M. Goldschmidts poetiske skrifter, udgivne af hans søn ..

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover.

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the
publisher to a library and finally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.

We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web

at |http : //books . google . com/

A 1,030,122

•i* *!

>ROPERTY OP

AR TES SC I E NTl A VRtllTAS

y Google

1w

y Google

y Google

M. Goldschmidt

omtrent 1846.

y Google

M. GOLDSCHMIDTS

POETISKE SKRIFTER

y Google

Digitized by VjOOQIC

MfbOLDSCHMIDT^)

POETISKE SKRIFTER

UDGIVNE AF HANS SØN

FØRSTE BIND

KJØBENHAVN

GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (f. HEGEL & SØn)

Trykt hos J.Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)

1896

Digitized byCjOOQlC

y Google

VV-/3 '^i(.^

FORTALE.

JDet tilkommer ikke mig at udtale nogen Dom
over min Faders Poesi — dertil er jeg for nær i
Slægt med den — og Saadant skal ej heller forsøges
her; men det synes mig naturligt og tilladeligt, at
jeg med faa Ord gjør Rede for, hvad der forekommer
mig at være det Samlende i største Delen af denne
Udgave, det, som i særlig Grad bærer Præg af min
Faders Personlighed som Digter, og det vil ventelig
tilgives mig som Søn, om jeg bruger andre og
stærkere Ord, end Alle ville godkjende.

Der har været talt og skrevet Meget om det
Berettigede i at lade Poesien træde i et Formaals
Tjeneste og blive, hvad man har kaldet Tendens-
poesi. Det er blevet sagt, at den end ikke burde
tjene det Gode og være moralsk; ej heller kunde
det fordres, at den skulde være »skjøn«, og med
Hensyn til Sandhed rejste sig hastig det Spørgsmaal:
Hvad er Sandhed — afhænger det ikke af Øjnene, der
se? Formentlig vil Striden i hvert enkelt Tilfælde
finde sin Løsning ad den Vej, at Poesien kan stille

Digitized by VjOOQIC

II

sig til Raadighed for enhver Idé, der er tilstrækkelig
højbaaren og fornem og egner sig til poetisk Be-
handling.

Det synes mig, at min Faders Digtning er Ten-
denspoesi af saadan, berettiget Art. Den opfylder
tillige den Betingelse, at Tendensen skal være umærke-
lig, lidet iøjnefaldende; den trænger sig intetsteds
paa og falder ikke Læseren besværlig ved Kalden
og Manen; meget mere er den tilbøjelig til som i
»Ravnen« ganske at skjule sig mellem Linjerne, og
kun i »En Jøde« er Tendensen umiskj endelig : at
gjøre Jøderne sympathetiske for de Kristne og be-
kæmpe de Fordomme, som da, i 1845, endnu vare
ret stærke.

Og hvilken er da denne »dulgte« Tendens? vil
man spørge.

Da Moderen i »Hjemløs« spørger Otto efter hans
lange Fraværelse paa Rejser, hvad han nu er bleven
til, svarer han: »Jeg tænker, jeg er bleven mere
Menneske, Moder« — og da der holdes Raad om
»Arvingens« Opdragelse, siger Faderen: »Man skal
være Menneske, først og fremmest Menneske.«

Som »Hjemløs« i det Hele er Fortællingen om
et poetisk begavet Menneskes indre Væxt, og »Ar-
vingen« om et Menneske, som søgte efter det hemme-
lige, ideale Selskab og efter Livets Formaal, saa-
ledes ere disse Ord den Axe, om hvilken min
Faders Hovedværker dreje sig, og Tendensen er
at stille den Fordring til hver Enkelt: stræb at blive
Menneske, søg at frembringe af Dig selv en skjøn og
mandig Personlighed, der er Livets Krav voxen.

iDigitized by VjOOQIC

III

Hvad han forstaar ved »Menneske«, siges i »Arvin-
gen« med de Ord: »et Menneske er et Væsen, der
skal dø saadan, at det kan gjenopstaa«, og dette
Menneske holder han for Øje en stor Opgave, der
Intet har med verdslige Formaal at gjøre, men ude-
lukkende er af ideel Natur: han skal »bygge sig selv
op«, »være bekymret for at vinde sin egen Sjæl« ^),
»for at erhverve sig en udødelig Sjæl« ^); han skal
»blive sin Ungdoms Idealer tro« ^) og stræbe efter »det
Højeste«*); men dette er at udvikle sig selv til »et
Menneske af første Klasse, af dem, som staa i Frem-
gangens Tjeneste og bidrage til, at den himmelske
Retfærdighed voxer i Verden«^), et af dem, hvem
Herredømmet tilkommer, men som kun ville udøve
det »ved at indgyde Ærefrygt.«^)

Man indvende ikke, at dette er løsrevne Sæt-
ninger, som kun bevise Lidet ; deres Tal kunde lette-
lig forøges; men mere væsenligt er det, at disse
Anskuelser intetsteds fornægtes, at alt det Øvrige, at
Aanden i disse Arbejder er i. Overensstemmelse dermed:
det lyse Syn paa Menneskets Liv og Gjerning, den
høje Forestilling om dets Opgave, Troen paa, at det
baade har Forpligtelse til at stræbe efter Fuld-
kommenhed og Evne til at komme den nær, er
skjult eller aabenbar tilstede overalt — den klæder

^) Breve fra Koleratiden.

^) Hjemløs.

^ Don Cleophas.

*) Kjærlighedshistorien »Fuglen, der sang«.

^) Hjemløs.

^ Arvingen.

Digitized byCjOOQlC

IV

sig i billedlig Form i den sidste »Kjærlighedshistorie«
om »et Menneskepar, som troede paa at nedstamme
fra Paradiset og gjennem Kjærligheden vilde vende
tilbage til det«.

Man vil forstaa, at jeg med denne Opfattelse af
min Faders poetiske Stræben betegner ham som
Idealitetens Digter og ønsker at sætte som Minde
over ham de Ord, hvormed »En Jøde« slutter:

Han troede paa den evige Poesi og det evige Liv.
Kjøbenhavn, d. 8de Februar 1896.

A. Goldschmidt^
Dr. med.

y Google

EN JØDE

y Google

VP^ '^yTi VP^ !i^«n vp^ ^r^ """^^ ^^""^

»Og Fjendskab vil jeg sætte imellem Dig og Kvinden og imellem Din Æt
og hendes Æt. Den skal knuse Dit Hoved, og Du skal saare dens Hæl.«
iste Mose Bog, adje Kap., 15de Vers.

y Google

FØRSTE DEL

y Google

Digitized by VjOOQIC

FØRSTE KAPITEL.

»Hvad mon det er for en Støj?« sagde Philip
Bendixen sagte, idet han lempelig skød Skodderne
fra og aabnede Vinduet i den tidlige Sommermorgen.
Han saa flere Borgere ile -hen ad Gaden, og
vinkede ad den nærmeste; men denne bemærkede
ham ikke, og han turde ikke raabe, af Frygt for
at forstyrre sin sovende Hustru. »Det forekommer
mig, at jeg hører en Tromme gaa,« sagde han og
lukkede Vinduet; »hvad mon det kan være?«

Sagte listede han sig ud i Butiken, hvor hans
Svend Benjamin, halvt sovende, skjønt paaklædt,
var ifærd med at skyde den svære Jernstang fra
Indgangen.

»Staa ikke der og sov, HramorI« ^) sagde Philip
Bendixen med dæmpet vred Stemme ; »skynd Dig
over til min Svoger og se at faa at vide, hvad
der er i Vejen i Byen.«

^) Dumrian.

Digitized byCjOOQlC

Benjamin skyndte sig, og i Ivrigheden faldt
Jernstangen omkuld, da han satte den fra sig.

»Krieg die mise Meschunno! Ske Alverdens
Ulykker!« udbrød Phihp; »er det en Støj at gjøre
for min stakkels Kone! Israels Gud, staa hende
bi . . . Hør, nu kalder hun! Du har vækket
hende, Ohs!« ^) a- ,,

»Hvad fejler Eders Kone?« spurgte Benjamin.

»Jeg ved ikke, hvilken Time der skaU gaa
Bud efter Jordemoderen!« sagde Philip, forbitret
over hans FlégniS"; »begriber Du det saa, Behei-
mo?« ^)

I et Nu bleve Skodderne tagne ned og Døren
aabnet, og Benjamin skyndte sig til den skraas-
overfor boende Svoger.

Noget efter kom ^Svogeren over med sin
Hustru. Han gik munter med hende ind i Stuen,
hvor Philips Kone havde sat sig til Kaffebordet.
— »Naa, hvordan har hun det, Madam!« hen-
vendte han sig til Jette; »vær saa god at holde
sig stærk idag. Vi have ingen Tid til Narre-
streger, Spanierne^ desertere. Hun kunde blive
bange for Slcucmene, endskjønt Ingen vil gjøre
Hende Fortræd.«

»Schema Jisroeil!^) Hun faar Ondt!« skreg
Søsteren og løb til Døren for at kalde paa Pigen.

Philip trak Isak Bamberger med ud af Døren.

*) Aadsel, Onde Menneske.

«) Fæ.

') Hør Israel! — Et Forfærdelsesudraab.

Digitized byCjOOQlC

»Hvilken Uforsigtighed af Dig at tale saaledes og
forskrække hendel« sagde han bebrejdende.

»Uforsigtighed?« sagde Isak; »kjender hun
mig ikke nok til at vide, at jeg ikke vil for-
skrække hende? . . . Hør nu, hvor de tromme
og skydel Var det saa ikke bedst, at hun blev
forberedt?«

Stærke Trommeslag lød paa Gaden, saa at
Vinduerne klirrede; efter Trommeslagerne mar-
scherede Borgervæbningen, hvis Tænder klaprede
omkaps med Ruderne. Enkelte Kanonskud dundrede,
uvist hvor; forvirrede Raab krydsede hinanden
fra Nabohusene.

Men igjennem al denne Larm lød pludselig
et Skrig fra Sovekammeret. Isak Bambergers
Ansigt blev meget alvorligt, og uden at sige et
Ord gik han bort, over til sit eget Hus. Philip
Bendixen løb i sin Angst først mod Døren til
Sovekammeret, men vendte om og flygtede ud i
Gaarden. Men hans Sjæl var inde i Huset,
Legemet bevægede sig paa egen Haand. Han løb
ind i Kostalden til Køerne og gav sig til at fylde
deres Truge med Foder; saa ilede han ud ved
Posten og fyldte en Spand; men hver Gang han
havde postet den fuld, skyllede han den ud i
Rendestenen.

Endelig aabnedes den øverste Halvdel af
Køkkendøren, og Jordemoderen viste sig i Aab-
ningen. Hun vinkede og raabte: »En Søn, Hr.
Bendixen I en Søn! Jeg gratulerer I«

Digitized byCjOOQlC

8

Philip sprang bort fra Posten. »En Søn!«
skreg han og lagde Haanden paa Hovedet,
»Adaunoi Elauheinu! Gebenscht sei Dein Norne! ^)
En Søn! en Søn!«

Med taarevædede Kinder løb han ind efter
Jordemoderen: »Lad mig komme ind og kysse
min Søn og hans Moder.«

»Ja vist! Nej, gaa Han ud og post igjen,«
sagde Jordemoderen og lukkede Døren i.

»Jeg vil være taalmodig,« sagde han, »jeg vil
give Tid. Gud har skænket mig en Søn! Jeg
er Fader til en Søn!«

Han skyndte sig ud i Butiken. »Min Kone
har faaet en Søn!« raabte han og omfavnede
Benjamin og kyssede ham.

»Masaul tauv!«^) sagde Benjamin.

»Jeschar-kauach, Rabbi Benjomin, ^) jeschar-
kauach!« raabte Philip i sin usigelige Glæde.

»Hør, Benjamin,« sagde han et Øjeblik efter,
»det er bedst, at Du strax løber hen og melder
det til Rabbi Jokuf, han skal være Maul. *) Meld
ogsaa til Simon Nasche og de andre Jøder i
Byen, at min Kone har faaet en Søn. Hvor er
min Svoger? Det er sandt, han gik. Spring
over til ham og sig, at han kan gjerne komme
tilbage ... Bi lidt, Benjamin!« raabte han, da
denne allerede var ude af Døren; »der, tag et

M Herre, vor Gud! Velsignet være Dit Navn!

2) Til Lykke.

3) (Ordret: Din Kraft skal tiltage.) Tak, Hr. Benjamin.
* Kan maaske oversættes ved: Staa Fadder.

y Google

Pund Kaffe og et Par Pund Sukker og lidt Ris
og Gryn og disse Penge og bring det til den gamle
Marthe. Sig hende, at det er, for at hun kan
gjøre sig en glad Dag i Anledning af min Søns
Fødsel . . . Min Søn I O, jeg har en Søn!«

Næsten ligesaa hurtig, som dette var foregaaet
i Huset, var Borgervæbningen bleven forløst fra
sin Frygt. Den havde været ude og set Spanierne
lykkelig og vel gaa ombord i de engelske Skibe,
og det kunde være et Spørgsmaal, hvem der nu
var lykkeligst. Spanierne eller Borgervæbningen i
den lille fynske Stad.

Det gik nu ud over Jøderne. Fordi de ikke
havde sluttet sig til den krigerske Skare, bleve de
kaldte fejge Usliij^er, hvem Fædrelandskjærlighed
og Borgersind vare aldeles ubekjendte. Flere smaa
Hobe gjorde paa Vejen til Gjæstgivergaarden et
Øjeblik Holdt udenfor enkelte Jøders Huse og
gave deres store Ringeagt tilkjende i kraftige Ud-
raab.

»Kemech^) ere dog i Grunden morsomme
Folk,« sagde Isak Bamberger, da en saadan lille
H^b'*' havde sendt sin Hilsen ind til Philip, og
han med et ironisk Blik saa efter dem; »de ville
ikke taale, at Jøderne tjene med dem i Korpset,
naar der er Fred, og saasnart der er Ufred, skælde
de Jøderne ud, fordi de ikke tjene. Jeg tror, jeg
vil gaa over og skælde min Lænkehund ud, fordi
den altid bliver hjemme.«

(Groft Mel.) De Kristne.

Digitized byCjOOQlC

10

»Hvem vil bryde sig derom? Lad dem raabe!«
svarede Philip Bendixen, medens han lyttede ved
sin Kones Værelse

Otte Dage efter var den HUe Familie samlet
om Barselkonens Seng, og Gratulanterne indfandt
sig i Anledning af Drengens Optagelse i det
jødiske Samfund. Alle udtømte sig naturligvis i
Beundring over Drengens raske og muntre Ud-
seende. Den gamle Rabbi Jokuf lagde paa Vuggen
en Horro — en Guldmønt, hvori var indskaaret
en hebraisk Velsignelse, der sikrede Barnet mod
onde Øjne — idet han højtidelig sagde: »Han
vorde stærk som Juda og velsignet med Rigdom
som Asser.«

Isak drak et Glas Vin og raabte: »Ja, det er
godt nok; men jeg vedbliver dog at paastaa, at
det ikke var nogen fornuftig Tid at gjøre Barsel paa.
Dersom Drengen endda var en Kristen, saa kunde
den Larm, hvorunder han blev født, betyde, at
han skulde blive en stor Helt. Men som Jøde
vil det kun give ham dobbelt Aversion for al
Krig og Ufred; han bliver bestemt saa féjg, '^at
endog Jøderne ville kalde ham fejg.«

Alle lo undtagen Moderen; thi Kvinderne
have af Naturen et chevaleresk Sind og ville helst
føde Helte. Hun sagde: »Naa, naa, Isak I Naar
Drengen opvoxer under Dine Øjne og hver Dag

Digitized byCjOOQlC

II

ser paa Din store Sabel, saa bliver han maaske
ikke saa bange endda.«

»Top I« raabte Onklen, »jeg vil opdrage haml
Giv Du ham først Patte; for det kan jeg ikke,
og lad ham saa komme i Skole hos mig.«

Det er bedst, at vi allerede her gjøre Læserne
nærmere bekjendte med denne Onkel, der paatog
sig en Aristoteles's Rolle hos den fynske Philips
Søn. Det var, hvad sjelden er Tilfældet blandt
Jøderne, en høj og meget stærk Mand. Man for-
talte om ham i Byen, at han engang, da to
Bønder kom op at slaas i hans Butik, løftede
dem op, hver i sin Arm, slog dem nogle Gange
sammen og derpaa kastede dem ud. Skjønt han
var hadet, som Jøde, og misundt, som rig Mand,
indgød han dog altid de andre Borgere Respekt,
naar de saa hans mægtige Figur imellem sig, og
de graa spillende Øjne halvt lunefuldt, halvt ud-
fordrende betragtede dem. Hans Haar faldt
allerede i det Graalige — han var noget over de
halvtreasindstyve — ; i sin Ungdom havde han i
Tyskland, sit Fødeland, gjort Krigstjeneste imod
Franskmændene og var efter forskjellige Æventyr
og Lykkesomvexlinger kommen til Danmark, hvor
han slog sig til Ro og giftede sig. Hans Kone
bragte ham ingen Formue, og forskjellige Uheld
styrtede ham i den yderste Fattigdom. Han
plejede senere med en vis Stolthed at fortælle, at
han en hel Vinter havde ernæret sig og sin Kone
med en Kapital af 2 Rbd., som han omsatte i
Varer, hvormed han »gik paa Landet«. Da han

Digitized by VjOOQIC

12

en Fredag Aften kom hjem, fandt han sit Hus
nedbrændt, sin Kone syg og sit eneste Barn dødt.
Uforstyrret helligholdt han sin Sabbath, begrov
om Søndagen sit Barn og drog atter ud med sin
Kapital, i et Bundt Tørklæder, under Armen. Nu
beboede han et stort Hus og var en rig Mand;
men han undlod aldrig ved Synet af en Specie
at bemærke, at hans store Hus var fremgaaet af
en saadan Specie, og deraf kom formodenlig den
næsten overtroiske Ærbødighed, han nærede for
Specier.

Philip Bendixen, den unge Fader, var en
stille og fredsommelig Mand. Tjenestefolkene,
der som oftest give de sikreste Underretninger
om deres Herskabs Karakter, mente kun, at han
var slem, naar han blev vred, for han vilde slet
ikke blive god igjen. I hans Ungkarletid havde
der gaaet et Rygte om, at han levede for lystig
og overtraadte Ceremonierne; men det var et
usikkert og dunkelt Rygte, og vist var det i alt
Fald, at han efter sin Forlovelse med fordoblet
Inderlighed ;v^r vendt tilbage til Religionen og
bittert dadlede dem^ der forsømte den.

Sildig om Aftenen efter den støjende Gratu-
lationsdag traadte Philip Bendixen ind i det lille
Sovekammer. Hans Kone sov trygt bag det
hvide Omhæng; den jødiske Matrone, som havde
paataget sig at vaage, var sunken sammen paa
Stolen i en mild Søvn; det rødmussede Barn
slumrede i Vuggen, Natlampen kastede sit dæm-
rende Lys paa dets Hovedpude.

Digitized by VjOOQIC

13

Philip omfattede med et langt Blik sin hygge-
lige Lyksalighed; hans Hjerte svulmede, og han
bedækkede sit Hoved og bad: »Almægtige Fader!
Hersker over Verden ! Jeg takker Dig for, at Du
gav mig en Søn til at læse Kadisch^) over min
Grav. Hvis det er Din Vilje, da ske dette snart!
Tag, om det behager Dig, al Lykke fra mit
Hoved og skænk den til min Søn. Jeg vil bøje
mig i Støvet og velsigne Dit Navn, naar blot
han er lykkelig!«

En saadan Velsignelse blev udtalt ved det
Barns Vugge, som er Helten i denne Fortælling.

ANDET KAPITEL.

Da Barnet voxede til, udtalte Faderen endnu
en Velsignelse over sin Søn:

»Han skal ikke gaa i Skole. Han skal ikke
døje Risches^) af de andre Drenge og lære
Uartigheder. Naar han bliver gammel nok, vil
jeg selv lære ham, hvad en Jøde bør vide; saa
vil jeg sende ham til Kjøbenhavn.«

^) Sjælemesse.

*) Ondskab mod Jøderne, Jødeforfølgelse.

Digitized by VjOOQIC

14

Ingen var gladere over denne Bestemmelse
end Onklen; derved kunde han ret efter Lyst og
Lune beskæftige sig med Barnet. Tidt kom han
løbende over og tog Drengen fra Moderen og
bar ham hjem til sig. Saa begav han sig til et
afsides Værelse og lukkede sig inde med Barnet,
saa at man skulde trot, han øvede en eller anden
Trolddomskunst. Havde man beluret Isak Bam-
berger, vilde man maaske være bleven bestyrket i
Troen ved at se hans underlige Bevægelser. Først
hoppede han omkring paa Gulvet med Drengen
paa Armen og tudede ham ind i Ørene, trom-
petede, trommede og efterlignede Hestens Vrinsken,
Koens Brølen og Hundens Gøen. Naar saa Barnet
lo højt og kradsede ham i Ansigtet, satte han sig
ned og lod det ride Ranke med en saadan Vold-
somhed, at Jacob, efter frugtesløse Forsøg paa at
finde det morsomt, kom til at græde. Da tog
Onklen ham haardt i Ørene, stirrede bistert paa
ham, indtil han tav, og sagde: »Jeg skal lære
Dig at være bange. Dreng!« Han vedblev at
stirre ham ind i Øjnene og skære Ansigter, indtil
Begge brøde ud i en skraldende Latter, saa
sprang han atter op, dansede omkring og trykkede
Barnet saa kjærlig og heftig til sig, at det igjen
græd og vilde hjem. »Ti nu stille, Jacob!« sagde
Isak forknyt, »saa skal jeg fortælle Dig Historier.
Inte sige hjemme, at jeggjørDig Fortræd! Vel?«
— »Nej,« hulkede Drengen. — »Brav Kammerat,
saa lille Du er!« raabte Onklen; »hør nu!« Og
saa fortalte han om Krigsfolk og om Ryttere og

Digitized by VjOOQ le

IS

om fremmede Lande, eller bibelske Sagn, om
jødiske Helte, saa at Barnet i en senere Tid ikke
erindrede at have lært disse Sagn, men næsten
forekom sig at være født med dem.

Faderen sagde tidt, naar han saa Isak løbe
med Barnet:

»Du har Drengen for meget hos Dig, Isak!
Tilsidst ved han ikke, hvem der er hans Fader.«

»Jeg kan altid være ham ligesaa god en
Fader som Du I« svarede Isak.

»Drengen bliver klog hos mig,« vedblev
Onklen; »se bare, hvilket forstandigt Ansigt han
allerede har.«

»Tror Du virkelig, at han har faaet det hos
Dig?« spurgte Jette skalkagtig.

»Hvis han ikke har været ude i Byen at
stjæle det!« raabte Onklen; »hvor skulde han
ellers have faaet det fra? — Han kan allerede
sige sin Krischmo^) udenad — hvem har lært
ham det? Og nu vil jeg lære ham at bensche
fra Bordet.« »)

»Ja, ja, Isak I« sagde Faderen; »behold Du
ham kun, til han bliver sex Aar; saa er det min
Pligt som Fader at lære ham, hvad han Som Jøde
bør lære.«

»I lære ham altfor meget, I tale altfor for-
standig med ham,« sagde Moderen bekymret;

') Jødernes Trosformular (Schema Jisroeil), som siges i

i alle Dagens Bønner. Her sigtes til Aftenbønnen.
2) Sige Takkebønnen efter Maaltidet.

Digitized by

Google

i6

»Drengen trængte til at tale fornuftig paa sin Vis
imellem andre Børn og tumle sig i den friske
Luft.«

Barnet saa paa Moderen, som om det forstod
hende, som om hun havde opdaget den rette
Medicin for det sugende Savn, der gjorde dets
Kinder blege.

Onklen- raabte : »Imorgen den Dag gaar jeg
med ham et dygtigt Stykke henad Landevejen I«

TREDJE KAPITEL.

I lykkelige Mennesker, som kunne sige: Det
var en Barndoms Legekammerat af mig! Vide I
vel, hvad dette ene Ord siger? Taler det ikke
om grønne Enge, hvor I boltrede Eder i barnlig
Overgivenhed, eller om den lille Gaard, hvor I
samledes med Naboens Drenge og sloges og græd
— hvor gj er ne vilde I atter græde saaledes! —
Eller om den mørke Stue, hvor I skulde lege
kjønt stille, fordi Bedstefader sov nærved, hvor I
ogsaa legede stille, indtil Glæden steg og I glemte
Bedstefader og al Verden — da stod med Et den
gamle Mand venlig truende i Døren og bad:
»Lad mig blot sove et Kvarter endnu.« Eller om
de tusinde Spilopper, I senere forøvede som

Digitized by VjOOQIC

17

Skoledrenge : Om Urtekræmmerens Appelsiner,
der laa pyramideformig i Vinduet, og som pludselig
til hans store Forbavselse trillede ned, fordi I
trykkede paa Ruden? Om Kælderkonens Kat,
som I bandt et Par Blærer om Livet, saa at hun
maatte gjøre Jagt efter den som efter hendes
Kanariefiigl? . . . Taler det ikke om den lille
Pige, til hvem I Begge vilde plukke Blomster, og
for hvis Skyld I bleve Uvenner — I vidste ikke
selv, hvorfor.

Det var den Tid, da I modtoge den første
Affiling, for senere at passe ind i det bevægelige
Spil, man kalder Verden. Det var den Tid, da
Sindet beredtes til at fremskyde og bære Livets
Blomster : Venskab og Kjærlighed, men da I ogsaa
Alle prægedes i samme Form, saa at Eders
Karakterer frembyde næsten den samme Ens-
formighed som Eders Klædedragt.

Jacob opvoxede ene. Han havde ingen Lege-
kammerater; thi de andre jødiske Familier i Byen
havde ingen Børn af den Alder, og de kristne
Børn gjorde ham Fortræd, naar de saa ham.
Skjønt han hed Jacob, kaldte de ham Moses, og
naar han nærmede sig, gjorde de med Haanden
Tegn under Hagen, som for at spotte over hans
Skæg. For det Meste skete det, naar han legede
med dem, at de lidt efter lidt gjorde ham til
Gjenstand for Legen, raabte Jødesmaus og puffede
til ham. Naar det da blev ham for stærkt, gik
han fra dem og saa i Afstand, med længselsfuldt
Blik, paa deres Lege. Alligevel vilde han saa

M. Goldschmidt. Dig^zed by Google

i8

gjerne være sammen med dem. Denne For-
følgelse var begyndt saa tidlig, at det aldrig var
faldet ham ind at forske efter Grunden dertil;
den var ligesaa lidt Gjenstand for hans For-
undring som det, at han var født og levede —
han var jo født med den; han troede, at det
skulde saa være.

Engang kom hans Morbroder fra en anden
By i Besøg og medbragte sin lille Søn. Drengen
gik venlig hen imod Jacob, der sky veg tilbage;
men, da Drengen vedblev med sin Venlighed og
kom nærmere, spurgte Jacob, med de store brune
Øjne stift fæstede paa ham: »Hvorfor kalder Du
mig ikke Jødesmaus?«

Alle Tilstedeværende studsede ved dette
uventede Udbrud.

»De have gjort Risches med den stakkels
Dreng,« sagde endelig Morbroderen.

Faderen gik hen og tog sin Søn om Hovedet
og kyssede ham med bævende Læber. Men
Onklen raabte: »Hvem har kaldt Dig Jødesmaus,
Jacob?«

»Det sige Drengene nede ved Stranden altid,«
svarede Jacob.

Næste Dag gik Onklen med ham ned til
Stranden; men da Drengene saa den høje Mand,
tav de naturligvis. Isak Bamberger kunde des-
uagtet ikke styre sig, men ilede hen og greb en

Digitized by VjOOQIC

19

Dreng, som han kastede midt ind i Flokken. Da
Jacob saa dette, blev det ham pludselig klart,
hvorfor hans Fader den foregaaende Dag havde
kysset ham, og hvorfor Onklen var fulgt med
ham. I et eneste hurtigt Glimt gik Erindringen
om den udstaaede Overlast gjennem Barnets Sjæl.
Som en løsladt Tiger styrtede han sig over en
Dreng, kastede ham omkuld og klamrede sig
rasende til ham. Onklen, der ansaa det for et
almindeligt Slagsmaal, tilraabte ham sit Bifald;
men, da han saa Blodet flyde fra den anden
Dreng, ilede han til og trak sin Nevø bort. Ved
at se Jacobs dødblege Kinder, blaa Læber og
sammenbidte Tænder, Øjnene ligesom brustne og
Hænderne fyldte med Haar af Drengens Hoved,
troede han, at han var bleven syg. Han lod
ham bringe tilsengs og en Læge kalde. Barnet
sov i mange Timer og vaagnede derpaa op som
af en Besvimelse, tilsyneladende uden Erindring
om, hvad der var foregaaet.

Men Isak Bamberger maatte møde hos By-
fogden i Anledning af de Børn, han havde
beskadiget ved sit Kast. Han maatte betale endel
af sine dyrebare Specier for at faa Sagen mindelig
afgjort med Forældrene, og for at undgaa lignende
Ubehageligheder i Fremtiden blev det besluttet, at
Philip Bendixens Vænge, der gik ned til Stranden,
skulde indhegnes med et højt Plankeværk.

Her sad da Jacob mangen en Time, ved
Plankeværket adskilt fra den øvrige Verden, kun
det brede Belt nied dets faa Sejlere udstrakt for

Digi^ed by Google

20

Blikket. Ensom og stille gik han her imellem
Blomster og Træer og betragtede det stolte Hav,
naar det smilende badede sig i Solen eller mørkt
og truende væltede sig imod Kysten.

Der skabte han sig i Ensomheden en hel
Verden, hvori der ikke var andre Personer end
dem, han kjendte, og iblandt hvilke Den spillede
Hovedrollen, som han beskæftigede sig mest med:
han selv. Naar han fik Skænd eller led Ondt,
tyede han herhen og fortalte sig selv om en
anden Tilstand, hvori det gik ham bedre. Disse
smaa Episoder uddannede sig lidt efter lidt til
sammenhængende Æventyr, hvori hver ny Be-
givenhed, han oplevede, gav Anledning til et nyt
Kapitel. Men det Vigtigste deri blev dog altid
Erindringen om Drengene ved Stranden, hans
Længsel efter dem og hans Uvilje imod dem.
Naar en af dem havde mødt ham paa Gaden og
hilst ham venlig, saa gik han ned i Haven og
opregnede for sig selv alle de gode Ting, han
vilde give denne Dreng. Han fortalte sig en
Historie om, hvorledes denne Dreng var i Fare,
og hvorledes han da styrtede til og reddede ham,
og hvorledes den reddede Dreng viste sin Tak-
nemlighed ved hver Dag med Livsfare at stige
over Plankeværket ind i Haven og lege med ham.

Men havde — hvad der oftest skete — en
af Drengene fra Stranden mødt Jacob og i Tillid
til Onklens Fraværelse gjentaget Skældsordene,
idet han hurtig foer ham forbi, saa gik han ned i
Haven og fortalte sig selv:

Digitized by VjOOQIC

21

»Saa stak jeg Ild paa Kornmarkerne ved at
fange Schakaler og binde Ild til dem. De søgte
efter mig; men hver Gang de kom, jog jeg dem
paa Flugt. Men saa sov jeg engang, og saa fandt
de mig og bandt mig. Og saa stillede de mig
i deres Tempel mellem de to Støtter, hvorpaa
det hvilede, og saa troede de, at de havde mig
sikkert, og løb omkring mig og raabte: »Jøde-
smaus! Jøde, kan Du spise Flæsk og Fløde I«
Men saa greb jeg om Støtterne og løftede dem
med vældig Arm, saa hele Huset faldt, over dem
og over mig med . . .« Det rislede koldt i ham,
han lukkede Øjnene, han følte Synkningen og
Indstyrtningen , hver Gang han igjennem for-
skjellige Indledninger kom til dette Sted. Og saa
var han nær ved at græde af Smerte over, at han
havde maattet dræbe dem.

FJERDE KAPITEL.

Disse Æventyr voxede op og bleve Drengen
for stærke; det var Aander, som han havde frem-
manet, og som han ikke forstod at beherske. De
laa som Taager i hans Hoved, indtil han nærmede
sig den Plads, hvor deres Hjem og Fødested var,
da fik de Liv og sloge med Vingerne og be-

Digitized by VjOOQIC

22

mægtigede sig Barnet. Han led ved dem, de
bragte hans Hoved til at svimle og hans Nerver
til at sitre, og dog havde de en hemmelig Til-
lokkelse, der, saa ofte han kunde være ene, drog
ham til det ensomme Sted i Haven.

Som han engang sad der med Øjnene kramp-
agtig lukkede og Angsten rislende gjennem alle
Aarer, kom hans Fader gaaende. Der var den
Dag ingen Folk i Butiken og ingen Beskæftigelse
i Huset for den stræbsomme Mand, og han
raabte til sin Søn: »Hvad bestiller Du der,
Jacob?«

Jacob foer op og svarede: »Ingenting.«

»Det er paa høje Tid, at Du lærer noget
Ordenligt,« sagde Philip; »Din Onkel præker
Dig Ørene fulde med Historier — kom med mig,
saa ville vi begynde paa Ol'phbeis.« ^)

Et Instinkt sagde Jacob, at han hos Faderen
vilde finde det bedste Værn mod de frygtelige
Æventyr, og glad greb han Faderens Haand.

»Jeg har heller ikke endnu givet Dig Dit
Arbakanpfaus^), skjønt Du gaar i Dit syvende
Aar« — vedblev Faderen og rystede paa Hovedet
over sin Forsømmelse — »vi maa skynde os,
Jacob I Fra nu af skal Du vide, at Du er en Jøde,
og kjende Din Religion.«

M Det hebraiske Alphabet.

*) Et firkantet Stykke Tøj med et Hul i Midten, til at
trække ned over Skuldrene. I hvert Hjørne ere flettede
Traade, Zizis. Det er Tegnet paa Jødernes rene
Religion og rene Pagt med Gud.

Digitized by VjOOQIC

23

»Ja, Fader,« sagde Jacob, hemmelig stolt af
den Modenhed, der tillagdes ham.

Faderen vedblev nu daglig med stor Iver at
undervise sin Søn, og Jacob anvendte al sin Tid
paa at indprænte sig det Lærte; thi naar han
fæstede Tankerne dertil, havde Æventyrene ingen
Magt. Han levede op, som en Plante, der faar
Vand, og hans Kinder bleve atter røde. Men
Moderen skændte dog ofte og sagde, at Barnet
anstrengtes for meget.

»Vist ikke, nej,« afbrød Faderen hende en-
gang; »han har selv Lyst dertil. Desuden ved
han, hvad jeg har lovet ham, naar han er
flittig.«

Med disse Ord saa han hen til Jacob, som
om der var en stor Hemmelighed imellem dem.

»Naa, hvad har jeg lovet Dig, Jacob?« spurgte
Faderen. »Kan Du ikke huske, hvad jeg lovede
Dig, naar Du kunde Schemoneesre?^) Kan Du
ikke huske det? Hvad have vi paa Mandag?«

»Puriml« raabte Jacob; »skal vi saa gaa for-
klædt. Fader?«

»Nej, men saa skal Du gaa med mig i
Schulen^) og høre Megillen®) og faa Lov at
kloppe Homon.«

»Hvem er det, Fader? Hvorfor skal jeg kloppe
ham?«

^) De atten Bønner.

*) Kirken, Synagogen.

') Fortællingen om Esther og Haman.

Digitized by VjOOQIC

24

»Kjender Du ham ikke? Det var jo ham, der
vilde dræbe alle Jøderne paa een Nat; men Vor-
herre var med Jøderne, og Homon blev selv
hængt. Se her denne Indretning: Naar Du
trækker i Snoren, falder Hammeren ned og slaar
paa Homons Navn. Hvergang hans Navn bliver
læst i Megillen, trækker Du i Snoren og slaar
ham.«

»Jeg vil hellere slaa paa den rigtige Homon,
Faer.«

»Han er død, min Dreng,« sagde Faderen og
lo, fornøjet over Sønnens Iver; »Du skal slaa
paa hans Navn, naar vi Ældre læse det op.«

»Nej, det vil jeg ikke,« sagde Jacob.

»Hvorfor vil Du ikke, Jacob? Vil Du ikke
slaa Homon, der vilde dræbe Jøderne?«

»Nej, jeg vil ikke,« raabte Drengen endnu
engang og gav sig til at græde.

»Naa, Du maa gjerne være fri. Du skal ikke
græde for det,« sagde Faderen og klappede ham.
»Men vær nu alligevel kjønt flittig, saa skal Du
til Peisach^) sidde ved Siden af mig og læse
Hagoden^), og saa skal jeg fortælle Dig Alt, hvad
der staar deri.«

»Aa, fortæl strax,« bad Jacob og tørrede
Øjnene.

»Nej, derom taler man kun ved Peisach-
tid.«

») Paaske.

^) Bogen om Udgangen af Ægypten.

Digitized byCjOOQlC

25

»Hvor længe er der til Peisach, Faer?«
»Fire Uger; vær nu kjønt flittig og artig til
den Tid.«

Den længselsfuldt ventede Paaskefest kom da,
som man flere Dage i Forvejen kunde mærke paa
Forberedelserne. Et Skib medbragte en veltillukket
Kasse fraKjøbenhavn; den blev omhyggelig bragt
til et afsides Sted paa Loftet for ikke at komme
i Berørelse med Urent ; thi den indeholdt Matzaus,
de usyrede Brød. Alt Husets Glastøj blev lagt i
Vand i tre Dage, Kobber- og Jerntøj renset ved
Dd, og paa den sidste Dag før Festen blev hele
Huset rengjort, alle de hrometsdicke Kar^) satte
tilside og de jaumtauvdicke Kar ^) fremtagne af det
Gjemme, hvori de stode hele Aaret.

Henimod Aften, da den første Stjerne kom
tilsyne paa Himlen, vandrede Faderen gjennem
Huset med en Pennefjer i den ene Haand og et
Trækar i den anden, for at indstryge alle
Hrometslevninger, han maatte finde, og saaledes
forvisse sig om Husets Renhed. Krummer af
syret Brød vare af Husmoderen henlagte, for at
han skulde finde dem; men under Sofaen havde
hun gjemt en stor Krukke Smør, fordi hun senere
skulde smøre Mad til Husfolkene.

^) Kromets, syrede Ting, alle Kar, som ikke ere brugelige
i Paaskefesten, fordi de ikke kunne renses fra Syren,
saasom Porcellain, Trætøj o. s. v.

*) Festligrene.

Digitized byCjOOQlC

2é

Da Faderen stille bedende havde indstrøget
Krummerne og vilde forlade Værelset, sagde
Jacob,, der opmærksomt havde fulgt ham:

»Fa'erl Moder har gjemt en Krukke Smør
under Sofaen.«

»Ti stille, Dreng,« raabte Faderen og gik til
Døren; »det maa jeg ikke vide, ellers skal jeg
tage det med og brænde det.«

»Men, Fa'er,« sagde Jac'ob, »saa gør Du jo
ligesom Toldbetjenten, naar Du giver ham en
Specie.«

»For Guds Skyld, Dreng I Din Mund kan
bringe mig i Ulykke,« sagde Faderen ængstelig
og gik ud af Døren.

Næste Dag, Eref Peisach, hengik i ærefrygts-
fuld Forberedelse til Festen. Faderen fastede paa
sin Søns Vegne; thi paU den Dag havde Herrens
Engel ihjelslaaet Ægypternes Førstefødte og sklåriet
Jødernes. »Idag og endnu nogle Aar faster jeg
for Dig« — sagde Faderen kjærlig til Jacob — ;
»naar Du bliver tretten Aar, betaler Du selv Din
Gjæld til Vorherre.«

De andre af Familien turde ikke spise syrede
Ting; men de usyrede Brød turde de heller ikke
smage, før de vare indviede, naar Natten brød
frem og Stjernerne bleve tændte paa Himlen.

Da det blev mørkt, kom Isak Bamberger og
hans Kone over — thi de havde ingen Børn at
anrette Festen for — og man gik ind i Salen,
hvor Paaskebordet var dækket og straalede af
Lys.

Digitized byCjOOQlC

27

Der var rejst et med Hynder belagt Højsæde
for Husfaderen; paa Bordet stod, tildækket med
en skinnende hvid Serviet, Seiderkarret : et stort
Fad med Matzaus, søde og bitre Urter og Knok-
kelen af et Lam; en Flaske med den søde Rosin-
vin var stillet foran Enhver.

Faderen tog Plads i Højsædet, iført Kittelen,
den fine linnede Dragt, som Bruden forærer
Brudgommen paa Bryllupsdagen, og som han for-
uden Paaskeaftenerne kun er iført paa Jaumkipur,
den store Forsoningsfest, og naar han lægges i
Ligkisten.

Efter en inderlig Taksigelse til Herren, der
har givet , Paaskefesten , velsignedes Brødet og
Vinen og Urterne. To store Stykker af Paaske-
brødet, Afikaumon, bleve henlagte i Højsædet, for
senere at omdeles blandt" de Tilstedeværende som
Amuletter mod Farer paa Hav og Land. ^)

Derpaa blev Hagoden, Bogen om Trældommen
i Ægypten og om Befrielsen, højt oplæst af Hus-
faderen for den lille, andægtige Menighed. Ved
Opregningen af Ægyptens Plager dyppede man
den lille Finger i Vinen og stænkede en Draabe
paa . Gulvet for hver af Plagerne.

Da der var læst om Frelsen , standsede
Philip og gav Benjamin et Vink: Under en dyb
Tavshed rejste denne sig og aabnede alle Husets

^) Men det er tilladt at Uste disse Brød fra Husfaderen,
og naar han da skal uddele dem og ikke finder dem,
maa han indløse Afikaumon med en Foræring.

iDigitized by VjOOQIC

28

Døre. Husfaderen skænkede et Glas Vin og
brød et Stykke usyret Brød og hensatte begge
Dele ved Siden af sig, som om han ventede
endnu en Gjæst.

Benjamin kom tilbage og satte sig, og pludselig
istemte Alle højt en inderlig Bøn: at Gud vilde
sende sin Frelse og Lykke til Folket, der i dette
Øjeblik over al Verden aabnede sine Døre for

hans Naade/^*^'3

Alle sad bøjede over Bogen og uden at op-
løfte Øjnene, som for ikke at se, hvad der i
dette Øjeblik kom ind ad Døren.

Da Bønnen var endt, bleve Dørene lukkede,
og Vinen og Brødet hensatte paa et afsides Bord
for at staa Natten over, paa det at Huset hele
Festnatten kunde være forberedt paa, gjæstfrit at
modtage Eilio Novi, Profeten Elias, han, som skal
komme og bebude Messias. ^)

Nu var Huset opfyldt af Naaden og helliget
til at modtage Guds Sendebud, og nu kastede
Husfaderen et muntert Blik paa de Forsamlede
og udstrakte Haanden som for at slaa Takten til
Sangen :

Adir hu! jlvne béishro bekérauv!
Blmheiro !
Blmheiro 1
Bejémeinul bekérauv!

M Jvfr. Profeten Malachias, IV, 5.: »Se, jeg sender Eder
Profeten Elias, førend den store Herrens Dag kommer.«

Digitized byCjOOQlC

29

Eil benei!
Eil benei!
Benei beishrb bekérauv ! ' )

Glæden steg og blev næsten vild; man sang
Dansk, Tysk og Hebraisk imellem hinanden;
Enhver gav Gud de kjærligste Tilnavne:

Søde Gud! Store Gud! Velsignede Gud! Gebenschte
Gud! Reicher Gott! StarkerGott! Gewaltiger Gott!
Nun bau Dein Tempel schier!
Und also bau!
Und also schier!

Og byg Dit Tempel schier! — schier! — jau schier! *)
Eil benei! o. s. v.

Højere og højere hvirvlede Jublen ; de Ældre
sang med Taarer i Øjnene, Barnet slog Takt i
Bordet med et Glas i den ene Haand og en
Flaske i den anden og græd af Jubel, saa de klare
Taarer trillede ned ad Kinderne.

Det tarvelige Maaltid blev frembaaret — thi
denne Aften, i Modsætning til de andre Fester,
spiser man simple Retter, fordi Forfædrene paa
denne Aften rejseklædte og i Angst holdt det
sidste, hurtig tilberedte Maaltid i Ægyptens Land

*) Stor er Gud! Snart han opbygger Templet!

Snart det ske!

Snart det ske!

I vore Dage det bygges!

Opbyg Dit Hus!

Opbyg Dit Hus!

Byg Templet i vore Dage!
^) schier o: hurtig, snart; jau schier, ja snart.

Digitized by VjOOQIC

30

— og man forlystede sig med at gjenkalde i
Erindringen alle de underfulde Gjerninger, hvor-
med Gud dengang stod Jøderne bi. Med stærke
Farver skildrede Faderen Jødernes Trældom og
Nød, der gik saa vidt, at Kongens Udsendte kom
og toge deres Drengebørn og dræbte dem, for at
Jøderne ikke skulde blive for talrige og rejse sig
mod Undertrykkelsen; men, sagde han, netop
denne Grusomhed blev Jødernes Frelse, idet Moses
derved kom til Pharaos Hof og opdroges til Hær-
fører og Lovgiver.

Den onde Kong Pharao anede allerede tidlig,
hvad der stak i Moses, og pintes af ildevarslende
Drømme om ham, og uden Guds Bistand var
Barnet blevet dræbt. Thi Kongen sammenkaldte
sine Drømmetydere og raadførte sig med dem,
og de raadede ham at sætte Barnet paa Prøve ved
at lade bringe to Fade, et med Guld og et med
Gløder; hvis Barnet greb efter Guldet, da var det
et ondt Tegn, og da skulde det dø ; men greb det
efter Ilden, da var det uskadeligt, og Drømmen
havde Intet at betyde. Da Fadene bleve bragte, ud-
strakte Moses allerede sin Haand efter Guldet; men
Guds Engel greb hans Haand og førte den til Ilden.
Drengen tog da en Glød, og da han brændte de
spæde Fingre, puttede han den, efter Børns
Manér, i Munden, og deraf kom det, at Moses
ikke talede godt.

»Og,« sagde Onklen smilende, »deraf blev
hele Moses's Folk klogt, og greb senere altid
Guldet i Stedet for Gløderne.«

Digitized byCjOOQlC

31

»Det kan gjerne være,« sagde Philip og lo.

Det var blevet sildigt, -og efter at have frem-
sagt Bordbønnen gik man tilsengs.

Da Jacob kom i sin Seng, følte han ingen
Angst for Æventyrene, som endnu undertiden
plejede at komme i Mørket og aflægge ham Besøg.
Han havde faaet en anden Gjenstand end Drengene
at beskæftige sig med og længes efter; det var det
elskelige Væsen, som de kaldte Gud. Han sagde
til sig selv, idet han puttede sig ned under Dvnen :
Nu vil jeg ikke længer gjøre Drengene Fortræd;
naar de fortjene det, vil Jødernes Gud gjøre det.

Næste Festaften fortalte Faderen Historien
om Joseph og hans Brødre,^ navnlig om Rejsen
til Ægypten og de Bestræbelser, Brødrene an-
vendte for at faa Benjamin udløst. »Da det ikke
vilde gaa med det Gode,« fortalte Faderen, »og
da Juda frygtede, at han ikke skulde bringe
Benjamin tilbage til den gamle Fader, besluttede
han at vise Joseph, hvad det var for Folk, han
havde for sig. To af dem, Simeon og Levi,
havde jo ført Krig mod en Konge for deres
Søsters Skyld, havde indtaget hans Stad og dræbt
alt Mandkjøn. Juda sagde til Naphtali: »Løb
hurtig hen og tæl, hvor mange Torve (For-
samlingssteder) der ere i denne Stad.« Naphtali
løb og kom hurtig tilbage og sagde : »Der ere tolv
Torve og paa alle Torve mange Mænd.« »Godt,«
sagde Juda, »jeg vil dræbe Mændene paa tre af
Torvene, I Andre tage hver sit Torv og rydde

Digitized byCjOOQlC

32

det.« Derpaa udstødte han et Skrig, Jacobs Sønners
Krigsskrig, og det var saa stærkt, at Jorden rystede
og Kongen faldt ned fra sin Throne. Da traadte
Josephs Søn Manasse hen til Juda og lagde
Haanden paa hans Skulder. Juda vendte sig
hastig om og sagde forbavset og glad : »Den Haands
Styrke er af min Faders Husl« og til Manasses
Fader, Joseph, sagde han: »Du er ikke nogen
Ægypter, men Du er en af Vore, Du maa være
Joseph, som vi troede død I« Og da gav Joseph
sig tilkjende.«

»Saadanne Kæmper er der nu ikke mere
blandt Jøderne,« sagde Philip sørgmodig; »derfor
ere vi ogsaa undertrykte.«

»Jo, Onkel Isak!« raabte Jacob.

»Tror Du det. Du lille Strik?« sagde den
smigrede Onkel; »nej, nej; men det var ogsaa
kun i de Tider, at slige Brøl bleve taalte; nu fik
man en Ulykke af Kongen, om man skreg saa
højt.«

»Det var da ogsaa underligt, at Juda kunde
skrige saa højt, at Kongen faldt ned fraThronen,«
bemærkede Jacob.

»I min Tid« sagde Isak og vendte sig med
hemmelighedsfuld Mine til Philip — »medens jeg
endnu var i Tyskland, skreg Franskmændene saa
højt, at deres Meilech') faldt ned og brak
Halsen.«

*) Konge.

Digitized byCjOOQlC

33

»Ja, dengang var Mackaus Mizrajim^) over
de Store 1« sagde Philip.

»Ja, og saa vare de saa venlige, saagar mod
os Jøder, og kaldte os patriotiske.«

»Hvad var det, Du sagde, Onkel?« spurgte
Jacob.

»Det var Ingenting, min Dreng, det var
Noget, vi Tyskere sloges for med Fransk-
mændene.«

» Aa, Onkel, fortæl Noget om Franskmændene,
saadan som Du plejer. Fortæl Historien om,
hvordan de fangede Dig og ansaa Dig for en
Pige. Den har Du tidt lovet mig!«

»Ikke i Aften, min Dreng; paa Jaumtauvim^)
taler man ikke oq;i Sligt; men nu skal jeg for-
tælle Dig, hvorfor Jøderne i Gnesen ikke bære
Kittel Jaumkipur:« ^)

»Hvaci er en Kittel, Onkel?«

»Det er saadan en linned Kjortel, som Din
Fader har paa i Aften. — Ser Du, Jøderne i
Gnesen havde i lang Tid ikke Ro i deres Huse.
Hver Nat kom Noget gaaende ind ad Døren,
snart hos den Ene, snart hos den Anden, og
næste Dag var altid En syg i det Hus, hvor det
var sket. Da befalede Præsten dem Alle at sætte
nye Mezussaus*), fordi de gamle vare blevne

^) Ægyptens Plager.
*) De store Festdage.
') Den store Forsoningsfest.
*) En Art Talisman, som slaaes paa Dørstolpen.
M. Goidscmidt. ^.^^^^ ^y Google

34

posuP), og det hjalp. Kort Tid efter var det
Jaumkipur, og lige i det Øjeblik, da man sagde
Maskir neschommos *), blev der stor Trængsel i
Kirken. Det myldrede ind ad Døren, og Menig-
heden var tilsidst nær ved at kvæles, medens den
Ene ikke kunde kjende den Anden, da Alle bare
Kittel og dertil Thailis over Hovedet; thi de
Døde blive jo begravne i deres Kitler og Thallei-
sim. Da banede Præsten sig Vej hen til Oraun
hakaudesch^), greb den hellige Pergamentrulle og
strakte den frem imod Menigheden, idet han
raabte: I den almægtige Guds Navn I Alle de,
som høre hjemme her, tage deres Kitler afl
Dette skete, og pludselig blev der Plads; men
siden den Tid staa de Gnesenske Jøder den Dag
i Dag uden Kitler Jaumkipur.« ^^^

»Mon der virkelig skulde være slfge over-
naturlige Ting til?« spurgte Jette beskedent.

»Om der erl« raabte Isak Bamberger ivrig;
»var jeg ikke selv nær ved at kjøbe en Hest af
Djævlen?*

»Aa, fortæl. Onkel!« bad Drengen.

Onkel Isak behøvede slet ikke at nødes, da
det tvivlende Udtryk i Jettes Ansigt var ham Op-
fordring nok, og han begyndte:

»Hvad jeg ser med mine egne Øjne, skal
Ingen afdisputere mig. Og saa vist som jeg

^) Fordærvet, uren.

*) Sjælemessen over alle Menighedens Afdøde.

») Tabernaklet.

y Google

35

ønsker at gjense min lille Rebecca — hun hvile
i Fred! — saa vist er det ogsaa, at jeg saa det,
som jeg nu vil fortælle. Før Krigens Udbrud,
da jeg endnu var en Knøs paa tyve Aar, stor og
stærk som jeg er endnu, og ikke bange for
Nogenting, kjøbte jeg Heste til en fransk Heste-
handler, der laa i Frankfurt. En Torsdag Efter-
middag — jeg husker den Eftermiddag, som det
var igaar — kom jeg ridende til et Værtshus, der
ligger tre Mil hinsides Sachsenhausen. Jeg skulde
være hjemme samme Aften; men der var endel
Folk i Kroen, som tilbød mig Heste, og det blev
næsten mørkt, inden jeg blev færdig med Handelen.
Da jeg nu vilde ride, bade de mig om, hellere
at vente til næste Morgen, for ikke at ride i
Mørke gjennem den lille Skov, som var paa min
Vej. »Tror I, jeger bange .>« spurgte jeg ærgerlig.
— »Om De ikke er bange, Hr. Isak,« sagde Værten,
»kunde det dog ikke skade at være forsigtig.« —
»Aa, jeg er tilfreds. Djævlen selv vil komme til
mig i Skoven I« raabte jeg, lod Hesten bringe for
Døren og red. Men nu kan jeg ikke nægte, at
jeg hemmelig fortrød mine sidste Ord, og egenlig
fortrød jeg dem i samme Øjeblik, som jeg sagde
dem. Mennesket skal være ydmyg og ikke ud-
fordre Gud. Da jeg kom ind i Skoven, havde
jeg gjerne vendt om; men jeg skammede mig og
sagde til mig selv: »Fy Isak I Har Du ikke en god
Hest og en dygtig Næve? Ikke bange I« Havde
jeg stolet paa Gud i Stedet for paa min Hest og
min Haand og bedet et Schema Jisroeil, saa var

Digitizå*by Google

3é

det vistnok ikke sket, som senere skete. Nu, jeg
red , videre, og, underlig tilmode som jeg var,
kan jeg ikke nægte, at jeg blev glad, da jeg hørte
raske Hovslag bagved mig og saaledes kunde
vente at faa en Rejsekammerat. Jeg holdt min
Hest an, indtil den Fremmede kom mig paa
Siden. Han hilste venlig Godaften, jeg ligeledes,
og vi kom snan i en lun Passiar. Tilfældigvis
kommer jeg til at fortælle, at jeg er Hestehandler,
og den Fremmede spørger mig, om jeg ikke
kunde have Lyst til at kjøbe hans Hest. »Midt
paa Landevejea?« spørger jeg smilende; »man skal
dog se en Hest paa Tænderne, før man kjøber
den.« — »Det kan De jo gjerne gjøre strax; en
dygtig Hestehandler maa ikke opsætte nogen
Handel. Se kun paa min Hests Tænder, Isak
Bambergerl« — Det forundrede mig, at den
Fremmede kjendte mit Navn; men uden at gjøre
mig videre Rede derfor, bøjer jeg mig ned over
Sadelknappen og aabner Kæften paa hans Hest.
Adaunoi Elauheinul Der slog en flammende Ild
ud af Hestens Hals! Jeg jog uden at mæle et
Ord Sporerne i min Hest og foer afsted lige til
Sachsenhausen.«

»Det kunde dog maaske forklares naturligt,«
mente Jette.

»Hvorledes da.^« spurgte Isak Bamberger.

»For Exempel ved at antage, at Du havde
set fejl,« sagde Jette med et skalkagtigt Smil.

Men Isak rynkede Panden og sagde: »Du
ved, Jette, at Du kan sige mig, hvad Du vil;

Digitized by VjOOQIC

37

men husk paa, at jeg besvor Sandheden ved min
Datter, min Hlle Rebecca, der indebrændte.«

»Der gives ubegribelige Ting i Naturen,' »tog
Philip nu med stille Alvor til Orde. »Og er ikke
allerede hvert Blad, der udspringer paa Træet, en
ubegribelig Sag, skjønt vi se det saa tidt, at det
forekommer os ganske simpelt? Men selve Thauro^)
lærer, at der gives dunkle Hemmeligheder, som
det ikke er godt at udgranske. Forvandlede ikke
Moses sin Stav til en Slange og Støvet til levende
Insekter? Men om han end gjorde det ved Guds
umiddelbare Bistand, hvorledes kunde da hans
Modstandere, de ægyptiske Vise, gjøre det Samme?
Og Sandheden heraf tør ikke betvivles; thi det
staar skrevet i Thauro. Der skal endnu gives
Folk, der kunne udøve slige Kunster. Sige ikke
Jøderne i Lemberg endnu hver Fredag Aften en
aparte Berocho 2) formedelst et sligt Kunststykke?«

»Hvad var det da?« spurgte Jette.

Jacob vovede næppe at aande.

»Der levede i Lemberg,« begyndte Philip,
»en Rabbi, der, som Kemech siger, kunde mere
end sit Fadervor. Da han ikke havde Raad til
at holde sig et Tjenestetyende, dannede han sig
et Menneske af Ler,'^ og ved at lægge et Stykke
Pergament med visse hellige Ord under dette
Menneskes Tunge gjorde han det levende, og det
arbejdede for ham de sex Dage om Ugen. Hver

^) Thora, Mose Lov.
*) Bøn, Velsignelse.

Digitized byCjOOQlC

38

Fredag Aften udtog han Pergamentet med de hellige
Ord, og Leret laa da dødt, indtil han havde gjort
Avdolo^) og atter lagde Pergamentet under Tungen.
Men en Fredag Aften var Rabbien bleven ude i
Byen længer end sædvanlig, og da man i Kifken
tændte Schabbaslysene, blev Lermanden uregerlig.
Han styrtede ind i Kirken og slog Mennesker
ihjel ved et eneste Slag med sine haarde Arme,
og han havde sikkert slaaet Alle ihjel, hvis ikke
Rabbien endnu i rette Tid var kommen til og
havde taget de hellige Ord ud af Munden paa
ham. Saa var han atter død, og efter Menig-
hedens indstændige Bønner gjorde Rabbien ham
aldrig mere levende. Men endnu sige de Lemberger
Jøder en aparte Bøn til Tak, fordi de dengang
reddedes^ fra Uljrkken.«

»Visselig giVes der dunkle og hemmeligheds-
fulde Ting,« vedblev Philip efter en Pavse; »ere
vi ikke en Hemmelighed for os selv? Men den
troende Jøde behøver Intet at frygte. Forstyrres
min Ro hemmelighedsfuldt om Natten, saa kan
jeg være vis paa, at det er et advarende Tegn,
Vorherre tillader de Døde at give mig om, at
mine Mezussaus er posul. Fører jeg mine
Tephilim*) med mig, da kan jeg rolig gaa over
Hav og Land og sove hos Gojim. Herren,

') Velsignelsen, hvormed Sabbathen endes.

2) Kapsler, inden i hvilke ligger en skreven Fortælling
om Udgangen af Ægypten, og som hver Morgen ved
Hjælp af Læderremme under Velsignel^^ægges om
Hovedet og venstre Arm.

Digitized byCjOOQlC

39

Israels Gud, er med sine Børn. ^ Se, min Søn,
vi ere kun et svagt. pg underkuet Folk, og hvor-
ledes er det desuagtet gaaet vore Fjender og dem,
der have hoveret over os? Kejser Titus, som
brændte Templet, blev dræbt af sin egen Broder.
Antiochus Epiphanes, den Syrer, vilde tvinge
Jøderne til at ofre for hans Guder — Ægyptens
Plager over dem — hvorledes gik det ham?
Maatte han ikke levende se sit Kjød fortæres af
Orme? Og nu nylig Kongen af Preussen,
Frederik Wilhelm den Tredje ? Skjønt han vidste,
at Jøderne ikke tør opgrave deres Kirkegaarde,
befedede han dog for syv Aar siden, 1806, at de
alle skulde opgraves inden Oktober Maaneds Ud-
gang. Inden Oktober Maaneds Udgang havde
Napoleon taget hele Preussen, saa Kongen selv
knap havde en Kirkegaard. Og endelig den
gevaltige Napoleon selv? Saalænge han var Tyrk
iblandt Tyrkerne, Jøde blandt Jøderne og Kristen
blandt de Kristne, saalænge gik det ham godt og
Herren var med ham i Slagene. Men der
sammenkaldte han for et Par Aar siden Rabbinere
fra alle Verdens Kanter for at reformere den
jødiske Religion og forandre det, hvori hver
Tøddel skal være urokkelig, saa længe Verden
staar — hvad sker? I Rusland fryser hans hele
Hær ihjel, og lad os se, hvor længe han holder
ud endnu, nu da Zions Gud har vendt sig fra
ham.«

»Me* Napoleon er dog en stor Helt, større
end baade Joab og Abisai,« bemærkede Jacob ivrig.

Digitized by VjOOQIC

40

» Aa, hvad Kunst hører der til at holde stille og
nedskyde Mennesker med store Kanoner!« sagde
Philip; »det sker dog kun ved Hjælp af Evner,
som den gode Gud har givet ham. Nej, større
var Jøden Eleazarl Han var ogsaa Kriger; men
han opofrede sig selv og stak Elefanten ihjel for
at dræbe den onde Konge, der vanhelligede Templet,
skjønt han selv maatte dø, naar Dyret faldt.
Min Søn, naar Nøden kommer over Israels Børn,
sender Vorherre Kæmper, og det bør sig Enhver
at holde sig færdig, om Gud maaske udkaarer
ham. Bensch hver Morgen Dine Zizis ^), paa det
at Du maa være Gud velbehagelig.«

»Kemech her tale om En, der ligner Eleazar,«
bemærkede Onklen; »de kalde ham Hvidtfeldt,
tror jeg. Han sprang i Luften for sit Folks
Skyld.«

»Han var ogsaa en stor Helt,« sagde Philip,
idet han bøjede Hovedet sonj af Ærbødighed.
»Opofrelse og Ydmyghed er større Heltedom end
Sejr i tusinde Slag,« tilføjede han efter den
jødiske Skik at uddrage en Moral af enhver
Samtale.

»Rebbausai, wir woUen benschen,« *) udbrød
efter en Pavse Husherren, og efter denne Formular,
hvormed Forsangeren aabner Bordbønnen, naar
tre eller flere Jøder spise sammen, bedækkede

^) En Art Talisman, se Noten Pag. 22; bensche, o: vel-
signe, holde fiøn over.
*) Mine Herrer, vi ville takke Gud for Maden.

Digitized by VjOOQIC

41

Faderen, Onklen og Benjamin tilligemed den lille
Jacob deres Hoveder og fremsagde Takkebønnen,
hvorpaa man gik tiisenes. ^

Det stille Folkefærd, i hvis Midte Jacob
levede, sov trygt og roligt ovenpaa Aftenens For-
tællinger; men for Barnet klang disse ikke hen
saa hurtig, som de bleve udtalte; den hemmelige
Magt, som de gjemte, eller som han fandt i dem,
blev gjærende tilbage i Sjælen. Mange Nætter
efter saa han i Drømme forfærdelige Skikkelser:
den frygtelige Dommer, der sad i svimlende
Højde og holdt den truende Tordenkile, beredt
til at slynge den ned mod stakkels ængstelige
Mennesker; Heste af Ild, der forfulgte hans Onkel;
hvidklædte Skikkelser, der mylrede i frygtelig
hemmelighedsfuld Trængsel ; men under Rædselen,
der bragte hans Hovedhaar til at rejse sig, syntes
han til sin Beroligelse at høre sin Moders milde
Stemme hviske: Det kan maaske forklares natur-
ligt!

FEMTE KAPITEL.

Hvad er der vel at fortælle om Barndommens
Aar? Barnets Liv er en Modtagen; for det exi-
sterer kun Tilstande og Tildragelser; dets Historie

Digitized by VjOOQIC

. 42

er Beretningen om Begivenheder i dets Om-
givelse. Men af disse Tildragelser og Tilstande
ér det, at Barnets Sjæl suger sin Næring, ligesom
den sp^de Plantespire af Jord, Vand og Luft
bereder de kommende Blomster. Skulle disse
Blomster være yndige og forfriskende yed deres
Duft, eller skulle de være skumle og bédøveilde?
Skulle de plukkes af glade Menneskehænder eller
visne forladte paa deres Stilk? Ja for Planter er
dette urokkelig forudbestemt af Naturen, og den
giftige Skarntyde vugger sig lige saa livsglad og
skyldfri paa sin Stængel som den glædebringende
Viol. Mennesket derimod — det skal selv skabe

sine Blomster det kalde Filosoferne den

menneskelige Frihed. Milde Gud! Skaber jeg da
selv mit Blod med dets hemmelige Sympathier
og Antipathier, med dets Havblik og vilde Bølge-
slag, vælger jeg selv den Jord, den Luft og
det Lys, hvoraf mine Livsrødder suge deres

Næring?

Jacob voxede op, fredet af kjærlige Hænder,
og dog saa ene. Han gik om som en Hjort i
en omgjærdet Have, stirrede med de brune Øjne
ud i den store Natur — ja, det kan vel siges :^
som et af Skovens Dyr ; thi, hvor kjærlige Væsener "
der end omgave ham, saa var der dog i mange
Henseender, i alle barnlige Forhold, intet Sprog
muligt mellem ham og dem, de vare som Gjerde-
stave, der omgave hans lille Fristed og betegnede
dets Grænser.

Digitized byCjOOQlC

43

Denne ^Ensomhed foranledigede en Begivenhed,
der blev af overvejende Indflydelse paa hans hele
Fremtid.

Det var mildt Foraarsvejr. Solen skinnede,
paa Taget kvidrede Spurvene, Katten laa paa Kæl-
derlemmen og solede sig og skelede med halvt-
lukkede Øjne til de muntre Fugle. Om den store
Bunke af Grus og Stenbrokker, der fra uniindelige
Tider laa midt paa Gaden, havde en tålrig Skare
af Drenge forsamlet sie; med Papirhatten paa
Hovedet og Træsaoten i Haanden stormede de
vældig den frygtelige Skanse, der ligesaa vældig
forsvaredes; høje Angrebsraab, Smertesskrig og
Latter lød imellem hinanden. Gjennem et Jalusi
kiggede Jacob ud paa al denne Herlighed; han saa
paa den Mængde hjertelige Prygl, der uddeltes,
som den tørstige Vandrer en hed Sommerdag ser
paa den fjerne Sø.

Flere Gange ilede han fra Vinduet ned i
Haven for at begynde en lignende Leg; men hver
Gang vendte han nedslaaet tilbage, da han havde
fundet sig ligesaa ene i Haven som i Stuen.

Pludselig foer ham en lykkelig Tanke gjennem
Hovedet, og Planen var ligesaa hurtig udført. Der-
ude laa den dejlige Kat; den bemægtigede Jacob
sig, stillede den op paa et Bord i Haven, der
skulde forestille Skansen, og selv var han den
stormende Hær. For at Katten ikke skulde løbe
bort, bandt han den til Bordet (en prisværdig For-
sigtighed mod en Fæstningskommandant). Der
leveredes nu daglig heftige Skærmydsler, hvorved

' *' « Digi-tized by Google

44

Blodet flød, om just ikke i Strømme, fra Jacobs
Hænder og Ansigt. Efter nogen Tids Øvelse blev
Katten saa vant til Legen, at den, saasnart den
saa Bordet, sprang mjavende op og syntes kamp-
begærlig at udfordre sin Modstander.

Men tilsidst fandt Jacob, at det dels ikke gik
redeligt til, idet Katten var langt bedre bevæbnet
end han, og dels at den hele Krig var unaturlig,
idet Ingen faldt hverken paa de Stormendes eller
de Bestormedes Side. Maaske blandede der sig
heri ogsaa et hemmeligt Nag til Katten over, at
han altid maatte være den, der sluttede Fred, og,
skjønt han blødte overalt, oven i Kjøbet forsone
Katten med et godt Maaltid, hvad for Resten altid
plejer at paaligge den tabende Magt ved Fredens
Slutning. Nok er det, at Jacob ikke hvilede, før
Onklen havde foræret ham en lille Dolk, en
Krigserindring, og væbnet med den begyndte han
atter Krigen. Katten mærkede vel, som Hektor
fordum, at dens Modstander paa en eller anden
Maade var kommen i Besiddelse af uovervindelige
Vaaben ; men den veg desuagtet ikke og kæmpede
til sidste Blodsdraabe.

Philip Bendixen kom netop til i det Øjeblik,
da hans Søn for sidste Gang stødte Dolken i sin
Fjendes Bryst, og han udraabte: »Men hvad er
det. Du tager Dig for, min Søn?« — Den for-
skrækkede Jacob svarede aldeles forvirret: »Jeg
vilde se, hvad der var inden i Katten.« Den over-
raskede Fader stod længe tavs, derpaa sagde han
alvorlig: »Min Søn, jeg ser heri et Vink fra Him-

Digitized by VjOOQIC

4$

len. Tidlig bestemte jeg Dig til at studere; men
halvt havde jeg allerede opgivet det for at lade
Dig hjælpe mig ved min Handel. Men nu ved
jeg, at Du er kaldet til at være Læge ligesom der
Rambåm, der ogsaa af Naturen dreves til at søn-
derlemme Dyr og Planter for at erhverve sig
Visdom.«

»Hvem var der Rambåm?« spurgte Jacob,
beredt paa at høre en Fortælling, og glad over,
at den dræbte Kat blev glemt.

»Der Rambåm^) var en stor Læge blandt Jø-
derne i Spanien. Saa utrættelig forskede han efter
Visdom, at han ved Efterretningen om, at der i et
andet Land levede en endnu større Læge, sendte
Bud til ham og bad om at blive optaget som hans
Discipel. Men den anden Læge frygtede for, at
Nogen skulde lære hans hemmelige Kundskaber,
og svarede Nej. Da forklædte der Rambåm sig
som Tjener, og saaledes lykkedes det ham at blive
antaget af Lægen til at opvarte ham, bære hans
Instrumenter og til andre saadanne Tjenester. En-
gang blev Lægen kaldet til en Syg, der havde en
Orm i Hjernen, og han medtog der Rambåm,
for at han skulde holde Patienten under den
smertelige Operation. Da Hjernen var blottet, ud-
strakte Lægen Tangen for at gribe Ormen; men
da holdt der Rambåm pludselig hans Arm tilbage,
idet han sagde: Store Mester I Vil Du ikke hellere

*) Sammendraget af Begyndelsesbogstaverne i Mandens
Navn: Rabbi Mausche Ben Maimon (Maimonides).

Digitized by VjOOQIC

46

lægge et grønt Blad udenfor Hjernen? Ormen vil
følge sin Naturdrift og frivillig begive sig ud paa
Bladet, hvorimod den vil gjøre Modstand og maaske
dræbe Patienten, naar Du griber den med Tangen.

— Lægen vendte sig forbavset til der Rambåm og
raabte: I Sandhed, hvis Du ikke er Djævlen, saa
er Du der Rambåm! — Jeg er ikke Djævlen, men
der Rambåm, sagde den Vise og bøjede sig ydmyg.

— Nej, nej, raabte den gamle Læge, mig sømmer
det sig at knæle for Dig, der er den Overlegne.

— Min Søn I bliv saa stor en Viis som der Rambåm
og ligesaa ydmyg som denne.«

Efter mange Raadslagninger og Diskussioner
med Moderen og Onklen blev det bestemt, at
Jacob strax efter sin Barmitzvo^) skulde sendes
til Kjøbenhavn for at studere. For hans videre
Opdragelse og flittige Øvelse i Religionen vilde
der blive sørget af Philips Broder Marcus, der
boede i Hovedstaden.

»Og nu,« sagde Faderen, »ville vi tage alvorlig
fat paa Gemoro, for at de, naar Du kommer til
Kjøbenhavn, kunne overbevise sig om, at vi ude
paa Landet heller ikke ere Umælende.«

»Min Jacob,« vedblev han, idet han fremtog et
af de store Bind, »bered Dig til med Ærbødighed
at nærme Dig den Skat af Visdom, som Fortidens
store Lærde her have nedlagt. Der er ingen Gren
af den menneskelige Viden, som de ikke have

^) Den højtidelige Optagelse i de Voxnes Samfund, en
Art Konfirmation.

y Google

47

undersøgt, og overalt vil Du finde Spor af disse
Granskninger, om end Udtrykket ofte er dunkelt
og for Lægmand indhyllet som i Gaader.«

Og nu begyndte Studiet af de gamle Rab-
bineres kløgtige, spidsfindige, haarkløvende Lov-
fortolkninger, gjennemvævet med interessante Hi-
storier, Sagn og Anekdoter, der lettede det an-
strengende Arbejde og gav det Tillokkelse.

Men blev saaledes Arbejdet i denne fordoblede
Anstrengelses Tid parret med Nydelse, saa blev
ogsaa enhver Nydelse parret med Lærdom.

Hari spadserede med Faderen udenfor Byen.
Paa Engen græssede Faar med deres Lam, og
Jacob ilede i stormende Jubel hen imellem dem
for ogsaa engang at lege med Væsener af sin
Størrelse.

»Jacob, kom hid, jeg vil spørge Dig om
Noget,« raabte Faderen med et venligt Smil, som
om han havde fundet paa en behagelig Over-
raskelse for sin Søn.

Jacob indfandt sig resigneret og tog sin Faders
Haand.

»Kan Du besvare mig det Spørgsmaal,« be-
gyndte Phihp: »Alle Mennesker spise Lammekjød,
men faa Svinekjød. Jøderne spise det ikke. Mu-
hamedanerne og Hinduerne heller ikke, og selv
blandt de Kristne spiser kun den fattige Klasse
hyppig Flæsk. Videre: Et Faar kaster kun eet,
højst to Lam, hvorimod en So kaster sex, syv, ja
indtil ni Grise. Der fødes altsaa langt flere Svin
end Lam, og der spises langt færre, og dog er der

Digitized by VjOOQIC

48

flere Faar i Verden end Svin — kan Du forklare
den Gaade?«

Jacob brød sit Hoved med at udfinde en
rimelig Grund til denne frappante Omstændighed;
men det var ham umuligt.

Endelig løste Faderen ham fra hans Utaal-
modighed. »Se, min Søn, det er et nyt Bevis
for Rigtigheden af den jødiske Religion. Den
kjære Gud giver ikke sin Masaul^) til det, som
ifølge hans Love til Jøderne er tereipho*); trods
al dets Frugtbarhed kan det ikke trives.«

Og nu geraadede Faderen ind paa Lovfortolk-
ningernes og Lovsammenligningernes Gebet, og
Sønnen hørte andægtig paa ham, indtil de kom
til Hjemmet.

Saaledes levede Jacob sig ind i sit Folks
mysteriøse Lærdomme. Den Verden, hans Aand
bevægede sig i, gestaltede sig for ham som en
Række af stille Celler i Salomons Tempel, hvor
hellige Mænd med lange hvide Skæg sad og bad;
det syntes ham ofte, at han stod i den lange,
lave Tempelbygning med de smaa Vinduer, men
indvendig med rige, gyldne Forsiringer, der snoede
sig i sære Forviklinger og æventyrlige, dunkle
Figurer; fra Templets Forgaard hørte han de
Troendes Mængde mumle Bønnerne omkring
Offerpræsten og Zions Gud sagte tale til dem.

1) Velsignelse.
«) Urent.

Digitized byCjOOQlC

49 '

Men gjennem Alt dette lød undertiden en
fremmed, livfuld Melodi det var hans Mo-
ders Sange, naar hun, som det ofte skete, i Tus-
mørket gik op og ned ad Gulvet med ham. Naar
Maanen kastede sine svage Straaler gjennem Vin-
duet ind til ham og hende, der sad ene i Sofaen,
rejste hun sig og tog ham ved Haanden og sang
med sin bløde Stemme de Sange, hun havde lært
i sin Ungdom, i Theatret og blandt Veninderne,
og det var da, ret som om hun underholdt sig
med Erindringerne gjennem disse Melodier. Det
var for Jacob Toner fra et andet Land og en anden
Slægt; gule Lokker og blaa Øjne dukkede op af
disse Tonebølger, de betragtede ham saa fremmed,
og dog var der ligesom et hemmelighedsfuldt Be-
kjendtskab mellem dem og ham; en vemodig
Længsel greb ham, men det uoverstigelige Stakit
stod i Vejen. Og naar Moderen da med klar og
frydefuld Stemme sang en af hine klare Melodier,
hvori Rhytmeme danse og klirre som Kvinde-
fødder med gyldne Sporer paa den nydelige Hæl,
hæve sig og synke som en Jomfrubarm, og .de
lysøjede Skikkelser slyngede sig imellem hinanden
som Tonerne, da var det, som om det uhyre
Savn af al barnlig Glæde modnede Barnets Sjæl
paa en unaturlig Maade; ubevidst var det for ham,
ikke som om han saa ud i Livet og længtes, og
længtes forgæves, men som om han saa tilbage
paa et tilbagelagt, goldt og glædeløst Liv, Savn
og Smerte svulmede ud over Hjertet, og Barnet
brast i heftig Graad. »Hvorfor græder Du, Jacob .^«

M. Goldschmidt. Di^tizedbydOOQlC

so

spurgte Moderen forundret. — »Fordi den Vise,
Du sang, var saa sørgelig,« hulkede Drengen.
Det var Moderen uforklarligt; men en Moders
Omhu naar videre end hendes Erfaring, og en
bange Anelse sneg sig ind i hendes Bryst, idet
hun tænkte paa, at hendes eneste Barn skulde ud
at færdes i Verden.

SJETTE KAPITEL.

Disse Melodier traadte i Æventyrenes Sted,
kun at de ikke levede, uden naar Moderen sang.
Da kpm de underlige Figurer frem, stedse i samme
Skiklcélse, boltrede sig i Luften omkring ham og
Moderen, legede i Krogene og under Loftet, glæ-
dede og forfærdede ham; snart sprang de spottende
ud af Vinduet og forsvandt, snart trak de sig
sørgende nærmere og døde paa Moderens Læber.

Det varede længe, inden Jacob kunde høre
saa rolig til, at han opdagede Ord i Tonerne;
først da han udenad havde lært de forstaaelige,
haandgribelige Ord, fik de luftige Skikkelser Kjød
og Blod og tabte deres Tiryliékråft. Saa vilde han
selv lære disse Ord, for siden at kunne fremmane''
de legende Billeder, og Moderen foredrog ham
gjerne Alt, hvad hun selv kunde. Men da Jacob'

Digitized by VjOOQIC

SI

Stedse forlangte Mere og Mere, opsøgte hun gamle
Bøger, Levninger Ira hendes Ungdomstid, og gav
dem til Sønnen og lærte ham at læse deri.

Saaledes blev ogsaa hun hans Lærer, uden
selv at mærke det, og hun lærte ham det, som
han aldrig glemte; hun skænkede ham det Skjøn-
neste, som han fra det fædrene Hus bragte med
ud i Verden, et Modersmaal, saa rent og klart
som det klang gjennem Digternes Rhytmer.

Faderen viste sig misforhøjet, da Jacob be-
gyndte at oversætte Gemoro paa Dansk i Stedet
for paa Tysk; men da Moderen kom Jacob til
Hjælp og sagde: »Vil Du da gjøre Drengen til en
Rabbiner? Skal han ikke kunne det Sprog, som
de Kristne tale, naar han dog skal ud imellem
dem?« — gav han efter.

De Bøger, Jacob saaledes fik ihænde — Kome-
dier, Samlinger af Drikkeviser, Rejsebeskrivelser
o. desl. — havde henligget upaaagtede. Af nogle
havde Rotterne ædt store Stykker, andre vare mer
eller mindre benyttede til Kræmmerhuse, nogle
manglede Begyndelse, andre Slutning, Flertallet
begge Dele; men for Jacob tjente disse Mangler
kun til at forøge Spændingen og den hemmelig-
hedsfulde Anelse om Livet udenfor Stakitet, hvor
han tænkte at Fortsættelsen fandtes.

Under disse forskjellige Studier bevægede
Tiden sig fremad saa ensformig, som Himmel-
legemernes Omdrejning, der bringer Dagene. Ny-
maanen bragte de store Hviledage; de udgjorde

Aarets Milepæle; saare sjelden indtraf en epoke-

ii^zed by Google

vv^

52

gjørende Komet paa Familielivets Horisont. Det
var en af de rejsende Polaker, en af disse for-
underlige Gjæster, der pludselig stode i Byen, uden
at man vidste, hvorfra de kom, og efter et kort
Ophold forsvandt, uden at man vidste, hvorhen
de gik. Men hvilken Fest var det, naar Husets
Balbés^) hjembragte en Polak, som han havde
kjøbt i Kirken I

Der var mange Grunde til Glæde over en
saadan Gjæsts Ankomst. For det Første havde
man da Minjan til Synagogen. *) Jødernes Antal
i Byen var kun ringe, og naar En blev vred paa
en Anden, hævnede han sig i Almindelighed paa
alle de Andre tilsammen ved ikke at gaa i Syna-
gogen. Naar en Polak kom, var det strax en hel
Mands Forstærkning, og Krakilerne skammede sig
desuden for en saa hellig Mand og kom i Kirken.
Den eneste Tid, da man ikke behøvede en Polak,
var Jaumkipur, den store Forsoningsdag; thi paa
den Dag forlader den ene Jøde den anden enhver
tilføjet Fornærmelse, selv Dødsfjender række hin-
anden Haanden og sige Scholaum, Fred, og til-
give hinanden, som de ville, at Gud paa denne

^) Bål ha bajis, Husfader, Familiefader.

*) Der hører ti voxne Jøder til at danne Menighed (Minjan)
i Synagogen. Ere færre samlede, tør de vel bede, men
ikke i Fællesskab, Thora tør ikke læses og ingen af
Kirkeceremonieme udføres, ligesom der i Parlementeme
nok tør delibereres, men ikke afstemmes, naar der ikke
er et vist Antal Medlemmer tilstede.

Digitized by VjOOQIC

S3

Dag skal tilgive dem — men næste Dag begynder
for det Meste Uenigheden forfra.

Dernæst er Gjæstfriheden en kjær og hellig
PligLiDet er en Mitzvo, en Gud velbehagelig
Gjerning, at vederkvæge den Rejsende, beværte
ham med det Bedste, Huset formaar, og gjøre
ham til dets Herre. Nu, da Oplysningen er stegen
og man gjerne vil tage sig godt ud for de Kristne
uden dog ganske at bryde med Gud, rives man
ikke om Polaken i Kirken, hvor han først tyer
hen, fører ham ikke i Triumf gjennem Gaderne
til sit Hjem, giver ham ikke sine bedste Tøfler
paa, efter at have forsynet ham med Strømper,
men affinder sig hellere med ham ved at betale
for ham paa en jødisk Restauration — Restauration I
Du Boas-Upas Træ, i hvis Nærhed Gjæstfriheden
forgiftes og dørl^

Men i hin Tid, og i hin By, hvor Jøderne
endnu vare forkuede nok til at føle, at de ikke
vare Andet end Jøder, hvor de ikke fandt sig op-
fordrede til at kappes om Andet, end om hvo der var
mest Jøde, der blomstrede endnu den gammeldags
Gjæstfrihed, og en Polak solgte sig bogstavelig
ved Avktion: han gik hjem med den, der bød
ham flest Rejsepenge for at bo hos sig.

Nu er det vel sandt, at Polakerne just ikke
altid vare de behageligste Gjæster for en renlig
Husmoder og just heller ikke de beskedneste.
Det hændte sig saaledes engang, at Philip Ben-
dixen havde en Polak til Gjæst, der holdt meget
af surkogte Fisk. Da Philip havde spist sin Portion

Digitized by VjOOQIC

54

og gjorde Mine til at forlange Mere, tog Polaken
Fadet og rakte det til Jette med de Ord: Min
kjære Jette I Gjern mig dette til Aftensmad. —
Men Sligt fandt man sig gjerne i; thi jo større
Ulejlighed man havde af Gjæsten, desto større
Velbehagelighed fandt Gud i Ens Gjæstfrihed; og
desuden var en saadan Polak uudtømmelig paa
vittige Indfald og Fortællinger. Disse Vittigheder
bero mest paa den ejendommelige Tone, hvori de
siges, eller paa Ordspil, ved hvis Gjengivelse man
vilde behøve et helt Lexikon. Saaledes fortælles
en Historie om en Polak, der skulde duellere, hvor-
ved vi maa forudskikke den Bemærkning, at det
danske og tyske Ord »Regel« paa Hebraisk betyder
Fod, hvorimod Rosch betyder Hoved. En Polak,
saaledes lyder Historien, var bleven udfordret, og
man kom overens om, at de to Modstandere
skulde slaas paa Klinger. Da Polaken fik sin
Kaarde i Haanden, gav han sig til at hugge løs
paa sin Modstander uden at bryde sig hverken
om Terts eller Kvart, som han formodenlig ikke
engang kjendte af Navn. Sekundanterne løb imel-
lem og sagde: Aber, Hr. Ephraim, das ist ja gar
nicht nach der Regel. — Wie? raabte den rasende
Polak, Regel? Ich schloge nischt nach der Regel,
ich schloge nach dem Rosch I

Det var da sande Festaftener, slige Fredag
Aftener, naar en Polak oplivede Fortællingens
Gang, og den Ene havde en Historie paa rede
Haand, saasnart den Anden var færdig. Forud-
satte man, at en saadan Historie var den Ældre

Digitized by VjOOQIC

SS

bekjendt, blev den særlig henvendt til Barnet, de
Ældre kunde have betydelig godt af at høre den
engang endnu. Og det havde de virkelig. Om
end Enhver selv kunde fortælle den samme
Historie, hørte han dog paa den med en Andagt,
som om den var ham aldeles ny; det var ikke det
blotte Stof, man hørte i de som oftest religiøse
Fortællinger; det var Guds Aand, man erkj endte,
altid ny og interessant, selv i det gamle, bekjendte
Klædebon.

Det var en saadan Aften, at Jacob fik Onklen
til at begynde med Historien om, hvorledes han
blev tagen til Fange som Pige. En Gourmand ser
ikke med mere Fornøjelse de duftende Retter
vente paa ham, end Jacob beredte sig til at høre
paa Onklens Fortælling.

»Vor Fyrste,« saaledes begyndte Isak Bamberger,
»skulde i Kompagni med sin Nabo stille en Mand
til Rigsarmeen; men, da han var Uvenner med
denne Nabo, vilde han for sin Part kun stille en
halv, og valgte derfor min gamle blinde Fader.
Da en ung, rask Knøs altid er ligesaa meget værd
som en gammel blind Mand, fik jeg Lov til at gaa
i hans Sted. Jeg var velvoxen, næsten ligesaa
høj, som jeg nu er, men glat i Ansigtet som en
Pige.

Medens vi laa ved den belgiske Grænse, i
Landsbyen Kønigsdorf, legede jeg Kjæreste med
Datteren af en rig Møller, der boede tæt udenfor
Byen. Jeg havde truffet hende inde i Byen, men
turde aldrig komme ud til hende, da Faderen

Digitized byCjOOQlC

S6

passede paa som en Smed for de mange Soldaters
Skyld. Men en Aften fik jeg Permission, og fast
besluttet paa at ville tale med hende tog jeg
Fruentimmerklæder paa for at søge Tjeneste i
Møllen og saaledes i det Mindste faa Paaskud til at
opholde mig der. Jeg blev modtagen med aabne
Arme. Der var trang Tid paa Tjenestepiger i
Møllen, fordi to nylig vare løbne bort med
Soldater. Hvad er saa rimeligere, sagde jeg til
mig selv, end at Soldaterne til Erstatning blive
Tjenestepiger? Konen fandt, at jeg var stor og
stærk nok til Malkepige, og forlangte kun det
højtidelige Løfte af mig, at jeg ikke vilde lege
Kjæreste med Soldaterne. Og det lovede jeg
hende, med den Beslutning, ærlig at holde det.
— Da Sengetiden kom og Karlene rejste sig,
gjorde jeg uvilkaarlig en Bevægelse for at følge
med dem; men Møllerkonen greb mig i Armen
og sagde: Er Hun vant til det, hvor Hun
kommer fra? Det vil vi ikke vide af her i Huset.
Vær saa god, gaa Hun op og læg sig hos min
Datter. — Jeg var allerede paa Vejen op ad
Trappen, da der pludselig opstod en stor Larm
udenfor Møllen og et stærkt Skin oplyste Værel-
serne. Vi ilede til Vinduerne: En Trop Fransk-
mænd holdt udenfor, og Kønigsdorf stod i Luer.
Vi maa forsvare os, raabte Mølleren og kaldte
paa sine Karle, medens Fruentimmerne søgte
Skjul paa Loftet. Jeg blev hos Mændene og
væbnede mig med en Flint, ligesom de andre.

Digitized byCjOOQlC

57

Mølleren udtømte sig i Lovtaler over det raske
Fruentirftmef; mellem hvert Skud, han gjorde,
saa han beundrende paa mig. Vor Modstand var
kort. Franskmændene trængte ind i Huset; en
kæmpestor Korporal slog mig Bøssen ud af
Haanden og greb mig med det Udraab: »Det er
et Fruentimmer for mig!« — »Tyskerne komme I«
raabte nu Franskmændene, og ligesaa hurtig som
de vare komne, ilede de bort uden at bortføre
andet Bytte end mig, som Korporalen holdt i
sine vældige Arme. Jeg gjorde ingen Modstand,
glad over, at Opmærksomheden blev bortledet
fra min Kjæreste. Korporalen tog mig hos sig
paa Hesten, gav mig paa Vejen et dygtigt Kys,
og afsted gik det gjennem det brændende Kønigs-
dorf. Da vi vare komne til den franske Lejr,
gjorde hele Eskadronen Paastand paa mig, og
Striden blev først endt ved Korporalens bestemte
Erklæring: Jeg tager hende til min Kone I Jeg
har bortført hende paa gammel Riddermanér, og
det er i det Hele et Fruentimmer for mig.
Imorgen skal Feltpræsten vie os! — Hermed vare
Alle tilfredse. Pierre Lasusse gifter sig! — raabte
de — Hurra? Hele Eskadronen er Forlover!, —
Mine Venner! sagde Pierre Lasusse, jeg vil blive
en lykkelig Mand. Min Kone maaler sine 64
Tommer, jeg selv holder 72; det vil i det Mindste
blive 68 Tommers Børn. — Tys, Pierre, Din
Kone bliver rød ved den Tale, sagde En. — Det
maa hun gjerne, raabte Pierre; jeg kan godt lide
rødmussede Fruentimmer. — Jacques, sagde igjen

Digitized by VjOOQIC

58

Pierre og vinkede ad en Karl; naar jeg engang
falder, indtræder Du som min Eftermand: Du er
den Højeste efter mig. — Vil Du ikke ogsaa
betænke mig i Dit Testament, Pierre? spurgte
en lille munter Rytter. — Du, Arnould? svarede
Pierre og maalte ham med et Blik fra Øverst
til Nederst — jo; naar Turen kommer til Dig,
kan Du gaa i Kompagni med den lille Jean;
tilsammen vil I have den reglementerede Højde.
— Jeg var Vidne til, hvorledes man paa denne
Maade disponerede over mig for lang Tid, men
besluttede at vente til et belejligt Øjeblik med at
give mig tilkjende. Jeg havde Pachat. ^) Natten
blev tilbragt i Teltet under munter Samtale. Om
Morgenen førte Pierre mig, fulgt af sine Kam-
merater, til Feltpræsten. I en Lejr gjør man ikke
mange Omstændigheder. Da Præsten vilde til at
begynde den hellige Handling, afbrød jeg ham,
idet jeg saa godt som mulig søgte at gjøre mig
forstaaelig. — Hvorledes? raabte Pierre, som
troede, det var en simpel Vægring — tager
Jomfruen i Betænkning at ægte mig, Pierre
Lasusse, Korporal i Regimentet Anjou, 72 Tom-
mer? — Jeg begyndte meget ivrig mine Ind-
sigelser; men Ingen forstod mig. Pierre raabte
utaalmodig: Hvad vil det sige? Hvad er det for
Skrupler? Er Jomfruen maaske en Kjætterske?
Hvorfor vil Jomfruen ikke være min Kone? —
Jeg skreg saa højt, jeg kunde: Jeg er ikke noget

') Frygt.

Digitized byCjOOQlC

59

Fruentimmer I og tog Hovedtøjet af. Pierre stod
nogle Øjeblikke maalløs, ilte derpaa hen og
befølte mig, men slap mig snart med et smerte-
ligt Suk og holdt Haanden for Ansigtet. Hele
Eskadronen udbrød i en skraldende Latter, Præsten
lo med.«

Isak Bamberger gjorde her en Pavse, og
Moderen, der var ømfindtlig over, at denne
Historie blev fortalt i Barnets Nærværelse, greb
Lejligheden til at sige: »Det forekommer mig, at
Du for nogle Aar siden har fortalt den samme
Historie noget anderledes.«

»Nu,« sagde Isak og kneb Øjnene skjelmsk
sammen; »nogle Aar gjøre altid en Forandring,
Du saa ogsaa anderledes ud for nogle Aar siden.«

»Men en foregaaet Begivenhed er ikke et
levende Ansigt; den staar i Erindringen, huggen
i Sten,« svarede Jette, der haardnakket forfulgte
sit Maal.

»Naa!« raabte Isak lidt utaalmodig ; »en Historie
er heller ikke Thauros Mausche i) ; en Tøddel deri
mer eller mindre skiller . ingen Mand ved hans
Salighed. Desuden har jeg ikke fortalt det Vigtigste :
hvorledes jeg blev arresteret som Spion, men slap
ud, da Fangevogteren om Morgenen saa mig
lægge Tephilim*) og deraf erkj endte, at jeg var
en Jøde ligesom han. Det skal Drengen høre,
for at han kan vide, at Gud ikke forlader den

^) Mose Lov.
«) Se Pag. 38.

Digitized byCjOOQlC

6o

troende Jøde, der holder fast ved hans Bud og
fører sine Tephilim med sig.«

Men nu tog Polaken med Myndighed til Orde :
»En saadan Fortælling er Intet en Fredag
Aften. Om Schabbas skal man være sig me-
hanno^) med et godt Bord og Erindringen om
Guds Naade mod dem, som holde Schabbas i
Ære. Hvad jeg anvender paa at fejre min
Schabbas, giver Gud mig fordoblet tilbage, som
der staar i Fortællingen om Joseph Mauker
Schabbas i Sangen Semiraus. Denne Joseph var
fattig; men Halvdelen af hver Dags Fortjeneste
lagde han hen for at fejre sin Schabbas, og, naar
han om Fredag Morgen gjorde sit Indkjøb, var
Intet ham for godt til Forherligelsen af Herrens
Hviledag. Ligeoverfor ham boede den rige Eliezer,
der ikke brød sig om Schabbas, men den Dag
ligesaa godt som de andre Dage arbejdede paa at
forøge sine Skatte. Han spottede over sin fattige
Nabo, der aldrig kunde komme videre, fordi
han paa een Dag fortærede hele Ugens For-
tjeneste. En Dag mødte han Joseph paa Gaden
og spottede efter Sædvane over ham, idet han
tilføjede: I skulde hellere tænke paa at oplægge
Noget til Eders Alderdom og til Udstyr for Eders
Døtre. — Forsynd Eder ikke, svarede Joseph
Mauker Schabbas; thi Alt, hvad I ejer, kan Gud
give mig, hvis det behager ham. — Den rige
Eliezer blev ængstelig tilmode ved disse Ord, og

^) Gjøre sig tilgode.

Digitized byCjOOQlC

6i

den blotte Tanke om Muligheden af, at Herren
kunde tage hans Rigdom fra ham og give den til
hans fattige Nabo, var ham pinlig. Paa den Tid
hændte det sig, at der kom en stor Spaamand til
Staden, og Eliezer, der ikke kunde blive Herre
over sin hemmelige Frygt, gik til ham for at
lade sig Fremtiden opklare. Vær kun rolig, sagde
Vismanden, da han havde betragtet hans Haand;
Eders Skatte skal hverken Havet opsluge eller
Tyvehaand rane eller Ild fortære; i alle Eders
Foretagender skal I være lykkelig; og dog skulle
alle Eders Rigdomme tilsidst kun tjene til at
skaffe Joseph Mauker Schabbas en behagelig
Schabbas. — Men forklar mig denne Modsigelse!
raabte Eliezer. — Jeg har talt, sagde Vismanden
og var ikke at bevæge til at sige Mere. Eliezer
blev nu greben af Angst for, at Vismandens
Spaadom skulde være sand, og for at faa den
gjendreven, indlod han sig i de voveligste Speku-
lationer; men alle lykkedes. Han sendte sine
Skibe til de fjerneste Have; men velbeholdne
vendte de tilbage. Eliezers Angst tiltog alt mere
og mere. Engang rasede en Ildebrand i Byen,
og den nærmede sig hans Hus. Han forbød at
flytte Noget, og da Luerne allerede slikkede
Bygningens Gavl, løftede han frydefuld sine Øjne
mod Himlen. Men i det Samme drejede Vinden
sig, en stærk Skylregn gød sig over Byen, og
Ilden blev standset. En anden Gang blæste en
Storm, og man ventede just nogle af Eliezers
Skibe. Et Sendebud nærmede sig ham ængstelig

Digitized by VjOOQIC

62

med den Efterretning, at et af Skibene antoges at
være strandet. Da trykkede Eliezer henrykt
Sendebudet en fyldt Pung i Haanden og lovede
ham det Tidobbelte, hvis Efterretningen stad-
fæstede sig; men forgæves: Stormen sagtnede, og
næste Dag løb hans Skibe velbeholdne ind i
Havnen. Eliezers Angst steg næsten til Vanvid.
Han lod sine Pakhuse og Kældre staa aabne for
at friste Tyvene; Tyvene indfandt sig, men
Dommeren, der havde ventet det, indfandt sig
paa samme Tid og fik derved fat paa en hel
Bande. Endelig hørte man, at Eliezer pludselig
havde solgt alle sine Ejendomme og var rejst
fra Byen, Ingen vidste hvorhen. — Imidlertid
fortsatte Joseph Mauker Schabbas uforstyrret sin
Levevis, og naar han om Fredag Aften sad ved
sit velforsynede Bord og gjorde sin Kidusch^),
var Ingen lykkeligere end han i det hele Land,
og Kongen selv skulde ikke have faaet ham til
rejse sig og gaa ud af sin Stue.

Da han en Fredag Morgen efter Sædvane
kom paa Torvet for at gjøre sit Indkjøb, saa han
en stor Skare Mennesker forsamlet udenfor et
Telt. Han gik nærmere og erfarede, at Anled-
ningen til Sammenstimlen var en Fiskehandler,
som forlangte hundrede Guldstykker for en Fisk.
»Hundrede Guldstykker I Har man hørt Mage!«
raabte Folk ; »se, om I faar den solgt, gode Mand ;
naar den har ligget otte Dage, bliver den nok

^ ) Indvielsen af Brødet og Vinen.

Digitized byCjOOQlC

63

noget billigere.« Joseph maatte tilstaa, at han
aldrig havde set skjønnere Gede, aldrig havt en
saa dejlig Ret til at forheriige sin Schabbas. Hun-
drede Guldstykker, tænkte han, det er rigtignok
dyrt. Men Vorherre har i denne Uge givet mig
en rigelig Fortjeneste — til hvad Andet end til
ret at fejre hans Schabbas? — Tilbage, Folk! skreg
han. Manden har Ret; det er en Fisk, værdig en
Konges Taffel; jeg kjøber den til Ære for min
Herres Schabbas. Han betalte de hundrede Guld-
stykker og bragte Fisken hjem til sin Kone. Den
er for stor til os alene, sagde han; jeg vil sende
Bud og indbyde gode Venner lekåvaud Schabbas').
Konen bifaldt hans Mening og gav sig til at skære
Fisken op. Hvor stor var hendes Forundring, da
hun inden i Fisken fandt en Klump, som ved
nøjere Eftersyn viste sig at være Levningerne af
en Handske, hvori laa en Ring. Joseph tog Ringen
og besaa den. Kone! sagde han; jeg har gjort
en god Handel; den Ring er over tusinde Guld-
stykker værd. — Han aftørrede den omhyggeligere.
Kone! raabte han, den Ring er ikke betalt med
hundrede tusinde Guldstykker! Tilsidst, da den
straalede for ham i sin hele Skjønhed, raabte
han: Kone! den kan ikke betales med et helt
Kongerigel — Vennerne kom, og da Joseph viste
dem sit Fund, lykønskede de ham og prisede
Gud, der saaledes havde belønnet hans Fromhed.
Paa den Tid vilde netop en nærboende Kongesøn

^) Til Ære for Sabbathen.

Digitized byCjOOQlC

64

gifte sig, og Juveler og dyrebare Stene bleve
søgte med stor Iver til hans Brud. Joseph rejste
til Kongesønnen, der fik Lyst til Ringen, betalte
ham en stor Sum Penge strax og for det Øvrige
udsatte ham en aarlig Livrente. Fra nu af kunde
Joseph ret af Hjertenslyst gjøre sig tilgode Schabbas
og indbyde Venner og Trængende, og naar han
da sad blandt sine Gjæster, plejede han at fortælle
Historien om Ringen. — En Aften havde han
blandt Andre indbudt en fremmed, kummerlig
udseende Mand, der kun havde een Haand, og
fortalte da atter denne Historie. Da han havde
endt, brast den fattige Fremmede i Graad og raabte :
Store Gud! Saa er Din -Spaadom dog gaaet i
Opfyldelse! Alle spurgte om Betydningen af
disse gaadefulde Ord, hvorpaa den Fremmede
rejste sig og sagde: Kjende I da ikke mere den
rige Eliezer? Ja, det er mig I Saavidt er det efter
Guds uransagelige Vilje kommet med mig. Se,
Spaadommen er gaaet i Opfyldelse: al min Rig-
dom har kun tjent til at skaffe Joseph Mauker
Schabbas en glad Schabbas. I have Alle hørt
om denne Spaadom, og hvorledes den mere og
mere truede med at gaa i Opfyldelse. Tilsidst
kunde jeg ikke længer holde det ud. Jeg gjorde
Bekjendtskab med en fremmed Juveler, der ejede
en Ring af uskatterlig Værdi. Jeg tilbød ham
mine ligesaa uskatterlige Ejendomme i Bytte, han
lod sig overtale, og jeg rejste bort, langt, langt
bort fra Joseph Mauker Schabbas. Rolig bar jeg
det dyre Klenodie; thi jeg vidste jo, at det

Digitized by VjOOQIC

65

hverken blev truet af Hav eller Ild eller Tyve-
haand eller andre saadanne Ulykker, der ramme
Menneskene. En Dag var jeg gaaet ud for at
forfriske mig i et Søbad, og medens jeg glædede
mig ved at svømme, bemærkede jeg pludselig, at
en stor Fisk graadig havde nærmet sig mig. Jeg
udstrakte ængstelig Haanden for at værge mig,
den bed mig haardt, og halv bevidstløs kom jeg
tilbage til Bredden. Tænk Eder mii) Rædsel og
Fortvivlelse, da jeg opdagede, at min Finger var
af bidt og netop den Finger, hvorpaa jeg bar
Ringen I Fattig og hjælpeløs har jeg siden den
Tid vanket om, nu kommer jeg tilbage for at dø
i min Fødeby, og nu erfarer jeg, hvor fuldstændig
Spaadommen er opfyldt. — Alle udbrøde i For-
undring og Lovprisning af Guds Storhed; men
Joseph steg ned af Højsædet, nærmede sig den
ulykkelige Eliezer og bad: Bliv for Fremtiden
hos mig og del med mig; det Hele er dog Eders I
Eliezer modtog Tilbudet; men til Erindring om
denne Begivenhed synge vi endnu om Fredag
Aften Sangen Semiraus. En god Jøde bør altid
mindes, hvad Gud har gjort for hans hele Folk
eller for de Enkelte; paa Schabbas og de store
Dage skulle vi Ældre lovprise Herren, om Hra-
nucko ^) skulle de smaa Børn danse ved Lamperne

^) Lampefesten, der fejres aarlig i otte Dage til Erindring
om den Flaske med Olie, man efter Templets Van-
helligelse ved Antiochus Epiphanes fandt i Tempel-
bygningen, og som holdt Lampen vedlige i otte Dage,
skjønt der kun var Olie i den til en Dag.

M. Goldschmidt. 5

Digitized by VjOOQIC

66

og lovsynge Ham, der friede os fra de grumme
Herskere,« tilføjede Polaken formanende.

Jette spurgte Polaken: »Mon den Historie
har tildraget sig i Kanaan?«

»Det kan jeg ikke sige med Bestemthed,« sva-
rede han; »men hvorfor spørger I derom?«

»Jo,« vedblev Jette, »jeg kom til at tænke paa,
at her skulde en Jøde gaa paa Torvet og kjøbe
en Fisk og sige, at han kjøbte den til Ære for
sin Herres Schabbas, saa skulde vi nok høre I«

»Er her megen Risches?« spurgte Polaken
opmærksom.

»O, nej, vist ikke mer end andetsteds,« sagde
Philip Bendixen. »Vi skjøtte os selv og holde os
paa vort Eget. Hører man engang Noget, saa
lader man, som man ikke hører det.«

»Og raabe de engang for højt,« tilføjede Isak
Bamberger, »saa er man heller ikke bange for at
vise, at en Jøde ogsaa kan slaa sin Karl.«

»Um Gottes WillenI« — raabte Polaken —
»das fehlt noch ! der Jed musz mit den Gojim an-
fangen.^) Hellere ti og taal tusinde Gange I Hvad
en enkelt Jøde forsynder imod de Kristne, selv
naar de have givet Anledningen, gaar ud over alle
Jøderne. Det saa man i Prag.«

»Naar var det? Hvad skete i Prag?« — lød
det spørgende fra alle Kanter.

»Det er nu over hundrede Aar siden,« sagde
Polaken. »Dengang levede i Prag en Jøde ved

') Jøden skal kun begynde med de Kristne!

Digitized by Google

67

Navn Læiser (Lazarus) Ovæiles, med sin Kone
Mir jam; de havde en Søn paa 14 Aar, som hed
Simon.

En Fredag Eftermiddag traadte en rejsende
Polak, ligesom jeg er, ind til Lazarus og bad hacn
om Hjælp til Rejsen. Lazarus var en from Mand
og vilde ikke tillade Polaken at gaa ud af hans
Hus, før han havde delt Schabbasmaaltidet med
ham; han anviste ham et Værelse, lod ham berede
et Bad og førte ham derpaa i Kirken. Da de
kom hjem, havde Mirjam tændt Schabbaslysene og
dækket Bordet, og glad og vel tilmode satte man
sig til det velsmagende Maaltid.

Efter at man havde spist og mættet sig, kom
Talen blandt Andet paa den Forfølgelse, Jøderne
maatte lide af de Kristne, og paa de Forsøg, som
bleve gjorte paa at forlokke unge Mennesker fra
deres Fædres Tro. Dengang havde de Kristne i
nogle Aar havt Fred for Tyrkerne og blandt dem
selv indbyrdes, og naar de selv have Fred, gaar
det altid ud over Jøderne.

Lazarus, der var en stærk og kraftig Mand,
sagde harmfuld: »Ve, vel det er en haard Tid!
Vore egne Børn falde fra os og forbande i de
Kristnes Templer deres Fædre og Forfædre. Lovet
være Gud, at jeg endnu har min Søn og kan give
ham SchabbasvelsignelsenI«

»Jeg hører, at i den forløbne Uge atter to
Jødedrenge ere faldne fra deres Fædres Tro,«
sagde Leib Lobel, Polaken.

5*

Digitized by VjOOQ le

68

»Tal ikke derom,« raabte Lazarus heftig; »det
fordærver mig kun min Schabbasglæde. Det er
en forbandet Trolddom, hvorimod vi Intet formaa.«

»Hvorfor ikke tale derom?« spurgte Leib
Lobel. »Den Magt, der synes Eder saa dunkel, lig
en Trolddom, er jeg istand til at oplyse. Ja, I
forundres maaske, naar jeg siger Eder, at jeg paa
min Vandring her i Landet netop opmærksomt
har fulgt denne Sag, og at jeg er kommen efter
Sammenhængen. Vid da: det er Jesuiterne. Og
for at naa deres Maal og forlokke Jødernes Børn
betjene de sig af Synden, eller for at sige det rent
ud: af Utugten. De holde slette Fruentimmer,
som gaa ind i Jødernes Butiker og faa Jødedren-
gene til at bære de indkjøbte Sager hjem til dem.
Have de nu først faaet en saadan stakkels Dreng
i deres Garn, saa er deres første Forretning at
bevæge ham til at aflægge sit Arbakanpfaus, Tegnet
paa Renhed og Pagten med Gud. Naar Foræl-
drene opdage, at dette er borte, tugte de i deres
Forbitrelse Barnet alvorlig, hvorpaa dette i Angst
for ny og strengere Tugtelse, hvis værre Ting
skulde opdages, i Almindelighed løber sin Vej
og tyer til Bolersken, der overleverer det til
Jesuiterne.«

»Hvis jeg havde et saadant Barn, jeg slog det
ihjel I« raabte Lazarus, rystende af Harme ved den
blotte Tanke.

»Vorherre fri Eder i Naade for en saadan
Ulykke!« sagde Leib Lobel; »men vær desuagtet
forsigtig. For de hellige Fædre er intet Middel

Digitized by VjOOQIC

69

foragteligt, naar det gjælder om at naa Maalet.
Eders Søn er en smuk, rødmusset Dreng, og saa-
danne Børn ere mest udsatte for Faren, dels fordi
de slette Fruentimmer selv helst vælge dem, dels
fordi Jesuiterne bruge smukke Børn til deres
Kirketjeneste.«

»Forbarmende Gud I jeg kan ikke taale at
tænke derpaal« raabte Lazarus og holdt Haanden
for Øjnene. »Min Søn, min kjære Simon,« sagde
han, idet han vendte sig til denne, »kom og glæd
Din Faders Øjne ved at vise mig, at jeg ex en
lykkelig Fader, at Du endnu bærer Dit Arba-
kanpfaus.«

Simon, der sad ligeoverfor ham, rejste sig,
aabnede sine Klæder og gjorde Mine til at nærme
sig Faderen; men idet han kom forbi Døren, aab-
nede han den pludselig og smuttede bort.

Lazarus blev i nogle Øjeblikke siddende som
forstenet; derpaa sprang han rasende op og ilede
efter Sønnen.

En aandeløs Spænding herskede ved Bordet,
indtil man efter et Kvarters Forløb hørte Lazarus's
tunge Skridt i Gangen. Bleg og pustende kom
han ind og gik hen og satte sig paa sin Plads.

»Vil Nogen spise Mere?« spurgte han.

Ingen svarede.

»Saa tag af Bordqt,« bød han Tjenestetyendet;
»vi ville bensche.«

»Hvad har Du gjort ved Dit Barn?« raabte
Mirjam angstfuld.

Digitized byCjOOQlC

70

»Mit Barn?« skreg Lazarus; »jeg har intet
Barn I Den Bastard, der for nogle Øjeblikke siden
sad ligeoverfor mig, skal være forbandet, hans
Navn skal blive udryddet af Jorden, som det er
udryddet af mit Hjerte I«

»Mit Barn,« jamrede Mirjam; »Du har dræbt
min Simon.«

»Fat Modi« sagde Leib Lobel til Mirjam;
»Eders Mand har ikke fundet Simon. Tror I, at
en Fader kunde forbande sit Barn, efter at han
havde myrdet det?«

Simons Flugt vakte stor Opsigt i Menigheden.
Hidtil havde det kun været fattige Folks Børn,
som vare undvegne; naar de vare komne igjen og
havde gjort Bod i Synagogen, var Sagen snart
glemt. Men Lazarus var den rigeste Mand i hele
Jødekvarteret, og Alle talte om den indtrufne Ulykke.
Det blev ogsaa bekjendt, at Lazarus havde lovet,
at han rigelig vilde lønne den, der bragte hans
Søn tilbage.

Efter nogen Tids Forløb indfandt sig hos
Lazarus en ung Jøde ved Navn Manasse, der
lovede ham at skaffe Simon tilveje, imod at han
fik den udlovede Belønning. »Ja, det er godt nok,«
sagde Lazarus; »men vis mig nogen Rimelighed
for, at det kan ske.« — »Sagen kan godt lykkes,«
svarede Manasse, »skjønt den kræver Forsigtighed.
Eders Søn er bleven sat i Huset hos den døbte
Jøde Franz Kawka, og Tjenestepigen bringer ham
hver Dag til Jesuiterne for at undervises. Men
hos en døbt Jøde gaar naturligvis Alting forkert.

Digitized by VjOOQIC

71

Tjenestepigen bestjæler ham, og hun har nylig
solgt mig to Lagenef, hvori Franz Kawkas Navn
endnu staar. Jeg har truet med at angive hende,
hvis hun ikke imorgen fører mig Drengen ihænde
paa et aftalt Sted.« — »Det er en anden Sag I«
sagde Lazarus, glad over at høre, at Simon endnu
modtog Undervisning og altsaa ikke var døbt;
han gav strax Manasse ti Guldstykker og ventede
utaalmodig den næste Dag, der skulde bringe
Sønnen tilbage til det fædrene Hus og den
fædrene Tro.

Næste Dag mødte Manasse nøjagtig paa aftalt
Tid og Sted. Da Simon saa ham komme, raabte
han til Pigen: »Han der kjender mig og vil
maaske gjøre mig Fortræd.« Men Pigen holdt
paa Drengen, Manasse sprang til, kastede Lagenerne
til hende, greb Simon, hvis Skrig han kvalte ved
at holde Haanden for hans Mund, og bar ham
hurtig ind i Jødekvarteret.

Her samlede sig snart en talrig Skare, der
under Skrig og Forbandelser ledsagede Simon og
hans Bortfører til Lazarus's Hus.

Imidlertid gik Lazarus urolig op og ned i
Værelset; Mirjam og Lobel sade tavse i ængstelig
Forventning. Lazarus havde udtalt den Beslutning
at sende Sønnen til sin Svigerfader Rabbi Feibel
i Fiirth, for at undgaa den Skam, at han gjorde
Bod i den Pragske Synagoge. Nu ventede han
med Frygt og Spænding det heldige Udfald af
Manasses Foretagende, og dog gruede han for at
gjense sin vanartede Søn.

Digitized byCjOOQlC

72

»Ja, det bliver derved,« sagde han, »han skal
til Fiirth, Rabbi Feibel skal holde ham strengt,
og jeg vil aldrig se ham mere. Men først vil jeg
dog give ham en alvorlig Tugtelse til Erindring.«

»Vil Du slaa Din Søn i Din Hidsighed?«
spurgte Mirjam.

»Har jeg ikke givet Manasse ti Guldstykker?
Han har skaffet mig Sorg og Uro nok og Penge-
bekostning oven i Kjøbet.«

Dog lykkedes det Mirjams og Lobels forenede
Bønner at bevæge ham til det Løfte, at han slet
ikke vilde se Simon, og at Lobel ene skulde mod-
tage ham og føre ham til et afsides Værelse.

Da Simon var bleven bragt ind i Huset og
Lazarus hørte Jødeskarens høje Raab udenfor,
troede han, at det var en Lykønskning til ham i
Anledning af Sønnens Tilbagekomst. Men da
Støjen vedblev, traadte han ud i sin Dør og spurgte
Skaren: »Hvad ville I, mine Venner?«
, ' »Tugtelsel« raabte Mængden, »I skal tugte
Eders Søn!«

Den rige Mands Stolthed oprørtes, og han
sagde: »Om jeg vil tugte min Søn eller ej, kom-
mer ikke Eder ved.«

Men derved tiltog kun Larmen, og En raabte :
»I har forkælet Eders Søn, Eders egen Skyld er
det, at han er vanartet og løbet til de Kristne I
Nu vil I ikke engang tugte haml Fattige Folks
Børn have maattet gjøre Bod i Synagogen, saa at
Enhver traadte til og slog dem, og de maatte
takke for Velgjerningen ; men I sender Eders Søn

Digitized by VjOOQIC

73

til FurthI Der skal han bøde? Men her har
han fornærmet vor hellige Religion, her maa han
bøde!«

Mængden gav sit Bifald tilkjende i høje Raab,
og Nogle skreg : »Vil I ikke tugte Eders Søn, saa
ville vil«

Man kan forestille sig, hvad den stolte Mand
led ved disse Ord, netop fordi han følte, at han
med Rette blev saaledes ydmyget."^

Hele hans Harme vendte sig mod den, der
havde givet Anledning til denne Skændsel, Tanken
om Simons Vanartethed opvakte paany den ra-
sende Forbitrelse.

»Holdt!« raabte han til Mængden, der gjorde
Mine til at ville trænge ind i Huset; »jeg skal vise
Eder, at jeg er saa god Jøde som Nogen.«

Med disse Ord greb han en Stok og foer op
ad Trapperne til Simons Værelse. Lobel hørte
ham komme og lukkede Døren i Laas, men La-
zarus sprængte den med sin Fod og styrtede hen
imod Simon; forgæves sprang Lobel imellem for
at holde ham tilbage. Den rasende Mand kastede
ham henimod Væggen, saa at han blev liggende
bedøvet.

»Bastard!« skreg Lazarus tænderskærende,
»hvorfor vilde Du være Kristen?«

»Kjære Fader,« jamrede Drengen, næsten af-
mægtig af Angst, »jeg vil tilstaa Alt, slaa mig
blot ikke.«

»Bastard! fordømte, formaledidede Bastard!
Tilstaa, hvorfor vilde Du være Kristen?« .

Digitized by VjOOQIC

74

»Fordi Hr. Doktor Miinzer, Kollegiets Rektor,
sagde, at Jesus Kristus, den Korsfæstede, er Guds
Søn og vor Messias.«

Disse i Dødsangst udtalte Ord bragte Lazarus
fuldkommen ud af sig selv. Han slog med den
svære Stok til Sønnen, idet han raabte: »Der!
det er for Jesus I«

Sønnen skreg: »Jeg er og bliver en Jøde!
Schema Jisroeil, Adaunoi Elauheinu, Adaunoi
echodl Hør Israel, Herren Din Gud er et eneste
evigt Væsen!«

Men Lazarus hørte Intet mere: »Det er for
Kristus! Det er for den Korsfæstede! Og det er
for Guds Søn! Det er for Messias!«

Her standsede han; thi Simon skreg ikke
mere og blødte stærkt. Han rev ham op og lagde
Haanden paa hans Bryst, det aandede ikke.

I dette Øjeblik fyldtes Værelset med en lar-
mende, fremmed Mængde. Det var Kristne, som
havde lagt Mærke til Bortførelsen og Larmen i
Jødekvarteret, og som i stedse voxende Antal vare
trængte derind. Da de saa Simon død, raabte de:
»Det var et kristent Barn! Jøderne have slaaet
det ihjel!«

Rasende faldt de over Lazarus og sloge ham
næsten tildøde, ligesaa Lobel og den stakkels
Mirjam. Derpaa adspredte de sig i Huset, plyn-
drede det og antændte det tilsidst. Saa gik de
løs paa de andre Jøder, skjændte og plyndrede og
brændte, indtil der kom Soldater og joge dem bort.

Digitized byCjOOQlC

75

En Maaned efter bleve Lazarus, Lobel og
Manasse henrettede under skrækkelige Pinsler.
Mirjam var død i Forvejen. Simon var jo ogsaa
død. Saaledes var Lazarus's Forbandelse gaaet i
Opfyldelse: At hans Slægt skulde blive udryddet
af Jorden.«

Polaken tav. En dyb Bevægelse stod malet
paa alle Ansigter.

»Det er sildigt,« sagde efter en Pavse Philip
Bendixen; »vi ville bensche.«

Han overdrog Gjæsten den ham tilkommende
Ære at synge for ved Bønnen, og da denne var
endt, gik man tilsengs.

SYVENDE KAPITEL.

Ellers saa man meget sjelden Fremmede i
Huset. Med Undtagelse af Byfogden og Told-
inspektøren, som, naar de indfandt sig i Butiken,
bleve budne indenfor, modtog man kun paa de
store jødiske Festdage Besøg, nemlig af de faa
jødiske Familier, der foruden Philip Bendixen og
hans Svoger boede i Byen. De idelige Smaa-
fjendskaber forhindrede en hyppig selskabelig Sam-
menkommen, og naar man vel var samlet i Ven-
skab, havde Selskabets Elementer ikke Aands- og

Digitized by VjOOQIC

76

selskabelig Dannelse nok til at beherske deres
Pirrelighed og Lidenskabelighed. En Smule mere
Søgning hos Naboen end hos En selv, lidt Til-
væxt i Pragt, hvormed Nabokonen fordunklede Ens
egen Kone o. desL, foranledigede et hemmeligt
Nag, som ved Lejlighed brød frem. Saa gik man
største Delen af Aaret og saa skævt til hinanden,
spyttede ud for hinanden paa Gaden, satte Prisen
ned paa sine Varer for at skade Konkurrenten og
gjorde hinanden saa megen Fortræd som mulig.
Det var iøvrigt Synd at nægte, at der ikke
var Etikette og Ceremoniel nok, naar man kom
sammen — maaske vare Etiketten og Uvenskabet
netop nøje beslægtede. Ingen bortgav noget af
sin Værdighed ved at gaa oftere i Besøg til en
Anden, end man selv modtog Besøg af denne;
man gav Agt paa Værtens og Værtindens ube-
tydeligste Ord og Miner; fik en Anden et ven-
ligere Smil og flere Spørgsmaal om Befindendet,
saa blev man pludselig tavs som Døden, rejste
sig lidt efter og gik bort med den faste Beslutning,
aldrig oftere at formørke denne Dørtærskel med
sin Skygge. Men hermed vare endnu ikke alle
Farer og Vanskeligheder overvundne; thi den Ma-
trone, hvis Mand var rig, ventede at blive mod-
tagen med større Æresbevisning end den, hvis
Mand var mindre rig, og denne vogtede igjen
med skinsyg Omhyggelighed paa, at den anden
ikke blev foretrukket hende, fordi hun var rigere
— saa at det syntes næsten umuligt, at en Sam-
menkomst kunde ende uden Fjendskab.

Digitized by VjOOQIC

77

Historien beretter, at, medens Romerne be-
lejrede Jerusalem, rasede de forsk jellige Partier
imellem Jøderne ligesaa heftig mod hinanden ind-
byrdes som imod den udenfor staaende Fjende.
Forunderlige Folk, som i Din Landflygtighed bærer
det samme Billede til Skue I Var Jerusalem Din
Moder, og har Du indsuget Tvedragten med Mo-
dermælken? I bo adspredte mellem et fremmed
Folk, og medens I føle Eder hadede og foragtede,
hade, misunde og foragte I saa ofte hinanden ind-
byrdes — ligesom et Tegn paa den sidste Opløs-
ning, der skal komme. Og hvad er Maalestokken
for Eders gjensidige Vurdering? Penge! Den Rige
er Din Adelsmand, og Du bøjer Dig ligesaa dybt
for ham, som Kemech bøjer sig for Stjernen og

Baandet nu. Stjernen og Baandet kan endelig

Enhver forfærdige, men Guldet ... Du har Ret I
Af Jer To har Du Ret. Og har Guldet ikke
været Dit Sværd og Dit Skjold, har Du ikke der-
med kjøbt den Luft, Du indaander. Dine Børns
Liv og Dit Gravsteds Fred? Har man ikke fra
Arilds Tid tiltordnet Dig: Bring Guld I og kan
man da forarges over, at Du har søgt det?

Og elsker den Kristne ikke Guldet, kaster
han det foragtelig til Eder, at I kunne opsamle
det og glædes ved .det? Ere I alene anstukne af
denne Sygdom, eller sidder Ormen og gnaver den
hele Slægt? . . . Ulykken er kun, at nogle af
Eder have den slemme Vane, at Øjnene gnistre
og Fingrene krampagtig trække sig sammen, naar
Guldet glimrer. Aflægger denne stygge Vane og

iDigitized byCjOOQlC

78

lærer nogle smukke Fraser om Dyd og Menneske-
værd og Pengenes Smuds — men fremsiger disse
Fraser uden Akcent. ^^ ^

Der var endelig en temmelig almindelig Fred
i Byen Rosch ho Schono^), saa at Philip Ben-
dixens Hus kunde blive hædret med Besøg af de
øvrige Jøder. Mændene vare kun gaaede hjem
fra Kirken for at hente deres Koner 2) og indtraf
nu En efter Anden i Salen, hvor Jette og hendes
Mand modtoge dem med den mest anstrengte
Opmærksomhed. Efter mange Komplimenter var
Selskabet bragt til Sæde i Værelset under den
hyggelige Indflydelse af Festdagens Hellighed og
Ro. Leib Essen, den sidst Ankomne, gned Hæn-
derne og sagde: »Idag havde vi da en ordenlig
Schul! Det gik saa mejuschuf^) til, at jeg orden-
lig havde min Glæde deraf.«

»Jeg ogsaa,« sagde PhiUp Bendixen;, »siden
jeg var i Kjøbenhavn, har jeg ikke hørt Nogen
blæse saa godt Schaufer*) som Rabbi Jokuf. Han
er en stor Bal tekeio.«^)

*) Aarets Hoved, Nytaar.

*) I Kirken skulle Mændene og Kvinderne sidde adskilte
fra hinanden. Hvor man ikke har Kirken indrettet der-
efter, kunne Kvinderne ikke komme til den fælles Guds-
tjeneste.

*) Pænt og honnet.

*) Paa de store Festdage fremstaar Satan som Anklager
for Herrens Throne; i den Anledning blæses i Schaufer
(et Horn); hver Tone, der udgaar derfra, bliver til en
Engel, der forsvarer Menigheden mod Satans Anklage.

*) Blæsningens Herre.

Digitized byCjOOQlC

79

»Tænk,« sagde Mausche Nyborg til sin Kone,
»Leib Essen var mig idag mechabout med en
Mitzvo; jeg havde Gelilo.«^)

') Jødernes Gudstjeneste er baseret paa det Princip, at
Folket selv skal forrette den og Kundskab om Loven
og Ceremonierne saaledes ikke være en enkelt Stands
monopoliserede Ejendom. Præsten har, efterat Ofrin-
gerne siden Jerusalems Fald ere ophørte, aldeles intet
at gjøre med Kirketjenesten og kan overhovedet und-
væres; en af Menigheden læser Bønnerne for, naar man
ikke har en lønnet Forsanger (Hrasan). Mandag og Tors-
dag oplæses tre og om Lørdagen otte Stykker af Thora
af selve Menigheden, saaledes at hvert Stykke oplæses
af et andet Medlem. Man sørger med Omhyggelighed
for, at f. Ex. En, der har en Lyde eller en huslig Ulykke
eller har begaaet en Synd, ikke kommer til at oplæse
et Stykke, som kunde minde ham om Ulykken eller
indeholde en Bebrejdelse til ham. Thora staar i det
hellige Skab, Guds Aand antages at throne hos den.
Ceremonierne ved Thoras Udtagelse, naar den skal op-
læses, ligne i. Pomp og Etikette dem, der bruges ved et
kristent Hx)f. Én trækker ærbødigt bukkende Forhænget
fra, aabner Skabet og fremtager Thora for at overlevere
den til Forsangeren; hans Hverv kaldes Hautzoau
veharhnohso; naar Thora af Forsangeren er lagt paa
Bedepulten og oplæst, har en Anden det Hverv (Hagbo)
at løfte den og udstrække den imod Menigheden under
Udraabet: »Thauros Mausche Emmes« (Mose Lov er
Sandhed !), der højt gjentages af Menigheden. Nu træder
en Tredje til for at sammenrulle Thora (Gelilo) og om-
vikle den med Mappo'en, et Stykke Tøj, der ligner et
Barns Svøb, og derpaa iføre den O ver betrækket af Fløjl
eller Silke med tilhørende Sølvsirater (der skænkes til
Kirken af fromme Folk ligesom hos de Kristne Alter-

Digitized by VjOOQIC

8o

»Nej, vil man sel« raabte hans Kone og be-
tragtede venlig Leib Essen.

»Det var for at styrke vor Forsoning,« sagde
denne godmodig og rakte Mausche Nyborg
Haanden.

»Jeg skal nok huske at bede for Eder Jaum-
kipur,« sagde Mausche Nyborgs Kone; »den vel-
signede JaumkipurI om ni Uger have vi den. —
Faster Du Jaumkipur?« spurgte hun Jacob, da
hun opdagede ham ved Siden af sig.

»Ja I« raabte Jacob stolt, »jeg faster allerede

klæder eller deslige). Maftir, den, som sidst læser af
Thoraen, bringer den tilbage til Laden; den, som tog
den ud, modtager den af hans Haand, sætter den ind
og lukker bukkende Skabet. Enhver, som rører ved
Thora, kysser den, inden han giver den fra sig, lige-
ledes det Sted paa Fingeren, der er blevet helliget ved
Berørelsen. — Alle disse forskjellige Hverv ere Gud
velbehagelige Gjeminger (Mitzvaus) og kjøbes ved Avk-
tion, der holdes paa selve Stedet; men man kan skænke
en Anden (være ham mechabaut med) den Mitzvo, man
selv har kjøbt, og det gjør man, naar den Anden fejrer
en huslig Fest, eller naar man vil vise sit Venskab.
Pengene, der indkomme ved Avktionen, tilfalde Synsi-
gogen. — I Kjøbenhavn, hvor overhovedet Alt, siden
den nye Synagoges Opførelse, er indrettet med megen
Orden, maaske ogsaa lidt aristokratisk, findes ikke læn-
ger den demokratiske Indretoing med Avktioner; man
kjøber Dagen i Forvejen underhaanden Mitzvaus af Kan-
toren. De kirkelig Misfornøjede have let ved at trøste
sig ; thi en Samling af ti Jøder danner en Menighed og
Kirke, paa et Tagkammer, under fri Himmel, tilsøs eller
tillands, overalt.

Digitized by VjOOQIC

8i

*

<len halve Dag, og jeg faster ogsaa den halve
Dag Tischebeaf.«')

»Du er jo en rar Dreng I« sagde Madam Ny-
borg og rakte JaCob et Stykke Appelsin.

Mellem Faderen og en af de Tilstedeværende
udspandt sig nu en sagte Samtale om Sønnens
gode Anlæg, og der blev en Pavse i Selskabet.

»Vistnok gik det idag meget bekovaud^) til,«
sagde endelig Schaul Bernburg; »men det er dog
ikke Noget imod Kjøbenhavn I Hvad gav jeg ikke
for igjen at høre en ordenlig Durhno I ^) Das' Lef
thut Anem weih« *).

»Hvorfor blev I ikke i Kjøbenhavn?« raabte
den tykke Wulf Mendel; »altid taler I om den, jeg
i Eders Sted var bleven deri«

Schaul Bernburg havde maattet forlade Kjø-
benhavn formedelst en ubehændig Fallit; han bed
sig i Læben, men tav for ikke at lade sig mærke

') Den I ode Dag i Maaneden Af, Aarsdagen efter Jerusa-
lems Ødelæggelse. Denne Dag er en Fastedag, og de
ni foregaaende Dage spises ikke Kjød, til Erindring om
Jerusalems Trængslen

«) Med Ære, anstændig.

■) Paa de store Festdage fremstaa alle Menighedens Kaunim
(Efterkommere af Ypperstepræstens Slægt) paa den op-
højede Plads foran Tabernaklet, og indhyllede fra Hoved
til Fod i hvide Thalleisim udsige de i en ejendommelig
Tone og med mysteriøse ensformige Gestus Velsignelse
over Menigheden. Man tør ikke se paa dem, medens
de saaledes repræsentere Guddommen. Denne Ceremoni
kaldes at durhne.

^) Det gjør ondt i Hjertet af Længsel.
M. Goldschmidt. • Digiti.ed by ® OOgle

82

V . . ^
med, at han havde forstaaet Hentydningen. Men

de Øvrige forstode den, og Samtalen gik paany

istaa.

For at sige Noget, gik Philip Bendixen til
Vinduet, saa ud, som om han søgte Nogen, og
sagde: »Gud ved, hvorfor vi ikke have Æren af
Simon Nasches Besøg idag?,«

»Han vidste formodenlig, at han vilde træffe
mig her,« bemærkede Wulf Mendel med et ond-
skabsfuldt Smil.

»Ere I blevne Uvenner?« spurgte Philip.

»Uvenner? Den Karl stinker af Gavo^), saa
man ikke kan komme ham nær. Nu skal I høre.
Forleden Dag kommer han ind til mig i min
Butik, og da der ikke var Noget at bestille, sladrer
jeg lidt med ham. Han taler om de knappe Tider,
om det Uheld — bei ihm bleib* es I — han for
en Tid siden havde, da Toldinspektøren tog nogle
Varer fra ham, og beklager sig over, at han ikke
ved, hvorledes han skal betale Vexlen, han har
udstedt for Varerne. — Nu, siger jeg, lad Eders
Kone ikke gaa med ligesaa dyrt Silketøj i Kjolen
som min Kone I — Har jeg ikke Ret? Saadan
en Lump kommer og klager, at han knap har
Brød i Huset, og naar man ser hans Kone, skulde
man tro, at hun var gift med den rigeste Mand
i Byen. Hvad mener I, han svarede mig? Han
spyttede ud for mig og raabte: Eder skal det ikke
gaa godt indtil Enden! Tag Jer iagt, at Vor-

') Stolthed.

Digitized byCjOOQlC

83

herre ikke straffer Eders uskyldige Børn for Eders
Hovmodi Tlii Herren, Israels Gud, er en ret-
færdig Gud, der straffer Fædrenes Brøde . . .
Mere hørte jeg ikke; jeg løb ind for at undfly
hans onde Ord, og han løb sin Vej. Ham selv
ramme Forbandelsen!«

»Men I var ogsaa for haard imod ham, Wulf
Mendel,« sagde Philip Bendixen bebrejdende. »En-
hver ser dog gjerne sin Kone pyntet. Siger ikke
Abba Hilkia: Manden skal give sin Kone Pynt,
for at hun kan stræbe at behage ham, og at han
ikke skal finde Behag i andre Kvinder.«

»Hør, Philip Bendixen,« raabte Wulf Mendel
med blodrødt Ansigt, »jeg taaler ingen Irettesæt-
telse af Eder! I er endnu ikke Råf. ^)- Mener I
maaske, fordi I har et Par Skilling mer end jeg,
at I kan hovmode Eder over mig? Herren staar
de Hoffærdige imod . . .«

Hans Kone holdt ham for Munden, for at
han ikke skulde udsige et ulykkebringende Ord;
men den forbitrede Wulf Mendel rejste sig for
at gaa.

»Lad ikke den kjære Jaumtauv blive forstyrret
med Ufred!« bad Philip Bendixen og tog hans
Haand; »jeg sagde det ikke for at fornærme Eder.«

Wulf Mendel lod sig forsone og tog atter
Plads.

»Der gaar den gamle Marthe,« sagde Isak
Bamberger og pegede ud af Vinduet for at af-

') Præst.

Digitizedd?G00gle

84

lede Selskabets Tanker fra den foregaaende pinlige
Scene.

Næppe havde han gjort denne Bevægelse, før
en skingrende Stemme lød fra Gaden : » Ausgerottet
soU't Ihr werdeni Der siddel og fraadse, medens
en gammel, fattig Kone som jeg ikke engang har
Raad til at komme en Kuggel i sin Scholunt til
Schabbas. ^) Men Herren vil ikke glemme det!«

Isak Bamberger svarede godmodig, idet han
aabnede Vinduet:

»Nu, saa kom herind og vederkvæg Eder
med os. Kom og spis et Stykke Butterkuchen,
der er gjemt til Eder fra iaftes.«

»Butterkuchen have I Fredag Aften, medens
et andet Israels Barn darrer ved et Stykke Bersches
og magert Kjød I« raabte den Gamle og slog Hæn-
derne sammen. »Men jeg vil ikke gaa ind i Eders
Hus. Jeg kommer dog kun som en Tiggerske
til den rige Mand, og I er ingen Boas. Jemar
Schemechol«^)

Mismodig over det uheldige Udfald af hans
Bestræbelser for at tilvejebringe en muntrere Stem-
ning, lukkede Isak Vinduet; men for at gjøre
endnu et Forsøg tvang han sig til at smile og

M Da Jøderne ikke tøf koge om Sabbathen, koges om
Fredagen en Suppe, der bevares i glødende Aske til
om Løverdagen. Den hedder Scholunt (ordret oversat :
en Ting, der har staaet Natten over). En Budding,
som kommer i Suppen, tillavet af Mel, Sukker og Fedt,
hedder Kuggel.

*) Dit Navn skal blive udryddet.

Digitized byCjOOQlC

8S

sagde til Selskabet: »Jeg er ingen Boas, siger
hun; hun er da heller ingen Naomi (o: Yndighed).«

Man lo, og en af de tilstedeværende Koner
tog Ordet:

»Hvem vil bryde sig om, hvad den gamle
Marthe siger! Om man klædte sig nøgen af for
at give hende, vilde hun forbande En, fordi man
ikke gav hende Skindet med. Igaar kom hun til
mig for at faa sin sædvanlige Rosch-ha-Hraudisch-
Schank. ^) Jeg plejer at give hende 6 Sk.; men
jeg havde netop kun 4 Sk. i Smaapenge, og dem
gav jeg hende. Hvad gjorde hun? Hun kastede
Firskillingen paa Gulvet og sagde: Har I ikke
Raad til at give mig 6 Sk., saa har jeg Raad til
at give Jer 6 Sk. Dermed lagde hun 6 Sk. paa
Bordet og gik med en Forbandelse. Ja, hvad
man døjer med en saadan jødisk Fattig!« vedblev
den Talende; »giver man en Goi i Sk., saa ved
han ikke alle de Velsignelser, han vil tildele En;
men for Jøden er Almissen en Musz, og han fast-
sætter selv, hvad man skal give ham.«

»Jeg i Eders Sted, Memmele, havde gjort
med Marthe, som jeg engang gjorde med den'
sorte Ephraim fra Assens,« sagde Isak Bamberger;
»I erindre, at han her gik og samlede ind, da det
havde brændt for ham? Han kom ogsaa til mig,
og jeg vilde give ham en Specie. Om Forladelse,
Hr. Bamberger, sagde han; men Eders Svoger

1) Rosch-ha-Hraudisch , Maanedens Hoved, Begyndelse.
Almissen gives helst om Fredagen.

Digitized by

Google

86

gav mig to Specier. Jeg stak Specien i Lommen
og svarede: Om Forladelse, Hr. Ephraim, saa har
min Svoger givet for mig med.«

»Vorherre bevare mig fra at vove Sligt med
Marthel« raabte Memmele leende. — »Men ved I
vel, Jette Bendixen, at I kan skatte Eder lykkelig
ved, at Marthe ikke saa den dejlige nye Kjole,
I har paa idag; hun vilde have forbandet Eder
hele Natten« — tilføjede hun med et, skelende
Blik paa Jettes Kjole.

»Den Kjole er ikke ny; det er en gammel,
jeg har syet om og pyntet op. Man hjælper sig,
som man kan.«

»Det er en anden Sag,« sagde Memmele
forsonet.

»Siden vi tale om Marthe,« tog en anden
Kone til Orde — »have I hørt, hvorledes hun for-
gangen Dag bar sig ad hos Schaul Esser? Det
var om Fredagen, Dagen efter at. han var gaaet
fallit, og hun indfandt sig for at faa sin Schabbas-
schank. Da hun vilde banke paa, sagde hendes
Datter, der fulgte med: Moder, er det ikke bedre
at skænke ham hans Gave nu, han er jo gaaet
fallit. Ej, hvad, svarede Marthe ærgerlig, wer
schenkt mir was?«

»Det ligner hendel« raabte Memmete.

»Jeg ved ikke, hvad de Fattige i en Kille^)
kunne forlange Mere end de faa,« bemærkede
Gidel, en lille trivelig Matrone. »Bliver der ikke

M Menighed. ^ ,

Digitized byCjOOQlC

, 87

hver Fredag uddelt Brød og Kjød til dem, og
Penge faa de oven i Kjøbet? Faa de ikke om
Peisach deres Matzaus^), og erindrer man dem
ikke Purim med Schlachmonaus?^) Gaar der
nogen Jaumtauv^), uden at de faa deres Del af
Glæden? Gjøre vel de Kristne saa Meget for deres
Fattige?«

Nu rejste sig den gamle Rabbi Jocub (o: Jacob).
Det var en lille graahaaret Mand, stille og fred-
sommelig af Væsen. Han levede af en lille Rente
og stod i stort Ry for Skriftlærdom, hvorfor han
fortrinsvis tituleredes Rabbi. Han sagde:

»Den barmhjertige Gud ser paa Sindet, ikke
paa Gaven. Naar Din Broder beder om Brød,
skal Du ikke give ham en Sten ; men et ukjærligt
Sind gjør Brødet til Sten. I give den gamle
Marthe Almisse og ville, at hun skal takke.
Erindre I den Tid, da hun var rig? Da lød
hende et kjærligt Boruch habo *) imøde, naar hun
aabnede Døren, og hun sad paa Hæderspladsen.
Hun erindrer den Tid, naar hun modtager Almisse
for den samme Dør. Hun ser ikke paa Gaven;
men hendes Øre og Hjerte sønderrives af det
Boruch habo, hun ikke længer hører. Lader os
prise den almægtige Gud, som uddeler Prøvelser.«

»Sig mig engang, Wulf Mendel,« begyndte
igjen den utrættelige Isak Bamberger; »hvorledes

') Paaskekager.

*) Gaver.

') Festdag.

*) Velsignet være Din Indtræden.

Digitized by VjOOQIC

88

gaar det med Eders Proces? Han gjør det nok
surt for Eder at faa Eders Penge, denne Kjøb-
mand Jensen?«

»Alle mine Plager over hans Hoved I« raabte
Wulf Mendel. »Handlede en Jøde saadan mod
en Goi, saa skulde vi høre I Det er nu allerede
halvandet Aar, siden jeg skulde have havt mine
Penge efter hans lovlige Forskrivning, og saa-
længe har han trukket det ud under Paaskud af,
at Varerne ikke vare saa meget værd. Tvang jeg
ham til at kjøbe mine Varer? Og i ethvert Ind-
læg i Retten kalder han mig Jøden Mendel.
Men bi kun I Dommen falder snart, og om jeg
saa skal sælge hans sidste Dyne, vil jeg have
mine Penge. Hver Gang han ser mig, griner
det Adsus Ponim^) mig lige ind i Øjnene. Men
bi kun!«

»Der er ingen Tvivl om, at I har Ret, Wulf
Mendel,« sagde Isak; »men den Jensen gjør en
forskrækkelig Risches i Byen. Han hænger hele
Dagen paa Gjæstgivergaarden og fortæller til Alle,
hvorledes Jøden Mendel vil lægge ham og hans
Børn paa Straa.«

»Um Gottes Willen!« raabte Flere ængstelig;
»sørg dog for, at der ikke bliver Risches; hører
I, Wulf Mendel!«

»Skal jeg forære ham mine Penge oven i
Kjøbet?« skreg Wulf Mendel forbitret; »finder jeg

^) Trodsigt og spottende Ansigt.

Digitized byCjOOQlC

89

mine Bajis hrauro^) paa Gaden? Tilbød jeg ikke
selv for at faa Forlig, at jeg vilde nøjes med,
hvad tre kristne Kjøbmænd vilde ansætte Varerne
til? Afslog den Kæltring det ikke? Men, om
det saa skal koste mit Liv, skal han nu betale
mig til sidste Hvid og SkilUng. Ja, Jøden Mendel
vil lægge ham og hans Børn paaStraal« tilføjede
Wulf Mendel tænderskærende.

Stemningen var nu ikke mere til at gjen-
oprette. De Fleste havde Tankerne med Bekym-
ring henvendt paa de Følger, denne Proces kunde
have for alle Jøderne i Byen ; Wulf Mendel tyg-
gede paa sin Forbitrelse. »Ausgerottet soU't Ihr
werdeni« lød igjen den tilbagevendende Marthes
skingrende Stemme udenfor Vinduet, og med
uhyggelige Følelser adskiltes Selskabet efter tvungne
Komplimenter og Venskabsytringer.

OTTENDE KAPITEL.
Jødefejden.

Blandt de Breve, PhiUp Bendixen en For-
middag modtog med Posten, var der et, som
bragte ham til at slaa Hænderne sammen af Skræk

') Varer.

Digitized byCjOOQlC

90

og Fortvivlelse. Det var fra hans Broder i Kjøben-
havn og lød saaledes:

Kjære Broderi

Naar Du modtager dette Brev, har for-
modenlig Rygtet om de forfærdelige Dage
her allerede naaet Dig, og jeg skriver Dig
til, for at Du kan se, at vort Liv er i Behold,
lovet være Herren! Men hvorledes vil det
gaa fremdeles? — saaledes spørge vi ængste-
lige hinanden, og Ingen ved et trøstende
Svar; men i dødelig Angst se vi hver Dag
Aftenen imøde. Kemech ere ganske som
rasende, de slaa Ruderne ind hos alle Jøder,
og ve den Jøde, der vover sig ud imellem
dem! Rabbi Jehudo, som blev slaaet og
sparket af dem, da han kom gaaende til sit
Hjem, er død, og flere andre fromme Jøder
ere svært mishandlede. Min Svigerfader faldt
i Hænderne paa to Matroser, som truede
med at slaa ham ihjel, hvis han ikke vilde
danse for dem. Hvad skulde den gamle
Mand gjøre? Han maatte danse, hvorpaa de
spyttede ham i Øjnene og sagde: Det skal
Du have, Jødesmaus, fordi Du danser saa
daarlig. Men de førte ham dog uskadt hjem.
Nu ligger han dødssyg af Skræk. Det er
kommet hertil fra Hamborg ligesom en Pest,
der drager fra det ene Land over i det andet.
Var det blot en Pest, de havde modtaget!
Om Dagen ere de rolige og se paa, at Vin-

Digitized by VjOOQIC

91

duerne sættes ind. Det er til deres Morskab
om Aftenen. Vi have betænkt at undfly fra
dette Gomorrho og søge Tilflugt hos Dig;
men Politimesteren, den gamle Haagen, har
faaet os til at vente nogle Dage endnu. Da
jeg kom op til ham for at bede om Pas, til-
talte han mig paa hans Maade; Du erindrer
den nok fra tidligere Tid, da han kom i vor
Moders Hus: Er Han bange, Marcus? Tror
Han ikke, vi kunne forsvare Ham? Vent
Han bare et Par Dage, indtil Kongen holder
Soldaterne inde og overlader Alt til mig og
mine brave Stokke I Jeg kjender mine Danske
bedre. — Herren lægge sin Kraft i Politiets
Stokke! Men sker det ikke snart, saa rejser
jeg med Kone og Børn og haaber, at Du vil
skænke os Ly, indtil Alt igjen kommer i
Orden. Hils Din gode Kone og Din lille
Søn, ligesom Du selv hilses kjærlig fra
os Alle.

Din tro Broder
Marcus.

Philip Bendixen ilede i navnløs Hjerteve over
til sin Svoger for at meddele ham den skrække-
lige Tidende. Der traf han flere Jøder, som alle-
rede havde, faaet lignende Breve, hvori Ulykken
tildels skildredes endnu stærkere. Militæret væg-
rede sig ved at tjene, hed det; Borgervæbningen
vilde gjøre fælles Sag med Tumultuanterne ;
Kongen stod i Begreb med at opofre Jøderne ,for

92

at redde sin Krone; alle Jøderne skulde paa een
Dag ihjelslaaes over hele Riget o. s. v.

En forfærdelig Frygt for den truende Ulykke
og en inderlig Medynk med de Trosbrødre, som
allerede befandt sig i den, greb de Tilstedeværende.
Mændene græd som Børn og slog sig for Brystet
i denne Jammer, hvorimod de intet Raad vidste.
»Lykkelige ere de, som hvile i Gravene I« saa-
ledes raabte man; »deres Øje har lukket sig i
Fred. Vi ere som i Syndfloden, Ulykken drager
frem, og intetsteds er der et Skjulested. Ve, ve,
ve over os I Herren har vendt sit Aasyn fra sit
Folk, og det opfyldes, som der staar skrevet:
Eders Højtid skal forvandles til Sorg, Eders Glæde
til Graad!«

»Hvad hjælper det at jamre?« tog Isak Bam-
berger Ordet; »vore Brødre staa i Guds Haand,
og vi kunne ikke hjælpe dem. Men os selv
kunne vi hjælpe, naar vi holde trofast sammen
og ikke tabe Modet.«

»Hvorledes det?« spurgte Alle spændt.

»Vi ere kun faa,« sagde Isak Bamberger og
traadte midt imellem de Forsamlede; »men vi
ere nok til at forsvare et fast, grundmuret Sted.
Jeg har engang set en Haandfuld Franskmænd
forsvare sig paa en Kirkegaard imod et helt Regi-
ment, og de gave sig ikke, før man brugte Kanoner
imod dem. Kemech her have ingen Kanoner.
Lader os Alle samles med vore Familier og for-
svare os til sidste Blodsdraabe. Jeg tilbyder mit
Hus dertil.« ^ ,

' Digitized by VjOOQ le

93

»I taler godt nok, Isak Bamberger,« raabte
Wulf Mendel; »skulle Alle vi Andre forlade Hus
og Ejendom for at hjælpe at forsvare Eders? Og
hvo siger, at vi Alle blive angrebne? Maaske
nøjes de med Enkelte og skaane de Øvrige, de
mest fredsommelige. Men ere vi samlede og blive
angrebne, da falde vi Alle.«

»Og hvorledes skulle vi forsvare os?« sagde
en Anden; »vi ere ingen Soldater, ingen Fransk-
mænd. Det er godt for Folk, der ikke have lært
Andet. Naar jeg skulde staa og forsvare et Hus,
og de kom dragende i hylende Skarer — jeg
faldt af Angst ud af Vinduet til dem. Jeg gjør
mig ikke til større Helt, end jeg er. Caleb var
en Kriger, men Aron en Fredéns Mand.«

»Fra den Tid af, da Jerusalem faldt,« sagde
en Tredje vemodig, »har det været Israels Skjæbne
at lide værgeløs. Jeg vil gaa hjem og vente, hvad
den kjære Gud vil bestemme mig.«

Af samme Mening vare de Øvrige, og ned-
slaaet listede hver til Sit.

Isak Bamberger fulgte med over til Philip
for at trøste og opmuntre hans Kone.

Imidlertid var Efterretningen ogsaa kommen
til andre Indvaanere i Byen, og paa forskjellige
Steder var man samlet for at tale derom.

Amtsforvalteren og Toldinspektøren vare hos
By fogden.

»Jeg har faaet Ordre til at undertrykke ethvert
muligt Forsøg her i Fødselen,« sagde Byfogden;
»man forlader sig paa min Konduite. Gud ved,

Digitized by VjOOQIC

94

hvad jeg skal gjøre, hvis det virkelig bryder løs I
Jeg har to Politibetjente, af hvilke den ene for-
medelst Alder og Skrøbelighed er gaaet af fra
Toldvæsenet; den anden blev ansat som Politi-
betjent, fordi han i 1807 blev sat ud af sin
Næringsvej ved at miste sit ene Ben. Det er min
hele Styrke; men jeg tænker dog nok, her skal
blive nogenlunde roligt. Jeg staar mig godt med
Borgerne, og et Par fornuftige Ord, anvendte i
rette Tid, kunne udrette Meget.«

»Dersom Jøderne kunde faa en lille Skræk i
Blodet, saa vi for Fremtiden bleve fri for dem,
skulde jeg ikke have Noget derimod,« sagde Amts-
forvalteren. »Jeg er ikke intolerant; men jeg til-
staar ærlig, at jeg ikke kan lide Moses Folk.
Denne Modbydelighed mod Jøderne maa ogsaa
have en dybere Grund; den ligger os Alle i
Blodet.«

»Den ligger snarere i Opdragelsen,« be-
mærkede Toldinspektøren, en venlig, graahaaret
Mand, nær Oldingsalderen ; »de opdrages for sig,,
vi for os, og vi indsuge Fordomme mod hin-
anden fra Barndommen af«

»Men det er dog et pengegrisk, schofelt
Folk,« tog atter Amtsforvalteren til Orde; »og selv
de Bedre iblandt dem, som nu her i Byen Isak
Bamberger og hans Svoger Philip Bendixen, have
dog noget Ubehageligt, et vist, jeg ved ikke hvad,
ved sig. Man føler sig ligesom i en anden Atmo-
sfære hos dem det er maaske Hvideløgs-
Atmosfæren,« tilføjede han med en kort Latter.

Digitized by VjOOQIC

95

»Bamberger og Bendixen ere to flinke og
brave Mænd,« sagde Toldinspektøren, »og det
skulde gjøre mig hjertelig ondt, om der skete
dem mindste Overlast. Og har De set den
dejlige, opvakte Dreng, Bendixen har? Naar jeg
ser den Dreng, gjør det mig ordenlig ondt, at
han er en Jøde.«

»Ser Del« raabte Amtsforvalteren; »De har
dog samme Følelse som jeg. Naar De finder
noget Godt hos Jøderne, synes det Dem, at det
ikke passer iblandt dem.«

»De misforstaar mig, og jeg udtaler mig
maaske heller ikke tydelig nok,« sagde Toldinspek-
tøren, idet han smilende rystede paa Hovedet.

»Jeg vil gaa ud; jeg vil gaa omkring til
Jøderne og sætte Mod i dem,« raabte By fogden;
»det vil ogsaa gjøre et godt Indtryk paa Borgerne,
naar de se, at jeg gaar til Jøderne.«

Byfogden tog sin Kasket og sin lille Spansk-
rørsstok, og de tre Embedsmænd vandrede ned ad
Gaden.

Paa Gjæstgivergaarden var en anden For-
samHng beskæftiget med samme Gjenstand. Stuen
var næsten fuld, og imellem Larmen af Billard-
kugler og sammenstødende Snapseglas trængte de
Talendes ivrige Stemmer. Den tykke Brænde-
vinsbrænder Larsen sad med Ryggen mod det
aabne Vindue og førte Ordet. »Ja I« raabte han
og løftede den højre Haand med den store Mer-
skumspibe; »Kjøbenhavnerne ere raske Folk. De
snakke ikke, men slaa til.«

Digitized byCjOOQlC

96

»Kongen skal være slemt i Knibe,« be-
mærkede Barberen med en vigtig og hemmelig-
hedsfuld Mine; »de have sendt ham Bud, at, naar
han vilde lade dem handle med Jøderne, som de have
Lyst, kunde han sidde ganske rolig. Hvis ikke . . . .«

»Maa han ulejlige sig med at lade dem
prygle fra hinanden,« afbrød den unge Dr. Flor
Fortælleren.

»De er altid saa spøgefuld, Hr. Doktor,«
sagde Barberen med undertrykt Ærgrelse ; »Kjøben-
havnerne er s'gu ikke at spøge med.«

»Nej, Kjøbenhavnerne er raske Folk I« raabte
Brændevinsbrænderen; »Hurra for Kjøbenhav-
nerne!«

»Hurra for Kjøbenhavnerne I« lød det i Kor.

»Jeg gad se de Ansigter, Jøderne skære, naar
de ligge paa Knæ og faa Prygl og bede: Abraham,
Isak og Jacob staa mig bi I og Abraham, Isak og
Jacob lade dem ligge,« raabte den unge Kjøbmand
Petersen og lo.

»Det Syn var da ikke saa vanskeligt at faa
at se,« sagde Slagtermester Carstens med et
betydende Blik.

»Hvad Synd skulde det vel være at slaa en
Jøde ihjel!« raabte den skæve Klokker Green, »det
var dog Jøderne, der slog Kristus ihjel.«

»Og nu suge de os Kristne ud til Marv og
Ben!« skreg en Anden.

»Og saadant noget Pak holder sig for godt
til at spise med andre kristne Mennesker,« sagde
Slagteren; »jeg kan slagte alle Mennesker tilpas

Digitized by VjOOQIC

97

undtagen Jøderne. Der er en Læsen og en
Vasken, naar en Stud skal have den Ære at ædes
af dem. Hvad bilder det Rak sig ind?«

Gjæstgiveren skreg: »Der ligge de og ruge
over deres Penge, som de snyde os kristne
Mennesker for. Jeg skænker for de første Mænd
i Byen; men aldrig har en Jøde undt mig saa
megen Søgning som en Snaps. Til Helvede med
det Skab; hvad er det til?«

»Det er ikke mer end otte Dage siden, da
trak den tykke Wulf Mendel mig endnu 2 Rbd.
af for det Arbejde, jeg havde i hans Gaard,« for-
talte Tømmermester Hansen; »der er ikke det
tørre Brød at fortjene hos den Slags Folk.«

»Wulf Mendel, det var ogsaa ham, der bragte
Jensen i Fattighuset,« sagde En.

»Ja, det er en rigtig Kæltring!« raabte en
Anden.

»De er Alle lige gode!« skreg en Tredje.

»Man burde føre dem til Grænsen og give
dem et Spark!«

»Man burde slaa dem ihjel som gale Hundel«

Man kom dog ikke længere end til, hvad
»man« burde gjøre, og da det lakkede ad Middag,
gik den Ene efter den Anden hjem.

Men oppe i Fattighuset løb den forhen-
værende Kjøbmand Jensen omkring. Der havde
han nu været to Aar siden det uheldige Udfald
af Processen med Wulf Mendel. Han var bleven
forfærdelig mager, og man kunde se, at en øde-
læggende Svindsot tærede paa hans Livskræfter.

M. Goldschmidt. Digitizedk^ Google

98

Men hans ellers matte blaa Øjne luede med en
uhyggelig Ild, og paa de blege, indfaldne Kinder
kom og svandt smaa røde Pletter.

Det var, som om et dæmpet Vanvid havde
betaget ham ved Synet af, at den hidtil for uop-
naaelig ansete Hævn var saa nær. Han løb om
med sære Fagter som de Mænd, man undertiden
ser i Drømme, og som synes den Drømmende
at meddele deres Ord ved Berørelse mere end
ved Tale. Fra sin Arbejdsplads foer han snart
til den Ene, snart til den Anden, stødte ham paa
Ærmet og hviskede: »Kongen har befalet, at alle
Jøder skal slaaes ihjel imorgen. — Hæ, Duf
Imorgen plyndre vi de rige Jøder og slaa dem
ihjel. — Har Du set Kongens Befaling? Imorgen
betaler jeg Wulf Mendel. — Vi kalde Bønderne
herind; de skulle hjælpe os at plyndre og slaa
ihjel.«

Hans Stemning syntes ligesom magnetisk at
meddele sig til de Andre og voxe i Energi under
den Tilbageholdenhed, Opsynsmandens Nærværelse
paalagde dem. Da Arbejdstiden var tilende, fulgte
de ham ned paa Gaden, hen til Torvet, hvor
Bønderne holdt. Der løb han atter om: »Har
Du hørt Kongens Befaling, at alle Jøder skulle
slaaes ihjel? Kom imorgen med Plejl og Høt5rv,
saa slaa vi Jøderne ihjel og tage deres Penge.« —r
»Næ, er det virkelig?« sagde Bønderne; »ja, vi har
nok hele Dagen hørt mumle deroni. Ja, naar
Kongen befaler det, saa lyde vi.« — »Ja, kom
imorgen og gjør Jert Indkjøb ligesom sædvanlig;

Digitized byCjOOQlC

99

imorgen Aften, naar det bliver mørkt, slaa vi
Jøderne ihjel.«

»Hvem er den Karl?« spurgte nogle af
Bønderne. — »Det er ham, Jensen, der før var
Kjøbmand,« svarede andre; »det er en. klog Karl;
han maa nok vide det. — I Kjøbenhavn er de
slaaede ihjel; imorgen saa skulle vi, og vi tage
deres Pengel« Saaledes fortsatte han sine Op-
muntringer, indtil Bønderne vare kjørte.

Fra Torvet ilede han hjemad, og hvor der
boede en Jøde, der standsede han og raabte: Bi
til imorgen I og hele Skaren istemmede det hæse
Skrig: Bi til imorgen!

Om Aftenen sad han ene med sin Kone i
det usle lille Kammer. »Imorgen,« sagde han;
»saa faar jeg da betalt Wulf Mendel. Jeg vidste
nok, at Gud ikke kunde lade mig dø forinden,
om han saa skulde gjøre et Mirakel.«

»I Jesu Navn I« sagde hans Kone; »han lagde
dog vore to Smaa i Graven. De smaa Stakler
døde af Nød og Elendighed,« tilføjede hun og
græd.

»Imorgen!« tog han atter Ordet. »Og saa
vil jeg gjerne dø. Jeg ved. Du følger snart efter
mig -^ ikke sandt, Moer?«

Konen græd stille.

Han vedblev: »Det var tre Aar efter at vi
vare blevne gifte. Saa førte jeg Dig i Fattighuset.«

Konen hulkede.

»Og nu har jeg i to Aar, Dag ud og Dag
ind, set Dig gaa i denne grove Dragt, medens

Digitized byAjOOQlC

lOO

hans Kone har gaaet i Fløjl og Silke. Men
imorgen gjøre vi Afregning, Wulf Mendell«

»Men han tilbød dog Forlig,« sagde Konen,
dreven af den Retfærdighedsfølelse, som Kvinderne
saa ofte have i højere Grad end Mændene.

»Vidste han ikke godt, at jeg ikke kunde
betale? Kunde jeg gjøre for alle de Uheld, der
ramte mig? Og hvad var de Par hundrede Daler
for den rige Mand? For mig var de Alt! De
have kostet mig Helbred og Lykke og mine to
Børn I Det var dyre Penge, Wulf Mendel I Men
imorgen gjøre vi Afregning.«

»Lad os synge en Psalme, Mo'erl« sagde han
efter en Pavse; »det er en lang Tid, siden vi have
sunget sammen.«

Han tog Psalmebogen, aabnede den, og istemte
den første Psalme, hans Øje traf, og nu hørte
man udenfor de to Ægtefæller synge:

»Jeg ved, til Graven gaar min Vej,

Og jeg skal heden fare;

Men naar? o Gud! det har Du ej

Mig villet aabenbare.

Det ene er bekjendt for Dig.

Du i Din Verden satte mig.

Du talte mine Dage.«

Tonerne døde hen, og der blev stille i den
store, uhyggelige Bygning.

Digitized by VjOOQIC

lOI

Tidlig den næste Morgen kom Isak Bam-
berger over til Philip Bendixen.

»Philip Bendixen I« sagde han alvorlig; »vi
have nu i mange Aar holdt med hinanden som
Brødre. Vil Du som jeg, saa holde vi sammen
til det Sidste.«

PhiUp trykkede tavs hans Haand.

Isak vedblev: »Byfogden har paalagt os at
holde vore Butiker aabne hele Dagen og lade,
som om Ingenting var i Vejen. Det vil jeg gjøre.
Men saasnart det begynder at skumre, lukker jeg
og kommer med mine bedste Sager over til Dig.
Du har Mere at forsvare end jeg, Broderi Du
har en Søn.«

»Min Søn! mit stakkels Barn!« sagde Philip,
og Taarerne traadte ham i Øjnene.

»Vi ville forsvare haml« raabte Isak med
kraftig Stemme. »Saalænge jeg kan svinge en
Øxe, kommer Ingen ham nær.«

»Mit stakkels Barn I« jamrede PhiHp.

»Vær Mand, PhiUpl« raabte Isak og greb
Philip i Armen; »det hjælper ikke at klynke.
Forsvar Din Søn, græd ikke for ham.«

»O, Isak I« stønnede Philip; »Du ved ikke,
hvad det er at forsvare et Barn. Kan ikke hvert
Slag, der føres mod Angriberne, falde fordoblet
paa Barnets Hoved?«

Isak strøg sig med Bagen af Haanden over
Øjnene og gik til sit Hjem.

y Google

102

Aldrig have Sælgere været mere uvillige
til at sælge og Kjøbere mere ivrige efter at
kjøbe end den Dag. Jøderne troede at kunne
forjage Bønderne af deres Butiker ved at opskrue
Priserne i detUmaadelige; men Bønderne betalte,
hvad de forlangte, og saa Pengene glide ned i
Skuffen med et Udtryk, der syntes at sige: Vi
skal nok hitte Jer igjen i Afteh.

Over hele Byen svirede Bønderne og vare
særdeles lystige; men Intet tydede paa den Kata-
strofe, der var forberedt til om Aftenen — et
Særsyn, som næppe finder sin Lige blandt et
andet Folkefærd end den sindige danske Bonde.
Bønderne troede at have Jøderne ganske sikkert
Og legede nu med dem, som Katten leger med
Musen. Jøderne havde gjerne været Mus — blot
for at kunne krybe i et Musehul.

Da det begyndte at mørkne, lukkede alle
Jøderne deres Butiker, og Bønderne samlede sig
paa Torvet. Lemmerne fra Fattighuset, Svende
og Læredrenge og enkelte Borgere sluttede sig til
dem, og nu gik det i ordenligt Tog uden Larm
mod Wulf Mendels Hus.

I Førstningen studsede Skaren ved den dybe
Stilhed, som herskede; men da de intetsteds saa
Tegn til Modstand, bleve Dørene snart sprængte,
og man trængte ind i Butiken. I et Nu vare
Hylder og Skuffer tømte i de medbragte Sække,
og den utrættelige Jensen førte Angriberne ind i
Værelserne. Da man havde sprængt Døren til
det inderste Kammer, saa man Wulf Mendel

iDigitized by VjOOQIC

103

staa foran sin Kone og sin voxne Datter og sin
Pengekiste. Kvinderne vare ligblege og kunde
næppe holde sig oprejste. Wulf Mendel bævede;
men hans Angst var blandet med et konvulsivisk
Raseri ved at se Faren, der truede hans Penge-
kiste. Men der forgik næppe saa lang Tid, som
her er brugt til at beskrive hans Tilstand: De to
Fjender stode ligefor hinanden.

Uden at give Lyd styrtede de mod hinanden.
WulfMendels kraftfulde Haand ramte hans Fjendes
syge Bryst, og et vældigt Slag af dennes Knippel
faldt paa Wulf Mendels Hoved. De to Fjender
faldt broderlig ved hinandens Side.

Denne Scene greb uvilkaarlig Bønderne, som
•ethvert energisk Udbrud af menneskelig Lidenskab
griber Gemytterne; man ser en Vulkan aabnes,
hvis Mulighed Alle bære i sig. Nogle gave sig
ifærd med Jensen, Andre bare Wulf Mendel
tilligemed de besvimede Fruentimmer ud af Huset
og overgave dem til den nærved boende Simon
Nasche, hvis Dør man opbrød. Som om hans
Hus var blevet helliget ved deres Offers Nær-
værelse, droge de videre uden at tilføje det
nogen Men.

Den nærmest boende Jøde var Philip Bendixen,
og imod hans Hus gik nu Toget. Dørene bleve
opbrudte, og Familien veg langsomt fra Værelse
til Værelse for tilsidst at søge Skjul i Kælderen,
hvor deres bedste Gods var bragt i Forvejen.
De Stormende kunde høre Kælderdøren blive

Digitized byCjOOQlC

104

hurtig slaaet i, men betænkte sig lidt paa at følge
efter gjennem den bugtede, underjordiske Gang.

»Jeg ved Vejen I« raabte en Bondekarl, der
stillede sig i Spidsen; »jeg har tjefit her i Huset.«

Man rykkede frenit men standsede atter ved
en Krumning.

»Følg kun mig I« raabte Bondekarlen, og ilede
foran de Andre.

Da saas et svagt Blink, et kort, dæmpet
Hyl hørtes, og Bondekarlen sprang tilbage med
et højt Skrig.

»Hvad er der?« raabte Flere.

»Det er Jødernes Gud, der sidder deri« raabte
Karlen, næsten vanvittig af Angst og Smerte; »saa
I ikke den lille Sorte? Der er han igjeni«

Greben af en panisk Skræk styrtede han til-
bage og Alle med ham ud af Gangen.

Oppe i Værelserne stødte de paa Byfogden.
Han var iført sin røde Kjole, væbnet med Stok
og Skilt og fulgt af sine to Politibetjente, der
i det Mindste kunde fungere som Statister. »Hvad
have I her at bestille?« tilraabte han barsk de
Indtrængende.

Ingen svarede.

»Og hvad fejler Dig?« spurgte han, idet han
saa den blødende Karl vakle frem. »Du er falden
paa Dine Gjerninger. I Kongens Navn arresterer
jeg Dig I«

Han lagde Haanden paa Karlen, der af Blodtab
og Angst sank sammen.

Digitized byCjOOQlC

105

Ordene: I Kongens Navnl virkede paa Bøn-
derne som en Torden.

»I Kongens Navnl« sagde atter By fogden
strengt; »jeg befaler Ter at drage Hver til Sit; den,
jeg træffer igjen, bliver straffet som Oprører og
Majestætsforbryder. Forstaa I mig?«

Bønderne listede stille bort fra de fyldte
Sække.

Imidlertid havde Familien i aandeløs Angst
lyttet til det buldrende Tog og med stille Bøn
takket Gud, da det uventet fjernede sig.

»Jacob I Hvor er Du?« sagde endelig den
ængstelige Moder og ledte med Haanden efter
ham.

»Hvor er Du, Jacob?« raabte hun højere, da
hun ikke fandt ham. »Hvor er min Dreng?
Lod jeg ham ikke gaa foran mig ind i Kælderen?
Hvor er han? Hvor er Du, min Søn, min
Jacob 1« raabte hun i Moderangst.

»Han er vel krøben i en Krog,« sagde Onk-
len; »maaske er han besvimet af Angst. Jeg
husker nok, han blev født i Angst for Krig og
Ufred.«

Man søgte i alle Kroge; men han var der
ikke.

»Schema Jisroeill De have fundet ham og
ført ham m^dl« raabte Moderen i navnløs For-
tvivlelse. »De dræbe mit Barn I Derfor ere de
saa stille.«

»Saa ud, Isak, og hold Dit Løfte!« skreg

Digitized byCjOOQlC

io6

Philip Bendixen, rev Kælderdøren op og sprang
ud med en Øxe i Haanden.

»Fader I« lød det sagte, da han var kommen
€t Par Skridt frem. ^

»Jacob I Gud i Himlen! Er det Dig I« raabte
Faderen og lod Øxen falde.

Der sad Drengen paa en Sten, og i Haanden
holdt han sin Dolk. Den var blodig lige op til
Skæftet. Den svage Lysning, der faldt i Gangen,
viste Faderen og- Onklen Drengens blege Ansigt
og det blodige Vaaben. Med et Blik gjættede
man, hvad der var foregaaet.

Med en forunderlig Følelse af Frygt og Be-
undring bøjede Faderen sig over sit Barn, der
besvimede i hans Arme.

Onklen sagde: »Nu er der Blod mellem
ham og de Kristne.«

Byfogden kom for at opsøge Familien og
førte den i Triumf tilbage i Værelserne. Han
tog det besvimede Barn fra Faderen og bragte det
omhyggelig til Leje, medens han skændte paa
Pigerne, fordi de ikke hurtig nok bredte Dynerne
paa Sofaen. Derpaa tog han Isak Bamberger
til Side og hviskede til ham med et betydende
Blik: »En Bondekarl er bleven stukken med en
Kniv dernede. Mig er det ligegyldigt, hvem der

Digitized byCjOOQlC

107

har gjort det; han faldt paa sine Gjerninger.
Dem er det naturligvis ikke, Hr. Bamberger.«

Isak fandt det bedre ved sin Tavshed at be-
styrke Byfogden i hans Tro, end ved Benægtelse
mulig foranledige en Undersøgelse.

Byfogden vendte sig nu til de Øvrige: »Og
luk De nu imorgen Deres Butiker op som sæd-
vanlig. Jeg svarer Dem for, at Ingen vil kny ad
Dem. Vær nu ikke mere bange, Mad. Bamberger,
og De heller ikke, lille Mad. Bendixen. God
Bedring til den Lille. Godnat.« — Han gav
Mændene Haanden og gik.

Men de Andres Tanker vare ganske andet-
steds, end Byfogden troede. Man var tavs; men
Alle følte, at man ikke kunde skilles ad endnu.
Der var Noget imellem dem, som man skyede
at omtale, og dog vidste den Ene, at den Andens
Tanker vare beskæftigede dermed. Der var en
Hemmelighed, ikke for Verden, men for dem
Alle indbyrdes; man frygtede at løfte Sløret lige-
som for ikke at faa Mere at se. Det var for
dem, som om det Hemmelige vilde vise sig,
naar det omtaltes, men ved Tavsheden vilde for-
blive i Dybet.

Da Barnet slog Øjnene op, spurgte Moderen,
om det ikke vilde spise. Drengen bejaede det
og greb den indbragte Mad med Begærlighed og
syntes at spise ivrig. De Andre saa paa hin-
anden med lettet Hjerte, og noget efter gik man
til Hvile.

Digitized by CjOOQ le

io8
NIENDE KAPITEL.

Efter en Storm paa Havet lægge Bølgerne
sig ikke strax. Der hengik lang Tid, inden
Gemytterne vendte tilbage i den vante Stilhed og
Ro, i det Mindste vaktes hos Jøderne ved Synet af
ethvert Kristen-Ansigt Erindringen om det Had,
hvorfor de vare Gjenstand, og den Forfærdelse,
det nylig havde bragt over dem. De mere dannede
Kristne, der med Ord eller Gjerning havde del-
taget i Jøde-Forfølgelsen, skammede sig hemmelig,
naar de saa en Jøde, og ærgrede sig bagefter
over, at de havde nødig at skamme sig for en
Jøde. De simplere Borgere derimod og over-
hovedet de, der skyldte Jøderne Penge, kom strax
efter Fejden til dem med meget venlige Ansigter,
og Enhver forsikrede med den trohjertigste Mine,
at han ikke havde havt nogen Del i Forfølgelsen.

Der findes i Verden langt mindre Forstillelse,
end der læses i Romanerne, men langt mere, end
der tros i det daglige Liv. Hine Ansigter, paa
hvilke Jevnheden eller Dumheden synes at have
sat sit Stempel, kunne særdeles godt skjule en
eller anden snild Tanke, der har listet sig derind
— hvor ligegyldigt kan det ikke se ud, naar det
er klogest Mie at vise Deltagelse, hvor venligt
kan det ikke smile til en Uven, der er for stærk,
eller som man trænger til I Og overhovedet:
hvor megen Komedie spille vi ikke Alle med

Digitized by VjOOQIC

109

hinanden, næsten uden at mærke det, uden at spore
Anstrengelse derved? Naar ere to Mennesker fuld-
kommen oprigtige, selv naar de sætte sig til at
tale ret aabenhjertig med hinanden? Hvor mange
Familier gives der vel, hvori der ikke skjules en
eller anden lille Hemmelighed, undertiden endog
en stor? Naar I sidde samlede om Bordet, til-
syneladende blot beskæftigede med hinanden, med
den lille Verden indenfor Eders fire Vægge, og
Enhver da pludselig skulde fortælle, hvad hans
eller hendes Tanker vare, eller hvor de i tidligere
Tid havde været — naar Konen skulde tale til
sin Mand, Manden til sin Kone, Datteren til sin
Moder, Brudgommen til sin Forlovede, og For-
sigtigheden ikke stod paa Vagt ved Hjertets Sluser
— ak, det var for meget forlangt, det var at se
den hvide Hud bortdraget fra Muskler og Fibrer,
det var at se Hjertet banke inde i Brystet — lad
der være lukket I

Der hengaar nu atter et Aars Tid i den
vante Stilhed, og vor Opmærksomhed henledes
først paa Jacob, da han en Løverdag Morgen i
Sommeren 182- vandrer ved sin Faders Haand
ned ad Gaden til det Hus, hvor Synagogen be-
fandt sig. Begge vare festlig klædte, Jacob for
første Gang i sit Liv ' iført Kjole, Hat og Kalve-
kryds. Det var idag Jacobs Barmitzvo, den første
Sabbath, efter at han havde fyldt sit trettende
Aar, og da han skulde optages i deVoxnes Sam-
fund ved at velsigne Thora.

Digitized byCjOOQlC

IIO

I Synagogen var Oraun hakaudesch (o: det
Skab, hvori Thora opbevares) prydet med et nyt
Silke-Forhæng, som Philip havde skænket; to
store gule Voxlys brændte paa Schulhron (o: Bede*
pulten, hvor Thora oplæses), Lysekronerne vare
tændte, og hele den. lille Menighed festlig klædt
forsamlet.

Da de vare traadte ind og ærefrygtsfuldt havde
bøjet sig foran Oraun hakaudesch, fremtog Faderen
en ganske ny Thailis, vævet af deri fineste Uld
og kantet med en purpurrød Bord og en bred
Rand af Guld, og lagde den om Sønnens Skuldre.
Derpaa indtoge Begge stiltiende deres Plads og
fremsagde sagte de foreskrevne Bønner, som For-
sangeren oplæste højt.

Nu kom Tiden, da Thora skulde oplæses.
Højt syngende nærmede den af Menigheden, der
havde kjøbt denne Betjening, sig Oraun hakaudesch,
slog Forhænget til Side og udtog Thora, under
Menighedens lydelige Bønner. Den, som havde
hørt Forsamlingens høje Raab i dette Øjeblik og
ikke forstod Ceremonien , skulde trot, at For-
sangeren vilde begaa Indbrud, og at de Øvrige
ved deres Advarsler søgte at afholde ham derfra.

Forsangeren modtog Thora og udbredte den
under almindelig Tavshed paa Schulhron; han
opslog det Sted, hvor den Dag skulde begyndes,
opkaldte En efter Anden syv af Menigheden til
Oplæsning og udstrakte endelig Sølvstaven og
raabte: Jååmaud Rabbi Jainkef, Ben Rabbi Pfeivos!
(o: Frem træde Hr. Jacob, Søn af Hr. Philip I)

Digitized byCjOOQlC

III

Faderen hviskede en Velsignelse, men rørte sig
ikke for at ledsage ham; thi ene og selvstændig
skal Ynglingen gaa til Indvielsen, Mere ængstehg
end han nogensinde senere var ved sine Examina;
bleg og med rystende Knæ, gik han igjennem
den tætte Række af Jøder og besteg' Trinene.
Han berørte, som det omhyggelig var lært ham»
Thora med Zizis'ene af sin Thailis, kyssede dem
og fremsagde derpaa i den ejendommelige syn-
gende Tone, der hører til, Velsignelsesformularen :
»Velsignet være Du Gud, Hersker over Verden,
som har lyksaliggjort os fremfor andre Folkeslag
og givet os Loven.« Og nu skred han til den
kunstige, rhytmiske Oplæsning af det Vers i
Thora, som Tilfældet havde bestemt ham, medens
strenge, ubarmhjertige Dommere stode og lyttede
efter den mindste Fejl, han mulig vilde begaa.

Mange Jøder tro, naar det er noget Godt,
der indeholdes i det Vers, de paa den Dag op-
læse, at det er en Spaadom for hele deres Liv.
Er det noget Ondt, anse de det for et rent Til-
fælde. Jacob læste:

»Og Gud sagde til Slangen: — Forbandet
skal Du være fremfor alle Markens Dyr. Paa
Din Bug skal Du krybe og æde Støv alle Dine
Dage. Og jeg vil sætte Fjendskab mellem Dig
og Kvinden og mellem Din og Kvindens Æt;
den skal knuse Dit Hoved, Du skal saare dens
Hæl.«

Efter endnu engang at have berørt Thora
med sine Zizis, kysset dem og udtalt Velsignelsen,

Digitized byCjOOQlC

112

vendte haa sig for at stige ned; i sin Forvirring
tog han fejl og vilde gaa ad samme Side,
hvorfra han var kommen (hvilket man ikke
tør gjøre), og Forsangeren maatte tage ham ved
Armen og bringe ham paa rette Vej. Man slog
uvilkaarlig Øjnene ned for ikke at lægge Mærke
til dette usædvanlige Tilfælde, og da Jacob steg
ned af det sidste Trin, modtoges han af sin Faders
og Menighedens høje Lykønskninger. Den gamle
Rabbi Jocub kneb ham i Kinden og sagde: ȁ
koscher Jiingelche« {o: en ren, brav Yngling);
men han tilføjede sagte, idet han hævede et bøn-
ligt Blik mod Himlen: »Ftir die guten Kinder
Jisroeil soli Gott Schaumar und Masaul sein!«
(o: Israels gode Børn skal Gud bevare for Folket I)

Da det øvrige af Gudstjenesten var forbi,
bleve Gratulanterne inviterede hjem til et Fest-
maaltid. .- i

Jacob var bedøvet og vidste næppe, hvorledes
han kom hjem. Men i senere Tider kunde han
saa forunderlig tydelig erindre endog hvert Ansigt,
der fra Vinduerne havde kigget efter den hjem-
dragende Skare ; han huskede saa grant, hvorledes
Enhver havde været klædt i Synagogen, ja, han
troede at kunne nøjagtig angive Længden af
Tanerne paa de høje, døsige Voxlys, som han
dog slet ikke havde lagt Mærke til i Kirken. Og
skjønt Hjertet i senere Aar ofte bankede højt af
Stolthed, skjønt Timer kom, da stærke, lidenskabe-
lige, lykkelige Følelser joge Blodet stormende
gjennem hans Aarer, saa var der dog ingen Dag

Digitized by VjOOQIC

113

og ingen Time, der stod for hans Erindring i en
saadan dæmrende, magisk Glans som denne.

Om Eftermiddagen, da Gjæsterne havde fjernet
sig, sad Faderen og Onklen i Sofaen; Jacob stod
hos sin Moder ved Vinduet og stirrede tavs ud
paa Gaden. Faderen syntes med Møje at rive sig
løs fra sine Tanker ; med usædvanlig blød Stemme
kaldte han paa Jacob: »Kom hid, min kjære
Søn, at jeg kan tale til Dig.«

Jacob nærmede sig; Faderen tog ham om
Hovedet og sagde: »Nu, min Søn, er Du et
Menneske, en Jøde. Du er ikke længer en Gren
paa min Stamme, men selv et Træ.«

»Et dejligt, højt Træl« faldt Onklen ind og
holdt den flade Haand en Alen over Gulvet.

Faderen fortsatte: »Hidtil har jeg staaet Gud
til Ansvar for Dig; for Fremtiden bærer Du selv
Dine Synder for Gud. Du er et voxent Men-
neske.«

»Og kan gifte Dig, naar Du vil,« faldt
Onklen atter ind, idet han tog ham fra Faderen
og satte ham paa sit Skød.

Faderen vedblev: »Da jeg var barmitzvo,
sagde min Moder til mig: Gaa, ernær Dig selv.
Men jeg vil dele med Dig, min Jacob, saalænge
jeg selv ejer Noget.«

»Chri bekan bereiro!^)« raabte Onklen; »lad

^) Klæders Sønderriveise uden Dødsfaldssorg o: Dyd af
Nødvendighed.
M. Goldschmidt. ^r^r^nÅo

Digitized byVjOOy IC

114

Din Fader kun prøve at sige: Gaa, ernær Dig
selv! Vi blive alligevel.«

Jacobs Øjne vandrede frem og tilbage mellem
Onklens muntre og Faderens venlige, men alvor-
lige Ansigt, hans Indre vaklede mellem Smil og
Graad; jo mere Onklen spøgede, desto mere
vemodig virkede Faderens blide, kjærlige Alvor.
Hans Hals var som sammensnøret, ha'n var saa
uendelig vel og dog saa uendelig smertelig til-
mode. Da kom Moderen hen og tog ham i sine
Arme og kyssede ham. Og denne tavse Forsik-
ring, at hun ogsaa vilde holde ved ham, løste
den krampagtige Kamp, og han brast i Graad.

Onklen saa paa ham med store Øjne: »Hvad
Satan gaar der af Drengen? Er han syg? Hvem
har gjort ham Fortræd? Har jeg gjort Dig For-
træd, Jacob?« raabte han og greb ham i Armen.

»Nej, Onkel,« svarede han og søgte at standse
sine Taarer; »men Du spøgede saa underlig.«

»Naa, der kan man se,« sagde Isak ærgerlig;
»jeg vilde ikke have, at der idag skulde tales høj-
tidelig og bedrøvelig til Drengen, og derfor talte
jeg muntert, og saa græder han af min Munterhed.
Det er godt, vi blive snart af med ham!«

Ved disse Ord græd Jacob endnu heftigere.

Faderen tav rørt nogle Øjeblikke, derpaa
sagde han:

»Græd nu ikke, Jacob I vær ikke barnagtig,
idag er Du bleven Mand, og det er min Pligt at
tale alvorlig til Dig. — Om faa Dage drager Du
ud af mit Hus, hvor jeg har sørget for Dig og

Digitized by VjOOQIC

lis

oplært Dig, som det en rettroende Jøde egner og
anstaar. Naar Anklageisens Engel staar for Guds
Throne og jeg ydmyg venter Dommen, vil Du
kunne træde frem og give mig dette Vidnesbyrd;
ikke sandt, Jacob?«

»Jo,« hulkede han.

Faderen tog paany Ordet:

»Inden Du forlader mig, vil jeg endnu give
Dig de bedste Raad, som jeg ved; lad dit Øre
staa aabent for mine faderlige Ord.«

Jacob tørrede Øjnene og saa opmærksomt
paa sin Fader. Faderen drog ham nærmere til
sig og vedblev:

»Mm Sjæl er angst for Din Skyld. Gid Du,
naar Du gaar fra min Side, aldrig tage fejl af
Vejen I

Bevar de gode Lærdomme, Du har modtaget
af Din Fader, Din Moder og Din Onkel; de ere
givne af bedste Hjerte og sigte til Dit Vel.

De Kristne ville lære Dig meget Nyt og
Godt; men derfor skal Du ikke glemme det
Gamle. Bed hver Morgen Din jødiske Bøn og
anlæg Dine Tephilim; Dagen er vel begyndt,
naar den begynder med Gud.

Sørg for, at Dine Zizis ikke blive posul;
Guds Øje hviler paa Renhedens Pagt.

Bed om Aftenen Din Krischmo, da vaager
Guds Aand over Dig om Natten, naar Din Fader
er f]ern.

Gaa paa Festdagene i Kirken. Hvad Du

8*

Digitized by VjOOQIC

ii6

forsømmer i Skolen, vil Du let indhente; thi
Gud styrker Sindet paa Hviledagen.

Vær blid imod Dine Kammerater og Om-
gangsvenner; det er bedre at lide end at gjøre
Uret.

Vis Agtelse mod ældre Jøder, det skaffer et
godt Navn, og et godt Navn er den bedste
Arvepart.

For det Øvrige velsigne Dig den almægtige
Gud I«

Og ved disse Ord trykkede han Sønnen til
sig og kyssede ham og blandede sine Taarer
med hans.

Sildig om Aftenen stod Philip Bendixen ene
i sit Kontor og sammenlagde Papirer. »Har jeg
sagt A,' maa jeg ogsaa sige B,« sagde han; »skal
han være Student, skal han ikke være Kræmmer.
I een Henseende skal min Søn dog ikke behøve
at være Jøde.« Han forseglede Obligationerne og
skrev udenpaa: Min Søns Ejendom.

Det bankede paa Skodderne, og forsigtig
nærmede Philip Bendixen sig til Vinduet. Da
han aabnede Skoddet, saa han sin Svoger. »Luk
Vinduet op I« sagde denne. Da dette var sket,
kom en Pose tilsyne ved Vinduesranden, og den
gav en haard Klang, da Isak satte den i Karmen.

Digitized byCjOOQlC

117

»Da jeg sad derovre,« sagde Isak, »fortrød
det mig, at jeg havde bragt Drengen til at græde
idag, og saa tænkte jeg paa, at jeg heller ikke
havde givet ham en Foræring til hans Barmitzvo.
Tag Du nu og gjem disse Specier til ham . . .
inden jeg tæller dem endnu engang.«

»Isak!« .sagde Philip rørt.

»Gjem Specierne!« raabte Isak næsten barsk.
Han tilføjede som en Art Skjemt: »Blive de
staaende ved Vinduet inat, kan jeg ikke svare
for dem.«

Da Jacob nogle Dage efter stod med Faderen
paa Skibet, der førte dem til Sjælland, og be-
døvet af Afskedens Smerte stirrede ud over den
forsvindende Strand, det Sted, hvor han havde
kæmpet sin første Kamp, dukkede uvilkaarlig et
længst forglemt Billede op for hans Fantasi. Det
var Ansigtet af den Dreng, med hvem han den-
gang havde kæmpet saa forbitret. Instinktmæssig
fæstede han sine Tanker paa hin Scene for at
bortlede Længslen og Tanken fra Hjemmet, og
Billedet af hans første Fjende fulgte ham, indtil
Smerte og Udmattelse bragte ham til at søge
Lejet.

y Google

ii8

TIENDE KAPITEL.

Det traf saa heldigt, da man gik ud for at
søge en Skole, der laa nær ved Onkel Marcus's
Bopæl, og hvor der blev læst Latin, at man
stødte paa en af de bedste lærde Skoler i Kjø-
benhavn.

Bestyreren af denne Skole forenede med
Energi og Strenghed en varm Interesse for sit
Kald. Forskjellig fra den Tids fleste Skolebestyrere,
hvis Samvittighed nøjedes med at indpræge Dis-
ciplene den af Universitetsdirectionen fastsatte
Kundskabsmasse og sørge for god Tugt og Orden
indenfor Skolens Enemærker, søgte han ikke blot
at virke paa sine Elevers Aand, men ogsaa paa
deres Sjæl; han vilde ikke blot staa over dem
som Tugtemester og Timelærer, men ogsaa stige
ned til dem som Vejleder og Opdrager — skjønt
disse Bestræbelser under den da (og endnu) her-
skende Adskillelse mellehi Opdragelse og Op-
lærelse maatte ytre sig svagt og undtagelsesvis.

Den ivrige Skolemand maatte mest nøjes
med at udvexle Iagttagelser med de øvrige Lærere,
da en ret livlig Vexelvirkning mellem ham og
Eleverne ikke var mulig. Jacob, der var saa langt
fra Hjemmet og af Faderen særlig anbefalet til
hans Omhu, var dog kun anbetroet Skolen i
Skoletimerne, da han var i Huset hos sin Far-
broder, og saaledes maatte Bestyreren ogsaa med

Digitized byCjOOQlC

119

Hensyn til ham mere indskrænke sig til Op-
mærksomhed og Iagttagelse end til en direkte
Berørelse.

»Naar jeg« — sagde han en Dag til nogle af
Lærerne kort Tid efter Jacobs Indtrædelse i Skolen
— »naar jeg ser denne Dreng med det orientalske
Ansigt sidde nederst paa Bænken mellem Klassens
Klodshoveder, er der Øjeblikke, da min Skole
forekommer mig som en Samling af Husdyr,
hvorimellem, er kommen en tam Panterunge.
Blot de andre Hvalpe ville behandle Panterungen
godt, at dens Natur ikke vaagner.« Disse Ord
vare ligesaa meget Spøg som Alvor; men til sin
Forundring skulde Bestyreren snart se, at de vare
ganske rigtige.

Jacob svømmede i Førstningen i Henrykkelse.
Da han, med Forstanden udviklet ved den tal-
mudiske Skarpsindighed, med Hukommelsen op-
fyldt af Brudstykker fra saa mange Sider af den
menneskelige Viden, kom til Skolen uden at
kjende en Skolebog, var han som et Menneske,
der kan spille, men ikke kj ender Noderne. Man
examinerede ham som en af de andre Drenge,
og han kunde ikke svare et Ord. Men, da han
begyndte at tage Del i Undervisningen og derved
for saa at sige Mellemrummene mellem Brud-
stykkerne begyndte at udfyldes, og han selv kom
til Bevidsthed om sin Viden, gjorde han rivende
Fremskridt i sine Læreres Omdømme.

Og hvilken Fryd for ham at sidde der paa
Bænken mellem andre Drenge! Agtes for ligesaa

Digitized byCjOOQlC

120

god som de, sommetider endog foretrækkes/ dem,
ikke at føle anden Forskjel end den, som Flid og
Evner opstillede I Hvor flittig var han ikke, hvor
længtes han ikke hver Aften efter den næste Dag,
der skulde forny den herlige Kamp I

Hvilken Fryd at sidde der paa Bænken mellem
andre Drenge — men det var da ogsaa kun i
Timerne, da Drengene vare bundne som Sol-
dater under Disciplinen. Næppe var Læretimen
endt, før Jacob hørte, at han var en Jøde. Der
behøvedes ikke mere for strax at fjerne ham fra
hans Kammerater og lade ham staa ligesaa ene,
som om Plankeværket havde adskilt ham fra dem.

Saalænge Skolelivet endnu var ham usæd-
vanligt og Kappestriden med hans Kammerater
havde alle Nyhedens Tillokkelser, følte han ikke
synderlig til denne nye Forfølgelse, hans hele
Sjæl hang ved Læretimerne og de Gjenstande,
som i dem bleve foretagne. Men efterhaanden
som den ungdommelige Enthusiasme aftog, blev
Sindet mer ømfindtligt for de andre Drenges
Drillerier. Naar hele Klassen sværmede omkring
ham og leende raabte Jøde I eller Ach wai mir!
eller Hep, hep I fandt han sig med en vis Sløvhed
deri, det var, som om han hørte den hele Verden
raabe til sig og han maatte bøje sig for dens
Stemme. Men, naar en Enkelt vovede sig for
nær og med Udraabet: Flyt Dig, Jøde I eller deslige
skubbede til ham, saa syntes det ham strax mere
en personlig Fornærmelse, og som en saaret
Tiger krummede han sine faste, bøjelige Lemmer

Digitized byCjOOQlC

121

til et Sæt mod Fornærmeren. Det endte da altid
med, at Flere kom denne til Hjælp, og Jacob fik
Prygl.

En Aften fandt Karlen, der gjorde Værelserne
rene, en Dreng liggende bevidstløs paa Gulvet
med tydelige Spor af en voldsom Behandling.
Fra et Hul i Hovedet rislede Blodet henad Gulvet.
Drengen blev bragt bevidstløs til sit Hjem.

Den næste Morgen, da Eleverne indfandt
sig, fik de alle Befaling at begive sig op i den
store Sal, hvor Lærerne allerede vare forsamlede.
Rektoren besteg Kathedret, fortalte Begivenheden
fra den foregaaende Aften og tilføjede: »Der er
naturligvis kun lidet Haab om, at den Skyldige
selv vil melde sig, og maaske vil den Mishandlede,
naar han har faaet sin Helbred igjen, af kamme-
ratlig Troskab fortie hans Navn. Men lad den
Skyldige være hvemsomhelst, den Bevidsthed
bære han da, at hans Lærere og enhver retsindig
Kammerat betragte hans Adfærd med den dybeste
Harme. Og det venter jeg af Enhver blandt
Eder, hvem Skolens Ære ligger paa Hjerte, at
han ikke af misforstaaet kammeratlig Troskab
fortier, hvad han ved, men gjør Sit til Gjernings-
mandens Opdagelse, for at Mistanken ikke skal
hvile paa en Uskyldig.«

Rektoren saa sig skarpt om i Kredsen; men
Alle tav. Da rejste sig Jacob Bendixen og sagde :
»Det er mig, der har gjort det.«

»Hvorledes?« raabte Bestyreren og traadte
forbavset et Skridt frem; »Du, Bendixen, den be-

Digitized by VjOOQIC

122

skedneste og roligste af alle Skolens Disciple?
Det kan- jeg ikke tro om Dig.«

»Det er, som jeg siger, mig«, vedblev Jacob
urokkelig.

»Men ved hvilken Vanvare er Du da kommen
dertil? Thi Du kan da umulig have gjort det
med Vilje?«

*Jo> jeg gjorde det med Vilje,« blev Jacob
ved i samme Tone. »Han er altid den værste
til at kalde mig Jødesmaus, men skjuler sig be-
standig bag de andre. laftes var jeg bleven ene
tilbage med ham, og da jeg vilde gaa, løb han
bag paa mig og raabte: Afvejen, Jøde I og kastede
mig ind imod Døren, saa at jeg stødte mit Knæ.
Saa slog jeg ham, indtil jeg troede, at han var
død. — Jeg ved nok,« tilføjede han, idet han
traadte et Par Skridt frem, »at De holder med ham
og ogsaa kalder mig Jødesmaus, men gjør det
ikke, naar vi ere ene!«

Jacobs Læber bævede, og hans Kinder vare
kridhvide. Der herskede en Dødsstilhed i Salen;
Rektoren stirrede ufravendt paa ham. De andre
Lærere nærmede sig Kathedret, og efter nogle
Øjeblikkes sagte Hvisken gik de udenfor med
Rektoren. Da de havde lukket Døren efter sig,
raabte enkelte Drenge med dæmpet Stemme og
truende Gebærder til Jacob: »Naa, Jøde, nu faar
Du I« Men de Fleste tav, og nogle Minuter
hengik under en forventningsfuld Pavse. Jacob
blev staaende uden Bevægelse og hørte Intet.

Digitized byCjOOQlC

123

Endelig traadte Lærerne ind, og under en dyb
Stilhed betraadte Rektoren atter Kathedret.

»Jacob Bendixen I« saaledes talede han, »den
Fornærmelse, hvorfor Du har været Gjenstand,
er saa lav og foragtelig, og jeg føler saa tydelig
det Indtryk, den, uafbrudt fortsat, har maattet
gjøre paa Dit Sind, at jeg ikke anser mig be-
rettiget til at straffe Dig.« — Rektoren gjorde en
Pavse og betragtede Jacob, der ved denne uventede
Tiltale stod som opløst. Derpaa vendte han sig
til de andre Disciple og sagde med streng Stemme:
»Han, som Bendixen har straffet, har kun faaet
Løn som forskyldt. Og, I Andre I lægger Mærke
til, hvad jeg nu vil sige Eder I Naar de dannede
og humane Følelser, som Skolen søger at ind-
præge Eder, ikke ere stærke nok til at hæve Eder
over Pøblen, saa venter den alvorligste Revselse,
for hver Gang et saadant Udbrud af Raahed
kommer til min Kundskab. — Og nu haaber jeg,
Bendixen,« vedblev han, idet han igjen vendte sig
til Jacob, »at Du har saa megen TiUid til mig, at
Du for Fremtiden ikke vil tage Dig selv til Rette,
men, selv naar Du saa haardt fornærmes, erindrer,
hvad Du skylder Skolen, og henvender Dig til
mig om Hjælp mod dem, der fornærme Dig.
— Gaar nu Alle stille ned paa Legepladsen og
venter, til næste Time begynder. Jeg haaber, at
denne Time, uagtet den ikke er bleven anvendt
efter Bestemmelsen, ikke skal være spildt.«

Da alle Disciplene og deriblandt Jacob vare
gaaede ned og Lærerne stode ene tilbage, sagde

Digitized by VjOOQIC

124

en af disse til Rektoren: »Havde det ikke været
rigtigere at beholde Bendixen heroppe end nu
lade ham være ene imellem dem?«

»Tvertimodl« raabte Rektoren; »skulde vi,
i samme Øjeblik som vi søge at forene dem med
ham, adskille ham fra dem? Blev han adskilt
fra dem i dette Øjeblik, saa var ingen Forening
let i Fremtiden. Et Saar maa lukkes sammen,
medens det er frisk, hvis det nogensinde skal
læges. Og er det end maaske ubehageligt for
ham i Øjeblikket, saa skal han dog ogsaa lide
Noget, hans Sind maa ogsaa bøjes.«

»Jeg havde ikke ventet en saadan Energi hos
et Barn af den Nation,« bemærkede en af Lærerne.
»I andre Skoler, hvor jeg informerer, er der ogsaa
Jødedrenge, de taale Hug og Skældsord, som om
det var i sin Orden. Jeg har tidt ordenlig ærgret
mig ved at se deres Taalmodighed — her skal
jeg just ikke ærgre mig derover.«

»Jeg kan ikke glemme den Scene,« sagde
Rektoren. »Jeg tilstaar ærlig, at jeg blev ligefrem
imponeret, da Bendixen sagde: Og saa slog jeg
ham, indtil jeg troede, at han var død. — Først
i dette Øjeblik følte jeg, at jeg ikke kunde straffe
Drengen. Først da blev det mig klart, at det
ikke var noget Skoledrenge-Slagsmaal ; det var jo
en Nationalkamp. Jeg lod, som jeg overhørte
disse Ord; thi hvad skal man anvende imod et
saadant Gemyt uden Mildhed.«

»Og sikken Udfordring han slyngede imod
Dem!« sagde en anden Lærer; »jeg forsikrer Dem,

Oigitized by VjOOQIC

125

jeg blev næsten bange, da han gik frem. Han
slaar haardt, den lille Satan, det have vi set.«

»Ja, hvilken Fortvivlelse maa der have været
i Drengens Sjæl I« tog Rektoren atter Ordet, idet
han stirrede hen for sig; »han troede, at han stod
mellem lutter Fjender og nu ret skulde over-
vældes. Man maa behandle denne Dreng med
Blidhed.«

»De var en Art Profet, da De for et Par
Maaneder siden sammenlignede ham med en
Panterunge, husker De det?«

»Ja, bedre Profet, desværre, end jeg selv
troede.«

Undervisningstiden fortsattes, som om Intet
var forefaldet. Om Aftenen, da Skoletiden var
forbi, kaldte Rektoren Jacob ind til sig.

Efter at have sat sig og ladet Jacob tage
Plads, sagde han, for at begynde med en Begyn-
delse: »Sig mig engang, hvad tager Du Dig nu
for, saadan en Aften, naar Du kommer af Skole?«

Jacob, der havde ventet, at Straffen nu først
skulde begynde, svarede lettet: »Jeg læser paa
mine Lektier.«

»Og, naar Du har lært dem, hvad tager Du
Dig saa for?«

»Saa læser jeg andre Ting for at fordrive
Tiden.«

»Gaar Du aldrig ud at spadsere med nogen
af Dine Skolekammerater?«

»Nej,« svarede Jacob sagte og slog Øjnene ned.

Digitized byCjOOQlC

126

Læreren følte, at han var nær ved at berøre
det ømme Sted, og spurgte videre:

»Men Din Onkel har jo Børn — leger eller
spadserer Du ikke med dem?«

»Han har to Sønner, af hvilke den ene er
paa Alder med mig, den anden lidt ældre. Men
den ene er i Silke- og Klædekræmmer-, den
anden i Urtekræmmerlære , og de komme sjelden
hjem uden om Fredag Aften.«

»Har han ingen Døtre?«

»Jo, tre; men den ene er ganske lille, og
jeg lærer hende sommetider at læse; og de to
ældste gjøre Nar af mig, fordi jeg vil være
Student. De sige, at jeg hellere burde studere
til Officer, for Officererne ere meget raskere
Folk end Studenterne. Men jeg vil være Student.«

Rektoren smilede umærkelig ved at kaste
dette korte Blik ind i to jødiske Pigehjerter.

»Men, naar Du har læst og atter læst, hvad
foretager Du Dig saa?«

Jacob nølede med at svare.

Rektoren blev nysgjerrig ved denne Nølen
og spurgte : »Er der slet Intet, Du morer Dig med?«

»Jo,« svarede han og saa mod Jorden.

»Naa, hvad er det da? Ih, saa svar dog,
vær ikke saa ængstelig.«

»Naar jeg er træt af at læse« — sagde han
endelig nølende og undselig — »saa bilder jeg
mig ind, at der kommer en Fugl og henter mig
hjem til mine Forældre og til min Onkel, og saa
er jeg hjemme hele den øvrige Del af Aftenen.«

Digitized byCjOOQlC

127

»Og det er al Din Morskab!« spurgte Rek-
toren rørt.

»Saa er jeg lykkelig« — sagde Jacob, og en

svag Rødme farvede hans Kinder »jeg kan

lugte Blomsterne i Haven og Tangen fra Stranden,
og jeg kan høre min Moder synge ganske sagte,
og jeg kan se min Fader og min Onkel; men de
kunne ikke se mig. Tilsidst kommer jeg til at
græde, og saa gaar jeg iseng.«

Rektoren betragtede ham længe i Tavshed.
Han rejste sig og tog et Bind af de dengang nylig
udkomne Digte af Oehlenschlæger og gav Jacob
dem i Haanden: »Læs disse,« sagde han; »saa
kommer der ogsaa en Fugl og henter Dig, skjønt
just ikke til Dine Forældre; men man har godt
af at se sig lidt om i Verden. Og siden Du har
saa megen Tid tilovers, hvad niener Du da om
at komme til mig engang imellem og læse lidt
Mere, end der læres i Skolen? Desto flinkere
Student bliver Du I«

Jacob takkede pligtskyldigst, og Rektoren lod
•ham gaa hjem.

ELLEVTE KAPITEL.

Skolelivet fortsattes; men det er vanskeligt
at sige, om Jacob havde Grund til at være mere

Digitized byCjOOQlC

128

fornøjet med sin Stilling blandt sine Kammerater
nu end før. De høje Raab og Skældsord, de
heftige Forfølgelser var han nu fri for; men den
dybe Tavshed og Kulde, der var fulgt paa, var
ham næsten endnu mere pinlig, da han saa godt
vidste, hvad den betød. Den talte højt i al sin
Tavshed; men det var lydløse Ord, som han ikke
kunde gribe og straffe. Hine Blik og Gebærder
— han forstod godt at udtyde dem, skjønt han
ikke turde udtyde dem for ikke at gjøre sig
latterlig. Han var ofte tilmode, som naar man i
Natten frygter Noget og ønsker, at det Ubekjendte
maa nærme sig, for at man kan faa en Ende paa
den uvisse Frygt.

Med den Skoledrenge ejendommelige, næsten
j uristiske Snedighed forstode hans Kammerater
ofte at sige ham det, de vilde sige, uden at han
kunde gjøre dem noget for det. En begyndte at
tale omstændelig om en stor Smaus, de havde
havt hjemme, om Fløde, Sauce og atter Fløde,
saa at det Hele blev en Forvirring af Ord paa
-øde og -aus. Midt i det afbrød en Anden ham*
meget alvorlig: »Naa, tag Dig iagt. Du! Du taler
om Smaus, og Bendixen hører derpaa.« — »Jeg
talte ikke om Smaus, Du I« svarede Fortælleren
ligesaa alvorlig. — »Jo, Du gjorde. Du, og Du
sagde saagar Jøde. Jeg gaar hen og siger det til
Rektor.« — »Næ, sikken en Løgn! Talte jeg nu
om Jøde, I Andre .^« — »Jo, Du gjorde! Du har
skældt Bendixen ud for Jødesmaus; det hørte vi
paa. Bendixen, op til Rektor I«

Digitized byCjOOQlC

129

Saa ung Jacob var, havde Nødvendigheden
allerede lært ham saa megen Selvbeherskelse, at
han kunde sidde stille og lade, som om han ikke
hørte Sligt. Han havde gjerne sprunget løs paa
En; men hvo var den Skyldige?

Efter et Par Maaneders Forløb kom den
saarede Dreng atter i Skolen og indtog sin Plads,
som om Intet var forefaldet. Der var intet Spor
af Hævngjerrighed mod Jacob ; det var, som om
han og Jacob aldrig havde kjendt hinanden. Det
er et særeget Træk hos de Danske, at en vis
Godmodighed ofte berøver dem Sindets Energi,
men ogsaa befrier dem fra Energien i at hade,
hade længe. Blandt Almuen kan man endog se
et Menneske blive helbredt for sit Fjendskab ved
at faa et ordenligt Ørefigen af sin Fjendes Haand;
han anerkj ender godmodig-upartisk en Overlegen-
hed. Hos et mere ildfuldt Folk vilde en Kon-
flikt som den mellem Jacob og hans Kammerat
have avlet et Fjendskab, der fra Skolen havde
strakt sig ud over hele Livet; men den kristne Dreng
syntes tvertimod endog at have overvundet endel
af sin forrige Uvilje mod Jacob. Denne, der
sluttede fra sin egen Natur, blev frapperet ved
den uventede Stilhed og Blidhed, hvormed Drengen
nu opførte sig, og han begyndte at føle For-
trydelse over, hvad han havde gjort. En Dag
stod Drengen foran ham ved Bordet og saa i en
Bog, Jacob betragtede hans blege, sygelige Ansigts-
træk, og inderlig rørt greb han hans Haand og
saa paa ham med Taarer i Øjnene. Men da

M. Goldschmidt. 9 r^^r-^rrl^

Digitized by VjOOy IC

130

trak Drengen sin Haand tilbage og raabte: »Naa,
vil Du slaa mig igjen, Jøde?« Jacobs fulde Hjerte
trak sig sammen, og han tænkte: Nu ere vi
da kvit!

Saaledes hengik Tiden; Uger fulgte paa Uger,
Maaneder paa Maaneder. Jacob gik i Skole og
besøgte jevnlig sin Rektor efter dennes Indbydelse,
lærte af ham og var uden selv at vide det Gjen-
stand for hans Opmærksomhed og Omhu. Paa
de enkeltstaaende Feriedage hændte det sig under-
tiden, at Jacob var hos ham fra Morgen til Aften,
og engang skete det endog, at han tog Jacob
med til en Familie. Jacob syntes vel at kunne
mærke paa den Venlighed, man viste ham, at
Rektoren havde talt noget om ham i Forvejen, og
han troede at kunne se den Umage, hvormed
man, efter hans Mening, søgte at holde enhver
Hentydning til Jøde og Jødedom tilbage; men
desto mere interesserede ham det Familie- og
Selskabsliv, han her for første Gang saa. De
muntre og skjemtefulde Samtaler mellem unge
Damer og Kavalerer, hvorover det erotiske Element
hvilede med en umiskj endelig Duft, Bordets Glæder
og selve Borddækningen og Anretningen med de
mange Jacob forbudne Retter, som netop derfor
syntes ham at være desto delikatere, endelig efter
Bordet Sang og Musik og en lille improviseret
Dans — Alt dette saa Jacob paa med en for-
underlig Blanding af Henrykkelse og Hjerteve,
det var en Virkeliggj øreise af de Æventyr, han
havde drømt om i sin tidligere Barndom, og han

Digitized by VjOOQIC

131

syntes dog at staa endnu mere fjernet derfra end
dengang, fordi han slet ikke forstod at tage Del
deri. Disse Mennesker syntes ham at høre til en
begunstiget Kaste, at have lært en hemmelig
Kunst, hvormed de af Intet kunde skabe sig saa-
danne Glæder. Han grebes af en smertelig
Længsel, han ønskede at være født i denne Kaste.
En Feriedag kom han ifølge Aftale om Mor-
genen tidlig til Rektoren. Denne var ifærd med
at klæde sig paa, og Jacob ventede paa ham i
hans Studereværelse. Rektoren traadte ind i
Skjorteærmer, iførte sig en let Morgenfrakke, gik
til det aabnede Vindue og kastede et glad Blik
mod Himlen, idet han tog et dybt Drag af den
friske Foraarsluft; derpaa satte han sig med et
fornøjet Ansigt hen til Kaffebordet. For Jacob
var enhver af hans Bevægelser en Gjenstand for
Iagttagelse. Denne Maade at holde Morgenbøn
paa: -med et glad Blik at hilse paa sin Gud, var
saa let og ugenert i Forhold til hans egen
Morgenbøn: anlægge Tephilim og halv tankeløs
fremsige lange, tildels uforstaaelige hebraiske
Bønner, og Rektorens tilfredse Aasyn viste tydelig
nok, at det kunde ske med en god Samvittighed.
Da Rektoren denne Formiddag foredrog det Ka-
pitel af Herodot, hvori fortælles om Spartanerne
ved Thermopylæ, der salvede og kransede sig,
inden de droge i Striden, lagde Jacob for første
Gang ved denne Fortælling Mærke til, at hans
heltemodige, næsten tilbedte Spartanere ikke havde
anlagt Tephilim.

Digitize^ by Google

132

Næste Morgen undlod han for første Gang i
sit Liv at anlægge Tephilim og sneg sig som en
Forbryder forbi den Silkepose, hvori de hang, ud
af Huset. Men da hele Dagen, ja Aftenen med,
hengik, uden at Himlen styrtede ind eller en
anden forfærdelig Begivenhed indtraf, blev han
atter rolig, og han besluttede at prøve det endnu
engang og bede ligesom Rektoren. Han prøvede
det oftere og oftere, han vænnede sig dertil.

Troen, hvad enten den er sammensat af
Ceremonier og Overtro eller er rent aandig, er
ikke at sammenligne med en Bygning, hvoraf
man kan tage en enkelt Sten ud og sætte en
anden i Stedet. Saasnart Tvivlen giver sig ifærd
med den, vakler den hele Bygning, den styrter
sammen, og man kan ikke engang bruge Ma-
terialierne til at opføre en ny. Tvivlen sætter
sig ikke paa Troen som en Rustplet, der gnaver
langsomt; den er som hin Gift, der kun behøver
at berøre Menneskets Tunge for med eet Slag at
udbrede sig gjennem hele Systemet.

Jacob havde fordybet sig i Oehlenschlæger
og med ham levet sig ind i den nordiske Heltetid
og Hedenold. Det Eneste, hvori han ikke havde
kunnet tage Del med Kæmperne, var Maaltiderne
i Valhalla, hvor de spiste saa meget Flæsk. Men
nu fik han Mod nok til at spørge sig selv, hvad
Forargelse Guddommen vel kunde tage af, om
Kjødet af dette eller hint Dyr berørte hans Læber?
»Er det tænkeligt, at de forskjdlige Nærings-
midler, som komme i min Mave, kunne krænke

Digitized by VjOOQIC

133

den guddommelige Morallov?« — spurgte han.
»Skulde Gud sidde oppe i Himmelen og passe
paa, om jeg efter at have spist Smør nøjagtig
lader en Time hengaa, inden jeg spiser Kjød?«
Han vovede paa, hos Rektoren at spise Smørre-
brød med Kjød, og fandt ingen videre Ulejlig-
hed deraf.

Han havde læst om Tyrkerne, der kom til
Skanderbegs Grav og behængte sig med hans
Ben som Amuletter, der kunde beskytte dem mod
Farer, og han havde smilet ad Tyrkernes Over-
tro. Det var jo kun Ben af et dødt Menneske

— hvad Kraft kunde de vel have? Nu saa han
pludselig, at han selv bar en Amulet, sit Arba-
kanpfaus. Det var jo kun et uldent Stykke Tøj

— hvad Kraft kunde det have? Og han aflagde
sit Arbakanpfaus, som han havde baaret siden sit
sjette Aar, Tegnet paa Pagten med Jødernes Gud.

Med saadanne Kampe og Undersøgelser, der
forbleve skjulte for hele Verden, tilbragte nu
Jacob en lang Tid. I enkelte Øjeblikke frem-
traadte vel for hans Sjæl en dunkel, ængstelig
Tanke: at Rektoren, der havde givet den første
Anledning til disse nye Ideer, kunde være en af
de farlige Forførere, der havde faaet den lille
Simon i deres Garn; men snart følte han inder-
lig, at det var en højere Aand, som han selv
havde opdaget, der virkede i ham. Dog drømte
han i lang Tid næsten hver Nat, at han sad ved
Schabbasbordet, og at hans Fader sagde til ham,
ligesom Lazarus sagde til den lille Simon: »Lad

Digitized byCjOOQlC

134

mig se Dit Arbakanpfaus , min Søn I« og at han
da skamfuld og ængstelig sneg sig ud af Døren,
bort fra sin Fader.

Men det var i Nattens Mørke, at de gamle,
mystiske Erindringer truende viste sig for ham,
ligesom Sagnene om Elverpiger og Nisser vaagne
hos Vandreren i den dunkle Skov. Naar den
lyse Dag skinnede, forsvandt Billederne og han
levede i Aandens frie og klare Lys.

Det var Jødernes Pinsedag. Jacob maatte i
flere Dage blive hjemme fra Skolen for at fejre
Højtiden, og en Formiddag fulgte han Farbroderen
til Synagogen. Med forunderlige Følelser gjen-
fandt han sig efter lang Tids Forløb paa dette
Sted. Det blev et Øjeblik saa rædselsfuldt tomt
i hans Indre. Sin Gud havde han afklædt alle
Attributer, og hvad der var blevet tilovers af
denne Guds Væsen, var næsten Intet. Men over
denne Guddom syntes ham at svæve et højere
ætherisk Væsen, som Begrebet om Alfader i
Hedningernes Gemyt svævede over selve Asodin,
og med den lidenskabeligste Inderlighed hen-
vendte han sig til det høje Væsen i Bøn: »Du
kjære, store Gud I Dig er det, som førte Jøderne
ud af deres Fjenders Land! Jeg vil tilhøre Dig,
jeg vil tro paa Dig; men tilgiv mig, at jeg ikke
kan tro Alt det, jeg nu ikke længer tror.« Og
han istemte Menighedens høje Raab, som nu lød:
»Schema Jisroeill Adaunoi Elauheinu Adaunoi
echodl« 0: Hør Israel, Herren Din Gud er et
eneste evigt Væsen! Styrket ved sin simple

Digitized by VjOOQIC

I3S

Bøn undlod han at bede de øvrige hebraiske
Bønner og saa med en Blanding af Stolthed og
Vemod den øvrige Menighed bede i Enfold og
Inderlighed. Men da Øjeblikket kom, da Thora
skulde fremtages af Oraun hakaudesch, og Menig-
heden trængte sig frem for at kysse Pergament-
rullen eller blot berøre den med Fingren og kysse
Fingren, da sagde han til sig selv: »Se, disse
Mennesker kysse det døde Pergament og de døde
Bogstaver og tro, at dette er den levende Aand.«

Da de øvrige Medlemmer af Familien om
Middagen kom fra Kirken for i Fred og Glæde
at nyde Festmaaltidet, var der i Jacobs Indre en
vis Undseelse; han følte, at han ikke fortjente at
tage Del i denne glade Ro, som han ikke havde
deltaget i Andagten. Han erindrede godt den
Tid, da han med ligesaa religiøse Følelser var
traadt ind i den hyggelige Stue og med ligesaa
megen Tilfredshed havde sat sig til det pyntede
Festbord, og skjønt hans Forstand sagde til ham,
at han var paa den rette Vej, var der dog i Hjertet
en hemmelig Anger og Klage.

Men man kom ham, uden at vide det, til
Hjælp i denne stille Kamp.

Under Maaltidet skar Tanten en lækker Høne
for. Marcus pillede forlods et lille Stykke ud til
en Mundsmag. »Du kan tro,« sagde Konen, »jeg
fik en ordenik Skræk, da jeg skar Hønen op og
fandt en Knappenaal i Kroen.«

Manden blev ligbleg og tog i en Hast Kjødet
ud af Munden. »Og det siger Du mig først nu?«

Digitized byCjOOQlC

i3é

raabte han forfærdet; »er Du gal, Kone? Vil Du
gjøre hele Huset tereipho?«

»Naa, berolige Dig,« svarede Konen og ved-
blev at skære for; »jeg sendte Bud til R6fen og
lod ham se Kroen med Knappenaalen i, og han
svarede, at vi gjerne turde spise Hønen, men
Kroen skulde vi i Forvejen nedgrave. Og det
har jeg gjort.«

Med lettet Hjerte tog Manden atter fat paa
Hønen.

»Det er mærkeligt,« sagde Jacob, »at Hønen
kunde blive koscher^), fordi Kroen blev ned-
gravet. Man skulde tro, at Kroen allerede havde
gjort Hønen tereipho 2), og at det saa ikke kunde
hjælpe at nedgrave Kroen bagefter. Det er, lige-
som man vilde komme Modgiften i Giftflasken,
efter at et Menneske havde drukket deraf.«

»Forsynd Dig ikke, Jacob,« sagde Marcus
Bendixen, »det maa R6f*en vide bedre. Der gives
mange hemmelighedsfulde Ting, som man maa
tro, uden at kunne forklare dem. Hvad er vel
die Tekufo?«

»Ja, hvad er die Tekufo?« spurgte Jacob.

»Fire Gange om Aaret falder die Tekufo fra
Himlen,« svarede Marcus; »det er en Bloddraabe ;
hvorfra den kommer, kan jeg ikke sige Dig, det
taler man ikke om til Børn; men den falder i
Smør eller Kjød eller deslige, og det Menneske,

M Ren.
•) Uren.

y Google

137

som nyder af det, hvori Tekufen er falden, maa
dø. Derfor lægger enhver from Husmoder paa
de Dage et Søm ved de Levnetsmidler, hun har
i Huset; thi da falder Tekufen ikke i hendes
Hus.« ,,..

»Et Søm!« sagde Jacob; »skulde en død
Gjenstand virkelig have Magt til at modstaa Guds
Vilje .>«

»Afleder ikke Tordenaflederen Lynstraalen?«
svarede Farbroderen.

»Jo; men Lynet er ogsaa en Naturkraft, som
afledes fra sin Vej ved en anden Naturkraft; Gud
har ikke lagt sin Vilje i nogen af dem. Og
skulde Gud behøve et Søm som Tegn for at
skjelne mellem de Fromme? Kjender han ikke
selve Hjertet?«

»Vorherre forlanger et Tegn af Menneskene^
for at se, at de komme ham imøot og ermare^
ham. Befalede ikke Gud, at Jøderne skulde be-
stryge deres Døre med Blodet af Paaskelammet,
for at hans Engel kunde kjende deres Huse fra
Ægypternes?«

»Gud er ^ilmægtig,« tog den ældste af Fæt-
terne med rabbinsk Salvelse Ordet; »men han
bruger undertiden ikke hele sin Almagt. Han
kunde have skabt Mennesket af Intet, og dog
dannede han det af Jord. Hvorfor blev Adam
ikke tusinde Aar gammel? Det var bestemt, at
Adam skulde være tusinde Aar og David ét død-
født Barn. Men til Gavn for Jøderne tog Herren
halvfjerdsindstyve Aar fra Adams Alder og lagde

Digitized byCjOOQlC

138

dem til David. Kunde Herren ikke godt have
skabt halvfjerdsindstyve Aar alene til David?«

»Men Sligt henhører under Mythologien,«
raabte Jacob »og behøver ikke at tros, ligesaa lidt
som Sagnet om Saturn, der spiste sine Børn.«

Farbroderen sagde strengt: »Intet af hvad
der staar skrevet for Jøderne, henhører til ... .
hvad var det. Du sagde, Jacob? Hvad var det
for et Ord, Gojim have lært Dig? .... Intet
af hvad der staar skrevet, behøver ikke at tros.
Naar vi høre nærmere til, saa behøver man
maaske heller ikke at tro paa Jaumkipur, man
behøver ikke at faste og bede og bekjende sine
Synder, hvad?«

»Jo,« raabte Jacob, og han hengav sig med
sin hele Sjæl til de Billeder, som denne Festdags
Navn fremkaldte; »jo, Jaumkipur er en skjøn og
poetisk Fest I Alene for dens Skyld var det
værdt at være Jøde I Naar den hele Menighed
staar i de hvide Ligdragter; naar Hrasan og de
to Ældste stige op foran Thora og undskylde
Forsamlingen »for de højere Regioners og de
lavere Regioners Ret, paa Guds Vegne og paa
Menighedens Vegne«, for det Tilfælde, at den
beder med ikke angrende Syndere i sin Midte,
naar Thailis indvies og Menigheden tilhyller sig;
naar Hrasan oplæser Forjættelsen, og ved Ordet
Kaureim^) Alle styrte paa Knæ; naar den hvide
Skikkelse paakalder de Dødes Navne og ønsker

De knælede.

Digitized byCjOOQlC

139

dem en salig Hvile; naar Leviterne bringe Vaske-
vandet til Kaunim og disse, efter at have tvættet
sig, stige frem og udtale de hellige Velsignelser;
naar Hornet lyder og Fjender række hinanden
Haanden — da tror og beder jeg saa godt som
Nogen, da er jeg stolt af at være Jøde I«

»Jeschar-kauach I Takl hvilken Jøde er ikke
stolt af Jaumkipur?« sagde Onklen. »Det var paa
en Jaumkipur,« vedblev han, »at den store romerske
Anfører Pompejus stormede Jerusalem. Da de
første Krigsmænd trængte over de nedbrudte Mure
frem til Templet og overvældede de jødiske Helte,
og da det skrækkelige Blodbad begyndte, var man
inde i Templet ved Maskir neschommos. En
Præst gik til Ypperstepræsten og sagde ham, at
nu kom Fjenden, og nu bleve alle Jøder dræbte.
Men Ypperstepræsten vedblev uforstyrret at nævne
de Dødes Navne, og da Pompejus nu trængte
ind og saa de tilhyllede tavse Rækker og hørte
Ypperstepræstens rolige Stemme, medens Alt
udenfor var Blod og Brand og Dødsskrig, da veg
Pompejus tilbage, han rørte ikke Templets Kar
eller Skatte og blev en Ven af Jøderne indtil
hans Dødsdag i Mizrajim (Ægypten). NaI Du
er stolt af Jaumkipur? Jeschar-kauach I Tusinde
Takl Hvilken Jøde er ikke stolt af den og af
sin hele Religion?«

»Ja, vel I« vedblev Jacob, »der er meget Skjønt
i den. Men« — tilføjede han lidt sagtere — »der
er dog ogsaa tilsat megen latterlig Overtro.«

Digitized byCjOOQlC

140

»Jacob!« raabte Onklen, »det vover Du at
sige i mit Hus? Nævn mig det Allerringeste, der
er latterligt I Lad høre I Tal I«

»Nu,« sagde Jacob med et lille Smil; »det er
ikke vanskeligt, der er f. Ex. den Omhyggelighed,
hvormed Du Fredag Eftermiddag klipper Dine
. Negle, opsamler de afklippede Stumper , skærer
en lille Spaan ud af Bordet eller Vindueskarmen
og brænder den tilligemed Neglestumperne:«

»Am Hoorezl«^) raabte Onklen, »sker det
ikke, for at jeg paa Dommedag, naar Herren kalder,
ikke skal gaa om og opsamle de afklippede Negle?
Ere Spaanerne ikke mine Eidim, Vidner paa, at
jeg har brændt Neglene? Spot en anden Gang
ikke over Ting, Du ikke forstaarl Vogt Dig selv
for, at Du paa Dommedag ikke skal blive paa
Jorden for at oprette, hvad Du har forsømt!«

Med disse Ord vendte han sig fortrydelig
bort og sagde til de Øvrige:

»Rebbausai! Wir woUen benschenl« — og
al videre Disput var afskaaren.

Jacob drog Aandedrættet tungt. Luften i
Værelset forekom ham trykkende og svanger med
Overtro; han længtes efter den friske Luft, som
omgav Skolen, ja, han længtes efter sine Skole-
kammerater, efter de Kristne; hans indespærrede
Aand søgte til dem, der forstod den, som den
ensomme Fange higer efter at tale med Mennesker^
var det end hans Fjender.

O Jordens Barn, Bonde.

Digitized byCjOOQlC

141

Aftenen og Natten var ham dræbende lang,
og som en frigiven Fugl ilede han næste Dag til
Skolen. Da han traadte ind i Klassen, kunde han
have omfavnet sine Skolekammerater af Glæde
over Gjensynet. Det faldt ikke den Uerfarne ind
at tvivle om, at de Følelser, som aldeles opfyldte
ham, jo deltes af hele Verden. Med et muntert
og kjærligt Blik omfattede han dem Alle og raabte:
»Naa, hvordan have I havt det, medens jeg var
borte .^« Men Drengene havde ikke forandret sig
i de faa Dage, som laa imellem, og En svarede:
»Jo Tak, Bendixen; men nok ikke saa godt som
Du, for Du har da været oppe hos Jødepræsten
og er bleven klappet og har faaet Kager, fordi
Du saa pænt var i Kirke.« En skraldende Latter,
som dog langt mere kom af ungdommelig Over-
givenhed end af Ondskab, fulgte paa disse Ord.
Men Jacobs svulmende Følelser trak sig sancimen,
han erindrede pludselig igjen, at han var en Jøde
og disse Kristne. En inderlig Smerte betog ham;
han følte dunkelt, at han havde forladt den Bred,
hvor han hørte hjemme, og blev bortstødt fra den
anden og nu drev forladt ude i Strømmen.

»Nu er Jøden bleven gal i Hovedet,« sagde
de andre Drenge.

Digitized by VjOOQIC

142

TOLVTE KAPITEL.:

Da Jacob gik fra Skolen til sit Hjem, Far-
broderens Hus, var det for ham, som han skulde
til et Fængsel, og naar han tænkte paa, at han
igjen skulde tilbage til Skolen, betog ham den
samme Modbydelighed. Vejret var graat og uven-
ligt, og det syntes ham, at selve Himlen trak sig
trykkende sammen over ham og kun hvælvede
sig fra det ene Fængsel til det andet. Næsten
syg af sjælelig Nedstemthed kom han til sit Værelse
og fandt der uventet et Brev fra sin Fader. Brevet
omhandlede Jacobs smaa Anliggender og sluttede
med, at man snart, efter endt Skole-Examen,
haabede at se ham hjemme. Hjemmet, Tanken
om at gjense det, fremsteg i dette Øjeblik i Jacobs
Indre med trøstende Styrke ; der var da en fredelig
Havn, hvor han kunde ty til. Hans Sjæl forlod
de skuffede Forhaabninger for at vende sig til
denne nye, med samme Lethed, som Lotterispilleren
bortkaster de gamle Tal og tager andre.

Han beregnede, hvor mange Timer de lange
Maaneder indeholdt; han fraregnede dem, der vilde
medgaa til Søvn^', og glædede sig ved at kunne
forkorte de øvrige ved Læsning. Hvergang en
Dag var gaaet, udregnede han, hvor stor Del af
hans Fængselstid der nu var forløben.

Den kom da, den saa længe imødesete Af-
rejsens Dag; Jacob kjørte med en Bonde til Korsør.

Digitized by VjOOQIC

143

Da han var kommen til den første Kro, gik han
i Forvejen, og da han var gaaet saa langt, at han
troede sig uset af ethvert menneskeligt Øje, sprang
han ind paa en Mark, kastede sig til Jorden,
væltede sig i Græsset og udstødte uartikulerede
Skrig, Glædesskrig, hvorover en Tilskuer, der
havde kjendt Oprindelsen, vilde have grædt af
Smerte. Dette Barn glædede sig som et Dyr over
at være undsluppet Menneskene.

I Nyborg ventede hans Fader ham og førte
ham til Hjemmet. Da Vognen holdt udenfor
Døren, ilede Moderen ud, greb Sønnen og næsten
bar ham ind, idet hun grædende trykkede ham
til sig. Onklen kom over, og idet han paa sin
sædvanlige Manér tog Jacob i Ørene, sagde han :
»Naa, er Han der? Hvad vil Han her?« — men
sluttede denne Tiltale med at kysse Drengen,
medens han kneb ham endnu stærkere i Ørene.
Jacob smeltede næsten hen under al denne Kjær-
lighed.

Der forløb et Par Dage, og det dybe Indtryk,
Modtagelsen havde gjort paa Jacob, udslettedes af
andre Følelser, som paatrængte sig ham.

Han var ilet til et Sted i Haven, hvortil hans
Barndoms kjæreste Billeder knyttede sig. Det var
det Lysthus, hvor Familien under Løvsalshøjtiden
plejede at indrette sin Zucko.^) Her havde han
drømt sine Æventyr, her havde han forestillet sig
vandrende med sit Folk i Ørkenen, søgende Ly

*) Løvsal.

Digitized byCjOOQlC

144

mod den brændende Sol under dets Løvsale, her
havde han i barnlig Ærgjerrighed tænkt sig som
sit Folks Anfører, som en hellig begejstret Profet.
Han befandt sig atter paa dette Sted og lukkede
henstrakt paa en Bænk Øjnene for atter at ind-
byde de kjære Drømme. Men de kom ikke, eller
de kom og bleve ikke vel modtagne; thi hans
Ærgjerrighed var nu en anden, den var: at faa
en brillant examen artium, og ved dette Fremtids
Tableau vilde og kunde Skyggerne fra Sinai Ørk
ikke assistere. Jacob forlod Stedet med den samme
blide Smerte, hvormed man, naar man vaagner,
opgiver Haabet om at kunne fortsætte den behage-
lige Drøm, hvoraf man blev vækket.

Han erindrede den Fred, der Sabbath-Morge-
nerne havde hvilet over Haven, den Ærefrygt,
hvormed han havde betragtet ethvert modent Bær
som helliget, fordi det om Sabbathen er forbudt
at plukke Frugten af Træerne. Han vilde atter
opleve denne blide Følelse og listede sig den
første Sabbath efter Ankomsten tidlig ud i Haven.
Men Haven og dens Frugter vare ikke længer
hellige, han kunde ikke vække de blide Minder
til fyldigt Liv, fordi han ikke længer ansaa det
for større Synd at plukke et Kirsebær om Løver-
dagen end enhver anden Dag; han smilede endog
over sin forrige Overtro, og han kom tilbage fra
Haven med et Smil paa Læberne, men med Mis-
mod i Hjertet.

Ceremonierne havde han søgt at underkaste
sig og bringe i Harmoni med Reflexionen. At

Digitized by VjOOQ le

145

han før Maaltidet skulde to sine Hænder, fandt
han renligt; at Brødet blev brudt under Vel-
signelse, fandt han poetisk smukt; at man satte
sin Hat paa ved Bordbønnen under Guds Paa-
kaldelse og formodede Nærværelse, fandt han
ogsaa smukt: Granderne af Spanien bedækkede
jo Hovedet i deres Konges Nærværelse.

Men en Morgen tog Faderen ham med alvorlig
Mine til Side og sagde: »Det forekommer mig,
Jacob, at Du ikke anlægger Dine Tephilim.«

»Nej, Fader, det gjør jeg heller ikke,« svarede
Jacob, med hemmelig Angst for den Scene, som
nu vilde følge.

»Har Du glemt dem i Kjøbenhavn? Saa kan
jeg laane Dig nogle saalænge,« vedblev Faderen.

»Du maa ikke blive vred. Fader,« svarede
Jacob med usikker Stemme; »men jeg beder til
Gud om Morgenen uden Tephilim.«

»Hvad?« skreg Faderen i en Tone, ligesaa
smertelig som forbitret; »lægger Du ikke mere
Tephilim? — Jacob, min Søn, skulde Du gjøre
mig den Sorg I«

»Fader!« sagde han, »jeg kan ikke føle mig
overbevist om, at det er Gudsdyrkelse at lægge
en sort Læderrem syv Gange om Armen og en
anden Læderrem om Hovedet. Gud ser vistnok
blot paa Hjertet; naar det er godt og uskyldigt,
saa behøves Tephilim ikke.«

»Læderremme, Jacob I Ser Du da i Tephilim
blot Læderet? Er Kirken for Dig blot en Sam-
ling af Sten? Er det Læderet, vi tilbede, eller

M. Goldschmidt. DigitizecJPy Google

146

Guds hellige Ord, der ere vedføjede det? Staar
der ikke i vor højeste Bøn, Schema Jisroeil, at vi
skulle lægge disse Ord paa vort Hoved, paa vort
Hjerte og paa vore Hænder?«

»Jo, Fader; men det er vist ment billedlig.
Jeg lægger mig Guds Ord, men ikke Pergamentet,
hvorpaa de ere skrevne, paa Hjertet.«

»Og Dit Arbakanpfaus , Jacob?« spurgte
Faderen, som om han vilde tømme Sorgens Bæger
til Bunden; »har Du ogsaa aflagt Dit Arbakanp-
faus?«

»Ja,« hviskede han, beklemt over Udtrykket
i Faderens Ansigt.

Faderen rettede sig af sin bøjede Stilling, og
idet han udstrakte sin Haand, sagde han: »Jøden
Philip, Søn af Rabbi Bendix, har ingen Søn længer.
Den Søn, han har havt, lader sig schmatte. ^) Ved
Jøden Philips Grav skal Ingen sige Kadisch, Ingen
skal bede, at hans Støv maa hvile i Fred. Hans
Slægt skal glemmes af det jødiske Folk, og for
Guds Throne skal han anklage sig selv, fordi han
satte en Søn i Verden.«

Derpaa forlod han Værelset.

Jacob stod et Øjeblik som tilintetgjort ved
disse forfærdelige Ord og ved den imponerende
Holdning, hvormed den ellers saa blide Fader ud-
talte Forbandelsen over sig selv. Men i næste
Øjeblik erindrede han Anledningen, den i hans
Øjne saa ubetydelige Omstændighed, der havde

') Døbe.

Digitized byCjOOQlC

147

foraarsaget en saadan Paakaldelse, og denne fore-
kom ham næsten komisk; Det var ham umuUgt,
ret levende at erindre den uhyre Vægt, han selv
for næppe tre Aar siden havde lagt paa Tephilim
og Arbakanpfaus, som Jødedommens Symboler.

Men han fik ikke Lejlighed til lange Betragt-
ninger; thi hans Fader og Onkel traadte ind i
Værelset, den første med Resignation og Smerte
i sine Miner, den sidste med Udtrykket af en
heftig .Sindsbevægelse.

»Du lægger ikke længer Tephilim,« begyndte
Onklen strax, »bærer heller ikke Dit Arbakanp-
faus! Du er jo en herlig Dreng; man har Glæde
af Dig. Formodenlig spiser Du ogsaa Kradser^)

— smager det godt? Svar mig. Dreng,

har Du spist Tereipho?«

Jacobs Knæ rystede; men han svarede: »Ja.«

Et voldsomt Ørefigen fra Onklens Haand
fulgte øjeblikkelig paa denne Tilstaaelse. Jacob
vaklede og var nær ved at blive bevidstløs; der
hengik en Stund, inden han atter fik sine Sand-
sers Brug.

Det var første Gang i hans Liv, at han mod-
tog en Tugtelse. Hans Øjne rullede om i Værelset
ligesom for efter gammel Vane at søge et Vaaben.
Men i næste Øjeblik havde han fattet en Slags
Beslutning, han forlod Værelset, Huset, Byen og
vandrede henad Landevejen. Med sammenbidte

1) Flæsk.

I o*

Digitized by

Google

148

Tænder, uden at kunne frembringe en bestemt
Tanke, vedblev han at gaa.

I de første Øjeblikke efter at han var gaaet,
vare Faderen og Onklen altfor forbitrede til at
bryde sig om hans Bortfjernelse. Efter nogle
Minuters Forløb gik Onklen til Vinduet og saa
henad Gaden. Da han ikke saa Jacob, vendte
han sig til Philip og sagde: »Godt var det, han
løb, ellers havde jeg maaske slaaet ham for-
dærvet.«

»Hvor mon han er gaaet hen?« spurgte
Philip.

»Han er vel løben ned til Stranden og tør
ikke komme igjen, før vi sende Bud efter ham.
Men for mig kan han løbe til Verdens Ende; han
lader sig dog schmatte engang alligevel.«

»Du slog haardt,« tog Philip Ordet efter en
lille Pavse.

»Skulde jeg kanske have taget ham paa Skødet
og klappet ham og sagt: Gud skal velsigne Dig,
min Dreng I Du forlader Din Faders Tro, Du
spiser Tereipho, om Peisach spiser Du Hromets-
dick, hvorom der staar i Thauro, at en Jøde, som
gjør det, skal være forbandet i Evighed; men des-
uagtet er Du min egen lille Jacob! Skulde jeg
have sagt det, hvad?«

Philip holdt Hænderne for Ansigtet.

»Hvad skal jeg gjøre ved Drengen? Hvor-
med skal jeg forsvare for Gud, hvis han frem-
turer, som han har begyndt!« sagde han lidt efter.

Digitized byCjOOQlC

149

»Han er barmitzvo! Du har intet Ansvar,
naar gode Ord og Tugtelse ere frugtesløse.«

»Hvor mon han er?«

»Aa, han er vel, som sagt, ved Stranden eller
ude i Haven. Jeg vil lade Benjamin gaa ned og
se efter ham.«

Han kaldte paa Benjamin; men denne for-
talte, at han for lidt siden havde set Jacob gaa ud
af Byens Østerport. Nu kom Moderen til. »Hvor
er Jacob?« spurgte hun; »er det sandt, at han er
gaaet bort, fordi I have slaaet ham?«

Philip og Isak saa paa hinanden.

»Den forbandede Knægt!« raabte Onklen;
»han skal faa saa mange Prygl, der kan ligge paa
ham.«

»Lad være med Din Hidsighed,« sagde Philip;
»Du kan støde Drengen ud i slet Selskab. Det
kan ogsaa rygtes, at han løber omkring, og hvor-
for. Hvad vil min Familie sige dertil? Bedst er
det at faa ham tilbage og i al Stilhed sende ham
til Kjøbenhavn. Lad ham saa, i Guds Navn,
skjøtte sig selv. Jeg toer mine Hænder, jeg har
givet ham en jødisk Opdragelse.«

»Men Dit Indfald var det med de forbandede
Studeringer I« raabte Isak, idet han gik til Døren.
»Benjamin! løb over og lad min Vogn spænde
for; lad den strax kjøre for Døren!«

Jacob havde allerede gaaet et Par Mil, da
kom Faderen og Onklen jagende og indhentede
ham. Da de kom paa Siden af ham, sagde Faderen
blidt: »Jacob, sæt Dig op, kom med tilbage.«

Oigitized by VjOOQIC

ISO

Han svarede: »Du har sagt, at jeg ikke
længer er Din Søn; lad mig da gaa og skjøtte
mig selv.«

Onklen raabte: »Vær nu ikke barnagtig,
Jacob. Kom med tilbage; Alt skal være glemt.«

Jacob sagde: »Du har let ved at glemme,
Du! Du har slaaet mig, Isak Bamberger.«

»Jeg var for hidsig, Jacob; kom med til-
bage.«

»Nej, vis mig blot den Velgjerning: lad mig
aldrig se Dig mere. Du har slaaet mig.«

»Dreng! Din gamle Onkel har bedet Dig
om Forladelse, er det ikke nok for Dit halsstarrige
Gemyt?« — raabte Onklen.

Jacob havde en Fornemmelse af, at han nu
med Ære kunde give efter; men en Blanding af
Trods og Forfængelighed bragte ham til, endnu
engang at fortsætte sin Vej ; men da sagde Faderen :
»Vil Du da aldrig se Din Moder mere? Heller
ikke mig? Saa lad os da først tage Afsked, min
Søn.«

Da brast Jacob i Graad og satte sig op.

Man kom hjem, og der blev ikke talt Mere
om Anledningen til Striden; men ingen SpHd i
en Familie er værre end den, hvis Oprindelse
ikke kan omtales.

Jacob mærkede snart, at han var som en Frem-
med i Huset. Spise og Drikke og al Bekvemme-
lighed var ham vel undt, han var som en kjær
Gjæst, men ikke heller mere; thi han stod uden-
for det Fortrolighedsforhold, der omslyngede

Digitized by VjOOQIC

Faderen, Moderen og Onklen. Hvilken pinlig
Følelse, alene den, at, naar han traadte ind i Stuen,
tav deres Samtale!

Jacob saa, at hans Fader sørgede, og vidste,
at han, ikke engang om han vilde, kunde forjage
denne Sorg; thi han havde allerede spist af de
forbudne Spiser, og om han end atter vilde an-
lægge Tephilim, vilde man ikke tro, at det var
oprigtig ment.

Sin Moder kunde han endnu slutte sig til; i
Moderhjertet beholder Kjærligheden til Barnet altid
Overvægten. Han vovede en Aften, da han sad
hos hende i Tusmørket, at tale til hende om det
uvenlige Forhold mellem Faderen og ham.

»Din Fader,« sagde Moderen sørgmodig, »vil
ikke ophøre at være Dig en kjærlig Fader; Alt,
hvad der staar i hans Magt, vil han gjøre for
Dig. Men ved Synet af Dig vil han altid bliye
bedrøvet; thi han ved, at naar han og jeg samles
hos Vorherre, ville vi forgæves søge Dig.«

»Græd ikke, Jacob,« sagde hun, da han brast
i Graad; »jeg gaar forud, og jeg vil bede for Dig
hos den gode Gud.«

Jacobs Taarer randt stærkere. Noget efter
traadte Faderen ind, og Jacob mærkede, at Moderens
Haand, der havde snoet sig i hans Lokker, uvil-
kaarlig trak sig tilbage ved Faderens Indtrædelse.
Han aftørrede sine Taarer, og en usigelig bitter
Følelse sneg sig ind i hans Hjerte.

Da Afrejsens Time kom, følte Alle, at en

Digitized byCjOOQlC

152

Sten blev lettet dem fra Hjertet. Adskillelsen var
smertelig; men Samlivet var dem byrdefuldt.

Da Jacob stod paa Skibet, der førte ham til-
bage mod Sjællands Kyst, følte han, at han nu
var mere husvild end Maageme, der i Stormen
flagrede om Skibet.

Digitized by VjOOQIC

ANDEN DEL

Digitized by VjOOQIC

Digitized by VjOOQIC

FØRSTE KAPITEL.

O,

"m Aftenen den 28. Oktober 182- var der
festlig oplyst hos den rige Grosserer Israelsen i
Kjøbenhavn. Hans Søn var bleven Student, og i
den Anledning fandt et glimrende Aftengilde Sted.
I de svære Sølvarmstager brændte Voxlysene, og
Lyset straalede tilbage fra det massive Sølvtøj og
Krystal, der bedækkede Bordet. Selskabet bestod,
foruden Grossererens Familie, af nogle Kristne,
deriblandt et Par, der samme Dag vare blevne
Studenter, desuden en ældre jødisk Student og
endelig Jacob Bendixen.

Da man havde taget Plads ved Bordet, og
den jødiske Gjæstfrihed havde vist sig i Mængden
af de anrettede Sager og flittig Opfordring til
Gjæsterne om at tage tiltakke og betragte sig som
hjemme, hævede Grossereren sit fyldte Glas og
sagde: »Vi ville drikke min Søns Skaal, i An-
ledning af, at han idag lykkelig er blevet Student.«

Digitized by VjOOQIC

156

— Alle istemte det Hurra, som den unge Hr.
Israelsen selv intonerede.

Lidt efter rejste sig en af Gjæsterne, Wilhelm
Fangel, og sagde: »Dersom det maa være mig
tilladt, vil jeg udbringe en Skaal for en af os
unge herværende Studenter, der vel har fortjent
det, saasom han er bleven indkaldt ; Jacob Bendixens
Skaal!«

Det var første Gang, at Jacob nød en person-
lig Æresbevisning af Nogen. Samme Dag var
hans Navn vel i Regenskirken bleven nævnt med
Udmærkelse af Rector magnificus; men det var
en Udmærkelse, som ifølge Lovens Bydende lige-
frem fulgte af hans Examenskarakterer, en Ud-
mærkelse, der vilde have existeret som hans er-
hvervede Ejendom, selv om Rector magnificus
ikke med sin kolde Tone havde fremsagt den
almindelige Formular. Her var det derimod en
personlig, frivillig Hylding, og den Stolthed og
Ærgjerrighed, der laa i hans Gemyt, vaagnede i
dette Øjeblik for første Gang til Nydelse. Idet
han rejste sig for at klinke med alle de Glas,
der paa engang straktes ham imøde, kastede han
et hurtigt Blik paa Fangels Ansigt, et Blik, med
^ et Udtryk, som om han strax vilde sørge for, at
han aldrig glemte dette Menneske.

»Indkaldt?« spurgte Grossereren, da manigjen
havde sat sig; »hvad vil det Ord indkaldt sige.^«

»Det betyder,« svarede en af Gjæsterne, »at
Bendixen er bleven Student med Udmærkelse, at
han endog har faaet mere end første Karakter.«

Digitized byCjOOQlC

IS7

»Aron,« sagde Grossereren og vendte sig
alvorlig til sin Søn, »hvorfor er Du ikke ogsaa
blevet indkaldt? Har jeg ikke kostet ligesaa mange
Penge paa Dig, som Bendixens Fader har kostet
paa ham? Hvorfor skal jeg ikke have ligesaa
megen Glæde af mine Penge?«

»Naa,« svarede Sønnen og vrikkede ærgerlig
med Hovedet, »Bendixen har heller ikke bestilt
Andet end læse.«

»Hvad har Du da havt andet at bestille end
læse, Din dovne Knægt?« skreg Faderen.

»Jeg har ikke været doven,« svarede Sønnen
mut og yderlig genert ved den Ugenerthed, hvor-
med Faderen gav sin Vrede Luft.

Wilhelm Fangel lagde sig imellem: »De gjør
Deres Hr. Søn Uret, Hr. Grosserer; han har vist
ogsaa været meget flittig; men Vorherre uddeler
jo Evnerne forskjellig.«

»Det er sandt, Hr. Fangel,« sagde Faderen
formildet; »De er en forstandig ung Mand. —
Men sig mig, hvori bestaar da egenlig denne Ud-
mærkelse?«

»Den, som faar flere end sex præ^tx og intet
havd, non eller Nul, bliver af Universitetets Rektor
højtidelig nævnt som den flinkeste Student.«

»Og var der fler end Bendixen, der bleve
saaledes udmærkede idag?«

»Nej, han var den eneste.«

Grosserer Israelsens Øjne funklede, og han
sagde: »Han var den Eneste, der blev udmærket,
og han er en Jøde I«

Digitized byCjOOQlC

138

Han rejste sig og sagde til Bendixen: »Nu
drikker jeg Deres Skaal! Gid De var min Søn I«

»Mine unge Venner I« tilføjede han efter en
Pavse, idet han vendte sig til de kristne Studenter;
»det er en Æresbevisning, naar en gammel Jøde
rejser sig op for en ung. De have set, at jeg
har rejst mig for Bendixen. Min Søn er et Fæ.«

Der var trods Grossererens Kejtethed noget
Gribende i hans Adfærd, og Jacob fik næsten
Taarer i Øjnene. Wilhelm Fangel sprang op og
raabte: »Hr. Grosserer! Her er De Rector
magnificus I De uddeler Æresbevisning og Næser I
Rector, Grosserer Israelsen leve!«

Hele Bordselskabet istemte: Han level og
man klinkede under almindelig Munterhed.

»Har De nylig været paa Komedie?« spurgte
Grossererens ældste Datter, Rose, sin Sidemand,
en af Studenterne.

»Nej, desværre, jeg har ikke havt Lejlighed
formedelst Examen.«

»Har De ikke set Bianca?«

»Nej, jeg har ikke. Jomfru Israelsen.«

»Gud, det skal være saa dejligt.«

»Saa Jomfruen har heller ikke set det?«

»Nej, jeg skal sige Dem, jeg har kun en
kvart Plads, og saa skal der Held til, netop at faa
det Stykke at se.«

»En kvart Plads!« raabte Studenten og maalte
den unge Dames fyldige Figur med Øjnene; »ja,
saa kan det være besværligt nok.«

Digitized byCjOOQlC

159

»Ja, det vil sige, vi fire Søstre skiftes til at
gaa paa en Plads. Det er ogsaa en Skam, Fa'er,
at Du ikke kan tage endnu en Plads til os« —
sagde hun med et bebrejdende Blik til Faderen.

»Den ene Plads koster sgu Penge nok,«
svarede Grossereren; »lad mig se: Fire Mark og

ni Maaneder Hvormeget er 4 Gange 9?«

henvendte han sig til sin yngste Søn for at øve
ham i Hovedregning.

»Fire Gange ni, Fa'er? 2 Mark og 4!«

Nogle lo; m^n Faderen vendte sig med et
tilfreds Smil til sin Sidemand og hviskede: »Hvad
der sidder for et Handelshoved paa den Dreng!
hvad? Med Guds Hjælp, ham faar jeg Glæde af;
han skal ikke studere og stjæle Vorherres Tid og
mine Penge. Han. skal blive indkaldt, som Kjøb-
mand, men ikke for Gjældskommissionen. Men
der er jo Ingen, der spiser eller drikker. Tag for
Dem af Retterne, det er Dem vel undt I Bendixen,
spis, drik I En rask Student maa ogsaa spise og
drikke. De maa komme oftere og besøge mig.«

Bendixen takkede hjertelig for denne Ind-
bydelse.

»Hvorledes har Deres Fader det?« vedblev
Grossereren; »jeg kan godt huske ham, jeg er
kommen mangen Gang i Deres Bedstefaders Hus.«

»Tak, han har det godt I«

»Og Deres Moder? Er hun ikke en Datter
af den gamle Rabbi Nathan og af Gidel, en
Søster til Philip Hertz's Kone?« spurgte Gros-
sereren videre.

Digitized byCjOOQlC

i6o

»Min Moder er død,« svarede Jacob.

Grossererens Ansigtstræk forandredes fra
Munterhed til den dybeste Medfølelse. Han be-
dækkede sit Hoved og mumlede sagte Formularen :
»Boruch dajon emmes!« (Velsignet være den ret-
færdige Dommer I), og hele Familien saa del-
tagende til Jacob.

»Naar døde hun, stakkels Fyr?« spurgte
Grossereren.

»For tre Maaneder siden,« svarede Jacob og
bed Læberne sammen for ikke at briste i Graad.

»Stakkels unge Menneske I — Hvad døde
hun af?«

Jacob kunde ikke udholde det længer. Til
Lykke skød en af Gjæsterne Stolen fra Bordet,
og Grossereren erindredes derved om, at det var
Tid at hæve Maaltidet. Man rejste sig, sagde
»Velbekomme«, trykkede hinanden i Haanden og
gik ind i et andet Værelse.

Jacob var ilde tilmode, Grossererens Søn,
Studenten, var ærgerlig, og Grossereren selv for-
stemt. En Jøde føler sig personlig berørt ved at
høre om en Jødes Dødsfald. Han betragter sig
og sit Folk som Guds Udvalgte. Men der er dog
en frygtelig Fjende, som Vorherre ifølge Verdens-
ordenen ikke kan afvende; det er Døden. Denne
Fjende har været inde i Menigheden og hentet
sit Offer; Dødens Engel har været i Jødens Kreds,
maaske bevæget sig over hans Hoved I Naar
skulle hans egne Børn faderløse underkastes den

Digitized byCjOOQlC

i6i

frygtelige Chri?^) Naar skal han selv i Berøring
med den mørke Magt og føres ud paa Keiver
Ovaus^), til det hemmelighedsfulde Liv, som
pusler derude — ■ har man ikke hørt de Afdøde
bede sammen i Lighuset, naar det stundede mod
en from Mands Begravelse? Har det ikke larmet
som af vrede Stemmer, naar en KalP) skulde
hvile mellem de Troende? Ja, der er et Liv der-
ude, og det er dette hemmelighedsfulde Liv i Døden,
som Jøden betragter med sky Ærefrygt. Men det
tro de Kristne ogsaal Thi er det de stille, ube-
vægelige Døde, de frygte om Natten paa Kirke-
gaarden? Er det ikke Dødens Liv, der rører sig
i deres Spøgelser?

Selskabet skiltes snart efter, og da han havde
gaaet igjennem nogle Gader, var Jacob ene med
den jødiske Student, der næsten hele Tiden havde
været en tavs Deltager i Festen. Hans Navn var
Martin Levy.

»Den Grosserer Israelsen er noget raa; men
hans Mad er fortræffelig kogt,« bemærkede Levy.

»Aa, jeg synes, det er en godmodig Mand,«
svarede Jacob.

»Lagde De Mærke til Konen? Hun mælede
ikke et Ord hele Aftenen. Da hun havde spist,
sad hun og drejede Tommelfingrene omkring
hinanden med et næsten menneskeligt Blik.«

^) Klædernes Sønderriveise.

^) Fædrenes Grav, Kirkegaarden.

3) En, der ikke har levet fromt.

M. Goldschmidt. DigitizedbyGoOgle

1 62

»Hun er vel ikke vant til at være i Selskab
med Kristne.«

»Og hvilke fire Gratier af Døtre I Den ene
tykkere end den anden!«

»Hr. Levy,« udbrød Jacob, »jeg kan ikke lide
at tale ilde om den Mand, ved hvis Bord jeg har
spist.«

»Naa, jeg mener det ikke saa slemt. De ved
jo nok, vi Jøder skal altid ruddle^) lidt paa hin-
anden. Jeg har desuden siddet og tiet hele Aftenen,
og derfor skulde jeg dog have nogen Erstatning.«

»De var ogsaa saa tavs — hvoraf kom det?«

»Ja, sig mig først : Staar De i noget nærmere
Venskabsforhold til Israelsens Familie? Og er
De saa ivrig Jøde, at De altid giver Jøderne
Medhold?«

»Ingen af Delene! Det er første Gang, jeg
har været i Israelsens Hus — jeg ved ikke seK%
hvorledes jeg kom til at blive indbuden; Sønnen
har jeg kun kjendt ganske flygtig. Og hvad
Jøderne angaar, saa vilde jeg ønske, at jeg passede
bedre til dem, end jeg gjør.«

»Det var blot det, jeg vilde vide, for ikke
atter at komme til at støde Dem. Ser De, jeg
sad hele Tiden som paa Naale, fordi jeg ikke
vidste, hvilket Øjeblik der vilde blive givet de
kristne Studenter Forargelse ved en lille Skandale. .
De saa selv, hvorledes Faderen trakterede Sønnen,
De hørte ogsaa det lille Handelshoved. Men især

1) Bagtale.

Digitized byCjOOQlC

i63'

var jeg bange for, at Grossereren ved Maaltidets
Slutning skulde sætte Hatten paa og raabe: Reb-
bausai, wir woUen benschen. Det er virkelig
mærkværdigt, at han ikke gjorde det. Hvad ville
saadanne Jøder med Kristne hos sig? I den Til-
stand er Jødedommen aldeles inkommensurabel
med Kristendommen. I et saadant blandet Sel-
skab befinder jeg mig ikke vel. Selskabets Dele
ere strengt adskilte, der er ingen fælles Aand,
som forener det, og hvori man kan bevæge sig;
forstaas man af den ene Part, er man uforstaaelig
for den anden. Nej, jeg vil enten være mellem
lutter Jøder eller mellem lutter Kristne, begge
Steder befinder jeg mig vel. Vi jødiske Studenter
ere Amfibier, der kunne leve baade hos Jøder og
hos Kristne.«

Ungdommen bilder sig altid ind, at den
Erfaring, den har gjort, er en Opdagelse, som
ingen anden kjender. Jacob blev overrasket ved
at høre en Anden tale om Jøder og Kristne i
samme Retning, hvori han selv havde tænkt og
følt saa meget. Det varede en Stund, inden han
svarede: »Amfibier, siger De, at vi jødiske Stu-
denter ere? Mig forekommer det, at vi netop ere
det Modsatte af Amfibier, at vi have forladt det
Element, hvor vi hørte hjemme, og begivet os
ind paa et, der ikke stemmer med vor Natur.«

»Aa, det er Indbildning I« raabte Levy; »det
er kun, indtil man bliver vant til Livet i begge
Kredse. Naar man har et let Sind og engang
imellem lukker Ørene i, er det netop behageligt,

Digitifclty Google

164

saaledes at bevæge sig afvexlende i to modsatte
Elementer; snart er man Fugl, snart Fisk, alt
som man har Lyst.«

»De har vist et lykkeligt Temperament,«
sagde Jacob.

»Aa, ja; kom en Gang imellem til mig, saa
skulle vi nok more os sammen.«

»Se De ogsaa til mig; her bor jeg.«

»Top! Endnu imorgen kommer jeg og
ryger min Morgenpibe hos Dem, inden jeg gaar
paa Hospitalet. Nu, god Nat da, Tak for i Aften.«

»God Nat, Levy, Takl«

Nogle Dage efter, om Morgenen ganske
tidlig, styrtede en af Jacobs Fættere ind i hans
Værelse uden at give sig Tid til at banke paa
eller sige Goddag. Han raabte aandeløs: »Du
skal komme hen til Faer I Råfen^) har sendt
Bud efter ham og Dig.«

»Hvad skal jeg hos Råfen?« spurgte Jacob;
»jeg har ikke Noget at gjøre med Råfen.«

»Hrutzpol« 2) raabte Fætteren; »Du har ikke
Noget at gjøre med Rofen? Men han har med
Dig at gjøre! Han vil se Dig.«

*) Præsten.
«) Hovmod!

Digitized byCjOOQlC

i6s

Jacob følte sig i sit Indre smigret ved denne
Indbydelse, der viste, hvilken Opmærksomhed
det havde vakt iblandt Jøderne, at et jødisk Barn
fra Provinsen havde gjort en saa glimrende
Examen; men i ungdommeligt Overmod, eller for
at drille Fætteren, nøjedes han med at sige:

»Godt, jeg skal komme.«

»Og i Aften skal Du til Grosserer Bernbaum.
De har sendt Bud til os, da de ikke vidste, hvor
Du boede.«

»Jeg skal?« spurgte Jacob.

»Hvilken Gavo^) der er faret i Dig, siden
Du er blevet den Smule Student! Hvo tager
ikke med Kyshaand imod en Indbydelse fra den
rige Bernbaum I Men gaa, gaa ikke — a'ch mein
DagoI«2)

Med disse Ord løb Fætteren. Da han kom
hjem til Faderen, stak han Hovedet ind ad Døren
og raabte : »Nu kommer den Gavostinker ^) strax ! «
hvorpaa han fortsatte Vejen til sin Butik paa
Østergade.

Da Jacob kom hen til sin Onkel Marcus, var
Tanten ifærd med at stryge et stort Kalvekryds;
dette bandt hun om Jacob og stak deri Onklens
store Diamantbrystnaal. Lige til Døren fulgte hun
efter ham og pudsede det mindste Støvgran af
hans Klæder.

^) Indbildskhed.

*) Ogsaa min Sorg! Hvad kommer det mig ved?

*) »At stinke af Stolthed« er en jødisk Talemaade.

Digitized by VjOOQIC

1 66

Marcus skred foran med usædvanlig stolt
Mine; han delte med sin Brodersøn Æren af at
være bleven kaldt til R6fen og tog i Tankerne
Broderparten.

»Hvor ville de andre Jøder gjøre Øjne paa
Fredag Aften, naar de høre, at jeg har været
inviteret til Rofen!« sagde han ved sig selv.

Jacob gik ogsaa tavs og tænkte paa, hvad
Råf'en vel vilde sige ham; jo nærmere de kom
til Stedet, desto mere følte han sig greben af en
ængstelig Ærefrygt; trods det, han kaldte sin
bedre Forstand, var det, ligesom Samvittigheden
begyndte at berede sig til Forhør og Dom over
de Ceremonier, han havde overtraadt.

Da de vare stegne op ad de skrøbelige Trapper
i det ældgamle Hus, bleve de i Forværelset mod-
tagne af Knelgabben ^), der sagte førte dem ind i
Værelset, hvor Rofen sad og læste i sin Hrumisch. ^)

Det varede længe, inden Råf'en saa op, og
under den ærefrygtsftilde Tavshed, som herskede,
samlede Jacob Mod, saa at han i Ro kunde
betragte sin Præst.

Over det blege Ansigt med det hvide Skæg,
over den gamle Mands hele Ydre, over alle hans
Omgivelser, hvor gammeldags og falmede de end
vare, hvilede en Fred, der uvilkaarlig vakte hos

^) Råf'ens Tjener; en lærd og from Mand, der rangerer

højt, ligesom Kongens Kammertjener.
*) De fem Mose Bøger, trykte; Thora er skreven paa

Skind.

Digitized byCjOOQlC

i67

Jacob en dyb, vemodig Længsel, ligesom et ensomt
Lys i Land, naar det stormer paa Søen. Her,
kunde han se, havde Tvivlen aldrig naaet hen,
her herskede en evig Sabbath; alene i Selskab
med Gud, adskilt ved Ceremonierne fra den hele
kristne Verden, levede denne Mand i et aandeligt
Canaan.

»Naar man kunde være Jøde som han!«
sagde Jacob med et sagte Suk.

Endelig vovede Knelgabben at nærme sig
Råf'en og hviske ham i Øret, at de indbudne
Gjæster vare ankomne. Den gamle Mand bøjede
sig med Ærefrygt over Bogen, før han vendte sig
fra den, og sagde derpaa sine Gjæster et venligt:
Boruch habo, Velkommen. Efterat de vare traadt
nærmere og havde modtaget Haandspaalæggelsen
og Velsignelsen, bød han dem tage Plads og gav
sig til at betragte Jacob. Men det var aabenbart,
at han nu blev forlegen for at finde paa Noget,
han kunde tale om med denne. Han havde ikke
gjort sig selv Regnskab for, hvad han egenlig
vilde se paa den unge Jøde, som de Kristne havde
udmærket, og nu da han stod for ham, paakom
der ham en Fornemmelse af, at denne YngUng af
hans Folk var opfyldt af et fremmed Element,
som han selv hverken begreb eller skattede. Den
gamle Mand vedblev at stirre paa Jacob; Jacob
saa forventningsfuld paa ham igjen. Onklen sad
som paa Naale, Knelgabben stod i ærbødig Tavshed
ved Døren. Tilsidst stod Råf'en op, hentede et
stort rødmusset Æble og forærede Jacob det, idet

Digitized by VjOOQIC

i68

han sagde: »Glem nu ikke at anlægge Dine
Tephilim.«

Han gik atter hen til sin Hrumisch, og
Avdiensen var forbi.

Det hele Optrin havde i al sin Stilhed været
saa besynderligt, at det gjorde et næsten æventyr-
agtigt Indtryk paa Jacob. Da Præsten fæstede de
klare, fromme Øjne paa ham, forekom det ham,
som om Råf'en havde set ind i hans Hjerte.
Men alt som denne Stirren vedblev og Øjets
Udtryk blev mere og mere uforstaaeligt, syntes
Præsten og han ligesom at glide fra hinanden, at
fjerne sig i evig voxende Afstand. Da Døren
faldt til efter dem, og Knelgabben, som fulgte
dem til Trappen, havde sagt sit sidste: Seid
MaucheP) og sagte gik tilbage, var det for ham,
som om han og Jødedommen havde havt en
Sammenkomst og efter frugtesløse Forsøg paa at
gjøre sig forstaaelige for hinanden vare gaaede
Hver til Sit med uforrettet Sag.

Han blev afbrudt i sine drømmende Tanker
af Onklen, der med møjsomt undertrykt Vrede
sagde: »Det var ogsaa en Maade at tale med
Råf'en paa I«

Jacob svarede sagtmodig: »Jeg sagde jo ikke
et Ord, Onkel!«

»Det var netop Ulykken!« raabte Onklen;
»man sidder ikke saadan og stirrer sin Råf ind i
Ansigtet uden at mæle et Ord.«

^) Undskyld; Farvel.

Digitized byCjOOQlC

lé9

»Men hvad skulde jeg da have sagt ham,
Onkel? Sig mig blot det!« sagde Jacob ærgerlig.

Ved disse Ord blev Marcus forbitret staaende
og vendte sig imod ham, idet han satte begge
Hænder i Siderne: »Skal jeg lære Dig, hvad Du
skal sige Din Råf ? Har Din Fader derfor ladet
Dig studere og kostet Penge paa Dig? Hvad?
Svar mig!«

»Nej, derfor har min Fader rigtignok ikke
ladet mig studere,« svarede Jacob og fortsatte
Gangen.

»Jacob, Jacob!« sagde Onklen, idet han atter
indhentede ham, »Du gjør Nar af mig oven i
Kjøbet. Du bryder Dig hverken om R6f eller
Onkel, maaske ikke om Fader med. Du er bleven

en Goi, Du lader Dig tilsidst schmatte

skjønt, hvorfor vil jeg her gaa og ærgre mig?
Min Søn er Du ikke, Gud ske Lov!«

»Hør, Onkel!« sagde Jacob; »jeg vil nødig
være Uvenner med Dig. Jeg har boet i Dit Hus,
og Du har behandlet mig kjærlig, derfor vil jeg
ikke tage det saa nøje med Dine Ord. Men vær
nu retfærdig og sig: Hvad skulde jeg tale med
Råf en om? Burde jeg ikke vente, indtil han
tiltalede mig?«

»Det er nu det Samme!« svarede Onklen;
»men Du er blevet en Goi! jeg har godt mærket
det; men jeg har ikke villet sige Noget. Hvad
kommer det mig ved? Du er barmitzvo^), og

* Se Pag. 109.

Digitized byCjOOQlC

1 70

jeg har ingen Magt over Dig. Men jeg raader
Dig for Dit eget Vels Skyld: Vend om, mens
det er Tid! Det gaar ikke Den godt, der for-
lader Israels Gud, tro Du mig I Gjør ingen
Hrillul Schem. i) Nu skal Du i Aften for første
Gang besøge den rige Bernbaums dannede og
fromme Familie: Tag vare paa Dig selv I » —
Uvenner I Hvorfor skulle vi være Uvenner? Du
er min Broders Søn, Du er velkommen i mit
Hus som altid. Vil Du gaa ind med?«

»Nej, Tak, Onkel; jeg er bange, at Tante
ogsaa vil skænde paa mig, naar hun hører om
Besøget. Der, tag Din Brystnaal, og mange Tak
for Laan.«

»Den stakkels Brystnaal!« sagde Onklen og
betragtede den; »da den blev stukket i Dit Kalve-
kryds, tænkte Ingen paa, at Besøget skulde gaa
saaledes af!«

»Naa, Onkel, den kan dog ikke klage; den
var jo med for at ses, ikke for at tale.«

»Adsusponim!« 2) sagde Onklen, der ikke
kunde undertrykke et Smil, og gik ind i Huset.

Om Aftenen begav Jacob sig, ganske beklemt
og ængstelig, til den fornemme Familie.

1) Egenlig: Navnets Vanhelligelse — giv ingen Forargelse.

2) Spotter 1

Digitized byCjOOQlC

lyi

Da han traadte ind i Salen, hvor der var en
temmelig talrig Forsamling, rejste Fruen sig og
gik ham imøde med de Ord: »Velkommen, Hr.
Bendixen 1 Det glæder mig at se Dem i mit
Hus ; det staar aabent for enhver Videnskabsmand,
ung eller gammel. De vil her træffe flere, som
jeg senere skal have den Fornøjelse at gjøre Dem
bekjendt med. Vær saa artig at tage Plads, vi
har Oplæsning.«

Jacob bukkede, tog en Stol og satte sig hen
ved Bordet. Omkring dette sad Fruen, hendes
fire Døtre og to Sønner, desuden en ung jødisk
Studerende, som engang om Ugen spiste til Mid-
dag i Huset, og Grossererens Kontorbetjent, der
var Forelæser. Grossereren sad ved Kakkelovnen
og sov. Henne ved Vinduet befandt sig et Par
jødiske Studerende, senere kom ogsaa Levy.

»Hvor var det, vi slap?« spurgte Fruen.

»Ved Ha,« svarede Kontorbetjenten ; »jeg har
sat min Negl over Ha et.«

»Hvem siger det Ha?«

»Noureddin.«

»Naa, saa husker jeg det; læs videre.«

Kontorbetjenten forelæste Aladdin med samme
Tone, som om det havde været hans Principals
Kassebog, og med stærk jødisk Akcent. Men
Jacob var saa ganske opfyldt af sine Følelser som
Gjæst og af Ærefrygt for det gjæstevenlige Hus,
at han uvilkaarlig søgte at finde Alt smukt; snart
fulgte han Oplæsningen med den Interesse, hvor-
med man hører en smuk Melodi, selv om den

Oigitized by VjOOQIC

172

bliver slet foredraget. Studenterne ved Vinduet
stak Hovederne sammen og lo.

Oplæsningen gik en Tid uforstyrret indtil
det Sted, hvor Noureddin raaber med nye Kobber-
lamper til Bytte mod gamle. Her vilde Op-
læseren bringe nogen Afvexling ind i sit mono-
tone Foredrag, og Ordene:

*Hvo vil sælge gamle Kobberlamper for nye?€

Søgte han efter bedste Evne at gjengive med
samme Tonefald, som der bliver raabt med Tørv
paa Gaden.

Ved denne Larm vaagnede Grossereren, gned
Øjnene og sagde: »Det var da en underlig Handel I
Hvad er det for en forrykt Bog, I der har faaet
fat i?«

Fruen sagde vred: »Forstyr os ikke i vor
æsthetiske Nydelse ..... læs videre.«

Læsningen kom igjen i Gang, den rullede
hen som Hjulene over en Stenbro.

Grossereren gjorde nogle Forsøg paa at falde
i Søvn igjen; men, da det ikke vilde lykkes ham,
rejste han sig op i Stolen og betragtede sin Kone.
Efter nogen Tavshed sagde han:

»Hvad mener Du, Rebecca: Refoel Liebmann
er idag bleven overkjørt. Der skal være et
skrækkeligt Hus med de mange Smaa Børn.«

»Gud forbarme sig!« raabte Fruen; »hvor
skete det?«

»Paa Knippelsbro; jeg hørte det paa Børsen,
men jeg nænnede ikke at fortælle Dig det strax.«

Digitized by VjOOQIC

173

Fruen blev tavs, og det var tydeligt af hendes
Blikke, at hendes Tanker vare mere hos den
fattige, ulykkelige Familie end ved Oplæsningen.
Hun fik ikke sit gode Humør igjen, før hun
havde hvisket noget til Datteren og denne var
gaaet ud, uden Tvivl for at besørge Noget sendt
til Refoel Liebmanns Familie. Derpaa nød hun
igjen Oplæsningen.

»Skal vi ikke snart have The?« spurgte
Grossereren noget efter.

Fruen sagde: »Nu ere vi strax færdige. Aron,
skynd Dig lidt mere.«

En af Studenterne sagde halv højt: Hyp I
Oplæsningen slog nu virkelig ogsaa om fra det
rolige Trav til Galop. Da Forelæseren kom til
det sidste Ord, standsede han saa pludselig, som
om Vognstangen var stødt mod et Træ. Man
følte ordenlig Rykket.

The og andre Forfriskninger blev nu budt
om til Selskabet.

Fruen sagde: »Det er dog et dejligt Værk I
Klassisk I«

»Om Forladelse, Frue I« sagde en af Studen-
terne, en Jurist, og nærmede sig ivrig Bordet:
»Der er dog betydelige Fejl deri. Hvis det ikke
var blevet en Modesag at finde Aladdin klassisk
og guddommelig, saa kunde forstandige Folk nok
skaffe sig Gehør. Jeg skal blot gjøre opmærk-
som paa nogle faa Ting, saa vil De vist give mig
Ret. Hvad jeg først og fremmest forlanger af en
Digter, er Sandhed og Naturlighed. Dermed

Digitized by VjOOQIC

174

mener jeg, at f. Ex. en Matros skal tale som
Matros og ikke som Professor, en Hyrde som
Hyrde og ikke som Grosserer og Skibsrheder —
er det ikke rigtigt?«

»Jo, det er meget rigtigt!« sagde Fruen.

»Naa, saa fordrer jeg ogsaa, at Orientaleren
skal tale som Orientaler og have orientalske

Skikke. Han skal ikke aa, maa jeg laane

Bogen Aladdin skal ikke tale om at »rive

Buxerne itu paa Knæet«, hvilket ikke er øster-
landsk, da man i Orienten ikke gaar med Ben-
klæder; ligeledes skal han ikke »spille Væg, Klink
og Pind og So i Hullet,« hvilket er kjøbenhavnsk
og ikke østerlandsk. Endnu urimeligere er det, at
han »maaler unge Damer over Brystet« i fremmed
Hus; thi Sligt tillades ikke i østerlandske Haremer.
Alt Sligt kunde Digteren have undgaaet ved at
gjøre sig den Ulejlighed at læse lidt om Orienten,
hvorom forskjellige Rejsebeskrivelser give tilstræk-
kelig Underretning. Fremdeles er det tankeløst
at lade en fattig Skræderdrengs Livret være
Fasaner . . . .«

»Ja, men i Orienten, Hr. Isaksen I« sagde
Fruen.

»Naa, ja, lad gaa da med Fasanerne; men
Kjødsuppe, som Aladdin faar bragt af Lampens
Aand, den har man da ikke i Orienten.«

»Er De ganske vis derpaa, Isaksen?« spurgte
Levy; »hele Menneskeslægten nedstammer jo fra
Lilleasien, hvo ved, om ikke Kjødsuppen er gaaet
samme Vej?«

Digitized byCjOOQlC

I7S

»Jeg har ikke Lyst til at spøge nu,« sagde
Isaksen mut; »hvad jeg her siger, er mit ramme
Alvor, jeg harmer mig over, at slige Fejl, der ere
iøjnefaldende for den sunde Menneskeforstand,
have saa længe kunnet hengaa upaatalt. Man
kan ikke et Øjeblik overlade sig til Illusionen i
dette Værk, Ens Forstand bliver hvert Øjeblik
ubehagelig berørt. Mustapha, Morgiane, Nou-
reddin, Aladdin o. s. v. falde hvert Øjeblik ud af
deres Rolle som Østerlænder^ og tale som Kjøben-
havnere. For Ex. Pag. 66 nævnes »Rakkerkulen«

i IspahanI Her, Pag. loo, taler Morgiane

om »Siberien« Pag. i86 tales om »The-

maskiner« og »Æbleskivepander« ilspahan;

Pag. 324 synge Alferne Salmer og bede Allah
lønne Fatime. Det er jo væmmeligt. Der er
især et Sted, hvorom jeg endnu for faa Dage
siden disputerede med en af mine Bekjendte, det
er Pag. 48; Digteren lader Lampens Aand sige:

»En ny Prometheus atter vil forene
Det ædle Lys med Mennesket idag;
En anden Odin, gjennem Bjergets Stene,
Faar Drikken ved Gunlødes Favnetag. c

Dette Kjendskab af Lampens Aand til den
græske og nordiske Mythologi lader sig vistnok
juridisk forsvare: For Lampens Aand behøver
ingen Videnskab at være ubekjendt. Men poetisk
taget er Lampens Aand østerlandsk, en østerlandsk
Aand og Duft skal være udbredt over Lampens
Æventyr. Det er Oehlenschlæger, der praler
her med sine mythologiske Kundskaber og atter

Digitized by VjOOQIC

176

rent river os ud af Illusionen. Og saa tager han
oven i Kjøbet Brudstykker af den græske og
nordiske M3rthologi i en Mundfuld, saa at man

kunde ærgre sig sort hvad siger De, Hr.

Bendixen? Har jeg ikke Ret?«

Jacob svarede nølende: »Jeg har virkelig ikke
før set de Fejl, De nævner, ligesaa lidt som jeg
vidste, at der var Pletter i Solen, før Astrono-
merne fortalte mig det.«

»Studerer De Astronomi?« spurgte Fruen
hurtig.

Et Par af Studenterne gave sig til at le.
Fruen vendte sig til dem med Taarer i Øjnene og
sagde: »Herregud, hvad sagde jeg da, siden De
le af mig?«

De to Studenter blev røde i Hovedet og for-
sikrede, at det var ikke af Fruen, de havde let.

Fruen vendte sig fra dem med lettet Hjerte
og sagde til Isaksen: »Det kan virkelig gjerne
være, at der i Aladdin findes alle de Fejl, som
De har nævnt. Aron læser ogsaa saa forkert op,
at man ganske overhører Fejlene. Aron I Du
burde lægge Dig efter mere Smag. Men for-
resten er det dog min Mening om Oehlenschlæger,
at han er en dygtig Mand. Han er sommetider
noget overspændt og unaturlig, og hans Fag er
maaske ikke de persiske Sagn; han burde holde
sig til de danske og romerske.«

»Ja,« sagde Isaksen, »der er for Ex. Sagnet
om Amor og Psyche, det gad jeg set ham be-
handle.«

Digitized byCjOOQlC

177

»Amor og Pysike?« sagde Fruen; »det fore-
kommer mig, at her blev talt om det forleden?«

»Om Forladelse, Frue!« faldt Isaksen ind;
»det hedder ikke Pysike, men Psyche.«

»Det er dog forskrækkeligt, som De hov-
mestererer mig i Aften!« sagde Fruen vred; »det
skrives P, s, y, og siger det ikke Pys?«

»Nej, det siger Psy, Frue.«

»Kom ikke og lær mig det!« raabte Fruen;
»min sunde Menneskeforstand skal De ikke af-
disputere mig! Det siger Pys — gjør det ikke,
Aron?«

»Jo, jeg læser det rigtignok altid som Pys,«
sagde Aron.

»Jeg forsikrer Dem, det hedder Psy, Frue!«

»De er uartig, Hr. Isaksen ; det er ikke kjønt
af Dem, her i mit eget Hus. De tror ogsaa,
fordi De er Student, at De har slugt Alverdens
Visdom! Naa!«

»Og De, Fru Bernbaum, tror nok, fordi De
har lidt flere Penge end mine Forældre, at De
kan behandle mig saaledes!« sagde Isaksen og
tog sin Hat. »Jeg skal saamænd ikke oftere falde
Dem besværlig! Men, om det saa var de sidste
Ord, jeg skulde sige, saa hedder det Psy I Godnat!«

Der var Ingen tilstede, som kunde gribe
Samtalens afbrudte Traade og udslette det ube-
hagelige Indtryk, som denne Scene havde gjort.
Der blev vexlet nogle usammenhængende Bemærk-
ninger om Vind og Vejr, og lidt efter lidt listede
man sig bort.

M. Goldschmidt. Digitizåfty GoOglc

178

Da Levy og Bendixen havde gaaet et Stykke
sammen henad Gaden, sagde Bendixen: »Der var
noget Underligt ved dette Aftenselskab; det var
næsten, som man kunde tænke sig Kejser Chri-
stoph og hans Negre holde Hof paa Hayti. Man
læser jo om dem, at En gaar med et Par Gene-
rals-Epauletter paa den forresten nøgne Krop, en
Anden har et Par store Rytterstøvler og Kjole,
men ingen Benklæder; en Tredje nøjes endog
med et Par Sporer paa Hælen. Saadan havde de
her pyntet sig med æsthetisk Dannelse: Isaksen
havde den prosaiske Forstandighed med al dens
nøgne Tørhed, Fruen har den følsomme Ufor-
standighed, og hendes Sønner og Døtre havde,
som det lod, slet Intet, ikke engang Sporen paa
Hælen.«

»Det er et meget godt Billede!« sagde Levy
leende, »det gaar noget forstyrret til. Men« —
tilføjede han alvorligere — »Dannelsen vil heller
ikke kunne trænge rigtig ind i Jødernes Familie-
liv, før vi, som gaa forud, selv danne Familieliv.«

»Jeg vilde ønske,« sagde Jacob, »at jeg ikke
havde været tilstede. Det har virket nedtrykkende
paa mig at se Jøder bære sig saaledes ad. Hvad
maa de Kristne tænke om os, naar de blive Vidne
til slige Scener som dem imellem Fruen og Stu-
denterne.«

»Mig var det heller ikke videre behageligt

« Her afbrød pludselig Levy sig selv med

en høj Latter. »Det er dog komisk,« sagde han,
da Jacob forbavset saa paa ham, »det er næsten

Digitized by VjOOQIC

179

naragtigt at tænke sig, at vi strax komme til at
tale alvorlig og dybsindig om vor »Nation«! Et
Par kristne Studenter, der gik fra et Selskab, vilde
tale om Vin, Lhombre eller Fruentimmer, som
det anstaar fornuftige og sædelige unge Mennesker. «

»Og dog,« vedblev han lidt efter, »det er
netop et Tegn paa, at det i Grunden ikke staar
saa slet med Jøderne. De enkelte Mennesker staa
aldrig aandig isolerede, de ere Børn af deres Tid
og deres Omgivelser. Netop vor Sorg over
Jøderne tilkjendegiver, at der i vort Folk rører sig
en ny Aand. Giv Tid I Jøderne komme nok
med! Vor nuværende Dannelse er en i Hast
opført Bygning; medens den hvidtes udvendig,
ligger endnu Meget under Arbejde indvendig.
Om tyve, tredive Aar, naar de Kræfter, som nu
røre sig, have gjæret og klaret sig, saa skulle vi
nok tvinge de Kristne til at respektere os.«

»Gud give det!« sagde Jacob; »Alt, hvad jeg
ønsker, er at kunne erhverve mig en almindelig
agtet Stilling iblandt dem.«

»Den Ærgjerrighed er ikke af de største,«
sagde Levy.

»Og dog kan det holde haardt nok at faa
den tilfredsstillet!« svarede Jacob sukkende.

»Nej, nu kommer vi for dybt ind i Materien!«
raabte Levy; »i Aften vil jeg s'gu være glad og
fornøjet; kom og lad os gaa ind til en Konditor.«

Digiti^#y

Google

i8o

ANDET KAPITEL.

En Dag kom Levy ind til Jacob som et
Menneske, der har lagt en stor Byrde fra sig og
trækker Vejret. fc '\ ^' -

»Ah, god Dag!« raabte han, »lad mig faa
en Pibe I Jeg har otte Dages Permission fra
Hospitalet for at studere noget Anatomi; men nu
vil jég først hvile ud i Eftermiddag. Derfor
kommer jeg til Dem; først passiare vi lidt, og
saa gaa vi ud sammen, hvad? Men hvad Pokker
er det for et Ansigt, De sætter op? Nu har jeg
dog mangen Gang set Dem sur, men aldrig saa
grund-melankolsk-sur som idag. Deres Mave maa
være i Uorden, eller ogsaa er De biliøs, maaske
have vi endog en Affektion af Leveren. Eller,
lad mig se, vi havde igaar et interessant Tilfælde
med en Læsion af Rygmarven. Det vilde være
mig yderlig kjært at kunne betjene Dem med
min endnu friske Erfaring. Føler De Tørst? Lad
mig se Deres Tunge.«

»Tag Dem en Pibe, Levy; men spøg ikke,
jeg kan virkelig ikke taale Spøg idag.«

»Er der niødt Dem nogen virkelig Ubehage-
lighed, er der indtruffet Noget?« spurgte Levy
alvorlig.

»Dem kan jeg sige det, Levy, De vil forstaa
mig. Ja, jeg vil udtale mig engang, det bliver
mig nu for trykkende.«

Digitized byCjOOQlC

i8i

»Min Gud, hvad er der i Vejen? Er det en
Kjærlighedssorg ?«

»Ja, det er en Kjærlighedssorg,« sagde Jacob
bittert; »men Ulykken er, at der er saa meget
Had i den Kjærlighed. — O, ja, det kan godt
kaldes én Kjærlighedssorg! Mit hele Sind, min
Aand, min Tilbøjelighed tilhører de Kristne, og
jeg kunde ønske mig istand til at rykke imod
dem i Spidsen af en Hær, til at bombardere Kjø-
benhavn, for at erhverve mig deres Gjenkjærlig-
hed.«

»Den Methode er endnu ikke forekommet i
min Praxis,« bemærkede Levy.

»Spot mig ikke, om jeg ogsaa gjør mig latter-
lig i Deres Øjne. Jeg er for irriteret til at kunne
veje mine Ord.«

»Men, •i Guds Navn, hvad har man da gjort
Dem? Og hvem er det, der har saaret Dem
saa dybt?«

»Det er ikke et nytSaar, der er tilføjet mig;
det er et gammelt, der er revet op. Ja, det Saar
er gammelt, jeg tror, jeg fik det ved min Fødsel.
Det er den Jøde-Forfølgelse, jeg har lidt under
andetsteds, og so.n nu paany træder mig imøde.
Hvad Skoledrengene begyndte, fortsætte Studen-
terne. Imellem Timerne paa Kollegierne gjør
man sig indbyrdes lystig og glad — lad det være
i sin Orden. Nu fandt de idag paa at kaste
Papirskugler paa hinanden, og skjønt jeg ikke
deltog i Spøgen, fik jeg dog en Mængde i Hove-
det. I Førstningen troede jeg, det var af Van-

Dtgitized by VjOOQIC

1 82

vare; men saa hørte jeg snart En, snart en Anden
sige: »Giv Jøden den!« Jeg lod, som jeg ikke
hørte det, og taalte rolig Alt. Men tilsidst kom
der et Stykke Træ og traf mig i Ryggen. Saa
rejste jeg mig, greb Træstykket og slog det af al
Magt ind imellem dem; det ramte En i Hovedet,
saa han maatte gaa sin Vej. Nu er der paa-
kommet mig en ubetvingelig Ulyst til at gaa paa
Kollegier. Selv Adgangen til Universitetet spærre
de for mig, for Jøden. Hvormed har jeg forskyldt
denne Forfølgelse? Er det ikke voxne Mennesker,
have de ikke Forstand nok til at erkjende, at
Videnskaben er vor fælles Moder, at vi ere
Brødre? , . . .«*

»Ja, men Brødrene slaa hinanden Træstykker
i Hovedet.«

»Spøg ikke, Levy I« sagde Jacob'; »kan De
ikke forstaa mine Følelser og dele min Indignation,
saa sig det, og saa tier jeg.«

»Jeg forstaar, aabenhjertig talt, ikke, at De af
nogle faa kaade Drenge vil lade Dem udelukke
fra Kollegierne, i Stedet for at gaa derop og se
dem trodsig i Øjnene.«

»Ak, Levy, De fatter ikke, at dette har en
langt dybere Betydning for mig. De gaar maaske
saavidt at tro, at hele min Smerte hidrører fra
Træet, der har ramt mig i Ryggen. Nej, vel er
det en Ubetydelighed, der er sket; men den minder
mig om al den Elendighed, der tynger paa mig
og paa Dem med, Levy — Jøde ! Hvorfor blev

y Google

i83

De ikke ligesom Deres Fader Schåchter^), hvor-
for blev jeg ikke staaende bag min Faders Disk?
Hvorfor har vor Aand forladt det Hjem, hvor
der var kjærlige Arme, og søgt »Wahlverwandt-
schaft« med den kristne Aand, som foragtelig
støder os bort? Vi ere og blive Jøder, ligesom
Negerslaven er og bliver sort, selv om de »eman-
cipere« ham. Som han blive vi emanciperede til
at forstaa en Frihed og Lighed, der forgiftes os.
Glemme de nogensinde over Mennesket Jøden?
Staar ikke Jøden altid for deres Tanker som en
Adskillelse? Det hedder ikke i et Selskab: Luther-
aneren Petersen, Lutheraneren Jensen o. s. v. ; men
Jøden Bendixen hedder det, om det end ikke siges
højt. Vil man være rigtig pæn, siger man Mosait
eller Deres Folk. Sidder jeg og spiser imellem
dem, og der f. E. bydes Skinke om, saa glemmer
min Nabo, idet han rækker mig Fadet, aldrig at
spørge mig: Spiser De det? Tør jeg byde Dem

heraf? Jøde I Jøde I skulde man ikke tro, at

vi bare dette Ord indebrændt paa Panden, siden
de aldrig undlade at erindre det!«

»Det er sandt, hvad De siger; men jeg er
vant til Sligt, eller jeg er ikke saa sensibel i denne
Henseende; nok, mig generer det ikke videre.
Byder En mig Skinke, saa spiser jeg den, om
han saa ytrer nok saa megen Tvivl om min
Kapacitet dertil.«

^ ) Slagter for Jøderne. En Bestilling, der er langt højere
blandt Jøderne end blandt de Kristne, da Schåchteren
maå være en meget hellig Mand.

Digitized by VjOOQIC

1 84

Jacob tav udmattet og fortrædelig, og der
blev en Pavse.

»Hør, Bendixen I« — raabte endelig Levy, og
en Sitren i hans Ansigts Muskler viste, at han i
dette Øjeblik bevægedes af en dybere Følelse —
»jeg indser nok, at der er stor Forskjel paa os
To. Jeg er fattig; hos mig har Hensynet til
min Fremtid, til Brødet, overvundet den Pirrelig-
hed, som ogsaa har været i min Sjæl, skjønt
mindre end hos Dem. Jeg er ogsaa et let, lige-
gyldigt Gemyt; men De er mere kolerisk, drøm-
mende, og De er desuden formuende. Nærings-
sorgen vil hos Dem ikke kvæle de andre Sorger.
De maa tage en Beslutning, en energisk Beslut-
ning, De kan ikke som jeg færdes i begge Regi-
oner, De maa vælge enten den ene eller den
anden. Bliv Jøde, slut Dem til Jøderne, studer
jødisk Theologi og bliv Rabbiner.«

»Det er umuligt I« udbrød Jacob hurtig. »For-
kaster ikke min Overbevisning største Delen af de
jødiske Ceremonier? Skal jeg bygge min hele
Fremtid paa Hykleri og Falskhed? Desuden kan
jeg ikke slutte mig til Jøderne. Den første Be-
tingelse for et lykkeligt Samliv er Lighed i Dan-
nelse. Og ligesaa godt kunde De raade mig til
at leve i en lille Kjøbstad mellem Skomagere og
Skrædere — hvor hjertelige og godmodige de
end maatte være. Mit Blod elsker Jøderne; men
min Aand kan ikke leve imellem dem. Det er
en kristelig Aand, og den søger med instinkt-
mæssig Heftighed sine Lige.«

Digitized byCjOOQlC

i8s

»Saa bliv Kristen! Lad Dem døbe I«
»Levy! Det kan De ikke mene alvorlig.
Lade mig døbe! fornægte min Fortid, min Barn-
dom, min hele Tilværelse Lade mig døbe!

fejg forlade Kampen — thi det føler jeg, og jeg
har aldrig følt det tydeligere end netop i dette
Øjeblik, at det er en Kamp og en højere Kamp
end for min ubetydelige Person. Det gjælder mit
Folk, mit stakkels forkuede Folk, min døde Moders
Slægt. Naar vi, som i Dannelse ere gaaede forud
for vort Folk, forlode det, saa vilde jo tilsidst
ikkun Bærmen blive tilbage og de Kristnes Over-
magt være fuldstændig, deres Forfølgelse retfær-
diggjort. Nej, jeg vil kæmpe mod de Kristne,
for at de i mig netop skulle anerkjende Menne-
sket trods Jøden — lad mig gaa tilgrunde i
Kampen, jeg indvier mig til den. — Desuden,«
vedblev han efter en Pavse, og hans Stemme
blev dybere, han stirrede hen for sig; »desuden
anerkjender jeg ikke den kristehge Religion. Vel
er Jødedommen i Opløsning under sin Berørelse
med Civilisationen, og Opløsningen griber de
Gemytter, som gaa forud; en Orm gnaver paa
vor Tilværelse, og vi sønderrives, fordi vi staa
midt i Overgangen. Men den nuværende Kristen-
dom vakler ogsaa. Troen er borte af Gemytterne,
og de søge ængstelig, næsten fortvivlede, en ny
Kristendom. Ormen gnaver den hele Slægt, For-
tvivlelsen ruger over den. Naar de synge deres
gladeste Sange, synes jeg at høre en hemmelig
fortærende Smerte igjennem Tonerne. De vide

Digitized by VjOOQIC

i86

ikke af det, Jublen stiger, og Fortvivlelsen hæver
i samme Grad sin dæmonisk-spottende Stemme.
Naar jeg ved en saadan Lejlighed sidder imellem
dem, forekommer det mig med stille Gru, at
Samson rører ved Bygningens Grundpiller og vi
Alle skulle begraves.«

Levy saa tavs paa ham.

Jacob vedblev: »Og det har været min Trøst
i den lange Undertrykkelse, at Elendigheden hviler
over os Alle.«

»Bendixen! Bendixen I« sagde Levy; »der er
noget Forfærdeligt i Deres Gem3rt.«

»O, i dette Øjeblik føler jeg ret, hvorledes
jeg hader dem I Lad mig nu kun tale rent ud:
Jeg har anset det for en Ære, for en Nedladen-
hed, naar en af dem gik ved min Side over
Gaden! Gives der Had nok i Verden til at op-
veje denne Ydmygelse!«

^Og jeg har hørt kristne Studenter bebrejde
Dem, at De er stolt, frastødende, tilbageholdende!«
raabte Levy.

»Fordi jeg i min Ydmyghed har frygtet for
at nærme mig dem! Fordi jeg har ventet paa
en venlig Imødekommen fra deres Side med
samme frygtsomme Længsel, som Slaven venter
paa et venligt Blik fra sin Herre.«

»Men kan De ikke indse, at der ogsaa paa
Deres Side maa være Fejl, naar Folk, som have
villet nærme sig Dem, ikke have kunnet?«

»Jeg er den Forkuede; det tilkommer dem
at nærme sig mig.«

Digitized byCjOOQlC

i87

»Men tror De da, at enhver Kristen altid
gaar og bærer paa Erindringen om Jødernes For-
kuelse, saaledes som De altid gjemmer den i
Deres pirrelige Sind?«

Jacob tav.

»Vær ikke uretfærdig,« tog Levy atter Ordet.
»Jeg foreslog Dem før et af to Alternativer; jeg
ser, der gives meget godt et tredje. De kan godt
være som jog og omgaas de Kristne. Betving
blot Deres Sinds Pirrelighed. Hvorfor vil De
ikke søge Omgang med Mennesker, der aabenbart
ynde Dem.^ Der er f. Ex. Wilhelm Fangel; han
taler altid om Dem med største Velvilje, han er
næsten forelsket i Dem. Hvorfor kommer De
ham ikke imøde? — De vil føre Kampen for
Jøderne, siger De. Hvorledes vil De føre den?
Gives der noget andet Vaaben end Selvbeher-
skelse? Gives der andet Middel end at nærme
Dem til de Kristne og de Kristne til Dem? Vi
jødiske Studerende skulle føre Kampen, det er
sandt. Vi skulle gaa forud ind imellem de Kristne
og ved vor Personlighed lære dem at anerkjende

det Gode hos Jøderne. Nu velan, lad os gaa

tag Deres Hat, saa ville vi gaa ud paa kirurgisk
Akademi; der træffe vi Fangel og flere Andre.
Jeg vil være Deres Læge og saagar Deres Apo-
theker og Sygevogterske, jeg vil ikke alene fore-
skrive Lægemidlet, men selv tilberede og give
Dem det. Kom nul«

Jacob tøvede.

Digitized byCjOOQlC

i88

»Bendixen I € sagde Levy, »nu er Turen til
mig at være alvorlig. Jeg aabner Dem idag
Døren til Menneskene, Maaske træflFe vi To
aldrig mere hinanden i den Sindsstemning som
idag ; jeg vil maaske aldrig mere føle den Interesse
ved at staa Dem bi som i dette Øjeblik. Benyt
Øjeblikket, eller Døren falder til.«

Jacob tog sin Hat og fulgte med.

TREDJE KAPITEL.

Blandt Studenterne ved Kjøbenhavns Univer-
sitet ere Medicinerne de muntreste og de, der
nære de færreste Fordomme. De se i Mennesket
kun det mer eller mindre gode Menneske, maaske
endog kun det mer eller mindre gode Kadaver.
Da en jødisk Tyfus behandles med de samme
Medikamenter som en kristelig, da et jødisk Ben
ikke er vanskeligere at afsave end et kristeligt, da
endelig Musklerne og Nerverne ligge i samme
Orden paa en Jøde som paa en Kristen, se de
ikke den ringeste Grund til at gjøre Forskjel
mellem Kristen og Jøde. Deres Studiers Natur
fører dem nærmere sammen end de andre Stu-
derende; derfor, og tillige fordi de blive fortrolige
med at se Liv og Død, Smerte og Helbredelse,

Digitized by VjOOQIC

i89

balancere, og en Pille, et Klyster gjøre Udslaget,
er der mere ungdommelig Hensynsløshed, mere
selskabelig Lystighed imellem dem end imellem
hine.

Blandt disse Mennesker befandt Jacob sig
snart vel, og ved de hyppige Sammenkomster
paa Fødselstiftelsen og Hospitalet, hvor viden-
skabelige Disputer afvexlede med den letsindigste
Spøg, kom han da til at deltage i det Studenterliv,
der altid var forekommet ham saa herligt. Det
var Selskabeligheden mere end Lystigheden, der
var ham saa vederkvægende; det var Følelsen af
engang at være mellem Kammerater, der var
ham saa velgjørende.

Saaledes tilbragte han da sit første Studenter-
aar; han tog anden Examen, og det var naturligt,
at det Brødstudium, han derefter valgte, blev
Medicinen. Med den større Munterhed, der drog
ind i hans Sind, forsvandt ogsaa meget af Pirrelig-
heden, og han begyndte at tro, at der ingen sær-
egen Forbandelse hvilede over ham, eller at i det
Mindste den, som havde nærmet sig ham i hans
Barndom og Ungdom, var draget bort som et
Uvejr.

Jacob var nu tyveAar, og efter at have hørt
ham omtale saalænge ønske vel i det Mindste
nogle Læserinder at vide, hvorledes han saa ud.
Nu, han saa ud som en Jøde, der har lært
Noget — det vil sige : Intelligensen havde forædlet

Digitized by VjOOQIC

190

Udtrykket i det for Mange frastødende jødiske
Fysiognomi. Thi Videnskaben gaar lutrende
gjennem Sjælen, og Sjælen arbejder og arbejder
saa længe, indtil den faar gjort sin Bolig nogen-
lunde passende til sig, indtil den, saa at sige, faar
Ansigtet gjort til sit Skilt.

Jacob er nu tyve Aar og Fortællingen

er saaledes atter i en Hast sprunget over et Par
Aar af hans Liv. Hvorfor ikke? Intet Menneskes
Liv er i Virkeligheden en uafbrudt Række af
Begivenheder, der fortjene at optegnes. Man maa
engang imellem give Helten Tid til at puste lidt.

Kun: ligesom man fra en bortrejst Ven
modtager et enkelt Brev, der orienterer En i hans
Rejse, saaledes tage vi en enkelt Episode fra
denne Tid, der kan orientere os i de over-
sprungne Aar.

En Skovtur.

»Hvor den Regn, der faldt inat, har gjort
Luften frisk og behagelig,« sagde en af Volon-
tærerne, der en Morgen stode ved Vinduet og
saa ud i Grønnegaarden, medens de ventede paa
Professoren til Kliniken.

»Jeg kunde have Lyst til at tage i Skoven
idag,« sagde en Anden og saa op mod den
mørkeblaa Himmel ; »er der Nogen, der har Lyst
at tage med?«

Digitized byCjOOQlC

191

»Ja, lad os Alle gjøre en Skovtur idagl«
raabte den Første.

»Jeg kan ikke, jeg skal informere — jeg skal

til min Manuduktør — jeg er inviteret ud «

lød det beklagende fra alle Sider.

»Jeg tror, ved Gud, her er Rebellion mod
Forfatningen,« sagde Levy; »jeg tror, Hospitalet vil
være fornuftigt. Du skal til Din Manuduktør, Du
skal informere. Du skal. Gud ved hvad .... Alt
dette, hvorfor I netop bør tage i Skoven, anføre
I som Grunde til ikke at tage derud. Maa jeg
be'e, at Hospitalets Ide ikke krænkes, og at Skov-
turen kommer istand.«

»Da Sagen engang er bragt paa Bane, tør
den ikke falde I« raabte Fangel; »for Hospitalets
Æres Skyld bør i det Mindste en Vognfuld kjøre
ud. Først bør de Frivillige melde sig ligesom til
en (Storm og det kan godt komme til en Storm);
Resten udtages ved Lodtrækning. Hvo tager fri-
villig med? — han træde frem I«

Alle traadte frem.

»Det kan jeg lide,« vedblev Fangel. »Og
nu bør der sendes Deputationer til Fødselstiftelsen
og til Almindeligheden.«

Levy sagde: »Vi burde gjøre som Saul, der
slagtede sin Oxe og sendte de blodige Stykker
om i Landet med Ordre til Udmarsch mod
Fjenden og med den Besked: Saa skal der gjøres
med hver den, der ikke følger Saul og Samuel.«

»Bravo I« raabte Fangel; »Grøndal, slagt

Digitized byCjOOQlC

192

Levy og drag med de blodige Stykker om i
Israel.«

»Ak,« svarede Levy;« man har dog Ret, naar
man siger, at vor Tid er den forkerte Verden.
Imidlertid, jeg bøjer mig for Tidsaanden og
rækker Hals for Grøndal og Fangel.«

»Godt svaret paa en flov Vittighed I« raabte
Fangel! »Skovturen begynder godt. AUonsl Lad
os i en Fart faa dem befordrede ind i Evigheden,
der ville afsted, for at Skovturen ikke skal blive
forsinket.«

»Men hvor er Bendixen?« spurgte En; »ham
maa vi da have med. Han er saa godt som et
Thermometer eller som en Sikkerheds-Ventil.
Naar vi Andre ere glade, bliver han alvorlig, ere
vi alvorlige, bliver han overgiven og vild. Han
er ved en saadan Lejlighed at ligne med Træ-
fladen i Watts Dampmaskine, der bringer Vand
ind i Kjedlen, naar der er for lidt, og stopper,
naar der er for meget.«

»Der er Thermometret, Sikkerheds- Ventilen,
Træfladen o. s. v. !« raabte Fangel og pegede mod
Døren, som Bendixen i dette Øjeblik aabnede.

»Bendixen! tager Du med i Skoven idag?«

»Ja, naturligvis. Tager Nogen derud?«

»Vi Alle.«

»Det er jo prægtigt. Hvad Tid?«

»Klokken 4 samles vi her og gaa saa ud og
tage Vogn.«

I dette Øjeblik kom Professoren, og Forret-
ningerne begyndte. —

Digitized byCjOOQlC

193

»Ha, hvor det er herligt at være fri, at
være undsluppen Byen, hvor Aandedrættet tynges
af Volde og Grave og Spidsborgere og taarn-
høje Huse! Jeg indsuger den friske Luft, som
den Tørstige indsuger Duggen og ikke tror at
kunne blive læsket. Kunde man blot et Øjeblik
opløse sig i Luften og tabe sig i en Hvirvel-
vind eller endnu bedre i en Skypumpe: bore sig
paa lette Vinger ned i Havet og atter fare op,
helt op mod Solen I — Det er et travrigt Lod, et
Menneske har; selv i Døden bliver man ikke fri,
men puttes ned i et veltillukket Fængsel, i Jorden.
Bedre var det dog, om Legemerne endnu brændtes,
og Asken, som salig Pugatschews, strøedes for
alle Vinde.«

Dette lange Udbrud kom fra Bendixen, da
Vognen rullede ud paa Strandvejen og Sundet
med de hvide Sejlere laa udstrakt for Blikket.

Grøndal, hans Sidemand, svarede paa hans
Hjerteudgydelse: »Jeg saa ogsaa hellere, at Le-
gemerne brændtes. Saa vare Folk ikke saa for-
hippede paa at faa deres Døde hele i Jorden, og
saa fik man dog engang imellem et ordenligt
Kadaver.«

»Aa, Du tænker aldrig paa Andet end Ka-
daveret!« raabte Bendixen. »Jeg tænker, naar Du
engang træffer et Fruentimmer med en rigtig
interessant inkurabel Sygdom, gifter Du Dig med
hende blot for at beholde Liget.«

»Det kan gjerne være,« svarede Grøndal.

M. Goldschmidt. Ij

Digitized by VjOOQIC

194

Konig, der sad bagved, blandede sig i Sam-
talen:

»Det er en bekjendt Sag,« sagde han, »og
det kan logisk bevises, at Grøndal ikke kan
komme i Himmerig.«

»Hvorledes da?« spurgte Jacob.

»Jo; thi selv om Gud vilde være rigtig
naadig imod ham, vilde han dog ikke sætte ham
i Himlen, da Himlen ikke vilde være noget
Himmerig for Grøndal, fordi der ingen Legemer
findes. Grøndals Himmerig vil være Helvede,
hvor han kan iagttage enhver tænkelig Sammen-
trækning af Musklerne i de forskjellige Sorter Ild,
hvorved Synderne steges.«

»Det er et højst ulogisk Bevis,« sagde Grøn-
dal. »Naar Patienterne medbringe deres Legemer
til Helvede, hvorfor skulde de saa ikke ogsaa
medbringe dem til Himmerig.^«

»Hør haml« raabte Konig; »han har saagar
afskaffet Udtrykket Mennesker og bruger i dets
Sted Patienter.«

»Kommer da noget Menneske til den anden
Verden uden som Patient? Lider ikke Enhver
tilsidst af den inkurableste, den mest akute af
alle Sygdomme: Døden? — Forresten er det mig
s'gu ligegyldigt, hvor det Pust kommer hen, som
jeg agter at give fra mig, naar jeg dør.«

»Saa Du tror ikke engang paa en Sjæl og
Sjælens Udødelighed I« raabte Konig.

»Bah I« svarede Grøndal og pustede Røgen
af Cigaren langt ud, og hans Ansigt antog et

Digitized by VjOOQIC

195

mere ædelt, tænksomt Præg: »Jeres Udødelighed
er mig for massiv. Hvad jeg virker hernede i
Tanke eller Handling, i Kamp med Verden og
med mig selv, er min udødelige Del. Naar
Blækket er udløbet af Pennen, kan den ikke
skrive Mere. Men hvad den har skrevet, og hvad
der staar til evig Tid, det er ikke Blæk og Pen,
det er Aanden, der var i det Skrevne.«

Flere toge Ordet i denne Disput, og Enhver
kom, som det ved slige Lejligheder plejer at
ske, med sin Mening om Udødeligheden og Livet
hinsides.

Tilsidst udbrød Bendixen, stirrende tankefuld
ud i Horisonten, hvor Himmel og Jord berørte
hinanden: »Det er forunderligt, som Enhver ind-
retter sig Udødeligheden og Livet hinsides efter
eget Behag, og hvorledes man strides om at faa
Vorherre til at foreskrive de samme Regler. Som
om Livet hinsides blev konstitueret ved en Majo-
ritetsbeslutningl Udødeligheden — hvad er den
Andet end hele Menneskelivets Poesi, den Kilde,
hvorfra enhver poetisk Følelse udstrømmer. Naar
Poesien -dør i mig, dør min Sjæl, om end Legemet
lever en Stund endnu. Der gives ingen Udøde-
lighed uden for den, der tror derpaa, og den,
som tror derpaa, behøver ingen, hans Liv har
været skjønt nok, han har faaet Lønnen for sin
Tro. Jeg tror paa den evige Poesi og det evige
Liv.«

»Du er ingen Jøde, Bendixen,« sagde Grøndal.

13*

Digitized by VjOOQIC

196

»Det kan gjerne være, men jeg er heller
ingen Kristen!«

»Bendixen! Har Du senere set den lille Clara,
der blev udskreven i forrige Uge?« raabte man
fra det bageste Sæde.

»Nej, jeg har ikke,« svarede Bendixen i en
ærgerlig Tone.

»Hun kastede dog altid sine smægtende Øjne
paa Dig. Du ved nok, hvor hun bor; men Du
vil beKolde hende for Dig selv.«

»Aa, jeg holder ikke af de smægtende Øjne.
De love Mere, end de holde — og Mere, end de
kunne opfylde.«

»Hvad er det for noget Snak! Gjør Dig nu
ikke til noget Dydsmønster.«

*Jcg gjør mig ikke til noget Dydsmønster.
Jeg appellerer til Eder selv. Saadant et Øjekast,
saadant et Solstik, der falder i Sjælen, bedøver
det ikke i et Øjeblik Sjælen med den dunkle
Anelse om en navnløs, ubekjendt Salighed? Og
finder man den, naar Opfyldelsen kommer —
have I fundet den?«

»Man gaar videre og vedbliver at søge. Livet
er en fortsat Kamp og Stræben?« svarede man
muntert.

»Jeg ynder ikke den Hjerteve, som de korte
kokette Glimt fra smukke Øjne vække. Jeg vil
helst være fri for den flygtige Opblussen af den
evig utilfredsstillede Længsel.«

»Hjerteve! Bendixen er hysterisk!« raabte man
og lo.

Digitized byCjOOQlC

197

Jacob tav, og Samtalen fortsattes i en ny
Retning. — Noget efter kjørte Vognen ind paa
Klampenborg.

Huset fik travlt med de støjende Gjæster, der
forlangte Opvartning, skreg og lo, spurgte efter
alle mulige Ting og, naar de fik Svar, havde
glemt, hvad de havde spurgt om. Efter lang
Betænkning og Raadslagning, der stedse blev
alvorligere, havde endelig Enhver bestemt sig og
bestilt, hvad han ønskede, og i rolig Forventning
spadserede man om i adspredte Grupper.

Konig og Jacob vare tilfældigvis komne hen
til Spiskammervinduet, og Jacob betragtede nogle
Forglemmigejer, der stode i Potter.

»Maa jeg tage en af disse Blomster?« —
sagde han til Husjomfruen, der stod indenfor.

»Ja, vær saa artig,« svarede den smukke Pige
venlig.

»Hvad er det?« — spurgte Konig og traadte
nærmere — »o. Forglemmigejer! Jomfru, vil De
give mig en til Erindring om Dem?«

»Ja gjerne,« sagde hun leende, plukkede et
Par Blomster og rakte ham dem.

Jacob gjorde med Lynets Hurtighed en Iagt-
tagelse, der vakte en Følelse af Ydmyghed,
Smerte og Fortrydelse hos ham.

»Da jeg bad om disse Blomster« — sagde han
til sig selv — »var det ikke for Blomsternes
Skyld, den smukke Pige gav dem Skjær, og jeg
bad om dem for hendes Skyld. Men jeg sagde:
Maa jeg tage dem? Men han, det lykkelige

Digitized by VjOOQIC

198

Menneske, født i det kristne Folk, gjennemtrængt
uden at mærke det af Romantikens Duft, finder
strax det rette Ord og siger: Vil De give mig
dem? O, hvor disse Kristne ere lykkelige!«

De gik bort. Konig satte Blomsterne i sit
Knaphul og havde efter en halv Times Forløb
tabt dem; Jacob gjemte sine i sin Tegnebog.
Men da han kom tilbage mellem de Andre, var
der i hans Indre en urolig Higen, en resignert
Fortrydelighed over hans Skjæbne, han betragtede
næsten de Andre som formede af et bedre Stof
end han.

Der blev spurgt: »Skal vi ikke tage os Noget
for, til Maden er færdig?«

»Lad os lege Røvere I« sagde Jacob glad.

»Lege Røvere?« sagde Nogle spottende; »ja,
hvis her var et Nonnekloster i Nærheden.«

Jacob undsaa sig ved at tilstaa, at han aldrig
havde leget, og at han vilde benytte Lejligheden
til at lære denne Lyksalighed at kjende.

Man kom ikke til nogen Beslutning og ved-
blev at slentre om, indtil Maaltidet var anrettet.

Der var dækket et stort Bord ude i Haven,
paa dette yndige Sted, hvorfra man ser ud paa
det blaa Hav og den friske Skov. Solen stod
lavt paa Himmelen, en mild KøUng viftede
gjennem Træerne, i det Fjerne giede enkelte
Fiskerbaade med røde SejL Over Bordet var den
hvide Dug bredt. Retterne dampede. Vinen per-
lede i Glassene, alle Ansigter straalede i ung-
dommelig Livslyst. Jacob overskuede den hele

Digitized by VjOOQIC

199

Scene, Følelsen af Øjeblikkets Skjønhed og Be-
hagelighed bragte hans Hjerte til at svulme, Ung-
dommens rige, sunde Liv glødede i hans Aarer,
medens det stille, sugende Savn klyngede sig
nærmere til hans Hjerte; han greb sit Glas og
Taabte :

»Det første Glas ofrer jeg til de underjordiske
Guder, til Smerten og Sorgen og den taarebrin-
gende Død. De lure med skumle Miner paa os
Dødelige, naar Dagens lyse Aander ere hos os,
vel vidende, at der kommer en Nat og et Mørke,
da Arbejdet er deres. Jeg trodser Eder, I mørke
Magter; thi Lyset i min Sjæl skal ikke slukkes.
Men, kan jeg kjøbe Eders Venskab med et Glas
Vin, saa vil jeg gjøre det — der, slug dette I«

Og med disse Ord kastede han Vinen til
Jorden, og hele Bordselskabet fulgte jublende hans
Exempel.

Fangel fyldte sit Glas og sagde:

»Jeg er ingen Bendixen, jeg kan ikke be-
gynde min Tale paa Stylter og ende den paa
Hosesokker; derfor nøjes jeg med at sige, at dette
mit andet Glas ofrer jeg. Fanden gale mig! til
mig selv. Medens de underjordiske Guder slikke
deres Part af Jorden, drikker jeg som et Menneske
af mit Glas og drikker det helt ud. Skaal!«

»Jeg med! Jeg med I« raabteAUe, og Glassene
tømtes til Bunden.

»Hvordan er Bøfen?« spurgte Grøndal og
kiggede ned i sin Sidemands Tallerken; »jeg gad

Digitized byCjOOQlC

200

vidst, om jeg ikke begik en Fejl ved at tage
Skildpadde.«

»Bøfen er sejg,« stønnede den Adspurgte,
idet han for et Øjeblik lod sine Tænder hvile.

»Saa er jeg rolig,« sagde Grøndal og tømte
sit Glas. »Forresten vilde jeg bemærke, at der
for noget siden blev talt om Hjerteve ved Blik
af Fruentimmerøjne. Det er ogsaa forekommet i
min Praxis. Da jeg var en Snes Aar gammel,
var der et Par Øjne, som, naar de saa paa mig,
bragte Hjertet i en underlig længselsfuld Bevægelse,
ganske efter Bendixens Diagnose. Jeg forstod det
ikke, før jeg et Aars Tid efter hørte, at hun
havde druknet sig. Det er i Aften netop otte Aar
siden. De Øjne vare smukke, og jeg drikker et
Glas til Erindring om hvert af dem.«

Grøndal tømte i Hast to Glas.

»Ah, Grøndal,« hviskede Konig, »derfor er
det. Du altid løber ud for at se, naar et druknet
Fruentimmer efterlyses i Adresseavisen. Jeg troede,
det var kun for Kadaverets Skyld.«

Efter en Pavse sagde Jacob:

»Undertiden hører man Noget for første
Gang, og dog er det for En, som man havde
hørt det Samme før, i en forunderlig dunkel
Fortid. Jeg erindrer med Bestemthed, at en Til-
dragelse lig den, Grøndal nylig fortalte, har staaet
i ubestemte Omrids for mit Blik, som om min
Sjæl havde anet, at den engang skulde faa den
at høre. Det var en Aften paa Østergade. Jeg
gik i mine egne Tanker, da en ung Dame kom

Digitized byCjOOQlC

201

mig forbi. Gjennem Sløret faldt et af hine Øje-
kast, vi have omtalt. Jeg sitrede indvendig, det
var, som disse Øjestraaler havde opvarmet mig
og jeg pludselig igjen stod i Kulden. En Officer
fulgte rask efter Damen, tiltalte hende, og paa
Kongens Nytorv tog hun hans Arm. Jeg vendte
om med en usigelig bitter Følelse i Hjertet. Det
forekom mig, som Officeren havde forført en
uskyldig Pige, jeg elskede. Jeg spottede selv over
min Naragtighed ; men jeg kunde ikke blive denne
Følelse kvit. Jeg hader alle Officerer siden den
Aften.«

»Alle Officerer I Det var stærkt!« sagde en
af Selskabet; »skjønt — hvo kan vide, hvor mange
af dem der have havt samme Skyld som denne
Ene!«

»Ja, alle Officerer,« vedblev Jacob lidenskabe-
lig; »det vil sige: alle de unge Officerer. Det er
Mennesker, som tilbringe deres meste Tid med
Jagen efter Fruentimmer og med sandselige Tanker,
saa at de tilsidst ikke kunne betragte noget Fruen-
timmer med Agtelse, aldeles ulig Ridderne, i hvis
Sted de ere traadte.«

Levy bøjede sig hen imod Jacob og hviskede
til ham: »Og som danne et Korps, hvori ingen
Jøde kan være — ikke sandt?«

Jacob blev rød og tav.

»Lad os faa en Sang!« raabte Nogle.

»Lad Sangen gaa rundtt« raabte Andre; »En
efter En istemmer en bekjendt Sang, og Alle falde
ind i Kor.«

Digitized byCjOOQlC

202

Dette blev vedtaget. — Det var endnu i hin
gode, gamle Tid, Klubbernes, Æsthetikens og den
politiske Barnligheds Tid; dengang var endnu
Ingen Uberal eller illiberal, konstitutionel eller
servil; Folket havde endnu ikke spist af Journal-
istikens Kundskabens Træ og set, at det var
nøgent. Det var i hin gode, gamle Tid, da Rah-
beks & Kollegers gemytlige Dithyramber levede i
Folkets Hjerter og tonede fra dets Læber. Den-
gang behøvede man endnu ingen Sangforeninger;
Sangen kom ved Vinen ligesaa let som nu en
politisk Tale. De forskjellige Sange løde nu, af-
brudte af Spøg og Latter, ud over det stille Sund.
Da Turen kom til Jacob, lod det, som han følte
nogen Betænkelighed; men derpaa hævede han
rask Hovedet og istemmede en af Wilhelm Mullers
»Deutsche Griechenlieder«. De ere forglemte af
den nuværende Generation ligesom den rasende
Frihedskamp, der fremkaldte dem. Maaske faa
af de Nulevende erindre den dybe Smerte og den
glødende Begejstring for den hellenske Fortid og
den hellenske Frihed, der aandede i mange af
disse Sange. Jacob sang en af dem med sin
smukke Stemme, og da han ophørte, sad Sel-
skabet stille og alvorligt.

»Se,« sagde han efter en Pavse, »nu gaar
Solen ned, og de samme røde Straaler, der for-
skjønne vor Glæde, skinne maaske paa Grækeres
Lig og ned i Fængslet til tyske Studenter, der
vilde være frie. Lad os dog erindre dem, inden
vi glemme os selv i Rusen.«

Digitized byCjOOQlC

203

»Det var imod Aftalen!« raabte En; »der
skulde synges en Sang, som vi Alle kunde
istemme i Kor.«

»Det er ikke min Skyld,« svarede Jacob;
»hvorfor stemmer I ikke i? — Besynderligt nok,«
vedblev han: »jeg, en Søn af det trælbundne Folk,
skal minde Jer om Friheden I Skjønt — rigtig
beset, er det netop i sin Orden, Jøderne staa i
langt direktere Berørelse med Friheden end I.«

»Ypperligt Snak! Nu et godt Bevis derfor,
Bendixen,« raabte man.

»Jo, ser I: Jøderne ere Frihedens Svamp-
daase. Naar de Andre indsuge den liflige Røg,
synker Saften ned til dem. Naar Folket i Tysk-
land og Danmark vil have Frihed, slaar det
Ruderne ind hos Jøderne. Saasnart der er Frihed
i Luften, trækker det i Jødens Lemmer, ligesom
Vejrforandringen melder sig hos Gigtpatienten.
Jeg bør altsaa ex officio tale til Jer om Friheden.
Den lille Omstændighed, at jeg er kommen til
at elske i Stedet for at frygte den, gjør her Intet
til Sagen.«

»For det Bevis drikker jeg et Glas Vin,«
sagde Grøndal; »og for Grækerne og Missolunghi
er jeg beredt til at drikke med Jer Alle tilsammen;
her kaster jeg min Handske, figurlig talt natur-
ligvis.«

»Ja, Hurra for Hellas og den hellenske Fri-
hed!« raabte Fangel. »Jeg kjender rigtignok kun
Landet af de Prygl, jeg fik for Homer i Skolen;
men det er maaske netop derfor, at jeg nærer en

iDigitized by VjOOQIC

204

ellers uforklarlig Ømhed for dette Land. Og se
deri Hurra for Fader Homer I Pontos Oinoeisf
Har han ikke Ret: Ser Havet ikke i dette ØjebUk
ud som den prægtigste Bordeaux- Vin ? O, hvem
der kunde svømme om i den dejlige St. Julien I«

»Jeg protesterer mod Vinens Anvendelse til
udvortes Brug,« sagde Grøndal. »Men siden vi
drikke for den helleniske Frihed, lad os saa ogsaa
drikke et Glas for den danske Frihed, den ligger
os dog i Grunden ligesaa nær.«

»O, ja I« sagde Jacob, hvis Blod ret var
kommet i Bevægelse, og som ikke længer kunde
styre sig; »jeg tømmer ogsaa den Skaal, i Grunden
holder jeg dog mest af Danmark.«

»Takke Dig Fanden derfor!« raabte Grøndal;
»jeg skulde vel tro, at det var Dit Fædreland saa
godt som mit. Er Du ikke født og baaren' i
Fyen? Vil Du nægte det?«

»Nej,« svarede Jacob; »men Danmark kan
dog ikke være mit Fædreland i saa fuldt Maal,
som det er Eders, da jeg ikke behandles som
dets Søn i saa fuldt Maal, som I. Tro I virke-
lig, at nogen Jøde, der er kommen til Bevidsthed
om Menneskets Ret og Værd, ligegyldig kan se
paa den Ulighed, som Staten sætter mellem ham
og hans kristne Medborgere? Man bebrejder
Jøden, at han ikke har noget Fædreland — hvor-
for giver man ham ikke et?«

»Men Forskjellen er dog højst ubetydelig,«
indvendte En; »det er dog i meget faa Ting, at
Jøderne ere satte til Side hos os.«

Digitized by VjOOQIC

205

»Friheden kan ikke deles; det Allerringeste,
der mangler, forvandler den til Underkuelse.«

»Jeg ved sgu slet Ingenting, hvori Jøderne
sættes til Side,« raabteKonig; »faar Du daariigere
Karakter til Examen, fordi Du er Jøde?«

»Ingenting, siger Du? Jeg vil ikke tale om
Opinionen, skjønt den maaske er det Vigtigste
og virker mere end Love og Forordninger. Men
kan en Jøde blive Embedsmand? Kan han blive
saa meget som Vægter? Kan han blive Officer
i Armeen? Naar han i Borgervæbningen staar
for Tur til at blive Kapitajn, maa han tage sin
Afsked! Jeg sagde, at jeg ikke vilde tale om
Opinionen; men jeg vil dog anføre nogle karak-
teristiske Træk. Der er hele Lav, f. Ex. Isen-
kræmmerlavet, der udelukke Jøder, ikke antage
nogen jødisk Dreng i Lære. I Livjægerkorpset
kan ingen Jøde nære sig for Chikane. Naar en
dramatisk Skribent ikke ved Andet at skrive om,
saa sætter han en Jøde ind i et Stykke og faar
en Bajads til at spille Rollen. Det Nationale
træffe de aldrig, ikke engang Udtalen er ægte;
men Pøblen ler, og Pøblen — det er en saadan
Aften den største Del af Publikum.«

»Du er for haard, Bendixen I« raabte Fangel;
»jeg har i Theatret moret mig kostelig over en
Jøde, men jeg foragter. Gud forbande mig, ikke
Jøderne.«

»Det er allerede haardt nok,« bemærkede
Jacob koldt, »at En behøver at sige: Jeg foragter
ikke Jøderne.«

Digitized byCjOOQlC

206

»Hvad vil Du da, Bendixen?« skreg Fangel,
»vil Du, at vi skulle raabe Hurra for Jøderne? ....
Hurra for Jøderne!«

»Hurra for Jøderne!« larmede hele Selskabet.

»Jeg vil,« raabte Jacob uden at agte paa
Skaalen, »jeg vil, at I skulle sige mig, hvorfor
jeg, som jeg her staar, ikke er ligesaa god, lige-
saa fuldt berettiget til enhver Frihed, til enhver
Tillid, til ethvert Embede, som I. Jeg vil,« —
tilføjede han i en Tone, der svævede mellem
Bitterhed og Lune — »jeg vil, at I skulle sige
mig, hvorfor jeg ikke ligesaa godt som En af Jer
kan være Vægter.«

»Du skal være Vægter! Bendixen skal være
Vægter I » skreg man jublende: »Hurra for Vægter
Bendixen!«

Jacob var udmattet af sin egen Ivrighed, han
følte en vis Skamfuldhed over den Hensynsløs-
hed, hvormed han havde hengivet sig til sine
Følelser. Grøndal havde imidlertid rejst sig og
var gaaet ind i Køkkenet for at tillave en Bolle
»efter hans egen Recept« og førte nu Pigen med
den brændende Bolle ud i Triumf

Det glødende Fluidum modtoges med en
Tappenstreg, der hamredes paa Bordet, saa Glas
og Flasker klirrede, og under Hurraraab blev den
flydende Ild gydt i Glassene.

Næst efter det at være beruset mellem Ædru
er Intet værre end at være ædru mellem Berusede
eller halvt Berusede. Man staar med Sjælen
udenfor en Kreds af Glade, hvis Munterhed man

Digitized by VjOOQIC

207

ikke begriber, fordi man med den kolde For-
standighed forlanger en Grund for Jublen, der
ikke har anden Grund end den, at man er jub-
lende. Den kolde Forstandighed ærgrer sig mere
og mere paa Menneskeværdighedens Vegne, og
man mister al sin Glæde uden den ringeste Nytte,
fordi man med al sin Ædruhed dog ikke kan
spæde de Andres Rus. Jacob følte denne Ube-
hagelighed og tænkte paa at forlade Selskabet
uden Afsked, men pludselig greb han sit Glas og
tømte det, saa et og endnu et Glas af den søde,
lumske Drik, og efter nogle Øjeblikkes Forløb
følte han, at han havde indhentet de Andre.

Kusken kjørte med Forsigtighed hjemad, da
Selskabet om Natten lykkelig og vel var læsset
paa Vognen. Den milde Bevægelse i Forening
med Luftens behagelige Kølighed dyssede dem
snart Alle i en rolig Slummer. Da Kusken kom
indenfor Porten, stødte han til den nærmest
Siddende og spurgte ham, hvor han skulde kjøre
dem hen. Grøndal, der var den Puffede og havde
sin Bopæl paa Fødselstiftelsen, svarede: »Til
Fødselstiftelsen.«

»Det fulde Asen bilder sig ind, at han er
frugtsommelig,« brummede Kusken og stødte til
en Anden, idet han gjentog sit Spørgsmaal.

»Til Hospitalet I« stønnede den Adspurgte.

»Han har da allenfals mere Forstand, for
døddrukne er de; men de behøver s'gu ikke at
lægges ind paa Hospitalet for den Sygdom!«
brummede Kusken videre og stødte til en Tredje.

Digitized by VjOOQIC

208

Denne blev vred over den ublide Berørelse og
raabte: »Kjør ad Helvede til!«

»Jeg kan dog ikke kjøre omkring med dem
paa Gaderne, til de faa sovet Rusen ud, det kunde
vare til imorgen Aften,« sagde Kusken betænkelig
og holdt stille. »Herre Jemini I Naar Folk vilde
drikke sig fulde ude, burde de dog i Forvejen
give Kusken deres Adresse.«

Ved Standsningen vaagnede Grøndal halvt
op, og i den Tanke, at han holdt udenfor Fødsel-
stiftelsen, sagde han: »Kald paa Over-Jordemoderen
og sig, at det er mig.«

»Ja, vist!« sagde Kusken; »han er ikke engang
fornøjet med en almindelig Jordemoder. Han har
en ordenlig Donner. — Hør, hvor vil I nu hen,
Godtfolk?« raabte han utaalmodig.

»Til Hospitalet! Til Hospitalet!« lød det snøv-
lende fra forskjellige Sider.

»Vil I endelig derud, skal I sgu ogsaa komme
der,« sagde Kusken forbitret og piskede paa
Hestene, indtil han holdt udenfor Gitterporten,
der gjæstmildt aabnede sig for hans Passagerer.

FJERDE KAPITEL.

Jacob sad en Vintereftermiddag hos Konig.
De studerede Botanik sammen, og Konig havde
med megen Omhyggelighed samlet sig et Herba-

Digitized by VjOOQIC

209

rium, som han gjerne saa afbenyttet og saaledes
anerkjendt af sine Kolleger. De vare just komne
i en levende Disput om en sjelden Plante, hvoraf
Konig ikke havde noget Exemplar, da der kom
Bud fra en Kone i Nabolavet: Doctoren maatte
endelig komme derhen, hendes Mand var faldet
paa Gaden og havde brækket Benet.

»De velsignede kjøbenhavnske Gader I« —
sagde Konig, da han efter Buddets Bortgang
kastede Slobrokken og hastig klædte sig paa —
»de skaffe dog ved Vintertid en skikkelig Kandidat
en Smule Praxis. — Du bliver da, til jeg kommer
igjen, Bendixen; det Hele er vel snart gjort.«

Da Døren ind til Familiens Dagligstue —
Konig boede hos sin Familie — stod paa Klem,
blev Jacob ufrivillig Vidne til følgende Samtale:

Moderen: »Sid dog ikke hele Tiden og kig
efter Kanerne, Louise! Du faar jo ikke Din Kjole
færdig. Naar det siden kniber, skulle vi have
Nattesyning, og det vil jeg, ved Gud, ikke
vide af.«

Louise: »Jeg kan ikke lade være, søde
Moder. Naar Bjælderne klinge, har jeg ikke
Magt over mine Øjne. Ved Du, hvad jeg
tænker? Jeg sidder og indbilder mig: Naar det
nu var en elegant Kavaller, der kom i en brillant
Kane for at hente mig.? Jeg ved meget godt, at
der Ingen kommer; men jeg kan dog ikke lade
være at se efter, om Æventyret dog ikke mulig
skulde indtræffe.«

M. Goldschmidt. 1 4

Digitized byCjOOQlC

210

Moderen: »Du er .en Nar. Tænk dog
hellere paa, at uden Kjole kan du ikke være med
ved Ballet.«

»O, ja, Ballet!« — raabte Louise og sprang
op og dansede omkring i Stuen.

Moderen: »Men saa vær dog fornuftige
Louise! Er det for en voxen Pige at skabe sig
saaledes?«

Henriette (den ældre Datter): »Men hvor
faa vi Kavallerer fra.^ Tænk, der er allerede ind-
budt atten Damer. Naar der er Damer tilovers,,
ere Herrerne saa storagtige.«

Louise: »Aa, vfTofaa nok vore Danse som
Husets Døtre.«

Moderen: »Det er rigtignok gjæstfrit tænkt
mod de Fremmede, min Pige! — Men der er jo
Kavallerer nok. Der er Eders to Brødre, og de
to Lieutenanter, og Grøndal, og Bendixen . . .«

Louise: »Skal Jøden med?«

Moderen: »Jeg tænkte det, siden I klage
over Mangel paa Balkavallerer; men han kan jo
gjerne gaa ud af Listen.«

Jacob hørte allerede ikke mere. Den unge
Piges Replik var faret som et Stik gjennem ham»
Til denne Pige havde han sluttet sig med en vis
TilbøjeHghed, hendes muntre, livfulde Væsen
havde interesseret ham, hun havde ofte talt venlig,
selv hjertelig med ham, og nu kastede hun Vrag
paa ham, da han blev sammenstillet med Andre,
og det fordi han var Jøde. Han var ikke hærdet

Digitized byCjOOQlC

211

nok til rolig at modtage et Stød fra denne Side.
Uvilkaarlig rejste han sig og gik.

Noget efter kom Konig hjem, og da han
tænkte, at Bendixen var gaaet ind til Familien,
aabnede han Døren og saa efter ham.

»Hvor er Bendixen?« — spurgte han, da
han ikke opdagede ham i Stuen.

»Bendixen? Han har ikke været her.«

»Vist har han været her ! Jeg bad ham blive
og vente paa mig før, da jeg gik ud.«

»Gud I saa har han maaske hørt, hvad jeg
sagdel« — raabte Louise og blev blodrød — »jeg
syntes nok, at Nogen for lidt siden gik med
Døren, men jeg troede, jeg havde hørt fejl.«

»Hvad sagde Du da? Og hvor kunde I tale
uforsigtig, naar Døren til mit Værelse stod paa
Klem og der var Folk derinde?«

»Vi hørte Dig gaa bort og tænkte ikke, der
var Nogen.«

»Men hvad sagde Du da, Louise, som Du
frygter, han har hørt?«

»Moder talte om, at han skulde inviteres med
til Ballet, og saa spurgte jeg: Skal Jøden med?
Og saa svarede Moder: Han kan gjerne blive
borte.«

»Naal Det var sgu nok for Bendixen! Men
hvor Fanden kan en Pige, der gjør Fordring paa
at kaldes dannet, forglemme sig i den Grad, selv
blot i Tankerne!« — raabte Konig forbitret.
»Bendixen er min Ven, anden Titel behøver min
Frøken Søster ikke at tillægge ham. Men Du

Digitized b\|V*OOQlC

212

skal komme til at gjøre Afbigt for ham, og vil
Du ikke, saa skal jeg gjøre det i Din Nær-
værelse.

»Ludvig!« — sagde Louise og vendte sig
mod Broderen med en vis Værdighed — »Du vil
dog vel betænke Dig, inden Du prostituerer Din
Søster. Forresten vil det maaske undskylde mig
lidt, naar jeg siger Dig den egenlige Grund til
min Ytring. Det var en Slags Koketteri, eller
hvad Du vil kalde det. Henriette driller mig
altid med ham, og nu vilde jeg affektere en
større Ligegyldighed for ham, end jeg virkelig
nærer, og vidste ikke nogen nemmere Maade at
gjøre det paa. Jeg haaber, at denne Tilstaaelse
er Bod nok for min ufrivillige Forseelse, og at
Du nu selv vil se at jevne Sagen uden Ydmygelse
for mig.«

»Ja, det er godt nok, at Du gjør Dig selv
ren og skubber Alting over paa mig,« brummede
Konig. »Men jeg fordrer nu som Ret, at han
bliver bedt til Ballet.«

Dermed gik han for at søge Bendixen.

Imidlertid havde den irriterede Stemning hos
Jacob havt Tid til at sætte sig og give Plads
for Ærgrelse og Skamfuldhed. Hans Tanker vare
omtrent disse: »Hvad Ret havde jeg til at høre
disse Ord I De vare jo ikke bestemte til at høres
af mig; havde man vidst mig nær, vilde man
ikke have sagt dem .... Men hvorfor kan dog
denne Pige ikke tænke mig som Andet end Jøden
Bendixen! . . . . Bah, naar Alt kommer til

Digitized by VjOOQIC

213

Alt, er jeg dog Jøden Bendixen .... I hvilket
Lys vil jeg nu staa for Familien I .... Gud
give, den fordømte Tøs havde lukket Døren, før
hun talte . . . .«

Medens han i disse Tanker gik urolig frem
og tilbage, bankede det, og Konig traadte ind.
Den Ene var altfor forlegen til at mærke den
Andens Forlegenhed ved denne vis-å-vis. Mekanisk
gave de hinanden Haanden. Jacob søgte med
krampagtig Ivrighed i sit Hoved efter den Aands-
nærværelse, han følte at have nødig, og det
lykkedes ham halv ubevidst at fremføre de Ord:
»Undskyld, at jeg løb bort; jeg havde glemt et
Brev, der skulde paa Posthuset.«

Den stakkels Konig havde nær gjort et Sæt
af Glæde ved at høre disse Ord. Uvilkaarlig
raabte han: »Gud ske Lov! . . . .« men holdt
strax inde, og Frygten for, at han ved dette Ud-
raab kunde have forraadt Noget, holdt Glæden
Stangen. Men Jacob fandt intet Forunderligt i
dette Udraab, han sagde netop »Gud ske Lov!«
til sig selv over det heldige Ord, der var und-
sluppet ham.

I en lettet, hjertelig Stemning satte de to
Venner sig til at passiare; aldrig havde Jacob
med saa megen Høflighed og Iver stoppet en
Pibe til Konig, og aldrig havde. Konig saa ge-
skæftig gaaet ham tilhaande for selv at have
Ulejligheden. Samtalen gik med stor Livlighed
fra den ene Gjenstand til den anden, maaske
tillige fordi den Ene alt var bange for at lade

Digitized byCjOOQlC

214

den Anden komme til Eftertanke over det, der
kunde synes paafaldende ved de første Repliker,
og af samme Grund skiltes de ad saa se!it som
mulig. Eftertanken var den ubehagelige Konsulent,
som Vennerne gjensidig frygtede for at overlade
hinanden til; de troede kun at kunne føle sig vel,
naar de vare sammen og passede paa, at Gjæsten
ikke kom.

Endelig fandt Konig en Udvej. Han forud-
greb Indbydelsen til Ballet, og da Jacob med
megen Tak havde taget derimod, havde begge en
Art Støttepunkt for, at intet Forstyrrende var
kommet i Venskabet.

»Du danser da?« — spurgte Konig.

»Ja, i Skolen lærte jeg at danse; men jeg
har endnu aldrig været paa et rigtigt Bal.«

»Aa,« raabte Konig, »hvad er et Bal Andet
end at danse?«

Dermed sagde han Farvel og gik.

BaUet.

Naar man med en let Gysen af Kulde og
Ængstelighed betræder Dansesalen, før Ballet er
begyndt, ser man de forskjelligfarvede Grupper af
Damer, man ser Væggene, Spejlene, Lysekronen,
man har Øje for de nedtrukne Rullegardiner,
maaske tæller man endog Karréerne under Loftet.
Man træffer sine Venner og Bekjendte, men

Digitized by VjOOQIC

2IS

Icjender dem neppe igjen; de tale et andet Sprog
-end sædvanlig og have Tankerne andetsteds; man
føler sig ene, og er man meget undselig, saa
tror man, at de skottende og hviskende Damer
hemmelig gjøre sig lystig over En, og tør ikke
nærme sig dem, medens de netop Intet hellere ønske.
Den moderne Tid med al dens Etikette og For-
malitet udstrækker sit kolde Scepter over Salen;
Menneskene bevæge sig, ikke som Mennesker
med rødt, varmt Blod i Hjertet, men som Billed-
støtter.

Da høres de første Strøg af Violinerne, og
•en Straale af Liv farer hen over alle Ansigter.
Mari nærmer sig hinanden, man opstiller sig i
Række, et enkelt glad Smil bryder frem hist og
her som et varmt Solglimt.

Pludselig bruser Musiken i sin hele Fylde,
og tætomslyngede Par hvirvle sig med straalende
Ansigter om i Salen.

Hvor er nu Salen med dens Karréer under
Loftet, med dens Lysekroner og Rullegardiner?
Den er bleven et Tempel, et jonisk Tempel, hvor
Aphrodite throner, og hvor hendes vingede Søn
morer sig med at udsende sine Pile. I de
blottede Barme nænner han ikke at skyde saa
haardt; men i Hjertet, der tror sig dækket af
hvid Silkevest og sort Kjole, sender han sin
grummeste Pil.

Midt i den moderne kristne By hæver sig
nu rankt og smilende det joniske Tempel, hvor
de olympiske Guder herske, hvor Menneskene

Digitized by VjOOQIC

2l6

tilbede Skønheden og glemme deres Katekismus
— derfor have de kristne Præster altid ivret mod
Dansen.

Rigtignok, ikke Alle ere Troende. Der gaa
Nogle om, med fin sort Kjole, stift Atlaskes
Halsbind og Lorgnet i det ene Øje. De finde en
Dames Fod for stor og Værtens Limonade for
sød og flere Violinstrøg en halv Tone for høje;
de danse kun lidt, men spise desto mere. Der
gaa Andre om> meget ængstelige at se til. De
ere bange for at forelske sig; thi: hvad ser man
paa et Bal? et smukt Ansigt, en smuk Figur, et
Par smukke Fødder — men Husligheden, den
skjønne Huslighed og Kvindelighed, som ene kan
gjøre en Mand lykkelig og bringe ham Kaffen
paa Sengen, den ser man ikke. Disse Folk ere
enten theologiske Kandidater eller Bataillons-
kirurger, og dem har man opgivet paa Idas
Bjerg.

Men naar et Menneske med frisk og sundt
Hjerte første Gang træder ind i Balsalen, da smile
Guderne som i deres Lyksalighedsdage, da man
bragte Ofre paa det cypriske Bjerg, over hans
Sind kaste de Forglemmelse af alle jordiske Ting,
og de lade halvforglemte, aldrig hørte Myther
klinge for hans Øre.

Et Øjeblik lyttede Jacob, da Musiken jublede,
skjønne Kvinder fore ham forbi, og han selv

Digitized by VjOOQIC

217

holdt en dejlig Pige i sin Arm. Hans Sjæl stod
stille, som om den vilde huske sig om og holde
fast paa sig selv. Da gjenkjendte han pludselig
Scenen. Her vare de blaa Øjne og de lyse
Lokker fra hans Moders Sange, Æventyrene vare
blevne virkelige, han holdt en af Skikkelserne i
sine Arme. Haaret var ikke længere guldgult, det
var blevet noget mørkere, men det var kommet
med Aarene.

Det var Fangels Søster Thora. Hun var
nylig kommen hjem fra Holsten, og Jacob havde
set hende første Gang denne Aften, da Wilhelm
havde forestillet ham. Hun stod dengang i en
Kreds af Damer, og der blev ikke talt et Ord: et
dybt Buk, et næsten umærkeligt Nik var hele
Præsentationen. Idet hendes Blik gled hen over
Jacobs Skikkelse, var det forekommet ham, lige-
som der i hendes Øjne var en dobbelt Bund;
hun saa ikke paa ham, og dog saa hun ham.
Der laa i dette Øjekast et Udtryk, som for et
Øjeblik satte hans Fantasi i urolig Bevægelse.
Nu derimod, da hun barnlig-glad saa ud over
Rækkerne, snart flygtig saa hen til ham, som om
hun ventede at høre ham tale, var der intet Spor
af hin glasagtige Stirren, og han undrede sig
over, at han havde kunnet finde et saadant Ud-
tryk. Hun var saa smuk, der hvilede en saadan
Ynde over hende, der var en saadan Elegance og
Harmoni udbredt over hendes hele Skikkelse, at
han næsten ikke nænnede at berøre hende, og

Digitized byCjOOQlC

2l8

fortabt i henrykkende Følelser ikke vidste at finde
Ord.

Endelig sagde han: »Nu ser jeg Dem altsaa,
den Frøken Thora, om hvem der saa tidt blev
talt.«

»Ja,« svarede hun muntert, »her ser De den
berømte Trondhjems Kirke o. s. v.«

»Og hvis der spørges: »Har Rygtet løjet?«
da svarer jeg dristig Nej« — replicerede Jacob.

»Han er dog ikke saa dum endda, naar han
faar Munden paa Gang« — tænkte Thora.

»Thora« — vedblev han tankefuld — »det
er et smukt Navn. Fra min tidligste Ungdom
har man lært mig at elske dette Navn.«

»Min tyske Fætter fandt ogsaa noget Be-
tegnende ved det; han sagde, at det var Femini-
num af Thor.«

»Ja, paa Dansk! thi da er det Sif med det
gyldne Haar og det milde Blik, der var en Gud-
doms Hustru!«

Thora syntes mindre at høre Ordene end
den Tone, hvori de bleve udtalte; thi hun tav og
maalte ham med et hemmeligt BUk, som om
hun før havde set fejl. Men Jacob var næsten
fortrydelig paa sig selv over det, han havde sagt;
han havde følt noget langt Inderligere og Skjøn-
nere.

Da en anden Kavaller førte Thora til den
næste Dans og begyndte en Konversation, vendte
hun uvilkaarlig Hovedet, som om hun søgte

Digitized byCjOOQlC

219

Noget; hendes Blik mødte fjernt i Salen Ben-
dixens; hun blev rød og slog Øjnene ned.

»Maa jeg have den Fornøjelse at forestille
mine to Venner for hinanden« — sagde Konig,
idet han førte en ung Officer hen imod Jacob —
»Lieutenant Engberg — Kandidat Bendixen.«

»Jeg tror, at Hr. 'Bendixen og jeg ere gamle
Bekjendt^ fra Fyn,« sagde Lieutenanten; »De
erindrer mig maaske ikke mere?«

Men Jacob havde allerede gjenkjendt ham;
det var hans første Fjendes Ansigt. Det var den
Dreng, han i dødelig Forbitrelse havde bekæmpet
ved Stranden. Dette Møde her, paa denne Aften!
Det gjorde et Indtryk paa ham, som naar en
Sommerdag en mørk Sky gaar for Solen og
erindrer Mennesket om Natten.

Og Lieutenanten var smuk og havde et ind-
tagende, elegant Ydre!

Fra dette Øjeblik af fornam Jacob en uvilkaarlig
Frygt for noget Ondt, der truede ham, en Uden-
skabelig, ubestemt Kamplyst imod en ubestemt
Fjende. Og fra disse mørke Følelser bølgede
hans hele Sjæl igjen over i en inderlig, hen-
rykkende Lyksalighed, naar han fandt sig ved
Thoras Side.

De stode ved Vinduet, noget afsides fra de
Dansendes Rækker. Han sagde:

»Hvilken forunderlig Lyksalighed et Menneske
kan nyde! Det er, som jeg i denne Sal greb
selve Lykken med Hænderne, og som jeg ængstedes
ved dens altfor store Nærhed. Jeg tror næsten,

Digitized by VjOOQIC

220

at Menneskets Organisme er for svag til at taale
Lykken saa nær. Man befinder sig bedst ved at
have det som den Søfarende, naar Landvinden
bærer Duften ud til ham fra de fjerne Krydder-
øer.«

»De holder meget af at danse,« sagde Thora.

»Danse? Nej, man danser ikke paa et Bal I«

»Hvad? Danser De ikke?« — raabte hun
leende — »Har De ikke i dette Øjeblik danset
med mig?«

»Ja, jeg danser med Dem I«

Thora følte, at det ikke var nogen almindelig
Balkompliment; dertil var Stemmen for inderlig
og energisk.

Han vedblev efter et Øjebliks Tavshed:

»Der fortælles i gamle Æventyr, at naar man
i Midnatstimen vil hente den begravne Skat op
af Jorden, skal man være tavs. Men naar man
vil hente Livets Skat, skal man tale — hvo der
blot havde det tryllende Ord I«

»O, saavidt jeg kan mærke, vil det nok
ikke fattes Dem!« sagde hun saa let og muntert
som muligt.

»Ja,« sagde han og blegnede, »havde jeg
Ordet, der bryder Fordommens Mur, det trold-
domagtige Ord, der breder Glemsel over Meget
.... inde i Musiken synes jeg at være det
nær .... Turen er til os. Frøken!«

Efter Midnat stod han i en Kreds af sine
Venner; man klinkede med de skummende
Champagneglas, medens Musiken lød dæmpet fra

Digitized by VjOOQIC

221

Salen. En Blodstrøm gød sig ud over hans Glas,
idet han førte det til Læberne. Forskrækket kom
man ham til Hjælp, man troedp, at en Aare var
sprunget; Blodet var imidlertid snart stillet, men
hans Balklædning var tilplettet. Han maatte tage
hjem, med al den urolige Fortrydelse over ikke
at kiinne være hende nær, ikke at have kunnet
sige hende Farvel, men med Indtrykket af Ballets
Skjønhed rent og straalende, uden at have set
de smilende Øjne blive matte. Kinderne blive
blege og de støvede Skikkelser søvnig beskinnede
af de nedbrændte Lys.

FEMTE KAPITEL.

Da han vaagnede den næste Morgen, var
hans første Fornemmelse en ubestemt Fortryde-
lighed, en dyb Skamfuldhed, som om han paa
en eller anden Maade havde gjort sig latterlig.
Han gjennemgik med pinlig Uro Alt, hvad han
havde sagt, enhver Situation, hvori han havde
befundet sig, og skjønt hver Enkelthed slap igjen-
nem Examinationen uden Daddel, frembragte dog
det samlede Hele igjen den pinlige Fornemmelse.

Han sagde: »Jeg befandt mig i en Rus! Jeg
var ude af mig selv! .... Hvad mon denne
Pige har tænkt om mig? .... O, maaske kjender

Digitized by VjOOQIC

222

hun mig ikke igjen, naar hun ser mig .... og
jeg heller ikke hende — hun var jo i Baldragt!«

Desuagtet troede han ikke at burde opsætte
et Ærinde, vistnok et meget nødvendigt Ærinde,
som han havde hos Wilhelm Fangel, og noget
sildigere paa Dagen gik han til ham. Da Thora
saa ham, foer et Udtryk af glad Gjenkjendelse
over hendes Ansigt, og i samme Øjeblik var al
hans Uro forsvunden, en uendelig Lyksalighed
opfyldte ham. Fruen var saa fornøjet over, at
hendes Døtre havde faaet saa meget danset. Hun
sagde til Jacob: »Idag maa De tage tiltakke midt
i Forstyrrelsen, De ved nok, hvorledes det ser
ud i et Hus, naar Døtrene komme hjem fra Bal
om Morgenen. Men gjør os den Fornøjelse at
komme her igjen imorgen Aften.«

Jacob gik hjem saa glad og let som en Fugl;
men hjemme faldt det ham ind: »Gud ved, om
de ikke have fortalt hende, hvorledes jeg bar
mig ad iaftesi Skulde der ikke være lidt Spot i,
at hun inviterede mig til at komme saa hurtig
igjen?«

Men desuagtet gik han derhen, og gjentog
sine Besøg, saa ofte det lod sig gjøre. Alle hans
Betænkeligheder vare ikke Andet end Ytringer af
den matte Kamp, som det ærlige Skrog, For-
standigheden, fører imod Kjærligheden. Forstan-
digheden har en Anelse om, at Kjærligheden vil
slaa den aldeles ihjel; den staar imod, men alle
dens Anstrengelser gjøre kun Sejren lettere for
den listig smilende Eros.

Digitized byCjOOQlC

223

Uden at lægge Mærke dertil fordybede han
sig mere og mere i denne ene Følelse. Hveit
Ord af hende eller om hende tiltog i Vigtighed,
den ringeste Forandring i hendes Miner kunde
sætte ham i en kvælende Angst, Ubetydeligheder,
som han aldrig før havde bemærket blandt Men-
neskene, kunde fremkalde de pinligste Reflexioner.

Der begyndte en Tid, hvori hele hans tid-
ligere Liv forekom ham dødt. Intet af hvad han
før havde stræbt og higet efter, havde Værd i
hans Øjne; det var, som han havde begyndt et
nyt Liv, der kun angik denne Pige.

Det er maaske et mere træffende end skjønt
Billede, at en Forelsket ligner en Dranker. Som
denne, nedslaaet og mat efter Rusen, styrker sig
ved at drikke paany, saaledes søger Elskeren
Lindring for sin Uro og sine Ængstelser ved at
ile til den Elskede. Dersom denne Kurmethode
ikke existerede, vilde der hverken være saa mange
Drukkenbolte eller saa mange Forelskede.

Der kom ogsaa andre unge Mennesker i
Huset, og undertiden befandt Jacob sig i en Til-
stand, hvori det syntes ham, at han af ganske
Hjerte hadede denne Pige. Den Følelse, der be-
herskede ham, der uimodstaaelig drog ham til
hende, syntes ham da en mørk og fjendtlig Magt;
han sled i de Lænker, han bar, som om Andre
havde paalagt ham dem.

Hvor pinlig hans Tilstand end var, skilte
han sig dog fra sine Omgangsvenner for i Ensom-
hed at kunne hengive sig til den. Hans Tanker

Digitized by VjOOQIC

224

vare som de Planer, man lægger en søvnløs
Vinternat, og som man næsten er undselig over,
naar det er blevet lys Dag og man er ude mellem
Menneskene.

Ørkenens Tiger har en rejsende

Kjøbmand solgt dem. De have givet den Mælk
og fint Brød, i Stedet for det varme Blod; de have
med deres bløde Hænder klappet dens Skind,
medens skarpe Tjørne saarede dens Brødre. Naar
Stormen bringer den en Erindring om Skoven,
vilde den et Øjeblik gjerne undfly — den kan
ikke, den har vænnet sig til deres Mælk og fine
Brød og silkebløde Hænder.

Pinehas, Søn af Ypperstepræsten

Eleasar, Søn af Aron, Moses Broder, tog et Sværd
og gjennemstak en Jøde, der elskede en Hedning-
pige, ham og hende med det samme Sværd.

Der staar skrevet, at Fjenderne

skulle arve dens Æts Porte, som tilhører Hed-
ningerne og holder til med dem. Det er en
skrækkelig Forbandelse I Men at se hende tilhøre
en Anden!

Hvorledes kan det være, at paa

en Kvindes Læbe kan bo et Smil, der forvirrer
min Hjerne? Læben er dog, fornuftig betænkt,
kun Kjød og Blod, og Smilet maaske kun en
mekanisk Bevægelse. Ja, det kan jeg sige mig
selv her hjemme; men naar jeg ser Smilet, er

Digitized by VjOOQIC

225

min Fornuft borte, jeg svimler, jeg er som drukken
af Lyksalighed.

Han gaar med rød Kjole med

Epauletter, bærer Fjer i Hatten og Sværd ved
Siden, og jeg — er en Jøde I

Gemoro^) siger, at man skal lære

at ride, fægte og svømme. Jeg har erhvervet mig
disse Færdigheder. Jeg er en Ridder forklædt i
jødisk Dragt — Ulykken er kun, at jeg ikke kan
afkaste Forklædningen.

Den brænder mine Indvolde som

Dejaniras Kjortel bestrøgen med Nessus's Blod.

Ham har jeg som Barn været

nær ved at dræbe i ærlig Kamp. Det var en an-
ticiperet Forbitrelse. Nu gjør han mig det Onde,
hvorfor jeg dengang vilde tage hans Liv.

Var det et Tilfælde, at hun netop

gik ved Siden af mig ud af Døren, og at hun
tog min Arm, inden jeg vovede at byde hende
den? Vidste hun, at han fulgte med? .... Jeg

kunde spørge hende derom men naar jeg

saa hørte, at det uvisse Haab var et Bedrag . . .
O, denne Tilstand er forfærdelig! Jeg kan tvivle

») En Del af Talmud.

M. Goldschmidt. 15

Digitized byCjOOQlC

226

om, at der er en Gud til, naar han tillader, at et
Menneske bliver saaledes pint.

Dersom hun var en Kokette og

legede med mig I Dersom jeg blot fortæredes
for at mætte hendes Forfængelighed I Spil ikke
Komedie med mig. Kristenpige I Endnu er Gift-
tanden ikke udtrukken I

Gud give, hun var død i Holsten f

Ak nej I Saa havde jeg ikke faaet hende

at se.

Man siger, at mange Jøder gjøre

Lykke hos kristne Piger, men hemmelig. Skulde
jeg nogensinde lade Jøden træde under Fødder,
medens man kyssede Mandens Læber I Skulde
jeg i al Hemmelighed lade mig erklære for Men-
neske! Nej, nej I Den store Fordel har jeg frem-
for de Kristne: Naar en af dem ejer en Kvinde,
frygter han, at hun hemmelig kan være ham
utro. Men jeg vilde være sikker paa en Kvindes
Kjærlighed, naar hun vovede at være min ved
højlys Dag.

Efterat Jacob havde tilbragt nogen Tid paa
denne Maade, overraskedes han en Dag af Levys

Digitized by VjOOQIC

227

Besøg. Det var dog i Grunden ikke Besøget,
der var Jacob paafaldende; thi Levy havde allerede
flere Gange været hos ham, men var snart bleven
forjagen af hans mutte og ordknappe Sindsstem-
ning. Det var snarere den Beslutning, hvormed
Levy syntes at være kommen, nemlig at blive.
Han tog en Pibe, satte sig ned og udstødte lange
Røgskyer, der kun gjennembrødes af enkelte korte
Bemærkninger og ligesaa korte Svar.

Endelig sagde Levy: »Jeg kommer til Ulej-
lighed, det ser jeg nok; men Hensigten med mit
Besøg maa undskylde mig. Jeg har faaet en
kuriøs Sygdom under Behandling og drister mig
ikke til at handle paa egen Haand. Og nu viser
jeg Dem den Ære at ville konsulere Dem.«

»Hvad er det da for en Sygdom?« spurgte
Jacob.

»Sagen er, kortelig fortalt, den: Jeg havde en
Patient, der led af Obstruktion. Jeg forordnede
de almindelige Midler i almindelige Doses. Nu
har Mennesket slugt en hel Flaske Medicin paa
engang, saa at han har faaet en ustandselig
Kolik.«

»Og derom spørger De mig I« raabte Jacob
og brast i Latter: »derover skulde jeg afgive mit
lærde Skjøn!«

»Ja, thi »Du er Manden, Konge I« som Pro-
feten Nathan sagde til Kong David — De er
Patienten I«

»Jeg!« raabte Bendixen, »er De gal, Levy?«

IS*

Digitized by VjOOQ le

228

»Ja, Del Jeg foreskrev Dem en Theskefuld
Kristen hver anden Dag, og De har tømt en hel
Flaske.«

»Og den schofle Lignelse« — raabte Jacob
næsten ude af sig selv — »vover De at anvende

paa « Ordet døde paa hans Læber, han

nænnede ikke at udtale den Elskedes Navn, medens
den skrækkelige Lignelse var nærværende — »hvad
berettiger Dem . . . .«

»Stille, stille, Bendixen I Jeg har forestillet
mig, at De vilde blive hidsig — forelskede Folk
ere altid hidsige. Men husk paa, at det er en
Ven, der taler til Dem, at han ikke taler i sin
Interesse, men for Deres egen Skyld. Er De
ufornuftig nok til ikke længer at ville taale min
Deltagelse, fordi den generer Deres Tilbøjelig-
heder, saa sig blot et Ord, saa gaar jeg.«

Jacob havde ikke Mod til at udtale et saa-
dant Ord; Levy vedblev:

»Jeg har brugt en ubehagelig Lignelse, men
det skader ikke. Det har maaske netop sin gode
Nytte, at den raa, materielle Virkelighed bliver
stillet frem mod de ideale Billeder og Drømmerier.
Vær fornuftig, gaa ikke længer og sværm for et
smukt Ansigt. Hele Verden ved, at De næsten
daglig kommer hos Fangels og gjør Dem nar-
agtig med Deres Kjærlighedssorg.«

Jacob var næsten sønderknust af Skamfuld-
hed og kunde næppe frembringe de Ord: »Har
hun sagt, at jeg gjør mig latterlig?«

Digitized byCjOOQlC

229

Nu var det Levy, der ikke havde Hjerte til
at blive konsekvent og paa Sandhedens Bekost-
ning naa Maalet. Han svarede godmodig: »Det
har jeg ikke sagt, jeg siger blot, hvad jeg fore-
stiller mig at være saa.«

Men ved dette Ord tabte Levy alt det vundne
Terræn. Han havde ikke beregnet, at en Elsker
ikke anerkj ender nogen anden Dommer end den
Elskede, at den hele øvrige Verden er ham lige-
gyldig og saa at sige slet ikke existerer for ham.
Jacob trak atter Aande, ja nu beredte han sig
først til at bekæmpe Levy. Han spurgte: »Hvad
har De imod Pigen?«

»Mod Pigen? — Intet! Det er en ganske
fortræffelig Pige — for en Kristen.«

»Men naar hun nu elskede mig, uagtet jeg
var Jøde?«

»Det kan hun ikke I I det Mindste kan hun
ikke ville gifte sig med Dem.«

»Jeg beder Dem, Levy, fornærm ikke den
Dame, hvorom Talen er, ved at forudsætte, at
hun skulde kijnne elske mig, uden at ville gifte
sig med mig.«

»Hun kan ikke, ligesaa lidt som en Bramin-
pige kan ægte en Paria. Eller jo — hun kan,
men han kan ikke; thi hvad vilde det blive for
et Ægteskab, hvori Konen troede at henhøre til
en bedre Kaste end Manden?«

»Den Forskjel ophæver Kjærligheden!«

»Ja, naar De levede i en Ørken, naar der
ikke var Slægt og Venner og Bekjendte af Bra-

Digitized byCjOOQlC

230

minpigen, som troede at plette deres Ære ved at
række Pariaen Haanden. Husk paa, min Ven,
man gifter sig ikke alene med Pigen, men med
hele hendes Omgangskreds, i det Mindste hendes
Familie. Og Pigen selv — lad hende som Elsker-
inde glemme, at De er Jøde, som Kone, naar den
glødende Kjærlighed er lidt kølnet, vil hun maa-
ske engang erindre det — tænk Dem, at hun en-
gang i Vrede lod Dem det høre.«

Jacob sitrede, men tav.

»Men det vil en dannet Pige aldrig« — sagde
han efter nogen Betænkning — »nej I det vil hun
aldrig I«

»Nu da, de verdslige Love I Hvo skal vie
Eder? En kristen Præst. I hvilken Religion
skulle Eders Børn opdrages? I den kristne. Som
Børn ville de indsuge Antipathien mod Jøderne
og lære at foragte deres Fader. Tænk Dem Deres
eget Barn, som De holder paa Skødet og exami-
nerer i Skolelærdommen, pludselig afbryde Dem
med detSpørgsmaal: Fa'erl Var det ikke Jøderne,
der korsfæstede Kristus? De ækle Jøder I Bare
jeg havde en Jøde fat, jeg skulde slaa ham ihjel I«

»Levy, det er skrækkelige Ord, De bruger 1«

»Og læg saa Mærke til« — vedblev Levy —
»at Ægteskabet er noget Højere end den blotte
Samværen af to Mennesker, der sætte Børn i
Verden. Der er et religiøst Element i Ægte-
skabet, det har sin Aand, i hvilken Mand og
Kone skulle smelte sammen i en højere Enhed.
Men der staar noget Fjendtligt imellem Kristen-

Digitized by VjOOQIC

231

dom og Jødedom, som Atreus's og Thyestes's
Flammer kunne de brænde tæt sammen uden at
blive til en. Jeg ved ikke, hvorfra dette dunkle,
ubeskrivelige Fjendskab kommer. Skulde det
være den Forbandelse, der blev udsagt af ham,
der døde paa Golgatha, er det hans Blod, der
er imellem os? . . . jeg ved det ikke, jeg kjender
ikke Oprindelsen; men jeg spørger Dem: Har
De aldrig i Deres Liv mærket noget til den For-
bandelse, der hviler paa os, eller har De nu
pludselig glemt det?«

»Blod imellem os, Levy? Tror De, at der
er en s^aadan hævnende Magt i udgydt Menneske-
blod?«

»Hvad fejlef" Dem? De ser jo ud, som om
Haarene vilde rejse sig paa Deres Hoved? Bliv
bare ikke saa forskrækket, jeg mente det ikke saa
ligefrem.«

»Men De, Levy, De selv? Har De aldrig
tænkt paa at gifte Dem?« — sagde Jacob, aaben-
bart med Tankerne andetsteds.

»Bah, jeg I Naar jeg faar dygtig Praxis, frem-
byder der sig nok et godt Parti i en eller anden
jødisk Familie. Jeg faar mit gode Udkomme,
fører et virksomt Liv, og dermed er jeg fornøjet.«

»Ja, De, Levy, De er lykkelig I« sagde Jacob.
Han vedblev at stirre hen for sig; pludselig, som
i profetisk Extase, raabte han: »Jeg ved det I det
er en Ulykke, der er udtalt en hemmelig For-
bandelse I Men jeg trodser den I Lad Bægeret

Digitized byCjOOQlC

232

være fyldt med den dødeligste Gift — jeg tømrqer
det!«

»Skal vi saa gaa hen og spille et Parti Billard ?«
— spurgte Levy.

Denne forandrede Tankebevægelse var saa
voldsom, at den ytrede sig mekanisk paa Jacob
og bragte ham til at dreje sig helt om.

»Ja, De ser paa mig. Jeg mener kun, at
naarDe endelig vil være gal, saa behøver De kun
at være det paa een Maade. De behøver da ikke
at sky Verden, det gjør Dem kun endnu mere
forrykt af Kjærlighed. Hvad mig angaar, jeg
vasker mine Hænder.«

»Naa« — vedblev han, da Jacob tavs vendte
sig imod Vinduet og stirrede ud* — »kan De be-
stemme Dem?«

»Ja,« sagde Jacob og trak Vejret dybt.

Og idet han gik, knugede han Haanden
sammen som for at holde fast paa en Beslutning,
der ønskede at undfly.

Brudstykker af Thoras Breve til Holsten.

Du kan tro, kjære Wilhelmine, at

der blev gjort Kur til mig paa dette Bal I Der
var en Kammerjunker Hvidborn og en Lieute-
nant Engberg, de vare saa ivrige efter at kure,
at de tidt kom hinanden i Vejen, og saa saa de

Digitized by VjOOQIC

233

ud som to Haner, der ville op at slaas om et
Bygkorn. Det er det Morsomste, jeg ved, at se
saadanne to Herrer og høre dem overtrumfe hin-
anden med Komplimenter. Saa var der ogsaa
paa dette Bal et mærkeligt Menneske. Jeg mener
just ikke, at han tiltrak sig videre Opmærksom-
hed ved Skjønhed eller Elegance ; nej, det Mærke-
lige ligger i, at han næsten ganske var at se til
som de andre unge Kavallerer, og at man bag-
efter sagde mig, at det var en Jøde. Du kan
tænke Dig min Forundring, da jeg i Tankerne
gjenkaldte mig Eders Haus- und Schutzjude der-
ovre, dette -snavsede, schofle, pengegriske Men-
neske, der havde alle en Tyvs Egenskaber und-
tagen den, at han vilde stjæle ad Omveje og
altid gav lidt til Bytte paa det, han stjal. Og
dette unge Menneske er en Jøde I Det synes
mig næsten umuligt. Ved den blotte Tanke om,
at han kunde snyde, forekommer det mig, at jeg
begaar en blodig Synd. Nej, Navnet Jøde har
vistnok, hvad ham angaar, ikke anden Betydning
end som et Slags Tilnavn, ligesom det, der gives
Soldaterne for at betegne, i hvilken Egn de
ere fødte.

Dette Menneske synes mig maaske

at staa langt højere, end han virkelig gjør, netop
fordi jeg uvilkaarlig anlægger en saa lav Maale-
stok. Tænk Dig, han skal ikke alene være en
udmærket Student, men han synger ogsaa, og
hans Stemme er saa blød og behagelig! Jeg

Digitized by VjOOQIC

234

tænker altid paa Eders Hausjude . . . . aa, lad
ham engang sidde ved Dit Klaver og synge en
Romance I

— — — Jøde .... Der hyller sig noget
Dunkelt, ligesom Had og Foragt, om dette Ord;
men hvergang jeg betragter det i Nærheden,
svinder det bort som en Skygge. Der er dog
ingen tænkelig Grund til at hade og foragte et
Menneske, fordi han har en anden Tro. Og dog,
hvergang dette Ord kommer mig i Tankerne, er
det paany omhyllet. Det maa ligge i, at der er
noget Fremmed, Æventyrligt ved denne Nation;
den nedstammer fra Orienten, den er saa under-
lig fremmed midt iblandt os ... . eller jeg ved
ikke selv, hvad det er. Men det ved jeg, at jeg
ikke maa kjende dem rigtig. Det maa ogsaa være
forkert at bedømme dem Alle efter de Exemplarer,
jeg har set i Holsten; det er maaske, som om
man vilde bedømme de danske Fruentimmer efter
dem, der sidde ved Gammelstrand. Jeg forestiller
mig hellere dette Folk som levende stolt inde-
sluttet i sine Boliger ligesom Rebecca i Ivanhoe,
skjulende sig under et smudsigt Ydre, naar det
vover sig frem, og kun sendende en enkelt tro
Repræsentant ud i Verden for at hævde dets
Ære og Glans og derpaa vende tilbage og mod-
tage sin Løn. Det kan gjerne være, at det er
fejlagtigt; men enhver anden Forestilling berører
mig ubehagelig.

Digitized byCjOOQlC

235

Saladin var jo en stor Konge og

en tapper, ædelmodig Kriger; Saracenerne vare
ligesaa ridderlige som de kristne Korsfarere. Det
har jeg læst i Historien og hos Walter Scott.
Jøderne ere jo deres Landsmænd, de ere ogsaa
Orientalere. Og selv have de havt store Helte
i Maccabæernes Tid. Og i Grunden vare dog
selv Kristus og Apostlene Jøder.

— Han har noget besynderligt Ud-
tryksfuldt i sit Fysiognomi. Han er det eneste
af alle de unge Mennesker, her komme, hos
hvem man synes at se Sjælen. Naar Lieutenant
Engberg kommer, falder strax hans Uniform mig
i Øjnene; ved Kammerjunker Hvidborn lægger
jeg strax Mærke til Vesten og Handskerne; der-
imod har jeg endnu aldrig erindret at se, hvor-
ledes han er klædt. Jeg ved ikke engang, om
han har store eller smaa Fødder — endskjønt,
han maa have smaa, ellers havde det stødt mig.
Hans Ansigt er hans hele Person. Forleden var
han i daarligt Humør, og da hændte det sig, at
han pludselig kom til at smile. Jeg vendte mig
uvilkaarlig mod Vinduet; det forekom mig, som
om Solen pludselig var brudt igjennem Skyerne.
Det er dog mærkeligt at finde saadanne Egen-
skaber hos en Jøde.

Det staar nu saa tydeligt for mig,

at, naar de Andre tale, er det kun for at sige
Ord. Naar han taler, er det for at udtale en

Digitized by VjOOQIC

236

Tanke. Han har næsten for megen Tankefylde;
ethvert Spørgsmaal omklamrer han saaledes, at
det næsten gjør mig ondt for det stakkels, for-
svarsløse Spørgsmaal. Og saa er hans Tankegang
saa besynderlig, saa overraskende. Han tager
næsten enhver Sag fra den modsatte Side, hvorfra
jeg betragter den, og dog kommer han ofte til
det samme Resultat. Jeg tror, vi tænke forskjel-
ligt, men vi føle ens.

Min Søster drillede mig forleden

Dag og sagde, at Bendixen var forelsket i mig.
Hun mente det naturligvis ikke; men desuagtet
gjorde det mig ligesom ondt, jeg var nær ved at
græde. Jeg kan forsikre, det er aldrig faldet mig
ind, at han kunde forelske sig i mig; om alle
de Andre har jeg i min Forfængelighed trot det.
Jeg har egentlig aldrig tænkt derpaa; men det
forekommer mig, som om jeg har anset det for
afgjort, at han allerede havde valgt sig en dejlig
Pige af sit Folk, den bedste af dets Døtre, med
hvem han engang vilde drage sig tilbage og skjult
for Alverden være lykkelig. Derfor overraskede

min Søsters Ord mig, og tillige fordi jeg følte

jeg kan jo godt skrive det, jeg behøver jo ikke
at afsende Brevet .... at jeg gjerne selv vilde
have været denne Pige af hans Folk. Men naar
han elsker mig, vil han overse denne Forskjel.

Han elsker mig I Han elsker mig I

Nu er det Morgen, og jeg har siddet hele Natten

Digitized by VjOOQIC

237

her foran Lyset med Armene om mine Knæ, og
jeg har ikke tænkt paa Andet end de Ord, han
sagde mig: »Thora, jeg har altid elsket Dig; min
døde Moder har sunget om Dig !« Og hvergang jeg
igjen sagde mig disse Ord, har jeg næsten let højt
af Glæde, af Fryd. Hvilke besynderlige Ord:
Jeg har altid elsket Dig; min døde Moder har
sunget om Dig I Der var en besynderlig Magt i
deres Klang og i hans Stemme, aldrig har en saa
henrykkende, bedøvende Følelse trængt igjennem
Øret til mit Hjerte, jeg svimlede, jeg vaagnede
først til Bevidsthed, da jeg følte mig trykket tæt
til hans Bryst. Hvor han saa lykkelig udi Hans
Læber bævede, hans Kinder vare ganske blege;
men i hans Øjne var der en Stolthed, som om
han havde vundet Alverden .... jeg blev ganske
stolt af mig selv.

Den 17de Februar 1830.
Kjære Wilhelminel

Nu vil jeg skrive Dig et ordenligt Brev til.
Jeg har begyndt paa saa mange; men dem skal
Du ikke have.

Jeg er bleven forlovet 1 Ja, min Pige, jeg
holdt ikke, hvad vi tidt talte om: at jeg aldrig
vilde gifte mig. Saadan gaar det i Verden! Han
er Student og hedder Bendixen, og han er smuk
og elskværdig, kan Du tro I Hvilket lyksaligt Liv
vi have ført i den sidste Tid. Der er for nylig
død en af Moders Familie, en fjernt Beslægtet,

Digitized byCjOOQlC

238

og saa maa vi for Folks Skyld leve stille og ind-
getogent. Men hvilke lykkelige og kjærlige Dage
med ham og min Familie I Og Du har intet
Begreb om, hvorledes en forlovet Pige stiger i
Hæder og Anseelse hos sin Familie; det er, som
om man hver Dag holdt Geburtsdag. Skynd dig,
min Pige, og forlov Dig. Det er forresten ret
heldigt med det Dødsfald, og at vi leve saa stille
i denne Tid; thi min Kjæreste har den løjerlige
Grille, at han ikke kan lide at blive gratuleret.
Naar Nogen af de Faa, her komme, have gratu-
leret ham, har han ordentiig set ganske angst ud,
og vi have let hjertelig ad ham derfor. Saa ler
han selv med og forklarer, at det kommer af et
latinsk Ordsprog, som siger, at Guderne ere mis-
undelige, og derfor frygter han for at blive ønsket
for meget til Lykke. Og saa ser han paa mig,
som om han var bange for, at de misundelige
Guder skulde tage mig fra ham. Men det er en
Grille, en Særhed, det lader jeg mig ikke afdispu-
tere. Alle Mandfolk ere sære, og siden han altsaa
skal være sær, er det bedst, at han har det saa
uskadelig som mulig. Men han er saa kjærlig og
saa god I Og Fader og Moder holde ogsaa af
ham, og min Broder er en gammel Ven af ham,
saa jeg er den lykkeligste Pige paa Jorden. Du
kan tro, jeg var angst nok for, at Fader skulde
have Noget imod Partiet. Du kjender nok Fader;
han er god og kjærlig mod os Børn, men han
har sine egne Meninger, og naar der er Nogen
hos os, saa sidder han sommetider ganske stille

Digitized byCjOOQlC

239

og hører til, og saa rejser han sig pludselig med
et lille Smil og gaar ind i sit Kontor. Jeg var
bange for, at han skulde have Noget imod
Bendixen. Men den Dag, Bendixen gik ind til
Fader .... o, jeg glemmer aldrig den Dag I jeg
stod i Stuen, der er nærmest ved Kontoret, og
frøs, saa jeg rystede, det var, ligesom der skulde
afsiges Dom over mig. Saa gik Døren pludselig
op, og jeg hørte Fader sige i Døren: »De er en
brav ung Mand, det er nok. Naa, der staar hun I
Tag hende i Guds Navn I« — Saa tog han mig
om Halsen og kyssede mig og sagde: »Nu gaar
jeg blot ind og henter Mo'er, undskyld min Fra-
værelse I« O, hvor er han elskelig, min gamle,
søde Fader I Ja, min kjære Wilhelmine, jeg er
lykkelig I Gid Du snart maa blive ligesaa lykkelig!
Du lille Stakkel, det ønsker Dig

Din Veninde
Thora Fangel.

SJETTE KAPITEL.

Rige, underfulde Kjærlighedsforaar ! Du har
en Lyksalighed, som Ingen sympathiserer med,
undtagen de, som opleve Dig, og det er netop
Tegn paa, at i Dig bor den sande Lykke. Du er

Digitized by VjOOQIC

240

stille og lydløs som de Blikke, der vexles mellem
de Elskende; Dit Sprog er et Frimurersprog —
Ord, der for den Uvedkommende klinge betyd-
ningsløse og usammenhængende, eller som han
endog ærgerlig vender sig bort fra, have Fylde
og berusende Duft for den, de ere bestemte til.
Du er et virkeligt Foraar; uden Attraa og Begjær-
lighed vugger Sjælen sig i Lyksaligheden, lader
sig sorgløst bære af de glade Strømninger, der
omvifte den. Der gives dem, som hovere over,
at de aldrig have oplevet Dig; men hemmelig er
der i deres Gemyt en Fornemmelse, som om det
gjemte en Knop, der var visnet, inden den kom
til at blomstre.

Den er kort, denne Paradistid. Undertiden
varer den ikke længere, end til Mandens Øjne
oplades, og han finder, at hans Elskedes Legeme
er skjønt og ønskeligt at se til; saa komme
Sandserne med deres Længsel og Haaben, Higen
og Tragten og Kamp, da rystes Støvet af Psychens
Vinger. Eller Livets Engel udjager ham, som
Stammefaderen, for i Ansigtets Sved at æde sit
Brød; naar Amor maa bære Byrder, bliver han
bleg og taber sine Vinger. Saa kan der komme
stille Aftener, han har Fritid efter Dagens Arbejde,
han leger i den nedgaaende Sols Straaler, løfter sig
atter op paa Vingerne; men om Læben er der et
melankolsk Smil, den Dag imorgen rinder ham i
Tankerne, og han sænker sig sagte ned igjen.
Eller i hvilken anden Skikkelse Keruben kommer
— den kommer sikkert, og lukker Paradiset. Men

Digitized byCjOOQlC

241

saa har man har dog været der, Hjertet er blevet
rigt og gjemmer sin Skat i Erindringen.

Det var en barsk Vinteraften. Ifølge Alma-
naken nærmede Foraaret sig, og Vinteren syntes
i Forudfølelsen af sit nære Nederlag at gjøre
endnu et voldsomt Forsøg paa at opretholde sin
Magt. Sneen hvirvledes i store Fnokke af en
skarp Østenvind, Lygterne truede med at gaa ud,
hist og her reves Skodderne løs og klaprede imod
de mat oplyste Vinduer. Jacob var næsten ene
paa Gaden; fordybet i sine Tanker ændsede han
ikke Vejret, men skred rask fremad til sin nye
Families Bopæl. Der skulde for første Gang efter
Sørgetiden være et af de vanlige Aftenselskaber.

Han havde alt naaet Gaden, da to Herrer
gik ham forbi. Et afbrudt Stykke af deres Sam-
tale naaede gjennem Blæsten hans Øre. Som de
nemlig ludende med Hovedet og med lange Skridt
kom ham nær, raabte den Ene i en overrasket

Tone: »Det var sgu Syndl Den dejlige Pigel «

Fortsættelsen tabte sig i Afstanden, der hurtig
lagde sig mellem ham og de Talende.

Der foer som et glødende Stik gjennem
Jacob. Hine Ord behøvede visselig ikke at gjælde
ham; men de havde naaet ham i et Øjeblik, da
de kom som en Røst fra en usynlig Magt, der
fulgte hans Tanker.

Saalænge han kun havde havt een Tanke, eet
Maal, Thoras Kjærlighed, var hans Vej gaaet opad
et Bjerg, der skjulte Udsigten for ham. Men nu,
da Maalet var naaet, da han stod paa Ønskernes

M. Goldschmidt. Digitized google

242

Top, udvidedes Udsigten til ganske nye Gjenstande.
Nu, da han stod med Thora i sine Arme, tænkte
han paa, hvorledes det blev betragtet af Andre.

Her var nu det Svar, han havde vaandet sig
ved at give sig selv, nu var det udtalt: Man
kunde kalde det Synd, at denne smukke Pige var
forlovet med en Jøde ....

Da han traadte ind i den stærkt oplyste Sal,
hvor Familien var samlet, Damerne første Gang
efter Sørgetiden i deres fulde Pynt, forekom
Huset ham ganske fremmed, og han følte ligesom
en Angst ved at være der. Thora saa i den lyse
Silkekjole saa fin og fornem ud, og hendes
Hilsen, der var mindre utvungen end sædvanlig,
fordi hun frygtede for at faa sin Kjole krøllet,
syntes ham . ligesom at være den glimrende Dames
Nedladenhed til ham.

Grossereren vilde mod Sædvane tilbringe
hele Aftenen hos sin Familie, og af Fruens og
Børnenes Adfærd imod ham lyste en forøget
Kjærlighed og Opmærksomhed, ligesom af Er-
kjendtlighed for hans Beslutning. Det var en
aldrende, noget før Mand, med et klogt og ven-
ligt Ansigt, med en beleven og fin Anstand. Sin
tidligste Ungdom havde han tilbragt i et Hus,
hvor ridderlige Erindringer fra Caroline Mathildes
Periode endnu straalede, og selv havde han gjen-
nemlevet den Begejstring, som den første franske
Revolution antændte over Evropa. Han var
bleven en ridderlig Demokrat, en Borger uden
Frygt og uden Fordomme. Han satte sin Stolt-

Digitized by VjOOQIC

243

hed i at være uafhængig af enhver Stormand, at
sætte sin Hat ligesaa højt som Kongen selv —
som han plejede at sige — men ikke mindre i
en vis chevaleresk Høflighed imod det smukke
Kjøn, i endnu at kunne opføre den første Dans i
sit Hus, og det var da ret en Fornøjelse at se
den aldrende Mand føre sin Dame med ung-
dommelig Munterhed og hofmandsmæssig Anstand.
Der var kun een Ting, hvorover hans Famihe
beklagede sig, og det var, at han gjerne hver
Aften gik i Klubben for at politisere med sine
Venner fra Aarene 90 og faa sig en Lhombre —
thi det berøvede dem hans Selskab. Fruen kunde
ikke faa i sit Hoved, at Politiken og Lhombren
ikke kunde gaa ligesaa godt hjemme, at den
daarlige Vin, han betalte ude, smagte ham bedre
end den gode Vin fra hans egen Kælder; »men
saadan ere Mandfolkene.«

Skjønt Jacob nærede en næsten sønlig Ære-
frygt for denne Mand, var han dog saa uvant til
hans Selskab, at det foraarsagede ham en vis
Gene. De Andres Glæde, som han ikke kunde
dele, gjorde dem i dette Øjeblik endnu mere
fremmede for ham.

Lidt efter hans Ankomst kjørte en Vogn ind
ad Porten, og Kredsen forøgedes med to unge
Damer, Veninder af Thora, det vil da sige: den
ældre var egenlig Veninde til Thoras Søster.

Strax ved første Øjekast, da Thora yderst
kjærlig modtog hende, havde Jacob noget imod
den yngre. Hun var meget blond. Ansigtet var

I,

Digitized by

^i^oogk

244

rundt og rødmusset, Næsen lille og opstaaende,
Overlæben bøjet opad som til Spot, Øjnene liv-
lige og dristige — kort, der var i dette Ansigt
noget Muntert, Hensynsløst, Skjelmsk og Spodsk,
der tilsammen dannede det ubeskrivelige Udtryk,
hvorefter en Jøde strax vilde dømme: Hun er en
Rischainto^) — en Fornemmelse, som maaske
ikke er Andet end en Anelse om, at for en saadan
lys Person er Jødens mørke Fysiognomi stærkt
paafaldende og saaledes indbydende til Spot. Jacob
følte dette saa levende, at han blev greben af
Frygt for Følgerne af denne Venindes Omgang
med Thora.

Naar en Pige er bleven forlovet, stiger i
Førstningen hendes Opmærksomhed for hendes
Veninder. Hun vil ligesom vise dem, at hun
langtfra er saa betagen af Kjærlighed, at hun i
ringeste Maade skulde glemme dem. Da de nu
virkelig have tabt i Interesse for hende, synes
paa en ganske naturlig Maade den fremkunstlede
Interesse større, end den virkelige var. Thora og
Frøken Sophie havde overmaade meget at fortælle
hinanden, allerede inden Damerne toge Plads.
Frøken Sophie kastede et Kjenderblik paa Jacob
og hviskede: »Din Kjæreste er smuk I hvilke
dejlige mørke Øjne han har!« — hvorefter Thora
ligeledes saa paa ham og rødmende slog Øjet
ned. Jacob havde nøje fulgt disse Blik, han saa
Thoras Rødmen og afvejede med kvælende Angst,

Femininum af Roscho, Jødetjende.

Digitized byCjOOQlC

245

hvor megen Rimelighed der var for, at Frøken
Sophie havde fremkaldt den ved en mer eller
mindre fin Allusion til, at han var Jøde.

Endelig toge Damerne Plads ; men under den
almindelige Samtale, som nu kom i Gang, under-
holdt Thora og Frøken Sophie sig flere Gange
hviskende med hinanden. Han havde gjerne
givet Aar af sin Levetid for at kunne blande sig
i Samtalen og forhindre disse hemmelige Under-
holdninger; men alle hans Tanker drejede sig
bestandig om samme Punkt, og han var næppe
istand til at svare paa de Spørgsmaal, som engang
imellem bleve henvendte til ham.

Familien lagde Mærke til den Forandring,
som denne Aften var foregaaet med Bendixen.
Han, der i Familiens Kreds plejede at være saa
munter, saa hjertelig, ja saa elskværdig, sad nu
mørk og adspredt, hans Blik vandrede urolig om,
og om han end ikke var ligefrem uhøflig mod
de fremmede Damer, saa var der dog i hans
hele Adfærd en Mangel paa Opmærksomhed og
Belevenhed, der virkede forstyrrende paa Selskabe-
ligheden.

Lieutenant Engberg kom. Han var strax i
en dyb Diskurs med Damerne; det lod til, at han
bragte mærkelige Nyheder, thi man spurgte og
hørte med Tegn paa den største Interesse; lige-
ledes lod det til, at hans Konservation var meget
vittig, thi man brast flere Gange i høj Latter, og
formodenlig gjorde man Gjengjæld med at for-
tælle vittig, i det Mindste lo Lieutenant Eneberg.

2^6

Jacob alene sad, som om han var ganske udenfor
Selskabet; adskillige Gange søgte han vel at slaa
ind i Samtalens Tone, men ethvert mislykket
Forsøg gjorde kun Gjentagelsen vanskeligere.

Thora saa, at der var Noget i Vejen, men
begreb ikke Grunden. Hun sagde til sig selv:
»Han kan da umulig være vred, fordi jeg ikke
kjæler for ham i de Fremmedes Paasyn.? Skulde
han være jaloux? Ja, lad mig se det! Det skal
jeg snart vænne Dig af med I« — Og saa fulgte
hun igjen Samtalen, tilsyneladende med stor
Interesse.

Flere Fremmede ankom lidt efter lidt; men
det større Antal Gjæster forøgede kun Jacobs
underlige Urolighed. Det var tydeligt, at han
flere Gange stræbte at gjøre Vold paa sig selv;
men hver Gang syntes strax efter noget Uforklar-
ligt at vise sig for ham, og han blev paany ad-
spredt, mørk og frastødende.

Sildig om Aftenen, da Gjæsterne vare tagne
bort, gik Grossereren med lange Skridt op og
ned i Sovekammeret. Endelig standsede han
foran sin Kone og sagde:

»Mo'er, lagde Du Mærke til Bendixens Ad-
færd i Aften?«

»Ja, jeg syntes, han var noget tvær,« svarede
Fruen, idet hun hægtede sin Kjole op.

»Jeg har ærgret mig over ham hele Aftenen I
Hvilken Opførsel af et ungt Menneske imod
Damer! Jeg holder meget af ham, det er en brav
og dygtig Fyr, og jeg skal vis|nj)|,y{

247

sidste til at bebrejde ham, at haaer en Jøde. Men
denne Adfærd i Aften, tror jeg dog ligefrem
kommer af, at han er Jøde. En Jøde er ikke
chevaleresk opdragen. Men naar han er forlovet
med en kristen Pige, bør han dog tage sig
lidt op.«

Fruen svarede: »Jeg tror, at han blot var
ærgerlig, fordi han ikke kunde være ene imellem
os. Men Du har meget Ret, for det er godt
nok, at han holder af os; men man skal dog se
Mennesker, og han skal dog ikke tro, at han kan
dominere Huset.«

Grossereren sagde efter nogen Betænkning:
»Det er en kilden Sag at give sig ifærd med.
Jeg kan ikke paatage mig at være hans Opdrager,
og til Thora tør man ikke tale derom uden den
største Forsigtighed.«

Ægteparret samtalede endnu lidt om denne
Gjenstand, og man blev enig om, at Sagen skulde
behandles med al mulig Delikatesse, og at man
derfor ikke' vilde forhaste sig, men vente til en
passende Lejlighed.

SYVENDE KAPITEL.

Lejligheden kom ikke saa let, og der gik nu
saa mange Dage, at man næsten glemte at passe

Digitized byCjOOQlC

248

paa den. Enten det skete ved Tilfælde eller
ved Overlæg fra Jacobs Side — det tænkte
Familien ikke over — i flere Dage kom han kun
paa en Tid, da der ingen Fremmede var. Og
saa var han igjen kjærlig og vakker, skjønt hans
Udseende bar Præg af Lidelse.

Om Lørdag Aften sagde Thora til ham: »Du
kommer da imorgen Formiddag?« Jacob blev
bleg, og i hans Ansigt var et Udtryk, som om
han med Magt betvang en smertelig Fornemmelse.
»Er Du syg?« raabte Thora. — »O, nej,« sagde
han og strøg med Haanden over Panden, »det er
kun et ubetydeligt Ildebefindende, det gaar strax
over.« — »Ak, nej, Du er syg,« vedblev Thora
med ængstelig Omhu, »Du har allerede i flere
Dage set daarlig ud. Bliv hellere hjemme imorgen I
Jeg skal nok se at &a Moder til at gjøre en lille
Visit med mig hos Dig.«

Thora lagde ikke Mærke til, at det sygelige
Udtryk i Jacobs Ansigt forsvandt ved disse Ord;
hun antog hans Tavshed for Bekræftelse og
hvilede ikke, før han havde indvilget i at lade
sig kjøre hjem.

Men den næste Dag var Jacob fuldkommen
rask, og da Thora den følgende Lørdag bad ham
at komme Søndag Formiddag, lovede han at ind-
finde sig.

Imod al Formodning traf han hende ene.

Hun blev næsten forbavset ved det Udtryk
af barnlig Glæde, hvormed han saa sig om, snart
betragtede hende, snart Værelset, som om de

Digitized byCjOOQlC

249

mødtes efter en lang Adskillelse. Der var Noget
i hans Væsen, der rørte hende, uden at hun
kunde forklare sig, hvad det var.

Hun sad ved hans Side og strøg Haaret fra
hans Pande og saa ind i hans Øjne, der med
usigelig Ømhed betragtede hende. Skjønt hun
følte, at hun elskede ham, forekom det hende
dog nu, da hun saa dette Udtryk i Øjet og hørte
denne bløde Stemme, at hun ikke elskede ham
nok, ikke var taknemlig nok for al denne Kjær-
lighed. Fra hendes Side var Samtalen kun faa
Ord. Han talte meget, men i den dæmpede
Tone, hvori den stærke Lidenskab ofte taler, som
om den frygtede for at give sig selv for meget
Tøjlen; men Ordene vare saa klare, saa bestemte,
saa stærke og slyngede sig undertiden i Billeder^
der forraadte hans Sjæls sydlige Hjem.

Hun bøjede sig over ham, endnu inderligere
og kjærligere, og som hun saaledes sad, troede
Jacob pludselig igjen at bemærke i hendes Øjne
det stirrende, dobbelte, dybe Blik, og endnu
stærkere end første Gang. Ogsaa nu jog det
Blodet med voldsom Heftighed mod hans Hjerte.

Han tav, og hun klyngede sig tættere til
ham.

Moderen og Søsteren kom hjem og afbrød
denne téte-å-téte. Jakob gik sin tilkommende
Svigermoder imøde med største Hjertelighed, hjalp
hende og Datteren Tøjet af og spurgte: »Hvor
har De været henne saa tidlig, kjære Frue, og i
saa stor Stads.?«

Digitized byCjOOQlC

250

»Vi vare saamænd i Kirke og hørte Mynster
prædike,« svarede Fruen. — »Thora, har Du ikke
en Kop KafFe til mig? Det er skrækkelig koldt
idag.«

Lidt efter gik han, men maatte dog først
love at komme igjen tidlig paa Aftenen.

Da han var gaaet, sagde Fruen, idet hun
temmelig heftig satte den tømte Kaffekop paa
Bordet: »Det er dog forskrækkeligt med det
Menneske! Jeg tror, ved Gud, han kan ikke
engang lide, at vi gaa i Kirkel Vil han monstro
have, at hele Huset skal lade sig omdøbe? . . .
Sikken et Ansigt han satte op, da jeg sagde, at
vi kom fra Kirkel Du Fredsens Gud, kan han
ikke være ligesaa tolerant som vi.«

Thora følte sig saaret ved disse Ord og
begyndte at græde.

»Naa, græd nu ikke, min Pige!« — sagde
Moderen — »det Hele er jo ikke saa slemt. Din
Fader og jeg have talt sammen om ham, og
vi vare enige i, at Du meget godt kan forandre
ham til det Gode. En forlovet Pige har megen
Magt over sin Kjæreste. Naar Du bærer Dig
fornuftig ad, kan Du godt vænne ham til at
være lidt mere chevaleresk, som Din Fader siger,
og faa alle Luner pillede ud. Han holder, ved
Gud, nok af Dig; Du kan vikle ham om en
Finger.«

Thora holdt op at græde, fordi hendes Tanker
med Opmærksomhed fæstede sig paa det. Moderen
sagde.

Digitized byCjOOQlC

251

Aftenen kom; der var Fremmede, og over
Jacobs Holdning vår den uforklarlige Sky igjen
udbredt. Han var ikke uhøflig eller mut, der
var Intet ligefrem at bebrejde ham. Havde man
ikke set ham i hans lysere Øjeblikke, skulde
man maaske slet ikke have fundet hans Adfærd
paafaldende. H^n var kun stille, en vis Uro,
næsten Angst, viste sig i hans Miner. Og det
generede Familien, der vilde, at den tilkommende
Svigersøn skulde være munter og gjøre Huset
muntert og bringe Folk til at sige: »Det er, ved
Gud, et elskværdigt Menneske, Frøken Thora er
bleven forlovet med.«

Han bevægedes mellem de tilstedeværende
Fremmede af samme Følelser som hin forrige
Aften; men der var endnu kommet Noget til.
Da Thora var kommen ham imøde i Entreen,
havde hun klappet ham paa Kinden og sagt:
»Lad mig nu se, at Du er rigtig munter i Aften.«

Hvorfra havde denne Opfordring sit Udspring?
Havde der i Familien været Tale om ham, maaske
Tvist, Bebrejdelser?

Da Jacob noget hen paa Aftenen talte til
Fruen, var der en Kulde i hendes Tone, som
han aldrig før havde bemærket, og da han hen-
vendte sig til Grossereren, svarede denne ham
høflig, men næsten altfor høflig. Jacob vendte
sig bort, hans Læber bævede, og han havde
Taarer i Øjnene. Fra dette Øjeblik blev han
endnu mere stille og indesluttet, saa at det endog
syntes at vække Gjæstemes Opmærksomhed.

Digitized by VjOOQIC

252

Nu følte Thora selv, at hendes Forlovedes
Adfærd var noget underlig, og da han var gaaet^
tænkte hun alvorlig over, hvorledes hun skulde
bære sig ad med at forandre ham.

OTTENDE KAPITEL.

Den følgende Morgen sad Jacob og tilberedte
sin Kaffe med den dybe Alvor, hvormed man ofte
synes at passe mekaniske Beskæftigelser, medens
man slet ikke tænker paa dem.

»Det er endda godt« — sagde han, idet han
lukkede Hanen paa Maskinen — »at Levy er rejst
bort. Jeg er næsten bange for, at han snart skal
komme hjem — endskjønt han dog er den Eneste„
jeg kan tale med.«

Jacob hensank atter i dybe Tanker, der af-
brødes ved, at Nogen bankede, og Døren gik
langsomt op, som om den Indtrædende ikke
havde ventet at finde den aaben.

Det var Levy.

»Levy I« raabte Jacob overrasket og gik ham
imøde; »Velkommen I Det er dog besynderligt^
jeg sad netop og tænkte paa Dem!«

»Stille!« sagde Levy og blev staaende ved
Døren med højtideligt Ansigt; »stille! forstyr ikke

Digitized by VjOOQIC

253

mine Følelser, jeg træder ind til en forlovet
Mand. Jeg træder ind— det er det Mærkeligste!
De er hjemme, lykkelige Mand; De foragter ikke
Kost, Logi og Renlighed, uagtet De lever i og af
Kjærlighed .... Jeg gratulerer!«

»Tak, Tak, Levy! Men gaa nu fra Døren!
Kom og sæt Dem ned!«

»Lad gaa! Naa, alvorlig talt, hvorledes har
De det saa? Ja, det er vel egenlig ikke at spørge
om. Med Feber naturligvis, med Henrykkelsens
Feber . . . .«

Jacob anstrengte sit Ansigts Muskler og sine
Øjnes Nerver for at faa Lyksaligheden til at skinne
fra hele Ansigtet og saaledes svare bekræftende
paa Spørgsmaalet. Med ligesaa anstrengt Munter-
hed trykkede haii Levy ned i Sofaen, rakte ham
en Pibe og sagde: »Maa jeg skjænke Dem en
Kop Kaffe! Noget skal De da have for Deres
Gratulation, især da De overbringer den saa
pænt!«

Levy kastede et hurtigt Blik paa Jacob, medens
han skænkede Kaffen, tændte derpaa med Rolig-
hed og Grundighed sin Pibe og satte sig i den
mageligste Stilling i Sofaen. Da han havde smagt
paa den »aromatiske Drik« og overbevist sig om,
at den var god, sagde han:

»Jeg vil nok drikke Deres Kaffe, Bendixen;
men De maa dog indrømme, at det ikke er noget
Traktement at komme med, naar man gratuleres
i en saadan Anledning. Jeg havde ventet at se
Champagneflasker opmarscherede , syv og tyve

Digitized by VjOOQIC

254

Champagneflasker, for at levere de behørige syv
og tyve Skud. Eller har De allerede skudt?«

»Nej,« svarede Jacob smilende.

»Du milde Gud I« vedblev Levy; »naar jeg
ret ser mig om, hvad er De saa for et Menneske I
Naar man sværmer i Kjærlighedens syvende
Himmel, naar man kun gaar paa Jorden som af
Naade og derfor danser, svæver hen over Bro-
stenene, hvorledes kan man saa sidde i sit Værelse
og ganske prosaisk lave sin Kaffe af en Blik-
Tragtekande? Hvi lader man ikke i det Mindste
Vandet løbe over, medens man er fordybet i de
elskede Øjne, som evig foresvæve En? Hvi
glemmer man ikke sit Surbrød med Smør, hvi
spiser man ikke i Distraktion Surbrødet uden
Smør, medens man, i Tanken gaar fra Arm til
Arm i den Elskedes Familie, kjæles og klappes
af Tanter og Kusiner 'og bevæger sig imellem
Familiens Venner og Bekjendte, stolt og beundret
som en allerhelvedes Karl? Amor I Er dette Din

højtpriste Almagt, da — men Bendixen!

De ser jo slet ikke henrykt ud. Deres Øjne
straaler ikke mere. Deres Smil taber sig som det
rislende Kildevæld i Ørkenen.«

Ved de sidste, glimrende Beskrivelser havde
Jacob virkelig glemt at passe paa sit Ansigt og
sad og hørte til med trist og melankolsk Mine.

»Det kan De selv tilskrive Dem,« sagde
Levy; »lad en anden Gang være at ville forstille
Dem for mig. Tror De ikke, at jeg kjender Dem
nok til at vide, at De ikke er glad paa den Maade>

Digitized byCjOOQlC

2SS

De søgte at vise? — Hvad er der i Vejen?«
spurgte han alvorlig og deltagende; »fører Familien
sig ikke vel op imod Dem? Gjør man Risches?«

»Nej! Det vilde være i højeste Grad utak-
nemligt af mig, om jeg vilde ytre blot mindste
Klage eller Misfornøjelse,« svarede Jacob. »Ak,«
vedblev han, »naar Alt kommer til Alt, er det
ikke dem, det er mig selv, der gjør mig Fortræd
og Ulykke.«

»Tænkte jeg det ikke nok,« sagde Levy hen
for sig.

»Det er mig selv, der piner mig, jeg kan
ikke lade det være. O, jeg kan ikke beskrive
Dem den frygtelige Tilstand, jeg mangen Gang
befinder mig i. Det gaar saa vidt, at jeg generer
mig for at gaa derhen, naar der er Fremmede.
Det forekommer mig næsten udelikat mod Fa-
milien at vise Gjæsteme, at den har en Jøde til
Svigersøn. Men, naar jeg alligevel maa være
der, saa er jeg bange, naar to Mennesker tale
sagte, naar de se paa hinanden, naar de smile,
uden at jeg ved, hvorfor de smile. Jeg har ikke
Øjne og Ører nok til at passe paa dem Alle-
sammen, jeg sønderslides — og maaske ere disse
Blik og Smil de uskyldigste af Verden ! Det kan
gjerne være; men jeg har nu engang Angsten.
Er jeg der ikke, saa længes jeg derhen; det fore-
kommer mig, at min Nærværelse dog altid hjælper
til at holde Bemærkningerne tilbage, naar jeg
passer godt paa. Og saa kommer det endda til,

Digitized byCjOOQlC

256

at naar jeg er borte, saa summer den Laps, den
Lieutenant Engberg, om min Kjæreste.«

»Er De nu, for at gjøre Ulykken fuldstændig,
ogsaa jaloux?«

»Nej ; men han har gjort Kur til den samme
Pige som jeg, og nu, da hun har valgt mig, fore-
kommer det mig, at Æren fordrer, at han trak
sig tilbage. Der hører dog en vis Frækhed til
at gaa der i Huset, som om ingen Forandring
var sket. Det er, som om han ventede, at hans
Tid kunde komme endnu.«

»Men er han ikke lidt i Familie med dem?«

»Jo, en Smule; men det kan da ingen Ind-
flydelse have under saadanne Omstændigheder.«

»Naa, men Alt dette er dog i Grunden af
af underordnet Betydenhed, naar De blot kommer
godt ud af det med Familien, og den, siger De
jo selv, behandler Dem med al mulig Delikatesse.«

»Men har De aldrig bemærket, at der gives
en Delikatesse, som saarer? Ulykken er jo netop,
at der behøves Delikatesse. Deres delikate Tavs-
hed har noget Pinligt for mig, der er bleven saa
vant til at høre visse Ord, at jeg overalt formoder
dem. Vilde de blot engang tale om Jøder og
spotte over dem i min Nærværelse! Det vilde
være mig en Velgjerning, det vilde vise mig, * at
de aldeles glemte, at jeg var Jøde. Men ikke den
sagteste Lyd om Jøder høres, skjønt den ved
utallige Lejligheder maa have ligget dem paa
Tungen. Forleden var der Tale om en Mand,
der hed Jacobsen. Jeg læste paa alle Ansigter

Digitized by VjOOQIC

257

Længslen efter at spørge, om det var en Jøde;
men jeg var tilstede, de generede dem og tav.
Uafbrudt staar det altsaa for dem, at jeg er en
Jøde; min Nærværelse lægger et Baand paa dem,
med mig kunne de ikke tale saa fortrolig hensyns-
løst, som hvis jeg var en Kristen. Min højeste
Lykke vilde være at gaa op i dem, forsvinde som
Individ og leve som Del af deres Familieliv; men
hvert Øjeblik bliver jeg ved et pludseligt Ryk
revet ud deraf, og jeg staar imellem dem som en
Fremmed. Vort Blod vil ikke blande sig sammen
i Fostbroderskab, der staar imellem os en skjult,
ulykkebringende Magt og skiller os fra hinanden.«

Levy sad med bøjet Hoved og tav, længe
efter at Jacob havde talt. Endelig sagde han:

»Naar jeg havde lagt mit Hoved i Blød,
kunde jeg i Forvejen paa en Prik have sagt Dem
det Samme, som De nu har fortalt mig. Sagen
er, at vi ere Jøder, og det Værste ved Sagen er
næsten det, at vi vide det saa godt selv. Derfor
gjorde jeg mit Bedste — men det er nu det
Samme. Jeg er Deres Læge og vil vedblive at
være det, skjønt De har overtraadt mine For-
skrifter; men, fik De en Patient, der var forkølet
og ved sin Ligegyldighed mod Deres Raad paa-
drog sig en Lungebetændelse, saa vilde De heller
ikke lade ham ligge hjælpeløs, fordi Lungebe-
tændelsen var hans egen Skyld. — Vil De tage
imod et Raad?«

Jacob havde kastet sig paa Sofaen og lagt
Hænderne over Øjnene og svarede ikke.

M. Goldschmidt. Digitiz^Zy Google

2s8

Levy gik i nogen Tid frem og tilbage og
sagde derpaa: »De kunde spørge, hvorfor jeg
kommer til Dem og tiltvinger mig Deres For-
trolighed. Jeg kunde spørge mig selv derom, for
jeg ved det s'gu ikke. Det sidder her, indenfor
Ribbenene, og vil ud, og dersom jeg ikke var en
afsagt Fjende af Materialisterne, der sige, at
Følelsen har sit Sæde i Hjertet, vilde jeg tro, at
jeg holdt en Klat af Dem. Men det gjør jeg
ikke, for i saa Fald gik jeg naturligvis op og
ned ad Gulvet og vred mine Hænder og sagde:
Hvad Fanden vilde De ogsaa gaa hen og forlove
Dem for I Bare De dog havde ladet de Narre^^
streger være I Bare De var bleven derfra I Men
det gjør jeg ikke; jeg er slet ikke Deres Ven, jeg
er ikke Andet end Deres Huslæge, og De er syg.
De ligger nu der paa Sofaen, jeg stiller Syg-
dommens Diagnose og gjennemgaar i min lærde
Hjerne alle Sygdomshistorier af den Art. Lad
mig faa en Cigar .... naa, her staa de ... .
naar Cigaren er røget ud, tænker jeg, vi skulle
være færdige. Hør nu efter og fald i Forundring.

For den grundige Undersøgelse viser

sig forskjellige Forhold, hvorunder en Forbindelse
mellem en Jøde og en Kristenpige kan blive
lykkelig. For det Første kan et lykkeligt Ægte-
skab finde Sted, naar en Jøde fra Hjørnet af
Læderstræde eller lille Kongensgade forlover sig
med en kristen Dame, der i Rang omtrent staar
ved Siden af en Tjenestepige. Ved et lykkeligt
Ægteskab forstaar jeg et saadant, hvori alle For-

Digitized byCjOOQlC

259

loveisens Forjættelser gaa i Opfyldelse. Medens
et saadant Par er forlovet, faar det sig i det
Mindste engang om Ugen, nemlig om Søn-
dagen, et lunt lille Slagsmaal oppe paa Damens
Kvistkammer, og det Hele ender gemenlig med,
at Elskeren spadserer ned ad Trapperne, medens
den Elskede raaber: Gaa ad Helvede til, Din for-
bandede Jødesmausl hvorefter om Mandagen cele-
breres en hjertelig Forsoning. Elskerens Øre
saares ikke mere ved en slig Tiltale end hans
Dames af de Ørefigen, hvormed han i et Uden-
skabeligt Øjeblik regalerer hende. Naar Parret
er gift, fortsættes dette Liv, kun at de lidenskabe-
lige Scener kunne indtræde paa hvilkensomhelst
Dag, uden Hensyn til Søgn eller Hellig, men at
da ogsaa de lykkelige Forsoningsøjeblikke blive
hyppigere. Anledninger til Uenighed ere: Penge-
mangel, Jalousi over altfor haandgribelig Utroskab
o. desl. ; yderst sjelden, end ikke i Honning-
maaneden, vil en saadan Elsker geraade i Raseri
over en Mine, en Gebærde, endnu mindre over
en undladt Gebærde. Det er et lykkeligt Ægte-
par, med stærke Nerver og stærke Næver. — Et
andet Tilfælde er, at en rig jødisk Døgenigt gjør
Bekjendtskab med en fattig Kristenpige og hendes
kokette Moder. Han gjør dem Foræringer, gaar
med dem i Butikerne, vurderer Schavler og
Kjoletøjer, kort, bliver saa uundværlig, at man,
for at blive bestandig sammen, forlover sig. Under
Forlovelsen pynter Elskeren sin Elskede for sig
selv, efter Bryllupet for Andre — hvormed jeg

Digiti*7fy Google

26o

dog ikke vil have sagt, at han ikke ogsaa pyntede
hende for Andre under Forlovelsen. — Endelig har
jeg ogsaa tænkt mig det Tilfælde, at en Jøde gifter
sig med en kristen Dame for Penges eller andre
verdslige Fordeles Skyld. Det er et Arrangement,
en Handel, ligesom med Appelsiner; man finder
sig i, at Halvdelen af Varerne er ankommet, og
sætter desto højere Pris paa den anden Halvdel.
— Dengang nu De blev betagen af den underlige,
høje Raptus, som kaldes Kjærlighed — jeg beder
om Forladelse : dengang De gik hen og forelskede
Dem — blev jeg bange. Jeg havde ingen Rubrik
færdig, hvor De passende kunde sættes ind, jeg
frygtede, at De vilde komme i en Klemme, hvor
Sjælen vilde trykkes ud af Livet paa Dem. Men
nu faar jeg Øjnene op for det Tilfælde, at en
Jøde som De, en pæn og honnet Fyr — naa.
Hovedet i Vejret! — slumper til at finde en
Kristenfamilie, der saavidt mulig af Hjertet er
tolerant og stræber at bøde paa det Manglende
ved stadig Opmærksomhed; der har den næsten
utrolige Beskaffenhed, at der ikke er noget Slæng
af Familieskab, som jo ved alle Lejligheder er
mere omhyggelig for Familien end Familien selv :
Her er en fuldkommen, ja, en romantisk Lykke
mulig, hvis blof ikke Jøden med sit saarede Sind
gjør som Pindsvinet, der rejser Pigge, enten Ven
eller Fjende nærmer sig, og falder paa at blive
intolerant. Bendixen I Sammenlign Deres For-
hold med hine andre Arter af Forlovelse og pris
Deres Gud og Skaber, og vær fornuftig, vær be-

Digitized by VjOOQIC

26 1

hagelig I Forsynd Dem ikke mod Guds Gaver I
Naar de Andre have glemt, at De er Jøde, eller
synes at glemme det, saa glem det selv, eller lad
som De glemmer det. Og Pigebarnet elsker Dem
jo, det er der ingen Tvivl om; hvorfor taler De
ikke til hende, hvorfor overvinder De ikke Dem
selv til engang at berøre disse delikate Følelser,
gjør hende til Deres Fortrolige — nu! der have
vi jo Lægemidlet! Tal til Pigebarnet, Menneske!
Saa har De en Bundsforvandt i selve Familien,
den mægtigste Bundsforvandt, den eneste. De i
Grunden behøver! Nu er jeg færdig; dm, jeg
har talt, og min Kaflfe er bleven kold.«

Længe før Levy havde endt, var Jacob munter
og glad sprungen op. »De har Ret, Levy!«
raabte han, da denne tav, »De har fuldkommen
Ret! Jeg har været blind, døv .... jeg har
været et — hvorfor skjælder De mig ikke dygtig
ud? Jeg har fortjent det! .... O, jeg lever op,
jeg er som nyfødt «

»Ja,« afbrød Levy ham, »jeg lægger mig
ogsaa specielt efter Fødselsvidenskaben.«

»Aa, spøg nu ikke! De har reddet mig fra
al min Klejnmodighed og Barnagtighed I De er
min Velgjører! Hvorledes skal jeg nogensinde
kunne gjengjælde Dem!«

»Jeg haaber, aldrig; Vorherre fri mig fra at
blive ligesaa gal! Men, siden der er Tale om
Belønning — nu gifter De Dem vel; gjør mig
til Deres Huslæge, det er strax lidt Praxis. Men
det er sandt: De er jo selv Læge, jeg maa altsaa

Digitized by VjOOQIC

262

overlade Dem mine menneskekjærlige Bestræbelser
aldeles gratis. Dog, naar De har havt Bryllup
og jeg kommer og gratulerer, kan De give Cham-
pagne i Stedet for Kaffe.«

Da Levy var gaaet, skyndte Jacob sig til sin
Forlovede. Paa Vejen derhen sagde han: »Ja,
jeg vil ærlig skrifte hende alle mine Barnagtig-
heder; hun skal se ind i hver Fold af mit Hjerte.
Hun skal staa mig bi og som min gode Engel
holde de onde Tanker borte.«

Hans Hjerte var saa let, hans Blik saa frejdigt,
da han steg op ad Trapperne.

NIENDE KAPITEL.

Der var Fremmede. Øjeblikket var aabenbart
ikke gunstigt for hans Ærinde. Men hans Aands-
kræfter vare i saa livlig Bevægelse, hans Beslut-
ning drev ham fremad med en saadan Styrke, at
han ikke betænkte sig paa at trodse alle Hin-
dringer.

Selskabet var i munter og temmelig høj-
røstet Samtale, da Jacob traadte md. Der var en
fransk Dame og den Familie, som havde indført'
hende, desuden Lieutenant Engberg og et Par
andre unge Mennesker.

Digitized byCjOOQlC

263

Da Jacob kom, huskede Thora paa, at hun
skulde være vred; men der var i hans Ansigt en
saa usædvanlig Munterhed og Hjertelighed, at
hun strax glemte det igjen og modtog ham med
sit kjærligste Smil, og med en vis Stolthed fore-
stillede ham for den franske Dame som sin For-
lovede. Den fremmede Dame fandt formodenlig
i denne hans Egenskab en Opfordring til at
skænke ham en særlig Opmærksomhed; hun for-
stod strax at drage ham ind i Samtalen, der let
og lunefuldt bevægede sig om de Iagttagelser,
hun under sit korte Ophold havde gjort i Kjø-
benhavn.

Man talte naturligvis Fransk, og Jacob op-
dagede snart, at Lieutenant Engberg talte Sproget
langt bedre end han. Han lovede sig selv, at
denne ikke længe skulde have et saadant Fortrin ;f^
men dermed var han ikke hjulpen for Øjeblikket.
Han var ikke vant til at føle sig underordnet i
nogen Kamp, hvor han stod som Menneske imod
Menneske; Lieutenantens Overmagt blev ham
pinlig, og der var Øjeblikke, hvori han betoges
af en skinsyg Bitterhed, da nemlig Thora ogsaa
talte smukt Fransk og den fælles Færdighed
bevirkede en livligere Underholdning mellem hende
og Engberg end mellem dem og Jacob.

Med Uro ' og Ærgrelse^ begyndte han at er-
indre Øjemedet, hvori han var kommen, og SeK
skabet, der stod i Vejen for hans dyrebare An-
liggende, begyndte at blive ham besværligt. Men
han fik ikke Tid til at reflektere herover, Under-

Oigitized by VjOOQIC

264

holdningens Strøm rev ham med. Næsten mo4
sin Vilje talte han meget, ligesom for at bøde
paa, at han ikke talte godt ; han deltog i de Andres
Latter, skjønt han i sit Indre næsten havde Lyst
til at gjøre FortrædAV't,

Der blev serveret Kaffe og Brød. »Prøv
dette, Frøken« — sagde Thora midt i den muntre
Samtale til den franske Dame, idet hun rakte
hende Bakken — »det er ægte dansk Hvedekage*
De finder ikke Mage dertil i Frankrig; den er

sendt os af min egen Tante paa Landet

Det er sandt, Bendixen, nu kommer Tante maa-
ske herind, o, jeg glæder mig ret til, at Du skal
gjøre Bekjendtskab med min søde Tante Mathilde I«

Uden ret at lægge Mærke til denne Efter-
retning svarede Jacob: »Det skal glæde mig, især
hvis Din Tante er ligesaa god som hendes Hvede-
kage; jeg vil spise endnu et Stykke paa hendes
lykkelige Ankomst.«

Jacob sagde piéce i Stedet for morceau; piece
betyder, som bekjendt, et helt Stykke, et helt
Brød. Den franske Dame raabte leende : »I Sand-
hed I De maa mene hende det godt, eller ogsaa
maa De være meget sulten« — i samme Øjeblik
istemmede Thora og Lieutenanten en hjertelig
Latter. Det forekom Jacob, at Lieutenanten gjorde
sig Umage for at le, og at Thora derimod lo af
ganske Hjerte. Det maatte hellere have været
omvendt. Han var saa meget mindre tilbøjelig
til at undskylde dette uvilkaarlige Udbrud, som han
jo ikke af Hjertet havde delt de Andres Munterhed.

Digitized by VjOOQIC

265

Han troede at være til Spot i dette Selskab, at
blive ydmyget og gjort latterlig, skjønt Huset selv
burde beskytte ham. Mere behøvedes ikke for
at udslette den overfladiske Munterhed af hans
Ansigt og lade Mismod og Kraenkelse skinne
igjennem.

Og saa pludselig var hans Ansigtstræks For-
andring, at de to Damer uvilkaarlig bleve tavse*
hvorimod Lieutenanten ved at se dette Minespil
paany brast i en voldsom Latter.

Da vendte Jacob sig til Lieutenanten og
sagde med en Stemme, der skjælvede af Harme:
»Hr. LieutenantI«

Denne blegnede og tav.

Men den Stilhed, der pludselig indtraadte,
og hvorved Jacob kunde høre sit eget Udraab
langsomt klinge hen, bragte ham til at føle den
Blottelse, han havde givet sig. Han søgte for-
gæves efter Midler til at bringe Samtalen paa
Gled igjen, alle hans Sjælekræfter stode stille paa
eet Punkt for at opdage en saadan Udvej, i Løbet
af nogle faa Sekunder led han en sand Kval;
han følte sig forfærdelig ensom, og dog var det>
som Alverdens Øjne fæstede sig paa ham. Han
led under den Forbandelse, som det er at have
tilbragt en isoleret Ungdom og med Aandens
Dannelse ikke erhvervet sig Selskabslivets Politur.

Lyden af en Postvogn, der kom kjørende og
holdt udenfor Huset, løste den trylleagtige For-
stenelse, der havde lagt sig over ham og Sel-
skabet. Man ilede til Vinduerne for at se, hvem

Digitized byCjOOQlC

266

det var; Jacob velsignede i sit Hjerte de Frem-
mede, der ankom saa belejlig.

»Moder,« raabte Thora, »det er Tante I«

»Ja, ved Gud, Tante I« — istemte hendes
Søster og løb klappende i Hænderne ud af Væ-
relset for at modtage Tanten.

De Fremmede toge Afsked, og Jacob, der
var skamfuld og nedslaaet, havde ogsaa gjeme
fjernet sig, hvis det kunde have passet sig.

Da Tanten havde omfavnet og kysset sin
Søster og sine Niecer og erkyndiget sig om den
fraværende Grosserers Befindende, blev Jacob
hende forestillet som Thoras Forlovede.

»Jeg gratulerer,« sagde Tanten meget koldt
og høflig, til den ærbødig bukkende Bendixen.

»Men hvorledes gik det da til, at Du kom
saa uforvarende, kjære Mathilde?« — spurgte Fru
Fangel.

»Gud, det er i en glædelig Anledning,« sva-
rede Tante Mathilde; »Du ved, at siden Søsterens
Død tabte min Mand Lysten til at blive i Præste-
gaarden, skjønt det er et ypperligt Kald, og saa
søgte han det Sognekald, der er ledigt her i Byen.
Iforgaars kom der Brev, at han havde faaet det.
Saasnart jeg hørte det, havde jeg ikke Lyst at
være Landsbypræstekone et Øjeblik længer, jeg
tog herind, og nu have I mig, indtil min Mand
kommer. Gud, hvor jeg har længt's efter Kjø-
benhavn.«

»O, det er dejligt I« — raabte Thoras Søster

Digitized byCjOOQlC

267

— »saa bliver Onkel vor Sognepræst! Saa kan
Du blive viet af Onkel, Thora I«

»Thora?« — udbrød Tanten med et skarpt
Blik — »skal hun vies af en kristen Præst?«

Saa uforvarende og overraskende kom denne
Ytring, at Jacob først ikke ret troede sine Øren,
men derefter antog han det for umuligt andet,
end at det var sagt i Dumhed.

Spørgsmaal og Svar krydsede imidlertid uaf-
brudt. Medens Tanten talte, havde Fru Fangel
allerede et nyt Spørgsmaal paa Munden:

»Naar kommer Din Mand? Han tiltræder
da Kaldet strax?«

»Ja, han holder blot Avktion derude over
vort Skramleri. Herinde skulle vi have Nyt fra
Øverst til Nederst.«

»Men vil Tante ikke gaa ind og klæde Dem
om?« — spurgte Thoras Søster. Thora var tavs
gaaet til Vinduet, Jacob stod næsten tankeløs ved
et andet Vindue og tegnede paa Ruden.

»Jo, Tak, min Pige! Men lad mig først faa

en Kop varm Kaflfe Ah, se der, Lieute-

nanten!« raabte hun, idet hun fik Øje paa Eng-
berg, der var bleven tilbage og nu nærmede sig
hende. — »Jo, De skulde rigtignok have!« — til-
føjede hun halv sagte — »saadan at lade min
Søsterdatter tage bort lige for Deres Næse.«

Jacob hørte disse Ord, og her var det ikke
muligt at tage fejl eller tvivle; Tanten kom ham
for som en Dæmon, der. var brudt løs for at for-
følge ham.

Digitized byCjOOQlC

268

Endelig gik hun ind for at klæde sig om.
Han brændte af Længsel efter at nærme sigThora,
undskylde sin Adfærd for hende og itide slutte
et Forbund, der kunde sikre ham mod den
skrækkelige Tante; men med en mismodig Mine
forlod ogsaa hun Værelset og gik ind i Sove-
kammeret til de Andre.

Der hengik en Stund, som han tilbragte i
kvælende Angst for hvert Ord, der mulig vexledes
derinde.

Hans Blikke udtrykte vistnok hans Sjæleangst;
thi senere nærmede Thora sig ham og trykkede
ømt hans Haand, idet hun betragtede ham med
Taarer i Øjnene. I dette Øjeblik var Jacobs
Smerte forbi — et Øjeblik kun; thi i det næste
spurgte han sig selv: »Hvor længe vil hun kunne
bevare Agtelse og Kjærlighed for Jøden, der for-
følges uQder hendes eget Tag?«

Ved Bordet fik Jacob Plads ved Tantens Side,
ligesom for at der skulde ske en Tilnærmelse
imellem dem; men det første Ord, Tanten hen-
vendte til ham, var: »Naa, det fornøjer mig. De
spiser dog med os I«

Lidt efter henvendte hun sig venlig til ham
og spurgte om hans Fødested, Examina o. s. v.
Da han havde fortalt hende Noget derom, ytrede
hun: »Men hvad siger Deres Familie til, at De
har forlovet Dem med en Kristenpige?«

Jacob havde endnu Selvbeherskelse nok til
at give et undvigende Svar; men han var tilmode,
ret egenlig som han laa paa Pinebænken. Han

Digitized by VjOOQIC

269

vilde have givet Aar af sit Liv for at kunne
standse denne Tunge, for at kunne hindre den
fra at udsende de giftige Ord, som hele Selskabet
indsugede. Han følte, hvorledes et afmægtigt
Raseri kogte i ham, hvoriedes der opsteg et bræn-
dende Nag til Alle dem, der hørte Ordene, og
især til Den, der udsendte dem.

Men hun var allerede med samme Naturlig-
hed og Ligefremhed gledet over til en anden
Underholdning med en af Bordselskabet og syntes
slet ikke at have nogen Anelse om den Smerte,
hun foraarsagede, eller det Had, hun fremkaldte.

Nu kom ogsaa Wilhelm hjem; ved Synet af
Tanten, hos hvem han havde tilbragt saa mange
glade Sommerferier, fløj han hende om Halsen.
Derefter bød han som sædvanlig Jacob venlig
Haanden; men denne var ikke istand til at mod-'
tage enHaand, der kjærlig havde trykket Tantens,
han besvarede Wilhelms Hilsen med et koldt
Goddag.

Han følte, at Alles Øjne hvilede paa ham,
at man betragtede ham som Forstyrrer af Fami-
lieglæden, og en Art Fryd jublede i ham, han
havde dog gjort noget Ondt til Gjengjæld for
det, som man rolig havde ladet gaa ud over
ham.

Da han gik hjem, var han næsten bedøvet,
der var Øjeblikke, hvori han antog det Hele for
en Drøm; men i det næste Øjeblik stod igjen
Virkeligheden klar og knugende for ham. Da

Digitized byCjOOQlC

270

han aabnede sin Dør, smilede han bittert ved
Tanken om de venlige Følelser, hvormed han
sidst havde lukket den.

TIENDE KAPITEL.

Et Par Dage efter bragte Posten ham et Brev,
og en inderlig, vemodblandet Glæde opfyldte
hans Hjerte, da han gjenkjendte sin Faders Haand.

Han læste:

Mein ben jochid^) (lebe lang)!
Jeg har rigtig modtaget Dit Brev, hvoraf er-
fares, at Du baavaunauseinu horabim^) har for-
lovet Dig med Datteren af en Oreil. ®) Har Du
ret betænkt, hvad Du der har gjort? Hør Din
Faders alvorlige Ord. Du nedstammer fra koschre
jehudim*), vore Ovaus ovauseinu^) have været
sig meschadurh med jehudim®), de have aldrig
forladt deres Fædres Gud. Men hvad har Du

^) Min eneste Søn.

*) For vore store Synders Skyld.

8) o : Ikke-Jøde.

*) Rene og pletfri Jøder.

^) Fædres Fædre.

®) Besvogret sig med Jøder.

Digitized byCjOOQlC

271

isinde at gjøre? Hvad vilde Din Moder, oleho
hascholaum^), hun som hviler i Eden og skal
være en malitzo jauscher baadeinu^), hvad vilde
hun vel have sagt, hvis hun havde oplevet, at
Du vilde være Dig meschadurh med bnaus Hres?^)
Du er jo ingen Am hoorez*), Du kunde vælge
Dig en Kalo ^) blandt de Rigeste af Dine Tros-
forvandte. Tror Du, at Du kan blive lykkelig
med en Kristen-Pige; tror Du, hun glemmer, at
Du er en bar jisroeil?^) Og Din Afkom, vil Du
sige mig, hvad der skal blive af den? Vil Du
kunne være den megadel lethauro?^) Min Søn,
min Søn, Du er blind. Du gaar imod Fordær-
velsen, Du bringer Din Fader til at udrive sit
Haar og forbande sin Fødsel. Som Digteren vil
jeg komme til at kalde mit Hus: I Kovaud. ^)
Dog, hvi taler jeg om mig? Mit Hoved bliver graat
og bøjer sig imod keiver ovaus^); og jeg længes
efter den; siden Din Moders Død er jeg ene, og
nu gaar Du til Gojim for aldrig at vende tilbage.
Men Skylden er kun min, jeg har selv sendt
Dig i Fristelsen. Og jeg har ved Din Vugge

^) Over hende hviler Freden.

^) En, der gaar i Forbøn for vore Synder.

^) Besvogre Dig med Chets Børn.

*) Dumrian.

*) Brud.

®) Søn af Israel.

^) Opdrage den efter Loven.

®) Æren er borte.

®) Graven.

Digitized byCjOOQlC

272

bedet Gud tage al Masaul^) fra mit Hoved og
lægge den paa Dit. Jeg giver Dig kun mit bedste
Eizo. 2) Din Onkel og Tante og al vor misch-
pocho^) her ude ere vrede og ville ikke tale om
Dig, og sige, at Du lader Dig schmatte.*) Men
jeg er dog Din Fader. . Herren vil tilgive, at jeg
ikke kan udsige Klolo^) over Dig. Jeg udstrækker
min Haand imod Dig; min Søn, bøj Dit Hoved
og modtag for sidste Gang min Velsignelse : Jevo-
rechecho Adaunoi vejischmerecho, joeir Adaunoi
ponov eilecho vichunecko, jiso Adaunoi ponov
eilecho vejoseim lecho scbolaum. ^)

Kan divrei Ovicho jedidecho.*'

Netop som han havde gjennemlæst dette
Brev, bankede det paa Døren, ^og en aldreiide
Jøde kom ind og bad om en Almisse. Han kunde
ikke have valgt noget heldigere Øjeblik end dette,
da Faderens Brev havde gjort Jøderne og Alt,
hvad der hørte til Jøderne, dyrebart for Jacob;
at se denne Jøde tigge, smertede ham, som om
det havde været en af hans nærmeste Slægt, og

^) Velsignelse.

«) Raad.

*) Familie.

*) Døbe.

*) Forbandelse.

®) Herren velsigne og bønhøre Dig, hans Aasyn lyse over

Dig og være Dig naadig, han opløfte sit Aasyn imod

Dig og give Dig Fred.
') Saaledes taler Din Dig elskende Fader.

y Google

273

han gav den Bedende en rigelig Gave. Jøden
troede, at det skete ved en Fejltagelse, og skyndte
sig bort med Ordene: Gott soli Euch benscheni

Disse Ord og den Accent, hvormed de bleve
udtalte — de klang for Jacob, som Kirkeklokkerne
Julemorgen maa klinge for en Kristen; en over-
vættes, heftig, smertefuld Længsel greb ham, han
misundte den fattige Jøde, der nu gik til Jøderne.
Aarerne i hans Hoved svulmede af Utaalmodig-
hed .... hjem, hjem, i de faderlige Arme I ....
og Thora?

Som Fuglen, der bunden ved en Traad flyver
rask ud i Luften, men pludselig standses og maa
bevæge sig i en Kreds om det faste Punkt, stand-
sede Jacobs Følelser ved dette Navn og toge en
anden Retning.

Thora .... alle de kjærlige Følelser, Hjertet
gjemte, vaagnede med fordoblet Styrke. Den
Elskedes Billede fremsteg klart og yndigt og op-
fyldte Hjertet med Kjærlighedens Lyksalighed,
indtil ved en ny Tankebevægelse Omgivelserne
pludselig kom tilsyne og kastede deres sorte,
truende Skygger over Billedet.

»Hvad skal jeg dog gjørel« sagde han ende-
lig »Det faar at gaa, som Gud i Himlen vil!«

Paa samme Tid sad den Fangelske Familie
fortrolig samtalende ved Aftensbordet. Grossereren
var gaaet i Klubben, Wilhelm spadserede op og

M. Goldschmidt. Digitiå§byG00gle

274

ned ad Gulvet og nærmede sig flere Gange Døren,
som om han vilde bortfjerne sig, men fængslet
af Samtalens Indhold besluttede at blive.

»Det er dog i Grunden et ret manerligt
Menneske« — sagde Tante Mathilde, da Fru
Fangel havde ytret sin Forundring over, at man
ikke havde set Bendixen hele Dagen. — »Jeg
havde forestillet mig ham med et rigtigt Schakker-
jøde-Ansigt og i mit stille Sind besluttet, at han
ikke skulde blive gammel i Huset. Lidt fik han
allerede forleden; men det gjør mig nu næsten
ondt. Du har dog i Grunden ikke nogen slet
Smag, lille Thora .... blot man kan faa ham
afvænt med at være Jøde.«

Thora tav; hun havde paa Munden: »Pas Du
Dine egne Sager, lille Tante.«

Fru Fangel sagde : »Jeg har altid holdt meget
af ham; det er et solidt, stille og retskaffent
Menneske. Det Eneste, jeg ikke kan lide hos
ham, er hans Muthed i den senere Tid. Før
han blev forlovet, var han altid saa munter og
venlig; naar han saa paa mig med de store mørke
Øjne, var det med en saadan forunderlig Ømhed,
ligesom han vilde bede mig om, ikke at nægte
ham Thora. Han saa ud, som om han kunde
gaa i Ilden for mig. Næppe var han bleven for-
lovet, saa var det forbi.«

»Maaske hans Familie er imod Partiet?« —
ytrede Tanten.

»Det tror jeg dog ikke; han taler aldrig
om den.«

Digitized byCjOOQlC

275

»Saa tror jeg det netop!« — raabte Tante
Mathilde, der plejede at gjøre sig til af sin Men-
neskekundskab.

»Nej, jeg tror det dog ikke« — sagde Fru
Fangel; »han har jo sin egen Formue, og havde
Familien havt Magt over ham, vilde den have
forhindret Forlovelsen. Hans eneste egenlige Fa-
miUe er en gammel Fader, der bor langt herfra.«

»Du kunde ogsaa g jerne se at faa at vide,
hvad der er i Vejen med ham,« — sagde Thoras
Søster til Wilhelm — »I have jo altid været saa
gode Venner.«

Wilhelm svarede: »Jeg blander mig ikke i
min Søsters Kjæresteaffærer ; min Søster har faaet
en Kjæreste, Mere kan jeg ikke gjøre. Desuden
saa I jo Alle, hvor mut han forleden var ogsaa
imod mig.«

»Naar jeg skal sige min sande Mening« —
sagde Fru Fangel — »saa tror jeg ... . ja, det er
næsten ' latterligt — men Du husker nok, Mille,
den Dag vi kom fra Kirke — jeg tror næsten,
at han ikke kan lide, vi ere Kristne.«

Tanten brast i Latter og raabte: »Tror Du
da, han vil, at vi skulle lade os gjøre til Jøder?«

»Nej, vist ikke .... men det forekommer
mig .... ja, jeg ved ikke ret selv .... men
jeg kan ikke forklare mig det underlige Ansigt
paa anden Maade.«

»Det kalder man at bevise i en Cirkel,« be-
mærkede Wilhelm, idet han stod stille og med
sarkastisk Mine betragtede sin Moder. ^ ,

Diaitu|j! by VjOOQIC

276

Efter et Øjebliks Tavshed sagde Tanten:
»Det kommer sig nok Altsammen; lad mig om
det I For det Første skal jeg nok faa ham gjort
kjed af at være Jøde. Elsker han Thora oprigtig,
saa vil han ogsaa elske hendes Tro; og den Dag
han er bleven døbt, giver jeg Dig af Hjertet min
Velsignelse til Dit Ægteskab med Din smukke
Kjæreste« — tilføjede hun, idet hun gik hen til
Thora og kyssede hende.

Hvor megen Uvilje Thora end følte over
Tantens selvraadige Indblanding i hendes An-
liggender, blev hun dog rørt ved dette Bevis paa
Kjærlighed af den i Familien forgudede Tante.
Hun dristede sig ikke til at gjøre nogen Ind-
vending eller selv foretage noget Skridt. Hun
tænkte, at det vel var bedst at lade Sagen gaa sin
egen Gang.

ELLEVTE KAPITEL.

Jo mere Tante Mathilde tænkte paa denne
Sag, desto større Interesse fik hun for den. Hun
forestillede sig forud den Triumf, hun vilde nyde,
naar hun havde beriget Menigheden med et nyt
Medlem, ligesom naar hun ude i sin Præstegaard
havde faaet en sildig udruget Kylling eller holdt
Livet i en, som alle de Andre havde opgivet.

Digitized by VjOOQIC

277

Hun besluttede at drive Sagen rolig og med
Overlæg for at komme langsomt, men sikkert til
Maalet; alle Traade skulde være i hendes Haand,
hun skulde justere hvert Ord, der blev talt til
Jacob, og Alt skulde være beregnet paa at føre
ham imod det forønskede Maal. Under disse
Beregninger fik hun ham hjertelig kjær, kjær
som hendes egen Triumf; thi han var nød-
vendig dertil.

Hun valgte Wilhelm til sin Adjutant, til sin
Fortrolige. Hun udviklede for ham, hvorledes
hun havde betænkt, først i al Venlighed at fore-
holde Bendixen, at han var Jøde, henpege paa
Kristendommens Fortræffelighed, og naar han saa
modsagde, bekæmpe ham paa det ivrigste og
endelig vinde den herlige Sejr. Hun spurgte
Wilhelm, om han ikke havde nogle theologiske
Bøger, hvor man kunde finde nogle gode Beviser,
til Brug ved den forestaaende Disputats. »Jeg og
min Mand have ingen Børn,« saaledes endte hun;
»lykkes det mig at faa denne unge Jøde døbt, saa
antage vi ham som vort eget Barn.«

»Tante,« sagde Wilhelm, »De nedstammer
bestemt fra Præsten Tangbrand.«

Men over denne Ytring blev hun fortrydelig
og sagde: »Jeg kan ikke lide. Du siger det. Jeg
er ikke intolerant. Det generer mig slet ikke, at
Mennesket er Jøde; det er heller ikke for hans
evige Saligheds Skyld, at jeg vil have ham døbt;
men, siden han har forlovet sig med en kristen
Pige, bør han ogsaa høre til de Kristne.«

Digitized by VjOOQIC

278

»Ja, Tante,« svarede Wilhelm ; »men jeg tror
dog ikke, at Deres Methode vil staa sig. Efter
hvad jeg kjender til Bendixen, vil han ikke tro,
at det sker af Venskab, naar De taler til ham om
Jødedom og Kristendom. Skulde man gjøre ham
til Kristen, saa skulde det netop ske ved at be-
handle ham, som om man slet ikke vidste Andet,
end at han var Kristen, være blid og god imod
ham, saa kanske han blev Kristen, inden han selv
vidste deraf.«

»Ja, det var en rigtig Manér I« raabte Tanten ;
»lade ham gaa og være Jøde, til han blev Kristen
af sig selv I Jo, det var nydehgtl«

»Det Samme sagde Vinden, da den vilde
tvinge Vandreren til at tage Kappen af Hvad
mig anbelanger, jeg blander mig ikke i Sagen.
Bendixen er lidt muggen imod mig i denne Tid;
han bliver nok god igjen, og for Fruentimmer-
affærer skal jeg nok hytte mig.«

Det gik omtrent, som Wilhelm havde sagt:
Tanten var ikke heldig med sine milde Midler.
Bendixen søgte blot at undgaa hende; han kom
kun for at hente Thora til en Spadseretur, til
Theatret eller en anden Fornøjelse og blev ikke
længe i Huset. Tante Mathilde var i nogle Dage
i ondt Humør, og engang sagde hun: »Ved Du
hvad, Thora, Din Kjæreste skulde hellere sætte
Dig Stævne paa Gaden, saa sparede han ganske
at komme, herop.«

»Ja,« sagde Fru Fangel, »det lader virkelig
til, at han hader os allesammen.«

Digitized byCjOOQlC

279

Jacob fik et Vink herom af Thora, og de
følgende Dage henvendte han sig til Fruen, bad
hende gaa med at spadsere, fulgte hende i Theatret
og hentede hende tilligemed Thora, og naar han
var ene med disse To, var han saa kjærlig og
hjertelig, at den tidligere gode Forstaaelse kom i
Gang.

Tanten kom mange Gange med bitre Ord;
men Fru Fangel tog Jacob i Forsvar.

»Saadan en Forlovelse har jeg aldrig set før,«
sagde Tante Mathilde; »det er jo, ligesom den
var hemmelig og kun Moderen maatte vide af
den. Han kommer aldrig, naar der er Fremmede,
og med os Andre taler han ikke et Ord.«

»Han har jo heller ikke Tid, han læser til
Examen,« sagde Fruen undskyldende; »det var
godt, om alle unge Mennesker vare saa flittige
som han.«

Men en Dag kom der en Indbydelse til
Wilhelm og Mille fra Etatsraaden, med hvis Døtre
Mille havde gaaet i Skole. Henimod Foraaret
plejede Etatsraadens at gjøre stort Selskab, og før
Thora rejste til Holsten, var hun hver Gang
bleven inviteret tilligemed Søsteren. Denne Gang
var hun ikke nævnt i Indbydelsen.

Fru Fangel saa tankefuld paa Billetten og
sagde: »Det er dog besynderligt, at man ikke
inviterer Thora.«

»Saa skulde man jo have bedt hendes Kjæreste
med« — sagde Tante Mathilde — »og det kan
Du nok vide, at man ikke vilde.«

Digitized by VjOOQIC

28o

»Det ved jeg da ikke,« sagde Fruen.

»Først er han jo dog en Jøde .... men,
det falder mig ind: Er han indført i Huset?«

»Nej,« svarede Fruen: »han har altid været
saa tilbageholden, næsten frastødende mod vore
Bekjendte; det er rigtignok hans Skyld.«

»Og Eders!« raabte Tanten. »Havde han
været Lieutenant eller Kammerjunker, havde I
ogsaa været ivrigere paa at præsentere ham for
Verden, end I er nu.«

»Det er maaske sandt,« sagde Fruen sagte.

Der blev nu talt meget om denne Sag.
Fruen erklærede, at saa skulde Mille heller ikke
gaa, og Wilhelm erklærede, at saa vilde han
ogsaa blive hjemme fra Etatsra^dens. »Det faar
ikke hjælpe,« sagde Fruen: »Mille skal ikke gaa
et Sted hen, hvor man ikke holder hendes Søster
for god nok.«

Man tav. Wilhelm trommede paa Ruden;
Damerne satte sig mismodige til deres Sytøj.

Jacob kom. Han hilste paa Fruen saa venlig
som sædvanlig; men hun besvarede hans Hilsen
med Kulde. Wilhelm tog sin Hat og gik. Mille
begav sig med Lommetørklædet for Øjnene op
paa sit Værelse.

Da han var ene med Thora, spurgte han,
hvad der var i Vejen.

»Aa,« sagde hun, »det er ikke Andet end
Børnestreger. Wilhelm og Mille våre budne til
Etaisraadens, og fordi jeg ikke var buden med,
skulle de nu blive hjemme. Det græder hun for.«

Digitized by VjOOQIC

28l

Jacob havde øjeblikkelig af disse Ord sluttet
sig til, hvorledes det egenlig hang sammen. Men
den Smerte og Undseelse, det vakte hos ham,
dæmpedes af inderlig Taknemlighed over den
smukke Maade, hvorpaa Thora fortalte ham Sagen.
Han tog hende i sine Arme, og i dette Øjeblik
overvejede han, om han ikke nu skulde bekjende
hende sin Svaghed, spørge hende, om hun kunde
bære over med den, og om hun troede sig stærk
nok til aldrig at se Jøden i ham. Imedens han
endnu kæmpede med sig selv, sagde Thora: »Du
skal ikke tage Dig det saa nær I Jeg bryder mig
slet ikke om at komme til Etatsraadens I Naar
blot jeg har Dig!«

Efter disse Ord syntes det ham Synd at ytre
nogen Tvivl.

Da han gik bort, sagde han tillidsfuldt til sig
selv: »Lad dem nu kun Alle være imod mig,
hun hænger dog med et trofast og kjærligt Sind
ved mig.«

TOLVTE KAPITEL.

Man fortalte Grossereren Tildragelsen med
Etatsraadens; han smilede og tav.

Men fra den Tid af faldt Fru Fangel ofte i
dybe Tanker, og engang overraskede Thora hende,

Digitized by VjOOQIC

282

som hun sad og græd. Med ængstelig Anelse
nærmede Thora sig og spurgte ømt, hvad hun
græd for; men Fruen omfavnede og kyssede
hende og sagde; »Du kan ikke gjøre Noget for
det, mit kjære Barn I«

Naar Jacob kom, modtog hun ham som en
Gjæst, man skyldte Høflighed ; men det var tyde-
ligt at se, at det ofte kostede hende Tvang. Mille
var mere ugenert, hun gik ud af Stuen, saasnart
hun saa ham, og slog Døren i efter sig. Tanten
modtog ham med Sarkasmer og Hentydninger,
og naar Jacob bønlig saa til Fru Fangel, ligesom
for at minde om den Bistand, hun tidligere havde
ydet, slog hun Øjnene ned eller gjorde sig
Ærinde i det andet Værelse.

Saaledes var han da ene mod den farlige
Fjende, og vaabenløs; thi svare hende turde han
ikke, for ej at hidføre et voldsomt Brud, som
under den i Familien herskende Forstemning
kunde have Ophævelse af Forlovelsen til Følge.

Det før saa muntre Hus blev stille og mørkt,
men for Ingen saa afskrækkende som for ham.
Naar en Foraarsdag det milde Solskin og den
blaa Himmel vakte ligesom et nyt Liv i hans
Bryst, naar han glad og længselsfuld, med ilende
Skridt begav sig til sin Forlovede, behøvede han
blot langtfra at øjne Huset, og det var, som Sol-
skinnet hørte op, han traadte ind med usikkert
og ængsteligt Blik.

Og det var endda ikke saa meget den Uven-
lighed, han selv var udsat for, der ængstede ham

Digitized byCjOOQlC

283

— han havde allerede begyndt at vænne sig til
den. Han led endnu mere for Thoras Skyld; thi
han havde en Anelse om, at Kjærligheden er en
Solskinsblomst; den kan taale et stærkt Uvejr, og
efter Uvejret rejser den sig dobbelt skjøn; men,
naar den skal staa i Skygge, uden Solskin og
uden Dug, saa bøjer den Hovedet og visner.

Under disse Forhold var det en Lettelse fot
alle Parter, da Grossereren en Dag erklærede, at
Familien skulde flytte ud paa Landstedet. Fruen
indvendte vel, at det endnu var saa tidligt, og
at ingen andre Familier vare tagne ud; men
Grossereren vedblev sit Forlangende, og man
flyttede ud.

Ved denne Forandring havde man i det Mindste
det Gode, at man saa hinanden sjeldnere. Men
Jacob maatte ofte med bitter Uro tænke paa, at
Thora nu desto mere var udsat for Tantens Ind-
flydelse. Som han bedst kunde sidde mellem
sine Bøger, paakom ham denne Uro, han ilede
derud, saa ængstelig, som om der over hendes
Hoved svævede en truende Ulykke, og naar han
saa kom derud, drev den uvenlige Atmosfære
ham snart tilbage til Byen.

y Google

284

TRETTENDE KAPITEL.

Levy og Jacob vedblev at komme sammen;
men Begge undveg en Samtale om denne Gjen-
stand; Levy kunde nok af Jacobs Ydre omtrentlig
slutte, hvorledes det var gaaet, og da han ikke
længer vidste noget Raad, var det ham pinligt at
beskæftige sig med Jacobs Anliggender, og denne
frygtede fra sin Side for at berøre sine ulykke-
lige Forhold, han gruede for at se tilbunds i
dem.

En smuk Dag i Slutningen af Juli fulgte
Levy ham ud af Porten paa Vej til Landstedet.
Levy gik og saa sig om mellem de Spadserende,
de Kjørende, Ridende og dem, som tingede med
Kuskene om Betalingen pro Persona. Endelig
vendte han sig til Jacob: »De er kjedelig idag,
endskjønt — det er De da bestandig i den senere
Tid. Hvilken anderledes prægtig Karl var De
ikke ifjori Dengang havde man Haab om at
gjøre en ordenlig Mediciner af Dem .... Saa,
se der!«

En jødisk Familie var kommen op i en fir-
sædet Holstenskvogn, og da den kun udfyldte de
to Sæder, sad den taalmodig og ventede paa flere
Passagerer og fordrev sig Tiden med en Under-
holdning om Husets Anliggender; engang imellem
tilraabte Faderen et af Børnene en venlig Advarsel

Digitized byCjOOQlC

28s

om ikke at falde ned af Vognen, eller Hestene et
ængsteligt Prr, naar de rejste Hovedet i Vejret.

Derhen pegede Levy og sagde leende: »Jeg
havde Lyst til at blive staaende; naar Kusken
stiger op, giver maaske Husfaderen sig til at
bensche haderech.« ^)

Jacob, hvis Tanker ved Synet af den jødiske
Familie havde taget en ganske anden Retning,
sagde sukkende: »Idag otte Dage skal min Onkels
ældste Datter have Bryllup.«

»Naa, det behøver De da ikke at sukke over,«
sagde Levy; »De er jo forsørget.«

»Men jeg vilde gjerne gaa til det Bryllup,«
sagde Jacob efter lidt Betænkning.

»Naa, saa gaa I«

»Ja, men de have ikke indbudt min Kjæreste.«

»De kan da ikke vente Deres Forlovelse
med en kristen Pige officielt anerkjendt af Jøderne!«
raabteLevy; »vil De have baade i Pose og Sæk?«

»Nej, jeg var saamænd fornøjet, havde jeg
blot i en af Delene tilgavns.«

»Det er dog ogsaa forskrækkeligt, som De
bestandig hænger med Hovedet. Herregud,
Menneske! Gjør en Ende paa det! Skyd Hjertet
op i Livet og tal med Deres Kjæreste, hun er
dog ikke Mer end et Fruentimmer!«

»Ikke Mer end et Fruentimmer! Ja, De
skulde blot vide, hvad Ulykke et enkelt Fruen-
timmer kan gjøre!«

^) Velsigne Vejen; bede om en lykkelig Rejse.

tDigitized by VjOOQIC

286

»Hvad? Gjør Deres Kjæreste Dem Ulykker?
Er det allerede kommet saa vidt med Kjærlig-
heden? Ach, Du grosser Gott Amourl«

»Ak, nej, Tanten!«

»Tanten? Hvad er det for en Tante? Naar
er hun dumpet ned fra Skyerne? Jeg troede, at
Himlen havde ladet en komplet elskværdig, tante-
løs Familie falde Dem i Hænderne.«

»Det er en Præstekone fra Landet. De gjør
Dem ingen Ide om, hvad det er for en Rischainto!«

»En Præstekone! Det tror jeg s'gu nok!
Det er de intoleranteste Folk af Verden, langt
værre end Tyrkerne og selve Præsterne. Saadan
en Præstekone fører Husvæsenet, modtager Ofre
og Smaaredsel og ser aldrig en Jøde bringe en
Gaas, end sige en Kylling. Hvilke Tanker maa
en saadan stakkels Kone gjøre sig om Jøderne!«

»Naa, og Deres Præstekone?« vedblev han,
da Jacob tav.

»Hun har bragt mig til at fortryde, hvad jeg
engang ytrede til Dem : at man der i Huset vilde
lade mig høre, at jeg var Jøde. Det var at ud-
fordre Skjæbnen, og jeg er bleven straffet. Hun
taler næsten ikke om Andet, hun behandler mig,
som om det var hendes faste Forsæt at trænge
mig ud af Huset.«

»Det er Skade, at hun ikke kom før For-
lovelsen.«

»Hvorfor det?«

»Hvorfor? De siger jo selv, at hun vil have
Dem fra Huset.«

Digitized by VjOOQIC

287

»Aa, tal nu ikke saaledes, Levy!«

»Men hun maa dog rejse engang! Eller er
hun Enke, og vil hun nu fortære sin Pension
her i Byen paa Deres Velgaaende?«

»Manden har faaet Kald her i Byen, han
skulde komme, naar han havde holdt Avktion
derude. Den stakkels Mand staar formodenlig
ordenlig under Tøflen, siden hun rejser fra ham
og lader ham passe Alt. Men hvad hjælper det,
at han kommer, og at hun faar sit eget Hus —
de ville naturligvis dog hænge sammen som
Ærtehalm.«

»Men saa vov en Dyst; søg, at fortrænge
hende af Huset I«

»Det kan jeg ikke; hun dominerer hele Huset,
stødte jeg hende bort, stødte jeg Huset med.
Livet i Familien er blevet mig utaaleligt, siden
hun er kommen.«

»Hør, ved De hvad, Bendixen,« — sagde Levy
efter en Pavse — »gift Dem, tag Pigebarnet bort
fra dem, jo før jo heller.«

»Jeg skal dog have Familiens Tilladelse, og
inden jeg faar Examen og Praxis, giver man den
naturligvis ikke, især under det Forhold, som nu
hersker imellem os.«

»Men De har jo Formue, De behøver ingen
Praxis.«

»Jeg har ikke Mere, end jeg selv kan leve af.
Hvad vilde der blive af et Ægteskab, hvori jeg
ikke kunde skaffe min Kone et nogenlunde be-

Digitized byCjOOQlC

288

hageligt Liv? Og min Kjæreste er opdraget i
Rigdom.«

»Men Faderen er rig — «

»Skulde jeg lade min Kone føde af hendes
Fader? Saa skulde vi høre dem raabe paa Jøden I
Desuden er han Kjøbmand, og en Kjøbmand er i
Grunden aldrig rig. En stor Medgift paa en-
gang, den kunde jeg nok tage imod; men en
aarlig Understøttelse — det vilde kun gjøre mig
ligesaa eller endnu mere afhængig af dem, end
jeg allerede er. De kan tro, at jeg har tænkt
nok over det Altsammen; jeg bestiller jo ikke
Andet.«

»Nu, saa ved jeg da, at Deres egen Fader
er rig.«

»Levy I Det kan De ikke mene I Jeg skulde
tage af min Fader for at ernære en kristen
Pige I«

»Saa ved jeg, min Sjæl og Salighed, ikke
Andet, end at De lader Dem døbe. I Grunden
er det da ogsaa det Naturligste: Elsker De Deres
Kjæreste ret af Hjertet, saa er det en let Sag at
lade Dem døbe for hendes Skyld.«

»Jeg kunde blive rasende over saadanne
Theorier ! Theorien tager sig saa godt ud, og jeg
kunde dog strax gjendrive den med en anden
Theori, der er ligesaa uholdbar: En brav Mand
forlader ikke sin Tro for nogen verdslig Lykke.
Men De ved jo godt, at jeg ikke kan lade mig
døbe, jeg, som endnu hver Morgen og Aften

Digitized byCjOOQlC

289

siger min Krischmo. ^) Jeg ved ikke — men jeg
holder mere af Jøderne nu end før ... . Ofte
har jeg forestillet mig, at jeg var døbt, saa
levende, at jeg ansaa mig for en Kristen, og jeg
kan ikke beskrive Dem, hvilken Kval det var,
naar jeg mødte en Jøde paa Gaden, og hvilken
usigelig Lettelse det saa var, naar jeg sagde til
mig selv: Du er jo ikke døbt endnu. Jeg kom
da ret til at tænke paa den døbte Jøde her i
Byen, der om Fredag Aften, naar Jøderne gik til
Kirke, fulgte dem til Indgangen og blev staaende
udenfor, indtil de sang: L'hro daudi^), og da gik
grædende hjem.«

»Saa udskriver jeg Dem som inkurabel og
siger Dem Farvel, jeg skal tilbage til Byen.«

»O, gaa lidt med endnu, Levy; jeg er saa
forfærdelig nedtrykt. Jeg vilde ikke ønske Dem
i mit Sted — skjønt De saa bedre vilde føle,
hvad jeg lider.«

»Stakkels Fyr I« — sagde Levy — »Gud give,
jeg kunde opdage et nyt Pitcairn, hvortil De
kunde bortføre Deres Kjæreste og leve i paradisisk
Ro, adskilt fra hele Verden.«

»Ja, gid der var en saadan kraftig Afgjørelse
mulig! Gid jeg paa eengang kunde samle alle
Lidelserne til Kamp imod mig og vove Alt paa
paa at forjage dem, selv Livet I Det var altid

M Se Pag. 15.

*) L'hro daudi likrahs kalo: Op min Frænde at gaa
Bruden imøde.

M. Goldschmidt. Digitizedl9GOOgIe

290

bedre end saaledes at sejgpines. Ordsproget har
Ret: Det er en sen Død at lade sig træde ihjel
af en Gaas. Og jeg bliver traadt som en Orm
og tør ikke engang bide .... hvor jeg hader
det Fruentimmer I Dersom ikke Tanken om min
Kjæreste altid beholdt Overhaand i mit Hoved —
jeg tror, jeg havde for længe siden dræbt hende.«

»Deres Stilling er pinlig, Bendixen; De gaar
omkring med en hul Tand og vil gjerne af med
den, men har ikke Mod til at lade den trække
ud. Og der er dog kun to Alternativer at vælge
imellem, De maa høre det endnu engang: Enten
lade Dem døbe eller slaa op.«

»Deri, at jeg er stillet mellem disse to Al-
ternativer og ikke kan vælge noget af dem,
bestaar jo netop Ulykken I« — raabte Jacob utaal-
modig: »Naar et Menneske staar imellem Ild og
Vand og raaber om Hjælp, er det ingen Sag at
sige: Spring enten i Ilden eller i Vandet.«

«Naa, saa løb Deres Vej, Menneske, løb
baade fra Ilden og Vandet I«

»Med Dem er der intet Udkomme idag,«
sagde Jacob.

»Herregud, hvad skal jeg gjøre? Med Deres
Omstændigheder, af Deres Klemme, er der intet
Udkomme, sig heller det. Jeg sprang sgu gjerne
i Ilden eller Vandet for Dem, det kan De være
vis paa; men jeg indser ikke, at det kunde være
Dem til videre Nytte. Kan jeg være Dem til Gavn,
saa sig til, her er jeg, befal I Ved De det ikke i Øje-

Digitized byCjOOQlC

291

blikket, og finder De det senere, saa har De jo
min Adresse. Farvel I hils Præstekonen!«

Da Levy gik tilbage, sagde han til sig selv:
»Nu tænker jeg, at jeg har sat det stakkels
Menneske i en saadan Sindsstemning, at han gaar
hen og gjør en dum Streg. Og den dummeste
Streg, han kan gjøre, er altid klogere end at ved-
blive at gaa, som han gaar.«

Men Jacob udførte netop ingen Streg denne
Aften. Alt som han kom nærmere til Landstedet,
aftog hans Heftighed, og den dumpe, sløve og
dog saa irritable Gemytstilstand lagde sig atter
over ham.

Da Thora saa ham komme, bleg og udmattet
af den lange Gang, Heden og Sindsbevægelse,
troede hun, at han var syg, og ilede ængstelig
efter Draaber. Hans Udseende vakte endogsaa
Uro hos de øvrige Medlemmer af Familien; man
omringede ham og spurgte deltagende efter hans
Befindende. Da Thora kom med Draaberne, rev
Tante Mathilde dem fra hende for selv at tælle
dem. Jacob befandt sig i nogle Øjeblikke for-
underlig vel; han var bleven saa uvant til Ven-
lighed, at han over disse Beviser paa Ømhed
glemte alt Nag; han følte, hvor højt han kunde
elske alle disse Mennesker. Da han med Thora
vendte tilbage fra en kort Spadseregang i Haven,
var han som nyfødt, for første Gang lagde han
Mærke til Vinrankerne, der slyngede sig op ad
Husets Mur, det dækkede Thebord inde i Have-

19*

Digitized by VjOOQIC

292

Stuen forekom ham saa hyggeligt og indbydende,
som han endnu aldrig havde set det.

Tante Mathilde kom ham imøde i Døren.
»Naa,« sagde hun, »De ser jo ud saa frisk som
en Fisk, Gud ske Lov I Jeg var allerede bange
for, at De skulde dø her. Vi stakkels Mennesker
kjende jo ikke til, hvorledes De skulde begraves.«

Mille lo højt og gik bort.

Saa var da Stilstanden allerede udløben.

Jacob skammede sig næsten over de blide
Følelser, han for et Øjeblik havde næret;
han bebrejdede sig selv Fejghed. Det var dog
Længsel efter Fred, sagde han til sig selv, som
havde havt den meste Del i hans Glæde over
den Omhu, man viste ham:

»Jeg gjorde mig mindre stærk, end jeg var,
blot for at nyde deres Omhu I O, hvor dybt
have de fornedret mig I Nu forstaar jeg, hvorledes
mit hele Folk kunde blive saa forkuet, at det med
væmmeligt Trællesind slikkede den Haand, som
slog det!«

FJORTENDE KAPITEL.

»Jeg er kjed deraf I« sagde Grossereren ved
Middagsbordet; »jeg vil have Ro i Huset. — Du
Stakkel,« sagde han, idet han vendte sig til Thora

Digitized by VjOOQIC

293

og klappede hende paa Kinden, »Du har ingen
altfor lykkelig .Forlovelsestid.«

Thora gav sig til at græde.

»Det maa ikke blive saaledes ved!« vedblev
han heftig; »der maa en Forandring i Tingene.
Jeg tænkte, det skulde blive godt, naar vi kom
herud; men det er lige galt. Fører Bendixen sig
ikke vel op, saa vil jeg alvorlig foreholde ham det;
sker der ham Uret, saa skal jeg for Fremtiden
tage hans Parti. Ro skal her være i Huset I«

Tanten tog Ordet: »Den Forandring, her
maa ske, bliver nok, enten at Bendixen lader sig
døbe, eller ogsaa, at vi Allesammen blive Jøder, c

Grossereren blev rød lige op til Panden;
men han tvang sig og sagde: »Jeg vil ønske, at
min Fru Svigerinde ikke maa komme til at for-
tryde den Iver, hvormed hun tager sig af denne
Sag. Dersom De ikke har Noget derimod, vil jeg
nok selv afgjøre min Families Anliggender.«

Med disse Ord rejste han sig og gik ud af
Stuen.

Tante Mathilde blev siddende en Stund ganske
tavs; derpaa vendte hun sig til sin Søster og sagde:
»Det vil nok sige det Samme som, at jeg helst
maa forføje mig ud af Huset? Nu er det kommet
saa vidt, at han sætter Splid i Famihen.«

»Men det siger jeg Dig« — raabte hun og foer
op af Stolen, saa den faldt — »det siger jeg Dig,
Thora: Jeg lader mig ikke saaledes fortrænge af
Din Kjærestel Jeg bliver I Jeg bliver, indtil Din
Fader og Din Kjæreste tage og kaste

294

Døren! Saa kan Du for mig gifte Dig med
Jøden I Saa har jeg gjort Mit!«

Der blev en Pavse efter dette Udbrud; Tante
Mathilde holdt Lommetørklædet ft)r Ansigtet og
hulkede; de Andre sad med nedslaaet Blik, hver
beskæftiget med sine egne Tanker.

»Der kommer han!« sagde Mille og pegede
mod Vinduet.

»Thora, gaa Du ud og tag imod ham; det
er ikke værd, at han kommer herind,« sagde Fru
Fangel, idet hun gik hen til sin Søster.

Jacob havde i et Par Dage ikke været derude,
og Længslen efter Thora var bleven stærkere end
den frygtblandede Uvilje mod Familien. Desuden
drev en anden Følelse ham; det var en Anger,
en Uro, som om han stod i Begreb med at gjøre
Thora Uret ved at gaa til det jødiske Bryllup,
der fandt Sted denne Aften. Fra det Øjeblik af,
da Schammos'en ^) havde været hos ham og ind-
budt ham med den gamle Formel: »Ihr seid ge-
preit zu der Hruppo und zu dem Essen« 2), havde
en uimodstaaelig Længsel, ligesom en Hjemve,
betaget ham. For at undskylde sig, sagde han til
sig selv : »Jeg forhindrer jo ikke Thora fra at gaa
i kristen Kirke, og hun har sin Familie; hvad
har jeg?«

Men desuagtet var hans Samvittighed ikke
ganske rolig.

*) Degnen.

•) I er indbuden til Vielsen og til Maaltidet.

Digitized by VjOOQIC

295

Det var ham kun pinligt at finde en indled-
ning, en passende Maade at sige det paa; men,
da hun vedblev at gaa tavs ved hans Side, og
han ikke i sin Forlegenhed vidste Andet at tale
om, samlede han alt sit Mod og sagde:

»I Aften er der Bryllup hos min Onkel; hans
Datter bliver gift.«

»Naa,« sagde hun, »saa er Du da bedt?«

»Ja,« svarede han, og det smertede ham et
Øjeblik, at hun saa bestemt antog, at hun ikke
var indbuden; den Tanke var altsaa nærværende,
at der var en Skranke imellem dem. — »Ja, jeg
er bedt.«

»Du gaar då?«

*J^» i^g har det rigtignok isinde — end-
skjønt . . . .«

»Gaa Du kun, min Ven I« sagde hun; »og
gid Du maa more Dig godt.«

Den resignerte Tone, hvori hun talte, smer-
tede ham. Han følte sig saa erkjendtlig for den
Beredvillighed, hvormed hun undte ham en Glæde,
at han i Tanken søgte efter Noget, der til Gjen-
gjæld kunde glæde og opmuntre hende.

De vare komne ind i Skoven, til en Udkant,
der aabnede sig mod Sundet. Der satte de sig paa
en Græsbænk.

Den tidlige Eftermiddagssol skinnede hedt
paa Havet, der laa som en tro Hund ved Landets
Fod; ude i Bugten bevægede sig sagte, næsten
umærkelig, Skibe med skinnende hvide Sejl;
Hveens Kyst tog sig ud som blaalige Dampe, der

Digitized by VjOOQIC

296

hvilede sagte sitrende i Horisonten. Under Træ-
erne var der svalt, der hørtes ikke en Lyd uden
enkelte afbrudte Fuglestemmer, som om Fuglene
befandt sig for vel til at holde lang Samtale.

Efter en dyb Pavse udbrød Jacob: »Hvor
unaturlige synes dog de menneskelige Forhold,
naar man betragter Naturen I Over lutter Ube-
tydeligheder bekæmpe vi Mennesker hverandre
og gjøre os Livet ubehageligt, medens vi kunde
være saa lykkelige I Hvor medlidende maa den
høje Natur smile, naar den betragter os. Det
falder mig som Skæl fra Øjnene, i dette Øjeblik
føler jeg angrende, hvor megen Skyld ogsaa jeg
bærer i det uvenlige Forhold, der finder Sted
imellem Din Familie og mig. Thora! Jeg vil
gaa ligefrem til Din Tante og række hende
Haanden; giver hun mig blot et godt Ord, saa*
vil jeg endogsaa blive hjemme fra Brylluppet, jeg
vil kun tilhøre Eder.«

»Vil Du virkelig gjøre det for min Skyld I«
raabte Thora.

»Ja, kjære Thora, og for min egen Skyld I I
dette Øjeblik er jeg saa lykkelig, jeg ser saa
klart. Det er en Umandighed af mig, at jeg
saa længe har været bange for at vise mig svag og
give efter.«

»O, Gud ske Lov I Saa bliver Alt godt I
Det er bestandig blevet sagt, at der Intet vil være
i Vejen, naar Du blot . . . .«

»Naar jeg blot?«

». . . . Gaar over til vor Tro.«

iDigitized byCjOOQlC

297

Der fortælles, at et Menneske, der bliver
truffet af et dræbende Skud, et Øjeblik bevarer
sit rolige Udseende og derpaa styrter ned, ligesom
om Dødens Tanke var for stor til, at han øje-
blikkelig kunde fatte den. Jacob vendte sig om
imod Thora ligesom forundret, det glade Smil
hvilede endnu over hans Ansigt; men et Øjeblik
efter overfoer en dødelig Bleghed hans Ansigts-
træk. Han stod op og gik tilbage med hende
gjennem Skoven og Haven.

»Er Du vred?« spurgte hun med bævende
Læber.

»O, nej I« svarede han, næsten uden at vide,
hvad han sagde, og fortsatte Gangen.

Han lagde ikke Mærke til, at de vare komne
ind i Havestuen, hvor der befindt sig Fremmede,
iblandt dem Lieutenant Engberg, før de Talendes
Stemmer vakte ham. Da sagde han hurtig Farvel.
Thora sagde med halvkvalt Stemme: »Imorgen
Formiddag Kl. 12 kommer jeg til Byen for at
besørge nogle Ærinder; vil Du komme hen og
følge ud med mig?«

Han svarede Ja og forlod Huset.

Da han var kommen i nogen Afstand, stod
han stille og lænede Hovedet mod et Træ.

»Saa har da Ormen stukket den Plante, jeg
havde opelsket, og hvorunder jeg søgte Skygge I
.... Men hun har ingen Skyld; de have for-
giftet hendes Øre .... O, hvem der kunde rive
hende ud fra dem! .... Jeg elsker hende dog
saa inderlig . . . .« n }

Digitized byCjOOQlC

298

»Jeg gik for uvenlig bort,« vedblev han, idet

han fortsatte Vejen »Og dog, hvorledes

skal jeg kunne gjense hende?. ... O, Gud I Du
har lagt Din Haand paa mig, tungt, men ret-
færdig.«

Thora var fulgt nogle Skridt ud med ham.
Da han var gaaet fra hende, saa hun et Øjeblik
efter ham med et bittert Smil og brast saa i
Graad. Men lidt efter tørrede hun Øjnene, aan-
dede paa Lommetørklædet for at skjule, at hun
havde grædt, og gik ind til Selskabet.

I Marcus's festlig pyntede Dagligstue vare
Mændene samlede til Minhro (Eftermiddagsbønnen),
som bedes, før Vielsen gaar for sig; Kvinderne
vare i et andet Værelse beskæftigede med Bruden.

Gudstjenesten skulde til at begynde, og Marcus
blev kun opholdt ved endnu engang at indprente
sin Kone alle Forholdsregler.

»Er nu Haaret redt, Sølvkjæden bunden om
hende. Sløret viklet om Hovedet, saa at hun ikke
kan kjendes?« spurgte han, idet han trak sin Kone
hen i en Krog.

»Alt er istand,« svarede hun utaalmodig, »blot
Du vil begynde Minhro.«

»Kjære Kone I Din Sorgløshed gjør mig
ængstelig. Blot der ikke sker en Fejl I Husk paa,
man faar ikke hver Dag en Datter gift.«

Digitized by VjOOQIC

299

I dette Øjeblik stødte Konen til ham og
blinkede med Øjnene mod Døren.

»Jacob I Min Brodersøn I« udbrød han for-
bavset, da han vendte sig om. — »Der kan Du
se,« sagde han, idet han livlig vendte sig imod
sin Kone; »jeg tænkte det nok I Han er dog en
Jøde i Hjertet.«

»Hvor han ser daarlig udi« sagde hun.

»Och und Nebbischl^) Han danser visselig
ikke paa Roser imellem Gojiml Jeg siger Dig,
det havde været fornuftigere af ham at forelske
sig i vor Mariane.«

»Marcus! Solen staar lavt I Er der mere, Du
vil mig?«

»Nu, i Guds Navn I Sker der en Forseelse,

komme den over Dit Hoved I Ikke for

meget Godt vilde jeg undvære, at han er kommen.«

Han gik hen og hilste Jacob og gav derpaa
Tegn til, at Bønnen skulde begynde.

Alle bedækkede Hovedet og vendte sig mod
Øst med et dybt Buk for den usynlige Guddom.
En dyb Tavshed hvilede over Værelset, medens
Mændene sagte hviskede Bønnerne og Velsignel-
serne. Den synkende Eftermiddagssol skinnede
paa Vinduerne ligeoverfor, saa at de saa ud som
farvede Glasruder i en Kirke og kastede et mildt
Skjær over den lille Menighed.

Da Minhro var endt, begav Brudgommens

») Oh, den stakkels Fyr!

Digitized byCjOOQlC

300

Schaumer^) sig til Kvindernes Værelse med
Brudgommens Foræringer til Bruden: et Par Strøm-
per, to Par Sko, et Silketørklæde og en Bønne-
bog; lidt efter kom Brudens Foræringer til Brud-
gommen: en Tephilimbeutel (Posen, hvori han
gjemmer de hellige Kapsler og Læderremme)^
Thallis'en, hvori han indhyller sig under Bønnen^
og Kittelen, hvori han beder paa den store For-
soningsfest og bliver begravet.

Nu klang Trompetstød, og Døren til Salen
aabnedes; parvis fulgte Mændene Brudgommen
og stillede ham under Hruppen*); hvorpaa Kvin-
derne droge ind i Procession med Bruden og>
medens Trompeterne blæste en højtidelig Marsch,
førte hende tre Gange omkring Brudgommen, før
de stillede hende ved hans Side.

Præsten traadte ind under Baldakinen, sagde
en højtidelig Bøn og velsignede Gud, der har
paabudt de ordnede Ægteskaber; Brudgommen
paasatte Bruden Ringen, der strax blev omviklet
med et Silkeklæde (og ikke tør blive synlig før
Morgenen efter Brylluppet). Et Glas Vin blev
bragt ind. Præsten indviede det med en kort Bøn
og lod Brud og Brudgom drikke deraf, hvorpaa
Glasset lagdes under Brudgommens Fod, og han

*) Bevogter; en Ven eller Beslægtet, der undertiden sover
hos Brudgommen Natten før Brylluppet, for at ikke
den onde Aand skal komme og bortføre ham (jfr.
Tobiæ Bog).

*) Hruppo, en Baldakin, hvorunder Vielsen fuldbyrdes,

oogle

301

søndertraadte det som Tegn paa, at saaledes som
dette Glas ikke kan sammenføjes, skulle de To
ikke adskilles.

Den dybe andægtige Stilhed afbrødes af høj-
røstede Lykønskninger og Trompeternes Fanfarer;
de nu forbundne Familier omarmede hinanden og
det unge Par; det var en glad Klynge af jublende,
lykkelige Mennesker.

Ved det muntre Maaltid, hvor de Ældre gjen-
levede deres Ungdom og i ubunden Lystighed
spøgede med den rødmende Brud og den lykkelig
smilende Brudgom, og de Yngre syntes at ville
med højrøstet Glæde overdøve deres egen Længsel,
havde Jacob faaet Plads ligeoverfor sin Onkels
yngste Datter, hende, han havde undervist som
Barn. Hun sad der, med det blege, fine Ansigt,
og med de kloge sorte Øjne nysgjerrig-deltagende
fæstede paa ham, som om hun i hans Ansigt
vilde læse Spor af den Lykke, de kristne Piger
havde skænket ham. Han var forunderlig tilmode.
Den anstrengende Gang i det varme Vejr og den
tilbagetrængte Smerte havde udtømt hans Kræfter
og givet Sjælen et sygeligt Overherredømme;
hans Legeme befandt sig i en Tilstand, hvor
Sandserne kun trægt og uvillig gjøre deres Tjeneste,
hvor Øjet ser som gjennem en Taage og Lyden
kommer til Øret som gjennem et tomt Rum.
Hvad han saa for sig, al denne Lykke og Glæde,
den unge Pige med det kloge deltagende Blik,
Alt begyndte at gestalte sig som noget ængstende,
aandeagtigt, som et Tryllebillede, hans gode Engel

Digitized by VjOOQIC

302

sørgende oprullede for ham for at vise, hvad den
havde tiltænkt ham. Hver Gang hans egne For-
hold kom ham i Tanke, foer det ham som glø-
dende Stik gjennem Brystet, han blev tilmode
som Kvinden i Æventyret, der som ung Pige af
Frygt for at føde havde spist fortryllede Korn og
i Kirken saa de ufødte Slægter komme imod sig
og med et straffende Blik lægge de livløse Hænder
paa hendes Bryst, en efter anden i lange uover-
skuelige Rækker, indtil hun af Smerte og Sjæle-
angst sank død ned paa Kirkegulvet. Lyden af
Selskabets Jubel syntes ham at fjerne sig, selv
den unge Pige syntes ham tilsidst et hensvindende
Taagebillede, medens de sorte Øjne endnu søgte
ham og tilvinkede ham evigt Farvel. Han vaklede
og holdt sig ved Bordet for ikke at falde ned af
Stolen.

Da han kom til sig selv igjen, saa han sig
omgiven af hele Selskabet; Alle viste ham den
kjærligste Omhyggelighed. Næsten grædende
takkede han Jøderne for deres Kjærlighed og
skyndte sig bort for ikke at forstyrre deres Glæde.

Da han stod paa Gaden, i den stille Aften-
luft, i den utydelige Summen af Forbigaaende og
Spadserende, var han forknyt og nedtrykt. Han
var som husvild, hvorsomhelst han vendte sin
Tanke hen, mødte han Gru og Ængstelse. Ende-
lig standsede Tanken ved Levy, og en Straale af

Digitized by VjOOQIC

303

Trøst foer gjennem hans Sjæl; han vendte sin
Gang til Fødselstiftelsen, hvor Levy boede.

Da han nærmede sig Værelset, hørte han
højrøstet Samtale; men, da han gjenkjendte Levys
Stemme, gik han dog ind.

Midt i det store, grøntmalede Værelse stod
et Bord og derpaa en Ølflaske og et beskadiget
Glas ; paa en Kant af Bordet sad Værten med sin
lange Pibe; to af Gjæsteme sad i Sloprok oppe
i Vinduet, med Ryggen til Gaden; Andre laa
smøgende henstrakte* paa Sengen eller sad paa
Senge^ælen; kun to havde nedladt sig paa Stole,
fordi der nemlig ikke var flere Stole.

Trods de ugenerte Stillinger bare de Tilstede-
værendes Ansigter Præg af en energisk Livfuld-
hed, som om Noget var forefaldet, der i usæd-
vanlig Grad interesserede dem.

»Der er Bendixen!« skreg En; »det er Noget
for haml«

»Bendixen I« raabte Konig og rejste sig op i
Sengen; »har Du hørt Nyt? Der er Revolution
i Frankrig I Carl den Tiende er forjaget! Vive
la répuhlique! Se, hvor han staar som en Billed-
støtte af Overraskelse!«

En tilføjede: »Grøndal har foreslaaet, at hele
Stiftelsen skal udvandre til Frankrig og lade sig
ansætte i den republikanske Armee.«

»Ja,« sagde Grøndal, »jeg er kjed af de
Lapperier, man har her. Naar ikke en Rasphus-
fange engang imellem stak en af Opsynsmændene
med en af de solide brede Knive, de have der-

Digitized by VjOOQIC

304

ude, saa fik man aldrig et ordenligt Saar at se.
Men deri Og kom man derover, saa kunde man
selv hugge, stikke eller skyde Saaret, som man
vilde have det. Jeg formoder, at nu ville Rus-
serne gaa imod Franskmændene, og der er ingen
Patienter, jeg holder mere af end Russerne; man
kan trepanere en saadan Karl og tage Halvdelen
af Hovedet bort, og han er lige kvik for det.
Ovre paa Almindeligheden havde vi ifjor en rus-
sisk Matros, der var bleven knust af en Jolle,
som faldt ham i Hovedet. 'Da jeg fik &t i ham,
var han som Grød. Tre Maaneder efter saa jeg
ham paa Torvet banke en Amagerbonde, fra hvem
han havde stjaalet en Agurk.«

»Hvem der var i Paris nul« sagde En;
»hvilket Liv der maa være I Jacobineme sætte
deres røde Huer -paa, erklære Jordens Konger
Krig — og maaske Himlens med — og slynge
en Million Mand imod Fjenden I Herre Jemini I
Jeg forestiller mig, at der hele Dagen bliver slaaet
Generalmarsch og ringet med Stormklokkerne fra
de utallige Kirketaarne, og at under Larmen de
gamle Kongemordere krybe frem, og badfe sig i
Solskinnet som Snogene om Foraaret.«

»Respekt for Kongemorderne I« raabte Konig.
»Jeg kunde selv have Lyst til at være Konge-
morder — paa en honnet Maade naturligvis, med
ordenlig Proces, Dom og Exekution. Bare vi
havde en anden Konge end den hvidhaarede
Frederik I Det er ogsaa forbandet, at vi ikke have
en Konge til det Brug.«

Digitized byCjOOQlC

30S

Grøndal sagde: »Man nøjes med, hvad man
har. Jeg stemmer for, at vi strax marschere mod
Amalienborg. Aiix armes, dtoyens! . . . .«

»Jeg skulde bede, om Doktoren ikke vilde
trine ned; der er kommet en ny Patient,« sagde
en indtrædende Læredatter.

»Jeg kommer strax,« sagde Grøndal og foer
i Tøflerne.

»Jeg vil dog gaa ned og se paa den Nye,«
sagde En og gik ud.

Flere fulgte, og lidt efter var Levy alene
med Jacob.

»Det er nok bedst at tænde Lys,« sagde Levy;
»hvor Dagen allerede tager af I For en Maaned
siden var det lyst til Kl. lo. Se saa, nu kan vi

se, hvad vi sige Men hvad Fanden gaar

der af Dem? De ser jo ud, saa stolt og bestemt
som — en Konge vilde jeg sige, hvis det ikke
lod til, at det Slags Folk gaa af Moden. For
Fanden! Det klæder Dem godt! Det er længe
siden jeg saa saadant et Ansigt paa Dem!«

»Det maa vel være, fordi jeg endelig vil
Noget! Levy, jeg gaar til Frankrig.«

»Til Frankrig!« raabte Levy.

»Ja, jeg kan ikke holde ud her, jeg maa ud
af al den Elendighed, jeg maa bort! Det kom
som en Aabenbaring, da jeg stod imellem disse
sunde Naturer og tilbunds følte min egen Uman-
dighed og Svaghed.«

»Men hvad er der da sket.^«

M. Goldschmidt. 20

Digitized byCjOOQlC

3o6

»Intet Andet, end at idag har ogsaa hun ladet
mig høre, at jeg er Jøde, og forlangt, at jeg skal
lade mig døbe.«

»Naa, vil De da slaa op med hende?«

»O, nej, Levy I Jeg ved jo godt, at det ikke
kommer fra hende selv I Hun har ikke Fred for
de Andre, de bedøve hende. Og mig have de
pint, saa der tidt er kommet mig ligesom Blod
for Øjnene. Jeg vil gaa til Frankrig, jeg vil til-
kæmpe mig en Stilling og saa føre hende dertil;
der kan jeg leve med hende i Ro .... der have
Alle mørkt Haar og mørke Øjne.«

»Og Deres Kjæreste? Hvad tror De, hun
vil sige dertil?«

»Elsker hun mig virkelig, saa vil hun vente
paa mig . . . .«

»Og naar hun ikke venter paa Dem?«

»Saa elsker hun mig ikke, saa vilde det gaa
galt, selv om jeg blev.«

»Bendixen I Lad os tage i Skoven paa Søn-
dag, saa kunne vi tale nærmere om den Theori.«

»Det er mit Alvor, Levy; hvis det er muligt,
rejser jeg endnu imorgen.«

»Imorgen Aften skal jeg komme og høre,
om De er rejst.«

»Levy! Kan De virkelig som Ven af mig
ville raade mig til at blive her og gaa tilgrunde?«

»Jeg raader jo ikke til Noget. Dersom jeg
var i Deres Sted, gjorde jeg kanske det Samme,
og kanske gjorde jeg det ikke; det ved jeg slet
ikke. Men for det Første tænker jeg som saa,

Digitized byCjOOQlC

307

at imorgen, naar De taler med Deres Kjæreste,
bliver der stor Graad og Forsoningsscene, og
paa Søndag tager De i Skoven, men maaske ikke
med mig.«

»Og. jeg giver Dem mit Æresord paa, at jeg
rejser!« s,

»Hys I Det var godt, at ingen Kristen hørte
det. De ved nok, det klinger underligt, naar en
Jøde taler om Æresord. — Men velan da. Men-
neske: Hvis De virkelig vil rejse, saa . . . . ja,
saa skal i det Mindste een trofast Ven følge Dem
ombord. Og saa vil jeg denne sidste Aften drikke
Broderskab med Dig, kjære Bendixen!«

FEMTENDE KAPITEL.

Da han vaagnede, laa Beslutningen fra den
forrige Aften tung og trykkende paa hans Bryst;
saasnart han tænkte paa at opgive den, aandede
han lettere. Men da han kastede et Blik paa
Forholdene, følte han snart igjen den Overbevis-
ning, at der intet Andet var at gjøre.

Længe gik han op og ned og gjentog endnu
engang alle Grunde; derpaa gik han hen og tog
Pas, før han begav sig til Thora. Med et saa-

Digitizad? Google

3o8

dant energisk Skridt styrker man sig undertiden,
naar man føler sig svag.

Den foregaaende Aften havde Lieutenant
Engberg lagt nøje Mærke til Thora og Jacob, da
de kom ind i Havestuen, og til den Maade, hvor-
paa de skiltes. Han ansaa nu Tiden for gunstig
til at gjøre en Diversion; hvad han egenlig
attraaede, var ham maaske ikke aldeles klart, men
Noget, antog han, maatte der falde af.

Menneskene ere i Almindelighed langtfra saa
onde, som deres Handlinger, ellers kunde man
ikke gaa ubevæbnet paa Gaden. Naar En f. Ex.
vil tage en Andens Kjæreste fra ham, tænker han
ikke paa at begaa et Rov, men han siger til sig
selv : »Det stakkels Pigebarn er ulykkelig med den
Grobian, der ikke forstaar at skatte hende; med
mig vilde hun være langt lykkeligere; han trøster
sig s'gu nok, i alt Fald faar han kun Løn som
forskyldt.«

Lieutenant Engberg passede omhyggelig paa,
da Thora kom kjørende med sin Fader; da han
kunde antage, at Faderen var gaaet ind i sit
Kontor, gik han derop.

Hun sad og ventede Jacob; hun var ned-
slaaet og ængstelig for, hvorledes de vilde mødes
efter den foregaaende Dags Scene.

Da det bankede og Lieutenanten ærbødig
bukkende traadte ind, følte hun sig ligesom lettet

Digitized byCjOOQlC

309

ved, at det endnu ikke var ham, at hun havde
faaet Udsættelse, og der var maaske Spor deraf i
hendes Tone, da hun udbrød: »Er det Dem,
Lieutenant Engberg!«

Lieutenanten udlagde denne Nuance i Tonen
til sin Fordel og svarede: »Jeg vidste, at De vilde
komme herind i Formiddag, og saa kunde jeg
ikke nægte mig den Glæde at spørge til Deres
Befindende. De saa saa lidende ud iaftes, da jeg
forlod Dem.«

Var det saa, at under Sorgerne og Ubehage-
lighederne var Thoras Kjærlighed aftaget eller i
det Mindste ikke altid paa rede Haand? Eller er
det sandt, hvad der siges, at det mest trofaste
Fruentimmer af husmoderligt Instinkt gjerne vil
have en Elsker i Forraad? Eller var der blot i
Lieutenantens bløde Tone Noget, der var trøstende
for Thora i hendes Ængstelser? Eller .... Nok,
i Stedet for at kalde sin Fader ind, nøjedes hun
med at sige: »Jeg venter min Forlovede hvert
Øjeblik; det vil være ham paafaldende at se
Dem her.«

»Ah, det er kun af Frygt for Kjæresten, at
hun er bange for en i^te a tete .'« — tænkte Lieute-
nanten. Han svarede: »Jeg hørte igaar, at De
bestemte ham Tiden til Kl. 12, og Klokken er
først 11V25 i 2ilt Fald er den Anledning, hvori
jeg kommer, af den Natur, at Hr. Bendixen gjerne
kunde være tilstede. Jeg vilde kun udtrykke min
Beklagelse over at have set Dem lidende og mit
Haab om, at det kun var et forbigaaende Ildebe-

Digitized by VjOOQIC

3IO

findende, som Deres Forlovedes kjærlige Omhu
Snart vil forjage.«

Ved disse Ord fyldtes uvilkaarlig Thoras
Øjne med Taarer, og hun holdt Tørklædet for
Øjnene, medens hun med Haanden vinkede til
Engberg, at han skulde gaa. Lieutenant Engberg
greb Haanden og kyssede den.

I dette Øjeblik stod Jacob Bendixen i Døren.

Alle Tre bleve i nogle Øjeblikke staaende
ubevægelige. Lieutenanten fattede sig først; han
tog sin Hat og gik med et lille Buk forbi Jacob
ud af Døren. Jacob traadte et Skridt tilbage, og
Døren faldt til imellem dem og Thora.

*Bi et Øjeblik, Hr. Lieutenant,« sagde Jacob
og gik efter ham; »hvad havde De her at bestille?«

»Naar Herren i Huset forlanger Regnskab af
mig, skal jeg aflægge det,« svarede Engberg og
fortsatte sin Vej.

Men Jacob lagde Haanden paa hans Skulder
og sagde: »Men maaske De da vil aflægge mig
Regnskab for Deres Besøg hos min Forlovede
skynd Dem ikke saa stærkt, Hr. Lieute-
nant.«

»Naa,« svarede Lieutenanten, idet han vendte
sig imod Jacob og med et maliciøst Blik saa paa
ham: »Jeg søgte efter bedste Evne at trøste en
stakkels ung Pige, der har det Uheld at være
bunden til en Bjørn.«

Jacob dirrede af Vrede; men endnu beholdt
han Fatning nok til at sige med temmelig rolig
Stemme : »Tillad mig at sige Dem, Hr. Lieutenant,

Digitizsef by VjOOQ le

311

at De er en æreløs Karl. Jeg er beredt til øje-
blikkelig at give Dem Satisfaktion.«

Lieutenanten traadte et Skridt tilbage, bukkede
dybt og sagde: »Megen Tak for den tiltænkte

Ære ; men som Officer .... De indser nok

duellere med en Jøde . . . .«

Næppe var dette Ord udsagt, før Lieute-
nanten følte sig greben af en haard Haand og
slynget igjennem det store Værelse henimod
Døren. Her samlede Lieutenanten sig og gjorde
Mine til at ville hævde Pladsen; men der var i
Jacobs Ansigt, da han vendte sig imod ham, et
saa dødelig-forbitret, et saa vanvittig-lidenskabeligt
Udtryk, at han ilede ud af Døren og forsvandt.

Jacob blev staaende i nogle Øjeblikke for at
gjenvinde sin Fatning. Han lyttede. Det fore-
kom ham, at Thora maatte komme ud, hvis hun
var uskyldig i denne Sammenkomst — og det
troede han — ; men Skinnet var dog imod hende,
og hun burde give en Forklaring, og hun burde
gjøre det første Skridt ....

Hun sad derinde næsten bevidstløs af Und-
seelse og Angst og ventede at se ham aabne
Døren ....

Han ventede endnu i nogle Øjeblikke — hun
kom ikke.

Han aabnede Døren til Gangen, slog den
haardt i og gik langsomt ned ad Trapperne; ved
hvert Skridt ventede han at høre hende kalde.

Udenfor Porten standsede han endnu engang.
Der hørtes ikke en Lyd; den store Bygning var

Digitized byCjOOQlC

3^2

som uddød. Han angrede allerede; han kunde
have gaaet tilbage, men Stoltheden drev ham
fremad.

I flere Timer gik han lyttende frem og til-
bage i sit Hjem, standsede ved den mindste Larm
paa Gangen, om det ikke var Bud fra Thora.
Endelig kom Nogen henimod hans Dør, bankede
og traadte ind — Levy.

»Paré, der bliver ikke Noget af Rejsen!«
raabte Levy i Døren.

»Det vil vi faa at se,« sagde Jacob.

»Aa, jeg har tænkt nøjere efter, det varer
s'gu ikke længe, saa skriver hun, Familien giver
Kjøb, og det Gamle begynder forfra.«

»Ja, hun kan skrive!« sagde Jacob til sig selv.
»Hun vil nok skrive mig til og undskylde sig,
naar hun hører, at jeg er rejst. Alt kan blive
godt netop ved min Rejse!«

Med bestemtere Tone end før svarede han:
»Vi ville faa at se, om jeg rejser eller ej.«

»I alt Fald tager jeg ikke Afsked for længer
end otte Dage. Det er noget forbandet Noget at
tage Afsked for lang Tid. Vi sige ikke Andet
end: Adieu saa længe.«

»Skal jeg bære Herrens Tøj.? Det er paa
Tiden«, sagde den indtrædende Karl.

Da han sad i Kahytten, efterat Levy havde
forladt ham, og med næsten tankeløst Blik be-

Digitized byCjOOQlC

313

tragtede Omgivelserne som noget besynderlig
Fremmed, som noget ham Uvedkommende, der
af sig selv vilde forsvinde, mærkede han pludse-
lig paa en slingrende Bevægelse, at Skibet var
igang. Det var, som om han først i dette Øje-
blik følte, at han skilte sig fra Thora. Med For-
tvivlelsens Angst ilede han op paa Dækket, som
om han vilde springe i Land; men Skibet var
allerede et langt Stykke ude.

Den fuldstændige Umulighed, som viste sig
for ham, udøvede en næsten beroligende Ind-
flydelse paa hans Sind. Denne store, rolige
Vandflade, hvori kun Kjølens Fure vakte en øje-
blikkelig Uro — den var som lagt af Skjæbnen
selv: Det skulde saa være!

Skibet gled i sin sikre, hurtige Fart forbi
store og smaa Fartøjer; en frisk Søvind begyndte
at blæse; en Passager slog Ild og tændte sin Cigar,
med et Velbehag, som om der intet Vigtigere
existerede; Solen brød et Øjeblik frem af Skyerne
og skinnede paa den forsvindende Stad og det
grønne Land. Scenen oplivede uvilkaarlig Jacob,
Blodet strømmede med behagelig Varme gjennem
Aarerne, han følte sig et Øjeblik saa let og fri,
og han raabte i sit Indre: »Nu ikke forknyt I
Jeg skal jo ud i den vide, herlige Verden at
kæmpe for min hele Tilværelse. Hvor Mange
er der ikke, som i dette Øjeblik vilde misunde
mig!«

Han skrev til Thora:

Digitized byCjOOQlC

314

Dette Brev skriver jeg paa Havet, min Elskede !
Her er saa frisk og styrkende Luft ude paa Bøl-
gerne, at Kummer og smaalig Ængstelse synes at
blive blæst bort fra Sindet, og det beholder kun sit
varme Haab til Alt, hvad der er godt og skjønt
i Livet. Her kan jeg sige Dig, hvad hjemme
aldrig vilde gaa over mine Læber, jeg kan tale
om, at jeg er Jøde. Ja, min elskede Thora, jeg
er det, og Du ved det, og Du vidste det, inden
Du elskede mig. Det er ingen Forbrydelse, om
end i nogle Menneskers Øjne en Fejl, og jeg
maa bekjende Dig, at mig har det altid fore-
kommet, at Ingen kunde undlade at se Fejlen.
Du gjør Dig* ingen Forestilling om, med hvilken
Angst og Ydmyghed jeg altid har tænkt derpaa,
og ganske sikkert har jeg derved foranlediget
megen Misforstaaelse. Du ved heller ikke, med
hvilken Magt jeg er knyttet til Jødedommen,
hvorledes den blotte Tanke om at forlade den
foraarsager mig Pine og Rædsel. Og dog har
jeg i Grunden forladt den; det er ikke Religionen,
der holder mig — Din Slægts Gud er dog den
Samme som min — det er min Barndom, Mindet
om min Slægt, om mine Forældre, utallige skjønne
Erindringer. Jeg kan ikke forsage dem, rive mig
løs fra dem, jeg kan ikke kaste dem ud af min Sjæl,
det vilde være, som om jeg jog min Moder ud
af mit Hus at betle blandt Fremmede. Men ikke
sandt, tror Du ikke, at jeg kan bære denne Kjær-
lighed i min Sjæl og dog elske Dig? Tror Du
ikke nok, at der er en fælles Kjærlighed til Gud-

Digitized byCjOOQlC

315

dommen, hvori vi kunne leve, hvis blot ikke
Verden træder forstyrrende imellem os?

Da jeg kom til Dig, var det for at sige Dig
Farvel for lang Tid. Jeg drager til Frankrig.
Paa en eller anden Maade, ved mine Kundskaber
eller ved at tilegne mig nye i en ny Virkekreds,
med Anstrengelse af alle mine Kræfter, med Op-
bydelse af Alt, hvad jeg mægter, vil jeg søge at
erhverve mig en Stilling i et fremmed Land, i et
nyt Hjem, hvor Du og jeg kunne leve i Frihed,
og hvor Ingen kaster Barndomsforskjellen, Tros-
forskjellen som en Tvedragts Fakkel im'ellem os.
Vil Du vente mig i nogen Tid, indtil Du erfarer
min Død eller mit Held? Vil Du, min inderlig
elskede Thora?

En uhyggelig Scene forefaldt, da vi saas
sidst. Hos mig har den kun efterladt Beklagelse
over min Heftighed; Dig tillægger jeg ingen
Skyld; men den gjorde min Bortrejse dobbelt
nødvendig, jeg tror. Du vil selv indse det. Men
lad Mindet om den tilsyneladende ukjærlige Afsked
forsvinde, hør mine ærlige, hjertelige Ord, de
komme fra en Sjæl, der evig vil elske Dig; jeg
tror, min Sjæl vil være fortabt, hvis den taber
Dig; mig synes, at Haab om Fred og Lyksalighed
kun er knyttet til Dig, som Menneskenes Haab
om Dagslys og Varme er knyttet til Solen.

Tilgiv mig Alt, hvad jeg mulig i mismodige
Sindsstemninger har forsyndet imod Dig! Tilgiv
mig og bevar mig Din Kjærlighed, min Elskede,
min Thora! O, Dit Navn var i min Barndom

iDigitized by VjOOQIC

3i6

Navnet paa Guds Bud, og Gud har bestemt mig
til at elske Dig, han har villet, at jeg ved Dig
skal tilhøre den Verden, der er udenfor min Barn-
doms stille, snevre Kreds.

Vis kun Din Fader dette Brev og glæd mig
med Svar I Skriv snart — o, naar jeg tænker paa
den Lykke at se Brev fra Dig! Det er, som da
jeg første Gang bad Dig om Din Kjærlighed og
lyttede!

Skriv snart og vær velsignet I Ja, jeg vel-
signer Dig, og jeg overdrager al den Lykke, som
Gud ellers monne have tiltænkt mig, til Dig. Der
er Ord, som have Magt, skjønt Du ikke ved det.
Min Fader har engang givet mig denne Velsignelse,
og nu skænker jeg Dig min Fædrenearv, af mit
fulde Hjerte giver jeg den til Dig, min Elskede!

Digitized by VjOOQIC

TREDJE DEL

y Google

y Google

FØRSTE KAPITEL.

-L/iligencen rullede med Jacob gjennem
Barrieren ind i Paris.

I Gaderne, paa Boulevarderne, mødte hans
nysgjerrige, søgende Blikke Spadserende, Forret-
ningsmænd, Lastdragere, Municipalgardister, men
ingen Emeuter. Butikerne stode aabne, Kjøbere
gik ind og ud, en Afdeling af Nationalgarden
drog paa Vagt med Trommer og den trefarvede
Fane; men Folk gik forbi uden at lægge Mærke
dertil.

Da han havde opsøgt et Hotel, gik han ud
for at lede efter Revolutionen; men den var
intetsteds. Hist og her laa en Dynge Sten, som
havde været brugt til Barrikade, men Brolæggerne
vare allerede ifærd med at stampe dem ned i
Jorden igjen; etsteds fandt han et Hus sønderrevet
af Kugler, men Murerne var allerede beskæftigede
med at udbedre det.

Jacob søgte efter det franske Folk, det vældige
Folk, som nylig i disse selvsamme Gader havde

Digitized by VjOOQIC

320

omstyrtet en Throne, han saa kun Forbigaaende
som i Kjøbenhavn, rolige, fredelige Spadserende.
Han saa efter de republikanske Rækker, der, ved
det første Blik, i ham skulde se en af deres og
optage ham som ei> Broder, de vare intetsteds,
for de Forbigaaende var han kun en Spadserende
mere. Ingen lagde Mærke til ham, Ingen brød
sig om ham, der havde sat et helt Livs Lykke
paa Spil for at ile til dem for selv at erhverve
en ny Lykke.

Han besøgte de Deputeredes Kammer, man
stredes, heftig, lidenskabelig — om et Ord, et
Bogstav i Chartet; han bivaanede Domstolenes
Forhandlinger: man dømte en Tyv, der havde
forstyrret den offenlige Sikkerhed.

Det svimlede for ham; han begyndte at
blive tilmode, som havde han solgt sin Sjæl til
den Onde for et Blendværk.

Han havde villet kaste sig ud i Livets heftigste
Tummel, i Kamp og Farer, for at erhverve Hæder,
Berømmelse .... han gik op i Krigsministeriets
Bureau for at blive ansat som Officer, Sousofificer
i Algier — som Ikke-Franskmand kunde han ikke
engang blive Soldat!

Han var ilet hertil med Blodet stormende.
Musklerne spændte efter Anstrengelse, og paa
eengang saa han sig bestemt til slet Intet at
virke.

Med fordoblet Kraft vendte den ængstede,
pinte Tanke tilbage til Danmark og dem, han der
havde forladt.

Digitized byCjOOQlC

321

Han beregnede Forholdene saaledes, at det
syntes ham aldeles naturligt, at han snart maatte
faa Brev. Levy vidste jo, hvor han var rejst hen,
og vilde nok have sagt det til Wilhelm Fangel;
man vilde adressere Brevet til den danske Gesandt.

Han gik op i Gesandtens Hotel. Sekretæren
fortalte ham høflig, at man intet saadant Brev
havde modtaget; Jacobs bristefærdige Hjerte blev
-endnu betynget med den Anstrengelse at skulle
^jengjælde al den Høflighed, hvormed Sekretæren
fulgte ham til Trappen.

Et Instinkt eller en Mani drev ham til Post-
hureauet. Det var ham ligesom en Trøst at se
Breve, at overbevise sig om, at Breve endnu
^xisterede i Verden. Hvor misundte han en
Aften en Kommis, der havde hentet en hel Pakke
Breve I

Skulde han vende om, af sig selv rejse hjem
til Danmark, spille en Rolle som en Skoledreng,
der havde skulket? .... Og maaske saa et Brev
kom. Dagen efter at han var rejst .... Han
maatte blive, ene, uden BekjendtQ, Venner, An-
befalinger, ene med sig selv, sine skuffede For-
haabninger, sine dræbende Længsler, sine nagende
Erindringer.

Han bevægede sig ene i den talløse Vrimmel.
Mangen Aften, naar han uforvarende i sit Værelse
talte højt med sig selv, forskrækkedes han over
sin egert Stemme, han havde ikke hørt den hele
Dagen.

M. Goldschmidt. 21

Digitized by VjOOQIC

322

Det er tungt at være ene i Ørken; men det
er tungere at være ene i en stor, folkerig,,
larmende Stad. Al Jordens Lyksalighed udbredes
for Blikket: Rigdommen udstilles i al dens fristende,
pralende Mangfoldighed, Ekvipager rulle forbi med
prægtig klædte, dejlige Kvinder, Venner spadsere
Arm i Arm, Elskende vexle kjærlige Blikke, to
Naboer hilse trohjertig hinanden — for den Frem-
mede er Alt dette dødt, han er udelukket fra det
Altsammen, det er, som om han slet ikke hørte
til Menneskeslægten. Han staar sulten foran et
Bord, hvor Andre glade holde Maaltid; der bydes
ham Intet, og han ønsker heller ikke at spise
med dem, han ønsker Intet undtagen at kunne
skjule sig i en Ørken eller paa Bunden af den
dybe Flod, der strømmer gjennem den travle By.

Selvmord! .... Den Tanke opstiger maaske
i mangen Hjerne under en saadan Kval. Eller
Drik, Beruselse, Bedøvelse, Glemsel for alle Sorger.
Men Jacob var en Jøde, og dette Folk har en for-
underlig sejg Taalmodighed. Det lærte maaske
denne Taalmodighed, dengang den ægyptiske
Pharao lod det brænde Teglsten og selv skaffe
Materialerne, og senere have Evropæerne øvet det
i Taalmodigheden. Det beruser sig ikke heller;
det er sandseligt, men som de orientalske Folke-
slag, som de hærdede Arabere, hvis Maaltid er en
Haandfuld Daddeler og en Slurk af Kilden, men
hvis Telt er frildt af Hustruer og Slavinder.

Som han en Dag gik gjennem rue Montor-
gueil, den Gade, hvor en af Carl den Tiendes

Digitized by VjOOQIC

323

Generaler havde maattet strække Gevær for Haglen
af Kugler og Brosten fra Mænd, Kvinder og Børn,
og hvor Barrikadernes Stene endnu ikke ganske
havde lagt sig til Hvile som loyale Brosten, blev
han opmærksom paa en Larm fra det Sted, hvor
Gaden højner sig og skæres af to andre Gader.
Den Tanke, at Revolutionens Flammer maaske
igjen sloge ud, vakte hans Livsaander, og med
hurtige Skridt nærmede han sig den forsamlede
Menneskemasse. Midt imellem Mængden laa en
Vogn væltet, og Kusken vred sig paa Jorden
under de Prygl, der regnede ned paa ham fra
endel vrede, bluseklædte Mænd. Nogle af de Om-
staaende fortalte med flydende Tunge Anledningen
til dette Optrin: Da den gallonerede Kusk var
kommen kjørende, havde en Hob Blusemænd, der
stode og samtalede, peget ad ham og talt haanlig
om Aristokratiet, der holdt Ekvipage, og tvunget
ham til at kjøre op mellem Barrikadernes Lev-
ninger. Han havde mumlet et »la canaille«, og
dette havde givet Tegnet til, at han var bleven
revet ned af Bukken, hvorved Hestene sprang
tilside og kastede Vognen omkuld. Jacob troede
at høre halvkvalte Skrig fra det Indre af Vognen,
han sprang til, og da han med Møje havde faaet
Karetdøren op, saa han to Damer i en lidet
misundelsesværdig Stilling ligge over hinanden
og forgæves forsøge paa at rejse sig. Greben af
den Ivrighed, der let betager Mennesker, hvis
Kræfter i lang Tid have hvilet, raabte han til
Blusemændene, om de vilde lade deres Vrede gaa

Digii^i*by Google

324

ud over værgeløse Kvinder. — Det er en af de
elskværdige Sider ved det franske Folk, at selv
den Ringeste synes at have en medfødt Følelse
af Riddérligned og Evne til at vise den paa en
smuk Maade. I Hast blev Vognen rejst, og
Kusken slap med de Puf, han havde faaet.
Damerne kunde ikke komme sig af Skrækken,
trods de Undskyldninger, Blusemændene ærbødig
gjorde; de bade deres Redningsmand om at kjøre
med dem.

Da Damerne havde kjørt lidt, kom deres
Rolighed tilbage, og den yngste udtømte sig i
Taksigelser. Med en Pariserindes Snaksomhed
tillod hun ikke Jacob at komme til Orde: »De har
reddet os. Gud ved fra hvilken Ulykke I De kom
som en Engel fra Himlen .... hvilke, frygtelige
Mennesker. Saa De den ene, hvilke Øjne I ....
hans sorte Skæg var forresten smukt, men det
var saa vildt .... Gud ske Lov, at De kom!
Men det er Baron Descamps, det er hans Skyld!
.... Han er saa omhyggelig for mig, han vil
ikke, at jeg i disse urolige Tider skal gaa fra eller
til Theatret .... jeg er Skuespillerinde, min
Herre, første Elskerinde ved Vaudeville-Theatret
.... Det er en gammel Nar, den gode Baron
Descamps .... han gjør Kur til mig, sender
mig sin Vogn, jeg tager imod den .... voila
tout!«

Ved disse Ord tilkastede hun Jacob et Blik
af sine store sorte Øjne.

Digitized byCjOOQlC

32S

»Léonie!« — sagde den ældre Dame med en
bebrejdende Tone.

»Jeg siger min Mening I« raabte Léonie; »jeg
har sagt ham i hans aabne Øjne, at han er en
gammel Nar .... Tænk Dem, min Herre, en
Mand paa sine gode halvtredsindstyve Aar ....
og saa bærer han Paryk! .... Det kunde endda
være det Samme; men dette Indfald med Vognen,
det tilgiver jeg h^m ikke .... Her bor jeg,
min Herre, rue faubourg Poissonniére, Nr. 3,
Demoiselle Courtois .... Jeg beder Dem be-
søge mig De maa komme endnu imorgen

Formiddag, jeg forlanger det. Au revoir, min
Hr. Ridder I«

ANDET KAPITEL.

»O, det er prægtigt! Se, hvor Husene fare

forbi ! Nej se, hvor Hestene springe for

Omnibussen, de ville løbe omkaps med os —

å demain, I gode Heste! tag Dig iagt

— ah. Gud ske Lov, det gik godt! Naa,

Du kan da kjøre!«

»Afsted, afsted, franske Hest! Saadan! spring
højt i Vejret, saa lystig, som Du vil! Afsted I
Afsted!«

Digitized by VjOOQIC

326

»Hyp, hyp!« raabte Léonie og lo højt, medens
hun krampagtig greb ham i Armen.

»Hvor skal vi kjøre hen?« spurgte hun, da
de kom ind imellem nogle Vogne og maatte
kjøre langsommere.

»Jeg ved ikke I Til Verdens Ende! Naar
Hesten havde Vinger, skulde vi kjøre op i Luften,
op imod Solen, Phaéton .... kjender Du Fablen
om Phaéton, der styrtede ned.^«

• »Ak, har Du ogsaa hørt om den dejlige
Phaéton? Ja, hvor det gjorde mig ondt! De
brød ind hos Greven og tog den ud af Vogn-
skuret og brugte den til Barrikade. Saa gik der
en Kanonkugle igjennem den og splintrede den i
tusinde Stykker ah!«

»Hvad er der?«

»Saa Du ikke den lille Mand i den lyse
Frakke? Det er Hr. Arthur, han, der har kompo-
neret min spanske Bolero .... blot han nu ikke
søger Dig op og vil duellere med Dig, fordi vi
have kjørt sammen!«

»Kjører Du da aldrig med ham?«

»Han læsper jol Og saa smøger han Tobak
.... Han har ogsaa gjort Kur til Pauline ....
O, nu ved jeg, hvor vi skulle hen! Ud til St.
GermainI Der er Pauline idag med sin Elsker!

Den stakkels Pige, hun er bleven saa

alvorlig, siden hun er bleven kjendt med ham.
De gaa om og beundre Naturen og de skjønne
Videnskaber, og jeg tror saagar, de have været i
Kirke. Men saa tager hun naturligvis Revanche,

Digitized by VjOOQIC

'327

naar han ikke er tilstede .... Jeg skal forestille

Dig for ham Det er sandt, hvad hedder

Du egenlig?«

»Bendixen.«

»Ben .... Bennig — har Du ikke et andet
Navn? .... Men det falder mig ind: det er dog
i Grunden forskrækkelig hastig, vi ere blevne
bekjendte. En eneste Gang har jeg set Dig ....
og allerede .... Hold Din Mund, jeg ved, hvad
Du vil sige .... O, der falder mig en gud-
dommelig Spas ind ... . jeg vil gjøre Dig til
Prins! .... Pauline er saa stolt, fordi hendes
Elsker er Søn af en Theaterdirektør , jeg vil
overvælde dem, bedøve dem, knuse dem med en
Prins.«

»Er dette Slot St. Germain?«

»Ja, jeg tror det. Se, denne lille Pavillon,
vi nu konlme til; den er opbygget paa det Sted,
hvor Ludvig den 14de blev født under aaben
Himmel — ja, vi ere alle Mennesker .... Ved
notre dame de la lorette! Der gaar Pauline og
hendes lille Mand .... hold, lad os stige ned!«

Han vilde hjælpe hende af Vognen. Hun
strakte først den ene Fod, saa den anden Fod
frem, som om hun var angst. Han hævede det
brændende Blik imod hende og sagde: »Spring
ned i mine Arme.«

»Nu, saa pas paal .... Hop! .... Av,
Du klemmer mig!« — raabte hun og bed ham i
Kinden.

Digitized byCjOOQlC

328

Det andet Par nærmede sig, Léonie paatog:
sig en højtidelig Mine og sagde:

»Min Prins, tillad mig at forestille Dem mia
Veninde, Mademoiselle Pauline, og hendes Fætter,
Hr. Albert. Mademoiselle, Hr. Albert — Hs. Høj-^

hed Prinsen af Ben jeg beder om Forladelse,.

min Prins, Deres Navn vil igjen ikke komme mig:
paa Tungen.«

»Bendixen.«

»Prins de Ben — dik — senn Det er

nogle forskrækkelig barbariske Navne, disse rus-
siske Fyrster have, men han er umaadelig rig,«
hviskede hun til Pauline, der ligesom Hr. Albert
stod i den dybeste Ydmyghed.

»Min Prins I« — begyndte igjen Léonie —
»tillad mig at spørge Dem, om De vil ride paa.
et Mulæsel eller paa en Dragonhest .... De
ved, min Prins, at vi unge Damer altid pleje at
ride i Parken ved St. Germain.«

»Hvad Mademoiselle behager at vælge I«

De gik hen til Heste- og Mulæseludlejeren,,
og da Jacob og Léonie havde sat sig op, sagde
Pauline: »Albert I Naar Prinsen af Benedit, eller
hvad han nu hedder, kan ride paa et Mulæsel,,
saa kan Du ogsaa.«

»Jeg kan ikke ride,« svarede Albert mismodig.

»Vil Du da forsømme Lejligheden til at
knytte et saa fornemt Bekjendtskab?«

»Jeg er ikke ærgjerrig.«

»Men det er jeg!« raabte Pauline med Taarer
i Øjnene; »nu har jeg føjet mig saa længe efter

Digitized byCjOOQlC

329

Dig, nu skal Du ride idag; hvis ikke, ere vi
skilte for evig.«

»Pauline, jeg kjender Dig ikke igjeni Min
forstandige, stille Pauline . . . .«

»Jeg er ikke forstandig, jeg er ikke stille, jeg
vil have et Mulæsel — vil Du, eller vil Du
ikke ?«

»Lad os faa to Mulæsler,« sagde Hr. Albert
sukkende til Udlejeren.

Léonie og Jacob vare imidlertid gallopperede
ned igjennem Parken, saa stærkt, som Dyrene
kunde løbe.

Léonies Dyr var en Durkløber, og Jacob-
sagde: »Det skal nok være Kirketaarneridt, lad
gaa fremad, afsted, afsted I«

Lidt efter tabte Léonie sit Lommetørklæde,
derefter fulgte det lille Schavl, derpaa Hatten, og
nu gav hun sig til at skrige: »Stands den! ....

O, jeg vil aldrig ride mere red mit

Liv .... ahl«

Léonie styrtede af; hun rullede omkring i
Løvet, og i den største Skræk standsede han sit
Dyr og. sprang af Da han nærmede sig, sad
Léonie oprejst og modtog ham med overgiven
Latter: »Kom jeg ikke pænt af? ... . Saadan
gjør jeg altid, naar jeg er kjed af at ride!«

Pauline og hendes Fætter kom til ; Hr. Albert
skyndte sig ned af sit Dyr og spurgte omhyggelig
efter Léonies Befindende. Léonie greb begge
Kavallererne under Armen, Dyrene lod man

Digitized byCjOOQlC

330

skjøtte sig selv, Pauline anførte ridende Tilbage-
toget.

Da man var kommen til Vognen, sagde
Léonie: ^Lad os nu kjøre tilbage til Paris og
soupere hos Philippe. Han har den bedste sole
normande frite i hele Paris og en rød Hermitage
til 6 Fr. Bouteillen, der er som Olie. Naar vi
have spist, kjøre vi Pauline og hendes Fætter
hjem, og Du .... De min Prins, er saa artig
at kjøre mig hjem.«

TREDJE KAPITEL. .

»Det forekommer mig,- at Baron Descamps
ikke godt kan lide mig.«

Dette blev sagt i et lille, elegant udstyret
Værelse, en Mellemting mellem Salon og Boudoir.
Alt, hvad man saa deri, var smaat, ret som ude-
lukkende bestemt for fine Kvindeskikkelser, og
udarbejdet med den største Sirlighed: Det runde
Bord, bedækket med Kobbere og Lithografier,
Taburetterne og Lænestolene, betrukne med rødt
Fløjl, Sybordet, en yppig chaise-longue og endelig
Bogskabet af Palisander med Glasdøre og med
rigt indbundne Værker af Corneille, Racine, Victor
Hugo o. s. V.

Digitized byCjOOQlC

331

Léonie sad ved Vinduet og betragtede en ny
Kjole, Jacob sad og bladede i Kobberne.

Ved hans Ord løftede hun hurtig Hovedet
og raabte med Latter: »Han er god, den Lille I
Hvor han lader uskyldig! Baron Descamps gjør
Kur til mig, Du Smaa, og Du bliver ham fore-
trukken — skulde han saa ikke se surt?«

»Det gjør mig virkelig ondt for den stakkels
Baron, at han ikke er tyve Aar yngre,« sagde
Jacob.

Léonie brast i endnu stærkere Latter: »Hvor
han kan sidde alvorlig og gjøre Nar af Baronen
.... Ypperlig! Prægtig! Du burde være Skue-
spiller!«

»Men jeg mener det ganske alvorlig,« sagde
han og rejste sig op i Stolen.

Léonies Ansigt blev pludselig formørket, hun
stirrede nogle Øjeblikke paa ham; derpaa sagde
hun ømt, næsten bønfaldende: »Du er dog ikke
kjed af mig? .... O, nu erindrer jeg det,
nu gaar det op for mig .... i de sidste Dage
har Du været saa mørk og drømmende, jeg har
ikke set et eneste af de lykkelige Smil, som i de
første Dage belønnede min Kjærlighed .... hvad
har jeg har gjort? Elsker Du mig ikke længer?«

Jacob svarede: »Léonie, jeg har aldrig elsket
Dig.«

Ved disse Ord kom Léonies Munterhed
tilbage, hun klappede i Hænderne og raabte: »O,
han er koket, min lille Elsker! .... Han er
original I De Andre sige altid, at de ville elske en

DJgitized by VjOOQIC

332

stakkels Pige evig, han siger, han har aldrig elsket
hende .... o, det er guddommeligt .... for
en enkelt Gang, til en Aivexlingl«

»Léonie,« vedblev han: »forsøg, om Du ikke
en eneste Gang kan finde en Streng i Din Sjæl,
hvor dybere Toner kunne anslaas. Jeg har ikke
bedraget Dig, og dog har jeg aldrig elsket Dig.
Mit Hjerte tilhører kun En, en Pige i Norden,,
det vil aldrig have Plads til nogen Ånden.
Ulykkelige Forhold have adskilt os, og jeg er
gaaet fra hende, jeg er gaaet ene og forladt ud
i Verden. Martret og pint indtil Døden fandt jeg
Dig, i Dine Arme søgte jeg at drikke Glemsel,,
at drukne ethvert Minde om hende, jeg elsker.
Men Minderne have kun samlet Styrke ved de
faa Dages Søvn, hvori jeg havde bragt dem, nu ere
de atter stærkere end jeg, og med dem er Angeren
kommet .... o, jeg forekommer mig selv som
en elendig Forbryderi«

»Stakkels unge Menneske,« sagde Léonie
spottende; »jeg har forført Dig, jeg kommer til, at
række Dig min Haand for Alteret for at oprette
Din Ære.«

»Jeg tænkte nok, at Du ikke vilde forstaa.
mig,« sagde han.

Hun raabte vredt: »Du har bedraget mig I
Det er ikke engang sandt, at Du kun har
været kort Tid i Paris. Du har ladet, som
Du talte daarlig Fransk; men nu, da Du blev
ivrig, glemte Du Dig selv, og saa talte Du som
en Franskmand.«

Digitized byCjOOQlC

333

Jacob svarede: »Sjælens Lidenskab ved at finde
<ie rigtige Ord. Den gjør selv den simpleste
Mand veltalende.«

Léonie tav.

Han vedblev: »Da jeg var ganske ene i
•denne store Stad, aabnede Dit Hus sig gjæstmildt
for mig. Da intet Menneske bekymrede sig om
mig, modtog Du mig i Dine Arme, og jeg ud-
hvilede mig ved Dit Bryst. Du spurgte hverken
om Fædreland, Slægt eller Tro, og skjønt jeg ikke
Ican elske Dig, vil jeg dog være Dig evig tak-
nemlig.«

Léonie nærmede sig ham opmærksomt, hun
stirrede paa ham, som begyndte hun at fatte ham;
-derpaa sagde hun: »Du lider, min stakkels Ven?
Verden har været haard imod Dig I Kun jeg har
været barmhjertig og plejet den, der led?«

»Ja, jeg lider,« sagde han og lagde Haanden
paa Panden.

»Bliv hos mig I« raabte hun; »glem dem, der
have forstødt Dig I Bliv hos mig .... jeg vil
ene tilhøre Dig .... jeg vil ingen Foræringer
modtage af Baron Descamps .... jeg vil forlade
Theatret, jeg vil arbejde for Dig, pleje Dig, kjær-
tegne Dig, bliv hos mig!«

»Gid Du kunde føle, hvor inderlig taknemlig
jeg er Dig! Men det er umuligt, jeg maa bort I
Hellere igjen gaa ene om i disse Gader end —

Léonie var udtømt; hun havde gjennemgaaet

Digitized byCjOOQlC

334

alle mulige Sindsbevægelser; nii satte hun sig til
at græde.

Jacob nærmede sig hende og sagde: »Det er
udtalt, og nu bør jeg gaa. Farvel, Léoniel Be-
tragt mig som en Gjæst, Du har modtaget og
skænket, hvad der er bedre end Husly og Spise:
Din Kjærlighed. Jeg gaar bort; der vil nok
komme en anden Gjæst, som Du kan vise Barm-
hjertighed.« )f^iyLU^

Han sagde dette af ganske Hjerte og mærkede
ikke den lette Spot, 'ier laa i Ordene.

»Hvem skulde det være?« sagde hun og
løftede det taarevædede Ansigt imod ham; »den
gamle, stygge Baron Descamps? Jeg vil ikke
vide af ham .... jeg hader haml jeg afskyer
haml«

»Bliv hos mig I« raabte hun og omslyngede
ham, da han gjorde Mine til at gaa.

Hun faldt i Afmagt. Han viklede sig blidt
ud af hendes Arme, kaldte paa hendes Bonne
og gik.

Fordybet i sig selv og nedslaaet gik han meka-
nisk gjennem Gaderne. Sorgerne og Længslerne
kom som gamle Bekjendte i Hobetal og indtoge
deres vante Plads; ved hvert Skridt, han gik,
hilsedes han af et nyt Minde, og skjønt det for-
aarsagede ham Smerte, kjærtegnede han det, som
for at afbøde den Tilsidesættelse, han havde
vist det.

Mængden af Tankerne trættede Sjælen, han
gik sløv og drømmende og reciterede uvilkaarlig

Digitized byCjOOQlC

335

nogle Vers, han aldrig før syntes at have lagt
videre Mærke til:

»Vil Du vel bære denne Dragt,
Som Thora Hjortur ejed ?
At vælge den til Højtidspragt
Hun i sin Ungdom plej ed. •
Om disse Sømme tit hun foer
Med sine hvide Hænder.
Nu hviler hun i sorten Jord —
En anden Elskov brænder, c

Han vedblev at gjentage det halv højt,
indtil han forvirredes deri og ikke mere kunde
huske det.

Saaledes kom han uden selv at mærke det
til Palais Royal og betraadte Haven, hvor Børn
og ældre Folk gik og glædede sig i det milde
Solskin.

Pludselig stødte han paa en Mand, og
da han uvilkaarlig saa op for at gjøre Und-
skyldning, gjenkjendte han Baron Descamps ved
Siden af en aldrende Herre. Han blev staaende
foran Baronen; Léonie forekom ham allerede
som en Erindring, og Baronen var ham et
Minde om hende.

»Ingen Forseelse I Slet Intet at undskylde!«
raabte Baronen og trak ærgerlig paa] Foden. Han
vilde fortsætte sin Vej; men da han lagde Mærke
til Jacobs nedslaaede Udseende, opgik et behage-
ligt Haab for ham; han standsede og sagde: »Men

Digitized by VjOOQIC

336

hvad fejler Dem? De ser jo ud, som om en
Elskerinde var bleven Dem utro I«

»Det er dog ikke Tilfældet,« svarede Jacob
og forsøgte at smile.

»Behager Paris Dem da ikke?«

»Ak, Pari§, var jeg blot herfra!«

»De vil dog vel ikke rejse?« spurgte Baronen
ivrig.

»Jeg vilde gjerne, hvis jeg blot kunde.«

»Dersom jeg i nogen Maade kan være Dem
til Tjeneste . . . .«

»Det kan De, Hr. Baroni« — raabte Jacob,
hvem en Ide foer gjennem Hovedet — »De har
Indflydelse, Hr. Baron, De er Deputeret, skaf mig
'en Plads som Officer i Algier.«

»Naar vil De rejse?« spurgte Baronen spændt.

»En Time efter at jeg har faaet Ansæt-
telse.«

»Inden fire og tyve Timer skal De have den I
Her er min Haand derpaal .... Men nu skal
De, paa Ære, først spise til Middag med mig og
min Ven her ... . Grev Planhol — Hr. Ben-
nigsen .... kom, lad os gaa ind hos Véfour.«

Med disse Ord tog han Jacobs Arm, og med
straalende Ansigt traadte han ind i Restaurationen
og bestilte en ligesaa straalende Diner.

y Google

337

FJERDE KAPITEL.

Det stormede paa Middelhavet. Fregatten
blev omtumlet, som om Havet havde givet den
til Legetøj for sine Bølger. Hvo skulde tro, at
der kunde være saa barsk og koldt i det middel-
landske Hav, paa det Hav, der er kranset af
Daddeler, Palmer og Orangelunde.

Henimod Morgen den tolvte Dag efter Af-
rejsen kastede Fregatten Anker paa Algiers Rhed.
Nogle af Passagererne, der vaagnede ved Matro-
sernes taktmæssige Trampen omkring Spillet, be-
gave sig op paa Dækket.

I det dæmrende Lys tog Landet sig ud som
et uhyre, hvidt Spøgelse, der var steget op af det
mørkeblaa Hav. Til Højre for Skibet strakte et
Forbjerg sig ud i Havet, og paa dets Top brændte
i nogen Afstand fra hinanden to Blus paa høje
Stænger; midt imellem dem steg Maanen blodrød
op over Bjerget, saa at det et Øjeblik saa ud,
som om i Afrika, Æventyrenes Land, ogsaa
Maanen stod paa en Stang. Afbrudte Vindstød
fore frem fra Landet, snart stærke og kolde, snart
sagte og milde og medbringende Duften af ukjendte
Træer og Blomster.

Da Dagen brød frem, blev der livligt inde i
Havnen, Fregatten blev bugseret ind. Solen
kastede sine røde Straaler paa de hvide Land-
steder, der snoede sig i Terrasser op ad Bjergene,

M. Goldschmidt. Digitize??y Google

338

paa Fæstningens Ruiner og de fjerne Bjergtoppe.
I Havnen bevægede sig en livlig Hob, Mænd med
hvide Turbaner eller røde ttuer, Jøder i sorte
Talarer og med langt, filtret Skæg, og snak-
somme, nysgjerrige Franker. Ved Stranden sad
en ensom Tyrk paa et Tæppe, røgende sin Pibe
og stirrende paa de Indsejlende med et alvorligt
Blik.

»Saa, nu er jeg i Afrika,« sagde Jacob, da han
satte Foden paa Land; »nu er det mit Fædreland!«

Han havde ventet, at det i Afrika strax skulde
gaa imod Fjenden, at han øjeblikkelig skulde
styrte sig i den bedøvende Kamp — og han blev
ansat til Tjeneste i Garnisonen. Et ubetydeligt
Tal, et ligegyldigt Pennestrøg af Krigsministerens
Sekretær, havde sat ham i et Regiment, der laa
i Staden. Ved denne nye Modgang syntes det
ham, at hans Livsskjæbne paa et vist Punkt
havde faaet et Knæk, Mekanismen var geraadet i
Uorden, saa at den ikke længer kunde gaa sam-
tidig med Lykken.

De franske Officerer betragtede ham med
Uvilje som en Fremmed, der ved Konnexioner
var kommen imellem dem, og vilde først se Be-
viser paa hans Tapperhed og Dygtighed, før de
nærmede sig ham. Den eneste Officer i Regi-
mentet, der mødte ham med Forekommenhed og
Velvilje, var en Polak ved Navn Josinski. Det

Digitized byCjOOQlC

339

var en ung Mand, med et blegt, melankolsk
Ansigt, men høj og kraftig og den bedste Rytter
i Regimentet. Han var ofte sammen med Jacob,
og foT det Meste talte han da om Polen.

»Vi Polaker tjene Frankrig hensynsløst i
alle dets Krige« — sagde han engang — ; »vi ere
som de smaa Savoyarder, der gaa til Paris og
trælle for at kunne understøtte deres fattige For-
ældre. Men vi kunne ikke engang sende vort
Fædreland Frugten af vor Trældom. Naar Døden
møder os paa Kamppladsen, kaste vi kun et
bønfaldende Blik til Frankrig, at det ikke maa
glemme Polen.«

Ved en anden Lejlighed ytrede han: »De
vil sjelden se nogen Polak glad. Vor uhyre
Nationallidelse har naaet os i Moders Liv og
givet Sjælen et Tryk, hvoraf den ikke kan rejse
sig ... . O, De ved ikke, hvad det er, ikke at
have noget Fædreland I Om et Aarhundrede ere
vi Polaker maaske som Jøderne, der adspredte
over al Verden bevare Sagnet om deres hellige
Land, hvortil en Frelser engang skal føre dem
tilbage.«

Jacob svarede ikke herpaa, og Josinski be-
gyndte lidt efter at tale om Livet i Algier og
den dræbende, kjedsommelige Garnisonstjeneste.

»Jeg er heller ikke fornøjet her,« sagde Jacob;
»jeg er ilet hertil med brændende Higen efter
Virksomhed, efter Menneskenes heftigste Tummel,
og nu maa jeg føre det dorskeste Liv, jeg nogen-
sinde har kjendt. Naar jeg ikke er i Tjenesten,

Digitized byCjOOQlC

?40

sover jeg for ikke at tænke, og jo mere jeg sover,
desto søvnigere bliver jeg.«

»Kunde man endda ride ud paa Jagt i Bjer-
gene« raabte Josinski; »her er Jagt I Men man
riskerer jo, i Stedet for at bringe Noget hjem i
sin Taske, at Ens eget Hoved bliver bragt hjem
i en Beduins Taske. Og et saadant Land kalde
de en Erobring! — «

— — En Nat rørtes AUarmtrommerne i
Byen, Garnisonen ilede til Vaabenpladsen, Men-
nesker og Kvæg styrtede i forvirret Hob ind ad
Porten. Araberne havde gjort Indfald paa Sletten,
plyndrede og myrdede og udbredte Rædsel lige
indtil Stadens Mure.

En lille Hær drog ud for at tugte Fjenden;
men dennes lette Skarer forsvandt saa hurtig, som
de vare komne, efterladende rygende Ruiner og
hovedløse Kroppe til at betegne deres Vej, medens
den franske Hær i anstrengte Dagsmarscher søgte
at indhente dem.

Fra Bjergene stege de vilde Kabyler ned for
at hjælpe deres Trosforvandte, Ørkenen sendte
sine Beduiner i de hvide, flagrende Burnusser.
Styrket ved denne Hjælp havde Fjenden gjort
Mine til at holde Stand, og hele Dagen havde
der fundet Fægtninger Sted mellem den franske
Fortrop og enkelte Hobe af Fjender. Man imøde-
saa et Slag den næste Dag.

I den franske Lejr var Alt i den livlige Be-
vægelse, hvori Fjendens Nærhed og Visheden om
et forestaaende Slag sætter Gemytterne. Soldaterne

Digitized byCjOOQlC

341

sad eller laa om de store Baal, der vare antændte
mod den bidende Nattevind, som blæste ned fra
Atlas. Nogle drak og vare lystige, Andre talte
sagte med deres Kammerater om det skjønne
Frankrig og de Kjære i Hjemmet, atter Andre,
og det var især de yngste Soldater, talte højt og
uafbrudt om alle mulige Ting; de befandt sig i
en feberagtig Spænding, ligesom Lotterispillere
Aftenen før Lotteriet trækkes; de ældre Soldater,
der oftere havde været i Dden, fortalte om Fjenden
og hans Krigsmaade og gave yngre Kammerater
gode Raad; ved et enkelt Baal havde en Soldat
fra den gamle Tid samlet en Gruppe af Tilhørere
og underholdt dem med sine Erindringer fra den
glorværdige Tid, da Manden med den lille Hat
Aftenen før et Slag meddelte sine Soldater, at de
vilde sejre.

Officererne spadserede omkring i Lejren, i
munter, højrøstet Samtale som paa Paris's Boule-
varder, som om Krigen ikke vedkom dem, men
kun de simple Soldater; og dog vidste Soldaterne
godt, at deres Officerer den næste Dag vilde gaa
foran dem ind imellem Fjenderne.

Efterhaanden døde Livet hen; Soldaterne ind-
hyllede sig i deres graa Kapper og strakte sig
paa Jorden ved Ilden for at sove; i Lejren hørtes
kun Skildvagternes Signalraab fra de ydre Poster
eller en Schakals Tuden fra den omgivende Ørk;
undertiden lød fra det Fjerne dæmpede vilde Skrig,
der viste, at Fjenden var aarvaagen.

Digitized by VjOOQIC

342

»Har De før været i Ilden?« spurgte Josinski,
da han sad hos Jacob i Teltet.

»Nej, jeg sidder netop og tænker paa det
Besynderlige i, at jeg aldrig har hørt en rigtig
Kanonade, og at den dog forekommer mig saa
bekjendt, saa underlig bekjendt . . . jeg kan ikke
ret gribe min egen Erindring og overbevise mig
om, at den ikke er nogen Erindring.«

»Det er formodenlig en Erindring fra Exer-
citserne, som De har forestillet Dem som virke-
lige Slag. Jeg kunde næsten misunde Dem: De
har endnu tilbage at opleve den stolte, vilde
Rædsel, som griber En ved de første Salver, naar
Kanonerne dundre. Kuglerne pibe, og Blodet
sprøjter; den bakkantiske, blodtørstige Gru og
den unævnelige Følelse af sin Manddomskraft,
der opfylder En, naar hvert Sekund kan bringe
Døden og man styrter sig imod Fjenden. Det
første Slag ligner den første Kjærlighed, man for-
gaar næsten i sin egen Følelse; senere, ved
Øvelsen, bliver man roligere og ligegyldigere
og tager sig bedre ud for dem, der lægge Mærke
til En.«

»Jeg vil ikke sige Noget om mig selv; men
jeg haaber, at jeg ikke skal vise mig forsagt. Jeg
har længtes efter dette Øjeblik.«

En Ordonnans traadte ind i Teltet: »Gene-
ralen har faaet Depescher, og der er fulgt en
Brevsæk med; her er et Brev til Hr. Lieutenanten.«

»Maaske et Brev fra en troSkjønhediParis,«

Digitized byCjOOQlC

343

sagde Polaken med et skjelmsk Smil; »jeg vil
lade Dem ene.«

Brevet havde sort Segl og bar Præg af at
have vandret langt om for at finde den Vidtrejstes
Spor. Det var £ra Benjamin, hans Faders Butiks-
svend, og meldte ham efter lange, forberedende
Omsvøb Faderens Død. Derefter kom en lang
Opgjørelse af Boet og en Underretning om, hvor-
ledes den tro Benjamin havde gjort Kapitalerne
frugtbringende.

Døden er en forfærdelig Paaminder, og for
Jacobs Blik stod pludselig klar hver Sorg, han
havde gjort sin Fader, alle Minderne fra hans
Barndom rejste sig med Sikkerhed og Vælde, og
Billedet af hans endnu saa unge, forfejlede Liv
oprullede sig for ham. Derpaa vendte Tanken
angerbetynget tilbage til hans Faders Dødsleje og
til hans forudgangne Moder. Han saa hende
igjen saa blid, saa bleg I Han saa sin Fader, da
det Sidste nærmede sig, og han var ene I Hvad
var det at have været ene i en fremmed By imod
at være ene paa Dødslejet I Med uendelig Længsel
havde hans bristende Øje søgt den eneste Søn,
og maaske havde hans sidste Tanke dvælet ved
den kvælende Vished, at denne Søn ikke engang
vilde bede en Kadisch for ham, naar han laa i
Graven.

»Men jeg skal dog bede en Kadisch for ham I«
— raabte Jacob, medens Taarerne trillede ned ad
Kinderne. — »Lad dem kun høre udenfor, at jeg
er Jøde I Ja, jeg er en Jøde.«

Digitized byCjOOQlC

344

Og han gav sig til højt og inderlig at frem-
sige Sjælemessen: Jisgadal vejiskadisch schemei
rabo.

»Du skal have endnu en Kadisch, Fader I« —
sagde han, da han havde endt — og endnu en-
gang fremsagde han af inderste Hjerte den jødiske
Velsignelsesformular over den Døde og over den
Gud, der sender Døden.

Men Bønnen formaaede ligesaa lidt som
Taarerne at lette Jacobs Hjerte. Der var for meget
paa eengang til at kunne afbedes, og der var et
helt Liv at begræde. Og der var ikke et eneste
Punkt i Fremtiden at støtte Haabet til; thi selv
hans Kjærlighed, om og den kristne Pige var
ham tro, forekom ham i dette Øjeblik haabløs og
forbrydersk.

Saaledes tilbragte han Natten; den graa
Morgendæmring fandt ham udmattet af Vaagen
og Sindsbevægelse, med Blodet i feberagtig Uro.

Trommerne og Trompeterne kaldte Hæren
til Opbrud ; i lange Rækker droge Kolonnerne ud
for at udføre Generalens Angrebsplan. Mekanisk
og sløv havde Jacob besteget Hesten, som hans
Ordonnans førte frem for hans Telt. Ligegyldig
saa han i det Fjerne Bjergenes blaa Toppe blive
beskinnede af Morgensolen, og uden Følelse enten
af Angst eller af krigersk Glæde hørte han
Fjendens vilde Raab og Signaler, Jorden drønende
under Hestenes Hove.

Oberstens Ordre førte Regimentet efter en
Svingning ned imod en jevn Slette. Pludselig

Digitized byCjOOQlC

345

viste sig foran denne en Række Beduiner, som
dækkede af en Grav og et vildt Hegn syntes at
ville standse de franske Ryttere og strakte deres
lange Flinteløb frem imod dem. Flere og flere
Hoveder kom tilsyne i den lange Række, de
hvide Burnusser flagrede for Morgenvinden, de
hvide Hætter stak sært af imod de brune Ansigter
og de sorte Skæg. Nu rejste de forreste Rækker
sig helt op i deres hvide Dragt. Jacob holdt sin
Hest an. Saaledes stode Jøderne klædte i Syna-
gogen den store Forsoningsdag, saaledes bleve de
lagte i Ligkisten. Det var for ham, som om hans
Fader var hist, iført Ligskjorten, som om alle
hellige Jøder vare der, nylig opstandne af Graven.
I dette Øjeblik lød Signalet til Angreb; men, om
det end havde gjældt hans Sjæls Salighed, kunde
han ikke have givet Ild paa disse Væsener.
Trompeterne skingrede. Geværer og Pistoler
knaldede, hans Undergivne fløj til Højre og Venstre
forbi ham ind i Kampens Røgskyer, han blev
holdende ubevægelig.

Endelig opsteg hos ham en Bevidsthed om
hans Stilling, en Tanke om, hvad hans Kamme-
rater, hvad Hæren vilde sige om hans Adfærd.
Han jog Sporerne i Hestens Sider og tvang den,
uden at se ned for sig, over Døde og Døende,
Venner og Fjender, i vild Karriere efter Regi-
mentet. Men dette havde allerede forjaget den
lette Fjende og blev af Generalen kaldt tilbage
fra den frugtesløse Forfølgelse.

Digitized byCjOOQlC

346

Det undgik ikke Jacob, at han var sunken
dybt i sine Kammeraters Mening. Hidtil havde
han ikke nydt mere Agtelse end den, man troede
at skylde ham som Officer, nu havde han endog
deres Ringeagt. Den udtalte sig vel ikke i Ord;
men han var altfor vant til at opdage den tavse
Anklage, til at han et Øjeblik skulde have skuffet
sig. Man har paa Dansk et temmelig simpelt,
men betegnende Udtryk for den, der er Gjenstand
for Ringeagt eller Spot: Han bliver flad. Det er
virkelig saa; selv Legemet synes at føle Ydmy-
gelsen, det trækker sig sammen, som for at gjøre
sig lille, for at skjule sig.

Om Eftermiddagen, da Hæren paany havde
slaaet Lejr, gik Jacob frem og tilbage i den en-
somste Udkant af Lejren. Han følte sig nedtrykt,
vanæret i Verdens Øjne, uden at være det for
sin Samvittighed; men forgæves søgte han efter
Midler til at forsvare eller undskylde sig for
Verden; under den frugtesløse Anstrengelse blev
han fortvivlet, forbitret paa sig selv og al Verden.

»Det er endda godt, man ikke ved, at jeg er
Jøde I« sagde han. »Ellers vilde man sige: Jøden
Bendixen er fejg. Nu har jeg dog den Tilfreds-
stillelse, at man simpelt hen siger: Manden, Offi-
ceren Bendixen er fejg.«

En fransk Officer kom ham imøde, men gik
ham forbi, som det syntes, uden at bemærke ham.
Blodet kogte i Jacob, alt hans Had koncentrerede
sig i Had til denne Ene.

Digitized byCjOOQlC

347

»Det lader ikke til, at De ser mig, Hr. de
Terry I« raabte han.

Officeren standsede, vendte sig imod ham og
svarede med den mest overraskede Mine: »Ah, i
Sandhed, Hr. Bennigsen, De har Ret! Jeg saa
Dem ikke I Jeg tror virkelig, at De undertiden
har den Evne at kunne gjøre Dem usynlig.«

»Hvorledes skal jeg forstaadet?« spurgte Jacob
med bævende Læber.

»Ganske som De behager!« svarede Officeren
med det høfligste Smil.

»Saa vil De tillade, at jeg om et Øjeblik
sender en af mine Venner til Dem?«

»Hr. Bennigsen! Jeg er med den største
Fornøjelse til Deres Tjeneste.«

Jacob opsøgte den polske Officer, der i Først-
ningen syntes at ville undvige en Samtale med
ham; men, da han hørte, at Talen var om en
Duel, opklaredes hans Miner, og med et varmt
Haandtryk paatog han sig at være Sekundant.

Paa den bestemte Tid stode de to Modstan-
dere med deres Sekundanter overfor hinanden.
Tiden var knap, der blev ikke talt meget om
Undskyldning eller Tilbagekaldelse. Sekundanterne
gave dem Pistolerne ihænde, paa et Vink af Po-
laken skulde Begge skyde.

Signalet blev givet. De Terrys Kugle peb
over Jacobs Hoved, Jacobs Skud traf hans Mod-
stander i Hjertet. Han snurrede et Par Gange
rundt som en Top og faldt død til Jorden.

Digitized byCjOOQlC

348

Om Aftenen ventede Jacob i sit Telt de
uundgaaelige Følger af denne Begivenhed. Han
var resigneret indtil Sløvhed, han forekom sig
greben af en stærk Strøm, imod hvilken det vilde
være taabeligt at kæmpe.

Josinski kom hastig ind. »Godt Nyt I« raabte
han: »En Patrouille har fundet stakkels de Terry >
men uden Hoved. En af de Djævels Kabyler,
der omsværme os, har tjent sin Pjaster ved Deres
Skud. I Lejren hedder det, at de Terry har
vovet sig for langt udenfor og er falden for
Fjendehaand, og vi slippe for en Krigsret.«

En Straale af Glæde foer over Jacobs Ansigt.
Lykken er en Troldkvinde; selv naar man har
opgivet Alt, kan hun bedaare med et Smil.

FEMTE KAPITEL.

»De fører jo ret et lykkeligt Eneboerliv her,«
sagde Josinski, da han engang aflagde Jacob et
Besøg paa den lille Yderpost, hvorover han førte
Kommando.

Jacob svarede med et Smil.

»Jeg kan godt begribe, at Opholdet imellem
Officererne maatte blive Dem for pinligt,« vedblev
Josinski. »Jeg var bange nok for, at De skulde

Digitized by VjOOQIC

349

tage Dem af det, for saa havde De da maattet
duellere med den ene Halvdel og have den anden
Halvdel til Sekundanter. Bliv ikke vred, at jeg
bringer hin Historie i Erindring; jeg for min
Del er overbevist om, at De er uforsagt i Fare.
Dengang De stod for de Terrys Kugle, skulde
man trot, at De hele Deres Liv havde øvet Dem
i at staa for Pistolkugler, og der hører sandelig
ogsaa Mod til at udbede sig en saadan Post, som
De har her.«

»Nu dømmer De dog for godt om mig,
kjære Josinski. Det er ikke Mod, jeg har vist,
hvis jeg ved Mod skal forstaa den stærke Følelse,
som fremkaldes ved Interesse for en Sag, og som
for dens Skyld lader os trodse Faren. Jeg er
ligegyldig, sløv. Man siger, at de, der lide af
Søsyge, ligge henstrakte og betagne af Ondet,
med den største Ligegyldighed kunne høre, at
Skibet er nær ved at forgaa; saaledes er jeg til-
mode.«

»Mig vilde det sikkert gaa ligesaa, hvis der
ikke var et Haab eller næsten en Vished, der
undertiden farer gjennem Brystet som et Stik og
driver Blodet rask gjennem Aarerne .... For-
resten var det Synd at sige, at De bor for hygge-
ligt — « afbrød Josinski sig selv og saa sig om i
Barakken; »hvad er det for Bøger, De har der?«

»Det er nogle, som ved et Tilfælde kom
imellem mit Tøj, da jeg rejste fra mit Fædreland,
og som ret have været min Trøst. Jeg vilde
ønske, at De kunde forstaa dem; det er Fortæl-

Digitized by VjOOQIC

350

linger om islandske Helte, og de ere skrevne paa
en besynderlig Maade. Der berettes kun om
Handlinger; de Følelser, der bevægede sig i de
Paagjældende. maa man selv slutte sig til, og man
kan aldrig blive kjed af at tænke derover.«

»Fortæl mig lidt derom,« bad Josinski; »saa
studere vi nordisk Litteratur i den afrikanske
Ørken og tilbringe den hede Middagstime paa
en behagelig Maade. Jeg er ingen Franskmand,
De behøver ikke at frygte for, at jeg strax skal
benytte Deres Fortælling til en grundig Afhand-
ling over de gamle Islænderes Karakter.«

Jacob lo og sagde: »Jeg vil med Fornøjelse
opfylde Deres Begjæring, skjønt jeg flygter, at
det Bedste, den nordiske Duft, vil bortdunste
under Oversættelsen. Maaske gaar det bedst,
naar jeg lukker Bogen og fortæller efter Hukom-
melsen. Der staar i dette Øjeblik tre forskjellige
Episoder for min Erindring, jeg vil begynde med
Fortællingen om et Barn. — En Mand hed Thor-
sten og levede i Fjendskab med sin Nabo Stejnar,
en ond, men meget tapper Mand. Engang var
Thorsten med sin tiaarige Søn Grim og et lidet
Følge dragen ud i Egnen, og nærved en Skov
overfaldt Stejnar ham med betydelig Overmagt.
Thorsten sagde til sin Søn : Løb Du ind i Skoven,
til Kampen er forbi, hvorpaa han med sine Mænd
gik imod Stejnar. Efter Kampen, hedder det nu
i Fortællingen, søgte man i Skoven efter Grim,
og man fandt da Drengen meget saaret; men ved
hans Side laa Stejnars Søn og var død.^^

Digitized by VjOOQIC

351

»Gaar det ikke Dem som mig?« spurgte Jacob:
»Man gribes af en hemmelig Gru, man er næsten
bange for at kaste Blikket ind i Skoven og være
Vidne til de to Drenges dødelig-forbitredeKamp.«

»Jo, det er virkelig sandt; o, fortæl videre,
denne lille Prøve spænder mig paa Mere.«

»En af de bedste Helte paa Island var Gunnar,

der boede paa Gaarden Hlidarende Nej,

idet jeg vil fortælle om ham, opfyldes Hukom-
melsen altfor stærkt, jeg kan ikke gjøre noget
Valg. Jeg vil lære Dem Dansk. De skal selv
læse om det rørende Venskab mellem Gunnar og
den vise Njal; om Fjendskabet mellem deres
Hustruer Bergthora og Halgerda; om den rolige
Ironi, hvormed Mændene vexelvis give hinanden
Pengebøder for det Manddrab, som de heftige
Hustruer anrette mellem deres Husfolk; om
Gunnars herlige Bedrifter og om hans sidste
Kamp, da hans Hustru vægrer sig ved at skære
en Lok af sit Haar til en Buestreng og derved
redde hans Liv, fordi han to Aar i Forvejen har
givet hende et Ørefigen.«

»Disse Fortællinger ere vel almindelig Folke-
læsning i Danmark?« spurgte Polaken.

»Nej, ikke saavidt jeg ved,« svarede Jacob.
— »Nu skal jeg dog fortælle Dem, hvorledes
Njal døde. Hans krigerske Sønner, der alle boede
hos ham, havde dræbt en Høvding, og til Gjen-
gjæld drager man imod Gaarden, omringer den
og stikker den i Brand. Det er henimod Aften,
da Bygningen staar i Lue paa alle Kanter. Flose,

Digitized by VjOOQIC

352

Mordbrændernes Anfører, træder hen til Døren
og tilbyder Njal Udgang. Njal svarer, at han ikke
vil overleve sine Sønner, da han ikke vil kunne
hævne dem. — Gak Du ud, Husfrue I siger Flose
til Bergthora; thi Dig vil jeg for ingen Del inde-
brænde. — Hun svarer: Jeg blev ung gift med
Njal og har lovet ham, at vi skulle dele Vel og
Ve med hinanden. — Derpaa gik begge fra Døren
ind i Huset. Bergthora vil nu, at man skal bære
hendes Dattersøn ud af den brændende Bygning,
men Drengen beder for sig. Mig tykkes det
bedre, siger han, at dø med Dig og Njal end at
overleve Eder. — Nu gaar Njal tilsengs med sin
Hustru og sin Dattersøn, byder Huskarlen at
brede en frisk Oxehud over Sengen, for at man
skal finde Ligene ubeskadigede, og lægger sig hen
til at dø. Men hvad der gjør Fortællingen i
højeste Grad tiltalende, tragisk, er den Følelse af
Skyld, som hviler over dem Alle, og som bi-
drager til, at de ikke engang ret ville forsøge at
"undgaa Døden, selv om de Alle kunde frelses.«

Josinski sagde efter en lille Pavse: »Denne
høje Dødsforagt er en af de Egenskaber, som de
uciviliserede Folkeslag have forud for os. I den
Henseende ligne Araberne Deres Islændere; jeg
havde et Exempel derpaa, da jeg red hertil. Jeg
var kommen noget forud for mit Følge, og ved
tilfældigvis at slaa Øjet op bemærker jeg bagved
en forfalden Mur, formodenlig Levningen af en
Moske, en Beduin, der med den største Rolighed
tager Sigte paa mig. Men denne Rolighed blev

Digitized by VjOOQIC

353

min Frelse, jeg kastede mig ned paa Siden af
Hesten, saaledes at jeg kun med det ene Ben
hang i Sadlen, og næppe havde jeg gjort det, før
Kuglen peb over Hestens Hoved. Nu var han
min Mand. Jeg trak min Pistol frem og red
imod ham ; men, da jeg kommer ham nær, lægger
han koldblodig Armene overkors og stirrer paa
mig med sine kulsorte Øjne. Jeg kunde ikke
dræbe ham; jeg overlod det til Soldaterne, der
ilede til.«

»Dræbte de ham saa?«
»Ja — jeg tror, det gjør Dem ondt I«
»Aa, nej; endskjønt, jeg kan ikke nægte, at
jeg føler en Slags Deltagelse for disse Folk.
Retten er paa deres Side, og de forfægte den
med vild, glimrende Tapperhed. Og saa er der
noget Æventyrligt ved dem, de synes mindre end
vi at tilhøre Jorden, fare let hen over den, have
ikke bundet sig til den ved Mur og Planker. Og
dog, naar man ser deres stolte, kraftige Skikkelser,
synes de at være inderligere end vi elskede af den
moderlige Jord. At se en Araber i den hvide,
folderige Dragt ved Siden af en fransk Soldat med
de røde, stumpede Benklæder og den naragtige Cha-
kot I At se Oberst Yussuf ved Siden af en fransk Kol-
lega I Han synes skabt af Vorherre som Model for
Krigere; Modet lyser fra hans hele Skikkelse, saa
at man aner, at Kuglerne maa gaa af Vejen for
ham. Jeg kan aldrig betragte ham uden at føle
en Slags Smerte over, at han har forladt sit Folk;

M. Goldschmidt.

23

Digitized byCjOOQlC

354

hvor dets Hjerte maa bløde, naar det ser ham
imellem de kristne Skarer!«

»Derfor er det, at jeg er saa sløv og lige-
gyldig« — vedblev Jacob. »Jeg vilde gjerne, mer
end gjerne, udmærke mig og blive hædret. Men
imod dette Folk kan jeg ikke kæmpe; jeg fore-
kommer mig som en Lejesvend, jeg myrder, om
just ikke for Penge, dog for Belønning; thi det
er Mord, selv i aabent Slag, naar man ikke dræber
for en retfærdig Sag eller i det Mindste for sin
Overbevisning.«

»Gaa blot ikke over til Beduinerne!« sagde
Josinski spøgende.

»O, nej! Vi Evropæere ere lænkede til hin-
anden ved Civilisationen. Jeg elsker Fransk-
mændene — i Afstand; jeg elsker dem for den
Tankes Skyld, som Vorherre synes at have havt,
da han skabte dette Folk.«

»Ja, det er besynderligt,« udbrød Josinski:
»disse Mennesker, der enkeltvis ere saa egoistiske,
frivole og forfængelige, føle som Nation Sympathi
med alle Nationer og ere beredte til at ofre Livet
for dem. Jeg hader hver enkelt Soldat; men,
naar jeg ser et Regiment marschere frem, banker
mit Hjerte af Stolthed.«

»Det Indtryk gjør Massen altid. Man elsker
ikke sine enkelte Medborgere; men man elsker
dog det hele Folk.«

»Derimod kunde siges meget! Jeg for min
Del elsker hver enkelt Polak, jeg møder; han er
et lille Stykke af mit Fædreland. Jeg tog for-

Digitized byCjOOQlC

355

leden en Knap op fra Gaden i Algier, det var
en Knap af en polsk Uniform, og det syntes mig
Synd, at den skulde ligge i Snavset.«

»Det er, fordi Deres Fædreland lider; en
Søn af det rige, stolte England kan ikke taale at
se en Engelskmand udenlands. Men det er da
heller ikke til at undres over, at De nærer en
saadan religiøs Kjærlighed for Deres Fædreland,
for Polen. Den Følelse deles jo næsten af alle
Evropæere. Hin Kamp for et ædelt Folks Uaf-
hængighed og for menneskelig Ret og- Ære have
vi Alle forstaaet; under hin Fane var Sindet ikke
delt. Hjertet vilde ikke bløde, naar man anfaldt
Fjendens Rækker. Og jeg for min Del har maa-
ske særlig lært at føle for Polen.«

Josinski havde rejst sig og sagde med funk-
lende Blik: »Om nu hin Fane atter var udfoldet?
Om Polen atter kaldte sine Sønner og Alle, der
elske det?«

»Ja, hvis det skete!« sagde Jacob.

»Det er sket I Hør Budskabet: Polen har
gjort Opstand I«

»Hurra I« skreg Jacob .... »Ja, det er paa
Dansk, jeg raaberl Hiirra! Gud ske Lov I«

Josinski strøg sig over Øjnene og sagde: »Vi
To juble ene her i Ørkenen; men jeg er vis
paa, at De har Ret i, hvad De før sagde, og at
i dette Øjeblik jubler det halve Evropa. — Velan,
vil De gaa med at kæmpe for Polen I«

»Ja, Josinski, jeg følger Dem — «

Digitized byCjOOQlC

3S6

»Hvorfor standser De? Opstiger der nogen
Betænkelighed hos Dem?«

»Nej, det var kun en Tanke om, at der mulig
kunde komme Brev hertil fra mit Hjem.«

»Skriv dem til, at de for Fremtiden skulle
adressere Brevene til Warschau i Stedet for til Algier.
Eller er der andre Ting . . . ?«

»Nej, det var kun en forbigaaende Tanke. I
dette Øjeblik blegne Hjemmets Farver; mine per-
sonlige Sorger blive smaa og ubetydelige ved
Tanken om Polen.«

»Saa gjør som jeg og søg Deres Afsked!
Der er ingen Tid at spilde. Men vi maa bort,
om vi «aa skulle desertere. — Blot nu ingen
Araber lurer paa Vejen .... Min Ven I Tro
ikke ilde om mig, om De ser, at jeg fra nu af
her i Algier er bange for mit Liv.«

SJETTE KAPITEL.

I.

Overfaldet.

»Jeg er saa sulten som en Kalmuk!« —
sagde en ung Officer, der i den mørke Aften
fulgte med Jacob gjennem Flækken — ; »efter den
gode Kapitajn Dalgettys Exempel har jeg paa

Digitized byCjOOQlC

357

Marschen spændt mit Belte fastere; men jo mere
jeg spænder, desto stærkere skrige Tarmene.
Maaske De har været saa lykkelig at faa et godt
Kvarter, saa beder jeg mig til Gjæst .... Naa,
det er heri .... Nej, Takl Saa gaar jeg dog
hellere videre for at furagere paa egen Haand.«

Jacob traadte ind i Hytten, der mere lignede
en af de Jordhøje, hvori Landmændene gjemme
deres Kartofler om Vinteren, end en menneskelig
Bolig. Indenfor de nøgne Lervægge frembød sig
intet Andet end tre halvnøgne Børn, der laa paa
lidt fugtig Halm og ængstelig stirrede paa den
Indtrædende.

Korporalen kom ind og sagde: »Det er et
daarligt Logement, Hr. Lieutenant, og Bevært-
ningen er ikke stort bedre. Men her er noget
Brød og Brændevin, hvis Lieutenanten vil tage
tiltakke. Imorgen maa Russerne give Frokosten,
og jeg tænker, den bliver varm.«

»Tak, min kjære Soltau; men hvor ere Be-
boerne? er der ingen Moder til disse Børn?«

»Gud skal vide det, jeg har ingen set.« -

»Hvor er Manden, der ejer Hytten?«

»Han har vel søgt ind i et Hundehus I Jeg
jog ham ud for at gjøre Plads til Lieutenanten.«

Jacob sagde ved sig selv: »Maaske er det en
Polak, som min Fader har bespist ved sit Bord.
— Soltau, jeg vil hellere gaa ud i den friske
Luft; lad Manden komme ind i sit Hus.«

»Han kryber nok ind, naar han ser, at

Digitized byCjOOQlC

358

Lieutenanten og jeg gaa ud; Lieutenanten kan
være ganske rolig.«

»Sig mig, Soltau« — sagde Jacob, da de vare
i det Frie — »hvor kan Du være saa ubarmhjer-
tig at jage et Menneske ud i denne Kulde fra de
smaa Børn? Jeg har ved andre Lejligheder set
Dig blid og menneskekjærlig mod Dine Kamme-
rater, paa Marschen.«

»Ubarmhjertig, Hr. Lieutenant! Imod et saa-
dant Kreatur! Kunde han faa en Gylden for at
skære Halsen over paa os Alle, saa gjorde han
det. Passede vore Poster ikke saa godt paa, saa
var allerede en halv Snes Jøder paa Vej for at
forraade os til Russerne.«

»Men der er dog Jøder, der tjene i Armeen
som gode Polaker.«

»Under Vaaben — det er en anden Sag!
Den, der slaar Russen ihjel, er min Kammerat,
om han saa var en Tyrk! En gammel Soldat
som jeg ser ikke efter Døbeattesten. Men havde
vi ikke disse Schakkerjøder i Polen, saa var der
ligesaa mange Forrædere mindre.«

»Men hvorfor hænger man da ikke de for-
dømte Spioner til Skræk og Advarsel!«

»Vi hænge hver Dag et Par; men de for-
mere sig som Rotter.«

»Er det virkelig kun Jøderne, der ere For-
rædere?«

»Nej, bevare's, Hr. Lieutenant! Enhver saa-
dan svinsk Bonde er en Forræder, han ved knap,

Digitized byCjOOQlC

359

at der existerer et Land, som hedder Polen; men
enhver Forræder kalde vi en Jøde.«

»I^et er en anden Sag I« raabte Jacob leende.
»Laan mig saa Din Flaske.«

I dette Øjeblik faldt et Skud udenfor Lands-
byen; de kunde i den mørke Nat se Glimtet.

Da de ankom til Stedet, hvor Skuddet var
faldet, fandt de nogle Ryttere forsamlede om et
Menneske, der laa paa Jorden og vaandede sig;
de truede og talte heftig.

»Hvad er der sket? Hvad er her paafærde?«

»Bi et Øjeblik, Hr. Lieutenant« — sagde
Korporalen og bøjede sig over Mennesket —
»tænkte jeg det ikke nok? Vor Vært I Paa Vej
til Stoczek, ikke sandt. Du elendige Søn af en
Hund, Du forbandede jødiske Forræderi«

Manden, der laa paa Jorden, skreg med jam-
rende Stemme: »Jeg er ingen Jøde, jeg er ingen
Jøde, jeg er en Kristen som I, jeg er Eders Broder
— all man Schlemasaul I ^) — Oh, oh I — Jeg
hedder Michael Wucziewicz, den hellige Ei;ke-
engel Michael er min Skytspatron, hans Navn
være velsignet — Mamzir ben hanido^) ....
oh, oh I . . . .« (de hebraiske Ord sagde han
dæmpet, saa at det for et uindviet Øre lød som
en Jamren).

»Aa, Sludder I hvad vilde Du i Stoczek?
Bekjend, Hund!«

*) Al min Ulykke over Jer!

') Den skidne Søn af en Skøge !

y Google

360

»Jeg vilde blot hente nogle Æg til den for-
nemme Herre, som kom i Kvarter hos mig —
sau soUt Ihr hraio hoben I ^) Oh, oh I«

»Naa, Du vilde hente Æg I Aa, er der Ingen »
der har en Stump Reb?«

»Jeg vil bekjendel« skreg Polakken; »jeg vil
angive, hvor mange Russere der er i Stoczek,
jeg ved, hvor General Geismar er .... lad mig
blot level — Øi, schema Jisroeil P) — Oh, oh, oh I«

»Hid med Rebet!«

Jacob, der næsten ikke havde kunnet holde
sig fra at le, dels over Rytterne, der ikke mærkede
Forbandelserne, dels over Polaken, der ikke troede
sig forstaaet, lagde sig nu imellem:

»Før ham til Obersten, han kan maaske
gjøre vigtige Bekjendelser. Nej, tag Rebet af
hans Hals, I have jo allerede skudt paa ham, det
er da nok.«

»Det Skud skal ikke skade ham stort, Hr.
LieutenantI Han er kun ridset en Smule; han
er falden af bare Angst. Men, som De befaler,
lad os bringe ham til Obersten.«

Kort efter bleve Officererne kaldte til Ober-
sten og fik Befaling til at føre Tropperne sagte
og forsigtig imod Stoczek.

»Klokken to kommer Generalen her til Fili-
powko« — sagde han til Afsked — »hvis vi
kunde føre ham som Gjæst ind i erobret By I«'

^) Saa vist skal det gaa Eder vel!

«) Egenlig: Hør Israel! Her vil det sige: Ak, Gud, nu
kniber det!

Digitized byCjOOQlC

36i

Officererne ilede til deres Poster.

I den barske mørke Vinternat nærmede Toget
sig lydløst den af Fjenderne besatte By.

Udenfor det forreste Hus laa en russisk Skild-
vagt frossen ihjel med en Brændevinsflaske ved
Siden. Hans Kammerater larmede inde i Huset;
deres Geværer stode opstablede langs Væggen.
Med fældet Bajonnet trængte de polske Soldater
ind og bemægtigede sig dem uden Larm. Af-
skaarne og omringede bleve Russerne overalt
overvældede; kun et Par hundrede Mand lykkedes
det at samle sig og naa en stor Lade, som de
haardnakket forsvarede, indtil Polakerne stak Byg-
ningen i Brand.

Obersten kom ridende, hans Ansigt udtrykte
Bekymring: »Det er intet godt Værk, her er
gjort!« sagde han; »denne Ild kan føre os hele
Geismars Korps paa Halsen endnu i denne Nat.
Lad vore Poster blive skudte saa langt frem som
mulig, for at Russerne ikke skulle komme over
os, som vi ere komne over dem.«

Ved Dagens Frembrud lød Larm og høj
Jubel fra Filipowko-Kanten ; det var Dwernickis
Rytterkorps, der ankom; paa samme Tid saas
paa den anden Side af Byen Spidsen af de
russiske Kolonner, der rykkede frem for at gj en-
erobre den.

Det var hin i8de Februar; det første Slag
i aaben Mark for Polens Uafhængighed blev
slaaet.

Digitized byCjOOQlC

362

Som en uhyre Slange bugtede de russiske
Kolonners Linje sig frem imod Polakerne og
knuste under Bevægelsen den lille Trop, der
holdt Buskadset og Højen hinsides Stoczek be-
sat. Artilleriet kjørte op paa Højen og gav Ild,
Infanteriet og Kavalleriet marscherede frem paa
begge Sider.

General Dwernicki holdt foran en Eskadron
Landsenerer og iagttog Russerne. Efter en kort
Betænkning vendte han sig til sine Officerer og
gav dem Befalinger.

Eskadronerne formerede Linje bagved Dwer-
nicki. Han red op for Fronten, holdt et Øje-
blik stille og overskuede de fastsluttede, spyd-
glimtende Rækker. Derpaa udstrakte han Haanden
og raabte med høj Røst, idet han vendte sin fny-
sende Hest imod Fjenden: »Polaker I Fæld
Landserne I Fremad I «

Trompeterne skingrede, og Jorden gungrede,
da Rytteriet foer frem.

Polens Ørn slog med sine Vinger og drak
russisk Blod.

II.
Brev fra Jacob til Levy.

Forestil Dig en Lejr. I Midten ligge nogle
faldefærdige Bønderhuse, de forestille Paladser; der
bor Generalen og hans Stab. Rundt omkring

Digitized by VjOOQ IC

363

disse: sortegraa Telte (thi kun Himlens Skyer ere
vore Vaskerkoner) og Hytter, opbyggede af Grene
og Jord. Imellem dem mylrer det af Soldater
og Heste, fra utallige Huller i Jorden opstiger
Røg, thi vi koge som de smaa Teltholdere i
Dyrehaven; russiske Fanger blive førte igjennem
Teltgyderne, en Spion bliver hængt i et udgaaet
Træ o. s. v.

Tænk Dig saa, at forskjellige smaa Trupper
blive udsendte for at furagere, og at en af dem
bliver anført af Hr. Lieutenant von Bendixen I
Man møder en fjendtlig Trup ; Korporalen spørger
Hr. von Bendixen, om man skal angribe — ja,
her er Folk, som spørge mig tilraads, ligesom
jeg i Kjøbenhavn plejede at spørge Dig I Saadan
en Furagering er Skyld i, at Du faar dette Brev.
Vi vare komne i Nærheden af en temmelig stor
Avlsgaard (polsk Maalestok) og rede fornøjede
imod den, da vi opdagede, at der allerede var
Russere i Lag med den. Min Korporal rider hen
til mig og spørger: »Befaler Hr. Lieutenanten, at
vi skulle vende om eller gaa løs paa dem?« Det
var kun en Formalitet; jeg kunde se paa den
Gamle, at han ikke tænkte sig nogen anden
Mulighed end et Angreb. Desuden havde Rus-
serne allerede opdaget os og red os imøde — saa
det var just ingen Heltegjerning af mig, at jeg
kommandered« til Indhug. Nu begyndte en af de
Fægtninger, der ere de interessanteste — at sige
for en Tilskuer. Jøderne have ganske Ret, naår
de sige: Fiir 'n Zuschauer ist kein Spiel zu gross.

iDigitized byCjOOQlC

364

Vi angribe altsaa, og efter et Øjebliks Forløb
befinder jeg mig imellem to russiske R5rttere. Den
Enes Hug, der var meget velment, parerede jeg
og gav ham en Ripost, saa at Hs. Majestæt Selv-
herskeren nu har en Russer mindre at selvherske
over; men i samme Øjeblik traf den Anden mig
over Haandledet, saa jeg tabte Tøjlerne. Nu
kunde jeg ikke kaste min Hest om, og mit Hoved
beredte sig i al Stilhed paa at blive spaltet; jeg
tror, jeg vilde tænke paa Eder i Hjemmet, men
Alting løb rundt i Hovedet. Dog ligesom min
Modstander hæver Armen, faar han en Pistolkugle
i Brystet. I det første Øjeblik saa han ud, som
han blev overrasket af en eller anden Ting, i det
næste styrtede han af Hesten. Russerne bleve da
jagne paa Flugt, og efter at vi have dræbt en
Snes Mand og selv mistet en halv Snes, vare
vi Herrer over saa megen Halm, som man kjøber
ved Vestervold for 5 Rbd. Det førte vi hjem i
Triumf, og Alle roste vor Heltegjerning. Jeg
beregner, at der paa min Andel af Byttet kommer
saa megen Halm, som en lille kjøbenhavnsk
Familie kjøber paa Flyttedagen til sine Senge, og
derfor er jeg bleven forfremmet til Premierlieute-
nant. Imidlertid maa jeg dog blive hjemme i
Lejren en Tidlang. Og derfor kan jeg altsaa
male et langt Brev op.

Du kan nok mærke, at jeg nu er anderledes
tilmode, end da jeg skrev Dig til fra Algier. Du
kunde vist mellem hver Linje læser Anger og
Fortrydelse over, at jeg var rejst hjemmefra. Det

Digitized by VjOOQIC

36j

€r næsten ikke muligt andet; thi det var min
Tanke Dag og Nat. Jeg følte, at mit Sind ligesaa
godt kunde have været et stillestaaende Vand i
Danmark som i Udlandet, og saa var jeg dog
ikke bleven forfulgt af pinlig Anger, af martrende
Længsel, kvælende, fortærende Uvished. Blev jeg
hist plaget af Uvilje og Ringeagt i min Forlovedes
Familie, saa udstod jeg her en lignende Forfølgelse
blandt de franske Officerer, og jeg kunde ikke
engang nyde den Smule Trøst, som jeg vilde
have havt hjemme i en god Seng og ved et godt
Maaltid.

Her er det anderledes I Et ganske nyt Liv er
gaaet op for mig. Her er jeg ligesom bleven del-
agtig i hele Menneskeheden, jeg har Lov til at
kæmpe med for en stor og retfærdig Sag, og jeg
agtes efter mine Gjerninger. Vel kæmper jeg
med lukket Visir som Ivanhoe ved den store
Turnering; men naar jeg engang aabner Visiret
og de se den arveløse, den landflygtige Slægts
Aasyn, saa ville de vel heller ikke nægte mig
Kampprisen .... Det maa dog i Grunden værq
underligt for Dig at læse Avisefterretninger fra
Polen: Det er mig, der staar i Linjerne, jeg er
med i de store Slag, hvorover Du forbavses.

Det Eneste, jeg kunde have imod Livet her,
er at man næsten ophører at leve som sig selv og
bliver en viljeløs Del af Massen. Men saa er der
andre Øjeblikke, da Livet er som et Ocean og
man forekommer sig selv som en Svømmer, der
ingen Skranke ser for sin Higen, alle Kræfter

Digitized by VjOOQIC

366

tumle sig i vildeste Jubel, Sjælen geraader næsten
i Raseri af Henrykkelse over sin Frihed.

Og saa har jeg den faste Tro, at jeg ikke
skal dø her. I det første Slag, hvori jeg deltog,
saa jeg pludselig Keiver ovaus^) paa Nørrebro
ganske tydelig. Siden den Tid er jeg forvisset
om, at min Grav skal graves der, og da man
næppe vil indbalsamere mig og sende mig dertil,
hvis jeg falder her, saa er det aldeles nødvendigt,
at jeg befordre maa mig selv levende hjem.

Naar jeg da kommer hjem, saa findes jeg vel
ogsaa hende værdig. O, jeg har ikke glemt
hendel Naar det er stille omkring mig, især om
Natten, staar pludselig deres lille Dagligstue for
mig, og saa ser jeg hende sidde der, og det er da
ligesom mit Legeme trækkes hjem, jeg bliver
næsten ude af mig selv, jeg kan ikke begribe,
hvorledes jeg har kunnet rejse bort. Der er Tider,
da det forekommer mig, at jeg, selv om hun ikke
var mig tro, kunde trøste mig ved Polens Lykke,
ved at have deltaget i den store Kamp; men til
andre Tider, naar mine Kammerater med ængste-
ligt BUk se ud i Fremtiden, trøster jeg mig
hemmelig ved Tanken om hende, skjønt jeg i
det næste Øjeblik fortryder, at jeg tillader mig
denne egoistiske Trøst. Men jeg er dog lykkelig,
jeg har to skjønne Haab at glædes ved, og de

^) Kirkegaarden.

Digitized by VjOOQIC

367

stakkels Polaker have kun eet, Haabet om deres
arme Fædreland.

Kjære Levy, der paakommer mig dog ofte en
uhyggelig Anelse formedelst Eders lange Tavshed.
Hun bør dog aabenbart skrive til mig; hun er
uskyldig — jeg tror det I jeg ved det I Men det
vilde være umandigt af mig, om jeg skrev atter
og atter, som en Tigger. Imidlertid, jeg trøster
mig ved den Forestilling, at Brevene ikke have
truffet mig — Gud give, det maa være saal

Saa, der er Kirurgen! Han vil partout have,
at min Arm skal sættes af. Det er en lang, tynd
Tysker, der egenlig er Barber, men her fungerer
som Doctor medicinæ & chirurgiæ, og han
bærer Nag til mig, fordi jeg forstaar mig bedre
paa Saaret end han. Han siger, at siden jeg er
saadan en dygtig Kirurg, skulde jeg være bleven
hjemme — ja, havde jeg havt ham der til at
sætte Præstekonen af, hvor daarlig han end havde
gjort det! Nu, hun kommer vel til at have
Respekt for en Premierlieutenant i den polske
Nationalarmee I Og lad mig blot faa et Brev fra
Thora — dersom jeg saa ikke inden fire og tyve
Timer er Ritmester, maa Du kalde mig ....
en Russer. Naar jeg saa kommer hjem som Rit-
mester, i den glimrende Uniform (at sige, naar
jeg faar en syet), mon jeg da ikke vil overstraale
Jøden Bendixen, saa at Ingen ser ham?

y Google

368
m.

En sort Sky.

Nogle Maaneder efter stod Hæren i en
forskanset Lejr ved den østerrigske Grænse.
Dwemicki havde undt sine Soldater nogle Dages
Ro, efterat han længe var bleven forfulgt af russisk
Overmagt. Der herskede en tung Stilhed i Lejren ;
kun Feltherrens Aand bevægede sig med den tid-
ligere Rastløshed, beregnende nøjagtig sin Stilling,
lig Sømanden, der fører sit Skib gjennem Bræn-
ding og Storm.

Udenfor Teltet gik to Officerer frem og
tilbage i dyb Samtale; det var Jacob og Josinski.

Jacob sagde: »Hvor jeg er glad, Josinski, ved
at se Dig igjeni Hvilket Lykketræf, at netop Du
blev udvalgt til at bringe os Depescherl Og Du
er bleven Major — jeg gratulerer Dig af ganske
Hjerte!«

»Jeg kan ikke glæde mig over min egen
Lykke, naar jeg tænker paa mit Fædreland,« sagde
Josinski tungsindig.

»Dit Fædreland .... Polen? Hvad Nød er
der paafærde? Have I ikke i de store Slag jaget
Fjenden bort fra Warschau paa højre Side af
Floden, medens vi have fejet venstre Side saa ren
som et Stuegulv? Er ikke hele Polen i Opstand
ligefra den russiske Grænse til østerrigsk Galizien
og preussisk Polen? Staa ikke Tusinder af Bønder
her i Wolhynien, beredte til at forene sig med

Digitized by VjOOQIC

369

os? Fordi vi her klemmes lidt af Overmagten,
skal man derfor strax lade Modet falde? Gamle
Dwernicki hitter nok en Udvej!«

»Ak, Du ved ikke, kjære Bendixen, hvorledes
Sagerne staa! Hvad hjælper det, at vi have sejret
ved Grochow, ved Wavre og ved Dembe, at vi
have sprængt Kejserens Garde og nedhugget baade
hans »Løver fra Warna« og hans »uovervindelige«
Kyrasserer? Hvad hjælper al den skjønne Be-
gejstring, hvorover jeg var saa lykkelig — som
da vi efter Slaget ved Dembe forfulgte Fjenden
og pludselig saa, at der allerede var Polaker
efter ham, det var Beboerne af Dobre, der vare
dragne ud under Anførsel af deres Borgemester —
at Regimenter, der næsten bestaa af Børn, jage
de russiske Veteraner paa Flugt — at Russerne
retirere, saasnart de se det fjerde Linjeregiment
marschere frem med Bajonetten — hvad nytter
det, hvad har det hjulpet os? Skrzynecki staar
stille efter Sejren, saa man skulde tro, han var
bleven slaaet. I Stedet for at kaste de adspredte,
slagne, forfærdede Russere, hugge dem ned, tage
dem til Fange, rense hele Polen, holder han sig i
en uforklarlig Ro, lader dem samle sig og giver
Kejseren Tid til at forstærke dem med nye Masser.
Det ser næsten ud, som han selv er bleven bange,
fordi han har været saa dristig at støde til Kolos-
sen, saa den vakler. Nu lader han Dwernicki
her blive forfulgt og opreven, Polen vil miste
sextusinde af sine bedste Krigere, fordi Skrzynecki
ikke rører sig med sin store Hær, der brænder af

M. Goldschmidt. Digitized?flG00gIe

370

Længsel efter Kamp. O, jeg er undertiden nær ved
at blive rasende af Utaalmodighed I Det er en
Lykke for mig, at jeg blev sendt bort; thi jeg
kunde have dræbt Skrzynecki, min General «

»Men er Stillingen her da saa fortvivlet?«

»Med tredive tusinde Russere mellem os og
vore Brødre! I en Stilling, som rigtignok er
næsten uindtagelig, men med den østerrigske
Grænse i Ryggen. Endnu engang stole Polak-
erne paa Østerrig, skjønt de to Gange have givet
saa dyre Lærepenge! Sæt, at Østerrigerne aabne
deres Grænser for Riidiger og lade ham angribe
os bagfra, maaske endog hjælpe haml Det for-
fulgte Polen kan vente sig Alt.« —

Josinski blev kaldt ind til Generalen, og Jacob
gik tankefuld til sit Telt.

Den 27de April 183 1 var den Dag, da den
russiske General Riidiger betraadte det nevtrale
Territorium og faldt Dwernicki i Ryggen — da
Dwernicki betroede sig til Østerrigerne, der af-
væbnede hans Armee og overgave dens Vaaben
og de Kanoner, den sejrrig havde erobret, til
Russerne.

Klokken var elleve om Formiddagen. An-
grebet var begyndt, det russiske Kavalleri havde
overskredet Grænsen, paa alle Sider trængtes den
lille polske Hær. Da besluttede Dwernicki en
pludselig Vending for at slaa sig igjennem til det
nevtrale Gebet. Nogle Eskadroner bleve beordrede
til et fortvivlet Angreb for at sysselsætte Fjenden
og dække Retræten.

Digitized byCjOOQlC

371

Der var et Øjebliks Stilhed under Tilberedel-
serne, Eskadronerne samlede sig ligeoverfor de
fremrykkende fjendtlige Masser. I et saadant
Øjeblik bevæge Tankerne sig med overnaturlig
Hurtighed, Erindringer fra Fortiden, Forestillinger
om Fremtiden ile forbi i rivende Hast og dog saa
tydelige og bestemte.

»Jeg har som Barn taget Varsler« — sagde
Jacob til sig selv, idet Scenens truende Majestæt
viste sig for ham — »af Tanen i et Lys har jeg
spaaet mig Legetøj, af en Forbigaaendes Klæde-
dragt varslede jeg mig Lykke, da jeg gik til
Thoras Fader; nu vil jeg spaa det Mindre af det
Større : Gaar det godt idag, saa faar jeg Brev — «

Trompeterne løde. Sporerne borede sig i
Hestenes Sider, Rytterne opløftede endnu engang
det polske Krigsraab, og som en Haglbyge styrtede
de mod Russerne. De første Rækker bleve kastede,
dræbte, redne ned, den hele Masse bøjede sig
som en Sædmark under Stormen.

Da hørtes fra en anden Side russiske Kom-
mandoord, raslende travede en tæt Rytterskare
frem og angreb Polakerne; Rækkerne opløste sig,
der opstod et forvirret, fortvivlet Haandgemæng,
den lille polske Hær hvirvledes om som i en
Malstrøm.

Jacob saa en fjendtlig Lanse bore sig i
Soltaus Bryst; endnu engang hævede Polaken sig
i Sadlen, med et Udtryk af dødeligt Fjendskab søgte
hans Øjne Russen; men inden Hugget kunde
falde, sank han af Hesten under utallige Stik. j

24* ^

372

Nu saa Jacob Intet mere. Forbandelser,
Stønnen, Sabelhug, Pistolskud lød omkring ham,
mekanisk afparerede og gjengjældte han Hug,
indtil han fandt sig ved Siden af Josinski bagved
Russerne og efter dennes Exempel ansporede sin
Hest til det vildeste Ridt.

Hestene styrtede; men der var ingen Russer
at se. De vare frelste, de vare i Polen, medens
deres tiloversblevne Kammerater fra østerrigske
Fængsler skulde lytte til Polens Kamp.

IV.
Michael Wucziewicz.

Under idelige Farer droge de frem i det af
Russerne oversvømmede Land. Undertiden fandt
de Skjul hos Bønder, der delte med dem de faa
Levnetsmidler, som plyndrende Fjender havde
levnet; til andre Tider maatte de tilbringe Dage
og Nætter i Skove og paa uvejsomme Steder,
uden andre Næringsmidler end Rødder, som de
gravede op af Jorden.

En Nat, da de havde lejret sig paa den
fugtige Jord og forgæves søgte at falde i Søvn,
sagde Josinski: »Hvis det var en anden Kamp og
andre Fjender, vilde jeg lade mig tage til Fange.
Den tapreste Mand giver efter for Sult. MerTtiT
Russerne overgiver jeg mig ikke levende. Det
gjør mig kun Ondt for Dig.«

Digitized by VjOOQIC

373

»Du skal ikke sørge for min Skyld, Josinski I «
svarede Jacob. »Jeg bærer de Lidelser og Savn,
jeg her maa udstaa, med en Slags Glæde. Jeg
betragter det Hele som en Tilskikkelse, som en
Skjærsild, jeg skal gjennemgaa for at udsone tid-
ligere Tider af mit Liv, og for at jeg kan blive
værdig til Lykken. Blot Du ikke havde nødig at
dele Skjærsilden med mig I«

»Du er dog en underlig brav Kammerat,«
sagde Josinski og trykkede hans Haand.

»Det er i Grunden ikke andet end Egoisme,«
sagde Jacob. »Jeg gjør mig Haab om Erstatning
for de Lidelser, vi Begge udstaa. Undertiden, naar
jeg fordyber mig i Tankerne om mine egne For-
hold, paakommer mig den rasende Indbildning, at
Alt, hvad der sker her i Polen, kun sker for min
Skyld, for at jeg kunde komme ud og blive
Menneske og undgaa at blive mølædt. Ved Hjælp af
mine medicinske Kundskaber ser jeg mig istand til at
meddele Dig, at Hjernen undertiden udklækker
slige Syner og Indbildninger, naar den er svækket
ved for megen Faste.«

»Din spøgende Tone fordriver næsten min

Sult hør, i Grunden er det dog fejgt at

ligge her og sejgpines I Lad os gaa ud af Skoven
paa Lykke og Fromme. Træffe vi Russere, saa
falde vi med Vaaben i Haand — saa er det i alt
Fald forbi med det Samme.«

»Som Du vil, Josinski. Skjæbnen taler maaske
af Din Mund som af den pythiske Præstinde,
naar hun fastende sad paa Trefoden.«

Digitized by VjOOQIC

374

De gik igjennem Skoven, og da de kom til
Udgangen, kunde de overse Egnen i en vid Om-
kreds. Maanen stod lavt, og ^n Del af Skoven
kastede sin Skygge henimod en ensomt staaende
Hytte. I nogle hundrede Skridts Afstand til
Venstre laa en Landsby, hvor de kunde se Soldater
gaa omkring; lidt til Højre, i det fulde Maanskin,
marscherede en russisk Patrouille.

Jacob greb Josinski i Armen: »Dette Sted
kjender jeg I Her maa Du betro Dig til min
Førelse I«

De snege sig over det beskyggede Sted og
aabnede Hyttens Dør, i samme Øjeblik som
Patrouillen nærmede sig det Punkt af Skoven, de
nylig havde forladt.

Begge kastede uvilkaarlig et takkende Blik
imod Himlen.

Da Blikket i det næste Øjeblik vandrede fra
den milde, dæmrende Himmel til Hyttens Indre,
lagde Josinski Haanden paa sin Sabel.

Stuen var næsten mørk. I en Krog stod paa
et lavt, uhøvlet Bord en lille Lampe, som kastede
sit matte, usikre Lys over en Mand, der sad i en
halvoprejst, fremadbøjet StiUing, ligesom beredt
til at gjøre et Spring. Øjnene funklede gjennem
Halvmørket og spillede vexelvis paa de Indtrædende,
som om han overvejede, hvem han først skulde
fare løs paa. Hans sorte Talar var sønderrevet
paa Brystet, og ved hans Side saas nogle underlige
Levnetsmidler: to Æg og et Brød bestrøet med
Aske.

Digitized byCjOOQlC

375

Jacob holdt Josinskis Haand tilbage og traadte
frem i Stuen, idet han sagde den jødiske Hilsen:
»Scholaum aleichem« ^)

Polaken foer sammen; hans Øjne traadte
frem af deres Huler for at gjennembryde Dunkel-
Jieden og se Jacobs Ansigt. Derpaa raabte han:
»Hvo kommer her forklædt i en polsk Krigsmands
Dragt til en tro Russer? I er en Forræderi I
skal dø!«

»Jeg er en Jøde som I. Staa op, Søn af det
jødiske Folk, og hjælp Din Broderi«

»Vig bort. Forræderi Jeg er ingen Jøde I
Jeg hedder Michael Wucziewiczl Den hellige
Erkeengel Michael er min Skytspatron.«

»Vil I tage dette Ord paa Tungen, medens I
sidder Schiwo^), maaske over et elsket Barn;
medens Dødslampen brænder, og MalVh hamoves ^)
maaske endnu svæver over Eders Hus? Hvorfor
tilføjer I ikke i det Mindste: Mamzir ben hanidol
som da I laa her udenfor?«

Polaken var sprungen op; han lagde Hænderne
paa Jacobs Skuldre, idet han stirrede ham i

^) Fred være med Eder!

*) Jødernes frygtelige Ceremoni, der varer i syv Dage:
Sorgen over en Afdød. Klæderne sønderrives, den
Sørgende tør intet Arbejde forrette, ikke sidde imellem
Andre, ikke sige Goddag eller Farvel o. s. v.

3) Dødens Konge, Dødsenglen.

Digitized byCjOOQlC

376

Ansigtet, og raabte: »Svar mig! Welch Sedre geiht
Schabbas?« ^)

»Eikef I« *) svarede Jacob efter nogen Betænk-
ning, medens Polaken i spændt Forventning saa
paa ham.

»Nok, I er en Jøde I Boruch habo bescheim
AdaunoiP) Lovet være Israels Gud I En Søn af
hans Folk betræder min Tærskel og kalder mig
Broderi Jeg har ligget udenfor Schulens Dør, og
Ingen har villet træde paa mig; jeg har blottet
min Ryg, og Ingen har villet slaa mig*); Guds
hellige Bog har været lukket for mig ; mine Børn
bleve begravne, og jeg ftiaatte ikke sige Kadisch
over dem I Jeg har været en Kelef mezauro. ^)
Tal, hvad forlanger Du af mig. Du gebenschter
bar Jisroeill«®)

»For det Første noget at spise I«

»Rarhmin schadail«^) — raabte Polaken og
hentede noget Brød frem — »give Gud, at jeg
havde noget Bedre at byde Dig I — Er det ogsaa

^) Hvilken AfdeKng af Loven oplæse Jøderne paa Løver-
dag? (se Pag. 79).

*) Den Sedre (Afdeling), som begynder med Ordet Eikef.

') Velsignet være den, der kommer i Herrens Navn.

*) Nemlig da han, efter at være bleven døbt (se i det
Følgende), vilde gjøre Bod og igjen optages blandt
Jøderne og disse ikke turde modtage Boden.

*) En skabet Hund.

«) Du velsignede Søn af Israel.

^) Forbarmende Gud!

y Google

377

en Jøde?« spurgte han, da Jacob delte Brødet
med Josinski.

»Nej ; men jeg vil bede Dig om at føre ham
tilligemed mig til Warschau.«

Polakens Ansigt formørkedes, og han sagde:
»En Goi er traadt ind under min Schivvo! Jeg
vil støde ham ud, at hans Skjæbne kan opfyldes
og han kan vorde en Kelef mesz.«^)

»Saa gaar jeg med!« — raabte Jacob og
stillede sig i Vejen forPolaken. — »Skal han dø,
saa dør jeg med ham! Blodet komme over Dit
Hoved!«

»Men *med hvilken Ed skal jeg binde hans
Tunge, at han ikke forraader, hvad han vil erfare?«
sagde Polaken i en ynkelig Tone.

»Han vil give sit Æresord.«

»Et smukt maschkaun!^) Nej, vil I forsikre
mig ved Hans Navn, som ikke udtales, ved der
Jehudim Meilech^), at jeg kan tro denne Goi?«

»Det vil jeg!«

»Det være da!« sagde Polaken med et Suk
og nærmede sig en skjult Lem, hvorpaa han fra
en Fordybning trak to menneskelige Legemer
frem. — »Hjælper mig at afføre disse deres Klæd-
ninger!« sagde han.

»Russere!« raabte Begge, da de ved Skinnet
af Lampen saa Uniformerne.

^) En død Hund.

«) Pant.

■) Jødernes Konge.

Digitized byCjOOQlC

378

»Ja, Russere!« — skreg Polaken med næsten
vanvittige Gebærder — »ja, jeg fører ogsaa Krig!
Paa min egen Haand! Mine Børn, mine tre
uskyldige Smaa, have Russerne spiddet, da de
kom tilbage, efterat I havde sejret ved Stoczek.
Men de give Guld, og jeg tjener dem! Ha, ha,
ha! jeg tjener dem!«

»Men Fokkerne give jo ogsaa Guld!« sagde
Josinski.

»Ha, ha, ha! Jeg tjener ogsaa Polakeme!
Starosten havde Lyst til min Kone. Han tvang
mig til at lade mig døbe, hans Karle trak mig
til Kirken. Der Gallach ^) gav mig Navnet Michael
Wucziewicz, og den hellige Erkeengel Michael
blev min Skytspatron. Og da jeg var døbt, sagde
Starosten, at nu kunde jeg ikke være gift med
en jødisk Hustru, og saa tog han min Hustru.
Hun er paa Slottet hos Starosten, og mine Børn
ere dræbte af Russerne ! Ha, ha, ha I Velsignet
være denne Krig!«

Han sprang hen til den lave Stol ved Siden
af Dødslampen og det askebestrøede Brød, satte
sig ned i en sammenknuget Stilling og mumlede
hebraiske Bønner, medens han bevægede sig heftig
frem og tilbage.

Efter en lang Stunds Forløb sagde Jacob
blidt til ham: »Seid Mauchel, Rabbi 1 2) Der staar

*) Kristenpræsten.
^) Tilgiv, Mester!

y Google

379

skrevet: Auneis potur miklum. ^) Morgenen
bryder frem.«

Polaken stirrede paa ham, som om han ikke
kjendte ham; men han fattede sig, stod op og
bød dem iføre sig de russiske Uniformer. Da
dette var sket, spurgte han, om Nogen af dem
kunde Russisk, og da Josinski bejaede det, paa-
lagde han ham at sige til de Russere, der mulig
i hans Fraværelse kunde komme, at Michael var
hentet til Generalen. »Jeg gaar nu til Generalen«
— tilføjede han — »jeg kommer snart igjen.«

»Til den russiske General?« raabte Josinski.

»Skal jeg gaa med Eder uden Pas?«

Da han var borte, sagde Josinski: »Maaske
gaar han for at hente Russere.«

»O, nej, vær ganske rolig! Lad os udhvile
os en Stund; jeg er træt.«

Det var næsten lyst, da Polaken kom tilbage;
han delte nogle Levnetsmidler med dem, og da
Maaltidet var forbi, bød han dem følge sig. Men
i det Øjeblik de stode i Døren og Morgenens
matte Lys faldt paa Josinskis Ansigt, sprang han
pludselig imod ham og raabte: »Nej, nej I Han
tør ikke levende forlade dette Sted, før han har
knælet for mig og jeg har sat min Fod paa hans
Nakke.«

Josinski vendte sig smilende til Jacob.

*) I Nøden tør man overtræde Ceremonierne; eller: Nød
bryder alle Love.

y Google

38o

»Det vil han ikke gjøre!« sagde Jacob; »haa
er en polsk Kriger.«

»Saa maa han dø I« skreg Polaken.

»Rabbi I I vil ikke lade mit Blod blive ud-
gydt. Men jeg følger tro min Kammerat. I maa
redde haml«

»Hvad skal jeg gjøre!« jamrede Polaken:
»Jeg har lagt Haanden paa mine myrdede Børn,
og jeg har svoret hrajei rauschi ^), at ingen Kristen,
der kom i min Magt, skulde overskride min
Tærskel, før jeg havde traadt ham i Støvet.«

»Der staar skrevet: At naar det gjælder en
Broders Liv, er man mattur.« 2)

»Saa vil Gud tilgive mig,« sagde Polaken nø-
lende og gik imod Døren.

»Holdt I« raabte Jacob og greb ham i Armen:
»De onde Tanker kunne komme paa Vejen, og
I kunde dræbe ham. Gaa ikke bort herfra, før I
har givet ham Scholaum.« ^)

Polaken kæmpede lidt med sig selv, derpaa
udstrakte han Haanden mod Josinski og sagde:
»Scholaum!« og gik med et tungt Suk foran dem
ud af Hytten.

Efterat de havde gaaet længe tavse, vendte
Jacob sig med forlegent Ansigt til Josinski og
sagde: »Josinski, Du har nu faaet at vide, hvad
jeg gjerne vilde skjule: at jeg er en Jøde.«

*) Ved mit Hoveds Liv.
•^) Løst fra sit Ord.
«) Fred.

y Google

38i

»Det har jeg allerede længe vidst,« svarede
Josinski.

»Hvordan har Du kunnet vide det?« raabte
Jacob overrasket.

»Jeg anede det allerede i Algier, og senere
har jeg faaet Vished, netop ved den Omhyggelig-
hed, hvormed Du søgte at skjule Din Interesse
for Jøderne. Men hvad gjør det!« — vedblev
han og greb Jacobs Haand — »hele Forskjellen
imellem os er, at jeg tror, at Messias allerede er
kommen. Du derimod, at han skal komme —
jeg var tilfreds, jeg selv kunde tro, at Polens
Messias vil komme. Jeg længes efter at erfare
Noget om, hvorledes Sagerne staa, og dog er jeg
ængstelig for, hvad jeg vil faa at høre.«

Han paaskyndte sine Skridt for at indhente
den foranskridende Polak og sagde til ham: »Min
Ven, hvad Nyt er der fra Warschau og den polske
Overgeneral?«

Polaken taug, og Josinski gjentog sit Spørgs-
maal ; men da Polaken fortsatte sin Gang uden at
svare, vendte Josinski sig til Jacob og sagde : »Jeg
tror, han hader mig, fordi han har maattet frelse
mig — tal Du til ham.«

Jacob henvendte sig til Polaken: »Hvorfor
vil I ikke svare min Ven paa hans Spørgsmaal?«

»Svare ham? Hvorfor kalder han mig ikke
ved mit Navn? »Min Ven I« Hans Ven! Jeg
er ikke hans Ven I Naar man taler til mig, hedder
jeg Rabbi Chivo.«

Digitized byCjOOQlC

382

»Rabbi Chivol Vil I sige mig, om I ved,
hvor den polske Overgeneral nu staar?«

»Ja, ved Praga.«

»Ved Praga I« raabte Jacob og Josinski paa
eengang: »Er han da bleven slaaet?«

»Ja, ved Ostrolenka.«

»Min Gud I Min Gud I« sagde Josinski. —
»Spørg ham, om han ved Noget om Opstanden
i Podolien, Lithauen, Wolhynien.«

»Undertrykt, jaget fra hinanden!« svarede
Polaken paa Jacobs Spørgsmaal.

Josinski foldede Hænderne og drog et kramp-
agtigt Suk. Men hos Jacob opsteg en inderlig
Forbitrelse over den Skadefryd, hvormed Polaken
talte om Polens Ulykke; han greb Josinskis Arm
og lod Polaken gaa forud.

»Spørg ham, hvad det var for en General, han
var hos i Landsbyen,« sagde Josinski lidt efter, og
for at føje Vennen bekvemmede Jacob sig til at
nærme sig Rabbi Chivo endnu engang.

»Det var Overgeneralen,« svarede denne.

»Overgeneralen I Diebitsch selv?«

»Diebitsch? Han er død af Pesten! Det var

Paschkewitsch Eriwansky! Hør,« vedblev

han og trak Jacob til sig: »Hvad vil li Warschau?
Jeg siger Eder: Ulykken hviler alt over Staden.
Gaa til Russerne! Russernes Ørn er stærk, og
dens Kløer ere forgyldte.«

Jacob vendte sig fra ham uden at svare.

»Se at faa Mere at vide af ham,« hviskede
Josinski.

Digitized byCjOOQlC

383

Men Polaken vidste ikke Mere eller vilde Intet
sige. Flere Gange saa han til Jacob, som om
han havde Noget paa Hjertet; men hver Gang
vendte han sig igjen bort med en Rysten paa
Hovedet.

V.
Benjamin. — Warschaus Fald.

Nogle Dage efter Tilbagekomsten blev Jacob
tilsagt til at møde hos Politichefen.

»Jeg har ladet Dem kalde« — sagde denne —
»blot for at De kan afgive Forklaring angaaende
et Menneske, der er blevet fanget som Spion.
Han paastaar, at han kjender Dem og kun er rejst
hertil for at søge Dem. Vi troede en Tid, at
han vidste, at De var død, og derfor kom med
denne Udflugt. Men siden De nu er kommen
tilbage, kan De dog gjerne gaa hen og se Fyren,
inden han bliver hængt.«

»Hvad hedder Mennesket?« spurgte Jacob.

»Det er en Jøde, han kalder sig Benjamin.«

»O, Hr. General! Han er uskyldig I« raabte
Jacob og foer op. »For Guds Skyld lad mig ile
for ikke mulig at komme for sildig.«

Jacob fløj til Fængslet.

I et fugtigt Værelse laa Benjamin paa Straa,
bleg og udtæret, Tænderne klaprede i Feber.

y Google

384

»Min stakkels, kjære Benjamin!« — raabte
Jacob, idet han kastede sig over ham, trykkede
ham til sig og kyssede ham. — »Du heri Paa
dette skrækkelige Sted! Stakkels, stakkels Ben-
jamin!«

Benjamin betragtede ham med et mat Smil,
greb hans Haand og kyssede den.

Fangevogteren vinkede Jacob tilside og
hviskede til ham: »Rør ikke ved ham, han har
vist Kolera.«

»Ikke røre ved ham!« raabte Jacob med
Taarer i Øjnene — »han skal hjem til mig!
Jeg vil strax gjøre Anstalt til, at han kan komme
bort.«

— Om Aftenen, da Benjamin var vaagnet
af en kort Søvn, og med mat Stemme gjorde
Jacob utallige Spørgsmaal, og selv afbrød ham
for at fortælle om sin Rejse og sit Fangenskab,
sagde Jacob:

»Har Du da slet intet Brev eller Budskab
med til mig, Benjamin } Har Du slet Intet reddet,
da de plyndrede Dig?«

Midt i sine Smerter smilede Benjamin listig
og bad Jacob tage hans ene Sko og skære den
op: »Der har jeg gjemt et Brev fra Eders Ven
Levy. Han sagde, at jeg maatte passe godt paa
Brevet. Det var en sand Masaul,^) at jeg fandt

^) Et sandt Lykketræf.

Digitized byCjOOQlC

38S

paa at gjemme det saa godt. Die wurden gut
geuhtzt!«^)

Med sitrende Hænder skar Jacob Skoen op
og fremdrog et Brev. Det lød saaledes:

Den fredelige Levy sender Krigsmanden Ben-
dixen sin Hilsen.

Du er i Grunden ikke værd, at et fornuftigt
Menneske skal tilskrive Dig ; thi man ved jo ikke,
om Du faar Brevet levende. Imidlertid vil jeg
for et Øjeblik antage, at Du lever, og melde Dig,
hvad jeg døjer og udstaar for Din Skyld.

I lang Tid bad jeg hver Aften: Kjære Gud,
lad ikke Jacob Bendixen idag være bleven skudt
af en Araber, Beduin, Kabyl eller desl. Ja, det
gjorde jeg og følte mig ordenlig lettet derved.
Men nu faar jeg et Brev, hvoraf ses, at Du
allerede i December f. A. vilde rejse fra Algier
til Polen, og medens jeg sikrede Dig imod Kaby-
lerne o. s. V., var Du udsat for Kosaklanser.
Nu er Du maaske dragen til Java, Abyssinien
eller Guinea, og man skyder med forgiftede Pile
paa Dig, medens jeg slider og slæber for at holde
Dig Kosakerne fra Livet. Det vil jeg ikke længer
vide af Skal jeg gjøre Bønner for Dig, saa op-
giv mig hele Din Rejserute med Datum og Klokke-
slet paa hvert Sted, for at jeg kan passe paa Dig
eller i det Mindste vide, hvor jeg skal efterlyse
Dig, naar Du engang, som det hedder i Adresse-

*) De bleve godt narrede (nemlig de Plyndrende).
M. Goldschmidt. Digiti^ by Google

386

avisen, har absenteret Dig fra Din Bopæl og ikke
senere ladet høre fra Dig.

Jeg skriver dette med en Mand, som nok
skal støve Dig op, hvor Du saa er. Han kom
op til mig og sagde, at han var rejst en lang Vej,
nemlig fra Fyen hertil, for at faa at vide, hvor
Du var, og nu vilde han rejse det øvrige- Stykke
Vej for at finde Dig. Jeg sagde til ham: Ben-
jamin! Vil I nu ogsaa løbe gal? Det er jo
Hrat gaddjol*) Tror I ikke, at den Landløber
kan blive slaaet ihjel, uden at I ser derpaa? —
Han svarede mig: Losz mir menucnoP) — Da
jeg saa sagde ham, at Du var i Polen, blev han
glad: Der bor Rabbi Nathan Fiirthl Han har en
Schabbas spist hos Rabbi Philip, han har nok
taget sig af Drengen. — Men da Benjamin fik at
vide, at han skulde over Vand, og jeg var ude
med ham for at tinge ham ombord hos en Dan-
ziger Skipper, havde han nær tabt Lysten; han
saa paa Vandet og spurgte, om han ikke kunde
rejse tillands. Men da jeg sagde ham, at noget
Vand maatte han i alt Fald over, og Landrejsen
vilde blive langvarig, mumlede han: In Gottes
Nomen! og gik hjem og snørede sin Bylt. En
Appelsin kjøbte han til Dig, og jeg tror, han

*) En lystig jødisk Sang om, at Katten løb efter Kiddet
og aad det, Hunden bed Katten, Stokken slog Hunden,
Ilden brændte Stokken, Vandet slukkede Ilden, Oxen
drak Vandet, Slagteren vog Oxen, Dødsenglen vog
Slagteren; men saa l^om Herren og vog Dødsenglen.

') Lad mig have Ro.

Digitized byCjOOQlC

387

spekulerede paa at tage et Stykke koscher Kjød
med; thi han sagde: Den stakkels Dreng blev
godt vant i sin Faders Hus; det maa falde ham
tungt at spise Krigsmad.

Hvad mener Du : Om Du var bleven hjemme
og havde levet stille og rolig med denne Benjamin
og mig og et Par andre gode Venner, faaet Dig
en Lhombre engang imellem, om Løverdagen spist
Din Scholunt, selv om den havde været kogt paa
en Gris^) — tror Du, at Thora Fangel havde
giftet sig hurtigere med Lieutenant Engberg
for det?

Hør nu, Bendixen, disse Ord ere vel Hoved-
sagen i dette Brev, og jeg har den Forpligtelse at
give Dig en nøjagtig Beretning. Det er en bitter
Skefuld, Du nu skal tage — tænk da lidt paa
Haanden, som rækker Dig den.

Nogen Tid efter at Du var rejst, kom Gros-
serer Fangel op til mig. Jeg skal gjengive Dig
vor Samtale saa nøjagtig som mulig. Han sagde,
at han havde spurgt sin Søn, om Du ingen til-
forladelig Ven havde her i Byen, og hans Søn
havde nævnt mig, og været saa galant at anbefale
min Karakter. Det har man af, ikke at indlade
sig med Fruentimmer og Forlovelser. Nu, sagde

^) Scholunt er den jødiske Sabbathspise (se Pg. 84). De
fleste elske denne Spise; om dem, som lade den tillave
uden at iagttage de øvrige religiøse Skikke, sige de
andre Jøder spotvis, at de sætte (koge) Scholunt paa
en Gris.

Di^5*byCjOOgle

388

han, ønsker jeg at ule med Dem, som Mænd af
Ære kunne tale med hinandto: vi have faaetBrev
fra Bendixen.

Jeg gjorde formodenlig store Øjne; thi han
tilføjede strax: De kjender det vel ikke; her er
det; jeg beder Dem læse det.

Jo, det var rigtignok fra Dig.

Det er et kjærligt og oprigtigt Brev, sagde
den gamle Grosserer, og det har opstillet Spørgs-
maal, som under de nuværende Omstændigheder
paatrænge sig med en ganske anden Alvor end
tidligere. »Tror Du ikke nok, at der er en fælles
Guddom, i hvilken vi kunne leve?« skriver han.
Jeg har hidtil troet det, fordi jeg ikke er nogen
Ven af Præstevæsen, og fordi jeg har anset Ben-
dixen for en ærlig og ufordærvet Karakter, med
hvem mit Barn kunde blive lykkeligt. Jeg tror
alt Godt om ham endnu; men ....

Øi ' weih ! ^) tænkte jeg, nu er der kommet
et Men.

Men hvordan skulle de kunne leve

lykkelig sammen med hans pirrelige Sind, med
de Sympathier, han har, og som han ikke kan
taale blive berørte? Han taler om Barndoms-
forskjel; men naar de nu bleve gifte og fik Børn
og disse Børns Opdragelse skulde være forskjellig
fra hans? Og naar de to Mennesker skulle leve
sammen, hvordan skal da Samlivet blive egenlig
godt og inderligt, naar hans Erindringer gaa en

1) O, ve!

Digitized byCjOOQlC

389

Vej og hendes en anden Vej og der er Fjendskab,
hvor de mødes? Vorherre ved, jeg vilde lade
hende rejse til Frankrig med sin Ægtefælle ; men
i Frankrig ville han og hun ikke tænke og føle
anderledes end her hjemme, deres Erindringer
ville netop blive stærkere, og Længslen vil da
gjøre hende ligesaa sensibel for hendes Fortids
Vedkommende, som han alt er nu. Uden at jeg
kan gjøre derved, synes det mig, at jeg ser dem
sidde en Vinteraften om Kaminilden og vende
Ryggen til hinanden, begge mismodige, ja ulykke-
lige. Vil De læse Slutningen af Brevet; han
velsigner min Thora, og Gud lønne ham for
hans Kjærlighed; men selve Velsignelsen synes
at have en ganske anden Betydning for ham end
for os. Tag ikke ilde op, Hr. Levy, men det
forekommer mig, ligesom disse Ord først have
Magt, naar de blive sagte paa Hebraisk. Hvad
siger De, Hr. Levy.?

Hr. Grosserer, svarede jeg, jeg har fra Først
af været imod Forelskelsen og Forlovelsen, natur-
ligvis ikke fordi jeg havde noget at sige paa
Deres Frøken Datter, men fordi jeg ikke troede,
at der kunde komme noget Godt ud af den Slags
Forhold. Da det var sket, søgte jeg at virke saa
godt som mulig; men da Forstemningen alligevel
indtraf, ønskede jeg et rask Brud. Men nu vakler
jeg igjen; thi nu har Bendixen gjort en stor An-
strengelse, tumler sig ude i Verden og ryster
sagtens endel Støv af sig, og for ham er dette
Anliggende en Hjertes- og Lyksalighedssag, og

Digitized by VjOOQIC

390

hvis Deres Datter engang vil følge ham til
Frankrig ....

Ja, hvis hun vil I hvis hun vildel Men vil
hun? Da vi fik Brevet, var der megen Graad
hjemme. Jeg har en Svigerinde, der ikke er Ben-
dixens Ven, og selv hun blev et Øjeblik ganske
rørt, men sagde rigtignok strax efter: Ilde gik det,
og vel var det. Jeg sagde til min Datter, at hun
skulde betænke sig vel, og at jeg ikke inden tre
Dage vilde høre hendes Svar; men saa skulde
det være bestemt. Den Dag det skulde afgjøres,
gik de til Alters, og da min Thora kom hjem
og jeg tog hende for mig, græd hun, og jeg fik
ikke et fornuftigt Ord af hende. Jeg gav hende
Valget, og hun valgte ikke. Men nu, otte Dage
efter, bringer Tanten mig hendes Forlovelsesring
— her er den .... Vil De tage imod denne
Ring?

Jeg blev noget overrasket ved Knudens hur-
tige Løsningj skjønt jeg burde have tænkt det
strax. Men jeg tog mig i det; jeg var jo Din
Sekundant, og jeg har nok læst om, hvordan Se-
kundanter bør opføre sig ved en Duel. Jeg
bukkede meget høflig og koldt og modtog Ringen.
Du kan være ganske rolig, de mærkede ingen
Sindsbevægelse paa os.

Da den gamle Grosserer var færdig med sit
diplomatiske Ærinde, kunde jeg nok se paa hans
Ansigt, at Hjertet var ham tungt, og at han gjerne
vilde sige nogle kjærlige Ord. Men han vilde
have fortrudt denne Svaghed, naar han var kommen

Digitized by VjOOQIC

391

ud af Døren, og derfor hjalp jeg ham til en smuk,
høflig Afsked.

Og nu kort og godt, i disse Dage staar
hendes Bryllup med Lieutenant Engberg.

Ja, min Ven, Du kan nu rejse rolig hjem.
Jeg tænker da, at Du er fornuftig og ikke" gjør
mig den Skam, efter at jeg har hjulpet saa meget
paa Din Opdragelse og varetaget Din Anstand,
medens Du er borte, at Du gaar hen og gjør
Dig latterlig og f. Ex. skyder Dig. Betænk, at
det er ingen Heltegjerning, naar man har saa
mange Skydevaaben at vælge imellem. Vil Du
med Djævels Vold og Magt gjøre en Ulykke paa
Dig selv, saa fordrer jeg kun, at Du tager saa
meget Hensyn til mit gode Navn og Rygte som
Din Ven, Raadgiver og p. t. Fuldmægtig, at Du
gjør det med Anstand. Lad nogen Tid hengaa,
for at man kan se, at Du ikke har gjort det i
Overilelse og senere fortrudt det; naar Du saa
med velberaad Hu skrider til Gjerningen, saa
fæst et Øjeblik Tankerne paa den grønne Stue
paa Fødselstiftelsen, hvor Grøndal og jeg sidde
fornøjede og røge vore Piber, medens Du vil tage
Livet af Dig; se ogsaa i Tankerne et Øjeblik
Din Moders og Din Faders Grave, der staa for-
ladte Johrzeitsdagen, ^) og gaa saa i Guds Navn
Fanden i Vold.

Jeg bliver ordenlig ærgerlig, medens jeg

^) Aarsdagen efter en Slægtnings Begravelse, da man gaar
ud og beder ved Graven.

Digitized byCjOOQlC

392

tænker paa, at Du kunde gebærde Dig som et
Barn. Var jeg blot hos Dig et Øjeblik , jeg
skulde ringe Tolv med Dig I Det er bedst, at
Brevet ligger lidt, medens jeg stopper en Pibe og
lader Ærgrelsen sætte sig.

Hvordan det er gaaet til med det Giftermaal,
ved jeg ikke rigtig; aldeles aabenhjertig var Gros-
sereren ikke imod mig, og det kunde jeg da heller
ikke forlange. Siden Du rejste, er Wilhelm Fangel
stok brauges ^) — det har jeg af min Omgang med
Dig. Konig har fortalt mig, at hans Søster har
hørt, at en Tjenestepige havde luret og hørt Spek-
taklet mellem Dig og Engberg. Der kom Sladder,
Grossereren fik Noget at vide derom. Partiet blev
klappet sammen. Lige efter en brudt Forlovelse
er en ung Pige lettfere at faa til en ny Forbindelse,
end hvis nogen Tid hengaar. Det er nu min
Theori.

Det er sgu ikke behageligt, det ved jeg nok.
Du har formodenlig ligget der og kriget foran
Warschau, som om det var en hellig Stad, der
gjemte Din Dulcinea, og nu ser Du, at Du har
kæmpet som en Don Qui — ja, det er vel ikke
værdt, at jeg skriver Navnet helt ud. Men nu
er jo det Værste overstaaet. Operationen er sket,
Saaret læges snart, naar det bliver ordenlig be-
handlet. For at adsprede Dig, kan Du jo rejse
lidt om i fredelige Lande, det er det bedste Middel
imod Kjærlighed. Efter hvad jeg har set af Kjær-

^) Muggen, vred.

Digitized byCjOOQlC

393

ligheden, er den s'gu ikke at ligne ved Andet
end den Sygdom, man i daglig Tale kalder Hikke.
Kan man lede Patientens Opmærksomhed bort fra
Hikken, saa gaar den over.

Gjør Dig nu en lille Fornøjelsestur og kom
saa hjem og vis dem, at Du ikke er videre for-
knyt. Benjamin sagde strax, da jeg fortalte ham
Historien: Det er godt! Rabbi Hirsch i Middelfart
har en Datter, hun har mange Penge, og hun er
ikke gift. — Kom hjem, Jacob Bendixen I Vil Du
unde Præstekonen den Glæde at kunne sige, at
hun har faaet Dig slaaet ihjel eller skudt til
Krøbling? Sæt et spydigt Ansigt op, den første
Gang Du møder dem paa Gaden, eller gaa ven-
lig hen og gratuler dem — gjør hvad Du vil,
men vær blot fornuftig og lad Polaken slaa Russen
eller Russen slaa Polaken — hvad Fanden kommer
det egenlig talt Dig ved? Om ogsaa Russerne
tage Warschau, kan Du jo meget godt blive Doc-
tor medicinæ & chirurgiæ og med Tiden faa
styrtende Praxis.

Nu ved jeg ikke Mere. Hjælper denne Do-
sis ikke, saa er Du ikke værd, at man spilder en
Recept paa Dig. I saa Fald forbliver jeg med
usigelig Ringeagt

Din forhenværende Ven
Martin Levy,
Cand. chir. & med.

Jacob havde rejst sig; han støttede Panden
mod Vinduet og stirrede ud med tankeløst Blik.

. Digitized by VjOOQ le

394

Det var mod Sommerens Slutning. Aftenen var
mørk, men Himlen klar; Stjernerne saa ned fra
Himlen som stille alvorlige Øjne; Husene rakte
sig som levende Væsener imod Himlen, ligesom
længselsfulde efter at drage Aande.

Et rødt Skin flammede pludselig op og far-
vede Nabohusenes Tage, vilde Skrig lød i de til-
stødende Gader: »Ned med Forræderne I« og der-
paa fulgte Hyl og Jubel; stærke Hovslag som af
fremrykkende Rytteri, Angrebsraab, Skud, ynke-
lige Skrig; en pludselig Stilhed og derefter igjen
vild, hylende Larm. I den sidste Fortvivlelse
sønderreve de bedragne Polaker hverandre.

Alting gik som Taagebilleder forbi Jacobs
Bevidsthed.

Endelig blev det ganske stille.

Han vaktes ved at høre sit eget Navn støn-
nende blive udtalt i Værelset. Da han nærmede
sig Benjamins Leje, saa han, at denne var blaa i
Ansigtet og famlede om sig med Hænderne.
»Seid Ihr do?« — stønnede den Døende — »jeg
vil sige Noget .... Det er Jacob, en Søn af
Rabbi Pfeives .... soll't ich ihn nit kennen?
.... Min Kone har faaet en Søn .... Masaul-
tauv, sog' ich ... . Jette, sie wor so schon I . . . .
Do ist der Mal'rh hamoves I ^) Do kommt Erl . . .
Weih, weihl Wo sind die guten Jehudim, die do
sogen die Widdo?^) Oschamti, bogadti,

*) Der er Dødsenglen.

*) Ve, vel Hvor ere de hellige Jøder, som foresige den
Døende Skriftemaalet ?

Digitized byCjOOQlC

395

gosalti, tofalti scheiker^) . . . . Do ist sie, do ist
Jette I .... Jaujette^)! .... Jainkefl Ben Rabbi
Pfeives I ^) Eur' Mutter stirbt vor Eimo *) fur Euch

Sie meimisen Euch^) o, schema

Jisroeill . . . .«

Benjamin var død.

Jacob sank ned foran Liget. Han forsøgte at
græde; men hans brændende Øjne bleve tørre...

»Russerne ere deri« skreg en Officer, der
styrtede ind i Værelset.

Jacob foer op, greb sine Vaaben og ilede
til Wola.

»Det har ingen Nød endnu I« — sagde Josinski
med funklende Øjne, da han i skyndsom Travl-
hed mødte Jacob: »Om nogle faa Timer vil det
gaa løs. Læg Dit Øre mod Brystværnet, saa kan
Du høre Kanonerne rumle langt borte. Men de
ville forgæves storme imod disse Forskansninger
og disse Forsvarere! Og naar de udmattede af
Kampen ville trække sig tilbage, saa komme
imorgen de tyve tusinde friske polske Tropper

^) Ord af Skriftemaalet : Jeg har syndet, jeg har handiet

troløst, jeg har ranet, jeg har løjet.
') Ja, Jette.

«) Jacob, Søn af Rabbi Philip!
*) Angst.
'•) De dræbe Eder.

Digitized by VjOOQIC

396

under Ramorino og rive dem op. Nu have vi
dem I Nu sejrer Polen I«

Josinski gik videre efter at have givet ham et
varmt Haandtryk; Jacob sagde ved sig selv: »Det
var Synd at sige ham, at jeg har faaet Varsel.
Lad ham beholde sit Haab et Par Timer endnu.«

Han lænede sig til Brystværnet og saa mod
Himlen, hvor Stjernerne en efter anden blegnede og
forsvandt; i Øst begyndte et svagt rødligt Skjær,
medens den øvrige Del af Himlen syntes at blive
mørkere og underlige tynde Taageskikkelser be-
vægede sig i Luften.

»Du Gud deroppe I« — sagde han, idet han
vendte sig mod den røde Stribe og udstrakte
Haanden. — »Du Herre over Menneskene —
hvis Du er til I Nu siger jeg Dig, at kommer
jeg levende herfra, saa myrder jeg et Menneske.
Nu har jeg sagt Dig det I«

Han følte en Haand lægge sig paa hans Arm,
og da han vendte sig om, saa han Rabbi Chivo.

»Kol Jisroeil achiml«^) sagde Polaken med
højtidelig Alvor.

»Og hvad saa?« sagde Jacob.

»Gaa bort, Broder, fra dette Sted I Jeg siger
Dig: Han, de kalde Ramorino, kommer ikke.
Han er sendt fem Dages Marsch bort. Han
kommer ikke, før Warschau er tagen.«

»Rabbi Chivo!« — sagde Jacob — »I har
frelst mit Liv; nu frelser jeg Eders — gaa!«

O Alle Israels Børn ere Brødre.

Digitized byCjOOQlC

397

»Imorgen er det for sildig« — sagde Polaken
bønlig — »jeg vil søge Jer og kun finde Jert Lig.
Jeg siger Jer: Denne Slad skal falde. Den er som
et gjennemsavet Træ, de give et Vink, og den
styrter. Gaa til Russerne, naar I endelig har Lyst
til Krig I«

»Gaa bort, Rabbi Chivol« raabte Jacob og
greb til sin Sabel.

»Naa, naa, kreisch nur nitl«^) sagde Polaken
ængstelig. »Kommt heraus: ein Jedl^) Men han
var dog hos mig i Schiwen« — brummede han,
idet han bortfjernede sig.

Et Kanonskud gav Tegnet, og den 6te Sep-
tember brød frem over Warschau.

Hundreder af Ildsvælg udsende deres Torden,
Værker, som Menneskene have oprejst saa faste
som til evige Mindesmærker, styrte i Grus; men
paa Ruinerne staa de polske Forsvarere.

Fjenden trænger nærmere, lange Salver af
Geværskud knalde; endnu nærmere rykke Døds-
fjenderne hinanden og kæmpe med den frygtelige
Bajonet.

Endnu engang hæver den polske Ørn sig
sejrstolt; Russerne vige.

En Kugle havde truffet Jacobs Bryst, han laa
paa den blodige Jord og var halv bevidstløs Vidne
til den rasende Kamp.

*) Skrig blot ikke, gjør ingen Larm.

^) o : Der ser man, hvad Løn man har af at gjøre Vel
mod en Jøde ! — Dersom det havde været en Kristen,
vilde Polaken have sagt : »Kommt heraus : ein Goi. «

iDigitized by VjOOQIC

398

Striden hvilede, og der kom Befaling, at
endnu flere Polaker skulde drage bort fra Wola
til andre Punkter af Fæstningen. Josinskis Regi-
ment var imellem dem, der lydende Fædrelandets
betroede Hærfører fulgte Befalingen og forlode
deres Brødre, som de aldrig skulde gjense.

Tanken om, at Josinski skulde forlade ham,
foer med en saadan Smerte igjennem Jacobs Bryst,
at han tabte Bevidstheden.

Det forekom ham efter en Stunds Forløb, at
han saa Rabbi Chivo bøjet over sig og sit Hoved
lænet til hans Bryst. Saa hørte han pludselig
Soltau og Rytterne skrige: Du forbandede jødiske
Forræder I Er der Ingen, der har et Reb ? — Jeg
er ingen Jøde I jamrede Polaken. — Han er ingen
Jøde! sagde Josinskis Stemme. — Om Forladelse,
Jøde I sagde Lieutenant Engberg og stak ham med
et Sværd. — Øi, schema Jisroeill skreg Rabbi
Chivo og greb til sit Bryst, hvorfra en Blodstrøm
væltede frem. Ud af Saaret foer Rabbi Chivos
Sjæl som en forfærdelig, sort Slange; den snoede
sig om ham og rev ham i en svimlende Fart
gjennem et ubegrænset, mørkt Rum. Pludselig
stødte han med et Bulder som af hundrede Kano-
ner mod en Væg, og derpaa faldt han i en Søvn
uden Drømme. Kun eengang syntes han at vaagne
og se Josinski græde; saa stak det ham igjen i
Brystet, indtil han sank bedøvet tilbage.

y Google

399

SYVENDE KAPITEL.

I den preussiske Grænseprovins, ved Floden
Neisse, ligger en Liandsby omgiven af lave Bjerge.
Ved Byens ene Ende træde Bjergene tilbage og
danne en Halvcirkel omkring en frugtbar Dal,
der gjennemstrømmes af Floden. Enkelte, ene-
staaende Huse ligge foran Landsbyen i Indgangen
til Dalen; naar man fra Bjergene ser ned imod
Byen, tage de sig med deres venlige Omgivelser
ud som legende Børn, der ere ilede forud for de
Ældres Skare.

I et af disse Huse, der tilhørte en Familie af
polsk Herkomst, havde Josinski og Jacob fundet
et Tilflugtsted. Saasnart Jacobs Saar tillod det,
havde Josinski hemmelig og omringet af Farer
begivet sig paa Vejen med ham udover den strengt
bevogtede Grænse. Men Rejsen og den indre
Uro havde gjentagne Gange kastet Jacob tilbage
paa Sygelejet, og Aarets skjønneste Tid var hen-
gaaet for de to Venner i Kummer og Lidelser.

Det var nu ud paa Sommeren, og Tiden til
deres Adskillelse nærmede sig. Jo nærmere den
kom, desto mere ordknap og næsten barsk blev
Josinski, han syntes næsten at være vred paa
Jacob, fordi han skulde skilles fra ham.

Den sidste Aften, da Vadsækken laa snøret
paa Bordet mellem Vaaben og Rejsetøj, gik han
hvert Øjeblik ud for at gjøre sig en Spadseretur i

Digitized by VjOOQIC

400

Omegnen; men hver Gang kom han hurtig til-
bage og satte sig tavs ved Vinduet.

Endelig sagde han: »Du sidder ogsaa hele
Aftenen uden at mæle et Ord; man skulde tro,
vi vare to Kærlinger, der stode i Begreb med at
skilles.«

»Josinski, jeg tænker paa mange af de Timer,
vi have tilbragt sammen; hvo ved, om vi nogea-
side mødes igjen.«

»Du kan jo rejse med mig I«

»Du ved jo nok, hvad der drager mig
hjemad. Føj Du hellere mig og følg med til
Danmark, det er endnu ikke for sildig at forandre
Din Plan.«

»Hvad skulde jeg uden Maal og Med i Dan-
mark? Nej, jeg indser nok, vore Veje ere

ikke længer de samme, vi maa skilles.«

Efter en lang Tavshed tog Josinski atter
Ordet: »Hvor Stedet dog passer til Tiden. Bag-
ved disse svagt belyste Bjerge ligger Alt i et
gaadefuldt Mørke ligesom Fremtiden. Mellem de
dunkle Masser rører sig kun Bækken, der springer
ned over Klippeblokkene, næsten som et levende
Væsen; snart skjuler den sig i Mørket, snart
spiller den i Maanens spøgelseagtige Lys, som
om en Tanke pludselig greb den, men i næste
Øjeblik var glemt. Det er den aldrig slumrende
Erindring om mit Fædreland.«

Han vedblev: »Man ved ikke selv, hvor stærk
man er. For et Aar siden, i Warschau, da Polen
endnu havde et Folk, en Armee, og Sejren

Digitized byCjOOQlC

401

smilede til vore Vaaben, da vilde den blotte Tanke
om en saadan Tid, som nu er kommen, have
forekommet mig dræbende. Nu er den her,
virkelig, lyslevende, og jeg lever dog, jeg spiser
og drikker meget ordenlig, som om Intet var
forefaldet, der kunde svække Madlysten. — Se,
nu sprang Bækken højt op i Maaneskinnet ; det
var som en af de jagende, stikkende Tanker om
Hævn.«

»Hævn,« sagde Jacob tankefuld, »ja, kunde
man ved at hævne sig forandre det Skete, kunde
man ved at dræbe en Mand ogsaa dræbe hans
Gjerningl«

Josinski vendte sig om og betragtede ham:
»Saadanne Betænkeligheder havde Du ikke, da
Du laa i Feber og mumlede den Mands Navn,
der har berøvet Dig Din Brud, med en saadan
Inderlighed, at Blodet strømmede ud af Dit Bryst.«

»Det var maaske netop i den forfærdelige
Følelse, at jeg ikke kan hævne mig og dog ikke
kan opgive Hævnen. Det var den fortvivlede
Higen, der sig selv ubevidst følte, hvor afmægtig
den var. Ja, i det første Øjeblik I da kunde jeg
have kastet mig over ham, som et vildt Dyr I
Men naar jeg nu senere har forestillet mig, at
han var i min Magt, og jeg gjennemgik alle de
mulige Maader, hvorpaa jeg kunde gjøre ham
Ondt og selv blive lykkelig, saa har jeg maattet
opgive dem en efter anden, og ikke beholdt
Andet tilbage end den Trøst, at Hævnen tilhører
Gud.

M. Goldschmidt. , DigitSlåbyGoOgle

402

»Det klæder Dig godt at være religiøs!«
sagde Josinski spodsk og forlod heftig Værelset.

Jacob blev siddende tavs; efter en Stunds
Forløb gik han hen til Bordet og tog Josinskis
Sabel, ligesom for at betragte den. Han bøjede
sig nærmere og nærmere over den og trykkede
tilsidst et Kys derpaa, saa hurtig og hemmelig,
som om han frygtede, at Nogen skulde se det.

Lidt efter kom Josinski tilbage, han greb
Jacobs Haand og sagde med Taarer i Øjnene:
»Tilgiv mig, kjære Bendixen, at jeg er saa heftig
og uvenlig imod Dig. Jeg er i denne Tid saa
uhyggelig tilmode, jeg er bitter imod mig selv
og Alverden. Før, da jeg gik bort, sagde jeg vist
et saarende Ord.«

»O, nej, Josinski I Jeg vil være oprigtig imod
Dig, jeg tilstaar, at Du havde Ret. Denne Religi-
øsitet er i Grunden et Hykleri, jeg driver med
Guddommen. Jeg ved jo ikke engang, om der
existerer en saadanMagt; men det er dog muligt,
og jeg er bange for at fornærme den, saa at den
vredes og berøver mig det Eneste og Sidste, jeg
beder om i denne Verden.«

»Min stakkels Ven I Tror Du virkelig, at Du
derved faar Guddommen til at gjøre det Mirakel,
at hun endnu er Dig tro?«

»Jeg ved ikke, Josinski ; men det forekommer
mig dog saa naturligt .... jeg kan ikke udholde
den Tanke, at det ikke skulde være saa I Du
skulde have kjendt hende. Du skulde have set
denne elskelige Skikkelse I . . . . Jeg vil elske Gud

Digitized byCjOOQlC

403

og den hele Verden, blot hun har bevaret mig
sin Kjærli^hed ; jeg vil trykke enhver. Kristen til
mit Bryst og kalde ham Broder, fordi hun er
en Kristenpige. — Jeg glæder mit Sind ved at
fortælle mig Ævefatyr om hende, om hvorledes
jeg kommer hjem og ser hende igjen. Jeg har
set hende staa ved Alteret med ham; Præsten
aabnede den hellige Bog og sagde Bønnen; hun
stod skjælvendel Præsten spurgte: Vil Du tage
Denne til Mand? Hun bevægede Læberne — da
traadte jeg pludselig frem, og med et Skrig

kastede hun sig i mine Arme men dette

Æventyr er altfor urimeligt I .... Jeg har set
deres Bopæl. Hun sad ved hans Side ved The-
bordet; han læste i en Avis og gabede; hun var
bleg og tankefuld og legede med en Theske. Da
kom Pigen og meldte, at en fremmed Officer var
ude og vilde tale med Lieutenanten. Han gik
ind i sit Værelse, jeg traadte ham imøde og ud-
fordrede ham — nu var jeg Officer 1 Da styrtede
hun ind og raabte: Skaan ham, skaan mit Barns
Fader I Vil Du have Fyldestgjørelse, skal Du faa
den. Her, i min Ægtemands Nærværelse, siger
jeg Dig, min Elskede, at jeg kun har elsket Dig
og vil evigf elske Dig .... Da gik jeg bort og
ofrede mit Liv for en skjøn og hellig Kristensag.
Maaske Vorherre saa tillader mig at begynde mit
Liv forfra paa et andet Sted; thi jeg mærker nok,
at det her er kommet forkert i Gang.«

»I Aften vil vi være lystige I« raabte Josinski.
Jeg vil berede en festlig Bolle I Saa drikke vi, til

oigit26*y Google

404

min Hest kommer for Døren. Jeg synger endnu
engang den polske Sang, og Du synger om lykke-
lig Kjærlighed .... maaske brister da Hjertet,
saa vi ikke have nødig at skilles.«

»Jeg kan ikke dø endnu,« mumlede Jacob.

De sad en Stund tavse. Josinski tog atter
Ordet: »Det falder mig saa tungt at skilles fra
Dig, Bendixen. Med Dig synes jeg først at miste
mit Fædreland. Jeg kan huske, at som Barn, da
jeg blev sendt fra min Faders Gods ind i Militær-
skolen i Warschau, begyndte jeg først at græde,
da Vognen kjørte hjem og lod mig ene tilbage.
Og saa pines jeg endda ligesom af Samvittigheds-
nag over, at Du for Polens Skyld har opofret en
stor Del af Din Formue, maaske Din hele. Det
er Sønnens Pligt at betale sin afdøde Faders Gjæld,
for at han i det Mindste kan ligge med Ære i
sin Grav; men Du ved, at jeg ejer Intet.«

»Kjære Josinski, det er mig pinligt at høre
Dig tale saaledes. Hvorfor vil ogsaa Du betragte
mig som en Fremmed? Jeg er desuden ikke
fattig, hjemme har jeg endnu Formue, min Fader
var rig. Det er da heller ikke Sorgen for Livs-
opholdet, der er os To den tungeste.«

»Nu gryer Dagen,« sagde Josinski, idet han
vendte sig mod Vinduet; »nu kunne vi tælle
Minuterne, vi have tilbage. Jeg vilde gjerne holde
fast paa dem, og dog vilde jeg ønske, at de

vare forbi. Føj mig i en Ting, min Ven:

Lad os ride sammen bort fra dette Sted. Paa

Digitized byCjOOQlC

40S

Vejen vende vi pludselig Hestene hver til sin
Side, vi se os ikke om før flere Timer efter —
saa er det forbi.«

OTTENDE KAPITEL.

Dampskibet kastede Anker, og Baade lagde
til for at landsætte Passagererne.

. Paa Toldbodtrappen blev den Ene modtaget
af Kone og Børn, til den Anden raabte en Ven
et muntert Velkommen, en Tredje hilsedes af sin
Tjener, der med travl Omhyggelighed gav sig til
at opsøge hans Tøj — kun En gik gjennem
Vrimlen uden at blive paaagtet og vandrede i feber-
agtig Spænding gjennem Gaderne.

Nu og da fløj en svag Glædesstraale gjennem
Sjælen ved Gjensynet af de bekjendte Steder;
men strax efter foer Sindet sammen ligesom af
Frygt for at hengive sig til glade Følelser.

Han sneg sig forbi det Fangelske Hus — nu
saa han det igjeni Gardinerne vare nedtrukne,
og han sagde lettet: »Jeg tænkte det nok; de ere
paa Landstedet. Der er hun ogsaa. I Aften I«

Han vendte om for at søge Levys Bopæl, og
han smilede, idet han forestillede sig dennes glade
Overraskelse.

Digitized by VjOOQIC

4o6

Levy, hed det paa Stiftelsen, var for længe
siden flyttet bort og boede nu hos sin gamle
Værtinde.

— »Gud er det Dem, Hr. Doktori« raabte
den gamle Madame; jeg kjendte Dem saamænd
ikke, før De talte. -Vær saa god, kom indenfor
og sæt Dem ned. Nej, hvor De har forandret
Dem I De ser rigtig ud, som De var bleven ti
Aar ældre, ja. De gjør saamænd. Ja, de unge
Mennesker« — lagde hun til, idet hun advarende
truede med Fingeren — »de leve, naar de komme
udenlands, især i Paris, hvor der er saa mange
slemme Fruentimmer, ja saamænd er der saa.«

»Sig mig, kjære Madam, hvor er Levy?«

»Han er gaaet ud at spadsere, ja, han er saa-
mænd ; jeg tror, han gik med Hr. Konig. Han
kom og hentede ham, og saa ved De nok, hvor-
dan unge Mennesker er. Men det er saadant et
skikkeligt Menneske, Hr. Doktor, det kan De tro.
Saa det gjør mig rigtignok ondt, at han nu skal
rejse udenlands . . . .«

»Vil Levy rejse udenlands?«

»Ja, saamænd vil han saa; han vil til Sverrig
og studere Koleraen. Ja, de unge Mennesker I
De har let ved at rejse ud i Verden I Der er
Ingen, som sørger efter dem . . . . Vil De allerede
gaa, Hr. Doktor? Kommer De ikke igjen i Aften,
saa er Hr. Levy bestemt hjemme, ganske bestemt,
det er saadant et skikkeligt Menneske.«

»Nej, jeg skal ud paa Landet i Aften; men vil
De sige ham, at jeg logerer i Hotel du Nord.«

Digitized byCjOOQlC

407

»Ak, ud paa Landet I Ud i Besøg hos gode
Venner I Ja; det vil De saamænd have godt af I

Jo, jeg skal nok sige det til Hr. Levy Farvel,

Hr. Doktor I Ja, nu ser vi Dem vel igjen engang
imellem? Adieul«

»Det er maaske godt, at jeg ikke traf ham,«
tænkte han, da han gik ud a-f Porten. — »Og
nu I« — han lagde Haanden paa Hjertet som for
at dæmpe de heftige, ængstelige Slag.

Det var en Aften i September. Over Sundet
steg Fuldmaanen mørkerød frem af et sort Skylag;
men lidt efter lidt blev den lysere, indtil den
straalede i sit klare, gule Skin og under sin Frem-
skriden jog et Lag af hvide Skyer foran sig i en
Bue. Det milde Lys beskinnede Havet og den
bakkede Strandbred og Markerne, hvor Afgrøden
laa paa Skaaren eller var sat i Hæs. Over hele
Egnen hvilede en dyb Stilhed, intet Vindpust
bevægede Træernes Blade, fra Stranden hørtes
kun en svag Lyd af Vandet, ligesom sagte, slæbende
Skridt.

Til det afsides Sted i Haven, hvor Jacob stod,
trængte i afbrudte Mellemrum Lyden af Violiner
og Fløjter fra det rigt oplyste Landsted.

»Der er Musik, de ere glade I« — sagde han,
da han stod i spændt Forventning — »O, nu
husker jeg det, idag er det hendes Fødselsdag I

Digitized by VjOOQIC

4o8

• Her plejede hun tidt at komme« — vedblev

han — »her vil jeg vente hende, i Aften og alle
Aftener, indtil Tilfældet eller Skjæbnen fører hende

hid I dette Øjeblik danser hun maaske

— engang dansede hun med mig I Hvis

jeg nu ganske rolig kom gaaende ind af Døren
til dem og sagde: God Aften I «

Det raslede i Gangen, der kom Nogen — det
var Thora.

Hun nærmede sig langsomt og tankefuld det
Sted, hvor han stod. — Saa var han da igjen i
hendes Nærhed I Han kunde have faldet paa Knæ
og tilbedet hende. Fortabt i Beskuelsen rørte han
sig ikke, han vilde ligesom udsætte Gjensynets
Vellyst til det yderste Øjeblik.

Hun kom forbi en Aabning i Træerne; Fuld-
maanens Skin faldt paa hendes Ansigt. Hendes
Kinder vare stærkt røde, og det stirrende Blik
havde hint glasagtige Udtryk. Han kunde ikke
forklare sig den uhyggelige Følelse, som denne
Stirren vakte hos ham, og han tøvede med at
træde frem. •

Pludselig lød Fodtrin. Thora vendte sig
imod Lyden, en ung Mand kom, tog hende om
Livet og førte hende ind i Lysthuset.

De satte sig; han omfavnede og kyssede
hende.

Hun hviskede: »Hvor er min Mand.^«

»Han var aldeles drukken, da jeg gik fra
ham.«

Digitized byCjOOQlC

409

Hun gyste og rev sig ud af hans Arme.
Lidt efter strøg hun Haaret fra hans Pande, saa
ham stift ind i Ansigtet og sagde: »Grabowl Der
vil komme en Tid, da Du forlader mig, og da
vil Du ringeagte mig; men jeg agter heller ikke
Dig: Det skal Du vide.«

»Vær nu ikke barnagtig I« sagde han og lagde
Armene om hendes Liv.

Hendes Øjne antoge igjen det glinsende,
glasagtige Udtryk, og deres Læber mødtes i et
langt Kys.

»Hys I« — sagde Thora og foer op — »det
forekom mig, at jeg hørte et Suk .... det var
et forfærdeligt Suk.«

»Aa, det var vel Vinden, der bevægede
Bladene I Bryd Dig ikke om det I«

»Jo, der var Nogen I — hør, nu raslede det
bagved os, nede i Grøften!«

»Det var vel noget Jord, der trillede ned.«

»Nej, der var Nogen I Gaå ud at se
efter.«

Da han kom tilbage, sagde han: »Der sad et
Menneske og hvilede sig ved Kanten af Grøften;
men da jeg kom ud, gik han. Det saa ud til at
være en gammel Mand. Kan Du nu se, at der
ikke var Noget «

y Google

410

NIENDE KAPITEL.

»Bendixen er kommen I« raabte Levy til
Grøndal, da han tidlig om Morgenen mødte ham
paa Østergade.

»Naa, det er derfor, at Du gaar i Galop.
Naar kom han?«

»Igaar Eftermiddags var han hjemme og
spurgte efter mig. — Gaar Du med op til ham?
Han logerer henne i Hotellet.«

»Ja, hvis jeg kan stole paa, at han er godt
barberet; for vi skal vel kysses?«

»Nej, jeg har netop betænkt at lade, ligesom
han slet ikke havde været rejst. Han vil vist tage
sig kunstig ud, naar vi komme ganske koldsindig
og sige Goddag i Stedet for at flyve ham om
Halsen.«

»Saagul Det er å la Wessel. Jeg gaar med.«

»Bagefter kan vi gjøre et lille Sold for ham
paa Stiftelsen for at gjøre Koldsindigheden god
igjen.«

»Aa, ja; Du har gode Ideer idag.«

»Jeg gaar og gotter mig til de Ansigter, jeg
skal faa ham til at sætte op. Det er godt, jeg
har Dig med, ellers kom vi formodenlig strax
til at tale om Historien med Thora Fangel —
Du husker jo nok, han var forlovet med hende.«

»Ja, hvem har ikke været en Nar i sine unge
Dagel«

Digitized byCjOOQlC

411

»Du taler som en Bog. — Lad os nu se at
faa fat i Opvarteren. — Nej, bi, her staar det
paa Tavlen .... Bendixen — Nr. 54. Godt,
læg nu Ansigtet i de rigtige Folder. Er Du
færdig?«

»Hør, Levy, nu falder det mig ind: Jeg
kunde dog i Grunden godt lide Bendixen, da han
var her hjemme. Lad os gaa ind og trykke ham
ærlig i Haanden og saagar give ham et Smækkys,
hvis det ikke kan være anderledes. Man kan jo
tørre sig om Munden bagefter.«

»Nu tror- jeg, Gud forlade mig, at Du bliver
blød om Hjertet.«

»Før Du skal tro saa nedrig om mig, vil jeg
gaa ind og sætte et Ansigt op, som jeg. vilde æde
ham. Bank paa I«

Uden at vente paa noget »Kom ind I« aabnede
Levy Døren og gik ind, Grøndal fulgte efter.

Jacob laa*paaklædt hen over Sengen og sov;
paa Bordet stod et Voxlys, der var brændt ned i
Stagen, og hvis døende Flamme slikkede op. ad
den lange Tane.

»Hvor Pokker mon han har været henne i
Nat?« sagde Levy.

»Han ligger jo i Lejr, ser Du ikke det? Han
bilder sig ind, at han endnu er i Polen — hu
ved jeg da, at vi: kunne overraske ham uden
Modstand. Hold Du hans Hænder, saa holder jeg
Benene.«

»Nej, det er fejgt at overraske sin Fjende
sovende, lad ham hellere sove ud. Hør, løb Du

Digitized by VjOOQIC

412

ud paa Stiftelsen og arranger et Formiddags-Sold,
saa venter jeg, til han vaagner.«

»Naar man nu kunde føre ham derud og
vække ham midt under Soldet, med Klirren af
Glas og Flasker, saa kunde han da, ved Guderne,
bringes til at tro, at han slet ikke havde været
borte I«

»Grøndal, Du bliver poetisk; Du laver et
Æventyr af Tusind og een Nat.«

»Gjør jeg det?« sagde Grøndal; »saa Farvel.«

Da han var gaaet, rullede Levy Gardinerne
op og slukkede Lyset. Han sad en Stund ved
Sengen og betragtede Jacobs blege, indfaldne Træk;
pludselig begyndte Jacob at stønne, og Levy
kaldte nu: »Bendixen I Bendixen I« først sagte, saa
højere og højere, indtil han tog ham i Armen
og ruskede ham.

»Hvem der?« raabte Jacob og foer op.

»God Ven I Polak paa fædrene Side?«

»Levy I« skreg Jacob og sprang ud af Sengen;
»er det Dig?«

»Hvem skulde det ellersvære? Hvilken anden
end jeg vilde staa en stiv Klokketime og ruske i
sin gjenfundne Ven?«

»Var det en Drøm?« sagde Jacob og gned
Øjnene.

»Hvilket? At jeg ruskede Dig? Saa var det
forbandet livagtig drømt.«

»Ja, det var nok ogsaa forbandet livagtig
drømt I«

Levy tav og saa paa ham.

Digitized by VjOOQIC

413

»Levy,« sagde Jacob og greb begge hans
Hænder: »Saa ses vi da igjeni — Nu har jeg
intet Andet i Verden end Dig I«

»Ikke det? Hvor har Du da Dig selv? Har
Du glemt Dig i Polen?«

»Nej, men nu er der ingen Anden, jeg
bryder mig om.«

»Kan jeg stole paa det? Ikke engang . . . ,«

»Nævn hende ikke I Lad mig ikke høre det
Navn I«

»Bravo I Saadan skal Du tale I Du behøvede
just ikke at skrige saa højt; men Meningen er
god. Endnu idag kan Du fåa Seddel, at Du er
udskreven.« >

»O, ja, nu er jeg helbredt I« sagde Jacob og
gav sig til at spadsere op og ned.

Levy fulgte efter ham og sagde, idet han
kastede et Sideblik til ham: »Ja, lad os kun gjøre
os lidt Motion. Den peripatetiske Filosofi er
heller ikke at foragte. Naa, siden Du nu befinder
Dig saa vel, hvad agter Du saa at tage Dig for
mellem Menneskenes Børn til Gavn for dem og
Dig?«

»Jeg havde et Øjeblik tænkt paa at gaa ud
paa Gaden med en Kniv i hver Haand og støde
ned, saalænge jeg kunde røre mig.«

»Død og Pine I Det var godt, jeg kom, inden
Du gik ud.«

»Men saa tænkte jeg paa, at saa vilde de over-
vælde mig og anlægge Proces og føre mig ud

Digitized byCjOOQlC

414

paa Amager, og saa vilde hele Byen gaa ud og
se Jøden blive halshugget.«

»Det er meget rigtigt. Du har nok anvendt
Felttoget i Polen til at studere dansk Lov og
Ret.«

;► Eller ogsaa stikke Ild paa Huset og paa Byen,
paa alle Kanter; men saa satte de mig formoden-
lig i Slaveriet eller paa Bidstrup.«

»Du ræsonnerer aldeles forstandig. Hvad
havde ellers de stakkels Huse gjort Dig.^«

»Du hører jo, at det er bare Fantasi; jeg
lader Husene staa.«

»Ja det er godt nok, og Du skal have Tak
derfor; men det forekommer mig dog, at der er
lidt Feber i den Fantasi .... Hør, det er sandt: Du
havde nok sagt^ til min Værtinde, at Du vilde
tage paa Landet — har Du ikke været ude og
forkølet Dig iaftes?«

»Nej, det var jo kun en Drøm.«

»Hvilket?«

»At jeg saa hende.«

»Drømte Du ikke ogsaa, at Du talte med
hende?«

»Nej, der kom en Mand med en Slæde i
Vejen.«

»Ah, Du drømte, at Du saa hendes Gemal
gaa Dig i Vejen?«

»Ja, hendes Gemal, ha, ha, hal«

»Du ler saa hjertelig. Var han saa. morsom,
da I taltes ved?«

»Jeg har ikke talt med ham.«

Digitized by VjOOQIC

4IS

»Hvor er Benjamin? Den Slags Mennesker«
— tilføjede Levy halvhøjt — »ved pr. Instinkt,
hvad der arriverer den, de have forgabet dem i.«

»Benjamin, han er død.«;

»Død I Benjamin? Hvad døde han af?«

»Af Kolera.«

»Hm .... naa, jeg vil sige et Boruch dajon
emmes I ^) han har fortjent det. — Sig mig nu,
kort og godt, Bendixen: har Du talt med nogen
af Fangels?«

»Nej I«

»Godt, saa skulde Du i Fremtiden tage Dig
iagt for at drømme, at Du ser dem. Folk kunde
tro. Du drømte om, at Engberg kunde behøve en
Husven.«

»Ha, hal Det var jo rigtignok galt, om Folk
troede det.«

»Til hvad Tro bekjender Du Dig selv? Er
Dit Hjerte ikke bespændt af nogen Tvivl?«

»Nej, jeg tvivler, min Sandten, ikke. Jeg
er aldeles forstandig.«

»Det er jo meget godt. Kom saa og.gaa
med ud paa Stiftelsen; Du kan i alt Fald ikke
have Skade af at blive endnu forstandigere.«

»Levy I For syv Aar siden bragte Du mig
for første Gang derud — hvad førte det til? Nej,
lad mig blive fra Menneskene, jeg hader dem I«

»Hvad Ondt have Jordens tusind Millioner
Mennesker da gjort Dig? De maa have vist dem

') Velsignelsesformularen, naar En er død; se Pg. i6o.

Digitized by VjOOQIC

4i6

meget utaknemlige for Dine Velgjerninger, siden
Du ikke længer vil lade Dit Aasyn lyse over
dem.«

»Hør mig, Levy : Min Kjærlighed til de Kristne
er forbi. Kunde jeg udrydde dem Allesammen,
saa gjorde jeg det; men de ere mig for stærke.
Lad mig saa i det Mindste gaa af Vejen for dem;
lad mig- ikke oftere have nødig at erfare, at den
schofleste Karl er bedre end jeg, naar han blot
tager Ordet Smaus i Munden. Jeg vil søge at
holde Styr paa mig selv, jeg vil leve stille og
rolig og ikke omgaas Andre end Dig.«

»Jeg takker mangfoldig for den Ære, Du har
tiltænkt min ringe Person; men imorgen rejser
jeg jo til Sverrig og bliver borte en god Stund.«

»Kan jeg ikke rejse med Dig?«

»Ikke godt. Naar jeg er paa de svenske
Hospitaler, kan jeg ikke passe mine Pligter som
Amme.«

»Aa, jeg kan da endelig ogsaa staa paa mine
egne Ben.«

»Ja, Du har jo saagar lært at gaa. Du er en
hel Karl ; Du tænker jo éndogsaa paa at tage en
Kniv i hver Haand og stikke Folk ihjel.«

»Det var en Raptus; jeg skammer mig,
Levy.«

»Ja, naar Du er i honnet Selskab. Kom nu
med.«

»Levy, lad mig hellere blive hjemmel«

»Du kan jo blot probere Varerne derude;

Digitized byCjOOQlC

417

maaske faar Du igjen Smag paa dansk Punsch.
Kom med!«

»Jeg kunde træffe Wilhelm Fangel derude.«
»Grøndal arrangerer Soldet, og han sender
naturligvis ikke Bud efter Fangel. Og om saa
var, saa er det da ikke Noget for En, der har
kriget med Diebitsch Sabalkansky og Paskewitsch
Erivansky, at være bange for Wilhelm Fangel.
Kom nu og gaa med I«

»Velkommen, store Mand hertil 1«

sang Kandidaterne, der stode slobrokklædte i
dobbelt Række indenfor Døren, hver med et fyldt
Glas i Haanden. Levy førte med dybe Buk Jacob
ind i Stuen, og da Tappenstregen var sungen
tilende, traadte Grøndal frem og sagde: »Jeg har
Ordet. Som Bestyrer af denne Fest udbringer
jeg et Hurra for Helten Bendixen, der har lært
Russerne, hvad Folk fra den kongelig danske
Fødselstiftelse ere for Karle til at slaa ihjel. For
denne af Stiftelsen højt fortjente Mand udbringer
jeg et tordnende Hurra. Men I maa ikke raabe
højt, for der ligger en syg Kvinde her neden-
under. Drik Glassene ud, det er ligesaa godt
som det bedste Hurra, og hvad Bendixen angaar,
da vil han til Erstatning blive bekranset.«

Døren aabnedes, og en Kandidat, iført en af
Læredøtrenes Dragt, traadte ind med en Krans af
Lindekviste og gik hen imod Bendixen.

M. Goldschmidt. Digitg^ by Google

4i8

»Det er Victoria,« sagde Grøndal, »og Kransen
er en Lavrbærkrans. Med en graciøs Bevægelse
sætter Gudinden Kransen paa hans Hoved. Dan-
mark er et taknemligt Land.«

Under Bestræbelsen for at faa Kransen til at
passe, rev Gudinden de visne Blade af, og da den
endelig sad fast, saa den ud som en Tornekrone^
der gav Jacobs blege og magre Ansigt et døende
Udtryk.

»Du ser mig for stolt ud med DineLavrbærl«
sagde Levy og tog den af

»Tilbords, Ihr Herren I« raabte Grøndal; »hvad
er Helten Bendixen uden Mad I«

Jacob fik sin Plads ved den øverste Bordende ;
bagved ham var ophængt en Samling af de største
kirurgiske Instrumenter, forestillende en krigersk
Trofæ.

»Bendixen I« raabte En, da der havde hersket
et Øjebliks Stilhed under Maaltidet: »Fortæl os
nu Noget om Dine Bedrifter. De polske Fruen-
timmer ere gode, sort Haar og rødmussede, ikke
sandt?«

»Mine Herrer I« sagde Levy og rejste sig:
»Vor højagtede Præsident har givet mig Ordet.
En lang Stund vil hengaa, inden I atter høre
denne Stemme; thi jeg rejser bort. Græder ikke,
mine Venner, vi ses igjen, om ikke her, saa
hisset. Lig de indianske Krigere vil det trøste
mig i Skilmissens Stund, naar jeg kan tage den
Vished med mig, at min Wigwam ikke skal staa
forladt. Jeg foreslaar Eder derfor at lade Bendixen

Digitized by VjOOQIC

419

indtræde i mit Nummer; den Pibe, jeg har røget
af, skal han ogsaa ryge af; det Glas, jeg har tømt,
skal han ogsaa tømme; drikker han sig fuld her-
ude, give I ham Seng og Kaflfe om Morgenen;
over hans Moralitet og Sædelighed skulle I vaage,
som var det min egen Person — lader ingen af
Læredøtrene forføre haml Ville I love mig det?«

»Det love vil« raabte Alle og rakte Glassene
i Vejret.

»Saa er jeg rolig; saa vil mit Minde ikke
dø. Lad os drikke udi«

»Der er. Gud fordømme mig, min lystige,
holstenske Fætter 1« raabte En; »jeg hører hans
Sporer paa Gangen .... Kom indl«

»God Dag, Lieutenant Grabowl Velkommen!
Kom og drik med I« raabtes fra alle Sider.

»Tak, jeg har s gu ingen videre Lyst til at
drikke nu; jeg har soldet inat.«

»Er det en Grund? Saa kunde Du jo aldrig
drikke om Dagen I Vil Du have Vin eller kold
Punsch.«

»Lad mig da først faa nogen Sildesalat, hvis
I har nogen.«

»Det er en staaende Ret her paa Stiftelsen I
Sæt Dig hen i Sengen ved Siden af Bendixen.
Det er en forloren Søn, der er kommen hjem —
Bendixen, det er Grabow — videre vil jeg ikke
sige til hans Anbefaling. I blive nok gode Venner.«

Bendixen saa nøje paa Grabow, næsten nøjere,
end Høfligheden tillod.

Digitiz2c7^G00gIe

420

Han havde et af hine sorgløse, letsindige,
livsglade Ansigter, som man næsten mod sin Vilje
synes godt om. Man møder undertiden et saadant
Menneske og føler uvilkaarlig en Slags Misundelse;
thi Lykken synes at have skrevet paa hans Pande:
»Jeg vil, at Alle skulle elske denne slemme
Dreng.«

»Gjør lidt Plads til ham, Bendixen; I to
Krigsmænd kan vel nok forliges i een Seng.«

»Jeg har gjort Plads for Hr. Lieutenanten, «
sagde Jacob og rykkede endnu længere tilside.

»Nej, nu kommer han jo til at sidde under
Trofæen!« raabte Grøndal; »Bendixen skal ikke
skubbes bort fra den; det maa jeg som Fest-
arrangør og Præsident passe paa.«

»Jeg blev ikke skubbet bort, jeg veg jo fri-
villig,« sagde Jacob.

»Jeg er Dem meget forbunden for Deres
Artighed,« sagde Grabow og satte sig.

»De er ikke i godt Humør idag, LieutenantI«
bemærkede en af Kandidaterne.

»Aa, jeg blev blanket af inat.«

»Betalte Du?« spurgte Fætteren.

»Ja, saa længe jeg havde Noget — har Du nogen-
sinde hørt Andet? Og saa blev jeg endda endel
skyldig paa Parole. Men jeg er næsten overbevist
om, at en af mine Medspillere slog Volte. Den
anden var saa drukken, at man kunde prikke ham
paa Øjenlaaget; men han sad i et Svineheld —
skjønt, det undte jeg ham da.«

»Hvem spillede Du med?«

Digitized by VjOOQIC

421

»Ja, det kan jeg naturligvis ikke sige nu bag-
efter. Men i hvilken Anledning er her Formid-
dagssold?«

»Det er for Bendixen, der er kommen hjem
fra de lange Rejser.«

»Bendixen!« raabte Konig: »Nu vil Du vel
ikke tage Examen? Du lever vel af Dine Penge
og bliver Mæcenas for Dine gamle Kammerater?«

»Ja, det kan nok være,« svarede Jacob.

»Hvor mange Mæcenater vil Du have?« spurgte
Grøndal. »Du gaar jo og kurer til den Gamle for
at faa Bataillonskirurgposten.«

»Ak, min Kjærlighed bliver ikke gjengjældt;
Banner faar Embedet.«

»Det var — jeg havde nær havde sagt Noget I
Han er jo yngre Kandidat og med daarligere
Karakter end Du?«

»Ja, men han er af ældre og bedre Familie.«

»Hvem mon der faar Posten i Vejle?«

Medens man omkring dem førte en ivrig
Samtale om Lægestandens Anliggender, vendte
Lieutenant Grabow sig artig mod Jacob og be-
gyndte en Konversation. Han besad i høj Grad
den Gave at kunne føre en Samtale næsten alene.
Jacob drak det ene Glas Vin efter det andet og
lo højt ved flere af Lieutenantens Fortællinger.

Levy bøjede sig over imod dem og spurgte:
»Med Forlov, har I to truffet sammen før? I se
ud, som I vilde kysse hinanden.«

Digitized byCjOOQlC

422

Jacob lagde Kniven ned, som han havde
siddet og leget med.

Grabow svarede: »Hr. Bendixen holder af
Kavallerilivet ligesom jeg. Folk af samme Smag
blive hurtig bekjendte.«

»Ja, vi have samme Smag,« sagde Jacob
og lo.

»Bendixen og Grabow ligne s'gu hinanden,«
sagde Jacobs Sidemand, »er det ikke sandt, I
Andre?«

Da man var bleven gjort opmærksom derpaa,
fandt man, at der virkelig var en paafaldende
Lighed imellem Ansigterne, trods Trækkenes For-
skjellighed.

»Ja, vi kunde maaske forvexles med hinanden,«
sagde Jacob og gav sig til at synge.

»Det vil jeg just ikke sige« — svarede den
Anden — »for, uden at smigre, er Grabow dog
den smukkeste; men det var ret, Bendixen, syng
en Sang. Lad os høre en polsk Sang, Du har
den jo fra første Haand.«

»Nej, det gaar ikke an,« sagde Grøndal; »hun
er s gu meget daarlig dernede. Lad os nu gaa
fra Bordet.«

Da Levy, Grabow og Jacob stode udenfor
Porten, sagde Levy: »Jeg skal ud paa Toldboden
og tale med Kapitajnen, og saa skal jeg omkring
og sige Farvel. Er Du hjemme om et Par Timer,
Bendixen?«

*J^» jeg g^ar lige hjem.«

Digitized byCjOOQlC

423

»Skal De op ad Kongens Nytorv til, saa
kunne vi følges ad,« sagde Grabow.

Da de havde gaaet lidt, begyndte Grabow:
»Det er underligt njok, vi have kun kjendt hin-
anden et Par Timer, og det forekommer mig
allerede, som vi vare gamle Venner. Hør, De
kunde give mig et godt Raad, hvordan jeg skal
komme ud af en forbandet Knibe.«

»Tror De, jeg er den Rette at henvende Dem
til?« spurgte Jacob med et Smil.

»Ja, hvorfor ikke det? Vi kan jo allenfals
probere. Ser De: Jeg tabte, som De nok hørte
før, inat al min Mynt. Det kunde forsaavidt være
•det Samme, for jeg kan da nok slaa mig igjennem
til Maanedens Udgang. Men jeg havde ladet mit
Portræt male, saadant et lille Miniaturportræt, og
•det skulde jeg hente idag, og de fordømte
Kunstnere give ikke Kredit.«

»Saa lad Deres Portræt ligge til Maanedens
Udgang; De kan jo saalænge se Dem i Spejlet.«

»Ha, ha, hal Det var s'gu godt sagt. Nej,
ser De, det er bestemt til Foræring for en
Dame.«

»Kan da Damen ikke vente til Maanedens
Udgang?«

»Jo, kjæreVenI Men, ser De, det var hendes
Fødselsdag igaar, og hun skulde allerede have
havt det igaar; men da var det ikke færdigt. Saa
lovede jeg hende iaftes, at hun skulde faa det
idag.«

Digitized byCjOOQlC

424

»Ol ja I — Ja, det er rigtignok en anden
Sag.«

»Ja, og det er tilmed en nysselig lille Kone.«

»Ah, hun er gift I«

»Ja, men jeg har kjendt hende tidligere ovre
i Holsten, da jeg laa i Garnison der. Da jeg nu
nylig kom herover, var det saa behageligt at for*
ny et gammelt Bekjendtskab.«

»Saa havde De maaske allerede dengang en
lille Liaison med hende, hæ.?«

»Nej, Guds Død I Dengang ikke. — Men giv
mig nu et godt Raad; jeg skal og maa rejse
loo Rbd. idag.«

»Koster Portrætet saa meget?«

»Nej, ikke fuldt saa meget; men lOO Rbd.
er lige en rund Sum — hvor skal jeg faa dem
fra?«

»Der er jo Folk nok i Byen, der laane
Penge ud.«

»Det skal Gud vide I Men de Godtfolk laane
ikke Penge ud uden Kavtion, Gageforskrivning,,
akcepteret Vexel og deslige. Tror De, en saadan
Fyr vilde have nogen Følelse for, at jeg skulde
sende mit Hjertes Dame mit Portræt? Nej, hør>
ved De hvad: Laan De mig Pengene, Bendixen!«

»Jeg? Ha, ha, hal Det var en løjerlig Ide!«

»Hvorfor det! Jeg synes, det er ganske i sin
Orden.«

»Ganske i sin Orden? .... Aa, ja! ... .
Det vilde være smukt gjort .... det fortjente
en Belønning!«

Digitized byCjOOQlC

425

»De kan selv bestemme Vilkaarene I Jeg skriver
under uden at kny!«

»Lad gaa, LieutenantI« — sagde Jacob og
klappede Grabow paa Skulderen — »De skal have
dem I Paa billige Vilkaarl«

»Hurra I — Kan jeg følge hjem med Dem
og faa Pengene!«

»Nej, før om et Par Dage har jeg ingen.«

»Akkurat som de andre Jøder,« mumlede
Grabow. — »Men, kjære Bendixen, De ved jo, at
jeg skal bruge dem idag. De kan ligesaa godt
lade mig faa dem strax.«

»Jeg har dem, paa Ære, ikke idag; jeg maa
først gjøre Anstalt til dem.«

»Aa, kan De nu ikke sagtens lade mig faa
dem strax?«

»Hør, Lieutenant, om to Dage skal jeg gjøre
Dem og Deres Hjertes Dame den lille Tjeneste.
Vil De da komme, saa kan De. Farvel!«

»1 Overmorgen da?« raabte Lieutenanten efter
ham.

»Ja, i Overmorgen.«

TIENDE KAPITEL.

»Naa, har De saa slaaet nogle af Obligationerne
itu?« spurgte Grabow.

Digitized byCjOOQlC

4^6

»Ja, nu har jeg Pengene til Deres Portræt.«

»Faar jeg dem da? Jeg synes, De ser ud,
som De havde betænkt Dem.«

»Det kommer blot an paa, om De indgaar
paa mine Betingelser.«

»De kan selv bestemme Renterne, jeg skal
ikke prutte.«

»Med Renterne har det gode Veje; det er en
anden Ting, jeg forlanger.«

»Hvad er det da? Kan jeg gjøre Dem en
Tjeneste, saa gjør jeg det, min Salighed!«

»Det kommer an derpaa: Jeg vil sende en
lille Billet med Portrætet.«

»Hvad for Noget? Kanske en billet d'amour?«

»De har jo ikke engang sagt mig Damens
Navn.«

»Det er ogsaa sandt .... men maaske vil
De fortælle hende, at De har laant mig Pengene.«

»Hvorfor skulde jeg det? Hvilken urimelig
Idel«

»Nej, De ser jo rigtignok for skikkelig ud til
Sligt.«

»De kan nok vide, at jeg ikke vil skrive
Noget, hvorved De kunde faa Anledning til at
hævne Dem. Det er et Indfald, jeg har faaet.«

»Ja, men det er dog et forbandet underligt
Indfald — desuden er Damen ikke rigtig rask i
disse Dage.«

»Har hun forkølet sig?«

»Hvorledes falder De paa det?«

Digitized byCjOOQlC

427

>Aa, det er da det Almindelige, naar Folk
ikke befinde dem vel.«

»Ha, hal Ja, det har De rigtignok Ret i.
Men, som sagt, hun er ikke vel, og det er
vanskeligt at faa Noget til hende.«

»Kan De faa Portraetet til hende, kan min
Billet vel ogsaa komme ind.«

»Hm, ja; men jeg har sgu ikke rigtig Lyst
til den Ting.«

»Saa faar De ikke Pengene.«

»Det er rigtignok at sætte mig Kniven paa
Struben — naa, lad gaa da; men gjør mig saa
en Tjeneste til Gjengjæld.«

»Hvad skulde det være?«

»Der er en Kammerjunker af mit Bekjendt-
skab, laan ham 50 Rbd.«

»Er Akkorden dermed sluttet?«

»Der er min Haandl«

»Godt, nu skal jeg skrive Billetten.«

Jacob gik hen ved Bordet og skrev:

Der var virkelig Nogen i Onsdags ved
Lysthuset, og det var mig.

Jacob Bendixen.

»Naa,« sagde Grabow, »det var kort; det kan
da ikke være farligt. Giv De mig Billetten, saa
skal jeg nok besørge den.«

»Nej, holdt I Nu kan De her skrive den
ømme Epistel, der formodenlig skal ledsage Deres
elskede Træk, saa lægge vi min Billet inden i.
Derpaa gaa vi hen og hente Portrætet, og saa

Digitized by VjOOQIC

428

lader De i min Nærværelse et Bud afgaa med
begge Dele paa eengang. De kan jo let sørge for»
at jeg ikke erfarer, til hvem det gaar.«

»De er bandsat betænksom. Men De kan
gjeme overlade mig Billetten, jeg skal, paa Ære,
besørge den.«

»Hm, ja. — Men hvad kan De have for Be-
tænkeligheder ved mit Arrangement, naar De
virkelig vil besørge Billetten?«

»Saa faar jeg vel være aabenhjertig imod
Dem: Portrætet koster kun 25 Rbd.«

»Jeg skal ikke trække det Øvrige fra — her
er Pengene.«

»De er. Gud fordømme mig, en prægtig
Karl I Lad os nu gaa til Værket, hvordan jeg saa
senere skal snakke mig fra det!«

Otte Dage efter, da Jacob ikke længer kunde
udholde at være uden Efterretninger fra Verden,
gik han ud paa Stiftelsen.

Grøndal og nogle af de andre Kandidater
sad i en rolig og alvorlig Samtale og røg deres
Piber.

Da Bendixen kom ind, lod det ikke til, at
man tog videre Notits af ham; man fortsatte
Samtalen med dæmpet Stemme.

Lidt efter gik en af Kandidaterne ud og kom
tilbage med et Par gamle Benklæder. Han gik
hen imod Bendixen og spurgte ham: »Bendixen,

iDigitized by VjOOQIC

429

hvor Meget vil Du kane mig paa disse Ben-
klæder?«

»Hvad skal det betyde?« spurgte Jacob og
blev blussende rød.

»Aa, gjør Dig nu ikke saa hellig I Vi kjende
hele Handlen, med Grabow og Kammerjunkeren.
Det gik gesvindt — Du har nok studeret Kunsten
i Polen I«

»Du skal faa Stiftelsens Søgning,« sagde en
Anden; »vi skal nok huske paa Dig for gammelt
Bekjendtskabs Skyld.«

Rødmen paa Jacobs Kinder var vegen for en
dødelig Bleghed; han foldede Armene over Brystet
og sagde: »Hvad har Grabow fortalt?«

»Aa, slet intet Mærkværdigt!« — sagde den
Kandidat, der først havde taget Ordet, idet han
strakte sig i Stolen og stak Hænderne i Lommerne.
— »En Scene af det daglige Liv: En Lieutenant
er i Forlegenhed for Penge og klager sig for Hr.
Moses. Hr. Moses siger, at han nok kan hjælpe
ham; men Pengene ere dyre i vore Tider. —
Det gjør ikke Noget, siger Lieutenanten, lad mig
blot faa dem. — Ja, jeg har dem ikke selv, siger
Hr. Moses; men jeg kan skaffe dem om et Par
Dage. — Lieutenanten gaar og siger henrykt, at
Hr. Moses er en hjælpsom Mand. Men et Par
Dage efter slaar Hr. Moses en hel Spand Vand
i Lieutenantens Begejstring, og Lieutenanten siger,
at de Penge blive ham nok de dyreste, han
nogensinde har faaet.«

Digitized byCjOOQlC

430

Jacob sagde: »Fortalte Grabow, paa hvilke
Vilkaar han fik Pengene?«

»Gud, nej, han var diskret I Han sagde, at
det var ham en Æressag at tie ... .«

»Bendixen I« faldt en Anden ind : »I Grunden
er det s'gu godt gjort. To gode Kunder paa
eengang og i en saadan Gesvindighed I Men Du
har rigtignok altid havt Ord for et godt Hoved.«

Nu rejste Grøndal sig og sagde: »Hør,
Bendixen, den Pibe, Levy har røget, kommer Du
ikke til at ryge af, og af hans Glas kommer Du
ikke til at drikke. Forresten vil vi for Levys
Skyld ikke smide Dig ud, saa Du kan gjerne
komme og søge Din Næring her paa Stiftelsen.«

Jacob vendte sig tavs fra ham og gik.

» — Der har været en Mand og spurgt flere
Gange efter Dem« — sagde hans Værtinde, da
han kom hjem — »han lod til at have noget
meget Vigtigt paa Hjertet.«

»Sagde han ikke sit Navn?«

»Nej, men det var nok en Officer; han
kommer vist strax igjen; jeg sagde, at Hr. Ben-
dixen kom snart hjem.«

»Godt I« sagde Jacob og gik imod sin Dør.

»Hr. Bendixen,« sagde Værtinden, »er De
syg? De er saa bleg, og det Hvide i Deres Øjne
er ganske rødt. Skal jeg ikke koge Dem en god
varm Kop Kaffe?«

»Nej, Tak,« sagde Jacob og gik ind i sit
Værelse.

Lidt efter kom Grabow.

Digitized byCjOOQlC

431

» — Nu er hun død!« raabte han.

»Hvem?« spurgte Jacob og holdt sig ved
Bordet.

»Damen, De sendte Deres Billet I«

»Naa, hvad kan jeg gjøre ved det?« sagde
Jacob og famlede hen til en Stol.

»Hvad De kan gjøre derved? Hvad stod der
i den Billet, De sendte hende? Hun laa bestandig
og skreg paa en Billet og spurgte, hvor den var
kommen fra.«

»Laa hun? Var hun da syg?«

»Ja, hun havde faaet en hidsig Feber.«

»Naa, er det saa underligt, at syge Folk
fantasere ?«

»Hm, ja .... De er rigtignok saa rolig, saa
faar jeg vel tro Dem. Jeg troede s*gu næsten, at
De havde skrevet Billetten paa forgiftet Papir.«

»Ha, ha, ha! Sikke Beskyldninger man kan
hitte paa!«

»Ja, død er hun nu, og det var Skade, for
det var en smuk lille Kone. — Hør, lad Dem
aldrig, hvis De skulde træffe sammen med Lieute-
nant Engberg, mærke med Noget, for det var
hans Kone — nu kan jeg sagtens sige det, siden
hun er død.«

»Nej, det skal jeg ikke,« sagde Jacob.

»Hør, Bendixen, nu kommer jeg igjen til
Dem som en Frelsermand: Laan mig en Snes
Daler ; jeg skulde dog ^paa en kjøn Maade være
med til Begravelsen.«

Digitized byCjOOQlC

432

»Grabowl Naar De kunde sælge Dem til
mig med Hud og Haar, saa vilde jeg lade Dem
faa Penge.«

»Det er rigtignok sandt, jeg har ikke noget
solidt Pant at stille uden min egen Person, men
jeg kan jo lade mit Liv assurere.«

Jacob løftede Hovedet og saa paa ham; derpaa
sagde han: »Aa, det behøves ikke.«

»Saa laan mig da Pengene.«

Jacob vedblev at stirre paa ham og svarede
ikke.

»Gjør mig nu den Tjeneste,« vedblev Grabow.
»Jeg ved ikke, hvor De kan være saa haard.
Saadan en rig Knast som De har dog Magten
over os andre kristne Mennesker.«

»Har jeg det?« raabte Jacob og sprang op.
— »Har jeg det? ... . Saa skriv Beviset I Jeg
skal diktere I«

ELLEVTE KAPITEL.

Udenfor et lille Hus i Pilestræde holdt en
Vinterformiddag Jødernes sorte, tillukkede Ligvogn.
Et Lig blev udbaaret, fulgt af en Mængde fattige
Jøder, der, efterat Kisten var sat i Vognen,
stredes om at komme ind i de Kareter, som stode
til fri Afbenyttelse for Ligfølget.

Digitized byCjOOQlC

433

I nogle af Kareterne trængte man paa eengang
ind fra begge Sider, saa at der blev en frygtelig
Trængsel derinde, man skreg Gevalt og jamrede
sig; i andre stormede man kun ind fra een
Side, og undertiden hændte det, at En kom saa
hurtig ind ad den ene Dør, at han fløj ud igjen
ad den anden. Kort, det var en gammeldags
Jødebegravelse.

Efter Ligtoget vandrede de fornemmere fromme
Jøder og de af de fattige, som ikke havde kunnet
tiltvinge sig kjørende Pladser. En Masse af Pøbel
fulgte efter Ligvognen, hylede, jublede og kastede
med Stene; Politibetjente fore omkring i Flokken
og uddelte Slag til dem, der kastede Sten, og til
dem, der ikke kastede Sten.

I en af Kareterne befandt sig syv aldrende
Jøder, som, efter gjensidig at have trykket og for-
bandet hinanden, lidt efter lidt kom til Ro. De
begyndte at se sig om i Rummet for at opdage,
hvem de egenlig vare sammen med.

»Bei mein Leben: MauscheRingstedtI« raabte
En og strakte begge Arme, forsaavidt der var
Plads, henimod en Anden, der sad fjernt fra ham
i en Krog — »wo kommst Du her?«

»Ephraim Gedaljo, so wohrGott lebtl« raabte
den Tiltalte og stræbte at slide en Haand løs for
at række den til sin gjenkjendte Ven.

»Wenn kamst Du?« spurgte Ephraim.

»Gestern Obend. Wie lebt Dein' Fra* und
Kinder?«

M. Goldschmidt. 28

Digitized by VjOOQIC

434

»Sie essen und trinken gut, unbeschrien.^)
Worum kamst Du nit Freiteg Obend? Schabbas
håttest Du'n Baunensupp*) bei mir essen sollen
— koscher,^) bei mein Leben I Nebbisch, muss't
sau rasen bei Wintertog I«*)

»Nu, nu, ich gedenke gute Masmatten ^) zu
thun, dorum ras' ich. Das letzt' Hemd muss
man verkafen um 'n Kohtzin zu werren.«®)

»Erst gestern Obend bist Du gekommen?
Und schon hier?«

»Na, 'n armer Mann muss Alles mitnehmen.
'S wird *n gut Zedoko geben.«^)

»Und wie?®) Der wor reich, und dd sind
kane arme jaurschim,®) die 'nem armen Mann 's
bischen Verdienst schief ansehen.«

»Was wor er eigenlich? Ich kenn ihn gor
niti Er hiess Jainkef Bendit, nit wohr?«

^) Et næsten uoversætteligt Ord; egenlig: ubeskreget o:

det være dem forresten vel undt, -det være sagt i en

god Time.
^) Det Samme som Scholunt, se Pg. 84 og 387.
«) Ren, prægtig.

*) Du Stakkel maa rejse saadan om Vinterdage.
*) Geschåft, Handel.
^) £t jødisk Mundheld: Man bør sælge sin sidste Skjorte

for at blive en rig Mand.
'') Der vil blive uddelt stor Begravelses-Almisse. (Ved

Graven uddeles Almisse til de Fattige i Forhold til

den Afdødes Formue.)
*) Og hvorledes? 0: Det kan Du bande paa!
*) Arvinger.

Digitized byCjOOQlC

435

»Was wor er? Woher? Ich wa'ss niti Do
wird 'n gut Zedoko geben — dorum bin ich
mitgegangen!«

»Jeg har ham kjendti« sagde en af de Andre,
der vilde være fornemmere end de To og derfor
talte Dansk.

Alle de Andre sex vendte sig imod den Ta-
lende, saa hurtig som Pladsen tillod.

»Hvem er han?« — spurgte Mausche Ring-
stedt sagte sin Nabo.

»Det er Schaie Jisroel. Han har flere Penge
end I og jegl«

»Det var en from Mand!« begyndte Schaie
Jisroel og løftede andægtig Øjnene mod Karet-
loftet.

»From?« — afbrød ham en af de Andre

— »Jeg har aldrig hørt ham nævne blandt Hra-
sidim.«^)

»Naa, han havde sine egne Manerer. Men
han gik flittig i Schulen, og paa Jaumkipur blev
han der, trods den Frommeste, hele Dagen. Han
havde sin Plads ved Siden af mig, jeg ved det«

— lagde han til med Avtoritet.

Da Ingen vovede at modsige ham, vedblev
han: »Det var en from Mand I Han gav flere
frivillige Gaver til den jødiske Friskole end hele
Kohl^) tilsammen. Han var i alle Hrevrer,^) og

*) De udmærket Hellige.

*) Menigheden.

*) Velgjørende Foreninger.

DigitizecA^GoOgle

436

hvor han opdagede et jødisk Drengebarn, der var
kommet i Lære hos en Kristen, sørgede han
strax for, at han kom til en jødisk Mester.
Saasnart en Dreng blev sat til de forbandede
Studeringer, der gjøre den bedste Jøde til en
Goi, var han ved Haanden og fik Drengen sat
bag en Disk. Sirhhraunau livrochol«^)

»Hvad Geschåft drev han?« spurgte Mausche
Ringstedt,

Her blev Schaie Jisroels Ansigt mørkt, og
han sagde: »Hvad Geschåft han drev? Spørg
heller: Hvad Geschåft fordærvede han? Han for-
dærvede Geschåftet, min Masmatten, mig burde
man give Zedokol Endnu igaar kom den tykke
Kammerjunker til mig. Ja, siger han. De skal
vel have Gageforskrivning eller Pant, min gode
Hr. Israel. — Skal? siger jeg: jeg skal ikke have
Gageforskrivning eller Pant, Hr. Kammerjunker.

— Laaner De mig da Penge uden det? spørger han.

— Naar Kammerjunkeren vil laane Penge, siger jeg
og ler, saa er det en anden Sag. — Næ, siger han,
saa var Bendixen en ganske anden Mand; men
nu kreperer han da. Det var en Schentelmand,
min gode Hr. Israel. Havde man i en snever
Vending hverken Gageforskrivning eller Pant,
saa kunde man tilbyde sit Æresord, og han tog
derimod, som om han forstod sig paa Æresord.
Det* gjør De ikke, Hr. Israel. — Nej, Gud be-
var's, Hr. Kammerjunker! sagde jeg; alt andet

^) Hans Minde være velsignet.

Digitized by VjOOQIC

437

solidt Pant, kun ikke Æresord. Jeg har fra
gammel Tid saa mange Æresord staaende fra -
Løjtenanter, at jeg kunde ekvipere en hel Armee.
— Saa lo Kammerjunkeren og pantsatte et Par
nye Epauletter, som han nok nylig havde hentet
hos Guldsmeden og betalt med sit Æresord.«

»Schentelmand?« — spurgte Mausche Ring-
stedt sin Nabo: »Hvad er det, en Schentel-
mand?«

»Hvad ved jeg?« — svarede den Adspurgte — ;
»det er vel En, der tager hundrede Percent.«

»Alt det øvrige Rak« — vedblev Schaie
Jisroel — »viste han til mig. Den Masmatten er
god; man tjener i Grunden Mer ved at laane
3 Mk. paa en Kjole eller et Skjørt end loo Rbd.
paa de fornemme Herrers Gager. Men der er
saa forbandet megen Graad og Klynken, og mari
bliver let udsat for Risches. Han blev det nu
ogsaa ohne det, just fordi han ikke vilde laane
dem. Om en fattig Kone stod udenfor hans Dør
og tiggede nok saa meget om at faa i Mk. paa
et Tørklæde, og om det saa var 5 Rbd. værdt —
han lukkede hende ikke ind. Saa sagde Kemech,
at han var en Pengepuger, en Blodhund og en
Jødesmaus .... Jødesmaus, det holder de meget
af at sige. Ved Siden af mig bor en Kristen,
der tager to hundrede Percent, ham kalder de
ogsaa Jødesmaus.«

»Til Helvede med Smausen!« larmede det
udenfor, og en Sten fløj gjennem Karetvinduet.

Digitized byCjOOQlC

438

»Aule mi jatl«^) raabte Mausche Ring-
stedt og trykkede sig tilbage i Vognen. I Alle-
erne udenfor Porten løb Politibetjentene efter
Drengene.

Efter nogen Tids ængstelig Tavshed vaagnede
Nysgjerrigheden igjen hos Passagererne, og Mausche
Ringstedt spurgte med et Udtryk, som om hans
Tænder løb i Vand: »Gjorde han virkelig saa
gode Masmatten?«

»AwaddoP) Han havde Mer, end han kunde
overkomme. Jeg skulde have været i Kompagni
med ham.«

»I, Schaie Jisroel?« spurgte man spændt.

Schaie Jisroel tav lidt ft)r at gotte sig ved-
Tilhørernes Nysgjerrighed og vedblev derpaa:
»Sidste Jaumkipur stod vi ligesom ellers sammen
i Schulen. Saa kom Doktor Levy ind og stillede
sig ligeoverfor os . . . .«

»Doktor Levy?« — afbrød Mausche Ring-
stedt Fortælleren — »er det en Søn af Leibche
Levy, der var gift med en Datter af MendeL
Kaun?«

»Nej,« svarede Ephraim Gedaljo, »han er ea
Søn af Leib Schåchter.«

^) Fordærvet Udtale af Aulom at: I Evighed. Her under-
forstaas en Forbandelse over dem, der kastede Sten,,
eller ogsaa vilde Mausche Ringstedt forsikre, at han
aldrig mere vilde gaa til en saadan Begravelse.

^) Visselig, eller: Du kan bande derpaa.

y Google

439

»Och, af den lille Leibche Schåchter? Ham
har jeg kjendt! Og hans Søn er Doktor? Er
han dygtig? Har han meget at bestille?«

»Und wie? Han er nylig kommen hjem fra
Sverrig, der har de gjort meget af ham!«

»Det er ret en Naches^) at høre! — Hvad
var det saa med ham, Hr. Israel?«

»I kan lade mig fortælle og gjemme Jeres
Spørgsmaal« — sagde Schaie Jisroel ærgerlig. —
»Naa, han kom ind og stillede sig ligeoverfor os.
Han saa stift paa Bendixen, og saa saa jeg ogsaa
paa ham. Nebbisch,^) han var ganske bleg, han
kunde vist ikke taale Fasten. Saa sagde Doktoren :
Hvordan gaar det, Bendixen? Brav at bestille? —
Bendixen svarede: Jeg er nær ved at kvæles! —
Saa sagde Doktoren: Har De Mer at bestille, end
De kan overkomme? De skulde gaa i Kompagni
med Deres Kollega, Hr. Schaie Jisroel. — Jeg
blinkede til Doktoren, at det vilde jeg nok. —
Ja, sagde Bendixen. — jeg tog ham i Armen og
sagde: Nu, nu, vi kan tales ved derom imorgen;
jeg skal komme op til Jer. — Saa vendte han
sig imod mig og stirrede paa mig, og lige med
Et: Bums, do liegt er! og Doktoren maatte bringe
ham hjem. Fra den Dag af kunde han ikke
mere drive sin Geschåft, men blev svagere og
svagere, indtil han døde — saa nær var jeg
derved!«

') Fryd.
^) Staklen.

Digitized by VjOOQIC

440

»Hvad døde han af?« spurgte Mausche
Ringstedt.

»Man siger, af et gammelt Saar« — svarede
Schaie Jisroel — ; »han havde været i Krig i sin
Ungdom.«

»I hans Ungdom? Jeg troede ikke, at han
var en gammel Mand,« sagde en af de Andre.

»Naa, jeg siger blot saa; han saa ældre ud,
end han var.«

»I Krig?« sagde Ephraim Gedaljo. »Nu,
der har han oser^) spist koscher og holdt
Schabbas.«

»Han var heller ikke from i sin Ungdom.
Han skal saagar have været forlovet med en
Schikse.2) Men saa kom Herrens Aand over
ham, og han forlod hende og blev en rettroende
Jøde. I kjender Reisches Aron, Ephraim Gedaljo?
Naa, han vaagede hos ham tilligemed Doktor
Levy, de sidste Dage, han var syg. Den sidste
Nat mælede han ikke et Ord. Da Døden kom,
rejste han sig op og stirrede omkring sig og
raabte paa Mose Lov, den velsignede Thora.«

»Sagde han ikke sit Schema Jisroeil?« spurgte
den haardnakkede Tvivler.

»Nej, men han raabte, som jeg siger Jer,
paa Mose Lov, den gebenschte Thora, og det er

^) Et Benægtelsesudraab. Her kan det omtrent over-
sættes ved: Pokker ikke.
^) Kristenpige.

y Google

441

ligesaa godt! Han var en from Mand. Gebenscht
sei sein Neschommol«^)

Man ankom til Kirkegaarden, og Kareten ud-
lossede sin Byrde.

Medens Liget efter Loven blev tvættet i
varmt og koldt Vand i Lighuset, sad Onkel
Marcus og hans to Sønner sammen med Lig-
følge-Hrevren ^) og sang med dæmpet Stemme
Tehillim^); det øvrige Følge spadserede frem og
tilbage i Gangene og i Gaarden.

Da Liget var indhyllet i Thallis og lagt i den
flade, uhøvlede Kiste, blev der kaldt paa Onkel
Marcus og hans to Sønner. De rejste sig græ-
dende og gik ud for at give den Døde Sokkerne
paa og bede ham Mechilo.*)

Laaget blev lagt paa Kisten, og der raabtes:
Zu Halvaio!^)

Ligfølget løftede Baaren paa Skuldrene og
satte sig i Bevægelse ud til Kirkegaarden, medens
Gabben ^) gik omkring i Skaren og raslede med
Fattigbøssen, under Raabet: Zedoko tatzil mi-
moves!*^)

^) Velsignet være hans Sjæl.

*) Hrevro, Forening, Selskab.

^) Davids Psalmer.

^) Om Tilgivelse, for det Onde, de mulig havde gjort

ham i levende Live.
^) Til Ligfølge.

^ Formanden for Ligfølgeselskabet.
O Velgj ørenhed frelser fra Døden.

y Google

442

Ve^ Indtrædelsen paa Kirkegaarden mellem
de smaa rimfrosne Træer, blev Baaren sat ned
paa Jorden, man sluttede Kreds og fremsagde
dæmpet og monotont Bønnen: Hazur tomim
poalau^), hvorpaa man stille bedende igjen tog
den paa Skuldrene og bragte den til Graven,
under Bønnen: Jauseif beseiser eljaun.^)

Om den lille Jordhøj og Graven sluttede
man atter Kreds. Under dyb Tavshed blev
Laaget skudt tilside, og en lille Pose med Jord
lagt under den Dødes Hoved. Laaget blev skruet
til, og Kisten sænkedes i Graven.

Udenfor brølede man: Blodsuger! Jødesmaus!
og kastede med Stene og hylede derpaa under
Politiets Stokke. En Sten naaede ind til Graven
og faldt paa Kisten; den gav en dump Klang, det
var, som Liget vaandede sig.

En tillukket Hængelaas blev kastet i Graven
som Tegn paa, at ved denne Begravelse skulde
al videre Dødelighed være tillaaset, hvorpaa Onkel
Marcus traadte frem og kastede de tre første
Spadefuld Jord; efter ham fulgte hans to Sønner,
derpaa de øvrige Tilstedeværende. Saasnart En
havde kastet Jord, gik han ud af Kirkegaarden og
toede sine Hænder i Gaarden.

Da Alle vare borte, blev en Eneste staaende
ved Graven; det var Levy.

*) Skaberens Gjeminger ere oprigtige.
^ Han, som throner i Evighedens Skygge.

y Google

443

Han saa i nogen Tid efter de Bortdragende,
og da han var ene, foldede han Hænderne og
bad en stille Bøn. Derpaa tog han lidt Jord af
Graven og gjemte det paa sit Bryst.

Da han vilde gaa, vendte han sig endnu en-
gang om; han saa langt ud over Staden, imod
Skoven, hvor han havde set den Afdøde i Ung-
dommens Livslyst, og sagde:

Han troede engang paa den evige Poesi og
det evige Liv I

y Google

EFTERSKRIFT.

Den nærværende Udgave af »En Jøde« er en
nøjagtig Gjengivelse af anden Udgave (1852), i
hvilken sidste der af Forfatteren er foretaget mindre
betydelige Forandringer fra første Udgave (1845).

Retskrivningen er væsenlig den samme, som
Forfatteren fulgte i sine sidste Leveaar.

Udgiveren.

y Google

Digitized byCjOOQlC

UNIVERSITY OF MICHIQAN

3 901505622 6206

Digitized by VjOOQIC

■"V

DO NOT REMOVE

OR
MUTILATE CARD

•. *f