Full text of "Mennesket og moralen"

See other formats

Google

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project

to make the world's books discoverable online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books

are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover.

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the

publisher to a library and finally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.
We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.

+ Refrain fivm automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attributionTht GoogXt "watermark" you see on each file is essential for in forming people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web

at |http: //books .google .com/I

Google

Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner bar v^rt oppbevart i bibliotekshyller f0r den omhyggelig ble skannet av Google

som del av et prosjekt for k gj0re verdens boker tilgjengelige pa nettet.

Den har levd sk lenge at opphavretten er utl0pt, og boken kan legges ut pk offentlig domene. En offentiig domene-bok er en bok som

aldri har v^rt underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utl0pt. Det kan variere fra land til land om en bok

finnes pa det offentlige domenet. Offentlig domene-b0ker er var port til fortiden, med et veil av historic, kultur og kunnskap som ofte

er vanskelig h finne fram til.

Merker, notater og andre anmerkninger i margen som iinnes i det originale eksemplaret, vises ogsa i denne filen - en paminnelse om

bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg,

Retningslinjer for bruk

Google er stolt over a kunne digitalisere offentlig domene- mat eriale sammen med biblioteker, og gj0re det bredt tilgjengelig, Offentlig
domene-b0ker tilh0rer offentligheten, og vi er sinipelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, sa for a kunne
opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for h hindre misbruk av kommersielle akt0rer, inkludert innfpring av
tekniske restriksjoner pa automatiske S0k.
Vi ber deg ogsa om fplgende:

• Bruk bare filene til ikke-kommorsiollo formal

Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om a bruke disse iilene til personlige, ikke-kommersielle
form&l,

• Ikke bruk automatiske S0k

Ikke send automatiske s0k av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse,
optisk tegngjenkjenning eller andre omrader der tilgang til store mengder tekst kan vsere nyttig. Vi er positive til bruk av offentlig
domene-niateriale til slike formal, og kan va^re til hjelp.

• Behold henvisning

Google-" vannmerkct" som du finncr i liver fil, or viktig for a inforrnoro bnikoro om dotto prosjektct og hjolpc iloin nicil k finno
Ogsa annet materiale via Google Book Scarcii. Vcnnligst ikke fjern.

• Hold deg innenfor loven

Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen
at var vurdering av en bok som tiLh0rende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken ogsa er offenthg tilgjengelig
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tiUatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker
opp p& Google Book Search kan brukes pk hvilken som heist mlite, hvor som heist i verden. Erstatningsansvaret ved brudd pk
opphavsrettigheter kan bli ganske stort.

Oni Google Book Search

Googles m^ cr k organiscrc informasjoncn i vcrdcn Og g,]0K dcn univcrsclt tilgjengelig Og utnyttbar. Googlc Book Scarcli hjclpcr lescriio
med a oppdage verdens b0ker samtidig som vi hjelper forfa ttere og utgivere med a na frem til nytt publikum. Du kan s0ke gjennom
hele teksten i denne boken p& |http : //books . google . com/|

\ ■

MEME8KET OG MORALEN

Dr. E. F. B. HORN,

OHBISTIANIA.

VOBLAGT AT

P. T. MALUNGS BOGHANDEL.

1877.

Printed ^'n ^^orway

HARVARD COUEGE LIBRARY
JACKSON FUND

I n d h 1 d.

Forord. Side.

I. Indledning * 1.

n. Bradstykke af en Sei^etale « 6.

m. Kritik over Talen 14.

IV. Det nye Symbol 24.

V. FortsflBttelse ,30.

VI. lidenskab—Forestilling— Id6 38.

Vn. Tvende Episoder 50.

VJLLl. Liv og Lys 69.

IX, Eonstanteme 68.

X. Oversigt og Eesnltat . 72.

XI. Til Slutning 86.

Forord.

NffinrsBrende Skrift slntter sig til nogle tidligereaf For-
fatteren nemlig: Grnndlinier til en Theori om Straf-
fen. Christiania 1873. Forsoning og Betfserdig-
gjerelse. Christiania 1875 og Belysning af nogle
Dunkelheder i Forsoningslaeren, tildels et Strids-
skrift. Christiania 1876, og S0ger at ndfylde, hvad der
endnn maaske mangier til fold Forstaaelse af det Tankesy-
stem, som det har vseret ham en Trang at meddele Almen-
heden, navnlig Theologeme. Jeg venter, at velyillige Lsesere
ville modtage ogsaa dette Arbeide med Skaansomhed,

De, der opmserksomt har laest mine tidligere Arbeider,
ville vsBre bekjendte med de kirkelige og theologiske Forholde,
der have firemkaldt dem, og ville de ogsaa have lettere
for at ssette sig ind i mine Bevseggronde til at ndgive ogsaa
dette. For Andre vil det vsere vanskeligt at forstaa, at der
er nogen Forandledning til netop nn at behandle >Mennesket
og Moralenc Imidlertid tror jeg dog med nogle Ord at
knnne vsekke ogsaa hos dem en Bevidsthed om, at et saadant
Emne kan vsere nok saa tidsmsBSsigt.

Jeg vil da her knn minde Enhver, der har hert Prsedi-
kener, Opbyggelsesforedrag m. m., om i hvilken Grad vort
opbyggelige Sprog har tabt i Brngbarhed. £t Sprog,
et Ord er jo kun en tom Lyd, en Basnn, der ikke giver ty-
delig E^ang, naar ikke Tilhereme kunne forbinde en bestemt
Mening med, hvad der siges. Dette slemme Stadium er

imidlertid nn tildels naaet. I enhver religies Tale forekom-
mer disse gjsBiigse Udtryk: Tro, Synd, Yerden, at forsage
Verden, Yerdens Bern og Gruds Bern, Selyfomegtelse, Aan-
den og Kj0det, Ydmyghed, Hovmod, gode Gjenunger, Af-
holdenhed, Lydighed^ Pharisseer, Tolder, Egenret£»rdighed,
at stole paa sig selv, selv at yille vsere Noget, Kjaerlighed
til Bredrene, Nator og natorlig Kjserlighed o. s. y^; o» s. v.
Hvem af Tilherenie har vel et Idart Begreb om, hvad hvert af
disse Ord betyder, eller hvad Prsedikanten har ment med dem?
Et Instinkt tilsiger[nok, hvad der.omt rent kan yaere ment*}.
Men Instinktet er jo gjeme noget Dnnkelt og Individnelt,
saa at det nok yil yise sig, at Meningeme ere meget delte.
Talen selv giver heller ikke gjeme fold Forklaring; thi som
oftest bestaar Explikationen deri, at det ene Udtryk skal
forklare det andet. Et Exempel: Hvad er Tro? En bod-
fserdig Sjsels Tilflngt til Grnds Naade i Ohristi Fortjeneste. —
End BodfaBrdighed? Anger over Synden. — Og Synd?
Hvad der strider mod Gnds Bud. — Hvilken er Snmmen af
Guds Bud? Kjserlighed. — Hvilken er den rette Kjaerlig-
hed? Den aandelige. — Hvorpaa kjendes den? Paa at vi
elske Bredrene. — - Hvilke ere Bredrene ? De sande Troende,
Gads Bern. — Hvilke ere da de Troende? De Bod£»rdige
0. s. v« — Man ser, at Kredslebet begynder paa nyt, og man
bliver lige klog« Et andet Svar knnde kanske vesre givet
paa det tredie sidste Speigsmaal : Hvorpaa kjendes Kjserlig-
heden? nemlig: Paa Kjserligheden til Alle, Fiender saavel-
som Yenner. — Hvilke ere vore Fiender? De, som hade og
forhaane os. — Hvori bestaar Ejserligheden til dem? IssBr i
at bede for dem. — Hvad skolle vi bede om? At de maa
komme tU Omvendelse. — Hvad er Omvendelse? Bod og
Tro. — Atter den samme Eredsgang l Man kan forsage hvor-
somhelst, tage hvilketsomhelst Udtryk til Udgangspnnktet og
man vil faa samme Kredsleb igjen effcer endel Spergsmaal.

*) Hvorledes denne OmstaBiidighed d. y- %. at Noget ligner, men ikke
er ganske lidt, gjeme leder til Aildkommen Ufontaaelighed, sees snart
A er omtrent = B ; B omtrent = C ; C omtrent = D o. s. y. A bliver
da tilsidst ganske forskjellig fra det sidste Led.

Man tage f. Ex. IJdtiykket >en Pharisssrc og fors0ge, hvor
langt man kommer, eller >Verden<, Hvem kan sige, hvad
>yerden< er? Ja endog om Ghuds Person og Yaesen gives
der, naar man ret vll gaa ind paa Folk, temmelig afvigende
Meninger, ialfald store Naancer i Forestillingen.

Enhver, der har nogen Evne til at bedamme aandelige
Phsenomener, indser nn lettelig, at dette heist betaenkelige
Forhold har sin Grand! den abstrakte Fjernhed, hvori
Ohristendommen og dens Moral ofte er stillet til det
natnrlige Menneskeliv. Dette ter vel ogsaa vsere en
Grand til, at de nyere Vsekkelsesformer trods indbyrdes Ulig-
hed dog gjeme stemmer overens i en sergelig Mangel paa
sasdeligt AlYor* Det er, hvad man kalder, Felelseschristen-
dom. Det.ssedelige Alvor maa jo mangle der, hvor Forbin-
delsen mellem det Aandelige og det Naturlige er afskaaren;
thi derved overskjeeres netop Samvittighedens fine Nerve.
Samvittigheden er som bekjendt det Ponkt, hvor det nye
Liv i Omvendelsen knyttes til det naturlige Menneske.
Enkelte Aandelige ssBtte rigtignok ofte med megen Fordrings-
foldhed >Aandens Indskydelse< i Samvittighedens Sted» Men
denne >Aandens Indskydelse< er i deres Mund en meget
mistsenkelig og tvivlsom Faktor.

Hvorom Alting er, saa maa dette Forhold vssre nok til.
at vsekke 0nsket om en saadan Betragtning af <Menne-
sket og Moralen<, at man kan faa se, hvorledes det hai-
«re Aandsliv i Troen, Gjenfadelsens Liv, hsenger
sammen med det natnrlige Menneskeliv, og dette er
her forsegt 1 almindelige Trsek. Den indre Forbindelse
mellem dette Arbeide og de fer nsevnte vil sees under Lsbs-
ningen.

Jeg vil fremdeles gjere opmserksom paa, at det 1 denne
Aihandling omhandlede mathematiske Symbol forsaavidt ikke er
min Opfindelse, som man allerede i sBldre, men rigtignok nn
forglemte Skrifter tta. Philosophien fer Kant yndede en saa-
dan Symbolik — hvorom naermere i en Note S. 34. — At Eant
satte en Stopper for dette Yaesen, som vistnok var bleven
et Spilfsegteri, kunde vsere i sin folde Orden. Imidlertid lig-

ger der i Eants egen Theori Foranledigelse til at en saadan
Symbolik gjenoptages, naar den knn benyttes med Maadehold
og med retfserdiggjerende Grande.

Ligeledes vil jeg bede om Undskyldning for den Brag,
jeg i Afhandlingen gjar af det Ord »Id^c. Dette platoni-
ske Udtryk synes jo ikke at kunne passe i en christelig Be-
grebssphsere* Men man vil nnder Lsesningen nok forstaa,
hvorfor jeg bar maattet vsBlge et saadant Ord* Navnlig bar
det Yseret vigtigt for mig at finde en Betegnelse, der er saa
almenomfattende og farveles som mnligt, om man end derved
resikerer, at den ved Ordet frembragte ForestiUing voider en
vis Kulde eller en Smag af Hedenskab.

Jeg haaber med dette Skrift at kunne afslntte den HUe
Serie af Af handlinger vedkommende vort store og saa heist
vigtige Forsoningsspergsmaal. De Tanker, jeg her Isegger
f]!em, danne den ydre, universelle Ramme, inden hvilkenFor-
soningen faar sin Plads. Disse Stadier have trods Besveeret
vsBret mig kjaere, da de have bragt mig sterre Klarhed i
Dogmer, med hvilke jeg i tidligere Tid forgjseves brad mit
Hoved. Sknlle mine Theorier slaa lid hos £n eller Anden,
der vil fortssBtte og gjere det bedre end jeg bar knnnet det,
saa vil det vsere mine Anstrengelsers sterste Len.

Endelig kun en Bemserkning:

I en Tid, som vor, er det dobbelt vigtigt at haandhsBve
den rette og snnde Intherske Eirkelsere, og jeg haa-
ber, at mine Studier i denne Henseende have sin Betydning.
Jeg bar ved mine Undersegelser troet at opdage endel Mislig-
hedet og Deviationer, der i Tideraes Leb have skaffet sig
Indgang. Navnlig glseder det mig, at jeg bar ftmdet Med-
hold hos adskillige Theologer angaaende Theorien om
Forholdet mellem Lov og Evangelinm, naar jeg bar
maattet opponere mod Fremstillingen i Pontoppidans For-
klaring. Se Forsoning og Betfserdiggjerelse S. 118 f.
Sknlde det ikke vseret enskeUgt, om dette Ponkt blev Gjen-
stand for omhyggelig Overveielse?

INDLEDNING.

-tteligionen interesserer Enhver, selv om han
ikke er religias. Naar det alligevel stundom ser ud,
som om AdskilUge ikke bekymre sig om religiase
SpOTgsmaal, da er Grunden otte den, at de mistvivle
om at bringe noget Fomuffcigt og Almengyldigt ud
af en Samtale om deslige Materier. De mene kan-
ske, at det religiase Spergsmaal er for vanskeligt til
at kunne besvares, eller de mene, at det ikkim er
en Palelsens Sag, som mest tiltaler Kvinder og ikke
Msend. I begge Tilfselde ville de heist undslaa sig
for en Draftelse af Spargsmaalet. Alligevel gives der
Lagen uden at ban jo bar Interesse af religxese Por-
bandlinger, medens det paa samme Tid maa bekla-
ges, at de ofte bringe et heist ntilfredsstillende Re-
sultat. Noget bedre er man stillet, hvad de moralske
Spergsmaal angaar, ja endog naar der forhandles om
sesthetiske Materier. Man skulde tro, at Skjenheden
var af mere subjektiv Art, og at der om den gaves
saamange Meninger, som der gives Individnaliteter.
Og dog er det langt lettere at komme til Enighed
paa dette Felt. Der gives Hundreder af skarpt af-
sondrede Sekter indenfor den christelige Elirke,
Sekter, der ikke kunne bringes til Overensstemmelse.

.. Horn: Menneflket og Moralen. 1

Men der opstaar yel neppe nogen Dissents om den
greeske Tempelstils Skjanhed eller om en Baph&els
eller en Bembrandts Dygti^hed i Malerkunsten. Og
selv om der gives forskjellige Kiinstskoler, f. Ex. en
mere realistisk Betning, der bekjsBmper den ideali-
stiske, saa hindrer dette ikke, at disse Betningers
ForfaBgtere indbyrdes anerkjende hinanden ialmld
inden visse Qreendser.

Paa det moralske Pelt er Overensstemmelsen
ogsaa sterre end paa d^t religiose. Der findes vel
neppe noget Menneske, bvis moralske Sands ikke
— ialfala i en vis Grrad — opreres ved Legn,
Falskhed, IJtaknemmeliglied, Grusomhed; ogomnan
end kanske selv ikke er £ri for en af disses Laster,
saa kan ban derfor vsere skarpsynet nok til at se
dem bos Andre og ytre sin Harme, bvergang de
bryde from. Det er overbovedet meget let at finde
noget FsbUos i alle Nationers moralske Begreber,
ibvorvel det nok kan beande, at disse Begreber
igjennem Tideme ved stigende Udartning ere
olevne sterkt slevede. Derfor vU man ogsaa finde,
at, bvor stor Striden end kan veere mellem de fdr-
skjeUige Kirkesamfimd om Dogmeme, saa ere disse
Samfund dog enige i Erkjendelsen af de. ti Bud.
Naar man betsenker, bvor nsBr det Beligiase 9(;^ar
baade det ^stbetiske o^ fomemmelig det Moralske,
kan man have Grand til at undres over dette For-
hold og tillige beklage, at det finder Sted. Som be-
kjendt bar man o^aa gjenta^e Gan^e sagt at
bileegge de ubyggelige tbeologiske Stridigheder ved
at ty til den fsBues Moral, som jo forener aUe Par*
tier. Men det bar ikke lykkets. Man bar ganske
r^gt felt, at Beligionen dog er noget Andet og
Mere end den blotte Moral, og man bar da for at
bebolde Belisionens Fylde, Dybde og Yarme beller
opgivet den kirkelige Enigbeo, end omvendt: be-
boldt Enigbeden, men kun vundet en ter, kold og

abstrakt Moral, som end ikke engang i LsBngden
har Tifit sig dygtig til at knvtte Hjerteme sammen.
Det er dog paa den anden Side slemt og uover-
ensstemmende med Beligionens sande YsBsen, at der
saaledes kan opstaa et v alg mellem den og Moralen.
Bn Religion, som ikke er gjennemsyret og gjennem-
lyset af Moral, er slet ikke bedre end* en Moral
uden S>eligion. Er den religionslase Moral abstrakt,
kold og lutard, saa er den Religion, som ikke er
giennemtrsBngt af en klar Moral, fanatisk og aldeles
uberegnelig. Jeg behever jo kun at minde om de
Afskyeligheder, som i Religionens Navn og det
endog i et Slags god Tro ere 0vede i Verden, om
Snigmord, Mened, Utugt, blodige Forfialgelser, som
Rel^onsiyrere have giort sig skyldig i. EUer hvis
vi ikke ville gaa til Y derligneder, saa er det nok
at paavise, htorledes nogle af vore Vakte under
Religionens Form og yistnok i almindelighed slet
ikke i Hykleri, men af virkelig religias Iver begaa
Handlinger, som man ellers vilde kalde lumpne,
hvorledes Hovmod, Demmesyge, et ukjaBrligt og
ufordrageHgt V»sen nndertiden charakteriserer dem,
og at under alt dette Sproget tilsidst, som tidligere
sagt, taber sin Anvendelighed, idet der foregaar en
fSdstfiendig Ombytning af og Konfusion i aUe Ud-
tryk og Begreber. Hovmod kaldes Ydm^hed og
omvendt. Det at anvende mange Aar paa Skriftens
Studium faar Navn af Opblaestned, verdslig PorfaBU-
gelighed, medens det strak at optrsede og vidne uden
at forberede sig og uden Kundskaber kaldes Yd-
mygbed. At slutte sig til nogle faa Ligesindede og
fordafmme Andre kaldes christelig Broderkjaerli^ed,
medens det at elske Alle, Fiender saavelsom Ven-
ner, kaldes Yerdens Yenskab eller den naturlige
Kjserligbed, som ogsaa Yerdens Bern kan have.
SKikkelige og retskafne Mennesker betragtes som
FharissBere, medens alskens lesagtige Fersoner,

Drankere, Bedragere, ansees for at staa Guds B.ige
nsBrmere. Denne Karrikatur af de christelige Sand-
heder kan kun vaere mulig under en sergelig reK-
gi08 Forvirring, hvor ReKgiasiteten har tabt al sin
Almengyldighed og Klarhed, er bleven en nren fana-
tisk Ha, fordi den har akilt sig fra den almindelige,
snnde Moral.

Man kan tilnad sige, at Keligionen er Liv og
Moralen Lys, hvilket mdta videre er tilstr^kkeligt
til at betegne den indre og dybe SammenliSBng.
Moralen oplyser om den rette Handlemaade, for-
klarer Tilvserelsen for os, saa vi se, hvad der er at
gj0re Off ikke at gjere. Religionen giver det rette
Motiv, Deliver Sindet, giver os Lyst til at vandre
effcer Moralen. At vide hvad der er den rette
Handlemaade, er jo ikke nok ; thi hele vor medfadte
Natur stridor imod, Kjadet begjserer imod Aanden.
Derfor maa der ^ves en ny JNatur, et nyt Kjad.
Ordet maa selv bhve Kjad og bo iblandt os. Dette
giver et nyt Liv og dette er Religionen. Saavidt i
Almindelighed og til en forelobig Onentering. — Men
hvorledes er da Skilsmissen mellein Liv og Lys,
mellem Religion og Moral opstaaet? Dette Spargs-
maal &rer dybere ind i vor Opgave og vi maa da
behandle det omhyggeligt.

Man ser strax, atLyset er det Almene; det bal-
der jo overalt og ensartet, og i Lyset finde Lidivi-
deme hverandre og kunne saaledes forenes. Van-
skeligheden ligger ikke i Lyset som saadant eller
— for at anvende det — i Moralen. Det haieste
Bud i Loven er jo Kjasrlighed. Denne KjsBrlighed
er baade et Lys; thi hvad lyser vel skjannere end
Kjserlighed? men den er tillige det haisete og fiild*
komne Liv, ja alt Livs Kilde. Men Yanskeligheden
ligger deri, at Lyset, som forbinder,^ tillige ad-
skiller eller rettere udhsBver Lidividualiteteme.
I Marke flyde alle Gjenstande usikkert over i hver-

andre, alle Grsendser forflygtiges, Alt bKver en eneste
dunkelgraa Masse. I Lyset derimod komme GraBnd-
seme og derved Individeme, de enkelte Sjasle eller
Personer, til sin Ret. Ved Moralloven vaskkes
netop IndividuaHteten og Egoismen, hvilken man,
far Loven kommer, ikke er si^ bevidst (Rom. 7,
7 flf.). Men Egoismen stridor jo imod KjaBrligheden
og imod Religionen. Der falder altsaa fra Moralen
et Lys, som strider imod Religionen, eUer rettere:
Poruden den Enhed, som der er mellem Religionen
og Moralen, begmndet i en Overensstemmelse mellem
Liv og Lys, er der ogsaa en Strid, begrundet deri,
at Lyset ikke blot forbinder, men ogsaa adskiller
Sjaslene. Det er ikke vanskeligt at gjenfindedette i
det Praktiske. Den samme Morallov, som byder os
at have Alt faBlles, byder os ogsaa at respektere
Eiendom eUer den Enkeltes Ret og ViUie, den
samme Lov, som paabyder Gavmildhed, paabyder
ogsaa Sparsomhed, den samme Lov, som kraever, at
VI sknlle vsere sorglefse, kraever ogsaa Betaenktiied
og Forsigtighed. KjaBrligheden, som er af almen
Art, og skal straekke sig til Alle, Fiender og Ven-
ner, faar dog des starre Varme, jo snevrere Sam-
ftmdet er. Derfor er KjaBrligheden svagere og Livet
mattere i en Statskirke, d6r rummer Alle, end i en
Frikirke, der kun rummer noffle faa Venner. Det
er jo ganske det samme TilfaBlde, som at der er
starre mdbyrdes Kjaerlighed mellem Medlemmeme
af en Familie end mellem Medlemmeme af et Stats-
samfund. Det samme Bud, som byder os at elske
Alle, byder os ogsaa at elske vore NaBrmeste, vore
Blods- eller AandsbeslaBgtede. I denne partikulaere
Kjaerlighed blander der sig altid en stor Portion
EgenkjaBrlighed. Det bar vistnok ikke vaere saa,
men saalasnge Moralen ikke er fuldt gjennemtraengt
af Religionen og det gudommelige Liv, kan heller
ikke hm almene Kjaerlighed og denne partikulaere

smelte sammen. Jaden kunde ikke ^'eme elske sit
Land og sine Institutioner uden at der i dette blandede
sig Egoisme, pharissBisk Nationalstolthed og Foragt
for det Premmede. Loven var ham altsaa her til Fald.
-Nu forstaa vi, hvad det sijaBlder. Moralen er
Lyset, men dette Lys har foruden den almene Side,
at Individeme forenes, tiUige en sseregen, sondrende
Egenskab, hvorved Individeme fremhsBves og ud-
sondres fra hverandre. Hver Person, hver Fami-
lie eller hvert Folk kommer til sterre Selvbevidsthed
og Selv&lelse og optrseder med starre Krav paa at
g]0re sin egen xtet gjaeldende. Hvorledes sksI nu
denne Individualisme forenes med hint Almene? Mo-
ralens tvende Sider forenes jo ved ReUgionen. Men
hvorledes? Vi have hart, at hos Mange har Reli-
gionen ikke kunnet gjere det. Endog Christendom-
men og den lutherske Tro og Bekjendelse har ikke
formaaet at bringe fold Klarhed eller til at finde FsbI-
lesnsevneren. Dette Spargsmaal er hidtil, som alle
lignende Spargsmaal, philosophisk. Dette gJAelder den

famle Stnd, Forholoet meuem det Almene og det
jnkelte.

BRUDSTYKKE AF EN S0RGETALE.

cHvad vindes paa Verdens vidtbftige Hav?
sparge vi tidt med Ambrosius Stub i vor Utaalmo-
(Ughed. Du Kjabmand, som hele Dagen farer om
mellem Foustager og Kasser eller sveder under dine
Bestreebelser for at skaffe dine Kunder de bedste
Varer til billigste Pris eller kanske det Modsatte,
de sletteste Varer til heieste Priser, hvad vinder du
tilsidst? Og du Husmoder, som nu tager dine Bril-
ler og dit oytai frem for at vende din Mands Frak

og sy den om igjen; — thi du kan ikke formaa
hEm til endnu at ^abe sig en ny — hvad vinder
du tilsidst? EUer du, som er ude for at fri og
staar i din Livkjole aengsteligt bankende udenfor
din Elskedes Dar, hvad vinder du nu tilsidst, selv
om du faar dit Livs skjanneste Onske opfyldt, saa
at bun svarer Ja? Eller du unge, blege Pige, som
skal tage Middelskoleexamen for derved at aabne
dig en Adgang til senere at blive Telegrafistinde,
bvad kommer der vel tilsidst ud af dit Straev? Ja
dette « Tilsidst » gjar os saa modlese. Vi maa jo
bave et Maal for yore 0ine med det Altsammen.
Men bvad er det for et Maal?

Efter endnu engang at bave taget sit Lomme-

Seil from og manstret sin Dragt, rettet paa sit
alsterklsede og ^lattet sit Haar, tager J^rieren
Mod til sig og banker paa Daren. Snart staar ban
for den unge Dames 0ine, firemstammer sin Tale,
og bun svarer til bans Forbauselse og Glsede strax
Ja. — Kanske ban siden ansker med Harlekin i
den Usynlige, at der var blevet gjort starre Vanske-
ligbeder. Denned var detHele bleven merepikant.
Uvorom imidlertid Alting er: den ferste Ejserlig-
bedslykke gaar sent eller tidligt over. Smaa Skjaer-
mydsler opstaa og Aprilsluneme gjare sig gi»l"
dende. Nye Sorger og Glaeder indtrsBde ved Gifter-
maalet. Saa kommer en Yen og besager vor xmge
^gtemand. Ef(}er Gratulationer og Komplimenter
kommer det tilsidst ud, at ^gtemanden er bleven
en Egoist. Han tsenker ikke som far paa Ideeme,
paa det Skjanne og Herlige i Verden. Nu bar
ban kun 0ie for Kone og Bam. Det er altsaa
Enden paa detl Den^n^ ban stod der udenfor den
Elskedes Dar i sin Livkjole og satte bele sin Frem>
tidslykke paa dette Kort, om bun vilde svare Ja
eller Nei, troede ban da, at det, ban tilsidst vilde
vinde, var — Egoisme?

Eller hin unge Pige, som skal tage Middelskole-
examen for senere at blive Telegraplustindel «Stak-
kels Louise* sukker hendes Veninde Anna, som
seer hende gaa forbi sit Vindu med Eager under
Armen. «Gud ske Lov, at Far er rig, saa jeg slip-
per for at gaa den Vei». Jeg tvivler ikke paa, at
tiouise i sin Fattigdom bliver lan^ lykkeligere end
Anna i sin Rigdom, og jeg beqenaer denne Tro,
hvormeget man end i vor Tid vil kalde deslige
Ytringer gammeldags Sentimentalitet. Alligevel —
hvad vinder den stakkels Louise «tilsidst» efter at vaBre
bleven beundret for sine Dyder, sine Opofrelser mod
fattige ForaBldre? Den store vide Veraen labor paa
Telegraphens Vinger fra alle Verdenshjemer liver
Dag gjennem hendes Sjel. Om hun havde Lov til
at lortsBlle Alt, da kunde bun vistnok berette sine
Veninder og Forseldre om Kurser og Fallitter, om
Vind og Voir, om Krigsrygter og Diplomatik, kan-
ske om Frierier, Q-ebi^dagslykanskninger og Vers
til Bryllupper. Men den store Verden er og bliver
bende dog ligegyldig, og selv om hun kunde rabe
det Altsammen, hvad kan det interessere hende og
hendes Nsermeste? Hun bliver ikke gratuleret,
hun holder aldrig Bryllup. Verden er kold og
fremmed for hende. Hendes Verden er kun hendes
Hjem med Forsaldre og Saskende. Er da ikke hun
ogsaa bleven en Egoist?

Og nu Grossereren? Han laBser i sidste Avis:
Svammende Siokaffe efterspugt, leegger Brilleme
fira sig og holder sit Hoved betsBuksomt tilbage.
» Teener til Uaar i Brasilien, haie Priser i Am-
steroam. Min Beholdning kan denned forages tusind
Spd. i VsBrdi* tilfaier han, idet han fomaiet gnider
HsBndome. Se, det vandt altsaa han, men hvad
vinder han tilsidst?

Naar der dels af de unge og begeistrede, dels
af de firomme Sje&le tales i heie Toner om end i
ulige Tim^emaal og Ordelag om det Herlige og
Gudommelige, om Ideemes Bige, der skal haeve sig
over den nsBrvserende spidsborgerlige ligesom den
blaa klare Himmel over Jorden, om alt det, der
lafter og hainer, da er det vel Meningen, at denne
er den Herlighed, , som «tilsidst» skal komme. —
Kan saa Y8Bre, at den engan^ kommer, men det
yarer ialfald IsBn^e, og det ser.ikke engang ud til,
at den nsermer sig; thi der sker jo intet Nyt under
Solen, og den ene Dag, det ene Aarhundrede er jo
i Grunden det andet ugt. Verden bliver jo ikke
bedre. Saa sige ialfald gamle Folk, og de maa vel
have bedst Kjendskab hertil.

Dette er bedraveligt, ja ret Livet store Elen-
dighed, og Jeg vil gjeme udtrykke dette ved en
Formel, et Symbol.

Et Menneskeliv kan opfattes som en Balge af
en vis Sierrelse eUer Udstreekning. Ved Siden af
denne Balge er en anden, jaevntlabende, hvilken
betegner et andet samtidigt Menneskeliv. Nogle
Belger ere store, andre smaa og korte. Nogle heeve
sig bait, andre ere lange, men lave. Hine betegne
et mere staerkt beveBget Menneskeliv, disse et roli-
ligere og mindre bemsBrket. Den ene Balge f^lger
eiter den anden, denne efterfelges af en tredie,
hvilket betegner, at Individ falger paa Individ, Senx

Saa Fader. — Som nu Lyset falder over dette
[enneskehav, opdager man, hvorledes alle disse
Balgetopper staa selvstsendi^e ligeoverfor hverandre.
Hvert Individ sager at gjere sig gjseldende, og
Samfandet beskytter den Enkeltes Selvstsendighed
OS endog bans EgenkjaBrli^hed. Det sees tulige
kmrt, at hvert iSdivid bgeoverfor de andre er
et endeligt Ye&sen med endeligt begreendset Om-
raade. Staten maa sarge for, at den Ene ikke for-

disse Huse, store og smaa, naar det stoie SoUys
slukkes. Hvert af disse Lys betegner et lidet Hjem.
Hrormegen Historie knytter sig ikke til hvert ene-
ste af disseHieml EprModeren, som aidder med st
Strikketai yea Bamets Yugge, &r Samanden, aom
IsBngter ved de §eme Kyster, for Kontormandeii,
der herer EHokken slaar og Inkker Protokollen, ^ad
over at nu Tiden er omme og lum kan &a sin
Middagsmad, er Hjemmet er V^en af Lys og Liv,
af Smerte og Glaede mere indholdsrig end Verdens*
historien. ISkal du here og Me Indiyidets IAy, da
maa du komme naer, traede indenfor hver Der, lytte
til hyer Samtale, jo bedst om du kunde lytte til de
uvilkaarlige Udbrud af dem, der tror sig ubem»r-
kede. Men jo naermere du gaar i det £nkd^te, jo
finere og omhy^eligere lagtts^er du er, des mere
taber du Oyersigten, de store Vuer, Fugleper^^-
tiyet. Hyad bar du med at kige ind ad ennyer
Dar? Hold din Naese der&a. «My house is my
castle^ si^r Engelskmanden. EUer kanake du yu
yaere en Kjakkenskriyer eUer en Sladderhank, som
farer om hos Naboeme og fortseller, hyad de skulle
haye til Middag hos Hansons og hyad Fru Nidsen
i Yrede syarede sin Mand, da han atter yilde haye
sig et Kortparti? — Lad al den Daarli^ed feure.
Glaed dig oyer det Store og Herligel Verdenshi-
storien level Das ist was Anderes! Her har man
Haupt- und Staatsaktionen! Nu er der jo IKiie
mellem Busser o^ Tyrker. Gaa paa Klubben og tu
med andre Politikusser om den Sag, opgjar med
hyerandre, hyilken Skikkelse Europa yil faa om en
Menneskealder, se at komme paa det Bene med, hvad
Bismark monstro nu tsenker paa, hyoryidt Frankrig
kommer i Krig med TydsUand, om yi Norske
komme med, nvad Engelskmanden nu bar gjare.
Draft deslige Materier, notabene hvis du kan fiui
Noget ud af detl — Ak, kjsere Yen, ser du ikke,

Havet for dine 0ine som et Lig, en dei Grias- eller
Ismasse; thi det er knn de Enkelte, Individeme,
som leve. Massen, det hele store Samfand, lever
knn, forsaavidt man endnu sei; noget til de enkelte
Personers Leben und Treiben; men lad dem for-
svinde, saa er Alt idel D0d og Stilhed.

EUer, hvorfor ikke fortsaette Lignelsen? Havet
som Helbed lever dog, naar vi betragte det fra en
anden Side. Solen gaar sin Bane over det og suger
dots Draaber i usymige Dampe op i Luften. Der
danne sig taettere og tsettere Skylag, som drives
afsted af Vinden til koldere Egne; de falde ned
som Regn, samle sig til Floder, der ile ned mod
Havet, hvor de forsvinde for at begynde det
samme Spil paany. Her lever Havet; det stiger
tilveirs, jager afeted gjennem Luften, ifarer sig tu-
sinde forskjellige Skyformer, hvor Lyset spiller i
idelig Vexhng; det falder til Jorden, silrer ned ad
Fjeldsideme, samler sig i Daldybene, breder sig
henover Sletteme. Det er da det Hele, som lever,
et Billede paa XJendeligheden, paa Gruddommen selv,
om bvem det heder: «Han nvselver sine Sale i
Vandene, ban gjor de tykke Skyer til sin Vogn,
ban vandrer paa Veirets Vinger (Ps. 104, 3.)»
Men i dette store, nendelige Liv er den enkelte
Balge oplast. Dens Individualitet er borte. Dens
Stof finde vi igien i den usynUge Damp, i den
perlende Morgendug paa Ghrenene, i TreBemes Saft,
1 Dyremes Blod.

Saaledes er det da med Livet. Holde vi fast
paa de Enkelte, forsvare vi deres Rettigbeder, stige
vi ned til hver isaer, bvor ban findes i bvert af de
tusind Hjem, da merke vi nok Hjerter som banke.
Tanker, som tsenke, Attraaer og Villier, som rore
sig, vi erfare Lyst og Smerte, vi here Millioner,
som sukke og jamre sig, atter Millioner, som fiyde
sig. Se denne Yrimmel af Lys, som taendes i alle

HI.

KRITIK OVER TALEN.

Enhver Tale ber imderkastes Kritik, far den
trees ; thi Talen er listig, eg hvis der anferes Gnmde,
er den saa meget farligere; thi den bliver da let
sophistik.

Talen er en Sargetale over Menneskelivet, eg
Aanden er grsBsk-homerisk. Der er en Modsigelse
i den hedenske Yerdensanskuelse, som paa hint
Standpunkt ikke kan leses. Menneskene ereYsB-
sener med endeligt, begraBndset Magtomraade, Gud-
d cm men er uendelig. Naar disse staa ligeoverfor
hinanden, hvorledes knnne de da forenes? Det
Uendelige gjer sig gjaeldende eg fortrsenger det En-
delige. Guddommen maa finde, at hyert Menneske-
liv 1 Grunden er en UretfaBrdighed: thi det gjer sig
fra farrst af skyldig i den Egoisme, at ville veere
Noget for sig seiv. Saaledes opstod der en Kamp
meUem den Enkeltc og Staten, eller imellem Fa-
mUien og det sterre Samfond, hvorom den antike
Tragedie handler. Endog det at leve en Tidlang
her paa Jorden som selvstaendigt YsBsen, sely om
man ikke forsammer Banneme o^ Ofiingeme, er af
tviylsomt Yeerd, og kan kun tillades fordi Sagen
ikke tages saa naie, og fordi Gudeme ere mest op-
tagne med at knsekke de Stores Oyermod, saa at
Smaafolk indtil yidere kunne spares. Men Alles
Liy er dog — dybere seet — egoistisk og derfor
uretfeardifft. — Gaa yi ikke saa dybt i Tingen, men
betragte Menneskene saaledes som de fornolde sig
til hyerandre indbyrdes, da stiller det Hele sig
anderledes. Yi faa da ikke det Absolute, men det
Kelatiye. Det ene Menneske er da ligeberetti^t
med det andet, og Gnddommen staar udenfor det
hele Samfand som en Pallas Athene, en Skytsaand,

der haandhfiBver Ret og Sandhed. Det ene Men-
neske har sin Ret, sit Magtomraade ligeoverfor det
andet. Dette kan give en vis kortvang Lykke, en
Solons eller Perikles Tidsalder. Men denne Lykke
er trods sin skjenne Form overfladisk. Man har
ikke seet dybere ind i Porholdet, ikke opdaget den
falske Grund, livorpaa den hele Lykke er bygget.
Egoismen er kun overdeekket af den skjenne, ssede-
lige Form. Relativiteten maa sent eller tidligt
gjennembrydes af det Absolute. Da kommer For-
Mdet, Undergangen. Egoismen gjar sig gjaeldende

Eaany, sanderbryder den ydre Skal. Guadommen
ommer da som en straffende Nemesis.

Hvad der i den grasske Verden viser sig i sin
fuldeste Klarhed og bedste Oversigt, ejentager sig
til alle Tider, men i mere opblandet og tilhyllet
Skikkelse. Overalt, hvor Gnddommen opfattes som
det Absolute eller Uendeli^e ligeoverfor det Men-
neskelige i det Endelighea og Relativitet, opstaar et
Enten — Eller. Enten er Guddommen i Sandhed,
hvad den er, og vil manifestere sig som saadan, da
svinder al menneskelig Individualitet, hvert meime-
skeligt* Krav, det menneskslige Liv ind til et Nul,
ligesom jo enhver endelig Starrelse i Forhold til det
iJendelige er « Nul. Efler Guddonmien trsekke sig
delvis tilbage, da kommer nok hvert Menneske tu
nogen Ret. Vi se da ikke det Hele og Uendelige,
men kun alle disse Enkeltheder. Yi se Stater,
Familier, Kommuner, sterre og mindre Samfund
eller ogsaa enkelte Personliffheder, som Vorherre
lader bestaa og en Tid skjute og valte efter For-
godtbefindende. Men selv om han «tillader» dette,
saa betyder denne Tilladelse ikke, at han af Hjertet
billiger et saadant Liv. Der er jo overfladisk, og egoi-
stisk, og der maa dog sparges efter Enden derpaa,
efter hvad der «tilsidst» kommer ud af det. —
Denne delvise Strid, delvise Ligegyldighed og

Passirenlassen fra Gruds Side ligeoverfor Menneskene
folger OS gjenQem Katholicismen og Hge ind i
Hjertet af den lutherske Ethik.

For at indse dette behave vi kun at nsevne den
Disput, som finder Sted mellem Orthodoxe og Pie-
tister om «det Menneskelige*. De Orthodoxe paa-
staa, at Menneskelivet ikke kan fra farst til sidst
bestaa i bare Ban og Peahnesai^ og ydre Pligtop-
fyldelse. Der bKver da Intet tubage af den men-
neskelige Individualitet. Gudsfrygten opsluger os i
den Grad, at vi ganske forsvinde i det Guddomme-
lige, i hellige Tanker, Falelser og Pl^opfyldelser,
ligesom Draaben forsvinder i Havet. Det maa dog
vsBre «tilladt» at tsBnke paa eUer sysle med andre
Ting, saasom Knnst, Videnskab, selskabeKge GlsBder.
Dette er de Orthodoxes Mening. De finde det alt-
saa umenneskeligt af Pietisterne, naar de saaledes
lade • de enkelte Menneskeqele absorberes i Gud-
dommen. Peitisteme forsvare sig nok saa godt.
De paastaa, at et Menneskeliv, som ikke er helt
gjennemti-sengt af Gudsfiygt, er syndigt og egoistisk.
Skal Hjertet deles mellem Gnd eg verden, mellem
det Uendelige og Endelige? Skal der vaere noget-
somhelst, om end nok saa lidet Sum tilbage i
Sjelen, hvor ikke Guddommen hersker? Hvad vil
al denne Tale om «tilladelige» Lyster eller Glaeder
sige? Hvad der ikke i Sandhed gavner, hvad der
iU:e helt tilharer Herren og ham alene, hvad der
altsaa er «menneskeli^>, er syndigt o^ egoistisk;
thi selv om det ikke ligefirem er forbudt i Guds Lov,
saa optager det ialfald Tiden, hindrer Gudsfrygten,
hindrer den fulde, udelte Hengivelse. — Denne
Strid er ganske ensartet med hin i den antike Tid.
Til enkelte Tider trak Guddommen sig tilbage og
<tillod» Menneskene at leve individuelt, at drive paa
Kunst OR Literatur, at lese og gymnasticere. Men
denne Tilladelse, hvorved Endeligheden, Belativi-

teten, de enkelte Sjaele kom til sin Ret, var over-
fladisk. Saa kom der et Slags Pietisme med Sorg
og Klage. &uddoinmen gjorde sig fuldt ud gjsel-
dende. Det Absolute kraever Alt, tillader ikke no-
get «Menneskeligt».

I Katholicismen bar man havt det Samme.
Vi mindes en streng, mark Munketid, da al meiine-
skelig Individualitet forsvandt under Klosterregleme,
der omspsendte det hele Menneskeliv og traengte ved
0rebigten ind i Hjertets inderste Eiroge. Denne
Munketid er gjenopvaagnet i Pietisternes Vennemeder
og strenge indbyrdes Tugt. Her forsvinder ligeledes
al Individualitet, enhver saeregen Farve og Form,
ligesom de enkelte Balger med sine Luftspeilin^er
og sit Sflerlige Liv forsvinde i Havets uendelige
Monotoni. Dette maa jo saa ysBie, dersom Menne*
sket er et saadant i Tid og Kum begraendset Ysesen
med et vist endeligt Magtomraade, der optages i det
Gruddommelige. — Men tillige have vi i Katholi-
cismen en slappere og mere «menneskelig2> Form,
nemlig i den jesuitiske Moral med sine Indulgentser
og evindelige Indrammelser til den menneskelige
Svajghed. Men er denne Moral ikke i Grunden
egoistisk og uden Alvor? Kommer her den enkelte
Lidividualitet til sin Ret, sker det paa Grundighe-
dens Bekostning.

Saalaenge denne Grundforestilling om Menne-
sket bevares, kan ikke Moralen komme til sin fulde
Sandhed og heller ikke nogen Enhed mellem
Religion og Moral. Hvorledes er nemlig en Mo-
ral, som den her omhandlede, beskaffen?

Dette er besvaret derved, at man intet dybere
eller mere betegnende Udtryk for Syndou eiede^

Horn: Mennesket og Moralen. 3

end at den er cOvertraedelse^*). Men Overtwe-
delse er et foldsteendi^ juridisk Begreb, beroende
paa den Grmndforestilling, at Mennesket staar lige-
overfor Guddommen og atter Kgeoverfor sine Med-
mennesker med et vist Omraade, inden hvilket det
bar Tilladelse til frit at bevaege sig, naar det kun
ikke overskrider denne Grsendse. Forudsffitningen
er altsaa denne, at Mennesket bar et vist Oniraade,
bvor det er sin egen Herre, altsaa bar sin Magt
Kgeoverfor Gud. Er denne Forudssetning^ urig-

S? Vistnok ikke; tbi den bellige Sknfb lutr
y givet den Medbold. «Du maa frit eede af alle
Havens Trseer^ sagde jo Gud til Adam. Men man
skal erindre, at Skriftens Sprog ikke altid er det
videnskabelige. Skriften taler til Mennesker, der
kun kjende Tingenes nb^nomenale Side, og da er
det ganske vist, at Mennesket viser si^ som et
VflBsen, der bar Magtomraade og Fribed inaen visse
Spbaerer. — Men derfor er ikke Forestillingen
om en «0vertr8edelse» den, der bar videnskabelig
Grundigbed og Brugbarbed. Paa denne juridiske
Forestiliing om Synden som Overtrfledelse er i den
cbristelige Dogmatik o^saa Laeren om Straffen,
Forsoningen og Betfaerdiggjerelsen bygget. Intet
Under, at ogsaa Moralen Iider under denne Grond-
man^el. Den ortbodoxe Ssedelsere bar saaledes for-
skjeUige A£mit. Nogle bandle om, bvad der med
Nadvendigbed &lger af den cbristelige Tro, altsaa
om gode Gjeminger, som maa ^ares, andre bandle
om «tilladelige Ting*, Middelting, — ligeledes et

1'uridisk Synspunkt ror det bele Forbold. I en Stat
can bver Boi^r, naar ban gjer sin Skyldi^bed mod
0vrigbeden, nave TiUadelse ellers at skjatte sine
egne Anliggender.

*) Se cBelysning af nogle Dunkelheder o. «. ▼:> S* 18.

Ikke bedre stiller det sig, om man, som det ofte
sker i den cfaristelige Ssedelsere, skjelner mellem et
chimmelsk* og et «jordisk» Kald. Gives der ved
Siden af det nimmelske Kald et jordisk? Er det
at vaere Skomager et «jordisk» Kald? Det synes
vel saa. Men nvad Yserd bar det, naar det ikke
er af himmelsk Betydning ? Man vil maaske svare,
at «6aa Isenge vi ere her paa Jorden, maa vi ikke
vaBre saa rent himmelsksmdede^. En saadan Paa-
stand er nforstaaelig, og hvorledes rimer den sig
vel med Apostelens Ord, at vi skulle tragte efter
det Himmelske og ikke efl;er det Jordiske? Hvad
gavner det vel at sy Sko, dersom ikke det at sy
dem og det at bsere dem tilsidst dog bringer os
Himmelen naarmere? Denne Deling mellem et
himmelsk og et jordisk Kald kan passe paa et he-
densk Standpunkt, hvor Gudeme som sagt af og til
tilled Menneskene at skjatte sine egne Sager, medens
de til andre Tider ig[en kreevede Menneskets udelte
Henvendelse til det (jruddommelige. Men kan det
passe med en Christendom, som kraBver, at elske
Ixud af ganske fijerte, og at vi skidle bede uden
Afladelse?

Hin .Sergetale, som dannede det andet Afsnit i
denne Bog, er altsaa et Udtryk for en hyppigt tilba-
gevendende Livsbetragtning, der ender i Fortvivlelse,
fordi den staar ved en virkelig Gaade, ved en
Grundmodsigelse, som igjen beror paa et mathema-
thisk Forhold, der synes en Nedvendighed. Gud er
uendelig. Han maa derfor vsere almsegtig, allesteds-
nservserende, alvidende, altstyrende. Har bans Magt

2»

da ingen Graendse? Nei, det synes jo saa; thi
hvorledes skulde han da ellers vsere den, der raader
over eg kjender Alt? Gjer han sig gjseldende som
dette absolute Individ, saa forsvinde jo i ham eller
for ham alle menneskelige Individer som endelige
Sterrelser, der i Forhold til det Uendelige ere hg
Nul. Det er kun relativt talt, at det Endelige kan
have nogen Gryldighed.

Vi befinde os her overhovedet paa den elemen-
tsBre Mathematiks Felt, der sysler med endelige
Tals- og Rumsformer, saasom hele og brudne Tal-
sterrelser eller Vserdier, Triangler, CirKler, Polygoner
og deres Love. Kombinationeme ere her mangfol-
dige og ofte meget indviklede og forgrenede, uge-
som der er anvendt overordentlig megen Skarpsin-
dighed paa at lase Spargsmaalene. Denne elemen-
teer Mathematik er et Symbol paa det menneskelige
Liv i dets phsenomenale, uoadvendte Side, paa
Menneskene i deres retslige, borgerlige, jordiske
Stilling til hverandre. Hvert Menneske opfattes
som et begraBndset Individ med sin Eiendom, sit
Hus, sine Jorder, sine Talenter, sit gode Navn off
Rygte, sin Pamilie. Her er den Ene fri i Forhold
til den Anden, eller den Ene kan have sterre Magt
end den Anden efter hans overordnede eller under-
ordnede Stilling i Samfundet, ligesom jo en Cirkel
kan ligge indenfor den anden. Alle Virksomheder
til det Gode eller det Onde opfattes som Udvidelser
eller Indskrsenkninger, nogle til Befrielse og Hjselp,
andre til Skade, saaledes at den ene Cirkel trykker
den anden til Side eller giver Plads for den anden
e. L., men overalt paa den Forudseetning, at Men-
nesket kan udvide eller indskrsenke si^ inden visse
rumlige Graendser, at det har et virkehgt Omraade.
— Her kan imidlertid ikke det Absolute eller
Uendelige komme med uden som tilinte^erende
Element. Enhver endelig Cirkel eller Trekant,

bliver til et Piinkt sammenlignet med det uendelige
Bum. I den elementsere Mathematik kan demr
nok de uendelige Sterrelser komme paa Tale, men
kun i AnmsBrkninffer eller undtagelsesvis, fordi i
dem alle endelige Sterrelser opLases o^ saaledes gaa
tilgrunde. Hvor en uendelig Sterrelse anvendes i
denne Del af Mathematiken, udaver den den Indfly-
delse, at al Forskjel mellen Endelighedeme forsvinder.
Saaledes er a ® - 1. Men b ® er ogsaa — 1. For-
skjellen mellem a og b er altsaa i denne Anven-
delse ingen.

Den elementsere Mathematik er et Verk af den
greeske Yidenskabeligbed og den bar allerede i den
antike Verden naaet en merkelig Udvikling og
Fuldkommenbed. Den er en Symbol paa den lyk-
kelige Ro og smukke Form, som den grseske Sam-
fiindsorden i visse Perioder opnaaede, naar det
Absolute og Uendelige ikke brad ind som en alt-
knusende Nemesis. Det Umaalelige barer ber ikke
biemme. Alt er Begrsendsning, Maal, klar, smuk
Form.

Hvorledes denne elementsere Matbematik ligger
til Grund for vor ssedvanlige Betragtning af Men-
neskelivet, kan sees af tusinde Exempler. Saedvan-
ligvis gaar man i sin Betragtning af Mennesket ud
fra Legemet og dets Evner og beregner derefter
Sjaelens Omraade. Saalangt et Menneske kan se
med sit 0ie, bare med sit 0re, vandre paa sin Fod
eller gribe med sin Haand, mener man ogsaa, at
Menneskets Magt i de forskjelliffe Spbeerer strsekker
sig. Alle disse Beveegelser ledsages jo af Tanker
og efterfelges af Sindsbevsegelser, Attraaer og Hand-
linger, der afspeile eller paa en forskiellig Maade
^eVVe bine inte Bev^elser. DeMe |iyer et
Komplex af Linier, bvori der maaske kan vsere en
Enbed og Begelmsessigbed, maaske ikke. Men i
etbyert Fald have disse Linier en vis Udstraekning

i Tiden. Enhver SindsbeysB^else varer jo en Tid-
lang, ligesom enhver Handling. Det Ns&rmestlig-

fende er Jo at anskue Menneskelivet, som en ret
iinie fira Vuggen til Grraven. Men dette Symbol
maa jo ved nsermere Betragtning forandres. Der er
jo en Stigen og Falden i Menneskelivet fra Bam-
dom opad til Manddom og nedad til Alderdommen
hvilket giver en krum Linie, og betaenker man, at
alle Incfeyk fra en tidligere Tid opbevares i den
felgende, saa at Manddommen og Alderdommen
gjemme Ungdomsiagttagelser i sig, saa maa Sym-
bolet af en krum Lmie forandres til Symbolet af en
Plade eUer et Legem, ' der jo gjemmer et Rum i sig
o^ et sterre og sterre, jo mere de begraendsende
Linier ^eme sig fra hinanden. Hvorom Alting er
— vi kunne ikke tsenke os et Menneskeliv uden at
underleegge vor Tanke en Ghrundforestilling af noget
Udstrakt, svarende til den Evne Menneskesjelen
liar til at foretage Handlinger, til altsaa at uavide
eller indsnevre sit Omraade. En stor Mand bar en
omfa^ttende Sjsel, der ligner en meget udstrakt Flade,
en Mand af urolig, lidenskabelig Charakter vsekker
Forestillinger om Ziksaklinier med skarpe Kanter
05 bratte Overgange, et bledt Gemyt af runde
Linier og umerkelige blade Overgange 0. s. v. I
alt dette Kommer altsaa Forestillinger fra den ele*
mentsere Matbematik til sin Bet, og Foinidsaetningen
er altid den, at Mennesket er, hvad det viser sig
at vsBre.

Men det er netop denne ForestiUing, som kun
har relativ Gyldigbed. Bryder det Absolute ind,
saa forstyrres den. Mennesket bliver da Intet.
Hvad er selv den starste Mand, en Napoleon, en
Bismark? Intet. De have jo ingen Magt; thi til
Svvende og Sidst udrette de kim en Heieres YiUie.
Her oplases den element»re Matbematik off vi be-
have nye Symboler, dersom ikke Alt, hvaa Menne-

sket liar og er, paa sergelig pietistisk Yis skal blire
til Intet.

Ikke desto mindre lader sig nok et Slags Mo-
ral opfere paa dette elementsere Grundlag, men den
vil fomemmelig angaa det saBdvanlige Livs udvortes
Former, give Regler for det Ydre, for Humanitet
og urban Opfarsel, saa at den Ene ikke trseder den
Anden paa Fedderne eUer overhovedet saarer og
fomaermer. Den vil have et juridisk eller politisk
PrflBg og neppe strsBkke sig til dybere Felter af Menne-
skelivet. Ogsaa Menneskets Overflade kan jo af-
slibes og afglattes, og der ligger ikke liden Ysegt
derpaa. Ja selve Lidenskaben kan jo, om ikke
beseires, saa dog daempes ved saaledes at holdes
inden visse Skranker. Det er en forfriskende og
velgjarende Modseetning til den pietistiske Damme-
syge, at den Ene lader den Anden faa sit Territo-
rium, hvor ban er sin egen Herre og forbyder al
nadsvis Indblanden.

Men al denne Moral mangier vs&sentligt Hjer^
tevarme. Den er nok lys og smnk, men bar intet
dybere Liv; thi den er ikke gjennemtrsengt af Re-
ligionen. Gudeme beskytte Staten og som Husguder
ogsaa Familien. Men, Isengere end til dette politi-
msBSsige Overopsyn strsekker deres Mas^t sig ikke.
Gjare de sig gjaaldende i sin Vselde, da bryde de
knusende og tilmtetgjarende ind i Livet.

Dette er da et Problem, som vor Tid blandt
mange andre Problemer bar faaet i Arv £ra Fas-
drene.

Det synes jo saa rimeligt at sige om Menne-
sket, at det er No get. Man bar dog vel ikke da

forsnakket sig og sagt for meget. Snarere kunde
man sjnaes at have sagt altfor lidet. Enhver som
paa sit Spjergsmaal: 4:Hyad er et Meniieske?» faar
tilSvar: «I)et er Noget», vil vel anse dette Svar
for saagodtsom intet Svar.

Alligeyel faar man meget ofte hare det Mod-
satte, navnlig i Prsedikener, hvor Tilhereme jo saa
hyppigt forsikres om, at Mennesket er Intet.

Skulde det ikke vare paa Tide engang at tage
dette Spergsmaal under onmyggelig Behandling?

DET NYE SYMBOL.

Det gjeelder altsaa at komme paa det Rene med
den Sag, nvorledes Gud kan vaere den Almsegtige,
der raader for Alt, og vi Mennesker dog have nogen
Magt, eller hvorledes Guds Liv, det Amene og Ab-
solute, kan gjare sig gjeeldende og dog de Eiuceltes
Liv og Frihed komme til sin Ret.

I Yor Bemelferdom er dette Spargsmaal tildels
behandlet. I Pontoppidans Porklarmg Sp. 247 hed-
der det «Styrer Giids Forsjm ogsaa Menneskene i
deres Synder? Nei, men ban taaler, at de synde,
ssBtter Greendser for deres Synd og styrer Sagens
XTdfald saaledes, at Alting tjener dem til Gode, som
elske bam».

Denne Besvarelse kan man vistnok til Nad
bjaelpe sig med. Populsert seet er den endog meget
god. Men den reekker dog ikke lanfft. Man ser,
at Gud antages paa 3 Maader at lorbolde sig til
Menneskenes Frihed. Farst taaler ban, at de synde;
for det Andet saetter ban Graandser for deres Synd

og for det Tredie styrer han Sagens XJdfald til det
Bedste for dem, som elske ham. Det Ferste, at
han taaler Synden, siger endnu Intet om hans Magt.
Man faar snarere en Forestilling om Guds Afmagt
eller om den Svageres Resignation i Dlvkken. Bedre
stiller Sagen sig ved det Andet, at (xud ssetter en
Grsendse for Sjnaden. Her ser man nok Guds Magt
bryde ind, men ikke netop hans Almagt. Man faar
den ForestiUing, at det ikke er Gud om at gjarej
at beherske Alt, at lade sin Magt og sit Herre-
demme gjennemtreenge hver Detail. Naar han kim
faar den sterste Magt, saa er han tilfreds. Men
denne Forestilling er ikke christelig, men antik. Vi
komme til hint Tidligere, at Gud «tillader» Menne-
sket inden visse Graendser at udfolde sin Magt.
Kun naar det bliver altfor gait, d. v. s. naar Men-
nesket ikke vil lade Gud vaere den Heieste og
Fomemste, ejer Gud sin Magt gjaaldende. Indenfor
de saaledes bestemte GrsBndser raader Mennesket og
ikke Gud. Her er da altsaa ikke Gud almasgtig.
Hans Almafft lider altsaa dog et Skaar. — Bedst
kommer Guds Almagt tilsyne i det Tredie, at Gud
nendig «styrer Sagens Udfald saaledes, at Alting
tjener dem til Gode, som elske ham.» Dette er
baade christeligt, smukt og dybsindigt. Men det pas-
ser ikke godt til det Foregaaende. Dersom Guds
Almagt i de to ferste Forhold har lidt et Skaar,
dersom han nemlig har maattet «taale» Synden og
ladet sig neie med at have den haieste Magt uden
at bruge sin Almagt i strengeste Forstand, saa vil
deraf &lge, at ogsaa hans Yerdensplaner lide et
Skaar. Man kan nok forestille sig, at han kan
rette saa nogenlunde paa den ved vor Synd voldte
Skade eller Ulykke. Han saetter Graendser for vor
Synd, naar det vil blive altfor ilde. Dette tyder
hen paa en Neisomhed fra hans Side, isom ogsaa
kraever Neisomhed og Resignation fra vor Side. Vi

maa tage tiltakke med, at dot Fuldkomne ikke op-
naaes, at Yerdensplanerne ikke til Fuldkomiueiihed
realiseres. M. a. O. den Salighed og Fuldkommen-
hed, 8om de Ohristne, de som <elske Gud» forvente,
synes kun i knapt Maal at kunne opnaaes. — En
saadan Formening er foreyrigt ikke ualmindelig.
Der gives mange Mennesker, som altid — trods For-
lasningen i Ohristo — dog sukke under Syndsbevidst-
heden. De mene, at For&sningen kun umldkomment
og utilstraskkeligt retter paa den ved Synden voldte
Fordervelse. Heri ligger synes det, ikke liden Sandhed.
Lad OS kun teenke paa det Skaar i Saligheden, som
sjmes at ville indtrsede, naar mangen Troende og
Saligg'ort ikke finder sin elskede Hiistru eller alle
sine Bern hos sig i Himmelen. Han maa jo da
forstaa, at de ere gaaede fortabte! Det forstaar sig,
at man jo nok kan give et eller andet Svar paa disise
BetflBukeliglieder. Men Grundforestillingen, at Guds
Almagt og derfor bans Verdensplan bar lidt et Skaar
ved Synden, forbliver dog.

Man kan vistnok for de Ugudeliges og For-
tabtes Yedkommende glare den Aiivendelse ai Guds
Almagt, at de jo stratfes. Straflfen er netop en
Restitution af Almagten og BetfsBrdigbeden lige-
overfor dem, der bave krsBnket den. — Men denne
Straf er jo endnu kuns en slet Erstatning for den
ved Synden forvoldte Skade. Om en Person strafifes
for et Mord, bliver den Drsebtes SlsBgtninge derved
lidet tilfredsstillede. Derfor endte ogsaa i den be-
denske Praxis Blodbaavn aldrig, men bver HaBvn
kwBvede en ny.

Dette tvinger os til en Ejritik af den Fore-
stilling, som bevidst eller ubevidst ligger til Grund for
vor Betragtning af Menneskets Liv og Fribed. Man
siger, at Gud bar al Magt, men bar €givet» Menne-
skene Del«i denne Magt. Derved mener man at
bave gjort begge Krav Fyldest. Gud bar al Magt.

Derfor er den Magt, Mennesket hw, kun «en Gave>
eller «et Laan», hvorfor det engang skal gjere
Begnskab. Mennesket har altsaa virkelig nogen
Magt, nemlig den, som Gud har givet det. — Men
dette er nu alligevel en Modsigelse. Thi det svsBver
her mellem Skin og Virkelighed, mellem «Laan»
og virkelig « Grave ». Er Menneskets Liv og Frihed en
virkelig Gave, saa har han lo netop beravet sig selv
Besiddelsen og derved indskraenket sig selv. Er den
ikke en Gave, men kUn et Laan, hvorfor der skal
aflsBgges Kegnskab, saa er, naar Alting reduceres til
sin lulde Realitet, heller ikke -Besiddelsen og Bru-

fen en Gave eller Eiendom, men kun et SHn, og
a bortfalder al Menneskets Frihed og Selvstsen-
dighed. Det bliver da med Mennesket som med
Bamet, der sidder paa Faderens Skjed og holder i
Tammeme. Det mener med sine spaede Hsender
virkelig at styre Hesten, men i Virkeligheden er
det Faderen, der styrer, hvilket dog Bamet ikke
merker; thi han siader ja bagenfor og sees ikke.'
— At Lignelsen med Barnet og Tammerne har
stor Anvendelse. ja langt sterre end man i Almin-
delighed menei, vil snart kunne paavises. Alt,
hvad et Menneske formaar med sine Sandser, sine
Muskier og Nerver, sine SjaBls- og Legemsevner,
enhver BevsBgelse med 0ie, Haand og Fod, enhver
Falelse, Forestilling, Erindring, ethvert Indtryk, alle
Attraaer, SindbevsBgelser, Handlinger kan jo oplases
i visse Elementer eller Bestanddele, som Led for
Led, Stykke for Stykke maa tilbagefiares til Guds
skabende Virksomhed. Hvorpaa beror det, at vi se
med 0inene? Paa Lyset, som forplanter sig til
Nethinden og derfra gjennem Synsnervene til Hjer-
nen o. s. v. ^t dette er jo for den Seende selv
en stor Hemmelighed. Endog det at aabne og lukke
0iet beror jo paa Muskelkontraktioneme, som igjen
afhsBnge at Nervevirksomheden, galvaniske Stram-

ninger, frembragte ved Sjemens heminelighedsfulde
Liv, udgaaede fra et Verksted, hvis Arbeide og
Virkemaade er endnu liemmeligliedsMdere end Te-
legraphapparatet er for Bonden, der vil sende sin
Husixu et Telegram. Selv vort Tankeliv, det at
Billeder kunne dannes i vor SjabI, erindres og for-
glemmes og atter ved Anstrengelse erindres paany,
— . Vanen, hvorved vor Sjsel opnaar et saa vidun-
derligt Herredamme over alle Pomemmelser, vore
Palelser og Lidenskaber, vor Evne til at omssette
Tanke i V illie og Villie i Handling, — Altsammen
er jo saa ^aadefaldt, at det i alle sine Enkeltheder
maa tilsknves en firemmed Magts Indvirkning. Yi
indbilde os saa ofte, at det er os, som se og here,
gaa og staa, iele og handle. Men Led for Led kan
den ene Virksomh^ efter den anden tilbagefares til
Guddommen, der skjult bag vor Byg holder Tem-
meme i sine Heender og i Ghninden foretager alt
dette i vort Navn og paa vore Vegne.

Man vil altsaa forstaa, at naar det tages strengt
og neie med Menneskets Liv og Frihed, saa er den
i alle sine Dele lige til den mindsteEnkelt-
hed kun et Skin. Dette er jo ogsaa ganske
nadvendigt; thi havde Mennesket nogensomhelst Magt
ligeoverfor Gud, var der knn en liden, om end nok
saa liden Del eller Provinds af Tilvserelsen, som
ikke Gud belt beherskede, da maatte der opstaa et
Skaar i bans Almagt. Men nu viser det sig, at
al menneskelig Ma^t, forsaavidt den bar nogen Ud-
strekning, kan opLases i Bestanddele, fomber i
Tiden og aabenbarer sig i Rummet, hvor den da
raader inden visse Grendser, at al denne Magt kun
er et Skin, kun noget Belativt, der gjselder Mand
og Mand imellem, men bliver til lutet ligeoverfor
Grud. Og dog — bar Mennesket sin Fnhed, sit
s»regne Liv, sit Ansvar. Dette ktsdver en ny

Symbolik. Den elementeere Mathematiks Symboler
forslaa ikke; tlii der syeever man £rem og tilbage i
en uopherlig Oscillation mellem Noget og Intet.
Menneskets Magt viser sig at vsBre nogen, hvil-
ket symboliseres ved en begraendset Rums- eller
Takterrelse, men er dog i Grundqn in gen, hvilket
symboliseres ved et Punkt eller et Nul. I ingen af
TilfaBldene kommer Sandheden til sin Ret.

Der gives imidlertid et Tredie, en Mellemting
meUem Noget og Intet, et mathematisk Symbol,
der tilfredsstiUer, fordi det giver en brughar Grund-
forestilling, og dette Symbol er Differentialet.
Man maa ikke forstaa aette saaledes, at Differentia-
let giver fuld Forklaring eller laser alle Vanskelig-
heder. Derom er der overhovedet i denne Sag slet
ikke Tale. Der behaves kun et Symbol, som giver
et nyt Holdepunkt da, naar den tidligere Grund-
forestilling glipper. Vi kunne, siger Kant, ikke
anskue uden ved Anvendelse af Tids- og Rums-
former. Nys harte vi, hvorledes vi, dersom vi ville
forestille os en Menneskesjsel med sine sseregne
Lidenskaber, sin sterre eller mindre Betydning, sin
Styrke eller Svaehed, sin Pasthed eller B&dhed
ligeoverfor en anden MenneskesjsBl, ganske uvil-
kaarligt lagde et mathematisk eller geometrisk Sym-
bol til Grand. Den heftige lidenskabelige Charak-
ter forestillede vi os som et System af zikzakgaaende
Linier o. s. v. Dette giver heller ikke fiud For-
klaring,, men kun et Stettepunkt for Anskuelsen, et
vist Omrids, inden hvilket et Sjselebillede kan
dannes, eller et Symbol, som kan benyttes, indtil
man faar bedre og fuldstsendigere Forklaringer. Et
lignende Tegnsprog bar man nu i den haiere Ma-
thematik for Forholdet mellem Mennesket og Gud,
det Endelige og det Uendelige. Thi den haiere
Mathematik sysler netop med Uendelighedsbereg-

ninger. Det Uendelige trykker og tilintetgjar her
ikke det Endelige, men indlgaar i naiere Forbindelse
med det.

FORTSiETTELSE.

I vor Tid, da FaBdagogiken, Bemeopdragelsen,
leerde Skolers, Folkeheiskolers, Almueskolers Ord-
ning er blandt Dagens mest cbrsendende Spergsmaal^,
da der reises saa mange Tvivl om det Gamles
Hensi^msBSsighed og gjares saa mange Forseg med
nye Tm^, kan der ogsaa diskutteres, om ikke, siden
nu Matnematikens Nytte som Opdragelsesmiddel
mere off mere anerfcjendes, Skridtet burde tages
faldt ud, saa den videnskabelige Ungdom burde
gjeres noget bekjendt med Hovedtrsekkene i den
EeiereMatnematik*). Jeg sigter her ikke saameget
til de glimrende Besultater, Yidenskaben derved
har kunnet bringe det til, som fomemmelig til det
belt igjennem Ori^nale og mod al tidligere Fore-
stilling Stridende i de almndelige Love for Diffe-
rentiation og Integration. Hvad man der faar at
bare og se, riser sig jo at vsere foldkommen i sin
Orden og ganske lovmsBSsigt, men det vsekker For-
bauselse frk farst til sidst, og det varer IsBnge, far
man rigtig tror paa det og faler Bund under sine
Fadder. Man vil ikke tro, at det kan veere saa, at
uendeligt smaa Sterrelser^ G-rsBndseysBrdier, der ingen-
somhelst endelig Udstreekning have, der altsaa ikke

*) Det ydent Tarveliffe, som kommer til Anyendelse i
denne Afhandling, kan euers laBies paa et Par Timers Tid.

kunne gives nogen endelig Vaerdi sterre end Nnl
og i den elementaere Mathematik kun maa betragtes
som Nuller, dog kunne have Vaerdi og ved Sam-
menlflBgning frembringe virkelige Sterrelser. End-
mindre forstaar man, hvorledes man kan bortkaste
en uendelig Msengde Led af en aftagende Raskke,
Differentialeme af bmere Ordener, og dog beholde
det naiagtigt sande Resultat. — Den heiere Mathe-
matik farer Tanken ind i en ny Verden, hyor
man maa kaste fra sig en Masngde tidligere Fore-
stillinger, der komme og leenkebinde Phantasien. I
den Henseende har den en vis Lighed med den speku-
lative Philosophi og endog et Fortrin deri, at dens
Resultater ere paaviselige og almenforstaaelige, hvad
ikke altid Philosophien er.

Farst maa vi imidlortid faa paa det Rene, i
hvilken Betydning der kan tales om en Differen-
tiation hvad Menneskets Forhold til Gud angaar.

Vi have hart, hvorledes alle Menneskets Sjselsr
og Legemsvirksomheder Led for Led, Stykke for
Stykke kunne henfores til Guds Opholdelse. Er der
da Litet, som er Menneskets? Hertil niaa vi svare,
at ingen Del af disse Virksomheder kan siges at
tilhare Mennesket. Der foregaar Intet i nogen
Tidsleengde, som Mennesket raader over, hvilket
bl. a. ogsaa maa vsere Mart deraf, at selve Tiden er
en Gaade for Mennesket. Hvorledes kan da Men-
nesket raade over det, som foregaar i Tiden? Men
vor Villie eller Selvbestemmelse maa jo dog
vsere vor egen. Hvad j^ i mit Inderste vil, er
leg jo selv Herre lOver. VilKen er et absolut 0ie-
bliks Sag, hvad jo Enhver med Lethed kan over-
bevise sig om. Thi vel kan det se ud, som om
Villien bruger en vis Tidslsengde; mien dette kom-
mer deraf, at man ikke fatter den rent, men sam-
menblander Villien med Overveielse eller Tilbeie-
lighed o. L. Selve Beslutningen er et Moment, som

ikke umiddelbart kan iagttages off derfor er af nou-
menal, oversandselig Natur. Det er muligt, at
Mennesket selv ikke altid er sig sin inderste Be-
slutning klart bevidst. Dette er f. Ex. Tilfaeldet i
Angeren, Bedrevelsen over Synden. Men i ethvert
Fald er Beslutningen Ytring af Friheden og af et
Valg, som Mennesket gjer. Der gives ogsaa andre
Tidsmomenter, da noget Heiere, Oversandseiigt gjer
sig gsBldende, nemlig da naar man faar en Kunst-
nerisk, religias Inspiration, hvilken Begivenhed
ligeledes er et 0iebliks Sag, et Glimt, et Lyn, der
slaar ned i Sjselen. Der gives fremdeles Mo-
menter, der ere en Forening af begge disse naBvnte.
Det er Grjenfadelsens 0ieblikke, da Menneskets
Villie omskabes paa samme Tid, som en hoiere
Verdens Ej-SBfter bryde ind i dets SJ8b1. Strengt
taget kunne ikke disse adskilles. Thi naar et
Menneske fatter en ^od Beslutning, saa bar det ikke
Kraften til denne i sig selv, men ene og alene i
Gud. Men Kraflens Anvendelse er vistnok Menne-
skets. Det er Mennesket, som tillader eUer giver
Bum for at Guds Kraft kan stramme ind i Sjselen.
ViUiens Valg af det Gode er en Frihedens Sag;
men det er Gud, som giver al Kraft til at vselge
det Gode. — Fra Gjenfafdelsen af foregaar denne
Krafttilstramning stadig, kontinuerligt i Menneskets
Sjsel.

For nu at bringe Differentiationens Symbolik i
Anvendelse bar vi heist stille os for 0ie et Exempel
af meget enkelt og anskuelig Natur*). Vi tesuke os
f. Ex. et Parabelsegment. Hvorledes opfattes dette
efter den haiere Mathematik, der ssBtter os istand
til at maale det? Det opfattes saaledes, at vi farst
tsBnke OS en Beekke Bektangler opstillede ved Siden

*) ^e Forsoning og Retfaerdiggjarelse S. 18.

af hinanden. Disse Bektangler kunne yed at fort-
ssette Delingen i det Uendelige fortvndes, indtil de
overgaa til rette Linier. Selve dette Overgangs-
moment fra Rektangel til Linie er da Differentialet,
ydx. Disse Diflferentialers uendeKge Sum eller
Integral er det hele Parabelsegment. — Vi gjen-
finde i dette meget tydeligt Mennneskets Natur. De
endeUge Rektangler opstillede ved Siden af hinanden,
fer endnu Differentiationen foregaar, udtrykker som
Alt i den elementaere Mathematik Mennesket i dets
phaenomenale Natur, livor Stykke for Stykke, Led for
Led kan henfares til Guds opholdende Virksomlied,
men hvor Guddommen endnu ikke bar afspeilet sig
som Helhed. Et Menneske er i sin Umiddelbarhea
og Naturlighed uden vsesentlig indre Enhed, en af
Porholde og Omstsendigheder, af Luner og tilfaBldige
Tilbeieligheder afbsengig Sjael, hvoraf hver enkelt
Drift, hvert enkelt Lune og Indfald, bver Tanke
og Forestilling o. s. v. i sig selv nok er en Enbed,
ligesom hvert Rektangel i bin sammensatte Figur.
Men det Hele er endnu uforstaaeligt, da 'Guddom-
men endnu ikke bar givet sig Tilvserelse og Magt i
Menneskets Bevidstbed. Mennesket er ikke gjenmdt
endnu. Til Gjen&delsen kraeves Opgivelsen af alle
disse endelige Luner, Tanker, Tilbaieligbeder. Det
Endelige svmder da ind til et Nul, og bliver derved
et Differential af det ideale Menneske. Mennesket
vil ikke mere alt dette sit Eget. Det giver Slip
derpaa og overgiver sig i Guds Villie. Denne
Selvopgiven er en Virknmg af Idealet, af Guds eget
Liv, som differentieres i Menneskets Liderste, dets
Villie. Det er Guds Gjeming, idet Mennesket jo
faar Kraften til denne Opgivelse fra Gud, eller

S'en&des af Gud. Gud vinder alsaa ved denne
enneskets fcddstsendige Opgivelse af sig selv Skik-
kelse i Mennesket og -gjennem Menneiets Villie.
Ved at Mennesket opgiver sig selv, alle sine egoi-

Horn: Mennesket og Moralen. 3

stiske Tllbaieligheder, bUver det farst i Sandhed sig
selv, bliver et Integral af det Gruddommelige, eller
rettere: kommer til at aabenbare et Integral, en
beiere Form, enEnbed, nemlig Grudsbilledet. —
Hvorledes Ghiddommeligt og Menneskeligt, Uendeligt
og Endeligt her forenes, er let at se. Et Parabd-
segment er jo noget Endeligt, men det fremkonuner
yed en Summation af uendeligt mange Differentialer.
— Vi kunne jo ogsaa taenke os en uendelig For-
Isengelse af et tarabelsegment. — Enbver ser ogsaa
letteligt, at dette Valg m en Parabel er ganske vil-
kaarli^. Man kunde benytte hvilkensomhelst Kegle-
snitlinie eller anden Figur, saavel Legem, som
Flade, hvis Kvadratur eller Kubatur kan beregnes
effcer den heiere Mathematik, der altsaa kan tsenkes
genetisk fremkommet ved en lignende SammenlsBg-
ning af rektangulsBre (eller prismatiske) Stykker.
Det er nemlig Kun det Almindelige i dette ma-
thematiske Forh,old, som kan benyttes for vort
0iemed. Yi indlade os ikke paa et aandrigt Spil-
fsBgteri, der mere blander end forklarer, og som
yilde indtrsBde da, naar vi vilde gjennemfeire en
sasrlig Symbolik for bver enkelt Form, saa at yi
S0gte at vise hyilke SjsBle der kunne symboliseres
ved Parabler, hvflke ved Ellipser, hvilke ved CyUoi-
der o. L.*)

*) N. M. Petersen i »Bidraff til den danske Literatnrs
Historie, 2den Udgaye ved Gand. mag. G* E. Secher, oplvser
y, 1. 109, at noget Saadant har vsBret experimenteret bL a.
af Jens Kraft : tHvo siger os, til hvilken snun. Linie netop
vor Sjsel herer? hvilken Lov den folger, om Loyen for Hy-
perblen eller Farablen, som Englenes? eller om den hflrer
til den kromme Linie med Blade, som er den ssBdyanli^
Hypothese for Menneskesjsele? eller om yor SjsbI beyseger si^
i en pur Oyal? thi i sidste Tilfaelde voxe Tankeme mea
Koordmateme, afta^e med dem, hyorefter i al Eyi^ed ikke
nogen Tanke mere Konde bliye tU i den SJ»1. . • . Da nn

Den lutherske Kirkee Konkordieformel (For-
mula concordise) har en fin og grundig Bestemmelse
af Menneskets Forhold paa Grrund af Sjmden. Den
haandhsever paa den ene Side Menneskets totale
Fordeervelse og paa den anden Side, at denne For-
dsBrvelse dog ikke er Menneskets Substants (523,
21. 22. 25; 525; 583, 45). Dette er vanskeligt at
anskue, og den almindelige Forestillingsevne feres
her gjeme hid og did mellem forkjerte Billeder.
Man tsBnker sig f. JBx. et KlsBde, som i sig selv vel
er godt, men dyppet i en uren VsBdske, hvorved
det helt igiennem besmittes og fordeerves. Dette
skal anskueliggjere paa den ene Side, at Substantsen
er god, medens Synden dog paa den anden Side
gjennemtrenger det Hele. (jjenfadelsen skal da
bestaa deri, at denne urene Vsedske udrenses. —
En saadan Lignelse er dog utjenlig; thi en uren
Veedske giver jo netop Forestillingen om en Sub-
stants. Konkordiefonnelen har i Betiagtning af disse
Kategoriers Yanskelighed udtrykkelig indsldserpet,
at man ikke bar bruge dem udenfor de Lserdes
Kreds (^Abstinendum est ab illis in publicis sacris
concionibus, ubi indocta plebs docetur»). En saadan
Forsigtighed kan maaske vsere den rette. Men der

pnre Ovaler ere mnlige, er det ogsaa muligt, at der kan vsere
SJ8Ble, som efter en vis Tid blive dedelige og siden aldrig
mere komme igjen til klare og tydeligeTsmker*. Eorf. sper-
ger med Eette, om ikke Saadant er en blot Tankeleg.
Sandsynli^s har saadan Symboliseren ikke vsBret ualmindeliff i
FMlosophien straz fefi Kant, men man blev af ham knreret lor
deslige Aandri^heder^ da han jo har viat, at det Nonmenale,
Sjselens ynsenUige Side, ikke kan vsBre bundet til Tids- og
Bomsformer. Enmangel ved Kant er dos: den, at han har ladet
Sjffilens nonmenale Side ysere adskilt ora den phnnomenale.
En Forbindelse maa der dog vsere, favorfor de mathematiske
Loye f(a den phsenomenale Sphsere nok, som yi her haye

fjort, med Moufikation kunne oyerferes paa det nonmenale
elt.

drives ikkedestomindre store Misligheder, isaer i
LsBgmandsprsDdikeneme, med Bestemmelseme af Men-
neskets Fordeervelse ved Synden, og det netop af
den Grnind, at man her intet brugbart Symbol nar.
Snart opfatter man Synden som en virkelig Sub-
stants, om man end ikke just bruger dette Lidtryk.
Dette sker overalt der, hvor man lader alt «Menne-
skeligt» som saadant veere Synd, saasom al naturlig
Kjaerlighed, vor med&dte ilForstand, Falelse, alle
vore Evner. Snart gaar man over til et Slags Pe-
lagianisme, idet man tmdtager Noget, naar man f.
Ex. siger, at den naturlige Fomnft, at FsBdrelands-
kjaerlighed, ModerkjaBrlighed ikke er Synd og ta^er
dette 1 den Betydnmg, at de ere gode og fomnftige
Ting, hvilket leder til et Afguden med desKge Ev-
ner og Drifter.

Anvender man derimod hint mathematiske
Symbol, saa bortfalder Yanskeligheden, og man faar
et meget tienligt Billede, der fsestner Tan&en. Hint
Rektangelkomplex, hvor de enkelte Rektan^ler i
deres Endelighed staar Side ved Side betegner Menne-
sket i dets med£9dte Naturlighed. I Differentiationen
kommer der en heiere Enhed from, som repraesen-
terer den gjenfadte Tilstand. Alligevel forbliver
Substantsen aer; thi Parabelsegmentet er firemdeles
en Sum af Rektangler, af hvilke intet er borte.
Formen er forandret og det ikke ved udvortes Ak-
komodation eller Afslibning, men ved en grundig
indre Proces. Derimod er Substantsen den samme.
Pelagianismens Feil er den, at den lader Syn-
den kun vsBre en ydre Mangel, som kan rettes paa
efter den elementsere Mathematiks Methode ved Af-
skisBringen af visse Kanter eller Tilfeielsen af andre,
altsaa ved udvortes Omdannelser os Afslibninger.
Pietismens er den, at den lader Synden vsere Men-
neskets Substants. Derved fomediges, at Gjenfe-

^ 37

delsen giver Mennesket en ny Substants, fylder
Sjaelen med et nyt Indhold. Mvorofte barer man
ikke selv i ortbodoxe Prfledikener den forvirrende
Tale, at vi faa et nyt Indbold ved Daaben eller
Troen, at vi fyldes med noget Nyt, at Gud tager
bort vort gamle Stof og girer os et nvt, at vi ere ,
ligesom tomme Kar, der skulle fyldes af Guds
Aand e. L., — Talemaader, der til Nad kunne
passere i det opby^elige uvidenskabelige Sprog, men
give vildledende Forestillinger, naar de anvendes
med Prsecision og naar der drages Konsekventser
af dem. Gjenfedelsen er Meddelelsen af en ny,
altbeberskende, levende Form. AUe Sjeeleevner,
al Fomuft, al naturlig Kja^rligbed er den samme.
Yi fyldes ikke engang med en nv Kjflerligbedssub-
stante. Vort bele naturlige Selv buver kun fra
Grunden af omformet, omsmeltet. Men detie Ud-
tryk vil atter vaere vildledende, dersom man
forestiller sig Omsmeltningen saaledes, som naar man
omsteber endel Salvmynter til Skeer e. L. Her er
vistnok Substantsen og Massen den samme og til-
lige Formen, kun Formen, forandret. Men Formen
er ikke levende d. v. s. der er ingen indreEnhed
og Organisme. Kun Diflferentiationen giver et pas-
flende Symbol; thi her beholder hver oprindelig Del
eller Evne, hvert Rektangel, sin Egenskab og Lov.
Vi skulle endnu dvflBle noget ved dette vigtige
Afsnit i Psychologien. Som forelabigt Besultat ville
vi kun sflBtte, at Menneskets inderste Villie maa
betragtes som et Atom, et Punkt, hvorigjennem en
Differentiation kan foregaa. Hvorledes den kan
dette, afgjares ikke. »£t Differentials kan oplases
i to Bestanddele: 1) Punktet, Grsendsen, hvorigjen-
nem Bevsegelsen sker, som altsaa tillader eller for-
hindrer Bevsegelsen. Dette Punkt er Menne-
skets Villie. 2) Det forsvindende Element af

BevflBgelsen selv, som — endeligt betragtet — ikke
er Bterne end Punktet Dette Element er det egent-
lige Differential, som kan integreres, den
gode Samyittigheds Glimt, altsaa Gruds Magt i
Mennesket.

LIDENSKAB — FORESTILLING — IDE.

Betra^ vi Mennesket i dets naturlige Syndig-
hed, saa viser det sig strax, at det er behersket af en
Maengde forskjellige Drifter eller Begjeeringer.
Det har mange A^der og drages af disse afvexlende,
snart hid, snart did (1 Kor. 12, 2), hvilket ganske
naturligt symboliseres ved et Komplex af Linier,
der gaar snart hid, snart did. Til en Tid drages
Sindet af Vellyst, til en anden Tid af -^rgjerrighed,
atter til en Tid af Vrede og HflBvngjerrighed, atter af
Fraadseri eller Dmkkenskab, Snaksomhed, Pengebe-

g'serlighed o. L. Hver af disse Retninger eller Linier
emkommer derved, at Sindet fore stiller sig en
eller anden attraavserdig Gjenstand, saasom en ekket
Kvinde, en -ZErespost eUer Forfremmelse, en HaBvn^
en Pengesum, der kan vindes, hvilket for en Tid
krsBYer udelt Opmaerksomhed og drager den hele
TilbeieUghed til sig. Betningen afbrydes strax red
en ny Qjenstand, eller naar en Lyst er til£redsstil-
let; da indtreeder en ny Lidenskab og en ny Bet-
ning. Dette mangier vel ikke i os for sig jBnhed
eller Lov. Tvertimod vil man ved neiere Under-
segelse finde, at ogsaa den naturlige Drift retter si^
Ira farst til sidst efter naturlige Love, da den jo i
alle Bestanddele, som vi have hart, staar under Grads

opholdende Virksomhed. Men den mangier indre
Enhed; tiii Mennesket er endnu ufrit og bliver der-
for som et villielast Redskab (dets Villie er jo «fan-
gen2>), snart fert hid, snart did, ganske som et Skib
uden Ror. Enhver JBegjaering eller Drift i sin nind-
skrsenkede Naturlighed har sit nadvendige Porlab,
altsaa sin Tid, hvor den gjar sig gjeeldende. Man
betragte, hvilken man yil, saa skal man opdage dette.
Haevngjerrigheden er oppe i Sindet, saalsenge til
man har nmdet Leilighed til at udave HsBvn. I
den Tid ruger man over Planer, sager Anledninger
m. m. Den, der attraar en Forfremmelse, grander
paa dette Nat og Dag, har JErgrelser, Glseder, Por-
naabninger, Sknffelser, indtil han enten faar den
attraaede Post eller bliver grebet af en ny Liden-
skab. — En Lidenskab, som for&lger et bestemt
endeligt Maal, kan altsaa, saaleenge den varer, an-
skues som en ret Linie, der jo har en Tendents
mod et fast Punkt. Dette Symbol er vistnok meget
abstrakt og tankefattigt, men dog tilstrsekkeligt for
vort 0iemed, nemlig som en Betegnelse af status
qvo i Samfundet: en Maen^de Meninger, der skjule
visse lidenskabelige Tilbaiehgheder, altsaa en MsBngde
rette Linier paa Kryds og paa Tvers uden vaesent-
lig Enhed.

Saalaenge en eller anden Lidenskab er raadende
i sin Naturnghed, kan ikke Driften indskrsBukes til
et Minimum af Tid og Kraft. Thi — som sagt —
en Lidei^skab maa have sin Tid, fordi den falger
en bestemt Naturlov. Hvorledes indtraeder nu fra
dette psychologiske Synspunkt en IndskrsBnkning til
et Minimum af Tid og Kraft?

Dette vil ikke vsere vanskeligt at opdage, naar
man kun er opmeerksom paa, hvorledes en Lidenskab
ferst vaekkes, eller m. a. 0. med hvilket Punkt
denne Bevaegelse begynder i Sjaelen. Dette Punkt
er, som vi herte, Porestillingen. En Hestelieb-

haber forestiller sig en smuk Hest, og denne Fore-
stilling er nok til at saette bans Lidenskab i Bevae-
gelse, ialfald til at vaekke den. Her indtrsBder na-
turligvis en Id6association. Synet af eller Tanken

f)aa Hesten forbinder sig med en Erindring om tid-
igere Fomaielser ved Kapridning eller lignende
Sport. Derved vsekkes Tanken paa, at dette jo
kunde gjentage sig, Spargsmaalet om naar og hvor-
ledes en Gjentagelse kan finde Sted o. s. v., o. s. v.
ImidlerUd ser man snart, at disse Ideassociationer
kunne vaere meget forskjellige. Den ene ForestiUing
antsender en bel Baekke Forestillinger, men ikke den
samme hos Alle og til alle Tider. Saalsenge Menne-
sket imidlertid endnu er ufrit, fangen under en eUer
anden Drift, vil altid en ForestiUing paa denne eller
bin Maade ved en Id^association veskke en tilsvarende
Lidenskab, som man da ^iver. frit Leb. Saalsenge
Sindet ielser en Id^association, glider fra ForestiUing
tU ForestiUing, er der endda noget Lys, noget Almen-
gyldigt ved Mennesket, men fra denStundLidenska-
ben raader ubindret, begynder Market og Egoismen
frildstsendigt. Lidenskaben alene er merk, vild, fana-
tisk, styrter alt Andet overende, respekterer Intet
og bruger aUe Midler. Det gjsBlder altsaa at vende
tUba^e til Forestillingen og nok lade Sindet bengive
sig til en eUer anden Ideassociation, men saaledes,
at det ikke baies nedad i Lidenskab, ialfald at ikke
Lidenskaben faar nogen Tidslsengde, men opbeeyes i
noget HJeiere og Bedre. Lidenskaben er Liv, men
egoistisk Liv. Den maa derfor ikke existere alene.
Yi gaa tUbage til ForestiUingen. Den staar
paa den ene Side i Forbindelse med Lidenskaben,
men paa den anden Side i Forbindelse med Id^en
i baiere Betydning, ikke den dremmende, pban-
tastiske, uordnede, som vi kjende fra Id^associatio-
neme, men den sande Id^, bvorved man paa pbilo-
sophisk Vis betegner det guddommelige Liv,

den vaBsentlige Id6, der iEremkommer af Begrebet
og det Absolute. Lidenskaben er Liv, egoistiski
seivisk Liv, Liv uden Lys. Begrebet er Lys uden
Liv. Id6en, den fru^bare, historiske Ide eller den
af Virkelighed og Liv fyldte ld6 er Enheden af
Lys og Liv, af Begreb og Lidenskab. Det er kun
Id^en, som kan differentieres, thi den falger en kon-
tinuerlig Lov.

Yi maa da tsenke os dette som en Id^ens B.ea-
lisation i Rummets og Tidens Verden; Hvert
0ieblik i Livet giver en liden Forandring og altsaa
en ny Pligt. Man er sig ikke altid denne Pligt
klart beyiSst; men hos den Gjen&dtehar Samvittig-
beden en Pinbed ogOmhed, som bevirke, at enhver
end Tanke eUer Tikkyndelse, naar den vil gjere sig
gjaeldende, strax fomemmes og kan saaledes kastes
bort. Samvittigheden holder saaledes Konstanteme
og det Slette, det, der ikke kan bruges i Id^ens
jsBvne Bevaegelse, borte. Hvert Moment i Troslivet
er da et Differential af Id^en. Det er Id6cn selv,
som aabenbarer en stedse ny Side. Hvert saadant
nyt Punkt i Id6en vsekker en ny Forestilling og ny
Felelse, altsaa en Nuance af en eller anden Liden-
skab. Det ideelle og det reelle Punkt mades, Lys
og Liv sammensmelte. Id6ens kontinuerlige Lov
kommer i alt dette tilsyne, men nu i Tiden. Et
Differential er et 0iebliks Sag; men alle disse 0ie-
blikkes Sum er et Integral. Qjennem Tiden, ja ud
i Evigbeden gaar denne Integration for sig, og det
sees, at denne tillige er en Bealisation. Det er
Guds Bige, som «kommer til os».

En saadan Proces lader si^ ogsaa gjenfinde i
det organiske Naturliv, EmaBrmffslivet. Et Dyr
modtager NaBringsmidler. Hvad driver Dyret der-
til? Hungeren. Men hvad fremkalder Hongeren?
Dyrets Id6, som traenger til at realiseres i Dyret.
Der existerer i Gruds Tanke et Mensterbillede af

det voxne, udviklede Dyr. Dette Billede skal reali-
seres allerede i det spaede Foster, i ^g^t, og for
at dette kan ske, maa Dyret voxe, hvilket neller
ikke kan ske uden ved at det tager NsBring. Man
ser da den hele Proces. Hvert 0ieblik aander, for-
daier Dyret. Hver Blodsdraabe er som et Differen-
tial, der skal integreres igjen i Dyrets Lemmer,
eftersom de ved EmaBringen voxe og udvikle sig.
Konstanteme gjenfinde vi i Dyreis Exkrementer. —
Lnidlertid er oenne Assimilationsproces endnu i flere
Henseender nfaldkommen, bl. a. fordi Blodet jo kun
er et meget nfnldkomment og dunkelt Differential.
I Menneskets bevidste Sjasleliv kommer det egent-
lige Punkt langt tydeligere from. Samvittigheden
og Yillien er et Naaleoie, hvorigjennem Id^en maa
gaa. '

Man ser, hvorledes Samvittigheden sammen-
binder det Id^elle med det Naturlige. Samvittig-
heden er nemlig ikke, som man ofte tror, belt igen-
nem «Guds Stemme», thi da kunde den jo ikke
feile, som den jo dog tidt gjar. Den er derimod
SjsBlens Fomemmelse af sig selv som moralsk En-
bed. Den benter derfor nsermest sine ErfiEiringer
fra det naturlige Liv, som den erindrer og stil-
ler ligeoverfor en ubekjendt Guddom eller KsBdsel
(1 Moseb. 31, 42). Den er derfor i sin Naturligbed
dunkel og kan tage foil, men klargjeres ved Aan-
dens Indskydelser, ved et Glimt ovenna, som Aaben-
baiingen uafladeligt kaster ind i den. Den er Men-
neskets Aand, som v6d, hviad der er i Mennesket
(1 Kor. 2, 11), som stadigt erindrer Alt, bvad Men-
nesket tsBnker ofi; gjer. Men den kjender ikke Gud
uden som en aunkel Mafft eller Dommer udenfor
Mennesket. Kun den aabenbarede Gtids Lov og
Yillie kan give et Indblik i Gnds YsBsen (1 Kor.
2, 11).

Nu klaier det Hele aig. I Gjen&delsen og

overalt i den Christnes Liv, hvor Gjenfodelsen gjar
sin Magt gjsBldende, reduceres Lidenskaben til sit
MiTiiTmiTn af Tid og B^raft ved at vende tilba^e til
Begyndelskspimktet, Forestillinffen. For at imidler-
tid Forestillmgen ikke atter stal vaekke Lidenska-
ben, er det ikke nok, at man paa stoisk eller apa-
thisk Vis kun dsemper, slaver sine Lidenskaber.
Derved indtraeder vistook en vis Ro og Kulde, men
den tilbageholdte Lidenskab bryder dog tilsidst las
engan^, naar Forestillingen intet andet Udlerb fear.
Forestillingen maa derfor skaffes et andet XJdlab,
nemlig i id^en, der fylder med en heiere Glsede og
Varme, som maetter og beliver SjsBlen. Lidenska-
beme gUde da over i hverandre. som befrugtende,
belivende Felelser, der styrke Villien.

Naar der staar skrevet, at vi skulle lade hver
Dag have nok i sin Plage, saa betyder det, at vi
ikke skulle give Lidenskaben og de ved den voldte
Plager Tid. Men Lidenskaben kan og ber ikke
derfor tilintetgjares. Den skal kun indskrsBnkes til
sit Minimum. Derved bevares Livet, men i en an-
den Form end den lidenskabelige. Livet forlaber
under Id^en, d. v. s. det glider hen ad de ved Id^en
ordnede og til Enhed bragte Forestillingers Bane *).
Alt i Et vsekkes LidensKaber for dog strax at Iseg^e
sig, men de opbevares som belivende, varmende
Elementer eller som Personens Oharakter, med&dt
Naturlighed og Begavelse, der vedligeholder sig hos
ham o^aa i den gien&dte Tilstand. Id^en er dels
theoretisk, dels praktisk og omssetter sig da i Hand-

*) Vi beheve jo knn at tonke paa S pro set, den for-
nnftige Tale. Talen bestaar af Ssetninger, disse af Ord.
Hvert Ord svarer til en Forestilling eller kanske en Flerhed
af Forestilluiger, Ssetningen og isaer den hele Tale svarer til
Id^en. Talen glider fra Ord til Ord o: £ra Forestilling til
Forestillin^, som forbindes af Id^n. Den blotte Lidenskab
ndtiykkes ikke engang i Ord, knn i Inteijektioner.

linger. Fuldkommen naaes ikke hemede Id^en, mea
den begynder dog at realiseres i den Qjenfadtes Liv.
Saaledes bevares Individualiteten ubeskaaret, men
uden Egoisme.

Et Exemnel have vi i den erotiske F0lelse.
Som LidenskaD er den egoistisk, m0rk og uren.
Yed at bringes tilbage tu Forestillingen og Id^en
kan den diflferentieres. Dette sker f. Ex. ved den
Glaede, man nyder under LsBsningen af et smukt
erotisk Digt. Lidenskaben er her i sit Minimum.
Den er der dog, men i en Overgang £ra Drift til
BiUede, et Billede, som vaekker en flygtig, forbi-
farende Gnist af Tilbeielighed, der beliver, men kun
for at tilfare Id^en, Digtet i sin Helhed, Liv og
personlig Sympathi. — I det christelige, JSgteskab
er den erotiske Lidenskab gaaet over tu et l^ende
Minimum. Den trsBder jo aldrig aabent og negent
from. Dette vilde jo vaere iinod al BlufsBrdighed.

Alle disse Kjeerlighedsarter, der i sin Naturlig-
hed staa isolerede ved Siden af hverandre, skarpt
a&ondrede ligesom hine Bektangler, kunne da i
Gjenferdelsen samles til en eneste Kjaerlighed. Der-
om giver den hellige Skriffc tydelige Vidnesbyrd.
Man maa ikke tro, at naar den taler om Kjserlig-
heden til Gud, som ved Troen skjsenkes os eller
«ud0ses i vore Hjerter», derved menes en ny Sub-
stants. Det er den samme Kjserlighed som tidli-
gere, hvad Stoffet angaar. Paa Li^enskabens Sta-
dium elsker Mennesket en Kvinde, eller ^ren eller
Fenge eller enVidenskab eller sine Foraldre, Bern,
sit Faedreland o. L. Al denne Kjserlighedsmasse

S'enfindes i den christelige Kjeerlighed til Gud.
aar Skriften saaledes taler om en Kjserlighed mel-
lem Menigheden og Christus li^ Brudens og Brud-

fommens, saa er dette en erotisk Forestilling. (Lsbs
[eisangen). Naar Gud kalder sig vor Fader, da er
dette den sanlige Kjeerlighed, som han vil v8Bkke

lios OS. Den er der allerede far. Naar det nye
Jerusalem kaldes vort himmelske Fsedreland, da sker
dette for at vaekke vor naturlige FsBdrelandskjeerlig-
hed. Naar Ohristus kalder sig Lsereren og os Dis-
ciplene, saa sker dette for at benytte det Stof, vi
have i vor naturlige Videbegjserlighed. Endog Ly-
sten til Mad og Drikke er benyttet i Nadverens
Sakramente. Ogsaa JSressandsen er der gjort An-
vendelse at, ja Lysten til Penge og Gods i det Bil-
lede om Liggendefse i Himmelen. Altsaa al natur-
lig KjaBrlighed er benyttet og ikke et Kvintin nyt
Stof tilfores. Men medens afie disse naturlige Drif-
ter hist stode i Lidenskabens indbyrdes Afsondrin^,
flyde de nu i den christelige Kjserlighed sammen til
et eneste Kjaerlighedsliv, den ene og samine Kjaer-
lighed modificeret effcer de forskjellige Forholde; thi
al naturlig, lidenskabelig Kjserlighed er udsprungen
af den guddemmeUge Substants og opholdt af Gud.
Det er kun i sin isolerede, afsondrede Form, at den
er ond og nedbrydende.

Paa denne Maade lases altsaa vor Opgave.
Guds Liv er heltigjennem Menneskets Liv.
Han er ikke blot den, der opholder vort substan-
tielle Liv, der giver og vedligeholder i os alle disse
naturKge Drifter, men han ber ogsaa beherske vor
Villie, vort inderste Selv. Thi idet Differentiatio-
nen foregaar, bliver vor Villie et Gjennemgangspunkt
for Id6en, det guddommelige Liv. DetAlmene for-
enes med det Enkelte og begge komme til sin Ret.
Mennesket gaar ikke tilgrunde i det Guddommelige
som Draaben i Havet; thi det er med Frihed og
bevidst Valg, at Mennesket aabner sit Hjerte for
denne Guds Lidvirkning. Er Menneskets Villie og
Liv et Gjennemgangspunkt, saa er Guds Liv det
Differential, som glimter ind, og det Integral, som
kommer til sin Ret gennem denne Villie. Menne-
sket kan seiv Intet gjence uden at give Gud Adgang,

at lade han belive det, lade ham give det Kraft
og Form, ligesom han under alle Tilfselde ^ver
det Substants. Derfor er Ghid ubegraendset i sin
Almagt, KjsBrlighed og hele Livsfylde i det gjen-
fadte Me^nneske; thi Mennesket er kon dette Atom
eller Punkt, som in^en Plads optager, intet Bum
fylder, men kun tmader Integrationen. Saaleenge
Mennesket falskeligt og overflaoisk opfattes som et
endeligt, rum- og tidopfyldende Vaesen, kan ikke
Gud komme til sin Bet som den, i hvem vi leve,
ere og rares, der er Alt i Alle. Men opfattes Men-
nesket som dette Punkt eller Atom, da klarer det
hele Forhold sig.

Ligesom Mennesket da paa dette Trin ingen
Plads optager for det guddommelige Liv eller Ideen,
saa tager det da heller ikke op Pladsen for Andres
berettigede Krav. Saaledes forenes Sjselene i KjsBr-
lighed under den samme guddommelige 1A6 eller
Villie. Det foldkomne Integral omslutter hele Ver-
den o^ alle Sjaele, som ville &elses. De, der ikke
ville &elses, ere Konstanter, der ved I)i£Ferentia-
tionen ganske bortfalde.

For at blive ret fortrolig med hele dette For-
hold eller med dette mathematiske Symbol i dots
Anvendelse er det ikke nok, at man forstaar det i
dots Almindelighed. Man bar anstille en Del prak-
tiske Ovelser og tage for sig en Beekke fors^ellig-
artede Exempler, paa hvilke vi her ikke kunne ^aa
neermere incL Man yeelge f. Ex. et smukt Di£;t.
Her yil man oyeralt finde et Komplex af slgulte
Lidenskaber, som ere Di^ts egentlige Substants
eller belivende Grund. Disse LidensWaber ere dog
belt igjennem tilbage&rte til yisse Forestillinger.

Derved er Digteren Herre over sine Lidenskaber
og holder dem paa Beskuelsens Afstand i Forestil-
lingen, BiUedet, paa samme Tid som Lidenskabens
Liv overalt pulserer i Digtet. Et Digt uden denne
gkjulte LidenskabeUghed er dadt, virkniiiMlast.. Hvad
der befrier Sindet fra Lidenskabens Herredemme,
saaat dens Undertrykkelse ikke bliver et tungt Aag,
er Ideens haiere Lit. Ferestillingen frigjeres ad en
anden Kant end i den vildt frembrydende Lidenskab,
nemlig i den Id6, som Digtet bseres af og som Vers
for Vers udvikler sit Indhold. Her faa JForestillin-
geme Kontinuitet. Ideen knytter Forestilling til
Forestilling, Billede til Billede. Det Hele glider
kontinuerligt forbi sammenbiindet af Digtets Enhed
eller Gmndtanke. Dette bar man nu forfalge i det
Enkelte. — Eller man tage et sfledeligt Forhold,
saasom et Fanulieliv, et Venskabsliv o. s. v.

Hayde man kiin for 0ie, at Gjen&delsen ikke
er Meddelelsen af en ny Substants, som i et bestemt
Moment puttes ind i os, men det, at det guddom-
melige Liy differentieres og inte^eres i os, saa vilde
man bedre komme ud af visse Vanskeligheder, som
hefle ved Forstaaelsen af Gjenfadelsen. Man mener.
saades, at fordi GjenjGardelsen er et 0iebliks Sag, saa
kan den ikke brede sig over et laengere Tidsrum.
Men nu ved man jo, at Ideen er evig og altid i
Virksomhed, selv om den som samlet Magt kun
fra et enkelt Moment af gjar sig gjeldende i os,
nemlig i Gjenfedelsens ferste Oieblik. Det er jo
at merke ved Differentialet, at det er det bedste
Symbol paa Enhed i Mangfoldighed. Tanke
VI OS f. Ex. et Farabelsegment, saa vide vi jo, at
ethvert B/oktangel har den stadige Formel ydx.
Men da y er en Variabel, saa faar den til hver

Tid en forskjellig Veerdi. Ideen er altsaa den
samme overalt, men doe en forskjeUig, og Opgaven
for hvert Tilfelde i aen gjenfedtes Liv en ny og
forskjellig. Hvert Oieblik foregaar der i Grunden en
Gjen&delse.

En anden slem Pelge af Laeren om Gjenfafdel-
sen som en ny Substantsmeddelelse, eller som man
pleier at udtrykke sig, som »Nedl8Bggelsen af en ny
Livspire«, er den, at man lader Cmistenlivet ude-
lukkende gaa op i en Bevarelse og Udvikling af
denne nye Spire eller Substants og er temmelig lige-
ffyldig for alt det 0vrige. Af Snbstantstheonen
fremkommer ganske naturligt bin Sondring mellem
et »himmelsk« og et »jordisk« Kald. Da det him-
melske Kald bestaar i Bevarelsen og Udviklingen
af den nye Livsspire eller den nye meddelte Sub-
stants, og da denne nye Substants er evig, og gjem-
mer al Herligbed i sig, saa er det klart, at man
ikke kan afvinde det jordiske Kald nogensomhelst
vsBsentlig Interesse. Det kan nu forsaavidt vsere
ligegyld^, om vi paa Enkeltes Vis tilskrive Daaben
alene denne Substantsmeddelelse eller paa methodistisk
Vis fomemmelig Ordet. Substantsen bliver i ievste
Tilfaelde noget mere Mystisk og paa sig selv Beroende,
som man omtrent kan overlade til sig selv, i sidste
Tilfselde noget mere Beridst, en bestemt Aandshen-
rykkelse, som ideligt maa holdes oppe ved opbyg-
gelige Licitamenter. I begge Tiliselde vil man,
nvis man er konsekvent, kun bave Interesse af at
dveele ved denne nye, himmelske Substants ; thi den
gjemmer jo i sig al Id^, alt Liv, al Fuldkommenhed.
— Men vi have seet, at Troen ikke er no^en Li-
denskab eller Meddelelsen af nogen ny Kjaerligheds-
substants, men dette, at alle tidligere Kieerligheder
paa en underfuld Maade' ved en Antsendelse ovenfra
Kommer i feelles Lys og Lue og smelte sammen til
en eneste Kjaerlighed. Vore jordiske Kaldspligter

forklares saaledes i det liinmielske E^d; thi det
himmelske Kald er deres Enhed, deres FaBllesnsey-
ner. — Det er umuligt at anskueliggjare sig dette
paa anden Maade end ved en Differentiation. Det
er besynderligt, at Theologer, som holder paa Kon-
kordieiormelen, orthodoxe Lutheranere, friakt vaek i
Skrift og Praediken kunne ytre sig cm Gjenfiofdelden
som de gjere, at den nenuig er Meddelelsen af en
ny Substants. Men det kan nogenlunde tilgives,
naar man betsenker den Fristelse, som der ligger i
Anvendelsen af den elementsere Mathemathiks For-
mer. Man gaar jo ud fra, at der ved Gjenfodelsen
gives Mennesket Noget. Dette Noget kan paa det
elementsere Standpunkt kun anskues som en vis
Masse eller Msengae eller Del (Substants). Opfattes
det ikke som en saadan Del eller Substants, da
maa den jo vsere et Intet, hvilket den jo ikke kan
v8Bre. Anvendes derimod Forestillingen om et Diffe-
rential, lases Yanskeligheden med stor Lethed.

Yi talte i denne Afhandlings Indledning om
den Eiendommeli^hed ved Lyset, at det baade ad-
skiller og forbmder. Dette voldte da tillige en
meget fait og besveerlig Mangel ved Moralen, at den
paa den ene Side krsBver en Kjaerlighed hvorved Indi-
vidualiteteme forenes, og tillige hsevder Individualite-
temes eller detSaeremes Ret paa en saadan Maade,
at der opstaar Speending og Kjaligbed, for ikke at
sige Stnd. Det er umuligt med de saedvanlige
Forestillingsappgjater at finde nogen Grrundform,
hvori denne Modsigelse kan lases; og det er ganske
overordentligt, hvor man i Kirken, saavelsom i den
Enkeltes Liv, ja i alle Samfondets Forhold besveeres
af denne Vanskelighed. Det er ligeledes her Stof-
ligheden, det Substantielle, som generer. Foruden
at afgive sin Kontingent til det Feelles, vil Enhver
gjeme vaere Noget selv, hvilket man ikke kan for-
tsBnke Nogen i; thi hvem ansker paa pantheistisk

Horn: Mennesket Off Moralen. 4

Vis at forsvinde som en Draabe i Havet? Men
dette »Noffet«, som Individet vil forbeholde for sig
eller sin lille Kreds, er da gjeme en eller anden
SsBrlighed, noget Understukket og Gjemt, altsaa et
lidet otof, noget Substantielt, som man mener ikke
kan skade synderligt, siden det er saa lidet i For-
hold til det Hele og Store. Man stoler her paa
Indulgentsen, paa »det TilladeKges* eller »Uskyl-
diges« rummelige Kategori og paa Samfundets Li-
beralitet ligeovenor alt dette. Laeseren erindrer ogsaa,
at alt dette beroede paa en juridisk Synsmaade,
men kunde ikke staa for en dybere Morab Dom-
stol. Atter altBaa denne holdningslase Svaeven hid
og did mellem Pantheisme og Polytheisme, mellem
Pietisme og Pelagianisme, mellem den Opfatning
af Indiyidet, at det er Noget, et romlig udstrakt
VflBsen, og Intetl — Hvorledes vil man slippe nd
af den evindelige Hvirvel, uden ved Anvendelse
af Differentiationen? Man vil maaske trsekke paa
Smilebandet ad et saadant splintemjrt Symbol, men
lad OS da faa noget Andet og Bedre, paavis et
eneste, som giver Indbildningskrafken nogetsomhelst
Holdepankt I

TVENDE EPISODER.

» . . . . Hutetu, hvor det regner og er koldt.
Igaar har det atter regnet og i hele Nat. Her hvor
de tunge Draaber slaa Tappenstreg paa Budeme, og
denne evindelige, trsBttende Siiren, Rislen og Dryp-
pen ned ad Tagstene og TrsBor og Ta^ender, og saa
oiBse pludBelige melankolske Sted og Kast af Y inden,

der give E.yk i hele Huset, som om den vilde vsBkke
08 op til Opmserksomhed, naar vi kjede af den uop-
herlige Pladsken sege at glemme den bort i en liden
Savn eller lun Passiar. Og Himmelen, giver den
intet Haab? Nei Graat i Qraat, den ene Skybunke
over den anden, intet Glimt af blaa Himmel eller
nogen Lettelse! — Men se der kommer et rigtig
traurigt ^gtepar, Banderfolk, som have vaeret med
Varer til Byen og nu skulle kjare hjem. De sidde
rundryggede, saa man knap kan se Ansigteme. Den
gamle Bomiildsparaply er ikke til synderlig Beskyt-
telse; thi den er for liden til dem oegge. Man for-
staar, at de sidde tause og bortgjemte hver i sine
egne dasige Tanker, og den gamle Hest gaar sin
savni^e og traurige Dilt, Klisk, Elask, Klisk, Klask.
De give Billedet af en opl^st Menighed, hvor paa
Grrund af manglende Liv al fsBlles Virksomned
nogetnaer er ophart. — Men hvem kommer der?
To barbente Smaagutter, fiUede og lappede, men
nok saa vel tilmode. De have hver sin Bjer-
kebusk i Haanden og hoppe nu kvikt over Gjasr-
det; formodeniUg skiJle de have Kreaturene hjem
til Melkning. Ungdommen holder da gjeme Modet
oppe, naar de Gramle falde i Staver. — Derover
hos Konsnlens flagger man. Der er Bryllup. Nu
komme de hjem fra Kirken. Den ene elegante Ekvi-
page ruUer langtsomt firem efter den anden foran
(radetrappen. GjaBsteme stige ud af Vognen, de
gamle Damer med stort Besveer omhyggeligt hjulpne
af Tjeneren, de unge raskt og let, dog meget generte
af Regnen; thi det ^'aelder at komme hurtigt ind,
uden at rive SlsBbene itu eller tilsmudse Silkeskoene.
Aa, det har ingen Fare. Vaerten har lagt Taepper
lige ned til Vogntrinet. Med Kikkert kan man ty-
deligt fie, hvor den elegante Verden myldrer derinae
i den store Havestue. Tjeneren serverer Forfrisk-
ninger, Vin til Herrerne, Liker til Dameme. Man

gnider sine Heender og muntrer hinanden op ved
en liden Speg efber den lans^e, vaade Kjaretor. Men
her er dog Ingen at betlage. Paraplyer, lune
Vogne, Tsepper og andre Beskyttelsesmidler til ud-
vortes Brag og Vin til indvortes. Den B.ige klarer
sig nok. YaBrre er det med Landmanden, som endnu
har sit H0 ude. Ak, hvilket sergeligt Syn! Den
ene Saate ved Siden af den anden ud over Mar-
kerne, og vflBrst er det for alt det, som ligger der
usaatet. Heet er saa vaadt, saa vaadt og har alt
begyndt at markne a£ Fugtighed, — og B;e^en ved-
varer. »Wo sind die Gotter?« sparger Heme under
en lignende Situation. >Sie sclmarken«, svarer ban
sig selv. Men Heine var en vantro Spotter. Ogsaa
dette evindelige Regn kan vel ogsaa have sin Nytte,
skjont vi ikke forstaa det. Skal det kanske preve
vor Taalmodigbed, ave os op i Resignation, saa vi
vende vore Tanker bort rra denne nsBrvsBrende
Verden, bvor man Intet forud kan beregnes? —
Men se, jeg faar et Indfald: I sligt Veir er man
ikke oplagt til noget Morsomt. Ondt skal Ondt
fordrive. Nu vil jeg saamen tage for mig Kvartals-
regnskabet til Giennemsyn. Det er en kjedelig
Forretning, men den maa saa engang ud&res, og den
kan passe til sligt Veir . . . .«

Det banker paa Daren. Ysersaagod. God Dag,
Hvad vil du, Gutten min? Nu, jeg kjender ham
igjen. Det er en af de to Smaagutter, som skulde have
!l^arene ind. »Hvorledes gik det, fik du dem vel
hjem?c »Ja<, sagde Gutten meget fornaiet og
smilende paa sit radkindede, brune FiaBS >i sligt
Veir ere de glade ved at komme i Hus«. Nu,
tsBnkte jeg, ogsaa dette kan vsere et Gode ved
Regnveir. »Men hvad vil du nu hos mig, Gutten
min? Nu, det er sandt, jeg lovte dig jo en ny
Skrivebog til Skolen. Se, her har du den, og saa

skal du faa 4 Skilling til for at kjabe Hvedebrad
til dig og din lille S0ster«. Gutten takker med
straalende Mine og er En, To, Tre ned ad Trappen.

Kvartalsreg^skaber ere aldrig behagelige. Men-
nesket vil jo g]eme gaa fremad og anse de forlabne
Dage sotn virkelig forbi. Slige Regnskaber tvinge
OS atter ind i den forkfbne Tid. Vi nodes til at
mindes saameget, som vi heist ville glemme, Daar-
skaber, som vi heist ville have ugjorte, Udgifter, som
vi nu synes vi knnde have spart os; thi om end
GlsBden er over, saa svider Pengetabet endda. Men
— det maa nu saa vsBre, siger Regnar Lodbrok.
Kunde man nu Isere at vaere forsigtigere og mere
paaholdende i neeste Kvartal! Udgunter til Lys og
ved, Vadskekone, Skraedder- og Skomagerregninger,
Middag, Kaffe, Brad m. m Nu, det er Altsammen
i sin Orden. Men aUe disse Beger! 14 Spd. i et
Kvartal for en stakkers Puldmaegtigl Det var in-
gen Sag, var det gode Beger, men alt dette Juks,
som man maa kjebe for at begunstige Literaturen
af pur Patriotisme? Vidste man forud, hvor lidet
det duede, saa burde man netop af Patriotisme ikke
kjebe det; thi at kaste Penge oort paa slette Boger
er jo til Skade for gode Skrifter. Men hvor kan
man vide Saadant? Recensenteme rose jo under-
tiden af pur Yelvillie Altin^, eller kanske af Jalousi
ingen Ting. Ak, du uretfaerdige Verden! . . . Se
saa, nu er da det Regnskab gjennemgaaet og op&rt
i Hovedbogen. Skal man engang blive Finants-
minister, maa man begynde med Kaiagtighed i det
Smaa.

Men, jeg mener naesten det klamer op ... .
Nei, det var et optisk Bedrag. Himmelen er lige
graa og tung. Menneskene snakke, rsesonere og
spaa, men Naturen er lige tans, fortrsedelig i sin
Taushed. Slige Skuflfelser er de vaerste. De opfylde
Sindet for et Oieblik med Glaede og Haab for siden

at fylde det med sterre Smerte og Bitterhed. Hror-
mangen bekymret Moder indbilder sig ikke at se
Tegn til Forbedring i det deende Bams Trsek.
Hun sluger med Begjeerlighed ethvert lidet Glimt
af B^dme paa Kindeme, ethvert lidet Lys i de
bristende 0ie og fatter et Haab, som dog snart
skuffer. Dog, man bar ikke vaere for sentimental.
Der kan jo komme vaerre Ting paa, saa vi maa
haerde os mod smaa TJbehageligheder. Det Vserste
er Fodturen, som nu gaar i Vasken. Vi Departe-
mentsfolk treenge til at komme lidt ud i Naturen.
Men i sligt evindeligt Veir, saa . . .

Jeg undres paa, bvorledes de stelle sig i Tyr-
kiet. Holder det paa saaledes der som her Irjemme,
saa bliver vel alt Krudtet deres vaadt, og aa maa
de vel slutte Krigen. Krig? Hvad skal nu den
veere god for? — Men det er godt, at jeg afbrydes
i mine Philosopheringer, for nu kommer En opad
Trapperrie. Jeg barer paa Fodtrinet, at det er
Lieutnant Merk og ban vil nok fere mine Tanker
ud i det Praktiske. Han bar endosseret for sin
Broder, der bar gaaet faUit, og det er en fortrsBdelig,
indviklet Historie, saa jeg fear vel bistaa bam med
min Smule Jus.

Men sandt for Dyden tror jeg ikke, at det
virkelig klamer. Jo, ganske rigtigt, der er blaa
Himmel i Vest. Viktorial Nu kan da kanske
Fodtouren blive af, og bvor prasgtige ville ikke Fos-
sene i Tbelemarken blive erter et saadant BegnU

iHeitflBrede Hr. Amtmandl Som Ordferer
for den valgte Deputation af Deres Amt tillader jeg
mig paa Samtliges Vegne at frembsere Dem vores
Alles dybt farlte Tak for deres lange ufortredne og

dygtige Arbeide til Amtets Vel. Skjant vi med
Smerte have erfaret, at De definitivt har indleveret
Deres Afskedsandragende trods de mange Yink, De
har faaet fra ^emt og nsert Hold om, at man nadig
kan undvsere Ijeres HjsBlp, kunne vi dog ikie for-
tsenke Dem i, at De nu i Deres fremry&ede Alder
treekker Dem tilbage i Stilhed; og det maa vistnok
for Dem selv vaere tilfredsstillende at se tilbage paa
de mange Resultater af Arbeider, som dels paa Deres
eget Imtiativ dels under Deres dygtige Ledelse og
Bistand ere foretagne i Deres Embei&tid. Det er
fornemlig Veiene, som i Deres Embedstid ere blevne
betydeligt forbedrede og adskillig nye anlagte, for-
uden at man skylder Deres kraftige Bistand i Stor-
thinget, at vi have faaet Jembane giennem Di-
^(triktet. Jeg vil ogsaa minde om, hvad De har gjort
til en Ordning af Fattigforholdene her i Amtet.
PostvsBsenet er ogsaa bleven betydeligt forbedret,
og uden Deres kraftige HjaBlp var der vist neppe
bleven anlagt den ypperlige Biavn med Molo og
Pyrtaam ude ved Kysten, et Anlaeg, som vil bsere
Deres Navn til fjerne Slsegter. Som Ord&rer i
Amtsformandskabet har De vseret en sand faderlig
Ven for os Alle og De har forstaaet paa den ven-
ligste og ligefremmeste Maade at omgaaes Alle, Store
og Smaa i Distriktet, ligesom Deres smukke, yndige
Hus her paa Predsborg har vseret en aegte »Fredens
BoigS hvor enhver Besagende hax vseret gjsestfrit
modtaget, ja hvor endog den, der kun kom i For-
retninger er bleven benandlet som en kjser Gjsest.
Hr. Amtmandl Deres lange og dygtige Livsgiemin^
kan ikke tilstrsekkeligt belannes. ^aar vi derfor i
Dag tiUade os at overrsekke Dem en liden Grave
bestaaende af tvende Laenestole til Dem og serede
Prue, ville vi bede Dem at opfatte denne Ubetyde-
lighed knn som et Udtryk for den Taknemmelighed,
hvormed vi nu og altid ville mindes Dem. Hr.

Amtmand og Fru Amtmaninde I G-ud vaere med
eder Begge, og Velsi^else folge Eder i Eders Al-
derdom, som den hidnl altid har falgt Eder«.

»^rede Herrer og kjsBre Venner! Det er i
Sandhed med ikke liden Overraskelse og GrlsBde, at
jeg ser denne Deputation fra mit kjaBre Amt hos
mig idag, og de venlige Ord, som Hr. Ordfiereren
har sagt mig, gaar mig dybt til Hjerte. Har det
vsBret Dem, mine Herrer, en Smerte at skille fira
mig, saa maa jeg bekjende, at min Smerte ikke er
ringere ved at maatte sige Parvel til en Gjeming,
som har vaeret mig saa kjeer, og til en Vennekreds,
som jeg med Tideme har Isert mere og mere at skatte.
Hvad jeg har udrettet for dette Amt er vistnok
ringe i Sammenligning med, hvad der burde vroret
gjort og hvad jeg hjerteKg anskede at faa giort.
Men jeg har mange Grange maattet beklage min ufor-
muenhed isaer i de senere Aar, da min Helbred har
vseret noget svaekket. Har jeg udrettet Noget for
Amtet i tidligere kraftige Dage, da kan jeg visselig
ikke tillsegge mig selv nogen ^re deitor. Naest
Guds Bistend vil jeg naBvne disse kjaere Venner,
som jeg her har for mig, da jeg, som jeg ser, i den
8Brede Deputation gjeiidBnder OrdfOTeme og Vice-
ordforeme fra de forskjellige Kommuner; thi jeg
maa bevidne, at jeg i Alt, hvad jeg har troet at
vsere til Gavn for Distriktet, har fundet den bedste
Overensstemmelse i Meninger med Formandskabeme.
Paa min Hustru off egne Vegne takker jeg for den
overordentiig smukke og kostbare Gave, som skal
blive en sand Pryd for mit kjsere Predsborg. Mod-
tager, kjsere, serede Venner, mine hjertehgste 0n-
sker for Eder Alle og for dette Amt, hvori jeg har
virket i saa mange Aar og hvor jeg har tm)ragt
mit Livs bedste og skjenneste Dage.«

Den fla^ste af disse Episoder er en Bagatel,
greben ud af Livet, og giver et lidet Begreb om,
hvorledes vore Pcftestillinger indtage en Midte mel-
lem vore Tilbeieligheder, Lidenskaoer, paa den ene
Side og Ideen eUer det Absolute paa den anden
Side. Der passerer intet i Verden uden at det
gjer et eller andet Indtryk, vsekker en Porestilling,
som igjen vaskker visse Tilbeieligheder eller modi-
ficerer vort Befindende, saasom glsDder eller aergrer
OS, voider Haab, Skuffelse, Kjedsomhed, virker Ljrst
til Handling, til Eftertanke e. L. Jo mere vi give
en eller anden Lidenskab Luft, des mere holdes vi
fangen af en enkelt Porestilling og i et omtrent
ensartet Befindende. Et langvarigt Regnveir kan
saaledes fremkalde mange Slags Tanker og Fore-
stillinger, der alt farves af Regnens monotone Dy-
sterhed. Her ligger altsaa en Lidenskab na&r, saa-
som GrrsBttenhed, Kjedsomhed, Tvaerhed, hvilke jo
ere slette og egoistiske. Moralitet d. v. s. KjaBrlig-
hed og Velvillie, et lyst, godt Sind, Villigbed til at
forglemme sig selv og hjeslpe Andre, opnaaes kun
derved, at Porestillingeme trods Regnveiret tabe bin
slevende Monotoni. For at alt dette kan ske, maa
de gjennemlyses af Ideen. Dette kan ske paa tu-
sinde Maader, ved eget kraftige Arbeide paa at
bekJGBmpe Lidenskaben, ved^ gavnlige Afbrydelser,
ved at se den Gjenstand, som voider det Haard-
nakkede i Porestillingen, i Ideens Lys, som f. Ex.
hint Regnveir, der kan betragtes fra alskens Sider,
eflersom det er til Gavn eller til Skade for den Ene
eller for den Anden, eller man kan sparge, hvilken
naturhistorisk Betydning den har mea meget Mere>
som ikke kan opregnes. Man forsoner sig da denned,
og derved, at det opfattes i Porbindelse med det
Totale, taber det sin trykkende Specialitet. Paa den
anden Side giver den ved Porestillingen vakte Li-
denskab, hint greetne Lune, naar det kun tillades

et Oiebliks Raadighed, en vis Parve og Stemning,
der kan forbindes med eller aflases af beslsegtede
maaske modsatte Parver og Stemninger, saasom Hu-
moret, Spagen.

Den anden Episode giver os et Exempel paa,
hvorledes det vil gaa jEresMelsen. Amtmandens
j^resfalelse maa naturligvis sterkt veekkes ved bin
smigrende Tale. Men denne Falelse maa ikke blive
en liidenskab. Yi forudssette nu, at Amtmandens
Tale ikke er en blot Phrase eller et Hykleri, men
serligt ment. Det, at ban viser al ^re fira sig og
siger, at ban ingen bar, at ban ikke bar foment
de smukke Leeinestole, er en Pormindskelse af -^ren
til benved Nulpunktet. Men et forsvindende Glimt
af -^re antyder ban dog, at ban vil bebolde bl. a.
deri, at ban dog modtager Stolene. Han maa ikke
i nogensombelst Tidslsengde tsenke paa sig som
den jiErede og Iseg^e Saadant for Dagen. Han
kunde jo ikke sige, ikke engang antyde, at al denne
jEresbevisning var vel fortient, at ban bavde gjort
Amtet store Tjeneste, at DHrr., som saaledes rose
og komplimentere bam, bave fuld Grand til al denne
Lovtale, e. L. Han maa jo protestere mod Alt,
bvad Deputationens Ordferer siger. Ideen, det
Guddommelige, er i skjnlt Bevsegelse og skal nu
realiseres ved Lidenskabens IndsKrsenknmg til et
Minimum. Dette er Differentiationen. — At nu
denne Differentiation ikke er ensbetydende med en
fuldstsendig Reduktion til Nul, bvad der kunde an-
tages, yiser sig klart deri, at en Intrepratioii jo er
mulis; og lige ved Haanden. Netop det, at Amt-
manden fraleegger sig al jEre, er en Pryd for ham.
Hans store Beskedenhed maa jo hsBve ham bait.
Men denne Integration kan jo egentliff ikke komme
ham til Gx)de anderledes end som overnovedet Guds-
billedet tilberer Mennesket. At Mren er integreret,
viser sig noksom i den hole Pestlighed paa Freds-

borg, i Middagsselskabet med Sang o^ Taler, i Te-
legramet, hvori Amtmanden komnmniceres, at ban
er blevett Ridder o. s. v. Men under alt dette maa
det vise sig, at jEresforestillingen ligesom tilhylles
eller forsvinder blandt en MsBngde andre Forestil-
linger, saasom Venskabet, Kjaenigheden, den glade
Stemning, Rerelsen, Bams og Bamebems Deltagelse
i Jubelen. Selv naar Fyrvaerkeriet og Champagnen
kommer, maa den sanune Differentiation foregaa.
Amtmanden maa jo fra Begyndelsen til Enden
laBgge for Dagen, at ban — personligt individuelt —
ingen ^re bar. jEren tilharer Ideen, det Absolute,
Guddommen, Fsedrelandet, Bvgden, Distriktet, Ord-
fareren og Viceordfareren, det gabende Publikum,
som stimer udenfor for at se paa Stadsen, Alle —
kun ikke Amtmanden selv, der hele Tiden maa
bukke dybt og sige, at ban — personligt, idividuelt
— Intet af alt dette bar fortjent. Og i Virkelig-
heden bar ban fuldkommen Ret ; tbi al menneskelig
^re kan i det Haieste kun blive et Gjennemgangs-
punkt for den guddommelige ^re. At Amtmandens
terson under al denne Hyldest ikke kan und^aa et
vist komisk Anstrag, er ganske i sin Orden; tbi der-
ved bindres en Apotbeose.

LIV OG LYS.

Jeg tror nu tilstraekkeligt at have vist, hvor-
ledes man ved dette Symbol vinder en ny Grund-
anskuelse for Moralens Vedkommende.

Personens Moralitet bestaar deri, at ban ved
Indskrsenkning af alle medfadte Tilbaieligheder selv

bliver en forsvindende Sterrelse, et Gjennemgangs-
punkt for Ideen. Derved blive da alle hans JPore-
stillinger selv flydende, Momenter i den samine Id6
og saaledes ogsaa bans Forestillinff om sig selv,
bans jEre. Paa den rette Selvfoielse beror vel
tilsidst al Moralitet. Denne opnaaes &rst derved,
at Personen ser sig selv som et forsvindende Mo-
ment, et Gjennemgangspunkt for Ideen.

I al sand Moralitet maa der vsere Liv og Lys.
Uden Liv, levende personlig Tilbjedeligbed, nden
personlig Religiasitet ingen sand Moralitet; tbi Mo-
ralen maa jo vaere en Hjertets Sag. Uden Lys og
Klarbed kan ikke dette Liv blive almindelig for-
staaet og meddelt til Alle. Livet kommer fra Til-
beieligbeden, Lidenskaben. Lyset fra Begrebet,
Ideen. Begge mades i Forestillingen, hvor man bar
et Barometer for Ligeveegten mellem dem. Hvor
det individuelle Liv er ensidi^ fremboldt, ge-
stalter Moralen sig som sneverbjertet, bundet til
viflse Saeregenbeder og indsnevret af Fordomme.
Man ser dette f. Ex. i pietistiske Konventikler.
Her er Livet sterkt, inderligt, varmt, men fordoms-
fuldt, og Forestillingerne derfor stive og ubevffigelige.
Man bar bestemte, ufravigelige Regler og Former
for Livet og Troen eller rettere visse snevre Q-rsend-
ser, inden bvilke det eller den kan beveege sig.
Alle Slags Konventikler eller smaa separerede
Samfxmd ere sterkt farvede af en eller anden Li-
denskab, der ligger paa Bunden og ikke er bleven
indskrsenket. Man tsenke saaledes paa Hermbut-
tere, Pietister, StsBrkttroende, Kveekere, Metbodister,
Nyevanffelieter, — Ganske modsat i den store, brede
S&tskirKe. Her er Livet maaske svagere, ialfald i
B.egelen for de Enkeltes Vedkommende, men Lvset
dog sterre. Kirketugten er vistnok slappere, iordi
Livet er mindre energisk og derfor ikke istand til
med Kraft at udstede alle Konstanter. Den store

faelles Moral er dog klarere og renere som Id^ be-
tragtet end i nogetsomhelst mindre Samfiind, selv
om den ikke i Praxis er saa naie efterfalgt.

Det lader til, at Verdenshistorien selv meddeler
Moralen det nedvendige Liv og Lys, eftersom det
tiltrsenges, og at man derfor benaver Krig og Fred.
Krigen til&rer en Msengde Liv. Ved den Lidenska-
belighed, som den paa alskens Maade vaekker, saa-
som FffidrelandskjaBrlighed, HaBrngjerrighed, Tapper-
bed, Nationalstolthed, jErgjerrighed, braendende Iver
af alskens Art, voldes Uro, Forstyrrelse i alle For-
holde, hvorved Selvopholdelsesdriften aegges. Alt
dette Liv formindskes i Fredstider, da Lyset gjer
sig mere gjaeldende, da Kunster og Viaenskaber
florere. Historieskrivere og Philosopher opstaar,
som forklare Krigen, navnlig den sidste Krig, frem-
stille dens ld6 og Betydning.

Men siden nu Formerne og Forestillingeme for-
flygtiges eller aflase hinanden i Ideen, siden der
alteaa er en Frihed og heiere BevsBgelighed, Konti-
nuitet i den sande Moral, gives der da intet Faelles,
som kan danne en bestemt Formel?

Jo, visselig.

Det Farste er det, at den naturlige Lidenskab
altid indskraenskes til sit Minimum af Tid og Kraft.
Alle disse Naturdrifter maa undgaa en Gjenfaidelse.

Demaest, at der foregaar en Differentiation
og Integration, at der intraeder noget Positivt,
som aflaser hint Negative. Dette er, at G-udsbilledet
restitueres i Mennesket, at altsaa Ideen sker Fyl-
dest, at den Enkelte opfatter sin Stilling i Sam-
fimdet og der opfylder sm Plifft. Men denne Plifft-
opfyldelse straek&er sig da til det hele Menneske Ira
Inderst til Yderst. Adiaphora gives ikke. Dette
felger af Differentiationens hele Begreb.

Vi ere nu lykkeligvis befiriede fra hint tidligere
Juridiske, som belemrede og med alskens ^Tillade-

ligheder« og Indulgentser, med »jordi8ke« og »liim-
melske» E^aldspligter og lignende overfladisk
Tale. Mennesket optager ingen Plads ligeoverfor
Gud, har intet neutmt Pelt, hvor det er sin egen
Herre. Men det bliver derfor ikke paa pantheistisk
Vis et ftddstaendigt Nnl. Det bliver, hvad det efter
sin Natur er, et Atom, et gjennemtraBngeligt Punkt,
der i DifFerentiationen naar sin Bestemmelse.

Ideen giver os Enheden i en Mangfoldighed,
og der kan da i dens Udfoldelse bevares en Enhed
tro4s de tusinde vexlende Former, hvori den kan
komme tilbage. Vi have dvaelet ved dette fer. Vi
sktdle af den se, hvorledes Lyset spiller i alle Farver
og med forskjellig Styrke og hvorledes Saedelig-
heden vedkommer Livets mest forskjellige Skikkelser.
Dette har nemlig sin Grrund deri, at enhver naturlig
Tilbaielighed i sin Substants, om end ikke i sin
Form, er guddommelig. Ved Diflferentiationen sker
en Forvandling i denne Form. Det 3>Jordiske<
eller »MenneskeHge« er belt optaget i det Gnddom-
melige. Det Guddommelige er Enheden, det Men-
neskelige er Mangfoldigheden. Hvert Sekiind giver
en liden Forandring i Tinffene i Verden og giver en
ny Pligt. Fra et abstrakt Standpunkt, hvor man
kttn bruger dette generelle Udtryk Dyd, hvor der
altsaa kun forekommer Udtryk som Kjaerlighed,
Taalmodighed, Kydskhed, Naisomhed o. L. faar
man endnu ikke 0ie paa dette Konkrete og Enkelte.
Man forstaar nok, hvorledes disse Dyder kunne vaere
guddommelige, og Digtere, Kunstnere have gjeme
Sremstillet dem som overjordiske Vaesener, isser som
Kvinder, for dermed at betegne en vis i sig selv
afrundet Tilvaerelse. Men i disse samme Be^eber
ligger der endnu ingensomhelst Henvisning til det
Enkelte i Livet. Dyd angiver endnu ikke med
Bestemthed, hvad der erPligt. Her maa Enheden
aabenbare sig i Mangfoldigheden, og nu komme de

ssBclelige Former o^ Institutioner til sin Ket, saasom
Kirke, Stat, Familie, jEgteskab, Skole, Forhold til
Naboer, Slasgt og Venner, Kunst, Videnskab, Livs-
stilling 0. 8. V.

Jeg er f. Ex. Toldbetjent. Opfatter jeg Tolden
som nrttig for Samfundet, da kan jeg ogsaa gjare
min Qjeming med Kjeerliglied. Ideens Lys maa
saaledes falde over denne Specialitet. Tror jeg, at
Tolden er en skadelig Ting, bar jeg sege mig en an-
den LivsstiUing. Anser jeg den for noget blot
»Jordisk«, for et Adiaphoron, der hverken er til
Gavn eller Skade, saa Kan ]ee vel til Ned ud&re
min Forretnin^, men aandsfi^vlerende og tungt; thi
hvem giver sig gjerne af med unyttige Ting? —
Dette er Integrationen. Men for at denne kan ske,
maa forskjelli^e Lidenskaber betvinges. Jeg maa
staa tidligt op om Mor^enen, naar jeg skal paa
Vagt, altsaa overvinde mm Magelighed, vaere naiag-
tig i alle Eftersyn, ikke lade mig bestikke af S0-
folkene, saa jeg ser igjennem med Smuglerier, altsaa
beseire min naturlige Godslighed eller Be^aerlighed.
Dette er en Differentiation. Disse Lidenstaber ud-
ryddes egentlig ikke, men opleses og komme igjen i
nye, haiere Former. Begjeerligheden, Godsligheden,
Magelifflied gjenfindes sammensmeltede og forkleirede,
BegjsBrligheden i Iver for Erhverv, Godsligheden i
en lorbindende Kjserliglied, Mageligheden i Sindets
Fred og Ligevaegt under Gjernmgen.

Forskjellen mellem det »Jordiske«, Menneske*
lige« og det »Himmelske« eller »Guddommelige«
bar altsaa ikke absolut Gyldighed; en relativ kan
den nok have. Om Sandagen under Gudstjenesten
viser Ideen sig fortrinsvis som samlet Magt eller
som Bnbed, om Hverdagene under al vor Dont
fortrinstis spredt og som noget Mangfoldigt. Men
Ideen er dog tilstede overalt.

Naar det naturlige Liv, den medfadte Tilbaie-
lighed saaledes forkortes, at dens lidenskabelige eller
egoistiske Charakter s^anske forsvinder, da er denned
Kun noget Negativt skeet. Det Positive er det nye,
samlende Liv. Der er ikke Menneskets Frembrm-
gelse, men Ghids Gjemin^ i os ved Gjenfadelsen, og
vi henvises da til Keligionen. Forholdet mellem
Moral og Religion ligger nu klart for os. Vi have
bestemt det saaledes, at Religionen nsennest er Livei
BevsBggrunden til vore Handlinger, Moralen er Ly-
set, Bettesnoten for vore Handlinger. Dette giver
nok en PorestiUing, men da Liv og Lvs i Ideen
ere saa inderlifi;t forenede, bliver man med en saadan
Bestemmelse ikke faldkommen klar. Vi ville derfor
paa det Grrundlag, vi nu have vundet, forsege at
give en omhyggeligere Bestemmelse.^

Vi have omhandlet en subjektiv Proces, idet
vore Lidenskaber indskrsBnkes til et Minimum, hvdr^
ved vore ForestiUinger tabe sin tyranniske Bestemt-
hed og saaledes kunne integreres af Ideen. For at
denne indre Proces kan foregaa maa den staa i Forbin-
delse med en ydre Proces, med en verdenshistorisk
Differentiation og Integration, hvor noget Til-
svarende foregaar i det Store, som i hvert Menneske i
detSmaa. Vihavenrovnt verdenshistoriskeSvingnin-
ger mellem Ejrig og Fred, hvor en lignende Proces fore-
gaar fra Lidenskab til Id^. Men disse Svingninger fore-
gaa uophOTligt og give kun Forestillin^en om en slet
Uendelighed. Der maa vsere et Middelpunkt, som
samler Alt i si^ og hvor denne Proces koncentrerer
sig. Dette Midddpunkt er Forsoningsverket,
Ohristi Dad og Opstandelse. I bans Person
foregaar en Behersk^se af alle naturlige Tilbeielig-
heder, i det han bsBrer al Verdens Sjmd, hvorved
'disse indskrasukes til et Minimum, og idet han dar,
hvorved bans naturlige TilvsBrelse som den Enkelte
oplases, og en Integration i bans Opstandelse, hvor-

ved denne hans naturKge Tilvaerelse, der er oplast i
Daden, og den begrsendste sandseKge Form forvandles
til en almen og frugtbar Tilvserelsesform. Hele
denne Akt, som objektivt og historisk er skeet, er
Grrundlaget for al subjektiv Efterdannelse deraf i
Menneskehjertet. Spergsmaalet er kun, hvorfor en
saadan subjektiv Afspeiling af ForsoningsvaBrket i
Christo er nadvendig. Er ikke alt faerdigt denned,
at Christus i Daden har betalt for vore Synder?
Man kan billigt opkaste dette Spergsmaal, da The-
ologemes Sprog olte er saadant, at man naesten kan
tage dem paa Ordet i den Ketning. Man faar sjeme
vide, at vi Mennesker kun skuUe »tro«, at Alt er
gjort med Christi Dad. »Da kommer det Ethiske
af sig selv«. Men skulle vi tro dette, da maa der
vel ogsaa konsekvent trees, at Troen heller ikke
behaves, at altsaa alt det Subjektive og Ethiske er
et overfladigt TillaBg. Vi viUe ikke indlade os ])aa
Vidlaftigheder om dette indviklede og vanskelige
Punkt, men kun henvise til hint Skrift af Forfat-
teren: Forsoning og Retfasrdiggjarelse, hvor
Sagen er naiere draffcet. Vi skulle her kun sage at
finde den Fjeeder, man maa trykke paa, for at
Laasen skal springe op, og Sagens indre Vsssen
aabenbare sig.

Ligger Spiren til det Ethiske ikke i det Reli-
giase selv, bliver det ikke i Udviklingen af Aaben-
baringens Vsesen og Indhold fra fOTst af klart, at
det Objektive og Historiske i Forsoningen ikke.er nok,
men kraBver noget Subjektivt, da nytter det slet
ikke, at man udenfra ved en Vilkaarlighed tilskjader
dette samme Ethiske. Dette gjar man forresten
meget ofte. Man lader f. Ex. Erkjendtlighedsfalelsen
vfiBre Bindeledet mellem Aabenbaringen og Moralen.
Men dette Bindeled er, som Go det har vist i Bi-
belske Studierll, 150, ganske utilstrsekkeligt.
Man kunde paa Erkjendtlighedsfelelsen ligesaa let

Horn: Mennesket og Moralen. ^

bygge den Theori, at man nu sknlde lade sig neiis,
tage tQ takke med, hvad man havde i Ohristi Forlas-
ningsYserk, og ikke rare en Finger, eUer idet Seimte
kun indtage et aesthetisk — beundrende Standpunkt til
den hele Prelsergjeming. Jeg indrammer ftddt vel
Vanskeligheden, ja jeg tilstaar, at den endog er ganske
mnnlig at lase paa det anthropologiske Gmndlag,
hvorpaa man saaledes &a Arilds Tid bar bygget den
bele Troslsere. Dette Gxundlag er, som paavist af-
baengigt af den elementsere Matbematbiks Anskuel-
sesformer. »Gud bar gjort Alt«. Dette >Alt«
giver en Porestilling cm et rumopfyldende Stof, der
lortrsen^er alt Andet, som man vil forsege at an-
bringe i et eller andet Hjeme. Yi skuUe nu >bare
tro det«. Men bar Grud virkeKg gjort Alt for os i
Cbristo, saa er det allerede en UtiUadeligbed og
noget Forslyrrende, at vi nu skulle »tro dettec^ Er
det en Nedrendighed ogsaa »at troc, saa er det jo
ikke sandt, at »(xad bar gjort Alt«. Den bele Tale
er allerede paa dette Indledningstrin meningslas og
selvmodsigende, og det er kun red et Kneb, at man
faar bele Subjektiviteten anbragt. At Grud bar
jort Alt, er et tvetydigt Udtryk, os det bar kun sin
~de Sandbed inden en vis ForudssBtning, nemlig
den, at i Cbristi Person en Enbed mellem Grud og
Mennesker finder Sted. Men denne Endbed finder
igjen kun Sted i Forbold til Menneskets Natur,
ikke i Forbold til dets Fribed eUer prsesente
Villi e. Hvad den prsesente Villie angaar, erMen-
nesket ganske frit og selvstsBudigt, et individuelt
Yaesen. I Forl^sningen i Cbristo er kun denne
Menneskets Natur integreret, bvorfor ogsaa bans
Opstandelse viser sin Kraft i Aandsudgydelser og
]Naadegaver, i Meddelelsen af mystiske KraBfter ved
Sakramenteme. Men al denne Aands- og Krafb-
meddelelse strekker sig kun til Menneskets Natur,
dets Evuer o. s. v. ikke til dets Villie, uden forsaa-

gjo

Tidt om den derved stimiileres til Omvendelse og
HelliggJOTelse. Men dette forstaaes ikke, eller rettere
anskues ikke 'Mart uden ved Anvendelse af den
lieiere Mathematik. — Hvorledes er nemlig vor Natur?
Den er umiddelbart yariabel. Gud kan forandre
den; thi den herer ligefrem under nans opholdende
Ykksomlied. Voir preesente Villie er derimod en
Konstant. Vi ere f . Ex. onde, saalaen^e vi vlUe
vsBre det. Ingen Vane, ingen Livsforandnng, ingen
Oplysning eller Aandsmedddelse kan umiddelbart
forandre og omforme vor Villie fra ond til god.
Den, som idag er en forhserdet Synder, bliver ikke
bedre om hundrede Aar blot, fordi dette Tidsrum
ligger imellem og ban i den lange Tid er bleven
bedre oplyst, traet af Synden e. L. — Villien for-
andres tun ved dens egen Selvbestemmelse og iMTer
saaledes ikke umiddelbart med under Forsoningens og
Porlesningens Omraade. Den er i Forhold til Om-
verdenen en Konstant.

Prelsen i Christo bevsBger sig i Retningen fra
Umulighed gjennera Mulighed til Virkelighed. Havde
Christus ikke lidtDaden, da havde Frelsen veeret umu-
lig; thi da havde Menneskene ikke kunnet komme
ud af Synden og Elendigheden. Ved Forsoningen
er den bleven mulig, idet nye Betingelser og
Kraefter, hvorved Menneskene kunne frigjeres fra
Syndens Herredamme, nu kunne tilfares dots Natur.
Kun derved, at alle disse Krsefter optages i Men-
neskets Villie, bliver Forlesningen til raid Virke-
lighed. Virkeligheden er nemlig den fulde Hellig-
hed og Sindsrenhed og denne Helligheds Sammen-
smeltning med Lyksahgheden.

KONSTANTERNE.

Under enliver Differentiation blive Konstanteme
til Nul. Differentiationen er saaledes en Renselses-
og Udfeiningsproces, en Verdensdom. AUe alette,
onde ViUier, som ikke ville gaa med i Ideens Be-
vfiBgelse, skuUe tilsidst kastes ndenfor, hvor der er
Graad og Taenders Gnidsel. Denne Sag er saa
naturlig og dette Symbol saa selvindlysende, at man
blot ved at antyde det giver det tilsbrsekkelige Stad
til den hele Tankegang, som begrunder den evige
Fortabelse. Egoismen er sin egen Straf, Selvstraf
(Se mine tidligere Skrifter). Den fastliolder det,
som synes at vsere Noget, men i Grunden Intet er.
En evig Fomemmelse af denne Fortabelse og Tom-
bed er XJsaligheden. — Hin tidligere Aarsag til at
beklage og have Medynk med de Fortabte bortfal-
der, naar deres Tilstand ikke betragtes fra den
nklare Felsomheds, men &a Ideens Synspunkt. Efter
Ideen maa de nemlig fortabes. Det er Ketfeerdighed,
og dermed bortfalder al Medfelelse.

Men der gives Konstanter, som faa en mildere
Dom, fordi de ikke repreesentere det Vaesentlige eller
Totale i Menneskets Villie, og om disse skulle vi
udtale 08 noget n^rmere.

Vi have nu &rst det Komiske. Latteren er
en lignende Udfeiningsproces i det Smaa, en Sindets
Renselse derved, at det raskt ryster af sig endel
Konstanter, som hsemmer Ideens Bevcegelse. Der
gives Foreteelser eUer Virksomheder af Personer,
som give sig en Mine af at ville efterfelge Ideen i
dens Bevsegelse, ja g]0re det bedre end andre, og
som derfor optrsede med stor Travelhed; men som
intet tilsvarende Indhold have, fordi de kim ere
tomme Efterligninger og derfor dade Former. Der

er f. Ex. Udebrand og en Person farer sveddryp-
pende om og kommanderer snart hist, snart her uaen
at blive adlydt; thi han er ganske uvedkommende
og har ingen Porstand paa Sagen. Hvis nu denne
Person tror selv, at han er uundvserlig, saa er han
komisk. Thi hans hole Optraeden er kun en torn
EfterUgning. Saadant beror forresten mindre paa ond
Villie, end paa en let forstaaelig SelvskniBFelse. Al dad
Efterligning er en Tautologi og al Tautologi er en dei
Konstant, som Ideen selv feier bort. Dette sker i Lat-
teren. Ved Lattereii danner man sig en lignende torn
Eonn 1 sit Indre. Denne tomme Form er et Intet, og
Forneielsen, Befeielsen er da, at denne Form brister
og et Intet opstaar. At Formen brister, er Latter-
ens Skrald. For at kunne foretage en saadan Dif-
ferentiation maa Ideen vaere i energisk Virksomhed.
Latteren forfrisker og renser, og det Komiske er af
stor flBSthetisk Virkning; thi det befrier Ideen, saa
den kommer renere og med skarpere Omrids tilsyne.
Spag, Humor er en nadvendig Ingredients i det aa^-
lige Liv under Ideens Realisation, dersom ikke Li-
vet skal hensygne. Man har altid enMsengde smaa
Konstanter at ryste af Sindet.

Fremdeles kunne vi merke Kj 0ns drift en,
som i sig gjemmer et konstant Element af en eien-
dommelig JoeskafiFenhed. Forplantelsesdriften hos
Mennesket er i sin udviklede Form et tydeligt Vid-
nesbyrd om Daden og om Syndefaldet. Dette kan
man forstaa af den bibelske Beretning om Synde-
faldet, at Menneskene »kjendte, at de vare nagne«
(Moseb. 3,7). Denne SkamfeFlelse, som reber Til-
stedevsBrelsen af enBegjaering, hvilken Ingen kan vsere
sig aabent bekjendt, vidner igjen om Daden, hvilket
er klart deraf, at Driften kun kommer til Udvikling
paa Q-rundlag af den ubevidste Fornemmelse af
Individets ForgjaBugelighed. Driften krsBver nemlig
SlfiBgtens Forplantelse, hvilken ikke havde vaaret

7ft

£0lt doin nadYendifis d^rsom Indiyidet helt igjenneixft
ha^de besiddet U&delighed. At Mennesket, skjant
shabt i Gnds Billede, bar denne Traog til at for-
plante Sleegten, er et YidDesbyrd om midsbilledets
Tab eller Forstvrrelse og derfor en Skam. Kjass-
driften kan derfor aldrig til&edsstilles uden en Fa*
lelse af eller ForestiUing om Skam og Fomedrdse^
af Uienbed og Syndiglied. Paa den anden Side<
kreBver den at tilif edsstiUes og den er, skjent nren^
dog forenet med et andet berettiget Element, nemlig-
Kj^rligheden, som treenger en Gjenstand og. en.
Forbindelse, der kan grunde et Familieliv. Her
opstaar da et indviklet Forbold. Den urene Drift
minder om Daden og giver derfor Forestillingen om
en Konstant, der maa fjemes og bortstades, meden&
det andet Element, Kjserligbeden, holder Tilbaielig-
heden oppe i Ideens Lys. Disse Elementer ere
vistnok inderligt forenede, men de have do^ en
forskjellig Natur, hvilket medfarer en forskjellig-
Skjsebne ved Differentiationen, saa at den urene
Dnfts Tilfiredstillelse treoder tilbage i den yderste
Dunkelbed og indskrsBnkes til et Minimum, medens
Kjserligbed som det lysere og renere Element yed
den saaume Differentiation kan overgaa i haiere
Former. Da de ere uadskilleligt forenede kan den
urene Drift ikke ganske bliye J^Tul, men maa kun
saa^dt muligt indfikrsenkes.

Hyovledes vil man ethisk forklare Monogamietft
Eneberettigelse? En saadieui Forklaring bar man til
Dato neppe seet. ^ Man begrunder den ved at ben-
vise til visse Skriftssprc^. Dette er nu en simpel
Sag, men lidet tilfreasstiQende. Man maa jo atter
sparge, bvorfor Gud bar villet, at Monogamiet skal
v»re det ene Eette? HeUer ikke kan det vaore til*-
strsBkkeligt at henvise til Polygamiets slemme
Falger. Dette kan nemlig ligeledes nok godigjare^
at Jrolygamiet er en Feil, men ikk^ bvorfor*

Svaret maa vel vaM«, at Polygamiet giver Fore^
stillingen om, at i^rt, urene Eonstant ikke er blevea
fiemet^ at altsaa.anDi&rentiation ikke er foregaaet.
Iroly^miet er ddxfor mat og id^lest. Det viser sig,
at- Lidenskabeu er raod^nde og ikke bragt til et
Minimum.

Man forstaai^ h^orfor det bar sig anderledes
med Kjensdriften. end ft Six# med Hungeren. I
Hnngeren er der ingen xnen Konstant. Mennesket
£^iser, ikke fordi det allerede bar Daden i si^^ men
for at opbolde Liv^t; Det kunde allerede spiae &C
Syndefaidet, og Himgeren, giver derfor slet ikke:
nogen bestemt Forestalling om det Urene elle Dade-
lige. Det kunde jb tesnkes, at den, der spiser, skal
leve bestandigt. Men Kjensdriften bserer Vidnes-
byrd om, at Synd og Ded ere virksomme Fotentser
hos Mennesket. Saaledes er der en uren Konstant
i Ejensdriften, som ikke findes i Hxmgeren. Bun-
geren er belt igjennem en Yariabel, som benyttes i
Xdeeji.

Negativt bave Konstanteme ikke ringe Betyd-
ning ved at segge Ideen til Selvforsvar og vaskke
dens lieiere Energi og Lidenskab. Vi talte om,
hvorledes dette sker i Krigstider. Da ere mange
onde Villier paafaerde. Men fomenmielig er det
Tilfseldet under religiase Forfelgelser. De ideelle
E!r8eft;er tvinges da til at samle sig og optrsede som
anskuelig Enbed. Den cbristne Kirke udfolder
altid sit skjanneste Liv i Treengselstider. Man kan
kalde dette Trosliv, denne braendende Ivor »en Li-
denskab «, fordi man intet bedre Udtryk bar. Imid-
lertid ligner denne Troslidenskab ikke synderligt den
naturlige eller medfadte uden i Yedboldeimeden.
Men. den mad&dte Lidenskabs Yedboldenbed er raa,
og jo eakl&re en Lidenskab er, des farligere i sin
wiahed, Troens Lidenskab bar derimod en Yed-
bolfenhed af ganske anden Art, da den snasere viser

sig som Baielighed, Eftergivenhed, Sagtmodighed,
saa at den i Manges 0ine gjaalder for Svaghed. TJd-
holdenheden besl^r ikke i at fastholde et Maal eller
et 0nske, der kan sandseligt forestilles — thi Fore-
stillingeme ere jo oplaste i Id6eii — men i at fast-
holde Sandheden og handle overensstemmende med
Pligten trods Alt, hvad der optrseder til Hinder.
Den onde Villie kan symboliseres med en ret Linie,
den gjenfedte ved en Kurve af en bestemt Ligning.
Hin forfarlger et bestemt Maal, »om umiddelbart kan
forestilles. Denne viser sig snarere som sig selv ulig
overalt; det er kun i Ligningen, altsaa i Begrebet,
at den viser sin Konstants. Den hax derfor optaget
Mangfoldigheden i sig, er altsaa bleven li6,

Af Differentiationen viser det sig, hvorledes
Gruds Villie, trods Menneskets Frihed dog
tilsidst sker. Den gode Villie er den, som giver
efter for Gruds Paavirlming, og den voider da ingen
Vanskeligheder. Den onde ViUie bliver ved DMte-
rentiationen = Nul og hsemmer altsaa ikke Id^ens
Realisation.

OVERSIGT OG RESULTAT.

Dersom man er sig det anthropolo^ske Spergs-
maals videnskabelige Indhold klart oevidst, saa kan
man jo umuligt lade sig naie med disse svsBvende,
halvt opbyggelige og populsBre, men derfor lidet
videnskabelige Bestemmelser, som seedvanli^is made
OS i de dogmatiske Leerebager. Vi faa f. Ex. der
at vide, at Mennesket af Gad <har faaet» SjsbI og
Legeme og visse Evner, at Alt, hvad Mennesket

har, «er en Q-ave eller et Laan fra Q-ud» o. L.
Man maa indramme, at disse Bestemmelser ere rig-
tige nok, men lidet klare. De holde Porestillingen
paa Ligevsegtspunktet mellem et Noget og et Intet,
nvilket kan veere ganske i sin Orden. Pordi Men-
nesket nu engang har denne Sjsel og dette Legeme
med alle Evner, altsaa fordi 6ad paa en Maade har
givet disse fra sig, kan Mennesket opfattes som et
Ifoget. Men fordi det Altsammen dog kun er be-
troet Grods, Laan, hvorfor Mennesket i sin Tid skal
afleegge fnldstsendig Regnskab lige til det aller
Mindste, kan Mennesket med lige stor Ret opfattes
som et Intet. — Men denne Vaklen frem og tilbage
i Bestemmelsen kan jo ikke vsBre nogen attraavaer-
dig Tilstand. Man 0nsker jo et bestemt videnskabe-
ligt Udtryk.

Men vi bar da vide, hvad der bliver tilbage,
naar man tager bort alt det Opbyggelige eller Po-
pulffire, som omgive hine Porestillinger. Hint Noget
reducerer sig da til en mathematisk Form eUer Ud-
straekning og hint Intet til det mathematiske Nid.
Man ser da, at der ligger en skjult Rationalisme
til Grand for denne Tiltrsekning til enhver af disse
ForestiUinger. Rationalismen bestaar nemlig deri,
at man vil afgjare alle Spargsmaal efter Forstanden.
Men Forstanden er igjen bunden til Rummet og
Tidens elementesre ForestiUinger. — Nu kan man
ikke ville, at vi skuUe blive uforstandige, altsaa at
vi af Frygt for Rationalismen tabe Forstanden eller
blive slappe i vor TaBnkning. Vi S0ge derfor et
Symbol, der uden at modstride Forstanden giver en
Lasning, som Forstanden dog ikke behersker. Dette
Symbol har vi i Diflferentialet. Diflferentialet er et
Mysterium, som meget vel svarer til Menneskets
mystiske Natur. Det tilherer ikke den SBBdvanlige
«sunde Fomufts* Omraade. Men det giver ikfce
destomindre et meget fast Holdepunkt, og om det

end i Forhold til de elementore mathemaiiske Fore--
stillinger er gaadefuldt nok, saa er det dog indBn
sine egenSpheere forstaaeligt og giver me-
get brngbare Analogier.

' S^^mbolet er altsaa tjenligt dels i. negativ, dels
i positiv Henseende»

1) I negativ Henseende gayner det derved, at
det befrier Tanken &a bin Sationalisme, d. v. a,
bin Tilbaieligbed til vexelvis at holde sig til den
ene eller den anden af disse Symboler fra den ele-
menteere Mathematik.

Man gJ0r sig sjelden noget Begreb om, bvilke
Tankepiner, bvilke dialektiske Hvirvelvinde man
kommer ind i ved denne uopbarlige Svingen bid og
did melleni begge de neevnte Forestillinger. Bn er-
faren og paa dette Punkt opmserksom Pr»st vil
knnne meddele saare Meget om den Sag. Saaledes
faar man i Skriftetaler og Opbyggelsesbeger vide,
at den er en vardig Nadvergj®st, som tror om sig
selv, at ban er uvsBrdig. M. a. 0. den, som tror
om sig selv, at ban intet Grodt bar gjort ligeoverfor
Grud, at ban altsaa Intet er, ban er netop Noget;.
Mediena den, som tror, at ban er Noget, at ban nar
Noget at paaberaabe sig, ban er netop Intet. Mfui
bebever blot at anbringe dette Tankeforraad i samme
Subjekt for at se den endelase Hvirvel og den Tanke*
pine, et saadtot Subjekt maa komme i. Tror jeg
mig at veere Noget, saa maa jeg da forstaa, at jeg
er Intet. Men vil jeg- da tro^ at jeg Intet er, saa
at jeg paa Grrund af disse ringe Tanker om mig-
selv kan traste mi^ til at tro, at jeg dog er Noset*
saa kastes jeg i^en til den modsa^ !BLant af den
Betragtning, at lee; ved at tr^ste mi^ selv saaledes
netop gjer mig skyldig i Egenretfbrdighed, bvorred
jeg atter bliver et Intet o* s. v., o. s. v. — En no-»
get anden Skikkeke faar damxe samme fortvivlede^
Dialektik bos AdskiUige,. der gaa ud fra Chmti

Ord: «Hva sig selv ophaier, skal fomedres, og hvo-
sigf selv fomedrer, skal opheies^. Den, dfer beWenr
der sine Synder, ja- anser sig fbr den starste af Syn-
dere,; altsaa ringere end alle Andre, ban skal netx>pr
sadttes over dem Alle, og omvendt. Har nu En i«
sin egen Mening virkelig erkjendt sine Synder, saa/
maa naa altsaa tro om sig, at ban er aterre end
Andee. Deraf nu det utaalelige Hovmod bos Mange*
naidt i deres formente Ydmygbed, et Hovmod, som
de kanske ikke er sig selv ret klart bevidste. Men
yed denne Dialektik synes de jo at maatte drives!
dertil. BUve de sig deres Hovmod igjen bevidste,
saa mexL de blive smaa i egne Tanker, men blive.
netop doDved store o. s. v., o. s* v.

Det kan nmuligt vBBre med Guds gode og kjser-
lige Yillie, at et Menneske benkastes i en saa usa-
1^ og tillige fi^nske u&ugtbar Malstrem. Skulde-
det vaere efter Guds Villie, da maa det vaere som
en Straf for tidligere Eeil. Det Retteste vil derfor
veere at efterspore denne, og vi viUe da ganske rig-
tigt finde en saadan, bvilken nadvendigvis maatte:
bevirke bin fortvivled© Dialektik. Feilen er den,
at man hax gaaet ud fra en bestemt rumlig Fore-
stilling om Gudsforboldet, nemlig den, at Gud og
Menneske staa ligeoverfor binanden. (Se det Tid*
ligere berom). Man kan med ligesaa megen Bet,
kanske end storre,: sige^ at Mennesket er i Gud.
(<I bam leve, ere og reres vi»). Ingen saadan rum-
lig Forestilling er dog korrekt; den ene maa ialfald
korrigere den anden, bvis man ikke skal benjalde
til en skjffibnesvanger Ensidigbed. Stilles Menne-
sket «Hgeoverfor» Gud, kommer det selvfalgeligt til
at staa udenfor Gud og bliver da uden Gud, ugude-
ligt, altsaa bjem&lden JDed og Eortabelse. Opiattes.
Mennesket som vserende «i» Gud, bliver da ikke det
konsekvent Pantbeisme, saa at Mennesket forsvinder
i bam? Yi bave tidligere ombandlet bint sergelige

Enten — ^EUer, hvomnder Hedenskabet led og som
fiilgte OS lan^ ind i Christendominen. Den om-
handlede dialektiske Hvirvel er intet Andet end en
SvsBven frem og tilbage mellem et «I» og et «Lige-
overfor». Naar den Fromme ikke selv vil vaBte
Noget, ikke vil gjare sig gJABldende ligeoverfof Q-ud,
som om Ghid cdtsaa maatte gjengjselde ham hans

fode Gjeminger, naar den Fromme m. a. O. ikke
an betragte sig som en jordisk Tjener ligeoverfor
en jordisk Herre, der jo skylder Tjeneren Leu for
udfert Arbeide (Luc. 17, 10: «vi ere nnyttige Tje-
neren), saa at ban altsaa maa erkjende, at ban ikke
kan blive Andet end en Synder og Fortabt ved at
staa «ligeoverfor» Gud, hvuket ogsaa, som vi saa,
er ganske rigtigt, da bar ban, synes det, intet An-
det at gjare end at opgive denne Position og gaa op
«i> Grud, d. V. s. ban maa sige: «Jeg er Intet, Q-ud
er Alt. Det er Naade, idel Naade Altsammen*.
Men vel overveiet kan ban jo ikke gjere dette boi-
ler; tbi ban maa jo dog snart besmde sig paa, at
der dog er en Forstjel paa den Fromme og den
UgudeU^e^ Er det «Naade Altsammen», saa opbe-
rer jo alt Ansvar, altsaa alt Fortrin bos den Fromme
fremfor den Ugudelige. Den CTgudelige kan dog
ikke traste sig midt i sin Ubodfserdigbed med, at
ban iiar Naade. Dette, at gaa op «i» Q-ud, er alt-
saa en skjult Pantbeisme, hvorved Individualiteten
og Ansvaret forsvinder. Den Fromme maa nedven-
digvis stille det Spergsmaal til sig selv, som Apo-
stelen gjer til os AUe, naar ban byder os at prave
OS selv. Vi maa jo vide om os selv, bvorviat vi
ere angergivne Syndere eller ikke. Saaledes kastes
vi atter ud i den forste Stilling, da vi stode clige-
overfor* Qud, og Spillet begynder paanyt.

Det er af beieste Yigtigbed, • at man tager dette
Punkt alvorligt og ikke slurver det af, som man

desYserre meget ofte gjer, ja endog kan se Exempler
paa i theologiske Afhandlinger.

Yi maa altsaa indse, at den hele usalige Dia-
lektik beror paa et uberettiget Porlangende, d. v. s.
paa en skjult Rationalisme eller en Forstands-
overtro, idet man mener, at Forholdet mellem Gud
og Menneske kan onfattes efter Kategorier hentede
fra rumlige, stedlige Porholde. Man krsever
et bestemt sandseligt Billede, men et saadant Krav
kan ikke tilfredsstilles, og saaleenge man bar dette
Krav, maa man Hde under Palgerne deraf. — Vi
bave ogsaa berart, hvorledes hele denne Betragt-
ningsmaade medferer ikke en ethisk, men en juri-
disk Livsanskuelse. Staar Mennesket ligeoverfor
Gud, saa opstaar derved et Slags Ligeberettigelse
mellem Gud og Mennesket. Mennesket bar ikke
sin Saligbed i at gjere Guds ViUie, ligesaalidt som
en Tjener, der tiener for Lan, kan ventes at fale
noget Saadant. Livsanskuelsen bliver eudaimonistisk,
som den i Grunden i starre eller mindre Grad bar
vseret belt til Kants Tid.

2) Vi se saaledes, at der tiltraenges en Befrielse
fra en skjult Rationalisme i den antbropologiske
Grnndforestilling. Vi komme nu til Sagens positive
Side.

JSTaar en Sjael saaledes kastes bid og did mellem
Fomedrelse og Opbeielse, Noget og Intet, Veerdig-
bed og Uvserdigbed, saa bar man under JBedommel-
sen af dette Forbold dvsBle ved et Moment, nemlig
Selvbevidstbeden, Dommen om sig selv, bvor man
jo aabenbart bar en Forskjel mellem Subjekt og
Objekt. «Jeg demmer mig selv at vsere uv8Brdig».
Her bave vi et demmenae Subjekt «Jeg» o^ be-
demt Objekt «mig selv». Ere nu ikke disse iden-
tiske? vistnok. Men der er dog en Forskjel —
Subjektet bar det forud for Objektet, at det dem-
mer. Saet f. Ex. at jeg erkjender om mig selv, at

jeg ihelt igjermem er en Synder, er da denne min
Erkjendelse selv syndig? Nei, livis den er sand og*
begrundet, intet HyUeri eller Mundsveir, saa er den
ikke syndig, men en god, rigtig Efkjendelse. Om
jeg end altsaa erkjender mig 3ely at veere en saadan
Synder, saa maa jeg fra denne Dom undtage dette
mit erkjendende Selv eller Subjekt. Hvem vil ikke
indrflfmme, at en Angrende, selv om han, ja netop
fordi han er belt igjennem S0nderknast over sin Synd
og finder intetsomhelst Godt i sig, er et meget bedre
Menneske end en forhsBrdet Egenretfeerdig, som tror
om s^ at han er bedre end Andre? Men denne
Anger er ikke Menneskets egen Selvfrembringelse,
selv om den sker i og med Menneskets Villie. Det
er Gud, som virker den i os, som selv lever i os,
idet han bringer os til saadan Anger. In^n kan
jo angre derved, at han foressetter sig at ville det.
Grud virker den i os, og dog sker den ikke- uden
Menneskets Villie. Her have vi da et mystisk
Punkt, den hemmelighedsfulde Overgang fra Synde-
stand til Naadestand. Menneskets Villie er i Ange-
rens Moment et Gjennemgangspunkt for G*uds Aand,
et Punkt, da Menneskets Villie gaar over i Q-uds
ViUie uden dog derfor at ophere at v»re fri, indi-
viduel Villie; thi, som sagt, Ingen angrer nedtvun-
gen eller paa Q-rund af en Naturdrift. Det er alt-
saa her umuligt, at forestille sig Menneskets ViUie
anderledes end som et «Noget», der er i en Oples-
nings- eller Overgangstilstand, hvor det bliver «Intet»,
men dog ikke opharer at v8Bre «Noget», og det er
dette, som frembringer Forestillingen om et
Differential. Det er altsaa ikke ved nogen Vil-
kaarlighed, men ganske af sig selv, at man kommer
til dette S3rmbol. Sagens indre Natur tviuger os
dertil. Vi nades til at operere med de tidligere
Forestillinger om et Noget og et Intet, der igjen

giver Billede af noget Rumligt. Bisse Billeder maa
da sammensmelte i dette nye Billede.

Et Differential er da ikke nogen «overmaade
liden Sterrelse*, noget «uliyre Lidet» eller hvorledes
man nu paa rationalistisk Vis, men med slurven
Tankegang kan ville forestille sig det. Det er et
Mysterium og man kan vanskeligt bringe noget Klart
og Brugbart ud af det, dersom man ikke her gjer
et Salto mortale over i en ny Sphaere og holder sig
indenfor Differentiationens og Integrationens eget
Omraade. Dette er ogsaa det Tilraadeligste, hvad
Anvendelsen angaar. v i ville gjerne komme ud af
hin Dialektik. Hvorledes sker dette? Ved et
raskt Spring over i Troen, idet vi for-
glemme, hvad der ligger bag. Gud har paa
en hemmelighedsfuld Maade virket Anger og der-
ved Begyndelsen til et nyt Liv. BesvsBres vi ved
saaledes at se indad paa os selv, da har han sarget
for en Lettelse fra denne Byrde ved Daaben, hvor
vi have en ydre Ghiranti for, at Livet i Gud med
Syndsforladelse og Qjenfadelse m. m. er begyndt.
Daaben staar som en tydelig Angiver for det Fak-
tnm, at alt Liv i os, endog den nye gode Villie
efter sit positive Indhold som en Kraft fra Gud,
ikke er Menneskets, men Guds Gjeming, at m. a. 0.
i Diflferentialet Intet af den tidligere Udstraeknings-
form mere findes. Mennesket er kun et Punkt, et
Gjennemgangspunkt for det Guddommelige.

«Men hvorledes tilfredsstilles da hint Krav til
Selvprevelse? Daaben er jo for Mange en Snare.
Ingen kan jo uden videre stole paa den».

Paa denne Indvending har man Svaret: Se
ikke tilbage men from ad. Hvorledes et Diffe-
rential opstaar, m. a. 0. hvorledes det gaar til med
hin Forajidring i Gjenfadelsen, er og bar vaere et
Mysterium, som vi ved hint Salto mortale forlade.
Men al Fare for at tage Daaben forfaengelig, hvQket

Mange yistnok gjere, Ugger deri, at de ikke holde
sig inden Differentiationens og Integrationens eget
Cmiraade, der er klart nok. Daaben henviser neimig
til dette Omraade, til Helliggjerelsen, der nu er
ganske Et med Saliggjerelsen. Faa et jnridisk
og elemetser - mathematliisk Standpunkt
forstaar man endnu ikke, at Hellighed og
Salighed ere Et. Mennesket er da en Tjener,
som venter sin Len for sit Arbeide. Arbeidet, det
at gjare Grnds Yillie, altsaa Helliggjarelsen, er Et,
Lennen, den evige Salighed, noget Andet. S a a 1 seng e
disse holdes adskilte, bliver der idel For-
virring. Era den haiere Matbematiks
Synspunkt kongruere Saligbed og Hellig-
bed binanden; tbi det Uendlige og Evindelige,
GnddommeL'ge og Menneskelige forenes nu i Inder-
ligbed. — Lad os for at se dette klart, tsenke os^
at En nafladeligt beder: «KJ8Bre Grnd, gjer mig
8alig» og i tusinde- Udtryk omskriver denne Ban,
bvor det ideligt dreier sig om at faa Syndsforla-
delse, blive benaadet, udvdgt, ikke fordamt, ikke
komme i Helvede, men faa en Plads i Himmelen
o. s. V. Maa ikke en Saadan sparge sig selv: Hvad
berettiger dig til at faa denne Ban opfyldt? Andre
Bedere kunne ofte ikke faa den opfyldt; tbi »6ud barer
jo ikke Syndere« og du er jo en Synder. — Her
er neppe Erelse fira Tvivlen. Om En derimod be-
der: »Herre min Gud, gjar mig belligU; da kune
vi ikke betvivle, at Bannen vil blive opfyldt, eller
rettere, da kunne vi ikke tsenke os, at nogensom-
helst Tvivl vil kunne reise sig bos den Bedende.
Salige ville Alle blive, baade Fromme og Ugudelige,
som ogsaa virkelig bede om Saligbed, men som na-
turligvis ikke blive banbarte (Es. 1,15). Helligbed
kan Ingen bede om, uden at ban ved Guds Naade
bar kunnet gjare hint Saltomortale over i Troens
og Daabens Mysterium. Men da kan ban ogsaa

Yffire sikker paa, at ban vil blive banhert ; thi Obri£rt;u8
er jo kommen til Verden for at gjere Syndere salige
i Betydninff af hellige. Vi se saaledes, at disse Be-
^eber aldeles deakke hinanden, et Integral, som vel
ikke fiildt aabenbarer sig i denne Verden, men ial-
fald ber tager sin Begyndelse.

Mest praktisk Interresse faar denne Sag med
Hens}^! paa Spergsmaalet, bvorvidt man med Ny-
eyangeUsteme skal benvise Enbver strax til Jesus
eller bvorvidt der maa iagttages et vist Tidsforlerb
i Saliggjerelsens Orden. Striden mellem begge
disse Anskuelser vil neppe kunne lases, med mindre
man stiller sig Sali^gjerelsens Endemaal klart for
0ie, som er Helligbed og Saligbed under Ei
Da bar Sagen ingensombelst Yanskeligbed. Man
kan trygt benvise Enbver til Jesus, dersom man
bare fcrklarer denne Henvisning saaledes, at man
nsBvner Helli^beden som Maalet. Man mener, at
en Dranker ikke kan traste sig ved Jesus, farend
ban er kommen til sand, grundig Omvendelse.
Sandt nok. Men naar er ban vel det? Hvem tar
afgjare Saadant? Derimod kan man trygt sige
til Hvemsombelst, at ban uden videre Kan sage
Herrens Hjaelp og Naade til sin Helli^gjarelse.
Skulde ikke en Draiiker strax kunne bede tilHerren
om bans HjaBlp til at afstaa fira Drukkenskaben?
Beder ban om Helligbed og- ikke nsermest om Sa-
ligbed, da er ban naarsombelst vis paa at blive
banbart d. v. s. vis paa at v8Bre paa V eien fi;pmad.
Han gjar da det Eneste, som ban i sin naervaerende
Tilstand kan glare. Han bar en lang Yei at
vandre, far ban Kommer til Maalet. Men ban bar
doff gjort en Begyndelse, som er frugtbar for det
Falgende.

Saligbed er m. a. 0. et Integral, som kun
vindes ved Differentiation, altsaa derved at den
gjennemgaar Yilliens Naaleaie. G-uds Barmbjer^^

Horn: Mennesket os Moralen. 6

tiffhed bestaar ikke deri at han R]0t os
salige trods vore Synder, men vea vore
Synders Afskaffelse.

Hvilken Betydning bar det her Udviklede for
SfiBdelsBren?

Dette Spargsmaal er allerede besvaret for den,
der, opmBBrksomt bar fulgt Fremstillingen. En Cbri-
sten er aldrig i Tvivl om sin Opgave. Den kan
udtrykkes meget bestemt og klart i de Ord:

En Cbristens Opgave er at vinde og
bevare Sjaele for Gruds Rige.

Saa tydeli^ som dette Maal tegner sig for En-
bvers Indbildningskraft, saa uvis vil ban imidlertid
blive angaaende de bedste Midler til at naa dette
Maal. Allerede denne Omstsendigbed, som yi bare
berert, at Sproget bar tabt saameget af sin Brug-
barbed og Forstaaeligbed, vil bringe bam til at
indse, bvor lidet bensigtsmsessi^ det ofte er ved
blotte Ord at forsake at vinde Sjaele. Demsest
kommer, at Ord, som ikke ledsages af Gjeming fra
den Talendes Side, gjere et balvt og falskt Indtryk.
Den, der taler meget om Tro o^ Prombed, men
ikke selv i tilsvarende Grad er virkelig from, nd-
retter vistnok mindre end den, med bvem det stik
Modsatte er Tilfaeldet. »Guds Rige bestaar ikke i
Ord, men i Bjraft* siger Apostelen. Vor Udvikling
bar imidlertid ledet os ind i et Spor, som det kan-
ske ter vsere Umagen vaerdt at fal^e. Hvorledes
sker Ideens, altsaa Guds Riges Realisation? Gjen-
nem Forestillingerne og de til samme svarende
levende Former. Enbver i Ideens Tjeneste
staaende Forestilling, etbvert Billede, som staar i
levende Kontinnitet med det store fsBlles Giids-
billede, vil vaere det bedste og sikreste Middel til at

fremme hint 0iemed, Sjaelens Prelse. Jo mere
den hele guddommelige Sandhed kan fomemmes

g'ennem en enkelt Porestilling, et enkelt Met
ifferential, des bedre virker det som en lysende
og varmende, lokkende og belivende Straale fra en
bedre Verden paa ethvert Sind, der har nogensom-
helst Modtagelighed for Sandheden. Enhvers Gjer-
ning, som sker i sand Kjaerlighed altsaa befrugtet
af den guddommelige KiaBrlighed, om den end er
nok saa ringe af Udseende, om den sker taust eller
ledsaget af Ord, ja maaske mest den, som sker ube-
vidst*), giver et lidet Billede af Ideen, af Gruds
Kjaerlighed selv, et Billede, der meddeler sig til
Omgivelseme, saa S;j8elene feengsles af dette Syn,
ligesom ethvert Lysghmt jo drager Opmaerksomheaen
til sig. Hvad enten nu Ord ledsage denne Gjer-
ning eller ikke, saa er dens Billedsprog dog forstaae-
ligt og forfeiler aldrig sin Virkning.

Gud selv behaver ikke aJle disse Sjeele.
Hans Id6 kan nok realiseres, om end kun nogle
Faa blive frelste. Dette maa overalt fastholdes, og
man vil i denne Af handling faa en Bestyrkelse
herpaa. Det er gavnligt for vor Ydmygelse, at vi
erindre dette. Naar derfor Frelsens Budskab udgaar
i Verden, da indser man, at det ikke er for at gjere
Gud en Tjeneste, at SjsBlene nu skulle komme til
ham. Det er Guds Naade og Barmhjertighed, som
vi ene og alene have at takke for, at hver eneste
SjsbI af disse uendelige Skarer faar en alvorUg og
kjaarlig Kaldelse.

Det fjemere og mere uvisse Maal, SjsBlens
Prelse, skjules altsaa for os af et mere nsBrli^ende,
som foreligger til umiddelbar Lesning hvert 0ieblik
paa Dagen, Ideens Realisation gjennem en samvit-

*) Math. 6, 3; 25, 37 ff.

tighedsMd Overlioldelse af Guds Bud, Lidenska-
bemes IndskraBiikiimg til sit Minimxun og i det
Hele en ^'ennemfert V illighed til i al vor Faerd o^
Tale at gjengive det gaddommelige Billede, som yi
haye faaet 0ie paa og som stadigt fyldeT os med
Tak og Glsede. iJerved opnaaes bedst det sidste og
store Oiemed, selv om yi ikke altid paa en lige&em
Maade kunne leegge an paa samme.

Man ser nu tillige let, hyorledes den praesente
Villie kan faa den Betydnins;, som den bar i min
Forsoningslaere. Enbyer bar det ma en Falelse, at
Villiens Praesents gjBBlder uo^t v assentligt. Men
Grunden til dette buyer ikke klar, med mindre man
anbringer mit Rassonnement. Vi haye seet, byor-
ledes Mennesket som saadeligt og religiafst bestemt
existerer i Tid og B;um. Altsaa kan Menneskets
VaBsen anskues. Og hyorledes maa det anskues?
Som et Atom. Det raader kiin oyer et Moment
af Tid og Bum, nemlig oyer det naermeste Led i
det Aarsagsystem, under hvis Indflydelse det staar.
Dette er da et udeleligt Nu. In^n yed, om han yil
leye det naeste Sekund. Men i det nuyaerende Se-
kund yed leg mig Herre oyer min ViUie. Saaledes
er det Tiliaeidet nyert 0ieblik i mit Liy. Her og
kun her d. y. s. kim i det nuyaerende Oieblik har
jeg min falde Frihed, kan da tilstede Differentia-
tionen eller forhindre den, hengiye mig til, lade
mig gjennemtrsenge af den guddoinmelige Kjserlighed
eller forstede den. I sidste Tilfaelde foregaar jo
yifitnok ogsaa en Differentiation; thi Guddommen
behersker jo Alle, baade Onde og Gode. Men Dif-
ferentiationen medferer da min Dad og Fortabelse

TIL SLUTNING.

Der har v8Bret udtalt saamange Klager over
Tilstanden i den norske Kirke nu for Tiden. Disse
Klager ere saameget msBrkeligere, som Herren jo
har Denaadet netop vor Kirke med saa overordent-
ligt Fortrin. Han har jo ladet et Aandens Veir
udgaa over vore Menigheder i Land og By og
dermed vakt mange SJ8Bie til nyt Liv. Bfan har jo
holdt Yantroens, Rationalismens og Socialismens
Dsemoner horte fra vore Enemserker. Hvorfor kla-
ger man da? Jo, over de mange Sekter og Partier,
den indbyrdes Strid og Forkjaetring, den m0rke,
fanatiske Tone i mange theologiske eUer kirkelige
Diskussioner. Forsaavidt kan man vel have adskillig
Grund til at beklage vor Tid og vort Folk. Men
hvilken er da Grunden igjen til dette Uhygge? Jeg
tar maaske trseffe det Rette, naar jeg — som Resul-
tat af laengere Tids lagttagelser — siger: Her er
megen Religion, men liden sund Moralitet;
hvilket vil svare til den Kjendsdeming, at der er
Meget af Liv, Bevsegelse, Vseikkelse, Falsomhed,
men Lidet af Lys, af dyb og klar Erkjendelse,
hvorved hin Felsomhed kan ledes sikkert hen til
Villiens inderste Kilder og saaledes helliggjere og
beherske denne. Man kunde maaske udtry^e det
med Bjemsons Ord, at vi »ikke har KjsBrlighed nok.«
Men her er nu den gamle Ulykke ude, at Sproget
har tabt sin Brugbarhed. Gives der Tvende, som
ere sig bevidste at vsBre enige i, hvad Kjeerlighed er
eller hvorledes den viser sig? Det kan vsere sandt
nok, at vi mangle KjsBrligned, men om der udtales
en saadan Beldagelse, saa forstaar den Ene ikke
den Anden. Jeg tror, strengt taget, at vi have
Overflod af Kjeerlighed, dersom vi blot benyttede

den, vi have, hvilket vi imidlertid jo ikke kunne
gjere, hr vi forstaa, hvad Kjeerli^lied er. Thi det
kande jo hsBiide, at En, som havae KjaBilighed, an-
bragte Had og Lidenskab i den Fonnening, at han
netop derved viste Kjaerlighed. — Sterre Klarhed
falder derimod over det hele Forhold, naar vi blot
erindre vort psychologiske Schema:

Lidenskab — Forestilling — Id6.

Vor nuvBBrende Religiasitet ligger for en V83-
sentlig Del nede i Lidenskaben., Dette meerker
man paa tusinde Maader. Det er velsignet nok, at
der er Liv og ikke Dad, Vsekkelse og Bevsegelse
og ikke Stilstand. Men alt dette Liv er endnu i
sin famlende og gjaerende Begyndelse, hvor det ikke
forstaarsig s elv. Dette er den religiose Lidenska-
beligheds Stadium. Saalsenge ikke Beligionen re-
flektercs i noget Andet, navnlig i Moralen og den
naturlige SsBclelighed, kommer den heller ikJke til
Forstaaelse af sig selv, men bliver et uklart og
uberegneli^ Listinkt, der axteT sig forskjeUigt efier
hvers Individualitet. Den holder sig da fast og
udelukkende til en enkelt Forestilling eller
ensidig Opfatning. Man ser dette let. Den, der f.
Ex. holder paa Loven, betoner dette ofte i den
Grad og med den Konsekvents, at Evangeliet bliver
overfledigt eller ingen rigtig Plads faar, og omvendt.
En konsekvent Fastholdelse af den tiaditionelle
Forsoningstheori leder som af xnig paavist ufeilbar-
ligt til, at endog Troen selv bortstades som over-
fladig til B/OtfsBrdiggparelse. Konsekventsen af Lbb-
ren om BetfaBrdiggjarelsen af Troen vil li^eledes*
naar man holder sig i det eamle Spor, bhve, at
Gjemingeme ere overfladige eUer endog »skadel^e<,
som Nogle en Tid i Kirken virkelig mente. Kon-

sekventsen af Laeren om Ordets rien&deiide og
helliggjerende Evne vil vsBre, at Sakramenterne
bortstades som imjrttige, og omvendt. — Her have
vi jo vore Rektangler med rette Linier, der pludseligt
afbredes af en Vinkel og en ny ret Linie i det
Uendelige. Det er altsammen de faste ForestiUin-

?er8 Standpunkt, hvor Lidenskabeligheden er oppe.
'hi en Theolog behaver blot at fastholde hin Fore-
stilling om, hvad der konsekvent ligger i Forsonings-
theorien for at komme paa Kant med en anden
Theolog, der fastholder den anden Forestilling om
Troens Nadvendighed. En tredie Theolog, der har
faaet Tag i Theorien om Ordets Evne til at gjen-
fade, vil stille sig i Opposition med en fjerde Theo-
log, der tilfeeldigvis eller instinktmsBSsigt har grebet
fat i Sakramentets, navnlig Daabens Tilstraekkelig-
hed. Dette er vel Grunden til al denne Misli^hea;
og man ser tillige, at der ingen Redning er, mgen
Midighed for at lase Gaademe, med mindre Ideen

friber ind og giver en Differentiation. Theologeme
imne naturligvis nok imellemstnnder holde Fred
trods Striden. De kunne blive kjede af Debateme
eller istandbringe Kompromisser, der se nd som Las-
ninger, men i Grunden kun ere Tilslerelser og Om-
gaaelser af Tvistpunkteme. I saadant TilfsBide vil
alligevel Striden trods alle Fredsbestrsebelser effcer en
Tid blusse op paany.

Jeg har orfce rorundret mig over, at der ved
vort theologiske Fakultet ikke holdes ForeleBS-
ninger over Religionsphilosophi. Mon ikke
denne Mangel er Skyld i, at Ideens Lys ikke eller
i saa overmaade liden Grad falder over vore religi-
ese Forestillinger, saa at de stivne til og saaledes
blive Vehikler for al denne dunkle Falsomhed og
Lidenskabelighed? I Universitetsfundatsen af 28de
Juli 1824 § 32 staar dog blandt de Fag, hvorfor
en theologisk Kandidat skal gjere Rede ved Examen

naevnt ^naturlig Theologi«. Om nu saadan »natiir-
lig Theologi« vel ikke er ganske ensbetydende
med Religionsphilosophi, saa kommer den dog denne
naer. Ikke ved jeg, om denne Di&ciplin er sleifet.
Sknlde dette vsere TilfaBldet, da maa det i hoi Grad
beklages. I ethvert Fald foredrages denne Viden-
skab ikke mere.

Skulde ikke en Theolog have Njrttet af at
tsBnke over, hvad Religion vel egentlig er for Noget?
Hvorledes Forestillingen om en Gud opstaar? Hvad
Moral, Saedelighed er, allerede paa det naturlige
Pelt? Hvilken Forskjel der er paa det Religiase,
det Moralske, detSaedelige og det Ketslige (Legale)?
Hvad der er Straffens fiegreb? Hvorfor Grud kan
siges at vaere Kjaerlighed, og hvad KjsBrlighed
egentlig er? Hvad Frihed er? samt most af Alt,
hvad et Menneske dog egentlig er for et Vsesen?
thi Enhver er jo siff selv n^rmest, og om det er
vanskeligt, ja tilsidst umuligt at forstaa Ghid, saa
kan et Menneske dog vel nogenlunde forstaa sig selv
(Kor. 2, 11). — Dette og meget Andet maa man se
at faa paa det Rene fra et rent naturligt, almenmen-
neskeligt Synspunkt. Jeg ved nok, at der er dem,
som tro, at kunne deducere al den systematiske
Theologi af RetfsBrdiggjerelsesdogmet. Men denne
Mening beror tilsidst naa den EorudssBtning, at Gud
ikke har aabenbaret Kogetsomhelst for ^^dre end
de Troende, en Forudssetning, der let leder til Hov-
mod og i Grunden stridor mod Guds eget Ord
(Ap. Gjem. 10, 34 f.; 17, 26 f.; Rom. 1, 19. 20;
1 Cor. 11, 14).

Yi trsBnge til en naturlig Theologi, til religions-
philosophiske Studier, hvorved Christendommen kan
komme til at reflekteres i det hele Menneskeliv og
Yerdensliv overhovedet, saa at det christelige Sprog-
udtryk, der jo er hentet fra den naturlige Sprog-
brug, skal kunne blive forstaaet, at Talen kan olive

ikke en Talen med Tnnger, som Ixigen ^0mieir
nden den Talende og knapt nok det, men en vir-
kelig forsrtandig Tale, som ikke yeekker nklare, for-
virrede IiwtiiSter, men sikkert og dybt rammer
Yilliens og Samrittigliedens Inderste, en Tale, dar
forpligter med ubanharlig Autoritet, paa samme Tid,
som den beMer og befirogter ved at aabenbare G-u^
uendelige Kjaerlighed.

Man bar sagt, at yore Elirkeforbold ligne dem i
den korinthiske Menigbed, og det vistnok med Bette..
Det er det samme Partivaesen med indbyrdes Ufor*
drageligbed (Kor. 1, 11 f. 3, 3). Man mener at
vaere »aandelig« og er dog i Grunden »kJ0delig«,
idet man lader Lidenskabeligheden raade (3,3)*
Derfor er ogsaa Grlossolalien istedetfor den forstandige
Tale sterkt fremtraedende (14). Hvorledes Apostelen
ligeoverfor alt dette VsBsen gjer Ideen giaeldende,
sees af Kap. 12. Her viser nan netop Enheden i
Mangfoldigneden, den organiske Enbed, »Legemet
med de mange Lemmer«. Og bvis man ret vfl for-
nemme, bvad den sande KjsBrl^hed er, da IsBse man
det magelese 13de Kapitai, bin Lovsang til Kjeer-
ligbeden, et Afsnit, der danner Brevets baieste Punkt,
ret et Brsendpunkt, bvor Talen lyser og glader af
den guddommelige Id6. — Man barer saa ofte den
Bemerkning, at vi skulle elske bverandre trods af-
vigende Meninger. Dersom dette skal betyde, at
den Ene skal ebke den Anden nden at bebave
velvilligt og levende at ssette sig ind i den Andens
Anskuelse og indremme Muligbeden af sely at tage
fell, da duer det ikke. Der bliver ingen Kjserli^ed
af uden en indbildt, omtrent som naar ien Ene
sukkende beder for den Andens Sjsel og med tviv-
lende Forventning oppebier Resultatet, f^r ban gjer
et imadekommende okridt. Apostelen siger noget
ganske Andet. Han vil, at vi sknlle bave samme
Mening (1 Kor. 1, 10; Phil. 2, 2). Dette synes at

Horn: Mennesket og Moralen. 7

hentyde paa, at hror der er stridende MeuinKer, bar
ingen af Parterne Eet.

Jeg er mere og mere kommen til den Br^en-
delse og meget taknemmelig for en saadan, at
nogle Aars pmlosophiske Stuainm ville vaere saare
gavnligt for de theologiske Studerende. Dette er
ingenlunde for visse Resultaters Skyld. Philosophien
befatter sig i det Hele slet ikke med at komme til
»B.esultater«, hvilke desuden for Theologiens Ved-
kommende ere imadvendige, da vi io have vor i
denne Henseende tilstrsekkeligt udviklede Kirkelasre.
Men Philosophiens Opgave er at bringe disse Resul-
tater i levende og inderlig Porbindelse indbyrdes,
derved at den belyser dem i deres SammenhsBng
med det store faelles Menneskeliv, med Tilvserelsen i
dens Helbed.

-M^

-i

lilllllllll

^^V^^V mH HBM S^ffvl w^WI B^WI ^^^Wl II^WI IwlW l^^^ff ^WW ^^^^M

3 2044 018 750 380

ft".'
f

I, '

II [■■■ p iW^WgeiWiB Wl l ill HI UJIIJM WgllW

*MHilMMMHiik*i*

This book should be retume
the Library on or before the last
stamped below.

A fine of five cents a day is incurred
by retaining it beyond the specified
time.

-^ease return promptly.

■ » »

.;vv'r^ r^"^-

"vtr

Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Mennesket og moralen"

See other formats