: "I skulle aldeles
ikke aværge, men eders tale være ja, ja og nei, nei, og hvad der er over
dette er af den onde." Man ser saaledee, at al ed er mod kristendom-
men, hvilket dog ingen kristen stat har tåget hensyn til, men tvert-
imod paabudt edsaflæggelser ved lov.
"Kom ihu at helligholde hviledagen," heder det videre. '^Sex dage
skal du arbeide og gjore alle dine gjerninger; men paa den syvende,
der er Herrens din Guds hviledag, skal du ikke arbeide, ei heller din
son, eller din datter, din tjener eller tjenestepige, din oxe eller dit
asen, eller fremmed, som er hos dig, paa det at din tjener og tjeneste-
pige maa have hvile saavel som du." Man ser heraf, at dette bud be-
faler at arbeide i sex men hvile sig den syvende dag, uagtet Luther
har borttaget den del af budet, der anbefaler arbeide i de sex dage.
Alligevel bestemmer det ikke, at den syvende dag alene skal anvendes
til gudstjeneste, og hos de ældre hebræere feiredes den med leg, glæde,
gjæstebud og andre uskyldige tidsfordriv.
Dette bud, paa hvilket det nye Testamente lægger mindre vægt, —
det heder udtrykkeligt, at det er lovligt at gjore godt paa sabateu— er
egentlig blot et civilt lovbud hos folk, som har helligdag; thi man
kunde jo let tænke sig en stat der bestemte enten aldeles ikke at have
nogen hviledag eller at overlade dens bestemmelse til enhversfor godt-
befindende. Et bud om hviledagens hellighed her var en fuldstændig
overflodighed.*) Hellerikke synes det at være et moralsk bud at an-
befale arbeide, thi arbeide maa man i et hvert fald, hvis man vil ex-
istere. Og den som er anderledes stillet, kan jo være fri for arbeide,
om han har lyst. Men en eller anden slags hvile er nodvendig, da
menneskene ellers skulde slide sig selv og hverandre aldeles ud.
"Du skal hædre din fader og moder,paa det at det maa gaa dig vel,
og du maa længe leve i landet," heder et andet bud, hvori de sidste
ord mere er at anse som et poetisk tillæg end som havende nogen
*) I det nye Testamente paabydes ingen helligdag og Paulus advarer
mod antagelse af jodiske skikke med nymaaneder og sabbater (Gal. 4:
10; Gol. 2, 16). De kristne især de kristne joder optog saaledes hellig-
holdelsen af sabaten fra joderne, men dette forandredes senere saa-
ledes, at man sammentraadte til andagt og bon om sondagen, opstan-
delsens dag, istedetfor som for om lordagen. Alligevel synes man ikke
at have holdt sondagen eller hver sondag hellig for i en senere tid, og
keiser Constantin berettes at have i aaret 321 paabudt, at solens,
(Apollos) dag skulde kaldes hellig, med undtagelse af med hensyn til
jordarbeide, der ogsaa da kunde forrettes. De, der paa farisæervis
skrigersaa paa sondagens hellighed, kan hertil ikke opgive nogen grund
hverken fra skriften eller fra kristendommens begyndelse.
214 MENNESKET
praktisk betydning. Thi, i forbigaaende bemærket, havde israeliterne
hverken nogen fodsels eller arveret til det land, de drog ud foråt ero-
bre, og i hvilket Abraham samt hans son og sonneson boede som frem-
mede, idet de drev sit kvæg paa kanaaniternes græsgange. Landet
havde sine egne ind byggere, og israeliternes tog kan blot ansees som
en indvandriug af en stamme, som med sværd i haand fortrængte eller
nedsablede landets fredelige folk, hvorfor et saadant indfald maa an-
sees for stridende mod folkeretten i almindelighed.
At elske og folgelig ære fader og moder er et af naturens ædleste
moralbud, uagtet dette kun gjælder forældre og dem, der staar i deres
sted, og ikke kan udstrækkes til lærere, husbonder, ovrighed og fore-
satte, hvor man kun skylder lydighed, saa langt som samfundslovene
foreskriver.
"Du skal ikke slaa ihjel,'' heder det uden videre forklaring. Hver-
ken dig selv eller andre er naturligvis meningen. Men i evangeliet
heder det, at den der blot fortornes paa sin broder, skal være skyldig
til dommen, og at man skal slutte venskab med sine fiender, saaat
selve hadet er en forbrydelse mod dette bud i henhold til kristendom-
mens forskrifter. Men er drab for den enkelte forbudt, saa maa det
ogsaa være det for staten og magtens haandhævere, hvorfor dodstraf
er barbari. Staten har ret til at gjOre enhver fredforstyrrer uskadelig
for samfundet, men livet derimod har intet menneske magt til at be-
røve nogen uden med vold, og vold er aldrig nogen menneskeret.
Endnu mere maa krig være forbudt, som ikke er andet end et stort
menneskeslagteri,og saa meget mere barbarisk, som de mod hinanden
opstillede hære aldrig har gjort hinanden noget ondt eller er person-
lige uvenner.
Soldaten er den ynkeligste af alle mennesker; thi han er blot en
maskine, der blindt maa adlyde; om den rost, der befaler, er men-
neskelig eller umenneskelig, angaar ham ikke; han har blot at adlyde
den. Derfor er ogsaa tapperhed og ære paa slagmarken blot udtryk for
overgrebjda den sande ære og det sande mod er at være ydmyg,kjærlig-
hedsfuld og god mod alle samt at vise sig som en mand under livets prov-
elser. Opfindelsen af leiede hære,hvi]ke folket foder og underholder i sit
ansigts sved, er en af magtens og enevældets bedste indretninger foråt
holde friheden inden sine grændser og folket i schak,om det begynder
at knurre og forlange flere rettigheder, end man vil indr6mme det.
Og krigene i verden vil ei ophore, for de enten gj6res saa kostbare, at
de bliver umulige, eller folket bliver saa oplyst, at ingen mere lader
sig leie til skarpretterhaandværket.*) Noget ganske andet er et for-
*) At bede Gud "bevare krigsmagten til lands og vands" eller i
krigstid at anraabe ham om seir, er det ikke omtrent det samme som
at bede ham bevare alle landets slagskjæmper og deres haandlangere
MENNESKET 215
8var for fædrelandet mod fremmede magters indbrud,naar man kjæm-
per for sit hjem, sin frihed og selvstændighed. Til et saadant selv-
forsvar maa alle kræfter opbydes og hele den stridbare befolkning frivil
ligt og begeistret indtinde sig.
Hvad Moses forstod med forbrydelser mod det 6te bud er ikke bø-
kjendt, men rimeligvis gjaldt det blot forskjellige ægtefæller imel-
lem.*) I Matt. 5: 28, erklæres derimod endog de urene lyster for en
forbrydelse derimod. Heraf sees tydeligt, at ligesom enhver forbin-
delse mellem mand og kviude, som af hjertet elsker og tilhorer hver-
andre, er et ægteskab, det være sig nu velsignet og kontrolleret eller
ikke, saa er enhver kjonsomgang, der sker af sanseligt begjær en for-
brydelse, hvad enten den sker i eller udenfor ægfceskabet. Thi det er
kjærligheden og ikke vielsen, der forener folk. Men da kjærligheden
er den mest selvstændige om end ogsaa mest omtaalige folelse hos
mennesket, saa maa dette bad hovedsagelig være et sædelighedsbud.
Den juridiske magt kan her ikke skille mellem det falske og det virke-
lige, det rene og det urene, uden at den med en altfor kold haand gri-
ber ind i en af menneskenes fineste og helligste rettigheder.
Til de 7de og 8de bud findes ikke nogen speciel idealisering i evan-
gelierne, uden hvad der gjælder menneskekjæriigheden i almindelig-
hed. De 9de og 10de bud hos Luther er derimod et og samme bud hos
Moses, og det var tydeligvis opfattet med specielt hensyn til de skikke
og det barbari, der var raadende i den mosaiske tidsalder. Men ogsaa
for os iodeholdes der et forbud mod aabenbar vold og berovelsen af
andres eiendom, være sig hus og hjem, husfolk, menneskelig og borger-
lig frihed, fred og samvittigbedsro eller hvad andet, som ham tilhorer.
Det er saaledes et bud mod despotismen, misbrug af magten, vold og
fortrykkelse, under hvad form det aabenbarer sig, om end præsterne
har forsogt at forkvakle dette ved at give det en helt anden og fuld-
stændig bagvendt betydning.
Om den israelitiske profet havde levet i vore dage, vilde visseligen
flere bud være komne til, saasom mod drukkenskabslasten, hovmodet,
fodselsaristokratiet, gjerrigheden, og fremfor alt,et bud, der bestemte,
at ingen fik gjore sig selv eller nogen anden til slave, en sag, der er
aldeles imod tidsalderens anskuelser. Hele fortiden havde slaver, og
jodefolket havde ogsaa saadanne, der dels var kjobte dels tagne til
fange, men som dog udgjorde den tids tjenerklasse. Den frie arbeider
var aldeles ubekjendt for de gamle, og i selve Platos idealistiske re-
publik er slaverne en absolut nodvendighed.
eller at forlene os kraft til rigtigt dygtigt at prygle eller til og med
masakrere vore personlige uvenner? Og er ikke alt sligt en haan og
en spot over kristendommens kjærlighedslære?
*) Rimeligvis mest kvinden, idet manden havde ret til at tagø eller
forskyde kvinden efter behag.
216 MENNESKET
Moralbud bor ei være vilkaarlige men stotte sig paa foi'Duften og
saDdbedeDs erfaringer, hentet fra de love, som naturen har opstillet,
medens enhver tilfældig menneskelov er i samme grad forstyrrende,
som den er imod den almindelige sandheds rost og naturstridig for
menneskelivet. Og ligesom naturen har givet anvisning .paa en vis
maadelighed i lyster og begjærligheder samt altid har straffende folger
af enhver udsvævelse og overdrivelse, saaledes har ogsaa hvert men-
neske sin egen natur, som det bor kjende, leve efter, opelske og for-
ædle, foråt blive lykkelig og kunne opfylde sin naturlige bestemmelse.
At kjende sig selv er fremfor alt en stor nodvendighed, som dog saa
sjelden iagtages, hvilket har til folge, at saa mange mennesker bliver
unaturlige væsener paa jorden. Og i et hvert samfund er det en hoved-
feil, at ikke enhver faar frit uddanne sig og indtage den plads, hvor
han bedst passer, og hvor hans naturlige anlæg kan være til samfun-
dets tjeneste og medmenneskers nytte, noget som sjelden indtræffer
med vore nuværende maskinmæssige statsindretninger.
XVI.
KULTURENS UDGANGSPUNKTER.
Al literatur var oprindelig miiDdtlig og bestod i begyndelsen i
salige, men blev efterhaaoden ogsaa til sagn ogvishedsregler eller ord-
sprog grundede paa ethvert folks erfaringer i det daglige liv og dets
iilige udvikling. Men medens sangen som rytbmisk eller gaaende i en
vis takt ligesom ordsprogene maatte bevares ordret i hukommelsen,
saa var dette deriraod ikke tilfældet med sagnene ogde mundtlige tra-
ditioner, der varierede ikke blot hos enhver beretter, men endog an-
tog forskjellig karakter under de forskjellige tidsaldre samt forandrede
sig endog betydeligt nationerne imellem.
Allerede i de ældste tider dannede der sig visse samfund eller sel-
skaber for ordets bevarelse, hvilke lærte sig udenad alle de gamle sange
og sagn eller opfandt nye. Disse samfundsmedlemmer, der udgjorde
sin tids lærde, stod i stor anseelse, og efter skrivekunstens opkomst,
var det fornemmelig de, som bevarede det skrevne ord for efter-
verdenen.
Hos de forskjellige folkeslag har disse personer forskjellige benæv-
nelser; de kaldes profeter hos hebræerne, rhapsoder og poeter hos græ-
kerne, barder hos de keltiske folkeslag og skålde hos skandinaverne."*)
Selve "minnes og meistersangere" i middelalderen var ikke andat end
en fortsættelse af disse samfund, som i hele fortiden havde stor indfly-
delse. Men kulturen gik ogsaa fremad i andre retninger, ei blot som
poesi og folkesagn. Man gjorde opfindelser og samlede erfaringer i
mangfoldige retninger under stadige fortsatte iagtagelser.
*) Alle disse svarede mere til vor tids publicister og historieskrivere
end vore poeter, samt opholdt sig ved kongernes hoffer, hvor de havde
indflydelse. Mosebogerne og Homers digte lige til Ynglingsagaen og
Rimkroniken er jo intet andet end et slags romantiseret historie, hvor
digt og virkelighed er blandet om hinanden. Menus love hos hindu-
erne svarer til de mosaiske beretninger hos israeliterne. Begge begyn-
der med sagn om verdens skabelse og indeholder love og ceremonier
for folket. Saadanne skrifter er ikke ar})eider af en mands haand,
men er bearbeidede af flere og udgjor for en stor del kun samlede fol-
kesagn og gamle traditionelle skikke. Profeter udgik allerede af en
af Samuel stiftet profetskole. Samarias og Israels riges ældre profe-
217
218 MENNESKET
De hvide folkeslag har som de yngste erholdt sin forste og mer al-
mene dannelse fra andre folkeslag. Men da de fleste blandt urfolkene
synes at have levet i en uvidende naturtilstand og ikke staaet over vor
tids vilde, saa kan det næsteu antages som sikkert, at den kaukasiske
folkerace har erholdt stoffet til sin primitive dannelse oprindelig fra
kineserne. Man ved ikke, hvorfra Kina har erholdt sin forste kultur,
da dens tilværelse strækker sig niange aartusiuder tilbage; men kine-
serne udgjor dog kulminationspunktet i hele den mongolske dannelse,
hvilken hos dem specielt har udviklet sig til betydelig kunstfærdig.
hed i haandarbeide og tekniske opfindelser.
Man ved saaledes med vished, at man fra Kina har hentet silke-
ormen og kundskaben om silketilvirkningen ligesom kunsten at tilvirke
porcelæn. Men det antages ogsaa, og det maaske ikke uden grund,at
man fra kineserne har faaet kundskab om kompasset,om pajDirtilvirk-
ningen, og om kunsten at tilvirke krudt, samt at alt dette i slutningen
af middelalderen overfortes til Europa især af araberne. Men Kinas
kultur er forbleven stillestaaende og staar paa samme standpunkt
idag som for 1,000 aar siden. Dette folk har naaet sit holdepunkt og
synes ikke at have evne til af sig selv at udvilke sig videre. Den mon-
golske dannelse har derved aldeles udtomt sine dannelsesmidler og be-
hover at erholde nye elementer uden fra, om den ei sluttelig skal gaa
tilbage eller idetmindste blive en stiv og dod civilisation.
ter omgives af sagnenes dunkelhed og underværker, saasom Elias og
Elisa. De profetiske skrifter bevæger sig inden en temmelig ind-
skrænket idekreds, hvilket ogsaa gjælder om de mest sublime i poetisk
henseende, saasom Esaias eller rettere Jesaias, som skrev aar 759 — 699
f. Kr. Kun hos Daniel er denne idekreds mere udviklet thi der navn-
gives engle, tales om Messias og hentydes paa de dodes opstandelse og
et evigt liv. Men denne bog er ogsaa skrevet i Daniels navn paa Ma-
kabæernes tid. Joe! og Amos er de ældste fra ca. 800 f. Kr. Profe-
ternes skrifter indeholder hovedsagelig enten ve og forbandelse over
tilgrændsende nationer, med hvilke joderne laa i stadige feider foråt
bevare sin selvstændighed, eller ogsaa bebreidelser og trusler mod deres
eget folk, specielt fordi dette holdt sig til andre folks gudsdyrkelse.
NJ[an behover blot at læse Hos. 4 kap foråt se et grovt sprog ligeover-
for et folk, der visselig ikke var daarligere end andre paa den tid.
Sædvanligvis er dog ord og sprog dunkle, forblonimede og mystiske,
medens hentydninger baade til hotler og folk sker i syner, ordspil og
andet, der for nutiden maa være ubegribeligt. Om profeterne har for-
ndsagt noget, der skulde hænde er meget tvivlsomt, især da man ikke
ved, om ei senere bearbeidelser har fundet sted,efterat skrifterne sam-
ledes efter fangenskabet Ofte har man vel tillæmpet ord og talemaa-
der paa en senere tids tildragelser, som om de havde været forudsagte;
men i virkeligheden har disse ord muligvis oprindelig havt en anden
mening og indeholdt hentydninger paa sin tids for os aldeles ube-
kjendte omstændigheder.
MENNESKET 219
Hertil kommer ogsaa kinesernes despotiske regjeringsform og mæg-
tige embedsmændsklasse, opstillet og ordnet ligesom etter et exercis-
reglement, og deres isoleringssystem og afsondring fra andre nationer,
fra hvilke de i aartusinder har holdt sig ordentlig indmurede.
Det er imidlertid antageligt at dannelsens forste elementer har
banet sig vei ever Himalajabjergene fra Kina til hinduerne. Thi
i folge nyere forskninger har man grund til at anse denne asiatiske
orient som kulturens egentlige vugge samt hele vesterlandets dannelse
fra begyndelsen stammende fra fortidens folkeslag ved Himmalajas
fod eller Ganges's strande. Men i dette herlige klimat med hele sydens
liberale yppighed antog ogsaa den forste dannelse ei blot en barnslig,
men en saa luxuries og orientalsk karakter, at den netop paa grund af
denne overspændte svulstighed er vanskelig at faa rede paa, idet digt
og sanrlhed, sagn og virkelighed ligger saalededs sammenrodede, at
endog dens senere produktion ligner en lysthave i perspektiv, der vis-
selig fortryller, men hvor intet tydeligt eller særskilt billede egentlig
kan udskilles.
Europa, som baade fra Kina og af sanskrit-literaturen ventede sig
noget nyt af uendelig værdi for menneskeslægtens og dannelsens his-
torie, er helt og holdent bleven skuffet i disse forhaabninger. Man
har ikke fundet andet end en forvirret blanding af digt cg virkelighed
fra den menneskelige kulturs uudviklede barndomstid. Men fra ori-
enten udbredte denne poetiske civilisation sig til perserne, kaldæerne
og egypterne samt andre folkeslag, hos hvem man finder spor efter
oslerlandske indvandrere. Man ved ikke, om kulturen i disse lande
har udviklet sig til et hoiere og mere selvstændigt standpunkt, men
om saa er, saa har alle tegn derpaa forsvundet for efterverdenen. Fra
hinduer, arier og joder har man dog skriftlige beretninger i behold.
Men det er dog troligt, at phonicierne, som et praktisk og sofarende
folk, forogede kulturen, som derfra overflyttedes til Grækenland for
der i en betydelig grad at udvikle sig og blive moder til den vester-
landske kultur og verdensdannelse i almindelighed.
Grækerne var ikke blot de frieste, men ogsaa de mest kultiverede
af alle fortidens nationer, og hos dem var ikke dannelsen indskrænket
til enkelte personer, men var hele folkets fælleseiendom. Der findes
ingen kunst eller videnskab, som ikke hos dem har havt sine om end
ufuldkomne representanter, og hos ingen nation i verden har verdens-
kunskaber og dygtighed havt saa stor værdi som hos grækerne, der
ogsaa overgik de fleste andre folk i elegance, smag, skjonhed og vær-
dighed. For alle tider staar ogsaa den græske dannelse som et mon-
ster. Men overflyttet til Rom og der lidt efter lidt mere og mere
efterhærmet, antog den en anden karakter og havde ikke møre den
samme glade, friske og olympiske skikkelse som hos grækerne, men
forandredes lidt efter lidt ved den romerske krigsraaheds indflydelse.
220 MENNESKET
Rom var ikke andet end sin tids Rusland, der opslugte alt og lod lev"
ningerne af herjede og Odelagte nationer ligge bævende ved sine fod-
der. I stedet for verdensoplysning bleV det verdenserobring, og Græ-
kenlands forfinede sæder efterfulgtes af de omskabte horders vilde
udsvævelser midt iblandt undertrykkelse, lidelse og partikampe. Ro-
merne vilde ikke blot erobre, men de vilde ogsaa latinisere verden.
De vilde have alle folk ligesom stobte i en form og paatvinge hele
verden sit sprog, sin dannelse, sine love og sine institutioner, medens
tiden skjælvede for deres sværd og folkene kastede sig frivilligt og
boufaldende i deres arme for derved muligvis at opnaa en mereskaan-
som behandling Men sædefordærvelsen, den igjen med andre livsan-
skuelser udrustede samt mere og mere eig udbredende kristendom, og
sluttelig folkevandringerne lagde den romerske magt og da allerede
udlevede kristendom i ruiner. En ny tid og nye slægter opstod paa
den gamle dannelses grav, men for lidt efter lidt at indfore et nyt
morke, hvor ikke engang den antike dannelse skimtede frem mellem
de ufordragelige munkedragter.*)
Det har dog altid kunnet siges^ at dannelsen er gaaet med solen fra
ost til vest, fra Asieu til Earopa og fra Europa til Amerika Saaledes
er det sluttelig maaske Amerika, der skal gjenfode det ostre Asiens
folk, ligesom det vestlige Europa kultiveredes af den romerske kristen-
dom.*) Tyskere, frankere og britter, som tit og ofte bod romerne
*) Da et nyt morke ved præsternes og pavedommets anstrængelser
holdt paa at overtage Europa, opstod ogudvikledes den klassiske dan-
nelses aand hos de mohammedanske arabere, især paa kalifernes tid.
Grækernes skrifter oversattes pjia arabisk og videnskaberne udviklede
sig paa alle hold,specielt astronomi, kemi medicin og naturlære. Denne
arabernes dannelse overfortes siden paa europæerne. Selve Aristote-
les's skrifter, der havde saa stor indflydelse paa den senere middelal-
ders og skolastikernes dannelse, blev forst bekjendte i Europa gjennem
arabernes oversættelser. Fra araberne fik man vore tal, der hovedsa-
gelig indfortes gjennem Gerbert 940 — 980, samt de musikalske node-
tegn gjennem den italienske munk Guido af Arezzo i det Ilte aarhun-
drede. Stederne Samarkand, Bakhara, Bagdad, Herat m. fl. havde
beromte observatorier, biblioteker, kollegier m. m., hvilke siden 6de-
lagdes af mongolerne under Dsohingis Khan (1220 — 1260).
*) Flere folkevandringer fandt sted i fortiden. En a f de ældste
historiske er israeliternes tog fra Egypten. Argonauternes tog tilGræ-
kenland samt goters og åsers indvandring i norden hoi'er ogsaa til
denne slags. De mærkeligste folkevandringer fandt sted i middelal-
deren, da verden oversvommedes af skarer af mongoler. Attila, Hun-
nernes konge, (f 451^) stod med sine millioner barbarer udenfor Roms
mure. Dschingis Klian (f 1223) og hans sOnner, som med sine horder
oversv5mmede hele Asien fra Kina lige ud i Ungarn, samt hans æt-
ling Timur eller Tamerlan (f 1404), Asiens erobrer, var alle mongoler,
men deres riger og deres folk forsvandt med dem selv.
MENNESKET
221
Afgudsbillede fm CeDtralafrika (Ujiji) Apis, de gamle egypternes hellige
tyr. Afgudsbillede fra Kongo i Afrika. Afgudsbillede fra Kammalandet i
vestre Afrika.
222 MENNESKET
apideen, uagtet de som oftest flygtede til sine skoves utilgjæogelige
hjem, begyodte at vise sig i verden og bleve dannede samfundsfolk, i
samme grad, som de vilde sæder forkastedes og en mer human aand
kom til at gjOre sig gjældende i deres ukunstlede, men tidligere bar-
bariske samfundsliv.*) I det 6vre Italien opstod ogsaa en ny kultur,
og kunstsansen udviklede sig til en usædvanlig hoide, paa samme tid
som den klassiske daonelse begyndte at vinde tilbængere og Græken-
lands eller Roms skrifter droges frem foråt afskrives af den tids lærde
og videnskabsmænd.
Ogsaa til vort norden kom oplysningen med solen, og de hjemme-
værende folk fik tid efter anden kundskab om det sydlige Europas dan-
nelse, sæder og religionsdyrkelse gjennem hjemvendende vikinger og
fremfor alt gjennem de unge mænd, som herfra drog ud for under
navn af væringer at udgjore livvagten omkring det ostlige romerske
keiserdømmes trone i Konstantinopel. Gjennem en del i fortiden ud-
vandrede asiater havde skandinavernes folk erholdt en vis kultur,som
gjorde dem mere modtagelige end en del andre hedenske folkeslag. De
havde opgivet nomadelivet, skaffet sig faste boliger og for en del an-
taget karakteren af en jordbrugende nation. I den senere tid levede
de dog mest af krigsbytte og rigdomme samlede under plyndring paa
fremmede kyster og fra stæder, som de odelagde, eller som ialfald fik
betale skat foråt undgaa odelæggelse. Skandinaverne havde dannet
en statsform, og faaet sin religionsdyrkelse med ofringer og hoitider.
De gav sig love og havde et slags bogstavskrift, der kaldtes runer.
Disse udgjordes af rette og krydsende streger, der hver for sig kaldtes
staf, og da disse for det meste indskares i bord eller bo£;etrær, saa
fremkom benævnelsen bogstav eller bogstaver (jfr side 114).
Den ujævnt fordelte arveret i de nordiske lande er opkomnien paa
den maade, at i de ældste tider havde den jagende vilde intet andet at
efterlade sig end sine jagtvaaben, sin bue og sine pile. Disse overtoges
af sonnerne, da dotrene ikke kunde benytte dem. Arv i det gamle
sprog betyder derfor det samme som pil. Deraf opstod den urimelige
skik, at blot sonnerne skulde dele forældrenes formue mellem sig, og-
saa efterat denne kom til at beståa af noget langt mere end en bue,
en armbryst eller negle fiintspidsede pile, der benyttedes til at jage
dyr, der anvendtes til at fylde de tarvelige kjodgryder. Forst med
Birger Jarls tredslove ophorte kvinden at regnes til mandens eller for-
* ) Egentlig var det Karl den store, der bragte eivilisationen forst
til en del af mellemeurnpas horder, uagtet han valgte den temmelig
barbariske udvei med sværdet i den ene haand og dobefontet i den
anden at tvinge dem til kristendommen, som ogsaa blev en kristendom
derefter.
MENNESKET
Astarte (Astaroth) phOnioiernes fornemste gudinde. Aijukal, en af mon-
golernes tire Jioieste giiddommer. Anuibs, egyptisk gndinde. Ogana (hnsbe-
yarpr) fra Ashira i Vestre Afrika. Japansk Buddbastaty. Giljakiska
(sibiriske) afgudsbilleder. Kinesisk afgudsbillede.
224 MENNESKET
ældrehusets lOsore.*) Hun maatte derefter hverken sælges eller med
vold bortroves, og hun tilkjeudtes halv arveret mtd broderen. Og paa
den maade er det vedblevet indtil vore tider,da man endelig er kommen
saa langt i oplysning, at hun faar lige arveret med sine mandlige sod-
skende, uagtet det rimeligvis er forbeholdt en kommende tid at give
hende alle de rettigheder, der med rette tilkommer hende som men-
neske, k vinde, husmoder og borger.
Men efter kristendommens indforelse var det munke og fanatiske
præster, som tid efter anden ei blot odelagde gamle offertempler. men
sogte at udrydde alle sagn, al tradition og al historie, fra de forlobne
tider, paa samme tid, som de opfyldte landet med legender og spOgel-
seshistorier, den ene galere end den anden, alt paa kristendommens
bekostning Under dette tidskifte var det saaledes en vinding for
nordens mytologi og Skandinaviens historie, at en stor del a f Norges
kjækkeste og mest irisindede mænd flygtede fra et tiltagende tyranni
og bosatte sig paa Island, for paa denne fjerne o langt ude i Atlanter-
havets bolger at bevare sit sprog, sine minder, sine hjemlandsvaner
og sin sagn verden. Og om end islændernes opdagelse af Gronland og
Nordamerika blev en hemmelighed for det ovrige Europa*'-), saa har
dog den islandske kultur, ogsaa efter kristendommens indforelse der,
havt stor indflydelse paa oldgranskningen, den historiske videnskab
og nordens saavel m34iske som arkeologiske forhold, hvorover den har
kastetet lys, som forgjæves har været at soge i de andre nordens lande.
Det var ogsaa paa Island, at den hedenske tænker Torkel Maane, ef-
terat have lært at indse urimeligheden af sit folks gudelære, i sin døds-
stund lod sig bære ud i solskinnet for, som han sagde, ''der at anbe-
fale sin sjæl i dens haand, som har skabt himmel og jord."
*) Birger styrede riget 1251—1266.
**) Ved siden af Gronlauds og Nordamerikas opdagelse afnormænd
og islændere, forst af Vikingen Nadod, siden Ingolf 875, videre Gun-
bjorn 878, Bjorn Herulfson og Leif son af Erik Rode aar 1000, m. fl.,
der dannede smaa kolonier, har man ogsaa spor at" andre indvandrin-
ger af goter fra Irland (en ved navn Madoc og hans son Owen Gwineth
aar 1210), af to venetianere, brodrene Nicolo og Antonio Zeno, der aar
1380 fulgte som handlende en del sofolk fra Shetlands og Færoerne;
ifolge Catlin har ogsaa mongolske indvandringer fundet sted i det
nordlige Centralamerika,
XVII.
GUDELÆRE OG PRÆSTELIST.
Fantasien kan visselig hetragtes som et vakkert gjoglespiJ, eller som
billeder i morket og som en hel drommeverden fuld af de mest opæg-
gende og tillokkende foreteelser; men den er ogsaa forhaabningens
glade lys og livets vinkende paradis samt den eneste himmel, som vi
her paa jorden egentlig har at ty til.
Det er netop gjennem denne indbildningskraft vi bygger de herligste
lurtkasteller,der dogforsvinder ligesaa hiirtigt, som de bygges, medens
andre og endnu vakkrere indtager deres plads foråt gjække os med sin
tilsyneladende tilværelse.
Mennesket, der sjelden er tilfreds med sin nærværende verden, ska-
bor sig i fantasien gjerne en anden af endnu hoiere beskaffenhed, som
det længes til. Og om denne indbildnings verden blev virkelig, skulde
mennesket rimeligvis skabe sig en endnu hoiere, hvilket beviser aan-
dens trang til at udvikle sig i defc uendelige. Derfor er fantasien og-
saa det rosenfarvede forbindelsesled raellem himmelen og jorden, mel-
lom aandens hoiere land og den foranderlige sanseverden. Den er den
indre poet og livets hoieste genius, der vinker os opad, med anelser og
ha ib, med lys og henrykkelse, og uden hvilken vi helt og holdent
skulde grave os ned i jordiske sorger, i bekymringens dyb og arbeidets
hverdagslighed.
Fantasiens horn er visselig ofte lidelsens, men ogsaa glædens, sol-
lysets og uforgjængolighedens born, som paa den ene side kan gribes
af livets vemod, men paa den anden henrykkes af dagens skjonhed og
af evighedens forhaabninger. Yderlighederne af glæde og sorg ligger
hverandre ganske nær, og netop derfor maa enhver hoiere poetisk na-
tur til en vis grad komme til at regnes blandt dem, der vender blikket
opad, og som af efterverdenen maaske vil blive betragtede som fanta-
siens martyrer. Barnets verden er helt og holdent en fantasiens ver-
den, hvor forstand og erfaring maa underordne sig den livlige men
ofte enfoldige indbildningskraft. Derfor maa menneskeslægtens barn-
domstid have været en tid, da man mindre tænkte end digtede, mindre
levede i den tomme virkelighed end i fantasiens land.
225
226 MENNESKET
Indbildningen skabte altid noget overnaturligt, fantastisk i forun-
derlige gestalter. Man saa livet og dets ytringer, men kunde ikke
begribe det, og hele naturen ired al sin skj6nhed, sin rigdom og sine
omvexlinger kom saaledes til at give anledning til de mest barnslige
og vidunderlige forestillinger, alt som folge af indbildningens livlig-
hed. Men da man ikke alene ser naturens og livets skjonhed, men
ogsaa alt skjonts forgjængelse, og da der desudeu i enhver menneske-
sjæl ligger en medfodt anelse om et hoiere væsen, saa er det ikke un-
derligt, at man kom til at tænke sig en overnaturlig magt og i fanta-
sien skabe sig et hoiere land end jorden.
Ubestrideligt var solen, som dagens lysende, varmende og livgivende
stjerne, der hver morgen gjenfodte den slumrende jord til glæde og
liv, den naturgjenstand,der vakte menneskets fornemste opmærksom-
hed, og som forst kom til at betragtes som et hoiere væsen, der daglig
besogte jorden med sin kjærlighed og velgjorende kraft. At solen var
menneskets forste Gud, der i tidernes begyndelse havde sine talrige
til bederv, er ikke alene ganske naturligt, men kan ogsaa historisk
paavises. Men der kom tider, da man ikke længere fandt sig tilfreds
med sulen som sin gudsmagt, hvorfor man skabte sig en hoiere per-
son lighed, menneskelighedens Gud, der havde magten over solen saa-
vel som over andre naturkræfter f. ex. torden og storme.
Ttai alt ettersom en indbildte sig et, en anden et andet, fik man tid
efter anden en hel himmel, olynip, eller hvad man behager at kalde den,
med gudevæsener udstyrede paa menneskevis, liviike man paa forskjel-
lige maader forsogte at vise sin ærbådighed foråt være i deres tanker og
vinde deres hengivenhed. Thi saasnart mennesket fik nogen eiendom
og havde opnaaet at forskaffe sig noget, en fisk eller noget vildt, -saa
ansaa det sig forpliget til at tilbyde det bedste deraf til sit hoiere væ-
sen for derved at skaffe sig en hjælp ovenfra ved alle sine mere eller
mindre mærkværdige foretagender.
Man hyggede baal paa hoiderne, man byggede stenaltere og man
ofrede saavel forstegroden af sin fangst som forstegroden af sine
hjorder. Og jo hoiere rogen eller luen steg tilveirs, desto mere til-
freds var man, idet man derigjennem troede at se et ganske tydeligt
tegn paa et hoiere velbehag og paa at en sod lugt eller én stegeos havde
fundet veien til de fine næser ved offergudens trone. Snart opkom
der o^saa lovgivere og præster foråt tåge vare paa folket samt dets po-
litiske og aandelige anliggender. Der fandtes altid nogen listig mnnd,
der var mere fordomsfri end de andre, og som havde lyst til at faa
overvældet, og som derfor fremtraadte foråt give love og retsregler for
folket samt foråt ordne dettes gudelære og de ydre ceremonier.
Paa denne maade kom man til at fabrikere guder i det uendelige paa
samme maade, som man nu i England fabrikerer gudebilleder for ki-
MENNESKET 227
neserne. Man fik guder, gudinder og halvguder i hver krog, ei blot i
himmelen, men ogsaa paa jorden, saa at hver bakke, hver bæk og hver
busk havde sin egen guddom. Og disse gudsvæsener tillagde man alle
menneskelige lidenskaber og omskiftelser saa at man paa den tid havde
lige stor dygtigbed i at digte gudesagn, som vi i at skrive romaner og
kjærlighedsvisor, hvorfor man gjerne kan sige med Torild, at den gamle
verdens tyve tusind guder i det hele ikke var andet end daarens værk.
Men udenom dette fandr man ogsaa paa at dyrke og tilbede levende
dyr, saavel oxer, som andre kreaturer, og især de dyr, som man fryg-
tede, eller som for menneskene var til stor nytte. Man udstyrede disse
dyr med alleslags brogede klæder, der skulde være et slags gudedragt;
man viste dem ærbodighed, og selve præsterne bolede knæ for ^oxen,
som sit holeste ideal og fornemste overhoved. Ligeledes gik det af
brug at ofre paa holderne, efterat præsterne havde opfundet kunsten
at bygge templer foråt være tempel forvaltere og have opsigt med den
overflodige offermad. Thi efterat de selv tog hele ofringen i sine hæn-
der, gik slagtofrene ikke mere op i rog, men kom snarere i gryden og
paa stegespiddot i præsternes kjokken for derefter at serveres ved
bordet, hvor man hver dag levede i herlighed.
Alligevel hændle det ikke saa sjelden, især efterat det var bleven
skik at have konger og keisere, at nogen af den tids magthavere, der
syntes at ophoielsen kundo lonne sig, erklærede sig selv foråt være
guder og borttog baade tempelskatten og offermaden lige for præsternes
næse. Man fandt ogsaa paa i templerne at have gudebilleder, der paa
den mest klodsede maade formedesaf ler,tilhuggedesaf træ eller stob-
tes af metaller. Disse guder kostymeredes hver ogen efter sin art og
tilbades hoitideligt. Paa samme maade gjorde man sig allehaande
husguder til hverdagsbrug, hvilke dyrkedes under de galeste ceremc
nier, ligesom det er bekjendt, hvorledes man opforte sine vilde bud-
danse omkring den gyldne kalv i israeliternes leir i orkenen. Det
fineste og mest romantiske ved disse præsternes tilstellinger var alli-
gevel indforelsen af terapeljomfruer til visse hellige forretninger, og
dertil valgte man de vakreste piger i landet, der mod tog et saadant
tilbud med stor glæde, da værdigheden medforte lige stor ære som, at
kaldes til hoffet i vore dage.
Naar nu præsten vilde besoge sin skjoune, klædte han sig i tempel-
gudens habit og opforte «ig saa hofligog graciCst, at pigen ikke kunde
tro andet, end at hun havde fundet speciel naade for gudens oi ne og
var bleven hans udvalgte elskerinde. Det hændto ogsaa, at præsten
paa forhaand bebudede, at den eller den af tempelpigerne kunde vente
sig en saadan naade af en guddommelig aabenbarelse. Indretningen
var saaledes et præsteligt harem under det fromme udseende af en
hellig og boitidelig organiseret tempeltjeneste. Men de born, der var
228 MENNESKET
frugten af disse forhold, kaldtes halvguder og opdroges paa offentlig
bekoslDiiig, idet mOdrene hver for sig i ærbodighed kom til at kaldes
gudemoder.*)
Alt dette er den mere komiske side af sagen. Men den har ogsaa
sine modbydelige og mere vederstyggelige foreteelser, saavel paa de
h6iere og mere udstrakte bedrageriers omraade, idet hele folkeslag og
hele menneskealdre lod sig mislede af overtro og enfoldighed, som
især ved menneskeofringer.
Man saa nemlig, at det i nod og fare ikke hjalp at anraabe gliderne
eller at ofre dem det dyrebareste af sin hjord og sin eiendom, og da
greb man til den ligesaa grusomme som barbariske udvei at ofre men-
nesker, som dertil udvalgtes gjennem indfald eller lodtrækning, alt
for efter præsternes raad at blidgjore de vrede guder og gjore dem for-
sonlige mod jordens indvaanere. Disse ofre blev mere og mere almin-
delige i samme grad som raahed tiltog og præstevældet ogedes. Og
foråt gjore deite saa meget mere hoitideligt i dets rædselsfnldhed, op-
fandt man de mest uhyggelige torturedskaber, saasom det bekjendte
moloksbillede, som var en hul rodglodende kobberstotte med oxehoved,
i hvilket de arme ofre indkastedes, idet de doendes jammer overdø-
vedes af folkets fanatiske hyl og den vildtste nnisik.
Her blev forældre tyungne til at ofre det kjæreste, de eiede, nemlig sine
egne born, for ikke at omtale flere væmmeligheder. Men enkelte gange
hændte det, ogsaa, naar gudernes vrede herved ei blidgjordes, at det
fortvivlede og rasende folk greb ypperstepræsten eller sin hoiste em-
bedsmand og uden pardon dræbte ham til gudernes ære, en adfærd,
som præsterne dog i det længste forsogte at forhindre. Men at præst-
erne i almindelighed var bedragere,der mod bedre vidende forte folket
bag lyset og ligesom i vore dage forkyndte meget, som de ei selv troede
paa,derom overtyder os fortidens mysterier, oiakler, lydfrembringende
egetræer, klagende Memnonsbilleder med flere andre præstebedragerier,
som udfortes af hemmelige præsteselskaber alt under beregning at
tjene paa og forblinde folket, der ogsaa narredes og blev tåget ved
næsen ikke i et, men i mangfoldige aartusinder.*)
*) Da de kristne odelagde Serapistemplet i Alexandria opdagede de
underjordiske gange, gjennem hvilke præsterne forklædle som guder
havde sneget sig ud til tempel jomfruerne.
*) Solen dyrkedfis hos de ældste hvide folkeslag under mange for-
skjellige navne og paa mangfoldige maader. Hinduernes Brahma,
persernes Mithra og Ormuzd, chaldæernes Beel,syriernes og pbonicier-
nes Baal eller Molok, ovre Egyptens Amu eller Åmon, nedre Egyptens
Orisis og Jao, thessaliernes Zeus, Attikas, Apollo, romerr.es Jupiter,
hehræernes Jahve = Jehova, goternes Thor, asernes Odin og kelternes
Balder synes oprindelig ikke at have vært andet end guder i solens
billede, hvilke man dyrkede i lunde, dale, paa hoie eller i dertil sær-
\
MENNESKET
229
Moses. (Efler Michael ADgelo.)
MENNESKET 231
Selv Moses var en af fortidens præster, opdraget hos egypterne og
under den lange tid, han vogtede sin svigerfader den egyptiske præst
Jetros faar i årkenen, gik han niaaske og udspekulerede den plan at
blive sit folks befrier og lovgiver samt gjorde udkast til sine love, idet
skilt opbyggede teinpelsteder. Af saadanne havde man tvende, som
grækerne kaldte Heliopolis (solens stad), en i Egypten, paa egyptisk
On (1 Mos. 41: 45), samt en i Syrien ved Libanon, paa syrisk Balbek,
af hvilke herlige ruiner endnu forefindes. Israeliterne medforte sol-
dyrkelsen fra Egyplen og optcg derfor med begjærlighed nabo folkenes
Baal og Molokdyrkelse. Denne sidste havde sm fornemste offerplads
inærheden af Jerusalem i Hmnoms sons dal (navnet efter en der bo-
ende kanan^er, Josua 15, 8), hvor stedet endnu kaldes Tophet eller
Tophel, (forbrændingsplads), og hvor den hule kobberslotte var opstil-
]et, i hvilken mennesker, især bom, ofredes ved at brændes tildode i
den glodende billcdstotte. Moluk er altsaa her det samme som den
egyptiske Apis, der ogsa^ dyrkedcs i en oxes billede, lalmindehghed
fandt menneskeoffringer sted ved alle de raa folkeslags offerfester. Et
sagn gik blandt joderne, at i Hiunoms dal skulde ormen aldrig do og
ilden aldrig udsKlukkes (der fra stedet hos Es. 66: 24, Marc. 9: 43—
48). Lige barbarisk var den dyrkolse, der egnedes den syriske cg pho-
niciske Astarte (i bibelen Astareth eller Astaroth) maanens sindbille-
der, rimeligvis egypternes Isis, grækernes lo og Aphrodite, romernes
Juno og Venus, nordens Frigga og Freja. Ved disse fanatiske Astar-
tefester gav alle kvinder sig offentlig til pris til hvemsomhelst, og de
udsvævende ynglinge gjorde slut paa legen ved at gilde sig selv.
Hos alle saadanne folkeslag havde man ogsaa hemmelige præsteselska-
ber, hvor man iagttog visse mystiske ceremonier og havde et slags or-
denshemmeligheder, og til hvilke ingen uindviet fik adgang, hv^orfor
man troede, at disse bedragere forvarede noglen til hele livets gaade
og sad inde med de vises sten. Disse hemmelige selskaber kaldes my-
sterier. Fra Egypten havde de udhredt sig til Grækenland i de be-
kjendte Eledsinske mysterier. Dertil havde præsterne opfundet saa-
kaldte orakler, hvor man gav spaadomme om kommende ting, sædvan-
ligvis saa dunkle og tvetydige, at de kunde fortolkes paa tiere maader.
De ældste i Grækenland var i Dodona, hvor en del hule egetræer gav
lyd eller svar gjennem en eller anden hemmelig indretning. Mest be-
kjendt er oraklet i Delphi, en præsteindretning med fem valgte ypper-
stepræster og rigt begavet med eieudomme og skattebonder, hvor man
samlede umaadelign rigdomme. I templet, som var omgivet af en
mur og laa midt imellem flere smaa templer, stod en gylden trefod,
cg paa den sad præstinden, der kaldtes Pythia, og gav orakelsvarene.
Hun paastodes at blive iospireretaf en rog, der steg op af en hule un-
der trefoden. I Rom spaaede man af fuglenes tlugt og offerdyrenes
indvolde, gjennem særskilt aflonnede spaamænd eller tegnudtydere,
der ofte drev gjæk med sin sag. Desuden havde man de Sibyllinske
boger, der antoges at indeholde Roms skjæbne og holdtes megfit hem-
melige Alle disse storartede bedragerier fcrsvandt og udryddedes
under kristendommen.
232 MENNESKET
han lærte at kjende hver plet og hver kilde i den orkeu, som han siden
gjennem vandrede.*)
Han viJde stifte en teokratisk stat med Jehova, den national sol-
gud, som dens hoieste overhoved og havde den fortjeneste fremfor an-
dre af fortidens præster, at han blot forkyndte en Gud, mægtigerc end
alle andre guder, der visselig ikke var nogon kjærlighedens og fredens
gud, men en hævnens, der straffede fædrenes misgjerninger paa hor-
nene i tredie og fjerde led, men som ifolge en senere lov ikke maatte
dyrkes under noget fabrikeret gudebillede. Israeliterne var derfor de
eneste blandt de ældste folkeslag, der ikke lovligen kunde ff rsyne sig
med husguder eller andre ærefrygtsindgydende guddommelige sinds-
hilleder. Dette tilbOrte dog en senere tid og selv David havde sine
smaa husguder i reserve ved sine musikalske andagtsovelser.
Hvorvidt den af Moses forkyndte Jehova paa samme maade dyrke-
<les af de israelitiske stammefædre er vel ikke saa sikkert. Det synes
ialfald tydeligt, at Abraham hyldede menneskeofring og overlod sig
til en vild Moloksdyrkelse, da han holdt paa at ofre sin egen son.
Man ved ogsaa, at Rachel stjal med sig sin faders husguder foråt have
dem til trost under nomadelivets ensformigbed. Det maa dogalmin-
delig erkjendes, at Moses var en af fortidens mest oplyste og ypperste
*) Paa samme tid som han selv optraadte som sit folks feltherre,
historieskriver, lovgiver og ordner af gudsdyrkelsen og de præstelige
ceremonier, gj<^i'd6 han sin broder Aron til ypperstepræst og sin soster
Mirjam (Maria) til profetinde d. v s præstinde, samt sin slægt eller
hele Levi stamme til en arveligpræstekasie, som det ovrige folk skulde
fode og underholde, og som havde baade sin sandelige og verdslige
myndighed ligesom præsterne i vore dage. Loven om disse præsters
underhold, om tiende og lignende synes ikke ofte nok at kunne gj(>n-
tages i den mosaiske lovgivning. Men de love, som Moses fastsatte
for sit folk, holdt han ikke selv i alle dele. Han forbod f. ex israel-
iterne i sine ægteskaber at beblande sig med fremmede folk (2 Mos.
84: 16; 5 Mos. 7: 3), men selv tog han en ethiopisk kvinde til hustru,
hvorover hans slægtninge, baade broder og soster, forargede sig (4
Mos. 12: 1). Mon ikke — betragtet med profane blikke, — en stor del
af den glorie, hvormed den almindelige folketro omgiver flere af "de
hellige Guds mænd" i det gamle Testamente bortfalder? Forekommer
ikke Josva eller Joschua som en den tids Attila eller Tamerlan, eller
den stærke Samson som altfor enfoldig og lettroende, og Samuel som
en listig og mod sit kongehus forædersk diplomat, da han i hemme-
lighed salvede en anden til konge? Bliver ei David en mand, der gj5r
sig skyldig i overgreb, idet han tiltvang sig en fremmed trone, hvor
lykkelig og S' ierrig hans regjering for6vrigt var? Var ikke Salomon
en Osterlaudsk sultan med tusinder af kvinder i sit harem og omgiven
af det orientalske despotis luxus og herlighed? Synes ikke den af saa
mange sagn og underlige gjerninger omgivne profet Elias at være in-
tolerant og barbarisk, da han lod Baals præster forhexe, ligesom Elisa,
da han gjorde sin tjener spedalsk og lod nogleuvidende gutter eOnder-
rives af bjOrno?
MENNESKET
283
MENNESKET 235
lovgivere, uagtet man egentlig ikke ved, hvilke love, der oprindelig
udgik fra ham, og hvilke der er tilkomne i en senere tid, eftersom
samfundet iidviklede sig.*) Det er nemlig faktisk bevist at Mosebog-
erne hverken er skrevne af Moses eller i hans tidsalder, men at de i
sin nuværende skikkelse skriver sig fra en langt senere tid, formo-
dentlig efter fangenskabet. Og ligesom det antages, at Moses selv
knapt har skrevet noget, ikke engang tavlerne, saa er man temmelig
enig om, at 5te Mosebog er et endnu senere produkt end de andre
Moseboger, rimeligvis fra makkabæernes tid.**)
*) At Moses har hentet sin gudelære og sin præstelige indretning
fra Egpyten,ser man tydelig, naar man sammenligner den med et i den
senere tid opdaget egyptisk skrift kaldet *^De dodes bog. " Dette skrift,
der udgjor en 34 m. iang papyrusrulle, forvaret i Turin, er udgivet af
Professor Lepsius og oversåt af Seyffarth. Deri beskrives paa et su-
blimt poetisk sprog en eneste Gud, altings skaber, som blandt andet
kalder sig "Jeg er jeg" næsten ensbetydende med Jehova. Der tales
om tre slags præster ligesom hos Moses, og det er ganske sikkert, at
sagnet om skabelsen, Eden, syndefaldet, sprogforvirringen, syndeflo-
den m. m. er af persisk oprindelse,og at forfatteren af Mosebogerne har
sat dette i forbindelse med Abrahams historie.
**) Naar en stor og overlegen mands historie ikke skrives af tro-
værdige og fordomsfrie oienvidner eller samtidige personer, men i en
senere tid efter folkeberetningen, bliver den altid fuld af sagn og vid-
underligheder; thi i folkesagnet kan alle store mænd gjore underver-
ker Hvilken sagurig underverkshistorie skulde vi ikke faa om Karl
den 12te, ja selv om Bellman, ifald den skreves efter folkets beret-
telser, og dette fra en oplyst tid? Hvor meget mere da i en tid af
overtro, da folket blæudedes og forbausedes af næsten alt. Mosebo-
gerne indeh older saadanne sagnberettelser, samlede fra forskjellige
hold, enten efter skriftlige kilder eller mundtlige sagn sammenflikkede
og forbundne til et helt maaske over 1,000 aar efter Mose tid. Forst
med Abraham begynder her en historisk virkelighed, omend stundom
blandet med sagn og underlige gjerninger Alt det foregaaende kan
helt og holdent regnes til sagnomraadet, hvor sindrigt det end kan
vær sammeosat, uagtet flere modsigelser forekommer der. Til et eller
andet enkelt faktum kan der maaske ligge en historisk grund, saaledes
som til historien om en person (her kaldet Noah) som i en baad eller
et fartoi reddede sig fra en stor oversvommelse. Selv Moses, (Moy-
sches ="den der er optaget af våndet, " navnet er egyptisk), opdraget
ved hoffet samt indviet i de egyptiske præsters (magikernes, troldkar-
lenes) kunster-og hemmeligheder, i deres bogstavskrift, hieroglyfkjend-
skab og gudelære, og som saaledes stod paa hoiden af sin tids viden-
skabelige dannelse og theosofl, maatte altid være en mand, hvem sag-
net tillagde hoist usædvanlige egenskaber. Lige fra fodselen er hans
liv opfyldt af mærkelige tildragelser. Han opfostres af den egyptiske
kongedatter og ammes af sin moder. Han saa en brændende busk i
orkenen, fra hvilken en rost tiltalte ham og befalede ham at optræde
som profet, frelser og lovgiver for sit folk. Han sendte Farao og de
2S6 MINNE8KET
Blandt disse i Mose navn udfærdigede ]ovbestemmelser,hvilke altid
fremstilles som af Jehova selv foreskrevne, kan meget indveudes mod
den mængde religiose ceremouier, ofringer, hoitider, renselser og an-
dre paabiid, mod præsteklassen, mod jordeiendommens fordeling paa
visse bæuder og slægter og andet lignende. Fremfor alt maa efter-
forhærdede egyptere grnmsomme og vidunderlige plager, forvandlede
NiUlodens vand til blod, frembragte padder, bremse, græshopper, kvæg
og folkepest m. m. Han slog sin stav i det rode hav, saa våndet
delte sig, fik taage i orkenen, skaffede manna eller himmel brod og
stpgte vao;tler til de hungrige, og ved at slaa med sinunderstav paa
klippen fik han riudende vand til det torstige folk. Han talte i hele
maaneder med Gud og fik da af ham egenhændig skrevne lovens tavler
samt fik til og med se ham paa ryggen, hvorefterhau fik et straalende
ansigt Han lod jorden opsluga de opsætsige eller odelagde dem med
pest, slanger m m. At alt dette tilhorer sagnet hehover ikke at an-
tydes. Om de s. k. egpytiske plager virkelig havde existeret gjennem
en mands undergjoreude kraft, saa skulde han i stedet blevet hyldet
og tilbedt som pd gud. Kygtet om dem skulde ogsaa komme til os fra
alle hold f. ex gjennem den græske historieskriver Herodot, der reiste
meget i Egypteu, var indviet i dets mysterier og kjendte dets historie
saa langt den strakte sig, og har leveret uddrag af den. Hau taler ikke
med et eiieste ord om noget saadant og heller ikke om den ophoiede
reisende Josef og hans landlov (1 Mos. 47: 24 — 26), der havde levet i
mindet til efterverdejien. Egypterne foruroligedes ofte af indtræn-
gendekananitiske folkeslag, der stundom blev saa mægtige, at de tilrev
sig regjeringen, men sluttelig blev fordrevne. Hvordan end israelit-
erne kom ind. saa er det antageligt, at de enten blev fordrevne fra
Egypteu, og at Moses da stillede sig i spidsen for dem og blev deres
autorer og lovgiver, eller at de fortrykte fra alle sider af sig selv ud-
vandrede efter Mose raad. Saadanne folkebevægelser var ikke usæd-
vanlige. Man træiigte sig ind paa andres omraader og nedsablede
eller blev nedsablet. Saaledes have Esaus' efterkommere eller edom-
eerne udrydder ohoreerne og bosat sig i deres land, saaledes havde
amoniterne nedsablet anakiterne, saa havde Moabs born gjort med
emeerne o. s. v. (5 Mos. 2: 10—12, 20—23 ) Men Moses havde ikke
blot til hensigt at indtage det land, hvor folkets stammefædre havde
boet som fremmede, og saaledes ladet folket hærde sig og voxe i an-
tal, mod og vaabendygtighed i orkenen, men ogsaa at give det love og
præstelige ceremonier, og at indpræge disse i en opvoxende slægt,
hvorfor han benyttede sig af adskilligt for folket ubekjnndt foråt for-
bause og blænde det. Saa gik han med sin folkeskare under el)ben
over et vadested mellem de saakaldte Bittersoer og den nordvestlige
bugt af det rode hav, kaldet Rodehavet, hvor man i de senere tider
har paatrufffit spor efter en gamuiel kanal. Deretter drog han ikke
nordover mod Kanaans land men istedet langs havkysten nedover or-
kenen i syd og leirede sig i nærheden af den hoie bjergkjæde Sinai
ellor Horeb, udvalgte der en hoi bjergtop, samt benyttede sig af de
tordenbyger og den taage, der forekommer paa disse hjergtoppe for
med nog;lo faa indviede at blive deroppe og udarbeide sine love, idet
hau iudbildte folket, at han gjennem tordenen og lynet talte med Gud
MENNEIKBT
3t7
111
|||g|f-'";''"'"''-ii';;r'')<>-.i-1(S(|
mup
IPlil
'■^tl f 11 ill ir
II
3
a
a>
llilill|l|l|lii|i)lll/Mllllillll|li;!»lllll)ll!l!llll!|i||1)ilil|ll|!fi,MW'i/li)a
MENNESKET 239
elægten ndtale sin fordommelsesdom over den intolerance, som israel-
iterno anbefaledes at vise mod andre folkeslag, med nvilke de heller-
ikke maatto blande sig, hvorved deres nation gjordes til et afsondret
rige, der var afstængt fra verdensdannelsen i almindelighed. Men
foråt faa dette folk under tilborlig krigstugt og sine love fulstændigt
indprentedo, især hos den opvoxende slægt, der lettere lader sig boie
end ældre folk, vandrede Moses ifolge det fabelagtigo sagn frem og til-
bago 1 hele firti aar og ligo til sin dod i orkenen, gjennom hvilken han
ellers kunde have vandret paa 14 dages tid, som tilfældetvar med Na-
poleon og hele den franske arme i vore dage.*)
Og naar de mosaiske lovbud opgaves som af Jehova umiddelbart
indgivne eller dikterede, saa skede dette naturligvis foråt faademtro-
ede og uomstodelige og ifolge den statslære, i hvilken Gud fremstilles
som den lovgivende konge for det af ham udvalgte israols folk. Men
at Moses selv var et barn af sin tid og dens grumme tænkesæt, bevises
bland t andet ved hans udryddelseRkrig,i hvilken ikke engang de uskyl-
dige husdyr skaanedes paa samme tid som kvinder og born slagtedes og
ungo piger gaves til pris for seierherrenes lyster**), og af hans fiend-
skab mod de uskyldige kananiter, paa hvis land han gjorde fordringer,
som ingen folkeret kan erkjende og ingen historie tago i forsvar.
Det maa ogsaa bemærkes, at dette manna eller himmelbrod hvor-
med folket bespistes i orkenen, er en gjennom insektsyre afsondret og
i solen (orket saft af en busk, som botanikerne kalder Tamarix, og
som endnu idag voxer almindeligt i orkenen ved Siani samt hvert aar
og af ham fik disse forskrifter m. m. Forovrigt havde han kjendekab
til baade manna og vagtler og alle bjergenes skjulte kilder fra den tid
han havde været faarehyrde i Orkenen. Med list forstod han ogsaa at
afværgo al utilfredshea cg alle opror, som fra tid til anden sporedes
cg holdt paa at udbryde i menigheden. For os synes det tydeligt, at
Gud ikke har kunnet anbefale alle disse grusomme straffelove eller
don niængdo smaalige og vanvittige ceremonier (saasom indretningen
af tabernaklet, præsledragter, o. s. v.), alle disse ofre og renselser, der
blot kunde passe sig for et barbarisk folk i en ligesaa barbarisk tids-
alder. I 5te Mo-ebog, hvor en del af disse love gjentages, og meget
lindes tillagt, er mange grusomme love formildede, og mango rent
mct:ncskoligo civillove indforle (saasom at ingen maat te tåge udlæg
i husets haandkværn, do som da ikke kunde skaffe sig brod, 5te Mos.
S-l-rG), hvoraf det er ganske klart, at denne er kommen til i en senere
formildet tidsalder. Jodernes Jehovadyrkelso for fangenskabet lige til
Iliskia og Josva var kun en national Baalsdyrkelse.
*) Aar 1799, da Napoleon med sin hær drog fra Egypteii til Pale-
stina, det gamJe jodeland, hvor tyrkerne blev slagne i Uere slag.
**) Jfr 4 Mos. 81 kap., hvor det synes som om han endog cfrede
mennesker til Jehova eller solguden.
240 MENNESKET
nu som da giver manna i overflod. De israelitiske agerlions er ogsaa
et slags vagtler,der nu som da ofte kommer i store skarer og stundom
dræbes af orkenvinden og halvsteges af solens brændende straaler.
Heraf ser man, at meget, som i den tid kaldtes underværker er blevet
til helt naturlige sager gjeonem undersogelse af virkeligheden.*)
*) Forf. kaster maaske med urette hele skylden for alle de veder-
styggeligliedcr, som religios overtro har medfort, paa præsterue Sandt
er det vistnokat demeget ofte, især i tider af den religiose dyrkelses fra-
fald, fandt det forenligt med sin fordel at holde folket i uvidenhed og
aandelig trældom ogprædikede mod bedre vidende m. m.,saasom endnu
idag ofte forekommer. Men det er ikke rigtigfc at erklære religioner-
nes opkomst ogudvikling uadskillelig fra antagelseu om at præsterne
lededes af ondskab og træskhed. Religionernes opkomst og udvikling
er langt mere indviklet end som saa, og de modbydelige sikkke, der
fandtes og findes i al hedensk og kristen guddyrkelse, er oftest udtryk
for folkets religiose tro. Menneske offringer var sædvanlige i hele
osterlandet. Det ansaaes som en pligt at ofre born, og ved de store
ofringer kunde masserne gribes af en saadan fanatisme, at de kappedes
om, at faa kaste sine bom i det glodende Molok billede. Vi synes, at
det var afsyeligt at i middelalderen saakaldte kjættere brændtes paa
baalet,.men vi kan ikke drage den slutning, at inkvistitionerne bestod
af blot uhæderlige folk og bevidste bedragere. Visselig handlede de
i mange tilfælde i overenstemmelse med sin dybeste overbevisning, og
folket fandt, at gudsfornægteren fik sin velfortjente straf. Det er
egentlig mod slutnnigen af en religios dyrkelses periode, at præstelist
fromtræder i sin modbydeligste skikkelse. Naar en gammel tro be-
gynder at forsvinde, og folkets flertal i sit hjerte er vantro, om de end
ikke aabent vover at vedkjende sig det, da er det at præsterne frygter
for sin existence og anvender alle midler for at bibeholde sin magt.
Udgiveren.
Den hellige Birgitte (oa. 1303—1373).
XVIII.
KRISTENDOMMEN OG CIVILISATIONEN.
Menneskene bar ialmindelighed tre hovedtilboieligbeder, nemlig at
samle, at lyse og at herske, hvilket udviklet til sin yderlighed viser
sig som smaalighed, egennytte, gjerrighed, hovmod og behagesyge,
samt overmod, egenkjærligbed og selvraadighed. Det er jaget og de
selviske principer i deres mest misledede udvikling Men i virkelig-
heden er menneskets grundevner og lyster af naturen gode, Thi det
gode er det normale og rent naturlige, og det onde dorimod det ab-
norme og unaturlige tilkommet gjenuem afvigelser, falske forestil-
linger eller toileslose lidenskabor, der, hvis de ei bliver kuede, gaar
over til herskende passioner, og gjor mennesket til en slave af begjær-
lighedens herrevælde.
I sig solv kan det ikke være andet end godt at samle visdom, erfar-
ing, kundskaber og aandelige gaver, ja ogsaa jordisk gods for dermed
at gjore godt og anvende det til forskjonnelsen af sit eget og andres
liv. Det kan ikke være andet end godt at være et forbillede for andre
i oplysning, ydmyghed, fordragelighed oget varmt hjertes aabne, ufor-
stilte væsen. Og defc kan ikke være andet end go i tat reisa sig og herske
over tidens forvildelser og vildfarelsensdaarskab ved sandhedens magt,
ved fornuftens lys og kjærlighedens forbillede. Men der var en tid da
disse hovedtilboieligheder ikke blot hos individer men hoa nationer
havde udvilket sig til sin mest vilde og vidunderlige skikkelse,saa8om
da romerfolket strakte sin magtbegjærlighed og herskelyst over hele
verden, medens det i sit overmod troede at skulle blive hele jordens
herre og erobrer, da forbrydelser og usædelighed horte til dagens or-
241
242 MENNESKET
den, med(!n8 n6den, undertrykkelsen og jammeren paa den ene side
ikke var mindre end luxusen, overmodet og magtbegjærligheden paa
den anden, en tid, da præsterne beherskede folkets tro og samvitig-
heder, medens deres egen tro var gaaet tilspilde,og da de som bedst gik
og hovmodede sig over den ydre gudstjenestes menningslose ceremo-
nier, samt sluttelig, da hele det meueskelige sind havde tabt sit ide-
elle maal og blot fandt sin tilfredsstillelse i de krasseste materielle
nydelser. Og netop paa et saadant tidspunkt optraadte kristendom-
men foråt fresle og gjenfode den fordærvede menneskeslægt cg lede
den til et holere maal end blot den jordiske forgjæugelighed.*) Thi
alle store civilisationer, siger Parker, begynder med Gud.
*) Kristendommens hurtige udbredelse havde, foruden i evangeliets
egen kraft til at virke og overbevise, sin grund i flere 3^dre medvir-
kende omstændigheder. Derhen horer forst og fremst 1) det romerske
liges udstrækniug, hvorigjennem folket havde et forbindelsesled og
kunde reise hvorsomhelst, ligesom de i latinen eller græsken havde et
fælles tiingemaal; 2) jodernes,kristnejoder og kristne prædikanters ud-
bredelse over hele det romerske omraade, hvilket vil sige li eie den da
civiliserpde verden; 3) Slavernes og fattigfolks hengivenhed for en
lære, der gav alle lighed for Gud og loven, medens hedendommen fra-
kjendte dem menneskeværd ; tidens materielle oplysning og den som
folge deraf kuldkastede tro paa den gamle verdens urimelige gudesagn
samt behovet af noget andet i stedet, som for sjæl og hjerte var mere
ideelt og 1 of tende samt forædlende for sæderne. Allerede paa apost-
lenes tid fandtes kristne menigheder ikke blot i Indien og Syrien, men
overalt i Lilleasien, Grækenland og i selve Rom, hvortil den for Jied-
ningernes omvendelse saa nidkjære Paulus og hans medhjælpere
væsentligt bidrog Isærdeleshed maatte evangeliets milde og him-
melske lære ind virke paa den fintfolende kvinde, hvorfor flere fornemme
damer i Rom temmelig tidligt var kristendommen hengiven. De fik
især underretning om kristendommen gjennem omvendte slaver og
slavinder og tog ofte saadanne i huset for i stilhed at undervises i den
nye lære. Paulus sender i Rom, 16: 10, 11, hilsener til de omvendte
af Aristobuli og Narcissi hus. Den sidstnævnte var en frigiven slave
og yndling hos keiser Claudius (41 — 51), og Philipperne hilser ham fra
kristne i Rom af selve keiserens hus, ifald dette brev er skrevet af
ham, hvilket er tvivlsomt. En rig og anseet dame i Rom anklagedes
aar 58 (Nero regjerede aar 54 — 68) for religionsskrupler, mon fiikjend-
tes af sin mand. Adskillige fornemme damer var kristendommen
hemmeligt hengivne under Trajan (98 — 117), og Plinius den yngre,
Trajans statholder i Bithynien (nmkr. 107) skrev til keiseren, "at den
kristne overtro" som han udtrykte sig, havde tåget en saadan over-
haand, at de offerdyr, som fortes paa torvet foråt sælges af de romerske
templer ikke fandt kj6bere,og at disse templer holdt paa at blive ode.
Keiser Commodus (180—192) undlod at forf6lge de kristne paa grund
af paavirkning fra sin elskerinde Marcia. Julia Mammua, keiser Alex-
ander Severuss (222 — 235)Jmoder, yndede Origenes' lærde studier. Dio-
cletiani (284 — 305) gemalinde Prisca og datter Valeria var i hemme-
lighed kristne; 5) martyrernes aldrig bestridte dyd, deres mod og
MENNESKET
243
MENNESKET 245
En til udseendet ringe mand af folket, og arbeidsmaud, menneskenes
son som han selv kaldte sig og Guds egen s6n i en tjeners skikkelse,
forkyndte en anden lære, end den man for havde hort paa jorden.
Han prædikede om kjærlighedens Gud og om broderkjærligheden, me-
standhaftighed i troen, i hvilken de med glæde gik den værste tortur
og grusoiDste dod imode, — alt dette vakte en vis begeistring og beund-
ring og opfordrede til efterfolgelse Samt sluttelig 6) den paa den tid
almindelige tilboielighed for sværmeri, mystisk grubleri oghenimelig-
hedsfulde symboler, underværk og lignende, hvilket gjorde, at mange
lærde, ikke olot mystiske svænnere, men i stilhed grublende eller
tænkende mænd gik over lil kristendommen. Af disse bedomte enhver
den effcer sine ideer. Især syntes man i kristendommen at finde en
hoiere aabenbarelse af Platos ideelle philosophi, hvorfor flere platon-
iske philosopher blev kristne, saasom Antiienagoras, Justinianus Mar-
tyr med flere af kristendommens mest udmærkede mænd. Denne
jagen efter det mysteriose og hemmelighedsfulde fandt i kristendom-
men rig næring. Derfra skriver sig de mange philosopherende sekter,
til en begyndelse fra kristne joder efter eneiske lærebegreber, for en
del hentedft fra de gamle magikeres og persernes religionslære. Alle-
rede paa apostlernes tid opstod saadanne sekter gjennom Simon Magi-
ker eller troldkarlen (Ap. Gj. 8: 9,13,18 — 24), Hermogenes, Nicolaiter
(Aab. 2: 6, 15) m. fl , af hvilke nogle lærte, at Jesus var blot men-
neske, andre, at han gjennem en overnaturlig undfangelse var fodt af
en jomfru, andre, at hans ophold paa jorden vel var en historisk sand-
hed, men blot tilsyneladende og en synskvervning m. m. Flere var
strænge asketer og ivrede for faste, spæ^nincfer, afsondring f ra andre,
et helligt fra hele verden adskilt liv, forbod ægteskab, hvilket alle-
rede Paulus kalder en djævlelære (Tim, 4: 14), hvor der advares mod
taabelige sporgsmaal, jodiske mvter m. m 1 Tim. 1: 4; 4, 7; 6: 20,
21; 2 Tim. 2: 16—18; 3: 1—10; 4: 3, 4; Tit. 1: 4; Col. 2: 8 (mod
gnostikerne?) etc. og hvor man 2 Tim. 2: 17, 18, faar vide, at Hyme-
næiis og Pheletus lærte, at opstandelsen allerede var skeet. Mest mys-
tisk af disse sekter var dog guosticismen med sin lære ora demiurgen,
æoner, pleroma, logos m. m., en blanding af jodernes, Zoroasfcers,
Platos philosophiske sætninger tilsatte med kristne. Gnostikerne delte
sig i flere sekter, men de mest fantastiske var dog i osterlandene
Læren om logos (ordet) i det fjerde evangelium, hvilken hentedes fra
Philo og den jodisk alexandrinske philosophi, fra hvilken ogsaa gnos-
tikerne egentlig udgik, spillede gjennem tiden en vigtig rolle ei blot
hos gnostikerne, men ogsaa inden den ortodoxe kirke. Endnu mere fa-
natisk var manichæismen, stiftet af en persisk magiker. Mani (227 —
277), der sammenblandede zoroasterske, bramanske og buddistiske
ideer med kristendommen. Begge disse sekter existerede i det sjette
aarhundrede Ogsaa i vesterlandene opkom fanatiske splittelser og
man laa længe og stredes om hvorvidt Jesus var af samme eller ulige
væsen med faderen, om den helligeaands udgaaen fra faderen eller son-
nen eller begge, og andre for menneskefornuften uudgrundelige sager,
om den rigtige dag for hoitideligholdelsen af paasken, om kirketugten
m. m. Man fik arianer, donatister, pelagianer og flere lignende sekter,
der laa i strid med hverandre, og stromme af blod flod under den vil-
246 MENNESKET
dens han derimod klandrede den rige, de pralende præster, hovmodet,
egenkjærligheden og den utidige higen efter denne verdens gods.
Og han færdedes ikke blandt de lærde, blandt aristokratiet eller
blandt præsterne, men hos det af naturen gode men uvidtnde folk,
hvor han helbredede de S3^ge, trostede de sorgfulde, underviste, forma-
nede og tjente i h3^tterne og paa marken, i templet og i synagogerne.*
Fremfor alt viste han menneskeheden et monster paa kjærlighed, for-
dragelighed, ydmyghed, laalmodighed, fortrostning og standhaftighed
uden at vige fra sit maal eller svigte under byrden selv i dodens Cieblik.
deste fanatisme Disse stridigheder fremkaldte ofte foragt for de
kristne og gav anledning til flere bitre skrifter mod kristendommen,
saasom fremfor alt af den platoniske philosoph Celsus (onikr. 250) af
den tvivlende og humoristiske Lucianus fra Samasata i Syrien(omkr,
200), der ved satirens vaaben lige skaanselslost angreb hedendrm og
kristendom, og senere af den grundige nyplatoniker Porphyrins (f Wi)
med flere andre. Keiker Julian (360— 363) og hans samtidige Liha-
nius er de sidste hedenske forfattere af betydning. Under Tlieodnsius
(378—395) var alt hedensk forbi, folket fnrbodes strængt at tåge sin
tilliUgt til ofringer og profetior,afgudstemplerne odelagdes. Vestas hel-
lige ild slukkedes, orakler og sibylliner forstummede, og seirens alter
borttoges fra det romerske senats curica.
*) At legenden og de fromme sagn har sin andel i folkeberetningen
om enhver stor mand ved vi fra hele verdenshistorien. Det samme
finder vi ogsaa i evangeliernes forskjellige beretninger om Jesu barn-
domstid. Kun Matthæus og Lukas taler derom. Begge omtaler hans
overnaturlige undfangelse, uagtet begge besynderligt nok nedleder
hans herkomst fra Abraham, ikke fra hans moders men fra Josofa
slægtregister. Lukas er i disse beretninger mest omstændelig og har
tillige en legende om Johannes den dobers fodsel. Hos Matth. heder
det blot, at Jesus fodtes i Bethlehem, uden at hans forældre, omstæn-
digheder eller bopæl omtales. Man beretter ogsaa, at magikere, vise
mænd og stjernetydere fra osterlandene, rimeligvis Medien, havde seet
en usædvanlig stjerne, der bragte dem til at reise til Jerusalem foråt
opsoge jodernes nyfodte kon^e. Til denne reise medgik naturligvis
adskillig tid, og dog boede Josef endnu ved deres ankomst i Bethle-
hem. Magikernes antal omtales ikke. Videre fortælles, at Josef fik
befaling til at flygte til Egypten foråt undgaa Herodes, der af frygt
for sin magt lod dræbe alle drengeborn under to aar i Bethlehem,
noget, der ei omtales af Josefus elh^r nogen anden i den verdslige his-
torie. Da Herodes var dod fik Josef befaling til at forlade Egypten
og reise hjem. Men det tillægges videre, at da han horte, at Herodes'
86n Archelaus var raadende i Judæa, turde han ikke bosætte sig der,
men flygtede til Galilæa og slog sig ned i Nazareth. Heraf sees klart,
at han for altsaa har boet i Bethlehem eller et andet st^d i Jiidæa,
Lukas har derimod beretningen paa en anden maade. Han siger, at
Jesu forældre boede i Nazareth, og at Josef som værende af Davids
hus og slægr (medens Maria var af Levis slægt), maatte med sin tro-
lovede hustru indfinde sig i Bethlehem foråt lade sig iudfore i mand-
MENNESKET
247
Christi Fodsel. Af Murillo. )
I
MENNESKET 249
"Vær tråstig min sOn, dine synder er dig forladte, " siger han til
den sorgfulde syge. -'Den, der er ren, kaste den forste sten paa
hende," sagde han til Joderne om den formentlige S3'nderske. "Og hun
elskede meget, derfor skal hende meget forlades," er hans ord om
kvinden, der sidder kjæriighedsfuld ved hans fodder. "Gak bort, sælg
hvad du har, giv det til de fattige og folg mig," siger han til den rige
adelsmand. "Er ikke livet mere end foden, og legemet mere end klæ-
derne? Soger forst Guds rige og dets retfærdighed, og samler eder
skatte i himmelen, thi hvor eders skat er, er ogsaa eders hj3rt9. "
"Lader eders lys lyse for menneskene, at de maa se eders gode gjer-
ninger og prise eders fad^r, som er i himmelen," og, "Dommer ikke
paa det at I selv ikke skulle fordommes; men hvad I ville, at men-
neskene skal gjore mod eder, det gjorer I og mod dem." "Elsker
eders fiender, velsigner dem, som forbander eder, gjor vel mod dem,
som eder hader og beder for dem, der gjor eder skade ogforfolger eder;
paa det at I skulle være eders faders born, som er i himmelen; thi han
lader sin sol opgaa for onde og gode, og lader det regne over retfærdige
og uretfærdige. " "Salige ere de bedrovede, de sagtmodige, de som
hungre og torste efter retfærdighed, de barmhjertige, de renhjertede
og de fredsummelige; thi de skulle kaldes Guds born, og dem
horer himmerige til." "Og den som gjor sandhed, han kommer til
lyset,at hans gjerninger skulde være aabenbare, thi de er gjorte af Gud."
Men til præsterne siger han: "Ve eder, I hyklere, I, som lukker
himmeriget for menneskene; selv kan I ikke gaa ind, og dem, der vil
gaa ind tillader I det ikke; I, som lægger tunge byrder paa menneske-
ne, som de ei formaar at bære, men selv vil I ikke rore dem med en
finger."
Sine disciple og tilhængere formaner han derimod, idet han siger:
"Et nyt bud giver jeg eder, at I elsker hinanden. Thi verdens konger
ragjerer, og de, som har magten, kaldes naadige herrer men hos eder
er det ikke saaledes, men den som vil være den ypperste, han være
som en tjener. Og om I vide dette, salige ere I, om I det gjor." Med
dette simple bud om kjærligheden gik ogsaa hans forste bekjendereom
tallet, men noget saadant kjender historien ikke til. I den lille by
Bethlehem var meget folk forsamlet, hvilket gjorde, at Josef og hans
hustru maatte bo i en lade eller et udhus, og at Maria der fodte sin
forstefodte son, der omskares den 8de dag. Om stjernen og de øster-
landske magikere berettes intet, men derimod om, at en engel aaben-
barede sig om natten for noglo hyrder paa marken. Videre heder det
hos Lukas, at, da renselsesdagene var udlobne, tre og tredive dage
ifolge 3 Mos. 12: 4 under hvilken tid de rimeligvis forblev i Bethle-
hem, tog do barnet til Jerusalem foråt ofre i templet, og da dette var
fuldbyrdet drog de til båge til Nazareth i Galilæa Begge disse evan-
gelier er fuldstændig modstridende i sine beretninger.
250 MENNESKET
Og forkyndte, at Gud ikke har sendt sin s6n foråt dOmme verden, men
paa det at verden skal blive salig gjennem ham, og at enhver, som
tror paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv."
Denne nye lære om kjærligheden, om troen, om haabet og udodelig-
heden,der begyndte som et sennepskorn midt i den romerske dannelse og
er en fuldstændig modsætning til den tidssæder og forestillinger,voxte
ikke op blandt de lærde, men blandt folket og forsamlede alle til fri-
hed og liglied samt forenede sine tause bekjendere i broderlighedens
baand.*) Men det er klart, at forkyndere af disse himmelske sand-
heder, der satte mennesket og djBts aandelige gave forst, og saaledes
var stridende mod egoismen, magtfortrykket og præstevældet,samt mer
eller mindre aabenbare bedragerier, skulde ligesom alle andre sand-
hedens budbærere lige fra Sokrates til Thorild, blive et ofler for den
skjælvende myndigbed, eller de vrede præster i forening med den pObel
der af uvidenhed, underdanighed og for penge altid folger med som et
slæng foråt være tyrannernes haandlangere.
Jerusalems præster og skriftkloge satte sig snart i spidsen for en
fint anlagt skjændig plan. Folkets yndling, der nylig var bleven fort
i triumf til staden og hilset af tusinde jublende roster, idet man ud-
bredte sine klæder og stroede gronne blade og kviste paa hans vei,
blev hemmeligt og i nattens morke opsogt og fængslet ved hjælp af en
kjobt forræder blandt hans egne disciple. Han stilledes i den samme
nat for inkvisitionsdomstolen og domtes uden grund fil doden af en
præsteliga, der har havt sine mægtige representanter til alle tider og
efterladt de mest blodige mærker paa historiens blade.**)
Korsfæst! korsfæstl var deres ligesom præstemagtens fæl les losen
og uhyggelige natvægteraab, og da man ved trusler eller list havde
faaet de romerske myndigheder til at lytte til og underskrive denne
umenneskelighed, saa fortes det uskyldigt lidende og taal modige offer
*) Foråt kunne tolke skrifen ret er det ei blot nodvendigt at kunne
overdætte den og forståa dens mening, men man maa ogsaa have kjend-
skab til den tids sæder og skikke, forestillingsmaade, huslige liv og
statskik samt de læ.rdes natur,fra vilke skriften udgaar Saaledes bor
man blandt andet vide at de gamle ikke sad, men laa tilbords paa ven-
stre side optil sidemanden, og at de istedetfor a bruge kniv sonder-
brod brodet og i ujangel af ske lod drikkekaret gaa fra mand til mand,
at vin (ny og opspedt) benyttedes som melk og drikke, at de dyppede
brCdet i olje, benyttede saaler (sandaler) istedetfor sko, o. d.
**) Den tornekrone, som man af haan satte paa Kristi hoved, foråt
gjore nar af ham som "Jodernes konge, "var ikke af nogen slags torne,
der er bekjpndte i vore lande, men af Lycium afrium,en rankelignende
mpgut skarptornet busk, dnr end nu voxer yppigtpaa markerno ved Je-
rusalem, pen drik, der raktes ham paa korset^, antages at have været
en narkotisk blanding, med hvilken man vilde dove den Jidendes
emerter under korsfæstelsesstraffen.
■ MENNESKET 251
allerede ora morgenen gjennem stadens baggader, for ei at vække op-
hidseJse blandt folket,til et afsides sted for der gjennem et iihyggeligt
torturmiddel at Jide en skjæudig dod sammen med tidens forbrjMere.*)
Men for" de forladte og under sorgens magt bJodende disciple viste
dog mesteren sig i sin forklarede herlighed, da han allerede morgenen
derefter a f rystede dOdens baand og opstod af graven med samme le-
geme, men ifolge beretningen saaledes beskaffent, at det ikke kan for-
enes med de almindelige begreber om legeme. Hvorledes denne tildra-
gelse gik for sig er vanskeligt at vide, men sikkert er det, at hans
disciple troede derpaa. Og efter at han, ifolge hvad en eneste beret-
ning paastaar, havde været hos dem i firti dage, spist og drukket med
dem og vist sig for over fem hundrede troende paa en gang, udtalte
han sluttelig sit sidste jrrdiske farvel til sine tro ledsagere, som der-
efter gik ud overalt og forkyndte ordet, som de havde hort af hans
mund.**)
*) Det antages ialmindelighed, at Jesu fodsel indtraf i Roms aar
747 mod slutningen af aaret, og ikke i 758, som Dionysius Exigusus
(der indforte vor nuværende tidsregning aar 527 e. Kr.) paastaar,samt
at dodsaaret var Roms aar 786, saaledes efter hans fyldte 38te aar.
At Pilatus, som faa aar derefter hjemkaldtes fra Judæa og sendtes til
Helvetien,der tog livet af sig tre aar senere,er formodentlig en kristen
opdigtel^e. Korsfæstelsesstraffen, der rimeligvis skriver sig fra per-
serne, havde dfi jodiske præster med stor ondskab for anvendt mod
flere af esseerne. Om Jesu dodsdag var selve paaskeaften eller ikke,
kan aldrig biive fuldt opklaret, da de evangeliske beretninger herom
ikke er overen stemmende.
**) Mævkeligt er det, at evangelisternes beretninger om tildragelserne
ved Jesu opstandelse ikke sten.) mer fuldstændigt overens. Den apo-
kryfiske Johannes er mest omstændelig. Han og Lukas og Markus er
enige om, at Jesus forst viste sig for Maria Magdalena. Johannes
siger, at hun fOrst kjendte ham paa stemmen, da han sagde til hende:
"Maria!" Ogsaa Mathæus beretter, at han forst viste sig for kvind-
erne. Det var saaledes en kvinde der ansaaes værdig til at se ham forst
efter opstandelsen. Ligesaa sparsomme er evangeliernes beretninger
om hans aabenbarelse for sine venner efter opstandelsen. Rimeligvis
ans?:iaes dette for atværesaa bekjendt for alle paa den tid evangelierne
skreves, at det ikke behovedes at omtales udforligt Ogsaa her er Jo-
hannes mest fuldstændig, men alle beretninger er lidt forskjellige. I
korthed omtales ogsaa dette hos Paulus, 1 Cor 15: 5—8 Kun Lukas
siger at Jesus var hos disciplene i firti dage og talte med dem om Guds
rige. Ifolge Matth. viste han sig paa et bjerg i Gallilæa, rimeligvis
da ''for over 500 brodre paa en gang som tilbad ham, men af hvilke
enkelte tvivlede." Cor. 15: 6; Matth. 58: 16--17. Om hans him-
melfart nævner Matth. og Joh. intet. Lukas og Markus blot ligesom
i forbigaaende og blot i faa ord. Det mest fuldstændige, men ogsaa
ganske kort, findes derom i Ap. Gj. 1: 3 — 11. At han efter opstan-
delsen havde sit eget legeme af kjod og blod, aad og dråk med sine
disciple og efterlod ligsvobet i den ligesom en grotte i bjerget udhug-
252 MENNESKET
Men hverken de j6diske præster eller de romerske legioner formaa-
ede at kvæle den nye lære om den korsfæstede eller tiiintetgjore den
sig mere og mere iidbredende kristendom, nagtet alle de inkvisitoriske
midler, der dertil bragtes i anvendelse baade inden og udenfor jode-
land. Den forste kristiie kirke dannedes ikke efter templet, men efter
synagogen, dei var et slags offentlig læreanstalt, hvor man samledes
paa helligdage og forelæste og fortolkede Mose og profeternes skrifter
for de forsamlede tilhorere. Synagogen havde en forstander, en al-
missenddeler og en tolk, som paa det almindelige folkesprog oversatte
hvert stykke, som forelæstes, idet det gamle hebræersprog var for-
svundet og uddodt under det babyloniske fangenskab. Paa samme
maade samledes njan om sondagen, der sluttelig efter jodisk skik an-
toges som hviledag af de kristne, i den kristne synagoge og forelæste
der saa vel herrens ord som apostlernes breve idet det, der var skrevet
paa jodisk, oversattes paa græsk, hvilket sprog paa den tid var det
verdensprog, som taltes og forstodes i alle de romerske provinser.
Man ved nemlig, at Jesu taler, lærdomme og lignelser i korthed var
optegnende af Matthæus, samt at disse optegnelser siden kaldtes her-
rens taler eller ord*), og at de afskreves, forvaredes og oplæstes i sy-
nagogerne til menighedens undervisning.
Den forste kristendom var dog længe og endnu ind i det andet aar-
hundrede en fortsat kamp mellem jodekristne eller den blandt flero af
apcstlerne gjængse anskuelse, at Kristi rige blot skulde gjælde om-
skjærelsen og jodefnlket, og hedningekristne eller den paulinske an-
skuelso, at kristendommen burde være en lære for alle folk uden hen-
syn til de mosaiske love. Derfor soger ogsaa ethvert af det nye
testamentes skrifter at forsvare enten den ene eller den anden af disse
anskuelse eller at være formidlende **)
gede grav, (joderne pleiede at lægge sine dode i saadanne udhuggede
og med en sten lukkede grave), alt dette omtales tydeligt. Deri mod
nævnes der intet om hvorvidt han viste sig med eller uden klæder efter
opstandelspn (maaske det sidste ifls:. Joh. 20: 27), ligesom man ikke
hos nogen forfatter har nogen beskrivelse af hans ydre skikkelse og
udvortes skjonhed.
*) Jnstinus Martyr (f aar 163) kalder dem apostlernes erindringer.
**) Allerede tidligt begyndte græskdannede mænd eller saakaldte
hellenister at forkynde en mere frisindet kristendom, og blandt disse
var antagelig den forste martyr, Stephanus. Men fremfor alt var det
den græsk uddannede Pnnlus,der fuldkommen brod med jodedommen.
I Romer, Corinther, Galater og forste brev til Thessalonica opiræder
Paulus med kraft foråt hævde, at loven (dermed mener han ikke blot
de ti 1-Uid, men hele den mosaiske lov i almindelighed) og dens over-
holdelse ikke gjaldt for Gud og kunde medfore salighed,men troen paa
Jesus alene; at det ikke var tale om udvortes jode eller omskjærelse
MENNESKET
253
Kristus og Maria Magdaleoa. (Maleri af Rubens.)
MENNESKET 255
Blandt skrifteDS forskere har der hersket meget forskjellige menin-
ger med hensyn til opkomsten af det nye testamentes evangeliske be-
retninger. Thi da disse forst begyndte at omtales i det andet aar-
hundrede og da ligesom optræder med en gang, saa har man villet
henlægge deres forfatterskab til en senere tid end apostlernes dage.*)
Dog antager man, at de oprindelig af Matthæus, Markus og Lukas
skrevne beretninger, hvilke alle har forskjellige kilder og traditioner at
holde sig til, vel udgjor selve grundvolden til disse skrifter, men at
samme mod slutningen af forstå aarhundrede eller endnu senere er
bleven omarbeidede af andre hænder med tillæg af adskillige dengang
som sandhed gjældende mundtlige traditioner, legender og sagn, der i
tidernes lob var opkomne om en saa ualmindelig mand.
Saaledes skulde det jodiske begreb om Messias som en jordisk konge
og kristendommen som kun for joderne, hvilke anskuelser tydelig
skimter frem baade hos Matthæus og Markus, for en stor del forsvinde
i en senere tid. Ligeledes er man kommen til den slutning, at den,
der har bearbeidet det paulinske Lukas-evangelium, ogsaa har forfattet
apostlernes gjerninger, maaske efter optegnelser af Lukas. I dette
skrift synes striden mellem nationerne at være endnu mere udjævnet
og bortfjernet.
Det fjerde, eller Johannes-evangelium, der ei synes at være omar-
beidet, har været gjenstand for de mest kritiske undersogelser, og end-
nu synes man at være i stor uvished saavel om dets forfatter som om
tiden for dets opkomst. Da det almindelig anlages, at forfatteren af
det fjerde evangelium og af aabenbaringen ikke kan være en og samme
men om det indvortes menneske (Rom. 2: 3, 23 — 31). Om spisen af
afgudsofere siger han ogsaa i 1 Cor., at afguder er intet, og om man
spiser af ofret eller ikke, saa bliver man hverken værre eller bedre,
men han fraraader spisuingen, hvis man derved saarer sin egen eller
andres saoivitighed. Overalt sætter han troen i lovens sted og gjor i
dette sporgsmaal ingen indrommelser. I 1 Thess. 3: 14 — 16 omtaler
han aabent, i hvilken strid han er kommen med de jodekristne, hvor-
ledes de forfulgte ham og forbod ham at prædike for hedningerne, og
i Gal. 2: 1 — 14 omtaler han ligefrem den skarpe strid, der i Antiochia
opstod mellem ham og Petrus netop om denne sag. Der fandtes saa-
ledes et mægtigt parti mod Paulus, ikke blot i hans levetid, men længe
bagefter, lige til midten af det 2det aarhundrede. Man finder dette
endnu i flere skrifter fra den tid, der i aabne eller tilslorede ord er i
mod ham og fordommer hans lære.
*) Evangelisterne nævnes forst af Theophilus, biskop i Antiochia,
omkring aar 180. Videre af Irenæus (f 202) Clemens Alexandrinus,
(t 220) Tertullianus (f 216) og Origenes (f 254) samt af alle senere
forfattere. Lukas's evangelium blev sidst af alle bekjendt i Rom,
endog efter Marcions evangelium, der ligner det noget og er stærkt
paulinsk. Den forste kirkefader, der taler om Lukas, er Irenæus.
256 MENNESKET
person, da evangeliet stempler joderne som Kristi riges fiender,medens
aabenbaringen giver dem et slags fortriusret, saa synes det at være
klart at apostelen Johannes vel er ophavsmand til apokalypsen men
ikke til evangeliet, men at det sidste er forfattet af en alexandrinsk
gnostiker i det andet aarhundrede og savner historisk værd. Th i Jesus
kan aldrig have talt saaledes eller gjort de undergjerninger, der heri
omtales.
Visselig gives der ogsaa andre anskuelser blandt skribenter, der er
komne til andre resultater ved sine kritiske undersogelser. Med
stotte af kirkefædrenes, dog ei altid paalidelige skrifter antager de,at
de kanoniske evangelier i sin nuværende skikkelse blev til allerede i
apostlernes dage, snart efer Jerusalems odelæggelse.*)
Betragter vi nu de tre evangelier særskilt, lad dem i sin nuværende
skikkelse være opkomne i det fOrste eller andet aarhundrede, saa er de
bearbeidede efter de gjængse folkesagn, som i det forste aarhundrede
dannede sig om Jesus i henhold til de messianske forestillinger. De
indhyller saaledes hans liv i morke og har efterladt os en tegning af
ham saaledes som de kristne havde tænkt sig ham i slutningen af det
aarhundrede, men som ingenlunde er efter virkeligheden. Det er
sagnets messianske tryllekunstner og ikke den historiske Jesus, der
træder os imode i disse evangelier.**) Derimod er maaske hans taler
og lignelser paa det nærmeste overenstemmende med sandheden. Og
om de end ikke indeholder en hundrededel af alt, hvad han har sagt,
lært og virket i jodeland, saa har vi deri dog saa fuldstændige opteg-
nelser om hans lære og lignelser, at de er tilstrækkelige for menneske-
nes kundskab om profeten, som skulde komme til verden.
*) Oi'igenes siger: *'Det er bekjendt, at ikke blot fire, men mange
evangelier er skrevne, af hvilke de, vi har, er et udvalg og overleverede
til menighederne " Marcionisterne erkjender kun Paulus og Lukas's
evangelium, og Alogerne^en liden sekt, forkortede Johannes evangelium
og paastod, at det var skrevet af Cerinthus, Johannes's samtidige, der
siden ausaaes som en kjætter.
**) Udenom hvad der omtales i evangelierne, hvor Jesu brodre,
Matth. 13: 55, Mark. 6: 8, angi ves at være Jakob, Joses, Simon og Ju-
das, og hvor ogsaa sostre nævnes, uden at navngives, ved man intet
om Jesu slægt og familieforhold. Jakcbus, Herrens broder, ikke at
forvexle med Alphæi son, var længe patriark i Jerusalem (Gal. 1: 19,
Ap. Gj. 15: 13, 12: 18), og da ypperstepræsten Ananias lod ham myr-
de aar 03, vakte dette megen harme og uvilje selv hos joderne; thi han
ansaaes for en from og retfærdig mand. Keiser Domitianus eller hans
prokonsul i Syrien lcd soge eHvT Jesu slægt ninge som værende af
Davids hus og indkaldte tvende brodre, Jesu broders son eller datter-
s5nner fra byen Cfiokaka i Galilæa, men da de befandtes at være en-
foldige og uvidende arbeids folk, sendtes de uantastede hjem igjen.
Apostelen Simon af Gana, der (fterfulgte Jakobus som de kristnes
patriark i Jerusalem, blev af den syriske prokonsul Atticus formeligt
i
MENNESKET 257
I disae beretninger finder vi ingen svulstige beskrivelser, ingen over-
dreven beundring, ingen blomstrende lovtaler over mesteren og hans
lærdomme, men simple og ukunstlede, undertiden sublime optegnelser
med en værdig og ædel ro og i et sprog, der er lige let fatteligt for
barnet som for den lærde, for den ulærde som for philosopherne. De
er mere sagnfortællere end historiskrivere og oph older sig ikke ved
nogen paalidelige historiske medelelser om hans barndomshjem, hans
opdragelse, hans forældre, sodskende og slægtninge, eller ved hans
udseende, hans klædedragt og levemaade, men blot ved hans lære,
hans undergjerninger, hans kjærlighed og hans omgangsliv fra den
tid, da han Jigesom med en gang fremstod og prædikede, at himme-
riges rige var nær. De er derimod overtroiske og tilboielige til at tro
paa fabler og undergjerninger, og man mærker let,at de paa forhaand
var gjennemtrængte af messianske forestillinger. Videre mangler de
al kritik, og som folge af alt dette er deres paalidelighed ikke meget
stor. Et godt exempel paa deres kritikloshed er deres vane at anfore
(iitater fra det gamle Testamente, uden at disse paa nogen maade pas-
ser i st3^kket.
Fuldstændig frit for hykleri og sværmerisk galskab udgjorde Jesu
liv en skjon forklaring af hans lære, og udmærkede sig forst og fremst
ved en om, stille, fortrostningsfuld alt omfattende og alt tilgivende
kjærlighed, idet han fornedrede sig selv, paatog sig en tjeners skik-
kelse og var lydig indtil doden ja korsets dod. Hans forældre var sim-
ple arbeidsfolk, han fodtes under deres besog i en fremmed by, hvor
de af mangel paa plads maatte bo i en lade, hvor det spæde barn lag-
des ned i en krybbe, og om hans opdragelse ved man ikke mere, end
hvad som berettes, at han allerede ved tolv aars alderen var besjælet
af den varmeste videbegjærlighed, omend beretningens sandhed i sin
helhed vistnok kan betvivles.
Og under hans læretid finder vi ham overalt vandrende tilfods med
sine disciple, snart i Galilæa, snart i Samaria eller i Jerusalem, snart
i andre trakter, ved soen Genesareths bred, paa bjergene og i 6de-
markene undervisende folket, der strommede efter ham, i synagogen
anklaget, domt til doden og korsfæstet aar 107 eller 109. Om Josef
og Marias skjæbne og dodstid ved man ikke mere, end at den sidste an-
tages at være dod i Jerusalem. De hellige steder, der nu forevises ved
Jerusalem, saasom Kristi grav, Golgatha m. fl. er hoist upaalidelige.
Romerne efterlod kun nogle huse og mure, hvilke Keiser Hadrian lod
nedrive, og hyggede en ny stad over ruinerne, samt lod alle joder for-
drive fra landet Derfor skulde det være vanskeligt for en indf6dt
beboer at have rede paa disse steder, og endnu vanskeligere maatte det
være 300 aar senere, da keiser Constantin fors6gte at udfinde dem. I
den forste begyndelse fordreves baade joder og kristne fra Jodeland,saa
traditioner havde vanskeligt foråt bibeholde sig.
258 MENNESKET
Og i templet saavel som i fiskeren Petri hus, hos den romerske tolder
Zachæus, hos pharisæerne Simon og Nikodemus, samt hos kromænd
og syndere. Uden at afsondre sig, faste, antage visse eiendommelige
skikke eller engang at rette sig efter den tids mange unyttige ceremo-
nier eller at feire sabbaten paa samme maade som pharisæerne, deltog
han i disciplenes tarvelige maaltider, levede med dem som en broder,
tvættede deres fodder, underviste og formanede, uagtet de endog i
sidste oieblik misforstod ham og troede,at han skulde oprette Israels
rige, istedetfor at være verdens forloser og himmelens sendebud til
menneskene.
Hele verdenshistorien kan ikke blandt sine helte, skålde, philoso-
pher, tænkere eller andre menneskehedens foregangsmænd, opvise en
saa hoi karakter, saa selvbeherskende, saa ophoiet over alles tænke-
maade, saa rolig og tillige saa inderlig og folelsesfuld som hans, en
saa simpel, kjærlig og til baade forstandens og hjertets dyb trængende
lære som hans,en saa varm aldrig træt og aldrig svigtende kjærlighed
som hans, eller en saa rolig og ydmyg opofrelse som hans i at lade sit
liv for sine venner. Og man forundres med grund over at de skriftklogø
kunde forfolge og lade dræbe den, der blot lærte kjærlighed og forson-
lighed. Men hvorledes skulde de vel kunne taale, at en tommermands
ulærde son, som de foragtelig kaldte ham, vovede at optræde som en
rabbi eller mester i Israel, og det saa meget mere som han ei undlod
skarpt og offentlig at dadle deres selvtillid og hovmod, hvorved deres
egenkjærlighed saaredes, og ved slaaende svar at afværge deres besvær-
ende sporgsmaal. Hans lære maatte ikke paa nogen maade lægges
mærke til, hans helbredelse af syge erklæredes næsten for trolddom,
og han selv skulde for enhver pris ryddes afveien,paa det at hele verden
ei skulde folge ham og deres egen lære sættes i skyggen. Blot en hed-
nings den romerske befalingsmand over vagteu ved korset, siges at
have raabt i den doendes sidste oieblik: "Sandelig var denne en ret-
færdig mand og Guds son."
Af de tre forste evangelierne,der paa grund af sin indbyrdes overen-
stemmelse kaldes synoptikerne, er Matthæi det længste og mest fuld-
stændige, samt indeholder flere vakre taler, lærdomme og lignelser,
der savnes i de andre. Isærdeleshed har man der hele indholdet af
Jesu bud og lære samlet paa et sted i hans herlige bjergprædiken, der
udgjor hovedsummen af kristendommen (Kap. 5 — 7). I de hebraismer
eller jodiske talemaader, hvorpaa evangeliet er saa rigt, finder man
stor grund til at antage, at idetmindste en stor del af en u6vet haand
er bleven oversåt paa græsk fra jodesproget. Adskillige jodekristne
elementer forekommer ogsaa,saasom at discipleiie forbodes at besoge
Samarias steder, og beretningen om den kananæiske kvinde, hvor j6-
derne sammenlignes med b5rn og hedningerne med hunde. Men paa
MENNESKET
259
Den hellige Fransiskus Syn. Maleri af Mnrillo.
MENNESKET 261
den anden side heder det ogsaa, at mange blev kaldede til himmerige
fra oster og vester, men at rigets born eller joderne blev kastede ud.
Markus' evangelium er det korteste og indeholder blot otte beret-
ninger, der ei findes hos de to andre,men er, hvad disse angaar meget
fuldstændigt. At det er forfattet for romerne eller jodekristne i Rom
vil man blandt andet udlede deraf, at alle navne paa maal, mynt, be-
regninger og lignende er anforte paa latin med græske endelser og at
alle jodiske ord findes oversatte. Det meddeler hovedsagelig de under-
gjerninger, som legender har tillagt Jesus.
Lukas's evangelium er en samling af andre sagn og beretninger og
rigt paa lignelser, som ei findes hos de foregaaende. Fra det 9de til
19de kapitel meddeles en række af hændelser, der ei omtales af nogen
anden evangelist, hvoraf man ser, at evangelierne skriver sig fra hver
sit sted, uafhængige af hverandre og fra forskjellige samlinger. Der-
hos findes den paulinske retning udelukkende i dette evangelium, saa-
Bom i beretningen om den baroihjertige samaritan 10: 25), om Jesu
eget besog i Samaria (9: 25), om samaritanernes taalmodighed i mod-
sætning til jodens utaalmodighed (17: 11), samt d^ri, at Jesus ikke
blot valgte tolv disciple efter Israels tolv stammer, men sytti sendebud
efter jordens ifolge jodernes antagelser 70 folkeslag.
Alene blandt dem alle staar det fjerde evangelium med sin lære om
ordet eller logos og sin nærmelse til gnosticismen i læren om Jesu til-
værelse fra evighed og om paraklætos eller den personlige husvaler.
Det er oversvommet af metafysik og gnostiske ord og soger hovedsage-
lig at bevise, at Jesus er ordet og Guds sOn samt Guds aabenbarelse
i verden, der er kom men nær foråt vise sin herlighed. Men uhistorisk
er dette evangelium i alle tilfælder, og selve beretninger om Jesu
lidelse findes optagne, som synes at være lidet sandsynlige. Evange-
liet er helt mod j5derne og ligesom et dramatisk hele med Jesus og
hans tro bekjendere paa den ene side, og hans fiender, joderne, paa
den anden. Hoidepunktet af dette er Jesu sidste ankomst til Jerusa-
lem, hans afskedstale og hans dod,og det slutter i glands med opstan-
delsen.
Læren om Kristi guddom udviklede sig mere og mere i den fOrste
kirke, saa at Jesus, der fra begyndelsen betragtedes som et menneske,
der var udrustet med Guds kraft, blev mere og mere ophoiet tii Gud
og til lighed med faderen. Og da det nye testamentes skrifter er ble-
ven til paa ulige tider og enkelte i en senere tid er omarbeidede, eaa er
det nye testamentes kristologi (læren om Kristus) ogsaa helt forskjel-
lig i disse skrifter. Hos de tre forste evangelister er Jesus et men-
neske, der fodtes paa en overnaturlig maade, har ikke været til, for
han blev fcidt,cg stiger mere og mere i guddomelighed ved sin daab,8in
fristelse, sine undergjerninger, og fornemmelig ved sin opstandelse og
262 MENNESKET
himmelfart, saa at han tilslut er givet al magt i himmelen og paa jor-
den. Hos Paulus (i Rom., Corinth, og Galaterbrevene) er Jesus ogsaa
et menneske men blot i lignelse af syndens kjod, et ideelt og pneu-
matisk menneske, der netop gjennem opstandelsen fra de dode blev
Guds sOn i holeste betydning, men alligevel underordnet faderen, der
opvakte ham fra de dode og lagde alt og alle under ham, sig selv und-
tagen. I aabenbaringens bog har han ogsaa forst efter opstandelsen
steget op til sin guddoms magt og herlighed og er bleven den forste og
sidste, men er underordnet faderen. I Colosserog Epheserbrevene er
kristologien endnu hoiere, thi her siges han at være den usynlige
Guds representant, et synligt billede i verden af den usynlige Gud, og
har forsonet alt med Gud i hele universet samt er blevet et central-
væsen for alle fornuftsvæsener. I Ebreerbrevet, hvis jodiske forfatter
er ubekjendt og rimligvis ikke har været nogen apostel, er Kristus og-
saa en Gud, hvis trone varer fra evighed til evighed,et gjenskin af Gud,
hans herlighed, skin og hans varme,hans rette billede og over englene,
samt det nya testaments ypperste præst, der har ofret sit eget blod
8om syndeoffer. Den mest gnostiske kristologi findes i det fjerde evan-
gelium; thi Kristus har her stegelt ned til jorden som Gud og blevet
menneske og vender tilbage til sin forrige herlighed, saa at ikke engang
hans fodsel omtales, han er blevet et aabenbarelsesorgan paa jorden
foråt lære menneskene om faderen, der ei selv kan aabenbare sig. Sen-
ere idealiseredes Jesus i den grad, at hans nærværelse paa jorden blot
ansaaes som en synkværvning,som hosdoketerne,eller det samme som
Faderen selv som hos patripassianerne. Men forst ved kirkemodet i
Nicæa 325 bestemtes han ved afstemuing og en keiserlig lov at være
Gud af Gud og af samme væsen som faderen.
I den forste kristne menighed havde man kun et slags tilsynsmand
eller episkopos, hvis fornemste opgave var den financielle forvaltning,
og presbytere, eller de ældste i forsamlingen, der var raadgivere og
ledere. Dertil kom ogsaa diakoner eller tjenere foråt være menighed-
en til hjælp ved alle forefaldende omstændigheder. Kristendommen
var eaaledes en religion uden præster,uden altere og uden ceremonier.
Dens bekjendere sogte blot at ligne sin mester i renhed og uskyld, i
kjærlighed og fordragelighed, i venlighed og trost, og levede i haabet
om et uforgjængeligt livogdedodes opstandelse. Thi kristendommens
vakre læro om vor himmelske fader, om menneskenes son og om him-
merige,til hvilket alle mennesker som lever i kjærlighed, som haaber og
tror paa Guds eneste sons navn, har barneret,er ikke nogen tom lære-
bygning, noget theologisk system, men en lære, som Jesus selv efter-
levedeog for hvilken han dode og beseirede doden i opstandelsens her-
lighed. Den er en salig hjertets aandelære, i hvilken vi ogsaa skal
leve og, do for med ham at faa tåge del i herligheden som opstandel-
sens born.
MENNESKET 263
KristeDdommen havde blot et indvielsestegii, et bad elJer neddyk-
ningen i våndet, en fordringslos daabsforretning,der foretoges af hvil-
ken somhelst discipel eller discipels tjeDer,samt et maaltid til ihukom-
melse af mesterens sidste nadvære med sine disciple og hans uskyldige
dod. Dette maaltid, maaske oprindelig blot indstiftet for hans per-
sonlige omgangsvenner, vedblev dog at hædres ogsaa af andre, men
var i de forste tider blot en simpel og sluttet eringdringsfest i en liden
kreds eller ved familiebordets hoitidelighed.*)
Men tiden gik og kristendommen udbredte sig overalt mere og
mere til trods for alle hindringer og forfølgelser fra magternes side,
hvorunder de kristne dræbtes og pintes paa alle mulige maader og de-
res navn brændemærkedes, aldeles som under de nyere tiders religions-
forfolgelser. Og forst da de kristnes magt blev for stor, og troen paa den
gamle verdens urimlige gudesagn næsten var udryddet, fandt den tids
fyrster det raadeligt at samle de kristne under sin fane, hvorfor de
gik over eller foregav at gaa over til kristendommen, som tilfældet var
med Constantin den Iste, der i sin vandel forovrigt ikke gav nogen be-
viser paa omvendelse. Allerede under kirkefædrenes tid begyndte imid-
lertid kristendommen at udarte og hovedsagelig at sysselsætte sig med
dogmer og spidsfindige haarkloverier. Den blev en filosoferende lære
istedetfor en kjærlighedens aabenbarelse.
Selv Paulus, hedningernes apostel, der var opfodt som farisæer og
strængt opdraget i den mosaiske læres bogstavtro,den lærde, begavede,
vedholdende og uforfærdede prædikant, som mere end de andre arbei-
dede paa kristendommens forste udbredelse, kan ikke helt og holdent
fritages for en tilboielighed til at ville sætte kristendommen i system
og gjore dens lære til en fortsættelse af det gamle testamentes mytiske
beretninger.
Kristendommen stod allerede fra begyndelsen af i berorelse med tid-
ens filosofiske skoler, med ideer hentede fra Plato, Aristoteles, Pyta-
goras og andre grækere, fra Philo og den alexandrinske skole og fra
en endnu mere dunkel og fantastisk osterlandsk religionsfilosofi. Gjen-
nem denne berorelse sattes alleslags ideer fremdeles i omlob inden kris-
tendommen, hvilke enhver besmykkede ifolge sin egen maade at filo-
sofere paa. Isærdeleshed spiller læren om gnosis (egentlig '^viden,"
"udforskning") en stor rolle i den tids filosofiske kristendom, og der-
fra kommer navnet gnostikere paa en hel del kristne filosofiske sekter
af helt forskjellig beskaffenhed (ophiter, perater, setianer, basilidian-
er, af Basilidis i Alexandria 125, valentinianer, af Valentin i Alex-
andria og Pvom 140, maroioneter,af Marcion fra Sinope,kom ogsaa fra
*) Agapæerne eller kjærlighedsmaaltiderne afskaffedes i det fjerde
aarhundrede. I disse agapæer deltog endog born, og om disse var smaa,
hældede man vinen i deres mund.
264 MENNESKET
Alexandria og levede i Rom 140—150, karpokratianer, saturninianer,
doketer m.fl), hvilke paa mangfoldige maader forklarede kristendom-
men allegorisk og opfattede den forskjelligt alt efter de anskuelser de
forovrigt havde. Ebioniterne eller de strænge jodekristne, havde og-
saa sin allegoriske filosofi, og selv montanismen, ligesom de elemeD-
tinske skrifter, er et slags jodekristelig gnosticisme, uagtet montanis-
men med sin mere jodiske messiade, sin lære om det tusindaarige rige,
sin tro paa dommens snare komme, sin strænge askese, afsondring og
længsel efter martyrdoden, som oftest hj^ldedes af de ulærde.
Paulub's forhold til den tænkemaade, der var mest gjængs saavel i
tiden i almindelighed som blandt hans medapostle,at kristendommen
blot skulde forkyndes blandt joderne, fremskimter mere eller mindra
aabenbart paa flere steder i hans breve, hvor han omtaler, at joderne
forbod ham at undervise hedningerne til salighed (1 Thess. 2: 15, jfr.
Ap.Gj. 22: 21, 22), hvorledes hau led forfolgelse, fordi han ei prædi-
kede omskjærelsen (Gal. 5: 11), hvorledes de jodekristne vilde tvinge
de omvendte hedninger til at lade sig omskjære og overholde Moselov
(Gal. 6: 12, 5, 2, etc ), samt hvorledes han stod op mod Petrus, fordi
denne i joders selskab undveg hedningekristne, men ikke ellers (Gal.
2: 11 — 14). Og saa taler han ogsaa om sin ringhedlige overfor ''disse
stotter, de hoie apostle, der troede sig at være noget og ansaaes foråt
være noget" (jfr. 1 Cor 4: 4—18, 9: 1—6 2 Cor. 11: 5; Gal. 2: 2, 9
etc). I Ap. Gj. 21:21 beskyldes han for at have lært de jodekristne
at opgive Mose lov, ikke at omskjære deres born m. m. Af modskrif-
ter mod Paulus' lære,af hvilke flere fra det forste aarhundredefindes i
behold, ser man, at han stod i saa skarp opposition til den blandt joderne
almindlige tænkemaade, og at dette ledede til skarpe rivninger. Men
uagtet Paulus med sin nidkjærhed og overlegne begavelse, sin mange-
sidede lærdom og sin sans for frihed i kristendommen lærte os, at
Kristus skulde forkyndes for alle folk, og at for ham gjaldt hverken
jode eller græker, omskjærelse eller forhud, skytter eller barbar, men
kun tro, hjertets omskjærelse og et nyt menneske, saa kunde han dog
ikke frigjore sig fra visse jodiske forestillinger eller fra visse af tid-
ens anskuelser i almindelighed. Men han var dog den, der gjorde
kristendommen til, hvad den er blevet, en universel religion og en
lære for alle folk, da han brod med jodedommen og erklærede,at Mose
lov var udspillet ved Kristi ankomst til verden, samt at det i kristen-
dommen blot kom an paa en retfærdiggjorelse i Guds s6ns tro, og at
der saaledes skulde blive en forædlet, en idealiseret menneskehed.
Snart opstod imidlertid ogsaa i de kristne menigheder en aandelig
myndighed, begyndt som et fædrevælde, der senere udviklede sig til
en fuldstændig præsteklasse med den gamle verdens præsteskab til
MENNESKET 265
monster og beklageligt forbillede*) og eftersom denne præstekJasse
voxte og skaffede sig foroget magt i menigheden, begyndte man at for-
følge hverandre, at erklære hverandre for kjættere og vranglærere, at
udstOde hverandre af menigheden, at holde moder og synoder for ved
afsteinning at bestemme grundlaget for den rene lære. Herved opstod
et had, en hadskheJ og en ineoingsforskjeid blandt disse religionslære-
re, der var skadelig for kristendommens renhed, medens de i stedet
burde have været enige i al ydmyghed, troskab og kjærlighed.
Der opstod-et aandeligt hovmod, en præstelig undertrykkelse og en
begjærlighed efter at tjene penge ved at beskatte folket. AUerade paa
kirkefædrenes tid begyndte man at indskrænke sakramenternes for-
valtning til præsterne, at dobo selv de nyfodte born mod betaling og
forklarede for menighederne, at om de personer, der levede som ægte-
folk, ikke kom til præsten og lod sig velsigne, saa erklærede man hele
dette uindviede samliv for skjørlevnet.*)
*) Paa apostlernes og den forste derpaa folgende eller de saakaldte
apostoliske fædres tid tænkte man aldeles ikke paa nogen ydre kirke
eller paa nnget præ=?tedomme, i den forstand, vi har det. Man havde
visselig siu synagoge eller særskilte sammenkomster og andagtsovel-
ser samt mod slutningen af det forste aarh undrede sine ældste (pres-
byteroi) tilsynsmæna (episkopoi) og sine diakoner og diakoneser, men
dette blot som raadgivere samt for det finanoiello styre, almisseud-
deling, og sygepleiens skyld, ligesom for oplæsen cg oversættelsen af
synagogens skriftei, men forovrigt var alle brodre og jævnlige,uden at
nogen bestemt person dobte, uddelte nadværea eller forresten havde
nogen særskilt rayndighed eller noget previligium fremfor andre Forst
efterat forfolgelserne mod de kristne begyndte i det store og efter et
fra ruagtens side konsekvent system, fandt disse det raadeligt mere og
mere at forene sine stridende anskuelser og at forene sig i ordnede
kirkesamfund under valgte ledere eller præster,hvorunder man tog det
mosaiske præsteskab til mønster. Der var visse ærgjerrige personer,
der higede efter magt i menigheden, hvem det lykkedes at drive denne
ordning igjennem. I de saakaldte Ignatianske breve er disse ideer
konsekvent udtalte; thi der kræves bestemt præstevælde og episkopat.
Disse breve skreves og udbredtes i Ignatii navn foråt give dem anse-
else, uagtet det nu er paavist, at de utvilvsomt er skreven omkring
eller efter aar 150 Ignatius fra Antiochia, Johannes' foreofivne dis-
cipel, fortes ifolge en lidet paalidelig beretning strengt bevogtet fra
Lilleasien til Rom, hvor han led martyrdøden aar 107. Denne reise
gik langsomt, og man foregav da, at han under samme skrev disse
breve til forskjellige menigheder foråt styrke dem og give dem raad,
uagtet vag*^en neppe vilde tilladt den slags skriveri og de deri udtalte
ideer desuden ikke stemmede med hans tid De saa kaldte paulinske
pastoral breve (til Timotheus og Titus) er skrevne af nogle romere i
Paulus's navn til fordel for præstevældet. Paulus's aand findes hver-
ken i disse eller i- brevene til Col., Ephes. og Phillipper. hvilke alle
synes at være understukne.
*) Se herom Ignatius's brev til Polykarpus, ligesom hos ClemeDi
266
MENNESKET
Sluttelig erklæredes man ikke at kunne faa adgang til kristendom-
men, for man i et eller to aars provetid var befunden værdig dertil
hvorefter man mod kontante velsignelser hoitidelig introduceredes og
fik aflægge alle slags hellige lofter, som man hverken holdt eller kun-
de holde. Og det uvidende folk lod præsterne lede sig i ledebaand og
underkastede sig en frivillig beskatning fra flere hold, hvorved den
ene indvielse opkom efter den anden, indtil den listigste af disse præs-
ter, der saa at det var umagen værd, erklærede sig for de andres over-
hoved og overtog overbefalingen over baade folket og præsteskabet.
Man gjorde Rom, den daværende verdenstad til hovedsæde for denne
aandelige stormagt og kaldte dette sted Petri stad, ligesom at gjOre
En tiggermunk.
Vadstenanonne.
Alexandrinus og de citerede ord hos Tertullianus (de pudicitia),for ei
at nævne andre steder Barnedaaben synes at være kommen i brug i
det andet aarhundrede, og Tertullianus skriver meget bestemt der-
imod. Fra de ældste tider findes ingen exempler paa barnedaab; thi
at lade sig dobe med alt sit hus (Ap. Gj. 16: 15, 38, etc), betyder
husets folk, tjenere, slaver, o. s, v. Derimod pleiede man senere at
opsætte daaben til man havde naaet myndighedsalderen eller til alder-
dommen. Brudevielsen skriver sig ogsaa fra samme tid, saa meget
mere som man ifolge præsternes formaning pleiede at sporge præsten
tilraads med hensyn til giftermaalet, og om han tilraadede det, eaa
lod de nygifte sig velsigne af ham. Men efterhaanden blev disse vel-
signelser paabudt ved lov.
MENNESKET 267
det til en fortjeneste for den udsvævende hovedstad, at apostelen der
havde lidt martyrdoden paa de romerske tyranners befaling. Istedet-
for et verdsligt fik man saaledes paa samme sted et geistligt despoti,
der under den prunkende titelaf Kristi statholder paa jorden fortsatte
sit skjændige regimente,der karakteriseres ved list og vold, ved morke
og samvittighedstvang, og som varer indtil den dag idag,ialfald inden
den kreds, der endnu ikke har afrystet pavedommet.
Og som folge af disse præstebedragerier opstod de fleste falske an-
skuelser om kristendommen. Der blev ikke tale om hjertets skjulte
folelser, om kjærlighed og omhed, men om ydre forsagelser, faste, ban-
ner og saakaldt renlevnet, hvorved man vilde gjore sig Gud behagelig
og skaffe sig patent paa eller forret til himmerige. Gjennem disse
grundfalske anskuelser opstod coelibatet"^), klosterlivet, eremiter og
skydshelgener samt alle de derved forbundne galskaber, hvoraf over
et halvt aartusinde er oversvømmet Men efter at have faaet menne-
sket foriiedret til en fillet tiggermunk, der knapt selv vovede at kaste
et blik til Gud, langt mindre fremtræde ved himmelens port foråt
bede om almisse, saavar det let at opstille en hel række helgener som
deres aandeligetalsmænd. Og paa denne maade optod i kristendommen
en helgendyrkelse, der minder om husgudernes periode, da man knæ-
lede for lerklumpen og skriftede for diverse slet udskaarne og afpud-
sede træbilleder.**)
Emissærer udsendtes til alle lande foråt paalægge folket en pave-
*) Coelibatet eller den ugifte stand cg saakaldt fuldkommen
kydskhed er bekjendt allerede fra apostlernes tid (1 Cor. 7: 1, 7, 8), og
synes at være gaaet over til en mani. Flere sekter og lærere forbod
ægteskab og kjonsomgang, marcioniter, montanister, gnostikere, mani-
chæer,Tatianus, Tertullianus, Origenes m. fl. Præsternes og de geist-
liges coelibat bestemtes paa modet i Elvira 805, diskuteredes paa
modet i Nicæa 325, og Gregorius VII. fornyede det paa en synode i
Rom 1074. Paulus af Theben, den forste eremit, levede 90 aar ube-
kjendt i orkenen. Eremitten Antonu fra Koma i Egypten var alle
munkes fader og ophavsmand, f 316. Helegenen Simon nær Antiochia
levede 30 aar paa sin stotte.
**) I de Heste kirker i middelalderen fandtes saakaldte relikvier
eller efterladenskaber af helgene, klæder, ben og andet af hellige
mænd og kvinder, træstykker og splinter af Kristi kors m. m., som
skjæl me og bedragere havde narret folket til at kjobe, og som ofte
vistes gudommelig ærefrygt. At alt sligt var falskt og det rene be-
drageri er for længe siden bevist. Et helgenben af Johannes den dober
eller en anden hellig mand, forvaret i Tomarks kirke i Skaane, under-
sogtes af professor Retrius og befandtes at være benet af en sælhund
rimeligvis fra Trelleborgstrakten. I Sura kirke i Vestmanland opda-
gedesdet 1853, at et Petrusbillede paa prækestolen gjennem en simpel
mekanisme indeni, paa hvilke præsten traadte, kunde gjore alle slags
bevægelser og nik med hovedet. Paa denne maade gjorde præsterne
sine undergjerninger.
268
MENNESKET
■kat. Præsterne der ikke maatte gifte eig for desto lettere at tvinges
til at overlade sine eiendele i pavedOmmets vold, ansattes af denne
Petri stats uretmæssige indebaver og stod under håna umiddelbare be-
skyttelse. Præsterne ansaaes for at have magt til at meddele synds-
forladelse, og dette skede snart for penge. Efter doden an toges de
d<5des sjæle at komme i skjærsilden, eller en usalig mellemtilstand, fra
hvilken de blot kunde udfries ved daglige sjælemesser, der gaves mod
de mest kontante velsignelser.
Martin Luther (1483—1546).
Alle gjenstridige, baade keisere og konger, banlystes og udelukkedes
fra menighedens samfund. Afdode personer ophoiedes til helgener,
men de store sandhedens fanebærare brændtes paa baalet, og al forsk-
Ding landsforvistes. Ved siden heraf opfandtes den forfærdelige in-
kvisition, en hemmelig domstol, hvor den anklagede ikke overbevistes
MENNESKET
269
eller fik lov at forsvare sig, men blot forhdrtes, pintes og dOmtes, og
Bom efter 1448 blot i Spanien kostede 300,000 menneskeliv. Inkvisi-
tionstribunalor, en herlig indretning for præsteberredommet, oprette-
des af pave Gregorins IX aar 1332, ligesom en af hans værdige em-
bedsbrodre Inuocentius VIII aar 1458 sanktiouerede troen paa hexe og
udnævnte hexedommere. Paa reformationens tid tilkom ogsaa jesuiter-
ordenen, stiftet af spinieren Ignatius af Loyala og optagen i kirkens
skjod af pave Paul III aar 1540, og har siden udgjort det smukke sel-
skab, som med list og vold har huseret i kirken indtil vore dage.*)
Lægger man nu hertil, at Guds ord og Bibelen ikke maatte læses af
andre end præsterne, som paa grund af uvidenhed hellerikke kunde
forståa den, da man blot havde den i afskrifter paa et fremmed sprog,
Philipp Melanchton (1797—1560)
Tysk kirkereformator, en af Luthers samtidige.
at præknerne holdtes paa Latin, der ei forstodes af folket, hvorfor
tjenesten blev en for folket uforstaaelig sondagslexe, og at syndernes
foiiadelse solgtes for penge og gjordes til en stor indtægtskilde for et
udsvævrndo pavehofjsaa ser man, hvorledes det stod til i kristenheden,
*) At falde paa knæ for billeder kom i brug i det 6to aarhundrede.
Læren om skjærsilden grundlagdes under Gregorius Magnus (590—
604). Petrus Lom bardus, biskop i Paris, f 1164, prædikede om jomfru
Marias ubesmittede undfangelse.
270 MENNESKET
da Lutlier og hans samtidige fremstod foråt protestere mod pave-
vældet.
Kirkehistorien med alle disse forskjellige træk af intolerance, had,
forfolgelse, bedrageri og skjændigheder, kirkehistorien som fremfor
alt karakteriseres af inkvisitionens baal, landflygtighed og oxen, er de
kristnes og fornemmelig præsterncs skjændsels kronike, i hvilken
man læser den lange liste af morke, overtro, fanatisme eller enfcldig-
hed, som har været de faner, under hvilken præsterne har udfort det
store missionsværk inden kristenheden.
Luther alene udforte imidlertid ingenlunde reformationsverket, der
samtidig begyndte fra flere hold, efterat det i over et aarhundrede var
bleven forberedt ikke blot gjennem Wiclef og Huss*),men ogsaa gjen-
nem andre nidkjære mænd, der havde lært at indse, hvor langt man
havde fort menneskeheden paa vildspor. Dog maa Luther altid rage
frem som en af de djærveste og mest oplyste kjæmper i reformationens
geleder, og han havde en mægtig forbundsfælle i den nylig opfundne
bogtrykkerkunst, ved hvilken ordet kunde udbredes paa en anden
maade end ved haandskrifter eller fra prækestolens mere indskrænk-
ede omraade. Man fiken hel læsende almenhed til meddomsmæud.**)
Thi omend blot de mere dannede paa den tid kunde læse, saa
spredte dog lyset sig gjennem dem og gik som en lobild fra mand til
mand og fra hus til hus. Men naar fyrster og konger tog sig af
*) Den forste professor i Oxford, f 1384, Joh. Huss, prof, i Prag
bræudt i Kostuitz 1415. Luther, theologisk doktor og prof, i Witten
berg, fodt i Eisleben, begyndte aar 1517 reformationen.
**) Luther var visselig en meget djærv og dristig kjæmpe, og en
saadan behovedes ogsaa i de tider; men kristendommens aand af fred,
kjærlighed og forsonlighed horte ikke med til hans væsen. Han var
tvertimod et brushoved, der ofte maatte ledes af den lærde og sagt-
modige Melanchton. Dette sees af det grovkornede cg bitre i hans
skrifter, i hvilke ogsaa adskillig overtro er ind blandet, og som derfor
ikke passer for vor tid. Paven og djævelen var især de potentater
hvem han tildelte sine stokkeprygel næsten i hveranden linie, og lige-
som paven skulde villet brænde Luther, saaledes skulde denne have
villet brænde paven, om nogen af dem havde havt magt dertil. Ligé-
saa sikkert er det ogsaa, at Luther under andre omstændigheder skulde
blevet en ligesaa despotisk pave som nogen af de andre herrer paa
Petri stol. At Luther og hans tilhængere af den romerske kirke an-
saaes som proselytmagere og vinkelpredikanter er ganske naturligt.
Selve kristendommen, som var joderne en forargelse og grækerne en
galskab, betragtedes i sin tid ikke med blidere oine, end vi betragter
mormonismen eller andre mod den almindelige kirke optrædende fi-
endtlige sekter i vore dage. Nu for tiden faar man ikke lov hverken
til at korsfæste eller stene dem, som tror og bekjender anderledes end
statskirken foreskriver, men man vil dog soge at skade dem saameget
man ifolge loven og uden at resikere at komme under tiltale formaar.
MENNESKET
271
reformationen og protestanterne, saa har man ofte grund til at for-
mode, at de gjorde dette mindre af religionsiver, end foråt kne præs-
tevældet og faa den hoieste magt i sine egne hænder samt derbos in-
drage betydelige eiendomme for sig og kronens regning ved konfiske-
ring af klostergodsene. Og uagtet feiidalvældet og adelens ret til at
behandle sine undergivne efer godtykke mere og mere ophævedes ved
folkets voxende frihedsaand, saa var dog friheden derved ingenlunde
befæstet, men en langvarig religionskrig opstod, i hvilken katoliker
og protestanter for frem med lige stor fanatisme til det blodende
Tysklands og flere landes fordærvelse.
Men Luther selv var ogsaa saa meget et barn af sin tids overtro og
frygt for skygger, at hao ikke kunde bringe kristendommen til båge til
dens oprindelige skikkelse, men bibeholdt en stor del af pavedommets
vildfareser. Han turde ikke andet end at bibeholde præstemagten,
statskirken, troesartiklerne, absolutionen og den geistlige censur, for-
Olaus Petri.
Laurentius Petri.
glemte kjærligheden og satte blot naaden som et middel til salighed.
Og paa dette punkt staar den protestantiske religionsdyrkelse endnu
idag.
Ikke nok med at vi har faaet en ligesaa myndig præsteklasse, og en
ligesaa ufordragelig statskirke som under den katolske tid, er præsten
ogsaa bleven sakramenternes eneste forvalter paa samme tid som man
har bragt mennesket ned til en ligesaa ynkelig stilling,som det havde
paa den mest fortvivlede helgendyrkelses tid.
Med protestantismen blev alligevel aandens rettigheder for en del
erkjendte og forskningen mere fri end for, hvorved fornuftens, sand-
hedens og lysets magterbegyndte at grundlægges for en kommende tids-
alder, paa de fleste steder dog ikke under troeslærens frihed, men
under statskirkens formynderskab. Gryet til en hoiere dag ind-
272
MENNESKET
traadte og belystes gjennem bibelens oversættelse paa alle sprog, vid-
enskabehge bestræbelser, filologiske og filosofiske studier samt sluttelig
gjeDnem trykkefribeden, ideernes fribed og især gjeiiDem naturvideu-
skabeoe. Og i disse tre efter reformationen forlohne aarbundrcdor,
bar kulturen, opfindelserne, industrieu og videnskaben gjort storre
fremskridt end under bele inenneskeslægtens foregaaende tilværelse,
saa at man beraf kan danne sig st begreb om fribedens tragten til
kommende slægters velsignelse.
Vor tid er forfinelsens tid,den ydre politurs, industriens, maskinens,
videnskabens og opfindelsens tidsalder, men samtidig er den overlastet
med materiel stræben, afbængig af pengenes jmagt, nedtynget af fat-
tigdommen, bunden af politisk tvang, omgivet af sabelvældet og paa
langt nær ikke fribedens tid, medens samfundet er ligesom overdan-
net og kjærligbeden udslukket.
Gustaf II Adolf. Gustav I.
Der beboves en ny belt, en reformationens Lutber, foråt frigjøre
samfundet fra politimyndighed, byraakrati, præstevælde og tvangs-
love og bringe det til båge til sin simple og mest naturlige skikkelse af
fribed for alle under almene menneskerettigbeder. En ny belt bebOves
foråt rense kristendommen fra alle fremmede tilsætninger og bringe
den til at leveaf indbyrdes kjærligbed, saasom i dens forste tid, og
ikke som nu kun en tor og ufrugtbar præstereligion med meuingslose
ceremonier og en unyttig katekismuslexe.
MENNESKET 273
Man bedrager eig nemlig storligen, om man tror, at præsterne i den
lange tid, de har prædiket kristendommen, har gjort menneskene en
haarsbred bedre i moralsk henseende. Tvertimod ser man af de om-
vendte folks historie, at de kristne ialmindelighed har staaet lidet til-
bage for andre folk i grumhed, forfolgelser, had og blodsudgydelser,
samt i alle mere eller mindre aabenlyse laster, som findes paa jorden,
om de end mere end andre er gaaet fremad i opfindelser, i viden og i
ydre politur som kaabe over sædernes virkelige raahed.
Keligionstvangen og de skjændige forfolgelser, som den har foran-
lediget selv i vore tider, er fra begyndelsen helt og holdent et præste-
produkt,som siden er bleven forplantet til andre og brugt som paaskud
af jordens despoter til at lægge baand paa troen, fornuften og hver
enkelts overbevisning for desto dybere at kunne fortrykke folket. Thi
ligesom præsterne mere har været politimestere og sin tids landsbe-
dragere end kjærlighedens talsmænd hos menneskene, saaledes har re-
ligionstvangen udgjort den barikade, bag hvilken de har forskanset
sig mod sandhedens r6st og tænkefrihedens rettigheder.
Dette kan dog ikke tilskrives kristendommen, men er snarere at
anse som en folge af mangel paa denne. Thi det er vel temmelig klart,
at det gjoglespil, som man i næsten to tusinde aar har opfort paa
prækestolen, ikke har været andet end en ligesaa plat som ynkelig
parodi paa det nye testamentes kristendom. Den rette kristendom
derimod er ikke blot en lære for verden, lige passende for alle, hoi og
lav, rig og fattig, glad og bedrovet, en lære, som stilner al hjertets
længsel og opfylder alle sjælens behov, men paa samme tid en fornuf-
tens,frihedens religion, hvor sandheden skal gjore osfrie,og ifolge hvil-
ken enhver har frihed til at udvikle sig til liv og selvstændighed, til
udodelighed og fred.
Menneskesjælen har et andet maal end jorden, et andet liv at hæve
sig til, at stræbe for og at nyde i al evigbed. Den behover en Gud for
sin kjærlighed og udodelighed for sit haab. Den behover en styrke i
fristelsen, en kraft i medgangen, en trost i sorgen og en tillid i doden,
som ingen verdslig visdom formaar at give os og ingen filosofi kan
resonnere sig til. Og under al denne livets tomhed skulde vi jo kunne
sige med apostelen: "Gud være lovet, som har givet os seiren gjen-
nem vor Herre Jesus Kristus."
VeDus fra Milo (Louvre i Paris).
XJX.
KUNSTEN OG VIDENSKABEN.
Der gives egentlig mange kunster her i verden fra kortkunsterne og
taskenspillernes tryllekunster lige til kunsten at gjore hvispe, heste-
skosom og lerkrukker for ikke at tale om den alment udbredte kunst
at bed rage folk.
Egentlig er hvert haandarbeide, hvert haandværk og hver haand-
tering en kunst, der fordrer sin egen læretid, sin ovelse og sin prak-
tiske dygtighed, da i modsat fald alt bliver elendigt fuskværk. Men i
alt dette findes ogsaa et mesterskab, en paa særskildt begavelse bero-
ende kunstfærdighed, der gjor, at den dermed begavede staar betyde-
lig over sine ovrige kollegaer. I det lave som i det hoiere, er der altid
noget, der forraader mesteren. Og i almindelighed kan det siges, at
alt mesterskab er medfodt, siden det har sin grund i det medfodte
naturanlæg. Alligevel er det klart, at dette naturanlæg maa opoves,
uddannes og udviklesig i adskillige retninger, om det virkelige mester-
skab skal naaes.
274
MENNESKET
275
Mercurius.
Diana (fra Louvre i Paris).
Men naar man taler om kunst, saa mener man dog noget andet end
dette, nemlig en dannende kunst, som staar i forbindelse med ekjon-
hedssansen. Inden kunsten maa saaledes ogsaa skjonheden optræde
i sin ædleste skikkelse. Men da al vor skjonhed kun er at soge i na-
turen, saa indeholder al kunst egentlig ikke andet end en forædlet
gjengivelse af naturen, en idealiseret natur, som dog fremfor alt maa
være naturtro for ei at være fuldstændig forfeilet.
Thi ligesom et malet portræt maa ligne sit forbillede for ei at an-
ses som forfusket, saaledes maa ogsaa en beskrevet eller opdigtet
karakter være sin natur fuldkommen tro, med al den skjOnhed og alle
de feil, som er den egen. Men i ethvert kunstprodukt maa der ogsaa
findes en vis harmoni, det vil sige en overenstemmelse mellem delene
og det hele, der gjor det fuldendt og behageligt.
Man siger at alt talentfuldt er skjfint; men alt skj6nt er ogsaa ta-
lentfuldt; thi talentet er altid mesteren inden kunstens omraade. Og
om talentet blot er medfodt, saa er ogsaa kunsten beroende af det
medfodtenaturanlæg,derdog maa uddaunes for at naa sit raesterskab
eller drive det til fuldkommenhed.
276
MENNE BKBT
277
Apollo Belvedere.
I en mere udviklet skikkelse findes de skjonneJiUDster blot hos kul-
turfolkene. Og det er let at indse, at en lang tid er forlobet mellem
den simple natursang og Bethovens kompositioner, mellem en kul
eller kridttegning og et maleri af Rafael eller Wickenberg, mellem en
klodset figur af ler, træ eller sten, og en Venus Anadyomene i marmor
af Sergei eller Thorvaldsen, jnellera den simple lerhytte og Peterskir-
ken i Rom og mellem den forste folkevise og Tegners nationalsange.
Og da skjonhedssandsén hos hvert kulturfolk aabenbarer sig i mere
eller mindre fuldendte kunstprodukter, saa kan det med grund siges,
at Grækenland er kunstens forste moderlige hjem, selv om grækerne
erholdt stoffet til sin forste kunstuddannelse fra østerlandene. Th i
grækerne var et skjonhedselakende og poetisk folk,der dyrkede kunsten
i alle dens skikkelser. Hvem har ei hort tale om skaldene Homer
278
MENNESKET
eller Pindaroe, om maleren Apelles, om billedhuggeren Phidias, Prax-
iteles og andre kunstens mestere fra den klassiske monsterverden?
Alligevel finder vi spor til en forsvunden poetisk kultur og til en
ikke ubetydeligt udviklet kunst hos flere blandt Asiens folkeslag, hos
hinduer, persere, chaldæer og i den senere tid hos araberne, ligesom
m
Laocoongruppen i Vatikanet i Rom.
man henrykkes af den storslagne poesi i Mosebogerne, Jobs bog,Esaias
og andre hebræiske skrifter fra en fjern fortid, paa samme tid som
man beundrer kunstfærdigheden hos disse folk og phonicierne, naar
man læser beskrivelsen af Salomons tempel.
Bygningskunsten hos de forste folkeslag indskrænkede sig hovedsage-
lig til tempelbygninger og grave, til hvilket arbeide præsterne med
MENNESKET
279
llllili!|iilll|l||lllilll
MENNESKET 281
despoterne i spidsen, som det synes, tvaDg hele Dationer gjennem
tidsaldre. De mærkværdige tempelgrotter i OstiDdien ved Ellora,
Salsette og paa oeD ElefaDta, hvor templer, boliger og gange, hvilende
paa udhuggede billeder af mennesker og dyr, er udhiiggede i klipperne
ved siden af og over hverandre, mest i halvmaana formede krandse,
vidner om et nationalarbeide udfort af tiisinder af hænder i en umaa-
delig lang tid, der dog ligger længere tilbage end den, om hvilken man
har nogen kundskab.
Ei mindre mærkværdige er de egyptiske pyramider, opforte af hug-
gen kvadersten, hvilke var kongernes gravmonumenter. Af disse er
den, som kong Cheops (Chufu) omkring aar 3426 f. Kr, lod bygge, en
af de mest betydelige ved sin jættelige masse og sin holde af omkring
140 meter, Ifolge sagnet skal over 100,000 mennesker have arbeidet
paa den i 30 aar. Videre har vi obeliskerne, hver og en iidhugget af
en eneste uhyre stenblok, samt de i klipper i ovre Egyptensodemarker
udhuggede gravkammere eller katakomberne, der med rette kaldes de
dodes stad med rum og labyrintiske soilegange, hvor man har fundet
balsamerede lig eller mumier, smykker, husgeraad og papyrusruller.
Til egypternes kjæmpeværk henregnes ogsaa de gjenstaaende ruiner
af tidligere stæder, .specie! t af Thebe ved Nilfloden i ovre Egypten, og
deriblandt templet ved Karnak med jættelisjnende levninger af statuer
og soiler samt med en allé af sfinx-kolosser, jomfruer med dyreho-
veder, 3 meter fra hinanden paa en strækning a f 2,000 meter. Des-
uden mærkes den kolossale Memnonstotte, som fordum ifolge sagnet
hilsede solens opgang med sine melankolske ekjoane toner, samt den
verdensberonite labyrint med sine irgange og den gravede indso
Moeris, der tjente som et slags vandreservoir under Nilflodens over-l
svommelser. • '
Storartede bygningsruiner findes ogsaa i Persien især ved Persepo-
lis, Babylon, Nineve og Palmyra i den syriske orken, ligesora man i'
Amerika,fornemmeligiMexiko og Peru, har fundet prægtige levninger
af odelagte stæder,der bærer vidnesbyrd om et forsvundet kulturfolk.
Og 1 Tibet, beliggende ved det ostlige Asiens hoil md, fiodes grave og
katakomber, lig de egyptiske, der ved siden af de ældgamle og mærk-
værdige indiske pagoder synes at vidne om en forbindelse mellem
Egypten og det hinduiske sagaland.
Alle disse fortidens monumenter er dog snarere mærkværdige og
paa grund af sin storrelse forbausende end egentlig skonne. Forst
den græske bygningskunst med sine vakre, harmoniske proportioner,
sine rette linier og sine luftige soilerækker, vidner om en virkelig op-
fatningaf det skjonno og om en smagfuld bygningsstil. Detvarnoget
livligt, lyst og solligfc som himmelhvælvingen. Men hos de materielle
romere blev bygningskunsten saavel paa deres templer, som triumf-
282
MENNESKET
bner og amfitheatre igjen noget tuDg og trykkende, hvor meget man
end sogte ogsaa der at efterligne grækerne.
Sankt Pauls Jiafedral.
Middelalderens bygningskunst var hovedsagelig kirkelig og antog
ligesom den tids kristendom, en dyster, halvdunkel, nedtrykkende, men
ogsaa imellem en sublim og henrivende karakter,med sine runde eller
spidse buer, sine korsblomster, udbygninger og smale vinduer. En
del af vore ældre kirke skriver sig fra den tid.
Billedhuggerkunsten i middelalderen bestod ogsaa fornemmelig i
udskjæringer af træbil leder for kirkerne, hvilke dog stod langt over
kinesernes husguder, saa kunsten stod temmelig hoit. Paa samme
maade var musiken mest kirkesang, begyndende med de ældste kristnes
salmer og fortsættende med den ambrosianske lovsang, forfattet, som
man tror af kirkefaderen Ambrosius (f 897) og siden ved messing,
korsang, og efter orgelets opfindelse koralsang, indtil folkevisen og
andre sange kom mere og mere i brug. Den mest hoirostede kirkemu-
sik var unægtelig klokkeringningen, efter klokkernes opfindelse, som
det paastaaes, i Noia i det tidligere Campanien i Syditalien.*)
*) Deraf det latinske navn paa klokke — Campana eller Campanula.
MENNESKET
288
Morisk slot. (SpaDien.)
MENNESKET
^85
Uppsala domkirke under reformationstideD.
Dog er det udelukkende fra den græske kunst, at alle skjonne kun-
ster i vesterlandene har udviklet sig. Thi selve de praktelskende
romeres kunst var ikke andet end en efterligning af den græske, og
netop efter græsk monster udviklede sig en i mange henseender endnu
ikke overtruffet kunst, den s. k, renæssance eller gjenfodelse i det
ovre Italien i den sidste del af middelalderen.
Og ligesom Rom fordum udgjorde et sted, hvorhen hoie og lave, ja
til og med konger valfartede foråt boie knæ for paven, saa er det endnu
idag det valfartsted, hvorhen man reiser foråt studere malerkunstens
mesterværker i Rafaels,Correggios, Lionardo da Vincis og Michel An-
gelos arbeider, eller foråt studere antiken i skulptur og bygnings-
kunst. Og hvem beundrer ikke Italiens forsvundne literatur i Dantes,
Petrarchas og Tassos udodelige digter værker?
Rom, "den evige stad," ifolge sagnet bygget af tvillingbrodrene
Romulus og Remus aar 750 eller 753 f. Kr. forst paa tre og efterhaan-
den paa syv hoie ved den sydostlige bred af Tiber i Mellemitalien,
blev ved de krigerske romeres erobringer sluttelig hovedstaden for hele
den daciviliserede verden. Paa keiserdommets holdepunkt og i de
ferste kristnes tid strakte det romerske rige sig fra Englands midte til
Euphrat, fra Germanien til Sinaiorkenen og fra Gibraltar til Donau
og det sorte hav med en folkemængde af over 120 millioner. Rom
havde paa samme tid 37 porte, hvorfra udgik 31 landeveie i alle ret-
286
MENNESKET
Dinger, 8 broer over Tiber, 215 store gader, 19 torv og ligesaa mange
aabne pladse, 1,830 paladser, 45,797 gaarde, 440 templer, 36 triumf-
buer, næsten 50 stotter, 12 offentlige badeindretninger, 20 aquæduk-
ter (vandledninger fra bjergene) samt en mængde curier, statuer, og
theatre, blandt hvilke Circus Maximus med paa soiier anbragte sæder
for 260,000 tilskuere. Staden var 5 geografiske mil i omkreds og
havde over en million indbyggere. Keiser Diocletian (284—305) var
den forste, der flyttede hoffet fra Rom, nemlig til Nicomedia i Bethy-
nien, og Constantin den Iste gjorde det af ham omhyggede Bysants,
siden kaldet Gonstantinopel til keiserdommets hovedstad aar 330 —
336. Efter rigets deling boede de romerske keisere snart i Milano
snart i Ravenna. Vestgoternes konge Alarik plyndrede Rom aar 410
og Vandalkongen Geiserik indtog staden, plyndrede den i 14 dage og
lagde den i ruiner omkring aar 456. Efter det romerske riges fald aar
476 boede dets nye erobrere Odoaker og Teodorik dels i Rom dels i
Ravenna, og da nye riger opstod i Italien, blov Rom blot til resident-
Trondhjems domkirke.
stad for paven, der efter Pepins donationer omkring aar 700 blev lands-
herre over kirkestaten. Rom er endnu en betydelig stad med 250^000
indbyggere, prægtige mindesmærker og kunstsamlinger,363 kirker for-
uden den prægtige Peterskirke der er bygget paa den plads,hvor Petrus
antages at være begravet, og hvis opforelse kostede 82 millioner kro-
ner, samt Vatikanet, pavens residens med 11,000 værelser og uvurder-
lige kunstskatte m. m.
MENNESKET
287
Euiu af ParthenoD, AtheD.
Den senere tid har ogsaa havt sine helte paa "skaldekunstens" < m-
raade, den gigantiske Shakespeare, hvis mesterlige dramaer vidner om
noget endnu storreend et sekulartalent,den lige oftedæmonisk djerve
som humoristisk henrivende Byron; SchiJler, frihedens skald, og
Goethe, der alle længe med begeistring vil læses af efterverdenen,
samt den udodelige Victor Hugo*), en digter for menneskeligheden'
med mange andre, der med sine digte har holdt et billede af samtiden
og stundom af hele menneskaheden frem for sin tids oine og derved
givet den kraft til arbeide og hoiere kulturstræben.
Men ligesom poesien i vore dage er en boglig kunst, der ei kan
naaes uden gjennem dannelse, studier og anlæggenes opovelse, saa-
*) Shnkospare, \ 1616, og lord Byron, \ i Grækenland 1824, begge
Knglændere. Schiller, f 1805, og Goethe, f 1832, begge tyskere, samt
Victor Hugo, f 1885, franskmand.
288
MENNESKET
ledes er ogsaa enhver videnskab et gruDdigt studium for sig uden alli-
gevel at staa isoleret fra anden viden, da alle videnskaber bar et ind-
byrdes foreningsbaand i den almene humanistiske dannelse.
Riddarolmskirken.
Og ligesom den, der kan mange historier, ei netop derfor kan
historie, saaledes kan mange vide adskilligt om mangfoldige emner
uden derfor at kunne kaldes videnskabsmænd; thi dertil fordreo
forskning, studier og undersogels^r i en mere speciel branohe af den
menneskelige verden. Læren om stjernerne, om dyrene, planterne,
mineralriget, ligesom historien, sprogforskningen, den hoiere regne-
kunst og meget andet udgjor hver sin særskilte videnskab, som man
med grundig forskning maa studere ?ig til.
MENNESKET 289
Det er ogsaa paa disse forskninger, at tnsinder af personer har op^
ofret sin hele levetid, sin helbred, sin kraft, sin tanke og sin begavelse,
foråt gjore nye opdagelser, vinde nye resultater og endnu hoiere ind^
sigt paa videnskabens omraade. Det ihærdige arbeide, den enlige
lampe og den luidtrættelige flid tilborer fremfor alt disse uendelige
undersogelser, der ogsaa har havt sin indflydelse paa kulturens gang.
Det forste videnskabelige tillob*) finder vi ogsaa hos grækerne, i
begyndelsen naturligvis af ganske enfoldig art, men efterhaanden ud-
viklede der sig store mænd ikke blot som feltherrer og statsmænd,
men ogsaa som historieskrivere, læger, naturforskere, filosofer og tæn-
kere. Herodot er jo historiens fader, ligesom Hippokrates ansees fcr
den forste læge, og Plato, den sublime Plato, er han ikke alle filosof-
ers filosof, den mest dybtænkeude af alle hedenske skribenter.
Fremst af alle ved siden af Plato staar hans discipel Aristoteles**),
der omfattede hele den tids videnskabelige dannelse; thi hans efter-
ladte arbeider indbefatter nære nok en samling af al den viden og alle
de kunskaber, der fandtes i hans tidsalder. Aristoteles's skrifter har
derfor havt stor indfiydelse paa den nyere tids videnskabelige kultur,
og udgjorde grundlaget til al filosofisk forskning i en lang periode i
middelalderen.
Blandt Luthers samtidige mærkes den friheddselskende, djærve og
sværmeriske von Hutten, samt Erasmus af Rotterdam, et vidunder i
lærdom og arbeidsdygtighed, der alene holdt syv trykkeripresser i
virksomhed og gjennem sin mangesidighed og kritik udbredte et ikke
ubetj^deligt lys over sin samtid. Og uagtet Galilæi*), der videnskab-
eligt beviste det Copernikanske system, at jorden gik rundt og solen
stod stille^maatte afsværge denne lære foråt undgaa katolikernes mis-
handlinger, saa opstod der dog fra tid til anden fordomsfri og for-
skende mænd, især efter reformationstiden.
Og ligesom fysiken og de matematiske og astronomiske videnskaber
derved erholdt en ny retning, saaledes lagdes ogsaa grundvolden til
den nye filosofi gjennem englænderen Bacon af Verulam og hans paa
erfaring grundede empiriske spekulationer,samt endnu mere gjennem
*) Denne opgave,at den forste virkelige videnskab fodtes hos græk-
erne er neppe ganske korrekt, ligesom forfatteren maaske af mangel
paa kjendskab til de ældre kulturfolks betydning i almindelighed er
kommen til at fremstille Grækenland som al kulturs urhjem. Hos
hinduerne fandtes sikkerlig tidligere end hos grækerne en udviklet
regnekunst og astronomien var hos dem meget udviklet.
Udgiveren.
**) Plato, Sokrates' discipel, fodt i Athen 429 f. Kr. f 348, ligesom
Aristoteles fra Stageria i Macedonien, fodt 384, Alexander den stores
lærer.
290
MENNESKET
c3
a,
o
O
O
UD
a
CD
ly'ii'iillliiiillliiill!!:
MENNESKET
291
ia/f^"
Vor frue kirke i Paris.
hans samtidige, deo ligesaa dybsindige som frie tænker Descartes eller
Cartesius fra Touraine, der indkaldtes til dronning Kristinas hof, og
dode i Sverige 1650. Den mest beromte af alle middelalderens lærde
var filosofen og naturforskeren Albertus Magnus, dod 1280.
Filosofiske skoler,systemer og anskuelser er siden opstaaet og kuld-
kastede den ene efter den anden, især hos tyskerne, fra Jakob Bohme
og Kant lige til Schilling, Hegel og Fichte den yngre, uden at det
egentlig kan siges, at disse har fort menneskeheden fremad eller lost
292
MENNESKET
jons Jakob Berzelius (1779—1848).
frihedens lænker, idet filosofien har været altfor spekulativ foråt
kunne blive folkets eiendom.
Selve den franske revolution, fra hvilken den nye tid tæller sine
L'igeste aner, og fra hvilken tankens og fornuftens frihed fornemmelig
liaterer sig, udgik mere fra Rousseaus populære frihedsideer og Vol-
laires sprituelle rational is me end fra de filosofiske læresale. Thi om
end denne revolution med alle sine faser og sin fanatiske forvirring
bliverstaaende i historien som mindet om en blodig dr6m,saa blev dog
verden befriet fra meget af den tanke og religions tvang, i hvilken
præsterne havde indeklemt eller indsvobt den fordærvede menneske-
hed.
Alligevel er det fornemmelig naturvidenskaberne, der i vore tider
har fort dannelsen ind paa et andet stadium og gjort en fuldstændig
revolution i den menneskelige videns historie. Blandt disse viden-
skabens banebryddere bor vi nævne saadanne mænd som Cuvier, La-
marck, Linné, Lavoisier, Berzelius, Darwin m. fl.
I hundrede aar har kundskaben om naturen gaaet frem med kjæm-
peskridt. Nu sidst er det geologien, eller læren om jorden, bjergene
og forsvundne verdener, isærdeleshed bearbeidet af forskerne Lyell,
Murchison, Agassiz m.fl., der har sat teologerne fluer i hovedet, idet
disses system kastes overende ved en ny skabelseshistorie, og hvorved
saaledes ogsaa dftn religiose forskning er bleven mere fri, og anskuel-
serne om menneskeslægtens udvikling har erholdt en helt ny retning.
Kundskaben og naturvidenskaberne skal lidt efter lidt ogsaa trænge
gjennem til folket, eftersom dettes ligegyldighed og fordom me for-
MENNESKET
293
Katedralen i Rheims (Frankrige).
1
MENNESKET
295
svinder og begjærlighed efter danDelse, viden og kundskaber opstaar
ogsaa hos dem,som ei kan forskaffe sig oplysningved skoler og akade-
mier,men som skal soge dem i boger og i landets overalt tilgjængelige
literatur.
Thi viden og dannelse erholdes ikke blot gjeunerq personlige be-
kjendtskaber eller gjennem bladlæsning, ligesaa lidt som gjennem vor
tids folkeskoler og katekismiisoverhoringer, men langt mere gjennem
læsning af gode boger, af lærerige skrifter og af forfattere med kund-
skab og humanitet, med alvor og sandhed, med geni og overlegenhed.
Og ligesom en stor forfatter*) siger, at det liv, som fores i den store
verden ved at nyde, saa længe man kan, visne hen og do, er et for-
agteligt liv, saaledes kan det tilfoies, at et endnii mere ynkeligt og
aandsfattigt liv fores,naar man graver sig ned mellem ågre, ki:ea turer,
haandværkssager og kjobmandskab, uden at imellem lofte sig op til
noget h6iere,til ideernes verden, til kundskab og sjælsforædlelse, foråt
hævde sin plads blandt udodelige fornuftsvæsener.
"Enhver kan ikke blive et geni," siger digteren**), "men enhver kan
prove den sandhed, han bekjender, kan fatte den skjouhed, han be-
undrer, kan ransage sin tro og faa lys for sine forestillinger. Og hvad
jordens vise og ædleste mænd har tænkt og virket for hele sit liv, er det
ikke værd at leve af os alle? Er det ikke værdt at slutte sig til dem,
selv som den ringeste, den sidste?"
*) C. A.. Agardh.
**) E. Tegne'r.
Carl v. Linné (1707—1778).
Globus.
XX.
VERDENSHANDELEN OG KOSMOPOLITISMEN.
Verdenshandelen afhænger fremfor ult af menneskets evne til at
befare de store verdenshave. I gamle dage, da soreiser blot foretoges
langs med kysterne, idet man ei kunde finde veien paa de store have,
maatte naturligvis al forbindelse mellem folkene være yderst langsom
og derfor ubetydelig. Da man derimod lærte at styre efter kompas og
efter stjernerne, og endnu mere, da i dette aarhundrede dampbaaden
opfandtes, saa er nu ikke længer det ene folk saa adskilt fra det
andet, men deres ulige produkter kan udbyttes og deres tanker og
sæder overflyttes.
Man har nu rorelse paa alle hav, man bestemmer landes og steders
afstand fra hinanden, man aftegner kysterne, omseiler oerne, opmaa-
ler koralrevene, klipperne og skjærene, hvorved den geografiske kund-
flkab udvides, lodder dybderne, og havene med sine bugter og viger,
dybet og grundene bliver ligesaa bekjendt som de bedstopmaalte lande
og hoidestrækninger.
For kompasets opkomst og brug havde man ingen anden rettesnor for
sin kurs paa havet end solen om dagen og maanen og stjernerne om
natten, hvorfor man aldrig vovede sig ret langt fra kysten. Til vei-
ledning for sofarende i morke nætter havde man i fortiden ligesom nu
296
MENNESKET
297
sine fyr paa visse oer eller hoider nær havet. Bekjendt var det be-
romte fyr paa oen Pharos udenfor Alexandria i Egpyten. Kirker i
nærheden af havet hyggede man ogsaa paa hoider foråt sees og være
et mærke for sofarende.
Folk og varer fragtes roed samme lethed, og rorelsen gaar fremad i
alle jordens trakter,saa at alle nationer kommer i berorelse med hver-
andre, og civilisationen spredes fra land til land med langt storre
fordel ved handelen end ved det pietistiske missionsvæsen. De gamle
folks berorelse med hverandre var af en ganske anden slags. Drevne
af nod, fanatisme, krigslyst eller ogsaa forjagede af andre folk, drog
de ud i store skarer fra sine hjem og sit fædreland og slog signed som
egyptiske græshopper, idet de odelagde alt, der kom i deres vei uden
skaansel eller agtelse, ja ogsaa uden den ringeste deltagelse.
Romersk fvrskib.
298 MENNESKET
Egpytens pyramider brodes Ded, Grækeolands kunstskatte tram-
pedes iiDder fodder, Eoms storhed styrtedes i gruset, og der Jodes ikke
steu paa sten til båge af li vad meDesketaleiitet, fliden, kunstsansen
eller natioualfolelsen havde opfort,forskjonnet ogglædet sig ved i sek-
lers lob og de flygtede natiouers dannelsestid. De fordum saa prægtige
og verdeusbekjendte stæder Babylon, Ninive, centralpunkterne for
Mellemasiens kultur, mindesmærker om osterlandenes despotisme og
verdenserobringer, ligger for længe siden saaledes jevned med jorden,
at man ikke engang kjendte deres beliggenhed, for' nogle europæiske
forskere i den senere tid begyndte at udgrave deres skjulte ruiner.
Paa samme maade er det stolte Thebe i Egpyten, der fordum havde
sine hundrede porte,og hvis forstæder udgjorde milelange alleer af de
kolossaleste sfinxbilleder, saa sporlost forsvundet, at blot nogle ube-
tydelige mindesmærker viser vandreren dets plads. Og det herlige
Thadmor eller Palmyra i den arabiske orken har ikke mere af sin for-
dums skjonhed tilbage, end de prægtige mormorblokker, der ligger
spredte rundt i odemarkeu.*)
Men for alle disse herjede lande kan dog maaske gives en fremtid,
naar folkene alment tilegner sig vesterlandenes kultur og hele Asien
bliver gjennemskaaret af et jernbanenæt, fra Kairo til Ispahan og fra
Lilleasien til Kalkutta. Længe kommer det til at vare, men en gang
vil dog disse forslavede nationer gjenfodes til civilisationens vel-
gjerninger.
Det skulde vistnok forekommet f. ex. den gamle perserkonge Xerxes
som en fantastisk drom, om nogen havde meddelt ham, at en af hans
efterfolgere paa den persiske trone, og det efterat hans egen prægtige
hovedstad var aldeles forsvunden, skulde i en fjern fremtid bestille
maskinerie til et dampskib for de persiske farvande langt borte i et
fremmed land, nemlig ved Motala mekaniske verksted, som forholdet
har været i vore dage.
Saaledes er det gaaet med verdens storhed i fortiden og mange af
de ypperste menneskeværker. Hvad den ene slægt har bygget op, det
har den anden faret over med odelæggelseslyst. Og hvad menneske-
raserietikke hargjort,det har tiden lagt i grus og verdensaldrene bragt
til forraadnelse, da menneskene havde opgivet sine frembringelser og
ei mere kunde vedligeholde forfædrenes mindesmærker. Men saaledes
gaar det ikke til under civilisationens omsorg. Thi ikke blot Roms
ogGrækenlands mindesmærker graves op af ruiuerne, men alle fortid-
*) Ninive, hovedstad i det gamle assyriske rige, grundlagdes ifolge
sagnet omkring 2,000 aar f. Kr. Babylon tilhorte længe Assyrien,
men blev siden hovedstad i det chaldæiske rige. Beromt for sine
prægtige bygninger. Thadmor eller Palmyra, bygget af Solomon, var
beliggende i den syriske orken.
MENNESKET
299
enslevDinger skaffes frem det ene efter det andet foråt opbevares i de
civiliserede folkeslags kabinetter for historiske mindesmærker.
Ogpaa samme maade udrustes den ene naturforsker efter den anden
foråt skaffe kjendskab til fremmede landes naturprodukter, ei blot
foråt tegne og beskrive dem samt hjomfore exemplarer til de natur-
historiske samlinger, men foråt drage al mulig fordel af denne kund-
skab, der kan udnyttes i medicin og industrier, i havdyrkning og
jord brug
Gjennem verdenshandelen erholder vi saavel vore krydderier og ko-
lonialvarer samt utallige slags lægemidler og farvestoffe, samt ogsaa
alle de vakre udenlandske træsorter og toier,hvormed verdensmarkedet
er oversvommet. Og gjennem reisende naturforskere har man fra tid
til anden faaet alle de gronne trær, de vakre buske og prunkende
blomster, som nu pryder drivhus, haver og blomsteranlæg. Disse er
samlede fra alle hold paa jorden foråt forskjønne menneskenes hjem
og skabe et ydre paradis omkring dem.
Kiiiesisk handelsskib.
Det var en naturforsker, der opdagede den saa hoist nyttige gutta-
perka,hvoraf forste ladning aar 1845 overfortes til Europa fra Sunda-
oerne. Botaniker Thomas Lobb var den forste, der 1842 hjemsendte
exemplarer af det træ, af hvilket denne gummisaft flyder ud og hen-
300
MENNESKET
kaldte Europas opmærksomhed paa denne vare, der længe var benyt-
tet af de indfodte, udeu at europæerne havde kundskab derom.*)
Guttaperkaens mangfoldige anvendelse til klæder,sko og flere andre
ting er almindelig bekjendt, og uden dette gummi, der nu er bleven
en nodveudighedsartikel, skulde man ikke kunnet anlæggeundervands-
telegraferne, der nu forener land og oer, og som tilsammen danner et
telegrafnæt, ved hvilket korrespondence mellem adskilte verdensdele
bliver et oiebliks værk.
Valnodstræ.
Gren af Guttaperkatræ.
Verdenshandelens store maal er ikke alene at udvexle varer og pro-
dukter landene imellem, men ogsaa i forening med naturforskerne at
gjore alle nationer delagtige i de fordele, som naturen har forundet
dem at nyde. Paa samme maade har man overfort poteten, tobak-
planten, kaffetræet, sukkerroret, bomuldsplanten og andre nyttige
planter til alle de lande og klimater, hvor de kan trives og med for-
del benyttes.
Men i verdenshandelens ide ligger en endnu hoiere om og ubevidst
stræben, nemlig efter at gjore nationerne til brodre, sprede kulturen
*) Guttaperkatræets videnskabelige navn er Isonandra Gutta af Sa-
potaeernes familie; det voxer yppigt paa Java, Madagaskar og flere af
de stOrre oer.
MENNESKET
301
Strid mellem deu eugelske og hollaDdske flaade.
MENNESKET 80S
Og gjore hele jorden til menneskenes fælles fædreland. Thi iatedetfor
at sidde i et afstængt rige, en afsides vraa eller i ubekjendte egne,
kommer alle folkeslag gjeunem handelen i berorelse med hverandre,
og mennesket uddannes derved til kosmopolit eller verdensborger.
Den gamle skik at fra fader til son forblive i samme hus, paa samme
jord, i samme by eller i samme land, er nu forandret. Man s6ger sit
udkomme paa tusinde hold og har sit hjem, hvor man finder for godt
at slaa sig ned og finde livets hygge. Den tidligere afsondring i ube-
kjendte og fra hinanden skilte folkeslag ophorer lidt eter lidt. Man
besoger hinanden, knytter venskaber og afslutter handelstraktater,
uden at forlange at ansees som de bedste eller at frygte for at blive
anseedefor de daarligste. Man ser i hinanden venner inden menneske-
hedens fædreland.
Man flytter hid og did om hverandre og blandt hverandre, man
emigrerer,enkeltvis eller i flok ogfolge,men ikke som de gamle horder
med sværdet i den ene haand og den anden udstrakt efter rov fra de
blodende folk og deres rygende boliger. Dette er ikke civilisationens
maade at flytte paa. Man gaar med penge i lommen, kunstfærdighed
og arbeidsdygtighed. Man betaler for sig, man kjober jord eller tager
ansættelse til nytte eller til afvexling, men paa fredelig vis foråt be-
folke jorden og hver paa sin maade bidrage til sit og andres bedste og
velbefindende.
Man bygger ogsaa kanaler, jernbaner, landeveie og letter samfærds-
elen i alle land, idet det ene store dampskib eller den ene store han-
delsflaade efter den anden lober af stabelen, foråt gjåre livets rorelse
saa bekvem og hurtig som muligt og for den store verdenshandels
fremadskriden i almindelighed. Gjennem denne civilisationens om-
flytningslyst bliver ogsaa det amerikanske vesten befolket med en
kraftig stamme fra Europa. Disse emigranter medforer en del af sine
vaner og sine gamle skikke fra Europas dumhed; men en ny verden
vil dog sluttelig opstaa. Og det er ingenlunde utroligt, at Europa i
fremtiden kommer til at hente m6nstre til nye samfundsiudretninger
fra sine egne efterkommere ved Mississippis bredder.
Sukkerhost i VestiDdien.
XXI.
SPECERIERNE OG BERUSNINGSMIDLERNE.
Det vilde være ligesaa vidtloftigt som UDj^ttigt her at opregne alle de
fabrikata og manufakturvarer, som menneskets kunstflid med damp-
maskinens hjælp fra tid til anden har sat i omlob paa verdensmar-
kedet.
Thi man vilde have et felt af det aller videste omfang for sig, fra
det fine klæde til de i tusindtals monstre og farver varierende bom-
uldstoier, og fra de mangfoldige metalfabrikata til alle de uendelige
mere eller mindre vigtige manufakturvarer. Selv de kinesiske fabriker
sysselsætter sig med saa mange forskjellige tilvirkninger og præpara-
ter, at hele boger kunde skrives derom. Og enhver er indrettet for
sin hensigt, at lave stivelse eller berlinerblaat, svovelsyre eller stea-
rinlys, fyrstikker eller guttaperkaror.
Hellerikke kan vi opbolde os ved kornhandelen gjennem hvilken
alle trængende nationer gives anledning til at forskaffe sig andre
landes kornarter, eller ved trælasthandelen, til bygningsbehov. Lige-
saa lidt kan vi gjennemgaa alle de sorter pelsværk, som fra de store
russiske og nordamerikanske skove udsendes til de folkeslag, der be-
hOver varmere klæder.
Paa samme maade udskibes aarlig tusinder af boffelhuder fra de
amerikanske havne foråt bearbeides i dø europæiske garverier og der-
paa omgjores til stovler for Europas vandringsmænd eller sko forvore
dansemestere. Og den saale, der saaledes gynger under den vakre
304
MENNESKET 305
AmerikaDsk boffel.
dames fod, har maaske en gang været en klædedragt for de statselige
dyr paa Amerikas prærier.
Der findes ogsaa en trælasthandel med finere træsorter, end de, der
anvendes til tommer og bjælkelag. Fra Amerikas mahognyskove hen-
ter man de vakreste stokke til vore kostbare mobler, ligesom man
henter jacaranda fra Sydamerika og palisander fra Ostasien, for ei at
tale om mange andre værdifulde træsorter, der alle gjor reisen over
oceanets bolger.*
Vi vil blot omtale to nodvendighedsartikler, der aarlig omsættes i
stor maalestok paa det livlige verdensmarked. Det ene er saltet, der
dels graves ud af saltgruberne, dels hentes fra saltkilder, hvis vand
man leder gjennem rislag, hvorpaa en saltskorpe afsætter sig, dels og
fornemmelig fra havvandet i de sydlige have, der ledes ind i reservoi-
rer, som udtorres af solen og paa bunden efterlader en mere eller
mindre tyk saltskorpe.
Saltet findes alene i havvandet i saa rigelig mængde, at om man
antager havets gjennemsnitsdybde at være blot 600 meter, saa skal
dette vand indeholde og modsvare et saltlag af 6 meter over hele jor-
dens overflade. Heraf ser man, at saltet er en af jordens uudtomme-
lige velsignelser. Den anden artikel er stenkul, der fordetmeste
erholdes fra de mægtige stenkulsleier i England. Men ogsaa i andre
europæiske lande, i Kina og Sibirien og isærdeleshed i Nordamerika
har man fundet saa store stenkulsfelter,at de i tusinder afaar vil være
tilstrækkelig til at tilfredsstille behovet.
Uden salt skulde ingen fodemidler kunne bevares, og de fleste men-
nesker vilde komme til at fole et uerstatteligt savn af dette nyttige
og sunde krydderi, der er blevet en nodvendighed for de fleste nationer.
*) Palisandertræet tilhorer slægten Dahlbergia og hentes ogsaa fra
Sydamerika,
306
MENNESKET
Boflfel hjord.
Og i mangel af stenkul skulde maaske vore dampmaskiDer standse,
vore fabriker opbore, vore gasværk slukkes, og selve samfærdselen
komme til at lide et betydeligt afbræk.
Men ved siden af afkastningen fra fiskerierne, der spiller en vigtig
rolle i nordens folks okonomi, især sildefisket, da silden udgjor en
sogt madvare i alle huse og er nordboernes egentlige fattigmandskost,
saa har man ogsaa mange andre ting fra dyreverdenen, der forekom-
mer i handelen og tilhorer vore uundværlige nodvendigbedsartikler.
Man har talg, tran og vox til belysningsmiddel og andre tekniske an-
vendelser, ligesom uld, skind og huder benyttes til klæder og dyre-
sener til horn lim.
Men de fornemste kolonialvarer,der anvendes saavel til medicin som
i hverdagslivet, tilhorer dog hovedsagelig planteriget, og af saadanne
nyttige planter dyrker vi adskillige i vore egne haver, medens flertallet
dog er hentet udenfra og indfores fra fremmede lande, over verdens-
havets bolger, efterat de er indsamlede og sendt til os af hænder, der
er os aldeles ubekjendte.
Om vi betragter vore krydderier og specerier,vore vellugtende vande
og vegatabilske lægemidler, saa finder vi at alle de kraftigste og mest
aromatiske stammer fra de varmeste lande, fornemmelig fra Asien
eller Sunda-oerne, hvorfra dog træerne eller planterne er bleven over-
forte til andre varme luftstrSg især til de frugtbareste trakter i Syd-
amerika.
MENNESKET
307
Det forste dampskib.
Af disse mere eller mindre nodvendige artikler er nogle rodder, saa-
som ingefæret, hvis plante og rodknoller ligner sværdliljernes; bræk-
keroden og jalapparoden fra Sydamerika og lakritsroden fra Sydeu-
ropa, der har en sod smag og er et meget bekjendt brystmiddel.
Havnen i New-York
308
MENNESKET
Udsigt fra Lofoten.
Videre udgjores de af bark, saasom den hoist aromatiske kanel, der
bedst og fornemmelig erholdes fra Ceylon og udgjor den indre bark
paa de finere grene af et vakkert træ. Kinabarken, et af vore vigtigste
lægemidler, udgjor barken af arter af Cinchonatræet, der voxer i Qvi-
tos og Perus bjergtrakter og er meget nær beslægtet med kaffetræet.
Da denne bark forst kom i verdensmarkedet, var den meget dyr og au-
saaes som et arcanum eller sikkert lægemidel mod alle slags sygdom-
me samt troedes være nok til at kunne gjore mennesket udodeligt.*)
'^) Kinabarkens feberstillende kraft var bekjendt blandt Amerikas
vilde for europæernes hidkomst og holdtes længe hemmelig. Da Cin-
chonatræet voxede yppigt omkring Loxa især paa bjerget Cajanuma,
blev barkens brug sluttelig bekjendt for europæerne i Loxa. Alligevel
var den ubekjendt for den ovrige verden indtil aar 1658, da vicedron-
ningen i Peru,grevinde af CinGhon,anfaldtes af forfærdelige frysninger
og korregidoren i Loxa sendte hende kinabark, der strax kurerede
hende. Herigjennom kom denne bark i ry, og grevinden lod samle en
mængde deraf, der stodtes til pulver og uddeltes under navn af grev-
indens pulver. Siden gav hun det til jesuiterne til gratis uddeling, og
derved fandt det veien til Europa under navn af jesuitpulver. Cin-
chonatræet beskrives forst i Paris 1731 og fik navn efter nævnte grev-
inde. Mest bekjent er disse træer blevne gjennom Mutes samt Hum-
boldt og Bonpland i nyere tider. Kinabarken faaes fornemmelig af
Cinchon cordifolia (Kongelig eller gul),C.lancifolia (graa eller Loxa),
og af C. magnifolia (rod kinabark) m. fl.
MENNESKET
309
iDgefær.
Den mærkeligste bark er maaske korken, der udgj6r den ydre bark af
en eg, der voxer paa den spanske halvo og bærer navnet kork-eg samt
har den egenskab, at barken voxer ud paanyt og kan aftages flere
gange, hvilket dog maa ske med saadan forsigtighed, at den indre
tyndere bark faar blive siddende.
Af bladsorter har man laurbærblade og sennesblade, de sidste af et
slags ærtetræ fra osterlandene, medens de stærke kryddernelliker er
de ikke udsprungne blomster paa det vakre nelliktræ, hvilke forst
roges og siden torres i solskinnet. Ligeledes er saffran de indre fine
dele af saffranblomsten, som voxer vild i Levanten og giver saa lidet
af sig, at over 200,000 blomster behoves for indsaralingen af et eneste
kilogram, hvorfor det ikke er underligt, at den er kostbar.
Og af frngtsorter har man sluttelig mangfoldige slags baade som
lækkerheder og til andre brug. Man har fra Levanten figener, der
egentlig udgjor en pærelignende, kjodrig bedækning af de inde-
sluttede blomsterdele, mandler, ægte kastanjer og ananas, torredø
810
MENNESKET
Mais (Zea mais).
Monoécia, Triåndria, Gramineæ.
druer eller rosiner og korinter samt svedsker og blommearter fra Syd-
europa og dadler fra Nordafrikas kyst.
Men forst af alle staar dog apelsiner, pomeranser og citrouer, der
alle hentes fra de skjonne, evigegronne og med talrige vellugtende
blade, blomster og frugter opfyldte orange eller citrontrær, der voxer
i alle milde klimater, og hvis frugtbarhed er saa stor, at et fuldvoxent
træ aarlig skal bære ikke mindre end tyve tusinde af disse saftige,
velsmagende og aromatiske apelsiner.
Blandt de egentlige krydderier skal vi nævne det skarpe peber, der
udgjor den modne frugt af en ostindisk plante, medens derimod kryd-
derpeberet udgjor bærene paa et vakkert myrtelignende træ paa de
vestindiske oer, hvis hvide blomster opfylder luften med en saadan
vellugt, at selv de omliggende have forfriskes af deres duft. Videre
er muskatnoddens selve kjærne og muskatblomme denne kjærnes rOde
hylster paa frugterne af et osterlandsk træ kaldet muskattræet, medens
kardemomme er frohusene af en orientalsk liljeplante og den fine van-
ilje den skedelignende frugt af en varierende orchide fra de brasilian-
ske ugjennemtrængelige urskove.
MENNESKET
311
Figentræ (Ficus carica).
Monoécia, Triåndria, Moråceæ,
Og da maD, som bekjeiidt, i alle varmø lande, benytter madolje
istedetfor smor, findes der en mæugde planter, hvoraf denne olje til-
beredes; men i dø tropiske egne benyttes dertil især sesamplanten,
der aarlig saaes og hostes i denne hensigt. Dernæst kommer palme-
olje, der erholdes af flere palmefrugter og er en vigtig handelsvare for
sæbefabrikerne, ligesom den benyttes til palmitinlys og andre teknis-
ke brug, uagtet den rafineredø palmeolje sjelden kommer i handelen i
Europa. I den gamle verdens tempererede lande benyttes meget oliven-
olje til bordets behov og faaes af dø gronne og meget oljeholdige bær
af oliventræet, der allerede moder den reisende langs Sydeuropas
landeveie og meget minder om piletræerne paa dø nordiske sletter.
Det kan ogsaa bemærkeSjat vi gjennem verdens handelen cgsaa faar
en mænde balsamiskø hartser, saasom skelak, der opstaar ved insekts-
stik paa et indisk figentræ, kopalfernissen, aloe, terpentin med flere
andre,af hvilke adskillige i en mere flydende form var meget kostbare
i ældre tider, saasom nardus, myrrha, mekkabalsam og andre vellug-
tendø balsamør, der er blevne mere upaaagtede i de senere tider.*)
*) Kopalfernissen faaes fra Hymenæa Conrbari i Sydamerika og
Rhus copallina i Nordamerika. Kamferet af Camphora officinarum
samt den fineste af Dryobalanops Camphora. Flere af det tropiske
Amerikas melkydende træer giver en melk, der benyttes som komelk,
saasom Galactodendron utilis m.fl. Saften af Pentadesma butryracea
m. fl. i Afrika ligner smor, men smager noget af terpentin. Krydder-
peber faaes af Eugeria Pimenta, mekkabalsam og myrrha af træerne
Balsam odendron i Syrien og Arabien.
312 MENNESKET
Istedet har vi faaet en mængde vellngtende eteriske oljer, der fabri-
keres af blomster, blade eller frugter og fornemmelig benyttes til par-
fumer, haarolje, lugtevand, og andre ydre midler, ved bjælp af hvilke
man vil presentere sin nærværelse under de mest duftende og, aroma-
tiske omstændigheder.
Nærmest disse balsamiske sager, staar den verdensberømte kamfer,
der er saa nyttig ved sine sveddrivende og antiseptiske egenskaber, og
som faaes af et osterlandsk træ, hvilket ligner det sydeuropæiske laur-
bærtræ og afgiver kamfer i overflod. Af gummi eller gummihartser
maa man mærke sig gummi arabicum,af et sydlandsk træ og den ilde-
lugtende dyvelstræk, der dog i osterlandene benyttes som krydderi til
maden, og som faaes af en persisk plante. Videre maa vi nævne opi-
um, og sluttelig gummi elasticum eller kautschuk,der er nær beslægtet
med guttaperka og udgjor en stivnet og elastisk melkesaft af flere
træer fra Sydamerika og de frugtbærende Sunda-oer.*)
I verdenshandelen forekommer desuden en mængde vegetabilske
farvestoffe, dels af grovt sonderraapet træ eller bark, saasom brun
brisssel, blaa Iræ, queritron, sandel og sumach, dels af rodder, saasom
gurkemeie og kropp, eller af frugter saasom orleana. Forst i rækken
staar imidlertid indigo,der beredes af ærtblomstrende buske og urter,
hjemme i Brasilien og derfra flyttede til de varmere verdensdele.
Af storste betydning er den europæiske kaffedrikning i voredage,da
kafte ikke blot tilhorer noblessen og hotellerne, men er bleven nation-
aldrik, der ligesaa meget benyttes af folket og i hytterne, som paa
herregaardene og i kjobmandsfamilierne. Denne drik laves af kaffe-
træets frugt, hvoraf to bonner sidder sammen inde i et rodt bær, og
hvilken frugt kan hostes tre eller flere gange om aaret. Dette træ er
blot 3 — 4 meter hoit, har aflange altid gronne blade og hvidagtige
blomster som stammer oprindelig fra Nubien og Abyssinien, hvorifra
det i det fjortende aarhundrede af araberne overfortes til Mekka, og
fra dem udbredte kafl'eens brug sig til Europa over Konstantinopel og
Venedig i midten af det 16de aarhundrede.
Forst omkring 1690 fortes kaffeplanten til Ostindien. Aar 1713 kom
den til den botaniske have i Paris og overflyttedes fire aar senere til
*) Foruden tjære og beg faaes ogsaa terpentin af furu, gran og
lærketræernes kvae eller harts, men den fineste faaes af Pistaoua Te-
robinthus fra Sydeuropa. Gummi arabicum faaes af flere Acacier af
Mimoser fra Afrika især af Acacia vera; gummi elasticum af flere
Lobelier, Fiscusarter, Apocyner og Euphorbiaceer fra tropiske lande,
mest af Siphonia elastica fra Brasilien. Manna faaes i Sydeuropa af
Mannaasken,Ornus europæa, i Mellemasien af Alhagi manifera, i Ost-
indien af en Celastrus og i Arabiens orkener af Tamarix gallica man-
nifera. Den honning, der gjorde Xenophons grækere rasende og beru-
sede antages at være samlet af blomsterne af Azalea pontica.
•1
MENNESKET
313
Sortpeber.
Krydderinellik.
Kaffe.
814
MENNESKET
The.
Vanlige
Safran.
Oliven.
MENNESKET
315
Tobak (NicoiaDa tabåcum).
Pentåndria, MonogyDia; SolaDaceæ.
AiitillerDG i VestindieD, hvorfra alJe sydamerikanske kaffeplantager
stammer. Og dog er Brasilien saa rigelig forsynet med kafifetræer,at
man alene derfra kan erholde nok for hele verdensforbruget.
En anden blandt den civiliserede verdens yndlingsdrikke er the,der
udgjor bladene af thebusken der oprindelig horer hjemme i Kina, men
som nu ogsaa er overflyttet til Amerika. Den er en vakker busk med
ægrunde, glindsende blade og hvide smukke blomster, der begge ud-
breder en fin vellugt. Bladene afplukkes i spæd tilstand, torres paa
forskjellige maader og oversendes i blykasser til europas handelsmænd.
Brugen af the er ældgammel i Kina og antages til en begyndelse at
være opstaaet foråt forbedre drikkevandet. Forst omkring 1660 blev
den bekjendt i London gjennem en fra Konstantinopel indflyttet to-
bakshandler, der udbod og serverede denne drik som et ufeilbarligt
middel mod alle sygdomme.*)
Og endelig har man chocolade, en drik, der laves af frugten af et
stort træ i Sydamerika, der kaldes kokoatræet. Denne frugt bestaar
af storre bonner, der males, steges og blandes med sukker eller kryd-
derier og udgjor saaledes tilberet de i handelen forekommende choco-
ladepulvere eller chocoladekager.
*) Linné var den forsto botaniker, der saa en løvende thebuske i
Europa, sendt af den da reisende Dr. Osbeck fra Kina.
316
MENNESKET
Sukkerror (Såccharum).
Triåodria, Digynia; Gramineæ.
Derimod blev tobaksplaoteD, der er bleveu en eaa stor Dodvendig-
hedsartikel for alle rogere og sDusere og af hvilken aarlig iniMioner af
cigarer gaar op i rog blandt de civiliserede folkeslag, forst omkring
aar 1500 overfort fra Vestindien til Portugal, og har siden over Eng-
land udbredt sig til hele den civiliserede verden foråt udgjore en af
dens mest kurrante handelsvarer. Allerede ved europæernes forste
optræden var de amerikanske vilde ivrige tobaksrogere, hvorfor de
portugisiske sofolk ansaa disse rode folkeslag for ildspisere fra under-
jorden. Men endnu idag maa den storste del af den bedste tobak ind-
fores fra Virginia og de transatlantiske kontinenter.
Ved siden af bomuld, kaffe og tobak er maaske rorsukkeret en blandt
de nyttigste af alle de til Europas markeder og fabriker indforte ko-
lonialvarer. Thi i fortiden kjendte man kun to slags naturlige s5de
stoffe, nemlig honning og manna, indtil man opfandt kunsten at lave
sukker af det i Orienten voxende sukkerror, der alligevel i vore dage
optager uhyre sukkerplantager i Sydamerika og er blevet overflyttet til
alle lande og verdensdele med tropisk klimat.
%
MENNESKET 317
Dette let dyrkede kjæmpegræs bliver 2 til 3 meter hoit, og modnes
sædvanligvis om vaaren, samt har et stråa af 5 — 7 cm. gjennemsnit,
der ikke er hult men fyldt med den sodeste marv. Naar rorene er
afskaarne sondermales de mellem valser, hvorefter saften indkoges,
blandet med saltvand, og afsætter siden det raasukker, der overfores
foråt raflQneres ved de europæiske sukkerfabriker.
I Nordamerika benyttes saften af sukkerlonnen (maple) paa samme
maade, ligesom hvidbeter benyttes til sukkeravling i Europa. Men
rorsukkeret er dog altid det ypperste, og deraf udfores aarlig betyde-
lige kvantiteter i form af raasukker.
Nærmest i forbindelse med sukkeravlen staar vingjæringen og til-
lavningen af berusende drikke, hvilken skik ailigevel er saa ældgam-
mel, at selv Noah tillægges opfindelse af vinen, og det fortælles om
ham, at han tog sig en og anden rus, da han var kommen til ro efter
sin vovelige seilads paa syndeflodens bolger. Og i den græske gude-
lære er Dionysos den forste vindistillator og en værdig representant i
de glade brodres lidt fugtige aftenselskab.
Hos alle folk, baade vilde og civiliserede, har man sine mere eller
mindre simpelt tilvirkede berusningsmidler, enten direkte fabrikerede
af narkotiske og berusende plantesafter, saasom opium, eller lavede
vedgjæring,destillation og tilsætning af berusende midler under selve
lædskedrikkens tilberedelse.
Vinen er den ædleste ligesom ogsaa den ældste af alle menneskenes
stimulerende drikke. Thi vinranken der oprindelig antoges at stamme
fra Kaukasus, har været det kaukasiske folks ledsager og som folge
deraf udbredt sig til alle de lande, hvor druerne kan modnes, og vin-
tilvirkningen lonne sig.
I vore dage gaar vinranken i nord til 51 graders norlig breede ved
Rhinfloden, paa vestkysten af Frankrig til Nantes ved 47^, i ost i
Schlesien til 49^ , hvorefter dens grændser strækker sig til Kina og det
Kaspiske hav. Og mod syd gaar den paa de Kanariske oer til 27 ^,
folger derpaa den afrikanske kyst til Egypten og Persien 29^, hvilket
saaledes i nord og syd udgjor deus belte paa den gamle verdens nord-
lige kontinent. I Nordamerika, hvor indenandske druer dyrkes til
vintilvirkuing, gaar disse ikke hoiere end til 87^ i Ohio, til 88^ i Ny
Kalifornia,medens dens grændse mod syd er 26^ i Ny Biskaya og 82 ^
i Ny Mexiko.
I den sydlige hemisfære gaar vinranken ikke længer end til 40^ syd-
lig bredde, dyrkes i Chili og Buenos Ayres, gaar til 34^ paa Ny Hol-
land og ved Gap, der er bekjendt for sin fortræffelige vin, idet man i
hele jordens varme bælte og mellem vendekredsene erstatter druens
meget besungne drik med den ligesaa fortræffelige palmeviu, der
i forskjellige tragter tilberedes af forskjellige palmesorter.
318
MENNESKET
Hnnblomst. Hanblomst. Humle.
Af palmevin i forening med ris og rorsukker destilleres arrak. Og
af sukkerrørets saft samt affaldet ved siikkertil virkningen destilleres
rum, hvilke begge mere nærmer sig til brændevinets egenskaber, men
har en langt ædlere smag og finere bestanddele, hvorfor ogsaa disse
mellemting mellem vin og brændevin er bleven favoritdrikke, idet de
blandes med vand og sukker og udgjor den nektar, der hentes fra
punchebollen og toddyglasset ved vore muntre drikkelag.
I Mexiko har man en nationaldrik, der kaldes Pulk, og som laves af
saften af den hundredeaarige agave eller aloe, som ogsaa for den sags
skyld dyrkes i stor skala. Naar planten bliver otte aar gammel, blom-
strer den sæivanligvis, og da afskjæres centralknoppen af den grove
blomsterstengol. Deraf rinder en yppig saft i flere maanederstid og
selve stengelen naar ofte en hoideaf 10 meter. Denne saft blandet med
vand skal være en lædske-drik, men gjennem gjæring bliver den vin-
Tignende og berusende og skal have den behageligste smag.
Paa sydhavsoerne findes darimod en anden berusende drik, der kal-
des ava, og faaes af roden og planten af en slaga peberplante. Denne
drik er saa berusende, at selv de, som er vante til den, ofte maa give
tabt og bliver drukne af et eneste glas.*)
Medens man paa Kamtschatka og hos andre ostlige polarfolk skal
berede en berusende drik af en giftig og berusende sopart, samt hos
mango folkeslag af gjæret melk, som kaldes kumiss, saa pleiede nor-
*) Avadrikken tilberedes af Piper amethysticum og cocoablade faaes
af Érythroxqylon Coca, ligesom betleblade af Piper Betle. Hampen,
hvoraf haschisch laves antages at være Cannabis indica.
MENNESKET 319
dens gamle indvaaDerø at brygge ol og m jod, hvilke drikke gjordes vel-
smagende ved honDiiig, meu berusende ved tilsætning af narkotiske
dekokter af humle, porse og andre tilgjængelige væxter, idet bier og
porter horer til den nyere tids opfindelser.
Brændevinets oprindelse er ubekjendt, og dets brug i Sverige skal
skrive sig fra Gustav den Istes tid, da det for biot benyttedes som
medicin og forebyggelsesmiddel mod pesten; maaske endog fra sorte
dodens dage. Virkniugerne af denne fordærvelige og fristende drik
er ingenlunde ubekjendt hverken for samfundet eller for de enkelte
hjem, hvor nod og elendighed har været dens stadige ledsager.
Det vilde saaledes være en velgjerning for alle nordiske folk og
maaske aller mest for polarfolkene, om brændevinet kunde fortrænges
af et bedre og uiindre skadeligt surrogat, der, uden at have denne de-
moraliserende indflydelse, havde evne til at oplive sindet og opmuntre
sjælskræf terne. Thi nordboerne behover imellem en stimulans mod
klimatets haardhed og arbeidets tyngde.
Man har dog endnu et andet pirringsmiddel, nemlig opium, der i
vore dage spiller en stor rolle i hele den osterlandske verdenshandel
og har en endnu værre indflydelse paa folk, der benytter det til daglig
brug, end brændevinet hos os, paa grund af sine hoist giftige og bedo-
vende egenskaber. Opium er egentlig den i solen stivnede melkesaft
af valmueplantens frohus, isærdeleshed af en hvid afart, der dyres
meget i osterlandene. Og som berusningsmiddel roger man denne
opium i piber,af hvike en eneste skal give en ordentlig rus af særdeles
behagelig beskaffenhed. Men alle opiumsrogere bliver slappe for
tiden og endnu ynkeligere vrag end vore værste brændevinsdrikkere.
Derimod er opium et af lægekunstens kardinalmidler, og dens rette
plads er ved sygesengen efter lægens recept,thi her er dens velgjorende
virkning ligesaa forbausende, som dens daglige brug er en fortsat for-
giftningsproces.
Paa samme maade tygges bladene af flere narkotiske urter, som til-
fældet er med tobak hos os og bettlepeberbladet i osterlandene. Og i
Sydamerika benyttes almindeligt coca eller bladene af en der voxende
plante, ved hvilken man hensættes i en yndig og drommende dvaletil-
stand uden egentlig at fole sig beruset. Tilslut maa man nævne det
eiendommelige og næsten til sagn henhorende haschisch, et preparat,
der antages at være de gamles Nepenthe og laves af et slags oster-
landsk hamp. Dette berusningsmiddel, der hovedsagelig benyttes i
Egypten og Arabien, skal være det behageligste af alle og hensætte
dem, dernyderdeti den yndigste lyksalighedstilstand af himmelsk ro,
salighed og glæde.
Rugskjæring ved Ruovesi i Finland.
XXII.
AGERBRUG OG HAVEDDYRKNING.
Vi har for antydet, hvorledes kornsorterne og jordbruget etaar i et
vist forhold til dedrikke,der benyttes i det menneskelige hverdagsliv,
saa at alle de lande, hvor man dyrker ris, har palmevin som drik,
hvor hvede og maisbrod er det daglige næringsmiddel, udgjor vin eller
pulk den daglige lædskedrik,og at kornmaltet i alle nordlige klimater
tager druens plads til tilvirkning af et mere tarveligt, men dog ei
usundt forfriskningsmiddel.
Blot ved en særskilt behandlingsmaade faar disse drikker berusende
virkning, vin saavel som ol; men paa samme maade som man i brod-
frugttræets egentlige hjemland, nemlig paa sydhavsoerne, beruser sig
med avadrikke, saaledes udgjor nu ikke mere oiet, men brændevinet
nordboernes egentlige berusningsdrik og forfærdelige slaphedsbe-
fordrer.
Thi medens vinen opliver, forfrisker, hjælper paa humoret og inde.
holder nærende stoffe, saa er brændevinet kun pirrende og en odelæg-
gende gift, ligasom opium, der dog virker mere bedovende.
Men i alle vore vegetabilske næringsmidler, især i dem, der benyt-
tes til brod eller brodsurrogat, findes et ophidsende stof,der afsondret
fra sig selv er en pirrende eller dodelig gift, men som blandet med
sukker, stivelse og andre nærende stoffe synes at virke heldigt paa le-
320
%
MENNESKET 821
gemets velbefiudendo og v»r« et n<3dvendigt pirriDgsmiddol under
livets udvikliDger.*)
Dette alkohol findes saavel i vinen som i sædekornet, i rodvæxterno
som i frugtsorterne, paa samme maade som man har morfin i opium
og stryknin i andre mediciner, og dog er disse sidste stoffer de forfær-
deligste og mest odelæggende gifter, paa samme tid som de i visse for-
bindelser udgjor kraftige lægemidler.
Paa samme maade indeholder græsets stråa ikke hlot sukker og sit
stivelsestof, men ogsaa kisel eller kiselsyre og andre, som man synes,
mindre nærende bestauddele, men som dog rimeligvis er af stor betyd-
ning for de græaædende dyrs velbefindende. Og det er rimeligvis en
storre end almindelig kiselgehalt, der gj6r,at det store teaktræ fra 6st-
asiens skove er bedre til skibsbyggeri end noget andet træ derved, at
det bedre modstaar forraadnelse i de varmere farvande.**)
Medens landbrugskemien giver underretning om planternes bestand-
dele og de stoffe, som hver enkelt plante behøver til næring af jorden,
saa bar vore kemikere ogsaa paa grund deraf inddeltvore sædsorter og
agervæxter i visse klasser efter de grundstoffe, som hos enhver er de
overveiende bestanddele.
Ifolge Liebig er denne inddeling hovedsagelig som folger: a) kali-
væxter, der i betydelig mængde indeholder lose alkaliske salte; hid
horer malurter, rod og hvidbeter, kaalrabien, gulleroden, poteten og
maisen; b) kiselvæxter, i hvilke kiselsyre er overveiende, og til hvilke
horer saavel græsset i almindelighed som sædvan lige kornsorter,
*) Gifterne er enten pirrende, saasom alkohol og de fleste metal-
salte, specielt arsenik, kviksOv ra. fl., eller narkotiske og bedovende
som opium og en stor del plante gifter. En del melkesaftige planter
er meget giftige, især blandt umbellater, euphorbiaoeer, uriceer, ra-
nunculaceer, solanaceer, apocyneer m. fl. I Europa har man Ranun-
culus Thora, i Asien upasgiften af Antiaris toxicaria og Strychnos
Tinte, Ignatia, Nirbisia Bisma m. fl , i Afrika euphorbiaoeer, i Syd-
amerika det stærke gifttræ Hippomane Mancinella, i Nordamerika
Rhus venenata og andre, hvormed de vilde folkeslag forgifter sine pile.
De animalske gifter er dels saadanne der avles inden dyret sel v, og
som tilborer dets natur, samt overfores ved bid eller stik, saasom or-
megift, bi og hvæpsegift, skorpiongift m. fl. Disse gifter virker i for-
hold til den mængde, som erholdes deraf. Dels er de animalske gifter
saadanne, som opkommer ved sygdom, og er smitsomme og odelæg-
gende for organismen, saasom koppegiften, rabies og den syfilistiske
gift m.fl. Her afhænger det ikke af kvantiten af gift, der erholdes,
idet demindste giftkorn medforer lige store forgiftninger. Disse gifter
skriver sig fra infusorier, eller skadelige smaa organismer i luften og
vædsken, der afsondres fra et saar.
**) Et let lag af kisel findes paa træerne og buskernes grene og
bark, hvilket i vore lande hindrer dem fra at fryse.
322 MENNESKET
hvede, rug, byg og havre; c) kalkvæxter, der fornemmelig indeholder
kalksalte, hvortil hOrer klOver, bOnner, ærter,vikker og tobaksplanten.
Som folge af kjendskabet til plaoternes hovedbestanddele kjender
maD saalades deres behov og næringsmidler og kan beregne, hvilken
jord, der egner sig for hver enkelt væxt, samt hvorledes jorden skal
gjores frugtbar og brugelig for den sæd, man vil avle, paa samme tid
som videnskaben lærer os ved hjælp af andre midler at erstatte de
stoffe som jorden har tabt ved planternes opbrugning af dens kemiske
nærende stoffe.
Gjodning og vexelbrug horer til disse jordens forbedringsmidler.
Som regel autages det i almindelighed at man efter en kaliplante
lader en kiselplante folge og efter denne en kalkplante, ved siden af
meget andet, hvorom landbrugsvidenskaben i vore dage giver de mest
oplysende og vidtloftige oplysninger. Men naar vi taler om landbruget,
saa maa vi ikke forestille os, at dette drives paa samme maade eller
har gjort de samme fremskridt i alle dyrkede egne af jorden, da det
tværtimod har en ganske forskjellig karakter efter folkeslagenes for-
skjellige udviklingsgrader.
Naar der er sporgsmaal om jordens ulige frugtbarhed, bor man ikke
overse den nu sjelden overtænkte men dog vigtige omstændighed, at
menneskene selv har gjort hele landskaber og verdenstrakter 6de og
ufrugtbare ved helt og holdent at udrydde skovene, naturens prydelse
og den nodvendige beskyttelse for alt andet planteliv. Store stepper,
6de lyngheder og n6gne kyststrækninger har været frugterne af denne
udryddelseslyst. Begyudt i Asien har skovodelæggelsen fortsat i Eu-
ropa og holder nu som bedst paa at gj6re sin runde paa de amerikan-
ske kontinenter, der mere og mere begynder at blive skovlo^e, alt
eftersom de faar tid til at blive tilborligen udhuggede af de indvan-
drende europæer.
Al jord lader sig egentlig dyrke, saalænge den bestaar af oversv6m-
melsesleier, og ei af nogne granitklipper, dog med mere eller mindre
besvær og storre eller mindre afkastning, idet man dog maa undtage
de lande, der tilh6rer den evige kuldes uboielige regioner og som saa-
ledes blot kan beboes af polaregnenes nomadefolk Naturen lader sig
her ikke længere boie under menneskenes hænder, idet den frosne jord
aldrig tiner op. De sydlige polaregne med sine umaadelige ishav,
hvor blot et land findes nærmere polen, er endnu mere 6de, end de
nordlige.
I de sydlige lande og alle varme klimater paa jorden, hvor naturen
gjor alt, behover mennesket f6lgelig blot at gj6re lidet for sin forsdr-
gelse og selvophold. En liden jordklat er dem tilstrækkelig for hele
familiens 6konomiske velfærd, da sæden giver hundredefoldig afkast-
ning og det uden andet besvær end at hOste det udsaaede sædekorn.
■
MENNESKET
323
Alligevel sukker en stor del af disse landes indvaanere under den
yderste fattigdom og tilbringer sit liv i den sloveste ligegyldighed,
fordi do regjeres af despotiske styrelser, vanvittige love og fordommens
magt med dens dybt fortrykkende herrevælde.
Saaledes er det for nærværende med de gamle kulturlande i osten,
Persien, Chaldæa, Syrien og endog Egypten, hvor sædafkastningen
fordum opgik til 200 ja 500 fold, men hvor saavel landbrug som alle
andre næringsveie nu har sunket ned til en ubetydelighed, som folge
af folkets stadige politiske fortrykkelse og slaviske samfundsforhold.*)
Man maa derfor bemærke, at om ikke naturen saa rigelig udstroede
sine gaver over disse forkuede folkeslag, saa skulde de sulte ihjæl og
gaa til grunde i fattigdommens elendighed.
Vandtrampeværk fur risavling i Japan.
Den tropiske regntid,der indtræfifer regulært ofte paa bestemte dage
1 de maaneder af aaret, da heden ellers skulde være uudholdelig, me-
dens den nu kjolnes og forfriskes ved denne naturens velsignelse, er
meget gunstig for risavlingen, hvor man udsaar sæden i den fede gytje.
Og da denne sæd kræver megen fugtighed og trives bedst i den fugtig-
ste jord, saa ser man som oftest rismarkene halvt oversvOmmede, og
da voxer risen bedst. Ligeledes er det klart, at i alle lande, hvor krea-
*) Jordens tidligere overdyrkning og skovenes udryddelsQ bidrager
ogsaa til dens nuværende magerhed.
324
MENNESKET
MENNESKET 325
turene hele aaret rundt har det yppigste sommerhete, kan der ikke
være tale om uogen hoslaat eller indsamling af noget foderforraad,
hvorfor halmen og avnerne samles i store dynger foråt brændes,hvor-
efter asken benyttes som gjodning for de frodige ågre.
I fortiden og maaske paa visse steder endnu i vore dage benyttedes
oxen eller andet kvæg til at trampe kornaxene istykker, paa en under
aaben himmel anlagt flade, hvorfor det ogsaa i den mosaiske lov for-
bydes at binde munden paa oxen, som træsker, idet man ellers ofte
forsynede disse træskere med næsegrime. I delande,hvor der var lidet
regn, saasom i Egypten og Middelhavslandene forsogte man at gjore
jorden frugtbar ved kunstig vandning af forskjellige slags. I Egypten
f. ex. faar jorden sin frugtbarhed gjennom Nilens oversvommelse, og
disse vandmasser ledede man gjennom kanaler og sluser i alle ret-
ninger.
Paa samme maade maa man i nedre Italien og paa Sioilien med
haandkraft eller ved hjælp af kostbare maskiner vande sine ågre, idet
en brændende sommersol fortorrer alt, og giver de torstende marker et
vissent udseende. Dog horer to indhostninger om aaret til de varmere
landes fordele, og saaningstiden afpasses da efter det periodiske regn
eller andre lokale omstændigheder. Men i de mere tempererede lande
med omvexlende klimat og foranderligt veirlig,maa man indrette sit
landbrug efter aarstiderne, og vaaren er saaningstid, sommeren væxt-
perioden og hosten beregnet for indhostningen.
For nærværende er Europa og en del af Amerika de mest opdyrkede,
saa at landbruget i disse verdensdele har erholdt sin storste udvikling,
uagtet alligevel meget staar til båge og agrikulturen endnu synes at
have mange udviklingsstadier at gjennemgaa. Men i de fleste verdens-
dele ligger endnu uhyre landstrækninger og venter paa en indvandring
af flittige og agerdyrkende folkeslag.
Ogsaa i vort norden har det gamle teigeskifte og lappeværk i land-
brugsveien maatte vige pladsen for fornuftigere briigsmetoder. Man
har, idet man har lært at indse jordens værdi, lagt sig betydelig mere
efter landbruget og tåget sig de andre steder gjorte erfaringer til nytte.
Begyndende med enkelt drift og efterat have fortsat med vexelbrug
og kloverdyrkningjhar vort lands jordbrug gaaet fremad med kjæmpe-
skridt og mangedoblet vor kornproduktion, paa samme tid som agri-
kulturen udvikles til videnskab.
Man forbedrer sin jord ved mergel og en passende blanding af kalk-
artede bestanddele. Man har lært sig at drænere med sten og rorled-
ninger foråt aflede det overflødige vand, medens man frembringer den
rigeste hOst ved anvendesle af saadanne gj6dningsmidler som gibs,
benmel, guano, salter og alkalier, paa samme tid som fjOset produce-
rer et rigt forraad af naturlige gjodningsstoffe.
826 MENNESKET
Man har dog al grund til at antage, at disse forandringer kun er
forlobere for endnu storre og betydningsfuldere, da det forst er nylig,
at virkelig videuskabelige forskninger er begyndt paa dette omraade
og kemien tåget i agrikulturens tjeneste.
Men disse landbrugets fremskridt og jordens værdifuldbed har ogsaa
sin skyggeside og sine betydelige ulæmper; thi derved er det blevet
mere og mere umuligt for den fattigere arbeidsklasse at skatife sig hus
og hjem eller en mere selvstændig stilling. Dette foranlediger saaledes
en klasse-forskjel mellem jordeiere og arbeidsfolk, der paa den ene
side fostrer hovmod og paa den anden fornedrelse, for ikke at tale om
den efter vinding higende og overdrevne spekulationslyst, der ude-
stænger alle ædlere og hoiere sysselsættelser for vindesygens skyld.
I nær forbindelse med landbruget staar hortikulturen og den mere
eller mindre udviklede havedyrkning, der begyndte med en kaalmark
og i mangfoldige retninger har udviklet sig til de skjonneste anlæg,
idet blomsterdyrkningen er en af civilisationens skjonneste ledsagere.
Thi netop derved, at havedyrkningen har været ledet af skjonhedsan-
sen, er den bleven en dannende kunst, en naturens arkitektur med
forskjellige bygningsstile; det er poesien, som antager en ydre form i
naturens blomsterhaver.
Havedyrkningen blev fra begyndelsen ligesaameget paaskyndet af
trangen til madnyttige og sunde planter som af kjærlighed til natu-
rens skjonhed; man dyrkede vilde planter, der var indsamlede for hel-
bredens eller kjokkenets skyld, og til udvidelse af haverne, i hvilke
ogsaa en og anden vakker og vellugtende blomst indfortes som en
duftende prydelse og til glæde for oiet.
Hertil kom ogsaa dyrkningen af bærbuske og f rugttræer, hvilke man
lærte at forædle gjennom podning og fortsatte omplantningen, medens
forbindelsen med fremmede lande medforte nye plantefostre til dyrk-
ningsforsog rundt fædrehjemmet.
Havedyrkningen florerede allerede hos grækerne,der indforte mang-
foldige blomster og træsorter fra de østlige folkeslags haveplantninger,
især fra Persien, hvorfra ogsaa en stor del af vore ædlere æblesorter,
pæretræet, aprikosen, mandeltræet og hestekastanien skal skrive sig,
og gjennem lange tider var de arabiske folkeslag bekjendte for sin
udviklede havedyrkning.*)
Fra selve den sagndunkle fortid har man jo beretninger om Semira-
mis's hængende haver i Babylon, der regnedes blandt den tids under-
værker, og man kjender overhovedet ikke et eneste kulturfolk,der ikke
har havt sans for havekunsten og naturens forskjønnelse. Men fra
grækerne overfortes smagen for havedyrkning til romerne, der igjen
*) Mandeltræet antages oprindelig at skrive sig fra Afrika, heste-
kastanien fra Afganistan og Tibet, valnOdtræet fra Persien.
«
MENNESKET
Plioenix caiinnenBls
Cnlcpolarift hybriHn
Begonia rex.
Jfo^'» jarnosd
K'<>B ti}» Cjintc r b n ryfl iu|
328
MENNESKET
Oren af Bomuldsplant©»,
Linet,
MENNESKET
329
Kakaotræ (Theobroma cåcao).
udbredte kunsten til de spredte kolonier under keisertiden. Og paa
denne maade gik den lidt efter lidt fra land til land i samme grad,
som folkene civiliseredes og udviklede sig.
Vinranken, der fra Kaukasien og Levanten overfortes til Græken-
land og derfra til hele Sydeuropa^skal allerede meget tidlig have været
dyrket af romerske kolonister ved Rhinflodens bredder. Oliventræet
er kommen til Sydeuropas folk fra Syrien og Palestina, ligesom citro-
nen, apelsinen og pomeransen fra Persien og Østerlandene
Ogsaa de under middelalderen omreisende kristne missionærer bi-
drog til kulturplanternes forogelse, og det var sandsynligvis gjennem
pillegrime og munke, at klosterhaverne fik en del af de planter, som
paa den tid anvendtes til lægemidler, og tillige adskillige andre klos-
terplanter og kjokkenvæxter fra de europæiske fjeldlande.*)
*) Ligesom mennesket har flyttet mange vakre og nyttige planter
med sig og udbiedt plantekulturen overalt, endog undertiden mod sin
vilje, idet meget ugræs har fulgt med fremmed sæd, saa har det ogsaa
gjennem sin dyrkning eller sin odelæggelseslyat udryddet andre.
Mange hjemlige vilde planter udryddes ved dyrkning, hvorpaa Eng-
lands nu saa fattige flora er et godt exempel. Undertiden tager andre
udenfra deres plads. En mynte, Mentha rubra, var fOr almindelig i
England, men findes nu ikke vild i hele verden, uden paa nogle steder
i Skaane. Den skaanske Betonica er ogsaa snart uddoet. Peia sarnmo
330 MENNESKET
Mimosa indica.
MeD det var fornemmelig efter reformationstideD og som en folge af
den udvidede sofart og verdenshandel, at hortikulturen antog en mere
storartet karakter, især hos hollænderne, hvor blomsterdyrkning og
havestel blev en ordentlig nationalindustri. Liljer og hyasinter ind-
samledes fra de med disse pragtfulde planter smykkede marker ved
Middelhavskysterne, hvor Solomon i al sin herlighed ikke var klædt
som en af dem. Og efterat tulipanen aar 1559 overfortes fra det tyr-
kiske Levanten, kom den til at blive hollændernes modeplante,den de
har dyrket med luxuries yppighed lige til vore dage.
Og gjennem sine udstrakte kolonier og handelsforbindelser blev
' Holland i aarhundreder det laud, hvor alle videnskabsmænd og have-
dyrkere sogte at forskaffe sig storre praxis og udvidet erfaring. Selv
Linné, den botaniske videnskabs mester, har for sin forste beromthed
at takke den rige bankor Cliffords verdensberomte haveplantninger ved
Hartecamp.
Men i vore dage har englænderne tilrevet sig herrevældet i hortikul-
turen saavel gjennem sine storartede anlæg og sin i alle retninger
udvidede blomsterdyrkning, som ogsaa gjennem sine med uhyre be-
kostning og elegance opforte drivhusbygninger, medens de udsender
den ene plantesamler efter den anden til alle mindre bekjendte trak-
ter af jorden foråt indfore nye planter, der senere kommer til at spre-
des paa Europas blomstermarkeder.*)
maade udryddes visse dyrearter aldeles. Vi har allerede nævnt flere,
og andre kan let tilfoies, saasom stenbukken i Europas alppr, alkerne
(Alca impennifi) i Nordishavet, og kivi-kivi (Apteryx australis) paa
Zeeland, hvilke snart udryddes paa grund af den hOie pris, der betale»
for deres skind og ekeletter.
*) Vi kan her ikke undlade at nævne et og andet af dø planterigets
undere, der forekommer i den vilde natur. Deriblandt regner vi: 1)
MENNESKET 331
Deu gamle franske havestil med rette gange og retvinklede rabatter
©r ogsaa bleven forkastet, siden man har Jært at pryde naturen med
en romantik, der hentes fra landskabsmaleriet. Slyngende gange med
Eiendommelig væxtmaade hos visse træsorter i varmere lande. In-
diske tempeltrær (Ficus indica, religiosa m. fl.) skyder grene ret ud
fra stammen, og fra disse grene voxer igjen en stamme ret mod mar-
ken, nedhænger der og bliver et nyt træ, der danner sin egen krone og
skyder grene, der voxer videre paa samme maade. Et eneste træ dan-
ner saaledes en hel lund, der er sammenhængende mod modertræet.
De indfodte kalder disse træer hellige og benytter lundene til templer
og offerlunde. (Alle gamle folkeslag har saakaldte hellige træer; saa
var forholdet med laurbærtræet, egen, asken mistelen m. fl.) Aiidre
paa torre steder voxende palmelignende trær, saasom Pandanus, sky-
der tykke luftrodder fra midten af stammen skråas ned mod marken,
rodfæster sig deri og holder stammen paa alle sider fast ligesom
stramme kabeltauge. Mærkelig er den ved sumpige havbredder vox-
ende træsort Rizophora. De modne frugter bliver siddende, men sky-
der en tyk rod, der trænger ned i leren, og naar frugten losner, staar
planten allerede i væxt. 2) Mærkværdige blade. Hid horer vand-
planten Oiividrandra fenestralis fra Madagaskar, hvis blade mangler
prenchym og udgjor et net, lignende brabantske kniplinger flydende
paa våndet. Vandplanternes flydende læderagtige blade har paa un-
dersiden for det meste luftblærer og forhindres ved et oljeagtigt stof
fra at blive vaade paa oversiden. Bladene paa Victoria regia har en
opstaaende kant, er 1 — 1| meter brede, og saa stærke, at man har
gtillet et fem aars gammelt barn paa et blad uden ar bringe det til at
synke. Andre planter er forsynede med poser til vandbeholdere. Mær-
kelige er Nepenthes destillatoria og Phyllamphora paa Ceylon og de
ostindiske oer. Den rankelige spids af de smale blade ender i en
kande forsynet med laag, i hvilken vand og dug opsamles Hver
kande indeholder 80 — 50 gram vand, og 8—10 kander kan slukke et
menneskes torst, hvortil reisende i disse torre egne ofte benytter dem.
Laagena er aabne om dagen og lukkede om natten, og ved en vis tid
paa dagen vendes kanden op og ned, saa våndet kan rinde ud. Gepha-
lotus follicularis paa Ny Holland har særskilte blade og særskilte
vandbeholdere, og slægten Sarracenia i Floridas torvmyre har ingen
blade, men med laag tillukkede poser. 8) Planternes bevægelser. En
del blade er i stadig bevægelse eller saa folsomme, at de trækker sig
sammen, naar noget kommer dem nær Mest bekjendt er Desmodium
gyrans (Ostindien), af hvis tredelte blade endefligen stadig bevæger sig
op og ned og sidefligerne kredsformigt, tilligemed Mimosa pudica og
sensitiva (Brasilien), hvis blade trækker sig sammen og vender sig
nedad ved den mindste berorelse. Dette er forholdet med mange an-
dre af papillionaceernes familie, der ialmindelighed har folsomme
blade. Dionæa Muscipula i Sydkarolinas torvmyrer har ægrunde, i
kanten stivhaarede blade, der ved beroring lægger sig samuien med
haarene mellem hverandre, ligesom foldede hænder, og fanger paa den
maade fluer og insekter. Læben hos en orchide, Megaclinium falca-
tum, bevæger sig altid op og ned. Flere blomster har folsomme og
bevægelige kjonsdele Mange er desuden folsomme for lyset, ligesom
bladene og aabner sig blot i solskiu og en vis tid paa dagen, medens
332 MENNESKET
smilende græstæpper, paa hvilke uregelmæssige oaser af blomster-
grupper, buske og træplautuiDger daDiier den behageligste afvexling
og tilhorer vor tids havekuDst. Det er naturen selv forskjonnet under
blomsterdyrkningen.
Af alle vore talrige blomster fra alle verdensdele vil vi kun nævne
en, nemlig georginen, der forst 1787—1788*) opdagedes i Mexiko og
oversendtes til Madrid samt paanyt 1802**), da den sendtes til Ber-
linerhaven som en simpel og lidet anseelig blomst, hvis betydning
man da ikke kunde forudse. Den blomstrede i Sverige 1810, og den
andre blot blomstrer om aftenen eller natten og i tykt veir. 4) For-
anderlige blomster. Enkelte blomster forandrer farve flere gange om
dagen Hebiscus mutabilis er om morgenen hvid, om middagen rod og
mod aftenen bleg. Ipomæa Learii er om morgenen azurblaa, om mid-
dagen rodblaa og om aftenen violet. 5) Talrige blomster har i særde-
leshed palmerne. Kamfer udregnede, at en daddelpalme havde 12,000
hanblomster, og Humboldt at en Alfonsia oleifera havde 600,000
blomster paa en gang. I Gharlottenburg ved Berlin blomstrede en
Agave americana med 4,820 blomster paa en gang. 6) Store blomster
er Rafflesia Patma og Arnoldi paa Sumatra og Java. De er soplig-
nende snylteplanter paa rodderne af Cissustræerne og begynder under
deres bark som en knudelig svulst; barken revner og en stor knop
uden stilk, omgiven af skjæl, aabner sin blomst af ca. 1 meters dia-
meter. Humboldt saa gutter i Sydamerika benytte en rod aristolochia
til huer. I 1846 blomstrede i Orebro en Cereus triangularus eller nyp-
ticalus, hvis blomst havde en diameter 87 cm. og en omkreds af 1 15
meter. Helianthus colossus har ofte 45 cm. diameter og 12 cm lange
straaleblomster. 7) Blomsternes lysskin. Visse blomster, især gule
og brandgule, viser efter solnedgangen et svagt glinsende lysskin, alle-
rede observeret af Linnes datter, ligesoui det senere oftere er iagtaget;
dette viser sig hos den brandgule lilje, ringblomsten, solrosen, fioiels-
blomsten m. fl. Mange soparter ligsom melkesaften af Euphoriba
phosphorea (Brasilien) lyser i morket. 8) Planternes varme. Alle
planter har en vis livsvarme, endog træerne i vintertiden; men visse
blomster udvikler under selve blomstringen en forhoiet varmegrad,
isærdeleslied familien aroideer. Arum italicum, Galadium odoratum
m. fl. Victoria regias udsprungne blomst havde 36°, da luftens tem-
peratur var 18 — 20°. Denne varme kan stige lige til 25°, hoiere end den
omgivende atmosfæres. Ved froenes groen sker ogsaa varmeudvikling,
ligesom hos de orme, der ruger sine æg saasom Python tigris m. fl. 9)
Væxternes brændehaar, hvormed mange især af loaceæ og urticeæ, er
forsynede, afstedkommer giftige iritationer. Lechnault brændte sig
i Kalkuttas haver paa Urtica crenulata og fik inden en time ulidelige
smerter, armen svulmede op og krampe opstod. Smerten vårede i ni
dage. Paa oen Timor findes en nesle, der kaldes djævelshid og for-
aarsager doden eller aarelange lidelser. Flere træer bland Fius og dil-
leniaceæ har saa skarpe blade, at de i torret tilstand kan benyttes
som file.
*) Af Mocino og Sesse.
**) Af Humboldt og Bonpland.
MENNESKET
S38
fOrste dobbelte georgine saaei i Tyskland 1808, hvorefter denne vakre
pragtblomst har udviklet sig til stor skjOnhed med nsesten ubegrsend-
sede farveforandringer.*)
Paa samme maade har den nyere tid erholdt saa mange skj6nne og
interesante blomsterplanter, af lupiner, memophier, collinsier, gillier
og mangfoldige let dyrkede sorter, fornemmelig fra det ostlige Kali-
fornien og nordvestlige Nordamerika, gjennem den uudtrættelige men
for tidligt bortrykkede engelske botaniker og plantesamler David
Douglas, der i aarene 1880 — 85 undersogte disse da 6de trakter, der nu
er blevet guldland, hvor man ei samler blomster, men finder guid.
*) En af de pragtblomster, dor er bleven gjenstand for kultur i
de senere tider er Victoria regia, en stor vandplante, lignende voro
nokkeroser, dyrkede i særskilt dertil opforte huse, med vandbasiner.
Den tyske botaniker Hanke opdagede planten 1801 i en indso nær
Amazonfloden i Brasilien, men ban dode under reisen og væxtstedet
tabtes. Aar 1832 gjenfandt Poppig stedet, og aar 1820 fandt d'Orbigny
samme plante i Marmorfloden i provinsen Corrientes. Aar 1837 sendte
Robert Schomburg en tegning af denne plante fra Guyana til Eng-
land. To læger, Radie og Luckie, sendte fro til England 1849, og Vic-
toria regia blomstrede hos hertugen af Devonshire forste gang i
Europa den 8 November, 1849.
Borffen i ~6er1iB.
NedlægniDg af den traDsatlantiske telegrafkabel.
XXIII.
DAMPEN OG ELEKTRICITETEN.
"Stor er jorden, vrimler i græsset ei tusinde liv og i bolgens skum,"
siger digteren*); men hvor ofte borer man ikke uvidenhed forundre
sig over skabningens uendelige mangfoldighed og bevægelighed, som
den finder belt og boldent unyttig og bensigtslos, og synes ligeeom at
sporge, bvad bele denne berlighed egentlig skal tjene til. Der gives
nemlig mennesker, der tror, at alt det er bensigtslost, der ikke paa en
paatagelig maade kan være til nytte eller anvendelse i det praktiske
liv. Men for forskeren fremstiller skabningen sig i et ganske andet
lys, og ban finder, at alting bar sin bestemmelse, selv om denne forst
kan indsees eller fattes efter langvarrige undersogelser.
Egentlig burde man beiler undres over, bvad en stor del mennesker
har at gjore ber, da de synes at være uden noget bestemt maal og forer
et liv af letsindigbed og udueligbed eller af vildbed og barbari, som
gjor, at de bverken efterlader noget navn eller noget minde, undtagen
som dogenigter eller ynkelige forbrydere. Man finder visselig ogsaa,
at alle disse millioner infusorier, disse utaligo mikroskopiske vand-
dyr, der ved sine uendelige masser gjor selve verdensbavene lysende
eller forlener det rode havs flade med purpurglands, skulde være helt
og holdent betydningslose i den egentlige verdensudvikling.
Ligeledes, at de masser af koraller og bloddyr, som arbeid 3r i sine
skjulte værksteder paa havets bund, eller de umaadelige skarer af in-
sektlarver, som udvikler sig under sommervarmen, eller de fleste af
*) Schiller.
834
MENNESKET 885
fiskene i havet og fuglene i luften, ikke er andet end tilfældige liv,
som opstaar og forsviuder uden anden mening end den at have en ligø-
saa unyttig som kort tilværelse.
Paa samme maade skulde man finde, at jordens utallige planter —
man har f. ex. regnet over tusinde planteindivider paa en kvadratcen-
ti meters omkreds — er altfor overflodige, ligesom flertallet af insekter-
ne og mange af de hoiere dyrearter i almindelighed ikke betragtes
som andet end skadedyr, der maa være mere eller mindre udsatte for
den almindeljge udryddelseslyst. Kun i de lande, der er utilgjænge-
lige for menneskene, faar de vilde dyr være i fred.
Men vi har allerede omtalt, hvilken nyttig rolle saavel infusionsdy-
rene som korallerne spiller i skabelsens historie derved, at de danner
mergel eller sandrev til jordbrugets forbedring og opstabler hele ©grup-
per og lerleier til boliger og opholdsteder fcr menneskene. Uden de
lavere dyrs medvirken skulde vi saaledes ikke kunnet foretage nogen
mergling eller gibsgjodning og hellerikke havt noget kridt eller kalk,
og uden planterne ingen muldgjord eller torv, ligesom vi uden sofug-
lenes medvirkning ikke skulde kunne hente nogen Guano fra Syda-
merikas kyster, hvor disse tusindaarige leier er af betydelig rigdom.
Men paa samme maade som planterne er nodvendige for alle græs
og frugtædende dyr, og saaledes ogsaa for mennesket, saa er de ogsaa
en absolut nodvendighed for alle luftens indvaanere eller med andre
ord for alle de dyr, der blot kan leve ved luftens indaandning. Thi
luften, der bestaar af surstof og kvælstof, af hvilke det forste er nOd-
vendigt for aandedrættet og blodets forsyning med syre, medens det
andet er kvæleude, skulde sluttelig helt og holdent tabe sit surstof,
hvilket de luftaandende dyr snart skulde forbruge,om det ikke erstat-
tedes af træer og planter, der udaander syregas og fylder luften med
nye midler for det animalske aandedræt.
Og ligesom mugge og sop voxer paa forraadnede træstammer og ab-
sorberer de skadelige dunster, saaledes fortærer insekter, rovfugle og
rovdyr de dode dyrekroppe, hvis stank ellers skulde forpeste luften,
saa at selve forraadnolsen har sine nyttige afledningsmidler. Det maa
hellerikke tabes af syne, at rovdyrene hele dyrekjæden igjennem, fra
infusionsdyrene til ornen og loven, er en nodvendighed for naturens
ligevægt. Selve den paa indvider saa rige insektsverden skulde helt
og holdent overfloie os, om ikke larver og insekter var fode for tusind-
vis af fugle, der afhænger af insektsvæsener.
Hvad svalen, fluesnapperen og andre insektjægere er om dagen, det
er natskjæren og andre natfugle under de lyse sommernætter, og selv
de træborende insekter har sine mægtige fiender i hakkespætterne, der
med sine kegleformede næb hakker dem ud af deres hjemsteder i det
indre af træstammerne. Trækf uglenes tog staar saaledes i et vist for-
336
MENNESKET
hold til deres levnetsmidler, insekterne, thi svaleroe og polarstrand-
enes indvaanere soger hen til de lande, hvor de har rig forsyning af
fodemidler under vor nordiske vintertid.
Af det her saaledes i korthed anfCrte vil man let kunne forståa, at
baade det ene og det andet har sin betydning i verdensordningen. Men
hvor ofte er det ikke menneskets kortsynthed, som gjor^ at man be-
tragter en storre del af verden som et vistuok indholdsrigt, men unyt-
tigt forraadskammer?
Dampmaskin.
Hvem skulde alligevel for nogle hundrede aar siden kunnet dromme
om, at vandgasseu eller dampen fra en rjg^ nde kjedel skulde være
andet end en unyttig rog, eller, mere videnskabligt betragtet, en for-
dunstning af vand, der slutteligen stiger op i lette dampe og danner
taage. Men hvilken forbausende kraft er ikke dampen eller rettere
sagt vandgasen bleven i vore dage, da det er den, der driver næsten
alle menneskets mekaniske indretningerl
Med dampens indforelseer en ny epoke indtraadti den menneskelige
udviklings cg industris historie. Thi hvad der for maatte udrettes
med haandkraft og under utrolige anstrængelser, forrettes nu paa den
letteste og bekvemmeste maade med dampmaskiner. Mennesketalen-
tet har ogsaa med rastlos iver arbeidet paa at gjore dampmaskinen
anvendbar paa alle hold. Og man maa forbauses over de opfindelser
paa maskinvæsenets og mekanikens omraade, som er bieven gjorte,
MENNESKET
Dam ph am mer.
S38
MENNESKET
eaa man blot herfor maa anse begavelsen og opfiudelsesevnen for uud-
tOmmelige dannelsesmidler
Dampkraften skal forst være anvendt ved pumpeværk omkring 1700
aartallet. Den forste mere fuldstændige dampmaskine forfærdigedes af
englænderen Watt aar 1763, hvorefter den kom mere og mere i brug,
og opfindelsen af den ene maskine efter den anden har fortsat iudtil
nuværende tid.*) Men ikke biet paa industriens og fabrikernes om-
raade, men ogsaa som et kommunikationsmiddel er dampen af ver-
densbetyduing og sammenbinder daglig mere og mere lande, verdens-
dele og de fra hinauden af sondrede nationer ved dampskibe og jern-
baner.
Man paastaar, at en franskmand opofrede sin tid og sit talent paa
at opfinde kunsten at anvende damp til fremdrivelse af fart6ier,og da
han tid efter anden meddelte det franske videnskabsakademi de hel-
dige resultater af sit arbeide, blev han erklæret for gal og sendt til en
sindsygeanstalt, hvor han tilbragte resten af sit liv.
Hver ny sandhed og enhver forbausende opfindelse, som har frem-
traadt i verden, har fristet samme skjæbne,og deres forste forkyndere
har faaet bode med tabet af liv eller frihed. Og paa samme maade
berettes det, at en kunstner under den romerske keisertid paaviste, at
han havde opfundet at gjore glas ligesaa boieligt og anvendbart som
eolv, men at han for dene opfindelse fik smage bodeloxen.
En hævnende nemesis rammede Napoleon, til hvem Fulton tilbed
sin opfindelse at benytte dampkraften, men som afslog hans tilbud.
Napoleon modte nemlig det forste dampskib ved overfarten til St. He-
lena, og da han saa dette, erkjendte han, at det var dampens magt,
som han manglede foråt blive en uovervunden verdensbehersker. Men
han faldt ogsaa han, og al blodig storhed falder paa samme maade.
Hvad han modte med haaulatter og erklærede for galskab, havde dog
paa andre steder fundet sine mere heldige bearbeidere. Thi efter flere
gjentagne forsog opnaaede amerikaneren Robert Fulton at faa sin ide
*) Man arbeidede især længe paa at opfinde en maskine til udpump-
ning af vand fra de engelske stenkulsgruber. Denis Papin fra Blois
(f. 1647) arbeidede hele sit liv paa opfindelsen af saadanne maskiner,
uden at have fuldstændigt held med sig, og dode i armod. Thomas
Cowerby, forst grubearbeider og siden sOkaptein, opfandt en maskine
til at pumpe våndet ud af gruberne. Laassmeden Thomas Newcomen
og glasmesteren Johan Cawley i Dortmouth forbedrede denne, eller ret-
tere opfandt en efter Papins ideer konstrueret maskine, med damp-
pande, cylinder og piston, en dampmaskine, der arbeidede ved hjælp
af luftens tryk. Forbedringer af denne maskine foranledigede James
Watt (da fysisk instrumentmager i Glascow, siden fabrikant i Bir-
mingham) til opfindelsen af dampmaskinen i dens nuværende skikkelse.
Watt levede til 1819 og vandt ære og rigdom, ligesom han havde den
glæde at se hele Europa tillegne sig hans opfindelse.
MENNESKET
389
m K'i^u^^,z^^
340
MENNESKET
virkeliggjort, og gjeiiDein baru kom verdens forste dampbaad aar 1807
paa HudsoDflodeD i Nordanierika.*)
Morseske apparater.
«
Wheatstones system, (s. k. visertelegraf. )
*) Dampbaaden bed Clermont og gjorde den forste prOveseilads fra
New York til Albany den 4de september, 1807, kl \1 f. m. linder en
mængde tilskueres forbauselse og spændte opmærksombed.
MENNESKET
341
Autnnm.laloj-.:
Maxims glodeJampe.
Edisons nye dynamomaskine.
Stilads for elektrisk gadebelysiHDg
(Opstillet i San Jose i CalifoiDien.)
342
MENNESKET
Elektrisk hæiigelampe med tre IjIus.
Edisons gl6delampe (s. k. municipallampe), fastsat ved en vanlig lygtestolpe.
Flytbar glOdelampe. Swans glødelampe.
MENNESKET
343
Der medgik dog flere aar, for denne storartede opfindelse blev ver-
densbekiendt og indfort i den europæiske civilisation. Thi det forste
dampfartoi i Europa byggedes i England 1812, og det forste i Sverige
by-gedes af Samuel Owen 1819, hvoraf man kan se hvilke kjæmpe-
skridt denne opfindelse har tåget i de senere tider, da alle have og
floder vrimler af dampfartoier med hjul eller propeller.
Endnu senere er opdagelsen af dampens anvendelse til landbefor-
dring og opfindelsen af jernbanerne, gjennem hvilke ogsaa kronen er
sat paa værket og det store problem lost at udvikle verdens befor-
dringsmidler saaledes, at man med fuglens hastighed kan kcmme fra
sted til sted, og fra det ene land til det andet.
Voltas stabel.
Telefoner.
Sporveie af træ benyttedes ved de tyske gruber allerede omkring
1600 aartallet, og ved Newcastle i England fandtes en hestebane af
jern aar 1767. Allerede aar 1807 experimenterede Evans i Philadel-
phia med dampens anvendelse paa almindelige veie, men resultaterne
var ikke saa heldige, som han havde ventet sig. Den forste jernbane,
paa hvilken vogne dreves af lokomotiv, var Stockton-Darlington banen
i England, færdig aar 1825, hvor Stephenson var den forste, der be-
nyttede dampvognen. Dernæst kom Liverpool-Manchester-banen, oc-
trojeret 1826, og færdig 1830. Den forste jernbane i Nordamerika var
Quincy-banen i Massachusets, som blev færdig 1827. Og 30 aar effcer
dampvognens opfindelse fik vi den forste jernbane i vort eget fædre-
344
MENNESKET
MENNESKET 345
laDd.*) JernbaDearbeidet er nu saa laugt fremskredet, at behovet af
det slags komnmriikationsmidler for de fleste civiliserede landes ved-
kommende kan ansees som tilfredstillet. Ja, i vore hjemland, har man
efter manges mening bygget for mange jernbaner i forhold til landenes
produktionsevne. Adskilte steder forenes, steder kommer hinanden
nærmere, folk berores med folk, og der bliver en trafik, en vareudvex-
ling, en befragtning og en reisen, der ora det var bleven forudsagt for
hundrede aar siden, skulde være betragtet som et af de mest uopnaae-
lige verdensidealer.
Men en anden, aldeles usynlig og for almenheden i det hele ube-
kjendt kraft har frembragt ikke mindre forbausende ting i det almene
liv, end dampen, og denne kraft virker paa en mere ukjendt og beun-
dringsværdig maade end vandgasen. Vi mener nemlig elektriciteten,
som vor tid har formaaet at bringe til praktisk anvendelighed. Visse-
lig er tordenen en hoist voldsom og heftig naturkraft, naar elektrici-
teten dannes og slippes los i skyerne, hvilken foreteelse ogsaa i smaat
kan fremstilles med den elektriske maskine; men nogen praktisk brug
af denne elektricitet havde man ikke forstaaet at gjore, idet den kun
betragtedes som en forunderlig foreteelse eller i det hoiste anvendtes
til medicinske experimenter.
Det var forst efter opdagelsen af den elektriske strom og dens ind-
virkning paa jern, at man fik en virkelig praktisk anvendelse for elek-
triciteten. Om en kobbertraad dreies rundt en jernstang og en elek-
trisk strom ledes derigjennom, bliver jernstangen magnetisk. Denne
opdagelse gjordes af den danske professor Orsted aar 1820.
Grunden til den elektriske telegraf var herved lagt, men det prak-
tiske resultat blev amerikanernes eiendom, thi den forste elektriske
telegraf anlagdes i Nordamerika.**) Afstanden gjor her lidet eller
intet til sagen, thi den galvaniske strom iler paa telegraftraaden frem
med lynets fart og lader sig ikke opholde underveis, hvorfor medde-
lelser mellem stationerne blot er et oiebliks værk, feelv om disse ligger
tusinder af mile fjernede fra hinanden.
Gjennem den elektriske stroms kraft sætter man ved en trykning
paa en simpel indretning en anden mekanisme næsten samtidig i be-
*) Eidsvoldsbanen paabegyndtes 1855 og var færdig 1857.
**) Forst i det smaa af Gauss og Weber ved Gottingen 1883. Morses
alment antagne apparat kom i brug i Amerika 1837. Professor Samuel
Morse i New York udtænkte nemlig planen til sin telegraf paa en hjem-
reise fra Paris 1832. Hans forste forsog paa 20 km. afstand foretoges
2 september 1887, men længere telegrafledninger i Amerika kom forst
iatand efter nyaaret 1844. Samtidig ellor 1838 indrettede den engelske
fysiker Wheatstone en telegraf, konstrueret med visere, paa et stykke
af jernbanen mellem London og Liverpool. Den 14 juni, 1853, aabne-
des den forste telegraflinja i Sverige mellem Upsala og Stockholm og
noget senere i Norge.
346 MENNESKET
vægelse paa hvilken station, man behager,og den morseske mekanisme
er saaledes indrettet,at den paa en papirrimse kan indtrykke de punk-
ter og streger, der danner det telegrafiske alfabet. Paa denne maade
kau man fra station til station skrive til hinanden, hvad man behager,
saasnart man har lært det telegrafiske tegnsprog.*)
Gjennem denne opfindelse har man ogsaa erholdt et tankernes og
ordenes foreningsbaand, ei blot mellem nærliggende steder og lande,
men med hele jorden, efterhaanden som man har faaet tid til at ud-
vide og forgrene telegrafanlæggene. Ved guttaperkaens hjælp kan
man lægge telegraftraade baade over sunde og oceaner. De nedsænkes
i dybet i et grovt guttaperkaror næsten i form af et kabeltaug.
Men ogsaa til andre praktiske brug har man fundet,at elektriciteten
kan anvendes, og blandt disse er den saakaldte galvanoplastik.**) Thi
om man fra et galvanisk batteri lægger en zink eller kobbertraad ned
i en vædske, i hvilken guid eller solv tindes oplost,og i samme vædske
hænger ved kobbertraaden en gjenstand af blankt metal, saa udskiller
guidet sig fra vædsken og afsætter sig j)aa det blanke metallegeme,
som derved forgyldes eller forsolves ved den elektriske stroms ind-
virkning.
Og har man oplost kobber f ex. kobbervitriol i vædske og anbringer
en form ved kobbertraaden, saa afsætter kobberet sig i samme form,
hvorved man sættes istand til at lave billeder af hvadsouihelst, hvil-
ket ogsaa bevises af de mange luxusartikler af forgyldt metal, der
forekommer i verdenshandelen som produkter af galvanoplastiken.
Uberegnelige ting kan endnu udfores gjennem elektriciteten; man
har i de senere aar gjort stor anvendelse af den til belysning, ligesom
den anvendes som drivkraft i en saadan grad, at den maaske med
tiden vil gjore dampen overflodig. Hvad enden vil blive kan ingen
forudsige.
Naar man nu til alle de store ting som man allerede formaar at
foretage ved hjælp af dampen og elektromagnetismen, ogsaa lægger
daguerrotypien og fotografien, eller kunsten at ved hjælp af sollyset
*) Den Wheatstonske telegraf med en skive som en urskive, forsynet
med bogstaver og en lobende viser foråt stave isammen af alfabetet
benyttes meget ved vore jernbanestationer. Den morseske telegraf-
maskine har den fordel, at den skriver, hvad der telegraferes.
*) Galvanismen eller kunsten af frembringe elektricitet ved omvex-
lende zink og kobberplader opdagedes aar 1789 af professor Luigi Gal-
vnni i Bologne og selve stabelen opfandtes og forbedredes af professor
Alexander Volta i Pavia. Opfinderen af den galvaniske forgyldning
eller galvanoplastiken var egentlig en engelske fysiker,Thomas Spencer
1837. Samme aar gjordes lignende forsog i Rusland af Jacobi.
Lynaflederen opfandtes af den heromte amerikaner Benjamin
Franklin, en af verdens storste begavelser, der begyndte sin bane soin
bogtrykkerlærling.
MENNESKET 347
gjengive landskaber og enkelte gjenstande, saa staar man foran men
nesketalentets opdagelser og opfiudelser og betragter alle som verdens'
underværker.*)
*) Daguerrotypien og kunsten ved sollysets indvirkning at tåge bil-
leder har i de senere aar faaet en storre udvikling gjennem fotografien,
ved hvis hjælp saadanne tegninger kan aftages paa glas,voxdiig, papir
m. m. i et oieblik. Det er umuligt at forudsige, hvor langt denne
kunst vil udvikle sig.
Den svenske kemiker Scheele bekjendtgjorde allerede 1777 sine for-
sog med sollysets indvirkning paa klorsolv, der bliver sort deraf,
nogetder forresten delsvis var bekjendt for de gamle alkymister. Men
endog hans prove med klorforsolvet papir blev blot betragtet som en
mærkværdig foreteelse. Opfindelsen af fotografien eller daguerroty-
pien tilkommer egentlig en fransk tekniker, Joseph Nicephore Niepce,
som allerede 1813—1814 experimenterede dermed. Han forbandt sig
sluttelig med maleren Louis Daguerre i Paris, der forbedrede opfindel-
sen. Denne bekjendtgjordes forst af Arago i det franske videnskabs-
akademi den 7de januar 1839. I begyndelsen tog man billederne paa
en med solv overtrukket kobberplade, der vel rengjort havde været
udsat for joddampe i almindelig temperatur. Denne plade indsattes
i en dertil indrettet camerra obscura, i hvis focus billedet tåges paa
pladsen gjennem sollysets indvirkning. Derpaa skulde pladen udsæt-
tes for damp af svagt opvarmet kviksolv, hvorved billedet forst blev
synligt, og siden nedfores i en oplosning af svovelsur natron foråt
fæste billedet. Denne mærkværdige kunst er bleven betydeig forbedret
derved, at billeder nu kan tåges paa alle morke blanke flader, voxdug,
paa den blanke side af sortraalet glas o s. v. Vitropien eller kunsten
paa glasplader at tåge negative billeder (d. v. s. med skygge i lysets
sted og omvendt), er især udarbeidet af en fransk officer, Niepce de St.
Victor, opfinderens broderson. En klar glasskive overgydes med col-
lodium (i ether oplost bomuldskrudt) tilsat med jodsolv og dyppes,
for den bliver tor, i en oplosning af saltpetersyret solvoxyd, til den
bliver noget blaagtig, hvoretter den er færdig for apparatet. Billederne
fremkaldes ved pyrogallussyre og fæstes ved en oplosning af saltpeter
syret natron. Sættes dette glas i vinduet med et papir, der er gjen-
nemtrængt med klorsolv, bag sig, saa bliver gjenstandens rette billede
ligesom aftrykt paa papiret. Glasset kan benyttes til paa denne maade
at aftrykke eller kopiere saa mange billeder det skal være, om det end
naturligen gaar noget langsomt. Man har ogsaa opdaget, at lyset, for-
saavidt virkningerne angaar, kan opbevares længore tid, og at man kan
magasinere lyset. Om f. ex. et stykke hvidt papir udsættes en tid for
sollyset og siden nedlægges i en blikcylinder eller et andet tæt kar,
der lukkes vel til og siden forvares saa, længe som helst, og om man
siden tager et til fotografering prepareret papir,aabner blikcylinderen
og huvtigt holder dette preparerede papir over aabningen, saa farves
det oieblikkelig af det lys, der findes i det hvide papir i cylinderen.
Dette og meget andet har gjort, at man gjennem fortsatte forsog og
observationer har fundet nye og for ukjeodte egenskaber hos sollyset,
og meget staar endnu til hage at udforske. De forskjelligt farvede
straaler virker ogsaa forskjelligt, den gule svagest og den gredeline
eller violette stærkest paa papiret.
348 MENNESKET
Af de mærkværdige opfindelser som paa elektricitetens omraade er
gjort eiden sidste oplag af denne bog udkoin, maa forst nævnes telefo-
nen. Telefonens bensigt er at overfore lyd paa lange afstande, og dette
problem er nu saa vel lost,at man kan fore samtaler for exempel mel-
lem New York og Chicago. De forste forsog i denne retning gjordes i
60 aarene; dog mislykkedes disse næsten fuldstændig, og det var
forst i aarene mellem 1874 og 76 at den nu brugelige teleton opfand-
tes. Den egentlige opfinder er amerikaneren Bell, uagtet samtidig
med ham en anden amerikaner Gray gjorde en opfindelse med samme
formaal, men dette apparat var Bells underlegent og ikke grundlagt
paa samme princip. Siden er telefonei] stadig bleveu forbedret, især
efter opfindelsen af mikrofonen, der har den egeuskab, at den for-
stærker meget svage lyd, og med hvilken telefonen er sat i forbindelse.
Telefonen er paa samme tid en af de mest praktiske og mest vidun-
derlige opfindelser. Den har allerede faaet en kolossal anvendelse.
Alle storre byer er forsynede med udstrakte telefonnet, ved hvis hjælp
samtaler fores fra den ene ende af byen til den anden og saaledes me-
get arbeide og besvær spares. For dem, som aldrig har seet et saadaut
apparat er det ufatteligt, at man kan gjore sig hort paa saa store af
stande, og vidunderligt er det unægtelig i den lille lur, som man tryk-
ker mod oret at hore tydelige ord, ja tydelig gjenkjende en bekjendt
stemme.
Tvende problemer paa elektricitetens omraade venter paa en endelig
fuldt tilfredstillende losning; det er kraftoverforelse ved elektricitet
og magasinering af kraft. Man vil med elektricitet f. ex. tilgodegjore
sig den kraft,der ligger ubenyttet i et stort vandfald, i en langl d. rfra
liggende by eller fabrik. Man har gjort forsog i denne retning med
en afstand af 60 km. mellem det sted, hvor kraften fostres cg der den
skal bruges, men derunder er en betydelig del gaaet tabt paa veien.
For Norge, som eier saa mange ubenyttede og afsides liggende vand-
fald, skulde en tilfredsstillende losning af dette problem indeholde en
ikke ubetydelig tilvæxt i nationalformuen. Man har lykkedes at op-
samle og bevare elektrisk kraft i kasser. Disse kasser, s. k. accumu-
latorer, kan fores lange veie og kraften anvendes til belysning, til at
drive mindre maskiner m. m. Dog er de accumulatorer, der nu findes
konstruerede, mindre tilfredsstillende, idet de tager temmelig stor
plads. En stor betydning vil disse apparater sikkert faa i fremtiden.
MENNESKET
849
Varme kilder ved Yellowstone Park.
t
BenjamiD Franklin opfinder lynaflederen.
XXIV.
INDUSTRIEN OG KAPITALEN.
De fleste opfindelser paa mekaDikens og industriens omraade er, som
for antydet, ikke gjorte af videnskabsraænd, men derimod af arbeidere
og mindre bekjendte personer, eller ogsaa er de frugterne af et slum-
petræf, der har bragt en til at tænke paa et resultat, som man aldrig
havde ventet. Og ikke sjelden er det hændt, at den forste opfinder
har maattet træde i skyggen og forblive fattig, ubemærket og ube-
kjendt for samtiden, medens en anden med djærvhed og beregning har
tilegnet sig optindelsen foråt udnytte den til fordel for sig selv.
Man maa alligevel bemærke, at alle opfindelser til en vis grad er
resultater af sin tids kundskab og videnskabelige standpunkt, og at vid-
351
352 MENNESKET
GDskaben og forskDingen yderligere har forbedret og fuldkommengjort
opfindelseriie. Udeii de fremskridtjSom fysikeu og mekauiken bar gjort
i vore dage, vilde visselig vor tids forbausende opfiodelser og opdagel-
ser være udebleviie, medens de nu har slaaet den mindre civiliserede
verden med forbauselse og beundring og i en tidligere tid sikkerlig
vilde stemplet opfinderne som troldkarle,der udsattes for baal og læn-
ker paa grund af fanatismens uvidenhed.
Vi bar allerede omtalt, hvorledes vor tid har forstaaet at anvende
de elektromagnetiske kræfter, hvilke for — efter opfindelsen af elektri-
citetmaskiner og Voltas stabel — kun var kjendte som interessante feno-
mener. Lynaflederen, der opfandtes af den bekjendte amerikanske
frihedsven, Benjamin Franklin, og ved hvilken man sættes istand til
at beskytte hus og hjem mod lynets voldsomhed, var det eneste, man
for kjendte af kunsten at lede den elektriske kraft.
Den elektriske telegraf og galvanoplastikens anvendelse er allerede
verdensbekjendt, og hele den oiviliserede verden har tilegnet sig disse
forbausende opfindelser.
Ogsaa fotografien synes at have en stor fremtid for sig, uagtet den
allerede i sin nærværende skikkelse er til stor nytte ved gjengivelse af
landskaber, folkeracer, planter og dyr, til og med i forstorret udgave
for hurtigt og bekvemt at faadem saa naturtro som muligt. I den
aller sidste tid har man drevet det til ved hjælp af sollyset at kunne
gjengive personer og ting i deres naturlige farver, et resultat, der er
naaet efter mange aars forsog og anstrængendo arbeide.
Stentrykkerikunsten og litografien, eller kunsten paå sten, et slags
mergel ski ff er, at kunne tegne og gravere for deraf at tåge de fineste
aftryk er ogsaa en af vort aarhundredes interessanteste opfindelser,
gjort, som det berettes, tilfældigvis af Aloys Senefelder.*) Den i slut-
ningen af middelalderen opfundne og forbedrede kunst at kunne gra-
vere i staal eller kobberplader er derved bleven betydelig fortrængt,
ligesom det er almindelig bekjendt, til hvilken hoide man i vore dage
har drevet træsnitkunsten eller xylografien, ved hvilken vore boger kan
illustreres med de fineste træsnit.**)
Ikke mindre forbausende for sin tid var opfindelsen af luftpumpen,
der skyldes en borgermester i Magdeburg, Otto v. Guerike, omkring
aar 1650. Det maa forbause enhver at se, hvorledes to mod hverandre
sammensatte skaale af en 60 centimeters diameter, af hvilke luften er
pumpet ud, trykkes saa haardt mod hinanden af den ydre luft, at 24
heste ei kan faa dem fra hinanden. Det var netop de mange experi-
*) Fodt i Prag 1771, dod i Miinchen 1834.
**) I de aller sidste aar har kunsten paa fotokemisk maade at gjen-
give tegninger i saa hoi grad udviklet sig, at den sanguinske forfatter
skulde forbauses. Udgiveren.
MENNESKET
853
menter, der foretoges med luftens tryk og sluttelig
ledede til dampkraftens opfindelse
Af stor vigtighed for fysikens udviklingog studier
af jordens og klimaternes varme var opfindelsen af
termometeret. Allerede Newton benyttede et slags
termometer, men det var ufuldstændigt og havde
linolje som gradmaaler. De nuværende termometere
opfandtes af en instrumentmager i Danzig, Gabriel
Fahrenheit, aar 1714. Han benyttede spiritus eller
kviksolv og inddelte sit termometer i 212 grader,
De s.k.Magdebur-|^^-jj^g^ ^^ våndets kogepunkt, medens frysepunktet
gskehalvkugler. ^ oo a ^ ^^ ' ^ ^
° er ved 32 grader.
Réaumurs termometer af aar 1730 har nul til frysepunkt og våndets
kogepunkt ved 80 grader, medens Celsius's 100 gradede termometer,
inddelt af professor Celsius i Uj^sala 1741,ogsaa har nul til frysepunkt
Og våndets kogepunkt ved 100 varmegrader.
Ligeledes opfandtes barometeret for maaling af lufttrykket og for
hoidemaalinger samt i det daglige liv for paa forhaand at kunne be-
stemme veiret. Og hvor praktisk nyttig er ikke trykpumpen bleven,
Aneroidebarometer med termometere.
364
MENNESKET
Fylding af en Inftballon. Luftballon.
især ved vaudledninger i byeiDe, hvor rcan ved dens hjælp kan faa
vand op i husenes overste etager.
En af de opflndelser, der ikke endnu har ledet til noget praktisk re-
sultat af betydenhed, er luftballonen, opfunden af franskmændene
brodrene Stefan og Josef Montgolfier 1782. Denne kunst at kunne
seile i luften, loftet af en ballon fyldt med gas, der er 14 gange lettere
end luften, vandt i begyndelsen veidens beundring og har kostet
mangen dristig luftseiler livet; men paa grund af mangel paa evne til
at styre den er det hele blevet ved experimenter, og ballonen er i det
holeste kun nyttiggjort ved brug til rekognisering i krigstid.
Opfinderne benyttede i begyndelsen varm luft, der opvarmedes
ved at brænde haltn og uld, i ballonen. Professor Charles i Paris var
den forste, der anvendte gas. Sebastian Lenormand i Paris er fald-
skjærmens opfinder. Pilatre de Rosier og markis d'Arsandes foretog
den forste luftseilads 21 nov. 1783. Blanchard og Jeffries seilede over
kanalen fra Dover til Calais 7 jan. 1785. En af de hoioste og interes-
santeste luftreiser foretoges af pariserprofessorne Beot og Gay-Luasac
20 aug. 1804, da de steg op til en hoide af 23,000 fod. Den hidtil hoieste
hoide 2km. naaedes af Glaisher 1862.
Som bekjendt har dog den svenske ingenior André opnaaet at kunne
styre luftballonen ved hjælj) af slæbeliner og seil, og er netop nu, da
denne bog trykkes ifærd med at forsoge en luftseilads fra Spidsbergen
é
MENNESKET
355
OveriDgeiiior André,
356
MENNESKET
Andres luftballong.
m
Ballonhuset med redningsbaaden.
MENNESKET
857
til nordpolen. Normanden Nansen gav sig for tre aar siden ud i
samme ærinde, men han agtede at lade sit fartoi, "Fram," fryse fast
i isen og drive med strommen forbi nordpolen. Han og "Fram" er
n5^1ig vendt tilbage uden at have naaet sit maal, men de opnaaede dog
at komme omtrent 4 grader længere nord, end nogen tidligere nord-
polsfarer.
Gasbeholdere.
En af de nj^ere tids fortræffeligste opfindelser er unægtelig gasbelys-
ningen eller kunsten af brændbare stoffe, hvortil man hidtil har be-
nyttet stenkul, at kunne tilberede en brændbar og antændelig luft
eller gas, der kan ledes i ror og saaledes fra et eneste tilberedelsesrum
belyse en hel by eller andet tæt befolket distrikt. Gasen tilvirkes af
stenkul, der ophedes i tillukkede retorter, fra hvilke gasen ledes gjen-
nem adskillige renselsesapparater, hvorefter den trykkes ud i alle de
ror, der leder til gaslamperne.
Opfiudelsen tillægges dels den franske mgenior Filip Lebon, der al-
lerede 1786 tænkte paa anvendelsen af gas som belysningsmateriale,
dels den engelske ingenior Murdoch, der 1792 opfandt kunsten at be-
lyse med gas og 1805 indforte den forste gasbelysning i et engelsk
værksted. En tysker, F. A. Winsor, arbeidede fra 1802 i samme ret-
ning, opfandt kunsten at rense" gasen, saa den ikke lugtede saa slemt,
og dannede et aktieselskab, der under hans ledelse indforte gasbelys-
ning i de engelske byer fra aar 1816. De forste gasværker i Skandi-
navien anlagdes i firtiaarene.
Det er dog ikke blot for bygader, butikker og beboelsesværelser at
gasbelysningen har sine udmærkede fordele og skaffer en belysning,
som ingen i fortiden har dromt om, men ogsaa i de store værksteder
358
MENNESKET
Bro over Norselven i Sverige.
og fabriker,hvor lys og lamper bespares i tusiodv is, erstatter den dags-
lyset i vor nordiske vinters korte dage.
I det foregaaende har vi antydet, at dampkraften og dampmaskinen
er de fornemste loftestænger for vor tids industri, der netop derigjen.
nem har naaet en hoide og en fuldkommenhed, som intet andet maski-
neri og ingen haandkraft kan afstedkomme. I England alene tilvirkes
af dampmaskiner saa meget, at 30 millioner mennesker ikke skulde
kunne udrette mere, om de anstrængte sig aldrig saa meget, og dog
staa langt tilbage med hensyn til fabrikatets fuldkommenhed.
Alle slags fabrikater kan tilvirkes med damp, og man har opfundet
maskiner til alt. Man færdes paa våndet, kjorer, spinder, væver, kar-
der, hækler, syr, broderer, stober lys, tilvirker papir, naale, staalpen-
ne, stearin, fyrstikker, olje, stivelse, sæbe, sukker, cikori, svovelsyre,
kemiske fabrikata og tusinder af andre ting ved hjælp af dampma-
skineri.
Det er dog ikke blot fabrikerne, der er opstaaede som praktiske re-
sultater af vore dages videnskabelige erfaringer, og som alt mere og
mere forbedres under videnskabens haand, men ogsaa sofarten, haand-
værket, husfliden og landbruget har havt sine fordele af den men-
neskelige forskning og af de opfindelser, som er gjort paa fysikens,
geologiens, naturhistoriens, kemiens, matematikens og astronomiens
omraader. Navigationsskolerno, de tekniske skoler og landbrugssko-
MENNESKET 859
lerne er ogsaa læreanstalter, indrettede for der at tåge et videiiskabe-
ligt kursus tillempet efter det praktiske liv og hverdagslivets omvex-
linger.
MeD for iDdustriens dyrker behoves ikke blot dannelse, kundskaber,
og praxis, men hvad er endnu mere, han behover en kapital, uden
hvilken han staar i en aldeles hjælpelos forlegenhed, ud af hvilken en
klar forstand, gode kundskaber, et udmærket hoved og endnu bedre
vilje ei formaar at hjælpe bam, om end denne kapital ofte for en stor
del kan være nominel og afhænger af kredit eller andre menneskers
stotte og velvilje.
Derfor har alle store opfindelser og alle dristige og for menneske-
heden nyttige foretagender opstaaet og udviklet sig i lande, hvor man
har havt kapitalister med ædelt mod nok til at vove et og andet for-
sog, selv om dette skulle mislykkes paa grund af feil beregning. Thi
opfinderne selv har somoftest været ligesaa fattige som ubemærkede,og
skulde med sin kunst bJevne helt og holdent ubekjendte, om de ei havde
truffet mænd med penge og d3'gtighed, med forstand og beslutsomhed,
der har villet understotte og gjore ofre, og som ved sin kapital saaledes
har frembaaret noget for sin tid og kommende slægter ædelt og nyttigt.
At samle rigdomme ved sparsomhed og vel anlagt forretningsvirk-
somhed kan visselig være godt og vel og har sin store betydning, men
st6rre er det at vove at opofre sin ka^Dital for udbredelsen af en stor
ide, en ny sandhed, en nyttig opfindelse, der er nyttig for menneske-
heden, selv om den udlagte kapital blot betaler sin rente i kommende
slægters velsignelser.
Dette er pengenes skjonneste og mest ideelle maal ved siden af den
hjælpsomhed, som kapitalisten og den heldigere stillede, for sin over-
flods skyld, skylder sine trængende medbrødre, foråt forskjonne deres
liv og lette fattigdommens byrde. Men det kan ikke nægtes,at mange
ideer, sandheder og opfindelser helt og holdent begraves paa grund af
kapitalisternes mangel paa opmuntring, mecenatsands og æresfolelse,
ligesom paa den anden side den storste nod og den ynkeligste fattig-
dom bor væg i væg med luxus, overflod og de vildeste udsvævelser.
Kapitalen spiller i vore dage en langt storre rolle end i fortidens
historie ogsaa som folge af en umaadelig spekulationslyst og den ror-
else,omsætning og de stadig fornyede udvidelser inden den industrielle
og merkantile verden, som gjorvor tid saa fremragende i materiel hen-
seende. Alligevel maa man ikke tro, at dette beror paa, at saa meget
ofres for menneskehedens bedste, da det tværtimod kun er beregnet
paa egen fordel, egen vinding og egen rigdom, og frugten af en higen
efter at kunne stige op og lyse i rigdommens glands og med pengenes
glorie om sine slappe ansigtstræk.
Der fordres visselig ofte et storre end almindeligt spekulationstalent
360 MENNESKET
for hurtigt at kunne komme frem paa den store forretningsbane, men
ligesaa ofte skabes millionærer af tilfældet, lykken og gunstige kon-
junkturer. Paa samme maade kan selv de noiagtigste beregninger slaa
feil, mange store foretagender styrtes overende og mangen rig mand
bringes til tiggerstaven under kritiske omstændigheder. Men uden
kapital, laant eller egen, vinder ingen adgang til verdens herlighed.
Den tcmhændte er med alle sine gode egenskaber forovrigt at betragte
som en menneskehedens forlorne son, skabt til at ofres til den almin-
delige fornedrelse.
Man har sagt, at penge kan gjores til en blot og bar ide; men dette
gjælder dog blot paa den betingelse, at valutaen altid er ved haanden
foråt kunne forvandle ideen til den paatagelige virkelighed. Papir
penge, vexler og obligationer er visselig et slags ideer, som har sin
værdi, saa længe de besidder tillid. Men denne tillid hviler dog slut-
telig paa en valuta, enten i klingende mynt eller i andre værdigjen-
stande, saa som huse, bygninger, landeieudom m. m.
Der gives personer, der handler med penge, betragtede som ideer,
uden at have mynten ved haanden uden i sine boger og talrækker. Men
deres penge findes dog i andres hænder og gaar der med rente, indtil
de for eller senere kan vende til båge til eieren. Hvad bankoren er i
pengeverdenen er kjobmanden og fabrikanten paa handelens og indu-
striens omraade. De har i sine lågere en kapital, der daglig maa om-
sættes for desto snarere at gjores frugtbringende.
At det materielle stræv, forretningslivet og den industrielle virk-
somhed har sine store fordele og bringer menneskeheden fremad, maa
ikke lades ude af betragtning. Man udvexler sine varer med hveran-
dre, hvilket ofte er det samme som at udvexle ideer; man opmuntres
til nye foretagender, soger sig nye udveie og foretager umaadelige for-
bedringer. Verde nsmarkederne gjores tilgjængelige for alle, og alle de
uendelige behov og den forskjellige smag kan tilfredsstilles, paa
samme tid som arbeidsfortjeneste tilbydes enhver, der har lyst til at
deltage i verdenstummelen.
Men paa den anden side tiltager vore behov og de menneskelige lys-
ter næsten i det uendelige, paa samme tid som verdensmarkedet ved
siden af de mere solide varer oversvommes af glitterværk og luxusartik-
ler. Under et stærkt og brilliant ydre sl^ juler sig ofte elendigt fabrik-
arbeide. Og paa samme tid, som man opnaar storre komfort, foroges
de daglige udgifter, saa at midlerne ofte ikke strækker til. Spekula-
tionslysten udarter da let til sviodel, og mange, der under andre for-
holde skulde levet som hæderlige mænd, ender som bedragere.
Man gjor sig fuldstændig afhængig af pengene, ligesom man i mange
lande er afhængig af fabrikerne. Tusinder af mennesker fodes, voxer
op, lever og dor med maskinen som sin skydsengel. De tilbringer saa
MENNESKET 361
at sige tiden fra vuggen til graven som arbiedstrælle i verkstederne.
Dog vi kan ikke tro, at deres herrer eller verdensmanden i alminde-
lighed tilbringer et lykkeligere og behageligere liv, end de maaskepen-
gelose,men gjæstfrie dannede menneskekjærlige og frie borgerfamilier,
der Ilden saa store behov og uden fordringer har bosat sig under et
lavere tag og der deler med sine kjære baade sorg og glæde og folgelig
ogsaa alle skjonne timer af livets glæder.
362
MENNESKET
«ill
iiliflffl! If "
li i
IP
li'. >!.:illll
i' iflBI
i3 if f
XXV.
FRIHEDEN OG SELSKABSLIVET. '
Hos ethvert meDiieske, hoi eller lav, rig eller fattig, tindes en vis
selvstændighedsfolelse, en trang til at være uafhængig, være fri og
efter eget godttykke at kunne handle og leve efter sin forstand og sin
overbevisning, at faa folge sin natur og sine medfodte bedre tilboielig-
heder og sjælsgaver, uden derved at staa i veien for eller fornærme
andre mennesker.
Om de civiliserede folkeslag fra begyndelsen bavde havt dette maal
stedse for 6\e og besiddet kraft og styrke nok til at holde paa denne
naturlige uafhængighed, saa skulde menneskenes frihed ikke blevet
saa undertrykket, nedtrampet og sluttelig gaaet tilspilde. De skulde
have bevaret sig selv bedre, ligesom holdt fast paa sin hoihed og selv-
bestemmelsesret og ei kastet sig i armene paa undertrykkelsen, træl-
dommen og al den elendighed, som hidtil har hvilet baade over den
enkelte og over samfundslivet i almindelighed.
Men enfoldigheden har dog været altfor stor og det ydre tryk for
stærkt og voldsomt for bibeholdelsen af en saadan selvstændighed.
Thi menneskene har antaget vaner, skikke, lovbud og overenskomster,
der ofte har kunnet være nyttige og anvendelige i sin tid, men som i
andre tidsaldere har været aldeles upassende, uden at folkene har havt
nok mod, oplysning og kraft til at afkaste det ubrugelige, der blev
staaende, fordi fordom og gammel hævd altid har havt den mest for-
dærvelige indflydelse paa livet.
Derved at nogle blev fattige ved uheld eller ligegyldighed og saa-
ledeskom iafhængighedsforhold til andre, og nogle tilvendte sig magt,
rigdom og indflydelse, hvorved de forste kom i deres magt, opstod
klasseforskjel mellem menneskene, saa at nogle blev elendige og ned-
trykte, andre rige og hoffærdige. Hertil kom ogsaa geistlige eller
verdslige undertrykkere, der med list eller sværd lagde menneskene
under sig og gjorde dem til slaver.
Der blev saaledes en kaste eller klasse mennesker, der var fattige
slaver, livegne, dybt foragtede, og som fik sin plads blandt dyrene og
udgjorde sine medmenneskers arbeidstrælls; en anden kaste, der var
mer selvstændig, men dog skattepligtig og i sin gjerning som land-
bruger, kjobmand eller haandværker undertrykt og afhængig, samt
sluttelig en tredie menneskeklasse bestaaende af præster og adel, der
var fornem, mægtig og anseet. Disse ansatte krigere, der skulde skaffe
363
364 MENNESKET
de herskede klasser samt konger og keisere, der snarere betragtedes
som guder og halvguder end som medmennesker, beskyttelse mod dø
undertrykte klassers misn6ie.
Denne kasteforskjel var almindelig hos den gamle verdens histo-
riske folkeslag, gik i arv fra fader til sOn,fra slægt til slægt,og maatte
ifolge lovene ikke overtrædes. Sonnen af en slave var fodt til slave,
ligesaavel som en præsteson var fodt til præst og en adelsmands son
til adelsmand. Heraf kom det at*man havde hovdinger i vuggen og
konger i moderslivet,*) ligesom i senere tider. Og al samfundstyrelse,
der begyudte som fadervælde, fortsatte gjerne som mork præstegjer-
ning og endte med militært tyranni, hvor kongen baade var herre over
folkets liv, ære og gods og ansaaes for en broder af solen, maanen,
stjernerne og de himmelske hærskarer. Han og hans tjenere fik nyde
og more sig, men folket maatte slide og slæbe. Nutidens stater er
blot en kristen form af dette gamle militærsystem.
Forst med kristendommen, der blandt andet udtaler de bekjendte
ord til folket*. "I er dyrekjobte, bliv ikke menneskers slaveri" be-
gyndte menneskenes almen rettigheder mere og mere at erkjendes, og
værdien, ikke netop af denne verdens hoitstaaende og mægtige, men
af hvert menneske særskilt at opfattes saaledes,at i virkeligheden den
ene ikke er mere end den anden, eftersom alle er brodre og lige delag-
tige i livets fordele. Guds kjærlighed og kulturens velsignelser.
Denne lære om alles ret og om et almindeligt broderskab har dog
lige til nu været en torn i oiet paa adelen, de rige og kongehusene,der
uafladelig har forsogt at hæve sig til folkets lærere og tugtemestere.
Det er dog ikke blot mod disse, men ogsaa mod forældede love cg in-
stitutioner, mod fordomme og gamle tiders vankundighed, at striden
for menneskehedens frihed er bleven fort i aartusinder, om den ogsaa
har været afbrudt, og forskjellige op fatninger af frihedens væsen har
gjort sig gjældende til forskjellige tider.
Hver tomme af saaledes vunden frihed, hvert for sandheden vundet
fristed, hvert hvilested for det frie ord, tanken og fornuften har kos-
tet menneskeheden meget blod, mange taarer og mange nederlag; men
de seire, der er'vundne, har ogsaa været saa meget herligere og er
blevne hilste med saa meget kraftigere jubelraab. Dog maa man paa
den anden side ikke lade ude af betragtning, at den frihed, man paa
*) Denne kasteforskjel fandtes osgaa hos vore hedenske forfædre,
hvilket blandt andet kan sees af Rigsmaal eller sangen om Rig i Så-
munders Edda. Den laveste kaste i Ostindien kaldes Parias. Disse
mennesker foragtes saa dybt, at det ansees for ærelost at spise eller
have den mindste omgang med dem. Hos selve de republikanske de-
mokratiske grækere ansaaes land brug og industri som foragteligt og
blot passende for slaver og tjenere.
MENNESKET 365
denne maade har tilkjæmpet sig, og som i sine folger burde blevet vel-
signelsesrig for alle senere tidsaldre, den har igjen en senere slægt
kastet bort og med foragt traadt under fodder for igjen at blive ma-
rionetter i magtens ledebaand og vasaller under slavesystemet.
Hvor ofte har man ikko fra en vunden religios eller borgerlig frihed,
hvor man har ivret for en tro, der grundede sig paa fornuft og sand-
hed, paa forskning og overbevisning samt paa folkets fælles rettighe-
der og suverænitet, kastet sig i armene paa blind overtro, paa forned-
relse og sabelvælde, for bagefter at lade den tidligere strid dukke op
med fortvivlet heftighed. Og alle voldsomme revolutioner, som mere
har været forvildelsens og fanatismens end den fornuftige klogskabs
og begeistrings stille arbeide, har altid havt sineréaktionæreefterspil,
der har tilintetgjort sporene af de storværk, der har været udforte til
menneskehedens bedste,*)
Det vil næsten synes, som om disse tidsalderens stormlobere havde
ligesom en trang til hvile efter en overanstrængelse, under hvilken de
har baade brændt og forbrændt under begeistringens luer, hvorefter et
stille og slumrende modparti har begyndt at vaagne foråt samle sine
spredte geleder til et anfald paa de nye lidsideer. Thi der findes altid
en klasse mennesker, der enten af beregning eller overbevisning holder
blindt fast paa alle gamle dumheder, og som vil bevare hver lov, hver
*) Det franske folk er netop et levende bevis paa disse menneske-
hedens omskiftelser. Efter det 17de aarhundredes overtro og ynkelige
gudelighed, da man vred sig i stovet som en fillet tiggermunk, samt
troede paa djævelen og alt hans væsenj havde hexe og hexeprocesser
i hver krog og hoiede knæ for præster, konger og alle mægtige suver-
æner, fremstod encyklopedisterne og den begavede Voltaire, der for
agtede al religion og al tro samt behandlede kristendommen med spot,
ironi og gjækkeri. Defcte endte med revolutiooen 1793, da kongefa-
milien og alle royalister betragtedes so?n skadedyr og henrettedes, og
da selve tanken paa en konge betragtedes som majestætsforbrydelse
mod folket. Læren om Gud og udodeligeden ansaaes som et foster af
den menneskelige iudbildnings svagheder. Kirkerne nedreves eller
brændtes, og præsterne røaatte afsværge sin tro eller gaa i landflygtig-
hed, om de ikke blev sat ombord i skibe, der boredes, foråt sænkes i
havets dyb. Men etter dette rædselsherredoinme,som dog forte mange
herlige ideer, mange dybe sandheder og en hellig frihedsaand ud blandt
folket, optraadte sluttelig Napoleon I. og ledede nationen ind paa kri-
gens bane fra seir til seir, for siden at hæve sig selv til en diktator og
suveræn, der gjenindsatte bayonetmagten, kongeværdigheden, præste-
vældet og overtroen i deres forrige glands og forte dannelsen i Europa
100 aar tilbage. Efter denne restaurationens herlige tid vaagnede ide-
erne igjen til en rent menneskelig oin end endnu mere frihedselskende
revolution i 1848, da Lamartines herlige manifest udsendtes til Euro-
pa; men vi ved alle, at derpaa fulgte endnu et slags Napoleon med on
parodi paa den forrige keisertid, vistnok mindre heltmodig, men dog
ikke mindre forstyrrende end denne.
366
MENNESKET
t' ~- -" i7?7j;"'^'\ '^>'^^/^'
%^ '/
%
Massai-Kriger i fuld uniform.
MENNESKET
367
vane, alt barbari og alt bayonetherredomme, blot fordi, at det saa har
været fra gammel tid, og de tror, at det saaledes bor blive ved i al
evigbed. Disse mennesker betragter al frihed som selvtægt,og hver ny
tanke som fnldstændig galskab, uden at forståa, at man maa soge
sandheden paa tusinde forskjellige veie.
Zulukriger med assegai og skjold.
Og naar nu en eller anden mægtig personlighed fremstaar, der er
djærv nok til at ville være et hoved hoiere end alt folket, saa tager
alle disse reaktionære aristokrater post som en nationalgarde omkring
hans fane, og ved den forste heldige manovre bliver den ovrige bob,
der aldrig har havt nogen overbevisning men folger strommen, enten
den gaar til frihed eller trældom, begeistret og er strax færdig til at
samles under reaktionens banner. Paa den maade er det snart forbi
med revolutionens værk, som af en kontrarevolution kastes overende,
og folkene hoier med begeistring knæ for sine gamle afguder efterat
have opofret sin frihed.
Alligevel er revolutionerne nodvendige her i verden; thi gjennem
dem forvirkeliges mange tanker, som ellers længe blot skulde udgjore
menneskehedens vakre dromme. Det gamle kastes overbord og det
nyes duelighed proves paa mange maader. Thi selv det bedste faar
ingen tillid, for det er foraogt. Men netop gjennem revolutioner kom-
mer det nye frem som et produkt af sin tids kultur, og store ting, i
368
MENNESKET
tanker eller handling træder frem i dagen foråt omdanne menneske-
slægten.
Alle nye opdagelser, der har forbauset verden, alle hoie sandheder,
som har gjort sig gjældende i livet, alle dybsindige ideer, der har for-
andret anskuelsene, al skjonhed, som har forædlet menneskeheden,
kort sagt altdet,som har fort mennesket fremad og skabt nye epoker
i tiderne, har været revolutioner inden menneskeslægtens dannelses-
grader. Dog har mange gaaet stille og ubemærket frem og forst bag-
efter har man faaet fornemme, at en ny aand har svævet over afgrun-
dene, og at en ny tid er indtraadt, efterat revolutiooen har udfold^t
sin virksomhed.
Vor tid arbeider paa sociale reformer, paa religios frihed, k vindens
emancipation, folkestyrelse, borgerrettigheder og okonomisk selvstæn-
dighed, paa ophævelsen af fodsels og standsprivilegier, enkeltes for-
rettigheder og lammende forbudslove. Man vil have bedro love, mere
jevn kultur, formiudsket fattigdom, en forandret representation og en
mere national deltagelse i statsstyrelseu At alle disse sager sluttelig
vil udvikle sig til en stor, om end stille og ubemærket revolution i vort
folks historie, kan man vistnok trygt forudsige.*)
*) Den betydning i hvilken forfatteren benytt^'-r ordet revolution,
er visselig betydelig forskjellig fra den, i hvilken det almindelig anven-
des. "Den stille ubemærkede revolution" er egentlig en rolig og sik-
ker udvikling, eller netop det modsatte af revolution. Udgiveren.
#
Bondefolk fra Sachsen.
i
MENNESKET
869
li
illi
a
a
J4
-2
GQ
es
XXVI.
DEN MENNESKELIGE LIDELSE OG LIVETS POESL
Det vilde dyr er ikke egentlig udsat for nogen anden lidelse end den
sidste dodskamp, thi det har ingen S3^gdomn}e, intet fattigvæsen, intet
slaveri, ingen galebuse og ingen fængselsceller. Dyret faar sit hjem,
sin fode og sine klæder som en naturens faddergave. Det fodes til
fuld eiendomsret til alt, bvad det behover.*) Men saaledes er det ikke
med mennesket, tbi det fodes til inlet, forsaavidt det ikke faar noget
af forældreue, og maa skaffe sig alt, til og med mangen gang baade
helbred og fribed.
Derfor beder det ogsaa, lige sorgeligt som sandt, at rævene har sine
buler og fuglene under himmelen sine roder, men menneskets son har
intet, bvurtil ban kan stotte sit hoved. Det er en stor lidelse at fodes
til fattigdom, at kastes ud i verden med foragt, at omgaaes med de
laveste af befolkningen, at behove at arbeide for andre og selv i boiden
at kunne skaffe sig en plads som leilænding eller inderst. Statsind-
retningerne bar nemlig ordnet det saaledes for menneskene, at altid
nogle fodes til boibed, til ære, til rigdom, til anseelse og uvirksom-
hed; andre derimod til trældom, arbeide og foragtelse, og til stadige
næringseorger fra vuggen til graven.
Paa denne maade at lade boibed og rigdom eller fornedrelse og fat-
tigdom gaa i arv fra fader til son og fra slægt til slægt er allerede en
af de storste feil, der hænger ved samfundet, der burde være for godt
for en saadan arveret.**)
*) Denne forskjel, som forf. gjor mellem dyrene og mennesket, er
maaske alt andet end rigtig og beror derpaa at i den idekreds, som
herskede i hans tid,gik ikke kampen for tilværelsen ind. Alle dyr har
eine fiender, der truer dem med forfolgelse, skade og dod og derved
foraarsagerdem lidelse, og desuden maa de slaaes om livsopholdet med
sine lige eller andre beslægtede dyr, der benytter samme fodemidler.
Hvis disse er knappe, maa de hungre. Vi bebover blot at tænke paa,
hvorledes fuglene i en kold vinter lider af frost og mangel paa fode,
hvorledes ulve, barer m. fl. af hungren drives frem til menneskenes
boliger, for for altid at ojDgive den tro, at naturen har været gavmil-
dere mod dyrene end mod menneskene. Udgiveren.
**) Ogsaa den almindelige eller borgerlige arveret burde undergaa
betydelige fornndringer, og gjores mere fordelagtig tor samfundet i
dets belbed Og ligesom ægtefælle burde arve ægtefælle, hvor ingen
livsarvinger findes, saaledes er det en forbrydelse mod menneskeheden,
at ikke alle born, der erkjendes a f forældrene, de maa være fodte in-
371
372 MENNESKET
Kaateforskjel niellem meDDesker burde vel ei findes hos de folk, der
bekjeiider sig til en lære, ifolge hvilken deo ypperste skal være som
en tjener, og hvor alle i endrægtighed, hjælpsomhed og tillid burde
være som brodre og den sande kristendoms rette medborgere. At
have en underordnet klasse, der fortrykkes, fortrænges og nægtes alt
undtagen en lumj)en arbeidslon, og sluttelig sendes til fattighuset for
at faa et daarligere underhold end husdyrene i de rige mænds stalde,
dette er en plet paa civilisationen, der maaske tilsidst kommer til at
undergrave hele den forældede samfundsindretning.
Man taler i vore dage ikke blot om menneskerettigheder og men-
neskeværd, om alles beskyttelse og personlige sikkerhed, men ogsaa
om udvidet frihed for ordet, forskningen, det religiose liv, lægmands-
virksomheden, ægteskabet og de kirkelige institutioner, knmmunal-
styrelse, hensigtsmæssig og retfærdig beskatning, om indskrænkning
af visse embeder, om reduktion af armeen, om at sætte en hemsko for
denfor eller udenfor ægteskab eller til og m3i i de saakaldte for-
budne slægtsled, har lovlig arveret efter baade fader og moder, hvem
hornene ifolge naturen tilhorer. Thi i strengeste forstand er enhver
kjonsomgang mellem mand og kvinde et ægteskab,især naar gjensidig
tilboielighed eller kjærlighed ligger til grund, og den mand, der har
barn med en kvinde, har saaledes ogsaa levet med hende i ægteskab,
det være nu kortere eller længere tid, hvorfor han er forpligtet til at
bidrage saavel til barnets underhold, som til moderens, i den tid hun
maa anvende alle sine kræfter og al sin virksom hed paa barnets pleie.
Det saakaldte coelibat eller den ugifte stand i strengeste forstand, er,
som Michelet siger, en uting, der ikke existerer, thi alle mennesker
gifter sig, nogle for livstid, andre for aar, dage eller blot minuter (om
det hos enkelte kun er i tanker og lyster), idet kjonsomgang er men-
neskenes naturlige bestemmelse. Paa samme maade kan det siges, at
engifte i filosofisk forstand hellerikke existerer, thi ombytte af ægte-
fæller, elskerinder, konkubiner eller glædespiger,det være sig i tanken
eller virkeligheden, er altid et slags lieregifte, idet man i engifte nem-
lig aldrig skulde have elsket, havt kjærlighedsomgang med eller tænkt
paa mere end en eneste, der skulde være den rette og ud valgte baade
i livet og i doden. Staten har stiftet privilegerede ægteskaber, der har
flere fordele og rettigheder, men for alle andre forbindelser mand og
kvinde mellem maa der betales penge eller boder, som det ogsaa kal-
des; de belægges med en vis afgift og stundom endog med fængsel eller
æresfortabelse. Og dog synes det at være temmelig klart, at det ikke
angaar eller bor augaa hverken staten eller kirken, hvorledes og paa
hvad maade mand og kvinde lever sammen, thi dette bor være baseret
paa indbyrdes tilboielighed og kjærlighed og ikke være afhængigt af
nogen ydre kontrol. Man taler saa meget om familien, uden alligevel
at tænke paa eller offentlig udtale, at familien ofte er et despoti, et
enevælde i smaat, hvor ubarmhjertige forældre kan behandle hornene
nære nok efter behag og opdrage dem saa daarligt de finder for godt.
Kontrol over ægteskabet burde ledsages af kontrol over barnepleien
og opdragelsen.
MENNESKET
373
374
MENNESKET
Ebbe.
embedsTTiændeDes overmod og de fornemmes rangsyge, om forandring
af præsternes virksomhcd og indtægter, om love, der er mere anlagte
paa at forbedre end paa at bræademærke m. fl. Og alle disse ideer
skal for eller siden bringes til modenhed,samt fra alle sider grandskes
og proves for endelig at benyttes ved forsogene paa at forbedre sam-
fundet.
Hvad der vil behove at reformeres, er vort selskabsliv Istedetfor
'^''-TJ^'-'^.^v — ' ,^- .«^~~-
Flod.
MENNESKET
875
at det nu gaar ud paa kortspiJ,*) hvisken af nyheder, sladder og bag-
talelser elJer paa uamtaler om ubet3^delige og ligegyldige emner, burde
vor omgang være dannelsescirkler, hvor man befattede sig med tidens
og stedets nyttige anliggeuder,med almen kultur og med de emner,der
er af den storste betydning for menneskeaandens udvikling og bestem-
melse, som for menneskeslægtens forædling, gjenfodelse og seir inden
tankens verden.
Norsk fjordlandskab.
Man burde i dette selskabsliv ikke blot optage sine almindelige om-
gangsvenner og jevnlige, men personer af forskjellige dannelsesgrader,
8agkyndige,oplyste og dannede mænd foråt lede diskusionernes gang,
og udannede folk foråt undervises og faa kjendskab til ting, som de
*) Man vil vide, at kort opfandtes i Frankrig under Karl VI. (1380
— 1422), der var sindsvag og fik kortspillet til tidsfordriv. Alle spil
kan, uskyldigt anvendte, være i]yttige til at skjærpe eftertanke og
beregning, men bliver utaalelige og odelæggende, naar de gjælder
pengegevinst og bliver til en lidenskab. I orienten ansees dans for
upassende og dyrkes blot af særskilt opovede danseselskaber. Oprin-
delig dansede man blot for guderne med forfærdelige skraal og vilde
gebærder,ved offerfester, i lunde, paa hoier, i dale, ved offerkilder eller
templerne omkring gudernes billeder. Nu danser man med mere smag
og skjonhed og især for kurtisens skyld.
376 MENNESKET
aldrig bar dromt om. Man kunde forelæse stykker af en god bog og
opstille emner til videre granskning og disknssion. Og paa tusinde
forskjellige maader kunde en saadan omgang varieres og være nyttig i
den almene daimelses udviklingskjæde.
Desuden burde man aarlig holde almindelige folkemoder^ i lighed
med englændornes meetings, hvor alle tidens og rigets anliggender
lagdes enhver paa hjertet og forberedtes ved taler, foredrag og offent-
lige raadslagninger. Folket skulde derved vinde mere enighed i an-
skuelser og overbevisning og den offentlige mening udtale et eustem-
migt votum, paa samme tid som vore rigsdage derved vilde faa en
helt anden betydning, idet enhver vilde tåge livlig del i landets affærer
og skaffe sig mere parlamentarisk ovelse, saa at landets representanter
blev valgt blandt de storste begavelser med velkjendte anskuelser og
af provet hæderlighed .
Gammel nordisk gjæstestue.
Ligegyldigheden er slaveriets moder, heder det, og naar man ei in-
tresserer sig for noget hoiere end sin egen okonomi og blot trives blandt
sine bom og i sin særskilte omgangskreds, saa er man ogsaa paa andre
hold lige dov for menneskehedens raabende rost og ligo slov og lige-
gyldig for livets bedro anliggender. Herat spillesygen hos de ældre,
dan8el_ysten hos ungdommen, forfængeligheden hos kvinden, drikke-
sygen hos arbeidsklassen, og luxusen blandt tjenestefolk.
I de storre stæder har man sit fornemste omgangsliv paa klubhaller,
værtshuse og paa handelskontorerne, men sjelden inden familierne
undtagen ved gjæstebud eller mere hoitidelige anledninger. Dette
blandede selskabsliv er som oftest endnu mere tomt, ufamiliært og
aandlOst, end landsfolkets uskyldige sammenkomster, hvorfor mani
N
MENNESKET
377
stæderne har endnu storre traDg til fuldstændigt organiserede dannel-
sescirkler. Men ogsaa her burde man holde offentlige folkemoder
foråt diskutere emner, der angaar vor tid og vort fædreland.
Norsk fjeldlandskab.
Men stæderne har dog et vigtigt dannelsesmiddel, der er fremmed
for landsbygden nemlig theatret og den dramatiske kunst med sine
billeder af livet og menneskeheden, der altid har en forædlende ind-
llydelse baade paa hjerte og forstand. Dyrheden forhindrer dog ofte
den fattige fra at deltage i denne sjælsnydelse. Ved siden heraf til-
byder stæderne ved sit liv og sin rorelse, sine offentlige samlinger, ud-
stillinger af alle slags, offentlige fornoielser m. m. mange og rigelige
gjenstande for iagtagelse og opfordringer til reflektion og eftertanke.
Selve noblessens og den elegante verdens selskab med sin fornemme
378
MENNESKET
Islandsk Landskab.
stivhed, sin aristokratiske udvalgthed, og sin overlegne tone er ikke
andet end hul tombed og en samling af aandelig fattigdom, som man
bar udstyret med glandseu af udenlandsk praleri og indenlandsk adels-
hovmod. Modbydelige fraser, unyttig convenience, sminked ærligbed
og elendige samtaleemner gjor saadanne samlinger bverken eflersogte
eller det ringeste interessante.
Lægger man nu hertil, at selskabets unge mænd ofte henter sin dan-
nelse og sine sæder fra stalden, ligesom de unge damers viden ikke
Samojeder.
MENNCSKET
879
sjelden skriver sig fra nogle franske gloser eller et læsebibliothek,lige-
som mange andre har samlet sin visdom fra dagens avissr, saa faar man
ikke forundre sig over, at vort hoiere eller lavere selskabsliv ikke har
antaget en ædlere skikkelse, og at man heller trækker sig tilbage i en-
somhed end at soge adsj^redelse hos selskabsalenes uvidende kammer-
junkere eller drikkelagenes svirebrodre.
Den tid turde dog alligevel oprinde, da man indretter sit selskabsliv
saaledes, at det ikke bliver en tom og gabende armod, et tidsfordriv
ved spillebordet og punscbebollen, i kaffeslaberaset eller balsalen, men
en dannende fornoielse, et samkvem, hvorhen man iler foråt hore no-
get sandt og vittigt, noget rigt og ædelt,selv om man ikke overalt for-
maar at afhandle de hoiere ideer eller lade vittigheder flyde fra mand
til mand og fra emne til emne. Et er dog altid værd at hore, og det
er hver stemme der let og utvungent hæver sig for alles vel, og som
med dyb begeistring taler til alles hjerter om menneskehedens frihed.
Arbeideren er som oftest ikke istand til at kjobe jord; thi den er
bleven ham for dyr i forhold til hans arbeidsfortjeneste. Han kan paa
mange steder ikke gifte sig, fordi han ikke kan skaffe sig noget hjem.
Og om hai] end faar hustru og born, saa maa han opofre alle sine
kræfter og hele sin levetid blot foråt kunne forsorge dem og kommer
til at efrerlade dem afhængige af arbeide og armod. Endnu storre er
lidelsen i fabrikkerne, hvor man begynder som barn og fortsætter til
Norsk dal-landskab (Gulbrandsdalen).
380
MENNESKET
VikiDgeskib.
graven med et mekanisk haandværk, der gjor mennesket slov paa
Bjælen, mekanisk i tankegang og faar det oprindelige blode hjerte til
at hærdes ved dampmaskinerne.
Man giver fattiglove og paalægger fattigskat i det uendelige, medens
fattigdommen voxer. Man uddeler disse statens og kommiinernes al-
misser med en, som man synes, stor liberalitet, og alligevel fortsætter
fattigdommen at udbrede sig. Man kan sammenligne disse tilfældige
lægemidler med uægte bladguld, hvormed man vil forgylde dagens
elendighed; men de virkelige lægemidler har man ladet ude af be-
tragtning. Lægger man nu hertil rigdommens overflod, dens leflen,
dens tiltagende forfængelighed, dens luxuriose moder og dens udsvæ-
vendo yppighed, hvilket alt falder for stærkt i oinene til ikke at vække
de lavere klassers misundelse, saa burde det ikke forbause, om en re-
volution sluttelig udbryder mod fodselshovmodet, overmodet, aristo-
kratiet og overfloden, siden man saa længe har undladt at lytte til de
billige fordringer fra en fortrykt menneskehed.
Vi vil ikke her omtale slavehandelen i Afrika og de lande, hvor
denne afskyelige skik endnu findes, ligesaa lidt som menneskeæderiet
paa Sydhavsoerne, idet vi vel maa bemærke, at slavesystemet har til-
hort alle ældre folkeslag fra den tid, da krig og tvedragt opkom i ver-
den, og da de overvundne al tid blev seierherrernes slaver, der solgtes
eller behandledes efter godttykke,forsaavidt man ikke strax fortærede
MENNESKET 381
dem.*) Det var forst det kristne folk, der gjorde slavehaDdelen til en
forretning, en virkelig verdenshandel, om end naturligvis af en saa
afskyelig beekaffenhed, at den udgjor en skamplet, der ikke kan af-
vaskes, paa civilisationens historie.
Men uden at hente skræmmebilleder fra slaveriet i Amerikas kolo-
nier, behover vi blot at undersoge vort eget vistnok finere slavesystem
af tvangslove, boders forvandling til fængsel, arresteringsvane og an-
det lignende, hvormed man holder menneskene i slaveri og elendighed
og foraarsager dem lidelser. Og alt dette uden at bekymre sig om det
liv, der fortrykkes, det hjerte, der gives tilspilde, nei ikke engang om
den arbeidskraft, som tabes.**)
Store tænkere har optraadt med de skarpeste indvendinger og de al-
vorligste advarsler mod dette forhold. Men foråt komme til læge
*) Kirkefaderen Krysostomus (f 407 e. Kr.) var den forete, der iv-
rede for slavers afskafielse og livegenskabets ophor bland t de kristne.
Forst fjorten hundrede aar efter hans tid,begyndte man i Rusland at
ophæve livegenskabet, medens et forfinet) slavesystem findes udbredt
over hele kristenheden.
**) Den brodefulde forsones med Gud og med sig selv derigjennem,
at han omvender sig fra sit onde væsen og forer et bedre levnet som et
forædlet menneske. Hans forsoning med samfundet foregaar, naar
han har undergaaet den straf, som samfundslovene foreskriver, hvor-
efter hans gjerning med det samme burde være fuldkommen glemt og
udslettet. Men alligevel stempler samfundet den saaledes forsonede
med et kainsmærke for hele livet. Hans brodo folger ham lige til
graven i hans attester, alle skyr ham derfor, han bliver formelig for-
skudt og maa som oftest blive losgjænger, hvilket igjen gjerne leder
til nye forbrydelser, medens ingen vil tåge sig af ham og lede ham paa
bedre vei. Og saa bliver den sidste vildfarelse værre end den forste.
Hvor kjærlighedslostoghaardt er ikke mennesket og rtaten i sammen-
ligning med en tilgivende Gud, og kan samfundets siges at handle i
overenstemmelse med evangeliets forskrifter. Vi skal ogsaa paaminde
om alle de grusom heder, der er blevne forovede i verden under navn af
straffe for forbrydelse. Isærdeleshed har dette været tilfældet naar
det gjalt anderledes troende og andre religiose bekjendere,hvilke man
ikke blot ilagde boder, kastede i fængsel eller landsforviste, som i vore
dage, men sonderslog med stenkastning eller klubber, korsfæstede og
radbrækkede. Man har brændt dem paa bnal eller i glodendo ovne,
sagte stegt dem paa glodende kul, revet dem i stykker med ildrode
tænger, flaaet dem levende, rullet dem i spiger- tonder, kastet dem til
fode for hungrige rovdyr, der i den hensigt holdtes i fangeskab,
klædt dem i halm, tjære og andre brænd bare stoffe og fastbundet dem
til pæle foråt antændes og brænde som lamper, uden at tale om alle
dem, som tyranniet eller fanatismen har forfulgt fra stad til stad, pis-
ket, hudflettet, riset med jernris, eller dræbt med sværd, oxer og guil-
lotinen lige til nærværende tid. Mon alt dette er sand kultur eller kris-
tendomskjærlighed?
382
MENNESKET
liiiiteiifii.;:;
iMM
Slavemarket
midlerne i vor materielle tid, da det ikke Dvttei at tale om meiiDeske-
kjærligheden ifolge kristeiidommeDS forskrift, saa er der ei sporgsmaal
om DCgen kommunisme, hvilken tilhorer de utopier, som for længe
siden er opgivne som praktisk umulige.*) Heller ikke nytter det at
dele formuen saaledes, at alle har lige meget, hvilket blot skulde have
til folge, at en del tabte den og blev ligesaa fattig som for, hvorfor
den eneste rigtige udvei er gjennem en mere klog fordeling at gjore for-
holdet anderledes.
*) De forsto kristne havde alt i fællesskab, d v. s. var virkelige
kommunister, men da krislendommen vandt storre udbredelse, og de
enkelte interesser begvndte at gjore sig mere gjældende, forsvandt
kommunismen. I vort aarhundrede har socialistiske idser optraadt
02 vundet stor tilslutning. Herhen horer Saint-Simonismen efter en
fransk greve Saint Simon (1760—1825), Fourier (1772-1837), eng-
MENNESKET 333
Hid horer i forste række oprettelsen af opdragelseskasser, der dan-
nes ved visse procenter af al arv, der ikke tilfalder livsarvinger, ved et
vist overskud af al overllodig formue, ved bidrag, statsmidler, eller
hvorledes man nu vil ordne det, gjennem hvilke ethvert barn kan er-
holde opdragelseshjælp, nyde den undervisning og faa den dannelse,
som er nodvendig for ethvert menneske, samt over hvilke staten eller
kongen burde have den skarpeste kontrol og noiagtigste opsigt.
Om disse kasser i en saadan grad kunde udvides,at enhver fuldmyn-
dig person fik en Ilden kapital til at begynde sin bane med i verden,
saa vilde dette være saa meget bedre. Thi om en og anden skulde
forode eller ofre sin sum paa feilslagne beregninger, saa maatte den
dog hos flertallet af menupskene blive til hjælp og bidrage til økono-
misk uafhængighed.
Dernæst kunde man foreslaa assurancer eller livsforsikringsselska-
ber under statens beskyttelse, i hvilke enhver efter indtrædelsen af
myndighedsalderen burde være forpligtet til at indsætte et vist mindre
belob aarlig. Og af denne kasse skulde enhver efter afslutted indskud
ved fyldte 55 a 60 aar kunne paaregne en sum, i vort land af mindst
50 kroner aarlig, som en understottelse i alderdommen.
For syge eller ikke arbeidsdygtige personer burde særskildte pen-
sionsindretninger dannes af statens overskudsmidler. Og i vort land
skulde en inddragning af em beder samt reduktioner af armeen med an-
det lignende kunne skaffe betydelige bidrag til en langt nyttigere for-
deling mellem samfundsmedlemmerne i almindelighed.
Sluttelig kunde ogsaa uligheder i arbeidets fordeling i nogen grad
rettes og mere lempes efter ret og billighed, isærdeleshed ved fabriker
og anden lonnende virksomhed, hvor arbeiderne ved siden af sin dag-
lænderen Robert Owen (1772 — 1857), og specielt under den franske
revolution i 1848 Cabet, Proudhon m. fl. Tusinder af besynderlige
projekter bragtes paa bane, saasom om en ligelig eiendomsfordeling,
til og med at have kvinderne fælles, om indretning af store familie-
boliger, saa kaldte Phalanstére, hvor man skulde arbeide for fælles
regning, om al jord, eiendom og forretnings indlosning af staten, og
alle skulde være statens forpagtere og leilændioger, om ophævelsen af
den særskilte eiendomsret med andet lignende. Mange blandt disse
theorier erklærede al eiendom for t3^veri,og at alle arvelove skulde op-
hæves. Flere af disse projekter tyder virkelig paa talent, men de kan
ikke tillempes efter det praktiske liv. Den nuværende socialisme gaar
ud paa, at staten skal være eier af al jord og al kapital, være den eneste
store arbeidsgiver og garantere alle samfundsmedlemmer deres ophold.
Blandt socialismens forkjæmpere maa nævnes Ferdinand Lassalle og
Karl Max, af hvilke den forste var en fremragende agitator, den
sidste den mest fremstaaende socialistiske nationalokonom; I Tysk-
land er socialisterne et politisk parti, der trods alle magthavernes
raae og hensynslose forfolgelser, uophorlig finder flere og flere til-
hængere blandt den fattigere del af befolkningen. Socialismen er nu
udbredt over snart sagt hele verden.
384
MENNESKET
Sioux Indiaoer.
lon burde være berettiget til en vis om end liden procent af den almin-
delige profit. Gjennem denne eller endnu bedre udtænkte og ordnede
sociale etatsindretninger, skulde mange af de menneskelige plager
kunne afhjælpes, og enhver sættes istand til mere uafhængig at for-
eorge sig, uden at den enkeltes eiendomsret derved krænkes eller for-
trykkes.
Men ei blot disse plager, som vi har anfort, og som blot kan til-
skrives en forvildet menneskehed og statens ofte nok falske begreber
om retfærdighed paa jorden, hvilke begreber ytrer sig i maaden at
dybt fornedre den fattige eller forbryderen, der ofte sættes i samme
kategori, — ei blot disse, men ogsaa andre plager folger de civiliserede
MENNESKET 385
folkeslag uden synderlig at have været kjendte blandt de oprindelige
naturfolk.
Om vi betragter vore husdyr og den unaturlighed, man har vænnet
dem til i deres tamme tilstand, behandlede af menneskets mere eller
mindre urimelige regimente, saa finder vi en stor forskjel mellem dem
og deres vilde og naturligt frie stammeforvandte. Thi vore husdyr
lider under en hel del sygdomme og legemsfeil, der næsten ikke tindes
hos de vilde dyr i odemarkerne.
Endnu mere er dette tilfælde med mennesket som ved sin udflytning
til et fremmed klima, ved forandrede vaner, levemaader og levnets-
midler og endnu mere ved overflod, udsvævelser og nydelser af rent
unaturlige midler, er bleven underkastet alle mulige legemsvagheder
og sygdomme, fra pesters og epidemiernes frygtelige mængde til de
kroniske smerter i livsfunktionerues mest dulgte værksteder.
Menneskeverdenen er saaledes ogsaa en sygdommens og legemlige
lidelsers verden, et hjem for plager, desorganisation, pestgift og stun-
dom ogsaa for medicinske experimenter. Thi som en modvægt har
erfaring og videnskab opfundet lægemidler, apotheker, sundhedskolle-
gier og andre nyttige beskyttelsesmidler mod de mangfoldige syg-
domme, der kan hjemsoge menneskelegemet.
Lægens kunst er en ædel kunst, thi den er ofte en hjælp og altid en
trost under de menneskelige legemslidelser. Lægen er den menneske-
lige forsoner mellem livet og lidelsen, ikke blot i hospitalerne, men
ogsaa ved den enkelte sygeseng,hvor han redder saa langt han formaar,
lindrer smerterne og gjor dodeu selv mindre afskrækkende ved sin
kunst og sin omhed under det sluknende hjertes sidste oieblikke. Sik-
kert nok har denne menneskehedens ypperste kunst endnu en stor
fremtid for sig gjennem erfaringer og fortsatte studier i naturens her-
lige forraadskammer, og den er den videnskab, der staar nærmest i
overenstemmelse med naturforskningens resultater.
Men ikke alene sygehuse og galehospitaler horer til den civiliserede
verdens sanitære indretninger, thi man har ogsaa opfundet den van-
skelige kunst at gjore de dovstumme talende gjennem skrift og finger-
sprog samt bibringe dem fuldstændig sjælsdannelse,og gjore de blinde
læsende gjennem ophoiet bogstavskrift — for ikke at tale om de orto-
pædiske instituter for halte og krumbenede,sygegymnastik,badesteder
o. s. v. De dove hore, de blinde se, de halte gaa og evangeliet præ-
dikes for de fattige— er dette ikke et kristendommens forste tegn og
en af kulturens skjonneste velsignelser.*)
*) Disse undere staar imidlertid ikke over, men i overenstemmelse
med naturlovene. Kristi undergjerninger maa bestrides af filosofien
og videnskaben,saafremt de stred imod naturlovene. For troen forov-
rigt er de dog ikke nodvendige, omtales aldrig i apostlernes breve og
386 MENNESKET
Men medens den menneskelige fornedrelse og livets utallige plager
udgjor den ubehagelige side af den jordiske tilværelse og vor slægts
hverdagsprosa, saa gives der dog et gjennem hele livet vedvarende po-
etisk element, der nu og da aabenbarer sig foråt lære os at le af mod-
gangen og at nyde en og anden lykkelig dag, selv under de strengeste
forsagelser.
tilhorer ikke kristendommen som religiouslære. Det samme gjælder
om engleaabenbarelserne,der hos Matthæus sker i sovnen og drommen
(for Josef og de vise mænd), men hos Lukas personlig og i vaagen til-
stand (for Zacbarias, Maria, etc), og hvor englene eiidog har navn.
Blot ved opstandelsen beretter alle evangelister om engles personlige
nærværelse. De ajDokryfiske evangelier er fulde af de mest usmagelige
undergjerninger og vidunderligheder. I Ap. G. forekommer under-
gjerningerne mest i begyndelsen, mindre mod slutningen, især efter
20 kapital, hvor beretningen synes at være mere historisk troværdig
end i begyndelseUc Ap. G. er rimeligvis skrevne i Rom i begyndelsen
af det 2det aarhundrede. Evnen til under begeistringen at kunne tale
fremmede sprog omtales blot pintsedagen, aldrig siden. I Pauli breve,
der er skrevne foråt tydeliggjore hans dogmatiske tanker og forklare,
at kristendommen var en lære for verden og for alle folk, samt at
hverken omskjærelsen eller den jodiske lov var nodvendig for samme,
nævnes aldrig, at han har ejort undergjerninger (om Rom. 15: 19 ei
skal regnes did), men omtales derimod de forfolgelser og mishand-
linger han har gjennemgaaet under apostelkaldets udovelse (2 Cor.
11: 27 — 28 jfr. 1 Cor. 5: 2 — 13). Siden har undergjerningerne gjen-
nemgaaet hele kristendommens vankundige tider, og det enfoldiga folk
har været særdeles tilboielig til at tro, ikke paa det naturlige og for-
nuftige, men paa tomme digt og fabler, paa det overnaturlige og urim-
elige, jo galere desto bedre, hvorfor folket ogsaa med stor fart altid
har lobet of ter den nyeste galskab Ei blot martyrerne og den forsto
kirkes fædre gjorde undergjerninger, men sagnet tillægger flere paver
og andre hellige prælater den samme overnaturlige evne. Alle landes
forste missionærer har man paadigtet denne kunst, og hvor arme staar
ikke vor tids prædikanter lige overfor disse hexemesterel Ansgarius,
der forst prædikede kristendommen i vort land 830, gjorde mirakler
for hedningerne, og den hellige David ophængte af mangel paa spiger
sine handsker og sin hat paa solstraalerne, da han prædikede i Munk-
torp for ikke at nævne flere opdigtelser. Det gamle testamentes un-
dergjerninger er hellerikke meget at stole paa. Flere naturlige ting,
saasom overgangen over det rode hav, der foregik under ebben, da vån-
det var gaaet bort, manna, agerhons og vand fra klippen i orkenen m.
flv ansaa folket for undergjerninger, medens andre derimod var ma-
giske kunster lærte af præsterne. Flere af de tegn, som Moses gjorde
for Farao, kunde magikere og troldkarle gjore efter Forfatteren.
Gjennem den erfaring som den moderne videnskab har gjort paa
hypnotismens omraade forklares fuldstændigt helbredelsen af syge ved
hændernes paalæggelse m. m., som for betragtedes som rene undergjer-
ninger. At saadan helbredelse gjennem tro er skeet, er fuldstændig
sikkert, ligesom en lignende helbredelse gjennem hypnotisk behandling
næsten sker daglig nu for tiden. Den stærke sindsbevægelse og hyp-
MENNESKET 887
Thi hvor fattig, hvor lidende og hvor fortrykt et menneske end maa
være, saa har han dog en og anden gang seet et ]3^st solglimt gjennem
taagen, en eller anden venlig stjerne tindre sig imodé i nattens stille
dunkelhed. Det har folt sin sjæl oprOmt, sit hjerte lettet, og fundet
trost eller glæde, haab eller fred i de lysere oieblikke. i hvilke det har
havt besog af skjonhedens aabenbaielse.
Endnu mere maa dette gjælde ora dem, der ikke i den grad er blev-
ne forskudte i livet, at de egentlig anser sig for ulykkelige, og til hvem
denne poesiens veulige genius daglig frembærer noget skjont i tanker
og onsker, nogen ny ide, nogen ny sandhed eller noget stort eller ædelt
i mindet eller i synskredsen. Og alt det rige, som vi nyder, alt det
ædle vi foler, og alt det sande, vi erfarer, er en gave af Guds kjærlig-
hed aabenbaret i naturens omvexlende rigdomme og i vort eget bryst.
Det er himlens sendebud til vor sjæ],der lærer os at fatte en og anden
skjonhed af hoiere værd og omstraaler os med sollys af de rigeste far-
veskiftninger.
Livets poesi er saaledes ikke blot et fantasiens gudsbarn med sine
anelser i skyerne og sin drommeverden digtet i verdensrummet, men
selve virkeligheden af alt det glade, som glæder os, det skjonne, som
henrykker os, det sande, som forædler, og det himmelske, som smiler
mellem taarer og vinker os opad til haab og fred, til kraft og udode-
lighed. Poesien og ikke sorgen er vor slægts modersmaal og en nod-
vendighed for menneskets grundvæsen, uden hvilken jorden skulde
odelægges under forvirringens vold og sorgernes herrevælde, om end
denne himmelske gudegave har sine forskjellige ytringer i de forskjel-
lige aldere af livet og den menneskelige tilværelse.
Om barnets himmel hænger fuld af lyrer og det rene guid, som dig-
notisonens magt over den indsovnede har nemlig begge en saa stærk
indflydelse paa nervesystemet, at f. ex. visse lammelser, der har exis-
teret i aarevis, ophorer. Herpaa — paa sindsbevægelsens virkning
gjennem nervesystemet paa legemet, beror i almindlighed "helbredel-
sen gjennem troen;" at Boltzius har helbredet visse syge er saaledes
ikke mærkværdigt,ligesom det er klart,at naar han har mislykkes i sine
kure, dette ikke altid har sin grund i mangel paa tro hos patienter,
men kan ligge i sygdommens art. Det er naturligvis ikke alle syg-
domme, paa hvilke nervesystemets tilstand kan ove nogen indflydelse.
Men paa den anden side er det klart, at om patienten ikke kan tro,
men er en tvivler, saa kan ikke Boltzius's bonner have nogen indvirk-
ning, thi den rette sindsbevægelse fremkaldes i saa fald ikke. Lykke-
ligvis kan en saadan person blive ligesaa sikkert frisk ved hypnotisk
behandling. Denne nervesystemets egenskab — at kunne udove en saa
overordentlig indflydelse paa legemet — har lige til den sidste tid været
ubekjendt for videnskaben, hvorfor mennesket har savnet al systema-
tisk kundskab derom, og dette har havt til folge, at alle ytringer af
denne egenskab hos nervesystemet, som tilfældigvis er kommen til al-
menhedens kundskab, er bleven betragtet som undergjerninger og har
tjent til overtroens udbredelse og vedligeholdelse. Udgiveren,
388 MENNESKET
teren siger, og hele dets verden er helt og holdent en poetisk verden,
eaa er denne poesi alligevel ubevidst, fordi den er medfodt. Den smi-
ler til alt med den samme uskyld og naivitet; men den reflekterer ikke
og har ingen knndskab hverken om sin existens eller sin bestemmelse.
Hos ungdommen er denne poesi vaaguet til bevidsthed og giver de
unge deres sanguinske forhaabninger. Ungdommen er kjærlighedens
romantiske livsperiode med alle dens rosenfarvede dromme om livet,
der som oftest skuffer, men dog er saa skjonne at dromme og saa rige
at haabe paa.
Mandens tid optages visselig mest af madstræv, kolde beregninger
og ofte ubehagelige talkalkyler. Han kastes ud i livets vrimmel foråt
virke af egen drift eller foråt opfylde sin skyldighed som lonsarbeider,
i frihed eller i slaveri, og desuden gjore sine overslag over sin lille del
af dagens rov og over de smuler fra den almindelige fordeling,som bor
falde paa hans part for det langvarige slæb og for den nidkjærhed,han
har lagt for dagen. Men dog er poesiens himmel ingenlunde lukket
for ham. Han har den i hjemmets ro og i huslighedens glæder, i
kundskaben og vidobegjærlighed, i begavelse og forskning, i tankens
land og paa ideernes himmelfelt.
Her udkastes store tanker i verden, sandheder, der rusker op i tids-
aldre og spreder lys over menneskenes born, elektriske gnister der an-
tænder eller gaar som telegraftraade fra slægt til slægt med ordets
magt og frihedens aabeubarelse. Hvad stort, der sker, sker i stilhed,
det er ikke excentrisk og kommer ikke med larmende mu8ik,men med
mandighedens rolige gang, for at virke med sin overbevisning og sin
kraftjselv om ideerne er aandelige lynglimt og tankerne glodende som
meteorer indkastede i verdensrummet.
Men ligesom den enkelte spoger over smerten eller behandler selve
livets ynkelighed med humor og ironi, saaledes gives der ogsaa en ver-
densironi, der leger med vore daarska ber, og som sluttelig stror salt
eller aske paa alle vore mere og mindre sammenstyrtede menneske-
værker. Ogsaa maa bemærkes, at ligesom der gives kolde og forstok"
kede naturer, hos hvem prosaen hovedsagelig har personificeret sig,
saaledes gives der ogsaa helt og holdent poetiske, eom optræder som
poeter for paa sangens tungemaal at forkynde lysets udodelige skjon-
hedslære for menneskenes born.
Og sluttelig har ogsaa alderdommen sin poetiske gnist fra en anden
verden, naar dagen er forsvunden, og det sluknende hjerte nyder sin
sidste kjolighed under den rosenfarvede aftenrode, Thi det er skjont
at mindes, men det er maaske endnu skjonnere at glemme, hvorfor
forglemmelsen af et liv med saa mange besværligheder ogsaa overfyldt
af sorger og anstrængelser ved gravens rand er en af dette livs skjon-
neste velsignelser. Selve sjælens sidste poetiske glæde er ligesom den
doende Goethe at vente sig "mere lys" i de saliges boliger.
MEN^' ESKET
389
Speilesoen i Yosemite dalen.
XXVII.
IDEALET
Dyret vegeterer blot og dets hoieste stræben gaar ud paa at skafte
sig fodemidler. Det anveDder derpaa al sin forstand, sin sluhed, sit
instinkt, og sin naturdrift, eller hvad man nu vil kalde det. Man
skulde kunne sige, at mennesket i almindelighed ogsaa fornemmelig
blot vegeterer og anvender sin meste tid paa at faa sine behov tilfreds-
stillede, medens det har liden eller ingen tid tilovers for sin sjæls
udvilking, sit livs forskjonnelse og foråt være andre mennesker til
trost og husvalelse*
Inden naturen virker alt efter en streng nodvendighed. Dyrene se-
der planter og spiser hverandre hele dyrekjæden nedover, hvorfor vi
ser, at naturens herre har ordnet det saaledes, at hindringer for den
ene slægts eller den ene arts altfor store udbredelse findes i naturens
eget skjod, og at dette forhold er en af de mest gjennemgribende na-
turlove. Men at dette ikke kan tilskrives naturen derfor, at den er
en falden natur, hvilket præsterne har forsogt at iudbilde os, er saa
meget mere paatageligt, som de samme forhold med rovdyr og fast-
slaaede naturlove bevisligen har existeret længe for menneskets op-
træden paa jorden.
Thi videnskaben antager ikke, at naturen og menneskene har været
anderledes fra begyndelsen, men at alt er godt, saa længe det er na-
turligt. Folgelig er ogsaa mennesket godt, saa længe det folger natur-
ens rost og sine ædleste drifter samt retteligen anvender de kræfter,
som naturen har nedlagt i dets sjæl til disse drifters videre foræd-
ling.*) Derimod maa alt unaturligt være noget ondt, og enhver til-
boielighed dertil er ikke andet end en synd mod naturen og dens æd-
leste bestemmelser.
*) "Læren om synden ",man maa nu tåge den i præsternes alminde-
lige krasse form efter beretningen i Mosebogen eller holde sig til the-
osofernes uklare eller rent ud ubegribeJige "forklaring," af samme, er
utilfredsstillende baade for tro og fornuft. Thi at spise frugten af et
træ kan vol ei efter den evige retfærdigheds fordringer være nogen
forbrydelse. Og at sætte de forste mennesker paa en saadan prove er
ligesaa urimeligt, som det er en kjærlig og retfærdig Gud uværdigt.
391
392
MENNESKET
En fortidøDS konge af Armenien med racens fine træk tydeligt frem-
hævede.
Men i naturen findes mod den ydre vold og selve overtrædelsen en
forsoning, der soger at raade bod paa det onde og at bringe det tilbage
til dets normale tilstand. Et oxebug i det levende træ, et saar, et
ben brud, ja selv indvortes skader, hvilke ikke kan betragtes som an-
det end vold og abnormiteter, læges ved denne naturens forsonende
kraft, forsaavidt forsoning er mulig at iværksætte. Heri maa ikke
indbefattes den anordning af naturen, hvormed dyrene i almindelig-
Hvorledes skulde desuden en eller to personers overtrædelse kunne
have vedblivende virkninger for hele menneskeslægten? Dette om-
tales alligevel ikke i de mosaiske kildeskrifter, hvor Gud driver men-
neskene ud af Eden netop derfor, at de ikke skal smage paa en an-
den frugt, af livets træ, som det kaldes, og derved opnaa legemlig
udodelighed, hvilket de altsaa ikke havde (1 Mos, 3: 22, 24). Thi
talemaaden "paa den dag du æder deraf skal du do doden," betyder
jo, "skal det gaa dig ilde," idet mennesket ellers strax vilde doet, om
denna spisning havde indeholdt nogen dodsaarsag. Men hvorledes
var eller skulde mennesket være i den saakaldte uskyldighedstilstand,
er et sporgsmaal, som man ogsaa maa opstille. Tilboielig, siger man
til alt godi og uduelig til alt ondt, Men da gjorde mennesket jo det
gode blot af instinkt uden engang at vide det og kunde saaledes ikke
have nogen fortjeneste deraf eller forlange noget derfor, hverken liv
eller salighed? Videre beretter sagnet, at det var en slange (ingen-
lunde nogen dæmon eller djævel i en slangesskikkelse — man faar lade
være at tildigte noget), der narrede kvinden til at spise af frugten.
Men det er dog en fysisk umulighed, at en slange nogensinde har talt
eller kunde tale. Thi mennesket, har særskilte talegaver, som dyre-
ne mangler, og om Bileams æsel talte saa var detgjennem en bugtaler,
ligesom da studenten lod hesten tale til bonden. Hellerikke har dyr-
ene nogensinde havt en ræsonerende fornuft uden i sagnet og fablerne.
MENNESKET 393
hed skifter tænder, hjorteslægten aarlig fælder sine horn og sin hoved-
prydelse, pattedyrene sin haarbedækning, fugle sine fjær, slangerne
sin hud og krebserne sit skal. Thi dette forhold er normalt og sker
saaledes, at nyt af sainme heskaffenhed strax er i beredskab, væ.xt og
fremadskridende. Hermed menes derimod den ydre vold mod na-
Desuden siger man, at hele naturen faldt og blev anderledes ved men-
neskets syndefald. Hvorfor var dette en nodvendighed, og hvorledes
blev naturen anderledes? Havde dyr og planter andre egenskaber
da end nu, og har ikke geologien for læuge siden bevist, at de dyr og
de planter, der fandtes og forsvandt længe for mennesket kom til ver-
den, var underkastede de samme naturlove som nu? . Videre siger
man, at mennesket nu har en medfodt tilboielighed til det onde og
udygtighed til det gode. Dette er dog grundfalskt og upsykologisk.
Dets begjær og tilboieligheder er af naturen gode, naar det ei selv
gjor dem naturstridige. De filosofiske theologer vil ikke antage et
syndefald gjennem en apelsin eller en annanos, og soger hver paa sin
maade at forklare det allegorisk, men lige urimeligt og utilfredsstil-
lende. Naturforskerne an tager altsammen for et sagn, og erklærer
synden at være en nodvendig folge af menneskets fri vilje og medfod-
te anlæg for baade godt og ondt, Kristendommen har hellerikke gjort
mennesket hverken mere syndefrit eller moralsk bedre end for, men
lært det at tåge sin tilflugt til en kjærlig og barmhjertig fader foråt
faa syndernes forladelse. Fra et ydre synspunkt betragtet, maa det
ikke forbigaaes, at ligesom Iste Mosebog synes at være sammensat
af flere ulige skrifter eller beretninger (t. ex. om Noah og hans son-
ner,om Seins slægt, om Araham, etc), saaledes udgjor ogsaa stykket
fra 2 kap. 4 v. til 3 kap. 's slutning, eller læren om syndefaldet, et
ligesom indlappet stykke rimeligvis et fragment af et andet sagn,
som man har passet ind. Ifolge denne beretning fandtes ingen skab-
ning paa jorden, for forst manden skabtes, siden en have for ham,
saa alle slags dyr paa det, at han blandt dem skulde udsoge sin lige,
og da han ikke kunde dette, saa skabtes en kvinde af hans ribben m.
m. Det fortælles videre, at da Gud i aftenkjolingen gik rundt i haven
saa gjemte Adam og hans hustru sig for hans stemme, idet de bluedes,
fordi de var nogne, hvilket de forst havde udfundet efterat have smagt
paa frugten. Ligesom det skulde være en forbrydelse at gaa uden
klæder, noget, hvorover naturfolkene hverken blues eller forstaar at
genere sig. Videre heder det, at Gud sagde til slangen: ''Siden du
har gjort dette, være du alene forbandet blandt markens dyr, saavel
vilde som tamme. Paa din bug skal du gaa og stov skal du æde alle
dine levedage. Og fiendskab skal jeg foranledige mellem dig og kvin-
den og mellem hendes afkom og dit afkom. Hun skal hugge efter dit
hoved, og du skal hugge efter hendes hæl." Her tales altsaa om tam-
me dyr, uagtet saadanne den gang ei kunde existere eller behovede at
existere, og det er blot slangen, der forbandes. Og at slangen lever af
stov stemmer hellerikke overens med nærværende forholde; thi den er
et rovdyr, der lever af andre dyr, insekter, etc. Mennesket hader vel
slangen ligesom andre skadedyr, men ikke alle slanger er giftige og
kan forsvare sig ved bid. Forovrigt ser man, atdette sted (3: 15)
ikke indeholder nogen profeti om Kristus, naar det oversættes rigtigt.
394
MENNESKET
turøD, Daar man f. ex. hugger halen af en 5gle eller fordærver neglen
paa en menneskehaand. Vi ved jo, at i eaadanne tilfælder nye orga-
ner kan voxe ud istedet gjennem naturene forsonende kraft.
Hos mennesket findes dog en endnu hoiere forsoning, der læger alle
tidens, alle hjertets og alle lidelsens saar, ja selv forbrydelsen og uret-
ten. Og denne forsoning er kjærligheden, den skjønneste af Guds
Philaret, Metropolit af Moskau.
De mongolske træk i skarp kon-
trast med Armeniernes.
Armenisk munk.
Til kvinden heder det, sagde Gud: "Megen modgang skal jeg paalæg-
ge dig, naar du bliver svanger. Med smerte skal du fode dine horn og
din attraa skal staa til din mand, som skal herske over dig." Og til
Adam sagde han: "Efterdi du adlod din hustrus rost m.m., saa
skal jorden være forbandet for din skyld. Under modgang skal du
spise dens afkastning alle dine levedage. Torne og tistler skal den
frembringe for dig, og du skal spise markens urter. I dit ansigts sved
skal du æde dit brod" m. m. Det er dog ikke kvinden alene, der fo-
der sine horn med smerte; pattedyrene , ja endog fuglenes fodselsar-
beide er smerteligfc paa samme maade. Og for den, dor dyrker jorden
frembringer den ikke torne og tistler, men rige og herlige frugter, i al-
fald i alle milde klimater. Vi anser det derfor ikke sandsynligt at na-
turens herre har udtalt disse straffedomme, ligesaa lidt som at han
personlig optraadte blandt de forste mennesker; men vi kan let fore-
stille 08, at beretteren har anseet det som en straf fra Gud, at slangen
ei kan faa et ben at gaa paa, at kvinden har fodselsveer, og at man-
den maa arbeide og forsørge sig med besvær. Ved de anforte steder
har vi fulgt professor Lindgrens oversættelse af MosebCgerne.
MENNESKET
395
Eskimo.
396
MENNESKET
En skjoDhed fra Afrika. Fornem Samoan i festdragt,
gaver i sorgens og ulykkens verden, som ofte omskaber selve odemar-
ken, fattigdommen og den menneskelige fornedrelse til et eden af den
yndigste lyksalighed. Og kun ved kjærligheden kan menneskene nær-
me sig til et ideal af fuldkommen tilværelse i verden, lys og fråd,
medens oxens ideal derimod skulde være en uoverskuelig græsmark
med udmærket forsyning af de rigeste næringsmidler. Thi menne-
sket har som fornuftvæsen en hoiere stræbeii end dyrene, hvor meget
det end higer efter jordisk gods og soger et ideal i rigdom og timelig
velstand. Det har en skabende evne, ved hvilken det danner sig en
egen verden af oplysning skjonhed og forædling.
Idealet er det hoieste i fuldkommanhed, som man kan tænke sig el-
ler ane, og er forsaavidt relativt, som man, hvor hoifc og fuldkomment
end noget er, dog al tid kan tænke sig noget hoiere og fuldkomnere.
Derfor er idealet altid uopnaaeligt, om man end mere og mere kan
nærme sig til den hoiere fuldkommenhed.
Den vildes liv staar derfor ikke hoiere end kulturmenneskets, ligesaa
lidt som barnets uskyldige og menlose glæde er at foretrække for yng-
lingens og mandens, idet alt liv og al lyksalighed maa være bevidst.
Man maa selv kunne vide, kjende og erfare, hvilken skjonhed, lykke,
glæde og fred, man 'nyder, da et ubevidst liv ikke er anderledes end
en flues surren i sommervarmen.
MENNESKET
397
Russerinde.
Og ligesom idealet for verden skulde være at naa ikke blot den hoi-
este visdom men ogsaa den holeste sandhed, paa samme maade som
den storste skjonhed er kunstens ideal, saaledes skulde idealet af et
menneske være det mest oplyste, det ædleste, viseste, det mest na-
turlige, kjærlighedsrige og lyksalige af alle mennesker — noget hvortil
visselig alle og enhver burde stræbe, selv om haabet er et uopnaaeligt
livsmaal.
Man tror maaske, at jordens lærde eller de saakaldte vise og filosof-
erne altid har fort menneskeheden fremad mod dette maal af lys og
fuldkommenhed, men man tager betydeligt feil, om man tror, at saa
altid har været tilfældet. Thi filosoferne har ofte indvilket sig i et
uendeligt virvar af svulstige ord, uklare og mere eller mindre bisarre
tanker, uden nogen synderlig nytte for det praktiske liv og for men-
398 MENNESKET
Deskehedens fremadskriden. Thi menueskelivet er praktisk, og na-
tureDs studium, der ogsaa har praktiske resultater, er åen videDskab,
som har havt åen mærkeligste indflydelse derpaa, i kunst og industri,
i oplysning og o^jfindelse, i jordbrug og saudbedsforskning. Men
fribedsideeriie og revoJutiouerne har ikke altid regnet sit ophav fra
de lærde eller de filosof]sk(3 skoler, men fra folkets mænd, der har
spredt et lys over menneskeslægten, hvorved tidsaanden har fattet
sandheden og er bleven gjennemtrængt af inspirationens magt.
Præsterne har ligesaalidt som de filosofiske systemer været de red-
ekaber, ved hvilke kulturen er gaaet fremad, men, naar man undta-
ger nogle faa fremskridtsmænd, de fleste af dem liar tværtimod sogt
at hæmme dannelsen, holde tanken i morke og fore fornuften paa
vildspor.
Den rette kristendom er praktisk og noget andet end en tom dogme
og en tor katekismuslexe. Derfor har ogsaa verdenshandelen og sam-
færdselen mellem folkene indbyrdes fort kristendommen langt videre
om og længere frem, end alle religionskrige, tvangsdaab, præster og
missionærer, hvilke visselig ikke har forbedret men heller forkætret
menneskeheden. Men naar præsterne paastaar, at mennesket er ondt
i sit inderste væsen, og saaledes gjor det til halvt vilddyr halvt djævel,
samt vender bag frem paa Guds skjonne skabte værk, saa burde de
ogsaa tænke paa Galls lære om hjernens organer og deres indvirkning
paa menneskets naturlige tilboieligheder. Flere store fysiologer har
ikke saa aldeles forbigaaet denno lære. Thi ifolge den skal organer
til alle tilboieligheder, begjæringer og menneskelige lidenskaber findes
i hjernen eller i hovedskallens bygning. Mennesket maatte da for
en stor del være afhængigt af naturdrifter, som er dets medfodte an-
læg, og den frie vilje, om ei ganske tilintetgjort, for en stor del staa
under indflydelse af organernes beskaffenhed.
Sikkert er det imidlertid, at store og dristige naturer synes lige-
som ledede af en uimodstaaelig naturkraft, ved hvilken alle hindrin-
ger overvindes og alt andet stilles i baggrunden. Dette gjælder
ikke blot om dem, som har arbeidet for menneskehedens bedste og
sandhedens seir, men ogsaa om de dæmoniske naturer, som har 6-
delagt jorden og trampet menneskeheden under fodder. Grunden til
et fuldkomment stort og ædelt talent, et verdensgeni, skulde paa den-
ne maade være at soge i hjernens fuldstændige harmoni og skjonneste
dannelse, ligesom modsætningen paa den skulde have sin livskilde,
som det op og ned vendte ideal eller odelæggelsen i menneskeskikkelse.
Paa samme maade maa man ikke opfatte betydningen af ordet in-
spiration (ordret overs. = indblæsning) saaledes, at store digtere og
tænkere, om hvem man pleier at sige, at de er inspirerede eller "in-
blæste" af Gud, har faaet sine nedskrevne tanker direkte ved en aan-
MENNESKET
Russer,
deaabenbarelse. Thi ethvert menneske, som soger Gud, kan finde ham,
og aJle mennesker fornemmer en gang i sin sjæl en duft af Gud,
en inspiration, i den grad som dette menneske formaar at modtage
den.*)
*) Om skriften antages at være bleven til under en guddommelig
inspiration, hvorledes vil man da forklare de feilagtige historiske op-
gaver, de urigtige tidsbestemmelser eller de sprogfeil, som deri fore-
kommer og bestemt tyder paa uvidenhed? Ei heller skal man da
kunne forståa, hvorfor den ene beretter saa og den anden saa om en
og samme ting,eller hvorfor beretningerne er foskjellige. Selv i evan-
gelierne er det tilfældet, ja til og med i Kristi lidelseshistorie. Mar-
kus siger at han korsfæstedes ved 3de (kl. 9 f. m. ) men de andre ved
6te (kl. 12). Matth. og Mark. siger, at roverne ligesom folket haa-
nede ham, men Lukas beretter derimod, at den ene var troende, be-
breidede de andre og fik trost af Jesus. Blot Johannes beretter, at de
400
MENNESKET
Fra diamaDtgrubenie i KimberJey, Afrika.
Enhver inspireret digter, tænker, kuDstner, eller skabeiide menne-
skeaaod, har mærket en holere indgivelse ovenfra. Dette maa dog for-
staaes saaledes, at enhver sandhed, ethvert skjonhedsbegreb og enhver
inenneskeskabning har sin tidskarakter, sit eget præg, og at det er
bleven meget faa foriindt med profetisk blik at skue ind i fremtiden og
blive menneskehedens fremtidsmænd. Disse er de, der har nærmet
sig mest til idealet af en himmelsk indgivelse og den guddommelige
sandheds lys, hvilket aabenbares for menneskene i forhold til deres
evne til at fatte det og til at varme sig ved de livsgivende straalers ild.
Ogsaa kristendommen venter sig en tilnærmelse til idealet og be-
reder en tid af kjærlighed, broderlighed og lyskalighed paa jorden.
romerske soldater knuste benene paa roverne, foråt de kunde d5 og
fores bort, og at Jesus opsprettedes i siden med et spyd, foråt man
skulde være sikker paa, at han virkelig var dod. Johannes siger ogsaa,
at han bar sit kors medens de andre siger, at man tvang en person,
som man modte, Simon af Cyrene, til at bære det. Matth. siger at
en engel — ifolge Mark. en ung mand — men Lukas og Joh. at to engla
viste sig ved graven, da Jesus var opstanden m. m. Alt dette be-
viser jo, at enhver har berettet efter hvad han selv har hort eller seet
og bemærket, og ei efter anden inspiration. Det gamle testamentes
kanoniske skrifter (de som blot joderne antager for ægte og sande)
samledes, ordnedes og godtkjendtes forst efter hjemkomsten fra fan-
genskabet. Man ved ikke, naar det nye testamentes kanoniske skrifter
er blevne alment an tagne og erkjendte; men de ældste haandskrifter
skal være fra 4de aarhundrede.
MENNESKET
401
Disputatsen mellem OJaus Petri og Peder Gall for Gustav Vasa.
Man tæDker sig en tid, da alle mennesker lever som br6dre,og ingen
klager ingen forbrydelser, ingen tvedragt og ingen odelæggelser exis-
terer, men blot lyksalighed, glæde, .frilied og oplysning.
Saavel den enkelte som hele menneskeheden i fællesskab har dette
store maal uophorligt at stræbe efter. Vor bestemmelse er saaledes
ikke blot at prise Gud og beundre hans værk, at forædle, forskjonne
og gjore jorden til et frugtbarhedens land, men ogsaa at arbeide foi
det uendelige maal af menneskenes lyksalighed ogsaa her paa jorden,
saa at al yndig salighed, al skjon glæde, al fred og alle dyder ogsaa
gjor sig hjemme her og bor blandt menneskenes born Dette er
manges haab, det tusindaarige rige, Kristendommens forventede guld-
alder og sarafundets lyksalighedstid, der visselig ikke ligger 1,000,
men 10,000 aar inde i fremtiden. En tid, da baade kristendommen
og staten har naaet sin holeste udvikling, eller med andre ord det er
en menneskehedens bebudelse af kjærlighedens skjonneste aabenbar-
else.
Herved maa bemærkes, at denne tid endnu tilhorer den fjerne frem-
tid, og at verdensaldre vil gaa hen, inden menneskene oplyses, hu-
maniseres og forbedres saa meget, at de fatter kristendommens inder-
lige væsen af kjærlighed, jevnlighed og fred ogopnaar at tillempe dette
402
MENNESKET
Sigfrid prædiker for hedningerne.
Efter et maleri af KoDg Karl XV.
paa samfundslivet.*) Thi man burde med grund kuDiie antage, at
om dannelsen og humaniseringen end kan siges at have naaet over
sin forste barndom, saa er den dog ikke stort længer end i pubertets-
udviklingen. En lang tid vil saaledes hengaa for den kan siges at
have naaet manddomsaldereu.
*) Den ydre kirke kommer altid for eller senere til at forsvinde,
dens lære flyttes ind i skolerne og indlægges i undervisningen, og dens
skikke og ydre ceremonier gaar tilbage til familierne og det huslige
liv, ligesom paa apostlernes tid. Men kristendommen selv er menne-
skets indre liv, som hverken kan bibringes ved tvang eller fuldkom-
men naaes ad opdragelsens vei. En sand kristelig aand maa gj6re
sig gjældende i samfundet og blandt menneskene, om Guds hellige og
usynlige aand som en vaarluftning skal komme derover sammen med
Paraklætos eller husvaleren, sandhedens aand, der foder mennesket
paany. Dette kan imidlertid ikke ske uden en foregaaende almen op-
lysning og en stor revolution blandt menneskene. Læren om chilias-
men eller det tusindaarige rige er bekjendt fra apostlernes tid. Den
udvikledes især blandt de jode kristne, der meget snart ventede det-
te nye rige, som de troede skulde blive et slags jordisk keiserdOmmo,
i hvilket joderne skulde herske over andre folk og beseire sine fien-
der. Hele aabenbaringen er et saadant sværmeri om det tusindaarige
riges ankomst.
MENNESKET
403
KoloiiiseringeD i Afrika. Dampsluppen ^'Olga" landsætter maDdskab
i KameroD.
Tydeligt er det anigevel,at idealismeD aldrig uddaoDer sig ved reli-
gioDssekter, ensidigheder, og afsoudririger, men ved en almen erkjen-
delse af den fuldkcmmenbed, man stræber efter, Paa samme maade
er chiliasmen eller det tusindaarige riges lyksalighed ikke noget, der
kommer til udenifra, men den begynder tværtimod som en sand indre
oplysning ikke bos individer men bos bele menneskeslægten. Med
dette baab om chiliasmen falder naturligvis nærmelsen af en fuldstæn-
dig stat til idealet sammen, en kristen platonisk republik, hvor ikke
blot love og styrelse har opnaaet sin storste fuldendthed og sin mest
rene menneskelighed,meu hvor samfundsmedlemmerne opnaar al den
frihed, lyksalighed, uafhængighed og selvstæudighed, som de kan vin-
de i det jordiske samfundsliv. Fattigdom, slaveri, kasteforskjel, og
alle de forholde, der gjor fordelingen saa hoist uliga her i verden,
skal da have ophort, og hver og en kommer til at opfylde sin bestem-
melse som menneske og medborger uden misundelse og uden at for-
nedre sig.
Men inden dette sker, kan det dog være nodvendigt, at der frem-
stiar en mand til at reformere ei blot stat og kirke men menneskehe-
den i almindelighed, saa at vildfarelserne forsvinder for sandhedens
404
MENNESKET
Og lysets aabeDbarelse, hvorved egoismen bliver tiliDtetgjort af den
sande, rene og himmelske kjærligheds magt. Det maa ubestridoligt
være kulturens maal at fore menneskene frejn til et saa fuldstændigt
liv og en saa fuldstændig lyksalighed, som man kan tænke sig paa jor-
den. Dette bliver da det, som svarer til hvad skriften kalder den tor-
ste opstandelse, da morket er beseiret og straaler af evighedens sol be-
lyser den dag, der er gaaet op over menneskenes born.
MENNESKET
405
1
11
XXVIII.
dOden og udodeligheden.
Alt levende paa jorden, planter saavelsom dyr, har sin tid at være
til, at voxe, vegetere, ældes og sluttelig forsvinde efter de love, som
er fælles for hele den organiske naturs uophorlige omvexlinger. Men
uagtet alle individer sluttelig dor og andre indtager deres plads, saa
er dog levetiden hoist forskjellig, og saavidt man ved, er denne langt
storre for en del af de storre træer, der ogsaa har en meget lang udvik-
lingstid. Thi uagtet man paastaar,at adskillige dyr,i8ær blandt fuglene
og fiskene, skal blive meget gamle, op til 3 eller 400 aar, hvilket dog
trænger yderligere bekræftelse,saa er dette dog bagateller i sammenlig-
ning med en del træer, af hvilke man har endnu friske stammer, der
med sikkerhed ansees for at være over 5 eller 6 tusinde aar gamle el-
ler ældre end selve skabelsen ifolge den mosaiske tidsregning.
Herhen horer de mærkelige Boababtræer paa den afrikanske kyst,
Drageblodstræet paa oen Teneriffa og fremfor alt et Taxodiumtræ ved
byen Oaxaca i Mexiko, der er 11 meter (37 f od) i diameter og skal væ-
re et af de ældste levende mindesmærker paa vor jord, for ikke at tale
om en mængde andre gamle træer, hvis alder gaar langt ind i tusin-
derne.
Ved siden af baobabtræet, ansonia digitata, med stammer af over
24 meters (ca. 80 fod) omkreds, findes flere andre meget gamle træer.
Drageblodstræet paa Teneriffa med 13 meters (45 fod) omkreds an-
sees for over 5,000 aar, flere Bertholetier i Sydamerika er lidet yng-
re, en idegran i Derbyshire, England, antages at være 3,000 aar og
flere kastanier paa Sicilien lige gamle. Ved Jerusalem staar olietræer
og sykamorer siden Kristi tid, og flere cedre paa Libanon er meget æl-
dre. I Polen har man egetræer af 15 meter (50 fod), og i Lithauen
lindetræer af 24 meters omkreds. Videre den kaliforniske Mammuth-
furu (Wellingtonia eller Sequoia gigantea) opdaget af Lobb aar 1854
paa Snefjeldene i Sierra Nevada i ostre Kalifornien, hvor den voxer i
et antal af 90 store træer. Her findes stammer med 3,5 — 9 meters
(12 — 30 fod) diameter cg 90—120 meters hoide. Et nedhugget træ
havde 32,5 meter i omkreds og 120 meters hoide og beregnes at ville
afgive over 100 favne ved. Paa stubben var der dansep]ads for 16
par. Disse furruers alder beregnes til flere tusinde aar.
407
408 MENNESKET
Andre planter derimod lever meget kort, en sommer eller blot nog-
le nger. Og blandt dyrene er levetiden endnu kortere, thi der findes
arter,der kuu lever en dag eller endog blot nogle timer, saasom enkel-
te af dagsværmerne^og for hvem et aar eller en maaned skulde være en
hel evighed.
Ogsaa mennesket har den samme forgjængelighedens lov,som alt an-
det levende, og det harmed al sin kunst og al sin viden hidtil forgjæves
sogfc at opfinde noget udodelighedsmiddel eller noget lægemiddel mod
alderdomsvaghed, og den endelige bortgang. Det ene menneske doi
og det andet voxer op, den ene slægt gaar og den anden kommer.
Men denne stadige vexlen er dog i det store hele umærkelig og rorel-
sen den samme, saa at livet fortsætter med al sin virskomhed uden at
forandres hverken af dem, der fodes, eller af dem, der forsvinder.
Men for nærværende, da krig er sjeldnere og pest ikke saa odelæggende,
er antallet af fodsler langt storre end antallet af dodsfald, hvilket
gjor at jordens befolkning er i stadig tiltagende.
Dette er ogsaa overenstemmende med den evige visdoms lov, da
menneskeslægten sluttelig skulde do ud og efterlade planeten ode, om
forholdet var omvendt. Og om antallet af fodsler og dodsfald var
lige, saa skulde aldrig jordens odemarker blive befolkede og opdyr-
kede. Med et rundt tal antages det, at jorden har omkring 1,000 mil-
lioner indvaanere, alle racer medregnede. Og man kunde maaske
frygte, da befolkningen er i stadig tiltagende, at jorden sluttelig skul-
de blive overbefolket og ingen anden udvei staa tilbage end at opfinde
midler til udvandring til nogen af de nærmeste planeter, om man ik-
ke vilde udrydde hverandre.
Men ogsaa herfor har den samme visdom sikkerlig sat en grændse,
og det uden nogen gjensidig udryddelseslyst fra menneskenes side.
For vor egen skyld behover vi hellerikke at have nogen bekymringer,
thi jorden kan gjerne have sin befolkning tidoblet, uden derfor at bli-
ve saa overbefolket, at menneskene behover at gaa hinanden i veien
foråt finde forsorgelsesmidler.*)
*) Denne forfatterens tro, at der skulde gives et hjælpemiddel i na-
turen selv, ikke blot i menneskenes forstandige fremgangsmaade, mod
befolkningens altfor store tilvæxt, er neppe videnskabelig begrundet.
De midler, der hidtil har holdt folkemængden nede, er de samme, som
naturen altid har brugt, nemlig individernos dod gjennem fiender el-
ler mangel paa levnetsmidler. Men vi haaber, at krig, pest og hun-
gersnod vil blive sjeldnere og sjeldnere, og at der gives en fornuftigere
maade at hindre folkemængdens skadelige tilvæxt paa, end at fode
individer, der maa do af mangel paa underholdningsmidler. Der er
mange videnskabelige autoriteter, der meiier, at adskillige lande al-
lerede nu har formange indbyggere til at kunne byde dem et sandt
menneskeligt liv. En h6iere morals indforelse er sikkerlig det rette
lægemiddel. Naar ingen foder born til verden uden at være iatand til
at sorge for deres sande opdragelse, saa er visselig faren for overbe-
folkning forbi. Udgiveren.
MENNESKET
409
Det indre af en papirfabrik.
Saavel for den enkeltes som for hele slægtens vedkommende kan det
dog altid siges at en ting er sikker, og det er doden, hvor ubekjeudt
og omvexlende et menneskes skjæbne forovrigt kan være i verden.
Men de fleste mennesker gaar bort for tiden og blot faa naar den al-
der, da man efter naturens orden, bor staa ved den yderste grændse,
hvor man sluttelig finder sig gammel og mæt af dage. Men uforstaa-
eligt er det, hvorfra flere af de strængt ortodoxe henter sin paastand,
at de forste mennesker skabtes til udodelighed, noget, som Moses al-
deles ikke fortæller os, og som heller ikke paa anden maade lader sig
bevise. Selv under en evig ungdom og i den mest smilende natur
samt uden baade behov og næringssorger, er det dog et sporgsmaal,
om ikke et saadant udodeligt menneske tilsidst vilde blive kjed af
jorden og onske sig en hoiere verden, for ikke at tale om, at jorden
da vilde staa i fare for at blive fuldstændigt overbefolket.
Som et bevis for denne besynderlige antagelse anfores hovedsagelig
menneskets naturlige frygt for doden og forgjængelsen, ligesom om
denne frygt skulde være noget for mennesket særegent. Dette er
imidelertid ei tilfældet; thi den findes ligesaa naturlig hos alt, som
har fornemmelse, fra den mindste flue til den storste oxe, der hver
for sig i ligesaa hoi grad frygter og soger at undgaa doden, som men-
nesket, Men deraf kan man dog ikke drage en saa urimelig slutning,
som at ogsaa dyrene fra begyndelsen af var udodelige og ei underkas-
tede forgjængelsens nuværende naturlove.
410
MENNESKET
TilvirkniDg af jernbaneskinner.
Saa langt al egentlig historisk kundskab naar har menneskets hoiesto
alder været næsten den samme eller hoist 100 og meget sjelden der-
over opimod 160 aar.
Den ældste svenske, John Anderson fra Aa sogn i Ostergotland,
dode 1729 i en alder af 147 aar. Englænderen Parr giftede sig 120
aar gammel og dode 1653 næsten 153 aar og den ældste person, man
kjender, englænderen Jenkins dode 1699 efterat have fyldt 169 aar,
hvilket er den yderste grændse, som historien har at opvise for men-
neskealder.
Beretningerne om fortidens menneskers hoie alder, at enkelte skal
have naaet næsten tnsinde aar, synes derfor at være Ildet paalidelige,
især da det ikke med rimelighed kan antages at aarsbestemmelsen er
kommen istand for efter en temmelig lang og betydeligere erfaring
De gamle folk beregnede sin tid efter fuldmaanen og maatte natur-
ligvis forst lære sig at tælle, siden at tælle fuldmaanerne og sluttelig
bestemme sig for tolv fuldmaaner for at danne et tidsrum, der kaldtes
et aar. Efterat dette var skeet, maatte de have hele beregningen i
hukommelsen og kunde i lobet af en lang tid forregne sig betydeligt.
Men for dem, der anser Moses's Adam og hans efterkoinmere for hi-
storiske personer, gaar det ogsaa an at beregne deres aar til ligesaa
mange oplevede fuldmaaner. Methu?ialems 969 manneder med tolv
i aaret udgjOr efter denne beregning 81 aar og 1 maaned beregnet efter
MENNESKET
411
Dalefolk.
fuldmaaner, en selv i vove dage ikke usædvanlig mandsalder. Et
langt liv er dog ikke altid det bedste. Og for Gud gjælder det ikke
om, hvor længe ,men hvor vel man har levet, hvad godt og ædelt
man har udrettet paa jorden, og om man har opfyldt sit kald, dette
være storre eller mindre, til menneskehedens nytte, til lysets og sand-
hedens befordring; thi enhver er jo en liden lænke i den store men-
neskekjæde.
Ingen er saa ringe eller uheldigt stillet i verden, at han ikke har
noget at leve for, nogen at glæde eller glæde sig over, noget kald at
opfylde. Og det heder jo i skriftens egne ord: "at hvem der giver
en af disse smaa en drik vand i mit navn, sandelig siger jeg eder,
412
MENNESKET
Lappens viDterdragt.
haD skal ikke blive udeD belonning. " Jordens udodelighed bestaar
ogsaa i et uplettet navn, der lever i efterverdenens erindring, for ndfort
arbeide for det ædles cg skjonnes seir, for opofrelse for menneskehe-
dens sag og for sandhedens rost, efterladt i traditionen til kommende
slægters trost, oplysning og vederkvægelse.
Faa or de, der opnaar denne jordens udodelighed, og det ofte af den
grund, at menneskene glemmer det gode og sine velgjorere, men der-
imod bevarer i erindringen dem, som har hjemsogt menneskeheden
med ild og sværd, med morke og blodsudgydelse.
Selve livet er ikke blot billedligt men ogsaa fysisk talt en forbrænd-
ingsproces, hvorunder livets ild underholdes af luften og næringsmid-
lerne og brænder forskjelligt ide forskjellige aldere, indtil den slukner
enten pludselig under livets virksomhedstid eller ved en langsom hen-
MENNESKET 413
doeii i alderdommen. Thi medens denne ild flammer heftigt i nng-
domstiden og med mere stadig ro i manddommens og kraftens ædleste
periode, saa aftager dens flammer mod livets aften. Kræfterne
svækkes,ledeue stivner, blodomlobet bliver trægt, og stivheden tiltager
mere og mere, indfcil barndommen, men med slovede sanser, vender
tilbage paa nyt, bvorefter doden indtræder og legemets jordiske dele
gaar i forraadnelse.*) Men denne forraadnelsesproces fostrer nye liv,
og de oploste elementer gaar i forandret form ind i nyelivogskjænker
nye kræfter til opvoxende slægter, saa at man med sikkerbed kan sige,
at den materie, som nu findes i en dyrekrop eller i en plante forud har
været at finde i utallige planter og dyreindivider.
Den slægt, der lever idag, underholdes og har sin næring af tidlig-
ere generationers oploste bestanddele, uden dog at vide eller aue, at
forsvundne planter eller dyr har maattet overlade sine legemer for at
underholde de nuværende og indgaa i dem som livskraft og de mest
uundværlige bestanddele. Man siger, at mennesket er stov og vender
tilbage til stovet Men man kan ogsaa sige, at mennesket lever af
luft og bliver til luft igjen. Begge dele er lige sande.
Visse dele af menneskelegemet, saasom kalk, kisel og salte, vender
visselig tilbage til jorden. Men under forraadnelsen af alle organiske
legemer udvikles fornemmelig kulsyre, ammoniak og vand, der for.
svinder i gasform og blander sig med luften foråt spredes af vindene.
Liglugten og den stank, som alle raadnende stoffe giver fra sig, er in-
tet andet end gas fra det legeme, der paa denne maade forvandles og
oploses.
Og ligesom nye planter opstaar og faar sin næring fra det til jorden
overleverede stof hvormed de forraadnede legemers oploste bestand-
dele optages og anvendes af nye organismer, saaledes absorberer ogsaa
planterne den gas af kulsyre, ammoniak og vand, der overleveres til
luften, foråt tjene dem til næring for nye frugter. Og disse frugter
tjener menneseker og dyr til' næring, hvorved de stoffe, hvoraf de be-
staar, gaar over i nye individer.
Vi bor derfor altid paaminde os, at i den luft, vi indaander, i den
mad, vi spiser, i det vand vi drikker, og i de klæder, vi bærer, findes
bestanddele, der har tilhort forsvundne planter og dyr, ja maaske til
og med vore egne forfædre, og at vi selv paa samme maade kommer
til at foretage en kemisk vandring i den levende natur for maaske al-
*) Mærkeligt er det fiendtlige forhold, som i naturen forefindes mel-
lem en levende og en dod organisme af samme slags. Lugten af et lig er
den for menneskene af alle mest modbydelige lugt,ligesom vædskerne
i et dodt legeme ,om de indfores i en levendes blod, har hoist giftige
egenskaber og kan medfore doden. En hest bliver let sky ligeoverfor
en dod hest, endog paa lang afstand^ og langt mere end ligeoverfor
noget dodt kreatur af en anden slægt.
414
MENNESKET
JapaDesisk aldelsmand i galladragt.
drig at vende tilbage. Dette er den egentlige tilintetgjorelses tilvæ-
relse, saaledes som den aaben barer sig paa jorden, hvor intet forsvin-
der, men blot oploser sig foråt indgaa i nye forbindelser og fortsætte
livet under en anden skikkelse, saaat vi ikke her har nogen anelse om,
hvad vi engang skal blive.
Det var saaledes en aldeles unyttig forsigtighed, naar, som det for-
tælles, Nebukadnesars son foråt hævne sig paa sin fader iod hans dode
legeme sonderhugge i hundreder af stykker, der skulde fores i alle ret-
ninger af rovfuglene, saaat han ei skulde kunne opstaa og komme til-
live igjen. Thi denne spreden omkring foretager naturen selv paa en
langt finere og mere beundringsværdig maade. Men fra aske af det
forbrændte hjerte og fra den sidste livsgnists forsvin.dende r6g svinger
menneskesjælen sig ligesom en ny fonix op mod paradisets hoiereegne,
for i sit egentlige hjems evige lysthave at faa nyde et liv af uforgjæn-
gelig skjOnlied,medens vort ubevidste st6v gjOr sin verdensvandring
MENNESKET 415
her paa jorden. Uagtet doden er åen bestemte grænse for alt levende
paa jorden, saa har dog aldrig mennesket kunnet vænne sig saaledes
til denne gjæst, at den ikke altid efterlader mere eller mindre dybe
spor efter sin vandring, det være sig i bytterne eller marmorpaladser-
ne. Og om vi ikke havde noget andet haab, skulde vi fortvivle under
bevidstheden om donne jordevandrings tilintetgjorelse. Th i ligesom
doden er en befrielsens engel, der forloser os fra al elendighed, al nod,
alle taarer, al moie og alle lidelser, saaledes er den ogsaa den forfær-
delige magt, der foroder alt skjont for os og gjor de gladeste hjem til
sorgens, savnets og bekymringens boliger.
Her bortrykkes en kjær og elsket ægtefælle fra en grædende ven, der
en fader eller moder fra sine uforsorgede born. Her en stor og bega-
vet mand fra en beundrende verden, og der et godt og velgjorende
menneske fra alle de betrykte og nodlidende, som havde sin stotte i
et varmt hjertes inderlige deltagelse. Hvor ofte begræder ikke en
fader eller moder en forhaabningsfuld son, en blomstrende datter eller
et legende og leende barn, der længe vil savnes i familiens aftencirkell
Forgjæves kalder vennen sin ven, elskeren sin brud, manden sin
stotte, glæde og forhaabning tilbage. Kinden er blegnet, de yppige
og rige former visner i forgjængelighedens vold, det rige hjertes blom-
sterhaver er tillukkede, og alene mindet staar tilbage som en forbi-
gangen droQ). Men om vi nu ikke her havde et haab om gjensynets
salighed, skulde vi ikke da heller ville bortkaste elendigheden af et liv
med alle disse skuffelser og hele denne forodelsens styggedom, end
fortsætte mod det samme maal under alle dette livs uendelige for-
sagelser.
Udodelighedslæren var visselig bekjendt om end ei fuldt udtalt i
hele fortiden; men hverken hos hebræer eller persere, hos grækere
eller romere, der alle havde sin himmel eller sit elysæum beboet af
guddommelige væsener, tænkte man sig for de dode noget andet end
et skyggernes land, hvor ingen lyskalighed fandtes,men kun kval eller
en drommelig tilværelse. Paa den anden side af forglemmelsens flod
havde man ingen sol, ingen smilende marker og intet hjem for ro og
glæde, for fred og lys, men blot en underjord, hvor de dodes sjæle
svævede som skyggebilleder i sit ynkelige eventyrland.*)
*) Hebræernes Schoel, der ofte forekommer i det gamle Testamente
er ensbetydende med romernes Orcus og grækernes Hades eller Haidos
og betyder "dodens rige," ''skyggernes land," og aldeles ikke noget
pineasted. Ordet Hades forekommer paa flere steder i det nye Testa-
mente (Matth 11 23, 16: 48; Luc.lO: 15, 16: 23; 1 Cor.l5: 24,Aaben-
baringens 1: 18), og oversættes ligesom Schoel med helvede; i det
holeste kunde det fortolkes som "proverum." Paa andre steder i det
nye Testamente og oversåt paa samme maade staar Gehenna(Matth.5:
22, 29, 80, 18: o, 23: 15, 38; Marc. 9: 40, 47;Luc. 12:5),hvor mennea-
4l6 MENNESKET
Visselig ligger der hos ethvert menneske en dunkel bevids thed om
sjælens udodeligbed og et tilkommende. Thi man formaar ikke at
tænke sig en ende paa sin egen tilværelse, ligesaalidt som man paa
den anden side kan fatte en evighedens uendelighed. Men ogsaa i vore
dage har man hort tilintetgjorelsens lære forkyndt af mange filo-
sofer, der siger, at visselig slægten, men ikke den enkelte, er udodelig,
og at menneskeaanden er en gjennem legemets organer udviklet sjæls-
keofringer fordum foregik, og hvor man senere kastede dode dyr,
affald og dode personers legemer og brændte dem. Deraf talemaader-
ne, "Gehenna ild," kastes i evig ild, graad og tænders gnidsel," m.
m., efter folkets forestillinger. Ifolge den latinske og græske mytho-
logi var de dodes rige skilt fra de levendes verden ved floderne Styx og
Lethe eller forglemmelsens flod, hvorover færgemanden Charon i sin
baad forte de dodes sjæle, der da glemte sit foregaaende liv. Stran-
den bevogtedes af den med tre hoveder forsynede hund Cerberus ,og
Tartarus eller underverdenen beherskedes af Pluto og Proserpina
(Persephone). Sjælene vandrede der som tause ubevidste skygger
i de dystre cypress-skoves ensomme nat. Vore nordiske forfædres
gudelære havde ogsaa et slags udodelighed. Den lærte, at alle dode
helte kom til Valhalla, hvor de altid sloges og dræbte hinanden, men
strax stod op igjen, og at alle, der dode sottedod, kom til Hel, skyg-
gerigets dronning (deraf ordet helvede = Hels hjemsted) Ogsaa hos
de celtiske folkeslag med deres mange ofringer og mysterier og ud-
viklede præsteregimente vil man finde spor til en udodelighedslære.
Nærmest kristendommen staar den religionslære, der fandtes hos
de gamle iraniske folk og baktrierne (nordenfor Persien), saadan som
den læses i den hellige bog Zend-Avesta, der tillægges en i en fjern
fortid levende vismand, Zoroaster eller Zardutsch. Blot dele af
Zend-Avesta findes opbevarede. Denne lære, der senere overflyttedes
til meder og persere, har en lysets og en morkets aand (bibelens Gud
og d jævelen), der stadig ligger i kamp med hinanden og hver er om-
givet af sine engle eller dæmoner af forskjellig rang Den taler om
en frelser eller gjenloser, ved hvem det onde skal forsones og det gode
seire, at verden skal ende med forstyrrelse og dom, at menneskene skal
blive salige og opstaa, eller idetmindste faa et gjennemsigtigt legeme.
Ved beroring med persiske og mediske magikere og vismænd under og
efter fangenskabet kom disse ideer lidt efter lidt ind i den jodiske
folketro og smeltede sammen med den mosaiske lære. Deraf læren
om en ond magt, en personlig djævel og om dæmoner, engle og er-
keengle' Denne onde magt kaldes i det nye Testamente sædvanligvis
"Diabolos" (forvrænger, bedrageren, deraf det norske ord djævel),
stundom ogsaa "Satan," der er et hebraisk ord (modstander). Paa
nogle steder (Matth. 10: 15, 12: 24, 27, Marc. 3: 22, Lu. 11: 15, 18,
19), omtales "Beelzebul" (fluekongen), og kaldes "dæmonernes be-
hersker." Naar der tales om "besatte af d jævelen," bruges altid or-
det "daimon" (Dæmon, ikke god, men ikke fuldstændig ond aand).
Selve Messias-begrebet kan maaske, om ikke netop stamme fra, saa
dog have udviklet sig efter Zend-Avesta. Profeterne efter fangen-
skabet, især Daniels og Henochs boger, skrevne i den makabæiske tid,
har tydelige spor af berorelse med ideer fra denne religionslære.
MENNESKET 417
kraft, der ikke kan existere nden disse orgaDer og som med dem for-
svinder og igjen bliver til et intet, uden engang af livet at efterlade
saa meget som en drom.*)
Denne lære er den ynkeligste og trostesloseste under solen, al den
stund man ifolge den skulde være kommen hid uden maal og uden be-
stemmelse blot for avexlende at lide og glæde sig og sluttelig for-
svinde. Og det var paa en saadan lære den epikuræiske livsanskuelse
grund lagdes af en del af Grækenlands tænkere, der fandt, at man
*) For fysiologien, der blot betragter mennesket fra et materielt
standpunkt, har det visselig skinnet for sig, at mennesket baade i le-
gemlig og aandelig henseende udgjor et harmonisk hele,der ikke sy-
nes at kunne adskilles. Sjælen fodes med barnet og udvikler sig i
samme grad, som legemet, er ligesom dette spæd, barnslig og svag i
barndommen, vild, glad og sprudlende i ungdommen, og begge er sta-
dige og ligesom kommer til fuld modenhed i manddomsalderen. Lidt
efter lidt gaar baade legeme og sjæl tilbage og bliver ligesom stive og
slove for alle indtryk. Og ligesom legemet taber sin styrke og spænd-
stighed, bliver stivt, hærdet og forbenet og taber sin nervestyrke,
hvorved syn, lugt og horelse sloves, saaledes bliver sjælen ogsaa mere
0£j mere slov, og mindre modtagelig for indtryk, medens forstandens
skarphed samtidig af tager; tanken og fornuft bliver ligesom barnslig
enfoldige, hukommelse og indbildningskraft aftager og forsvmder
næsten, og tilsidst bliver legemet ligesom en fortorket mumie og sjæl-
en næsten umærkelig, indtil det hele slukner ligesom en mat lampe,
der ikke har mere olje, Ogsaa i livets bedre aldersperioder, er legeme
og sjæl saa afhængige af hinanden, at naar den ene er syg, saa bliver
den anden for eller senere ogsaa lidende. Undtagelsesvis findes vis-
selig begavede naturer, som selv i alderdommen beholder sine aands-
kræfter usvækkede, men disse er sjeldne. Disse her anforte omstæn-
digheder er de fornemste indlæg mod sjælens udodelighed og de
hovedsageligste argumenter for den paastand, at sjælen fodes og op-
voxer med legemet og forsvinder med dette. Seet fra et mere psyko-
logisk synspunkt stiller forholdet sig imidlertid anderledes. Tankens
og sjælens virksorahed hviler aldrig, selv om legemets organer virker
ufordelagtigt og hæmmende paa- sjælen, saasom hos sindavage eller
gamle, hvilket beviser, at en sjælskraft lever, om den end kan være
hindret fra at virke i sin fulde kraft, og at det saaledes er legemet,
der har en skadelig indflydelse paa samme. Sjælen eller aanden kan
ogsaa være andetsteds, end hvor legemet er, selv om det synes som
om vi har dette med os; i tanken kan man f. ex. hensætte sig hvor-
somhelst,og i drommen eller visionen er man ogsaa andetsteds, uagtet
det ogsaa da er sjælen som er i virksomhed gjennem legemets orga-
ner. En sjæl eller aand er desuden naget, der ikke kan deles eller op-
loses i enkelte bestanddele og saaledes hellerikke tilintetgjores eller
forsvinde. Men at sjælen har existeret og været i himmelen eller et
andet sted, inden den kom i mennesket, og at den har tabt erindrin-
gen derom men igjen husker dette, naar den igjen bliver fri, er en
urimelighed, der ikke kan bevises, ligesaa lidt som læren om sjæle-
vandringeD med alle dens unaturlige folgesætniuger.
418
MENNESKET
Pige fra Schwartzwald.
burde gjore livet saa glæderigt, sorglost og vellystigt som miiligt med
folgende bekjendte sætning som leveregel: vivo dum vivo, post
mortem nulla voluptas. (Jeg lever, saa længe jeg lever, efter doden
findes ingen vellyst.)
Modsætningen hertil var eremitlivet, forsagelsessystemet og ren-
hedslivet i middelalderen, da man troede at gjore sig fortjent til him-
melen paa bekostning af legemets fornedrelse og spægelse, gjennem
faste og forsagelser, eller, med andre ord, da man vilde berede sig en
vei til saligheden ved en sultekur, under hvilken synden skulde ud-
renses.
Man forglemte hertinder, at mennesket er menneske, der bar pr6ve
alt men vælge det gode, at selve jorden er os givet til glæde og lyk-
MENNESKET 419
salighed, og at Jivet med alle sine omvexliDger, rigtigt opfattet, dog
er et skjont Jiv baade til vor forædliDg og til vor legemlige foruoielse.
Thi vi kommer ikke hid for blot at vaage og bede, sulte og forsage,
men foråt nyde af livets glæder, af naturens pragt, af aandens udvik-
linger, og for hver i sin stilling at arbeide for eget og andres vel, for
jordens forædling og menueskeslægtens lyksalighed.
Man skal paa jorden skabe sig et himmerige, der kan fortsættes i
evigheden. Men sandt er det, at for dem, der blot graver sig ned i
smudset og hverdagsbekymringerne, maa himmelen være et fremmed
eller ubekjendt land, hvor han egentlig aldeles intet har at gjore.
Derfor er det antageligt at enhver faar sin evighed i forhold til sine
evner til at nyde og sætte pris paa den.
Men uagtet læren om sjælens udodelighed og et liv efter dette, som
noget helt andet end et skyggeliv og som en fuldkommen tilværelse og
fortsættelse af sjælens virksomhed, forst fik sin egentlige betydning
gjennem kristendommen, saa har man dog ogsaa ad erfaringens vei
fundet betydelig stotte for sjælens fortsatte existens paa den anden
side af det forgjængelige jordeliv. Man har anstillet sammenlig-
ninger mellem sjælen og en anden levende organisme, for ex. et træ,
og mellem disse fundet den mærkeligste forskjel, og de stærkeste
modsætninger, hvilket beviser, at sjælen har en ganske anden natur
end selv de holeste blandt andre levende organismer
Naar et træ eller et andet naturprodukt har naaet en vis alder, blom-
stret og baaret frugt, saa har det ikke mere at gjore, det har opfyldt
sin bestemmelse. Men saaledes er det ikke med aanden; den kan
aldrig siges at have naaet sin fulde udvikling, sin grænse eller sin be-
stemmelse. Naar en stor mand har gjort betydelige opfindelser, frem-
bragt store tanker, ideer eller sandheder i verden, saa kan det ikke
derved paastaaes, at hans virksomhed er afsluttet, men det hender
tværtimod ofte, at han endnu fremkommer med flere nye ting, som man
ikke har havt anelse om, og som beviser aandens uudtommelighod.
Dernæst har hvert træ eller dyr sine grænser, som de ei kan over-
skride. Thi om et enkelt træ eller en eneste dyreart skulde kunne
voxe eller formere sig foråt opfylde hele jorden, vilde alle andre træer
og dyrearter derved fortrænges. Dette er ikke tilfældet med aanden,
thi den kan udvikle sig i det uendelige uden at trænge sig ind paa an-
dre aander, der tvertimod fra den henter lys, trost og erfaring, jo
mere den udvider sig og jo storre virkekreds den faar.
Videre kan man sige, at om et træ eller dyr dor, saa er dette for
træet eller dyret intet tab, om det end muligvis kan være det for an-
dre. Men om aanden skulde forsvinde, vilde det netop være et tab
for den selv, der aldrig kunde erstattes. Træet eller dyret har blot
et nærværende, det har hverken nogen fortid eller nogen fremtid,
420
MENNESKET
Grækeriode.
hverken iioget miiide eller noget haab. Aandeii derimod har sin egen
historie baade i det forgangne og for det tilkommende, og den kan
umulig fatte tanken om sin tilintetgjørelse. Den kan ikke tænke
sig andet end et fortsat liv og et ubegrændset maal.
Og sluttelig, om et træ eller et dyr dor, saa kan man ikke derfor
sige, at det tilintetgjores, thi det oploses blot i andre partikler, til
jord, til salte, til luftartede gaser og lignende kemisk oploste elemen-
ter, der vedbliver at komme den levende natur til gode i form af nær-
ingsmidler. Men aandeii kan ikke saaledes opl6ses og sOndersplittes.
Skulde den gaa bort, maatte den helt og holdent tilintetgjåres, no-
get der ikke foregaar i den levende natur og endnu mindre inden aan-
dens verden. En saadan kau ei deles i flere; thi jeg er og bliver mig
MENNESKET 421
selv Og iDgen aoden. Hvad jeg eier i aandelig heoseende, miDe fø-
lelser, min forstand, mine natargaver og min bevidsthed, kan aldrig
blive nogen andens eller overflyttes paa nogen anden, om jeg selv
kunde tilintetgjores.
Ved disse og flere lignende sammenligninger har man ogsaa ad ra-
tionel vei fundet de mest ugjendrivelige heviseer for aandens udode-
ligbed, hvilken hos folket ialmindelighed dog mere er en blot tro end
en reflexionslære. Selve det onde, laster, brodefuldheden, eller hvad
man nu vil kalde det, er et bevis for aandens udodelighed; thi uden
last kan der ikke findes nogen dyd og uden strid ei heller nogen seier.
Et dyr, der blot ledes af instinkt, 'kan hverken gjore godt eller ondt.
Men netop gjennem striden har aanden evne til at udvikle sig til al-
tid hoiere og hoiere fuldkommenhed ved at forædle sig og saaledes
voxe fra det onde, fra syndens og raahedens overmagt. Evigheden
kan saaledes ikke være andet end aandens udvikling i uendeligheden,
hvor den kommer til at stige til altid storre og storre fuldkommen-
hed, uden at trykkes af de materielle baand, som har gjort os afhæn-
gige af bt liv paa det forste trappetrin af menneskelig, eller, om man
saa vil, aandelig udvikling.
"Men ubelonnet skuer intet oie, sukker intet bryst mod himlen op,"
siger digteren.*) Og ligesom alt godt, selv det mindste, det for men-
nesket ubekjendte, erholder sin rigtige belonning hinsides forgjængel-
sen, saaledes maa det ogsaa være den holeste, den evige kjærligheds
lov at fore alt til båge til ham, som gjor os rige, selv om dette sker
gjennem provelser, der ikke af os kan fattes eller anskueliggjores.
Thi ligesom denne lære om altings gjenoprettelse,**) maa være i
overenstemmelse med Guds ubegræudsede kjærlighed, saaledes er
aandens stigen til fuld"kommenhed det maal, hvortil denne kjærlighed
leder, hvilket ogsaa synes at være apostelens mening, naar han siger,
*) Stagnelius.
**) Læren om alts gjenoprettelse, saa langt den kan bevises af det
nye testamentes skrifter, kan i sin helhed blandt andet læses i Mar-
tensens Dogmatik. Hele den ældste kirke fra Origeness til Diodorus
af Tarsus og Gregorius af Nyssa antog, at straffen i det andet liv kun
er prøvelser og redningsmidler, at lyksalighed ér alle fornuftsvæsen-
ers endeli^fl maal og at saaledes ogsaa djævelen og de onde aander
kan forbedre sig og en gang blive saligf^. Noget andet ansaa man u-
foreneligt baade med Guds kjævligbed og hans retfærdighed. Forst
paa Augustinus's tid begyndte læren om straffens evighed at blive
raadende i vesterlandet. Den forste kristne anskuelse var ogsaa den,
at sjælen efter doden kommer til Hades, et mellemsted, og ei erholder
sin fulde salighed eller sin straf for efter opstandelsen. Vor nuvæ-
rende kirkes lære ansaaes den gang som et gnostisk kjætteri. Siden
lærtes, at sjælen skulde gjennemgaa en rensningstid, og der igjennercj
opkom den materielle opfatning af skjærsilden.
422 MENNESKET
at Kristus maa regjere, indtil den sidste fiende, d5den — saaledes ogsaa
den aandelige dod, skal blive udryddet. (1 Cor. 15: 26.)
Thi da Gud har skabt alt af fuldkomment grundstof, til fuldkom-
men udvikling og til et fuldkomment endemaal, saa maa Guds bevæg-
grunde til hele denne skabelse være idel kjærlighed, ligesom skabelsen
er anordnet af idel visdom. Og endemaalet med denne Guds skabelse
maa være alle skabte væseners fuldendtbed og salighed,afpasset efter
ethvert skabt væsens natur og evne til at erholde og nyde denne salig-
hed. Vi tror saaledes, at ikke blot mennesket, men alt levende fores
til denne udvikling og denne salighed, og at ingen spurv falder til
jorden uden vor faders vilje, og som han ikke forstaar paa en eller
anden maade at gjore yderligere glad og lyksalig. Hele den levende
natur kan have sin udodelighed og har samme ret til lykke og fuld-
kommenhed, som vi.
Hvorledes alt dette sker eller fuldbyrdes, ved vi ikke, men ifolge
Guds trang til at give og naturens trang til at modtage samt af skab-
elsens maal og hensigt maa vi drage den slutning, at alt skabt og et-
hvert levende væsen sluttelig kommer til at opnaa al den salighed og
fuldendthed, som ifolge dets natur er mulig, og det ikke fordi naturen
vil eller vi vil det, men fordi vor himmelske fader vil det. Vi beho-
ver saaledes ikke at forske efter, hvad faderen gjor i sin magt eller
hvorledes han opfylder sin kjærligheds evige bestemmelse, men blot
vide, at vor fnldkomne salighed og lykke er gjenstandenne for denne
kjærlighed. Under sorger og provelser,uro og strid, lykke og medgang,
glæde og forsagelser i livet og i doden kan vi trygt slaa os til ro med
dette haab, at den kjærlighedsfulde Gud skal tåge alle til sig og op-
drage alle for det rige, som han fra evighed har bestemt for vor fuld-
endelse og Jyksalighed.
MENNESKET
423
■
n
XXIX.
DE SALIGES OER OG BLIKKE PAA EVIGHEDEN.
Det evige liv og dets udvikJiager ligger helt og holdent udeufor voi
erfaring og er ufattelig for sanseverdeoen. Vi kan vel ane og fore-
stille os, men dette bliver dog mere en forhaabningsfuld tro, et poet-
isk syn eller en fantasiens drom, end noget positivt og bestemt, da
dette endnu ligger over vor nærværende fatteevne.
Dette forhindrer dog ikke, at vi kan tænke eller ane noget sandt
eller virkeligt i disse forholde, ved at sammenligne det sanselige med
det oversanselige, Gud og skabelsen, aanden og naturen, da vi ved,
at hensigten med aandens udvikling er en fortsat stigen til lysalighed
og dette til en vis grændse eller maaske uden grændse, hvad man nu
helst vil antage. Men dette gjælder naturligvis ikke blot om aanden,
som en blot legemlig skikkelse, men om mennesket, som en erklæret
son af Gud, et smukt evighedens barn, opdraget i sanseverdenen.
Det kan saaledes ingenlunde antages, at alle aander, eller rettere
sagt alle mennesker, efter doden eller opstandelsen kommer til den
samme lyksalighed, men man har tvertimod al grund til at tro, at
enhver erholder netop sin passende plads anvist, paa hvilken han kan
nyde sin salighed og fuldkommen fatte rigdomraen af udodeligbedens
lyksalighed. Derfor lignes ogsaa denne lyksalighed med stjerner,
af hvilke den ene overgaar den anden i klarhed, og Kristus selv siger
til sine disciple: "I min faders hus nndes mange værelser," eller
rettere efter griindtexten Reiseherberger, det vil sige opholdsteder
under aandens udvikling og stiger i det uendelige, fra den ene skjonhed
til den anden, fra det ene lys til det andet og fra klarhed til klarhed i
de himmelske boliger* Man har antaget, at disse de saliges boliger
eller oer ligger inden den synlige stjerneverden, og at skaberen der
har bestemt visse himmellegemer til bolig for aander fra andre ver-
denstrakter, for der at nyde og fortsætte livet i en evig fred og i for-
skjellige grader af en evig fuldkommenhed.
'.Man har visselig gjort den indvending, at en saadan aandevandring
i rummet ei kan være tænkelig, da enhver verdensklode i sig selv ma»
425
426
MENNESKET
Boababtræet i Senegambien.
bære frdefc til sin egen udvikliiig og befolkning. Men hertil kan
igjen indvendes, at vi hidtil ikke har den ringeste erfaring udenfor
vor jord, og saaledes ikke en gang noget dermed analogt fra vort
eget solsystem, langt mindre fra fjernere stjerneverdener. Vi kan
saaledes ikke vide, efter hvilke for os ubekjendte love livet paa andre
verdenslegemer, af ganske anden beskaffenhed end jorden, udvikler
sig; endnu mindre kan vi afgjore, hvad den himmelske fader har
bestemt i sin magt, og hvorledes han har ordnet alt i de forskjellige
verdensrura.
Saaledes kan det blot rent paa slump antages, at visse verdensklo-
der er bestemte til opholdsteder for salige aander, der ankommer did,
maaske til og med fra de spredte planeter, for gjennem en fælles ud-
vikling af lyksalighed at forenes med hverandre til en hoiere fuldkom-
menhed. Dog maa man ikke forestille sig dette liv som en blot og
bar skygge eller en ulegemlig tanke, men som et fuldt udviklet virke-
ligt liv i en evig ungdom og med vor egen individualitet bevaret for
evigheden,
Forskjellen mellem naturens og udodelighedens metamorfoselære
bliver dog altid den, at medens forvandlingerne i naturen paa samme
tid forandrer individernes udseende og karakter, saa maa dette ikke
være tilfældet paa det aandeliges omraade, hvor udseendet rimeligvis
bibeholdes og blot forskjønnes, forklares og faar en himmelsk isted-
etfor en jordisk betydning, og individualiteten, saa langt fra at for-
svinde, i stedet forædles, forherliges og derved faar en baade hOiere
og fuldstændigere bestemmelse.
MENNESKET 427
Det har gjenDem alle tidsaldre af morke og bedrageri eller af mere
\ya og fuldkoinmeDbed været et af kristendommeDS haab og eo af
dens utopiske troeslærer, at ogsaa legemet sluttelig skal opstaa af
stovetjfor at blive forklaret til et boiere menneske i de udodeliges land.
Og til denne forudsætniug lededes man af den tanke, at mennesket
uden legeme ikke er noget menneske, men blot en aaud, og at ogsaa
legemet er en af dets væsens nodveodige bestanddele.om det skal kun-
ne opnaa fuld nydelse, glæde og friskbed i de saliges boliger. Men paa
den anden side er det tydeligt, at vi ikke faar det jordiske legeme
med os i evighed, og at dette aldrig opstaar, men kastes bort som en
udslidt klædning, et opbrugt jordisk hylster, for aldrig mere at til-
deles os. Det er saaledes fysiologisk umuligt og kan aldrig bevises,
at disse forraadnede og i sine kemiske bestanddele oploste, forvand-
lede og i andre former indgaaede legemsdele atter kan samles, forbinde
sig og i sin tidligere skikkelse aabeubare sig i naturens skjocl. Hvad
vi alligevel kan sige er, at saavel naturen, som hvad der er endnu
hoiere, styres af en magt, hvis evige raadslaguinger vi ikke kan fat-
te uden gjennem anelser og gjennom tro.*)
*) Af Matth. 22: 30 har man villet drage den slutning, at ethvert
inderligere baand mellem mand og kvinde og at al kjærlighed mellem
kjonnene skulde forsvinde med doden og ikke tindes i evigheden.
Vi deler ikke denne anskuelse og kan aldrig komme til den mening,
at kjonsforskjellen skulde ophæves i et andet liv, forsaavidt nogen
personlighed der existerer, eller at man der skulde blive kjooslos og der-
ved forvandles til noget helt andet end menneske, hvilket er en uri-
melighed. Vi kan ikke tænke os menneskene anderledes end som to
forskjellige kjon, der har attraa og drages mod hinanden af en uimod-
staaelig naturdrift. Selve det typiske ved hvert kjon er saa forskjel-
ligt, at de aldrig kan forvandles til en mellomting, der hverken er
mand eller kvinde. Og denne ædle drift, der forener dem, er ei nogen
abnormitet, noget unaturligt, men tvertimod naturen selv i overen-
stemmelse med sine hoiere anordninger, og den er bos menneskene af
langt hoiere og mere spirituel betydning end hos dyrene. Skulde
denne stærke og romantiske tilboielighed, som kan trodse alt, vove
alt, opofro alt og lide alt, ophore i ot andet liv, og kan den mellem el-
skende sonderslides af den lumpneste ligegyldighed? Nei, visselig
ikke, forsaavidt man ikke vil antage en psykologisk umulighed. De,
som har elsket og tilhort hinanden,, skal der endnu inderligere forbin-
des foråt være sammen og leve et kjærlighedens liv uden ophor. Men
de derimod, der ikke har tilhort hinanden uden gjennftin et ydre
baand eller en menneskelig lovbestemmelse, de, som er bleven sam-
menfoiede af mennesker til og med under misbrug af Guds ord gjen-
nem en præstelig vielse, de hverken forenes eller maaske endog modes
i et land af harmoni og lys, af fred og fuldkommenbed. Evigheden
skal jævne alt der har været tilfældigheder og skal sætte enhver ting
paa dens rette plads. Elskeren skal visselig træffe sin brud, men
428
MENNESKET
Guldgraverens hytte," KalifoiDisk kjæmpetræ.
«
Det er saaledes blot i overeDstemmelse med vor natur ogsaa at be-
hove et legeme foråt være fuldt organiserede foruuftvæsener, og der-
paa grunder vi vor tro og vort haab om en legemlig tilværelse ogsaa
efter doden. Men al forskning og erfaring har ladet os i uvished om
maaden, hvorpaa dette sker og om vor udvikling i et andet hjem, idet
alt dette sandsynligvis er uforklarligt og iifatteligt for sanseverdenen,
og det er hellerikke nytigt eller nodvendigt for os at vide det.
Thi uagtet det siges, at vi bliver ligesom Guds engle, saa maa vor
forestilling om englene altid være hentet fra faiitasiens rige. Der-
ved forstaaes naturligvis, at det blot er vort bedre menneske der fol-
ger os over det dodeliges grændse, at vore lyster og tilboieligheder der
maaske ikke sin hustru, om han har elsket en og giftet sig med en
anden, uagtet ogsaa elskerinde og hustru kan være en og den samme
person. Man maa ogsaa kunne tænke sig grupper af elskende, der
tilhorer hverandre, uden at den sandselige nydelse i samme forstand
som her kommer til at forefindes i et liv af mere ideel og etherisk
beskaffen hed.
MENNESKET
429
Den forste spindemaskine.
bliver forædlede og vort hylster eller vort nye legeme forskjønnes og
erholder sin fuldkommenhed i skikkelse og udvikling uden ophor.
Lignelsen om sædekornet, der dor, men bliver ophav til en kom-
mende host, er dog ikke træffende, da kornet iudeholder froet og nær-
ingen for en ny udvikling, det er et levende æg eller celler, der skyder
op til et andet individ, hvilket ikke kan siges om det dode menneske-
legeme. Bedre derimod vilde en sammenligning med sommerfuglenes
forvandlinger være, idet vort liv paa jorden lignes med larvetilstan-
den, doden med puppen og opstandelsen med et nyt og deraf fremtræ-
dende forskjønnet exemplar, der ikke mere er dannet for jorden, men
forklaret for evigheden.
Barndom, svaghed, legemsfeil, hæslighed og alderdom skal give
plads for en evig ungdom af det skjønneste udseende. Og da vi ei
kan tænke os en legemlig verden uden sanselighed, saa er det ikke
umuligt at ogsaa en saadan kommer til at forefindes, men af en hoi-
ere, dmmere, mere forherliget og himmelsk beskaffenhed, langt over,
hvad vi her kan tænke eller opfatte i vore forestillinger. Selv de
horn, der her gaar bort, maa der kunne udvilke sig til fuld væxt,
skjonhed og harmoni; men hvorledes og paa hvilken maade dette
sker, maa forblive en hemmelighed ligesom alt andet om vor yderste
bestemmelse.
Men om vi ifolge den evige kjærligheds lov maa antage, at. der fin-
430
MENNESKET
"■- ~"-_IV u. ;,.^' '-'j. - A
Austral-negere i krigerdragt.
des ulige grader af lyksalighed efter dodeD, og at vi i evigheden kom-
mer til at udvikles uden ophor og saaledes stige aJtid hoiere og hoiere
i lys, lykke og fiildkommeDhed, saa kan vi hellerikke tænke os andet
end at de, der har elsket hverandre, der kommer til at leve sammen
i en evig harmoni, af glæde, fred, lyksalighed og ro.
Thi ligesom enhver bedre længsel der bliver stillet, enhver anet
lykke fundet, ethvert haab forvirkeliget, enhver ædel tanke, enhver
om folelse og enhver god handling belonnet, saaledes maa ogsaa de,
der her af sjæl og hjerte har tilhort hinanden, modes der bryst mod
bryst i et andet hjem, hvor ingen skilsmisse mere existerer og hvor
intet savn findes, men kun omhed og kjærlighed forskjonner livet i
de bevingedes land.
Det synes ogsaa at være klart, at om vi efter d6den kommer til at
faa noget legemligt hylster, saa bliver dette ei omgivet med nogen
klædedragt, men i al naturens uskyld og i al den utilslorede pragt,
hvormed skaberen har udrustet det fornemste af sine værker paa jor-
den og over jorden, som det skjonneste af alt hvad fantasien har
dromt, tanken anet, eller kunsten har kunnet fremstille. Ironisk
II
MENNESKET
431
Billede fra det indre af Afrika,
kunde man vel opkaste det sporgsmaal, hvad mennesket skulde gjore
i evigheden med lemmer,da det blues foråt fremvise disse paa jorden,
og om det ikke skulde finde sig staaende som et nogent billede og holde
hænderne for oinene ligeoverfor uforgjængelighedens aasyn. Thi naar
der tales om hvide og skinnende klæder, at et hvidt klædebon er de
helliges dragt*, )saa bor dette tåges symbolistisk og være omtrent ens-
betydende med digterens**) veJkjendte udtryk, at sjælens national-
dragt heder lys. Men vi maa for evigheden antage en ganske anden
sædelighed end den, der er baseret paa de jordiske menneskers forvil-
dende omstændighedslove.
*) Anledningen hertil er tåget fra es8eerne,der pleiede at være iklæd-
te sine hvide mantler og ansaaea for sin tids helligste og mest pletfrie
folk. I vor tid vilde man maaske tænke sig os sortklædte i himmelen.
**) Tegner.
Tegn-sprog blandt Peru-indianer.
432 MENNESKET
Præsterne taler om den yderste dag. en
dommeos og vredens dag da himmel og
jord i et oieblik ligesom med et trylleslag
skal forgaa og odelægges,og da de dode
skal opvækkes og stilles for Guds domstol
for at dommes efter sine gjerDJDger til et
evigt liv eller evig fordommelse. Deune
lære, der for en stor del ogsaa er ubibel-
sk*),har til alle tider værotfortræffelig til
at ryste og skræmme svage sjæle og enfol-
dige mennesker, men staar ikke sin prove
ligeoverfor videnskaben og fornuften, idet
en saadan forstyrrelse strider mod na-
turens love og aldrig kommer til at finde
sted. Materien er evig, om end i en vis^
grad foranderlig, den tilintetgjores ikke"
og kan ikke forgaa, selv om den under- Runesten.
gaar sukcessive forvandlinger.
Da det ligger i hele skaberens plan, at en stigende udvikling fra en
lavere til en hoiere tilstand gjennemgaar hele universet, saa maa
dette gjælde ikke alene om naturen paa vor jord, men ogsaa om jorden
selv og hele det uendelige stjernerum, i hvilket alt gaar fremad mod
en evig fuldendthed. Der kan saaledes ikke være nogen pludselig om-
styrtelse,nogen forutyrrelse, det være sig ved ild, vand, sonderspræng-
ning eller gasoplosning, der fuldbyrder denne fortsatte udvikling,men
li
*) I det nye Testamente forekommer visselig læren om Kristi snare
tilbagekomst til sit nye messiasrige paa jorden, da de dode skal op-
vækkes og dommes og de ugudelige kastes i det yderste morke (uden-
for messiasriget), og hvilken ankomst skal bebudes ved store foregaa-
ende tegn i solen, maanen og stjernerne. Men jorden selv skulde ikke
forstyrres,da messiasriget netop skulde være paa jorden, hvor de, som
for var de sidste skulde blive de forste,og hvor Kristus skulde regjere,
indtil hans fiender og modstandere var beseirede og laa for hans fod-
der. Senere skulde afslutningen.i folge Pauli lære, komme, da han
leverede riget og verdenstyrelsen til båge til faderen. Ifolge aabenbar-
iugen skulde dette messiasrige kun være tusindaarigt, og blot en op-
standelse af de troende finde sted ved dets begyndelse, men derefter
skulde en almindelig opstandelse og verdensforstyrrelse foregaa. Den-
ne Kristi tilbagekomst skulde ifolge evangelierne indtræffe lige efter
Jerusalems odelæggelse, men ifolge aabenbaringen skulde den ind-
træffe under Nero, der efter Gal bas dod igjen skulde optræde. Blot
ifolge de i de senere tider forfattede Petri breve skulde denne til-
bagekomst være ledsaget af en verdensodelæggelse ved ild. Alle disse
modstridende fantasier beviser blot, med hvilke dromnierier de
forste kristne sysselsatte sig, og hvorledes de blev bedragne i sine
messianske forhaabninger.
MENNESKET
433
tvertimod er det denne udviklings langsomme indtræden og jevne
gang, der afstedkommer hele skabelsens endelige idealisering. Og da
Gud er ubegrændset, saa er denne udvikling ogsaa ubegrændset, den
maa, saavidt vi kan forståa, vedvare i evighed.
Det er for mennesket umuligt at vide, hvorledes disse udviklinger
kommer til at blive, men det maa dog være klart og tydeligt, at jor-
den og alt hvad der findes pia den, mennesket iberegnet, efter mil-
lioner og millioner af aar vil være langt skjonnere og fuldkomnere
end i vore dage. Naturen kan aldrig udtommes, og menneskets dan-
nelsesmidler tager aldrig ende, da Gud er uendelig, og han vil være i
naturen og mennesket ligesaa meget efter millioner aartusinder som
idag. Slægt efter slægt skal gaa bort foråt fuldeudes i andre verdens-
rum, men slægt efter slægt skal ogsaa gaa fremad i fuldkommenhed
paa jorden, og nogen yderste dag eller nogen verdens undergang kom-
mer aldrig til at indtræife.
Krigere fra Sydhavsoerne.
434
MENNESKET
XXX.
STJERNEHIMMELEN OG VERDENSRUMMET.
Hvor maDge tusiiade meiiDesker beskuer ikke det lyseode firmament
i en klar stjernenat uden at vide hvilket et uendeligt felt for forsk-
ning og antagelser, her foreligger, og maaske uden engang at have
kundskab om dette stjerneland som andet end en flade bestroet med
nogle lyse prikker til menneskenes veiledning og fornoielse? Og al-
ligevel er det dette umaadelige rum, som med andre ord kaldes uni-
verset eller verden, der fremstiller skaberen i hans storhed og uende-
lige majestæt.
Thi alle disse millioner stjerner er intet andet end sole, svævende i
det store rum, og ikke blot fra os men fra hinanden indbyrdes saa
Jangt adskilte, at om afstanden kunde maales i mile, vilde der frem-
komme tal for store til at fattes. Og som et bevis paa, hvor store
disse afstande er, kan anfores, at vor egen sol, som dog ser langt stor-
re ud end nogen af de andre sole, fordi den ligger os meget nærmere,
alligevel er 20 millioner geografiske mil fjernet fra os. Men den
nærmeste fixstjerne er derimod 4 billioner mile borte fra solen, hvor-
af man kan gjore sig et begreb om afstandene og rummet i stjernelan-
dene.
Til himmellegemerne kan vi ogsaa paa en vis maade henregne mete-
orerne, der foranlediger, hvad man kalder stjernefald. Meteorerne
er mindre kosmiske partikler, rimeligvis i klodeform, svævende i
luften. Naar disse kommer inden en planets tiltrækningskrafts om-
raade, falder de mod denne med utrolig hurtighed, saaat de bliver
rodglodende ved gnidningen mod luften og maaske ofte forvandles
til gas under farten, uagtet man har havt exempler paa, at mange og
temmelig store meteorer er fald ne ned paa jorden.*). En eiendom-
melig foreteelse, som viser sig paa himmelhvælvet, men som dog helt
og holdent tilhorer jorden, uaget det kan stige til en betydelig hoide.
*) I Humboldts Kosmos antages det, at visse trakter i rummet er
rigeligere forsynede med saadanne meteorlegeraer, og at jorden i aug.
og sept. da stjernefald forekommer hyppigst, passerer en saadan trakt.
Meteorer, der er faldt ned, eller saakaldte meteorstene indeholder
gedigent jern tilligemed nickel og andre metaller.
435
436 MENNESKET
er nordlyset. Det antages at være et produkt ar jordens elektromag-
netiske str6m,der samler sig ved polerne eller rettere strommer did fra
hele jordens overflade og i en saaledes koncentreret form foranlediger
dette hoist interessante og lysende fenomen, der egentlig burde kaldes
polarlyset.
Ved polerne er der visselig nat en betydelig del af aaret, men denne
oplyses dog uopborlig af nordlysets flammer, der varierer i tusinde be-
synderlige og omvexlende skikkelser over de 6de isfelter, og som ved
sydpolen bringer en endnu mere magisk belysning end ved nordpolen.
Stundom stiger disse nordlys saa hoit paa himmelhvælvingen, at de
ei blot kan sees i de nærmest polarcirklerne beliggende lande, men
langt mod syd lige til det sydlige Europa og nordlige Afrika ligesom til
Nordamerikas Forenede Stater. Et i hoi grad storartet og pragtfuldt
nordlys saaes over Kristiania i Norge den 7de januar, 1831.
Himmellegemerne bestaar egentlig af to slags, nemlig lysende og
morke. Til de forste, der kaldes fixstjerner eller -sole, af hvilke
mange er meget storre end vor sol, horer de fleste af de stjerner, som
oiet ser paa himmelhvælvingen, idet de morke ikke kan naaes med
det ubevæbnede oie, naar undtages nogle faa i vort eget solsystem.
Solene har sit eget lys. Paa vor sol, hvis indre rimeligvis bestaar af
en umaadelig ophedet halvtflydende masse omgiven af gledende gasart-
er, har man iagtaget de saakaldte solpletter d. v. s. morke dele, der
ofte kan have en betydelig udstrækning. Saadanne solpletter har,
hvor smaa de end paa grund af den store afstand ser ud, en umaade-
lig udstrækning. Deres diameter guar stundom op til hundrede tusin-
der af kilometer.
De morke himmellegemer, vor jord iberegnet, modtager sit lys og
sin varme fra en af solene, med hvilken de ogsaa i andre henseender
staar i forbindelse derved, at de i en vis, længere eller kortere, tid,
gaar omkring samme hvilket danner grundlaget for den astronomiske
aarsbestemmelse; planeterne i vort solsystem har saaledes hoist for-
skjellige omlobstider eller aar, alt eftersom de er nærmere til eller
længere borte fra solen. Jorden fuldender sit omlob i omtrent 365
dage, men Uranus behover ikke mindre end 84 af vore jordiske aar til
sin omlobstid. Og medens et aar for planeten Merkurius bestaar af
blot 87 dage, i hvilken tid den fuldforer sit omlob omkring solen,
saa udgjor det hos den ydersto planet, Neptunus ikke mindre end 166
af vore aar eller 5^ menneskealdre.
Planeterne har ogsaa sine biplaneter eller drabanter, nemlig maa-
nerne, der ogsaa oplyses af solen og gaar omkring sin planet, hvilken
de folger rundt solen. Vi ved, at jorden har en, Jupiter 4, Saturn 7
og desuden sine lysende ringe, og Uranius 7 maaner til ledsagere.
Men medens planeterne har sin luftkreds, der er tykkere og tættere,
MENNESKET 437
jo læDgere de er fra solen, saa synes maanerne at mangle luftkreds og
bestaar af nogne f jelde, paa hvilket intet liv, saaledes som det findes
paa jorden, kan existere. De er sandsynligvis verdener, hvis liv er
afsluttet
Vor maane er næsten 50 gange mindre end jorden og er omtrent 50
tusinde mile borte fra os, eller ikke længere end at, om jorden pla-
ceredes i solens midtpunkt, saa skulde maanen paa denne afstanddog
befinde sig inden sollagemets omraade. Dette beviser solens umaade-
Jige storrelse i forhold til jorden, der dog er en af de mindre legemer i
vort planetsystem. Paa gruud af maanens afhængighed baade af
solens og jordens tiltrækningskraft og dens egen rotation om sin axe,
hvorved hovedsagelig altid samme side vender mod jorden, har maa-
nen ikke de samme dage og nætter som vor jord. Maanens dage ognæt-
ter har derimod en middellængde af 354 timer, hvorfor en mandag er
næsten lige lang som 15 dage paa jorden, uden at tale om dens ofte
belyste fjeldtoppe, medens dalene ligger nedsænkede i den natlige
skumrings magiske halvmorke.
Desuden har den side af maanen, der aldrig vender mod jorden al-
deles morke nætter, medens den mod os vendende side derimod ogsaa
belyses af jorden, ligesom vor jord af maanen, men maanen belyses
naturligvis uhyre meget stærkere af jorden paa grund af dennes langt
storre dimensioner. Naar vi har fuldmaane, saa har maanen ny, og
naar vi har ny, har maanen sin klareste jordbelysning.
Men foruden disse uligheder med jorden, saa maa maanekloden
have langt mindre tyngdekraft end jorden, hvilket gjor,at.om maanen
end skulde have beboere, der, anderledes organiserede end jordens, kan
leve uden luft,saa maa disse dog blot være puslinger af lige smaa dim-
ensioner, som folkesagnet tillægger dem. Thi uagtet maanen er vort
nærmeste himmellegeme, saa har den dog ligesom alle maaner sin
eiendommelige beskaffenhud og er i saa fald mere forskjellig fra jor-
dens organisation end de nærmeste i^laueter. Maanerne udgjor saa-
ledes et system og planeterne et andet, hvert med sin bestemmelse i
verdensbygningen.
Der findes ogsaa et andet slags morke eller rettere balvlysende him-
mellegemer, nemlig kometerne, der synes at beståa af et næsten gas-
artet, let og mere svagt lysende stof, der efter hastigheden i derep lob
forener sig til et langt efterslæb. Paa grund af deres umaadelige el-
liptiske baner ser det ud, som om de skulde være et slags forbindelses-
lænker mellem solsystemet og verdensstoffet i dettes forste, lette og
luftige uviklingstilstand.
At de skulde være farlige for verdensordningen og kunne stode sammen
med andre himmellegemer er en tanke, der blot er udkastet af uvi-
denheden. Man har seet kometer, der er gaaet mellem Merkurius og
488 MENNESKET
solen og mellem Jupiters maaDer, uden at have nogen virkning, uden
maaske paa den lette komets egen vandring.
Deres hale eller lysende efterslæb er ofte af en forbausende længde.
Hos den store komet, der saaes aar 1264, var denne hale ifolge kineser-
nes beretning saa lang ,at den, naar stjernen stod i vest, rak lige til
midten af himmelen. Hos 1744 " aarets komet var dette efterslæb
dertil flere sværdlige ris eller kvaster, og 1811 aarets komet, hvis om-
lobstid man har villet bestemme til 3,383 aar,havde en hale af over 22
millioner mils længde udstrakt i himmelrummet.
En del kometer synes at have verdensaldere til omlobstid, medens
denne hos andre er meget kort, 8 a 4 aar og derunder. Nogle ko-
meter er storre, andre mindre, og de forandrer let form paa grund af den
bevægelige masse, af hvilken de bestaar. Denne er ogsaa aarsagen
til, at deres baner ofte afbrydes og bliver afhængig af andre himmel-
legemers tiltrækningskraft og indflydelse, saa at astronomerne sjelden
med fuldstændig sikkerhed kan udregne kometernes omlobstider.
Men ogsaa fixstjernerne eller solene har sine bevægelser,ei blot van-
dringen om sin egen axe, men ogsaa sig imellom, saasom hos dobbelt-
solene og de sammensatte solsystemer, og rimeligvis sluttelig om-
kring en for hver udvidet stjernering fælles centralsol. Man har
opgivet plejadernes gruppe og syvstjernen med stjernen Alcyone som
middelpunkt for vor stjernering.
Rimeligvis forekommer sol og planet sytemet uendelig mere sam-
mensat end vort. Hos en del dobbeltstjerner har man saaledes lyk- |
kedes at paavise, at begge stjerner, gaar i elliptiske baner omkring f
hverandre. Om tillige dobbeltstjernerne er omgivne af planeter, saa t
maa vexlingen mellem dag og nat paa de sidste overflader være langt «.
mere udviklet end tilfældet er paa jorden; tilværelsen af tvende sole, i
hvis op og nedgang ikke altid folger paa hverandre i samme orden, i
og hvis lys ofte har forskjellige former, maa fremkalde hoist eiendom- ^
melige omvexliuger mellem dagene paa planeterne.
Disse planeter maa rimeligvis have en evig dag og altid vaar eller
sommer, da altid nogen sol belyser dem, og dage af forskjellige kulor-
er og lysfarver. Det kan ogsaa være muligt, at de ogsaa i andre hen-
seender har en foranderlighed i skjonhed og rigdom,som vi ikke engang
kan forestille os. De kan ogsaa have aarstider af forskjellige lysfarver,
alt eftersom de er nærmere den ene sol eller den anden, saa atde under
tiden kan forekomme med diamanthvide, guldgule, purpurfarvede,
amethystviolette, azurblaa eller smaragdgronne perioder og med et lys
der i pragt og skjonhed overgaar al menneskelig indbildningskraft.
Sædvanligvis er disse dobbeltstjerner, sjelden 3 eller flere sammen.
Men flere par udgjor ofte et samménsat system og staar i forbindelse
med hverandre, saa at de i fælleskab lyser for de af dem afhængige
planetverdener.
MENNESKET 439
Med hensjD til farverne hos de forskjellige par har Struwe snart
fuDdet begge stjerner af sarome farve, hvide, hvidgule,gulagtige, gule,
guid farvede eller groinie, snart af beslægtede farver, 'gule og hvide,
hvide og blaa,gule i forskjellige nyancer og blaa i forskjellige chater-
inger, og endelig af aldeles forskjellige farver, gule og blaa, gule og
blaaagtige, gronne og blaa, hvide og hoirode, hvide og purpurrode,
gule og rode, rode og blaa, guldgule og blaagronne, guid farvede og
rodgroune, orange og purpurrode med flere andre farver og sælsomme
nyancer.
Men foråt komme tilbage til vort eget solsystem, saa har man for
længe siden bevist, at intet organisk væsen kan findes paa solen eller
paa nogen sol af samme organisation, idet ethvert materielt væsen
der blot vilde finde ulyksaligheden og lidelser istedetfor glæde og
lykke. Solens uhyre tiltrækningskraft skulde gjore, at et almindeligt
menneske der ikke skulde kunne lofte sin fod fra marken men maatte
blive staaende fast som et træ og urorlig som en stenmasse. Og ved
ethvert fald paa den bare mark, skulde man stode sig meget værre,
end om man falder paa jorden, idet faldet fra den mindste tue
skulde blive ligesaa voldsomt som fra en af nordens fjældstup.
For paa solen at kunne udfore legemligt arbeide skulde der udford-
res storre kræfter, end man tillægger fortidens titaner, og at ville
lægge en mursten ovenpaaa en anden skulde være det samme som at
flytte bjerge eller stable Pelion op paa Ossa, som det græske kjæmpe-
sagn omtaler. Et legemligt solmenneske skulde derfor maatte være
af umaadelige dimensioner. Men det er ikke nodvendigt, at solen
skal have legemlige beboere. Det er snarere troligt, at den er til-
holdsted for mere luftige og ætheriske væsener, der maaske er komne
fra dens egne planeter, og som ikke er afhængige af materiens land.
Et sjælens tilholdssted paa solen, paa dagens lysende og livgivende
stjerne, der maa være en verden af vidunderlig skjonhed og glæde,
skulde befindes ganske anderledes end jordelivets moie og bekymringer
eller vandringen i de yderste planeters ukjendte taageland. I en be-
standig dag skulde livets hoiere kræfter ogsaa stadigt udvikle sig. Og
naar det bolgende lyshav fra oven viste sig eller sank ned bag hori-
zonten, hvilken majestætisk udsigt vilde da ikke frembyde sig over
verdensrummet og de utallige solsystemers herlighed.
Ganske anderledes forholder det sig med planeterne. De er af en
mere ligeartet beskaffen hed med vor jord, om de end ikke fremby-
der netop de samme forhold. Venus har en meget tæt atmosfære,
Merkurius og Mars derimod en ganske tynd. Jupiter, den storste af
alle planeterne, der er 1,500 gange storre end vor jord er omgivet
af en meget tæt atmosfære. Denne planet ligesom Saturn og rime-
440
MENNESKET
Planetsystemet.
DenDe tegning forklarer vort planet systems sammensætning. Solen
staar i midten og omkring den sees planeterne paa sine baner; in-
derst er Meikurius,dernæst Venus, siden jorden med sin maane.Mars,
Jupiter med fire maaner, Saturn med sin ring og syv maaner, Uranus
med sex maaner og Neptun med en maane. Figurerne 1, 2 og 3 er
kometer paa sine aflange baner, og udenfor altsammen fixstjernerne.
Anm. Tegningen er blot beregnet paa at anskueliggjøre systemets
grundlag; den strider i flere henseender mod virkeligheden. Bauerne
synes saaledes her cirkelrunde, medens de alle er mere eller mindre el-
liptiske; af de storre planeters maaner staar her to paa samme bane,
hvilket i virkeligheden ikke er tilfælde;de mindre planeter er udeluk-
kede og det rette forhold mellem de storres afstand fra solen er ikke
iagtaget.
MENNESKET 441
ligvis ogsaa de læDgere borte liggende UraDus og Neptun er endnn
glodende.* )
Solen maa for disse fjerne planetar vise sig langt mindre end for os,
og for den yderste , eller Neptun, der er tredive gange saa langt borte
fra solen som vor jord, ikke være storre end en stjerne, saa dens be-
boeres oine rimeligvis mere er anlagte for natlyset, ligesom deres lem-
mer for kulden, idet varmen der ikke kan være saa stærk som paa
jorden, forsaavidt den ikke underholdes af planetens indre ild.
For lysets vedligeholdelse har de ogsaa sine talrige maaner og Saturn
desuden sine koncentriske ringe, hvorved det særegne tilfælde indtræ-
der, at disse ringe foranlediger de betydeligste formorkelser ligesom
ogsaa en længe uafbrudt belysiiing.
Derved er alligevel ikke sagt, at disse planeter blot beboes af nat-
ugler og flaggermus, men de kan tværtimod, ligesaa godt som vor jord
være befolkede med fornuftige væsener, om disse end ikke netop er
af samme beskattenhed som her eller paa nærmere solen liggende him-
mellegemer. Thi skabelsens mangfoldighed her paa vor jord giver os
rigelig anledning til den formodning, at den er ligesaa omvexlende i
o o O o
o
Merkurius. Venus. Jorden, Mars. Uranus. Neptun.
(med maane. )
Jupiter.
Planeternes ind byrdes storrelsesforhold.
*) Jupiter bevæger sig med forbausende hurtighed omkring sin axe*
nemlig i 9 timer, 55 minuter og 26 sekunder, der udgjor dens dogn,
men bevæger sig rundt solen forst i 11 aar, 814 dage, 20 timer og to
minuter, der er dens aar, og dette lange aar tæller 10,470 dage og næt-
ter. Ogsaa Saturn lober hurtigt rundt sin axe nemlig i 10 timer, 29
minuter og 17 sekunder, men bruger 29 aar foråt gaa omkring solen.
Den yderste af de bekjendte planpter. Neptun, der opdaeedes 1846 af
Galle i Berlin, behover 164 aar og 266 dage foråt fuldende sin bane
rundt solen.
MENNESKET
Kompassens skive
1744 ars komet.
O
o
1811 aars komet.
MENNESKET 443
det store verdensrum, og der optræder i saa vidunderlige og rige om-
skiftelser, at vi ikke engang kan fatte, ane eller begribe det.
Derfor er det ogsaa antageligt, at livet er skjont, hvor det end aa-
benbarer sig, men alligevel gradevis opadstigeude mod lykke og fuld-
kommenhed.
Foråt give en ide om skabelsens uendelighed, vil vi her i korthed
give en oversigt over stjernesystemet, efter de resultater, som de ny-
ere forskninger gjennem Herschels observationer og lord Ross's kjæm-
peteleskop har bragt for dagen til underretning for vor tids mennes-
ker. Det stjernesystem, som vi tilhorer, udgjor en umaadelig stor
planformet cirkel eller ring, der er sammensat af mange indeni hin-
anden liggende stjerneringe, der alle er adskilte ved storre tomme
rum, men alligevel hænger sammen ved visse baand eller rpdier, alde-
les som ekerne i et vognhjul. Og alle saa vel ringene, som radierne
er besatte med glimrende himmellegemer, hvis yderste ring slutter
med melkeveien.
Den lyse vei paa himmelen, som vi kalder melkeveien, er nemlig
blot en gruppering af stjerner, der kan iagtages gjennem teleskopet.
Man har med et rundt tal anslaaet melkeveiens stjerner til 18 milli-
oner, uden at medregne de millioner stjerner, der Jigger udenfor sam-
me, men alligevel tilhorer den samme uendelige stjernecirkel. I rin-
genes midtpunkt ligger plejadernes gruppe, en samling af ca. 100
stjerner, der paa to millioner aar fuldbyrder sit lob omkring selve
centralstjernen Alcyone, uagtet hele plejadegruppen ansees som den
store stjernerings centrum, da en enkelt sol ikke skulde have tiltræk-
ningskraft nok til at sætte disse millioner stjerneverdener i bevægelse.
Mellem plejaderno og den nærmeste stjernering findes et betydeligt
storre tomt rum ind mellem de ovrige ringe, saa at man autager, at
der mellem plejaderne og den nærmestq. stjernering er en afstand af
96 billioner mil, medens selve plejadegruppen er 16 billioner mil i
diameter.
Her maa imidlertid bemærkes, at man foråt udtale afstandene i
stjernelandet for det meste som maalestok benytter lysets hastighed,
da alle andre tal skulde blive for store og umulige at udtale. Lyset
gaar med en hastighed af 29,000 norske mil i sekundet, og man sy-
nes,at det med denne fart i en hast skulde kunne gjennemreise hele
stjerneruramet. Men dette er alligevel ikke saa; thi dette rum er,-
naar undtages for lysets vedkommende, saa at sige umaaleligt. Saa-
ledes har man udregnet, at lyset, der paa 8 minuter tilbagelægger den
tyve millioner mil lange vei mellem solen og jorden, bebover 12 aar
foråt gjenneml6be plejadernes diameter og 70 aar for fra plejaderne
at naa den nærmeste stjernering.
Selve jordbanens omkreds, paa hvilken vi om vaaren befinder os over
444
MENNESKET
Nordlys i KristiaDia januar 1831.
Nordlys l Lappland.
MENNESKET 445
28 millioner mil fra det sted i rummet, hvor jorden befinder sig ved
h0stjevnd5gnstiden,er af liden betydning i forhold til jordens afstand
fra de andre stjerneverdener. Foråt vise de uhyre afstande kan an-
fores, at vor sol, der befinder sig i et forholdsvis stjernefattigt rum,
ligger 498 aars lysvei fra centralstjernen Alcyone og har 9,934 aars
lysvei til melkeveiens nærmeste rand.
Aloyones afstand fra den indre kant af melkeveien antages at være
3,380 og fra den ydre 4,282 aars lysvei, hvilket med andre ord vil sige
at en solstraale vilde behove 4,282 aar foråt naa frem fra midtpunk
tet til stjernecirkelens yderste rand og saaledes 8,564 aar foråt gaa
igjennem hele ringens diameter eller tvært over hele stjernecirkelen.
Ja man har udregnet, at lyset fra de yderte stjerner, man har iagtaget
i teleskopet bag vor store stjernering, skulde behove 90 millioner aar
foråt naa til jorden, hvilket beviser, at denne fjerntliggende verdens-
del havde et fuldt udviklet stjernesystem for 90 millioner aar siden.
Ligesom tanken bliver tvivlraadig,naar den forsoger at opfatte de ge-
ologiske tidsaldres længde, saaledes bliver den svimmel ved at betragte
stjernerummet, thi vi maa ikke tro, at den umaadelige stjernering,
som vi har omtalt, til hvilke vi horer, og inden hvilke vi dodelige kan
anstille vore observationer, er de eneste, at det dermed er slut, og at
ingen synlig verden mere findes til. Nei, dette er tværtimod blot en
liden del af det hele, thi man kan se det ene lyse stjernebillede eller
nebulosa, som man kalder det, bag det andet, og af saadanne har man
allerede observeret 3 a 4 tusinde, der hver for sig maaske udgjor en
ligesaa stor stjernering som vor, saaat man heraf kan gjore sig et om
end dunkelt begreb om skabelsens storhed og Guds umaadelige magt,
som den er aaben baret for det svage menneskeoie.
Hvorvidt kommende slægter med endnu mere fuldkomne instrumen-
ter skal kunne trænge saa dybt ind i dette skabelsens rum, at en del
af disse fjerntliggende stjerneringe lader sig maale og yderligere under-
sdge, er vanskeligt at afgjore; men utroligt er det ikke, naar man be-
tænker, hvilke fremskridt denne herlige videnskab allerede har gjort i
vore dage. Naar man nu hertil lægger, at disse stjerner, som man ser
i vor stjernering, er blot de storre lysende himmellegemer, og at det
mangedobbelte antal findes af andre, der er mindre lysende eller rent
marke og ikke kan sees eller observeres, saa har man al grund til at anse
skabelsen for uendelig eller grændselos, og til at tro, at verdenernes
antal er utallige, og at de er flere end havets sandkorn eller oceanets
draaber, af hvike altid en vil være den sidste — det sidste sandkorn
eller den sidste vanddrabe.
Men hermed staar man ved grændsen for sin egen tanke og kan ikke
andet end med ærefrygt boie knæ for den evige, der har skabt alb
med samme visdom og tager vare paa alt med samme kjærlighed, fra
446 MENNESKET
verdeDsystemerne til infusionsdyret i vanddraaben,og med digteren*)
erkjende, at hans kjærlighed «r et rum uden grændse og hans visdom
en sol uden skygge.
*) Assar Lindeblad.
MENNESKET
447
n3
a
c3
o
Ul
a
'O
1^
XXXI.
GUD I NATUREN OG I MENNESKEHJERTET.
Efterat have betragtet skabelsen i dens rige og skjonne mangfoldig-
hed og grændselose uendelighed samt specielt vor jord i dens stigende
udvikling og mennesket som livets krone, iiar vi kastet et flygtigt
blik ud i det store mm bJandt verdener og sole i luftens uendelige
oceaner og maa efter alt dette komme tilbage til udgangspnuktet for
hele den synlige skabelse eller til skaberen selv, til tingens ophav, til
alt levendes fader og beskytter^ til det uendelige væsen, til Gud.
Vi mennesker, som i vor tanke og forskning og i vor viden er ind-
skrænkede til et bestemt omraade,kan kun for en ringe del gjore os et
begreb om Gud og hans væsen, idet Guds uendelighed og fuldkoramen-
hed er for laLgt adskilt fra os til at kunne fattes og klart anskuelig-
gjores. Men vort begreb om Gud, saalangt vor fatteevne gaar, kan
dog være sandt og rigtigt, hvor ringe det end er, og hvor lidet vi end
formaar af fatte af Guds fuldkomne egenskaber. Et fingerbol, siger
Parker, kan ikke rumme atlanterhavets vand, men alligevel kan det
vand, der fylder fingerbollet, være fra Atlanterhavet. Paa samme
maade kan vort begreb om Gud være et sandt gudsbegreb, hvor lidet
det end ind befatter af Guds uendelige og fuldkomne egenskaber.
Da vi er materielle og legemlige væsener, kan vi ikke fuldkommen
gjore os rede for, hvad aand er, hvad en ulegemlig personlighd kan
være, men vi maa dog antage, at en saadan ulegemlig personlighed
jexisterer, da al aandelighed og hele sjælens udodelighed ellers vilde
være en saga blot, hvilket dog er umuligt, da det aandelige aldrig kan
gaa tilgrunde. Saalænge vi er legemlige paa jorden, kan vi derfor
kun fuldt fatte, hvad legeme, men ikke hvad ulegemlig aand er. Der-
for vil vi saa gjerne legemliggjore ogsaa det aandelige. Man vil saa-
ledes ikke alene forsyne menneskesjælen med legeme i et andet liv,men
engle og aander tænkes og males ogsaa med legeme, ja Gud selv fore-
stilles ofte i legemlig skikkelse og fremstilles som et menneske samt
udmales i alle folkeslags gamle sagn med fuldstændig menneskelige
feil, nykker og egenskaber, uden at præsterne i sin lære endnu idag-
har ganske frigjort sig fra disse falske og forvildende forestillinger.
449
450 MENNESKET
Gud er eu aand, et ulegemligt men personligt væsen, hvis egenska-
ber er absolut fuldkomne, saaledes at han ikke alene er absolut fri og
uafhængig af tid, ram og indskrænkninger, men er opfyldt at" absolut
godhed, kjærlighed, almagt, visdom, hellighed og retfærdighed. Dis-
se og andre af Guds absolute og fuldkomne egenskaber er af os vel
dunkelt anede og tænkte, men selve det absolute, det i holeste grad
fuldkomne kan ikke fattes af nogen menneskelig tanke og eudnu min-
dre anskueliggjøres ved ord eller paa noget menneskesprog. Vi maa
saaledes blot antage, at en absolut fuldkommenhed findes, og denne
absolute fuldkommenhed er Gud selv, hvis tilværelse intet menneske
kan benægte,da han overalt aabenbarer sig for os i sine skabte verker.
Hele skabelsen er udgaaet og udgaar fra Gud, der aldrig hviler, men
fra evighed altid skaber, og derfor er skabelsen ligesom Gud selv fra
evighed til evighed. Og ligesom Gud i sit væsen er ubegrændset, saa-
ledes er hans skabelse grændselos, hvor lidet vi end formaar at fatte
saavel en ubegrændset tid, den vi kalder evighed, som et ubegrændset
rum, uagtet vi paa den anden side ikke kan fatte, at verdensrummet
skulde have nogen grændser. Men naar skabelsen udgjor Guds tan-
ker, der udgaar som forvirkeligede ideer, saa maa disse ideer, denne
skabelse være udgaaet fra evighed og udgaar i evighed. Og da Gud i
sine tanker er ubegrændset, saa maa disse hans ideer være ubegræn-
sede. Vi taler paa menneskevis og formaar ikke at forklare det paa
anden maade.
Gud har skabt og skaber alt af et fuldkomment grundstof, af fuld-
komne bevæggrunde og til et fuldkomment endemaal. Grundstoffet
maa være fuldkomment, da det er udgaaet fra Guds egen fuldkom-
menhed. Bevæggrunden er fuldkommen, da den er fuldkommen kjær-
lighed og godhed, og endemaalet er ogsaa fuldkomment, nemlig en-
hver skabnings videre udvikling, saaat ethvert væsen og ethvert in-
divid kan opnaa al den glæde og fuldkommenhed, som det er istand
til at naa og erholde. Denne fuldkommenhed ligger visselig i enhver
skabt tings natur og væsen, men opnaaes ikke med en gang men kom-
mer lidt efter lidt med en fortsat udvikling. Enhver skabning og et-
hvert væsen har saaledes evne til at udvikle og oparbeide sig selv til
det standpunkt aflykke,som det ifolge sin natur er istand til at nyde
og modtage.
Vistnok staar Gud hoit over naturen og sit skabte værk, men alli-
gevel er han overalt nærværende i samme, og uden denne Guds nærvæ-
relse skulde skabelsen og naturen ikke væra til. Ligesom Gud er i det
lysets rum, hvor ingen kan komme, som et gammelt ord siger, saa-
ledes er han nærværende overalt i skabelsen, paa alle steder og til alle
tider. Gud er saaledes ikke alene nærværende i verdensaltet, paa
himmellegemerne, paa sole og planeter; men i mennesket, og i hver
MENNESKET
451
RrasiliaDsk urskov.
MENNESKET
453
fibre i dets legeme, i fjeldene og i planterne, i havets vanddraaber og
i det mindste stovgran. Intet sted, ingen plet, og intet punkt findes
i den for os synlige eller usynlige verden, hvor Gud ikke er tilstede,
og uden denne nærværelse skulde alt skabt, stort eller lidet, strax
ophore at være til. Men denne Guds nærværelse indskrænker sig ikke
blot til materien, men udstrækker sig ogsaa til det aandeliga, saa at
Gud er lige meget nærværende i blomstens og fuglens liv som i men-
neskesjælen og i aandeverdenen.
Japanesisk soveværelse.
Guds virksomhed i den synlige verden sker gjennem naturlovene,
der er saaledes forenede med Guds natur, at de ei kan forandres eller
være anderledes; thi de udgjor grundlaget for Guds virksomhed paa
materiens omraade, Planeternes bevægelser og udviklingslove, jor-
dens, planternes og dyrenes udvikling, menneskets og verdens kultur-
historiske udvikling staar under disse naturlove, ved hvilke Guds
virksomhed paa jorden aaben barer sig. De maa fra evighed være saa-
ledes og kan i evighed ikke forandres, ophore eller blive anderledes.
En hændelse eller tildragelse, der staar over naturlovene, det vil eige
en undergjerning i bogstavelig forstand, er derfor en ren umulighed,
idet det strider mod Guds egen maade at arbeide og aabenbare sig
paa. Men paa samme maade, som der gives naturlove, ofter hvilke
den materielle verden ordnes og udvikles, saaledes er der ogsaa love
for aandens verden, for aandens liv og for aandens udvikling. Denne
454 MENNESKET
Guds Dærværelse og denne hans maade at virke paa udgjor Guds for-
syn, paa hvilket vi saaledes med tryghed kan forlade os for tid og evig-
hed og være forvissede om, at han leder alt til det bestemte maal af
lykke og udvilking, om end maaden og midlerne er os fuldstændigt
ubekjendte.
Der gives intet hoiere og bedre i verden end den rolige fortrøstning
og tillid til, at Gud tager vare paa os og alt sit skabte værk. Intet i
verden kan lignes med den faste overbevisning, at Gud ved for os ube-
kjendte midler skal sorge for vor sjæls udvikling og fuldkommengjor-
else, og at han msre og mere skal give os al den glæde og lyksalighed,
som vi higer efter at naa, og Guds kjærlighed foler trang til at give
os. Her paa jorden maa vi kjæmpe med bekymringer, modgang og
dette livs sorger. Gud har villet og bestemt, at saa skal være, men
han har desuden sorget for tilstrækkelige midler til at tilfredsstille
baade legemets og sjælens behov for vor legemlige og aandeligo udvik-
ling allerede her i sanseverdenen. Og ligesom Gud giver, saaledes er
det vor skyldighed at modtage og at samle ikke blot jordiske men
aandelige skatte, for derved at drages nærmere til ham og fuldbyrde
den udvikling, som han har bestemt, og som han har givet os mid-
lerne til, i den tid, han har ladet os være til, og med de dannelsesmid-
ler, som denne tid har at tilbyde.
Paa samme maade sorger Gud for hele menneskeslægtens udvikling
paa kulturens og dannelsens bane. Nye fro og opfindelser folger paa
hinanden, og nye videnskabelige opdagelser gjores, idet man tager
forlobne tiders erfaringer til rettesnor og vildfarelser til advarsel.
Menneskeslægten gaar stadig fremad i skjonhed og kultur, i frihed og
sædelighed. Gud sorger for, at saa sker, og at slægten mere og mere
nærmer sig til jordisk fuldkommenhed. Paa samme maade maa Gud
sorge for vor sjæls udvikling i et andet liv. Hvad vi her har forsomt,
maa der indhentes og tåges igjen, og det maal, vi her ikke har kunnet
naa paa grund af mangel paa Jjultur og dannelsesmidler, maa der
kunne naaes i en langt storre udstrækning, end vi her kan ane eller
dromme om. Derfor maa graderne i det andet liv være meget for-
skjellige. Den vilde og den forsomte eller vildfarende maa der begynde
paa et ganske andet punkt end det sædeligt dannede og fuldt udvik-
lode kulturmenneske, ligesom det nyfodte eller uudviklede barn paa
en anden plads end det til en moden alder naaede menneske, der for
en stor del allerede har udviklet sig inden materiens verden. Men at
benægte den slags udvikling i et andet liv vilde være det samme som
at fornægte Guds kjærlighed og visdom samt hensigten med hans
skabelse af mennesket, der i saa fald vilde være temmelig betydnings-
los.
Det er vistnok sandt, at Gud ikke forandrer eller kan forandre sin
MENNESKET
455
MENNESKET
457
handlemaade og sioe naturlove, og at meiiiieskeDes boDiier og paakal-
delser i saa heDseeDde er ligesaa unyttige som taabelige og hensigts-
lose, men derfor er naturen og skabelsen ikke en blot og bar maskine,
et mekanisk verk, der ligesom trækkes af en nodvendig naturlov,
men tværtimod et levende hele, hvor livet virker paa tusinder for os
ubekjendte maader, uden at vi har rede paa Guds styrelse og hand-
lemaade.
Derfor er det en trang hos mennesket at henvende sig til Gud med
sine bonner at bede til Gud og i sine tanker hæve sig til sit væsens
ophavsmand og daglige velgjorer. Der ligger en stor trost i bonnen
Indiske silkevævere.
og i at kunne nærme sig Gud og uudfly sandseverdenen. Enhver, som
lever i naturen og efter dens love, lever ogsaa i Gud det holeste og
skjonneste liv, et menneske her kan leve. Men uden bon findes dog
ikke noget sandt liv i Gud og i hans selskab, da mennesket vil og
maa bede, ikke om det umulige og unaturlige, men om det gode og
kjærlighedsfulde efter hans vilje og evige bestemmelse. Og da Gud
allerede fra evighed kjendte vore bonner og deres bevæggrunde, saa
kan disse bonner til en vis grad blive opfyldte, uden at naturlovene
derved paa nogen maade forandres, især da livets omskiftelser ligger
i Guds og ikke i vor haand.
Vi har allerede delvis omtalt de gamles unyttige forestillinger om
Gud og præsternes falske Gudsbegreb ogsaa i vore dage. Vi taler ikke
458 MENNESKET
om deD tid, da mennesket som et naturbarn tilbad og dyrkede natur-
lige ting, i sær solen og maanen, eller en senere tid, da det ansaa sol-
ens og maanens Gud for personligheder (jodefolkets gudsdyrkelse for
fanganskabet), men om den tid, da mennesket var vognet saa me^et
til bevidsthed, at det antog en Gud, der var ophoiet over de skabte
ting, hvis ophavsmand og skaber han var. Dette var jodorues guds
begreb efter det babyloniske fangenskab, hvorunder en del af dette
folk kom i berorelse med Asiens da mest civiliserede folkeslag. I
samme retning gaar ogsaa gudsbegrebet hos Grækenlands filosofer,
især hos Plato, der har udviklet dette, og hvis anskuelser for en stor
del overfortes til kristendommens lære.
I de ældste bibel beretninger, hvor man visselig har sogt at skjule
folkets ældste Baals eller soldyrkelse, forekommer en gud, der blot
er en osterlandsk suveræn, et lidenskabeligt, lunefuldt og hævngjer-
rigt menneske. Han omgaaes med menneskene som med sine under-
saatter, straffer det forste menneskepar strængt, men ynkes over
deres nogenhed og skaffer dem klæder; han angrer at han har
skabt menneskene og udrydder dem ved en oversvommelse, men
angrer ogsaa dette og redder nogle fra odelæggelsen; han besoger,
spiser og drikker hos patriarkerne, skriver love for Moses og slutter
forbund med et vist folk, ligesom stormagterne pleier sig imel-
lom. Dette er den mest menneskelige form, i hvilken mennesket
har tænkt og digtet sig en Gud. Men eftersom raaheden aftog, for-
hoiedes gudsbegrebet. Gud selv viser sig aldrig mere paa jorden, men
sender i stedet sine engle foråt bringe meddelelser til sit folk. Saa-
ledes er troen under dommerne og i begyndelsen af kongeporioden.
Sluttelig viser ikke engang englene sig, men Gud aabenbarer sig blot
gjennem dromme eller syner, og kun paa den maade fik profeterne
sine gudsindgivelser. Denne anskuelse holdt sig langt ud i det nye
testamentes tider, uagtet man endnu inden de lavere klasser troede
paa englesyner, hvorom det nye testamentes skrifter beretter os.
Den græske filosof Plato havde visselig et langt hoiere gudsbegreb
end joderne,men han begik den feil at anse Gud altfor langt skilt fra
verden, som en fjern og hvilende Gud, der blot gjennem det skjonnes,
sandes og godes ideer aabenbarede sig i sanseverdenen. Disse ansku-
elser kom kristendommen vel tilpas, hvilket især viser sig i det gnos-
tiske Johannesevangelium. Gud, sagde man, vil men kan ikke aaben-
bare sig i verden og for menneskene. Men Gud er ikke et enkelt
individ, men delt i personligheder; han har en son med ligesaa gud-
dommelige egenskaber, og som kan inkarnere sig, det vil sige, blive
til kjod og i menneskeskikkelse aabenbare den skjulte Gud og hans
vilje for menneskene Joderne troede altid paa en absolut individuel
Gud, men ikke saa de forste kristne, der hentede sin iukarnationslære
fra grækerne og hedenskabet.
MENNESKET
459
Di'omedarridt.
De gamle ariere i Mellemasien troede paa to hoieste væsener, et
godt og et ondt, der stadig laa i strid med hinanden om herredommet
over verden, hvor den onde sædvanligvis havde overmagten, men slut-
telig skulde blive beseiret. Denne lære hyldedes ved det persiske hof
og forplantedes til joderne under fangenskabet. De optog saaledes en
ond magt, Guds modstander, satan, eller forkasteren (Diabolos=Djæ-
velen), der ifolge jodernes anskuelser var en fra Gud falden engel,
men som dog var bleven næsten ligesaa mægtig som Gud selv, hersker
over et eget rige og med evner og kraft til at bringe de fleste menne-
sker over paa sin side eller til evig fordommelse. Denne Guds mod-
stander blev ifolge den jodiske lære vistnok for en del tugtet, men
460 MENNESKET
aldrig beseiret, og kom til at regjere over den store skare af fordomte
menDesker til evigheders evighed, som det heder i aabenbaringen.
Denne urimelige og gudfornedrende lære, der opstod blandt de asiati-
ske horder og fcrplantedes til de ligesaa raa og barbariske joder, adop-
teredes med begjærlighed af kristendommen og dens forkyndere og
har været gjældende som en usvigelig og "saliggjorende" kirkens lære
lige til den dag idag. Djævelen, helvede og den evige fordommelse
har været de ligesaa fanatiske som rædsomme lærer, der har bragt nod
sjælekval, vanvid eller forhærdelse over mange mennesker, som ikke
har havt tilstrækkelig kundskab, tænkeevne eller mod til at losrive
sig fra de hedenske forestillinger.
Præsteruos Gud er en forfærdelig Gud, for hvem etlivert tænkende
menneske maa ræddes, Ifolge deres lære giver han liv til millioner
efter millioner af mennesker foråt fare ilde og slide ondt her paa jor-
den, foråt trækkes med bekymringer, sorger, lidelser og al slags elen-
dighed og for endelig siden at fordom mes og pines paa legeme og sjæl
af djævelen og hans haandlangere i helvede, "hvor ormen aldrig dor og
ilden aldrig udslukkes. " Og alt dette vidste Gud allerede fra evighed,
han vidste, at disse mennesker skulde fodes, lide og ford6mmes,og dog
lader han dem fodes og gaa denne forfærdelige skjæbne imode. Er ikke
en Gud, der finder denne grusomhed forenelig mad sin kjærlighed og
godhed og lader denne fordommelse være endemaalet for sit skaber-
værk, for disse fordomte milliarder menneskers liv og indkomst i ver-
den, er ikke en saadan Gud frygtens og forfærdelsens Gud, som in-
gen kan elske, men blot ræddes for? Thi da mennesket ifolge den
samme lære "har tilboielighed til det onde,og uduelighed til det
gode," og da dets salighed blot afhænger af en "naade, " der ei bliver
det tildel, saa bliver det jo uden egen skyld aldeles givet tilspilde.
Vi vender os bort fra dette forfærdelige gudsbegreb og onsker, at
man vil betænke, hvorledes Gud fornedres og bespottes gjennem en
saadan helvedeslære. Gud er visselig uendelig retfærdig, og enhver
afvigelse fra det rette forer sin straf med sig. Det onde, man har be-
drevet, kan aldrig hverken ved anger eller bon gjores ugjort eller ud-
slettes, og den eneste og rette forladelse opnaaes ved et forædlet og
forbedret liv. Vi fornægter saaledes ikke straffen i evigheden, men
vi betragter den som et lægemiddel for en syg,vildfarende og lidende
sjæl, thi det er kjærlighedens og salighedens og ikke vredens Gud vi
fortrøster os til, og denne fortrostning kan ingen jordisk magt fra-
tage os. Vi haaber saaledes paa en endelig godtgjørelse, paa alts gjen-
oprettelse og paa den aandelig ud vikl ing, som skal komme.
Hele verden er Guds rige, hvor Gud overalt er tilstede og virker,
saa hele universet inden materiens og aandens verden staar under
Guds stadige forsyn, beskyttelse og kjærlighed. Noget helvede, nuget
MENNESKET
461
Papeguier.
MENNESKET 463
evigt pinselsrum kan derfor ikke findes, da det skulde stride mod
Guds kjærlighed og visdom og være et sted uden Gud, da Gud aldrig
kaD fiudes hos det absolut onde. Noget absolut ondt kan saaledes
ikke existere, thi det onde, feiltrin, feilgreb og afvigelser, eller hvad
præsterne kalder ondskab og synd til borer alene sanseverdenen og
findes blot paa det endeliges omraade. Saaledes kan der ikke findes
nogen eller nogle absolut onde og faldne sjæ]e,d8r forbliver onde i evig-
hed. Læren om djævelen og helvede er blot opdigtelse opfuuden i
osterlandene og gjennom joderne forplantet til kristendommen, som
hidtil ikke har villet bortkaste denne for menneskenes udvikling
hæmmende og fordærvelige og for et sandt begreb uværdige lære, som
filosoferne for længe siden har opgivet, men præsterne bibeholdt og
derved bidraget til den enfoldige masses forvildelse og samvittigheds-
tvang.
Gud har hos hele skabelsen nedlagt en evne til at udvikie sig til sta-
dig hoiere skjonhed og fuldkommenhed, og denne evne er ogsaa blevet
mennesket til del. Mennesket, som en fortsat udvikling af den ovrige
d3^rekjæde, begyndte paa et meget lavt og dyrisk standpunkt, men der
laa og ligger i dets natur en stor evne til udvikling og fremadskriden.
Hvilken forskjel finder man ikke mellem de ældre raae folkeslag, der
boede i jordhuler, klædte sig i dyreskind og levede af jagt og fiskeri,
og saaledes ogsaa mellem den barbariske men dog over dyret staaende
vilde cg kulturmenneskene i vore dage? Der fandtes dog for disse
barbariske horder en eller flere menneskeslægter, der stod paa et langt
lavere og mere dyrisk standpunkt end de. Det laa saaledes i skaber-
ens verdensplan, at mennesket paa denne maade skulde gaa sin udvik-
ling og fuldkommenhed imode. Alligevel staar endnu i denne hen-
seende meget tilbage,f6r menneskene faar arbeidet sig ud af raahedeus,
syndens, de utoilede begjærligheders og lidenskabernes vælde, til
sædelig frihed og til det sande, skjonne og ideelle liv, som er i Gud.
Thi ligesom Gud lever og virker i verden og i skabelsen, saaledes er
det menneskets skyldighed at leve og virke i Gud, det er efter hans
vilje og for hans endemaal. Guds rige, heder det, kommer ikke til os
udenfra; det maa begynde og forst udvikles i vort indre. Guds riges
begyndelse er altid i menneskehjertet, ligesom alle store civilisations-
arbeider begynder med Gud. Men uden at lade sig lede af Guds aand,
at elske Gud og stræbe at gjore hans gjerning for jord og evighed,
kan civilisationen aldrig bære nogen frugt; den bliver et skal uden
kjærne, et lysskin uden varme og liv, en ydre politur over ormebiddets
indre. Vor tids politiske, sociale og filantropiske indretninger er et
bedroveligt bevis herpaa, da de grunder sig paa tvangslove for menne-
skehjertets hærdelse og ikke paa den almene aand og menneskekjær-
Ijgbed. Derfor bærer de heller ingen frugter, men er blot elendige for
tilfældet anvendelige paliativkure.
464
MENNESKET
Saaledes maa og kan det ikke være. Samfniidet maa gaa en ny nd-
vikling imode og omskabes i samme grad som et rigt og skjout Guds-
rige voxer op i menneskenes hjerter Samfnndslovene maa forandres
og forædles, arbeidet og alle gode indretninger fremmes, proletariat
og fattigdom forsvinde, embedsmændene være folkets tjenere og ikke
dets herrer, regjeringen være alle tjeneres tjpner, nationalhadet maa
bort, forbrydelser maa ndryddes og alle mennesker blive lykkelige og
frelste med fuld religionsfrihed og uden censur for tanke og forskning.
Hele samfnndet, hele den civiliserede menneskohed og sluttelig alle
jordens beboere maa iidgjore en eneste familie, der lever sammen i
broderlig fred, enighed og kjærlighed, understotter hverandre med
kjærlighed og hjælpsomhed, med raad og oplysning uden tvarg men
af et varmt hjertes tilboielighed. Forst da,naar egoismen og herske-
sygen er forsvunden, naar jorden bliver et samfund af fromme og ædle
sjæle, der hver efter sin evne arbeider for jorden og evigheden, forst
da er guds rige i sin ædlere forstand begyudt paa jorden, hvor det vil
fortsættes uder ophor.
Negerpar fra Vestafrika
MENNESKET
465
XXXII.
VOR fOrste og yderste bestemmelse.
(SlutDingsbetragtDiDger. )
Blot ved at betragte skabelseDs uendelige storhed og mangfoldighed
lærer vi at iodse den ubetydelighed, hvortil vor jord nedsynker i det
store hele, i forhold til hvilket den er lige liden eller endnu mindre
end en vanddraabe i forhold til oceanet, saa at den kun udgjor et
neppe mærkbart punkt ved en almindelig oversigt over de utallige ver-
denslegenier.
Endnu mindre maa vi mennesker være, der er saa smaa i sammen-
ligning med jorden, og ligesaa gjerne som vi skryder og hovmoder os
af vor storhed, vor magt og vor anseelse, kunde vi være stolte af vor
lidenhed og af ubetydeligheden af vor flygtige tilværelse.
Thi ligesom der findes hundrederaf smaa usynlige væsener, der til-
bringer sit liv i en vanddraabe, cg for hvem denne er en verden af
tilstrækkelig storrelso og rum, saaledes er vi mennesker ikke andet
end infusionsdyr i en af det store lufthavs draaber og vilde være helt
og holdent mikroskopiske for et verdensoie, konstrueret efter den
menneskelige organismes love.
Infusionsdyrene betragter maaske sin verden fra sit synspunkt, og
vi vor fra vort, og resultatet bliver, at, hvor betydeligt end vor syns-
kreds er udviklet i forhold til deres, saa er den dog indskrænket imod
aandernes,der er langt fuldkomnere end de jordiske menneskers born.
I skabelsen er saaledes al storhed og al fuldkommenhed relativ.
Thi om vi ogsaa kan sige med hensyn til infusionsdyrene, at vi er me-
get mere end de, saa gives der dog væsener, der ligeoverfor os staar
pna et ligesaa overlegent standpunkt og foi hvem al vor viden og al
vor intelligents blot er som en tanke, der er fodt inden det mikro-
skopiske muslingskal.
Vi kan saaledes glæde os ved, at naturens herre har sat os, ikke paa
det laveste, men paa det hoieste trappetrin af organisationen i vort
verdenslot; at han har udrustet os ikke alene med ydre skjonhed og
med et leserne, der i fuldkommenhed og organisation staar langt hoi-
467
468 MENNESKET
ere end hos alle andre levende væsener paa jorden, men ogaaa begavet
08 med en sjæl, en uudslukkelig gnist af baus holere lys, der skal iid-
vikle sig i det evige lysets rige.
Thi uagtet yor materielle ubetydelig hed i forhold til verdensbyg-
ningen, har vi dog faaet evne til at tænke og forske, til at ane og ud-
griinde, til med vort blik at trænge ind i skabelsens umaadelige rum
med en udvidet udsigt over selve evighedens iiforgjængelige herlighed.
Vi er komne hid ikke furat nyde og more os, at samle og vegetere,
ikke foråt grave os ned i jordens bekymringer og hverdagstræv, men
foråt beherske jorden ved udvidet anvendelse af naturens kræfter og
foråt gjore den til en Herrens lysthave,i hvilken ikke alene skjonhed
men ogsaa retfærdighed bor.
Vi er komne hid foråt være hverandre til hjælp og trost, foråt være
enige i al ydmyghed, fred, forsonlighed og forhaabning, idet vi vender
vore blikke opad og gjor oa værdige til at modtage en hoiere glæde
ng stige i fuldkommenhed fra det ene verdensslot til det andet i de
for sanserne ufattelige boliger.
Vi skal dyrke, forskjonne og opfylde den jord, som Gud har givet
os til eiendom her i livet, paa samme tid som vi studerer skabelsen og
naturen i dens uendelige rigdom, mangfoldighed og fuldkommenhed cg
derved lærer at opfatte Guds umaadelige magt, visdom, kjærlighed og
omsorg for hans skabte verk. Men ved siden heraf maa vi leve for
vor egen og menneskeslægtens forædlelse og fuldkommengjorelse i fri-
hed, lys og kjærlighed.
"Menneskeslægten," siger Agardh, "skal blive en slægt af brodre,
der alle ad forskjellige veie stræber mod samme maal, jorden et sted,
hvor alle dyder og al lykke skal blive mere og more hjemme.
''Dette maal er uendeligt og kan visselig ei fuldkommen naaes; det
er, hvad filosoferne kalder et ideal, og alle veie, der forer did, kaldes
ideer.
"Saaledes maa alle mennesker leve for ideer, det vil sige vandre paa
veie, der forer til det uendelige maal, menneskets uendelige lyksalig-
hed ogsaa paa jorden."
Vor holeste og skjonneste tanke maa saaledes altid være den, at vr
har en vis bestemmelse her paa jorden, et maal at stræbe efter, en mis-
sion at opfylde, en ide at leve for, selv om vor lod er ringe og vor sam-
fundsstilling lav.
At leve for en ide er ikke at leve for det hæslige, unaturlige og for-
styrrende i livet, men for et uendeligt maal af skjonhed, kjærlighed
og oplysning, hvorunder man forglommer sig selv og sætter egenkjær-
ligheden tilside foråt give plads for de ædleste opofrelser.
Ideerue er mangfoldige, baade hoiere og lavere, men altid foræd-
lende for menneskesjælen, den dø byder de rigeste nydelser af fred og
lyksalighed under livets omvexlinger.
MENNESKET 469
Og den, der arbeider paa jordens forædling og forskjonnelse eller
opofrer sig af kjærlighed til den ban elsker bar ogsaa sit ideelle, ædle
og sande boiere livsmaal, ligesaa vel som den, der egner sit liv til no-
gen stor opfindelse, kunst, eller videnskab, til forskning og skjonbed,
til fremskridets sag eller til sandbedens gudemagt.
Den boieste ide er alligevel at leve for menneskebeden, at opofre
sig for lys og sandbed. for kultur og forædling. Det er kjærligbedens
holeste maal og menneskets skjonneste bestemmelse. Men det kræ-
ver en stor forsagelse at glemme sig selv foråt egne sig til menneske-
bedons tjeneste og være sine medbrodre til oplysning, bjælp, trost og
busvalelse.
Og ligesom kristendommen saa at sige er en ideernes ide og omfatter
baade liv og dod, baade tid og evigbed, saaledes er Kristus selv et
forbillede for kjærligbedens opofrelser for menneskehedens vel, bvortil
alle bans bekjendere bar stræbet foråt ligne sin mester i ombed og
fred, i ydmygbed og tolerance, i mildbed og forsagelse.
Den, som alligevel ikke efter evne arbeider paa at faa et sind som
bans, at lade sit lys lyse for menneskene i ord og tænkemaade, i fred
og venligbed, at elske som ban elskede, ydm3"ge sig som ban og taale
som ban, eller som med andre ord ei soger at være kjærligbedsfuld i
livet og rolig og tilgivende i doden, en saadan borer kristendommen
ikke til og ban er lidet værd trods sit ydre skin og sin munds bekjen-
delse.
Tbi foråt være et kristendommens barn maa man gjore kristendom-
mens gjerninger. Men som i vore dage, blot at bolde sig til tomme
fraser, troeslærer, dogmer og torre udenadlexer eller at gjore kristen-
dommen til en overnaturlig lære, -'om synd og naade, om fald og op-
rettelse, " det er ikke andet end at tåge skallet for kjernen, bogstaven
for aanden og fornedre mennesket til en ynkelig maskine af den mest
aandsfattige slovbed og udueligbed.
Netop paa grund af disse forkjærte begreber om kristendommen,
bvilken man bar gjort til en grusom pinselsbistorie og til tiggermun-
kenes religion, bar denbi'dtil udrettet saa lidet i verden til menneske-
nes gjenfodelse og istedet fremkaldt religionssekter, splittelser, ufor-
drageligbed og de blodigste forfolgelser. Man bar overbydt binanden
i dumme anskuelser, i skjæve bibelfortolkninger og de ynkeligste vild-
farelser, idet man bar ladet kristendommens grundvæsen ude af be-
tragtning og folket forsmægte i den tykkeste uvidenbed.
Og præsterne, som ansees som forkyndere af ydmygbedens, kjær-
ligbedens og fredens skjonne lære, bar ikke de været de mest hovmo-
dige, ufordragelige, egennyttige og fanatiske under det kristne sam-
fund? Noget, hvorom kirkehistorien paa den mest utvetydige maa-
de underretter forskeren. Den historiske erfaring saavel fra heden-
470 MENNESKET
ska bet som fra en senere tidsalder burde saaledes have overtydet
menneskeheden om, at der blot gives et middel til at redde friheden,
kulturen, sandheden, troesfriheden og kristendommen, og det er det
samme, som anvendtes under den franske revolution, nemlig helt og
holdent at lade præstestanden forsvinde, hvilket vil sige det samme
som at fordrive præsterne baade fra kirken og samfundslivet.*)
Disse bemærkninger gjælder dog blot præstestanden i almindelighed,
saaledes som den hidtil har aabenbaret sig i verdenshistorien, og in-
genlunde noget enkelt lands præsteskab eller endnu mindre nogen be-
stemt personlighed, idet det vel maa bemærkes, at der ogsaa inden
denne klasse har vist sig undtagelser af den ædleste beskaffenhed.
*) I de omtalte ignatianske breve udtales der for præsterne ligesaa
kraftige anbefalinger som i senere tider. "Til biskopen," heder det,
"skal man altid holde sig og ijitet foretage uden ham, ligesom Kristus
ikke foretog noget uden faderen og i enighed med ham. Er man bis-
kopen ligesaa underdanig som Kristus, saa lever man ikke paa men-
neskevis, men paa Kristi vis, som dode for os paa det at vi i troen paa
hans dod maa undgaa doden. Det er en aandens befaling intet at
foretage uden biskopen, elske ensomheden, fly larmen, og anamme
Kristus, som han anammede faderen. Det er ikke tilladt uden bis-
kopens tilladelse hverken at dobe eller gaa til nadværen, men hvad
han paabyder, det erkjender ogsaa Gud, og blot saaledes kan alt, hvad
man gjor, være sikkert og retfærdigt. Den, der ærer biskopen, bliver
æret af Gud; men den, som uden biskopens vidende foretager noget,
tjener djævelen. De kau ikke nok prises lykkelige, der er paa en
god f od med biskopen, ligesom kirken med Kristus og Kristus med
faderen, hvormed alt samstemmer i evighed. Derfor skal man ikke
modsætte sig biskopen, og foråt være Gud underdanig maa man holde
biskopen i ære som herren selv, som Kristus, faderens son m. m."
Af disse uddrag ser man, at præstemyndigheden har sine temmelig
gamle aner inden kristenheden Saadan er ogsaa grundtanken i de
elementariske skrifter og den apostoliske konstitution m. fl. under-
stukne og af herskersyge præster forfattede skrifter fra samme tid,
rimeligvis for midten af det 2det aarhundrede. Ogsaa Cyprianus
(martyr 258) arbeidede fortvivlet for præstemagt og bispevælde, hvil-
ket ogsaa senere end mere udvikledes. De gamle titler episkopos, Pres-
byteros og Diakonos, der for var lige gode, idet ingen var herre men
alle lige, og af hvilke diakonen var ældst, fik nu hver sin rang, saa at
biskopen stod over presbyteren og denne igjen over diakonen etc. '
hvorved et ordentlig hierarchi opstod, og præsterne blev folkets em-
beds og herremænd Der blev en forskjel mel lem klerus (folk af stand
og rang) og laikus (folk udenfor, massen, pobelen) og saaledes har
det været indtil vore dage. Det har været præsterne, som har regje-
ret verden, og folket, som har ladet dem regjere.
Evangelierne foreskriver ingen præstestand, ingen prælatmyndighed
ingen aandelige previlegier, ingen kirkelig magt, nei ikke engang
nogen synlig kirke eller nogen ydre dyrkelse, men siger blot, at Gud
er en aand, som skal tilbedes i aand og sandhed, og at han er nærvæ-
rende saavel hos den enkelte i lonkammeret, som hvor to eller tre er
forsamlede til ydmyge andagtsovelser.
MENNESKET
471
Den store kanon i Moskwa.
472
MENNESKET
Men ligesom Gud er det holeste
ideal af kjærlighed, barmhjerilghed
og fred, saaledes er ogsaa kristeD-
dommeD idealets religion, der bor
lære os at være kjærlighedens born ^^
og at nærme os til fuldkommenhe-^^f<
den af al om ydmyghed og al denu-, ^
rigdom af omhed, fordragelighed, ^'^V,,^
fred og forsonlighed, som er mulig '.rg,i''o>^'
paa jorden.
Thi ligesaa lidt som
Bulgarisk kvindedragt.
kristendord- ^\;i ''X/' ■
men er en blot og bar henrykkelse ^^^t^x».
og enthusiasme, en prunkende,
ensidig og sværmerisk fanatisme,
ligesaa lidt bestaar den i udenadlærte *^
lexer, theologiske læreboger eller V
filosofiske haarkloverier, der aldrig S
vil fore menneskeheden en haars-
bred frem paa forbedringens vei, men
fortorke hjertet og fore forstanden
paa vildspor.
Kristendommens eneste maal er at indfore kjærligheden, denne paa
jorden næsten aldeles ubekjeodte gudemagt, blandt menneskene.
Ifolge skriften er det ogsaa menneskenes mangel paa kjærlighed, der
skal domme dem; thi det heder: "Jeg var hungrig, og I gav mig ikke
at spise, torstig og I gav mig ikke at drikke, husvild, og I gav mig ik-
ke herberge, nogen, og I klædte mig ikke, syg eller i fængsel, og I be-
sogte mig ikke; og— tillægger Guds rost videre — alt det I ikke har gjort
mod en af de ringeste af mine brodre, (saaledes det ringeste menne-
ske i verden), det har I ikke gjort mod mig."
Dette er den dom over vor slægt, som vi haaber i tidens fylde skal
blive borttaget. Thi vi haaber paa kristendommens og saaledes hele
menneskehedens gjenfodslse til lys og sandhed, til liv og virkelighed,
til ro og skjonhed.
Men i samme grad, som kristendommen opnaar at kunne fattes ikke
blot af faa, men af mange, i samme forhold skal ogsaa menneskehe-
den stige i forædling og frigjoresig fra meget af den elendighed,der nu
trykker menneskene, og som har sin grund i en altfor raa opfattelse af
aabenbarelsens velsignelser.
Thi kristendommens lys er civilisationens sommersol, der kommer til
at indfore menneskeheden i en verden af skjonhed og fagerhed. Men
det store maal at leve for en ide, at opofre sig for lyset og menne-
MENNESKET 473
skehedeD, maa ikke lades ude af betragtning selv i tider, der hengives
til den mest materielle stræben under egennyttens ledelse.
Dette hoiére liv er saavel den enkeltes som generationernes bestem-
melse; men hvor lidt dette menneskets hoiere endemaal hidtil har
formaaet at gjore sig gjældende og blive opfattet af folket og dets sag-
forere, viser sig daglig og kan sees ved det mest flygtige blik paa ver-
denshistorien,
Thi menneskene har ialmindelighed sat sig et andet endemaal, nem-
lig at fordærve jorden ved vildfarelser, udryddelseslyst, selvtægt
magtsprog, menneskelovbud, despoti eller ved et aandeligt fornedrel-
sessystem bygget paa ruinerne af en f orkætret kristendom og paa stats-
kirkens ufordragelighed, der er en haan mod menneskeheden.
Af daglig erfaring ser vi, hvorledes ikke blot kabinptter og denne
jordens mægtige underhandler og vexler noter med hverandre, og
hvorledes de undertiden bringer nationerne til blodige krige og skjæn-
dige odelæggelser, men ogsaa i det almindelige liv vil den ene samle
paa den andens bekostning, og man ser altid, hvorledes den ene er
misundelig paa den anden og vil staa over den anden i ære,pragt, an-
seelse, rigdom og samfundsstilling.
Saaledes har altid været tilfældet, saa længe mennesket har optraadt
i verdenshistorien. Det er paa den ene side herskesyge, erobringslyst,
pengegridskhed og higen efter vinding og materielle fordele og paa den
anden egenkjærlighed, folkegunst, hovmod og lærd stolthed, der har
gjort menneskene til hinandens bodler, plagere, tugtemestere og mis-
undere.
Det er rimeligvis paa gruud af dette menneskenes stadigt fortsatte
barbari, at de bibelske beretninger begynder menneskenes forste his-
torie med et brodermord. Og netop som folge af disse over\^eiende
lidenskaber har man i vore dage maattet gjore barmhjertigheden til en
institution og hjælpsomheden til en fattigvæsenforordning.
Man ser ogsaa, at menueskekjærlighed, broderlighed, velgjorenhed
og opofrelser for andre vel mere er at betragte som tomme navne og
filantropiske fraser end som nogen egentlig virkelighed. Thi nutidens
ridderlighed bestaar mere i snak end i opmuntring og gavmildhed,
og man uddeler ikke sine gaver efter nogen anden regel, end den
samfundslovene foreskriver.
Disse beklagelige forhold er ogsaa aarsagen til al den nod og elen-
dighed, der findes i samfundet, og om hvilken man skriver og taler saa
meget i boger og aviser, men uden at nedlade sig til det universal-
middel, som kan afhjælpe dem, nemlig kristendommens kjærligheds-
bud.
Alt saadant kan visselig tilregnes tidsaanden og folkenes tænke-
maade i almindelighed, men maa i særdeleshed bebreides dem, der er
474 MENNESKET
folkets ledere, idet de ikke har sogt at kue egoismen, hovmodet og
magtvæsenet eller at iodfore en mere kjærlighedsfuld aand i sam-
fundslivwt i forbindelse med ydmyghed og tolerance, indbyrdes bistand
og menneskehedens sammenknytning ved et broderligt baand.
Og om vi ikke havde haab om noget bedre, der skal komme, eller
ventede paa en ny heltekraft, der skal forlose den sukkende menne-
skehed og bortviske taarerne fra de grædendes kinder, kort sagt, om
vi ikke troede paa en idealisering af stat og kristendom, saa skulde vi
anse menneskeheden som fortabt og vende blikket foragteligt bort fra
den skjonne jord, der er bleven traadt under fodder og vanskjottet af
denne ynkelige kræmmerslægt.*) Men for eller senere kommer den nok,
denne oplysningens seiersdag, thi det er humanismens store ide at
knuse den hydra,der hidtil har ligget ubeseiret og ruget med sine sorte
vinger over menneskenes boru.
Den dag kommer nok, da det trodsige Ilion falder, og da slægtens
hjerteloshed, hovmod og skinsyge begraves under ruinerne, eller som
digteren siger, da Priamus' mægtige æfc forgaar i dens aske.
Men at dagen er fjern fra vor tid kan vi forståa af de faa forkjæm-
pere, der optræder og arbeider i denne fremtidsretning. De har hid-
til kun kunnet betragfces som meteorer, lysende men enslige baal i
den morke nat, der enten har vakt forbauselse eller fremkaldt styrt-
regnskurer af mere eller mindre vanvittigt pennesmoreri.
Thi læren om menneskehedens gjenfodelse gjennem kjærligheden
har hidtil været joderne en forargelse og grækerne en galskab. Re-
aktionens og det gamle vældes parykblokker ryster paa hovedet eller
tramper i gulvet til enhver ny sandhed, der vil gjore sig gjældende,
og de, der kalder sig vise og fint dannede, smiler eller haanler af ideer,
der ei er deres egne, og som de finder saa simple, at de ikke kan begribe
dem.
Saaledes var det ved kristendommens forste optræden og saaledes
*) Vi venter os ikke en ny Messias eller en ny kristendom, men kun
en helt, der bringer kristendommen til hage til dens oprindelige ide og
giver den aand og liv til menneskehedens gjenfodelse. Thi den tid
kommer, da man er bleven træt af denne ynkelige opfatning af krist-
endommen og denne menneskets antagne uduelighed, denne dets
frelse og saliggjorelse blot af naade uden dets hjertes og livs forædJing,
da man er bleven træt af disse tomme, ofte uklare eller mystiske dog-
mer, disse torre og dumme katokismuslexer, der hverken tilfredsstil-
ler tanken eller trænger ind i hjertets dyb, disse mundsveir og; troes-
formnlarer,bonner og kirkesal mer, disse kon fir mationer eller kristelige
komedier, som Kirkegaard kalder dem, hvor man propper det unge
barnlige hjerte fuldt med al slags aandeligt kram og tager lofter, der
hverken holdes eller kan holdes, samt fremfor alt af denne blinde tro
uden egen forskning eller eftertanke og disse prækener, der sees og
hores og glemmes uden at fore menneskeheden en haandsbred frempaa
den sande forædlings bane.
MENNESKET 475
vil det fremdeles blive indtil et h6iere lys opgaar ikke over den lærde
ineD over folket, som mer og mer drager den ovrige verden med sig
og hvorved de mest halstarrige ligesom en Julian bliver staaende igjen
som fortidslevninger fra forgangne samfiindsforbolde.
Og for os staar saaledes intet andet tilbage end at baabe og fordrage,
i det vi i det raindste venter os en forlesning til et uforgjængeligt liv.
Og om vi end lever for jorden, saa bor vi endnu mere leve for him-
melen, idet ogsaa for os den dag kommer, da Ilion falder og al strid
ophorer maaske uden at elterlade et eneste blad i historiens bog eller
digtningens episke testamente til efteiverdenen.
Thi ligesom verdenshistorien, kulturen og selve religionen har sine
metomorfcser at gjennemgaa i tidernes lob, saaledes har ogsaa den
enkelte sin forvandling ikke blot i aandens verden gjennem nye an-
skuelser og lioiere udviklingsgrader,men ogsaa paa materiens omraade,
hvor man har sin ungdom, sin manddomsalder og sin alderdom samt
sluttelig den sidste og vigtigste af alle jordens metamorfoser nemlig
den yderste forvandling.
Men vi venter os ogsaa endnu en metamorfose, nemlig overgangen
til et andet liv, da vi forvandles til uforgjængelig skjonhed og liv i
det r«m, som vi nu blot ser gjennem et dunkelt glas, men hvor vi da
skal komme fra det ene lys og den ene klarhed til den anden foråt fort-
sætte en hoiere tilværelse i de saliges land.
"Thi ikke skulde den hiiiimelske fader," som en bekjendt forfatter*)
udtrykker sig, have nedlagt i vort inderste væsen denne dybe længsel,
der drager os mod de venlige lys i de blaa skyer, om det ikke var be-
sluttet i hans kjærligheds raad, at denne længsel engang skulde blive
tilfredsstillet udover alt, hvad vi kan begjære eller tænker os.
Han skulde ikke have tilladt os med vort blik at træuge ind i hans
herlige skabelses underfulde regioner, om det var hans vilje for evigt
at "f'ormene os nærmere adgang til de boliger, ved hvis skjonhed han
allerede her har fortryllet vort ydre syn."
Og tilægger han sluttelig: "Ikke har han saa prægtigt smykket
de utallige sale i verdenspaladset, foråt de skulde staa der paa stads,
ubesogte og blot sete paa afstand. Han kan ikke have villet bortsIOse
en omsorg paa den bevidstlose bygning, der ikke skulde opveies af en
endnu storre for de væsener, der er skabte i hans billede og udrustede
med evne til at fatte hans verker og glæde sig uden ophor i deres be-
tragtning."
Vi kan ikke slutte denne lille afhandling med vakrere ord end fra
Vitalis' aanderoster,*) der de venligt vinkende stjerner siger til men-
nesket:
*) H. M. Melvin.
*) Se Vitalis's samlede digte.
476 MENNESKET
^'Hvorfor skuer, lysets son, du traurig
ned til stovetl Hvorfor staar dit Ore
for det lavere livs roster aabent?
Se du er som vil Din hoie hane
over skyen hoit og over solen
straaler smiJende i fred og klarhed.
Se du er som vi! Du er ei tidens
træl, du er tværtom som vi dens herre
og kun fra dig har den sit hele ophav.
Derfor lyt nu blot til guderosten,
som din genius udi dit hjerte
uden ord til dig i vellyd hæver.
Derfor folg din aands og lysets love,
stræb i vei ret mod det hoie hjem,
gaa i fred, som vi, din hoie bane,
gaa i fred! Du er som vi udodelig. '^
^
i^i340
I
LIBRARY OF CONGRESS %
029 726 914 8
^
■■■■'-■ ^*.^'-^^^l^
'^.>>JO.:'./ftr...i\\'/7V4t
'y'm!MMt
Open Library