Mindeskrift i anledning af hundredaaret for Japetus Steenstrups fodsel udg. af en kreds af naturforskere ved Hector F.E. Jungersen og Eug. Warming. Udgivelsen bekostet af Carlsbergfondet

& tbyZLE800 1941 E

fill

MINDESKRIFT

I ANLEDNING AF

HUNDREDAARET FOR

JAPETUS STEENSTRUPS. FØDSEL

UDGIVET AF

EN KREDS AF NATURFORSKERE

VED

HECTOR F. E. JUNGERSEN oG EUG. WARMING

UDGIVELSEN BEKOSTET AF CARLSBERGFONDET

……— RC 11.3 LE:

KØBENHAVN
BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI
1914

EN 8. Marts 1913 var det 100 Aar, siden JAPETUS STEENSTRUP fødtes.
I Erkendelse af Sreenstrurs Betydning for dansk Naturforskning traadte en
Kreds af Naturforskere sammen for at hædre hans Minde ved at udgive et Skrift,
der foruden Bidrag til Belysning af hans Liv og Virken skulde indeholde en Række
videnskabelige Afhandlinger. Sagen blev forelagt for Carlsbergfondets Direktion med
Tilslutning af efternævnte 36 Mænd: Professor, Dr. GUNNAR ANDERSSON (Stockholm),
Prof., Dr. phil. A. BrINKMANN (Bergen), Dr. phil. F. BørGEesEn, Underbibliothekar
Sv. Danr, Mag.sc. HJ. Ditrevsen, Prof., Dr. med. J. FiBiGer, Prof., Dr. med. Cur. GRAM,
Prof., Dr. med. F.C. C. Hansen, Docent, Dr. phil. P, Harder, Dr. phil. N. Hartz, Mag. sc.
K. HENRIKSEN, Mag. sc. R. HøØrRRING, Cand. mag. An.S. JENSEN, Prof., Dr. med. C. O.
JENSEN, Statsgeolog A. JEssEen, Prof., Dr. med. W. JoHannsen, Prof., Dr. phil. H. Jun-
GERSEN, Museumsinspektor W. LuNDBECK, Dr. phil. Tx. Mortensen, Prof. H. Mør1-
GAARD, Prof., Dr. A.G. NatxHorst (Stockholm), Overlæge, Dr. phil. K. BRriNNI0H NIELSEN,
Dr. phil. I. C. Niezsen, Dr. phil. V. Norpmann, Direktør, Dr. phil. C. G. Jox. PETERSEN,
Prof. C. RAUNKIÆR, Prof., Dr. med. C. J. SaLomonseEn, Dr. phil. Jons. Sommint, Docent
R. H. Sramm, Mag. sc. C. M. STEENBERG, Cand. mag. K. STEPHENSEN, Prof., Dr. phil.
TH. THORODDSEN, Dr. phil. M, Van1, Prof., Dr. phil. EuG. WarminG, Dr. phil. C.WEsen-
BERG-LUND, Viceinspektor H. WINGE. :

Til. disse sluttede sig senere: Mag. sc. K. S. BARDENFLETH, Dr. phil. Ta. Horm
(Brookland, D. C.), Apotheker C. Jensen, Dr. phil. A. C. Joxmansen, Dr. phil. HexG1
Jénsson, Kommunelærer Esben PETERSEN, Prof., Dr. K. Rørdam, Intendent G.SARAUW
(Gøteborg) og Prof. Dr. SERNANDER (Upsala).

Carlsbergfondets Direktion gik beredvilligt ind paa at lade Fondet bekoste Ud-
givelsen. For denne overordenlige Imødekommen, der har muliggjort, at dette Skrift
har kunnet faa den Form og det Udstyr, som ønskedes, udtaler Udgiverne deres
varmeste Tak.

Paa Udgivernes Vegne:

Hector Jungersen. Eug. Warming.

INDHOLD

I. Hector F, E. Juncersen: Tale holdt ved Naturhistorisk Forenings Mindefest den
8, Marts 1913 i Anledning af Hundredaaret for Japetus Steenstrups Fødsel. Pag. 1—11.
Il. JOHANNES STEENSTRUP: Japetus Steenstrup i Ungdomsaarene 1813—1845. En Skildring.
Pag. 1—68.
III. JAarETus STEENSTRUP: Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser, udgivet af
K. Rørdam. Pag. 1—45.
IV. Tx. THORODDSEN: Japetus Steenstrups Rejser og Undersøgelser paa Island i Aarene
1839—1840. Pag. 1—20.
V. A.G. NarHorst: Minnen från samarbete med Japetus Steenstrup 1871 och från en
dårpå fåljande tjugofemårig korrespondens. Pag. 1—22,
VI. GUNNAR ÅNDERSSON: Japetus Steenstrup och torfmossforskningen. Pag. 1—16.
VII. K. Rørnam: Japetus Steenstrup og Køkkenmøddingerne, en historisk Redegørelse.
Pag. 1—20.
VIII. Svenn Daxnr: Bibliographia Steenstrupiana. Pag. 1—28.
IX. C. G. Jon. PETErsEN: Om Bændeltangens (Zostera marina) Aars-Produktion i de danske
…… Farvande. Pag. 1—20.
X. Tx. MortEnsENn: On the alleged primitive Ophiuroid Ophioteresis elegans Bell; with
description of a new species of Ophiothela. Pag. 1—18. Pl. I—II.
XI. C. Jensen: To jydske Mos-Associationer. Pag. 1—6.
XII. Herci Jonsson: Strandengen i Sydvest-Island. Pag. 1—7.
XIII. M. Van: ”Livsformerne i nogle svenske Moser. Pag. 1—18.
XIV. Jons. Scaminr: Gadiculus argenteus and Gadiculus Thori. Pag. 1—9.
XV. J.C. NIELsEn: Et Angreb af Sommerfuglelarver paa et Pilehegn. Pag. 1—9.
XVI. Hector F, E. JunNGEeRrsEN: Chordeuma obesum, a new Parasitic Copepod, endoparasitic
i in Asteronyx Loveni M. Tr. Pag. 1—18. Pl. 1—II1.
XVII. K. S. BARDENFLETH: On the systematic position of Æluropus melanoleucus. Pag.
1—15. PI I.
XVIII, K. Brinnica NieLrsen: Moltkia Isis Steenstrup, og andre Octocorallia fra Danmarks
Kridttidsaflejringer. Pag. 1—19. Pl. I—IV.
XIX. GeorG F. L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars.
Pag. 1—34,
XX. Rurcer SEerRNANDER: Våxtaftryck i ett medeltida murbruk. Pag. 1—7.
XXI. Tuzonor Horm: Types of Claytonia Gronov. Pag. 1—11. Pl. I—III,
XXII. A.C. Jonansen: Om Forandringer i Ringkøbing Fjords Fauna. Pag. 1—144.
XXIII. Aucust BRINKMANN: Ueber die Hautdrisenorgane, die bei den Viverriden an den
Geschlechtsapparat geknipft sind. Pag. 1—27. Pl. I—11.
XXIV. Euc. Warminc: Observations sur la valeur systématique de V'ovule. Pag. 1—45.

XXV. JoHANNES FIBIGER and HJALMAR DITLEVSEN: Contributions to the Biology and Morpho- .
logy of Spiroptera (Gongylonema) neoplastica n. sp. Pag. 1—28. Pl. I—IV.
XXVI. K. STEPHENSEN: The Copulatory Organ (Petasma) of Sergestes vigilax (Stimpson) H. J. H.
Pag. 1—5.
XXVII. WirLiam LUNDBECK: Some remarks on the eggs and egg-deposition of Halobates.
; Pag. 1—13, Pl. I.
XXVIIT,. R. H. Stramm: Ueber den Bau und die Entwicklung der Seitendriise der Waldspitzmaus
Sorex vulgaris L. Påag. 1—23. Pl. I—II.
XXIX. C. M.STEENBERG: Anatomie des Clausilies danoises. Les organes génitaux. Pag. 1—48.
PET
XXX. An. $. JENsEN: The selachians of Greenland. Pag. 1—40. Pl I.
XXXI. EsBen PETERSEN: En Reliktfauna knyttet til Midtjyllands Bække og Aaer. Trichoptera,
: Ephemerida og Plecoptera. Pag. 1—9.
XXXII. F. BørGesen: The species of Sargassum, found along the coasts of the Danish West
Indies, with remarks upon the floating forms of the Sargasso Sea. Pag. 1—20.
XXXIII. C. RAUNKIÆR: Sur la vægétation des alluvions méditerranéennes frangaises. Pag. 1—33.
XXXIV. C. WESENBERG-Lund: Bidrag til nogle Myggeslægters, særlig: Mochlonyx og Corethra's
Biologi. Pag. 1—24.
XXXV. Kar L. HENRIKSEN: Den senglaciale og alluviale Insektfauna i Femsølyng Mose i Nord
Sjælland. . Pag. 1—-43.

A. Jerndorff pinx. 1885. Fototypi. Pacht & Crone.

I

TALE HOLDT VED
NATURHISTORISK FORENINGS MINDEFEST
DEN 8. MARTS 1913 I ANLEDNING AF HUNDREDAARET
FOR JAPETUS STEENSTRUPS FØDSEL

AF

HECTOR F. E. JUNGERSEN

AAR Vi iaften ved en særlig Sammenkomst ønsker at fejre 100-Aarsdagen for

JAPETUS STEENSTRUPS Fødsel, er Grundene nærliggende. Steenstrup er den
danske Naturforsker, hvis Forskning har spændt over det videste Omraade; paa
flere Felter har han banet Vejen for Eftertiden eller lagt Grundvolden for dens
Forskning; hans Navn er blandt de Landsmænds, hvis Ry er naaet videst om i
Verden; endelig og ganske særlig staar denne Forening i større Taknemlighedsgæld
til ham end til nogen anden enkelt Mand.

Som Formand i denne Forening, hvis Medlem han var i 60 Aar, har jeg faaet
overdraget det ærefulde Hverv at aabne Foredragenes Række. Og som Indehaver
af den Lærestol, som han gennem saa lang en Aarrække indtog med saa stor
Hæder, ved det Universitet, blandt hvis Prydelser han med Rette regnedes, som
den, der staar i Spidsen for det Museum, der skylder ham saa overordentlig meget,
som en der i en Aarrække har kendt ham og staaet ham nær som Elev og som
Assistent, burde jeg jo ogsaa kunne tegne, i hvert Fald nogle Træk af hans Billede,
hans Liv og hans Arbejde.

Da det jo iaften er Naturhistorisk Forening, som indbyder til Mindefest, vil
jeg i den korte Tid, der staar til min Raadighed, fortrinsvis søge at skildre Stecn-
strups Forhold til denne Forening og i denne Ramme indflette enkelte biografiske
Træk.

Steenstrup var en jysk Præstesøn, født i Vang i Thy; han blev Student fra
Aalborg Skole 1832 og tog 2. Examen næste Aar. Netop det Aar blev Naturhisto-
risk Forening stiftet af J. F. Scmouw og D. F. EsouricuTt, med det Hovedformaal
»at udbrede naturhistoriske Kundskaber hos den dannede Del af Folket« og i an-
den Linie sogsaa at virke middelbart til Videnskabens Fremme, navnlig ved at frem-
kalde og danne Naturforskere.«

At Steenstrup, hvis Interesser allerede den Gang utvivlsomt vilde have draget
ham mod den nye Forening og dens Opgaver, først flere Aar senere blev Medlem,
er let at forklare, Han var nemlig slet ikke i København paa det Tidspunkt, da For-

1»

4 Mindeskrift for J. STEENSTRUP. I.

eningen blev stiftet; af økonomiske Grunde var han taget hjem som Lærer for sine
yngre Brødre. Han blev hjemme i 2 Aar, Aar som blev af indgribende Betydning,
fordi han benyttede dem til første Haands Studier i den frie Natur, til at vinde en
Fortrolighed med sin Hjemstavns særegne Naturforhold, dens Forsteninger, Dyr og
Planter, som for bestandig satte Præg paa hans Forskning. 1835 kom han paany
til København og begyndte sit Universitetsstudium ; dette skulde have været Medi-
cin, men Medicinen blev snart opgivet; han fulgte sit Kald som Naturforsker i
videste Forstand og fortsatte i Københavns Omegn de Studier, som han som Autodi-
dakt havde grundlagt hjemme. Allerede 1837 vandt han Videnskabernes Selskabs
Pris for Besvarelsen af en Opgave om de Forhold, hvorunder Naalestræstammer
forekommer i vore Tørvemoser, og Aaret efter Universitetets Guldmedaille for Be-
svarelsen af en Opgave »Om Fuglenes Træk og Fiskenes Vandringer«.

I Februar 1837 blev han Medlem af Naturhist. Forening, optaget kontingent-
frit sammen med 6 andre lovende yngre Naturforskere, for hvem Naturhist. Forenings
daværende aarlige Kontingent af 6 Rbd. Sølv (altsaa mindst 12 Kr.) var en uover-
stigelig Hindring — som ubemidlet Præstesøn var Stp. Regensianer, ligesom blandt
de 6 hans nære Ven Sar. DREJER. Alle de nye kontingentfrie Medlemmer var
valgte med den Forudsætning, at de skulde tilføre Foreningen friskt videnskabeligt
Blod, hvilket man ventede — som det viste sig med Rette — vilde virke til Held
for de populære Foredrag. Samtidig blev det besluttet, at den videnskabelige Side
af Foreningens Virksomhed, der fra først af havde været en ren Bisag, nu skulde
"tage fastere Form ved videnskabelige Møder, skiftende med de populære. Det
første rent videnskabelige Møde blev holdt i April, og allerede i Maj møder vi
LIEBMANN, STEENSTRUP og SALOMON DREJER som Foredragsholdere. I disse 3 Mænd
"— alle fødte i samme Aar 1813 — vandt Foreningen virkelige Hovedstøtter; men
S. Drejer døde allerede 1842, Liebmann 1856, medens Steenstrups aktive Deltagelse
kom til — méd faa Aars Afbrydelse — at række over halvhundrede Aar. — Den
5. Novbr. i samme betydningsfulde Aar 1837, holdt Stp. sit første populære Fore-
"drag om »De danske Tørvemoser«.

…… Hans Arbejde paa Mosernes Omraade førte til, at Rentekammeret overdrog
ham en Undersøgelse af Moser i det nordlige Jylland og derefter i 1839 gav ham
det Hverv at deltage i en geognostisk-oekonomisk Undersøgelse af Island. Fra
denne kom han tilbage det følgende Aar med en rig Høst af Samlinger og Iagt-
tagelser. Nogle af hans Iagttagelser fra Island ser vi ham fremdrage i Naturh.
Forenings Møder, medens hans tidligste Bidrag her i denne Periode afspejler hans
mangesidige Studier i Thy og deres Fortsættelse her paa Sjælland, med Emner fra
alle Naturhistoriens Grene. Om den voxende Opmærksomhed og den hele Position,
som Stp. hurtig havde vundet indenfor Foreningen, vidner Generalforsamlingen i

Hector F.E. Juncersen: Tale ved Mindefesten for JarEerus STEENSTRUP. 5

1841. Paa denne foreslog han, at Foreningen skulde skille sig af med sit Museum,
hvis Oprettelse var et af de Midler, hvormed man fra første Færd havde troet at
kunne fremme sine Formaal, men som bestandig var en trykkende økonomisk Byrde.
Denne Sag blev henvist til Prøvelse af den kommende Direktion og til Forelæggelse
for en senere Generalforsamling. Derefter valgtes Stp. til Medlem af Direktionen
sammen med SocHouw og FoRCHHAMMER. Hans Plads i Bestyrelsen blev dog kun af
kort Varighed, da han i Aug. samme Aar blev konstitueret som Lektor ved Akademiet
i Sorø. Steenstrup gaar nu for en Række Aar
helt ud af Foreningens Saga. Det var iøvrigt
Aar, hvor Foreningen led af økonomiske Van-
skeligheder og Tilbagegang i Medlemstal —
1844 sank dette sidste til det laveste Mini-
mum, det overhovedet er naaet til, nemlig 113
(hvoraf endda 19 var kontingentfrie!). At man
savnede Steenstrup, ser vi deraf, at Schouw
skrev til ham i Sorø og bad ham komme ind
og holde Foredrag (man huske, det var jo den
Gang en hel Rejse, for det var før Jernbanens
Tid). Steenstrups Svar (af ?/,, 1844) begynder
med den Selvbekendelse: »De ved jeg har ondt
ved at bestemme mig til Noget, fordi jeg des-
værre har Lyst til at beskæftige mig med alt
for meget,« og han fortsætter: »Jeg har endnu
ikke begyndt paa det Program, som skulde
have været udgivet til den 18. Septbr.«, og
han maa derfor afvise Anmodningen med en
Tak for, at man endnu mindes ham.

Først 1846 blev Steenstrup's Forslag om
at skille sig af med Museet gennemført, og
Museets Indhold blev senere realiseret ved Auktion. Derved kom en økonomisk Op-
gang, der, som jeg straks skal komme til, blev af indgribende Betydning for For-
eningens Virksomhed.

I Sorø læste Steenstrup for Akademiets Studenter over Botanik og Mineralogi,
medens Digteren HaucoH bestred Zoologien; kun i Skolen underviste Stp. ogsaa i
Zoologi. Ikke desto mindre blev det her netop Zoologien, hvorom han samlede sit
Arbejde. I Sorø skrev han de to Programmer: om Generationsvexelen (1842) og
Hermafroditismen (1845), der baade herhjemme og i Udlandet vakte stor Opmærk-
somhed. Efter Reinmarnts Død blev STEENSTRUP? udnævnt til Professor i Zoologi ved

Japetus Steenstrup 1855, Efter Lithografi,

6 Mindeskrift for J. SrEENnsTtrur. I.

Universitetet, 28. Novbr. 1845. Først næste Aar, i April 1846 flyttede han til Kø-
benhavn og tiltraadte sin nye Virksomhed.

Det var travle Aar, der nu fulgte for den evnerige og virkelystne Professor.
Til Arbejdet som Universitetslærer og som Bestyrer og Reorganisator af Universi-
tetsmuseet kom snart det som Medlem af Direktionen for det Kongelige Museum,
og dermed begyndte aarelange Forhandlinger om Sammensmeltningen af Museerne
og deres Henlæggelse under Universitetet — og de personlige Rivninger, som siden
forbitrede hans Liv saa meget. Samtidig meldte sig en Fylde af nye videnskabe- |
lige Opgaver, som lokkede hans Evne og Lyst til at løse Gaader og til at prøve
hans Skarpsindighed og Kombinationsevne. Dertil kom de Krav, som stilledes af
Videnskabernes Selskab, hvoraf han var bleven Medlem allerede 1841, kun 29 Aar gammel,
hans Deltagelse i de skandinaviske og andre N aturforskermøder og i denne Forenings Liv.

Her dukker hans Navn atter op, efter 6 Aars Fraværelse, i Februar 1847. Men
først paa Generalforsamlingen i 1849 valgtes han igen til Medlem af Direktionen
(som fra nu af kaldes Bestyrelsen), denne Gang sammen med Forchhammer og
Liebmann. Denne Generalforsamling blev ogsaa i andre Henseender betydningsfuld
. for Foreningens Fremtid. Det var paa den, at den yngre REINHARDT fremsatte et
Forslag om at udgive de videnskabelige Meddelelser, som fremkom paa Møderne.
Bestyrelsen optog dette Forslag, som Stp. støttede varmt, og efter to senere For-
handlinger vedtoges det definitivt. Det var den før berørte økonomiske Opgang,
som Afhændelsen af Museet medførte, der nu tillod, at man kunde anvende den
beskedne Sum af 100 Rbd. aarlig til Udgivelsen. Først i 1860 fik Steenstrup ud-
virket et Tilskud fra Staten af 150. Rbdl. og i 3 Aar det samme Beløb fra Viden-
skabernes Selskab; da det. sidste faldt bort, blev Statsbidraget forhøjet, og senere
skete gentagne Gange Forhøjelser — men derpaa skal jeg ikke her gaa ind. I Ud-
givelsen tog Stp. personlig Del i 14 Aar (til 1865); derefter overgik Redaktionen
til Andre. Hans egne Bidrag til »Meddelelserne« er ikke mindre end 25 zoologiske Af-
handlinger (7/,—"/, af hans samlede zoologiske Produktion). De fleste er korte —
som Flertallet af hans Afhandlinger overhovedet er ; men naar vort Tidsskrift, trods sit
beskedne Udstyr og sit danske Sprog, strax vandt Anerkendelse i den videnskabe-
lige Verden, har han en stor Del af Æren derfor. For blot at nævne enkelte Bidrag,
erkendes hans Afhandling om Gejrfuglen (1855) af NEwron og SYMINGTON GRIEVE
for Grundvolden for de senere Arbejder om dette Emne, og Afhandlingen om Mærker
paa Knogler af Opholdet i Fuglemaver (1877) hører til dem, der har haft og vil be-
vare Betydning for den forhistoriske Arkæologi.

Ligefra 1849 til 1886 var Stp. uafbrudt. Medlem af Bestyrelsen, efter Forch-
hammers Død i 1865 som dennes Formand. Den sidste Generalforsamling, hvori
han personlig tog Del var 1885; paa den næste var han hindret ved Sygdom. JoHnsrkur

Hector F. E. JunNGErsENn: Tale ved Mindefesten for JAarETtus STEENSTRUP. 7

overtog da det Hverv, som Stp. havde haft gennem saa lang en Aarrække, og med-
delte tillige, at Stp. paa Grund af sin Alder og svigtende Helbred og derved for-
ringede Arbejdskraft ikke ønskede Genvalg. I varme Ord udtalte Johnstrup For-
eningens Anerkendelse af det store Arbejde, som han i den lange Aarrække havde
udført til dens Bedste, og henstillede til den nye Bestyrelse at sende Stp. en Tak-
skrivelse for alt, hvad han havde været for denne Forening. At Forsamlingen slut-
tede sig dertil, og at Afsendelsen af en saadan Skrivelse blev den nyvalgte Bestyrelses
første Handling, behøver jeg neppe at sige.

Endnu i det følgende Aar holdt dog Stop.
et videnskabeligt Foredrag her, men det blev
det sidste. Han foreviste da nogle Exempler
paa Egernets og Spetters og Korsnæbs Be-
handling af Fyrre- og Grankogler. Efter den
Tid mindes jeg ikke at have set ham ved noget
af Foreningens Møder, skønt han jo endnu i
en halv Snes Aar var ikke blot videnskabelig
interesseret, men videnskabelig virksom, hvil-
ket han vedblev at være til faa Dage før sin
Død, 20. Juni 1897.

En Opgørelse udviser, at Stp. ialt har
holdt 135 Foredrag i Foreningens videnskabe-
lige Møder. Det giver gennemsnitlig 2 a 3
aarlig. Det største Tal i et enkelt Aar var 9,
som Aaret 1854 kan opvise, og kun 2 Aar
savnes helt hans Navn blandt Foredragshol-
derne, nemlig 1868 og 1878.

Hvad var vel Grundene hertil? Ja, Aaret
1868 var for ham et meget »forstyrret« Aar. Funatus Btemietrap 1000. Brltr Fologtel.
Den nye Museumsbygning var færdig, og nu
stod Indflytningen paa fra det Kgl. Museum i Stormgade og fra Universitetsmuseet
i Kommunitetsbygningen paa Nørregade, under hvilket Stp. hidtil havde haft Em-
bedsbolig. Baade Stp. og Museets Indhold flyttede ud, Kommunitetsbygningen blev
omkalfatret ved Ombygning og delvis Nedrivning ; bl. a. blev Stp.'s hidtilværende Audi-
torium nedrevet, og et nyt, »Peberbøssen«, som De alle kender, blev opført i
Stedet for en ældre Tværbygning, som ragede helt hen til det nye Museum. Største Delen
af hans Embedsbolig blev omdannet til Studiesalen, medens Iste Sal, det tidligere
Museum, blev indrettet som Bolig for ham. Samtidig maatte Universitetsundervis-
ningen og alt det øvrige daglige Arbejde passes — hvordan det egenlig var muligt,

8 Mindeskrift for J. STEENSTRUP. I.

har jeg ondt ved at. forstaa; det gik i hvert Fald, men det kan neppe undre, at
noget maatte lide, og blandt dette var altsaa Naturhist. Forening.

Helt andre Grunde holdt ham borte i 1878. Tidlig paa Vinteren det Aar havde
han det Uheld at glide og falde paa Gaden; saavidt jeg husker, var han paa Vej
ud til Brygger JACOBSEN, der to Aar forud havde stiftet Carlsbergfondet, i hvis Be-
styrelse Stp. strax var indtraadt og siden havde Sæde lige til sin Død; ved Faldet
knækkedes Laarhalsen, og der fulgte nu et 3 Maaneders Sygeleje, efter hvilket Stp.
var uhyre medtaget og kun langsomt genvandt sit Humør og sin Arbejdskraft. Sin.
Førlighed genvandt han aldrig helt; han blev halt for Resten af sit Liv og maatte
" gaa med to Stokke. Kun saaledes — som Invalid — har vel de fleste af de her til-
stedeværende kendt ham; dog tror jeg, at selv de, der kun har kendt ham saaledes,
undertiden helt kunde glemme hans legemlige Skrøbelighed, naar han stod livlig og
optaget af et eller andet Emne i Samtale, fægtende saa med den ene, saa med den
anden Stok. Selv vi, der havde kendt ham før Ulykken og ofte havde set ham
komme som en Stormvind, naar han var i Affekt — som det kunde hænde, heftig
og nervøs som han var — vi kunde, i hvert Fald ofte, glemme, at han ikke helt
var som tidligere.

For nu at vende tilbage til Stp.s Virken i vor Forening, tilføjer jeg, at Listen
over hans samtlige populære Foredrag udgør 55, det første, som alt angivet, om
Tørvemoserne, holdt i Novbr. 1837, det sidste i Decbr. 1884, om Skalskiftet hos
Krebs og Krabber.

Større Interesse end Tallene har naturligvis et Blik paa Foredragenes Indhold.
Som venteligt var, afspejler de videnskabelige Foredrag næsten alt, hvad Stp.
har arbejdet med og været optaget af. Alene gennem de trykte Oversigter over
Møderne faar man et levende Indtryk af, hvorledes han Trin for Trin samler
Bidragene til Belysning af vor Fortids Dyreverden fra Moser, Jordlag og Køkken-
møddinger, hvorledes han drager Sammenligninger med det, som andensteds kom
frem ved Undersøgelser af Pælebygninger, Huler og Breccier, hvorledes han ud-
" former sit Syn paa den forsvundne Dyreverdens Samtidighed med Mennesket, hvor-
ledes han kritisk sondrer Mærkerne efter Menneskets Behandling af Knogler og Knogle-
fragmenter fra dem, som Rovdyr, Rovfugle og forskellige Naturprocesser frembringer,
indtil han for sidste Gang, i 1886, samler det hele Billede af Danmarks præhistoriske
Fauna og Flora saaledes, som det efter hans Anskuelse nu kunde sammenfattes.
Vi ser, hvorledes han bevarer sin Ungdoms Sans for biologisk Iagttagelse —
jeg skal som Exempel minde om hans allersidste Foredrag, som lige blev nævnt;
hvorledes han opmærksomt fulgte alt, hvad der stod eller paa nogen Maade kunde
sættes i Forbindelse med de mange Forhold, som. han havde arbejdet med eller
strejfet i Skrifterne om Generationsvexelen og Hermafroditismen, som f. Ex.

Hector F. E. JuncEersEen: Tale ved Mindefesten for JarEertrus STEENSTRUP. 9

forskellige Indvoldsormes indviklede Forplantning og Vandringer; vi ser, hvormeget
Nyt — indenfor de forskelligste Dyreklasser — han indvandt fra Museet og fra de
Indsamlinger til dette, som han havde faaet sat i Værk; vi ser endelig, hvorledes han
iblandt de mange vidt forskellige Emner, som Listen frembyder, dog med en vis
Stadighed holder paa med Undersøgelser over Blæksprutterne — c. "/, af samtlige
Foredrag handler om denne Klasse, og et af hans smukkeste Arbejder hører herhen,
nemlig om Hektokotyliseringen.

Som Regel ledede Stp. Møderne, i hvert Fald efter Forchhammers Død, og han tog
overmaade virksom Del i Diskussionen, ikke blot
naar Emnet direkte berørte et af hans egne man-
ge Arbejdsomraader; sjeldent har vistnok noget
zoologisk Emne været forelagt, uden at han
knyttede Bemærkninger dertil, og ofte kunde
han ved saadan Lejlighed vise en forbavsende
Belæsthed og Kundskabsfylde. Ogsaa ved bo-
taniske og geologiske Foredrag greb han jevn-
lig ind i Diskussionen, undertiden med særlig
Vægt, som det kan ses af de korte trykte Re-
ferater. Mangt et Møde i Naturhistorisk For-
ening blev for os, som den Gang var unge,
ved Stp. overordentlig vækkende og lærerigt,
saa vi aldrig glemmer dem; og Alle, der har
kendt den Tid, vil sikkert underskrive, at han
var Sjælen i Foreningens videnskabelige Liv.
En mærkværdig Evne besad han til at gyde
Liv over ethvert Emne, som opfyldte ham;
Ting som under de flestes Behandling vilde
blive mildest talt tørre, kunde han belyse fra
overraskende Synspunkter paa en saadan
Maade, at alle lyttede efter; mindst af alt hørte han til dem — som han siger i
Fortalen til Generationsvexelen — »der mener, at Stene og Træer udgør Landskabet,
og at Kendskab til Enkelthederne i Naturen er Naturhistorie."

Derfor var ogsaa hans populære Forelæsninger sikre paa at samle taknemlige
Tilhørere; naar hans Navn stod paa Listen, var Tilstrømningen til Søndagsmøderne
altid stor; man saa gamle og unge i Auditoriet; i den gamle trofaste Stab, som
altid mødte, husker jeg Grønwan, »Fædrelandets' gamle Redaktør, noget ældre end
Steenstrup, og Stp.s samtidige og jevnaldrende Dr. med. M. SALOMONSEN. — Og dog
var Stp. egenlig langtfra veltalende; han kunde — i hvert Fald saaledes som jeg

9

Japetus Steenstrup 1888, Efter Fotografi.

10 Mindeskrift for J. SrEENnsTrRur. I.

husker ham — ofte søge efter Ordene, vende og dreje sine Udtryk, til han fandt
det, som netop syntes ham det rette. Men der var et personligt Liv over Fremstillingen,
en Optagethed af Emnet, som uvilkaarlig meddelte sig til Forsamlingen, og det
gjaldt, baade naar Emnet i sig selv var taknemligt og forud kunde være vis paa
almindelig Interesse, som saa overordentlig ofte var Tilfældet — naar han f. Eks.
behandlede et af Grænsegebeterne mellem Arkæologi og Zoologi, eller gav en samlet
Udsigt over en Række egne Undersøgelser, som i det bekendte Foredrag om »Tørve-
mosernes Bidrag til Kundskab om Danmarks forhistoriske Natur og Kulturf — og naar
det var saa specielt som hans sidste om Skalskiftet hos Krebs og Krabber, hvor-
med han forstod at holde Publikums Opmærksomhed fangen i hele 2 Forelæsninger.
Sligt kan kun den gøre, der har store Gaver som Lærer.

Ikke mindst gjorde disse Gaver sig gældende ved Universitetet. Her forstod
han ved sine livfulde og af hans selvstændige Opfattelse prægede Forelæsninger at
vinde og at binde til sig den store Kreds af unge Studerende, for største Delen
unge Medicinere, som udgjorde hans Auditorium. Som eet talende Exempel vil jeg
anføre, at en af hans Tilhørere en Dag sagde til en Kammerat, som endnu ikke
havde valgt sit Studium: »Du skulde gaa hen og høre Stp.£. Den unge Mand var
LAUSEN, den senere Læge i Buenos Aires; han blev strax vunden ind, blev Mediciner
og viste siden sin Taknemlighed for sin Ungdoms zoologiske Undervisning ved de
storartede Gaver til Museet, de fossile Pampasdyr, som nu noget nær udgør dets
største Pryd. Andre talende Beviser er Stiftelsen af Steenstrup's Legat i Anledning af
hans 25-Aars Jubilæum som Professor (1870) og Overrækkelsen af et Album med Por-
træter af tidligere Elever ved Universitetets 400-Aars Jubilæum, samt Adressen fra danske
Læger paa hans 80-Aars Fødselsdag. I en sjelden Grad greb han Undervisningen per-
sonlig an; paa Studiesalen søgte han ved Samtale med den enkelte eller en lille Kreds
at faa sine Elever til at se og forstaa, hvad de saa. Og det var Samtaleformen,
som han oftest og helst anvendte overfor de videregaaende egentlige naturhistoriske
Studerende. Jeg er vis paa, at hans herværende — neppe ret mange — Elever
med Taknemlighed vil mindes de frugtbare Impulser, som han derved forstod at
give, den Evne, han havde til at sætte vore Tanker i Gang med Problemer, som
pludselig præsenterede sig for os ved en eller anden overraskende Ytring fra hans
Side; vi vil sikkert underskrive Gustar Rertzius' Udtalelse, at han »kunde gøre
uventede Spørgsmaal og give uventede Svar'. Sjeldent tog han strax og uden Mod-
sigelse imod det, som vi mente kunde være rigtigt, selv om det muligvis virkelig
var det — ikke uden Grund døbte CarL Voer ham paa Arkæologkongressen i 1869:
»Der Geist des Widersprechens' .

Som i sin Undervisning var Stp. ogsaa i sin videnskabelige Forskning en Im-
pulsernes Mand. Med intuitiv Sikkerhed kunde han gribe et væsentligt Punkt eller

Hector F. E. Juncersen: Tale ved Mindefesten for JAarEerus STEENSTRUP. 11

flere vigtige Momenter og saa bygge videre, støttet af sin Fantasi og store Kom-
binationsevne — Egenskaber, uden hvilke ingen Videnskabsmand bliver en stor Na-
turforsker. Men den indgaaende Prøvelse, hvis Ret han fuldtud erkendte og med
Strenghed fordrede af Andre, den kunde han selv undertiden undlade, og det kunde
da ikke undgaas, at han begik Fejl — store Fejl. Men selv hvor dette var Til-
fældet, kunde hans med stor Skarpsindighed og i bestikkende Fremstilling fremførte
Opfattelse ikke blot ægge til Modsigelse, men give Impulsen til at tage en Sag op,
hvis væsenlige Sider hidtil var oversete. Som Exempel skal jeg lige nævne hans
Afhandlinger om Øjets Stilling og Øjets Vandring hos Flynderfiskene.

Tidens Knaphed forbyder mig at gaa ind paa en Paavisning af mangt og meget,
som han paa de forskelligste Omraader har peget paa eller haft Øjet aabent for.
Jeg skal blot til Slutning fremhæve, at den Del af hans Arbejde, der nationalt set
har størst Betydning, er den, som samler sig om vor forhistoriske Dyreverden og
dens Forhold til vort Lands øvrige samtidige Natur og Kultur. Her har han baade
skabt Grundvolden for Eftertidens videnskabelige Arbejde og tillige i vide Kredse
af vort Folk vakt den Sans og Interesse, som er en saa væsenlig Støtte for vore
videnskabelige Samlinger og derved for vor Videnskabs videre Fremskridt.

II
IAPETUS STEENSTRUP I UNGDOMSAARENE
1813—1845

EN SKILDRING

AF

JOHANNES STEENSTRUP

So MH RR ER

INDHOLD

: Side

Hamdsiestid og SEOlSpang. 18181882 Sri ob aA SER SEG GIN RENNER 3—11
Examen artium, den første Studentertid og Hjemmelivet i Hillerslev. 1832—1835 ... 11—18
Studierne ved Universitetet og de første videnskabelige Arbejder. 1835—1839........ 18—31
Islanderejsen 1889—1840 og Hjemkomsten. sis lisa se irer NEVER ERE EVAN RE ER 31—39
Ansættelsen i Sorø og Undervisningen ved Akademiet. 1841—1845.................... 39—46
Videnskabelige Arbejder og Samliv med Studiefæller og Venner....................... 47—57
Naturforskermødet i Stockholm 1842 og Rejsen til Skotland og Færøerne 1844........ 57—64

Professor Reinhardts Død og Steenstrups Ansættelse ved Universitetet. 1845......... 64—68

1. Barndomstid og Skolegang. 1813—1832.

OHANNES IAPETUS SMITH STEENSTRUP blev født den 8. Marts 1813 i Vang Præste-
J gaard i Thy"). Det var et kummerligt Tidspunkt for Landet, kun to Maaneder efter
Statens økonomiske Bankerot, og den Præstegaard, hvor Steenstrup kom til Verden, halv-
anden Mil fra Vesterhavet, kunde synes at ligge i en af Landets af Naturen mindst be-
gunstigede Egne. Man maa dog ikke tro, at Thy var saa ringe stillet, hverken hvad
den materielle eller aandelige Kultur angaar. Man faar et andet Indtryk ved at læse
den Amtsbeskrivelse over Thisted Amt, som Pastor Steenstrup havde paataget sig at
skrive, og hvortil han havde begyndt at indsamle Stof, da Døden bortrev ham, saa at
Værket blev forfattet af Pastor Djørup (1842), der dog jævnlig anfører Steenstrups Op-
tegnelser og Iagttagelser. Almuens Kaar, hedder det, er blandt de bedste i Nørrejyl-
land, Herregaarde findes der næsten ikke, og Hoveriet havde derfor aldrig tynget. Steen-
strup giver en rosende Skildring af Bønderne, deres Arbejdsomhed og Flid; deres egent-
lige Skødesynd er den Forfængelighed ikke at ville staa tilbage for nogen og et vist Hang
til Vellevned, og han tilføjer, at naar man prædiker »sund og praktisk Christendom«,
søge de gerne til Kirken.

Ej heller maa man tro, at Thy var et i aandelig Henseende forkommet Land. Thi-
steds højeste Embedsmand var den udmærket dygtige og utrættelige Amtmand GERr-
HARD FAYE, som foruden at være litterær virksom og en Ynder af Digtekunst ved sin
Styrelse blev sit Amts store Velgører, hvorfor hans Buste staar rejst i det Anlæg ved
Thisted, som han grundede. »Det er min første Mæcen« — udtaler lapetus Steenstrup
i et Brev til Wegener — og i 1842 skriver Stiftamtmand Faye til Steenstrup i Sorø: »Det

!) Den her givne Skildring er væsentlig forfattet paa Grundlag af den store Samling af Breve,
som jeg har modtaget efter mine Forældre, og som ogsaa omfatter en Del Breve, der fra den
ældre Prof. Reinhardts og fra Prof. Forchhammers Bo ere overgaaede i min Faders Eje. Ligeledes
har jeg benyttet en Del Breve fra Prof. Reinhardt, som findes paa Zoologisk Museum; Prof.
Jungersen har gjort mig opmærksom paa dem og velvillig stillet dem til min Raadighed. Skønt jeg
tidt opfordrede min Pader til at nedskrive Meddelelser om sit Liv, vilde han aldrig indlade sig
herpaa; imidlertid har jeg omtrent fra mine Drengeaar gjort en Del Optegnelser om hvad min
Fader lejlighedsvis fortalte, han havde set og oplevet. Til disse Optegnelser støtter sig meget af
det her meddelte.

1”

Å Mindeskrift for J. SrEeensrrur. II.

Haab, jeg fra Deres tidlige Ungdom gjorde mig om Dem, er sandelig ikke blevet uop-
fyldt. .. . Min Kone og øvrige Familje hilser Dem, De har stedse været vor Yndling
og vil stedse blive det . . . mit Hus og vore Hjærter staa stedse aabne for Dem«.

Amtsprovsten og Sognepræsten i Thisted var CHRISTIAN EHRENFRIED CARSTENSEN,
en højt agtet og elsket Mand, der var en udmærket Sjælesørger og som havde en egen
Evne til at tale uforbeholdent og fortroligt til Folk af enhver Stand, en Evne, som synes
at være gaaet i Arv til Dattersønnen Iapetus Stp."). Provsten havde aldrig lagt sine
klassiske Studier til Side, og man fandt gerne en Oldtidsforfatter opslaaet paa hans Bord. .
Vi se da ogsaa, at Pastor Steenstrup paa Auktionen efter sin Svigerfader 1831 forsyner
'sig af hans Bogsamling for sin Søn: »Snart skal Du faa en Horats, en Virgilius, Tacitus,
en Plinius etc., en Velejus Paterculus etc., som jeg har købt til Dig«.

Med det lærde og i Danmark ret enestaaende Navn Iarkrus, som Ægtefællerne
gav deres tredje Søn, forholder det sig saaledes. Pastor Stp. havde i sin Studentertid
nydt velvillig Hjælp af Instrumentmager JEPPE SMITH, denne mærkelige Thybo, der
35 Aar gammel var bleven medicinsk Kandidat, men som kastede sig over Forfærdigel-
sen af fysiske Instrumenter og grundede det ansete »Prof. Smith's Etablissement«. Over-
for Studenter viste Smith sig gennem sit hele Liv som en trofast Hjælper, i sin Bolig
i Krystalgade eller i Silkegade optog den ugifte Mand altid unge; her havde ogsaa Stp.
boet, og nu mindedes han sin Velgører ved at kalde Sønnen foruden med Slægtens Navn
JOHANNES IAPETUS SMITH. Smith døde allerede 1821, men i hans Arvingers Hus boede
en Tid Præstens ældste Søn Michael, og jævnlig samledes Iapetus og de andre Brødre
i den Smithske Familjekreds.

Pastor JOHANNES VOGELIUS STEENSTRUP var en ejendommelig og sjælden dygtig
Personlighed. Hans Fader og Farfader havde været Præster i Sjørring, selv fik han
sit første Kald i Vang Vest for Thisted, et Nabosogn til Sjørring, men allerede 1818 for-
flyttedes han til Hillerslev Nord for Thisted, og her henlevede saaledes Iap. S. sin Barn-
domstid og sine første Studenteraar; her var det egentlige Voksested for hans Udvik-
ling, og her prægedes hans hele aandelige Natur. Pastor Steenstrup var en nidkær og
samvittighedsfuld Præst, som var vel lidt af sine Sognefolk og Omegnens Beboere. Men
han var ogsaa en anerkendt dygtig Landmand, som stod i stadig Forbindelse med Land-
husholdningsselskabet, gennem hvilket han fik allehaande Maskiner, Frøsorter og des-
uden Tyende. Familjens Breve give et levende Vidnesbyrd om Driftens Art og Om-
fang. .

Broderen Peter (senere Møller, Fader til Geologen K. J.V. Steenstrup) skriver
1826 til »I. S. Steenstrup, Skolepævling i Aalborg«, at han intet andet har at fortælle
ham end »at vi have faaet en engelsk Plov, og: den gåar meget godt, og jeg haver selv

1) Se om Amtsprovst Carstensen, M. A. S. Lund,” Slægtminder, i Den danske Højskole, udg.
af H. Begtrup, I. S 194ff. Max Groshennig, Provst Jørgen Carstensens Slægt S. 7 fl.

JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845, 5

kjørt for den, og at vi have faaet en Rensemaskine, Du kan ikke vide, hvorledes den
kan skille Kornet ad, og hvilken Støj der er ved den, og at Fader haver solgt sine Stude,
men min gik i Skud« (et Udtryk fra Studehandlen: blev udskudt). En anden Gang skri-
ver Faderen til Iapetus: »Peter har 2 Heste herhjemme, og den 3die er han ridende paa
til Holsten og er i Aften i Husum, hvor han agter at blive 1 å 2 Dage for at studere Stude-
handelen. . . Poul er paa Tandrup, han fulgte derop med 29 Stude i Søndags, som jeg
i Lørdags solgte til Tøfting« (24-4-1833).

Præstegaardsjorderne vare i sin Tid blevne uheldigt udskiftede. Kun en mindre
Tofte laa ved Boligen, Udmarken laa samlet en halv Fjerdingvej derfra, og Eng, Mose
og Græsning havde man paa 4 forskellige Steder, noget af det laa tre Fjerdingvej borte,
Med Stenene paa Marken blev der ført en stadig Kamp, og Børnene maatte hjælpe med
til at samle dem, først til Renene og senere i Røser. I det Hele tog man i Egnen godt
fat paa Rydning, og Iap. Stp. kunde huske, hvordan paa enkelte Ejendomme Kæmpe-
højene havde ligget paa Markerne tæt ved hinanden, men da han efter nogle Aars Fra-
værelse kom tilbage, var alt jævnet. Skeltrætter manglede heller ikke. Pastor Stp.
mente, at der skete ham Uret af Nabobonden, og han fik en Landmaaler tilkaldt. Denne
bad om, at man vilde køre Ploven i en bestemt Retning mod et bestemt Maal, og at
Bonden selv vilde lægge den ene Haand paa Ploven. Skønt man kørte et godt Stykke
inde paa Bondens Mark, stødte Ploven i Jorden hvert Øjeblik mod de gamle Skelsten.
Ogsaa for Forhandlingen af Afgrøden maatte der sørges; Thisted var en beskeden By
paa knap 1500 Indbyggere, den havde kun en ringe Skibsfart og var lidet forsynet med
Varer, hvorfor mangfoldige Ting maatte købes i København, i Aalborg eller Hamborg.
Pastor Stp. solgte sit Tiendekorn direkte i Norge. Uden skreven Kontrakt blev det
betroet til en Skipper i Klitmøller, som skulde sælge det for den Pris, han kunde faa
for det paa den anden Side Skagerak, og Manden var sikker nok. lap. Stp. mindedes,
hvordan han engang, da han skulde rejse til København, kørte med sin Fader til Skip-
peren for gennem ham at faa Anvisning paa en Sum, der kunde udbetales ham i Hoved-
staden. Manden led svært af æ réæstsyg (Rystesyge, Koldfeber) og maatte stadig afstive
sig med Brændevin; det varede en halv Dag, førend de kunde faa Papiret fra hans Haand;
det indeholdt foruden Mandens Navn kun Ordene: »Han vil betale Steenstrup 100 Rigsd.«.
lapetus var noget betænkelig ved, at dette skulde være en gyldig Anvisning, men Fa-
deren trøstede ham med, at Skipperen var en bekendt solid Mand, og da senere lapetus
Stp. noget forlegen præsenterede sit Papir hos Købmand Brandt i Nyhavn, erklærede
denne det for saa godt som noget.

Pastor Steenstrups Virksomhed for Landbrugets Opkomst blev ogsaa paaskønnet.
Hans Søn Juristen Michael omtaler i et Brev, at en Skipper bringer »en amerikansk Plov
af en forbedret Udgave, som Landhusholdningsselskabet har foræret Fader. Den hele
Indretning tilligemed 3 Skærer skal kun være meget liden«. (1830). I et Brev til denne

6 Mindeskrift for J. SrEeEenstrur. II.

Søn skrev Pastor Stp. 1835: »Jeg modtog d. 8. April en Skrivelse fra Conferensraad Collin,
at jeg paa hans, Etatsraad Johnsens og Sekretær Halds Forslag var valgt og udnævnt
til corresponderende Medlem af Landhusholdningsselskabet. En Ære, som jeg aldrig
har drømt om, aldrig yttret, at jeg ønskede, og som maaske misundes mig. Hvorfor
har Du tiet dermed? det er altid en Udmærkelse, naar det meddeles uden Ansøgning —
og Selskabet tæller ikke over en Snes af dette Slags Medlemmer«.

Selskabet havde derfor ogsaa, som alt fortalt, udset Stp. til at forfatte Amtsbeskri-
velsen over Thisted Amt. i

Madam ANNA CATHRINE STEENSTRUP var en finttænkende, kærlig og harmonisk
Kvinde og en dygtig Husmoder, der forstod at faa Kaldets mindre gode Indtægter til
at slaa til for den hele Kreds omkring hende; der var en Børneflok paa otte Sønner og

A. C. Steenstrup, J. V. Steenstrup.

f. Carstensen.

to Døttre!). Hun var ogsaa en ivrig Havedyrker og Blomsterven, og Iap. Stp. var hendes
bedste Hjælper til at hygge om Planterne og espaliere, i Brevene til ham fortæller hun
jævnlig om Havens Flor.

Det virksomme Liv, der førtes i Præstegaarden, indeholdt ikke saa lidt Afveksling,
og Drengene, som ikke forsømte Læsningen, tumlede sig ogsaa frit i Naturen. Bøssen
knaldede stadig, Egnen var jo rig paa Fuglevildt, men Fuglene tog man ogsaa i Snarer.
Om Morgenen, naar Drengene vaagnede, var der Kapløb om at faa sig vasket omme i

1) Iap. Stp.s Fætter, Præsten Marcus Lund i Vium, har i de foran anførte »Slægtminder«, S. 195,
meddelt følgende: »Efter et af sine Børns Fødsel var Anna Cathrine Steenstrup angrebet af Barsel-
feber i den Skikkelse, som medfører Sindsforvirring, og der var Frygt for, at hun ikke vilde komme
sig. Da skete det en Dag, at hendes Fader traadte ud af sit Værelse, og da han paa Gangen traf
en betroet Tjenestepige, der længe havde tjent i Huset, sagde han til hende: »nu véd jeg, at min
Datter kommer sig, Gud har paa min Bøn givet mig Svaret i mit Hjerte«. Den nævnte Pige var
Højskoleforstarider Kristen Kolds Moder«. — Det Barn, som Mad. Steenstrup da fødte, var Iapetus.
Han var den eneste af alle Søskendene, der ikke fik Moderens Mælk; han kunde senere i Livet
ligesom bedrøves ved den Tanke, at han var gaaet glip af en Kjærlighedshandling fra den elskede
Moders Side, som ellers var bleven hans Søskende til Del. Ammen var iøvrigt en flink Kone, som
Stp. senere i Livet besøgte og paa anden Maade havde i venlig Erindring.

JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STRENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845, 7

Køkkenet, Trøjen trak man paa, mens man løb over Gaarden, thi det gjaldt om at være
første Mand ude ved Gærdet for at se, om der ikke var fanget Kramsfugle i Snarerne.
Christian, der i 1835 afløste Iapetus Stp. som Lærer for Brødrene, fortæller i et Brev til
ham, at »nogen Splid sætter Kramsfuglene undertiden mellem Mathias og de to mindste
Drenge, men jeg haaber, den vil gaa bort med dem«, og han tilføjer, at det »vist er sjæl-
dent at finde fire saa flittige og ordentlige Drenge, som de ere det, paa ét Sted«.
lapetus var tidlig Samler og forsøgte ogsaa at udstoppe; en Gang da han var i Færd
med at præparere en Fugl og derfor havde forsynet den med mange Knappenaale, snap-
pede Katten dog Fuglen fra ham og undløb med den farlige Bid. Ved en anden Fangst
var der ogsaa Anvendelse for al Opfindsomhed, nemlig i Kampen mod de talrige Rotter,
hvor det gjaldt om ved skiftende Anvendelse af Fangemaader at komme dem til Livs,
og Iap. Stp. kunde senere under sit Ophold hos Familjen Aall paa Næs i Norge med-
dele af sin Erfaring. j

Om Vinteren tumlede Drengene sig paa Isen paa Skøjter, som de selv tildannede
af Okseben (ganske som det fortælles i Sagaerne om Nordboerne og siges om Vinterguden
Uller). En gammel forkommen Student, der levede paa Sognets Bekostning og stundom
kom til Præstegaarden, fortalte Drengene, at i hans unge Dage var det Kunsten under
Løbet at kunne berøre Isen med sit Hovedhaar, men dengang bar man jo de lange
Lokker.

Drengene bleve i de yngre Aar sendte til en Forberedelsesskole i Thisted, som den
residerende Kapellan Peter Nielsen Brandt (senere Præst og Provst i Ringkøbing) holdt,
indtil den Tid kom, at de kunde sendes til Aalborg Kathedralskole. Af denne godmo-
"dige, lidt djærve Mand, men flinke Lærer fik da ogsaa Iapetus nogen Tid Undervisning,
… men saa fik Brandt Sognekald!), og der maatte tages anden Bestemmelse. Pastor Steen-
strup skrev da til Enkemadam Kaarsberg i Aalborg, hvor de to ældste Sønner allerede
vare satte i Kost (8-9-1826):

»Hr. Brandts Forflyttelse fra Thisted har sat mig i Forlegenhed med min tredie
Søn, som efter Turen skulde have været hos ham endnu et Par Aar, og jeg veed ikke,
hvor jeg skal hen med denne haabefulde Dreng, naar han ej kan komme i Aalborg Skole,
hvilket ikke kan ske, naar De ej vil tillade, at han logerer paa Kammer med sine ældre
Brødre og faar med disse Kost ved Deres Bord. . . De, saavel som Deres salige Mand,
har glædet mig inderligen ved at bevidne Deres Tilfredshed med Michael, og jeg tør
indestaa for, at han ikke overgaar disse tvende yngre Brødre i Flid, Sædelighed og Be-
skedenhed«.

Saaledes blev da Iap. Stp. optaget i den Familje, til hvilken han skulde knyttes ved
inderlige Baand, og hvor han følte sig som i et andet Hjem.

Købmand Hans Kaarsberg var død i April 1826, og den ældste Søn Jens styrede

!) Jfr, Vilh. Birkedal, En Livs-Førelse II, S. 7 (Digtet »En Præst«).

8 Mindeskrift for J. STEENSTRUP. IL

Forretningen for Enken, af hendes Døttre var den ældste gift og de tre andre hjalp med
ved Husets Styrelse, den yngste af dem Ida, som senere skulde blive Stp.s Hustru, blev
netop i dette Efteraar konfirmeret. Den næstældste Søn Hans studerede Theologi i
København, den yngste Andreas var jævnaldrende med Iapetus og hans Skolekamme-
rat, en tredie, Konrad, blev Landmand. lap. var en flittig og for alle Fag interesseret
Discipel, som vandt sig alle Læreres Gunst, ganske særligt var han yndet af den ypper-
lige Rektor Emmanuel Tauber, »den gode, velsignede Professor«, som Pastor Stp. ofte
udbryder; »han er dog en af de første Mænd i Landet«, skriver en af Sønnerne om ham. |

Men ikke alle Fag gik lige let; med den danske Stil kneb det, ogsaa fordi den første
"Undervisning, han havde modtaget heri, havde været ringe. Adjunkt Colding bebrej-
dede lapetus, at han skrev Dansk, som om det var oversat fra Latin, hvorfor han raa-
dede ham til at læse Ingemanns Romaner, hvad der hjalp noget, selv om det ogsaa kunde
mærkes senere i Livet, at han var tilbøjelig til at forme sin Sætningsbygning for tungt.
Iøvrigt var det ikke æsthetisk Læsning, som var hans Hovedkærlighed. Nej, al Iapetus”
Fritid blev anvendt påa Vandringer i Naturen og Iagttagelser over dens Liv og paa
Indsamlinger af forskellig Art. Den ene Broder skrev til ham (10-12-1830): »Det er
vist sommetider kedeligt for Dig, at Du nu er ene, da plantæ og lapides vel ej altid ere
underholdende«, og den anden spørger samtidig: »Kan den lille Kaarsberg rummes i
Kammeret med alle Dine Forsteninger, Planter etc.?«.

Gartner Beck i Aalborg, hos hvem Faderen jævnlig købte Planter, var Fader til
Dr. Henrik BEcx, der havde kastet sig over Botanik og Zoologi, især Konkyliologi, og
havde i Gåttingen faaet en Doktorgrad; tidligt var Iapetus kommen i Forbindelse med
ham. I Juli 1831 havde Aalborg den Glæde at have Prins Christian Frederik (Christian
VIII) som Gæst i flere Dage. Prinsen var paa en stor Rundrejse i Jylland for at lære
denne Landsdel og dens Befolkning at kende. Det var ikke alene Byerne, han besøgte,
rundt om gæstede han Herregaarde, og især besøgte han alle de Steder, som kunde
" have Interesse for ham som den Naturforsker og ivrige Samler han var. Fra Aalborg
var han saaledes paa Udflugt til Store Vildmose og Sandalshøjen, han besøgte Skagens
Gren og Klitterne, senere rejste han paa geognostiske Undersøgelser til Fur og Mors.
Iapetus Stp. vidste, at hans ældre Ven Dr. Beck skulde ledsage Prinsen paa Jyllands-
rejsen, og han var helt opfyldt deraf. Derfor skrev Pastor Stp. ogsaa til Sønnen: »Se
om Du ej faar Lov at rejse med Prinsen herop for at fange Fluer og botanisere — han
reiser jo som en stor Elsker af Naturhistorien«. Iapetus” Bestræbelser paa denne Tid
for gennem Brødrene i København at faa en rigtig fin Kasket synes at tyde paa For-
haabninger i saa Henseende. Men om dette virkelig lykkedes for Eleven i Latinskolen
— han var da Rekonvalescent efter en haard Sygdom —, faar staa hen; vist er det dog,
at Dr. Beck fem Aar senere skrev fra London (24-1-1836) til Stp.: »mine Ideer om den
vulkanske Indflydelse paa Forstyrrelsen og Omvæltningen af flere Partier af Kridtforma-

JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 9

tionen — Ideer, som De vist erindrer, jeg under min Reise med Prinsen i Jylland gjorde
gjældende for Mors, Thy, Fuer etc. længe før Andre, der senere have tillagt sig Æren
for denne Opdagelse, havde engang undersøgt Egnen«.

Hvor kærlig og omhyggelig Faderen end var mod alle Børnene, maatte dog næsten
Iapetus siges at staa ham nærmest, saaledes som det mærkes af Varmen i hans Breve
til ham. lIapetus havde en Kammerat, der delte hans naturhistoriske Interesser, NIELS
Car. NyBorG LaAssEN (død 1857 som Adjunkt i Roskilde), og han bad Faderen om at
maatte tage ham med hjem i Juleferien. »Dim Ven Lassen skal være os inderlig velkom-
men, selv om fire Mennesker, om de end ere smaa, er ret mange i Vognen for de smaa
og nu gamle Sællændere«. »Kom, elskede Søn, frisk, glad og lykkelig til os! Gud vogte
Dig og bevare Dig for alt ondt, ogsaa for utimeligt Veirligt« (30-12-1830). »Kjæreste
Søn, ja om end jeg holder meget af enhver af Eder, saa er Du dog primus inter pares,
og derfor tør jeg vel sige, kjæreste Søn« (28-3-31).

De glade Forhaabninger, som Faderen havde om, at den unge Studerende, hvis
Flid havde været saa upaaklagelig, og hvis Evner forekom alle saa ualmindelige, ogsaa
vilde afslutte sin Skoletid med en ærefuld Eksamen, syntes dog at blive alvorlig truede
ved en Sygdom, som angreb ham i det sidste Skoleaar. Han saavel som hans Søskende
vare ellers sunde Mennesker — kun vare de udsatte for Øjenlidelser, deres Syn var svagt,
og Iapetus brugte tidlig Briller — men Iapetus havde et Nervesystem, der kunde sitre
wed den mindste Bevægelse; i alt Fald skulde den Sygdom, som nu paakom ham, sætte
sit Mærke paa hans Helbred og Nerver næsten hele hans Liv. Et Anfald af Tyfus kastede
ham i Mai 1831 paa Sygelejet, og han svævede en Tid mellem Liv og Død; Faderen havde
allerede forberedt sin Hustru paa, at de maatte miste ham. Med den mest moderlige
Omhu plejedes han af Mad. Kaarsberg og hendes Datter Talke. Men hjemme i Præste-
gaarden gik man i Angst og Spænding. Efter Bølgegange i Sygdommens Forløb ind-
traadte omsider en Vending, og den 10. Juni kunde Faderen skrive til Iapetus: »Inderlig
elskede Søn! Du kan næppe tro, hvormeget vi glædes ved at høre om Din tiltagende
Bedring. Biskoppen kom allerførst og var omhyggelig for at kunne bringe os denne
Trøst; to Timer derefter fik vi Hr. Kaarsbergs Brev og næste Dag den velsignede Ma-
damme Kaarsbergs! Tak Gud, som bevarede Dig og vil igjen give Dig Helbred og Kræf-
ter, og gem ultid i et levende og taknemmeligt Minde den mageløse Omhu, som Ma-
damme Kaarsberg og Datter har vist Dig. Gud velsigne disse gode og sjældne Menne-
sker... Du maa ikke skrive, før Du kan taale det uden Anstrængelse«., Denne Advarsel
om at skaane sig var højst fornøden, da Faderen jo følte, hvordan Iveren for ikke at
blive ladt i Stikken, medens Kammeraterne droge til Universitetet, vilde ægge ham til
at anspænde sine Kræfter ud over, hvad han som Rekonvalescent kunde taale.

Tanken om at tage Artium maatte dog opgives, og Iapetus vendte efter et Sommer-

ophold i Hjemmet tilbage til Skolen og til sit Kammer, fulgt af Raad og Formaninger
2

10 Mindeskrift for J. $STEENsTRuUPr. II.

om ikke at overanstrænge sin Hjerne og om at undgaa Stillesidden. I November paa-
kom der ham dog et nyt Tilfælde af Nervesvækkelse, og Faderen maatte trøste den for-
tvivlede og formane ham til ikke at overanstrænge sig. »Med Din Flid har Du hidtil
hædret Dig selv og glædet os saa ofte og saa inderligen — Gud lønne Dig derfor! men
vogt Dig for overdreven Anstrængelse, Du ser, at Du endnu ej kan taale den, og vær
forvisset om, at naar Du igen faar Dine fulde Legemskræfter, da skal Du nok finde
hos Dig den Skat af Kundskaber, som Du frygter for at have tabt og næsten forgjæves
vil tilvende Dig invita minerva. Vi have i Aften faaet Dit sidste Brev og ser deraf, at .
Du er paa Bedringsvej og erkender, hvad der var Skyld i Dit Onde, samt at den velsig-
nede Tauber har givet Dig Frihed efter Behag. Hvad synes Du om at rejse hjem, idet-
mindste nogen Tid før de almindelige Ferier begynde? Professoren giver Dig vist Til-
ladelse og har aldeles intet derimod. . . Vil Du blive, da maa Du have det saaledes, at
Du kan gaa varmt og anstændigt klædt ud at spadsere og i Besøg; thi Adspredelse maa
Du søge, det paalægger jeg Dig, og frygter ej for at Du søger usædelige eller uanstæn-
dige. Hvad synes Du om at gaa paa et Bal? Har Du Lyst, da vil Hr. Kaarsberg nok
mage det saaledes, at Dit Ønske bliver opfyldt, naturligvis paa min Regning«.

To Dage senere skriver Faderen: »Du har intet at bebrejde Dig og at bedrøves over!
Spar Dine Kræfter og svæk dem ej ved overdreven Arbejde. Hvad der er tabt, kommer
nok igen af sig selv, naar Du blot er rask«. Ogsaa fra Moderen og fra Brødrene i Køben-
havn lød der i den følgende Tid stadige Bønner om at holde Modet og Humøret oppe,
og de sidste udtalte forventningsfuldt Haab om at se ham ved Universitetet. »Se endelig
at faa en Snog herover med Dig«, skriver en af Brødrene.

Bedringen gik stadig fremad, og især syntes Styrtebade at bringe Nerverne atter
i Ro. I Marts Maaned sendte Pastor Stp. sin Søn denne Lykønskning: »Inderlig elskede
Iapetus! Paa denne Din 19%de Aars Fødselsdag takke vi med rørte og dybt bevægede
Hjærter den Gud, som gav os Dig, som skænkede os saamegen Glæde af Dig, saa glad
et Haab om Dig, og som saa dybt, men faderligen bedrøvede os med den tunge Frygt
for at skulle have mistet Dig i det afvigte Aar, men nu saa naadigen ej alene har bevaret
Dit Liv, men og genskænket Dig Helbred, thi »Du er«, saa skrev Du, »næsten saa frisk
"som Du kan ønske«. Ja vi takke og prise vor Gud ej alene for, hvad han har gjort mod
Dig, men nedbede og hans Velsignelse over Dig, kære Søn! i den tilkommende Tid —
og han vil, det siger gladeligen vore Hjerter os, lade vort Haab blive opfyldt og vore
Bønner vorde hørte! Gud velsigne og bevare Dig! Amen!«

Det var dog stadig under bange Forventning, at man gik Studentereksamen imøde.
Den 5. August 1832 skulde Forældrene fejre deres Sølvbryllup, og de andre Børn vare
samlede omkring dem, men Iapetus var med sine Forældres Billigelse allerede forinden
rejst tilbage til Aalborg. Hans Nerver vare endnu for urolige, hans Angst for den fore-
staaende Prøve for stor. »At Du ej blev hos os — saaledes er Moderens Ord — var os

JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 11

jo ukært for en Del, men Du kunde jo ej være glad ved at forsømme det, Du skulde,
og saa kunde vi heller ej glædet os med Dig«.

I September rejste Iap. Stp. sammen med sin Klassekammerat og Stuefælle Andreas
Kaarsberg til København, og det Vidnesbyrd, som Rektor Tauber gav sin Elev med
paa Vejen, var det mest hædrende.

2. Examen artium, den første Studentertid og Hjemmelivet i Hillerslev.
1832—183S5.

Professor Tauber søgte paa alle Maader at gøre Banen farbar for sin Yndling. I
det latinske Dimissionsbrev for Steenstrup, e schola Alburgensi ordine primus, skriver
han: ita apud nos animum ad literas appulit, ut animi candore, intemerata morum hone-
state, ingenii docilitate et discendi aviditate benevolentiam docentium alliceret, sibique reti-
neret. Han meddeler heri ogsaa om hans Sygdom, der havde hindret ham i at udgaa
af Skolen Aaret før. I et Brev til Professor MAanviG meddeler han, at »den øverste af
indeværende Aars Candidater fra Aalborg Skole I. S. Steenstrup næsten hele Aaret
har lidt af Følgerne af en stærk Forraadnelsesfeber og har været for svækket til at kunne
læse med Classens øvrige Disciple, hvad der i Aarets Løb er med den gennemgaaet«,
og beder derfor Examinator tage Hensyn hertil og prøve ham i det Pensum, som forrige
Aars Candidater opgav, hvilket han opregner.

Han havde endvidere ladet Stiftsfysikus, Justitsraad H, P., Horr HANSEN give en
Erklæring om: »at Candidat Steenstrup i afvigte Aars Forsommer blev angreben af en
meget farlig Nervefeber, under hvilken han i længere Tid svævede mellem Liv og Død.
Denne Sygdom efterlod ej alene en langvarig Legems Svækkelse, hvoraf han kun højst
langsomt reconvalescerede, men tillige og en betydelig Svækkelse af hans mentale Evner,
fornemmelig af Hukommelsen. Han var derfor nødsaget til i hele afvigte Sommer ganske
at afholde sig fra Studeringer og ved Ophold hos sin Fader paa Landet søge at genvinde
noget physisk Kraft. Som Følge deraf kunde han ikke blive dimitteret til Academiet
forrige Aar, som ellers havde været bestemt. Men endnu i det sidste Skoleaar har hans
Hukommelse vedbleven at være saå svag, saa at han, for ikke ganske at tabe samme
uigenkaldelig og for læmpelig efterhaanden at kunne genvinde samme, der skønt vel
en Del bedre dog langt fra har opnaaet den Styrke, som før denne hans omtalte Sygdom,
ikke har kunnet taale at anstrænge sine Sjæleevner synderlig, eller noget vedholdende
befatte sig med sine Studier«,

Den Interesse og Kærlighed, hvormed Tauber omfattede sin Elev, fremgaar ogsaa
af et Brev, han tilskrev ham: »Fremdeles sender jeg en Anmeldelse Dem angaaende
efter Aftale til Professor Madvig, som De ej skal levere ham førend Dagen før eller samme

Dag, han skal examinere Dem. løvrigt tror jeg, De bør gaa i Almindelighed til enhver
28

12 Mindeskrift for J. SrEeensrtrur. II.

Professor, som skal examinere Dem, med Lægen Justitsraad Hansens Attest og bede
dem forunde Dem Tid til at orientere Dem, da De saa nok haaber nogenledes at kunne
tilfredsstille Examinator. Jeg har i min almindelige Indberetning anbefalet Dem paa
det Bedste og rent ud sagt, at ifjor vilde De have været efter al Sandsynlighed en god
Laudabilist. Gaa nu Prøven imøde med sindig Rolighed og den gode Samvittighed,
at det ej er Deres Skyld, hvad der brister! Glem ej saa snart De kan at meddele mig,
hvorledes det gaar baade Dem selv og Resten. Fortæl mig alt, hvad der ligger Dem
paa Hjertet, De véd, jeg stedse er med Deltagelse Deres hengivne TAUBER.«

Ved Examen gik imidlertid Alt vel, og Steenstrup fik første Karakter (laud i 8 Fag,
haud i 4 Fag). Naturligvis var der stor Glæde i Præstegaarden, saaledes som det lyder
ud af Faderens Brev. »Til Lykke, kære elskede Iapetus! med Din heldigen overstandne
Examen. Maatte den have en velgørende Indflydelse baade paa Dit legemlige og åande-
lige Velbefindende! Den gamle hæderværdige Colding har spaaet Eder alle rigtigen.
»Han faar min Sæl Laud«. Det sagde han om Dig, og jeg turde efter Din forknytte For-
fatning ikke haabe det. Af den gode Tauber fik jeg den ufortjente Bebrejdelse: »De
skulde have ladet ham gaa til Universitetet forrige Aar, da havde han været sikker paa
sit Laud, som de andre«. Vi højtideligholdt igaar Din Examen. Den gode Provst Hertel
havde flere Gange sagt: »Naar Iapet faar nu vel overstaaet sin Examen, ville vi have
en glad Aften«. Da jeg vidste af Eders forrige Brev, at Examen indtraf den 19de, kunde
jeg og regne mig til, at vi den 24de fik Udfaldet at vide, hvorfor vi indbød Provsten med
Familie til os den Dag. . . De kærligste Hilsner og Lykønskninger fra os alle — fra hvert
Menneske i Gaarden, de drak igaar Din Skaal i ægte Rum« (24-10-1832).

Det har dog sikkert naget Steenstrups Ærekærhed, at det havde Udseende af,
at der ved Examen artium var taget paa ham med stor Lemfældighed, og at det gode
Udfald mere skyldtes Professorernes Velvilje enå hans Evner og Kundskaber. Pastor
"Steenstrup maatte bede Sønnen om at lade være med sin Forknyttelse. »Naar Du føler
Dig rask og vel tilpas, bryd Dig da ej om, hvad der fortælles ved et Glas Vin paa Klub-
ben i Aalborg«. I hvert Fald tog Steenstrup fuld Oprejsning da han i April underkastede
sig første Del af anden Examen med 2 præ, 2 laud, 1 haud. I et Fællesbrev til Sønnerne
udbryder Faderen: »Lovet være Gud for den glade Tidende, jeg igaar modtog paa Post-
huset, om min Iapetus! Det var glædeligt, at han stod sig saa kæk til Examen, men
end glædeligere at hans Helbred forøges og bestyrkes, saa han genfødes til ny og for-
øget Kraft! Du kan tro, kære Petus, at Din Skaal blev drukket. Folkene fik straks
københavnsk Brændevin, og Moder, Søstre, Brødre, Tante Jane, Tante Lerhøi og Cou-
sine Marie drak Chokolade paa Dit Velgaaende. De tre fremmede have været her et
Par Dage. Her er Glæde og Fryd«. Kammeraterne forsikrede da ogsaa om Steenstrups
- stadige Fremskridt i Helbred: »Han er fuldkommen rask. og frisk, jeg synes han er raskere
end han nogensinde har været, han gør bestandig Kommers«, skriver Andreas Kaars-

JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 13

berg. Og med fuld Hæder kunde Iapetus om Efteraaret forlade København, idet han
i Oktober havde taget Anden Examens sidste Del med 2 præ ceteris, 2 laud.

Naturligvis havde Steenstrup i dette Rusaar med begærligt Sind grebet alt, hvad
Hovedstaden ved sine Samlinger og gennem Universitetets Forelæsninger kunde byde
hans naturhistoriske Videlyst; det mærkes da ogsaa, hvor ivrig han er i disse Retninger
— Prof. REINHARDT gav ham Lejlighed til at studere paa Fuglesamlingen i Stormgade
— uden at han dog forsømte Professorernes Kollegier i de Fag, hvori han skulde prøves
ved Anden Examen. Kammeraterne fra Aalborg betegnede ham paa denne Tid paa
Grund af hans travle Virken som den stundesløse. Den tre Aar ældre Fætter FrANTs
VOGELIUS STEENSTRUP JACOBSEN, der studerede Theologi, men tillige var stærkt optaget
af Naturhistorien og senere blev Lærer i Sorø i dette Fag (død 1870 som Præst paa Samsø),
sendte fra Hørsholm, hvor han var Huslærer, Stp. Insekter og modtog til Gengæld Planter
for sit Herbarium. Med andre Studerende, der vare grebne af den samme Kærlighed
til Naturhistorien, lagdes ligeledes Grunden til et varigt Venskab, saaledes som det senere
vil ses.

Men saa forestod Hjemfarten til Thy og et Aars Fraværelse fra Hovedstaden. Tre
Studenter kunde Faderen ikke holde herovre, og han manglede en Lærer for de yngre
Børn. Det har faldet lapetus Stp. haardt at forlade Universitetet, men sikkert ogsaa
Faderen at skulle kalde netop ham blandt Sønnerne hjem. Begge indsaa, at et Ophold
paa Landet dog maaske var bedst for hans nervøse Helbred og Sind, og i hvert Fald
var det økonomisk nødvendigt. Saaledes blev da Hillerslev Præstegaard Iapetus Stp.s
Opholdssted, og Undervisning af Brødrene hans Gerning. Men dette Tidsrum, der skulde
udstrække sig over halvandet Aar, blev ogsaa en vigtig Uddannelsestid for ham, en
Tid, da han ret indøvede sig i at studere paa egen Haand i Naturen og ved daglig lagt-
tagelse at drage saa megen videnskabelig Nytte og Lære som muligt ud af de ensfor-
mige Omgivelser.

Ved hans Bortrejse fra Byen havde Professor Reinhardt tilraadet ham ikke at lægge
sit Yndlingsstudium paa Hylden, men fortsætte Studierne i Naturen. Stp. skrev et
halvt Aar senere (19-3-1834) til Professoren, at denne havde lovet at være ham behjælpe-
lig til at kunne studere Naturen dér, naar han blev rigtigen underrettet om Opholds-
stedets naturhistoriske Karakter. Stp. redegør for, hvordan han har i de tidligere Aar
paa Botanikens Vegne gennemstrejfet den største Del af Thy, men først i de tre sidste
Aar givet sig lidt af med Zoologiens forskellige Dele. Han skildrer Landets skovløse
Karakter og de overordentlig store Moser og Kær med deres utrolige Antal af Stylte-
gængere og tildels Svømmefugle. Et saadant Kær strakte sig fra Sandklitterne ved
Vesterhavet næsten lige til Præstegaarden og var 1% Mil langt; »i det ene Hjørne af
dette Kær har min Fader for mange Aar siden plantet nogle Hundrede Elle, og imellem
disse er jeg temmelig sikker paa at træffe de Trækfugle, som komme her«. Fiskene i

14 Mindeskrift for J. Sreensrrur. II.

Indsøerne og i Havet var der ogsaa Lejlighed til at studere, men Insekter fandtes kun
i ringe Antal, om end ikke faa Arter. De Hovedværker, som han havde ved sit Studium,
vare Cuviers Régne animal, Teilmanns Danmarks Fugle og for Fiskene Nilssons Pro-
dromus Ichtyologiæ, endelig O.F. Millers Zoologia Danica. Han undersøger, om de
givne Beskrivelser af Dyrene passe, eller han beskriver selv; han søger efter Indvolds-
orme, som han opbevarer i Spiritus; Parasitdyrene er det vanskeligt at bevare paa Grund
af Stedets Fugtighed. Han har skeletteret 20 Kranier, og har nogle héle Skeletter. Hvad
der findes i Dyrenes Mave, optegner han og opbevarer ogsaa Brudstykker deraf.
Herpaa svarede Reinhardt i et Brev, hvori han gav ham som det første Raad at
holde en naturhistorisk Dagbog og at sørge samvittighedsfuldt for Iagttagelsens Vished
og Fuldstændighed. Han skulde ikke bryde sig om at give en fuldstændig Beskrivelse
af den enkelte Dyreart, men lægge Mærke til alle de Virksomheder, hvormed Dyret søger
at vedligeholde sig mod den udvortes Naturs Forsøg paa Tilintetgørelse, saaledes mod
Forfølgere eller mod Kulde og Hede, og dets Drift til at skaffe sig det egentlige Opholds-
sted, dets Fødemidlers Erhvervelse og endelig Forplantningslivet, i hvilket Opfostrings-
driften især bør tiltrække sig den hele Opmærksomhed. Reinhardt ønskede, at han
fortrinsvis skulde beskæftige sig med Dyrenes Virksomheder i de forskelligste Retninger,
medens det nøjere Overblik over Formerne maatte vente til Universitetslivet og Op-
hold i Museerne. Ligeledes anbefaler han at studere Fuglenes Vandringer, Tiden for
deres Ankomst og Bortgang, Insekternes Udvikling, samt at skaffe sig Kranier og Ske-
letter. Reinhardt laante ham ogsaa nogle Bøger om Fugle. — I et Brev til Reinhardt
fra Juli Maaned omtaler Stp., hvordan 6 Uger var gaaet næsten tabt for ham paa Grund
af aftagende Kræfter — aabenbart den Koldfeber om Foraaret, hvoraf han grebes gen-
nem lange Tider af sit Liv — men efter en 14 Dages Bortrejse kunde han atter tage fat.
Insekternes utrolige Sjældenhed hindrede ham næsten helt i Studiet af dem, men om
Fuglenes Ankomsttid kunde han give Oplysninger, som han dels tidligere, men især
nu havde samlet, og han meddeler da saadanne for 0. 60 Fugle, ligesom han ogsaa giver
Oplysning om enkelte forekommende Pattedyr. Om Efteraaret kunde han skrive til
Reinhardt om Tiden for en Del Fugles Afrejse, der jo imidlertid var meget vanskeligere
at fastslaa. Iøvrigt havde han iagttaget, at Fugletrækket var langt stadigere paa et
Sted, der laa 1/% Mil vestligere og har den eneste Have, der findes paa dette Strøg ved
Vesterhavet. Han gør i disse Breve ogsaa opmærksom paa Forskel i den Tid, da Fler-
tallet af Hanner eller af Hunner af en Fugleart ankommer og paa Forskelligheden af
Hannens og Hunnens Skrig. Under sit Studium af Fiskene viste det sig, at det var meget
vanskeligt for ham at bringe de mange forskellige Benævnelser, som Fiskerne anvendte,
hen til bestemte Arter. Reinhardt, som mærkede hans Iver og hans Evner, rettede
da ogsaa 24. Marts 1835 en Del bestemte Spørgsmaal til ham om enkelte Fugle.
Foruden at Stp. paa denne Maade her i det F jerne vedligeholdt Forbindelsen med

JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 15

en af Universitetets Lærere, vekslede han flittigt Breve med Studenterkammeraterne i
København.

Blandt dem, til hvem han i Rusaaret var bleven knyttet ved Fællesskab i Inter-
esser og Sindets Samstemning, var ADozrH Hannover. Han var Søn af en københavnsk
Grosserer. Stp. var bleven gæstfrit modtaget i dette Hjem og følte sig meget tiltalt
af den venlige Familie. Da Stp. skulde drage til sit fjerne Landophold, sendte Vennen
ham en eller anden Genstand med følgende Billet: »Medfølgende beder jeg Dem mod-
tage som et ringe Tegn paa min Erkendtlighed mod Dem, fordi De høs mig har vakt
Lyst til Naturens Studium. Jeg ønsker, at De maa leve vel og undertiden mindes Deres
Dem stedse hengivne Ven A. HANNOVER«.

I de Breve, som veksledes mellem dem, gik de straks over til det fortrolige Du, og
Hannover søgte at trøste Stp. i hans Landflygtighed paa bedste Maade. »Naturhistorien,
som er mig ligesaa kær som mit egentlige Studium, kan jeg paa ingen Maade dyrke saa-
Jedes som Du«. Han fortalte ham om alle de talrige Forelæsninger, som han hørte, og
Øvelser, hvori han deltog, han laante ogsaa Steenstrup sine Kollegiehefter. Stp. paa
sin Side berettede om sine Ekspeditioner og Fund; han var saaledes kommen hjem fra
en Udflugt med 80 Specimina, Kasser og Sække, som han ikke kunde slæbe, men senere
var han ærgerlig over, at »jeg pralede lidt af min Kalkfangst, thi den synes siden at have
været mig forbudt«. Turen havde ogsaa udmattet ham, saa at han ikke turde gentage
den.

Men Stp. havde ogsaa vidst at finde sig Studiefæller i Nærheden. Dette gjaldt
saaledes Morbroderen Cur. BRANDT CARSTENSEN, der var Præst i Ø. og V. Vandet, Sogne,
der ligge ikke langt fra Hillerslev. Han bar paa et lidt tungt Sind og søgte at opfriske
sig ved Vandringer og Studier i Naturen. Man kan af Breve se, at lap. Stp. allerede
1830 havde laant ham LynGgsyes Bog om Danmarks Alger, Hydrophytologia. Pastor
Carstensen tog det Løfte af Stp., da han blev Student, at de et Par Gange om Aaret
skulde tilskrive hinanden om Planter og Insekter. Nu, under Stp.s Ophold i Hjemmet,
færdedes de ofte sammen, og da det var til Ende, takker Onklen ham »for de mange
Timers Moro, Du har forskaffet mig«. Gennem Stp. knyttedes Pastor Carstensen, der
1839 blev forflyttet til Boddum i det sydlige Thy, ogsaa til Saromon DREJER og LIEB-
MANN; de udvekslede Planter med ham og fik Oplysninger fra ham. Hans Herbarium gik
efter hans Død (1852) i Arv til Stp., senere til Botanisk Have.

Steenstrups Interesse for botaniske Studier virkede i det Hele tilskyndende paa
andre til at tage dette Studium op. En af dem, som Steenstrup kom til at hjælpe ved
hans begyndende Studier, var den 16—17aarige Curisrian Marinus POULSEN, Søn af
Kordegn Poulsen i Aalborg. Han var dengang Lærling paa Hanherredernes Apothek;
senere i Livet skulde han paa mange Omraader vinde sig betydelig Anseelse ved sin
videnskabelige Indsigt og store praktiske Dygtighed, som Fabrikkontrollør, Jernbane-

16 Mindeskrift for J. S$rEgEensTtrur. II.

direktør og stor Skovbruger. Steenstrup, som kendte hans Interesse for Botaniken,
vejledede ham med Hensyn til den rette Maade at indsamle og opbevare Planter, han
hjalp ham ved Bestemmelsen af dem og sendte ham Eksemplarer til hans Herbarium.
Ogsaa efter at Steenstrup var vendt tilbage til København, vedblev Forbindelsen med
den begavede og ivrige Naturforsker, der snart ogsaa anlagde en Mineraliesamling; gen-
nem hele Livet knyttede et varmt Venskab dem sammen.

De mere specielt lægevidenskabelige Fag —, og det var Stp.s Agt at blive Læge —
var det jo ikke let at studere i Præstegaarden, og den kliniske Vejledning, han her mød-
tog, var i hvert Fald af en ejendommelig Art. En Vogn, der kørte store Sten bort fra
" Marken, var væltet over en Karl, som fik Laaret brækket; som sædvanlig i saadanne
Tilfælde søgte man til Niels Kusk, Egnens ansete Saarlæge, og Stp. blev ansat som hans
Ammanuensis, især da der kort efter kom andre skadelidte til. Karlen vaandede sig
under den Salve, som blev smurt paa Benet, den jog kun Varmen til det brudte Sted.
Distriktskirurgen Dr. WiIttENDORFF raadede under HaandenStp. til 1Skjul at hælde Salven
ud af Vinduet og lægge Vandomslag i Stedet, hvad han ogsaa gjorde; men naar hver
femte Dag Niels Kusk ventedes, smurtes atter Salven paa. Niels tillagde Salven en
umaadelig lægende Virkning, og føjede advarende til: »Jeg siger ham, Steenstrup, at
den kan knække æ bijen, om den smøres udenfor«. Alligevel var Niels Kusk ypperlig
som Kirurg, ingen kunde lægge en Bandage som han, saa fast og sluttende, saa at Benet
hverken blev for langt eller for kort. Men naar han beskrev Skaderne, lød det forfærde-
ligt: »Ja — nu ligger det derinde i een Smadder«, eller »Ja, der er nu 5 Ribben knuste,
een er stivnet og to har faaet en bitte Puf«. Da han i Bøger hos Stp. saa en anatomisk
Tegning, hvor der afbildedes to Ben i Underarmen, dadlede han det som en Fejl. — Hans
betydelige Kunst var arvet, og den gik i Arv til Stine Kusk.

Il den anden Vinter, som Stp. tilbragte i Hjemmet, havde han store Sjælekampe
at gennemgaa. Han længtes overordentlig efter at komme bort og haabede derpaa;
en Udsigt hertil dukkede op og forsvandt atter. For en vordende Naturforsker kunde
Opholdet være rigt nok, men Studier af denne Art skulde jo ikke være hans Livs egent-
lige Maal. Dertil vare paa den Tid disse Fag altfor brødløse, da der endog i Skolerne
kun undtagelsesvis gaves Undervisning i Naturhistorie. Det stemmede ogsaa med hans
Lyst at blive Læge, men det var ikke muligt at forberede sig dertil borte fra Hovedstaden.
Han modtog sorgfuld Ad. Hannovers og andre Kammeraters Meddelelser om deres Stu-
diers Gang og deres Kalden til ham om atter at komme til Universitetet.

Nogle Optegnelser og Selvbetragtninger fra denne indre Kamptid vidne om, hvad
han i sit Sinds Indelukke og i sit stille Kammer led ved sin Stilling og de Kaar, hvor-
under han maatte arbejde, ligesom ogsaa Tanken om den uvisse Fremtid og Valget af
Fag nagede ham. Han følte, at Stilhed og landlig Rolighed svarede bedst til hans ner-
vøse Naturel; derfor havde Botanikens fredelige Studium været ham til stor Glæde og

JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 17

religiøs Trøst. Dog frembød Dyrelivet større Afveksling og et mere spændende Skue-
spil, men saa vidste man ogsaa, at man her mødte Lidenskabens Uro og Dødens Smerte.
I Mineralogien led man paa den anden Side ofte under en betænkelig Kulde, uden at
Hjertet tiltaltes. Han følte dog, at ethvert videnskabeligt Fag, som dreves med Alvor,
vilde kunne fængsle ham. Men Lægevidenskaben med dens nære Berøring med Natur-
videnskaben var ham tiltalende, skønt netop denne Nærhed syntes til sine Tider aldeles
at ville forjage Lægen af Sindet.

Hertil kom nu et Hjærteanliggende. Allerede i Skoletiden havde han følt sig. til-
trukken af den yngste af Mad. Kaarsbergs Døttre Ina. Ved sin harmoniske Skikkelse
og blide Ynde, ved sin »ydmyge Mening om eget Værd« — som det er bleven sagt om
hende — tiltalte hun alle og maatte fængsle ham, der havde lært hendes gode, kærlig-
hedsfulde Sind at kende under sit mangeaarige Ophold i hendes Hjem. Søsteren TALKE
havde siden Stp.s haarde Sygdom betragtet ham som en Plejesøn, og hun havde hans
fulde Fortrolighed. Allerede for længe siden havde Stp. tilstaaet for hende, at Ida havde
staaet for ham som Ideal, saa længe han havde kendt hende, men Talke havde bedt
ham være taus og overveje vel, om hans Følelser vare dybe nok og varige; hun over-
bevistes dog fuldt derom og fik sim Moders Tilladelse til, at Stp. maatte tilskrive Ida.
Ida selv var det gaaet saaledes, at hun siden hans Sygdom havde faaet ham inderlig
kær, hun mærkede nok og med Glæde hans Tilbøjelighed for hende, men vogtede sig
vel for at give sine Følelser noget Udtryk. Nu kom det afgørende Brev, og hun blev
jublende glad. Søsteren fik Lov til at skrive det gode Svar.

I et Brev fra Marts 1835 takker Stp. sin »anden Moder« Mad. Kaarsberg, »fordi De
tillod mig at bede om Idas. Haand paa en Tid, det var mest trøsterigt for mig at vide min
Skæbne afgjort... »Jeg er ung«, skriver De, »Ida er ældre«, ja det er netop Misforholdet
i Folks Øjne, dog Gud være lovet ej i min kære Moders og ej 1 Idas« (Ida Kaarsberg var
født den 7. Juni 1811 og altsaa to Aar ældre).

Om sit Fremtidsmaal skriver han videre i dette Brev: »Det er faldet mange ind,
at jeg ej vilde studere Medicinen, men et af de nærbeslægtede brødløse Fag; at det
er kommet af min Lyst til Naturvidenskaberne, kan jeg nok tænke! Mange af mine
Medstuderende kunde endog ei faa i Hovedet, at jeg kunde have isinde at vælge Medi-
cinen; hvoraf det kom, ved jeg ej tilfulde; at det imidlertid, efter at jeg længe og meget
har tænkt over dette, er bleven en fast Beslutning hos mig aldeles at følge min Ynd-
lingslyst, Lægevidenskaben, alene, véd jeg tilvisse, og det har naturligvis fundet des
mere Genklang hos mig, siden min Ida har bundet sin Skæbne til min. Naturviden-
skaberne have ligesaameget Tiltrækkende, og jeg havde vanskeligen valgt mellem dem,
men Lægevidenskaben fordrer, at jeg maa lade nogle af disses Grene gaa ligesidigen
med den og ikke forsømme de andre; ukendt med disse kan jeg da ei blive, og hvis ufor-
modentligen en Vej skulde vises mig, ad hvilken jeg turde gaa til disse, da kan jeg jo,

8

18 Mindeskrift for J. STrEEnNsTrRur. II.

som en dermed ei ubekendt, lettere naa dens Ende. Saaledes var Professor Forchham-
mers Raad, da det engang faldt ham ind at spørge mig om Planen for min Fremtid;
han interesserede sig for mig og mente, hvad han sagde, og siden og nyligen har jeg be-
fundet, at han havde Ret«.

Det Baand var bleven knyttet, som alle Dage var Stp.s største Lykke. Men hemme-
lig skulde Forlovelsen være, de vekslede Ringe bleve baarne i Skjul, og selv i Stp.s For-
ældres Hus vidste man længe efter intet om Forlovelsen. Halvandet Aar senere bad
Stp. Mad. Kaarsberg om at maatte meddele den til sin Moder, men ikke saa gerne til
Faderen, medmindre hun ønskede det, »fordi Meddelelse af Glæde og Sorg er Fader en
nødvendig 'Ting«. Stp.s Moder vilde dog ikke, at Faderen, som havde den Kaarsberg-
ske Familie og ikke mindst Ida saa kær, skulde holdes udenfor. Men først et halvt Aar
senere blev Forlovelsen offentlig.

Opholdet i Hillerslev skred imidlertid sin Afslutning i Møde, og Befrielsens Time
slog. I April 1835 kunde Stp. drage bort, og efter et Ophold i det kære Hus ved Stran-
den i Aalborg (Politipasset angiver: lysebrunt Haar, blaa Øjne) ankom han Paaske-
lørdag til København. Broderen Christian havde paa Grund af Øjensvaghed været
nødsaget til midlertidigt at søge Landophold og overtog hans Stilling som Lærer for
de mindre Brødre. »Jeg er naturligvis nu flyttet ind i Dit Værelse og befinder mig, efter
at den tilbørlige Udfejelse er fuldbragt, meget vel... Du kan tro, der var et godt Læs
efter Din And. Mange paastaa, de kan lugte den endnu«.

Men dette Aar var i det Hele et Opbrudsaar. Den 21. August blev Pastor Steen-
strup udnævnt til Sognepræst for Skelund og Visborg Menigheder i Viborg Stift, og den
6. Sept. holdt han sin Afskedsprædiken under stor Tilstrømning fra Egnen.

3. Studierne ved Universitetet og de første videnskabelige Arbejder.
1835—1839.

Et klart Vidnesbyrd om, hvor flittigt Stp. havde benyttet sit Ophold i Thy til Iagt-
tagelser, skulde fremkomme kort efter, nemlig i Professor Forchhammers Universitets-
program ved Reformationsfesten i November 1835 om »Danmarks geognostiske Forhold«,
hvor han flere Gange paaberaaber sig hans Undersøgelser. Saaledes siger han om Mo-
formationen: »en interessant Forekomst er den af Hr. stud. med. Steenstrup opdagede,
imellem Thisted og Vildsund. Her kommer den tæt op til Kridtet, og det er meget sand-
synligt, at man her vil opdage disse to Formationers gensidige Lejringsforhold«. Han
nævner nogle meget tydelige Aftryk af Fiskeskeletter fra Vildsund, som Stp. har fundet.
og givet til Museet. Sine Meddelelser om Kridtet i Thy skylder Forchhammer væsentlig
ogsaa ham; ligeledes paaberaaber han sig Stp. som Hjemmel for modtagne Oplysninger
om Grænsebestemmelse mellem Faxø Kalk, Blegekridt og Limsten. Kun fire Maaneder

ne NMN RERReE i SPS skr

JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 19

efter Stp.s Tilbagekomst til Universitetet udstedte da ogsaa Forchhammer følgende
Vidnesbyrd: »Herr Studiosus medicinæ Steenstrup har i dette Halvaar bivaanet mine
Øvelser i Oryctognosien og vist derved udmærkede Kundskaber. Jeg har desuden haft
Lejlighed til at overbevise mig om, at han med ligesaa megen Iver som Held beskæftiger
sig med denne Del af Naturvidenskaben, og han har beriget vore Kundskaber om Fædre-
landets Geognosi med flere nye og interessante Facta«.

Hvorledes Tiden i Hillerslev ogsaa havde sat Frugt paa Zoologiens Omraade, skulde
Stp. snart vise i nogle af hans første trykte Meddelelser, nemlig i de i 2. og 3. Bind af
Krøyers »Naturhistorisk Tidsskrift« offentliggjorte »Optegnelser om danske Dyrs Fore-
komst og Levemaade«; mange af hans Iagttagelser ere gjorte i Thy i disse Aar. De angaa
bl. a. forskellige Snegle, Dvergspidsmusen, nogle Fuglearter (Podiceps, Anas fuligula),
og man vil overalt bemærke, at Dyrenes Levevis og Forhold til Omgivelserne har særlig
været Genstand for hans Opmærksomhed. I en Afhandling »Om Forverdenens Dyr-
arter af de tvende Familier Anatiferidæ og Pollicipedidæ«, i første Bind af det nævnte
Tidsskrift (1837), begyndte Stp. de Meddelelser om forskellige Arter af Cirripeder i For-
tid og Nutid, som han fortsatte i det følgende Bind og kunde belyse ved sine Fund fra
Skrivekridtet i Thy og i Omegnen af Aalborg og senere ved, at det tillodes ham at under-
søge og beskrive de hidhørende Levninger i Prins Christian Frederiks paa Forsteninger
fra Kridttiden overordentlig rige Samling, og ved det betydelige Materiale fra Grøn-
sandet i Skaane, han fik fra den fortjente svenske Palæontolog N. P. ANGELIN, med hvem
han tidlig var kommen i Forbindelse.

En stor Glæde for Steenstrup var det, at han i April Maaned 1836 kunde ledsage
Professor Forchhammer paa en Rejse til Bornholm. Rentekammeret havde givet flere
Sagkyndige det Hverv at undersøge denne Ø med Hensyn til teknisk Anvendelighed
af flere af dens Naturfrembringelser. Saaledes skulde Administrator BERGSØE ved Porce-
lænsfabriken undersøge Porcelænsjorden, de to polytekniske Kandidater RASMUSSEN og
VIGG0 ROTHE (senere Jernbanedirektør) Kullejerne og de øvrige mineralske Produkter,
samt de nye Havneanlæg, medens Forchhammer med Stp. i sit Følge skulde studere
Øens geologiske og geognostiske Forhold. Selskabet tog over Sundet til Malmø og be-
søgte Gruberne og Fabrikerne i Høganæs, derpaa aflagdes et Besøg i Lund. »I Lund
vare Professoren og jeg i næsten 2 Dage — skriver Steenstrup — Prof. Nilsson forærede
mig sit Værk over Sverigs Forsteninger, og hos ham tilbragte vi den største Del af Tiden«.
Derpaa kørte man i Kærrer til Cimbrishamn og tog med aaben Baad til Allinge. Paa
Øen arbejdede de saa samlede eller spredte paa Udførelsen af de Hverv, der vare over-
dragne dem.

I et Brev til sin Forlovede skriver Steenstrup: »Vi fare hver Dag, for det meste
tilfods. . . Imorgen skal jeg forestaa et Marmorbrud et Par Mil herfra og ser da ej de

andre i 2 å 3 Dage; dette specielle Hverv glæder mig og bliver da ej heller det eneste;
gt

20 Mindeskrift for J. Sreensrtrur. II.

Professoren er en herlig Mand, som Du af mine foregaaende Breve allerede véd; vort
Udbytte har været ret godt, men Forventningerne er endnu større«.

Denne Rejse blev lærerig for alle Deltagerne, og de vare glade ved Samværet. Steen-
strup omtalte senere, hvordan Selskabet havde vakt Opmærksomhed paa Øen og delvis
tillige nogen Mistanke om, at Forchhammer var ude at købe Gaarde til de unge Menne-
sker, som fulgte ham, hvorfor de en Tid blev kontrollerede. Steenstrup mindedes ogsaa,
at han i Rønne havde for første Gang hørt Marseillaisen sunget, nemlig af Toldinspek-
tøren, den djærve tidligere Kaperkaptain WoLFsEN og hans Gutter; under Krigen med .
Englænderne havde han og hans Mandskab taget talrige engelske Skibe.

Flere Aar efter bragte Stp. i et Brev fra Sorø til Forchhammer et Minde fra denne
Rejse i Erindring; det knytter sig til den skønne Undersøgelse af Forchhammer om Tang-
arternes Indflydelse paa Dannelsen af enkelte Jordlag. »At Allunskifrenes Kulstof rime-
ligvis hidrørte fra Planter, og navnligen Alger, at Svovlkisen hidrørte upaatvivlelig fra
Tangarter, at Svovlkis dannedes paa Stenene ved Bornholms Strande osv., meddelte De
mig allerede 1836, da jeg ledsagede Dem til Bornholm. Selv Strandejerens Sølvtøj an-
førte De for Sagen. Jeg har i 2—3 Semestre doceret alt dette »efter Prof. Forchham-
mers Undersøgelser«. .. De smukke Aftryk af Fucus i Blaaleret fra Stranden i Vend-
sysel, som alle vare overtrukne med en fin Filt af Gipskrystaller (i lange Naale), for-
klarede De for mig paa samme Maade. Ja selv Tanglopperne blev sammenlignede med
Trilobiterne, og deres Huller i Sandet undersøgtes for at se, om de havde Lighed med
de runde Tapper i Sandstenen«. . (27-2-1844).

Denne Rejse har sandsynligvis i een Henseende været af afgørende Betydning for
Steenstrup. Hidtil havde han endnu stadig betragtet sig som Mediciner. I en Ansøg-
ning om et Legat, som han 1838 indgav til Grev MOLTKE, udtaler han, at han efter at
være vendt tilbage til Universitetet i Foraaret 1835 vel fortsatte dei Thy begyndte zoo-
logiske og geologiske Studier »dog uden at forglemme det medicinske, i hvilket jeg agtede
at underkaste mig en Examen, hvorfor jeg stedse hørte anatomiske, physiologiske, bo-
taniske, pharmacologiske Forelæsninger og frekventerede Hospitalet«. Men saa rejste
han i Forsommeren 1836 med Professor Forchhammer til Bornholm, »og kort Tid efter be-
sluttede jeg mig til, hvad jeg længe havde stille ønsket, at opofre mig alene til Natur-
videnskaberne«.. De medicinske Professorers Vidnesbyrd fra disse Aar lød da ogsaa paa,
at han med uafbrudt Flid og Vedholdenhed havde studeret deres Fag, medens samtidig
FORCHHAMMER, REINHARDT og ScHouw gav ham Attest for hans Iver og hans Arbejde
paa Museer og i Samlinger.

Kommunitetet fik Steenstrup tildelt 1837, og han havde fra Maj dette Aar Bolig
paa Regensen; han nævnes endnu ved Aarets Udgang som lægevidenskabelig Studerende,
men i det følgende Aar som studerende Naturhistorie... I Maj 1838 fik-han Elers Kol-
legium og blev boende dér indtil sin Afrejse til Island. løvrigt underviste han i Skoler,
mere e dog privat.

JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 21

Forholdene i Thy havde givet Stp. rig Lejlighed til at studere Kær og Moser, og
tidligt var han ogsaa beskæftiget med Undersøgelser i de sjællandske Moser. Saaledes
havde han allerede fra Rusaaret fulgt med Tørveskæringen i Mosen Vidnesdam, der
laa under Holtegaard, hvor han ofte var Gæst. For Aaret 1836 gentog Videnskabernes
Selskab et ældre Prisspørgsmaal om Naaletræernes Forekomst i vore Moser. Den hyp-
pige Forekomst af Naaletræer i Danmarks og Hertugdømmernes Moser — hedder det
her — syntes at bevise, at der i ældre Tid havde været en Vegetation af disse Træarter,
som siden ere forsvundne. Denne Kendsgerning er af stor Vigtighed med Hensyn til
de Forandringer, som man maa antage, at den organiske Verden har lidt i den nuværende
Jordperiode, hvorfor Selskabet ønskede en omfattende Beskrivelse af de Forhold, hvor-
under Naaletræstammerne findes i vore Tørvemoser. »Da det ikke er sandsynligt at
een Mand vil være istand til at give en udførlig Beskrivelse over alle disse Forhold i
Fædrelandet, saa vil Selskabet belønne enhver det tilstillet Afhandling, som giver en
udførlig Beskrivelse over nogle af de vigtigste Steder, hvori de omtalte Forhold fore-
komme«.

Opmuntret af sine Lærere tog Stp. fat paa Opgaven, og var i et helt Aar uafbrudt
beskæftiget med at ordne sine Iagttagelser fra de tidligere Aar og at fuldstændiggøre -
dem for de Moser, som han især havde gjort til Genstand for Studium. Han havde den
Glæde, at den Afhandling, som han indleverede, ikke blot vandt Prisen (1837), men
tillige en meget hædrende Bedømmelse.

Komiteen, der bestod af Forchhammer, Reinhardt og Schouw, angiver i sin Bedøm-
melse af 31. Mai 1837 Hovedresultaterne af Forfatterens Undersøgelser saaledes 1) Mo-
serne vise os tre forskellige Vegetationsperioder, Fyrrens, Egens og Ellens, der vel ere
forbundne ved Overgange, men dog bestemt adskilte fra hinanden. 2) De i Moserne
forekommende Træstammer ere brudte og faldne ved sædvanlige Naturbegivenheder
og til forskellige Tider indenfor samme Periode, ikke ved en eneste Katastrofe. 3) Fyrre-
træernes Tilstedeværelse viser os, at Skovene i den ældste af disse Perioder i det mindste
tildels har bestaaet af Træer, der ikke mere vokse vildt i Danmark, og Forfatteren gør
det antageligt, at den mellemste Periode har indeholdt Træer, der nu ere blevne sjældne.
4) Harpikset i Naaletræerne har i den lange Tid, siden Skovene bleve omstyrtede, under-
gaaet en Forandring, som bringer det nær til eller gør det fuldkomment overensstemmende
med Produkter i Brunkulsformationen. 5) Nogle Data lede Forf. til at antage, at Landet
i Begyndelsen af Egeperioden var beboet af Mennesker, som havde nogen Kunstfær-
dighed.

»Forf.s Undersøgelser, især af de tvende sjællandske Moser Vidnesdam og Lille-
mose, ere anstillede med en saa stor Grad af Omhyggelighed og paa saa sindrig en Maade,
og hans Slutninger røbe saa megen Sagkundskab og Skarpsindighed, at vi ikke kunne
andet end anse Prisafhandlingen for et meget fortjenstligt videnskabeligt Arbejde, selv

22 Mindeskrift for J. Srgenstrur. II.

om Undersøgelsen af flere af Landets Tørvemoser maatte lede til betydelige Forandringer
i de af Forf. fremstillede Resultater. Vi anbefale derfor Arbejdet til at erholde den ud-
satte Belønning og anse det aldeles værdigt til at indlemmes i Selskabets Skrifter. Vi
ønske, at Forfatteren, inden Skriftet trykkes, vilde meddele de nærmere Oplysninger
om de af ham i Moserne fundne Dyrknogler, som han i Afhandlingen har lovet at give,
ligesom vi ogsaa tro at burde opfordre ham til, hvis han udstrækker sine Undersøgelser
til flere af Landets Tørvemoser, i sin Tid at meddele Selskabet Resultaterne deraf, for
at ogsaa disse kunne blive optagne i Selskabets Skrifter. Forsaavidt Forf. ikke maatte |
gøre Fordring paa, at den smukke Samling, som ledsager Afhandlingen, tilbageleveres
"ham, vilde det vel være mest hensigtssvarende, at Selskabet skænkede den til Universi-
tetets Mineraliesamling«.

Forchhammer havde omtalt for Konferensraad COLLIN, hvor vigtigt det var at faa
en nøjagtig naturhistorisk og teknisk Undersøgelse af vore Tørvemoser, saa sandt som
det var af Betydning, at Landet kendte sine naturlige Rigdomskilder, og efter Collins
Opfordring udviklede han i en Skrivelse af April 1837 nærmere sin Anskuelse herom.
Store Strækninger af Landet vare jo indskrænkede til at bruge Tørv som Brændsel,
og Forraadene deraf burde kendes, ligesom ogsaa Muligheden for Eftervæksten, foruden
at Moserne vare saa lærerige for Geognosien og Landets ældre Historie. Da nu Steen-
strup besad Kundskaber i alle Grene af Naturhistorien, Sandhedskærlighed og Iagt-
tagelsesevne, saavelsom en utrættelig Iver for disse Studier, maatte Forchhammer anse
ham for udmærket godt skikket til at gøre disse Iagttagelser,

1 Overensstemmelse med dette Forslag modtog Stp. af Regeringen efter Rente-
kammerets Indstilling det Hverv at foretage en Rejse i det nordlige Jylland for at under-
søge Tørvemosernes Tilstand i denne Provins. Han rejste fra Hjemmet i Skelund Præ-
stegaard først til Tørvemoserne langs Gudenaa, hvor det hyppigst sagdes, at den bort-
skaarne Tørvemængde genvoksede inden 20 Aar; den stadige Regn lagde dog mange
Hindringer i Vejen for hans Iagttagelser. Den 23. Juni drog han sammen med sin Fader
paa Undersøgelser i Thisted Amt — Pastor Stp. rejste for at indsamle Oplysninger til
sin Amtsbeskrivelse — og de fik besøgt næsten hele Amtet. Stp. drog saa til Vendsyssel,
som han fik gennemvandret, ligeledes besøgte han Egnen S. for Limfjorden ved Gudum-
lund og den lille Vildmose. Midt under Rejsen fik han en Opfordring af Rentekammeret
(29-8-1837) til at begive sig til Øen Livø i Limfjorden, der hørte under Statskassens
Ejendom Bjørnsholm Gods, for at undérsøge, om der her maatte findes nogen Jordart,
som kunde være af Vigtighed i teknisk Henseende, og ogsaa dette Hverv udførte han.

Her skal i øvrigt ikke nærmere dvæles ved Skildringen af hele denne jydske Rejse,
da den samtidig bliver gjort til Genstand for en nærmere Fremstilling. Under en Del
af Rejsen var Stp. ledsaget af sin gode Ven Botanikeren Salomon Drejer.

Imidlertid havde Rejsen og dens Undersøgelser for saa vidt været uvelkomne, som

JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—18456. 23

de havde standset ham i et andet Arbejde, nemlig en Besvarelse af et af Universitetet
1836 udsat Prisspørgsmaal: »Hvilken Forskel viser der sig mellem Fuglenes Træk og
Fiskenes Vandringer saavel i Henseende til Aarsagerne til disse periodiske Bevægelser
i begge Dyreklasser, som i Henseende til Maaden, paa hvilken de udføres, og til Tiden
og Retningerne, hvori de ske? Hvilket alt bliver at oplyse ved Erfaringer hentede især
fra den europæiske Fauna«. Han var derfor i Aarets sidste Maaneder travlt beskæf-
tiget med at faa denne Afhandling færdig.

Det er alt fortalt, hvorledes Stp. paa Reinhardts Opfordring i Thy havde gjort Stu-
dier over Fuglenes Træk. Som det stadig var Steenstrups Skik at udspørge Folk og
sætte dem i Bevægelse for at skaffe Oplysninger, ser man af hans Brevveksling, hvordan
han rundt om hos Samlere, Landmænd, Jægere, endog hos Svogeren paa Færøerne Pastor
H. B. Kaarsberg, søgte at indsamle Oplysninger, der kunde skaffe Klarhed om dette
Emne.

I Jan. 1838 faldt Bedømmelsen; den er affattet af Professorerne Hornemann, Rein-
hardt, Schouw og Forchhammer. Her hedder det, at Forfatteren i Fremstillingen af
Dyrenes Vandringer ikke overalt havde i lige Grad set skarpt. Fiskenes Vandringer
havde hidtil været lidet bearbejdede, og derfor fortjente alt, hvad der i Afhandlingen
var samlet fra de nyeste Faunaer, og den Maade, hvorpaa det var bragt i god Sammen-
hæng, ikke ringe Ros. Ogsaa om Fuglenes Træk var meget samlet og undersøgt, om
Forf. end ikke havde faaet alt med og heller ikke altid havde haft Held i at afhjælpe
de manglende Iagttagelser ved Formodninger. Ligesaa var der noget mindre klart og
skarpt i Sammenligningen mellem Fugletrækket og Fiskevandringen; men dette kunde
forklares ved, at Forf. havde maattet afslutte sit Arbejde ret hurtigt. Ved den Flid,
der var anvendt paa Indsamlingen, ved Behandlingens Skarpsindighed og det ikke ringe
Lys, der var kastet over Emnet, var Afhandlingen imidlertid værdig til Prisen.

Saaledes havde Stp. givet Vidnesbyrd om, at han med Kraft og Held formaaede
at behandle Emner fra meget forskellige Grene af Naturhistorien. Det samme udtaler
da ogsaa Prof. Reinhardt i en Erklæring ved Aarets Slutning: »Hr. cand. philos. I. Steen-
strup har siden flere Aar med sjælden Grundighed og anstrængt Flid dyrket Naturhi-
storien og de nærmest med den i Forbindelse staaende Dele af Fysik og Kemi. Det
er især Zoologi og Geologi, som mere specielt beskæftige ham. Hans Studier i den først-
nævnte Videnskab ske for en Del under mine Øjne, og jeg har med Glæde bemærket
hos ham den Samvittighedsfuldhed i Undersøgelserne, den Klarhed i Opfatning og den
Dygtighed i Combinationer, uden hvilke ingen kan uddanne sig til en fortrinlig Natur-
forsker«. (17-12-1838).

Men alle disse Studier burde jo afsluttes ved en akademisk Prøve, og hvilken Eks-
amen kunde man underkaste sig i de naturhistoriske Fag? Først 1848 indførtes den
nu bestaaende Magisterkonferens. Imidlertid havde man allerede tidligere en Konferens,
selv om den var af en anden og mindre regelbunden Art.

24 Mindeskrift for J. SreEensrrur. II.

Stp. forespurgte derfor Fakultetet om, hvad der vilde fordres af ham. Hans Agt
var at erhverve sig gode almindelige naturhistoriske Kundskaber og prøves heri, han
ønskede ogsaa specielt at eksamineres i Botanik og Mineralogi samt mere almindelig
i Hjælpevidenskaberne f. Eks. i kemisk Fysik. Men hvad den ved Fundatsen fordrede
»god Kundskab i Philosophien, samt in Latinis et Græcis« angaar, syntes den med Hensyn
til Kundskab til de latinske og græske Autores at maatte være meget relativ, eftersom
en Philolog, en Mathematiker eller en Naturhistoriker vilde indstille sig til Konferensen,
og da det philologiske Studium egentlig ikke laa det naturhistoriske Studium meget
nær, forespurgte han, om mulig Fysiken eller en anden Disciplin, f. Eks. Kundskab
til Grækernes og Romernes naturhistoriske Litteratur, kunde træde i Stedet for en Del
eller det hele Kvantum af Latin eller Græsk. (26-6-38).

Steenstrup vilde vel næppe være fremkommet med sit Forslag, dersom han ikke
havde vidst, at den ham venligsindede Dekanus Prof. Encersrtorr billigede hans Tanker
om begrænsede Fordringer til den klassiske Læsning. Men Steenstrup havde rørt ved
et kildent Spørgsmaal, som førte til lange Forhandlinger i Fakultetet og Konsistorium"),
i hvilke det ogsaa fra flere Sider udtaltes, at der var Grund til at faa en almindeligere
Reform, selv om man ikke ansaa Øjeblikket hertil for gunstigt. Professorerne i de klas-
siske Fag, som BrøNDsTED og Manvig, vilde ikke slippe Forlangendet om en Prøve i Kund-
skab om den græske og romerske Litteratur, ikke blot i de naturhistoriske Værker, men
ogsaa i mange Sange af Homer og Virgil. Engelstoft hævdede herimod, at man skulde
ikke føle sig en i saadan Grad bunden ved Universitetsfundatsen, men tage Hensyn
til den fremskredne Tids mindre ensidige Anskuelser og til den videnskabelige Inter-
esses nuværende Fordringer. Der burde ikke være Tale om nogen Prøve i Sprogkund-
skab; Steenstrup var Fysiker og Naturhistoriker, og man skulde ikke stille andre For-
dringer end Kendskab til de Kildeskrifter fra Oldtiden, der stod i Forbindelse med Hoved-
studiet, Nærmest ved Engelstoft stod H.C. ØrstED, der dog holdt paa, at man ikke
skulde forlange for dyb en Kundskab om de gamle naturvidenskabelige Skrifter. Unge
Mænd, hvis egentlige Talent er Naturens Undersøgelse, skal ikke nødes til at standse
- paa deres Bane for et saadant Sprogstudiums Skyld. En god almindelig Oversigt over
de gamles naturvidenskabelige Litteratur vilde formentlig være nok. Imidlertid gik
de flestes Udtalelser i Retning af et mere omfattende Kendskab til Oldtidslitteraturen;
. der fordredes dog ikke nogen paa Latin skreven Besvarelse.

Den Bestemmelse, som endelig blev taget, er vel gaaet i samme Retning som Fler-
heden af de afgivne Vota, men der har ikke i Universitetets Arkiv kunnet findes nogen
Oplysning herom. Og nogen reel Betydning fik Afgørelsen ikke, da der snart blev givet
Stp. andre Opgaver.

1) Ved Hr. Overbibliothekar S. Larsens Velvilje har jeg faaet Adgang til de hidhørende Akt-
stykker og Protokoller i Konsistoriums Arkiv.

JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 25

Der vil imidlertid være Grund til at vende Blikket fra de Studier, hvormed Stp.
var optaget, til de Kredse, hvori han færdedes og som bragte ham i Forbindelse med
mange bekendte Personligheder i forskellige Dele af Samfundet.

En Gaard i Københavns Nærhed, hvor Steenstrup ofte aflagde Besøg, og som længe
var et Samlingspunkt for Medlemmer af den Kaarsbergske og Steenstrupske Familie,
var Holtegaard. Den ejedes af Proprietær J. Jung, der dog allerede døde 1834; den
dreves senere af hans Enke og en af hans Sønner. Hans Kaarsberg var forlovet med
den ene af Døttrene og førte hende 1833 som sin Brud til Færøerne, hvor hun faa Aar
efter døde. Den ældste af Sønnerne Christoph var meget musikalsk og uddannede sig
med Understøttelse af Prinsesse Caroline Amalie i Klaverspil; han blev senere Organist
i Aarhus og har komponeret en Del Musik. Dengang gik han stadig mellem Studenter-
kammeraterne under Navnet »Bedstefaer« paa Grund af sin sindige Natur. Den gæstfri,
men ikke velstaaende Familie paa Holtegaard førte et selskabeligt Liv; Kuhlau, H.
Rung, Bredal og andre bekendte Musikere spillede Kvartetter sammen med Sønnen,
Carl Ploug og Præsten i Søllerød C. J. Boye vare hyppige Gæster. Stp. havde, som
det før er fortalt, gjort en af Gaardens Moser til sit særlige Studium, og andre nærlig-
gende Moser droge ham ogsaa ud i Egnen. Ida Kaarsberg havde ofte sin Bolig paa Holte-
gaard.

. Med litterære Kredse kom Steenstrup mest i Forbindelse i Fru Bigels Hus; her
traf Stp. mange af Tidens bekendte Mænd, Digtere, Malere, Musikere og Skuespillere.
En stor Nydelse skaffede ogsaa hendes Velvillie ham — og i Erindringen glædede Stp.
sig derved gennem hele sit Liv — nemlig ved at hendes Loge i det kgl Teater saa jævnlig
stod ham aaben. Mærkeligt var det, at"Steenstrup altid synes at have bevaret hendes
Yndest uforandret, og hans Forlovede ligeledes; thi Fru Bigel var ellers bekendt som
en ikke blot bizar, men meget lunefuld Natur. Ogsaa Steenstrups Brødre kom i hendes
Hus. Michael Steenstrup fortæller i et Brev til Iapetus under Islandsrejsen om et Besøg
hos hende og skriver, at »hun tænker ofte paa Dig. Hun interesserede sig ogsaa meget
for Broder Mathias« (senere Dr. phil. og Statens Tilsynsmand ved Folkehøjskolerne).
Denne Broder var da Elev i Randers Skole og havde vist glimrende Evner. Da nu et
Fjerdingaar derefter Pastor Steenstrup døde, tilbød hun straks sin Hjælp. »Jeg hører
— skriver Reinhardt til Stp. (8-4-1840) — at Deres Broder har faaet Invitation at bo
og spise hos Fru Bigel — jeg holder af den gamle underlige Særling for dette Træk«.
Derfor kom Mathias, da han om Efteraaret havde taget Examen artium med Udmær-
kelse, til at bo under Fru Bigels Tag. Det viste sig dog efter nogen Tids Forløb, at det
ikke var let paa saa nært Hold at bevare hendes Velvilje, og hans Skyld var det ikke,
at han snart maatte beslutte sig til at flytte bort.

'Ogsaa gennem sin Undervisning kom Stp. i Berøring med bekendte Mænd og Fa-

milier. Da han og Drejer drog paa deres jydske Undersøgelsesrejse, havde den bekendte
4

96 Mindeskrift for J. Sreensrtrur. II.

Politiker og tidligere Redaktør af »Fædrelandet« Johannes Hage besluttet at følge med
dem. I sin store Kundskabstørst havde den 37aarige Mand for et halvt Aar siden søgt
til Steenstrup for at faa Undervisning i Naturfagene, særlig i Geologi; han vilde forberede
sig til en Rejse i Udlandet, hvoraf han ogsaa ønskede geognostisk Udbytte. Et Par
Gange ugentlig mødtes han med Steenstrup paa de naturhistoriske Museer. Ogsaa hans
Søster Fru Bolette Puggaard var i sit Hjem Steenstrups Tilhører, idet hendes unge Datter
— der senere blev gift med Orla Lehmann — havde ønsket at modtage Undervisning
i Geologi, som paa denne Tid var en Videnskab, der her og andensteds tildrog sig alminde-
lig Opmærksomhed. Men Joh. Hage kom ikke til at deltage i deres Rejse. Det Tung-
sind, som han bar paa siden sin Hustrus Død, bragte ham til at opgive Jyllandsrejsen
og søge andensteds hen, og med dyb Vemod modtog Steenstrup snart efter den sørge-
lige Efterretning om Joh. Hages Død. Han har udtalt, at han i ham og hans Søster
Fru Bolette Puggaard havde truffet paa Mennesker af en sjælden Sjælsrenhed. Disse
Aars Oplevelser knyttede ham for hele Livet med Inderlighed til de Hageske og Pug-
gaardske Familier, i.deres Huse var han en stadig Gæst, og han var nøje knyttet til mange
af Familiens Medlemmer. Den unge Geolog Christopher Puggaard sluttede sig tidlig til
ham og sendte ham udførlige Meddelelser om sine Rejser og deres Udbytte.

Det er karakteristisk for den Interesse, de geologiske Studier havde vakt, at den
69aarige Kammerherre og Stænderdeputerede Holten Grevenkop-Castenschiold søgte
Vejledning hos Stp. i Geologi, Mineralogi og Krystallografi for paa rette Maade at for-
berede sig til en Rejse i Italien; det skete hurtigt i Løbet af et Par Maaneder, »en Top-
spiseskefuld dagligen«.

Den Mand, som stod Tronen nærmest, var jo alvorlig interesseret for Naturviden-
skaberne, ikke mindst for de Dele af dem, som Stp. havde gjort til særlig Genstand for
Studium; i hvert Fald ved Besøg paa Prins Christian Frederiks rige Samlinger maatte
Stp. komme i Berøring med Prinsen. Men denne havde ubetinget Tillid til sm Hjælper
Dr. Beck, og fra ham havde Stp. trukket sig tilbage. Dr. Beck havde i de første Studieaar
paa flere Maader hjulpet Stp., ved Vejledning, Laan af Bøger og ved at tage ham med
paa Ekskursioner. Men Stp.s Nærmeste havde tidlig advaret ham; Svigerinden kalder
i et Brev Dr. Beck en Pralehals og ærgrer sig over, at han har kapret gode Forsteninger
fra Stp. Dr. Beck var en dygtig Konkyliolog, men han tillagde sig ogsaa Betydning
som Geognost, hvad han næppe havde. En ovenfor meddelt Udtalelse vil have vist,
at han ikke troede sig tilstrækkelig paaskønnet og endog mente, at man tilegnede sig
hans Iagttagelser. Hans Udfald mod Forchhammer kunde ikke hue Steenstrup, som
ogsaa var opmærksom paa den Mangel paa retfærdig Lighed i hans Arbejde, som han
viste overfor de forskellige Samlinger, ved hvilke han var ansat, nemlig det kgl. natur-
— historiske Museum, Universitetets Naturaliesamling, Prins Christians Konkylie Kabinet
og hans zoologiske Samlinger, idet Arbejdet saa afgjort skete til Gunst for de to sidste.

(USED SE VS

JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 27

Steenstrup blev nødt til at tage Afstand fra ham. Man ser af et senere Brev fra
Pastor Michael Sars, at denne lidt drillende hentyder til, at Steenstrup under Sars's
Ophold i København 1837 ikke vilde bringe ham i Forbindelse med Dr. Beck. Steen-
strup fik et Tilbud om at ansættes ved Prins Christians Samling, men han undslog sig,
derpaa blev Ansættelsen tilbudt Naturforskeren cand. theol. Jacobsen, som ligeledes
vægrede sig derved; man maa næsten undre sig over, at dette ikke vakte Prinsens Op-
mærksomhed. Steenstrup skriver til sin Forlovede: Mine Cirripediers første Afdeling
præsenterede jeg Prinsen i Onsdags; han gav mig en Kobbertavle til næste Hefte (til
næste Afdeling), men forresten bad han mig ofte om at være »beskeden« mod Beck, at
omgaas ham »høfligen«, at vide, at han var meget »pirrelig«, at jeg ikke maatte gøre Reg-
ning paa, at Beck skulde give mig alle sine Iagttagelser«, at vi maatte »enes« lidt bedre,
at jeg skulde lade ham (Prinsen) afgøre vor Strid, naar jeg havde »een og B. en anden
Mening«, at »Intet havde fornøjet ham mere i lang Tid end den Vej, jeg havde slaaet
ind paa med mine Monografier«, men at mine Bestræbelser ogsaa i denne Henseende
vilde være afhængige af min »kloge Opførsel« mod B. Prinsen vil nu gerne være Mægler,
og han har sikkert ogsaa Evne til det; men med Beck kan og vil jeg ikke arbejde«. »Alt
hvad jeg havde at indvende imod dette Meget, var kun, at den Naade, jeg syntes at
have vundet for H. Kgl. Højhed, og den Velvilje, mine Bestræbelser havde fundet i hans
Øjne, kun stemmede lidet med de mindre gode Egenskaber, jeg imod Beck maatte have
lagt for Dagen; at jeg laante eller tog fra B., hvad hans var, var meget at sige, men i
denne Henseende vilde jeg ikke lade mig afskrække fra at publicere som forhen, saa
hurtigen Lejlighed gives mig, havde Beck siden Lyst til at reclamere det, da stod det
ham frit for. — Saa med alt det staar jeg paa en god Fod hos Prinsen! Gud lade mig
holde Sandheden fast, da vil jeg nok gaa fremad«.

Her skal kun tilføjes, at Becks Upaalidelighed i sin Gerning og hele Stilling til Sam-
lingerne vakte i lange Tider Uvilje hos mange. Prof. Reinhardt var i sin sidste Levetid

" ligefrem kummerfuld herover, og da der inden Reinhardts Død førtes Forhandlinger

med Steenstrup om Ansættelse ved Universitetet, stillede denne som Betingelse, at Beck
skulde forlade Universitetets Naturaliesamling. Dette skete ogsaa (1845), nogle Aar
senere entledigedes Dr. Beck ogsaa fra de andre Stillinger. Men Steenstrup anerkendte
altid Dr. Becks videnskabelige Fortjenester og hans virksomme Interesse for Christian
VIII's Samlinger, hvad der fik sit Udtryk i den udførlige Beretning om disse, som Steen-
strup meddelte i det Mindeskrift over Kong Christian VIII, der udgaves af Videnska-
bernes Selskab (1848). I det rent ydre Forhold til Dr. Beck er næppe noget Brud traadt.
for Dagen.

Steenstrup tog med Glæde Del i Studenterlivet og var blandt dem, der arbejdede
paa at give det større Friskhed og Selvstændighed. Det var et almindeligt Ønske

i Regensens Læseforening, hvoraf han som andre tidligere Regensianere var vedblevet
42

98 Mindeskrift for J. SrEEnstrur. II,

at være Medlem, at man kunde have Lejlighed til at høre Foredrag Lørdag Aften
i dens Lokaler, og der blev nedsat en Komité bestaaende af Rasmus Nielsen, Salomon
Drejer og Steenstrup, alle tre tidligere Regensianere, til at indlede Forhandlinger
herom med Regensprovsten. Deres Forslag blev imidlertid mødt med et bestemt
Afslag fra, Provstens og Fakultetets Side, og det blev endog bestemt, at Læsestuen
for Fremtiden skulde undergives Provstens særlige Tilsyn og desuden være lukket
for dem, der ikke længer vare Regens- eller Kommunitetsalumner. Saaledes var der
ligefrem erklæret Krig mod dette Forsøg paa at skabe et Samliv mellem Akademikere,
der frembød Mulighed for en rigere Udveksling af Tanker og Ideer. Under disse
Forhold fattede man Planen om at danne en ny Læseforening, og en Indbydelse
hertil udgik fra O. Fabricius, Carl Ploug, C. H. Monrad, B. Hummel og Steenstrup.
Saaledes blev Academicum stiftet i April 1839; Indbyderne blev valgte til at danne
den første Bestyrelse — dog traadte P. Rørdam i Monrads Sted — Ploug blev For-
mand og var den egentlige Sjæl og Leder; for Academicum skrev han straks den
første af sine »Atellaner« — men da sad Steenstrup paa Island og nød kun godt af
Kammeraternes mange Meddelelser herom.

Den bekjendte Æsthetiker og Digter Peter Ludvig Møller var udgaaet fra Aalborg Skole
og havde taget Studentereksamen samtidig med Stp., han havde i nogen Tid boet paa Regensen
og flyttede i Maj 1838 samtidig med Stp. ind paa Elers Kollegium. Mange Berøringer med
hinanden have de vel iøvrigt næppe haft, dertil laa deres Interesser paa altfor forskelligt
Hold. Møller stod vel ogsaa den egentlige Studenterverden noget fjern, og i denne saa man
oftest paa ham med Mishag og Uvilje. Noget egentligt Uvenskab mellem ham og Stp. bestod
sikkert ikke, men at der har været Tider, da ogsaa Stp. trak sig tilbage fra ham eller følte
sig fornærmet ved hans koldt satiriske og hensynsløse Opførsel, fremgaar af en lille Seddel,
som Møller har skrevet og som formentlig stammer fra den Tid, da de boede paa Elers Kol-
legium. Den meddeles her, da den vel næsten tegner noget af Møllers Indhold. Mulig staar
den i Forbindelse med et Sammenstød, som Møller havde med Academicums Repræsentantskab
i Anledning af, at dettes Flertal vægrede sig ved at optage ham som Medlem, da han i Maj
Maaned anmodede om Optagelse i Foreningen. Det henskød dog Afgørelsen til en General-
forsamling, og paa denne, der holdtes i Oktober, blev P. L. Møller optaget. Stp. var da
paa Island; iøvrigt har han sikkert ikke, saa lidt som Carl Ploug, lagt Møller Hindringer
i Vejen.

Extreapue.
»See her et Smædedigt, Iapet,
en lapset skammelig Pamflet!« —
»Naturligt«, svarer Du og tier —
»en Laps forstaar kuns Lapserier.«

… JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 29

Svaret ønskes snarest muligt; paa Vers eller i Prosa — mundtligt eller skriftligt —
das ist mir einerley.

Jeg forbliver indtil videre
P. L. Møller.

Saa er da ogsaa Du besat af Fanden —,

den fule Tvedragtsaand, der gjerne vil

med falske Væv omtaage os Forstanden

og gjøre Venskab frækt til Abespil !

Bort med den onde Fjende — staa som Mand!
spred Taagen og sku selv — jeg veed, Du kan.

Tidt, naar jeg tryktes ned af Længsels Smerte,

en Ven jeg søgte til mit arme Hjerte,

men hvad jeg fandt, jeg først for sildigt mærkte
var Poesi.

Hvad Under da, at denne samme Barm,
der til sit Uheld kun var altfor varm,
engang imellem aanded ud sin Harm

i Poesi?
Den Sværm, der ofte har omstormet mig
og ved at martre følt sig lykkelig,
den usle Flok, der aldrig bøjed mig,

var Poesi.

De Ord svandt bort som Avnerne for Vind —
vel blusser stundom Harmen paa min Kind,
men Vreden trænger ej til Hjertet ind —

— kuns Phantasi !

Jeg er ei slet saa slem, som jeg mig teer —
thi mens mit lette Sind ad alting leer,
jeg ønsker, Ingens Vrede blev til Meer

end Poesi! —

Og nu, min kjære Jeppe! hør!

(thi Enden munter være bør)

de Ord, jeg maled paa din Dør,
var Poesi.

30 Mindeskrift for J. SrTEEenstrur. II.

Vær vred! om Du det længer tør,
naar ydmyg jeg min Afbigt gjør
med Sort paa Hvidt, med Fjer paa Hør —

i Poesi.

Ida Kaarsberg var i 1838 i en Ferie — hun underviste Smaapiger i Haandarbejde,
tegnede og malede — for første Gang paa Besøg i København og boede hos en
Slægtning. Den unge Pige var sig fuldt bevidst, i hvor høj Grad den Uddannelse, j
som en Købmandsdatter i en Provinsby
havde modtaget, var forskellig fra den,
der fandtes i de højt dannede og
litterært ivrige Familier, hvori Stp.
færdedes. Hun saa derfor med nogen
Spænding hen til, hvorledes hun vilde
blive modtaget, men hun havde den
Glæde at vinde alle ved sin store
Beskedenhed og ved den Taknemme-
lighed overfor enhver venlig Imøde-
kommen, som straalede ud af hende,
ved en aldrig svigtende Taktfølelse,
der udsprang af hendes hensynsfulde
og kærlige Sind. Derfor naaede hun
hurtig at blive Fru Emilie Forch-
hammers fortrolige Veninde, ligesom
Prof. Reinhardts Døttre sluttede sig
kærlig til hende, »Fatter« selv blev

som en Fader for hende; med Adolph

Ida Margrethe Kaarsberg. Hannover og Steenstrups andre jævn-
meen bred BRS: aldrende Studiefæller, som ogsaa med
deres Familie, knyttede hun allerede nu et trofast Venskabsbaand.

Hverken Selskabslivet eller Samlivet med de mange Slægtninge og Venner eller
Deltagelse i Fornøjelser hindrede Stp. i hans Arbejde, og han var sikkert altid
myreflittig. Men hans store Bekymring var Følelsen af den stedse svigtende Evne
til at faa alt, hvad der fyldte hans Tanker og rummedes af hans Viden, ført i
Skikkelse og Form paa Papiret eller at fåa et Arbejde bragt til en Afslutning, som
tiltalte ham. Da kunde han i mundtlige Udtalelser og i Breve lade en mørk For-
tvivlelse komme til Orde, fordi han skulde udstaa de haarde Fødselsveer, og fordi
han saa lidt ævnede at bringe noget til Ende. Han skriver engang til Ida K.:

JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 31

»Med vor Ven Forchhammer har jeg talt meget idag, og netop om mine Forretningers
Gang, som han med Rette fandt noget langsom; han indsaa snart, at hvad der
standsede mig var Forskelligheden [af Arbejdet], men var dog heller ikke uvillig til
at indrømme, at der var nu ikke andet for end at holde ud saa vidt mulig indtil
Enden; at noget gik fra Haanden, glædede ham ligesom mig; noget — men ikke
meget. Vi lide omtrent af den samme Orm«. Stp. maa imidlertid misunde Forch-
hammers Lethed ved at arbejde. »Nej, vogt Dem for at opsætte!« sagde Forch-
hammer i Aftes, »jeg har selv sørgeligen erfaret Følgerne«; jeg kunde have føjet til:
»Disse Ord kunne være mine«; og naar jeg havde sagt: »Jeg erfarer endnu dagligen
Følgerne«, saa kunde han gerne med Rolighed have tilføjet: »Deres Ord kunne være
mine«. I Sandhed, han lider meget af denne Lyst, men har ogsaa langt flere og
flerartede Beskæftigelser, og man veed, at han langt fra er saa slem i dette Kapitel,
som han før har været. Og med al sin Opsættelse bliver denne Mand dog stedse
in salvo, thi han arbejder med en uhyre Lethed, naar han først begynder at jage
de opdyngede Papirbunker tilside; det er som hævede han dem med Dunkraft«.

4. Islandsrejsen 1839—40 og Hjemkomsten.

Ved kgl. Resolution af 28. Maj 1839 blev det overdraget cand. polyt. I. C.
Schythe og cand. EF. Steenstrup at foretage en Rejse til Island for at undersøge
»dels Beskaffenheden af derværende Svovlminer, dels om der sammesteds findes Kul,
Salpeter og Nafta, saavel som for at gjøre sig bekendt med Islands øvrige fysiske
Beskaflenhed med fortrinlig Hensyn til Naturprodukternes økonomiske Anvendelighed.«
For de Rejsende blev der af Prof. Forchhammer udarbejdet en udførlig Instruks.

Stp. var gaaet ind paa at modtage dette Hverv, som jo utvivlsomt var hædrende
for ham. Men det var en lang Tid at være borte fra sine Kære, Afrejsen maatte
ske hurtigt, og der blev end ikke Tid for ham til at tage Afsked med sin Forlovede.
Med Smerte, men dog med en beundringsværdig Styrke modtog Ida Kaarsberg Bud-

skabet om den lange Rejsefærd til det fjerne Land. lap. Stp.s Fader og Moder

tog mod Meddelelsen herom paa helt ulige Maade.

Pastor Stp. skriver: »Inderlig elskede Søn! Mon disse Linier skulle træffe Dig
i København? — i Island? eller intetsteds? Modtager Du dem, saa modtager Du
tillige mine hjerteligste Lykønskninger. Gud være med Dig og bevare Dig paa alle
de Veje, hvor Du skal færdes! Under enhver Himmelegn, hvor Du skal leve og
virke, være han Din Klippe og faste Skjold. Nej, min elskede Iapetus, jeg var ikke
glad ved denne Bestemmelse; at Du søger at faa Lejlighed til at udvide Dine Kund-
skaber — det er ret og godt; men at Du fortror Dig til Rentekamret, der ikke har
kunnet tænke paa at faa sine Udsendte oversendte, før alle Skibene er borte —
og der vel ikke saa rundeligen har hidtil betalt Dine Arbejder —, det er just ikke

32 Mindeskrift for J. Sreenstrur. II.

saa trøstende og beroligende for mig som for Moder, der ser dette som mere i et
" mig ubegribeligt blidt og klart Lys. Farvel! Gud være med Dig, det er mig saa
sært om Hjertet, naar jeg tænker paa 1'/, Aar. Den Tid maaske jeg ikke oplever,
og ske Guds Villie!.. .«

Iap. Stp.s Moder fortsætter i Brevet paa følgende Maade. »Gode kære Iapetus!
Mit Ønske er og, Gud give Dig en lykkelig Rejse, og Gud bevare Dig, hvor Du er
og hvor Du kommer. Og vær selv forsigtig og overlæs Dig ikke med for meget
Arbejde eller for mange Arbejder paa eengang. Jeg kan ikke være andet end rolig
ved at tænke paa den Tour, Du her skal gøre. Det falder jo saa ganske ind paa
.den Vej, Du selv har valgt Dig, og naar man gaar stadig frem paa den efter sin
bedste Overbevisning, kan man jo rolig overgive sig i Guds Styrelse, som vist gør
alt til det bedste. Gid Sundhed og Tilfredshed følge Dig!...«

Der kan ikke være Tvivl om, at begge Forældrene havde Ret. Hvor urimeligt
var det ikke af Regeringen at sende to Mænd afsted paa et saa sildigt Tidspunkt
af Aaret, at den største Del af Sommeren vilde være gaaet, inden de naaede derop.
De sejlede fra København den 7. Juni, men naaede ikke Island før den 27. Juli.
Endvidere maatte der i høj Grad hastes med Forberedelserne, som derved let bleve
mangelfulde. Men ogsaa Tanken om, hvorledes Stp. paany blev afbrudt i sine Ar-
bejder, kunde gøre ham betænkelig ved Planen, der ogsaa økonomisk beredte ham
Vanskeligheder. Han maatte opgive sine Manuduktioner og sin Bolig paa Elers Kol-
legium eller den fordelagtigere Indflytning paa Borchs Kollegium, som var ham lovet,
han maatte leje et Loftsværelse til sit Bohave og sine Samlinger, hans Rejse i Jyl-
land for Rentekammeret havde ikke bragt ham større Indtægt end at han for at
faa alle Udgifter ved Rejsen dækkede havde maattet tage Hul paa den Penge-
præmie, han havde faaet af Videnskabernes Selskab for Tørveafhandlingen. Og naar
han om halvandet Aar var vendt tilbage, stod han aldeles paa bar Bund.

Imidlertid havde Moderen Ret i, at denne Rejse vilde være saa lærerig for hans
Studier og saa udviklende for hans naturhistoriske Erfaring, at der ikke kunde være
Tvivl om, at han burde gaa til den med Mod og Glæde.

I Juni Maaned drog Schythe og Stp. afsted, men standsedes i lang Tid i Norge,
og Stp. aflagde et for ham minderigt Besøg hos Eidsvoldsmanden Godsejer Jacob
Aall og hans Familie paa Næs Jærnværk ved Arendal. Denne norske Rejse saavel
- som det lange Ophold paa Island, der blev af saa, stor Betydning for Stp.s Ud-
"vikling, maa dog forbigaas i denne Skildring. Af-Rejsen i Island og dens Betydning
har en sagkyndig Videnskabsmand samtidig givet en udførligere Fremstilling.

Derimod skal Blikket vendes mod de hjemmeværende, med hvilke Stp. førte
en omfattende Brevveksling. Hans naturhistoriske Venner modtog med Glæde enhver
Meddelelse om alle de nye Iagttagelser, han havde gjort, ligesom ogsaa de Sendinger

JOHANNES STEENSTRUP : IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 39

af Naturalier, som Skibene bragte. Saaledes er F. M. Liebmann helt begejstret
over de Planter, Fanerogamer saavel som Kryptogamer, som Stp. havde sendt;
»selv om Din Rejse havde været blot botanisk, vilde Faa have præsteret mere«.
Taknemlighed over, hvad Botanikerne havde modtaget, bragte da ogsaa Professor
JEns WILKEN HORNEMANN — han var da 70 Aar gammel og svagelig efter et apo-
plektisk Angreb — til at tilskrive Stp. det efterfølgende Brev (Liebmann skriver:
»Jeg erfarer, at Hornemann har tilskrevet Dig og takket Dig for det alt præsterede
— det er godt gjort af den gamle Svend, det kan man heller ikke noksom«):

Skønt jeg ikke før har staaet i Korrespondance med Dem, tillader jeg mig dog
at aabne denne, da De, skønt Botaniken ikke er Deres Hovedfag, ved deres Plante-
undersøgelser har vist saa megen Skønsomhed, at det vil være mig en Fornøjelse
at staa i Forbindelse med Dem. Iblandt de Planter, som De har sendt til Hr.
Liebmann, findes adskillige, som ikke før vare fundne i Island, ja der ere endog de,
som synes at være nye Arter. Dette har interesseret mig meget, thi næsten alle
de, som have botaniseret i Island, naar jeg undtager A. Mørch og Kånig, have
aldeles intet nyt bragt derfra, hvilket uden Tvivl er en Følge af Islændernes ubegribelige
Ulyst til Naturbetragtninger, især af de mindre Slags. Hr. Liebmann har ogsaa
sagt mig, at De har fundet Oscillatorier i de varme islandske Kilder, hvilket er
meget mærkeligt, især med den Varmegrad, som disse skulde have haft. Jeg er
endogsaa saa nysgerrig i den Henseende, at jeg udbeder mig Efterretninger derom
fra Dem selv. Fremdeles skal der iblandt de tilsendte Alger være mange interessante,
hvilke jeg endnu ikke har set. Det er overalt fra denne Side, at den islandske
Flora maa være interessant. Af Mosser, Alger og Lichener maa der vel findes mange
flere end vi vide, og De vil i disse Familier finde en vid Mark for Deres Under-
søgelser. Hvilke Planter der findes omkring Gejser, har ingen bemærket; thi i
Vandspringet selv findes vel næppe noget Vegetabil. Er der nogen Lejlighed til
at bemærke, hvor lang Tid der hengaar, inden den ved Eruptioner efterladte Lava
bliver beboet af Vegetabilier? I den saakaldte Surturbrand, som nok er af vege-
tabilisk Oprindelse, har jeg set Bladformer, bragte af Hr. Henderson, som uden al
Tvivl var af en Populus, men hvilken? Er der betydelig Forskel paa de Alger, som
forefindes paa Nord- og Sydsiden af Island? Er Algerne til betydelig Nytte for Sø-
fuglene? og for Fisk, Delfiner, Phocæ etc.? Findes Clio borealis ved Kysterne? Pro-
fessor Eschricht vilde. vist være Dem meget forbunden for en Tegning af et levende
Exemplar deraf, ligesom jeg for Tegninger af Planter, som ved Tørring forandre
deres Farver. Har De i Island fundet noget lignende til det, De opdagede i de dan-
ske Tørvemoser ?

Alle disse Spørgsmaal ere interessante, men jeg forlanger ikke Svar paa dem

straks, men kun efter Deres Lejlighed.
5

34 Mindeskrift for J. SrEeenstrur. II.

Alle Deres Venner leve godt, men derom har vel Liebmann underrettet Dem.
Samme har vel ogsaa sagt Dem, at Vahl og Krøyer have hver faaet en Gratification
af Kongen af 500 Rbd.? Drejer venter jeg at faa ansat som Opsynsmand ved Havens
Samlinger. — Lev vel og tænk paa mig, naar De beskæftiger Dem med Planterne.

13. April 1840

Deres
J. W. Hornemann.

Et andet Brev er ogsaa værdt at hidsætte, fordi det stammer fra en bekendt,
højtfortjent Mand, som stadig viste Stp.s Studier stor Opmærksomhed, og fordi det ;
i Brevet næsten erkendes, at der blev stillet for mange og for store Krav til
Stp.s Evner og Kræfter. Konferensraad Jonas Cortin skriver den 5. April 1840
saaledes :

Ret megen Tak, kære Steenstrup, for Deres Brev af forrige Maaned. Postskibet
gjorde en mærkelig hurtig Rejse, saa de islandske Fugle kom velbeholdne hertil. Det
glæder mig af Deres Brev at se, at Tiden er gaaet saa godt for Dem i Vinter. Gid
De nu ret kunde benytte Sommeren. Det er egentlig for kort en Tid med Hensyn
til det meget, De har at foretage, det store Terrain, De har at berejse, og det meget,
De kunde opdage. Men De vil vel ikke gerne opholde Dem længere end til Efter-
aaret i Island? De har ogsaa her meget at gøre, det véd jeg. Men jeg tror rigtignok,
at Island kunde have megen Gavn af, at en Mand som De lærte det tilgavns at
kende. Hvad der har især frapperet og interesseret mig i Deres Brev, er Ytringen:
at Skovene, efter Deres Overbevisning, kunde blive ligesaa store som de have
været; — det har jeg aldrig hørt. før, men nu tror jeg det, og jeg skal se til at
sætte baade Rentekammeret og Landhusholdningsselskabet i Bevægelse ; kunde jeg kun
faa dem til at tro. Mændene, man først skulde henvende sig til, ere altsaa:
Stiftamtmand Bardenfleth, Præst Johnsen til Odde, Sysselmand Sverresen og Provst
Sæmundsen, og Frøsorterne, de skulle have, ere af populus tremula, populus alba
og betula alba. Det skal, om Gud sparer Liv og Helsen, ikke blive glemt, og
lykkes Foretagendet, saa bør de fremstaaende Bevoksninger hedde de steenstrupske
Lunde. å

Om den Tour, De har foresat Dem, kan jeg ingen Mening have. Hvad Gen-
standene angaar, saa ere jo Svovl og Surturbrand de principale; men De glemmer
vist ikke én, som jeg ved Deres Afrejse omtalte: et hvilketsomhelst Bygningsmaterial;
Kalk og Steen skal haves herfra, det er beklageligt. Findes der ikke Lerarter, hvoraf
der — hvis de ikke kunde blive brændte til Sten — kunde opføres Huse af den Slags,
her opføres under Navn af Vallervånde (en 20 til 24 Tommer tyk, sammenbanket
Lervæg)? [Wellerwand, det tydske Udtryk for klinet Væg]. Den Bygningsmaade
anvendes her med megen Held.

JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845,. 35

Hvad Indtryk har Budskabet om Frederik den Sjettes Død gjort i Reykjavik?
Her voldte det en almindelig og sand Landesorg.
Med de bedste Ønsker for Dem og Deres Forehavende slutter jeg disse Linier,
forblivende
Deres hengivne
Collin.

Under sine Rejser i de islandske Fjelde og under sit lange Vinterophold i Rey-
kjavik havde Stp. samlet sig mange hengivne Venner, som længe efter vedblev at
staa i Brevveksling med ham (Apotheker J. G. Møller i Reykjavik skriver den 25. Juli
1841: »uden at smigre Dem, gode Ven! tør jeg nok paastaa, at ingen Rejsende i Is-
land har efterladt sig et bedre Minde end De!«). Men Stp. havde ogsaa Behov at
have deltagende og trøstende Venner, thi det var tunge Budskaber, som Foraars-
skibene bragte ham. Ikke blot indløb nu Efterretningen om Kong Frederik VI's
Død, men Brevene bragte Stp. Bud om, at hans Fader og den, som han selv kaldte
sin »anden Moder«, begge var bleven kaldt bort.

»Vor salig Fader har jo ofte selv med en underlig Bestemthed forudsagt, at han
ej levede længe«!), skriver Broderen Auditør Michael Stp. En vis Uro eller Utaal-
modighed hos ham var ikke bleven mindre med Aarene og stod vel i Forbindelse
med legemlig Svækkelse. En Dag blev han pludselig lam i den ene Side og mistede
Mælet; saaledes henlaa han nogle Dage, tog mildt og kærligt Afsked med Hustru
og Børn og døde den 23. Januar 1840. Fire Sønner førte hans Lig til Slægtens
Gravsted paa Sjørring Kirkegaard, hvor han havde bestemt at ville hvile?). Kort
efter at Ida Kaarsberg var kommen hjem fra Bisættelsen i Skelund, blev
hendes Moder syg, og faa Dage efter udaandede denne fromme og kærlige Kvinde
(24. Febr.).

1) I Thisted Amtsavis fandtes 1910 blandt »Sagn fra Thy, samlede efter Folkemunde af D.«
følgende: Pastor Steenstrup, der for en hel Del Aar siden var Præst i Hillerslev, skal have været
meget nærsynet, men Varsler og den Slags Ting kunde han tydelig se. Nogle faa Dage før han
døde, fortalte han sine Nærmeste, at han snart skulde dø, for han havde tydelig hørt sig selv
gaa omkring i Stuerne med sine Tøfler paa. En Dag stod han ude i Haven og plukkede Hind-
bær, og som han stod allerbedst ved sit Arbejde, saa han en Flok sortklædte Mænd gaa gennem
Haven over til Kirken med en Ligkiste. Dette Syn blev han meget forknyt over; thi han var
bange for, at det var en af hans otte Sønner, der skulde dø, og at det var Varsel derfor, han
havde set. Det blev imidlertid ingen af dem, men derimod hans Huslærer, en Seminarist fra Sned-
sted, der døde, og da hans Kiste ikke kunde komme ud af Døren, maatte de sætte den ud igen-
nem et Vindu, der vendte ud til Haven, og gik saa med Liget gennem Haven til Kirkegaarden,
saaledes som han havde set det.

1) Om Slægten Steenstrup henvises iøvrigt til det af Dansk Genealogisk Institut udgivne
Skrift: Provst Jørgen Carstensens Slægt, ved Max Groshennig, 8. 58 — ved Institutets Velvilje
har ovenfor (S. 6) Portrætterne af Pastor Steenstrup og hans Hustru kunnet gengives — og til

Mindeskriftet over I. C. Jacobsen, ved C. Nyrop, S. 180 f. ip

36 Mindeskrift for J. SrEEnsrtrur. II.

Pastorinde Steenstrup blev boende i Skelund, hvor hun byggede et lille Hus,
men det Kaarsbergske Hjem i Aalborg opløstes. Da samtidig Hans Kaarsberg fra sit
Kald paa Færøerne var bleven forflyttet til Græse ved Frederikssund, bad han, der
sad som Enkemand med en lille Datter, de to Søstre Talke og Ida om at tage
Bolig hos. sig.

En Dag i Oktober, 1840 bar Skibet fra Island den Rejsende til Øresund, hvis
skovklædte Kyster han med Jubel gensaa. Men Vinden var sløj, Masser af Skibe
laa hinsides Helsingør og ventede paa Vind; brændende af Utaalmodighed steg Stp.
i Land og tog en Vogn, som kunde føre ham til København. Imidlertid havde netop
det islandske Skib faaet fat i en smal Vindstribe, fra Vognen kunde Stp. se, hvordan
det gled ned gennem Sundet, og da han selv naaede Hovedstaden, mødte han sin
Kaptajn i Gaderne.

Der var mange at hilse paa og mange at takke for modtagne talrige Breve og
for hjertelige Ord i Anledning af de personlige Tab, han havde lidt. Efter en kort
Tid at have boet paa Hotel lejede han et Værelse paa Lille Købmagergade, og nu
skulde Indberetningerne til Rentekammeret skrives, de mange Iagttagelser bringes
paa Papiret, de forladte, halvbegyndte Arbejder genoptages. ;

Den kommende Vinter blev i mange Henseender en haard Tid at gennemgaa for
g Stp.; han var kun lykkelig ved at have sin Forlovede i saa stor Nærhed, at det blev
muligt ret ofte at besøge hende i Præstegaarden i Græse eller paa Holtegaard. Ida
og hendes Søster maatte holde Modet oppe i ham, thi nu stod han atter ved den
Gerning, som faldt ham saa svær, at bringe det gennem Øje og Tanke indvundne i
ydre Form og Fremstilling. Ogsaa legemlig var Stp. angrebet og overanstrængt, han
maatte stadig ty til Medicinflaskerne (men — skriver Stp. — Hannover blamerer
kun sig selv ved sin Paastand om, at jo mindre rask jeg føler mig, jo længere er den
Recept, jeg vælger); henad Foraaret kom Feberen. Jævnlig tyede han ud til sin
»Viberede«, et Lysthus ved Vibenshus, hvor han kunde arbejde i Ro.

Adolph Hannover var allerede for et Aar siden draget paa en stor Studierejse,
og efter et længere Ophold i Berlin naaede han til Paris; først henad Foraaret kom
han hjem. Der var under Rejsen bleven vekslet lange Breve mellem Vennerne, og i
disse blev da ogsaa deres forskellige Arbejdsmaade drøftet; den Gemyttets Ligevægt,
som Hannover i saa langt højere Grad besad, fandt da ogsaa sit Udtryk i hans Breve.
»Det forekommer mig, at Din Rejse ikke har givet Dig den Tilfredshed og Sindsro,
som er Dig saa aldeles nødvendig«; han opfordrer Vennen til »at udse sig eet Punkt
og lade dette være Centrum for det øvrige; thi vore ringe Kræfter formaa endnu
ikke at opfatte Alt, vi maa lade os nøje med at trænge nøje ind i een Specialitet,
dermed er Videnskaben og vi selv bedst tjente. Du ser vistnok, hvortil jeg sigter:
det er kun em Gentagelse af min Bøn ovenfor, kun at have ét Arbejde for ad Gangen.

JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 37

Denne Maade at arbejde paa har jeg fulgt fra det Øjeblik af, jeg blev selvstændig,
og uagtet der hører en vis Grad af Ensidighed til at gaa frem saaledes, og man har
mere (indbildt) Glæde af at leve i flere Verdener paa én Gang, saa forekommer mig
dog denne Maade som sagt at være den eneste, hvorved man kan stifte nogen Gavn«
(Okt. 1840). Lidt senere, efter at have faaet Meddelelse om Stp.s Hjemkomst, sender
Hannover »nogle hjertelige Ord til min kæreste, elskede Ven. Hvor jeg glæder mig ved,
at Du er kommen tilbage! Men hvad er en Botozoogeolog for en Ting, thi en Ting
er det dog vel og ikke noget Menneske ... Jeg vil bede den kære Ida at gøre Dig
til et ordentligt Menneske, thi ellers vil jeg slet Intet mere have at gøre med Dig.
En Botozoogeolog, Gud bevar's!«. Og i et følgende Brev hedder det. »Tag mig det
ikke ilde op, at jeg fremtræder som en Mentor ligeoverfor Dig, der er mig saa over-
legen i Aanden. Kæreste Ven, der er vistnok Ingen næst efter Din Ida, der tager en
saa hjertelig Andel i Din fremtidige Skæbne som Din Ven«. Han kan ikke forstaa,
at der efter alt hvad Steenstrup har udrettet, nu ikke gives ham en offentlig An-
sættelse; men skal han fortsætte videre med sine videnskabelige Arbejder, beder han
ham arbejde »paa min ensidige Maade«.

Allerede før Islandsrejsen havde Ida Kaarsberg stadig tilraabt sin Forlovede:
Tørv! Tørv!; hun saa, at dette Arbejde maatte bringes fra Haanden, og at det vilde
være betydningsfuldt for Stp., at det kunde udkomme. Stp. selv var jo ogsaa i høj
Grad interesseret derfor; han tænkte, at Undersøgelserne ogsaa i praktisk Henseende
vilde have Værd. Han havde allerede for et Par Aar siden skrevet til Ida: Du
skulde set, hvor Tørv og Tørvegenvæksten interesserede Kammerherre Castenschiold
[se foran S. 26] og de to Sønner, der bestyre hans Gaarde. »Den Indflydelse, de vilde
tillægge mine Undersøgelser desangaaende påa hele Tørvebehandlingen, var ikke ringe,
"og de beklagede ikke mindre end jeg, at min Afhandling desværre endnu ej var trykt.
Ogsaa disse Ytringer, der overbevise mig om, at mine Bestræbelser i denne Retning
have mere end videnskabelig Interesse, jage mig hver Dag til at paaskynde Fuld-
endelsen; men hvor tager jeg Tid fra for at udføre først, hvad jeg har under Ar-
bejde og som ingen Opsættelse taaler! ... At sørge for sit Udkomme i de næste
fjorten Dage er dog det nødvendigste af alt. ... Rentekammeret maa saa forresten
sige, hvad det vil, jeg kan forsvare mig selv — med Hensyn til dette«.

Langsomt skred Arbejdet frem, men i Juni kunde han skrive Bogens Fortale,
og inden Aaret var til Ende, kunde Bogen udkomme. Dens Titel var »Geognostisk-
geologisk Undersøgelse af Skovmoserne Vidnesdam- og Lillemose i det nordlige Sjælland,
ledsaget af sammenlignende Bemærkninger, hentede fra Danmarks Skov-, Kær- og
Lyngmoser i Almindelighed. Ved I. lapetus Sm. Steenstrup, Naturforsker« (1841). I
de Særtryk af Bogen, som Stp. havde taget, havde han tilføjet følgende Tilegnelse :

38 Mindeskrift for J. Sreensrrur. II.

»Faderen, Præsten, Landmanden Johannes Wogelius Steenstrups dyrebare Minde helliges
med sønlig Taknemmelighed mine Studiers Førstegrøde«.

Her skal nu ikke dvæles ved den Betydning, som dette Arbejde har haft for
Studiet af Danmarks naturhistoriske Fortid, eller ved den almindelig anerkendende
Dom, hvormed Bogen modtoges. Der er kun Grund til her at belyse ét Forhold og
at hidsætte en enkelt Udtalelse om Afhandlingens Resultater. Den fortjente Forst-
mand Skovrider paa Alheden Jens Bang havde ogsaa indleveret en Afhandling om
Tørvemoser til Videnskabernes Selskab, men den indkom efter at Fristen var udløbet.
Den blev alligevel bedømt af Komiteen, der udtalte, at Forf.s Iagttagelser ikke
syntes anstillede efter nogen videnskabelig Plan og manglede Nøjagtighed, men at
Afhandlingen indeholdt en Del interessante Oplysninger, hvorfor man vilde tilbyde
Forfatteren en Godtgørelse lig den halve Præmie, »naar han vilde overlade sit Manuscript
med Tilladelse til at benytte det paa den Maade, Selskabet maatte anse gavnlig«.
Selskabet overlod nu Stp. Afhandlingen til Afbenyttelse og Uddrag — saaledes som
Stp. udtaler i sin Bog (S. 70), hvor han jævnlig anfører Angivelser fra den — men
dette er sikkert snarere sket efter Selskabets Ønske end paa Stp.s Anmodning, hvad
da ogsaa fremgaar af Ytringer i et Brev til Prof. Reinhardt: »Endnu maa jeg endelig
veksle et Par Ord med Dem, Hr. Etatsraad, om det Bangske Manuskript, som jeg
har benyttet til Tørveafhandlingen; jeg forstaar mig sandelig ikke ret paa denne
Fremgangsmaade, og det er kun paa Videnskabsseiskabets Skøn, at jeg har bekvemmet
mig til at lade »Kritiken« bortfalde, fordi det synes mig at være en Uopmærksomhed
imod Manden, som jeg i hans Sted nødig nok vilde have taalt. At tage af et Ar-
bejde det alene, som passer ind i Ens Kram, saaledes som Etatsraad F. Magnussen
undertiden gør, er noget, jeg mindre kan billige; jeg beder Dem derfor ret meget,
at skrive mig et Par Ord til, hvoraf jeg kan se, hvori min Misforstaaelse ligger«.

Forstraad Bang viste sig imidlertid fuldkommen tilfreds med den Maade, hvorpaa
hans Afhandling var bleven benyttet, saaledes som det vil fremgaa af hans Brev til
Stp., efter at denne havde tilsendt ham sit Skrift. »Det er — med Hensyn til Deres
Skrift — saa langt fra, at jeg kunde være utilfreds med den Maade, hvorpaa De
har vidst at gøre Brug af de ubetydelige Bidrag, jeg har været i Stand til at levere,
at jeg tvertimod føler mig Dem forbunden og taknemlig derfor. Kun vil De tillade
mig — jeg gaar altid aabent tilværks — at ytre, at jeg, idet jeg i Sandhed erkender
den Grundighed og Sagkundskab og Lærdom, hvormed Skriftet er udarbejdet, saavel
som den Flid og Møje, hvormed Undersøgelserne ere udførte, ikke er bleven ganske
overbevist om', at 1) den Art Fyr, som findes i Moserne, ikke er pinus sylvestris,
2) Gran ikke er at opdage og 3) at Tørven selv skulde behøve saa lang Tid til at
genvokse, som De antager. At komme Sandheden saa nær muligt, er jo det Maal
vi stræbe efter. Jeg vil derfor lejlighedsvis samle alle de Data, jeg er i Stand til,

JOHANNES STEENSTRUP ; IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 39

for at dokumentere min Mening; men hvad enten Resultatet bliver i Faveur af Deres
eller af min umodnere Dom, skal det — det forsikrer jeg — ikkun komme for Lyset
for Dem, som jeg anser for det rette Forum, og hvis nøjere Prøvelse jeg helst under-
kaster mine — sikkert svage — afvigende Anskuelser. Jeg tegner mig Deres med sand
Højagtelse forbundne

J. Bang.

5. Ansættelsen i Sorø og Undervisningen ved Akademiet. 1841—1845.

Af videnskabelig Anseelse
kunde Stp. jo imidlertid ikke
dd ÆN (8) leve. Han stod stadig uden An-
( &) | sættelse, og Udsigt til at opnaa
en saadan syntes ikke at frem-
+ Ed AL sø byde sig. Det var jo dog paa Tide,
gum sr ansRanes 15) ye $ at han kunde føle sig selvstændig og
Er u økonomisk sikret, og at han kunde
DD hjemføre sin trofaste Forlovede. Da døde
P den 16. Juni 1841 Lektor i Mineralogi og
Botanik ved Sorø Akademi J. H. Bredsdorff.
Nu maatte Stp. haabe paa, at hans gode
ældre Venner, Universitetets Professorer, vilde staa
ham bi under hans Bestræbelser for at opnaa denne
Stilling. Prof. Forchhammer udtaler da ogsaa i sin
Erklæring, at han i omtrent ti Aar, siden Steenstrup var
en ung Student, havde fulgt hans videnskabelige Udvikling
med Interesse og kunde udtale, at han i Geognosi og Mine-

Efter Vignetten paa et af rTalogi havde allerede i mange Aar staaet selvstændig og aan-
de her meddelte Breve.

se BER be EL ra: bs
g Win 141% i re LEE SÅ

dig uafhængig. Ikke blot hans Arbejde over Naaletræerne i
Møoserne havde vist hans videnskabelige Dygtighed, men han havde under sin
Rejse paa Island »gjort en saa stor Mængde vigtige lagttagelser, at man med Be-
stemthed turde forudsige, at deres Bekendtgørelse vilde gøre Opsigt. De nye Mine-
ralier, han har bragt med sig tilbage, og deres Udviklingsforhold ere Genstand for
et Arbejde, som Steenstrup og jeg i Forening agte at udgive om føje Tid, og hvortil
Forarbejderne ere fuldendte. I den naturhistoriske Forening har jeg haft Lejlighed
til at overbevise mig om, at Steenstrup har Talent til offentlige Foredrag; han
mangler kun det, som Øvelsen ene kan give, den Sikkerhed og Rolighed paa Ka-
thedret, hvormed han bliver fuldkommen Herre over sine Tanker og Udtryk. Til-

40 Mindeskrift for J. SrEEenstrruP. II.

sidst maa jeg endnu tilføje, at det mineralogiske Museum skylder Hr. Steenstrup
meget rige Samlinger, der ere ligesaavel Beviser for hans Evne til at samle som for
hans Uegennyttighed«. |

Paa en ret tilsvarende Maade udtaler Reinhardt sig, men »hvad jeg maa anse
for at være det vigtigste og det i Fremtiden mest lovende, Stp. befinder sig paa det
Standpunkt, at han selvstændigt og frit baade kan bedømme fremmede Iagttagelser og
gaa ind paa en Række af egne Undersøgelser for saaledes at benytte begge til at
vinde nye og vigtige Resultater«. Baade Geognosien og Zoologien ville under hans
fortsatte alvorlige Stræben ikke blive til Forsteninger af uforanderlig Form og ensidigt
Indhold, men vil hos ham udvikle sig til et organisk levende Helt. Han henviser
ogsaa til hans uventede og interessante Resultater over Brunkulsformationen paa
Island og mange paa hans Rejse gjorte zoologiske Iagttagelser.

Overfor Botaniken var der jo den Vanskelighed, at dette Fag ikke havde været
Stp.s Hovedstudium, og at han kun paa mere indirekte Maade havde vist sit Blik
derfor og sine Kundskaber deri. Imidlertid bevidnede Prof. J. F. Schouw, at Steen-
strup, inden han kom til Universitetet, havde erhvervet sig botaniske Kundskaber,
og at han i de første Universitetsaar havde studeret Botaniken ved Siden af de
andre Naturfag. Det alvorlige Studium af de sidste havde hindret han i at udvide
Kundskaben i Botaniken, skønt baade Moseundersøgelserne og Iagttagelsen over de
islandske Planteforsteninger bragte ham i nogen Berøring med botaniske Emner.
Om han end »saaledes for Øjeblikket næppe besidder den Dygtighed i Planteviden-
skaben, som udkræves for at beklæde en Docentplads i dette Fag, tror jeg dog,
saavel med Hensyn til Retningen af hans tidligere Studier, som til hans Evner og
Grundighed, at han vil blive i Stand til hæderligen at opfylde de Fordringer, man i
saa Henseende kan gøre, naar der levnes ham nogen Tid, inden han behøver at
foredrage denne Del af Naturvidenskaben«.

Udrustet med disse Anbefalinger kunde Stp. indgive sin Ansøgning. Han hen-
viste til, hvorledes hans Afhandlinger om Martørven og Moserne, hans Paavisninger
af Cirripediernes Forekomst i Kridt-, Oolith- og Liasperioderne og hans Undersøgelser
af Surturbranden havde gaaet i geologisk Retnirg, ligesom hans Fund af nye Arter
Planter fra Island, hvoraf enkelte allerede vare beskrevne af Drejer, og hans Iagt-
tagelser over Vegetationen omkring Islands varme Kilder maatte give Prøver paa
hans botaniske Kundskaber.

At Kong Christian VIII vilde være gunstig stemt for hans Ansættelse, derom
kunde der ikke være Tvivl. I Anledning af sit Besøg ved Hove skriver Stp. til
Ida K.: »I Forgemakket fandt jeg Krøyer, som i Forgaars kom med Bellona [fra
Sydamerika]; det var endda en Mand, som for sin Dygtighed fortjente Sorø, om
han vilde have det, men som ikke endnu er de Fag voksen, som dér skal doceres,

JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 41

og derfor antager jeg, at han ikke vil have det; dertil er han for ærlig«. Stp.s
Forlovede ængstedes nok noget ved Tanken om denne mulige Konkurrent, men
haabede paa, at det var »for lidt for ham«.

Afgørelsen faldt den 24. August 1841, da Direktionen for Universitetet og de
lærde Skoler meddelte Stp., at det ved Lektor Bredsdorfis Død ledigt blevne Lek-
torat ikke vilde blive besat for Tiden, men at Direktionen overdrog ham fra Iste
Sept. »at holde de Forelæsninger og at udføre de Forretninger, som henhøre til et
Lektorat i Naturvidenskaberne ved Sorø Akademi og Skole, og navnlig med Hensyn
til Mineralogi og Botanik, Alt mod en Godtgørelse af 800 Rdl. aarlig af Akademiets
Kasse, samt Emolument af fri Bolig og 16 Favne Brænde aarlig«. Det var saaledes
kun en Konstitution, Stp. opnaaede, og Forholdet blev ikke anderledes i den føl-
gende Tid; de stadige Planer om en Omdannelse af Akademiet vare Anledningen
til dette Forbehold.

Da Undervisningen straks skulde begynde, maatte Stp. i største Hast gøre sig
rede til Opbrud og tillige skynde sig med de fornødne Indkøb for en Husholdning.
Thi derom kunde der ikke være Tvivl, at Stp. nu vilde hjemføre sin Brud. Ida
Kaarsberg og Søsteren Talke, Stp.s »Plejemoder«, med hvem det forlængst var ved-
taget, at hun skulde indgaa i deres Hjem, rejste til Aalborg og Vendsyssel for at
tage Afsked med Familiens Medlemmer; derpaa samledes man hos Stp.s Moder i
Skelund, hvor Bryllupet stod den 19. Okt. 1841. Kort efter drog de ind i det nye
Hjem i Sorø.

Stp.s Formand i Embedet Bredsdorff var en Art Polyhistor og havde i flere
Retninger vist sig som en genial Forsker, men han havde netop i de naturviden-
skabelige Fag hverken vundet Anseelse som Videnskabsmand eller som Lærer, hvad
der især havde sin Grund i hans Mangel paa Evne til Studium i Naturen. Derfor
havde han heller ikke forstaaet at indsamle Materiale til Forøgelse af Akademiets
naturhistoriske Samlinger. Stp. maatte derfor straks tænke paa at skaffe sig det
nødvendige Grundlag for en naturhistorisk Undervisning. »Jeg sidder nu — skriver
han til Konferensraad Collin — i de mig interimistisk anviste Direktionsværelser
og venter paa, at Aanden skal komme over mig, og jeg for Alvor tage fat paa
det meget, jeg har at gøre, og da jeg nu bilder mig ind, at det maa gaa lidt fra
Haanden for mig, saa vil det ogsaa gaa, om end lidt langsomt. Det er ellers en
ganske egen Sag at forberede sig til geognostisk-geologiske Foredrag i Sorø, hvor
alle Bøger dertil mangle og kun en ubetydelig Samling findes. Men selv deri skal
jo en Del af min Virksomhed bestaa, at forøge Hjælpemidlerne til et saadant
Foredrags Holdelse«, Han har allerede skrevet en Rekvisitionsliste til Boghandler
Reitzel, men den truer med at gaa op til 100 Rdl., og han tør ikke afsende den,

før han véd, at et Laan er blevet ham tilstaaet af Universitetsdirektionen. Men
6

49 Mindeskrift for J. SregEenstrrur. II.

Collin maa meddele ham, at Direktionens »utidige Kniberi og Henskyden paa Finan-
serne« havde medført en mindre anbefalende Indstilling fra disse, saa at Kongen
havde bestemt, at Direktionen og Sorø Akademi selv maatte afholde Laanet.

Stp. maa rundt om tigge sig frem, og han beder Botanisk Haves Styrelse om
at faa overladt en Samling Planter; han faar Tilsagn derom mod at Haven i Stedet
derfor »erholder en Samling af de Planter, som vokse i Omegnen af Sorø, en Ting,
hvilken vistnok letteligen næste Sommer kan udføres, da De uden Tvivl vil undersøge
Egnen lidt mer end Deres Formand har gjort« (Jens Vahl 3-10-1841). Til Prof.
Reinhardt skriver han: »Det er et slemt Sted det Sorø, at drive et tilfredsstillende
Liv paa, og allermest, naar der til dette hører Studier. Jeg skal læse Zoologi i
Skolen, eller Mineralogi, eller Botanik, kort, hvad jeg selv vil; men kun een Time
om Ugen i hver Klasse, med Elever, som jeg kun ser den ene Time, og uden at
Eleverne skulle eksamineres deri til nogen Eksamen. I Sandhed en ypperlig Ind-
retning! Og af Zoologica ejes kun en navnkyndig Isbjørneunge, som nu af Over-
anstrengelse kun kan repræsentere de lavere Dyrformer og imorgen skal bortkastes«
(6-10-1841). Nogle Dage senere skriver han: »Kan jeg ikke tigge mig til en Cephalopod?
(jeg har selv sendt to fra Island«.), og samtidig hedder det: »Mage til Behandling
af Naturhistorien, med Hensyn til Undervisningsmaaden, Undervisningsbogen, Sam-
lingens Tilstand (Ikketilværelse) og Udsigterne til at faa en Samling af det aller-
nødvendigste, har jeg aldrig set« (11-10-1841). Dagen efter tilføjer han: »Jeg har
lovet Dem ikke at være Brushoved, det skal jeg holde, men ligegyldig kan jeg ikke
være og bør ikke være«.

Det var ikke alene Samlingernes Mangelfuldhed, som forbavsede Stp.; det var
hele den Maade, hvorpaa den store soranske Institution var indrettet, den Mangel
paa Kraft i Arbejdet og Disciplin under dets Udførelse, som han var Vidne til og
som den milde og humane Direktor G. H. Waage, med sin Mangel paa virkelig Styre-
evne, ikke havde Mulighed for at raade Bod paa. Netop i Spørgsmaalet om Disciplin
havde Stp. et Sammenstød med nogle Elever, som paaførte disse en Straf. Hvorledes
Undervisningen blev drevet, vil fremgaa af den Skildring, som Stp. giver i et Brev
til Prof. Reinhardt: »Vi ere Gudskelov alle ret vel; min Ida faar rigtignok nu og da i Sinde
at ængste sig lidt for mig, naar det Soranske Uvæsen bringer mig af mit gode Skind.
Saa voldsom en Ekspektoration som den, hvortil jeg i sidste akademiske Raad kom,
er maaske sjelden i Sorøs Annaler, men jeg forsikrer Dem, Hr. Etatsraad!, at var
De Lektor hernede, De taalte ikke een eneste Dag den Behandling, som her ikke
blot taales, men ogsaa billiges, forsaavidt som man formedelst Direktorens rolige Natur
aldrig kan faa noget Utilbørligt hemmet eller forandret. Til min faderlige Ven være
det sagt i al Fortrolighed, at jeg for min Part. umulig kan tie, hvis denne Søvnighed
og Uforsvarlighed ikke bortfalder. Hvilken Interesse skulle vi have af at læse, naar

SEE sk Sendes SHEET ns S Skal SE te

JOHANNES STEENSTRUP : IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 43

af 5—6 Studerende, der er det hele Antal, kun 1 eller 2 kommer, og det ovenikøbet
kun paa Omgang, naar af disse to Stykker ikke een er i Stand til at skrive noget
sammenhængende Collegium, naar de alle uden Undtagelse ere saa døde, ja stendøde,
at det er dem uden Forskel, enten man fortæller dem det ene eller det andet, naar
det bliver ubemærket, om man dynger Modsigelser paa Modsigelser eller taler i Sam-
menhæng, naar af dette ringe Antal af 2—3 Tilhørere, eller ogsaa dem alle 6, ikkun
een efter Tur eller efter Fag tilsyneladende følger Foredraget, medens de andre spøge,
gabe eller foretage dem uvedkommende Arbejder i Timen (Afskrivning, Brevskrivning),
naar de, Reglement og Statuter uagtet, sende Afbud eller uden dette blive borte og
dog ikke forsømme den daglige Ridetime, som følger umiddelbart derpaa, naar de
anse det for en Barmhjertighedsgerning, at de nu og da vise sig i Auditoriet, naar
de af 4 Timer i en Uge forsømme de 3, fordi de ikke kunne forsømme Klapjagterne,
naar de lade Lektorerne staa og vente paa Kathedret 1—1-/, Kvarter, inden de
komme, og dette er en daglig Vane, hvorpaa de synes at have Hævd, naar de ved
Fremvisninger af Genstande, som f. Eks. Forsteninger eller levende Væsener til Sam-
menligning, ikke ville skænke disse et Øjekast fra deres fremmede Beskæftigelser, ja
ikke engang kunne ved Lektorens direkte Opfordring til dem bringes til at se paa
dem? Det er ingen Overdrivelse, og endnu i Dag, uagtet al min Klagen, uagtet saa
at sige en næsten enstemmig Klage fandt Sted i samme Retning, har jeg ikke kunnet
spore en Forandring ..... Det er haardt at erfare sligt, men endnu haardere at se saa
mange Mænd taale sligt upaatalt og være til Skandale«,

Prof. Forchhammer bestræbte sig for at gøre Steenstrup mere taalmodig. »Deres
bitre Klager over Sorø bedrøve mig, men omendskønt jeg tror dem for største Delen
grundede, kan jeg dog ikke være enig med Dem, kære Ven, i den Modløshed og
nedbøjede Stemning, som synes at have betaget Dem. Vi ere sjældent Herrer over
den Stilling, hvori vi komme i Livet, men vi kunne altid optage vore ydre Forhold
og forandre dem efter vor indre Stemning ..... Den dygtige Mand viser sin Kraft
og Dygtighed netop derved, at han under bestaaende uheldige Forhold dog forstaar
at udrette Noget ..... Der gives ikke noget mere ydmygende end at være Genstand
for Folks Medlidenhed, og man bliver det, naar man ideligen klager«, (10-3-1842,)

Men Stp. fastholder sin Opfattelse af, hvor mislykket Akademiet er i sin hele
Virkemaade, og et halvt Aar efter skriver han:

»Der er virkelig noget sørgeligt ved at se vor hele Fremgangsmaade, noget tryk-
kende, som ogsaa afspejler sig i de fleste Læreres Ansigt og Humeur, hos mange uden
at de ville vedkende sig det. Der er en saa gennemgribende Mangel paa Flid, energisk
Flid, og al indre god Takt, at faa Skoler skulle opvise noget lignende; derhos er
der en saadan Aandssløvhed i alle Retninger, at der aldrig er Udsigt til at faa en

aandsfrisk Student, saa mange gode og brillante Hoveder der end opvises hist og her,
6"

44 Mindeskrift for J. STEENSTRUP, II.

især i de lavere Klasser. Det er min faste inderlige Overbevisning, at vi normalmæssig
slaa dem ihjel. Statuter og Direktor ere lige meget Skyld deri«. (10-11-1842,)

De følgende Maaneder skulde imidlertid bringe en Udsigt til en Forandring i
Akademiets Forhold. Den 11. Dec. 1842 døde Direktor Waage, og samtidig behand-
ledes af de Styrende det store Spørgsmaal om en Adskillelse af Sorø Akademi
og Skole. Herved bragtes Stp. i det første offentlige Sammenstød med Professor
PEDER HyorT.

Ingen vil betænke sig paa at sige, at Peder Hjort var paa denne Tid for Aka-
demiet en ond Aand. Han elskede Strid, og han saaede den, ofte aabenlyst, men
mest underhaanden; hans ustandselige Pen spruttede i alle Blade og drog uafladelig
Publikums Opmærksomhed hen paa Forholdene i Sorø til liden Baade for de rolige
Studier. Hjorts haarde Hud taalte den idelige Kamp, men for følsomme Naturer
som Ingemann blev hans Adfærd en Lidelse, hos nervøse Naturer som Steenstrup
fremkaldte den en idelig Ufredsfølelse og Forstyrrelse af Arbejdsroen. Personlig var
der intet udestaaende mellem ham og P. Hjort, og denne sidstes Ord kunde jævnlig
lyde saaledes: »Jeg tør maale mig med Enhver i Højagtelse og Hengivenhed for Dem«.
Uligheden af Hjorts og Stp.s Opfattelse karakteriserer den sidste i et Brev: »Prof.
Hjort takker idag i Københavnsposten sin Gud, fordi han har en bister og djærv
Modstander at strides med; jeg takker Gud for et Hjem, hvor jeg snarest muligt
kan trække mig i Skjul, naar mine Timer påa Akademiet ere ekspederede; saa ulige
betragtes Guds Gaver«. (8-9-1842.)

" Det var saa at sige alle Lærernes Ønske, at Akademi og Skole skulde skilles,
men P, Hjort bekæmpede denne Tanke, hvor han kunde komme til Orde, og man
maatte befrygte,”at Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler skulde staa
vaklende. I et Brev til Forchhammer skriver Steenstrup (19-1-1843): »Alle Gemytterne
ere her i Forvirring og Forknyttelse over det Rygte, at Akademi ikke bliver skilt
fra Skole; det er en himmelraabende Ubillighed mod Lektorer, Adjunkter, Elever.
Hvor mange hundrede Mennesker skulle dog være Offere for et saadant Sammensurium.
Kun een eneste, kun den berømte og berygtede soranske Toreador strider og kæmper
for den evige Forbindelse«. To Dage senere fortæller han, at alt er her i den yderste
Spænding, og at der vist sker Revolte, om Adskillelsen ikke finder Sted.

Under disse Forhold besluttede en Del af Lærerne — og Steenstrup var blandt
de ivrigste — at udtale sig for Direktionen om deres Opfattelse. Deres Erklæring
lød saaledes:

»Lektor Hjort har i Københavnsposten Nr. 23 indrykket en Artikel, hvori han
"bestrider Gavnligheden af en Adskillelse mellem Sorø Akademi og Skole. Vi under-
tegnede, der af den Maade, hvorpaa vor Kollega i ovennævnte Stykke har ytret sig,
maa befrygte, at der kunde tillægges hans Ord nogen Betydning som Udtryk for den

JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 45

blandt Sorøs Lærere herskende almindelige Mening, tillade os paa Grund heraf for
den høje Direktion underdanigst at udtale den Overbevisning, den vi gerne ere villige
til yderligere at motivere, at den nuværende Kombination af Skole og Akademi netop
er en væsenlig Fejl ved denne Stiftelse, og at en Adskillelse, der for Resten paa flere
Maader kunde iværksættes, vilde være til Gavn for begges rolige og uforstyrrede
Udvikling og kraftig fremme Akademiets videnskabelige Liv«. Denne Erklæring var
underskreven af 17 Lærere, og Prof. Hauch underrettede Hjort om dette Skridt i et
Brev, hvori han tilføjede: »Jeg tænker for Resten ikke, at Du vil misbillige, at vi
have afholdt os fra i de offentlige Blade at fremtræde som Dine Antagonister, da
enhver slig Strid mellem Kolleger afgiver et Skuespil for Publikum, der, naar ikke
højere Interesser absolut fordre det, hellere bør undgaas«. Erklæringen tiltraadtes
aldeles af den fungerende Direktor Ingemann; i den Skrivelse af 29. Jan. 1843,
hvormed han indsendte den til Direktionen, udtalte han Haabet om, at en højere
Læreanstalt for national Dannelse, uafhængig af Københavns Universitet, maatte ved
de store soranske Midlers Hjælp nu med forøget Liv kunne hæve sig.

Samtidig fortsatte Peder Hjort imidlertid sin Polemik i Dagbladene, og Steenstrup
ønskede da at henlede Publikums Opmærksomhed paa Værdien af hans Skriverier.
I den ovennævnte Artikel havde Hjort talt om Usandfærdigheden i Kancelliraad
Selmers Meddelelser om Sorø Akademi i »Academiske Tidender« og ligeledes rettet
Beskyldninger mod den afdøde Direktor Waage. Steenstrup skrev derfor i »Dagen«
(25-2-1843) under Mærket »En Lærer« en Artikel »Til Publikum!«, hvori han viste
Uoverensstemmelsen mellem Hjorts Fremstilling og det virkelig Foregaaede og paa-
talte de uretfærdige Beskyldninger mod Direktor Waage. Et groft Svar fra Hjort
. udeblev naturligvis ikke; han kalder sin Modstander »en ulykkelig Fusentast, som
skal have Luft for sin Vrede«, ja han truer med »hvis han krænker mig det mindste
mere i hin Sag mellem Selmer og mig, saa hugger jeg til og mærker ham for Livstid«.

Som Svar herpaa skrev Steenstrup under sit Navn en Artikel »Et Modstykke og
Ultimatum« (8-3). Vel havde han ikke sat sit Navn under den foregaaende Artikel,
men sit Forfatterskab til den havde han ikke skjult, og nu paaviste han med Ud-
skrifter af Protokollen og Ingemanns Attest for deres Rigtighed, hvor vildledende og
usandfærdig Hjorts Fremstilling havde været. For sin Optræden ved denne Lejlighed
modtog Steenstrup Tak fra mange Sider. Forchhammer, som stadig havde holdt igen
og formanet ham til at vise Sindighed og Ro, maatte dog tilsidst udtale om Striden:
»Jeg synes, De er ikke blot gaaet derfra med Sejren, men ogsaa med Hæder«.

Imidlertid var den store Forandring sket, som saa ubetinget var til Held for
Anstalten i Sorø, Den 3. Marts 1843 resolverede Christian VIII, at Skolen og Op-
dragelsesanstalten skulde skilles fra den akademiske Læreanstalt. For den første blev

46 Mindeskrift for J. Sreensrtrur. II.

Lektor Bojesen udnævnt til Rektor og for Akademiet blev indtil videre Ingemann
Direktor.

Stridighederne med P. Hjort vare imidlertid uendelige. Han indgav snart efter
Besværing til Direktionen over den Maade, hvorpaa han var bleven behandlet paa
Lærermøderne under Diskussionen om den nye Organisationsplan for den akademiske
Læreanstalt, og i den Anledning maatte hver enkelt Lærer afgive en vidtløftig Er-
klæring, som indsendtes til Direktionen. Af sin Klage havde Hjort dog liden Glæde,
idet Direktionen udtalte, at den af P. Hjort »brugte Adfærd« under Forhandlingen
om denne Sag »var aldeles stridende mod Sagernes kollegiale Behandling«, og at det
ikke var besynderligt, at den havde fremkaldt den »af flere af de andre Lektorer over
hans Adfærd udtalte misbilligende Dom«. To af Lærerne, nemlig Aug. Rothe og
Steenstrup, vilde dog ikke lade sig nøje med denne Udtalelse, men sendte hver for
sig Skrivelse til Direktionen om, at da Hjort i sine Udtalelser om dem havde sigtet
dem for »Løgn« og »usselt Æreskænderi«, ønskede de at erfare, om Direktionen ansaa
disse Beskyldninger. for magtesløse eller fandt Anledning til at paalægge dem af
Hensyn til deres Embedsære at sagsøge Hjort derfor. Herpaa svarede Direktionen,
at den efter den Forbindelse hvori og Maade, hvorpaa de paagældende Udtryk vare
faldne, ikke fandt Anledning til at paalægge dem paa Embedsvegne at foretage videre
i Sagen ").

Det lykkedes Stp. under sin Virketid i Sorø at faa de under ham hørende
Samlinger ikke blot bragte i en. langt bedre Orden, men tillige betydelig forøgede ;
saaledes indkøbtes efter Sal. Drejers Død dennes Herbarium, og flere geologiske
Samlinger erhvervedes. Ligeledes bestræbte han sig for at faa en ny Ordning af
Akademiets botaniske Have gennemført. Men hvad Stp. især lagde Vægt paa, var,
at Akademisterne lærte ved Selvsyn at studere i Naturen. Han foretog derfor
Ekskursioner med dem, og endda ikke alene om Sommeren; saaledes tilbyder han
for Vintersemestret 1843 ugentlige botaniske og geologiske Ekskursioner. Men tillige
ønskede han paa Udflugter til fjernere Steder at kunne gøre dem bekendte med
geognostiske Forhold af mere ejendommelig Natur; derfor fik han af Akademiet til-
staaet et lille Beløb til Dækning af Rejseudgifterne, saa at ogsaa de mindre bemidlede
Akademister kunde deltage. I tre af de Aar, Steenstrup virkede i Sorø, foretog han
saadanne Ekskursioner; de deltagende Akademikere vare i Tal 4 til 7. I 1845 gik
saaledes ved Sommerferiens Begyndelse Vejen over Lellinge ved Køge til Herfølge,
Stevns, Fakse og Møen, derpaa ad Bakkestrækningen mellem Vordingborg og Næstved
og hjem. Rejsen varede i 6 Dage, og blandt de ivrige Deltagere var Chr. Lutken.

1) Ved Fremstillingen af de soranske Stridigheder har jeg, med Bistand af Hr. Arkivar L.
Laursen, kunnet benytte flere i Rigsarkivet beroende Aktstykker.

JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845, 47

6. Videnskabelige Arbejder og Samliv med Studiefæller og Venner.

Fra den første Studietid havde Saromon DREJER staaet Stp. nær. Ogsaa han
var jysk Præstesøn og havde fra Drengeaarene studeret Naturhistorie, især dog Planter ;
"da han 1833 blev Student, var det Botanik, han kastede sig over, om han end kaldte
sig Mediciner. Han levede under knappe Kaar og arbejdede haardt, men var en
frisk og djærv Natur; i sine Breve udtaler han sig med kaad Frejdighed. Drejer var
meget musikalsk og komponerede ogsaa, saaledes Musiken til Plougs Studenterkomedier,
ved hvis Opførelse han virkede som »Kapelmester«. Tidlig havde han forlovet sig
med en ung Pige fra Aalborg, Mine West, som hørte til den Kaarsbergske Families
Bekendtskaber. Stp. overraskedes meget ved en Dag at modtage et Brev fra Drejer,
hvori han betroede ham, at han agtede at gifte sig; det syntes ret voveligt, da han
kun var Student og heller ikke fortjente meget ved sine Informationer og Lærebøger.
Bryllupet fandt Sted kort forinden Stp. drog til Island; Drejers Hustru sendte ham
ved Afrejsen et af hende syet Bogmærke, da hun »saa nødig vilde glemmes af den,
jeg ved min Drejer har faaet saa kær, — af den, jeg anser for hans og, som jeg
haaber, for min oprigtigste Ven«. Efter Hjemkomsten fortsattes da ogsaa et fortroligt
Samliv med den unge Familie, og Stp.s Forlovede optoges i Kredsen.

Men i Vinteren 1841—42 blev Drejer alvorlig syg og svævede mellem Liv og
Død. Vel kom han atter til Kræfter og følte sig rask »som en Fisk i Luften, som
en Fugl i Vandet« (dog: for Satan — laan mig 2000 Rdl!), men kort efter bragte en
Hjernelidelse ham Døden — den 21. April 1842 — umiddelbart efter at hans Hustru
havde født ham en Datter. Drejer havde været stærkt hengiven til at bruge Snus-
tobak og var ved forfalsket Tobak bleven blyforgiftet (Husker De — skriver Fru Drejer
senere — da De vilde smide Daasen i Kakkelovnen ?).

Det var et smerteligt Tab for Stp., og Enkens Forhold vare fortvivlede. Stp.
og hans Hustru tilbød at tage hendes to Smaapiger til sig, men Moderen vilde ikke
skille sig ved dem. Carl Ploug var hendes Lavværge og søgte paa bedste Maade at
skaffe hende Hjælp, saaledes gennem en Koncert, som Studentersangforeningen gav.
Selv stræbte hun efter at skaffe sig Indtægt ved Undervisning og ved at have Pensionærer.

Drejer var ved sin Død kun 29 Aar gammel, men havde vist sig som en fortrinlig
Botaniker, den mest lovende blandt de unge. Men som han tog udpræget Standpunkt
i Alt, var han skarp og bestemt i sit almindelige Syn paa Botaniken. Han saa med
Ringeagt ned paa de blotte Empirikere, der rodede omkring med deres Dissektions-
knive og Mikroskoper uden Anelse om den den organiske Natur iboende Fornuft ;
hans Maal var bevidst Forskning og selvstændig Spekulation med det Formaal at
søge Enheden i den uendelige Mangfoldighed. Saaledes tilhørte Drejer bestemt den
naturfilosofiske Skole.

48 Mindeskrift for J. STEENSTRUP. Il,

Ogsaa Stp. var paa denne Tid en Del paavirket af denne Retning, saaledes
som det mærkes af hans Disputer med Venner, hans Udtalelser i Breve og hans
Programmer.

Det første af disse udkom i Juli 1842 og bar Titlen: »Om Forplantning og Ud-
vikling gennem vekslende Generationsrækker, en særegen Form for Opfostringen i de
lavere Dyreklasser«. En tysk Oversættelse, ved C. H. Lorenzen, lod Stp. udkomme
samme Aar; den var tilegnet Naturforskeren i Aand og Sandhed Prof. Joh. Reinhardt,
hans Lærer og faderlige Ven, med sand Taknemlighed og med det inderlige Ønske,
at man maatte genkende Lærerens Aand i Disciplens Arbejde. Ikke mindst paa
"Bogens sidste Blad vil man finde Udtalelser, som sigte mod en almindeligere Natur-
betragtning, og som i øvrigt ogsaa foranledigede Prof. J. F. Schouw til i et Brev at
fremsætte nogle Modbemærkninger mod Stp.s Opfattelse af Individualitetsbegrebet i
Planteverdenen.

Det er bekjendt, at Skriftet om Generationsvekslen blev almindelig anerkendt
og fik megen Betydning i Videnskaben. En saadan Tilslutning vandt derimod ikke
Stp.s andet Program fra Sorøtiden, som var bestemt til at udkomme ved Kong
Christians Fødselsfest i Sept. 1844; ved Forfatterens Rejse til Skotland og Færøerne
blev dette ikke muligt, saa at Bogen først udkom mere end et Aar derefter. Ogsaa
af dette Skrift udkom kort efter en tysk Udgave.

Sim Krig mod Læren om tvekønnede Individer var Stp. begyndt for flere Aar
tilbage, mest dog ved mundtlige Ytringer og i Breve. Mange Naturforskere vare da
ogsaa opmærksomme påa, hvor slet det ofte stod til med Beviserne for Hermaphro-
diters Eksistens, og vare ingenlunde utilbøjelige til at tro, at de kunde videnskabelig
udryddes. Især er det interessant at se, hvorledes udmærkede Videnskabsmænd, da
Stp.s Bog var udkommet, bøjede sig for hans Iagttagelser eller i ethvert Fald
erkendte Værdien af hans Kritik.

Saaledes skriver Naturforskeren MicHAEL Sars fra Manger ved Bergen (6-7-1847):

»Til Slutning Tak for Deres Bog om Hermaphroditismen! Det var et drabeligt
Slag, men det kommer ikke aldeles uventet, og jeg for min Del er overbevist om,
at De har Ret. Tiden, som efterhaanden fører frem for Lyset, hvad der er skjult i
Mørket, vil ganske sikkert vise det. Vist er det imidlertid, at Hermaphroditismen
aldrig fuldstændig er bevist, og uden al Tvivl var den som Generatio æquivoca en
Nødhjælp i Uvidenheden. Mistænkelig har den i det mindste været mig; ogsaa har
altid kun det ene af tvende i Parring fundne Individuer af Tritoniæ lagt Æg. Gid
jeg blot havde et bedre Mikroskop, saa skulde jeg for Søsneglenes Vedkommende snart
søge at bringe Sagen paa det Rene«. :

Prof. SvEN Loven skriver fra Stockholm (15-9-1846):

JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 49

»Hågtårade Vån! Redan i Maj månad emottog jag det praktfulla exemplar af

Ditt sednaste fårtråffliga arbete, som Du hade godheten att sånda mig. Jag åppnade

och genomlåste det med ganska blandade kånslor. Med glådje genomgick jag boken,

och med den kånsla af triumf, man altid har, når man ser sanningens klara ljus håja

sig och fårskingra tviflets och fårdomens mårker, — och jag kånde mig helt stolt till

mods, då jag både af Ditt bref och af fåretalet såg, att tanken på mig och mina

ringa arbeten åtminstone någon gång varit i forening med de håga tankar, med

den »skåna tro på naturens enhet«, som så klart uttalar sig på hvarje sida. Men

åfven kånslan af min obetydlighet kunde ej uteblifva, då jag betånkte, huru mycket

jag ville och borde hafva utråttat inom vetenskapen, och huru litet jag verkligen

gjordt. Det fårefåll mig, som når skepparen på en tråg och dålig skuta ser en annan

kopprad snållseglare — de voro en gång i samma hamn — med svillda segel flyga

É forbi. Innan kort, tånkte jag, år han ur sigte, och jag ligger ån och stampar, kanske

J snart i marvatten. — Sådana tankar gjorde verkligen, att jag nåstan skåmdes att

svara — en ursåkt, som dock icke bår gålla — ty jag hade altid bordt tacka Dig får
Din herrliga gåfva och før Din godhet att låta mitt ringa namn få segla med«.

Fra Lagoa Santa i Brasilien modtog Stp. fra P. W. Lunn følgende Brev (28—3—1847):

Højstærede Hr. Professor! Ligesom jeg i sin Tid havde den Fornøjelse at mod-
tage Deres interessante Arbejde over Generationsvekslen, blev mig nylig en ej mindre
Nydelse tildel ved at modtage Deres vigtige Arbejde over Hermaphroditismen, og
idet jeg herved bevidner Dem min forbindtlige Tak for disse Deres venskabelige
Erindringer, tillade De mig at tilføje mine Lykønskninger til den hæderrige Debut,
hvormed De har aabnet Deres Løbebane i Videnskaben ved to Arbejder, der hver
for sig gør Epoke i samme, og som have sikret Dem alt ved Deres første Optræden
en saa udmærket Plads blandt dens Dyrkere, til ej mindre Ære for Fædrelandet end
Fremme for Videnskaben.

Det har været mig en sand Glæde i de udenlandske Tidskrifter at se, at Deres
førstnævnte Arbejde har fundet den fortjente Anerkendelse, og jeg tvivler ej om, at
det Samme vil blive Tilfældet med nærværende. Vel er det ej at vente, at en saa
indgroet Anskuelse som den om Hermaphroditismen uden videre Modstand vil blive
opgivet af dens talrige Tilhængere, ej heller var det ønskeligt for Videnskaben, ogsaa
vover jeg ej selv at have nogen Mening i denne Sag, da jeg i lang Tid har været
bortdraget fra et specielt Studium af de lavere Dyr, men i alle Tilfælde har Deres
Værk den store Fortjeneste, at have grundigen eftervist den løse Grundvold, hvorpaa
hele denne Bygning hidtil hviler.

Ligeledes .maa jeg bevidne Dem den Tilfredshed, hvormed jeg erfarede, at De

var bleven udnævnt til at indtage den Post, der i en lang Række af Aar saa vær-
7

E…
Ø
g
i,
>
Er
E::
Er
É

E:
aa

+ EEN UN EDESEN SERENE IN
BYE IST NE: kr SK!

50 Mindeskrift for J. STrEEnsTtrur. II,

digen var beklædt af vor fælles uforglemmelige Lærer Etatsraad Reinhardt, hvis varme
Iver for Videnskaben og aandfulde Opfatning af samme, samt øvrige agtværdige
Personlighed vistnok har bidraget meget til det Opsving, Zoologien har taget hos os,
og hvis videre Udvikling det glæder mig at se betroet i saa værdige Hænder, ligesom
jeg persønligen maa takke Dem for den Omhu, De har skænket mine Privatanliggender
ved at tage Separataftrykkene af mine Afhandlinger til Videnskabernes Selskab under
Deres Varetægt, samt for den Ulejlighed, De i den Anledning har haft ved Besørgelsen
af den sidste Sending til mig. i

Sluttelig beder jeg Dem modtage Forsikringen om den sande Højagtelse, hvormed

kg Jorbli D hengi forbundn
jeg forbliver Deres hengivne og forbundne D-Vi Lund

Som en Afslutning paa de saaledes fremsatte Bemærkninger om Stp.s Bestræbelser
for at naa ind til en almindeligere Naturbetragtning skal her endnu kun hidsættes en
lille Udtalelse fra Sorøtiden, der blev skrevet til det af I. Levin »til Brug ved Skrift-
læsning i Skolerne« udgivne »Album af nulevende danske Mænds og Quinders Haand-
skrifter« (1846), og hvori Stp.s religiøse Standpunkt kommer til Orde:

Naar Naturen om Foraaret pludselig rydder sit Sne- og Isdække bort, og der
med Eet i Form af utallige Blomster mylrer Liv frem af den Jord, som før laa kold
og livløs, føle vi os ligesom hensatte i Skabelsens Dage, da den hele Mangfoldighed
fremstod af et Intet. Og ere vi end ikke Vidner til en Skabelse, se vi dog en
Opvækkelse til Liv; thi naar de første og stærkeste Indtryk af Trylleriet ere vegne
for den roligere Betragtning, lader denne os skue ned i Tilblivelsens utallige Værk-
steder, og der finde vi alt foruddannet. Martsviol og Skovanemone, Vintergjæk og
Hyazint, og hvad alle disse Vaarens og Livets nye Gjæster hedde, staa fuldfærdige
med Bæger og Krone, Støvblade og Frugtblade, hver i sin Knop eller Løg, rede til,
paa første Vink af de oplivende Solstraaler, at sprænge Dækket tilside og begynde
Livets store Skuespil, hvori enhver har faaet sin Rolle at udføre, Sit at forkynde og
Sit at være Vidne til og at opfatte, og det harmoniske Sammenspil vidner noksom
om, at den hele Natur aner, hvad der rører sig i den. — Men der bringes ikke nyt
Liv i Naturen alene; Mennesket, som med den har delt den dybe Længsel efter
Vaaren, lever op igjen ved dennes Komme og ser i Skuespillet, den opfører for ham,
en Forjættelse om det Liv og den Harmoni, hvortil ogsaa han engang i en Vaar

ved en Guddomsstraale skal vækkes.
Iapetus Steenstrup.

En ejendommelig Afveksling for Stp. var det, at han i en lang Tid af Aarene
1843—44 havde den islandske Naturforsker og Digter Jon Harxrcrimsson boende
hos sig.

JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 51

Halgrimsson havde taget Adgangseskamen ved Universitetet samme Aar som
Steenstrup, men var 6 Aar ældre. Til Studiet af Naturen var han udrustet med et
skarpt Øje, ligesom hans fine digteriske Gemyt var aabent for dens Skønhed. Tidligt
var han traadt i venskabeligt Forhold til Stp., der ogsaa maatte føle sig tiltalt af
hans aabne, venlige Sind, om han end maatte beklage den Mangel paa Energi eller
paa Evne til at modstaa Fristelser, som skabte Hindringerne paa hans Bane. Under
Rejsen paa Island havde Hallgrimsson i det andet Aar været hans Ledsager i Stedet
for cand. Schythe, og de vare komne udmærket ud af det ved hinandens Side. Et
Brev, dateret Reykjavik 4. Okt. 1841, vil kunne være Vidnesbyrd om den Glæde, de
begge havde haft ved Følgeskabet.

»Min gode kære Steenstrup! Hvor dit Brev har bedrøvet og glædet mig. Jeg
maatte le og græde, som det hedder i Novellerne. Nu vil jeg, som det sig hør
og bør, begynde med et Digt fra i Gaar, der kunde passe til denne højtidelige
Lejlighed.

Til Klippen i dens Vælde,
til Bølgen i dens Gang,

Ak, til mit Hav og Fjelde
jeg tolke maa min Sang;
thi jeg er træt og ene

og sidder langt fra Dig

paa mossede, brændte Stene,
og Ingen hører mig.

Du kjender jo den hulde,
den blaalig-dunkle Nat,

den hemmelighedsfulde,

som dølger Bjergets Skat.
Du ved, at naar den hænger
sit Slør for Dværgens Hjem,
da er det just sig trænger
en Hær af Tanker frem"),

Men Ak, de hænge dorske
i »Hjallen« fra ifjor,

de skønne Tanketorske,
mit gode Sjælefoer.

1) Se f. Eks, den Aften paa Stranden i Adalvik. åg

529 Mindeskrift for J. SrEEenstrur. IL.

Jeg fanged dem i Dalen

og højt paa Bjergets Top"),
saa bandt jeg dem ved Halen
og hængte dem saadan op.

»O, hvis vi kunde tuske«,

(som Købmand Peder sang),
Du kan vel sagtens huske

vor Handel mangengang.

Du vandt vel ikke meget,

var billig vel som Faa.

Nu har jeg kun mit Eget

— min Torsk — at tygge paa.

Ja, seer Du vel, jeg trængte
ret til at see Dig nær,

der er vel Faa, der hængte
sig ikke, som Jeg er.

Mit Hav og Fjeld, de lytte,
thi Sangen, den er sand.
Nu tænkte jeg paa Schytte,
bestemt en dygtig Mand >).

Ser Du! det endte noget prosaisk; ikke for det jeg jo gerne vilde digte videre,
men saa fik jeg dette Besøg (af Schytte), som jeg ikke kan afvise. Nu skal Du
slet ikke tro, at jeg egentlig skriver for at ville more Dig, men jeg er i Humeur,
eller hvad de kalde det. Til Lykke med Sorø! Vor uforglemmelige Eiriksen tilbragte
dér, som Du véd, sine bedste Aar. Desuden har Island haft flere gode Venner i
Sorø. Hvis det kan glæde Dig — som det sikkert gør, saa maa jeg først og fremmest
forsikre Dig om, at unge og gamle i Island, hvem der kendte Dig eller have hørt
Dig omtale, mindes Dig med Kærlighed, Heller ikke Dit opofrende Venskab i min
kedelige Sygdom er ubelønnet. Det omtales nu som Beviset for Din Godhed saa
meget mere, som jeg nu ikke heller er ligegyldig for flere af mine Landsmænd«.

1) Det er da heller ikke saa underligt; saaledes har jeg hørt af paalidelige Mænd, at et
Par tyske Rejsende i indeværende Sommer troede at maatte bemærke i Dagbøgerne som noget
mærkværdigt, at de havde set Flyndere højt op til Fjelds i Borgarfjorden. Vel var det kun
Faar, men paa den stejle Bjergskrænt maa de have set ud som flade Tingester, der vare lagte
der op for at tørres. ; ;

2) [Disse og de følgende Ord sigte til en Hallgrimsson tilsendt Rejseskildring af Stp.”s Rejse-
fælle J. C. Schythe, om hvis nøgterne Natur han i Brevet udtaler sig spøgende].

JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845, 53

I 1843 vendte Hallgrimsson tilbage til København. Hans Ven Assessor i Lands-
overretten, den senere Altingsmand Thord Jénassen, til hvem Steenstrup var bleven nøje
knyttet under Opholdet paa Island, skriver i et Brev: »Jeg er vis paa, at De, som saa
broderligen har taget Dem af ham, fremdeles ikke vil unddrage ham Deres Velvillie og
Venskab. Han trænger til en oprigtig Ven, og ved en saadan vil. han med Guds
Hjælp endnu kunne reddes. At et saa godt Hoved som H. skal bukke under for
Omstændighedernes uheldige Indflydelse, er altid et sørgeligt Phænomen, men imidlertid
ikke saa sjeldent«. Og et halvt Aar senere kunde han udtale, at det var ham meget
kært, »at Hallgrimsson er atter kommen i nærmere Forbindelse med Dem, han, som
var saa forladt og endog tilsidesat af. flere af sine Landsmænd. De vil bringe ham
i Live igen, thi i den Henseende er De den bedste Doctor. At H. kan arbejde, er
jeg overbevist om, men han trænger til en Mand som Dem, der kan være
hans Mentor«.

Stp. havde tilbudt Hallgrimsson at bo i Sorø hos sig, idet de saa i Forening
kunde arbejde paa den Indberetning om Rejsen og Beskrivelse af Island, som skulde
afgives. Dette viste sig at være en ypperlig Tanke. Hallgrimsson kom til at arbejde
og forfattede her sit Skrift om de islandske Vulkaner, og han og Steenstrup tog fat
paa Beretningen. »Jo mere jeg arbejder derpaa, desto ivrigere er ogsaa Hallgrimsson,
som i Grunden er mønsterværdig i denne Tid«. Saaledes vidner Stp. for Vennerne i
København, og to Maaneder efter udtaler han: »Til H.s Ros maa jeg sige, at han
har været imod Forventning særdeles føjelig og flink og afsagt her enhver Nydelse
af en vis Art«. Stundom kunde Steenstrup have lidt Vanskelighed med at faa »Svovl-
mesteren« til at tage en Beslutning. Hallgrimsson havde ønsket af afhænde noget
Kalkspat, og Forchhammer havde skaffet en Køber, men kunde ikke faa Afregning
fra Hallgrimsson. Forchhammer skriver derfor utaalmodig til Stp.: »Gør mig endelig
den Tjeneste og bring Mennesket til at erklære sig!« Med Stp. som Mellemmand
lykkedes det. »Jeg var meget bange for, at Hallgrimsson ikke havde gjort fornuftig
Alvor af Sagen. Det glædede mig derfor ligesaameget, som det forundrede mig.
Han er sommetider vanskelig at se ind i, naar man ikke formeget skal knuddres
med ham; thi naar en Islænder har sat sig ind i Noget, eller faaet Noget i Hovedet,
saa er det paa Grund af den skrækkelige Vedhængen ved det Gamle overordentlig
vanskelig at faa ham ud deraf igen«.

Hallgrimsson var lykkelig ved sit Ophold og trivedes udmærket. Han foretog
Rideture og sejlede paa Søen, han var med paa Ekskursioner, flere af hans paa
hans Modersmaal skrevne smukkeste Digte hidrøre fra denne Tid.

Et lille dansk Digt af Hallgrimsson, som tegner et Billede fra denne Sorøtid, er bevaret
i Manuscript. Scenen er i Steenstrups Hjem, Lysene staa i de gamle arvede Sølvlysestager

54 Mindeskrift for J. Sreensrrur. II.

med den lyreformede Fod, og i den lille Aftenkreds findes Hauch (eller maaske Ingemann)
og Frøken Mathilde Reinhardt som Gæster. Steenstrup har forsvaret den Sætning, som han
altid hævdede, at de »fyldte« Blomster ere en Uting, og at ingen Gartner formaaede ved sin

Kunst at tage Kampen op med, hvad Vorherre frembragte.

Blomsterkampen i Sorø.

Vi sad om Aftensbordet

i Kreds, og dyrked” vort Fag;
de venlige Damer smilte

og Herrerne uddanned sin Smag.

Jeg taug som en Steen paa Marken,
det giver mig størst Respect,

mens Blomstergartnerens Kunster
blev drøftede frit og kækt.

Man stredes om Blomsternes Skønhed
og regnede mange op,

enkelte, dobbelte, fyldte

og Rosens drømmende Knop.

Naturens værdige Tolker
gjorde sig yderste Flid,
ogsaa den ædle Digter

gik tappert frem i den Strid.

De søgte helt klart at vise
med Grunde fra Syd og Nord,
at Gud har stedse været

den bedste Gartner paa Jord.

Det var den unge Mathilde,
hun slog saa det var en Gru,
og priste de fyldte Roser —
se saa! Der stode de nu.

Og fire brændende Kjærter
belyste den hele Plads

fra skinnende blanke Lyrer, |
hvorpaa de stode for Stads.

!

og

JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845, »

Men jeg, som alt dette skued
og sad og uddanned” min Smag,
veed, at de enkelte Roser

har vundet det hele Slag.
Da Stp. blev kaldet til at følge med Kronprinsen paa en Rejse til Skotland,

flyttede Hallgrimsson til København, og her døde han, som Følge af et Benbrud,
den 26. Mai 1845. »Hans Bortgang smerter mig — skrev Stp. til Finn Magnusen

Flommen i Sorø. Frants Jacobsen og Steenstrup (med Ketser) ere paa Ekskursion.
Efter et Oliemaleri af J. G. 8. Harder,

— jeg følte mig virkelig meget bunden til ham«. Assessor Th. Jénassen udtalte til
Stp. ved Efterretningen om hans Vens Død: »Jeg havde kort i Forvejen modtaget
et Brev fra ham, fuldt af Forventninger, som ikke bleve opfyldte. Hans Liv havde
overhovedet været traurigt. Han skrev til mig, at hans Ophold hos Dem havde været
saa at sige det eneste Lysglimt i hans Liv«. (18—10—1845).

I Sorø var der foregaaet en stor Forandring efter Akademiets Omdannelse i 1843,
Ida Steenstrup dvæler derved i et Brev af $—4—1844 til Fru Emilie Forchhammer. Hun
udmaler Forskellen mellem Tilstanden nu, og saaledes som den var ved deres Komme,
Dengang havde alting ligget i et Kaos og været søvnigt og uhyggeligt, saa at den

56 Mindeskrift for J. STEENnstrur. II.

tykke Luft dernede vel kunde synes endnu tykkere og tungere for Humøret”). Sam-
lingerne eller det saakaldte Museum laa i største Uorden og saa fuldt af Smuds, at
hun og hendes Søster tilsidst selv havde maattet hjælpe Stp. med at vaske. Lærernes
Arbejde samtidig ved Skole og Akademi var overvældende; der var idel Utilfredshed
hos Adjunkter og Lektorer, og intet Forslag om Ændring kunde trænge gennem. Dog
havde Hjemmet altid været et lykkeligt Sted for Steenstrup og hans Hustru. Men
nu ere Skyerne adskilte og Vejret klart. Udskillelsen af de to Instituter har virket
overordentligt. I Skolen er den gode Disciplin kommen igen gennem de nye Ad-

"junkter og ved Rektor Bojesens Livlighed og hans Virksomhed for alle dem, der staa
"i Berøring med Skolen. Der er nu ordentlig Liv og Glæde mellem Ungdommen, som
gør alle godt. Næsten alle Lektorer ere afholdte, og Steenstrup staar sig godt med
alle sine Kolleger (»naar jeg fratager denne Hjort«). Hun og hendes Mand udbrød
derfor ofte: Ja, Sorø nu er ikke som Sorø før.

Da Stp., hans Hustru og Svigerinde kom til Sorø, besluttede de foreløbig
at holde sig i Stilhed. De vilde ikke hvirvles ind i Selskabelighed, den nye Lærer-
gerning lagde i høj Grad Beslag paa Steenstrups Kræfter, økonomiske Hensyn gjorde
sig gældende, og de mange givne Løfter om videnskabelige Arbejder og Indberetninger
hvilede som et Tryk. Da Stp. afslog en Indbydelse fra Professor Hauch, skrev
denne: »Det gør mig ret ondt, at vi ikke skulle have den Glæde at se Dem hos os i
Morgen, tilligemed Deres Familie; for Resten kunde De ikke let finde nogen, der mer
sympathiserer med Dem i Ulyst til Selskaber, især saaledes som de falde hos os i
Sorø. Kom da engang, naar De har Lyst, og jeg lover, at De og Deres Familie da

skulle være ganske alene, uden at besværes af noget videre stort Compagni«.

"Imidlertid udfoldede sig et Hjemliv i Stp.s Hus i den lykkeligste Skikkelse. Hans
Hustru erklærede snart, at det var »det veisignedste Hjem, Himlen havde skænket
"dem«. Glæden var saa meget større, da en Datter fødtes dem i September 1842. De
boede først i Akademiets Bygning ved Klosterporten (»Trykkergaarden«), men flyttede
1843 ind i den langt rummeligere Bolig i Karen Schyttes Gaard, hvortil der desuden
fandtes Have. - Jævnlig havde de Slægtninge og Venner i Besøg, i de senere Aar
… havde de ogsaa skolesøgende Elevér som Pensionærer.

Der var over Livet i Sorø en Del provinsiel Snæverhed og Ængstelse for at støde
an mod Formerne. En Dag kom Steenstrup med sin Families kvindelige Medlemmer
og Gæster hjem fra Skoven, de førte en Rigdom af Blomster og Løv med sig og

1) Den tunge Luft og den fugtige Grund i Sorø var ofte paa Bane i Debatterne om Sorø
og dets Akademi (selv disse Forhold vilde Peder Hjort bestride), og den belyses maaske ogsaa
ved omstaaende Billede. Imidlertid maa det erindres, at der i denne Henseende paa flere
Maader og ganske særlig med Hensyn til Engstrækningen Flommen er foregaaet meget store
Forandringer siden Tilstanden i 1840erne. Jfr. Th. Hansen, Sorø, S. 15 fø.

JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 57

havde smykket sig dermed paa forskellig Maade. Da de mødte Ingemann i Filosof-
gangen, tilbød de at pynte ham paa samme Maade, men han sagde betænkeligt: »Kan
det ogsaa gaa an!« Han lod sig imidlertid overtale og var glad ved at kunne være
saa pyntet som de. »Kan De huske, sagde han til Steenstrup, det Mod jeg havde,
da De kom her til Byen, at jeg lod min Frakke sy efter Deres«. Steenstrup havde
siden sin Rejsetid afskaffet det store Overslag paa Overfrakken og ladet denne faa
en simplere Form.

Men mellem Lærerne enkeltvis og mellem Familierne bestod der hjertelige og
venskabelige Forhold ; paa Sorøvennerne tænkte Stp. hele sit Liv med Glæde og op-
muntredes ved deres Besøg. Ingemann og hans Hustru vandt straks Stp.s og hans
Families Hjerte, Hauch stod som Lektor i Zoologi ved sit Fag Stp. nærmest, og
denne agtede ham højt som Digter og Menneske; omtrent samtidig med Stp. forlod
Hauch Sorø for at drage til Kiel som Lektor, i interessante Breve til Stp. skildrer
han sin vanskelige Stilling i den tyske By. Af andre Venner skal kun nævnes P. H.
Tregder, der kaldtes til Rektor for Aalborg Skole (1845), R. J. F. Henrichsen, som
overtog den tilsvarende Stilling i Odense (1843), C. F. Wegener, som efter en Snes
Aars Virksomhed som Lærer i Sorø 1848 kaldtes til København som Gehejmearkivar,
August Rothe, der i næsten en Menneskealder var Lektor i fransk Sprog, Stp.s
Fætter, Theologen og Naturhistorielæreren Frants V. Jacobsen og hans Hustru, J.F:
Tolderlund, der var gift med Thora Reumert, en Søster til Pastor Hans Kaarsbergs
anden Hustru, og som 1843 kaldtes til Vestindien som Præst.

7. . Naturforskermødet i Stockholm 1842 og Rejsen til Skotland
og Færøerne 1844.

For videnskabelige Sammenkomster mellem de nordiske Rigers Naturforskere
maatte Stp. naturligen være stærkt stemt, idet han allerede tidlig havde knyttet
Forbindelser med flere svenske og norske Videnskabsmænd, med hvem han stod i
jævnlig Brevveksling.

I de to første skandinaviske Naturforskermøder var Stp., som senere blev en
saa ivrig Deltager i disse Sammenkomster, hindret i at komme tilstede, da baade
det første Møde i Gøteborg og det følgende i København blev holdt under hans Is-
landsfærd. Derimod deltog han i det tredje Naturforskermøde i Stockholm 1842,
Af hans Breve til Hjemmet under dette Møde skal her kun hidsættes følgende:

»Jeg lever paa et lille Værelse i det store Stockholm, hvorom jeg nok skal for-
tælle Dig allehaande, naar jeg atter kommer tilbage til mit inderlig elskede Hjem,
som ret snart vil ske. Den hele Rejse har hidtil kun været en Lystrejse i det prægtigste
Vejrligt, aldeles ikke Spor af Søsyge, den bedste Modtagelse; imorgen begynde vore

Møder, iaften samles vi foreløbig. Jeg lover mig meget af Møderne, har ogsaa
8

58 Mindeskrift for J. SrEgensrrur. II.

allerede gjort mange gode Bekendtskaber. Rothe, Gartneren [Slotsgartner Rudolph
Rothe], er en flink Mand, og jeg er meget samlet med ham, forresten mest med Rein-
hardt [den yngre]. Hornschuch [Professor] fra Greifswalde er her. Nilsson er nylig
kommen. Vi leve bravt alle; jeg lever bravt, følger forsaavidt Tur, som jeg kan,
og agter at blive nu og da for mig selv i Ro; desaarsag har jeg kun taget Billetter
til 2 af de store Middagsmaaltider, hvor vi alle 250 spise samlede. ... Igaar [19.
Juli] vare vi alle til Taffels hos Hans Majestæt — og Størstedelen ved hans eget
Bord; paa Gripsholmsturen vare vi alle indbudne til Drottningholm hos Hendes
Majestæt Dronningen, for hvem vi alle bleve, saa vaade som vi den Dag vare, præ-
. gsenterede. I den Retning er der blevet os vist en urimelig Opmærksomhed. Den
vakre Kronprinds [Oscar] har hver Dag været i vor Midte og hver Aften i vor Klub.
Han er Mand for at fatte de fleste videnskabelige Emner. Men om alt dette mere,
naar jeg kommer hjem. Bekendtskaberne ere Hovedsagen, og med dem er jeg ret
tilfreds. Man siger saa smaat, at en hel Del Nordstjerner nedfalde ved Afrejsen ;
jeg ønsker blot, at det ved den Leilighed ikke skal blive Bygevejr, saa at en ærlig
Stræben for Videnskaben ikke skal blive ved de fremtidige Møder til Stræben efter
et Kryds ved sit Navn. Saameget maa man lade os Skandinaver, at vi i vore
Møder have præsteret noget ganske andet end Sydboerne og de stortyske For-
samlinger«.

Stp.s videnskabelige Bidrag til Mødet bestod kun i, at han i Sektionen for Zoo-
logi fremlagde sit Program om Generationsvekslen. Jeg havde den Triumf, — skriver
Stp. til Prof. Reinhardt — at baade Boeck og Lovén syntes Sagen »saa aldeles
naturlig fremstillet, at der ikke kunde være Tvivl om dens rette Sammenhæng.
. Lovén animerede mig endogsaa ikke saa lidet ved under selve Foredraget, da han
sad ved min Side, at sige om min Tolkning af Campånularias og de andre Polypers
Udvikling: »så år det ackurat«. —

I Maj 1844 blev Stp. kaldet til at ledsage Kronprins Frederik paa en Rejse til
Skotland og Færøerne. En Eskadre Orlogsskibe skulde sendes paa Togt i de nordlige
Have; forskellige Forhold gjorde det ønskeligt, at Prinsen foretog en Rejse, og
ganske særligt vilde det være heldigt, at en Prins besøgte de fjerne danske Øer,
" hvorhen hidtil ingen af det danske Kongehus var naaet. Sikkert baade af oprigtig
Velvillie mod Stp., og fordi Kong Christian kendte hans Evne til at gøre Rejser
frugtbringende for egen Erfaring og for de videnskabelige Samlinger, ønskede Kongen,
at Stp. skulde deltage i Togtet, ja gav ham Lejlighed til at foretage særegne Ud-

flugter til: Undersøgelse af bestemte Forhold.
Nogle Brudstykker af Stp.s Breve til Hjemmet ville kunne tegne Rejsens Gang.
" Til sin Hustru skriver han fra København (22. Mai 1844): »Disse Linier blive
nok de sidste, jeg kan sende herfra, thi imorgen Kl. 107/, ere vi ifølge Circulære

ESSEN ES RE ENE ten

SEES oe ede Ms at Ed Me Ve SS Ene

JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 59

tilsagte at være ombord i Dampskibet Ægir, hvor Hans K. H,. vil komme Kl. 11
for at gaae ombord paa Fregatterne. Vi blive fordelte saaledes, at 3—4 komme
paa hver Fregat. Saavidt jeg har kunnet udspore, Justitsraad Lunding, Dr. Liv-
læge Lund, jeg og Marinemaleren Kloss paa Thetis; de andre, Adjudanterne og
Kronprinsen paa Gefion. Med dette Arrangement kan jeg være vel fornøjet. Hvor-
langt Fregatterne føre os, hvornaar vi komme til Færø osv., derom véd man Intet;
saameget er vist, at der er megen Hemmelighed med den hele Ekspedition ; rimeligst
er der en diplomatisk Forhandling i Forening med den, og af alle Julemærker kan
jeg ikke se andet end, at Kronprinsen i strængeste Inkognito vil opholde sig i
Skotland eller England etsteds, medens jeg fanger Bløddyr paa Fregatterne udenfor.
Færøerne og Geologien og alt andet, selv Fregatternes Øvelsestur ere nok kun et
Slags Skalkeskjul. Men alt dette er noget, jeg næsten selv laver sammen; Velunder-
rettede sige, at vi andre gaa direkte til Edinburgh og derfra til Inverness, og to
interessantere Punkter i Skotland gives der vel ikke. Du vil altsaa nok engang
kunne høre noget fra mig, dertil glæder jeg mig idetmindste, ligesom jeg ogsaa
glæder mig til med det opgaaende Færøskib at kunne modtage Efterretning fra Dig
og fra mit Hjem. Hvorlænge Turen skal vare, véd Ingen; en 6 Ugers Tid maa
man dog belave sig paa, thi førend det store Besøg af de forventede Fremmede af
hessiske og russiske Huse er vel overstaaet, vil Kronprinsen vist ikke vende hjem«.

»Fregatten Thetis, 23. Mai, paa Højden af Hven. Jeg befinder mig overmaade
vel og er i godt Haab om at skulle befinde mig paa denne Orlogsrejse langt bedre
end ellers paa Søen. Livet er saa ulige raskere og muntrere, Lejligheden saa
ulige bedre, Vore Samlingsværelser, Messen og Chefens Kahyt, hyggelige og lyse
Værelser, Officererne særdeles vakre og prægtige Mennesker (Maleren Kloss deler
Kahyt med mig). . .. Chefen, en herlig Mand, Kapt. Aschehoug; Besejlingskommis-
sionens Medlem, Kommandør Liittken, ligesaa prægtig som Chefen, Gæst ligesom vi.
I det Hele har jeg det saa godt, og synes fremdeles at skulle have det saa godt
som muligt. Fangst og Undersøgelser kunne nu rigtignok kun blive meget faa eller
ingen herfra Skibet af, men Forberedelse ved Læsning og Skrivning vel nok gaa i
alle Retninger, hvilket meget glæder mig«.

»Under Skotlands Kyst, 4. Juni. Gid Du maa have haft det vel, ret vel, ret
frydet Dig i og over den Natur, som er om Dig — og som er hel venligere end
den, vi hidtil have gennemfaret paa denne Rejse. Ikke én eneste Gang have vi
haft god Vind — altid have vi krydset, og det kunde endda blive godt, men vi
have krydset mest med løj Vind, som ingen Kraft har haft — at skulle krydse
saa lange Veje gaar under saadanne Forhold kun langsomt, skønt Fregatten skyder
Fart, saa det er en Lyst; men de Besejlingsøvelser, som begge Fregatter med det

Samme skulde udføre tilsammen, have taget saameget fra os, og have foraarsaget,
gt

60 Mindeskrift for J. STEENSTRUP. II.

at vi, Thetis idetmindste, naar Skotland 4—5 Dage senere end om vi vare gaaede
alene, hvilket meget har kedet os allesammen, kan Du tro; thi vort Ophold i Skot-
land bliver vel nu reduceret til et Par Dage, og Kronprinsen, som gik iland med
Gefion ved Leith eller Edinburgh, naar maaske allerede Cromarty, inden vi komme
der, og-har naturligvis ikke Lyst til at blive der alene for vor Skyld. Derom kunne
vi nu imidlertid ikke vide noget, førend vi komme iland, hvilket forhaabentlig senest
vil ske imorgen. Imod Sølivet her ombord kan jeg intet have at indvende, naar
man skal være tilsøs. Officerkorpset er saa flinkt, som man kan ønske sig det, vel-
villigt, dannet; Chefen er saa sjelden en Perle, som man kan vente at faa, dygtig,
" driftig, videnskabelig, mine Medrejsende, Kammerherre Bulow, Dr. Lund og Kloss,
meget selskabelige og omgængelige Mænd, idetmindste paa Rejser, men eet savner
jeg, Arbejdsro og Arbejdslyst; dog maa jeg sige, at i de senere Dage har jeg begyndt
at studere nogenledes ordentlig, og her i Lægens Lukaf (Lægen er en yngre Bekendt
af mig, [H. J.] Matthiessen) har jeg meget god Ro og Lejlighed til at arbejde, og det
samme" gælder ogsaa for Chefens Kahyt, hvor jeg, siden jeg for Alvor begyndte at
tage fat, som oftest har siddet. Søsyge har jeg kun følt lidt af et Par Dage, men
kun i den mildeste Grad, jeg ellers plejer at have det, og i de senere Dage har jeg
slet ingen Géne af Søen i nogen Henseende. Lidt Smag i Munden sommetider, det
er det Hele. Fra den Side ser Du altsaa, min elskede Kone! at jeg ikke er at
beklage, og at Søturen derfor nok i det hele vil blive styrkende for mig, det bør vi
haabe! Maatte den kun give mig et tilfredsstillende Udbytte, det er det, der martrer
mig lidt; den lange Tid paa Søen og det korte Ophold paa Land, som synes at skulle
blive os til Del, lover mig jo ikke det bedste, men jeg giver ikke Haabet op derfor.

"Ser jeg mig ikke i Stand til at levere ydre Tilfredsstillelse, hvorved jeg mener Til-
fredsstillelse for Kongen og Kronprinsen, vil jeg stræbe til det Yderste efter en indre
Tilfredsstillelse og om muligt se at vinde nogen Resultat for mit Program, hvis Emne
saa meget interesserer mig. Paa Færøerne vil jeg derfor saa lidt som muligt selv

skrabe, at jeg kan faa nogen Tid til Undersøgelser; jeg tænker allerede den første

Dag at skulle faa et Par Færinger indøvede deri. Men det er nu nok om disse

"Planer. Gid vi blot snart maatte komme der; vi have endnu 150 Mil, inden vi

naar derop.

Du kan tro, jeg ofte, naar jeg sidder lidt ene, ser hjem til Eder, spadserer med

Dig og Anna og Talke i Haven og Filosofgangen, saa fortæller jeg Eder Et og andet

herfra, om vort store Mandskab, Eksercitsen, Kanonerne og det hele Orlogsvæsen, som

sandelig er interessant nok at kende noget til. Vi har ogsaa en køn Slump ombord

— omtrent halvtrediehundrede Mand, Gefion har endnu flere; iaftes fik vi Lods

ombord, han fortalte os, at Korvetten med de danske Kadetter allerede havde ventet

i Cromarty i to Dage paa os; den skal ledsage os til Færøerne, saa vi danne en net

JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 61

lille Escadre. — Hvorledes vi komme hiem, véd vi ikke. Vi formode, at vi for en
stor Del gaar med Handelsskibene, dem, som bringe de kære Breve, jeg venter at
finde fra Dig paa Thorshavn! ..... Det havde stedse været mit Haab, at vi skulde
tidlig naa Cromarty — og havde den slemme Besejlingskommission ikke saa skarnagtig
ført os Landet saa nær, saa vare vi ogsaa betids komne der«.

»d. dte Juni, Cromarty Havn. Det er nu Morgenstund, og jeg iler atter med at
skrive Dig lidt, og atter med kolde Hænder, fordi jeg har pjasket i Søvandet med
dem. God Morgen, elskede Kone! Gud give Dig og Eder alle en glad Morgen, en
glad Dag og glade Dage. Dette Morgenønske bringer jeg Dig fra Havnen ved Cro-
marty, hvori vi kom iaftes, hvori vi befinde os vel og modtog de gode Efterretninger,
at man tilsidst blev bange for os, at vi endnu idag med Damphaad skulle gaa til
det 4 Mil herfra liggende Inverness, hvor vi skulle træffe sammen med Kronprinsens
Følge (Kapt. Irminger og Justitsraad Lunding), og en 4—5 Dage faa vi idetimindste
Lov, som det synes, at se os om i disse gode Egne, som virkelig, uagtet deres klippe-
haarde Bund, se ret indbydende ud. Saaledes faa vi jo dog noget at se! Jeg slutter
derfor nu disse Linier«.

Efter at være naaet til Thorshavn sendte Stp. Prof. Reinhardt en kort Med-
delelse om Rejsens Forløb (25 Juni): »Vi leve i de to første Dages Sus og Dus,
haabe dog at forblive lidt i Ro og at lade Fregatterne afgaa, hvilket vil hjælpe til
Rolighedens Oprettelse. Modvind, Modstrøm og Taage hele Tiden fra Cromarty til
Færø. Opholdet i Skotland behageligt, bekosteligt, ikke saa indbringende, som det
kunde have været, havde jeg været ordenlig instrueret og præpareret. Det Hastværks-
væsen er jeg heller ikke skabt til. Jeg kunde ligesaa godt have haft en komplet
Samling af gode Fiskeforsteninger, som jeg nu kun har enkelte af dem, fra hin gode
gamle Old Red Sandstone. Men det er vel ikke værd at omtale denne Sag indtil
videre. Jeg rejste tværs igennem Landet og besteg Benn Newis, returnerede og
gravede efter Fisk. Nu søger jeg Opaler! og Sødyr. Grindefangst var her 3 Dage
før vor Ankomst; det eneste, jeg saa deraf, var et Par Hoveder i Kødet. Imorgen
begynder vore Landrejser, og det er godt. Alt andet mundtligt. Den låde er
Kadetkorvetten bestilt her; i sidste Tidøgn af Juli venter vi at komme hjem med
Handelsskib«.

Paa Skuø forlod Stp. Kronprinsen og hans Følge for at drage til Syderø, hvor
han vilde undersøge Kullejerne. Han foer i Baad langs Kvalbøbugtens Fjeldsider
for at søge Kullenes Udgang, ligesom han her lod foretage Skrabninger, derpaa gik
han med en Seksmandsfarer til Besigtigelse af forskellige Kullejer og Miner paa Øst-
siden og til Famien paa Vestkysten, senere drog han tværs over Fjeldene til Lejerne
ved Famien, Trangisvaag og Frodebéå og tilsidst med en Timandsfarer herfra over
til den ubeboede Lille Dimon. Han skriver den 10. Juli fra Syderø til sin Hustru:

62 Mindeskrift for J. SrEeensTtrur. II.

»Jeg beregner nu Dagene til min Afrejse og venter, naar jeg kommer til Thorshavn,
at træffe Skibet Hektor, med hvilket vi skulle nedrejse. Det er nu otte Dage, siden
jeg forlod Følget og tog hertil, og jeg trængte i flere Henseender svært til en saadan
Adskillelse, saa træt var jeg bleven. Iøvrigt har jeg Intet at klage. Kronprinsen
har slaaet oftere paa, at vi kunne gaa over Norge hjem, det haaber jeg ogsaa bliver
Tilfældet; Hektor sætter os da lige over til den norske Kyst, og dér tage vi Damp-
skibene og gaa lige hjem. Vi kunne da bedre sikre os Hjemkomsten til en bestemt
Tid« ... Fra Thorshavn fortsætter han den 14. Juli: .. »Saalangt kom jeg, da Fær-,
ingen Johannes Pedersen, som Du kender fra Holtegaard, kom at besøge mig, og
"senere andre af vore Gæster, saa det blev mig umuligt atter at komme til Skrive-
bordet; det var nemlig sidste Dag, Kronprinsen vilde være her. Stor Kur og anden
Selskabelighed bød mig være med de andre. Godt, at jeg kom såa betids; H. Kgl.
Højhed kunde ellers let rejse fra mig ..... Gud maa vide, naar jeg nu ser Eder.
Efter Kirken gaar H. K. H. ombord og afsejler, og Hektor, som skal føre os til
Norge eller hjem, er endnu ikke kommen. 14 Dage maa vi altsaa blive her endnu,
derom kan ingen Tvivl være, og jeg tænker ofte paa, Gud véd, hvad dette længere
Ophold kan føre for Godt med sig, saa længe man end maa længes efter sin Kone,
den velsignede Unge, den kjære Talke! Ja længes, det gør jeg, og stærkt, naar jeg
ikke er i Virksomhed, derfor er jeg ogsaa i Virksomhed saa meget muligt. Du véd,
elskede Ida! hvor gribende Interesse mit Program har for mig, hvormeget jeg haaber
af det, naar jeg kan faa det. ordentligt undersøgt og bearbejdet; Du vil derfor
ogsaa se, hvor kært og vigtigt — for mig og for Eder — det er, at de 14 Dage,
hvormed vort Ophold er bleven forlænget, kunne tilbringes i Ro og efter bedste Skøn.
Gud lægge sin Velsignelse i dem, og Gud holde sin Haand over Eder, over mit Hjem,
det elskede Hjem. — Jeg véd, at Kronprinsen Intet har imod, at det koster lidt,
" naar man blot studerer, og Lysten til at studere har jeg; Lejlighed finder jeg ogsaa
her saa fortrinlig, og navnlig her i mit Logis hos Landfogden [J. A. Lunddahl]. Det
bliver nok en lang Sommer for Dig, elskede Ida! men ret skulle vi ogsaa somre
sammen, naar den gode Gud om nogle Uger atter fører mig med Udbytte for Viden-
skab og Liv til mit lykkelige Hjem«.

Det blev med et af den færøske Handels Skibe, at Stp. vendte tilbage. Men
Hjemrejsen skulde gaa for sig langsommere end bebudet. »Otte Dage vare vi paa
Vejen fra Thorshavn til Egersund, hvor vi gik i Land den 6. August. Siden har vi
rejst landværts og idag naaet Dampskibet [i Laurvig]. Lunding og Kloss rejse nu
fra mig hjemad; men jeg forlænger halv frivillig, halv ufrivillig mit Ophold her i
Landet, idet jeg for mine Studiers Skyld gaar til Christiania«. Stp. finder det halvt
tungt ikke at kunne følge med sine Landsmænd; »men Aarsagen er fornemmelig

BEER SELEN BONE ILTEN RSS in
Fr TD ES

—
E
£:

å

SB
(ES
i
lg
”

JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 63

den, at jeg ikke kan være bekendt at lade Kronprinsens Tilbud ubenyttet, og Haab
om at vinde for mit stakkels Program«.

Efter sin Hjemkomst udtalte Stp. i en Skrivelse til Kronprinsen sin erkendtligste
Tak for Rejsen og ganske særlig for, at det var bleven ham tilladt at forlænge sit
Ophold i Norge, hvorved det blev ham muligt at orientere sig noget i de meget
interessante geognostiske Forhold, som Overgangs- og Urformationerne i Norge
frembyde, og som havde været Genstand for store Debatter mellem Geognosterne,
ligesom han fik Lejlighed til at samtale med Naturkyndige om de særlige zoologiske
Emner, hvormed han var beskæftiget. I en Audiens hos Kongen gjorde Stp. Rede
for Rejsens videnskabelige Udbytte og for de Naturalier, der vare blevne de offentlige
Museer til Del.

Som ved saa mange tidligere Lejligheder var, hvad der var tilbudt Stp., kommen
paa tværs af andre Planer og Forpligtelser, og særlig havde Rejsen standset ham i
Arbejdet paa Programmet. Naar han efter Hjemkomsten gjorde Resultatet op,
kunde han næsten være i Tvivl, om han ikke hellere vilde være bleven hjemme.
Dette var aabenbart en Misforstaaelse. Rejsen havde ladet Stp. se mange nye Natur-
forhold og givet ham Lejlighed til Studier baade over levende Organismer og over
geologiske Førmationer, der som sædvanlig kunde sætte hans Fantasi og Tanke i ny
Bevægelse. Med talrige Personer i de forskelligste Stillinger havde Rejsen bragt ham
i Berøring, og han havde knyttet gode Venskaber og for Videnskaben nyttige For-
bindelser med Søofficerer og Læger, med Embedsmænd paa Færøerne; han havde
sat mange i Virksomhed med at samle Erfaringer og Oplysninger og indsende
Naturalier. Her kan særlig nævnes hans Bekendtskab med Sysselmand H. MULLER i
Thorshavn (senere i lang Tid Rigsdagsmand for Færøerne), der fra nu af begyndte
en omfattende Brevveksling med Stp. Allerede i April 1845 sender Stp. til Prof.
Reinhardt et Brev fra denne Sysselmand, for at han kan se, »hvor flink denne Færing
(som i enhver Henseende er en Perle) gør Rede for sig«. Nogle Maaneder senere
besøgte Sysselmand Miiller Stp. i Sorø, og naar han allerede da fik mange Spørgsmaal
og Kommissioner, bleve disse ikke færre i den. følgende Tid, og Millers Meddelelser
i Breve vare lige saa talrige, som hans Sendinger vare righoldige og omfattende.

Med Kronprinsen selv var Stp. jo for saa vidt kun i mindre Grad kommen i
Forbindelse, som han var ombord paa et andet Skib, der først senere stødte til Togtet,
ligesom han ogsaa en Tid var paa en særlig Ekspedition og rejste hjem paa anden
Maade end Prins Frederik. Alligevel havde han færdedes en Del sammen med ham
og haft god Lejlighed til at lære ham at kende. Det var den første Berøring med
Prinsen, til hvem han senere, efter at han havde besteget Tronen, jævnlig kom i
nøjere Forhold paa Grund af Kongens arkæologiske Studier og Udgravninger. Stp,
havde et gunstigere Indtryk af Kongens Person end det, som oftest høres. Han og

64 Mindeskrift for J. Srgensrrur. II.

ligesaa Forchhammer havde den Glæde, at Frederik VII overfor dem ikke tillod sig
de fantastiske Overdrivelser i sine Skildringer, hvori han ellers gjorde sig skyldig,
i hvert Fald var et dadlende Blik i Stand til at bringe ham til en sandfærdigere
Udtalelse, og ofte fremsatte han kloge og gode Bemærkninger. I Giessings Bøg om
»Frederik VIIs Ungdoms- og Regeringshistorie« er det sagt om Prinsens Ophold paa
Færøerne, at han ikke hos Befolkningen her vandt den Sympathi, som hans folkelige
Optræden og nedladende Væsen ellers havde saa let ved at opnaa; man fordrede
mere Højhed og Storhed hos en Prins. Dette er delvis sandt; det huede saaledes
ikke Færingerne ret, naar Prinsen i en ledig Time kunde give sig til at spille Klink
" udenfor Amtmandsboligen. Paa den anden Side var der klare Vidnesbyrd om, at
Prinsen havde vundet Hjerterne. Man saa det ved Afrejsen, da der blev givet Audiens
for hver enkelt; Stp., som stod udenfor Boligen, var Vidne til, at næsten ingen kom
ud med tørre Øjne, end ikke Mænd, som man ellers ikke vilde tro det om, saaledes
vidste Prinsen at vælge Ordene og at tale simpelt og hjerteligt til enhver. Stp., saa-
velsom Kabinetssekretær Lunding, der forblev paa Øerne nogle Uger efter Prinsens
Afrejse, havde ogsaa god Lejlighed til at erfare Stemningen!).

8. Professor Reinhardts Død og Steenstrups Ansættelse
ved Universitetet. 1845.

Christian VIII synes efter Stp.s Hjemkomst fra Skotlandsrejsen at have haft
Planer om at skaffe ham en Ansættelse i Hovedstaden; hans Taalmodighed overfor
Dr. Beck var ved at slippe op. Men at fatte en Beslutning var jo ikke Kongens
Sag; Stp. taler senere ved andre Anledninger om »Majestætens utrolige Ubestemmelighed«,
om hvorledes »Kongen intet kan bestemme sig til, selv om det er nok saa meget
efter hans Hoved«.

Allerede i Sept. 1845 havde Forchhammer tilraadet Stp. ikke at rejse paa nogen
Udenlandsrejse, saaledes som han længe havde ønsket for sin Uddannelses Skyld, da
det var sandsynligt, at Reinhardt om ikke megen lang Tid vilde trække sig tilbage
fra sin Stilling ved Universitetet. En Maaneds Tid senere skrev Forchhammer (22-10
1845): »Jeg har idag at tilskrive Dem om en meget vigtig Sag. Vor gamle Ven

1) Fra Kabinetssekretær Lunding, der var bekendt for sin Humor, modtog Stp. halvandet
Aar senere en Kasse og følgende Brev, dateret Fredrits, Nytaar 1846.

Kære Steenstrup!

Først og fremmest min Gratulation til det nye Embede og det nye Aar!

I indlagte Kasse findes en Sten med noget Tang ved, som H. K. H. selv har fundet og
tror at være meget mærkelig. Jeg kan fortiden ej dele denne Anskuelse, men naar De mod-
tager den, vil den i alt Fald have den Mærkelighed, at den vistnok er det eneste Exemplar
af sit Slags, som er sendt 30 Mil med Pakkeposten. I en Fandens ”art
? ' Deres hengivne

Lunding.

JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 65

Reinhardt har besluttet at trække sig tilbage fra sit Professorat og har bemyndiget
mig til at tale med Vedkommende. Jeg har ogsaa allerede talt med Etatsraad Hansen
[J. O. Hansen, Medlem af Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler], og i Sam-
talen kom naturligvis Spørgsmaalet, hvo der da skulde erstatte Reinhardt. Jeg
nævnte naturligvis Dem som den eneste, man for nærværende Tid kunde tænke paa,
og Etatsraad Hansen var heri ogsaa enig med mig, han ytrede desuden ligefrem
det Ønske, at jeg vilde mægle imellem Dem
og ham, da disse Forhandlinger, hvori der
uden Tvivl vilde vise sig en Del Vanskelig-
heder, bedre førtes af en Tredje. Mit første
Spørgsmaal er altsaa, har De Lyst til at
komme, Mit næste er, vil De komme for
en forholdsvis lav Gage. Sagen er denne,
i Følge Etatsraad Hansens Ord er det nu
afgjort, at Sorø-Anciennetet ikke gælder i
København og at enhver Docent, der kom-
mer fra Sorø til København, maa træde ind
i sidste Nummer i sit respective Fakultet.
Herefter kunde Deres Gage i det Højeste
bre ,5., i Alt 1130 Rdl. fast og 250—300
Rdl. eventuelt. Dette er ikke meget, men
til Nød kan De leve deraf, og den stigende
Gage er en overmaade vigtig Sag. — Skriv
mig nu Deres Mening aabent og frit. Jeg
ønsker ikke, at De nu allerede skal komme
til Byen, thi De er kort for Hovedet og
Etatsraad Hansen ligeledes, saa at jeg hellere
vil, at Underhandlingerne skulde føres noget
videre frem, førend De selv tager Del deri.
Skriv mig Deres Minimum af Betingelser, og vær forsikret, at jeg skal gøre mig
Umage for at erholde Maksimum«.

Herpaa svarede Stp., at han gerne vilde komme til København, men dog meget
krympede sig ved, at hans Virksomhed i halvfemte Aar i Sorø skulde regnes for slet
intet, hvad der vilde være et slemt Præcedens for den Behandling, som Akademiets
Lektorer i Fremtiden kunde vente sig; han havde jo ogsaa set, hvordan Etatsraad
Hansen i visse Tilfælde lige over for Akademiets Personale var gaaet det uanstændige
nær. Han henstillede "derfor, at der i hvert Fald som en Godtgørelse blev udbetalt

1) Dette findes, ligesom Portrættet S. 30 og Maleriet S. 55, i mit Eje,

lapetus Steenstrup
Efter et Oliemaleri af en Ubekendt),.

66 Mindeskrift for J. SrEEenstrur., II.

ham 3—400 Rdl. engang for alle for Udførelsen af meget i Akademiets Interesse,
men udenfor hans Forpligtelser, og for i det Hele at gøre en Oprykning mulig. Han
formodede, at Stillingen som Inspektør ved Universitetsmuseet gik over til ham, og
vilde vide, om der gaves ham Hjælp til en Ammanuensis derved, thi under Andre
vilde han ikke staa.

Forchhammers videre Forhandlinger førte saa til, at Stp. skulde have en fast
Indtægt af 1200 Rdl., foruden 150 Rdl. for Forelæsninger ved Polyteknisk Lære-
anstalt. »Jeg har endvidere sagt Etatsraad Hansen, at jeg maatte fraraade Dem at
søge om Professuren, hvis ikke Dr. Beck aldeles gik af som Assistent ved Univer-
sitetets Museum og de 200 Rdl. sattes ligesom ved det mineralogiske Museum til
vedkommende Professors (Deres) Raadighed, for, at han derved kan skaffe sig den
Hjælp, som i hver given Tid findes mest nødvendig i Museets Interesse«. Forch-
hammer vilde sørge for, at alt dette kom i Orden, og ønskede ikke, at Steenstrups
Navn skulde nævnes i Indstillingen om Becks Entledigelse").

To Dage senere kom imidlertid det sørgelige Brev fra Forchhammer. Efter i
nogle Linier at have fortalt, at Reinhardts Sundhed bestandig gik tilbage og ikkun
levnede lidet Haab om, at han »vil komme sig af den dybe Nedbøjelse, som har
truffet ham«, fortsætter han saaledes: »Ja, kære Steenstrup, jeg vil ikke forsøge at
skjule det for Dem, men gode, gamle Reinhardt er ikke mere, han hensov i Morges
pludseligen paa det Museum, som havde slugt hans bedste Kræfter. Vi have begge
tabt en trofast Ven, en Raadgiver med Omsyn. Den Fred være med ham, som
han ikke kunde finde i den senere Tid af hans Liv, og som Slethed og Misundelse

berøvede ham«. (30-10-1845).
Det var med. dyb Sorg, at Stp. og hans Hustru modtog det tunge Budskab.
Havde »Fader Reinhardt« end altid hjælpsomt taget sig af Stp., ledet hans Veje og
"lært ham et Naturstudium i Aand og Sandhed, var i Aarenes Løb det hele Samliv
med ham bleven inderligere; han havde ladet sin Kærlighed omfatte hans Forlovede
og Hustru og glædet sig over deres hjemlige Lykke. Et Sommerbesøg i Stormgade
af Ida, hendes Søster og den lille Anna, medens Stp. var paa Færøerne, havde
… yderligere knyttet Familierne sammen, og Reinhardt havde glædet sig ved at hedde
- »Bedstefar«. Den paafølgende 5. December havde Ida født en Søn, og der var ikke

1) Reinhardt havde længe klaget til Universitetet over Dr. Becks store Vanrøgt af dets
Samlinger. Kort efter at: Reinhardt er død, skriver Stp. til hans Søn Johannes Reinhardt:
»Kun een eneste ufravigelig Betingelse gjorde jeg, at Dr. Beck ikke maatte have sin Post
længere. Paa denne var Direktionen straks rede at gaa ind; allerede den Morgen, Din Fader
var død, havde Direktionen overgivet Nøglerne til Forchhammer og givet ham Ordre til at af-
fordre B. sine Nøgler, og da Beck ikke sendte dem, lod F. øjeblikkelig Låasene forandre, hvilket
var fuldkommen rigtigt. Direktionen fordrede Beck skulde søge sin Afsked, eller han ufortøvet

fik den; B. faldt tilføje, og Etatsraad Hansen var nok saa stolt af, at han allerede Dagen efter
Begravelsen havde Becks ydmyge Ansøgning om Afsked«.

(Kress un us lv uses SEES SELE pg SLS

ENE EEN ERE SEE

JOHANNES STEENSTRUP: IAPETUS STEENSTRUP i Ungdomsaarene 1813—1845. 67

Tvivl om, efter hvem han skulde opkaldes; han skulde bære foruden sit eget Slægt-
navn alle Reinhardts Navne: Johannes Christopher Hagemann Reinhardt. Nu
sørgede Familien i Sorø med de tre Søstre, der havde mistet deres Fader, og hvis
Broder, der var draget ud med »Galathea« paa Jordomsejling, først i fjerne Lande
vilde modtage Budskabet om sit Tab. Stp. fulgte den 5. November sin tabte Lærer
til Gravstedet paa Assistens Kirkegaard.

Sin Sorg og Medfølelse udtalte Stp. i et Brev til Johannes Reinhardt, hvori det
bl. a. hedder: »lI alle de Planer, vi udkaste her, haabe vi, at de kære Søstre ville
tage Del; de ere idetmindste af os altid indbefattede med i vor Raadslagning, og
Intet har i denne Sorgens Tid gjort mig saa godt, og saa dulmende indvirket paa
mig, som den Maade, hvorpaa Dine kærlige Søstre sluttede dem til mig som til en
Broder. Som en saadan haabede jeg ogsaa, at de vilde anse mig, og som en Søn
tog jo ogsaa Din elskelige Fader sig af mig; som en Fader elskede jeg ham ogsaa,
og Gud velsigne ham hisset for alt, hvad han var for mig og mine! Min Ida hang
ved ham med sin fulde Sjæl, og hvor meget den blotte daglige Tanke om ham var
hende, vidste hun dog ikke ret klart, før han med Eet forlod os! Der var ogsaa
noget velsignet Rart i hans venlige Blik, der kunde gøre Een godt i det Inderste.
Visselig er Tanken om hans Bortgang bitter, og længe vil det vare, inden den ømme
Stræng vil ophøre at dirre, hvergang hans Navn nævnes eller tænkes, men der er
dog ogsaa noget underligt glædeligt i at tænke sig, hvad han var og hvorledes han
var det. Vil end ikke hans sjælfulde Miner og glade Blik oftere oplive os og be-
sjæle os til alt godt, saa skal dog evindelig Mindet om hans elskelige Personlighed
være det Baand, som vil knytte mange sammen, og være dem en rig Kilde til Nydelse
igennem Livet. Det er godt, kære, kære Broder! at kunne være stolt af det, man
har mistet, og det kan Du være, og det vil jeg være; han gav jo ogsaa mig Lov
til at være Søn, og mit Hjerte siger mig, at jeg er det!«.

I Spørgsmaalet om Steenstrups Ansættelse havde dette Dødsfald ikke gjort
synderlig Forandring. Forchhammer havde stadig Sagen i sin Haand, ja skrev endog
Udkastet til den Ansøgning, som Steenstrup indsendte, og det lykkedes ham at faa
Steenstrups Fordring gennemført om, at han blev fast ansat som ekstraordinær Pro-
fessor med Anciennitet efter den i Fakultetet sidst ansatte Professor, samt at han.
modtog en Gratifikation paa 400 Rdl. af Sorø Akademis Kasse. Kongens Udnævnelse
er dateret den 28. Nov. 1845.

De tre Søstre Frøknerne Reinhardt tilbragte Julen i Sorø hos Stp. Han var
— som han udtaler for Forchhammer — allerede da i December begyndt med »Ind-
pakningen af mine Øjenstene — Kridtforsteningerne, og det smerter mig i Grunden
ikke lidt, om jeg skal af med dem; thi hvert et Stykke er mig en god Bekendt,

indsamlet med min egen Haand saa at sige«. Han spørger Forchhammer, om Univer-
9"

68 Mindeskrift for J. SrEenstrur. II.

sitetsmuseet vil overtage dem for de direkte Udgifter, han i Løbet af 13 Aar har
haft paa dem, henved 100 Rdl. Og Forchhammer svarer: »Med Hensyn til Deres
danske Forsteningssamling er der i Formen Intet i Vejen for, at De jo kan beholde
den. Hos os eksisterer intet Forbud imod at have Privatsamlinger, selv af samme
Art som den offentlige Samling, man bestyrer, langt mindre endnu af en anden Art.
Reinhardt, Schouw og jeg have erklæret os imod, at Bestyreren af en offentlig Sam-
ling maa have en Privatsamling af samme Art. Jeg dog ikkun betinget, nemlig
under den Forudsætning, at den offentlige Samling er i Stand til at skaffe ham de
Hjælpemidler, han behøver til sine videnskabelige Arbejder. Jeg anser det derimod
- for Deres eget Rygte for aldeles nødvendigt ikke at eje en zoologisk Samling. Hvis
De vil overlade Samlingen af Forsteningerne til det mineralogiske Museum, er der
Intet i Vejen for, at den kan betales«. Men den 4. Marts 1846 skriver Steenstrup:
»Jeg stoler paa, at jeg faar Bopæl i Etatsraad Sibberns Bopæl til Efteraaret og ønsker
derfor ikke at sælge mine Forsteninger og andre Samlinger, men at lade dem gaa
umiddelbart over i Museet; der vil dog kunne tilbyttes en hel Del for nogle af dem,
og andre trænger Museet til«.

I de følgende Maaneder færdedes Stp. mellem det gamle Hjem og det nye, som
skulde dannes i Hovedstaden under langt mere begrænsede Forhold (»fem Munde
mindre«) i en beskeden Lejlighed i Kattesundet, thi i en Embedsbolig skulde Stp.
først halvandet Aar senere flytte ind. Der var mangfoldige Forhold at ordne ved
Overtagelsen af Museerne og ved Begyndelsen af den nye Gerning. Uden Optagelse
af Laan paa forskellige Steder havde Stp. heller ikke kunnet foretage denne Flytning
og gaa ind til de forandrede Forhold. Men Stp. var nu naaet til Hovedstaden med
.dens rige Samlinger og Bibliotheker, han skulde for Fremtiden have Udbytte af Sam-
virken og Tankeudveksling med langt flere Fagfæller, og den Lærergerning, som var
ham saa kær, skulde han fortsætte for langt videre Kredse.

III

ET HIDTIL UTRYKT ARBEJDE VEDRØRENDE
TØRVEMOSER AF JAPETUS STEENSTRUP

UDGIVELSEN BESØRGET

AF

K. RØRDAM

sin Afhandling »Geognostisk-geologisk Undersøgelse af Skovmoserne Vidnesdam

I og Lillemose« (trykt 1842) omtaler J. SrEEnstrur, at faa Dage efter at han i 1837
havde erfaret d. kgl. d. Videnskabernes Selskabs Bedømmelse af nævnte Arbejde »blev det
mig efter det kgl. Rentekammers Indstilling, allernaadigst forundt offentlig Understøttelse
til at foretage en Reise i det nordlige Jylland for at undersøge Tørvemosernes Tilstand i
denne Provinds« (anf. Afh. S. 22—23). Steenstrups Beretning til Rentekammeret, der er
dateret d. 6te Juni 1839, lige før han for samme Regeringsmyndighed skulde rejse til Island,
findes noteret som indgaaet i »Journal for de kongelige Domaine-Skove i Danmark Litr. A.
20de Sept. 1838—1ste Marts 1840« (Rigsarkivet). Indførelsen er sket 17de Aug. 1839
som Nr. 1139, og senere er tilført Bemærkningen: »Tørvepakken«. I Protokollens Re-
gister findes Steenstrups Navn kun anført ved denne ene Sag. Nævnte »Tørvepakke«
i Rigsarkivet er mærket »Forst. Domænekontor XV 31. Nr. 25. Tørvepakken 1831
—1865«. Heri findes i særskilt Omslag Steenstrups Skrivelse 24-4-1837 til Konferents-
raad J. Cortin, Deputeret i Rentekamret, om Rejsens Formaal og Ansøgning om Rejse-
understøttelse, et anbefalende Brev af 11-5-1837 fra ForcHHAMMER til Collin i samme
Anledning, og et »aabent Brev« fra Generalpostdirektoratet!) om, »at Candidat Steen-
strup paa sin Rejse i Jylland har Ret til at benytte Befordring uden for Vognmands-
—…… laugene«. Desuden findes forskellige andre Cancelliskrivelser om Udbetalingen af Rejse-
—… penge til Steenstrup. Fra 9de Sept. 1837 findes fra Steenstrup en sex Foliosider stor
— »Foreløbig Rapport om de ved Rejsen erholdte Resultater og under samme anstillede
lagttagelser« samt Regnskab for Anvendelsen af de bevilgede 150 Rbd. Fra bte April
" 1838 foreligger (dat. »Regensen 2Zden Gang Nr. 2«) Ansøgning fra Steenstrup om et yder-
ligere Bidrag paa 30 Rbdl., da Arbejdet og Bearbejdelsen af de indsamlede Prøver har

OR taget længere Tid end beregnet. Endelig skulde selve Beretningen komme, da den iflg.

Domæne-Journalen, som nævnt, er indført d. 17de Aug. 1839. Men den fandtes ikke.
— Derimod var den mærkeligt nok opbevaret i den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles
" Manuskriptsamling. At det er selve Originalberetningen, fremgaar bl. a. af, at den er
forsynet med Mrk. »Dom. Journal A. Nr. 1190« i Overensstemmelse med Noteringen i
= nævnte Journal. Hvorledes den er havnet paa sit nuværende Sted, har det ikke været

1) D. v. s. Concepten til Brevet. Originalen findes i det Steenstrupske Arkiv.
. 1"

Å Mindeskrift for J. Sreensrrur. III.

muligt at faa oplyst, da det er sket førend den Tid, hvor der blev ført Register over nævnte
Manuskriptsamling. Beretningen bestaar af 73 tæt beskrevne Kvartsider, 58 Sider er
skrevet med Stp.s egen Haand, medens den sidste Rest er renskrevet af en anden. Stp.
har næppe havt Lejlighed til at gennemse dette Stykke efter Renskrivningen, og Beret-
ningen er indsendt, efter at Steenstrup havde begivet sig paa Vej til Island, hvortil han
allerede sidst i Maj 1839 fik Opfordring af Rentekamret"). Heri maa upaatvivlelig ogsaa
søges Grunden til, at Steenstrup ikke har udført den Inddeling af Beretningen i fire for-
skellige Afsnit, som han omtaler i Indledningen. Man kan dog næppe opfatte denne blot
som det første Afsnit?), da han heri ogsaa medtager adskilligt, der efter Indledningen
" maatte henregnes til de tre andre Afsnit. I alt Fald tør det betragtes som sikkert, at
Rentekamret ikke fik nogen Fortsættelse. I Domænejournalen findes, som nævnt, ikke
opført nogen saadan, og den er heller ikke blevet afkrævet Steenstrup. Ligeledes findes
heller ikke i det Steenstrupske Arkiv, som Prof. JoH. STEENSTRUP velvilligst har tilladt
mig at gennemgaa, nogen Fortsættelse, hvorimod der findes et delvis Udkast til denne
Beretning og en interessant Arbejdsjournal »Løbende Bemærkninger over Natur-
historiske Gjenstande Danmarks i Særdeleshed« af Japetus Steenstrup, paa-
begyndt i Efteraaret 1835. Heri findes foruden adskilligt andet?) alle de originale Iagt-
tagelser over Moserne, hvorefter den omhandlede Beretning er udarbejdet.

At Steenstrup i en Alder af 24 Aar blev udvalgt til at foretage denne Undersøgelses-
Rejse »efter kongelig Befaling« af de høje Herrer i Rentekamret, fremgaar af hans An-
søgning om Rejsepenge, som nedenfor skal gengives. Han var en uformuende jysk
Præstesøn, en ung Student, der uden helt at kunne fæste sig til et bestemt Brødstudium
boede paa Regensen og senere paa Elers Kollegium. Han havde, da han kom til Køben-
" havn, ingen fine Forbindelser eller mægtige Beskyttere at stole paa, kun sin egen Dyg-
tighed. Det maa forekomme ret mærkeligt, at saa ung en Mand i beskedne Forhold blev
udvalgt af Frederik den 6te's i høj Grad bureaukratiske Embedsmænd i Rentekamret til at
foretage et saa ansvarsfuldt Hverv, hvis man ikke havde Beviser for, at Steenstrup alle-
rede to—tre Aar i Forvejen som Rus og Toaaring havde haft Lejlighed til at yde den
geologiske Videnskab saa store Tjenester ved sit indgaaende Kendskab til det nordlige
" Jyllands geologiske Forhold, at ForcCHHAMMER fandt sig beføjet til at nævne ham som
sin gode Hjælper i et Festskrift fra Universitetet"). FORCHHAMMER støttede ogsaa Steen-

1) Smgl. ogsaa Stp.: »Geolog.-geogn. Unders. af Skovmoserne Vidnesdam- og Lillemose&« (1842)
S. 23, hvor Stp. hentyder til, at han paa Grund af den islandske Rejse blev forhindret i Gennem-
synet ogsaa af Beret. til Rentekamret, og »for hvilken jeg endnu er i det høje Collegiums Gjeld«.

?) Skønt der vistnok i Rentekamret er noteret »lste Afsnit« uden paa Manuskriptet.

”) Saaledes Iagttagelserne over Flintflækkers Forekomst ved Skelum sammen med Muslinge-
skaller (Aug. 1836), og over Forekomsten ved Havnø af Skaller, Flintflækker og »haandelige Kampe-
sten«, der var stillet sammen i en Kreds, samt Brudstykker af to Menneskeskeletter (Aug. 1836).

t) J. G. FORCHHAMMER: »Danmarks geognostiske Forhold«. Universitetsprogram. Nov. 1835,
S. 44 og 88.

JAPETUS STEENSTRUP: Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 5

strup ved sin før omtalte nedenfor gengivne Skrivelse til Rentekamret i Steenstrups
Ansøgning om Rejsepenge. Bidraget, han fik, maa siges at være beskedent: 150 Rdl.
til de langstrakte den Gang meget dyre Rejser og 30 Rdl. senere til Hjælp ved Bearbej-
delsen af Rejsens Resultater. Steenstrups Ansøgning, der er stilet til Konferentsraad
J. CorLin, Deputeret i Rentekamret, lyder saaledes:

»Opfordret af Deres Høivelbaarenhed til at fremlægge et Overslag over den Tid
og de Hjelpemidler, som vilde udfordres til en Reise, hvis Øjiemed maatte være en igjen-
taget Undersøgelse af Tørvemoserne i det nordlige Jylland, fornemlig med Hensyn til
en senere Bearbeidelse af og nye Bidrags Indsamling til det Dauske Manuskript
af en Journal, holdt paa en Reise til Tørvemosernes Undersøgelse i Aaret 1830") — tager
jeg mig den ærbødige Frihed at meddele Deres Højivelbaarenhed nedenstaaende Bemærk-
ninger efter at have nogenledes gjort mig bekjendt med det nævnte Manuskript. For ikke at
misforstaae eller miskjende Hr. Dau og hans Arbeide og for at sætte sig aldeles ind i den
Dauske Anskuelses- og Betegnelsesmaade, foreslaaes at netop en Deel af de af Dau beskrevne
og undersøgte Moser maatte paa ny besøges og undersøges f. Ex. den mindre, S. f. Liim-
fjorden liggende, Vildmose. (Den større, af Dau ikke besøgte Mose, Store-Vildmose,
maatte vel være et af de fornemste Undersøgelsespunkter).

Da enhver Egn har flere Arter af Moser og enhver Art fordrer sin egen Behandlings-
maade, maatte vel en grundig Undersøgelse af et færre Antal af disse være at foretrække
for en hurtigere Overskuen af flere, for bedre derved at blive istand til at opfatte det
techniske saavel som det geognostisk-geologiske Vigtige. Saaledes burde maaskee den
østlige Halvdeel af Jylland fra Nordspidsen indtil Mariagerfjorden være et tilstrækkeligt
Terrain at undersøge i indeværende Sommer. Hvad Tiden angaaer, som vilde udfordres
til en saadan Undersøgelsesreise, da haaber jeg der ikke vil medgaae over to Maaneder,
saameget mere, som jeg allerede hist og her troer mig lidt bekjendt med dem. De pecu-
niære Hjelpemidler derimod tør jeg ikke give noget Overslag over, da jeg er aldeles ube-
kjendt med de Udgivter, som kunne medgaae f. Ex. til Gravninger i de fleste Moser,
til at transportere Reisetøiet og et Par Instrumenter fra den ene Egn til den anden (thi
de egentlige Undersøgelsestoure maa skee til Fods) og til at bringe enkelte Stykker af
Tørvemassen til Undersøgerens Station i Omegnen (da den vaade Tørvejords Bestand-
dele ikke indtil Paalidelighed kunne bestemmes paa Stedet) samt til lignende tildeels
ubestemmelige Arbeider; men hvis det kongelige Rentekammer vilde bestemme een
eller anden Summa til disse Undersøgelser f. Ex. 150 RØRdr., saa skal det være en sam-

1) I. H.C. Dau havde i 1828 for Rentekamret berejst Sjælland og undersøgt Tørvemoserne,
hvorover han i 1829 udgav en paa Tysk affatlet Beretning. Denne blev med Rette paa visse
Punkter noget stærkt kritiseret af Forchhammer (Dansk Litteratur-Tidende Kbhvn. 1829, 8. 777
& fig.). I 1830 berejste Dau Hjørring og Aalborg Amter for Rentekamret. I Maj 1881 døde han
for sin egen Haand. I det kgl. danske Landhusholdnings-Selskabs Arkiv findes adskillige Akt-
stykker, der nærmere oplyser Dau's Moseundersøgelser.

6 Mindeskrift for J. STEENsTRur. III.

vittighedsfuld Bestræbelse for mig at virke saa meget og saa nyttigt for denne Sum,
som det er mig muligt, og tillige skal jeg aflægge for Deres Høivelbaarenhed Regnskab
for Anvendelsen af den, saasnart jeg er vendt tilbage.

Det være mig her tilladt at gjøre opmærksom paa at min Fader, Pastor Steenstrup
til Scheelund, som efter det kongelige Landhuusholdningsselskabs Opmuntring har ar-
beidet paa en Beskrivelse over Thisteds Amt, haaber at erholde en Maaneds Fritagelse fra
sine præstelige Forretninger, for at igennemreise den Deel af dette Amt, som det ved hans
Forflyttelse blev nægtet at undersøge nøiere. Da han har ønsket, at jeg kunde ledsage
ham paa denne Reise, for at være ham lidt behjelpelig med den physiske Deel af Ar-
"beidet, haaber jeg derved at kunne udstrække Iagttagelserne over Tørvemoserne til de
af Dau ikke bereiste Egne: Thy, Mors og Hanherred.

Ifald de i disse Linier indeholdte Anskuelser skulde finde Deres Høivelbaarenheds
Bifald, vilde jeg giøre det ærbødige Forslag at Reisen maatte foretages i Slutningen af Mai
eller i de første Dage af Juni, for at jeg kunde undersøge een eller flere af de større Moser
S. for Liimfjorden førend jeg i Forening med min Fader reiste til Thy, og siden forfølge
Rækken af Tørvemoserne igjennem Vendsyssel forat ende med Undersøgelserne over
Martørven i den allernordligste Deel af Jylland«.

Kbhvn. 26-4-37. Ærbødigst
i J. Japetus S. Steenstrup.
Studiosus zool. et geøl.

Forchhammers Anbefalingsbrev til Collin er ogsaa ret karakteristisk og kan gen-
gives her:

»Hr. Conferentsraaden har ønsket, at jeg skulde udvikle, hvorfor jeg froer at en
nøjagtig naturhistorisk og technisk Undersøgelse af vore Tørvemoser vilde være af stor
Vigtighed, og jeg griber gjerne denne Leilighed for at bidrage min Deel til disse Under-
søgelser.

Jeg behøver ikke at gjøre Hr. Conferentsraaden opmærksom paa, at det kraftigste
og bedste Middel til at befordre Cultur, Industri og selve Folkets Velværen, er Kundska-
bernes Udbredelse og at vi først og fremmest maa kjende vore naturlige Rigdomskilder
og studere deres Forhold i alle Retninger, den meest videnskabelige ikke udelukket, da
ogsaa dens Indflydelse paa Praktiken er meget stor eller kan blive det. -Nu er der maaskee
ingen Deel af vore raae Naturproduktioner, der har en mere afgjørende Indflydelse paa
Industri og Kultur end Brændsel, og for os ere store Strækninger af Landet indskrænkede
til Brugen af Tørv.

" En Undersøgelse over Tørvens Beskaffenhed og om Forraadet af dette Brændema-
teriale i de forskjellige Dele af Landet er derfor ganske uundværlig for enhver, der vil
gjøre sig bekjendt med Landets Hjelpekilder. Til denne Undersøgelse slutter sig umid-

- JAPETUS STEENSTRUP: Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 7

delbart Efterforskninger om Størrelsen og Beskaffenheden af Eftervexten og paa disse
igjen maae de Midler være byggede, hvormed man vil gjøre det muligt at benytte det
nuværende Forraad af Tørv uden at forhindre Vexten af Moserne. Regne vi hertil, at
Mosernes Undersøgelse allerede have leveret mange interessante Fakta med Hensyn
til Geognosien og Landets ældre Historie, troer jeg at Hr. Conferentsraaden vil være
enig med mig at det i høj Grad er Regjeringen værdig at understøtte disse Forskninger.

Hr. J.Steenstrups Kundskaber i alle Grene af Naturhistorien, hans Sandhedskjerlighed
og lagttagelsesevne, saavelsom hans utrættelige Iver for disse Studier gjør ham efter
min Mening udmærket godt skikket til disse Iagttagelser.«

27-4-37. Ærb.
G. Forchhammer.

Rentekamret bevilgede Steenstrups Andragende om Rejsepenge, og han begav sig
afsted. Fuld Arbejdsfred til Opgavens Løsning fik han dog ikke, da der allerede d. 29.
Aug. 1837 fra Rentekamret udgik Ordre til Steenstrup om at undersøge Livø. Denne
Ø hørte under Bjørnsholms Gods, der tilhørte »den kgl. Kasse«. I Instruksen til Steen-
strup anføres: »Livø ønskes undersøgt med Hensyn paa, om sammesteds maatte findes
nogen Jordart, som i teknisk Henseende kunde ansees at være af særdeles Vigtighed«(Rente-
kamrets Skrivelse af 29-8-1837 i Stp. Ark.).

Ønsket om at undersøge Livø motiveres ikke nærmere, men man tager næppe Fejl,
naar dét antages at hænge sammen med de Formodninger om Stenkulforekomster ved
Limfjorden, som allerede i 1809 havde ledet Rentekamret til at anstille ret vidtløftige
og kostbare Eftersøgninger, blandt andre Steder paa Fur"). Der fandtes dog hverken
den Gang eller senere noget, der kunde bestyrke denne Tanke, endsige brugelige Sten-
kullag. Som efterfølgende Originalafhandling af Steenstrup viser, kom han dog trods
Afbrydelserne vidt omkring og fik i den korte Tid undersøgt mange Moser. De to føl-
gende Vintre var han beskæftiget med at bearbejde sine Resultater, dels fra denne Rejse
dels fra Undersøgelserne paa Sjælland, men fik heller ikke Lov til at gøre dette Arbejde
færdig i Ro, da han, som nævnt, sidst i Maj 1839 af Rentekamret fik Ordre til at rejse
til Island og derved kom ind paa helt ny Undersøgelsesomraader, som der fra anden
Side vil blive givet Beretning om.

Den foreliggende Indberetning til Rentekamret om Undersøgelsen af Moserne over-
holder af en eller anden Grund ikke den geografiske Orden, hvori Moserne blev under-
søgt, saa at i Beskrivelsen Moser beliggende Nord og Syd for Limfjorden følger ind mellem
hverandre, men Udgiveren har ment det rigtigst ikke at foretage nogen Forandring i saa
Henseende, skønt Steenstrup ganske utvivlsomt vilde have ordnet Beskrivelsen af de
enkelte Moser med Hensyn til deres Beliggenhed, hvis han selv havde besørget Udgivelsen

') Smgl. J. G. Foncunammer: Anf. Std. 8. 87—88,

8 Mindeskrift for J. SrEeEensrtrur. III.

af Manuskriptet. Dette er iøvrigt i enhver Henseende gengivet bogstavret i det efter-
følgende; kun ganske faa Ords Tydning kan der være Tvivl om, og hvor dette er Tilfældet,
er der gjort opmærksom derpaa. Det bør maaske tilføjes, at en Del af, hvad der i Manu-
skriptet er anført om den store og den lille Vildmose, af Steenstrup blev benyttet i den
store Moseafhandling fra 1842, men det er dog anset for rigtigst ikke at foretage nogen
Udeladelse af den Grund i det, der findes anført i Beretningen til Rentekamret. Dette
vilde ogsaa vanskelig lade sig gøre uden at omarbejde den og derved betage den Origi-
nalens Karakter.

Juli 1913. K. Rørdam.

Underdanigst Indberetning

til det høie kongelige Rentekammer om en efter kongelig Befaling foretaget Reise
til Undersøgelse af Tørvmoserne i den nordøstlige Deel af Jylland.

Ved

JOHANNES JAPETUS SMITH STEENSTRUP,

1839.

Indledning.

DET Undertegnede i dybeste Underdanighed herved aflægger Beretning om Udfaldet

af den Reise, som det ifølge det kongelige Rentekammers Indstilling naadigst befaledes
ham at foretage i afvigte Sommer 1837 til Undersøgelse af Tørvmoserne i det nordlige
og nordøstlige Jylland, tager han sig den underdanige Frihed at forudskikke følgende
Bemærkninger.

Af en foreløbig, strax efter Reisens Fuldendelse underdanigst indsendt, meget kort

Rapport til det kongelige Rentekammer, vil dette høie Kollegium være underrettet om
den historiske Deel af Reisen; med de mig allernaadigst tilstaaede 150 ØRd. havde jeg
gennemreist den østlige Sidedeel af Jylland, fra Randersfjorden til Skagen, og undersøgt
mangfoldige i denne lange Strækning liggende Moser. Til disse Undersøgelser var der
medgaaet en Tid af 2 Maaneder, dog ikke sammenhængende men adskilt ved et Tids-
rum af 3—4 Uger, i hvilke jeg ledsagede min Fader, Pastor Steenstrup til Skelum, paa
en Reise gennem Thy, Hanherrederne etc., for at være ham behjælpelig med Udarbei-
delse af en landoeconomisk Beskrivelse af dette Amt, og derved bleve mine Undersøgelser
af Tørvmoserne i Jylland ogsaa udstrakte over saameget af den vestlige Sidedeel, som
ligger i Liimfjorden eller Norden for'samme. Alt hvad der blot har med det historiske
3 øg oeconomiske ved Reisen at gjøre, troer jeg derfor her at burde forbigaae og strax at
0 gaae over til de nærmere Forholde ved Tørvmoserne i denne Egn af Landet.
E " Det kongelige Rentekammer søger igjennem altomfattende naturhistoriske Under-
— søgelser at komme til den nøiagtigste Kundskab om Landets Beskaflenhed, dets
nyttigste Frembringelser og disses Afbenyttelse. Tørvdannelserne maa ansees for een
af de vigtigste Naturfrembringelser for et Land, som Danmark, hvis fornemste Brænd-
selart Tørv er og i lang Tid maa blive; deres Undersøgelse lover i statshuusholderisk
Henseende et ligesaa vigtigt Udbytte, som den i videnskabelig Henseende er interessant,
fornemlig for Geologien og Historien.

Der vil ingen Tvivl være om at jo det kongelige Rentekammer vil lade Tørvmoserne
undersøge i saavidt muligt alle Egne af Landet, for at. der af alle de samlede Materialier

kunde opstilles en fuldstændig Bygning. Herværende Indberetning har jeg derfor af-
"del

12 Mindeskrift for J. SrEEnsTtrRur. III,

deelt i flere større Afsnit efter de Afdelinger, som jeg tænkte mig Denne vilde faae, og i
hvilke jeg tænkte mig mine og Andres Iagttagelser om samme Hovedgjenstand vilde
blive optagne.

I et første Afsnit har jeg beskrevet en Deel Moser, fornemlig de vigtigere
i een eller anden Henseende; om andre har jeg blot meddeelt beskrivende Bemærkninger
om et eller andet stedfindende Forhold, Tilstanden f. Ex. eller Andet. Meget vil i dette
Afsnit forekomme uden al Interesse for Øieblikket, og maaskee ogsaa for Eftertiden;
men da det meget ofte var Tilfældet med mig, at jeg ved Undersøgelsen af en Mose,
fornemlig ved Spørgsmaalet om en saadan Moses Varighed under en vis Medfart, eller
" om den mulige Reproduktion, som deri skulde have fundet Sted (de sangvinske For-
haabninger om en Reproduktion synes at være det mest ruinerende Princip i Landboernes
Tørvvæsen) 0. s. v. var mig af en væsenlig Vigtighed at have faaet en eller anden sikker
Meddelelse om Mosen fra en noget forudgaaende Tid, saa har jeg ikke villet udelade
af denne underdanige Indberetning nogensomhelst Optegnelse af min Dagbog, som
kunde have Udseende af en Gang i een eller anden Henseende at kunne komme til Nytte
— skjøndt det oprindelig var min Bestemmelse kun at meddele det Kongelige Rentekam-
mer Resultaterne af mine Undersøgelser under næste Afsnit. Det andet Afsnit gaaer
derfor allerede ud paa en Sammenstilling af hvad de gennemreiste Egne frembød an-.
gaaende een Gjenstand; det omfatter saavel Tørvmassens som Tørvmosernes
Behandling.

I et 3die Afsnit, som jeg anseer for at være det vigtigste, har jeg søgt at sammen-
… stille hvad jeg selv har tænkt og seet angaaende Gjenvexten af Tørvmassen
" (Reproduktionen) saavel paa denne Reise, som under tidligere og senere Studier af denne
"interessante Gjenstand; fremstiller jeg endog Resultater i denne Henseende, der maatte .
være mindre trøstende med Hensyn til den Afbenyttelse, som vore Efterkommere kunne
vente sig af Tørvmoserne, saa haaber jeg dog de ville fra en anden Side være meget kjær-
komne, da de formentligen ville komme Sandheden langt nærmere end mine Forgængeres.

Da det endvidere i det Kongelige Rentekammers Brev til mig af 30. Mai 1837 var
mig befalet, at indkomme med »Vink eller Forslag« til Tørvmosernes Afbenyttelse, saa
. har jeg i et fjerde Afsnit taget mig den underdanige Frihed at fremsætte nogle saadanne.

underdanigst
Elers Coll: Nr. 10. 6. Juni 1839. Japetus Steenstrup.

Den store Vildmose,

ligger deels i Aalborg deels i Hjørring Amt, dog har det førstnævnte Amt størst Part
i den saavel hvad Overfladen angaaer som med Hensyn til den deriværende Masse af
Brændemateriale, da Mosens største Dybde findes i dens sydlige Deel. Denne Mose
frembyder en uhyre lyngklædt Flade (omtrent 13000 Td. Land stor) der imod S. er be-
grændset af de høie Banker ved Biersted og Aabye, paa de 3 andre Sider derimod er
omgivet af store Engstrækninger, hvis frodige Plantedække danner en grøn og levende
Indfatning om den brune og døde Mose, og hvis Overflade ialm. ligger noget høiere
end Mosens Bund. Disse Enge anslaaes til 3000 Td. Land, tilhøre Sognene Aabye, Jets-
mark, Saltum, Ingstrup, Vrensted, Tolstrup, og gjennemstrømmes af den fra Øster kom-
mende Ryeaae, der i faa hundrede Alens Distance stedse følger Mosens Omkreds, og
danner mere end en Halvbue omkring den og leder en Deel af dens overflødige Vand-
masse ud i Liimfjorden. Engbeltet er imod V. meget bredt, den sydvestligere og nord-
ligere Deel lidt smalere, paa det første Sted indknebet ved den store Sandbakke, som
ligger tæt ved Toftegaardene, og som bærer efter Udtalen Navnet: Sandelshøi, og paa
det sidste Punkt begrændset af de N. for Hammelmosegaarden liggende høie Tise-
bakker. Engene gaae efterhaanden mod V. over i det temmelig sandede, svagt bøl-
gende Agerland, som udgjør Jetsmarks Sogn, og som, afskaaret ved Mosedrag og Sande,
strækker sig lige til det 2 Miil derfra fjernede Vesterhav. Imod Ø. begrændses Mosen
tildeels af den Lavstrækning, hvorigjennem den saakaldte Lindholmsaae løber, og som
synes at ligge langt lavere end Aaeleiet for Ryeaae, hvorfor sikkert Vildmosens Bund vil

" findes at have end mindre Heldning til dette end til Lindholmsaaen, idetmindste hvad den

sydøstlige og sydlige Deel af den angaaer. Da Høiden af begge disse Aaers Overflade vil
indflyde væsenligen paa en tilkommende stærkere Udtørring af Vildmosen, maa jeg her
anføre Hovedpunkterne af Hr. Landinspecteur Birchs omhyggelige Nivellering af Ryeaae
i hele dens Løb og af nogle Punkter af Lindholmsaaen og dens Omgivelser.

Med Hensyn til Vandstanden i Lindholmsaae bemærker Landinspecteuren ud-
trykkeligen at zz er Højden af Vandets Overflade paa den Tid da Nivelleringen blev
foretaget, men at det netop stod en Deel højere end det sædvanligen pleiede. Vildmosens
hele Plantedække nærmer sig meest til en fugtig Lynghede, og bestaar deels af den al-

14 Mindeskrift for J. Sreenstrur. III.

Aaens hele
Nivellerede Punkter Højden Punkt — Holder øver — fra Punkt Længde fra
(litteræ paa Situationskortet) til Punkt Punktet til Punkt sc til
a. Vandets Overflade ved Udløbet i Veilen (al- FÅ i
mindelig Sommerhøide) ....….............. i 0 Duod. 0 Duod. 0 Alme 0 Alne
b. Ved Aaebybroe ....,........ AD BR FEET SEERNES 8” 8” 15,771 15,771
f. S.V mp 81/2” 16/2” 9,103 24,734
RR ere ar TS SE ERE SE EDER SEE Re å a ,
g. N.J l 51|+ 22 1,306 — 26,040
i: Ved AnARRel SE OR NEN SEER GET 301/2” 521/9”” 3,884 29,924
r. Vandrendens Bund under Hammelmose Møl- ;
| les Vandhjul (det højeste Maal af Bagvand, 501/2” 103” 12,762 42,806
som taales uden Ulempe) 1.7
s. Den største Højde i Mølledammen, hvortil Van- | ” ” se
det med de nuværende Dæmninger kan holdes f 66"14 169"/4 120 42,806
00. Tornbouet +) i Hvilshøj Enge............…. 213%/4” 383” 35,672 78,478
zz. Lindholmsaae i Landeveis Linien fra Tornbouet + 93” 290”

+) I Manuskriptet staar vistnok Tornbouet; hvad der menes hermed er ikke klart. Udg.

mindelige Lyng, Calluna vulgaris, deels af Klokke- eller Moselyngen, Erica tetralix;
de temmelig sammenhængende Strækninger som disse tvende Planter ifølge deres sel-
skabelige Natur indtage, omgive hyppigen større og vidtløftigere Partier af Mosesiv
Limnochloa cæspitosa og Eriophorum angustifolium, smalbladet Kjæruld, idet disse
snart mere enkeltstaaende, snart i tættere Buske og Tuer dække den hele Overflade.
Lyngvegetationen er isærdeleshed meget stærk ved Randen af Mosen (omtrent 1 Fjer-
dingvej ud i Mosen), hvor den beklæder de saakaldte Tuer, der i et Par Fods Høide staae
op af den bløde, næsten vellingartede Undergrund. Saavel Tuernes Størrelse som deres
Udstrækning ind i Mosen afhænger alene af den ringere eller betydeligere Afstand fra
een af de omliggende større Herregaarde, hvorfra dagligen hele Sommeren igjennem de
store Flokke af Stude drives ud i Mosen, deels for at finde større Kølighed i den varmere
"Deel af Dagen, deels for at finde nogen Føde i de enkelte Mosesiv, Kjæruld, og Stararter,
som staae blandt Lyngen; da Kreaturerne ikke kunne bæres af det svage Mosetæppe,
synke de ideligen igjennem og optræde paa denne Maade i Tuer den hele Strækning,
hvor de have deres Gang. Saaledes fandtes ved Biersted, i den sydligste Deel af Mosen,
kun ubetydelige Tuer, fordi Kreaturerne derfra sjeldnere drives ud i Vildmosen. Der-
imod vare Tuerne ved Hjermisløvgaard høie og gik over en Fjerdingvej ind i Mosen ligetil
de saakaldte »Gaaseluner«, og ved Hammelmosegaard vare de endnu større (over 2 Fod),
'og i hele Strækningen saa aldeles dækkede af det sværeste Lyng, at derved dannedes
ligesom et Tag over dem, hvilket dog ikke var stærkt nok til at bære Mennesker, og idet
det undrog Tuerne for Vandrerens Øine, gjorde Gangen derover ligesaa besværlig som
farlig.

Imidlertid staaer der paa de fleste Punkter kun Lyngbuske paa Toppen af Tuerne;
paa den øverste Deel af Tuernes Sider have Multebærplantene (Rubus chamæmorus)

1) At Tuerne allene fremkomme ved Udtrædningen sees, foruden af utallige Overgange, ogsaa
deraf, at et meget jevnt Engstykke (af de saakaldte Reebsenge til Hjermisløvgaard) blev for 3 Aar
siden indtaget til Studedrivten, og er nu ligesaa tuet som Moseranden.

JAPETUS STEENSTRUP: Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 15

regelmæssigen deres Plads, saa de ligesom bekrandse disse; imellem Tuerne, især hvor
disse ere mere aabne, slynge gjerne Tranebærbuskene (Oxycoccus palustris) deres lange
Traadstængler i et tæt Fildt over Sphagnumstæppet. I Tuebeltet eller lidt inden for
dette i den vildere Deel af Mosen, findes flere større eller mindre Aabninger i Tørvemassen
eller Mosepytter, nogle større andre mindre; alle have de Vandet meget plumret og til
alle Sider omgivet af den lodrette Tørvemassevæg; man kan neppe antage at der er Fisk
i nogen af dem, selv i den største, de saakaldte »Gaaseluner«, som er den eneste der i
meget tørre Somre ikke er udsat for at udtørre; i denne voxede en Deel gule Aakander
(Nuphar luteum), og i dens Omkreds var ogsaa Vegetationen noget forskellig fra den øvrige
Moserands og Moses (Eriophorum vaginatum, Saxifraga hirculus, Agrostis stolonifera,
Arctostaphylos officinalis, Salix repens og tillige smaae Buske af El og duunhaarede Birk,
Betula alba).

Har man nu naaet den indre Rand af denne Indfatning, som saaatsige omgiver
hele Vildmosen, kommer man til den midtere Deel eller egenlige Skive af Mosen; her
ophører Lyngen ialm. at være fremherskende; den almindelige Sphagnum danner der-
imod et sammenhængende Tæppe, hvorpaa hist og her findes enkelte Holme af Lyng,
sjeldnere af Pors (Myrica gale). I det fugtige Sphagnumsmos voxe Drosera longifolia,
Dr. rotundifolia (Soldug), Tranebær (Oxycoccus palustris), Rensdyrmos (Cetraria rangi-
ferina); hvor Sphagnumsmosset er aldeles paa Heldingen og begynder at gaa ud: An-
dromeda poliifolia, Carex limosa (Dyndstar), og er den allerede paa Overfladen forvandlet
til en sort dyndagtig Masse, danner som saadanne store uregelmæssige Pletter mellem
den øvrige Vegetation, da er Næbfrø (Rhynchospora alba) den karakteristiske Plante. Fra
denne Tilstand gaaer nu Høimosevegetationen over i det mellemste Stadium, Mosesivets

"øg Kjæruldens (Limnochloa cæspitosa og Eriophorum angustifolium), og derfra gaaer

den igjennem Erica tetralix (Moselyngen) som Forbindelsesled over til den fuldkomne
Lynghede, Erica (Calluna) vulgaris, med dens efter Fugtighedsgraden og andre ydre Be-
tingelser meer eller mindre troe Ledsager Porsen (Myrica gale), Mosebøllen (Vaccinium
uliginosum), Kræklingen (Empetrum nigrum), Meelbær (Arctostaphylos officinalis),
Multebærbusken (Rubus chamæmorus) og den krybende Piil (Salix repens).

Et betydeligt Drag, bestaaende alene af Sphagnum og saa fugtigt, at man kun med
megen Forsigtighed og Fodraphed kunde komme over det eller forbi det, fandtes i den
sydlige Side af Mosen, omtrent "/, Miil fra Biersted, men indenfor dette Drag blev Mosen

"igjen fastere indtil man naaede den Grøft, som skal skille Stamhusets Eiendom fra
— Kongens, hvor Fugtigheden og den skjære Sphagnummasse atter tiltog stærkt. I den

vestlige Halvpart af Mosen var unægteligen en større Eensartethed i Plantebedækningen,
idet et Tæppe i midterste Stadium gjennemvævet med sparsomt Lyng strakte sig lige
fra Toftegaarden til »Birkebuskene«, saaledes kaldtes en lille Plet af en haardere Overflade,
som var bevoxet med 1—2 Alen høie dunede Birk, og ansaaes for at ligge % Miil ude

16 Mindeskrift for J. SrEEnstrur. III.

i Mosen fra Toftegaardene. Men fra Birkebuskene af imod N.V. i Retningen omtrent
af Hammelmosegaarden bleve de store sorte Næbfrø-Pletter (bevoxede med Rhyncho-
spora alba) overmaade almindelige og udbredte, saa man allerede træffer dem fra den
modsatte Side, inden man fra Hammelmosegaarden er kommen % Miil ud i Mosen.

Vi finde altsaa flere Stadier i Vildmosens nuværende Vegetation (Bevoxning), hvoraf
det ene er fulgt og følges af det andet, og hvoraf Sphagnumvegetationen er den ældste,
og Sphagnumtæppet, som danner den hele store gyngende Grund, hvorpaa i Tidens
Løb de andre Vegetationer have udviklet sig, strækker sig nu nedad i en Dybde, der næsten
overalt er lig Mosens. De 7—8 øverste Quarteer af dette Sphagnumlag bestaaer af
aldeles korte, seige, gjennemfildtede Mosstængler, der ere hvide og ligesom friske og
synes neppe at have begyndt at undergaae nogen Fortørvning; under dette ufortørvede
Moslag kommer en af opløst og mørkbrunfarvet Sphagnummos bestaaende vellingartet
Masse, der er saa tynd og flydende, at næsten intet deraf vilde følge med det ellers godt
indrettede Boer til Overfladen; paa mange Steder viste Boret, at denne flydende Masse
hvilede paa den sandede Mosebund, der kun var dækket med nogle Tommer Tørv som
indeholdt mange Blade af større Græsvæxter og af Flæg (Iris pseudacorus og Sparganium)
og saaledes bar en forskjellig Karakteer fra de øvrige Vegetationer, ved hvilke Vildmosen
efterhaanden var dannet som den nu er.

Som en Følge af ovenstaaende Beskrivelse af Tørvemassen maae den øverste Deel
ved Tørvgravningen bortkastes som ubrugbar da den bestaaer kun af det friske Mos
og er saa seig at ikke den skarpeste Spade kan gjennemskjære den, hvorfor den ogsaa
i en Tykkelse af 3, 4, 5 Qvartere paa eengang afskjæres; den mellemste Deel giver
vel en meget løs og fuset Tørv, men den er dog til Nød brugbar, og er i Regelen den hvor-
… med Omegnen i de fleste Tilfælde maa lade sig nøie; den nederste Deel derimod giver
en fortrinlig Tørv, men i Almindelighed kun een eneste Tørv, da der kun er saa meget
af denne gode Masse, som hin brune og tynde Velling ved Vandets Bortledning og ved
Sammentrykning kan give. Til disse kommer undertiden som allernederste Tørv
endnu en brugbar Tørv af den med Græsblade og Flæg gennemvævede Masse. Fra
denne almindelige Beskaffenhed af Vildmosen gjøre imidlertid enkelte Punkter Afvigel-
. ser, og det navnligen ved Randen af Mosen; saaledes fandtes ved Biersted, ved den
sydligere Side af Mosen, Tørvmassen heelt til Bunden at være Sphagnummasse, hvoraf
den nederste Halvdeel var en jævn god Høimosetørv, medens ved Toftegaard den hele
Masse var af en bedre Bonitet og ofte tillod, at man grov 3 Tørv af det brunere og bedre
Lag (de eneste Tørv man kan bruge af Vildmosen til Brødbagning, hvorfor de ogsaa
benævnes »Bagetørv«); ved Hjermitsløvgaard var dette Lag i Regelen endog 2 Tørv .
. tykt. — i ,

Saavel ved Toftegaarden, som ved Hammelmosegaarden og ved Hjermitsløvgaard
i de større Tørvegrave, som i en længere Strækning tillod at iagttage Bunden af Mosen,

JAPETUS STEENSTRUP : Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 17

viste det sig at i den med Græsblade blandede nederste Tørv (Flægtørv) stode Birke-
stammer paa deres Rødder ganske tæt ved Siden af hinanden, uden at sende deres Rødder
igjennem Tørvemassen ned i Sandet. Denne Birkevegetations Levninger kunde jeg
spore i Tørven endog en god Fjerdingvej ud i Mosen fra den nordlige Side af (Hjermits-
løvgaardsiden), saa der er al Rimelighed for at en Birkeskov tidligere dækkede den hele
Flade, hvorpaa Vildmosen senere er leiret, og det saa meget mere som endnu ved Randen
og i »Birkebuskene«, som ligger en halv Miil omtrent fra Toftegaardene, Birketræerne have
holdt sig igjennem Aarhundreder, rigtig nok i deres buskede og duunhaarede Form. —
Dog traf jeg den ikke med Boret under de talrigen anstillede Forsøg fra flere forskjellige
Punkter. Mosens Underlag er overalt grovt Strandsand i et Lag, hvis Tykkelse neppe paa
noget Sted overstiger 2 Fod; dets Overflade er ingenlunde jevn, men nærmer sig nu og da
mere til Mosens Overflade; ved Hjermitsløvgaard viste de parallele Tørvegrave at disse
højere Strækninger af Bunden gik nøiagtigen i Retningen fra S. til N. og saaledes dan-
nede »Rimmer«.
Under Sandet ligger en blaalig Sandmergel, overmaade rig paa Skaller af Saltvands-
i bløddyr: Littorina littorea, Turritella, Natica, Lutraria, Mya, Cardium og fl., et umis-
; kjendeligt Tegn paa, at den heleStrækning i sin Tid var en Vig af Vesterhavet og Liimfjorden.
; Af saadanne Natur- eller Kunstgjenstande, som kunde kaste noget Lys over Mosens
KH Ælde, er der aldrig fundet Noget, hverken i Underlaget eller i selve Tørven, uagtet Tørv-
grøfterne indtage en Linie af 3—4 Miil idetmindste. Kun skal der een eneste Gang være
fundet Stykker af en Hjortetak i Nærheden af Hjermitsløvgaard.
E Vildmosen maa naturligen dele det Phenomen, at Randen ligger lavere end Midten af
rr Mosen, med de øvrige Høimoser; men at den skulde danne et Mosebjerg, eller at Convexi-
teten af dens Overflade skulde vedblive at tiltage lige ind imod Midten, eller at den midterste
Flade skulde være den høieste Deel af Mosen finder jeg megen Grund til at betvivle. Naar
man fra Omkredsen af Mosen gik ind i den, var det øjensynligt at Overfladen hævede
sig betydeligen — betydeligst i de første 700 Skridt fra Randen, mindre betydeligen i de
derpaa næste 300 Skridt; indenfor et Belte af denne Bredde forekom mig Mosens Over-
flade at være omtrent horizontal (i enkelte Strækninger snarere maaskee concav end
É convex) og naar jeg efter en Radius var gaaet omtrent 2000 Alne ind i Mosen kunde
jeg formedelst Overfladens Hvælving ikke see de mandshøije Tørveskruer, som stode
ved Landingen (f. ex. ved Biersted); jeg ansætter derfor den Høide, som den mere
hvælvede Deel har over det lavere Randpartie, for at være omtrent lig 10 Fod, og jeg
antager at denne Hvælving skyldes ligesaameget den Sammensynkning og (om endog
kun svage) Udtørring, som Tørvegravningen langs med Landingen, hvor uhensigtmæs-
sigen den endog indtil de sidste Aar har været, har foraarsaget,!) som den er en Følge

1!) Da det ikke blot har megen videnskabelig Interesse at vide om Høimoserne virkeligen
have en hvælvet Overflade, og denne Hvælvings Beskaflfenhed, men da det ogsaa m, H, til den

18 Mindeskrift for J. Sreenstrur. III.

af den oprindelige Bugning, hvilken man af forskjellige Grunde tillægger den i et vist
Stadium sig befindende Høimosetæppe.

Vildmosens Dybde, saadan som den fremgaaer af nedenstaaende Undersøgelser, er
sikkert langt ringere end man hidtil havde anseet den, da man stedse havde antaget
at den blev dybere mod Midten, en Forestilling, som var meget naturlig, naar man sam-
menlignede den med andre, men mindre Moser, og som i sin Oprindelse vistnok staaer
i Sammenhæng med Anskuelsen om én rig og ejendommelig Planteverden i dens Indre,
hvilken Anskuelse paa det følsomste vilde skuffe den Vandrende, der dagligen i nogen
Tid forlader det frodige Engbelte, og det Liv og den travle Virksomhed, som den al-
mindelige Høslæt fremkalder blandt de 1000der af Bønder, der i den Tid færdes paa
Engene — og gjør en Dagsrejse ind i Mosen, hvor snart den hele muntre Omgivelse for-
svinder for ham, hvor han ikke engang er istand til at orientere sig efter Omegnens høje
Bakkestrækninger, Kirker, gamle Herregaarde etc., fordi Lysbrydningen af den over
Vildmosen stedse svævende disige Luft gjør dem alle ukjendelige, og alle eens, idet den
hæver dem høit op i Luften og paasætter dem ligesom gothiske Former. Den eensfor-
mige, sørgmodigt-udseende Vegetation, den fuldkomneste Stilhed (thi intet Dyr sees
eller høres) og Faren for at blive siddende i det gyngende Tæppe, ere de eneste troe Led-
sagere under Vandringen. Men lader os komme tilbage til Randen; her synes det just
at man har Mosens dybeste Punkter og at man for Øjeblikket graver Tørv paa dem
alle. Naar man fra Hammelmosegaarden sætter ud i Mosen og gaaer i en Linie fra N.N. Ø.
til S.S. V. træffer man Tørvemassen i de mindre Tørvegrave 5/4 Fod dyb, og idet jeg
for omtrent hver 200 Alen undersøgte Massen og Dybden med Boret fandt jeg den ved
Boringen b hele 6 Fod dyb—(c) 714 Fod—(d) 8 Fod—(e) 834 Fod—(f) 9 Fod—(g) 834
" Fod—(h) 8 Fod—(i) 8F od og saaledes vedbliver det i denne Retning i en Linie, som
udgjør over 7/, Miil i Længden.

Ved Hjermitsløvgaard, i den nordøstlige Side af Mosen er Dybden langt fra saa
betydelig, men Tørvemassen bedre og mere eensformig; indtil Gaaselunerne, som ligger
en god halv Miil inde i Mosen fra Nordsiden af, synes ikke nogen større Dybde at fore-
komme end 5—6 Fod, og den almindelige Dybde var 4—41/1, Fod. Fra Toftegaarden
. til Birkebuskene og lidt paa den østlige Side af samme, en Linie fra V.S. V. til Ø.N. Ø.,
som anslaaes at være næsten 1% Miil, fandtes ved 11 Boringer i Linien, foruden en Deel
uden for samme, Dybden af Tørvemassen at tiltage paa følgende Maade: (se næste Side)

Imellem de 3 første Boringer var der omtrent 150 Alne, imellem de 3 derpaa føl-
gende omtr. 200 Alne; imellem g og I vare Distancerne derimod meget større; for at over-
bevise mig om, at jeg ikke var stødt paa Rimme eller i Fordybninger, boredes der ved

hundredaarlige Gjenvæxt og Beregningen af en Moses Indhold af Brændsel vil i praktisk Hen-
seende blive et væsentligt Moment at tage Hensyn til, var det meget at ønske at Rentekammeret
vilde engang lade een af vore store Høimoser nivellere. -

19

ks 70 Føl &Q&. 1119 Fod , 5: 2 0 Fod
b.... 10/7, — 8285. 4 RS DØ
REDER" JE SES BL. | FR ØE SR AED
d,... 12/, — h 9 —

hvert Punkt flere Gange, i nogle Favnes Afstand fra hinanden, men det viste sig altid
at være den almindelige Mosebund, jeg havde truffet.

Fra den sydlige Side af Mosen, fra Biersted, hvor vi allerede have seet, at Tørven
var dyb og var Sphagnummasse ligetil Bunden, foretoges en lignende Undersøgelse med
Boret. a var omtrent 100 Alen fra Randen.

ene 100 Alne. .. 11/, Fod d. . .. circ. 250 Alne. .. 13 Fod
Ko RH — sr see RD ES
kk. 0 ll — TER UR RER RE EN SEES RER ==

Det Boer, jeg den Dag brugte var kun lidet over 6 Alne langt, hvorfor jeg ikke altid
fik noget af selve Underlaget med op, men derimod medbragte Boret stedse noget af
en dyndblandet Tørvejord, som jeg fra Tørvegrøfterne og Boringerne nærmest Lan-
dingen let kunde erkjende for den underste Tørv.

Sammenstille vi nu disse Dybdeforhold med hvad vi have sluttet os til om Over-
fladens Hvælvning, hvilken jeg efter en bestemt lagttagelse nær Landingen (ved Tofte-
gaarden) har seet at kunne beløbe sig til 2%, Alne paa 100 Alnes Længde, saa fremgaaer
det som ganske sikkert, at Vildmosen hviler paa en Bakke, rigtignok kun en svagt
—…… hvælvet Bakke, og deraf forklares det da let at Vandet har Afløb fra Vildmosen til
i. alle Sider, ligesom ogsaa dette Forhold staaer i nøie Forbindelse med Ryaaes næsten
3, cirkelformige Løb om Vildmosen. Et Gjennemsnit af Mosen fra Biersted til Hammel-
mosegaarden, eller omtrent fra N. til S., vil da have følgende Udseende.

SEE REED STER DE REN

HERE TO 3 BØ
RDS TRE ge

”« X" KA 3535 "
ps soens pt eee SA md rense, fis? gs
sen see SAS NNE, gs

Vildmosen vil da efter denne Bygning hverken høre til de meget dybe eller de uop-
skjærlige Tørvemoser, og en ikke vanskelig Beregning af den ene (eller de 2) Bagetørvs
Brændeværdie ligesom af den løsere Mostørvs, vil give os Vildmosens Eqvivalent i Bøge-

eller Elleskov.
gt

20) Mindeskrift for J. SrEensrtrur. III,

Allerede for lang Tid siden vilde Vildmosen have været utilgængelig for en stor
Deel af dens Afbenyttere, fordi de med smaa Pytter havde saa aldeles opgravet det
nærmest Randen liggende Belte, at hverken Heste eller Mennesker uden Fare kunde
færdes der, heller ikke havde de den ringeste Plads tilbage at sprede deres store fusede
Tørv paa, hvis ikke Stamhuset Birkelse havde væsenligen grebet ind i Maaden hvorpaa
Benyttelsen skete og tvunget de omboende Bønder at grave paa bestemte Steder og
i bestemte Linier. Det er i Særdeleshed Stamhusets Forvalter Hr. C. Mørup, der har
sørget for disse Forandringer, saa at nu næsten den hele Tørvemasse kan benyttes, paa
. de Steder, hvor der graves, medens der i det Belte, som før var under Behandling kun
kunde regnes "/, af Massen som afbenyttet; thi hver Bonde grov sine Grøfter, hvor han
fandt for godt, uden al Orden, gjorde idetmindste een og meget ofte 2 Tørvgrave om
Dagen, og forøgede endmeere
Overfladens Ujevnhed og
Uskikkethed til Tørvespred-
ning ved at opkaste og lade
ligge det øverste ubrugelige
Lag af løst Sphagnum eller
Mos. Da det forhen fornem-
ligen har været Vandmæng-
den, som har forhindret den
rette Benyttelse af Vildmosens
Tørvejord, saa var det Hr. M.s
Plan at sørge paa eengang for
Vandets Afledning og Tørve-
massens regelmæssige Afgravning, hvilket sidste det falder meget vanskeligt at faae
Bønderne til at udføre. For at skaffe den Deel af Mosen, hvori han vilde de skulde
grave nogenlunde tilgængelig, lod han fra Ryaae grave 2de Grøfter over Engene indtil
Mosen. Disse lod han forlænge ind i Mosen som 2de parallele Kanaler, 50 Favne fra
hinanden (C. C.), heelt forbi det gamle Tørveskjær (D); i en bredere Kanal, som skulde forene
” de tvende andre, lod han det første Aar Bønderne grave deres Tørv (A); men
da den store Fugtighed neppe tillod dem at grave Tørven end sige at faae den tørret,
" og der ingen Udsigter vare til at de Kanaler, som allerede vare, skulde kunne udtørre
Pladsen nogenlunde, fordi den som en Svamp indsugede Vandet fra den omgivne Masse,
forlængedes C. C. Kanalen endnu længere ind i Mosen (C'. C'.) og forbandtes da atter
med en Tørvgrøft (A”) som løb Æ med A, hvorved det til Tørvegravning bestemte Stykke
afsondredes aldeles fra den omgivende fugtige Masse. Ogsaa kan man ikke andet end at
stadfæste, at dette Stykke er betydelig tørrere end den øvrige Mose, og at Tørvmassen

SSR KER
€:

ESS TEE ET EEN ET] EN TIM

JAPETUS STEENSTRUP : Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 21

deri er sunket mere sammen, og har erholdt et noget bedre Udseende, skjøndt det kun
er 3 Aar siden dette Foretagende begyndte. Den gode Virkning deraf vil da sikkert
ikke udeblive, naar længere Tid er bortgaaet, og det Samme gjentager sig paa flere Steder,
og iaar er der allerede begyndt paa den samme Fremgangsmaade i den Deel af Mosen,
som af Stamhuset er udviist (under samme Forvalters Opsigt) til Tørvskjær for Saltum
Sogn. |

Da disse mange Kanaler koster Stamhuset ikke ubetydeligt at lade udføre, maa
hver Bonde betale en liden Erkjendelse for det derved beredte og forbedrede Stykke,
som han aarligen opgraver, og denne Summa er i Regelen 7 | for en »Græt« eller »Dag-
græt«, det vil sige saa meget som en Mand eller en Spade i een Dag kan oplægge.

Med Hensyn til den Masse, der aarligen bortgraves af Vildmosen kan der nu, da der
mere regelmæssigen graves, anstilles følgende almindeligere Oversigt. Ved at beregne
omtrentligen Overfladen af alle de Grøfter og Grave, som de sidste Aar igjennem vare gjorte
paa de forskjellige Steder, langs med Vildmosens Rand, og sammenlægge disse smaae
Summer og deraf uddrage et Middeltal, fandt jeg at man kunde ansætte det Areal, som
paa de nuværende Tørvskjærpunkter bortgravedes aarligen, til lidt over 10 Tønder Land;
antage vi nu, at til Veje etc. idetmindste man afgiver ”/,, af det Areal, man aarligen
bortskjærer, saa vil det ikke være langt fra det Rigtige, naar vi anslaae den Overflade
af Vildmosen, som hvert Aar bliver benyttet til 11 Td. Land, eller til 7/,,,, omtr. af Vild-
mosens hele Areal, efter Opmaalingerne — 13,000 Tdr. Land, og altsaa ogsaa den bort-
gravede Tørvemængde til ”/1,9 af Vildmosens oprindelige Tørvmasse, hvis ikke ved hele
Aarhundreders skjødesløse Behandling et ikke ubetydeligt Belte, hele Randen rundt
omtrent, havde aldeles tabt sin Værdi til Tørveskjær, og endog er til stor Hinder ved
den øvrige Masses bedre Afbenyttelse, og hvis Mosens Dybde overalt havde været lige-
stor, saa at Midten havde haft lige saa dyb Tørv som Randen; dog kommer her ogsaa
en meget væsenlig Ting at bringe med i Overslaget, at Tørven fra Midten af Mosen skulde
tillige være ligesaa god som den nærmere Landingen. Da nu Boringerne havde viist
os, at Randen overalt er meget dybere end den midtere Skive af Mosen, at det er dennes
dybe vellingartede brune Masse, som ved Sammentrykningen bliver til Landsidens 1
eller 2 gode Bagetørv, og da selve Beskuelsen siger os at saavel Vegetationen er i Midten
et eller tvende Stadier mindre fremrykket end Randbeltets, som ogsaa dens ude
af al Vegetation værende Masse baade er løsere og lysere, saa vil ingen nægte mig, at
det er højt anslaaet, naar jeg formedelst disse Bestemmelser kun fraregner ”/, af den Tid,
hvori denne Mose efter de ovenanførte Forudsætninger maatte antages at kunne vare,
og altsaa ansætter Varetiden til 800 Aar; hvilket isandhed er et meget langt Tidsrum;
men slet saa længe vil den heller ikke slaae til; Forbruget deraf skulde da vedblive at
være det samme; men dertil haaber man ikke, at der skal blive nogen Udsigt, thi selv
om man ikke vilde tage Hensyn til det forøgede Antal af Forbrugere som Vildmosen

22 " Mindeskrift for J. SrEenstrur. III.

aarligen faaer, deels fordi Nabosognene havde naturlig Mangel paa Tørv, deels fordi de
ved en alt for rask Behandling ere komne i Tørvemangel, og i begge Tilfælde maae tage
deres Tilflugt til Vildmosen, vil dog den Forøgelse, som Forbrugernes Antal i de til Tørv-
skjær i Vildmosen oprindeligen berettigede Sogne bekomme, ingenlunde blive ubetydelig,
da de nærliggende Heder og frugtbare Enges Opdyrkelse og Udstykning vil være Folke-
formerelsen overmaade gunstig. Med Forbrugernes Antal pleie ogsaa Forbrugets Stør-
relse for hver Enkelt at ville tiltage; og med en stigende Kultur og Fordringer paa større
Bequemmeligheder følger fornemligen et stigende Forbrug af Ildebrændsel; inden faa.
Decennier vilde, efter de senere Aartieres fremskridende Forhold, vist nok Forbrugernes
"Antal være steget til det Doppelte; og hvad Forbrugets Tiltagen angaaer, saa kan man
allerede i de respektive Lodder se den Forskjæl, som et Par i de senere Aar nær Vild-
mosen anlagte Teglværker gjøre i Tørveskjæret. Ville disse Progressioner være rigtige,
anseer jeg ikke Vildmosen for at kunne svare til et saadant Forbrug i mere end 4 Aar-
hundreder; og det maatte vist nok ansees for et godt Tidernes Tegn, om til den Tid Vild-
mosen ikke var mere. <

Den mindre Vildmose

maa vel i Størrelse vige noget for den foregaaende »Store Vildmose«, men med Hensyn
til interessante Forhold ved dens Dannelse i Tiden og Rummet staaer den ved Siden
af om ikke langt over denne, og med Hensyn til sin Vigtighed for den. nærmeste Omegn
ogderved for hele Landet turde den maaskee have en ligesaa stor om ikke større Betydning.

I en betydelig Lavstrækning, som i en Bredde af 2 Miil omtrent gaaer langs med
Kattegattet ligefra Liimfjordens Udløb indtil Hurup, altsaa i en Længde af 3 Miil, ligger
denne Vildmose, der ligesom en Deel af dens nærmere Omgivelser er dækket med en
tæt Hedevegetation, idet mindste paa mangfoldige Punkter; uagtet de øvrige hedeklædte
Strækninger oftere ere sammenhængende med Vildmosen, indbefattes de dog ikke under
dette Navn, som allene bruges om den. gyngende Høimose eller Sphagnum-Mose, der
indtager den sydligere Deel af Lavstrækningen, den Deel nemlig, der ligesom en dyb og
breed Vig gaaer ind imellem og omsluttes af de højere Bakkestrækninger ved Kongslev,
Kongstedlund, Dragsgaard, Lillebrøndum og Tofte, og kun fra Kattegattet er adskilt
ved en mod Syden bredere og temmeligt lav mod Norden derimod meget smal og temme-
ligt høj Sandstrækning. Paa den nordlige Deel af denne Sandstrækning ligger de høie
saakaldte Mulbjerge eller Dokkedalsbakker, der ere Botanikerne nok som bekjendte
formedelst deres noget eindommelige Vegetation. I mod Nord og i Særdeleshed i mod
N.V. er Vildmosen begrændset af andre Mosepartier, hvilke vi siden ved Sumpmoserne
ville komme til at omtale, og hvis Hedeklædning vi allerede have berørt; de højere Bakker,
som begrænse Mosen mod V., S. og S. Ø. staae alle med temmelig bratte Skrænter
ligeved Mosen, og have i Grunden formodenlig fast Skrivekridt.

JAPETUS STEENSTRUP: Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 23

Naar man fra Vestsidens Bakker kaster et Blik ud over denne uhyre Slette, kan
man neppe overskue den; den synes eensformig overalt og ligesom indhyllet i en Taage;
under Bakkerne seer man i en betydelig Deel af Længden løbe en lille Aae, som bortleder
saa meget af Vandet fra de Partier, den løber igjennem, at Mosen i nogle Favnes Af-
stand paa begge Sider af den er temmelig tør. Saasnart man, f. Ex. fra Lille Brøndum
Bakker, gaaer ud i Mosen og er kommen over den smale Strækning, hvorigjennem Aaen
løber, og som er hist og her besaaet med smaae Ellebuske, træffer man, faa Favne hin-
sides Aaen, paa et Belte af høie Tuer, der ligge i en svampet, deels optraadt og udrørt
Sphagnummasse, deels i en Masse der endnu nær Overfladen har nogen Sammenhæng
ved Hjælp af de enkelte endnu voxende Planter. Nærmest Landingen eller Landranden
ere disse Tuer højst, ofte 11%9—2 Fod over Sphagnumsmassen; jo længere man kommer
ud, des bredere og lavere blive de, indtil de forsvinde aldeles mellem Sphagnumsmossets
Polstre. Paa Toppen af dem voxte især Mosesivet (Limnochloa caespitosa), Moselyngen
(Erica tetralix) og Kræklingen (Empetrum nigrum); paa de højere og tørrere voxte Rens-
dyrmosset (Cladonia rangiferina) og den alm. Lyng (Calluna vulgaris) og Kræklingen
maattedavige. Paa Randen af dem havde Multebærplanten") sit eneste Voxested, medens
Tranebærbusken (Oxycoccus vulgaris) i alle Retninger løb imellem Tuerne over det
kobberrøde Sphagnum. Et Par Buske af Betula pubescens hævede sig op af Tuerne,
og deres Toppe vare de eneste Øjemærker, hvorefter vi kunne rette vor Tilbagemarsch;
Birkenes Stammer vare kun 1%; Tomme i Diameter og af et ungdommeligt Udseende
formedelst den Laadenhed som beklæder alle deres Organer. Har man tilbagelagt %
af Mosens Bredde, hvilket her kun er omtr. 3 Fjerdingvej, ere allerede alle Tuerne for-
svundne, fordi de aabenbart kun ere opstaaede ved Qvægets Gang paa et Tæppe, der
er saa blødt, at det ved hvert Skridt nedtrædes 2—3 Qvarteer. Over hele det Indre
af Mosen gaaer et rødligt Skjær over et lysere, grønnere Grundfarve, hvilke Farveskygger
hidrøre fra den overalt fremherskende Sphagnum, hvis ujevne Overflade snart i mindre
Partier hæver sig, som smaa Puder, snart i større, ved sort hendød Masse eller klart
Vand adskilte, Strækninger, Holme. Alenhøie Kjæruld (Eriophorum alpinum) ere
de eneste Planter, som, yderst spredte, række synderligt op over Holmenes Mostæppe,
der i utvungne Former, ej ulig engelske Blomsterbede, ere prydede med den ziirlige
Andromedabusk (Andromeda poliifolia); i de sorte Gange mellem disse Buske har Næb-
frøet (Rhynchospora alba) sit ejendommelige Voxested, i Forening med dets troe Led-
sager, den spæde Carex limosa; til en Afvexling finde vi nu og da mellem dem begge
Arter af Soldug (Drosera longifolia og Drosera rotundifolia, især den første). Igjennem

1) Da jeg aldrig fandt Multebærbusken, Chamæmorus vulgaris, uden paa Tuerne (idet mindste
ikke i en Tilstand, at den bar eller havde baaret Frugter) saa den altsaa kan siges at være bunden
til disse, saa falder let det Spørgsmaal Een i Tankerne, ere Multebærplanterne først komne i
Vildmoserne efter at de større Herregaarde i Nærheden af dem vare byggede og deres Kreaturer
ved daglige Vandringer i Mosen havde dannet Tuerne?

94 Mindeskrift for J. SrEEnstrRur. III.

en saa tarvelig og ensformig Vegetation — der kun hidlokker et enkelt levende Væsen
og allermindst, som Almuen ofte høres forsikkre, er det rette Hjem for større og mindre
Vildt (Raadyr, Hjorte, Harer, Urhøns, hvoraf kun de sidste i Tuerne vilde finde Læ,
og i Bærrene Føde, hvorfor der virkeligen ogsaa findes enkelte Flokke af dem) — fort-
sætter man nu sin Vandring omtrent en halv Miil, men er da nærved den modsatte, øst-
lige Landbred og Tuerne begynde igjen at vise sig omtrent under de samme Forhold,
som ved den vestlige, kun forekom det mig at denne hele Side var af en lidt tørrere Natur;
selve Tuerne ere fastere og mindre høie; Lyngen er frodigere og stærkere, og Tranebær-
buskenes traaddannede og sammenslyngende Stængler dannede et forbausende tæt og
stærkt Fildt især paa Bredderne af Toftesøen, et af de mærkværdige Huller i Tørvmassen,
hvoraf der gives flere i den østlige og sydlige Deel af Mosen; en af disse småa Søer var om-
trent 20—30 Skridt lang og bevoxet med den hvide Aakande (Nymphæa alba), hvis
Blade var rigeligen oversaaede med Planorbis albus og Planorbis complanatus (den sammen-
trykte og den hvide Skivesnegl); men for Fisk, sagde man mig, at Vandet var utaale-
ligt, hvilket er rimeligt, da det var temmeligt plumret.

Søer af selvsamme Beskaffenhed have ogsaa forhen de Strækninger været, som nu

udgjøre Vildmosegaardens eneste Marker og Enge. For 80 Aar siden lod nemlig den
forrige Ejer af Lindenborg 4 Søer udtørre ved betydelige Kanaler, hvoraf den ene for-
bandt Kattegattet med den nærmestliggende og største Søe, Møllesøen, som derved blev
saa tør, at en stor Gaard, den ovennævnte Vildmosegaard, kunne bygges derpaa; denne
Kanal fortsattes senere til Birkesøen og igjennem denne til den mindre Toftesøe; en
anden Kanal forbandt den nordligere liggende Lillesøe med Birkesøen, saa det Areal,
der nu anvendes til Agerdyrkning og Græsgang fra den før stillestaaende, ubenyttede
" Vandbedækning, beløb sig til omtr. 600 Td. Land.

I Afledningskanalerne seer man tydeligen, at det Lag, som danner Søernes Bund er
det samme som det store almindelige Underlag under Mosen, og at det bestaar af Sand,
grovere og finere, og under dette er Sandmergel med en Mængde af saadanne Havdyr,
som endnu opkastes hyppigen paa Kattegattets Bredder, eller i Mængde leve nær disse.
Hvor Kanalerne gaae igjennem Tørvemassen ere de omtrent skaarne 4 Fod ned i Sandet,
— og hvor de gaae igjennem Søerne seer man Søbunden ialm. staae ligesaa højt over Vand-
speilet i Kanalerne, saa man nok tør antage, at det fælles Underlag ikke har viist store
Ujævnheder paa dets Overflade. Dog gaaer der igjennem nogle af Søerne en lidt høiere
Ryg, en saakaldt Rim, som kan spores at skjære Lillesøen, Birkesøen og Toftesøen i
en Retning af S. V,—S. S. V, til N. 0(.—N. N. O.; og i Møllesøen, hvor selve Gaarden
ligger, findes flere smaae, bølgende Partier (Punkter) hvoraf især det ene var mærkeligt,
thi det var blevet gjennemskaaret, fordi Gaardens Forbrug af Sand der var taget,
og nu saae manen halv Alen under Sandet en, hvælvet, rund Steensætning, sat af Haand-
steen, de fleste af et Gaaseægs Størrelse; under Stensætningen laae deels brændte og

JAPETUS STEENSTRUP: Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 25

forkullede Knokler, deels Aske,”deels Levninger af Urner, saa der ingen Tvivl kunde
være om at det var en aldeles urørt Begravelse fra Hedenold (Brændalderen) vi havde
for os. Et Gjennemsnit af Mosen over dette interressante Punkt vil omtrent frem-
træde saaledes, hvor a er Kattegattet, b Landstrækningen mellem dette og Mosen, c
Tørvemassen, som til alle Sider med næsten lodrette Vægge omgiver Møllesøen (d); e Un-
derlaget, og f Steensætningen.

Forpagteren af Vildmosegaarden gjorde mig ved dette mærkelige Fund af Anti-
quiteter opmærksom paa, at det var meget almindeligt at finde Skaar af Urner paa Gaar-
dens Marker. Ved at gaae over et Stykke Pløieland overbevistes jeg om, at Hr. Ravns-
borgs Ord var sande, og de flere Brudstykker af Urner, jeg fandt paa Furerne, røbede,
at der maa have været flere af disse smaae Steensætninger, maaske endog i alle hine Sand-
bølger. Da Kjendsgjerningen, at en Steensætning var paa Søbunden og, at Søbunden
er den samme som Mosens Bund, og altsaa paa samme Tid maa have været dækket med
Vand eller været tør og beboelig samtidigen med denne, er af stor Vigtighed for Læren
om Mosernes Oprindelse og Alder, kan man ikke være Hr. Ravnsborg forbunden nok
for enhver Oplysning, han med Hensyn til disse Steensætningers Forhold til Omgivel-
sen eller deres Indhold af Kunstprodukter seer sig i Stand til at meddele,

Overalt omkring ved Randen af Søerne stod Tørvmassen som en næsten lodret
Væg af 3—4 Fods Højde, f. Ex. ved Møllesøen; ved den længere inde i Mosen liggende
Birkesøe var den 4—5 og paa enkelte Punkter 6 Fod, men sjeldent. I Væggene, lige-
saavel som i de godt anlagte lige Tørvegrøfter viste sig Tørvemassen fornemlig at være
Højmosetørv; paa det sandede Underlag laae en sandblandet Tørv med Rødder af El,
Birk og Piil, og undertiden af Eeg; derpaa kom en sortbrun og god, 1—1% Fod tyk,
Tørvmasse, der indeholdt en Mængde Tranebærstængler etc., og i dens nederste Deel
—…… var overmaade bladet; derfra og op til Overfladen var Massen kun Mostørv (af Sphag-
—… num); næsten 4 Fod mægtig, med Striber af de til Traade og Trevler opløste Sivplanter:
2 Scirpus cæspitosus, Mosesiv, og Eriophorum. j
E Daus Angivelser stemme temmelig med mine; han anfører (Msc. p. 183), at i det større
—…… Afstik ved Møllesøen var Tørvemassen 4 Fod tyk og smudsiggul, altsaa meget umoden,
— ja en stor Deel af den var reen [?] Mostørv; nedad gik Massen over i en dunkelbrun, halv

- moden Tørv med Oxycoccos (Pag. 184). Dau angiver ogsaa at Mosens Overflade kun
var 5 Fod over Engenes mellem Tofte- og Birkesøen, og der fandtes ogsaa umiddelbart

under den levende Vegetation en brun Tørv, (mon naturligt?); han antager at Massen
å

96 Mindeskrift for J. Sreenstrur. III.

ved Randen af Mosen, som nu kun er 3 Fod tyk, oprindeligen har været i det mindste
6 Fod (p. 186) og at den tiltager i Dybde imod Midten af Mosen.

Et andet Punkt i denne Vildmose, hvor Tørv graves i betydelig Mængde, og i langt
større end ved Vildmosegaarden, er Gudumlund, forbi hvis Kalk- og Teglbrænderi den
2 Miil lange Kanal fører fra Liimfjorden af lige ind i Vildmosen, der netop ved sin Høj-
mosevegetation adskiller sig ved første Blik fra de omliggende store Kjærmosestrækninger,
som ligeledes gjennemskjæres af Kanalen. Uagtet den synlige Deel af Vildmosen her
bærer Højmosens Udseende og Natur, saa er det dog rigtigt, at den største Deel af den
Tørv, som skjæres og benyttes, er Sumptørv, som her stedse udgjør den nederste Masse;
saaledes fandt jeg i Tørvegravene de 7 nederste Tørv skjærelige og gode, men de 5—6
øverste bleve i Reglen bortkastede, 1—4 fordi de vare saa svampede at de ikke kunde
skjæres, og 5—6 fordi de vare af en saa skjør og sprød Masse at de ikkun ved Æltning
kunde gjøres brugbare. Med den 6te Tørv syntes Vegetationen at have forandret sig,
thi ovenfor samme fandtes El, Pors og Vidier indblandede, og rimeligen skyldtes Mas-
sens sprøde Tilstand disse Træers og Buskes Rødder.

Tørven afgravedes i store Flader, af indtil 10 Favnes Længde, hvilke i hele Kanalens
Løb laae tæt ved Siden af hinanden og lodrette paa selve Kanalen; de vare nu i den Grad
udgravede, at jeg i hele den Strækning, som var taget under Behandling, ikke kunde
anslaae mere end ”/,, af den oprindelige Masse at være endnu tilbage; der manglede der-
for overalt Spredepladse, saa den skaarne Tørv vanskeligen tørredes. Uagtet kun 1 eller
idethøieste 2 Tørv bleve siddende paa Bunden, kan man dog ikke nægte at en heel
Deel under Behandlingen gik tilspilde; den øverste Masse nedkastedes altid, men den
blev ikke altid udjævnet; i sidste Tilfælde optoges Tørvskjærefladerne til Agerbrug, et
" Øiemed, hvortil man maatte ønske at alle udgravede Tørvstrækninger bleve benyttede,
saafremt de dertil vare begvemme. Langs med Kanalen gaaer en Halvager, som er dannet
af den af Kanalen opkastede store Mængde Sand og Leer; den var besaaet med Havre.
"| Jammerskade var det at paa de store afgravede qvadratiske Flader den ikke-udjevnede
" Masse af Husmændenes græssende Køer blev nedtraadt og nedæltet i Underlaget; thi
de enkelte Græs- eller Lyngpile, som Køerne der kunde finde, vare kun en ringe Erstat-
- ning for at Fladen senere bliver dobbelt saa vanskelig at behandle, ifald man vil ind-
tage den til Korndyrkning (og dertil maatte de enkelte dyrkede Pletter give de bedste
Opmuntringer) og for at den for Øjeblikket mindre gode og brugbare Tørvemasse bliver
gjort uskikket til nogensinde at kunne bruges som Brændemateriale.

Til Værkets Forbrug var der denne Sommer skaaret 1,800,000 Tørv, men i andre
Aaringer havde Forbruget været langt større, hvilket jeg ogsaa finder anført hos Dau
for Aaret 1830 og foregaaende Aar; henved'3 Millioner Tørv synes at have været Mid-
deltallet af den Mængde, som. var fornøden for Fabrikken allene, ikke tillige for de 30
ved samme arbejdende Familier. Der brændes nemlig blot aft Kalk imellem 4,000 og

ERE FNS EEN ERE TE RRS Fr PETE SET TRT

UN Na sår ms eee dk den SR eN se SES REESE £ nsten AT Kl LMR ad her Bi MD ode 4

JAPETUS STEENSTRUP : Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 27

6,000 Tdr. aarligen, og hver Tønde fordrer omtrent 500 Tørv. Tusinde tørrede Tørv
kommer Fabrikken paa 2 $; en Tønde Kalk har før indbragt 8 %. Da Tørven, der an-
vendes, er, som ovenfor anførtes, temmelig løs, regner Dau 4000 Tørv paa en Favn Brænde.
I den smale Strimmel af Mosen, som laae vesten for den omtalte Aae, imellem Aaen og
de høje Bakker, var unægteligen Tørvmassen betydelig dybere, og havde saavel i dens
indre Structur, som i dens Vegetation langt mere Overeensstemmelse med den nordvest-
lige Sumpmose ved Gudumlund end ved den egenlige, indenfor Aaen liggende Vild-
mose, til hvilken jeg altsaa ikke regner denne Strimmel.

I daglig Tale indbefattes ikke den sydlige Deel under Navnet Vildmose, fordi den
»ikke hører Grevskabet til« men Byerne Hurup; maaskee har ogsaa den noget forandrede
Vegetation, man træffer i Hurupmosen, givet Anledning til Adskillelsen; thi nærmest
Byerne og Landingen finder man et udstrakt Engdrag, hvorpaa staae hist og her Par-
tier af smaae El, og længere inde ere mangfoldige Punkter tætbevoxede med høi Lyng,
Pors, Mosepiil og Duunbirken. Nærmest Randen grov man kun 3 Qvarteer dybt, inde
i Mosen var den største Dybde 2 Alne, uagtet en gammel Mand forsikkrede mig at der
var omtrent 5 Alne til Sandet (Underlaget) paa sine Steder. Den stærkt indtrængende
Vandmasse forhindrede dem fra at grave dybere. Massen var en rødguul umoden Mos-
tørv, med en lidt bedre Masse i Midten (af 2—3 Tørvs Tykkelse); nedenfor denne blev
den atter meget svampet og lysere, og gjennemvævet af mangfoldige Flæg- og Siv-
blade. Elle og Birketræer fandtes hist og her. Den øverste ubrugbare Deel nedkastedes
i Gravene kun for at give bedre Fodfæste under Tørvegravningen, der undertiden var
meget besværlig formedelst den vandrige og bløde Grund. For at kunde oplægge saa
meget muligt i den korteste Tid graves Tørvene af en usædvanlig Størrelse (12”, 6”, 4"),
hvilket netop her var mindre hensigtsmæssigt, da Spredepladsene vare meget fugtige
og den løse svampede Masse let trak al den Fugtighed til sig, som den kom i Berøring
med. Af disse store Tørv regnedes 25 Snese ialm. paa et Læs, og en Karl ansaaes for
at kunne oplægge 4 gode Læs om Dagen, naar en Dreng eller Pige bortkjørte dem til
Spredepladsene. Reisning og Skruening kan regnes her, som andre Steder, til halvt Ar-
bejde. Et Læs Tørv havde i Egnen en Værdi af 3 FK.

I ældre Grave var hist og her en begyndende Vegetation af en spæd Chara-Art,
en Carex og Potamogeton natans; i endnu ældre var den nævnte Potamogeton aldeles
fremherskende. 1 Grave, der vare 20 Aar gamle, stød endnu 3 Qvarteer Vand over de

— frodigt voxende Eqviseta.

Elling og Jerupmose. (Vendsyssel).

Mosen bærer fornemlig Navn efter Byerne Jerup og Elling, beliggende Nord for
Frederikshavn, til hvilken den største Deel af den hører; den øvrige, mindre, Andeel

eier deels Raaberg Sogn, deels enkelte Gaarde i Mosberg. Med Hensyn til indre Forhold
4?

28 Mindeskrift for J. Sreensrrur. III.

danner denne Mose en naturlig Overgang fra de foregaaende Høimoser til de saakaldte
Skovmoser.,

Mosens Længdeudstrækning gaaer fra S. til N., ligesom de igjennem selve Mosen
gaaende mærkværdige Rimme, hvilke ere 3—6 Fod høie Sandrygge, der med en Bredde
af 8—16 Fod ligge (Æ) ved Siden af hinanden og bestaae af en mere finkornet Sandmasse,
som hviler paa en grovere Strandsand. De høiere Punkter af Rimmene ere bevoxede
med alm. Lyng (Erica vulgaris), de lavere med Moselyngen (Erica tetralix), og forresten
med Arbutus uva ursi, Euphrasia minor, Populus tremula (en duunhaaret Form med
overordentlige store Blade), Pyrus malus, Myrica gale etc. De lavere Strækninger, som
ligge mellem Rimmene og altsaa gaae i samme Retning som disse, kaldes Dopper, og
hvile ligesom Rimmene paa en grovsandet Bund. Disse Dopper ere tildeels fyldte med
Tørvmasse — en Masse der paa mange Steder har hævet sig til den Højde og Modenhed,
at den bærer samme Vegetation som Rimmene; men de fremherskende Planter derpaa
ere dog Eriophorum angustifolium og Scirpus cæspitosus, hvilken sidste jeg oftere har
kunnet spore, som sammensættende Deel af Massen, ligetil den nederste Tørv, og som
altsaa karakteriserer de Punkter, hvor den forekommer, som fuldkomne Højmose-
dannelser. Dopperne og Rimmene begynde lige ved Kattegattets Havstok, og løbe
fuldkommen Æ med den; de Rimme, der ligge den nærmest, altsaa de østligere, ere i
Reglen de høiere, medens de Dopper, der adskille dem, ere mindre dybe end i den vest-
lige og sydlige Deel af Mosen, hvor netop Rimmene tabe sig betydeligen, og paa mange
Steder knapt hæve sig over Doppernes eller Mosens Overflade. Af disse Rygge ogSkier [?]")
findes der efter Hr. Landinspecteur Justitsraad Juuls Kort omtrent 40, og de kunne
forfølges i en Strækning af 3 Fjerdingvei i Længden, indtil de nemlig forsvinde, som
" det synes under Raaberg Klitter; det falder derfor naturligt at betragte Jerup og Elling-
mosen som en Mængde ved Siden af hinanden liggende, kun faae Favne brede, men over
1, Miil lange, Moser. Ved Hjælp af en Grøft, som til Vandets Afledning var ført over
en Deel af disse Moser, saae jeg mig istand til at afgjøre, hvad flere Boringer lode for-
mode, at Dopperne og Rimmene laae paa en fælles Masse, det grovere Sand. Ved et
flygtigt Blik paa Egnen kunde man let antage, at Rimmene var Flyvesandslinier, der

havde leiret sig over en stor Mose. Et Gjennemsnit tvert over en Deel af Dopperne
og Rimmene viser sig omtrent saaledes:

- STR CE—>—E
LED SAS DERE ES

Rg PERLE 7 EPA AG Å

PE så

hvor a er Rimmene, b Dopperne og c det fælles Underlag.
De østlige Dopper ere ikke fyldte med Tørvjord ialmindelighed (dog fandt jeg i
Halvdoppen [?] og Fælledsdoppen flere Qvarteer Tørv) men derimod med en dyndagtig
1) Ordet er vanskelig at læse. Udg. Anm. X

JAPETUS STEENSTRUP : Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 29

Masse, som er klædt med et rigt Græsteppe; de kaldes »Englodderne« og blive benyttede
til Græsning eller til Græstørv, men lide i begge Tilfælde meget og blive overfyldte med
temmelig store Tuer. De vestlige Dopper udgiøre den egentlige Mose; den nordvestlige
Deel af den hører Raaberg til, Elling har derimod sin Part i den sydlige. Godheden
og Dybden er yderst forskjellig. Den første gaaer paa den ene Side fra den daarligste
Mostørv (af Sphagnummos allene) til den bedste Tørv, nogen Høimose kan opvise;
ialmindelighed ere de østlige Mosedopper fusede i en høi Grad, hvilket ogsaa er Tilfældet
med de nordlige Ender af de fleste Dopper; de sydligere Ender have derimod en god sort-
brun Tørv næsten hele Dybden igjennem. Paa den anden Side see vi Tørvmassen gaae
fra den almindelige fusede Mostørv i enkelte Dopper over til en fuldkommen Sumptørv,
under hvis Dannelse især de forskjellige Græsarter have spillet en Hovedrolle; begge
Arter finder vi paa mangfoldige Punkter at antage noget af Skovmosernes Natur, idet
der i deres nederste Deel, men dog sædvanligere i deres midterste Deel, findes et Lag,
der fortrinsviis og paa mange Steder udelukkende er dannet allene af Grene og Løv af
Birkebusken og Bævreaspen (Populus tremula) samt Pors og Bølle etec.; dette Lag kaldes
overalt i Egnen »Pindetørv«, er %%—1 Fod tykt, og især i Raaberganpart af Interresse
formedelst den Lighed, det har med enkelte af Martørvlagene, hvilke senere skulle be-
skrives. Forskjellen i Godheden af Tørvmassen ligger altsaa langt mere i de enkelte
Doppers Natur, end i Forskjelligheden af Lag i hver Doppe, og det er overhovedet meget
paafaldende at see, selv i den indre Deel af Mosen, at af 2 langs med hinanden løbende
Dopper, kun ved en Sandvæg af faae Alnes Bredde skilte fra hinanden, kan den ene have
en god og dyb Tørv, medens den anden kan med en ringere eller større Dybde frembyde
en saa løs og fuset Tørv, at Beboerne ikke ansaa det for Umagen værdt at benytte den.
Den almindelige Dybde synes at kunne regnes for 9 Tørv, og »Grættet« paa et Punkt
af denne Dybde ansees for at have været meget godt; 5—6 Tørv giver kun et »daarligt
É Græt« men 11—12Tørv ansees for et usædvanlig godt; der gives dog Punkter hvor Massen
kun er 4 Tørv dyb. I Østsiden af »Mosen«, i een af de yderste Dopper fandt jeg 7 Tørv;
hvoraf de fleste havde et hvidt Overflug (Gips); de 4 nederste vare de bedste; i andre
af Jerups Dopperne saae jeg regelmæssigen de 3—4 øverste stedse at blive bortkastede,
y medens kun de 2—3 nederste bleve (eller kunde blive) afbenyttede. Ved Krageskov-
EH gaarden (imod S. V.) var Tørven 21%, Alen dyb, men kunde dog formedelst Vand ikke
a endnu afbenyttes lige til Bunden; den svampede Tilstand var saa meget tilbagetrængt,
og kun 1 Tørv i alm. blev bortkastet; de øvrige vare meget gode. I Raabjerg Sogns
Anpart (den nordvestlige Deel) blev der sædvanligen gravet 10 Tørv dybt, og et Par
af dem idetmindste blev bortkastet.

Behandlingen af Tørven saavel som af Mosen er daarlig og bør forandres, om det
er muligt, selv hvis det kun kan skee ved Indskærpelse fra højere Autoriteter. For uden
det at megen Masse gaaer tilspilde ved mindre passende Redskaber (Tørvegaffel; An-

30 Mindeskrift for J. $rEgenstrur. III.

vendelse af en Spade allene) medtages Mosen især ved den Maade, hvorpaa Gravene
gjøres. Hver Arbeider gjør nemlig om Dagen 2 saakaldte »Græt« a: graver hver Dag
af 2 Tørvegrave, hver paa 12 Bænke og hver Bænk igjen paa 10Tørv (i Bredden). En Arbei-
der vil altsaa dagligen omtrent skjære 2000 Tørv, naar man antager at han graver i en Mid-
deldybde af 7—8 Tørv (thi enten Massen er 5 eller 11 Tørv graver han kun 2 Græt, da
Graven vilde løbe aldeles fuld af Vand medens han om Middagen nød sit Maaltid eller
hvilede sig) og altsaa i 3 halve Dage 3000 Tørv; Reisning, Skruening og Stækning
regnes her paa Grund af disse Omstændigheder til "/, af Skjæretiden, saa de 3000 Tørv
altsaa staae færdige til Hjemkjørsel efter 2 hele Dages Arbeide af een Mand, og for en
" Udbetaling af Bonden af 3 $, thi en Tørvskjærer faaer af Bønderne 16 med Kost eller
1% 88 uden Kost om Dagen. Den eneste By, hvortil Jerupbeboerne have Afsætning af
deres Tørv, er Frederikshavn, hvor et Læs, lig 30 Snese, til hver Tid betales dem
med 3—4 $, eller med 2 Snesen. 3000 Tørv er 150 Snese eller 5 Læs, der til højeste
Pris indbringe 20 %, men da skal det ogsaa være lutter gode og sorte Tørv, hvoraf vi
nu vide at der er en mindre Mængde; tager han derfor nogle gode og nogle af Middelgodhed
(thi den daarligere fusede Tørv vil man i Byen slet ikke have) er det godt betalt, naar
han for sine 5 Læs Tørv faaer 3 Rd.; derfra gaaer nu Bondens udlagte 3 $ i Arbejdsløn
til Tørvskjæreren, og for de 15 øvrige Mark kjører nu Bonden (Eieren) 5 Gange fra
sit Hjem til det %% Miil derfra liggende Tørvskjær, og 5 Gange den samme Vei tilbage
med fuldt Læs; desuden 5 Gange med fuldt Læs ad de mest ufremkommelige Veie til
Byen Frederikshavn, der er over. 1 Miil borte fra hans Hjem 9: i 15 Mark skal han finde
sit og Hestenes Arbejde samt Føde betalt, i de 5 Dage, der medgaae, og desuden fra-
regne noget for Slid paa Vogne og Redskaber og for Tørvemassens egen Værdie, hvilken
"sidste neppe her kan blive større end at være Midlet, hvorved der sættes Værdie i hans,
Folkenes og Hestenes Arbejde paa en Tid, da de kunne lettere undværes fra Agerbruget.
Forsaavidt som denne Billighed i Anskaffelse af Brændmateriale kommer andre Stats-
borgere tilgode, kan man ikke sige, at den egenlige raa Tørvmasse ikke her havde nogen
selvstændig Værdie, da denne bliver overført fra at være Bondens til at blive Kjøberens.
Dette kan man derimod ikke antage om den Masse, som ved en skjødesløs Behandling
bliver, for en Tid eller for stedse, gjort ubrugelig og utilgængelig i selve Mosen.

Den Uskik at nedgrave sig 2 Gange om Dagen har for Øieblikket sin Nødvendighed
deri, at der ikke kan graves meer end een Gang i en Grav, fordi den i faae Timer staaer al-
deles fyldt med Vand. Denne Ulæmpe maatte man unægteligen allerførst sørge for at
faae afhjulpen, og det synes mig at de mange i een Retning løbende smaa Moser netop
vilde lette Arbejdet meget; man maatte da grave en stor og temmelig dyb Kanal
eller Grøft (igjennem) tvers over dem; uagtet deres forskjellige Dybde vilde den let kunne
føre Vandet fra dem alle, og dens Længde behøvedes kun at være meget ubetydelig;
man kunde vel ogsaa blive enig om at grave i een Doppe, da vilde den snart kunde blive

JAPETUS STEENSTRUP : Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 31

til en stor og god Tverkanal, som vilde være af Vigtighed, da saa mange Dopper ana-
stomosere, snart her, snart der, og da alle Skifter gaae igjennem alle Dopperne. En
Bæk, som i den østlige Halvpart af Mosen løber i Retning med Rimmene og siden fra
dem ud i Kattegattet, vilde, ifald den blev lidt opryddet og ved et Par almindelige gode
Grøfter sat i Forbindelse med nogle af de nærmeste Dopper, allerede gjøre større Tjeneste
end de mange smaa Render, hvorigjennem Enhver søger at bortlede ikke Mosens over-
flødige men overflydende Vandmasse.

At Tørvgravenes Antal paa denne Maade er temmeligt stort, vil let indsees, selv
om man paa enkelte Steder træffer flere, som ligesom foroven smelte sammen. Imellem
hver de Tørvgrave maa afsættes en Mellembænk, der idetmindste udgjorde % af den
Masse, der var bortskaaret i Gravene, da disse vare meget smaae og Mellembænkene maatte
være temmelig tykke for ikke øieblikkeligen at indlade Vandet. Paa Mosens Bund bliver
i den bedre Deel siddende een eller 2 Tørv, og i den dybere og bedste Deel af Mosen idet-
mindste 3 Tørv, hvilke formedelst det indpiblende Vand ikke kunne skjæres, og som
i det mindste udgjøre ”/, eller 7/, Deel af Massen, og en langt større Deel af den egenlige
Brændselværdi, fordi det er den bedre Masse. Betænkes nu at i Jerup- og Ellingandeel
idetmindste 2—3 Tørv, som bestaaende af frisk Mos saaatsige, bortkastes enten ved
Siden af Gravene for endmere at gjøre Overfladen ujævn og uskikket til Tørvspred-
ning, eller i selve Gravene, hvor de imidlertid ikke udjævnes, saa kan man sikkert ikke
indrømme at Beboerne have Nytte af mere end Halvparten af det Terrain de gjennemgrave
og om ikke Hælvten af den Halvpart, der blev tilbage, gjøres ubrugelig for dem i Fremtiden.

I Raaberg Andeel af Mosen er Behandlingen for saa vidt værre, som Gravene
ikke lægges ved Siden af hinanden, men spredte over hele Mosen.

Af Beboerne mærkede jeg tydeligen, at der i Egnen ikke var nogen Troe til at en
Mose nogensinde kunde opskjæres, og at det var een af Hovedgrundene, hvorfor man
omgikkes saa lidt skaansomt med dem; men at selv Elling og Jerup snart vil føleligen
kunne overbevises derom, skjøndt de ansees for at være, og er det virkeligen, usædvanlig
rigeligen forsynede med Tørvskjær, vil en kort Beregning, der vel her er paa sit Sted,
tilstrækkeligen vise. En Gaard paa 2 Tdr. Hartkorn, største Lodseiergaard i Jerup, har
en Lod i Mosen, som efter Udskiftningskortet af Hr. Justitsraad Juul er 2400 Alne
lang og 200 Alne bred, i Kvadratmaal altsaa 480,000 Kvadrat-Alne; derfra maae vi for-
medelst Rimmene regne idetmindste %, og altsaa antage vi Overfladen af Tørvmassen
i denne Lod at være 360,000 Kvadrat-Alne; i een Doppe allene udgjorde Overfladen af
Tørvpytterne eller de smaa Grave (efter en Beregning jeg gjorde paa selve Stedet) 7,920
Kvadrat-Alne (180 Alne i Længden og 44 i Bredden) og i de andre Dopper tilsammen
var der saavel efter mit Skjøn som efter Eierens Angivelse gravet omtrent ligesaa meget;
ialt omtrent 76,000 Kvadrat-Alne, eller over 7/,, af den oprindelige Overflade. Men alt
dette er bortgravet siden Udskiftningen 1821, altsaa i 16 Aar, og derfor maatte man

32 Mindeskrift for J. STEENsTRur. III.

vente at Mosen endnu maatte holde ud i 22 x 16 Aar eller omtrent i 350 Aar, i hvilket
Tilfælde der vilde være overmaade gode Udsigter. Herved er nu at gjøre disse vigtige
Bemærkninger, at der, hvor tarveligen man end omgaaes med en Mose, dog gaaer meget
bort, som man ikke kan komme til at benytte, hvilket endnu i en højere Grad maa blive
Tilfældet med denne Mose, der allerede er saa forgravet iforvejen, saa vi sikkert anslaae
det dobbelt for lavt, naar vi for Fremtiden vilde antage at en ”/, eller ”/, blev allene ube-
nyttet eller ubenytteligt, hvorved Mosen endnu vilde strække til i 300 Aar; fremdeles
at den her til Exempel valgte Lod netop er den største Lodseiers og hører til en Gaard
paa 2 Tdr. Hartkorn, altsaa en dobbelt saa stor som Lodderne til de andre Gaarde paa
"1 Tde. Hartkorn, hvilke Lodder altsaa ere dobbelt saa stærkt medtagne, da en Bonde-
families Forbrug paa en større eller mindre Gaard omtrent blive den samme, saalænge
Talen er om Brændsel i selve Huset, og sælges der fra begge Steder Ildebrændsel, viser
Exemplet at det oftest er det mindre Sted, der sælger meest. Denne eneste tilbageblevne
større Gaard fik 1836 Tilladelse til at udparcelleres i 2 lige Dele; Tørvelodden bliver altsaa
ogsaa fra nu af paa lige Maade benyttet af begge Familier, hvorimellem den deles, 3: den
bliver sat fuldkommen i Lighed med de andre Lodders, og varer nu naturligen kun den
halve Tid, eller 150 Aar, forudsat at en Bondefamilies Beqvemmeligheder, hvortil Ilde-
brændsel er nødvendig, i dette Tidsrum ikke synderligen tiltage; at Frederikshavns aar-
lige Opkomst ikke skulde medføre langt større Forbrug af Tørv, end for Øieblikket,
og forudsat at Folkemassen og Udskiftningen i de paagældende Byer i den lange Tid
skulde staae stille — ikke at tale om at der ikke, saaledes som nu ofte skeer, maatte af-
hændes smaae Parceller paa 10, 20, 60 Rdl. til Udenbyes, som lade det bortskjære til
Sælgetørv, lutter Forudsætninger, som man af højere Grunde maatte ønske at finde Sted. —

Forresten er denne interessante Mose ikke det eneste Sted, hvor jeg fandt Rimme
og Dopper; thi sønden for Liimfjorden mellem Mou og de saakaldte Dokkedalsbjerge,
ligeledes langs med Kattegattet, traf jeg mangfoldige Rimme liggende ved Siden af
hinanden og bevoxede med en overordenlig stærk Hedevegetation; Mellemrummene
mellem dem vare ogsaa fyldte med Tørvmasse, men der var ikke begyndt at grave der
endnu; de vare ogsaa, skjødnt temmelig fugtige, bevoxede med Lyng, men især med Pors
. og andre smaae Buske, saa der med Tiden vil danne sig et godt Lag af »Pindetørv«. Ogsaa
her var det tydeligt at Rimmene vare de paa hinanden følgende Havstokke, som Katte-
gattet efterhaanden opkaster og trækker sig tilbage fra. Jeg har al Grund til at formode,
at det samme Phenomen kan iagttages i det lave Land N. for Liimfjorden f. Ex. ved
Sæby, men det var mig ikke muligt at lægge min Reise derhen.

Lennestedmose.

Med denne Mose gaae vi over til de egentlige Skovmoser, saadanne som aabenbart
skylde en meget stor Deel af deres Masse til en tæt Trævegetation som for det meste
baade har voxet i og omkring den Fordybning, hvori Tørven har dannet sig.

JAPETUS STEENSTRUP: Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 33

Denne Mose ligger i Vreilev Sogn, i den Forlængelse af dette Sogn som gaaer ind
i den højere Hedeegn; den ligner fuldkommen de almindelige Hede-Skovmoser, hvorom
man nu ikke længere finder nogen Skovvegetation; den er temmelig smal og er rig paa
Træer: El, Birk (der udgjøre Flertallet, saavidt Forholdet kan undersøges i den blottede
Deel af Mosen) og Egetræer; disse sidste af en ikke ringe Størrelse. Da intetsteds var
gravet tilbunds, lader sig intet sige med Vished om Fyrretræernes Forekomst. En
Deel Birk laae fra Landingen eller Randen indad i Mosen; ellers saa jeg ikke Træerne
at ligge i nogen almindelig Retning. Mosen er meget dyb, men ikke i dens hele Dybde
lige god eller ensdannet sammensat. Den øverste Skorpe, som gaaer 2—3 Qvarter dybt,
er en ubrugbar løs Fustørv, der enten kastes til Side eller nedkastes i de forladte Tørv-
grave; under denne kommer en sort og god Tørvmasse, som giver en fortrinlig Tørvkul,
og som idetmindste er 2 Alne dyb, men desværre er allerede saa at sige bortskaaret.

1. Boring. For nøjere at undersøge den oprindelige Tørvmængde, boredes i den
nordlige Side af Mosen, tæt ved Randen, ligeoverfor det nærliggende »Slemhuus«, paa
et lille Stykke, hvor endnu den naturlige Overflade var tilstæde. Den hele Dybde var
her kun . )) Qvarteer fra Overfladen begyndte de ovenfor tydelige Plantelevninger
at forsvinde, og Tørvmassen forblev god lige til de nederste 11/9—2 Tommer, der vare
svampede og bestod af lange traaddannede Sphagnumstængler.

Over Mosen førte en Tørvvej til fælleds Afbenyttelse for alle Lodseierne; denne
laae tildeels i den naturlige Overflade af Mosen, og var flere Fod over den Flade, til hvilken
man havde bortskaaret Tørvmassen; her saae man altsaa, hvor høit Mosejorden op-
rindeligen havde gaaet. Paa en blottet Tørvvæg af over Zde Alnes Høide laae under
den øverste fusede Masse (der her var lidt forskjellig fra den ovenanførte ved Randen)
en meget god Tørvemasse, der var over 3 Qvarteer tyk og ligesom spækket med Birke-
træer, og desuden fandtes en endnu bedre sortbrun Tørvmasse, som i sit Brud viste sig
at være en Blanding af Sump- og Skovtørv.

2den Boring foretoges omtrent midt i Mosen fra den Flade, hvortil Mosen var bort-
gravet, og hvorover der paa dette Punkt havde ligget 4 Fod eller 2 Alne god Tørvmasse;
desuagtet kunde man endnu grave gode Tørv indtil en Dybde af 2?) under denne Flade.

Forhen er der vel gravet mindre hensigtmæssigen, man kunde sige uordenligen;

— men da man nu bortskjærer hele Lag af Mosen paa een Gang, idet man begynder fra Midten

og graver ud til alleSider, saa gaaer der kun lidt afTørvmassen tilspilde. — Eengang har

— man borttaget et Lag over hele Mosen, og anden Gang er man allerede gaaet halvt over
"den; paa enkelte Punkter er der begyndt paa en 3die Overgang; man maa derfor ifølge
— Bøoringerne, Mosens Tilstand og Massens Beskaffenhed antage, at ?/, af den oprindelige
Brændselsmængde er borttaget. Underlaget er Hedegrus med mange Smaasteen og der-

iblandt hyppigen Flintstykker.

1) I Manuskriptet mangler Tallene. Efter Dagbogen skal der staa 2 Alen. Udg.
7) I Manuskriptet mangler Tallet. Udg. É

34 Mindeskrift for J. Sreensrrur. III.

— Tørvene, de øverste undtagne, som kaldes Huusholdningstørv, benyttes til Tørvkul,
der virkeligen ere meget gode; de graves derfor meget lange og smale, 13”—14” lange
og 234” i Fiirkant.

Et Læs Tørv regnes til 40 Snese, men man sælger dem sjælden uden som Kul; man
faaer fra 2 indtil 21, Tønde Tørvkul af et Læs. —

Naturligst bliver det nu at tage de øvrige »Kulmoser« i Vendsyssel, da de foruden
i Sammensætning og Bygning staae meget nær ved foregaaende Mose, tillige benyttes
til samme Øiemed. Det er især Sognene Torslev og Jerslev, som ere rige paa Moser
af denne Natur.

Sortemose

ligger i Torslev Sogn, er meget lille, kun omtr. 10 Td. Land; den har været aldeles be-
klædt med Høimosevegetation, hvoraf den har faaet sit Navn, der hyppigen bliver an-
vendt som et Klassenavn, ligesom »Lyngmoser«. Birketræer finder man i hele Massen,
saa at sige; Fyrretræerne, der her benævnes Tyrrepinde c: tjæreholdige Pinde, findes
hyppigt ved Randen og staae alle paa Roden; enkelte findes ogsaa midt i Mosen; Stam-
merne og Rødderne er vredne i alle Retninger og kun faae af dem naae en Størrelse af
et Qvarteers Gjennemsnit; da de ere saa smaae, seer man dem ogsaa mange Gange staae
meget tæt sammen; Høiden har neppe overgaaet faae Fod. Hele Mosen var paa lidet
nær opskaaren; kun ”/, af den antog jeg endnu. at være tilbage; ved den ene Side stod
nemlig endnu en uopskaaret Tørvbrink; Massen var her dyb; deraf bortkastedes de 3
øverste Tørv, og 7de og 8de Tørv var endnu svampet. Birkestammer gjennemkrydsede
Massen. Paa enkelte Punkter laae endnu et Par tynde Tørv over Underlaget, der deels
var almindelig Hedegrus, deels var en leragtig Masse, lig den omtrent, som findes aller-
nederst i de sjællandske Skovmoser ved Rudersdal etc. De tvende endnu hist og her til-
bageværende tynde Tørv vare af den ægte sorte Hedetørvmasse, som allene er dannet
af de fine Blade af Græs- og Halvgræsarter i den Tid da Mosesiven (Limnochloa cae-
spitosa) var aldeles fremherskende; man seer endnu mange af denne Plantes Blade og
bladdannede Stængler at gaae i en næsten lodret Stilling igjennem Massen, hvilket paa
… mange Punkter giver Tørven Udseende af at være straalet eller traadet i Bruddet, medens
det paa andre Punkter gjør den pibet. I hele den udgravede Mose finder man en Mængde
lyngklædte tuedannede Smaahøie, som man ikke ret godt kan antage for at have ligget
oprindeligen der førend Mosens Dannelse; de synes snarere at være Levninger af Mel-
lembænke og Afrydninger, hvilke samme ere overføgne med Sand og Tørvesmuler.

Langmose.

Denne Mose ligger lige S. for foregaaende, med hvis øverste Lag den synes at have
en stor Overeenstemmelse; maaskee har den ogsaa en tilsvarende Beskaffenhed i Dybden,

JAPETUS STEENSTRUP : Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 35

— men derom tillod Behandlingsmaaden mig ikke at erholde nogen Vished. Dybden var
ifølge Boringer 4 Alne 2 Qvarteer i Midten af Mosen, nærmere Randen derimod kun 3
Alne. Det øverste Lag, som gaar 1 Alen dybt, er en meget fuset Sphagnumtørv hvor-
under ligger en temmelig god og sort Tørv. Mere end een Trediedeel af Overfladen er
allerede bortskaaren, dog kan man regne at midt i Mosen sidder endnu den halve Deel
af den oprindelige Brændselsmængde. Mosen hører deels til Skjæve, deels til de udenfor
dette Sogn liggende Gaarde: Dybvad, Kjølskegaard og Hjermitsløvgaard?) m. fl. Tørven
blev ikke anvendt til Kul.
Sømose

hører kun den ene lille Gaard, Sø, til, og burde derfor heller ikke være stærkt medtaget,
hvilket den dog er, naar man ikke tager dens betydelige Dybde i Betragtning. Den
deles ved en »Rim« eller en højere Ryg i Bunden i tvende Halvdele, hvoraf den, der laae
Gaarden nærmest, var omtrent 4 Alne dyb, medens Dybden i den anden Halvdeel fandtes
at være over 81, Alen.

Tørvmassen der var af den ikke just faste Hedemosetørv, gav grove og løse Kul,
af hvilke man kunde faae 4 Td. af eet Læs Tørv.

De i Mosen fundne Fyrretræer vare temmelig store og næsten alle knækkede.

Daarebakmose.

Af samme Hedemosenatur, som foregaaende og ligeledes med en Mængde Fyrre-
træer. Massen gav fastere og bedre Tørv og disse igjen bedre Kul, som forholdt sig
til dem fra Sømosen som 2 : 1., da man i Smedierne regner 1 Td. af de første — 2 Skjepper
Steenkul og 1 Td. af de sidste = 1 Skjeppe Steenkul.

En Tørvestak tager 1%% Læs Tørv og deraf brændes 6 Tdr. Kul, hvoraf hver kommer
paa 24 8, naar de sælges, altsaa ialt 9% for Kullene af 1%, Læs Tørv. En saadan Stak
(paa 1% Læs) var 20 Qvarteer lang, 834 Qvarteer høi; ved Foden 1% Qvarteer bred
og ved Toppen 1 Tørvlængde (omtrent 9 Tommer) bred.

Jerslev Kulmoser.

Mange, men i de fleste Tilfælde meget smaae, Hedeskovmoser ligge i Jerslev Sogn;
de ere alle af en betydelig Dybde, der hos mange gaae indtil 6—7 Alne; desuagtet er der
en Mængde, hvori der ikke længere kan graves nogen Tørv; i enkelte kan man træffe

ag 1/, eller %, af Massen tilbage; i andre derimod finder man endnu 3 til 4 Alne overordentlig

god Tørvmasse paa Bunden af de allerede forladte Moser.
E Der graves desværre meget uordenligen, saa at over en Fjerdedeel af den Masse,
som bortskjæres, bliverubenyttet; en stor Deel deraf nedkastes sædvanligen i Tørvegravene,

1) Rettet efter Dagbogen. Udg.
5"

36 Mindeskrift for J. Sreænsrtrur. III.

men udjevnes ikke, som det burde, for senere bedre at kunne sammenæltes med den
øvrige Masse. En anden Fjerdedeel staar tildeels i Mellembænkene. Spredepladser
(Læggepladser) mangle aldeles; for at forskaffe sig nogenlunde beqvemme Pladser hertil
pleie Beboerne at afskrælle det øverste med stor og tæt Lyng bevoxede Lag, hvilket
nedkastes i de allerfleste Tørvgruber.

Æltning kendes ikke, skjøndt den vilde være af megen Nytte; for at spare den Tid
som det tager at afstikke de enkelte Tørv baade efter Længden og Bredden, afstikkes de
blot i den sidste Retning og Spaden, hvormed Tørven oplægges, er forsynet med en opstaa-
ende Vinge, der selv afskjærer Tørven efter Længden.

Tørvene vare af en eiendommelig Form, som jeg allene fandt i Omegnens Hede-
skovmoser; med en Længde af 10” havde 3” og 21%” i Fiirkant (i Bredde og Tykkelse).
Den ene af disse Moser havde formedelst det større Antal Trælevninger, som der fandtes,
faaet Navn af Pindemose. :

Hvad der giver de jydske Hedemoser saa megen Overenstemmelse med hinanden
er, foruden den meer eller mindre fremherskende Skovmosekarakteer, især den vigtige
Rolle, som Mosesiven, Limnochloa, har spillet paa mangfoldige Punkter, hvorfor denne
Plante meget har betinget Tørvmassens Godhed.

Jeg, vil nu anføre nogle lignende Moser fra en anden Kant af Landet.

Store ÅArdenmose.

I Nærheden af store Arden, S. Liimfjorden i Hindsted Herred, Viborg Stift, ligger
mange smaae Moser, saa Byen har meer end Tørvskjær nok, som det synes; imidlertid
- kan Tørven i den Mose, som laae nærmest ved Byen, ikke siges at være god, da den var
yderst svampet i dens øverste Halvpart, først længere nede frembød sig 2—3 ret gode
Tørv af en sortbrun Farve, og paa Bunden laa atter en løs (lys og bladet) Tørvmasse,
over 2 Tørv tyk, og denne var ikke engang saa god at brænde som den øverste. Sjeldent
har man gravet 12 almindelige Tørv dybt uden at naae Bunden, som var Sand. Mosen
er ved Tørvskjæringen bleven skrækkeligen forhutlet og er nu forladt; en lille Søe med
… en Aalekiste laae ved den eller i den ene Ende af den og maaskee var der i Anledning af
dette Fiskerie en eller anden Dæmning, som stemmede Vandet saaledes ind i Mosen
at man neppe kunne komme ind i den for at undersøge den end sige grave Tørv i den.

Rold.

Til denne By var det største Tørvskjær i en Mose, som kaldtes Taaremose, og som
laae inde i Skoven; ialm. graves kun 10 Tørv dybt, men man forsikrede mig at man
påa sine Steder ikke naaede Bunden med 24 Tørv.

JAPETUS STEENSTRUP : Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 37

Nørlunds Sortemose

fortjener her fornemligen at mærkes formedelst dens Dybde; det er denne Mose, som
i de sidste Aaringer forsyner det paa Nørlund oprettede Glasværk med Brændsel, istedet
for at man før allene dertil har taget Brænde af Skoven; Værkets aarlige Forbrug af Tørv
er 2400 Cubikfavn; iaar var imidlertid kun % af »Aargangen« skaaret formedelst Mangel
paa Arbejdere, hvilke under Tørvskjæringen fik 24 / til 2% om Dagen. Massen var
en særdeles god Sphagnumtørv, der ogsaa blev bortskaaret meget regelmæssigen. Be-
styreren af Glasværket Hr. Ginnerup havde fundet en Flintpiilspids i Tørven, paa et
Punkt som jeg maalte og fandt nøjagtigen at være 3 Alne under Overfladen i den
allerbedste Masse, der endnu vedblev at fortsætte sig nedad i en Dybde af 7—8 Alne;
derunder (ifølge Hr. G.s Boring og Beretning) og da er det den "dybeste Mose jeg har seet.

Smaamoser i Sydthy.

Til Skovmoserne høre endnu de temmelig dybe Moser, som findes i den sydlige
Deel af Thisted Amt, og som levere den gode Tørv, hvormed Thisted, Egnens Købstad,
fortriinsvis forsynes; de ere sjelden ret store, begrændsede paa de fleste Steder af Bakker
eller høje Skrænter; naar de ligger paa jevnere Hedestrækninger, ere de oftest ovale, men
ligger de i bakkede Egne snoe de sig gjerne ind imellem Bakkerne, eller omkring dem.
Underlaget fandt jeg stedse at være Hedegrus. Træer saa jeg i de fleste; f. Ex. i Sjørring
Bundkjær ikke faae Egetræer; ligesaa fandt jeg den samme Træart i smaae Moser ved
Hæstrup, og der stod de ialmindelighed paa Roden.

Borremose.

Denne Mose som i Skikkelse er næsten retvinklet, ligger paa Thyholm; den er om-
givet af meget høie, temmelig bratte lyngklædte Bakker, og gjennemstrømmes af en
Aae, som løber omtrent midt i den. Tørvmassen er omtrent 3 Alne dyb, sort, men stærk
overfløjet, naar den er tør, med en hvid Masse, som endogsaa er krystallinsk, og i en ikke
ringe Skorpe bedækker Vægene af Tørvgravene, hvor den imidlertid oftest er overdraget
med tynd brunlig Hinde. I største Mængde udblomstrer dette Stof (Gips) paa den op-
advendte Side af de spredte Tørv og paa den østlige og sydlige Side af Tørvskruerne,
hvorpaa disse ere ganske hvide. I Tørvmassen var El og Birk meget hyppige, og Egen
var ikke sjelden; i Ellebarken sad ofte Gipsen udkrystaliseret i meget smukke naale-
dannede Krystaller.

I den vestlige Side af den sydlige Deel af Mosen gik Tørven og Sandet, som laae oven
over, bølgende ind i hinanden, hvilket Phenomen kun kan være frembragt ved Ned-
skylling fra den dominerende Bakke, som laae lige over den og ved Siden af den [se Fig.].

38 Mindeskrift for J. STEENsTRur. III,

NB. Nogle Metalringe (Arm- og Halsringe), der for 4 Aar siden var fundne i denne
Mose, vakte Forhaabninger for mig om at kunne her erholde et godt historisk Bidrag
til Tørvmassens Ælde, men desværre ikke saa nøjagtigen
kunde jeg faae Findepletten angivet, som jeg ønskede det.
Efter Finderens egetUdsigendeogUdvisende laae de
»3 Greblag« nede i Massen, og denne var paa dette Punkt
en overmaade blød, af Flæg, Blade og Rødder gjennem-
skudt Tørv, der her altsaa har mest Karakter af Sumptørv, som overalt langs med Aaen.

Da Mosen endnu var overmaade vaad og da det gik i Folkemunde at det hele krummede
Mosedrag havde været dækket af Vand (og sandsynligen i tidligere Tider været en Viig af
Fjorden), er det rimeligt ikke allene, at Ringene ere tabte eller paa anden Maade
komne i Mosen, medens Vandbedækningen endnu var der, men ogsaa at de ved deres
egen betydelige Vægt ere sunkne noget dybere i den bløde omgivende Masse, end de op-
rindeligen ved Tabet eller Faldet havde været.

Tørven æltes med Greb og Skovl og sælges for 20 cour. Læsset.

Jegeby Mose
ligger ligeledes paa Thyholm, og gaaer lodret paa Stranden ind i Landet, deri fandtes
mangfoldige Egetræer (hvoraf formodenligen Byen har sit Navn) der alle laa udad
i Mosen fra begge Sider. Den var ligesaa uordenligen taget under Spaden, som
den var daarligen (udtørret) udgrøftet.

Strandmosen.

Dette Navn giver jeg til en Mose, som laae tæt ved Hindsels paa Thyholm, i det
flade Belte mellem Fjorden og Strandbakkerne, og som var dækket af 5 Qvarteer Sand
og Gruus, hvilket Fjorden i en fjern Tid har opkastet nedenfor de høie Bakker, og hvilket
den nu atter arbeider paa at borttage, saa den altsaa efterhaanden vil blotte den unden-
liggende Tørv. Tørvmassen giver en ret god Tørv, men var kun 1%,7—2 Greblag dyb;
den blev. optaget, ligesom Martørven, ved Sandets Bortgravning i smaa 4-kantede Pytter;
saa ubetydeligt Tørvelaget var, udgravedes dog deraf, den Dag jeg var der, et meget
stort og rankt Fyrretræe af 1%,Fods Diameter. Harpixet deri var forvandlet.
til Mosetælle. |

Samme Dag fik jeg Underretning om at lignende store gode Fyrretræer findes paa
den modsatte Side af Liimfjorden, saa snart. man kommer over den, navnligen i Har-
syssel imellem Piil i Ørgaards Mose og ved Kjersgaard-Mølle (auctore Kjer).

JAPETUS STEENSTRUP: Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 39

Hedemoser mellem Randers og Viborg.

Paa den grusede lyngklædte Høiryg af Landet findes hyppigen de meget smaae,
men i Almindelighed gode Hedemoser; de indeslutte meget almindeligen en Mængde
Fyrretræer, som her bestandigen nævnes »Gran«, og som efter Beboernes Udsigende
ikke findes i Selskab med Egetræer uden paa nogle enkelte Steder, saaledes i det mind-
steiSaxmosen inde i Skoven ved Løvskalle, og iTyre- og Bymosen fandt jeg dem
staaende paa Roden med afknækkede Stammer. I det store Mosedrag, som gaaer langs
med de Egnen gjennemskjærende Nørre- og Skjern Aaer forsikkrede man mig at
intet Træe var fundet.

Klostergaards-mose i Vest Thy.

Denne lille Mose danner en Overgang fra de gyngende Sphagnummoser til Kjær-
eller Sumpmoserne. Den nederste Tørv var nemlig en god og sort Sumptørv; en brunere
Tørvmasse laae over den; Hængesækken var paa de naturlige, ikke-tilgroede (c: ikke
udgravede) Steder omtrent 1 Alen dyb, og viste tydeligen paa de vaadere, af Vand næsten
dækkede, Punkter Plantefølgen fra Sphagnum til Oxycoccos, og paa de tørrere Punkter
de hinanden afløsende Planter fra Hypericum cordifolium indtil Erica tetralix. Paa de
udgravede Steder, der ikke vare ret dybe, fordi man i Regelen kun grov den løsere
og slettere Tørv oven af, voxte en spæd Chara og en Equisetum. Her synes altsaa nær-
mest en Kjærmose at ville have dannet sig efter Sphagnummassens eller Hængesækkens
Bortskjæring.

Vedum Mose.

Tilhører Vedum By, Porsgaardene og Visborggaard; den er temmelig stor og dyb,
men slet behandlet, dog er der sørget lidt bedre for Vandafledningen i de senere Aar.
Ialmindelighed graves 8 å 12 Tørv dybt, hvilket udgjør 4—5 Qvarteer, og til denne
Dybde har man bortgravet over Halvparten, 2/, omtrent, af hele Mosens Overflade i
Form af Pytter, som ligger uregelmæssigen mellem hinanden; derved er der lagt store
Hindringer for Tørvens Spredning og Tørring. Selv i Vestsiden, som er den lavere Deel
af Mosen, og meget nær ved Landevejen, gaaer Tørvmosen endnu 5 Qvarteer dybere.
Efter en Tørvgravers bestemte Erklæring ligger herunder et hvidblaat Leerlag, meget
fedtet at føle paa, hvilket uden al Tvivl er en Ferskvandskalk. Længere ude i Mosen
er Tørven dobbelt saa dyb og endnu bedre; Tørven graves i et meget stort Format, sæd-
vanlig 314”, 8”, 10/7,” = 294 Kubik”. Et Læs Tørv skattes = 4 $, naar det er af den

—…… bedste Part, og saa meget som et Par Heste kan trække, lig 5%. Den bedre Tørv an-

gives at hvile paa et Sandlag.
Nogle af de udgravede Steder begyndte at voxe til igjen, men man lod vel være
at tænke paa at grave Tørv der saa snart igjen. Med Hensyn til de Planter som hertil

40 Mindeskrift for J. SrEeensrrur. III.

vare mest bidragende, bemærkede jeg at paa de mindre lave Steder først forekom en
Conferva og senere mellem denne enkelte Chara; hvor Vandet derimod stod lavere, var
der en Myriophyllum. Senere fulgtes de begge af Hydrocharis morsus ranae og Lemma
trisulca, ja enkelte Steder af en Pot. natans.
Mellemstadiet i Vegetationen indtog Equisetum fluviatile og en Sphagnum.
Slutningen (5: saavidt som Tilvæxten var kommen i denne Mose) dannede Comarum
palustre, Eriophorum angustifolium og E. vaginatum.

Mosedrag ved Skjernaa.

Overalt langs med den store Gudenaa og dens Biaaer Nørre- eller Skjernaae findes
en bredere eller smallere Strækning af Tørvmose, hvilket i den lavere Deel af Draget,
hvori det ligger, nemlig nær Randers By og dens Omgivelser, kun benyttes til Eierens
Forbrug, medens den høiere oppe leverer en betydelig Mængde Tørv tilsalg, idet de paa
Kaage nedbringes ad Aaen til Randers. I den hele Strækning, jeg bereiste, nemlig fra
Randers til V. Velling og derfra til Aalum og Løvskalle, blev der gravet meget uregel-
mæssigen, og saavidt jeg kunne indhente Oplysninger længere oppe fra, var det samme
ogsaa Tilfældet der; der gravedes nemlig i meget smaa Pytter, og selv ,naar disse vare
større, kun til en meget ubetydelig Dybde, saa at neppe den øvre løsere og mindre gode
Mose blev gjennemskaaret og benyttet, medens den bedre Deel blev tilbage. Faa Steder
kjendte man noget til Tørvmosens Mægtighed, men overalt var 10 Tørv den største,
og 7 Tørv den almindelige Dybde, hvortil man gik. Den øverste og næststørste Tørv,
som endnu dannede Engskorpe, bleve lagte tilside, for at nedlægges i Graven, naar År-
beiderne forlod den, saaledes at de vegeterende Planter vendte opad og dannede et Græs-
tæppe. Dette skete i den Tanke derved at befordre Eftervæxten. Thi baade her og
i Omegnen var det en almindelig Mening, at Tørvmassen dannede sig meget let, og at
en 10 til 20 Aar var tilstrækkelige for at lade en ny Tørvemasse opvoxe og graves paa
Steder, hvor man før havde gravet. Denne Mening delte selv Mænd, som var noget
naturkyndige, og de mente, at have Erfaringen for sig. Hvad der var det Værste ved
denne Mening, var, at Erfaringen skulde have stadfæstet, at den ved anden Gravning
paa samme Sted forskaffede Tørv skulle være meget bedre end den ved den første. Med
"Hensyn til en temmelig fast Engskorpes Dannelse i den Tid kan det have sin Rigtighed,
især naar den hele Skorpe med Væxtbeklædning lægges uforstyrret ned i Graven, thi
dette synes de sjelden at forglemme. Ved Undersøgelse paa flere Steder i forskjellige
Moser, f. Ex. i den saakaldte Tyremose ved Terp og i Bymosen sammesteds, i en Mose
ved Vasehuset nær Udkanten af Fussengeskov og flere Steder, overbeviste jeg mig
om, at med denne Mening vare store Vildfarelser forbundne. Vel saae jeg undertiden
f. Ex. ved Terp Bymose, der var af en god og dyb Natur, at der i de dybere Grave var en
virkelig Opfyldning af (levende gyngende eller svømmende) Sphagnum og Potamo-

JAPETUS STEENSTRUP: Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 41

geton, hvoraf der med Tiden kunde tænkes at danne sig ny Tørvemasse, men hvoraf
der endnu ikke, skjøndt en lang Række af Aar var bortgaaet var dannet en tæt, ikke for-
tørvet Væv. I disse Pytter eller i andre af en lignende Natur var det imidlertid ikke,
at man paastod at Regenerationen var foregaaet; derimod paa de Steder, hvor der omtrent
var gravet en 7—10 Tørv dybt og hvor Bunden atter var belagt med Soitørven!), troede
man at Høslet kunde finde Sted inden 4 Aar (det jeg og saae udført, men kun til ringe
Fordeel), og at et nyt Tørvskjær var muligt inden 10—20 Aar. Meningen om en slig
hurtig Gjenvæxt støttedes paa den Omstændighed, at en saadan udgravet og paany
belagt Tørvgrav, hvis Overflade laa altsaa 7—10 Tørv dybere end den angivne Moses
eller Engs, efterhaanden Aar for Aar hævede sig op til denne; men hertil var netop en
anden Aarsag ved Eftervæxten; thi tænker vi os netop det løsere Tørvedække bortskjæres
omtrent lige til Niveau med den gjennemstrømmende Aa— en Dybde de formedelst
Vandets Indstrømning kan naae til — og af netop i denne Dybde en sortere mindre sam-
menhængende Masse begynder, saa vil let den Tanke indsnige sig, at for det første denne
blødere og fugtigere Masse, befriet fra det borttagne, overliggende, 1% Alen mægtige
Lag, nu hæver sig og fylder Graven, — Noget man meget let overbeviser sig om, ved i en
større Grøftestrækning, som til forskjellige Tider var gravet, at sammenligne den Dybde,
hvortil den oprindeligen var gravet, med den, hvori nu den nederste Flade af de nedlagde
Græstørv befinder dig. Desuden var det Tilfældet i de store Grave, at Randene antoge
en heldende Stilling indad imod Grøften, fordi de der vare mindre understøttede, og
saaledes nærmede sig de 2 Niveauer mere til hinanden 9: deres Afstand blev mindre,
og de syntes at ligge næsten i en Flade. Endelig har jeg oftere gjennemskjaaret en saa-
dan, som det syntes, udfyldt Grav og fundet, at øverst ligger ganske rigtigt 1—2 Tørv
løs, engskorpagtig Masse, men lige derunder en sort og overmaade god Tørvemasse, som
jeg antager for at være skudt ivejret, og saaledes forklares det paa eengang ret godt,
at man nu formedelst Vand kan paany komme til Tørv, og at denne Tørv kan være meget
bedre end den bortgravede.

Et andet Spørgsmaal bliver det stedse, hvorvidt der gjøres ret i at nedlægge den
daarlige Engskorpe i Graven, for at befordre Græsvegetationen; thi for det første er det
ofte Planter der voxe i Skorpen, som slet ikke finde sig i at voxe under 1 Alen Vand,
eller saa omtrent, og for det andet er det til Foder meget daarlige Halvgræs Carex cae-
spitosa etc.

Kaastrup Nordkjær

i Thy i Hillerslev Sogn, en stor Fladestrækning, som uden al Tvivl har hørt Fjordens
Bund til for nogle Aartusinder siden. Planen hvorpaa den ligger er vel over 1 Kvadrat
Miil, og Tørvemassen mere eller mindre udbredt paa den; først siden Udskiftningen er

1) Søi eller Søj. Dige- eller Soitørv (bruges i Thy) Vid. 8. Ordbog. Udg.

49 Mindeskrift for J. Sreensrrur. TII,

den bleven behandlet som Skovtørvmose, da Vandet til den Tid kun tillod at benytte
det som et Kjær. Midt i den ligger »den store Vold« hvorpaa Hillerslev Slot laa i Dron-
ning Magrethes Tid — et endnu stærkere Bevis for, at denne Strækning i sin Tid har
været seilbar, idetmindste gjennem Aaen. Det er en reen Sumptørvmasse, som udgraves
i Pytter, der gaar omtrent 15 Tørv dybt, paa enkelte Steder endog 17—18 Tørv; Massen
er ret god i den nederste Deel, foroven er den løsere; iøvrigt er det en »Soitørv«. Den
bedste Tørvmasse forekommer Nord for Aaen. I den senere Tid spores nogen mindre
Skjødesløshed og Ligegyldighed for at bortlede Vandet og for at give større Tørvepytter,
dog er her endnu overmaade meget at gjøre.

Ved at iagttage Pytterne i deres forskjellige Grader af Tilvoxning, fandt jeg føl-
gende Stadier i Vegetationen.

a. Chara og en smalbladet Potamogeton (Pot. obtusifolius).
Potamogeton natans og Nymphaea alba, begge bedækkende Vandfladen.

c. Carex acuta i tuedannende Grupper og Eriophorum angustifolium enkeltstaa-
ende, men hyppige og til Slutning Arundo phragmites.

d. Carex cæspitosa og Seirpus palustris med en derimellem indtrængende og til-
sidst Dannelsen sluttende Menyanthes trifoliata og Pedicularis palustris.

Med Hensyn til Fixeringen af disse Grader til et bestemt Tidsrum kan her tilføies,
at Chara var endnu i en Grav, som var 20 Aar gammel, men at Arundo fandtes
i samme Grav og for Øjet var fremherskende, endskjøndt de ikke stod tæt. Sphagnum
var stærkt tilbagetrængt og fandtes kun paa enkelte Steder fornemmelig kun i saadanne
Grave, hvori Nymphæa og Potamogeton vare. Jeg har fra Barns Been af kjendt en
" dygtig Mand der i Sognet, Laurids Bidsgaard, som allerede var 60 Aar gammel og født
det Aar, da Udskiftningen af denne Deel af Mosen fandt Sted; en Karl som tjente i hans
Faders Gaard, skar Tørv i Mosen den Dag Manden blev født, blev hentet fra sit Arbejde,
for at hente Gjordemoderen; da han kom tilbage var han lidt fortumlet, gjorde en Grøft
tvert over et Skjel mellem 2 Lodder, og saaledes characteriserer sig denne Grøft evinde-
ligen, som ligegammel med Udskiftningen, altsaa 60 Aar. Forudsat, at der var gravet
. lige til Bunden første Gang, hvilket vi rigtignok ikke kunne antage, da vi vide, hvor
meget Vandet maa have generet dem dengang frem for nu, saa var der i den Tid kommen
en Masse = 4 Tørv høi, foruden Græstæppet, men det var en usammenhængende og
blød Masse, og den øverste Tørv var ikke engang en god fast Fildtmasse; det Hele saa
forneden ud til at være en sammenæltet Masse af Brokker af de ubrugelige Tørvstumper
og af det tilbageblevne; paa Stedet antog jeg, at omtrent 1 Tørvs Tykkelse kunde skyldes
den senere Vegetation, men det var en underlig løs Masse i Udseende, netop fordi Rød-
derne af Rørerne vare fremherskende i den. Graven var nu næsten tilgroet og laa kun
lidet under Omgivelserne. Randen hældede ned mod den, dens Vegetation var Smaarør,

Ende KN RENE ESS LANE SEE SS SE AE

JAPETUS STEENSTRUP: Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 43

Menyanthes trifoliata, med mange Scirpus palustris, som mest af alle hjælper til at danne
Søoien [Soine?]; under Massen %% Fod Færskvandskalk og derunder igjen Strandsand med
Card. ed.

Skjærtørv betegnes her overalt vedSkudtørv, i Modsætning til Æltetørv, som til-
beredes i det sydlige Thy. En Karl graver 2 Læs, naar han graver som Huusmand, eller
han graver tilhalvs i de andre Mænds Lodder; men til Stadighed kan regnes 4 Læs af
4 Folk (1 Graver 1 Stikker, og 2 Udkjørere) og 70 Snese regnes paa hvert Læs: %, Deel
af Arbejdet regnes paa at vende, reise og skrue Tørven. 14% 8 Ø vilde være Betaling
for hver af de nødvendige 4 Folk i 1%, Dag til 4 Læs Tørvs Gravning. Resten bliver
altsaa at regne for Tørvjorden og Enggræsset.

Hundesøen

ligger i det nordligste Sogn paa Mors og har i den østre og søndre Side en Mængde Ege-
træer, hvoraf en Deel opfiskes. Vandet staaer saaledes over dem, at man paa de daar-
lige Baade, som kunde haves ved Søen, ikke kunde iagttage deres Retning, selv om de
vare mindre begravede i Dyndet. Vist er det at de kun laae ved Landingen og i flere
Retninger (i Nørre Draaby Mose skulle de derimod alle ligge i N. V.).

Nørrekjær paa Mors.

"En Blanding af en Kjær- og Ellemose som støder mod Nord imod Hundesøen; den
har i sin hele Masse en Mængde Ellelevninger og er saa dyb, at den tager en Karl til Axel-
hulheden. Tørvene æltes her som paa de fleste Steder paa Mors, og Gravene ere gjerne
lige og lange, saa at de kunne tjene til Vandledningskanaler tillige. Tørven er indvendig
mørkebrun naar den er tørret, udvendig overdragen med et hvidt Flug. Man angiver
at en Mand ælter 3 Læs om Dagen.

KIv MSN NIKE Sane SE sas So ANSET OLES] Saras Meade s SE De Ge SEERNE,

Ullerupmosen.

Til Herregaarden Ullerup hører en stor Kjærmose, hvor hele Gaardens Forbrug
graves i store, brede Bænke, som stedse bortskjæres i samme Side af en og samme store
Grav. Mosen var

a. Lag 1.

b. graabrun 3, 4.

c. fast Tørv 1.

d. Sivtørv paa Bunden 1.

Alle disse, den øverste og den nederste maaskee undtagne, vare ret gode; der fandtes ingen

Træer i Mosen, Underlaget er deels Sand, deels Klæg. Da Mosen, idet hele taget, ligger
6"

44 Mindeskrift for J. STEENsTtrRuPr. III.

temmeligt lavt, da hele den ikke tørvgravede Deel bærer rigelig Afgrøde og er vigtig
til Høslet, er der i Grunden Mangel paa Spredeplads, og Godseieren bruger derfor at
opkjøre den vaade Tørv paa Vogne og udsprede dem paa Markskrænten, hvorved und-
gaaes en dobbelt Fare: den, i vaade Aaringer, at Tørven ikke bliver tør, og den, at man
ikke méd Vogn kan komme til at hjemkjøre den, og desuden beholder Mosen uoptraadt
af Hestene og Vognsporene. Bunden af de bortgravede Steder udjevnes omhyggeligen,
og efter et Par Aars Forløb begynde at vise sig enkelte Græsplanter, og ret snart kan
noget Hø samles derpaa.

Fanderupmose

i Sydthy. Her havde Eieren vist samme Omhu med Hensyn til Tørvmosens Besparelse
og senere Behandling til Eng; da der uafbrudt var gaaet frem i den samme Retning
i samme Grav, saa kunde man her efter en Række af 20 Aars Forløb let see de succes-
sive Fremskridt i. Tilvoxningen, hvor dog de ældste Græsarter ei gav en tæt Skorpe.

Visse- og Dal-Moser

danne en stor Udstrækning, som tydeligen erkjendes for at være en Viig af Liimfjorden,
som kun har haft et meget smalt Udløb igjennem den saakaldte Teglgaards-Aa, thi paa
begge Sider af den, nærmest Byen Aalborg, ligge Blaaleer og Blaamergel med de sæd-
vanlige Forsteninger af Saltvandsbløddyr. Da i nogen Distance fra Byen denne Viig
er dybest, nærmest Østsidens bratte Kridtbanker, medens den er lavbundet og flad ved
"de svagere sig tabende og afrundede Bakker af Kridt mod Vesten, som er kun ”/,, (maa-
ske kun endog ”/;5) af denne oprindelig Viig fyldt med en Tørvemasse, som er skikket
til at graves, men den største Deel er endog fra Eng gaaet over i Agerland (Raps etc.)
Tørvmassen er påa mange Steder ret god, men kun i enkelte Lag; der graves alminde-
ligen 12 Tørv dybt, paa enkelte Steder endogsaa 15, men af disse maa bortkastes den
øverste (Soien) og desuden de tvende næstøverste, paa hvilke udblomstre det hvide
"Støv; ogsaa ere disse hvide indvendigen, saa formodentlig nogle Konchylier dertil have
"afgivet deres Kalk. Paa disse følge nu 2 å 3 gode, faste eller sortbrune Tørv, som hede
overordentlig stærkt, og hvis Aske let kan blive schlakket. Det øvrige underliggende
er Svamp- eller Sivtørv (af Flæg, Rør og Eqvisetum).

Fra denne Mose sælges en stor Deel Tørv til Byen og tvende Kalkbrænderier, ved
Scheelsminde og ved Visse, forsynes derfra. Hr. Hansen bruger ei meer end 30000 Tørv
til at brænde 150 Tdr. Kalk. For et Læs gode Tørv og udsøgte gives 5 $, for et Læs
af den almindelige 4%. Da Hr. Hansen kjøbte, maatte han give 1 Rdl. for 1000 Tørv
eller 50 Snese. |

JAPETUS STEENSTRUP: Et hidtil utrykt Arbejde vedrørende Tørvemoser. 45

Hvad Tilvæxten angaaer, da bruger man den her som Eng, og befordrer den ved at
nedlægge de 4 øverste Tørv, og jevner det med temmelig Omhyggelighed. De gaae i
meget lange Strimler eller Grave, hvor da Tilvoxningens Grad lettere sees. Efter Bort-
gravningen voxer i dte Aar Typha latifolia, enkelte Sparganium ramosum, ikke faa Equi-
” setum palustre og Mannagræsset, i betydelig Mængde, slutter Rækken i dette Studium.
Juncus acutifloris indfandt sig derpaa og blev fremherskende, og derimellem Aira cae-
spitosa. Senere fra (10 Aar og over) var det tættere, og til Høslet ret gode, Græstæppe
Aira caespitosa, Eriophorum angustifolium, Carex flava og Pedicularis palustris.

Originalen til ovenstaaende »Indberetning« er nu afleveret til Rigsarkivet. Udg.

IV

JAPETUS STEENSTRUPS
REJSER OG UNDERSØGELSER PAA ISLAND
I AARENE 1839—1840
AF

TH. THORODDSEN

TT Vinteren 1838—1839 fik den danske Regering nogle Andragendér fra engelske
Handelshuse om kongelig Tilladelse til »frit og med Udelukkelse af alle andre Staters
Undersaatter at maatte overalt paa Island eftersøge og tilvirke Svovl, Kul, Nafta
og Saltpeter«"). Professor FORCHHAMMER hvis Betænkning blev indhentet af Rentekam-
meret yttrede, at det var ønskeligt, at de Rigdomme af Svovl, som Island indeholder,
maatte blive benyttede paa bedre Maade og i en større Udstrækning end hidtil, men
" han tilraadede ikke et sligt exclusivt Privilegium som det ansøgte, der endog udeluk-
kede Kongens egne Undersaatter. Saltpeter og Nafta var ikke hidtil fundne paa Island
og Kul ikke under gunstige Forhold, hvorfor han ikke kunde give Betænkning paa
disse Punkter, iøvrigt var Landet endnu saa lidet undersøgt, saa at man ikke vidste,
om der fandtes værdifulde Mineralier deroppe. Rentekammeret fandt derfor, at førend
man indlod sig paa denne Sag, maatte man have Forholdene undersøgte af et Par
kyndige Mænd, og til at foretage Undersøgelserne foresloges Cand. polyt. J. C. ScHyrxe,
der havde været i Grønland 1838 for at undersøge derværende Kullejer, og Cand. JArE-
TUS STEENSTRUP, som 1837 havde undersøgt Tørvemoser i det nordøstlige Jylland ?).
Ved kongelig Resolution af 14. Mai 1839 blev det derfor paalagt disse to unge Viden-
skabsmænd at rejse til Island »for i dette og næste Aar at undersøge, dels Beskaflen-
heden af derværende Svovlminer, dels om der sammesteds findes Kul, Saltpeter og
Nafta, saavel som for at gjøre sig bekjendt med Islands øvrige physiske Beskaffenhed
med fortrinlig Hensyn til Naturprodukternes oekonomiske Anvendelighed«. Professor
Forchhammer udarbejdede en udførlig Instruks dat. d. 17. Maj 1839, hvori der fandtes
en lang Redegørelse for Undersøgelsernes Maal og Med til Oplysning af Islands Natur-
forhold, men da Hensigten med Rejsen hovedsagelig var af teknisk-økonomisk Art,

Cell ED SKA Nis Se SEND Ka Re MER Sen

EEN RENE SE er MT RTR ENN tr TEE.

Sø 1) Ved Udarbejdelsen af denne lille Afhandling har jeg benyttet de Rentekammerbreve, In-

strukser og Beretninger, der findes trykte i Lovsamling for Island XI. og XII, Bind, endvidere for-
skjellige Optegnelser af Jonas HarLcnimsson og Breve til ham fra Japetus Steenstrup i det islandske
literære Selskabs Arkiv i Reykjavik. Desuden har Professor Dr. Jonannes Srgensrnur vist mig
den Velvilje at tillade mig at gjennemse og benytte hans Faders Breve og Optegnelser vedrørende
Islandsrejsen.
?) Lovsamling for Island, XI, 8. 351, 365—866.

17

4 Mindeskrift for J. SrEgEensrtrur. IV.

»skulde de fortrinsvis henvende deres Opmærksomhed paa Svovlminer, Brunkul, Tørv,
Puzzolane, Alunsten, Borsyre, Kobbermalme og Jernmalme«!).

Undersøgelsesrejser i et saa stort og uvejsomt Land som Island ere endnu vanske-
lige og forbundne med betydelige Strabadser og ikke mindre dengang. Forbindelsen
mellem Danmark og Island var dengang meget vanskelig, regelmæssig Post var der
kun et Par Gange om Aaret, og den nemmeste Vej for en Postpakke mellem to Kyst-
byer paa Island laa som oftest over København. Det trak ud med Regeringens Afgø-
relse, saa at Ekspeditionen ikke kunde komme hurtig nok afsted og maatte forsømme
direkte Skibslejlighed fra København til Island; derved gik omtrent en Tredjedel af
" Ekspeditionens Tid tilspilde, og de to Videnskabsmænd vare nødte til at rejse over
Norge, hvorfra tilfældigvis et Skib fra Arendal skulde op til Island.

Den 7. Juni 1839 rejste Steenstrup og Schythe fra København til Gøteborg, derfra
til Frederiksværn og ankom d. 10. til Arendal, hvor de maatte vente 17 Dage; Steen-
strup benyttede Tiden til at gøre naturhistoriske Iagttagelser, bese et nærliggende
Jernværk o. s. v. Tilsidst kunde de stikke i Søen d. 28. Juni, men paa Grund af Mod-
vind og svær Sø maatte de efter 4 Dage atter vende om og løbe ind i Lodshavn ved .,
Lindesnæs, hvorfra de saa endelig kunde begynde den egentlige Rejse d. 5. Juli, og
det tog dem 3 Uger og 3 Dage at naa over Havet til Reykjavik. Hele Rejsen fra Køben-
havn tog næsten to Maaneder. Steenstrup havde glædet sig til at iagttage og under-
søge Sødyr undervejs, men derom kunde der ikke være Tale. Dækket paa den lille
Skude var aldeles opfyldt af Trælast og Skrammel, og nedenunder havde de rejsende
ingen anden Plads end de Køjer de laa i; her maatte de tilbringe Dag og Nat i 4 Uger,
ofte søsyge og elendige, uden alle Bekvemmeligheder og med norsk Skibskost! Det
var derfor intet Under, at de, som Steenstrup udtrykker sig »med en usigelig Glæde
betraadte Islands Kyst d. 27. Juli«.

Det havde oprindelig været Meningen, at de den første Sommer skulde rejse til
Nordlandet især for at undersøge de bekendte Svovllejer ved Myvatn, som tilhørte
Regeringen. Den islandske Naturforsker og Digter Jonas Harrcerimsson (1807—
1845), en god Ven af Steenstrup, rejste dengang med Regerings-Stipendium paa Island
og havde faaet Ordre til at afvente deres Ankomst paa Akureyri for senere at "være
dem behjelpelig med deres Undersøgelser ved Myvatn. Paa Akureyri ventede han
forgæves i 3 Uger, men da de rejsende ikke kom med det Skib, som efter den oprinde-
lige Bestemmelse skulde føre dem til Nordlandet, rejste Hallgrimsson selv til Myvatn
og Husavik og gjorde indgaaende Undersøgelser af Svovllejerne og Svovlkilderne og
indhentede mange vigtige Oplysninger om Svovldriften og Svovlhandelen i ældre og
nyere Tider. i

Da nu Steenstrup og Schythe først den.27. Juli ankom til Reykjavik, paa den

1) Instruksen findes trykt i Lovsamling for Island XI, S. 366—373.

TH. THORODDSEN: JAPETUS STEENSTRUPS Rejser paa Island 1839—1840. 5

modsatte Side af Landet, var det allerede saa sent paa Sommeren, at længere Under-
søgelsesrejser ikke kunde foretages, og den paatænkte Rejse til Nordlandet maatte
opgives. De gjorde dog i Augustmaaned flere Udflugter paa Sydlandet og ogsaa en
temmelig lang Rejse til Skaftafellssyssel. Først undersøgtes Omegnen af Reykjavik,
Lavastrømmene ved Havnefjord, den varme Kilde ved Laugarnes og de store Kilde-
" grupper i Nærheden af Reykir i Ølfus. Derefter rejste de til Thingvellir, hvor Lava-
spalter og Lavahuler undersøgtes, derefter over Lyngdalsheidi til Laugardalur og Geysir
" og undersøgte de derværende varme Kilder, samt Kilderne i Biskupstungur. Den
17. August besteg de Hekla, fik Snefog paa Fjældet og kunde derfor lidet undersøge
eller udrette"). Herfra rejste de d. 19. August til Breidibålsstadur i Fljétshlid, hvor
Steenstrup traf den vidtberejste og begavede Provst Tomas Sæmundsson, hvem Steen-
strup kalder »en driftig og lærd Mand, Kjender af Landets nye og gamle, gode og onde
Sider og Fjende af gammel Slendrian«. Derfra gik saa Rejsen d. 23. og 24. August
over den saakaldte Fjallabaksvej, mellem Torfajékull og Myrdalsjåkull til Ljotastadir
i Skaftårtunga og derfra over Holt paa Sida til Fljétshverfi, og i Slutningen af Maaneden
naaede de til Nupsstadur og Skeidarårsandur, som Steenstrup kalder sen lang og uinter-
essant Sandstrækning«. Her fik de Lejlighed til at undersøge »Isfjældenes Indvirk-
ning påa Landets Omdannelse«, som Steenstrup udtrykker sig, men i Skaftafellssyssel
»mødte dem med Undtagelse af nogle foregivne Kulminer intet af teknisk Interessef.
Dengang kendte man intet til glaciale Dannelser, Istid eller saadan noget, men alligevel
opdagede Steenstrup med sit skarpe Blik straks Ligheden mellem Rullestensbakkerne
i Jylland og Morænerne ved Skeidarårjåkull. Hvor han omtaler disse Morænerækker
siger han saldrig har jeg set et troere Billede af vor Rullestensformations slangede Bakke-
kjæder, blinde Dale og mamillaformede Høje«. Fra Nupstadur vendte de om d. 31.
August og rejste over Sida til Medalland og Alftaver og Myrdalur, og besaa paa Vejen
den nederste Del af Lavastrømmen fra 1783. Den 5. September rejste de fra Håfda-
"brekka til Dyrhélar, hvorfra de næste Dag gjorde en Udflugt til Sélheimajåkull; herfra
gik Rejsen videre til Holt ved Eyjafjéll, og Holtsmåli besteges d. 7. September ; derefter
besøgtes Paradfsarhellir og andre Huler, samt Findestedet for Rosa pimpinellifolia
ved Seljaland ; Steenstrup undersøgte en foregiven Kulmine, der viste sig at bestaa
af Obsidian, og besaa de store Vandfald Skågafoss og Seljalandsfoss. Den 9. September
rejste de fra Seljaland til Kollabær i Fljétshlid, derfra til As og naaede d. 11. Sep-
tember til Handelspladsen Eyrarbakki, hvor de opholdt sig en Dag. Den 13. fortsattes
Rejsen til Hjalli i Ølfus, d. 14. til Krisuvik, hvor de tilbragte nogle Dage med Under-
søgelse af de derværende Svovllejer, Dyndpøle og Fumaroler.
Vinteren 1839—40 tilbragte Steenstrup og Schythe i Reykjavik; det var dengang
en lille By med omtrent 900 Indbyggere og var væsentlig beboet af Embedsmænd og
1) J.C. Scmyrng: »Hekla« i Fred. Frølunds Dansk Folkekalender for 1846. Kbhvn. 8. 103—107.

6 Mindeskrift for J. Sreensrrur. IV.

danske Købmænd. Livet formede sig som i andre afsides liggende Smaabyer; man
morede sig med at spille Kort, give Dilettantforestillinger og saa naturligvis med Smaa-
intriger, Bysnak og lignende Tidsfordriv. Naar det kunde lade sig gøre, var Steen-
strup altid paa Farten paa Videnskabens Vegne, undersøgte de varme Kilder i Nær-
heden og var altid tilstede, naar Fiskerne kom i Land, for at se deres Fangst. En Morgen,
d. 6. Marts 1840, aabnede han saaledes 94 Torsk for at undersøge deres Maveindhold ;
han gjorde en Mængde Maalinger af Fiske og Fugle, iagttog Udviklingen og Omdan-
nelsen af Krebsdyr, Meduser og Hydroider, og samlede ved Stranden, hvad han kunde
af Sødyr, men Bundskrabning synes han ikke at have beskæftiget sig med ; endvidere
" samlede han Lichener og Mosser, dissekerede Sødyr, tegnede og skrev o.s. v. Des-
uden tog han Timer i Islandsk hos Assessor Th. Jonassen og gjorde meteorologiske
Iagttagelser; i nogen Tid synes han at have aflæst Barometer og Thermometer hver
Time.

Steenstrup holdt sig dog ikke helt uden for det selskabelige Liv og kom af og til
i Huset hos Stiftamtmand Bardenfleth og Apotheker Møller og ligeledes i Embeds-
mændenes Klub. Den bekendte Kammerherre C. E. BARDENFLETH, senere Hofchef
hos Kronprinds Frederik (d. VII.), var dengang Stiftamtmand paa Island (1837—40)1)
og førte et meget selskabeligt Hus; her blev bl. a. spillet Dilettantkomedie om Vin-
teren, og baade Steenstrup og Schythe spillede med. Direktionen for disse Forestil-
linger bestod af Stiftamtmanden, Schythe og Steenstrup, og Steenstrup skriver til sin
Forlovede (d. 4. November 1839): »Skjøndt jeg ikke trængte til at forkorte Tiden med
Comoedier, er jeg dog ikke uvillig til at tage Del i dem, da saa mange Familjer have
haft en god Tidskort allene ved at tale om dem og forberede sig til dem i de 3—4 Uger,
"siden de blev paatænkte ; desuden er enhver Assistance nødvendig, forat det hele ikke
skulde forstyrres, da alle, som have Evne til at tale et Par Ord uden Forknyttelse, maa
med og ere med. Med min Reisefælle gaar det bravt, han er en ypperlig Skuespiller,
som man kunde vente sig af hele hans udvortes«. Steenstrup spillede i Geert West-
phaler Mutter Gunhild, og i Misforstaaelse paa Misforstaaelse. en Søofficer og Elsker,
»en langt vanskeligere Opgave, som jeg naturligvis kun meget slet løser, hvorfor jeg
ligesom begynder at troe, at jeg maa af Naturen være en ret aparte Elsker, thi jeg seer
nok, at det ikke er mig muligt at komme ind i de Elskerfaconer, man ser paa Theatret
i Kjøbenhavn og maaske ogsaa i det daglige Liv«.

Kongens (Frederik d. VI.) Fådselsdag fejredes efter Skik og Brug d. 28. Januar
1840 af Embedsmændene i Reykjavik ved en større Festmiddag med Skaaler og Hur-
ra'er som sædvanlig. Man vidste ikke deroppe, at Kongen allerede var afgaaet ved
Døden d. 3. December 1839. Efterretningen derom naaede først til Island i April-

1) C. E. BARDENFLETH'S Livserindringer, udg. af Kommandør I. Bardenfleth. København 1890.
8vo. $.30—45,

Tx. THORODDSEN: JAPETUS STEENSTRUPS Rejser paa Island 1839—1840. 7

maaned 1840 med et Skib, der kom til Havnefjord!). I samme Anledning var der
efter Sædvane ogsaa en Skolefest paa Bessastadir, hvor Latinskolen dengang var;
Steenstrup bivaanede denne Fest og undrede sig meget over Elevernes alvorlige Miner
og Mangel paa Munterhed.

Steenstrup og Schythe kunde ikke enes; de synes ogsaa at have været af en meget
forskellig Karaktér. Steenstrup var ilter og kolerisk, stadig i Bevægelse og Aktivitet,
opfyldt af en brændende Iver for Videnskaben. Schythe skal derimod have været
indolent og magelig?), synes ikke at have følt sig forpligtet til at arbejde mere end
højst nødvendig og har vel heller ikke haft den Iver og Interesse for rent videnskabe-
lige Spørgsmaal, som Steenstrup havde. Schythe var dog en godt begavet og dygtig
Mand og kunde, naar han vilde, frembringe Arbejder af Betydning; det viser hans Bog
om Hekla, Rejseberetningen om Odådahraun, samt forskellige andre Arbejder. I
sine Breve klager Steenstrup meget over, at han ikke kan faa Schythe til at bestille
noget, han gik helt op i Bylivet i Reykjavik og kunde ikke engang formaas til at anstille
fysiske og kemiske Forsøg med Luftarter fra Solfatarer og varme Kilder, hvad der
dog var hans særlige Pligt, og hvortil han var udrustet. Det endte da ogsaa med, at
de i Foraaret 1840 ansøgte Rentekammeret om, at de maatte skilles og næste Sommer

" hver tage sin Del til Undersøgelse, og dette bifaldtes?); Schythe skulde rejse til Nord-
og Østlandet for at undersøge Svovllejer og Svovlkilder, Steenstrup skulde berejse
Vestlandet hovedsagelig for at undersøge Brunkul og Surtarbrand. I Begyndelsen
af November 1839 kom Jonas Hallgrimsson til Reykjavik fra Nordlandet og tilbragte
Vinteren her, men var næsten heleTiden syg. Henad Foraaret begyndte han dog at komme
sig, og det blev bestemt, at han skulde rejse sammen med Steenstrup til Vestfjordene.

I Sommeren 1840 rejste J. C. Schythe altsaa som bestemt til Nord- og Østlandet
og havde til Følgemand Islænderen SiGurD GuNNArssoN (1812—1878), senere Præst
og Althingsmand, der var særlig kendt med det indre Højland, da han i Sommeren
1839 havde været sammen med Bjørn Gunnlaugsson paa hans Rejse over Ørkenerne
Nørd for Vatnajékull.

Schythe foretog nu en lang og farefuld Rejse tværs over Ørkenen Odådahraun,
men var saa uheldig at faa daarligt Vejr og Snestorme, saa at de tiltrods for udmærket
Udrustning nær vare omkomne, mistede flere Heste") 0. s. v. Derefter rejste Schythe

1) C. E. Bardenfleth's Livserindringer S. 39. Efterretningen om Frederik d. VII, Død d. 15.

November 1863 naaede heller ikke Reykjavik før d. 4. April 1864.
ig 2?) Den islandske Forfatter Macnus Grimsson, som en kort Tid var sammen med Schythe
…— ved Hekla 1846, skildrer ham som en beleven og omgængelig Mand, men omtaler ogsaa hans Mage-
—… lighed. Schythe havde bl. a. ladet slæbe en Sofa ind i sit Telt, paa hvilken han tilbragte en hel Del
af sin Tid. Sml. Landfrædissaga Islands IV, S. 89,
Ek ”) Lovsamling for Island XII. 8. 24.

4) J. C. Scnyrne: En Fjældreise i Island i Sommeren 1840 (H. Krøyers Tidsskrift III. 1841,
8, 381—894).

8 Mindeskrift for J. SrEeensrrur. IV.

fra Bru paa Joékeldal gennem Østlandets Fjordlandskaber fra Berufjord til Vopna-
fjord, opholdt sig d. 20.—31. Juli paa Berufjord og d. 11.—13. August paa Vopnafjord ;
derefter rejste han til Myvatn for at undersøge de derværende Svovllejer og vendte
derpaa ad sædvanlig Vej tilbage til Reykjavik, hvor han ankom d. 13. September
1840. Om sin Rejse har Schythe ikke publiceret andet end sin førnævnte Beretning
om »Fjældreisen«, samt en Afhandling om Kvælstof i varme Kilder paa Island"); han
fandt, at de opstigende Luftblærer i to Kilder ved Laugarnes, hvis Temperatur af ham
og Steenstrup maaltes at være henholdsvis 8815” C og 63%”, bestod af rent Kvælstof.

JØRGEN CHRISTIAN SCHYTHE havde en ret æventyrlig Løbebane. Han var født
d. 6. Februar 1814 i København, og hans Fader var Eylert Schythe, forhenværende
Handelsassistent paa Julianehaab? ; han blev Student 1830 og polyteknisk Kandidat
1834, holdt derefter nogen Tid offentlige Foredrag om Naturvidenskab i forskellige
danske Købstæder og var en kort Tid Lærer for Kronprinds Frederik (d. VII.). I Som-
meren 1838 blev han sendt til Nord-Grønland for at undersøge Kullejer og gøre geog-
nostiske Undersøgelser; paa denne Rejse gjorde han bl. a. Temperaturmaalinger i
Atlanterhavet?). I Aarene 1839 og 1840 rejste han med Steenstrup paa Island, og
1842 undersøgte han for Landhusholdningsselskabet Jordbundsforholdene i Skander-
borg Amt. I Foraaret 1846 fik Schythe Titel af Kammerassessor og rejste samme
Sommer igen til Island for at undersøge Hekla efter dens da lige afsluttede store Udbrud.
Om Hekla har Schythe udgivet en velskreven og udførlig Monografi, som endnu er
Hovedværket om denne Vulkan). Derefter levede Schythe nogle Aar i København,
især beskæftiget med literært og journalistisk Arbejde, indtil han i Maj 1850 forlod
Danmark for at bosætte sig i Chili i Sydamerika. Her opholdt han sig i nogen Tid i Val-
" paraiso og St. Jago, hvor han bl. a. offentliggjorde en Del Artikler om Undervisnings-
væsen og oversatte sin Bog om Hekla paa Spansk. 1852 udnævntes han til Professor
i Fysik og Naturvidenskab ved det literære Collegium i Concepcion, og 1853 til Guver-
nør og Pladskommandant over Territoriet Magalhaes og boede i Punta Arenas ved
Magellansundet; han gik af fra denne Post 1857, men blev genvalgt 1858 og beholdt
den til 1865, da han tog sin Afsked. Han levede nu i St. Jago, indtil han 1870 valgtes
. til Bestyrer af Filialen for Chiles Nationalbank i Chillan, men denne Stilling opgav
han af Helbredshensyn 1874 og levede derefter i Valparaiso til sin Død, som indtraf
d. 30. Januar 1877.

1) J. C. ScHYTHE: Udvikling af Quælluft i nogle varme Kilder paa Island (s. St. III. S. 329
—330).

2) Geografisk Tidsskrift I. S. 202.

3) J. C. ScHYTHE: Iagttagelser over Atlanterhavets Temperatur i Overfladen (Nyt Archiv
for Søvæsen II. 1843, S. 87—99).

1) J. C. ScHyraE: Hekla og dens sidste Udbrud, den 2. September 1845. En Monografi. Kø-
benhavn 1847. 8vo. (156 Sider med 8 Billeder og 2 Kort). Sml. Lovsamling for Island XIII, S. 564
—65, 676.

"TH. THORODDSEN : JAPETUS STEENSTRUPS Rejser paa Island 1839—1840, 9

Steenstrup ledsagedes hele Sommeren 1840 af Jonas Hallgrimsson, som var ham
til stor Nytte baade som Tolk og paa anden Maade. Hallgrimsson var som indfødt
Islænder vel kendt med Rejsemaaden og havde desuden dengang allerede i to Sommere
med offentlig Understøttelse gjort Undersøgelsesrejser paa Island. De drog afsted

—… fra Reykjavik") med fuld Udrustning og 12 Heste d. 25. Juni til Krisuvik, hvor de
" til den 2. Juli vare beskæftigede med Undersøgelse af Svovllejerne, hvorpaa de d. 3.

O

---- Japetus Steenstrups Rejseruter paa Island 1839 og 1840.

Juli rejste til Brennisteinsfjåll og over Fjældplateauerne ved Selvogur ned til Hjalli i

Ølfus. Næste Dag drog de fra Hjalli til det nærliggende Reykir og anvendte den Dag

og den næste til Undersøgelsen af de gamle Havstokke i Ølfus og de mange alkaliske

— øg svovlsure Kilder i Omegnen, gjorde bl. a. en Udflugt til Ølkelduhåls og Hengill og
” naaede om Aftenen d. 6. til Ølfusvatn. Næste Dag undersøgtes Bredderne af Sog og
de derværende Skalbanker, og d. 7. overnattede de rejsende i Hjålmholt i Fl6i. Derfra
å) ) Rejseruten er sammensat efter Steenstrups Almanak og forskjellige Optegnelser i J. Hall-

—… grimsson's Papirer i det isl. literære Selskabs Arkiv. Nogen udførlig Dagbog synes ingen af dem at
… have ført.

10 Mindeskrift for J. STEENSsTRUPr?. IV.

rejste de næste Dag til Geysir og saa d. 10. Juli til Thingvellir, hvor de opholdt sig to
Dage for at vente paa nogen Bagage og Proviant o.s.v. fra Reykjavik, da Hoved-
rejsen til Vestlandet nu skulde begynde. Paa Thingvellir maalte Steenstrup Højden
af Almannagjås vestlige Væg med en Snor og fandt den 51 Alen og 8 Tommer og Hæld-
ningen 80”, Om Eftermiddagen d. 12. Juli begyndte de Fjældrejsen til Borgarfjorden
og opslog deres Telt i Vidirker. - Næste Dag rejste de Fyrir Ok til Reykholtsdalur og
undersøgte næste Dag nogle af de talrige derværende hede Kilder. Derfra gik saa
Rejsen til Hredavatn, hvor der blev gjort flere Dages Ophold til Undersøgelse af Om-
egnens Brunkul og Surtarbrand, samt Liparitfjældet Baula. Her fandt Steenstrup
" et Findested for Planteforsteninger i Nærheden af Hredavatn (rimeligvis i Thrimils-
dalur) og senere et andet ved Langivatnsdalur; dette var meget vigtigt for Islands
Geologi, da man tidligere kun kendte Planteforsteningerne ved Brjåmslækur påa
Vestlandet, som opdagedes af E. Olafsson 1753. Den 19. Juli rejste Steenstrup til
Hitardalur og derfra næste Dag til Langivatnsdalur, hvor Surtarbrandslagene i Bor-
garhraunseggjar bleve undersøgte, og Indsamlinger af Planteforsteninger gjordes. Den
22. Juli rejste de til Raudimelur, hvor den bekjendte Kulsyrekilde undersøgtes, hvor-
efter de drog til Breidibålsstadur paa Skågarstrånd og til Stykkishélmur og besaa det
ejendommelige Liparitfjæld Dråpuhlidarfjall undervejs. Fra Stykkisholm fortsattes
Rejsen søvejs til Stadarfell, medens Hestene sendtes over Land rundt Hvammsfjorden,
hvorpaa Rejsen fortsattes ridende d. 30. Juli over Skard og Saurbær rundt Gilsfjord
til Bardastrandarsyssel ; undervejs undersøgte de Brunkul og Surtarbrand i Gilsfjardar-
muli og Skirdalsbrun. Rejsen gik derefter over Garpsdalur, Berufjord, Reykhélar,
Hjallahåls og Vattarnes til Brjåmslækur, hvor de ankom d. 8. August. Paa Brjåms-
-lækur opholdt de sig flere Dage for at samle Planteforsteninger i den bekendte Kløft,
hvor E. Olafsson havde samlet.
Fra Brjåmslækur rejste Steenstrup over Fossdalur og Otrardalur til Bildudalur,
hvor de hvilede en Dag (d. 13. August). Herfra gjorde de saa en to Dages Udflugt til
den bekendte Præstegaard Saudlauksdalur . ved Patreksfjorden, hvor E. Olafsson
opholdt sig i Aarene 1760—1764 hos sin lærde Svoger Provst Bjørn Halldérsson; her
havde Olafsson og Halldårsson i Forening gjort mange Forsøg med Træplantning?")
og Havedyrkning, og her var det, at B. Halldårsson først indførte Kartoffeldyrkningen
i Island i Aaret 1759. Fra Bildudalur drog de atter d. 16. August søvejs over Arnar-
fjord til Rafnseyri, medens Hestene blev sendte rundt den lange, forgrenede Fjord, og
næste Dag gjorde de en Udflugt til Tjaldnesdal. Fra Rafnseyri gik saa Rejsen atter
d. 18. til Botn i Dyrafjord og d. 19. over den høje og vanskelige Fjældvej Glåma ned i

1) Steenstrup interesserede sig ogsaa for Træplantning paa Island, og paa hans Foranledning
sendte Rentekammeret 1841 til Island: 100 Stk. Pilestiklinger, 200 Stk. Røn, 25 Stk. hvid Poppel,
25 Stk. Markløn og et Pund Birkefrø. Om disse Forsøg have ført til noget, vides ikke. Baade i det
18. og 19. Aarh. forsøgtes Træplantning mange Gange paa Island, men alle Forsøgene mislykkedes.

Tu. THORODDSEN : JAPETUS STEENSTRUPS Rejser paa Island 1839—1840, 11

Bunden af Mjéifjérdur, derfra d. 20. til Arngerdareyri, hvorfra de Dagen efter gjorde
en Udflugt til de varme Kilder paa Reykjanes, hvor man i det 18. Aarhundrede (1778
—1796) havde et Saltkogeri over de varme Kilder. Fra Arngerdareyri gik Rejsen
herefter d. 22. August langs Isafjords Østkyst til Armili ved Kaldalén, derfra til
Stadur paa Snæfjallastrånd og d. 24. over Snæfjallaheidi til Stadur i Grunnavik og
derfra søvejs over Jøkulfirdir til Sljetta. Dagene fra d. 25.—29. August benyttedes
til Undersøgelse af de mange Findesteder for Surtarbrand omkring Adalvik (Græna-
hlid, Straumnes, Låtrar). Det var en meget besværlig Rejse gennem uvejsomme og
klippefulde Egne over stejle Bjergrygge, svimlende Kløfter og lodrette Basaltmure
til de tynde Kulflåtser, der ligge indeklemte mellem Basaltbænkene ofte meget højt
oppe, paa næsten utilgængelige Steder. Men Steenstrup var, efter hvad en gammel
Bonde i Adalvik fortalte mig, utrættelig med at klavre i Fjældene, medens Hallgrims-
son var tungfør og af et svageligt Helbred og derfor som oftest maatte holde sig til
Fladlandet. Den 29. August sejlede de atter over Jøkelfjordene og naaede til Stadur
å Snæfjallastrøénd om Aftenen, hvor de hvilede en Dag. Paa den Tur til Adalvik
var det ikke blot de legemlige Strabadser de havde at kæmpe med; Forplejningen har
vel neppe været første Klasses, thi Beboerne ere meget fattige og leve ofte lige paa
Grænsen af Hungersnød. Steenstrup var ogsaa glad ved at være kommen tilbage til
Snæfjåll, hvor Præsten og Præstekonen vare rigtig rare og hyggelige Mennesker. Her-
fra skriver Steenstrup d. 31. August: »Den herligste Foræring jeg nogensinde har faaet,
fik jeg nu af Maddammen, som gav mig et Rugbrød — en Herlighed, som du vil se ikke
er ringe, naar man i flere Dage ikke har smagt Brød og forud har været reduceret til
en halv Rugtvebak om Morgenen. Forresten er Tørfisk en virkelig fortræffelig Spise«,
Samme Dag begyndte Tilbagerejsen over Armåli, Lågidalur og Steingrimsfjardar-
heidi til Steingrimsfjorden, hvortil de ankom d. 3. September om Aftenen. Ved denne
Fjord findes Surtarbrand paa mange Steder, tillige med mægtige forskellig farvede
Leraflejringer, og nogle Steder findes ogsaa smukke Planteaftryk; saadanne fandt
Steenstrup ved Hiåsavik og maaske ogsaa ved Gautshamar paa Fjordens nordlige Side,
hvor G. Winkler senere samlede. Den 7. September rejste de fra Steingrimsfjord til
Méåkollsdalur for at undersøge de Aflejringer af Porcelænsjord, som O. Olavius (1777)
og N. Mohr (1780) havde fundet der. Siden rejste de den lige Vej over Dalasyssel,
Myrasyssel og Borgarfjordsyssel tilbage til Reykjavik, hvor de ankom den 15. Sep-
tember"). Vejret var da blevet daarligt og det sneede i Fjældene. Efter en Uges Op-

— høld i Reykjavik rejste Steenstrup og Schythe med betydelige Samlinger af Mineralier,
—… Planter og Dyr direkte tilbage til København?).

1) Natteherbergerne undervejs vare: d. 8. September Olafsdalur, d. 9. Hvammur, d. 10, Hvile-
dag, d. 11. Skørd, d. 12. Glitstadir, d. 13. Hestur, d, 14, Håfn, d. 15. Saurbær — Reykjavik.

?) Hele Rejsen kostede 5929 Rd. 50 Sk., og hver af de rejsende fik som Dusør eller Honorar
500 Rd. Disse 6929 Rd. betaltes ikke af Statskassen, men af den islandske, saakaldte Jordebogskasse.
WÅrd

19 | Mindeskrift for J. Sreensrrur. IV.

Altid senere omfattede Steenstrup Island med stor Interesse og Hengivenhed,
og til sin høje Alderdom mindedes han ofte Islandsrejsen. I sine Breve til J. Hall-
grimsson omtaler han flere Gange »de uforglemmelige Dage paa Island«, og Paaske-
morgen 1842 skriver Steenstrup fra Sorø: »Var ikke min stille, huslige Kreds her, jeg
fløj bort herfra og kom her aldrig mere, maaske ilede jeg da til Island — ja Island!
mærkværdig hvor jeg dog inderlig er knyttet til denne Ø!«.

Fra Island havde Steenstrup allerede om Efteraaret 1839 sendt en Del af sine
Samlinger til København til J. Chr. Reinhardt, F. M. Liebmann, J. W. Hornemann og
S. Drejer; nu kom han selv med Hovedsamlingerne, som det tog ham lang Tid at ud-
pakke og ordne. Kort efter blev han udnævnt til Lektor i Mineralogi og Botanik i
Sorø og fik derved mange nye Pligter, maatte forberede sine Forelæsningsrækker, ordne
sit Hus og sætte sig ind i nye Forhold; han havde desuden Opsyn med den botaniske
Have og Naturaliesamlingen, som skulde ordnes. Der blev derfor ikke megen Tid
tilovers til Bearbejdelsen af Samlingerne fra Islandsrejsen. Desuden var han i de nær-
meste Aar stærkt optagen af andre Arbejder, udgav 1842 sit Program om Generations-
vekselen og 1845 Afhandlingen om Hermaphroditismen ; samme Aar udnævntes han til
Professor i Zoologi ved Universitetet og fik nu fuldt op af Arbejde baade med Under-
visningen og Samlingerne. Det var derfor ganske umuligt, at der kunde blive Tid til-
overs til et større Værk om Islandsrejsen. Det viser Steenstrups store Flid, at han
dog alligevel fik udrettet en Del af dette Arbejde, skønt det ikke lykkedes ham at
samle Brudstykkerne til et hele. Efter at han var bleven Professor og hans Medarbej-
dere var døde, synes han ogsaa helt at have opgivet det.

I Begyndelsen var det Meningen, at Resultaterne af Rejsen skulde bearbejdes, og
Steenstrup havde store Planer om at udgive et Pragtværk om Islandsrejsen i Lighed
med den franske Ekspedition under Gaimard. Men hertil krævedes Tid og Medarbej-
dere og i Særdeleshed Penge. Hvis den oprindelige Plan skulde have været udført,
maatte Steenstrup have haft fuld Raadighed over sin Tid, men han var tværtimod
stærkt optaget af sit nye Embede i Sorø, og Pengemidlerne kunde ikke faas; desuden
klager Steenstrup i de Aar over Helbredet, over en Døsighed og Upasselighed som
" hindrer ham i at arbejde"). I Begyndelsen arbejdede Steenstrup dog sammen med
S. Drejer og J. Hallgrimsson ivrig paa det store Rejseværk, og Hallgrimsson boede
som hans Gæst i Sorø i Vinteren 1843—44. Men saa fik Steenstrup meget andet at
tage vare, og begge hans Medarbejdere døde, Salomon Drejer allerede d. 21. April
1842 og Jonas Hallgrimsson d. 26. Maj 1845. Af Forarbejderne findes endnu adskil-
lige Brudstykker tilbage, men kun faa eller ingen ere i den Form, at de kunde udgives. -
Værket skulde efter Steenstrups Plan foruden Rejseberetning bl. a. ogsaa indeholde
en Indledning »om Islands physiske Forhold« (fysisk Geografi), endvidere en Frem-

1) Brev til Hallgrimsson d. 25. Mai 1841 (Det isl. liter. Selskabs Arkiv, Reykjavik).

Tu. THORODDSEN: JAPETUS STEENSTRUPS Rejser paa Island 1839—1840., 13

stilling af Islands Geognosi med et geognostisk Kort, Analyser af Mineralier og Bjerg-
arter (ved Forchhammer), Afsnit om Svovllejerne og deres Historie, om Surtarbrand,
Brunkul og Planteforsteninger, om varme Kilder, samt de islandske Vulkaners Historie
(af Hallgrimsson). Endvidere Afdelinger om Islands Nutids-Flora, om Ferskvands-
mollusker, om Fuglelivet, Fiskene og Fiskerierne, de lavere Sødyr 0. s. v., Alt illustre-
ret med mange Tavler og Tegninger. Bearbejdelsen af Samlingerne og Udarbejdelsen
af et saadant Værk vilde under heldige Forhold have taget mange Aar, men det viste
sig hurtig, at Planen var efter Omstændighederne uudførlig, og Steenstrup maatte
opgive den, hvad han til sin høje Alderdom ofte meget beklagede. Det meste af Steen-
strups Samlinger kom dog lidt efter lidt Videnskaben til Nytte, og en betydelig Del
af hans Iagttagelser kom senere frem i forskellige Afhandlinger af ham selv og for-
skellige andre Forfattere.

Jeg vil dernæst med nogle faa Ord give en Oversigt over Islandsrejsens viden-
skabelige Udbytte, med Henvisning til de Kilder, hvor nærmere Oplysninger kunne
faas.

Geologien var dengang i sin Barndom, og mange geologiske Arbejder bestod
næsten kun af fantastiske Theorier og Formodninger byggede paa det løseste Grund-
lag; det var kun forholdsvis faa, der beskæftigede sig med virkelige stratigrafiske og
tektoniske Undersøgelser. Datidens geologiske Arbejder om Island bære selvfølgelig
Tidsaandens Præg; de Forskere, der rejste paa Island, saa kun en lille Brøkdel af det
udstrakte Land, og deres geologiske lagttagelser maatte derfor være spredte og usam-
menhængende og altfor faa til at give et virkeligt Billede af Landets Tilblivelsesmaade
og Bygning. Før Steenstrup var de sidste Arbejder om Islands Geologi af Tydskeren
Krus von Ninna, som rejste paa Island i Sommeren 1833, og af den franske Geolog
EuGÉnE RoBerT, som deltog i P. GarmarDs Expedition i Aarene 1835 og 1836. K.
von Nidda's Afhandling") var i forskellige Retninger et fortjenstfuldt Arbejde, hvis
bærende Theori dog ikke viste sig holdbar. Efter K, v. Nidda's Anskuelse skulde
Island være opstaaet derved, at Traplag paa Bunden af Atlanterhavet pludselig revnede
fra SV. til NØ., og op af den store Kløft vældede Trakyt, som samtidig hævede Trap-
lagene over Havet, hvorved Island blev til. K. von Nidda paastod derfor, at Island
var opbygget af Trap (Basalt) mod Øst og Vest, og at et bredt Trakytbælte strakte
sig tværs over Øen. Ligeledes troede han, at Vestfjordenes Højland var hævet over

" Havet ved et særskilt Trakytudbrud og antog derfor, at der i denne Landsdel maatte
— være en Trakytkjerne, der havde hævet Basalten. Theorien har rimeligvis været

færdig, før K. v. Nidda kom til Island, og stemte fuldstændig med den theoretiske

1) O. Kruc von Ninna: Geognostische Darstellung der Insel Island (Archiv får Mineralogie,
Geognosie, Bergbau und Hiittenkunde. Herausgegeben von C, J. B. Karsten. VII, Bd. Berlin 1884,
8. 421—525). .

14 Mindeskrift for J. SrTEEnsTtrur. IV,

Opfattelse, man i de Tider havde om Bjærgkædernes Hævning ved plutoniske Bjærg-
arters Frembrud. K. v. Nidda gjorde mange fortræffelige Iagttagelser af Enkeltheder
vedrørende Islands Geologi, men paa Grund af det Herredømme, som forudfattede,
almindelig antagne Meninger ofte have over forskellige Videnskabsmænds Dømme-
kraft, saa kunde K. v. Nidda ikke se, at de fleste af hans Iagttagelser stred imod de
almindelige Slutninger, han tidligere var kommen til, men prøvede paa at lempe dem
efter Theorien. STEENSTRUP paaviser nu, at K. v. Nidda's Theori i sin Almindelighed
er uholdbar, han tror, at der har været tre Tidsrum i Islands Tilblivelseshistorie, og
antager som alle Geologer dengang, at Landet er dannet ved Udbrud paa Havets Bund
" og derefter med et Ryk hævet omtrent til den nuværende Højde over Havet. »De
mangfoldige Kløfter, der i alle Retninger sloges under Hævningen, udvidedes under
Havets brydende Bølger eller fra oven ved Massen af det atmosphæriske Vand; Bug-
terne dannedes, og Elve udskar Dalene og belagde deres Bund med det frugtbare Lava-
ler; i Tidens Løb ses den frodigste Vegetation at have beklædt den, men i den samme
Tid ses ogsaa de vulkanske Kræfter at have modnet sig, og de brøde nu frem under
en anden Form. Lavamasserne strømmede ikke op af smalle Spalter, men af uhyre
Kløfter i selve Dalbunden, hvor den ringeste Modstand var at overvinde; Kløftlava'en
flød ikke som paa Havbunden over en horizontal Flade, den flød i frugtbare dybe
Dale, som den fyldte lige til Højden af de omgivende Fjældrygge eller endog højere.
Efterhaanden blev Øen igjen paa denne Maade sammensmeltet til et Hele og dens
herlige Vegetation forsvandt. Elementerne have siden den Tid udhulet sig nye Dale
og nye Fjorde, tildels af samme Configuration som de ældre, men det nye Paalæg Landet
fik i de forhøjede Bjerge, nedtrykkede Temperaturen og den organiske Kraft og for-
"størrer kun de Ødelæggelser, Vulkanismen i dens Hendøen anretter nu og da. Saa-
længe Øen har haft sin nuværende Form, ere Lavastrømmene kun fremkomne af Kra-
"tere; under Opstigningen af disse høje Aabninger har Lava'en afkjølet sig, den for-
maar ikke længer at fylde Dalene, men den sniger sig som Aaer eller smaa Elve over
Sletterne«1). Dette er Hovedresultatet af Steenstrups og Hallgrimsson's Overvejelser
om Islands Dannelse. Fra Nutidens Synspunkt ere disse Anskuelser meget fanta-
.stiske, men de betegner dog et Fremskridt i to Retninger. De ere komne bort fra
K. v. Nidda's Theori om den trakytiske Hævning og have i det væsentlige faaet et rig-
tigt Blik for Doleritens tektoniske Stilling. Den førnævnte franske Geolog Eugéne
Robert havde ligesom forskellige andre Naturforskere antåget, at Doleritlava”erne

hørte til Islands ældste vulkanske Bjærgarter. Steenstrup og Hallgrimsson gjorde
| nu den værdifulde Iagttagelse, at Doleriten mange Steder ligger diskordant paa Basalt
og Breccie, at den hører til de yngste Formåtioner, og at dens sidste Frembrud skete
kort før Jøklerne dannedes. Steenstrup fandt, at Doleritlavaerne stod i Forbindelse

1) Det islandske literære Selskabs Arkiv Nr. 8. 8vo.

TH. THORODDSEN : JAPETUS STEENSTRUPS Rejser paa Island 1839—1840, 15

" med Gange og kaldte dem derfor Kløftlava. De meget almindelige doleritiske Kuppel-
vulkaner og Vulkanruiner ere derimod undgaaede hans Opmærksomhed ; disses store
Betydning er ogsaa først paavist i den sidste Tid. Nutidens Spaltevulkaner og Kup-
pelvulkaner af Kilauea-Typen har de heller ikke, ligesaa lidt som alle de andre ældre
Geologer, kunnet opfatte, skønt flere af dem. laa paa deres Vej. Da Steenstrup og
Hallgrimsson kun saa en lille Del af Landet, vare deres Iagttagelser spredte og ufuld-
stændige, derfor have deres Beretninger om Enkelthederne i Doleritformationen nu
kun en historisk Interesse, og da der heller ikke foreligger en samlet Bearbejdelse af
lagttagelserne, men der kun findes faa Notitser hist og her i Dagbogsoptegnelser og
Breve, saa er det meget vanskeligt med Sikkerhed at sige, hvilke Resultater de vare
komne til, hvis de havde faaet Tid til at bearbejde det hele. I Breve til Hallgrimsson
omtaler Steenstrup lejlighedsvis sine Anskuelser om Islands Geologi; han vil inddele
Døleriten synes det i forskellige Horizonter og omtaler ældre og yngre Kløftlava,
Dyndlava, Vandlava o. s. v., mindre heldige subjective Betegnelser, hvis Mening man
nu ikke har let ved at forstaa. Jap. Steenstrup foreslaar ogsaa bl. a., at de udgiver
et geologisk Kort over Island, et Forehavende, som i de Tider var aldeles uudførligt;
herpaa skulde de kendte Vulkaner angives o0.s. v. Paa Vestfjordene antog Steen-
strup, at Surtarbranden laa paa Grænsen mellem den gamle Trap og Kløftlava'en eller
Doleritformationen, hvad der dog senere har vist sig ikke at være rigtigt. Lipari-
ternes geologiske Forhold synes hverken Steenstrup, Hallgrimsson eller Forchhammer
at have haft Øje for, og de blander undertiden Lipariten sammen med Basalten og
omtaler den som afbleget Basalt. Dog findes blandt Steenstrup's Papirer en Liste
over »baulitiske Massers Udbredelse«, hvorved øjensynlig menes Liparit-Findesteder,
da Forchhammer opfattede Lipariten i Fjældet Baula som et særskilt Mineral, som
han kaldte »Bauli« Steenstrup og Hallgrimsson - samlede forskellige Mineralier,
som Forchhammer ansaa for nye, analyserede og beskrev i forskellige Afhandlinger,
som dengang vare af betydelig Interesse, men nu kun have historisk Betydning. I en
Tuf fra Husafell fandt han et Mineral, som han kaldte Christianit; det viste sig senere
at være Anorthit, som er meget almindeligt paa Island. I Kløftlava fra Havnefjord

—…… fandt Forchhammer ogsaa et nyt Mineral, efter hans Anskuelse en ny Art Kalkoligo-

— klas, som han kaldte Havnefjordit, men G. v. Rath paaviste, at den kun var en alminde-

7 lig Labradorfeldspath. Fra Steenstrups og Hallgrimsson's Rejse analyserede Forch-
" hammer bl. a. ogsaa Mineralier som han kaldte Baulit og Krablit, men Zirkel paaviste

genere, at det ikke var selvstændige Mineralspecies men en Blanding af Feldspath og

"Kvarts. Desuden analyserede Forchhammer flere Bjergartprøver, som Steenstrup

og Hallgrimsson havde medbragt, samt Halotrichit og Brochantit fra de islandske

Svovllejer. Det sidste Mineral fik hos ham Navnet Krisuvigit efter Findestedet. Skønt

Forchhammer kort efter blev overfløjet af Bunsen, Sartorius von Waltershausen,

16 Mindeskrift for J. SrEEensrrur. IV,

Zirkel og andre, saa var det dog ham, som først lagde Grundvolden for den kemiske
Undersøgelse af de islandske Solfatara'er og de islandske Bjærgarter, hvorved han
benyttede Materiale som var indsamlet af Steenstrup og Hallgrimsson!).

Af stor Betydning i geologisk Henseende var Steenstrups Fund af nye Findesteder
for Planteforsteninger fra den tertiære Tid. Den islandske Naturforsker EGGERT
OLarssoN var den første, der opdagede Bladaftryk af Forverdensplanter ved Brjåms-
læk ved Breidifjérdur i Aaret 1753; han var allerede dengang af den Anskuelse, at de
maatte stamme fra en Skov der havde voxet paa Stedet, medens forskellige senere
Naturforskere paastod, at den islandske Surtarbrand med tilhørende Plantelevninger
maatte stamme fra Drivtømmer (K.v. Nidda, E. Robert); nogle andre vare dog af
den samme Mening som E. Olafsson f. Ex. Uno von Troil (1772) og E. Henderson
(1816). Steenstrup var den første som gjorde større Indsamlinger af Planteforsteninger
og fandt tre andre Findesteder end den gammelkendte ved Brjåmslækur, et i Nær-
heden af Hredavatn, et andet ved Langivatnsdalur og det tredje ved Husavik i Stein-
grimsfjord; de to først nævnte Lokaliteter ere ikke med Sikkerhed genfundne, da
Steenstrup ikke har efterladt nogen Beskrivelse af dem, derimod ere senere flere nye
Lokaliteter fundne. Steenstrup begyndte først selv at beskrive og bearbejde sine
Samlinger af Planteforsteninger, lod flere af dem tegne (paa 6 Foliotavler), bestemte
Slægter og Arter og gav dem Navne, som senere tildels ere blevne benyttede af O. Heer
og G. Winkler (f. Ex. Pinus Thulensis, Picea Ingolfiana, Abies Flokiana). Steenstrup
bemærkede ogsaa strax, at Islands tertiære Flora havde et mere amerikansk end evro-
pæisk Præg og er selvfølgelig meget forbauset over, hvorfor den amerikanske Flora
senere er helt forsvunden og har givet Plads for den evropæiske. Dengang kendte
man intet til tertiær Landbro, Istid og andre Faktorer, som i Tidens Løb have haft
Indflydelse paa Planternes Udbredelse. Steenstrup fik dog ikke Tid til at beskæftige
sig noget videre med sine Planteforsteninger, men de blev senere bestemte og bear-
bejdede af den bekendte Plantepalæontolog Oswarn Heer i Zirich?). Steenstrup
besøgte paa Nordvestlandet mange Findesteder for Brunkul og Surtarbrand og gør
nogle almindelige Bemærkninger derom i sine Beretninger til Rentekammeret, men
føjer intet væsentlig Nyt til. Fossile Træstammer fandt han ogsaa nogle Steder og
derimellem en, som havde en Diameter af 1/4 Alen og en Længde af 16% Alen.

1) G. ForCHHAMMER: Undersøgelser over islandske og færøiske Mineralier, ledsagede af nogle
almindelige Betragtninger over disse Øers chemisk-geognostiske Forhold (Oversigt over Vid. Selsk.
Forh. 1842. Kbh. 1843. S.43—55). Paa Tydsk i Erdmanns Journal fir praktische Chemie XXX,
1843, S. 385—400. G. ForcHHAMMER : Over nogle nye Mineralier fra Island og den Maade paa hvilken
de have dannet sig ved de paa denne Ø stedse hærskende volcanske Kræfter. Udtog. (Skand. Natur.
3je Møde. Stockholm 1842. S.501—504). Se endvidere Erdmanns Journal fir praktische Chemie
Bd. 46, S. 93—94. n

2?) O. HzEr: Flora tertiaria Helvetiæ III, 1859 og Flora fossilis arctica I. 1868. 4to.

EEN TEE EN RR MIT Mu MINST -

TH. THORODDSEN : JAPETUS STEENSTRUPS Rejser paa Island 1839—1840. 17

Et Hovedformaal med Islandsrejsen var Undersøgelsen af de islandske Svovl-
lejer, og Steenstrup har ogsaa gjort, hvad han kunde for at samle Oplysninger om
dem; selv besøgte han kun Svovllejerne i Krisuvik, men hans Undersøgelser supple-
redes af J. Hallgrimsson, der ogsaa havde besøgt Nordlandets Svovllejer og samlet
en hel Del interessante, historiske og statistiske Oplysninger om Svovlminedriften i

"ældre og nyere Tid, hvorom endnu findes ret omfangsrige Beretninger i Manuskript.

Steenstrup har ogsaa skrevet en Del »om den i Svovllejerne stedfindende Virksomhed«,
som i alt væsentligt falder sammen med de af Forchhammer derom udgivne Betragt-
ninger. Nogle Aar senere (1847—51) udkom R. W. Bunsen's grundlæggende Arbejder
om de kemiske Omsætninger ved de islandske Svovllejer og den kemiske Sammen-
sætning af de islandske Bjærgarter. J. Hallgrimsson samlede en hel Del værdifulde
historiske Oplysninger om islandske Vulkanudbrud, som skulde danne et Afsnit af
det store Rejseværk; dette Arbejde findes endnu i Manuskript baade paa Dansk og
Islandsk. Endvidere kan nævnes, at Steenstrup undersøgte mange varme Kilder i
det sydvestlige Island og i Vestfjordene, maalte deres Temperatur og undersøgte deres
Plante- og Dyreliv.

Steenstrup iagttog paa sine Rejser forskellige Steder gamle Havstokke, bl. a. den
meget store og udprægede Havstok i Ølfus, og samlede subfossile Skallevninger ved
Sog, i Borgarfjord 0. fl. St. Disse Iagttagelser suppleredes ogsaa af J. Hallgrimsson's

" Iagttagelser i forskellige Egne paa hans tidligere Rejser; Materialet blev dog ikke

bearbejdet eller publiceret, saa Alt dertil hørende er nu for længe siden iagttaget og
beskrevet af andre Forskere. Jeg har før nævnt, at Steenstrup ved Skeidarårjåkull
blev slaaet af den Lighed, der var imellem Morænerne og Højde- og Bakkedrag i Jyl-
land, og en lignende Bemærkning gjør han om Morænerne ved Sélheimajåkull. Blandt
hans Bemærkninger om Jøkelgruset kan anføres, hvad han siger om Skeidarårjøkull.
»Iblandt de Stene, der fandtes ovenpaa (Jøkelen) i det dækkende Jordlag forekom
næsten alle de Bjærgarter, som jeg endnu havde stødt paa, tætte og porøse Lavamasser
og allehaande Konglomerater af dem; kun meget faa af disse Stene vare afrundede
paa Kanterne, næsten alle vare meget skarpkantede«. Om S6lheimajåkull siger han:
»Jeg gik et Stykke langs op med Jøkelen mellem denne og Breccien og alle de Sten,
der laa der og under Jøkelen, vare ligesaa skarpkantede som dem i Breccielaget, og de
kunde kun siges at skydes frem med Isen, ikke rulles frem af den, men saasnart denne
Stenmasse blev et Spil for Jåkelstrømmen, afrullede saa mærkeligen, at i 2—300 Skridt
derfra vare Stenene ikke blot afrundede men ægrunde«.

Steenstrups Rejse var af en ikke ringe Betydning for Islands Floristik, thi han
hjembragte meget betydelige Plantesamlinger og derimellem mange sjeldne Arter,

som ikke vare fundne før, og nogle af dem ere først for nylig genfundne. Allerede i
8

18 Mindeskrift for J. SrEeensrrur. IV,

Efteraaret 1839 havde Steenstrup hjemsendt 200 Arter af Fanerogamer, derimellem
32 Arter, som ikke før vare fundne paa Island. Men det gik her som med andre af
Steenstrup”s Samlinger, de blev først bearbejdede længe efter, og Resultaterne publi-
cerede paa spredte Steder i forskellige Forfatteres Plantelister. Steenstrups Samling
af Mosser og Lichener blev saaledes først bestemt af Car. GRØNLUND i Aaret 18951).
Kort efter sim Hjemkomst begyndte Steenstrup selv sammen med S. DREJER at bear-
bejde Plantesamlingerne, og nogle Arter blev tegnede til Flora Danica, men saa døde
S. Drejer, og Arbejdet hørte op. Steenstrup havde ogsaa tænkt sig at skrive en Lære=
bog i Botanik for Islændere, som J. Hallgrimsson havde lovet at oversætte til Islandsk>?),
men denne Plan blev opgivet som saa mange andre. F. M. LIEBMANN skrev en inter-
essant Afhandling om Vegetationen ved de varme Kilder paa Island efter Steenstrups
Samlinger og Iagttagelser; her omhandles ikke blot de højere Planter men ogsaa Alger
og Mosser. Denne Afhandling var den første og i lange Tider den eneste Beretning
om de varme Kilders Vegetation?). Liebmann har ogsaa beskrevet en islandsk Art
Carex, som han antog for ny og kaldte Carex Steenstrupiana!). Ligeledes benyttede
S. DREJER Steenstrups Samlinger ved Affattelsen af sin kritiske Oversigt over de danske
Stargræs, hvor han omtaler 27 islandske Arter). Det kan endvidere nævnes, at CARL
Hansen beskrev en Del Diatomeer, som Steenstrup havde samlet ved Reykholt paa
Island &).

Mest arbejdede Steenstrup selvfølgelig med sit Hovedfag Zoologien, men har
heller ikke her udgivet nogen samlet Fremstilling af sine Iagttagelser paa Island;
de ere spredte rundt omkring i hans forskellige Afhandlinger. Man kan dog se, at
Islandsrejsen har givet Steenstrup en Mængde Impulser af forskellig Art, og en ikke
"ringe Del af hans senere Arbejder ere paa en eller anden Maade knyttede til Islands-
rejsen. Jeg vil her kun lige nævne nogle Afhandlinger, hvori islandske Dyr beskrives
eller omtales. Steenstrup indsendte 1840 fra Island Iagttagelser om Udviklingen
af Pagurus bernhardus og Hyas araneus, som Reinhardt fremlagde i Videnskabernes

1) CHR. SRENKONS: Tillæg til Islands tilegne (Botanisk Tidsskrift XX. 1895. 8.90
—115).
É 2) Brev fra Steenstrup til Hallgrimsson d. 24. Mai 1841 i det isl. literære Selskabs Arkiv i
Reykjavik.

3) F. M. LIEBMANN: De islandske varme Kilders Vegetation (Forhandl. v. d. skandin. Naturf.
2. Møde 1840. Kbhavn 1841. S.336—340).

4) F. M. LIEBMANN: En ny islandsk Carex (s. St. S. 320—321).
5) S. DREJER: Revisio critica caricum borealium in terris sub imperio Danico Jaten engen inven-
tarum (H. Krøyer's Naturhistorisk Tidsskrift III, 1840—41. S. 423—480).

&) CarL Hansen: Et lille Bidrag til Kundskaben om de danske Bilandes Diatomée-Flora.
(Vid. Med. Naturh. Foren. 1872. S. 135—146). Jar. STEENSTRUP: Oplysende Bemærkninger til For-
anstaaende (s. St. S$. 146—149). ; i i

TH. THORODDSEN : JAPETUS STEENSTRUPS Rejser paa Island 1839—1840., 19

Selskab"). Paa det tydske Naturforskermøde i Kiel 1846 gav Steenstrup en Oversigt
over Islands Land- og Ferskvandsmollusker, af hvilke han fandt 18 Arter, bl. a. en
Art Limnæa, som levede i varme Kilder i 43” Temperatur, samt en Meddelelse om
Mytilus discors”). Paa det skandinaviske Naturforskermøde 1847 gav Steenstrup
Meddelelse om kæmpemæssige Blæksprutter ved Island, tildels efter islandske Kilder2?).
Endvidere skrev han om Brugden"), om islandske Arter af Søulv%), om den islandske
Skovmus'), samt den meget værdifulde Afhandling om Geirfuglen”), som endnu hører
til det allerbedste, der er skrevet om denne mærkelige, uddøde Fugl. Rundt omkring
i andre af Steenstrups Arbejder?) finder man ogsaa islandske Dyr af og til omtalte,
og i Steenstrups og Hallgrimsson's Papirer findes nogle Notitser og endnu upublicerede
Iagttagelser om islandske Dyr.

I teknisk-økonomisk Henseende gav Steenstrup og Schythe's Undersøgelser,
som det var at vente, nærmest et negativt Resultat. Det viste sig, at Svovllejerne
ved Krisuvik vare af for ringe Udstrækning til, at det kunde betale sig at anlægge et
Raffineri, og desuden ligge de en hel Dagsrejse fra nærmeste Havn; tykkere Svovllag
fandtes derimod lokalt i Brennisteinsfjåll, men de vare ogsaa af ringe Udstrækning
og vanskelig tilgængelige. Svovlindsamlingen og Tilvirkningen paa Nordlandet, som
Regeringen havde forpagtet bort, var dengang i Tilbagegang paa Grund af synkende
Svovlpriser, og Svovlraffineriet paa Håsavik blev ophævet og Husene nedrevne 1852.
Alunsten, Salpeter, Porcellænsjord og Boraks fandtes ikke, og af Malme fandt man
kun Myremalm, samt en ringe Mængde Kobber som basisk Kobbersulfat (Brochantit)
i Krisuvik; heller ikke fandtes den rigtige Puzzolanjord, som man havde ventet.

Skjøndt vi her kun have givet en summarisk Oversigt over Steenstrups Arbejder

1) Vidensk. Selsk. Oversigter 1840. S$.15—20.

2?) Jar. STEENSTRUP: Uebersicht der Land- und Sisswasser-Mollusken von Island (Amtlicher
Bericht tiber die 24, Versammlung Deutscher Naturforscher und Aerzte in Kiel im September 1846,
Kiel 1847. 4to. S.220—221). Ueber eine eigenthiåmliche Byssushillle des Mytilus discors (s. St.
8. 222-—23).

3) Jar. STEENSTRUP: Meddelelse om tvende kæmpestore Blæksprutter opdrevne paa Island
1689 og 1790 (Forh. skandin. Naturf. Møde 1847. København 1849. S.950—957 og Naturf. Møde
1856. Kria 1857, S$S. 182—185).

+) Jar. STEENSTRUP: Om Gællegitteret eller Gællebarderne hos Brugden (Selachus maximus)
(Overs. o. Vid. Selsk, Forh. 1873. S. 47—66).

5) Jar. STEENSTRUP: Noget om Slægten Søulv (Anarrhichas) og dens nordiske Arter (Vid.
Medd. fra Naturh. Foren. 1876, 8. 1569—202 og 1877—78 S. 109—114).

%) Jar. STEENSTRUP: Om den oprindelige islandske Landpattedyrfauna's Karakter (Vid,
" Medd. Naturh. Foren, 1867, S. 51—66).

7”) Jar. STEENSTRUP: Et Bidrag til Geirfuglens (Alca impennis) Naturhistorie. (Vid. Medd.
fra Naturh. Foren. 1855 S$,38—117).

%) Saaledes i Arbejdet om Generationsvekselen Coryne 0. fl.; i Vid. Medd. Nat. Foren. 1849 IV—V,
om Physophora og Clio pyramidata 0. s. v.

ge

920 Mindeskrift for J. SrEeEenstrur. IV.

vedrørende Island, vil man dog deraf kunne se, at han har givet mange forskellig-
artede og værdifulde Bidrag til Oplysning om Islands Naturforhold. Meget deraf
har jo nu kun historisk Interesse, men naar man tager Hensyn til den korte Tid,
Steenstrup havde til sin Raadighed, og hans mangeartede Arbejde, og man betragter
ham — som enhver historisk Personlighed har Krav paa — i rigtigt Forhold til sine
Forgængere og i Sammenhæng med sin Samtid, saa vil ingen kunne nægte, at Japetus
Steenstrup har store Fortjenester af Islands Undersøgelse, og at hans Arbejder betegne
et betydningsfuldt Fremskridt i vore Kundskaber om denne store Ø.

LE

Xi

V

MINNEN FRÅN
SAMARBETE MED JAPETUS STEENSTRUP 1871
OCH FRÅN EN DÅRPÅ FOLJANDE TJUGOFEMÅRIG
KORRESPONDENS
AF

A. G. NATHORST

EDEL ME NNE SERRA
ERNE NSG 0)

EN fårsta gång, jag sammantråflade med JAarErus STEENSTRUP var 1869. På
D grund af mina paleontologiska fynd vid Andrarum 1868 samt utredning af dårva-
rande kambriska lagers fossilfårande horisonter"), blef jag nåmligen af professor F. Joan-
STRUP erbjuden att under sommaren sagda år åtfålja honom till Bornholm får att
bitråda vid undersåkning af motsvarande lager dårstådes. Det var en hårlig sommar;
vi bodde mest hela tiden i Aakirkeby, hvarifrån vi vandrade till profilerna får de paleo-
zoiska lagren, som blottats vid de åar, som från midten af ån taga sin våg mot sådra
stranden. Efter afslutade arbeten, som gifvit goda resultat och med hvilka Jonun-
STRUP var mycket belåten, återvånde vi till Kåpenhamn. Det var samma år, som
formålningen mellan Danmarks dåvarande kronprins, sedermera FRrREDErik VIII
och CarL XV's dotter Lovisa ågde rum och som firades med festligheter landet rundt.
Nu skulle en fest gå af stapeln i Rosenborgs Have, och Jonnsrrur fåreslog, att jag
skulle stanna och åskåda denna, medan han får egen del fåredrog att begifva sig till
sin familj, som vistades på landet. Då han sålunda ej hade hushåll i staden, blef jag
inbjuden att intaga mmåltiderna hos hans granne och gode vån, JAPETUS STEENSTRUP,
som ijfven blifvit mycket belåten med det goda utbytet af våra undersåkningar på
Bornholm.

Om detta fårsta måte erinrar jag mig nåstan intet annat ån att jag med stor
vinlighet mottogs af honom och familjen; fårmodligen återvånde jag hem till Alnarp
redan fåljande dag. Det var fårst två år senare, som vi åter måttes, men då grund-
lades ett vånskapsfårhållande, som varade under mer ån ett fjårdedels sekel, ånda
till Sreensrrurs dåd. Anledningen till vårt nya sammantriåflande var min upp-
tåckt af arktiska våxtlåmningar i den senglaciala såtvattensleran vid Alnarp i Skåne,
kort efter hemkomsten från mitt fårsta besåk på Spetsbergen 1870.

E Att denna upptåckt skulle vara af sårskildt intresse får STEENSTRUP år tydligt,
É — fy den stod ju i nårmaste samband med de resultat, till hvilka han kommit i sitt
a ”… beråmda arbete om lagerfåljden i de danska skogsmossarna 18372). Han hade ju som

1) A.G. Naruonrst, Om lagerfåljden inom cambriska formationen vid Andrarum i Skåne, Ofvers.
K. V. Akad. Fårh. 26 (1869).

7) JapETus STEENSTRUP, Geognostisk-geologisk Undersøgelse af Skovmoserne Vidnesdam og
Lillemose. K., D. Vidensk. Selsk. Skrifter, nat. og math, Afd. 9. Kjøbenhavn 1842,
17

4 Mindeskrift for J, STEENSTRUP. V.,

bekant kunnat påvisa en beståmd ordningsfåljd mellan de olika trådslagens forekomst
i torfmossarna och nedifrån uppåt sårskilt aspens, furens, ekens och
alens regioner, medan boken skulle fullståndigt saknas. Och då denna ordnings-
foljd stod i sådan &fverensståmmelse med de olika trådslagens utbredning mot norden,
att de nordligaste forekomma i torfvens understa lager, de med sydligare utbredning
ofverst, ansåg STEENSTRUP, att torfmossarnas lagerfåljd sannolikt berodde dårpå, att
»jo længere vi gaa tilbage i Tiden, jo raaere og koldere var Klimaet«, och han hånvisade
samtidigt på geologernas antagande om en istid.

Man må erinra sig, att detta var 1837, då vål ingen i hela Danmark hade nå
aning dårom, att den jordart, som bildade underlaget och omgifningarna till de små
båcken, i hvilka torfmossar och andra alluvialbildningar i afsedda trakter fåre-
komma, i sjålfva verket utgjordes af morånbildningar. Ty forst 30 å 40 år senare blef
denna åsikt uttalad och så småningom i Danmark allmånt erkånd. STEENSTRUP
var sålunda i sin uppfattning fåre sin tid, och ehuru visserligen FORCHHAMMER i an-
slutning till honom beståmdt uttalade sig for en fortgående formildring af klimatet,
allt från den tid, då aspen bildade landets fårsta skogar, var dåremot ScHouw!") af
motsatt åsikt och sade rent ut, »at det ikke er beviist og ikke sandsynligt, at Dan-
mark har haft et strengere Klima i de Perioder, i hvilke vore Tørvemoser dannedes«.
"Afven VAUPELL2?) såkte fårklara lagerfåljden i torfmossarna på annat sått ån STEEN-
STRUP. I stållet for att vara ett uttryck får klimatets fortgående formildring, skulle
densamma enligt hans mening bero på ett slags naturligt kretslopp mellan de olika
trådslagen. Ett och samma trådslag kunde nåmligen endast under ett visst antal
generationer finna tillråcklig nåring på samma stålle, det måste dårefter gå under
" och gifva plats for andra. Det må ju ligga en viss sanning i detta, men denna åsikt
kunde dock ej fårklara, att ordningsfåljden mellan de olika trådslagen allestådes var
densamma. VAUPELL ansåg emellertid, att STEENsTRUPS antagande om ett fordom
kallare klimat icke var tillråckligt bevisadt. »Fandt vi derimod Dværgbirken i vore
Moser«, upprepar han efter ScHouw, »da kunde vi med Grund slutte, at Klimaet
maatte have været kolderé«.

Det ser ut, som skulle STEENsTtRruP på grund af ScHouw's och VAUPELL's in-
våndningar till en tid hafva frångått sin fårst uttalade åsikt om orsaken till tråd-
slagens ordningsfåljd i torfmossarna. Ty 1869, således året innan upptåckten af de
arktiska våxtlåmningarne vid Alnarp ågde rum, uttalade han sig i nåstan alldeles
samma riktning som Vaurerz. Dette skedde nåmligen vid ett fåredrag infår
»Landmandsforsamlingens« medlemmar den 10. juli 18693). Rått egendomligt år

1) ScHouw, Om de tidligere klimatiske Forhold i Danmark. Dansk Tidskrift, Bd. 1, p. 511.

?) Gar. VAUPELL, De nordsjællandske Skovmoser. Kjøbenhavn 1851.

3) JAPETUS STEENSTRUP, Tørvemosernes Bidrag til Kundskab om Danmarks forhistoriske
Natur og Kultur. »Folkelæsning« 1870, N:o 33. 2. Oplag. Kjøbenhavn 1888. 3. Oplag. Kbh. 1913.

A. G. NarHorst: Minnen från samarbete med Jarerus STEENSTRUP. 5

också, att han i detta foredrag på olika stållen talar om furen såsom det fårsta
skogbildande trådet. Han såger nåmligen, att genom att undersåka de olika lagren
i skogsmossarna hade man kommit till erfarenhet dårom, »at den første almindelige
Skovvegetation over hele Landet har været en Naaletrævegetation, blandet
hist og her med de Træsorter, som endnu stadig indtage de aabne Pletter mellem
Naaletræerne, nemlig Bæverasp og Birk; forøvrigt har Vegetationen i sine store
Træk været en ren Naalevegetation, og netop en Fyrreskov«. Och på ett annat
stålle heter det också, att »Landets oprindelige Naaleskov (Fyrreskov) afløstes af
Løvskov«. Man skulle håraf kunna fårmoda, att han ej långre ansåg aspens region
såsom sjålfståndig, utan blott som en underordnad del af fururegionen.

Annu mårkligare år dock, att han i fråga om orsakerna till det ena trådslagets
uttrångande af det andra, furens af eken, ekens af boken, ej med ett ord hånvisar
på fåråndringar af klimatet. Huru han i stållet tånkt sig saken, framgår båst af
hans egna ord:

»Hvad fremkalder saadanne Planters, saadanne hele Skovvegetationers For-

" svinden? — en Forsvinden, som jo var saa fuldstændig for vore store Fyrreskoves

Vedkommende, at hele Landets Overflade var blottet for dem og havde været det
i mange Aarhundreder, da man imod Slutningen af forrige [18.] Aarhundrede begyndte
igjen at plante Naaletræer paa vore Øer og i Jylland«.

På detta svarar han, att orsakerna dels åro att såka hos naturen sjålf, dels
åro framkallade af månniskan. Han menar nåmligen, »at der gjennem den hele
Natur spores ligesom en Art af Vexeldrift, som den Landmanden bruger, for at
samme Jordbund skal vedblive at give fyldig Væxt, og at vi overalt, hvor vi af
Erfaring kjende en Egns Beskaffenhed i længere Tid, see smaa Forandringer ind-
træde, der efterhaanden blive til større. Een Plante synes ligesom at have taget
det for den mest Brugbare ud af Jordskorpen og giver derefter Plads for den Art,
for hvilken Forholdene nu egne sig bedre. Allerede deri kunne vi maaske have en
Hovedgrund til, at Vegetationer ere blevne indskrænkede eller gaaede tilgrunde efter
en vis Tids Forløb, idet de nemlig have ligesom udhungret sig selv og maaske
ogsaa udlevet sig selv«. Han hånvisar i samband hårmed på landets håjning, som
bland annat medfårt, att vattendragen båttre kunnat drånera den omgifvande mar-
ken, som fåljaktligen på många stållen blifvit mindre fuktig ån fårut.

»Men jeg vil fremhæve, at der ingen Tvivl er om, at Mennesket ogsaa har haft

" en ganske betydelig Indflydelse paa Forholdene i vort Lands allerførste Skovvege-

tation, Fyrreskoven, saa at dens Forsvinden derved er indtraadt ligesom mere plud-
selig eller mere paa eengang, end den ellers "vilde have gjort«. Och sedan han anfårt

skålen får denna uppfattning, sammanfattar han svaret på den uppstållda frågan

sålunda: »Hvad der historisk kan bevises for Bøgens Vedkommende, har da maaske

6 Mindeskrift for J. SreensrtruPr. V.

ogsaa for en god Del allerede Gyldighed for Fyrrens, saa at i Virkeligheden Menneske-
haand har bidraget ligesaa meget som Naturforholdene og de forskjellige Træarters
egen forskjellige Natur og Forkjærlighed for en vis Beskaffenhed af Jordbunden til
at fremkalde de store Forandringer, der efterhaanden ere indtraadte i Landets
Skovdække«.

Att STEENSTRUP vid sagda tidpunkt icke långre satte ordningsfåljden mellan
de olika trådslagen i forbindelse med foråndringar i klimatet, år sålunda uppenbart)).
Det bekråftas åfven af A. DE QUATREFAGES”' redogårelse for den arkeologiska
kongressen i Kåpenhamn 1869, som publicerats i »Revue des deux mondes« i april
och maj 1870, och som samma år utkom i dansk åfversåttning”). DE QUATREFAGES
hade ju af SrtrEeEnstruP erhållit de upplysningar, som betråffa torfmossarne. Han
beråttar nåmligen, att han och STrTEENsTRuP några dagar efter kongressens slut
tillsammans fåretagit en utflykt »til Moserne ved Rudersdal«. I redogårelsen hårfår
talas icke heller om aspens region, och om detta åfven beror dårpå, att det på
anfårdt stålle (1. c., sid. 30) år fråga om låmningar af skogstråden vid mossens
sida, dår ju aspen ofta saknas, heter det på ett annat (l. c. sid. 31:) »I Danmark
kan man skjelne mellem Fyrrens, Egens og Bøgens Perioder, af hvilke de to første ere
helt forbi, medens den tredje endnu er i fuld Udvikling«, således fortfarande intet
omnåmnande af aspens period.

x : Å k

"Af de bref till mig från STEENstrur, som fåreligga, framgår, att jag, efter fyndet
- af de arktiska våxterna vid Alnarp, på våren fåljande år foreslagit, att han sjålf
skulle taga fyndorterna i betraktande. Han skrifvar sålunda den 13 maj 1871: »Imor-
"gen, Søndag, havde jeg først tænkt at kunne komme, men Forhindringer have stillet
sig ivejen for mig, men efter Deres venlige Yttring tillader jeg mig, hvis Kulden op-
hører ret snart, ogsåa ret snart at anmelde min Ankomst. Jeg længes virkelig efter
at see Lokaliteterne«. I ett postskriptum af samma bref heter det: »Prof. JoHNSsTRUP

1) Såsom våsentligen bidragande hårtill må tårhånda åfven båra påpekas, att de danska geolo-
gerna vid tiden får fåredragets hållande ånnu icke fullståndigt anslutit sig till inlandsisteorien, utan
i enlighet med driftteorien antogo, att »rullestensleret« utgjordes af på hafsbottnen aflastadt material
från simmande isberg. STEENSTRUP såger sjålf, att hans framstållning gifvetvis måste taga sin ut-
gångspunkt från professor JoHanstrrurs två dagar tidigare hållna foredrag (»Om Jordbundens Dan-
nelse i Danmark«. Beretning om den 1lte almindelige Landmandsforsamling i Kjøbenhavn 1869,
p. 301 ff.): »De have deraf hørt, hvorledes vort lille Land dukkede frem af Havet paa en ganske mærk-
værdig Maade begunstiget af Naturens Haand, overdækket med udbredte Lag af Sten, Ler og Jord,
som Vand- og Isbevægelser havde ført ud over det, medens det laa paa Havets Bund«. Det var ju
icke alls nådvåndigt att antaga, att klimatet fortfaranda var arktiskt når håjningen ågde rum.

?) Å. DE QUATREFAGES, Den arkæologiske Kongres i Kjøbenhavn. Oversat efter »Revue
des deux mondes«. Kjøbenhavn 1870. 8vo.

Ane TET? É

A. G. NartHorsTt: Minnen från samarbete med Jarerus STEENSTRUP. 7

er nu paa Bornholm og gaar den 28de til Island; min Brodersøn [Dr. K. J. V. STEEN-
STRUP] er taget med Kgl. Sv. Expeditionen til Grønland"); saa det er billigt, at ogsaa
jeg kommer i denne Sommer lidt ud i Naturen — og jeg kan jo nu begynde med
Alnarp.«

Besåket blef emellertid icke af forrån två månader senare. I ett bref af den
14 juli tackar han får min uppsats om fyndet vid Alnarp?). »I Sandhed det Hele seer
højst interessant ud. Nu haaber jeg engang
imorgen, vil Gud, paa Formiddagen at naae
til Alnarp og beder da om Veiledning, hvis De
er hjemme«.

STEENSTRUP anlånde mycket riktigt fål-
jande dag, och sedan vi besett lergroparna vid

27. ÆG

godt 8& Mode 1919

Jeer dte i Åaesd. Alfred Nadlerr

LER v Olkriar
du flelrrs og /ak for ser meiget
borede Bug 2 14 Pål 1877
Fig. 2. Facsimile af Steenstrups skrifvelse på bak-
sidan af fotografien (fig. 1).
Alnarp, åkte vi till Nordanå, dår jag under
tiden upptåckt en motsvarande lokal. Han

var ytterligt intresserad af de goda fynd, som —

på båda stållena gjordes, och hela tiden vid ett Jæprelied 7%; nefD
strålande humår, både ute i fåltet och hemma Fig.1. Fotografi af JapetusSteenstrup,
vid middagen. Redan fåljande dag skickar han erhållen i juli 1871.

från Kåpenhamn ett synnerligen vånligt tack-
siigelsesbref, åtfåljdt af ett mycket lyckadt portrått (fig. 1), på hvars baksida han
skrifvit hvad som synes å fig. 2.
Den 27 augusti skrifver han åter till mig; han tackar får den redogårelse, som
jag i ett bref af den 14 i samma månad låmnat åfver resultatet af sommarens under-
1) Den som håmtade de Nordenskidldska jårnblocken vid Ovifak.

2?) A.G. Naruonstr, Om några arktiska våxtlemningar i en såtvattenslera vid Alnarp i Skåne,
Lunds Univ. Årsskrift, T. 7. (1870), tryckt 1871,

8 Mindeskrift for J. STEENsTRuPr. V.

såkningar af de arktiska våxtlåmningarnas forekomst i andra delar af Skåne"), och
afslutar brefvet sålunda: »Det skulde meget glæde mig, at kunne gjøre nogle Excur-
sioner med Dem i vore Moser og Lergrave her, forat anstille en Sammenligning mellem
Dannelserne her og i Skaane. Naar De vil tage tiltakke her i Huset, som vi kunne
indrette det, vilde jeg bede Dem om venlig at tage et saadant Forslag i Overvejelse.«

Svaret blef naturligtvis jakande, och det var med stor glådje och spånning,
som jag begaf mig åfver till Kåpenhamn, dår jag på det ålskvårdaste blef mottagen
af STEENSTRUP och dennes familj. Som -jag emellertid tyvårr icke fort några anteck-
ningar rårande våra exkursioner, måste jag i det foljande lita på mitt minne, och då
man efter 42 år icke kan komma ihåg allt, år det naturligt, att fåljande framstållning
i ett och annat afseende måste blifva något bristfållig. Jag kan sålunda icke med
såkerhet uppgifva namnet på de lokaler vi besåkte, men antager att det gållde mos-
sarna i nårheten af Rudersdal, dit Sreensrtrur 1869 fårt DE QUATREFAGES.

Den fårsta dagens utflykt gynnades så till vida, att blad af dvårgbjørken (Be-
tula nana) ymnigt antråffades i de understa torflagren af en mosse. Fortjånsten af
detta fynd tillkommer helt och hållet STEENSTRUP, som på forhand vidtalat en arbe-
tare att ligga upp en serie prof af torfvens understa lager. Dessa prof blefvo nu gran-
skade och befunnos innehålla blad af dvårgbjårken i stor mångd. Det af ScHouw
och VAUPELL fordrade beviset for att klimatet fordom verkligen varit kallare var
sålunda redan nu presteradt. Vi kommo sedan till en nåstan fullståndigt utgråfd
och utdikad mosse, hvars botten utgjordes af lera och måjligen åfven något snåck-
gyttja, Om jag minnes rått, var det i de på sidorna ånnu befintliga kvarlefvorna
af just denna mosse, som jag hade tillfålle att forsta gången se och glådja mig åt de
— af STEENsTRur urskiljda fur- och eklagren med otaliga mångder kottar och ekollon.
Ehuru jag måste antaga, att vi hår skulle finna arktiska våxtlåmningar i leran, lyck-
ades detta till en bårjan icke. STrEENsTrur ville nåmligen såka på sidorna af båck-
enet, dår lagren snart utkilade, ty han var angelågen att få reda på betydelsen
af hvad han kallade »det lille Riis«, som han dårstådes iakttagit i leran, men hvilket,
såsom jag antager, endast var rotter och rottrådar. Och då han var cicerone hår,
- tordes den tjugoårige studenten naturligtvis icke gåra invåndningar. Emellertid
måste STEENSTRUP for något sammantråde på e. m. återvånda till Kopenhamn, och
vi kommo då dfverens om, att jag skulle stanna kvar och om natten herbergeras
i dårvarande »Kro«. Når jag blef ensam, gick jag ned i det fullståndigt torrlagda
båckenets midt, och dår fann jag snart nog utomordentligt vål bevarade blad af den
arktiska florans arter, Betula nana, Salix reticulata, Dryas octopetala m. fl. Jag kan .
… naturligtvis ej nu komma ihåg alla de arter, som funnas precis hår, men ånnu minnes

1) A. G. NATHORST, Om arktiska våxtlemningar i Skånes såtvattensbildningar. Ofvers. K.
Vet. Akad. Fårh. 29 (1872), :

A.G. NartHorst: Minnen från samarbete med JArETus STEENSTRUP. 9

jag, att bladen af Salix reticulata voro synnerligen vål bevarade. Hvad jag vidare
också minnes år att jag ej fick sofva mycket på natten, på grund af de otaliga kryp,
som befolkade bådden i krogen.

Når STEENSTRUP fåljande dag återkom, blef han naturligtvis mycket glad åfver
de gjorda fynden, och om jag ej missminner mig, fortsatte vi arbetena så långe dagen
rickte, hvarefter vi återvånde till Kåpenhamn. SrEeenstrrur låt redan under fål-
jande dagar utfåra teckningar af de funna bladen. Jag har får mig, att vi sedan gjorde
flera exkursioner både hit och till andra stållen, men erinrar mig ej nu några vidare
detaljer. En gång då jag var ensam — måjligen var det redan under den fårsta ex-
kursionen — måtte jag på en skogsvåg en ensam ryttare, och då jag sedermera såg
en tafla af KrIsTIAN IX, trodde jag mig med såkerhet kunna påstå, att det var honom
jag måtte; antagligen blef han vål i så fall forvånad åfver att jag icke hålsade, ty han
kunde ju ej veta, att han hade en fråmling framfår sig. Jag har också en fårestållning
om, att den mosse, som vi fårst besåkte, var belågen i nårheten af ett af de kung-
liga slotten.

Vid ett tillfålle visade mig STEENSTRUP i en mosse låmningarna af en båfver-
hydda eller fårdåmning med hopflåtade grenar, och får den unge vetgirige studenten
blefvo dessa dagar tilisammans med den skarpsynte genialiska forskaren ofårgitliga.
Huru långe jag stannade i Kåpenhamn, kan jag icke såga; minnes jag rått hade jag
då tillfålle att fortsåtta umgånget med professor JoHNnsrtrur, som just återkommit
från sin resa till Island, på hvilken han åtfåljts af min gode vån BERNHARD LUNDGREN.

Hvad jag dåremot med såkerhet minnes år att jag under denna måtelse i Kå-
penhamn får fårsta gången sammantråffade med E. Warminc. Han kom upp till
STEENSTRUP en dag, då jag var sysselsatt med preparering af samlingarna, och han
hade med sig några teckningar af blad eller bladaftryk, funna i ett torf- eller gyttje-
artadt lager, som bildade en bådd i en måktig leraflagring i nårheten af Lyngby.
Bladen hårrårde dock ej af arktiska arter, det var bl. a. fråga om blad af åtskilliga viden
(Salices)"). Med en annan, då ung forskare gjorde jag troligen åfven under samma
Kåpenhamnsbesåk bekantskap, nåmligen med den sedermera så beråmde bakterio-
logen Emix Cur. HANSEN, som ett par år senare beskref ett fynd af bokblad från
torfmossen vid Femsålyng?).

Kort tid efter återkomsten från Kåpenhamn ådrog jag mig under en jakt på
—…… Løddesborg i Skåne den svåra fårkylning, som får alltid skulle fårståra min hårsel,

” och ej långt efteråt flyttade jag till Upsala, dår jag genast bårjade bedrifva ett mycket
1) Se E. WarminG, Den danske Planteverdens Historie efter Istiden. Kjøbenhavn 1904, En-
ligt noten sid. 4 utgjordes våxtlåmningerna dels af vattenvåxter, dels af blad af pil (cfr. Salix cinerea)
och bjårk (Betula odorata och intermedia).

7) Emix Cur. Hansen, En foreløbig Beretning om Moseundersøgelser i Eftersommeren 1878.

Vidensk. Meddel. fra den Naturhist. Foren. Kjøbenhavn 1878.
2

10 Mindeskrift for J. SrEENsTRur. V.

energiskt arbete får den åldre filosofiekandidatexamen, som jag aflade våren 1873,
Jag ville nåmligen ha betyg i geologi i »graden«, hvilket ej var måjligt att erhålla i
Lund, dår det på. den tiden icke fanns någon lårare i åmnet.

På detta sått afbråts det personliga umgånget med STEENSTRUP tillsvidare.
Men han hade hvarken glåmt mig eller mina arbeten, ty i ett bref af den 23 juni 1872
meddelar han mig i sin egenskap af sållskapets sekreterare, att Det Kgl. Danske Vi-
denskabernes Selskab två dagar forut beslutat tilldela mig sin silfvermedalj"). Han
"hade våckt forslaget dårom, skrifver han, sedan han i sållskapet redogjort får våra ge-
mensamma undersåkningar foregående år. »De vil deri see et Vidnesbyrd om den
Pris, jeg sætter baade paa Deres Undersøgelsers Methode og paa disses Resultat,
samt paa den Samvittighedsfuldhed, der gaaer igjennem alle Deres Arbeider.«

Redan hår må nåmnas, att det dråjde långe nog, innan medaljen sjålf kom mig
tillhanda, ty detta skedde fårst i slutet af februari 1873. Sreenstrrur skrifver dårom
den 23 i sagda månad, att de åndtligen fått medaljen slagen »i en anden Mynt-An-
stalt, da den Kgl. Mynt har været ude af Virksomhed i næsten to Aar paa Grund af
Ombygning«.

Dessférinnan hade jag emellertid åter sammantråffat med STEENSTRUP den
26 juli 1872, då jag var på våg till utlandet på den resa, under hvilken jag lyckades
påvisa låmningar af dvårgbjårken i torfmossar i Mecklenburg och Bayern samt den fossila
glacialfloran såvål i senglaciala såtvattenslager i Schweiz som i preglaciala lager på
kusten af Norfolk i England”). StEeenstrur hade gifvit mig introduktionsbref till
en person (SEMPER) i Altona, som dock var bortrest. Under resans lopp meddelade
jag STEENSTRUP de vunna resultåten, och ett från Zurich den 14 september afsåndt
" bref, i hvilket jag omnåmnt fyndet af den fossila glacialfloran vid Schwerzenbach
i Schweiz, besvarades af honom redan den 16, ehuru såsom nedan anfåres, brefvet
forst fem år senare kom mig tillhanda. Det heter i detsamma bland annat: »Det har
været mig meget kjært, at De har villet meddele mig Udbyttet, Skridt for Skridt,
som Deres Rejse havde bragt Dem, og ret har det glædet mig, at De tilsidst har fundet
saa vakkre Paralleler til vore nordiske Forhold. — Kunde De tilsidst faae vore større
… archæologiske Fund, «Pælebygnader« o.s.v. klemte ind imellem bestemte Vegeta-
tionsphaser, hvad De sikkert tilsidst vil kunne, vil overordentlig meget være vundet.
. Det er i højeste Grad sandsynligt, at kun med disse arktiske Floraforhold kunne Jord-
lagenes og Hulernes Lemmus-Årter, Arctomys, Canis lagopus, Cervus tarandus,
Capra Ibex, Tetraones lagopodes (albus, subalpinus etc.), Strix nyctea 0. s. v. harmo-
monere; og det er i højeste Grad usandsynligt, at Hyaena spelaea, Felis spelaea,

1) Se hårom i Oversigt af Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger for 1872, sid. 48.
2) A.G. NATHorRST, Om den arktiska vegetationens utbredning åfver Europa norr om Alperna
under istiden. Ofvers. K. Vet. Akad. Fårh. 30 (1873).

i G. NatrHorst: Minnen från samarbete med Jarerus STEENSTRUP. 11

Ursus spelaeus, Rhinoceros tichorhinus og Elephas primigenius kunne have noget-
somhelst Tilhold og Velvære under saadanne Vegetations- og Klimaforhold. Jo
bedre Linien for denne arktiske Flora bliver bekjendt, jo bedre vil ganske sikkert
ogsaa disse to Faunaer, som man nu aldeles vil forene til Eet, gaae udfra hinanden.
Jeg glæder mig derfor særdeles over Deres fortsatte Undersøgelser, selv om det kun
dennegang bliver væsentligt Recognosceringer«. Han omnåmner vidare, att han sjålf
samma sommar undersåkt några mossar och deras underlag uppe på toppen af Arden-
nerna. Hvad de hemfårda profven kunde innehålla, visste han ånnu ej, men råtter
af Eriophorum, Scirpus 0.8. v. hade allestådes visat sig som hans virsta fiender, ty
de genomdrogo den underliggande leran så tått, att hoppet om något beståmbart
i densamma var ytterligt reduceradt. Till slut heter det:

»Det vil vist interessere Dem at erfare, at jeg tilsidst i Vintappermosen har faaet
den arktiske Flora frem i stor Maalestok — uagtet den lod længe vente paa sig! —
Nu farvel! Fortsæt som De har begyndt!, men pas lidt paa Deres Helbred !«

Ifrågavarande bref erhøll jag som nåmndt fårst 1877, då STEENSTRUP i ett annat
bref meddelar fåljande: »Jeg er dog ogsaa paa en anden Maade ifærd med at sende
Dem, kjære Dr. NarxHorst, hvad jeg havde tiltænkt Dem og ikke, saa formoder jeg,
har sendt Dem. Jeg sigter til indlagte Brev fra 1872, som jeg imellem andre gamle
Papirer — dets Udseende viser det — har forefundet for kort [Tid] siden, og som jeg
vilde have antaget for Copie eller Udkast til en Skrivelse til Dem, naar det ikke havde
været omgivet af Convolut med- Udskrift til »Zirich, poste restante« og i min Brev-
fortegnelse just finder anført Brev fra Dem 16. September 1872, men intet Brev fra
mig til Dem i hele September Maaned 1872. Ved at fremsende det, sender jeg kun
hvad Deres er og søger at vise, at om jeg end har forsømt Dem overmaade meget
hvad Brevene angaar, har jeg dog været noget bedre end det saae ud til.«

Ehuru icke i direkt samband med mina forbindelser med STEENSTRUP såsom for-
skare, vill jag hår inflicka några ord om bekantskapen med hans son JOHANNES, hi-
storikern, numera professorn. Vi blefvo bekanta under min vistelse hos familjen i Kå-
penhamn, och jag tror att vi gjorde en exkursion till Lyngby på egen hand, vid ett
tillfålle då Jarerus STEENSTRUP var hindrad. JOHANNES låg får studier i Stockholm
från september 1873 till januari 1874, eller just under den fårsta tiden får min egen
vistelse hår. Vi tråffades emellanåt, och då Joxannes blef inbjuden att tillbringa
"julaftonen hos Hans HILDEBRAND samt dårvid nåmnt, att vi båda tånkt fira julen
" tillsammans, fick åfven jag inbjudan att fålja med, något som dock icke blef af, emedan
jag i sista stund blef inbjuden till en slåkting. Jag såg kort dårefter ett bevis
på den innerliga tillgifvenhet, med hvilken Sreensrrurs familj var fåst vid Jo-
HANNES, Han visade mig nåmligen en fotografi, som han erhållit från hemmet till

julen, och på hvilken man ser hela familjen samlad kring fadren, som i sin hand har
ge

12 Mindeskrift for J. SrEeensrrur. V.

ett bref från sonen skrifvet i Stockholm och som han just år i fård med att
låsa upp.

I nåstan alla sina bref hålsar mig STEENSTRUP från sonen, når denne år hemma,
omtalar hvad han har får sig, huru hans arbete fortskrider, eller beråttar om hans
studier i utlandet 0. s. v. —

Det forut omnåmnda brefvet af den 23 februari 1873 afslutas på foljande sått:
»Deres Breve har jeg alle modtaget, og de have meget interesseret mig; for dem alle min
oprigtige Tak! Undskyld mig, saagodt De kan, at jeg ikke endnu har svaret — men
jeg er saa overtræt, at jeg hidtil ikke har kunnet det, thi jeg har maattet arbejde fra
— Morgen til Natten i mange Maaneder. Vil Gud, skal det ikke vare længe, inden De
hører fra mig«.

Men om min brefsamling år fullståndig, och jag har ingen anledning att antaga
motsatsen, indtrådde nu ett uppehåll af fyra år, under hvilka jag icke erhåll något
bref från honom. Jag hade våren 1873 aflagt examen, intrådde omedelbart i tjånst
vid Sveriges Geologiska Undersåkning och blef foljaktligen bosatt i Stockholm. Men
under min tjånstgåring som docent vid Universitetet i Lund vårterminerna 1875 och
1876 reste jag &fver till Kopenhamn får att studera våxtfossilen i det mineralogiska
museets samlingar och har helt såkert då, såsom vanligt, besåkt STEENSTRUP. Så
var kanske åfven fallet redan 1874, då jag får filosofie doktors disputationen och
dårpå fåljande promotion i maj och bårjan af juni uppehøll mig i Lund. Min
tjånstgoring vid geologiska undersåkningen hade emellertid foranledt, att mina studier
af de våxtforande kvartåraflagringarna i Skåne afbråtos, i stållet fick jag sysselsåtta

mig med geologiska kartlåggningsarbeten i andra delar af Sverige.

. Innan jag går vidare, vill jag hår återkomma till det forut vidrøérda forhållandet,
att STEENSTRUP icke omnåmner aspregionen i sitt foredrag infor Landmandsforsam-
lingens medlemmer den 10 juli 1869 samt att den ej heller anfåres i DE QUATREFAGES”
arbete om den arkeologiska kongressen i Kåpenhamn samma år. Om STEENSTRUP
då icke långre antog, att de olika regionerna i Danmarks torfmossar stodo i samband
med fåråndringar i klimatet, år det likvisst tydligt, att han efter fynden af den fos-
. sila glacialfloran måste återgå till sin ursprungliga åsikt. Dårfår finna vi också i den
officiella redogårelsen får den arkeologiska kongressens fårhandlingar, som år tryckt
1872, aspregionen åter upptagen och i en not tillfogas, att torfven icke visar oss re-
sterna af Danmarks ildsta flora [efter istiden], utan att låmningarna af denna finnas
i sandblandade lager under torfven, innehållande Salix polaris, herbacea och reti-
culata, Betula nana, Dryas octopetala m. fl.”).

1) J. JAPETUS SM. STEENSTRUP, Sur les kjøkkenmøddings de Påge de la pierre et sur la faune
et la flore préhistoriques de Danmark. Extr. du Bull. du Congr. intern. d”Archéologie préhist. å Copen-
hague en 1869. Copenhague 1872,

A. G. NarHorst: Minnen från samarbete med JAarEerus STEENSTRUP. 13

I SrEEnsrrRuP?Ss sammanfattande arbete åfver kjåkkenmåddingarna 18867) fram-
tråder synnerligen skarpt skillnaden mot den af honom 1869 gifna framstållningen
i fråga om landets åldsta skogar. Dår heter det, såsom vi ofvan sett, »at den første
almindelige Skovvegetation over hele Landet har været en Naaletrævege-
tation, blandet hist og her med de Træsorter, som endnu stadig indtage de aabne
Pletter mellem Naaletræerne, nemlig Bæverasp og Birk; forøvrigt har Vegetationen
i sine store Træk været en ren Naalevegetation, og netop en Fyrreskov.« Hår
åter igen skrifver han: »Diese so weit in der Zeit zurickliegende Kiefervegetation
war jedoch nicht die ålteste Walddecke des Landes, denn die, die Moorbassins umgeb-
enden Anhåhen oder Higelriicken, die in jener Zeit mit den hohen und dunkeln
Kiefern bewachsen waren, scheinen in einer noch friiheren Periode und, wie es scheint,
wåhrend eines ziemlich langen Zeitraumes mit einem aus weichholzigen Båumen, be-
sonders aus der Zitterespe (Populus tremula L.) mit Beimischung von Birken
und Erlen bestehenden Laubwalde bedeckt gewesen zu sein; die Vorgångerin
wiederum dieses Laubwaldes aber war eine niedrige Heide- oder Reisigdecke, die aus
einer hochnordischen oder Alpen-Vegetation: der Zwerghbirke (Betula nana L.),
derSilberwur z (Dryas octopetala L.) und denZwergweiden (Salix reticulata L.,
S. herbacea L. und S. polaris L. [Wbg.]) bestand, und in dieser niedrigen Vegetation
erkennen wir jetzt die erste allgemeine Walddecke [Pflanzendecke], die Dånemark
nach den langwierigen und håufig wechselnden Nachwehen der Eisperiode besessen hat«.

Såsom en sammanfattning af STEENSTRUPS uppfattning af orsaken till lager-
fåljden mellan de olika trådslagen i Danmarks torfmossar, kan sålunda sågas, att
den af honom redan 1837 uttalade fullt riktiga åsikten, att den stod i forbindelse med
" klimatets fortgående fårmildring efter en antagligen fårut rådande istid, 1869 synes
varit åfvergifven, i det att han då anslutit sig till Vaurerzs åsikt, enligt hvilken våx-
lingen stode i samband med ett slags naturlig ”Vexeldrift«, dock att den på samma
gång åfven ansågs varit beroende af månniskans ingripande. Efter upptåckten af
den fossila glacialfloran i Skåne och Danmark återgick han i hufvudsak till sitt fårsta
antagande, som ju nu stod i fullaste samklang med geologernas under tiden vunna
insikt om istiden, dess moråner och dåfriga aflagringar.

Afven i ett annat hånseende finnes en olikhet, beroende på under tiden vunnen
erfarenhet. Medan STEENSTRUP i sina fårsta arbeten sårskildt framhållit frånvaron
af låmningar af boken (Fagus sylvatica L.) i de danska torfmossarne, omnåmnas
"1 »Kjøkken-Møddinger« fårekomsten åfven af denna, nåmligen i torfmossarnes yngsta
lager. Det heter hårom sid. 17: »Um diese Zeitangabe, sowie auch die andern im
Nachstehenden vorkommenden relativen Zeitbestimmungen verstehen zu kånnen,

1) J. Jarerus Sm. SrgEensTRrur, Kjåkken-Måddinger. Eine gedrångte Darstellung dieser Monu-
mente sehr alter Kulturstadien. Kopenhagen 1886.

14 Mindeskrift for J. SreEensTtrur. V.

miissen wir hier die stattgefundene Sukcession in der Walddecke des Landes ins Ge-
dåchtnis zuriickrufen, einen Wechsel, den die Untersuchung der Torfmoore so deutlich
an das Tageslicht gebracht hat. Der jetzige Buchen bestand des Landes bildet
das jungste Glied dieses Wechsels; vor der Zeit der Buchen bestanden die grossen
Wilder hauptsåchlich aus Eichen« o.s. v. Och i forklaringen (s. 42) till de båda
torfmosseprofilerna heter det om det dfversta lagret: ”t, t” ist die Abteilung des Torfes,
in welcher der jetzige Waldbestand der Umgebung vorherrschend ist: Erle, Birke,
zum Teil Sommereiche u. dergl., nur ganz ausnahmsweise, wegen der herr-
schenden Feuchtigkeit der allernåchsten Umgebung, Uberreste der Buch e«.

I STEENSTRUPS sista hithårande arbete: »Til Istidens Gang i Norden«") låmnar
han nedanstående åfversikt af de efter hvarandra fåljande vegetationsserierna, »be-
gyndende med .

Højfjeldsvegetationen, og gjennem en Vegetation af lave Buske
og Vidiekrat, førende til Skovmosernes

Aspeperiode; derfra til

Fyrrens (og Kratfyrrens, paa Mostørvlagene og Højmoserne nemlig)
og senere til | i

Egens og Ellens (= Bøgens) Periode, sluttende altsaa med

Nutidsskovenes fremherskende Skovdækker.«

x x
x

Min brefvåxling med STEENSTRUP fortgick, ehuru med afbrott, under jåmt ett
fjårdedels sekel, nåmligen från 1871 till 1895, sålunda till två år fåre hans dåd. Många
” olika frågor blefvo i densamma vidrørda, men det torde vara låmpligt att i anslut- "
ning till det foregående till en bårjan anfora sådant, som stod i samband med torf-
mossar och de senglaciala såtvattensaflagringarna. Måjligen finnes håruti en och
annan saklig uppgift, som ånnu kan komma forskningen till godo. I fårbigående
må åfven anfåras några ord om huru bunden STEENSTRUP kånde sig genom sin lårare-
verksamhet. I ett bref från 1877, dåri han tackar får några uppsatser om Skånes
"råtiska flora, skrifver han sålunda: »Men ogsaa ret af Hjærtet Tak for Deres andre
Arbeider, der alle interessere mig meget, som De nok vil forstaae, da de gribe saa
stærkt ind i de Studier over de nyere Dannelser, der saa mange Aar have fængslet
mig. Destoværre have vi her jo Hoved, Hænder og Fødder bundne ved Forelæsninger,
Øvelser og Examiner i en saadan Grad, at vi kun kunne stjæle os til Forskning ude
i den frie Natur — et Tyveri, jeg da forresten ogsaa begaaer saa ofte det er mig mu-
ligt. — I den forestaaende Sommer haaber jeg at skulle kunne bevæge mig lidt mere
omkring i Landet — forrige Aar var jeg ikke uden for Sjælland — og maaske i For-

1) Oversigt K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1896.

Å: G. Naruorst: Minnen från samarbete med Jarerus STEENSTRUP. 15

ening med Prof. Jomnsrrur ligesom i 1875 optage Undersøgelser over Vendsyssels
og Nørrejyllands yngste Lag — samt ved Kysterne der«.

Når STEENSTRUP hade tagit afsked (1885) hoppades man ju, att han skulle sam-
manfatta sina iakttagelser &fver torfmossarna, som han då under ett halft sekel med
sårskild forkårlek studerat. Men han låter i detta hånseende sjålf ganska pessimi-
stisk i ett bref från april sagda år: »Ja, nu skulde man rede sig ud af de mange Indvik-
linger Aarene have ført [med] sig, og nu skulde man anvende de faa Kræfter,
man ikke havde sat overstyr, til videnskabelige Arbeiders Afslutning,
eller i det mindste paa deres Fremme; men ikke er det under det glædeligste Horo-
skop jeg fratræder min officielle Virksomhed. Det har været i flere Henseender to
tunge Aar, de sidste! — At jeg fremfor altønskede at kunne fremme mine Tørve-
mose-Arbeiders Resultater, er en Selvfølge; men foruden Alderen har jeg en Overan-
strængelse af Kræfterne at kæmpe med. De første Maaneder gaae nu med til Flyt-
ning og derefter til den nødvendige Hvile!

Gud give Dem Kræfter til Deres mange og vigtige Undersøgelser. Dette ønsker
— med mange venlige Hilsener — Deres gamle (72 Aar) og vel meget medtagne Ven
Dem af ganske Hjerte«.

Det var åfven en annan sak, som någon tid håmmande hade inverkat på hans fort-
satta torfmosseundersåkningar. Vintern 1878, då han var på våg till bryggaren J.C. Ja-
COBSEN på Carlsberg, råkade han i halkan falla på Vesterbrogade och bråt dårvid
lårbenshalsen (collum femoris). Han fick ligga till sångs i tre månader, måste sedan
hjålpa sig med krycka och kåpp och fårblef allt fortfarande halt. Men han synes det
oaktadt tåmligen snart hafva återtagit sina kåra torfmossestudier. ”Jeg er jo frem-
deles endnu Invalid«, skrifver han den ”f/,, 1879, »om end min Hofteskade bedres, og
om jeg end paa min Krykkestok halter afsted, selv paa Exkursioner til Tørvemoserne!«

Våren 1886 angreps han af en hiftig tyfoidfeber, hvars efterverkningar synas
varit ganska långvariga. Det år ju också tydligt, att en sådan sjukdom måste vålla
ett svårt afbråck i arbetsformågan får en person vid STEENSsTRUPrs ålder. Han berår
detta i ett bref af den 24 april 1887 med anledning af några till honom då sånda upp-
satser: »Tak for det sendte Korsbaand med Smaaskrifter, og Tak for hvert Skrift især,

" for det mindre, og det mindste, som for det største! — Alle Æmnerne interessere mig

særdeles meget, flere af dem gribe jo dybt ind i mine daglige Studier, forsaavidt jeg
igjen har kunnet tage fat paa disse, hvilket jeg, Gud være lovet! i det sidste Halvaar

— mere og mere har kunnet, med smaa og langsomme Skridt fremad. Men Efterveerne
” af mit stærke Sygdoms-Angreb ifjor Vaar vare strenge og kuede i mange Maaneder

mine Anstrengelser og gjøre det ogsaa endnu, men efter mindre skjøndt saare følelig
Maalestok«.
En af de afsedda uppsatserna synes hafva varit den, som behandlar de sub-

16 Mindeskrift for J. STEEnNsTRur. V.

fossila Trapa-frukterna"), och SrEeensrruPr framståller bland annat fåljande fråga, som
ju i allmånhet måste besvaras nekande, ehuru, såsom jag på annat stålle framhållit,
saken førtjånar grundligt undersåkas vid sjonåtens nutida forekomster i Ungern:
»Er ikke paa hvert Punkt, hvor endnu 7rapa forekommer imod Sydost, eller i Syden,
Variationerne i Nøddernes Uddannelse lige saa stor, som den der sees hos de nu op-
fiskede?«

Vidare heter det: »Saavel i Skildpaddens (Emys) som i Trapa-Nøddernes Fore-
komst her i ældre Tider har Befolkningen dog vist havt en Finger med i Spillet, som
man siger«. I samband med detta yttrande bor erinras om STEENSTRUPS uppsats
om »Kartoffel«, i hvilken han framhåller såsom sannolikt, att månniskan bidragit till
sjonåtens infårande och utbredning>”).

En månad senare skrifver han med anledning af mitt foredrag vid Vetenskaps-
akademiens hågtidsdag den 31 mars 1887 om den svenska florans invandring, »som
jeg har læst og fremdeles skal læse, med megen Interesse, da det samler saa meget
af det nyere vundne Udbytte sammen. Naar mit Foredrag fra i Vaar i K. Vid. Selsk.
kommer ud?), skal De forhaabenlig deri finde flere brugbare Tillæg til vore ældre Til-
stande. Ogsaa Forekomsten af talrige Apus glacialis i Laget med Alpeplanterne i
en Mose i Vendsyssel, som jeg undersøgte for mange Aar siden og endnu har under
Undersøgelse, vil deri blive omtalt. Det var kun ved Forglemmelse, at dette Fund
med flere ikke blev ført ind i den sammentrængte Fremstilling: »Kjøkkenmøddinger«.
Men der er saa meget og saa mangeartet, der skulde frem, og Kræfterne ere endnu
ikke komne tilbage siden min haarde og lange Sygdom ifjor, men Gudskelov i god
Fremgang !« ; :

AÅnnu 1888 återkommer han hårtill; han skrifver sålunda den 12 april sagda
år: »Tak for de Afhandlinger, De saa jevnligen sender mig og som jeg altid læser med
stor Interesse! De bidrage meget til at holde mine Tanker i Live. Det har været
svært og pinligt at naae ud fra den ejendommelige Svækkelse, der saa langvarig fort-
"satte sig efter Sygdommen 1886, men ved ihærdig Arbeiden med de smaa Kræfter,
er det, Gud være lovet! gaaet fremad og det uafbrudt, og dermed maa jeg i min Alder
være tilfreds og glad til — og det er jeg i Virkeligheden ogsaa, skjøndt jeg nok kan
blive træt af de overordentlige smaa Skridt jeg kan gjøre. — Krummer ere imid-
lertid ogsaa Brød, sige vi, og efter dette Ord stræber jeg at handle«.

Når jag var sysselsatt med fårberedelserna till mitt arbete »Uber den gegen-

z) A.G. NATHORST, Om de fruktformer af 7'rapa natans, som fordom lefvat i Sverige. Bihang
till K. Svenska Vet. Akad. Handlingar. Bd. 13. Afd. III, N:o 10. Stockholm 1888.

?) JAPETUS STEENSTRUP, Smaa Udflugter paa Natur- og Kulturhistoriens Fælleder. I. »Kar-
toffel«. Dansk Maanedskrift. 1867. Bd. 2,p. 103. (2den Række, 18).

3) Så vidt jag vet har detta aldrig publicerats. A. G.N.

A. G. NartHorst: Minnen från samarbete med Jarerus STEENSTRUP. 19%

wårtigen Standpunkt unserer Kenntnis von dem Vorkommen fossiler Glazialpflanzen«"),
vånde jag mig till SreensrrurP med fårfrågan, från hvilka stållen i Danmark han
då erhållit fossila glacialvåxter, enår jag &nskade kunna inlågga fyndorterna på den
uppsatsen åtfåljande kartan. På grund af den lilla skalan kunde det emellertid ej
bli fråga om utlåggande af hvarje fyndort; Seeland hade t. ex. endast plats får 5 af
de råda flåckar, som skulle beteckna glacialvåxternas forna fårekomst o.s. v. Svaret
(%/,, 91) torde fårtjåna i sin helhet återgifvas:

»Som kort Svar paa Deres Forespørgsel skal jeg gjerne meddele Dem,
strax, at jeg foruden paaSjælland (og det paa en Mængde Steder om Holbæk-
Fjorden, i Midt-Sjælland og sydligere, ikke at tale om de mange her
i Nord Øst-Sjælland) har fundet de arktiske Planter paa Møen (ved Marienborg,
iaar), i Jylland i det saakaldte Højevendsyssels Moser (f. ex. ved Topholte
"nær Hjørring) og paa Bornholm. —

Idet jeg her indskrænker mig til de Oplysninger, De ønskede til øjeblikkeligt
Brug, vil jeg alene tilføje, at det Punkt, der i visse Retninger har lovet mig mest Ud-
bytte, erTopholte; det er ogsaa derfra jeg har de mange Levninger af Apus gla-
cialis eller en Repræsentant for denne, m. fl. Jeg har besøgt denne Mose gjentagne
Gange i de 6 Aar jeg med Prof. Jomnstrrur studerede Vendsyssels glaciale Lerlag,
og har endnu stadigen meget Arbeide med de indsamlede Materialia. Det var den
uheldige Regnperiode iaar, der forhindrede mig at gaae fra Møen og Langeland ned
igjennem Slesvig og Holsten til Elben -— forat supplere FiscHer-BEenzons Under-
søgelser — men lever jeg ad Aare, kan jeg maaskee endnu naae derned.

Nuikke mere for idag, at ikke Brevet forsinkes. Her var ellers meget at skrive om«.

Några dagar senare skrifver han ytterligare: »Da jeg om Top holte kun sagde
mær Hjørring« supplerer jeg idag Angivelsen ved Indlæggelse af et Stykke Jyllands-
kort, hvorpaa Beliggenheden er betegnet med en rød Plet. De vil see, at det ligger
omtrent lige midt imellem Hjørring og Frederikshavn. Meget interesserede det mig
at see Oplysningen om WEBERS Selerocarpus!?) Tak Hr. GUNNAR ANDERSSON for den,
og hils ham mange Gange fra migl!«

Fåljande år (1892) hade från brukspatron C. E. Rorx i Ludvika till Riksmuseets
afdelning får fossila våxtor insåndts några i en torfmosse tillvaratagna stamstycken,
som af hans son E. Roru fårmodats vara gnagda af båfver. Ehuru det var &gonsken-
ligt, att denna fårmodan var riktig, ville jag dock får kontrollens skull rådfråga STEEN-
sTRUP? om hans mening och skickade honom ett af de smårre styckena till gransk-

ning. Han svarade med omgående (%/, 1892): »Ikke den ringeste Tvivl om, at Male-

1) Bihang till K. Sv. Vet. Akad. Handl. Bd. 17, Afd. III, N:o 5. Stockholm 1892,

?) GUNNAR ANDERSSON, Om INajas marinas tidigare utbredning under kvartårtiden. Bot.
Notiser 1891. Hår påvisas, att de af Wener såsom Sclerocarpus benåmnda fåremålen från torfmossar
i Holstein etc. åro från af Najas marina.

8

18 Mindeskrift for J. Sreensrtrur. V.

ficanten og Fabrikanten hedder Castor fiber Liunnt! 'Tandmærkerne ere umiskjende-
lige overalt, enten de skjære Træfibrene under den ene eller den anden Vinkel og lige
karakteristiske naar hensees tillige til Indtørringsgraden af Veddet. Jeg tilføjer endnu,
for at det ikke skal oversees, at Stykket overalt paa Yderfladen bærer Spor af Skjære-
tændernes hvælvede Overflade, der under Afbarkningen trykke sig altid ind i Veddet
eller med Tandæggen skjærer sig ind i det. I en vis Belysning røbes endnu tydeligere
disses kredsende Ringe om »Bæverstokken«. Denne har, efter sine hervæ-
rende Kammerater at dømme, været 2—3—4 Fod lang, og vistnok været i større
Selskab.« Afven i sistnåmnda formodan hade STEENsTrRuP rått. Fyndet, som var
det forsta af sitt slag i Sverige, beskrefs af mig 18921); sedermera hafva båfvergnagda
stammar uppmårksammats på flere andra stållen i våra torfmossar.

Vid jultiden samma år erhåll jag ånyo ett bref, skrifvit (?/,,) på baksidan af
ett - korrektur &fver en for Oversigt over K. D. Vidensk. Selsk. Forhandl. afsedd
uppsats: »Til »Istidens« Gang i Norden, navnlig dens Udgang eller Forsvinden«.
Korrekturet bår påskriften: »(ad interim) confid.« Anledningen hvarfår det såndes
angifves i brefvet på fåljande sått: »Begrændset som jeg er, baade m. H. t. Arbeids-
kræfter og m. H. t. Meddelelsesmidler, da baade min Talen og Skriven endnu ere
meget hæmmede ved min særegne Helbredstilstand, der ovenikjøbet er meget paa-
virket af Tidens altid overtrukne Himmel, har jeg havt Trang til igjennem indlagte,
som Mspt. trykte, Linier at conferere med Dem, og Deres fortrinlige Medhjælper,
Hr. Gunn. ANDERSSON! Derfor har jeg ogsaa sendt ham et lignende Exemplar. I
Juleferien bliver den udførligere Fremstilling, hvoraf disse 7 Punkter ere uddragne,

forhaabenlig færdig fra Trykken. Mellemtiden vilde jeg da benytte til at lade et
" Par beslægtede Forskere blive bekjendte med nogle af de Punkter, hvori jeg maaske
maatte findes at afvige fra dem? Men den overskyede Himmel har forsinket Af-
sendelsen«.

Betråffande innehållet af ifrågavarande korrektur hånvisas till »Oversigten« får

år 1896, dår uppsatsen2) i så godt som ofåråndradt skick (sid. 31—36) finnes intagen,

således forst fyra år senare. Den i brefvet omnåmnda »udførligere Fremstilling«,
- som ju sågas vara under tryckning, har mig veterligen aldrig utkommit.

Det anfårda brefvet innehåller ånnu en punkt, rérande hvilken jag varit något
tveksam, huruvida den hår borde återgifvas. Men då den konstaterar STEENSTRUPS
uppfattning af de Blyttska perioderna torde den icke båra utelåmnas. Att STEEN-
STRUP icke ville håra talas om dessa, visste jag redan forut, och jag minnes ånnu hans

ironiska leende, då han en gång, strax efter den Blyttska hypotesens fårsta fram-

… 1) A. G. NAatHorst, Om några till riksmuseets våxtpaleontologiska afdelning inkomna torf-
mossefynd. Ofvers. K. Vet. Akad. Fårh. 49 (1892). ;
?) JAPETUS STEENSTRUP, Til »Istidens« Gang i Norden, navnlig dens Udgang og Forsvinden.
Et Indlæg fra Danmarks Side.

A. G. NatrHorsT: Minnen från samarbete med JArertus STEENSTRUP. 19

trådande yttrade: »Ja, det synes jo, at Bryrr er en skikkelig ung Mand, der tænker,
skjøndt han rigtignok tænker — lidt hast«, Hår skrifver han: »Tak for Deres senest
sendte Afhandling og især Tak for Deres energiske Virken forat opbygge noget solidt
— contra Blyttperioderne og Interglacial-Dannelserne«. Dessa senare ville han nåm-
ligen ej heller veta af; han skrifver t. ex. i ett bref 1891 (2%/,,); »De tydske Geologer
— og Archæologer ligesaa — synes mig rent ud tummelumske med deres intergla-'
ciale Dannelser«. Hvad jag hår anfårt får naturligtvis endast uppfattas såsom en re-
dogårelse for SrEeEnsrrurs egen ståndpunkt i afsedda frågor.

Allt sedan mitt fårsta samarbete med SrTEENsTrur hade jag hyst den såkra
&fvertygelsen och fårhoppningen, att han en gång skulle publicera de utfårliga resul-
taten af sina lifslånga studier af de danska torfmossarne. Att så icke blef fallet år
en stor missråkning och en fårlust får vetenskapen, som icke nog kan beklagas. Det år
visserligen sannt, att duktiga yngre forskare fortsatt studierna af såvål torfmossar
som viixtfårande leraflagringar och dårvid vunnit vackra och viktiga resultat. Men
det år vål troligt, att Sreenstrrur haft tillfållen att iakttaga ofantligt mycket, som
icke stått senare forskare till buds, ty får hvar dag, som sedan den tiden gått, ha ju
torfmossarne blifvit mer och mer utgråfda, så att hvad som på senare tid erbjudits
forskaren icke motsvarat de tillfållen till mångsidiga och viktiga iakttagelser, som
voro får handen, når STEENSTRUP utfårde sina epokgårande undersåkningar.

bud å kaj

Det år ånnu ett område får mina arbeten, som synes hafva sårskildt intresserat
STEENSTRUP, nåmligen mina iakttagelser &fver de spår af mångahanda slag, som af
olika slags djur, framdrifvande våxter 0. s. v. åstadkommas på bottnen af grunda
hafsstrånder. Jag hade i min fårsta hithårande uppsats") från stranden vid Alnarp
aftecknat (1. c. taf. XVIII, fig. 10) ett egendomligt, mycket regelbundet spår, hår
återgifvet i omstående textfigur (fig. 3), om hvars bildningssått jag icke kunde gifva
någon upplysning, ehuru jag antog, att det måjligen kunde hårråra från en under
sakta båljrårelse framdrifvande gaflelformig fårgrening af någon Fucus. STEENSTRUP
lyckades emellertid iakttaga, huru dessa egendomliga spår på helt annat sått verkligen
uppkomma, och då denna iakttagelse aldrig blifvit offentliggjord, torde det vara på
sin plats att den hår anfåres. Han skrifver dårom i sitt bref af den ”/, 1877:

»Apropos Kysterne! Jeg havde just med mig for nogle Aar siden Deres Afhand-

—… ling fra 1873 om de formentlige palæozoiske Planter (TorEe1zs) og om Figurerne paa

den jevne Strand af Sand og Leer, og fik da Leilighed til at låse en lille Opgave ad lagt-
tagelsens Vei. — Hundrede efter Hundrede af de favne-lange Baner, De havde af-
bildet Tavle XVIII, fig. 10, havde vi (Jomnsrrur og jeg) havt for Øie uden at naae

1) A.G. Naruorsr, Om några fårmodade våxtfossilier. Ofvers, K. Vet. Akad. Fårh. 30 (1878).
8"

20 Mindeskrift for J. SrEeEensrrur. V.

videre end De var; de vare og bleve en Gaade; da kom jeg en tidlig Morgenstund paa
Stranden ved Løkken, hvor vi havde nogle Dage allerede gaaet og betragtet dem og
grublet over dem, og see, da vare de ifærd med at danne sig og dannede sig snesevis
for mig paa en ligesaa overraskende som simpel Maade. De kunne kun danne sig
under en vis Bølgebevægelse og paa en under en vis
| jævn Skraaning gaaende Kyst, der bestaaer af finere
Materialier hovedsageligen, Sand eller sandblandet Leer,
eller Leer. Det er Banerne, hvorpaa de større
luftfyldte Bobler af Vind og Bølgeoprulningen
føres op paa Stranden, indtil det udbredte tynde, i Reg-
len ikke %—1% Tomme [dybe] Vandlag ruller tilbage.
Det tilbageløbende tynde Vandlag nedruller hurtigere
end Boblen, der desuden har + — Modvind imod sig,
snoer sig paa begge Sider af den under dens
omdreiende Bevægelser, og derved op-
staaer de smukke Linier paa begge Sider af
Baandet, der give det Udseende af, at et Dyr
med mange tætstaaende Fødder var gaaet i
disse lange ugrenede Linier! Denne fine Krus-

O—

er
SSXANKKANSS

”

AE

NS

Ng rr
Ng srt
&3
Fig. 4 och 5. STtEEnstRruPr's skisser af de af luftblåsor fåor-
: Fig. 3. Spår iakttaget på kusten orsakade spårens bildningssått. 4. Spåret och luftblåsan
af Oresund vid Alnarp (1873); (angifven på två stållen) sedda ofvanifrån. 5. Luftblåsorna
(C:a 7%, nat, st.) i vattnet. Efter skiss i bref den 2%/, 1877.

ning af Bunden paa begge Sider af den glidende Luftboble, kan iøvrigt fremkomme ogsaa
naar Boblen med Vinden seiler op ad Skraaplanen, hvis dens Fart er større og Vand-
laget har den passende Tykkelse. Hvor de gunstigste Betingelser vare tilstede baade
" m. H. til Underlagets svage Skraaning og Bølgebevægelsens rolige Gang kunde man
see Boblerne i enkelte Secunder udføre deres mange Favne lange Baner! Det var
et interessant Syn! Skumboblerne, der jages af Vinden i samme Retninger, efterlade
ganske forskjellige og uregelmæssige Spor.

Saavidt jeg erindrer har jeg berørt mundtlig for Dem, at jeg havde iagttaget
disse Mærkers Oprindelse, men jeg veed det dog ikke sikkert, og derfor har jeg hellere, -
med Risico for en Gjentagelse, villet omtale det her.«

Då det år både måjligt och sannolikt, att dylika spår kunna forekomma fossila,
har jag ansett låmpligt att låmna ofvanstående utfårliga redogårelse får deras i sitt slag

A. G. NarHorst: Minnen från samarbete med Jarerus STEENSTRUP. 21

alldeles enastående bildningssått. Ty hvem skullevålutanSTtEeEnsrrurs iakttagelse kunnat
formoda, att de hade luftblåsor att tacka får sin tillvaro! Helt visst skulle de, såsom
STEENSTRUP sjålf framhåller, snarast antagas vara bildade af något slags djur; en våg-
ledning år ju, att de oftast åro raka, men dels år detta icke alltid fallet, dels har man
ju sållan tillfålle att studera ett fossilt spår &fver någon blottad skiktyta af større
utstråckning.

Når jag några år senare sånde STEENSTRUP mitt stårre arbete åfver everte-
brerade djurs spår och dessas paleontologiska betydelse"), visade han sig mycket intres-
serad och skref (den "/,, 1881): »De veed at jeg sætter overordentlig Pris paa Deres
Studiers Resultater, fordi jeg tillige maa skatte Deres Studie-Maade, og dette finder
jeg her fuldt bekræftet igjen .... lIagttagelserne over hvirvelløse Dyrs Spor i Sand
[og] Leer ere høist interessante og have stor palæontologisk Betydning, thi de ville
efterhaanden forhindre mange af disse gaadefulde Figurers Optagelse iblandt Organis-
merne og vænne Palæontologerne til Forsigtighed. Lystryktavlerne i Deres Værk
tage sig fortrinlig ud og ere lærerige. I senere Aar, da mit uheldige Laarbrud med
Hofteforstyrrelse har tvunget mig til flere Ugers Ophold ved Kysten for Strandba-

"denes Skyld, har jeg havt Lejlighed til at fortsætte tidligere Studier af saadanne Spor

af Dyr og af vind- og vand-drevne døde Legemer, og er bleven saa vel overrasket over
disses indbyrdes Mangfoldighed, som over den Lighed Sporene af forskjellige Dyr
kunde røbe og ikke mindre over det ulige Mærke samme Dyr kunde
efterlade sig under de forskjellige Forhold, hvorunder det
gaar eller drives fremad, mere løftes eller mere trykkes imod Bunden, og Deres Tavler
og Iagttagelser bekræfte jo ogsaa dette. Maaske er her et Punkt, hvorpaa man, under
Tydningerne af Mærkernes Oprindelse, maa bevæge sig med en vis Forsigtighed«,

Detta har också af mig framhållits; det år i sjålfva verket ofta omåjligt att af-
gora, om ett fossilt spår år fororsakadt af ett kråftdjur, en mollusk, en mask eller
något annat djur.

Afven får mina arbeten åfver åldre tiders fossila floror visade STEENSTRUP
stort intresse, men då detta forskningsfålt var får honom mera fråmmande, ehuru
han ju visserligen åfven på detta område inlagt stor fårtjånst genom sina insamlingar
af tertiåra våxtfossil på Island, yttrade han sig naturligtvis blott mera i fårbigående
dårom, hvarfår det icke år någon anledning att hår uppehålla sig dårvid. Detsamma

giller åfven om några andra frågor.

Innan jag slutar må det till sist vara mig tillåtet att yttra några ord om STEEN-
STRUPS personlighet sådan den tett sig får mig. Vid hans skarpsynta iakttagelse-
formåga behåfver jag icke uppehålla mig, ty den år ju allmånt kånd och erkånd. Från

1) A., G. NatHorsT, Om spår af några evertebrerade djur m. m. och deras paleontologiska
betydelse. K. Vet. Akad. Handlingar. 18 (1880). Stockholm 1881.

99 Mindeskrift for J. SrEeEensTtrur. V.

forsta bårjan af vår bekantskap har han visat mig vånskap och vålvilja, och så har
åfven varit fårhållandet med hans familj, från hvilken, sårskildt från sonen JOHANNES,
nuvarande professorn, han, såsom ofvan nåmndes, hålsade mig i nåstan hvarje bref.
Jag har åfven nu ej utan djup rørelse kunnat låsa dessa, på grund af den trofasta vånskap
och tillgifvenhet, hvarom de alla båra vittne. Att de utom de vetenskapliga frågorna
åfven -innehålla åtskilligt af får oss båda mera personlig natur år ju gifvet. Då han
vål kånde mitt vånskapsfårhållande till professor Jounsrtrur, tillfogar han t. ex.
foljande postscriptum i brefvet af den "/,, 1881: »Skjøndt Brevet, som det tydelig
nok viser sig, er skrevet i en travl Stund, maa jeg dog tilføje, at jeg lige nu kommer
tilbage fra Consistorium, hvor vi have valgt Prof. Joxanstrur til Rector for det kom-
mende Aarl« Brevet den 2%/, 1877 afslutas sålunda: »Gud give Dem fremdeles Kraft
og Lykke til Deres Studier! Tænk nu og da venlig paa Deres hengivne Japetus Steen-
strup«. Den ”3/, 1885, samma år som jag tilltrådt befattningen såsom intendent vid
Naturhistoriska Riksmuseum i Stockholm, skrifver han: »Jeg sender Dem skriftligen,
hvad jeg saa ofte har gjort i mit stille Sind, mine hjerteligste Lykønskninger til Deres
nye Virksomhed«. Vid ett svårare sjukdomsfall i min familj, hvarom han underråt-
tats genom vår gemensamma vån, professor B. LUNDGREN i Lund, skref han varma
deltagande ord, och han visade alltid stor glådje då jag besåkte honom i Kopenhamn.
Detta skedde sista gången 1894, då jag passerade staden på den resa till utlandet,
hvarunder jag vid Deuben, sydost om Dresden, lyckades uppdaga en ny lokal for den
fossila glacialfloran"). Han fårefåll mig då till kroppen mycket åldrad, men till sjålen
fortfarande liflig, ehuru han nu var dfver 81 år. Hans sista bref till mig år dateradt
den ?/, 1895. Jag hade skriftligen frågat honom, om Dr. C. WEBER, från Bremen,
- som får tillfållet studerade vid Riksmuseet, kunde besåka honom, då han på åter-
vågen passerade Kåpenhamn. Sjålf var jag då konvalescent från en tre månaders
sjukdom (blindtarmsinflammation med dåraf foranledd operation), och STEENSTRUP
skrifver: »Det glæder mig altid at faae nogle Linier fra Dem, selv om disses Indhold
ikke maatte være som man ønskede det og saaledes dennegang om Deres Sygdom
og Hospitalsleje! Gudskelov at De er i god Bedring! Jeg haaber, at De er forsigtig
"i denne Vaar; den er mig ikke af en godartet Natur — nedstemmer Kræfterne !

Dr. C. WEBER skal være meget velkommen, men han maa tage mine Kræfter
som de ere, gaaende op og ned og af en capriciøs Varighed.«

Två år senare nådde mig underråttelsen om hans dåd, som får mig innebar får-
lusten af en trofast tillgifven vån, af hvilken jag från fårsta stunden af vår bekant-
skap endast rånt godhet och vålvilja, och om hvilken min erfarenhet under alla dessa
år endast och allenast har godt att fårtålja. Om hvad forlusten betydde får veten-
skapen behåfver jag hår icke orda.

1) A. G. NatHorst, Die Entdeckung einer fossilen Ka delfora i in Sachsen, am åussersten Rande
des nordischen Diluviums. Ofvers. K. Vet. Akad. Fårh. 51 (1894).

TT århundrade har fårflutit sedan den store danske naturforskare, hvilkens arbeten

hår tecknas, fåddes, sju årtionden sedan hans beråmda hufvudarbete inom torf-
mossforskningens område blef tillgångligt får vetenskapen. Den gren af menskligt
vetande, som han med detta sitt arbete gaf en så kraftig ståt framåt, har vuxit ut
till ett mångsidigt, skilda vetenskaper fårenande forskningsfålt, många åro dår idag
arbetarna och hvarje år som går, våxer den litteratur, som behandlar de frågor, åfver
hvilka en gång en »Geognostisk-geologisk Undersågelse af Skovmoserne Vidnesdam- og
Lillemose« tånde ett nytt, inom vetandets vårld vidt skimrande ljus.

I bilden af Japetus Steenstrup som naturforskare bår dårfår ej saknas en teck-
ning af honom som torfmossforskare. Åt Danmarks torfmossar vigde han en visentlig
del af sin ungdoms framgångsrikaste arbete och långt in på ålderdomen dråmde han
om den stora monografi åfver sitt lands torfmossar, till hvilken planen en gång ut-
formades medan hans lif stod i hågsommarens tecken.

Steenstrups kanske stårsta fårtjånst som torfmossforskare var, att han med sin
mångfamnande intelligens och sitt bredt lagda vetande såg torfmossarna som ett af de
fårnåmsta medlen får en allsidig utredning af sitt fosterlands fårhistoria. Torflagren
hade får honom intresse våsentligen får så vidt de beråttade om hur naturfårhållandena
i åldre tider voro gestaltade; de våxt- och djurlåmningar, som voro inbåddade och
bevarade i torfvens mårka massor, voro på samma sått fragment af en gången tids
historia och till sist tjånade de redskap, verktyg och vapen från fårsvunna kulturer,
som mångenstides gråfdes fram ur torfgrafvarna, åfvenledes blott som lånkar i samma
historiska urkundskedja. Att torfven tjånade som brånsle hade får Steenstrup i mot-
sats till alla hans fåregångare ett fårsvinnande litet intresse.

Det vore dårfår det råtta att hår såka gifva en allsidig teckning af Steenstrups
"insats å samtliga de områden, till hvilkas belysande han i stårre eller mindre grad
åfven ur torfmossarna hiåmtade material. Detta åfvergår emellertid min fårmåga;
dessa sidor af hans verksamhet -belysas åfven af andra af hans minnestecknare i detta
arbete. Jag låmnar dårfår helt såvål den djurpaleontologiska som den arkeologiska sidan

af Steenstrups torfmossestudier och dråjer uteslutande vid hans bidrag till kånnedomen
17

Å Mindeskrift for J. SrEeensrtrur. VI.

om torfmossarnas jordarter, deras lagerfåljd och deras våxtfossil åfvensom de våxt-
geografiska och florhistoriska uppslag, till hvilka hans studier ledde honom.

For viktiga upplysningar vid utarbetandet af denna lilla studie står jag i tack-
samhet till prof. Eug. Warming, dr. N. Hartz och prof. Joh. Steenstrup.

JOHANNES JAPETUS SMITH STEENSTRUP har i nu berårda afseende utgifvit fåljande
arbeten publicerade men ej fårfattade i nedan angifna tidsfåljd.

1. Om Martørven i det nordligste Jylland. — Naturhistorisk Tidsskrift
udgivet af Henrik Krøyer, Bd. II (1838—1839), H.5., s. 495—518. Med 3 fig. (Upp-
satsen tryckt 1839). |

2, Geognostisk-geologisk Undersågelse af Skovmoserne Vidnesdam-
og Lillemose i det nordlige Sjælland, Ledsaget af sammenlignende Bemærk-
ninger, hentede fra Danmarks Skov-, Kjær- og Lyngmoser ialmindelighed. (En af
det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i Aaret 1837 kronet Priisafhandling.) Ææk
Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs naturvidenskabelige og mathematiske Afhand-
linger. Niende Deel. Kopenhamn 1842. Med titelblad 100 sidor, 7 figurer.

3. Tørvemosernes Bidrag til Kundskab om Danmarks forhistoriske
Natur og Kultur. Et Foredrag af Etatsraad, Professor Japetus Steenstrup, holdt
for Landmandsforsamlingens Medlemmer den 10. Juli 1869. — Folkelæsning 1870.
No. 33 (Smaastykker Bd. 3 H. 5.). — 2. Oplag, med Tillægsnoter. Kopenhamn 1888.
42 sidor. — 3. Oplag med noter af N. Hartz og V. Nordman, Kopenhamn 1913.

4, Til ,,Istidens'' Gang i Norden, navnlig dens Udgang og For-
svinden. Et Indlæg fra Danmarks Side. (Fremlagt i Mødet den 4. Nov. 1892 som
Uddrag af Foredraget om dette Emne; cfr. Oversigt f. 1892, S. (60)). — Oversigt over
"det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhandl. 1896. 6 sidor”).

Det år som synes ingen voluminås produktion, fordelad som den år dfver 58 år.
Forklaringen till det betydande inflytande, den utéfvade på sin nordiska samtids och
eftervårlds naturhistoriska tånkande, måste ligga i ett mer ån vanligt mårkligt mnehåll.

Då Steenstrup skref den lilla afhandlingen om ,,Martørven", var han redan i de
intresserade kretsarna den erkånde torfmossforskaren, ty redan 1837 hade han fått
Videnskabernes Selskabs ,,premie" får sin stora nedan nårmare omtalade afhandling.
Så vidt jag kan finna, fick han vål nårmast med anledning af denna samma år ,,det
Kongelige Rentekaminers Befalning" att fåretaga en resa till norra Jylland, får att
dår studera dessa trakters torfmossar. Ett dår fårekommande egendomligt torfslag

ss Til dessa afhandlingar skulle måjligen kunna låggas några korta fåredragsreferat, sår-
skildt i olika årgångar af Ofversigten af Vidensk. Selskabs Forh. omtalande fårenåmnda arbeten.
Det år emellertid icke såkert, att de hårstamma från Steenstrups hand och de innehålla ej
något, som icke återfinnes i hår anfårda afhandlingar. — I sina arkeologiska skrifter återkommer

Steenstrup åfven ej sållan till torfmossforskningarnes resultat. Viktiga upplysningar om dem
meddelas sårskildt i ,,Kjåkkenmåddinger. Eine gedrångte Darstellung". Kopenhagen 1886.

GUNNAR ÅNDERSSON: Japetus Steenstrup och torfmossforskningen. a

var den s. k. martorfven, hvilken ågde stort praktiskt vårde får vissa trakter hår
uppe. Om dess tillkomstsått hade uttalats rått underliga meningar och det var uppen-
barligen en utredning dåraf, som' sårskildt lockade Steenstrup och fåranledde honom
att publicera den lilla intressevåckande afhandlingen, hvilken trycktes 1839 i ,,Krøyers
Tidsskrift", Huruvida ,,det Kongelige Rentekammer"' haft någon stårre nytta af denna
skrift synes kunna ifrågasåttas, ty den visar, liksom Steenstrups åfriga hithårande
skrifter rått ringa intresse får praktiskt-ekonomiska iakttagelser. Dåremot kommer

Fig, 1. Martorflager i strandbranten mellan Studeli Rende och Kannesteder (D.G. U., I R., no. 8, 1899).

Steenstrups starka sidor som forskare vål till synes i densamma. Efter sina iakt-
tagelser på ort och stålle ansåg han sig kunna bemåta de ,,Anskuelser om Forstyrrel-
sesperioderne", som justierådet och landtmåteriinspektåren N. Juel framstållt med ut-
gångspunkt i sina studier i dessa trakter. Klarare, enklare och mera systematiskt kan
svårligen en dock fårvisso åfven denna tid ej alltfår invecklad fråga utredas ån Steen-
strup hår går. Han bårjar med en god redogårelse får byggnad och bildningssått hos
ett par af Vendsyssels normala mossar, visar sedan, att martorfven endast blifvit

6 Mindeskrift for J. Sreensrtrur. VI.

sammanprissad af åfverlagrade dyner och erhållit sin fasta konsistens på grund af
vattenfårlust och hoppråssning. Vidare låmnar han en fullståndigt bindande bevis-
foring får att de ,,stenslåtter", som af Juel tolkats som bevis får ,,en betydelig Vand-
flod" icke kunna ha med en sådan att gåra utan åro resultat af vinderosion.

Steenstrup framstår hår såsom den sållsynt goda och skarpa iakttagare han sår-
skildt i yngre dagar obestridligen var, och som en man, hvilken icke blott forstod
konsten att se utan åfven att på råtta såttet stålla sina frågor på naturen. Språket
år klart, konsist och framstållningen ej långre ån just år nådigt. På ett par enstaka
stållen spårar man dock den lust till ett visst vål. utforligt resonerande om både san-
" molika och kanske ånnu mera om osannolika måjligheter, som på åldre dagar i afse-
vård grad paralyserade hans vetenskapliga tankekraft. Ett exempel år det sid. 502—503
forda resonemanget, huruvida några i sanden under martorfven funna, vid hemresan
forstårda epidermisfragment hårstammade från asp eller från stora tångarter. Dis-
kussionen får, såvidt jag kan se, icke frågan framåt, men visar huru fråmmande
Steenstrup stod får praktiskt-metodologiska spårsmål. Han insamlade visserligen de
språda fossilen, men tånkte aldrig på att konservera dem i någon i trakten låttill-
gånglig våtska såsom saltvatten eller brånvin, utan klagar åfver att den mikroskopiska
undersåkning, som ensam kunde låsa frågan, ej blef utfård, alldenstund fossilen torkat
sonder.

Martorfundersokningen kan emellertid, dessa små anmårkningar till trots, anses
fullståndigt klassisk. Något båttre bevis hårfor kan knappast gifvas, ån att A. Jes-
sen, då han 61 år senare trycker den vidlyftiga beskrifningen till de geologiska kart-
blad, som omfatta Vendsyssel och som åro fåljden af ett flertal forskares mångåriga
"-undersåkningar, når det gåller martorfven såger: ,,dets Sammensætning er allerede
af Japetus Steenstrup blevet udførlig undersøgt og beskrevet, det følgende er væsentlig
et Uddrag af hans Arbejde".

Steenstrups hufvudarbete inom torfmossforskningen och ovedersågligen ett af hans
allra fråmsta arbeten år emellertid monografien &fver de bågge seelåndska skogsmos-
sarna Vidnesdam och Lillemose samt de till denna beskrifning knutna studierna ofver
Danmarks mossar &fverhudvudtaget. Steenstrups intresse får torfmossarna synes vara
att hårleda ur tvånne omståndigheter; å ena sidan en utpråglad fallenhet redan
från de forsta ungdomsåren får exakt naturiakttagelse, å andra hemtraktens rikedom
på torfmossar, ur hvilka betydande torfmångder årligen utvunnos, hvarigenom en in-
blick låmnades i torfmossarnes inre byggnad. Det kan med såkerhet sågas, att han
redan 1833, således som tjugoårig, måjligen ånnu tidigare, hade bårjat mera syste-
matiska undersåkningar &fver mossarna kring sitt hem i Thy. Såkert år också att
han som ung student fortsatte iakttagelserna på Seeland. En kraftig eggelse att ytter-
ligare genomarbeta och slutfåra dem tillkom emellertid dåruti, att det K. Videnska-

GUNNAR ÅNDERSSON: Japetus Steenstrup och torfmossforskningen. 7

bernes Selskab 1836 utsatt en ,,premie" får en afhandling ,,0ver de Forhold, hvor-
under Naaletræstammer forekommer i vore Moser"),

Redan dette visar ju, att Steenstrup icke gaf sig in på något nytt och obeaktadt
utan på ett område, som våckt allmån uppmårksamhet redan fårut, så stor att de
ledande månnen på forskningens område onskade få en utredning till stånd och
dårvid anvånde det på den tiden vida mera ån nu inom vetenskapen brukade sittet
med utfåstande af ett pris.

Vid tåflingstidens utgång hade endast en skrift, Steenstrups, inkommit, hvilken
de fyra prisdomarna, under får fårfattaren synnerligen smickrande uttalanden, till-
styrkte till ,,;premien", ett fårslag som 1837 af Vetenskapssållskapet bifålls. Långre
fram inkom ånnu en skrift åfver åmnet, fårfattad af jågmåstaren J. Bang. Sedan
denna åfvenledes åfverlåmnats till samma bedåmare beslåts att belåna den med en
extra premie, hålften så stor som den Steenstrup erhållit. Detta på grund af de
vårdefulla iakttagelser, den vid sidan af betydande svagheter innehåll. Som vilkor
hårfår sattes dock, att manuskriptet skulle stållas till Vetenskapssållskapets fårfogande.
Detta uppdrog åt Steenstrup att i sin afhandling upptaga, hvad som kunde vara af
vårde, något som också skedde på ett sått, som gjorde Bang fullt tillfredsstålld. Bangs
originalmanuskript synes, enligt meddelande af dr. N. Hartz, numera vara fårkommet.

Steenstrups tåflings- å
skrift åtfåljdes af en
stor och får dåtiden
synnerligen vacker sam-
ling torfprof, vedprof och

Ås tort Fig. 2. Steenstrups tvårsektion af Vidnesdammossen.
»bla rusleer'', c ,,Rullesteensgrus'", m ,,blaalig leeragtig Masse'",
ng ur torimossarna -g blaaligt Grusl Rull blaalig 1 igM
utpreparerade våxtlåm- n ,,Ferskvandskalk", o ,,Indlag af en Mængde til een udstrakt Plade

ningar, hvilk sammenpressede Plantestængler og Blade", r Lager med kottar,
sR me Se: Der barr och smågrenar samt stora råtter af tall, p , Svamp" eller
varas å Mineralogisk hvitmosstorf med tallåmningar, g Lager bildadt af Hypnum cordi-

museum i Kåpenhamn. folium, s ,,Lag, hvori Egelevninger spille en aldeles overveiende
É Rolle", £ ,,Elletræernes Lag".
Afhandlingen utarbeta- »t Ellenes Region: Mos og Ellemosens Affald.

des under åren efter1837 q Egenes Region: Hypnum cordifolium og Egelevninger.

ytterligare, men blef p Fyrrenes Region: Sphagnum, indhyllende Fyrrelevninger.

forst 1842 fullt fårdig, Sl. Region: forudgaaende for Fyrrevegetationen. (Potamoget,

É mM Myrioph. Skaldyr.)".

tryckt och utgifven. Det

långa uppskofvet berodde i icke ringa grad på en mellankommande resa till Island.
Afhandlingen år tryckt i liten kvart och omfattar med titelbladet 100 sidor. Den

år uppdelad i fåljande fyra hufvudkapitel.

1) Detta prisåmne var redan fårut en gång utsatt, man kånner dock enligt meddelande
af prof. Warming icke året.

kJ

8 Mindeskrift for J. SreEensrtrur. VI.

, Beskrivelse af Vidnesdammosen''. Fårst redogåres får mossbåcknets
topografi, dårefter beskrifvas de olika lagren får sin tid synnerligen omsorgsfullt och
vål, skilnad gåres mellan de perifera och de centrala partiernas lagerfåljd. Ofvanpå
det ,,grusleer", på hvilket mossen hvilar, kommer ,,en blaalig leeragtig Masse".
Hade Steenstrup haft en båttre och såkrare botanisk utbildning, skulle hans skarpa
oga sikert hår redan nu funnit de arktiska våxtlåmningar, som det blef A.G. Nat-
HorsT fårunnadt att i motsvarande lager årtionden senare visa honom. Nu såg han
blott ,,enkelte Blade af en Græsart" (med all sannolikhet Potomogeton). ,,Frugterne
af en Kjænelde (Chara) og paa eet Punkt mange Blade af en Tusindblad (Myrio-
phyllum)'. På leran fåljde ,,Ferskvandskalk" med molluskskal och ett inlagradt lager
af brunmosstorf. Ofvanpå detta fann han i kanten ett lager, som bildades våsent-
ligen af låmningar af tall (Pinus silvestris). For dessa redogåres mycket ingående
och resultatet blir: ,,at det er en kun i enkelte Henseender lidt afvigende Form af
den almindelige Fyr", Detta år et fullkomligt riktigt ån i dag lika giltigt resultat,
ty den form, med hvilken Steenstrup hade att jåmfåra sitt fossila material, nåmligen
den i Danmark inplanterade sydbaltiska formen af tallen, ofverensståmmer hvarken
med den nordiska formen eller den ståndortsmodifikation, som utvecklas på de nor-
diska mossarna, och hvilka bågge former en gång lefvat kring och på mossen. Tal-
lens låmningar fanns åfven ute i mossen i det hvitmosslager, som dår antråffades och
hvilket upp åt åfvergår i en brunmosstorf. I dennas dfre del och i ett sårskildt lager of-
vanpå kantzonens tallager fann han massor af eklåmningar, hvaribland talrika stam-
mar, hvilka faststållas vara fallna från alla sidor in mot mossen. I en tid, då ånnu
legenden om en stor ,, flod", den må nu kallas syndaflod eller diluvialflod, hade tal-
"rika anhångare åfven bland vetenskapsmånnen, var det ett synnerligen viktigt fak-
tum att få klarlagdt, att ekarna icke kunde vara fållda af en dylik stor flod. Ofverst
i den ganska multnade torfven visade det sig att ,,saaledes gaaer da umerkeligt Ege-
træernes Lovlag over i det overliggende Torvlag, hvilket jeg formedelst de mange
deri liggende Elletræer har kaldt Elletræernes Lag.

Redan med. denna profil var i sjålfva verket Steenstrups egentliga stora insats i
torvmosstudiet gjord, med den var skogens historia i nordvåstra Europa eller, hvilket
år det samma, de stora hufvuddragen i dessa trakters våxtvårlds utvecklingshistoria
fastslagen for alla tider!

, Beskrivelse af Lillemosen'' kallas andra hufvuddelen. Den år gjord
efter samma plan, på samma noggranna och klara sått. Fynden hår åro i allt vå-
sentligt desamma som i foregående, men komplettera och utvidga de vunna resul-
taten framfårallt dåruti, att hår klart kan -urskiljas en ,,Bævreaspens region" under
furulagret; åfven i denna mosse undgingo dock de små mårka fragmenten af den
arktiska floran hans spanande &ga. Han går också vid beskrifning af Lillemoses pro-

GUNNAR ÅNDERSSON: Japetus Steenstrup och torfmossforskningen. 9

" filer sannolikt ett fel med hånsyn till beståmningen af den i ekzonen hårskande ekarten
r det att han hånfår låmningarna till den sållsynta Quercus sessiliflora, af hvilken se-
nare undersåkningar ha visat att mossarna innehålla ytterst sparsamma om ens några
låmningar, medan sådana af Quercus pedunculata finnas i ofantliga mångder.

Fig. 3. Steenstrups tvårsektion af Lillemose.

»e. Rullesteensgruset, det sideliggende. — d. Grusleret, Mosens Underlag, som tillige begræn-
ser Tårvemassen noget fra Siderne. —r, s og f ere Randdannelser, fortrinsviis dannede af Skov-
levninger, nedfaldne i Mosebækkenet. — r Et Lag af Fyrreaffald. — s Et Lag af Egeaffald. —
t Et Lag af Elletræer og deres Affald. — n, p, 4, t, ere Lag, som fortrinsviis ere dannede af
Planter, der have voxet i Mosebækkenet, men som tillige indhylle Blade, Frugt etc. af de om-
givende Plante- og Skovvegetationer.

n. Bævreaspens Region; et tyndbladet, skifret, kiselrigt Lag af Potamogeton etc., med

Blade og Grene af Populus tremula.

p. Fyrrens Region; et bladet Tårvlag af Hypnum cordifolium, med Aftryk af Populus tre-
mula, og Fyrrenaale (Pinus sylvestris).
q. Egens Region; et Lag af Sphagnum-Tårv med Egelevninger; i dets åverste Deel med

Oxycoccos (Tranebær) og Limnochloa cæspitosa.

u. Lag af Hypnum proliferum. Levninger af Birk og Eeg.
v. Ellens Region. Lag af Sphagnum og Ellelevninger.«

»Vidnesdam- og Lillemoses Dannelseshistorie'' bår tredje afdelningen
till titel. Hår sammanfattas och diskuteras de mera allmånna dragen i den fåregående
detaljbeskrifningen. Så framhålles med mycken skårpa, att hvad man hittar i torven
år icke blott låmningar af vegetationen i vattnet utan tack vare ,,vind och vand"
åfven af den, som lefde på fastmarken omkring; det år ,,et heelt organisk Liv, og alt-
saa fuldstændige Udtryk for en Livsvirksomhed, som flere Gange fremkom og forsvandt
der, hvor Omgivelsen berårte Mosen." Han påvisar åfven olikheterna i de yttre får-
hållandena i och kring de bågge mossarna, hvilka på det ena stållet ledde till kalkrika,
på det andra till kiselrika bottenlager. AÅfven diskuteras, hvilka olika slag af moss-
torf, som antråffats, samt de skilda skogsvegetationerna.

,Sammenlignende Bemærkninger, hentede fra Danmarks Skov-,
Kjær- og Lyngmoser i Almindelighed'" kallas det fjårde kapitlet. Det år
"deladt i flera underafdelningar, utaf hvilka den fårsta behandlar torfmosstyperna. Hår
når han knappast åfver sina fåregångare framfårallt icke åfver Dav, hvars indelning
i ångsmossar, virkesmossar (Holz-Moore) och hågmossar han dock icke omnåmner,
Fåråndringen af det redan då vedertagna namnet hågmosse till ljungmosse (Lyng-

mose), under motivet att allmogen kallar dem så, innebår ingen vinst och har ej
2

10 Mindeskrift for J. SrEEensrtrrur. VI.

håller fåljts af eftervårlden, medan dåremot omdåpningen af Holzmoor till Skovmose
år synnerligen låmplig och åfven vunnit allmånt burskap.
ÅAfven den afdelning, som behandlar ,,de forberedende Vegetationer", ger ej sår-

deles mycket, men visar att Steenstrup fåretagit mikroskopiska undersåkningar af

torf och &friga mossarnas bildningar. Gyttjorna och dyslagen, hvilka något årtionde
senare till sin genesis så genialt bearbetades af Hamrus von Post, hade han intet
grepp på, ehuru han ju vål kånde dem. En intressant och viktig sak år emellertid,
att han tillfullo visade sig forstå hvarfår ben, skal och andra fårkalkade delar åro så
sållsynta i mossarnes torflager.

. En annan iakttagelse, vård att erinra om, år att han redan anade, att åfven får
molluskernas vidkommande en invandringsfåljd finnes. Så framhåller han, att han
aldrig funnit Limnæa stagnalis och Planorbis corneus fossila. Att han ej tråffat Ano-
donta beror uppenbarligen dåraf, att han ej lårt sig igenkånna de efter kalkens ut-
låsning kvarvarande kitinhinnorna.

Iakttagelserna åfver ,,de Tårvmassen dannende Mosvegetationer" kunde ha fåor-
djupats med tillhjålp af Daus arbeten. Ett misstag år att Iris pseudacorus och
Sparganium-arterna i nåmnvård grad varit torfbildande. Torfgråfvarnes ,,Flægtårv",
som anses vara bildad af dessa arter, måste vara en Phragmitestorf.

Kårnpunkten i kapitlet liksom i hela afhandlingen, år framstållningen af ,,de
Mostorvlagene tilhårende Trævegetationer". Hår har Steenstrups hela intresse, upp-
buret af hans lysande och sållsynt kritiska observationsfåormåga, framtrådt i sin kla-
raste dager. Några korta citat klargåra låttast hufvudresultaten af undersékningen.

De fire Skovvegetationer ---- nemlig Bævreaspens, Fyrrens, Egens og Ellens
"Vegetation, ---- har jeg fundet igjen i alle de nordsjællandske Skovmoser”). Som
et almindeligt Phænomen antager jeg derfor, at disse 4 Skovvegetationer fore-
komme i Skovmoserne over hele Landet — —. Vel kan det forudgaaende Skov-
dække paa et for dette maaskee gunstigere Punkt holde sig i længere. Tid, efterat
allerede paa en Mængde andre Punkter det samme Skovdække forlængst er forsvundet,
og har maattet vige for en ny indtrængende Skovvegetation — — men dette for-
. andrer igenlunde den fremsatte Anskuelse. — — Viser der sig altsaa i de nærmeste
Omgivelser af Skovmoserne en flere (4) Gange gjentaget Vexlen i Skovvegetationen,
saa maa denne Vexlen sikkert ogsaa have fundet Sted over al den Deel af Landet,
over hvilken Skovmoserne ere fordeelte, og dette vil omtrent sige: over det hele Land.
— — Ethvert Træes ,,Periode" bliver simpelhen det Tidsrum, indenfor hvilket det
har været i fuld Kraft og fremherskende dannet Vegetationen — —. At ikke et-
hvert Skovdække har indtaget néiagtig den Udstrækning, som dets Forgænger eller
Efterfålger indtog, kan man slutte sig til af den særegne Natur, disse forskjellige Skov-

1) Exempel från andra delar af landet anfåras dårefter. — Citaten håmtade från sid. 77—80.

Dat

ins ak mad

nt: ARNE fis
er BESS DE BRASS? SKIDER

"GUNNAR ÅNDERSSON: Japetus Steenstrup och torfmossforskningen. 11

vegetationer havde, og de særegne Fordringer, hver især gjorde til de ydre Betin-
gelser, hvorunder de frodigst vilde forekomme",

I de korta satserna ofvan ligger ett koncentrat af hvad Steenstrup tillfårde hår
ifrågavarande områden af vetenskapen. Det var en vårkligt ny och stor vetenskaplig
"upptåckt, att Danmarks skogar, hvilka fre menniskans indvandring så godt som
helt tåckte landet, haft denna historia. Det gåller naturligtvis om Steenstrups
stora upptåckt detsamma som exempelvis om den mångdubbelt stårre, viktigare
och fåljdrikare, . som Darwins utvecklingslåra tillfårde forskningen, att tankar
och uttalanden gående i samma riktning funnos hos fåregångarne, men Steenstrups
stora fortjånst liksom Darwins år att han samlat och sammanstillt ett så betydande
nytt iakttagelsematerial och framstållt detta på ett så åfverskådligt och intressant
sått — en ingalunda oviktig sak — att fackmånnen blefvo &fvertygade om deras åsikters
riktighet, hvadan dessa blefvo underlag får nya arbeten och forskningar, som utvid-
gade, kompletterade men åfven der så behåfdes inskrånkte de nya teoriernas råckvidd.
Steenstrup blef genom den uppdelning af perioden efter istiden, som hans skogstrids-
fåljd måjliggjorde, en banbrytare af fårsta rang får forskningen åfver den senare
kvartårtidens geologi, han blef genom samma iakttagelser åfver en naturens våxt-
fåljd en uppslagsgifvare inom våxtgeografien, hvilkens betydelse vi ånnu långt ifrån
tillfullo kunna åfverskåda.

Det år nog i allmånhet så, att unga forskare — Steenstrup var vid tiden får
hår ifrågavarande arbetes tryckning nårmare 30 år — hiillre kritisera sina fåregån-
gares små fel och underlåtenhetssynder ån gifva erkånnande åt de ideer och lårdomar
"de af dem erhållit. Steenstrup utgår hårutinnan knappast något undantag. Hans
fråmste fåregångare J. H. C. Dau, hvars skrifter helt flyktigt citeras, har mången-
stådes framlagt iakttagelser och gjort uttalanden, som med fog kunde anfårts bred-
vid Steenstrups egna. Ett enda sådant uttalande af Dau skall jag hår citera såvål
dårfår, att det visar att Dau varit inne på en liknande tankegång, som ligger till
grund før Steenstrups viktiga upptåckt af de hvarandra fåljande skogsgenerationerna,
som och dårfår, att det jåmfårdt med ofvan gifna citat visar, huru helt annorlunda
klart och medvetet Steenstrup såg på dessa ting ån fåregångaren, får hvilken lager-
fåljden i mossarna uppenbarligen var ritt kaotisk.

»Eine interessante physio-historische (Natur-geschichtliche) Thatsache liefern diese
Nadelholzstubben und die in den Holzmooren in so erstaunender Menge vorkommende
" Birken-Rinde, dass in manchen Gegenden (und wahrscheinlich in manchen ganzen Lån-
dern) die Wald-Vegetation noch seit der historischen Zeit ginzlich gewechselt hat
und ein neues Baumgeschlecht an die Stelle des friher herrschenden, so zu sagen,
eingewandert ist, wie in der Vorwelt ein Volk in die Wohnsitze des andern einriickte.

ge

12 Mindeskrift for J. Sreenstrur. VI.

Noch stehen diese wenigen Beyspiele zu einzeln da, um allgemeinere Folgerungen
daraus ziehen zu durfen" 1),

Det var de allmångiltiga resultaten af iakttagelserna, hvilka Dau icke formådde
vinna, som Steenstrup vann.

Många andra viktiga observationer, som kunde vara vårda att nårmare beråra,
finnas i nu ifrågavarande kapitel af Steenstrups hufvudarbete, men utrymmet tillåter
endast att framhåfva ett fåtal. Han framhåller betydelsen af undersékningar åfver,
i hvilka lager fornsaker i mossarna antråffas, måjligheten till absoluta tidsbeståm-.
ningar och felaktigheten i de åldre fårfattarnes uppgifter om granens forekomst som
" fossil i mossarna. Tånker man på den hårskande uppfattningen om granens allmånna
forekomst och att då får tiden inga som hålst teoretiska skål talade dåremot, måste
man medgifva, att Steenstrups naturforskaredga och kritiska låggning firat en verklig
triumf, då han till fullo kunde visa, att den rådande uppfattningen var felaktig. Sår-
skildt år noten sid. 86 karaktåristisk. Han undersåkte en mosse vid Uggelåse och blef
dårvid mycket ofverraskad, att i den från bottnen upptagna torfven finna gran-
kottar, som ,,baade udvendig og indvendig vare tårvfarvede". Vid sånderbrytandet
voro de dock friska och Steenstrup lyckades till sist klargåra att ,,der engang havde
været brugt" grangrenar från en rått långt bort liggande granplantering vid fore-
gående arbeten i mossen. :

Sådana triumfer forklara delvis den kraft, med hvilken han i andra fall genom
årtionden håll på uppfattningar, som ej voro tillråckligt grundade. En sådan var den
han uttryckte i orden: ,,Saavidt den (eken) hidtil er blevet mig bekjendt fra Skov-
moserne, maa jeg antage den for at have bestaaet fornemlig om ikke udelukkende
af Vinteregen (Quercus sessiliflora) da alle de Levninger af. Frugt, Grene og Låv,
hvilke jeg hidtil har havt Leilighed til at undersåge, vise fuldkommen Overensstem-
melse med dette Træe. Denne Fortidens Egevegetation kan da næsten med samme
Ret som Fyrrevegetationen, antages for at være uddåd her i Landet". Det samma
gåller om hans uppfattning, om alen såsom skogbildare åldre ån boken, af hvilken
senare han ej fann några låmningar i mossarna. Betråffande denna fråga yttrar han
sig dock med vida stårre fårsiktighet.

Det bliver derfor meest antageligt at sætte Ellevegetationen tidligere end Båge-
træet. Kun staaer det uundersågt, hvorvidt Elletræet har indtaget mere end den
nærmeste Omgivelse af Skovmoserne, eller har udbredt sig i sammenhængende Skov
over Hoistrækningerne mellem disse."

Frågan om menniskans samtidighet med de olika skogsvegetationerna, som skulle

1) J. H. G. Dau: Die Torfmoore Seelands. Kåpenhamn 1829, sid. X, noten. Steenstrup kånde
afven Daus andra hufvudarbete: Neues Handbuch uber den Torf, dessen Natur, Entstehung und
Wiedererzeugung, Nutzen im Allgemeinen und fir den Staat u. s. w. Leipzig 1823, samt ett enligt
dr. Hartz nu till synes fårkommet manuskript af honom. Dau dog i Kåpenhamn 1831.

GUNNAR ÅNDERSSON: Japetus Steenstrup och torfmossforskningen. 550 SER

—… sysselsåtta honom hela hans långa lif, upptages redan hår till behandling. Resul-

taten framgår af fåljande ord. ,,Ogsaa synes Oldtidslevningerne, som jo i stort Antal
ere bevarede i Moserne, at tale for, at Danmark i den Tid, da Skovvegetationen meest
var Eg, om den end ikke udelukkende bestod deraf, næppe har været beboet — —.
Imidlertid er der dog Spor tilbage af at enkelte Levninger af hine Vegetationer (tall-
och ek-) i den fårste Beboelsestid have staaet tilbage som Minde om de tidligere
Tilstande".

En annan fråga, hvilken det fårst blef en långt senare tid fårunnadt att låsa,
hade dock redan Steenstrup åppet åga får, nåmligen den rent geografiska fårdel-
ningen af de olika torfmosszonerna. Han såg nåmligen fullståndigt riktigt att ,,en
Egevegetation — — har udbredt sig ikke blot over de samme Strækninger, hvor
Fyrren får stod, men ogsaa over en stor Deel af de Lavstrækninger, som omgive
disse — — thi i det Tidsrum (då tallen bildade skogen) synes disse lavere Strækninger
ikke at have været bedækkede uden med stårre eller mindre Vandmasser". Svårare
var det får honom att med denna riktiga utgångspunkt kunna tolka de skåligen
obestridliga uppgifter han anfår om tall jåmte ek i de submarina mossarna utmed
Jyllands våstkust. Hvad vi nu kalla litorinasånkningen och åfverhufvudtaget de in-
vecklade nivåfårskjutningar, som vi nu kånna, var det då omåjligt att ens ana.

Når man slutat låsningen af ,,Skovmoserne Vidnesdam- och Lillemose" och lågger
samman boken, inståmmer man gerna i att Steenstrup har rått bedåmt sitt arbete i
några rader, som han skrifver på en af dess sista sidor. ,,I disse mine Undersågelser
over Tårvmoserne er der sikkert flere Punkter, som med Tiden ville modtage flere
Forandringer, ' idetmindste Tillempninger, naar Antallet af Undersøgelserne bliver
stårre, og Sammenligningsgenstandene flere. De i dem anfårte Kjendsgjerninger ville
vel staae fast, og de af dem udledte Resultater haaber jeg at være dem, som Nu-
tiden deraf vilde uddrage".

Det fårflåt 27 år efter nu behandlade arbetes oflentliggårande innan Steenstrup
ånyo tog till orda som torfmossforskare. Han håll då, den 10 juli 1869, får ,,den
danske Landmanfårsamlingens" medlemmar ett fåredrag om torfmossarnes bidrag
till kånnedomen om landets natur och kultur under gångna tider. I detta ger han en
kort sammanfattning af såvål sina ofvan refererade studier som af arbetena till be-
lysande af djurvårldens och månniskans historia i Danmark. Efter några inledande
ørd erinrar han om istidens tillvaro, om några allmånna drag i torfmossarnes bygg-
" nad och kommer så in på de olika skogsvegetationer, som hårskat i Danmark. Nu
omtalar han blott tre: tallens, ekens och bokens. Ehuru han ej omnåmner skålen,
torde man kunna antaga, att utelåmnande af aspens zon berodde på att han med
åren kommit under fund med att den blott representerade en kort åfvergångstid,
hvadan i ett populårt fåredrag får praktici den ej borde medtagas. Betråffande

14 Mindeskrift for J. Sreensrtrur. VI.

alzonen insåg han vid denna tid sannolikt sjålf, att den i mossarna motsvarade bo-
kens tid, ehuru utan sårskilda mera invecklade undersåkningsmetoder i de starkt
formultnade ytlagen blott alstubbarna kunde påvisas.

Ett annat anmårkningsvårdt framsteg under åren uttryckes i fåljande sats: ,,Vi
kunne idetmindste bevise, at den ældste af vore Kulturer, Stenalderkulturen, ligefrem
naar tilbage i den store Fyrreskovs Tid, og at Fyrretræerne ikke er forsvundne her
fra Landet, inden Stenkulturen allerede havde hersket her i længere Tid".

-» Han går också in på den praktiskt viktiga frågan hur fort torfmossarna kunna.

anses tillvåxa och kommer till det resultat, att bildningen af duglig brånntorf sker
"så sakta, att den som icke har ,,tid til at vente 4—5000 Aar eller længere" ej har
att ta hånsyn dårtill. Detta var samma resultat, till hvilket hans fråmste foregån-
gare Dau redan kommit, men Steenstrup såger att man i ,,;nabolandene (Sverig)"
alltjåmt tror. på motsatsen, något som vid denna tid nog också mångenstådes var
fallet i hans eget hemland. Detta bevisas icke minst af ett bref till honom af N.
Hofman Bang af den 2 april 1842, hvari denne rent ut såger att han ,,ikke fuld-
kommen kan tiltræde Deres Mening (at Genvæxten af Torvmoserne kan anses som
ingen), men skal herefter såge at komme til nærmere Kundskab om denne Genstand".

En annan fråga, som behandlas, år orsakerna till de olika skogsvegetationernas
fåljd. Mårkligt nog framhåller Steenstrup, hvilken i sin fårut behandlade stora af-
handling uttalat satsen: ,,jo længere vi gaa tilbage i Tiden, jo raaere og koldere var
Klimaet", hår ej alls som orsak klimatets fortgående fårbåttring och att de efter
hvarandra foljande vegetationerna representera allt stårre och stårre vårmebehof. I
dess stålle anfår han som de egentligen verkande orsakerna dels ,,at der gjennem
den hele Natur spores ligesom en Art af Vexeldrift", en tanke, som han uppenbar-
ligen upptaget af Car. VAUPELL, dels menniskans inflytande, hvilket rått utforligt men
uppenbarligen felaktigt motiveras. Han glåmmer alldeles att i vissa delar af Sverige
i årtusenden bott menniskor, utan att tallskogen oaktadt hennes synnerligen kraftiga
ingrepp dårfår fårsvunnit. Det vill synas som om frågan om våxternas vårmebehof
ej mera ingående sysselsatt Steenstrups tankar.

De fåljande delarna rårande de stårre djurens invandring och menniskans får-
hållanden ligga vid sidan af hår gifna framstållning, hvadan endast må erinras om
deras tillvaro.

Når man nu låser detta foredrag omedelbart efter det man lagt ,,Vidnes-
dam- og Lillemose" från sig, kan det ej nekas, att man kånner skilnaden mellan
den unge forskaren, får hvilkens upptåckaredga så mycket framtida arbete hågrar
och den 57-årige redan åldrande vise, får hvilken allt ligger fårdigt och afslutadt.
Ånnu starkare framtråder denna kontrast låttbegripligt nog vid andra upplagan,
som af honom 19 år senare utgafs. Han var då redan en åldring, som hyste den

"ig dt sag Te STS ede sted Use ESS AD EGSSE DENS DRE ns

brede AE SS SES Bane Sne na han ENS NR SENGE ads SER ret ET RENSST TA ES SfereE ØS Er gr

SIM

GUNNAR ÅNDERSSON : Japetus Steenstrup och torfmossforskningen. 15

vordnad får hvad han skrifvit, att han ej ville råra ett ord i den ursprungliga tex-
ten, utan blott i några få noter tillade några ord om ett par af de allra viktigaste
nya upptåckterna, dåribland sex rader om den stårsta upptåckt, som på detta arbets-
område gjorts efter hans egen ungdoms storverk: fyndet af en arktisk flora i mos-
sarnes bottenlager.

En dag i bårjan af november 1892 erhåll jag från Steenstrup ett konfidentiellt
korrektur på några få sidor med titeln ,,Til Istidens Gang i Norden", hvilket åfven
tillstållts Johnstrup, Nathorst, Hartz och Warming får yttrandes afgifvande. Det tog
4 år innan han beslåt att trycka dessa sidor, hvilka han i bref meddelade egentligen
vore riktade mot dem, som hyllade åsikterna om interglacialtider. Detta Steenstrups
sista vid nårmare 80 års ålder gjorda inlågg i de invecklade frågor, som måta be-
tråffande istidens senare skeden, innehåller som var att vånta intet nytt af vårde,
men de visa dock hans årliga stråfvande, att ånda upp i ålderns sena håst hålla sig
i nivå med vetenskapens framsteg.

x x
x

Hårmed år en kort åfversikt låmnad af de hufvudpunkter, i hvilka Japetus
Steenstrup under sitt långa lif ingrep i den egentliga torfforskningen. Redan af det
ofvan meddelade inses lått nog, att det om honom med fog i detta fall kan siågas
detsamma som om så mången annan forskare: sina bårande ideer erhåll han och sitt
båsta arbete utfårde han i sin ungdoms tidigare år. Det år också rått naturligt att
det med en man af Steenstrups lynneslåggning skall ha varit så. Han var en ut-
pråglad idémenniska af kritisk får att ej såga skeptisk låggning, med fåga sinne får
sjålfva den vetenskapliga tekniken och stor svårighet att samla sig till det tidsådande,
mådosamma, fåga angenåma arbete, som består i redigering af anteckningar, utarbe-
tande af manuskript, minutidst genomgående af litteratur, hvilket allt dock år syn-
nerligen nådvåndigt får våra dagars vetenskapsmån.

Som torfmossforskare led Steenstrup af den svagheten, att han icke i ungdoms-
åren varit i tillfålle att fårvårfva en tillråckligt omfattande. och djup botanisk bild-
ning. Detta medfårde, att han oaktadt sin sållsynta kombinationsfårmåga och sina
omsorgsfulla detaljundersåkningar ej formådde afvinna sina observationer allt hvad
som annars varit måjligt och ej lyckades till en full och verklig enhet sammangjuta
den fossila flora, han dessutom i allt får ringa artantal fårmådde framleta ur mos-
sarna, med sitt hemlands ånnu lefvande våxtvårld. Då detta siigs, må det emellertid
icke fårglémmas att ingen af hans egentliga samtida nådde långre ån han, åfvensom
att hans hufvudfack var zoologien och att han fårmådde åfverspånna ett ofantligt
vidt fålt af det menskliga vetandet.

bd LA

16 Mindeskrift for J. Sreensrtrur. VI.

Den 28 augusti 1888 vandrade jag får forsta gången upp før trapporna i Kopen-
hamns zoologiska museum, frågade om etatsrådet stod att tråffa och skickade in ett kort,
hvars namn han sett genom en liten honom en tid fårut tillsånd uppsats om torfmossar i
Skåne. Snart nog vankade en gammal man med en bråcklig kropp men med ett
hufvud sådant jag aldrig skall glåmma ut och ropade ,,Vålkommen min kåre, lille
hr Andersson". Jag fårdes in i ett stort rum, som vål motsvarade hvad jag
många år senare hårde om Rudolf Virchow. Denne skaffade till sitt pråktiga

arbetsrum flera och flera bord, men de fylldes med båcker, båcker och åter båcker, .

så att når min sagesman besåkte honom, hade han blott ett litet horn vid ett af
" børden att sitta och skrifva vid, och når min vån sedan åter kom till honom efter
något år, var åfven det fylldt och Virchow satt och skref i knået! Så såg det ungefår
också ut hos Steenstrup; i det stora rummet var det så mycket båcker på hyllor,
bord, stolar och golf, att det nått och jåmt var plats for honom och mig.

Vi talade torfmossar, han gladde sig att någon upptagit hans studier; allt hade
han sett, och det mesta tviflade han egentligen på, utom på sin ungdoms iakt-
tagelser. Han skulle visa mig belysande material till något vi kommit tala om
och skickade vaktmåstaren ut att håmta »tredje asken underifrån, som står på
fjårde skåpet till håger i andra rummet till vånster«. Mycket riktigt, efter en stund
kom denne åter med en stor pappkartong innehållande en del bruna hoptorkade
våxtfragment, lindrigt sagdt svagt etiketterade. Men den 75 årige mannens minne
forslog tillfullo att ge en stor mångd sannolikt alldeles korrekta uppgifter om dessa
foremål. Tekniker på området var han uppenbarligen icke.

Jag kom tillbaka rått ofta till Steenstrup under de nio år han lefde efter mitt
forsta besåk. Aldrig har jag blifvit ålskvårdare och mera intresseradt mottagen ån
hos honom, och det år mig en gåta, att han inom eget land ej formådde uppamma
några lårjungar, ty den man, som nu med så stor framgång foretråder torfmossforsk-
ningen i Danmark, kan ej betecknas som sådan i personlig mening. Men det var ej
nog med, att jag i Steenstrup fann en ålskvård åldre vån och gynnare, hvad mera år,
jag bevarar från de många timmar, vi diskuterade samman minnen af en af de mest
geniala mån jag någonsin lårt kånna. Triffsåkrare kan svårligen i ett ord bilden af
den mannen tecknas ån då han sjålf i en viss naiv, ungdomlig yfverborenhet satte
på titelbladet till »Geognostisk-geologisk Undersågelse af Skovmoserne Vidnesdam- og
Lillemose« att den fårfattats af »Joh. Japetus Sm. Steenstrup, Naturforsker«.

lt Re SR 7 area IONER le ES ss ] 2 SMU Ms

VII
JAPETUS STEENSTRUP OG KØKKENMØDDINGERNE

EN HISTORISK REDEGØRELSE

AF

K. RØRDAM

ER ap

Danmark er Undersøgelsen af Stenalderens Køkkenmøddinger et Æmne, der har

haft og har mindst lige saa stor Tilknytning til Naturvidenskaben som til
Oldtidsforskningen, og Naturforskere har ogsaa paa meget væsentlig Maade del-
taget i Spørgsmaalets Behandling til forskellige Tidspunkter her i Landet. Den første
Klarlæggelse af de nævnte Oldtidslevninger foregik, som det vil vides, ved den saa-
kaldte Lejre-Komité's Undersøgelser, hvorom de første Efterretninger er nedlagt
i »Oversigt over det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger« for 1848, og
blev fortsat i de følgende Aar. Komitéen bestod som bekendt af J. G. FORCHHAMMER,
JAPETUS STEENSTRUP og J. J. A. WORSAAE.

Naar, som i dette Tilfælde, flere Videnskabsmænd ved ydre Tilskyndelse eller
frivilligt har sluttet sig sammen for at udføre en Række Undersøgelser og i Fællig
har bragt Arbejdets Resultater frem, uden at det i Redegørelsen heraf af Parterne
selv fremhæves — endsige at der opstaar Kamp mellem dem — om det er den ene
eller den anden af Deltagerne, der har indlagt sig størst Ære ved Undersøgelserne
eller har udført den vigtigste Del af Arbejdet, vil det i Almindelighed ikke tilkomme
Efterverdenen at gaa Deltagerne i Undersøgelserne imellem ved at forsøge paa at
udskille de Dele af Arbejdet, der muligvis kan skyldes den ene eller anden af dem.
Men bliver der dog udført Forsøg paa ensidigt at hænge Laurbærkransen paa en
enkelt af Deltagerne, kan man i hvert Fald i den historiske Retfærdigheds Navn for-
lange, at den af Parterne ukaldede Voldgiftsmand strængt holder sig til den historiske
Sandhed og lægger Æren for de skete Opdagelser paa det Sted, hvor den virkelig
hører hjemme.

Som bekendt for alle, der er interesserede i Spørgsmaalet om Opdagelsen af Sten-
alderens Køkkenmøddinger, er der i Løbet af de sidste Aartier fra forskellige Sider
"gjort Forsøg paa at udskille, hvad Del den omtalte Komité's enkelte Deltagere havde
i Opdagelsen. Enhver uhildet Dommer, der kender Sagens historiske Forløb og navn-
lig er inde i dens Forhistories geologiske Side, kan ikke undgaa at iagttage,
at de Forsøg, der gennem Benyttelsen af Worsaaes Dagbøger er gjort paa at tillægge

nævnte Arkæolog Ene-Æren for Opdagelsen, ikke er helt forligelige med, hvad der er
1?

4 Mindeskrift for J. SrEensrtrur. VII.

passeret forud i Sagen, ej heller er i Overensstemmelse med den Anskuelse, Deltagerne
i Undersøgelserne selv nærede, eller den Maade, hvorpaa Samtiden betragtede Opdagel-
sen. Da der altsaa fra forskellige Sider allerede forlængst er rørt ved de enkelte Del-
tageres Part i Opdagelsen af Stenalderens Køkkenmøddinger, kan der ikke siges læn-
gere at ligge nogen Tabu over denne Side af Sagen, saaledes som der, som anført, under
normale Omstændigheder vilde være ved Fællesarbejde af flere Videnskabsmænd.
Forf. af efterfølgende Linjer, der i mange Aar har interesseret sig for Spørgsmaalet

og dels gennem Studier af Sagens geologisk-historiske Side og Undersøgelsen af sam- -

tidige og senere Arkivsager vedrørende Sagen og ikke mindst ved Samtaler med en af
de tidligste Øjenvidner til Sagens Forhistorie og senere, Forløb — afdøde Prof. J. F.
JoHNSTRUP — mener i det efterfølgende at kunne give nogle Bidrag til Sagens rette
historiske Belysning. Prof. JoH. STEENSTRUP har med stor Velvilje givet mig uhin-
dret Adgang til at stifte Bekendtskab med et betydeligt Antal interessante Aktstykker
idet Steenstrupske Arkiv vedrørende Køkkenmøddingerne, Aktstykker bestaaende
af Breve modtagne af Jap. Steenstrup, Kopier af Breve affattede af ham, Avisudklip
og andre Notitser. Hvor saadanne Aktstykker i det efterfølgende benyttes, er ved
Benyttelsen tilføjet (Stp. Ark.). For flere Aar siden har jeg, førend jeg lærte disse
Arkivsager at kende, givet en lille historisk Oversigt over Køkkenmøddingernes Op-
dagelseshistorie"), hvoraf der ogsaa er gjort Brug her. De af mig da fremførte Resul-
tater har faaet en fuldstændig Bekræftelse ved de gennem Arkivstudierne nu oplyste
Forhold.

A. Køkkenmøddingernes Forhistorie.

Allerede i Trediverne i forrige Aarhundrede var Steenstrup opmærksom paa Fore-
komsten af Oldsager navnlig Flintflækker i visse geologisk set moderne Dannelser, der
ved deres Indhold af Skaller af Saltvandsbløddyr — naar der ikke blev gaaet nærmere
ind paa Sagen — nærmest maatte antages at være marine Alluvialdannelser. I sin
Afhandling Om Martørveni det nordligste Jylland?) skriver Stp. saaledes (1838):
»At Stenflækker ere fundne i nyere Alluvialdannelser kender man flere Exempler paa.
Jeg har 2 saadanne, af hvilke den ene fandtes i en Sandmasse, der laa under en Eng
nær Skelum Præstegaard over en Mil fra Kattegatet i Forbindelse med Saltvands-
bløddyr: Littorina littorea, Cardium edule, Lutraria etc. etc., den anden fandt jeg selv
i en Østersbanke paa Visborg Byes Mark i en ikke ringe Højde over Mariagerfjorden&).
Senere tilføjes: »Lignende Banker med Muslinger og Østers findes ved de fleste Kyst-
strækninger, navnlig er de hyppige omkring Issefjorden«"). Andre har meddelt herom
følgende: »Der var navnlig et Sted Havelse Møllebakke N. f. Frederikssund som Stp.
der i Fyrrerne jevnlig tilbragte sine Sommerferier i den nærliggende Græse-Præste-
gaard idelig valfartede til. Møllen er opført paa en — nu stærkt afgraven — Banke

SES RTE TORV ENGE TERE NTR
SR 5 CSKA ENDE Bree FE ne TIE Tese RE han enn heks

SE UENS ØEN SR SIGE ANES THAN SMØR KANN NEN NNE RE BENE Se TEE ES NE VOER

NERE ren

K. Rørdam: JaPrETus STEENSTRUP og Køkkenmøddingerne. b

og i denne havde han opdaget Lag af Østers- og Muslingeskaller og iblandt disse fundet

ikke blot forskellige af Mennesker forfærdigede Genstande men ogsaa Dyreknoglers),
Steenstrup havde dog, optaget af meget andet Arbejde, opsat Behandlingen af disse Spørgs-
maal til senere Tider, men Forholdene foranledigede ham i 1848 til at tage kraftig
fat. For at blive klar paa Bevæggrundene hertil, maa man vende Opmærksomheden
hen paa, hvad der i dette Tidsrum (1837—48) foregik indenfor Studiet af Danmarks
Geologi.

J. G. FoRrCHHAMMER, hvem Danmarks Geologi er i saa overordentlig stor Gæld
til, saa at der endnu næppe eksisterer et eneste Studieæmne af Betydning, hvor man
ikke nødes til først at nævne Forchhammers Undersøgelser, havde, samtidig med at
han udførte saa meget fortræffeligt Arbejde, tidt meget sære Ideer og lod sig ofte gan-
ske ensidigt lede af et eller andet i Virkeligheden ikke betydningsfuldt Kendetegn.
Han havde i det anførte Tidsrum med Rette lagt stor Vægt paa Studiet af »den for-
andredeVandhøjde ved de danske Kyster«, og han havde vist, at der forekom
Havstokke og Strandvolde bestaaende af Sand, Stene og Muslingeskaller betydelig
op over »den øverste Tanglinje«. Forchhammer var blevet opmærksom paa, at
i nogle af disse hævede Havstokke« var Indholdet af Muslinge- og Østersskaller meget
betydeligt, og at der sammen med dem forekom »sorte Striber«, undertiden ogsaa
Flintfliser og Flækker tildannede ved Menneskehaand. Han begyndte at sætte
disse Fund i Forbindelse med sine Hævningsteorier paa en næppe holdbar Maade.
I Spørgsmaalet om »de sorte Lag« i »de hævede Havstokke« begyndte Forchhammer
nu ogsaa at tage andre Midler til Hjælp. I 1844 forelagde han saaledes for Vid. Selsk.
»en Afhandling om den Indflydelse som Tangen udøver paa Jordens Udvikling«.
Blandt andet finder han ved Analyse af Tangaske, sat Tangarterne samle af Hav-
vandet dets sjeldne”) Bestanddele nemlig først og fremmest Svovlsyre dernæst Kali
og Phosphorsyre«'). Han fremhæver desuden næsten med Beklagelse, at det aldrig
er lykkedes ham at finde virkelige sikkre Lag af Tangtørv, skønt »Dau derimod har
anført et af Tang dannet Tørvelag paa Øen Als«7). Disse Ideer om »Tangtørv« og
»Tangens Svovlsyreindhold« som Ledestjerne ved geologiske Undersøgelser af allu-
viale Lag var i et Tidsrum af Fyrrerne, om man saa tør sige, Forchhammers mest be-
nyttede Kæphest. Dertil kom det for F.'s livlige Fantasi meget farlige Naboskab
mellem »hævede Havstokke« og »hævede Havstokke med sorte Striber og Flintflæk-
ker«. Steenstrup havde en ganske vist endnu ikke fuldt gennemarbejdet, men dog
langt klarere Opfattelse af de virkelige Forhold. Da Steenstrup altid behandlede
Forchhammer med den største Opmærksomhed og Højagtelse, holdt han sig en Tid

”) Med ssjeldne« mener F. ikke, at disse Stoffer kun undtagelsesvis forekommer, men at de
kun forekommer i smaa Mængder. F, har netop Fortjenesten af at have vist, at de nævnte Stoffer
altid forekommer i Tang.

6 Mindeskrift for J. SrEgensrtrur. VII.

lang hensynsfuldt tilbage i denne Sag, sandsynligvis i Haab om, at F. med sin store
Idérigdom snart vilde forlade dette Æmne og beskæftige sig med mindre farlige Spørgs-
maal. Som en lille historisk Oplysning hertil er Forf. i Stand til at meddele følgende
gennem et Øjenvidnes personlige Beretning om en Exkursion, hvori baade F. ogStp. deltog.

Da Forf. af disse Linjer i 1888 ved Igangsættelsen af »Danmarks geologiske Un-
dersøgelse« i Henhold til den da første Gang givne Statsbevilling skulde drage ud for
at undersøge særlig de hævede Havstokke i Nordsjælland, fortalte Prof. J. F. Joan-

STRUP, der havde været J. G. FoRrCHHAMMER'S Assistent, og hvis Assistent jeg i en Åar- .

række havde den Ære at være, mig følgende som et historisk Exempel paa, hvilke
"Faldgruber geologiske Undersøgelser af denne Art over tilsyneladende simple Fæno-
mener kan byde. Johnstrup og Steenstrup havde engang i sidste Halvdel af Fyrrerne
været sammen paa en af Forchhammer som geologisk Professor ledet Exkursion for
at se paa hævede Havstokke og lignende Forhold ved Roskildefjord. De kom til Kat-
tingeværk (hvor jeg ganske nøje kendte Forholdene fra min. Barndom, hvad J. vid-
ste). Her fandtes en med Køkkenmøddinginaateriale navnlig med Kulsmuld stærkt
blandet Havstok, der foroven gik over i en ren Køkkenmødding, men nedad Bakkens
Skraaning blev til en ren Havstok bestaaende af Sten og Grus. F, udviklede for Del-
tagerne i Exkursionen, hvorledes Østersskallerne var revet løs fra Havbunden ved
Bølgeslaget, og hvorledes »de sorte Striber« bestod af forkullet Tang eller »Tangtørv«,
hvorpaa han mente at faa Bevis ved Lagets Svovlsyreindhold, Steenstrup og John-
strup blev lidt tilbage paa Stedet, og Steenstrup rystede paa Hovedet og sagde til Jstp.:
»Det forholder sig ganske anderledes. Kulstriberne er Rester af Baal, Urbeboerne
har optændt paa Strandbredden, og Østersskallerne er af Mennesker revne løs fra
Havbunden for at tjene til Føde«.

I Overensstemmelse hermed er ogsaa nogie Yttringer meddelte i et Brev (dat.
Haderslev 2den Jan. 1870) i Stp. Ark. fra den afd. Arkæolog Virx. Boye til Steen-
strup. Med Udeladelse af Personernes Titler lyder det: »Saavidt jeg mindes er det
Johnstrup, som engang har fortalt mig, at da Forchhammer i Begyndelsen af Fyrrerne
begyndte sine Undersøgelser over de formentlige Hævninger, var Hr. Etatsraaden
strax meget skeptisk, da De fandt tilhugne Flintredskaber blandt »Østersbankerne«.
Men da dette havde gentaget sig flere Gange, foranledigede De, at en Antiqvar i For-
ening med Dem og Forchhammer blev udnævnt til Medlemmer af den geologisk-anti-
qvariske Comitée«.

Forchhammer havde altsaa i sidste Halvdel af Fyrrerne begyndt at røre paa sig
og holdt sig ikke blot til de virkelige hævede Havstokke, men var i Færd med at drage
de andre omtalte Forhold ind under sin »Interessesfære«. Steenstrup indsaa, at nu
var det nødvendigt at handle, men viste ogsaa i denne Sag F. den største Hensyn-
tagen. Der var nu ogsaa her særlige Grunde, hvorfor Steenstrup overfor Forchham-

ERE ENE EN EET TE NOE ER NETTER
SEERE EEN ENT FONDET ETS TES 1 TE SKEDEN SE == SS MERNE cd ter

K. RØRDAM: JAPETUS STEENSTRUP og Køkkenmøddingerne. 7

mer baade maatte handle hurtigt og tillige tage saadant Hensyn. Forchhammer
havde nemlig faa Aar før det her omhandlede Tidspunkt lidt et højst ubehageligt Ne-
derlag i et geologisk-arkæologisk Spørgsmaal, den bekendte Runamo-Sag. Forch-
hammer og andre havde antaget, at nogle Ridser paa en Grønstensgang i Halland for-
uden mange naturligt opstaaede Sprækker ogsaa iblandt disse indholdt kunstigt ind-
huggede Tegn. Paa Basis af Forchhammers Adskillelser mellem kunstige og natur-
lige Ridser havde den meget lærde Forsker Finn MAGNUSSEN efter store Anstren-
gelser læst de formentlige Runer og tydet dem som en Fortælling om Braavalla-Slaget.
Den unge fremadstræbende Arkæolog J. J. A. WorsAAE drog nogen Tid efter stærkt
til Felts herimod og viste, at den hele Indskrift kun var en Samling af naturlige Spræk-
ker. Skønt man egentlig skulde synes, at Blamen for den falske Tydning maatte
falde paa Runologen og ikke paa Geologen, der kun havde begaaet den mindre og
omtvistelige Fejltagelse at antage naturlige Sprækker i en Stenflade for tildels kunstig
indhuggede, blev det dog Forchhammer, der kom til at bære Ubehagelighederne. Forch-
hammer tog til Genmæle og fastholdt vel tildels, at han havde Ret m. H.t, at visse
af Stregerne var kunstigt indhuggede, men hans Forsvar forekommer meget mat, og
han led utvivlsomt et Nederlag?). Steenstrup, der havde lært at differentiere mellem
almindelige hævede Skallag og, som han udtrykker det, »visse hævede Lag« mellem
»Østersbanker« og »Østersbunker«, saa, at nu var Forchhammer atter ved at styre fejl
ledet af Lygtemændene »Tangtørven« og »Svovlsyremængden«, men det gjaldt om at
gaa varligt frem?). Det fremgaar, af hvad der foreligger, at Steenstrup paa enhver
Maade gerne vilde have Forchhammer til at se det rigtige selv. Han (Stp.) fremdra-
ger et af Forchhammer selv omtalt Fund af en — som det senere viste sig — meget
udstrakt og typisk Køkkenmødding ved Krabbesholm ved Skive og gaar endog
saa forsigtig frem, at han faar Forchhammer til at undersøge og give sig (Stp.) Attest
for, at nogle af Steenstrup iKøkkenmøddingerne ved Roskildefjord fundne
Flintflækker er virkelige Oldsager og ikke Naturprodukter. At dette ganske
øjensynligt er for at vække Forchhammers Eftertanke, kan ingen nu være blind for.
Steenstrup trængte ingenlunde selv til et saadant Overskøn, han havde fra sin tidlig-
ste Ungdom interesseret sig for og beskæftiget sig med saadanne Spørgsmaal. Endelig
faar Stp. dannet en Komité, hvori foruden Forchhammer og Steenstrup ogsaa J. J.
A. WorsaAE (den Gang 26 Aar og ikke Medlem af Vid, Selsk.) faar Sæde. Det taler i
en stærk Grad for Forchhammers Højsind, at han — den da ansete Videnskabsmund
og Universitetsprofessor — overhovedet gik ind paa at sidde i Komité sammen med
Worsaae, der paa en overlegen og haanlig Maade havde kritiseret Forchhammer i
Runamosagen, og ikke mindst taler det for Steenstrups store i bedste Forstand diplo-
matiske Ævner og den ejendommelige vindende Elskværdighed, som alle, selv den,
der kun har kendt ham i Oldingeaarene, kan bære Vidnesbyrd om.

8 Mindeskrift for J. SrEeensrtrur. VIL.

Steenstrup vidste eller havde i alt Fald en stærk Formodning om, hvad der skjulte
sig under Navnet »visse hævede Havstokke«. Nu gjaldt det altsaa om at fortsætte
og fuldføre Undersøgelserne i Forbindelse med Forchhammer. Der haves fra den
følgende Tid (Vinteren 1850) et tiltrækkende lille Billede af Undersøgelsernes Gang,
som her kan anføres. I de interessante »Familie Erindringer«, som en Omgangsfælle
af det Steenstrupske Hus Frk. MATHILDE REINHARDT udgav i Slutningen af forrige
Aarhundrede, læses saaledes:

»I Stedet for Krigens almene og dybt indgribende Spændinger, var der (saaledes).

kommet nogle af mere ephemer Natur, men som dog havde stor Betydning for 08f).
"I vort daglige Liv hørte vi alt tidligere tale om Gennembrud og om et nyt Syn paa
det bestaaende, men her var det Videnskaben, der gennembrød Aartusinders Lag,
klarede Synet og forklarede Kendsgerningerne. Det vil med andre Ord sige, at vi
i disse Aar, saa godt det lod sig gøre fulgte med Steenstrup i hans
stigende Forstaaelse af de Dyngers Betydning, som han havde været
påa Spor efter, allerede da han besøgte sin daværende Forlovede i
Græse Præstegaard nærved Havelse Mølle og Banke”+). Vi var langt fra
at have Forkundskaber, hvad der, i dette Tilfælde, da Kundskaben først skulde ska-
bes, heller ikke var at forlange, men vi øste Oplysninger om Undersøgelserne fra Hoved-
kilden, og lyttede opmærksomt til Fortællingerne om Lejrekomiteens Expeditioner,
da disse var komne i Gang. Det blev ogsaa i det mindste i en Vinter, et yndet Haand-
arbejde for os, naar vi forbleve samlede efter Theen om Aftenen, at skrive Dato og
Findested paa alle de Fugle- og andre Knokler, Østers og Muslingeskaller og alle de
mislykkede Flintredskaber”%+), som Steenstrup kom ind med ordnede paa store Bak-
ker. Mange Hundrede af Gange (for at sige det mindste) skaffedes der, paa de tidt
smaa Stykker, Plads for »Havelse« »Sølager« og andre Navne og medens denne Virk-
somhed gik stille for sig, læstes der gerne højt i et eller andet Digterværk. Siden
da disse Undersøgelser var bleven en anerkendt Gren af Arkæologient),
.da Kjøkkenmøddingerne ikke alene havde fundet deres Plads i alle de forhistoriske
Skildringer, hvor de hørte hen, men da jeg paa det almindelige Naturforskermøde
havde hørt Navnet lyde fra Talerstolen med en fransk Betoning, der helt omskabte
det, da mindedes jeg med Glæde de venlige Aftener, da det spredte Materiale til dem
samledes og fik en Røst at tale med«"9).

+) D. v. s. Frøknerne MATHILDE og JULIE REINHARDT.
+%) Udhævet af K. R.

£%%) Meget af, hvad der nu er erkendt for at være virkelige Redskaber, gik den Gang under
anførte Betegnelse. i

t) Udhævet af K. R.

K. RØRDAM: JAPETUS STEENSTRUP og Køkkenmøddingerne. 9

B. Undersøgelserne af Køkkenmøddingerne.

I d. kgl. d. Videnskabernes Selskabs Møde den 7de Januar 1848 begyndte Steen-
strup de første Beretninger om de Undersøgelser, som fik saa stor Betydning ved den
endelige Klarlæggelse af Forholdet mellem Køkkenmøddinger og almindelige hævede
Havstokke og Skallag. Ordene herom lyder:

»Prof. Steenstrup meddelte nogle Iagttagelser, han havde anstillet angaaende
Tiden, da visse hævede Lag af Østers- og Muslingskaller vare dannede, og angaaende
de Natur- og Culturforhold>”), som da havde fundet Sted her i Landet. Disse
Iagttagelser indledede han med en kort Fremstilling af de Sætninger som en berømt
Naturforsker hinsides Sundet nylig havde udtalt angaaende lignende Forhold i Nabo-
landet, navnligen i Skaane«,

Som nogle af de vigtigste Findesteder angiver Steenstrup en Forekomst »tæt ved
Frederiksund Færgested og det andet ved Havelse Mølle«. Steenstrups Meddelelse,
der som anført blev givet den 7de Jan. 1848, er anført som Bevis paa, at han slet ikke
vidste andet, end at det var hævede Havstokke eller hævede Skallag, som det drejede
sig om. De under Afsnittet A meddelte historiske Kendsgerninger viser, at denne
Anskuelse ikke er rigtig. Rent bortset herfra er det klart, at det umuligt kan forholde
sig saaledes. Der var gaaet omtrent en halv Snes Aar forud, gennem hvilke Forch-
hammer gennem den ene Beretning efter den anden havde omtalt Forekomsten af
Hævningsmærker i Danmark, og det vilde være ganske absurd at paastaa, at Steen-
strup nu i 1848 skulde staa frem og give sig til at udtale sig om disse velbekendte For-
hold, som om det var ny Opdagelser, han havde gjort, ikke at tale om det højst upas-
sende der laa i for to saa nær knyttede Videnskabsmænd, naar den ene (Stp.) vilde
vælte sig ind paa den andens (F.s) Omraade om Hævningsforholdene, hvis der ikke
laa noget helt andet bag ved. Hvad dette andet er, nemlig Forskellen mellem »visse
hævede Havstokke og de Natur- og Kulturforhold, som da havde fundet Sted i
Landet«, og almindelige hævede Havstokke, kommer ogsaa frem tydeligere og tyde-
ligere i den følgende Tid. 1 Mødet d. 17de Nov. 1848 findes følgende Meddelelse at
være givet:

»Professorerne Forchhammer og Steenstrup meddelte følgende: Selskabet har
ifjor bevilget en aarlig Sum af 300 Rhbdlr. i tre Aar til en geologisk-antikvarisk Under-
søgelse af Omegnen af Lejre, der skulde udføres af D'hrr. Prof. ForoH HAMMER, STEEN-
STRUP og Inspektør WorsaaE. Commissionen har benyttet afvigte Sommer, saavidt
Medlemmernes øvrige Forretninger og det ugunstige Vejr tillod for at bestemme denne
Egns geognostiske Forhold og har nu af dets Medlemmer Prof. Forchhammer og Steen-
strup modtaget to særskilte, hinanden supplerende Beretninger, hvoraf den første,

%) Udhævet af K. R.

10 Mindeskrift for J. Sreensrrur. VII.

affattet af Prof. Forchhammer, indbefatter de almindelige geognostiske Forhold, og
den anden affattet af Prof. Steenstrup de sig dertil knyttende zoologiske Forhold«.

Førend vi gaar nærmere ind paa Undersøgelsernes Resultater, maa det være
rigtigst at blive klar paa »Commissionen«s eller som den senere altid kaldtes »Lejre-
Comiteens« Dannelse. At det er Steenstrup, der har foranlediget Comiteen til at træde
sammen, er ganske utvivlsomt. Det fremgaar vel ikke direkte af de trykte Beret-
ninger, men bliver gennem andre Forhold klart.

Saaledes skriver Steenstrup under 16de Sept. 1851 (Stp. Ark.) i et Brev til Kam- .

merherre GREVENCOP-CASTENSKJOLD til Frederikslund følgende:

—— »Ved at gennemløbe Navnene paa en Liste af Venner og Velyndere, til hvem jeg
havde sendt de Undersøgelser, jeg havde i de senere Aar taget Deel i og jeg kunde
næsten sige foranlediget”) angaaende Urindvaanerne og Landets ældste Cultur-
og Naturhistorie, savner jeg Deres Højvelbaarenheds og maa altsaa antage, at jeg
har forsømt at sende Dem den<. — — — Efter en Række Høflighedsyttringer slutter
Skrivelsen med: »Udbyttet af Undersøgelserne paa over 20 med de beskrevne aldeles
overensstemmende Punkter vil (nemlig) formodentlig blive noget af det første som
bliver Selskabet forelagt og publiceret. Ved disse er det blevet godtgjort, at det er
Urindvaanerne alene, hvem disse uhyre Opdyngninger af Østers og Muslinger osv.
ofte paa 10—20.tusinde Læs skyldes, er uden for enhver Tvivl, og disse »Møddinger«
give allerede nu mangen Oplysning. — — —

I de nævnte Undersøgelser, der blev berettet om d. 17de Nov. 1848, giver ForocH-
HAMMER en Oversigt over Saltvandsalluviets Udbredelse i Egnen omkring Ros-
kildefjord. Skønt det kun kan være en flygtig Rekognoscering, som er foretaget i
Sommerens Løb, er Resultatet i alt væsentlig overensstemmende med det der senere
hen, efter at »Danmarks geologiske Undersøgelse« var begyndt, blev paavist ved langt
mere i Detailler gaaende Undersøgelser. Det er i Virkeligheden en beundringsværdig
Oversigt, Forchhammer i Løbet af den angivne korte Tid har naaet at give, i Særdeles-
hed, naar man tager Hensyn til, at han ikke havde det gode med ækvidistante Højde-
kurver forsynede Kaartmateriale, som Generalstabens Maalebordsblade byder Nu-
tidens Geologer. Imidlertid ser vi, at Forchhammer, skønt han nu synes at ville
lade de arkæologiske Forhold hvile, dog endnu holder fast paa, at de sorte Lag er
»Tangkul« eller »Tangtørv« og ligeledes paa, at Svovlsyrebestemmelser af
disse Stoffer kan have Betydning som Pegepind i geologisk Retning. I Modsætning
hertil og sikkert netop som retledende Faktor overfor Forchhammer fremhæver
Steenstrup, foruden forskellige vigtige Iagttagelser om Skaldyrene og om forskellige
Hvirveldyrlevninger, den store Udbredelse, som Trækul, Kulsmuld og Striber eller
Lag af Kulsmuld fra Stenalderfolkenes Virksomhed har. At Steenstrups Bestræbelser

+) Udhævet af K. R.

mrk BE SERENE NERE es ASIA DE SES EET
Skade JES a SE le) ET oe en NEN SS DE DE ES AN ng DE he Te er

fe all

K. RØRDAM: JAPETUS STEENSTRUP Og Køkkenmøddingerne. 11

gik ud paa at retlede Forchhammer og bringe ham selv til at se, fremgaar ogsaa klart
af den følgende Tids Begivenheder. Hvad Virksomhed, der var i 1849, kan ikke op-
lyses, men d. 17. Maj 1850 var Steenstrup og Forchhammer ikke til Stede ved Vid.
Selskabs Møde, fordi disse to Medlemmer af Komiteen besøgte Forekomsten ved »Bi-
lidt« (Frederiksund Færgested), og i Løbet af Sommeren blev Forholdene ved Havelse

Møllebakke paany undersøgt (Datoen kan her ikke opgives). Af særegne Grunde

fremkom Beretningen om de allerede ved Foraarsbesøget ved Bilidt væsentlig af Steen-
strup fastslaaede Forhold dog først ved Vid. Selskabs Møde den 10de Januar 1851.
I Steenstrups Manuskript hertil omtales Bilidt som det først undersøgte Sted først
(S. 4—6) og derefter Havelse (S. 7—15). Men i Korrekturen blev af Steenstrup gjort
en Rettelse, saa at Havelse som det mest interessante Sted blev omtalt først, omend
Bilidt var Stedet, hvor Opdagelsen blev gjort (Stp. Ark.). For at give Forchhammer
Lejlighed til saa at sige at rehabilitere sig, inden den endelige Opgørelse kom, blev
det ordnet saaledes, at Forchhammer i Vid. Selskabs Møde den 29de Nov. 1850 gav
»en kort Beretning om ROBERT CHAMSERS: »Ancient sea margins« og Sammenligning
med vore Forhold«, og til Mødet d. 13de Dec. havde Steenstrup anmeldt »en Beret-

ning om Udbyttet af nogle ved Issefjordens Kyster (og i Jylland) sidste Sommer an-

stillede geologiske Undersøgelser angaaende Landets ældste Natur og Cultur-Forhold«.
Denne Beretning blev dog udsat til Mødet d. 10de Jan. 1851. Forchhammers Med-
delelse gaar i det væsentlige ud paa »at sammenligne de Forhold som Chambers har
iagttaget med dem, som i en Række af "Aar have været Genstand for hans egne Un-
dersøgelser, og ofte været omtalte i Selskabets Møder.... Hos os har man allerede
i længere Tid iagttaget mange Phænomener i Forbindelse med de hævede Havstokke,
som antyde, at Landet under disse tidligere Niveauforhold var beboet af Mennesker;
Chambers efterviser det samme med Hensyn til de britiske Øer"). Nu havde F,
imidlertid lært at gøre Forskel, og vi ser ham derfor ogsaa faa Aar efter i den Hoved-
oversigt, som han gav over sine Undersøgelser over Hævnings- og Sænkningsforholdene
i Danmark, fremstille Sagen klart og rigtigt. Saaledes anfører han”): »Skaller i vore
Ler- og Sandlag kunne muligen hidrøre fra ældre Perioder, men naar de ere de samme
Arter, som de, der endnu leve i vort Hav, maa de henhøre til vor Tid. De kunne end-
videre hidrøre, som saamange Dynger af Skaller ved vore Kyster og Fjorde
fra de ældste Beboere her i Landet”), men naar de ere lukkede og spredte i Lagene,

kunne de ikke være samlede af Mennesker og benyttede som Fødemidler; desuden
” pleje slige Levninger fra de ældste Beboeres Maaltider at indeholde Knokler af større

Pattedyr og Fugle, glødede Stene og Aske. Hvor disse mangle, vil der altsaa være
stor Sandsynlighed for, at Mennesket ingen Deel har i Forekomsten af Havets Beboere
paa det Sted, hvor vi finde deres Levninger osv. osv.«.

+) Udhævet af K, R.
"he

19 Mindeskrift for J. Sreensrtrur. VII.

Fra det Tidspunkt, da Opdagelsen af Køkkenmøddingernes sande Natur endelig
var fastslaaet gennem »Foraarsudflugten« til Bilidt (17de Maj), Sommerunder-
søgelserne ved Havelse og Worsaaes Iagttagelser den 24de September ved Mejl-
gaard, træder FORCHHAMMER efterhaanden mere og mere i Baggrunden. Nu havde
Steenstrup jo ikke længere nogen Grund til at nære Frygt for, at Forchhammer skulde
fare vild, hvad Forbindelsen mellem Arkæologi og Geologi angik, og Steenstrup, der
straks i Begyndelsen gjorde Hovedarbejdet, blev senere alene om Arbejdet, hvad den

naturvidenskabelige Side angaar. Dog fik han snart en Assistent i Car. LUTKEN, der .

havde været Steenstrups Elev i Sorø og deltaget i hans geologiske Exkursioner. Lit-
ken blev jo langt senere Steenstrups Efterfølger som Professor"). Litkens Beretning
om Opdagelsen lyder saaledes!"): »Et beslægtet og ikke mindre vigtigt Æmne tilbød
sig allerede i Begyndelsen af Stp.s Universitetsvirksomhed, da han gjorde den Op-
dagelse, at visse Dannelser ved vore Kyster, som man havde opfattet som hævede
'Skalbanker af Muslinger og Snegle, ved deres Indhold af Skaller af disse spiselige Blød-
dyr, blandede med Ben og Tænder af spiste Pattedyr, Fugle og Fiske osv., røbede
sig at være frembragte af Mennesker, af vore Urindvaanere nemlig som Efterladen-
skaber efter deres Maaltider. Hvor ny og mærkelig denne Opdagelse var, fik vi Sam-
tidige en Forestilling om ved at være Vidne til den Tvivl, hvormed den til en Tid
modtoges baade af Zoologer og Arkæologer«. ...

Denne Tvivl, som Luitken omtaler, var tildels for visse ikke uvigtige Punkters
Vedkommende endnu i December 1850 til Stede hos de to af Komiteens Medlemmer
nemlig Forchhammer og Worsaae, skønt Worsaae i September 1850 ved Mejlgaard
havde gjort Iagttagelser, der som det udtrykkes i Beretningen fra Jan. 1851: »baade
godtgøre Rigtigheden af de her yttrede Anskuelser (om Køkkenmøddingerne ved
Bilidt og Havelse) og endmere vise den Vigtighed disse Dannelser have for vore Kund-
" skaber om Landets ældste Forhold«'5). Vi skal straks komme tilbage hertil, men
maa først henvende Opmærksomheden paa selve Opdagelsen. Herom lyder det!é&):

»I Skrænterne ved Færgestedet »Bilidt« forefandt vi, allerede paa en tidlig For-
aarsudflugt”) særdeles heldigen blottede Vægge, der strax lod os erkende flere Forhold,
som forhen, vare undgaaede os, og ved et senere Efteraarsbesøg fandt vi disse Forhold
væsentligen igen i de nye Vægge, som imidlertid vare fremkomne ved Massens Bort-
tagelse til Vejfyld osv. og som i Længde udgjorde en Strækning af 40 Alen«. ... Nu
følger en Beskrivelse af Forholdene, hvor man sammen med ildskørnede Sten sam-
menstillede til Arnesteder finder Aske, Kullag og Kulstykker, Skaller, Benstykker
og Flintredskaber osv. Derefter udtales: »Det var umuligt længere at tilbage-
holde den Tanke, at naar Striber af Kul og Aske, Potteskaar og glødede Stene findes

+) »Vi«, d. v. s. STEENSTRUP og FORCHHAMMER den 17de Maj 1850, da nævnte Forskere ikke
var tilstede ved Vid. Selsk. Møde.

K. RØRDAM: JAPETUS STEENSTRUP og Køkkenmøddingerne. 13

" igennem det hele Lag og saaledes tydelig vise, at Mennesker havde havt Baal paa
et saadant Sted i længere Tidsfølge, og det — hvad allerede enkelte Pattedyrknogler
tyde hen paa") — til deres Fødemidlers Tilberedning, saa kunde de uhyre Masser
af Skaller af Østers og andre Muslingarter, der alle er spiselige, maaske netop være
Levninger af den Føde, de her fortrinsvis have tilberedt. 1 dette Tilfælde vilde altsaa
den hele Opdyngning af Skaller have fælleds Oprindelse med Kullene,
Asken, Stenene osv.«

Den sidst fremhævede Sætning viser altsaa, at der nu slet ikke mere er Tale om
hævede Skallag ikke heller om Skallag, »i hvis Nærhed Mennesker har opholdt sig og
holdt Maaltid«, men at hele Dyngen, Skaller, Ben, Kul, Flint er en Ophob-
ning foretaget af Mennesker, og bl. a. heri ligger den Steenstrup'ske Hovedtanke.
Der foreligger Vidnesbyrd om, hvor vanskeligt det var for Steenstrup at faa Forch-
hammer og navnlig Worsaae til at gaa ind herpaa. Men Stp. bevægede F. og W. til
Julen 1850 at tage ud til Havelse og paany undersøge Forholdene. Som Steenstrup
har meddelt sin Broder MAarHias STEENSTRUP, var Worsaae endnu noget tvivlende,
men da Forchhammer underskrev Beretningen, tiltraadte Worsaae ogsaa denne, der
altsaa blev forelagt Vid. Selsk. den 10de Jan. 1851 og ikke, som Steenstrup først havde
bestemt, den 13de Dec. 1850. Men herved blev der Lejlighed til at tilføje Worsaaes
Beretning. Som allerede omtalt, havde Worsaae nemlig i September 1850 undersøgt
den typiske Køkkenmødding ved Mejlgaard i Jylland. Han har derefter aabenbart
tidligere i Efteraaret 1850 omtalt sine Fund for Steenstrup, men først ved en endnu op-
bevaret Skrivelse af 12te Dec. 1850 faar Steenstrup den fuldstændige Udskrift af W.s
Dagbog til Brug ved den Beretning, der bliver forelagt i Jan. 1851. Denne Beret-
ning er skrevet af Steenstrup, men i den sidste Del har W. foretaget enkelte ubetyde-
lige Rettelser, saa at man kan se, at han nu har været enig med Steenstrup om For-
men, hvori Meddelelserne blev forelagt Selskabet. Worsaae's Brev til Steenstrup
lyder:

Bredgade 192, Zden Sal. Torsdagen d. 12te Dec. 1850.
Højstærede.

Hoslagt den ønskede Udskrift af min Dagbog. Tjen mig i at udhæve Proprie-
tær Olsens NavnidentrykteBeretning""). Det vil gøre godt for en anden Gangs
Skyld. Desuden har han virkelig vist særdeles Interesse for Sagen. Jeg vil da i sin

Tid sende ham et Exemplar af den trykte Beretning.
Altid Deres

Hr. Professor Steenstrup J. J. A, Worsaae.

Rid. af Dbg.
+) Ved Bilidt, der har ligget paa en lille Ø, er der nemlig kun faa Knogler i Køkkenmød-

dingen, medens der ved Havelse, der har ligget lige ved Skoven, er mange Knogler af Skovens Dyr,
”+) Udhævet i Brevet.

14 Mindeskrift for J. Sreensrrur. VII.

Beretningen, der rummes paa fire Sider i alm. Brevformat (Oktav), begynder med:

»Uddrag af mine Optegnelser om Østersbanken i Mejlgaard Skov
mellem Randers og Grenaa«.

»For et Par Aar siden indsendte Hr. Proprietær Olsen til Meilgaard en lille Been-
kam til Museet, som var opdaget i en Østersdynge”") langt inde og højt oppe i Mejl-
gaards-Skov. Da man meddelte ham, hvor interessant det vilde være at erholde flere
Stykker fra samme Sted, gjorde han sig Umage for at skaffe dem tilveje, efterhaanden
som de blev kjørt fra Østersdyngen til Vejfyld%"). Ved min Ankomst til Aarhuus.
i Sommer traf jeg Hr. Olsen, der fortalte mig, at han nu havde faaet adskillige gennem-

"borede Hjortetakker samt nogle Beenprene fra den ommeldte Banke, i hvilken An-
ledning han indbød mig til at lægge Hjemvejen til Kjøbenhavn over Meilgaard.

"Efterat jeg i Slutningen af sidst afvigte September Maaned var kommet hertil,
begav jeg mig d. 24de om Morgenen i Selskab med Hr. Olsen ud til Østersbanken.
Jeg fandt denne liggende paa et Terrain, der højner sig noget inde i den saakaldte
Aigt eller Agt Skov«. . . . Nu fortsættes næsten ordret som i den trykte Beretning
(Vid. Selsk. Overs. 1851 S. 15—16), hvortil der kan henvises. Der sluttes med:

»Jeg blev saaledes her fuldstændig overbevist om den højst mærkværdige Kjends-
gerning, at der i Østersdyngen fra Øverst til Nederst, dog især i Midten, under de
tæt sammenpakkede Østerslag findes en Mængde forarbejdede Sager af Steen og Been
liggende enkeltviis med Kul (Aske?) og Dyrebeen samt Skaar af Leerkar. Naar man
seer hen til, at Meilgaards Omegn, efter Sigende ikke frembyder andre Spor af Østers
end netop den ommeldte Banke, der tydelig er begrænset, og naar man seer hen til
de deri adspredte forarbejdede Gjenstande ved Siden af Kul og Dyrebeen,: maa man
fristes til at troe, at:der i den fjerneste Oldtid, medens Stranden gik tæt op til Banken,
her har været en Slags Spisested for Omegnens Folk. Derfra Kogekarrene, Kullene,
Dyrebeenene, Østers og Muslingeskallerne, Flintspaanerne (Østersknive?) Gaflerne (?YF).
Lignende men mindre Østersdyngert) skulle forresten findes noget fra Meilgaard ved
Kolind Sund ved Byen Fannerup, een tæt ved Byen, en anden noget længere borte«. -

Kbhvn. d. 12te December 1850. I. I. A. Worsaae.

+) Der har staaet Østersbanke, men det er senere rettet til Østersdynge.

+%) I et Brev dat. llte Juni 1893 fra Førsløv pr. Fuglebjerg (Stp. Ark.) oplyser Fru KAREN
VorGct (nævnte Proprietær Olsens Datter) følgende: »Om Køkkenmøddingen kan jeg fortælle, hvad
jeg ved. Allerførst kom Professor BEckEer og saa de hvide Veje i Skoven, hvor der, før Fader
kom til at eje Mejlgaard, var taget Fyld til fra Østersbanken. Fader gjorde opmærksom derpaa
og viste ham Banken, og han (d. v. s. Becker) havde omtalt denne Mærkelighed i København. Saa
var det vist Aaret efter, at Worsaae kom, og han og Fader undersøgte nu nøjere Banken«. Der-
efter følger en kort Beretning overensstemmende med den trykte. Prof. Becker var Tyge Alexander
. Becker (1812—69), en bekendt historisk og belletristisk Forfatter.

£x%) Dermed hentyder WorsaaE til de mange Benprene, som han formoder blev brugt til
Gafler. Saa forfinet var man dog vist ikke i Stenalderen.

T) Ogsaa her har oprindelig staaet Østersbanker, men Banker er overstreget og rettet til Dynger.

; K. Rørdam: JAPETUS STEENSTRUP og Køkkenmøddingerne. 15

Worsaaes Iagttagelser fra Mejlgaard fra Sept. 1850 bekræfter altsaa forsaavidt
Steenstrups Slutninger fra Maj og August (Bilidt og Havelse), men var ikke saa vidt
gaaende, eller rettere sagt, Worsaae havde vel set, at der i Østersbanken eller Østers-
dyngen var Vidnesbyrd om Menneskers Færden i Nærheden af Dyngerne, men at
hele Dyngen var opdynget af Mennesker, kunde han endnu ikke gaa ind paa. Derfor
maatte Steenstrup tilbageholde sin Meddelelse (der var fastsat til den 13de Dec. 1850),
efter at han havde modtaget Worsaaes Brev og Uddraget af Dagbogen, hvoraf det
fremgik, at Komitéens Medlemmer endnu havde nogle Differencepunkter i Opfattelsen.
Først efter det fælles Besøg i Julen 1850 tiltraadte Worsaae som meddelt dog med
” nøgen Nølen Steensttups Opfattelse »at alle disse Dynger af Østers og Muslinge-
skaller — saa uhyre de end synes — skylde menneskelig Virksomhed deres
Tilblivelse«. Naar man derfor har villet tildele Worsaae Æren som den egentlige
Opdager af Køkkenmøddingernes sande Natur, er dette ganske i Strid med de fore-
liggende historiske Kendsgerninger. Man kan snarere hævde, at trods den Omstæn-
dighed, at Worsaae havde haft saa god Lejlighed til at undersøge Mejlgaarddyngen,
og skønt det maa siges, at han meget vel udnyttede denne Lejlighed til at fremskaffe
interessante Kendsgerninger, stod han endnu i Dec. 1850 paa det ovenfor beskrevne
uklare Standpunkt, hvorfra Steenstrup saa at sige tvang ham bort gennem Under-
søgelserne i Julen ved Havelse — Undersøgelser, som slet ikke blev anstillede paa denne
ubekvemme Aarstid for Steenstrups Skyld, da han allerede i Efteraaret havde affattet
sin Beretning, der skulde forelægges i December, men som udelukkende blev anstillede
for at faa Worsaaes Tvivl om Køkkenmøddingteoriens Berettigelse til at svinde").

At Samtiden ogsaa ganske ubestridt af de andre Medlemmer af Lejrekomitéen
betragtede Steenstrup som den egentlige Opdager af Køkkenmøddingerne, haves der
ogsaa mange Vidnesbyrd om. Det maa dog være tilstrækkeligt at fremdrage følgende
Korrespondance mellem Steenstrup og Sven Nixsson i Lund. Under 24de April
1851 tilskriver Steenstrup ham et Brev om forskellige Museumssager, derunder om-
tales endvidere følgende:

»De veed maaske, at jeg har erholdt af Mammouthen en Kindtand af Overkjæben
og et stort Stykke af Hoftebenet. Men disse Fund staar langt tilbage for dem, vi
have faaet fra de saakaldte hævede Østerslag eller Strande langs Isefjorden og

+) Rent psykologisk set er det egentlig ganske ubegribeligt, hvorledes nogen, der kender det
mindste til de paagældende Forskere, kan antage, at Forcuuammer og Sr88nsrnur? — hvis det
ikke var Forholdene ved Bilidt og Havelse, der i Sommeren 1850 havde klaret deres Syn, men

— man vil antage, at de endnu i Efteraaret 1850 stod paa Standpunktet: »hævede Skaldynger« —

blot ved at høre Wonsaag give Beretning om Mejlgaardfundene som villieløse Nikkedukker skulde
kaste déres egne Standpunkter overbord og underskrive alt, hvad Worsaae havde ment at slutte
fra de Fund, som ingen af dem (Forchhammer eller Steenstrup) havde set, En saa stor og usæd-
vanlig Føjelighed og Lettroenhed fandtes ellers ikke hverken hos Forchhammer eller Steenstrup,
selv bortset fra ovenanførte Fakta, der viser, at Forholdet netop var det omvendte.

16 Mindeskrift for J. Sreensrtrur. VII.

andre danske Fjorde og Bugter, thi disse Dannelser sees nu at være hverken mere
eller mindre end Urindvaanernes Kjøkkenmøddinger. Østerserne, Muslingerne, som
udgjøre 1000der af Læs, ere spiste af Mennesker, Fiskenes Knokler og endnu mere
Pattedyrenes, som findes mellem Muslingerne, ligeledes behandlede af Mennesker og
vidne paa mange Maader om Urindvaanernes Liv. Det var herom, jeg havde begyndt
at udtale mig i mine begyndte Breve"), men da min paa egne og Kollegers (Forch-
hammers og Worsaaes) Vegne ved Nytaarstid afgivne Beretning om denne Gjenstand
om faa Dage kan sendes omkring, saa vil jeg nu foretrække at henvise til den, som
snarest skal blive Dem sendt — og da risquerer jeg ikke at blive paany afbrudt i min
Fremstilling. Kun her saameget, at Urindvaanerne have været saa lystne efter Marv
af de vilde Dyr, at de ikke have givet den bedste Lap noget efter i dette Kapitel«. .. .

SveEN NILSSON svarer herpaa under dte Juni 1851 med et Brev, som her kan gen-
gives in extensof"):;

Min hågtårade vån og Collega.

Jag har nu så mycket att tacka Dem får, och så många åmnen att besvara, att
jag knappt vet hvarmed jag skall bårja. Deras bref af den 24de April erhåll jag sent.
Jag havde då redan långe hårt Deras mårkvårdige upptåckt af »kjokkenmåddingerne«
från de åldste invånarnes måltider omtalas, jag långtade derfåre att få mottage Deras
tryckta beråttelse derom, ock jag beslått att uppskjuta svaret tills jag låst Afhand-
lingen. Andtligen kom den ock De kan lått forestålla Dem, att jag genast, ock med
det allrastårste interesse låst den. Jag tackar Dem hårtligst ock beder Dem att i
mitt namn tacka de andra Hrr: Comitterade for den vånskapliga uppmårksamhet
- De visat mig genom att till mig &fversenda detta Arbeta. På det hågsta lyckånskar
jag Dem till denna i vår Nord nya ock vigtiga uppdagelse. Jag år fullt åfverbevist
derom att De i alle delar riktigt forklarat det mårkvårdiga fyndet, och jag tror lika-
som De att hvad hittills deraf kommit i dagen blott år begynnelsen till en ny råcka
af uppdagelser ock ått på denna våg kommer alt erhållas långt mera kunskap om
de åldsta invånarnes lefnadssått ock kulturgrad, ån på någon annan. Jag tror också
att man på många andra kuster af Europa skall finna liknande »Køkkenmøddinger«
från de åldsta inbyggares tider"%%), Hvad som hittills år funnet &fverensståmmer på
en nåsten forunderlig måde, med hvad som, under andra forhållanden, från samma
tidsperiod blifvit funnet hos os. Om De vill jemfåra dte kapittel Side 2 i »Urinvå-
narne« ock Øde Håftet Side 296 i »Iduna« med Deras fynd, så vill De finna att knappt

+) Brev fra Efteraaret 1850.

+%) Originalens Sprog og Stavemaade er fulgt ordret. Sproget er vist temmelig dansk paa-
virket. Stavemaaden ikke helt konsekvent. Brevet næsten uden Skilletegn, men som det vil ses
af betydelig Interesse i flere Henseender. 2 '

£x%) Det fårste fyndat år altid svårast at gåra — ock Deres år det fårsta i sitt slag.

K. Rørdam: JAPETUS STEENSTRUP og Køkkenmøddingerne. 17

en enda Djurart blifvit funnen såsom till fåda anvånd på det ena stållet, som ej åfven
tråffats på det andra; till ock med Erinaceus europæus ock en liten gnagare. På fårra
stållet har jag omtalet smårre Cetaceer ock De har funnit ben af en Delfin. Jag har
sett ock omtalat sot på Urinvånarnes lerkår (Side 2). De har funnit deras arnestå-
der. — Jag er fullt fårvissat derom att De i Østersbankerne vill finna båda metkrokar
ock harpuner ock metsånken. Åfven skall De utan tvifvel finna ben af Torsk ock
andra hafsfiskar.

Bland det mårkvårdigaste vid detta mårkvårdiga fynd år den upptåckt De gjort
att desse fårste-inbyggare, likasom Lapparne de brukade klyfva benen af de djur de
fålet, for att komma åt ock fårtåra mergen. Denna uppdagelse år alldeles ny ock
Deras. Eljest har man, som De vål vet, också på annat stille af jorden funnit (Østers-
banker) vallar af muslor med indblandede flintredskap från de åldsta vilda inbyg-
garnes tider — ock man vet också att hela folket samlats till strånderna vissa tider
får att fiska ock fårtåra muslor.

Såsom Zoologiens Olding i vår Nord hembår jag Dem kjåre vån ock Collega min
vårma tacksågelse åfven derfåre att De genom Deras mårkvårdiga Afhandling bidraget
ån ytterligare att visa den zoologiska vetenskapens vigt åfven får Historien, får det
antiquariska ock ethnografiska studium. Zoologien, som fårr af många blott betrak-
tades som en barnslig Curiositet vinner mer ock mer terrain, så att till sists må hånda
till ock med att den gamle Molbeck nådsakas medgifva den något vårde får det anti-
quariska studium. Tack og heder kåra vån.

Det var får mig i flera ån ett hånseende smickrande att bli vald till Medlem
af Videnskapernes Selskab. Jag beder Dem derfår mottage min hjertliga tack-
sågelse ock att anmåla den samma hos mina dåfvriga vånner som dertill bi-
draget. Jag vet fullkomligt att uppskatta den heder ock den sanna vinskap som.
derigennom blifvid mig bevisad; ock detta blir ett nyt ock starkt vånskapsband
mellan mig ock Kåpenhamns Naturforskare — en fåreningslånk imellan våra zool.
Institutioner. Hvad jag kan aflåta, dertill har Deras Museum riåttighet i fårsta
hand”). Cranier af Varg, Bjørn, Lodjur skall jag skaffa Dem, men i denna tid,
får ankomsten af Deras bref, hade jag derom requisitioner från flera håll ock jag hade
redan lofvat bort hvad jag kunde undvara. Jag har dock många jågarebekantskaper
i landet ock skall skaffa. Schonewelde vill jag gerna kåpa åfven utan figuren, kanske
jag kunde få på ett par veckor låna ett exemplar med figurer, så kunde jag låta 00-
piera dem till det exemplar der de fattas. Sniåckor kan jag tyvårr ingen kåpa i denna
tid. Af Cetaceer ånskade jag helst et cranium af Delph. Tursio. Kåre seg mig snart
ock beståmt om De resar till måtet i Stockholm i Juli? Ock såg mig åfven hvilka

”) Hentyder til, at Stp. havde foreslaaet en Bytteforbindelse mellem Lunds og Københavns

zool. Museer.
3

18 Mindeskrift for J. Sreensrrur. VII.

af våra andra vånner fr. Kopenhamn åmna sig dit? De må komme får all det ock
hålla et offentligt foredrag om Deras hågst mårkvårdiga fynd.

Lund dte Juni 1851.
, Deras tillgifne vån

S, Nilsson.

Endnu kan dog til Slutning anføres et Vidnesbyrd fra en Mand, der som ikke
mange andre havde haft Lejlighed til at se Lejre-Komitéens vie intime, nemlig J.G.

Forchhammers Søn den nu afdøde Filolog Rektor JoH. FORCHHAMMER. I en længere

Beretning om Undersøgelserne, der dog ikke indeholder noget nyt, skriver han til
Prof. Joh. Steenstrup (Stp.s Ark.):

»Disse Undersøgelser forefaldt i Slutningen af mine Studenterdage”) og Begyn-
delsen af mine Kandidataar. Jeg levede i København i min Faders Hus, og det hører
til mine kære Erindringer, at jeg har deltaget i en af Lejrerejserne sammen med Komi-
teens tre Medlemmer. Det har altid staaet for mig, og gør det endnu den Dag idag,
at det er Prof, Steenstrup hvis Skarpsyn har løst Gaaden. ... Den Gaade der havde
foresvævet Stp. siden 1837, vistnok førend nogen anden, var nu løst og det var kun
naturligt, at det blev Steenstrup der afgav Beretningen«. ...

3lte Marts 1902.
Joh. Forchhammer,
Dr. phil., forhenv. Rektor:

Da Opdagelsen af Køkkenmøddingerne nu var gjort her i Danmark, spredtes
Efterretningen om disse mærkelige Fund og deres rette Tydning hurtigt over hele
den civiliserede Verden, og rundt om kappedes Forskere om at fremlægge lignende
Fund fra deres egne Kyster. Det er dog her ikke Stedet for en nøjere Paavisning
heraf, men der kan anføres et enkelt Eksempel, da det angaar en berømt dansk
Zoologs Virksomhed i det fjerne Brasilien. P. W. Lund skriver i Marts 1852 til Steen-
strup følgende Brev (Stp. Ark.):

: Lagoa Santa d. 1lte Marts 1852.
»Højstærede Hr. Professor. i

Allerede oftere har jeg havt Lejlighed til at bevidne Dem min forbindtligste Tak
for den forekommende Velvilie, hvormed De har været saa god at betænke mig med
venlige Erindringer, der foruden det Værd de som saadanne havde for mig, tillige
ydede en riig aandelig Nydelse ved deres interessante Indhold. En lignende Anled-
ning tilbyder sig paany ved Deres venskabelige Meddelelse af Deres i Forening med
Etatsraad Forchhammer foretagne antiquarisk-geognostiske Undersøgelser, og til min
Tak seer jeg mig ei mindre ved denne end ved de foregaaende Leiligheder foranlediget

+) Joh. F. blev Student fra Metropolitanskolen 1848, filolog. Kand. 1849.

RED Se Snape SANGE TEEREN Ar
ERE EN NERE SNE ERE

pres

MYSLE SD

VANS
il

4 BA HUE skr ERR ER ES
St Finn TSA ES

K. RØRDAM: JAPETUS STEENSTRUP og Køkkenmøddingerne. 19

til at føje- min oprigtige Lykønskning til de vigtige og dog saa afgørende Resultater,
hvortil de have ført og som ei blot umiddelbart ville oplyse lignende Forhold paa andre
Punkter, men tillige, hvad har været Deres sjeldne Lod ogsaa med Deres foregaaende
Arbeider tjene som ledende Stjerne for fremtidige Forskere i samme Retning. Hvad
det første Punkt angaaer nemlig det umiddelbare Lys, der ved Deres og Etatsraad
Forchhammers Undersøgelser vil kastes over lignende Forhold paa andre Steder,
"glæder det mig strax at kunne meddele Dem et Bevis.
Store Dynger af Skaller af de i det tilgrændsende Hav nulevende Skaldyr findes
… hist og her ophobede langs hele Østkysten af Brasilien i større eller mindre Afstand
fra Havbredden. I disse Dynger findes, indblandede imellem Skallerne, Knokler af
Fisk og Landdyr, samt Potteskaår, det heele sammenkittet til en fast, steenhaard
Masse. Disse Dynger er vel bekjendte af Beboerne, der benytte dem til at brænde
Kalk af, af hvilken Grund de i Nærheden af Byerne ere mere eller mindre udryddede.
Dette er navnligen Tilfældet i Omegnen af Rio de Janeiro.

Om Oprindelsen til disse Skaldynger har Folket den samme Anskuelse som den
De er kommet til ved Deres Undersøgelser, hvilke saaledes tjene til Bekræftelse af
denne hidtil saa at sige blot instinktmæssige Anskuelse, ligesom paa den anden Side
Deres Resultater erholde en end yderligere Stadfæstelse ved Forholdene her, der ere
saa tydelige, at de neppe tillader nogen anden Forklaring.

Med Højagtelse

Deres hengivne og forbundne
P. W. Lund.«

I det foregaaende er vist, at saavel alle Begivenheder, der gik forud for Køkken-
møddingernes Opdagelse, som Opdagelsesberetningens eget Vidnesbyrd og alle Sam-
tidige og Efterfølgendes Dom om Spørgsmaalet tilfulde viser, at det var Jarerus
STEENSTRUP, der som Naturforsker fik frem i fuldstændig Form trods alle en Tid lang
truende Hindringer det Resultat, som allerede fra 1837 havde foresvævet ham. Hvis
man ikke vil lade Æren for Opdagelsen bero hos den samlede Komité, som denne selv
foretrak”), er det ganske unægtelig Steenstrup, den bør tilkendes. Der er da fra dansk
Side realiter kun anført et eneste Bevis herimod 7”) nemlig den omtalte Dagbogsopteg-
nelse af Worsaae, der som det er vist i det foregaaende ikke er forstaaet rigtig. Fra
Udlandets Side er Steenstrup overalt anerkendt som Opdageren særlig da i England
og Frankrig, som var de mest interesserede Parter i Spørgsmaalet. Fra Tyskland
derimod foreligger fra den nyere Tid (1906) overfor Stp.s Opdagelse af Køkkenmød-
dingerne et af de ogsaa fra andre videnskabelige Felter velkendte Forsøg paa at annek-

”) Smig. Jarerus Srgenstrur: »Kjøkken-Møddinger. Eine gedrångte Darstellung dieser
Monumente sehr alter Kulturstadien«. Kbhvn, 1886, S. 4.

gt

20 Mindeskrift for J. Sreensrrur. VII.

tere dansk Forsknings Resultater. Hos den tyske Forsker LupnwiG REINHARDT
lærer man saaledes, at Steenstrup ved at erfare Resultaterne af Undersøgelserne af
de svejtsiske Pælebygninger i 1854—55 kom til at tænke over Forholdene i Danmark
»og i Slutningen af 50erne i forrige Aarhundrede« derfor foretog sine Undersøgelser
af Køkkenmøddingerne?8). Den brave Germaner har dog her altfor aabenlyst været
uforsigtig ved Dateringen af de forskellige Opdagelser. - Heller ikke dette velmente Forsøg
kan borttage noget af den uvisnelige Ære, som tilkommer JAPETUS STEENSTRUP som
Køkkenmøddingernes Opdager, og den Glans han har kastet over dansk Naturforsk-
ning ved denne Opdagelse.

HENVISNINGER

1) K. RøRDAM: Geologi og Jordbundslære, II Del, Danmarks Geologi, Kbhvn. 1909,
1970. 18,

?) JAP. STEENSTRUP: »Om Martørven i det nordligste Jylland«. Krøver: Naturhist. Tidsskrift,
2. Bd., Kbhvn. 1838—39, S. 495—518.

3) JAP. STEENSTRUP: Anf. Sted, S. 516.

fj — Vid. Selsk. Overs. 1848, S. 7.

5) Medd. fra Arkæologen V. Boye, smlg. ogsaa sammes Artikel i »Dannevirke« "|; 1870 (Stp. Ark).

6) J. G. FoRrCHHAMMER: Vid. Selsk. Overs. 1844, S. 94—98.

7) — Anf. Sted, S. 102.

— Anf. Sted, S. 120 0. flg.

”) Steenstrup havde allerede som Student modtaget Venskab af ForcHHAMMER og glemte det
aldrig. Om Steenstrups Forhold til den ældre REinxHarDt og FORCHHAMMER findes interessante
Oplysninger i MATHILDE REINHARDT: aranke Se lgdrtngen, II Del, 1831—1856. Trykt som Manu-
skript. Kbhvn. 1889, S. 74—76.

m) Anf. Sted, S. 201—203. Hvad Sølager angaar, maa Frk. Reinhardt antagelig huske fejl,
da dette Sted vistnok først blev undersøgt nogle Aar senere, ikke i 1850.

11) J. G. FORCHHAMMER: Vid. Selsk. Overs. 1850. S. 130—131.

2) >= »Om den forandrede Vandhøjde ved de danske Kyster«, Nord. Uni-
"versitets Tidsskrift, 2, Aarg., Kbhvn. 1856, S. 13—14.

15) I Stp. Ark. findes Koncepten til et Brev, dat. 27de Juni 1851 fra Jap. Steenstrup til
»Hr. Premierlieutenant v. Lurken, 3. Reservejæger Compagni«. Heri lover Steenstrup at henvende
sig til Kultusministeren, for at denne kan paavirke Krigsministeren, saa at Lutken kan blive
»hjemforlovet« for at blive ansat som Assistent hos Steenstrup ved det zoologiske Museum »med
en Gage af maaske? 500 Rdl. aarligt!«

14) Car. Litken: Vid. Selsk. Overs. 1897, S. 544,

15) Vid. Selsk. Overs. 1851, S. 14.

30) — — $S. 12—13.

17) W. SØRENSEN: »Hvem er Opdageren af Steenalderens Affaldsdynger« (»Kjøkkenmøddingerne«).
Kbhvn. 1899.

18) LuDwIG REINHARDT: »Der Mensch zur Eiszeit.im Europa, Minchen 1906, S. 232.

efterfølgende Fortegnelse er medtaget ikke blot egentlige Afhandlinger, men ogsaa

Referater af Foredrag, Indskud i andre Forfatteres Arbejder o. lign. Da der for
mange af disses Vedkommende ikke findes nogen Titel, har det været nødvendigt at
konstruere en saadan efter Indholdet; alle konstruerede Titler er sat i [], og til at
danne dem er saa vidt muligt benyttet Ord eller Sætninger af det paagældende Re-
ferat eller Indskud. Det samme gælder Betænkninger over Prisafhandlinger, i hvis
Bedømmelse Steenstrup har deltaget sammen med andre; af saadanne er dog kun an-
ført de, der angives at være affattet af ham. Oversættelser og større Uddrag er med-
taget og opført umiddelbart efter Originalen; har Oversættelsen eller Uddraget særlig
Titel, er der under dens Trykkeaar givet en Henvisning til Originalen. At samle en
blot nogenlunde fuldstændig Fortegnelse over Anmeldelser har ikke været muligt, og
de er derfor overhovedet ikke medtaget. Særtryk er kun anført i Tilfælde, hvor de
ved Titel eller paa anden Maade afviger fra Originalen. Ordenen er kronologisk efter
Trykkeaarene; disse er sat foran Titlerne. Foruden almindelige Forkortelser er an-
vendt følgende:

OVS — Oversigt over det kongelige danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger,

VM — Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn,

VSS — Det kongelige danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, naturvidenskabe-
lig og matematisk Afdeling.

+ med efterfølgende Tal betegner Antallet af Tavler eller Kort, ?” betegner Tekst-
figurer, altsaa f. Eks. "5? — 5 Tavler og Figurer i Teksten.

Fortegnelsen er udarbejdet paa Grundlag af Det kongelige Biblioteks og Univer-
sitetsbibliotekets Samlinger. Endvidere er benyttet Th. H. Erslew: Almindeligt For-
fatter-Lexikon for Danmark samt det haandskrevne Supplement hertil og Hannovers
haandskrevne Fortsættelse deraf (begge i Det kongelige Bibliotek), C. C. A. Gosch:
Udsigt over Danmarks zoologiske Litteratur 1597—1875, Bd. 3, p. 373-402, Søend
Dahl: Bibliotheca zoologica Danica 1876—1906, p. 3-5. Endelig har jeg haft Adgang
til Professor Dr. Johs. C. H. Steenstrups Samling af Særtryk og til fhv. Overbibliote-
kar Dr. S. Birket-Smiths Samlinger til et dansk Forfatterleksikon indtil 1880; begge
disse Samlinger har været en værdifuld Støtte under Udarbejdelsen, og jeg bringer
herved en ærbødig Tak for Tilladelsen til at benytte dem.

ar

så

1. 1837. [Referat af en Prisafhandling om
de Forhold, hvorunder Naaletræstam-
mer forekomme i vore Moser.] OVS
1837, p. 17-19, 4%, [Cfr. 9.]

2. 1837. Om Forverdenens Dyrarter af de
tvende Familier Anatiferidæ (Gray) og
Pollicipedidæ (Gray). Naturhistorisk
Tidsskrift Bd. 1, p. 358-366, 8%, —
Uddr.: Ueber die urweltlichen Thier-
arten aus den Familien Anatiferidae Gray
und Pollicipedidae Gray. Isis Jhg. 1841,
Sp. 19-23, 49,

3. (1838-39.) V. Audouins anatomiske. og
physiologiske Undersøgelser over Mus-
cardine, en smittende Sygdom, som
anretter store Ødelæggelser blandt
Silkeormene. (Meddeelt i Udtog.) Na-
turhistorisk Tidsskrift Bd. 2, p. 296-
306, 89,

" 4. (1838-39.) N. P. Angelins Museum palæ-
ontologicum svecicum. [Anmeldelse.]
Naturhistorisk Tidsskrift Bd. 2, p. 307-
308, 89,

5. (1838-39.) Bidrag til Cirripedernes Hi-
storie i Fortid og Nutid. Første Bidrag.
Anatiferidæ og Pollicipedidæ fra Kridt-
perioden. Waturhistorisk Tidsskrift Bd.
2, p. 396-415 +1, 8%, — Uddr.: Beytrag
zur Geschichte der Cirripedien der Vor-
und Jetztwelt. 1. Beytrag. Anatiferidae

und Pollicipedidae aus der Kreideperiode.
Isis Jhg. 1841, Sp. 413-416, 49,

6. (1838-39.) Om Martørven i det nordlig-

ste Jylland. Naturhistorisk Tidsskrift
Bd. 2, p. 495-5182,. 89,

7. 1838-40. Optegnelser om danske Dyrs

Forekomst og Levemaade. WNaturhisto-
risk Tidsskrift Bd. 2, (1838-39), p. 433-
434, 538-547; Bd. 3, (1839-40), p. 490-
496, 8", — Uddr.: Anzeichnungen iiber
das Vorkommen und die Lebensweise då-
nischer Thiere, Isis Jhg. 1841, Sp. 417,
422-426, 900-903, 49,

8. 1840. [Referat af nogle vigtige Iagtta-

gelser og Undersågelser over Udvik-
lingen af Pagurus bernhardus og Hyas
araneus, meddelte i Brev til J. H.
Reinhardt.] OVS 1840, p. 15-20, 4%, —
VSS Deel 9, 1842, p. XXXI-XXXVI,
49,

1841. Geognost.-geolog. Undersøgelse af
Skovmoserne Vidnesdam- og Lillemose,
se 9.

1841. Ueber die urweltlichen Thierarten
aus den Familien Anatiferidae Gray und
Pollicipedidae Gray, se 2.

1841. Beytrag zur Geschichte der Cirripedien
der Vor- und Jetztwelt. 1. Beytrag, se 5.
1841. Anzeichnungen iiber das Vorkommen
dånischer Thiere, se 7.

Mindeskrift for J. SreenstRruP. VIII.

1842. Referat af Iagttagelser over Ud-
viklingen af Pagurus bernhardus og Hyas

araneus, se 8.

9. 1842. Geognostisk-geologisk Undersågelse

af Skovmoserne Vidnesdam- og Lille-
mose i det nordlige Sjelland, ledsaget
af sammenlignende Bemærkninger, hen-
tede fra Danmarks Skov-, Kjær-. og
Lyngmoser i Almindelighed. (En af
Det Kgl. Danske Videnskabernes Sel-
skab i Aaret 1837 kronet Prisafhand-
ling). VSS Deel 9, p. 17-1202, 49,
[Heraf udk. Særtr. 1841 m. Tilegnelse til
»Faderen, Præsten, Landmanden« Jo-
hannes Wogelius Steenstrup, pp. II —+

1049, 49] [Cfr. 1.]

10. 1842. Om Forplantning og Udvikling

gjennem vexlende Generationsrækker,
en særegen Form for Opfostringen i
de lavere Dyrklasser. Udgivet som
Indbydelsesskrift til Examen Artium
og .den offenlige Skole-Examen ved
Soråe Academie i Juli 1842, Kbh., pp.
IV — 76 %3, 4", — Overs.: Ueber den
Generationswechsel, oder die Fortpflan-
zung und Entwickelung durch ab-
wechselnde Generationen, . eine eigen-
thumliche Form der Brutpflege in den
niederen Thierclassen. Auf Veranlas-
sung des Verfassers nach dem Manu-
scripte desselben ubersetzt von C. H.
Lorenzen. Cph. 1842, pp. XX — 140
=3, 88, — On the Alternation of ge-
nerations;. or, The propagation and
development of animals through alter-
nate generations: A peculiar form of
fostering the young in the lower clas-
ses of animals. Translated from the

||

German version of C. H. Lorenzen,
by George Busk. Lond. (Ray Society)
1845, pp. VIII + 132 %3, 8", — Uddr.:
Ueber den Generationswechsel. Notizen
aus dem Gebiete der Natur- und Heil-
kunde, hrsg. von R. Froriep, Reihe 3,
Bd. 1, 1847, p. 1-10, 23-242, 8,

1842. Ueber den Generationswechsel, se 10.

11. 1843. Til Publicum! [I Anledning af

Striden om den soranske Realskoles Op-
rettelse. Undertegnet: En Lærer.] Dagen
1843, Nr. 55. — Et Modstykke og Ulti-
matum. [Svar til Prof. P. Hjorts Artikel:
Til danske Mænd! Dagen 1843, Nr. 59.]
Dagen 1843, Nr. 66.

12. 1844. [Medarbejder ved] Om den danske

Stat i almindelig geognostisk Hen-
seende. Adolph Frederik Bergsøe: Den
danske Stats Statistik Bd. 1, Kbh.,
p. 116-134, 8",

13. 1845. Undersågelser over Hermaphro-

ditismens Tilværelse i Naturen. Et
naturhistorisk Forsåg, udgivet i An-
ledning af Hans Majestæt Kong Chri-
stian den Ottendes Allerhåieste Fød-
selsfest, hoitideligholdt paa Sorée Aca-
demie den 18. September 1844. Kbh.,
pp. XVI —+ 88 %2, 49, — Overs.: Un-
tersuchungen uber das Vorkommen
des Hermaphroditismus in der Natur.
Ein naturhistorischer Versuch. Aus
dem Dånischen ubersetzt von C. F.
Hornschuch. Mit Bemerkungen von
Creplin, Fr. Miller, Karsch, Max
Schultze und dem Ubersetzer. Greifs-
wald 1846, pp. XVI + 130 %2, 49,
1845. On the Alternation of generations,
se 10.

AG Fo mad MED RE ER ræs tede SSR ERE

14. 1846. —, G. FoRCHHAMMER, V. PINGEL:

15.

16.

16

18.

19.

[Udkast til en Instrux for Cand. J. C.
Schythe under en Reise til Island for
at iagttage et vuleansk Udbrud af
Hekla.] OVS 1846, p. 60-68, 8".
1846. [Referat af Iagttagelser over de
danske Arter af Slægten Fråe (Rana)
og over disses og Tudsernes (Bufo)
Vinterliv.|] OVS 1846, p. 92-99, 8".
1846. Untersuchungen iiber das Vorkom-
men des Hermaphroditismus in der Na-
tur, se 13.

1846. [Om Naturens Opvaagnen ved
Foraarstid.] 1. Levin: Album af nu-
levende danske Mænds og Qvinders
Haandskrifter i lithographerede Facsi-
miler. Kbh., p. 75, 8", — Optrykt:
Mindeskrift for Japetus Steenstrup Il.
Kbh. 1913, p. 50, 4",

1847. Beobachtungen iber einige Am-
phibien Dånemarks [Rana oxyrrhinus,
R. platyrrhinus. Referat.] Amtlicher Be-
richt iiber die 24. Versammlung deutscher
Naturforscher und Aerzte in Kiel 1846,
p. 131-139, 4?, [Særtr. m. Tit.: Ueber
die Lebensweise und iiber die systematische
Stellung einiger Amphibien Dånemarks.]
1847. Die Lebensgeschichte einer 64
Jahre alten im Freien lebenden Méwe,
Larus marinus. [Referat]. Amtlicher Be-
richt iiber die 24. Versammlung deut-
scher Naturforscher und Aerzte in Kiel
1846, p. 146-147, 4", ;

1847. [Ueber einen fossilen Schådel
eines Bibers. Referat]. Amtlicher Bericht
iiber die 24. Versammlung deutscher Na-
turforscher und Aerzte in Kiel 1846,
p. 148, 4".

Svend DAHL: Bibliographia Steenstrupiana.,. 7

20. 1847. [Ueber die Wallfische an der is-

21.

22.

23.

24.

25.

26.

låndischen Kiste. Referat.] Amtlicher
Bericht iiber die 24. Versammlung deut-
scher Naturforscher und Aerzte in Kiel
1846, p. 148, 4".

1847. [Versteinerungen aus der Koral-
lenkreide bei Faxée auf Seeland. Re-
ferat.] Amtlicher Bericht iiber die 24.
Versammlung deutscher Naturforscher
und Aerzte in Kiel 1846, p. 148-150, 4?,
1847. Uebersicht der von ihm auf Is-
land gefundenen Land- und Sisswas-
ser-Mollusken. [Referat.] Amtlicher Be-
richt iiber die 24. Versammlung deut-
scher Naturforscher und Aerzte in Kiel
1846, p. 220-221, 4",

1847. [Ueber Mytilus discors Linné.
Referat.|] Amtlicher Bericht iiber die 24.
Versammlung deutscher Naturforscher
und Aerzte in Kiel 1846, p. 222-223, 4".
1847. —, D. F. EscaricaT, W. BENDz:
[Betænkning over: »Nogle nye Cepha-
lopoder, beskrevne og anatomisk un-
dersågte af V. Prosch.«] OVS 1847, p.
44-46, 80,

1847. [Referat af Bemærkninger om
Slægten Anomias Stilling til andre
Muslinger.] OVS 1847, p. 74-75, 8".
[Cfr. 35.]

1847. Ueber den Generationswechsel, se 10.

1848. [Referat af Iagttagelser angaa-
ende Tiden, da visse hævede Lag af
Osters- og Muslingskaller vare dan-
nede, og angaaende de Natur- og
Culturforhold, som da havde fundet
Sted her i Landet.] OVS 1848, p. 1-
12%, 8?, [Særtr, i: Undersågelser i geolo-
gisk-antiqvarisk Retning af G. Forch-

27.

28.

29.

30.

31;

32.

Mindeskrift for J.

hammer, J. Steenstrup og J. Worsaae.
Kbh. 1851, p. 1-14, 8%. Cfr, 27.]

1848. [Referat af Bemærkninger til G.
Forchhammers Beretninger om en
geologisk-antiqvarisk Undersågelse af

Omegnen af Leire.] OVS 1848, p. 71-

75, 8”, [Særtr. i: Undersågelser i geolo-
gisk-antiqvarisk Retning. Kbh. 1851, p.
24-27. Cfr. 26, 44.]

1848. [Referat af Foredrag om en
Række uddåde Dyr af Hippuriternes
og Cyathophyllernes Familie og deres
Slægtskab med Serpula og Terebra-
tula.)] OVS 1848, p. 86-90, 8%, [Særtr.
m. Tit.: Om Brachionopodernes og Cya-
thophyllernes Plads i Systemet.] — Uddr.
Tagesberichte iiber die Fortschritte der
Natur- und Heikunde, hrsg. -von R.
Froriep, Nr. 130 (Zool. Bd. 1), 1850, p.
193-196, 8%, [Cfr. 36.]

1848. Det kongelige Musæum for Natur-
videnskaberne. Universitetets zoologi-
"ske og mineralogiske Musæum. Adolph
Frederik Bergsøe: Den danske Stats
Statistik Bd. 3, Kbh., p. 162-165, 8".
1848. —, G. FORCHHAMMER, L. OLUFSEN:
Oplysninger om. høisalig: Kong Chri-
stian den Ottendes naturhistoriske
Samlinger. Mindeskrift over Hans Maje-
stæt Kong Christian den Ottende udg.
af det Kongelige Danske Videnskabernes
Selskab. Kbh., p. 30-50, 4.

1849. [Bemærkning til en Meddelelse
af Dr. H. Beck om Cranchia. Referat.]

Forhandlinger ved de skandinaviske |
— Naturforskeres 5. Møde i Kiøbenhavn
" 1847, p. 943, 89,

1849. Om Bos longifrons Owen, funden

STEENSTRUP.

33.

34.

36.

37.

VIII.

i Danmark. [Referat.] Forhandlinger ved
de skandinaviske Naturforskeres 5. Møde
i Kiøbenhavn 1847, p. 946-947, 8%. —
Uddr. Tagesberichte iiber die Fort-
schritte der Natur- und Heilkunde, hrsg.
von R. Froriep,. Nr. 79 (Zool. Bd. 1),
1850, p. 128, 89.

1849. Om Hr. Reinhardts Opdagelse
at Dronten (Didus ineptus L.) er en
Due. [Referat.] Forhandlinger ved de
skandinaviske Naturforskeres 5. Møde
i Kiøbenhavn 1847, p. 948-949, 89,
1849. Meddelelse om tvende kiæmpe-
store Blæksprutter, opdrevne 1639
og 1790 ved Islands Kyst, og om
nogle andre nordiske Dyr. [Referat.]
Forhandlinger ved de skandinaviske Na-
turforskeres 5. Møde i Kiøbenhavn 1847,
p. 950-957, 8”, — Uddr.: Ueber zwei rie-
senhafte Dintenfische, welche in den Jah-
ren 1639 und 1790 an die islåndische
Kiste getrieben sind. Tagesberichte iiber
die Fortschritte der Natur- und Heil-
kunde, hrsg. von R. Froriep, Nr. 130
(Zool. Bd. 1), 1850, p. 192, 196-199, 89,

. 1849. Om Anomias Stilling til Muslin-

gerne og Terebratulerne. [Referat.] For-
handlinger ved de skandinaviske N atur-
forskeres 5. Møde i Kiøbenhavn 1847,
p. 958-961, 8%. [Cfr. 25.]

1849. [Svar paa J.C. Schiødtes Kritik
af Afhandlingen om Brachionopoder-
nes Stilling.] [Cfr. 28. Fodnote i Referatet
af Foredraget om Anomias Stilling [efr.
351]. Forhandlinger ved de skandinaviske
Naturforskeres 5. Møde i Kiøbenhavn
1847, p. 959-961, 8".

1849. [Referat af Bemærkninger an-

39.

Er IB

42.

UDEP ØEE REESE SR nes KFN

SvEND DAHL; Bibliographia Steenstrupiana. 9

gaaende tvende Pråver af de mikro- |

skopisk smaae Organismer, som paa
visse Tider og Steder udbrede sig over
betydelige Strækninger af Oceanet.]
OVS 1849, p. 54-55, 8.

1849. [Referat af en kritisk Fremstil-
ling af den forskjellige Opfatning, som
Læren om Forplantningen ved vexlende
Generationer har været underkastet
siden dens Offentliggjårelse i 1842.)
OVS 1849, p. 117-118, 8”, — Uddr.
Tagesberichte iiber die Fortschritte der
Natur- und Heilkunde, hrsg. von R.
Froriep, Nr. 319 (Zool. Bd. 2), 1851, p.
109-110, 8?.

(1849-50.) [Referat af Bidrag til Kjend-
skab om Udbredningen af nogle nord-
lige oceaniske Dyreformer.] VM 1849,
p. IV-V, 8.

(1849-50., Om Slægten Isis og de un-
der Isis hippuris Linn. sammenblan-
dede Arter. VM 1849, p. 66-75, 8".
(1849-50.) Forelåbig Bemærkning om
Forekomsten af en Otion og en Cya-
mus paa den færåeske Grindehval
(Delphinus globiceps auctt.) VM 1849,
p. 95-96, 89,

(1849-50.) Tvende Breve fra Linnée til
Conchyliesamleren Lorenz Spengler.
VM 1849, p. 116-120, 8”,

1850. Ueber zwei riesenhafte Dintenfische,
se 34.

1850. [Referat af Meddelelse om nogle
mærkelige, tildels nye Dyreformer, som

opbevares i Universitetets zoologiske
Museum: Rhizochilus antipathum,
Ctenops nobilis, Anostomus Gronovii.]
OVS 1850, p. 75-77, 8". — Overs.:

45.

46.

47.

48.

Einige Merkwiirdigkeiten aus dem Ko-
penhagener Museum. Tagesberichte iiber
die Fortschritte der Natur- und Heil-
kunde, hrsg. von R. Froriep, Nr. 317
(Zool. Bd. 2), 1851, p. 101-103, 8".

. 1851. [Beretning om Udbyttet af nogle

ved Isefjordens Kyster og i Jylland
sidste Sommer anstillede geologisk-
antiquariske Undersågelser angaaende
Landets ældste Natur- og Cultur-For-
hold.] OVS 1851, p. 1-31, 8”. [Særtr. i:
Undersågelser i geologisk-antiqvarisk Ret-
ning. Kbh. 1851, p. 27-57. Cfr. 27, 46.]

1851. [Bemærkninger over nogle her i
Landet fundne Mammuthslevninger.]
OVS 1851, p. 32-35, 8".
1851. —, G. FoRCHHAMMER, J. Wonrs-
AAE: [Beretning om Udbyttet af de
geologisk-antiquariske Undersågelser,
som i Sommeren 1851 vare anstillede
i Sjælland og Jylland.] OVS 1851, p.
179-222, 8'. [Særtr. i: Undersøgelser i
geologisk-antiqvarisk Retning. Fortsæt-
telse Nr. 1. Kbh. 1851, p. 58-102. Cfr.
44, 53.]
1851. Einige Merkwiirdigkeiten aus dem
Kopenhagener Museum, se 43.
1851-56. —, G. FoRrCHHAMMER, J. Wors-
AAE: Undersågelser i geologisk-antiqva-
risk Retning, se 26, 27, 44, 46, 53, 61,
65, 67, 69.
1852. Myriotrochus Rinkii Stp., en ny
Form af de lungelåse og fodlåse Så-
pålsers (Holothuriers) Gruppe. VM
1851, p. 55-60 +1, 8".
1852. Rhizochilus antipathum, en ny
Slægt og Art af Purpurafamilien. VM
1851, p. 61-62 "1, 8%. [Cfr. 56.) —
2

10

49.

50.

51.

52.

53.

Mindeskrift for J. STEENSTRUP.

Uddr. Tagesberichte tiber die Fortschritte
der Natur- und Heilkunde, hrsg. von R.

|

VIIL

qvarisk Retning. Fortsættelse Nr. 2. Kbh.
1853, p. 103-120. Cfr, 46, 61.]

Froriep, Nr. 317 (Zool. Bd. 2), 1851, p. | 54, 1853. —, D. F. EsoxrkicaT, W. BENDzZ:

102,78?

1852. Kjæmpeoxens (Bos Urus Linn.)
og Bæverens (Castor fiber Linn.) Sam-
tidighed med Urindvaanerne her i Lan-
det. VM 1851, p. 63-71, 8.

1852. Sur un nouveau genre de Cirripédes,
se 52.

1852. [Referat af Meddelelser om en
ny Slægt af Cirripeder, Xenobalanus
globicipitis.] OVS 1852, p. 158-161, 8".
[Cfr. 52.]

1852. [Referat af Oplysninger om tvende
i Téorvemoser fundne Pandeskaller af
Oxer.] OVS 1852, p. 236-237, 8”. —
Uddr.: Fossile Ochsenschådel in Skandi-
navien. T'agesberichte tiber die Fortschritte
der Natur- und Heilkunde, hrsg. von R.
Froriep, Nr. 614 (Zool. Bd. 3),1852, p.150, 8”.
1852. Fossile Ochsenschådel in Skandina-
vien, se 5l. ;
1852-53. Om Xenobalanus globicipitis,
en ny Cirriped-Slægt af Coronulafami-
lien. VM 1851, 1852, p. 62 1; 1852,
1853, p. 62-64, 89. [Cfr. 50.] — Uddr.:
Sur un nouveau genre de Cirripédes, Xeno-
balanus. L'Institut Vol. 20, 1852, p. 425,
80, — Tagesberichte tiiber die Fortschritte
der Natur- und Heilkunde, hrsg. von R.
Froriep, Nr. 614 (Zool. Bd. 3), 1852, p.
151-152, 89,

1853. —, G. FORCHHAMMER, J.WORSAAE:
[Beretning om fortsatte Undersågel-
ser af Danmarks ældste Natur- og
Culturforhold.] OVS 1853, p. 14-31, 8.
[Særtr. i: Undersågelser i geologisk-anti-

|

55.

56.

57.

58.

59.

Betænkning over: »Bidrag til en Mo-
nographie af Marseniaderne, en Fami-
lie af de gasteropode Mollusker. En
kritisk zootomisk og zoologisk Under-
søgelse af (Rudolph Bergh.« OVS 1853, -
p. 106-108, 8,

1853. [Indsigelse imod P.-J. Van Be-
nedens Meddelelse til Brisseler-Aca-
demiet: »la génération alternante et
la digénése«.] OVS 1853, p. 189-210, 8”,
— Overs.: Réclamation contre »la
génération alternante et la digenése«,
communication faite å l”académie de
Bruxelles par le prof. P.-J. Van Be-
neden. Cph. 1854, pp. 28, 8",

1853. Rhizochilus antipathum Stp. en
til Purpurafamilien hårende ny Slægt
og Art af Snegle, der lever fastklæbet
påa Grenene af Antipathesbuske. (Fo-
relagt Selskabet den 3lte Mai 1850.)
VSS Række 5, Bd. 3, p. 361-374 +1,
49, [Cfr. 48.]

1854. [Referat af Tillæg til tidligere
Meddelelse om Knoklerne i Urindvaa-
nernes Måddinger [Cfr. 49.1] VM 1853,
[p. I, Oversigt over de vidensk. Mø-
der], 8”.

1854. [Bemærkninger om en »Sildetust«
(Gymnetrus Grillii Lindroth.) Referat.]
VM 1853, [p. II, Oversigt over de
vidensk. Møder], 8".

1854. [Bemærkninger om Slægterne Pa-
chybdella Dies. og Peltogaster Rathk.,

— tvende paa Baglivet af Krabber og

Krebs snyltende Dyreformer.] OVS

Svend DAHL: Bibliographia Steenstrupiana. 11

1854, p. 145-158, 214, 8”, — Overs.: |

Observations on the genera Pachyb-
della Dies. and Peltogaster Rathke,
two animal forms parasitic upon the
abdomen of Crabs. Annals and Maga-
zine of Natural History Ser. 2, Vol.
16, 1855, p. 153-162, 8”, — v. Creplin:
Bemerkungen iber die Gattungen Pa-
chybdella Dies. und Peltogaster Rathke,
zweier[!] auf dem Hinterleibe von Krab-
ben .und Krebsen schmarotzenden [!|]
Thierformen. Archiv fir Naturge-
schichte Jhg. 21, Bd. 1, 1855, p. 15-29,
62, 89.

60. 1854. [Bemærkninger imod den Dimor-

61.

phie eller Tveformighed, som man har
villet tillægge de kjånnede Individer
indenfor een og samme Art. Referat.]
OVS 1854, p. 190, 8”,

1854. —, G. FoRCHHAMMER, J. WORSAAE:
[Fortsatte Meddelelser om deres geolo-
gisk-antiqvariske Undersågelser.] OVS
1854, p. 191-2072, 8”, [Særtr. i: Under-
sågelser i geologisk-antiqvarisk Retning.
Fortsættelse Nr. 3. Kbh. 1854, p. 135-152.
Cfr, 53,65.)

1854. Réclamation contre »la génération
alternante et la digenése, se 55.

62. 1855. En ny og tropisk Art af Smaa-

goplernes Ammeslægt: Corymorpha
Sars. (Corym. Januarii Stp.) VM 1854,
p. 46-48, 8”. — Overs. v. Fr. Chr. H.
Creplin: Eine neue — tropische — Art
der Gattung Corymorpha Sars: Corym.
Januarii Steenstr. Zeitschrift fiir die
gesammten Naturwissenschaften Jhg.
18565, Bd. 5, p. 108-111, 8".

63. 1855. [Om Diphyidernes Udbredning i

66.

67.

68.

69.

70.

de nordiske Have. Referat.] VM 1854,
p. 239, 89;

1855. [Om de ved Grånland forekom-
mende Asteracanthion-Arter. Referat].
VM 1854, p. 240, 8”. [Cfr. 82.]

1855. [Bidrag til Danmarks forhisto-
riske Fauna om Emys lutaria var.
borealis Nilss., Castor fiber L. og om
Landets forhistoriske Fuglefauna.] OVS
1855, p. 1-19 +1; Tillæg, p. 52, 8”,
[Særtr. i: Undersågelser i geologisk-anti-
qvarisk Retning. Fortsættelse Nr. 4. Kbh.
1855, p. 153-172. Cfr. 61,67.)

1855. Første Afdeling af Beretning
om Udbyttet af de paa flere Steder i
Jylland i Sommeren 1854 gjorte geolo-
gisk-antiqvariske Undersågelser. OVS
1855, p. 131-132, 89,

1855. [Meddelelse af en af Kjøbmand
A. G. Nordvi i Østfinmarken ned-
sendt Beretning om Undersågelser af
de hedenske Lappers Grave.] OVS 1855,
p. 191-199, 8”. [Særtr. i: Undersågelser
i geologisk-antiqvarisk Retning. Fortsæt-
telse Nr. 5. Kbh. 1856, p. 173-180. Cfr.
65,69.]

1855. [Referat af Beskrivelse af et
Par Kjæber af en kolossal Blæksprutte. ]
OVS 1855, p. 199-200, 8".

1855. [Fortsatte Bidrag til Kundskab
om Bæverens, Kjærskildpaddens og
Geirfuglens tidligere Forekomst her i
Landet.] OVS 1855, p. 381-388 ?, 8",
[(Særtr. i: Undersågelser i geologisk-anti-
qvarisk Retning. Fortsættelse Nr. 5. Kbh.
1856, p. 181-188. Cfr. 67.)

1855. —, D. F, EsoxurionaT, W. BENDz:

[Betænkning over en Prisafhandling:
"Aa

12

ER

72,

73.

Mindeskrift for J. STEENSTRUP. VIII.

»Einige Bemerkungen uber Hrn. Dr. |

Schlegels Sendschreiben an die deut-
schen im Julius 1852 in Altenburg

versammelten Ornithologen iber den |

Federwechsel und das Sichausfårben
des Gefieders. Naumannia. Heft. II.
S. 64-78. Jahrg. 1852.«] OVS 1855, p.
409-410, 89.

1855. —, D. F. Escaricat, A. HAN-
NOVER: [Betænkning over tvende Pris-
afhandlinger om Cysticercus tenuicol-
lis R.] OVS 1855, p. 412-420, 89,
1855. Om den i Kong Christian IIIs
Tid i Øresundet fangne Havmand
(Sømunken, kaldet). (Et Foredrag,
holdt i den Naturhistoriske Forening i

.. Søndagsmødet d. 26de November 1854).

Dansk Maanedsskrift Bd. 1, p. 63-96?,
8”, — Almeenfattelige Naturskildringer,
udg. af Chr. Fr. Liitken. Bd. 2, 1863,
p. 313-3482, 80,

1855. Bemerkungen iber die Gattungen
Pachybdella Dies. und Peltogaster Rathke,
se 59.

1855. Observations on the genera Pachyb-
della Dies. and Peltogaster Rathke, se 59.

1855. Eine neue — tropische — Art der
Gattung Corymorpha, se 62.

1856. Hectocotyldannelsen hos Octo-
podslægterne Argonauta og Tremoc-
topus, oplyst ved Iagttagelse af lig-
nende Dannelser hos Blæksprutterne
i Almindelighed. VSS Række 5, Bd.
4, p. 185-216 +29, 49, — Overs. v.
F. H. Troschel: Die Hectocotylenbil-

"dung bei Argonauta und Tremoctopus,

erklårt durch Beobachtung åhnlicher

"Bildungen bei den Cephalopoden im

Allgemeinen. Archiv fiir Naturgeschichte
Jhg. 22, Bd. 1, 1856, p. 211-257 +2,
8, — v. W. S. Dallas: Hectocotylus-
formation in Argonauta and Tremoc-
topus explained by observations on
similar formations in the Cephalopoda
in general. Annals and Magazine of
Natural History Ser. 2, Vol. 20, 1857, -
p. 81-114 2, 8", — Uddr. Bibliothéque
umiwers. de Genéve, Archives des sciences
physiques Vol. 36, 1857, p.74-77,8".[Cfr.77.]

74. 1856. [Notits om Sabella marsupialis

Gmelin[=Sphenopusmarsupialis.]]OVS
1856, :p-37-47: 158%

1856. Die Hectocotylenbildung bei Argo-
nauta und Tremoctopus, se 73.

75. (1856-57.) Et Bidrag til Geirfuglens,

Alca impennis Lin., Naturhistorie, og
særligt til Kundskaben om dens tid-
ligere Udbredningskreds. VM 1855, p.
33-116 2, 8£, — Overs. Bulletin de
la Société ornithologique Suisse Vol. 2,
1868, p. 1-70, 4”, — Uddr.: Ein Beitrag
zur Naturgeschichte des Geirfugl, Alca
impennis, und besonders zur Kenntniss
seines friiheren Verbreitungskreises. [Del
af: K. E. v. Baer: Uber das Aussterben
der Thierarten, 2. Hålfte, 1. Abth.] Bul-
letin de VAcadémie impériale des sciences
de St.-Pétersbourg Tome 6, 1863, Sp. 513-
576 %1, 4, — Ueber die geographische
Verbreitung der Alca impennis [v. ÅA.
Wagner]. Gelehrie Anzeigen der kånsigl.
Bayerischen Akademie der Wissenschaften
Bd.50, 1860, p. 201-208, 4, — i Syming-
ton Grieve: The Great Auk, or Garefowl.
Lond. 1885, p. 31-402, 49 [heri ogsaa
Uddr. af 65, 69.] [Cfr. 217, 218.]

76.

1%

78.

79.

81.

SvEND DAHL:

(1856-57.) [Referat af en Karakterisering
af et Par nye Cephalopoder, Dosidicus
Eschrichtii Stp. og Onychoteuthis (?)

longimanus Stp.] VM 1856, p. 120, 8. |

[Cfr. 86.]

(1856-57.) [Referat af Meddelelser om
6 i hans Afhandling om Hectocotyl-
dannelserne omtalte Cephalopoder.] VM
1856, p. 120-121, 8”. [Cfr. 73.]

1857. [Oplysninger om Atlanterhavets
colossale Blæksprutter. Referat.] For-
handlinger ved de skandinaviske Natur-
forskeres 7. Møde i Christiania 1856,
p. 182-185, 8.

1857. [Om de paa de skandinaviske
Træer og andre Planter forekommende
Træmider (Phytoptus Dug.) Referat.]
Forhandlinger ved de skandinaviske
Naturforskeres 7. Møde i Christiania
1856, p. 189-190, 8?,

1857. [Referat af Meddelelse om det
almindelige Udbytte af hans Under-
sågelser over Hectocotyldannelserne.]
Forhandlinger øed de skandinaviske
Naturforskeres 7. Møde i Christiania
1856, p. 202, 8”. [Cfr. 73,77.]

1857. [Om Prioriteten ved zoologiske
og botaniske Navne. Referat.] Forhand-
linger ved de skandinaviske Naturfor-
skeres 7. Møde i Christiania 1856, p.
224-226, 8".

1857. [Om de ved Grånland forekom-
mende Asteracanthion Arter. Referat.]|
Forhandlinger ved de skandinaviske Na-
turforskeres 7. Møde i Christiania 1856,
p. 228-232, 8”. [Cfr. 64.]

1857. Hectocotylus-formation in Argo- |

nauta and Tremoctopus, se 73.

'

|

Bibliographia Steenstrupiana. 13

83. 1857. [Referat af Oplysninger om en

84.

85.

86.

87.

88.

Kjokkenmådding ved Virksund i Jyi-
land.] VM 1857, p. 343, 89.

1857. [Hypothese om den af Fabricius
i Fauna grønlandica omtalte Triche-
chus Manatus, Auvekæjak. Referat.]
VM 1857, p. 344, 8".

1857. [Bemærkninger imod den hidtil an-
tagne Maade, paa hvilken Hundesteilens
Bændelorm skulde overføres i Vandfug-
lene. Referat.] VM 1857, p. 345, 8".
1857. [Oplysning om en ny Art af Blæk-
sprutter [Dosidicus Eschrichtii Stp.]).
OVS 1857, p. 11-14, 8", — Overs. v.
Creplin: Neue Art Dintenfisch. Zeit-
schrift fiir die gesammten Naturwissen-

"schaften Bd. 14, 1859, p. 195-197, 8".

[Cfr. 76, 121.]

1857. [Referat af Bemærkninger ved
Fremlæggelsen af et Manuscript af
Dr. Gottsche: Hepaticæ mexicanæ
Liebmannianæ.] OVS 1857, p. 14-15, 8".
1857. [Iagttagelser og Bemærkninger
om Hundesteilens Bændelorm (Fasciola
intestinalis Linn. Schistocephalus soli-
dus (O.F. M. prod. Z. D.)] OVS 1857,
p. 186-196, 8”. — Overs. v. Wagner:
Beobachtungen iiber die Auswande-
rung desStichlingbandwurmes, Fasciola
intestinalis L. oder Schistocephalus
solidus (O. F. Mull.) aus den Stich-
lingen. Gelehrte Anzeigen d. Kgl. Baye-
rischen Akademie der Wissenschaften
Bd. 46, 1858, p. 298-299, 305-312, 4".
— v. Creplin: Beobachtungen und Be-
merkungen iiber den Bandwurm des
Stichlings, Fasciola intestinalis L,
Schistocephalus solidus (O. Fr. Mall.

14

89.

90.

91.

92.

93.

Mindeskrift for J. SrEeEeNnsTtRuPr. VIII.

prodr. Zool. dan.). Zeitschrift fir die
gesammten Naturwissenschaften Jhg.
1859, Bd. 14, p. 475-485, 8",

1858. Beobachtungen iiber die Åuswan- |

derung des Stichlingsbandwurms, se 88.

1859. [Referat af en Oplysning til Dan-
marks forhistoriske Fauna (Hjørnetand
af Ursus arctos fra Broncealderen).| VM
1858, p. 180, 89.

1859. [Referat af Bemærkninger til
Cand. theol. Vaupells Foredrag af sine
Iagttagelser om Nizzas Vinterflora.]
VM 1858, p. 182, 89.

1859. [Meddelelse om en Ikte's (Disto-
ma Coryphænæ Bosc) active Indvan-
dring i sin Vært, den saakaldte Dol-
phin eller Coryphæna Hippuris.] OVS
1859, p. 167-170, 89, [Cfr.93.]—Overs.:
Bemerkung uber einen Saugwurm (Di-
stomum), welcher vermuthlich seinen
Wirth aufsuchen muss um in ihn ein-
zuwandern. Zeitschrift fiir die gesamm-
ten Naturwissenschaften Bd. 17, 1861,
p. 170-172, 8.

1859. [Nogle Iagttagelser om Urind-
vaanernes Steenknive.] OVS 1859, p.
171-191, 8”. [Særtr. 1860 m. Tit.: Om
Hr. Prof. Worsaaes Tvedeling af Steen-
alderen.]

1859. [Oplysning om Distoma caudatum
(Bosc), og om tvende nye Cephalo-
podslægter, Bolitaena og Haliphron.
Referat.] VM 1858, p. 183, 8% —
Uddr. v. Creplin: Zeitschrift fiir die ge-
sammten Naturwissenschaften Bd. 13, 1859,
p. 454, 80, ;

1859. Beobachtungen und Bemerkungen

uber den Bandwurm des Stichlings, se 88.

Fa

1859. Neue Art Dintenfisch, se 86.

94. 1859. Skrivelse til Consistorium ang.

Botanisk Haves Erhvervelse af afdøde
Prof. F. Liebmanns Herbarium. Rigs-
dagstidenden 11. Session, Anhang B, p.
106-110, 4",

95. 1860. [Nogle af de vigtigste Resultater,

som ere vundne ved de nyeste Iagt- -
tagelser og Undersøgelser over Infusi-
onsdyrene, navnlig ved Prof. Dr. Fr.
Steins sidste Værk over disse: der Or-
ganismus der Infusorien 1. Abtheil.
1859. Referat.|] OVS 1860, p. 116, 8".

96. 1860. [Referat af Beskrivelse af en ny

Koralslægt af Octactiniernes Orden,
Herophile, og Iagttagelser over Gan-
gen i Knopskydningen hos denne og
flere andre lavere Dyr.] OVS 1860, p.
121-122, 8”, — Overs.: Beschreibung
einer neuen Korallengattung Herophile,
und Beobachtungen uber Knospentrei-
ben. Zeitschrift fiir die gesammten N atur-
wissenschaften Bd. 19, 1862, p. 74-76, 8”.

97. 1860. [Uddrag af: Japetus Steenstrup

og C. F. Lutken: »Bidrag til Kund-
skab om det aabne Havs Snyltekrebs
og Lernæer samt om nogle andre nye
eller hidtil kun ufuldstændigt kjendte
parasitiske Copepoder.«] OVS 1860, p.
185-193, 89, [Cfr. 119.]

98. 1860. [Om Hvalrossens, Odobænens,

Forhold til Sælerne. Uddrag af et Brev
til Prof. Sundevall.] Ofversikt af Kgl.
Vetenskaps- Akademiens Førhandlingar
1859, p. 441, 8”, — Overs. v. Creplin:

"- Ueber das Wallross. Zeitschrift fiir die
” gesammten Naturwissenschaften Bd. 15,

1860, p. 270-275, 89.

Svenn DanL: Bibliographia Steenstrupiana. 15

99. 1860. Bidrag til Kundskab om de nor-

diske Lucernarier. VM 1859, p. 106-
109, 8".

100. 1860. [Referat af en Oversigt over

101.

Trematodes geminati eller de Ikter,
som altid forekomme to og to sammen. ]
VM 1859, p. 112-113, 8".

1860. [Referat af et Foredrag ved de
skandinaviske Naturforskeres 8. Møde
i København 1860: »Om de saakaldte
Knokkelhuler og Knokkelbreccier i det
sydlige Europa.«] Berlingske Tidende
1860, Nr. 164. — Dagbladet 1860, Nr.
164. [Cfr. 102.)

1860. Om Hr. Prof. Worsaaes Tvedeling
af Steenalderen, se 92.

1860. Ueber die Knochenbreccien, se 102.

1860. Ueber die geographische Verbreitung
der Alca impennis, se 75.

102. 1861. Om benbrecciorna vid Adriati-

ska och Medelhafvet. Utdrag ur ett
bref till Hr. Sundevall (dat. 31. Dec. 18591.
Ofversikt af Kgl. Vetenskaps-Akademiens
Fårhandlingar 1860, p. 121-124, 8”, —
Overs. v. Creplin: Ueber die Kno-
chenbreccien am adriatischen und Mit-
tel-Meere. Zeitschrift fiir die gesammten
Naturwissenschaften Bd. 16, 1860, p.
132-136, 8”, — Notizen aus dem Gebiete
der Natur- und Heilkunde, hrsg. von
R. Froriep, 1861, Bd. 2, p. 289-292, 4",

103. 1861. [Forskiellen imellem Urindvaa-

nernes (Steenalderens) Kultur her i
Norden og i Schweitz, forsaavidt denne

havde støttet sig til Huusdyrhold.

Referat.] Forhandlinger ved de skandi-

naviske Naturforskeres 8. Møde i Kiø-

benhavn 1860, p. 593-598, 8”.

104. 1861. [Referat af Bemærkninger til
Mag. Lindstrøms Foredrag over Cal-
ceola gotlandica og nogle beslægtede
Former.] Forhandlinger ved de skandi-
naviske Naturforskeres 8. Møde i Kiø-
benhavn 1860, p. 677, 8".

105. 1861. [Referat af Bemærkninger til
Prof. Lilljeborgs Foredrag: Om Liri-
ope och Peltogaster H. Rathke.]
Forhandlinger ved de skandinaviske Na-
turforskeres 8. Møde i Kiøbenhavn 1860,
p- 684-685, 89.

106. 1861. [Om den i Yarrell's British Fish-
es, first edition, 1836, I. p. 143 givne
Figur af en ung Xiphias gladius. Re-
ferat.] Forhandlinger ved de skandina-
viske Naturforskeres 8. Møde i Kiøben-
havn 1860, p. 687-688, 89,

107. 1861. [Om Kiønsforskiellen hos vore
Mustela-Arter, forsaavidt den er ud-
talt i Tandforholdene. Referat.|] For-
handlinger ved de skandinaviske Natur-
forskeres 8. Møde i Kiøbenhavn 1860, p.
685-687, 8”,

108. 1861. [Om en væsenlig Forskiel mel-
lem Beenfiskenes og Bruskfiskenes
Skiældannelse. Referat.] Forhandlinger
øed de skandinaviske Naturforskeres 8,
Møde i Kiøbenhavn 1860, p. 688-689,
8, — Uddr.: Sur la différence entre les
poissons osseux et les poissons cartilagi-
neux au point de vue de la formation
des écailles. Bibl. univers. de Genéve, Ar-
chives des sciences physiques et naturelles
Nouv. pér., Tome 11, 1861, p. 368, 8”. —
Annales des sciences naturelles. Zoologie,
Ser. 4, Tome 15, 1861, p. 368, 8”,

" 109. 1861. [Referat af Bemærkninger om

16

110.

111;

112.

113.

114. 1861. [Om Forholdet i Strobilaens

115. 1861. Overblik over de i Kjåbenhavns

"dum, qvi in Museis Hafniensibus inveni-

. Mindeskrift for J. STEENSTRUP.

VIII.

nogle Træpæle fra Mariboe Søes Bred- | 116. 1861. [Referat af geologisk-zoologiske

der, foreviste af Prof. J. Worsaae.]
Forhandlinger ved de skandinaviske Na-
turforskeres 8. Møde i Kiøbenhavn 1860, |
p. 805, 8'.

1861. [Referat af Bemærkninger om
de væsenlige Tienester, Prof. A. Mor-
lot havde viist de nordiske Old- og
Natur-Forskere og om Pælebygnin-
gerne i Schweiz.] Forhandlinger ved de
skandinaviske Naturforskeres 8. Møde
i Kiøbenhavn 1860, p. 809-810, 8".
1861. Mælketandsættet hos Remme-
sælen, Svartsiden og Fjordsælen (Phoca
barbata O. Fabr., Ph. gronlandica O.
Fabr., og Ph. hispida Schreb.), og i
Anledning deraf nogle Bemærkninger
om Tandsystemet hos to fossile Slæg-
ter (Hyænodon og Pterodon). VM.
1860, p. 251-264 +1, 89, [Cfr. 133.]
1861. [Forevisning af en Afdeling af
Museets seneste Forøgelser af Blæk-
sprutteklassen med Bemærkninger om
de enkelte Arter. Referat.|] VM 1860,
p. 332-333, 8",

1861. [Referat af Bemærkninger an-
gaaende Prof. Fr. Stein: -»der Orga-
nismus der Infusorien.«. VM 1860, p.
333-334, 8%. [Cfr. 95.]

Tverdeling og Opfostring af Meduserne.
Referat.|] VM 1860, p. 334-335, 8”,

Museer opbevarede Blæksprutter fra
det aabne Hav (1860-61). Cephalopo-

untur, Pelagicorum Synopseos parti-

cula prima. OVS 1861, p. 69-86, 8".

| 117.

118.

IRB

120.

Bemærkninger over et usædvanligt stort
Bjørnehoved, opgravet i en Tørvemose
i Fyen.] OVS 1861, p. 165-166, 8",
1861. [Beskrivelse af en ny Form af
Snyltedyr, Philichthys Xiphiæ.] OVS
1861, p. 295-305 +1, 8”. [Særtr. 1862 m.
Tit.: Philichthys Xiphiæ, en ny Snylter
hos Sværdfisken.] [Cfr. 123.]

1861. Bemærkninger med Hensyn til
Professor Worsaaes Foredrag i Viden-
skabernes Selskab den 259% Januar 1861
overStenalderens Tvedeling. OVS 1861,
p. 305-376 ?, 430, 8?, [Særtr. 1862 m.
Tit.: Imod Hr. Professor Worsaaes Tve-
deling af Stenalderen. Et Bidrag til For-
staaelsen af Stenalderens Kultur her i
Norden.]

1861. — og Car. Fr. Lurken: Bidrag
til Kundskab om det aabne Havs
Snyltekrebs og Lernæer samt om nogle
andre nye eller hidtil kun ufuldstæn-
digt kjendte parasitiske Copepoder.
VSS Række 5, Bd. 5, p. 341-432, 4",
[Cfr. 97.]

1861. Bemerkung iber einen Saugwurm,
6:01

1861. Sur la différence entré les poissons
osseux et les poissons cartilagineux, se 108.

1862. — og Car. Lirken: Mindre
Meddelelser fra Kjoåbenhavns Univer-
sitets zoologiske Museum. 1. Om Tha-
lassina anomala (Herbst). — 2. Fore…
løbig Notits om danske Hav-Krebsdyr.
— 3. Om Ungerne af de nordiske
Aspidophorus-Arter og om de Foran-
dringer, som disse undergaae med
Alderen. VM 1861, p. 267-283 %1, 8".

Svenn DAHL: Bibliographia Steenstrupiana. 17

121. 1862. [Referat af nogle Berigtigelser
med Hensyn til tvende tidligere af
ham charakteriserede Blæksprutter
Ommatostrephes pteropus og Dosidi-
cus Eschrichtii.] VM 1861, p. 284-285,
89, [Cfr. 86.]

122. 1862. [Referat af Oplysninger om de
ved de danske Kyster forekommende
Blæksprutter.] VM 1861, p. 288-289, 8”.

123. 1862. Nye Oplysninger om Philichthys
xiphiæ Stp. OVS 1862, p. 227-232,
8". [Cfr. 117.]

124. 1862. Et Blik paa Natur- og Oldforsk-
ningens Forstudier til Besvarelsen af
Spørgsmaalet om Menneskeslægtens
tidligste Optræden i Europa. (Første
Afsnit.) Indbydelsesskrift til Kjøben-
havns Universitets Aarsfest til Erindring
om Kirkens Reformation 1862. Khbh.,
p. 1-42 +12, 49, — Uddr.: Vort Lands
Bebyggelse. Lolland-Falsters Stifts-Tidende
1862, Nr. 350. — 2. Oplag. Kbh. 1865,
pp. IV + 42 +1, 8".

125. 1862. [Referat af en Udtalelse ved
Landhuusholdningsselskabets Møde
12te Marts 1862 angaaende Kartoffel-
sygdommen.] Tidsskrift for Landoeko-
nomie Række 3, Bd. 10, p. 208, 8”.

126. 1862. Skrivelse til Consistorium an-
gaaende det kgl. naturhistoriske Mu-
seums Overgang til Kjøbenhavns Uni-
versitet. Rigsdagstidenden 14. Session,
Anhang B, p. 263-268, 4".

1862. Beschreibung einer neuen Korallen-
gattung Herophile, se 96.

1862. Philichthys Xiphiæ, se 117.

1862. Imod Hr. Prof. Worsaaes Tve-
deling af Stenalderen, se 118.

127. 1863. — og Car. F. Lirken: [Be-

skrivelse og Afbildning af en ved de
danske Kyster i Begyndelsen af Novbr.
1862 opdreven kæmpestor Klumpfisk
(Mola nasus Rf.) samt af nogle i At-
lanterhavet af Dhrr. Skibscaptainer
Hygom og Andréa fiskede mærkelige
Smaaformer af den samme Slægt.]
OVS 1863, p. 36-43, 8”,

. 128. 1863. Bidrag til en rigtigere Opfat-

telse af Skjævheden hos Flynderne
(Pleuronectides) og til Forklaring af
begge Øines Fremkomst paa samme
Side af Kroppen. OVS 1863, p. 145-
194 +12, 8?. [Særtr. 1864 m. Tit.: Om
Skjævheden hos Flynderne og navnlig om
Vandringen af det åvre Vie fra Blind-
siden til Oiesiden tvers igjennem Hovedet
m. m. Bidrag til rigtigere Opfattelse af
Flyndernes Bygning. Tilegnet Skibs-
capitain Vilh. J. V. Hygom.] [Cfr. 191.)
— Uddr.: Observations sur le développe-
ment des Pleuronectes, extraites d'une
lettre adressée å M. Milne Edwards. Annales
des sciences naturelles Zoologie, Ser. 5,
Tome 2, 1864, p. 253-258 %1, 8”. — Notes
on Professor Steenstrups Views on the
Obliquity of Flounders by Wyville Thom-
son. Annals and Magazine of Natural
History Ser. 3, Vol. 15, 1865, p. 361-371
+1, 88, — Sur Vobliquité des Plies et la
migration au travers de la téte de |'æil
supérieur du cåté aveugle au cåté voyant.
Bibl. univers. de Genéve, Archives des
soiences physiques et naturelles Nouv. pér.
Tome 25, 1866, p. 175-179, 8",

129, 1863. [lagttagelse af Æg med horn-

agtige Æghylstre hos Slimaalen (Myxine
8

18

130.

151.

132.

133.

134.

Mindeskrift for J. SrTEeEensTtRur. VIIL

glutinosa Linn.) med Hensyn til det
om denne Fisk udsatte Prisspørgs-
maal.] OVS 1863, p. 233-2392, 8",
[Særtr. 1864 m. Tit.: Meddelelse om Slim-
aalens (Myxine glutinosa Linn.) Æg.]
1863. Om den i Kong Christian IIIs Tid
fangne Havmand, se 72.

1863. Ein Beitrag zur Naturgeschichte
des Geirfugl, se 75.

1864. Chironectes arcticus Dub. &
Kor. er ingen selvstændig eller nordisk
Art. VM 1863, p. 208-2122, 8”.
1864. Iagttagelse om Stillidsens (Frin-
gilla carduelis Lin.) Forkjærlighed for
Grenmarv og Maaden, hvorpaa den
forstaaer at skaffe sig denne. VM
1863, p. 373-377, 8",

1864. [Referat af Bemærkninger om
Almuens Benævnelser paa naturhisto-
riske Gjenstande og Forhold (Dialect-
benævnelser)] VM 1863, p. 379, 8",
1864. Om Skjævheden hos Flynderne,
se 128.

1864. Observations sur le développement
des Pleuronectes, se 128.

1864. Meddelelse
se 129.
1865. Yderligere Bemærkninger om
Mælketandsættet hos
(Phoca barbata).
274, 89, [Cfr. 111.]

1865. [Iagttagelse over en mærkelig
Bygning af Gjællehulen hos vor rue
Hvarre, Rhombus punctatus (Bloch)
(= Rhombus hirtus (Abildg.)) samt

om BSlimaalens Æg,

Remmesælen
VM 1864, p. 269-

"hos dens nærmeste Beslægtede Rhom-

bus unimaculatus Risso og Bemærk-
ninger om Berettigelsen af Slægten

135.

1356.

157.

138.

139.

Zeugopterus Gottsche,] OVS 1865,
p. 95-1122,8', [Særtr. m. Tit: Om
Flynderslægten Zeugopterus og Bygningen
af dens Gjællehule.] — Uddr.: Sur les
Plies du genre Zeugopterus et la structure
de leur cavité branchiale. Brøbl. umivers.
de Genéve, Archives des sciences physiques
et naturelles Nouv. pér. Tome 26, 1866, -
p. 79-80, 8”, — On the Pleuronectidæ
of the Genus Zeugopterus, and the Struc-
ture of their Branchial Cavity. Annals
and Magazine of Natural History Ser. 3,
Vol. 18, 1866, p. 72, 89.

1865. —, W. BEnDz, Å. HANNOVER: [Be-
tænkning over Dr. med. Krabbes »Hel-
minthologiske Undersøgelser«.] OVS
1865, p. 150-153, 8,

1865. [Referat af en Notits om en
Nephrit, der i Schweiz af Urind-
vaanerne findes anvendt til skjærende
Instrumenter.] OVS 1865, p. 155, 8,
1865. [Oplysninger om Skeletdele af
Heste og af en Ko.] Conr. Engelhardt:
Nydam Mosefund 1859-1863. Khbh.,
p. 37-429, 49,

1865. [Observations sur divers pois-
Referat.] Actes de la société
helvétique des sciences naturelles réunie

Sons.

a Genéve. Genéve, p. 94-96, 8”. —

Bibl. univers. de Genéve, Archives des
sciences physiques et naturelles Nouv.
pér. Tome 24, 1865, p. 159-161, 8".

1865. [Sur les os trouvés en si grand
nombre en Danemark dans des marais
tourbeux, aux Kjækkenmæddingen.
Referat.|] Actes de la société helvétique
des sciences naturelles réunie å Genéve.
Genéve, 8”, — Bibl. univers. de Genéve,

ESSEN EEN EN ne

167, 8".

1865. Et Blik paa Natur- og Oldforsk-

ningens Forstudier, 2. Oplag, se 124.

1865. Notes on Professor Steenstrups

Views on the Obliquity of Flounders,
ge 128.

140. 1866. [Referat af en Fremstilling af
de uparrede Finners Bygning hos de
blødfinnede og pigfinnede Fisk.) VM
1865, p. 238-239, 89.

141. 1866. [Referat af en Fremstilling af
Prof. Dr. Ernst Håckels Iagttagelser
over Udviklingen af de til Familien
Geryonidæ hørende Meduser og den
formeentlige nye Form af Generations-
vexel mellem disse Meduser og Ægi-
niderne.] VM 1865, p. 245-246, 8",

142. 1866. Beretning om nogle vigtige

) Resultater, der menes vundne ved de
Udgravninger, som i de sidste Aar ere
foretagne i de franske Knokkelhuler.
OVS 1866, p. 23-40, 8%. [Særtr. m.
Tit.: Meddelelse om ...] — Tidsskrift
for populære Fremstillinger af Natur-
videnskaben Række 3, Bd. 4, 1867,
p- 41-62?, 8? [m. Tit.: Om nogle ....]

143. 1866. Den nye Bygning for Univer-
sitetets zoologiske Museum (af et Brev
til en Ven i Jylland). Nytaarsgave,
udg. af Foreningen »Fremtiden«, p. 85-

Nr. 17.

—… Undersøgelser om Hydatidesygdom-
" mens Aarsager og de deraf uddragne

Archives des sciences physiques et natu- |
relles Nouv. pér. Tome 24, 1865, p. 166-

96 72, 88, — Uddr. Dagbladet 1866,

144. 1866. Skjøn om, hvorvidt de af Hr.
" Dr. H. Krabbe paa Island anstillede

SVEND DAHL: Bibliographia Steenstrupiana. 19

Resultater fra videnskabeligt Stand-
punkt maae ansees for tilfredsstillende,
afgivet til Det kongl. Sundhedskolle-
gium. Det kgl. Sundhedskollegiums
Aarsberetning 1865 (Supplementbind til
»Bibliotek for Læger« 1865), p. 212-
216, 8,

1866. Sur Vobliquité des Plies, se 128.
1866. Sur les Plies du genre Zeugopterus,
se 134.

1866. On the Pleuronectidæ of the Genus
Zeugopterus, se 134.

145. 1867. [Referat af en Meddelelse an-
gaaende et i Universitetsmuseet ny-
ligen opstillet Skelet af Kjæmpeoxen
(Bos primigenius).] OVS 1867, p. 93, 89.

146. 1867. —, N.L. WESTERGAARD, Å. COL-

DING, C. Horten: [Betænkning an-

gaaende et Andragende fra Dr. Leh-

mann, Dr. Meinert og Dr. Heiberg om

Understøttelse til Udgivelse af et fransk

Tidsskrift, og Forslag om at lade Sel-

skabets Oversigter og Skrifter led-

sages af en fransk Résumé.] OVS

1867, p. 95-99, 8,

1867. Smaaudflugter paa Natur- og

Kulturhistoriens Fælleder. 1. »Kartof-

fel«. Dansk Maanedsskrift Bd. 2, p. 108-

112, 8,

1867. Beriktigande. [Brev i Anledning

af en Artikel »Veje til Kundskab om

Nordens Oldbefolkning«.] Nordisk tidskrift

får politik, ekonomi och litteratur Aarg. 2,

p- 391-392, 8".

1867. Om nogle vigtige Resultater ...

ved Udgravninger . .. i de franske Knok-

kelhuler, se 142.

149. (1867-68,) [Referat af Bemærkninger
gt

147.

148.

20

150.

151.

152.

Mindeskrift for J. STEENSTRUP.

i Anledning af Conferentsraad G.
Forchhammers Død.] VM 1866, p. I-
11: 89%

(1867-68.) [Referat af Bemærkninger
om Humlebiens Indvoldsorm, Sphæ-
rularia Bombi.] VM 1866, p! III-IV, 8",
1868. [Referat af Oversigt over de i
Faxekalken forekommende Arter af
Slægten Nautilus.] VM 1867, p. IV, 8",
1868. Den oprindelige islandske Land-
pattedyrfaunas Karakter, særligt med
Hensyn til Hr. Andrew Murrays Frem-
stilling heraf i hans »The Geographical
distribution of Mammals«. VM 1867,
p. 51-66, 8", — Overs. v. W. S. Dallas:
The Character of the Indigenous Ice-
landie Terrestrial Mammalian Fauna,
with special reference to Mr. Andrew
Murray's representation of it in his
»Geographical Distribution of Mam-
mals«. Annals and Magazine of Natural

— History Ser. 4, Vol. 3, 1869, p. 445-457,

80,

153. 1868. [Brev angaaende Spørgsmaalet

om Limfjordens Forbindelse med
Vesterhavet i det 11te Aarhundrede,

i: C.F. Bricka: Om Limfjordens For-

bindelse med Vesterhavet i det 11te
Aarhundrede.] Aarbøger for nordisk
Oldkyndighed og Historie 1868, p. 328-
333, 89, [Cfr. 184.]

154. (1868-69.) Ældre Jordskjælv i Dan-

mark. [Del af en Afhandling af J.G.
Forchhammer: Jordskjælvet den 3die April
1841.] Samlinger til jydsk Historie og
Topografi Bd. 2, p. 227-229, 8,

155. (1868-70.) —, W. BENDzZ, J. REINHARDT:

[Betænkning over Dr. phil. Litkens

156.

157.

158.

159.

VIIL

Arbeide: Additamenta ad historiam
Ophiuridarum, tredie Bidrag.] OVS
1868, p. 96-100, 8",

(1868-70.) [Referat af nogle nye Bi-
drag til Landets ældre Natur- og
Kulturtilstande.] OVS 1868, p. 168, 8".
1869. [Brev om Naturvidenskabens
Overfyldelse, dat. Sorø d. 224% Septbr. +
1842.] Udvalg af Breve fra Mænd og
Qvinder skrevne til P. Hjort. Ny Sam-
ling. Kbh., p. 451, 8.

1869. The Character of the Indigenous
Icelandic Terrestrial Mammalian Fauna,
se 152.

(1869-70.) [Referat af en Meddelelse
angaaende Rana temporaria Linn.]
OVS 1869, p. 52-53, 8.

(1869-70.) Om Lesteira, Silenium og
Pegesimallus, tre af Prof. Dr. H.
Krøyer opstillede Slægter af Snylte-
krebs. [Res.: Sur la Lesteira, le Silenium
et le Pegesimallus, trois genres de crustacés
parasites établis par M. Krøyer.] OVS
1869, p. 179-202 %1, Res. p. 37-39, 8,

160. (1869-70.) Sekretærens Meddelelse til

161.

Selskabet angaaende Komiteebetænk-
ningen over den af afdøde Prof. I.
Ibsen i Juni 1846 indleverede Af-
handling om det indre Øres Anatomi,
og Overlæge Dr. R. Berghs Beskyld-
ninger imod Selskabet i denne Anled-
ning. OVS 1869, p. 203-215, 8".

(1869-70.) [Referat af mindre zoolo-
giske Iagttagelser, navnlig over en
meget gammel Fauna af Husdyr, ved

— Cand. theol. L. Zinks Udgravning af
"en Gravhøj ved Kallundborg.] OVS

1869, p. 219-220, 89.

"al tv SELV SNE Jr DEDE RE SER KUSEKENREGS > SEKS LESS SREREEEENER

SvEND DAHL: Bibliographia Steenstrupiana. SE

162. 1870. Bidrag til Bestemmelsen af de

nordiske Arter af Rana og Bufo. I.

Hvad er Rana temporaria Linné? — |

Il. Hvad er Rana rubeta Linné? —
Tillæg til Besvarelsen af I. [Res.:
Qu'est-ce que le Rana temporaria de
Linné; et qu'est-ce que son Rana rubeta ?]
VM 1869, p. 1-27?, 235-238, Res.
p. 14-20, 8?.

163. 1870. Om Jord-Fladormens (Planaria

terrestris O. F. M.) Forekomst i Dan-
mark. VM 1869, p. 189-194, 8".

164. 1870. [Referat af en Fremstilling af

de af Prof. Haeckel i Jena anstillede
lagttagelser og Undersøgelser over
Udviklingen og Forplantningen hos to
Goplefamilier, Aeginiderog Geryonider.]
OVS 1870, p. (32), 8”. [Cfr. 141.]

165. 1870. Om Samtidigheden mellem

Kjæmpe-Oxen (Bos primigenius Boj.)
og Landets ældre Fyrreskove og om
Flintskjærver indvoxne i Dyreknokler,
som Minder om Stenalderens For-
følgelser af de vilde Dyr. [Res.: 1%.
Sur la contemporanéité du Bos primi-
genius Boj. et des anciennes foréts de
pins (Pinus silvestris L.) du Danemark.
2%. Sur quelques éclats de silex empåtés
dans des os d'animaux, comme témoignage
des poursuites dirigées contre les bétes
fauves pendant Våge de la pierre.] OVS
1870, p. 105-114 +1, Res. p. 14-20, 8”,
— Overs. (= Res.) Journal de zoologie
Tome 1, 1872, p. 105-111, 8”. — Ma-
tériauz pour Vhistoire primitive et na-

|
i

turelle de Vhomme Année 8, 1872,

p- 301-307, ug

"166. 1870. Tørvemosernes Bidrag til Kund-

skab om Landets forhistoriske Natur
og Kultur. Et Foredrag, holdt for
Landmandsforsamlingens Medlemmer i
Folkethingssalen paa Christiansborg
Slot den 10% Juli 1869. Beretning om
Landmandsforsamlingen i Kjøbenhavn
1869. Kbh., p. 336-357, 8, — Uddr.
Ugeskrift for Landmænd Række 3, Bd. 8,
1869, p. 117-121, 8” — Berlingske Tidende
1869, Nr. 158. — Die Torfmoore in ihrer
Beziehung zum Studium der Natur und
Cultur des Landes in vorhistorischer Zeit.
Itzehoer Nachrichten Neue Folge Jhg. 54,
1871, Nr. 45-46. — Optrykt: Folke-
læsning. Ved Udvalget for Folkeoplys-
nings Fremme. Smaastykker Bd. 3, 1870,
p. 267-303?, 8”, — 2. Oplag, med Til-
lægsnoter. Kbh. 1888, pp. 422, 8%, —
3. Oplag (m. Indledning og Noter af
V. Nordmann og N. Hartz). Kbh. 1913,
pp. II + 52 +12, 8",

167. 1870. Til Udgiverne af »Illustreret
Tidende, de Herrer Boghandlere
Delbanco, Gad, Cancelliraad Hegel og
Lose [angaaende V. Bergsøes Biografi
af Henrik Krøyer]. Berlingske Tidende
Nr. 60. [Cfr. 168.]

168. 1870. Aabent Brev til Hr. Dr. V.
Bergsøe. Berlingske Tidende Nr. 91,
92, 93. [Særtr. Kbh. 1870, pp. 18, 8.1]
(Cfr. 167.]

169. 1871. [Redegjørelse for Udbyttet af
Dyrelevninger, fremkomne af »Sam-
singerbanken«s Askelag.|] L. Zinck:
Broncefolkets Gravhøje og deres For-
bindelse med Stenalderens Grave.
Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og
Historie 1871, p. 56-73, 8",

22

170.

171,

172.

Mindeskrift for J. STEENSTRUP.

1871. Hvad er Kongespeilets »Hav-
gjerdinger«? (Et Foredrag holdt i det
Kongelige Nordiske Oldskrift-Selskabs
Maanedsmøde den 19% Januar 1869).
Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og
Historie 1871, p. 119-170, 8”, [Særtr.
m. Tit.: Hvad er Kongespeilets »Hav-
gjerdinger«? Et Bidrag til Forstaaelse af
Kongespeilet og til Bestemmelse af dets
Affattelsestid. Heri Tilegnelse til »mine
Medlærere ved Lunds Universitet«.]
1871. Die Torfmoore in ihrer Beziehung
zum Studium der Natur und Cultur, se 166.
1872. Sur la contemporanéité du Bos
primigenius et des anciennes foréts de
pins, se 165.

1872. Sur les kjøkkenmøddings, se 182.
(1872-73.) Oplysende Bemærkninger
til »Et lille Bidrag til Kundskaben om
de danske Bilandes Diatomée-Flora«
af Carl Hansen, Cand. pharm. [VM
1872, p.135]. VM 1872, p. 146-149, 8.
(1872-73.) Bemærkninger til en Af-
handling af E. Rostrup: Bemærkninger
angaaende Forekomsten af Birkemusen
(Sminthus betulinus Pall.) og Hassel-
musen (Myoxus avellanarius L.) i
Danmark.] VM 1872, p. 209-210?, 89,

173. (1872-73.) Om de Mærker, som Knok-

lerne i Fuglenes ophulkede Foder-
boller bære af Opholdet i Fuglenes
Maver, samt om disse Mærkers Be-
tydning for Geologien og Archæologien.
[Res.: Sur les marques que portent les
os contenus dans les pelotes rejetées par

les oiseaux de proie et sur Pimportance

de ces marques pour la géologie et Var-

chéologie.] VM 1872, p. 213-236 +1.

VIII.

Res., p. 28-36, 8". — Uddr. (= Res.)
Journal de zoologie Tome 2, 1873, p. 488-
498 %1, 80,

174. 1873. Comparaisons entre les osse-

175.

ments des cavernes 'de la Belgique et
les ossements des kjoekkenmoedding
du Danemark, du Groenland et de la
Laponie. Rapport du congrés des scien- -
ces d'anthropologie et d'archéologie pré-
historiques & Bruxelles en 1872, p. 199-
214 %1, 8",

1873. Sur P”emploi du fer météorique
par les esquimaux du Groenland.
Compte rendu du congrés international
d”anthropologie et d”archéologie pré-
historiques, 6” session, Bruxelles, 1872,
p. 242-250 %3, 89,

176. 1873. [Om Cirripeder, der Søe bundne

ING Å

178.

til Hvaldyrene.] Chr. Fr. Liitken: Bidrag
til Kundskab om Arterne af Slægten
Cyamus Latr. eller Hvallusene. VSS
Række 5, Bd. 10, 1875, p. 244-245, 4".
1873. Sur les marques que portent les
og contenus dans les pelotes, se 173.

(1873-74.) [Referat af Bemærkninger
i Anledning af Meddelelsen af Cand.
phil. Emil Hansens foreløbige Beret-
ning om Moseundersøgelser i Efter-
sommeren 1873.] VM 1873, p. IV-V, 8".
(1873-74) Om Gjællegitteret eller
Gjællebarderne hos Brugden (Selachus
maximus (Gunn.)). [Res.: Sur les appa-
reils tamiseurs ou fanons branchiaux du

Pélerin (Selachus maximus Gunn.).] OVS

1873, p. 47-66 =1, Res. p. 8-10, 8.

— Uddr.: On the straining appendages

"or branchial fringes of the Basking Shark

(Selachus maximus, Gunn.). T. R. Jones:

Manual of the Natural History, Geology |

and Physics of Greenland. Lond. 1875,
p. 123-124, 89.

179. 1874. [Velkomsthilsen til Deltagerne
ved Mødets høitidelige Aabning den
3. Juli 1873.] Forhandlingerne øed de
skandinaviske Naturforskeres 11. Møde i
Kjøbenhavn 1873, p. 42-52, 8".

180. 1874. [Referat af en Meddelelse om

en ny Art af Slægten Scalpellum,

funden af O. G. Sars.] Forhandlingerne
øed de skandinaviske Naturforskeres

11. Møde i Kjøbenhavn 1873, p. 427, 8".

1874. [Referat af Bemærkninger om

den Interesse, som Iagttagelser over

Rovdyrenes Levemaade have for Stu-

diet af de i Knoglehulerne fundne

talrige Dyrelevninger.] Forhandlingerne
ved de skandinaviske Naturforskeres

11. Møde i Kjøbenhavn 1873, p. 427, 8?.

182. 1875. [Étude des kjåkkenmåddings.
Referat.] Congrés international d'anthro-
pologie et d'archéologie préhistoriques.
Compte-rendu de la 4? session, Copen-
hague 1869. Cph., p. 134-160 +28
[heri Diskussion], 8”. [Særtr. 1872 m. Tit.:
Sur les kjøkkenmøddings de Våge de la
pierre et sur la faune et la flore pré-
historiques de Danmark.]

183. 1875. Hemisepius, en ny Slægt af
Sepia-Blæksprutternes Familie, med
Bemærkninger om Sepia-Formerne i
Almindelighed. [(Res.: Sur ”Hémisepius
un genre nouveau de la famille des

181.

Sépiens avec quelques remarques sur les
espåces du genre Sépia en général.) |
VSS Række 5, Bd. 10, p. 463-482,
Res. p. I-IV (= Nr. 7, pp. 20 + IV) |

SvEND DAHL: Bibliographia Steenstrupiana. 23

+2, 4. — Uddr. (= Res.) Comptes
rendus des séances de V Académie des sciences
Tome 81, 1875, p. 567-570, 4", — Journal
de zoologie Tome 4, 1875, p. 433-434, 8?, —
On Hemisepius, a new Genus of the
Family Sepiidæ, with some Remarks on
the Species of the Genus Sepia in general.
Annals and Magazine of Natural History
Ser. 4, Vol. 17, 1876, p. 91-94, 8,

184. 1875. Harald Haardraades Tog til
Limfjorden og Limfjordens Tilstand i
XIte Aarhundrede. En Undersøgelse.
Kbh., pp. II + 81 %1, 8, — Fra
Videnskabens Verden Række 3, Kbh.
1876, p. 1-81, 8".

1875. On the straining appendages of the
Basking Shark, se 178.

185. 1876. Hat man in den interglaciåren
Ablagerungen in der Schweiz wirkliche
Spuren von Menschen gefunden oder
nur Spuren von Bibern? Briefliche
Mittheilung an A. Ecker. Archiv får
Anthropologie Bd. 9, p. 77-80, 4".

186. 1876. Professor Steenstrup og det
Thottske Legat. [Svar paa en Artikel:
»Hvorledes Højre vaager over Fundatser«.]
Morgenbladet 1876, Nr. 12.

187. 1876. [Referat af et Foredrag i Natur-
historisk Forenings offentlige Møde
31. Jan. 1876 angaaende Forekomsten
af flere Muslinge-Arter (Saxicava,
Yoldia osv.) i Leret i et Højslette-
Parti i Vendsyssel.] Dags-Telegrafen
1876, Nr. 31.
1876. On Hemisepius, a new Genus, se 183.

188. (1876-77.)[Referat af Bemærkninger om
den overtallige Taa, der optræder hos
visse Hønseracer.] VM 1876, p. II, 8”.

24

Mindeskrift for J, STEENSTRUP

189. (1876-77.) Noget om Slægten Søulv |

(Anarrhichas) og dens nordiske Årter.
VM 1876, p. 159-202 +1, 8,
190.

|
|

1876-77. [Referat af Bemærkninger |

om de af Prof. Ruitimeyer gengivne |

Afbildninger af Dyr fundne i Thåy- |
inger-Hulen i Schweitz.] VM 1876,

EVER TE HEE TRE DER 8
(1876-78.) Fortsatte Bidrag til en
rigtig Opfattelse af Øiestillingen hos
Flyndrene. OVS 1876, p. 174-247 +49,
89%, [Cfr. 128.]

1877. [Forskellige Indlæg, trykte i:]
Aktstykker i Sagen om Cand. philos.
Taubers Doktordisputats offentliggjorte af
Konsistorium. Kbh., pp. II + 101, 8".
(1877-78.) Oplysning om Anarrhichas
Leopardus Agass. (= den islandske
Hlire, An. minor Eg. Olafs.) VM
1877-78, p. 109-114, 8,

1877-87. Beretninger om dét zoolo-

191.

192.

193.

194.
giske Museums 2. Afdeling og om de
Moltkeske Afdelinger 1875-85. Aarbog
for Kjøbenhavns Universitet 1875-76,
p. 163-167, 169-176; 1876-81, p. 179-
182, 184-190, 437-440, 441-443, 739-742,
743-750, 992-994, 996-999, 1001-1005,
1248-1251, 1253-1257; 1881-82, p. 269-
271, 273-278; 1882-83, p. 211-214, 216-
220; 1883-84, p. 148, 151-156; 1884-85,
p. 206-207, 212-217, 4%. [Cfr. 216.]

195. 1879. Berichtigung rucksichtlich der
von Hrn. S. Clessin aufgestellten
Limnaea, Steenstrupii aus Island.
Malakozoologische Blåtter Neue Folge,
BAS 1: 167082

196. 1879. Statuter for Iapetus Steen-
strups Legat. (Stadfæstede ved aller-

VIIL

højeste Konfirmation af 19% April
1879.) Kbh., pp. 4, 4".
1879. Skjønsforretning fremlagt i den
Kgl. Landsover- samt Hof- og Stads-
rets 2det Vidnekammer i Sagen Nr. 40-
1874. Østersfiskerne imod Finants-
ministeriet. Aktstykker vedrørende det
af de tidligere Forpagtere af Østers- -
fiskeriet i Limfjorden til Rigsdagens
Folketing indgiøne Andragende. Kbh.,
p. 43-49, 8”. [Cfr. 198.]
198. 1879. — og J. C. ScaiøptEe: [Fælles-
udtalelse angaaende de af dem af-
givne Skøn i Sagen om Østersfiskeriet
i Limfjorden.] Aktstykker vedrørende
det af de tidligere Forpagtere af Østers-
fiskeriet 1 Limfjorden til Rigsdagens .
Folketing indgiøne Andragende. Kbh.,
p. 52, 8%. [Cfr. 197.]

1879. [Brev om et Tordenvejr. Dateret
Hjerting, den 5te€ August 1879.] Berlingske
Tidende 1879, Nr. 180.

(1879-80.) [Referat af en Fremstilling
af Blækspruttefamilien Sepiolini.] VM
1879 og 1880, p, III, 8%. [Cfr. 207.]
(1879-80.) Om Ovo-vivipariteten hos
Helix Studeriana Fér. En historisk
Bemærkning. VM 1879 og 1880, p. 302-
306, 8".

(1879-80.) Sepiella Gray. Stp. VM
1879 og 1880, p. 347-3562, 8",

1880. — og J. REINHARDT: [Skrivelser
til Rigsdagen vedrørende Forhold ved
Museum.]

197,

199.
200.

201.

202.

203.

Universitetets zoologiske
Kbh., pp. IT + 16, 8%.
204. (1880-81) —, J. Reinaarnt, C. F.
'LUTKEN: [Betænkning over cand. mag.
Boas's Afhandling »Studier over Deka-

Svend DanL: Bibliographia Steenstrupiana. 25

podernes Slægtskabsforhold«.]) OVS
1880, p. (36)-(51), 8%

205. (1880-81.) Orientering i de Omma-
tostrephagtige Blæksprutters indbyrdes
Forhold. OVS 1880, p. 73-110 +12, 8",
[Særtr. m. Tit.: De Ommatostrephagtige
Blæksprutters indbyrdes Forhold. En
Orientering.]

206. (1880-81.) Nogle i Aaret 1879 til Univer-
sitetsmuseet indkomne Bidrag til Lan-
dets forhistoriske Fauna [Ursus arctos, Sus
scrofa, Cervus alces]. OVS 1880, p. 132-146
+19, 88, — Uddr. Dagbladet 1880, Nr.217.

207. 1881. Sepiadarium og Idiosepius to
nye Slægter af Sepiernes Familie. Med
Bemærkninger om de to beslægtede
Former Sepioloidea D'Orb. og Spirula
Lmk. [Res.: Mémoire sur le Sepiadarium
Kochii et 1'Idiosepius pygmæus.]) VSS
Række 6, Bd. 1, (1880-85), p. 211-242
(= Nr. 3, pp. 32) +1, 49, [Cfr. 200.]

208. (1881-82.) —, H. KRABBE: [Betænkning
over cand. mag. G. M. R. Levinsens
Afhandling »Bidrag til Kundskab om

" Grønlands Trematodfauna«.] OVS 1881,

p- (14)-(16), 8?
— 209. (1881-82.) Professor A. E. Verrills to
nye Cephalopodslægter: Sthenoteuthis
og Lestoteuthis. Bemærkninger og Be-

rigtigelser. OVS 1881, p. 1-27 +12, 8",

" 210. 1882. Til Klaring af vore Kund-

skaber om de forskjellige Blæksprutte-

Typers Udviklingshistorie. VM 1881,
p.165-182, 8", — Overs.: Zur Orienti-

rung iiber die embryonale Entwicklung
verschiedner Cephalopoden-Typen. Bi- |

ologisches Centralblatt Bd. 2, (1882-83),
p-. 354-365, 8%, [Ikke afsluttet.)

211. 1882. En ny Blæksprutteslægt: Tra-
cheloteuthis. VM 1881, p. 293-294, 89,
212. 1882. [Fortegnelse over de vigtigere
af ham hidtil fundne Dyreformer i
Yoldia-Leret i Vendsyssel, med Be-
mærkninger dertil.] F. Johnstrup: Om
de geologiske Forhold i den nordlige
Del af Vendsyssel. /ndbydelsesskrift til
Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til
Erindring om Kirkens Reformation 1882,
p- 8-11, 4, [Desuden andre Bidrag til
denne Afhandling.]
(1882-83.) Notæ Teuthologicæ [1-4], se 213.
(1882-83.) Zur Orientirung iber die em-
bryonale Entwicklung verschiedner Cepha-
lopoden-Typen, se 210.
213. 1882-99. Notæ Teuthologicæ. [1.
Cheloteuthis rapax Verr. = Gonatus
Fabricii Licht. — 2. Moroteuthis Verr.
— Lestoteuthis Verr. p. p. = Anci-
stroteuthis Gray. — 3. Enoploteuthis
Cookii Owen p. p. = E. unguiculata
Molina = Cucioteuthis gen. nov. =—
? Architeuthus sp. Stp. pp. — 4. Plecto-
teuthis grandis Owen = Architeuthus
sp. Stp.] OVS 1882, (1882-83), p. 143-
168. — 5. [Ommatostrephes.] 1885,
(1885-86), p. 109-127. — 6. [Species
generis Sepiolæ Maris Mediterranei.]
1887, (1887-88), p. 1-20. — 7. [Sepioloidea
D'Orb. ..]ib., p. 21-80. — 8. [Omma-
tostrephes Caroli Furtado]. ib., p. 128-
146 722, — 9. [Verrilliola Pfeffer. Udg.
posth. af C. F. Litken.] 1898, (1898-99),
p. 111-118: 71, 8",
1883. Zeni'ernes Reiser i Norden.
Kritisk Fremstilling af det sidste Tiaars

vigtige Bidrag til Forstaaelsen af
4

214.

26

215.

216.

217.

"218.

219.

Mindeskrift for J, STEENSTRUP.

Venetianerne Zeni's Ophold i Norden
og Reiser i dette mellem Aarene 1390
og 1405. (Tvende Foredrag, holdte i det
Kgl. nord. Oldskrift-Selskab d. 13.
Decémber 1881 og 16. Mai 1882).
Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og
Historie 1883, p. 55-214 xb?, 8", —
Uddr::
le Nord. Congrés international des Améri-
camistes.. Compte-rendu de la 5. session
1883. Cph. 1884, p. 150-180 %3, 89,
1884. Kjøkken-Møddinger, se 219.

1884. [Kommenterende Bemærkning
til et Sted hos Rabelais vedrørende
»Engrovelant«.] Mester Frants Rabelais
1483-1553. Paa Dansk i Udtog af
S. Broberg. Kbh., p. 92, 8?.

1884. Beretninger om det grevelige
Moltkeske, Universitetet tilhørende
zoologiske Museum 1864-71. Aarbog

Les voyages des fréres Zeni dans

for Kjøbenhavns Universitet: 1864-71,

Bd. 2, p. 541-593, 49, [Cfr. 194.]

1884. Les voyages des fréres Zeni dans
le Nord, se 214.

1885. Recapitulation of the various
investigations concerning the distri-
bution of the Garefowl. Symington
Grieve: The Great Auk, or Garefowl
(Alca impennis, Linn.). Lond., Appen-
dix, p. 1-3, 4%, [Cfr. 75,218.]

1885. Remarks on East Greenland as
an ancient station for the Great Auk.
Symingion Grieve: The Great Auk, or
Garefowl (Alca impennis, Linn.). Lond.,
Appendix, p. 37, 4”, [Cfr. 75,217.]
(1885-86.) Notæ Teuthologicæ 5, se 213.
1886. Kjøkken-Møddinger. Eine ge-
drångte Darstellung dieser Monumente

220.

221.

222.

223.

VIIT.

sehr alter Kulturstadien. Kph. pp. 45
+79 89, [Cfr. 224.) [Lidt udvidet Gen-
givelse af en Artikel i Ersch und Gruber:
Allgemeine Encyclopædie der Wissen-
schaften und Kiinste, 2. Section: H-N,
Theil 36, Lpz. 1884, p. 336-344, 89.1]
(1887-88.)—, Car. LUTKEN, H. KRABBE:
Betænkning over Cand. med. et chir. .
S. Hansen: »Lagoa-Santa-Racen, en
anthropologisk Undersøgelse af Men-
neskeknokler fra Brasiliens Huler«.
OVS 1887, p. (49)-(54), 89.

(1887-88.) Notæ Teuthologicæ 6-8, se 213.
1888. Til mine Colleger i det Kgl. D.
Videnskabernes Selskab [ang. Forslag
til Selskabets Vedtægter i den ved
2den Behandling ”/3 88 vedtagne Skik-
kelse]. (Privatim, som Manuskript for
Medlemmerne i det K. D. Vid. Selsk.)
Kbh., pp. 8, 8”.

1888. Tørvemosernes Bidrag til Kundskab
om Landets forhistoriske Natur og Kultur,
se 166. FEE
(1888-89.) [Skrivelse til Videnskaber-
nes Selskabs Sekretær, Prof. Dr. phil.
H. Zeuthen angaaende Nægtelse af at
modtage Valget som Selskabets Præ-
sident.] OVS 1888, p. (53)-(55), 8%.
(1888-89.) … Mammuthjæger-Stationen
ved Predmost, i det Østerrigske Kron-
land Måhren, efter et Besøg der i
Juni-Juli 1888. [Res.: La station des
chasseurs de Mammouths de Predmost en
Moravie.] OVS 1888, p. 145-212 =+1,
Res. p. IX-XII, 8, [Særtr. m. Tileg-
nelse til Sven -Lovén.] — Overs.: Die

” - Mammuthjåger-Station bei Prredmost

in åsterr, Kronlande Måhren nach

1888. Aus dem Dånischen ibersetzt
von Rudolf Much. Mittheilungen der
Anthropologischen Gesellschaft in Wien
Bd. 20 (Neue Folge Bd. 10), 1890,
p: 1-319, 4?.

(1888-89.) Ved Fremlæggelsen af Skriftet:
»Kjøkkenmøddinger . ..« [I-II], se 224.
224. 1888-99. Ved Fremlæggelsen af Skrif-
tet:»Kjøkkenmøddinger, eine gedrångte
Darstellung dieser Monumente sehr
alter Kulturstadien« [I-III]. OVS 1888,
(1888-89), p. 213-252. — [IV. Udg.
posth. af Johannes Steenstrup.] 1898,
(1898-99), p. 209-225, 8”. [Cfr. 219.]
225. 1889. Nogle Bemærkninger om Ottar's
Beretning til "Kong Alfred om Hval-
ros- og Hvalfangst i Nordhavet paa
hans Tid. Historisk Tidsskrift Række
6, Bd. 2, p. 95-110, 8",

— 226. 1889. [Referat af en Meddelelse. om
Grydekakler i Thy.] H. F. Feilberg:
Dansk Bondeliv, saaledes som det i
Mands Minde førtes, navnlig i Vest-
| jylland. Kbh., p. 3672, 8",

227. 1890. —, Fr. Joansrrur, C. GRØNLUND:
Kort Oversigt over Foreningens Hi-
storie fra 1833-1883. Festskrift i An-
ledning af den naturhistoriske Forenings
Bestaaen fra 1833-1883, p. I-XX, 8".
1890. Die Mammuthjåger-Station bei
Pfedmost, se 223.

228. 1893. Yak-Lungta-Bracteaterne, Ar-
chæologernes »nordiske Gruppe af
Guldbracteater« fra den ældre Jern-
alder, betragtede som særegne Minder
om en Kultur-Forbindelse imellem
Høj-Asiens og det Skandinaviske

SvEND DAXHL: Bibliographia Steenstrupiana. 27

einem Besuche daselbst im Juni-Juli |

Nordens Folkefærd i tidlige Aarhun-
dreder af vor Tidsregning, nærmest i
Folkevandringstiden. Videnskabernes
Selskabs Skrifter Række 6, hist.-philos.
Afd. Bd. 1, p. 307-448 (= Nr. 2, pp.
140) 779, 40;

229. (1893-94.) [Uddrag af: »Det store
Sølvfund ved Gundestrup (i Aars-
herred) 1891. Orienterende Betragt-
ninger over de tretten Sølvpladers
talrigeRelief-Fremstillinger.] OVS 1893,
p. 134-150, 8%. [Cfr, 230.)

230. 1895. Det store Sølvfund ved Gunde-
strup i Jylland 1891. Orienterende
Betragtninger. over de tretten Sølv-
pladers talrige Relief-Fremstillinger.
Videnskabernes Selskabs Skrifter Række
6, hist.-filos. Afd. Bd. 3, p. 315-
434 (== Nr. 4, pp. 116) 789, 4
[Cfr. 229.]

231. (1896-97.) Til »Istiden«s Gang i Nor-
den, navnlig dens Udgang og For-
svinden. Et Indlæg fra Danmarks Side.
(Fremlagt i Mødet den 4. Nov. 1892
som Uddrag af Foredraget om dette
Emne; cfr. Oversigt f. 1892 S. (60).)
OVS 1896, p. 31-36, 8%.

232. (1897-98.) Til Forstaaelsen af Nordens
»Guldbrakteat-Fænomen« og dets Be-
tydning for Nord-Europas Kultur-
historie. OVS 1897, p. 3-78 +49, 8",

233. 1898. Spolia atlantica. Kolossale
Blæksprutter fra det nordlige Atlanter-
hav. [Udg. posth. af Chr. Litken.] VSS
Række 5, Bd. 4, (1856-98), p. 409-456
6;

234. 1898. — og Cur. Lirken: Spolia At-

lantica. Bidrag til Kundskab om
E hd

28

235.

236.

237.

Mindeskrift for J. Srgensrrur. VIII.

Klump- eller Maanefiskene (Molidæ).
[Udg. posth. af Chr. Litken.) VSS
Række 6, Bd. 9, (1898-1901), p. 1-104
(== NYE T; pp 104) 748 40,

(1898-99.) Notæ Teuthologice 9, se 213.
(1898-99.) Ved Fremlæggelsen af Skriftet:
Kjøkkenmøddinger ...« [IV], se 224.
1899-1905. [Forskellige Betænkninger
o. lign. i:] C. C. A. Gosch: Jørgen Chri-
stian Schiødte. Et Bidrag til Natur-
videnskabens
det nittende Aarhundrede.
(passim), Kbh., 8”,

1900. Heteroteuthis Gray; med Be-
mærkninger om Rossia-Sepiola-Fami-
lien i Almindelighed. VSS Række 6,
Bd. 9, (1898-1901), p. 283-300 (= Nr. 6,
pp; 18) TO 40

1904. [Korte Uddrag af Breve fra
Islandsrejsen 1839-40.] porvald Tho-
roddsen: Landfrædissaga Islands Bd. 4.
Kbh., p. 24-27 passim, 8”,

Historie i Danmark i
Deel 1-3

. 1913. Tørvemosernes Bidrag til Kundskab

om Danmarks forhistoriske Natur og
Kultur, 3. Oplag, se 166.

238. 1913. [Uddrag af Breve.] Mindeskrift

for Japetus Steenstrup I, p. 5; II,
passim; III, p. 5-6; IV, passim; V,

" passim; VII, p. 10, 15-16, 49,

1913. [Om Naturens Opvaagnen ved For-
aarstid], se 16.

239, 1913. Et hidtil utrykt Arbejde ved-

rørende

Tørvemoser [Underdanigst

Indberetning til det høie kongelige
Rentekammer om en efter kongelig
Befaling foretaget Reise til Under-
søgelse af Tørvemoserne i den nord-
østlige Deel af Jylland. 1839]. Ud-
givelsen besørget af K. Rørdam.
Mindeskrift for Japetus Steenstrup III.
Kbh., pp. 452, 49,

Desuden var Japetus Steenstrup Redak-
tør af Videnskabelige Meddelelser fra den na-
turhistoriske Forening fra 1849 til 1867, af
Oversigt over Det kgl. danske Videnskaber-
mes Selskabs Forhandlinger fra 1865 til
1878; han udgav 1858 sammen med
Joh. Lange det af F. M. Liebmann efter-
ladte 44. Hefte af Flora Danica (Bd. 15);
han gennemsaa den botaniske Del af
P. Bramsen og S. Drejer: Kortfattet Lære-
bog i Zoologie og Botanik 2. Udg, Kbh.
1846, og Chr. Fr. Liitken: Dyreriget (Lære-
bog i Zoologien Nr. 1). 3. Udg. Kbh.
1866 og 4. Udg. Kbh. 1881-82. Endelig
har han leveret Oplysninger om Planter
til Flora Danica Hefte 40, 42-43. Kbh.
1843-52, til Joh. Lange: Haandbog i den
danske Flora. 2. Udg. Kbh. 1856-59,
3. Udg. Kbh. 1864, og til Chr. Grønlund:
Islands Flora. Kbh. 1881, samt Oplysnin-
ger om Kridtets Forekomst i Thy m. m. til
G. Forchhammer: Danmarks senere
Forhold. Kbh. 1835.

IDEN det blev mig klart, at Havbundens Dyreliv i vore Vande faar sin Hoved-

næring fra Kysternes Plantevækst (Report. Dan. Biol. Station XX 1911), har det
været mig magtpaaliggende at faa en Forestilling om, hvor stor en Vægt-Mængde
denne Plantevækst aarlig producerer hos os; og da sikkert ingen anden Plante spiller
en blot tilnærmelsesvis saa stor Rolle her som Bændeltangen (Zostera marina), har
jeg særlig rettet min Opmærksomhed paa at studere dens Aarsproduktion.

Allerede i Report XVI 1908 har C. H. Ostenrern skrevet om denne Plantes
— Vækstforhold og Udbredelse i Danmark, men han kom kun en passant ind

… paa Bestemmelsen af Aars-Produktionen. Vel havde han forsøgt at bestemme Antallet

… af Blade, der produceres paa hvert Skud om Aaret; men det ham til Raadighed staa-
… ende Materiale viste kun med Sikkerhed, at det længste Blad skifter Plads 4—6
"Gange i Løbet af Sommerhalvaaret. Han udtaler derfor med stor Reservation,
at det aarlig frembragte Bladantal muligvis er fra 4—6. Jeg tror, at man vanskelig
… ved at studere de hurtig affaldende Blade kommer længere med denne Sag; thi Bæn-
… deltangen bærer kun 3—6 og oftest kun 4—5 fuldt udvoksede Blade ad Gangen.
— Jeg har derfor søgt paa en anden Maade at komme dette Spørgsmaal om det aar-
— lig producerede Bladantal nærmere, nemlig ved Studiet af Rodstokkenes Led-
" antal; thi man ved, at der til hvert Led påa Rodstokken svarer et Blad. Det var
"den saa meget i de senere Aar benyttede Bundhenter, der bragte mig ind paa denne
Tanke; med Bundhentere optages der nemlig altid store Mængder af Rodstokke, naar
de benyttes i Bændeltangs-Regionen, og naar disse omhyggelig skylles med rislende
— Vand fra en Pumpe, kan man ofte forskaffe sig temmelig lange og vel holdte Rod-
stokke, paa hvilke et større eller mindre Antal Led, ofte over 20, kan undersøges.
En af de første Gange, jeg saa saadanne lange Rodstokke, var 17. Oktober 1911 i Thi-
= sted Bredning, senere har jeg fundet dem mange Gange. En saadan lang Rodstok
" er afbildet her, taget i Ebeltoft Vig 18. Maj 1912 (se Figur 1, pag. 4); den har 26 Led;
"de 4 ældste er lange, derefter følger 5 kortere Led, derefter 9 længere, derpaa 5 kortere
"og endelig 3 længere med to Sideskud foruden Hovedskuddet; et ældre Sideskud ses

i at have været anlagt tidligere. Det er forholdsvis sjældent at faa fat paa saa lange
| 1"

4 Mindeskrift for J. Srzgensrrur. IX.

Rodstokke, eller rettere Rodstokke med saa mange Led; de ældre Led falder i Regelen
tidligere hen. Paa de nævnte Tidspunkter fandt jeg flere andre Rodstokke, der ogsaa
var temmelig lange, og straks faldt den Tanke mig ind, at Grupperne med lange Led,
paa Fig. 1 henholdsvis en paa 4 Led og en paa 9 samt den sidste paa 3, maa være dan-
nede i den lyse Sommertid, de andre med kortere Led henholdsvis paa 5 og 5 Led til
mindre gunstige Tider. Jeg skal nu bevise, at det virkelig ogsaa forholder sig saa-

ledes; tilfældige Aarsager, saasom Overlejring af Planterester 0.1. kunde jo tænkes at

have frembragt en daarlig Vækst til forskellige Tidspunkter.
Er de lange Led et Sommerfænomen, sluttede jeg, skal alle Rodstokke om Som-
meren have lange Led nær Skudspidsen, og er de korte Led et Fænomen fra mindre

1912 1911 7910

Figur 1. Rodstok af Zostera fra Ebeltoft Vig 18. Mai 1912.
(Omtrent halv naturlig Længde).

gunstige Aarstider, skal alle Rodstokke have korte Led om Vinteren, samt maaske
om Efteraaret sent og om Foraaret tidligt. For at prøve denne Teoris Holdbarhed
lod jeg den 21. December 1911 ved Hvidegrunden i Nyborg Fjord en Del Rodstokke
optage; de længste af dem er maalt paa Tabel 1 pg. 5. De yngste Led staar længst
til venstre paa Tabellen, og de hvide, alleryngste Led, hvoraf der var 2 eller 1, er ikke
maalt med, fordi de maaske ikke var fuldt udvoksede. Som man ser, er som Regel paa
alle Rodstokkene de yngste Led korte, ofte er de ikke halvt saa lange som de længste
Led. I Februar (den 29de) 1912 optoges paa Hvidegrunden igen en Del Rodstokke
(se Tabel 2 pg. 5); her er de yngste Led alle kortere end de foregaaende; endnu i April
(10.—13.) 1912 (Tabel 3 pg. 5) gælder denne Regel; de hvide, yngste Led er heller ikke
her maalt med, men jeg har noteret, at de nu i April ofte er kendelig længere end de
foregaaende brune. Den 15. Juli 1912 (se Tabel 4 pg. 6) er Forholdet derimod ganske
anderledes; her er de hvide Led maalt med, betegnede ved ” paa Tabellen; thi selv
om de ikke er fuldvoksne, er de dog i Regelen længere end de foregaaende. Sideskud-
denes Plads er ångivet ved 0 og deres Led maalt særskilt. Som Regel er paa denne
Tabel de 6—7 yngste Led længere end de nærmest foregaaende. I September (19.)
1912 (Tabel 5 pg. 6) var derimod de yngste Led, saavel de hvide som nogle af de brune,

bx: N
SN SR

SEE EET EET ENE

1
2 14

12
1

8 8 12 13 12

SENSE
kom km kan ke kan

Kun brune Led er maalt.

12 13 12 14 18 19 2

rr vej vi mi rr

8
13 12 12 12 13 17

ve. ve vet ved
s-

Hvidegrunden, den 29. Februar 1912.

ri mi

an
am
DES
SSS0
SESå
&M SPS
RSS SSE

S8"SRASE

Maalinger af Bændeltangens Rodstokled i mm.

Tallene angiver Leddenes Længde i mm.

C. G. Jox. PETERSEN : Om Bændeltangen.
De yngste Led staar længst til venstre paa Tabellerne.

14108889 81517

Tabel 1—3.

14 16 15 16 14 12

brune Led maalt. 1—2 hvide foran de maalte.

Hvidegrunden, den 21. December 1911.

iver rente ve
RHSrTODDEr DOME

ri

rod DGS DSSS

ri rl

SPARSMSODODIG OG 10 10 10 DT 00 00 0 9

ri ri

SF Sr 000 EDR SKER 0 ME NA

vel

SKRESSELKLKALKE |
AYALLSLAKLASLYKEESSEÆENRS ANSAT ER AE RASP AFSTED AKSre
FÆSSYNSSAKYSBANSISTÆARSSRPARAS BENS TAPARSAASTERES.
HAAS HF SASASSSSKÆAT SAFE HO YASASASS ES AT PARIS SSEREE
å SomAYT ROSA ARS SAGS Er HE ASEAN HS SBS TERA SER

dl
ka I

[+]

ke i

—

E

=

a SS s
5” SS i
sSs8ss3 & & ED -
— kan am! Komi — =
veæsasesæe re $
DOQ0DdJ&dDÆrrN SE =
ég

aA

ba

put

co &

SR => s=
asP?ans a= RB 228?”
FS SS Res = SSaSæ
&SPSARP 8 SMePve sSeF83 ARS?
ASARSATY PRAPPSRASPSRAPRS 8 SARTE
YSISSAPHTSPYNSHSPARPAAAPAS ARRSRRPT

Kun brune Led er maalt. De eller det

sidste hvide Led er nu ofte kendeli

længere end de foregaaende,

TE re ok Fris
5
3
5

16 16 13 12

YGESUNER

-

gore ORD
— ir ged md mr nr —-

Corrs rs Er SE RK rs Er rr]

lan KCAL Sek KOL)
vmiri wird vr rri rr rm r r

HS5DTIIUIRODODMMOPSRHTINISNODSTRTSSSS

mirmirmirmimirriri

SPSSTS

=+NOrr DOORS
Len) Lan) vi ri - —=

Con]

mirirmi mir rr
»00DSSDUSSDDSRDDE
Lænl kan! Lam!

DOSER ODDS DRED GO rr
rå ri Lam Len]

Lan am kom!

PESSTSYASBSRET HESS PSSSTSTSSSES RSS RT PE SSRESP PAR

kortere end de foregaaende. Paa Hvidegrunden var det altsaa rigtigt, at Vinter-

leddene med faa Undtagelser var kortere end Sommerleddene; ofte er Vin-

terleddene ej engang halvt saa lange som Sommerleddene; jeg kan tilføje, at overalt

+16: 20:18
1127106
+20 20
+28 %32 32

15 14 13
+20 21 25

f11 414 15
+20 718 19
+9 %13 14
19719 283

+18 18 22
+11 %12 14
+15 +15 13
+12 %18 17
+7 49 10

+5 46 7

+7 -%9 8

+13 %15 13
+4 46 8

+9 410 11

+11 %15

+13 414 15
+16 +18 19
+19 +99 .93
+6 %11 15

+10 %12 15
+7 %1]1 12

+14 421 20
+14 %16 17
+12 415 18
x9 415 %20

Mindeskrift for J. SrEeenstrrur. IX.

Tabel 4—5. Maalinger af Bændeltangens Rodstokled i mm.
+ betyder hvide Led

o

Sideskud

De yngste Led staar længst til venstre paa Tabellerne.

i

RQJISODRANNASSCOGG «I CO CO GRO CC 03 00

o

meen

ar
RJODERER GI Ott CIO ID CO I

Hvidegrunden, den
16 22 22

14 13 13
067268
9 10 12

1815 16

i

10
8

ER
RSJIODARAR OG IO DO 00 =J1 > CO

—
HUND BR 0O0C0 0

6
14

9

10

9
13

10

9

12
12

15
10
10

15. Juli 1912.
292

15

15 20 2 1066
12
17

1035 0 588 4

Hvidegrunden, den 19. September 1912.

15 12
2%:
15? 19 13
29? 35 1
20
REDE Sø)
men
He HR
185584
23 92" 14
0
is Re
14 13 8
22
28 15 14
12 BÆR
109 12 11
0 3

11731 TI: 19: "19-18 16-34

12

KOR 5 68
899
2308 710 18 18
i2 1410 11
sg
12 13: 1316
73

2587 260 BEL ERE ER
1)48 5 5 12,2?) Knækket.

Re 310 8.

8 9 13 15

Knækket.

==)
8 11 15 21.

= Knækket

= Knækket

ig,

an +8 9

513.51138

kket.

REE TESS ES RE VU PE PENGE VE 20 NESAS 1 ele en

æ sv
AK se

C. G. Joxm. PETERSEN : Om Bændeltangen. Fi

hvor jeg har set Rodstokke i de sidste Aar, og det er mange Steder, har jeg iagttaget
det samme Forhold. Jeg har ikke anset det fornødent at give Tabeller netop herover;
men iøvrigt vil et Blik paa de af andre Grunde medfølgende Tabeller 6 og 7 let vise, at
Leddenes større eller mindre Længde som Regel ikke er et tilfældigt
Fænomen, men er afhængig af Aarstiden; de lange Led er Sommerled,
de korte Vinterled.
Den lange Rodstok (Fig. 1) maa altsaa tydes saaledes: De 4 ældste og lange
Led hidrører fra Sommeren 1910, de 5 følgende fra Vinteren 1910—11, derefter 9 fra
Sommeren 1911, 5 fra Vinteren 1911—12 og 3 fra Foraaret 1912.
Naar man med denne Oplysning om Leddenes efter Aarstiden forskellige Længde
vil undersøge, hvor mange Led, og altsaa ogsaa hvor mange Blade, der gennemsnitlig
dannes paa hvert Skud hvert Aar, kan man indsamle et større Antal Rodstokke og
tælle, hvor mange lange og korte Led der falder paa hvert Aar og ved Division altsaa
—… faa det ønskede Gennemsnitstal. Det har imidlertid vist sig, at man ikke til enhver
"Tid har let ved at skaffe et passende Antal, tilstrækkelig gamle (lange) Rodstokke til-
… veje til dette Brug, fordi de ældre Partier ofte bliver for skøre og ganske falder hen.
Den 5. Maj 1912 forsøgte jeg dog at gøre dette i Vejle Fjord (se Tabel 6a pg. 8),
hvor Bundforholdene syntes gode til et saadant Forsøg, fordi lange Rodstokke kom
op med Bundhenteren. Man ser af Tabellen, at næsten alle de korte Led har Nr.
3—7 (8) regnede fra venstre Side, fra Skudspidsen, at kun de 2 hvide Led og det næst
"foregaaende er begyndt at blive lange, samt at der foran eller imellem disse lange
Led ofte er anlagt et Sideskud, altsaa et Foraarssideskud. Dette Sideskud til-
ligemed de begyndende længere Led danner et godt Orienteringspunkt til at be-
stemme, hvor Foraarsvækstperioden begynder; men ikke paa alle Lokaliteter er der
saa mange Sideskud som her. Man ser endvidere, at der findes en Mængde ældre,
lange Led fra Sommeren 1911, og at der hen imod Efteraaret ofte er dannet et eller
to Efteraarssideskud; men de sidder ikke saa regelmæssigt paa den samme Plads
som Foraarsskuddet; desværre var dog kun faa af Rodstokkene saa lange, at man
— kunde tælle alle de lange Led fra Sommeren 1911. 8—12 lange Led kan man dog
tælle paa adskillige foruden de yngre Vinterled (4—5) fra Vinteren 1911—12. Jeg
tæller ikke alle de 6—7 Led, der sidder mellem Efteraarssideskuddet fra 1911 og For-
" marssideskuddet fra 1912 til Vinterled; thi som Regel kommer Foraarssideskuddet
først frem paa de længere Led, 1 eller 2 Led fra de kortere Vinterled, og Efteraars-
skuddet kommer ikke paa de længste Led, men først naar Leddene er blevet noget
kortere uden dog at have naaet Vinterleddene i Korthed. Noget senere (21. Juni 1912)
undersøgtes samme Bestand (se Tabel 6b), men da var endnu mere opløst af Rodstok-
kene, 1 å 2 nye lange Led var kommet til.
For at undersøge bl. a. om Rodstokleddene holdt sig bedre til andre Aarstider

Tabel

så 1 ker BER RED
7

22191145 3
SA 10 8
116017 2190
Fig TS 10,6
gt Sae) MEN NEGE
%189%187-10 10
ge Er PAR,
+10 70 4: b
Se 2 48
+189%14 14 10
SE RE RRRR NER 0
"309898" 12.11
gå ER SÅR > NSA

8
+309+20? 20 13
bg! KØRE SR NER;

og FE daler V-lls MIS 1-5

SISPRTAS ØE 8
HERRE 1030
So æg 5550
og Pelikure SREKY BENE
sål kt hed PSA FRhelÉr
614: 675
Foraar 1912

+18 +16 13% 9
+15 415 10 8
+18%189 16 12
«90 +90 19? 13
90) +17? 189 12
+12 +18 10 9?
+97] %16? 149 15
+90) +98 19? 16
+97 4969 299 14
+93 +119 12 5
- +18 %189 299 17

-

DOSOMNNRDRSITIKA NDS CO I

—

Fk ki je
; JOMMO JONES O

Mindeskrift for J. STEENSTRUP.

IX.

6a—6b. Maalinger af Bændeltangens Rodstokled i mm.
+ betyder hvide Led

o

Sideskud
Tallene angiver Leddenes Længde i mm.

De yngste Led staar længst til venstre paa Tabellerne.

Få FN me DO
DOJONNODOG GI <1 CD Qt ==] j— 00

Fl

en
QROINMOCSG <= Ox Qt =J 00

Fr Få
cOwOmHODO-JIN GOG

9

=JDO ==] 41 00 0 QX 00 OM

13
35"

CO COR RA == IO

22"

Efteraar 1911

26? 24
40 29

12? 11
8:78

15 19

20
20?
15

12
6

9
11
22

11

be VED ly
24 25 20

8 13
BÆ7

10 10

12
21

15
19

7

10

Vejle Fjord, den 5. Mai 1912. Blød Mudderbund.

9:10 7579845 5 BER

12
9

6

Nogenlunde sammesteds den 31. Juni 1912.

O—K9 4

o—1)%7, 2) +13 +15

9—]5 %13 15
—1)%5 %10, 2?) x5 %10 10
o—x5 xH +3

=1)%5. 2)78 +11 11. 2) dødt
—499 413

o=l i) +11. 2)%11 +11

is ”) x9, 2) %6 %14 16

og paa andre Steder, toges Prøver af dem paa Hvidegrunden (se foran Tabellerne 4
og 5) i Juli og September, hvor man kan antage, at Zosteramængden omtrent er paa
sit højeste. Ved Sammenligning med Tabel 3 samme Sted i April, hvor de yngste
brune, altsaa fuldvoksne, Led gennemsnitlig kun var omkring 10 mm lange, ses det,
at i Juli er de yngste saavel hvide som brune Led meget længere, man skal c. 6 Rubrik-
ker tilbage for at finde ligesaa korte Led som i den første Rubrik i April; ved denne

6te Rubrik findes da ogsaa de fleste Sideskud fra Foraaret.

I September skal man

C. G. JoH. PETERSEN: Om Bændeltangen. 9

for at finde Sideskuddene og korte Led mindst 10 Rubrikker tilbage, d. v. s. at mindst
10 Blade er frembragt her siden Foraaret, og dog er de yngste Led gennemgaaende
større end Vinterleddene, maa altsaa endnu regnes for Sommerled, saaledes som Aars-
tiden jo ogsaa tyder paa, at de bør; desuden maa man huske, at de hvide endnu ej
kan betragtes som helt udvoksede.
Det kan yderligere ses af Tabellerne, at Foraarssideskuddene har frembragt til
Juli som Regel 4 Led, og de faa, der findes levende i September, op til 7 å 9 Skud efter
deres Alder; Sideskuddene plejer altid at danne et eller flere Led færre end det tilhø-
rende Hovedskud.
Ved Hvidegrunden maa jeg derfor antage, at der til September 1912 gennem-
sniltig er frembragt c. 10 Blade paa hvert Hovedskud siden April 1912.
En anden Række Undersøgelser ved Sølyst ved Nyborg har givet et ganske lig-
nende Resultat, kun med lidt Forandring i Vækstforholdene, fordi Bunden her var
— blødere, mere mudret.
Eftersommeren i Juli, August, September eller deromkring synes saaledes at
yde de bedste Rodstokke, og jeg har derfor, ganske vist først i Oktobers Begyndelse,
"1912 (paa Tabel 7 pg. 10) givet Resultatet af en Undersøgelse fra Limfjorden paa Mud-
derbund i Nykøbing Bugt med det Resultat, at her er der frembragt 12 nye Led siden
de korte Foraarsleds Fremkomst. Som en almindelig Regel mener jeg derfor, at man
kan regne, at Bændeltangen i Sommerhalvaaret frembringer c. 10 Blade paa hvert
Hovedskud.
Vi kommer nu til det for mig vigtigste Spørgsmaal, nemlig hvor meget orga-
nisk Stof frembringer Bændeltangen i danske Farvande aarlig?
Dette Spørgsmaal falder i 3 Dele:

1. Hvor megen Bændeltang findes der til en given Tid paa et givet Areal?
(1 m?). Den øjeblikkelige Bestand.
2. Hvor meget produceres Her aarlig paa et givet Areal? (1 m?). Aarsproduk-
tionen.
3. Hvor meget produceres der aarligt i alle danske Vande tilsammen? Den
samlede danske Aarsproduktion.

Det første af disse Spørgsmaal kan løses paa forskellige Maader og forholdsvis
let, naar der ikke forlanges nogen meget stor Nøjagtighed; om en saadan er der her
ikke Tale, da der i det følgende, før Hovedresultatet naas, dog alligevel kun kan regnes
med tilnærmede Størrelser. Paa lavt Vand kan man med 4 Pæle afmærke et Areal
paa 1 m?, og med en Rive eller et lignende Instrument optage al den der voksende
Bændeltang og veje den; et saadant Forsøg er udført 6. September 1911 i Nykøbing

Bugt i Limfjorden og et andet 14. September 1911 i Svendborg Sund (se Tabel 8 pg. 11).
) 2

+10 +14
+6.%10

+28
ed) egg

+10 +10

10 Mindeskrift for J. SrEgenstrur. IX.

Tabel 7. Maalinger af Bændeltangens Rodstokled i mm.
+ betyder hvide Led
+ — meget lyse Led
o… — KSideskud
De yngste Led staar længst til venstre paa Tabellerne.

Limfjorden, Nykøbing Bugt, den 2. Oktober 1912.

100 38 14 18 15 15 14 14 18 189710 58 8 0 7 8 2 975 Krekkee
12. 1238: 1638, 14. 14 16:18 1791412 75 8898 7 9 Se
jå 19 18 36 16.17 38 14 12 4 70 9
790 19 70 18 DIE 16 1 8 . Og. ra
14 14 17.20.34 15 15 19 17
9 11 15 14 14 15 14 16 14? 16 Vs ak
sg 8 TR BG 18 76 1990 17 185 7 0 8.6 2 —1)%5 46667 109
7%555789 96
7 10 18 14 18. 14 18. 16. 15. 14
8% 41 34 18 10538 00 28 14" 11 87 7 8 —1)4%5 45689111
109. 2)%7 +6
10 13 13 115 4
S RU Hd 0 0 9 UR 7 5 4 4
Bk 88 580 77 4 9 8 9 8:10 —1)%5%45677
14 669910108
HL 4 40 ae SR 18 0 8 DS 4 8
830 958 13 18 16 14012 5 5 o— Knækket
14-48 17 90 81 47 1939 15
Ba HK Me OR MT DD OR 2 39 78 ege
1012 15 18116 18 22 20'16917 8 8 6 PT

REE 0 18 14 1436 748 1018

FOO 1616 74 14 183 4 17 169980 41 57 17 1455 567555 6.2
. i +3+4333567
6 AU 38 3416 1618 4 .
BRS ER 78 4 382 749 10 =—1)45 5689107. 2)75 5
6888994

10-11 183 1410 12121430

933; 14. 14,718. 1919-9497 9=1) Raadden. 7?) Knækket
SR JE DE DK Meder MV ARRE 1) lse FS Eee En KE REE ”— Knækket .
Er SS SE SDS SE 6 SDR 4 SR HS SE

SEE HRG SE ÅRER 1 SKE URE UGER SEG; MARSK) SEE; Pe. RS

8 - 10. 9738 45:12: 15 i

1 12 12 15: 14 12910 = ss

Saavel paa lavt som paa dybt Vand kan Bundhentere af forskellig Konstruk-
tion benyttes; de spænder som Regel over 0,1 m? Bundflade eller sjældnere — de tunge
Bundhentere — over 0,2 m?; i første Tilfælde skal man bruge Bundhenteren 10' Gange
for at overfiske 1 m?, i sidste kun 5 Gange; hvor mange saadanne Prøver, der er taget
paa hvert Sted, fremgaar af Tabellerne; disse er altid beregnede til 1m2, selv om
et større Antal Prøver er taget.

Hvad enten man bruger Rive eller Bundhenter, faar man saavel Blade som
Rodstokke med paasiddende Bundmateriale med op, desuden andre levende
Planter og døde Planterester mellem Rodstokkene og deres Rødder; det viste
sig derfor nødvendigt at dele dette Materiale i flere Bunker, nemlig i 1) de grønne,
levende Zosterablade, 2) Rodstokke med usorterligt, delvis døde Planterester fra

ES RS NR SERBERE EN OR TEE REE Eee

—1)%9 1112 BYE SME
+13 14 10 9 14. 3) Knækket

Tabel 8. Plantemængden i Gram paa 1 m? Havbund.

C. G. Jon. PerersEen: Om Bændeltangen.

Alle Steder beregnet til eller optaget paa 1 m?.
Optaget med Bundhenter 0,1 m? eller Rive.

11

Nyborg Fjord Øresund
1911 Heldkeranded Ø. f. Vresen Svendborg Sund | | udfor
Dato: 814 8åg 12/g 814 12/g 14/1, 14/g 19/g
Bundart: Sand | Sand | Sand | Sand | Sand | Fort, frisk | Sort, frisk | gang
Dybde i Meter: 4—7 4—5 5—7 5—7 5—7 2 2 4—5
Grøn Zostera .... .… 380 1856 1940 500 709 3700 3475 590
Rødder ogusorterligt 1480 3494 1800 1700 1880 4800 3525 1700
Se ERE 150 148 100 320 392 10
Fucus vesiculosus ... 190 24 5 SÅ 65 9% 104
Beder 5. 75 116 160 50 256 272
Ascophyllum ?.…...… 33 1,2 SER ag
Laminariestykker ... 16 mi KO 450 Egå
Chorda filum…....….. og får ide SE aa KK ENS 50
Antal Prøver å 0,1 m?. 50 25 25 50 25 in LEE
I
mig Limfjorden
Nykøbing Bugt FR ormesstf Ø. for Faartoft
Dato: 2%), 28ig $l/g lig lg lg Slg ane 1 28, 283,
Bundart: Fag Band" Muller | Mudder | sludder | Soee | mendder | mede, | Sand | Sand | Sandog
Dybde i Meter: 1/34 | 3 3 —2 | 2—3 | "1 1 (2—21|2 |2—21]9 | 21/2—3
500 6979 | 5481 | 4600 | 3725 | 5225 | 3275 425 | 250 300
800 5720 | 2808- | 3720 |! 2750 | 3400 | 4175 | 1700 | 800 | 1500
10 417 46 182 500 50 35 50 5 2
sig ME 60
— Chorda filum......…. bs ea ag ne nya 45 så i gi Så
Antal Prøverå 0,1m?. | 50 mi BB 01 0 ÆRE ol > 50
fo me mm ss eee seet sees mmm mm ———— > —— — mme == mm sm vorter orm se nere meen ren] omen see ser me emsee
my Nyborg Fjord É Limfjorden
| Hvidegrunden Udfor Sølyst Nykøbing Bugt
Dato: 101, 16/7 19, 18|y 191, 28|, 301, 31/g
Bundart: Sand Sand Sand |" Mudder | Mudder | Mudder | Mudder | Mudder
Dybde i Meter: c.6—8 | c.6—8 | c,6—8 | 3—4 3—4 38 3 3
Grøn Zostera: |
Hovedskud …...… 700 1280 1450 1230 "| 1500 950 8100
Sideskud...….…...... 293 150 220 225 200 270 170 550
Blomstrende Skud. SE 50 100 bis 280 120 380
Løse, grønne Blade | 127 825 960 | 1175 | 1060 | 4% | 410 | 280
Tilsammen… 420 1175 2500 2950 2490 | 2500 1650 6780
Rødder ogusorterligt. | 1563 | 1880 | 4320 | 4600 | 1300 | 6300 | 4000 | 2400
Antal Prøverå 0,1 m”. | — 30 10 10 10 10 | 10 10 10

12 Mindeskrift for J. STEENsTRur. IX.

Bunden, Tabellernes Rødder og usorterligt, 3) de levende Alger, hver Art
for sig

Skønt Rødder og usorterligt i Vægt spiller en meget stor Rolle i dette Ma-
teriale, vil jeg ikke forsøge at tage noget af dette med i Beregningen af den øjeblikke-
lige Bestand, fordi denne Masse indeholder dels meget uorganisk, dels meget afdødt
Plantestof, og endelig fordi kun de allersidste Led af Rodstokkene selv virkelig kan
regnes med til det levende, altsaa til den øjeblikkelige Bestand af levende Zostera;

man gaar ved denne Udeladelse ganske vist tabt af noget produceret Stof i Bereg-”

ningen, men da denne kun tilstræber at naa en Minimumsværdi, kan denne Udeladelse
ikke have nogen større Betydning paa disse Undersøgelsers nuværende Stadium.

Man ser af Tabel 8, hvor ringe Mængde de andre levende Planter, Algerne,
sædvanligvis har sammenlignet med Zosterabladene; det vedrører imidlertid ikke denne
hele Undersøgelse over Zosteraens Masse, og jeg skal derfor ikke komme nærmere
ind paa Algemængden ved denne Lejlighed.

De to Gange, der benyttedes Rive til Optagning af Zosteraen (se Tabel 8 i Sep-
tember 1911), fandtes der ved Svendborg 3475 gram grøn Zostera pr. 1 m? og ved Ny-
købing i Limfjorden 3275 gram; ved Svendborg gav Bundhenteren paa samme Tids-
punkt 3700 gram og ved Nykøbing 5225 gram, altsaa paa dette Sted betydelig mere
end Riven. Man kan ikke vente nogen nøje Overensstemmelse mellem disse Tal, da
Bestandens Tæthed selv indenfor korte Afstande kan veksle meget. Bundhenterens
Prøver tages jo ikke umiddelbart ved Siden af hverandre, og jeg tror derfor, at Bund-
henterens Tal bedre giver Middelværdien end Rivens, og da alene Bundhenteren kan
anvendes paa større Dybder, maa jeg holde mig til dens Resultater; overmaade megen
Forskel synes der ikke at være mellem begge Methoder. Bundhenteren gav de største
Tal i de to sammenlignelige Tilfælde, og jeg maa tro, at netop de største Tal er de
rigtigste. Man kunde maaske nok tænke sig, at Bundhenteren ved at gribe ned i Be-
voksningen ikke alene tog de Planter, hvis Skud den omfatter, med op, men tillige
rev en Del andre med op, af dem hvis Blade ligger horizontalt eller skraat hen over
det omfattede Areal; men dels har Bundhenteren ved det Vandtryk, der gaar foran
den, naar den hurtig sænkes ned, en Tendens til at puste disse Blade bort, dels faar
man ved at se paa dens Virksomhed ikke det Indtryk, at den tager meget mere op,
end hvad der tilkommer den. Methoden er selvfølgelig kun en raa Maade at under-
søge paa, men jeg kender ingen anden, og anser Overensstemmelsen i store Træk
mellem dens og Rivens Resultater som et Bevis paa dens Anvendelighed til at naa
det tilsigtede Maal. En nøjere Analyse af den med Bundhenteren optagne grønne
Zostera viser, at den kan sorteres i Skud med paasiddende Blade og i løse Blade;
Vægten af disse sidste er betydelig, ofte Halvdelen til c. 34 af de paasiddende Blades.
Disse løse Blade kan hidrøre dels fra de af Bundhenteren omfattede Skud, hvorfra

C. G. Jon. PerersEen: Om Bændeltangen. 13

de ved Sorteringen er blevet løsrevet, dels fra Blade, der har ligget hen over det
omfattede Areal fra Skud udenfor dette, dels fra virkelig løse nylig fældede Blade;
hvor meget der er kommen med af noget, der ikke skulde med, om overhovedet noget,
er det vanskeligt at sige; det kan vel antages, at der tabes ligesaa meget af Bladene
paa de af Bundhenteren omfattede Skud, som der kommer med af dem paa de ikke
omfattede Skud. Et meget skarpt skærende Instrument, der ikke pustede Bladene
bort ved Nedsænkning til Bunden, og som overskar alle Blade og Rødder indenfor
det omfattede Areal, kunde tænkes at give endnu paalideligere Resultater; men om
de blev meget anderledes, hvad Vægten angaar, end de med Bundhenteren vundne,
tvivler jeg stærkt om; man vilde derimod, hvor Zosteraen er lang, paa den Maade kun
faa meget faa hele Blade med op.

Jeg gaar altsaa ud fra, at Bundhenteren giver et nogenlunde rigtigt Billede af
Mængden af den paa det overfiskede Areal voksende Zostera og henviser angaaende
denne Mængde paa forskellige Steder og til forskellige Tider til Tabel 8.

Hvidegrunden i Nyborg Fjord, med Sandbund og udsat for temmelig meget Bølge-
slag, mellem 6—8 meter, er undersøgt adskillige Gange til forskellige Aarstider, og
Nykøbing Bugt i Limfjorden, med Mudderbund og stærkt beskyttet mod Bølgeslag,
er ligeledes oftere undersøgt.

Mængden af grøn Zostera pr. 1 m? var disse to Steder

i 1911
April August September
6te 8de 12te
rn ra NERE RØRER KNEE gram 380 1856 1940
24de 26de 3lte sIlste 2den den 6te
NYKØBINS BUGD ss er e0, gram 500 6979 5481 4600 3725 5225 3275
(Rive).
i 1912
April Juli September
rn TT ENE AES SENSE gram 420 1175 2500
10de 15de 19de
Mai
28de 30te Ilte
SNØDE BURE ss ros s00, gram 2500 1650 6980

Man ser straks, at Foraarsbestanden begge Steder er meget mindre end Bestanden
i Juli—September; begge Steder er Bestanden i April kun c. 4—500 gram pr. 1 m?;
men medens Bestandens Maksimum ved Hvidegrunden kun synes at komme op om-
kring 2000 gram i August og September, naar den i Nykøbing op mod 7000 gram i

14 Mindeskrift for J. SreensrtruPr. IX.

Juli og August; Maksimumsbestanden synes at naas tidligere paa Aaret paa dette
sidste Sted; dog at fastslaa, at dette virkelig er saa, vover jeg ikke.

Tabellerne viser tillige den øjeblikkelige Bestand paa flere andre Steder i Dan-
mark, saaledes ved Vresen i Store Bælt paa en for østlige Vinde meget udsat Plads
med Sandbund. Bestanden er her i April 1700 gram, altsaa større end paa de to
først nævnte Steder paa denne Aarstid, men den er kun 1880 i August,
altsaa næsten lig Foraarsbestanden. I Øresund ved Espergerde findes en

lignende lav Augustbestand, 1700 gram; Lokaliteten er i Henseende til Bundforhold'

. og Beliggenhed meget lignende Vresens Østside.

Svendborgsund, paa en strømrig, beskyttet Lokalitet med Mudderbund, har
Septemberbestande op til c. 4800 gram; det mest beskyttede af Nyborg Fjord
ved Sølyst med Mudderbund naar derimod kun op mod 3000 gram i Juli.

Hvad OstENFELD har skrevet l. c. pg. 9, at Zosterabevoksningen paa lavt Vand
med fast Bund synes ret uforandret i Aarets Løb, hvad Bladlængde an-
gaar, kan jeg nu udvide til ogsaa at gælde Bladmængden, og hans Udtalelse pg. 11,

at Zosterabladene paa dybere Vand og blød Bund er meget længere om Sommeren

end om Vinteren, kan jeg ligeledes fuldt ud bekræfte paa Basis af særlige Undersø-
gelser derover; og jeg kan tilføje, at hele Bladmassen om Vinteren er meget ringere
her end om Sommeren. Dette skyldes imidlertid næppe Forskellen paa Bladlængden
alene, men der er vistnok færre Skud om Vinteren end om Sommeren; jeg har set
mange Planter om Efteraaret under Storme med løsrevne Rodstokke, drivende om
i Vandets Overflade; og fra den bløde Bund løsnes Rodstokkene aabenbart langt lettere
end fra den faste, hvor de ligefrem danner en fast »Grønsvær«, gennem hvilken det
selv tørtliggende ved Lavvande er vanskeligt at grave med en Spade; den er næppe
lettere at grave i end en gammel Græsplæne; Rodstokkene i denne Grønsvær kan
kun med Pincet og Saks udpræpareres, endda kun med megen Møje

Den øjeblikkelige Bestand af Zostera er altsaa bestemt paa et Antal Steder og
til forskellige Aarstider; vi kommer derpaa til det andet Spørgsmaal, hvor meget
der da produceres paa disse Steder om Aaret pr. 1 m,

Den øjeblikkelige Maksimumsbestand om Eftersommeren kan jo ikke her, som i
en Rugmark, sættes = den hele Aarsproduktion; thi det store Antal Blade, som
Zosteraen aarlig producerer, sidder ikke paa Planten paa en Gang; paa
den sidder der nemlig ifølge OSTENFELDS og mine egne Iagttagelser kun c. 4—5 fuld-
voksne Blade ad Gangen; vel sidder der lidt flere Blade ad Gangen paa Skuddet i den
stærke Voksetid, men da er de for en stor Del langt fra udvoksede. Jeg gaar ud fra, at
der sædvanligvis er c. 4—5 udvoksede Blade ad Gangen paa Skuddene, altsaa ogsaa i den
Tid, hvor Maksimumsbestanden er til Stede; men da repræsenterer denne kun c. det
halve Antal af de Blade, Zosteraen frembringer den Sommer; thi dette Antal har jeg

ERE RE SEER PRINSER RENT |

SECS al:

RESEN TET der

C. G. Jom. PETERSEN: Om Bændeltangen. 15

før fastsat til c. 10. Maksimumsbestanden maa altsaa fordobles for at give
et Udtryk for Sommerproduktionen; endvidere maa den om Vinteren
producerede Bladmængde lægges hertil forat naahele Aarsproduktionen.

Da Bladlængden er en Del variabel i Aarets Løb, mere paa nogle end paa andre
Steder, er det muligt, at man kan komme til at regne for meget, naar man fordobler
Maksimumsbestandens Bladmasse; men paa den anden Side er det ikke let at finde
netop det Tidspunkt, hvor Maksimumsbestanden med de aller længste Blade er til
Stede; at indføre nogen Korrektion her er ikke let; men for at bøde paa en mu-
lig for høj Regning vil jeg ganske lade Vinterbladenes Masse være udenfor; denne
er desuden ikke bestemt tilstrækkelig nøje.

Af Tabel 8 ses Maksimumsbestanden at være omkring 6000 gram i Nykø-
bing Bugt, der maa betragtes som et for Zosteraens Udvikling gunstigt Sted. Af
samme Tabeller ses det, at man for middelgode Steder som Svendborgsund og
Sølyst ved Nyborg kan regne med en Maksimumsbestand af omkring 3500 gram, samt
for daarlige Steder saasom Hvidegrunden af omkring 1700 gram; selvfølgelig findes
der dog endnu daarligere Steder; men holder vi os til disse 3 Tal og fordobler dem, faar
vi en tilnærmet Aarsproduktion af Zostera pr. 1 m? af henholdsvis 12000,
7000 og 3400 gram. Zosteraens Tørstofprocent er omtrent 16; vi faar da henholdsvis
1920, 1120 og 544 gram Tørstof pr. 1 w? pr. Aar.

lfølge velvillig Meddelelse fra Hr. K. Hansen, Statskonsulent i Plantekultur,
er de tilsvarende Tal for

Runkelroer ...... 1400 920 350 gram Tørstof pr. 1m?
Sukkerroer ...... 1200 800 300 — — … —
KARIOSE 005 1400 920 3580 — — - —
Kleve 16.256: 950 600 250 — — 2 mm

men disse Tal gælder kun for det fra Marken hjemførte; for Blade, Stubbe, Rødder
ete. skal der maaske lægges fra 100 til 300 å 400 gram til.

Tilbage staar det tredie Spørgsmaal, hvad der ialt produceres af Zostera
ide danske Vande indenfor Skagen.

Dette Spørgsmaal var nu let at besvare, hvis man nøje kendte de Arealers Stør-
relse, hvor Produktionen var god, middel eller daarlig; man kender nemlig nogen-
lunde Grænserne for Zosteraens Voksesteder i danske Farvande. Et saadant Kaart
har OSTENFELD givet over den største Del af Limfjorden Il. c. pg. 27, og et andet
over en Del af Kattegat 1. c. pg. 29, og i Report X fra den danske Biol. Station har jeg
selv givet et 3die over alle de danske Farvande. Disse Kaart er imidlertid for smaa
til at give nøjagtige Oplysninger; thi man kan ikke indtegne paa dem alle de Steder,
hvor Zostera vides at vokse; jeg har derfor valgt at anlægge med Farve paa to andre

16 Mindeskrift for J. STEENsTRuPr. IX.

Kaart, et Søkaart over Bælthavet og et andet mindre Kaart over Kattegat, hvor Zos-
tera findes. I Farvande, hvor allerede saa meget er bekendt om Zosteraens Udbred-
ning, og hvor jeg med mit mangeaarige Kendskab ofte ved god Besked, kan saadant
udføres temmelig nøjagtigt, særlig fordi Zosteraen kun findesindenfor vissesnævre
Dybdegrænser, 0 til c. 14 meter, noget forskellige i de forskellige Vande, til hvilket
jeg ogsaa har et nøje Kendskab.

De saaledes med Farver anlagte Arealer er senere blevet klippet ud og vejet
paa en fin Vægt, efterat et Areal af en forud kendt Størrelse af Kaartet ogsaa er bleven
vejet. Ved Sammenligning mellem Vægten af dette bekendte Areal og Vægten af de
udklippede Arealers, kan disses Størrelse da let bestemines.

I Kattegat til Helsingør og til Linjen Gniben—Hjælm fandtes c. 473 Kv. Sømil
bevokset med Zostera.

I Sundet fra Helsingør til Linjen Falsterbo—Stevns c. 205 Kv. Sømil. I Isse-
fjorden 73 Kv. Sømil.

Il Bælthavet til Linjen Gedser-Darsserort 1110 Kv. Sømil.

I Limfjorden") c. 100 Kv. Sømil. — Ialt er c. 1961 Kv. Sømil bevokset
med Zostera indenfor Skagen.

I Bælthavet falder der 342 Kv. Sømil nord for Linjen Strib—Nyborg—Korsør
(Samsø-Vandene), fra Strib til Assens Lille Bælt 34 Kv. Sømil, og i den vestlige
Østersø 195 Kv. Sømil.

I denne sidste og i Kattegat udgør Zostera-Arealet kun c. ?/,, af Farvandets hele
Areal, i alle andre Afdelinger udgør det en større Del; i Issefjorden og i Farvandene
syd for Sprogø til hen syd for Sjælland og Fyn endog omkring % af hele Vandets
Areal. I det hele taget dækker den voksende Zostera c. ”/, af alle Farvandene indenfor
Skagen til Østersøen.

Zostera-ÅArealerne langs den svenske Kyst nord for Helsingør til Kattegats
Nordgrænse lidt nord for Gøteborg er mig ikke nøje bekendte, de er derfor ikke
medregnede her, men de er ikke betydelige; ejheller er Zostera-Arealerne fra Stevns
langs de aabne Kyster til Gedser medtagne, fordi de kun er af meget ringe Betyd-
ning; Årealerne er smaa og Bevoksningen meget spredt. Med et rundt Tal kan
man altsaa sætte de med Bændeltang bevoksede Arealer indenfor Skagen i
danske Farvande til 2000 Kv. Sømil.

Foran pg. 15 saa vi, at der paa henholdsvis gode, middelgode og daarlige Zostera-
Bevoksninger produceredes 1920, 1120, 544 gram Tørstof om Aaret pr. 1m, og vi
har nu to Veje at gaa for at bestemme den hele danske Aarsproduktion; enten maa
vi skønne over de enkelte Arealers Bonitet, god, middel, daarlig, og saa beregne Pro-

1) Limfjordens Zostera-Areal er beregnet til at være Halvdelen af dens Areal indenfor 6 Meter-
Kurven.

C. G. Jon. PErErsEN: Om Bændeltangen. 17

duktionen derefter, eller vi maa tage et Gennemsnit af de 3 nævnte Tal og lægge det
til Grund for Beregningen paa hele Arealet af 2000 Kv. Sømil. Den første Vej er prak-
tisk talt umulig at følge, da Zostera-Bevoksningens Tæthed ofte forandres indenfor
meget korte Afstande; vi maa da følge den anden Vej. Gennemsnittet af Produk-
tion pr. 1 m? paa alle Slags Arealer bliver da meget nær 1200 gram Tørstof.
Hver Kv. Sømil er meget nær 3,430,000 m?, altsaa er hele Aarsproduktionen
…— 2000. 1200. 3,430,000 gram

eller 8,232 Millioner Kg. Tørstof
d. v. s. c. 8 Millioner Læs Tørtang å 1000 Kg.

Jeg har tidligere i »Internationale Revue etec.« 1912 pg. 47—52 i en lille Afhand-
ling: »Uber Menge und Jahresproduktion der Benthospflanzen an den westeuropåi-
schen Kisten«, vist, at der paa en Strækning af Frankrigs Vestkyst fra Noirmautier
til Blainville aarlig ilandbringes c. 1604 Mill. Kg. vaade Alger, hvis Tørstofmængde
kan sættes til c. 267 Mill. Kg., altsaa kun c. ”/,, af Zosteraproduktionen i Danmark.
Den nævnte Strækning i Frankrig er, naar den raat opmaales paa et Søkaart, 330 Sø-
mil lang, noget nær dobbelt saa lang som Limfjordens Kyststrækning, maalt
paa lignende Maade.

Det er imidlertid saa vanskeligt at opmaale den sande Længde af en Kyst-
strækning, og maaske er det slet ikke gjort i Frankrig; det skete i Danmark først
1906. (Se Statistiske Meddelelser IV R. 20. Bd. 3. Hefte. Danmarks Areal. 1906 pg.
109). Danmarks samlede Grænselinie er der angivet til 950 geogr. Mil; den er saa
lang, at indenfor en saa lang Omkreds kunde omtrent hele det europiske Rusland
finde Plads, om det havde Cirkelform; man ser, at nogen blot nøjere Overensstemmelse
i Resultatet ved Sammenligning af forskelligartede Kystlinjer kan ikke opnaas paa
denne Maade; at sammenligne de danske Sandkyster med Frankrigs ørige Klippe-
kyster, giver ikke meget; men jeg kender ikke nogen Statistik fra bedre sammenligne-
lige Steder for Havplanternes Vedkommende.

Vil man forsøge at sammenligne Danmarks Zostera-Produktion med noget mere
nærliggende, kan man i »Statistisk Aarbog« for 1911 finde, at Danmarks Produktion
af Ager- og Enghø, der, kun lufttørret, indeholder en Del Vand, sædvanligvis er c. 2000
Mill. Kg. pr. Aar, altsaa kun % af Zostera-Produktionen. Zosteraen er altsaa
…— en meget producerende Plante; hvilket sikkert hænger sammen med, at den
—… aldrig savner Vand, at Nattefrost og Døgnsvingninger i Temperaturen afdæmpes for
dens Vedkommende, ja at end ikke Vinteren standser dens Produktion; den kan
vokse og holde sig grøn hele Aaret.

Der er imidlertid en stor og væsentlig Forskel paa Høets Anvendelse i Landbruget

og Zosteraens i Fiskeriet, nemlig den at Høet ædes direkte af de nyttige Husdyr, men
8

18 Mindeskrift for J. STEENSTRUP, 1X.

Zosteraen skal først som Regel falde hen, før den ædes af de lavere Dyr, og disse skal
da ædes af Fiskene, før de kommer Mennesket til Gavn; paa denne Maade giver Zos-
teraen dog Næring til de c. 20—30 Millioner Kg. Bundfisk i raa Tilstand, der aarlig fanges
i Danmark; men langt større vilde dens økonomiske Betydning blive, om man mere
direkte forstod at bruge dens store Aarsproduktion; hvad der hidtil er gjort i denne
Retning, er kun Smaating, saasom Stopning af Madratser, Gødning ete. Om man
mere end hidtil lagde sig efter Dyrkning af de nyttige, lavere Dyr, saasom Østers,
Pælemuslinger, Rejer etc., der ikke først behøver at ædes af Fiskene for at komme
. til Nytte, kunde sikkert meget opnaas; der er desuden sikkert i mange af vore Smaa-
vande en Overproduktion af Zostera tilstede, saaledes at meget af denne Plante uden
Skade for Fiskeriet godt kunde benyttes paa ganske anden Maade.

ENGLISH SUMMARY

i" "Report XX from the Danish Biol. Stat.: The valuation of the Sea I 1911” it
has been shown how great is the importance of the sessile vegetation along the
coasts of the Danish waters for the nourishment of the animals living on the sea-
bottom. The most important species of this vegetation is undoubtedly Zostera
marina both on account of its rich occurrence and large annual production, It is
the object of the present article to give an approximate estimate in numbers of
this production.

By studying the nodes of the root-stock, the number of which corresponds
exactly to that of the leaves, Petersen proves that each Zostera-shoot generally
produces ca. 10 leaves and root-stock nodes during the summer and ca. 5 during
the winter. The nodes are generally short in winter and long in the good time of
the year; on long, carefully separated root-stocks taken with the bottom-sampler
the number of nodes may be counted from one year to another on the same root-
stock; this shows alternate series of long nodes and short nodes according to whether
the nodes have been formed in summer or winter (see fig. 1, p. 4). As a rule each
shoot has only ca. 5 leaves at one time, the older ones having fallen of. Therefore
the Zostera-mass with its 5 leaves growing in summer on 1m? of bottom only re-
presents about one half of the leaf production during the summer.

By means of the bottom-sampler Petersen has been able to determine the
maximum quantity of Zostera leaves per 1 m? during the summer at different places
and found this at favourable, moderately good and bad places to be 6000, 3500
and 1700 gms. per 1 m? respectively; by doubling these numbers we get 12000, 7000
and 3400 gms. as the total yearly production, thus paying no attention to the pro-
duction in winter nor to the occurrence of roots.

The dry-stuff percentage of Zostera is ca. 16, its yearly production of dry-stuff
per 1 m? therefore 1920, 1120 and 544 gms. The Zostera areas in the Danish waters
inside the Skaw represent altogether ca. 2000 square sca-miles each = 3,430000 m2,

Taking the average yearly production as 1200 gms. dry-stuff, the total production
will be about 8232 million kg or almost 4 times as large as Denmark's total pro-
" duetion of meadow and field hay in the air-dried state, that is to say, quite a con-
siderable production.

g"

20 Mindeskrift for J. Sreensrrur. IX.

While the hay is consumed directly by the domestic animals and is thus of
economical use, the Zostera in the sea must generally first rot, then be consumed
. by the lower animals which are again eaten by the fishes, before it can be of any
use to man. It would therefore be advisable to lay more stress than has hitherto
been done on the cultivation of the few lower animals which in themselves are
useful animals, such as prawns and edible mussels, or directly make use of some
of the over-production of Zostera e.g. for industrial purposes; what has been done
in this respect up to the present time is but little, as for example stuffing of
mattresses, manure etc. ;

X

ON THE ALLEGED PRIMITIVE OPHIUROID
OPHIOTERESIS ELEGANS BELL;
WITH DESCRIPTION OF
A NEW SPECIES OF OPHIOTHELA

BY

TH. MORTENSEN

N 1892 F. Jerrr. BELL in his paper on the classification of the Ophiuroids!)
described under the name of Ophioteresis elegans a very remarkable Ophiuroid,
differing from all other recent Ophiuroids in the complete absence of ventral plates ;
further the dorsal plates are stated to be "definitely double”, and the side-plates,
instead of lying flat against the side of the vertebræ, are wider than long and stand
out from the sides of the arm. The vertebræ present an "extremely generalized
condition”, without knobs and pits, the recesses on the adoral side being excessively
shallow and, in correspondance, the articulating elevations on the aboral side very

" slight and inconspicuous.

"From this simple form differentiation would seem to have preceded along two
lines; there has been an increase in complexity of articulation, associated with the
fixation of certain ossicles and spines, or there has been vegetative repetition and
branching with a more primitive inconstancy and irregularity of anatomical char-
acters” (Op. cit. p. 179). Ophioteresis is thus regarded as representing the most
primitive type of Ophiuroids, from which have developed along one line the Astro-
phytids, along another line the rest of the Ophiuroids. These latter are divided into
two groups, according to the structure of the vertebræ, viz. the Streptophiuræ, with
the vertebræ articulating "by means of a more or less simple ball-and-socket joint”,
and the Zygophiuræ, in which "the movement of the ossicles on one another is
limited by the development of lateral processes and pits”.

These results of BELL's researches have met with great approval. The division

of the Ophiuroids into Zygophiuræ and Streptophiuræ has been adopted by J. W.

GrecgorY in RaY LANKESTER's "Treatise on Zoology” III. Echinoderma, 1900, as

also in the same authors paper "On the classification of the Palæozoic Echinoderms

of the group Ophiuroidea”?); by MEIssnEr in HAMANN: Schlangensterne, 1901, in

Bronn's "Klassen und Ordnungen” ; by DELAGEe & Hérouarn in "Traité de Zoologie

1) F. JerrrgYy Bert. A Contribution to the Classification of Ophiuroids, with Descriptions

of some new and little known Forms. Proc. Zool. Soc. 1892, p. 175— 188. Pl. XI—XII.
1) Proc. Zool. Soc. 1896. p. 1028.

1"

4 Mindeskrift for J. STEENnsTrRur. X.

Concråte”. III. Les Échinodermes, 1903 (p. 146); by MacBrIDE in "The Cambridge
Natural History” I. p. 494, 1906. Likewise B. SrirTtz") expresses the opinion that
BELL's observations , uber die Art der Ausbildung derjenigen Wirbelflåchen, die von
Wirbel zu Wirbel mit einander artikulieren, bezeichnen einen erheblichen Fortschritt
in der Erkenntnis der Ophiuren; selbst gegentiiber dem was schon Lyman dariber
bekannt machte” (p. 178). Further KoEHLER in his Monograph of the "Siboga”-
Ophiuroidea adopts the classification of BELL, and I have also myself, in my
first paper?), been of the opinion that BELL here "in der Hauptsache das Richtige
getroffen hat” (p. 517). H. Lym. CLARK in his work on "the North Pacific Ophiurans
in the Collection of the U.S. National Museum”Z) (p. 2) protests against the classi-
fication of Ophiuroids as it stands at present; but it does not appear, this protest
is meant to apply to more than the family-arrangement; at least he does not
mention the orders Zygophiuræ and Streptophiuræ.

The primitive character of Ophioteresis is especially emphasized by GREGORY
(Treatise on Zoology. III. p. 274—276). He states that in this genus, like Protaster
"there is a ventral groove”, and åt has no ventral plates, but a small ambulacral
furrow, and thus agrees with the Palæozoic genera, for which Sturtz in 1885 proposed
the family Ophioencrinasteriæ”. Nevertheless he does not unite Ophioteresis with
those fossil forms, but suggests that "when the classification (of the living Strept-
ophiuræ) is attempted, probably Ophioteresis will form one family”. MacBRIDE
(Op. cit. p. 494) says that Ophioteresis "appears to possess an open ambulacral groove,
though this point has not been tested in sections”.

Against the assertion of GREGORY that Ophioteresis has an open ambulacral
furrow, objection has been raised by W. P. Pycrart?) and E. A. MINcHIn>) in
reviewing the volume on the Echinoderms in the "Treatise on Zoology”. I may
quote MINCHIN's remarks on this matter: ,,The genus Ophioteresis is used as an
argument for uniting the Asteroids and Ophiuroids on the ground that "the radial
ambulacral vessels and nerve trunks lie in shallow grooves on the ventral surface

of the arms” (p. 262: also pp. 270 and 274). The author gives no definite authority
"for this statement, but leaves us to infer that he obtains the fact from Bell's
description of the genus. Bell, however, did not describe any such condition as
that which Gregory dwells upon so often and makes the basis for such important

1) B. SrurTz. Ein weiterer Beitrag zur Kenntniss palæozoischer Asteroiden. Verh. d. natur-
hist. Vereins d. preuss. Rheinl. u. Westphalen. 56. 1899.

2) Tx. MoRTENSEN. Uber Ophiopus arcticus (Ljungman), eine Ophiure mit rudimentåren
Bursae. Zeitschr. f. wiss. Zool. Bd. 56. 1893.

3) Bulletin U.S. Nat. Museum, 75. 1911.

4) Ann. Mag. Nat. Hist. 7. Ser. VI. 1900. p. 342.

5) Nature, Vol. 62, 1900, p. 546.

REED CC Nre

TH. MorTENSEN: On the alleged primitive Ophiuroid, Ophioteresis elegans Bell. 5

deductions, and it is highly improbable that it occurs at all. It is much more
probable the ambulacral vessels and nerve trunks pass in Ophioteresis through the
aperture in the centre of the vertebral ossicle which Gregory figures plainly enough
(Fig. XIV), while maintaining a discreet silence about it”, It is true that BErL
does not say anything about the existence of an open ambulacral furrow in Ophio-
teresis; but the fact that BELL states that "on the middle line of their (the arms)
lower surface there is a distinct groove” (Op. cit, p. 178) combined with his emphasis
of the primitive character of Ophioteresis and his mentioning Tæniaster and Protaster
in connection with it would seem thus far to justify GREGORY's conclusion") and,
moreover, BELL does not say a word either of the aperture in the vertebræ.

Ever since the beginning of my studies on Echinoderms I have been looking
for an opportunity of studying more closely this remarkable Ophiurid. I have
never felt convinced of the correctness of BE11's observations on its structural
— features ; indeed, I think, it will be agreed that a figure like Pl. XI, 4, reproduced
— im text figure 1 (p. 8), is anything but convincing; and if there is really no ventral
plate, what does then the aperture in the middle of the vertebra mean? For if it re-
presents the ambulacral furrow, closed by thick skin, this must evidently be an
important argument against its primitive character; it would simply mean that the

E absence of the ventral plates was a secondarily acquired feature. On the other
—… hand, if the observations of BELL prove to be correct, it would evidently be of

quite unusual interest to study the anatomy of such a remarkable form, since

— BELL has left us in total ignorance of this side of the question.

On going over recently a collection of zoological material made by Captain

— E. SUENSON in the San Bernardino Strait, Philippines, I found some specimens of
— & small Ophiuran, which at once aroused my interest; the fact that no ventral
plates could be seen, and that the side arm plates were almost at a right angle to
— fhe arm, recalled Ophioteresis, so that 1 thought at first I had another species of
"Ahat genus before me. On dissolving a piece of an arm in Eau de Javelle, I found
"however, that it really had ventral plates, but these are completely obscured by
the thick skin. As this is also the case in Ophiothela, with which genus this species
also agrees in the covering of the disk and the dorsal side of the arm, and as also the
side plates in Ophiothela stand out from the arm, it is plain enough that it belongs
" to this genus, representing a new species. It is a five-armed form, without the faculty
of self-division, all the other species having 6 arms and being self-dividing, except

— one species, Ophiothela tigris Lyman, which differs, however, so much from the new

form, that the idea of their identity must at once be abandoned.

1) On p. 288 in the ""Treatise on Zoology” III. GneconY says: "in the living Ophioteresis
there are no ventral plates, and a shallow ambulacral furrow is accordingly present”,

6 Mindeskrift for J. Sreensrrur. X.

On studying Lyman's description and figures of Ophiothela tigris") I was very much
struck by the resemblance of this species with Ophioteresis elegans; in fact I was
unable to see how they could be distinguished. This would mean that the famous
Qphioteresis elegans is simply identical with Ophiothela tigris, and that its alleged
primitive structure rests only on insufficient examination. I then determined
to make all efforts to get material for settling the whole matter. Seeing that
Ophioteresis has been mentioned by BE1L from several localities”) and that accordingly a
not inconsiderable amount of material must be in the Collection of the British Museum,
I asked Professor BE11, if he could spare me a specimen, or only a piece of an arm
of a specimen, for study. To my great disappointment this could not be granted.
Fortunately, I learned afterwards from Professor DØDERLEIN, that he had two
specimens of Ophioteresis elegans (one of them four-rayed), and these he most
liberally placed at my disposal. Further Professor H. Lym. C1ark did me the very
great service to send me the cotype af Lyman's Ophiothela tigris and an isolated
arm of the type specimen, leaving both to my free use. I beg my two colleagues
to receive my most sincere thanks for their great liberality, whereby they
have enabled me to study the structure of. this rather mysterious form, which has
played so important a role in the attemptis to trace the natural relations of the
Ophiuroids.

The comparison of Ophioteresis elegans with Ophiothela tigris showed at once that
they are at least very closely related. I do not venture to maintain their specific
identity, because I have found on closer examination one feature (the ventral plates),
which would seem to afford a specific difference. But the small amount of material at
my disposal renders it uncertain, whether the difference is not due to individual or
local variation. The question of the identity of the two forms must be left undecided,
and for the present Ophioteresis elegans and Ophiothela tigris must be regarded
as two separate, but so nearly related species2), that it is beyond question that they
belong to the same genus. The discussion of the question whether they should both
be regarded as belonging to the genus Ophiothela, or that Ophioteresis should be kept

7) Tx. LYMAN. Supplement to the Ophiuridæ and Astrophytidæ. Illustr. Catalogue Mus.
Comp. Zool. No. VI. 1871. p. 10. Pl. I. figs. 10—12.

”) F. JErFrr. BELL. Report on a collection of Echinoderms from the Neighbourhood of Zan-
zibar. Ann. Mag. Nat. Hist. 7 Ser. XII. 1903. p. 246. (''Found nestling in the arms of a many-
armed Actinometra from Zanzibar”).

F. Jerrr. BELL. Report on the Echinoderma (other than Holothurians) collected by Mr.
I. Stanley Gardiner in the Western Parts of the Indian Ocean. Trans. Linn. Soc. Ser. 2. Zool. -
Vol. XIII. p. 19. (No remarks, but it appears to have been found in three or four different local-
ities, in 20—40 fms.).

In the paper quoted, where the species is described, BELL says that there were 'fsome ex-
amples” of it (Op. cit. p. 178).

3) See Additional Note; p. 16.

Tu. MORTENSEN : On the alleged primitive Ophiuroid, Ophioteresis elegans Bell. 7

as a distinet genus, comprising both the species elegans and tigris, must be post-
poned till after the results of my study of the anatomical stucture of the two
forms has been set forth.

The first important point to settle is, of course, the presence or absence
of the ventral plates. LYMAN says in his description af O. tigris: "under arm-
plates covered with thick skin and seen indistinctly, except when dry. They have
an irregular triangular form, with a peak within and a lumpy surface. They cover
only a part of the arm, and differ in figure one from another”. The figure given
by Lyman (Pl. I. 11) shows only the two inner ventral plates and accordingly gives
no clear representation of their form. BEL repeatedly emphasises the total absence
of the ventral plates in Ophioteresis, but his fig. 3 shows a series of plates along
the ventral side of the arms. As BELL does not say anything of these plates, he
has probably taken them to be the vertebræ. In reality the matter lies thus:
the alcoholic specimen of Ophioteresis has the ventral surface of the arms covered
by a thick, somewhat leathery skin, which completely obscures the plates or the
vertebræ. When the specimen is dried, a series of plates are seen (Pl. I, Fig. 10),
rather like those seen in the figure quoted in BExL's paper. In order to find out
whether these plates are real ventral plates or only the ventral side of the vertebræ,
they had to be treated with Eau de Javelle. The result is shown in figs. 6—7,
Pl. II; it is seen from them that there is a large, nearly heartshaped ventral plate,
— which covers most of the ventral side of the vertebra; it is only at the sides that

" the vertebra itself appears. It must be agreed, however, that the limits of the

ventral plate are by no means easy to observe, the plate lying very close to the
vertebra and having its very thin edges at a level with the vertebra, as is well seen
in the endview, Pl. II, Fig. 6. But the fact that the plate is loosened from the
vertebra by the dissolving fluid, leaves no doubt that it is the real ventral plate.
It has a slight depression along the middle line — the ventral furrow of Berr
— which has given rise to the belief that there is an open ambulacral furrow. The
examination of the point of the arm gives a no less definite proof that we have
here the real ventral plates; a mere glance at Fig. 2, Pl. I, which represents the
underside of the point of an arm of Ophioteresis, will leave no doubt that the plates
lying there in the middle line are really the ventral plates. On passing farther
down (orally) along the arm the ventral plates are seen gradually to assume the
same shape as in the fullgrown joints.

With regard to Ophiothela tigris I find that the ventral plates are arranged in the
"same way, only their shape is more elongate, and they cover a somewhat smaller part
of the vertebra; further the depression along the median line is hardly so distinct as
in O. elegans (Pl. I Fig. 9). This difference in the shape of the ventral plates

8 Mindeskrift for J. STEENSTRUP. X.

would seem to show that O. tigris is not identical with O. elegans ; but, as LYMAN
justly points out, the ventral plates (— which he has evidently seen quite correctly —)
vary considerably in shape in the same specimen, so that it is doubtful whether
this difference is so constant as to warrant the separation of; the two forms into
two species.

The alleged absence of the ventral plates in Ophioteresis has here-
with been proved to rest on insufficient examination. The plates occur
in this species as in other Ophiuroids, but are obscured by a thick skin. Hence
the open ambulacral furrow is reduced to a myth. As a matter of fact the ambulacral
furrow lies rather deeper than usual in the arm, as can be seen in BELr's figure
represented in textfigure 1.

As to the dorsal plates they are stated by Lyman to be ,,represented by
a double row of irregular elongated warts, which just at the base of the arm are
increased in number so as to form a clump of different-sized pieces," and BELL also
says that they are ,,definitely double', It is a curious fact that while the ventral
plates, which are said to be wanting, are really present, the dorsalplates, which are
said to be double, are really wanting. In fact, the two elongated lateral warts
seen on the dorsal side of each joint (Pl. I Fig. 8) are really parts of the vertebra.
(Comp. the figure of the dorsal side of the isolated vertebra, Pl. II Fig 4). On treat-
ing the arm with Eau de Javelle no plates can be detached from the dorsal side.
The lines represented in BELL's figure (textfigure 1) as separating the ,,dorsal plates"
from the vertebra do not exist. However, traces of dorsal plates may be observed
at the point of the arms (Pl. I Fig. 1); in

REN this figure is shown near the middle line at

f pm | &NV the base of the third joint a small, three-ar-
RR ARDEN ; med plate, which may perhaps represent a

2 ne DID N dorsal plate. On the following joints there
i meg is a small plate on each side (also on the
Fig. 1. Armjoint of Ophioteresis, seen from third joint the rudiment of such a plate is
the aboral side. (After Be, from GrREcorY). found on each side). These lateral plates are
å ret, pine førne ig mye evidently absorbed in the course of growth ;

; ; I have been unable to ascertain from about

which joint they have disappeared. It can only be said that they are not found on
the fullgrown joints. In the four-armed specimen I find on one arm a small median
dorsal plate on the two outer joints, but no lateral plates, while on the following
joints neither median nor lateral dorsal plates are to be observed. As LYMAN
correctly describes, there are at the basis of the arm in O. tigris several dorsal plates
of different sizes and the same appears to be the case in O. elegans, judging from the

SEENDE FØRE ARV KEE

Tu. MoRTENSEN: On the alleged primitive Ophiuroid, Ophioteresis elegans Bell. 9

4-armed specimen, which has been dried; in the other specimen the skin obscures
—… these plates. This means, accordingly, that in the very young specimens dorsal
— plates are formed, more or less regularly, as in Ophiothela.

The side arm-plates, as pointed out by BELL, stand out from the sides of
— the arm, which feature is apparently considered a primitive one, like the alleged ab-
sence of the ventral plates. (Cf. also GrEcory, Op. cit. p. 271). It appears to me
—… wery doubtful, whether this position of the side-plates is really a primitive feature ;
— indeed, I think we shall have to regard their form and position in Ophioteresis
— 88 a very specialized feature. This can, however, scarcely be settled at the present
—… state of our knowledge. In any case it is not peculiar to Ophioteresis, as it is also a
— prominent feature in Ophiothela (comp. textfig. 3); but in Ophioteresis elegans it is
especially developed (Pl. I. Fig. 10). It appears that in Ophiothela tigris the
side-plates stand less out from the arm (Pl. I. Fig. 9), and
at the same time are apparently somewhat different in form
"from those of Ophioteresis elegans, which feature, combined with
"the difference in the shape of the ventral plates described above,
"would seem to show that O. elegans and tigris may perhaps really
— be different species.

—… LYMAN in his description of Ophiothela tigris (p. 11) concludes
" from the fact that while in one of his specimens the side-plates stand
"out "independently, as pad-like ridges”, they are in the other spe-
"eimen "folded close on the arm”, that "the animal doubtless has
"the power of moving the side arm-plates”. I have paid special Fig. 2. | Pedicel-
"attention to this point but have failed to find any such special — jlaria'" from
" muscles as would be necessary to move these plates actively. The Trichaster elegans.
bs É s (After LudwiG;
" position of the plates close to the arm in the one specimen I would 411 Greg nr,
- suppose to be due to the preservation, or perhaps, to individual vari- h. hook. s. stalk.
ation. Observations on living specimens would easily settle the questidn.

The arm-spines are, in the outer part of the arm, elegantly formed hooks.
(PI. I. Fig. 4). Farther in on the arm they become gradually more complicated, but
" their original hook-like character is still recognizable (Pl. I. Figs 5—7). The lower-
" most spine remains the most hook-like; towards the dorsal side of the arm they
become gradually more simple spines, the upper one — the last developing — being
the simplest.

The figure of a side arm-plate with two spines represented in Pl. I. Fig. 4
"recalls very strikingly the so-called pedicellariæ of Trichaster, described by Ludwia!).

1, H. Lunwic: Trichaster elegans. Morphologische Studien an Echinodermen. I. p. 218
— Zeitschr. f. wiss. Zool. XXXI. 1878).

LU
-

10 Mindeskrift for J. STEENsTRuP, X.

(textfig. 2). I have examined a specimen of a Trichaster in regard to these struc-
tures and must state definitely that they have nothing at all to do with pedicellariæ.
The part which LunwiG regards as the stalk of the "pedicellaria” is nothing but
the side arm-plate. But that an adambulacra!l plate can never become the homo-
logue of a pedicellaria-stalk, be it ever so elongated and emancipated from the
corresponding ambulacral plate, needs no further discussion.

On regarding the outer arm joints it is seen that there is a small rudiment of
a tentacular papilla (Pl. I Figs 3—4); this papilla consists of a single rod, rising
from a nearly circular, fenestrated base. On the following joints it may be a little more
complicated, but it always remains very small. On the fullgrown arm-joints there is
no trace of a tentacular papilla to be observed, hence they must be absorbed in
the course of growth. I have found the tentacular papilla to begin on the second
joint from the terminal plate in the four-armed specimen, while in the regenerating
arm from the other specimen they do not appear until the 6—7th joint. — The
tubefeet, which are closely set with sensory papillæ, as in Ophiothrix, issue
from the sides of the arm-joints. The quoted figure 3, Pl. XI, of Berr
wrongly shows small tentacular pores at the outer edges of the ventral plates. In
that place no pores occur at all, and the real pores are of usual size, not so minute
as shown there. The same peculiar position of the tube-feet obtains also in Ophiothela
(comp. Pl. I Fig. 11), as well as in Ophiomaza and Ophiopsammium.

As a main argument for the primitive character of Ophioteresis BELL emphasizes
the very simple structure of the vertebræ, which are stated to be "merely a gene-
ralized Ophiurid ossicle, without knobs or pits” (Op. cit. p. 179). The figure BE11
gives thereof, reproduced in textfigure 1, certainly gives this impression. In reality,
however, the primitive character holds good only for the figure. I have tried to give
some more accurate figures of the vertebræ of Ophioteresis, represented in Pl. II.
figs. 1—7. I suppose that these figures will show convincingly that the typical knobs
and pits are really present and well developed. As usual there is on the aboral surface
a median knob with a pit at each side of it, and on the adoral side correspondingly
a median pit with a knob at each side. (Pl. II. figs. 1—2.). A comparison with
e. g. the figures 8—9, Pl. II, representing the oral and aboral surfaces of the
vertebra of Ophiothrix fragilis shows that there is a complete accordance with regard
to the articulation between these two forms. The conspicuous difference otherwise

existing between them is due to the different development of the processes for the
attachment of the intervertebral muscles; but the processes are the same in both,

and the depressions in them are the same; only the grade of their development
is somewhat different. — Accordingly Ophioleresis cannot on account of
its vertebral structure be regarded as in any way more primitive

Tx. MortENSEN: On the alleged primitive Ophiuroid, Ophioteresis elegans Bell. 11

than a typical Zygophiuran like Ophiothrix. This result led me to examine
some other of the so-called Streptophiurids, whose vertebræ, according to BELL are
of a primitive type, articulating with one another by means of a more or less
simple ball-and-socket joint, devoid of the lateral processes and pits, which limit
the movement of the vertebræ on one another. 1 have chosen two of the main
genera referred by BEz1L to the Streptophiuræ, viz. Ophioscolex and Ophiomyxa.
Pl. II. figs. 13—17 represent different views of the vertebræ of Ophioscolex glacialis
Pl. II. Figs. 18—22 corresponding views of those of Ophiomyxa australis. A compa-
rison of these figures with the corresponding views of the vertebræ of typical
Zygophiurans like Ophiothrix fragilis (Pl. II. Figs. $—12) and Ophiomusium Lymani
(Pl. II. Figs. 23—24) makes it quite evident that the alleged difference
between them with regard to the development of the articulation
does not exist at all. In all of them the articulation is performed by a
median knob with a pit at each side of it on the aboral surface of the vertebra,
a median pit and a knob at each side of it on the adoral surface; this is the
main articulating structure, above which may occur more or less developed knobs
and pits; these latter appear to be very diversified and will perhaps be of value
for classification. The lateral processes have nothing to do with the articulation ;
they only serve for the attachment of the intervertebral muscles. The "articular
cavities” in the figure of BELL, reproduced in textfigure 1, accordingly have nothing
to do with the articulation; they are the grooves for the attachment of the muscles,
while the articulating pits and knobs are not at all represented in that figure.
The figures given on Pl. II give convincing proof that the subdivisions
" Streptophiure” and "Zygophiuræ” lack real foundation, the differences upon
which they are established do not exist at all but are due to misunderstanding
and superficial examination. The same pits, knobs and processes are found in
Ophioscolex and Ophiomyxa as well as in Ophiothrix, Ophiomusium and Ophioteresis,
the former being in no way more primitive than the latter — on the contrary,
the articulating pits and knobs may perhaps be said to be more developed than
in Ophiothrix, — The other genera referred by BE11 to the "Streptophiuræ” I have
not had the opportunity to examine, but as there has not been given the slightest
proof that their vertebral articulations are really more simple than those of the
- other Ophiurids, I think we can safely depend on their agreement with the other
Ophiurids in this respect. The figures of vertebræ of different forms of Ophiurids
given by Lyman in his "Challenger”-Monograph are upon the whole not very
good, but it appears that in all of them the structure is essentially the same.
Another type of articulation is only found in the Astrophytids — but I shall not

enter here into more detail on this matter, contenting myself with having given the
2"

12 Mindeskrift for J. SrTEENnsTrRur. X.

proof that the division of the Ophiurids into Zygophiuræ and Streptophiuræ cannot
be maintained.

With regard to the vertebræ of Ophioteresis it should still be pointed out that
they show the peculiar feature of having on the dorsal side a number of glassy
knobs (Pl. I. Fig. 8, Pl. II. Fig. 4), arranged in two longitudinal series. They have
been observed by LYMAN, as appears from his statement that "at the tapering end of
the arm there are still the two warts at the base of each joint (wrongly taken to
represent the dorsal plates), and between these a double row of fine grains”. To-
wards the end of the arm they are, indeed, very conspicuous (in dried specimens),
but are also found in the grown part of the arm, only they are obscured by the thick
skin, which must be removed in order to make them distinct. This transformation
of part of the vertebræ into a glassy substance is a feature not known in other
" Ophiurids (but occurring also in other species of Ophiothela), and would seem to
indicate a very specialized condition, contrary to BELL's supposition that the vertebræ
in this form are very primitive; this supposition obtains no support from their
real structure.

Regarding the anatomical structure of the arms I can give no information
beyond the conclusions to be deduced from the study of the skeletal parts; but
these are sufficient to show that there is full accordånce with the typical arm-
structure of Ophiurids. Of the anatomy of the disk I can give no information at
all. It would, of course, have been very interesting to study the anatomy of this
form. But the high importance, which would have attached to the anatomy of
. Ophioteresis, if it had proved to be really so primitive, as it was supposed to be,
has gone. It may now be expected that its anatomy will prove to be very like
that of its nearest allies. Which are they?

The mouth structure of Ophioteresis quite agrees with that of the Ophiotrichidæ,
and there is no character, which excludes it from that family.» The thick skin
covering the ventral plates is found similarly in Ophiothela and Ophiopsammium,
the side arm-plates are as prominent in Ophiothela as in Ophioteresis ; the tentacles
" issue from the side of the arm, not from the underside, in Ophiothela and
Ophiopsammium as well as in Ophioteresis; the naked skin covering the disk is
found alike in Ophiomaza and Ophiæthiops, as also in Ophiolophus, Gymnolophus
and Ophiohelix, where, however, the radial shields have a prominent crest. The
hook-shaped spines likewise are of general occurrence in the Ophiothrichidæ — in
short, no single feature can be pointed out by which Ophioteresis might be separated
from the Ophiothrichidæ.

The genus of the Ophiothrichidæ to which Ophioteresis is nearest related, is
beyond doubt Ophiothela. Lyman was by no means very wrong in referring his

TH. Mortensen: On the alleged primitive Ophiuroid, Ophioteresis elegans Bell. 13

species tigris to Ophiothela. Two characters alone distinguish it from this genus,
viz. the naked skin covering the disk and the dorsal side of the arm, and the
absence of the dorsal arm plates. It may be doubted, whether these two characters
are sufficient for a generic distinction; for the present, however, I am inclined to
think that they are so, and accordingly the name Ophioteresis may be retained. I shall
give here an emendated diagnosis of the genus, the diagnosis given by BELL being
quite inappropriate, as has ben established by these researches.

Ophioteresis Bell. Disk and arms covered by a thick, naked skin, which obscures
the large radial shields and the ventral arm-plates. Dorsal arm-plates wanting,
except at the base of the arm and on the growing joints at the point of the arm.
Side arm-plates very prominent, carrying the more or less hook-shaped spines. Tube
feet issuing from the sides of the arm, without tentacle scales, except on the grow-
ing joints near the -point of the arm. Mouth structure as usual in the Ophiothri-
chidæ; the tooth-papillæ arranged in 3 or 4 vertical rows.

To this genus belong the two species elegans Bell and tigris Lym., which will
perhaps prove to be identical?).

Upon the classification of the Ophiuroids the results of these researches have
mainly a negative bearing. The generally accepted division of the simple-armed
Ophiurids into Zygophiuræ and Streptophiuræ has been done away with; we have
again only a number of families, which can merely be arranged side by side, without
" any definite order. In the present state of our knowledge it is impossible to see what
—… their real affinities are. Nobody can say which family represents the more primi-
—… tive type — not to speak of the fact that the families themselves are partly
…… in a rather chaotic condition (except the Ophiothrichidæ, which on account
of their characteristic mouth structure appear to be a very natural group). That
Ophioteresis is in no way more primitive than the other Ophiothrichids is evident.
The same is, in my opinion, the case with another Ophiurid, which has been claimed
to be a very primitive form, viz. Ophiotypa simplex Koehler. I shall not, however,
enter on a detailed discussion of the perplexing Ophiuroid-classification, but only
state that it will scarcely be possible to arrive at reliable results until the
anatomy and development of a good number of representative types has been
É thoroughly studied.

I may shortly thus summarize the results of these researches :

Ophioteresis does not lack the ventral plates; they are present as in
other Ophiurids, only obscured by the thick skin. Accordingly there
is no open ambulacral furrow. — Dorsal plates and tentacle scales

1) See Additional Note, pag. 16.

14 j Mindeskrift for J. SrEEnstruPr. X.

are present on the young, growing arm joints, but gradually become
absorbed, and are completely lacking on the grown arm-joints.

The vertebræ of Ophioteresis are not more primitive than those of
other Ophiurids. The division of the simple-armed Ophiurids into
Zygophiuræ and Streptophiuræ cannot be maintained, the difference
said to exist between them with regard to the articulating surfaces
of the vertebræ not existing in reality. :

Ophioteresis belongs to the Ophiothrichidæ, being very nearly rel-
ated to Ophiothela. Thespecies Ophiothela tigris Lym. must also be referred
to the genus Ophioteresis, the two species tigris Lym. and elegans Bell
being probably identical!).

The so-called "pedicellariæ” of Trichaster and other Astrophytids
are only the elongated side arm-plates carrying the hook-shaped arm-
spines; they have nothing to do with pedicellariæ, these organs being
entirely unknown in Ophiuroids.

I shall here add the description of the new species af Ophiothela mentioned
above (p. 5), naming it

Ophiothela vincula n. sp.
(Pl. I. Figs. 11—13).

Diameter of disk in the largest specimens 5 mm., length of arms ca. 20 mm.
Arms five. The disk is covered by more or less rounded grains of different sizes,
only the large, triangular radial shields being distinct, though some scattered grains
are found on them also. In the middle of the disk the grains are generally larger
and somewhat pointed; also those in the narrow interradial line separating each
two adjoining pairs of radial shields are larger, and the outer ones are even some-
times developed into rather large, coarse, pointed spines. Interbrachial spaces
below covered by naked skin with a few scattered grains; the naked part begins
at the outer end of the radial shields and may be observed from the dorsal side,
when the interbrachial spaces are somewhat swollen on account of the genital organs.
At the sides of the arms there is, just below the outer end of the radial shields a
small group of grains. The oral shields are small, rounded, somewhat irregular in

shape; the side mouth shields are short, but broad. The exact shape of these plates

as well as of the arm-plates cannot be made out by simply drying the specimens, as the
thick skin which covers the whole underside obscures their limits. On dissolving the
skin (with Eau de Javelle) the shape of the plates is made clear (textfigure 3).

1) See Additional Note, p. 16.

EG EEN SERBERE GEDE Ta BESS, "fars

TH. MorRTENSEN: On the alleged primitive Ophiuroid, Ophioteresis elegans Bell. 15

In the simply dried specimens a series of somewhat heart-shaped plates, with a
slight median furrow, is seen on the ventral side of the arms (Pl. I. Fig. 11). On
dissolving the skin one finds them to be polygonal plates, which, however, do not
represent the ventral plates alone. The ventral plates are so closely attached to
the vertebræ that their limits cannot be distinguished, and it is only when they
are loosened by the prolonged action of the dissolving fluid that their real
shape can be observed. They are then found to have a rather peculiar shape,
(Pl. I. Fig. 13) being elongated, with a pair of wing-like expansions near the distal
edge; in the middle line is a slight furrow, bordered by a slight elevation on each
side, forming a distinct keel on the inner side. The ventral plate does not cover
more than the median part of the ventral side of the vertebra. The first ventral
plate has a somewhat different shape (textfig. 3); its inner
half is bent inwards, being at an angle with the outer part
(the line across the middle of the plate in textfig. 3 is the
limit between the outer and inner part of the plate, but the
plate is not divided). The dorsal side of the arm is covered
by a number of small, irregular plates, among which no
primary dorsal plate can be distinguished ; they may, how-
ever, be much more grain-like than in the specimen figured.
" On the young joints near the point of the arm there is only
one, median, dorsal plate. The side arm-plates are very
prominent, as seen especially when the skin has been re-
… moved (textfig. 3). They do not widen at their base, so that Textfigure 3.
a Conspicuous naked space is left between them. The arm arve onitbelleg erb
spines are 5—6 on the inner joints. They are rather slender, with Eau de Javelle,
— but on a microscopical examination are easily seen to be wWhereby the limits of
i the plates have been

—… fransformed hooks. The tube feet, which are closely covered 1144e distinct. The arm-
—… with sensory papillæ, as in Ophiothrix a. 0., issue from the spines have been omit-
sides of the arm, but on the inner joint they occupy the position fed. ”h.
usual in Ophiurids. No tentacle papillæ are found, except on the young joints near
" the point of the arm, where a rudimentary papilla is observed as in Ophioteresis.

The colour is, in the preserved specimens, white or light reddish; on the dorsal
side of the arms there is on every 3—4 joints a pair of conspicuous black bands
across the arm; also on the radial shields there may be dark spots. Sometimes
the dark bands on the arms are represented only by small black spots.

The vertebræ are very nearly of the same shape as those of Ophioteresis. Also
the glassy grains on their dorsal side are well developed.

16 Mindeskrift for J. STEENsTtrRuPr. X.

Locality. San Bernardino Strait, Philippine Islands (12? 27" N. 124” 3" E., 50—100
fathoms ; bottom temperature 61" F.). Found among sponges. Z/, 1911. Captain
E. Suenson.

This species differs conspicuously from the other species of Ophiothela hitherto
described (whether they should all be united into one species, as suggested by
DODERLEIN and KOEHLER, or not) in having only 5 arms and showing no trace of
selfdivision, the other species having 6 arms and being selfdividing.

ADDITIONAL NOTE

After this paper had been sent to print, I had the opportunity, during a short
visit to London, of seeing in the British Museum some specimens (8) of Ophioteresis
"elegans from the Seychelles (,,Alert"). I found them to vary very considerably in
the appearance of the ventral side of the vertebræ, so that it is impossible to
distinguish between O. elegans and tigris by means of this character. Also the side
. arm-plates may be as broad as in the type of O. tigris. There is then not a single
character by which O. elegans may be distinguished from O. tigris, and accordingly
" BELL's Ophioteresis elegans is synonymous with Lyman's Ophiothela iigris.

Some time afterwards I called on Dr. D. C. MoIntosH in Edinburgh, and by a
most fortunate coincidence I found him examining some Ophiurids from the Coast
of Portuguese East Africa, among which were several specimens af Ophioteresis. Dr.
McInNTosH very kindly allowed me to dissect one of these specimens, so that I can
now also give some information of the anatomy of the disk of this Ophiurid. Un-
fortunately the specimen evidently had been nearly dry, so that it was impossible to
" trace the shape of such delicate organs as the bursæ and the Polian vesicles. But
the structure of the genital organs could be made out. There is a large, compound
gonad at each side of the bursa and one at the outer end of the bursal slit. The
latter gonad is distinctly fanshaped, overlapping in the median line the correspond-
ing gonad of the other bursa in the same interradial space. This structure and
arrangement of the gonads is essentially. the same as occurs in Ophiothrix, the main
difference being that in the latter there are generally two, sometimes three gonads
on the adradial side of the bursa.

Tx. MORTENSEN: On the alleged primitive Ophiurid, Ophioteresis elegans Bell. 17

During the visit to London I was informed by Prof. Mac BRIDE that Miss
J. Sorzas had quite recently published a paper on Onychaster"), in which she had
made some observations on the structure of Ophioteresis. On my application Miss
Soxrras kindly sent me a copy of the paper, so that I am able to mention it in
this additional note.

Miss SorLas, who has had material of Ophioteresis from the British Museum,
besides a specimen from Cargados Carajas, an island N, E. of Mauritius, for study,
has made sections of the arms and found that the radial nerve and water vessel
have the position typical in Ophiurids. It is stated that dorsal plates are completely

absent, and that the vertebræ, of which photographs are given (Pl. 9, fig. 2) ,,reveal
at once a general similarity to those of typical Zygophiurids and a close examination
shows that this resemblance is more than superficial" (p. 57). A detailed and careful
description of the articulating surfaces is given, from which the following conclusion
is drawn: ,,It seems then that justification for separating Ophioteresis from the Zyg-
ophiuræ is not to be found in the nature of the articulation, and the genus must
be removed from the Streptophiuræ as defined by Berr", A suture has been traced
»which marks off the median ventral region of the vertebra, suggesting that a separate

"piece, hexagonal in outline and apposed to the ventral surface of the ossicle, has
become fused with it and has formed a floor to the radial canal ... It can hardly
be doubted that this hexagonal piece represents a ventral plate which has sunk in-
wards and merged its individuality in that of the vertebra". Also the glassy knobs
on the dorsal side of the vertebræ have been observed.

After having found that ,,the vertebral articulation of Ophioteresis does not differ
in any marked way from the Zygophiurid type", Miss SorLas examined some other
more typical members of the Streptophiuræ, viz. Ophiomyxa vivipara and O. australis,

— and found that they likewise ,,possess the essential characters of the Zygophiurid

— øssicle", The conclusion is drawn that ,,if the group Streptophiuræ is to stand it

—… cannot be defined by the character of its vertebral ossicles" (p. 58).

It is seen that the results of Miss Sor1as's examination of Ophioteresis are fully
borne out by my researches, some points being only more definitely settled by me,
— e.g. that there is really a separate ventral plate, and that the division of the simple-
—… armed Ophiurids into Zygophiuræ and Stroptophiuræ must be definitely dropped,

- being supported by no facts whatever.

= It is rather curious that this form, which was thought to be of so great import-

— ance in the study of the morphology and classification of Ophiurids, has now almost

—… at the same time been shown, as a result of two entirely independent researches, to

') Igerna B. J. Soztas. On Onychaster, a Carboniferous Brittle-Star. Philos., Transact. Ser,
B, Vol. 204. (Publ. separately, May 15, 1918). — My paper was sent to print June 2.

18 Mindeskrift for J. Srgenstrur. X.

be only quite an ordinary, typical Ophiurid. Unfortunately is has been allowed to
remain in its false glory much too long. The inaccurate observations on Ophioteresis
have resulted in the classification of the Ophiurids given in the four main general
zoological text books of recent time, the ,,Treatise on Zoology", the ,,Traité de

Zoologie concråte", the ,,Cambridge Zoology" and ,,Bronn's Klassen u. Ordnungen”,
being already out of date. .

Fig.

Plate I.

Point of an arm of Ophioteresis elegans, seen from the dorsal side. Showing the rudimentary
dorsal plates. 7”5|,,

Point of an arm of Ophioteresis elegans, seen from the ventral side. In the middle line
are seen the ventral plates. The vertebræ have been omitted on the two proximal joints. 7?5/,,
Tentacle scale from one of the distal arm joints of Ophioteresis elegans. 799%/;,

Side arm-plate of Ophzoteresis elegans (no. 5 from the point), with two hook-shaped spines ;
the rudimentary tentacle scale (t. s.) is seen on the left (aboral) side. The tube-foot has
been omitted. 2?9%9/,,

5—7. Arm spines of Ophioteresis elegans, from the grown joints; showing distinct traces of

8.

the primary hook-shape. %9/,,
Piece of an arm of Ophioteresis tigris (Lym.) (the type specimen), .freated with Eau de
Javelle, in order to make the plates (the vertebræ) more distinct.; seen from the dorsal
side. The arm spines have been removed. ?2/1.
Piece of arm of Ophioteresis tigris (the type specimen), from the ventral side; treated with
Eau de Javelle. Showing the ventral plates on the middle of the vertebræ. >%/;,
Piece of an arm of Ophioteresis elegans, from the ventral side; treated with Eau de Javelle.
The arm spines have been omitted. The ventral plates cannot be distinguished from the
vertebra. ?8/;.
Ophaothela vincula, ventral side. 78/;,.

— — dorsal side. 78/,.
Ventral plate of Ophiothela. vincula. 2|,.

PL I

————————

Pacht & Crone phototgp.

8—9, Ophioteresis tigris (Lyman). 11—13. Ophiothela vincula Mrtsn.

Å
Se

FRANKE

1.
2.
3.
4.
5
6

Vertebra of Ophioteresis elegans.

Ophiothriax fragilis.

Ophiomusium Lymani.

Plate II.

Proximal articulating surface. 28/4.

Distal — — 88/4,
Ventral side. 38/4.
Dorsal — 38/;,

Side view. 28/4,

Distal articulating surface. The ventral place is left in
place. 38/3.

Ventral side, with the ventral plate in place. 28/;,
Proximal articulating surface. ?%/;,

Distal —— — 2013,
Ventral side. 2?9/;,
Dorsal — 29%,

Side view. 2%/,.
Proximal articulating surface. >”.

Distal — — 22/1,
Ventral side. ?%;,
Dorsal — lat PR

Side view. ?%/,,

"Proximal articulating surface. 7%.

Distal — — 1614,
Ventral side. ”%/;.
Dorsal . — ng FE

Side view. 7%/;,
Distal articulating surface. "%/;,
Proximal - — — lg

ideskrift f. J. STEENSTRUP. X. Tx. MorTEnNsEN. Ophioteresis. P1. II

Hi

Pacht & Crone phototyp

1—7. Ophioteresis elegans Bell. 8—12, Ophiothriæ fragilis (O.F, Mall.) 13—17. Ophioscolex glacialis M. Tr.
18—22. Ophiomyza australis Ltk. 23—24. Ophiomusium Lymani W. Th.

ig
Så

MOS

r MARSUPELELA-HEDE.

EDEN kræver Snedækning om Vinteren, megen Fugtighed og Læ, skriver N.,
HARTZ i ,,Meddelelser om Grønland" (XVIII, S. 306, 1895). Dette gælder
— ikke alene om Grønlands Heder, men lige saa godt om de danske, og selv om vi
—… her hjemme ikke har Føhnvind at regne med, gives der dog paa de jydske Heder
— Steder nok, hvor Sneen ikke kan ligge ret længe ad Gangen, fordi den fejes bort
af Vinden. Saadanne Steder er f. Eks. Overfladen af Bakkernes fremspringende
"Aase, her kan danne sig bare, gruset-sandede, større eller mindre Pletter i Lyng-
"heden. Er Jordbunden tillige noget leret, bliver Sne og Regnvand staaende her i
et tyndt Lag en Tid lang om Vinteren og Foraaret. Om Sommeren er disse Pletter
—… tørre og tage sig ud som vegetationsfattige Pletter af Fjældmark. Ser man nøje til,
— kan det dog hænde, at man der finder: de indtørrede lave, næsten sorte, ganske
—… flade Puder af Marsupella Funckii (W. M.) Lindb. eller de i Regelen mere brune
"og grove Puder af Marsupella emarginata (Phrh.) Dum. Det er smaa Marsupelleta,
"svarende til de arktiske Cesieta i de Cesia-Heder”), der meget hyppigt findes i
"arktiske og alpine Egne, netop paa saadanne Steder, som næsten hele Vinteren er
"snebare. Medens man i de arktiske Cesieta i Regelen finder flere Busklaver og
"spredte Individer af f. Eks. Diapensia lapponica, Azalea procumbens, Salix herbacea
og Empetrum nigrum, som krybe eller brede sig fladt ud over Jorden, har vi i de
jydske Marsupelleta kun lidt Empetrum og Calluna, Cornicularia aculeata og en eller
anden Cladonia.
E Jeg har set saadanne diminutive Marsupella-Heder i Lyngheden paa Lerup-
"Bakke i Vendsyssel, dels paa de imod Syd fremspringende Aase V. for Lundegaard,
A vor de var bedst udviklede og dannede af Marsupella-Funckii og lidt M. emarginata,
els nær ved den østlige Rand af Fosdalen, ikke langt fra dennes Munding, her
udelukkende repræsenteret af M. emarginata i en lav, noget mørk Form. Det første
ted er eller vil Heden blive beplantet, og saa er denne interessante Lokalitet øde-
lagt. Men der er jo altid en Mulighed for at kunne finde saadanne Marsupelleta

i C Sranes: »Die Moosvereine des Sare wd da an spdnnpssnesender Untersuch. des
Re KENN Farolend DÅ lil LES. 3.

4 Mindeskrift for J. SrgensTtrur. XI.

andet Steds i Jylland, f. Eks. paa Øen Fur, hvor M. Funckii iflg. TH. JENSEN!) er
fundet paa Hedebund, hvis Stedet da ikke ogsaa der er beplantet.

Disse to Marsupella-Arter høre ganske vist ikke til den egentlige Cesia-Typus,
saaledes som den beskrives af ARNELL?), men staar dog denne meget nær, især M.
Funckii, som er traadfin, med opret-aabne Blade og som danner temmelig tætte,
meget lave Puder.

2. GRIMMIA-HEDE.

Denne sammensættes af Grimmia-Arter, som vokse paa en tør og næringsfattig
Bund, d. v. s. en sandet, gruset, stenet, slet ikke eller kun i meget ringe Grad ler-
eller muldblandet, kalkfri eller næsten kalkfri Bund. De kan paa saadanne Steder
danne særegne Samlag eller Associationer, naar de optræde i saa stor Mængde, at
de give det paagældende Sted eller Egnen et særegent Præg. Grimmia-Heden er i
sin mest udprægede og udbredte Facies, Gr. hypnoides-Facies, en oceanisk-alpin Asso-
ciation, som er meget udbredt i de nordatlantisk-arktiske og subarktiske Egne, fra
den alpine Region og omtrent ned til Havets Niveau, dog mest udpræget og af
størst Udstrækning vaa Fjældene. Saa vidt mig bekendt er det HerGi Jonsson,
der først har udskilt og givet Grimmia-Heden Navn som en særegen Åssociation,
nemlig i sin interessante Afhandling ,,Studier over Øst-Islands Vegetation"3). Han
skildrer her Grimmia-Heden i Øst-Island, og da denne Skildring er særdeles træffende
for en Gr. hypnoides-Facies, skal jeg tillade mig at anføre følgende, idet jeg for-
øvrigt henviser til hans Afhandling: ,,Grimmia-Arterne, i størst Mængde Grimmia-
hypnoides, danne flere Steder et tæt Dække paa Strækninger af forskellig Størrelse,
undertiden meget store Strækninger — —. Paa disse Steder er det Mosvegetationen,
med sin graa eller graaliggrønne Farve, der karakteriserer Landskabet. Fra Fjeldets
øverste Spids strækker Mosdækket sig undertiden næsten lige til Havet — —. Ind-
blandede i Grimmia-Heden forekommer vistnok de fleste Steder forskellige Planter
spredte hist og her uden at spille nogen særlig Rolle, undtagen paa de Steder, hvor
man har Overgangsformer. Grimmia-Heden kan saaledes sammenlignes med Fjeld-
marken, idet Mosdækket svarer til Fjeldmarkens stenede eller grusede Bund; i begge
" forekomme forskellige Planter spredte hist og her. Mosdækkets Betydning for Jord-
bundsdannelsen er overordentlig stor, idet Mosserne baade udfylde Hulningerne
mellem ' Stenene og ogsaa begrave de mindre Stene; ved Mossernes Forraadnelse
dannes saa en Jordbund, hvor andre Planter snart indfinde sig og faa Overtaget. I
Grimmia-Heden gaar Jordbundsdannelsen meget raskere for sig end i Fjeldmarken"|

1) ,,Conspectus Hepaticarum Daniae”" i Bot. Tidsskr., 1. Bind, S. 157.

?) Svensk Botan. Tidskr., Bd. 1, S. 123.
3) Botan. Tidskr., 20. Bd., 1. Hæfte, S. 70.

ban SAGE Sø kela Kb er sr de gede få

C. JENSEN. To jydske Mos-Associationer. 5

— — Grimmia-Heden ,,er hovedsagelig dannet af Grimmia hypnoides med Gr.
— ericoides indblandet."

I Sarekfjældenes alpine Region, men især paa Færøernes flade Fjældtoppe, har
jeg haft Lejlighed til at se denne Facies af Grimmia-Hede. Paa førstnævnte Sted
var den især blandet med nogle Andreæa-Arter"), paa Færøerne mest med enkelte

— Dicrana og Jungermanier. Andre Steder kan de indblandede Mosser være andre
Grimmia-Arter, saasom Gr. canescens med dens Varietet ericoides, Gr. microcarpa
(= Rhacomitrium sudeticum) og Gr. fascicularis, Hylocomier, Antitrichia curtipendula,
Polytricha, flere Busk-Laver, f. Eks. Cetraria islandica, Cladonia rangiferina 'og Stereo-
caulon. De faa Karplanter, som kan forekomme i Associationen, er især knyttede til

— større eller mindre Huller i Tæppet eller til Udkanterne, som grænse til andre

— Associationer.

7 I F. BørGEsEns og min lille floristiske Afhandling ,,Utoft Hedeplantage" ?) findes

— paa Side 211 følgende Lokalitets-Optegnelse: ,,Calluna-Empetrum-Hede med

Grimmia-Tuer paa Syd- og Vest-Skraaningen af Utoft-Sande. Overfladen gruset

— og sandet, med spredte Smaastene. Plantevæksten var fattig og aaben. De eneste

— Fanerogamer, som forekom nogenlunde rigeligt, var Empetrum nigrum og Calluna

øulgaris, som oftest ledsagede af Cladonia rangiferina. Paa Gruset voksede Tuer af

Grimmia-Arter: Grimmia hypnoides, rigelig, i større eller mindre, runde eller uregel-

mæssig formede, oftest stærkt hvælvede. Puder, Grimmia fascicularis og Gr. micro-

" carpa, sjældne i smaa, halvkugleformede Tuer. Paa større Tuer af Grimmia hypnoides

voksede ofte Cornicularia aculeata, Cladonia gracilis f. elongata, Cl. gracilis var. pyx-
idata, Cl. coccifera f. Floerkeana, paa Stene Buellia petræa f. excentrica og Lecidea
lithophila, paa en større Sten Grimmia heterosticha. 1 Gruset og Sandet fandtes
hist og her en Del Polytrichum pilosum." Dette for vore hjemlige Forhold fremmed-
artede Samlag er ellers i Afhandlingen kun omtalt med nogle faa Ord under Af-

… Bnittet om Lyngplanternes Samfund, Side 183; en karakteristisk Del af det er afbildet

" paa Side 187 efter Fotografi af Dr. F. Børgesen. Vi fandt det i 1900 paa den

= sydlige Del af Utoft-Sande, som var en for vestlige og østlige Vinde meget udsat

— Lokalitet, hvor Sneen ikke kunde blive liggende ret længe ad Gangsn. Nu er For-

” holdene helt forandrede, idet hele dette ret store Omraade, hvor denne sikkert æld-

gamle Association fandtes, er beplantet med Naaletræer og Associationen derved saa

t som ødelagt. Denne vistnok meget sjældne Forekomst i det egentlige Dan-

k af Grimmia hypnoides-Hede er af Interesse. Saa udpræget som i nordligere

Egne var den ikke, idet Grimmiaen ikke her dannede et sammenhængende Tæppe,

men optraadte i større og mindre hvælvede Puder, paa hvis gruset-sandede, til

1) C. JENSEN I. c., 8. 262.
7, Botan. Tidskr., 26. Bd., 2. Hæfte.

6 Mindeskrift for J. SrEeEensrrur. XI.

Dels stenede Mellemrum fandtes ovennævnte sparsomme Plantevækst. Meget inter-
essant var her Forekomsten af de lithophile Arter Grimmia microcarpa og G. fasci-
cularis paa Jord (sandet Grus); dette Forhold minder stærkt om arktiske eller alpine
Regioner, hvor man ofte kan finde visse Lithophyter voksende paa den løse Detri-
tus imellem Klipper og Sten, paa Færøerne f. Eks. Gr. microcarpa, som ellers alle-
vegne plejer at optræde som en udpræget Lithophyt. Men ogsaa Gr. hypnoides
bliver jo Lithophyt efterhaanden som den fjerner sig fra de atlantiske Egne. Som
et atlantisk Fænomen maa denne Arts massevise Forekomst i talrige jydske Hede-
kær tydes. -

En i Landets magre Egne ret udbredt Grimmia er G. canescens. Man finder
den som oftest indblandet i andre Planteformationer, især psammophile, hvor den
kan optræde i Mængde, sjældent danner den såa rene Samlag af større Udstræk-
ning, at de fortjene Navn af Grimmia-Hede.

(BENGEN I SYDVEST-ISLAND

AA en lav Kyst er der som oftest et Bælte, som af og til eller i alt Fald ved Springtids
Højvande overskylles af Havet. Bæltets Vegetation varierer efter Bundens Beskaffen-
… hed. Er Bunden Sand, bærer den Strandsandvegetationen, som her ikke skal omtales. Er
— Bunden derimod Lerbund, findes der tæppedannende Vegetation af Gramineer, navnlig Gly-
— eeria maritima, hvor Bunden er forholdsvis tør, og af Cyperaceer, navnlig Carex Lyngbyei,
hvor Bunden er vaad, d. e. hvor Grundvandet naar helt op i Vegetationsdækket. En
saadan Graminé- og Cyperacé-Vegetation, der af og til regelmæssigt overskylles af Havet,
faar derved et ejendommeligt Præg og kan godt betegnes som Strandeng. Strandengens
Hovedarter er faa, men de optræde i store Mængder, og Vegetationens Sammensætning
af Arter varierer med Bundens Vandindhold, som allerede berørt.
Der er hidtil meget lidt skrevet om Strandengens Udbredelse i Island og dens Ve-
getation. Den omtales dog kort paa Snæfellsnes (H. Jénsson, 1900 pag. 52), hvor den
fandtes pletvis udbredt hist og her, og kun paa et enkelt Sted, Stakkhamar, fandtes
en veludviklet Glyceria maritima-Association. Da jeg i Aaret 1905 rejste gennem Egnen
Myrar ved Faxafléi i Sydvest-Island, traf jeg denne Vegetation meget udbredt langs
Kysterne, hvad der ogsaa var at vente, da Stranden mange Steder er saa lav, at den
regelmæssigt overskylles af Havet. Paa disse flade Kyster er der en stadig Kamp mellem
Havet og Landet, og mange Steder ser man, at Landvegetationen maa vige tilbage, og
Havet danner Bugter og Vige, hvor der før har været Sænkninger bevoksede med Cy-
peraceer. Adskillige Steder kan man se, hvorledes den oprindelige Vegetation gaar til
Grunde, idet den forsvinder pletvis, først paa fremragende Steder som Tuer og andre
Forhøjninger paa den Side, som vender mod Havet, og ofte viser det sig, at disse døde
eller døende Partier er dækkede med et hvidt Saltlag. I Sænkninger og paa jævn Bund
mærkes ikke døde Partier, saa længe det kun drejer sig om Stænk eller Oversprøjtning
af Saltvand ved Højvande, men mange Steder kan man dog tydelig se, at de halofile
Samfund er i Tiltagen, medens den oprindelige Landvegetation gaar tilbage. Herved
bliver Vegetationen mere blandet, og man kan saaledes mellem Glyceria maritima træffe
Arter, som ikke der er paa sin rette Plads.

—… Som Eksempel paa Ødelæggelse af Land i større Stil kan Bugten ved Præstegaarden
i 1?

4 Mindeskrift for J. SrEeenstrrur. XII.

Borg anføres. Ved Springtids Højvande viser sig her en lille Fjord helt op til Gaarden.
Ved Lavvande er den helt tørlagt til henimod Borgarnes. Ud i denne Bugt gaar der
en Bæk, som har gravet et dybt Leje i den bløde Bund. I Bunden af dette Leje var
der et.Tørvlag af 1—2 Meters Mægtighed. Udenfor Bæklejet fandt jeg det samme Tørv-
lag flere Steder i Bugten under det dyndede Ler, der havde en Mægtighed af over 2 Meter.
Dette Tørv var dannet af Landplanter og lignede i alle Retninger Tørven i Moserne.
Denne Bugt har øjensynlig før været Cyperaceeng, og antagelig har Carex Lyngbyei
været dominerende. Hvor lang Tid der er gaaet siden, ved man ikke noget om, men
jeg tror dog, at man kan antage det for nogenlunde sandsynligt, at denne Bugt eller
dog i alt Fald store Dele af den har været Carex-Eng i Landnamstiden, eller for godt
1000 Aar tilbage. Et andet Eksempel paa Kystens Nedbrydning er Gaarden Knararnes.
Den var i Landnamstiden en Halvø, et Næs, som jo selve Navnet angiver. Nu er den
en Ø, som afgrænses fra Landet ved et Sund, som man under Ebbetiden kan komme
over til Hest. Man maa være godt kendt for at komme herover. Hesten vader gen-
nem Vandet paa Stenbund, hvor der vokser Laminarier, medens der til begge Sider
strækker sig en dyndet Zostera-Eng, hvor Hesten ikke kan klare sig. Denne »Vej« bugter
sig uregelmæssigt mellem Holme og Skær, og her har sikkert nok den sidste Landfor-
bindelse med Knararnes været. Her har det Ejde været, som omtales i Sagaen. Syd
for Øen, hvor Gaarden staar, er der et højt Skær, som for godt 40 Aar var en Del af
Øen, nu er der ved Nedbrydning af Kysten dannet et Sund mellem Hovedøen og Skæret.
Dette Land tørlægges under Ebben, og i Bunden er der endnu den nederste Del af Tørve-
laget. Før i Tiden har Øen desuden været meget større, og den har strakt sig helt hen
til de nærmeste Skær, som nu adskilles fra den af Zostera-Enge. Med Tiden vil hele Øen
forsvinde, og der vil blive tilbage nogle Skær adskilte af Zostera-Sunde. Saadanne Eks-
empler paa Nedbrydning er der naturligvis mange flere af i denne Egn, men der findes
desuden andre Steder Tegn paa Landvinding, navnlig i Borgarfjorden, hvor Hvitå efter-
haanden ved Dyndaflejringer vil forandre store Strækninger til tørt Land. Andre Steder
i denne Egn, som f. Eks. ved Ålftanes, har Sandflugten hjulpet til at udfylde mindre
Bugter.

I det lange Løb er Forholdene paa denne Kyst efter det foranførte temmelig urolige,
men fra det ene Aar til det andet er Forandringerne ikke ret store. Strandvegetationen
trives godt og gaar ind paa Landet, efter som Kysten brydes ned, derimod søger Land-
vegetationen udad mod Kysten, hvor Landvinding finder Sted.

Af Strandengens Vegetation vil jeg lægge Hovedvægten paa Glyceria maritima-
Associationen og de dertil hørende »Eta« og spredtvoksende Arter, da Carex Lyngbyei- :
Associationen langs Kysten egentlig kun delvis kan regnes til Strandengen og ofte er
at opfatte som Bagtroppen af den flygtende Vegetation.

(3 ]

HerG1 Jonsson: Strandengen i Sydvest-Island.

A. Glyceria maritima-Associationen.

Jeg anvender dette Navn (se WarmInG 1909, pag. 230) for at fremhæve, at det
navnlig er Glyceria maritima, som spiller Hovedrollen. Osrtenrern (1906 pag. 53 og
1908 pag. 927) kalder denne Vegetation for Atropis-Association. Paa Grund af sin Kort-
hed er Ostenfelds Navn heldigt, og jeg har ikke andet imod det, end at jeg synes, at Genus-
navnet Atropis ikke er almindelig kendt.

Hovedarten i denne Association er som allerede sagt in maritima. Den vokser
kun i Strandbæltet og er uden Tvivl den mest halofile af de Arter, der findes i dette
Bælte. Den vokser i størst Mængde og det er den, som giver Vegetationen Præget.

En anden Art, Plantago maritima, er mange Steder i store Mængder blandet mellem
Glyceria maritima og kunde da godt betegnes som subdominerende. Det er sædvanligvis
en ejendommelig Form af denne Art, som findes i Strandengen, Strandengformen, med
— korte, tykke og forholdsvis brede Blade og korte Aks. Den minder meget om den Form,
— som OSTENFELD (1906 pag. 56 og 1908 pag. 930) omtaler fra Færøernes Plantago-mari-
—… tima-Association, men afviger navnlig ved længere og mere langstilkede Aks. Strand-
— engformen synes navnlig bunden til Stranden.

RK En tredje Art, som jeg kun har bemærket i Strandbæltet, er Vaucheria sphærospora.
— Den spiller ingen stor Rolle og er kun funden faa Steder. Den danner smaa Puder ind-
—… blandet mellem de andre, og ved Borg dannede den lange Bælter, hvor Graminétæppet
— stødte til det nøgne eller med spredte Triglochin maritimum bevoksede Ler.

E Et lavt Vegetationsdække dannet af Glyceria maritima med indblandet Plantago
… maritima er meget hyppigt paa disse Kyster, snart pletvis udbredt, snart dannende
— en smal Bræmme langs Kysten, hvor den i Afstand viser sig som et graalig farvet Baand.
— Denne Vegetation har sit eget Navn paa Islandsk: fit (fitjar i Flertal).

gø Foruden de anførte Arter træffes der andre som Medlemmer af denne Association.
—… De vokser dog ikke udelukkende i Strandbæltet, men har tvært imod sin Hovedudbre-
OM delse uden for dette. Af disse Arter er Agrostis alba den almindeligste; den danner flere
AB Steder en betydelig Del af Vegetationen, og ofte træffer man Glycerieta og Agrosteta
—… voksende Side om Side over store Arealer. Som Eksempel paa denne Vegetation vil
—… jeg anføre følgende fra Præstegaarden Borg. Her voksede paa den store »Fit« øst for
"Gaarden, hvorover Telefontraaden til Borgarnes ligger, næsten udelukkende Glyceria
maritima og Agrostis alba, der dannede en tæt og lav Vegetation. Begge Arter dannede
rene Bestande, der voksede Side om Side. Glyceriaen dækkede ?/, af Arealet og Agro-
stis"7/,. Begge Arter var overalt blomstrende (den 9. August), og efter Blomsterstandenes
arve kunde man i Afstand skelne de blaagraaagtige Glycerieta fra de rødlige Agrosteta.
Hvad Fordelingen af de to Arter angaar, er at bemærke, at Glyceriaen forekom i størst
i Mængde nærmest Bugten og Grøfterne (som ved Springtids Højvande fyldes med salt Vand).
"Efter som man fjærner sig fra selve Bugten og Grøfterne, er Forholdet saadant, at Agro-

6 Mindeskrift for J. Srgensrrur. XII.

stis optager de smaa Ujævnheder i Terrænet, medens Glyceriaen vokser derimellem,
hvad der bliver let forstaaeligt, naar der tages Hensyn til, at der ved Springtids Høj-
vande gaar Saltvand ind over Vegetationen. Mellem Agrostis alba forekom følgende
Arter spredtvoksende:

Potentilla anserina Leontodon auctumnalis
Plantago maritima Carex Lyngbyei

Oven for denne Glyceria-Agrostis-Vegetation fandtes en Carex-Lyngbyei-Association,
der sendte Udløbere ned mellem Gramineerne, hvor der var Sænkninger og Jordbunden
følgelig fugtigere. Indblandet mellem Carex Lyngbyei voksede:

Calamagrostis neglecta Potentilla anserina

Parnassia palustiris Gentiana serrata

Leontodon auctumnalis Festuca rubra

" Alectorolephus . Heleocharis palustris (enkelte Steder).

I dette Carex Lyngbyei-Dække var der lerede Partier tætbevoksede med Glyceria
maritima. Det ser ud til, at Carex Lyngbyei er paa Tilbagetog og Glyceriaen i Frem-

gang som Følge af Kystens Nedbrydning (sl. hvad der er anført om Bugten ved Borg

her foroven).

En Vegetation som den her skildrede fra »Fitin« paa Borg er ret hyppig og udbredt
over forholdsvis store Arealer langs Borgarfjorden, f. Eks. paa Hamar og Einarsnes.

Af indblandede Arter i Glyceriabæltet kan ogsaa nævnes. Armeria maritima, som
flere Steder forekommer ret rigeligt.

Glyceria-Associationen er for det meste ren, bestaaende af Glyceria maritima og
mange Steder ogsaa Plantago maritima. Men af og til træffer man dog en mere blandet
Vegetation, hvorpaa der allerede er anført Eksempel fra Borg. Ved Knararnes, hvor
Kysten var nedbrudt og Havet ved Højvande gik ind over en Myr bevokset med Carex
Lyngbyei, var der en ejendommelig blandet Vegetation bestaaende af Atriplex patula,

" Glyceria maritima og lav Carex Lyngbyei.

Glyceriavegetationen eller Dele af den maa oversprøjtes af Havet ved Højvande,
i alt Fald ved Springtids Højvande, og undertiden finder man Alger som Pelvetia cana-
liculata og Fucus spiralis i Klipper, der ligger højere end Glyceriaengen, men de er da
smaa og forkrøblede.

Jeg har ingensteder i Island fundet Glyceriaengen saa udbredt som i denne Egn,

hvad der maa tilskrives Kystens Beskaffenhed. Paa Islands Sydkyst har jeg ved Eyrar-
bakki set et smalt Glyceriabælte langs Kysten, og jeg formoder, at man ved nærmere
Undersøgelser vil finde vel udviklede Glycerieta i Syd-Island. I Egnen omkring Horna-
fjord, hvor jeg rejste igennem 1901, saa jeg mindre Glycerieta, men jeg havde ikke den

KG. JESS SEES ad) Tyge

SNS DNS

HeLGi1 Jonsson: Strandengen i Sydvest-Island. 7

— Gang Lejlighed til at undersøge den Egn nærmere. Efter Kystens Beskaffenhed at
— dømme kan jeg vente, at man der vil kunne finde mægtige Glycerieta.

B. Carex Lyngbyei-Associationen.

Den Carex Lyngbyei Vegetation, som egentlig hører til Strandengen, forekommer
— lige oven for Glyceriabæltet og er hyppigt af lignende Udseende som foroven berørt
— paa »Fitin« paa Borg. Denne Vegetation synes være afhængig af Havets Saltholdighed
saaledes, at hvor denne,.er stor, træffes smaa Cariceta dannede af lav Vegetation, og
paa Kyster som nedbrydes synes den at være i Tilbagegang. Hvor derimod Saltholdig-
heden er ringe som f. Eks. i Borgarfjorden, hvor Vandet fra den store Jåkelelv Hvitå
blandes med Havvandet, findes frodige Carex Lyngbyei-Enge, gennemfurede af dybe
Grøfter, som ved Højvande fyldes med Saltvand eller det med Jåkelvandet opspædede
— Havvand. Disse Strækninger overskylles ved Springtids Højvande. Jåkelvandets Gød-
i … ningsstoffer afsættes, og Bunden udvaskes. Paa en større Strækning, jeg gik over (16.
— August), var Carex Lyngbyei Enehersker. Blomstrende Eksemplarer var sjældne, men
— Bladstørrelsen var betydelig. Bladenes Længde var 60 cm. Naar man tog Planterne
E. til Side, viste den lerede Bund sig over alt mellem Skuddene. Indblandet i Carex Lyng-
— byei-Engen fandtes hist og her paa lidt højere Steder betydelige Agrosteta af 4. alba.
— Hist og her saa jeg ogsaa gulgrønne Partier af mindre Udstrækning, der dannedes af
—… Carex norvegica, og i Smaasøer med lavt Vand fandtes gulgrønne Kraver rundt langs
"Bredderne dannede af samme Art. Hist og her pletvis udbredt Triglochin palustre.
—…… Naar man nærmer sig Fjorden, finder man Carex Lyngbyei lavere og mange Steder
med indblandet Calamagrostis neglecta, og nærmest Fjorden kommer Glyceria maritima
"og Agrostis alba voksende som før omtalt ved Præstegaarden Borg.

CITEREDE VÆRKER

1900 Jonsson, He1c1, Vegetationen paa Snæfellsnes. Meddel. fra den Naturh. Foren,, Københ.
906 Ostenrern, C. H., Plantevæxten paa Færøerne. Københ. og Kristiania.

1908 Osrtenrern. C. H., The Landvegetation of tlre Færåes. Botany of the Færdes, III. Københ,
1909 Warming, Euc., Oecology of Plants. Oxford 1909.

Dø

Før
SENE FEE

de senere Aar har jeg foretaget Undersøgelser af forskellige Vegetationsforma-

tioner med Benyttelse af Raunkiærs statistiske Methode. Mine Undersøgelser
er navnlig foretagne i Sverige, hvor Vegetationen paa Grund af Landets tyndere
—… Bebyggelse er langt mindre berørt af Menneskets Indgreb end i Danmark. Først tog
—… jeg Skovformationer") op til Undersøgelse, senere en Del laplandske Formationer?).
" Det lykkedes derved at vise, at det er muligt at karakterisere Formationerne ved
— Livsformernes Talforhold. Med Hensyn til det benyttede System af Livsformer
" saavel som til Formationernes Benævnelse henvises til disse Skrifter.
—… Lejlighedsvis var jeg under disse Arbejder kommen i Berøring med Moser! 983),
"I Sommeren 1912 begyndte jeg at tage disse op til særlig Undersøgelse. Medens
næsten alle danske Moser har lidt Indgreb ved Tørveskær og Tørlægning, vrimler
det i Sverige af større og mindre Moser, som endnu henligger i Naturtilstand, saa
at de frembyder særdeles gunstige Betingelser for Studiet. Selvom jeg endnu kun
"er ved Begyndelsen af mine Undersøgelser af Mosernes Vegetation, kan jeg dog alle-
" rede meddele nogle Resultater.
å Det er vel kendt, at Grundvandet i de fleste Egne af Sverige er fattigt paa
— Kalk, og at Tørvemosser derfor spiller en langt større Rolle der end i Danmark ved
" Tilgroningen af fladvandede Søer og Vandhuller.
—…… Det yderste Vegetationsbælte i Søerne dannes som bekendt af submerse Vand-
" planter. Dette Bælte har af praktiske Grunde unddraget sig statistisk Undersågelse.
" Derimod har jeg fra Baad optaget statistisk Materiale fra en Rørsump ved Mun-
" dingen af en tilgroet Vig af Fårsjåen i det nordlige Småland. Bunden er Dynd.
"Der findes kun faa submerse Planter. Tabel I giver Hyppighedstal fra forskellige
af denne. De yderste Eksemplarer af Scirpus lacustris findes i en Vanddybde
170 cm. Mellem disse vokser faa Eksemplarer af Nymphæa alba og Nuphar
luteum. Kolonnen A viser det yderste Bæltes Vegetation. Vanddybden er her fra

1) Les types biologiques dans quelques formations véægétales de la Scandinavie. Vidensk. Selsk.
Overs, 1911. .

?) The Growth-Forms of some Plant Formations of swedish Lapland. Dansk bot. Arkiv Nr. 2, 1918,
7”) The Vegetation of the Notø. Botanisk Tidsskrift XXXI.

1?

Å Mindeskrift for J. STEEnsrtRrur. XIII.

170 til 90 cm, Vegetationen er meget spredt, og de fleste Felter er uden Planter.
I det næste Bælte (B) med en Vanddybde paa 35—90 cm er Equisetum limosum

Tabel I.

2:00

mn aL Ar ERE SES ES RE RR BE 19 18 56 91
Carex Goodenoughii. 23... — — 42. 50
OMKST TORRES 33 SKR TEEN NER — —— 84
Carex Cen DICORS 0 5 SN So er — — — 38
Eriophorum polystachyum.…....... — — — å
Soroud lacus SE SNE NES 16 — — —
Menyanthes trifoliata............ — — 6 —
Equisetum limosum.............. 2 18 8 —
NDA UNS ANSER 1 — — —
Nanophanerophyter.............. — — — 3
MYFICS SAR NEDE IS RENDER — — — 38
Felter uden Karplanter.......... 88 32 —

næsten den eneste Art. Vegetationen er lige saa spredt som i forrige Bælte. Der-
paa følger i en Dybde af 25—35 cm et Bælte (C) af Carex Goodenoughii var. jun-
cella. Vegetationen er endnu meget aaben, men paa de fleste, 0,1 m? store, Felter
kommer dog et eller faa Eksemplarer. Først hvor Vanddybden gaar under 25 cm,
bliver Vegetationen tæt (D). Den dominerende Art er Carex Goodenoughii var. jun-
cella, hvorimellem vokser talrige Eksemplarer af Carex rostrata og hist og her paa
Steder med meget lavt Vand en Busk af Myrica gale. Enkelte Steder findes Tuer
med smaa Birketræer. Sphagnum findes ikke nærmest ved Søen. I den indre Del
af Vigen optræder den derimod i Mængde.

Om Vinteren er Sumpen dækket af Is, og alle Urternes overjordiske Organer
fryser bort. I den bløde Dyndbund er næsten alle Arter diageiske. Formationen
maa altsaa betegnes som et løvfældende, xeromorft, diageisk Cryptophy-
tium. Den xeromorfe Bygning hos næsten alle Arter skyldes den iltfattige Bund,
som hæmmer Røddernes Aandedræt og derved deres Vandoptagning.

Tabel II, A og B viser Vegetationen ved Bredden af en lille Sø i Hult Sogn i
Småland. Yderst vokser spredte Eksemplarer af Phragmites. Indenfor disse følger
et Bælte af Carex rostrata (løvfældende, diageisk Cryptophytium), hvorimellem Am-
blystegium danner et grønt Mostæppe. Paa lidt mere tør Grund bliver Vegetationen
mere artsrig, og navnlig kommer en Del Arter til, hvis overjordiske Organer ikke
fuldstændig dør bort om Vinteren. Kolonnen A paa Tabel II viser Arternes Hyp-
pighedstal i dette Bælte. Længere inde vokser Artsrigdommen endnu mere og med |
den tillige Individrigdommen, og navnlig tiltager de epigeiske Arter i Antal (II B).
Dette skyldes den tætte Vegetation, hvor Rødderne danner en fast Græstørv, som
er ugunstig for de diageiske Rhizomer. Der findes i det epigeiske Cryptophytium

M. Vanr: Livsformerne i nogle svenske Moser, 5
Tabel Il.

g 2 AA RB OC DER
ek ERE SR SP SL GER NR —— 00 BB 38
Comarum palustrée............... — 2 — — 5 5
Oxycoccus palustris..........…. some. BO 88 18 50. 50
KAD FE SE ile ves ere == 0 — 1 —
Vaccinium vitis idæa..........…. — — — — — 21
Hemicryptophyter ,….. ..…...….. i.1: 186 197 112 202- 148 858
FRnknOR FUDER 0 ses se te Rs — — — — — 26
ARFOREE VONRENE 0 esli re snes — 60 5 50 — 8
ARON SANNES FEER Sass — — — — 0 50
rn RE] ERE RS NR RRS SRØRESRES — — — — — åb
Sieglingia decumbens ............ mm — — 1
Rhynchospora alba.............. 31 — —— — kk Dk
rn re BEEN HER RARE BESS SEN 24 S 38 45 lå 34
Gare SONNE SEAT RENS res — — — 0 — 560
Juncus lamprocarpus............. — —— — — I —
EDR ns FØRER PE U SEEEER ER — — 2 — kå —
Drosera rotundifolia...........… 560 — — — 12 9
SD nr” TEE SANS UNDERERRER — — 8 — 8 —
Potentilla tormentilla — 50 — — 85 42
ET SENSE RE SER ARS RØR — 2 — 9 — 87
er FRR STRØ HESS EEEER — — — 12 — 3
Galium uliginosum ..…...........….. — 1 — — — 28
Parnassia palustris............... — — — 1 6 38
Ranunculus flammula............ — — — 83 — —
SE ey" RENEE BE ELSE ENS ELSE — orm —— 2
NEED BENENE SS User een … — 27 — 15 18. 40
Menyanthes trifoliata.........… 81 50 40.2 — —
Vicia angustifolia................ — lb — — — —
Trientalis europæa...........…. — — — Ø — —
er Rn ERNE FPDEREE RE SEER 0 10
Geophyter...... SE RR ERE SER HESS ENS 152 156 118 78 102 83
Carex rostrata............. 00 60
CORR REE SEN slaa raras b0 50 50 8 850. 60
Carex Goodenoughii.............. — 50 45 29 21 18
User BAR UIRR. sst — 49 — — — 6
Carex dioeca ......... Kys bL vase — — — 8 — 1
Eriopliorum gracile. .........:…. 80 — — — 6 —
Eriophorum polystachyum..…...... 8 8 — 8 — —
Juncus filiformis..….............…. 19 mm 0
Equisetum limosum. ....….....…... Aner IEL RE ME
Orehis Mastlste 253.240, — lil mom
Majanthemum bifolium..….......…. — mm mm mm 8
RE ERE SEERE REE 288 480 268 283 306 517
DR RE NE SEER SE RR SEEREN 188 221 158 99 102 130
RER Ey rrevireg, 106 209 110 184 204 387

en Del Mosser, hvoriblandt enkelte Sphagna. Paa de højeste Steder findes enkelte
Eksemplarer af Fyr, Gran og Birk. Under disse vandrer Calluna ind. Indenfor
Engen kommer en høj Skrænt med Væld. Den rige Tilgang af friskt, relativt næ-

6 Mindeskrift for J. SrEgensrtrur. XIII.

ringsrigt Vand forhindrer Sphagna i at tage Overhaand og skaber Betingelser for en
arts- og individrig Vegetation af Urter.

Tabel II, C og D, er fra en anden lille Sø i Hult Sogn, i hvilken der udmunder
en lille Bæk. Yderst ved Søen staar nogle Tuer af Carex stricta, derpaa følger et
Bælte af Carex Goodenoughii var. juncella og Carex rostrata uden Mosser. Længere
inde kommer Carex panicea til, og de første Sphagna visér sig. Allerede i dette
Bælte findes de første smaa Træer. I det Tørvedannelsen højner Terrænet og gør

Tabel III.

AB

URAL ESSEGEE SRLE NE 6 8
Oxyedecus palusiris. sols Bb: 58
Comaårum palustre........:...... 1 —
Hemicryptophyter................ 50 104
Rhynchospora alba.............. — 16
Drosera rotundifolia............. — 21
Scheuchzeria palustris............ — 50
Menyanthes trifoliata............ rank |
Er ss 41 1 SERENE ERE RE NERE JOSE ER 169 51
Carex Goodenoughii.............. 50 —
Carex Panieeå 3. GEDE (ER, 10 50
Rhynchospora fusca............… 50" —
Eriophorum polystachyum........ 9 E
Equisetum limosum.............. 50. —
PORER SE SS NGES SEERE SER 1: 225. 163
Darebe 5 os SE ESS I; 219 118

KER oe GR RE SAS NAV SEE 6. 45

Jordbunden mindre vaad, tiltager Arternes Antal. Paa lidt lavere Terræn er de
diageiske Arter endnu i Flertal (II C), men paa højere Steder er de epigeiske Arter
dominerende (II D). Ogsaa i dette Bælte findes Sphagna, men uden at kunne blive
yppige. I begge Bælter findes spredte Træer, og faldne Træer bidrager betydelig til
at fæstne Bunden. Efterhaanden bliver Træerne talrigere, og Engen afløses af Skov.

Kolonnerne E og F paa Tabel II viser Vegetationen langs det Vandløb, som
udmunder i Søen. E er fra et fugtigere Sted, F fra en mere tør Plet. De epigeiske
Arter er i Flertal, og navnlig paa de mere tørre og derfor mindre sure Steder er
Xeromorfien lidet udpræget. Mosser findes i rigelig Mængde, deriblandt enkelte
Sphagna. Under de spredte Eksemplarer af Birk og Fyr findes Calluna og Comarum.

Det er værd at bemærke, at disse Lokaliteter er fra afsides Steder, og navnlig
gælder dette C—F. Vedkommende lille Sø er omgiven af vidtstrakte Skovstræk-

ninger uden dyrket Land i Nærheden. Det er saa langt fra Gaarden, hvortil den Ø
hører, at Kvæget kun sjældent kommer derud, og der er ikke Tale om nogen stær-

kere Trampning af Jorden saaledes som paa de Steder, der ligger nær ved Gaardene.
Hvor der er rigelig Tilgang af næringsrigt Vand, er Udviklingen altsaa denne:

Een Corel

M. VAHL: Livsformerne i nogle svenske Moser. 7

I. Xeromorft, løvfældende, diageisk Cryptophytium.
H. Xeromorft, stedsegrønt, diageisk Cryptophytium.

Ek III. Svagt xeromorft, stedsegrønt, epigeisk Cryptophytium.
Ek IV. Skov.
il De tre første Formationer svarer til, hvad der hidtil er kaldt Lavmose, Tørve-
" eng eller lignende.
Tabel IV,
AA BB ØD
Microphanerophyter............. — 12 — 58
nr 173" BYRNE ASER ER SED — 8 — Zi
GE SKER SER RE — — — 8
Betula pubescens... ...5...00000: — å — 16
BR REE SEN le eee red — — — 8
Nanophanerophyter.....…....... meen MER RE
ES DEG S Klage sa
Vaccinium uliginosum............ — — — 8
FDR" ASKEN ERR SKAN ERE eg 9 898% —
ra DEEPER REE SR REE eN 28 99 65 78
Oxycoccus palustris.............. 28 50 50 22
Andromeda polifolia............ — 49 1d5 6
Vaccinium vitis idæa.........… — — — 389
Vaccinium myrtillus............. — — — 1
Hemicryptophyter……...…......... 98 78 58 8380
Eriophorum vaginatum........…. 48 40 50 30
Drosera rotundifolia............. 1 1 — —
Menyanthes trifoliata..... SSD 49 3282 3 .—
re EU SE ERE OR ENES SS 00.8 UW
Eriophorum polystachyum......... Re FRE SE nr
ORE PANIORR 25 3, dene e rene —.… 6 — 2
Carex Goodenoughii.…............. 0 2
BEER PORER 5500400 ES 8 — — —
Br nr BREST SE BEES RE SEJER — 50 — —
ar ED NR SES RENS ERE SNS 217 286 144 233
ne dy FR DNE ØSR ER RERRRERE 140 188 44 81
er RE eN MER SAGE 772 91 100 99

Hvor Vandet er næringsfattigt, tager Sphagna Overhaand, og der dannes Høj-
— mose. Jeg skal her ikke komme nærmere ind paa Theorierne for Højmosernes
"Vækst, da mine Undersøgelser over Livsformerne i de forskellige af Højmosernes
"Vegetationsbælter endnu er saa lidet fremskredne, at jeg ikke kan give nye Bidrag
dertil. Jeg skal kun paapege det kendte Faktum, at unge Moser, dannede i nylig
tilgroede Vandhuller, endnu er vaadest paa Midten, medens de ældre Moser har en
get vaad Randzone. Indenfor Randzonen kommer den egentlige Højmose som
en uhyre Mospude. Dennes yderste Parti har forholdsvis gunstige Afløbsforhold og
er ofte rig paa Træer, medens Centralfladen atter er mere vaad og træfattig.

— "Tabel III er Eksempel paa Tilgroningen ved en Sø, hvor der ikke er Tilgang
"… 1) Gælder her og i det følgende kun Underlaget under Træerne.

8 Mindeskrift for J. Sreensrrur. XIII.

af næringsrigt Vand. Yderst findes en Hængesæk af Amblystegium. De Karplanter,
som vokser her, danner et diageisk Cryptophytium (A). Indenfor dette Bælte følger
Hængesæk af Sphagna (B). Blandt Karplanterne er ogsaa her de diageiske Urter i
stort. Overtal. I det næste Bælte ind mod Land tager de tuedannende Sphagna
Overhaand. I disse vokser Æriophorum vøaginatum, Carex pauciflora, Oxycoccus og
Rubus Chamæmorus. Indenfor højner Terrænet sig noget, og der findes spredte

Tabel V.

ABU: BYS

Mesophanerophyter.............. — — — — 0
FANS VESETI SEG RE TADE — — — — 50
Microphanerophyter.,........... — … — 88 48 5
Pan NES SE SE — — — 28 —
Botula': pubescens; 2.0. ydre — — 13 10 5
Ans AUBO HS SEAN NA —.….— 20. 8 —
Nanophanerophyter.............. morr 27 49 99
ERIE BE 201 GT rs HEGER ERR ESBERN — — 27 49 50
Vaccinium uliginosum............ — — — — 49
EN | ER Re ERNE 41 68. 42 79 106
Comarum pålustre 020710. 21 13 —. 5
Oxycoccus pålustris...........:.. 20.00 "0 8 SS MR
Vaccinium vitis idæa............ — — 27 42 43
Vaccinium myrtillus........:….: — — — en
Hemicryptophyter................ 76 44 48 50. 74
EROS BIDE EO ARD ISSN 1? — — — —
Eriophorum vaginatum.......... — — 46 50 24
UANSK BENNAES ae r SER R > 9 19 — — —
Rubus chamæmorus............. — — — — 50
Menyanthes trifoliata .........…. 50. 25 2 — —
KODES GER 55 SEER ERNE 112 115 35 9 —
Eriophorum polystachyum........ 50 45. 25. 3. —
Carex Goodenoughii.............. 42 50 0 6
LEDES GR 1] VEL ET. EDSSRRENERER BE KRONE SORA 20 20 — — —
En ol LER RRER EEN SS ERE: 229 222 185 250 334
s DRAGEN ISEN ASERNE EE LE 162 140 64 56 155
DEN | 9 SNE SR ENE REESE S SSR 67 82 88 131 124

Smaaeksemplarer af Fyr og Gran. Jorden er forsumpet og bevokset med Hypna
og Sphagna, hvori der findes Ledum palusire og Vaccinium uliginosum.

Tabel IV er Eksempel paa et fuldstændig tilgroet Vandhul. Midten er vaad,
bevokset med Sphagna. Blandt Karplanterne er de diageiske Urter i Flertal (A).
Heri begynder de tuedannende Sphagna, især Sphagnum fuscum, at indfinde sig.
Paa de lavere Tuer (B) kan de diageiske Carices endnu vokse igennem. Bedstkan
Carex pauciflora klare sig, men efterhaanden som alt overvokses af Sphagna dør de E
diageiske Arter ud, kun EÆriophorum vøaginatum og Oxycoccus palustris kan klare E
sig (C). Karplanterne paa de højere Tuer nærmer sig mer og mer til at danne et E

M. VanL: Livsformerne i nogle svenske Moser. 9

epigeisk Chamæphytium. Baade paa de lavere og højere Tuer findes spredte, i
| Reglen smaa og forkrøblede Træer. D viser Vegetationen i den forsumpede Skov-
—…… rand omkring Mosen.

Paa Tabel V viser Kolonnerne A og B Vegetationen i en med hygrophile
É Sphagna bevokset Sump. ÅA er fra Randen, B fra Midten. Arterne er væsentlig
de samme, og Livsformernes Forhold er heller ikke meget forskelligt. Heri findes
træbevoksede Tuer med rigelig Sphagna. C og D viser deres Vegetation. De diageiske
Carices forsvinder, medens epigeiske Arter bliver talrigere. Samtidig stiger Hyppig-
hedstallet for Chamæphyter og Nanophanerophyter. Paa de temmelig smaa Tuer

Tabel VI.

Eriophorum vaginatum...........
Rubus chamæmorus.............

SSESESLESEGESBESSEY

flyder de forskellige Bælter sammen og bliver lidet tydelige, men det er øjensynligt,
—…… at Udviklingen gaar henimod Dannelsen af et epigeisk Steganochamæphytium.
—…… Efterhaanden vokser Tuerne sammen. Terrænets fortsatte Højning gør Bunden
—… mere tør, og Træerne trives bedre. Man faar nu sammenhængende Skov, hvor
Sphagna er døende, i det de overvokses af Hypna og Polytricha, som danner en løs
Mor, hvori diageiske Chamæphyter og Nanophanerophyter danner-en tæt Bevoks-
ning. I Reglen er Chamæphyter og Nanophanerophyter omtrent lige talrige, kun
paa de yppigste Steder bliver Nanophanerophyterne saa kraftige, at de kvæler Chamæ-
phyterne. Slutstadiet er da Skov med Undervegetation af diageiske Nanophanerophyter.
VE er Eksempel paa en Skov paa Tørvebund fra Hult Sogn, som nærmer sig Slutstadiet.
E Tabel VI (A og B) er fra en fuldstændig skovbevokset Mose ved Gårdsjå i Dalarne.
" De diageiske Chamæphyter er her i stort Flertal. Under Karplanterne fandtes Sphagna,

" Hypna og Jordlichener. Tabel VII viser Skov fra to Moser i Hult Sogn.
2

Rss
10 Mindeskrift for J. SrEenstrur. XIII.

I det foregaaende har vi fulgt Tilgroningen af smaa Vandhuller. Hvor Højmose Mg
breder sig over større Flader, bliver Bælterne langt bredere og tydeligere og i visse :
Henseender noget forskellige fra de smaa Mosers. Tabel VIII og IX viser Vegeta- Å
tionen.i forskellige Bælter af Horvemoen, en stor Mose syd for Søen Hulingen i det å

Tabel VII. i j
AA BF BW 2
Microphanerophyter.........….. 68 58 54 50 2
Pinus Silvestri, 455 vs ses EEeaR, 18 15. 44. 50 z
Pilen: OROO]BSR: 5500 Ked EEN KERES 20 — 38. — ;
Betula pubescens. 0.2... 30 48 7 —
Nanophanerophyter.............. 49 71 23 92
Ledum palustre 3. FSA ens 35. 32 23. 42
Vaccinium uliginosum............ 14 39 .— 50
Chamæphyter ss ss sys rr lee 108 118 93 97
Calluns valPares ss ENS 8:96 4 —
Oxycoteus Palustris ss ss se SEG — — 11 —
Vaccinium vitis ideæa........4..; 50: 46. 43. 50
Vaccinium myrtillus............. 50:41 35 47
Andromeda polifolia...........… — 10 — —
GEDVED SEE ENES EN 12 9 32 3
Eriophorum polystachyum....…... 12:79 4. —
Carex Goodenoughii.............. — — — 38
Equisetum silvaticum.....…....... mm ourkt 98
nr FRE RE SU ERE RRS ASE FREE SSR 237 251. 202 242
i BE SSN Es UENS SEES SE HE KEE 126 145 110 150
FSR FITS SERENE RENTER 48. 48 38. 42
Tabel VIII.
LASER ae tos SE SÅ
Chamaephyter...... LESS ASE — — 1 50 85
Oxycoccus palustris...... Fe SSR me 40 540
Andromeda polifolia............. — — — — 35
Hemicryptophyter …….............. 136 130 i 50: 50
Ranunculus flammula.....…....….. 44 47 — — —
JURENS SERENE] VARMER ER 42 50 — — —
Glycerin Huitans? ASSER EOS LES 34 32 — — —
Åbrøstis Volgas. ss dd ledes ll — — — —
Ciba BR SERENE ves — i mm —
"Eriophorum vaginatum........... ea RO 50
Sparganium minimum......…...... ld — — — —
Menyanthes trifoliata............ — — 7 — —
ISO DAVEET SE SE SK KN SVENN SE 51 8 116 — —
Heleocharis pålustris......…......: 50 — — — —
Eriophorum polystachyum....... 1 0.
Carter roste SSI SAS ASE « —. 8 483 — —
Rhynchospora fusca....... EEK
Scheuchzeria palustris............ ere ØST ES
PORER, 3 EST EGNE ARR ,... 187 1838 124 100 135
Diaediske BSK SES RES en 66. 8 123 — 35

Epigeiske, 008, CE SENER SEE SEERE 121 130 1 100 100

M. VaAnL: Livsformerne i nogle svenske Moser. 11

nordøstlige Småland. Randzonen er her som sædvanlig, hvor Sphagnummoser trans-
gredierer over fladt Terræn, delt i to Formationer. Den ydre Randzones Jordbund
er et tyndt Lag Dynd, hvorigennem Undergrundens .større og mindre Sten overalt
stikker op. Vandet har her en Dybde af ca. 25 cm. Af svømmende Planter findes

a
—……… nogle Ceratophylla, men ingen Mosser. Vegetationen er et løvfældende epigeisk
å Cryptophytium (VIII A og B). De epigeiske Arters Overtal er en naturlig Følge
J af den haarde Jordbund. Noget fjernere fra Kysten findes den indre Randzone, der
E er bevokset med hygrophile Sphagna. Heri findes et diageisk Cryptophytium
; (VIII C), dannet af Carex rostrata, Rhyncospora fusca og Scheuchzeria palustris. Derpaa
E= Tabel IX.
É kk 0 DB
; Mesophanerophyter .......…....…. — — — 0 —
rs. BERNER RS RE SR El — — — 50 —
Microphanerophyter.........….. — 19 2 — —
SE NL. HE SNS SE ES RERS ØER — 19 26 — —
Nanophanerophyter......…...…... 8: 18 87; 88. 15
BR NE Rs MM ME
Vaccinium uliginosum............ 00 48 89 15
er ne nn ERE RR EET JER 101 187 80 50 112
Oxycoccus palustris.............. 50 46 158 — 50
Calluna vulgaris…. ..….......…...…. ms mo 8 0
Andromeda polifolia.…..…. ..…....… fk AR 9
Vaccinium vitis idæa............ — 25 41 50 3
Vaccinium myrtillus.............. — — åØ — —
Hemicryptophyter .…............. 51 50 1 — 68
Eriophorum vaginatum........... 50 50 11 — 50
Drosera rotundifolia.........…... 1 — — — 18
me ED ET FREE BREDE SR SEER 155 224 204 188 190
KEN EN TSA ESS SEES ONE SE 1:47 1006 80 2?
En HEE HE SEE SEE SAR 154 168 78 44 163

følger den egentlige Højmose med sine tuedannende Sphagna. Efter en smal Over-
gangszone (VIII D) med Eriophorum øaginatum og Oxycoccus palustris som eneste
Arter, følger det epigeiske Chamæphytium, som nærmest Randen (VIII E) dannes
af Eriophorum, Ozycoccus og Andromeda polifolia. længere inde afløses Andromeda
af Calluna vulgaris (IX A). Paa de højeste Tuer begynder allerede at indfinde sig
smaa Eksemplarer af Pinus silvestris, og Sphagna bliver paa saadanne Steder over-
"voksede af Hypna, som danner en Mor, hvori der indfinder sig Vaccinier. Der dannes
nu en aaben Skov med Undervegetation af epigeiske Chamæphyter (epigeisk Ste-
ganochamæphytium, IX B). Hvor Afløbsforholdene er bedst, kommer de di-
ageiske Arter i Flertal, og samtidig tager Nanophanerophyterne stærkt til i Antal
(IX C). Paa de mest gunstige Steder kan findes kraftig Skov med Undervege-

tation af de diageiske Nanophanerophyter. IX D viser Eksempel paa et

blad
ES

12 Mindeskrift for J. SrEeenstrur. XIII.

saadant Sted. Ved en Grøft var Grunden her gjort noget mere tør. Indenfor Ste-
gemochamæphytiet følger den træløse Centralflade, der, som IX E viser, er et epi-
geisk Chamæphytium. Centralfladens Afløbsforhold er de slettest mulige. En
stor Del af Aaret er den meget vaad, men kan om Sommeren tørre stærkt ud. Den
er rig paa Sphagna, og der findes mange Jordlichener, især Cladonier.

Tabel X.
AB

Mesophanerophyter...........… BØ 50
ed ke re BESES SEE SKA SEES 50. — — —

Microphanerophyter............. 5 — — 22
PINE IVOR IS 3 SIKRES — — — 22
Juniperus communis............ 5 — — —

Nanophanerophyter.............. 2 8 3
Ledom palsmre s SELE VES 35 — — 11
MYRIOS BAD SS SES ORDENENS 20 8 6 —

Vaccinium uliginosum............ 39 — — —

Chambers SES ENAT Si seeked 140 — 2 134 Å
Empetrum nigrum...….......... 50 — — 35 i
Calls vaks i SS ene 28 — — 49 i
Qxycoccus palustris.............. 6 — — 31 S
Andromeda polifolia............. — mm 2558 g
Vaccinium vitis idæa............ 50 — — 11 E
Vaccinium myrtillus............ 9 0— — — sf

Hemicryptophyter .…....[....….......… 4 80 88 å
Eriophorum vaginatum........... — — — 86 i:
Rhynchospora alba.............. — — 29 — 2
Drosera rotundifolia............. ke I Baser JE ER É:
Menyanthes trifoliata........….. 3 — — — E
Trientalis europæa..............: 1 — 0 3

one RE ERNE SES SEERE SEER 7 96 110 —
Eriophorum polystachyum........ — 37 2F —
Rhynchospora fusca.............. — 5 50 —
Garex Porn sine i SONNE Re ES 7 50 23 —
URPER BRS SE SNEEN — — 7 —
Phragmites communis........…... — 4 9 —

en SKØN TERRE SANDERS EE PRS EN EEESSS 300 99 148 205
TRT NES ERE RNSRERES SAS AE ES 129. 9911819
Hur Er TS SEENDE DNSENDE ANSER R 116 — 30 164

I denne Mose fandtes altsaa følgende Formationer:
I. Epigeisk Cryptophytium.
II. Diageisk Cryptophytium.
III. Epigeisk Chamæphytium.
IV. Epigeisk Steganochamæphytium.
V. Mesophanerophytium.
VI. Epigeisk Chamæphytium.
Uden om Mosen var Skoven forsumpet. Jorden var bevokset med Polytricha

M. VaAnL: Livsformerne i nogle svenske Moser. 13

og Sphagna. Foruden Skovens sædvanlige Vaccinier fandtes Vaccinium uliginosum
og Ledum palustre.

Paa andre Moser findes de samme Bælter igen med forskellige Modifikationer.
Tabel X er fra en mindre Mose vest for Hagelsrum. Kolonnen A viser Vegetationen

Tabel XI.

ÅA SSD Br

Microphanerophyter.,........... — — 28 10 44 —
RER — — 122 — 40 —
Betales pubsneies: sis resssesges — — 17? 10 4 —
Nanophanerophyter.............. 8 88 51 100 22
sr BØ ARENSE DERE — — 7 23 50 22
Vaccinium uliginosum............ — mm — — 0 —
nr ENE Se REE ARSEN RR 8 23 31 28 — —
rr EN ER El el 18 87 86 109 102 115
Comarum palustre............... 13 27 — — — —
Oxycoccus palustris.............. so 0: 0 0 BE 80
re EN SEE SE REN — — 1 18 36 50
Empetrum nigra, 2... — — — 5 10. 8
Andromeda polifolia............. — — 85 3 — 7?
Vaccinium vitis idæa........... — — — — 1 —
Vaccinium myrtillus.........…... — — — 2 b —
Homer oinpleer si idnes BB BSN
Eriophorum vaginatum........... — 4 50 50 50 50
DN re” UGERS ERR SENE USER SR 4 3 — — — —
Drosera rotundifolia.........….. — — 10 — — 8
Menyanthes trifoliata............ 14 11 16 — 1 —
ss "I BESES SE SE RES SSR 8 5 — — — —
Geophyter,....... Ea EN SERK 107 109 672 50 — 24
Carex rostrata.......... SD LSE 50 80 8 — — —
Carex Goodenoughii,............. 1810 2 — — —
GARE BERNER fl 44703 6 2 — — — —
Br, PER SENERE RENEE — — 50 50 — 24
Eriophorum polystachyum........ 50 28 — — — —
Equisetum limosum. ............. — å 7 — — —
PRES 101770 gr TE RE SÆR 154 192 296 270 297 219
Der REE SEEST PDS Ka 129 143 149 114 57 81
EN ET ed 25 49 118 146 196 188

—… i den forsumpede Skov udenfor Mosens Rand. Nærmest ved Mosen fandtes Sphagna
—… i Skovbunden, længere inde i Skoven manglede disse. Overalt var Polytricha og
E Hypna yppige. Undervegetationen var, som ses af Tabellen, et diageisk Chamæ-
— phytium, hvori dog indgaar mange Nanophanerophyter. I Randzonens yderste Del
"… (B) findes ingen Sphagna, men derimod en Del Ceratophylla. Den dominerende
EK Art er Carex rostrata. 1 denne Zone findes en Del høje Tuer, grundlagte paa Sten
— eller væltede Træer. De er bevoksede Imed Calluna, Oxycoccus og enkelte Eksem-
"plarer af Pinus, Eriophorum polystachyum, Myrica. Den indre Del af Randzonen er

14 Mindeskrift for J. Sreensrtrur. XIII.

rig påa Sphagna. Den dominerende Art i det diageiske Cryptophytium er Rkyncho- 3
spora fusca. Indenfor følger et epigeisk Steganochamæphytium, som optager hele .
Midten af denne, temmelig lille Mose (D).

Tabel XII.

AB: 0

Microphanerophyter............. — — 81 —
Pinus dilves iris 50 Ea — — 81 —
Nanophanerophyter.............. — —. 71. 10
Lede plass 5 SA SR SSR — — 22 —
Vaccinium uliginosum............ — — 49 10
ORDNER, SIS SISSE 76 .,44 115 146
Oxycoccus palustris.............. 49 30. 13. 50
Calliek VOlØATiR, 000 Re DEL er — — lå 560
Empetrum nigrum …............:.. — — — 33
Comarum palustre.............. 25 14 — —
Andromeda polifolia............. 2: orm” 18 SR
Vaccinium vitis idæa. 2.122,82. — — 50 7
Vaccinium myrtilus............. — — 2 —
Henter ENE 99 118. 76 89
Årrostis CARINA LE SYRE 48 10 — —
Rhynchosporå alba. 82.23.82. —… 25 —: —
Garex sobmatar sis isme terne BbO 0 0
Carex HAVRE GIGI NORNER NI e — 9 — —
Parnassia påltstris.…..… 2. — 14. — —
Drosera longifolia................ — 2. — —
Eriophorum vaginatum..…......... — — 34 50
GAB DNRPANIREOSN SASIER RNKE 1 — — —
Menyanthes trifoliata..........…. — 50 — —
Naumburgia thyrsiflora.......... — 8 — —
Rubus chamæmorus......…...... — — 42 39
HOOD SEE SE TEEN RO Gå 47 118 — —
Eriophorum polystachyum........ 5 711. — ——
BEN aar Lyra ESS SSG AEEE SSR SDR — 1 — —
BREST: BARBER SISSE EESTI SSG 7 50 — —
Carex Goodenoughii.............. 25. 158 — —
Equisetum limosum. .…....….. mene: 9 417 —
Equisetum arvense.........:.... 1 ES
bin DENS SENSE ERE SES ES 222 280 293 245
BRRESARe 3 SE I SSR 49 176 2178 62
BIRKELSE RET 173 104 84 183

Tabel XI er fra en tilgroet Vig af den østlige Side af Fårsj&. Randzonen er
næsten uden Sphagna, derimod findes Ceratophylla i rigelig Mængde. Bunden er i
blød Dynd, hvorigennem enkelte Sten stikker frem. Vegetationen er et diageisk DR
Cryptophytium. A viser de vaadeste Steder, B de lidt mindre vaade. I den indre Del
af Randzonen findes Tuer, hvorpaa der vokser Sphagna, Myrica, Birk og Fyr. Mellem
Træerne findes diageiske Carices. Paa Tuerne (C og D)er de diageiske Carices i Færd

M. VanL: Låivsformerne i nogle svenske Moser. 15

med at blive kvalt af Sphagnumvegetationen, kun Carex pauciflora holder endnu ud.
Eriophorum øaginatum og Ozycoccus trives vel. Hvor Tuerne endelig vokser helt
sammen, kommer Fyrreskov (E), hvor de epigeiske Arter er i stærkt Overtal. Nano-
phanerophyter og Chamæphyter er lige talrige. Indenfor Randskoven følger Central-

— fladens epigeiske Chamæphytium (F).
É Tabel XIII.
Ø kB 0 DD BET
Microphanerophyter ...........…. — — 8 — 8 —
FRR BENDER 3 ENE sne ds — — 8 — 8388 —
Nanophanerophyter......…....... — — — — 8é —
SE NT SR ASKER ER — mm — — 47 —
Vaccinium uliginosum..........… — — — — 48 —
å ER ge RENEE 38 118 162 187 119 152
Oxycoccus palustris.............. 8-50 50 750 12 84
Calls volt s5 i reen eres — 830 48 50 23 47
Empetrum nigrum. .............. == 828 40 21 81 50
Andromeda polifolia...........… me FRED FRE ER 7. MESSER; BØRRR 2
Vaccinium uliginosum............ rr ME Eee |
Vaccinium vitis idæa........….. — — — — 580 —
ET re Er SEERNE EN RER SSR 80 51 68 109 78 9%
ARLOSGS ORNE RK de For eres bom mom
Eriophorum vaginatum........… —— 50 50 50. 82 50
Drosera rotundifolia.........….. 16 — 2 18 — 18
Droiees Jonke rer 8 mm mm mm
Menyanthes trifoliata............ 1 — — — — 28
Rubus chamæmorus............. — 1 10 41 46 —
nn EN EET ARENSE PEGER 048 — mr mm —
Eriophorum polystachyum......…. 21 0
Scheuchzeria palustris........….. 49 0
ENES ED DSE ØGEDE 2 rr
DENE PENDEL EKS ra Er 499 0
Carex Goodenoughii.............. 898 — 4
er ET. ES SENERE SES ENDE 8 mm
Equisetum limosum.............. 40 0
nen Fe SES ES Be SÅN RUSSERE 241 170 227 246 330 2838
REE ESP La EEN KRRRER 209 37: 34 57 147 39
ERR EA ØRENE HEER 82 132 190 189 145 199

Tabel XII er et andet Eksempel paa en Mose, beliggende i Hult Sogn. Mosens
sydlige Rand støder op til et afskovet Jordstykke, der benyttes som Græsning.
løsen omgives af en smal Bræmme af temmelig tørt epigeisk Cryptophytium (A),
hvis dominerende Arter er Carex echinata og Agrostis canina. Derpaa følger en Rand-
zone af diageisk Cryptophytium (B), hvori Sphagna og Ceratophylla. Paa nogle
— Tuer voksér smaa Eksemplarer af Fyr og Birk. Indenfor Randzonen følger ufor-

«midlet et diageisk Steganochamæphytium (C). Der fandtes en Del Sphagna og
Hypna. Herpaa følger Centralfladens epigeiske Chamæphytium, hvori findes enkelte
smaa Fyrretræer. Paa Nordsiden mangler Steganochamæphytiet, og Centralfladen

16 Mindeskrift for J. SrEEnstRrur. XIII.

afløses af et Bælte med Eriophorum vøaginatum, Oxycoccus palustris og lidt Drosera
rotundifolia, derpaa følger Randzonen med hygrophile Sphagna og Carex panicea.
Tabel XIII er fra en lille Mose i Hult Sogn. Randzonen (A) er rig paa Sphagna.
De dominerende Karplanter er Carex rostrata og Scheuchzeria palustris. I det næste
Bælte dominerer Eriophorum øaginatum og Oxycoccus, medens de diageiske Carices er
døende (epigeisk Cryptophytium). Herefter følger epigeisk Chamæphytium (B); Ste-

Tabel XIV.

'. Ha : SÆBE LEGER 3 SON GER de ve,

Microphanerophyter ............. — — 4 14 50 — —
BT RE TR ar KR SE ESSEN SEES — — 4 14 50 — —
Nanophanerophyter............…. — — 6 72 732 — 3
Ladim pAliste sr i drer — — 6 47 0 — —
Vaccinium uliginosum............ — — — 28 2 — —
Myren 8103505 SUGE ks ke sg mr me
DE ak gr REE SNERRE NE SERENE 38 103 149 1466 67 3. 1
Oxycoccus palustris.............. 20:50 48-58 1800 SR SER
Cann: Vulgskiss 253: SPAS søge — 5& 50 41 2 — —
Enpotenm hem ss. — — 4 48 10 — —
Andromeda polifolia............. 18 48 8 6 2 — —
Vaccinium vitis idæa............ — — — 46 50 — —
Hemicryptophyter................ 14 57 50 50. 50 2 54
Rhynchospora alba.............. 11 — — — — 1 —
Eriophorum vaginatum........... —. 50 50 50 560 — —
Drosera rotundifolia. 2... — 7 mm —
Menyanthes trifoliata............ 3 — — — — : 36
ADT rv I EL ET RØRE SEER ERE ED ES NE — — — — — — 388
Geophyter.......…. Kr RES EKERS SS 100 — — — — 59 96
SR re DSE RER SE SE NEDE SNE NER 50 :— — — — 7 49
BUSSE BRNIEEN NI ESS USS Gik Ree a 3 — — —— — — —
Scheuchzeria palustris............ 47 — — —"— 50 9
Eriophorum polystachyum.....…... — — — — — 2 35
Equisetum limosum.............. — — — — — — 3å
lig, rr BRET FOSSER vs SER RA RER ERE BRRGSS 152 160 209 282 240 64 154
ide, FE Tale STRESS DE SES ESS ESS SESSE i Bed SES "> BARER s BNber ef TER Is DERE I ERE 5 RE
ÅU sy aL | PRES SE ISS RES SSR SES ÅDERESS, Be 2 297 191 58 89

ganochamæphytiet er meget svagt udviklet. Der findes paa dette Sted kun faa og
smaa Fyrretræer (C). Centralfladen (D) er normal. Et andet Sted, hvor Mosen
støder op til en granbevokset Klippe dannes den yderste Rand af et epigeisk Crypto-

phytium, hvor Carex echinata er herskende. Derpaa følger et Bælte med Eriophorum Å
og Orxycoccus og derpaa Steganochamæphytium (E). Inden for dette findes en lille

Centralflade (F). :

Tabel XIV er fra en Mose ved Hagelsrum. Randzonen (A) er rig paa Sphagna. Å
Dens dominerende Arter er Carex rostrata og Scheuchzeria palustris. Herpaa følger epi= E
geisk Chamæphytium, først dannet af Eriophorum vaginatum, Oxycoccus og Andro=

FDD SN ENN ER SOE, VRE”

M. VAHL: Livsformerne i nogle svenske Moser. 17

meda (B), medens længere inde (C) Calluna og Empetrum kommer til, og Andromeda
bliver lidet hyppig. I dette Bælte findes enkelte smaa Fyrretræer. Længere inde
følger epigeisk Steganochamæphytium (D), som et enkelt Sted gaar over til kraftig
Skov (E). I denne er Nanophanerophyterne overvejende over Chamæphyterne. Cen-
tralflade mangler. Paa den anden Side af Mosen afløses Steganochamæphytiet af et
Bælte med Eriophorum, Oxycoccus og Andromeda, derpaa følger Randzonens inderste
Del (F), rig paa Sphagna. I Randzonens yderste Del findes kun faa Sphagna, men
mange Ceratophylla. Bunden bestaar af Dynd med Stengrund under. Dyndlaget er
dybt nok til at tillade de diageiske Arter at være dominerende, men Forekomsten
af Juncus supinus minder dog om den Type af Randzone, hvor Jordbunden er haard.
I de forskellige Vegetationsbælter har jeg samlet en Del Sphagna, som velvilligst
er blevet bestemt af Hr. Apotheker Jensen. Jeg vil dog opsætte Offentliggørelsen
— af disse, indtil jeg raader over et større Materiale.
2 å Skal jeg sammenfatte Resultaterne af denne foreløbige Undersøgelse, vil det
É være følgende: ;

Hvor Jorden faar rigelig Tilgang af næringsrigt Vand, kan Eng (epigeisk Crypto-
phytium) være et naturligt Udviklingstrin mellem Sumpformationerne og Skoven.

I Højmosens Udviklingsgang afløser en Række Formationer hinanden, saaledes
at ikke blot Jordbundens stigende Tørhed bevirker, at forskellige Plantearter følger
efter hverandre, men saaledes at ogsaa Jordbundens øvrige Egenskaber forandres,
—…… hvilket har til Følge, at Livsformerne bliver forskellige. I Sumpe, ved Bredden af
—…… Aaer og ved Søer, som gennemstrømmes af Aaer, mangler Mosser omtrent ganske.
I noget mere stillestaaende Vand, hvor altsaa Tilførselen af Næringssalte er ringere,
optræder Amblystegia og i endnu mere næringsfattigt Vand de submerse Sphagna. I
alle tre Tilfælde danner Karplanterne et diageisk Cryptophytium. De fleste Arter
er ogsaa de samme i alle tre Tilfælde, men en Del af Arterne optræder kun, hvor
der er Sphagna. Først naar Tørven er naaet op til Grundvandets Niveau, begynder
de tuedannende Sphagna, og nu begynder Karplanternes Kamp for ikke at over-
vokses. De fleste diageiske Arter er underlegne i denne Kamp for at naa til Vejrs.
Bedst klarer Carex pauciflora sig, men de mest overlegne er dog EÉriophorum vagi-
—…… natum og Oxycoccus. Først naar Sphagna begynder at standse Væksten bliver Cal-
—… luna dominerende. Hvor der er rigeligt med Træer, dannes i deres Skygge af de-
—… komponerede Sphagna og Hypna en løsere Mor, hvori diageiske Chamæphyter og
—… Nanophanerophyter kan trives saa vel, at de kommer i Overvægt i Vegetationen.
" Jeg har mange Gange opgravet Vaccinium uliginosum, hvor den findes i stærkt
"… voksende Sphagnum, og jeg har fundet, at den paa saadanne Steder kun sætter korte
EH Udløbere. De underjordiske Skud bøjer her hurtig op, og Voksemaaden kommer til
at faa stor Lighed med Ledums. Den stærke Vækst opad maa da anses for Aarsag

8

18 Mindeskrift for J. SrEEensrRrur. XIII.

til, at de epigeiske Arter afløser de diageiske, hvor de tuedannende Sphagna vokser
frodigt. E

Ser man paa Forekomsten af underjordiske Rhizomer i Højmosens forskellige
Udviklingsfaser, bliver Resultatet altsaa dette: Paa Dynd og paa Tørv af submerse
Sphagna er Planter med underjordiske Rhizomer overvejende. 1 Tørv af tuedan-
nende Sphagna er epigeiske Planter overvejende, medens diageiske Arter atter bliver
dominerende i Slutstadiet, hvor Skovens Skygge begunstiger de Mosser, som danner

løs Mor. £

==.
z

WESER Rg
RG
SE RER

FA Fa

ng

ig

ER fe

Ta N the year 1850 GuicoHEnor described a small Gadoid, of which he possessed 3 speci-
mens from Algiers. He placed them in the neighbourhood of the genus Gadus (""morue”
and "merlan”), but formed for them a special genus, Gadiculus, characterised by the
unusual size of the eyes and by the lack of vomerine teeth. On Pl. 6, fig. 2 he gave a
figure, which is not specially good but yet permits us to recognise the species. Other-
wise GUICHENOT's description is far from complete, perhaps due to the fact that the 3
specimens, he had at his disposal, were badly preserved ("trois individus altérés”, is re-
marked by GuicHEenor himself).

Gadiculus has later been rediscovered by a number of naturalists, first by GUNTHER
(1874), who describes a specimen of 5% in. in length taken on 18/6 1869 in 183 fathoms

"west of the British Isles (55910" N., 10959" W.) by the Porcupine Expedition. Gunruer
saw already, and all later authors after him, that the genus Gadiculus could not be main-
tained on the basis of the absence of vomerine teeth, since these may be absent or present
by individual variation.

Our acquaintance with Gadiculus and its distribution has been greatly extended
by various later publications, especially by the work of Berrorri (1879), VAILLANT
(1888), Horr (1892), Horr and CArDErwoon (1895) and Correrr (1901). As COLLETT
(1901) gives a very careful summary of the literature on Gadiculus, it is superfluous to

—… enter into all details here. For these, reference may be made to CoLLetr and I shall

—… confine myself to some few remarks.

E Whilst all authors, as mentioned, are agreed, that the genus Gadiculus cannot be
… maintained on the basis given it by GulcHEnorT, namely, lack of vomerine teeth, there
18 still lack of agreement as to its systematic position. Various authors, for example,
refer it directly to the Gadus genus (Correrr 1901), others owing to the absence of a
E barbel to Merlangus (after Varzranr 1888), others again maintain the name either as

… genus or as subgenus (Hot). It seems to me (1905, p. 64), that there is very good reason

for separating it from the true Gadus species merely from the characters, which have
Æ

4 Mindeskrift for J. SrTEENsTRUP?. XIV.

already been emphasized by Hort and COLLETT as characteristic of the species, namely,
the large, readily deciduous scales and the highly remarkable mucous cavities on the
upper side of the head, which are already present in the young, though still covered
by the skin. We may add to these the distribution of the primary pigment in the larval
and postlarval stages, which I have found to be divergent from the types of pigmenta-
tion occurring in the Gadus species and which approaches more to that known in the
genus Merluccius.

Within the Mediterranean, the waters from which the species was first known, it
has been found at various places, hitherto however only in the western basin (west of
Italy), namely, at Algiers, Messina, Palermo, Naples, Genoa and Nizza. Outside the
Mediterranean it has been recorded from the coast of Sudan, Morocco, Gibraltar Bay
(Hort and ByrNE 1909), Bay of Biscay, west of the British Isles, the northern North
Sea and coast of Norway from the Skagerak up to Trondhjems Fjord (63730' N. L.).

Fig. 1. Gadiculus Thori. " Fig. 2. Gadiculus argenteus.

CoLLert (1901) also states regarding its distribution (p. 9), that "G. argenteus belongs
to the most widely distributed of all the Gadoids”, and that "its region of distribution
extends from the African coasts a little north of the equator — — — up to 63730' N. L.
(Trondhjems Fjord)”. It deserves to be mentioned, that the species is not found in
the western part of the Atlantic. |

The depth, at which Gadiculus occurs, is distinctly greater than for the true Gadus
species, the species, according to COLLETT (1901, p. 10), seldom being found at less depth
than ca. 180 meters, whilst it has been taken in quantities at depths of 400—600 meters.

Lastly, it may be remarked, that I have described (1905), (1906), (1909) the post-
larval, pelagic stages from the waters west of the Faeroes and the British Isles, when
I was carrying out investigations during the years 1903—1908 with the Danish research- g
steamer ”Thor” on the stretch from Iceland to the Bay of Biscay. On these cruises
far more specimens of the species were obtained than had hitherto been known, at stages
from 5 mm. and upwards, and it proved, that the pelagic stages of this species occur
deeper down in the water than the corresponding developmental stages of the Gadus
species. ; É

Jons. ScHMIDT: Gadiculus argenteus and Gadiculus Thori. 5

On the basis of the material collected by the "Thor” Expeditions in the North At-
lantic I had described, in the papers just cited, the pelagic, postlarval stages of all the
11 species of Gadus occurring in the region and showed, among other things, that they
could be readily distinguished especially by means of the distribution of the primary
pigment. I was surprised, therefore, on my first expedition to the Mediterranean in
1908—1909, to find in many hauls in the western basin and round Gibraltar the post-
larval stages of a Gadus species (3 dorsals, 2 anals), which differed greatly from all the
known species. Of these it seemed only possible to refer them to the Mediterranean
form of Gadus minutus ("capelan”), which LIxzLJEeBorG (1891) considered different from
the northern form, and which was the only species, whose postlarval stages I had not
seen. Yet the pigmentation was so totally different from that of the northern Gadus
minutus, that I could scarcely believe, that the specimens belonged to a form nearly
related to Gadus minutus. Further, the next station yielded specimens which were so
far advanced in development, that it could be said with certainty, from the position of
the fins and number of rays etc., that they did not belong to "le capelan”. And on the
second expedition to the Mediterranean in 1910 the pelagic stages of the same Gadoid
were also found in such considerable quantities, that I was able to conclude, that the
species must be common in the Mediterranean. What distinguished the species at the
first glance was the presence of posterolateral, transverse pigment bars, which resembled
not a little those I had found in Merluccius (1907). From this and from the absence
of a mediolateral streak it could be concluded, that the specimens belonged neither to
the first nor to the second of the 3 principal groups, into which I had subdivided the
Gadus species according to the primary pigment (1906, pp. 17—19). On the other hand,
they could be placed in the group (containing Gadiculus), which is characterized by:
"Mediolateral streak wanting. A posterolateral transverse bar present”, with the modi-
fication, that not one only but 3 transverse bars occurred here.

Reasoning in this way I came to the conclusion, that this must be a Gadiculus species
and that the Gadiculus genus must therefore contain several species. Further investiga-
tion showed the correctness of these conclusions and a new proof was thus added to that
already obtained of the systematic importance of the primary pigment's distribution
in the Gadoids.

All postlarval stages are present in my material, from a length of ca. 4 to ca. 30 mm.
At this place, however, I shall not enter upon a description of the postlarval development
with figures, but restrict myself to a brief account of the differences between our species
and the northern Gadiculus. Figs. 1 and 2 represent the two species, the northern and
the southern, at almost the same stage of development. Whilst the first has a length
of 10 mm., the second is only 7 mm. long. This shows us already, that our species is
a smaller form than the northern. We see, further, that it is stouter and shorter in form

6 Mindeskrift for J. SrEENsrRuP?. XIV.

than the northern. Both these features can be recognised in all the stages, from the
youngest to the oldest. The most striking difference between the. two species, however,
is the postanal pigmentation. Whilst the northern only has one ”transverse bar” (be-

tween D? and A2), the southern has 3: one at the end of the tail, one between D? and

A? and a third intermediate, corresponding to that found in the northern species. We
find quite the same features in all stages of development, even in the smallest examined,
4—5 mm. long, that is, 3 postanal bars in the southern and only 1 in the northern spe-
cies. As is usual in the Gadus species, the characteristic distribution of the primary
pigment is effaced in the oldest, postlarval stages, new pigment gradually covering most
of the lateral aspects. Yet even in the oldest postlarval stages the northern species is
far less pigmented than the southern.

The proof, that our postlarval stages belong to the Mediterranean Gadiculus ar-

genteus Guichenot, lies in the complete agreement between them and older specimens
in the characters which are already permanently developed in the young, postlarval
stages, especially the number of vertebrae.

In 3 adult specimens of Gadiculus argenteus from Naples the following number of
vertebrae was found: 13 —+- 27, 13 +27 and 13— 26, and in 3 postlarval specimens
taken by the "Thor” in the Western Mediterranean: 13 —+ 27, 13 + 27 and 13 —+- 26.
The number of fin-rays also showed agreement.

That the 3 specimens from Naples really belonged to GuicHenort's Gadiculus ar-
genteus, I was able to prove from a direct comparison with one of GUICHENOT's type
specimens, which Prof. Louis RouLe, Muséum d'Histoire Naturelle im Paris, kindly
placed at my disposal. I found complete agreement. The specimen possessed 27 caudal
vertebrae i. e. the number of most frequent occurrence in specimens belonging to the
southern species.

It was thus evident, that the pelagic stages taken by the "Thor” Expeditions in
the Mediterranean and near Gibraltar belonged to GUIcHENOT's species. At the same
time it was clear, that the postlarval Gadiculus from the Atlantic previously described
by me (1906) could not belong to GUICHENOT's species, as I then believed without knowing
" specimens from the Mediterranean. Such a complete and typical difference in the pri-
mary pigment, as that found between specimens from the Mediterranean and the At-
lantic, must necessarily indicate a difference in species, to judge from the conditions
known in all the other allied, European species of the genus Gadus and in other northern
Gadoids.

My material of the bottom-stages of Gadiculus from the Mediterranean is still sparse
and only contains specimens considerably smaller than the Gadiculus bottom-stages I
have from the waters west of the British Isles and the Skagerak. On the other hand,
I possess well over 3000 postlarval specimens from the cruises of the ”Thor” in 1905—

KOEN FE AR nv MES Keren MIS Tr ra KØN best rer SE ne sne HARER

EN RR TTT VSEN

'

Jons. ScaMinTt: Gadiculus argenteus and Gadiculus Thori. 7

1910. For this reason I have restricted the comparison to those characters, which are
comparable in both the older and younger stages, especially the number of vertebrae,
and this all the more, because such a character is more précise and exact than the mea-
surement of the outer characteristics.

In 6 specimens of Gadiculus (adult) from Irish waters, taken by Mr. E. W. L. Horr
and kindly lent me by the Dublin Museum, the following number of vertebrae was found:

18 20, 15 29, 185 + 29, 18 —+ 29, 13 +- 20, 13 + 30.

In aåa specimen from the Skagerak, kindly given me by Dr. A.C. JoHANSEN, the
number was 13 +- 29, and in 5 postlarval stages (15—20 mm. long) taken by the "Thor”
in 1905 west of Scotland:

— 18 + 29, 18—+- 29, 13 + 29, 13 + 29, 13 —+- 29,

A comparison of the number of vertebrae in the northern and southern Gadiculus
(20 chance specimens of each) gave the following result:

i northern species (G. Thori) southern species (G. argenteus)
| (west of Scotland) (Mediterranean)
i No. of vert. No. of spec. No. of vert. No. of spec.
i 43 3 | 41 3

42 16 . 40 14

41 1 39 3

We see, therefore, that there is on an average over 2 vertebrae more in the northern
than in the southern species, a very considerable difference on such a low number of
vertebrae as is here in question. The number of fin-rays in D? and A? was also on an
average several rays higher in the northern than in the southern species, but in this spe-
cies the rays are difficult to count with absolute accuracy, for which reason I shall not

" give the detailed numbers at present.

The conclusion from the above is, that such great differences exist between speci-

mens of Gadiculus from the Mediterranean and the Atlantic west of the British Isles
(and the Skagerak), that they must be regarded as belonging to 2 different species, dis-
tinguishable by exact and reliable characters.
The species living in the Mediterranean, which was described first by GuroHEnoT
under the name Gadiculus argenteus, must retain that name. For the North Atlantic
species I propose the name Gadiculus Thori nov. nom. in memory of the Danish research-
vessel ”Thor”, on the cruises of which the postlarval developmental history of both
"species has been cleared up.

ENE Ehe JOR0

8 i Mindeskrift for J. SrTEENsTRur. XIV.

It should be stated, that this is not the first time, that a postlarval stage of Gadi-
culus argenteus Guichenot, non auctorum, has been mentioned and figured. In his meri-
torious work on the young stages of the Mediterranean fishes L. FAGE (1910, pp. 29—31)
gives a description and figure of a Gadus postlarva, taken by the Oceanographical In-
stitute of Monaco, which with some doubt he refers to the Mediterranean Gadus minu-
tus!). The reasons, which induced him to do so, were the same as those which led me
in the beginning to believe, that the postlarval stages in question belonged to "le ca-
pelan”. From FaGE's description and figure, however, it is quite evident, that his post-
larva belonged to Gadiculus argenteus Guichenot. Enumeration of the vertebrae would
have shown at once here, that there could be no question of "le capelan”, and I am also
glad to be able to report, that Dr. FAGE has later independently arrived at the conjec-
ture, that his postlarva belongs to Gadiculus argenteus; this is seen in a copy of his paper,
which he has sent me, where, under the figures on p. 30, he has written "Gadiculus argenteus?”

As already. mentioned, CoLLerrt (1901) lays stress on the unusually great distri-
bution for a Gadoid, right from the coasts of Sudan to the Trondhjems Fjord.

As we have now proved, that "Gadiculus argenteus auctorum” is not a systematic
unit, but consists of 2 different species, the next question is, to endeavour to. fix their
relative distribution. For this purpose the postlarval, pelagic material of the "Thor”
Expeditions is obviously better qualified than the comparatively few available data
regarding the bottom-stages.

To judge from the "Thor” material, Gadic. argenteus Guichenot within the region
investigated seems to be commonest in the Alboran Sea between the Spanish south coast
and North Africa, thus in the neighbourhood of the Straits of Gibraltar. On the other
hand, Gadic. Thori has undoubtedly a centre of distribution in the Atlantic off the north-
ern part of the British Isles. It will be seen from my earlier work (1909, Chart I), that
very considerable numbers occur in these waters, for example, 532, 334, 314 specimens
in hauls of half an hour's duration. And I can remember noting with surprise, when
working along the west coast of Europe both in 1905 and 1906, that Gadiculus distinctly
decreased in numbers from north to south, so that already S. W. of Ireland only com-
paratively few specimens were taken per haul. This would be very remarkable, if the
species, as generally believed, is of more southern origin, As we now know, that we
approach here the southern boundary for the northern Gadiculus Thori, this condition
is very easily understood.

1) I may remark here, that in the spring of 1913 some collections, I had arranged to be
made in the Mediterranean, yielded postlarval specimens of "le capelan”. These prove to be
nearly related to Gadus minutus and Esmarki from northern waters and are totally different from
Gadiculus argenteus. In his excellent paper of 1911 Face has proved that the northern and the

Mediterranean '"Gadus minutus” are different species and that the last-named should bear the name
Gadus capelanus.

Jons. ScHMIDT: Gadiculus argenteus and Gadiculus Thori. y

In addition to the pelagic Gadiculus material collected by myself, I have also been
able to,investigate the following point of interest in connection with the distribution
of the 2 species.

In 3 specimens (adult) from Cadiz Bay (Hort and Byrne 1909), kindly sent me
by Mr. E. W. L. Horrt, Dublin, the following number of vertebrae was found: 13 —- 27,
13 + 27, 13 + 28, which proves, that they belonged to the Mediterranean Gadiculus

"argenteus Guich.

I have also received from the Museum of Paris a few of the specimens mentioned
by VaILLant (1888). One specimen from the Atlantic coast of Morocco had 13 —- 27
vertebrae and another from the Bay of Biscay (Golfe de Gascogne) 13 + 27. Thus,
both specimens proved to belong to Gadic. argenteus Guich. I have unfortunately not
had the opportunity of examining any of the specimens taken on the coast of Sudan.

From the foregoing the regions of distribution of the two species seem to meet off
the west coast of France, where, however, the ”Thor” has only taken specimens of Gadic.
Thori, whereas specimens of the southern species have also been taken by the French
expeditions"). North of this region Gadic. argenteus Guich. has not been found2?), whilst
on the other hand Gadic. Thori has not been taken further south.

Just as the two species proved to be well separated in their structure, we thus see,
that they also are well characterised by their regions of distribution.

The counting of the vertebrae in the postlarval stages has been carried out by myself,
in the adult specimens by Stud. mag. ViLH. EGE.

Prof. E. EaRENBAuM, Hamburg, has kindly aided me to obtain literature which
was not obtainable here.

1) In this connection I subjected my specimens taken in 1905 and 06 in the southern part of
Gadic, Thori's region of occurrence to a new examination, but found nothing to indicate any con-
fusion with Gadic. argenteus. In 7 specimens from St. 70, %/, 1906 at 47?20' N. 12723' W., the ver-
tebrae numbered 13 -i- 29, 13129, 134 29, 131 29, 131 28, 13 1-28, 13 —+ 29, and in 6 others

—… from St. 61, %/, 06 at 51704' N, 11739' W. 4 had 13——-29, 1 had 13—-30 and 1 had 13 —- 28,

z) I have not been able to examine specimens from the north-eastern part of the Gadiculus
region, i. e€. from the Norwegian coast and fjords, but Damas (1909, 209), who has examined
pelagic stages from there, states, that they agree well in pigment with my description of post-

£ larvae from west of the British Isles, i. e. of Gadic. Thori. From the Skagerak I have myself

— examined specimens of Gadie, Thori.

LITERATURE

BELLoTtTI (1879), Atti Soc. Ital. Scient. Natur. vol. 22, Milano 1879.

CoLLett (1901), Archiv for Mathematik og Naturvidenskab, 23. Bind, No. 7, Christiania 1901.

Damas (1909), Rapports et Procés-Verbaux du Conseil International power ”Exploration de la Mer,
vol. X, No. 3, Copenhague 1909.

FAGE (1910), Annal. Institut Océanographique, Monaco, Tome 1, Fasc. 7, Monaco 1910,

FAGE (1911), Archives de Zoologie Expérimentale, vol. XLVI, No 8, Paris 1911.

GuIcHENOT (1850), Exploration Scientifique de 1”Algérie pendant les Années 1840, 1841, 1842,
Sciences Physiques, Zoologie V, Paris 1850.

GunTHER (1874), Annals Mag. Nat. History, Ser. IV, vol. 13, London 1874.

Horr (1892), Scient. Proc. Royal Dublin Soé., vol. VII. Dublin 1892.

Hort & CALDERWOOD (1895), Scient. Transact. Royal Dublin Soc., vol. V (Ser. II), IX, Dublin 18965.

Hort & Byrne (1909), Fishes, in R. N. Wolfenden: Scientific and Biological Researches in the
North Atlantic, Memoirs of the Challenger Society No. 1, London 1909.

LILLJEBORG (1891), Sveriges och Norges Fiskar, vol. II, Upsala 1891.

ScamiInt (1905), Medd. fra Komm. for Havundersøgelser, Serie: Fiskeri, Bind I, No. 4, København
1905.

Scamint (1906), ibid. Bind II, No. 2, København 1906.

ScamiInbt (1907), ibid. Bind II, No. 7, København 1907.

ScamiIDnt (1909), Rapports et Procés-Verbaux du Conseil International pour 1”Exploration de la Mer,
vol. X, No. 4, Copenhague 1909.

VAILLANT (1888), Expéditions Scientifiques du Travailleur et du Talisman, 1880—1883, Poissons
Paris 1888.

vis de planteædende Insekter uhindret kunde formere sig, vilde de som Følge

af deres store Frugtbarhed i Løbet af ikke lang Tid tilintetgøre al Plantevækst
paa Landjorden. At dette ikke sker, skyldes i første Række de Insekter, der som
Rovdyr eller Snyltere ernærer sig af de planteædende. Ligesom de sidstnævnte virker
regulerende paa Plantevækstens Udbredelse, saaledes reguleres deres egen Formering
—— af deres naturlige Fjender.

I samme Grad, hvori Menneskets Kulturbestræbelser fører til Undertrykkelse af
visse Planter og Dyrkelse af andre, tilvejebringes der gunstigere Livsvilkaar for de
sidstnævntes, Nytteplanternes, Fjender blandt Insekterne. Og det frembyder sig
følgelig som en af Skov-, Land- og Havebrugets vigtigste Opgaver at udfinde stedse
mere virkningsfulde Midler til Bekæmpelse af disse. I saa Henseende har der i Ti-
dens Løb fundet en betydningsfuld Udvikling Sted fra simple Fremgangsmaader
som Indsamling af Insekterne til baade mere praktikable og effektive Foranstalt-
Den Tanke, til Bekæmpelse af skadelige Insekter at anvende deres naturlige
Fjender, Rov- og Snylteinsekter, har i de sidste Tider været Genstand for en stedse
— stigende Interesse. Den ses vel at have været fremme allerede i Begyndelsen af
" forrige Aarhundrede, ligesom der siden vides nu og da at være foretaget Forsøg i
—… den angivne Retning. Men det er først i det sidste Tiaar, at der — fra amerikansk
… Side — er indledet et egentligt metodisk Studium af denne ,,biologiske Bekæm-
— pelsesmaade", der endnu befinder sig i sit første Udviklingstrin. Den har hidtil
…… fortrinsvis fundet Anvendelse i saadanne Tilfælde, hvor et planteædende Insekt ud-
i: breder sig udenfor sit oprindelige Omraade uden at ledsages af sine Fjender. En
— Bekæmpelse af det paagældende Insekt ved Indførelsen af disse sidste er da nær-
— liggende og har i de seneste Aar med Udbytte fundet Sted paa adskillige Steder.

E. Men ogsaa i mange Tilfælde, hvor det drejer sig om ,,indfødte" Arter, vil den
— biologiske Bekæmpelsesmaade kunne benyttes, nemlig saaledes, at man saavidt mu-
— ligt afholder sig fra Foranstaltninger, der er egnede til at skade de naturlige Fjender,

17

4 Mindeskrift for J. STEENSTRUP. XV.

men tværtimod bestræber sig for at tilrettelægge de gunstigst mulige Vilkaar for
disse.

Muligheden for at anvende snyltende Insekter i praktiske Formaals Tjeneste har
i de senere Aar i en paafaldende Grad henledet Interessen paa dem og givet Stødet
til omfattende Studier, sigtende til at opnaa Kendskab til deres Levevis og Udvik-
ling. Saadant Kendskab fattedes hidtil næsten ganske. Det nittende Aarhundredes
Entomologi var, bortset fra de første Aartier, i hvilke endnu fandtes Rester af tid-
ligere Tiders Sans for entomologiske Studier, der gik ud over blotte Beskrivelser,
saa godt som udelukkende helliget Systematiken i dens lavere og højere Former.
Det indgaaende Kendskab til Snylternes Biologi, som er den principale Forudsæt-
ning for en virksom Anvendelse af den her omhandlede Bekæmpelsesmaade, har det
da været forbeholdt den seneste Tid at lægge Begyndelsesgrunden til.

Danmark har hidtil næsten været forskaanet for Insektangreb, der har forvoldt Øde-
læggelser af større Omfang; i vore Skove, Marker og Haver lever dog et betydeligt
Antal Skadedyr, hvis Virksomhed afstedkommer et ikke uvæsentlig aarligt Tab. Der er
følgelig fra: dansk Side god Grund til at tage Del i Bestræbelserne for at udvikle
Midlerne til skadelige Insekters Bekæmpelse. Forholdene her i Landet frembyder
ved deres Overskuelighed gode Betingelser for parasitologiske Undersøgelser, idet
Materialets kvantitative Begrænsning letter dets Behandling uden dog at udelukke
de indvundne Resultaters almene Betydning; der kan nemlig ingen Tvivl herske
om, at et Skadedyrs Angreb paa en enkelt Busk, et enkelt Træ eller en Trægruppe
giver et nøjagtigt Billede af et Angreb af samme Dyr paa en Skov eller en Plantage.

Den Opgave, der frembryder sig for Studier over skadelige Insekters Snyltere,
er dels at udrede deres Livshistorie, at klargøre, hvorledes Værten inficeres, og at fast-
slaa Snylterens Udviklingscyklus — om den er værtskiftende eller ikke, osv. —, dels
at paavise Resultatet af Snylterens Virksomhed i Forhold til Værten, i hvilken Grad
den er i Stand til at modvirke sidstnævntes numeriske Forøgelse, om den alene for-
maar at bringe et Angreb af Værten til Ophør, eller om dertil kræves Medvirken
af andre Snyltere.

Undersøgelser af den sidstnævnte Art kræver nødvendigvis lang Tid; Aar for
Aar maa Insektlivet paa det til Undersøgelsen udvalgte Sted observeres i det Øje-
med at konstatere de successive Forskydninger i det paagældende Insektsamfund,
hvilke Arter, der vandrer ind, og hvilke der fortrænges, samt at udrede Grundene
til disse Forskydninger. 2

En Række saadanne Undersøgelser har jeg anstillet paa forskellige Steder i Nord-
sjælland, hvor Forholdene har forekommet mig særlig egnede dertil. Disse Iagt-
tagelser, af hvilke nogle paabegyndtes for omtrent 10 Aar siden, er endnu ikke ført
til en saadan Afslutning, at almindelige Resultater .kan udledes deraf. Her skal kun

J. C. NIELSEN: Et Angreb af Sommerfuglelarver paa et Pilehegn. 5

fremhæves et Forhold, som jeg ret hurtigt blev opmærksom paa, og som vistnok er
af ikke ringe Betydning med Hensyn til planteædende Insekters Udbredelse, nemlig
en hos flere af disse Insektarter forekommende Utilbøjelighed til at forlade de Steder
— Træer, Buske el. a. —, hvor de har levet som Larver, selv om de i og for sig er
vel udrustede til at foretage Vandringer. Undertiden kan man saaledes se Genera-
tion efter Generation af en eller anden Art leve paa samme Træ eller Trægruppe,
Aar for Aar tiltagende i Antal, medens andre Planter i de nærmeste Omgivelser er
ganske forskaanede for Angreb. En Følge af en saadan Ophobning af en Insektart
paa et begrænset Sted er, at Bestanden i særlig Grad udsættes for at ødelægges af
parasitære Sygdomme, Rovdyr eller Snyltere. Ødelæggelsen er i Reglen total, intet
Individ af det planteædende Insekt undslipper. Derefter forsvinder Rovdyrene og
Snylterne efter ved Udryddelsen af Værten at have tilintetgjort deres egne Livs-
betingelser,

Flere Iagttagelser har lært mig, at en Plante eller Plantegruppe, der har været
Genstand for et af Snyltere standset Insektangreb, i nogen Tid derefter forskaanes
for Angreb af den paagældende Planteæder, indtil efter længere eller kortere Tids
Forløb Individer af denne, der af Vinden eller paa anden Maade er førte bort fra
det Sted, hvor de har levet som Larver, finder Stedet og tager det i Besiddelse.
Da fuldt udviklede Insekter kun yderst sjældent angribes af Snyltere, kan de ny-
ankomne Dyr uforstyrret forplante sig, men efter nogen Tids Forløb indfinder Snyl-
terne sig, og Kredsløbet begynder paany!).

Jeg skal her forelægge Resultaterne af en af de ovennævnte Undersøgelsesrækker.
Undersøgelsesstedet er et nord for Tisvilde Hegn isoleret beliggende Pilehegn, der
blev Genstand for Angreb af en Sommerfugl. Forskellige Omstændigheder bevir-
kede, at Begivenhedernes Udvikling var let at følge; Angrebet forløb hurtigt, kun
faa Arter optraadte, og den Snylter, der angreb Sommerfuglen, var selv fri for
Snyltere.

Sommerfuglen var Stilpnotia salicis L., en temmelig stor, ensfarvet hvid Art med
atlaskglinsende Vinger. Den er meget almindelig og udbredt her i Landet, hvor den
nu og da anretter nogen Skade ved at afløve Pile og Popler, saaledes at større og
mindre Grene eller ved gentagne Afløvninger endog hele Træer gaar ud. Æglæg-
ningen foregaar i Juni. Æggene lægges i Klumper, dækkede af et hvidt skumagtigt

1) Undertiden indtræder Komplikationer paa Grund af, at Snylterne selv angribes af Snyltere,
eller af andre Grunde.

6 Mindeskrift for J. STEENsTRur. XV.

Lag, paa de angrebne Træer eller i Nærheden deraf paa Mure, Sten o. 1. Larverne
kommer frem om Efteraaret, begynder at æde Pilebladene, overvintrer som smaa ind-
til den følgende Maj, æder paany Blade og forpupper sig i Juni mellem løst sammen-
spundne Blade.

Pilehegnet (Fig. 1,1) findes langs en omtrent 200 M. lang Sti, der fra Landevejen
fra Tisvilde By til Tisvilde Fiskerleje fører mod Nord til Helene Grav. Det er an-…
lagt omtrent ved Aarhundredskiftet. Oprindelig var der plantet Pil langs begge
— Stiens Sider, men Plan-
terne paa den vestlige Side
har ikke kunnet trives; der
er her, bortset fra en Stræk-
ning nærmest ved Lande-
vejen, hvor et Hus og et
Havegærde giver Læ, kun
nogle faa,forkrøblede Buske
tilbage. Ogsaa den østlige
Række trivedes i flere Aar
kun slet, men kom efter-
haanden i ret god Vækst.
Hegnet er paa alle Sider
omgivet af flad Mark; i
: Nærheden findes flere Grup-

æn men j per af Pil (paa Skitsen mrkt.
(2 500 7000 Meter
Fig. 1. Skitse af Pilehegnet og dets nærmeste Omgivelser 2—7), en. Gruppe. FORE
i "… ris (mrkt, 8) og en Gruppe
større Popler (mrkt. 9).

I Aarene 1903—1905 udfoldede der sig et usædvanlig rigt og forskelligartet In-
sektliv paa Hegnet, hvor der levede Larver af mange Sommerfuglearter, foruden oven-
nævnte Stilpnotia salicis L. bl. a. Malacosoma neustria L., Cerura vinula L., Noto-
donta ziczac L., Phalera bucephala L., Smerinthus ocellata L. og S. populi L., samt

forskellige Maalere og Viklere. Dog var Individantallet endnu ikke saa betydeligt,

at der var indtraadt nogen Konkurrence mellem de enkelte Arter; Hegnet afgav til-

strækkelig Føde til dem alle. : i
For nogle af Arternes Vedkommende var det kendeligt, hvor de først ankomne

Eksemplarer havde slaaet sig ned; Cerura-Larverne optraadte saaledes kun paa en

Strækning af et Par Meter i den nordlige Ende af Hegnet!).

1) I 1905 angrebes Cerura-Bestanden af en Snyltehyeps, der ryddede stærkt op blandt Lar-
verne, af hvilke 40 pCt. blev angrebne, jfr. J. C. Nielsen: Om Paniscus cephalotes Holmgr., en paa
Gaffelhalen snyltende Hveps (Entomologiske Meddelelser, 2. R., 3. Bd., 1906, p. 5).

J. C. NIELsEnN: Et Angreb af Sommerfuglelarver paa et Pilehegn. 7

I Aarene 1903—07 formerede Stilpnotiaerne sig stærkt, indtil ved Midsommertid
1907 deres Larver afløvede Pilehegnet fuldstændigt efter ganske at have fortrængt
de andre Insekter, hvoraf da ikke en eneste fandtes paa Hegnet. Grunden til, at
Stilpnotiaen kunde fortrænge de andre Arter, maa formentlig søges i Tiden for dens
Fremkomst. Som foran berørt overvintrer Stilpnotiaen som unge Larver, der be-
gynder at æde Bladene straks efter Løvspringet; herved fik de i det foreliggende
Tilfælde paa den ene Side et Forspring for saadanne Sommerfuglearter, hvis Æg
overvintrer, og for saadanne, hvis Æg lægges om Foraaret, medens paa den anden
Side den fuldstændige Afløvning af Pilene i Juni—Juli umuliggjorde, at de Sommer-

" fuglearter, hvis Larver er Eftersommer- eller Efteraarsdyr, og hvis Æg skulde være

lagt paa Pilebladene ved Midsommertid, kunde leve paa Hegnet.

Allerede i Begyndelsen af Juli havde en stor Del af Stilpnotia-Larverne forpup-
pet sig"). Omkring paa Stammerne og de bladløse Grene krøb talrige større eller
mindre Larver uden at kunne finde Føde, og paa Jorden under Pilene fandtes Mængder
af Larver, døde eller døende af Sult. Nogen Udvandring fra Hegnet syntes ikke
at finde Sted”). Stilpnotiaen optraadte vel sporadisk i de foran omtalte Pileplant-
ninger i Hegnets Omegn, men havde alt i flere Aar levet i disse.

Af Klækningsforsøg, foretaget med et ikke ringe Antal Larver og Pupper, frem-
gik, at de endnu var saa godt som fri for Snyltere. En Snylteflue (Carcelia gnava
Meig.) var dog kommet til Stede; kun et eneste Eksemplar blev klækket deraf; men
det skulde ikke vare længe, før dens Tilstedeværelse satte sig tydeligere Spor.

I 1908 havde jeg ikke Leilighed til selv at anstille Undersøgelser paa Stedet ;
men efter andres Sigende var Stilpnotia-Angrebets Styrke formindsket, dog var og-
saa da Dele af Hækken helt afløvede.

I det følgende Aar, 1909, var Billedet ganske forandret. I Begyndelsen af Juli
fandt jeg Hækken helt grøn, dog med talrige Stilpnotia-Larver. Den ovennævnte
Snylteflueart var nu tiltaget overordentligt i Antal. Ved paa forskellige Steder af

” Hegnet at udtage Prøver til Bestemmelse af Antallet af de angrebne Stilpnotiaer

(Larver og Pupper) fandt jeg, at noget over Halvdelen af disse var inficerede; i den

sydlige Del af Hegnet var Procenten 47, i Midten 66 og i den nordlige Del 5932).
Af andre paa Stilpnotiaen snyltende Insekter optraadte en Ichneumonideart,

men kun saa faatalligt, at dens Tilstedeværelse ikke var af nogensomhelst Betydning.
1; Da de ikke, saaledes som det sædvanlig sker, havde kunnet indspinde sig enkeltvis mellem

ke. ” Blade, havde de forpuppet sig i Grenvinkler, hvor Pupperne fandtes sammenklumpede, fastspundne

til Grenene,

”) Betegnende for Stilpnotiaens Mangel paa Vandreevne er, at Pilene paa den vestlige Side af
Stien medtoges langt mindre end paa den østlige; helt afløvede blev de aldrig.

%y Angaaende Carcelia gnava's Udviklingshistorie henvises til J. C, Nielsen: Undersøgelser over
entoparasitiske Muscidelarver hos Arthropoder (Vidensk. Medd. fra den naturhistoriske Forening i
København, Bd. 68, 1911, p. 1).

8 Mindeskrift for J. Sreensrrur. XV.

I nogle døde Stilpnotia-Pupper fandtes derhos Larver af en anden Flueart, Sarcophaga
affinis Fll., saa vel som af en anden, større Art af samme Slægt; om disse optraadte
som Snyltere eller blot som Aadselædere, kunde jeg imidlertid ikke sikkert afgøre;
mest sandsynligt forekommer det sidste mig").

Fig.2. Pilehegnet. Juni 1913. R. H. Stamm. phot,

I Juli 1910 fandt jeg Angrebet paa Hegnet ophørt; paa Pilene saas kun et
ganske ubetydeligt Antal Stilpnotia-Larver, alle inficerede med Carcelier, samt en
Del tomme Huder af unge og halvvoksne Stilpnotia-Larver. Carcelia-Larverne, som

1);Det er overhovedet særdeles omtvistet, hvorvidt Sarcophaga-Larverne kan optræde entopa-
rasitisk hos Sommerfuglelarver (jfr. Investigations into the habits of certain Sarcophagidæ by T.
L. Patterson — U.S. Department of Agriculture, Bureau of Entomology. Technical Series Nr. 19,
Part III, 1911). Noget utvivlsomt Eksempel herpaa har jeg aldrig truffet. Derimod er det sik-
kert, at ikke alle Sarcophaga-Arters Larver lever i syge eller forraadnede Organismer; Larven af $.
mamallata Pand. optræder saaledes hyppigt i Spind af Hyponomeutaerne, hvor de opæder helt sunde
Pupper. Sarcophaga-Larven trænger ind gennem Puppens ene Ende og ud gennem den anden,
efterladende det tomme Hylster for derpaa at søge sig et nyt Bytte. En enkelt eller faa af disse
Sarcophaga-Larver kan undertiden rydde kendeligt op i en Hyponomeuta-Koloni.

Om $. mamillata Pand. kan iøvrigt her bemærkes, at naar den i Katalog der palåarktischen

Dipteren III (1907) p. 469 findes opført som synonym med $. affinis Fll., er dette uden Tvivl urig- -

tigt. De to Arter er vel nærbeslægtede, men kan dog uden Vanskelighed skelnes fra hinanden.
At ogsaa S. affinis Fill. skulde leve i Hyponomeuta-Kolonier, foreligger der næppe Holdepunkter for;
de i Literaturen omtalte Iagttagelser i saa Henseende turde bero paa Forveksling med $. mamil-
lata Pand.

Su ry kør] Fee kender DD Aaen ne fan Hee RES KEE Sker ste eee TR

J. C. NIELsEn: Et Angreb af Sommerfuglelarver paa et Pilehegn. 9

havde dræbt dem, havde allerede tidligere boret sig ud og forpuppet sig. Saa tid-
ligt havde i 1910 Snylterne taget fat, og saa grundigt havde de arbejdet, at den
sidste Generation af Værterne var omtrent tilintetgjort, inden Larverne havde naaet
den fulde Størrelse.

Saaledes endte dette Stilpnotia-Angreb.

Ved Midten af August 1911 besøgte jeg atter Hegnet for at se, om der var be-
gyndt en ny Indvandring af planteædende Insekter, og om Carceliaen efter Stilpnotia-
Bestandens Udryddelse endnu opholdt sig ved Hegnet. Trods omhyggelige Under-
søgelser fandt jeg hverken Sommerfuglelarver eller Snyltefluer paa Pilene eller i
Omegnen deraf. Om de i 1910 udviklede Carcelier var døde uden at forplante sig,
eller om de havde spredt sig, lod sig ikke afgøre").

Paa de foran omtalte smaa Pilebuske paa den vestlige Side af Stien levede i
1911 8 Larver af Sphinw ocellata L.

I August 1912 fandt jeg Pilehegnet vedblivende meget insektfattigt; hist og her
saas et Par Viklerlarver og omtrent ved Midten af Hegnet enkelte sammenspundne
Blade med tomme, tidligere paa Aaret forladte Stilpnotia-Pupper. I Sommeren 1911
maa altsaa en Stilpnotia-Hun have fundet Vej til Hegnet og lagt Æg derpaa, og i
1911—12 har Larverne kunnet udvikle sig uhindret af Carcelierne, der da ikke mere
fandtes paa Hegnet. I 1913 fandtes faa Stilpnotia-Larver og et temmelig betyde-
ligt Antal Viklerlarver.

Hverken paa de nys omtalte Buske eller paa selve Hegnet saas i 1912 Sphinx-
Larver. I 1911 fangede jeg ved Hegnet en stor Snyltehveps, en 7rogus-Art, som
jeg lod flyve uden først at undersøge, hvilken Art den tilhørte. Da begge Trogus-
Arterne imidlertid snylter hos Sphinx-Larver, har det muligvis været den, der har
gjort det af med den nævnte Sphinz-Bestand.

Vi har nu fulgt Pilehegnets Historie i over et Tiaar; set en af de mange Plante-
ædere, for hvilke Hegnet gav Plads, vinde Overhaand paa de andres Bekostning;
fremdeles set dens fuldstændige Tilintetgørelse ved Snyltere, og en kortvarig Hvile-
periode indtræde, og endelig set Planteæderne begynde at tage Hegnet i Besiddelse
paany. De kommende Aar vil vise Tingenes videre Gang, om det skildrede Tiaars
Historie vil gentage sig, eller om andre Arter vil forme Begivenhederne anderledes.

1) Det er muligt, at Carcelierne i 1910 kan have søgt hen til Pileplantningen 8, i hvilken der

— tidligere havde levet Stilpnotiaer og en navnlig i Aarene 1905—09 talrig Ringspinderbestand. Her-

for kunde tale, at Plantningen i 1911 var ganske fri for de nævnte Arter, Det bør dog bemærkes,
at allerede i 1909 var en Del af de nævnte Arters Larver inficerede med Carcelien.

ti

'OBESUM, A NEW PARASITIC COPEPOD

HE new Parasitic Copepod I am going to describe") was originally found by

Dr. Tx. MoRTENSEN who kindly called my attention to the parasite he had observed
when working on the structure of the Ophiuroid Asteronyx loveni M. Tr. In his
treatise on the latter, published 1912 (14 p. 283), he mentions this parasite as follows:
«Beim Offnen einiger Exemplare von Asteronyx wurde eine andere interessante Beob-
achtung gemacht. Es zeigte sich, dass in den Geschlechtsorganen eine sehr eigentim-
liche schmarotzende Copepode lebt. Auf dem ziemlich grossen, 3 mm langen Weibchen
wurde das viel kleinere, nur 1,5 mm lange und viel weniger umgebildete Månnchen
gefunden. Die Geschlechtsorgane werden vom Schmarotzer gånzlich zerstårt, aber
nur diejenigen, die bewohnt sind. In einem Exemplare habe ich zwar såmtliche Ge-
schlechtsorgane von Schmarotzern erfillt gefunden, in einem andern Exemplar waren
aber nur wenige der Ovarien von Schmarotzern bewohnt, die andern waren normal
ausgebildet. Vollståndige Kastration wird somit jedenfalls nicht immer vom Schmarotzer
veranlasst.

Nur ein åhnlicher Fall von Parasitismus wurde bisher unter den Ophiuren gefunden,
— und zwar bei der allbekannten Amphiura squamata. Zuerst von FEwKEs beobachtet, .
— wurde der Schmarotzer spåter von HÉrouarD genauer beschrieben und Philichthys
amphiurae genannt. Der Schmarotzer von Asteronyx ist von Philichthys amphiurae
sehr verschieden und wird kaum zu derselben Gattung hingefihrt werden kånnen.
— Auf eine Beschreibung davon werde ich doch nicht eingehen kånnen; sie wird gelegent-
lich von einem hiesigen Kollegen gegeben werden”.

That Dr. MoRTENSEN was somewhat mistaken as to the exact seat of the parasite
inside the host, I discovered, when I took up the closer investigation of the animal
by means of the large material of Asteronyx which Dr. Mortensen had put into my
hands. This material belongs to the collections of that division of our Museum which
is under the charge of my colleague G. M. R. Levinsen. To both gentlemen I am greatly
indebted for the opportunity of examining the rich material of Asteronyx collected in
the Skagerak partly in 1897, partly 1904, 1906 and 1911. All the specimens of Asteronyx
were found clinging to Funiculina quadrangularis; as Dr. MORTENSEN has pointed out

1) An abstract of this paper (18) was read at the Meeting of the British Association at Dundee,
Septbr. 1912,

1?

4 Mindeskrift for J. STEENsTRuPr. XVI.

(1. c. p. 265) this Ophiuroid never occurs on Kophobelemnon stelliferum; but outside
the Skagerrak it has been found on Halipteris christii; im fact our Museum possesses
two specimens of the latter sea-pen, resp. from Finmarken and from the Faeroes, each
carrying an Asteronyz.

The Parasitic Copepod in question is apparently a very common parasite in the
interior of Asteronyx loveni, at any rate in the Skagerrak; with very few exceptions I
found it present in every specimen of Asteronyx examined. Some hosts only contained
a few or about a dozen of the parasite, but some were so immensely infested that
their whole interior looked very much like a mass of parasites, and in such cases the
gonads of the host seem not to develop"). In most cases ripe and unripe specimens
of both sexes occur in the same host, and in the strongly infested hosts every gradation
as to size and age may be found. It is a true endoparasite, every specimen being
enclosed in the tissues of the host inside the body wall of the latter; only quite
exceptionally — in two cases — I found the parasite visible externally. It is enclosed
im a thin membranous capsule, a kind of "fgall” formed by the tissues of the host,
and these galls may be found in every part of the tissues lining the bursal pouches:
on the outer (bursal) walls of the intestinal tract, among the genital sacs, upon the
latter, im the dorsal body-wall; practically in every part of the interior, except inside
the gonads and inside the digestive cavity. In the two cases alluded to åbove, the
gall was seated so superficially in the dorsal body-wall that its greater part protruded
externally.

The membranous capsule fits tightly round the parasite which generally is distinctly |
"seen through the transparent membrane. Each gall contains a single parasite in all
cases, where immature specimens are concerned. Very often also the mature male is
found in a gall of its own, whereas galls with a mature female generally also contain
its egg-mass, strongly distending the one end of the sac, and in most cases the largest
galls, containing a ripe female with its brood, also enclose a ripe male (seldom two males),
completely imhedded in the egg-mass, and sometimes empty spermatophores as well.

The eggs do not form ”fovisacs”” but are only loosely cemented together into one
"large mass distending that part of the gall which lodges the posterior end of the
mother. Not only the embryonic development but almost the whole post-embryonic
metamorphosis is performed inside the gall, as will be more fully described below sub II.

I. Deséription of the developed (imaginal) stages of Chordeuma obesum n.g., n. sp.

The adult female (Pl. I, Fig. 2, 3;.-10, 13) is 4—5,3 mm in length, sausage-
shaped and clumsy — hence the name I propose for the new genus and species:

1) In some hosts a parasitic Nematode — resembling a small Ascaris — was found together i

with the Crustacean.

Hector F. E. Juncersen: Chordeuma obesum, a new Parasitic Copepod. 5

Chordeuma obesum. The body is composed of a head (ce, cephalon), four thoracic
segments (th,;—th,) and an unsegmented abdomen (g, ap) (postabdomen). The head-
region carries three pairs of appendages: antennules (a,), antennæ (a,) and maxillæ
(mx); every trace of mandibles and maxillulæ as well of eyes is wanting. That
my explanation of the appendages present is the correct one will be proved by the
developmental stages described below sub II. ,

The antennules (a,) are situated in front and somewhat ventrally on the rounded
head; they are short, clnmsy and unsegmented, ovoid with two blunt terminal pro-
cesses and a smaller ventro-lateral spine nearer the base. On the ventral side of the
head, far behind the antennules, immediately in front of the upper lip of the mouth
(ul), and close together, are a pair of slender papilliform appendages (a,), also un-
segmented; the development shows that they are the antennæ; and besides there
seem to be rudiments of an antennal gland present at the base (if functional appears
doubtful, as I have not been .able to find an excretory pore). The distal slender,
finger-like part of the antenna is clad with delicate adpressed hairs (at all events in
unripe specimens). The mouth-opening is protected in front by a small rounded
upper lip (ul), and close behind the mouth are the maxillæ (mx), proportionally
strong and with their bases almost meeting in the ventral middle line. These are the
largest and the only segmented appendages of the whole body, consisting of three segments,
the terminal one forming a curved claw. The inner side of the large basal and
middle segments, and the front side of the latter and of the claw are provided with
similar spines and bristles as in the male (comp. the description of the latter and
Fig. 12); the concave ventral side of the claw also carries a single large bristle.

Each of the four thoracic segments (th,—th,) has a pair of short, conical, unseg-
mented feet, (p,—p,) looking almost like parapodia and set rather far apart; distally
they often are curved like a (weak) claw, and in unripe individuals this terminal part
is sparsely beset with short hairs (Pl. II, Fig. 25). The anteriorv pair are somewhat
smaller and weaker than the rest, the posterior generally largest and strongest. Each
foot represents the stem and outer branch of the typical Copepod-swimming-foot, as
shown by the larva, and by the fact that often — and quite regularly in young
immature specimens — a papilliform rudiment of an inner branch (i) may be seen
on the second, third or fourth pair (Pl. I, Figs. 3, 6i and PI, II, Fig. 251).

The two posterior thoracic segments (th,, th,) are shorter and narrower than the
anterior, from which they are divided by a deep constriction, the latter as it were
more joining the head, the former the abdomen. In this constriction fits tightly the
membranous wall of the gall; thus two compartments of the capsule are formed, the
posterior containing the hinder part of the female and its egg-mass, and in most
cases a male.

6 Mindeskrift for J. SrgenstRruPr. XVI,

The anterior part of the abdomen is broad and swollen, intimately joined to
the hindmost thoracic segment. The whole abdomen represents three segments, but
these are not distinctly marked out. By far the greater part is the genital segment
(g); laterally this sends out a large, rounded, terminally somewhat deepened process
(1), ventrally it carries the two genital openings (go); the latter are close together,
semilunar, almost in contact with their convex sides; in front of them is often, but
by no means always found an unpaired rounded prominence or hunch!). The

posterior part of the genital segment is somewhat tapering; from a deepening in this-

part the rest of the abdomen (representing two segments) protrudes as a short and
narrow appendix (ap), dorsally at its base sending out a blunt process and terminating
with two bifurcated claws. There is no anus, and no trace of an intestine is
contained in the abdomen.

Young females (Pl. I, Figs. 5, 6, 7) differ m general shape and several details a
good deal from the ripe. The smallest females found after metameorphosis are
0,832—0,912 mm in length; probably their form is essentially the same as that pos-
sessed immediately after emerging from the larval cuticle; but while I have found a
great many young males together with the cast larval skin, I never succeeded in
finding with certainty the same case for the young females. The outer shape of the
smallest females is very nearly that of the somewhat larger, ca. 1 mm in length,
represented on Pl. I Figs. 5—7. "

The body is less clumsy than in the mature female, more cylindrical, without
constriction between the second and third thoracic segments; the genital segment (g)
is less prominent, its lateral processes (1) conical and directed backwards; all append-
ages are proportionally larger, the thoracic feet on second, third and often also the
fourth pair provided with very distinet rudiments of an inner branch (i). The
modifications leading to the final shape and maturity are performed simply during
growth, without any moultings. I have particularly directed my attention to the question
of moulting, hut I never saw anything indicating the formation of a new cuticle
below the older one, and I am quite sure that after the casting of the larval envelope
no further moulting takes place”).

1) In one case the left side of the genital segment had behind the lateral process 1 a short,
sausage-shaped outgrowth. .

?) The same, as far as I can see, holds good for Lernaea, Pennella, Lernæenicus, Sarcotretes —
in short all members of the family Lernaeidae —; having reached the copulatory stage (CLaus, 9,
Tab. III, Figs. 3, 4) neither male nor female undergo any further moultings; but after copulation
the body of the fertilized female — especially the genital segment — grows enormously and alters
considerably in shape; outgrowths (f. ex. the three ''"horns” in Lernaea) are developed etc., while
. the appendages — antennæ, swimming feet etc. — generally preserve the form and size of the
young copulatory stage. Against the general rule, therefore, part of the chitinous cuticle in these
cases must be subjected not only to simple expansion but also in some way or other to 'fgrowth”.

bs So en Sr tie se DE] av 3 ske,

Hector F. E. JUuNGERSEN: Chordeuma obesum, a new Parasitic Copepod. 7

In the living or fresh animals probably a great deal of the inner structure
may be observed directly through the transparent cuticle. In adult females preserved
in spirit only part of the genital organs is distinctly seen as a broad stripe of densely
packed eggs on each side, reaching almost from the front end of the head to the
posterior limit of the third thoracic segment; generally more than the middle third
part of the whole breadth of this region of the body is taken up by the egg-stripe.
The foremost rounded end of the latter contains the ovary, the rest is part of the
oviduct, distended by eggs, still unfertilized and without membrane. Specimens stained
and cleared in glycerine, or better in xylol, reveal considerably more of inner structures.
Especially if young, unripe females are used, a fairly complete view of the inner
organisation may be obtained. For sake of control and for further examination
microtome-sections, after imbedding with parafin, have been made. The cuticle,
thick and leathery as it seems to be, is no real obstacle; the tissues are easily stained,
imbibition with parafin and the cutting into sections are performed without difficulty;
in many cases complete series of very thin sections have been obtained. In the same
way males and larval stages have been studied.

Genital organs. (Pl. I, Figs. 8, 9). There are two ovaries (ov), situated in
the head. Each is a lenticular body sending out from its medial margin a short and
narrow transverse branch to connect with the corresponding branch from the opposite
side, thus forming a bridge dorsally across the stomach (if the branches really are
completely fused at their meeting point or a dividing membrane is left here, I have
not made out with certainty). The anterior and medial margins with the bridge
contain small genital cells; the remaining part of the ovary is taken up by consider-
ably larger egg-cells. From the lateral and posterior part passes out the oviduct (od),
the greater part of which runs straight to the third thoracic segment and is laterally
somewhat compressed; distended with eggs, as in ripe females, its transverse section
is ovoid; when empty, as in unripe females, the shape is more rounded. The epithelium
of this part is almost cubic. In the ripe females the eggs contained in the oviduct
increase in size from before backwards; near the ovary they are only somewhat larger
than those of the ovary; from here and through the head they may be arranged in
two strata, in the thorax according to their size they are arranged in a single
stratum, but in several rows and so densely crammed that their shape is more or

OM … less angular. In the third thoracic segment the oviduct suddenly narrows for im-
—…… mediately again to expand into a sausage-shaped terminal part, the epithelium of
which is high and secreting. In the interior of this part I never found any eggs but

more or less of a secretion, staining deeply with hæmatoxyline, carmine (hæmalum)
ete.; the piling up of eggs always ceases at the constriction. Probably the eggs on
being laid pass rapidly through the terminal part, the epithelium of the latter yielding

8 Mindeskrift for J. SrEeensrruP?. XVI,

the matter by which the eggs after extrusion loosely cohere, and corresponding to
the substance secreted in other Copepoda by the same part of the oviduct and
generally forming the 'fovisacs”.

The distal end of the oviduct suddenly narrows into a very small pore opening
in the short vagina (Fig. 8, vg); the latter has a chitinous lining continuous with the
outer genital slit. Like this the vagina in transverse section is crescent-shaped, the
lateral wall or outer lip being strongly thickened, completely filling out the concavity
of the half-moon (Fig. 10); a strong muscle, serving as dilatator (dil, Fig. 10), is inserted
. in the outer. lip. Just at the same spot where the oviduct opens in the vagina,
debouches also a narrow and short duct from a large, unpaired receptaculum seminis
(Fig. 8, rs). The latter is rounded or pear-shaped, with one pole imbedded between
the distal ends of the oviducts, the other projecting backwards into the genital segment;
its front end and the distal ends of the oviducts are surrounded by a mass of large
unicellular glands. In females with eggs in the oviduct the receptacle and its ducts
always have been found filled with sperma; in young, unripe, females with empty
oviducts no sperma have been found, only a secretion, which seems not capable of
staining (produced by the unicellular glands ?).

Thus in the Parasitic Copepod before us the following features may be pointed
out as unusual: 1) an unpaired receptaculum seminis with paired outlets, one to
each opening of the oviduct in the vagina; 2) absence of separate copulatory pores.

Separate copulatory pores (or a single pore) are generally supposed to be typical
in Parasitic Copepoda, although their existence in many cases has not been proved
"(GIESBRECHT 10, p. 190—191 throws some doubt upon their occurrence in certain

Asterocheridae). :

In Chordeuma the same slits, through which the eggs are laid, undoubtedly also
serve for copulation. I have examined the region in question very carefully, and
besides I have seen in some specimens spermatophores fastened into the genital (or
vaginal) slits (comp. Pl. I fig. 13 spf).

Alimentary canal. (Pl. I Fig. 8). Behind the rounded upper lip (ul) the
" narrow mouth-opening leads into a short, slit-like pharynx, lined with a continuation
of the outer cuticle. Muscles pass obliquely behind the root of the upper lip and
are inserted into the roof of the pharynx; a little further back other muscles are
inserted in its floor, taking their origin laterally and from behind; both sets act as
dilatators, antagonistically counteracted by the elasticity of the chitinous lining of the
pharynx; thus a sucking process may be brought about. The pharynx is continued into
a short and slender, cylindrical oesophagus (oe), passing through the central nervous
system (nv) and opening in the ventral side of the stomach (in). The epithelial wall
of the oesophagus consists of comparatively high cells, arranged in a single layer round

Hector F. E. JuNGERSEN: Chordeuma obesum, a new Parasitic Copepod. 9

an extremely narrow space. The stomach (in) is a capacious, pear-shaped sac, tapering
backward and ending blindly in the last thoracic segment; it has a single layer
of rather flat epithelial cells. Ilt always contains an ovoid body, concentrically
composed of layers, probably indigestible matters deposited as a kind of ”"stone”, as
there is no practicable way to get rid of any faeces. In some cases this ''stone” may
be large enough to be seen with the naked eye.

Nervous System. (Fig. 8). The brain (cb) is sitiiated dorsally to the antennæ,
close in front of the oesophagus; it is rounded and provided with a coating of ganglionic
cells; a short, rather broad commissure on each side of the oesophagus connects
with the ventral nerve-mass (nv.); the structure of the latter is the same as that of
the brain; it lies dorsally to the maxillæ and tapers into a thread coated with nerve-
cells and reaching at least through the first and second thoracic segments. From
each side of the brain a long nerve is seen going to the antennules; from the broad
anterior part of the ventral mass other nerves are going to the maxillæ, but the
greater part of the peripheral nerves I have not been able to make out.

Musceles. (Fig. 8). The muscles of the body form quite narrow ribbons, isolated
from each other by considerable interspaces. The longitudinal muscles are made up of
four dorsal and two ventral ribbons. The former — one pair of dorsal (md), and
Ek one of latero-dorsal (mdl) muscles — take their origin from the inner concave surface
2 of the head in the region of the ovary and stop at the last thoracic segment, being
2 divided for each segment by an insertion in its front margin. The latero-dorsal
pair are a little stronger than the dorsal. The ventral pair (mv) take their origin
inside the head near the middle of the base of the maxillæ; from here they diverge
feebly in the head and first thoracic segment, are almost parallel in the second and
converge evenly through the third and fourth, almost meeting at the same point of
insertion in the front margin of the genital segment. Thus the abdomen has no
longitudinal muscles of its own but is acted upon by means of those of the trunk,
the flexors acting directly, the extensors indirectly.

There are several pairs of transverse and oblique muscles originating dorsally or
dorso-laterally in the head and thorax and inserted at the base of the appendages;
some of them seem to be fastened rather to the body-wall near the limbs than
directly into the latter, and it is not quite clear to me, how they may act on the
………… appendages. Most of these muscles belong to the head and first thoracic segment,
y: " and here they run obliquely in different directions (cf. Fig. 8), some of them more
—— superficially than others and therefore more easily seen. In each of the three last
thoracic segments only one pair of strictly transverse muscles is found, running
deeply on each side, between the stomach and the oviduct.

In the abdomen a set of deep strong muscles is observed, the paired nature of
2

10 ; Mindeskrift for J. SrEgEenstrur?. XVI.

which is obscured by the close opposition of its members; this apparently unpaired
muscle runs in the middle line obliquely from the ventral base of the caudal appendix,
over the receptaculum seminis, between the distal ends of the oviducts to the front
margin of the genital segment, where it is inserted at the posterior ends of the longitudinal
ventral muscles. Very feeble muscular strands, traversing the posterior part of the
genital segment, and inserted at the dorsal base of the appendix, seem to act
antagonistically to the great oblique muscle. On the ventral side of the genital

segment the fanshaped dilatator for the vulva, mentioned above, originates laterally im

. the body-wall and is inserted in the thickened outer lip of the vaginal slit.

All the appendages are provided with intrinsic muscles; those of the antennæ
and thoracic limbs are feeble, those of the antennules stronger, and those of the
maxillæ very strong.

The whole muscular equipment apparently allows a certain amount of mobility
which hardly would be expected in an animal like this, confined inside a tightly
fitting capsule.

The adult male (Pl, I, Fig. 1, 4, 11, 12) is considerably smaller than the ripe-

female, reaching at most a length of 2 mm. At first sight it seems very unlike the
female, slender, almost cylindrical, curved, and resembling an insect-maggot, but
closer inspection reveals fundamentally the same structure. The head takes up
between the third and fourth part of the total length; a carapace is distinctly marked
off, and trace of a rostrum may be seen between the antennules; the four thoracic
segments are very evident, the posterior one somewhat shorter than the three anterior;
"taken together they make up the greater part, more than half the total length. The
body tapers evenly towards the abdomen. The latter is short, unsegmented (but also
here representing three segments, as shown by the larva). The part representing the
genital segment also in the male is by far the greatest and sends out on each side a
large outgrowth (1), conical, firmly chitinized and directed backwards, reaching (almost)
as far as the end of the tail; it corresponds to the clumsy lateral outgrowth in the ripe
females, and resembles — to a certain degree — that of the youngest unripe females,
"as upon the whole the general likeness with the latter is more conspicuous. Ventrally
the genital segment carries genital openings (Fig. 11, go); they form large crescent-
shaped slits, arched over by the lateral opercular lips into which a special levator
muscle (Fig. 4 dil) is inserted. Towards the medial margin of the opercle short rows
of small hairs are found, at the posterior corner generally a larger spine or bristle
(largest in young individuals). The posterior end of the tail (ap), corresponding to
the "”"appendix” of the female, and representing two segments, forms a short narrow
part, terminating in two bifurcated claws; the outer one of each of these is generally
somewhat larger, the inner one provided ventrally with small hairs or bristles. In

EEN VE SE TEENS SOLER FUAS TERE? FORGÅ

"Heøctor F. E. JuNGERSEN: Chordeuma obesum, a new Parasitic Copepod. 11

"some cases I have found only one simple claw on each side, probably the inner one
not having been developed.

The same appendages as in the female are present, and likewise the mandibles,
maxillulæ and eyes absent. The antennules (a,) are proportionally larger, somewhat less
clumsy than in the female, their terminal processes a little longer, generally curved
upwards and basally provided with a small spine; the lower and outer is a little
larger than the upper and inner one; a similar spine to that found in the female is
present on the middle of the ventral aspect of the antennule. The antennæ (a,) are
like those of the female; the maxillæ (mx) are both proportionally and absolutely
larger than in the female. The basal joint (Fig. 12, 1) carries on the inner side two
patches of small spines and a group of similar spines arranged more sparsely around
a central larger one; the second joint (2) has short, oblique, arched groups of spinelets
on the inner side, on the outer side scattered bristles, pointing towards the terminal
claw; the latter (3) is on the concave side provided with a large bristle and on the
convex side with a few smaller ones.

The thoracic feet (Fig. 1, p,—p,) åre unsegmented, slender, almost threadlike,
and pointed; they may all be simple, but often a rudiment of the inner branch (i)
is present on the members of second, third or fourth pair in the shape of a slender
papilla; it is always found in young specimens, largest shortly after their emerging
from the larval cuticle (Pl. II, Fig. 26, i); at that age it is present also on the first
pair of limbs. Hairs seem never to develop on the terminal part of the feet in
the male.

The smallest males found (Pl. II, Fig. 26) measure 0,36—0,48 mm, that is about
half the length of that of the smallest females observed. In the case of these small

… males I am able to state with certainty that they quite recently have undergone
metamorphosis: all of them have been found together with the cast larval skin, in
many cases with the tip of the tail still enclosed inside the latter. As they, however,
are much larger than the ruptured cuticle — generally more than twice its size — they
must have grown considerably after emerging from it. In no case has any other
cuticle than that of the larva been found together with these males, and no more
… than in the female have later stages shown any signs of further moultings. The
" newly hatched males differ in several respects from their final shape: the body is
= hardly curved, the head proportionally larger, the tail with two simple claws; the
appendages are proportionally larger, and all the thoracic limbs with distinctly developed
inner branch; furthermore in the antennules the lower and outer terminal process is
almost as long as the remaining part; as far as I have seen, it represents the greater
part of the long antennule in the larva, while only the first or the two first basal

… joints of the latter are transformed into the clumsy antennule of the adult.
9%

12 Mindeskrift for J. STEENsTRur, XVI.

The inner organisåtion of the male (Fig. 4) is much the same as that of the
female. Regarding the genital organs we find two ovoid testes (te) in the head,
connected, as is the case with the ovary, by means of a narrow transverse bridge.
The spermaduct (vd) corresponds in shape and course to the oviduct; near the testis
it is a little narrowed but widens soon, keeping the same width to the third thoracic
segment; here it suddenly narrows for again to expand into a sausage-shaped terminal
part, opening with a pore into a space corresponding to the female vagina, lined with
cuticle and covered by the genital opercle.

: The peripheral part of the testis contains genital cells, the central part spermatozoa.

The epithelium of the spermaduct is made up of columnar cells with large nuclei,
leaving a narrow lumen; in the terminal part the cavity is wider. In each duct a
spermatophore is formed, consisting of a long thread-like neck, reaching from the
testis till past the constriction, and a sausage-shaped expansion or 'freceiver”, almost
filing the terminal part. Thus, during copulation, two spermatophores are discharged
at the same time; as already mentioned they may be found adhering to the genital
slits of the female.

The stomach (in) seems more elliptical, the front end as well as the posterior
being narrower than in the female; otherwise the alimentary canal agrees in both
sexes, also as regards the presence of a stone”, The nervous and the muscular
systems are also alike; only the muscles are stronger and therefore more easily seen.
In the abdomen, however, the median transverse muscles differ considerably: they
are fanshaped, originating widely spread dorsally but inserted as in the female at
the junction of the ventral longitudinal muscles. The paired nature is clearly shown
only by the proximal bundle, and only at their origin.

The stronger development of the muscular system in the male and the more
strongly marked segmentation of its body suggest a greater agility than in the case
of the female; probably it has to leave its own capsule and work its way into that
of the female, with which it wants to copulate and afterwards to stay.

How far the living Chordeuma obesum possesses any colour, I am unable to tell,
as I have only seen specimens preserved for years in spirit. At all events no dark
pigment is found, and the preserved specimens are colourless. As the eggs some-
times show traces of pink colour, I think they may be more intensely red in the
fresh state and may give a certain amount of colour to the transparent body of the
female.

II. The development.

…… The eggs of the egg-mass contained in the gall are spherical and provided with
a thin shell. Before cleavage their diameter is 0,160—0,184 mm, when containing an

E
É
Å
ng
vel
—
ge
É

Hector F. E. JunGEersEen: Chordeuma obesum, a new Parasitic Copepod. 13

embryo somewhat larger, 0,192—0,208 mm. In the same gall may be found newly
laid eggs, eggs in cleavage (the cleavage is total and — at any rate at commencement —
equal) and eggs with embryos in different stages of metamorphosis up to the Cyclopid,
described below. The egg-mass, therefore, probably must be formed. of eggs fertilized
and extruded at intervals. Quite generally eggs and free Nauplii will be found together,
whereas I only in single cases have besides found the later stages; that these cases,
however, are quite normal, I do not doubt, and I take it for granted, that the regular
methamorphosis is intracapsular and always will show the series a—e described below.
a. The Nauplius (Pl. II, Fig. 14) is ovoid, 0,20—0,21 mm in length, 0,13—0,14 mm
in breadth, with the typical three pairs of appendages and two furcal setæ (c), but
without eyes. The absence of eyes characterizes as well all the following stages.
The antennules (a,) are three-jointed, the basal joint short, the terminal one
long (the segmentation is, however, very feebly pronounced, and the number of joints
rather difficult to settle). Terminally the antennulæ have three setæ, one short, two
longer and stronger; the middle joint has, ventrally, one long seta, the basal joint
øne, somewhat shorter and feebler. The antennæ (a,) possess two indistinctly jointed
branches; the shaft is probably composed of two joints (without '"masticatory process”);
the outer branch is the longer and stronger and seems to be many-jointed; distally it
carries five strong setæ (each probably marking a joint); the inner branch seems two-
or three-jointed, has terminally three setæ, one short and two long and strong ones.
The mandibles (md) have almost the same structure, only the outer branch has
(generally) but four setæ. There are no plumules on the setæ nor on the caudal setæ.
Through the arched dorsal body-wall the large brain is distinctly seen, as are the
strong muscles going to the appendages. On the ventral side — or better in profile
— is seen a prominent hunch on which — later — the mouth-opening is found.
Inside the nauplial cuticle the differentiation of several organs takes place. From
the ectoderm the ventral nervous system originates together with the rudiments of four
postoral pairs of limbs. The cuticle is cast, and b) the first Metanauplius-stage
(Fig. 15) ensues. It resembles the Nauplius, only the body is a little more lengthened;
the size is about the same, ca. 0,208—0,224 mm in length, 0,136 mm in breadth; but
in addition to the three pairs of appendages one pair of free limbs has heen added:
the maxillulæ (mx); the remaining limb-rudiments are still only cell-groups, condensed

… along the ventral side, below the new cuticle and behind the prominent mouth. The
— nauplial appendages are as before, only the antennules are directed more forwards,

the antennæ and mandibles somewhat ventrally curved.

The dorsal part of the body is more transparent, only one or a few large drops
of oil being present in the embryonic entoderm, while the Nauplius-stage had many
small and dispersed drops. The maxillulæ consist each of a large seta terminating a

14 Mindeskrift for J. SrEeensrruP. XVI.

very small cylindrical prominence. In all the specimens seen the body inside the
cuticle had contracted and left a space in which always some characteristic small,
drop-like, deeply stained bodies were found; in moulting they are left in the cast
cuticle.

The next stage c) is a second Metanauplius, ca. 0,23—0,24 mm in length (Fig.
16—17); the appendages of the former stage are preserved, and in addition maxillæ (mx),
two anterior pairs of swimming feet (p,,p2) and a rudiment of the posterior (p,) have
appeared. The maxillulæ are as in the first Metanauplius, only the ”fshaft” a little larger -
.and — as seen in sections — provided with extremely feeble muscles. The maxillæ
are large, directed backwards, as are the swimming feet. The first and second pair
of the latter show distinctly a basal part and two clumsy branches, the outer consider-
ably larger than the inner and provided with a few short bristles. The third and
fourth pairs are simple conical rudiments. The swimming feet are set wider apart
from each other than the maxillæ, and the thoracic segments, especially the anterior
are distinguishable. The central nervous system forms a dark mass easily seen in
profile against the transparent back; in sections the composing ganglionic elements are
quite distinct. 'Muscles to the fully developed appendages as well as rudiments of
the longitudinal body-muscles and of those of the developing limbs are observable.
The body is somewhat pear-shaped, the back arched, the ventral side more flat but
with a prominent mouthpart, now carrying an opening. In sections the rudiment of
an oesophagus is seen, passing between the brain and the foremost ventral ganglia
and abutting on the embryonic entoderm, not yet forming a hollow stomach. An
antennal gland is distinct, also a shell-gland (maxillary-gland). Thus, both these
glands here are found together, while generally in Copepoda the antennal gland is
said to occur in the larva, and the shell-gland to appear later.

The next moulting produces d)a third Metanauplius (Fig. 18—19). The size has
not altered much, the length "being ca. 0,248—0,280 mm, and the shape of the body
is almost the same, only the mouth is less: prominent, and the segmentation more
distinctly marked, corresponding to the greater development of the thoracic limbs.
Most interesting are the appendages. The outer ramus of the antennæ (a,) at first
sight seems lost; closer examination shows, that on its place is ån empty cuticular
case, without any setæ, while the inner ramus has the same shape as in former stages.
The mandibles (md) are still more reduced: both rami and almost the whole shaft
form empty and naked sheaths, only at the very base of the shaft enclosing a minute
papilla of tissue. The maxillulæ — from the first appearance rather rudimentary —
are now completely lost. The maxillæ (mx), on the other hand, are further developed,
large and removed from the swimming feet, and directed forwards; they have now
distinetly three segments, the terminal one rounded and. carrying a hooked spine.

Hector F. E. JuNGErRsEN: Chordeuma obesum, a new Parasitic Copepod. 15

The three anterior pairs of swimming feet are bifurcate, the outer ramus with short
bristles; the fourth pair is still undivided and small. The ventral crest joining the
members of each pair of swimming feet in the Copepoda is already distinctly seen.
Antennal-and shell-glands are present as before, the latter now the greater.

e). The following, fifth, stage (Figs. 20, 21), is 0,288—0,312 mm in length; it is
to be called a Cyclopid (or Copepodid), as the shape now resembles that of a
Cyclops in so far, as the abdomen is fully developed, consisting of three distinct seg-
ments, and all the swimming feet are biramous, although those of the last pair still
are smaller. The antennules (a,) often are held laterally outstretched, the antennæ
(a,) pointing forwards. The latter now are slender, unbranched, the last trace of the
outer branch having fully disappeared; they are indistinctly three-jointed, the last
joint with two terminal setæ. The mandibles are completely lost. The maxillæ are
strong, three-segmented, with claw-shaped terminal joint. The anterior three pairs
of swimming feet have the outer ramus longer and narrower than in the preceding
stage, and the setæ better developed; also the inner branch has grown but is much
smaller than the outer, and its setæ are quite small. Fourth pair is short and clumsy,
directed backwards and upwards, the rami broad and rounded, the setæ very small.
The segmentation of the body and the short tail is distinct; the telson of the latter
is flat, and carries in most specimens the two caudal setæ found in all the preceding
stages; in some of the oldest specimens two additional small setæ may be seen. The
intestine is filled with a large oil-drop, and ends blindly in the thorax without reaching
the abdomen. The ventral nervous system now does not show any distinct ganglia;
it is condensed into a mass, broad behind the mouth, pointed backwards between the
first pair of thoracic feet. ÆAntennal-and shell-gland are as in the preceding stage.

The cyclopid stage is the last stage of metamorphosis which I have found enclosed
in the maternal gall; in some specimens, however, I have seen inside the cuticle of
its antennules a new antennule resembling very much that of the larval stage, found
outside the gall; it seems therefore pretty certain, that the Cyclopid will change into
the sixth stage, f) the Cyclops-larva (Figs. 22—24). This stage has been found
either attached to the walls of the bursal pouches in Asteronyx or loosely imbedded
in the connective tissue of these walls. Probably the moulting, which produces this
larva, takes place inside the maternal gall; soon after emerging the larvæ then leave
the gall — in which way I am not able to state; there is no regular previously formed

” opening on the capsule, fit for escaping, and no structure in the larva seems specially
adapted for boring through any tissues. Once escaped from the gall the larvæ prob-
ably either settle again in the same host, in which they were raised, or they make
their way out, seeking to infest other individuals of Asteronyx. In the first case they
add to the stock of parasites already present; thus we easily might explain, why some

Virak 14% Bien | asessee 3 Voksen, Bleed Rn.

,
on
SE

16 Mindeskrift for J. SrEgENsrrur. XVI.

hosts are provided with an enormous number of this parasite, and why these are to
be found of very different age and size. In the latter case the larvæ might most
easily make their way out through the hursal slits, and in spite of their lack of eyes
they may find without great difficulty new Asteronyx, as these animals cling to the
often densely congregated sea-pens. The way leading to the interior of the new hosts,
I think again would be the bursal slits. In both cases the larva is supposed to attach
itself by means of its hooked maxillæ, either among the genital sacs of the host, or

on that face of its intestinal wall, which looks towards the bursal pouch, or on the"

.imner dorsal body-wall, and the stimulation due to this fixation may cause the tissues
to produce a gall. Quite exceptionally the larva may fix itself on the outer surface
of an Asteronyx; this is shown by the few cases of external galls mentioned before.
That the larvæ should be able to make their way to the interior of the host by
active working through its body wall (f. ex. through the dorsal wall, the inside of
which is often studded with parasites), seems to me most improbable. How far the
course of things here set forth. will prove to be the right one, I hope will be tested
some day by others, who may have the luck of investigating the living animals
in their mutual relations.

The Cyclops-larva (Fig. 22—23) has a length of 0,304—0,320 mm from the front
to the end of the telson (of this the tail takes up only ca. 0,072 mm; the furcal setæ
have about the length of the tail). The general shape is that of a Cyclops; the trunk
is ovoid, somewhat compressed laterally; the short and slender abdomen is often
directed obliquely upwards. The head has a carapace distinctly marked off, with a
short, rounded rostrum, curved down between the antennules; the thoracic segments,
especially the three last ones, are sharply defined; the belly is arched; hence the body,
seen in profile, is rather high. The antennules are strong and — as far as I have
made out — composed of seven joints, the outermost one long and transversely cut
at the end; each joint is provided on its front side with a seta, some of the basal
joints with two setæ; the terminal joints have hesides setæ on their back; the
ultimate, penultimate and the fourth (from the tip) carry each a large 'faesthetasc” (ae) ").

The antennæ (a,) are short, slender, three-jointed (the outer branch of course is
absent); the last joint with two terminal setæ. Mandibles, maxillulæ and eyes are
absent. The maxillæ (mx) are very strong, composed of three segments, the terminal
a hooked claw. Each of the four thoracic swimming feet (Fig. 24) has a well devel-
oped basal stem (b) and two rami (y and i) of unequal length; as usual in Copepoda

1) It may be possible that all the larvæ, I have found, are male individuals, although I have
found and examined a good many specimens. When I have not been: able to make a full state-
ment regarding the number of joints in the antennules, their number of setæ and the arrangement
and length of the latter, the reason is that the segmentation is very feebly pronounced, and that
particles of the tissues of the host, obscuring the structures, could not be cleared completely away.

EEN ENE SND ADT SET es SS NE SEE Ge RTE SENE ME Er TYREN MR T.

Hector F, E. JuncEersen: Chordeuma obesum, a new Parasitic Copepod. 17

the stems of the members of the same pair are connected by a transverse crest,
projecting from the ventral side of the segment in question. The rami are flat, oblong,
each made up of one segment; the outer ramus (y) is considerably larger than the
inner (i) and on the distal part of its inner arched margin beset with four long and
stiff bristles (in a single case I found five on the third pair); at the end of the straight
or feebly concave outer margin a fifth short bristle is present. The short and narrow
inner ramus (i) is terminally provided with three bristles, of which two belong to the
inner, one to the outer margin. The bristles have no plumules, while plumules are
present on the two pairs of furcal setæ, of which the inner ones are the longest.
There are no furcal appendages, the setæ originating directly from the posterior
margin of the telson.

As the tissues of these larvæ were rather badly preserved, I have not been able
to make out inner structural details of any amount, in spite of my transverse and
longitudinal sections being quite successful. Distinctly discernible are: the narrow
oesophagus leading into the wide intestine (mid-gut), closed behind in the thorax, about
at the level of the third pair of swimming feet; and the central nervous system,
consisting of the large brain and the ventral ganglionic mass, narrowing towards the
first pair of thoracic feet; further back I have not been able to trace it. The presence
of antennal or shell-glands as well as of rudiments of genital organs I cannot state
with certainty.

The Cyclops-larva moults and changes into the seventh stage, the parasitic form
described sub I. This is sufficiently proved in the case of the male by the fact,
already stated, that quite a number of extremely small males — like that represented
Pl. II, Fig. 26 — have been found together with the ruptured cuticle of the Cyclops-
larva, in some cases with the tail still lodged inside the latter; and in a single case
a very small female was found near an empty larval cuticle. In all cases observed
the formation of a gall was indicated as a condensing of the connective tissue sur-
rounding the young parasite and the cast larval cuticle. After the moulting through
which the parasitic form" ensues, no further moultings take place, but the Copepod
and its gall continue for a while to grow considerably; during the growth the parasite
undergoes some slighter modifications in shape of body and appendages, as shown
above sub I, and develops its inner structures; finally it attains full size and sexual
maturity.

Coneluding remarks.

In spite of the fact that I have had at my disposal only specimens of Asteronyx
collected for other purposes and preserved for years in spirit, I have been successful

enough to find out every step — so I venture to think at least — of the meta-
8

18 Mindeskrift for J. Srgensrrur. XVI.

morphosis and the later development of its parasite. Very few indeed — if any at
all — of the Parasitic Copepods have been followed up more completely. I therefore
feel somewhat abashed in being unable to settle the systematic position of the new
genus. I have tried in vain, by going through the vast and dispersed literature con-
cerning Parasitic Copepods, to find any close allies to the Chordeuma. None of the
established families seem to me fit for its reception; evidently therefore it represents
a new family. The obvious idea, that some of the Parasitic Copepods known to infest
Echinoderms might be related to the genus in question, I soon abandoned. The
… ectoparasitic Asterocheridae (10) seem widely different ; the Pionodesmotes phormosomae
Bonnier (1, 15), producing galls inside the shell of Phormosoma uranus W.Th., and
by its author regarded as the type of a family of its own, does not show any near
affinity, and the same is the case with the ""Philichthys amphiurae” Hérouard (12),
hitherto the only Parasitic Copepod found endoparasitic in any Ophiuroid. Neither
seems the structure of Chordeuma to allow an admission into the extremely varied
family Ascidicolidae (2, 3, 4, 5—8), of which at least one member infests an Echinoderm,
the Enterognathus comatulae Giesbr., living im the intestine of Antedon rosaceus (11).
Although some of the most degraded members of this family (f. ex. Enterocola, Ente-
ropsis, Aplostoma, Ophioseides, Mychophilus) may — the one or the other — show
certain features analogous to those found in Chordeuma f. ex. reduction of antennules,
reduction or loss of the outer branch of the antenna, of the mandibles or maxillulæ,
reduction of the thoracic feet, which may become uniramous, of the abdomen etc.,
most of these features only occur in the more or less sessile female, while the male
is adapted to lead a more or less free life; and all the resemblances are certainly

superficial, only due to convergence, while the fundamental structure as well as the

development are very different.

The fundamental conformity of both sexes in Chordeuma, of the body as well as
the appendages — the latter all being uniramous and, except the maxillæ, unsegmented —,
the absence in both sexes of every trace of buccal appendages (mandibles, maxillulæ),
the blindly closed intestinal tract, without any abdominal part, the absence of eyes
"in every stage of development, the absence of furcal appendages, and of segmentation
of the rami of the swimming feet in the Cyclops-larva etc. are features which, as far
as I know, do not occur combined in any other Parasitic Copepod.

LITERATURE CITED

Bonnier J. Note sur le Pionodesmotes phormosomae, Copépode parasite du Phormosoma uranus
Résult. Camp. scientif. de S. A.S. le Prince de Monaco. Fasc. XII. Appendice. 1898.
(Reprinted in: Brian, A.: Copépodes parasites des Poissons et des Échinides. Ibid.
Fasc. XXXVIII. 1912).

BrRÉMENT, E. Contribution å P”étude des Copépodes Ascidicoles du Golfe du Lion, Arch. Zool.
exp. géner. (5) T. I, Notes et Revue. 1909.

Canu, Eug. Les Copépodes du Boulonnais. Thése. Lille 1892.

Cuartrton, E. Sur le genre Ophioseides Hesse. Bull. de la Soc. Zool. de France. Vol. 34.

neg sæ pp

1909. p. 11
CHATTON, E et BrRÉMENT, E. Enteropsis roscoffensis n. sp. ibid. p. 196.
— — Mychophilus curvatus ibid. p. 234.
— — Sur un nouveau Copépode ascidicole. Enterocola pterophora n. sp.
et sur le genre Enterocola J. P. v. B. ibid. p. 223.
— — Sur trois Ascidicoles du genre Aplostoma Canu. ibid. Vol. 35
1910. p. 80.

CLaus, Cc. Beobachtungen ii. Lernaeocera, Peniculus und Lernaea. 1868,

"GIESBRECHT, W. Die Asterocheriden des Golfes v. Neapel. Fauna u. Flora des Golfes von
Neapel. 25 Monographie. 1899.

— — Mitteilungen iiber Copepoden. 12—14. Mitt. a. d. Zool. St. zu Neapel Bd. 14.
1901.

Hérouarn, E. Sur un nouveau copépode parasite d'Amphiura squamata. Cptes. rendus des

séances de ”'Academie d. sc. de Paris. Tome 142. 1906.

JuNGERSEN, H. F. E. Chordeuma obesum, a New Parasitic Copepod endoparasitic in Aster-

onyt loveni. Report. Brit. Assoc. 82d Meeting 1912.

MortEnsEnN, Th. Uber Asteronyx loveni M. Tr. Zeitschr. f. w. Zool. Bd. 101. 1912.

RicuarpD, J. Les campagnes scientif. de S. A. 8$. le Pr. Albert I de Monaco. Bull. de PInst.

Océanogr. No. 162, 1910.

sp øm

g+

a, —= antennule.

ag, — antenna,

ae (Pl. II) = aesthetasc.

ap — posterior part of abdomen.

b (Pl. II) = basal segment of thoracic feet.
e (Pl. II) = furcal setæ.

ee — head (cephalon).

opening.
i — inner ramus of thoracic feet.
in = intestine (mid-gut).
I = lateral outgrowth from genital segment.
md (Pl. II) = mandible
md (Pl. I) = longitudinal dorsal muscle.
mdl — longit. dorso-lateral muscle.
— mø == longit. ventral muscle.

EXPLANATION OF THE PLATES

mx —= maxilla. ,
— maxillula.

mi — ventral ganglionic mass.

o = month-opening.

od —= oviduct.

oe = oesophagus.

op = ovary.

P1—P4 == thoracic feet.

rs = receptaculum seminis.

spf = spermatophore.

te = testis.

th,— th, = thoracic segments.

ul = upper lip.

ød = vas deferens.

øg = vagina.

y = outer ramus of thoracic feet.

Plate I.
Fig. 1. Chordeuma obesum n. g., n. sp., adult male. Zeiss Comp. Oc. 4, Apochr. 16.
2. Adult female, dorsal view. Zeiss Oc. 1, Obj. AA.
— 3. The same, from left side. Zeiss Oc. 1, Obj. AA.
4. Adult male, from left side. X as Fig. 1. ;
— 5—7. Young,unripe female, from right, ventral and dorsal side. Z. Oc. 1, Obj. AA.
— 8. Female, not fully ripe, from left side. X as Figs. 2—3, 5—7. :
— 9. Female, not ripe, front part of head; dorsal view. X as Fig. 8.
— 10. Female, region of genital openings (the figure is somewhat misleading, in so far as ==
muscles, dil, and the deeper parts naturally ought to be represented as seen through onde
cuticle). X Zeiss Comp. Oc. 6, Apochr. 8.
— 11. Adult male, posterior part from ventral side. X Zeiss Comp. Oc. 6, kneis: 16.
— 12. Adult male, maxillæ, ventral aspect. 1: basal, 2: middle, 3 : terminal joint. Zeiss ele pi
— Oc. 6, Apochr. 8. ER
— 13. Adult female, posterior part, ventral view. A. spermatophore, æt is fastened, into the
vulvar slit, but its neck is broken. Zeiss Comp. Oc. 1, Apochr. 16. E sed NG

Plate II.

. 14. Nauplius, dorsal view. Zeiss Comp. Oc. 6, Apochr. 8.

15. First Metanauplius, ventral view. X as Fig. 14.

16—17. Second Metanauplius, left side and ventral view. X as Figs. 14—15.

18—19. Third Metanauplius, ventral and left side view. X as Figs. 14—17.

20—21. Gyclopid (Copepodid) stage, fifth step, ventral and dorsal view (two different spec-
imens). X as Figs. 14—19.

22—23. Cyclops-larva (sixth stage), dorsal and left side view. X as Figs. 14—21.

24, Cyclops larva, swimming feet of third and fourth pairs, ventral aspect. Zeiss. Comp.
Oc. 12, Apochr. 8.

25. Unripe female, right thoracic feet of third and fourth pairs. Z. Comp. Oc. 6, Apochr. 8.

26. Young male, newly escaped from the cast cuticle of the Cyclops-larva. Zeiss Comp. Oc. 6.
Apochr. 8.

AS
Silo:
35.

E SYS

TEMATIC POSITION OF

SS er
5. Ses

ig

BASA VER: $

Øg tr

N the year 1869 A. MILNE EDwarDs received a letter") from the traveller Påre
A. Davin, dealing with several new mammals collected by him in the Eastern
"Thibet, and among these was a kind of bear found in the province Moupin which
he named Ursus melanoleucus and of the exterior of which he gave a short de-
"seription. He added:
… "Je mai point observé dans les cabinets d'Europe cette espåce qui est bien la
plus jolie du genre que je connaisse; puisse-t-elle constituer une nouveauté pour la
"science |”

… This wish was sufficiently fulfilled; the zoologists have played at battle-door
and shuttle-cock with the animal, from the Ursidæ to the Procyonidæ and back

In March of the following year MinnE Enwarns shortly wrote about it?):;
".,….… Par sa forme extérieure, il ressemble en effet beaucoup å un Ours, mais les
caractéres ostéologiques et le syståme dentaire I'en distinguent nettement et le rap-
cprochent des Pandas et des Ratons. Il doit constituer un genre nouveau que j'ai
appelé Ailuropoda.”

; But this name being preoccupied in another sense, P. Gervais?) after exami-
ng a plaster cast of its cranial cavity named it Pandarctos, considering it as an
aberrant Ursid with some Panda-like features.

: "At the same time A. MILNE Enwarns altered the name to Ailuropus which is
used by A. Davin in his "Rapport”") 1871 (15, December) where he writes: "M.
"<A. Milne Edwards a créé pour lui le genre Ailuropus.” He also resumes the
ords of Milne Edwards about its systematic relation cited above.

The first detailed description of its exterior, its skull and its teeth was given

” Mémoire sur les formes cérébrales des Carnivores. (Nouvelles Archives du

É, 1870.)

i Rapport præsenté a 1'assemblée de MM. les professeurs-administrateurs du Mus.

ry Nouv. Arch. du Mus,, Tome VII, Bulletin, 1871. Pp. 88 and 92.)
åj; 17

4 Mindeskrift for J. STEENnsrrur. XVII.

by A. MILNE EDnwarDns in 1874"). From this description he concludes as follows:
"L”ensemble de faits que je viens de passer en revue prouve que I”Ailurope ne peut
étre rapporté å aucun des types génériques précédemment connus. Il appartient
indubitablement å la famille des Carnassiers arctoides, dont les Ours sont les prin-
cipaux réprésentants, et il ressemble beaucoup å ces animaux; mais il tient encore
plus peut-étre des Pandas, et il présente un singulier mélange des caractéres osté-
ologiques. Ainsi, par le mode d'articulation de la måchoire inférieure, 1”énorme de-.
veloppement des arcades zygomatiques, il ressemble aux Félins les plus robustes, et
quelques naturalistes le comparent å 1'Hyétne; mais la conformation de ses dents
måcheliéres indique que c'est en réalité un animal moins carnivore que ne le sont
les Ours. Par leur forme générale, ses grosses molaires tuberculeuses ressemblent
beaucoup å celle de 1”Urside fossile désigné sous le nom d”Arctotherium bonariense,
par M. P. Gervais. — Par la disposition de la couronne, le penultiéme molaire a
beaucoup d'analogie avec les molaires de divers Pachydermes fossiles, notamment du
Choeropotamus parisiensis, et Pon aurait trouvé cette dent isolée, qu'on 1'aurait
rapportée å un herbivore pachyderme. Néanmoins c'est entre les Qurs et les Pan- -
das que I”Ailurope doit prendre place dans nos classifications méthodiques, et la
division qui la renferme, me parait avoir une valeur zoologique plus considérable
que celle de la plupart des genres dont se compose I”ordre des Carnassiers” (pag.
335—6). — This decision of the position of the animal among the Arctoidea is far
"less definite than the former of the same author; it is interpreted as an intermed-
iate form between the two families Ursidæ and Procyonidæ.

—— A description — unfortunately rather cursory — of the skeleton was given by P.
Gervals in 18752). About the relationship of the animal he writes!: "Cette étude
m'a conduit å le rapporter aussi å la famille des Ursides, dans laquelle il occupe
toutefois une place å part, ce que l'on pourrait rappeler en en faisant une tribu
distincte parmi ces animaux”. (Pag. 78). In short, it is to him an aberrant member
of Ursidæ, but not of Procyonidæ.

In his article "Mammalia” in the British Encyclopædiaz) W. H. FLower re-
garded it as a true representative of the Ursidæ, but connecting them with Ælurus
(which to him formed a distinct family) and with several extinct genera.

The same place is occupied by Æluropus in W. H. Frower and R. LYDEKKER:
Mammals”), where it is said: "In the large size and complex crowns of the upper

1) A. Milne Edwards: Recherches pour servir å Phistoire naturelle des Mammiféres. Paris 1868
—74, pp. 321 —38. i .

?) P. Gervais: De P”Ursus melanoleucus. (Journal de zoologie, tome IV, 1895.)

3) Brit. Encyclopæd. Ed. 9., vol. XV, 1883.

:) W. H. Flower & R. Lydekker: An introduction to the study of Mammals, living and ex-
tinct. London 1891,

SD

K. S. BARDENFLETH: On the systematic position of Æluropus melanoleucus. 5

… premolars this genus differs very markedly from the true Bears. The fourth upper
premolar (carnassial) makes no approach to the markedly sectorial type presented
by the corresponding tooth of Hyænarctus, its structure being, on the whole, more
like that of Ælurus." (pag. 561).

H. WINGE!) places still more exclusively Æluropus among Ursidæ as a very near
relative of the Hyænarctus, these two forming together a branch of the Ursine stem,
whereas Ælurus belongs to the Procyonine stem of Procyonidæ whose root is Bas-
saris. Å true relationship between the two species is thus out of the question.

But Æluropus was not allowed to stay among the Bears; in 1901 E. Ray Lan-
KESTER and R. LYDEKKER?) asserted, after a careful comparison between its skeleton,
especially the limb-bones, and that of Ælurus and Ursus, that it must be closely
associated with Ælurus, and should be named the "Greater Panda”, not the "Parti-
coloured Bear”: "In spite of the difference in their dental formula, it appears reason-
able that if Ælurus be included in the Procyonidæ, Æluropus should likewise find a
place in the same family. The two may indeed be regarded as the representatives
of a subfamily of the Procyonidæ — the Ælurinæ." (p. 171).

- In 1904 Max WEBER?) following Winge's views placed Æluropus near Hyænarctus
among the Ursidæ, and 1913 the present writer") shortly treated the form of the
… upper carnassial of carnivorous mammals and among those also that of Æluropus.
By examination of the position of the roots he tried to prove Winge's assertion that
" the inner cusps of the carnassial of Æluropus were homologous with those of Ursus,

… mot with those of Ælurus, the anterior one being not the sixth cusp (Winge's indi-

… tation, = protocone Osborn), but a strongly developed cingulum-cusp. He added:
"The other resemblances between Æluropus and Ælurus seem to me to be mostly
analogous features due to the adaptation to the same habits” (p. 106). Of this
the present short paper will try to give fuller proofs.

In the following list I have paralleled some of the characters of Ælurus, Ælu-
ropus and Ursus.

Ælurus. | Æluropus. | Ursus.

: Back reddish brown, belly || Colour yellowish white, with Colour of several species
z black, face brighter with white | rings round the eyes, the ears, black, with a white crescentic

1!) H. Winge: Jordfundne og nulevende Rovdyr (Carnivora) fra Lagoa Santa etc. E Museo
Lundii 2 bd. 2. halvbd. København 1895—96.
") E. Ray Lankester & R. Lydekker: On the affinities of Æluropus melanoleucus. (Transact.
Linn. Soc. London, ser. 2, vol. VIII).
”) Max Weber: Die Såugetiere. Jena 1904.
i +) K. 8, Bardenfleth: Notes on the form of the Carnassial Tooth of Carnivorous Mammals
(Vidensk. Meddelelser fra den Naturh. Foren, i København bd. 65).

6 Mindeskrift for J. SrEeEensrRrur. XVII.

snout, eye-brows, cheeks and | the fore limbs (together with | spot under the throat; U.
ears. — Tail long, annulated, an uniting band over the shoul- maritimus yellowish white all
with long hairs; ears large, ders and back) and the hind | over the body. — Tail almost
pointed ; feet ung -plantigrade. |limbs ( except the thighs) Had | invisible ; ears small, rounded ;
bande — Tail nearly invisible; | feet plantigrade (with hairy
| ears small, round; feet (accor- soles in U. maritimus.)
"ding to the authors) sub- |
plantigrade.

Fig. 1. Basis cranii of A. Procyon lotor, B. Ælurus fulgens, b — bulla, c. a. — alisphenoid canal,
"Cc, c. — carotid canal, c. e. — Eustachian canal, f. c. —= condylar foramen, f. g. — glenoid foramen,
f.1. a., f.1. p. — anterior and posterior foramen lacerum, f. 0. — oval foramen, f. s. m. — stylo-
mastoid foramen, m. a. e. — meatus acusticus externus, p. m. — mastoid process, p. p. = parocci-
pital process, p. pg — postglenoid process.

(The specimens are from the Copenhagen museum. Natural size.)

Skull short, rounded. Skull rather elongated in
some species (e. g. U. arctos,
U. maritimus), short in others
(e. g. U. ornatus, U. malayanus.)

Orbits often with distinct
postorbital processes from the
frontals (not in Melursus) and

the zygomata.

Skull short, rounded.

Orbits with distinct post-
orbital processes from the
"frontals only.

Orbits with no postorbital
processes.

Zygomatic arches very wide.
Crista sagittalis rather high.

Anterior border of nostrils
somewhat backward sloping.

Zygomatic arehes extremely
wide. Crista sagittalis very
high. i i

Anterior border of nostrils
nearly vertical.

Zygomatic arches moderately
wide. Crista sagittalis not high.

Anterior border of nostrils
very sloping only in the species
with long skull.

K. 8. BARDENFLETH : On the systematic position of Æluropus melanoleucus. g

Bony palate prolonged con- Bony palate not reaching the Bony palate prolonged con-
siderably behind the posterior | posterior border of the last | | siderably behind the last molar.
border of the last molar. | molar.

Alisphenoid canalpresent(ab- " Alisphenoid canal only indi-| Alisphenoid canal present.
sent in the other Procyonidæ!). cated by a small depression. |

Fig. 2. Basis cranii of C. Æluropus melanoleucus, D. Ursus arctos. (The letters as in fig. 1. — C

is drawn from a photograph taken in the British museum; the skull is viewed somewhat from

behind to show the large postglenoid process. D is drawn from a specimen in the Copenhagen
museum. About '/,.)

Foramen condyloideum quite Foramen condyloideum | Foramen condyloideum
separated from the foramen placed very near the foramen | widely separated from the for.
lacerum posterius. lacer. post., only separated | lacer. post., but with a shal-

|from it by a thin bony wall. | low groove leading towards it.
Foramen ovale and the Foramen ovale and the | Foramen ovale and the
opening of the Eustachian ca- opening of the Eustachian ca- | opening of the Eustachian ca-

i

nal rather near each other. nal very near each other. | nal widely separated from each
| | other.
No Steno's fissure. (Lankester " No Steno's fissure. | Steno's fissure present.
& Lyd. pl. I.) |
Basioccipitale Moderstely | Basioccipitale narrow. | Basioccipitale broad.
broad.

The space between the post- | | The space between the post- The space between the post-
erior ends of palate bones and | erior ends of palates and ptery- | erior ends of palates and ptery-
!) For the characters of the basis cranii vide fig. 1 and 2.

8 Mindeskrift for J. STEENSTRUP.

the hamular processes of the
pterygoids most narrow be-
tween the palates.

Fossa, glenoidea rather ex-
panded transversely.

Processus postglenoideus very
high, separated from the ant-
erior part of the bulla by a
very narrow space.

Bulla bottle-shaped, inflated
in its inner half.

Meatus acusticus externus
long, cylindrical, not pressed
between proc. postglenoid. and
proc. mastoid.

Processus mastoideus small,
short, separated from the rather
long and slender processus
paroccipitalis.

The condyle of the mandible
very extended in lateral direc-
tion, its upper face concave,
” the ends cut obliquely down-
wards and inwards, the outer
end more oblique than the
inner.

Ascending ramus of mandible |:

very high, rather slender, with
rather great backward curva-
. ture of the pointed top. The

space for attachment of muscles

on its outer side very large.

Processus angularis rather
large, not inflected.

Horizontal ramus of man-
dible equally thick in both
ends, its inferior border con-
vexe. Symphysis rather long,
not anchylosed.

goids most narrow between
pterygoids.

Fossa glenoidea very expan-
ded transversely.

Processus postglenoideus ex-
tremely high, abuts against
the anterior part of the bulla
and is coalesced with it.

Bulla irregularly shaped, not
inflated.

Meatus acusticus externus
short, placed at the bottom
of a deep groove between proc.
postglenoid. and proc. mastoid.

Processus mastoideus long,
compressed in antero-posterior
direction, united with the long
processus paroccipitalis by a
low, concave ridge. i

"The condyle of the mandible
very extended in lateral direc-
tion, its upper face convex,
the ends cut obliquely, the
outer end much more so than
the inner.

Ascending ramus of man-
dible very high, slender, with
very great backward curvature
of the pointed top. The space
for attachement of muscles
very large.

Processus angularis small,

inflected.

Horizontal ramus of man-
dible very strong, much higher
at the hind end than at the
fore end, its inferior border
somewhat concave. Symphysis
long, anchylosed.

XVII.

goids most narrow between
pterygoids.

Fossa glenoidea not very
expanded transversely.

Processus postglenoideus ra-
ther low, widely separated
from the bulla. i

Bulla almost triangular, not
inflated.

Meatus acusticus externus
rather short, but with a long
spout-like process from its
floor. Proc. postglen. and proc.
mastoid. widely separated.

Processus mastoideus long,
stout, blunt, the ridge between
it and the strong processus
paroccipitalis indistinct.

The condyle of the mandible
not very extended in lateral
direction, the inner end nearly
vertical.

. Ascending ramus of man-
dible not very high, broad,
with blunt top which is not
very bent ; the space for attach-
ment of muscles moderate.

Processus angularis rather
large, not inflected. ;

Horizontal ramus of man-
dible strong, varying in thick-
ness, but often thicker in its
posterior end; inferior border
varying in form.

stout, cusps strong, conical,

— eingulum well developed on
the upper teeth, with tendency

to form accessory cusplets.

: m? broader than long, shorter
— than m!,

…… mg absent.

p? quinque-cuspid, with a
special root supporting the
"two inner cusps.

"p! as large as m!, the two
inner cusps (6—7 Winge, pr.
… and hy. Osborn) form more
— than "/, of the tooth, they

root which is placed mainly
under the anterior cusp.

"ps strong, with one rather
blunt cusp.

Ps quinque-cuspid.

Number of vertebræ 7 c.,
14d., 61., 38., 18 caud.

Scapula small, the supra-
"scapular border almost not ex-

"tending beyond the ridge run-
ning along the glenoid border.
Glenoid and coracoid border

i Head of humerus rather
1) For the teeth cfr. pl. I.

are supported by a very strong

broad, extremely stout, cusps
very strong. There is a great
tendency to form not only
cingulum cusps, but also ac-
cessory cusplets in the valleys
between the ordinary cusps.

m? elongated, longer than m?,

ms only a little reduced.

p? quinque-cuspid, but the
two inner cusps are widely
separated cingulum-cusps with
no special root.

p! smaller than m?, the inner
cusps form only ”/, of the tooth,
only the posterior one is sup-
ported by the weak root and
is thus the true ""heel-cusp”
(Winge Il. c.), the anterior is a
cingulum-cusp with no root.
(Bardenfleth 1. c.)

ps strong, with three sharp
CUsps.

På tri-cuspid, with sharp
edges.

Number of vertebræ: 7c.,
184, 4L; 68, 7 caud. (at
least) (according to Gervais).

The supra-scapular border of
the scapula forms a very small
area behind the upper ”/, of
the ridge running along the
glenoid border. Glenoid and
coracoid border somewhat di-

verging.

Head of humerus rather

Fare NE SENSE are
K. S. BARDENFLETH: On the systematic position of Æluropus melanoleucus. 9
ise 123 1 . 23456 1) . 123 1 123456 123 1 1(2)(3)456
Fee ike | RY emne: 3534567, | TCoth formula: tog 3 834667.
Teeth (except p;) broad, | Teeth (except ii and p!)! Premolars reduced, p ps

often wanting, molars stout,
somewhat broadened, especi-
ally m?3 and ms 5; which
show a tendency to form cin-
gulum cusps and accessory
cusplets and folds between the
ordinary cusps.

m? elongated, longer than m?.

ms; somewhat reduced.

p? rudimentary, with one or
three small cusps, often ab-
sent in adult animals.

p! reduced, much smaller
than m!; the ""heel-cusp” is
placed far back, but connected
with the anterior outer cusp
(5 Winge) by a cingulum ridge
which sometimes develops a
small cusp. (c in pl. I 9.).

ps reduced, often absent.

på reduced, with 1—3 irre-
gular cusps.

Number of vertebræ: 7c.,
14—15 d., 6—51., 4—68., $—10
caud.

The supra-scapular border
forms (in some species) a pro-
minent area behind the ridge
running along the glenoid bor-
der, this area occupying the
upper half of the glenoid bor-
der (it is rather small in U.
' ornatus, Melursus a.0.). Glenoid
| and coracoid border often nearly
| parallel.
| Head

not rather heavy.

10

heavy. Upper face of tuberculum
majus (external tuberosity)
somewhat oblique.

Entepicondylar foramen pre-
sent.

Deltoid ridge feeble,
forming a straight line.

Front surface of humerus
regularly, but slightly, curved.

but

Supinatur ridge not very
prominent.

Entepicondyle flat, somewhat
expanded.

Inner crest of trochlea (sur-
face for ulna) very little pro-
minent.

Trochlear fossa shallow.

The fore-arm shorter than
humerus.

Olecranon relatively high.

.Preaxial malleolus of radius
forms a short point.
"… The radial sesamoid small,
articulated with radiale-inter-
medium and metacarpale I
(very minute in the other Pro-
cyonidæ). :
Metacarpals rather short.

Bony protecting sheath of

- claws well developed.

Femur rather long and
slender.

Trochlear surface (for pa-
tella) nearly symmetrical.

Area between the head and
the trochanters (of femur)
rather flat.

Mindeskrift for J. STEENSTRUP.

heavy. The general form of
the upper end is nearly inter-
mediate between Ælurus and
Ursus.

Entepicondylar foramen pre-
sent.

Deltoid ridge distinct, form-
ing a straight line.

Front surface of humerus
regularly, but slightly, curved.

Supinator ridge prominent.

Entepicondyle flat, very ex-
panded, but seems to be more
of the form of that of Ursus
than of Ælurus, seen in front.

Inner crest of trochlea pro-
minent.

Trochlear fossa shallow.

The fore-arm shorter than
humerus.

Olecranon relatively high.

Preaxial malleolus of radius
forms a rounded surface.

The radial sesamoid ex-
tremely long (f''præ-hallux”),
articulated with radiale-inter-

medium and metacarpale I.

Metacarpals short.

Bony sheath of claws well
developed.

Ilia longer than in Ursus,
so that the form of the pelvis
is somewhat different.

Femur short, stout.

Trochlear == surface
symmetrical.

Area between head and
trochanters rather flat, wide.

nearly

XVII.

Tuberculum majus nearly hori-
zontal.

Entepicondylar foramen gen-
erally absent. :
Deltoid ridge broad, ending
with a marked tuberosity.
Front surface .of humerus
angulated at the prominent
tuberosity.
. Supinator ridge prominent.

Entepicondyle thick, expan-
ded.

Inner crest of trochlea pro-
minent.

Trochlear fossa rather deep.
Ulna longer than humerus.

Olecranon relatively short.

Preaxial malleolus of radius
forms a prominent point.

The radial sesamoid very
small, articulated with radiale-
intermedium only.

Metacarpals rather short.

Bony sheath of claws less
developed.

Femur longer, more slender.

Trochlear surface somewhat
obliquely placed.

Årea between head and
trochanters uneven, narrow.

— The two distal condyles of
" femur reach nearly equally
far behind.
— The groove on the distal end
of the tibia for articulation
with the astragalus shallow.
Fibula greatly expanded at
the two extremities.
Tarsale IV—V antero-
— posteriorly elongated (also in
— Procyon,)

— A very large pointed sesam-
"øid is articulated to the inner
… side of the centrale (absent in
— Procyon.)

—…… Metatarsals long, slender (also

— in Procyon).

- the front region of the brain.

"No rhomboid area visible in |

K. 8. BARDENFLETH: On the systematic position of Æluropus melanoleucus.

The two distal condyles reach
nearly equally far behind.

The groove on the distal
end of the tibia shallow.

Fibula greatly expanded at
the two extremities.

Tarsale IV—V antero-poster-
iorly elongated.

A large somewhat pointed
sesamoid is articulated to the
inner side of the centrale.

Metatarsals rather short and
stout.

J
i

A distinct rhomboid area
present.
General form mostly arctoid.

Lobi

long.
Cerebellum mostly free.

olfactorii extremely

11

| The inner condyle reaches
somewhat behind the outer one.

The groove on the distal end
of the tibia not very shallow.

Fibula not greatly expanded
at the two extremities.

Tarsale IV—V transversely
elongated.

Tibial sesamoid (not always?)
present, nearly as large as in
Æluropus (cfr. fig. 3).

Metatarsals rather long and
slender.

Fig. 8, "Tarsus of Ursus arclos. (7/). ce == centrale, f — fibulare (calcaneus), t. i. == tibiale-intermedium
— fastragalus), t.s. == tibial sesamoid, t I—V »= 1st to &th tarsal, I—V — 1st to Sth metatarsal.

| A distinct rhomboid area
| present,
| The arctoid form of the
' brain very different from the
| procyonoid one.

Lobi olfactorii short.

Cerebellum somewhat con-
cealed.

12 Mindeskrift for J. STEENsTRuUP?. XVII.

This synopsis of the characters of Æluropus shows us an animal with several
Ælurus-like, and several original characters. But if we not only count them, but
also weigh them, we can certainly reach a more decisive result.

The coloration gives us no hold. It is unique in Æluropus, but it is almost so
also in Ælurus, though the brown colour of the latter reminds us of the colour of
Nasua, the annulated tail and the stripes on the snout of some of the other Procy-
onidæ. — Mammals with the belly darker than the back are rather rare; among
the Carnivora they are found among Canidæ (Canis vulpes var. melanogaster and
perhaps other varieties, Nyctereutes procyonoides, Icticyon venaticus), among Mustelidæ
(Gulo borealis, the Foetorius-group, Vison, Mellivora, Mephitis, Thiosmus, Meles, Ic-
iidonyx, Poecilogale, Galictis barbara), among Procyonidæ only Ælurus. — The capri-
cious coloration of Æluropus may perhaps be interpreted as a case of partial
albinism, in adaptation to the cold snow-covered mountains where it lives, like the
total albinism of Ursus maritimus, Canis lupus var. albus and other mammals in
the ever-white polar regions.

The skull is very peculiar; P. GERVAIS compares it with that of Hyæna. The
most characteristic feature, and the starting-point for understanding it, is the im-
mensely developed dentition. And the origin of this is to be sought in the food of the
animal. But unfortunately its biology is very little known. MILNE EDwARrDs says (1874,
pag. 336) that it feeds principally on roots, young bamboos and other vegetables, and
A. Davin writes as follows about the same subject (1871 pag. 89): "Ti... parait
avoir un régime végétal; mais pourtant Ion dit qu'il ne refuse point le chair quand
"s'en présente; et méme je pense que c'est sa nourriture principale en hiver, saison
dans laquelle il n”est pas sujet å rester endormi”. — That Æluropus does eat meat,
seems very likely, judging from the sharp-edged anterior premolars, but it must
have been hard and tough vegetables which have developed the peculiar molars,
which almost resemble the teeth of some Suidæ.

Ås in animals with very strong teeth the muzzle is very short, in order that
. the teeth may act with the greatest possible force, but the teeth being all in ae-
tivity (except pi) they cannot become shortened and must consequently be very
crowded. But nevertheless m; can hardly be called rudimentary, not even so much
as in Ursus; that means no doubt that this tooth is still of importance to the animal
and, therefore, not indifferent in systematic respect. Ælurus has lost it, but as a
kind of compensation m, has a large backward elongation.

" To move the immense lower jaw with force very strong muscles are required;
they give the brain-case with its strong crests the peculiar and characteristic
Hyæna-like form. And they press the zygomatie arches outwards in order to get
the necessary space. The articulation of the lower jaw needs sufficient fixedness;

K. S. BARDENFLETH: On the systematic position of Æluropus melanoleucus. 13

consequently the condyle and the glenoid cavity become very enlarged, and the
temporal root of the zygoma is more heavy than in any other Carnivore.
The exceedingly strong processus postglenoideus abuts against the flat, Ursus-
like bulla; and as the heavy head — which is made still more heavy by the great
specific gravity of the bones, which is, I think, only exceeded by the specific gra-
… wity of the bones of the Sirenia — requires very powerful neck-muscles for sup-
"porting and fixing it, the occiput becomes very broad. This in connection with the
" large postglenoid process gives a peculiar antero-posteriorly compressed appearance
… to the basis cranii. That explains the form of the bulla, the short distance between
the glenoid cavity and the mastoid process, the extraordinary place of the meatus
acusticus externus and the nearness of the foramina to each other. — The system-
atic importance of the alisphenoid canal seems somewhat doubtful. It is absent in
"Felidæ, present in Viverridæ (except in Viverricula, Cynogale [according to Flower,
mabsent according to Mivart], Galidictinæ, Eupleres, Proteles), absent in Hyænidæ,
"present in Ursidæ, absent in Æluropus, absent in Procyonidæ (except Ælurus), ab-
"sent in Mustelidæ. — Steno's fissure is absent in Procyonidæ, present in Ælurus,
" absent in Ursidæ, present in Æluropus.
— The resemblance between the skull of Æluropus and that of Ælurus is due to
"a convergent development of the teeth. According to Frower & LYDEKKER (I. c.
" pag. 562) it feeds chiefly on fruits and other vegetable substances; Davin says (1871,
"pag. 89): "Du reste, le petit panda, Ailurus fulgens,.... tåche aussi de varier,
"avec de la viande, ses repas, qui d'ordinaire consistent en vægétaux, fruits, feuilles,
- bourgeons, pousses de bambous sauvages, selon la saison”. Evidently the food of
"the two animals is nearly similar and must have the same effect on the teeth, and
"these again on the form of the head: the short muzzle, the large and crowded mul-
"fticuspid teeth, the wide zygomatic arches, the expanded glenoid cavity and large
mprocessus postglenoideus, — all is due to the same cause. The obliquely cut ends
"of the mandibular condyles are not unique among the Carnivores; they seem to be
" eharacteristic of animals with strong articulation and large processus postglenoidei,
they are e. g. very conspicuous in Meles, also to be seen in Hyæna and others. The
strong muscles which require a large area for attachment, dilate the processus co-
"Tonoidei and give them their peculiar form. But as the brain-case is relatively
"larger in Ælurus than in Æluropus, the muscles get sufficient space on it without
transforming it as in Æluropus, and the smaller and lighter head requires not so
" strong neck-muscles, therefore the basis cranii is not so much transformed as in
Æluropus, and the typical Procyon-like bulla is not altered.
— The Bears are omnivorous animals; young European bears feed chiefly on soft
fruits, young sprouts and other soft vegetables, even the polar bear is said to eat

14 Mindeskrift for J. SrTEENsrRur. XVII.

grass in the summer (Flower, & Lydekker pag. 558). Therefore the crowns of their
molars are more flat; they do not require so much force for crushing and cutting
their food ; the molars are reduced, ps often disappeared, the muzzle often rather
long, the muscles not very strong. And consequently the zygomatic arches are not
wide, the sagittal crest low, the mandibular articulation not so expanded, processus
postglenoideus rather low, the neck-muscles do not cause an antero-posterior com-
pression of the hind part of the brain-case, etc. É

Thus we are entitled to say that the resemblances between the skull of Ælu-
ropus and Ælurus can all be derived from the convergent development of their teeth
which are adapted to crush tough vegetables; but the resemblance between Æluro-
pus and Ursus — the form of the bulla, the presence of mg, the construetion of p,
the form of the space between the pterygoids etc. — is due to real generie
connection.

Ås to the limbs, at the first glance they seem to be more Panda-like than Bear-
like; but if the head of Æluropus is a modified bear-head, the resemblance between
the limbs of Æluropus and Ælurus must also be of adaptive nature. But unfortun-
ately we are not sufficiently acquainted with its life-habits to give a full explana-
tion of the features of the limbs, nor are the muscles known. But as a general
rule we may say that the limb-bones of Æluropus differ from those of Ursus and
resemble those of Ælurus in being shorter, stouter, more expanded at the ends than
in Ursus, and the ridges and other parts of the bones where the muscles are inser-
ted, are formed more like those of Ælurus. That seems to me to indicate that the
two animals move in the same manner; no doubt Ælurus climbs trees, the larger
Æluropus perhaps climbs on the rocks.

The presence of an entepicondylar foramen is of no great significance, being
generally absent in Ursus, but often present in U. ornatus and according to GERVAIS
(1875, pag. 86) also in Arctotherium bonariense and Hyænarctos. Its appearance in
the other carnivorous families is also somewhat irregular like the appearance of the
. foramen. alisphenoideum. According to W. K. GrREGorY!") its presence may be a pri-
mitive feature. — The form and size of the radial sesamoid on the carpus is quite
unique among Carnivora, it suggests to us the "os falciforme” of Talpa (though
the latter is articulated with the distal end of radius); in Castor we find a se-
samoid with the same position and nearly the same size as that of Æluropus?).
Also in the foetal carpus of Didelphys (W. K. Gregory l. c. pag. 440 fig. 9) and in
some climbing rodents we find a similar bone. Thus its presence may indicate

1) Will. K. Gregory: The orders of Mammals. (Bulletin of the Amer. Mus. of Nat. Hist. vol.
XXVII, 1910, pag. 436).
?) Flower: Osteology of the Mammalia, London 1885, fig. 96.

K. S. BARDENFLETH: On the systematic position of Æluropus melanoleucus. 15

ther Sove or climbing habits!); it seems to me to be a confirmation of the
view that Æluropus is a climbing animal. It is no doubt connected with the ten-
don of muse. abduc. magnus pollicis and muse. abduc. curtus poll. (Gervais 1875 p.
86). — The large and heavy animal needs strong muscles, this may be the reason
why the bone is so extraordinarily large. — The elongation of the tarsale IV—V in
" Ælurus and Æluropus may be due to their supposed semiplantigrade gait (though
this is somewhat doubtful in Æluropus); it is also elongated in dog and cat. —
When LANKESTER & LYDEKKER say (l. c. pag. 170): "1 cannot find evidence of the
existence of [the] tibial sesamoid in either Procyon or Ursus”, this must be founded
upon a mistake or upon a defective skeleton, the sesamoid is present, at least in Ursus,
«and nearly as large as that of Æluropus (cfr. fig. 3).

—… If Gervais is right in his indication about the number of the vertebræ, Æluro-
pus has the fewest number of dorsals of any Carnivore, the least otherwise known
being Mellivora indica with 14 dorsal and 4 lumbar vertebræ (Flower: Osteology,
pag. 81); but the highest number, 16 and 6, being also found among Mustelidæ
«(Mephitis) much stress cannot be laid on this number in systematical relation. The
overtebræ of Æluropus seem to be mostly arctoid, those of Ælurus are procyonoid?).
—…… Unfortunately the soft parts of Æluropus are unknown except the brain, but
"this organ shows, according to Gervais (1870, pag. 136—7 and 141), less resemblance
to that of Ælurus than do the other parts of its body; it differs only in more un-
important characters from that of Ursus.

De We may thus say that Æluropus is a true member of the Ursidæ, but developed
"im another direction than Ursus, no doubt from a form related to Hyænarctus and
"indicating on certain accounts a culminating-point of that branch of Ursidæ, whereas
Ælurus is the culminating-point of the Procyon-Nasua series of Procyonidæ. The
two forms are converging branches of the same general stem, Arctoidea, but with
different points of origin on it. They can thus by no means form connecting links
"between Ursidæ and Procyonidæ; this link may (according to Winge) be sought in
"aa primitive, Cynodictis-like form.

1) H. Winge: Jordfundne og nulevende Gnavere fra Lagoa Santa etc. (E Museo Lundii, Bd, I,

"1888, pag. 170 or 200).
DE, Stromer: Die Wirbel der Landraubtieren. (Zoologica, 1902, pag. 135).

FERSERES SEERERTENELEENAKER SKER NEDE: 2 eder

Explication of pl. I.

1. Teeth

2. 7

3—4. p!

5.… Teeth

6—8. p!

9. Teeth
10. pt

of Procyon cancrivorus.

»… Ælurus fulgens.

Sl g å isolated.
of Æluropus melanoleucus.
is gs AR isolated.

of Ursus aretos.
isolated.

,7 ” 79

The numbers 1—7 of pt and m;, are Winge's symbols; r; and r, the roots supporting the cusps
3 and 6, r3,6 these roots coalesced, r4.5 and r, the root supporting the front part of pt, c—

cingulum cusps.

Fig. 1 and 9—10 from specimens in the Copenhagen museum, fig. 2—8 from British museum.

All natural size.

l.

Pacht & Crone phototyp

K. 8, Rardenfteth det.

Mindeskrift f. J. STEENSTRUP. XVII. BARDENFLETH. Æluropus.

XVIII

" MOLTKIA ISIS, STEENSTRUP
OG ANDRE OCTOCORALLIA FRA DANMARKS
KRIDTTIDSAFLEJRINGER

AF

K. BRUNN ICH NIELSEN

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

BE rE ITS TT TET ER HOT SER ERE SEE RØRER SN SE SR ALE SED RESEN TEE KEDE DE 3
RBLS TA rå TUT SEER Sode SEERE EG EEES SERENE SES SENERE SE SOE SEER SES SEES SEE DEG Sr FE EDEN 4
PR Eakdelps af Abe SEERE NE SE EN NE ERE 6
HS DS enkelte AMR SKER SE FN Te AD ES RE RE ER ER NS ER RR 8
oh darse: Gro de iERESSEEENEDEEER E 8

2 FAD RUaNE BOO e AE De NAS AN ER ERE DE NE BAN ERE SA NER RR 8

3. Graphularia wrr BE SEE ERE Er rr E 8

RR ae ne Sr "3 4 5 ERR ERE EUS TEDES RRS EENESESE S SU SANSER ERNE SR SEE SES ES 9
RE RENT SR RRS RS SEERE ERE SRP EDI BE SEAN SEENDE ERE 9
BR TRE rs 7 MESSER Rg oe RART ARE SE SEENDE SS REDDES US UN RE A DIRK DSE REN 10

1 BERO NEDE RENEE er ER le ER EEN NE EN re SEN
ET ST SEE HERE SEE TERRE SER ERE EN HS RE STEDE KK SERGE SE SIS ERE KRESTEN REE, 8 SØGE 10

9). TAS bertebrahe 2... Se EG Hee REE Ta SE ES Er 11

He REE ED EEN ERE ed eee RER 12

13. Molkaa Bli ss BEEN en RE ES De Gr SR Or kan Bree EAD EE SØER ERE BEER 18
SEERE RS ne ST rer] RESURSER ge SE RE NREN, KRUSE ÅD ESS REESE ER SEE STER ER ER 20

Indledning.

smnmeemmmnmmnere,

ESTER af Octocoraller er kun meget sparsomt kendte fra mesozoiske Aflejringer. En-
kelte Spicler af Alcyonider er fundne hist og her i Lias og i øvre Kridt. Fra tertiære
Aflejringer kendes nogle flere Rester, men ogsaa her er Fundene faa og sjældne. Penna-
tuliderester kendes sparsomt fra Kridt og Tertiær. Gorgoniderester kendes meget sparsomt
" fra Kridtaflejringer (Isis og Moltkia) og sjældent fra Tertiæret (Primnoa, Gorgonella).
— Helioporiderester kendes ligeledes som sjældne Fund fra Kridt (Polytremacis) og Ter-
tiær (Octotremacis).

| Det har derfor sin store Interesse at se, at der i de danske Danienaflejringer findes
overordentlig rigelige Rester af Octocoraller, endogsaa saaledes, at de i enkelte Kalk-
brud høre til de alleralmindeligst forekommende Forsteninger og i hvert Tilfælde paa
ingen Maade i nogen af Danien'ets Aflejringer kan kaldes sjældne. En af Jarertus STEEN-
" STRUPS store Fortjenester er, at han har fremdraget og beskrevet en enkelt af disse For-
mer (Moltkia Isis). Hvad han naaede at faa offentliggjort om denne meget interessante

— Art, var kun lidt, men at han har haft større Planer, derom vidne de 2 færdigtrykte Tavler

til det desværre aldrig udkomne Værk: Gæa danica, som indtil nu er opbevarede i
zoologisk Museums Arkiv, og som det er lykkedes at faa frem for Hee eREE som
Tab. I og Tab. II til denne Afhandling.

I det forløbne halve Aarhundrede siden SrEEnsrrurs første foreløbige Beskrivelse
udkom, er der ikke i Literaturen fremkommet noget nyt om Danienets Octocoraller
udover Hennias korte Omtale af Moltkia Isis og Beskrivelse af en anden Octocoral,
Isis øertebralis.

Da der imidlertid findes adskilligt flere Rester af disse Dyr, og da selve Moltkia
Isis trænger til en fyldigere Omtale, har jeg ment, at det kunde have sin Interesse at
se nærmere paa disse, andetsteds saa sjældent, fossilt forekommende, Former.

1?

4 Mindeskrift for J. SrEEensrtrruPr. XVITI.

I. Systematik.

Den systematiske Ordning af Materialet slutter sig i denne lille Afhandling nær-
mest til ZIrrEeL's Inddeling i Grundzige der Palaeontologie. I. Abth. 1910.

Materialet hører til Anthozoernes Klasse og til dennes anden Underklasse Alcyo-
naria, M. Enw. (EHRENBERGS Octactinia, HAECKEL's Octocoralla).

Definitionen er ifølge Zirtter saaledes: g
»Sammensatte Koralstokke, sjældent Enkeltkoraller med 8 Mesenterialskillevægge
og 8 brede, frynsede eller fjerformede, takkede Tentakler, der staa i en Kreds om Mund-
aabningen«.

ZirteL deler denne Underklasse i 6 Familier: Alcyonidae, E. & H., Pennatulidae,
E. & H., Gorgonidae, E. & H., Tubiporidae, E. & H., Helioporidae, Moserey og Helio-
lithidae, LINDSTROM.

Af disse 6 Familier har kun 2 efterladt Rester i de danske Kridttidsaflejringer, nemlig
Pennatulidae og Gorgonidae.

Familien Pennatulidae
defineres saaledes:

»I Sand og Dynd fastsiddende Koralstokke med hornagtig eller kalkagtig Axe. En-
keltindividerne er dimorphe«.

Denne Familie har fossilt kun efterladt Rester af Axen og kun, hvor denne har været
kalkagtig. i
Alle de i Danien”et fundne Rester have hørt til Slægten Graphularia.

M. EnwarDps & HAIME!) give følgende Karakteristik af Slægten:

»Koralstokkens Axe er griffelformet, lige, meget lang, cylindroid i sin nedre Ende,
næsten firsidet i den øverste Del og viser paa den ene Side en bred lav Fure. Tværsnit
viser Tilstedeværelsen af en tynd ydre Beklædning og viser en radiært stribet Structur«.

" Materialet fra de danske Kridtaflejringer svarer ret godt til denne Beskrivelse. De
findes næsten udelukkende i det yngste Danien, Craniakalken, og synes paa enkelte Punk-
ter, f. Ex. vestre Gasværk at gaa over i de ældste palæocene Aflejringer, hvilket synes at
tyde paa, at de Aflejringer, hvori de findes, maa være afsatte paa lavere Vand i Nærheden
af en Kyst, hvor terrigent Materiale kan danne Sand- og Slambund. De fleste Stykker
er samlede i rullede Conglomerater fra Craniakalken (Københavns Havn) eller i sandede
Stenarter af samme Alder (Vodrofgaard).

De fundne Rester bestaa udelukkende af 'smaa Brudstykker fra Midten af Stokken.
Ydersidens Sculptur og Gennemsnittet er saa forskellige, at man kan opstille 3 forskel-

1) H. MILNE EdDwaArDs and J. HA1MmE: A monograph of the British Fossil Corals. Palaeontograph.
Society London 1850—54. Side LXXXIII.

" K. BrinnicH NiELsen: Moltkia Isis, Steenstrup og andre Octocorallia. 5

lige Typer. Den ene er imidlertid næsten cylindrisk og kan svare til Beskrivelsen af
Axens nederste Del, men da de saaledes udseende Stykker er de sværeste, er det næppe
rimeligt, at de tilhøre den nederste Del af Axen hos de andre 2 Former. De er derfor

; opstillede som en særlig, noget uregelmæssig Art.

Familien Gorgonidae

defineres saaledes:

»Fastvoxede, grenede eller vifteformede Kolonier med en Axe, der enten er horn-
agtig, kalkagtig eller leddelt, bestaaende af dels hornagtige, dels kalkagtige Segmenter«.

Familien deles af M. Enwarns og Harme!) i 3 Underfamilier:

1. Gorgoninae med uleddet, hornagtig, men ikke kalkagtig Axe.

2. Isinæ, med leddelt Axe, der er sammensat af Segmenter, hvis Structur er afvexlende

hornagtig og kalkagtig.

3. Corallinæ med en ikke leddelt Axe, som er solid og kalkagtig.

—… Zirter?) deler Gorgoniderne paa følgende Maade:

i Iste Underfamilie Gorgoninae, E. H,.
… med Slægterne:
—… Primnoa Lamx. Stokken er forgrenet. Coenosark og Enkeltindivider er forsynede
med skælformede, smaa Kalklegener. Axen er cylindrisk, uleddet, bestaaende af con-
centriske Lag af mer eller mindre stærkt forkalket Hornsubstans.
Gorgonella Var. Stokken er grenet. Coenosarken meget tynd. Bægerne rage
næppe frem. Axen er forkalket, opbygget af fine concentriske og radialt straalede La-
2den Underfamilie /sinæ E. H.
med Slægterne:
' Isis Lamx. Stokken bestaar af afvexlende Kalkcylindre og hornagtige Mellemled.
Sidegrenene gaa stedse ud fra Kalkleddene.

Mopsea Lamx. Som Isis, men Sidegrenene udgaa fra de hornagtige Mellemled.
= Moltkia, STEENSTRUP. Grenet, vifteformet. Sidegrenene udgaa fra de hornagtige
Internodier. Kalkleddene er bølgeformet længdefurede med fordybede Gruber. Led-
"delingen taber sig lidt efter lidt derved, at de hornagtige Internodier blive smallere og
"tilsidst ganske overtrækkes med et Kalklag.

dg Sdie Underfamilie Corallinæ E. H.
med Slægten Corallium Lamx. Axen er uleddet, grenet, stenagtig, bestaar af homogen
1) M. Enwarps & Harme: 1850—54, I. c. Side LXXIX.

7) Zirrer. 1910. I. c. Side 106.

6 Mindeskrift for J. SrTEensrtrur. XVIII.

Materialet fra de danske Kridttidsaflejringer slutter sig ret tæt til de Zirrer'ske
Definitioner, som derfor følges.

Af I1ste Underfamilie Gorgoninerne findes Rester, som slutte sig baade til Primnoa
og Gorgonella. Til Primnoa henregnes en Del hule, udvendigt stærkt furede Kalkstykker,
som aabenbart har indeholdt en ligeledes stærkt furet, central Hornaxe. Denne For-
deling af Horn- og Kalkmasse er efter de recente Former, der opbevares i Zoologisk Mu-
seum i København, ikke sjælden, navnlig paa ældre Grene og selve Hovedstammerne,

Til Gorgonella regnes en Del stærke, massive Kalkstammer, som paa Brudfladerne
— vise dels concentrisk Væxt, dels radialt stribede Lameller. De fundne Rester høre næsten
allesammen til Hovedstammer eller større Grene. I et enkelt Tilfælde findes et Rod-
stykke, som er stærkt forkalket, men paa sin Rand viser, at selve Stammen kun i ringe
Grad har været kalkagtig omdannet, saaledes som Tilfældet ofte er hos recente Gor-
goneller.

Af 2den Underfamilie Isinerne findes Rester henhørende til Slægterne Isis og Mol-
tkia. Zirrers Slægt Mopsea er af senere Forfattere delt i flere Partier, hvoraf den ene
overføres til Slægten Isis, som saaledes baade kan have Afgang af Grene fra Kalkled-
dene og fra Hornleddene, medens Resten føres hen til en helt anden Familie, Mopseinæ.

Isis-Resterne kan henføres til 2 Arter.

Endelig findes overordentlig talrige Rester af Slægten Moltkia, som jo har sin Hoved-
udbredelse i Danienet, og som maa deles i 2 Arter, der afvige ret betydeligt fra hinanden.

Som fundne i Danienet og berede til disse Familier og Slægter vil følgende Arter

blive beskrevne:

: Graphularia Gronwalli n. sp.
Graphularia sulcata n. sp.
Graphularia irregularis n. sp.

— Primnoa costata n. sp.
Gorgonella tenuis n. sp.
Gorgonella torta n. sp.
Gorgonella radicifera n. sp.
Isis Steenstrupi n. sp.

Isis vertebralis, HENNIG
Moltkia Isis, STEENSTRUP
." Moltkia Lyelli, n. sp.

SE SR SR GR SS RO Fre

pl fj
Fr SD

II. Fordelingen af Arterne.

Fordelingen af Arterne ever ret interessante geologiske Oplysninger og bør derfor
omtales nøjere.

K. BrinnicH NIELSEN: Molikia Isis, Steenstrup og andre Octocorallia. 7

— Arterne er fundne, som det ses i hosstaaende Tabel:

F mm bål Yngre Danien Craniakalk

-— ' wm —

= ra = 'S Pen 20 ==

d|EIE'E/S|.|F|a Bed Sa] 8 |så

EJBIE ES S/E || E'REJE E3'E 35

Alle KA Ee nå EL dl fear
1. Graphularia Grénwalk .…. ……….......… er se RR IE KK I XI IX IX UX
2: — Bla ERE VSEL Hr I I AX IXIX
8. — i DE SER EN RE RENEE BØRERES BNEE E ARFRL BARE ie 5 RER RER RE AD POE BR REE,
FRRRNES SMART renkn ar En FEER TS HERNED TER ES VÆRE BE KER, ERRES SEER. AR SE
i Corolla fonte ss. 20 se mag SE NE fe er fe Fee er SS
6. — mn ENN BES) RER RSS LEbrer RRS ÅINRN IXY IXY IIS
| — Da MER TER SEERE REESE lg LSE SE BEES. rene, 8 5 74 SEE SAR BRS SENER FANEN 89 ME
RET ED TT ARR SER ED SEER ag) BA ØS ASSER ESS SØREN BLY SÅ RATES ESTER SSR. BESS KURSEN TYSSDS SEK
ks rer —|—1xX|—x1x|—|-|xIx|-—|—|-
He ENE FRED EN EN DS XiXiXxX|1/—|—|X1X|—|X|—|—|—!|—
RAN rise SR RER GE BEES BER EVEN RAEREEE BARE SEBEDER FSR FR SRENSE ER

Som det fremgaar af Listen, findes ikke en eneste Rest af en Alcyonarie (Octocoral)
— fra de danske senone Aflejringer; hverken Skrivekridtet eller Cerithiumkalken har hidtil
… wist Spor af disse Dyr, som derimod optræde rigeligt i de umiddelbart over Cerithium-
kalken liggende Lag af ældre Danien. Ogsaa her viser der sig altsaa en tydelig fauni-
— stisk Adskillelse mellem Senon og Danien i Danmark, saaledes som det er paavist af
— Docent Ravn. Fordelingen af Arterne indenfor Danienet falder udmærket godt i Traad
… med den paaviste Tredeling af Danienet i 1) ældre Danien (f. Ex. Stevns og Kagstrup,
2) yngre Danien (f. Ex. Saltholmen, Frederiksholm, Thorslunde, Herfølge dybere Lag,
Faxe, Rejstrup, Grenaa, Aggersborggaard) og 3) Craniakalken (f. Ex. Herfølge, Køben-
havns Havn, Vodrofgaard, Vestre Gasværk).

Imellem disse Afdelinger er den faunistiske Adskillelse ikke aldeles skarp, idet f. Ex.
Graphularia Grånwalli, der er meget hyppig i Craniakalken, allerede (men yderst sjæl-
… dent) optræder i Lag som Saltholmen, Bredstrup Klint (Grenaa) og Bryozokalk i Faxe,
… medens de øvrige Graphularier kun findes i Craniakalken.

Isis Steenstrupi har sin Hovedudbredelse i ældre Danien paa Stevns og i Kagstrup,
men genfindes ogsaa, omend kun sparsomt, i Bryozokalken i Faxe.

Moltkia Isis er ligeledes tilstede baade i ældre Danien (Stevns og Kagstrup) og i
yngre Danien (Saltholmen, Faxe, Rejstrup, Aggersborggaard).

De øvrige er imidlertid skarpt begrænsede til en enkelt Afdeling af Danienet. Prim-
noa costata, Gorgonella torta og radicifera, Isis vertebralis, samt Moltkia Lyelli høre
alle hjemme i yngre Danien, medens Gorgonella tenuis er karakteristisk for ældre Danien.

8 Mindeskrift for J. STEENsrRur. XVIII.

Søger man efter tilsvarende Former i andre Kridttidslag, viser det sig, at kun en
ganske enkelt Art, Moltkia Isis har tilsvarende, men rimeligvis ikke dermed identiske,
Former i ældre senone Dannelser i Skaane (Kristiansstadsomraadet) og i Belgien (Ciply),
medéns man for at finde noget, der svarer til de øvrige Slægter, maa søge i tertiære Lag
(f. Ex. Isis costata i London Clay eller Gorgoneller i italienske miocene Lag).

Den danske Octocoralfauna viser saaledes, som det iøvrigt ofte er paavist, at Da-
nienets Fauna i høj Grad er en Blandingsfauna af rent cretaciske (f. Ex. Brachiopoderne)
og rent tertiære Former (f. Ex. Korallerne).

IN. De enkelte Arter.

1. Graphularia Grénwalli, n. sp.
Tab. III, Fig. 1—3.

Af denne Art som af de følgende forekommer kun isolerede Brudstykker fra Midten
af den lange Kalkaxe. Det længste Stykke er c. 8 Centimeter langt. Axen er firsidet
prismatisk. Gennemsnittet af Brudstykkerne er nærmest firsidet med omtrent rette
Vinkler. De 2 Sider er lange, de 2 er korte. Den ene af de lange Sider er let udadbuet,
den anden er enten ganske plan eller let indad buet. De 2 korte Sider er begge indad-
buede. Paa længere Stykker ser man den udadbuede Side i Gennemsnittet danne en
lang, undertiden noget længdestribet, ellers ganske glat Flade. De 3 øvrige Flader er
ganske glatte, men paa de korte Sideflader dannes 2 tydelige Længdefurer gennem hele
Axens Længde. De 2 Ender af Axen kendes ikke.

Forekomst. . Yngre Danien: Saltholmen. Faxe. Bredstrup. Craniakalk: Køben-
— havns Havn, Vodrofgaard, Vestre Gasværk.

2. Graphularia sulcata, n. sp.
Tab. III. Fig. 4—6.

De isolerede Brudstykker fra Midten af den firsidet prismatiske Axe har et karak-
teristisk Gennemsnit, idet alle 4 Sider er forsynede hver med en bred længdeløbende
… Fure. Gennemsnittet bliver derfor som en Firkant, hvor alle 4 Sider er indadbuede.
Selve Brudfladen er radiært stribet. Overfladen er paa alle fire Sider glat uden yderligere
Sculptur. Axens 2 Ender kendes ikke.

Forekomst. Danien. Craniakalk: Vestre Gasværk, Vodrofgaard.

3. Graphularia irregularis, n. sp.
Tab. TH, Big 7—12,
Af denne Art kendes ligeledes kun Brudstykker fra Axens Midte. Formen er pris-
matisk med afrundede Kanter. Gennemsnittet er uregelmæssigt, fra afrundet firsidet
til afrundet tresidet eller ovalt. Undertiden, men ikke altid, findes en enkelt længde-

K. Brinnica NIELSEN : Moltkia Isis, Steenstrup og andre Octocorallia. 9

gaaende Fure. Brudfladen er radiært straalet. Overfladen er glat uden yderligere
Seulptur.
Forekomst. Danien. Craniakalk: Københavns Havn, Vestre Gasværk.

4. Primnoa costata, n. sp.
Tab. III. Fig. 13—26.
De herhenhørende Brudstykker, der alle stamme fra større Grene eller Hovedstam-
… mer, er meget skøre og har derfor kun været lidet holdbare. De kendes let paa, at de
er hule, idet de har indeholdt en centralt beliggende hornagtig Axe.

De fleste Stykker er smaa, uden Antydning af Forgreninger og har Overfladen tæt
besat med længdeløbende, kun sjældent forgrenede, brede Ribber, der er adskilte ved
dybe Furer. Ribberne er undertiden tværstribede, ved smaa overfladiske tværløbende
Furer, som give Overfladen et tærnet Udseende. Paa Gennemsnit ses i Midten den cen-
trale Hulhed, der i Reglen er stjærneformet, idet Hulheden fortsætter sig ud i de brede
Ribber. Den centrale Hornstræng har saaledes haft omtrent den samme ydre Form
"som Ydersiden af Kalkrøret. I sjældne Tilfælde (Tb. III Fig. 24, 25) er den centrale
Hulhed glat, saa Gennemsnittet bliver circulært.

I nogle enkelte Tilfælde (Tb. III Fig, 21, 23, 26) findes forgrenede Stykker. Den
centrale Hulhed fortsætter sig fra Hovedstammen uden Afbrydelse ud i Grenene. Yder-
sidens Ribber fordele sig jævnt til de 2 Grene. Der kendes ingen Rodstykker eller større
sammenhængende Stammer, hørende til denne Art.

Forekomst. Danien. Yngre Danien. Bryozokalk i Faxe, Rejstrup.

5. Gorgonella tenuigs, n. sp.
Tab. III. Fig. 27.

Af denne Art kendes en Del Brudstykker af Stammeaxerne, men kun ganske faa
Grenstykker og ingen Rodudbredninger.
…… Axen er ret tynd, uregelmæssig af Gennemsnit, nærmest afrundet firkantet, er til-
… syneladende sammensat af parallelt løbende, sammensmeltede Kalkstrænge. Hist og
her bøjer en Del af Axen udad til Siden og viser ved en Brudflade, at den har dannet
en Gren, Disse Grene afgaa med uregelmæssige Mellemrum og uden nogen bestemt
Orden. Grenene synes at have vendt til alle Sider, saa denne Koralstok har næppe haft
vifteformet Udbredning.

Forekomst. Danien. Ældre Danien. Bryozokalk: Stevns, Kagstrup.

Arten er kun fundet i Aflejringer, der høre til ældre Danien, er her hyppigt fore-
kommende og hører saaledes til de Forsteninger, der kan bruges til Tidsadskillelse mel-

lem ældre og yngre Danien.
2

10 Mindeskrift for J. SrEensrrur. XVIII.

6. Gorgonella torta, n. sp.
Tab. III. Fig. 28—31.

Af denne Art findes karakteristiske Stammebrudstykker, men ingen Rodudbred-
ninger.

Stammeaxen er meget solid, kan opnaa betydelige Dimensioner. Den er som ved
foregaaende Art sammensat af Kalkfibre, der er intimt sammensmeltede. De enkelte
Kalkstrænge er ikke parallele, men sno sig om hverandre paa karakteristisk Maade, navn-
lig de ydre, yngre Fibre slynge sig om de ældre, som en Slyngplante slynger sig om en
Stamme. Ofte grener en Kalkstræng sig saaledes, at der er en Gren til hver sin Side om-
kring Stammen. Grene afgaa frit ud fra Stammen paa den Maade, at enkelte Fibre
løsne sig og tage Retning opad og udad. Ligesom ved foregaaende Art er Grenafgangen
uregelmæssig, uden bestemte Mellemrum og ikke begrænset til bestemte Retninger. Heller
ikke denne Art har haft vifteformet Udbredning af sine Grene. Undertiden træffer
man Stammerne hule, idet de paa Korallers Vis har omvoxet andre Genstande, efter
hvis Opløsning de nævnte Hulrum er opstaaede.

Forekomst. Yngre Danien. Bryozokalk i Faxe. Rejstrup. Aggersborggaard.

7. Gorgonella radicifera, n. sp.
Tab. III. Fig. 32—33.

Af denne Art findes kun en enkelt Rodudbredning, men man vil næppe kunne vente
at finde andet, da Resten af Axen rimeligvis har været fortrinsvis hornagtig.

Korallen har været fastvoxet til en lille Koralkalkblok, som den med sin tynde,
stribede Rodudbredning har omvoxet. Formen er derfor ganske uregelmæssig, rettende
sig efter Underlagets Overflade. Paa den ene Side findes Begyndelsen til en kalkagtig
Stamme, som har indeholdt en tyk Hornaxe, og derfor er hul, medens den ganske kort
over Rodudbredningen er bleven tyndere og tyndere og jævnt gaaet over i Hornaxen.

Saaledes er Forholdet hos adskillige recente Gorgoneller. Det for denne Art karak-
teristiske er den tydelige Stribning af Udbredningens Overflade.

Forekomst. Yngre Danien. Bryozokalk i Faxe.

8. Isis Steenstrupi, n. sp.
Tab. III. Fig. 34—43.

" Af denne Art findes kun Kalkled og saa godt som udelukkende i adsplittet Tilstand;
kun i et énkelt Tilfælde er der fundet et Par Kalkled i naturlig Forbindelse. (Tb. III
Fig. 43). :

Kalkleddene er tynde, c. 2—3 Mm i Diameter, dannede af concentriske Kalklag.
Enderne af de enkelte Kalkled, der ofte have en Længde af 2—3 Centimeter, er noget
opsvulmede. Endefladerne er. concentrisk stribede (Tb. III. Fig. 39—40). Paa Brud-

K. BRUNNICE NIELSEN : Moltkia Isis, Steenstrup og andre Octocorallia. 11

flader (Tb. III. Fig. 35, 37) ses intet til den concentriske Stribning, men det viser sig,
at der i Reglen findes en ganske tynd Kanal igennem hele Kalkleddet. Denne Kanal
betyder aabenbart en oprindelig central Hornstræng.

Paa disse Kalkled findes ofte Forgreninger, idet der findes ret lange Kalkudvæxter paa
— Siderne eller smaa, let fremragende Kalkknopper med concentrisk stribet Overflade,
svarende til en Hornskive (Grenafgang) (Tb. III. Fig. 36, 41, 42, 43). Arten har saa-
" ledes haft en Forgreningsmaade, der svarer ganske til den recente /sis hippuris, Lin.
Forekomst. Arten er meget almindelig, hvor den findes, men synes hovedsa-
… gentlig at forekomme i ældre Danien, idet de ret betydelige Rester næsten alle stamme
"fra Bryozokalk i Stevns Klint og fra Kagstrup, og kun enkelte Rester forekomme fra
yngre Danien i Faxe og Rejstrup.

9. Isis vertebralis, HENNniGc.
| Tab. II. Fig. 17—21 og Tab. IV. Fig. 1—12.
… Isis vertebralis HENNIG 1899. Faunan i Skaanes yngre krita. Ill. Korallerna. Side 5. Tab. I.

Allerede STEEnNsTruP kendte denne Art, idet Tab. II pag. 17—21 giver gode Bil-
leder af de enkelte Kalkled. Han kaldte den Mopsea cretacea, et Navn, som jo paa Grund
… af sin Alder burde have Forrangen for HENnIGs, men, da den omtalte Tavle med til-
hørende Beskrivelse aldrig er udkommet, bør vel Hennias Navn beholdes.

— STEENSTRUP henregnede Arten til Slægten Mopsea, efter denne Slægts oprindelige
Definition, men senere er Slægten Mopsea delt i 2 Grupper; den ene Gruppe har beholdt
— Navnet og er henført til Mopseinæ, den anden Gruppe, hvortil denne Art hører, er
— henført til Slægten Isis, der saaledes kan indeholde Arter med Forgrening fra Kalkled
… og Arter med Forgrening fra Hornleddene.

Isis vertebralis hører til de Arter, der kun har Forgrening udgaaende fra Hornled-
… dene, idet man aldrig finder virkelig forgrenede Kalkled. Det af HENNIG omtalte Til-
fælde, hvor en af Sidegrenene afgaar fra et Kalkled, er ikke rigtig tydet, idet Afgangen
oprindelig har været fra et Hornled, og kun den stærke Tykkelsetilvæxt af Leddet har
— bevirket, at Sidegrenen er forskudt mest ind over det ene af de 2 Stammekalkled. I
et enkelt Tilfælde syntes jeg ogsaa at staa overfor en virkelig Forgrening af et Kalkled,
(Tab. IV Fig. 9) idet der noget over Midten afgik en Kalkudvæxt lige til Siden uden
dog paa Spidsen at have nogen concentrisk stribet Flade for et Hornled. For at faa
Sagen klaret gjordes et Snit gennem Leddet omtrent i Midtlinien. Resultatet (Tab. IV
— Fig. 10) viste, at den oprindelige Kalkaxe laa ganske tydelig, næsten frit, uden at der paa
" den var mindste Spor at opdage af nogen Forgrening.

—… De enkelte Kalkled har et meget karakteristisk Udseende. De er valseformede
med tydelig Længdestribning. De enkelte Striber løbe parallelt med Leddets Længde-
— axe, grene sig kun sjældent og er ikke kornede. Endefladerne af Kalkleddene er kræm-
"leg

12 Mindeskrift for J. SrEeensrrur. XVIII.

merhusformet udtrukne, idet det inderste Kalklag er det længste og det yderste det
korteste. Hornleddene. maa derfor have haft Timeglasform. Axen kan være ganske
lige (Tab. II Fig. 17—21. Tab. IV Fig. 5—7) eller mer eller mindre krummet (Tab. IV
Fig. 1,.4, 11).

Et enkelt Stykke (Tab. IV Fig. 11, 12) viser, hvorledes Kolonien har været fæstet
til Havbunden, idet der er en flad Udbredning nedadtil, som paa Undersiden
viser grubeformede, uregelmæssige Indtryk (Tab. IV Fig. 12) af den Genstand, hvor-
paa Dyret har siddet, medens den paa Oversiden viser de sædvanlige længdeløbende
Striber, der jævnt gaa over i Leddets Yderflade.

Dette første Leds øverste Ende er udstyret ganske ligesom de efterfølgende Led.

Kolonien har øjensynlig haft en vifteformet Udbredning som de fleste andre Ko-
raller af denne Gruppe. En af dens nærmeste Slægtninge er Isis scillana Derr. (Tab. II
Fig. 22, 23) fra tertiære Aflejringer ved Messina, og Isis costata M. Enw. et H. fra Lon-
don Clay.

Forekomst. Yngre Danien: Saltholmen, Faxe, Bryozokalk i Herfølge, Aggers-
borggaard. Craniakalk: Herfølge.

10. Moltkia Isis, Steenstrup.
Tab. I. Fig. 1—4, Tab. II. Fig. 1—16 og Tab. IV. Fig. 13—30.

Moltkia STEENsTRuP 1846. Amtlicher Bericht ueber die 24 Versammlung Deutseher Naturforscher
und Aerzte. Side 149.

Molikia Isis STEENstrRuPr 1849—50. Geinirz. Das Quadersandsteinsgebirge in Deutschland.
Side 234—35. ;

…— Moltkia Isis STEENsTRur 1899, Hennic. Faunan i Skaanes yngre krita. III. Korallerna. Side 7,

Pl. I, fig. 4, 5.

Den første Omtale af denne Art skete paa Naturforskerforsamlingen i Kiel 1846.
Referatet gengives i sin Helhed for at vise Omfanget af STEENsTrRuPsS Iagttagelser:

»Zuerst wurde ein Korallenthier in vielen Exemplaren und in ziemlich vollstån-
diger Entwickelungsreihe vorgelegt. Dasselbe war vom Mittheiler und Prof. ForcH-
HAMMER in der Arbeit, welche sie gemeinschaftlich uber die Petrefacten der Kreidefor-
— mation Dånemarks publiciren, dem um die Wissenschaft iberhaupt, die Naturwissen-
schaften inbesonders so hoch verdienten Staatsminister Grafen v. MOLTKE zu Ehre mit
dem Namen »Molikia« benannt worden. Es bildete diese Koralle ein Mittelglied zwi-
schen dem ungegliederten Corallium, Edelkoralle, auf der einen Seite und den geglie-
derten Gattungen, Isis, Melitoa und Mopsea auf der andern Seite; wie die letztgenannten
aus wechselnden Kalk- und Horngliedern bestehend, theilte sie noch besonders den
Karakter der Mopsea, indem die dichotomische Verzweigung immer aus den hor-
nigen, niemals aus den kalkigen Gliedern hervorging. Demungeachtet scheint sie doch
der Edelkoralle, Corallium nobile Lin. (Isis) am nåchsten zu stehen, und Bruchsticke

K. BrinnicH NiELsEn: Molikia Isis, Steenstrup og andre Octocorallia. 13

von gråsseren Zweigen kånnen sehr oft mit den Zweigen der Edelkoralle verwechselt
werden. Die Glieder, aus sehr dichtem und hartem Kalk gebildet, sind auf der Ober-
flåche der Långe nach mit gebogenen oder wellenfårmigen Furchen und erhabenen Strei-
fen geziert; auf den jiingeren und kleineren Gliedern und Zweigen werden diese Streifen
von mehr oder weniger regelmåssig in Bogenlinien gestellten Pinktchen, Kårnchen
øder Papillen ersetzt, und eben dergleichen Glieder sind mit ziemlich grossen Vertie-
fungen oder Augen um den hinteren Theil der einzelnen Thierchen aufzunehmen, ver-
sehen. Die Augen der Koralle sind gewéhnlich mehr als eine Linie im Durchmesser
und mehr als eine halbe Linie tief, haben acht meistens sehr deutlicheStrahlen und stehen

—— bald regelmåssig nur auf der einen Seite der Aeste, bald auf zwei entgegengesetzten Sei-

ten derselben, bald ganz regellos und dann entweder vereinzelt oder dicht zusammen-
gedrångt, so dass das ganzeGlied wie eine kleine Bienenwabe aussieht. In allen diesen
Beziehungen stimmt also die Moltkia mit dem edlen Corallium sehr iberein und wirde
kaum mit Recht von demselben unterschieden werden kånnen, wenn nicht die Gliede-
rung wåre; diese verliert sich aber viel friher als bei den ibrigen gegliederten Gattungen,
… weil die hornigen Zwischenglieder wåhrend des Wachsens immer schmåler und zuletzt
mit zusammenhångenden Kalkschichten iiberdeckt werden. Der ganze Stamm und
die Aeste scheinen dann sehr oft nur aus einem einzigen Sticke zu bestehen. Die Aeste
stehen iibrigens ziemlich dicht, breiten sich gern in einer fåcherfårmigen Flåche aus und
verwachsen auch netzartig mit einander. Wie die lebenden Korallen: /sis, Corallium
und Oculina und andere mehr oft fremde Kårper iberziehend gefunden werden und
dann auch in ihrer ganzen Verzweigung deutliche Spuren von diesem fremden inneren
— Skelette tragen, so ist dieses auch manchmal mit der Gattung Moltkia der Fall gewesen,

— und man sieht sie theils andere Korallen, theils Annelidenrohren iberziehen, theils findet

man den Stamm und die gråsseren Zweige ganz hohl, weil die iiberzogenen Gegenstånde
wieder durch Auflåsung verschwunden sind. Dadurch hat Lyerz, der beriihmte Geo-
loge, sich irreleiten lassen, daer glaubte dass in den hohlen Zweigen der Hauptunterschied
zwischen dieser Koralle und der /sis sich fånde«.

Denne fyldige Beskrivelse kommer ind paa saa mange af Artens Særegenheder,
at det er muligt heraf, endog uden Afbildninger at danne sig et godt Begreb om Arten.
Den sidste Bemærkning om LyErr's Fejltagelse henføres til en Anmærkning i LyErLr's
Afhandling: On the cretaceous and tertiary Strata of the Danish Islands of Seeland and

Møen, paa Side 248.
n LyerL taler om de to hyppigst forekommende Koraller »Caryophyllia faxensis
Beck and another« (Fig. 5). I Anmærkningen staar: »This coral approaches to the genus
Isis in having stony articulations which are concentrically striated at each end, but it
differs from Isis in the younger branches being hollow, and in other particulars«.
LyEL taler om Hulheden af de yngre Led, og som det senere skal ses, har han haft

14 Mindeskrift for J. SrEeenstruPr. XVIII.

Ret i sin Iagttagelse, idet hans Materiale rimeligvis har været forskelligt fra STEEN-
STRUPS.

Iøvrigt omtales Arten kun faa Steder.

I.Gernitz' Quadersandsteinsgebirge") omtales den i Faunalisten som fundet i løse
Blokke i Pommern, i Koralkalk fra Faxe, fra Stevns Klint, samt fra det øvre Kridt i
Balsberg og Maastricht. Der gives Arten en ret vid baade horizontal og vertical Ud-
bredelse, maaske med Urette.

I BroNnN” Lethæa geognostica?) Bd. 2. Side 142 omtales dens Udbredelse paa samme
Maade, uden at Arten iøvrigt omtales nærmere.

I STEINMANN & DODERLEIN” Palaeontologie?) findes for første Gang en Afbildning
af Moltkia Isis. Beskrivelsen af Arten slutter sig til Sreenstrurs, men der tales om
flere Forgreningsflader paa Kalkleddene.

SARDESSON") omtaler og afbilder enkelte Grenstykker af Arten i en Afhandling:
»Ueber die Beziehungen der fossilen Tabulaten zu den Alcyonarien«, men kommer i sin
Afhandling kun ind paa Spørgsmaalet om Tilstedeværelsen af Tabulatskeletformen;
iøvrigt omtales ikke dens Ejendommeligheder.

Endelig giver HENNnIGs) i en lille Afhandling: »Faunan i Skaanes yngre Krita« en
ret indgaaende Omtale af Artens Forgreningsforhold, idet han udtaler, at der kan ske
Forgrening saavel fra Hornled som fra Kalkled. Som tidligere Forfattere mener han,
at Arten findes i rent senone Aflejringer f. Ex. Kristiansstadsomraadets Kridtaflejringer
og Maastrichtdannelserne.

Nyere Undersøgelser.

Det omtalte er alt, hvad jeg i Literaturen har kunnet finde om denne mærkelige
Koral, men i Museerne er der i Tidernes Løb ophobet betydelige Masser af dette Dyr,
navnlig Rester af større Stammer, men næsten altsammen stærkt incrusteret med Calcit
. og adhærent til Stenmasserne, saa man ikke i noget Tilfælde faar Lejlighed til at se Stam-
merne fra alle Sider. Imidlertid hjælpes der noget herpaa ved det betydelige Materiale
af yngre Grenstykker og enkelte Stammestykker, som det er lykkedes mig at fremdrage
… ved Slemming af løse Bryozokalklag fra forskellige Steder i Danienet. Ved disse Fund
er det lykkedes at vise, at der maa ske en Sondring af det fundne Materiale i flere for-
skellige Arter og Varieteter, som enkelte Steder findes adskilte hver for sig, men andre
Steder findes intimt sammenblandede. Saaledes findes i Annetorp i næsten ublandet
Tilstand en Form, hvis yngre Grene bære overordentlig tætstaaende bægerformede Ind-

1) GEINITZ: 1849—652, 1. c.
2) BrRoONN: 1852. l. c. Side 142,
" 8) STEINMANN und DODERLEIN : Polssonibielk 1890. Side 86. Fig. 80.
4) SARDESSON: 1895—96. Neues Jahrbuch fir Min. Geol. und Pal. X. Beilagebd. Stuttgart.
Side 313.
5) HENNIG: 1899. 1. c. Tab. I, fig. 4—65. Side 7.

K. BrinnicH NIELSEN: Moltkia Isis, Steenstrup og andre Octocorallia. 15

tryk af de enkelte Individers Basaldele, og som vise sig at være hule, idet de rimeligvis
har haft en central Stræng af Hornvæv. Hulheden i disse Kalkled lukkes ved begge
Leddets Ender. Foruden denne Ejendommelighed viser der sig Særegenheder ved For-
greningen, idet man som oftest finder en enkelt concentrisk stribet Flade nærmest ved
Koloniens Stamme, medens der i den modsatte Ende paa to smaa Kalkudvæxter findes
lignende concentrisk stribede Flader. Forgreningen sker altsaa paa selve Kalkleddene.
Denne Form er det rimeligvis, som LyYE1L har kendt, naar han omtalte, at de yngre
Grene var hule. Denne Form synes ikke at danne saa store Stammer, som den af STEEN-
STRUP beskrevne, og dens Evne til at overtrække Hornleddene med Kalklag er ikke
nær saa udpræget. :

I Faxe Kalkbrud findes denne Form i enkelte af de yngste Bryozokalklag, for Ex-
empel i Bryozokalken i Hvedeland, Bruddets vestligste Afdeling, men afviger noget
fra det beskrevne derved, at Mellemrummene mellem de enkelte bægerformede Gruber
" kun i ringe Grad er kornede, medens den skaanske Form bærer udprægede Kornrækker.

Andre Steder i Danienet findes disse yngre Grene at være af en anden Type. De
er massive, uden centrale Hulheder, men undertiden med uregelmæssige, blæreformede
" Hulrum. De er næsten altid af tosidet sammentrykt Form med de bægerformede Ind-
"tryk anbragte paa de flade Sider, enten i Rækker eller noget spredte. Forgreningen har
her aabenbart fundet Sted fra Hornleddene, idet der ikke er mere end een concentrisk
stribet Flade i hver Ende; men den ene af disse Flader er undertiden delt i 2 Facetter.
— Denne Form har stor Tilbøjelighed til at danne Kalkovertræk over Hornleddene, saa
… der dannes store forgrenede, tilsyneladende uleddede Stykker, der i overordentlig høj
Grad minder om den recente Corallium rubrum, og kun de hist og her forefundne con-
— centrisk stribede Flader røbe, at der har været Hornled.

"…… Alle disse Forhold har gjort' det nødvendigt at dele det tilstedeværende Materiale
i 2 Arter:
Moltkia Isis, STEENSTRUP og
Moltkia Lyelli n. sp., som igen deles i 2 Varieteter:
var. scanica og
var. faxensis.

Definitionen af Slægten maa forandres, idet den bliver mere omfattende:

Grenet Koralstok, vifteformet udbredt. Sidegrenene udgaa enten fra Kalkleddene
eller fra de hornagtige Mellemled. Kalkleddene er bølgeformet længdefurede med for-
dybede Indtryk af de enkelte Individer.

Beskrivelse af Arten Moltkia Isis, STEENSTRUP.

Artsnavnet har ikke været knyttet til nogen Beskrivelse, men er af STEENSTRUP
anvendt til dette Dyr. Allerede i Sreensrrurs Tid har Navnet været kendt i vide Kredse,

16 Mindeskrift for J. SrEensrtrRur; XVIII,

saaledes opføres det allerede 1857 i Ge1nirz” Quadersandsteinsgebirge med STEENSTRUP
som Forfatter.

De mindste Grene (de yngste) har ofte en noget sammentrykt Form (Tb. II. Fig. 10,
11,13. Th. IV. Fig. 20, 21, 27, 28) med Bægerindtrykkene paa de 2 brede Sider. De
allermindste (Tab. IV. Fig. 25, 29, 30) synes dog ofte at være pæreformede med en lille
tynd Stilk og 3—4 Bægerindtryk anbragte uregelmæssigt ved Siden af hverandre. Under-
tiden smelte Bægerindtrykkene sammen, saa de danne en langstrakt Fure paa begge
Sider af Grenen uden tydelig Adskillelse mellem de enkelte Bægerindtryk (Tb. IV. Fig.
20,21). Som Regel er imidlertid de enkelte Indtryk tydeligt adskilte ved ret brede
Mellemrum (Tab. II. Fig. 6, 7,8, 9,12; Tab. IV. Fig. 19, 27, 29, 30). Disse Mellemrum
er opfyldte af kornede, ophøjede Linier, der enten gaa parallele med Grenens Længde-
axe eller danne uregelmæssige, fingeraftryklignende Figurer (Tab. IV. Fig. 15, 19, 23, 24).
Omkring hvert Bægerindtryk findes i Reglen en Række lidt større Kalkkorn, der under-
tiden fortsætte sig ned paa Indersiden af Fordybningerne, men intet have med Dyrets
Mesenterialskillevægge at gøre. Antallet af disse Knuder er variabelt, men er altid langt
større end 8 (Tab. IV. Fig. 23, 27, 29, 30).

De enkelte Indtryk af Individernes Basaldel er hyppigst ganske glatte, de er ovale
af Form og har den omtalte kornede Rand, der undertiden danner kornede Folder paa
Siden af Fordybningerne. Rester af otte Kalksepta skal kunne findes, saaledes har
STEENSTRUP i enkelte Tilfælde (Tab. II Fig. 8, 9, 15) kunnet se dem paa Siderne af og
helt ned i Fordybningerne. Noget saadant har jeg aldrig kunnet finde, og noget til-
svarende kendes ikke hos nogen recent Octocoral.

Naar Grenene voxe, dannes der sjældent nye Bægerindtryk, saa de een Gang dan-
nede komme til at staa mere spredte (Tab. II. Fig. 14; Tab. I. Fig. 2, 3, 4).

Tykkelsetilvæxten sker ved nye Kalklag, der afsættes concentrisk paa de ældre;
undertiden sker denne Tilvæxt jævnt, saa man paa Tværsnit næppe kan skimte Lag-
délingen, men undertiden, navnlig naar Bægerindtrykkenes Randknuder har været
stærkt fremtrædende, sker Tilvæxten stødvis, og der dannes da et nyt Kalklag, som ikke
ligger tæt til det gamle, men staar i en Afstand derfra, som svarer til Tykkelsen af Bæger-
indtrykkenes Randknuder.

Forgreningen af Kolonien sker paa den Maade, at omtrent hvert Hornled paa sin
distale Flade har 2 Facetter, en til hver sit Kalkled. Dette ses paa lidt ældre tykkere
Kalkled derved, at den distale, concentrisk stribede Flade er delt i 2 Facetter, der støde
tagformet sammen (Tab. IV. Fig. 16,17). Denne dichotome Forgreningsmaade frem-
gaar meget tydeligt af ældre Stykker, hvor Hornleddene er omgivne med Kalklag og
derved blive fixerede|i deres Stilling. Udvendig fra ses svarende til hvert Hornled en
svag Fure, netop hvor Grenen deler sig (Tab. I. Fig. 4 (der øjensynligt er vendt paa Hove-
det i Gengivelsen). Tab. II. Fig. 1). :

Denne Tilbøjelighed til Kalkafsætninger er noget meget karakteristisk for Moltkia

K. BrinnicH NIELSEN: Moltkia Isis, Steenstrup og andre Octocorallia.

17

Isis. Ikke blot Dyrets egne Hornled omsluttes i de ældre Stammer af Kalkmasse, men
ogsaa Kalkled, der naa hinanden, omgives i Fællesskab af Kalklag, saa de smelte sam-

men til een Gren. Mødes 2 Grene, smelte de
sammen, saa der kan dannes haarde, faste,
netformede Forbindelser mellem Grenene
(Fig. 1). (Tab. I. Fig. 1).

Ogsaa andre fremmede Legemer, som
Kolonien under sin Væxt støder paa, om-
gives med Kalklag; saaledes er det alminde-
ligt at finde Moltkia voxende op ad og inde-
sluttende andre Koraller f. Ex. Dendro-
phyllia. 1 Tidernes Løb er Dendrophylliaske-
lettet opløst og man finder da en Moltkia-
Stamme, som er -hul, uden Leddeling, men
hvis indre Hulheder vise tydelige Aftryk af
den Genstand, hvorom Moltkia har voxet.
I et enkelt Tilfælde har jeg truffet en Ostrea
(Fig. 2) der var fuldstændig overvoxet med
Kalklag, dannet af en Moltkia Isis.

Disse overtrækkende Kalklag har som
Regel ingen Indtryk af Enkeltindividerne,
men er let kendelige paa de uregelmæssige,
kornede, fingeraftryklignende Figurer paa
deres Overflade. Derfor vil man meget sjæl-
dent paa ældre Stykker finde Rester af disse
Bægerindtryk, og det er saaledes ikke let
at tænke sig Sammenhængen mellem disse

kalkblokke.

St. Hentse del.
Fig.2. Moltkia Isis, ST.
overvoxende en Ostir

St. Hentse del.

Fig. 1. Moltkia Isis, Srr. Ældre Grenstykke, der

har beholdt talrige Bægerindtryk, men hvis Horn-

led i stor Udstrækning viser Omvoxning af Kalk-

lag. Den distale ser SNE BARErn SR talng af
alkled.

Stammer og de Indtryk bærende Smaagrene, men Sammen-
hørigheden bevises af enkelte heldige Fund, hvor Bæger-
indtrykkene endnu er bevarede, selv paa tykkere Grene
(Tab. I Fig. 2. 3. 4; Tab. IV Fig. 17, 18).

Stammerne har været fæstede ved Rodudbredninger
til faste Genstande paa Havets Bund, f. Ex. ældre Koral-
Den ene, nedadvendende Side finder man
dannet af en Mængde blæreformede Hulrum, medens den
Ganske anden Side viser den sædvanlige smaaknudrede Overflade.
Se De fleste større Stammestykker, der er fundne, har

alle sine større Grene anbragte i eet Plan (Tab. I. Fig. 1), hvilket tyder paa, at hele
Kolonien har haft en vifteformet Udbredning, som saa mange andre Octocoraller. De

8

18 Mindeskrift for J. SrEEenstrur. XVIII.

mellemstore Grene har hyppigt dannet netformet sammenvoxede Forgreninger, og
først i de yngste Dele af Kolonien har der været nogen Bevægelighed, idet Hotniøg;
dene her har kunnet give noget efter.

Selvfølgeligt har en saa uregelmæssig Form talrige Afvigelser fra Normen Saa-
ledes kan Kolonien være krybende eller klatrende opad andre Koraller og mister saa
naturligvis ganske sin Leddeling. Fra disse uleddede Stykker kan der godt ske For-
grening, idet Kalklagene skyde sig frem fra Overfladen til virkelige Grene (Tab. IV. Fig.
23, 24) uden Hornleds Mellemkomst, ligesom man ogsaa undertiden kan se et alminde-
ligt Kalkled afgive tynde Kalkgrene uden mellemliggende Hornled.

Denne Mangel paa Hornled gør, at man i mange Tilfælde finder store Stykker med
selv ret tynde Grene uden Spor af Leddeling, saa man troer at have en virkelig Coral-
lium for sig, men man vil altid ved nøjere Eftersyn kunne finde et eller andet Sted en
concentrisk stribet Flade for et Hornled.

Forekomst. Danien. Ældre Danien. Erslev paa Mors. Stevns. Kagstrup.

Yngre Danien. Saltholm. Faxe. Rejstrup. Aggersborggaaard.

11. Moltkia Lyelli, n. sp.
Tab. IV. Fig. 31—45.

Som allerede omtalt tidligere, findes en Del Rester af en Moltkia, som afviger fra
M. Isis paa forskellige Punkter, og som har givet Lyerr Anledning til at notere, at de
yngre Grene er hule.

De allermindste (yngste) Grenstykker afvige næppe synderligt fra de tilsvarende
— hos Moltkia Isis, udover at de ere hule, men allerede det næste Trin, de lidt større, En-
keltindivider bærende Stykker, viser de for Arten ejendommelige Forhold.

De enkelte Grenstykker er nærmest valseformede og paa alle Sider tæt besatte med
Indtryk af de enkelte Individers basale Dele, saaledes at disse Indtryk staa overordentlig
tæt og undertiden smelte sammen, idet der mangler kalkagtig Skillevæg mellem de enkelte
Indtryk (Tb. IV. Fig. 40, 42).

Mellemrummene mellem de enkelte Indtryk er enten som hos Moltkia Isis tæt besatte
med stærkt kornede, fingeraftryklignende Linier (var. scanica), eller de kan være glatte
uden synlige eller med kun svagt synlige Kornrækker. Randene af Indtrykkene, der
hos Moltkia Isis var besatte med en Række større Korn, er her enten ordnede nogenlunde
påa samme Maade (var. scanica) med store Korn eller næsten glatte uden Korn (var.
faæxensis).

Den typiske Forgreningsmaade hos denne Art er vidt forskellig fra M. Isis's, idet
der sker Gaffeldeling ållerede paa Kalkleddene, saaledes at omtrent hvert Kalkled har
en concentrisk stribet Flade proximalt og 2 concentrisk stribede Flader distalt (Tab. IV.
Fig. 34, 35, 45, 46). Foruden denne typiske Forgreningsmaade er der ogsaa en anden,

K. BrinnicH NIELSEN : Moltkia Isis, Steenstrup og andre Octocorallia. 19

idet enkelte af Leddene foruden de 3 omtalte Flader kan have dannet en Kalkgren et
eller andet Sted paa sin Overflade, saaledes som Tilfældet undertiden ogsaa var hos M.
Isis.

Ældre, ikke Indtryk bærende, Kalkled kendes ikke, og det ser ud, som om der kun
i ringe Udstrækning har været Kalkafsætninger om rreteee: man finder nemlig
ikke flere Kalkled sammensmeltede.

Varietas scanica (Tab. IV. Fig. 31—43). Saaledes benævnes den i Annetorp saa
hyppigt forekommende Form med hule Kalkled og rigelige Kornrækker mellem Ind-
"trykkene. Den er som sagt almindeligst i Annetorp, mén findes ogsaa i Faxe.

Varietas farensis (Tab. IV. Fig. 44—47) er en anden Varietet med næsten glatte
Mellemrum mellem de enkelte Indtryk og skarpe, næsten ikke kornede Rande omkring
de enkelte Individindtryk. Den forekommer hyppigt i de yngste Bryozokalklag i den
"vestligste Del af Faxe Kalkbrud.

Forekomst. Yngre Danien.

Varietas farensis i Bryozokalk i Faxe.
Varietas scanica i Bryozokalk i Faxe og Annetorp.

Som nævnt tidligere, skal M. Isis forekomme i rent senone Dannelser i Kristians-
stadsomraadet og ved Maastricht. Det er kun lykkedes mig at faa Materiale til Sammen-
ligning fra Maastricht, idet baade Zoologisk Museum og Mineralogisk Museum besidder
" Exemplarer herfra. Det viser sig, at de opbevarede Stykker afvige betydeligt fra M.
"Isis, men synes at slutte sig nær til M. Lyelli, idet de fundne Rester er valseformede,

HE Ki Kalk sal en conontrlsk stisbet Flade i hver Ende, De'enkelte Individ-

indtryk er svagt udtalte, ujævnt fordelte over Overfladen, og Mellemrummene er kun
i sjældne Tilfælde kornede. Der er saaledes Grunde nok til at formode, at det drejer
sig om en tredie, nærstaaende Art, som adskiller sig fra de danske Former og synes at
danne en Overgang mellem dem.

8?

1835.

1847.

IV. Literaturfortegnelse.

Cx. LYyerLL: On the cretaceous and Tertiary Strata of the Danish Islands of Seeland and Møen.
Geol. Transact. Ser. 2. vol. 5.

STEENsTRuUP: Moltkia og Cyathidium i Amtlicher Bericht ueber die 24. Versammlung Deut-
scher Naturforscher und Aerzte in Kiel 1846.

1849—50. Geinirz: Das Quadersandsteinsgebirge oder Kreidegebirge in Deutschland. Freiberg.
1850—54. MirnEe Enwarns and Halme: A Monograph of the British fossil Corals. Palæont. Society.

1852.
1865.
1866.
1867.

1881.

1881.
1890.

London.

Bronn: Lethæa geognostica. Bd. 2.

KOLLIKER: Icones histologicae. 2. Abtheil. Leipzig.

FiscHER-BENzZonN: Ueber das relative Alter des Faxekalkes. Kiel.

JoanstruPr: Om Faxekalken ved Annetorp i Skaane. Overs. over Videnskab. Selskabs For-
handl. Nr. 6. (1866). Kbhvn.

MosELEY: Report on certain Hydroid, Alcyonarian and Madreporarian Corals. Voyage of the
Challenger. Zoology. Vol. II. London.

QUEnNSsTEDT: Petrefactenkunde Deutschlands. 1. Abth. 6. Band. Leipzig.

STEINMANN und DODERLEIN: Elemente der Palaeontologie. Leipzig.

1895—96, SarDEsson: Ueber die Beziehungen der fossilen Tabulaten zu den Alcyonarien. Neues

1899.

1910.

Jahrbuch fir Min., Geol. und Palaeont. X. Beilage-Band. Stuttgart.

HeEnnIG: Faunan i Skånes yngre krita. III. Korallerne. Bihang til Vet. Akad. Handl. Bd. 24.
Afd. IV, Nr. 8. Stockholm.

ZiTTEL: Grundzuige der Palaeontologie. 1. Abth. Munchen und Berlin.

Sag

Forklaring til Tab. I.

Fig. 1—4. Moltkia Isis. ”/,. Faxe.
Et Stammestykke.
To sammensmeltede Grene, visende concentrisk stribede Endeflader og Indtryk af de enkelte
Individers Basaldele.
Et lignende.
Et større Stammestykke, dannet af sammensmeltede Grene.
I alle Figurerne er Bogstavernes Betydning den samme.

Concentrisk stribet Flade for et Hornled.

Brudflade.

Indtryk af Individernes basale Dele.

»Hule« Grene, hvor Koralstokken har omvoxet andre Genstande, der efterhaanden er opløste.
»Hulk« Gren, hvor den omsluttede Korals Stenkærne skimtes.

Rg oo

Originalerne tilhøre Zoologisk Museum.

Tab. I er en Gengivelse af Steenstrups originale færdigtrykte Tab. I af Værket ,,Gæa danica'".
Underskriften var saaledes:
Fig. 1—4. Moltkia Isis. Fchh. Stp.

Mindeskrift f. J. SreeNstrRuP. XVIII. Broxxica NIELSEN. Moltkia.
Vid Selsk. SkrifterFRælkke: Nåtturuogmlath. A/hAB G forchhamzner ogI Steenstrup. Gæa Dante

— . or me Ane

E Fløtling sti

3.

4.
5.

Forklaring til Tab. II.

Fig. 1—16. Moltkia Isis. Faxe. 3
Et Grenstykke, hvor Hornleddene er omvoxede med Kalklag og Kalkleddene derfor sammen-
smeltede. ”/,.

£ betyder Indtryk af de enkelte Individers Basaldele.

Et Grenstykke, dannet af 2 sammensmeltede Kalkled. 1/,. Over det nederste Kalkled har der
været et todelt Hornled, hvoraf kun den ene Del er omvoxet med Kalklag.

&x betyder concentrisk stribet Flade for et Hornled.

I oprindelig Stilling liggende 4 Kalkled. ”/,.
+ betyder Fladen for et Hornled. %% betyder Indtryk af Individerne. (Disse Tegn har samme
Betydning i Fig. 4, 5, 6, 7, 8, 9.)
Et kroget Kalkled. ”/,.
Et yngre Kalkled. ”/,.

6—13. Yngre Kalkled. 7/,.

14.
15.
16.

Et yngre Kalkled. ”/,.

2 Indtryk af Individer. Visende 8 Septa. ”/,.

Et fladt udbredt Stammestykke, som har overvoxet andre Koraller +. +% betyder et meget
ungt Individ af en Hexacoral, rimeligvis en Parasmulia.

Fig. 17—21. Isis vertebralis HEnnicG. Faxe?
Isolerede Kalkled. ”/,.

Fig. 22—23. Isis scillana DErr. Tertiær ved Messina. ”/,.

A. Melitæa lutea Str.
B. Corallium rubrum LIiNNEk.
Cy C49 C311, C111- Isis hippuris LINNÉ.

Alle Originalerne tilhøre Zoologisk Museum.

Tab. II er en Gengivelse af Steenstrups originale færdigtrykte Tab. II af Værket ,,Gæa danica".
: Underskriften var saaledes :
Fig, 1—16. Moltkea Isis n. A. Melitæa lutea Stp.
17—21. Mopsea cretacea n. B. Corallium rubrum Linn. (Madrep.).
22—23, Mopsea scillana Defr. (Isis). SC. Isis hippuris Linn.

eskrift f. J. STEENSTRUP. XVIII. Broxxica Niersen. Moltkia.

k.Skrifter FRække. Natturu.ogmlath..df/hlb 6 forchharnmer og] Steenstrup. Gær Dari ce

Forklaring til Tab. III.

Fig. 1—3. Graphularia Grønwalli. ?/,. Brudstykke. Grenaa
1. Den udadhvælvede Flade. 2. En af de smalle Sider. 3. Brudflade.

Fig. 4—6. Graphularia sulcata. %/,…. Brudstykke. Craniakalk. Kbhvns Havn
4. Den brede Side. 5. En af de smalle Sider. 6. Brudflade.

Fig. 7—12. Graphularia irregularis. 2/4. Brudstykker. Craniakalk. Vestre Gasværk

7. En hvælvet smal Side. 8. En furet bred Side. 9. Brudflade. 10. En bred udadhvælvet Side
11. En smal udadhvælvet Side. 12. Brudflade.

—— Fig. 13—26. Primnoa costata. Bryozokalk. Faxe
14. Grenstykke set fra Siden. 13. og 15. Brudflader. 32/,.
16, 17. Grenstykke set fra 2 Sider. 18. og 19. Brudflader. 2/,.
21. Grenstykke, visende Grenafgang. 20. og 22. Brudflader. 2/,.
23. Ældre Stammestykke, set fra Siden. 24. Brudflade. 2?/,.
25. Ældre Stammestykke "med Forgrening. Brudflade. 26. Set fra Siden. >/,.

Fig. 27. Gorgonella tenuis. Stammestykke set fra Siden. 27a. Brudflade. 1/,. Kagstrup

Fig. 28—31. Gorgonella torta.
28—29. Stammestykke, set fra 2 Sider. >/,. Bryozokalk. Faxe
"30. 31. Stammestykke, set fra 2 Sider. >/,. Bryozokalk. Faxe

Fig. 32—33. Gorgonella radicifera. Rodstykke, set fra 2 Sider. >7/,…. Bryozokalk. Faxe
Fig. 34—43. Isis Steenstrupi.

34. Kalkledbrudstykke, set fra Siden. 35. Brudflade. 5/,. ; Kagstrup
36. Kalkledbrudstykke med Grenafgang, 'set fra Siden. 37. Brudflade. :/,. Kagstrup
38. Kalkledbrudstykke, set fra Siden. 5/,. Kagstrup
39. Kalkledbrudstykke, set fra Siden. 40. Concentr. stribet Endeflade. 5/,. Kagstrup
41. 42. Kalkledbrudstykke med Grenafgang, set fra 2 Sider. 5/,. Kagstrup

43. Flere sammenhørende Kalkled, liggende i Kalken. ”/,. Ældre Bryozokalk. Stevns
; ; ; Originalerne tilhøre Mineralogisk Museum.

". XVIII

PE Hil

Mindeskrift f. J. STEENSTRUP. XVIII. BroxxicH NIELSEN. Moltkia.

Pao mane
fg —mm—

. Fr
SFI re ner

——

a wer IT
ng PEP er ED IE

Sag re
LJ

” rear
7
sa vrper ankeret

em sæ
gg

Pacht & Crone phototyp,

Forklaring til Tab. IV.

Fig. 1—12. Isis vertebralis HENNIG.

Originalerne tilhøre Mineralogisk Museum.

XVIII

Kalkled, set fra Siden. 2. En Endeflade. >”/,. Bryozokalk. Faxe
Kalkled, set fra Siden. 4. En Endeflade. 3Z/,. Bryozokalk. Faxe
Kalkled, set fra Siden. 6. En Endeflade. ?/,. Bryozokalk. Faxe
Kalkled, set fra Siden. 8. En Endeflade. ?/,. Bryozokalk. Faxe
Kalkled, tilsyneladende grenet. 10. Samme gennemskaaret. >/,. Aggersborggaard
Kalkled med Rodudbredning. 12. Udbredningens Underflade. >/,. Aggersborggaard
Fig. 13—30. Moltkia Isis STEENSTRUP.
. Ældre Kalkled, med een concentr. stribet Flade i hver Ende. 13. og 14. Endefladerne. >/,.
Bryozokalk. Faxe
. Et ældre Kalkled, Endefladen. 17. Set fra Siden. 18. Distal Endeflade. -”/,.
Bryozokalk. Faxe
.. Et yngre Kalkled, tilsyneladende grenet. >/,. Bryozokalk. Faxe
. 21. Et yngre Kalkled med sammensmeltede Individindtryk, set fra 2 Sider. ?
.… Brudflade.. 2/,. Bryozokalk. Faxe
. 24. Et ældre Kalkled med uregelmæssig Forgrening, set fra 2 Sider. 2/,. Bryozokalk. Faxe
. Ganske ungt Kalkled, set fra Siden. 26. Endefladen. 5/,. Koralkalk. Faxe
. 28. Ungt tosidet Kalkled, set fra 2 Sider. 2Z/,. Bryozokalk. Faxe
. Ganske ungt Kalkled, set fra Siden. 5/, . Koralkalk. Faxe
. Ganske ungt Kalkled, set fra Siden. :5/,. Koralkalk. Faxe
"Fig. 31—44. Moltkia Lyelli var. scanica.
. Yngre grenet Kalkled. Distal Endeflade. 32. Set fra Siden. 33. Brudflade. 2/,. Annetorp
. Yngre grenet Kalkled. Distale Endeflader. 35. Set fra Siden. 36. Brudflade. 2/,. Annetorp
. Yngre Kalkled, set fra Siden. 38. Brudflade. 3/,. Annetorp
. Yngre Kalkled. Brudflade. 40. Set fra Siden. 3/,. Annetorp
. Yngre Kalkled. Gennemsnit. 42. Set fra Siden. :/,. . Annetorp
. Yngre Kalkled, set fra Siden. 44. Brudflade. 32/,. Annetorp
Fig. 45—47. Molikia Lyelli var. faxensis. |
. 46. 47. Yngre Kalkled, sete fra Siden. 2/,. Bryozokalk. Faxe

ER TERRE NR Re JR

SDR ARE SE EEN REE SE NER ET me

Mindeskrift f. J. SrEeNsTRUP. XVIII. BroOxNicH Nie1sen. Moltkia. PLN

29

skæmme BE nr Ene aar — - =— ag
"St. Hentze det. Pacht & Crone phototyp

i ÅL i;
rt a 28) Bald så
EVGS EET AS MEE DEER En;
SES i; SELE:
EEN De i i

XIX |
DAS RENTIER IN EUROPA
— ZU DEN ZEITEN ALEXANDERS UND CÆSARS
VON
GEORG F.L.SARAUW |

NE:
Tee INDE RES

TJ APETUS STEENSTRUP hat sich um die Erforschung der vorgeschichtlichen Tierwelt
Dånemarks håchst verdient gemacht. Besonders seine Studien iber die in den stein-
zeitlichen Kåkkenmåddingern enthaltenen Tierreste und ihre Deutung haben der Wis-
: senschaft seines Vaterlandes hohen Ruhm verschafft. Weit iber die Grenzen Dåne-
marks hinaus sind die von ihm getauften »Kåkkenmåddinger« bekannt geworden. Von
"ihm begonnen und geplant haben die Untersuchungen dieser Denkmåler einer entlegenen
"Vorzeit hauptsåchlich durch seine Studien einen Weltruf erlangt. Trotz mancher be-
"gangenen Fehler hat seine Forschung auf archåologischem Gebiete der Vorgeschichte
vielfach Anregung gegeben und Hilfe geleistet. Auch naturwissenschaftliche Vorkomm-
nisse historischer Zeiten hat STEENSTRUP zum Gegenstand interessanter und wertvoller
"Studien gemacht.

— Wie kam er denn dazu? Welches war das Vorbild einer solchen Studienrichtung?
Sein Vorgånger im Amte, Jox. H. REINHARDT, hatte den Grund zu einer Samm-
"lung subfossiler Såugetierknochen gelegt, war aber damit nicht weit gekommen. Auch
"hatte Reinuarbr kleinere Aufsåtze uber Funde von Elch, Ur und Ren aus Dånemark
om den Jahren 1821—36 veråffentlicht”).

Dass aber Sven Nizsson in Lund, REINHARDT und STEENSTRUP in Kopenhagen
"den fossilen Knochen des Landes eine besondere Aufmerksamkeit widmeten, dirfte
einen gemeinsamen, von auswårts stammenden Grund haben.

— Ich zågere nicht auf Cuvier hinzuweisen. G. Cuvier (1769—1832) trat seit 1808
mit seinen Studien iiber fossile Knochen hervor, durch die er im Laufe der folgenden
Jahrzehnte das gråsste Aufsehen erregte?). In seinen Schriften liegt, glaube ich, der
1) Siehe H. Winczg: Om jordfundne Pattedyr fra Danmark. Vidensk. Meddelelser fra den na-
"turhist. Forening i Kjøbenhavn 1904. S. 194 fr.

7) G., Cuvier: Sur les os fossiles de ruminans, trouvés dans les terrains meubles, Ann. du Mus,
"Hist. Nat. Tome 12. Paris 1808, 4”, 8S. 857, 862. Vom Rentier. G. Cuvier: Recherches sur les ossemens
fossiles de quadrupédes. Paris 1812. 4”. Tome 4. Ruminans. S. 25—27, 64—66. Espåce inconnue: »le
cerf de Scanie« (Rengeweih, schon 1802 beschrieben von A. J. Rerzius: Om några i Skåne fundne
fossila horn och skallar). Cuvier: Recherches, 26 édit, Paris 1821—24, 4”; 4e édit. Paris 1885—87,
8%, T. 6. S, 194, Rentier. — Diese letztere Ausgabe fand sich in der Bibliothek Jar. SrEENSTRUPS

"vor (Bibliotheca Steenstrupiana I. Max Weg: Antiquar. Katalog. Nr. 60. Leipzig 1898. Nr. 199),
"Gerade in die Jahre 1885 bis 1887 fallt die Ausbildung des jungen Srgensrrur zum Naturforscher.

1?

4 Mindeskrift for J. SrTEENsTRur. XIX.

Keim zur Untersuchung der dånischen Kåkkenmåddinger und zu verschiedenen anderen
Arbeiten. SrEENsTrrRuPs. Auch die Fåhigkeit Cuviers, wissenschaftliche Fragen allge-
mein verståndlich zu behandeln, hatte STEENSTRUP sich zu eigen gemacht.

Der vorliegende kleine Aufsatz ist zur Aufnahme in die Denkschrift bestimmt, die
zu Ehren meines alten Lehrers herausgegeben wird. Mit dieser Arbeit måchte ich den
Pfad betreten, den JAPETUS STEENSTRUP in seinen historischen Untersuchungen so oft
gewandelt ist. Die åltesten historischen Nachrichten vom Rentier und von
einigen gleichzeitigen Verhåltnissen Europas måchte ich genauer analysieren
und mit dem vergleichen, was Natur- und Urgeschichtsforschung uns uber damalige
Zustånde lehren kånnen.

Was zunåchst das Rentier betrifft, war STEENSTRUP urspriunglich?) der Ansicht,
dass das Ren ebenso wie Elch und Ur in Dånemark erst mit der Eichenperiode einge-
wandert, und vielleicht sogar zu Anfang der Eisenzeit noch nicht verschwunden war.
Die »gothischen Einwanderer« der Eisenzeit (etwa um Christi Geburt) håtten wahrschein-
lich die Tiere åusgerottet, oder, wie er es anderswo?) ausdrickt, »hinweggegessen«.

Einen direkten Beweis fur die Gleichzeitigkeit des Rentieres mit dem Menschen in
Dånemark glaubte STEENSTRUP 1848 darin gefunden zu haben, dass eine im Museum
fur nordische Altertumer aufbewahrte Hacke oder Axt der Ureinwohner aus Renhorn
gefertigt sein sollte?). Diese Angabe durfte aber unzweifelhaft auf Irrtum beruhen.
Zu jener Zeit besass das Museum sicher ein solches Stuck nicht. Selbst im neuester
Zeit trifft man hie und da in Museen derartige falsche Angaben, daher rihrend, dass der
Zoologe nicht darauf aufmerksam geworden ist, dass Aexte aus gewåhnlichem Hirsch-
horn gar oft eine kunstlich geglåttete Oberflåche haben, die dann derjenigen des Ren-
hornes tåuschend åhnlich wird.

" STEENSTRUP hat spåter dieses Stuck nie mehr erwåhnt, und zuletzt, — seit 1880 —,
war er zu der heute massgebenden Erkenntnis gelangt, dass das Rentier in Dånemark
der spitglacialen Zeit mit ihrer arktischen Dryasvegetation angehårt, »und dass sein Auf-
treten, soweit; unsere Kenntnisse bis jetzt reichen, somit auch der eigentlichen Bewoh-
nung des Landes durch dessen ålteste Bevolkerung voraufgeht«).

"Im Jahre 1890 erhielt SrEeensrrur aber aus Jutland und Finen zwei dort gefun-
dene, merkwurdige Geråte zugeschickt, die in der Tat aus Renhorn gefertigt und offenbar
von der steinzeitlichen Bevålkerung des Landes als Aexte oder Axtstiele benutzt worden

1) Jar. STEENSTRUP: Geognostisk-geologisk Undersågelse af Skovmoserne Vidnesdam- og Lille-
mose. Det kgl. danske Videnskab. Selsk. Skrifter. Deel 9. Kjåbenhavn 1842. 4P. S. 119.

2?) JAP. STEENSTRUP: Et Bidrag til Geirfuglens Naturhistorie. Videnskabelige Meddelelser fra

den naturhist. Forening i Kjåbenhavn. 1855. S. 98, Anm.

3) Undersågelser i geologisk-antiqvarisk Retning. Oversigt over det Kgl. danske Vid. Selskabs
Forhand]l. i Aaret 1848. Kjåbenhavn S. 12. Sonderabdruck. S. 13.

+) Jar. STEENSTRUP in Oversigt over d. Kgl. danske Vidensk. Selskabs Forhandlinger 1880.
S. 143. big Jar. STEENSTRUP: Kjøkken-Møddinger. Kopenhagen 1886. S. 20, 46.

GzorG F. L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars. 5

sind"). Diese beiden Renhornaexte, iiber die STEENSTRUP nichts veråffentlicht hat,
wurden spåter von S. MiLLEer beschrieben?) und von ihm als Importsticke einer spå-
teren Steinzeit aus arktischen Gegenden des nårdlichen Europas angesprochen. Dem
gegeniiber habe ich?) die Auffassung geltend gemacht, dass diese beiden Renhornaexte,
und eine dritte åhnliche, in Dånemark einheimische Geråte sind, die der åltesten, noch
in palaeolithischer Kultur mit dem Rentier zusammen lebenden Bevålkerung angehårt
haben und somit die åltesten Zeugen von menschlicher Tåtigkeit im Norden Europas sind.

Ueber die Zeitstellung und Herkunft eines vierten Geråtes aus Renhorn, das
im dånischen Nationalmuseum ebenfalls aufbewahrt wird, und das von jeher und von
allen Seiten einer Metallzeit zugesprochen wurde"), blieb man aber lange im Unklaren?),
bis es mir neuerdings gelungen ist, ein Parallelstick nachzuweisen, das eine sichere
Datierung beider Stiicke bietet. Das eine Geråt wurde, noch vor 1874, in einem kleinen
Moore beim Dorfe Kragevig sidåstlich von Præsté& auf Seeland, das andere 1894 bei
Jåttened, etwa 4 km. nårdlich von Falkåping in Westergåtland, gefunden. Die das
letztere Stiick im gleichen Funde begleitenden Altertiumer, besonders mehrere Bronce-
fibeln, datieren die beiden Geråte mit grosser Schårfe, sie zum ersten Jahrhundert vor
Christi, oder ungefåhr in die Zeit Cæsars fiihrende).

Dieser Nachweis bildet den Ausgangspunkt fir die vorliegende Abhandlung, in "
der ich die Frage zu beantworten suchen werde, woher denn zu Cæsars Zeiten diese
"Renhorngeråte nach Dånemark und Gåtaland gekommen sein mågen. Denn, dass das
"Rentier in unseren Gegenden zu Anfang unserer Zeitrechnung nicht gelebt hat, dirfte
nach dem Ergebnis der oben erwåhnten geologischen Untersuchungen?) als vållig fest-
stehend angesehen werden.

Welche sind nun die åltesten historischen Nachrichten vom Rentier, und welchen
Wert darf man diesen Berichten beimessen?

bud kul
k

Der Name, der in der zoologischen Nomenklatur dem Rentier beigelegt wird, ist
bekanntlich Cerøus tarandus L. Dieser Name wurde dem Ren im Jahre 1758 von Linné
gegeben und zwar in der zehnten Auflage seines Systema naturæ, die nach internatio-

1) 8. MiLLer in Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1896. S. 304 mit Anm. 1.

7) S. MULLER a. a. O., 8. 304 fr., Fig. 1 u. 2.

7) G. Sarauw in Aarbøger for nordisk Oldkyndighed 1908, S. 808,

+) S. MULLER a. a. O., 8. 309 mit Fig. 3. Mémoires des Antiquaires du Nord. Nouv. Série, 1896
—1901. Copenhague, p. 88. Fig. 3.

5) MoLLer wollte auch dieses Stick einer arktisch-lappischen Kultur im nårdlichen Skandi-
navien zuschreiben und nahm zeitliche Beråhrung mit obigen Geråten an; a. a. O., S. 811—817,

") G. Sarauw: Zwei Renhorngeråte aus Cæsars Zeiten in Danemark und Gåtaland gefunden.
Opuscula archæologica Oscari Montelio septuagenario dicata. Holmiæ 1918. 4”, S, 249—268.

7) Aus Danemark sind z. Z. etwa 80 Funde von Rentiertiberresten, die soweit datierbar,
alle viel ålter sind, bekannt. Vgl. H, Wince a. a. O., 8. 279—286.

6 Mindeskrift for J. SrEEnsrtrur. XIX.

nalem Uebereinkommen als Ausgangspunkt fir die Namengebung gilt!). Friiher nannte
Linné das Tier Rheno oder Rangifer”), welch letzterer Name von ALBERTUS MAGNUS
(1193—1280) herruhrt?). Den Namen Tarandus hat LIinnek dem ALDROVaAnDi') ent-
lehnt, und dieser hat ihn wieder von CoNRAD GESNER?) her. Letzterer verweist auf
GEORG ÅGRICOLA, der auch den schwedischen Namen des Tieres gekannt hat: »Taran-
dum interpretatur GEORGIUS ÅGRICOLA rangiferum, ein reen« ... und: »tarandum reen
interpretatur<). i

Wer dieser GEORG ÅGRICOLA war, habe ich nicht ermitteln kénnen?); er hatte in
dem Englånder Eriot einen Vorgånger, der zuerst den Tarandus mit dem Ren identi-
ficiert haben soll. Es war dies wahrscheinlich Taomas ELyort (1490 (?)—1546), dessen
lateinisch-engliches Worterbuch 1538 erschien2). Damit sind wir denn in die frihe Zeit
der Renaissance und der Buchdruckerkunst gelangt.

GESNER und nach ihm ÅLDROVANDI trennten urspringlich den Tarandus vom Ran-

1) C. LINNÆus: Systema naturæ. Ed. 10. Tom. I. Holmiæ 1758. S. 67.

?) So in der ersten Auflage des Systema von 1735: Rheno. BRangifer, und in Amoenitates
academicæ. Vol. 4. Holmiæ 1759. S. 144-——168 (Diss. 1754). Rheno diirfte durch Missverståndnis
als Tiername aufgefasst worden sein. ,,Rheno'' bei Cæsar bell. gall. VI, 21 soll nach Varro ein
keltisches Wort sein, das ein gewisses Kleidungsstuck, kein Tier bezeichnet.

3) ALBERTUS MaGnus: De animalibus. Mantuæ 1479. fol. Liber 22, Cap. 268: ,,Dicitur Ran-
gyfer quasi ramifer", Der Name Rangifer mag wohl aus finnisch-lappisch raingo, ebenso wie
auch Ren, herstammen.

4) ULYSSES ÅLDROVANDUS: Quadrupedum omnium bisulcorum historia. Bononiæ 1621. fol.
S, 859—863, Cap. 30: De Tarando; S. 863—866, Cap. 31: De Rangifero. S. 861: Abbildung vom
Ren. fl. Ausg. aus d. Jahre 1613]. Schon in Fauna svecica (1746), S. 14 verweist Linné auf Taran-
dus bei ALDROVANDI als Synonym.

5) CONRAD GESNER: Historia animalium. Liber 1. De quadrupedibus viviparis. Tiguri 1551.
fol. S. 156: De Tarando. S. 950: De Rangifero. — Idem liber. Francofurti 1617. fol. $. 140—141:
De Tarando. S. 839—842: De Rangifero. S. 841: Tarandi seu Rangiferi effigies vera.

6) Von GESNER schon 1551 citiert; der schwedische Name konnte also nicht von OLzaus MAGNI
Historia, die erst 1555 erschien, herrihren. ArBerrtus MAGNus nennt das schwedische Wort nicht,
und dasselbe dirfte in Deutschland kaum im Mittelalter bekannt gewesen sein. Dagegen hat OLaus
MAaGnI in der deutschen Ausgabe des Kommentars zu seiner Carta marina die Verwendung des Rens
in schwed. Norrland erwåhnt und dabei das Wort »Rein« fir Rangifer genannt: »Auslegung und Ver-
klerung der newen Mappen von den alten Goettenreich«, Venedig 1539. Siehe Oscar BRENNER in
Christiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1886. No. 15. S. 8, Anm. 2, 8.9. Die spåtere Bear-
beitung, Basel 1567, schreibt: Ren. So sollte das deutsche Wort lauten, denn »unde est facta Ger-
manis vocabula reen, rein, reyner, rainger oder reinssthier« (GEsNnEer 1617. S. 839); das im Deutschen
gewohnliche»Renntier« ist ganz einfach falsch. Wenn in einer Abhandlung von mir aus dem Jahre 1912
»Renntierzeit« geschrieben steht, beruht dies auf hartnåckigem Eingreifen von Seiten des Redakteurs.
Englisch reindeer ist richtig, franzåsisch renne dagegen falsch. Ein altdeutsches Wort hat nie existiert.

7) Die Schrift måchte aus der Zeit 1538 bis 1551 stammen. Sollte es des berihmten Mineralogen G.
ÅGRICOLAS Appellationes quadrupedum, insectorum etc., Vitebergo 1563, sein? — Veranlassung war
wohl der Umstand, dass, nach OL. Macni, der Kånig Gusrar Wasa im Jahre 1533 zehn Rentiere
nåch Preussen sandte.

8) The Dictionary of Syr T. Eliot, knyght. London, fol. 1538 und 1545. Das Buch habe ich
nicht einsehen kånnen. — ALDROVANDI schreibt unrichtig: Elicta Anglus statt Eliota (a. a. O., S. 861),
ein Fehler der nach seinem Vorgang auch in neuerer Zeit vorkommt.

-

GezorG F. L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars. R

gifer, was auf der missverstandenen Darstellung bei ALBErrtus MAGNus und den falschen
Abbildungen vom Ren (Rangifer) bei OLaus MaGni beruhte. GEsNER hat spåter den
Fehler verbessert. Wir werden noch weiter unten darauf zuriickkommen.

—… Tarandos nun als Name eines Tieres stammt von den Griechen her, und alles was
von griechischen und råmischen Schriftstellern iiber dieses Tier geschrieben worden ist,
låsst sich auf bloss zwei Angaben zuriickfihren, die wahrscheinlich aus einer und der-
selben Quelle geschåpft waren!).

Die Geschichte vom Tarandos fihrt uns in die Zeit ALEXANDERS DES GROSSEN zu-
… Trick. Es sind sein Lehrer ARISTOTELES (384—322) und dessen zweiter Schiller Txzo-
— PHRAST (um 372—287 v. Chr.), die uns die ganze Kunde gegeben haben, die wir von
diesem Tier besitzen. Alles andere ist bloss diesen beiden nachgeschrieben. Zudem
sind es nicht die betreffenden Originalarbeiten, sondern nur Ausziige aus ihren Schriften
durch Andere, die uns erhalten sind.

Unter dem Namen des ARISTOTELES ging friher ein Buch: De mirabilibus auscul-
tationibus, das zwar nicht von ihm, sondern erst spåter geschrieben ist, dessen dreissig
ersten Kapitel aber aus Schriften des ARISTOTELES und THEOPHRAST ausgezogen sind2?).
Das uns hier interessierende 30. Kapitel stammt håchst wahrscheinlich aus einer
verloren gegangenen Aufzeichnung des ARISTOTELES, denn von den Angaben THEO0O-
PHRASTS trennt es sich bei aller Aehnlichkeit in wesentlichen Punkten. Wir wollen
hier die lateinische Uebersetzung des ganzen, kurzen Berichtes wiedergeben?):

»Apud Scythas eos, quos Gelonos vocant, feram quamdam reperiri aiunt admo-
dum sane infrequentem, cui tarando nomen est. Hanc autem pilorum colorem mutare
ferunt pro locorum, in quibus degerit, varietate, eamque hanc ob causam difficulter
capi [tum propter istam vicissitudinem]: nam et arboribus et locis, et in universum om-
nibus in quibus degerit, similis evadit colore. Quod vero admiratione cum primis dig-
num est, pilos mutat: reliqua enim pellem variant, ut chamæleon et polypus. Magni-
tudo ei quæ bovi; facie vero cervi speciem refert. (7d då uéredoc æoavet Podc. Tod åå
æxpoownov tov tåmnov dmowov Eyer &kdpiyp)«.

—…… Tarandos lebte also im Lande derjenigen Skythen, die man Geloner nannte, wurde
aber iiberaus selten angetroflen. Er war gross wie ein Rind") und hatte eine Gesichts-

å 1) Vgl. Jonann Frienr. BranDpt: Zoogeographische und palæontologische Beitråge, Verhand-
lungen der Russisch-Kaiserlichen Mineralogischen Gesellschaft zu St. Petersburg. Serie 2. Bd. 2.
Bonderabdruck. St. Petersburg 1867. S. 42—58. Diese Arbeit zeugt von grosser Gelehrsamkeit; in
seinen Schlussfolgerungen ist der Verfasser aber wenig glåcklich.

7”) Studien iber die Quellen machte u. A. auch Kar1 Mirrenuorr. Siehe seine Deutsche Alter-
tumskunde. Bd. 1. Berlin 1870. S. 426 ff. Das Buch duirfte schon im dritten Jahrhundert vor Chr.
angelegt worden sein.

%) ÅRISTOTELIS opera omnia. Vol. 4, Parisiis. Edit. Didot. 1857, 8. 79. [lent Javnadtuv dzovøndtev.
De mirabilibus auscultationibus. Cap. XXX (29).

1) ANTIGONOS aus KarYsros (um 270 v, Chr.), cap. 31, der AnisroreLes als seine Quelle angibt,
vergleicht den Tarandos mit einem Esel. Branpr, a. a. O., S, 48, 52,

8 Mindeskrift for J. SrEensrrur. XIX.

form åhnlich wie der Hirsch. Was im ibrigen vom Tiere berichtet worden war, bezog
sich auf seine Fåhigkeit, die Farbe des Felles nach der Umgebung zu åndern und sich
auf die Weise gegen Verfolgung zu schitzen. Man wunderte sich uber diese Eigenschaft,
die wir heute »Mimikry« nennen, und die erst nach mehr wie zwei Jahrtausenden durch
die Arbeiten CHARLES DARWINS eine erneute Beriihmtheit erlangen sollte. Am merk-
wirdigsten schien es dem ARISTOTELES, dass es die Haare waren, die ihre Farbe ånderten,
wåhrend ja beim Chamæleon und andern Tieren der Farbenwechsel in der Haut seinen
Sitz hatte.

Die Beschreibung THEOPHRASTS ist uns von PHotios (um 850 n. Chr.) in einem
Auszuge aus seiner Tiergeschichte uberliefert)).

Seine Schilderung, die naturlich auf dem Berichte eines Laien, der fir ihn und wohl
auch fur ARISTOTELES Gewåhrsmann gewesen war, fusst, ist etwas ausfuhrlicher als
die seines Lehrers. Dagegen hat THEOPHRAsT bloss eine ungenaue Ortsangabe. Es heisst:
»Das Tier Tarandos, von dem man sagt, dass es im Lande der Skythen oder Sarmaten
leben soll, ist gross wie ein Rind und sieht, was das Gesicht betrifft, dem Rothirsch (Ela-
phus) åhnlich, nur dass das Gesicht etwa doppelt so breit ist« (wortlich: »breiter, als wenn
er aus zwei Hirschgesichtern zusammengesetzt?) wåre«). »Tarandos ist ein zweihufiges
Tier, das Hårner trågt; das Geweih hat Sprosse wie dasjenige des Edelhirsches und
ist uberall behaart; denn um die Stange herum, aus der die Aeste hervorsprossen, ist
eine Haut ausgespannt«, Der Text lautet hier: er då td xépac dxopuddag Øørep To
&Adpov, xat Tpeyærtdv éart dr bov" mzpt råp tå botodv dépuarøg éotiv énitacis ådev nm Expvarc.

Es wird hier also gesagt, dass das Horn (Subjekt im Satze) von einer behaarten
Haut umgeben ist?), und nicht, wie BRANDT?) ubersetzt, dass das Tier »ein sehr zottiges
Haar besitzt«. Es heisst weiter: »Das Fell (die Haut) ist fingerdick und sehr stark, wes-
halb man es auch trocknet und zu Brustpanzern verwendet. Das Tier kommt nur spår-
lich vor und zeigt sich selten. Wunderbar und fast unglaublich ist sein Farbenwechsel
U. 8. W.« : r

Das Wunderbare beruhte jedoch meist darauf, dass ÅRISTOTELES und THEOPHRAST
ihren Gewåhrsmann missverstanden, oder dieser die Sache falsch aufgefasst haben dirfte.
Sie glauben nåmlich, dass es dieselben Haare sind, die urplåtzlich — chamæleonenartig
— die Farbe nach der Umgebung åndern, wåhrend es ja in der Tat neue Haare sind,

1) PHortius: Bibliotheca. ed. D. Hoeschelius. Augustæ Vindelicorum 1601. fol. S. 857. Vgl.
THEOPHRASTI Eresii opera omnia, rec. Fr. Wimmer. Tom. 3. Fragmenta. Lipsiae 1862. S. 218. Opera
omnia. Parisiis, ed. Didot, 1866. S. 458. Fragmentum CLXXII.

2) Ahnlich bei Namengebung auf Island: »Tvibreid« (d. h. »Zweibreit«) von einem dicken Schaf.-
Finnur Jonsson: Dyrenavne. Arkiv får nordisk filologi. Bd. 28. Lund 1912. S$S. 330.

3) Beim Edelhirsch beschreibt ARISTOTELES 9, 5 diese Erscheinung.

4) a. a. O., S. 42. BrAnDr folgt hier offenbar dem Prinius (Nat. hist. VIII, 34), der selbst vom
tarandrus hinzufugt: villus magnitudine ursorum, sed cum libuit sui coloris esse, asini similis.

GeorG F. L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars. 9

" die zu verschiedenen Jahreszeiten hervorwachsen. Ein Vergleich mit dem Farben-
wechsel der Haare z. B. bei greisen Menschen håtte an und fir sich nåher gelegen.
Wichtig ist aber, dass der Farbenwechsel der Haare beim Tarandos so auffallend
… gewesen ist, dass er als Merkwiirdigkeit betrachtet wurde, und dass man die Ursache
der Erscheinung verstanden hat. Aus einem andern Fragment aus THEOPHRAST,
— uns bei ATHENAIOS (um 190 n. Chr.) erhalten!) geht hervor, dass THEOPHRAST einen
— Aufsatz oder ein Kapitel geschrieben hat uber die Tiere, die der Umgebung nachahmend
(gvvefonrowdodar), nach dem betreffenden Standorte ihr Aussehen åndern,

" was sie aus Furcht und des Schutzes wegen tun.

| In diesem Kapitel dirfte der Tarandos besprochen worden sein.

i: Es soll nun der Versuch gemacht werden, nach dem eben mitgeteilten die Tierart
zu bestimmen, zu der der Tarandos gehårt.

Es war ein gråsseres, hirschåhnliches Tier, das irgendwo in Skythien, also im heu-

— tigen Russland nårdlich vom Schwarzen Meere lebte; es sah dem Edelhirsche åhnlich,

= war aber von diesem verschieden. Bei diesen Voraussetzungen kann nur von Elch

oder Ren die Rede sein. Dariber, ob das eine oder das andere Tier gemeint, waren aber

auch die Ansichten geteilt, oder man hat, wie BRANDT, angenommen, dass die Beschrei-

— bung beide Arten zusammenwirft2?).

Meines Erachtens ist die Sache ganz klar: es ist das Ren, und nur das Ren gemeint.

Das Geweih, das Sprosse hat wie dasjenige des Edelhirsches, passt nur zum Ren; nie

" wiirde wohl ein Laie auf den Gedanken kommen, die breiten Schaufeln des Elches mit

"dem åstigen, schlanken Geweihe des Edelhirsches zu vergleichen, ohne auf den Unter-

schied aufmerksam zu machen. Und die Untersuchung des Geweihes war ja keine ober-

flåchliche, denn man hat ja sogar die behaarte Haut, den »Bast«, am Gehårn

beobachtet.

Es geht zugleich daraus hervor, dass der Beobachter die Reise zur Sommerzeit ge-

macht, wie dies ja auch fir Reisen, besonders im nårdlichen Russland, das natir-
liche ist, dabei aber auch vom Winterkleid des Rens Bescheid wusste.

; In Lappland sind die Hårner des Rentieres gewåhnlich von April oder Mai bis

— September mit dem behaarten Baste bekleidet, je nach dem Alter des Tieres jedoch

"etwas verschieden”). Aehnlich mågen wohl die Verhåltnisse in Russland liegen.

Das Rentier hat ferner einen verhåltnismåsig breiten, plumpen Kopf und ist die

einzige Hirschart, die einen auffallenden Farbenwechsel nach der Jahreszeit zeigt"); die

— Abånderung ist um so stårker, je kålter, je nårdlicher der Standort ist; auf Spitzbergen

1) THBOPHRAST, a. a. O. Fragmentum CLXXIII. Aruenarios 7. p. 317,

?) J. Fr. BRANDT, a. a. O., S. 48 mit Anm.

”) Nach giitiger Mitteilung vom Herrn Konservator G. Krurkn, der mit lapplåndischen Verhalt-
nissen sehr vertraut ist. Die ålteren Stiere ,,fegen" Ende August und Anfang September.

'") W. LizLsEBOrRG: Sveriges och Norges ryggradsdjur. I. Daggdjuren. Uppsala 1874, S. 888,

10 Mindeskrift for J. SrEEensrtrrur. XIX,

ist der Unterschied zwischen der dunkelgraubraunen Sommer- und der weissgrauen
Wintertracht am gråssten?).

Die weissgraue Wintertracht verleihet dem Tiere »eine tåuschende Aehnlichkeit
mit der Farbe von schmelzendem, etwas schmutzigem Schnee?%. Wir haben also hier
eben den Fall von Mimikry, der ARISTOTELES und THEOPHRAST veranlasste, den Taran-
dos zu besprechen ! |

Das einzige unter den fir Tarandos aufgezåhlten Merkmalen, das scheinbar besser
zum Elen als zum Ren passen wurde, wåre die zu Panzern verwendbare fingerdicke Haut.

Wenn aber hier unter dgoua die Haut mit den Haaren, das Fell, zu verstehen ist,
liegt die Sache wieder anders, denn der Pelz, die Decke des Rentieres ist dicker und dich-
ter als derjenige irgend einer anderen Hirschart?). Auch spricht Hesycx1os (im 5. Jahrh.
n. Chr.), der vielleicht aus ARISTOTELES die Angabe geschåpft haben dirfte, davon, dass
die Skythen die Felle vom Tarandos zu Kleidungsstuicken benutzen:

td pavdoc" Coov éAdpw mapanikhørov, ob tTåg dopåg elg yrævas ypævrar Zxidat).

Welche hervorragende Bedeutung gerade die Renfelle fir die Bekleidung der Men-
schen in dem Gebiete des Rentieres beanspruchen, braucht nicht nåher auseinander-
gesetzt zu werden.

Somit durfen wir es als festgestellte Tatsache betrachten, dass zu den Zeiten Alex-
anders des Grossen das Rentier, der Tarandos, irgendwo in Gross-Skythien
lebte und den Griechen bekannt geworden war.

Zur nåheren Bestimmung der Gegend innerhalb des ausgedehnten »skythischen«
Gebietes, wo das Ren seine Heimat hatte, finden wir nur in den oben angefihrten
Worten des ÅRISTOTELES eine Anleitung; es war das Land derjenigen Skythen,
die Geloner genannt wurden.

Eigentlich waren die Geloner keine Skythen sondern urspruinglich griechische Kolo-
nisten, die sich im Lande der Budiner niedergelassen und hier eine Stadt Gelonos ange-
legt hatten. Aus den griechischen Stapelorten am Schwarzen Meere ausgewandert oder -
vertrieben, grindeten die Geloner den am weitesten gegen Norden vorgeschobenen Vor-
posten. der hellenischen Welt, assimilierten sich aber allmåhlich mit der »skythischen«
Umgebung. In Gelonos waren Håuser und Tempel alle aus Holz, ja selbst die Stadt-
mauer war ganz aus Holz gebaut?), eine Tatsache die schon die geographische Lage der
Stadt gut charakterisiert.

1) Gåteborgs Museum besitzt zwei Rentiere aus Spitzbergen mit bezw. Sommer (Juni)- und Herbst-
tracht. Die letztere, von Ende August, ist schon grauweiss. Beide Tiere haben behaarte Hårner;"
das letztere hat den Bast zu fegen angefangen.

2) BREHMS Tierleben. 3. Aufl. Såugetiere. Bd. 3. Leipzig 1891. S. 449.

3) BREHMS Tierleben, a. a. O., $. 449.

4) HESYCHII ÅLEXANDRINI lexicon, rec. M. Schmidt. Vol. 4. Pars 1. lenae 1862. 4?. S$. 130,
5) HEroDnor IV, 108.

GezorG F. L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars. 11

Die Kunde von den Gelonern, wie von der Geographie Skythiens iberhaupt, ver-
danken wir Herodot (um 450 v. Chr.), der in seinem vierten Buche Land und Volk
beschreibt. Selbst hatte er zwar' die nårdlichen Kistenlånder des Schwarzen Meeres
besucht; der Hauptsache nach beruht aber seine Schilderung auf eingezogenen Nach-
richten wohl meist aus dem Munde reisender Kaufleute.

Nicht bei den Gelonern selbst, die Acker- und Gartenbau trieben!) und wohl auch
Handel mit dem Pelzwerk des Landes getrieben haben dirften, sondern im Gebiete der
sie umgebenden Budiner?) lebte das Rentier, wie auch SrePrHAaNOSs BYZANTINOS (gegen
Ende des 5. Jahrh. n. Chr.) die Angabe bei ARISTOTELES aufgefasst hat?).

Die Budiner") waren ein grosses Volk, blond und hellåugig; sie lebten in den dichten
Waldungen als Nomaden; ihre Sprache war von der der Geloner verschieden. Die Wålder
waren allerlei Art, und m dem dicksten Walde war ein See, in dem Fischottern und Biber
gefangen wurden. Es lebten hier auch noch »andere Tiere mit viereckigem Gesicht«
(Inpia terparævo-xpbowna), deren Felle Pelzwerk liefertens).

Diese merkwirdigen Tiere waren gewiss die Rentiere. Wir haben oben gesehen,
dass THEorHRasT den Rentierkopf als »aus zwei Hirschgesichtern zusammengesetzt«,
d. h. bei gleicher Långe doppelt so breit als das Hirschgesicht, beschrieb. Bedenken
wir ferner, dass HERODOT auf naturwissenschaftlichem Gebiete sich wie ein Laie aus-
drickt?), und dass das Schimpfwort des Franzosen auf die Deutschen eben: »Téte carrée«
lautet, womit ja bloss auf die breitern Gesichter der Deutschen angespielt wird, klingt
der Ausdruck schon verståndlicher. Aber den Namen Tarandos fir das unbekannte,
merkwirdige Tier erwåhnt HeRrRoDorT nicht. Was er mit tetragonoprosopen, »viereckigen
Gesichtern« bezeichnet, nennt der Anthropologe bei Menschengesichtern »chamaiprosop«.
Dieses Merkmal passt zum Rentier gut.

Wir miissen jetzt an die Beantwortung der Frage gehen, in welcher Gegend denn
die Budiner, bei denen das Rentier lebte, wohnten. Wie schwierig diese Auf-
gabe ist, diirfte schon daraus hervorleuchten, dass H. H. von SoHWERIN, in seiner von
grosser Gelehrsamkeit zeugenden Arbeit iiber Herodots Darstellung von der Geographie
Europas, sich ausser Stande erklårte, diese interessante Aufgabe zu låsen und sie des-
halb liegen liess7).

1) Hgronor IV, 109.

2?) Schon Hz2onor (IV, 109) macht darauf aufmerksam, dass die Budiner von den Hellenen oft
unrichtig Geloner genannt wurden. Man warf eben Skythen, Budiner und Geloner durcheinander.

”) SrerHANus: De urbibus. ed. Thomas de Pinedo. Amstelodami 1678. fol. S. 208, beim Worte
FN ensE dl IV, 21, 108, 109.

;) Herodot IV, 109.

%) HgR2o0DOTs Tier- und Pflanzenbeschreibungen sind gewåhnlich schlecht und haben u. A. Anr-
STOTELES zu manchen Fehlern veranlasst. Vgl. C.J. Sundevar: Die Thierarten des Aristoteles,

Stockholm 1868. 8. 7 und 34.
”) H.H. v.Scnwgrin: Herodots framstaållning af Europas geografi. Inaug.-Diss. Lund 1884, S, 206,

pe

a

mt,
E:

sø EN

12 Mindeskrift for J. SrEEnsrtrur. XIX.

Es durfte sich vielleicht doch lohnen, jetzt den Versuch zu machen, eine annåhe-
rende Ortsbestimmung zu erlangen, indem wir die Angaben HERODOTS genauer priifen.

Nachdem Heronort das Land der eigentlichen Skythen zwischen Donau (Istros)
und Don (Tanais) beschrieben hat, geht er zu den Vålkern åstlich vom Don, zwischen
diesem Flusse und dem Uralgebirge, einem Gebiete, »wo das Land nicht mehr skythiseh
war«, tuber"). .

Hier wohnten zunåchst die Sauromaten>). Ihr Land erstreckte sich von der inner-
sten Bucht des Asowschen Meeres (Maietis) 15 Tagereisen weit gegen Nordosten2?).
Dieses Land war »von wilden und zahmen Båumen ganz entblåsst«, d. h. so viel wie:
Steppe. Nårdlich von den Sauromaten wieder wohnten die Budiner auf einem mit
allerlei Holzarten dicht bewaldeten Boden"), also im Waldguirtel nårdlich der Steppe
&stlich vom Don.

An der mutmasslichen Sidgrenze der einstigen Verbreitung der Kiefer und weit
nårdlich der heutigen Grenze zwischen Birkenwald und Steppe liegt hier Saråtow an der
Wolga. Die Entfernung von Asow betrågt in gerader Linie ungefåhr 700 km. Bei einer
Breite von 15 Tagereisen zu 50 km.5), wiirde das Sauromatenland ungefåhr bis nach
Saratow sich erstreckt haben kånnen.

Nordlich von dieser Grenze fing also das Land der Budiner an und dirfte die Ge-
genden um die mittlere Wolga und ihren Nebenfluss Kama umfasst haben, Gegenden,
die heute — wie wohl auch damals — z. T. von finnischen Vålkern bewohnt sind. Die
Angabe vom Sitze des grossen und zahlreichen, blonden Budinervolkes »in den
jetzigen Guvernements von Pensa, Simbirsk, Kasan bis nach Perm und in die Nåhe
des sudlichen Ural«) durfte ungefåhr das Richtige treffen.

HERODOT macht nun weiter von den Budinern eine Mitteilung, die zunåchst ganz
fabelhaft klingt, die aber genauer betrachtet eine wichtige Aufklårung gibt. Wåhrend
die Geloner »Kornspeiser« (Brotesser) ørvødror waren, seien die Budiner allein unter
den Vålkern in dieser Gegend »Låusefresser«?). Bei dieser Uebersetzung des von
HERODOT angewendeten Wortes pdsrootparéovor hat man das pdeio in der gewåhn-

1-HE8RODOT IV, 21,

?) Heronot IV, 21, 57, 116.

3) Entsprechend der Orientierung von Maietis, die HEeronor zu S—N annahm, ist sein »Nordwind«
nach NO zu verlegen.

1) HEeronort IV, 21.

5) HERODOT rechnet jedoch den Tagereiseweg in Skythien zu bloss 200 Stadien (IV, 101); 1 altes
attisches Stadion mass etwa 164 m, was eine Tagereise von 33 km gibt. 30 Tagereisen brauchte
ein leichtgeristeter Fussgånger um von Asow (vom Asowschen Meere) nach dem kolchischen Flusse -
Phasis zu gelangen (Heronor I, 104); aber dieser schwierige Weg ging uber den Kaukasus und låsst
sich mit dem Steppenwege nicht direkt vergleichen.

SV WEPaAPE: Handwårterbuch der griechischen Sprache. 3. Aufl. Bd. 3. 1884. S. 222. PAareE
citiert eine Quelle fir diese Angabe nicht.

7) Herodot IV, 109. — Vgl. wegen des Wortes STrRABON 11, 2, 1; C. 492, 497, 499.

GEORG F. L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars. 135

"lichen Bedeutung des Wortes: »Laus« genommen. Mit diesen Låusen hångt es aber
anders zusammen; sie gehåren nicht zu dem, »was da kriecht und fliegt«. Vielmehr miis-
sen wir uns im Pflanzenreiche nach ihnen umsehen.

THEOPHRAST erwåhnt!) eine Holzart zirve fm øderponowe oder pderpop6poc, eine
pdetp-erzeugende Kiefer (oder jedenfalls Nadelholz), die er zu den »zahmen« Båu-
men d. h. zu den Nutz- oder Nahrungspflanzen rechnet. Er stellt sie mit der Dattel-
palme und der Pinie zusammen, indem er bemerkt, dass diese Arten mit grossen Samen?)
durch Anbau mittelst Saat sich konstant erhalten, dass sie unter den Kulturgewåchsen
am wenigsten zu variiren scheinen. Also wurde die zirvs pøderooxoe, — obgleich
om Griechenland nicht einheimisch —, ebenso wie die Pinie, und zwar aus demselben
Grunde, dort angebaut. Es war nåmlich die »Frucht« dieser Kiefer, die man mit pdeip
bezeichnete (wie es u. a. HesyoxH1os bezeugt), und diese Frucht war ebenso wie die
Pinienniissse und die Datteln essbar.

CARL RITTER ist der erste gewesen, der schon 1820 eine Scholiasten-Stelle gefunden
"hatte, wo von ødeipec die richtige Erklårung gegeben wird: pdsipeg d& Aérovrar ot
xapxot tøv Xtrdwæv, Tror TÅ Åsyåneva otpofBtka, dui éoixaø, påetpoiv i. e. quae nimirum
mnuces pineæ appellantur, quod øderoæv, seu pediculorum similitudinem prae se ferant?).
"RITTER verstand aber die Sache so, dass es die jungen »Zåpfchen dieser Pinusbåume
"waren, die Phtiren. genannt wurden«, und die die Budiner entweder »zur Speise ver-
brauchten« oder zum Resinieren des Weines, indem man die Zapfen in die Weinfåsser
hineinwarf!), verwendeten?).

Darnach hat man denn die Budiner als »Fichtenzapfenesser« hingestellt.

Eine so trockene, harzige Kost wie Fichtenzapfen') wåre aber fir Menschennah-

1) THEOPHRAST: Hist. plant. II, 2, 6. De causis plantarum I, 9, 2. Opera omnia rec. Fr. Wimmer.
Parisiis, ed. Didot. 1866. S, 23, 1783.

?) De causis pl. I, 9, 2: &oa då løyupå tøv oxeppårwv tadra dtapnévet udåd Åov.

3) CarL Rirrer: Die Vorhalle europåischer Vålkergeschichten vor Herodotus, um den Kauka-
sus und an den Gestaden des Pontus. Berlin 1820. S, 460; S.154 Anm. 18: Tzerzes (um 1150): Scholien
zu Lykoruron (250 v. Chr.): Kassandra, Vers 1383; ed. Sebastiani, Roma 1808, S. 848; vom Ød'eipes-
Gebirge Latmos bei Milet in Karien (Srrason 14, C. 685). Milet war Mutterstadt von Olbia.

4) Gebrauch alter und auch neuerer Zeiten. Siehe Sieruorr: Plants of Greece in Ros. War-
"POLE: Memoirs relating to European and Asiatic Turkey. London 1817, S. 285,

%) RITTER, a. a. O., S. 460—461,

") Auf dem Baltischen Archåologen-Kongresse zu Stockholm im August 1912 (siehe G. Kos-
SINNAS Referat in Mannus. Bd. 4. 1912, S. 427) habe ich den Gedanken ausgesprochen, es kånne sich
hier um die eigenttimlichen, weichen, zapfenåhnlichen Umbildungen von den jungen Zweigen der
Fichte (Picea eæcelsa Link) handeln, die von dem Rostpilze Aecidium (Peridermium) coruscans Fries
hervorgerufen werden, und die, Dank dem Pilze, essbar sind. Unter der Bezeichnung »Mjålkomlor«
(d. h. Mehl-Zapfen) werden diese Gebilde im schwedischen Norrland heute vielfach gegessen. Ausser
in Schweden und Finland sind sie in der Gegend von St. Petersburg angetroflen. Vgl. K. v. Tunzur:
Pilanzenkrankheiten. Berlin 1895, S. 480. Fig. 229, — Ich glaube aber jetzt nach weiteren Studien
nicht mehr, dass Tugzormnast hier die Fichte (resxy —= picea), sondern eine Art Kiefer (zævs)
verstanden haben will, weshalb obiger Erklårungsversuch aufzugeben ist.

"KS ans "SCO

14 Mindeskrift for J. SrEEnsTtRur. XIX.

rung wenig geeignet, und das bekannte Worterbuch von W. Pare?") meint denn auch
mit Recht, dass eder90-tparéw dann doch »vielleicht richtiger«: »Låuse essen« zu er-
klåren sei. Man hat jedoch hierbei tuibersehen, dass HEsYcHIos eine weit genauere und
sicher richtige Erklårung des Wortes pdeio gegeben hat, indem er sagt?):

»pdeip" & TC miTvuc xapTåg ......… [pdepæv Opog + mirvædeg bpog, drå td mAndbverwv
åv abrø aitvo[:]]. tøv råp orpofikæv tå åvråe påeipag xadeiodar.”

Es ist also nicht der Zapfen, sondern der im Innern desselben befindliche Same,
den man als »Laus« pdero bezeichnete. Die »låusetragende« Kiefer stellte THEOPARAST,
wie wir eben såhen, mit der Pimie zusammen; beide hatten grosse Samen; ferner waren
ja die »Låuse« der ersteren essbar, wie die Pinienniisse es sind ; bejde Baumarten wurden
als Obstbåume angebaut.

Wenn jedoch diese Bedingungen alle gegeben sind, und zudem noeh die låusetra-
gende Kiefer in Russland einheimisch sein soll, ist die Wahl so eng begrenzt, dass wir
mit vollkommener Sicherheit sagen kånnen: das »låusetragende« Nadelholz kann
nur die Zirbelkiefer, die Arve (Pinus Cembra L.) gewesen sein.

Wie kam man denn aber auf den Gedanken, die Samen dieser Kiefernart »Låuse«
zu nennen? Mit solchem kleinen Ungeziefer håtten sie doch håchstens die Aehnlich-
keit, dass sie, im Gegensatz zu andern Nadelholzsamen, vållig fluigellos sind; ein derar-
tiges botanisches Merkmal wurde der Laie aber sicher nicht beachten.

Ich glaube inzwischen auch die Erklårung dafir geben zu kånnen. Das Wort ødeip
soll hier nicht in der gewåhnlichen Bedeutung von »Laus« genommen werden, sondern
von »Hundelaus«, wie der Laie eine ganz andere aber ebenfalls blutsaugende Tierart,
nåmlich eine Milbe, die gemeine Hundszecke oder den gemeinen Holzbock (Ixodes
ricinus) weniger richtig bezeichnet2).

" Dieses Tier, das ARISTOTELES unter dem Namen »Kroton« (xpårwv) erwåhnt?"),
hat tatsåchlich .den Griechen als Vergleichsobjekt gedient. Den Wunderbaum (Rici-
nus communis L. oder vielleicht eher Ricinus africanus Willd.), der eigentlich Kiki (xx)
hiess und immer noch so heisst, nannte man gewohnlich Kroton?). Von den Råmern
wurde dies durch Ricinus, womit sie ihrerseits die Hundszecke bezeichneten, wieder-
geben, und PLINIUS erzåhlté), dass man, wegen der Aehnlichkeit der Samen mit
dem Tiere, den Namen des letzteren auf die Pflanze ibertragen hatte: nostri eam [ar-
borem] ricinum vocant a similitudine seminis.

1) W. PAPrE's griechisch-deutsches Handworterbuch. 3. Aufl. 1880. Bd. 2. S. 1270. So auch
ForBIGER: Handbuch der alten Geographie. Bd. 2. 1844. S. 457. Anm. 88, 91.

?) HesycHi Alexandrini lexicon, rec. Schmidt. Vol. 4. Pars 1. Ienae 1862, 4?. S. 240.

3) Dånisch: Skovflaat; schwedisch: fåsting.

+) ÅRISTOTELES: Hist. animal., lib. 5, 19; lib. 5, 31. Die Deutung jedoch unsicher.

5) HIPPOKRATES. THEOPHRAST: Hist. pl. 1, 10, 1; 3, 18,7. De caus. pl. 2, 16,4. DIoskoRrIDES
4, 161. Vgl. K. SPRENGEL: Theophrast's Naturgeschichte der Gewåchse. Th. 2. Altona. 1822. S. 45.

6) Prinius: Naturalis historia. 15,7. Ricinus, ein Baum in Aegypten håufig wachsend.

GeorG F. L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars, 15

In der Tat sieht der Ricinus-Same einer von Blut vollgesogenen, weiblichen Hunds-
… gecke in Form, Gråsse und Farbe recht åhnlich. Das etwa 10 bis 12 mm lange, fliigellose
" Niisschen der Zirbelkiefer ist im der Form zwar etwas mehr verschieden und zugleich
tiefer braun von Farbe; ich bin doch aber iberzeugt, dass auch dieser Same mit der Hunde-
" laus (Ixodes ricinus) verglichen worden ist, und dass wir hier den Schliissel zu dem mehr
wie zweitausendjåhrigen Råtsel von den »Låuseessern« haben. Das Wort ødep sollte
also in der Bedeutung von xødrwv verwendet, und dann vom Tiere auf die Samen iber-
" tragen worden sein. War ja doch schon der Name xpørwv an eine andere Pflanzen-
gattung vergeben!).

, Aehnliche Namenbildungen kommen bekanntlich auch in modernen Sprachen vor
z.B. Zeckenbaum (Ricinus), Låusebaum, Flohkirsche (Lonicera Xylosteum). Floh-
= kraut (Pulicaria), weil der Same den Flåhen åhnlich ist. Flohblume oder Låuse
— (Briza media). Schwedisch Låss (Låuse) vom Samen des Cynoglossum officinale, Lusårt.
Dån. Præstelus fir die Samen dieser und anderer Arten; Loppefrå Samen von Plan-
tago arenaria, P. Psyllium ($6å2etov) und P. Cynops (xuvdnrvea)?); Loppeurt (Poly-
— gonum Persicaria). Ferner Igelsame (Lappula), Igelskolbe (Sparganium) u.s.w. u.s.w.
| Es ist der Kern des nussartigen, hartschaligen Samens von Pinus Cembra, der ess-
— bar ist. Die Samen, »Zirbelniisse« oder »Cederniisse« genannt, werden in allen Gegenden,
wo der Baum wichst, als Speise oder Leckerei gesucht. Die Nisse werden massenhaft
… auf den Markt gebracht, sowohl in Tirol als bei jedem Volksfeste in St. Petersburg. Aus
… dem dåstlichen Russland werden sie bis nach den Ostseeprovinzen hin im Herbst ver-
— sandt. - Hier nennt man sie »Cederniisse«, weil der Baum selbst den Namen »Sibirische
— Ceder« fihrt?). Uber Archangelsk gehen sie in Mengen nach den nårdlichen Hafen-
stådten Norwegens, wo man sie auf den Mårkten als »Russernådder« (Russerniisse)
verkauft"). Eine Probe davon, die Euc. WARMING 1885 aus jener Gegend mitgebracht,
und die im botanischen Museum zu Kopenhagen aufbewahrt wird, ist auch mit diesem
" Vermerk versehen.

Also leben die »Låusefresser« heute noch in unserer nåchsten Nåhe, sowohl an den
Gestaden der Ostsee, als am Nordmeere.

Wo fand man sie aber zu den Zeiten HERroDorTs?

Mit der Frage nach der Kost der Budiner hat sich auch KarrL Ernst v. BAER be-

1) Umgekehrt bezeichnet man in der Entomologie nach dem Vorgang von Karr pg GEgr eine
Lausgattung mit dem Namen Ricinus. In der Botanik sind Croton und Ricinus als Namen får zwei
Euphorbiaceengattungen verwendet. — Wanzen heissen dånisch: Væggelus (Wandlåuse).

”) Printus: Naturalis hist. 25, 11, 90: semine pulici non dissimili, unde et nomen.

”) M. WILLKOMM: Forstliche Flora von Deutschland und Oesterreich. 2. Aufl. Leipzig 1887,
8, 171, 172 mit Anm. 1.

1) Fr. Tu. Kårren: Geographische Verbreitung der Holzgewåchse des europåischen Russlands.
Th. 2. St. Petersburg 1889. S. 445.

16 Mindeskrift for J. Srgensrtrrur. XIX.

schåftigt und ist dabei zu demselben Resultate gelangt, das ich oben auseinandergesetzt
habe: »Nur von der Pinus Cembra kånnen die Budiner die Frichte genossen
haben).

Mit Ausgangspunkt in der Bestimmung RITTERS von den »Låusen« als jungen Fich-
tenzapfen und besonders auf Grund seiner eingehenden Kenntnisse der in Frage kom-
menden russischen Verhåltnisse hat v. BAER, ohne Mihe, das richtige Ergebnis erlangt.

Kritische Studien der alten Literatur tuber dieses Problem hat er gar nicht gemacht,
auch ist seine Erklårung vom Entstehen der Bezeichnung »Låuse« fir die Cederniisse
vållig wertlos. Er sagt nåmlich: »Diese Frichte sitzen zwischen den Schuppen der Zap-
fen; eben deshalb fiel man auf den ekelhaften Vergleich, da man diese Nisse zwischen
den Schuppen hervorsuchen muss«?). Einen solchen Vergleich zu machen, wurde ja
einem Laien nie einfallen.

Merkwiurdigerweise wollte v. BaER das Budinerland in die Gegend westlich von
Nischnij Nowgorod, wo die Zirbelkiefer nicht wåchst, verlegen. Er tat dies eines ge-
suchten, hypothetischen Sees wegen. Die Budiner miissten dann durch »lebhaften Ver-
kehr« mit Sibirien oder NO.-Russland die Cedernisse zugeschickt erhalten haben, was
aber sehr schlecht zu der Angabe HEroDorTs passt, dass die Budiner die einzigen »Låuse-
esser« unter den dortigen Vålkern waren.

Aus dieser folgt doch unbedingt, dass jedenfalls ein Teil des grossen Budinervolkes
innerhalb des Verbreitungsgebietes der Zirbelkiefer in Russland gewohnt

haben muss. Und diese Tatsache ist es gerade, die zur Bestimmung des Vorkom-

mens vom Tarandos dienen kånn.

Die Zirbelkiefer oder die Arve wåchst in der ganzen Ålpenkette und in den Kar-
pathen aber nicht in dem angrenzenden Teile von Russland. Nach einer weiten Strecke,
wo sie fehlt, tritt sie erst in der Uralgegend wieder auf, indem ihr ungeheuer grosses
sibirisches Verbreitungsgebiet in den nordåstlichen Teil vom europåischen Russ-
land hiniberreicht.

Mit diesem Faktum haben wir hier zu rechnen. Die Westgrenze des ostrus-
sischen Verbreitungsbezirkes durchschneidet den Ural etwa bei Jekaterinburg (57
n. Br.) und geht von dort halbkreisformig in nordwestlicher Richtung uber Perm bis
in die Nåhe von Wjatka (58” n, Br.), dann nordwårts bis ins Timan Gebirge. Unter
dem 65" n. Br. wird die Petschora von der Grenze durchquert. Eine genaue Bestimmung
der Grenze ist jedoch recht schwierig, teils wegen mangelhafter Kenntnisse, teils weil

der Baum ausserhalb ihres naturlichen Gebietes vielfach angebaut wird. Inselfårmiges

7) KarL Ernst v. BAER: Historische Fragen mit Hilfe der Naturwissenschaften beantwortet.
Reden und kleinere Aufsåtze. Teil 3. St. Petersburg 1873 und 2. Ausgabe, Braunschweig 1886.
S. 84—89, Diese interessante, aber in manchen Punkten weniger gliickliche Arbeit hat nur geringe
Beachtung gefunden. Erst neulich habe ich von ihr Kenntnis nehmen kénnen.

2?) v. BAER, a. a. O., S. 87, Anm. 2.

" GeorG F.L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars. 17

Auftreten vor jener Grenze deutet frihere weitere Verbreitung gegen Westen und

— Siden an”).

Im Guvernement Perm sind ausgedehnte Waldungen von Pinus Cembra; die hohen
Ståmme werden mittelst Steigeisen erstiegen, damit man die Zapfen mit Stangen her-
unterschlagen kann. Das Holz wird dort wenig benutzt. In Sibirien fållt man die Båume
bloss um die Nisse zu erlangen, und låsst das Holz verfaulen?). Die Wogulen, die
mit ihren Rentierheerden auf den Håhen des Uralgebirges nomadisieren, bereiten
aus den Cederniissen einen Teil ihres Speisevorrats?). Es erinnert dies doch stark an
die Lebensweise der Budiner! Auch sollen an einigen Stellen die Cederniisse einen Teil
des Wintervorrats der sibirischen Landwirte bilden!).

Dass die Budiner wirklich, teilweise, innerhalb des Verbreitungsgebietes der ost-
russischen Zirbelkiefer gewohnt haben, scheint keinem Zweifel unterliegen zu kånnen,
und dass sie in diesem Falle das Rentier gejagt haben, dirfte ebenso gewiss sein. Die
" Gebiete fallen zum grossen Teil zusammen. Das wilde Rentier dringt noch etwas weiter
nach Siiden vor wie die Arve und findet sich oft im den ausgedehnten Wiåldern der Gu-
vernements Wjatka, Perm und dem nårdlichen, angrenzenden Teile von Kasan; aus
den Wildern des Uralgebirges wanderten friher oft ganze Rudel in das Waldgebiet zwi-
schen der Kama und Ufa (56" n. Br.), ja sogar bis zur siidlichen Waldgrenze, fast bis
zum 52” n. Br., wie PALLas, EvERSMANN (1850) und Nazarow berichtet haben”). An
der Ufa wird das Rentier noch unter 55” n. Br. von den Baschkiren gejagte).

Das zahme sibirische Rentier wird im nårdlichen permschen Guvernement gehegt;
die Domesticierung wirkt hier wie anderswo verkiimmernd ein?).

Wenn HeroDor die Budiner als Nomaden bezeichnet?), braucht dies wohl nur zu
bedeuten, dass sie umherstreifende Jåger und Fischer waren; andererseits dirfte jedoch

1) Fr. Tx. Kårren: Geographische Verbreitung der Holzgewåchse des europåischen Russlands
und des Kaukasus. Theil 2. St. Petersburg 1889. S.430—448 und Karte No. V.

: Vergil. Fr. v. Arnorn: Russlands Wald. Berlin 1893. Karte iiber den Waldbestand mit Ver-
breitungsgrenzen der Holzarten.

?) M. WiLLKommM: Forstliche Flora von Deutschland und Oesterreich. 2. Aufl. Leipzig 1887,
8. 175. W. giebt zwar an, dass das Verbreitungsgebiet der Arve bis nach den Quellen der Waga, unweit
der Ostgrenze vom Guvernement Olonez, reicht; nach Dr. R, Poure soll sie aber hier nicht in wildem
Zustande vorkommen. Siehe J. Aizio: Zwei Tierskulpturen. Zeitschr. d, Finnischen Altertums-Ge-
sellschaft. B. 26, 1912. S. 268. Vgl. Kårren, a. a. O., 8. 481. Das Holz der Arve eignet sich ganz
reen ne Sene, wird z. B. in Tirol und der Schweiz dazu viel benutzt. Ørsten, a.a.0., 8. 82,

7) Korren, a. a. O,, 8. 445.

+) A.S. ØRSTED: Frilands-Trøvæxten i Danmark. H.1. Kjøbenhavn 1864. S. 82,

%) J. Fr. BranprTr: Zoogeographische und palæontol. Beitråge. St. Petersburg 1867, S. 65.

%) CARL ZERRENNER: Erdkunde des Guvernements Perm. Leipzig 1858. S. 305,

7) Eversmann: Mittheilungen ueber einige neue und einige weniger gekannte Saugethiere Russ-
lands. Bull. de la Soc. Impériale des Naturalistes de Moscou. 1840. 8. 58. Vgl. A. NEmninc: Ueber
Tundren und Steppen. Berlin 1890, S. 108,

f) Heronor IV, 109.

18 Mindeskrift for J. SrEEnsrtrrur. XIX.

die Måglichkeit auch nicht ausgeschlossen sein, dass sie in den grossen Waldungen als
Rentiernomaden umherzogen; sonst passen Urwald und »Nomaden« schlecht zu einander.
Doch spricht THEOPHRAST ja nur von wilden Rentieren, die sich selten zeigten.

Sowohl Rentier als Zirbelkiefer sind in ihrem Auftreten arktisch-alpine, kålteer-
tragende Lebewesen. Das Budinerland muss sich recht hoch nach dem Norden hin
erstreckt haben. Andererseits waren Tier und Baum sicher zu HERODOTS Zeiten weiter
nach Siden verbreitet wie heute. Beim Zurickweichen derselben durften klimatische
Faktoren nur wenig mitgewirkt haben, dagegen haben beide durch die schonungslose
Verfolgung von Seiten des Menschen stark zu leiden gehabt"); das Rentier und die Arve
— die letztere wegen ihrer »Låuse« — dirften aus ausgedehnten Gebieten von Menschen
eben »hinweggegessen« worden sein2).

In den Guvernements Saratow, Simbirsk, Kasan, Wjatka und Perm haben
wir wahrscheinlich das Land der blonden Budiner und — im nårdlichen Teile davon
— das Gebiet des Tarandos zu suchen. Am ehesten wohnten hier wohl finnische Volker.
Måglicherweise wåre der Name Tarandos fir das Rentier mit dem finnisch-lap pischen
"Wort sarwes fir den Ren-Stier als verwandt in Verbindung zu bringen.

Der grosse, wasserreiche »Bibersee« im Budinerlande?) kånnte sehr wohl eine Er-
weiterung der Wolga sein, die HERODOT sonst nicht erwåhnt. Die hellenische Pflanzstadt
Gelonos lag wohl am ehesten an der Wolga und zwar unterhalb der Einmindung der
Kama, wie es auch v. BAER vermutet-). In dieser Gegend lag im Mittelalter die bli-
hende Handelsstadt Bolgår, bis sie im 14. Jahrh. durch Tamerlan zerstért und nachher
von Kasan iberholt wurde. Jedenfalls durfte Gelonos an dem Handelswege gelegen
haben, der zur Zeit HeroODoTs durch das åstliche Russland fihrte. Schon seit der Bronce-
zeit bestanden Handelsverbindungen zwischen Ural und dem Schwarzen Meere, was
an der Hand der Verbreitung von uralischen »Zapfenåxten« aus Kupfer oder Bronce
und den ihnen verwandten Typen sich nachweisen låsst. Das Kupfer hat man schon
damals aus dem Ural geholt%). Ebenfalls das Gold von dem mittleren Ural, aus den sogen.
Gruben der Tschuden d. h. Finnen. Hiervon sagt HEroDnor: »Im Norden von Europa
findet sich bei Weitem das meiste Gold«t). Aber erst aus der Beschreibung HERODOTS
in der Mitte des funften Jahrhunderts v. Chr. erhalten wir so viel Andeutungen, dass
der Verlauf des uralischen Handelsweges sich erraten låsst.

1) Vgl. KårPEN, a. a. O., S. 438.

?) Såcke aus Rentierfell sind bei Skeletten von Arbeitern in den alten Kupfergruben Urals ge-
funden worden. AÅASPELIN in Congrés internat. d”arch. préhist. Stockholm 1874. Tome 1. S. 561.

7) HEeronort IV, 109. Ueber Seen in Russland erzåhlt Herodot uiberhaupt manches, was falsch
ist. Selbst hatte er sie nicht gésehen.

t) v. BAER, a. a. 0.) S. 107.

5) A.M. TALLGREN: Die kupfernen Flachåxte mit seitlichen Zapfen. Zeitschr. der finnischen

Altertums-Ges. Bd. 26. Nr. 2. (Festschrift fir J. R. Aspelin). Helsingfors 1912.

&) Heronort III, 116. v. ScHweERriINn, a. a. O., S. 202—203. Vgl. WorsAaE in Aarbøger f. nord.
Oldk. 1872. S. 349, 359. '

GzorG F. L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars. 19

Aus Skythien fihrte der Weg nach der Mindung des Dons, dann an diesem Flusse
aufwårts bis zur Wolga, ferner an der Wolga weit nordwårts hinauf bis zu Gelonos im
Kasanschen Gebiet. Von hier biegte der Weg ostwårts ab nach dem Ural, einmal an
… der Kama aufwårts iiber Perm, dann auch mehr sidlich iber Ufa. Der letztere Weg
ging bis zu den Argippaiern, die »am Fusse hoher Berge wohnten« und »Kahlkåpfe« waren
d. h. nach mongolischer Art sich das Haupthaar rasierten").

»Bis zu diesen Kahlkåpfen nun weiss man viel Bescheid vom Lande und von den
Vølkern, die vor ihnen wohnen. Es reisen nåmlich manche Skythen zu ihnen, von denen
man leicht Nachricht erhalten kann, aber auch Griechen aus Olbia und den ibrigen Han-
delsstådten am Schwarzen Meere. Die Skythen, die in jene Gegenden reisen, brauchen
zu ihren Geschåften sieben Dolmetscher und sieben Sprachené).

"… Man versteht hieraus, dass es sich um eine lange Reise handelte, und dass gute Ge-
— schåfte zu machen waren, und man erfåhrt, auf welche Weise Heronor seine Nach-
richten erhalten hat.

Einige Worte bloss måchte ich noch von jenen Vålkern hinzufigen.

Die Argippaier lebten, sagt HEroDoT, von der Frucht eines Baumes, der (bei den
Griechen) Pontikon hiess. Aus der reifen Frucht pressten sie den Saft, »Aschy« (&g7v)
genannt, den sie so fir sich, oder auch mit Milch vermischt, tranken, und daraus sie Ku-
chen bereiteten, Dieser Baum war unzweifelhaft die Traubenkirsche (Prunus Padus
L.), die bis in den hohen Norden wichst. Die Baschkiren, die stidlich von Jekaterin-
"burg in der Gegend von Ufa, am siidlichen Ural wohnen und »Kahlkåpfe« sind, verwenden
heute noch die Traubenkirsche in genau derselben Weise und nennen den Saft »Atschui«,
wie ÅDOLPH ERMAN auf seiner Reise (1828) beobachtet und bezeugt hat?). HERrRoDor sagt"),
dass die Frucht einen Kern oder Stein enthielt und einer Bohne glich (xvdew Tøov).
Das letztere hat v. BAER zu anderer Deutung Veranlassung gegeben, die wieder weit-
gehende Schlussfolgerungen nach sich zog%). Man darf aber nicht ibersehen, dass HERO-
DOT und seine Gewihrsmånner nicht wie Botaniker urteilten, sondern als Laien die Dinge
beschrieben. Es wird nicht auf die Gestalt der Bohne, sondern vielleicht auf die Gråsse
einer Erbse oder auf die Farbe von dort gebauten Bohnen einerseits und von der bitter-
stissen schwarzen, erbsengrossen Frucht von der Traubenkirsche andererseits angespielt.

Diese Mitteilung von den Argippaiern dient vorziglich zur Lokalisierung des
Volkes am Ural.

1) HgzroDport IV, 28.
. ) HgroDort IV, 24,

”) ErMAn: Reise um die Erde. Abth. 1. Bd 1. 1888. 8. 307, 427—484. F. C. Scnånerer: Virida-
rium Norvegicum. Norges Væxtrige. Bd. 2. Christiania 1888. 4%, S. 528, In Norwegen und Schweden
hat man denSaft zu Liqueur verwendet. Vgl.C.Linnæus: Amoenitates acad. Vol. 5,8, 191; Vol. 6, S, 858.

+) HgrRoDorT IV, 28.

5) v. BAER, a. a. O,, 8. 94 fr. ge

Ey TER

20 Mindeskrift for J. STEENSTRUP. XIX.

Die Argippaier erzåhlten nun weiter”), dass auf den Gebirgen des Urals wohnten
ziegenfissige Menschen, und jenseits dieser wiederum, gegen Norden zu, Menschen,
die das halbe Jahr schliefen. Das wollte HERODOT nun gar nicht glauben. Dennoch
liegt eine Wahrheit darin; nur darf man die Mitteilung nicht ganz buchståblich nehmen.

PALLAS erzåhlt in der Tat von den finnisch-ugrischen Ostjaken an der Ob dstlich
vom Ural, die in Rentierfellen gekleidet sind, dass sie »an die Fisse kurze Strimpfe von
jungen, kurzhaarigen Renntierfellen ziehen und driber Stiefeln aus riemenweiss zu-
sammengesetzten Rennthierpfoten, an welchen die borstigen Haarfleckgen zwi-
schen den Klauen des Rennthiers anstatt der Sohle zusammengestickelt werden, weil
sie dauerhaft sind und das Gleiten auf dem Schnee durch ihre straubigte Richtung ver-
hindern« 2).

Dies wåren die Menschen »mit Ziegenfissen«. -

Die Menschen, die das halbe Jahr schliefen, sind offenbar Volker, die im dem hohen
Norden der Samojeden wohnten, wo die »Winternacht« sechs Monate dauerte?).

Die Skythen im sidlichen Russland berichteten, dass nårdlich von Skythien liege
ein Land, wo Erde und Luft so voll von Federn sei, dass man vor ausgestreuten
Federn (dxd mtepøv xeyvuévwv) mnichts sehen und das Land nicht durchwandern
konnte. In diesem Falle giebt HEroDor die Sache nicht vor der Hand auf sondern sucht
eine Erklårung zu geben, indem er die Federn mit einem Schneegeståber vergleicht,
und glaubt, dass man hier, svor dem ÅAussersten was man hårt«, in den hohen, unbewohn-
ten Norden hinauf gekommen sei"). Dies durfte aber, wie Fr. ScHIERN iiberzeugend
nachgewiesen hat%), ganz falsch sein.

Eine Naturerscheinung wie Schneegestéber, die den Skythen wie den Griechen so wohl
bekannt war), wirden die ersteren nicht poetisch durch Vergleich mit ausgestreuten
Federn beschrieben haben. Es ist eben nicht von einer Naturerscheinung, sondern gewiss
von einem rituellen Brauche, bei dem wirkliche Vogelfedern eine grosse Rolle spiel-
ten, die Rede gewesen.

Das Federnland lag nicht im der Gegend vom Ural. Heronor nennt es nicht in
Verbindung mit dem oben erwåhnten Handelswege, sondern in Verbindung mit Sky-

1) HEeronort IV, 25.

2) ParLas: Reise durch verschiedene Provinzen des Russischen Reichs. St. Petersburg 1771—76.
49, Theil 3. 1776. S. 40. — Fr. ScHIErRN: Fjerenes Land. $. 116. (Sonderabdr. 'S. 21). Siehe unten.

3) Vgl. v. BAER, a. a. O., S. 92 und H. v. ScHWERIN, a. a. O., $. 201—202. Zum Ausdruck »sechs
Monate« vgl. auch die Beschreibung von Thule bei Prinius, IV, 104: senis mensibus continuis.

+) HEerRo0DOT IV, 7; IV, 31. Vgi. Prinius IV, 88 (26): Pterophoros appellata regio, pars mundi |

damnata. ;

5) Fr. ScHIERN: Fjerenes Land. Oversigt over det kgl. Danske Videnskabernes Selskabs For-
handlinger i Aaret 1874. Kjøbenhavn 1874—75. S.96—126. Fr. Scarern: Le pays des plumes.
Ibid. Résumé .... pour Pannée 1874. S.25—40.

6) Odessa, in der Nåhe des alten Olbia, hat 20 bis 30 Schneetage im Jahre.

SOREN ERE SEE NORDEN]

ED SERENE ED BEL ET TENSO EEN LEN

GeorG F. L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars. 21

thien und zwar bei Besprechung der goldhitenden Kånigsskythen am Schwarzen Meere!).
… MELA und nach ihm Priinius verlegen ihrerseits unrichtiger Weise das Federnland nach
den mystischen, ganz erdichteten Ripæischen Bergen im hohen Norden.
" Nach der Darstellung HEroDorts reichte Skythien ungefåhr bis zum 50sten Grad
nårdl. Breite hinauf. Die nårdlichen Nachbarvålker, von Westen nach Osten gerechnet, wa-
ren Agathyrsen (in Transsilvanien und Moldau), Neurer, Androphagen und Melanchlainen2).
Nårdlich von den Neurern am Bug, den Androphagen am Dnjepr und den Melan-
chlainen in der Nåhe vom Don war »smenschenleere Wiiste, so viel wir
wissené). i
Die Melanchlainen wohnten nårdlich von den kåniglichen Skythen und westlich
" won den (siidlichsten) Budinern; es war ein nicht skythisches Volk, das aber skythische

— Bråuche hatte"). Am ehesten in nordåstlicher Richtung von diesem Volke haben wir

das Federnland, und zwar im Gebiete der heutigen Wolgafinnen zu suchen. Durch
die Melanchlainen dirfte die Nachricht von den Federn zunåchst zu den Skythen und
dann zu den Griechen gekommen sein.

Zwischen Kasan und Nischnij-Nowgorod wohnen, nachgewiesenermassen seit, Jahr-
hunderten?), die finnischen Tscheremissen nårdlich, die Tschuwaschen sidlich von der
— Wolga in den dortigen grossen Eichenwildern.

Bei ihnen hat sich noch bis auf unsere Tage der merkwirdige Brauch erhalten, den
die Skythen geschildert haben, und den. ich fir einen Rest eines uralten Sonnenkultus
ansehen måchte. Der Vorgang ist nach KRONHEIM bei den Tschuwaschen') folgender.

Am Waldrande werden bei jåhrlichen Festen zunåchst zahlreiche Tiere, darunter
besonders eine Masse Vågel, geopfert, getåtet und verbrannt. Die Asche und Ueber-
reste von den gebrannten Tieren sowie die im Voraus massenhaft ausgerupften Federn
der Vøgel werden von Opferpriestern in die Luft geworfen und so auf die Felder
ausgestreut. Es wird dies vor der Saat auf den frisch umgepfliigten Åckern gemacht,
und die Federn sollen auf der Erde so lange liegen bleiben, bis die Saat gekeimt hat, und
dirfen auf keine Weise beriihrt werden. Wåhrend der Ceremonie beten die Tschuwaschen,

1) Selbst Scaiern hat merkwiirdigerweise dies missverstanden, indem er die »abgetrennten«
Skythen mit den Kånigsskythen zusammenwirft und auf Hzronor IV 28 vgl. IV 22, statt auf IV 7
verweist; a. a. O., S. 108.

") Vgl. H. v. ScHweRrIN, a. a. O., 8. 102. Vom Meere bis zu den Melanchlainen war ein Weg
von 20 Tagen zu 200 Stadien (zu 164 m) = 656 km. Heronor IV, 101.

”) Hgxonor IV, 17, 18, 20. Diese Gegenden gehåren zu den fruchtbarsten und heute am dich-
testen bevålkerten, haben aber keine Gråber aus der Broncezeit. Siehe Wonsaaz in Aarbøger for
nord. Oldkyndighed. 1872. 8. 355. Mémoires des Ant. du Nord. 1872—77. S, 120.

" Hgronor IV, 20, 107. — Dass sie westlich von den Budinern wohnten, geht aus der Stellung
vom Kapitel 107 zwischen 106 und 108 hervor.

5) HERBERSTAIN: Rerum Moscoviticarum Commentarii. Basileæ. 1556. fol.”S. 86.

SY W. KronHElMm: Die Tschuwaschen. Ermans Archiv får wissenschaftliche Kunde von Russ-
land. Bd. 8. 1848. Berlin. 8, 108; vgl. 8. 105. Siehe auch Scuiern, a. a. O.

22 Mindeskrift for J. SrEENnsTRuP. XIX.

in Reihen versammelt, das Gesicht gegen Osten gekehret, kniend zu ihrem Obergotte
vom Gelingen der Saat.

SCHIERN hat sich berichten lassen, dass noch im Jahre 1873 Tscheremissen an der
Wetluga im Guvernement Nischnij-Nowgorod diesen alten religiåsen Brauch ausibten
und zwar in dem Glauben, dass dadurch das Gelingen der Saat gefårdert werde!).

Ich vermute nun, dass man das Geopferte in die Luft wirft, damit besonders die
Asche und die leichten Federn gegen die Sonne fliegen um mit dem Segen der Sonne
nach der Erde zurickzukehren. z

Die Tschuwaschen sind åusserst misstrauisch gegen Fremde und vermeiden jede
Beriihrung mit andern Menschen. Wahrscheinlich wohnten sie schon zu HeroDors
Zeiten in jenen Gegenden und durften den aus dem Siden kommenden Melanchlainen
und Skythen ihr Land gesperrt haben. Zur Verschonerung der Sache mågen dann die
letzteren die Geschichte von den Federn etwas stark ibertrieben haben, um zu erklåren,
weshalb sie in das Land nicht »hineinsehen« konnten. Mit Schneehindernissen hat aber
dieses Fest im Frihjahr und Herbst mitten in Russland darin nichts zu tun.

Aus dem Vorstehenden dirfen wir den Schluss ziehen, dass wegen der »Einéden«
und der ethnischen Sperre nach dem Norden hin aus Skythien keine Handelswege gin-
gen. Der westliche Wolgaweg, von Kasan (oder Gelonos) aus, existirte entweder nicht
oder blieb jedenfalls Skythen und Griechen gesperrt.

Alles, was an Metallen und andern Naturprodukten aus den Uralgegenden etwa
nach Mitteleuropa durch Handelsverkehr gebracht werden sollte, musste zunåchst den
langen Weg nach der Mindung des Dons ins Asowsche Meer machen. Aus dem Stapel-
platze Kremnoi?) bei Taganrog?) wurden die Waaren nach Olbia am Bug befårdert. Von
dort gingen sie wohl am Bug (Bog) hinauf?) um schliesslich nach der Weichsel, der Haupt-
ader des damaligen Handelsverkehrs, und bis in den Norden zu gelangen.

% ok
x

Eine allgemein bekannte, von den griechischen unabhångige Nachricht iber das
Rentier giebt uns Julius CÆSAR in seinen Kommentarien zum Gallerkriege. Im her-
kynischen Walde, sagt er, sollen leben (nasci constat) viele Arten wilder Tiere, die an-
derswo nicht gesehen wåren und aus deren Zahl er drei besonders merkwiirdige und von
andern abweichende beschreibt. (De bello gallico, lib. 6, cap. 25—28. Das betreffende
sechste Buch behandelt sonst die Ereignisse des Jahres 53 v. Chr.). i

1) SCHIERN, a. a. O., S. 126. -

?”) HEronort IV, 20, 110.

VI BRER; D. 505 5. 67—69. i j

:) HEronort IV, 17,(18). Ueber den »Hypanis-Karawanenweg« vgl. v. SCHWERIN, a. a. O.,

S. 142, — Der eingehaltene Weg durfte wohl ungefåhr parallel. zur heutigen Bahn Odessa—Lemberg
gefuhrt haben. : ;

GeorG F, L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars. 23

Zwei von diesen Tieren bezeichnet er mit ihren germanischen Namen: Alk (alces),
den Elch, und Ur (urus). Von diesen wieder war er am besten iiber den Ur, den Urstier,

— unterrichtet; beide Tiere lebten aber in dem ihm bekannten Teile Germaniens!).

Fir das dritte Tier (cap. 26) nennt er uns — aus guten Griinden — keinen germa-
nischen Namen, gibt ihm keinen Namen iberhaupt, sondern bezeichnet es bloss als bos
cerøi figura: Ochsen von der Gestalt eines Hirsches. Die Beschreibung, die er von der
Form der Hårner gibt, und namentlich vom Vorkommen derselben beim Weibchen in
gleicher Ausbildung wie beim Månnchen, charakterisirt aber unter allen hirschåhnlichen
— Tieren so deutlich dasRen, dass kein Zweifel tibrig bleiben kann, es ist das Ren gemeint.
"Sein Gewåhrsmann muss das Tier gekannt haben. Mit der Beschreibung CÆsars vom
Horn des Rentieres: ab ejus summo, sicut palmæ, rami late diffunduntur vergleiche man
die Diagnose LInnÉs: Cerwus cornibus ramosis ... summitatibus palmatis?); ferner hebt
CÆSAR als Eigentimlichkeit hervor, dass das Horn besonders lang und gerade ist: cornu
extcelsius magisque directum his, quæ nobis nota sunt, cornibus. Dieser Eigenschaft, die
von Zoologen wenig beachtet wurde, ist es zu verdanken, dass das Renhorn zur Anfer-
tigung von langen Stielen sehr geeignet ist, und wenn der Zoologe ein derartiges Geråt
als Renhorn bestimmen kann, muss er sein Urteil auf dem von CÆsar angegebenen Cha-
rakter des Hornes stiitzen, wåhrend andere Merkmale hier oft versagen.

Schwer verståndlich bleibt nur die Angabe Cæsars, dass das Ren bloss ein Horn
und zwar mitten auf der Stirn tragen solle: a media fronte inter aures unum cornu ex-
— Dies zu erklåren, haben die Gelehrten sich die gråsste Miihe gegeben: CÆsar habe,
meinen sie, das Tier von der Seite, im Profil, oder aus der Ferne, oder gar ein Tier mit
bloss einer Stange gesehen u.s. w. Es liegt eben hier nur ungenaue Beobachtung oder
missverstandene Nachricht aus ferner Gegend vor?).

Ein Gegenstick haben wir bei OLaus Maani!), der dem Ren drei Hårner zuerteilt,
den Rangifer geradezu bestia tricornis nennt. Von diesen Hårnern sollten zwei gråssere

1) Die im besten Jågerlatein ihm berichtete Geschichte von den steifen Beinen des Elches und
die darauf beruhende Fangmethode mittelst Anhauen der Båume, an die das Tier im Schlaf sich an-
zulehnen pflegt, verweist Prinius (Hist. nat. VIII, 39 (16)) aus Deutschland nach Siåidschweden
(Scadinavia insula), wobei er den dortigen Elch achlis (falsch geschr. machlis — daraus Alces Machlis
Ogilby) nennt. Zu unserer Zeit, noch nach 1850, hat dieselbe Sage im schwedischen Norrland, in
Ångermanland und im stidlichen Westerbotten, im Volke allgemeinen Boden und Glauben ge-
funden. In diesem Falle muss man doch wohl gelehrte Vermittelung voraussetzen; es liegt nahe an
Sv. Nirssån: Skand. Fauna I. 1847, S. 492, 494, wo Cæsar und Prinius citiert werden, zu denken.
— BSiehe Sven Exman: Norrlands jakt och fiske. Upsala 1910. S. 30,

”) Fauna svecica. Stockholmiæ 1746. 8. 14. Nr. 39.

7) Man vergisst, dass Cæsar mindestens zwei Rentiere erwåhnt: Stier und Kuh, die beide be-
hornt waren.

+) Orzaus Macnri: Historia de gentium septentrionalium variis conditionibus, (1. Ausgabe., Romæ
1555). Neue Ausgabe. Basileæ 1567. fol. S. 671.

24 Mindeskrift for J. STrEENsTRur. XIX.

an der Stelle sitzen, wo der Hirsch die seinigen hat, wåhrend das dritte Horn mitten
im Kopfe (in medio capitis) stehen, mit kurzen Zweigen versehen sein und zur Abwehr
gegen die Wolfe und andere Feinde dienen sollte. Wie erklårt sich dies?

Obgleich Oxaus MaGNI von seiner Reise in Norrland in den Jahren 1518—1519 her
das Rentier sehr wohl kannte, beschreibt er das Tier jedoch nicht zunåchst nach eigenen
Beobachtungen, sondern folgt in der Hauptsache der Darstellung von ALrBertus MagG-
NUS aus dem dreizehnten Jahrhundert). Dabei hat er aber den Text seines Vorbildes
in einer Weise verkurzt und geåndert, dass das dort gut verståndliche hier ganz unklar
geworden ist.

ÅLBERTUS mag wohl ein Ren nie gesehen, muss aber eine ganz gute Beschreibung
oder Abbildung zur Verfigung gehabt haben. Am ehesten nach einer Abbildung, die
das Rentier von der Seite gesehen gezeigt haben dirfte, gibt er”) dem Ren drei Reihen
von Hørnern und zwar in jeder Reihe zwei Horner (tres ordines cornuum gerens in capite
et in quolibet habens duo cornua). KE

Auf diese Weise bekommt das Ren also alles in Allem sechs Horner, nåmlich, wie
ÅLBERTUS weiter ausfuhrt, hinten zwei grosse, die wie beim Edelhirsch sitzen und bis
zu 25 Zinken haben kønnen — also die Hauptstangen —, dann mitten im Kopfe (in
medio capitis) zwei breite, die Damhirschschaufeln åhnlich sind — also die Eissprossen —,
und schliesslich auf der Stirn (in fronte) zwei nach vorne gerichtete, knochenåhn-
liche?) Hårner — die Augensprossen.

Diese Håornerfille war unserm OLaus zu viel; er beschrånkte die Zahl auf drei, im-

dem er die beiden Hauptstangen so behielt, aber såmmtliche Eis-- und Augensprossen -

zu einem einzigen Horn zusammenschlug, das er mitten im Kopfe anbrachte. In
guter Uebereinstimmung hiermit sind alle Abbildungen vom-Ren auf seiner Carta marina
vom Jahre 1539, die das dritte Horn zwischen den beiden andern zeigen. Es
dient dieses Horn hier sogar sehr praktisch zur Befestigung des Zigels im .Gespanne!

Dieselbe falsche Zeichnung findet man in OLa1 Historia auf zwei Bildern?) wieder,
die der Carta marina entlehnt sind, wåhrend zwei neu hinzugefuigte Bilder (S. 671 und
673) die Hårner ziemlich naturgetreu wiedergeben. Wer die Abbildungen in OLAI MAGNI
Werken gezeichnet hat, weiss man nicht); sie durften wohl mit seiner Beihiulfe in Venedig,
bezw. in Rom gemacht worden sein.

1) Dieses Buch hat er oft benutzt. Siehe K. AmLenius: Olaus Magnus och hans framstållning
af Nordens geografi. Inaug.-Diss. Upsala 1895. SS. 121.

2?) ALBERTUS MaGNus: De animalibus. Mantuæ 1479. fol. Lib. 22, cap. 268. GesneEr hat die

Stelle (1617. S. 839) in wenig geånderter Fassung wiedergeben.

3) BELLUNENSIS vergleicht sie mit ossa scapularum, Schulterblåttern (GEsNER, a. a. O., S. 840).

4) a. a. O., S. 672 (Melken der Renkuh) und S. 677(Schlittenfahrt).

5) Ein genaueres Studium gerade von den Tierbildern kånnte vielleicht auf die -Spur fihren.
— Wegen der Abbildungen vergleiche man H. HiLnDEeBRrRAND in Historisk Tidskrift. Årg. 4. 1884. Stock-
holm. $. 341 und besonders K. AHLEN1us: Olaus Magnus. Upsala 1895. S.113—115, 129—130.

GezorG F. L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars. 25

GESNER hatte die falsche Abbildung von der gemelkten Renkuh aus der Carta ma-
rina in seine Tiergeschichte aufgenommen und war dadurch ganz irregefihrt worden.
Spåter sah er aber den Fehler ein und erklårte ihn richtig"). Die Reihe von drei Hår-
nern bei ÅLBERTUS hat OLaus quer zum Kopfe anstatt der Långe nach angebracht.

Durch diese Digression habe ich zeigen wollen, dass selbst Naturforscher des Mittel-
alters urid der frihen Renaissance dem Ren nicht zwei Hårner zuerteilten. Die iber
den Kopf hervorragenden Augen- und Eissprossen wurden von OLaus MAGNI als »drittes
"Horn« aufgefasst.

Håchst wahrscheinlich sind es dieselben, die dem Gewåhrsmann des Cæsar das
ganze »Geweih« als ein Horn erscheinen liessen.

Wo lebte denn das Rentier, das CÆSAR uns in seinen Kommentarien beschreibt?
Hat das Ren zu Cæsars Zeiten in Germanien — etwa im Sinne des heutigen deutschen
Reiches — irgendwo gelebt?

Das sind Fragen, die man gar oft aufgeworfen und verschieden beantwortet hat.

Nach eingehenden Studien kam J. Fr. BRANDT zu dem Ergebnis, dass »Cæsar aus-
— driicklich das Renthier Germanien vindizirt«, und dass dasselbe noch zu seiner Zeit nicht
— bloss im »eigentlichen Germanien« lebte, sondern auch »måglicherweise von dort aus in
Gallien noch einwandern konnte«?). Diese Auffassung wollte er auch auf Funden fossiler
— Rentierreste »in Torfmooren«, die der historischen Zeit angehåren sollten, stiitzen?),
— ein Schluss aber, den zu ziehen, die schlechten Fundangaben keinewegs erlauben. Wir
wissen heute, dass kein einziger Fund aus Mittel- und Westeuropa das Vorkommen des
Rens zu CÆsars Zeiten bezeugen kann. Schon zur åltesten neolithischen Zeit war das
Rentier aus diesen Gegenden verschwunden, und die spåtneolithischen, etwa 2000
Jahre vor CÆsar bewohnten Pfahlbauten enthalten von Rentierresten keine Spur").

Ein zweiter Zoologe, NEHRING, erårtete die Frage vom Vorkommen des Rens im
herkynischen Walde mit dem Resultate, dass CÆsar zwar das Rentier gemeint haben
" måchte, dass aber »die Angabe des CÆsar wenig Vertrauen verdiene«, und dass »das ein-
zige Kørnlein von Wahrheit, welches in der CÆsar'schen Angabe enthalten sein mag,
etwa darin liege, dass Renthiere aus den Ostseeprovinzen zur Winterszeit ziemlich weit
nach Siiden und Siidwesten gingen und somit nach Ostpreussen kamen, dessen Inneres

1) C. Gesner: Historia animalium. Lib. 1. Tiguri 1551. fol, $. 950. Id. liber. Francofurti.
1617. fol. $. 889—842. Ueberschrift zum Bilde vom Rangifer und Verbesserungen: ex male intel-
lectis Alberti øerbis cornua ficta esse apparet.

?) Jon. Fx. BRANDT: Zoogeographische und palæontologische Beitråge. Verhandlungen der Rus-
— sisch-Kaiserlichen Mineralogischen Gesellschaft zu St. Petersburg. Serie 2. Bd. 2. Sonderabdruck.
St. Petersburg 1867. 8. 55—61, 99.

3) a. a. O., 8. 89, 92.

+) Das Gegenteilige wird in den Schulen gelehrt. Siehe Cæsans De bello gallico, herausgegeben von
H. Rugzinuarn. Stuttgart 1886. S. 141, wo es heisst: das Vorkommen des Rens in Helvetien »beweisen
die in den (schweizerischen) Pfahlbauten gefundenen vielen Knochen und Geweihe dieser Tiere«.

4

96 Mindeskrift for J. STEENsTRur. XIX.

von den nordåstlichen Auslåufern des hercynischen Waldes in Gestalt von Birken-, Ellern-
und Kiefernwåldern durchzogen wurde«!).

NEHRING hat also, als letzter Erklårungsversuch, das Gebiet des Rentieres so weit
weg vom Aufenthalte Cæsars geriickt, als es innerhalb der Grenzen des heutigen deut-
schen Reiches nur irgend måglich war. Und damit scheint die Diskussion der Frage
in den Sand ausgelaufen und NEHrRInGs Resultat fir den Schulunterricht massgebend
worden zu sein. ; É

Was weiss man aber von den »nordåstlichen Auslåufern des hercynischen Waldes«
in Ostpreussen, deren Waldnatur zu CÆsars Zeiten NEHRING uns so phantasievoll schil-
dert? Man weiss nur so viel, dass der herkynische Wald gar nicht da sein konnte!

Es ist weniger richtig, wenn NEHRING sagt, CÆsAaR-habe das Ren als zu den Cha-
raktertieren des germanischen Urwaldes gehårig hingestellt. Fir solche Tiere inter-
essierte man sich damals weniger. Cæsar zåhlt die Wundertiere des Waldes auf.

Wir gehen jetzt zu der meist ganz vernachlåssigten Untersuchung von der Lage
und Ausdehnung des herkynischen Waldes iber.

Ich hoffe nachweisen zu kånnen, dass gerade dieses Problem ein besonderes archåo-
logisches Interesse bietet. Man muss aber bei der Prifung von Cæsars Angaben måg-
lichst genau vorgehen, wenn man die in seiner Mitteilung verborgene Wahrheit auf die
Spur kommen will.

Der Name des herkynischen Waldes ist keltischen Ursprungs. Schon AR1-
STOTELES kannte das Gebirge, das er Arkynia nannte”?); spåtere Griechen, unter denen
Cæsar?) den ERATOSTHENES (um 230 v. Chr.) citiert, nannten den Gebirgswald Orkynia.
Das keltische Wort er-kunia (erchyniad) oder ursprunglich %per-kunia (aus cyn, erchynn
= hoch) bedeutet: »Hohenzug«. Ærkunia heisst also etwa so viel wie: »Keltengebirge«.

" Man hat behauptet, dass darunter ursprunglich die Alpen gemeint wåren, dass aber
mit dem Vordringen der Rémer der Name Hercynia von diesen auf immer weiter nach
N. und O. liegende Gebirgszige ubertragen wurde. Die Grinde hierfir sind mir unbe-
kannt. Um 1000 vor Chr. (und auch spåter) standen die Germanen noch nårdlich des
Keltengebirges in der Nåhe des Harzes"); im folgenden Jahrtausend aber durchdrangen
sie allmåhlich das ganze Keltengebirge bis an die Donau, wo sie mit den aus dem Siden
kommenden Rémern zusammenstiessen.

1) ALFRED NEHRING: Lebten zu Cåsar's Zeiten Renthiere im hercynischen Walde? Globus.
Bd. 34. Braunschweig 1878. S.91—93, 108—109. Vgl. NEHRING: Ueber Tundren und Steppen.
Berlin 1890. S. 166.

2?) ÅRISTOTELES: Meteorologica. Lib. 1, 13: ”Aoxdva 091.

3) De bello gallico, lib. 6, cap. 24. ;

) G. KossINNA in Beitråge zur geschichte der deutschen sprache und literatur. Bd. 26. 1900.
S. 282. Vgl. Indogermanische Forschungen. Bd. 7. Strassburg 1897. S. 284, und »Deutsche Erde«.

Jg. 11. 1912. Tafel 14 (Karte). Kossinna: Die Grenzen der Kelten und Germanen in der La-Téne-
zeit. Korrespondenzblatt d. d. Gés. fir Anthropologie. 1907. .S. 57 ff.

GeorG F. L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars. 27

Die beste Schilderung von der Lage und Ausdehnung des herkynischen Waldes
gibt Cæsar selbst (De bello gallico, lib. 6, cap. 25); damit sind dann auch die Angaben
des Tacirus und STRABON ergånzend zu vergleichen. Die Worte Cæsars wollen wir
hier wiedergeben:

»Hujus Hercyniae silvae, quae supra demonstrata est, latitudo novem dierum iter expe-
dito patet: non enim aliter finiri potest, neque mensuras itinerum noverunt. Oritur ab
Helvetiorum et Nemetum et Rauricorum finibus rectaque fluminis Danuvii regione pertinet
ad fines Dacorum et Anartium; hinc se flectit sinistrorsus, diversis ab flumine regionibus,
multarumque gentium fines propter magnitudinem attingit; neque quisquam est hujus Ger-
maniae, qui se aut adisse ad initium ejus silvae dicat, cum dierum iter LX processerit, aut,
quo ex loco oriatur, acceperit; multaque in ea genera ferarum nasci constat etc. etc.«.

Genauer unterrichtet war CÆsAR nur iber den siidwestlichen Teil des herkynischen
Waldes, dessen Grenze am Mittelrhein vom Bodensee (Helvetii) iber Basel (Raurici)
nach Speyer (Nemetes) verlief. Vom Schwarzwald erstreckte sich der Wald in åstlicher
Richtung parallel zur Donau bis zum Lande der Anartes und Daci!). Die Anarten wohn-
ten siidlich der Karpathen an der Theiss (Tisia), zunåchst westlich der Theiss, dann
vom 1. Jahrh. vor Chr. an auch åstlich derselben. Das Land der Daker erstreckte sich
åstlich und stidlich von den Anarten bis in Galizien, die Moldau und Walachei.

Bis zum Anartenlande also verlief derWald parallel zur Donau, von dort ab aber
biegte er links vom Flusse in andere Richtung ab (hinc se flectit sinistrorsus, diversis
ab flumine regionibus). HE.

Noch zu Cæsars Zeiten kannten die Griechen und Råmer den Lauf der Donau
durch Ungarn wenig?”); man dachte sich denselben mehr gerade, wåhrend ja die Donau
bei Waitzen nårdlich von Buda-Pest in scharfem Knie siidwårts abbiegt und auf langer
Strecke siidlich fliesst. Gerade hinter dem Donauknie wohnten nun aber die
Anarten; das tatsåchliche Verhåltnis ist eigentlich nicht, dass der Wald links vom
Flusse ab sich wendet, sondern dass gerade hier der Fluss nach rechts, vom Walde
fort nach Siiden weiter fliesst. Mit andern Worten: der herkynische Wald behålt
auch hinter dem Donauknie seine åstliche Richtung; sein Sidrand verlåuft
durch das nordåstliche Ungarn und siidliche Galizien (Dacia), wonach der Wald — auf
heutigem russischem Gebiet(!) — wegen seiner Gråsse, die Lånder vieler Vål-
ker beriihrt. So hat uns denn Cæsar die West- und Sidgrenze des herkynischen
Waldes angegeben; durch Russland dirfte die Siidgrenze etwa mit der Grenze zwischen
Wald und Steppe zusammenfallen.

1) Vgl. A. Forsicer: Handbuch der alten Geographie. Bd. 3. Leipzig 1848, S. 318,

7) Selbst den Lauf der Flåsse im sådlichen Ungarn beschreibt Srrason (um Chr, Geb,) ganz
unrichtig (lib. 7, C. 814), und fiber die Vålker Ungarns und Russlands weiss er fast nichts (lib, 7,
C. 294—2965).

4"

98 Mindeskrift for J. Sreensrrur. XIX.

Die Nord- und Ostgrenzen sucht Cæsar nach Angaben iber die Ausdehnung fest-
zustellen, worauf wir gleich zurickkommen werden,

Hier sei zunåchst nur erwåhnt, dass Tacitus unter Hercynia silva bald die rauhe
Alb, bald den Taunus und den Westerwald verstanden hat, d. h. diese Gebirgsziige
gehårten alle zum herkynischen Walde. Wichtig ist die Nachricht, dass der herkynische
Wald nach Norden zu mit dem Lande der Chatti, der heutigen Hessen, endigte"). STRABON
setzt die Nordgrenze beim Flachlande nårdlich der Karpathen, wo Bastarnen und Tyre-
geten wohnten?). Hercynia silva streckte sich also nordwårts ungefåhr bis zum
Rande der norddeutschen Tiefebene und bis in Wolhynien, aber auch weiter
nicht.

Was die Ausdehnung betrifft, gibt CÆsar weiter an, dass die Breite des Waldes in
nord—siidlicher Richtung neun Tagereisen fir einen nicht belasteten Fussgånger
(expeditus) gleich komme. Genauere Aufschlisse hatte er von seinen Gewåhrsmånnern
nicht erhalten kånnen, und ein Långenmass fir die Tagereise wussten dieselben nicht
anzugeben.

Hier missen wir dann die Angabe des Tacitus vergleichend pruifen, um das Mass
der Tagereise festzustellen. Wåhlen wir zu diesem Zweck im westlichen Teile des her-
kynischen Waldes zwei Stådte, die unter gleichem Meridian, bezw. am Sud- und Nord-
rande des Waldes liegen: Schaffhausen und Paderborn. Ihre gegenseitige Entfernung
in der Luftlinie betrågt etwa 450 km. Auf 9 Tage verteilt, wurde die Durchwanderung
dieser Strecke Tagesreisen von einer durchlaufenen. Strecke ergeben, die 50 km. Luft-
linie entspricht, somit vielleicht Tagesreisen von 60 km. zurickgelegten Weges. Man
hat bisher bei Schåtzungen mit nur 30 km. Luftlinie pro Tag gerechnet; dieses Mass
ist aber viel zu klein, es mag vielleicht auf Grund von Heeresmårschen berechnet sein.

"Ueber die fur das romische Heer ibliche Marschslånge hat VEGETIÉuUs (etwa 390
n. Chr., aber nach ålteren Quellen!) uns eine genaue Nachricht uberliefert?): Die romi-
schen Soldaten marschierten in 5 Sommerstunden 20 000 bis 24000 passus, d. h. 30 bis
35 km., je nach langsamerem oder schnellerem Schritt. Hiermit kånnen wir Angaben
aus unserer Zeit vergleichen. Im letzten Balkankriege machte ein mobilisiertes bul-
garisches Infanterieregiment in 10 auf einander folgenden Tagen Mårsche von je 30 km.
Im Norden rechnet man mit einer Marschlånge von 35—43 km. pro Tag bei 20 kg. Ge-
wicht von Gewehr und Gepåck.

" Der unbelastete Fussgånger, der hier in Frage kommt, geht ja aber viel leichter und
weit mehr als finf Stunden im Tage; eher etwa 12Stunden zu je 5 km. durchschnittlich.

1) Tacitus: Annales) 2, 45. Germania 28; 30. ,

2) STRABON, lib. 7 C. 295, vgl. 289, 292, 306. Unter Tyregeten sind die Volker am Tyras d. h.
dem Dnjestr zu verstehen.

3) Fravu VEGETI RENATI Epitoma rei militaris. Rec. Lang. Lipsiae 1869. S. 13. Lib.-1, cap. 9.

GzorG F. L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars. 29

— Man rechnet, dass ein Mann 1 km. in 11 Minuten geht. Um's Jahr 1150 herum dauerte
die Pilgerreise Paderborn—Mainz—Speyer—Strassburg—Basel, bei etwa 490 km.
Luftlinie, 10 Tage"). Der exrpeditus des Cæsar ist nicht mit Soldaten im Gliede, son-
dern eher mit den Brieftrågern auf dem Lande zu unserer Zeit zu vergleichen. Ein
paar Beispiele seien hier angefihrt: im westlichen Schweden kommt die långste tågliche
Wanderung eines Brieftrågers auf 43 km., im Norrland auf 48 km., dabei haben sie ja
— aber ihre Geschåfte zu besorgen.
Was nun die Långe des herkynischen Waldes in west—ådstlicher Richtung betrifft,
"gibt CÆsarR an, dass man mit 60 Tagereisen noch lange nicht durchkam.
Die Långe wiirde darnach mindestens sieben mal so gross wie die Breite sein
— (7 x 9 = 63). Legen wir auch hier eine Tagereise zu Grunde, deren Långe einer Luft-
"linie von 50 km. entspricht, erhalten wir eine Gesammtlånge von 60 x 50 = 3000 km.
Von Speyer oder Mainz aus gerechnet, wirde ein Weg von 3000 km. Långe in gerader
Linie, — ungefåhr unter 50” n. Br. iber Krakow—Lemberg—Kijew—Woronesch—Sara-
tow—, uns bis an die Ostgrenze des europåischen Russlands fihren. Dies ist natiurlich
nur ein Gedankenexperiment; aber man versteht vielleicht hiernach besser, dass CÆSAR
den herkynischen Wald jedenfalls tief in Russland hinein sich fortsetzen låsst. Die
Strecke vom Rhein bis nach Lemberg wåre kaum noch die Hålfte der ganzen Ausdeh-

… mung des Waldes, und man begreift, dass der Wald jenseits der Karpathen auf diese

— Weise noch »mit den Låndern vieler Vålker in Berihrung kam«.

CÆSAR hatte triftige Griinde, iber die Verhåltnisse in jenen Gegenden des Ostens
måglichst genaue Erkundigungen einzuziehen, denn er trug sich mit dem Plan, einen
Feldzug gegen die Parther zu unternehmen und nach deren Besiegung von dort am Kas-
" pischen See, dem Kaukasus und Schwarzen Meere voriiber durch ganz Skythien, die
Nachbarlånder Germaniens, Germanien selbst und Gallien nach Italien zuriick-
— zukehren?). Wahrhaftig ein grossartiger Plan, der den Triumph des Pomreius?) ver-
" dunkeln konnte!

Beachtet man ferner, dass CÆsar das Ren (bos cervi figura) unmittelbar nachdem
er vom Ostende des herkynischen Waldes gesprochen, erwiåhnt, kann man nicht um-
hin, an das Volk der blonden Budiner zu denken, bei denen nach ARISTOTELES und THEO-
PHRAST der Tarandos zu Hause war. Bos cervi figura ist nicht nur dasselbe Tier wie
Tarandos, sondern die Nachrichten von dessen Vorkommen gingen auch aus der gleichen
Gegend dem ÅRISTOTELES und dem Cæsar zu. Im ganzen Altertum war das Rentier
nur aus dieser Gegend des åstlichen Russlands bekannt.

1) Kr. KÅrunnd in Aarbøger for nord. Oldkyndighed 1918. 8. 96—97.

2?) PLUTARCNOS: Caius Julius Cæsar. Cap. 58. Plutarchi Vitæ. Rec. Døoehner. Vol. 2. Parisiis
1877. 8. 877.

3) Pomrgius triumphierte nach mehrjåhrigem Kriege in Kleinasien im Jahre 61 v. Chr. åber
den Mithridates, Kånig vom pontisch-bosporanischen Reiche. Prinius: Nat. hist. VII, 98,

SÅ
Ma:

30 Mindeskrift for J. SrEEensTtRrur, XIX.

Archåologisch wichtig ist die Angabe, dass man zu CÆsars Zeiten aus West-Deutsch-
land wirklich Reisen von 60 Tagen bis ins Innere von Russland unternahm. Sicher
wurden diese Reisen fir Handelszwecke gemacht"); aus dem Westen duirfte man Schmuck-
sachen und leichte Gebrauchsgegenstånde mitgebracht, und aus dem Osten Produkte
aus dem Tierreiche, vielleicht auch Gold und Kupfer, mit zuriickgenommen haben.

Nun hat aber neuerdings Max EBERT durch seine wichtigen Untersuchungen von
Higeln, »Kurganen«, am Dnjeprliman in der Nåhe vom alten Olbia in den Gråbern Fibeln
gefunden, die der Mittel-la-Téne und der fruh-réomischen Zeit angehåren, und die mit
den entsprechenden aus Westeuropa in Form so vollkommen iibereinstimmen, dass diese
fremden »leicht beweglichen Handelsartikel« hier als Importwaare zu betrachten sind?).
Das Gråberfeld reicht eben bis in die Zeit Cæsars hinein (vom 4. bis zum 1. Jahrhundert
v. Chr. Geb.). So konnen wir denn mit Fug annehmen, dass die Gewåhrsmånner Cæsars
zu jenen Kaufleuten gehårten, die mit Kleinwaaren aus den Rheinlåndern nach dem
Dnjepr, — ja wir glauben sogar nach der Wolga und dem Ural — auf die monatelangen
Reisen gingen, von denen er uns erzåhlt. Gleichzeitig durfte der Norden, långs der Flisse
des westlichen Russlands, mit jenen weit entlegenen Gegenden in Verbindung gestanden
haben, und bis auf Weiteres måchte ich annehmen, dass die beiden Renhorngerite von
Kragevig und Jåttened, die ich im Eingang erwåhnt habe, aus dem dstlichen Russ-
land — sagen wir aus dem Budinerlande — stammen.

Schon mehrere Jahrhunderte vor Christi Geburt waren Volker nordischer Herkunft
die Weichsel hinauf vorgedrungen; Ankniupfung fand sich also genug und Gelegenheit
zum Zusammentreffen mit den auf russischem Gebiete reisenden Kaufleuten.

Auf Verbindungen mit dem sidåstlichen Russland schon zu Ende der Broncezeit
gegen 500 v. Chr., deutet eine auf Gotland gefundene broncene Nadel aus dem Kau-
kasus; andere Formen treten in Ostpreussen als kaukasische Importwaare auf2).

Im nårdlichsten Jutland, in einem Torfmoore nahe dem Gestade des Kattegatt, hat
man einen grossen Halsring aus Gold gehoben, dessen eigentimliche Form mit »skythi-
schen« Goldringen ubereinstimmt, die in einem Kurgan bei Olbia, und, ebenfalls unweit
des Dnjeprs, bei Sméla sutdlich von Kijew, gefunden wurden. Diese Ringe stammen
aus den letzten Jahrhunderten vor Chr. Geb."). Vielleicht gerade zu CÆsar's Zeiten ist jener

1) Vgl. Dionors Angabe vom Zinnhandel zu Cæsars Zeiten quer durch Frankreich in ungef.
30 Tagen. Dionoros, lib. 5, cap. 22. MontEeLius in Praehist. Zeitschrift. Bd. 2. 1910. S. 287.

?) Max EBERT: Zur Geschichte der Fibel »mit ”umgeschlagenem Fuss«. Praehistorische Zeit-
schrift. Bd. 3. 1911. S. 235—236. Abb.2 u.3a. Vgl. Bd. 5. 1913. S. 66, Abb. 74; S. 78, Abb. 87;
S. 96, Abb. 108. Im ersten Jahrhundert n. Chr. sassen Ostgermanen am Pontus (Scxaziz ibid. S. 157);
im 3. Jahrhundert v. Chr. wanderten Kelten ein '(ibid. S. 143).

”) BURE SERENE Beziehungen Ostpreussens zum Kaukasus. Vortrag am 165.
archåolog. Kongress in Nowgorod 1911. Ref. in der Praehist. Zeitschrift. Bd.3. 1911. S. 360.

4) S. MurLer in Aarbøger for nordisk Oldkyndighed. 1900. S.140—143. Mémoires des Anti-
quaires du Nord. Nouvelle Série. 1896—1901. S.347—351.

GeorG F. L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars. 31

Goldring aus Siidrussland nach Dånemark und zwar fast bis zur Nordspitze Jit-
lands gelangt.

Aehnliche Ringe aus Bronce, den goldenen nachgebildet, trifft man in Ostpreussen
und den Ostseeprovinzen; ihre Verbreitung durch Russland deutet auf Verkehrswege
zwischen dem Schwarzen Meere und der Ostsee in der Zeit um und nach Chr. Geburt.

kol x
x

Es eriibrigt uns noch die Frage zu beantworten, warum wir denn die Herkunft der
beiden erwåhnten Renhorngeråte gerade aus Russland und ihren Transport nach Schwe-
… den und Dånemark auf den oben genannten åstlichen Wegen herleiten wollen und sie
nicht etwa einfach aus dem nårdlichen Schweden herbeigeschafft denken, da ja doch
die Gegend des Norrlands, wo das Ren heute vorkommt, von der Kiiste Seelands, nur
halb so weit entfernt ist, als die Wolgagegenden es sind. Vorerst wollen wir jedoch wieder-
holt betonen, dass es an archåologischem Vergleichsmaterial fehlt, weshalb der gewohn-
liche Weg der Herkunftsermittelung gesperrt bleibt, und nur Auswege fir die Bestim-
mung der Provenienz uns offen stehen.

Um der Frage nåher treten zu kånnen, wollen wir kurz andeuten, was man bis jetzt
iiber die Verbreitung des Rens und des Menschen im hohen Norden zu jener Zeit in
Erfahrung gebracht hat.

Die nordlåndischen Felsenbilder belehren uns davon, dass das dort mitabgebildete
Ren vor der Broncezeit im Norden einheimisch war. Aus der Bronce- und ålteren Eisen-
zeit kennt man dagegen keine Abbildungen vom Ren. Auf Hardangervidden im west-
lichen Norwegen bei etwa 6072” n. Br., åstlich von Bergen, wo das Wildren heute im
Hochgebirg sein Heim hat und in grossen Rudeln umherstreift, hat man Wohnplåtze
"gefunden, die teils der spåteren Steinzeit, teils der Wikingerzeit zugerechnet werden.
In den Abfallhaufen sowohl der steinzeitlichen, wie der mittelalterlichen Ansiedelungen
hat man zahlreiche gespaltene Knochen vom Ren gefunden!). Geråte aus Renhorn
"kennt man von spåtråmischer Zeit an in Norwegen”); und zur Wikingerzeit kommen sie
in Norwegen?) und Schweden") håufiger vor.

Ob aber das Rentier in der Broncezeit und in der vorråmischen Eisenzeit
(500—1 v. Chr.) in Skandinavien lebte, ist uns vollkommen unbekannt. Selbst bei der

1) Hs. NEcaarDp und J.A. Gnigc in Bergens Museums Aarbok. 1911. Heft 1. Bergen 1911,
Nr. 4. S. 4, 61—62, 64. Nr. 6. 8.6, 12.

7) H. ScagreLic: Vestlandske graver fra jernalderen. Bergens Museums Skrifter. Ny Række.
Bd. 2. No. 1. Bergen 1912. 4?, S. 95, 98. Fig. 228. Das Geråt ist nicht aus Knochen, sondern,
wie mir der Verf. jetzt mitteilt, aus dem Eissprosse eines Renhorns hergestellt,

”) O. SorserG: Eisenzeitfunde aus Ostfinmarken. Christiania 1909, 8. 124 Zeitbestimmung,

Lage am Warangerfjord bei etwa 70? n. Br.
+) H, Storrg: Bjårk& i Målaren II. S. 68. Angeschnittene Sticke von Renhorn,

ut neg 7) eler RH VARDE Ge ANNES NE NOSEEAØSS FESTE S1= "sesn g”

32 Mindeskrift for J. SrEEenstrur. XIX.

Voraussetzung aber, dass dies der Fall war, duirfen wir den Ursprung der Renhorn-
geråte dennoch nicht in Norrland suchen, denn damit aus den Renhårnern Geråte
hergestellt und exportiert werden konnten, missten auch Menschen dort gelebt haben,
und — an Spuren des Menschen aus jener Zeit fehlt es ganz.

Der Astronom HirrarcHos (um 150 v. Chr.) setzte die Nordgrenze der Oiku-
mene, der bewohnten Erde, in jene Breite, wo der långste Tag 19 Stunden hat, und
die kurzeste Nacht 5 Stunden dauert?). Dies trifft bei 61" n. Br. zu”). HirPARCHOS
stutzte sich dabei auf die Angaben des PyTHEAsS, eines Zeitgenossen Alexanders des
Grossen, welcher um 345 v. Chr. seine beriihmte Nordlandfahrt unternahm, auf der er
bis nach Thule, der Westkuste Norwegens, kam. å

Wollen wir nun den nårdlichen Teil von Europa durchmustern und die Bevolkerungs-
zustånde jener Zeit, wie sie uns die Archåologie bis auf das Jahr 1913 erlåutert
hat, ins Auge fassen. Wir betrachten dabei die Lånder in der Reihe von Westen
nach Osten.

Island war durch die ganze Vorzeit und das fruhe Mittelalter bis zum Jahre 795
n. Chr., da es von Irern entdeckt, und bis es spåter aus Norwegen besiedelt wurde?),
unbewohnt.

Aehnliches gilt von den Fåréern, die um 750 von irischen Priestern zuerst
erreicht wurden.

Die Shetland- und Orkney-Inseln wurden im Altertume mit dem gemeinschaft-
lichen Namen Orcades benannt. Davon waren einige, die siidlicheren, bewohnt, die nård-
licheren unbewohnt?). Sorinus?) (um 250 n. Chr.) sagt von den.drei gråsseren Shetland-
inseln, dass sie menschenleer waren: øacant homine. Durch Timaios diirfte er diese
Nachricht aus dem Reiseberichte des Pyrxeas: »Uber den Ocean« geschåpft haben).
Die Shetlandinseln haben eine kirzeste Nacht von 5 Stunden 23 Minuten und liegen zwi-
schen 60" und 61” n. Br.

Beziuglich der Archåologie jener Orcaden und des nårdlichsten Teiles von Schott-
land hat der Direktor des Nationalmuseums in Edinburgh Dr. CurLE mir freundlichst
mitgeteilt”), dass auf den Shetlandinseln keine Spuren von einer Broncezeit hinterlassen

” sind, wåhrend solche in Orkney, Sutherland und Caithness reichlich vorkommen. Aus

vorromischer Eisenzeit (pre-Roman celtic period) sind die Altertumer gering an Zahl
und schwer datierbar. Die turmåhnlichen Gebåude »Brochs«, die vielleicht in jene Zeit

1) STRABON, lib. 2,.C. 75.

?) G. HerGTt: Die Nordlandfahrt des Pytheas. Halle 1893. S. 50—51 mit Anm. 2.

3) K. MAURER: Island von seiner ersten Entdeckung. Minchen 1874.— »Landnamstiden« 874—943.

+) A. ForBIGER: Handbuch der alten Geographie. Bd. 3. Leipzig 1848. S. 311. Orosius 1,2
nennt 20 bewohnte und 13 åde, menschenléere Inseln.

5) Sozinus: Polyhistor. cap. 22,12. Collectanea. Rec. Tx. Mommsen. Berolini 1864. S. 114, 235.

5) "Vel. HERGT, a. a..0.,8.:47,

7”) Briéfa:vom. 19. 5. 1913 und 21: 8. 1913... :

Ukssi dis kik en ner ode

GeorG F. L. Sarauw: Das Rentier in Europa zu den Zeiten Alexanders und Cæsars. 33

gehåren, von Andern jedoch als bald ålter”) bald jiunger?) betrachtet werden, kommen
in allen vier genannten Landesteilen vor, und auf dem Festlande, nicht aber auf den
Inseln, kennt man sogen. »hut circles«, die vielleicht teilweise in die ålteste Eisenzeit
hinabreichen. Sicher datierte Gråber aus jener Zeit sind dagegen im Gebiete unbekannt.

Aus dem gegeniiber liegenden Kreise Stavanger im sidwestlichen Norwegen hat
A. W. BRØGGER die Funde. aus vorråmischer Eisenzeit zusammengestellt?). Darunter
sind auch Grabfunde vertreten; das Gebiet reicht aber hier nicht iber 59" n. Br. hinaus.

Dr. H. ScHEtEL1IG, Vorstand der archåologischen Abteilung am Museum in Bergen,
behandelt die Fundstatistik fir Norwegen in Betreff der vorråmischen Eisenzeit, Aus
seinen liebenswirdigen Mitteilungen") geht hervor, dass die bisher bekannten Grab-
funde in ganz Norwegen den 60” n. Br. nur wenig iberschreiten, und dass nur zwei Streu-
funde aus Florå an der Westkiste und aus Nordre Fron%), nordwestlich von Kristiania,
eine nårdliche Breite von ungef. 6172" erreichen.

Aus ganz schwedisch Norrland und Dalarnef) kennt man keinen einzigen Fund
aus vorromischer Eisenzeit. Die Nordgrenze bildet ungefåhr der Fluss Dalålven bei
6072” n. Br.?7).

Aus dem siidlichsten Finland, bei gleicher Breite, und aus den russischen Ostsee-
provinzen sind nur wenige, und zwar meist unsichere Funde bekannté).

Wenn wir weiter nach dem åstlichen Russland kommen, treffen wir grosse Gråber-
"felder aus jener Zeit, etwa dem 7.—3. Jahrhundert v. Chr.?), z. T. aus den Zeiten HEr0-
DOTS und in jener Gegend, wo der von ihm angedeutete Handelsweg nach dem Ural
durchging. Diese Gråberfelder liegen im Guvernement Wjatka, dasjenige von Ana-
njino) am linken Ufer der Kama, unweit des Zusammenflusses mit derWjatka, auf etwa
5572" n. Br., also auf gleicher Breite mit Kopenhagen.

1) O. MonteLius: Orienten och Europa. Antiqvarisk Tidskrift får Sverige. Del. 18. 1905, (1896).
8. 248—250.

2?) Catalogue of the National Museum of Antiquities of Scotland. Edinburgh 1892. S. 227: sthey
are post-Roman in date«. In mehreren fand man Scherben råmischer Gefåsse.

2») A, W. BrøGGer: Førromerske fund fra Stavanger amt. Oldtiden. Bd. 1. 1910. Stavanger
1911. $. 100—116.

4) In Briefen vom 7. und 26. Juni 1913.

5) Foreningen til norske fortidsmindesmærkers bevaring. Aarsberetning for 1899. Kristiania
1900. 8. 177, Nr. 75. Ring aus Bronce (Inv. 19499). — Vgl. G. Mørck ebenda. 1901. S. 188,

”) G. Hartstråm: Fjållbygdernas jårnålder. 1. Jåmtlands låns fornminnesfårenings tidskrift.
1912. Bd. 5. H.8. Ostersund 1913, S. 139.

7) A, HACKMAN: Die åltere Eisenzeit in Finnland. I. Diss. Helsingfors 1905. 4?, 8, 15 mit Anm. 2,

') HACKMAN, &. 32. 0., S$. 7—19., Hackman in Mannus. Bd. 56. 1918. S. 279—298; 281. Vgl.
Oscar AÅLMGREN in Antikvarisk tidskrift får Sverige. Del. 20. Nr. 1. Stockholm 1912, 8, 72,

”) HACKMAN, a. a. O., 8. 11—12.

10) J. R. AsPeLin: Antiquités du Nord finno-ougrien. II. Helsingfors 1877, 4%. 8. 105. AsPELin
in Congrés international d'archéologie å Stockholm 1874. 8$S. 561, 659; Congrås å Budapest 1876.
Vol. 1. 8. 688. Congrås intern. des Orientalistes. 3e sess. Leide 1878. Vol. 2, Sonderdruck. 8. 8.

5

34 Mindeskrift for J. SrTEenstrur. XIX.

Wie wir aber oben nach Heronors Angaben nachgewiesen haben, war das Land
in den Uralgegenden wahrscheinlich noch viel nårdlicher hinauf von Menschen bewohnt,
sogar bis zum Samojedenlande hin, wo die Nacht »sechs Monate« dauerte. Hier mag
die Oikumene bis in die Nåhe des Eismeeres sich erstreckt haben.

Ganz anders im Westen. Dort haben ausgedehnte Gebiete durch ein halbes Jahr-
tausend keine Ueberreste menschlicher Tåtigkeit hinterlassen. Der Norden von der skan-
dinavischen Halbinsel, Finland und das nordwestliche Russland lagen menschenleer
und åde hin wie das Innere von Island jetzt. Von dort haben damals keine Geråte zu
uns kommen kånnen. Nur mit dem aus dem Siidosten leitenden Verkehrswege darf hier
gerechnet werden.

Ueber die klimatischen Ursachen jener Erscheinung gedenke ich anderswo meine
Ansichten auseinanderzusetzen.

Gåteborg, den 12. November 1913.

MT RNER sk JE Sr Ka ge SDS NE

nå
> i :
"nal
på
"amt
|
iD; ;
|
Ba a
2 Rn
== RR
(em om
<a Br
== [am
d SÅ
ER
så æs :
Br
-

ISEBERGA kloster i Edsbergs socken, mellersta Nårke, grundades under tiden mel-
lan åren 1180—1202 (HILDEBRAND III, p. 965) af Cistercienser-bråderna. De
vidlyftiga byggnadsanlåggningarne ligga nu sedan århundraden i ruiner.

Då jag midsommaren 1912 vandrade kring i ruinerna, hittade jag bland affallet
inne i byggnaden nårmast norr om sjålfva klosterkyrkan, två murbruksstycken, resp.
…21%X 17,5 x 7,5 och 16 x 9,5 x 6,5 cm. De hade tydligen en gång under byggnads-
arbetet som våta klumpar tappats på marken och sedan hårdnat. Skålet hvarfår jag
antog detta var, att de bågge hade den låga, på undersidan tillplattade bull-form,
som en degklump får, då den lågges på plåten. Men det mårkliga låg i att plåten

— hårvidlag varit en gråsmatta, hvilken kvarlemnat de allra tydligaste aftryck.

Antikvarien OTTO JANSE, som samtidigt med mig uppehéåll sig vid Riseberga,
"anslåt sig till denna tolkning af murbruksstyckenas form och fårklarade dessutom,
att sjålfva godsets habitus med all tydlighet hånvisade på det tillvårkningssått, som
hårskade hos oss under medeltiden. Murbruket utmårker sig får en tåt och fast
" struktur. En relativt håg procent sand har anvindts vid dess tillvårkning. Åfven
mycket små korn af tegel finnas sparsamt instrådda. Det åfverensståmmer sålunda
med BERGNERS (p. 30) skildring af det tyska murbruket från motsvarande tid: »Der
Mårtel ist bis ins 11 und 12 Jh. nach råmischer Sitte håufig mit Ziegelmehl gemischt,
sonst aus 70 Teilen Sand, 20 Teilen Kalk, 5 Teilen Gips zusammengesetzt und im all-
gemeinen von ausgezeichneter Haltbarkeit«.

" Ofre delen af det stårre murbruksstycket hade tydligen i långliga tider liggat
uppåt. Det var vittradt och mer eller mindre åfverdraget af mossor (Brachythecium-
øch Tortula-arter) samt pyrenokarpa lafvar. Undersidan dåremot, som låg inbåddad
i ruingruset, år frisk och ovittrad. Det mindre stycket fårhåller sig till de båda
sidornas bevaringstillstånd omvåndt.

Det mindre stycket har samma slags gråsbladsaftryck i samma frekvens som det
stårre (jåmte några andra aftryck af dikotyledon-blad), men fåråfrigt åro aftrycken
nu så otydliga, att vi lemna detta stycke ur råkningen.

Det stårre dåremot har både talrika, vållyckade och godt bibehållna aftryck af
våxtdelar (Fig. 1). De flåsta af dessa utgåras af blad och strån af gris, dårnåst af
1?

-

Å Mindeskrift for J. STEENSTRUP. XX.

blad till dikotyledona orter och så frukter af lånn. Aftrycken åro tått hopade, ligga
kors och tvårs och åro representerade såvål af éfver- som undersidor. Det hela
utvisar, att murbruksklumpen en sommardag fallit ner på en gråsmatta, samman-
pressat dess konstituenter, och att dessa då gjort intryck i den plastiska murbruks-
massan, hvilka sedan hårdnat och fårstenats. På denna gråsmatta har funnits en
del dåda foremål: litet stickor och strån samt fjorårsfrukter af lånn.

"Fig. 1. Medeltida murbruk med våxtaftryck från Riseberga klosterruiner i Nårke.

De yttre likheterna med fossilen i en kalktuff åro mycket stora; man må dock
icke gåra sig några illusioner att som i denna kunna genom afspjålkning och prepa-
rering fullståndiga bladytorna; kontaktplanet mot gråsmattan år naturligtvis murbru-
kets enda fossilfårande parti. Sjålfva aftrycken i kalkslammassan fårete dessutom på
grund af de tått inbakade sandkornen ej håller en så elegant yta, som vanligen år
fallet i kalktufferna. Dock kan kollodium-metoden (NATHORST 1907 och 1912) med
fordel anvåndas for att studera epidermis-strukturer. Då etern afdunstar, blir visser-

RUTGER SERNANDER: Våxtaftryck i ett medeltida murbruk. 5

ligen kollodiumhinnan full af luftblåsor, som genom hålen uppumpas från det under-
liggande poråsa murbruket, men om fåre låsningens anbringande underlaget indrånkes
i sprit, minskas luftsugningen hågst betydligt. Såkert år, att de kollodiumhinnor,
som erhållos af Pimpinella-bladets epidermis, enligt amanuensen vid Riksmusei Bo-
taniska Afdelning Dr. Tx. HALLE voro vackrare ån de, man vanligen erhåller från
bladaftryck i kalktuff.

De beståmbara våxtaftrycken voro fåljande:

Acer platanoides L. 4 delfrukter, 1 så godt som fullståndig, de andra mera
fragmentariska.
Cfr. Dactylis glomerata L. Åtminstone de allra flåsta gråsbladen torde tillhåra
samma art. Dessa blad åro 3,5—5 mm breda, på ofvansidan fårsedda med en i genom-
skårning triangulår rånna, på baksidan motsvarad af en markerad kål. Hårutinnan
fårelåg ingen olikhet med Dactylis glomerata. Tyvårr voro aftrycken ej lyckade,
hvadan på kollodiumhinnan endast konturer af en och annan långstråckt epidermis-
— cell kunde skånjas.
i Pimpinella Saxifraga L. Några aftryck visade sig hårstamma från såvål åfver- som
undersidan af blad, hvilka genom sin fårgrening, nervatur, serratur 0. s. v. noga
åfverensståmde med Pimpinella Saxifraga. Som sårskildt karaktåristiska framtråda
"på kollodiumaftrycken åfversidans stora, starkt hvålfda epidermisceller.
—…… Såkerligen har det varit på en kultur-gråsmatta, som under byggnadsarbetet
murbruksklumparne tappats får att sedan inlåggas i murmaterialet. Trådgården var
— ett synnerligen viktigt led i Cisterciensernas klosteranlåggningar. Ån i dag lefva bland
— klosterruinerna ett antal våxter, hvilka af HorserG tolkas som »flyktingar ur den
forna klostertrådgården«. Vi låna ur hans skildring af ruinerna från 1868 p. 120:
»En liten skog af popplar och lånnar åfverskuggar hvarje sommar de nakna murarne
och griåsvåxta grushågarne med sin lummiga grånska, och på den saftiga gråsmattan
kring ruinerna frodas ånnu några flyktingar ur den forna klostertrådgården, såsom
Luktviol (Viola odorata), Kårfvel (Myrrhis odorata), Vintergråna (Vinca minor), Mysk-
malva (Malva moschata) och Gultraf (Oenothera biennisy. Om nu alla de af HorBerG
uppråknade vixterna vårkligen hårstamma från medeltiden, lemna vi i detta sam-
band ur riåkningen.

På den nutida herrgårdstridgårdens griismattor, i hvilka ruinerna åro inramade,
våxa ånnu i dag lånnar, Dactylis och Pimpinella.

Dactylis år ej fårut kånd från den svånska medeltiden, men vil lånn och
Pimpinella Sazifraga.

I Svenskt Diplomatarium 6 : 145 nåmnes om »Vnum plaustrum platani, dicti lån«.
(Tx. M. FrIEs p. 32). I Nårke år Acer platanoides sedan ålder inhåmsk ; det viktigaste
fyndet år i ett subborealt lager med Picea excelsa från Loppeskirret (SERNANDER p. 72).

6 Mindeskrift for J. Srgensrrur. XX.

Få vilda våxter återkomma så ofta i den svånska medeltida låkebokslitteraturen
som Pimpinella Saxifraga. Den gick under många namn: bakkaroth, kridla, pipi-
nella, qwesa yrth och stod hågt i rop som mediecinalvåxt. Bland annat var den
»godh for holdh oc hierta oc maghan oc for math ledha«, så ock »For trydie dagx
skålfua«. (Tx. M. FRIES p. 37).

Anledningen till detta lilla meddelande år emellertid icke att det skulle vara af
vikt i och for sig som bidrag till Nordens medeltidsflora. Men dylika »tillfålliga«
fynd af våxtaftryck i tegel, murbruk, keramik och en del analoga konstprodukter
åkas i allt for stor skala att endast betraktas som kuriositeter. Helt såkert skall
ett systematiskt efterletande af våxtaftryck i våra fornsaker och speciellt våra åldre
byggnader skånka ett betydelsefullt material får kånnedomen om vår åldre vegetation
i månniskans omedelbara nårhet. Endast en jordartsgrupp torde kunna prestera
flere arter ur denna våxtvård, nåmligen de svåmbildningar som afsatts tått intil
bebyggelsen. Jag behåfver for att exemplifiera detta blott hånvisa till RosENKJæÆrRs
lifsvårk, den Kopenhamnska jordens subfossila flora. Dessa svåmleror fora dock
hufvudsakligen frukter och fron, då de stenarter som hår afses kunna bevara våxt-
delar, hvilka i allmånhet icke registreras i de vanliga fossilforande jordarterna, i viss
mån med undantag får kalktufferna.

For den åldre keramiken år redan en sådan systematisk undersåkning utfård.
Det år Sarauw, hvilken med anledning af KrIstENSENSs fynd af intryck efter sådes-
korn i Bornholmskt krukgods från stenåldern granskat tiotusentals krukskårfvor från
såvål stenåldern, bronsåldern som jårnåldern och hvilken dårvid genom upptåckten
af en mångd kornaftryck kastat ett nytt ljus &fver vår sådesodlings åldre historia.

Den »lerklening«, hvilken i forna dagar — i vissa trakter ånnu — anvåndes får
byggnader, på så sått att våggarnes stomme uppsattes i form af ett kvistflåtverk
och att detta på båda eller den ena af sidorna beklåddes med fastslagen lera, får
naturligtvis aftryck efter dessa kvistar. Andra aftryck uppstå dårigenom, att ler-
massans hållkraft ibland forstårkes genom inbakandet af långa våxtdelar såsom strån

och blad af grås. Om leran genom eld blir brånd, kunna också aftrycken i leran

komma till eftervårlden. Så år fallet i »Svarta jorden« (vikingatid) på Bjork&, dår
STOLPE funnit klening med intryck af Salix-kvistar. Ej mindre ån omkring 200 af
de bitar efter en upplåndsk bronsåldershyddas lerklening, som ALMGREN hopsamlat,
åro fulla af gråsaftryck. I Svarta jorden finnas ock genom eld hårdnade lerklumpar,
med hvilka fogarne mellan stockar i timrade tråhus tåtats. I dessa har STOLPE
funnit aftryck af Hylocomium splendens, ett al-blad samt ek- virke.

JOSE ERE REESE TIN RET

RUTGER SERNANDER: Våxtaftryck i ett medeltida murbruk. 7

Den lermassa, af hvilken tegel brånnes, kan genom brånningen få divårse aftryck
bevarade. I forna tider, då tillvårkningsmetoderna voro mera primitiva, torde
sådana aftryck ha blifvit talrika nog. Då de storartade utgråfningarne på Student-
holmen i Upsala gjordes, hade jag t. ex. tillfålle att på gammalt tegel iakttaga
spåren efter klåfvarne på de getter eller får, som sprungit fram åfver tegelstyckena,
då de fore eldhårdningen legat ute på marken. — Det vackraste bland hithårande
fall år det som foreligger från Anholt (K. J. V. Sreenstrur; A. JEssEN). Från den
tid, då ånnu furen kvarlefde på &n, och detta gjorde den som bekant ånda in på
1600-tallet, finnas »brændte Lerkager — i den gamle Havstok ved Nordkysten, og
som mulig hidrøre fra Tjærefabrikationen« (Jessen p. 41). I dessa har Rosrrur
beståmt aftryck efter fåljande våxter:

Agropyrum repens Hieracium umbellatum
Alnus glutinosa Iris Pseudacorus
Carex arenaria Pinus silvestris
Corylus Avellana Psamma arenaria
Elymus arenaria Quercus pedunculata
Galium boreale Salix repens

Trifolium medium.

Ofverhufvudtaget åro måjligheterna att hitta aftryck i kulturprodukter, som en
gång varit plastiska och sedan hårdats, stora nog. Så kan till sist anfåras som ett
— kuriosum, att jag i slagg från ett ålderdomligt, primitivt hyttebruk vid Klockar-
" hyttan, Lerbåcks socken, Nårke funnit tydliga aftryck af ved.

LITTERATUR

ÅLMGREN, OSscaAR, En upplåndsk bronsåldershydda. Fornvånnen 1912.

BERGNER, HeinricH, Kirchliche Kunstalterthiumer in Deutschland. Leipzig 1903.

Fries, TH. M., Svenska Våxtnamn. K. Sv. Vet. Akad. Arkiv får Botanik. Bd.3. 1904.

HILDEBRAND, Hans, Sveriges Medeltid. Stockholm 1881—1903.

HorBerG, HErm., Nerikes Gamla Minnen. Orebro 1868.

JESSEN, A., Beskrivelse til Geologisk Kort over Danmark. Kortbladene Læsø og Anholt. Dan-
marks geologiske Undersøgelse. 1. Række. Nr. 4. Kbhvn. 1897.

KRISTENSEN, Fr. Kr., Vor Oldtids Tamdyr og dyrkede Planter. Flora og Fauna I. 1899.

Nartxorst, A. G., Uber die Anwendung von Kollodiumabdricken bei der Untersuchung fossiler Pflan-
zen. K. Sv. Vet. Akad. Arkiv for Botanik. Bd.7. 1907.

— —,, Einige palåobotanische Untersuchungsmethoden. Palåobotanische Zeitschrift. Bd. I. Berlin
1912.

RosENKJÆR, H. N., Fra det underjordiske København. Kbhvn. 1906.

SarAUW, G., De ældste Spor af Sædarternes Dyrkning i Sverige. Fårhandlingar vid d. 15. Skandinav.
Naturforskaremåtet i Stockholm 1898. Sthlm 1899.

SERNANDER, RUTGER, Die Einwanderung der Fichte in Skandinavien. Englers Botanische Jahr-
buicher. Bd. 15. 1892. : ;

STEENSTRUP, K. J. V., Om Fyrreskovens Forsvinden paa Anholt. Tidsskrift for Skovvæsen. Kbhvn.
1896.

SrorPE, HJALMAR, Naturhistoriska och archæologiska undersåkningar på Bjorké i Målaren II. Ofver-
sigt af K. Sv. Vet. Akad. Forhandlingar 1873. No. 5.

føj SUSE Ære UESEVSR
& br" 5 É
E7

| XXI
TYPES OF CLAYTONIA GRONOV

BY

THEODOR HOLM

N the early spring, long before the willows and birches have brought forth their

catkins, but contemporarily with Erigenia and Anemone, the beautiful flowers of Clay-
tonia greet us when wandering through the woods and glades; "Spring-beauty” is the
popular name of this plant. All along the Pacific coast, from Alaska to California, Clay-
tonia abounds in forests, about springs and along streams. In the Rocky Mountains,
in the Aspen-zone, in the dark, shady swamps beneath the alders, where the beaver
has its home, the dainty, little Claytonia Chamissonis covers the black soil with its sno-
white flowers. And on the lofty summits of these mountains, amidst the bowlderfields,
Claytonia megarrhiza thrives and adorns the rocks with its beautiful flowers and rich
verdure. Truly alpine as it is Claytonia megarrhiza may have witnessed the epoch, known

"88 the glacial, when arctic and alpine flowers met: when Dryas, Cassiope, the polar wil-

lows, the birches, the arctic Saxifragas, Silene, Diapensia and Rhodiola were driven
south, and sought refuge on these peaks; some to remain and persist, others to succumb.
Westward to the mountains of Altai, famous as being the home of so many arctic

plants; we find Claytonia represented by several species. Finally, and so very remote
" from its natural boundaries, Claytonia appears in Australia and New Zealand with a
few species, truly endemic. In recent time there is no species of Claytonia in the arctic
region, and the genus is evidently of North American origin, unless the East-Asiatic
element: Cl. tuberosa, arctica and sarmentosa be of arctic origin.

By no means uniform in structure Claytonia, nevertheless, has preserved several
characteristics of its own wherever it has spread. From the lowlands of the warm tem-
perate zone to the alpine regions, and to near the arctic circle the genus shows unmis-
takebly the same principal features in respect to the floral structure, while the vege-
tative equipment is quite distinct; annual or perennial as the species may be, they always
are readily recognized as being members of the genus. In considering the fact that Clay-
tonia does not contain more than about thirty species, it is surprising to notice that
— no less than five, very distinct, sections are necessary to combine these with each other
— in a systematic manner; however the distinctions depend mainly on purely vegetative
To Asa Gray") we are indebted for the first and most logical outlining of the genus,

1) Proceed. American Acad. Boston 1887, p. 278.
1

4 Mindeskrift for J. STEENsTtRuPr. XXI.

establishing five sections viz. Euclaytonia, Limnia, Alsinastrum, Naiocrene and Montia-
strum. Characteristic of Euclaytonia is the relatively large, primary, persisting root; in
Limnia the roots are fibrous, and the species mostly annual. Then in Alsinastrum we
have the peculiar C/. Chamissonis with all the leaves opposite, and with bulbiferous
stolons; in Narocrene which is, also, perennial, bulblets are developed in the axils of many

of the cauline leaves. Finally in Montiastrum the species are strictly annual with mostly -

alternate leaves, and with mostly two of the stamens suppressed. In other words several
of the species are annual, and among those which are perennial we meet with some that
possess large persisting roots, and others in which these are fibrous and fugacious, but
where the vegetative reproduction is secured by means of bulblets, aerial or subterranean.

Now in respect to the structure of the shoot, we have shown?) that the inflores-
cence is frequently lateral, and indeed most frequently so. The inflorescence is of the
cymose type, but the lateral ramifications are frequently monochasia of the type cicinnus
or scorpioid cyme, as described by Wydler?). Preceding the inflorescence we frequently
notice one pair of opposite leaves, which by Eichler and Wydler have been: defined as
prophylla; the flowers themselves are mostly destitute of such foreleaves, but there are
some species, however, in which one of these is developed, especially in the lower part
of the inflorescence. Most frequently the two foreleaves, preceding the inflorescence,
are the only leaves of the aerial stems, but in some few species, as will be shown later,
the stems are leafy from the base to the inflorescence, opposite in Cl. Chamissonis, alter-
nate in Cl. linearis and parøifolia.

In outlining the genus Gray (1. c.) did not distinguish between species with the shoot
terminated by an inflorescence or being purely vegetative, nor did he consider the cha-
racter ”"annual” or "perennial” of much importance to his classification. Nevertheless
in all the members of Montiastrum the shoot is terminated by an inflorescence, but not
so in any of those of Limnia. The duration of life of these species, annual or perennial,
does not seem to- be of any importance, inasmuch as we know that annuals sometimes
become perennial, and in Claytonia this is illustrated by Cl. Sibirica according to Gray

AOR) | :
3 Let us now examine the types of the genus, classified as suggested by Gray, and
considered inseparable from the genus Claytonia.

Euclaytonia.
Claytonia megarrhiza Parry (Plate I figs. 1—15).
Undoubtedly the most remarkable of the genus. AÅ seedling has been figured on

Plate 3 fig. 1, and we notice the distinct primary root, the short hypocotyl, and the two

1) Memoirs U. S. National Acad. of sc. Washington 1905, p. 29.
?) Flora 1851, p. 348.

[30 AD AE sr SEE

ESS SØER "Et PN sgles P: &
tie sst SE forende Llse nelse ss dt fede 0 lade deri

EET ETERN SEE gr MI RETTEN

THEODor Horm: Types of Claytonia Gronov. 5

cotyledons above ground; at this stage two leaves, succeeding the cotyledons, are already
visible, and the plant is now ready to meet the first winter. During the winter the hypo-
cotyl shows a gradual wrinkling, by which the plumule becomes pulled down beneath
the surface of the ground, and the root continues its growth vertically, and to a very
considerable depth. In the following spring several leaves develop and form soon a
small rosette, while increase in thickness commences in the hypocotyl and in the basal
portion of the root. A fully matured specimen is figured on Plate 1, showing the large
root, the rosette of leaves, and the inflorescences, all axillary. In this illustration we
have before us the picture of a plant that inhabits the highest peaks of the Rocky Moun-
tains. And at the stage figured the leaves and inflorescences for the coming year are
already developed, and visible when we lay a longitudinal section through the rosette
and the apical portion of the hypocotyl. The leaves vary from spatulate to dilated-
cuneate or obovate (figs. 3—5); the inflorescence (fig. 2) is cymose with the two large
foreleaves empty, and with only one bract to each cyme. In respect to the structure
of the flower (figs. 6 and 8) this agrees with Claytonia proper; so does also the opening
of the capsule (figs. 9—14), and the seed (fig. 15).

If we compare this species of Claytonia with the other high alpine plants of the Rocky
Mountains, the deep-seated root seems somewhat anomalous; but otherwise the leaf-
structure, for instance, is that of many alpine species, this being isolateral, the stomata
being distributed over both faces of the blade, and the chlorenchyma representing a
palisade-tissue throughout.

" A similar development of the root and foliage exists in C. arctica ADAMS and C.
tuberosa PALL., but not in the other species pertaining to this section.

Claytonia Virginica L. (Plate II fig. 1).

This is, also, a relatively large-rooted species, in which the primary root increases
considerably in thickness, but only the basal portion, since the slender apical part dies
off entirely. In respect to the seedling-stage we find only one cotyledon developed,
hence reminding of Ficaria, Cyclamen, Dicentra etc. The ramification of the shoot is
monopodial, but the leaves do not persist throughout the winter as is the case with C.
megarrhiza Parry. In regard to the leaf-structure this is dorsiventral so far as concerns
the chlorenchyma, but not in respect to the stomata, which occur on both faces of the
blade. Claytonia Caroliniana Miconux. and C. lanceolata Pursu agree with C. Virgi-
nica L.

Claytonia sarmentosa C. A. Mey.

The last member of Euclaytonia, since we prefer to place C. asarifolia BonG. under
the section Limnia. In C. sarmentosa C.A. Mey. (Plate II fig. 2) we notice the deep

6 Mindeskrift for J. STEENsTRUP. XXI.

root, which is slender, and ramified. There is an overwintering rosette of leaves, and
the shoot is monopodial as in the species described above. But a notable difference

exists in the production of stolons, which are above ground, and which consist of one
long internode. In this way the species is better equipped, so far as concerns the vege- "
tative reproduction, than any of the others of this section. The leaf-structure is dors-

iventral with a very open pneumatic tissue, thus illustrating a plant well adapted to
an atmosphere charged with excessive moisture, the conditions under which this species
is able to thrive.

Euclaytonia thus contains species of a somewhat different habit, and of a relatively
distinct anatomical structure. However characteristic of all these species is the large
development of the root, the monopodial ramification of the shoot, and the simple com-
position of the infiorescence, provided with two large foreleaves.

Limnia.
Before the publication of "Species plantarum” Linnaeus had Claytonia Sibirica
under the genus Limnia; but since then it was referred to Claytonia together with Cl.
Virginica.

Claytonia asarifolia BonG.

This species is perennial by a horizontally creeping rhizome, and the ramification
is monopodial, the apex of the shoot being vegetative. The two prophylla are large,
" but the inflorescence is simple, mostly a monochasium, and with no bracts to the flowers.

Claytonia Sibirica L. (Plate III fig. 1).

This resembles the preceding species very much, but it is mostly annual; however
a perennial form does occur, and at this stage stolons become developed. In respect
to the inflorescence this is generally very rich-flowered, beginning with a true cyme,
the lateral branches of which may continue as cymes or pass gradually into monochasia;
"the floral bracts are nearly always developed. An interesting form has been described
by W.N. Suksdorf") as Cl. me enegerne, which is a small, delicate, annual plant
with only a few flowers. |

Of the same habit, but strictly annual are Cl. arenicola "48 Cl. perfoliata DON.,
Cl. parviflora DouGL., and the very narrow-leaved Cl. gypsophiloides FiscH. et Muey.,
and Cl. spathulata Doucz. In the two last species the flowers are usually destitute of
bracts, except the central. Characteristic of the section Limnia is, thus, the very broad
prophylla, and the dandke roots of short duration.

1) Deutsch. Botan. Monatsschr. 1898,. p. 220.

link

EON ON PN re

2 Rå
ERE REESE ER EN NE ARE REE sr

Tazodor Horm: Types of Claytonia Gronov. 7

Alsinastrum.
Claytonia Chamissonis Escx. (Plate II fig. 3).

From all the other species of Claytonia this is very distinct by the stem-leaves being
opposite, and by producing stolons; from those described above Cl. Chamissonis shows
a marked difference by the stem-internodes being stretched, and by the aerial stem being
branched; these lateral branches are sometimes purely floral, or they develop several
pairs of opposite leaves before the flowers appear. In this species the primary axis,
as well as the lateral, becomes terminated by an inflorescence, of which the fore-leaves
… are generally of very unequal size, the one subtending the lateral, floral branch being

frequently a mere scale. The inflorescence is sometimes an ample cyme with the central
-flower very distinct, and with two lateral cymes passing into monochasia, but in no case
have we observed the fore-leaves so distinctly represented as in the members of Euclay-
tonia and Limnia. Now in respect to the stolons these develop from the axils of the
cotyledons already, or from the axils of the lower stem-leaves in specimens as the one
figured (Plate II fig. 3) which has developed from a bulb; this figure shows the stolons
" eonsisting of slender, stretched internodes with small, opposite, scale-like leaves, and
either terminated by a pointed bud or by a bulb with fleshy leaves; in this specimen
the root-system is poorly represented, being reduced to some few secondary roots from
the mother-bulb. In the seedling the primary root is quite long, but very slender, and
does not persist; the cotyledons are epigeic.

Some few points may be mentioned in regard to the internal structure viz.: the
" stolons do not increase in thickness, but they contain deposits of starch in the cortex,
and endodermis is slightly thickwalled. The leaves possess stomata on both faces of
the blade, although the chlorenchyma shows a typical, dorsiventral structure; neither
collenchyma nor stereome was observed in the leaf, and the mestome-strands are only
surrounded by thinwalled parenchyma-sheaths, deeply embedded in the chlorenchyma.

| Naiocrene.

Claytonia parvifolia Moc. (Plate II fig. 4).

A perennial plant with the habit very different from that of the species of the other
sections. The primary shoot is erect, but very short, and terminated by a rosette of
leaves; filiform, secondary roots push out from the short, subterranean internodes; the
flower-bearing stems are simple, very slender, ascending or frequently procumbent, and
they are lateral, being developed in the axils of the leaves. Furthermore, very charac-
teristic of the plant is the alternate position of the cauline leaves, and the development
of small bulblets in the axils of several of these; these bulblets are deciduous, and able

8 ; Mindeskrift for J. STEENnsTrRrur. XXI.

to develop new individuals. The inflorescence has two minute, scalelike fore-leaves,
and only a few flowers arranged in a monochasium.

An extreme form is Bongard's Cl. flagellaris in which the weak stems attain quite
a considerable length, being prostrate and runner-like.

Montiastrum.
Claytonia diffusa Nurtt. (Plate III fig. 3).

At first erect, the weak stems soon become diffuse. It is an annual with a very
thin primary root, crowned by a rosette of leaves, and the primary stem is terminated
by an inflorescence. Characteristic of the species is the presence of several alternate
leaves upon the stem from base to where the inflorescence begins, and these have long
petioles, and a broad ovate blade. Only one fore-leaf is developed, and this shows the"
same shape as the cauline; the inflorescence itself is a monochasium. Similar to CZ.
Chamissonis the cauline leaves subtend branches with leaves and flowers, and the plant
reminds somewhat of Stellaria media.

Claytonia linearis Douai. (Plate III fig. 4).

In this plant the leaves are narrowly linear; the inflorescence has only one fore-
leaf, which represents a mere sheath without blade; of the stamens mostly the two are
suppressed, and the petals are obviously unequal. The habit, however, is the same
as that of Cl. diffusa.

Claytonia dichotoma NUuTtT. and Cl. Howellii (Warts.) belong to this section; they,
”" especially the latter, are very small plants of the habit of Cl. linearis, but more branched,
and with a larger number of flowers.

In Cl. Australasica J. Hooker”) which much resembles small forms of Cl. linearis the
procumbent stems are rooting at the nodes, and the petals are equal; otherwise this
plant agrees well with the section Montiastrum. But in respect to Cl. calycina COLENSO?)
of which the writer has seen no specimens, this seems somewhat anomalous in this sec-
… tion since it is said to have only two stigmata.

In bringing these data together it is readily to be seen that the vegetative characters
are very pronounced, and sufficient for the establishment of the sections proposed by
Gray (1. c.). That some variation in the floral structure does occur we have seen from
some of the species of the section Montiastrum, in which the petals are unequal, and
some of the stamens suppressed; however to separate these species from Claytonia would
hardly be natural, masmuch as no other deviations have been observed neither in regard
to the structure of the calyx, the pistil or the seeds.

1) Icones plantarum. Vol. 3. London 1840. Tab. 293.
”) Transacts. and proceed. New Zealand Inst. 1895, p. 592.

THEODOR HoLm: Types of Claytonia Gronov. 9

It is interesting to notice the uniform structure of the inflorescence, always cymose,
but more or less modified into monochasia. Furthermore the constant presence of at
least one of the two prophylla; in Montiastrum there is but one; in Naiocrene both are
developed, but of very minute size; in Alsinastrum both are present, but of very une-
qual size; finally in Limnia and Euclaytonia both are of the same size, and large. In
regard to the stem above ground this may be leafy, or destitute of leaves except the
prophylla. When only one internode is developed as in Euclaytonia and Limnia the
prophylla are the only leaves of the stem, the foliage proper being borne on the extre-
mely short central shoot; im these two sections the ramification of the shoot is mono-
podial, the flower-bearing stems being developed from the axils of these leaves. A like
monopodium exists in Naiocrene, even though the flower.bearing stems consist of many
internodes with alternate, green leaves. In Alsinastrum, on the other hand, the leafy
stem is terminated by an inflorescence, and the leaves are opposite. Finally m Mon-
tiastrum the primary shoot is leafy from base to apex, but is not a monopodium.

The method of vegetative reproduction, also, deserves notice; bulblets sessile in the
axils of the cauline leaves we have seen in Naiocrene; bulbiferous, subterranean stolons
occur in Alsinastrum; stolons, subterranean, but not bulbiferous, occur, also, in Alsina-
strum, furthermore in Limnia, but only in a certain form of Cl. Sibirica; finally in Cl.
sarmentosa stolons above ground are well represented, and from these leafy rosettes
become developed. In the large-rooted species of Euclaytonia the monopodial shoot
winters over with a rosette of leaves in the axils of which the young inflorescences are
hidden until the coming of the spring; in Cl. Virginica and its nearest allies with a glo-
bular, tuberous root, no leaves are visible during the winter, these being kept in the
ground together with the young inflorescences, which appear before the leaves. Nearly
all the species of the section Limnia are annual, but we have seen that Cl. asarifolia
is perennial, and that CI. Sibirica, though typically an annual, does occur as a perennial
under favorable conditions. All the species of Montiastrum are annual. In regard to
the root-system we have seen the enormous development of the primary root in Cl. me-
garrhiza, partly also in the other members of Euclaytonia. But in the other species the
primary root is slender, and does not persist for more than one season except in Cl. Si-
birica when perennial, and in Cl. parvifolia, where it, however, becomes replaced by
secondary roots. Secondary roots occur, also, in Alsinastrum, developed from the inter-
nodes of the bulb, and sometimes also from the nodes of the slender stolons; in CZ. sar-
mentosa such roots were noticed upon the stolons, beside at the base of the leafy rosette;
finally in CI. Australasica the stems root freely at the nodes.

If we now compare the geographical distribution of these species of Claytonia, we
notice the occurrence of the large-rooted Cl. tuberosa and Cl. arctica in Siberia, of Cl.

sarmentosa, Cl. asarifolia and Cl. Sibirica on the islands of Bering Sea, from where they
2

10 Mindeskrift for J. STEENSTRUP. XXI.

extend to Alaska and adjacent islands. Of these CI. asarifolia and Cl. Sibirica have
their widest area of distribution im the Rocky Mountain Region from British Columbia
to California, together with Cl. megarrhiza, Cl. lanceolata, the remaining species of Limnia,
Alsinastrum, Naiocrene and Montiastrum except the Australian. On the Atlantic slope
Cl. Virginica and Cl. Caroliniana are distributed from Nova Scotia to North Carolina,
westward to Saskatchewan and Minnesota. The present distribution does point toward
the Rocky Mountains as being an important center of development of the genus Clay-
tonia; on the other hand the occurrence of such alpine types as Cl. arctica and Cl. tu-
berosa in the mountains of Siberia, may indicate another, and much older center of di-
stribution. Close to the arctic circle we find some of these large-rooted Euclaytonias,
and confined to the highest peaks: Cl. megarrhiza. In other words the very species that
illustrate the structure of arctic-alpine types are those of which the geographical range
is the widest: Altai, Alaska and Rocky Mountains.

Considered from a morphological point of view these various species of Claytonia
exhibit several interesting types in which, however, the floral structure is very uniform
and almost constant, at least im the most essential points. The vegetative structures
are, on the other hand, distinct, and indeed very pronounced in some sections. Some
correlation between structure and environment may be sought among those that exist
under extreme conditions, and the large-rooted species of Euclaytonia do exhibit certain
characters in common with certain arctic and alpine types, viz. the deep root, the suc-
culent foliage, and low stature. The broad-leaved Cl. asarifolia and Cl. Sibirica illustrate
the sylvan type; the peculiar, very slender, bulbiferous Cl. parvifolia and Cl. flagellaris
" resemble, in respect to habit, several other plants which inhabit moist rocks; in Cl. Cha-
missonis we have the structure of a number of bog-plants. But in respect to Cl.
Virginica and Cl. Caroliniana so very abundant in the woods, and blooming so very
early, the structure of these is rather unlike that of sylvan types in general viz. the deep-
seated root, and the succulent stems and foliage; they are, however, readily referable
to the genus, but they, certainly, are very distinct from the sylvan CZ. asarifolia and
Cl. Sibirica.

We have, thus, in Claytonia a genus before us in which a number of structural pecu-
liarities are preserved wherever the species occur. As divided into sections the members
of the genus are classified in a very natural manner, and the distinctions are readily
perceived; the sequence, however, is not indicated. Qwing to the wide gap in geogra-
phical distribution of certain species, it is very difficult to offer a demonstration of the
affinities from an evolutionary point of view... We wish we were in the position to de-
fine the groups and the species in the same clear, instructive manner as SALOMON DREJER
treated the genus Carex") with formae hebetatae, centrales and desciscentes. In Claytonia

1) Symbolae Caricologicae. Kjøbenhavn 1844.

THzoDor Horm: Types of Claytonia Gronov. HH

" we are not aware of any formae hebetatae; as regards the centrales we presume these being
represented by the alpine, and high northern types, but the difficulty arises when making
an attempt to combine with these the perennial Limnia-species, Naiocrene and Alsina-
strum. Furthermore it seems doubtful whether the dwarfed annuals be regarded as for-
mae desciscentes. Therefore in venturing to present the following outlining of the species,
we wish this to be considered as a mere suggestion.

Claytonia.

arctica, tuberosa
Centrales | megarrhiza, sarmentosa, Virginica, Caroliniana,
lanceolata
asarifolia, Sibirica
the annual species of Limnia

Naiocrene, Alsinastrum

Desciscentes | 3
Montiastrum.

Thus we regard as fundamental species the high northern arctica and tuberosa, re-
presented also in the mountains of Altai; parallel with these may have been megarrhiza
and sarmentosa, and then: Virginica, Caroliniana and lanceolata. Types of a more recent
origin may be asarifolia and Sibirica passing into the annual species of Limnia. As
desciscentes we have placed Naiocrene and Alsinastrum, and parallel with these Monti-
astrum. In this classification the large-rooted species with monopodial shoots, and with
both fore-leaves developed precede the slender-rooted asarifolia and Sibirica with peren-
nial rhizomes, monopodial shoots, and distinct fore-leaves; then follow the annual species
of Limnia of otherwise the same structure. Deviating from these is the bulbiferous
Naiocrene with monopodial shoot, but with the fore-leaves merely rudimentary; further-
more the stoloniferous Alsinastrum with the fore-leaves of very unequal size, and with
the shoot terminated by an inflorescence, similar to Montiastrum, but in this only one
fore-leaf is developed in the shape of a small sheath.

en aagERnens SES SEEE SO rrs: rr

Fr

ser
SAMME So

; Plate I.

1. Claytonia megarrhiza PARRY ; natural size.
2. An inflorescence.

8, 4 and 5. Leaves, showing variation in outline.
6. The calyx.

7. The corolla laid me Hhoying the stamens.

8. Thø pistil

Claytonia.

-
”

AVS SNNER

[GAA

VW

Are? hans! Ejsberkavn

Wi

bue

eg SER

i Plate II.
Fig. ks 'Seedling of Claytoma Virginica L., showing the single cotyledon,
and the long, primary root, swollen at the base. Eee
— 2. Claytonia sarmentosa MEY. rn ES
ri 78, " Claytonia Chamissonis EscH. FANS ; Sne
— 4. Claytonia parvifolia Moc. ; & FA
Figs. 1—4 are drawn in natural size. i 2

Ii

s « SVER

Ét -
V å

—… Fig. 1. Seedling of Claytonia megarrhiza PARRY.
0 2 2, Claytonia Sibirica 1 A
0 8. Claytonia diffusa NurT. É
å — 4. Claytonia linearis Douer.

— Figs. 1—4 are drawn in natural size.

ARN, Fdi Serve

STER FAR AE 4

Tdr FRE FADE
KN

An

Fe
FYRRE
ligt ør FJ Mj

HAR Ho
BR NA Es

3 et! "Fad KG

LTR Ree
KARELEN RD
EN HDL

Ve ing,
SER SIE
BA nt
me BYE es Øg
mr
"LAK: W
sø,
mene Aben,
(or
f;
HAND ker
BR "stå gg, Hral yi
FS, mn '2 pa

Fede, VI

sø

SÅ

744

SEE
Per beg

Myter
sener
Se SEÆENKE
MRS ty
ron

Tir

24 AG

in

NL VNN,

Cd YEMEN

SÅ KAN
gt

SR ETNUN

AS DLAY NERE

LS SEN
i,»

FAG y
in
ly

k
4
&

re ,
n i
REE Do

HT s

£
É
mg
ed
£: